SAP 4 “ye +9 . ty Se mee —* : - cars As “ue ae “ _ Pt i 4 BC STANIQUE ee a DUPLICATA DE LA BIBLIO’ pu CONSERVATCINS BOTANIQUE DE G YENDU EN 1922 JOURNAL DE BOTANIQUE PUBLIE PAR LA SOCIETE BOTANIQUE DE GOPENHAGUE TOME 28 BOTANISK TIDSSKRIFT UDGIVET AF DEN BOTANISKE FORENING [ KOBENHAVN REDIGERET AF L. KOLDERUP ROSENVINGE BIND 28 MED ET PORTRAT, 17 TAVLER 0G 77 TEKSTBILLEDER WEEP A -- e=ZFhVaTn, at TG RY We a i & =e at am ie BU CONSE: KO@BENHAVN H. HAGERUPS BOGHANDEL BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI 1908 l. Hefte, S. 1—198 og I—XVI samt Tavle 1—2, udkom i Juni 1907. 2. Hefte, S. 199—256 og XVII—XXXII, udkom i December 1907. 3. Hefte, S. 257—372 og XXXIII—XLVI, udkom i Maj 1908. INDHOLDSFORTEGNELSE. I. Afhandlinger. Side C. H. Ostenfeld: Planteveexten paa Ferverne, med serlig Hensyntagen til Blomsterplantainiany - . eto PS ey Pe EE. SL IE 1 C. H. Ostenfeld and 0. Rosenberg: Experimental and eytolagical Studies in the Hieracia. Il. 0. Rosenberg: Cytological Studies on the Apogamy in Hieracium (with two plates) .:.......-..s.0s esse eee e cess eee. 143 H. Deichmann og L. Kolderup Rosenvinge: Bemerkninger om Isfod og Tangrand ved Gronlands Kyster..........-.... + sees sees cere eee 171 — Note sur la limite supérieure des Fucacées et sur le bord de glace (,,[s- fod“) sur les cétes du Greenland. ........-...... 1. seen eee ene 182 L. Kolderup Rosenvinge: Emil Rostrup. En Levnedsskildring (Hertil et Portraet) 185 F. Bergesen: Note on the question wheter Alaria esculenta sheds its lamina periddieally op Hob «outa. occ eee ewe ae Seite eee iene eee aoe 199 C. Raunkier: Om Livsformen hos Tussilago Farfarus...............-.+-- 203 Emma Hallas: Om Oedogonium inclusum Himn........-..-.....-++++5 55. 211 Ove Paulsen: Lieutenant Olufsens second Pamir-Expedition. Plants collected in Asia-Media and Persia. Nee ROBGEMQ OREN «0. sete dagen cl ps. e = si nites nye ee ste Cee ap 215 Wie C. MevOuronteld =. Ciyperaceae 2) 0 ta fge cto scenes +s oie 219 Vil. J. Briquet: Labiatae hy. 0... cn. ete ee eee 233 C. Ferdinandsen and 8. Winge: Mycological Notes.........-...-.-++.+-5. 249 — — Svampevegetationen paa Borris Hede ............--..-++.+eseees 957 J. §. Deichmann Branth: Koldinghus’s Flora 100 Aar efter Slottets Brand 265 F. Bergesen: The Dasycladacew of the Danish West Indies.............. 271 "0. Gallee: Danske Likeners @kologi. (Hertil Tavle 3—17.) .........-...-- 285 Il. Meddelelser fra den botaniske Forening i Kobenhavn. Beretning om Foreningens Virksomhed: Generalforsamling i 1907.........-.--.e cece eer e eee e ee eens 1 Genoralforsamlinger i 1908... ............- ee eee eee eee ees XXXV Moder i 1906 (Wortsettelse) .... 0.0.2. chee ee bee ee ce ween Ul C. Raunkier: Vegetationsbilleder fra dansk Vestindien ...... Ill Mader TOU rene. a... seis s gioe des bo a eee nem atts . V, XXXII Wao TAL Se ont mE Sty hc Sc. NGS aed CxO XXXII Ekskursioner 1.1907 . .....0042. cap eee sete cee XIX Sydvest-Sjelland, ved C. H. Ostenfeld og J. Lind........... d.Q 0.4 Hobro-Mariager, ved Jac. Hiat tea aan ne ee XXIV Ringsjén i Skaane ...\; ~s5 en eee ie ae eae ae XXVII Bastrup Se, Ganlose Eged, Bure Sg, Slagslunde Skov, ved Axel Lange, Sev. Petersen, J. Lind og A. Hesselbo........ XXVIII 3die Beretning fra Komiteen for den topografisk-botaniske Under- segelse af Danmarks \ 6. -<:uge eo eit a eee ee VII 4do Beretning fra samme Komité 222. 2... seeh ee eee XLI Andre Meddelelser: Carl Traaen: Nogle Bemerkninger om de danske Roser ..... IX, XIX Hyilke Slegtninge af Lepidium ruderale forekommer i Danmark ?, af C. H. Osten felt ew ss ae eee eee eee XXXI Trifolium filiforme L. (T.micranthum Viviani), af K.Wiinstedt XXXV Sagina procumbens >< subulata, af K. Wiinstedt............ XXXVII Bemerkninger om Floraen i Bjerre Herred, af Jean Fischer XXXVII Jens Theodor Heinrich Friederichsen, ved Eug. Warming ... XIV Udvalget for, Naturfredning jae pee Saree ete ee XIV, XLI Botanisk, ‘Rejsefond |...) (ivi ki) sek ee hie be ee eee XV, XLII Personalia. .6cccc68 esis oe Cons cas Ue ee eee XV, XIX, XLIV Ny Litteratir :ocishdepueld «3.0 See ee ee ee XV, XLII AFHANDLINGER. LRARY pew YoRE moran ICcCAk Planteveexten paa Feergerne med serlig Hensyntagen til Blomsterplanterne. Af C. H. Ostenfeld. Indledning. I Somren 1897 opholdt jeg mig med Understottelse fra Kultus- ministeriet, botanisk Forening og botanisk Rejsefond i halvanden Maaned paa Fergerne for at studere @gruppens Planteveext. Led- saget af cand. pharm. J. Hartz berejste jeg i dette Tidsrum de fleste af @erne, nemlig Syderg, Sando, Vaago, Strome, Osters, Kalso, Kung, Bordg, Viderg, Svino og Fuglo. Under den forste Del af vort Ophold var vi i Selskab med Professor Dr. Hug. War- ming, paa hvis Initiativ der Aaret forud var paabegyndt en syste- matisk botanisk Undersogelse af disse ejendommelige Qer. Vort Hovedformaal var at studere de hajere Planter og Likenerne, medens Apoteker C. Jensen og Dr. F. Borgesen i 1896 havde undersggt Mos- og Algevegetationen. I de to udkomne Bind (1901 og 1903) af det af Professor Warming redigerede, stort anlagte Verk Botany of the Ferées er der gjort Rede for det floristiske Udbytte af denne Udforskning, der ogsaa har fremkaldt et storre Arbejde af Dr. Borgesen om Algevegetationen ved Kysterne (Borgesen 1904 ')). Og endelig foreligger der fra C. Jensen (1897) og fra Forf. (1901) forelobige Rejseberetninger og Plantelister, ligeledes knyttede til denne systematiske Undersggelse. Mit Kendskab til @ernes Planteveext, der foruden det nevnte leengere Ophold ogsaa skyldes korte Visitter i Aarene 1895 og 1896 &> under Ingolf-Expeditionen, forggede jeg i 1903 ved et omtrent 3 Uger o> langt Besog paa Stroma (i Torshavn) og paa Syderg. Det her fore- liggende Arbejde er et Resultat af disse Rejser; der er heri gjort 1) Forfatternavne og Aarstal i runde Parenteser henviser til Litteraturforteg- nelsen. Botanisk Tidsskrift. 28, Bind, 1 Fors@g paa at udrede Planteveexten paa @erne og dennes Afheengig- hed af og Tilpasning til de Kaar, hvorunder den lever, medens den floristiske Side af Sagen (Feergernes Flora og dens Indvandrings- historie) aldeles ikke bergres. Jeg er mig bevidst, at Arbejdet i mange Henseender er ufuldsteendigt og mangelfuldt. En Hovedgrund hertil er, at mine Bes@g alle er faldne i Sommertiden (mellem 7. Maj og 10. September), saaledes at jeg intet personligt Kendskab har til den barske feergske Vinter. Jeg har maattet tage min Tilflugt til de rent meteorologiske Data, der foreligger om Feergernes Klima (Willaume- Jantzen, 1899 og 1905); dog er det lykkedes mig at tilvejebringe et, fra et botanisk Synspunkt sét, veerdifuldt Supplement hertil, nemlig en Reekke Optegnelser fra Lege Knud Poulsen om Snedekkets Art og Varighed i Vintrene 1901—02 og 1902—03, samt om Tiden for Blomstringens Begyndelse for adskillige Blomsterplanter i Aarene 1902 og 1903. Jeg benytter her Lejligheden til at bringe min mangeaarige Ven Dr. Poulsen min oprigtige Tak for den Omhu og Regelmeessighed, hvormed han, til Trods for sin urolige Virksomhed som Leege, har fort disse Optegnelser, der i mange Henseender har Betydning for Forstaaelsen af den feergske Planteveexts Ejendom- meligheder. Apoteker C. Jensen og cand. pharm. J. Hartz, der har staaet mig bi med Hensyn til de i Afhandlingen neevnte Mosser og Like- ner, er jeg ogsaa megen Tak skyldig, seerlig Hr. Jensen, som be- stemte de mange Mosprover, jeg forte hjem med mig. For de fleste af de i det folgende reproducerede Fotografier staar jeg 1 ‘Taknemmelighedsgeeld til Professor Warming og Dr. Borgesen. Den forste har ikke blot overladt mig Fotografier til Benyttelse, men har endog stillet Klichéerne til min Raadighed og desuden tilladt mig at bruge nogle af de i ,Botany of the Ferées* tidligere offentliggjorte Billeder til Illustration. Naar dette Arbejde, hvortil Hovedgrunden blev lagt allerede i 1897, forst nu er bragt til Ende, skyldes det et Sammentref af mange Omstendigheder, som jeg ikke skal komme ind paa. Kun skal jeg neevne, at en vist Ulyst til et Arbejde, som jeg synes maatte blive utilfredsstillende paa Grund af utilstreekkelige Forstudier — nermest blot et enkelt Sommerophold —, har haft en ikke ringe Andel i Sendregtigheden. Imidlertid har denne Ulystfolelse for- taget sig under Udarbejdelsen, efterhaanden som jeg genoplevede hele mit Ophold og mindedes den hjeertelige Geesttrihed og Imgde- kommenhed, der vistes mig overalt paa disse stolte Klippeger. een Kan denne Afhandling vere den feergske Befolkning til blot en ganske ringe Hjelp i dens Arbejde for Mernes Velfeerd og Frem- gang, vil jeg fole, at jeg paa denne Maade tilbagebetaler lidt af min Geeld til den. Der vil i Afhandlingen forst blive givet en kort historisk Oversigt over, hvad man hidtil har vidst om Planteveexten paa Fergerne med seerligt Henblik paa Plantesamfundene. Derneest vil de ydre Kaars Indflydelse paa Vegetationen blive gennemgaaede og forskellige biologiske Forhold, der har Betydning for Plantedzekkets Fysiognomi og Plantesamfundenes Sammensztning, behandlede. Endelig kommer Afhandlingens Hovedafsnit, nemlig en Beskrivelse af Plantesam- fundene med Betragtninger over Arternes Tilpasning til de Forhold, hvorunder de lever. Et almindeligt Begreb om Feergernes geografiske og geologiske Forhold forudszttes som kendt*), ligesom der heller ikke gives nogen Planteliste, da saadanne forefindes i ,Botany of the Ferées“, vol. I. Blomsterplanterne og Karsporeplanterne bliver dog alle neevnte i Kapitlet om de biologiske Forhold, idet de henfores til forskellige Grupper efter Livsvarighed, og dér vil man kunne finde Lister over dem. I. Historisk Oversigt over Kundskaben om Fergernes Planteveext. Indtil Halvfemsernes grundige Undersggelser var Hovedkilden til vor Kundskab om Feergernes Planteveext E. Rostrup’s Afhand- ling: Fergernes Flora (1870). Gaar vi lengere tilbage i Tiden, finder vi adskillige Veerker, hvori Fergernes Plantevext mere eller mindre i forbigaaende omtales; men den serlige Side af Sagen, som alene skal beskeeftige os her, nemlig en Skildring af de feroske Plantesamfund og deres Livskaar, treffer vi overalt kun lidet bergrt; det er egentlig blot for Kultursamfundenes Vedkommende (Hjemmemarken med dens Greesenge og Kornagre), at vi hoster nogen Kundskab hos de eldre Forfattere. Hos Jorgen Landt, der i 1800 udgav en Beskrivelse af Feergerne, er der saaledes en lang Planteliste og ikke andet om 1) Oplysninger vil bl. a. kunne findes i ,Atlanten*s Artikel ,Fargerne* og i Indledningen til ,Botany of the Ferdes* (Ostenfeld 1901 a), 1* oe, ee Planteveexten i den udyrkede Del af Landet; derimod er der et udferligt Kapitel om Agerdyrkningen (1. c. pp. 292—320) og om Hoavlingen (pp. 320—328). Vi faar heri at vide, hvordan Feerin- gerne behandler den Jord, der indtages til Dyrkning. Metoden var den Gang, altsaa for godt Hundrede Aar siden, den samme, i alt Fald i sine Hovedtreek, som nu, saaledes som den senere bliver skildret her i Afhandlingen. Det var de samme Kulturplanter, der anvendtes, nemlig hovedsagelig Byg og Roer; Kartoffeldyrkningen, der nu er saa udbredt, var dog den Gang kun i sin Vorden, og Forsggene med Havre og andre Planter var uden storre Betydning da som nu. Ligesom den Dag i Dag overlod man til Naturen at klede den benyttede Ager med Gres, hvad der tager nogle Aar. Det er ganske ejendommeligt at se, hvilken Konservatisme der har veeret raadende med Hensyn til Agerdyrkning i det forlabne Aarhundrede; thi forst nu i de senere Aar er den rokket. Forfatteren til det kendte store Algearbejde , Tentamen Hydro- phytologie danice“, Pastor H.C. Lyngbye besggte i 1817 Fergerne og fra hans Haand foreligger der (Lyngbye 1822) nogle ,Anmeerk- ninger til kort Efterretning om Feergerne efter Sir Mackenzie‘ ; foran for Anmeerkningerne gaar en ligeledes af Lyngbye forfattet, noget forkortet Overszettelse af Sir Mackenzie’s Afhandling; men heri findes saare lidet af Interesse for os, blot den sedvanlige Beskrivelse af Metoden for Agrenes Dyrkning. Derimod giver Lyngbye’s Anmeerkninger flere veerdifulde botaniske Oplysninger ; serlig er en Beskrivelse af Bestigningen af Skeellingsfjeld paa Strome (I. c. pp. 123—126) verd at fremhzeve paa Grund af dens detaillerede Notitser om Vegetationen paa Fyjeldets Topplateau. Her neevnes, at Fladen dels er ,bevoxet med Mos, iser T?ichosto- mum [Grimmia hypnoides og G. ericoides|'), dels bestaaende af ode Sand og Grus, hvor Koenigia islandica hist og her sparsomt pipper frem*; Lyngbye har hermed karakteriseret de to Hajfjzlds-Plante- formationer, der her i Afhandlingen beneevnes Grimmiahede og Fjzeldmark. For den sidstes Vedkommende folger endvidere en Liste, hvori der, foruden en Mengde Mosser og Likener, neevnes folgende Blomsterplanter: Festuca vivipara [F. ovina vivipara], Aira montana |A. flexuosa montana], Koenigia islandica, Polygonum viviparum, Rumex digynus, [Oxyria digyna], Saxifraga palmata [S. cespitosa], 8. stellaris, Cerastium alpinum [C. Edmondstonii], *) Navnene indenfor de kantede Parenteser er de nu brugelige. ~ =) Arabis hispida |[A. petrea|, Statice Armeria og Salix herbacea; det er en Samling Navne, der passer aldeles ind i det Begreb, som jeg for Feeroernes Vedkommende kalder Fjzeldmark. — Lyngbye for- teller ogsaa (Il. c. p. 150) om den dyrkede Marks Udvikling fra Korn- ager, gennem en Ukrudtsvegetation (min ,Forvandlingsformation‘ ) til Graesengen med Holcus lanatus og mollis, Anthoxanthum, Festuca pratensis) og Agrostis vulgaris — altsaa den seedvanlige Beformation. Ogsaa den Ejendommelighed, at alle Husene er tekkede med Greestorv, hvor Greesset trives saa vel, at ,man kan slaa H@ paa Husenes Tage“ (l.e. p. 149), omtales, og tillige meddeles en Liste over de Arter, der voxede paa Taget af Sorvaag Kirke paa Vaago. Nogle Aar efter Lyngbye besogte den danske Geolog Forch- hammer Feergerne og var dai Selskab med Skotten W.C. Trevelyan, som adskillige Aar efter skrev en lille Afhandling om Feergernes Vegetation og Klima (Trevelyan 1835—37); det er — hvad Vegeta- tionen angaar — mest Gentagelser af Landt’s og Lyngbye’s Med- delelser; ny er dog nogle Optegnelser fra Malinsfjzld paa Viderg, som Trevelyan sammen med Forchhammer besteg d. 18 Juli 1821; han giver her en Liste over de Arter, der voxede paa Topplateauet, en Liste, som ngje svarer til Lyngbye’s fra Skeellingfjzld, og des- uden Angivelser af de Hgjder, i hvilke de forskellige alpine Arter begyndte at vise sig. Det neeste Bidrag til Kundskaben om Feergernes Planteveext skyldes Franskmanden Ch. Martins, som i 1839 med Orlogs- korvetten ,la Recherche“ anlab Torshavn og under sit Ophold ejorde Exkursioner paa Stromg og Nolso. Han har benyttet dette Kendskab til Feergernes Vegetation til en sammenlignende Studie over Feroernes, Shetlands og Islands Flora og Betragtninger over Floraens Indvandringsveje og -Maader (Martins 1848). Et HReferat og en Kritik af denne Del af hans Arbejde ligger udenfor vort Omraade; her skal kun omtales, at der — foruden den stadig gentagne Beskrivelse af Kornavlen og Jordens Dyrkningsmaade — gives en Skildring af Vegetationen i Torshavns nere Omegn og paa Nolso fra Stranden til Toppen af @ens Fjeeldparti. De ejen- dommelige Rundheller nord for Torshavn med deres vexlende Vege- tation behandler han meget korrekt, idet han skelner mellem de golde og udsatte Toppe, hvor navnlig Armeria falder i Ojnene, og de kerfyldte Huller med Hriophorum o. s. v. Fra Nolso neevner 1) Bestemmelsen er ikke korrekt; der er muligvis ment Festuca rubra. ei han Sandstrandsvegetation af Honckenya, Cochlearia og Potentilla anserina; endvidere ggr han opmeerksom paa, at Nardus stricta var den dominerende Plante paa Bjergets Skraaninger; ,den havde saa at sige udelukket al anden Vegetation‘ (I. c. p. 369). Hans Plantelister er igvrigt fulde af Fejl, og en Meengde Angivelser fra Torshavns Neerhed er aldrig blevne bekreftede af senere Forskere, uagtet Torshavn dog sikkert er det bedst undersogte Sted paa Feergerne. En ganske oplysende og malende Skildring af den fergske Vegetation har P. A. Holm (1855) givet, en Skildring, der dog er holdt i en meget almindelig og populer Form. Der fortelles om Tagenes nye Vegetation, om Bgernes Greesvext og om Korn-, Kartoffel- og Roe-Avl, samt om Vegetationen udenfor det dyrkede Omraade. Saaledes omtales, at Tue-Kogleaks og Tue-Star [dermed menes vist Juncus squarrosus| danner smukke gr@nne Tuer paa Myren, medens Mellemrummene optages af mange Slags Siv [Juncus lampocarpus og Carex-Arter?] og Keeruld, hvorimellem Benbreek og Fjeld-Vibefedt [skal veere Pinguicula vulgaris| opliver den dystre Farvetone med deres farvede Blomster; det er Hedekewret og Keeret, som de findes i Haugen, d. v.s. det udyrkede Land i de lavere Egne, der her sigtes til. Ogsaa Lyngheden med Reevlingen og Vaccinierne neevnes hos Holm, ligesaa Klippevegetationen. Endelig har han nogle Ord om Fjzeldenes Vegetation saavel af Blomster- planter som af Kryptogamer. Vi er nu i vor Gennemgang af Litteraturen naaede op til Ro- strup’s Afhandling, der er Resultatet af en Rejse, han og dave- rende cand. phil. C.Feilberg foretog i 1867 rundt paa de fleste af Werne. Hovedvegten i denne Afdeling er lagt paa en ngjagtig og samvittighedsfuld Planteliste, der omfatter alle Planterigets Afde- linger. De tidligere, ofte urigtige Angivelser er sigtede og reviderede, og dertil er fojet de mange nye Fund, som Rostrup og Feilberg selv gjorde. Der opnaaedes derved for forste Gang at faa en fuldsteendig og paalidelig floristisk Liste fra @erne. Men foruden dette har Rostrup i en Indledning givet en almindelig Oversigt over Planteveexten, og denne Skildring har hidti] veeret vor Hoved- kilde med Hensyn til Vegetationens almindelige Sammenseetning. Den Gang da Rostrup skrev denne Afhandling (1870), var en systematisk Behandling af Planteveexten i dens Forhold til de ydre Kaar ikke kendt. Hult’s ,Férsdék till analytisk behandling af vaxt- formationerna* (1881) er over ti Aar yngre, og Warming’s Plante- LS pe samfund (1895), den forste samlede Behandling af Jordens Plante- veext fra et okologisk Synspunkt, er jo meget nyere endnu. Det er derfor naturligt, at der i Rostrup’s Arbejde ikke er forsggt en maalbevidst Opstilling af Plantesamfundene, men kun en Skildring af Planteveexten efter dens forskellige Voxepladser: Bo, Myr, Strand, Inds@ 0. s. Vv. For hver af disse Voxepladser nevnes de Planter, der er de almindelige og dominerende, desuden tilfajes der Bemzerkninger om forskellige biologiske Forhold, der falder i @jnene. For at vise Behandlingsmaaden veelger jeg f. Eks. ,Vegetationen i Bgerne*. Der opregnes forst de karaktergivende Gresarter, hvorunder der peges paa, at Gresserne paa Feergerne i en seerlig Grad er tilbajelige til at optreede 1 ,vivipare* Former, hvad der ,sandsynligvis hid- rgrer fra den fugtige Luft“. Hertil sluttes ogsaa Tagenes Gresser. Saa folger en Liste over de ,blomstrende* Urter, som hyppigst optreeder i Graesveexten; den blandt Feeringerne for sin Blomster- rigdom bekendte Bo ved Sand paa Sand@ nevnes serskilt og tillige nogle af dens mere fremtraedende Urter. Endelig tilfajes der en Liste paa adskillige Arter, der egentlig hgrer hjemme ,i hgjere Regioner“, men som hist og her forekommer i Bgerne. Paa denne Maade gennemgaas de forskellige Voxepladser kortelig (pp. 12—20), og den Del af Indledningen, der interesserer os her, slutter med et Par Ord om Arternes Varighed. Jostrup peger paa den merkelige Mangel paa Treer og Buske og paa, at de fleste Urter er fleraarige, samt at de forholdsvis faa én- og toaarige Arter er Ukrudtsplanter eller i alt Fald horer hjemme i Bgerne eller ner Havet, blot med nogle faa Undtagelser. Han regner ,omtrent en halv Snes egentlige Fjeldplanter* til de en- eller toaarige Arter og anforer i en Parentes sex af dem; men af disse er dog, naar en Snylteplante fraregnes, kun én enaarig, de andre fire fleraarige ; og flere end denne ene enaarige Art kender vi heller ikke nu paa Feergernes Fjeelde. I den neste Snes Aar foreligger der ikke i Litteraturen noget om Fergernes Vegetation; men med Halvfemsernes Begyndelse kommer der Gang i Undersggelserne. Forst er at neevne et lille Bidrag af to engelske Damer, Miss Copland og Miss Birley (1891), som i 1889 besagte Berne; det indeholder igvrigt intet udover de almindelige Betragtninger, som ofte har veeret gjorte; Damerne besteg Odnedalstind paa Strome og fandt dér de seedvanlige Hojfjeldsplanter: Ranunculus glacialis, R. acer pumila o. s. V. een I 1895 rejste den svenske Botaniker Dr. H.G. Simmons paa Feergerne, hovedsagelig for at studere Havalgevegetationen; men han har dog ogsaa gjort Indsamlinger paa Land, hvorom han har givet kortere floristiske Meddelelser (Simmons 1896). Samme Aar besggte Dr. F. Borgesen for forste Gang MWerne, og Forf., der deltog i Ingolf-Expeditionen, anlab paa Ud- og Hjemtur Trangisvaag paa Syderg; en lille Notits om vore lIagttagelser over Vegetationen, samt nogle Plantelister publicerede vi i Feellesskab (Borgesen og Ostenfeld Hansen 1896). Som neevnt i Forordet begyndte den egentlige grundige Under- sogelse af Wernes Vegetation neeste Aar (1896), idet Apoteker C. Jensen besogte de fleste Wer for Mosfloraens Skyld og Dr. Bergesen adskillige af dem for Algefloraens. C. Jensen har (1897) givet en fortreeffelig Rejseberetning, hvori han med Rejsens Gang som Ramme beskriver, hvad han traf paa af botanisk Interesse, idet han legger Hovedveegten paa Mosvegetationen. Der er i denne Afhandling en Rigdom paa Vegetationsbeskrivelser og Bemeerkninger om Arters seregne Voxepladser, samt Betragtninger over de ydre Kaars Virkning paa Vegetationen; Afhandlingen har veret mig til stor Nytte og vil blive citeret atter og atter i Kapitlet om Plante- samfundene. Paa szrdeles mange Punkter har Jensen nemlig ikke nojedes med Mosvegetationen alene, men har optegnet, hvad der var at bemzrke ved Vegetationen i dens Helhed, og hans store Kendskab til Blomsterplanterne har givet sig Udslag i mange fuld- steendige Vegetationsbeskrivelser, der staar betydelig over, hvad en ensidig Betragtning af enten Blomsterplanter eller Mosser vilde give. En anden Afhandling, der behandler Plantesamfundene paa Fergerne, er P. Feilberg’s som Manuskript trykte ,Fra Lier og Fjelde* (1900). Forfatteren til denne forngjelige Rejse-Skildring opholdt sig 1 Somren 1899 paa Feergerne og Shetland for at studere Planteveexten fra et @konomisk Synspunkt. Afhandlingen behandler derfor hovedsagelig kun Hjemmemarken med dens Grasveext og Korn- og Kartoffel-Avl, samt den lavere Del af Udmarken (Haugen); den rent botaniske Side er kun en mindre vigtig Synsvinkel for Forfatteren. Ikke desto mindre findes der fortreffelige Skildringer af nogle af Plantesamfundene. Det er selvfolgelig forst og fremmest Boernes Greesformation og de dyrkede Agre, som der redegores for; dernest Greesli og Hedekeer, samt Keer og Lynghede. Overalt er der en sterk Paapegen af Jordbundens Art og dennes Betydning for Planteveextens Sammenseetning; ogsaa den ussdvanlig store = NO) Udbredelse som humussur Jordbund har paa Feergerne er gen- — tagne Gange fremhevet. I 1901 publicerede Forf. af denne Afhandling sin Rejseberetning for 1897; den er holdt i samme Stil som C. Jensen’s ovenfor omtalte, og jeg skal ikke komme nermere ind paa dette Arbejde, da det blot er at betragte som en Forstudie til neerveerende; ej heller skal jeg dveele ved, at jeg i Artiklen ,Feergerne* (1905—06) i Tidsskriftet ,Atlanten* har givet en kort Oversigt (pp. 216—221) over Vegetationen. Foruden disse mere botaniske Arbejder vil man i de talrige Afhandlinger og Artikler, der i de senere Aar er skrevne om Fver- gerne, finde spredte Bidrag til Kundskaben om Vegetationen; jeg skal blot nzevne nogle af dem uden at redeggre for, hvor lidt eller hvor meget der er at hoste i hver, gennemgaaende er det botaniske Indhold meget ubetydeligt. J. Lomholt har i Tidskriftet ,Nord og Syd* skrevet en Artikel om Feergerne (1898), Pastor J. F. Ronne har i ,Udvalget for Folkeoplysning“s Skrifter et Hefte om Feergerne (1900), Skotten James Currie giver en kort Skildring af @erne i et skotsk geografisk Tidsskrift (1906), og endelig er der den ovenneevnte Artikel i ,Atlanten*, hvori bl. a. L. Bergh (1906) har skrevet om Landbrug. I denne sidste Artikel saavel som 1 Artiklerne ,Feergerne‘ (ved J. J.) i Salmonsen’s Lexikon og ,Fera Amt* i Trap’s Danmark, 3. Udgave er der gode Litteratur- lister over Arbejder af almindelig geografisk og naturhistorisk Art. Imidlertid tror jeg, at denne Oversigt over det hidtil kendte vedrerende Planteveexten (Plantesamfundene) paa Fergerne har medtaget det vigtigste af, hvad der er fremkommet i Litteraturen'). Der er maaske Grund til at nevne, at jeg har omtali Littera- turen vedrorende Landbruget forholdsvis kort, da jeg anser det for at ligge noget udenfor denne rent videnskabelige Afhandlings Ramme, og at jeg af samme Aarsag helt har udeladt, hvad der er skrevet om Havebrug, samt at jeg foravrigt ogsaa i Afhandlingen selv ikke omtaler Havebruget. Disse to anvendte botaniske Fag fortjener deres seerlige Behandling af Mend, der er kyndige paa disse Om- raader. 1) J forste Bind af ,Botany of the Ferées* har Professor Eug. Warming (1901) som Indledning givet en kort historisk Skildring af Oernes bota- niske Undersggelse, hvis Indhold delvis falder sammen med den her givne Oversigt. <= 10 Il. De ydre Forholds Indflydelse paa Vegetationen. Ferogernes Landvegetation er praeget af @ernes Beliggenhed og de dermed folgende ejendommelige klimatiske Forhold. Det ud- preeget insuleere Klima med den ringe Sommervarme, ringe Vinter- kulde, store Luftfugtighed og rigelige Nedber ger Jordbunden fugtig nesten overalt og bevirker en rigelig Humusdannelse. I ,Geografisk Tidsskrift* (1899) og i Tidsskriftet , Atlanten* (1905) har Willaume-Jantzen givet en fortreffelig Oversigt over Fer- gernes Klima. Af denne vil det umiddelbart fremgaa, at Klimaet er saa ejendommeligt, at det i ho) Grad maa preege Vegetationen ; men det vil dog vere nodvendigt at gaa lidt nzrmere ind paa de klimatiske Forhold med seerligt Hensvn til deres Indflydelse paa Planteveexten. Foruden de klimatiske Forhold spiller ogsaa Jordbunds- forholdene (de edafiske Forhold) en Rolle for Land-Vegeta- tionen, og endelig maa man ikke glemme den Virkning, som Mennesker og Dyr frembringer; vi har saaledes tre Hoved- grupper af Faktorer at undersgge, naar vi skal gennemgaa de ydre Forhold, som har Indflydelse paa Vegetationsforholdene. 1. Klimatiske Faktorer. a. Varme. Det fremgaar med al gnskelig Tydelighed af Willaume-Jantzen’s Fremstilling af Klimaet, at Lufttemperaturen er ualmindelig lidet forskellig paa de forskellige Aarstider. Klimaet er i hoj Grad insulert, hvad der ogsaa viser sig derved, at den koldeste Tid streekker sig helt hen i Marts, og den varmeste forst optreeder i Juli—mAugust. 30 Aars Observationer i Torshavn giver folgende Middeltal') for Maanederne: Januar Februar Marts April Maj Juni 3°2 3°2 a 5°5 7°2 27 Juli August September Oktober November December 10°8 10°8 9°4. 6°7 5°O 3°95 Aarets Middelvarme er 6°5. Vi ser heraf, at Vintren og det tidlige Foraar (December— Marts) har omtrent ens Temperatur, og denne ligger omkring 3°3—3°2; der er altsaa ikke Tale om nogen egentlig Vinter med lengere Tids negativ Temperatur. Imidlertid er det for Vegetationens ‘) Temperaturtallene er selvfolgelig stedse opgivne i Celsius-Grader. = Vedkommende ikke saa vigtigt at faa Middelveerdierne at vide som de absolute Verdier, specielt de extreme. Det viser sig da, at den absolut laveste ‘Temperatur, som er maalt i Torshavn i 30 Aar, er + 11°6. Endvidere har det Interesse at notere, at der aarlig kun er 8 Isdage (9: Dogn, hvis Temperatur ikke naar op over 0°); og 70 Frostdage (9: Dogn, i hvilke Temperaturen til en Tid har veret under 0°); dette er et meget ringe Antal. Endelig er den negative Temperatur for Isdagene sjeldent ret meget under Nul- punktet, hvilket blandt andet fremgaar af det Faktum, at der i Torshavn i 30 Aar kun er forekommet 9 Dogn med Temperatur paa under + 10°. Et Forhold, der bor tages i Betragtning her, er, om Temperatur- vexlingerne foregaar hurtigt og ofte, eller Perioderne er langvarige og Overgangene jevne. Det er for dette Sporgsmaals Vedkommende ikke saa let at faa gode Data til Besvarelsen, men det, at der kun er 8 Isdage om Aaret, og at der af Isdage, som folger umiddelbart efter hinanden, hgjst er forekommet 5 og det blot 4 Gange i 30 Aar, peger steerkt paa, at Vexlingerne mellem Frost og To er talrige og hurtige; man horer ogsaa faktisk paa Feergerne ofte Tale om denne Vexlens skadelige Virkning paa Vegetationen. Nogle lagt- tagelser over Snefaldet, som min Ven Lege Knud Poulsen efter min Anmodning anstillede i Vintrene 1901—02 og 1902—03, og som gengives i det folgende (pp. 16—18), viser ogsaa denne hurtige Vexlen ; jeg vil her blot anfore et enkelt Exempel af hans Notitser: 30. og 31. December 1902, teet Snefald, ret tykt Snedeekke; 1. Januar 1903, Regn; 2. Januar, Sne borte i Lavlandet; 4. Januar, Barfrost; 5, og 6. Jan., jeevnt Snefald; 7. Jan., Snefog; 8. Jan., Regn, Sneen smelter; 9. Jan.., Barfrost. I Lobet af 10 Dage har saaledes Landet veeret _ snedeekket 2 Gange, snebart med Regn 2 Gange og med Barfrost 2 Gange. Man kan let tenke sig, at en saadan Vexlen maa have Indflydelse paa Planterne. Selvom saaledes Vintertemperaturen er relativt hoj, maa Planterne vere ret haardfore for at udholde disse hurtige og hyppige Vexlinger. Vi gaar nu over til Sommertemperaturen. De to varmeste Maaneder er Juli og August med 10°8 som Middeltemperatur; med andre Ord: vi har egentlig ingen rigtig Sommervarme. Ogsaa her maa vi imidlertid ops@ge de absolute Temperaturer, og saa -stiller Forholdet sig ikke fuldt saa ugunstigt, som man skulde tro. Den absolut hajeste Temperatur, der er iagttaget i 30 Aar, er 21°2. Under mit Ophold paa Wernei 1897 benyttede jeg undertiden Lejligheden til ae | ee at anstille nogle Observationer over Temperaturen; de fremstilles i hosstaaende Tabel. 16. Vil. 1897. 17. VI. 1897. 18. VII. 1897. 19.( Mil. £897, 20. VII. 1897. 22. VII. 1897. a1. Vil. 1897. Temperatur-Observationer. Kugle ee Blank Sort 12,30 p.m. Solskin. Kvanhaugen ved Trangisvaag. Termometer liggende ovenpaa en Sphagnum-Tue 31° 41°5 — stukket helt ned i Tuen (15 Ctm.). 14° Lufttemperatur ved Svingning .............. 14°5 Termometer ovenpaa en Sphagnum-Tue, i Le. 32° 43° — i Skygge, bag en Grestue ...... 14°29. 15? i en Se, 25 Cm.s Dybde (Nitella- BevOxMING onc aaa. cea eis aa 20° 10,15 a.m. Fjeldplateauet ovenfor Trangisvaag, 300 M. Solskin. Termometer i Sol og Le bag Gresskraaning... 37° 46°5 _ paa flad Greesmark, i Brise...... 98° 3272 — irokyore: OG signin semen cin oes 20° Lufiternperatires .2 05236 «omega aye cee oF 10 a.m. Punthavn ved Trangisvaagfjord. Solskin, men diset. : Termometer paa Grestue 1 Le og Sol....... p45 as = — i DkyeREe Mehl Wie Lufttempeératur’:'2 ic Sheets Rolain 1 tie eens 14° Trangisvaag, tet Taage, der setter sig som Dug overalt. 780: patitiswia 2. HK, Pods Sap gies tec it Bat es 14° 1:1.,30: pom. 2 ssabiaetqan foi sOerieemmbe ros eres oe Trangisvaag, lidt mindre tet Taage. 9,30 asia. cack apocrine race dee Par beta Pia 10° Skaalefjeld nord for Kvalbe, 375 M., Taage og Blest. Lufttemperatur 1,50 M. over Jorden, Termometer hengende aa, en Stoke. 2a ose soya cee 9°5 2p.m. Ved Famievatn, svagt Solskin, diset. Termometer paa en Stok, 1,50 M. over Jorden.. 11° == paa Gresset, i Le og Sol ...... QA OT 5p.m. Fjeldet syd for Famien, 360 M., Taage. Termometer paa Stok, 1,50 M. over Jorden... 8°5 2,30 p.m. Dalbunden ved Grerenge, lyst over- trukken Himmel og frisk Brise. Termometer paa Stok, 1,50 M. over Jorden... 16°8 — paa Greesset, i Lee. . Ree 99° 93°8 eke 2 ee Kugle Blank Sort 31. VII. 1897. Miavevatn ved Leinumvatn, Vandtemperatur ner GRO ET OM l eave cigs ted thy aon. sck igs diy aia yeirenarass 13° 5. VII. 1897. 12,30 p.m. Den indre Del af Dalen ved Kuno Bygd, Taage. Meneoieyer irit 1 Luftem.. oo. se. acne 24 " ” OPI ” | 100 Gymmospermer 3. 4.0. omnes on 1 ” ” 1 alien, 9/100 Monokotyledoner’) ................ 9 | 3 ” 92] 32) » | 96,8 Miptvledomer®) \c2 te. - 5 vhs eens: | 180 95 i 148 || 13,9 | 3,9 | 82,2 Blersiee anasttene ee kc05 Peete ee 9 8 1 id i Sal aaa Manplanitencialt cara re. aie ie | 800 || 28 7 | 265] 93| 23 | 88,3 do., fraregnet Parasiter ............ 291 || 20 6 || 265°|| Ga) 251 91,0 Det ses heraf, at af alle Karplanterne er kun 9,3 pCt. enaarige, 9.3 pCt. toaarige (deri medregnet de plejocykliske) og ikke mindre end 88,3 pCt. fleraarige; endnu mere treder det frem, om man fraregner de parasitiske Rhinanthéer, hvoraf der er 9 (Huphrasia, Pedicularis og Alectorolophus); thi da faar man 6,9 pCt. enaarige, 2,1 pCt. toaarige og 91,0 pCt. fleraarige. De hapaxantiske Arter skal neesten udelukkende sages blandt Dikotyledonerne, og efter- folgende Liste over dem alle 28 + 7 vil give en Forestilling om, til hvilke Samfund de horer. I. Enaarige. Ae, Kulturiland. Poa annua Airopsis przecox Capsella bursa pastoris Juncus bufonius Cardamine hirsuta 1) Alopecurus geniculatus, hvis Livsvarighed angives meget forskellig i de forskellige Floraer, er regnet for fleraarig, hvad den if. GC. Raunkier (1895—99, p.600) normalt er; der er ingen Rimelighed for, at dens Til- bgjelighed til at do bort om Vintren paa udsatte Steder skulde vere serlig fremtredende paa Fergerne. — Tofieldia palustris er i 1903 fundet paa Bordo af Miss E. Taylor og medregnes her. *) Matricaria inodora pheocephala optreder paa Fergerne sikkert som fler- aarig Plante, ligesaa Callitriche-Arterne og Viola tricolor genuina. eet Cerastium glomeratum C. Ferskvand. Spergula arvensis Subularia aquatica Stellaria media Galeopsis tetrahit D. Fjeldmark. Myosotis arvensis Koenigia islandica 5. versiealor KE. iP arasiter Senecio vulgaris (Polyeoniiin’ ayiculenes Alectorolophus groenlandicus ae ; - minor (Montia rivularis, enaarige Form) Riphvesia nieces B. Strand. — curta Atriplex Babingtonii = atropurpurea — hastata — gracilis — patula latifolia Cakile maritima aa scotica Cerastium tetrandrum Polygonum aviculare II. Toaarige (plejocykliske). A. Naturland. b. Strand. Draba incana Plantago coronopus Linum catharticum Cochlearia officinalis Cirsium palustre (Kulturland?) (Archangelica officinalis) Gentiana campestris : (Cochlearia ae ae Ratesiae set Pedicularis palustris Af de enaarige Arter er 12 (14) knyttede til Kulturland som Ukrudt i Marker, Haver og ved Veje og Huse, og om disse kan man vist antage, at de skylder Mennesket deres Tilstedeveerelse paa Fergerne, men da de er saa almindelig udbredte, har jeg taget dem med som vildt voxende Arter'). 8 andre Arter er parasitiske Rhinanthéer, og 6 Arter er Strandplanter, for de 5’s Vedkommende Sandstrandsplanter, medens Cerastiwm tetrandrum horer mere til paa Strandklipper, selvom den ogsaa kan findes paa sandet Bund. Endelig er Subularia en submers Vandplante. Som hjemme- hgrende i den oprindelige Landvegetation (frasét Para- siter og Strandplanter) bliver der saaledes kun én enaarig Art, Koenigia, tilbage. Vi har derfor Ret til at sige, at den 1) Hvordan Forholdet er med Hensyn til den som Ukrudtsplante almindelige enaarige Form af Montia rivularis, tor jeg ikke udtale mig om. = feergske Vegetation saa at sige mangler enaarige Planter; og Grunden dertil er som ovenfor neevnt det insuleere Klima og den stadige Regn. De fleraarige Arter kan fortseette deres Vaext neesten hele Aaret; den milde Vinter bringer kun sjeldent en fuldsteendig Standsning af, hyppigere blot en Hemmelse i Veexten, som vel overhovedet paa Grund af den altid temmelig lave Varmegrad stedse er ret langsom. De to- eller fleraarige Hapaxanter synes alle at vere oprinde- lig vildt voxende Arter; 2 (3) er Strandplanter og 1 Parasit, men de ovrige 4 (5) horer mest hjemme paa Vegetationens frodigste Steder: godt exponerede Fjzldafsatser (Hamre) og Lier. Det synes, som om heller ikke de befinder sig rigtig vel, men maa soge de Pladser, hvor der naas den hojeste Temperatur. Som jeg i en lille Notits tidligere (Borgesen og Ostenfeld Hansen, 1896, p. 146, Fig. 1) har paavist og afbildet, optreeder Cochlearia officinalis, der i Almindelighed i andre Egne er at betragte som en typisk to- aarig Art, undertiden som en peren Plante, hvis Livsvarighed dog sandsynligvis er steerkt begreenset; men flere Gange blomstrende er den i alt Fald. Dette Exempel peger tydelig hen paa, at Fler- aarighed er bedst passende i det feergske Klima, og i samme Ret- ning gaar ogsaa den lagttagelse, at Viola tricolor, som hos os oftest er enaarig, har uddannet en serlig, peren fergsk Race, der ved Kultur i Botanisk Have i Kobenhavn har beholdt sin szregne Karakter, hvad Livsvarighed angaar. Neesten alle feeraske Planter er Urter; af Treeer og storre Buske findes ingen vildt voxende, derimod nogle faa nedliggende Buske eller Dveergbuske, nemlig: Juniperus communis nana (optreder som en lav, nedliggende Busk), Salix phylicifolia (stedse lav), S. glauca (nedliggende eller krybende), S.herbacea (Dvergbusk eller neesten urteagtig), Rosa mollis, Vaccinium myrtillus, V.uliginosum, V. vitis idaea, Loiseleuria procumbens, Erica cinerea, Calluna vulgaris, Dryas octopetala, Empetrum og Thymus serpyllum — i alt 14 Arter, af hvilke Halvdelen har stedsegrgnne, oftest mere eller mindre ericoide Blade. Kun 6 Arter (Salix herbacea, Vacc. myrtillus, Erica, Calluna, Empetrum og Thymus) er almindelig udbredte og af nogen Betydning for Planteveextens Fysiognomi. Treekkes disse 14 buskagtige Planter fra, faar vi, at 286 Arter (95,3 pCt.) er Urter, og fjzernes de hapaxantiske, bliver der allige- vel 251 fleraarige urteagtige Arter (87,7 pCt.) tilbage. Botanisk Tidsskrift, 28. Bind. 3 2. Oe Alle disse perenne Urter har jeg paa hosstaaende tre Lister ') fordelt, eftersom de er stavnsbundne eller har over- eller under- jordiske Vandreskud. Stavnsbundne Urter. Aspidium filix mas — Lonchitis “- spinulosum *dila- tatum Asplenium adiantum nigrum — trichomanes Athyrium filix foemina Blechnum spicant Cystopteris fragilis Isoétes echinosporum -— lacustre Lycopodium selago?”) Aira cespitosa — — alpina”) Anthoxanthum odoratum Carex atrata — hbinervis — Goodenoughii juncella — stellulata (echinata) — flava — fulva — leporina — pilulifera Eriophorum vaginatum Festuca ovina vivipara’) Glyceria distans Habenaria albida a viridis Heleocharis multicaulis Holcus lanatus Juncus biglumis — conglomeratus — effusus (Juncus lampocarpus) — squarrosus (_ — __ supinus) — trifidus — triglumis Luzula multiflora — silvatica — spicata Malaxis paludosa*) Molinia coerulea Nardus stricta Orchis maculatus — masculus — Jatifolius Poa alpina?) — glauca — nemoralis — trivialis Potamogeton pusillus*) Scilla verna Scirpus cespitosus Sieglingia decumbens Tofieldia palustris Alchimilla alpina — faeroénsis ~- filicaulis - Wichure Alsine verna Angelica silvestris Arabis petrea Archangelica officinalis CGaltha palustris Gardamine pratensis *) Jeg benytter her og igvrigt overalt i Afhandlingen omtrent de samme Plante- navne som i min Planteliste i ,Botany of the Ferées* (Ostenfeld 1901 b). *) Har Formering ved Yngleknopper. 367 ae Cerastium Edmondstonii = vulgare Draba hirta Drosera rotundifolia Epilobium montanum Geranium silvaticum Geum rivale Haloscias scoticum Hypericum pulchrum’) quadrangulum *) Lotus corniculatus Lychnis flos cuculi Melandrium rubrum Myriophyllum alterniflorum | _ Campanula rotundifolia Oxyria digyna Papaver radicatum Polygala serpyllacea vulgaris Ballii Polygonum viviparum?”) Potentilla erecta maculata (verna) Ranunculus acer glacialis Rumex acetosa crispus domesticus obtusifolius Sagina nivalis Sagina subulata Saxifraga cespitosa -- nivalis rivularis stellaris Sedum Rhodiola villosum Silene acaulis | Spirea ulmaria Viola Riviniana tricolor Armeria elongata Brunella vulgaris Leontodon autumnale Lobelia Dortmanna Matricaria inodora pheoce- phala Mertensia maritima Pinguicula vulgaris Plantago maritima lanceolata Primula acaulis | Succisa pratensis Taraxacum croceum vulgare Hieracia, 21 species. Urter med overjordiske Vandreskud. Hymenophyllum peltatum Lycopodium alpinum annotinum Polypodium vulgare Selaginella selaginoides Agrostis stolonifera (alba) canina Alopecurus geniculatus Catabrosa aquatica Glyceria fluitans maritima Juncus supinus | (Poa trivialis) | (Caltha palustris) Cerastium trigynum. ( — Edmondstonii) Epilobium anagallidifolium | Montiarivularis (fleraarige Form) Potentilla anserina 1) Har Rodskudsdannelse og maaske nogen Vandringsevne. *) Har Formering ved Yngleknopper. 3* Potentilla palustris Ranunculus flammula _ *reptaus _- repens Rubus saxatilis Sagina procumbens Saxifraga hypnoides - oppositifolia Sibbaldia procumbens Stellaria uliginosa Trifolium repens Se Gg Anagallis tenella Bellis perennis Galium saxatile Gnaphalium supinum Lysimachia nemorum Myosotis palustris strigulosa — repens Veronica alpina — beccabunga — officinalis — serpyllifolia Urter med underjordiske Vandreskud. Aspidium dryopteris — phegopteris Botrychium lunaria EKquisetum arvense — heleocharis - palustre - pratense -- silvaticum Agropyrum junceum _ repens Agrostis vulgaris ( — canina) Aira flexuosa Carex Lyngbyei (cryptocarpa) — dioica — glauca (flacca) — Goodenoughii — incurva — panicea — pulicaris — pulla (saxatilis) — rigida — salina Digraphis arundinacea Elymus arenarius Eriophorum polystachyum Festuca rubra Heleocharis palustris | Heleocharis uniglumis Holeus mollis Iris pseudacorus Juncus balticus — lampocarpus — obtusiflorus Listera cordata Luzula arcuata — campestris Narthecium ossifragum Phragmites communis Poa pratensis Potamogeton alpinus — filiformis —_ gramineus — natans — perfoliatus — polygonifolius — preelongus Psamma arenaria Ruppia maritima Scirpus pauciflorus Sparganium affine Triglochin palustre Zostera marina Callitriche autumnalis — hamulata — stagnalis ey aie Cornus suecica | Viola palustris Epilobium alsinifolium Achillea millefolium — angustifolium — ptarmica —_ lactiflorum | Galium palustre —s palustre | Litorella uniflora (lacustris) Honckenya peploides Mentha aquatica Lathyrus pratensis ' Menyanthes trifoliata Polygonum amphibium | Pirola minor Thalictrum alpinum | Tanacetum vulgare Urtica dioica | Tussilago farfarus. Vicia cracea Det viser sig da, at der er 137 (139) stavnsbundne, altsaa noget over Halvdelen; og blandt disse stavnsbundne Urter treeffer vi en stor Del af de mest fremtraedende Arter; i alt 73 horer til de almindelig udbredte (trykte med speerret Skrift i Listerne); kun 7 Arter er Log- eller Knoldplanter, nemlig Scilla verna, 3 Orchis- Arter, Malaxis paludosa og 2 Habenaria-Arter. 114 (118) Arter har i mere eller mindre Grad Vandrings- evne; af disse er der 76 (77) Arter (hvoraf 34 almindelige) med underjordiske Vandreskud og 38 (41) Arter (hvoraf 22 almindelige) med overjordiske Vandreskud. Vandringsevnen er meget forskellig udviklet, hos nogle ringe, hos andre udpreget, og en saadan Fordeling i Kategorier‘) bliver nodvendigvis i visse Tilfeelde afhzengig af den subjektive Opfattelse, men giver dog en brugelig Oplysning om Arternes vegetative For- hold; den store Meengde stavnsbundne Arter peger hen paa et tet Vegetationsdeekke og en fast og af Radder gennemveevet Jord, hvori Udlobere har Besveer med at komme frem; en stor Del af de vandrende Arter hgrer heller ikke hjemme i den mest udbredte, tette Vegetation, men i Vand, i Sump, ved Strand eller paa den aabne Fjeldmark. De fleste af de ikke talrige Vandplanter er saaledes Arter med Vandreskud (Potamogetonacee). ‘Til dette Forhold vil der imidlertid blive Lejlighed til at vende tilbage ved Behandlingen af de enkelte Plantesamfund. For enkelte Arters Vedkommende er Fordelingen mindre sikker eller tvungen; saaledes er flere Arter opforte som stavnsbundne, da de ingen Vandreskud danner, uagtet de har vegetativ Formering ved ldsrevne Yngle- 1) Arterne er henforte til de forskellige Kategorier paa Grundlag af 1) dels egne Iagttagelser, 2) dels Angivelser hos E. Warming (1884) og hos CG. Raunkier (1895--99), epee knopper, hvad jeg imidlertid betragter som, biologisk sét, svarende til Formering ved Fre. Nogle faa Arter er opforte under to Kate- gorier, idet de efter de ydre Forholds Art kan optrede paa to Maader, saaledes f. Ex. Agrostis vulgaris, Caltha palustris og Poa trivialis, men er satte i Parentes i den Kategori, hvor de hgrer mindst hjemme. Desveerre er mit Kendskab til Vegetationens Udseende i Vinter- tiden neesten intet, saa jeg tor ikke indlade mig paa at fordele Arterne efter de biologiske Typer, som C. Raunkier (1904 og 1905) har opstillet efter ,Planternes Tilpasning til at overleve ugunstige Aarstider*, dog kan der vel i al Almindelighed siges, at langt de fleste Arter horer til Hemikryptofyter og Kryptofyter, men at der er nogle faa Repreesentanter for Fanerofyter (nemlig Dverg-Fanerofyter) og en Del Chamefyter (mest Pudeplanter). 2. Blomstringstid. Allerede i Landt’s Bog om Fergerne fortelles der lidt om Blomstringstiden for enkelte Arters Vedkommende, men kun i al- mindelig holdte Udtryk. I min Planteliste i ,Botany of the Feerées* (Ostenfeld 1901 b) har jeg, saavidt mulig, ved hver Art opfort dens Blomstrings- og Frugtszetningstid; Angivelserne er baserede paa mine egne lagttagelser, samt paa Herbariemateriale; i Folge Sagens Natur er alle disse Angivelser meget omtrentlige, navnlig har jeg intet kunnet opgive om, naar Blomstringen for hver enkelt Arts Vedkommende begynder, da mit Hovedophold paa Feergerne var midt i Sommertiden (15. Juli—4. September 1897). For at faa noget at vide om dette maa man nodvendigvis op- holde sig paa Stedet fra det tidlige Foraar, ja kun et aarelangt Ophold kan give fyldestggrende Oplysninger herom. I F. Borge- sen’s og mit lille Arbejde (Borgesen og Ostenfeld Hansen 1896) om Feergernes Flora gives Optegnelser om nogle Arters Blomstring. Borgesen angiver, at han den 15. Juni 1895 fandt Arabis petrea, Silene acaulis, Thalictrum alpinum, Cerastium Edmondstonii og Carex rigida i Blomst paa Nolsos Topplateau; jeg iagttog selv den 9. Maj 1895 paa Syderg ved Trangisvaagfjorden folgende blomstrende Arter: Bellis perennis, Viola palustris, V. Riviniana, Saxifraga oppositifolia, Caltha palustris, Polygala serpyllacea, Eim- petrum nigrum, Cochlearia officinalis, Luzula campestris, Scirpus cespitosus, Eriophorum vaginatum, E. polystachyum, Carex puli- caris samt 3 Equisetwm-Arter (E. arvense, E. palustre, E. pratense) = 99 = med frugtbare Skud. Aaret efter, 1896, besagte jeg ligeledes paa Forbirejse Trangisvaagfjorden og noterede da den 7. Maj folgende blomstrende Arter: Bellis perennis, Cardamine hirsuta, Viola palu- stris, Eriophorum vaginatum og E. polystachyum, Luzula campe- stris, Scirpus caespitosus, Carex pulicaris, Saxifraga oppositifolia og Cochlearia officinalis, endvidere enkelte Polygala serpyllacea, Ranunculus acer, Silene acaulis og Saxifraga nivalis, og endelig fandtes der et Par Individer af Alchimilla faeroénsis og A. filicaulis, der havde ganske enkelte Blomster aabnede. Det er, som Nay- nene viser, omtrent de samme Arter som Aaret for, samt nogle flere, og de passer ogsaa ganske godt med Dr. Poulsen’s neden- for anforte Optegnelser. De tjener tillige som Supplement til dem, dels fordi mine Optegnelser stammer fra den sydligste @, og dels fordi jeg har taget forskellige ,greaesagtige* Arter med. C. Jensen omtaler ogsaa i sin Rejseberetning (Jensen 1897) nogle blomstrende Arter fra Trangisvaag, iagttagne samtidig med min Visit. Desuden har han adskillige andre Notitser om Blomstring, som jeg vil anfore, hovedsagelig fordi nogle af dem angaar Fyjeeld- planter, om hvis Blomstringstid paa Fergerne man ellers intet vidste. Den 15. Maj noterede han paa Toppen af Klakken paa Bordo Loitseleuria procumbens i Blomst og Silene acaulis i Knop, og den 17. Maj var Caltha palustris i fuld Blomstring ved Klaks- vig. Den 20. Maj var Vaccinium myrtillus i fuldt Flor i ca. 200 Meters Haojde ved Slattaratindur paa @sterg, ligesaa ved Hjde Caltha palustris og Silene acaulis, medens Saxifraga oppositifolia nesten var afblomstret og S. decipiens fuld af Knopper. Paa Slattaratindur i 5—700 Meters Hojde var Ranunculus glacialis | fuld Blomstring den 23. Maj. Den 1. Juni er Carex Lyngbyei paa Myggenes neppe nok i Blomst. Endelig omtaler han, at Scilla verna var i fuld Blomstring den 14. Juni ved Lopra paa Syderg. Selvom disse forskellige Optegnelser giver en vistnok ret god Forestillimg om Foraarsfloraens Sammensztning og dens Artsfattigdom og om, naar Vegetationen i det hele begynder at tage fat, kan de kun sige lidt om, naar den enkelte Arts Blomstring begynder. En betydelig Hjlp til at udfylde denne Mangel har jeg faaet ved Dr. Knud Poulsens Optegnelser. Da han ikke er speciel Botaniker, gor disse ingenlunde Fordring paa at vere udtommende, navnlig er alle greslignende Planter forbi- gaaede; men han har dog under sit toaarige Ophold meget om- hyggelig noteret den forst iagttagne Blomst hos de Arter, hvis 5 Navne han kendte. lagttagelserne er alle fra Torshavns Omegn paa Stromg; rimeligvis vilde Optegnelser fra Sydero vere noget tidligere; i den Retning peger i alt Fald mine ovenfor anforte Notitser fra Trangisvaagfjorden. Jeg giver her en Liste over de af Poulsen noterede Arter og deres forst iagttagne Blomstring: Forste Blomst iagttaget || 1902 | 1903 | Forste Blomst iagttaget || 1902 | 1903 — ————— — | = oat = = - u Bellis perennis........... males | Sect Montia rivulariss foo. . joo ol, Ble Mussiaromianialus aoe Pla | 5) + || SEEMS MEN Ge ater ee che ea | 4h | She Empetrum nigrum ....... 2elg | = raha ineaha.s) eee. | 44le | — Caltha palustris.......... 1/5 "| 195 || Erica cinerea........... | le | — Salix, spsileult;) >. stance ie l= Orchistimaculalasee see | 27/5 | 281g NiolawRuvanlancdes see 13/, | 30/5 | Senecio vulgaris ........ | 201g 3], Armeria elongata ........ “Is | "Ie || Geranium silvaticum.... || "le | ™l6 Cochlearia officinalis .... 20/5 | 12l¢ | Saxifraga stellaris........ heen Silene acaulis............ 23/, | 3/6 | Galium saxatile......... | le | 26 Taraxacum (vulgare?).... || ls | °le || Thymus serpyllum ...... Ile leet lin cle Rann culussacer ere 7g | ls | Vaccinium myrtillus..... | 2716 | — Cardamine hirsuta ....... — | |; | Euphrasia sp. (smaablom- | Viola palustris). ov ic.cs . SE P| ARO tel Here eee ceed 2 he asa eae Plantago lanceolata ...... 3/6 | *8ls || Myosotis arvensis ....... | 18 fe tal Polygala serpyllacea...... 8/5 | Ie || Brassica campestris ..... | lz | 2) Veronica officinalis....... 28/5 | — || Potentilla.anserina ..... . | 4Iq | Mhz Lychnis flos cuculi....... 30/5(2)| 8%J6 | Matricaria inodora, pheoce- | Potentilla erecta......... EOE MG. Se alae ean aan eee | §ly | — Alchimilla spi... . 2. ..034 2/6 | — || Lotus corniculatus ...... |} 82 | = Stellaria media y...2.. maces 2) oe Wig CAE Uae P= gn se en Se e t 53 4, Arter, som herer til paa Fjeldene, men undtagelsesvis ie asmisMaverecluenenp2. asda ged ils oleisielbavber sd » « 15), 5. Arter, som kun findes paa Fjeldplateauerne ........... af a Sammenteller man Grupperne 1, 2 og 2a og betragter dem som omfattende Lavlandsfloraen, vil man se, at denne udgor ikke mindre end over ?/3 (?1"/300) af hele Floraen. De egentlige Fjeldplanter (Grupperne 4 og 5) andrager kun 1/s (°%/300) af Floraen, en meget ringe Del, som i Betydning endda maa ssettes endnu ringere, fordi de fleste af Arterne kun er fundne paa nogle faa Lokaliteter og i ringe Mengde. Almindeligere er kun folgende 15 Fjeldplanter: Carex rigida, Juncus trifidus, J. triglumis, Poa alpina, Alchimilla alpina, A. feréensis, A. Wichure, Arabis 1) Hieracierne er sikkert alle at betragte som Lavlands-Arter, men enkelte af Formerne, der kun er fundne paa et Par Lokaliteter, kan ikke henfores bestemt til nogen af Grupperne 1 eller 2. Ingen Hieracium-Art er fundet paa Fjeldplateauerne, derimod et Par paa solrige Fjeldafsatser endog til 4—500 M.’s Hojde. A petrea, Cerastium Edmondstonii, Epilobium lactiflorum, Saxifraga oppositifolia, S. nivalis, Loiseleuria, Sibbaldia og Silene acaulis; og af disse Arter er 13 fra Gruppe 4, hvilket vil sige, at vi neermer os Gruppe 3, nemlig de Arter, som findes baade til Fjelds og i Lavlandet. Ser vi ngjere paa denne Gruppe, der udggr omtrent 1/6 (®8/s00) af Floraen, vil det vise sig, at en stor Del af Arterne horer til de paa Feergerne mest udbredte og mest karakteristiske Planter; en Del er egentlig at regne som Fijeeld- planter, saaledes af de almindelige folgende 14: Lycopodium alpinum, L. selago, Selaginella, Aira cespitosa alpina, Epilobium alsinifolium, Koenigia, Oxyria, Polygonum viviparum, Salix herbacea, Saxifraga cespitosa, S. stellaris, Thalictrum alpinum, Sedum rhodiola og S. villosum. Storste Parten er Lavlandsarter (tempererede Arter), af hvilke seerlig kan neevnes: Blechnum, Agrostis canina, Aira cespitosa, A. flecuosa, Carex Goodenoughii, Eriophorum polystachyum, Juncus squarrosus, Nardus, Scirpus cespitosus, Alchimilla filicaulis, Carda- mine pratensis, Cochlearia officinalis, Empetrum, Potentilla erecta, Ranunculus acer, Rumex acetosa, Armeria, Plantago maritima, Vac- cinium myrtillus, Veronica officinalis og V. serpyllifolia. De fleste at disse er Arter, der er vidt udbredte i alle tempererede og delvis ogsaa i subarktiske Egne paa den nordlige Halvkugle. Disse Arter burde legges til Lavlandsplanternes Grupper og vilde endnu mere forege disses numeriske Overveegt. De af Gruppe 3, der egentlig burde regnes som Fijeldplanter, vilde noget forage Fjzldplanternes to Grupper, men det, som de iseer viser, er — som allerede tidligere antydet —, at nesten alle mere udbredte Fjeldplanter paa Fergerne ogsaa findes i Lavlandet, med andre Ord, at Fergernes Fjeldplanter gennemgaaende ikke har nogen Udbredningsgrense nedadtil. IV. Plantesamfundene. I det foregaaende er der forsagt en Skildring af de ydre Fak- torers Indvirkning paa Vegetationen og af forskellige biologiske Forhold, der kan have Betydning for Planternes Evne til at trives under disse ydre Kaar, samt en Oversigt over Planternes vertikale Fordeling. Ud fra de herved fremkomne Synspunkter skal der nu ca 7g gives en Beskrivelse af de forhaandenverende Plantesamfund med Hensyntagen til deres Udvikling og Afheengighed af hverandre. I al Almindelighed kan det siges, at jo mere insulert et Klima er, og jo mere uregelmessig Konfiguration et Land har, desto vanskeligere er det at danne sig et overskueligt Billede af Plante- samfundene, thi desto jevnere gaar de over i hverandre og desto hyppigere er Vexlinger fra det ene til det andet. Dette geelder i udpreget Grad for Fergernes Vedkommende. Den store Luft- fugtighed, den hyppige og rigelige Nedbor og den deraf folgende Fugtighed neesten overalt i Jordbunden bevirker, at den vigtigste Faktor, Vandet, oftest er tilstede i tilstrakkelig Meengde. De fleste Plantesamfund vil derfor ogsaa staa hverandre ner, og Adskillelsen mellem dem vil bero paa smaa Forskelligheder i Vandmzengden og i Vandets Art; det indses folgelig let, at naar Adskillelsen baseres paa saa fine Merker, vil det ofte vere vanskeligt at holde den fast. Vanskeligheden ges endvidere betydelig ved den uafbrudte Vexlen op og ned, der findes i et feerask Landskab, og hvorved der paa Kvadratmetre bydes Planterne forskellige Livsvilkaar 1 Henseende til Tilgang af Vand, Beskyttelse mod Vind, Lysforhold etc. Den i det folgende forsogte Opstilling af Planteformationer er derfor en Abstraktion i endnu hgjere Grad end for de fleste andre Landes Vedkommende, og der vil atter og atter blive gjort opmeerk- som paa, at den ene Formation glider over i den anden. Som Inddelingsgrundlag har jeg valet: 1) Naturlige Formationer og Kulturformationer, 2) Strandformationer og Indlandsformationer, 3) Formationer i de lavere Egne og paa Hojfjeeldet. Indenfor de naturlige Indlandsformationer i Lavlandet er endelig Afdelingerne ordnede efter deres Behov for Vand, begyndende med de mest vandelskende. A. Naturlige Formationer. I en lille Afhandling har J. Bernatsky (1904) givet en inter- essant Oversigt over, hvordan han tenker sig Plantesamfundene ordnede efter den Grad af Indflydelse, som Mennesket og de plante- edende Dyr har paa deres Udseende. Det er i hj Grad vigtigt at slaa fast, at Mennesket og Kreaturerne virker steerkt omdannende paa et Landskabs Planteveext; i det foregaaende har jeg omtalt det ret udforligt (pp. 27—29) og kan derfor henvise dertil; her skal jeg kun bergre Inddelingen af Fergernes Plantesamfund ud Da eS? es fra dette Synspunkt. Bernatsky har tre Hovedafdelinger, nemlig 1) Naturlige Formationer, 2) Kulturformationer og 38) til naturlig Udformning overladte Formationer, der staar paa tidligere Kultur- land. Den sidste Afdeling forekommer mig ikke saa god som de andre, idet jeg mener, at hvad han regner herhen, uden sterre Tvang kan fordeles under de forste to Afdelinger; imidlertid spiller det ikke nogen storre Rolle i denne Sammenheng, da Formationer af den Art neppe forekommer paa Fergerne. Her kan man ngjes med de to Kategorier: Naturlige og Kulturforma- tioner. Bernatsky’s Inddeling af de naturlige Formationer i mindre Afdelinger efter den Grad, i hvilken de er paavirkede af Kreaturerne eller Mennesket, synes meget tiltalende; men for Feer- gernes Vedkommende tror jeg dog at vere mere overensstemmende med de naturlige Forhold, naar jeg Jagger andre Faktorer til Grund for min videre Inddeling af dem. Jeg vil derfor nojes med at benytte hans Definition paa de naturlige Formationer, nemlig, at det er saadanne, hvis Elementer ikke skylder men- neskelig Kultur deres Tilstedeverelse, men selv har indfundet sig paa Pladsen, og vil blot neevne, at der i det folgende findes Exempler paa flere af hans Underafdelinger; saa- ledes kan Klippevegetationen, Grimmiaheden, Fjaldmarken o. fl. regnes til hans ,urgrte Urformationer*, Hedeker, Greesli o. fl. til »Formationer, der, fordi de er udsatte for Afgreesning, har under- gaaet en dybtgaaende Forandring‘, o.s. v. Den forste Gruppe af de naturlige Formationer, som jeg behandler, er dem, der er knyttede til Havets Neerhed. 1. Halofile Formationer'). Langt den overvejende Del af Qernes Kyststrekning er Klipper, og mange Steder gaar disse lodret ned i Havet fra flere Hundrede Meters Hojde; der bliver saaledes kun i ringe Grad Lej- lighed til Udvikling af egentlig Strandvegetation. Kun i det indre af Bugter og Fjorde dannes hist og her mindre Partier af flad Strand (sé Fig. 7), og her er det, man iszr skal soge Strandplanterne. De fleste Steder er den flade Strand sandet, og det bliver derfor en Sandstrandsvegetation, vi faar at gore med; et enkelt Sted gaar det endog saa vidt, at der dannes en Klit. Paa nogle ') For de submarine Plantesamfund henvises til Borgesen (1904), hvor ogsaa den lille Formation af Zostera marina i Vaagfjord omtales. LAO! 22 Lokaliteter er dog Stranden fugtig og Jordbunden dannet af fint Mate- riale med rigelig organisk Stof; her faar vi en Strandeng med de for den ejendommelige Planter. Endelig findes der paa Kystklipperne en seregen Plantevext, hvorved disse Klipper afviger fra andre. a. Sandstrandsformationen. Sandstrandens Arter er faa i Antal; de voxer gerne spredt, saaledes at Jordbunden ses mellem Planterne. Sandet er grovt og morkt, da det bestaar af grovt malet Basalt, paa nogle Steder, f. Ex. i seerlig hoj Grad ved Hvidenes paa Str@ma@, blandet med knuste Kalkskaller af Mollusker og Balaner, samt opdrevne Fig. 7. Kvalbofjordens Bund, Syderg. Man ser den flade Sandstrand, der danner den buede Fjordbund. (Efter Botany of the Ferées [.) og afblegede Corallina officinalis. De vigtigste Arter er Honckenya peploides, Cakile maritima, Matricaria inodora phwocephala, Atri- plices, Elymus og Potentilla anserina; men desuden er folgende antrufne: Mertensia maritima, Cochlearia officinalis, Agropyrum repens, Carex incurva, Agrostis stolonifera, Glyceria distans og Cerastium tetrandrum, foruden mere tilfeeldige Geester. Disse Planter optreeder ikke alle i samme Niveau; man kan skelne mellem den egentlige Forstrandsvegetation (Honckenya-Associa- tion) karakteriseret ved Honckenya, Cakile og Atriplices (sé Fig. 8), og en noget tettere Vegetation (Elymus-Association) med Potentilla anserina, Carex incurva, Elymus o.fl.; fra den sidste er der jeevn Overgang til Klit. Botanisk Tidsskrift. 28. Bind. 4 BG es Ofte er Planterne samlede i Striber langs Kysten paa Strandvolde, hvor Existensbetingelserne er lidt bedre end paa den flade Strand; Forskellen mellem Lav- og Hgjvande ger sig nemlig naturligvis 1 serlig hej Grad geeldende paa en saa flad Strekning som en Sand- strand i en Fjordbund, og tillige virker Bolgeslaget ved de hyppige Storme paa lignende Maade; folgelig er store Partier af Sandstranden aldeles blottede for Planteveext, da de altfor ofte oversvoammes af Havvandet til at kunne bere nogen Vegetation; sé saaledes Fig. 5 med den nogne Sandflade ved Sandsbugt paa Sando. Fig. 8. Sandstrandsvegetation med Cakile som Karakterplante ; Kvalbo paa Sydero. (Efter Foto. af Prof. E. Warming.) Hvad Livsvarigheden hos Planterne i Sandstrandsformationen angaar, da findes her saavel enaarige Arter (Cakile, Atriplices) som fleraarige, og af disse sidste baade stavnsbundne (Mertensza, Glyceria distans, Matricaria) og vandrende, dels ved overjordiske Udlabere (Agrostis stolonifera, Potentilla anserina), dels ved under- jordiske Skud (Honckenya, Elymus, Agropyrum, Carex incurva). Disse Arters anatomiske Bygning er for de flestes Vedkommende undersggt (sé navnlig hos E. Warming 1897). Bladene hos Hlonckenya, Mertensia, Matricaria, Atriplices, Cakile og Cochlearia er tykke og saftige med Vandvev, Graminéernes er delvis xerofilt ~ i byggede, og Potentilla anserina’s er forsynede med Filt paa Under- siden; endelig er de hos Cerastium tetrandrum noget kodede og tillige kirtelhaarede. Mosser og Likener mangler i denne Formation. Exempler: 1. Sandstrand ved det inderste af Trangisvaagfjorden, Sydero (Honckenya-Association). Honckenya, Atriplex patula, A. hastata, Poten- tilla anserina, Matricaria inodora pheocephala voxer spredt paa Stranden syd for Elvens Udlob; nord for dette findes en stor Strandvold med frodig Vege- tation af Honckenya, Matricaria, Atriplex, Agropyrum repens, Potentilla, Halo- scias scoticum og hist og her Rumex obtusifolius og R. domesticus. Selve Sandstranden er nesten gold. Strandvoldens Arter, undtagen Rumices og Halo- scias, findes dog i spredte Exemplarer. 2, Stranden udfor Dalen ved Kvalbo, Svderg (Honckenya-Asso- ciation). Her findes en stor nogen Sandflade, som kun ud mod Havet har en lille Strandvold med Stene, hvorimellem en Del Honckenya og enkelte Cakile soger at holde sig i Live. 3. Stranden ved det inderste af Bordovig, Bordo’). (Honckenya- Association, Atriplex-Facies). Atriplex patula voxer i rigelig Mengde, desuden noteredes Agrostis stolonifera med Udlobere og Glyceria distans. 4. Det inderste af Vigen ved Midvaag, Vaago, er en ganske flad, sandet Strand, som i stor Udstrekning ligger tor ved Lavvande. Ovenfor den Del, som ved Hojvande kan dekkes af Havet, findes et Tillob til en Klit (Elymus- Association), idet Vinden har blest en Del Sand sammen i smaa Hoje, som er dekkede af Poa pratensis, Agropyrum repens, Agrostis stolonifera og Potentilla anserina, blandet med Elymus, Honckenya og Trifolium repens; Agrostis gaar ogsaa ned udenfor Hojene og breder sig med sine lange Udlobere i frodig Udvikling hen over det nogne Sand. 5. Ved Elvens Udlob ved Sandevaag, Vaago. Sandet og stenet Strekning med Potentilla anserina, Honckenya, Poa pratensis og Agrostis stolonifera, samt en Del Arter i mindre Antal, sikkert forte hertil af Elven. b. Klitformationen (Psamma-Association). Kun paa ét Sted paa Fergerne opskylles saa meget Sand, at det ved Vindens Hjelp har kunnet fyge sammen og danne en virkelig Klit; dennes Materiale er det samme som Sandstrandens, nemlig Basaltsand, men noget finere. Klittens Udseende er morkegraa, ikke hvidlig som Kvartssandsklitterne langs Europas Vestkyst. Ejen- dommeligt nok er Karakterplanten paa denne ene Klit, som ligger ved det inderste af Sandsbugt paa Sandg@ (Fig. 9), den samme som paa Vest-Europas Klitter, nemlig Psamma arenaria (PSsamma- Association). Det er det eneste Sted paa Feergerne, at denne igjnefaldende Plante er funden, og man er vel nok berettiget til at sige, at den ikke forekommer andre Steder. Dens seerlig udviklede 1) Paa Nordregerne mangler saa at sige fuldstendig Sandstrand. 4* — 52 — 7 Tilpassethed til Livet 1 Klitten er jo en velkendt Sag, som er oplyst navnlig af F. Buchenau (1889) og E. Warming (1891) for Nordsg-Kysternes Vedkommende. Den paa Feergerne iagttagne Plante synes ikke i nogen som helst Henseende at afvige fra det typiske; dog ber bemeerkes, at den, som tidligere (p. 43) bergrt, ingen Frugt synes at seette. I de sidste Dage af August 1897 undersggte jeg den og fandt da talrige Blomsterduske, men kunde ingen Frugt- anseetning opdage; Planten synes saaiedes henvist til vegetativ For- mering alene. Fig. 9. En Del af Klitten ved Sandsbugt paa Sandg. Vegetationen bestaar hovedsagelig af Psamma med Pletter af den lave Honckenya. (Efter Foto. af Prof. E. Warming.) De ovrige Planter, som findes i Klitten ved Sand, er hovedsagelig de samme, som er neevnte under Sandstranden, nemlig Elymus, Agropyrum repens, Cakile, Honckenya, Matricaria, Poten- tilla anserina, Agrostis stolonifera, dog ogsaa andre mere tilfeeldige Geester, saasom Taraxacum, Ranunculus repens og R. acer, Leon- todon autumnale, Plantago lanceolata og P. maritima og Rumex domesticus; de sidste er vandrede ina fra de omliggende dyrkede Marker. Endelig bor neevnes, at foruden Psamma forekommer her endnu to karakteristiske Klitplanter, som ellers neesten ikke findes sn RS paa Feergerne, nemlig Agropyrum junceum (heller ikke den satte Frugt) og Juncus balticus, hvilken sidste, som den plejer, ikke voxer paa Klitten selv, men paa en Sandflade ved dens Fod. Vi ser saaledes, at denne lille isolerede Klit i sin Vegetation stemmer med Vest-Europas Klitter, blot er dens Flora meget fattigere. Den indtager kun et sterkt begreenset Omraade indenfor det inderste af Sandsbugt, adskilt fra Havet ved en stor, flad, vegetationslos Sandflade og indad mod Land gaaende over i de dyrkede Marker, der delvis er overfogne af Klittens Sand. c. Strandengsformationen. Paa Steder i det Indre af Fjordene, hvor Bunden er fugtig og hum@s, betinget ved, at Ferskvand strommer til uden at kunne ledes bort, findes hist og her smaa Strandenge. Det er saaledes Tilfeeldet, hvor en foranliggende Strandvold demmer det ferske Vand op, eller hvor der i Fordybninger i selve Klippen samler sig Jord, der veedes af tilstrommende Ferskvand — alt dog kun, naar den yder- ligere Betingelse opfyldes, at Havvandet til Tider kan naa derop og derved give Jorden et vist Indhold af Salt. Disse Strandenges Flora er sammensat af 1) Arter, der kun findes i Havets Neerhed: halofile Arter, og 2) Arter, der egentlig horer hjemme i Keer eller anden hydrofil Vegetation, men som er saa vidtspeendende i deres Livskaar, at de kan trives paa hvilken- somhelst fugtig Bund, ogsaa den saltholdige. Det bliver naturligvis kun den forste Kategori af Planter, der er de seerlig karakteristiske for Strandengen. Det Sted, hvor jeg saa en Strandeng mest typisk udviklet, var i Bunden af Trangisvaagfjorden. Bag den ovenfor (p. 51) omtalte Strandvold paa Nordsiden af Elven fandtes her et Omraade, der havde aldeles samme Udseende'), som en Strandeng ved Nordsgens Sydgst-Hjgrne eller ved Kattegat og Beelterne?). Karakterplanterne for denne (Atropis*)-Association) var Gly- ceria maritima, Plantago maritima, Festuca rubra, Triglochin palustre ') Sammenlign f. Ex. E. Warming 1890 og 1906, C. Raunkiewr 1889 og A. Mentz 1900. *) Lignende Strandenge omtaler N. Hartz (1894 p. 24) fra det sydlige Gronland (Tasermiut-Fjorden) og H. Jénsson (1900 p. 52) fra Vest-Island; men begge Forf. fremhever Tilstedeverelsen af en saadan Formation som en Useedvanlighed, aldeles som Tilfeldet cr for Fergernes Vedkommende. 5) Glyceria maritima, G. distans og nermere Slegtninge udskilles ofte af Glyceria-Slegten som en egen Slegt: Atropis. eee aren og Agrostis stolonifera samt Armeria; herimellem fandtes spredt: Cochlearia, Glyceria distans paa aabne Pletter, Leontodon autum- nale Taraxaci og Scirpus pauciflorus. Det hele dannede et tet og lavt Tzppe, som pletvis blev afbrudt af hojere gresagtige Planter i rene Bestande (Garex-salina-Association), nemlig Heleocharis palustris, Carex Lyngbyei og C. salina samt en stor Carex-Bastard. Heleocharis og nogle af de ovenfor neevnte Arter (Scirpus pauciflorus, Triglochin palustre) peger hen paa, at Jord- bunden ikke kan vere sterkt saltholdig; de maa regnes til den a = — = Fig. 10. Strandengen ved Trangisvaagfjordens Bund. Midt i Billedet to skarpt begrensede, vandfyldte Huller. (Efter Foto. af Prof. E. Warming.) som 2den Kategori opforte Gruppe; derimod er de store Carices Arter, der er karakteristiske for Skandinaviens Strandenge fra Bohus- len til Murmanhavet og er ngje knyttede til Havet. Strandengen havde det ejendommelige Udseende (sé Fig. 10) med skarpt begreensede Huller og Render uden anden Vegetation end opskyllede Enteromorpha’er, som er saa vel kendt fra vore hjemlige Strandenge; sammenlign f. Ex. Fig. 10 med Billedet Fig. 153 hos Warming 1906 p. 262. En anden Strandeng (Carex-salina-Association) fandtes paa Nordsiden af Trangisvaagfjorden ved Skarvatange, en flad, ae smal Tunge ud i -Fjorden. Bunden er her fast Klippe med et ret tyndt Jordlag, steerkt sammenveevet af Rodder og Rhizomer; de mest fremtreedende Arter var: Carex Goodenoughii, C. salina, Agrostis stolonifera, Plantago maritima og Leontodon Taraxaci, samt neermest Stranden i Fordybninger i Klipperne Glyceria maritima; endvidere var almindelige Festuca rubra, Poa pratensis, Armeria, Triglochin palustre og Lychnis flos cuculi samt Juncus lampocarpus; endelig mere spredt en Del andre, ikke karaktergivende Arter. Endnu et Sted paa Sydero forekommer en lignende Strandengs- dannelse, nemlig ved det inderste af Vaagfjorden; ogsaa her spillede Carex salina en Hovedrolle. Glyceria maritima findes overalt paa Syderg, hvor der i Klipper neer Vandet er smaa Fordybninger med lidt Jord, ofte steerkt gadet med Rester af opskyllede Alger. Under de samme Forhold fandtes den ogsaa nord for Torshavn, men ellers var den erstattet af sin nere Slegtning Glyceria distans. Da Syderg er den @, hvor der findes mest flad Strand, er det rimeligt, at Strandengen ogsaa er hyppigst dér; men vi saa dog ogsaa paa flere af de andre Wer en Carex-salina-Association, saaledes i Sundelaget, f. Ex. ved Selletrze og Torsvig, hvor Carex salina begge Steder var Karakterplante; samt ved Ejde paa Mstero. Endvidere voxede denne Art indenfor Klitten paa Sando ved den nezermest Havet vendende Spids af Sandsvatn samt ved Udlobs- ~elven. Endelig var der ogsaa ved Klaksvig paa Bordo en vel- udviklet Carex-salina-Association, hvis neermere Sammensvetning jeg desveerre ikke fik Lejlighed til at undersgge. De Planter, som sverlig horer til paa de Smaapletter af Strand- enge, der findes paa Feergerne, er altsaa folgende: Carex salina og C. Lyngbyei (sjelden), Glyceria maritima og delvis G. distans, Plantago maritima, Agrostis stolonifera, Leontodon autumnale Tarax- aci og enkelte andre. Der ses her bort fra de Arter, der ikke i alt Fald delvis er knyttede til Havets Neerhed. De to Carices horer til Gruppen Microrrhynchw Drejer, der omfatter de fleste af de nordiske Heterostachyw distigmaticw. Begge er hoje, kraftige Planter med steerke, vandrette Rhizomer, Bladene er temmelig brede og kraftige, navnlig hos C. Lyngbyei, hvor der kun findes Papiller og Spalteaabninger paa Undersiden, medens C. salina har dem paa begge Sider (cfr. C. Raunkier, 1896—99, p. 513). De kraftige og tykke, vandrette Rhizomer synes vel egnede til at gennembryde den fast sammenyzevede Jord. — Hos Glyceria a oe maritima og Agrostis stolonifera findes derimod lange overjordiske Udlobere, og endelig er Leontodon Taraxaci, Plantago maritima, Armeria og Glyceria distans stavnsbundne; de ikke-greeslignende Urters Blade er mere eller mindre sukkulente. Som en Association, der er ner beslegtet med Strandengen, opfores, hvad jeg kalder: Plantago-maritima-Association’). Navnlig paa Syder@ findes flere Steder, hvor Wen er saa smal og lav, at Havvinden kan stryge igennem fra den ene Side til den anden; saadanne lave Tanger, der forbinder hgjere og bredere Dele af @erne med hinanden, kaldes paa Fergerne ,Ejder*. Det er naturligt, at den lange smalle Syder@ frembyder flest Ejder; paa dens Vestside er den jo omtrent uindskaaret, men paa Qstsiden skeerer adskillige Fjorde og Bugter sig ind, og fra disses Bund og til Vestsiden er Afstanden kun kort og Hojden oftest lav; her er det, at Ejderne findes; de skraaner jeevnt fra Fjordens Bund opad mod Vest, hvor deres Affald til Havet er ganske brat med en lodret Klippeveg paa 25—100 Meters Hojde. Vegetationen i disse Ejder er ret ejen- dommelig; neermest Fjorden findes Sandstrand og Strandeng som omtalt ovenfor; indenfor disse kommer szedvanlig Indlandsvegetation, ofte findes der tillige en lille So; men udad mod Vestkysten antager Vegetationen et andet og meget seeregent Preeg. Alle Planterne er smaa og lave, hvad der uden Tvivl skyldes den enorme Kraft, hvormed Havvinden kan fare henover Jorden; Jordbunden er humus- rig og ofte delvis torveagtig, ikke seerlig fugtig, da Vandet fra disse hojere liggende Partier af Ejderne soger nedad. Ved Omtalen af de almindelige Livskaar for Planteveexten gjordes der (p. 20) opmeerksom paa, at en saadan Plante som Lychnis flos cuculi ved at voxe i et Kjde blev rent pygmeeagtig; og lignende er Forholdene for adskillige andre Planter, men Lychnis er et seerlig praegnant Exempel. Efter den Plante, som optreeder talrigst og mest konstant, har jeg benzevnt Plantesamfundet Plantago-maritima-Associa- tionen. Plantago maritima, som er en meget mangeformet Art, optraeder her stedse med korte og tykke Blade og kortstilkede, ') Efter Referat i Botan. Centralblatt, vol. XCVIII, 1905 p. 237 omtales denne Association fra Irland af R. Lloyd Praeger (1903). Den refereres i fal- gende Setning: ,In the maritime, an association with Plantago maritima and P. coronopus forms a characteristic low dense sward*; altsaa aldeles som paa Fargerne. — Ogsaa paa Shetland forekommer dette Samfund, at domme efter en Beskrivelse hos P. Feilberg (1900 p. 42), paa Sumburghead. kugleformede Ax, der slet ikke eller lidet rager op over Bladenes teette Teeppe. Hvilke andre Planter, der findes, fremgaar af efterfolgende Kxempler: 1. Kvalbo-Ejde paa Sydergo: Karakterplante er Plantago maritima; desuden findes Plantago coronopus og P. lanceolata, Brunella, Agrostis stolonifera, Festuca rubra og F, ovina, Armeria, Thymus og Bellis. Samme Vegetation fandtes ogsaa paa Vestsiden af det nordligere Ejde ved Kvalbo. Kun var her det tette Planteteppe flere Steder oprevet og bortfort af Vinden, saaledes at store Partier var helt golde, og mellem dem stod skarpt afgreensede Jordflager med tet Vege- tation (sé Fig. 3, p. 21) 2. Ejdet i Kvalvigdalen, Syderg. Mod Vest, hvor Affaldet til Havet er brat (c. 100 M.), findes Plantago-Association. Plantago maritima dominerer: almindelige er endvidere Thymus, Armeria og Silene acaulis, mere spredt Festuca rubra og Plantago lanceolata; enkeltvis Agrostis vulgaris, Festuca ovina, Selaginella, Ranunculus acer, Sagina procumbens, Cerastium vulgare, Luzula multiflora, Nardus, Anthoxanthum og Bellis. Ogsaa her fandtes opbleste bare Partier, paa hvilke enkelte Individer af ‘Montia, Koenigia og Juncus bufonius havde indfundet sig. 3d. Vaags-Ejde, Syderg. Ejdet er mod Vest c. 25 M. over Havet. Plan- tago maritima dominerer; endvidere noteredes Plantago coronopus, Juncus lampocarpus, Leontodon Taraxaci, Lychnis, Bellis, Ranunc. flammula, Sagina procumbens, Agrostis stolonifera, Festuea rubra, Carex Goodenoughii og C. flava, Brunella, Euphrasia o. fl. Alle Planterne er dvergagtige. Jorden var her mere torveagtig end paa de andre Ejder, hvilket ogsaa viser sig ved de Kerplanter, der er komne til; lidt op ad Fjeldsiden forsvinder disse og Silene acaulis o. fl. treeder 1 Stedet, men Plantago vedbliver at angive Associationens Karakter. 4, Ogsaa udenfor Syderg antreffes Plantago-maritima-Associationen, hvor der er lignende Livskaar. Saaledes i Ejdet paa Nolsg@ lige syd for Byen; det vender her mod @st, hvyor det bratte Affald mod det aabne Hav er. 5. Endvidere er der paa Vaago ved Bosdalafos paa den smalle Strek- ning mellem Sorvaagsvatn og Havet den samme Association. Foruden Karakter- planten noterede jeg her Silene acaulis, Sagina procumbens, Cerastium vulgare, Agrostis vulgaris, Armeria og Poa pratensis; paa nogle Steder har Vinden saa stor Magt, at Klipperne er helt nogne og alle skarpe Kanter slebne bort. De Planter, der er feelles for disse Ejder, er forst og fremmest Plantago maritima, paa Syderg ledsaget af P. coronopus, endvidere P. lanceolata, Silene acaulis, Armeria, Festuca rubra og Agrostis stolonifera samt Leontodon Taraxaci, Sagina procumbens o. fl. Det er alle fleraarige Arter, og de er alle lave og tet vevede ind i hverandre; de ikke-greeslignende Urter er neesten alle stavnsbundne, Greesserne derimod vandrende. Bemeerkes kan endvidere, at Vind- bestovning raader hos de mest fremtraedende: Plantago-Arterne og Gresserne; det er sikkert heller ikke noget behageligt Sted for Insekter at feerdes. Vegetationen har meget tilfselles med Strand- engen, men adskiller sig foruden ved Arternes seregne Tilpasnings- ee ie form ved Manglen paa Glycerie og de store Carices. Egentlig er ingen af de optredende Arter streengt bunden til Stranden, thi Plantago maritima og Armeria findes ogsaa paa de nggne Fjzeld- marker overalt paa @Werne; men de Former, hvorunder navnlig Plantago forekommer her, afviger i Udseende ret betydeligt fra Fjzeldmarkernes og Klippeafsatsernes, seerlig karakteriseres de ved de glatte, neesten trinde (sukkulente) og korte Blade. De andre Arter er at finde neesten overalt paa Feergerne, de fleste af dem horer til i Fjeldmarken og Greeslien, saaledes Silene acaulis, andre i Kervegetationen f. Ex. Leontodon; alle kommer de igen i den Vegetation, som findes paa Klippeafsatser ved Havet, men de feerreste af dem spiller nogen Rolle dér, i alt Fald er der andre karakteristiske Arter, som treeder mere frem paa Klipperne. Mosserne er kun af ringe Betydning baadeiden her behandlede Association og i de foregaaende; dog horer Pottia Heimii og Am- blystegium polygamum til her. d. Strandklippeformationen. De mange lodrette Klippesider er ikke helt nogne og blottede for Planteveext, navnlig treeffes der altid Planter i alle de talrige Revner, der gennemkrydser Fjzldets Overflade, og bliver Revnerne blot nogenlunde store, saaledes at der kan samle sig nogen Finjord i dem, opnaar de Planter, der fremkommer der, en forbavsende Yppighed. Men ikke blot i Klippernes Revner og paa smaa Afsatser findes Planteveext, selve Klippens Overflade er altid bekleedt med Planter, nemlig Likener og enkelte Mosser. De Planter, hvoraf Klippernes Planteveext bestaar, vil blive behand- lede senere (p.90 0. flg.); forelabig skal kun omtales den seerlige For- mation, som findes paa Klipper ved eller i ringe Afstand fra Havet. Her sprojter undertiden Havvandet op over Planterne og skaber derved i Forbindelse med den saltholdige og dampmeettede Luft serlige Betingelser for Planteveexten, saaledes at halofile Arter trives vel, og adskillige andre Arter holdes borte. En Strandklippeformation findes rundt om Feergernes Kyster som et Beelte ovenover Havalgernes og Verrucaria’ernes Formation *), i hvilken sidste den gaar over uden skarpe Greenser, ligesom den opad efterhaanden omdannes til typisk Klippevegetation. 1) cfr. F. Borgesen 1904, Hildenbrandia-‘Samfund (p. 23) og Porsild og Simmons, 1904 (p. 173) ,supralitoral region‘. Se SRO) os De Mosser, der er mest karakteristiske for Strandklipperne, og som findes overalt ved Feergernes Kyster, er Grimmia maritima og Weissia maritima; af Likener kan iseer neyvnes Lichina confinis, Ramalina scopulorum og Physcia aquila (samt Ph. ciliaris saxicola) foruden de mindre igjnefaldende Skorpelikener (Placodia, Verru- carie oO. fl.). Fanerogamerne er ikke fuldt saa karakteristiske, og jeg tor ikke vove at underafdele Formationen i Associationer. Hvis Forsoget skulde gores, kunde man velge Ramalina-As- sociation, Grimmia-Weissia-Association og Haloscias- a ie Fig. 11. Strandklippevegetation ved Skansen ner Torshavn; Ramalina og Placodium (de lyse Pletter) er dominerende. (Efter Foto. af Dr. F. Borgesen.) Association. Haloscias, Matricaria inodora pheocephala, Cera- stium tetrandrum, Armeria, store veludviklede Plantago maritima og Cochlearia officinalis mangler neesten aldrig, hvor der over- hovedet er Plads for storre Planter; de er de mest fremtreedende. Endvidere findes ofte Lotus corniculatus carnosus. Foruden disse specielt ved Kysten optreedende Arter eller Former af Arter, fore- kommer naturligvis ogsaa adskillige af de szedvanlige Klippeplanter, f. Ex. Sedum rhodiola, Cerastium vulgare, Angelica silvestris, Festuca rubra 0. a. Greesser. Det er veerdt at legge Merke til, at alle de forstnaevnte Fane- G0 rogamer er sukkulente Planter, idet Bladene er mere eller mindre kodfulde; de fleste er ganske glatte, kun hos Hantago maritima findes en sparsom Behaaring ved Bladenes Grund; mest afvigende er Cerastium tetrandrum, der er enaarig og har en ret tet Kirtel- haarbekleedning over hele Planten. Med Undtagelse af denne sidste er de ovrige Arter stavnsbundne, fleraarige Urter med dybtgaaende og kraftig Pelerod, vel skikket til at fastholde Planten paa dens udsatte Voxeplads. Kryptogamerne er dog de bedste Ledeplanter for Formationen, da de optreeder overalt langs Kysten, hvor Klipper findes, medens Fanerogamerne paa Grund af deres Storrelse er mere fordringsfulde med Voxeplads. Mosserne, der danner lave, smaa Tuer, voxer i Sprekker og Fordybninger i Klippen, medens Likenerne er feestede paa selve Klippens Flade. Den stadselige Ramalina voxer ofte saa tet, at den danner et helt, frynset Teppe af graalig Farve (Fig. 11). Exempler: 1. Kvalbo Ejde paa Sydero. De bratte Kystklipper mod Vest er frodigt bevoxede med en Vegetation, hvis Karakterplanter er Haloscias, Weissia og Grimmia maritima, Ramalia scopulorum, Physcia aquila, Ph. ciliaris, samt Arme- ria, Plantago maritima, P. coronopus, Cerastium tetrandrum og Cochlearia. 2, Hammer ved Bosdalafos paa Vaago; ner Havet. Fanerogamer: Haloscias, Matricaria, Plantago maritima, Succisa, Leontodon autumnale, Cera- stium vulgare, Plantago lanceolata, Angelica silvestris, Sedum rhodiola, Lotus corniculatus carnosus o. fl. Urter, samt forskellige Gresser. Hammeren ligger lidt fra Soen, hvad der ogsaa fremgaar af de mange, ikke halofile Arter. Sammenfatter man, hvad her er neevnt om halofile Formationer, vil det tydelig fremgaa, at det for Feergernes ‘Landvegetations Vedkommende kun er en lidet omfattende og lidet fremtraedende Del af Vegetationen, som i hgjere Grad er preeget af Havets Nerhed. Kun en ganske smal Bremme langs Kysten huser Halofyt-Samfund ; disse er fattige paa saavel Individer som Arter, og Arterne er kun delvis specielle Halofyter. Denne Fattigdom paa Halofyter maa sandsynligvis forklares ved det tempererede og meget fugtige Klima. Nedbvren er paa Fergerne saa rigelig og falder saa tit, at det nedsivende Vand hurtig kan udvaske neesten alt Havsalt af Jorden og derved gore den beboelig for ikke-halofile Planter. —- Halofilt byggede Planter hgrer i serlig Grad til ved Kysterne i mere varme og torre Klimaer, hvor Insolationen virker kraftigere, og Udvask- ningen ikke sker saa hyppig og saa hurtig. I Samklang hermed eT eee er det blandt de feeroske Kystplanter Sandstrandens og Klippernes Arter, der tydeligst viser Halofyt-Preeg, thi paa det sorte Sand og den m@grke Klippe (serlig naar den har Sydexposition) kan de sparsomme Solstraaler virke sverlig kraftig og hastig fjarne, som Vanddamp, det udvaskende ferske Vand, der lober til eller siver ned fra det omliggende Land. 2. Formationer i de lavere Egne. (Subalpine Formationer.) De naturlige Planteformationer, der ikke er umiddelbart preegede af Saltvandet, kan for Fergernes Vedkommende ret utvungent deles efter deres vertikale Beliggenhed; Fjzeldplateauerne, Hojfjzeldet, huser deres Formationer, de alpine Formationer, og de lavere Dele af Landet fra Havets Niveau og til 2 a 400 M.’s Hojde, de ovrige, som man vel nok kan kalde de subalpine Formationer, naar man vil sage at parallelisere den feergske Planteveext med Skildringer af Planteveexten i Skotland'), Nord-England*) og Irland*), samt delvis ogsaa i Schweiz‘). At der selvfolgelig ikke existerer nogen skarp Grzense mellem de alpine og de subalpine Formationer, behgver neppe at frem- heeves — specielt paa Feergerne, hvor man atter og atter treeffer Overgange fra den ene Formation til den anden i én trettende Uendelighed, og hvor derfor Oversigtligheden er saare ringe. Naar vi nu skal tage fat paa det lavere Lands Planteforma- tioner, vil det veere naturligst at ordne dem i Reekkefolge efter Jord- bundens,Vandindhold, begyndende med Indsgerne og endende med Klipperne. Der findes paa Feergerne en stor Mengde Smaasger og Vand- pytter samt enkelte lidt storre Sger (Servaagsvatn, Toftevatn, Leinum- vatn, Sandsvatn) og endelig et utroligt stort Antal af oftest yderst ubetydelige Vandlob. Vegetationen i disse Vandansamlinger og Vandlab er grumme fattig. Den kan deles i folgende Plante- formationer : 1) Hardy 1905 og 1906; Lewis 1905; Robert Smith 1898 og 1900; W.G. Smith 1902 a, 1902 b, 1904 og 1905. *) Moss 1904; W. G. Smith & Moss 1903; Lewis 1904. 3) Pethybridge & Praeger 1905. 4) Stebler & Schroeter 1892. ¢ ae |) ee a. Planktonformation. Det rindende Vands Limne- b. Soernes Limneformation. formation. d. Det ferske Vands Lithofyt- formation. & a. Planktonformationen. Sgernes Phytoplankton er fattigt; det er undersogt for en Del af Sgernes Vedkommende af F. Borgesen og Forfatteren (Borgesen og Ostenfeld 1903, Ostenfeld 1904). Vi fandt, at kun i Sor- vaagsvatn (Toftevatn og Leinumvatn er ikke undersggte) var der et egentlig So-Plankton bestaaende af Asterionella formosa, Dinobryon divergens, Staurastra o. fl.; | de andre undersggte Smaasger maatte Planktonet karakteriseres som et fattigt Dam-Plankton, sammensat af forskellige Desmidiéer, Gronalger, Diatoméer og Flagellater. Der er ikke noget at tilfaje til disse Angivelser, saaleenge Plank- tonet ikke er blevet studeret til forskellige Aarstider med regel- meessige, ikke for lange Mellemrum. Blot skal nevnes, at Plank- tonets Art er i god Overensstemmelse med Planktonet i Seer under lignende Klima, saaledes i Skotland (W. West & G.S.West 1903 og 1906a), Irland (W. West & G.S. West 1902 og 1906b) og Island (Ostenfeld 1904; Ostenfeld & Wesenberg-Lund 1906). b. Sgernes Limneformation. Den bundfzestede Vegetation i Sgerne er endnu fattigere end Planktonet. De fleste Soers Bredder er nogne og grusede; kun ved ganske enkelte findes der en Sumpvegetation, hvis Planter gaar noget ud i Vandet. De egentlige Vandplanter staar pletvis og indtager kun smaa Partier af Sgens Areal; Sger, der er deekkede af Vegetation, kendes neesten ikke (en lille Dam i Skopen og en lille Dam ved Sand var dog neesten overalt forsynede med et Deekke af Potamogeton natans). Fra den nogne Strandbred fort- seettes den grusede Bund noget ud i Sgen til omtrent 50 Cm.’s Dybde i Sommertiden'); udenfor denne Dybde er Bunden i Reglen blod og dyndet. Saaledes er Forholdene ved de fleste Seer for den storste Del af Breddens Vedkommende; men paa det Sted, hvor Seen har sit Aflob, er Udseendet af Bredden et andet; her 1) Ved hojere Vandstand (Vinter og Efteraar) naar Vandet saa hojt, at det nogne Strandbelte er dekket, og det er dette Forhold, som fremkalder dette Bellies Goldhed; det er ofte skarpt afsat fra Greesvegetationen ved en lille Brink. 6a 2 treeder nemlig neesten altid den nogne Klippe frem, enten som fast Klippe eller som en Barrikade af store Klippeblokke, og her mangler det grusede, lavvandede Beelte. Det er forskelligt for de forskellige Sger, hvor stor Udstreekning denne Klippebred har, ja der findes ogsaa Smaasger, hvor hele Periferien er Klippebred. I Almindelig- hed er disse Klipper nede i Vandet uden synlig Planteveext, men undertiden finder man dem bevoxede med Fontinalis antipyreiica eller nogle Grgnalger (saaledes i Kvalbo Ejde-Soen en Form af Fig. 12. Kvanhauge-Soen paa Syderg. Man ser fra Fjeldplateauet ned i Dalen, i hvis Bund Sgen ligger; Sgen er adskilt fra Havet ved en tilsyneladende ret smal Strekning; Bredden er flad og gruset ind mod Dalbunden, brat og bestaaende af fast Klippe ud mod Havet. (Efter Botany of the Ferdes I.) Cladophora glomerata i Mengde) — altsaa egentlig en Lithofyt- formation; denne kommer i noget mere udviklet Form igen 1 Beeklobene og behandles lidt nzermere nedenfor (p. 68). Sgernes Linineeformation deles naturlig efter Bundens Beskaf- enhed i to Associationer: a. Litorella-Association fra Strandbredden til ¢.50 Cm.’s Dybde. 8. Sparganium-Potamogeton-Association fra ce. 50 Cm.’s til 1,00— 1,50 Gm.’s Dybde. *) 1) | storre Dybde er de fleste af Soerne antagelig uden Planteveext,’ dog’ ind- samlede jeg i Sandsvatn paa Sando ner Bredden en Mengde lost liggende Kugler af A’gagropila Martensii, som sikkert har voxet lengere ude i Sgen. Gh = Til Litorella-Associationen horer foruden Litorella ogsaa Tsoétes lacustre og I. echinosporum, Subularia aquatica, submers Juncus supinus, Callitriche hamulata og de sjzldnere Lobelia dort- manna, Ranunculus reptans og Potamogeton filiformis; endvidere optreeder almindelig heri Nitella opaca og undertiden tillige Chara delicatula. Det vil erindres, at af disse Planter har de 4 forstnzevnte samt Lobelia og Ranunculus reptans omtrent samme Bladtype: et ret kort, cylindrisk, ofte tilspidset Blad, der sidder i Roset paa en kort Steengel. Characéerne, Potam. filiformis, Callitriche og oftest Juncus supinus har ganske vist udviklede Steengler, der staar frit i Vandet, men igyvrigt nermer de sig den forste Type ved Bladets trinde, i dette Tilfelde mere spinkle Form ( Callitriche’s liniedannede Blad er dog fladt). Alle er aldeles submerse, i alt Fald alle de vegetative Dele af Planterne. De passer til en submers Voxeplads, hvor dog Vandlaget er ringe, og hvor de derfor er udsatte for Bolgeslagets Virkninger; de er meget bedre egnede til dette end de Arter, der har lengere Skud eller Blade; disse sidste vil let blive piskede itu mod Bundens Sten eller Grus. Hvad Arternes Skudbygning og vegetative Formering angaar, da hersker der ret stor Variation: Subularia og Nitella (samt under- tiden maaske Callitriche) er énaarige, Isoétes-Arterne og Lobelia er fleraarige stavnsbundne, der kan formere sig ved lasrevne Sideskud, og Litorella og Ranunculus reptans har overjordiske Udlobere, endelig har Potamogeton filiformis underjordisk Rhizom med seerlige overvintrende Skud. For Blomsterplanternes Vedkommende er der Grund til at gore opmeerksom paa, at de kun sparsomt blomstrer, og at Frugtsetningen oftest slaar fejl. Litorella har jeg kun sét blomstrende i en enkelt So paa Syderg, uagtet den findes i neesten hver eneste So; de andre optreeder noget hyppigere med Blomster, men kun Callitriche og Subularia setter rigelig Frugt (sé iovrigt pp. 42—43). vad Bestovningsforholdene angaar, da er Litorella, Callitriche og Potamogeton filiformis Vindbestovere, dog kan maaske Callitriche, ligesom sikkert Subularia bestove sig selv, naar Vandet staar saa hojt, at Blomsterne er submerse, og her er vel Forkla- ringen paa deres mere regelmeessige Frugtseetning. Ranunculus reptans og seerlig Lobelia er Insektbestovere. Helt anderledes end Fanerogamerne forholder Jsoétes-Arterne og Characéerne sig; de danner rigelig og regelmeessig Sporer. Udenfor Litorella-Associationen bliver Sebunden som neevnt 22 BR blod og Igs, og i Stedet for de stavnsbundne eller over Bunden vandrende Planter optreeder andre med Rhizomer, der kryber nede i Dyndet, og med strakte Steengler, som forer Blomsterstandene op til Overfladen; dog er her ogsaa stavnsbundne Former, thi dels gaar flere af de ovennevnte, f. Ex. Isoétes-Arterne og Nitella, her ud, dels maa Myriophyllum alterniflorum og Potamogeton pusillus regnes herhen. Den sidste, der forevrigt er sjaelden, formerer sig udelukkende ved sine Vinterknopper, der neste Aar frembringer en busket Plante uden Rhizom, og er folgelig analog med en enaarig Plante. Efter de mest karakteristiske og hyppige Arter kalder jeg dette Plantesamfund for Sparganium-Potamogeton- Associationen. Foruden de lige nevnte hgrer hertil: Sparga- nium affine, Potamogeton gramineus, P. natans, P. perfoliatus, P. nitens samt de sjeldne P. alpinus og P. prelongus. Nogle af Potamogeton-Arterne har kun Undervandsblade (P. perfoliatus, P. prelongus, P. nitens og P. alpinus her paa Fergerne), andre har ligesom Sparganium Flydeblade, men medens de hos denne er baanddannede, er de hos Vandaxene elliptiske. Feelles for alle Arterne er, at de er Vindbestovere, og om dem alle gelder det, ja i endnu hgjere Grad end om Litorella-Associationens Arter, at deres Frugtseetning meget ofte slaar fejl; flere af de sjaldnere er slet ikke kendte med Frugt paa Fergerne (sé nermere p. 43). Kun Myriophyllum synes at fruktificere nogenlunde regelmeessig *). Det er, som ogsaa foran paapeget, en meget mager Vegetation, der huses i de feergske Indsger. I en Afhandling om de skotske Sgers Flora har George West (1905) fornylig givet os Materiale til en Sammenligning mellem de skotske og de feergske Sger. Det viser sig tydelig heraf, at de skotske Hojlandssger ligner de feer- oske meget, hvad Vegetation og Udseende angaar. Af den store Meengde Fotografier, som ledsager West’s Afhandling, sés, at ad- skillige Sger er forbavsende lig de feer@ske; saaledes kan henvises til Fig. 49, 53, 55, 58, 63, 64 og 69. Det fremgaar ogsaa af Texten (Il. c. pp. 1002—1003), at det er de samme Arter og tillige adskillige andre, som mangler paa Feergerne, der danner Vegetationen, hvis almene Preeg gjensynlig er det samme. Ensartetheden treeder dog tilsyneladende ikke saa sterkt frem, da West behandler baade 1) I Tilslutning til disse Indsgplanter ber vist nevnes Ruppia maritima, som findes i nogle lavvandede, smaa Damme ner Havet ved Kvalbo. Botanisk Tidsskrift. 28. Bind. 5 ==. 66 — Limne-og Sumpformationerne under ét og uden Adskillelse; men ved nermere Sammenligning er den upaatvivlelig. Exempler: 1. Kvanhauge-Sgen paa Sydergo. Litorella-Association: Litorella og Nitella fra Vandgrensen til c.50 Cm.’s Dybde. Potamogeton-Sparganium-Associa- tion: Potamogeton perfoliatus og Isoétes lacustre fra c. 50—100 Cm.’s Dybde. 2. Kvalbo Ejde-S@ paa Syderg. Paa Vestsiden voxer Litorella helt ovenfor Vandet og blomstrer; den gaar ud til ¢. 75 CGm.’s Dybde. Blomstrende og delvis frugtsattende Exemplarer af Myriophyllum og Potamogeton filiformis samt sterile P. gramineus stod nesten helt ind til Bredden paa den sandede Vestside. Lidt lengere ude stod igvrigt Myriophyllum i stor Mengde og lidt Isoétes lacustre. Hvor der var Klippebred, var der en tet Bekledning af Clado- phora glomerata. 3. Soeni Vatnsdal, Syderg. Litorella-Association: Litorella, Isoétes lacustre, Juncus supinus (submers). Potamogeton-Sparganium-Association: Pota- mogeton gramineus og P. prelongus, Myriophyllum og Isoétes lacustre. I Aflobet fra Soen Litorella, Heleocharis palustris og Myriophyllum. 4. Vaag-Vatn, Sydero. Sumpvegetation ved Bredden. Heleocharis- Association; Heleocharis palustris, Equisetum fluviatile, E. palustre, Carex salina. Litorella-Association: Litorella, Isoétes lacustre, Nitella opaca, Potamogeton filiformis og Myriophyllum. De to sidste gaar tillige ud i Sparganium-Potamogeton- Associationen med Potamogeton perfoliatus og Sparganium affine. Nogle Stumper af Callitriche autumnalis fandtes opdrevne. 5. Miavevatn og Leinumvatn, Stromg. Bredderne nesten overalt grusede og stenede. Pletvis Heleocharis-Association: Heleocharis palustris og Ranunculus flammula. Derpaa Litorella-Association: Litorella, Isoétes echino- sporum og I. lacustre, Subularia, Nitella opaca, Callitriche hamulata og Myrio- phyllum; den sidste paa Overgangen til Sparganium-Potamogeton-Associationen, hvoraf kun Sparganium affine iagttoges. 6. Smaa Sger ovenfor Nes Prestegaard paa Osterg, c. 100 M. o. H. Litorella-Association: Litorella, Isoétes lacustre og echinosporum, Juncus supinus, Subularia, Ranunculus flammula. Sparganium-Potamogeton-Association: Sparganium, Potamogeton gramineus (sparsomt), Myriophyllum, fra c. 50 Cm.’s Dybde. 7. Toftevatn paa Osterg@l, stor So. Vegetation mangler ved den gru- sede og stenede Bred; lidt ude i Vandet Litorella-Association med Litorella, de to Isoétes-Arter og Subularia. Meget sparsom Sparganium-Potamogeton-Associa- tion med Potam. gramineus og perfoliatus samt Myriophyllum. 8. Den store So ved Ejde, Osterg. Udenfor den sedvanlige Litorella- Association treffes i Vigene Sparganium og Potamogeton natans i tet Bevox- ning, lengere ude submerse Potamogeton-Arter: P. alpinus, P. perfoliatus og P. pusillus. Den mindre S@ er helt dekket af P. natans og lidt Myriophyllum. 9. Sorvaagsvatn paa Vaago, Fergernes storste So. Vandstanden var ved mit Besog saa hgj, at den grusede Breds faa og smaa Planter (Montia og Sagina procumbens) stod helt dekkede af Vand; udenfor disse kom pletvis lidt Litorella med indblandede Isoétes, men ellers saa jeg ingen Vegetation. 10. Sandsvatn paa Sandg. I Goldhed ligner den de andre storre Seer: Toftevatn og Sorvaagsvatn. Den grusede Strandbred er ogsaa her bevoxet med BAG Gem Sagina procumbens, Montia, Juncus lampocarpus og Ranunculus reptans (delvis submers) vg nogle tilfeeldige Gester, som f. Ex. Poa annua, Juncus bufonius og Koenigia. I Vandet ses Litorella og lengere ude Potamogeton perfoliatus og lidt P. gramineus. 11. Grothusvatn (,Saltvigsvatn*) paaSandg. Bredderne er for en stor Del Klippebred, mod Vest ogsaa grusede. Hele Seen, der er meget flad- vandet med en Dybde af 50—100 Cm., er dekket af Sparganium-Potamogeton- Association: Potamogeton perfoliatus, P. nitens og P. gramineus dominerende, desuden Sparganium, lidt Litorella, Juncus supinus (submers), lsoétes, og plet- vis Potamogeton pusillus i lave, tette Buske, der slet ikke forsoger at naa op til Overfladen. — Smaa Vandhuller ved Grothusvatn har en frodig Vegetation af Litorella, Lobelia, Juncus supinus, Sparganium, Potamogeton natans og P. polygonifolius, ud imellem hvilke Menyanthes og Heleocharis vover sig. 12. Lille So i Skopen Bygd, Sando. Gruset Bred, iovrigt Mudder- bund; rig Algevegetation paa Myriophyllum og Potamogeton natans, der er vegetationsdannende. Litorella og de to Isoétes-Arter spiller mindre Rolle. c. Det rindende Vands Limnzeformation. De utallige smaa Vandlob paa Fergerne er oftest garnerede med en Breemme af Planter, hovedsagelig Mosser. Hvis Vandlobet er ubetydeligt, kan denne Mosvegetation godt deekke det helt; men er det lidt storre og folgelig mindre efemert, lober selve Vand- massen neesten altid hen over en stenet og gruset Bund, der berer en sparsom Lithofytvegetation (sé nedenfor). Kun i de _ storste Vandlob — her er jo overhovedet ikke Tale om egentlige Floder — kan der undertiden dannes lidt Vegetation af hgjere Planter paa Steder, hvor Faldet er ringe og Vandbevegelsen folgelig mindre sterk, d.v.s. i Vige og i Vandlobenes nedre Del. De Planter, der da indfinder sig, er dels de samme, som er omtalte for Sgernes Vedkommende, dels Sumpplanter; dog findes hverken Tsoétes- Arterne eller Subularia i Vandlobene. Da Sumpplanterne vil blive omtalt senere, kan vi her ngjes med disse Antydninger angaaende denne Formation og skal blot anfore nogle Exempler, tagne fra mine Notebgger: 1. Vandlgb i Hovedalen paa Syderg. En Vig med svag Vand- bevegelse og torveholdig Bund. Litorella og Myriophyllum i Mengde, desuden Potamogeton polygonifolius, Chara delicatula, Callitriche hamulata og submers Juncus supinus. 2. Elv ved Hojvig ner Torshavn. Vandlob med ret hurtig lobende Vand; paa de roligere Steder Potamogeton natans med smalle Flydeblade, Myriophyllum, Litorella, Nitella opaca, Juncus supinus og lampocarpus (begge submerse). 3. Vandlob i Kollefjords Bund, ner Udlobet i Fjorden. Equisetum fluviatile, Callitriche hamulata, Juncus lampocarpus (submers), Litorella, lidt Glyceria fluitans. 5* 2B OFr aes 4, Tillobselven til Grothusvatn, Sandg. Myriophyllum og Potamo- geton polygonifolius i Mengde og pletvis P. nitens og submers Juncus supinus. d. Det ferske Vands Lithofytformation. Det er ovenfor nevnt, at der paa Stene i Sgerne (p. 63) og i Vandlobene (p. 67) findes en sparsom Planteveext, hvis Bestanddele er Mosser og Alger. Da mine Kundskaber om disse Planter er ret indskreenkede og mine Notitser meget sparsomme, kan jeg desveerre ikke gaa saa meget ind paa denne seregne Formation som @nske- ligt. C. Jensen (1897) og F. Borgesen (1899, p. 322 og 1901, p. 204) neevner i deres Afhandlinger lidt derom. Den mest igjne- faldende og vel hyppigste af Stenmosserne er Fontinalis anti- pyretica, paa sine Steder ogsaa F. gracilis, men desuden kan nzevnes Jungermannia cordifolia, Hypnum rusciforme og rivulare, Pohlia feroénsis, Grimmia alpicola rivularis, Amblystegium ochraceum, A. Smithii og A. dilatatum; de vigtigste af de mange Mosser, der danner Vandlobenes Randvegetation, neevnes nedenfor. Af Alger har jeg allerede (p. 63) omtalt den store grgnne Cla- dophora glomerata, som i Meengde fandtes paa Klipperne i Sgen i Kvalbo Kjde. Der er endvidere en ejendommelig EHnteromorpha-Association i Vandlgb hejt oppe over Havet. Allerede Lyngbye (1819, p. 64) nevner den, og senere omtales den af F. Borgesen (1901, p. 243—45). Jeg har selv iagttaget den paa Fuglo i c. 200 Meters Hojde i et lille Vandlob, og Bergesen har fundet den paa Stroma, hvorfra ogsaa Lyngbye’s Angivelse stammer. Efter Borgesen (1902, p. 492) ber Planten benzevnes Hnteromorpha intestinalis prolifera. Foruden de faa her neevnte storre Alger findes der naturligvis en Vrimmel af mindre Alger: Gronalger og Diatoméer, feestede til Stene i fersk Vand; blandt de mere fremtraedende er de forskellige traadformede Gronalger: Ulothrix, Conferva, Microspora og Konju- gater. e. Hydrofytformationen ved Kildeveld og Vandlobenes Bredder. Mere igjnefaldende i Landskabets Fysiognomi end den nysnzevnte Lithofytvegetation i fersk Vand er den Planteformation, som optreeder ved Kildeveeld og langs de nedrislende Vandlob. Allerede paa Afstand ser man Fjeeldenes Skraaninger ligesom aarede af lysgrgnne Striber, der liver op mod det merkere Grgnne, og nian lerer snart, at disse Striber betegner de smaa Beekkes Lob. Den Vegetation, der frem- a gs bringer denne lyse Farve, bestaar hovedsagelig af Mosser og kan efter den almindeligste og mest fremtraedende Art benzevnes Phi- lonotis-Associationen. Foruden Philonotis fontana horer af Mosser folgende med til Karakter-Arterne: Martinellia undulata og M. purpurascens, Pellia Neesiana, Chiloscyphus pallescens, Anisothecium squarrosum, Astrophyllum punctatum, Bryum ventricosum og Pohlia albicans glacialis, samt i mindre Grad Hypnum rivulare og Ambly- stegium-Arter o. fl. De mest fremtreedende Fanerogamer er Montia rivularis, Saxifraga stellaris, Epilobium alsinifolium (og E. palustre) ; hyppig findes ogsaa Caltha, Cardamine pratensis, Stellaria uliginosa, Carex panicea, Eriophorum polystachyum o.a. Keerplanter. Det ejendommelige ved denne Formation, til hvilken man kan henfere Vegetationen paa de Klipper, hvorover Vandet stadig siver eller risler ned, er, at den stadig er vanddrukken, og at Vandet er rindende, friskt, koldt og indeholder megen Luft. Medens Sump- vegetationen har den forste af disse Karakterer (stadigt Overskud af Vand) tilfeelles hermed, afviger den i Henseende til Vandets Beskaffenhed, og netop herved fremkommer den store Forskellighed i Vegetationens Sammensetning. De mange Mosser er sikkerlig betingede af det friske, rindende Vand; den lave Temperatur, som ogsaa skyldes den stadige Tilforsel af nyt koldt Vand, hemmer Fanerogamernes Optreeden eller rettere gor Antallet af dem, der kan trives, yderlig ringe. De mest typiske af Fanerogamerne voxer inde i Mostuerne og danner tettere eller tyndere Bestande, frem- komne ved rigelige Skuddannelser og Forgreninger nede i Mosteeppet, saaledes Montia, Epilobium alsinifolium, Saxifraga stellaris og Stel- laria uliginosa. Philonotis-Associationen er gjensynlig vidt udbredt i nordiske Bjerglande; jeg kender den fra Gronland og iszer fra Island, og den omtales ogsaa af de Forfattere, som har skildret Vegetationen i disse Egne. Fra Island beskriver saaledes J6nsson (1895, p. 73) ,en Mosvegetation bestaaende af lysegronne, storre eller mindre Mospuder, hvilende paa et dyndet Underlag (Di)‘, og i senere Afhandlinger (1900, p. 25 og 1905, p. 11) kommer han tilbage til denne Formation, som han kalder Mosker og karakteriserer ved Philonotis fontana og delvis Mniobryum (Pohlia) albicans vay. glacialis ; de hos ham nevnte Fanerogamer er omtrent de samme som de for Fergerne anforte. Tilsvarende hertil er den Vegetation omkring de ,varme* Kilder (Unartut), som Porsild (1902, p. 227) omtaler. Imidlertid er det neeppe rigtigt af Jonsson at slaa Philonotis-Asso- =o = ciationen sammen med Moskeerene, saaledes som Warming (1888, p. 132) beskriver dem; thi dennes Definition af Moskeer er egentlig, at det er Greeskeer, hvor Mosserne ved deres Masseoptreeden har treengt Fanerogamerne tilbage, og heraf folger, at en af Karaktererne for et Moskeer er det stagnerende Vand. Selvfolgelig er de to Plante- samfund beslegtede, og Warming (I. c. p. 132—133) synes ikke at have holdt dem helt ude fra hinanden. Kolderup Rosenvinge har ojensynlig ogsaa (1897, p. 243-44) begge Samfund i sit Begreb »Moskeer*; medens de hos Porsild (I. c. p. 226 og 297) er blevne fjeernede for langt fra hinanden. Jeg tror, at det er naturligst at holde dem adskilte, fordi det rindende og friske Vand, der sandsynligvis indeholder Ilt og Kulsyre i rigelig Mengde, men neppe megen Humussyre, er af saa overordentlig Betydning for Philonotis-For- mationen og bevirker Tilstedeveerelsen af visse Arter og Fraveerelsen af andre, der er almindelige i rigtige Keerdannelser med disses sure Vand. f. Sumpformationen. Det er neevnt i det foregaaende, at Sumpvegetation kun spiller en ringe Rolle paa Feergerne; Landets Konfiguration og @Mernes Lidenhed giver ikke Lejlighed til Dannelsen af udstrakte Sumpe. De Antydninger heraf, som findes, forekommer ved Bredderne af nogle af Sgerne samt i de talrige Vandhuller, der findes overalt i det lavere Land, dannede dels af Naturen, dels af Mennesket (ved Torveskering). Den Vegetation, som findes ved sumpede So- bredder, er dog ret forskellig fra Vandhullernes, og jeg deler derfor Feergernes Sumpformation i to Associationer : a. Heleocharis-Association. 2. Menyanthes-Polygonifolius-Association. Heleocharis-Associationen er en lav Rgrsump, der ind- tager Overgangsomraadet mellem Vandvegetationen og Keerene ved enkelte feergske Sger. Frodig udviklet, saaledes som vi kender den saa godt fra Smaasger i Danmark, iseer i Jyllands Hede- og Klit- Egne, findes denne Formation ved Vaag-Vatn paa Syderg, hvor foruden Heleocharis palustris ogsaa Equisetum fluviatile, K. palustre, Carex salina og Ranunculus flammula forekom. Ogsaa omkring Sgerne ved Ejde paa Mster@ iagttoges en lignende Vegetation med Heleocharis palustris, Iris pseudacorus, Carex salina, Menyanthes, Myo- sotis palustris strigulosa og Galiwn palustre. Paa et Par Steder ved Bredden af Sandsvatn paa Sand@ noteredes ogsaa Bestande af Heleo- ee charis palustris og Carex salina samt Polygonum amphibium natans ; men dermed er ogsaa alt omtalt, som jeg saa paa Feergerne horende til Rorsumpen. Antydninger fandtes flere Steder (sé f. Ex. Expl. 5, p. 66), hvor en eller to af de navnte Arter dannede smaa Bevox- ninger. — De egentlige Karakterplanter er blot Heleocharis palustris, Equisetum fluviatile og Carex salina — alle tre Arter med kraftige, vandrette, underjordiske Rhizomer *). Anderledes hyppig, men ikke ner saa godt karakteriseret, er den Association, som jeg kalder Menyanthes-Polygonifolius- Fig. 13. Et lille Vandhul bevoxet med Menyanthes ner Nes Prestegaard paa Ostero. (Efter Foto. af Prof. Warming.) Associationen, og som kendetegnes ved Menyanthes og Potu- mogeton polygonifolius. Overalt, hvor der er dyndet, nogen Tgrve- bund, som enten hele Aaret eller i alt Fald til visse Tider staar under Vand, indfinder Potamogeton polygonifolius sig og danner en mere eller mindre tet Vegetation, som baner Vejen for de egentlige Kerplanter. I mange Vandhuller iser i de storre, treeder Meny- anthes (sé Fig. 13) i Stedet for den eller optreeder sammen med den, og adskillige andre Planter kan ogsaa komme til, saaledes 1) At Carex salina, der horer hjemme i Strandengen, genfindes her i Ror- sumpen, skyldes den Omstendighed, at de faa Lokaliteter for Rorsump alle ligger meget ner Havet, EG f. Ex. Myosotis repens (Sydero), Ranunculus flammula, Juncus supinus og lampocarpus, Sphagna, Amblystegium scorpioides og mange andre. Dette Plantesamfund danner Overgangen til de fugtige Ker, som vi dernest skal behandle; men ved sine to Karakter- Arters fra seedvanlige Keerplanter afvigende Udseende fortjener den sin selvsteendige Plads som en Slags Pionér-Vegetation for Keeret, ligesom Rorsumpen er en anden Pionér-Form. Det er Udgangspunkternes Forskelligheder (de rigtige Soer og Torvehullerne), der betinger de to Associationers forskellige Sammensztning, og farst ved den teettere Bevoxning, som Keerformationen giver, for- svinder Forskellen, saa vi ad to Veje naar til samme Resultat. g. Kerformationen (Gresmosen). Storstepartlen af den vegetationskleedte Del af Fergerne bestaar af Planteformaltioner paa humussur Bund; efter deres forskellige Vandindhold kan de deles i en Rekke Samfund, som selvfolgelig gaar ganske jevnt over i hverandre. Det fugtigste er den lige neevnte Sumpformation, der kun er lidet udbredt; dernaest kommer vi til, hvad jeg kalder Kerformation, og sidst til Hede, som dog altid maa beneevnes fugtig Hede; den torre Morbunds Callunahede findes ikke. Keerformationen deler jeg — for det lavere Lands Vands Ved- kommende — i to Underafdelinger efter Fugtighedsgraden i Jord- bunden og dermed folgende Forskellighed i Plantesammenseetning, nemlig: a. Cyperacé-Sphagnum-Association (Keer). 8. Glumiflor-Hylocomium-Association (Hedeker). Beneevnelserne har til Hensigt at kendetegne de to Samfund baade ved deres karakteristiske Fanerogamer og ved deres Mosser. Mosserne spiller nemlig en stor Rolle i de feeroske Plantesamfund og iseer i dem, der voxer paa humussur Bund. De egentlige Keer (Gy peracé-Sphagnum-Associationen) findes iseer i det bglgeformede Landskabs Bolgedale. Hvor der, saaledes som f. Ex. nord for Torshavn, paa den sydlige Halvo af Mstero og i Terrenet mellem Sand og Skopen paa Sando (sé Fig. 14), er en tydelig Udvikling af smaa isskurede og afrundede Kupler (Rundheller) med Fordybninger imellem, vil man_ treffe Keersamfundet i Fordybningernes Bund, for saa vidt som de ikke er vandfyldte hele Aaret rundt. Paa Rundhellernes Sider treeffer man den fugtige Hede og paa Toppen ofte en mager Fjeldmark a med den nggne Klippe eller den bare Jord stikkende frem overalt. Foruden i disse Fordybninger treeffes Keersamfund overalt i Dalenes nedre Dele, hvor Vandet er rigelig til Stede, og hvor Vandbeveegelsen er hemmet eller svag. I Nutiden, hvor neesten hver Dal er taget i Brug til Torveskering, er denne Kerdannelse tiltaget overordentlig. Dalenes uregelmeessige Bund, hvor Klippen ofte naar op til eller lige mod Overfladen, medens den lige ved Siden af ligger i en halv til hel Meters Dybde, har naturligvis bevirket, at Menneskene kun har skaaret Torv, hvor der er nogen Afstand ned til Klippen. Fig. 14. Bolgeformet Landskab paa Sando mellem Sand og Skopen; i Baggrunden til venstre en lille So. Fordybningerne indtages af Kerformationen, Kuplerne af Hede eller Fjzldmarksvegetation. (Efter Foto. af Dr. F. Borgesen.) Felgen heraf er, at en feergsk Dalbund har en meget ujeevn Over- flade med uafbrudt Vexlen mellem smaa Fordybninger og Forhgj- ninger. I de ved Torveskering dannede Fordybninger, saavelsom i de naturlige, har Kerplanternes Samfund indfundet sig, da her er saa meget Vand, at det er det bedst skikkede til at leve der. I Tidens Leb forgger Planteveexten Torvemassen og faar Overfladen til at have sig; derved seenkes Vandstanden relativt sét, og Vege- tationen faar lidt efter lidt et andet, lidt mindre keragtigt Preeg ; Eriophorum og Carex-Arter viger for Scirpus cespitosus, Juncus squarrosus og Nardus, og Sphagnum og Campylopus for Hyloco- mia, Isothecium tenuinerve og Grimmia hypnoides — der dannes ae Am det Plantesamfund, som jeg kalder Hedeker. I Landskabet bevirker denne Udvikling, at Dalbundens Overflade jzvnes noget, og at der derved kommer mere Ensartethed i Plantedeekket. Saaleenge For- dybningernes Overflade ligger kendelig lavere end Forhgjningerne, er Vegetationen paa disse temmelig tor, oftest hedeagtig, men efter- haanden som Forskellen mellem Fordybning og Forhgjning ud- viskes, forsvinder ogsaa Forskellen i Vegetationen paa de to Steder, og den hele Udvikling kan ende med, at der dannes en jeevn og svagt skraanende Overflade med en Hedekervegetation. Saaledes har Plantedeekket sandsynligvis udviklet sig i Tidens Lob, og Menneskets Indvirkning i det Aartusinde, Werne har veeret beboede, har rimeligvis veeret den at szette Vegetationen kunstig til- bage til et allerede gennemlobet Udviklingstrin. Til de karaktergivende Arteri Cyperacé-Sphagnum-Asso- ciationen regner jeg af Blomsterplanter: Kviophorum polystachyum, Juncus lampocarpus, Carex stellulata, C. flava, C. panicea og C. Goodenoughii, samt af ,blomstrende* (d. v. s. ikke graeslignende) Urter: Ranunculus flammula, Narthecium, Caltha og delvis Leontodon autumnale (oftest var. Taraxaci); af nogen Betydning er endvidere mangesteds Agrostis canina og Molinia. Om Mosserne tor jeg ikke udtale mig ret meget. Sphagnum- Arter er de mest fremtreedende; men meget karakteristisk er ogsaa den sortgronne Campylopus atrovirens, hvis teette Puder ofte dekker udstrakte Partier af Torvejorden, der da gerne kun er sparsomt bevoxede med Blomsterplanter. I de fugtige Ker kommer andre Mosser, Amblystegia (A. stellatum og intermedium), og Levermosser som Pellia til. Neevnes ber endvidere Dicranum scoparium, Gymno- cybe palustris, Astrophyllum hornum og Acrocladium cuspidatum. Mosfloraen er meget rig og meget blandet; vi finder saaledes altid, ogsaa i de egentlige, fugtige Keer, de forskellige Hylokomier, der synes mig mest karakteristiske for de lidt torrere Hedeker. Med Hensyn til Sphagnum-Arternes Voxemaade da er der den store Forske] fra deres Voxemaade under mindre insulert Klima, at Planterne aldrig paa Fergerne (heller ikke i Island, saa vidt jeg kender til) danner egentlige Sphagnummoser (Hojmoser); herved menes Mosestreekninger, som er deekkede med et Teeppe af Sphagnum, hvori de ofte ret faatallige Blomsterplanter staar spredt. Selv paa de Steder, hvor jeg saa Sphagnum-Arterne mest dominerende, var der dog altid saavel andre Mosser som Blomsterplanter til Stede i betydelig = Baas Mengde. C. Jensen har allerede (1897, p.202) peget paa dette Forhold. Vender vi fra Mosserne tilbage til Blomsterplanterne og ser lidt paa de karaktergivende Arters Skudbygning, da traeffer vi baade Arter med underjordiske Vandreskud: Eriophorum, Carex panicea, C. Goodenoughii og Narthecium, og stavnsbundne Arter: C. flava, C. stellulata, Leontodon, Molinia, og endelig Arter med mere eller mindre udviklet Vandringsevne ved overjordiske Skud: Ranunculus flammula, Caltha og Agrostis canina. Arterne med underjordiske Vandreskud er de dominerende, hvad der skyldes deres Voxemaade; det er dem, der bliver de toneangivende Planter paa en Keer- streekning. Med Hensyn til de her neevnte Kerplanters Blomstring og Frugtsetning er kun lidet at sige; de graeslignende er alle Vind- bestovere, og de ,blomstrende* Urter har gennemgaaende aabne Blomster med gule Blomsterblade, saa de besgges vel mest af Fluer (Leontodon?). Frugtseetningen er, vistnok for alles Vedkommende, rigelig og uden Fejlslagning selv i ugunstige Somre. Foruden de her nezvnte Arter, som jeg betragter som de mest karakteristiske, fordi de naar deres bedste Udvikling og optreeder i storst Meengde i dette Samfund, findes der naturligvis mange andre, omend Kersamfundet ikke er saa artsrigt som Hedekersamfundet. En Del Exempler paa Ker har jeg optegnet paa mine Ture rundt paa @Werne, og de vil bedst give et Indtryk af, hvordan Udseendet af disse Ker er, og hvor jevnt og umerkelig de gaar over i Hedekeerene: 1. Torvelandskab ved Punthavn paa Sydsiden af Trangis- vaagfjorden, Syderg. Carex panicea C. stellulata, C. Goodenoughii, C. binervis, C. flava, Narthecium, Scirpus cespitosus, Juncus squarrosus, J. lampocarpus, J. supinus, Leontodon Taraxaci, Anthoxanthum, Ranunculus flammula, Potentilla erecta, Polygala serpyllacea, Eriophorum polystachyum o.s. v.; 1 Bunden Sphagna, Campylopus atrovirens, Hylocomia o. a. Mosser. Her er en tydelig Overgang fra Ker til Hedeker. 2. ,Dalen* ved Kvalbo, Syderg. Et forholdsvis fladt Terren, gennem- furet af talrige smaa Vandlob og Grofter. Cares: Goodenoughii og Juncus lampocarpus er de dominerende;: almindelige er Ranunculus flammula, Bellis, Nardus, Brunella, Lychnis flos cuculi, Scirpus pauciflorus; men desuden notere- des Succisa, Alchimilla filicaulis, Taraxacum sp., Caltha, Plantago maritima, Festuca rubra, Anthoxanthum, Agrostis canina, Eriophorum, Juncus supinus, Potentilla erecta, Gomarum, Pedicularis, Euphrasia sp., Sagina procumbens, Carex panicea, C. stellulata og C. flava. I en hjembragt Prove af Bundmosset var efter C. Jensens Bestemmelser Amblystegium stellatum, A. intermedium og Pellia de hyppigste Arter. See) ee 3. Rundhellernes Fordybninger, Terrenet nord for Tors- havn. Eriophorum polystachyum og Carex stellulata samt Sphagna domi- nerende; almindelige og pletvis dominerende var endvidere Carex Goodenoughii og Juncus supinus; igvrigt noteredes: Epilobium palustre, Potamogeton poly- gonifolius, Carex pulicaris, C. flava, Ranunculus flammula, Viola palustris, Scir- pus ceespilosus og af Mosser Gymnocybe palustris, Astrophyllum hornum, Poly- trichum commune, Breutelia og Diplophyllum albicans. 4. Kollefjords Nordside; fladt Parti ner Vandet, inddemmet af en Grusvold. Eriophorum, Juncus lampocarpus, Carex Goodenoughii og C. panicea samt Ranunculus flammula dominerende: desuden noteredes: Molinia, Anthox- anthum, Agrostis canina, Caltha, Trifolium repens, Epilobium palustre, Succisa, Leontodon Taraxaci, Carex stellulata, Montia, Euphrasia scotica, Alectorolophus minor, Luzula multiflora, Heleocharis palustris, Scirpus pauciflorus, Lychnis og Juncus effusus. 5. En flad Strekning ved den ovre Ende af Grothusvatn paa Sando. Kervegetation med store Sphagnum-Puder, Carex panicea, C. Gooden- oughii og C. stellulata, Eriophorum, Ranunculus flammula, Nardus, Potentilla erecta o. fl. Til disse Exempler kunde der fojes adskillige andre; men her vil rimeligvis veere nok til at give et Indtryk af det fugtige Kers Vegetation. Overordentlig udbredt er Blandingssamfundet mellem Ker og Hedeker, og selv de lige opforte Lister inde- holder alle i alt Fald nogle af Hedekerenes Karakterplanter; dette treeder seerlig frem ved det forste Exempel. Endnu tydeligere vil de folgende Lister vise Blandingssamfundet : 1. Torveskerparti paa Vestsiden af Toftevatn, Ostero. Over- fladen meget ujevn paa Grund af den sterke Benyttelse. Eriophorum, Carex Goodenoughii, C. panicea, C. flava, Agrostis canina, Scirpus cespitosus, Juncus squarrosus, Potentilla erecta, Calluna ere de almindeligste Blomsterplanter, som for en stor Del skiftes til at dominere, Plet for Plet. Sphagna, Polytrichum commune, Hylocomia og Grimmia hypnoides vexler med hverandre. 2. Torveskerparti i Lavningen fra Midvaag til Sorvaagsvatn paa Vaagg@. De hojere Partier af denne uregelmessige, ujavne Strekning er frodig lyngkledte; i Fordybningerne dominerer Eriophorum, Juncus lampocarpus, C. flava, Scirpus cespitosus, C. Goodenoughii o. fl. 3. Kerstrekning ved Sgerne mellem Sand og Skopen, Sandg. Dominerende Arter er Hriophorum, Scirpus cespitosus og Sphagna; almindelige Potentilla erecta, Calluna, Cladonia rangiferina; spredte Empetrum, Pingui- cula o. fl. 4. Elvdelta ved den ovre Ende af Sandsvatn, Sandg, indrammet af Elvens forskellige Lob; Overfladen ganske flad. Dominerende Arter er Jun- cus lampocarpus, Nardus og Agrostis sp.; almindelige: Succisa, Potentilla erecta, Ranunculus flammula; iovrigt noteredes: Anthoxanthum, Bellis, Festuca ovina, Leontodon, Brunella, Carex panicea, Euphrasia borealis, Plantago lanceolata, Ranunculus acer, 5. Det flade Parti ved Kvanhauge-Sgen paa Sydero. Domine- rende er Carex Goodenoughii, Nardus og Anthoxanthwm; desuden noteredes: REG io pce Eriophorum, Juncus conglomeratus, Luzula multiflora, Potentilla erecta, Galium saxatile, Festuca ovina, Rumex acetosa, Polygala serpyllacea, Selaginella, Euphra- sia scotica, Pinguicula, Bellis, Ranunculus flammula, Carex pilulifera. Meget rigelig Mosdekke i Bunden. En hjembragt Prove paa Mosvegetationen indeholdt i Folge C. Jensen’s Bestemmelser dels Sphagna (S. subnitens, S. Gravetii, S. cym- bifolium), dels Hylocomia (H. loreum, H. proliferum, H. parietinum, H. squar- rosum) og dels andre Mosser (Isothecium tenuinerve, Thyidium tamariscifolium, Gymnocybe palustris, Astrophyllum hornum og Hypnum purum). Serlig de to sidste Lister (Nr. 4 og 5) fjarner sig jo, hvad deres Arter an- gaar, adskilligt fra den egentlige Kervegetation og nermer sig sterkt til Hede- keeret. Ved Hedeker (Glumiflor-Hylocomium- Association) forstaar jeg et Plantesamfund paa humussur, torveagtig Bund, hvis Vandindhold kun er middelstort; i alt Fald til visse Tider kan det veere ret ringe, medens det til andre Tider kan vere meget stort, idet Jorden kan vere vandmettet eller endog sat helt under Vand. Paa Grund af den af og til forekommende Udterring er Bunden ikke saa sur som i Keret, og medens Hrio- phorum og Carices var de dominerende Planter i dette, maa de her vige Pladsen for Nardus, Juncus squarrosus og Scirpus cespi- tosus. Disse tre Planter, som her i Danmark ofte forekommer paa tor Hedebund, synes stedse paa Feergerne at foretreekke noget mere Fugtighed. Paa saadan middelfugtig, torveagtig Bund er de til Gengeeld de vegetationsdannende Arter, og jeg mener, at man kan betragte deres Plantesamfund som nermende sig til en fugtig Hede uden Lyngbuske. Det findes overalt i de lavere Egne, hvor man, hvis Expositionen overfor Solen havde veret mere gunstig, vilde have truffet Lynghede. Netop paa Grund af den store Betydning, som Beliggenheden i Forhold til Solstraalernes Retning har, er der altid en stor Forskel paa de to Sider af en gst-vest gaaende Dal; den sydlige, nordexponerede Side er fugtigere, rigere paa Mos og uden Lyngbuske, medens den nordlige, sydexponerede, er torrere, fattigere paa Mos og med Lyngbuske. Hedekeeret, som jeg i min Rejseberetning (1901) har kaldt »Nardus-Eng*, ,Nardus-Formation*, er overordentlig udbredt paa Fergerne fra Havet og op ad Fjeldsiderne til 3—400 Meter; i den ovre Del af dets Omraade spiller Grimmia hypnoides en saa stor Rolle, at vi faar et Blandingssamfund (Rejseberetningens ,Grimmia- Nardus-Formation*), og oppe paa Fjldplateauerne har vi Keedens tredje Led, den rene Grimmiahede. Den Lokalitet, hvor Hedekeeret iser er udviklet, er paa den nedre Del af Fjzldsiderne, hvor Heeldningen er bleven saa svag, at Vandbevegelsen er ringe, medens en igh eh den dog paa den anden Side findes, saaledes at Vandet langsomt kan sive bort. Omraadet bliver altsaa Partiet mellem selve Dal- bunden med dens Ker og den torrere Gresli eller, paa Sydskraa- ninger, Lyngheden. De tre nevnte Glumiflorer, Nardus, Scirpus cespitosus og Juncus squarrosus er de karaktergivende, og ofte optraeder den ene som dominerende med neesten Udelukkelse af de to andre; vi faar saaledes tre Facies for Hedekeer: Nardus-Facies, Juncus-squarrosus-Facies, Scirpus-ceespitosus-Facies. Der er muligvis en ringe Forskellighed i de tre Planters For- hold til Vandmeengden, og i saa Fald maa Nardus betragtes som den mindst vandelskende (eller vandtaalende). Det er veerd at legge Meerke til, at de alle tre er udpragede Tueplanter. Hedekeerets Udseende er i Almindelighed ret broget, da ikke faa »blomstrende* Urter bryder ,Gressernes* ensformige Grgnne. Som nogle af de almindeligste kan neevnes Potentilla erecta, Polygala serpyllacea, Succisa, Pinguicula, Viola palustris, Ranunculus flam- mula, Galium saxatile, Huphrasie o. fl. Af greesagtige Arter foruden de tre Karakterplanter findes hyppig Anthoxanthum, Luzwa multiflora, Carex pilulifera, C. binervis, Agrostis vulgaris, A. canina, Festuca ovina, o. fl. Et Serkende for Hedekzeret er endvidere, at Bunden er deekket med en stor Mengde Mosser, talrige saavel i Kvantitet som i Artsantal. De mest fremtreedende er: Hylocomia (H. loreum, H. proliferum, H. squarrosum og H. parietinum), Stereodon erice- torum, Isothecium tenuinerve, Thyidium tamariscifolium, Breutelia chrysocoma o. fl., og naturligvis er den allestedsforekommende Grim- mia hypnoides ogsaa her meget hyppig. I C. Jensens’s Rejse- beretning (1897) findes der mange Steder udforligere Beskrivelser af Mosvegetationen i dette vidt udbredte og mangfoldig nuancerede Plantesamfund. Paa bare Pletter i Bunden af dette Samfund overtreekkes Jorden ofte af en purpurviolet Hinde af Algen Zygogoniwm erice- torum; rimeligvis har disse Pletter veeret under Vand i Foraars- tiden. Hedekeret er vist det Plantesamfund paa Fergerne, som jeg steerkest har udpeget i min Rejseberetning, og som jeg dér stadig kommer tilbage til, dels i dets typiske Skikkelse, dels i dets mange- artede Overgange til Grimmiaheden. Naar jeg saa meget har frem- ey) eee heevet det, saa ligger det i, at det har saa vid en Udbredelse, og at det er af stor okonomisk Veerdi, idet det egentlig er dette Sam- funds Planter, som hovedsagelig giver Fode til Fergernes vig- tigste Husdyr, Faaret. Det forekommer paa alle de Wer, jeg har besggt, og man kan vist rolig sige paa alle Frrgerne. Exempler: 1. Skaalefjeld, nord for Kvalbo paa Syderg; c. 250 M. o.H.; Skraaning mod Syd. Nardus er Karakterplante, dog pletvis fortrengt af Juncus squarrosus. De hyppigste Indblandingsarter er: Potentilla erecta, Polygala ser- pyllacea og Galium saxatile: endvidere forekom Luzula multiflora, Anthoxan- thum, Euphrasia sp., Selaginella, Hypericum pulchrum, Carex pilulifera, Thy- mus, Agrostis canina, Vaccinium myrtillus, Carex flava, C binervis, Festuca ovina, Pinguicula, Carex stellulata, CG. panicea, Lycopodium selago, Thalictrum alpinum, Ranunculus flammula, Aira cespitosa, Juncus supinus, Calluna, Plan- tago maritima, Festuca rubra. Ret rigeligt Mos, iseer Grimmia hypnoides, Iso- thecium tenuinerve, Polytrichum alpinum og P. commune cubicum, samt i mindre Mengde Hylocomia, Thyidium, Dicranum seoparium, Polytrichum sub- rotundum, Nardia scalaris og Marsupella emarginata; enkelte Sphagnum-Tuer af S. subnitens og S. subsecundum. (Mosserne er bestemte af C. Jensen.) 2. Hovedalens Sydside, Overgang fra Porkere, Syderg. Fladt Terren med bolgeformet Overflade. Juncus squarrosus og Nardus Karakter- planter; almindelige: Anthoxanthum, Potentilla erecta, Galium saxatile, Agrostis canina, Luzula multiflora, Euphrasia sp., Festuca ovina, Carex stellulata i Smaa- huller; spredte Carex Goodenoughii, Polygala serpyllacea, Viola Riviniana, Carex flava og C. panicea, Pinguicula, Lycopodium selago, Aira flexuosa, pletvis Cal- luna og Empetrum. Mosser meget fremtredende, iser Sphagna (S. subnitens, S. tenellum), desuden Campylopus atrovirens, Amblystegium revolvens, Astro- phyllum hornum, Martinellia gracilis, Gymnocybe palustris, Hylocomium loreum, H. proliferum, Grimmia hypnoides o.s.v. (Mosserne er bestemte af C. Jensen). 3. Dalbunden ved Orerenge, nedenfor Skellingfjeld, Stromo. Terrenet bolgeformet, svagt skraanende. Nardus, Juncus squarrosus og Nar- thecitum Karakterplanterne; almindelige: Calluna, Molinia, Agrostis canina, Scir- pus cespitosus, Potentilla erecta, Grimmia hypnoides; spredte Anthoxanthum, Luzula multiflora, Carex pilulifera, Lycopodium selago, Festuca ovina, Polygala serpyllacea, Galium saxatile, Succisa, Aira flexuosa, Vaccinium myrtillus, Orchis maculatus, Euphrasia sp., og af Mosser Campylopus atrovirens og Hylocomia. 4. Ovenfor Selletre paa Oster; svagt skraanende Terren paa 150—200 M. 0. H. Juncus squarrosus, Nardus, Nartheciwm, Potentilla erecta og Polygala serpyllacea er Karakterplanterne; paa nogle Steder er dog Scirpus cespitosus og Agrostis canina dominerende; desuden noteredes: Carex panicea, Calluna, Empetrum, Viola palustris, Erica cinerea (sjelden), Galium saxatile. Pinguicula, Festuca ovina, Leontodon, Lycopodium selago, L. alpinum, Juncus lampocarpus, Epilobium palustre, Vaccinium myrtillus, Sphagna, Gymnocybe palustris, Grimmia hypnoides o. a. Mosser. 5. Sorvaagsvatns Ostside, Vaago. Svagt skraanende bolgeformet Terren. Nardus dominerende, pletvis aflost af Scirpus ccespitosus eller Carex panicea; iovrigt noteredes Anthoxanthum, Festuca ovina, Leontodon, Potentilla erecta, Succisa, Agrostis canina, Sieglingia og mere spredt Narthecium, Calluna og Juncus lampocarpus. = Aiea Det kan have sin Interesse at undersoge, om dette Plantesamfund, Hedekeeret, ogsaa findes andetsteds, og det viser sig da, at lignende Samfund omtales af flere af de p.61 neevnte engelske og skotske Forfattere som forekommende i den subalpine Region i Nord- England og Skotland. Fra Island beskriver Jonsson (1900, p. 67) en ,Nardus-Li*, som @jensynlig i mangt og meget er lig den feergske Nardus-Facies, og jeg har ogsaa selv i Nordvest-Island sét et lig- nende Samfund med Nardus som Karakterplante og har ganske kortelig omtalt det (Ostenfeld 1905, p. 118). Dog tror jeg, at det nzeppe nogetsteds er saa udbredt som paa Feergerne, og Grunden hertil er vist det udpreeget insuleere Klima med den store Meengde Fugtighed i Jordbund og Luft hele Aaret rundt. h. Hedeformationen (fugtig Lynghede.) Fra Hedekwret har vi en jeevn Overgang til Lyngheden. Denne kommer frem, hvor den humussure Bund bliver endnu mindre fugtig, og det er mest Tilfeeldet paa Skraaninger mod Syd eller Vest, saa- ledes som ovenfor er nevnt. Rigtig Hede med Calluna og Erica som neesten eneherskende Planter, kun oplivet af faa Urter og neesten ingen greeslignende Planter — saaledes som vi kender saa godt fra vore hjemlige Egne — forekommer intet Steds paa Feergerne. Ej heller optreeder den brogede, arktiske og subarktiske Hede, som spiller saa stor en Rolle i Island, Gronland o.s. v., og som kendetegnes ved de talrige Dveergbuske (neesten alle Ericinéer), her. Den Hede, der findes paa Feergerne, har uden Tvivl sin neer- meste Slegtning i Heden paa Norges Vestkyst. Desveerre existerer der ingen g@kologiske Beskrivelser af den vestnorske Hede; men dens Udseende kan dog tilnzermelsesvis bestemmes efter de Skil- dringer, som findes i nogle af O. Dahl’s Afhandlinger om de plante- geografiske (floristiske) Undersggelser, han har gjort i Sendmere, Romsdal, Nord- og Sgndfjord. Saaledes giver han f. Ex. i en Af- handling (1894, p.40) en kort Karakteristik af ,Lyngteeppet over de nogne Klipper* ved Kysten, der passer ret naje med ferdske For- hold. Han nevner Calluna som Karakterplante, omtaler derneest Erica cinerea og opregner som Indblandingsarter Juniperus, Poly- gala serpyllacea, Hypericum pulchrum, Galium saxatile, Euphrasia (gracilis) og Bunium flecuosum, samt de hoje greslignende Arter Carex binervis, Luzula silvatica. Med Undtagelse af Bunium flexu- osum er alle disse mere eller mindre almindelige og fremtraedende “ cag iblandt den fergske Hedeformations Arter. Forgvrigt har allerede A. Blytt (1869, p. 49) givet en Liste over Karakterplanter for »lorvemyrene og Lyngen i de vestligste Egne*, af hvis 19 Arter ikke mindre end 14 er almindelige i Feergernes Plantesamfund af lignende Beskaffenhed. Imidlertid er dog vist den vestnorske Kysts Hede mere ren Calluna-Hede end den fergske. Dette er i alt Fald i ret udpreeget Grad Tilfeeldet med Hedeformationen omkring Ler- wick paa Shetland, af hvilken jeg fik et lille Glimt at se under et nogle Timer langt Ophold i 1903. I min Notebog har jeg gjort folgende Optegnelser: ,Bolgeformet Hojdedrag nord for Byen, Ur- bjerg. Vegetationen her er virkelig Lynghede, hvor Calluna er sterkt dominerende. Ret almindelige er Azra flexuosa, Nardus, Juncus squarrosus, Festuca ovina vivipara, Scirpus cespitosus og Potentilla erecta, men disse mest i Lavninger; Calluna-Heden er forbavsende ren; paa lidt fugtigere Bund kommer Eriophorum polystachyum til, medens Calluna vedbliver; her er rigelig Sphagnum. Den torre Lynghede har lidt Grimmia, Dicranum og Hylocomia; lidt Empetrum findes ogsaa. Endvidere saas noget Cladonia ran- giferina og af andre Indblandingsarter Luzula multiflora, Carex binervis og Anthoxanthum. HKuphrasice ‘sés_ ikke i Heden, ej heller Erica cinerea eller Vaccinia‘. Hvorpaa den Forskellighed beror, som der er mellem den shetlandske, vestnorske — og vi tor vist tilfaje den skotske — Hede paa den ene Side og den feergske paa den anden, lader sig neeppe afgore med Vished. Ganske vist er det feeroske Klima om mulig endnu mere extremt insulzert end de andre neevnte Landes, men For- skellen er kun ringe. En Faktor, der muligvis er af storre Betyd- ning, er det geologiske Underlag. I Vest-Norge og paa Shetland er dette for de her behandlede Egnes Vedkommende Urbjerg og saa- ledes ogsaa mangesteds.i Skotland (cfr. Smith’s og Lewis’s citerede Arbejder), medens det paa Feergerne er Basalt. At dog dette alene ikke er det afgorende, sés af, at der i Syd- Island er veludviklet Calluna-Hede (cfr. Ostenfeld 1899, pp. 247—249 og Jonsson 1905, p. 43); men her er Klimaet mindre insulert og i alt Fald Vinteren adskillig haardere end paa Fergerne. Frem- heeves kan ogsaa, at det regnfulde Klima og Jordbundens Art bevirker en hej Grad af Fugtighed baade i Luften og Jorden, og at dette sikkerlig spiller en Rolle som medvirkende Aarsag til den feeroske Hedes blandede Karakter. Hedens Optreden og Forekomst gor absolut det Indtryk paa Boianisk Tidsskrift. 28. Bind. 6 = go Iagttageren, at den er en Formation, som ikke befinder sig rigtig vel paa Feergerne og derfor er kreesen og fordringsfuld. Det, den fordrer, er nogenlunde tor Bund og Sol, og begge Dele er sjzldne Varer. Vi treeffer den iseer i de sydligere, lavere Dele af de storre Mer, nemlig Oster@ og Stramg, og endvidere i Egnen mellem Sand og Skopen paa Sandg. Forovrigt kommer der mindre Pletter af Hede frem paa de fleste af @erne, hvor Dalene er nogenlunde brede, saaledes at de lavere Dele af de sydexponerede Nordsider faar rigelig Sol og er nogenlunde torre. Seerdeles lidt Hede er der paa Sydere, hvor jeg kun i Trangisvaagdalen saa en nogenlunde typisk Fig. 15. Bolgeformet Hedestrekning ved Sand paa Sando, i Baggrunden Sands- vatn. Talrige likenkledte Klippeblokke og Sten rager op af Plantetwppet. (Efter Botany of the Ferées L) Hedeplet. Paa Fuglo var der — saavidt jeg har set — slet ingen Hede; jeg fandt kun nogle faa Buske af Calluna paa et Par Klippeafsatser og saa slet ikke Erica. C. Jensen omtaler (1897, p. 182 og 190), at paa Myggenes og Store Dimon saa han ingen Hede, ,men Betingelserne for Lynghede manglede ogsaa ganske*. Den Form af Lynghede, der findes paa Fergerne, ber kaldes Calluna-Erica-cinerea Hede til Adskillelse fra den fugtige Hede, som Warming og andre danske Forfattere har kaldt ,Cal- luna-Erica-Hede‘ ; denne sidste er betydelig renere Lynghede og afviger bl.a. ogsaa ved, at det er Erica tetralix, og ikke E. cinerea, som optreeder. Imellem Lyngbuskene findes der i den feerdske Hede en Meengde Urter og Greesser, ja til Tider kan disse faa Overvegt i den Grad, at man ikke lengere har Ret til at tale om Lynghede; vi kommer derved paa den ene Side over i den neste Formation, Greslien. Paa den anden Side gaar Heden som ovenfor nevnt (p. 72) jeevnt over i Hedekeeret, og endelig er der Overgange fra Hede til Fjzeld- mark og’ til Grimmiahede, hvilken sidste Formation trader i Stedet for den paa Fjeeldplateauerne; Lyngheden forekommer nemlig kun i de lavere Egne. Nogle Exempler vil give en Forstaaelse af den fsroske Hedes Art og Udseende: 1. Langs Siderne af Trangisvaagelvens nedre Lob, Sydergo. Her er ret plane Partier, dannede af det af Elven medforte Materiale (Grus) og ikke videre torveagtige; disse Partier er delvis nesten ren Calluna-Hede, hvis Lyngbuske er lave og tarvelige. Af Indhlandingsplanter noteredes: Anthox- anthum, Succisa, Potentilla erecta, Luzula multiflora, Festuca ovina vivipara, Scirpus cespitosus, Nardus, Empetrum, Thymus, noget Grimmia hypnoides. Vegetationen her er relativ ung, og Forholdene er lidet stabile paa Grund af Elven. 2. Rundhellernes Sider, Terrenet nord for Torshavn (sam- menlign Expl. 3, p. 76). Callwna toneangivende, dernest Empetrum; Indblan- dingsarter: Erica cinerea, Thymus, Galium saxatile, Potentilla erecta, Plantago maritima, Anthoxanthum, Festuca ovina, Leontodon autumnale, Polygala ser- pyllacea, Viola Riviniana, Luzula multiflora, Hypericum pulchrum, Agrostis vul- garis og stolonifera, Brunella, lidt Nardus, Juncus squarrosus, Viola palustris, Pinguicula; af Mosser Grimmia hypnoides, Hypna og Thyidium. 3. Haugen ved Viderejde, Viderg. Den sydexponerede, kun svagt skraanende nedre Del af Nordsiden; bolgeformet-tuet Terren, i hvis Lavninger og Render Torvejorden paa Grund af et ufuldstendigt Plantedekke (Campylopus atrovirens, Carex flava, Narthecium, Scirpus caspitosus o. fl.) titter frem. Tuerne er kledte med Hede af Calluna, Empetrum og Erica cinerea, hvor- imellem findes: Nardus, Juncus squarrosus, Potentilla erecta, Anthoxanthum, Carex panicea, Brunella, Festuca ovina vivipara, Luzula multiflora, Selaginella, Cerastium vulgare, Polygala serpyllacea, Euphrasia sp., Agrostis vulgaris og Leontodon. 4, Lien langs Bordgvigs Nordside ude ved Skaarene, Bordg. Nedenfor 100 M. er Lien helt lyngkledt, navnlig med Callwna, men ogsaa Hrica og lidt Empetrum. Paa Terrassen ovenfor (c. 140 M.) er Lyngtwppet meget blandet med Scirpus cxspitosus, Nardus og Juncus squarrosus samt Grimmia hypnoides: paa neste Terrasse (c. 240 M.) er Calluna underordnet og Erica nesten forsvunden, medens Nardus og Grimmia er sterkt tiltagne, og paa tredje Terrasse (c.300 M.) optraeder den seedvanlige Overgangsformation mellem Grimmia- heden og Hedekeret, Lyngplanterne er borte. 5. Terrenet ovenfor Nes Prestegaard, Ostero. Overfladefor- holdene ligner meget dem nord for Torshavn (se Expl. 2). Calluna og Erica dominerer paa de torrere Steder, medens Lavningerne er bevoxede med Ker- vegetation. 6* aes Hes 6. Lavlandet mellem Midvaag og Sorvaagsvatn, Vaagg. For- holdene lig foregaaende Exempel. ‘Tuerne er kledte med Calluna, lidt Erica og Scirpus cespitosus o. fl. 7. Lien i c. 200 M.’s Hgjde paa Vestsiden af Skaalefjords- dalen, Osterg. Efter GC. Jensen (1897, p. 208) dannes Hovedmassen af Fanerogamvegetationen af Vaccinium myrtillus, V. uliginosum, Cornus suecica, Calluna, Empetrum, Eriophorum polystachyum, Potentilla erecta, Narthecium, Nardus, Rumex acetosa, Anthoxanthum, Juncus squarrosus og Scirpus ceespito- sus; de vigtigste Mosser var Polytrichum commune og alpinum, Grimmia hyp- noides, Hylocomium parietinum, H. proliferum og H. loreum, Plagiothecium un- dulatum, samt Diplophyllum albicans, Frullania tamarisci o. a. Levermosser. — Dette Exempel fra Jensens Afhandling er medtaget dels for at vise, hvilke Mosser der findes i hedeagtigt Terrzen, dels for at pege paa Vaccinierne. Af Exemplerne vil det fremgaa, at de Dveergbuske, der danner den fergske Hede, er forst og fremmest Calluna og dernest Empetrum og KHrica cinerea; til de mere underordnede, men dog karakteristiske Bestanddele kan regnes Vaccinium myrtillus, V. uligi- nosum (sjeelden), Thymus serpyllum og Juniperus (meget sjzelden). Af karakteristiske Urter vil jeg neevne: Potentilla erecta, Cornus suecica, Hypericum pulchrum, Viola Riviniana, Polygala serpyllacea og Galium saxatile. Blandt greeslignende Arter hgrer folgende hjemme her: Carex binervis (til Dels), Anthoxanthum, Festuca: ovina vivipara, Luzula multiflora o. fl. Undervegetationen i Heden bestaar af en talrig Maengde Mosser, saaledes Grimmia hypnoides, Hyloco- mia, Stereodon ericetorum, Thyidium tamariscifolium, Isothecium tenuinerve, Dicranum scoparium, Polytrichum alpinum og P. commune, endvidere Diplophyllum albicans, Ptilidium ciliare og Frullania tamarisci. Derimod er Likenerne af meget underordnet Betydning; selvfolgelig findes der Cladonia rangiferina i de flesfe Hedepartier, men neesten altid kun som meget underordnet Bestanddel; ogsaa andre Cladonia-Arter og Cetraria islandica, foruden mindre igjne- faldende Arter, forkommer i ringe Meengde. De egentlige Lyngbuskes Bygning og Biologi er velkendt fra Warming’s og andre Forskeres Undersggelser. rica cinerea staar i Skudbygning nermere Calluna end sin Slegtning Erica tetralixz. Frugtseetningen er for Calluna’s og vist ogsaa for Hrica’s Vedkommende ret upaaklagelig; derimod er den mindre god hos Empetrum og ringe hos Vaccinierne, samt hos Cornus suecica (sé foran, p. 42). Alle Hedens Blomsterplanter (Rhinanthéerne undtagne) er fler- aarige, men forovrigt forskellige i deres Skudbygning. Stavnsbundne er af de neevnte Arter Potentilla erecta, Viola Riviniana, Juniperus, Ss ro Carex binervis, Festuca ovina, Anthoranthum og Luzula multiflora '). Paa Overgangen mellem stavnsbundne Arter og Arter med over- jordiske Vandreskud stiller jeg de Arter, der har nedliggende, undertiden rodslaaende Skud, nemlig Calluna, Erica, [mpetrum, Thymus, Polygala serpyllacea og Galium saxatile; Reekkefolgen skal omtrentlig svare til den tiltagende Hyppighed af Birodsudviklingen. Endelig har de to Vaccinier og Cornus suecica underjordiske Vandreskud. Hvad Blomstringsforholdene angaar, da treeffer vi i Lyngheden den naturlige Formation, hvis Arter — for Feergernes Vedkommende — er mest tilpassede til Insektbestovning. Vindbestovere og de lavere Former for Insektbestovning (aabne, oftest gule Blomster) er i afgjort Minoritet; i Korrelation til @ernes Insektfattigdom staar vel derfor ogsaa den ringe Frugtseetning hos flere af de neevnte Arter. Ovenfor blev det nevnt, at man kunde treffe en Vegetation, hvori Hedens underordnede Bestanddele, dens Urter og Gresser, havde Overhaand over Lyngbuskene, og at denne Vegetation maatte betragtes som en Overgang til Gresli; den staar i Virkeligheden midt imellem Hede og Gresli og kunde maaske betragtes som et seerskilt Plantesamfund, idet den i én Henseende staar neermere Heden, nemlig ved sin i alt Fald delvis moragtige Bund, medens Greeslien ellers har muldet Bund. Da imidlertid de optreedende Arter er omtrent de samme som i Greeslien, er det bekvemmere og ogsaa mere berettiget at bruge dem som Adskillelsesmerker fremfor Jordbundens Beskaffenhed. Men denne Usikkerhed i Valget af, hvor Grensen skal trekkes, giver et tydeligt Begreb om, hvor jeevne Overgangene er. i. Greesliformationen. Ved Gresli forstaar jeg en Planteformation, hvis Karakterplanter er Graminéer, og som treeffes paa middelfugtig Bund og oftest har skraanende Overflade; hyppigst er Jorden muldet; men, som lige neevnt, kan den vere mere eller mindre moragtig. H. Jonsson har i sine Vegetationsskildringer fra Island be- handlet denne Formation og dens nermeste Slegtninge ret udforlig, og hans Skildringer harmonerer godt med, hvad der findes paa 1) Hypericum pulchrum synes at vere stavnsbunden, men dog med svag Ud- vikling af underjordiske Vandreskud; den fortjener nermere Undersogelse i Naturen. Jeg har uden afgorende Resultat undersggt talrige Herbarie- exemplarer. x aepeee Fergerne; serlig den sydislandske Greesli (JOnsson 1905, p. 36—40) har ojensynlig omtrent samme Sammensetning som den feergske. At de 10 af ham som dominerende opforte Arter er Agrostis vulgaris, Anthoxanthum, Festuca ovina, Brunella vulgaris, og Leontodon ogsaa karakteristiske for den feergske Greesli, og de ovrige 5 forekommer der ogsaa, omend Trifolium repens, Geranium silvaticum og Poa alpina paa Fergerne ikke seerlig horer til i denne Formation. Vi treffer paa Feergerne Greeslien paa lignende Steder som Island, d.v.s. paa den nedre og mellemste, samt sjeeldnere paa den overste Del af Fjeeldenes Skraaninger, naar Forholdene er saadanne, at Vandet kan lobe hurtig bort (altsaa en ret stejl Skraaning), og at Jordbunden er stabil og ikke gdeleegges for ofte af nedstyrtende Jord- og Klippemasser. Derimod har Expositionen ikke saa meget at sige; i de lavere Egne vil der ved Sydexposition, som oftere bergrt, dannes Hede, med mindre Heeldningen er altfor stejl; lidt hgjere til Vejrs treeffes Greeslien hyppig baade med sydlig og nordlig Exposition. I Almindelighed er Greeslien steerkt gdelagt af Faarene, der her finder deres laekreste Fade; derfor er dens Overflade oftest forsynet med talrige smalle Stier, der lober parallelt med Dalbunden og paa Afstand giver Lien et rillet Udseende'). Vel ingen For- mation paa Fergerne har i den Grad lidt ved det store Faarehold som Greslien, og Undersggelsen af dens Flora er i hoj Grad besveerliggjort ved den tatte Klipning eller Afgresning. I sin naturlige Tilstand byder Lien (og den frodige Hammer) de bedste Livskaar for Planteveexten, og uden Tvivl har man, for Oerne blev beboede, her kunnet finde de fleste af Feergernes keelnere Arter, som nu alene har fundet et Fristed paa gunstig beliggende Hamre, for saa vidt som de ikke er blevne udryddede. Foruden denne egentlige Greesli paa skraanende Bund finder man hist og her en Graminévegetation af omtrent samme Karakter, men paa plan Bund. Betingelsen for Fremkomsten af en saadan Graminé-Eng er, at Jordbunden til Trods for den plane Overflade er middelfugtig og med let Aflob for Vand, saaledes at den ikke bliver sur. Paa Grund af Fergernes kuperede Terran er det naturligt, at denne Betingelse forholdsvis sjeldent kan opfyldes, og derfor er de flade Greesenge ret sjeldne; de forekommer dog *) Maaske er det de samme Dannelser, som Jonsson (I. ¢. p.36) omtaler som »Rynker‘. ples undertiden ved Elv- og Sobredder, og vi skal i det efterfolgende nzevne et Par Exempler herpaa. Der findes Greesli paa alle @Werne, men i forskellig Grad af Hyppighed, de nordlige Dele af Vaago, Strome@ og Wstero samt Fig. 16. Hammerdannelser paa Stigafjeld paa Stromo; forneden og imellem de to nederste Hamre sés ret stejle Greeslier. (Efter Botany of the Feerées I.) Nordregerne er saa stejle, at Greeslien er mindre udbredt, og tillige er Klimaet her barskere; paa Syder@ derimod er Greeslien meget udbredt, ja i den Grad, at Wen gor et mere gront Indtryk, naar man ser den fra Havet, end de andre @er. ere Folgende Exempler fra mine Optegnelser kan tjene til Oplys- ning om Greesliernes Sammensetning: 1. Punthavn paa Trangisvaagfjordens Sydside, Syderg. Svagt belgeformet Strekning, hvis hgjere Partier indtages af folgende Graminéforma- tion: Carex binervis, Anthoxanthum og Potentilla erecta dominerende; desuden noteredes: Luzula multiflora, Galium saxatile, Agrostis stolonifera, Festuca ovina vivipara, Carex Goodenoughii, Nardus, Orchis maculatus, Cornus suecica, Vac- cinium myrtillus, Carex pilulifera, Polygala serpyllacea, o. fl. 2. Holm i Soeni Vatnsdal, Sydergo. Hoj, frodig Vegetation (sé p. 28). Carex binervis, Luzula silvatica og Eriophorum polystachyum Karakterplanter ; desuden noteredes: Potentilla erecta, Succisa, Nardus, Anthoxanthum, Euphrasia scotica, Festuca ovina vivipara, Agrostis stolonifera, Polygala serpyllacea, o. fl, I Bunden et frodigt Mosteppe af Polytrichum commune, Hylocomium loreum o. fl. Arter. 3. Ved Orerenge, Stromg. Ved Elvens Udlob i Fiordbunden ligger der en stor Kerstreekning, udenfor hvilken der er et Belte af Graminéeng, hvis Karakterplanter er: Agrostis vulgaris, Trifolium repens og Bellis, med folgende Indblandingsarter: Sagina procumbens, Leontodon, Ranunculus acer, Plantago lanceolata, Euphrasia borealis, Gerastium vulgare, Anthoxanthum, Brunella, Suc- cisa, Taraxacum sp., Rumex acetosa og Luzula multiflora. 4. Dalbunden nedenfor Skellingfjeld, mellem Leinumvatn og Mrerenge, Stromo. Det meste af Dalbunden indtages af Ker og Hede- ker (sé Expl. 3, p. 79); men Partiet ved Dalbundens Vandskel (c. 100 M. 0. H.) er mosrige Graminéenge, hvis Karakterplante er Agrostis vulgaris. lovrigt note- redes Trifolium repens, Festuca ovina vivipara, Luzula silvatica (uden Blomst), L. multiflora, Potentilla erecta, Galium saxatile, Euphrasia scotica, Bellis, Leon- todon, Brunella, Thymus, Ranunculus acer, Veronica officinalis, Anthoxanthum, Festuca rubra og Cerastium vulgare. d. Svagt skraanende Parti af Nolsg; c. 260 M. o. H.; nordlig Exposition. Gresli med Agrostis vulgaris som Karakterplante; almindelig er Anthoxanthum, Galium saxatile og Thymus; spredte Rumex acetosa, Viola pa- lustris, Luzula multiflora, Festuca rubra og F. ovina vivipara, Potentilla erecta, Ranunculus acer, Cerastium vulgare, Euphrasia sp. Rig Undervegetation af Mosser, iseer Hylocomium squarrosum og H. proliferum samt Polytrichum al- pinum. 6. Skraaning paa Malinsfjewld, Viderg; c. 600 M. 0. H.; meget blomsterrig Greesli (Urteli) med Mosser, navnlig Philonotis fontana, i Bunden, dannet omkring et udtorret Bekleje. Hyppigst er Silene acaulis og Alchimilla filicaulis, endvidere iagttoges Alchimilla alpina, Cerastium vulgare, Saxifraga hypnoides, Epilobium alsinifolium, E. anagalidifolium, Sibbaldia, Sagina pro- cumbens, Sedum vilosum, Thalictrum, Cerastium Edmondstonii, Agrostis vulgaris, Festuca rubra, Veronica serpyllifolia, Anthoxanthum, Thymus o. fl. 7. Skraaning paa Hojefjeld, Videro; c. 40) M. o.H.; nordgstlig Exposition. Gresli dannet af Agrostis vulgaris, Nardus og Anthoxanthum med rigelig Bundvegetation af Hylocomia 0. a. Mosser, Indblandingsarter er: Poten- tilla erecta, Viola Riviniana, Viola palustris, Blechnum, Luzula silvatica, Alchi- milla alpina, Sibbaldia o. fl. 8. Ritebjergs Skraaning, Vaagg. Ovenfor de fugtigere Partier med Krer og Hedeker er der Gresli lige til Toppen, i alt Fald paa den Side, der oo MEG vender mod Sorvaagsvatn. Pletvis er Nardus den dominerende Art og pletvis Agrostis vulgaris, Anthoxanthum eller Festuca ovina vivipara. — Greslier omtales i GC. Jensen’s Rejseberetning, 1897, p. 183 (Gjoverbotn), p. 189 (Store Dimon) og p. 190 (Sunnbg), samt p. 209 (Skaalefjorddalens Skraaning). De for Greeslien karakteristiske Greesser og greeslignende Planter er Anthoxanthum, Agrostis vulgaris (til Dels Agrostis stolonifera), Festuca ovina vivipara, Carex binervis, C. pilulifera, Luzula multi- flora og til Dels L. silvatica. Neesten alle disse Arter er Tuegreesser, hvad der er i god Overensstemmelse med den faste Jordbund, der ikke er videre gunstig for Udlobere '). Af de talrige og meget vexlende ,blomstrende* Urter, der findes paa Greeslierne, er folgende de hyppigste: Bellis, Trifolium repens, Brunella, Cerastium vulgare, Viola Rivinianu, Leontodon, Polygala serpyllacea, P. vulgaris Ballii, Potentilla erecta, Euphrasie, Thymus, Ranunculus acer og Sagina procumbens. Ogsaa her er de stavnsbundne Arter i stor Majoritet, men der findes dog nogle (Trifolium repens, Sagina procumbens) med overjordiske Vandre- skud. Alle disse Urter bibringer Greeslien en Rigdom paa Farver, der dog — paa Grund af den ovenfor nzvnte systematiske Afgraes- ning — ikke er saa stor, som man skulde vente sig. Frugtseetningen er, for saa vidt Blomsterne faar Fred til at udvikle sig, for de flestes Vedkommende upaaklagelig. De fleste af Blomsterne er ret aabne og maa kunne bestoves af Fluer, men enkelte som Thymus, Brunella og Trifoliwn repens (mon dennes Frugtseetning er god?) kraver mere langsnablede Insekter. Det vil ses, at en stor Del af de neevnte Urter er de samme som i Heden, og dette er i endnu hgjere Grad Tilfeeldet med Mosserne. Disse spiller en stor Rolle i denne Formation, iser Hylocomia; meget almindelige og talrig optreedende er endvidere: Polytrichum alpinum, P. commune, Dicranum scoparium, Thyidium tamariscifolium, Grimmia hypnoides, Stereodon ericetorum, Cteni- dium molluscum, Isothecium tenuinerve og Amblystegium aduncum, samt af Levermosser Diplophyllum albicans, Frullania tamarisci og Nardia scalaris. Likenerne er meget underordnede, ikke sjeeldent treeffes dog Peltigera canina. De Former, hvorunder Greeslien optreeder, er ikke lidet for- skellige; de ovenanfgrte Exempler vil give et Indtryk heraf. Saa- 1} Dog har Agrostis-Arterne Udlobere, hos A. stolonifera overjordiske og hos A. vulgaris underjordiske; men hos den mest almindelige Art, A. vulgaris, er de dog af ret underordnet Betydning. — 90 — ledes kan som seerlig Association udsondres Carex-binervis- Luzula-silvatica-Associationen, der staar meget ner den feeroske Lynghede og paa den anden Side ner Hammervegetationen, som skildres nedenfor; denne Association er den, der har mest moragtig Bund, og til hvilken der ovenfor (p. 85) hentydes. Endvidere kan naturligvis de Greeslier, som findes hgjere til Fjeelds, udsondres fra de lavere Egnes, da flere Arter ikke gaar saa hajt over Havet og andre Arter kommer til; der kan saaledes tales om en alpin Gresli-Association. Og endelig kan den Association, som jeg betragter som den typiske Gresli: Anthoxanthum-Agrostis - vulgaris-Associationen, optrede i to forskellige Facies, efter- som det ene eller det andet Karaktergrees dominerer. j—m. Klippernes Vegetation. Med Greslien forlader vi de subalpine Formationer af hojere Planter, der danner et uafbrudt Dekke over Jordbunden, og gaar over til at behandle dem, hvor den nggne Bund, enten fast Klippe, lose Sten eller Grus, treeder frem mellem Vegetationens Bestanddele. Iovrigt er de Formationer, der hgrer ind under denne Kategori, vidt forskellige og falder i to Hovedafdelinger: Klippevegeta- tionen og Fjeldmarken. For den forstes Vedkommende beror det ufuldsteendige Plantedekke paa de ugunstige edafiske Forhold, idet nemlig de hg@jere Planter ikke er i Stand til at feeste sig paa den nggne Klippe, men ngdvendigvis kreever nogen L@sjord for at kunne leve, enten det saa bliver i en Klippespalte eller paa en Klippeafsats. I Fjzeldmarken er det derimod mere de ublide kli- matiske Kaar, iseer Vind, som er Skyld i, at kun faa, serlig haard- fore og tilpassede Arter kan friste Livet dér. Om begge disse Plantesamfund, saavel som om Greeslien, gelder det, at de forekommer baade i de lavere Egne og til Fjzelds; de passer for saa vidt ikke ind under den Hoved- afdeling, hvori vi befinder os: subalpine Formationer. Naar jeg alligevel har behandlet Greslien her og ligeledes vil behandle Klippevegetationen, da ligger det deri, at disse Samfund er rigeligst og bedst udviklede i de lavere Egne, og at deres Udseende hojere til Fjeelds ikke er veesentlig afvigende, men kan betragtes som blot en Depauperation af de lavere Egnes Type. Hovedgrunden til denne store Overensstemmelse er at soge i, at de ydre Kaar, iseer hvad Lyset og dermed folgende Insolations-Varme angaar, paa Grund af disse Plantesamfunds Forekomst paa skraanende Bund er temmelig ens, — 91 — selv om Hgjden over Havet er forskellig; thi det, der her er det afggrende, er Stedets Exposition og ikke dets Hojde. Med Fjeldmarken er det anderledes; det er en alpin Forma- tion, som paa Feergerne sjeldnere forekommer i de lavere Egne; den har ret udpreget sit Hjem paa Fjeldenes flade Plateauer og er altid tilstede dér, enten vi befinder os paa de lavere Plateauer (2--300 M. 0. H.) eller paa de hajeste Fjzelde (7—800 M.); det er derfor naturligt at vente med Behandlingen af denne Formation til neeste Hovedafdeling og ikke forst her omtale de faa og lidet typiske Fjeeldmarker i de lavere Egne og saa senere komme tilbage til samme Samfund igen. Klippevegetationen er et Begreb, som omfatter flere for- skellige Formationer, der danner en kontinuerlig Rekke fra den neesten kun Liken-kleedte lodrette Klippeveeg til den frodige Gjov, hvis Afsatser i den Grad bugner af Vegetation, at ,Greestorven‘ henger udover Kanten og naar ned til den neste Afsats. En serlig Formation af Klippevegetation, Strandklippeformationen, er behandlet foran (p. 58). Som karakteristisk for Klippevegetationens Livskaar') er at fremhzeve, at de Planter, der lever paa Klipperne, maa kunne taale en meget betydelig Variation i Temperatur og tillige veere mod- standsdygtige overfor periodisk Udtorring. vad Temperaturen angaar, da er det jo en Folge af Klippens Konfiguration, at Insola- tionen ofte kommer til at virke meget steerkt, nemlig naar Sol- straalerne treffer den skraanende Overflade med en Vinkel, der er 90° eller neer derved. Dette vil kunne indtreeffe paa sydexponerede Klippesider. Paa den anden Side vil nordexponerede Klippeveegge slet ikke treeffes direkte af Sollysets Straaler, men kun modtage diffust Lys. Det er derfor naturligt, at Klippevegetationen i endnu hgjere Grad end Greeslien er forskellig efter Stedets Exposition. Dette gentagne Gange bergrte Forhold med Expositionens Betydning for Vegetationen er fremheevet af neesten alle Forfattere, som har skrevet om de nord- lige Egnes Plantesamfund (Warming 1888, Hartz 1895, Rosen- vinge 1897, Kjellman, Gunnar Andersson 1900, Kihlman, Vestergren 1902, Hesselman 1905, o. fl.), og det er for Feer- gernes Vedkommende fremhevet af C. Jensen (1897, p. 165, 192 o. fl. Steder) og af mig (Ostenfeld 190], p. 27, 33, 35 o. fl. Steder). Ogsaa den meget varierende Vandtilforsel staar i neer Forbin- 1) Cfr. E. Warming: 1895, pp. 182—185, og Alb, Nilsson, 1899, p. 93 o. flg. — 92 — delse med Insolationen. Paa Sydskraaningerne vil Solvarmen hurtig faa Vandindholdet i Jorden sat betydelig ned, og naar der ikke stadig er ny Tilfgrsel, hvad der ofte vil vere umuligt paa frem- springende Klippepartier (frasét Regn), vil Jorden til Tider kunne blive meget tor, og de paa saadanne Pladser voxende Planter maa folgelig veere tilpassede til at kunne udholde en periodisk Udtorring. Nordskraaninger derimod vil i et Land som Feergerne altid vere i Besiddelse af en ikke ringe Jordbundsfugtighed. Men forgvrigt er der stor Forskel paa hver enkelt Klippespaltes eller Klippeafsats’s Vandrigdom, varierende efter Losjordens Mengde, Tillabsforholdene o. a. lokale Aarsager. Medens det for de foregaaende Plantesamfunds Vedkommende har veeret Mosser og Blomsterplanter, seerlig de sidste, som har dannet den integrerende Del af Plantedzekket, maa vi for Klippernes Vedkommende medtage Likenerne og delvis Algerne. Desveerre er mine Kundskaber om disse Planter, ligesom om Mosserne, meget fragmentariske, og mine Optegnelser faa og ufyldestggrende, saa- ledes at den folgende Fremstilling bliver ufuldstendig og man- gelfuld. Naar man vil vinde lidt Oversigt over Klippevegetationens Elementer, maa man forst gore sig klart, at den Vegetation, man ser paa en Klippeafsats, -Skraaning eller -Vzeg, omfatter Planter levende under vidt forskellige Kaar. Der er Likener, Alger og Mosser, som er festede til den nogne Klippes Overflade (Schimper’s Lithofyter), og der er Mosser og Blomsterplanter, som voxer i Revner eller paa Afsatsernes Overflade, med andre Ord paa Steder, hvor der har samlet sig Losjord, dannet af Klippens Forvitringsprodukter og formuldede Planterester. 1 (j). Den nogne Klippes Plantevext, den egentlige Lithofyttormation, bestaar udelukkende af Kryptogamer, hoved- sagelig af en Mengde Likener, hvortil knyttes nogle Mosser og — iseer paa Steder, hvor Vandet risler ned over Klippeveeggen — nogle Alger. ,De sorte Striber*, som saa hyppig sés paa Feer- gernes Klipper, er dannede af forskellige Alger, bl. a. Stigonema- Arter, som er mere eller mindre likeniserede. Ogsaa Mosserne ynder for de flestes Vedkommende de Steder paa Klippen, hvor Vandtilforslen ikke er altfor ringe; men forevrigt optager disse saa- vel som Likenerne Hovedmeengden af deres Vand fra Luften. Likenerne danner et nesten fuldsteendigt Overtreek over Klip- pen, et Overtraek, hvis Farve gaar fra neesten sort til neesten hvidt ce 2 ge og som oftest spiller i alle mulige Nuancer af Graat. Skorpelike- kenerne er de mest udbredte, iszer Sleegterne Lecanora (L. tartarea, L. atra o. a), Lecidea, Placodium og Squamaria (S. gelida) og Buellia; men ogsaa bladformede Likener er blandt Lithofytvegeta- tionens Karakterplanter; almindelige er saaledes Parmelia saxatilis, Xanthoria parietinu aureola og Gyrophora (cylindrica). — De hyp- pigste lithofile Mosser er Andrewa petrophila og Grimmia-Arter (G. fascicularis, G. acicularis, G. heterosticha, G. apocarpa 0. fl.); Fig. 17. Et Parti af Kirkeborejn paa Stromo; den faste Klippe trader her frem nesten overalt og er dekket af en typisk Lithofytvegetation, mest Likener. (Efter Foto. af Forf.) men en stor Mengde andre Arter kommer ogsaa til, iseer paa fritliggende Sten og i Ur, hvor Livskaarene er bedre (Planterne mere beskyttede). Som karakteristiske for fritliggende Sten skal blot nzevnes Antitrichia curtipendula og Isothecium myosuroides, samt den sjeeldne Hedwigia albicans!) — Af Alger er der kun Grund til at standse 1) C. Jensen har velvilligst givet mig folgende fuldstendige Liste over Mos Lithofyter paa Feroerne: Frullania fragilifolia Hygrobiella laxifolia — Jackii Metzgeria furcata Lejeunea calcarea Pottia crinita Radula commutata Blindia acuta Porella Thuja Weissia maritima (Strandklipper) — rivularis — americana = OF - = ved Trentepohlia aurea, som er hyppig paa KJippeveegge, hvor Lyset er ringe (i Grotter og Spreekker). Lithofytvegetationen er meget udbredt paa Feergerne, da det nogne Fjeld saa overordentlig hyppig treeder frem, forst og frem- mest som mere eller mindre stejle Klippeveegge, men desuden ogsaa som ret flade Partier paa Fjeldplateauerne, hvor Vinden har fjzernet de lose Forvitringsprodukter (sé Fig. 17). I al Almindelighed kan det siges, at den er serdeles frodig udviklet, hvad der uden Tvivl staar i Sammenheeng med den store Luftfugtighed, den, stadige og rigelige Nedbgr og den forholdsvis ringe Insolation. 2(k—m). Klippevegetation af hgajere Planter (Ghomo- fyter). De Planter, der voxer i Klipperevner, kalder A. F. W. Schim - per (1898, p. 193) for Chasmofyter. Max Oettli (1905), der i Schweiz har studeret Klippevegetationens Mkologi, sammenfatter Chasmofyterne og Klippeafsatsernes Planter under Begrebet Cho- mofyter, der modstilles Lithofyterne (I. c. p. 13). Begge disse Kategorier tilsammen kalder han igen Klippeplanter eller Petro- fyter, der karakteriseres som ,alle de paa Klippeveegge eller Blokke voxende Planter, der er i Stand til, som de forste af deres Slags, at bebo Klippen, og som i Udbredelse eller Bygning viser en mere eller mindre udpreget Afhengighed af Klippen som Underlag.“ Chomofyterne definerer han som de Petrofyter, ,der kun kan voxe paa den Klippebund, hvor der har samlet sig Detri- tus, enten det saa er i Spalter eller paa Klippeover- fladen*. Da hans Betragtninger over Klippebundens Ejendomme- ligheder som Voxeplads har Gyldighed ud over det af ham undersegte Orthotrichum rupestre Grimmia alpicola v. rivularis Zygodon viridissimus vy. rupestris Glyphomitrium polyphyllum — Daviesii Grimmia fascicularis — heterosticha — affinis — acicularis — trichophylla — pulvinata — funalis — torquata — maritima (Strandklipper) — apocarpa — gracilis Andrea petrophila Hypnum rusciforme — viride Lesquereuxia patens Isothecium myosuroides — viviparum Heterocladiumn heteropterum Stereodon resupinatum Porotrichum alopecurum Fontinalis antipyretica\ (Vand- — gracilis sf lithofyter) Antitrichia curlipendula Hedwigia albicans. GR, a Omraade, vil jeg her nevne nogle af de vigtigste, som jeg dog sammenstiller paa en noget modificeret Maade: 1) Paa Grund af Klippens Fasthed vil der altid veere nogne Pletter, idet kun Afsatser og Revner med Losjord kan huse Blomsterplanter. 2) Enhver enkelt Plads har sin seregne Jordfugtighedsgrad; man kan saaledes f. Ex. ved Siden af en meget fugtig Spalte finde en ganske tor. 3) Klippens Stejlhed bevirker, at @Wdeleggelse af Rodder eller anden Beskadigelse ofte forekommer — i det hele, at Voxepladsen ofte er lidet stabil. 4) Paa Grund af Klippens Stejlhed kan klima- tiske Faktorer virke seerlig steerkt: Vind, Lys, Varme (Expositionens store Betydning) og Kulde (ingen Snedeekning). 5) Endelig er Klippe- planterne i Folge deres Voxeplads’s Utilgeengelighed beskyttede mod Afgreesning, mod Nedtrampning, men paa den anden Side afskaarne fra at blive godede (herfra maa dog undtages Fuglebjerge, sé senere). De her nevnte og andre Faktorer paatrykker naturligvis de egte Klippeplanter et vist Preeg; vi vil saaledes finde, at de gerne har dybtgaaende og kraftige Rodder, at Stavnsbundethed er almin- delig, at der er mange Sukkulenter, og at Individerne ofte over- rasker ved deres Kraft og Hojde. Men paa den anden Side er de ydre Kaar for Klippeplanterne saa lokalt forskellige, at Ghomofyterne slet ikke kan danne en naturlig Enhed i samme Stil som Planterne i en Hede, et Ker o.s. v. Seerlig bor fremhzeves, at den af alle Faktorer, der virker steerkest og forst og fremmest betinger Forekomsten af de forskellige Plantesamfund — forudsat samme geo- og topografiske Beliggen- hed —, nemlig Vandet, er saa uhyre variabel i Klippevegetationen. Det vil derfor vere naturligst at forsage at gruppere de forskellige Klippesamfund efter Vandrigdommen i Bunden, ligesom jeg har gjort ved de andre Samfund; men der er hertil at sige, at det for Klippernes Vedkommende er meget vanskeligere, da saa forskellig Vandmeengde kan optraede Side om Side. Klager man over, at et kuperet Land- skab som det fergske er lidet oversigtligt, fordi Formationerne atter og atter afloser hverandre, saa gelder denne Klage i endnu hgjere Grad Klippevegetationen, der kan sammenlignes med en broget Mosaikindlegning i en ensartet Grundmasse (det faste Fjzeld). Nogle Inddelinger kan imidlertid gores, og det ligger da lige for, at benytte dem, der har Navne hos Befolkningen. Disse Beneevnelser er imidlertid udelukkende dannede efter de topografiske Forhold, saa det er ikke altid, at de passer paa de botaniske; a, ee men ti] en vis Grad kan de dog bruges. De stejle Klippevegge er i Almindelighed sammensatte af skiftevis lodrette og vandrette eller skraa Stykker, saaledes at deres Kontur sét fra Siden bliver en Zigzaglinie; denne Form skyldes deres geologiske Bygning: Fig. 18. Gjoven ved Vestmanhavn; i Bunden lIgse Klippeblokke, hvorunder et lille Vandlob skjuler sig; begge Sider frodig plantekledte; til hojre sés Blade af Angelica, (Efter Botany of the Ferées I.) Basaltlag paa Basaltlag. De fremspringende Partier kaldes ,Hamre‘*, og ovenpaa en saadan Hammer er der samlet en storre eller mindre Meengde Losjord; er der forholdsvis lidt, bliver Hamrens Over- flade ret plan: en Klippeafsats; er der derimod megen Jord, bliver Overfladen skraanende: en ,Breekke‘, en lille Li (sé Fig. 16), og i a) ee de nedre Dele af Fjeldene er denne Udvikling gerne naaet saa vidt, at den lodrette Klippeveeg er helt daekket, og vi har faaet en jeevnt skraanende Fjzldside, en storre Li. Klippevegetationen hgrer hjemme paa den lodrette Fjzeldside med dens Revner og smaa Afsatser; de andre Former har saa megen Lgsjord, at der har indfundet sig andre Plantesamfund. Det vil nu let forstaas, at der paa en Klippeafsats med nogen Losjord og gunstige Fugtigheds- og Insolationsforhold kan blive en Voxeplads som har endnu flere Fordele for Planterne end Greslien (sammenlign p. 86), en_,Driv- beenk* saa at sige. Der er en anden serlig Klippedannelse, der har Navn i Folke- sproget; det er Gjov. Ved en Gjov (sé Fig. 18) forstaas en stor Klippespalte eller Revne, ofte af en betydelig Leengde; den er geerne saa stor, at Mennesker kan ferdes i den, og ofte lober der i dens Bund en lille Elv, dannet af det nedsivende Vand. Gjovens Sider er at betragte som to Hamre, der er stillede tet op mod og paral- lelt med hinanden; det, der er seeregent for dem, er, at de netop ved denne Stilling forhindrer en for steerk Insolation og en for steerk Udterring; de byder derfor paa seerlig gunstige Kaar for Vegetationen. I Virkeligheden er ogsaa Hamre og Gjove de Steder paa Fer- gerne, hvor Vegetationen naar sin yppigste Udvikling. Her maa dog ikke glemmes den tidligere pointerede og ogsaa af Oettli (sé p. 95) nevnte Fordel, disse Steder har, nemlig deres Utilgzengelighed for Afgreesning. Fra et botanisk Standpunkt kan vi tage Hamre og Gjove under ét og maa drage Adskillelsesmerkerne efter Lys, Exposition og Fugtighed. Vi faar da 1) en mgrk og fugtig Hammer eller Gjovside, 2)en fugtig, nordexponeret, 3) en middelfugtig, ofte sydexponeret ') og endelig 4) en tor, sydexponeret. Den middelfugtige, gunstig expo- nerede Hammer eller Gjovside vil, som rimeligt er, huse den frodigste Vegetation og den fugtige nordexponerede vil vere karak- teriseret ved sin Rigdom paa Mosser, endelig vil den torre, syd- exponerede og den morke, fugtige veere hinandens Mosztninger; paa den forste af dem vil der trives de mest typiske Klippeplanter med steerkt udtalt Xerofyt-Preeg; medens den sidste vil vere Skjulested for nogle Mosser, nogle Luftalger og nogle faa Blomsterplanter. 1) Vi begynder med den morke og fugtige Gjov og tager 1) Naar Expositionen er mere gstlig eller vestlig, vil lokale Forhold vere afgorende for Fugtighedsgraden og dermed for Vegetationen (cfr. C. Jensen, 1897, p. 192, og Ostenfeld 1901, p. 33). Botanisk Tidsskrift 28. Bind. 7 GQ som Exempel folgende Notitser fra min Dagbog: ,En lille, meget vaad og ret mork Gjov med nordlig Exposition, Kvan- haugens Sydside, Syderg. Rigeligt, nedsivende Vand. Inderst voxer kun Mosser, derneest keempemessige, ranglede Exemplarer af Cochlearia officinalis, endvidere Epilobium alsinifolium, Saxifraga stellaris, S. nivalis, S. hypnoides og S. cespitosa, Sedum rhodiola, Ranunculus acer, Oxyria, Poa alpina vivipara, Festuca ovina vivi- para, Montia og Stellaria media — alle i store, langstrakte Individer ; lengere ude, hvor der er mere Lys og mindre Fugtighed, andre, seedvanlige Gjov- og Hammerplanter“. En Del af disse Planter er de samme Arter, som findes i Mosteppet ved Beklob (sé p. 69), saaledes Epilobium, Montia og Saxifraga stellaris; andre er typiske Klippearter (Oxyria, Sedum rhodiola, Saxifr. nivalis, S. hypnoides, S. cespitosa), og atter andre er allestedsneerveerende. 2) Rigere paa Arter er den fugtige, nordexponerede Hammer eller Gjovside. Ogsaa her spiller Mosserne en stor Rolle; men da jeg desverre ingen Prever har hjembragt, kan jeg ingen Lister give, men maa henvise til Jensen’s Rejseberetning. Som Exempel kan en nordvendende, middelfugtig Hammer paa Syd- siden af Hovedalen paa Syderg tjene. Den havde en meget rig Mosvegetation, 1 hvilken Blomsterplanter og Bregner stod i stor Frodighed. Hymenophyllum var almindelig baade imellem Mosserne og som store, nesten rene Puder. De mest almindelige Blomster- planter var Sedum rhodiola og Luzula silvatica. Desuden noteredes folgende: Ranunculus acer, Aspidium filix mas og A. dilatatum, Athyrium filix foemina, Cystopteris, Oxyria, Polypodium vulgare, Anthoxanthum, Saxifraga stellaris, Festuca ovina vivipara, Juncus trifidus, Hie- racia spp., Alchimilla alpina, Blechnum, Carex binervis og C. rigida, Taraxacum croceum, Rumex acetosa, Angelica silvestris, Festuca rubra, Succisa pratensis,. Cerastium vulgare og Poa pratensis — ialt 19 Blomsterplanter og 7 Bregner. Hertil kan sluttes en Hammer med nord@gstlig Expo- sition ved Bordgvig paa Bordg; den afviger ved sin noget gunstigere Exposition og ved sin ringere Fugtighed og neermer sig steerkt til neste Kategori. Den lange Liste over de iagttagne Arter indeholder folgende Navne: Rumex acetosa, Cystopteris, Silene acaulis, Luzula silvatica, Angelica, Saxifraga. stellaris, Gardamine silvatica, Sedum rhodiola, Festuca rubra, Alchimilla alpina, Thalictrum alpinum, Cerastium vulgare, Stellaria media, Montia, Ranunculus acer, Anthoxanthum, Festuca ovina vivipara, Hieracium Hartzianum, Saxifraga ceespi- tosa, Poa glauea, Luzula spicata, Euphrasia sp., Sagina procumbens, Epilobium palustre, Aira cespitosa alpina, Poa trivialis, Aira flexuosa, Luzula multiflora,. Juncus triglumis, Alectorolophus sp., Armeria, Plantago maritima, Epilobium. — 99 — alsinifolium, Thymus, Viola Riviniana, Hymenophyllum, Empetrum, Calluna, Succisa, Agrostis stolonifera, Pinguicula, Epilobium lactiflorum, Polypodium vulgare, Agrostis vulgaris, Aspidium filix mas, Lychnis flos cuculi, Leontodon, Taraxacum sp. og Carex pulicaris — iall 46 Blomsterplanter og 3 Bregner, 3) Som herende til de middelfugtige, gunstig expone- rede Hamre og Gjovsider (sé ogsaa Fig. 19) betragter jeg de to bekendteste Gjove paa Fergerne, nemlig Gjoven ved Vestmanhavn paa Strome@ og den ved Vaag paa Syderg. De forlober neermest ji nord-sydlig Retning, ikke i @st-vestlig og har folgelig en Vest- og en Fig. 19. Frodig Vegetation (Lychnis 0. a.) paa en fugtig Hammer ovenfor Trangisvaag paa Syderg. (Efter Foto. af Prof. Warming.) QMst-Side; men da Fugtighedsforholdene er serdeles gunstige, tror jeg, det er rettest — uagtet de ikke er sydexponerede — at hen- fore dem til denne Afdeling, der omfatter Feergernes frodigste Plantelokaliteter, hvor Blomsterplanter og Mosser naar deres rigeste Udvikling. De lange Lister paa Blomsterplanter vil give et Indtryk heraf, som forsteerkes ved C. Jensen’s Angivelser (1897, p. 191) af Artsantallet af Mosser; iGjoven ved Vaag noterede han 99 Arter eller omtrent en Tredjedel af Feergernes hele Mosflora og i Gjoven ved Vestmanhavn 87 Arter. — 100 — Gjoven ved Vaag paa Sydero; meget frodig Vegetation, en Bek lober i Gjovens Bund. Spirea ulmaria, Ranunculus acer, Aspidium filix mas, Athy- rium filix foemina, Cystopteris, Polypodium vulgare, Rumex acetosa, Festuca rubra; Luzula silvatica, Sedum rhodiola, Geranium silvaticum, Bellis, Poa pratensis, Angelica silvestris, Epilobium alsinifolium, E. palustre, EK. montanum, Sagina procumbens, CGerastium vulgare, Saxifraga hypnoides. Hieracia spp.!), Anthox- anthum, Holcus lanatus, Caltha (i Gjovens Bund i stor Mengde), Alchimilla fili- caulis, Saxifraga stellaris, Gardamine pratensis, C. silvatica, Agrostis vulgaris, Luzula multiflora, Potentilla erecta, Succisa, Lychnis, Plantago lanceolata, Festuca ovina vivipara, Oxyria, Ranunculus repens, Equisetum silvaticum, Rumex dome- sticus, Epilobium angustifolium, Rubus saxatilis, Aspidium dilatatum, Blechnum, Botrychium, Vaccinium myrtillus, Hymenophyllum, Alchimilla alpina, Cochlearia officinalis, Linum o, fl. Arter, som egentlig horer til i den tilgrensende Vege- tation. Det er ialt 41 Blomsterplanter og 8 Bregner. Endnu rigere er Gjoven ved Vestmanhavn (sé Fig. 18 og 20). De almindeligste Arter var: Luzula silvatica, Ranunculus acer, Rumex acetosa, Saxifraga stellaris, Saxif. hypnoides, Festuca ovina vivipara, Spirea ulmaria. Alchimilla alpina, Geranium silvaticum, Sedum rhodiola, Aspidium filix mas og Cystopteris; de andre iagttagne Arter var: Angelica silvestris, Geum rivale, Rubus saxatilis, Epilobium montanum, Hieracium Ostenfeldii, Gardamine silva- tica, Poa trivialis, Carex flacca, Athyrium filix foemina, Aspidium dilatatum. Hymenophyllum, Anthoxanthum, Festuca rubra, Holcus lanatus, Poa nemoralis, Cerastium vulgare, Alchimilla filicaulis, Viola Riviniana, Polypodium vulgare. Epilobium palustre, E. alsinifolium, Caltha (mest i Bunden), Taraxacum croceum, Aira flexuosa, Ranunculus repens (i Bunden), Rumex obtusifolius (i Bunden), Oxyria, Aira cxspitosa alpina, Lychnis, Succisa, Alectorolophus sp., Sagina pro- cumbens, Plantago maritima, Agrostis vulgaris, Veronica officinalis, V. serpylli- folia, Plantago lanceolata, Hypericum pulchrum, Pinguicula, Leontodon, Draba incana, Cirsium palustre (i Bunden), Draba hirta, Blechnum, Equisetum silvati- cum, Vaccinium myrtillus, Polygala serpyllacea og Brunella (de sidste 5 foroven ved Gjovens Rand); i alt 52 Blomsterplanter og 8 Bregner. Aldeles lignende Vegetation, men dog uden et saa sterkt Preg af Frodig- hed over hver enkelt Art, fandtes i Gjoven ved Selletra paa Ostero. Ogsaa den har en Bek i Bunden; Spalteretningen er omtrent Ost—Vest, og den sydexponerede Nordside berer folgende mange Arter: Luzula silvatica, Blechnum, Succisa, Hieracium cordifrons, Leontodon, Angelica, Alchimilla alpina, A. feréensis, Rumex acetosa, Epilobium angustifolium (i rigelig Mengde), Hype- ricum pulchrum, Thymus, Alectorolophus minor, Festuca ovina vivipara, Calluna, Geranium silvaticum, Polygala vulgaris Ballii, Festuca rubra, Anthoxanthum, Agrostis vulgaris, Garex pulicaris, Euphrasia scotica, Silene acaulis, Epilobium palustre, Holcus lanatus, Ranunculus acer, Plantago lanceolata, Nardus, Pingui- cula, Gerastium vulgare, Thalictrum, Epilobium alsinifolium, Sagina procumbens, Saxifraga stellaris, Luzula multiflora, Viola Riviniana, Linum, Trifolium repens, Poa glauca, Veronica Officinalis, Luzula spicata, Plantago maritima, Taraxacum sp., Luzula campestris, Sedum Rhodiola, Polypodium vulgare, Potentilla erecta, Aspidium filix mas, Poa pratensis, Cystopteris, Alectorolophus groenlandicus, Spireea ulmaria, Oxyria, Aira cespitosa alpina, Draba incana, Brunella, Juncus triglumis; ialt 53 Blomsterplanter og 4 Bregner. 1) H fzroense, H. peramplum. — 101 — En Vegetation, der staar de frodige Gjoves meget ner, og som forst og fremmest udmeerker sig ved sin enorme Individrigdom og ogsaa Artsrigdom af Mosser, er den, som forekommer i Uren. Fig. 20. Et Parti af den ene Vieg i Gjoven ved Vestmanhavn; foroven sés Bregner og forneden bl. a. Gerunium silruticum og Angelica. (Efter Foto. af Dr. F. Borgesen.) — 102 — Ved Ur forstaas jo de nedstyrtede, hulter til bulter liggende Klippe- blokke, der findes ved Foden af stejle Klippeveegge. Saadanne Ure byder gode Betingelser for Mosveext, da der altid vil vere ret godt Ly mod for sterk Insolation imellein Klippeblokkene. Endvidere har Uren det tilfelles med Klippeveegge, at der er forholdsvis lidt Lgsjord, da den forsvinder i Hullerne mellem Blokkene, og at den er ret besveerlig tilgeengelig for Faarene. Forst naar en Ur er bleven gammel og har veret bevoxet i lengere Tid, dannes der — iseer ved Formuldning af de store Mos- puder — tilstreekkelig Jord til, at Blomsterplanterne kan faa Over- taget og danne andre Plantesamfund, f. Ex. Greesli. I de forud- gaaende Stadier vil Planteveexten vere meget lig Gjoves og Hamres. Her kommer ogsaa i Betragtning, at Uren er lidet stabil, da der stadig styrter nye Klippeblokke ned og dels gdelegger den for- haandenveerende Vegetation, dels selv moder frem som ,ny Jord‘. — Kt Exempel paa en Ur’s Vegetation vil vise, hvor lig den er Gjovenes. Paa Wstsiden af Nolso er der en ret storslaaet Urdannelse ved Foden af den 200—300 M. hoje Bjzergmasse, der danner QWens sydlige, storre Halvdel (sé Fig. 21). En Del af denne Ur er beboet af Lunder, og Vegetationen har derved faaet et Seerpreeg, der er bergrt i det foregaaende og ogsaa vil blive omtalt under Fugle- bjergenes Vegetation. [ den Del af Uren, hvor Lunderne ikke heekker, er der et meget frodigt Mosteeppe, der efter hjembragte Prover indeholdt i alt Fald de nedenfor nevnte Arter, og i dette Teppe stod en rig Flora af hgjere Planter, af hvilke Oxyria, Tumex acetosa og Festuca rubra var de almindeligste. De gvrige noterede Arter var folgende: Poa trivialis, Saxifraga caspitosa, Cerastium vulgare, Cystopteris, Draba incana, Polypodium vulgare, Sagina pro- cumbens, Stellaria media, Taraxacum sp., Epilobium alsinifolium, FE. lactiflorum, kK. montanum, Gardamine silvatica, Poa glauca, Agrostis vulgaris, Sedum rhodiola, Poa alpina, Veronica serpyllifolia, Festuca ovina vivipara, Alchimilla filicaulis, Poa annua, Kuphrasia sp., Veronica officinalis og Cerastium tetrandrum; ialt 25 Blomsterplanter og 2 Bregner. I de hjembragte Mosprever var folgende Arter de talrigst repreesenterede: Frullania tamarisci, Metzgeria furcata, Sphagnum subnitens, Polytrichum urnigerum, Grimmia hypnoides, Isothecium tenuinerve, Hylocomium squarrosum, H. triquetrum, H. proliferum, Stereodon ericetorum. De ovrige Arter var: Diplophyllum albicans, Jungermannia quinquedentata, Lejeunea patens, Radula commutata, Plagiochia asplenioides, Fegatella conica; — 403 = Astrophyllum hornum, A. Seligeri, Glyphomitrium polyphyllum, Weissia mari- tima, Polytrichum juniperinum, Grimmia gracilis, G. fascicularis, Hypnum seri- ceum, H. Stockesii, Plagiothecium undulatum, Isothecium myosuroides, I. vivi- parum, Stereodon resupinatum, Thyidium tamariscifolium. Mosserne viser det samme som Blomsterplanterne: et meget uensartet og blandet Selskab, og dette skyldes Lokaliteternes ujeevne Overflade, hvor det ene Sted er tort og varmt, det andet fugtigt og merkt o.s. v. 4) Paa den sidste Type, den torre, sydexponerede Hammer, har jeg et Par Exempler. Forst vil jeg beskrive Vegeta- am DON aoe 2 eS Fig. 21. Ur paa Ostsiden af Nolso. (Efter Botany of the Ferdées [), tionen paa sydvestexponerede Hamre paa Fuglg@ i c. 600M. o. H.; de var lyse og ret torre, med en frodig Vegetation af Blomster- planter, hvoriblandt mange hgjnordiske Arter paa Grund af den hgjtliggende Lokalitet ; derimod var der neesten ingen Mosser, hverken hvad Arter eller Individer angaar; mest fremtreedende var dér, som overalt paa Feergerne, Grimmia hypnoides. De almindeligste Blomster- planter var Alchimilla alpina, A. feroénsis, Oxyria, Sedum rho- diola, Silene acaulis, Saxifraga cwspitosa og S. hypnoides. Desuden saas: Alchimilla filicaulis, A. Wichure, Cerastium alpinum(?), Polygonum viviparum, Salix herbacea, S. glauca, Dryas octopetala, Thymus, Papaver radicatum, Aira flexuosa montana, Luzula spicata, Festuca ovina vivi- para, Saxifraga uppositifolia, S. nivalis, S. rivularis (i Klipperevner), Arabis petraa, Thalictrum, Euphrasia atropurpurea, Taraxacum croceum, Saxifraga stellaris, — 104 — Sagina procumbens, Empetrum, Ranunculus acer, Draba hirta, Cochlearia offici- nalis og Archangelica (et enkelt Individ); ialt 33 Blomsterplanter. Disse Hamre var ikke udpreget torre, og dette, tilligemed deres alpine Karakter, gor dem noget forskellige fra de to folgende Exempler, som jeg betragter som mere typiske for denne sidste Kategori af Hamre og Gjove. Hammer paa Ostnes, Sydspidsen af Osterg; syd- og sydvestlig Exposition. Blandt de mere fremtreedende Blomsterplanter var Luzula silvatica, Sedum rhodiola, Plantago maritima, Oxyria, Epilobium alsinifolium (i Revner), Alectorolophus groenlandicus, Hieracium veterascens, Polygala vulgaris Ballii, Epilobium angustifolium; af Bregner saas Aspidium filix mas, Polypodium vul- gare og Cystopteris, samt meget sparsomt de kun her fundne Asplenium adian- tum nigrum og A. trichomanes. Frodig Hammer lige ovenfor Tveraa, Syderg; sydlig Exposition (sé Fig. 22), Plantago maritima, Anthoxanthum, Hieracia spp.1), Viola Riviniana, Luzula silvatica, Vaccinium myrtillus, Calluna, Succisa, Galium saxatile, Sedum rho- diola, Angelica silvestris, Hypericum pulchrum, Plantago lanceolata, Festuca rubra, F. ovina vivipara, Thymus, Empetrum, Taraxacum sp., Polypodium vulgare, Aspidium filix mas, Athyrium filix foemina, Ranunculus acer, Alchimilla alpina, Potentilla erecta, Geranium silvaticum, Cerastium vulgare, Blechnum, Polygala serpyllacea, Draba incana, Veronica officinalis, Rumex acetosa, Aira flexuosa og Rubus saxatilis optegnedes; ialt 29 Blomsterplanter og 4 Bregner. Mosserne var af forholdsvis ringe Betydning. Gennemgaar man lidt ngjere de Arter, som er opregnede i alle disse lange Plantelister fra.Gjove, Ure og Hamre, vil det snart vise sig, at kun et jforholdsvis ringe Antal kan kaldes egentlige Chomofyter. Det er de i forskellige Henseender gunstige Livs- betingelser, som er Grunden til, at saa mange Planter, der egentlig horer hjemme i andre Plantesamfund, ogsaa optreeder her. Naturlig- vis er det ikke let at drage Greensen for, hvad der ber regnes som Chomofyt og hvad ikke; men et nogenlunde indgaaende Kendskab til de enkelte Arters Voxeplads og Forekomst paa Fergerne gor det dog muligt at treeffe et Valg, der i det store og hele vil vere i Overensstemmelse med de naturlige Forhold. De Planter, der paa Fergerne optreeder som Chomofyter, idet de i deres Forekomst er knyttede til Klipperevner eller Klippe- afsatser, kan ordnes i tre Afdelinger. Naturligvis optreeder disse Planter i andre Samfund; men gennemgaaende naar de deres bedste Udvikling paa Klipperne; kun i den fgrste Afdeling findes en Del Arter, der ogsaa maa regnes for karakteristiske for Fjeeld- marken. Disse tre Afdelinger er k) de egentlige Klipperevners 1) H. cordifrons, H. veterascens, H. subrubicundum. — 105 — Formation, Chomofyter i strangere Forstand, 1) de fugtige og skyggefulde Klefters Formation og m) de varme og solbeskinnede Afsatsers Formation. Fig. 22. Parti af en frodig, sydexponeret Hammer ovenfor Tveraa paa Sydero; rig Vegetation med store Tuer af Luzula silvatica, (Efter Foto. af Folketingsmand O. Effersoe.) — 106 — k. Til de egentlige Klipperevners Formation, den egentlige Chomofytformation, hgrer folgende Arter af Blomsterplanter og Bregner'): Sedum rhodiola, Oxyria digyna, Armeria, Plantago maritima, Cochlearia officinalis forma, Saxifraga cespitosa, S. oppositifolia, samt i mindre udpreget Grad: Draba hirta, Silene acaulis, Alchimilla alpina, A. feroénsis, Juncus tri- fidus, Polypodium vulgare, og af Gresser: Poa glauca og Festuca rubra; endelig maa maaske herhen regnes de sjeldnere Arter Dryas octopetala, Salix glauca og Papaver radicatum, af hvilke tre egentlig neppe nogen er Chomofyt i Lande, hvor den er almindelig. Felles for alle de tokimbladede Arter er en kraftig Peelerod, der gaar dybt ned i Klippespreekkerne, feestner Planten godt mod mekaniske Angreb og endvidere er i Stand til at hente Vand i stor Dybde, samt sagtens ogsaa er af Betydning som Reservoir for Vand og Oplagsnering. Et andet Fellestreek er, at neesten alle er udpregede Xerofyter; navnlig er Sukkulens til Stede hos et stort Antal, andre har smalle Blade eller teet Haarkleedning (Samif. cespi- tosa, Draba hirta, delvis de to Alchimillew). De fleste er Roset- planter, men derfra gives dog Undtagelser, f. Ex. Sedum rhodiola, Saxifraga oppositifolia. Af de enkimbladede er Poa glauca et ud- preget Tuegres, Mestuca rubra derimod har underjordiske Vandre- skud, hvorved den bliver i Stand til at danne tetveevede Gres- teepper (sé Fig. 23), og Juncus trifidus har en vandret, underjordisk Rodstok, hvis Skud dog er saa kortleddede og tetstillede, at Planten, biologisk sét, er stavnsbunden; en vandret Rodstok har endelig ogsaa Polypodium vulgare. Saa vel denne sidste som Festuca rubra er Planter, der tillige findes i andre Formationer, navnlig er Festuca rubra en allestedsnzerverende og i hgjeste Grad foranderlig Art; det vil derfor vere tilladeligt at se bort fra dem ved Betragtningen af de egentlige Chomofyter. Derved opnaas, at vi kan sige, at alle Chomofyterne er Tueplanter, oftest Roset- planter og med lang og kraftig Pelerod. Da disse Planter folgelig -mangler Evnen til at formere sig ad vegetativ Vej, sker For- meringen udelukkende ved Fra, og i Overensstemmelse hermed er Blomstring og Froseetning rigelig hos alle de neevnte Arter; de fleste hgrer til de forholdsvis tidlig blomstrende Arter, hvis Frugt- seetning ogsaa falder paa et forholdsvis tidligt Tidspunkt. Der er’) 1) Mosserne maa jeg desverre her og for de to folgende Formationers Ved- kommende sé helt bort fra. *) Hos Alchimillerne dannes Froene apogamt. ~'¢ ida “’ at Rares oot lind ¥ Fig. 23. Klippeveg paa Glyversnes paa Stromo. Sedwm rhodiola og Tepper af Eestuca rubra danner Hovedmassen af Vegetationen; paa selve Klippen sés lyse Likenskorper. (Efter Foto. af Dr. F. Borgesen.) — 108 — ret faa Vindbestovere blandt dem, og deres Voxeplads paa den aabne Klippeveg er ogsaa ret igjnefaldende, saaledes at de let findes af Insekterne; de fleste er Flueblomster, men der findes dog ogsaa nogle, der kreever Insekter med lengere Snabel (Silene acaulis). l. De fugtige og skyggefulde Klofters Formation, den ombrofile Chomofytformation, bestaar af en Del Arter, til hvis Trivsel en ikke ringe Fugtighed i Jordbund og Luft, samt ikke for steerk Insolation kreeves. Det er Arter, der uden at vere Hydrofyter, dog i deres Bladbygning tydelig viser, at de ikke kan taale Udtorring. Bladene er nemlig gennemgaaende last byggede, med afrundede Celler og uden seerlig tydelig udviklede Palissadeceller, samt med tynd Overhud. Saaledes er i alt Fald Forholdene hos de tokimbladede Arter af denne Formation: Cardamine silvatica, Cochlearia officinalis formu, Saaifraga rivularis, S. stellaris og S. nivalis, Epilobium lactiflorum og E. alsinifolium. Neer hertil slutter sig Bregnerne: Athyrium filix foemina, Aspidium filix mas (til Dels), Asp. dilatatum, Cystopteris fragilis og Hymenophyllum peltatum. Hvad de tre Gresser, som jeg regner hertil, angaar, nemlig Poa nemoralis, Aira cespitosa alpina og storvoxne Festuca ovina vivipara, da geelder det for de to sidste, at de forekommer i andre Formationer og da i andre Former; de i fugtige Klofter voxende Individer er forholdsvis bredbladede, hgje, ranglede og med sterk Udvikling af det for begge Arter ejendommelige, deres 'Pseudovivipari. Poa nemoralis er et Skovgrees i vore Egne og har en meget sart Bladbygning. Det geelder i det hele for de Arter, der tillige findes hos os, at de dér er Skovplanter, saaledes flere af Bregnerne og Cardamine silvatica. Cochlearia officinalis er en meget plastisk Art, eller, hvad der er mere rimeligt, der skjuler sig under dette Navn en hel Reekke Elementar-Arter'). Den findes paa Fver- gerne i nesten alle Formationer med nogenlunde aaben Bund og er i Udseende yderst forskellig efter sin forskellige Voxeplads. I Skudbygningen er ogsaa her Tueformen den overvejende; men 1) I nogle Aar har jeg i den botaniske Have dyrket en hel Rekke Cochleariw af Fro fra forskellige Egne, og hver Form har da i et Par Generationer bevaret sin Ejendommelighed, saaledes at de for Ojet var meget lette at skelne paa hele deres Habitus; men en morfologisk Beskrivelse med kende- lige og faste Adskillelsesmerker syntes yderst vanskelig at forme. Blandt disse dyrkede var en Form fra Feroernes Strandklipper, én fra Fjeldmarken og én fra den her behandlede Formation, og de holdt sig tydelig adskilte. — 109 — adskillige Arter, der seerlig treeffes i Mosteepper, saaledes forst og fremmest Hymenophyllum, endvidere de to Epilobia og Saxifraga stellaris, har dog Vandringsevne. Frugtseetning og Sporedannelse er rigelig. Blomsterne hos de tokimbladede Arter er aabne, oftest hvide Flueblomster, der udvikles ret tidlig paa Aaret (med Undta- gelse af Epilobiernes). m. De varme, solbeskinnede Afsatsers Formation, den thermofile Ghomofytformation, bestaar af en stor Meengde Arter, af hvilke jeg kun betragter dem som karakteristiske, der alene paa de gunstig exponerede og gunstig vandede Klippe- afsatser naar deres fulde Udvikling, eller som i alt Fald dér er hyppig forekommende og fremtreedende, medens de paa andre Voxepladser er af underordnet Betydning. Hertil horer de mange (21) Hieracia, alle af Underslegten Archieracium, endvidere Hype- ricum pulchrum, Geranium silvaticum, Epilobium angustifolium og E.montanum, Polygala vulgaris Ballii, Alectorolophus groenlandicus, Rubus saxatilis, Angelica silvestris, Draba incana og Spircea ulma- ria, samt af enkimbladede Luzula silvatica, Carex flacca og Festuca rubra planifolia. — De mest iojnefaldende Arter paa solbeskinnede frodige Hamre er Hieracierne, Luzula og Geranium silvaticum samt den store Festuca. Vi treffer imellem disse Arter Former med underjordiske Vandreskud (Epilobiwn angustifolium, Carex flacca og Festuca rubra), andre med overjordiske Ranker (Rubus saxatilis); men de fleste er dog stavnsbundne, saaledes alle Hieracia, Geranium silvaticum, Luzula silvatica 0. s. v. Afvigende er den rimeligvis plejocykliske Draba incana og endelig den enaarige Snylteplante Alectorolophus groenlandicus. — De fleste af Arterne har sydlig Udbredelse, hvad der er i god Overensstemmelse med, at de paa Feergerne har opsegt de varmeste og gunstigste Steder. Hos nogle er Frugt- seetningen slet, saaledes hos Epilobium angustifolium, der ofte ikke en Gang blomstrer, endvidere delvis hos Rubus suxatilis (sé p. 42); men gennemgaaende setter de dog rigtig godt Frugt. De tokim- bladede er alle Insektbestovere og nogle med stzrkt iojnefaldende Blomster: Geranium, Alectorolophus, Polygala, Spirea o. fl. Der er baade blaa, rod-violette, gule og hvide Farver repreesenterede. De tilsyneladende hojest udviklede Insektblomster er dog Hiera- ciernes, om hvilke vi véd, at de seetter Frugt uden Befrugtning ’). 1) Det er ganske ejendommeligt, at der paa Fwrgerne af Cikoriegruppen kun findes Slegterne Taraxacum, Hieracium og Arten Leontodon autumnale, og alene den sidste er ikke apogam. — 10 — 3. Formationer paa Hejfjeldet. (Alpine Formationer.) Paa Grund af Fjzldenes geologiske Bygning findes der neesten altid en Flade, et Plateau, foroven, og fra denne Flade falder Fjzeldet af mod Havet eller Dalene i Afsatser, saaledes som ovenfor omtalt under Behandlingen af Klippevegetationen. Storre Afsatser bliver ensbetydende med Flader i et lavere Niveau ertd Topplatauet, medens smaa Afsatser kommer ind under Begreberne Hamre og Lier. Vi skal her udelukkende beskeeftige os med Vegetationen paa Fladerne (Fjzeldplateauerne), idet vi for den ovrige alpine Vegetation henviser til den forudgaaende Skildring af Gresliformationen og Klippevegetationen. Fladerne ligger i en ret forskellig Hojde over Havet: de laveste 2—300 M. og de hajeste 7—800 M.; men Vege- tationen er i det veesentlige den samme, dog aftagende i Frodighed og Artsrigdom opefter. Klimaet paa Fjeldet har vi desverre ingen meteorologiske Data for; men sikkert er det, at det er mere raat end i det lavere Land. Temperaturen er lavere, saaledes at den kolde Tid varer lengere, og Somren er mindre varm. ‘Taage er hyppigere og folgelig er bl. a. Lyset ringere. Endelig virker Stormene med storre Kraft henover Hojfjeldets Vidder. Alt i alt er Livskaarene haardere for Planterne, og deraf folger, at de Arter, der kan trives her, er feerre end i Lavlandet og delvis andre. Den Planteformation, der er den mest udbredte paa Frer@ernes Fjeldvidder, er Fj~2ldmarken, saaledes som den er karakteriscret forst af Warming (1888, p.68) og senere i hans Aand af andre Skildrere af nordisk Planteveext. Ud fra denne Formation maa man tenke sig de to andre, frodigere, Fjeeldkeret og Grimmia- heden, dannede. Det vil derfor vere naturligst at tage Fjeeld- marken op til Behandling forst og ikke — som ved de subalpine Formationer — gaa frem efter Vandindholdets Mengde. a, Fjzeldmarken. Fjeldvidderne er paa Feergerne oftest neesten negne; Klippe- massen kommer til Syne for @jet som Smaaholme i et Hav af Grus, dannet ved Erosionens kraftige Indvirken paa den forholdsvis. let hensmuldrende Basalt. Paa andre Steder er der neesten intet Erosionsmateriale, men kun den faste Klippe, der danner en ujzevn Flade. Dette @de oplives hist og her af enkelte Planter, der frister Livet i Smaafordybninger i Klipperne eller 1 Le af Stene. — 111 — Det er nemlig den voldsomme Vindbevegelse, som er Hovedaarsagen til Fjeeldviddernes Goldhed. At dette er Tilfeeldet, ser man overalt Beviser for; thi saasnart der er lidt mere Lz for Bleesten, bliver Vegetationen rigere og mere sammenhengende, hovedsagelig paa Grund af deni saa Fald rigeligere Forekomst af Mosser, navnlig Grimmia hypnoides og G. ericoides. Mangesteds ser man, hvorledes disse Planter lister sig frem Skridt for Skridt og deekker det farlige, lose Grus med deres Teeppe; til Gengeeld er der ogsaa nok af Tilfeelde, hvor Vinden har faaet fat i et Hul i Mostasppet og med dette som Angrebspunkt ligesom ruller Mosteeppet op og forer det bort, saa Jorden skrelles og blottes (sé Fig. 6); her maa Vegetationen tage fat paa bar Bund igen. Fig. 24. Fjeldvidde ovenfor Velbestad paa Stromo. Jordoverfladen er nesten nvgen, gruset og med spredt liggende Sten; til venstre sés dog Mosteppe. (Efter Foto. af Dr. F. Borgesen.) Denne idelige Kamp og den dermed folgende Usikkerhed i Livskaar sigter de Planter, som kan leve under saadanne Forhold, meget steerkt, og kun de nojsomste og haardforeste gaar sejrrige ud af Kampen. Det er derfor kun faa Arter, som findes i den golde Fjzeldmark. Der er naturligvis Likener paa selve Klippen, saaledes som kortelig neevnt foran; denne Lithofytformation er iseer veludviklet paa de Plateauer, hvor det er den faste Klippe og ikke Gruset, som dominerer (sé Fig. 17). Gruset er altfor beveegeligt til at bere nogen Bevoxning; uden Tvivl soger stadig nye Liken-Kim af feeste sig paa Grusets Smaasten; men enhver ny Storm vil sette disse i rullende Beveegelse og derved paa Grund — 112 — af Gnidningen @delegge Planterne; eller hvis Stenene er lidt stgrre, saa de ikke beveges af Vinden, vil det finere Materiale, som Stormen forer med sig, slibe dem rene og saaledes forhindre Frem- komsten af Planteveext. Derfor er Gruset og Stenene oftest nggne. Mosserne formaar derimod at binde Gruset, idet de danner et sluttet Deekke over det, saa Vinden ikke kan komme til at seette det i Beveegelse. I Mosdeekket staar Blomsterplanterne spredt som Som i et Teppe, for at bruge en Lignelse. Ved deres kraftige og oftest dybt gaaende Redder virker de nemlig i haj Grad feestnende og styrkende paa Mosteeppet. Mosser og Blomsterplanter er saa at sige allierede i deres feelles Anstrengelser for at vinde Terren. Antagelig er det undertiden Tilfeeldet, at en lille Mostue er den forste Forpost i det nggne Grus, og i dens Ly formaar Blomsterplantens Fro at spire og dens unge Kimplante at voxe op; naar den saa bliver storre og kraftigere, giver den Hjeelpen tilbage ved at danne et Holdepunkt for Mosset til at brede sig. Men oftere er Blomsterplanten vistnok den forste, og omkring den voxer Mosset frem og breder sig. Hvilken af Delene der i det enkelte Tilfeelde er sket, er ikke godt at afggre; det afhenger for en Del af Blomsterplantens Art. Nogle Arter er utvivlsomt i Stand til at vere Pionerer; medens der er andre, som neppe kan komme til Udvikling uden i Mosteppet; de sidste, de mere kelne Arter, er ikke Fjzeldmarksplanter par excellence; deres Hjem er mere Grimmiaheden; men da ethvert lille Mostzppe, ja enhver lille Mospude egentlig er en Miniatur- udgave af Grimmiaheden, bliver Greensen vanskelig at drage. Vi skal nu gennemgaa nogle Exempler paa Fjzldmarksforma- tionen og dens Planter. 1. Skraanende, stenet Fjwidmark paa Skaalefjelds Sydside, Syderg, c. 375 M. 0. H.; hist og her moskledte Smaapletter; paa den aabne Bund saas: Plantago maritima, Thymus, Armeria, Saxifraga stellaris (pygmea), Polygonum viviparum, Ranunculus acer pumila, Luzula spicata, Agrostis canina, Festuca rubra, Arabis petra, Koenigia, Silene acaulis, Oxyria, Cerastium Ed- mondstonii, Aira cspitosa alpina. 2. Fjeldet ovenfor Karagjov ved Kvalbo, Syderg, 265 M. o. H. De karaktergivende Planter i Fjeldmarken er Thymus, Armeria og Silene acaulis; endvidere noteredes Polygonum viviparum, Festuca ovina vivipara, Cerastium Edmondstonii, Plantago maritima, Arabis petraa, Ranunculus acer pumila, Festuca rubra, Luzula spicata, Koenigia, Juncus trifidus, Alchimilla alpina, Tha- lictrum alpinum, Cerastium vulgare alpestre, Juncus triglumis, Empetrum, Viola Riviniana, Alchimilla filicaulis vestita, Agrostis vulgaris, Nardus, Selaginella, Saxi- fraga cxspitosa, Aira csespitosa alpina, A. flexuosa montana, Saxifraga stellaris. 3. Fjeldmark ved Klakkens Top, Bordo, c. 400 M. 0. H. Oxyria, Cochlearia officinalis forma, Cerastium vulgare alpestre, Saxifraga caspitosa, S. — 113 — nivalis, S. oppositifolia, Arabis petraea, Sedum rhodiola, Luzala spicata, Pua alpina vivipara, Cerastium Edmondstonii, Poa glauca, Alchimilla alpina, Aira cespitosa alpina. 4. Fjeldmark paa Fjeldets Sydskraaning, Fuglo, ¢.510M. o.H. Et nesten plant Terren af lost Grus og Sten, hist og her delvis opblaste Grim- miatuer og enlige Blomsterplanter op ad Stenene. Cerastium Edmondstonii, Saxifraga cespitosa, Arabis petra, Thymus, Luzula spicata. Salix herbacea, Festuca ovina vivipara, Silene acaulis, Festuca rubra, Koenigia, Aira caspitosa alpina, Poa alpina, P. glauca; desuden i Mostuerne: Polygonum viviparum, Pin- guicula, Aira flexuosa montana, Galium saxatile, Viola Riviniana, Thalictrum, Alchimilla alpina, Nardus, Carex rigida o. fl. 5, ‘Malinsfjeld paa Viderg, Topplateau, c.750-M. o.H. Plant Terren med talrige store Blokke og lost Grus imellem; spredt Fjeldmarks- vegetation med Grimmiatuer hist og her. Armeria, Cerastium Edmondstonii, Empetrum, Salix herbacea, Luzula spicata, Festuca ovina vivipara, Alchimilla alpina, Arabis petraea, Aira flexuosa montana, A. cespitosa alpina, Nardus, Poly- gonum viviparum, Arabis petra, Silene acaulis. 6. Toppen af Hojefjeld, Bordo, c.650 M. 0. H. Gruset og stenet Fjeldmark, mest ,Rudemark*. Luzula spicata, Aira flexuosa montana og vivi- para, Polygonum viviparum, Thymus, Silene acaulis, Cerastium Edmondstonii, Sedum rhodiola, Arabis petreea, Koenigia; i Mostuerne: Alchimilla alpina, Carex rigida, Vaccinium uliginosum, Thalictrum, Lycopodium selago, Armeria, Taraxa- cum sp., Juncus trifidus. 7. Fjeldet ovenfor Fuglefjord, Ostero, c. 560 M. o. H. Jevn Skraaning med spredt staaende Blomsterplanter og opbleste Striber af Grimmia ericoides. Karakterplanter i Gruset er Armeria og Cerastiwm Edmondstonii; endvidere noteredes: Koenigia, Silene acaulis, Saxifraga stellaris, Salix herbacea, Aira cespitosa alpina, Polygonum viviparum, Ranunculus glacialis, Arabis petra, Luzula spicata. 8. Toppen af Rundhellerne nord for Torshavn (sammenlign p. 76 og p. 83), 50—75 M. 0. H., Lavlandsfjezldmark. Hellernes Top er ofte op- blest og gold med spredt staaende Blomsterplanter: Agrostis sp., Aira czspitosa alpina, Koenigia, Sagina subulata, Silene acaulis, Sedum villosum, Plantago maritima 0. fl. De Arter, der kommer igen til Stadighed i Fjzeldmarksvegeta- tionen, bliver saaledes falgende: Cerastium HKdmondstonii, Silene acaulis, Armeria, Arabis petrea, Cochlearia officinalis forma (alpina), Thymus serpyllum, Koenigia, Ranunculus acer pumila, R. glacialis (synes at mangle paa visse Ger), Alchimilla alpina, Sedum villosum, Sazxifraga stellaris pygmea, S. cespitosa, 8. oppositifolia, Polygo- num viviparum, Salix herbacea, Luzula spicata, Aira cespitosa brevi- folia og alpina, Agrostis canina (montana), Festuca ovina vivipara, Poa alpina vivipara, P. glauca, endvidere de mindre almindelige Arter: Sagina nivalis, S. subulata (nermest kun i de lavere Egne), Juncus biglumis, J. triglumis, Luzula arcuata og Saxifraga rivularis. De fleste af disse Planter er stavnsbundne og for de tokim- Botanisk Tidsskrift. 28. Bind. 8 — 114 — bladedes Vedkommende Arter med kraftig og dybtgaaende Rod; de er saaledes vel egnede til at modstaa Vindens Angreb, baade det mere direkte: Losrivning, og det mere inddirekte: Fjeernelse af den lgse Jord omkring Planten. Ogsaa i andre Henseender er de tilpassede til at leve under de haarde Kaar; deres overjordiske Dele er lave, saaledes at de byder forholdsvis faa Angrebspunkter for Vinden; dette giver sig Udtryk deri, at Fjzldmarksindividerne af en hel Del af Arterne afviger fra det typiske ved deres pygmeagtige Udseende; saaledes er det Tilfeeldet med Cochlearia, med Ranunculus acer, med Saxifraga cespitosa og Fig. 25. Blomstrende Tue af Silene acaulis fra Glyversnes paa Stromo. (Efter Foto. af Dr. F. Borgesen). S. stellaris, samt 1 mindre Grad med Armeria, Alchimilla alpina, Luzula spicata, Aira cespitosa alpina, Poa alpina vivipara, Agro- stis canina og Festuca ovina vivipara. Nogle Arter er Pudeplanter i udpreget Grad (Silene acaulis (sé Fig. 25), Armeria og Saaifraga cespitosa); hos andre treeffer vi en nedliggende, mangegrenet Veext, hvor Grenene danner et mere eller mindre aabent Netveerk oven- paa eller delvis tilfaget af og begravet i Sandet (Cerastium Edmond- ston, Arabis petrea, Thymus serpyllum, Saxifraga oppositifolia, samt som noget afvigende Type Salix herbacea). Navnlig denne sidste Veextform er ejendommelig for den grusede, ldse Jord; den minder jo ikke lidt om de Former, som adskillige Planter, f. Ex. — 115 — Lotus corniculatus og Viola tricolor, antager i den levende Klit (sé Warming, Bot. Tids., Bd. 21, 1897, Fig. 7, p.82, og V. Wittrock, Acta Horti Bergiani, Bd. 2, Nr. 1, Fig. 4, p. 45), og Livskaarene frembyder jo ogsaa betydelige Ligheder. Der er blandt de nevnte Arter ingen med udpreget Vandre- evne (Luzula arcuata?), og overhovedet meget faa formerer sig ad vegetativ Vej, frasét Pseudoviviparien. En Art som Agrostis canina optreeder i Fjzldmarken saaledes i en Form, der er udpreget tuet og med faa og korte Udlobere. Nogle af de ovennevnte Arter med den mangegrenede Vext kan dog formere sig ved, at Grenene slaar Rod og derefter mister Forbindelsen med Moderplanten, f. Ex. Cerastium og Arabis petra. Formeringen sker imidlertid neesten udelukkende ved Fro (eller Bulbiller), og saavel Blomstring som Frugtsztning er i Overens- stemmelse hermed rigelig. De tokimbladede Arters Blomster er alle Insektblomster, dog mest aabne og let tilgeengelige, og Selvbestov- ning kan vist finde Sted hos de fleste; alle de enkimbladede er Vind- bestovere. Merkelig er det forholdsvis store Antal Arter med Bulbil- dannelse: Sedum villosum, Polygonum viviparum, Festuca ovina, Atra cespitosa alpina samt undertiden Aira flexuosa og Agrostis canina. Ganske enestaaende er den enaarige Koenigia islandica; om For- aaret (April—Maj) ser man dens smaa, rodlige Kimplanter i Meengde paa ganske bar Bund, hvor der kort Tid i Forvejen har staaet Vand; den naar i den korte Sommer at sztte Blomst og Frugt i Mengde, men har rigtignok ogsaa okonomiseret paa alle Maader med Hensyn til sin yegetative Udvikling; den er sikkerlig Selv- bestover. b. Fjzeldkeret. I Fordybninger paa Fjeldplateauerne samles der natutligvis Vand ved Tillob fra Omgivelserne, og hvis Aflobsforholdene ikke er gunstige, bliver det staaende og danner en lille So eller et lille Ker. Det er dog faa Ser, der ligger paa Vidderne, og de er 1 Henseende til Vegetation ikke i nogen vesentlig Grad afvigende fra Sgerne i de lavere Egne, blot endnu fattigere end disse; foravrigt findes der neeppe nogen egentlig So hajere end 2—400 M. o. H. Kerene derimod er mere almindelige, omend de kun spiller en ringe Rolle i Forhold til de talrige Keer i Lavlandet. De ligner oftest disse i haj Grad, og kun enkelte hgjere liggende afviger ved deres Artssammenstning lidt fra Lavlandets, saaledes som de er R* — 116 — skildrede foran. Vi kan derfor nojes med nogle faa Bemerkninger og igvrigt henvise til denne Skildring, De mindre vanddrukne Ker paa Fjeldene stemmer overens med Hedekeerene og danner. en jevn Overgang til Grimmiaheden eller til Overgangsformationen mellem Grimmiaheden og Hedekeeret. Den vigtigste Forskel mellem Fjzeldkzret og de almindelige Keer er, at Carex pulla paa nogle af Werne er en hyppig Karakterplante for det forste. Exempler paa Fjeldker (Eriophorum-Carex-pulla-F or- mation): 1. Rejafjeld paa Osterg; flade Strekninger paa c. 400 og paa c. 360 M. o. H., nogen Klippegrund med Fordybninger indtagne af Kervegetation eller rene Vandpytter. Eriophorum polystachyum og Nardus vexler som Karakter- planter, Carex pulla er almindelig og danner undertiden rene Bevoxninger i flade, vaade Fordybninger; igvrigt megen Grimmia hypnoides og navnlig mange store Sphagnum-Tuer. Undertiden kan Scirpus cespitosus vere Karakterplante. 2. Skardet ovenfor Fuglefjord, O@sterg, c. 475 M. o. H. En storre flad og fugtig Strekning har dels en Hedeker-Vegetation af Nardus, Jun- cus squarrosus, Grimmia og pletvis Scirpus cespitosus, dels en Ker-Vegetation af Eriophorum og Sphagnum; i begge Formationer er Carex pulla almindelig ; den danner ogsaa smaa rene Bevoxninger sammen med Carex Goodenoughit. Carex pulla er en middelstor Star-Art med udpreget Vandre- evne; den minder i sin Skudbygning og Vandringsmaade om Carex Goodenoughit. Gg Frasét denne ene Art, der endda kun er almindelig paa Strome og Msterg, men merkelig nok mangler paa Nordregerne, er Fjeeld- keerets Ejendommeligheder i Forhold til Lavlandets Keer af negativ Art. Der er nemlig en ikke ringe Meengde Arter, som optreder hyppig i de almindelige Keer, men som mangler eller er sjeldne i Kerene til Fjzlds; dette gelder dog ikke Keerenes egentlige Karakterplanter, men saadanne Arter som Caltha, Narthecium, Huphrasia scotica 0. a. c. Grimmiaheden (Fjzldhede). Den typiske Grimmiahede bestaar af et blodt, graagront (i fugtig Tilstand mere gulgront) Tzeppe af Grimmia hypnoides, eller sjzeldnere Grimmia ericoides, i hvilket spredte Blomsterplanter, andre Mosser og Likener bryder Ensformigheden uden dog at falde videre i @jnene. Saaledes udviklet finder vi Formationen paa de hgjere beliggende Fjzldplateauer (ikke under c. 400 M. o. H.), naar ellers Betingel- serne for dens Dannelse er til Stede. De vigtigste af disse er: fladt eller svagt skraanende Terren, ikke for stor Jordbunds- fugtighed og nogenlunde Beskyttelse mod Stormene. — 117 — Det er ikke store Arealer af @Merne, der indtages af typisk Grimmiahede, og det af den simple Grund, at der ovenfor 4—500 M. o. H. ikke er storre Arealer, som passer for dens Udvikling. Den findes dog paa alle de storre Wer, men bedst udviklet mod Nord. Det er en Formation, der synes knyttet til insuleert og koligt Klima; i Island spiller den saaledes en meget storre Rolle, og store Partier, navnlig Lavamarkerne, er dekkede af den, saaledes som vi kan finde skildret hos Gr@nlund (1884, p. 136), Jonsson (1895, p.70; 1900, p. 68 og p. 85; 1905, p. 40 og p.53) og Forf. (Ostenfeld 1899, p. 245). Fig. 26. Grimmiahede paa Skellingfjzelds Top. (Efter Foto. af Dr. F. Borgesen.) For Fergernes Vedkommende er Grimmiaheden i sin udpreegede Form den lettest kendelige og lettest beskrivelige Formation; men gennem den nedenfor omtalte Overgangsformation saavel som gennem andre Overgange, hvortil er hentydet paa adskillige Steder i det foregaaende, gaar den jevnt over i andre Formationer, saaledes at det karakteristiske ved den udviskes. Exempler paa Grimmiahede: 1. Klakken paa Bordg, 400 M. 0. H. En langstrakt, svagt heldende Flade; Grimmiateppe af G. hypnoides; talrige opbleste Steder, hvor det nogne Fjeldgrus lyser frem. De almindeligste Blomsterplanter i Mosteppet er Empetrum og Salix herbacea; ret hyppige er: Polygonum viviparum, Thymus, — 118 — Aira flexuosa montana, Festuca ovina vivipara, Silene acaulis, Luzula spicata og Vaccinium myrtillus pygmea; enkeltvis saas: Potentilla erecta, Viola Rivi- niana, Galium saxatile, Loiseleuria procumbens, Festuca rubra, Lycopodium se- Jago, Ranunculus acer pumila, Nardus, Agrostis canina, Alchimilla alpina, Luzula multiflora, Carex rigida, Pirola minor (steril), Thalictrum alpinum, Saxifraga oppositifolia, S. hypnoides, Taraxacum sp., Euphrasia sp., Arabis petraea. 2. Fuglo, Topplateauet (620 M. o. H.) er en stor, ret flad Vidde med talrige Klippeblokke ragende op af Grimmiateppet?); Blomsterplanter i ringe Individantal, hyppigst Hmpetrum; de andre noterede Arter var: Carex rigida, Festuca ovina vivipara, Aira flexuosa montana, Salix herbacea, Thymus, Polygonum viviparum, Armeria, Juncus triglumis (ret fugtig Bund); af Likener iagttoges Thamnolia vermicularis, Cornicularia aculeata, Spherophoron fragile, Cladonia sp. og Cetraria islandica. 3. Mornefjelds Top, Viderg, c. 700 M. 0. H. Et langstrakt Plateau med tykt Mosteppe af Grimmia hypnoides; faa og sparsomme Blomsterplanter : Empetrum, Salix herbacea, Polygonum viviparum, Nardus, Alchimilla alpina, Aira flexuosa montana, Agrostis canina, Carex rigida, Taraxacum sp., Vaccinium myrtillus pygmea, Loiseleuria, Thymus, Sibbaldia procumbens, Gnaphalium supi- num, Festuca ovina vivipara, Vaccinium uliginosum microphyllum, Aira cespitosa alpina, Alchimilla feeroénsis, Poa alpina vivipara, Lycopodium selago og Poten- tilla erecta; af Likener bl.a. Thamnolia vermicularis, Cetraria islandica og Cladonia rangiferina. 4. Holgafjeld paa Bordg, Skraaning paa c. 380M. 0.H. Grimmia ericoides er Karakterplante, men Hylocomia og Grimmia hypnoides (sidstnevnte meget underordnet) er ogsaa tilstede. Folgende Blomsterplanter, nogle i for- holdsvis rigeligt Antal: Polygonum viviparum, Vaccinium myrtillus pygmea, ‘Luzula multiflora, Festuca ovina, Thymus, Ranunculus acer, Euphrasia sp., Agrostis sp., Viola Riviniana, Taraxacum sp., Thalictrum, Silene acaulis, Luzula spicata, Empetrum, Pirola minor (steril), Nardus, Cerastium vulgare alpestre, Rumex acetosa alpina, Alchimilla alpina, Saxifraga hypnoides og Sibbaldia. 5. Toppen af Hojefjeld, Bordg, c. 650 M. 0.H. Et nesten uafbrudt, tykt Grimmiateppe dekker det nordligste Hjorne af Topplateauet; her er faa Blomsterplanter og i ringe Individantal: Salix herbacea, Empetrum, Festuca ovina vivipara, Aira cespitosa alpina, Carex rigida, Vaccinium uliginosum micro- phyllum, Thalictrum, Lycopodium selago, Taraxacum sp., Armeria, Juncus tri- fidus, Alchimilla alpina. 6. Rejafjeld paa Oster@; Skraaningen fra 375—540 M. o. H. er pletvis Grimmiahede med folgende Blomsterplanter indblandede: Salix herbacea, Sib- baldia, Carex rigida, Lycopodium selago, Blechnum (steril, enkellvis), Rumex acetosa, Anthoxanthum, Luzula multiflora, Viola Riviniana, Juncus squarrosus, Lycopodium alpinum, Galium saxatile, Festuca rubra, Agrostis vulgaris, A. canina, Potentilla erecta, Festuca ovina vivipara, Nardus. Endvidere noteredes nogle Likener: Cornicularia aculeata, Spherophoron, Cetraria islandica, Cladonia rangi- ferina, C. cervicornis og Thamnolia. : De Blomsterplanter, der findes i Grimmiaheden, er dels en hel Del af Fjeldmarkens Arter, hvad der jo efter det i det fore- gaaende udviklede er meget naturligt, dels en Del af Hedens og 1) Hvor der blot nevnes ,Grimmiateppe*, menes altid G. hypnoides. — 119 — Hedekeerets Arter, nemlig de mest haardfore, og dels enkelte hoj- nordiske Arter eller Former af Arter, seregne for Hojfjeldet, i alt Fald paa Feroerne. Af den sidste Kategori kan nevnes Carex rigida, Sibbaldia procumbens, Loiseleuria procumbens, Vaccinium myrtillus pygmea og V.uliginosum microphyllum, samt Aira flexuosa montana; herhen h@rer endvidere flere sjeldne Arter, f. Ex. Gna- phalium supinum, Pirola minor (en for denne Plante hgjst ejen- dommelig Maade at forekomme paa) og Luzula arcuata. Det er veerd at legge Meerke til, at mange af Grimmiahedens Blomsterplanter har Vandreskud, vel egnede til at finde deres Vej i Mosteeppet (Carex rigida, de to Vaccinia, Aira flexuosa, Pirola mi- nor, Thalictrum alpinum o. fl.) eller har nedliggende, mangegrenede Skud, der ogsaa breder sig imellem Mosset (Loiseleuria, Sibbaldia, Empetrum, Thymus, Salix herbacea). De fleste Arter setter rigelig Blomst og Frugt, men der er nogle, som i hgjere eller ringere Grad er henviste til Formering ad vegetativ Vej, nemlig, foruden de bulbilbeerende Arter, Pirola minor, og de to Vaccinia (sé p.42); ogsaa Hmpetrum’s Frugt- seetning synes indskreenket. Hvad Mosserne angaar, da findes der flere Arter, der mest horer hjemme i Grimmiaheden, hvor de sartere af dem skjuler sig i Grimmia hypnoides’ og G. ericoides’ lune Tepper, saaledes Junger- mannia orcadensis, J. Floerkii, Gymnocybe turgida, Dicranum arc- ticum o. fl.; men jeg tor igvrigt ikke gaa neermere ind paa Behand- lingen af Mosserne og henviser til C. Jensen’s Afhandling (1897), hvor der f. Ex. p. 173 (Slattaratindur), 181 (Kleivan) og 185 (Skeelling- fjzeld) findes Lister over Mosserne i Grimmiahede. Likenerne optreeder ikke i stor Meengde, men dog er Grimmia- heden og dens Overgangstrin til Hedekeret de Formationer, hvor disse Planter spiller storst Rolle, naturligvis Lithofytformationen ikke medregnet. Det er de storre, buskformede Likener, der treeder mest frem: Cladonia rangiferina o. a. Arter, Cetraria islandica, Spherophoron fragile, Cornicularia aculeata og Thamnolia vermi- cularis; den sidste Art er indskreenket til Hojfjzldet alene, medens de andre ogsaa er hyppige i de lavere Egne. Langt mere udbredt end den typiske Grimmiahede er en Forma- tion, der danner en Overgang mellem Grimmiaheden og Hedekeret; den er kortelig nevnt paa p. 77 og er i min Rejse- beretning (1901) mange Steder omtalt under Navnet ,Grimmia- Nardus Formation‘. Det er paa flade eller svagt skraanende — 120 — Strekninger i 200 til 400 M. 0. H., at denne Overgangsformation treeffes. Lavere nede er Hedekzret mere typisk med absolut Overveegt af Blomsterplanter, iseer Nardus, og hojere oppe er Mos- serne, d. v.s. Grimmia’en, den herskende; det Mellemstadium, hvor de — om jeg saa maa sige — holder hinanden i Ligeveegt, kalder jeg ,Overgangsformationen*. I hele sin Tilpasning til de ydre Kaar og Afhzngighed af dem er den naturligvis en Mellem- ting mellem Hedekeret og Grimmiaheden. Jordbunden er mere ,»moret* end Grimmiahedens mere grusede Bund, uden at vere fuldtud terveagtig som Hedekerets; Vandindholdet er storre end Grimmiahedens og ringere end Hedekeerets o. s. v. Da de Planter, der giver Tonen an i Overgangsformationen, er omtalte, dels tidligere under Hedekeret og dels nu under Grimmia- heden, er der ingen Grund til neermere at behandle dem her; de to vigtigste er Grimmia hypnoides og Nardus stricta, men paa nogle Steder kan den sidstes to Kolleger, Juncus squarrosus og Scirpus ccespitosus treede i Stedet for den. Nogle Exempler vil bedst give en Idé om ,Overgangsforma- tionené : 1. Fjeldvidden mellem Velbestad og Torshavn, ved Sgerne, c. 200 M. 0. H. Grimmia hypnoides, Nardus og Cladonia rangiferina domi- nerende: almindelige er: Cladonia sp., Juncus squarrosus og Agrostis canina; indblandede: Potentilla erecta, Anthoxanthum, Empetrum, Polygala serpyllacea, Festuca ovina vivipara, Carex Goodenoughii, Viola Riviniana. 2. Fjeldvidde ovenfor Ordevig paa Syderyv, c. 200 M. o. H. Grimmia og Nardus dominerende; idvrigt noteredes: Galium saxatile, Potentilla erecta, Lycopodium alpinum, L. selago, Festuca ovina vivipara, Anthoxanthum, Aira flexuosa. 3. Bergsmunna paa Videro, Topplateau paa c.360 M. Grimmia og Nardus dominerende; hyppige: Lycopodium alpinum, Agrostis vulgaris og Dicranum scoparium; spredte: Festuca ovina vivipara, Aira flexuosa, Potentilla erecta, Viola Riviniana, Selaginella, Galium saxatile, Anthoxanthum, Thymus, Viola palustris; enkelte: Alchimilla alpina, Carex pilulifera, Taraxacum sp., Empetrum, Carex rigida og Vaccinium myrtillus pygmea; af Likener bl. a. Cladonia rangiferina og Spherophoron, og af mere underordnede Mosser Poly- trichum alpinum, Stereodon ericetorum, flere Hylocomia, Isothecium tenuinerve, Ptilidium ciliare, Jungermannia Floerkii o. fl. 4. Rejafjeld paa Ostero, Fjeldvidder paa 300—350 M. o. H. Grimmia og Nardus er dominerende; hyppige er: Festuca ovina vivipara, Scirpus cespitosus, Juncus squarrosus; igvrigt noteredes: Polygala serpyllacea, Potentilla erecta, Thymus, Carex pilulifera, C. flava, Agrostis canina, A. vulgaris, Festuca rubra, Empetrum, Galium saxatile, Viola palustris, Lycopodium alpinum, Calluna, Alchimilla alpina, Viola Riviniana, Luzula multiflora, Cerastium vulgare alpestre, Anthoxanthum, Thalictrum, Leontodon autumnale, Taraxacum sp.; af Likener Cornicularia, Spherophoron og Cladonia sp. — 121 — 5. Vardebakken ovenfor Torshavn, Topplateauet paa c. 300 M. o. H. Grimmia, Nardus og Juncus squarrosus er dominerende; iovrigt noteredes: Potentilla erecta, Scirpus cespitosus, Empetrum, Carex flava, Festuca ovina vivipara, Sphagna og Cladonia rangiferina. De her givne Exempler vil veere fuldsteendig tilstraekkelige til at vise, at der i Overgangsformationen findes 1) de vidt udbredte Indblandingsarter, der forekommer saa vel i de lavere Egnes Hedekeer som i H@jfjzeldets Grimmiahede, 2) en ikke ringe Del af de Arter, som findes i Hedekzrene nedenfor, men langtfra alle, og 3) ganske enkelte af de Arter, der er specielle for Hojfjzeldet. I Folge Sagens Natur kan der disputeres om Overgangsforma- tionens Plads, og naar jeg har valgt at anbringe den efter Grimmia- heden og ikke efter Hedekzeret, da er Grunden den, at Overgangs- formationens Natur bedst forstaas, naar man forud er bekendt med dens Naboer saavel nedadtil som opadtil. Efter at vi har gennemgaaet alle disse naturlige Formationer, skal det endnu en Gang betones, at der er de jeevneste Overgange mellem dem, og at Udviklingen fra den ene til den anden kan tenkes at ske ad flere Veje, netop fordi neesten alle Formationerne er saa neer beslegtede. Et hosstaaende Forsog paa at anskuelig- Strandklippeformation Ombrofil Chomofytform. ZF Fjeldmark | | \ i Es | Egentl. Chomofytform. \ H \V Grimmiahede — Termofil Chomofytform. iN | i V | : | Gresli Lynghede Overgangsform. | Klit ees eae Se lial a ~\ ae ie / Sandstrands- ee, form. Ker<_ Hydrofytforma- i tion ved Vandlob | Strandengform. = ; 3 Sumpform. /\ : | Vandvegetation — 122 — gore deres indbyrdes Slegtskab og Udviklingsvejene vil tydelig vise, i hvor hoj Grad de er keedede ind i hverandre. Stregerne antyder Slegtskabsforholdene og delvis Udviklingsforholdene, men der skal ingen Hensyn tages til Stregernes Laengde, som kun er betinget af Pladsforhold. Hvor der er anbragt Pile, skal dermed antydes Udviklingsretningen. 4. Fuglebjergenes Vegetation. En speciel Omtale fortjener den Planteveext, der findes, hvor de talldse Kolonier af Sofugle: Alkefugle (Alcidw), Maager (Larus tridactylus), Skarve (Phalacrocorax) og Havheste (Ful- marus glacialis) hekker'). Fuglenes skarpe Exkrementer bevirker, at en stor Del Plantearter ikke kan voxe, og paa den anden Side fremmer den rigelige Meengde af kveelstofrige Stoffer visse Arters Trivsel. Det er saaledes paa en Maade en Slags Kultivering af Jorden, der foregaar ved Fuglenes Virksomhed, og jeg stiller derfor ogsaa denne Vegetation som den sidste i Reekken af naturlige Formationer, idet jeg derved tilkendegiver, at den nermer sig Kulturformationerne. Imidlertid maa den regnes til de forstneevnte, da Kultiveringen blot bestaar i, at den naturlige Bund noget for- andrer Karakter ved Fuglenes Exkrementer, medens der ikke fore- gaar nogen egentlig Behandling af Jorden. Fuglebjzrgene er ikke let tilgeengelige for Mennesker; til at feerdes i dem krzeves der en Ovelse, som helst maa veere erhvervet i Barndommen og holdes vedlige op gennem Aarene, saaledes som det er velkendt fra talrige Forteellinger og Sagn. En fremmed, der kommer til Feergerne paa et kort Sommerbesgg, er ikke i Besiddelse deraf, og dette i Forbindelse med, at den @vrige Vege- tation gav mig nok at tage Vare paa, er Skyld i, at mine Opteg- nelser om Fuglebjergene er meget faa og ufuldstendige. De fleste af de kolonidannende Sefugle har deres Ynglepladser paa de ganske smalle ,Hylder* paa de lodrette Fjelde, der vender ud mod Sgen; dér sidder de Side om Side i enorme Masser. Paa saadanne Steder er der ikke Tale om nogen videre Vegetation. der staar hist og her en Klippeplante, hvor den har kunnet finde en lille Revne at feestne sig i. De Planter, der kan treeffes her, er de samme som ellers i Klipperevner, szerlig i Strandklipper (sé p. 58 og 106). Dog er der én Plante, der som vildt voxende udelukkende 1) Sammenlign Afsnittet p. 29. — 123 — treffes i Fuglebjerge, nemlig som tidligere (p.29) nevnt Kvan (Archangelica officinalis). Denne store, stadselige Skeermplante, der er et skattet Leekreri for Feeringerne og derfor ogsaa dyrkes i smaa Haver (Kvangaarde) ved Husene, er et Kendemerke paa Fugle- bjerge; den kan voxe paa smaa Klippeafsatser; men bedst trives den i Uren nedenfor Fuglebjzrgene. Det er egentlig denne Ur, der berer den af Fuglene mest paavirkede Vegetation Det szregne ved Uren under Fuglebjerge er, at den nesten altid benyttes som Yngleplads for én af Alke- fuglene, Lunden eller Sopapegajen (Fratercula arctica), der laver dybe Huler i den til sin Rede. En saadan ,Lundeur* er altid kendelig paa Frastand, da Planteveexten har en egen blaa- gron Tone, som stikker tydelig af mod Vegetationens szedvanlige friskgronne'). Det er en serlig Form af Festuca rubra, som er Ophav til Farven; denne Plante voxer i stor Mengde imellem Urens Blokke og danner et Gresteeppe, hvis Bund er et tet Veev af Redder og Rodstokke, en sammenfiltret Greestorv. Der er ovenfor (p. 102) givet en Skildring af Vegetationen i en Ur paa Nolso’s Ostside. I den Del af samme Ur, der var beboet af Lunder, saa Planteveexten adskillig anderledes ud. Karaktér- planten var den nevnte Form af Festuca rubra; desuden var der en Del Agrostis vulgaris, Rumex acetosa, Stellaria media, Sagina procumbens, Cerastium vulgare og C. tetrandrum samt Montia rivu- laris; det er for storste Delen de samme Arter, der senere omtales under Ukrudtsvegetationen; her er jo nemlig samme Betingelse til Stede: sterkt godet Jord. Medens en sedvanlig Ur er Tilholdsted for en stor Mengde Mosser, der rigtig kan luxuriere imellem Urens Blokke, er der forholdsvis faa i Lundeuren og delvis andre Arter; nogle hjembragte Prover fra Lundeuren paa Nols@ indeholder efter C. Jensen’s Opgivelse kun folgende Arter: Hypnum Stockesii, H. sericeum, Isothecium myosuxoides, Weissia maritima, Grimmia apo- carpa, Porella rivularis, Lophocolea cuspidata og Stereodon resupi- natum (sammenlign Moslisten p. 102). — Ovenfor denne Lundeur var der oppe paa en Klippeafsats ogsaa forskellige Vidner om Fuglenes Indflydelse paa Planteveexten. Dér stod nemlig (c. 260 M. o. H.) store blomstrende Exemplarer af Archangelica, en frodig Bevoxning af Urtica dioica og endvidere adskillige Stellaria media 1) J. Lomholt siger (1898. p. 429), at Lundeurerne er ,lette at kende paa det yppige og meget lysgronne Gres‘; dette stemmer ikke med min Opfat- telse af Farven. = (i= og Poa annua — et lille Selskab, der lige saa godt kunde vere antruffet i en Kvangaard i Bygden; nu stod de her paa Hamren sammen med de sedvanlige Hammerplanter: Sedum rhodiola, Armeria, Oxyria 0.8. Vv. Fra Bordo har jeg Optegnelser om, at der paa Holgafjeld var en usedvanlig rig Blomsterplantevegetation lige under Toppen paa den mod Sydvest vendende Side (c. 475 M. o.H.), og at det rimeligvis skyldtes Sofuglenes Exkrementer; her voxede bl. a. Pirola minor i Blomst i kraftige Exemplarer, medens der ellers paa Fer- gerne kun er fundet smaa forkreblede og sterile Individer af den. ' Naar man i Baad feerdes mellem Merne, legger man ofte Meerke til de blaagrgnne Partier af Urer og Lier, og altid kan man vere overbevist om, at det er den af Sefugle gadede Festuca rubra, som er Skyld deri. Saaledes sés de f. Ex. meget tydelig paa Nord- spidsen af Kuno (Nakken). Det er ikke blot de nzevnte klippebeboende Sofugle, som virker paa Vegetationen; ogsaa Edderfugle (Somateria mollissima), der paa nogle Steder yngler i Kolonier paa Smaager, over en vis Ind- flydelse paa Plantedekkets Sammenseetning. Paa Holmene ved Kirkebo paa Strome voxer saaledes bl. a. Melandrium rubrum i stor Meengde og frodige Exemplarer af Cochlearia officinalis. B. Kulturformationer. J. Bernatsky (1904, p. 5) definererer Kulturformationer som ,saadanne, hvis Elementer ikke har indfundet sig ad naturlig Vej, men kunstig er blevne indplantede‘; det vil sige en Kornmark, en Plantage 0. s. v. Jeg tager Begrebet Kulturformation lidt videre, idet jeg hertil ogsaa regner Formationer, som har indfundet sig ad naturlig Vej paa Kulturland, og som holdes vedlige ved Menne- skets Virksomhed i en Tilstand, der ikke vilde kunne vedblive, hvis de blev fuldsteendig overladte til dem selv. Den faroske Hjemme- mark, den saakaldte Bo, om hvilken der i det efterfolgende vil blive Tale, er et Exempel paa denne Slags Kulturformationer; og hertil maa ogsaa regnes Ukrudtsvegetationen i Haver og omkring Huse. Studiet af Kulturformationer har den Fordel fremfor Studiet af de naturlige Formationer, at man mere sikkert kender Udviklings- historien; saaledes ogsaa for Feergernes Vedkommende, hvor vi ved Behandlingen af de naturlige Forinationer har maattet ngjes med at ane eller geette den stedfundne og stedfindende Udvikling, medens — 125 — vi kender den ngjagtigere, hvad de egentlige Kulturformationer angaar. Den storste Del af Kulturlandet paa Fergerne er den ind- hegnede Hjemmemark, der gaar under Navnet Bo eller, hvis den forst i nyere Tid er indtaget til Kultur, Tra; da Adskillelsen mellem disse to Begreber kun er juridisk, benyttes her i Afhandlingen Ordet Bo som omfattende saavel den egentlige Bo som Tre@en. Oplysninger om, hvordan Kulturen foregaar'), finder man dels i eldre Boger (Landt’s Beskrivelse f. Ex.), dels i Artikler fra nyere Tid, f. Ex. af L. Bergh (1906) og af P. Feilberg (spredte Bemeerk- ninger i hans Skrift ,Fra Lier og Fjelde*); endelig har jeg under mit Ophold i Torshavn i 1903 faaet veerdifulde mundtlige Oplys- ninger af Kongsbonde Just Jacobsen. Den forste Foranstaltning, der gores, naar nyt Land tages ind til Dyrkning, er at indhegne Jordstykket med et Stengzerde for at give Planteveexten Fred for Faarenes stadige Afgreesning. Derneest jeevnes Overfladen ved Fjzrnelse af. lose Sten og i nogen Grad ved Planering; der graves Grofter og undertiden afskreelles Greestorven, og de derved og paa anden Maade samlede mindre Sten: legges i et Lag paa Underjorden, hvorpaa Grestgrven med Greesset nedad legges ovenpaa; ved denne Fremgangsmaade opnaas dels at kvele Greesveexten, dels en brugelig, omend primitiv Drening. Greesterven hakkes derefter nogenlunde igennem, og ,Ageren* er ferdig til Kultur. Er Arealet meget fugtigt, benyttes ofte en ganske ejen- dommelig Metode til at faa ,Agrene* saa lidt sumpede som mulig. Ved Gravningen og Vendingen af Grestorven serger man nemlig for, at Overfladen af hver Ager, der stedse er smal, ofte ikke en Gang 5—4 Meter bred, bliver heldende; som P. Feilberg meget malende skriver (1900, p. 158): ,Tversnittet af en fergsk Gresmark viser Profiler af en Reekke store Savteender; hver Ager bestaar af en opstigende Skraaning, foroven sluttende med en brat Afskeering, der i Reglen forlenges saa meget under Naboagerens nedre Kant, at der dannes en lille Rende for Afledning af Vandet; nu bestaar Kulturen i den simple Operation, at man med nogle Aars Mellemrum, om jeg saa maa sige ,filer Tzenderne‘, d. v. s. aftager et Par Fod af den bratte Kant og jevner det afgravede ud over Naboagrens Skraaning.« Omstaaende Skema vil tjene til at oplyse denne Fremgangsmaade. 1) Sammenlign ogsaa den historiske Oversigt (p. 3 og flg.). — 126 — Naar Jorden er bearbejdet, legges der gerne to Aar i Trek Kartofler (undertiden treeder Roer i Stedet derfor); i det tredje Aar saas der i Almindelighed Byg (sjeldent Havre), hvori der undertiden er blandet lidt Gresfro. Dette ,Greesfro“ bestaar af Affald, som er bleven fejet sammen paa Hohusenes Gulve; derimod bruges kun ganske undtagelsesvis en reguler Besaaning af Marken. Dog har jeg ved Torshavn og Kirkebo sét Agre besaaede med Fig. 27. Blomsterrig Bo paa Kolter; de smalle Agres Skillegrofter skimtes i Baggrunden. (Efter Foto. af Dr. F. Borgesen.) fremmede Gresfro: Dactylis glomerata, Festuca pratensis, Alopecurus pratensis, Trifolium pratense og T. hybridum. Det almindelige Forhold er imidlertid, at man, naar Kornet er hgstet, lader Agrene skytte sig selv. Enten der er saaet saakaldt ,Greesfro“ eller ej, findes der dog imellem Kornet noget Ukrudt, som selvfolgelig i det neste Aar, hvor det er Eneherre, breder sig, samtidig med, at der fra de narmeste Omgivelser indvandrer andre Planter; forst dominerer de enaarige Arter; men efterhaanden treenges de bort af fleraarige Greesser og Urter, og i Lobet af nogle Aar er Boen udviklet isin typiske Form som en oftest blomsterrig Graminéeng. Som saadan holdes den i adskillige Aar (ofte en halv Snes), og — 127 — den Kultur, der i Lobet af den Tid anvendes paa den, bestaar kun i Vedligeholdelse af de regulerede Aflobsforhold, Tilforsel af nogen Natur-Gedning (hvad der naturligvis ogsaa er sket i de forste Aar) og regelmessig Afmejen hver Sommer. Dette er Hovedtreekkene af den kultiverede Marks Behandling paa Feergerne; det horer ikke hjemme her at gaa nermere ind paa det rent landbrugsmeessige eller paa en Vierdseettelse af denne Kulturmetode. Vi ngjes med at skildre de Plantesamfund, der fremelskes paa denne Maade. Det vigtigste af dem er Gresengen (Graminéengen), og det er ogsaa det, som er Maalet for Kulturen, thi Korndyrkningen er af ringe Betydning og kan neermest betragtes som et ngdvendigt Gennemgangsled; af nogen storre Veerdi er Kartoffelavlen og Roekulturen. Det er rimeligst at behandle Grees- engen eller — for at benytte det i Landet gangse Navn — Bgen forst, da den er den Kulturformation, der staar neermest ved de naturlige Formationer, seerlig Greeslien og Hedekeeret. a. Beformationen (Graesengformationen.) Det er fem Gresser, som er Karakterplanter for Boen, nemlig Agrostis vulgaris, Poa pratensis, Holcus lanatus, Holcus mollis og Anthoxanthum. Hyppige Indblandings,grees‘arter er Festuca rubra, Agrostis stolonifera, Poa trivialis, Luzula multiflora og Equisetum silvaticum og i fugtigere Boer Juncus lampocarpus, Carex Gooden- oughii og Equisetum palustre. Af ,blomstrende* Urter er der en hel Reekke; almindelig og karakteristisk er T'rifoliwm repens; som hyppige kan endvidere nevnes: Ranunculus acer, R. repens (i den yngre og den fugtigere Bo), Bellis perennis, Rumex acetosa, Leon- todon autumnalis, Lychnis flos cuculi, Den egentlige Chomofytiormation ..sua,. 15b. —— ao a Kirchner, O., Parthenogenesis bei Bliitenpflanzen. — Ber. Deutsch. Bot. Ges. vol. XXII, Generalversammlungs-Heft, pp. (83)—(97). Miyake, K., Ueber Reduktionsteilung in den Pollenmutterzellen einiger Mo- nokotylen. Jahrb. f. wiss; Bot., XLII, 1905. . Montgomery, Th., Some Observations and Considerations upon the Matura- tion-phenomena of the Germ-Cells. Biol. Bull., Vol. VI, 1904. . Murbeck, S., Parthenogenetische Embryobildung in der Gattung Alchemilla. Lunds Univ. Arsskrift. XXXVI, Lund 1901. — — , Ueber Anomalien im Baue des Nucellus und des Embryosackes bei parthenogenetischen Arten der Gattung Alchemilla. Ibidem, XXXVI, Lund 1902. — — , Parthenegenese bei den Gattungen Taraxacum und Hieracium. Bot. Not., Lund 1904. Oppermann, M., A contribution to the life history of Aster. Bot. Gaz. XXXVII, 1904. .Ostenfeld, C. H., Zur Kenntnis der Apogamie in der Gattung Hieracium. — Ber. Deutsch. Bot. Ges., vol. XXII, No. 7, pp. 376—381. — — , Weitere Beitrige zur Kenntnis der Fruchtentwicklung bei der Gat- tung Hieracium. — Ber. Deutsch. Bot. Ges., vol. XXII, No. 9, pp. 537—541. —— , Castration and Hybridisation Experiments with some species of Hieracia (Experimental and Cytological Studies in the Hieracia 1). — Kobenhavn, Bot. Tids., vol. 27. 1906, pp. 225—248, PI. I. . — — og Raunkier, C., Kastreringsforsog med Hieracium og andre Cicho- vie (Danish with English summary). — Kobenhavn, Botanisk Tidsskrift, vol. 25,3, pp. 409—413. Overton, J. B., Ueber Parthenogenesis bei Thalictrum purpurascens. Ber. Deutsch. Bot. Ges. XXII, 1904. — — , Ueber Reduktionsteilung in den Pollenmutterzellen einiger Dicotylen. Jahrb. wiss. Bot. 42, 1905. Raunkiwr, C., Kimdannelse uden Befrugtning hos Melkebotte (Taraxa- cum). — Kobenhavn, Botanisk Tidsskrift, vol. 25,2, pp. 109—140. — Abstract is given in Bot. Centralbl., vol. 93, 1908, pp. 81—83. Rosenberg, O., Das Verhalten der Chromosomen in einer hybriden Pflanze. Ber. Deutsch. Bot. Ges. 1904, — — , Ueber die Tetradenteilung eines Drosera-Bastardes. Ber. Deutsch. Bot. Ges. 1904. — — , Zur Kenntnis der Reduktionsteilung in Pflanzen. Bot. Notiser. 1905. — — , Ueber die Individualitat der Chromosomen im Pflanzenreich. Flora 1904. — — , Uber die Embryobildung in der Gattung Hieracium, — Ber. Deutsch. Bot. Ges., vol. XXIV, No. 3, pp. 157—161, Pl. XI. 96. Strasburger, E., Ueber Reduktionstheilung, Spindelbildung, Centrosomen und Cilienbildner im Pfianzenreich. Jena 1900. —— , Die Apogamie der Eualchimillen und allgemeine Gesichtspunkte, die sich aus ihr ergeben. — Jahrb. f. wissensch. Bot., vol. XLI, pp. 8S 164, 4 plates. Sutton, W.S., On the morphology of the chromosome group in Brachystola magna. Biol. Bull. Wood's Holl. Vol. 4. 1902. Treub, M., L’Elatostema acuminatum Brongn. Ann. du Jardin de Buiten- zorg. Sér. 2, V, 1905. . Winkler, H., Botanische Untersuchungen aus Buitenzorg. If Ann. du Jardin de Buitenzorg. Sér. 2, V. 1906. — 170 — Explanation of the plates. All figures are drawn with the aid of a camera lucida, and with a Zeiss apochromatic 1,5 mm. objective, 1,30 ap.: Figs 1—15, 17, 21 and 29 with compens. oc. 12; Fig. 22 with compens. oc. 18; Figs 16, 18 —90, 23—27, 30—32 with compens. oc. 6; and Fig. 28 with objective Stiassnie No. 7 and ocular No. 4. Plate I. Figs 1—7, Hieracitum awricula, Pollen mothercells; Fig. 1, Resting stage before synapsis; Figs 2, 4, 5, Synapsis; Fig. 3, Tangential view of portion of nuclear reticulum before synapsis, showing the double prochromosomes; Fig. 6, Multipolar spindle-formation; Fig. 7, Anaphasis in the heterotypic division; Fig. 8, H. venoswm, Pollenmothercell, heterotypic spindle-figure ; Figs 9, 10, H. auricula, Embryosac-mothercell ; Fig. 9, Diakinesis; Fig. 10, Heterotypic division; two succeeding sections; Figs 11—15, H. excellens, Pollen mothercells; Figs 11—14, Postsynaptic stage, with longitudinal split of the chromatin threads and formation of the chromosomes; Fig. 15 a,b, Two succeeding sections of the heterotypic spindlefigure, with bivalent and univalent chromosomes; Figs 16—24, H. excellens, Embryosac-formation ; Fig. 16, Nucellus with postsynaptic stage in the nucleus of the embryosac- mothercell; Fig. 17, Heterotypic spindle-figure: Fig. 18, Formation of the daughter nuclei: Figs 19, 20, Embryosac-formation: Taraxacum-scheme ; compare the text p. 156; Fig. 21, Anaphasis in the second division; Fig. 22, Second division, prophasis with about 16 chromosomes; Fig. 23, The embryosac-tetrad, with dwarfed nuclei; Fig. 24, The embryosac encroaching upon the 8 sistercells of the tetrad; —l Plate II. Figs 2532, H. excellens, Embryosac-formation ; Figs 25—27, Embryosac-tetrad and aposporic embryosac-formation (Ap): Fig. 28, Typical and aposporic (Ap) embryosaes, with dividing nuclei; the typical embryosac in two-nucleus-stage; the aposporic in eight-nucleus- stage ; Fig. 29, The aposporic embryosac, in two-nucleus-stage, encroaching upon the full developed typical embryosac; at An an antipodal cell; Fig. 30, Nearly the same stage; the typical embryosac in two-nucleus-stage ; Fig. 31, Two-nucleus-stage in the embryosac; Fig. 32, Two full developed embryosacs; the upper one probably aposporic. Bemeerkninger om Isfod og Tangrand ved Grenlands Kyster. Af H. Deichmann og L. Kolderup Rosenvinge. ') re evs y: Steenstrup har i 1905 i en lille Publikation ”) berort det Sporgsmaal, om den ovre Greense for den sammen- hengende Algevegetation, specielt Fucaceerne, kan benyttes til at bestemme Vandstandsforandringer i et Land som Gronland, ,hvor daglige eller automatiske Vandstandsmaalinger ikke kunne ventes at blive almindelige*. Dr.S. bemeerker, at der, saa vidt han veed, ikke hidtil er anstillet direkte Observationer angaaende Tangrandens Forhold til Middelvandstanden paa det Sted, hvor den paageeldende Tangrand findes, og han undrer sig derfor ikke over, at L. Holm- str6m mener, at Algeranden neppe kan have Betydning for Bedom- melsen af Havets Middelniveau, medens paa den anden Side Dr. Andr. M. Hansen mener, at den afgiver en meget sikker og god Gradestok, hvorved en Strandforskydning paa en 10 cm. eller maaske endnu mindre med Sikkerhed kan afleses. I Modseetning til den sidstneevnte Forsker, som anvendte Nivellement til en i Klippen indsat Jernbolt og til Tangranden, anbefaler Steenstrup at foto- grafere Klippefladen med Tangranden; man vil da ved at under- soge det samme Sted med Aars Mellemrum kunne afggre, om Tangranden flvtter sig. Dr. S. meddeler nogle Gengivelser af Foto- crafier tagne paa samme Sted efter henholdsvis 1, 2 og 28 Aar; 1) Nerverende lille Afhandling er affattet af mig, men for en Del paa Grundlag af Optegnelser af Distriktslkege Henrik Deichmann, Det vil af det efter- folgende tydelig ses, hvad der skyldes Deichmann og hvad jeg sely bewrer Ansvaret for. L. K. R. 2) K. J. V. Steenstrup: Kan Tangranden benyttes til Bestemmelse af For- andringer i Vandstanden? Sertryk af Meddelelser om Gronland. XXXII. Soy i sidste Tilfeelde konstateredes en Niveauforandring paa c. 25 cm., som maaske kunde tages til Indtegt for den allerede for lang Tid siden antagne Seenkning af Landet ved Sydvest-Grenlands Kyster. Dr. Steenstrup anfgrer, at der er gjort den Indvending mod at benytte Tangranden til Vandstandsmerke i Grgnland, at Isfoden ') maatte kunne odelegge Tangranden, saa denne blev ubrugelig til disse Undersggelser. Stottet dels paa egne Ertaringer, deis paa Fotografier meddelte af Andre, kommer han til det Resultat, at Isfoden ingen videre skadelig Indflydelse kan have paa Tangranden, ja at den endog snarere vil kunne virke beskyttende paa denne. Til Illustration af Isfodens Forhold til Aarstiderne og til Tagranden er Meddelelsen ledsaget af en Del Fotografier tagne til forskellige Tider af Aaret. Om det sidste Billede, som er taget ved Egedes- minde i Juni, skriver Forf., at Isfoden her helt er oplast til hajeste Vandstand, og han tilfojer: ,Billedet viser endvidere, at naar Isfoden fuldsteendig er forsvunden, saa kunne Merker af den dog endnu ses paa Klipperne, da den lange Ishedzekning, der gentager sig paa samme Sted Aar efter Aar, har tilintetgjort Vegetationen‘. Her antages saaledes dog en skadelig Indflydelse af Isfoden paa Algevegetationen. 1 Anledning af Dr. Steenstrups ovenfor refererede Afhand- ling har Distriktslege H. Deichmann, indtil Sommeren 1906 i Julianehaab, senere i Holstensborg, fremsat nogle Bemeerkninger 1 Skrivelser til Dr. Steenstrup og til mig. Jeg skal tillade mig i det folgende at gore Rede for disse Udtalelser, idet jeg samtidig for egen Regning vil gore nogle Bemerkninger i Anledning af de dreftede Spergsmaal. At den af Dr. Steenstrup anbefalede Methode vil kunne bruges til Bestemmelse af Niveauforandringer, kan der neppe vere Tvivl om, vel at meerke, naar den anvendes med forngdent Kend- skab til de Alger, der danner Tangranden, til de Krav, disse stiller til Livskaarene, og til de Forhold, som betinger Tangrandens Til- stedeveerelse. Naar Steenstrup bemeerker, at der ikke findes ngj- agtige Angivelser om Tangrandens Forhold til Middelvandstanden, da er det vistnok meget rigtigt; men det maa vel erindres, at Tangranden er afheengjg af andre Forhold end Middelvandstanden. Navnlig spiller Bolgeslaget en meget stor Rolle. I Almindelighed ‘) Ved Isfod forstaas den konsolagtige Iskant, som om Vinteren setter sig paa Klippen og som naaer fra noget over Hojvandsmerket et kortere eller langere Stykke nedenfor det. — 175 — geelder, at jo steerkere Bolgeslag desto hejere Tanglinie. Dette giver sig ikke alene til Kende ved Sammenligning mellem ydre Skeer- gaardsger og beskyttede Kyster i Fjordene; men ogsaa paa samme Klippekyst ser man, at Algevegetationen naar h@jere op, hvor der findes Klippeklofter, idet Bolgerne der presses hgjere op end paa den mere jevne Klippeflade. Det maa derfor anbefales til slige Observationer at veelge beskyttede Steder, hvor den Slags Niveau- forskelligheder ikke er tilstede eller er forsvindende smaa. Paa beskyttede Steder vil man ogsaa i Regelen finde Tangranden dannet af Fucaceer, medens dette i Almindelighed ikke er Tilfeeldet paa aabne Steder. Dog maa det bemeerkes, at det ikke alle Steder er den samme Fucacéart, som vokser gverst, altsaa danner Tang- randen. I Sydgrgnland og den sydlige Del af Dansk Nordgrgnland er det vel altid Bleeretangen (Fucus vesiculosus, mest f. spherocarpa) ; men i Uperniviks Distrikt i Nordgronland mangler saavel denne som Ascophyllum nodosum, og Fucaceerne er ene repreesenterede ved Fucus inflatus, der vokser i et lavere Niveau. Paa den anden Side vokser ved Islands, Norges og andre Kyster ovenfor Blere- tangen Fucus spiralis og Pelvetia canaliculata, som kan taale leen- gere Tids Torleegning. Endvidere er det af Vigtighed at tage Hensyn til Aarstiden, idet Tangranden kan flytte sig i Aarets Lob. Det er vel bekendt, at Algevegetationen szrlig paa aaben Kyst rykker langt hajere op om Vinteren end om Sommeren. Dette kan ogsaa ses ved vore Kyster, f. Eks. paa Molen ved Hirshals og Frederikshavns Havne- moler, der om Vinteren og Foraaret beerer en sammenheengende Vegetation, for en stor Del bestaaende af Bungia fusco-purpurea, Porphyra og forskellige Gronalger, ovenover alm. Hojvandsmerke. Naar der da om Foraaret, som det jo gerne skeer, indtreder en Periode med gstlig Vind, der medfgrer Lavvande og szdvanlig samtidig tor Luft og klart Solskin, vil denne supralittorale Vegeta- tion helt eller delvis forsvinde, idet den torres ud, dreebes og bleges af Solen. Og denne Skzebne rammer da seedvanlig ogsaa den overste Del af Fucus-Vegetationen (ved Frederikshavn baade Fucus spiralis og F. vesiculosus), idet de Planter, der i den gunstige Aars- tid har vovet sig for langt op, maa bukke under. Paa den Maade rykker Tangranden ned, og noget tilsvarende gelder andre ovre Greenser paa den tangbevoksede Kyst. Der udsaas en Meengde Algekim ovenfor den Linie, som danner Greensen for den enkelte Arts stadige Forekomst; under en lengere Periode med gunstige Botanisk Tidsskrift. 28, Bind, 12 — 174 — Livskaar vil de kunne vokse der og maaske opnaa en betydelig Storrelse for under en paafolgende ugunstig Periode at gaa til Grunde. Paa lignende Maade kan sublittorale Aleesamfund under eunstige Forhold brede sig op i den littorale Region; saaledes treeffer man meget ofte unge Individer af Laminarier ovenfor den egentlige Laminarievegetation. Forskellen i Hojde, hvortil de enkelte Algearter naar paa en Klippekyst til forskellige Aarstider, er meget forskellig baade for de forskellige Arter og paa de forskellige Lokaliteter. For Fucaceernes Vedkommende er den dog forholdsvis ringe. Efter mine Erfaringer belober Forskydningen af deres Hojdegreense ved de danske Kyster sig kun til nogle faa Centimetre, ialtfald indenfor Skagen. Ngj- agtige Maalinger vil vel sagtens vise, at dette Spillerum kan variere noget fra Aar til Aar efter Vejrforholdene og de stedlige Forhold. Fra andre nordiske Lande kender jeg ingen Angivelser om Fucacé-Randens Forskydning i Aarets Lob. Ved Kullen har jeg i Juni Maaned set en lignende faa Centimetre bred Breemme af dode Fucus over Greensen for den levende Fucus-Vegetation som ved de danske Kyster. Ved Grgnlands Kyster har jeg ikke bemerket en saadan Bremme; men det er meget muligt, at den vil kunne paa- vises, skont Forholdene her er andre end ved vore Kyster, seerlig paa Grund af Tidevandet, som bevirker, at Tangranden neppe nogensinde bliver torlagt et helt Degn igennem. Det vilde vere af Interesse at faa anstillet nojere Undersggelser herover gennem leengere Tid, helst paa forskellige Steder; forhaabentlig vil den ark- tiske Station paa Disko og Distriktslege Deichmann 1 Holstens- borg foretage saadanne. Med Hensyn til Isfodens Betydning for den littorale Vegetation har jeg i et tidligere Arbejde') ikke kunnet stotte mig til egne lagttagelser over den, da den ved min Ankomst til Gronland var forsvundet paa de Steder, hvor jeg feerdedes, hajst med enkelte ubetydelige Rester over Hojvandslinien. Jeg maatte da ngjes med at sammenstille, hvad jeg kunde faa oplyst fra Andre og fra Littera- turen, og jeg maatte derfor antage, at Isfoden om Vinteren dekker den Del af Kysten, hvor den littorale Vegetation vokser. Nogen skadelig Indvirkning af Isfoden paa Vegetationen antog jeg ikke undtagen paa de Steder, hvor den ligger hele Aaret rundt eller den ') Om Algevegetationen ved Gronlands Kyster. Meddelelser om Gronland XX. 1888, — 175 — storste Del af Aaret, og hvor den da maa antages at vere hindrende for den littorale Vegetations Fremkomst. Steenstrup udtaler derimod, at Isfoden i det store og hele er feestet paa Klipperne over Tang- randen, og han henviser i saa Henseende til sine Tavler III—VI samt til Billedet i Spidsen af Afhandlingen. Dette sidste viser ganske vist tydeligt, at [sfoden sidder ovenover Tangranden, men der mangler Angivelse af Aarstiden, da det er taget; det ser ud til at vere taget sent paa Foraaret eller i Begyndelsen af Som- meren. De paa Tavlerne gengivne Fotografier er saa utydelige med Hensyn til Algevegetationen, at de Intet oplyser om Isfodens Forhold til den littorale Algevegetation; de tre sidste Tavler viser i det hajeste, at den nederste Del af denne ikke er dekket af [sen ved Egedesminde i Maj—Juni Maaned. Der er saaledes stadig en folelig Mangel paa ngjagtige Oplys- ninger om Isfodens Forhold til den littorale Algevegetation, navnlig om dens nedre Greenses Beliggenhed til forskellige Aarstider. Det er derfor meget kerkomment, at Distriktslege Deichmann har anstillet Iagttagelser herover i Lgbet af de tre sidste Aar ved Julianehaab (60° 45’ n. Br.). Deichmann bemeerker, at der kun dannes meget lidt Isfod i Neerheden af Julianehaab. Det forste Spor dertil ser man som Regel, hvor Bunden bestaar af Sand, iszer i beskyttede Vige. Her kan Isfoden gaa ret dybt ned, idet den til at begynde med i et tyndt Lag deekker Bunden og overskylles ved Hgjvande. Man kan her under Hgjvandet se, at den Is, som er mere end 4 Timer under Vand i et Flodskifte fra Lavvande til Lavvande, forsvinder med Hojvandet og atter dannes (om Vejret da holder sig koldt nok), medens Ebben lgber ud. Den g@vrige Isfod holder sig der- imod; under Hojvandet svinder den vel nok en Del, men den vokser i sin @vre Del steerkt under Ebben ved Apposition. For at der skal dannes en antagelig Isfod, skal Temperaturen mindst veere + 12° C., helst under ~ 15° i den storste Del af Dognet. Denne Isfoddannelse spiller imidlertid ingen Lolle for Fucacévegetationen, da denne aldrig findes paa Sandbund. Paa Klippekyster dannes Isfoden langt senere og fordrer ster- kere Afkoling. I Neerheden af Julianehaab begynder dens Dannelse vistnok forst ind i Januar. Vel kan der ogsaa inden denne Tid dannes Isfod, men den svinder som Regel igen, fordi Temperaturen kun undtagelsesvis bliver ved at holde sig tilstreekkelig lav. Dens Udstreekning opefter svarer ikke til hojeste Vandstand, idet der 19% — 176 — falder Sne ovenpaa Isen, og denne Sne opsuger Vand, som fryser, og herved tiltager Isfoden noget i Tykkelse opefter. Nedadtil har Deichmann ikke veret i Stand til at maale dens Udstreekning, men sikkert er det, at den ofte streekker sig ned i Fucacébeeltet, saa at en ikke ringe Del deraf dekkes og Planterne fryser inde i Isen for et langere Tidsrum, ,men dette synes ikke at skade disse overordentlig haardfore Veekster, der taaler mange Graders Kulde i Fjzeretiden, om Vinteren kun deekkede af et ganske tyndt Islag, og som om Foraaret taaler en utrolig Udtorring, hvor de vokser paa eksponerede Klipper.* Fig. 1. Fjmren ved Kastelspynten ved Julianehaab under Ebben, fotograferet af H. Deichmann 28, August 1906. Paa beskyttet Klippekyst begynder Isfoden som et smalt Beelte imellem gverste Hojvandsmerke ved Springtid og samme ved Slaptid. Herfra vokser den lengere og lengere ned, indtil den naar sin nederste Greense, som naturligvis maa vere afhengig af de vekslende meteorologiske og hydrografiske Forhold. Billederne, Fig. 1—3, viser dette. Paa Billedet fra Januar ses den sammen- heengende Isfod, som sidder paa den stejle Klippeskraaning, at naa ikke synderlig lengere ned end til Fucacébeltets overste Rand. Paa det fladere Terreen foran er dog storre Dele af denne Vegeta- tion indesluttet af Is. Paa Billedet fra d. 5. Februar ses derimod neesten hele den littorale Fucacévegetation at veere indefrosset; dog ses ikke dennes nederste Del paa Billedet. Deichmann bemerker, — 177 — at Isfoden senere er vokset langere nedad; men det kunde ikke fotograferes, da der var kommet Nyis, som hindrede Fotografering. Fig. 2, Samme Sted som Fig. 1, fotograferet 20. Januar 1906. Fig. 3. Samme Sted, fotograferet 5. Februar 1906. Det fremgaar heraf, at den littorale Fucacévegetation ved Julianehaab i stor Udstreekning kan veere indesluttet af Isfoden j den sidste Del af Vinteren. — 178 — Deichmann gor opmerksom paa den Modsigelse, der ligger i, at Steenstrup 5. 7 udtaler, at Isfoden ,ingen videre skadelig Ind- flydelse kan have paa Tangranden, ja den vilde vistnok endog snarere virke beskyttende*, medens han 8.8 siger, ,at naar Isfoden fuldsteendig er forsvunden, saa kunne Merker af den dog endnu ses paa Klipperne, da den lange Isbedekning, der gentager sig paa samme Sted Aar efter Aar, har tilintetgjort Vegetationen*. Deich- mann vender sig imod denne sidste Udtalelse, idet han bemeerker: .Enten maa Isfoden overalt, hvor den Aar efter Aar gentager sig i lengere Tid, odeleegge Vegetationen, eller ogsaa maa den under normale Forhold vere aldeles uden Betydning for denne. Ved normale Forhold forstaar jeg, at den smelter hen paa den Plads, hvor den er dannet, og ikke pludselig lasrives.« Jeg kan tiltreede denne Udtalelse, naar blot Ordet odelegges rettes til hindre. Steenstrup sigter aabenbart til den nogne Stribe, som szedvanlig findes paa Klipperne mellem den ovre Grzense for Algevegetationen og den nedre Grzense for Landvegetationen ‘), og hvis Mangel paa Vegetation, som Deichmann rigtig bemerker, beror paa, at dette Belte saa jevnlig oversprojtes med Saltvand, at Landplanter ikke kan trives, men paa den anden Side ligger for hajt til, at Havalger kan vokse der. Der tilintetgores ingen Alge- vegetation her, thi en saadan findes ikke; der tilintetggres kun de Algekim, som udsaas her, men som ikke finder de ngdvendige Betingelser for Spiring og videre Udvikling. At det ikke er Isfoden, der er Aarsag til dette vegetationslgse Beltes Tilstedeveerelse, ses deraf, at en ganske tilsvarende Stribe findes paa andre Kyster, hvor der ikke er Tale om Isfod. Paa den anden Side maa det dog fremheeves, at et saadant negent Belte ikke altid er tilstede. I det sydlige Gronland finder man ofte Klipperne ovenfor almindeligt Hojvandsmeerke deekkede afi den sorte skorpeformede halofile Lichen, Verrucaria maura. Jeg har ikke nojagtige Optegnelser om, hvor langt den gaar ned ved Gronlands Kyster, men jeg skulde tro, at den paa sine Steder, lige som ved Danmarks Kyster, modes med den littorale Alge- vegetation. Men ogsaa paa Strandenge kan Landvegetationen gaa jeevnt over i Algevegetationen. Deichmann har set dette paa to Steder i det mindste. Det ene er ved Julianehaab, hvor han fandt Fucus voksende i jeevn Blanding med Glyceria-Vegetationen. 1) Smlg. Rosenvinge |. ¢. p. 189. — 179 — Det andet er ved Igdlokasik, hvorfra han har sendt en Prove hjem af en saadan Glyceria-Strandeng, hvor man ser en Mengde smaa Fucusplanter indbiandede i Greesteeppet, som er dannet af Glyceria vilfoidea. Deichmann bemerker, at det ikke ser ud til, at Jorden skyder ud, men at man langt snarere faar Indtryk af, at Landet seenker sig ned i Havet, resp. at Havniveauet stiger. Jeg maa her- til sige, at jeg ikke tror, at man af disse Strandenge kan slutte noget angaaende en Niveauforandring af Havet. Den modtagne Prove af Plantetzeppet indeholder en Meengde smaa, for Storste- delen ikke over 2 cm. hoje Fucus-Planter, uden Bleerer og sterile. De er ialtfald for Storstedelen feestede til Glyceria-Rhizomerne eller til de ganske smaa Sten, som findes i den sandede Jordbund. Denne ejendommelige Blandingsvegetation beror aabenbart paa Glyceriaens Evne til at taale daglig Overdeekning af Saltvand, saa at den er i Stand til at vokse i samme Niveau som Fucus vesvcu- losus, og denne kan paa de paageeldende beskyttede Steder nojes med saa ubetydelige faste Substrater som Glyceriarhizomerne og de smaa Sten. Den ringe Storrelse af Fucus-Planterne vidner for- ovrigt om, at de kun trivedes daarligt paa dette Sted. Maaske vilde en nermere Undersggelse vise, at Fucus her vokser over sit swedvanlige Niveau, og at den seettes i Stand dertil ved, at Glyceria- teeppet tilbageholder Vand under Ebbetiden, Om Strandengen ved Julianehaab oplyser Deichmann, at den er deekket af Is i et halvt Aar. Om Forholdene paa Ydergerne udfor Julianehaab har Deich- mann ogsaa meddelt nogle Bemerkninger. Der ude, hvor Don- ningen staar hejt en stor Del af Aaret, spiller Fucaceerne ingen Rolle, men Fucacébeltet er erstattet af finere, mest gronne Alger ; men disse Alger gaar hojt op over hajeste Hajvandsmerke, eller med andre Ord saa hajt, som de kan naaes af Donningens Sprgjt'). ,Netop paa denne Strekning sidder Isfoden om Vinteren. I det steerkt beveegede Vand gaar den ikke leengere ned end til Hojvands- meerket. Ovenover dette Beelte finder man Klipperne vegetations- lose i stor Udstreekning, hvilket turde bero paa, at de idelig over- saltes men ikke faar Fugtighed nok for Vandplanterne og for meget Salt for Landplanterne, hvilket maaske bedst godtgores ved, at smaa Fordybninger, der ligger ner nok ved Fjzeren til at fyldes 1) Deichmann er tilbgjelig til at tro, at Laminaria-Vegetationen naar hojere op her ude end inde paa mere beskyttede Steder. — 180 — jeevnlig, og som dog maa bundfryse og eventuelt gaar ind i Isfoden om Vinteren, som Regel har nogen Vegetation.* Ogsaa her viser det sig altsaa, at det ikke er Isen, der odelegger eller hindrer Vegetationen paa det nogne Belte. Isfoden kan paa Ydergerne holde sig til Slutningen af Juli paa Nordsider. Med Hensyn til Spgrgsmaalet om Isens Betydning for den littorale Vegetation, specielt Fucaceerne, bemeerker Deichmann, at han aldrig har kunnet se nogen neevneveerdig skadelig Indflydelse hverken af Isfoden eller af Drivisen. Storisen l#sriver ganske vist en Del Fucaceer; men selv i Sunde, hvor Storisen kom drivende med sterk Strom, fandt han ikke, at Fucacévegetationen saa heerget ud, og dette skyldes dels den Omsteendighed, at Isskodserne stikker saa dybt, at de ikke eller kun i ringe Grad kommer i Beroring med den Del af Klippen, som beerer den littorale Vegetation, dels derpaa, at Isfoden holder dem borte derfra og saaledes virker som en Beskyttelse. Endelig skal neevnes, at Deichmann rejser det Sporgsmaal, om ikke Mangelen af littoral Fucacévegetation i Hekla Havn i Scoresby Sund') kunde skyldes det meget ferske Overfladevand. Da der ikke foreligger neermere Oplysninger om dette Overfladevands Til- stedeveerelse og om, hvor langt Isfoden strakte sig ned, er jeg ikke i Stand til at besvare dette Sporgsmaal. I og for sig anser jeg det for meget muligt, at fersk Overfladevand kan have veeret med- virkende, men det er dog efter min Mening sandsynligere, at det er Isfoden, som har veeret Hovedaarsagen. I 1891 dannedes Isdwekket her i September og det bred forst op i August det folgende Aar; Isfoden har da sandsynligvis varet mindst lige saa lenge og har utvivlsomt en meget lang Tid af Aaret optaget den Del af Kysten, hvor den littorale Vegetation skulde have vokset. Det fremgaar som Resultater af denne lille Meddelelse, at Is- foden ved Julianehaab i den koldeste Vintertid streekker sig ned 1 den litlorale Region, saa at en stor Del af Fucacévegetationen for en Tid er indefrossen i den; endvidere at den ingen skadelig Ind- flydelse har paa den littorale Algevegetation, og at det ikke er den, som er Skyld i Tilstedeverelsen af det vegetationslose Beelte, som seedvanlig findes ovenover den littorale Vegetation. ‘Tilbage staar endnu adskillige Sporgsmaal, som treenger til neermere Undersggelse, 1) Rosenvinge l. c. p. 190. — 181 — saaledes navnlig Isfodens Forhold til den littorale Vegetation i de nordligere Egne, hvor den ligger lengere; de enkelte Fucacéarters og andre littorale Algearters Evne til at taale Indefrysning i leengere Tid; om ikke Forskelligheder i saa Henseende betinger Forskelligheder i deres Udbredelsesforhold; fremdeles Sporgsmaalet, hvorvidt ferskt Overfladevand under Isen spiller nogen Rolle som _ vegetations- hemmende Faktor; nermere Bestemmelse af Tangrandens Forhold til Middelvandstanden, om dette er konstant eller kan variere noget i Aarets Lob eller fra Aar til Aar, 0.s.v. Disse og andre Spergs- maal kan kun besvares ved fortsatte systematiske Undersggelser anstillede paa samme Sted i leengere Tid. Forhaabentlig vil Distrikts- lege Deichmann fortsette sine Undersogelser ved Holstensborg i Nordgronland, og det tor vel ventes, at ogsaa den danske arktiske Station paa Disko vil udstraekke sine Undersggelser til dette Felt. Note sur la limite supérieure des Fucacées et sur le bord de glace (,[sfod*) sur les cotes du Groenland. (Résumé. ) Par H. Deichmann et L. Kolderup Rosenvinge. ') Cette note contient des remarques & propos dune publication de M. K.-J.-V. Steenstrup“) sur la question de savoir si la limite supérieure de la région des Fucacées puisse étre utilisée comme indicateur de varia- tions du niveau de la mer. L’auteur fait remarquer que le mouvement des vagues a beaucoup dinfluence sur le niveau de cette limite, et il recommande par conséquent de faire de telles observations dans des endroits protégés. Puis il rappelle le fait que ce sont de différentes espéces de Fucacées qui se trouvent a cette limite dans de différentes contrées (Fucus vesiculosus dans le Groen- land méridional, Fucus inflatus dans le Greenland septentrional, Pelvetia canaliculata et Fucus spiralis en Norvege). La situation de la limite dépend aussi de la saison; sur les cétes du Danemark p. ex. la végétation des Algues remonte pendant V’hiver a une certaine distance au-dessus du niveau de la haute mer. Cette végétation supralittorale disparait pour la plupart pendant le printemps, quand Ja mer est ordinairement basse pen- dant une période assez longue. A cette occasion la partie supérieure de la végétation des Fucacées, qui pendant l’automne et Vhiver s'est répandue un peu vers le haut, se trouve aussi flétrie; il ne s’agit pourtant que d'une difference de niveau de quelques centimétres. Sur les cotes du Greenland, on na pas jusquici démontré une telle bordure de Fucacées morts. 1) Cette note est rédigée par moi, mais est basée en grande partie sur des observations communiquées par M. H. Deichmann, médecin cantonal en Greenland. L. Kolderup Rosenvinge. *) K. J. V.Steenstrup: Kan Tangranden benyttes til Bestemmelse af For- andringer i Vandstanden? Sertryk af ,Meddelelser om Gronland*, XXXII, 1905, — 183 — La plus grande partie du présent travail traite de I’ ,Isfod*, c. a. d. le rebord de glace qui se forme pendant l’hiver sur les rochers a la limite de la mer et qui s’étend d'une certaine distance au-dessus de la limite de la haute mer jusqu’’ un niveau siltué plus ou moins au-dessous de cette limite. L’auteur, n’ayant pas visité le Groenland en hiver, n’a pu s’ex- pliquer sur l’influence de I’ ,Isfod* sur la végétation littorale d’Algues dans son travail sur la végétation d’Algues marines sur les cotes du Greenland (Medd. om Gronland XX, Rés. franc. p. 339— 346); il a supposé seulement que l’Isfod, dans les contrées ou il se maintient pendant presque toute Pannée, empéche la naissance d’une végétation littorale. M. Steen- strup prétend que Il’Isfod est fixé essentiellement au-dessus de la végétation des Algues, et il renvoit & cet égard aux photographies accom- pagnant sa communication. Ces photographies me semblent pourtant peu concluantes. D’aprés les observations de M. Deichmann Aa Julianehaab dans le Greenland méridional, env. 60° lat. N., I'Isfod nait ordinairement, sur une edte rocheuse, au commencement de janvier. Il apparait comme une zone entre la limite supérieure de la mer pendant Jes grandes marées et la méme limite pendant les petites marées; mais il s’avance peu a peu vers le bas, de sorte qu’une grande partie de la végétation des Fucacées y devient enfermée. Voir les fig. 1—3 p. 176—177, représentant le méme endroit photographié en aout, janvier et février. M. Deichmann fait observer que l’'Isfod s’avancait ultérieurement vers le bas aprés |’époque ou la derniére photographie fut faite. M. Deichmann maintient avec raison que I'Isfod ne nuit pas a la végétation littorale. La zone nue se trouvant fréquemment entre la limite supérieure des Algues et la limite inférieure de Ja végétation terrestre, nest pas due a l’Isfod mais a ce qu’elle est si souvent aspergée par l’eau de mer que les plantes terrestres n'y peuvent pas: prospérer, tandis que les Algues marines n’y trouvent pas assez d’humidité. Une telle zone sans végétation ne se trouve pourtant pas partout. Sur les cétes rocheuses, le lichen halophile Verrucaria maura peut former un lien de transition, Une transition graduelle entre la végétation terrestre et celle des Algues marines a été observée aussi dans deux prairies litto- rales prés de Julianehaab par M. Deichmann; le gazon formé par Glyceria vilfoidea contenait de nombreux petites plantes de Fucus, fixées en partie sur les rhizomes de Glyceria, en partie sur de toutes petites pierres. Une telle prairie littorale était couverte de glace (,Isfod*) pendant six mois. Dans les iles extérieures exposées, & la hauteur de Julianehaab, la zone des Fucacées est remplacée par une végétation d’Algues plus fines, s’étendant loin au-dessus de la limite des hautes marées. L’Isfod se trouve — 184 — ici, d’aprés M. Deichmann, pendant I’hiver, mais il n’atteint vers le bas que jusqu’au niveau de la mer haute, & cause de la mer agitée. Au- dessus de cette zone littorale d’Algues les rochers ne jportent point de végétation. Il est facile de se convainere que cela n’est pas da a I'Isfod, car on trouve par ci par la, dans cette région stérile, de petites flaques d'eau contenant des Algues, quoiqu’elles soient enfermées dans |’Isfod pendant lhiver. EMIL, ROSTER UP. En Levnedsskildring ved L. Kolderup Rosenvinge. (Hertil et Portreet). Den 16. Januar 1907 dode den Botaniske Forenings Formand, Professor Dr. E. Rostrup. Der har neppe veret nogen dansk Botaniker, der var saa kendt og paaskgnnet i vide Kredse over hele Landet som han. Derom fik man tydelige Vidnesbyrd i den store Deltagelse, der lagdes for Dagen ved hans Dod og i de Udtalelser, der frem- kom i Dagbladene og i mangfoldige faglige Tidsskrifter. Det er en Selvfolge, at der i Botanisk Tidsskrift ikke bor savnes en Levneds- skildring af denne udmerkede Mand, som har indlagt sig saa store Fortjenester gennem et langt og virksomt Liv i Videnskabens Tje- neste, og jeg skal derfor i det folgende forsoge at gore Rede for hans Liv og videnskabelige Virksomhed. Frederik Georg Emil Rostrup var fodt d. 28. Januar 1831 paa Lolland, paa Hovedgaarden Stensgaard, under Baroniet Juellinge, hvor hans Fader, Georg Jesper Rostrup, var Godsinspektor. Hans Moder, Johanne Frederikke Augusta, var fodt Lyman. Han var den yngste af 7 Sgskende og modtog som Barn Undervisning i Hjemmet, forst af Husleerere, senere af en Leererinde, Frk. Ham- melev, som-han senere mindedes med seerlig Taknemmelighed for den Paavirkning hun havde givet ham. Allerede tidligt vaagnede den Drift, som skulde blive bestemmende for hans Liv, hans store Interesse for den levende Natur. Han feerdedes som Dreng meget i Naturen, anlagde Samlinger af Planter, Fugle og Insekter og be- gyndte allerede i Trettenaarsalderen at nedskrive de lagttagelser, som han gjorde i Skov og Mark, som han selv skriver, ,uden nogen ydre Paavirkning i mit Hjem eller mine Omgivelser*. Han modtog i Virkeligheden ikke nogensomhelst Undervisning i Naturhistorie, men studerede paa egen Haand Naturen, gerne i Selskab med to Botanisk Tidsskrift, 28. Bind. 13 — 186 — ligesindede Venner, Bre@drene Galschiot '), Sonner af Pastor G. iStokke- marke. Fra sit 13. til 18. Aar gik han jevnlig paa Jagt og skod Fugle, ikke af almindelig Jeegerdrift, men for at lere dem ngjere at kende. Og for at bevare dem bedre i Erindringen tegnede og malede han dem med Vandfarve, og paa den Maade tilvejebragte han i Lobet af de nevnte Aar en Samling Afbildninger af Fugle, som endnu for en stor Del er bevaret?). Disse Afbildninger maa i det hele taget siges at veere forbavsende godt udforte, seerlig naar det erindres, at han ingen Vejledning havde. De er karakteristiske og gengiver med overordentlig Omhu alle Enkeltheder, de er led- sagede af nojagtige Oplysninger om Tid og Sted, hvor Fuglen er skudt, og er forsynede med Fuglenes danske og latinske Navne; de vidner saaledes om den Alvor og Iver, hvormed det ornitholo- giske Studium dreves. De botaniske Optegnelser fra disse Aar er endnu bevarede fra 1846 af. De viser, at Rostrup har benyttet Hornemanns Planteleere, og han synes tidlig at have veret vel be- vandret i den lollandske Flora. Optegnelserne bestaar veesentlig af floristiske og feenologiske lagttagelser, men indeholder undertiden ogsaa Betragtninger af biologisk Art, saaledes om Forskellen mellem de egentlige Foraarsplanter og andre, hvis Blomstring er bleven afbrudt af Vinteren. Efter Konfirmationen blev den unge Rostrup anbragt paa Fa- derens Kontor, hvor han virkede nogle Aar (1847—49) som Skriver; men Fritiden anvendtes til Studier i Naturen og til Leesning af naturvidenskabelige Skrifter, samt til Studium af levende og dode Sprog, i hvilken Henseende han blev opmuntret og vejledet af Sognepreest Joh. Wegener i Halsted. Hans Virksomhed paa Gods- kontoret tilfredsstillede ham imidlertid ikke; han folte Kald som Naturforsker, og hans Hu stod til helt at folge dette Kald. Naar Faderen ikke efterkom hans O@nske om at studere, var det vel til- dels af okonomiske Grunde; men en vesentlig Grund var ogsaa den, at han holdt saa meget af ham og derfor ikke kunde bekvemme sig til at lade ham rejse bort. Det lykkedes dog endelig Pastor Wegener og Grev Frijs at udvirke, at han kom til at studere, og ‘) Den ene var den senere bekendte Gartner C. Galschigt paa Ledreborg. *) Samlingen bestod oprindelig af 92 Afbildninger af 80 Arter, alle skudt i Omegnen af Stensgaard. Den indeholder flere meget sjeldne Fugle. Den blev kort for Rostrups Ded efter Opfordring af Professor Boas skenket til Landbohgjskolen. — 187 — i April 1850 kom han da til Kobenhavn, hvor han samme Aar tog Preeliminzerexamen, I Kobenhayvn studerede han Mathematik og Naturvidenskab ved den polytekniske Leereanstalt, hvor han i 1857 tog Examen i anvendt Naturvidenskab (partiel Examen). Men samtidig hoerte han Forelesninger ved Universitetet og ved Landbohgjskolen (B. S. Jergensen); han deltog i alle de for naturhistoriske Studerende beregnede Forelesninger og QWvelser, herte saaledes Foreleesninger i Botanik af Schouw, Liebmann og @rsted, i Zoologi af Steenstrup og i Geologi af Forchhammer, og han fremheevede selv de to sidst- neevnte som de Lerere, der ved deres veekkende Indflydelse har haft storst Betydning for hans Studier. Samtidig gjorde han flittige botaniske Litteraturstudier og foretog talrige Exkursioner, mest til forskellige Egne af Sjelland. Af stor Betydning for ham var Sam- livet med andre yngre Naturhistorikere. En Del af disse sluttede sig 1 Begyndelsen af Halvtredserne sammen i en lille Forening eller Klub, som kaldtes ,Cellen“, i hvilken der holdtes botaniske Fore- drag og Diskussioner. Rostrup var et meget virksomt Medlem af denne Forening, hvor han bl. a. foredrog sit Arbejde om Lersgens Vegetation d. 23. Novbr. 1857. Af de andre 10—12 Medlemmer kan neevnes Alfr. Benzon, Vilh. Bergsge, F. Didrichsen, C. Elberling, C. A. Gad (den senere Overlege), P. Heiberg, Th. Jensen (Bryologen), Joh. Lange, F. Meinert. Om hans Kgbenhavner-Ophold er endnu at bemeerke, at han var henvist til delvis at ernere sig selvy ved at undervise, iseer ved at give Manuduktion. Efterat have faaet Examen og samme Aar, 1857, at vere bleven forlovet maatte Rostrup imidlertid se sig om efter en Livs- stilling, og han modtog da i 1858 Udnevnelse, fra 1. Nov., som Leerer i Naturvidenskab og Mathematik ved Skaarup Seminarium, hvor han kom til at virke i 25 Aar. Der var netop den Gang kommet en ny Undervisningsplan for Seminarierne, hvorved disse Fag optoges, og det blev da Rostrups Opgave at indfore dem. Hans Undervisning var, i alt Fald i Begyndelsen, for en stor Del fri, veesentlig uden Boger, og var ifalge mange Vidnesbyrd meget veekkende. Han folte sig ogsaa tilfreds ved sin Virksomhed og i det hele ved Forholdene, hvorunder han virkede, skont de i oko- nomisk Henseende var lidet gunstige. Hovedsagen for ham var dog at kunne arbejde som Videnskabsmand, og i den Henseende folte han steerkt Ulemperne ved at leve saa fjzrnt fra Hovedstaden med dens Bibliotheker og Samlinger og uden Omgang med Studie- 13* — 188 — feller. Imidlertid havde disse 25 Aar sikkert deres store Betydning for Rostrups fremtidige videnskabelige Virksomhed, idet hans Bo- seettelse paa Landet gav ham Lejlighed til yderligere at udvikle den Fortrolighed med Naturen, som han allerede i betydelig Grad var i Besiddelse af. Og at hans videnskabelige Virksomhed og Produktionsevne ikke tog af paa dette afsides liggende Sted, var tydeligt nok. Faorst nu begyndte hans littereere Produktion, og den fortsattes med stigende Intensitet i Aarenes Lob. Hans to forste Arbejder, Beskrivelsen af »Gallemosen* paa Lolland, som blev forelagt i Naturhistorisk For- ening i November 1858 og udkom i 1859, og det om Vegetationen i den udtorrede Lerso, som udkom i 1860, hvilede dog paa tidligere Undersggelser. Det forste vakte betydelig Opsigt ved det interes- sante og vigtige Fund af Hornngdden i et Par lollandske Torve- moser. Det andet vidner om hans udmeerkede Evner som Frilufts- botaniker og havde en szerlig Interesse, fordi der her var benyttet en sjelden Lejlighed til at studere Planters Indvandring paa ny Jord. I 1860 udkom den forste Udgave af hans Vejledning i den danske Flora. Denne Bog, som har naaet en efter danske Forhold ganske ualmindelig Udbredelse, idet den er udkommen i ikke mindre end 10 Oplag, gjorde snart Rostrups Navn kendt og skattet over hele Landet, og den har sikkert vundet Botaniken mange Venner og Dyrkere. Paa Grund af dens mindre Omfang og deraf folgende Prisbillighed kunde den blive langt mere udbredt end Langes store Haandbog, som man ellers var henvist til; men den store Lykke, den gjorde, skyldtes dog ikke alene denne Omsteendighed, men oysaa, og ikke mindre, dens udmerkede indre Egenskaber, dens anskuelige Beskrivelser, der paa samme Tid vidnede om Forfatterens Fortrolighed med Planterne og om hans Evne til klart at fremheeve de karakteristiske Forskelligheder. Sikkert er det, at Bogen har veret til stor Nytte, ikke alene for Dilettanter, men ogsaa for Botanikere af Fag. I de forste Aar af Opholdet i Skaarup lagde Undervisningen vel nok sterkt Beslag paa Rostrups Tid, men Fritiden benyttedes til flittige Naturstudier. Sommerferierne tilbragtes paa Lolland, hvis Flora og Vegetation han behandlede i et Arbejde, Lollands Vegetationsforhold, 1864, en af de forste af de desveerre ret faa- tallige danske Lokalfloraer. Allerede i 1860 kom han ind paa Studiet af Svampene, men forst i 1866 publiceredes hans forste mykologiske Arbejde, Dyrkningsforsog med Sklerotier, i iste Bind af Botanisk — 189 — Tidsskrift, og de mykologiske Studier blev derefter for nogle Aar treengte tilbage af andre Arbejder. Saaledes foranledigede en af Universitetet udsat Prisopgave ham til at kaste sig over Studiet af Lichenerne. Hans Besvarelse, for hvilken der blev tilkendt ham Guldmedaillen (som han forgvrigt ikke kunde modtage, da han var fast ansat i Statens Tjeneste), blev sammenarbejdet med Deichmann- Branth’s ligeledes prisbelonnede Besvarelse i den bekendte Mono- grafi, Lichenes Daniae (Bot. Tidsskr. 3. Bd.). [ 1873 vandt han en af Videnskabernes Selskab udsat Belonning for Besvarelsen af en Prisopgave om Marktidselen, som dog forst publiceredes langt senere, nemlig i 1901, sammenarbejdet med Samsge Lunds sam- tidig belonnede Besvarelse. Det var ogsaa paa ydre Foranledning, nemlig efter Opfordring af den botaniske Forening, at han i Som- meren 1867 foretog en Rejse til Feergerne for at studere disse Vers Flora, som han behandlede i en fortjenstfuld Afhandling (Fzrgernes Flora. Bot. Tidsskr. 4. Bd. 1870). I Halvfjerserne kom han mere ind paa mykologiske Under- sogelser og samtidig paa Sporgsmaal af praktisk Betydning for Jord- brugerne. De mykologiske Arbejder handlede om Snyltesvampe, fortrinsvis om saadanne, som angriber Kulturplanter; serlig kan fremhzeves hans vigtige Undersagelser over Sygdomme hos Skoy- treerne, publicerede i Tidsskrift for Skovbrug. Samtidig offentlig- gjorde han en Mengde Artikler i Landbrugspressen, sverlig i Land- mandsblade og Ugeskrift for Landmeend, ogsaa om andre Emner, saasom Ukrudsplanter. Allerede i 1865 navde han udgivet en Beskri- velse med Afbildninger af de vigtigste Fodergreesser, og i 1877 udgav han sammen med Joh. Lange en ny Udgave af Drejer’s Beskrivelse af de danske Foderurter. Naar hertil fojes, at han var Medarbejder ved Moller-Holst’s Landbrugsordbog og Udgiver af Jensen’s Dansk Havebog, vil det ses, at han udfoldede en meget betydelig Virk- somhed paa den okonomiske Botaniks Omraade. Han traadte derved mere og mere i Bergring med Landbrugskredse og Skovbrugskredse, og blev kendt i disse som en Mand med stor Erfaring og Indsigt, hos hvem der var megen Belzring at hente. Og den Tillid han nod gav sig Udslag i, at han i 1879 blev Sekreteer ved den faa Aar i Forvejen stiftede ,Forening til Kulturplanternes Forbedring‘ og tillige Redaktor af dennes Tidsskrift ,Om Landbrugets Kultur- planter*, og i 1882 Medlem af det dengang oprettede Tilsynsraad for Dansk Frokontrol. Ogsaa Finansministeriet benyttede ham som Konsulent, til at undersoge forskellige Svampeangreb i Stats- — 190 — skovene. At hans videnskabelige Virksomhed blev sterkt paa- skgnnet ogsaa udenfor Praktikernes Kreds, fik han et Vidnesbyrd om, da han i 1882 blev valgt til Medlem af Videnskabernes Selskab i Kobenhavn. Det var saaledes et stort og nyttigt Arbejde, han i disse Aar udforte paa et Omraade, der laa helt udenfor hans Embedsgerning, og det var derfor naturligt, at hans Stilling ved det afsides liggende Seminarium i Leengden ikke tilfredsstillede ham. Han havde jo bestandig savnet Adgang til Bibliotheker og Studie- feller, og dertil kom nu, at Undervisningen ikke interesserede ham i samme Grad som i de forste Aar, da Lererne selv examinerede til Afgangsexamen og derfor kunde tage Undervisningen frit, hyad Rostrup seerlig benyttede sig af, medens Examinationen senere blev udfert af en dertil beskikket Kommission, hvad der medforte, at Undervisningen maatte drives mere som ,Examenspiskeri“, hvilket ikke tiltalte ham. Endelig kom ogsaa de okonomiske Forhold i Betragtning, idet Gagerne ved Statsseminarierne var meget ringe og de politiske Forhold ugunstige for deres Forbedring. Der virkedes imidlertid fra forskellig Side for at skaffe ham en Anszeettelse i Ko- benhavn, saaledes at han kunde ofre hele sin Kraft paa det Om- raade, hvor han allerede havde indlagt sig saa store Fortjenester. Endelig lykkedes det, efter Indstilling af Landhusholdningsselskabet og Hedeselskabet, at udvirke, at der i 1883, fra 1. August, blev oprettet en Lererpost i Plantepathologi for ham ved Landbohgj- skolen, og Aaret efter ansattes han, fra 1. April, tillige som Kon- sulent i Plantesygdomme. Saaledes naaede han da endelig, i en Alder af 52 Aar, en Stilling, som svarede til hans Evner, og for anden Gang faldt det i hans Lod at fore et nyt Fag frem ved den Skole, hvor han kom til at virke, men denne Gang var det en ung Videnskab, som han selv havde veeret med til at udvikle. Rostrups Undervisning ved Landbohgjskolen omfattede baade Landbrugere, Skovbrugere og NHavebrugere; forst holdtes feelles Foreleesninger for dem alle, senere serlige Foreleesninger for hvert af de tre Fag. Som Led i hans Undervisning fortjener Exkursio- nerne at neevnes, seerlig de store, flere Dages Forstexkursioner, hvor hans bedste Egenskaber ret kom til Nytte. En serlig Fortjeneste indlagde han sig ved at skabe en fortrinlig plantepathologisk Sam- ling, som vakte alles, ikke mindst bes@gende udenlandske Viden- skabsmeends Beundring. Den 30. April 1889 fik Rostrup kongelig Udneevnelse som Lektor, og den 1. September 1902 blev han Professor. — 191 — Som Konsulent udfoldede Rostrup en overordentlig stor Virksom- hed. Fra alle Egne af Landet indkom talrige Foresporgsler angaa- ende Sygdomme og andre skadelige Forhold vedrgrende Landbrugets, Havebrugets og Skovbrugets Planter. I Aarene 1884—1905 har han i alt besvaret 4345 skriftlige Foresporgsler, eller gennemsnitlig ca. 200 om Aaret, i de senere Aar noget mere, og dertil kom, at der fra 1892 aarlig udsendtes et stort Antal Sporgeskemaer til Landmeend i forskel- lige Egne af Landet, hvis Besvarelser han bearbejdede. Hvert Aar gav han i Landhusholdningsselskabet Beretning om sin Virksomhed for Landbrugsplanternes Vedkommende, medens Foresporgslerne ved- rgrende Havebrugsplanterne for en stor Del fremkom og besvaredes enkeltvis i Havebrugstidsskrifterne. Han udrettede paa den Maade et stort og nyttigt og af Praktikerne steerkt paaskonnet Oplysningsarbejde, men samtidig forte han Videnskaben videre paa dette Omraade. De talrige Meddelelser, som han i Aarenes Lob publicerede, inde- holdt mange nye lagttagelser, dels over nye Svampesygdomme, dels vigtige Bidrag til Kundskaben om allerede kendte, og hans Ry som Plantepatholog voxede, ogsaa i Udlandet. Det var derfor med store Forventninger at man im@desaa det lenge forberedte Veerk, hvori han havde nedlagt de mange Aars Erfaring paa Plantesygdommenes Omraade, Haandbogen i Plantepathologi, som udkom i 1902, og disse Forventninger blev ikke skuffede. Det er med Rette blevet sagt om denne Bog, som Rostrup selv betragtede som sit Hoved- veerk, at den i en ganske ualmindelig hgj Grad er et Ferstehaands- arbejde, baseret paa Forfatterens egne lagttagelser. Den specielle Del, som udggr Bogens storste og veesentligste Del, indeholder da ogsaa en Mengde Oplysninger, som ikke findes i andre Haandbeger i Plantepathologi, og den udmeerker sig i det hele ved sine fortrin- lige Beskrivelser af de enkelte Plantesygdomme. Bogen har da ogsaa vakt Opsigt i Udlandet, og der forberedes en tysk Udgave af den. Det er indlysende, at Rostrups Virksomhed som Docent og Konsulent maatte legge Beslag paa Storstedelen af hans Arbejds- kraft; men ikke desto mindre fandt han Tid til at udfore mange andre videnskabelige Arbejder. Hvad han paa sine talrige Exkur- sioner fandt af mykologisk Interesse, som ikke kom ind under Ka- tegorien Snyltesvampe paa Kulturplanter, publicerede han for en stor Del i ,Mykologiske Meddelelser* i Botanisk Tidsskrift, korte og knappe i Formen, men rige paa nye [agttagelser. Kun faa Grupper af Svampe naaede han at faa monografisk behandlede for den danske Floras Vedkommende (Taphrinaceerne, Ustilagineerne, En- — 192 — tomophthoraceerne), men til Gengeeld udforte han et overordentlig stort Arbejde ved Bearbejdelsen af Gronlands, Islands, Feergernes og Koh Chang’s Svampe. Det mest omfattende af denne Slags Arbejder er dog det han udforte ved at bestemme, resp. revidere de af afdode Professor A. Blytt samlede norske Svampe, Materialet hertil fyldte mange Kasser, som sendtes fra Christiania, og som Rostrup 1 Lobet af 8 Aar taalmodig gennemplgjede. For dem, der med nogen Beklagelse saa, at den danske Svampeflora blev skudt tilside for andre Landes, maa det vere en Trost, at Rostrup har efterladt et stort og velordnet dansk Svampeherbarium, som vil kunne danne et fortrinligt Grundlag for en fremtidig dansk Svampe- flora. Man faar et Begreb om Omfanget af det Arbejde, som Rostrup har udfgrt paa den deskriptive Mykologis Omraade ved at erfare, at kan har opstillet henved 400 nye Svampearter. Men hermed var Rostrups videnskabelige Virksomhed ikke ud- tomt. Han var saaledes Medarbejder ved flere Veerker som Land- mandsbogen, Helweg’s Havebrugsleksikon og Biografisk Lexikon, i hvilket han har skrevet en Reekke Biografier af Botanikere, og han behandlede Danmarks Planteverden i ,Frem*. Ogsaa arkeologiske Undersggelser kom han ind paa; 1 1877 paaviste han ,Pelebygnings- hvede* og Hirse i Broncekar fra Broncealderen, og senere deltog han i de indgaaede Undersegelser af Kokkenmgddingerne, hvis Re- sultater er nedlagte i det bekendte Veerk ,Affaldsdyngerne‘ ; ved Undersggelse af Kul, hidrarende fra Baalene, lykkedes det ham at konstatere Skovenes daveerende Sammensztning. Naar det nu erindres, at Rostrup havde adskillige administra- tive Hvery, vil det ses, at hans Arbejdskraft var overordentlig steerkt beslaglagt. Og dog merkede man aldrig, at han havde travlt. Henvendte man sig til ham f. Ex. med Anmodning om Bestemmelse af Svampe, blev den altid imgdekommet med den storste Bered- villighed, og slige Anmodninger var utallige. Han var i Virkelig- heden frivillig mykologisk Konsulent for de danske Botanikere. Naar han kunde udrette saa overordentlig meget forskelligartet Arbejde, saa laa det dels i hans uhyre Flid, dels i den punktlige Orden, hvormed han arbejdede. Han noterede gerne om Morgenen de forskellige Arbejder, han skulde have udfort i Dagens Leb og udstregede dem efterhaanden som de blev besorgede. Rostrup indtager en ejendommelig Stilling blandt de danske Botanikere. Han var oprindelig Autodidakt, indtil han kom til Kogbenhavn. De 8 Aars Studieophold i Hovedstaden har sikkert — 193 — haft stor Betydning for hans Udvikling; men nogen sterk Paavirk- ning af Andre kan egentlig ikke spores i hans Arbejder. Den Ret- ning, hans Studier tog, bestemtes sikkert ikke af ydre Forhold, men af hans naturlige Tilbojelighed og Interesse. At han saa tidlig kom ind paa Spergsmaal af praktisk Interesse, skyldtes, som han selv udtrykkelig udtalte, hans @nske om, at hans Forskning saa vidt muligt kunde komme til Nytte. Denne Virksomhed stemmede ogsaa godt med hans udpraegede Sans for det konkrete, medens han var afgjort utilbojelig til at sysle med Sporgsmaal af mere abstrakt Natur. Denne Omsteendighed gjorde ogsaa, at han lettere, end de fleste Andre vilde have gjort, fandt sig til Rette med de mangfoldige Bestemmelsesarbejder han paatog sig, idet han ikke saa meget folte sig fristet til at fordybe sig i de enkelte Sporgsmaal, som de mange Objekter kunde give Anledning til at komme ind paa. Han har selv en Gang udtalt, at han aldrig har opstillet en Hypothese, og vist er det, at han i sine Arbejder saa at sige aldrig forlader Kendsgerningernes faste Grund. En ejendommelig Und- tagelse danner dog to mindre Arbejder fra 1897 (, Veertplantens Indflydelse paa Udviklingen af nye Arter af parasitiske Svampe* i Oversigt over Vidensk. Selsk. Forh. og ,Biologiske Arter og Racer“ i Botan. Tidsskr. 20. Bd.), i hvilke han drofter Sporgs- maalet om parasitiske Svampearters Oprindelse, idet han. antager, at denne ofte er gaaet for sig saaledes, at en Art, ved at den op- treeder paa forskellige Veertplanter, efterhaanden er bleven spaltet i hvad han kalder biologiske Racer, og at derfra er sket Overgang til biologiske Arter og fra dem endelig til morfologisk adskilte Arter. Disse Arbejder indeholder dog mere en Sammenstilling af Kends- gerninger, deriblandt ogsaa nogle af ham selv paaviste, som kan have Betydning for Spergsmaalets Besvarelse, end en indgaaende Provelse af de fremdragne Tilfeelde. Ogsaa paa Rostrups specielle Omraade, Plantepathologien, laa hans Fortjenester ikke paa det almene Omraade, men paa det specielle; han var sig dette fuldt bevidst, og var klar over, at den almindelige Del af hans Haandbog neppe indeholdt noget originalt, men at Veerdien laa i Skildringen af de enkelte Plantesygdomme. Det var netop hans Styrke, at han kendte sine Evners Begreensning og vidste, hvor han havde serlige Betingelser for at praestere noget veerdifuldt. Og lige saa vist, som det var ham imod at opstille Hypotheser, og at han ikke var meget tilbgjelig til at generalisere, lige saa sikkert er det, at hans viden- skabelige Virksomhed var meget langt fra at kunne betegnes som — 194 — en aandlgs Registrering af Kendsgerninger. Han havde ikke alene et skarpt Blik til i Naturen at finde noget nyt og sjeldent, men han havde ogsaa et aabent @je for, hvad der kunde have Interesse i den ene eller anden Henseende. Det var vel netop hans Nogtern- hed i Forbindelse med hans eminente Fortrolighed med den levende Natur, der satte ham i Stand til i saa hgj Grad at vere ti] Nytte for Andre. Og var hans Omraade i en vis Forstand begreenset, saa var det i en anden Henseende vidt omfattende. Han var ikke alene i sjelden Grad fortrolig med Danmarks Blomsterplanter, med Kultur- og Ukrudsplanter og mangfoldige herhen hgrende praktiske Forhold, fremdeles med Svampe, serlig Snyltesvampe, og med Lichener; men ogsaa paa Zoologiens Omraade sad han inde med betydelig Viden, som selv Zoologer kunde drage Nytte af. Her skal blot mindes om, at han i 1872 for forste Gang paaviste Birkemusen her til Lands. Karakteristisk for Rostrup er, at han med Forkeerlighed syslede med den danske Natur, den danske Flora, de danske Svampe, og denne Ejendommelighed heenger ngje sammen med hans ovenfor omtalte udpregede Interesse for de konkrete Naturobjekter. Han rejste derfor kun meget lidt i Udlandet, kun nogle faa Gange i Norge og Sverrig. Efter at han var flyttet til Kobenhavn, anvendte han Sommerferierne enten til videnskabelige Rejser, seerlig for at studere Plantesygdomme, i forskellige Egne af Landet, eller han slog sig ned med sin Familie for lengere Tid, helst paa et Sted, hvor han ikke havde veret for, og han gjorde da paa sine daglige Exkursioner talrige Iagttagelser og Notitser, som bl. a. resulterede i en Liste over alle de Arter af Blomsterplanter, som han iagttog i den nermeste Omegn, i Regelen ca. '/2 O Mil, og han tilvejebragte saaledes en Reekke Floralister fra forskellige Egne af Landet, som deponeredes i Botanisk Haves Bibliothek. Rostrup yar fra Ungdommen af knyttet til Botanisk Forening. Ved sin Dod var han dens zldste Medlem, i den Forstand, at han var den, som i lengst Tid havde veret Medlem, nemlig fra 1850, det Aar, da han kom til Kgbenhavn. Foreningen havde den Gang kun faa Medlemmer, og dens Virksomhed bestod i Exkursioner og Plantebytning samt af og til Undersggelsesrejser ved udsendte Bo- tanikere, medens Moder med Foredrag spillede en mindre Rolle og Tidsskriftet ikke existerede. I 1854 blev Rostrup Formand og han fungerede som saadan, indtil han forlod Kobenhavn i 1858. Under sit 25-aarige Ophold i Skaarup var han naturligvis udelukket fra — 195 — at tage Del i Foreningens Ledelse, men han var dog paa forskellig Maade et serdeles virksomt Medlem. Da han kom til Kobenhavn, var det naturligt, at man gonskede at sikre sig hans Medvirken i Foreningens Bestyrelse, og han blev da ogsaa i 1884 indvalgt i den som Sekreter, i hvilken Funktion han vedblev indtil 1890. I 1892 blev han Neestformand, og Aaret efter, da Professor Lange traadte tilbage, blev han valgt til Formand, en Stilling, som han bekledte til sin Ded. Rostrup lagde paa mange Maader sin levende Interesse for Foreningen og dens Virksomhed for Dagen. I Plantebytningen har han deltaget vistnok fra sin Indtreeden i Foreningen lige til den i Fjor afsluttedes, og han har veeret en af dens bedste Stotter, seerlig ved de mange indsendte Svampe. Han har endvidere udgivet en stor Del af sine rent botaniske Afhandlinger i Botanisk Tidsskrift, i det forste Bind saaledes sit forste mykologiske Arbejde. Det sidste Hefte af Tidsskriftet, som udkom ganske kort for Rostrups Dod, indeholdt hans Arbejde om Gammelmosen ved Lyngby, hvis Udvikling det havde veeret ham overdraget at forfolge siden 1883. Meerkeligt, at det skulde gaa ham som Vaupell, der tidligere havde haft det samme Hverv, og hvis Arbejde derom, som Rostrup skriver, blev det sidste, der udkom inden hans Ded. Det fortjener at nzevnes her som et Vidnesbyrd om hans Interesse for Foreningen, at han skaffede den dette Arbejde trykt uden nogen Udgift. — Ogsaa i Exkursionerne var Rostrup en flittig Deltager, szerlig efter hans Boseettelse i Kobenhavn, og hans Nerverelse var altid i hgj Grad paaskonnet, forst og fremmest paa Grund af den fortrinlige Vejled- ning han ydede, men ogsaa paa Grund af den elskverdige Maade, hvorpaa han ferdedes mellem Foreningens Medlemmer. Som For- mand virkede han med sterste Interesse for Foreningens Fremgang i det givne Spor, og hans store Anseelse var utvivlsomt til Gavn for den; bl. a. var han med Held virksom for at skaffe den den forogede pekunizre Stotte, hvortil den saa haardt trangte. Det Tidsrum, i hvilket han stod i Spidsen for Foreningen, var forholds- vis roligt, uden storre Begivenheder eller Stridigheder, men med jeevn livlig Virksomhed. At han uden Betzenkelighed gik med til at opheve Plantebytningen, som han selv havde taget saa virksom Del i, vidnede om hans Fordomsfrihed. Indenfor Bestyrelsen gik alt paa bedste Maade. Rostrup havde en egen jevn og rolig Maade at lede Forhandlingerne paa, og han var altid hensynsfuld og taktfuld, saa at der aldrig var mindste Mislyd mellem ham og — 196 — de gvrige Bestyrelsesmedlemimer. Da han nogle faa Aar for sin Dod skulde paa Omvalg, tilbod han at treede tilbage paa Grund af Alder, men paa hans Kollegers enstemmige og indsteendige Opfor- dring lod han sig bevege til at blive, og han var sikkert glad der- ved. Af alle hans Tillidshverv var intet ham vistnok kerere end dette. Af de andre Institutioner, som sggte Rostrups Bistand, skal forst neevnes Universitetet. Paa Foranledning af Professor Warming modtog han i 1887 fra en Kreds af Botanikere Opfordring til at holde Foreleesninger ved Universitetet over Mykologi. Han efterkom beredvilligt denne Opfordring og holdt, efter at Ministeriets Tilladelse var givet, gennem flere Semestre mykologiske Foreleesninger og @velser, som blev meget paaskgnnede. Men ogsaa fra Praktikernes Side lagdes der steerkt Beslag paa hans Arbejdskraft. Hans Virk- somhed i Foreningen til Kulturplanternes Forbedring og i Tilsyns- raadet for Dansk Frekontrol er allerede blevet nzevnt. I 1890 blev han Medlem af Landhusholdningsselskabets Bestyrelsesraad. Og i 1894 modtog han Valg til Formand for det kgl. danske Haveselskab, i hvilken Egenskab han tillige fra 1900 var Preesident 1 de sam- virkende danske Haveselskaber. I 1903 trak han sig tilbage fra denne Stilling, i hvilken hans store Indsigt, hans administrative Dygtighed og personlige Elskverdighed kom i hoj Grad til Nytte og blev steerkt paaskonnet. Af resbevisninger modtog Rostrup foruden de allerede nzevnte folgende: Den 28. Juli 1894 blev han Atresdoctor ved Kobenhavns Universitet. Han var Medlem af Videnskabsselskabet 1 Christiania, #resmedlem af Gartnerforeningen og af Det kgl. danske Haveselskab. Han var dekoreret med Dannebrogsordenens Ridderkors og Solvkors, med Kommanderkorset af den norske St. Olafsorden og Ridder- korset af den svenske Vasaorden. Her kan ogsaa mindes om den smukke Fest, hvormed han fejredes, da han i Januar 1901 fyldte 70 Aar, en Fest der fandt overmaade stor Tilslutning. Til Supplering af det ovenforstaaende skal endnu fojes nogle Ord, neermest for at karakterisere Rostrup som Menneske. Forst skal fremheeves hans overordentlige Tjenstvillighed, som allerede flere Gange er nevnt. Naar man erindrer, at hans Embedsforret- ninger kreevede et meget stort Arbejde og medforte Besvarelsen af utallige Foresporgsler, maa man beundre den Taalmodighed og Utreettelighed, hvormed han efterkom de mange andre Henvendelser om Bistand, serlig med Hensyn til Bestemmelsesarbejder. Han — 197 — kunde ligefrem ikke sige Nej til saadanne Anmodninger, han folte det som en selvfolgelig Pligt at efterkomme dem, og hans Pligt- folelse var meget stor; men han folte tillige Tilfredsstillelse ved at vere til Nytte for Andre. Hvad han har udfort af ulonnet videnskabeligt Arbejde for Andre er overordentlig betydeligt. Rostrup var ingen Ven af mange Ord. Hans Stil var knap og klar, og det samme var Tilfeeldet med hans mundtlige Foredrag. Dette kunde stundom vere noget tort i Formen, men var ofte feengslende ved Rigdom paa Naturiagttagelse. I Omgang var han jeevn og naturlig og ens mod Alle. Han var af et roligt Tempera- ment og et udpreget fredsommeligt Menneske; al personlig Strid var ham i hgj Grad imod. Han har deltaget i utallige Diskussioner, men neppe i nogen Polemik. I mundtlige Forhandlinger var han rolig og saglig, og han respekterede altid Andres Meninger. Og forte Forholdene med sig, at disse sejrede, bajede han sig loyalt derfor. Han kendte ikke til Svig og indlod sig aldrig paa Intriger, og nod derfor almindelig Anseelse som en overordentlig retsindig Karakter. Og disse Egenskaber gjorde ham serlig skikket til at tage Sede i de mange Komiteer, Kommissioner og Udvalg, hvoraf han var Medlem, og hvor hans Nogternhed, hans praktiske Erfaring og sunde Omdgmme kom til stor Nytte. Men Rostrup var ikke alene et useedvanlig omgzengeligt Menneske, han var ogsaa selska- belig anlagt; i Kabenhavn aabnede hans og hans Hustrus gestfrie Hjem sig for en talrig Kreds af Venner, som satte stor Pris paa at komme i dette Hjem, hvor der herskede en forngjelig og utvungen Tone. Ogsaa udenfor Hjemmet var han glad ved at vere med i en hyggelig Vennekreds, og det bor neevnes, at han havde lige saa mange Venner mellem de unge som mellem de gamle; han befandt sig vel i de unges Kreds, og der var aldrig Tale om, at han virkede trykkende paa disse ved sin Nerveerelse. Rostrup egtede den 26. Marts 1861 Betty Caroline Kielsen, Datter af fhv. Kolonibestyrer O. V. Kielsen. Uden at komme ind paa Familielivet, som ligger udenfor Rammen af denne Skildring, skal blot bemeerkes, at hans Hustru var ham en trofast Stotte saavel under de ret trange Kaar i Skaarup som senere i Kobenhavn, indtil hun i Efteraaret 1905 kastedes paa et smertefuldt Sygeleje, som endte med Dgden i Februar 1906. Huset styredes det sidste Aar af hans Datter, som neesten bestandig var om ham, saavel i Hjem- met som ude. Rostrups Helbred var i det hele godt, og da han passerede — 198 — ,Stovets Aar“, var han i sin fulde Kraft. I Sommeren 1904 blev han angrebet af en smertefuld Sygdom, Zona, som for nogen Tid gjorde ham uarbejdsdygtig, og som kun langsomt fortog sig. I de sidste to Aar var han af og til syg, men han rettede sig igen, og hans Arbejdsevne var usvekket; det var imidlertid tydeligt for hans Neermeste, at hans Modstandskraft var ringere end for. I de sidste Dage af 1906 folte han sig syg, men han gik dog forst tilsengs nogle Dage ind i det nye Aar. Sygdommen, Influenza, antog dog snart en alvorlig Karakter, Kreefterne svandt, og den 16. Januar om Morgenen sov han hen. Imellem Rostrups efterladte Papirer fandtes folgende med hans Haandskrift skrevne Vers, hvis Oprindelse er mig ubekendt: Naar ikkun Du vandrer den lige Vej Og Din Tid med Passeren maaler, Vil Lykken Dig sikkerlig svigte ej Og Du faar al den, som Du taaler. Dette Vers kunde godt szettes som Motto over en Livsskildring af ham, thi det peger hen paa nogle af hans vigtigste Kgenskaber, hans Retsindighed og AXrlighed og hans utreettelige Flid. Og det kan sikkert siges om ham, at han var en lykkelig Mand, selv om han ikke var fri for Sorg og Modgang. Han falte forst og frem- mest Glede ved sit Arbejde, og det var derfor en Lykke for ham, at han gik bort midt i sin Virksomhed uden i vesentlig Grad at have folt Alderdommens Tryk. Han har ved sit erlige og trofaste Arbejde ikke alene gjort sig fortjent til sin Samtids dybe Taknemme- lighed; men han har rejst sig selv et Mindesmzrke i den danske videnskabelige Litteratur, som vil blive bevaret til sene Tider. Til Udarbejdelsen af Ovenstaaende er iser benyttet R ostrups Selvbiografi ’) i Univ. Indbydelsesskrift til Reformationsfesten 1894, og forskellige Optegnelser af ham selv samt mundtlige Oplysninger af hans Datter, Froken Asta Rostrup. Blandt de mange foreliggende Biografier og Nekrologer skal henvises til folgende: af W. Johannsen i Ugeskrift for Landmend 1891, O. G. Petersen i Bricka’s Biograf. Lexikon 14. Bind, Andr. Madsen i Illustr. Tidende 3. Febr. 1901, Alfr. Bruun i Gartner-Tidende 1907, K. Hansen i Vort Landbrug 1907, Hertel i Tidsskr. f. Landgkonomi 1907, N. Wille i Norsk Landmandsblad 1907. Med Hensyn til Rostrups Publikationer henvises til Warmings Den danske botaniske Litteratur til 1880 i Bot. Tidsskr. 12. Bind og til de senere i Medd. fra bot. Foren. og i Bot. Tidsskr. publicerede Litteraturfortegnelser. 1) De to sidste Fornavne er her blevne ombyttede. Note on the question whether Alaria esculenta sheds its lamina periodically or not. By F. Borgesen. Somewhat divergent opinions are found in the literature as to Whether Alaria esculenta corresponds with e.g. several Laminaria- species in having a regular shedding of the lamina or not. Most authors incline however to the first view. Harvey e.g. in “Phycologia britannica” writes about this subject in the text to Alaria esculenta (plate 79): “It appears to be perennial; the new growth being produced at the base of the leafy-frond, as observed by Mrs. Griffiths in all the Laminariee. This portion is always of a much paler colour than the old, and soon after the commencement of the growing season, the line of demarcation becomes distinctly visible: and when it has progressed for some time, a contraction takes place at the base of the old leaf, which gradually increases till the latter falls, and a new frond is formed”. After this description we may suppose that a regular change of leaf should take place. Areschoug in ‘“Observationes phycologice’’ pars V, p. 16 writes as follows: “Ex omnibus Laminariaceis, que nobis cognitz sunt, rem, de qua queritur, quum respicimus, maxime recedit Alaria, ham jam mensibus Septembri et Octobri emoritur ad oras Scandi- navicas Alarie esculente lamina, nulla ncva procreata. Sed rema- nent sporophylla haud tabescentia autumno et hieme sporas spar- sura indeque veteris laminze functione apud Laminariaceas fungentia. Vis vitalis tamen adest in trunco, nam fine Februarii et initio Martii a mari Lofotensi extrahi possunt specimina, que habent laminam usque 50 cm. longam et 20 cm. latam costamque 1 em. latam. Apud omnia specimina, quum minora et juniora, tum magna et Botanisk Tidsskrift. 28. Bind. 14 — 200 — adultiora, observatur in apice fragmentum breve coste folii preete- riti anni’. From this it is clear that Areschoug was of the opinion that the plants lose the lamine in the autumn and get new ones during the winter. In his ‘“Handbok i Skandinaviens Hafsalgflora* I. Fucoides, Stockholm 1880 Kjellman writes p. 20 about this matter: ,skot- tets bladlika del filles mot hésten, utvecklingen af det nya sker tidigt pa varen”. Here a regular shedding of the lamina is very clearly indicated. Also in Wille’s “Beitrige zur physiologischen Anatomie der Laminariaceen” we read p. 7: “dieses Endblatt fallt jeden Herbst ab und wachst von neuem heraus im Laufe des Winters”. Finally, Reinke in “Studien zur vergleichenden Entwicklungs- geschichte der Laminariaceen*, Kiel 1903 p. 39, writes as follows: “Die Pflanze ist perennierend unter Erneuerung der Spreite aus der Basis heraus, worauf schon Harvey in der Phycol. brit. hin- gewiesen hat. Nach Areschoug stirbt im Herbst die ganze Lamina ab, im Februar oder Mirz wéachst eine neue aus dem Ende des Stiels hervor, die an ihrer Spitze noch ein kurzes Fragment der Mittelrippe der Spreite des Vorjahres traégt. In gleichem Sinne aus- sert sich Wille”. In contradiction to this Phillips so long ago as 1896 in a short “Note on Saccorhiza bulbosa J. G. Ag. and Alaria esculenta Grev.” (Annals of Botany, Vol. 10, p.97) mentioned “that an inter- calary growth takes place in Alaria in the same region as in the Laminarias. This appearance however persists throughout the year and I have not seen any evidence of a similar insertion of an entirely new lamina in the spring as occurs in L. digitata and saccharina. The interecalary growth in Alaria seems to be conti- nuous; in Laminaria periodic‘. In my treatise on the marine Alge of the Ferées, (Botany of the Ferées, Part II, 1902), without knowing Mr. Phillips’ note, [ have maintained the same view regarding this problem. After having quoted the above-named statement by Wille I write: “but I do not think that this is always so, as at any rate along the Feerédes I never came across specimens which showed the slightest indication of a regular change of leaves as is the case, e.g. in most of the Laminaria-species. My own observations lead me to think that the leaf keeps on growing at its base during the greater part of the year, while the — 201 — apex is continually so to speak worn away by the force of the waves. All the specimens I have seen had leaves which were always fresh at the base, while towards the apex they gra- dually become older and more and more tattered, and the segments were gradually torn away so that the midrib only was left, and when examined more closely the latter also proved to be scratched and worn at the apex (cfr. fig. 84). It is true that I have only seen specimens from April to August and October to December and it is very probable that the leaf grows more rapidly at certain seasons, but I feel convinced that a regular change of leaves does not take place. I think Wille’s observation (based on the mate- rial from Mandal gathered in August) must doubtless be regarded as a result of the warm season which is less favourable to this species at so southerly a habitat’. It was thus of great interest to find in a letter sent to Dr. Ostenfeld a statement on this subject by the Director of the FeerGese High School., Mr. R.Rasmussen. Mr. Rasmussen writes: “During the winter I have been occupied with the study of the Algee-vegetation here. I have been able to observe, how the Alaria are forming their new leaves; they dont shed them like the Laminaria-species, but the leaf continues its growth in the limit between leaf and stalk; here the midrib is always fresh. On a coast so exposed as this one the greater part of the long lamina is worn away during the winter and the growth is also rather slow in the months of Nov.—Jan.” This is the observation of one who has been able to follow the development in just the season of the year that I had missed and it quite confirms my description as given above. I feel quite convinced that Alaria does not periodically shed its leaf at the FeerGes. The lamina will be more or less torn by the surge, mostly in the winter when the waves are most violent and the growth is then probably least, but I have never seen at the Feerdes any sign whatever of regular shedding of the lamina, to say nothing of a contraction preparatory to fission in Alaria esculenta, and from Phillips’ note we must conclude that the same is the case on the English coast’). 1) Oltmanns (Morphologie und Biologie der Algen, 1. Bd. p. 443) mentions Phillips’ observation, but he nevertheless follows for the most part the observations of Wille and Areschoug. In consequence of the difference of opinion he adds: “Es sind demnach erneute Angaben abzuwarten”. My own observation in the “Botany of the Fwrées” he does not mention. 14* SLOG Whether a regular shedding of the lamina in Alaria esculenta is to be found elsewhere just as is the case with e. g. Laminaria hyperborea and L. saccharina I dare not say a priori. I confess that I can hardly believe it; partly, because it seems to me that the leaf of Alaria with its strong midrib speaks against it, partly also because I think it very remarkable that this fact should never have been delineated. That Alaria under unfavourable conditions such as in my opinion prevail on the coast of South Norway during the warm season can loose most, perhaps the whole of the lamina is very natural, but this cannot be called a regular change of the lamina. Om Livsformen hos Tussilago farfarus. Et lille Bidrag til Folfodens Naturhistorie. Af C. Raunkier. For at faa et paa Livsformernes Statistik grundet Udtryk for Danmarks Klima foretog jeg for et Par Aar siden et forelabigt Opger af, med hvilket Artstal de forskellige Livsformer, som jeg andetsteds!) har opstillet, var repreesenteret i den danske Flora. Med Henblik paa et saadant Opgor havde jeg i de sidste Aar selv undersegt en stor Meengde Arter for at faa fastslaaet, til hvilke Livsformer de hgrte; men for mange Arters Vedkommende bestemtes Livsformen dog paa Basis af det Kendskab, jeg fra tidligere Tid havde erhvervet dels ved egne Studier i Naturen dels ved Studiet af den herhen hgrende Litteratur, navnlig Irmisch’s og Warmings omfattende Undersggelser. Ifolge det, jeg paa den Maade vidste, mente jeg at maatte henfgre Tussilago farfarus til Hemikrypto- fyterne (Jordskorpeplanterne), specielt til Roset-Hemikryptofyterne. Imidlertid fortsatte jeg mine Undersggelser af de Arter, som jeg i de sidste Aar hidtil ikke havde beskeeftiget mig nermere med; i Efteraaret 1905 undersggte jeg saaledes ogsaa Forholdet hos Tussi- lago farfarus og med det Resultat, at denne Art ikke er en hemi- kryptofyt men en kryptofyt Plante, idetmindste i vort Klima; men da det af Irmisch’s Redeggrelse synes at fremgaa, at den leengere mod Syd kan optreede som Hemikryptofyt og da dette, hvis det bekreeftes, vil veere af stor Interesse for den af mig heevdede bio- geografiske Betragtningsmaade, mener jeg mig berettiget til at om- tale Sagen noget neermere. Efter min Mening kan et Omraades Planteklima karak- teriseres ved, at en eller flere bestemte Livsformer 1) Types biologiques pour la géographie botanique. (D. K. D. Vid. Selsk. Overs. 1905 og Planterigets Livsformer og deres Betydning for Geografien. Kjobenhavn 1907. talmessigt har Overvegten i Omraadets samlede Arts- tal; men det paa denne Maade vundne Udtryk for Planteklimaet bliver ofte paa en interessant Maade understreget derved, at en Del af de af Omraadets Arter, som ikke hgrer til den herskende Livsform, viser Tendens til at forandre eller har helt forandret Livsform saaledes, at de kommer neermere den herskende Livsform end deres Seskende i andre Klimater; med andre Ord: idetmindste en Del Arter har Evnen til i storre eller mindre Omfang at for- andre Livsform i Overensstemmelse med Forandring i Klima saa- ledes, at de neermer sig mere til den eller de Livsformer, ved hvilke vedkommende Klima er karakteriseret. Her et Par Eksempler: De danske vestindiske Mers og i det hele taget Jomfru- gernes Klima er, udtrykt ved Omraadets Planteveekst, karakteriseret ved, at Mikro- og Nanofanerofyterne har Overvegten over de andre Livsformer; denne Karakteristik af Klimaet understreges nu yderligere derved, at en Del Arter, som plejer at hore til andre Livsformer, viser Tendens til at neerme sig til de to herskende Livsformer; og dette gelder baade Arter, som ellers horer til Livsformer, der er mindre godt beskyttede end de her- skende, og tillige saadanne, der plejer at hore til bedre beskyttede Livsformer; der er saaledes en Del Arter, som i gunstigere Klimater er Mesofanerofyter men som paa Jomfrugerne i Regelen optreeder som Mikrofanerofyter; endvidere treeffer vi en Rekke Arter, som i ugunstigere Klimater er Thero- fyter, men som paa Jomfrug@erne i stor Udstrekning optreder som Halvbusk-Kamefyter eller endog som Nanofanerofyter. Paa samme Maade er der nogle Arter, som i Sydeuropas Kame- fyt-Nanofanerofyt-Klima er Kameefyter eller maaske endog Nano- fanerofyter, men som, dyrket hos os, optreeder som Hemikryptofyter og bliver paa denne Maade i Stand til at overvintre i vort udpreegede Hemikryptofyt-Klima. Omvendt er der sikkert nok nogle af vore Arter, som i gunstigere Klimater kan optraede i en mindre beskyttet Livsform end den, hvori de optreeder hos os; at domme efter de Oplysninger, som foreligger i Litteraturen, synes T'ussilago farfarus at hgre herhen; og i Haab om at interessere en eller anden af Mellem- og Sydeuropas Botanikere for en neermere Undersggelse af dette Spergsmaal, meddeler jeg her mine lIagttagelser angaaende Tussilago farfarus’s Livsform her i Landet. Saa vidt jeg ved, er Irmisch den forste, som har givet en indgaaende Skildring af Tussilago farfarus’s morfologiske og bio- — 205 — logiske Forhold; men da der netop i denne Skildring er et Punkt, som afviger fra Artens Forhold hos os, vil jeg forst omtale de Iagttagelser, der er gjort her i Landet. I Moller-Holsts Landbrugs-Ordbog har P. Nielsen givet en udmerket, paa Kulturforsog grundet Fremstilling af Tuss?- lago farfarus’s Morfologi og Biologi’). Efter at have skildret Kimplanten i dens forste Levetid skriver P. Nielsen: ,Efter et Par Maaneders Forlob vil der fremgaa Sideskud — Udlobere — af Knopper fra de nederste Bladhjorner, som ville befinde sig under Jorden, naar Planten voxer paa blod eller los Bund. Disse Ud- igbere ville da som underjordiske Grene brede sig i horizontal Retning ud til alle Sider og i lidt storre eller mindre Dybde....*, og videre: ,Naar de af Fro fremgaaede Planter voxe under gun- stige Betingelser, vil der i den sidste Halvdel af September eller senest i Oktober vise sig Blomsterknopper i de ovre Bladhjorner og maaske tillige i Steengelspidsen, men Blomsterne ville forst ud- folde sig i det folgende Foraar, til hvilken Tid Bladene imidlertid ville veere forraadnede*. Primskuddet tilendebringer saaledes sin Udvikling i Lobet af to Aar, to Veekstperioder; de folgende Skuds Udvikling tager derimod tre Veekstperioder, idet de, saaledes som P. Nielsen og, for ham, Irmisch skildrer det, i 1ste Aar danner Udloberdelen, der overvintrer helt under Jorden; i 2det Aar vokser Udleberens Spids op til Jordskorpen og danner her en Lovblad- roset, der frembringer flere eller ferre sidestillede Blomsterstands- knopper og undertiden tillige en endestillet Blomsterstandsknop; i 3die Aars Foraar udvikles disse Knopper til blomstrende Skud, hvorpaa det i Jordskorpen siddende Skudkompleks dor; Skududvik- lingen er saaledes 3-aarig. Af Nielsens Skildring af Kimplanterne kan man maaske slutte, at han har set mindre gunstig stillede Kimplanter, som i iste Aar ikke naaede til Dannelsen af Blomsterstandsknopper; men han siger det ikke ligefremt; og han omtaler heller ikke, at der senere i Plantens Liv kan findes Lavbladskud, som om Efteraaret ikke er naaet til Dannelsen af Blomsterstandsknopper. Der findes imidlertid saadanne Skud baade under szdvanlige Forhold og hvor de normale Lovbladskud er bleven huggede af eller paa anden Maade gdelagte og hvor saa Udlobere, som forst neste Aar skulde treede ind i Assimilationsstadiet, er vokset op til Jordoverfladen og 1) Moller-Holst’s Landbrugs-Ordbog. Anden Del (1878), 323—334. — 206 — har dannet Lovbladrosetter samme Aar, i hvilken Udloberne selv er dannede. Det var paa Grund af Tilstedeveerelsen af saadanne Lovbladrosetter uden Blomsterstandsknopper, at jeg oprindelig hen- regnede Tussilago farfarus til Hemikryptofyterne, idet jeg gik ud fra, at disse Lovbladrosetters Endeknop overvintrede og forst neste Aar, altsaa efter et Forsterkningsstadium, naaede til at blive blom- stringsdygtige. Der er jo en Del af de danske Hemikryptofyter, som forholder sig paa denne Maade; af Roset-Hemikryptofyter saaledes f. Eks. Peta- sites officinalis og Triglochin palustre og af Halvroset-Hemikrypto- fyter f. Eks. Aegopodium podagraria, Cirsium heterophyllum, Tana- cetum vulgare og Achillea millefoliwm; hos den sidstneevnte Art kan man om Efteraaret treffe udlabende Skud i alle mulige Ud- viklingsstadier; dels saadanne som allerede for lenge siden er naaede op til Jordoverfladen og her har dannet store, kraftige Rosetter, som skal blomstre neeste Aar; dels en Meengde som forst nylig er naaet op til Overfladen og som derfor kun har dannet svage Rosetter, der forst gennem 1—flere Forsteerkningsstadier naar til at blive blomstringsdygtige; desuden findes der mange Udlghere, som endnu er helt underjordiske og som overvintrer i denne Til- stand. For en Sikkerheds Skyld skal her bemeerkes, at ‘Tilstede- verelsen af helt underjordiske, overvintrende Knopper hos Achillea millefolium og lignende Planter naturligvis ikke kan medfore, at Planten henfores til Kryptofyterne, idet en Plante, som har over- vintrende Knopper paa to forskellige Steder, her altsaa helt nede i Jorden og i Jordskorpen, selvfolgelig maa henregnes til den Livs- form, der er karakteriseret ved de mindst beskyttede Knoppers Plads. Hvis derfor de endnu ikke blomstringsdygtige, rent vege- tative Bladrosetter hos Tussilago farfarus overvintrer, hvad jeg oprindelig gik ud fra, maa denne Art derfor henregnes til Hemi- kryptofyterne. Ved at antage, at de rent vegetative Lovbladsskud hos Twussz- lago farfarus overvintrede, var jeg i god Overensstemmelse med Fremstillingen hos Warming‘), hvis Skildring af Folfodens Natur- historie er baseret dels paa Irmisch’s og Nielsens lagttagelser dels paa egne Dyrkningsforsgg. Efter at have omtalt, at Kimplan- terne ifolge andres Undersggelser allerede i iste Aar danner Blom- 1) Warming, Eug., Om Skudbygning, Overvintring og Foryngelse. (Festskrift i Anledning af den naturhistoriske Forenings Bestaaen fra 1833—1883), Side 74—75. — 207 — sterstandsknopper, tilfojer Warming: ,Mine Kimplanter kom ikke saa vidt; jeg antager, at saadanne, mindre kraftige Planter ville perennere med ubegrzndset Endeknop, indtil Blomstring kan ind- trede*. Og ved Omtalen af Skuddenes tre Stadier hos eldre Planter: Lavbladstadiet, Assimilationsstadiet (Lovbladrosetterne) og Blomstringsstadiet, siger Warming, at i Assimilationsstadiet kan Skuddet forblive i mere end eet Aar; og i Overensstemmelse her- med opforer Warming Tussilago farfarus i Gruppe sammen med f. Eks. Petasites officinalis, Achillea millefolium, Tanacetum vulgare, Aegopodium podagraria, 0. s. v. og bruger den endog som Hoved-. type for denne Gruppe. Mine Undersggelser over T'ussilago farfarus i det sidste Par Aar har imidlertid vist mig, at de ikke blomstringsdygtige Lovblad- rosetter ikke overvintrer i vort Klima, saa at denne Art altsaa her overvintrer alene ved underjordiske Knopper og derfor maa hen- fores til Kryptofyterne, specielt Rhizom-Geofyterne. Under szdvanlige Forhold, hvor Tussilago farfarus faar Lov til at vokse uforstyrret, f. Eks. paa Greesmarker, er Forholdet dette, at vel er flere eller feerre af de Skud, som i Sommerens Lob er naaede op til Jordoverfladen og her har dannet Lovbladrosetter, rent vegetative, men paa de allerfleste anlegges der i samme Veekstperiode sidestillede Blomsterstandsknopper, der som bekendt overvintrer i Jordskorpen; undertiden dannes der tillige en ende- stillet Blomsterstandsknop ; men i de fleste Tilfeelde vedbliver Rosettens Spids dog at vere vegetativ. Da jeg i Begyndelsen af December 1904 undersogte Tussilago farfarus, viste det sig, at alle de rent vegetative Rosetter var fuld- stendig dode, ikke blot Bladene, som i det hele taget dor ret tidlig, men ogsaa Stengelen; mange var dgde et Stykke ned i Jorden, ofte endog lige ned til averste Udlaber, hvis Dybde iovrigt er meget forskellig. Paa de Skud, der vel havde dannet sidestillede Blomsterstandsknopper, men hvis Spids var forbleven vegetativ, var denne Spids ligeledes dod; med andre Ord, alle rent vegetative Skudspidser, der var naaede op til Jordskorpen og her havde dannet Lovblade, var dode. Mine lagttagelser i sidste Efteraar (1906) har givet samme Resultat. Som Illustration kan folgende tjene; blandt 310 Lovbladrosetter var Forholdet saaledes: 33 havde 1—flere sidestillede Blomsterstandsknopper og tillige en, i Regelen svagere, endestillet Blomsterstandsknop. — 208 — 177 havde 1—flere sidestillede Blomsterstandsknopper; Skuddets Spids var derimod vegetativ — men dod. 100 Rosetter var rent vegetative — men dgde. Det maa bemerkes, at disse Tal ikke er noget sandt Udtryk for Talforholdet mellem rent vegetative og florale Skud; i Virkelig- heden er der, idetmindste under szedvanlige Forhold, vistnok langt feerre rent vegetative Bladrosetter, end Tallene udviser; da det var de rent vegetative Skud, hvis Forhold det gjaldt om at undersgge, havde jeg under Indsamlingen min Opmeerksomhed fortrinsvis hen- vendt paa disse. Hovedsagen er, at alle vegetative Skudspidser, som er naaede op til Jordskorpen og her har dannet Lovbladrosetter, dor bort ved Vinterens Begyndelse, saa at T'ussilago farfarus her i Landet overvintrer alene ved helt underjordiske Knopper. Det Forhold, at Blomsterstandsknopperne overvintrer i Jordskorpen, har selvfolgelig ingen Betydning for Bestemmelsen af Livsformen; det kommer her alene an paa Pladsen for de vegetative Knopper, paa hvilke Individets Eksistens alene beror. Men igvrigt er det et interessant Fenomen, at de florale Knopper kan overvintre paa en mindre beskyttet Plads end de rent vegetative Knopper, et Forhold, der ogsaa findes hos adskillige andre Planter, f. Eks. hos Rubus. At Resultatet af mine lagttagelser ikke stemmer overens med W armings Beskrivelse, beror formodentlig paa, at Warming paa de Punkter, hvor Uoverensstemmelsen ligger, har bygget paa Irmisch’s Fremstilling. Vi skal derfor nu se lidt paa denne. Irmisch har givet to smaa Meddelelser om Tussilago farfarus. Kfter at Irmisch i den forste af disse) har givet en Skildring af, hvorledes J. farfarus i Almindelighed forholder sig, omtaler han nogle Undtagelser fra Regelen; blandt andre folgende: ,So_ tritt bisweilen der Endbliithenstand in seiner Entwicklung gegen die lateralen zurtick, oder man findet an seiner Stelle nur eine von Schuppenblattern gebildete Knospe, ..... jene terminale Knospe entwickelt dann spiter Laubblatter und kann im niéchsten Jahre einen terminalen und lateralen Bltithenstengel erzeugen* (I. c., Side 178). I den anden lille Meddelelse*), der omhandler Foelfodens Kim- planter og af hvilken det fremgaar, at Irmisch ikke har set Kim- planterne danne Blomsterstandsknopper i Spiringsaaret, hedder det ') Irmisch, Th., Einige Bemerkungen tiber Tussilago farfara. Flora, 1851. Side 177—182. 2) A, Kurze botanische Mittheilungen. I. Keimpflanze von Tussilago farfara. Flora, 1853, Side 521—5292. — 209 — tilsidst: ,Die Hauptwurzel stirbt gewoéhnlich im Laufe des zweiten Jahres ab, die Nebenwurzeln mehren und verlangern sich, und so sind die kleinen, durch die Endknospen perennirenden Samenpflanzen nicht mehr von solchen zu unterscheiden, die aus schwachen Aus- liufern hervorgegangen und durch Absterben der letzteren selbst- stindig geworden sind*. Det fremgaar heraf, at Irmisch har set eller i hvert Tilfeelde mener, at de ikke blomstringsdygtige Lovblad- rosetters Endeknop overvintrer. At P. Nielsen fandt, saaledes som det foran er omtalt, at Kim- planterne allerede i Spiringsaaret dannede Blomsterstandsknopper, medens dette ikke var Tilfeeldet med Irmisch’s Kimplanter, for- klares derved, at P. Nielsen temmelig sikkert har saaet Frugterne tidligt og passet Kimplanterne med Vanding, medens Irmisch kun omtaler Kimplanter, som han fandt i Naturen, hvor han forst i Juli og August fandt Frugterne spirende. Hemikryptofyter med en Skudbygning og Voksemaade som den, vi har hos Achillea millefolium og lignende Planter, har en serlig Interesse derved, at de har Mulighed for at kunne optrede som Kryptofyter, idet de ikke behover at gaa til Grunde, selv om de kommer under Forhold, hvor de i Jordskorpen siddende Skud- spidser der i Vinterens Lob; thi der er selv under disse Forhold en Mulighed for, at Individet kan overleve den ugunstige Aarstid ved Hjeelp af de helt underjordiske Udloberes Knopper; mange Krypto- fyter, nemlig Rhizom-Geofyterne, nedstammer formodentlig netop paa denne Maade fra Hemikryptofyter; det vil iseer derfor vere interessant, hvis det viser sig, at Irmisch’s Skildring af T'wssilago farfarus er rigtig, idet vi i saa Tilfeelde her har en Art, der i Overensstemmelse med Forandring i Klima danner Overgang mellem Hemikryptofyterne og Kryptofyterne, idet den hos os er en Kryp- tofyt, medens den i sydligere, mildere Egne optreeder som Hemi- kryptofyt. Her kan tilfajes, at Tussilago farfarus ifolge dens morfologiske Forhold og fysiologiske Ejendommeligheder har Mulighed for tillige at kunne optrede som Kameefyt. Roset-Hemikryptofyterne bliver jo Rosetplanter derved, at Skuddene i deres forste Udviklingstid paavirkes saaledes af Lyset, at de bliver kortleddede, saa snart de naar frem til Lyset, selv om de hidtil har veeret steerkt straktleddede Udlobere. Imidlertid skal Lyset idetmindste overfor nogle Arter vere af en ret betydelig Styrke for at kunne paavirke Skuddet saaledes, at Staengelleddene bliver saa korte, at Bladrosetten kommer — 210 — til at sidde helt nede i Jordskorpen; overskygges i saadanne Til- feelde Rosetplanten af andre Planter, forlenges Skuddets Steengelled noget, saa at vi faar en Bladroset paa Spidsen af en kortere eller lengere overjordisk, opret Stengel. Dette er netop Tilfeeldet med Tussilago farfarus, naar den vokser i en frodig Urtevegetation, der deekker Bunden; Rosettens overjordiske, forholdsvis tykke Steengel kan 1 saadanne Tilfselde blive flere Centimer lang. Hvis disse Skud kunde overleve den ugunstige Aarstid, vilde Twussilago farfarus altsaa optreede som Kameefyt, f. Eks. svarende til Forholdet hos Geranium macrorhizum. Det er mit Haab at disse Linier vil medfore, at T'ussilago far- farus’s biologiske Forhold bliver undersogt paa saadanne Steder i Mellem- og Sydeuropa, hvor der kan vere nogen Sandsynlighed for, at Arten kan optreede i en mindre beskyttet Livsform end den, hvori den optreder hos os. Maaske beror Irmisch’s Fremstilling af de rent vegetative Rosetters Forhold paa en Fejltagelse; men Sagen bor i hvert Tilfeelde undersgges. Om Oedogonium inclusum Hirn. Af Emma Hallas. I sit store og udmeerkede Veerk ,Monographie und Iconographie der Oedogoniaceen* (1900) Side 318 siger Hirn om den ufuldsteendig kendte Art Oedogonium inclusum, som han selv har fundet i Fin- land: ,Oe. inclusum ist eine von den wenigen Oedogonium-Arten, wo es mit ziemlicher Gewissheit angenommen werden kann, dass die ,Oospore* sich ohne vorhergehende Befruchtung, parthenogenetisch, entwickelt*. Da jeg nu i samme Forfatters Studien tiber Oedo- goniaceen“, ser, at Oedogonium inclusum atter er fundet i Finland af Silfvenius, uden at man har faaet mere Kendskab til denne Art, kan jeg ikke undlade at komme frem med nogle lagttagelser, som jeg gjorde i Maj Maaned 1906. Jeg havde veret paa en Ekskursion i Jylland, og den sidste Dag indsamlede jeg i Vejle Enge Materiale, som jeg den neste Morgen i frisk Tilstand undersggte i mit Hjem. Jeg fandt da Eks- emplarer af Oe. inclusum, som udmeerket lignede Tegningen i Hirns Monographie Tavle L, Fig. 324; men efterhaanden fandt jeg ogsaa andre Former. Hos nogle af disse var Oogoniet aflangt; men Oosporen var rund (Fig. c), hos andre var Oogoniet meget storre (49 i Diameter) med neesten kuglerund Form og en stor, rund Oospore (35 » bred, Fig. b.), ogsaa 2 Oosporer fandt jeg i et Oogonium, som det ses i Figur 1, der tillige viser, at disse oosporelignende Dannelser kan optreede i vegetative Celler; saaledes indeholder Stottecellen 1 Fig. 1 een af disse Dannelser, medens den vegetative Celle over Oogoniet har to. Tilsidst lykkedes det mig at finde nogle af disse Former siddende i samme Traad, som bar veludviklede normale Oogonier og Dverghanner, hvorved den viste sig at tilhgre Oe. macrandrium f. acuminatum (Fig. 2). OGD Hidindtil er Oe. ma- gn crandrium f. acuminatum i | kun fundet i Sverrig, den . danske afviger, hvad Oo- ganiets og Oosporens Maal angaar, lidt fra den sven- ske: crassit. oogon. 35— A9 p, aitid. 43-—63 yw; cras- sit. oospor. 33 —44 y, altid. 3S3—A9 pp. Flere Oogonier med Dvergplanter gik i Styk- ker for mig under Arbej- det, og jeg blev derfor nodt til at tegne en Traad, hvor Oogoniet ingen Dvergplanter har; men Hovedsagen er jo ogsaa at se Parasitten i samme Traad som Oogoniet. TRE. Lg Sneha ys a Ce | yt SR aon Timesinc Rs BS j EE : f ( i Jeg fik derved Vis- ify ag c hd dj hed for, at de Oe. inclu- sum tilskrevne , Oogonier* kun er Dannelser, der fremkommer ved en Para- sits Indvirkning paa Oo- goniet. Naar man sammen- ligner den normale Oo- spore af Oe. macrandrium f. acuminatum med Para- sitten, er der stor For- skel. Hvad Farven an- gaar, er den normale forst frisk gron, lidt senere red og tilsidst ofte brun- lig; Parasittens Farve der- imod er altid graahvid. = Hvad Indholdet angaar, er den normale Oospore oe 913 —— fyldt med en grovkornet Masse, og den er rig paa Oliedraaber; Parasittens Indhold er derimod en mere homogen Masse, hvori der af og til ses nogle Smaalegemer, og kun ved Hjelp af Farvemidler kan man se Indholdet saaledes, som Tegningerne viser. Kun der, hvor Oogoniet var angrebet, fandtes de af Hirn omtalte fortykkede, geléagtige Veegge baade i Oogoniet og i de tilgreensende vegetative Celler, det er altsaa Parasittens Indvirkning, der har fremkaldt disse fortykkede Vegge. Figur 2 viser, at begge Celler, baade den, der er over, og den, der er under det angrebne Oogo- nium, har disse fortykkede Veegge, og samtidig viser Tegningen, at her stoder den vegetative, normalt udviklede Celle op til den af Parasitten angrebne, tykveeggede Celle. Ved at farve det iforvejen heerdede Materiale fik jeg Vished for, at Parasitten ikke altid forteerer hele Indholdet af Oogoniet eller af de vegetative Celler; men at den ofte efterlader smaa Rester, der ved Farvemidlers Hjzlp tydelig kan iagttages (Fig. 1). Skont Oe. macrandrium f. acuminatum (Fig. 3) havde mange Dvergplanter, saa mange, at de undertiden dannede ligesom en Straalekrans om Oogonierne, og mange af Dvergplanterne slet ikke naaede at faa Fodfeeste paa Oogoniet, saa har jeg dog ikke set een Dvergplante sidde fast paa et af de Oogonier, der var angrebne af Parasitten, og havde dannet disse oosporelignende Former, og dog var der ofte kun 4 eller 5 vegetative Celler mellem det vel- udviklede og det angrebne Oogonium. 2 saihs wits a ‘Me ce. a5) ROME ARNE REE. «ae eal = b } : ‘ 4 2 ‘ > ei rr - re i d } ee - = i ‘ av eae) +] a mo) j i y i 1? % Bee! Pag i ¥ Whdgllt ; 1% 7] i ash Y : a F vy, j ’ ‘ . ‘ : I 4 x t y ’ j ? ; 7 7 ay ‘cl a ¥ 7 - Lieutenant Olufsen’s second Pamir-Expedition. Plants collected in Asia-Media and Persia by Ove Paulsen. V. Fungi. Determinavit E. Rostrup. Chytridiaceae. 1. Synchytrium Anemones Wor. In caulibus Isopyri anemonoides K. et K. In montibus Alai, ad Olgin Lug, alt. 2800™, 24—6—98. Nr. 544. Peronosporaceae. 2. Peronospora Trifoliorum de Bary. In foliis Meliloti. Chawast prope Samarkand. 7—5—98. Nr. 126. 3. Cystopus candidus (Pers.) Lév. In foliis Taphrospermi altaici C. A.M. Ad Olgin Lug in montibus Alai, alt. 2600™, 24—6—98. Nr. 538. Ustilaginaceae. 4, Cintractia pulverulenta Cooke et Mass. In paniculis Erianthi Ravennae (L.). Ishak rabat ad fl. Amu Daria, inter Chiwa et Tshardshui. 25—6—-99. Nr. 1876. 5. Ustilago Jensenti Rostr. In Hordeo cult. Ad Buchara. 29—5 —99. Nr. 1738. Uredinaceae. 6. Puccinia Phragmitis (Schum.) Kke. In foliis Phragmitis. Prope Samarkand. 22—5—98. Nr. 258. — Pamir, Prov. Goran, Kuh-i-lal, alt. 2600™, 14—10—98. Nr. 1520. 7. Puccinia anomala Rostr. In foliis Hordei cult. Ad Buchara. 29—5—99. Nr. 1738. 8. Puccinia Polygoni Pers. In foliis Polygoni (Bellardi?). Prov. Ferghana, inter Margelan et Andidshan. 27—5—98. Nr. 309. 9. Puccinia aberrans Pers. In foliis Smelowskiae calycinae C. A. M. Pamir, in montibus prope Tshatir Tash. Alt. 4200™. 15—7—98. Nr. 795. 10. Puccinia Pimpinellae (Str.) Lk. In foliis Zosimiae tragioidis Boiss. Pamir. Alt. 3800™, 1—8—98. Nr. 1002. !1. Puccinia Gymnandrae Tranzchel. In foliis Lagotis borealis (Pall.). Pamir: Chargush. Alt. 4300", 3—9—98. Nr. 1239. Botanisk Tidsskrift. 28. Bind. 1b — 216 — 12. Puccinia Asperulae Fuckel. In Asperula humifusa Bess. Merw. 6—6—99. Nr. 1786. 13. Puccinia Cirsii Lasch. In foliis Cousiniae triflorae Schrenk. Prov. Ferghana, inter Margelan et Andidshan. 27—5—98. Nr. 304. 14. Puccinia suaveolens (Pers.) Rostr. In foliis Cirsti arvensis. Pamir, Prov. Wakhan, Torguz. Alt. 2900™. 19—9—98. Nr. 1389. 15. Puccinia Absinthit DC. In folltis Artemisiae sacrorum Ledb. Pamir, Prov. Goran, Kuh-i-lal. Alt. 2600™,. 14—10—98. Nr. 1519. 16. Puccinia conglomerata (Strauss) L. et K. In foliis Ligulariae altaicae DC. In montibus Alai, ad Olgin Lug. Alt. 2600™, 24—6—98. Nr. 578. 17. Uromyces Salsolae Reich. In foliis Halocharidis hispidae C. A. M. Prope Buchara. 25—5—99. Nr. 1708. 18. Uromyces Astragali (Opiz) Sace. In foliis Astragali sp. Prov. Ferghana, inter Margelan et Andidshan. 27—5—98. Nr. 307. 19. Uromyces Limonii (DC.) Lév. In foliis Staticis otolepis Schrenk. In desertis salsis ad Buchara. 13—5—99. Nr. 1670. 20. Gymnosporangium juniperinum (L.) Fr. In ramis et galbulis Juniperi pseudosabinae F. et M. In montibus Alai, ad Olgin Lug. Alt. 9600™. Nr. 514. 21. Melampsora populina (Jacq.) Lév. In foliis Populi euphraticae Oliv. Kiptjak ad fl. Amu Daria, Chiwa. 24—-7—99. Nr. 2012. 22. Melampsora aecidioides (DC.) Schroet. In foliis ramulisque Populi albae L. Samarkand. 3—5—98. Nr. 86. 23. Melampsora Helioscopiae (Pers.) Cast. In foliis Huphorbiae pilosae L. Prov. Ferghana, prope Osh. 16—6--98. Nr. 370. 24. Melampsora Apocyni Tranzchel. In foliis Apoeyni veneti L. Kiptjak ad fl. Amu Daria, Chiwa. 24—7—99. Nr. 2010. 25. Aecidium tataricum n.sp. Aecidiis amphigenis, dense gregariis; pseudoperidiis flavis, profunde urceolatis, margine subtilissime dentate ; aecidiosporis rotundato-angulatis, 16—18 yw diam. In follis Ixiolirionis tatarici Schult. Transcaspia, ad Bami. 24—4—98. Nr. 46. 26. Aecidium Spinaciae n. sp. Maculis orbicularibus, 4—5 mm latis, intense sangvineis; pseudoperidiis hypophyllis, niveis, margine crenu- lato; aecidiosporis globosis. In foliis Spinaciae tetrandrae Stev. Ad Jangi Kurgan prope Samarkand. 22—5—98. Nr. 257. 27. Aecidium Isopyri Schroet. In foliis Isopyri anemonoides Kar. et Kir. Ad Olgin Lug in montibus Alai. Alt. 2800™, 24—6—98. 28. Aecidium Thalictri Joh. In foliis Thalictri Trautvetteriani Regel. Prov. Ferghana. Ad Osh. 18—4—99. Nr. 1646. 29. Aecidium Pimpinellae Kirchn. In foliis Umbelliferae. Prov. Ferghana. Ad Osh. 14—4—99. Nr. 1631. = Oh 30. Aecidium Lappulae Thiimen. In foliis Lappulae barbatae (M. B.). Ferghana. 16—6—98. Nr. 361. Polyporaceae. 31. Polyporus igniarius (L.) Fr. Ad truncos Salicis. Ad Chiwa. 11—7—99. Nr. 1967. 32. Polyporus suaveolens (L.) Fr. Ad truncos Salicis. Prov. Ferghana, Gultsha. 1—4—99. Nr. 1610. 33. Polyporus hirsutus Fr. Tshinas prope Tashkent. 10—5—98. Nr. 134. 34. Polyporus varius (Pers.) Fr. Ad truncos. Persia, prov. Gilan. Ad Imam Sadé Hashim. 10—9—99. Nr. 2190. Agaricaceae. 35. Schizophyllum commune Fr. Ad truncos Mori albae L. Persia, prov. Gilan. Ad Resht, in silvis. 14—9—99. Nr. 2171. Erysiphaceae. 36. Uncinula Salicis (DC.) Wint. In foliis Populi balsamiferae L. Pamir, prov. Wakhan, ad Langarkisht. Alt. 3000™. 10—9—98. Nr. 1340. 37. Erysiphe Pisi (DC.) Schroet. In foliis Meliloti officinalis Desv. Pamir, prov. Wakhan. Ad Langarkisht. Alt. 3000™. 10—9—98. Nr. 1341. 38. Erysiphe communis (Wallr.) Fr. In foliis Convolvuli sp. Persia, prov. Gilan. Ad Resht. 13--9—99. Nr. 2154. 39. Erysiphe taurica Lév. Ad folia Zygophylli Eichwaldi C. A. M. Prope Nukus ad fl. Amu Daria, Chiwa. 8—8—99. Nr. 2072. 40. Erysiphe Pegani Sorok. In foliis Pegani Harmala L. Pamir, prov. Wakhan. Ad Langarkisht. Alt. 3000™. 10—9—98. Nr. 1355. 41. Erysiphe Alhagi Sorok. In caulibus et foliis Alhagi camelorum Fisch. Prope Nukus ad fl. Amu Daria, Chiwa. 8—8—99. Nr. 2073. Sphaeriaceae. 42, Laestadia Lini n. sp. Peritheciis lenticularibus, epidermide tectis, dense sparsis, copiosis; ascis clavato-oblongis, sessilibus, 4-8-sporis, 40 w 1., 9 yw er.; sporidiis monostichis, oblongo-fusoideis, 12—13 yp ie 3 yer. In caulibus emortuis Lint perenni. Ad Olgin Lug in montibus Alai. Alt. 3000™. 25—6—98. Nr. 570. 43. Laestadia Pegani n. sp. Peritheciis nigris, dense gregariis, lentiformibus, depressis, 80—90 y latis; ascis ovato-oblongis, curvatis, sessilibus, aparaphysatis, 8-sporis, 60 yw 1., 24 w cr., membrana superne usque ad 10 » crassa; sporidiis inordinatis, oblongis, 12—13 yw 1., 6 y er. In caulibus emortuis Pegani Harmala L. Transcaspia. 13—5—98. Nr. 188. 15* Jee) ee 44, Sphaerella Tassiana de Not. In follis Junci triglumis L. Pamir 25—7—98. Nr. 952. 45. Sphaerella Cruciferarum (Fr.) Sace. In caulibus Parryae fruti- culosae Ryl. In montibus Alai. Alt. 2600™. 24—6—98. Nr. 524. 46. Pleospora herbarum (Pers.) Rbh. In caulibus emortuis: Hy- menolaena Lindleyana Kl. Nr. 1234. Parrya nudicaulis Kar. Kir. Nr. 1073. Parrya pinnatifida. Nr. 557. Sedum gelidum (Schrk.) Ldb. Nr. 1930. Sedum Rhodiola DC. Nr. 1054. Umbilicus Lievenii Ldb. Nr. 1024. Zozimia pamirica Lipsky. Nr. 1254. Zozimia tragioides Bois. Nr. 1002. — Pamir 1898 et 1904. 47. Pleospora platyspora Sacc. In caulibus emortuis: Astragalus Alitschuri B.F. Nr. 849. Astragalus Scheremetewiany B.F. Nr. 1075. Trachydium sp. Nr. 1074. Trigonella Emodi Bth. Nr. 846. Pamir 1898. Pezizaceae. 48. Sphaerospora verruculosa Berk. et Br. Inter muscos. Pamir, prov. Wakhan. Ad Torguz. Alt. 2900™. 21—9—98. Nr. 1408. Fungi imperfecti. 49, Cytospora chrysosperma (Pers.) Fr. In cortice Populi sp. Tshinas prope Tashkent. 10—5—98. Nr. 137. Pamir, prov. Shugnan. Alt. 2200, 7—12—98. Nr. 1549. 50. Septoria Stellerae n.sp. Peritheciis atris, minutis, primo tectis, cortice immersis, densissime gregariis; conidiis semicirculari-curvatis, 20 l., 1—2 w er. In ramis Stellerae Lessertii (Wickstr.) C. A. M. Chiwa ad Giaur-Kala. 11—8—99. 51. Coniothyrium caespitulosum Sacc. In ramulis Reauwmuriac oxianae (Lib.). Chiwa. 25--6—99. 52. Camarosporium Roumeguerii Sacc. In caulibus emortuis Kochiae (prostratae L.?). Pamir, ad lacus Jashil Kul. Alt. 3800™. 93—7—98. Nr. 885. 53. Leptothyrium scutiforme (Fr.) Sacc. Ad caules exsiccatos Calligoni caput medusae Schrenk. Transcaspia. 5—6—98. (Legit Litivinow). 54. Ramularia Anchusae Mass. In foliis Anchusae italicae Retz. Prov. Ferghana. 8—6—98. Nr. 335. 55. Heterosporium Paulsenii n. sp. Caespitulis gregariis, velutinis, aterrimis, caulicolis; hyphis fuscis, septatis, laevibus; conidiis obscure fuligineis, 1-5-septatis vel continuis, grosse verruculosis, 20—45 yw 1., 10—13 w cr. In caulibus Macrotomiae euchromi (Royle) Pauls. Pamir 97—7— 98. Nr. 864. 56. Polythrincium Trifolii Kze. In foliis Trifolit. Pamir, Prov. Shugnan, Chorock. Alt. 2200™ 7—2—99. Nr. 1581. Lieutenant Olufsen’s second Pamir-Expedition. Plants collected in Asia-Media and Persia by Ove Paulsen. VI. Cyperaceae by C. H. Ostenfeld. In 1900 the late Mr. C.B. Clarke had the Cyperaceae collected by Ove Paulsen in Central-Asia and Persia for determination. When he sent the collection back with names, he wrote a letter to Mr. Paulsen, in which he proposed him to give the collection to me for closer deter- mination, as especially the Carices “are merely matched with plants in herb. Kew, and then the name on the Kew-plant is assigned to yours”. In 1902 I began to study the collection, but other works took my time, and it was not untill this year, that I could begin again on the deter- mination. In most cases I agree with the determinations made by Clarke, f. i, in nearly all the species of Cyperus and Scirpus, but with regard to the Kobresia and Carex the differences are more frequent; especially he has not determined the distigmate Heterostachye correctely. When my determination differs from Clarke’s, I have always given his name in brackets or in notes. In some cases the name used by Clarke is a synonyme to that used by me, as he followed the Flora of British India by Hooker fil. and not always took the eldest name. The paper has been written entirely by me who consequently alone is responsible for it. I beg to express my thanks to the well-known Caricologist the Rev. G. Kiikenthal who has been good enough to give me the description of Carex pseudofoetida Kiik. The Botanical Museum, Copenhagen, December 1906. I. Cyperus L. 1. C.serotinus Rottb.; Meinshausen, Die Cyperaceen der Flora Russ- lands, Acta Horti Petropolitani, vol. XVIII, 1900, p. 234; C. Monti L. fil.; Boissier, Flora Orientalis, vol. V, 1884, p. 366; Ledebour, Flora Rossica, vol. IV, 1853, p. 240; Juncellus serotinus C. B. Clarke, Hooker fil., Flora of British India, vol. VI, 1894, p. 594. N. 2139. Persia, Provincia Gilan, near Enseli, September 12, 1899. — 220 — 2. C. rotundus L.; Meinshausen, 1. c., p. 241; Ledebour, Fl. Ross., p. 242; Boissier, Fl. Orient., p. 376; Hooker, Fl. Brit. India, p. 614. N. 308. Ferghana, near Kuwa, in a stony desert between Margelan and Andidshan. May 27, 1898. N. 1762. Transcaspia, near Merw. June 3, 1899. 3. C. haspan L.; Hooker, FI. Brit. India, p. 600. N. 2103. Chiwa, in rice-fields, August 19, 1899. Called ‘“Dungus-ot”. ll. Seirpus L. 4. S.hamulosus Steven; Meinshausen, |.c. p.247; Isolepis hamulosa Ledebour, FI. Ross., p. 257. N. 2085. Chiwa, at the river Amu-Darja near Kisil-yi. August 12,1899. 5. S. maritimus L.; Meinshausen, |. c. p. 250; Ledebour, FI. Ross., p. 249; Boissier, Fl. Orient., p. 384; Hooker, FI. Brit. India, p. 658. N. 178. Samarkand. May 12, 1898. N. 1763. Transcaspia, near Merw. June 3, 1899. N. 1773, 1775. Transcaspia, near Merw. June 5, 1899. N. 2104. Chiwa, in rice-fields, August 19, 1899. Called ,Tjigin‘*. 6. S. affinis Roth; Meinshausen, |. c., p. 251; S. maritimus, var. affinis Clarke; Hooker, Fl. Brit. India, p. 659; S. maritimus, 8. compactus, Ledebour, Fl. Ross., p. 249. N. 1978. Chiwa, at the lake Akdarbent-Kul, July 14, 1899. 7. S. Tabernaemontani Gmel.; Ledebour, Fl. Ross., p. 248; S. la- custris, var. Tabernaemontani C. B. Clarke; Hooker, FI. Brit. India, p. 658; S. lacustris, 3, digynus Godr.; Boissier, Fl. Orient., p. 383; S. lacustris, f. glauca Meinshausen, |. ¢., p. 252. C. B. Clarke had named the specimens S. lacustris. N. 1410. Pamir, Prov. Wakhan, in a swamp at Sermut; alt. c. 2800™. September 22, 1898. N. 1946. Chiwa, July 9, 1899. 8. S. littoralis Schrad.; Meinshausen, 1. c., p. 252; Ledebour, FI. Ross., p. 249; Boissier, Fl. Orient., p. 383; Hooker, FI. Brit. India, p. 659. N. 1981. Chiwa, at the lake Chasawat-Kul; July 15, 1899. 9. S. compressus (L.) Pers.; Meinshausen, 1. c., p. 254; Boissier, Fl. Orient., p. 385; S. caricis Retz.; Hooker, Fl. Brit. India, p. 660; Blys- mus compressus Panz.; Ledebour, FI. Ross., p. 260. N. 489. Alai Mountains, at the river Taldyk, alt. 2640™. June 92, 1898. N. 872, 878. Pamir, at the lake Jashil-Kul, alt. 3780™; around hot sulphur-springs. July 23, 1898. — Bag N. 1031. Pamir, on the shore of the lake Jashil-Kul, alt. 3780. August 4, 1898. N. 1147. Pamir, at the lake Bulung-Kul, alt. 3800™. August 23, 1898. N. 1189. Pamir, near the lake Jashil-Kul, alt. 3800™, around a hot sulphur-spring. August 29, 1898. 10. S. setaceus L.; Meinshausen, 1. c., p. 256; Boissier, Fl. Orient., p. 379; Hooker, Fl. Brit. India, p. 654; Isolepis setacea R. Br.; Ledebour, F]. Ross., p. 256. N. 1837. Pamir, Wakhan, at Langarkisht, alt. 3000™. September 9, 1898. 11. S. alpinus Schleich.; Meinhausen, |. c., p. 257; Boissier, F). Orient., p. 378; S. pumilus Vahl; Hooker, Fl. Brit. India, p. 654; Isolepis oligantha C. A. Mey.; Ledebour, Fl. Ross, p. 255. N. 603. In the Alai Steppe, at Sary Tash, alt. 3270™, at the rivulets. June 27, 1898. 12. S. pauciflorus Lightf.; Meinshausen, |. ¢c., p. 257; Ledebour, Fl. Ross., p. 246; Boissier, Fl. Orient. p. 379; Hooker, Fl. Brit. India, p. 654; QO. Fedtschenko, Flore du Pamir, Acta Horti Petropolitani, vol. XXI, 19038, p. 427. N. 487. Alai Mountains, at the river Taldyk, alt. 2640™. June 92, 1898. 13. S. acicularis L.; Meinshausen, |. ¢., p. 259; Eleocharis acicu- laris, Ledebour, FI. Ross., p. 243; Eleocharis acicularis, R. Br., Hooker, Fl. Brit. India, p. 628; Heleocharis acicularis, Boissier, Fl. Orient. p. 388. The specimens collected belong to the submerged form (f. submersa Hj. Nilsson in Botan. Notiser, 1888, p. 147). N. 1454. Pamir, Wakhan, in the lake at Rang, alt. 2700™. Oc- tober 3, 1898. 14. S. palustris L.; Meinshausen, 1.c., p.262; Eleocharis palustris, Ledebour, FI]. Ross., pag.244; Eleocharis palustris R. Br.; Hook, Fl. Brit. India, p. 628; Heleocharis palustris, Boissier, F]. Orient., p. 386. At least the specimens of N. 1415 and 1455, with ripe fruits, are nearest to subsp. eupalustris (S. eupalustris H. Lindberg fil.). As to the value of the Eleocharis argyrolepis Kierulff (cfr. Boissier, l. c., p. 386, and Meinshausen 1. c., p. 262), I should think it to be only a form of S. palustris, but 1 must admit that I know it only from descriptions. N. 870. Pamir, at the lake Jashil-Kul, alt. 3780™, around a hot sulphur-spring. July 23, 1898. N. 1415. Pamir, Wakhan, in a swamp at Sermut, alt. c. 2800™; September 22, 1898. N. 1455. Pamir, Wakhan, in the lake at Nut; October 3, 1898. = 999° ow Ill. Kobresia Willd. 15. K. Bellardi (All.) Degland; B. Fedtschenko, Mat. fl. shugnan, Travaux du Musée Bot. de |’Acad. Imp. d. sc. de St. Pétersbourg, I, 1902, p. 166; O. Fedtschenko, Sec. Suppl. a la Fl. du Pamir, Acta Horti Petropol., vol. XXIV, 1905, p. 346; K. scirpina Willd., Meinshausen, |. c. p. 275; K. capillifolia C. B. Clarke, Journ. Linn. Soc. vol. XX, p. 378; Hooker, Fl. Brit. India, p. 697; A. macrolepis Meinshausen, |. ¢. p. 276; Elyna Bellardi (All.) Koch; £. spicata Sckrad.; Ledebour, FI. Ross., p. 262; Boissier, Fl. Orient., p. 394. The late C.B.Clarke had named the specimens Kobresia capillifolia, but I cannot find any valuable difference between the arctic-alpine Ko- bresia Bellardi and the asiatic-alpine K. capillifolia; perhaps the latter is a taller plant, the bracteoles are somewhat larger and their margins more broadly membranous; but leaves, old sheaths, culms, spikes and nuts are quite like in both plants. No doubt the K. macrolepis Meinshausen |. c. is identical with K. capillifolia and consequently | take it as K. Bellardi. N. 715. Pamir. In a salt marsh near the river Murghab, alt. 3800™. July 7, 1898. N. 897. Pamir. In bogs near Jashil-Kul, alt. 3780. July 25, 1898. N. 979. Pamir. On the shore of Jashil-Kul, alt. 3780. July 28, 1898. 16. K. schoenoides (C. A. Mey.) Boeck.; Meinshausen, |. c. p. 278; O. Fedtschenko, Fl. du Pamir, p. 427; Hooker, Fl. Brit. India, p. 697; Duthie, Alcock’s Plants, no. 88; Elyna schoenoides C. A.Meyer; Ledebour, Fl. Ross., p. 262; Boissier, Fl. Orient., p. 394. N. 1093, 1106. Pamir. In the mountains near Jashil-Kul, alt. 3850 —4050™, July 11—13, 1898. N. 1146. Pamir. At the lake Bulung-Kul, alt. 3800™, August 23, 1898. 17. K. stenocarpa (Kar. et Kir.) Meinshausen, |. c. p. 278; 4K. schoe- noides var. humilis O. Fedtschenko, FI. du Pamir, p: 428; Elyna stenocarpa Karelin et Kiriloff, Enum. Plant. Soongoric., no. 870, 1842; Ledebour, FI. Ross., p. 262; E. humilis C. A. Meyer ex E.R. Trautvetter, Observationes etc., Acta Horti Petropolitani, 1, 1870, p. 21. There are specimens of a Kobresia from two places in Pamir named by the late C. B. Clarke ,K. schoenoides, var. humilis C. B. Clarke‘. The specimens are only flowering, but they are so different from &. schoenoides that I feel sure they are a distinct species. They belong to the section Elyna of the genus, as the spikelets contain one female and 3—4 male flowers, and they are nearly related to K. schoenoides, from which they differ mainly in the structure of the leaves. In the plant in — 993 — question they are much shorter than the stem, most often recurved, flat with scabrous margins and keel, while K. schoenoides has involute (chan- nelled-incurved), erect and long leaves. Our species is undoubtedly the plant described by Karelin andKiriloff as Elyna stenocarpa; the authors remark that their species is: ‘‘ab om- nibus Elynis inflorescentia magis composita distinctissima; habitu simil- lima Kobresiz caricine, sed spice e spiculis androgynis composite et squame feminez solitarize nec bine’. Just the comparison with the aspect of Kobresia caricina = K. bipartita is well found. On the other hand our plant is the same as has been described by Trautvetter (I. ¢c.) in Acta Hort. Petrop. as E. humilis C. A. Meyer. His description agrees also very well with our specimens, and he points out the difference between E. humilis and E. schoenoides just with regard to the form and structure of the leaves. Kobresia persica Kiikenthal et Bornmiiller (in Oester. Botan. Zeitsch., 1897, p. 133, Pl. Il) is very near our species according to both the de- scription and the drawing, but the authors state: ‘‘spiculis secundariis vel unisexualibus vel androgynis (potius 2-floris)”’, which not quite agrees with our specimens (being all androgynous and the lower spikelets 4-5-flowered), but I should think K. persica being a depauperated form of K. stenocarpa. N. 627. Pamir, ata rivulet near Kisil-Kul, alt. 4000™. June 29, 1898. N. 663. Pamir, near the river Muscol, alt. 4300™. July 2, 1898. 18. K. Royleana (Nees) Boeck.; O. Fedtschenko, Fl. du Pamir, p. 428 (exclus. syn. Elyna stenocarpa); Hooker, FI. Brit. India, p. 698; Duthie, Alcock’s plants, No. 89. N. 488. Alai Mountains, at the river Taldyk, alt. 2640™. June 29, 1898. N. 757, 759. Pamir, in the dry bed of the river Bos-tjilga, July 12; 1898. N. 702. Pamir, in bogs at the river Murghab, alt. 3800™. July 8, 1898. N. 898. Pamir, in bogs near Jashil-Kul, alt. 3780™. July 25, 1898. N. 1219. Pamir, in the Chargush-pass, alt. 4240™, September 3, 1898. IV.. ;Carex, L..). 19. C. parva Nees; Hooker, Fl. Brit. India, p. 712; O. Fedtschenko, F]. du Pamir, p. 428; C. macrorrhyncha Kar. & Kir.; Ledebour, Fl. Ross. p. 266; Meinshausen, I. c. p. 307. 1) The species have been arranged after Meinshausen’s paper. Although his arrangement is not at all a natural one, it seems convenient to follow it. — 294 — N. 899. Pamir, in a swamp near the lake Jashil-Kul, alt. 3780™. July 25, 1898. 20. C. microglochin Whhbg.; Ledebour, FI. Ross., p. 269; Boissier, Fl. Orient., p. 398; Hooker, Fl. Brit. India, p. 711; Meinshausen, 1. ¢., p. 309; O. Fedtschenko, F]. du Pamir, p. 428; Supplément p. 346. N. 699. Pamir, in a swamp near the river Murghab, alt. 3800™; July 8, 1898. 21. C. physodes M. Bieb. (determ. Paleskij); Ledebour, Fl. Ross., p. 274; Boissier, FJ. Orient., p. 399; Meinshausen, 1. c. p. 312. N. 1880. Transcaspia, in the desert near Kara Aigir; June 26, 1899. The specimens are very fragmentary, containing only rhizomes with old sheaths. 22. C. stenophylla Whbg.; Meinshausen, |. ¢., p. 316; Ledebour, Fl. Ross., p. 270; Boissier, Fl. Orient., p. 400; Hooker, FI. Brit. India, p. 700; O. Fedtschenko, F].du Pamir, p.429; Supplément, p. 346; C. steno- phylla, var. desertorum Litwinow apud Kneucker, Carices exsice., fasc. VI, n. 153; C. desertorum Litwinow, Fl. Turkestan. Fragmenta, 1, Trav. du Musée Bot. de |’Acad. Imp. des Sciences de St. Pétersbourg, I, 1902; ps. Mr. D. Litwinow has separated the stenophylla-like Carex from Turkestan from the true C. stenophylla Whbg., on account of its nearly nerveless utricle with attenuated base and longer beak, and | find the same distinctive character in all the specimens with ripe fruits collected by O. Paulsen in Asia-Media. The utricle is thin-walled, at least in its basal part, and the nut does not fill it out, but I do not base a new species on these few characters alone, and therefore | take the Central-Asiatic form as var. desertorum Litw. of C. stenophylla; of the beneath men- tioned numbers the no.’s, 110, 476, 559 and 1625 agree exactely with the specimens of var. desertorum distributed in the quoted exsiccatum » (Kneucker, no. 153). Nr. 110. Turkestan; near Samarkand; May 6, 1898. N. 476. Alai Mountains; in a pasture at Olgin Lug, alt. 2640™; June 21, 1898. N. 599. Alai Steppe; near Sary Tash, alt.3270™, June 27, 1898. N. 682. Pamir; in the barren plain at Sary Mullah, alt. 4070", July 5, 1898. N. 774. Pamir; in salt-places in the steppe Tschatir Tash, allt. 4000™; July 14, 1898. N. 854. Pamir; in the barren plain at the lake Jashil-Kul, alt. 3780™, July 31, 1898. — 995 — N. 1029. Pamir; on the shore of the lake Jashil-Kul, att. 3780™; August 4, 1898. N. 1625. Ferghana; near Osh, April 10, 1899. Fig 1. Carex pseudofoetida Kiikenth. (ab. */5 nat. size). 23. C. pseudofoetida G. Kiikenthal, Mitth. bot. Ver. Thiiring. N. F., XV, 1900, p. 4 (nomen solum); C. foetida G. Kiikenthal, Bot. Centralbl., 75, 1898, p. 108, non Villars; probably C. curaica O. Fedtschenko, FI. Pamir p. 429, but not of Kunth. +996 — Several specimens of a Carex-species related to the foregoing are present in the collection from Pamir. The species, Fig. 1, agrees exactly with a plant collected in Turkestan (Terski Alatau, No. 805) by V. F. Brotherus and distributed from the Herbarium of Helsingfors. It is labelled ,C. foetida Vill.“ by the Rev. G. Kiikenthal and published under this name in Botan. Centralbl. (quoted above), but later Kiikenthal has changed his opinion and has given the form in question the new name C. pseudofoetida, but without any description. He has now been so kind to give me a description of this new species, which I with his permission publish here: “CO, pseudofoetida Kiikenthal, sp. nov. Rhizoma longe repens lignosum crassum. Culmus 6—20 cm altus subincurvus rigidus tereti-compressus laevis basi vaginis brunneis longe obtectus. Folia culmo breviora conferta 2—3 mm lata rigida. Spicule pauce androgyne in capitulum oblongo-ovatum 7—10mm longum dense congestee. Squame lanceolato-ovate acute fusco-castanez clarius carinate marginibus -+- hyaline. Utriculi squamas subsuperantes demum patentes membranacei ovati planoconvexi 4mm longi inferne stramineis superne ferruginei glabri obsolete nervosi basi subrotundata breviter stipitati margi- nati in rostrum mediocre obscure coloratum marginibus fere lave ore hyalino oblique sectum attenuati. Achznium parvulum. Stigmata 2. Area: Turkestan, Pamir, Persia, East-Sibiria (Mouth of the river Lena, leg. Bunge).”’ I think it is a good species, mostly related to C. ineurva, from which it differs in the much stouter growth, the much broader leaves, the brown scales and the smaller, plano-convex or applanated biconvex utricle. Probably it is this species which by Mrs. O. Fedtschenko, Fl. du Pamir, p. 429 is named C. curaica Kunth, a quite different species, of which f. inst. the utricles are strongly nerved and with scabrous beak. The late Clarke had named our specimens with this wrong name. N. 626. Pamir. At a rivulet near Kisil-Kul, alt. 4000™; June 29° 1898. N. 646. Pamir. Rather common in the salt-soil on the shore of the lake Kara-Kul, alt. 4000™; July 1, 1898. N. 656. Pamir. In salt-soil at the river Muscol, alt. 4100™; July 2, 1898. N. 803. Pamir. At the river Alitshur ad Borsala, alt. 3930™; July 16, 1898. N. 871. Pamir. At a hot sulphur-spring near the lake Jashil-Kul, alt. 3780™; July 23, 1898. N. 1131, 1134. Pamir. In salt-marsh on the shore of the lake Bulung-Kul, alt. 3800™; August 19, 1898 (Fig. 1). = 1goF = 24. C. gracilis Good.; C. acuta L. ex parte; Ledebour, Fl. Ross., p. 313; Meinshausen, |. c., p. 335; Boissier, Fl. Orient. p. 419. There are specimens from two places in Pamir, which I refer to C. gracilis; they are rather different from the ordinary type of this species having short erect female spikes, but in all essential characters they agree with it (phyllopod, flat leaves, ete.). N. 981. Pamir, on the shore of the lake Jashil-Kul, alt. 3780™; July 28, 1898. N. 1268. Pamir, at Djangarlik near the river Pamir-darja. Sep- tember 6, 1898. 25. C. orbicularis Boott, Proc. Linn. Soc. I, 1845, p. 254, and Transact. Linn. Soc. XX, 1851; p. 134, Clarke in Hooker, FI. Brit. India, p. 711 as synon. to C. rigida. In the material of Carices from Pamir there are several numbers of an interesting species in many respects intermediate between C. Goodenoughii Gay and C. rigida Good (see Fig.2). The late C. B. Clarke had named the specimens C. vulgaris Fr. (= C. Goodenoughii), and on the other hand | was inclined to identify them with C. rigida. Now we have in the Copenhagen Herbarium a Carex from “Herb. Ind. Or., Hooker fil. & Thom- son” collected in West-Tibet, regio alp., alt. 14—16,000 feet, which is quite the same form as the Pamir plant, and this species is named C. orbicularis Boott. I have not seen the preliminary description of C. orbi- cularis by Boott in 1845, but the diagnosis and the full description in Boott’s paper from 1854 agree well with our plant. Therefore I use Boott’s name for it. It deserves certainly a specific rank in spite of its relations to the above mentioned two species, of which it probably is the Central-Asiatic mountain representative. As an addition to the description given by Boott I will mention the following characters: Tufted, with short stolons; old leaves and sheaths persistent; leaves rather short, 3—3,5 mm broad, flat (with papillose epidermis-cells on both surfaces), glaucous; stems 10O—20cm high; one terminal male spike with obtuse more or less darky brown scales; 2—3 short globose or ellipsoid female spikes, sometimes with male flowers in the top, sessile or the lower very shortly stalked; bracts very short, not sheathing, with blackish ears, blade of the lower one shorter than the spike, setaceous, those of the others mostly wanting. Scales of the female spikes obtuse, blackish or black-brown with lighter midvein and margins, shorter and narrower than the mature fruit; utricle orbiculate or obovate, about 2—2,5 mm long, apiculate with a short entire beak, plano-convex, nerve- less, mostly black-brown, when mature, with exception of the basal part, faintly papillose; nut orbiculate or obovate, biconvex or plano-convex, api- culate; stigmas 2. — 998 — —— I should think that the Carex rigida mentioned by O. Fedtschenko (Fl. Pamir, p. 431, Supplément, p. 346) belongs to this species. Fig.2. Carex orbicularis Boott. (ab. 7/s nat. size). N. 664. Pamir, near the river Muscol, alt. 4200™, July 2, 1898. N. 700, 701. Pamir, in a bog at the river Murghab, alt. 3800™, July 8, 1898 (Fig. 2). N. 716, 717. Pamir, in a salt-marsh at the river Murghab, alt. 3800™, July 9, 1898. N. 1028. Pamir, on the shore of the lake Jashil-Kul, alt. 3780™, August 4, 1898. Fig. 3. Carex orbicularis Boott, var. bulungensis Ostf. (ab. 4/3 nat. size). As a monstrose form of this species I take a plant collected in Pamir (in a bog near Jashil-Kul, July 25, 1898, No. 896); it agrees with the other specimens except in the scape and largeness of the utricles; they are 3—5 mm large, but deformed, 3—4 times as long as the scales, ovate or oblong, blackish. Probably it is due to an attack by some parasitic — 230 — animal, but at the first glance one should take the specimens as belonging to the Melanantha-group. A Carex-form collected in a salt-marsh on the shore of the lake Bulung-Kul (Pamir, alt. 3800™, August 19, 1898, No. 1135) belongs probably also to C. orbicularis Boott, but it looks very different; the stems are about 50cm high, the leaves 20—30 cm long and 2,5—3 mm broad; as growing in a loose soil the rhizomes are not so tufted, but with longer stolons. Taken as a whole it resembles Carex Goodenoughii, but the essential characters, such as the flat leaves, the orbiculate utricles, etc., are the same as in C. orbicularis. I therefore place it under this species, but as a variety, var. bulungensis Ostf., nov. var. (Fig. 3). 26. C. Regelii C. B. Clarke in O. Fedtschenko, Fl. du Pamir, p. 430, Supplément, p. 346; C. melanantha Auctt. ex parte. | have compared our specimens with the types in the Kew Her- barium and found that they fully agree with them. The species is very near C. Moorcroftii Falconer and C. melanantha C. A. Mey., which latter name has been given to our specimens by the late C. B. Clarke, but differs from the first named in its much darker scales of the female spikes, in the nearly beak-less utricle and in the lack of the large covering masses of old leaves and sheaths, from the second species in the wholly male terminal spike, and the uppermost lateral spikes male being at the top. N. 602. Alai Steppe; near the rivulets at Sary Tash, alt. 3270", June 27, 1898. N. 559. Alai Mountains; alt. 3200. June 25, 1898. The spe- cimens are too young for a definite identification. 27. C.macrogyna Turez., Meinshausen, |. c., p. 357; C. ferruginea, 8, Ledebour, FI. Ross., p. 294; C. tristis Auctt., an M. Bieb.? The specimens agree very well with the plants of C. macrogyna, which I have seen, but it must be admitted, that it is very nearly related to C. tristis M. Bieb., from which it only seems to be distinguished by the stouter growth, paler scales with broad membranous margins and ovate utricles with short entire beak. C. B. Clarke had named it ‘Carex sp.”. N. 558. Alai Mountains; alt. 2900™; June 25, 1898. N. 758. Pamir; in the dry river-bed of the Bos-tjilga. July 12, 1898. N. 1080. Pamir; in the mountains near the lake Jashil-Kul, alt. 3800™; August 11, 1898. 28. C. supina Whbg.; Meinshausen, 1. ¢., p. 392; Ledebour, FI. Ross., p. 305; Boissier, Fl. Orient., p. 414; Hooker, Fl]. Brit. India, p. 733. N. 356. Ferghana; Issik Bulak at the river Langar, alt. 650", June 16, 1898. — 231 — N. 535. Alai Mountains; in Juniper-forest, alt.2700™; June 24, 1898. 29. C. nitida Host, var. conglobata (Kit.). Ascherson u. Graebner, Synops. Mitteleurop. Flora, II 2, 1902, p. 114; C. nitida, 8, Ledebour, Fig. 4. Carex songorica Kar. et Kir. var. pamirica Ostf. (ab. 1/5 nat. size). Fl. Ross., p. 306; C. nitida O. Fedtschenko, Fl. Pamir, p. 431; C. obesa Meinshausen, |]. ¢c., p. 392; Boissier, Fl. Orient., p. 414. The specimens collected agree well with the C. conglobata from Hungary (e. g. Kneucker, Cyp. exsicc., n. 103). Botanisk Tidsskrift. 28. Bind. 16 sas DBO) N. 359. Ferghana; Issik Bulak at the river Langar, alt. 650™; June 16, 1898. N. 445. Alai Mountains; in Juniper-forest, alt. 2640™; June 20, 1898. N. 507. Alai Mountains; near Olgin Lug; alt. 2650™; June 22, 1898. N. 600. Alai Steppe; near Sary Tash, alt. 3300™; June 27, 1898. 30. C. vesicaria L., var. alpigena Fries, Mantissa 3, p. 142, 1842; Meinshausen |. c., p. 373; C. vesicaria, 7, Ledebour, FI]. Ross., p. 317; C. vesicaria, var. pamirica O. Fedtschenko, Fl. Pamir, p. 432; Exsice. Fries, Herb. Normale, VIII, no. 71. There are in the collection three no.’s of a Carex-species from Pamir, which I refer to the above quoted variety of C. vesicaria. The plants are 50—75 cm high, consequently taller than the Scandinavian var. alpigena, and also coarser and more broad-leaved; but the shining, chestnut-brown utricle with the comparatively short, faintly bifid beak agrees well with the type of the variety. On the other hand our specimens belong without doubt to the same form which Mrs. O. Fedtschenko has described as var. pamirica. C. B. Clarke had named it ‘‘C. utriculata Boott”’. N. 1021, 1026. Pamir; at the lake Jashil-Kul, alt. 3780™; August 2 and 5, 1898. N. 1161. Pamir; at the lake Bulung-Kul, alt. 3800™; August 24, 1898. 31. C. songorica Kar. et Kir.; Meinshausen |. c., p. 377; Ledebour, Fl. Ross., p. 316. The specimens (see Fig. 4) represent an alpine form (var. pamirica Ostf. n. var.) of the C.songorica. The utricles are shining, darkly red-brown in the upper part, obsoletely nerved and not so abruptly attenuated into the bifid beak as in the main form. Culms erect, 35—40 cm high. By C.B. Clarke the specimens had been named ‘“C. nutans Host.”’. N. 967. Pamir; onthe shore of Jashil-Kul, alt.3780™; July 28, 1898. Lieutenant Olufsen’s second Pamir-Expedition. Plants collected in Asia-Media and Persia by Ove Paulsen. VIE Labiatae. det. J. Briquet. 1. Scutellaria orientalis L. var. mollis Briq., var. nov. A var. genuina Boiss. differt bracteis molliter dense tomentosis, apice Magis conspicue acuminatis. Caracteribus caeteris vix sejungenda. Ferghana: N. 316, on a mountain near Osh. May 30. 1898. 2. Scutellaria Paulsenii Briq., sp. nov. (Fig. 1). Suffrutex, caudice lignoso caules multos procumbenti-adscendentes proferente. Rami brevissime adpresse puberuli vel glabrescentes, internodiis brevibus. Folia parva, ovata, apice obtusa, infra medium latiora, basi breviter rotundato-cuneata, sessilia vel fere sessilia, marginibus superficialiter crenatis, utrinque viridia brevissime parce puberula vel subglabra. Verti- cillastri in spicastra terminalia tetragona congesti, bracteis ellipticis +- vio- laceis, subintegris vel integris, praesertim ad margines laxe villosellis, laxe imbricatis. Calix sub anthesi parvus, laxe villosellus. Corolla magna vio- lacea, extus breviter adpresse pubescens typi S. alpinae. Planta 10—15 cm alta Foliorum lamina superficie 1—1,2 >< 0,7 em, crenis circ. 0,5 mm altis. -Spicastra ad 5 cm longa. Bracteae superficie circ. 1 =< 0,7 em. Calix sub anthesi vix ultra 2—3 mm longus. Corolla calicis os ad 2,5 cm excedens. Species habitum S. alpinae omnino refert, sed folia minora etiam basilaria sessilia vel fere sessilia, dum in illa folia basilaria serrato-crenata semper conspicue petiolata sunt. Affinitas magna est etiam cum S. virente Boiss. quae a nostra bracteis magis reticulato-nervosis, foliis profunde incisis petiolatis discedit. Pamir: N. 620, at Bordo-ba (border of the Alai-steppe) Alt. 3500™, June 27. 1898; N. 752, at the river Kara-su. Alt.3700™. July 12. 1898. 3. Scutellaria adenostegia Briq., sp. nov. Herba perennis. Caules adscendentes vel erecti, undique breviter glanduloso-puberuli, cinerascentes. Folia satis parva, ovata, apice obtusa vel subacuta, basi truncato-subcordata, petiolo quam lamina breviori in- 16* =i structa, valide et regulariter crenata, supra viridia glabrescentia, subtus albo- vel cinereo-tomentosa, dura, rugosa. Verticillastri in spicastra terminalia tetragona congesti, bracteis late ovatis, apice breviter apiculatis, super- ficialiter crenulatis, reticulato-nervosis, undique laxe _piloso-glandulosis, viscosis, imbricatis. Calix sub anthesi parvus, undique breviter piloso- Fig. 1. Scutellaria Paulsenii. *\2.0. glandulosus, viscosus. Corolla speciosa flava, extus pubescens typi S. orientalis. Planta cire. 25 cm alta. Foliorum lamina superficie ad 1,8 = 1,8 cm, crenarum culmina 1--2 mm alta, petiolis 0,5—1cm longis. Spicastra ad 10cm longa. Bracteae infimae ad 1,3 = 1,5cm. Calix sub anthesi (scu- tello incluso) 3—4mm longus. Corolla calicis os ad 3cm excedens. Affinis S. orientali a qua bracteis latissime ovatis reticulato-nervosis viscosis pulchre differt. S. multicaulis Boiss. longe discrepat foliorum forma et bractearum indole. Ferghana: N. 386, near Gultsha. Alt. 1600™. June 17. 1898. Fig.2. Nepeta Paulsenii. 11s. 4. Nepeta Paulsenii Briq., sp. nov. (Fig. 2). Herba perennis. Caulis robustus, basi induratus, ramosissimus, ramis erectis vel erecto-adscendentibus crebris, viridibus, inferne glabrescentibus, superne breviter piloso-pubescentibus. Folia satis parva, oblonga, apice acuta — 236 — vel subacuta, basi in petiolum brevem cuneata, marginibus irregulariter inciso-laciniatis, viridibus, utrinque (praesertim subtus) subhispidule laxe pilosulis. Verticillastri multiflori in spicastra terminalia densa oblongo- cylindrica congesti, infimis 1—2 longius distantibus, pedunculo communi dense et mollius pubescente; bracteae calicem subaequantes ex basi late ovata longe acuminatae, praesertim secus margines molliter vestitae; brac- teolae bracteis similes sed lanceolato-subulatae, vel subulatae. Calix an- guste campanulatus, rectus, extus -|- grosse pilosus, dentibus tubum sub- aequantibus vel demum aliq. brevioribus, anguste lanceolato-subulatis, longe acuminatis sed non spinescentibus. Corolla parva, exserta, in sicco pallida, tubo superne antice vix ampliato; labrum villosellum apice profunde emar- ginatum; labioli labrum subaequantis lobi laterales breves rotundati, medium major obcordatus. Genitalia normalia; stamina labrum corollinum haud excedentia; stylus exsertus. Planta cire. 50 em alta. Foliorum lamina superficie ad 1,5 = 0,5 em, laciniis ad 2mm altis, petiolus 3—4mm longus. Spicastrorum pars con- gesta sect. long. ad 5 >< 1,5cm, verticillastris infimis (cum adsint) a caeteris internodiis ad 5 cm longis separatis; bracteae infimae superficie ad 7 < 3mm, bracteolae infra 1 mm latae. Calix sub anthesi ca. 5mm longus, maturus 6mm longus, tubo 3,5mm profundo, dentibus 2,5 mm longis. Corolla calicis os ca. 5mm excedens, labrum 2,5mm longum; labioli 2,5 mm longi lobi laterales vix 1mm alti, medius superficie fere 2> 2mm. Stylus labrum corollinum ad 2 mm excedens. Nuculae maturae desunt. Species § Spicatarum a speciebus orientalibus et centrali-asiaticis etiam ab iis quas nuper descripsit cl. Lipsky nobis differre videtur foliorum forma, indumento, nec non organisatione calicis, caeterum N. podostachydi Benth. et subincisae Benth. affinis. Pamir: Near the lake Jashil Kul. Alt. 3800™. July 28. 1898. 5. Nepeta kokanica Reg. Descr. pl. nov. a cl. Fedtsch. lect. p. 65. N. cephalotes 2. brevipedunculata Reg. |. c.; N. pamirensis Franch. in Bull. Mus. Hist. Nat. 1896 p. 345; N. supina Duthie non Stev.; N. pamiro- altaica Lipsky in Act. Hort. petrop. XXIII, 1,230 (1904). Nomen N. kokanicae huic speciei a cl. Regel datum antiquissimum et secundum art. 44 et 46 Regul. Nomencl. internation. conservandum est. Anabaptisatio cl. Lipskyi nostro sensu nequaquam adprobanda est. Pamir: N. 794, on mountains at Tshatir Tash. Alt. 4200™. July 14.1898; N. 992, in mountains at Jashil Kul. Alt. 3800™. July 29. 1898. 6. Nepeta reniformis Briq., sp. nov. (Fig. 3). Herba annua, parva, debilis, radice fusiformi tenui undulata vel varie torta. Caulis simplex vel e basi parce ramosus, brevissime puberulus, coeruleo-violascens, superne pilis laxis longis praeterea praeditus, inter- — 237 — nodiis brevibus. Folia parva, petiolata, latissime ovata, reniformia, latiora quam longa, apice rotundata, basi late truncato-subcordata, subintegra vel superficialiter crenulata, violascentia, utrinque pilis longissimis albis lax- issime floecoso-villosa, indumento demum -+ deciduo. Verticillastri ad apices congesti capitulos foliosos indistinctos formantes, foliis floralibus (bracteis) a caeteris parum distinctis; bracteolae lineari-lanceolatae, apice acu- minatae subspinescentes viola- ceae laxe villosae calices circ. aequantes. Calix rectus elon- gato-campanulatus, pilis longis laxe villosus, dein +- glabres- cens, aequaliter 5-dentatus, dentibus e basi deltoidea brevi longe et demum sat rigide se- taceis, apice subspinescentibus, ore intus villosello. Corolla caerulescens exserta, parvula, tubo antice sensim et parum ampliato; labrum breve, pro- funde emarginatum, lobis ro- tundatis; labri lobi laterales demum deflexi, breves, rotun- dati, medius major late obcordatus. Genitalia sub labro corollino ad- scendentia haud exserta normalia. Nuculae oblongae, pallide viridi-fuscae, Fig. 3. Nepeta reniformis, 111... laeves, nitidulae. Planta 5—8 cm alta. Foliorum lamina superficie 5—12 =< 6—15 mm, petiolus 5—15 mm longus. Bracteolae longiores ad 10 mm longae. Calix sub anthesi vix 5mm longus, maturus 7—8 mm longus, tubo 5 mm pro- fundo, dentibus 3mm longis. Corolla calicis os cire. 6mm _ excedens, labrum vix 2mm longum; labioli 3—4 mm longi lobi laterales vix | mm alti, medius superficie 2 x 2mm. Nuculae sect. long. 2 =< 1 mm. Species eximia ad § Micronepetas Boiss. pertinet, ab omnibus speciebus notis valde discrepat foliis reniformibus, indumento, nec non calicis forma. Pamir: N. 725, on mountains at Shatshan. Alt. 3800™. July 11. 1898. 7. Nepeta fallax Briq., sp. nov. Herba annua. Caulis basi ramosus, ramis adscendentibus, elongatis, glabris vel subglabris, internodiis elongatis saepe purpurascentibus. Folia parva, membranacea, late ovata, apice obtusa, infra medium latiora, basi — 238 — truncato-subattenuata, vix obscure subcordata, petiolo limbum subaequanti insidentia, margine obscure vel superficialiter crenulata, praesertim subtus laxe floccoso-villosella, vestimento cum aetate deciduo. Verticillastri dense multiflori, pauci in axillis superioribus dissiti, caeteri ad apices ramorum congesti foliis floralibus reductis fulcrati. Bracteolae lanceolato-lineares laxe villoso-pilosae, apice acuminato-subulatae alig. subspinescentes, purpu- rascentes, (Calix rectus campanulatus, superne laxe piloso-villosellus, pur- purascens, inferne glabrescens pallidior membranaceus, aequaliter 5-dentatus, dentibus anguste lanceolato-acuminatis, apice subspinescentibus, ore intus vix pilis ullis praeditus. Corolla parva purpurascens, tubo superne antice parum ampliato; labrum oblongum breve emarginatum; labioli quam la- brum aliq. longioris lobi laterales breves rotundati, medius major ob- cordatus. Genitalia normalia sub labro occulta. Nuculae oblongae atrae laeves nitidae. Planta ultra 20 cm alta. Caulis internodia ad 10cm longa. Foliorum lamina superficie ad 8 x 12mm, petiolus ad 10mm longus. Bracteolae ad 10mm longae. Calicis maturi 6mm longi tubus 3—3,5 mm _profundus, dentes 2—2,5mm longi. Corolla calicis os ad 5mm excedens; labrum 1,5—2 mm longum; labioli 2—3 mm longi lobi laterales infra 1 mm alti, medius sect. long 2>< 2mm. Nuculae sect. long. circ. 2>< 1 mm. Species insignis habitu Lamii amplexicaulis etiam ad § Micronepetas referri debet, ab omnibus formis seriei caracteribus datis eximie differt, etsi affinitates cum praecedente ex pilorum structura et foliorum forma desumptas nounullas adsint. Pamir: N. 1145, near the lake Bulung Kul. Alt. 3800™. Aug. 23. 1898. 8. Nepeta satureioides Boiss. Alai mountains: at Olgin Lug. Alt. 2600™. June 22. 1898. 9. Nepeta daénensis Boiss. Pamir: N. 792, on mountains at Tshatir Tash. Alt. 4000™. July 14. 1898; N. 858, on dry plains at Jashil Kul. Alt. 3800™. July 21. 1898; N. 1006, ibid. Aug. 1. 1898. 10. Dracocephalum Paulsenii Briq., sp. nov. (Fig. 4). Herba prostrata humilis. Rami ex caudice lignoso sat crasso crebri, internodiis brevibus, undique dense patule breviter pubescentes, vel can- escenti-pubescentes. Folia parva, breviter petiolata, ovata, profunde crenato- pinnatifida, laciniis margine revolutis, supra viridia breviter adpresse pub- escentia, subtus albo-tomentosa. Verticillastri ad apices ramorum in capi- tula globoso-ovata vel oblonga vix vero spicata congesti. Bracteae ambitu ellipticae pinnatifidae, laciniis obtusatis apice breviter subacuminatis nullo modo aristatis, violaceae vel violaceo-coeruleae laxe villosae. Calix tubuloso- campanulatus, -+ patule pilosulus, superne violaceus, tubo infra labialum — 939 — aliq. constricto, fauce intus villoso; labrum tridentatum, dente postico la- tissime ovato, lateralibus angustius ovalis, cum postico altius connatis, omnibus apice brevissime acuminatis, nullo modo aristatis; labioli dentes 2 ovato-lanceolati, apice bre- viter acuminati nec aristati. Corolla exserta, coeruleo- violacea, extus dense bre- viter pubescens, tubo ultra dentes calicinos antice in faucem ventricosulam am- pliato; labrum breve apice emarginatum; labioli deflexi labro longioris lobi laterales ovato-rotundati breves, me- dius major obcordatus. Ge- nitalia sub labro adscen- dentia, nec id superantia. Antherae glabrae. Planta 5—10 em alta. Foliorum limbus superficie 3—4 x 3—4 mn, petiolus 2—3mm longus, sinus inter lacinias 1 — 1,5mm profundi. Capitula sect. long. ad 2—3 < 1,5em. Calicis sub an- thesi 6—7 mm longi tubus cire. 4 mm profundus, labri Fig. 4. Dracocephalum Paulsenit. 1/1.5. 2—3 mm longi sinus inter- dentales 1 mm profundi; labri dentes ad 2,5 mm longi. Corolla calicis os circ. 7 mm excedens, labro 2,5 mm longo, labiolo 3—3,5 mm longo. Species a cl. Regel, Franchet et Fedtschenko cum D. discolori Bunge altaico confusa, ab eo optime differt bractearum laciniis et calicis dentibus apice brevissime ex culmine saepius subobtuso acuminatis, nec longe aristato-spinescentibus, ut et corolla minori. Species nostra D. Aucheri Boiss. nobis magis affinis esse videtur, a quo tamen foliis discoloribus non viscosis, bractearum forma ete. differt. Pamir: N. 619, at Bordo-ba (at the border of the Alai-steppe). Alt. 3500™,. June 27. 1898; N. 784, on mountains at Tshatir Tash. Alt. 4200™, July 14. 1898; N. 991, on mountains near Jashil Kul. Alt. 3800™. July 29. 1898. 11. Dracocephalum pamiricum Briq., sp. nov. (Fig. 5). Herba parva hypogaee longe stolonifera, stolonibus fuscis squamigeris. — 240 — Caules procumbentes, ramosi, ramis breviter puberulis, internodiis brevibus. Folia ovata, apice obtusa vel rotundata, basi subcordata, petiolo quam lamina breviori instructa, margine regulariter crenata, utrinque breviter puberula, palli- de virentia. Ver- ticillastri pluri- flori ad apices ramorum in ¢a- pitula ovoidea magna foliosa congesti. Folia floralia (brae- teae) a caeteris foliis vix diversa calices aequan- tia. Bracteolae obovato - ellipti- cae vel obovato- lanceolatae, membranaceae, versus basem integrae, super- ne incisae, in- cisionibus — ari- statis. Calix bre- vissime pedicel- latus, tubulosus, membranaceus, pallidus, brevi- ter parcissime puberulus; — la- brum_ tridenta- tum, dentibus ovato - acumina- | tis, aristatis, al- Fig.5. Dracocephalum pamiricum. 1Is.9. tius connatis ; labiolum a labro sinu profundo separatum dentibus ovato-lanceolatis, angustioribus, aristatis; noduli ad sinus interlabiales parum conspicue evoluti. Corolla ex luteo ochroleuca extus puberula, labrum oblongum apice emarginatum; labiolum labrum aequans vel aliq. brevius, lobis lateralibus ovatis, medio obcordato. Genitalia sub labro corollino adscendentia occulta. Antherae glabrae. — 241 — Planta ad 10cm alta, stolonibus longissimis (in spec. nostr. ultra 20 cm longis). Foliorum lamina superficie ad 2 >< 1,5 em sed saepe minor, crenae ad 1,5mm altae, petiolus vix lcm longus. Inflorescentia sect. long. ad 43cm. Bracteolarum aristae 2—4 mm longae. Calicis 1,4 cm longi tubus cire. 7mm profundus, labia 7 mm longa, labri dentibus sinibus 2—3mm profundis separatis, sinus inter labioli dentes 5mm _ profundus. Corolla ealicis os circ. 1,3 em excedens, labro 5—6 mm _ longo, labiolo 5mm longo. Species pulchra affinis est D. grandifloro L. et D. noduloso Rupr. Cum D. noduloso flores luteos commune habet, discrepat autem ab illo inflorescentia haud spicata, calice tantum ad sinus interlabiales obscure plicato-noduloso, dentibus calicinis omnibus aristatis, innovatione stolo- nosa etc. Pamir: N. 659, at Mus-kol. Alt. 4100™. July 2. 1898; N. 724, on mountains at Shatshan. Alt. 3800™. July 11. 1898. 12. Dracocephalum pulchellum Briq., sp. nov. (Fig. 6). Herba mediocris. Caules ex caudice lignoso crasso ~~ fusiformi cre- berrimi adscendentes, internodiis infrafloralibus valde elongatis, parce puberuli, purpurascentes. Folia parva, membranacea, ovato-rotundata, basi cordata, margine regulariter crenata, inferiora longe, caulinaria brevius petiolata. Verticillastri ad apices ramorum in capitula globosa, cinereo- villosa, foliis parum mutatis suffulta congesti. Bracteolae ellipticae sub- integrae villosellae. Calix breviter pedicellatus tubulosus, laxe villosellus, vestimento demum -+- deciduo et tune calix coerulescens, bilabiatus; labri dentes triangulari-lanceolati, acuminati, altius quam caeteri connati; labioli dentes lanceolato-acuminati sinu profundo separati. Corollae violaceae exsertae extus crispulo-pubescentis tubus superne antice alig. ampliatus; labrum bilobum, lobis rotundatis; labioli longioris lobi laterales ovato- rotundati, medius major obovatus. Genitalia sub labro corollino adscen- dentia labrum corollinum modice excedentia. Antherae glabrae. Nuculae elongato-oblongae, fuscae. Planta infra 20cm alta. Foliorum limbus superficie 5—10 =x 4—8 mm, crenae ad 1,5 mm altae, petiolus (in basilaribus) ad 2,5 cm longus. Capitula diam. ad 1,5—2cm. Pedicelli 2—3 mm longi. Calicis demum circ. 7—8 mm longi tubus circ. 5mm profundus, dentes 2mm longi; sinus interlabiales et sinus inter labioli dentes 2mm _ profundi, sinus inter dentes labri circ. 1 mm profundi. Corolla calicis os 3—4mm excedens; labrum 1,5 mm, labiolum 2,5mm longum. Genitalia labrum corollinum ad 2mm excedentia. Nuculae sect. long. 2 >< 0,6 mm. Species pulcherrima cum D. stamineo Kar. & Kir. omnino quoad ha- bitum et calicis structuram comparanda, differt autem abunde bracteolis calicibusque laxe sublanato-villosellis nec tomentosis et staminibus multo brevius exsertis. Pamir: N. 1099, on mountains near the lake Jashil Kul. Alt. 4100™. Aug. 11. 1898. Fig. 6. Dracocephalum pulchellum. 3Is. 13. Dracocephalum Moldavica L. Pamir: N. 1432, prov. Wakhan, at Namatgut. Alt. 2700™. Sept. 27. 1898. 14. Lallemantia Royleana Benth. Samarkand: N. 261, in the steppe at Kerki. May 23. 1898; N. 121, 122, in the steppe at Chawast. May 7. 1898; Ferghana: N. 1623, at Osh. Apr. 10. 1899. — 943 — 15. Hypogomphia turkestana Bunge. Specimina hujus speciei a cl. Paulsen lecta nana sunt et dense cinereo- villosa. In N. 176 quidem caules simplices 3—4cm alti et habitus pusillus, verticillastri biflori vel subbiflori, folia subintegra cum diagnosi H. deser- torum Benth. congruunt. Verisimillime non species diversae adsunt, sed varietates cujus revisio (incl. illis a cl. Regel descriptis) ulterius ex- ponere spero. Samarkand: N. 176, in steppe at Balan-Hur. May 12. 1898; N. 237. May 21. 1898; N.275, in the steppe at Chawast. May 23. 1898. 16. Brunella vulgaris L. Persia: N. 2166, in forests at Resht. Sept. 14. 1899. 17. Eremostachys labiosa Bunge var. canescens Reg. Mon. Gen. Erem. p. 9 (1886). Samarkand: N. 115, in steppe at Balan-Hur. May 6. 1898. 18. Eremostachys adpressa Reg. Mon. p. 12. Ferghana: N. 314, on a mountain near Osh. May 30. 1898. 19. Eremostachys nuda Reg. Mon. p. 14. Ferghana: N. 366, Agh Jer near Osh. June 16. 1898. 20. Eremostachys speciosa Rupr. Sert. Tiansch. p. 68 (det. O. P.). Ferghana: N. 363, at Langer near Osh. June 16. 1898. 21. Phlomis oreophila Karel. et Kir. Alai mountains: N. 569, at Olgin Lug. Alt. 3000™. 292. Lamium amplexicaule L. Samarkand: N. 99. May 6. 1898. 23. Lamium album L. Alai mountains: N. 467, in the Juniper forests at Olgin Lug. Alt. 2600™. June 21. 1898. 24. Lagochilus diacanthophyllus (Pall.) Benth. var. leiacanthus Reg. Descr. pl. nov. VII, 84 (1879). Pamir: N. 815, near the lake Jashil-Kul. Alt. 3800™. July 18. 1898. 25. Lagochilus Paulsenii Briq., sp. nov. (Fig. 7). Suffrutex ramis e caudice lignoso crasso adscendentibus, superne parce brevissime pilosulis inferne glaberrimis caesio-albicantibus. Folia trifida vel 5-pinnatifida, basi in petiolum alatum cuneata, ambitu ovato- triangularia, segmentis profunde incisis, partitionibus ultimis apice obtusis, omnibus perangustis, viridibus, parce pilosulis vel glabris. Spinae in axillis superioribus petiolum aequantes vel superantes, albae, laeves. Calix parcissime breviter pilosulus, mox glabrescens; lobi anguste elongato-ob- longi, apice obtusi, mucrone brevi spinescente aucti, tubo 2—3 longiores, nervis marginalibus inferne fere ad apicem conspicuis, anastomosibus paucis — 244 — parum prominulis. Corolla adhuc juvenilis alabastrum subinclusum_vil- losum constituens. Planta circ. 25 cm alta. Foliorum partitiones divaricatae, laxae. Spinae ad 1,5cm longae. Calicis tubus ad 1 cm longus, lobi 2—2,5 em longi et 3—4,5 mm lati. Species probabiliter saepius cum prae- cedente confusa, tanquam videre possumus diversa videtur. A L. diacanthophyllo (Fig. 7) discrepat calicis lobis tubum bis vel ter longioribus (nec subaequantibus vel parum superantibus), anguste oblongato-elongatis (nec ovato-oblongis), nervis marginalibus fere ad apices inferne conspicuis (in L. dia- canthophyllo tantum versus basin distinctis, = _ superne longe in anastomoses irregulares e ae viv eit sean abeuntibus). Longitudo ealicis loborum L. (ad dextr.). 416. Aucheri Boiss. in mentem revocat; species nostra differt autem lobis margine minute . puberulis (nec pulchre ciliatis), apice rotundatis mucrone additis (nec acuminatis etc.). Studiis futuris constantia caracterum invocatorum com- probanda erit. Alai mountains: N. 416, at Sufi Kurgan. Alt. 2100™. June Vere Wise ios 26. Chamaesphacos ilicifolius Schrenk. Buchara: N. 201, in sandy desert at Jakatut. May 14. 1898. 27. Salvia silvestris L. Ferghana: N. 296, at Margelan. May 27. 1898. 28. Perowskya scrophulariifolia Bunge. Ferghana: N. 315, on a mountain at Osh. Alt. 1200™. May 30. 1898. 29. Ziziphora clinopodioides M. B. var. dasyantha (M. B.) Boiss. Pamir: N. 1049, at Jashil-Kul. Alt. 3800™. Aug. 5. 1898; N. 1005, ibid. Aug. 1. 1898. 30. Ziziphora tenuior L. Samarkand: N, 261 bis, in the steppe at Kerki. May 23. 1898. 31. Satureia Calamintha (L.) Scheele var. nepetoides (Jord.) Briq. Lab. Alp. mar. p. 438 (1895). Persia: N. 2159, in forests at Resht. Sept. 14. 1899. 32. Satureia debilis (Ledeb.) Briq. in Engl. u. Prantl Nat. Pflan- zenfam. IV, 3a p. 302 (1897). — 945 —- Persia: N. 2179, prov. Gilan, in forests at Imam Sadé Hashim. Sept. 16. 1899. 33. Thymus Serpyllum L. var. angustifolins Wallr. Ferghana: N. 352, at Issik bulak near Osh. June 16. 1898. 34. Mentha aquatica L. var. persica Brig. var. nov. Planta circ. 25cm alta. Caulis ramosus, debilis, ramis divergenti- adscendentibus, gracilibus, breviter adpresse pubescentibus, superne cine- rascentibus. Folia pro specie parva, superficie 2—2,5 >< 1,5 — 1,8 cm, ovata, apice obtusa vel subobtusa, marginibus infra medium convexioribus, supra viridia pubescentia, subtus pallide virentia, breviter adpresse prae- sertim ad nervos pubescentia, petiolo brevi densius vestito 5mm longo praedita; nervatio simplex vel fere simplex, subtus aliq. prominula; ser- ratura constans ex dentibus crenatis parvis, crebris, culminibus obtusius- culis circ. 0,5 mm altis et 1—2 mm distantibus. Capitula pro specie parva. Calix fere 3mm longus, extus subadpresse brevissime pubescens. Var. denticulatae H. Braun (in Verh. zool.-bot. Ges. Wien XL, 480 (1890); Brig. in Jace. Cat. fl. valais p. 441) valde affinis, differt indu- mento brevi plantam totam cinerascentem efficiente. Persia: N. 2162, in forests at Resht. Sept. 14. 1899. 35. Mentha longifolia Huds. subsp. Royleana Briq. in Engl. u. Prantl. nat. Pflanzenfam. IV, 3a p. 322 (1897). var. intercedens Brigq., var. nov. Planta ad 50cm alta. Caulis adscendens, ramosus, ramis adscen- dentibus, breviter adpresse canescenti-pubescentibus, internodiis medio- cribus. Folia oblongo-lanceolata, mediocria, superficie ad 4>< 1,5 em, apice acuminata, marginibus leviter convexis, basi subcordata, petiolo brevi incano 2—4 mm longo insidentia, utrinque breviter incano-tomentella, tomento glandulas sessiles occulente; nervatio simplex subtus haud pro- minula; serratura constans ex dentibus mediocribus, acutis, prorsus versis, culminibus infra 1mm altis et 3—4mm distantibus. Spicastrum satis debile, verticillastris (inferioribus exceptis) congestis, cinerascentibus. Calix parvus circ. 1,5 mm altus, tubo 1mm profundo, dentibus lanceolatis vix ultra 0,5 mm longis. Var. tenellae Briq. (in Bull. Herb. Boiss. Il, 695, 1894) affinis a qua foliis utrinque incano-tomentosis differt. Eandem vel fere eandem plantam distribuit Litwinow sub no. 68 ex Turcomania ad_ rivulum Ashabadka. Transcaspia: N. 1780, at a stream near Merw. June 6. 1899. 36. Mentha longifolia Huds. subsp. modesta Brig. in Engler u. Prant] Nat. Pflanzenfam. IV, 3a p. 322. var. Pamirensis Briq. var. nov. — 246 — Planta circ. 50 cm alta. Caulis mediocris, inferne glabrescens, superne molliter adpresse pubescens. Folia in axe primario ovata vel ovato-sub- lanceolata, in ramulis flagellisque saepius lanceolata, utrinque cinereo- virentia et (praesertim subtus) molliter laxe pubescentia, majora superficie ad 4,5 =< 2.3m; petiolo incano 1,4 mm aucta; nervatio subsimplex, vesti- mentum in pagina inferiori obscure subareolans; serratura constans ex dentibus sat robustis, dissitis, extus undulatis vel concavis, culminibus acutis prorsus versis 1—1,5 mm altis et 3—5 mm distantibus. Spicastrum breve, verticillastris cinerascentibus congestis. Calicis 2mm longi tubus 1,2mm profundus, dentes lanceolati fere 0,8 mm longi. Var. thibetanae Briq. affinis, differt autem indumento molli, foliis subtus obscure subretinerviis, spicastro brevi, calice majori. Pamir: N. 1396, prov. Wakhan, at Torgus. Alt. 2900™. Sept. 19S 1898. 37. Mentha longifolia Huds. subsp. modesta Brig. in Engl. u. Prantl Nat. Pflanzenfam. IV, 3a p. 322 (1897). var. thibetana Briq. in Bull. Herb. Boiss. Il, 697 (1894). Folia supra quam in spec. thibetanis magis pubescentia, dentes di- stantiores, sed caeterum vix sejungenda. Pamir: N. 1502, prov. Shugnan, at a stream near Misjus. Alt. 9400™. Oct. 10. 1898. Paulseniella Briq., gen. nov. Calix aperte campanulatus, breviter aequaliter quinquelobus, fauce nuda, fructifer auctus, membranaceus, campanulatim inflatus. Corolla minima, parum exserta; tubus cylindricus, intus nudus, limbus subaequa- liter breviter 5-lobus, lobis superioribus magis approximatis. Stamina 4 subinclusa, subaequalia, distantia, filamentis medio tubi corollini insertis, nudis; antherae biloculares loculis demum apice clipeatim confluentibus. Discus antice in glandulam tumens. Stylus apice aequaliter bifidus, ramis apice globoso-incrassatis. Nuculae ovoideae, tuberculoso-rugosae. — Species adhuc unica. 38. Paulseniella pamirensis Briq., sp. nov. (Fig. 8, 9). Herba annua, radice tenui fusiformi. Caulis mediocris, simplex vel subsimplex, parce patule pilosulus, inferne glabrescens et saepe_pur- purascens, internodiis pluribus sensim decrescentibus. Folia oblongo- elliptica, apice obtusa vel subobtusa (summis tantum acutis), margine leviter convexe convergentibus, basi in petiolum brevem rotundato-cuneata, margine regulariter crenata, membranacea, viridia, parce pilosula vel glabrescentia; nervatio simplex, nervis lateralibus utrinque 7—9 parum prominulis. Verti- cillastri 6-flori in spicastra densa oblonga vel abbreviata terminalia et axillaria breviter pedunculata congesti;. bracteae ovato-ellipticae, integrae, pilosulae, calices subaequantes, nullo modo imbricatae; bracteolae multo minores angustioresque. Calix sub anthesi aperte campanulato-pateriformis, parvus, extus parce margine densius pilosulus lobis brevibus ovatis ob- tusis; maturus valde auctus inflato-campanulatus, membranaceus, 10-ner- Fig.8. Paulseniella pamirensis. 1I2.6. vius, marginibus introrsum recurvis. Corolla minima, solitarie ex calice amplo exsertula, limbi marginibus longe villosellis. Nuculae sordide atro-brunneae. Pianta 20—25cm alta. Caulis internodia 5...4...3,5...3... Botanisk Tidsskrift. 28, Bind. 17 ay = etc. cm longa. Foliorum lamina superficie 2—5 >< 1—1,4 cm, crenae 1—1,5 mm altae et eorum culmina 2—3 mm distantia, petiolus 3—8 mm longus. Spicastra terminalia sect. long. ad 3 x 1,3 cm, lateralia minora; Fig. 9. Paulseniella pamirensis. Corolla aperta simul stamina ostendens. Stylus. bracteae 3—4mm longae. Calix sub anthesi 3,5mm altus, ore 3,5mm latus, lobis vix 0,5 mm altis; maturus sect. long, 53mm. Corolla calicis os 2mm excedens, limbo infra 1mm lato. Nuculae sect. long. 2 =< 1,5 mm. - Genus novum distinctissimum in honorem cl. Ove Paulsenii nominavimus. Pertinet ad tribum Stachyoideae-Pogoste- moneae, sed cum nullo genere hujus tribus confundi potest. Ab omnibus enim differt calice sub anthesi ample campanulato-pateriformi, maturitate cam- panulatim inflato-aucto, corolla minima subaequali tubo exsertulo et limbo brevissimo, staminibus 4 aequalibus, styli ramis apice globoso-incrassatis. Habitu Elsholtziae ut et nuculis rugosis accedit, sed spicastrorum non dorsiventralium bracteae nullo modo imbricatae, et calicis corollaeque caracteres omnino diversi. A Pogostemone calicis corollaeque indole ut et stylo etiam longe differt. Pamir: N. 1379, prov. Wakhan, in fields at Sergin. Alt. 2900™. Sept. 16. 1898. Mycological Notes. By C. Ferdinandsen and O. Winge. The following remarks are divided in two parts, the first (part I) comprises observations respecting a couple af ascomycetes (Pseudovalsa aucta Sacc., Helotium herbarum Fr., Fenestrella fenestrata Berk. et Br.); the second (part II) contains a list of such fungi, which we have col- lected last year and found to be new for Denmark (among these some undescribed species). 1s Pseudovalsa aucta (Berk. et Br.) Sacc. In the mycological litterature are cited different conflicting statements regarding the colour and septation of the spores of this fungus, for which reason it is also referred to ‘different genera within the family of the Melanconidaceae. Berkeley and Brown have created the species under the name Sphaeria aucta. From their description is specially pointed out: Spores hyaline, ellipsoidical, with a short appendix at each end, at first 2-locular. The contents of each cell is eventually divided in 2 ‘nuclei’, between which a new septum is formed, in such a manner, that the spores either have 1 or 3 septa, in which latter case there is a constriction at each septum. In the later litterature the fungus is described by Fuckel (Symb. Myce. pg. 191) as Calospora aucta and by Tulasne (Select. Fung. Carp. Il, pg. 152) as Cryptospora aucta. Both of these genera of Melanconi- daceae have hyaline spores. In Sylloge Fungorum Il, pg. 138 Saccardo has given a new dia- gnose of the species, the essentially new statement of which is that the fungus is referred to the genus Pseudovalsa, which has brown spores. This observation by Saccardo (‘‘Sporidiis... uniseptatis . . . hyalinis vel demum fuscescentibus”) has not been confirmed by later authors; quite on the contrary are found statements in the opposite direction. Berlese thus writes in the text to his picture of the fungus in Icones Fungorum ad Syllogen, that he has only found hyaline, 2-locular spores ve (‘an juvenilia?”), and the pictured ascus looks conspicuously strange among the dark-spored relatives. Rehm has recently stated (Ann. Myc., Decbr. 1906), that also he constantly has found the spores hyaline, 2-locular. Under these circumstances it is to be supposed, that the darkness of the fungus’ spores (and thus its Pseudovalsa-character) is a phenome- non, which is not common, and our examinations have quite confirmed this. The fresh perithecia proved all to contain asci with hyaline (or faint yellowish) 1—3-septated spores, quite of the appearance, by which they are characterised in the description of Berkeley and Brown. Not until later, when the material had been kept circa 3 weeks, we found in the opened perithecia a more or less advanced brown-colouring of some of the spores, and in extreme cases they had become entirely brown, 3-septated, thus Pseudovalsa-like. The brown spores (1- as well as 3-septated) germinated in many cases; the hyaline ones however were constantly found without germinative hyphe, and we therefore placed some of these in a moist room in order to follow their development. The result was a slowly advancing brown-colouring; germination did not occur. Hence it must be considered as ascertained, that the fungus in question is a genuine Psewdovalsa, but that the brown-colouring of the spores appears at a very late stage of their development’). Probably the germination only occurs after this colouring, which thus signifies the ripening of the spores. The species here referred to was collected about new year upon Alnus glutinosa (accompanied by Ditopella fusispora De Not. and Crypto- spora suffusa Tul.) at Marselisborg, Aarhus. Specimens of the fungus from the neigbourhood of Sore (collected about 3 months later) showed a few apparently accidentally brown spores interspersed among numerous hyaline ones. Helotium herbarum (Pers.) Fr. On examining some (dry) specimens of Helotiwm herbarum (upon Urtica dioica-stems from Frederiksdal, Sjelland) the discus of the fungus appeared sprinkled with a light powder. Under the microscope this appeared to be a layer of elliptic-cylindrical, yeast-cell-like conidia of varying size, among which were seen the ascus-spores of the fungus. It could be directly ascertained that the conidia in question really were formed by fructificative germination of the spores, as we in several in- 1) The excellent judge of danish Pyrenomycetes, P. Larsen of Aarhus, like- wise states to have found brown spores several times. — Yt — stances observed one or two conidia adhering to one of the ends of the spore — and often observed colonies of conidia around an ascus-spore. When observing the spores themselves they also gave the impression of having germinated, partly by their poor contents, partly by the latter appearing decidedly two-partited. In his work Untersuchungen aus dem Gesammtgebiete der Mykologie, Heft X, pg. 321 (tab. 12) Brefeld mentions his sporecultures of Helotium- and Phialea-species. The result was respecting all the spe- cies examined negative (i. e. the spores only gave sterile mycelium), only with the exception of the Helotiwm herbarum here mentioned; _be- cause while the latters spores in water only gave a poor, sterile mycelium, a fructificative germination from each end of the spore occurred in culture- fluidum. These conidia formed further yeast-like colonies and continued germinating, until the nourishment was used up, and a dirty-white sedi- ment was formed in the culture-drop. As far as we know, this sup- plementary fruit-formation is here for the first time found in nature. The conidia found by us are quite of the same appearance as those cultivated by Brefeld‘), not even the small drops in the ends of the conidia are lacking. Although the pretty germination-figures, given by Brefeld, could not be observed, preliminary stages have been noted — and the dust-layer on the discus of the fungus is surely just a ‘‘sediment” in the “eulture-drop” covering the little ascophore, in which the conidia must be supposed to have been formed. Fenestrella fenestrata Berk. et Br. We have had occasion to observe an interesting variability in size of ascus-spores of this fungus, collected upon Alnus glutinosa at Lyngby lake, Sjelland. We found here in the same stroma one single perithe- cium with spores 62—76 y long, while the rest contained (ripe) spores 37—50 py long. In these perithecia were besides found some spores, the length of which was intermediate. Here is thus lacking the stability in size, otherwise characteristic for ascus-spores. Strange enough it is not so here, that the large spores are found in 4-spored, the small ones in 8-spored asci, as it otherwise generally occurs among the species, where both 4- and 8-spored asci are to be found. The fact observed illustrates Brefelds statement (Untersuchungen a. d. G. d. Myk., Heft IX, pg. 72 in a note), that the claim for constancy in the size of ascus-spores can not be upheld respecting pluriseptate spores. — It will be of importance by systematic studies in species of Fenestrella (and other dictyospore forms) to pay due attention to this. 1) The conidia found by us were however on an average somewhat larger. — 252 — In literature the said variability finds a decided expression in the greatly varying statements of the spore-length of the fungus. This is thus stated by Karsten (Mycologia Fennica) at 36—70 uw, and by Schroeter (Die Pilze Schlesiens) at 30—40 yp. bb The fungi below mentioned, which — as far as we are aware — are all new for the danish flora, are collected, as appearing from the list, in highly varying localities; however the majority of species (thus 5 of the 8 new) are collected on the heath-area of the state at Borris, Jylland'). Specimens of the fungi here described for the first time or collected at Borris are to be found at the botanical museum of the Copenhagen- university. Discomycetes. Beloniella biseptata n. sp. Ascomatibus epiphyllis, initio immersis, globosis, +. superficialibus, cupulatis, subplanis, 125—185 » diam., disco atro-cinereo. Ascis clavatis, deorsum leniter attenuatis, sessilibus, poro jodi ope coerulescente, 50—70 < 8'/2—10 pw. Sporis 4- vel 8-nis, cylindraceis vel cylindraceo - ovoideis, utrinque rotundatis, biseptatis, 81/2 —12 >< 2'/2—4 w, hyalinis. Paraphysis simplicibus vel sparsim ramosis, ascos adaequantibus, superne clavatis. Fig. 1. Beloniella biseptata. Ad folia sicca Veronicae agrestis A. Longitudinal section through two asco- phores. (The line signifies the surface of prope Borris Jutlandiae. the leaf). B. Ascus with 4 spores and a single paraphyse. The ascophores ae constantly Re ere any eR set), situated on a bundle in the leaf, are thus growing up under the epidermis. The fungus, which is very inconspicuous, was only found on a single specimen of Veronica agrestis. Geopyxis ammophila Dur. et Mont. Few, almost entirely sand-covered specimens in loose Psamma-downs at Tannishus (West-coast of Jylland), August. In his new work, treating 1) We have later had occasion to examine this district further for mycolo- gical purposes and exspect to be able to publish a full list of all the species found. — 253 — the discomycetes (Histoire et classification des Discomycétes d’Europe, Paris 1907) Boudier retains this species under the genus Geopyzis. When in his genus-diagnose he claims that asci must not be dyed blue by iodine, it cannot be upheld with regard to this species. The fungus, originally described from Algeria, is further known from England and France ‘‘immersa in sabulosis ad radices Psammae’’ or amongst Elymus. Stictis Arctostaphyli n. sp. Ascomatibus hypophyllis, maculis pallidis insidentibus, erumpentibus, lobis 3—5 epidermeis circinatis, 1/2—1 mm diam., circ. 110 yw crass. Ascis cylindraceo-clavatis, sessilibus, 75—105 >< 9—10 yw. Sporidiis filiformibus, hyalinis, juvenilibus — ut videtur — plasmate qua- dripartito spurie 3-septatis, maturis plerumque tortis, guttulatis, deorsum attenuatis, 60 —75 px 1'/2—2 u. Paraphysis numerosis, fili- formibus, guttulatis, circ. 1*/2 w crass., superne 2—3 ramulis instructis, epithecium debile formantibus. — Jodi ope omnino nulla coerulescentia. Ad folia mortua Arctostaphyli uvae urst prope Borris Jutlandiae. The species described here is related to Stictis Vaccinii Ell. et Ev., which has been found upon Vaccinium ovatum in Washington. Pyrenomycetes. Ceriospora Ribis Hennings et Ploettner. This fungus, which so far only is known from MRathenow in _ Brandenburg, where it was found in the year 1899, has a = ss S — So Sa Fig. 2. Stictis Arctostaphylr. A. The fungus in dry, B. in moist weather. C. Longitudinal section through an ascophore. . Ascus with spores and paraphyses. . Spore. (A na B ec. 29/1, C ¢.45/1, D and E ec. 7/3). E exhibits a young spore; at the reproduction the spurious septa are appearing too prominent. oh) by us been determinated upon Ribes nigrum near Marselisborg at Aar- hus. (Leg. Winge). Cryptospora corylina Tul. Was found the first time in the fall 1905 upon dry branches of a cultivated Corylus in Copenhagen. Lizonia Hypnorum n. sp. Peritheciis epiphyllis, elobosis, subastomis — vel apice truncato-conoideo, hy- phis a basi prodeuntibus, fuligineis, 2'/2—4 w crass., in folio repentibus affixis, cire. 50 —60 » diam., nigris. Ascis rhomboideo - saccatis vel grosse clavatis, omnino versiformibus, 37—44 y x 12—18 yw. Sporis (4-) 8- nis, ovato-ellipsoideis, uni- septatis, saepe inaequilatera- libus loculoque — superiori Fig. 3. Lizonia Hypnorum. ee 5 - A. Figure of the fungus; the underlaying moss leat major, [Leake a FO is left out. Ll] milaanies B. Spores (highly magnified), 6*/a bs hyalinis. CG. Asci (highly magnified). (A : 200/3), Ad folia viva Stereo- dontis cupressiformis prope Borris \Jutlandiae. Sphaeropsidales. Ceuthospora melaleuca n. sp. Stromatibus epiphyl- lis, subepidermidalibus, cubico-conicis, 2—6-lo- cularibus, poro singulo, 300—375 » diam., sub- strato connatis, pustulas inferne atras, superne albidas formantibus. Co- nidiis bacillaribus, hya- linis, 11—15 3p. Ad folia dejecta Ginkgonis bilobae in horto botanico Hafni- ensi. Cytospora Gledit- schiae Ell. et B. We have identified Fig. 4. Ceuthospora melaleuca. A. Transversal, a fungus, found upon B. longitudinal section through a stroma; the contents ° . wae : of the pycnidia left out. (25/1). Gleditschia caspica im — 955 — the botanical garden at Copenhagen, with this species, described from Kansas in 1896 upon Gleditschia triacantha. The description of the fungus by Ellis and Barth is however somewhat incomplete, and _ its place were more correct under Ceuthospora. Diplodina Junci Oud. This species, described by Oudemanns from Holland, was found upon stems and flower-stalks of Juncus squarrosus in the heath at Borris. Leptothyrium radiatum un. sp. Peritheciis superficialibus, orbicularibus vel polygonatis, applanato-scutatis, circ. 250 yw diam., nitentibus, contextu distincte cel- luloso-radiato, irregulariter, plerumque radi- atim dehiscentibus. Conidiis copiosis, con- tinuis, bacillaribus, 6'/2—81/2 = 11/4 yp, hyalinis. Basidiis curtis, nonnunquam ra- mosis, evanidis. Bil culmos siocos: JuAaey aqucrrast prope Fig. 5. Leptothyrium radiatum. Borris Jutlandiae. A. Pyenide, from above. : : B. Part of the peridium. Upon Juncus-species is so far only C, Spores. . : (A: 7/1; Bs cire. 20/1; C; 320/,,) known one species of L., namely Lepto- thyrium juncinum Cke. et Harkn. (California). Microdiplodia Narthecii (Sacc., Bomm. et Rouss.) Allescher. Common upon withered flower-stalks and inflorescenses of Narthe- cium ossifragum on the heath at Borris. Neottiospora schizochlamys n. sp. Peritheciis immersis, papillo erumpentibus, glo- bosis vel subglobosis, contextu parenchymatico, cire. 250 uw diam., nigris, seriatis. Conidiis cylindraceis, vel cylindraceo-clavatis, utrinque rotundatis, plas- ‘) mate irregulariter partito, nebuloso, subsessilibus, primitus gelatino indutis, dein membrano gelatinoso Eta) ' longitudinaliter fisso — apice (2?-) A-ciliatis, 24 "18%. Derimospora —37 w < 6—7'/2 pw, saepe curvatis, hyalinis. Ap- Spores. (*?/1). pendiculis 1 yw crassit., longitudine sporarum, primo sporis adpressis, dein erectis, corniformibus, hyalinis, mox evanescentibus. Ad caules siccos Scirpi caespitosi prope Borris Jutlandiae. The species described is most closely related to N. paludosa Sacc. et Fiori (upon Eriophorum, Berlin). The genus is connected with Cyperaceae — 256 — and it is probable that the peculiar appendix is a sort of floating apparatus. Stagonospora aquatica Sacc. This fungus, in litterature known to grow upon Scirpus triqueter- stems (France), was found by us in the heath at Borris upon stems of Scirpus caespitosus. Jap Fig. 7. Chalara Ginkgonis. A and B. Conidiophores; B shows a spore being ejaculated. C. Spore. (A, B, C: highly magnified, circ. 7/3.) Fig.8. Heterosporium Fraxint. A. Conidiophores. B, Spores. (higly magnified.) Hyphomycetes. Chalara Ginkgonis n. sp. Hyphis sterilibus repentibus vel nullis, fertilibus stricte erectis, unicellularibus vel cellula basali mi- nima, e basi ampullacea leniter attenuatis, cylindricis, long. 50—62 y, crass. basi c. 9 w, apice 2-—3'/2 pw, fuscis. (Rarius forma vix tumida, 2—6-locularis occurrit). Conidiis intra tubulos formatis, ex apice deinceps exsilientibus, (catenulatis non visis), cylin- dricis, utrinque truncatis, 5—74/2 >< 2—2'/2 p, hyalinis. Ad folia dejecta Ginkgonts bilobae in horto botanico Hafniensi. Heterosporium Fraxini n. sp. Caespitulis nigris, congregatis; hyphis incre- mento sympodiali flexuosis, sparsim ramosis, brun- neolis, basi stromatico. Conidiis acro- cylindricis, utrinque rotundatis, (aseptatis vel) 1—3 septatis, griseolis, ple- rumque cire. 17 x 5—6 w, maximis circ. 25 >= 7—10 yp, muriculatis. Ad fructus nondum dejectos F’raxine excelsioris prope Vaerloese Selandiae. The caespitula generally break forth through the epidermis, more seldom through the stomata. In the season in question (De- cember) the conidia-formation was lively, and the conidia formed germinated as well fructificatively (Alternaria) as vege- tatively. genis , There appeared to be a slight inclination to formation of septa. The fungus grew in company with a Macrosporiwm and Phoma samararum Desm. Svampevegetationen paa Borris Hede. Af C. Ferdinandsen og O. Winge. I Galloe og Jensens Arbejde over Planteveeksten paa Borris Hede (Bot. Tidsskr. 27. Bd., 3. Hefte) findes Svampene ikke omtalte; en Undersggelse af disse var derfor gnskelig og blev stillet Forfatterne som en serlig Opgave, da vi (i Somrene 1906 og 07) foretog et Par Studierejser til Borris (C. Ferdinandsen udsendt af Botanisk Rejsefond). Besogene i 1906 faldt i Forsommeren (Maj og Juni), og Ud- byttet af Jord-Svampe bleyv — som venteligt — meget ringe; vi noterede blot Omphalia umbellifera L., Inocybe lacera Karst. og Peziza cochleata, Huds., der tilmed fandtes paa fugtige, skyggefulde Grofteskreenter, altsaa paa en serlig kvalificeret Lokalitet. Vore Indsamlinger i dette Aar kom saaledes alene til at omfatte Parasiter og Epiphyter (de fleste af de i Liste II nzevnte Arter); nogle ube- skrevne og mere interessante Svampe af denne Samling har vi serlig omtalt i ,Mycological Notes‘ (Bot. Tidsskr. 28. Bd., 2. Hefte). Rejsen i 1907 opsatte vi til sidst i August for at kunne studere Agaricaceer og andre Jord-Former. Aaret frembod i det hele — trods den fugtige Sommer — intet rigt Svampeflor; Tidspunktet var imidlertid for saa vidt heldigt valgt, som Efteraaret viste sig at blive seerlig svampefattigt hele Landet over. I den folgende Liste (1) over de fundne Arter har vi anset det for rigtigst at tilfoje mere specielle Lokalitetsangivelser, dels af Hensyn til Svampenes meget sporadiske Forekomst og dels for der- ved at illustrere, at visse Voksesteder (hvorom senere) er bestemt foretrukne for andre. Betegnelserne ,Hedeageren* og ,Vestengen* refererer sig til to seerlig studerede Lokaliteter, de eneste indenfor Statens Hedeomraade, der har veeret underkastet Kultur. Da de imidlertid er godt paa Vej ,tilbage mod Naturen*, og de yderligere har flere Svampearter feelles med den ubergrte Hede, vil der ikke Botanisk Tidsskrift. 28. Bind. 18 — 258 — vere nogen Grund til i mykologisk Henseende at udskille dem fra det #vrige Omraade. I. Paa Jord og Gedning (mellem Mos o. 1.). Amanita rubescens Pers. — Et enkelt Exemplar 1 Empetrum-Arctosta- phylos-Bevoksning i Callunetet (Skreent ved Lejren). Boletus subtomentosus L. — Et Eksemplar med foregaaende. Et Par Ekspl. i Callunetet ved Roverstuerne. Boletus versipellis Fr. -—- Faa Eksp]. med foregaaende. Endvidere ret hyppig i Callunetet ved Reverstuerne (mest mellem Empetr.-Arctostaph.). Bovista nigrescens Pers. — LEnkelt Eksp]. paa Gransevold om Statens Hede. Cantharellus cibarius Fr. — Enkelt Expl. i Calluna-Arctostaphylos-Hede paa Reevegravbakkerne. Faa Ekspl. mellem Arctostaphylos ved Kilde- sgen. Mange Kkspl. i Arctostaphylos-Calluna-Hede ved Roverstuerne. Clavaria ericetorum Pers. — Flokkevis paa sandede, fugtige Grofteskrenter ved HKoverstuerne. Clitocybe (rivulosa var.) connata Schum. — Paa ,Hedeageren* mellem Polytrichum piliferum. Collybia clusilis Fr. — Mellem Sphagnum, et Par Steder. Collybia dryophila Bull. — Paa Calluna-Hede, ved Veje. Cortinarius (Telamonia) cinnamomeus (L.) Fr. — I Callunetet ved Rever- stuerne. Mellem Arctostaphylos-Cladonia i Callunetet paa Reeve- gravbakkerne. I Empetrum-Arctostaph.-Bevoksning 1 Callunetet paa en Skrent ved Lejren. Cortinarius (Myxacium) elatior Fr. — Et Par Eksempl. i Arctostaph.-Cla- donia-Bevoksning i Callunetet ved Roverstuerne. Entoloma sericeum Bull. — Paa fugtige, vegetationslose Skreenter. Ved Veje. I Callunetum. Galera Hypnorum Batsch. — Mellem Mos, hist og her. Galera Hypnorum var. Sphagnorum Pers. — Mellem Sphagnum, ret alm. Galera tenera Karst. — I Graminet. Enkeltvis paa Hestegadning paa en Hedeve). Hygrophorus conicus Fr. — Enkelt Ekspl. paa_ ,,Vestengen*. Hygrophorus miniatus Fr. — Mange Ekspl. med foregaaende. Hygrophorus niveus Fr. — Et enkelt, nanistisk Eksp]. paa brunt Dynd 1 en Molinia-Tue, fugtig Groft. Inocybe lacera Karst. — Sandet, fugtig Groft 1 Roverstuerne. Inocybe (Astrosporina Schroet.) sp. — Aaben Plet med Arctostaphylos i Callunetet paa Reevegravbakkerne. Laccaria laccata Scop. (ad var. proximam Boud, vergens). — ,Hede- ageren*. Tort Grimmia-Ker. Sandede Grefter. Calluna-Hede. — 259 — Lactarius rufus Fr. — | Callunetet, mest i aabne Pletter med Arctostaph.- Empetr.-Cladonia. (Ved Hulligvejen, paa Reevegravbakkerne, i So- bjergene, paa Skreent ved Lejren). Lycoperdon caelatum Fr. — Flere Eksp]. paa ,Hedeageren*. Lycoperdon pusillum Batsch. — Ved Landevej. Paa ,Hedeageren‘*. Marasmius oreades Fr. — Mellem ung Cladonia rangiferina i Callunetum. Microglossum arenarium Rostr. — I Indsande (Revegravbakkerne, Filling- sand). Mycena Galopus Schrad. — Faa Eksp]. paa en Hedevej og mellem Cladonia rangiferina i Callunetet. Mycena sanguinolenta A. et S. — Faa Ekspl. (smaa) paa ,Hedeageren‘. Naucoria pediades Fr. — Enkelte Ekspl. paa Grensevold om Statens Hede. Nolanea pascua Pers. — Faa Ekspl. paa Bunden af et gravet, lyngskygget Hul i Callunetet ved Roverstuerne. Omphalia Fibula Bull. — Faa Ekspl. paa ,Hedeageren*. Omphalia rustica Fr. — 2 Ekspl. i Roverstuerne (mellem Polytrichum piliferum). Omphalia umbellifera L. —1 Callunetum, Ericetum, Ker, paa fugtig Grund. Panaeolus campanulatus L. (var. sphinctrinus Fr.) — Enkelt Ekspl. paa Kogedning, Landeve}. Peziza aurantia Mill. — I Mengde mellem Polytrichum piliferum paa »Hedeageren*. Ekspl. smaa, knap centimeterbrede. Peziza cochleata Huds. — Mange Ekspl. paa fugtige, sandede Grofte- skrenter i Roverstuerne. Pilobolus crystallinus Tode. — Paa Haregedning med Mucor, Reevegrav- bakkerne. Poronia punctata (L.) Fr. — Hestegodning paa Landevej. Psalliota campestris Fr. — Et enkelt lille Ekspl. paa Grznsevold om Heden, Psilocybe atro-rufa (Schaeff.) Fr. — I Callunetet, mest paa aabne og fugtige Steder. Paa Veje, paa Grefterande, ,Hedeageren“, i det hele hyppigt forekommende, mest enkeltvis eller i faa Ekspl. Psilocybe Foenisecii (Pers.). — Callunet, Vejspor, Ker 0. s. v. Psilocybe semilanceata Fr. —- Ved Landevej. Paa ,Hedeageren“. Scleroderma vulgare Horn. — Et enkelt Ekspl. paa Reevegravbakkerne (aaben Plet i Callunetet). Enkeltvis endvidere paa ,Hedeageren*. Sordaria discospora Awd. — Paa Hestegadning. Revegravbakkerne. Sordaria dubia E. Chr. Hansen. — Med foregaaende. Stropharia semiglobata Karst. — Paa Hestegodning ved Veje og 1 Callunetet. Thelephora laciniata Pers. — Paa Vold ved Hedeageren (beplantet paa Udsiden med Bjergfyr). Den ovenfor givne Lisle omfatter 47 Arter, hvoraf mange kun forekommer udenfor Callunetet i sneevrere Forstand, som ved Veje, 18* — 260 — mellem Gres, i Keer, paa Ggdning, paa Sandvolde, i nggenit Sand (tort eller fugtigt) — altsaa paa Steder, der endnu ikke er okku- perede af den alt erobrende Hedelyng. Paa selve den lyngklaedte Flade er Fattigdommen paa Arter og Individer paafaldende; af mere almindelig forekommende Svampe kan her egentlig kun nevnes Collybia dryophila og Laccaria laccata, begge i afvigende, lang- stilkede Former. Paa Indlandsklitternes Skraenter og da navnlig paa Syd-Helder fandt vi et rigere Flor, rigest, hvor Calluna-Teeppet aabner sig og giver Plads til de smukke Bevoksninger af Arctostaphylos eller Empetrum, resp. blandede Samfund af begge Planter og Rensdyr- lav. Svampene gennembryder disse tette Plantemaatter og staar med deres oftest morke Hatte ejendommeligt afstikkende mod den gullig-gronne eller gr@n-graa Bund. — Paa lang Afstand er disse smukke Samfund synlige, og man forteller derovre, at Faarene let faar @Wje paa dem og da kappes om at naa derhen for at ede Svampene. Vi fandt paa flere Steder disse Selskaber meget individrige, indtil 100 Ekspl. paa faa Kvadratmeter. Fremherskende er Lac- tarius rufus, der synes at trives seerlig godt, idet den udvikler Hatte paa indtil 12 cent. Bredde; sammen med den ses undertiden Corti- narius cinnamomeus, og hist og her danner Cantharellus cibarius smaa Kolonier af blegt gule Individer. Keerene og de fugtige Drag i Heden rummer en Del mindre Agaricaceer, af hvilke Laccaria laccata, Psilosybe atro-rufa og foe- nisecitt samt Omphalia umbellifera maa fremhzeves som de alminde- ligste. — Paa de allervaadeste Steder vokser mellem Mosser Galera Hypnorum var. Sphagnorum og el Par Steder Collybia clusilis. Langs Landevejene noterede vi paa Hestegadning nogle almin- deligere Godningssvampe, Stropharia semiglobata hyppigst. Ved at sammenligne den her meddelte Liste med dem, der af Graebner') opfores fra den nordtyske Hede (fra ,Echte Heiden‘, d. e. Callunetum, Tetralix-Hede, Empetrum-Hede og Hedemoser), finder vi, at kun 22 af vore 41 Arter (Godningssvampene fraregnede) er anforte hos Graebner. Seregne for Borris-Listen er folgende: Amanita rubescens ; Boletus subtomentosus ; Clitocybe connata; Collybia clusilis; Cortina- 1) Die Heide Norddeutschlands (Engler und Drude: Die Vegetation der Erde V). — %61 — narius elatior; Galera tenera; Hygrophorus niveus; Inocybe lacera ; Lycoperdon caelatum, pusillum; Marasmius oreades; Microglossum arenarium; Mycena Galopus, sanguinolenta; Nolanea pascua; Paxil- lus involutus; Peziza cochleata; Psalliota campestris og Psilocybe Foenisecii. — Heraf kan naturligvis ikke sluttes, at de neevnte Arter skulde mangle i wegte nordtyske Heder (saa meget mere, som de angives f. Eks. fra Schlesien, tildels netop fra Lausitzer Hede-En- clavet); men da Graebner fremhever, at der ved hans Under- sogelser er taget mest muligt Hensyn ogsaa til alle asiphonogame Planter, turde det vel kunne heevdes, at de nevnte Arter i hvert Fald horer til de sjeldnere Hedesvampe paa nordtysk Omraade. — En Undersggelse af Heden ved Borris paa andre Aarstider — og da navynlig i det sildige Efleraar — vil sikkert forage den her meddelte Liste med en Del Arter. Hvad der vil findes af nyt, kan vel ikke forudsiges; men Studiet af Graebners nordtyske Lister kunde mulig give Fingerpeg i denne Retning, og navnlig kan de omliggende Heders, Sandmarkers og Overdrevs Svampeflora for- telle om Arter, der muligvis findes eller vil indfinde sig inden for det undersogte Omraade. For Fuldsteendigheds Skyld noterer vi da her de faa jordboende Hymenomyceter, som vi stodte paa i Neer- heden af Statens Hedeareal, men ikke traf inden for dette. (De med * merkede Arter angives af Graebner fra wegte Hede.) I Hede med fodhoje Bjergfyr (ung Plantage): *Boletus luteus L.; Cantharellus aurantiacus Wulf. Paa hoje Overdrev og Sandagre: “Lycoperdon saccatum Fl. D.; Trichoioma melaleucum Pers. (sand- synligst = Collybia, stridula Fr.). Sandgrav med indplantet Bjerg- fyr: *Amanita muscaria L.; *Boletus piperatus Bull. og variegatus Sw.; Lycoperdon gemmatum FI. D. : Ul. Paa Plantedele’). Actinothyrium graminis Kze. — (Graminé). Anthracoidea Caricis Bref. — (Carex arenaria, echinata, panicea, pilulifera). Beloniella biseptata Ferd. et Wge. — (Veronica agrestis). Botrytis cinerea var. sclerotiophila Sace. — (Solidago virga-aurea). Chrysomyxa Kmpetri Pers. — (Empetr. nigr.). ') Hvor ingen anden Lokalitet for Vertplanterne angives, er disse indsamlede paa det egentlige Callunetum (med Under-Associationer). Nogle af de i Listen nevnte Arter er beskrevne i foregaaende Afhandling: C. Ferdi- nandsen and @. Winge: Mycological Notes, Bot. Tidsskr. 28. Bd. S. 249—256. — 262 — Coleosporium Euphrasiae Wint. — (Alectorolophus major, Euphrasia gracilis). Coleosporium Sonchi (Pers) Lév. — (Sonchus arvensis, Tussilago Farfara: , Vestengen“). Dacryomyces deliquescens Dub. -—— (Bret: ,Hedeageren‘). Dasyscypha calycina (Schum.). — (Picea excelsa). *Diplodina Junci Oud. — (Juncus squarr.). Dothiorella latitans (Fr.) Sacc. — (Vaccin. Vitis Idaea). Erysiphe Cichoriacearum DC. — (Sonch. arv. , Vestengen‘). Exobasidium Arctostaphyli Harkn. — (Arctost. Uva ursi). Exobasidium Vaccinii (Fckl.) Wor. — (Vacc. Vitis Idaea). Leptosphaeria culmicola (Fr.) Karst. — (Juncus squarr.). Leptothyrium radiatum Ferd. et Wge. — (Juncus squarr.). Lizonia Hypnorum Ferd. et Wge. — (Stereodon cupressif.). Lophodermium melaleucum (Fr.) De Not. — (Vaccin. Vitis Idaea). Marasmius androsaceus Fr. (Torre Calluna-Stengler). Marasmius scorodonius Fr. — (Visne Graminé-Steengler mellem Empetrum). Melampsora salicinum Lév. —- (Salix sp.: ,Vestengen*). Merulius lacrymans Fr. — (Breedder i Aqueeduct). * Microdiplodia Narthecii (Sacc., Bomm., Rouss.) Allesch. — (Narthecium ossifragum). Mollisia cinerea Karst. — (Calluna-Steengler). Neottiospora schizoclilamys Ferd. et Wge. — (Scirpus caespitosus). Phyllachora Junci Fekl. — (Juncus effusus: ,Vestengen*‘). Pleospora herbarum Pers. — (Armeria vulg.). Pseudopeziza Medicaginis (Fckl.). — (Trifol. prat.: ,Vestengen‘). Puccinia Hieracii Mart. — (Hypochaeris radicata). Puccinia obscura Schroet. — (Luzula campestris: , Vestengen‘). Puccinia Poarum Nielsen. — (A‘cidier paa Tussilago Farfara: ,Vestengen*). Puccinia Rubigo-vera Wint. — (Agrostis alba). Puccinia Sonchi Lév. -—— (Sonch. arvensis: ,Vestengen‘). Puccinia Valantiae Pers. — (Galium saxat.). Puccinia Violae Schum. — (Viola canina). Rhytisma Andromedae (Pers.). — (Andromeda polifolia). Rhytisma salicnum Fr. — (Salix repens). * Stagonospora aquatica Sacc. — (Scirpus caespitosus). Stictis Arctostaphyli Ferd. et Wge. — (Arctost. Uva ursi). * Titaea ornithomorpha Trotter 1904. — (Paa Steengler af Lepigonum rubrum, angrebne af en Phyllosticta). Triphragmium Ulmariae Lk. — (Spiraea Ulmaria). Tomentella fusca (Pers.). — (Breet: ,Hedeageren‘). * De med * merkede Arter er ikke tidligere noterede for Danmark. (Se: C. Ferdinandsen and @. Winge l.c.). — 963 — De i Liste II opforte Arter er enten strengt veertbundne Para- siter eller har en mere eller mindre kosmopolitisk Udbredelse og kan saaledes fra et floristisk-okologisk Synspunkt ikke paakreeve megen Interesse; heller ikke i physiognomisk Henseende spiller de nogen Rolle (dog kan de nevnte Hxobasidium-Arter undertiden omforme Udseendet af Arctostaphylos- og Vaccinium Vitis Idaea- Bevoksninger ganske iajnefaldende). Af mykologiske Grunde og for Fuldsteendigheds Skyld har vi dog ment at burde sammenstille de fundne Arter. Et Blik paa Listen vil vise, at der ingen Parasiter er noterede paa Calluna; denne alt overvejende Karakterplante synes i det hele ret fri for Svampe for de overjordiske Deles Vedkommende, og et Par Fund paa dade Kviste (Marasmius, Mollisia) udgjorde den hele Hast. Modseetningsvis fandt vi undertiden sjeldne og isoleret voksende Folgeplanter angrebne. Saaledes var nogle faa Individer af Viola canina, som vi fandt paa nggent Sand i Reverstuerne, altsaa muligst midt i Heden, sterkt angrebne og misdannede af Puccinia Violae. Viola canina har vi kun noteret dette ene Sted (angives af Gallge og Jensen fra Festucetum), og om end Hedens andre Viola-Arter kan have tjent som Station for Svampen paa den lange Vej over Heden (Viola tricolor har vi kun fundet eet Sted, og Viola palu- stris et Par Steder, begge Arter svampefrie), synes det alligevel paafaldende, at disse faa Viola-Planter paa deres afsides Stade midt i den milevide Hede har kunnet inficeres af Svampesporer (Puccinia Violae er autoecisk). Tilfeeldet kan ikke sammenlignes med de ligeledes helt isolerede Fund af f. Eks. Dasyscypha calycina paa en vissen Grangren (be- nyttet ved Opmaalingen af Heden) eller af Poronia punctata paa Hestegadning midt i Callunetet; thi disse Svampes Forekomst lader sig let forklare, da den forste er indslebt med Grenen, den anden med Gg@dningen. For Viola-Svampen lader sig derimod ingen sikker Indforselsmaade eftervise. Infektion ad Luftvejen kunde vel antages, men vilde vere et nesten vidunderligt Tilfeelde; med storre Sandsynlighed kan det formodes, at blomsterbesogende In- sekter (eller andre Dyr) har fort Sporerne ind over Heden og af- streget dem paa Planterne, eller at Sygdommen paa en eller anden Maade er indfort med Freet. Endelig skal det blot nzevnes, at vi (sidst i August 1907) fandt Phyllachora Junci med modne Asci, og at vi endvidere iagttog en ejendommelig Afvigelse fra det normale i Uredosporernes Form — 264 — og Storrelse hos Puccinia Sonchi. Medens disse Sporer angives at veere 24—38 4 < 15—21y (P. et H. Sydow: Monographia Ure- dinearum I: Puccinia.), fandt vi i extreme Tilfseelde meget aflange, neesten cylindriske Sporeindivider, indtil 60 » lange, 22 » brede. III. Paa Dyr. Cordyceps militaris Lk. — (Larve). Koldinghus’s Flora 100 Aar efter Slottets Brand. Af jJ.S.Deichmann Branth. Ag Koldinghus’s fire Flaje benyttes den nordlige til historisk Museum og er derfor forsynet med Tag, Loft og Vinduer, medens dog i det ydre den ruinlignende Karakter er sogt bevaret ved at Taget er fladt og udvendig Afpudsning mangler. De tre andre Floje er ikke undergaaede anden Forandring siden Branden i For- aaret 1808, end at nogle flere Kelderhvelvinger er faldne ned og Materialierne deraf bortforte, samt at de nogne Mure tildels er op- murede foroven og teekkede med Tagsten for at bevare dem saa lenge som muligt. Alle Skillerum og Lofter i den store treetages Bygnings tre Flaje er borte, saa at de gamle Keeldergulve, som ikke kunde falde ned eller plyndres, hvilket sidste i den forste Halvdel af forrige Aarhundrede skete i stor Stil, er det eneste Gulv, som er tilbage. Det er fornemlig de henimod 200 store tomme Vinduesaabninger udad og indad til Gaarden, af hvilke nogle er flydte sammen ved det mellemliggende Murverks Hensmuldren, som giver Ruinen sit ejendommeligt steerke Prag af svunden Be- boelse. En af de mange besogende sammenlignede Koldinghus’s Ruin med de bergmte Ruiner i Winchester i England. Ruinens Vegetation findes veesenlig paa Keeldergulvene, dernest opad Murene i Gaarden, men mest malerisk paa selve Murene, navnlig i Bunden af Vinduesaabningerne, i mange af hvilke der er Buske, Urter og Grees. De almindeligste Treeer i Keeldrene er Hyld og Elm, som begge naar en Hajde af indtil 30 Fod. Paa selve Muren er Hyld, Roser og Stikkelsbeer de hyppigste. I Vinduesaabningerne findes dels de sidstnzevnte, men iseer Tuer af Fladstraaet Rapgrees, Hundegrees, Preestekrave og Graa Bynke. Brandtomtplanter findes ikke, formodenlig fordi de fysikalske og kemiske Omdannelser af Substratet, som foranlediges ved Branden, kun varer i faa Aar. Af — 266 — Ruderatplanter optreeder Hundetunge og Kruset Tidsel med mere end seedvanlig Frodighed. Sverlig kalkyndende Planter findes ikke, med mindre man dertil vil regne Fladstraaet Rapgrees, som fra Sverige og Frankrig angives at ynde gamle Mure. Vegetationen synes i det hele kun afheengig af de seedvanlige Forhold, navnlig Transport ved Vind, Mennesker og Fugle, der henter baade Fade og Materialet til deres Reder fra Jorden. Medens saaledes Bittersod Natskygge var den sedvanligste Plante paa Marmorkirkens Ruin‘) findes den aldeles ikke paa Koldinghus, hvis Vegetation af hojere Planter og Mosser ligner den, som man kunde vente at treffe paa en tildels kratbevokset Bakke ner ved dyrket Jord. Til neden staaende Liste kunde fojes nogle vilde Planter, som er indplantede fra Skoven af dekorative Hensyn, Aspidium filix mas, Humle, Vedbend, Bromber, hvorved ogsaa enkelte Haveblomster er komne med. Af de 77 Blomsterplanter paa den folgende Liste er 30 hapaksante. Fra midt i Marts indtil sidst i Oktober har jeg kunnet besgg Ruinen et Par Gange ugenlig og straks undersogt og optegnet det sete. Kun den nederste Etages Vinduesaabninger kunde undersgges paa korte Stiger, men at deres Bevoksning i det hele var den samme som i de hojere siddende kunde nok ses fra Jorden, og med fuld Sikkerhed, da man i Oktober for at istandseette et Stykke af Ydermurens Overkant, maatte nedkaste dens Bevoksning. Treer og Buske. Acer Pseudoplatanus L. Flere smaa Eksemplarer i V. Keelder. Cerasus avium L. V. Kelder. Corylus Avellana L. V. Kezlder. Crataegus oxyacantha Jacq. V. Kelder. Prunus insititia L. [ Gaarden opad Museumsflejen. Tvivlsomt om ind- plantet eller spontan. — spinosa L. Svage Eksemplarer i Keeldrene. Ribes Grossularia L. Mange Steder paa Murene, iszer i Vinduesaabningerne. Rosa canina L. Som Ribes Grossularia. To fra Skoven som Espalier indplantede Ekspl. ved Siden af Porten naar en Hojde af ca. 50’, maaske de hejeste 1 Danmark. — tomentosa Sm. I Gaarden ved Museumsflejen. Maaske indplantet. Rubus villicaulis Koehler. Sydlige Keelder. Nogle andre Rubi menes at vere indplantede. Sambucus nigra L. Som Ribes Grossularia. Den hyppigste 1 Keldrene og Gaarden. 1) Se H. Mortensen, Botanisk Tidsskvift 11. Bind. Sorbus Aria Crantz. S. V. Hjorne. — aucuparia L. Et Par Steder i Vinduesaabningerne. Ulmus montana Sm. Hyppig iser i Gaarden ved Muren og i Keeldrene. Kurvblomstrede. Achillea millefolium L. Keeldere og Vinduesaabninger. Anthemis arvensis L. S. V. Hjorne. — tinctoria L. Muren over Portens indvendige Side. Artemisia vulgaris L. Meget hyppig overalt, iser i Vinduesaabningerne. Bellis perennis L. V. Keelder. Carduus crispus L. Hyppig i Keldrene. Chrysanthemum Leucanthemum L. Meget hyppig i Vinduesaabningerne. Cirsium lanceolatum L. S. V. Hjerne. — oleraceum L. S. Keelder. Crepis virens L. _ S. V. Hjorne. Lampsana communis L. Hyppig 1 Keldrene. Lappa minor Schk. V. Keelder. Leontodon hispidus L. 1 en Vinduesaabning. Matricaria inodora L. S. V. Hjorne. Senecio Jacobaea L. Et svagt Eksemplar paa en Keeldertrappe i Gaarden. Et meget kraftigt paa en utilgengelig Murtinde i en Hojde af 45 Fod kunde kun tilnermelsesvis bestemmes med en sterk Kikkert. — vulgaris L. Ved Muren i Gaarden. Taraxacum officinale (Wigg.). Hyppig i Gaarden og paa Murene. Tussilago Farfara L. V. Keelder. Greesser. Agropyrum repens (L.). Flere Steder. Avena elatior L. S. V. Hjgrne. Bromus arvensis L. 5S. V. Hjerne. — mollis L. S. Kelder. Dactylis glomerata L. Det er merkeligt, at vort bedste Fodergres spiller en stor Rolle i Vinduesaabningerne. Holeus lanatus L. S. Flgj. Lolium perenne L. S. V. Hjorne. Poa annua L. Flere Steder. — compressa L. Dens Udlgbere danner faste Tuer i Vinduesaabningerne. — trivialis L. S. Kelder. Andre Blomsterplanter. Aethusa Cynapium L._ S. V. Hjorne. Anthriscus silvestris (L.). Hyppig paa Gulve og Mure. Atriplex litoralis L. Et Hjorne ved Porten. Brassica campestris L. 8S. V. Hjerne. Chelidonium majus L. Meget hyppig paa Gulve og Mure. Cynoglossum officinale L. Temmelig hyppig i Vinduesaabningerne og paa Murene. Daucus Carota L. Den indvendige Side af Muren over Porten. Epilobium montanum L. Et Par Steder i Keldrene. Galeopsis Tetrahit L. 8S. V. Hjorne. Galium Aparine L. | V. Flgj. Geranium columbinum L. S. Keelder. — robertianum L. S.Kelder. Kun svagt lugtende. Geum urbanum L. 5S. Keelder. Lamium album L. S. Flej. Malva silvestris L. Ved Murene i Gaarden. Medicago lupulina L. S. Flo} i Gaarden. Myosotis intermedia Link. S. Keelder. Papaver dubium L. Ved Murene i Gaarden. Plantago lanceolata L. S. Kelder. — major L. 8S. V. Hjerne. Ranunculus acer L. S. Keelder. — repens L. Hyppig. Sinapis arvensis L. S. Kelder. Sisymbrium officinale L. 8S. V. Hjorne. Torilis Anthriscus (L.). V. Keelder. Trifolium hybridum L. S. V. Hjorne. — minus Sm. S. Flgj. — pratense L. S. Kelder. Urtica dioica L. V. Kelder. — urens L. V. Kelder i Mengde. Veronica agrestis L. V. Keelder. — chamaedrys L. S. Kelder. hederaefolia L. Sparsomt i V. Keelder. Vicia sativa L. 5S. V. Hjorne. Viola odorata med f. alba (mere haarede Blomsterstilke, blaahvid Spore og hvid Blomst). V. Keelder. Mosser. Disse er sparsomme og ikke fundne i Frugt. De efterfelgende al- mindelige Arter, som alle er tagne paa eller mellem Mur- og Kampesten, er venligst bestemte af Hr. Apotheker C. Jensen i Hvalsg. Acrocladium cuspidatum (L.). Barbula ungviculata (Huds.). — 969 — Bryum caespiticium L. Ceratodon purpureus (L.). Hypnum rutabulum L. — sericeum L. Neckera complanata L. Likener. Lecanora albescens (Hoffm.). Den nesthyppigste efter Placodium muro- rum, som den ofte ledsager. — Hageni (Ach.) f. minuta. Apothecier Granit paa Vestflajens Ydermur. Placodium murorum (Hoffm.) iser Former med ubetydelig Thallus (var. lobulata Sommerf.), ogsaa med oplest Thallus (var. citrinum Hoffm.). Den mest udbredte Liken fra overst til nederst. Giver mange Steder flere Kvadratfavne af Murene, iser paa Taarnet, et gult Anstrog. Var. citrinum ved Grunden af Murene til Gaarden. Rinodina sophodes (Ach.). Vinduesaabning mod S. Verrucaria muralis (Ach). Sporer 18—20y. Enkelte Steder paa Murene, baade i Hojden og ved Grunden. — nigrescens f. aethiobola Wahlenb. Sporer 11—15y. Apothecierne hos denne og foregaaende er '/1—'/2 millim. V. Keelder. Xanthoria parietina (L.). Granit i Murene, iszer udad. 1/;--1/4 millim. Grundsten af Alger. Pleurococcus vulgaris Neg. Er overalt den hyppigste Alge paa Muren, ogsaa paa de fra det overste nedfaldende Stykker. Undertiden dan- ner dens dade Masser lappede sorte Klumper paa Murene, blandet med ,Torula‘-Keder. Det er ret ejendommeligt, at de lige saa ud- bredte Placodium murorum og Lecanora albescens, som altid er om- givne af denne Pleurococcus, ikke benytter den til Gonidier, men derimod kun Cystococcus humicola Neg. (Celler 8—12y, medens Pleurococcus-Cellerne kun er 4—5y), der ikke er fundet i fri Til- stand paa Ruinen. Verrucarierne benytter derimod kun Pleurococ- cus til Gonidier. Stichococcus bacillaris Neg. Sjeldnere med Pleurococcus og muligvis kun en ved ensidigt Tryk frembragt Form af denne. Rhaphidium fasciculatum Neg. I de sorte Klumper af ded Pleurococcus. Svampe. Jeg har ikke bemerket andre end Rester af en Bladsvamp i Gaarden, Den syntes at tilhore en mindre almindelig Art. Ved Vinduerne findes ofte Rester af de gamle Egetres Gulve, som sandsynligvis afgiver Vokse- sted for Sphaeriaceer, hvilket dog ikke vil kunne underseges, forend de tages ned. — 270 — I den gamle lille Slotshave, der henlaa udyrket, men blev beplantet mellem 1870 og 1880, findes endnu tre Planter, som sikkert stammer fra Tiden for Slotsbranden, maaske Aarhundreder for, nemlig Atropa Belladonna L. (Galnebeer), Aristolochia Clematitis L. (Slangerod), og Ornithogalum nutans L. (Fuglemelk). Hertil maatte indtil 1906 fojes Petasites officinalis (Pestilensrod, Skreeppe), af hvilken de sidste Eksemplarer forsvandt neevnte Aar. Belladonna fredes, Aristolochia ligesaa, fordi den efterstreebes af botanisk interesserede Personer, der er blevne bekendte med, at den skal findes, Ornithogalum holder sig uden at vere fredet. De kan alle fire antages for indforte i Danmark i Klostertiden, hvis ikke Ornithogalum, der alene er Pryd- plante, er kommet senere. Petasites er vist indfort forst, da den, som det seldste Navn Pestilensrod antyder, ansaas, ikke just for Leegemiddel, men for Preeservativ imod Pest. Da Troen herpaa tabte sig, fik den en anden Betydning, nemlig som Neeringsplante for de store Vinbjergsnegle, der ansaas for en Delikatesse, hvilket endnu omtales i Andersens Eventyr (,Skrappeskoven‘). Endnu i Aarene efter 1860 var hele den gstlige og sydlige Voldskreent og det meste af den gamle Slotshave et Vildnis, bevokset iseer med Petasites og Aristolochia, begge besatte med Masser af Vinbjeergsnegle. I den vestre Keelder indfandt Salix Capraea L. (Silje) sig plud- selig i Mengde, men biev hugget bort for ca. 8 Aar siden, fordi man frygtede, at den skulde skade Murene med sine Rodder. Den blev saa udplantet. Oplysningerne om Forholdene i de sidste 40 Aar skyldes for storste Delen Hr. Keemner Brandorff. The Dasycladacez of the Danish West Indies. By F. Borgesen. The following treatise comprehends the species of Dasycladacee hitherto found in my material of alge collected during my three sojourns at the West Indies. In the arrangement of the genera I follow the system of Olt- manns in his “Morphologie und Biologie der Algen”’. I. Dasycladee. Neomeris Lamouroux. N. annulata Dickie. Dickie, On the Algze of Mauritius (Journal Linnean Society, vol. 14 p. 198). H.Solms-Laubach, Ueber die Algengenera Cymopolia, Neomeris und Bornetella (Ann. du Jardin bot. de Buitenzorg, Vol. XI. 1893). Neomeris Kelleri Cramer, Ueber die verticillirten Siphoneen besonders Neomeris und Cymopolia (Newe Denkschrift. der schweiz. naturf. Gesell- schaft, Bd. XXX, 1887), and Ueber die verticillirten Siphoneen besonders Neomeris und Bornetella (Neue Denkschriften, Bd. 32, 1890). Besides the typical form, which I have collected in great quan- tities, I have found a few specimens which in the form and _ size of the sporangia show some difference. The sporangia were namely cylindrical about 2'/2 times as long as broad with the apex obtuse, rounded (see Fig. 1d). The spore was about 190, long and 70» broad. As to the size of the spores of N. annulata Solms (I. c¢. _p.71) gives the length to be 140 and the breadth 65—70y and these dimensions agree very well with those of the common typical form. But sometimes also other sizes are to be found, in one specimen e.g. the dimensions of the spores were 160 long and — 972 — 80 broad and in another from deep water (25 fathoms) the spores were 175y long and 80y broad, and as the form of the spores also seems to be rather variable (compare the accompanying figures eam Fig. 1. Neomeris annulata Dickie. Different forms of the sporangia (compare text). About 40: 1. a,b and c) I do not think it necessary to consider the above-named form as a special variety. At the end of the spore turning towards the axis of the plant I have also clearly seen the cover mentioned and figured by Solms (l.c. p. 68, pl. 8b, fig. 8), recalling the cover in the spores of Acetabularia (cfr. my figure 2). In Phycotheca Boreali-Ameri- cana (668) I some years ago without examining the material very closely wrongly gave specimens of this species the name of N. dumetosa; Howe has already pointed this out (Bull. Torr. Club, Vol. 31, pag. 99). Neomeris annulata occurs both on sheltered coasts and on exposed. In the first mentioned locality I Fig.2. Neomeris annulata Dickie. found it growing gregariously on BEE caa sponinpiummsteam ler text). stones quite below the surface of the sea in the full daylight and in clear water without being covered by other alge. In the Bovoni lagoon it occurs together with Acetabularia crenulata on stones near the shore in shallow water. On more — 973 — exposed shores it is most often to be found on rocks of coral in small crevices and depressions receiving thus some shelter. A single specimen was found in deep water (about 50 m.). The spe- cimen was large, about 2 cm. high and occurred in a collection of various other algee which Dr. Mortensen most kindly sent me. Neomeris annulata seems to be rather common on the shores of the Danish West Indies. I have specimens from St. Thomas, the French wharf in the harbour at Charlotte Amalie, Bovoni lagoon; St. Jan, off Ramshead (leg. Dr. Mortensen) in a depth of about 50 m; St. Croix, Lime tree Bay. Il. Bornetelleae. Batophora J. Ag. Batophora Oerstedi J. Ag. J. Agardh, Nya algformer. Ofversigt af kung]. Vetenskaps-Akademiens Férhandlingar, Arg. 11, 1854, Nr. 4, p. 107. M.A. Howe, Phycological Studies, II. Bulletin Torr. bot. Club, Vol. 32, 1905, p.578. Dasycladus occidentalis Harvey, Nereis bor. Americ. Part Ill, 1858, p. 38. Botryo- phora occidentalis (Harv.) J. Ag., Till Algernes System., 5. Afdeln., p. 141, 1887. Coccocladus occidentalis Cramer, Ueber die verticillirten Siphoneen, Neue Denkschr. schweiz. naturf. Gesell. Bd. XXX, 1887, p. 37. Cocco- cladus occidentalis, larus Howe, Bull. Torr. bot. Club, Vol. 31, 1904, p. 95. Exsice. Collins, Holden and Setchell, Phycotheca Boreali-Americana, Nr. 667. As Howe has pointed out (I. c. 1905, p. 579), J. Agardh most probably forgot his old description of this species from 1854 as in 1887 when writing his paper on the Siphoneae he had this alga before him and then gave it the new name Botryophora. Of the original material collected by @rsted at St. Croix several (7) specimens are to be found in the Botanical Museum of the University in Copenhagen; on the label which belong to them, Orsted has written: ““Bryopsis??? Ad radices Rhizophorae Mangle in sinu substagnante, Krauses lagoon, insul. St. Crucis” and above it on the same label J. Agardh has written: “Botryophora Oerstedi J. Ag. mser. Genus novum”. The fact that J. Agardh wrote on this certainly the original label Botryophora Oerstedi is rather remar- kable, as at the same time on the specimens he kept back in his own herbarium he has written as already pointed out by M. A. Howe ,,Batophora Oerstedi” and it is rather remarkable also, when he (l.c. 1887, p. 139) writes: “Antea quam suum Dasycladum occi- Botanisk Tidsskrift. 28. Bind. 19 — 274 — dentalem descripserat Harvey, speciem hance in collectione Algarum ab Oerstedio sub itinere ad Americam centralem lecta, nomine Botryophorae Oerstedi jam designaveram”, that he does not mention at all the name Batophora, as just this name is to be found on his own specimens. However this may be, I think it is necessary in accordance with laws of priority to call the genus Batophora in agreement with M. Howe. There is certainly the tedious question as to the word fdroc, that it probably (though we do not know for certain) signifies a raspberry or blackberry bush, not a blackberry (cfr. Pape, Griech. Worterbuch). In Bulletin Torr. Bot. Club, Vol. 31, 1904, p. 95, Howe described a new variety of this species which he called var. laxus ; it is said to be specially distinguished by its open, loose structure and by having the sporangia obovoid, oblong — ellipsoid or pyri- form in shape. Later on Howe has himself (l.c¢. 1905, p. 580) deleted it again and with good reason. For one reason the original material has just this loose habit, also we find all possible inter- mediate forms. Even in the same locality (Krause’s lagoon in St. Croix) I have found not only the already mentioned forms of the sporangia but also spherical and a little flattened forms as Harvey figures them. The accompanying figure 3 shows a pyriform spo- rangium from a specimen from New Providence collected by the late Baron H. Eggers. Batophora Oerstedi in the Danish West Indies has hitherto only been found in Krause’s lagoon on the south side of St. Croix where it was first found by Orsted; later on specimens were sent me by Mr. O. Hansen, St. Croix, no locality stated, but most probably from Krause’s lagoon, and finally I have myself found it there. It was growing in the westerly part of the lagoon in abundance but in Fig.3. Batophora & Very restricted domain on roots of mangroves and Verstedi J. Ag. on old pieces of branches ete. lying on the soft muddy Sporangium. é About 30:1. bottom; the water was quite shallow and unclear. Ill. Acetabulariee. Acetabularia Lamouroux. The genus Acetabularia was created by Lamouroux in the year 1816. In Linné’s, “Species Plantarum”, Edit. I, 1753 this. — 975 — plant is not mentioned. On the other hand Linné after Tourne- fort (Institutiones rei herbariz, Paris 1700, p. 569, tab. 338) gives the genus Acetabulum under “Lithopbyta” in “Systema Nature’’, 1735. By reason of this O. Kuntze in his “Revisio generum plantarum”, Pars II, 1891, p.881, has replaced the name Acetabu- laria with Acetabulum and M. Howe has later agreed with him in his paper “Observations on the algal genera Acicularia and Acetabulum” (Bullet. Torr. Bot. Club, 28, 1901). As was resolved at the meetings of the International Botanical Congress in Vienna 1905, Art. 19, p.37, certainly only as regards the vascular plants as yet, that the “botanical nomenclature begins with the Species Plantarum of Linnaeus ed. 1 (1753)”, I think there is much less reason as regards the cryptogams to go back so far even if in this special case, where the question is about an easily recognisable plant, there can be no doubt as to the figure of Tournefort. In his paper ‘“Remarques sur la Nomenclature algologique”') le Jolis has for the rest already spoken against Kuntze’s algological nomenclature and also with respect to Acetabularia. A. Caliculus Quoi et Gaimard. Quoi et P. Gaimard: Zoologie, Voyage autour du Monde exécuté sur les Corvettes l’Oranie et la Physicienne (Freycinet), Paris 1824, p. 621, planche 90, fig. 6 et 7; Harvey, Phycologia Australica, Vol. V, Pl. 249; H.Solms-Laubach, Monograph of the Acetabulariez, Transactions of the Linnean Society, Second Series, Vol. V, Botany, London 1895—1901. Acetabularia Suhrii Solms, 1. ¢. p. 25. I have referred to this species a smaller Acetabularia which | collected in quantities along the shores of St. Croix. It seems in the main to agree well with the description of Solms-Laubach and at the same time it seems to me to be like specimens of this species I have seen in the British Museum of Natural History, London, from Fremantle, W. Australia (Bowerbank) and which are regarded by Solms-Laubach as correctly named. As Solms points out (l. c.) the original specimens of this species seem to be no longer in the Paris Museum. As it would have been of great interest to have them for comparison I wrote to M. P. Hariot in Paris about this matter but got the answer that the specimens were not in the Paris Museum. Most fortunately we have a very good figure 1) Extrait des Mémoires de la Société nationale des Sciences naturelles et mathématiques de Cherbourg, Tome XXX, 1896. 19* — 276 — by Quoi et Gaimard (l.c.) and this seems to me to be in good accordance with my specimens (Fig. 4). Fig. 4. Acetabularia Caliculus Quoi et Gaimard (about 3: 1). The plant reaches a height of about 2--3 ems.; the stalk is rather rigid and calcified; on the upper- most halfpart, sometimes even lower, it has spindle-shaped swellings bea- ring on their thickest part a whorl of hair-scars after deciduous assimi- lation-hairs, in accordance with the figure of Quoi et Gaimard (I. c.) and as figured by Harvey (l.c¢.) and mentioned by Solms (I. ¢.). By means of a ramified, lobed rhiz- ome the stalk is at the base fastened to limestones or shells. As pointed out by De Bary and Strasburger'’) as to Acetabularia mediterranea, this rhizoidlike base penetrates into the substratum most probably by de- composition of the latter and it is therefore so strongly connected with it that one always only gets the up- permost part of the rhizome when trying to tear the plant free. Only by loosening a small piece of the stone on which the plant is growing and afterwards dissolving the stone by means of acid we get the base of the plant intact. As the figure 5 shows this is an irregularly lobed body; it has a large contraction almost in the middle so it is quite in accordance with the description of De Bary and Strasburger of the base of A. mediterranea which has below the contraction what they call the “Basalblase” and above it the “Fuss”. In the “Basalblase’ and by the way also in the “Fuss” amylum is found in quantities. fF 1 eel i II ih ‘i Fig. 5. Acetabularia Caliculus Quoi et Gaimard. Base of the plant. About 20:1. 1) De Bary, A. and E. Strasburger, Acetabularia mediterranea. Bot. Zeit. 1877. — 277 — On the uppermost part of the stalk there is a basin-shaped disc in consequence of the upwards curved rays; it has about 26—28 rays which are united in the living plant but immediately separate after decalcification with acid. According to Solms the plant ought to have: ‘Rays even in the living state separate and free”. This however was not the case with my specimens and this is the most essential difference between my specimens and the description of Solms. Yet I do not think this is so very impor- tant. One of the above-named spe- cimens from Fre- mantle in the British Museum and con- served in spirit, re- ally had a few se- parate rays but most of them were con- nected and when seen under micro- scope a_ calcified mass was also Vi- sible on the few separate rays with Fig. 6. es ee Caliculus Quoi et Gaimard. which they most A. Part of the rays with gametangia. B. Corona superior with hair-scars. C. Corona inferior. probably have all Fig. A about 10:1, B and C about 60:1. been pasted toge- ther. In the original figure also by Quoi and Gaimard they are connected and Harvey writes l.c. tab. 249: ‘The coherence between the cells also appears to be less strong than in other species”, but that they might be free he does not say. In this connection I may also point out that Howe in Acetabularia Farlowti, which according to Solms has separate rays, by exami- nation of the plant in living state has found that ‘only about one in four or one in five’ of a thousand specimens has got it. The apices of the rays have broadly rounded corners and in the middle often a large broad deepening (Fig.6 A). This is espe- cially developed in the older disc but is also often to be found even in quite young. However it may be pointed out that spe- eimens occur where the apices of the rays are abrupt or have only an undulated margin. — 278 — The segments of Corona superior (Fig.6B) have a somewhat irregular form, oblong cordate, often somewhat emarginated on the side turned outward and bear 2—3 hair-scars. In some spe- cimens we generally find two scars, seldom three, in others three and only seldom two. They may be found one behind the other or quite irregularly. The shape of the Corona superior therefore agrees well with the figure of Solms and the same may be said of that of the Corona inferior (Fig. 6 CQ); the segments are here almost rectan- gular, but somewhat laced in the middle. The breadth of the disc is about 3—5 mm. The gametangia are spherical and occur in a number of about 80 in each ray. They are about 160 y broad. A very large number of gametes are developed in them. Contrary to what is the case in Acetabularia mediterranea where the gametangia get free and only after a resting period, often lasting several months, ‘develop the gametes, these here come to existence while the game- tangia are still enclosed in the rays. The gametangia are opened by means of a similar cover as in A. mediterranea. At the same time as the gametangia are opened, large holes are formed in each corner of the rays most probably by decomposition of the walls, through which holes the gametes can escape. It seems that these holes arise simultaneously in all the gametangia of the disc, at all events it has been the case in all the discs I have seen in this stage of development. The gametes are ovate and have most probably two cilia which I have not seen, though the gametes were to be found here and there in the emptied gametangia or in the rays; I have seen them lying in couples or more or less joined together, also some larger roundish bodies were found most likely zygotes and longer cylindrical cells: young plants. Yet I may add that the plant does not seem to have any fixed growing or resting period; at any rate plants collected in the months of January and February were found in all different stages of development. I have found quite young plants without disc but with two or three whorls of hairs in accordance with Harvey’s figure 2 Pl. XLII (Nereis Bor.-Am.) of Acet. crenulata; plants were found on which the disc was as yet quite small and had a whorl of hairs in the corona superior; individuals were found on which this whorl of hairs had fallen off but where the formation of the gametangia had not yet begun and so on, until also individuals with emptied gametangia were found. Now the disc and stalk die — 279 — away; Whether the basal cell like that of A. mediterranea lives longer and is able to develop a new plant I am unable to ascertain; but it seems most probable. This small Acetabularia seems to me to be very closely related to Acet. Farlowii and Acet. Suhrii. Acetabularia Farlowti, of which species I have had specimens for comparison from the Bermudas collected by M. A. Howe, seems however to be distinguished com- monly from A. Caliculus by having the apices of the rays in the disc more or less broadly rounded, and in that the Corona superior only has two hair-scars and also that the stalk has no or in any ease only feeble and few spindleshaped swellings on the upper- most part and finally that the disc according to Howe is flattened. But I may point out that the specimens in one of my gatherings (Nr. 1617) from Long Point in some regards bare a close resem- blance to Acetabularia Farlowii, especially by having the apices of the rays most often broadly rounded and by seldom showing any indication of emargination (Fig. 7). As the figure B shows, the Corona superior almost had the same form as in my other specimens of A. Caliculus and had 2—3 hair-scars; the form of the disc was basin-shaped. Yet this col- lection showed a peculiarity, namely, that two of the specimens had two discs one over the other thus resem- bling POL eee s Shes tbed | Ogle RE A Ora oval - i 7: & As ‘\ ote niet Tee A a Cowl and can ~ Gah oe Fi os Danske Likeners Okologi. Af O. Galloe. (Hertil Tavle 3-—17). Forord. Til Grund for folgende Afhandling ligger Besvarelsen af en Prisopgave, udsat af Kobenhavns Universitet i 1903, indleveret i 1905, belonnet med Universitetets Guldmedaille i 1906. Paa flere Punkter har jeg draget Nytte af den Kritik, Afhandlingen blev underkastet ved Universitetet. De Afhandlingen ledsagende Billeder er ordnede alfabetisk, hvorfor der i Reglen ikke er henvist til dem i Teksten. Det er praktisk uggrligt i et Arbejde som det foreliggende at treekke skarpe Skillelinier mellem gammelkendt og nyt, hvis da ikke Citeringen skal tage en alt for enorm Plads. Noget nyt vil der findes paa flere Punkter, navnlig gzelder dette flere af de afbildede Arters Anatomi samt selvfolgelig Hovedparten af de gkologiske Data for Likenernes Vedkommende. KAP. 1. Indledning. 1. Orientering i liken-okologisk Litteratur. lagttagelser over Likenernes Biologi foreligger i ikke ringe Mengde; (jeg kan angaaende Litteratur henvise til Listen i Engler u. Prantls ,Nattirliche Pflanzenfam.‘); deres geografiske Fordeling har lejlighedsvis veeret behandlet ganske kort (f. Eks. af Nylander), og lokalgeografiske Likenstudier forefindes i stor Meengde i Littera- turen, men en gkologisk Behandling af disse Planter, en Under- sogelse over deres Forekomst i de bestaaende Plantesamfund og — 286 — deres Tilpasning til Livet der, har hidtil ikke veeret skrevet. Neesten alle biologiske, g@kologiske og lign. Notitser over Likenerne findes spredte i plantegeografiske og dermed beslegtede Arbejder, hvori de oftest figurerer som underordnede Tilleegsbemeerkninger. Denne Her af ofte meget verdilose Fragmenter har jeg ikke ment det rigtigt at tage Hensyn til; kun nogle faa har jeg virkelig haft Gavn af at benytte (se f. Eks. Lotsy, Kihlman [1890], E. Warming [Meddel. om Gr@nland XII], Kolderup Rosenvinge | 1888—90 og 1896]). Skrevne som de er i en Tid, der ligger forud for vor nuverende maalbe- vidste @kologiforskning, i en Tid, da Begrebet Okologi overhovedet ikke var klart udformet blandt de botaniske Forskningsretninger, er deres Indhold ofte overordentlig magert, naar lige netop und- tages de nevnte samt enkelte andre. Saa vidt den for-gkologiske Tid. Efter Okologiens Fremtreeden som botanisk Forskningsretning (Warming 1895) har ogsaa Liken- ologien begyndt at anlegge gokologiske Synspunkter i sine Studier; fra denne Periode stammer da de eneste egentlige okologiske Li- kenstudier af Bruce Fink, hvis forskellige Afhandlinger om dette Emne er publicerede i ,Bulletin af The Torrey bot. Club‘ og »Minnesota bot. Stud.“ (Se Litteraturlisten bag i Afhandlingen) — og her hjemme af A. Mentz (1900). Begge disse Forfattere har dog 1 ringe Grad behandlet Forholdet mellem Likenerne og de Planter, som disse lever i Samfund med. Og dog er dette jo Okologiens Hoved- indhold: Udredningen af Samfundsforholdene, de plantesociale Love, det indbyrdes Samliv mellem Planterne. I det efterfolgende har jeg da forsogt at treenge til Bunds 1 disse Forhold, saa vidt det hidtil har ladet sig gore med vort nu- veerende Kendskab og under Forudsetning af vort sorgelig frag- mentariske Kendskab til Likenernes finere Cytologi. Det er mit Haab, at det under Behandlingen af hvert Samfund maa blive klart, hvilke Likener der findes i Samfundet og navnlig, hvorledes Sam- fundsforholdene i det enkelte Samfund virker paa Fordelingen af Likenerne. Enhver Planteart, Likenerne ikke mindre end andre, kre- ver jo sit specielle Kompleks af Livskaar, hvorunder den trives normalt, medens Forandringen i disse Livskaar har til Folge enten en endnu yppigere Vegeteren eller en Hensygnen. Det bliver nu vor Opgave paa den ene Side at skildre, 1) hvilket Kompleks af Livskaar der forefindes i det enkelte Samfund og paa den anden Side, 2) hvilke Likener erfaringsmeessigt finder sig til rette under disse Kaar, og endelig 3) at udfinde, om der findes morfologiske eller anatomiske — 287 — Bygningstrek, der lader os forstaa, hvorfor netop de i et givet Plantesamfund forefundne Likener formaar at foje sig under de dér tilbudte Livskaar. Inden jeg gaar til Behandlingen af de enkelte Plantesamfund maa jeg dog give en lille Oversigt over visse For- hold, som er n@dvendige for Forstaaelsen af det folgende, og da navnlig en Karakteristik af Likenernes biologiske Type. 2. Karakteristik af Likenernes biologiske Type. Likenerne er stedsegrgnne, vist nok alle fleraarige Planter (maaske med meget faa Undtagelser), der benytter hvert gunstigt Ojeblik hele Aaret rundt til at udfgre deres Livsprocesser (Assimi- lation ete.). Hvileperioder (i Analogi med Lovfald og Vinterhvile etc. hos de h@jere Planter) findes ikke, i hvert Fald ikke hos Li- kener under vore Breddegrader. Periodiske Fenomener er i det hele lidet kendte (om vel nzppe helt manglende) og angaar vist- nok mest Reproduktionsorganerne, men er ogsaa for disses Ved- kommende lidet kendte: Hovedtreekkene af deres Biologi er disse: Vandoptagelse sker gennem hele deres Overflade og er ikke lokaliseret til enkelte, rodlignende Organer, om end i visse Tilfeelde enkelte Dele af Thal- lus har storre Evne til at opsuge Vand end andre. De fleste Li- kener lever paa en fysiologisk Torbund (Treestammer, Sten 0. s. V.) og faar oftest intet andet Vand end Regn, Dug og Taage. De er saaledes Xerofyter. Stgrre Meengder af Vand fremmer Gonidiernes Veekst og Delingshastighed og forer i ekstreme Tilfelde til Dannel- sen af Isidier og Soredier. Vandafgivning (ved Transpiration) sker gennem hele Overfladen og foregaar (ligesom Vandoptagelsen) meget hurtigt. Ingen Liken er i Stand til at fastholde Vand i lengere Tid, Sukkulenttypen eksisterer ikke inden for disse Planter. Til at forhale Transpirationen tjener Barklag (Hudveev) af tet- veevede Hyfer, der ligger som et Lag hen over Gonidielaget. Den Forhaling af Udtorringen, som betinges af Barklaget, er forskellig i Varighed efter dettes Tykkelse; meget lang er den aldrig. Er Li- kenen saftspeendt og sterkt assimilerende i Morgentimerne efter Nattedug eller Regn, vil den allerede faa Timer efter vere ud- torret og Assimilationen betydeligt nedsat (Jumelle 1892). Bark- laget umuligggr den pludselige Udtorring, medens Evnen til at modstaa den ofte langvarige og intensive maa sgges i endnu ukendte, intracelluleere Egenskaber. Overfor Lyset reagerer Likenerne meget tydeligt: Alle er foto- — 288 — file, men i meget forskellig Grad. Deres Barklag absorberer (Zukal 1895) gennemsnitlig ca. 10 Gange saa meget Lys som en middeltyk Epidermis hos Cormofyterne; det er derfor nodvendigt for dem at opsege lyse Veekstpladser, for at Gonidierne kan faa tilstreekkeligt Lys til Assimilation. Mod for sterkt Lys dekker mange Likener sig ved Aflejring af Farvestoffer i deres Barklag. KAP. 2; Klitlikener. 1. Sandstrandens og Klitternes almindelige Naturforhold. Vi gaar nu over til en mere detailleret Undersggelse af de enkelte Veekstpladser samt disses Likener og begynder da naturligst med Klitterne og Havstranden. Denne er oftest en meget flad og kun svagt skraanende Sandstrand, der som en Bremme lgber langs det hgjere Indland og skiller dette fra Havet. Sandet ligger her saa lavt, at det ved Hojvande eller dog i Paalandsstorm ofte over- skylles af Havet, som da slikker op ad de bagved liggende Klitter. Disse staar som ret stejle Klinter med Sandets Anleegsvinkel (ca. 30°) ud mod Forstranden og bag dem strekker sig flere andre Klitter ofte dannende store ejendommelige Landskaber med kuperet Ter- rain. Vi maa se lidt nojere paa de to Slags Jordbund, da de er, ~ meget forskellige. Sandstranden bestaar af neeringsfattigt Kvartssand med noget Kalk (af Molluskskaller) og rigeligt Klornatrium (fra det hojt- liggende Grundvand og Overskylningerne). Vegetationen er meget aaben og spredt, dannet af Cakile, Salsola, Atriplex, Salicornia, Crambe, Eryngium, Honckenya, Triticum junceum etc. (se Warming 1891, 1894, 1902). Der er intet Samfundsliv, intet gensidigt Afhezen- gighedsforhold mellem Sandstrandens Planter. Hele Vegetationen bliver derved delvis analog med @rkenvegetationen i de varmere Jordstreg. Paa Sandstranden findes ingen Likener. Jeg har overtydet mig om dette ved at vandre adskillige Mil langs Sandstrand dels fra Skagen sydpaa, dels ved Ringkgbing, paa Fang, Odsherreds Nordkyst, Tisvilde, Bornholm. Forklaringen herpaa maa _sikkert soges 1 Substratets Indhold af Klornatrium (og muligvis Kalk). Selve den ved Oversvomningen foraarsagede Bortskylning af Sandet fra Planternes Fastheeftningsorganer spiller neeppe nogen stgrre Rolle — 289 — for Likenerne end for Blomsterplanterne; der maatte kunne findes i det mindste unge Eksemplarer af forskellige Likener, udviklede i de ofte lange Tider, hvori Oversv@mning ikke finder Sted. At man end ikke finder Antydning af unge Likener, tyder paa, at selve Spiringen af Likenkim er umuliggjort — antagelig af Kogsaltet. Eksperimentelle Undersogelser herover foreligger dog ikke. Klitterne opstaar af Havets Sand, der af Balgeslaget kastes i Land, torres af Vind og Sol og derpaa jages ind over Landet af Vinden. Klitterne er Sandbunker af alle Storrelser fra faa Tom- mers Hogjde til over hundrede Fod (Klitter af 120—130 Fods Hajde er her hjemme Keempeklitter; i Pommeren og Prajsen findes ad- skillige af storre Meegtighed). Naar Sandet er blest fra Forstranden op i Klitten, udvaskes det hurtigt af Regn; navnlig Kalk og Klornatrium forsvinder og de zldre Klitter, der ligger fjernet fra Tilsanding med frisk Strandsand, er derfor i det hele taget meget ufrugtbare. Efter Substratets Art grupperer nu Planterne sig i forskellige Samfund, som desverre endnu er ufuldsteendigt kendte. De sam- menfattes under folgende Navne: 1) Hjzlmeformationen, 2) Sand- skeegformationen, 3) den graa Klit, 4) Lynghede, 5) Fugtigheds- samfund (Enge, Gronninger, Vandplantesamfund i Klitlavninger) (Raunkizer; Warming 1891, 1894, 1902, 1907). Hjzelmevegetationen er at finde i den endnu noget fygende Klit, der i mange Tilfselde faar Tilforsel af nyt Strandsand ved Paalandsvind. Jordbunden er derfor den relativt nzringsrigeste, men ogsaa i andre Henseender den vanskeligste, for saa vidt som Sandpiskning og Bortblesning af Sandet fra Rodderne kan umulig- gore Livet for neesten alle Planter. Kun faa Arter lever her: Psamma arenaria, Elymus, Hippophaé og enkelte andre. Vegeta- tionen er spredt og Sandet er levende mellem Planterne. Klitten er ,hvid*. Noget sterkt udviklet Samfundsliv kan ikke finde Sted, da Planteindividerne staar saa langt fra hinanden. Dog spores den sparsomme Likenvegetations Afhengighed af Hjaelmegreesset, idet dettes Rodder ved sine sandbindende Egenskaber muliggor en — ikke rigelig — Fremvekst af Likener paa dette delvis dampede Sand. Det viser sig jo erfaringsmeessigt, at Likenerne i hvert Fald ikke kan bebygge de udeempede Miler. I Hjzelmeformationen findes meget faa Likener; de Par Arter, som forekommer her, er udsatte for Tilsanding og er faktisk ofte delvis begravede i Sand. Fundne er hidtil Cornicularia aculeata, Botanisk Tidsskrift. 28. Bind. 20 — 290 — Cladonia rangiferina, Cladonia uncialis. Disses Naturhistorie gen- nemgaas nedenfor, kun skal her bemerkes, at Rensdyrlav (Cladonia rangiferina) er sjeldnere, Cornicularia langt hyppigere, ofte teet blandet med Cladonia uncialis. Sandskegformationen betegner den eldre, lidet fygende, ne- ringsfattigere Klit, hvor Hjelmen endnu er i god Veekst, men dog treenges noget af Weingartneria canescens, der her indfinder sig 1 store Meengder og undertiden danner store Bevoksninger. Kilitter- nes Plantedekke er storre end i Hjelmeformationen. Rigeligt ind- blandet mellem Sandskeg og Hjzelme findes Carex arenaria, Ga- lium verum, Calamagrostis Epigeios, Sedum acre, Salix repens m. fl., desuden en Del Mosser. Likener begynder i denne Forma- tion at blive talrigere og navnlig mere individrige. Cornicularia aculeata og Cladonia rangiferina er de mest fremtraedende; hertil kommer dog ogsaa hist og her de velkendte sorte Likenkager (hvorom mere nedenfor) samt nogle Cladonia (Cl. pyxidata, fur- cata, rangiformis. gracilis, foliacea etc.). Den ,graa* Klit er den helt plantedeekkede Klit uden Sand- flugt og med sterkt udvasket Jordbund. Plantedekkets Udseende er meget vekslende. Snart er Gresser i Overveegt snart andre, mere bredbladede Urter, snart Lyng. Likenerne findes kun saa- danne Steder, hvor de hgjere Planter lader Plads aaben imellem sig. Mellem Greesser er de sparsomst, mellem Lyng rigeligere. (Paa Greesflader i gamle Klitter kan der dog undertiden findes en livlig Likenvegetation; saaledes har jeg fra Tisvilde noteret en rig Vege- tation af Cladonia rangiferina, foliacea, gracilis samt Cornicularia aculeata, et neesten sammenhzengende Teeppe, hvori Fanerogamer var relativt sparsomme [Weingartneria, Thymus, Carex arenaria, Hieracium umbellatum ete. ]). Den naturlige Afslutning paa alle disse forskellige Vaekstsam- fund er vist nok, at Klitterne efterhaanden deekkes af Lyng, saa at en Lynghede opstaar med de for denne typiske rige Likenvegeta- tioner. Likenerne i den graa Klit er dels alle de i det foregaaende neevnte dels enkelte andre; vi har i den graa Klit en Likenvegeta- tion, som staar paa Overgangen mellem Hjelmeformationens og Lynghedens. Vi kan kort betegne Udviklingsgangen i Likenvegetationen saa- ledes: Paa Forstranden mangler Likener. I Hjzlmeformationen findes sparsomme smaa Tepper og Tuer af Cornicularia aculeata (samt lidt Cladonia rangiferina og Cl. uncialis). I Sandskegforma- — 291 — tionen indfinder sig endnu nogle flere, sparsomt forekommende Cladonier. I Lyngheden forekommer endnu nogle flere og her tager navnlig KRensdyrlav Overhaand. En jevn Overgang findes mellem Hjzelmeformationens spredte Cornicularia-tuer som det ene Yderpunkt og Lyngheden som det andet, afsluttende Yderpunkt. Lyngheden omtales sezerskilt nedenfor. — Plantesamfund paa fugtig Sandbund har blot een Liken, Peltigera canina, der er hyp- pig mellem Jordmosserne. Det maa for ovrigt bemerkes, at alle Vegetationer i de eldre Klitter har en oftest meget ,tilfeeldig‘ Sammensezetning, saa at man i Virkeligheden staar ret uforstaaende over for de Forhold, som frembyder sig der. Om Likenerne gelder det samme: Der kan ikke paapeges nogen aldeles bestemt Orden i Likenarternes Ind- vandring paa Klitterne; de samnme Likener kan findes paa Klitter af meget forskellig Alder og mellern Bevoksninger af meget for- skellig Art. Kun eet er givet uden Forbehold: Cornicularia er den forste Kolonist paa unge Klitter og den indfinder sig der meget snart, men blandes tidligt med Cladonia uncialis og Cladonia ran- giferina. 2. Jordlikener. De i Klitterne forekommende Likener er dels Jordlikener dels Epifyter. Jeg gennemgaar her deres Naturhistorie hver for sig. De fundne Jordlikener er: Cladonia rangiferina L. — rangiformis Hoffm. — uncialis (L.) Web. — fureata (Huds.) Scher. 8. racemosa (Hoffm.) FIk. — gracilis (L.) Willd. — squamosa (Scop.) Hoffm. #. muricella (Del.) Wainio. — pyxidata (L.) Fr. — fimbriata (L.) Fr. — Floerkeana (Fr.) Sommerf. — coccifera (L.) Willd. Cetraria nivalis L. Peltigera canina L. Cornicularia aculeata Ehrh. Stereocaulon paschale Ach. Sphyridium byssoides L. Lecidea uliginosa Schrad. Om disses Bygning, se Tavlerne med Figurforklaring. — Disse Arter maa vere indrettede paa at taale 1) intensivt Lys, 2) Tor- hed, 3) Sandflugt. Medens nu Blomsterplanterne dels er 1) En- 20* <2 998 aarige Urter, der udnytter Foraaret og Forsommeren til deres Veekst, dels 2) fleraarige Planter, som har vidtgrenede Jordstengler, resp. Rodder i Forbindelse med Vern mod overdreven ‘Transpiration, hvorved de er i Stand til at gennemgaa Sommerens Torke og Varme, (se P. Gerhardt 1900), — kan Klitternes Likener karak- teriseres saaledes: Alle Arter er fotofile og perennerende, Hapter- systemet ofte veludviklet (0: der findes meegtigt udviklede Jord- hyfer uden Gonidier, tjenende dels til Fastheftning dels maaske til Vandoptagelse). Likenerne er altsaa omtrent biologisk analoge med Gruppe 2 blandt Blomsterplanterne. Dog er de heldigere stillede end disse med Hensyn til Vandoptagelse. Jeg skal neermere gennemgaa de fundne Likeners Tilpasning til falgende Forhold: Lys, Varme, Sandflugt. Tilpasning til intensivt Lys findes hos Klittens igvrigt fotofile Likener, idet de viser et interessant Bygningstrek, der af Wainio (for Cladoniernes Vedkommende, se Wainio 1898) tydes som Tilpasning mod for sterkt Lys, idet mange af dem er ud- styrede med Farvestoffer, der er aflejrede i Cellevaeggene i de ydre Partier af Hudveevene og hvis Masseudvikling med Sikkerhed vides at staa i ngje Relation til Sollysets Intensitet. Saadanne Farve- stoffer, der i Reglen er brune (,Parmeliabrunt* o. a. — Bachmann 1890), findes som sagt i Hudveevenes Hyfeveegge og er altid steer- kest udviklede i de Vevpartier, som er mest udsatte for Lys, saa- ledes i Podetiespidserne og Oversiden af Horizontalthallus ete., medens alle i Skygge verende Veevpartier er ganske eller neesten ganske blottede for Farve. Farvestoffernes Virkning er formodent- lig den at absorbere skadelige Lysstraaler. Et andet Middel mod for steerkt Lys treeffes hos f. Eks Rensdyrlav, idet denne Liken paa solklare Dage op paa Formiddagen bliver tor og dermed neesten snehvid af Luft, der trenger ind i og udfylder Intercelluleerrum- mene i dens ydre Vev. De hvide Podetier tilbagekaster Lyset med stor Kraft og hindrer Lyset i at treenger ind til Gonidierne med alt for stor Intensitet. Brunfarvningen maa dog vistnok opfattes som det mest virksomme Beskyttelsesmiddel af de her neevnte to, idet endog Rendyrlav i seerlig sterkt Lys kan antage brun Farve og for ovrigt altid har bruntfarvede embryonale Veev (Podetiespidser) ; ysolbreendthed* er sikkert mere virksom som Lysbeskyttelse end Bleghed og ,Negertypen* blandt Klittens Likener er rigt repreesen- teret. De to Typer, som for @vrigt er forbundne med jzevne Over- gange, deler Likenerne mellem sig paa folgende Maade: Lyst, — 293 — hvidligt Thallus, der tilbagekaster Lyset: Cladonia rangi- ferina, rangiformis (delvis), uncialis, fimbriata (delvis), (Floerkeana, coccifera — hos dem begge ikke meget tydeligt), Cetraria nivalis, Stereocaulon paschale. Helt, eller for en stor Del m@grkt- farvet Thallus: Cladonia furcata 8. racemosa, gracilis, squamosa, pyxidata, foliacea, Peltigera canina, Cornicularia aculeata (!), Sphyridium byssoides (delvis, dog ikke meget udpreeget). Tilpasning til Torhed. Alle Klittens Likener assimilerer saa vidt vides hele Aaret rundt (ogsaa om Vinteren), naar blot Vejret er nogenlunde mildt og fugtigt; om Sommeren bliver, i lyst og tort Vejr, Forholdene vanskelige for dem. De assimilerer da (Jumelle 1892) kun i de tidlige Morgentimer, medens de endnu er vaade af Natteduggen. Hojere op paa Dagen udtgrres de af Sol- varmen, og Assimilationen og Aandedreettet indskreenkes meget be- tydeligt eller standser nzesten ganske. Udtorringen foregaar i Lebet af nogle faa Timer, men bliver vel nzeppe fuldsteendig. Direkte Vandoptagelse fra Atmosfeeren finder Sted under Regn- vejr, 1 Taage og ved Dugfald. Hele Lovets Overflade optager da Vand. Seerlige Vandfangsorganer findes kun sjeeldent eller aldrig hos Jordlikenerne. Som Vern mod en alt for voldsom og pludselig Udtorring findes hos de fleste uddannet meget tydelige og karakteristiske Hudveev eller ,Barklag* som Likenologien kalder det. Hudvevet er hos den samme Art meegtigere paa torre end paa fugtige Veekst- pladser; det bestaar i den steerkest udpreegede Form af Hyfer, hvis Lumen er nesten ganske forsvundet og som er sammenklebede til et naesten homogent, steerkt lysbrydende Vev; dette findes hos navnlig Cladonia uncialis og C. foliacea (se Fig.); herfra findes Overgange til mindre sterkt differentierede Hudveev (Sphyridium byssoides, se Fig.) og derigennem til Likener, som ganske mangler et egentligt Hudveev, (Cladonia fimbriata, se Fig.) og som derfor ret maa have en ,indre* Tilpasning, der setter den i Stand til at taale Torhed. kin Seerstilling indtager atter her Cladonia rangiferina (Rensdyr- lav), der mangler Hudveev, men hvis Marvhyfer er ganske omgivne af intercelluleer Luft, der virker som vindstille Rum, og fysiologisk stemmer ngje overens med Forholdene hos de uldhaarede hgjere Planter. Om ogsaa Lyset skulde kunne indvirke paa Hudvevets Tyk- kelse, er uvist, men sandsynligt. — 294 — Mange Likener, navnlig Cladonier har desforuden et meget xerofilt Preg over deres indre Vev, Marvlaget, idet dettes Hyfer hos visse Arter klumper sig sammen i store Hyfepleksus, antagelig til Veern mod en indre Fordampning fra Cellerne til Intercellular- rummene. Det er et meget iojnefaldende Trek, som er set og beskrevet flere Steder af Wainio, men forst af mig er bleven op- fattet paa den her angivne Maade. Disse Hyfepleksus er navnlig meget steerkt udpreegede i Horizontalthallus af Cladonia foliacea (se Fig.). Paa delvis samme Maade maa forklares Udviklingen af de meegtige Stereomcylindre hos Cladonierne. Idet jeg henviser til de Tavler, som fremstiller Cladonier, gor jeg opmeerksom paa den meegtige Hulcylinder, der indtager Pladsen i Cladonia- podetiets Midte; den er af Schwendener (Mech. Bauprincip d. Monocotyl.) tydet som et Styrkeveev i Analogi med det bojnings- sterke Styrkeveev hos hgjere Planter. Den Opgave har Vevet ogsaa aldeles afgjort; kun maa bemeerkes, at det i nesten alle Tilfeelde er betydelig steerkere udviklet end det er nodvendigt for at udfylde de Krav, som stilles til dets mekaniske Ydeevne. Jeg kan ikke steerkt nok pointere, at vi her fojer Likenerne ind i den store Reekke af Planter, der viser en overdreven Udvikling af Styrke- veevet paa torre Lokaliteter, — en vel kendt, navnlig af Volkens (1884) fremhzevet Kendsgerning for de hajere Planters Vedkommende. Sammenligner vi saaledes disse Likener med Klitlens mest udbredte Blomsterplante, Psamma arenaria, ser vi en overraskende Overens- stemmelse mellem disse i den overdrevne Udvikling af Styrkeveev, idet Hjzlmens Blade som bekendt er udstyret med et megtigt subepidermalt Stereom (se Raunkizer: De danske Blomsterplanters Naturhistorie Fig. 275). Ganske lignende Forhold vil vi finde hos Hedelikener (se nedenfor). Vern mod Fordampning viser sig altsaa hovedsagelig paa folgende Maader: 1) Dannelse af steerkt udviklede Hudveev, 2) Dan- nelse af Hyfepleksus i Marvlaget, 3) Dannelsen af megtige Stereomer og 4) vindstille Rum. Vern mod Sandflugt. Storste Parten af Klitlikener lever i den helt dempede Klit, hvor de ikke er udsatte for at kuldkastes af Vinden. De er heftede ved Jordhyfer, som klamrer sig fast til Jordpartiklerne og som i morfologisk Henseende er meget inter- essante, men maa forbigaas her. Et Mindretal af Arter lever i den fygende Klit og er udstyret med forskellige Heefteapparater, som jeg her nermere skal omtale. — 295 — Sphyridium byssoides har skorpeformet Thallus, der fra hele sin Underflade udsender et tet Hyfesystem af gonidiefrie Hyfer, som treenger ned i Underlaget. Peltigera canina forekommer sjzldent i fygende Klit; paa et Eksemplar fra Dueodden paa Bornholm fandt jeg hele Undersiden af Thallus omdannet til et fint Haptérsystem, fremkommet ved at Marvlagets Hyfer forlengede sig ned i Jorden og omsluttede Jordpartiklerne; paa de seedvanlige, bryofile Eksem- plarer af denne Art findes et saadant Haptersystem ikke, idet her blot fiades spredte, tykke Rhiziner, men ikke nogen Omdannelse af Marvlaget. Hos Stereocaulon paschale samt hos Cladonia pyai- data bibeholdes det ved Sporens Spiring opstaaede Mycelium og danner et meegtigt udviklet Heeftesystem med radial Veekst; her- fra udgaar de lodrette Thallusgrene som Sideskud. Begge disse Haptersystemer, der har den mest fremragende Betydning for Ud- redelsen af de neevnte Likenslegters Morfologi, omtales og afbildes her — saa vidt mig bekendt — for forste Gang. De er hidtil oversete. A. Mentz synes dog (for Cladonia pyxidata’s Vedkom- mende) at have iagttaget det, men mangler det mest veesentlige ved sin Tegning (Bot. Tidsskr. Bd. 23 pag. 19) og har overset dets systematiske Betydning; han neevner derfor heller intet om de fylo- genetiske Slutninger, som muligggres herved. — Desveerre maa jeg najes med disse Antydninger og haaber senere at faa Lejlighed til at gaa nermere ind paa dette meget vigtige Sporgsmaal andet- steds. — Cladonia coccifera har et Heeftesystem af brune ,Trevle- rodder*, bestaaende af Hyfebundter. Cornicularia aculeata, Cladonia uncialis og C. rangiferina har Heeftesystemer, der dannes ved at nogle af de ved Jorden nzermest veerende Grene bgjer sig nedad og opldses i Enkelthyfer, der klamrer sig til Jordpartiklerne. Ogsaa disse Heeftesystemer har stor morfologisk Betydning, men er lige- ledes bleven misforstaaede eller kun delvis forstaaede af tidligere Forfattere. Ogsaa hertil haaber jeg at komme tilbage ved bedre Lejlighed. Efter denne sammenfattende Oversigt over Klitlikenernes Til- pasning til Naturforholdene gaar jeg over til Omtalen af de enkelt: Arter. Cladonia rangiferina L. forekommer paa de af Vinden ikke altfor voldsomt hergede Steder. Taaler dog undertiden at deekkes af Sand neesten helt op til Podetiespidserne. Spiller en ret frem- treedende Rolle som en af de forste Kolonister paa unge Klitter. Fig. viser Fastheeftningssystemet samt de ovenfor omtalte Tilpas- — 9296 — ninger mod for sterk Torke (,vindstille Rum‘). Podetiet hvidligt, med brune Spidser (Tilpasning til Lysforhold). Cladonia uncialis (L.) Web. Forekommer oftest indstrget mellem Cornicularia, med hvilken den danner teppeagtige Bevoksninger i meget unge Klitter, saa snart disse bevokses med Hjzlme. Pode- tierne lyse, med brune Spidser; tykt Barklag og delvis konglutinerede Barkhyfer; penselformede Heeftere (Fig.). Cladonia rangiformis Hoffm. Forekomst som Rensdyrlav, men er mindre hyppig; Taaler Sanddzkning lige saa godt som Rensdyrlav. Podetier hvidlige med brune Spidser. Homogent, tykt Barklag. Cladonia furcata (Huds.) Schaer. 8 racemosa (Hoffm.) Floerk. Forekommer i eldre Klitter og Sandmarker; brune Podetier; homogent, tykt Barklag. Cladonia gracilis (L.) Willd. Forekomst som C. furcata. Brune Podetier, homogent, tykt Barklag. Cladonia squamosa (Scop.) Hoffm. 8 muricella (Del.) Wainio. I eldre Klitter, lidet dominerende. Podetier steerkt brune; Barklag ikke meget udpreget. Cladonia pyxidata (L.) Fr. Almindelig i Klitterne; ofte med et meegtigt udviklet Haptérsystem (omtalt ovenfor). Brune Podetier med vel udpreeget Barklag. Cladonia fimbriata (L.) Fr. Saa vidt vides lidet hyppig i Jyllands Klitter, derimod i store Mzengder paa Dueodden paa Bornholm. Podetierne lyse, uden egentligt Barklag, pudrede af talrige Soredier, der sidder ganske lgst og kan fores bort af Vinden. Cladonia foliacea (Huds.) Schaer. Meget hyppig i eldre Klitter og Sandmarker, hvor dens store, preegtige Bladrosetter liver op mellem de ellers lidet imponerende Sandlikener. Bladene delvis brune paa Oversiden, lyse paa Undersiden; de ruller sig i tort Vejr tilbage, saa at den hvide Underside kommer i Lyset. Barklag paa Bladoversiden keempemeessigt, paa Undersiden mindre tykt. (Barklag mangler paa Undersiden af alle andre Arter (Wainio, Krabbe) og er hos denne Art torst fundet af mig). Desuden har den sterk Konglutinering af Marvlagets Hyfer. Cladonia Floerkeana (Fr.) Sommerf. Forekomst som C. foliacea. Lyse til mgrkt brune Podetier med homogent Barklag og steerkt udpreget Konglutinering af Marvlagets Hyfer. Cladonia coccifera (L.) Willd. Heeftesystem, (omtalt ovenfor), formet som brune Treevlerodder. Delvis Konglutinering af Marv- lagets Hyfer. Barklaget homogent, veludviklet. Podetiernes Farve = BOF = omtrent som hos C. Floerkeana, dog oftest tydeligere grgnne. Fore- kommer i kolossale Mzengder paa Dueodden paa Bornholm sammen med C. fimbriata; ogsaa hyppig i jydske Klitter. Cetraria nivalis L. Forekommer mest i Klitterne i Landets nordlige Egne, navnlig paa Leesa; mangler i de sydlige Landsdele. Thalluslapperne neesten oprette, hvidgraa. Barklaget med en Mengde kort stavformede Krystaller. Peltigera canina L. Hyppigst i Klitternes fugtige Lavninger, hen over Mosser; paa bart, tort Sand er den sjeldnere. Dens Heftesystem er ngjere omtalt ovenfor. Thalluslapperne resupineres i tort Vejr. Cornicularia aculeata Ehrh. Er den tidligste Kolonist paa Klitten, saa snart denne er bleven bevokset med Psamma. Heefter ved Sandet ved Hjzlp af Podetiepensler i Lighed med Rens- dyrlav etc. — (forste Gang fundet og afbildede af mig). Podetierne merkebrune, med tykt Barklag, hvori kan skelnes 3 forskellige Zoner (se Fig.) Stereocaulon paschale Ach. Ret almindelig paa Klitter og Sandmarker i Nordjylland, Megtigt udviklet Heeftesystem (forst fundet og afbildet af mig). Barklag mangler paa Podetiernes Hoved- stamme, der ogsaa er gonidielos; Skeellene udstyrede med tydeligt Barklag med let skelnelige Enkelthyfer. Sphyridium byssoides L. Skorpeliken, Dens gulgronne Thal- lus findes i alle deempede Klitter. Heeftet til Substratet ved hele sin Underflade. Apothecierne er, navnlig paa Klit- og Hedeeks- emplarer neesten siddende, medens de paa Skyggeeksemplarer er langskaftede. Lecidea uliginosa Schrad. Saa vidt jeg har kunnet skonne af sterile og daarligt udviklede Eksemplarer hidrgrer de fra Klitterne velkendte ,Likenkager*, der hyppig er omtalte i Litteraturen, ret ofte fra Lecidea uliginosa, der her i Klitten er paa en unormal og utilfredsstillende Veekstplads. Dens naturlige Veekstplads er Boge- og Lyngmor. Man maa dog ingenlunde tro, at alle de saakaldte »Likenkager* virkelig skyldes Likener. Blaagrgnne Alger (Gloeo- capsa) samt Zygogonium ericetorum har sikkert ofte veeret forveks- lede med virkelige Likenkager og kan kun ved nogen @velse skel- nes makroskopisk fra disse. — 298 — 3. Epifytlikener. Paa de i Klitterne forekommende Buske vokser en Del Likener. Hidtil er fundet folgende: Usnea barbata L. (paa Salix repens, Hippophaé). Ramalina polymorpha Ach. farinacea (Salix, Hippophaé, Rosa). Xanthoria parietina L. (Hippophaé, Sarothamnus, Myrica, Rosa). Parmelia olivacea L. (Salix repens, Hippophaé, Myrica, Rosa). — physodes L. (Salix, Hippophaé, Myrica). — saxatilis L. (Hippophaé, Myrica, Rosa). Physcia stellaris L. sbsp. hispida (Salix, Rosa). Evernia Prunastri L. (Hippophaé). — furfuracea (Hippophaé, Salix). Cetraria seepincola Ehrh. (Hippophaé). — glauca L. (Dede Grestotter). Lecidea parasema sbsp. enteroleuca v. eleochroma Ach. (Salix, Hippophaé, Sarothamnus). Lecanora subfusca L. (Hippophaé, Sarothamnus, Myrica, Rosa), — varia Ehrh. (Sarothamnus, Salix), Det er klart, at de Naturforhold, Epifyterne er udsatte for, neesten ganske falder sammen med dem, der bydes Jordlikenerne; kun i en enkelt Henseende er der en betydelig Forskel: Substratets fysiske Beskaffenhed. Dette er for Jordlikenernes Vedkommende det Igse Sand, der nodvendiggor Udviklingen af et veludviklet Hefteapparat. — De ovrige Tilpasninger: mod Lys og mod Torhed er igvrigt som hos Jordlikener. Tilpasning til intensivt Lys, se de enkelte Arter. Til- pasning til Torhed er paaviselig hos flere Arter. Som oven- for angivet finder Vandoptagelse (Regn, Taage, Dug) Sted gennem hele Lovets Overflade, — serlige Organer til Vandoptagelse findes hos flere Bladlikener i Form af Rhiziner paa Lovets Underflade, — saaledes navnlig hos Parmelia saxatilis, olivacea, Physcia stellaris. Disse Rhiziner er Hyfebundter uden Gonidier; de er ofte teetstillede og virker ved deres Kapillaritet saaledes, at Regnvand, der driver ned langs Grene, hvorpaa Likenerne sidder, meget hastigt suges ind under Likenens Underflade og veeder denne over det hele. Forsgg, som jeg anstillede med en Gyrophora polyrhizos, (der forgvrigt ikke lever i Klitterne, men under lignende Tgrhedsforhold), viste, at Vandet i Lobet af et Minut kan loftes lodret, mod Tyngdekraften, fra Likenernes Rand til dens Midte; Vandet ses tydeligt stige til- vejs udenpaa Likenen i Mellemrummene mellem Rhizinerne, gan- ske som i et tykt Stykke Treekpapir. Det Vandlag, som de rhizin- berende Likener kan fastholde, vil kunne have stor Betydning ved = G90 = at forlenge Likenernes Vegetationstid efter at f. Eks. en Regnbyge har passeret Klitten, og dette spiller sikkert en meget stor Rolle i de paageeldende Arters Husholdning. Forevrigt har de fleste Arter vel differentierede, tildels meg- tigt udviklede Barklag. Derimod findes neppe her den hos visse Jordlikener “forekommende Konglutinering af Marvlagets Hyfer. Fastheeftning til Substratet sker paa den for Barklikenerne sedvanlige Maade, som angivet af Lindau (1895); Fastheftningen ses paa mine Fig. af Lecanora varia, Lecidea parasema_ sbsp. enteroleuca v. eleochroma. Her tilfojes nogle Detailler om de en- kelte Arter: Usnea barbata L. (paa Salix repens og Hippophaé rhamnoides) er ikke almindelig i Klitten. Farven er gron (9: med ringe Ud- vikling af Hudfarvestoffer og med gennemskinnende Gonidier), un- dertiden noget brunlig paa de zeldre Podetiegrene. Thallus forsynet med en central Stereomstrang, der giver det Dragstyrke. Bark- laget enormt udviklet. Ramalina polymorpha sbsp. farinacea L. Ret almindelig paa Klittens Salix repens, Hippophaé, Rosa canina. Farven er gron, Farvestofudvikling svag. Barklaget keempemeessigt. Xanthoria parietina L. er ret almindelig paa Hippophaé, Sa- rothamnus, Myrica, Rosa canina. Farven er, efter de forskellige Veekstpladser — alt efter Belysningens Intensitet — fra bleg gron til straalende rodgul. Den pseudoparenkymatiske Bark var paa de maalte Snit ca. 16. Det er for@vrigt ukendt, hvor godt eller hvor slet denne storcellede Bark loser sin Opgave som Fordamp- ningsvern i Sammenligning med den Barktype, som forekommer hos f. Eks. Cladonia foliacea (se denne), hvor Barklagets Cellerum er steerkt indsneevrede. Parmelia olivacea L. Almindelig paa Salix repens, Hippophaé, Myrica, Rosa canina. Lysvern i Form af kraftig, brun Farve i det iovrigt meget tynde Barklag; veksler — efter Lysintensiteten — fra bleg olivenbrun til sortbrun. Parmelia physodes L. Almindelig paa Salix repens, Hippophaé, Myrica. Lovets Overflade gron, (ingen eller ganske forsvindende Farvedannelse). Paa Undersiden er Barken blegbrun til kulsort efter Veekstpladsens Lysintensitet. At Undersiden farves af Lyset, maa vist nok forklares saaledes, at det der forekommende Farvestof er et Stofskifteprodukt, der dannes rigeligst paa lyse Veekstpladser, men igvrigt ikke kan spille nogen Rolle som Lysvern. Midten af — 300 — Lovet er et megtigt Intercellulerrum, hvis Udviklingshistorie er en Kombination af Lysigenese og Schizogenese, idet Marvhyferne delvis iturives og viger ud fra hinanden. Betydningen af dette megtige Luftrum er ganske problematisk. Det staar ikke i aaben For- bindelse med den omgivende Atmosfzere undtagen i de Thallus- lapper, der danner Soredier; her sker Sorediedannelsen nemlig ved at Over- og Underfladen af Lovet viger laebeformet ud fra hinanden og Soredierne dannes meget rigeligt paa Leeberne, (altsaa lignende i hoj Grad Forholdene hos Ramalina [se denne}). Parmelia saxatilis L. Almindelig paa Hippophaé, Myrica, Rosa canina. Farven er stedse lys graa med ringe eller ganske uden Farvedannelse paa Lovets Overside. Undersidens Marvlag er steerkt sort, — Farvestyrken vistnok varierende efter Lysets Intensitet som hos P. physodes. . Physcia stellaris L. Almindelig paa Salix repens og Rosa canina. Thallus grgnt og med ringe Farveudvikling paa Oversiden; dennes Barklag er meegtigt udviklet. Til Vandoptagelse fra Atmos- feeren findes talrige, ofte randstillede Haar, der opsuger Dugdraaber etc., som setter sig paa dem. Sugningen foregaar saa vidt vides intermolekylert i Hyfeveeggene. Hyfernes Lumina er ret smaa; Intercellularrum mangle. Disse Haar staar i Forbindelse med baade Over- og Undersidens Barklag. Evernia Prunastri L. Fundet nogle Gange paa Hippophaé. Farven er paa Oversiden gron (af Gonidierne), paa Undersiden hvidlig af det farvelose Bark- og Marvlag. Barklagene veludviklede. Evernia furfuracea L. Fundet paa Hippophaé og Salix repens; neppe almindelig i Klitterne. Farven er paa Oversiden askegraa, paa Undersiden sort. Lovets Lapper er noget tilbagerullede. Bark- lagene middeltykke. Cetraria sepincola L. er ret almindelig paa Hippophaé. Farven er brun til sortbrun efter Lysets Intensitet, mgrkest paa Oversiden. Barklagene pseudoparenkymatiske, ret veludviklede. Cetraria glauca L. Fundet en enkelt Gang, siddende paa en dod, sterkt destrueret Tue af en ubestemmelig greesagtig Plante i Klitter ved Aalbeek. Dens seedvanlige Farve er lys askegraa paa Oversiden, sortbrun paa Undersiden. Paa det fundne Kliteksemplar, der sad udsat for en meget voldsom Insolation, var Farven paa Oversiden chokoladebrun. Begge Barklagene er ret svage; den torrer sikkert meget rask. Lecidea parasema sbsp. enteroleuca v. eleochroma Ach. er, — 301 — sammen med de 2 folgende Arter, Danmarks almindeligste Liken, der forekommer paa alle mulige Trearter under alle mulige ydre Forhold og er blottet for ethvert Bygningstreek, der kunde opfattes som en Tilpasning til bestemte okologiske Forhold. Arten har et tyndt og nesten homegomert Thallus, der er heeftet til Substratet ved Hyfer, der ligefrem plojer Barken af i Smaaskaller, der loftes af og optages i Likenens Thallus. Den forekommer sikkert paa alle Klittens Buske, men er hidtil kun noteret paa Hippophaé, Sarothamnus og Salix repens. Lecanora subfusca L. har ligeledes et homgomert, meget tyndt Thallus af taetveevede Hyfer med store Cellerum. Ligesaa udbredt som foranstaaende Art og lige saa blottet for Tilpasninger af enhver Slags. — Den er fundet paa Sarothamnus og Salix repens. Lecanora varia L. Hvad der er sagt om de to foranstaaende Arter, geelder i alt veesentligt ogsaa denne. KAP Hedelikener. 1. Indsandene. Hederne deekker i Danmark ca. 60 0 Mil Land. Om deres nermere Forhold kan — foruden det nedenfor anforte — henvises til Litteraturlisten under Navnene Dalgas, P. E. Miller, Ussing, Mentz, Raunkizer, Bergesen & Jensen, Grabner, Kihlman, Warming (Meddel. om Grgnland); disse Forskere har behandlet Hedernes og neermest beslegtede Planteveekstpladsers (Tundraernes etc.) geolo- giske og vegetative Naturforhold. Callunahederne er ingenlunde noget homogent Samfund. Det vil blive for vidtleftigt at gennemgaa de enkelte Hedesamfunds Naturhistorie ngje; her hidszttes derfor blot nogle korte Skildringer af de Forhold, som har Betydning for Likenerne, idet der for @vrigt henvises til den almindelige Hedelitteratur. — De Samfund, som her kommer i Betragtning, er Callunahede, Ericetum, Moskeer og endelig Planterne paa Indsande, der dog helst maa indlede Skildringen Indsandene er saadanne Pletter i Heden, der af forskellige Aarsager (Brand etc.) er blottede for et sammenheengende Lyng- dekke med Lyngskjold. Sandet ligger frit for Dagen og kommer i Flugt ved passende Vindstyrke. Ofte ligger der et Dekke af Smaa- sten, der er ladt tilbage ved at Sandet er fort bort af Vinden. — 302 — Vegetationen er fattig. Hyppigst og individrigest er Polytrichum piliferum og Likener. Hojere Planter indvandrer ogsaa efterhaanden, og alle Indsande kan sikkert ende med at deekkes af Lyng. I sine tidligste Stadier er Indsandene Hjemsted for en Slags Orkenvegetation, hvor intet Samfundsliv, intet indbyrdes Afhzengighedsforhold findes mellem Planterne. I Indsandene bydes der Likenerne ganske tilsvarende Natur- forhold som i Klitterne. Hvad der er sagt om Klitlikenernes Til- pasninger geelder ogsaa her og behover derfor ikke at gentages; Tilpasninger til Lys, Torhed, Sandflugt er ganske de samme. Det er for storste Delen de samme Arter, som forekommer begge Steder; Uoverensstemmelser i Artslisten behgver ikke at vere reelle, de kan fuldt saa vel skyldes tilfeeldige Mangler i det indsamlede Materiale. Da Sandet er let bevegeligt selv ved svag Vind, er det selvfolgeligt et daarligt Substrat for de i Reglen svagt substratheeftede Likener; de Arter, som optreeder her, er da heller ikke talrige og kan alle taale en delvis Tilsanding, medens en fuldsteendig Sanddekning naturligvis dreeber dem. De fundne Arter er: Cladonia verticillata Hoffm. — uncialis (L.) Web. — rangiferina L. — Floerkeana (Fr.) Sommerf. os furcata (Huds.) Schrad. — squamosa (Scop.) Hoffm. — gracilis (L.) Willd. - = coccifera (L.) Willd. Cornicularia aculeata Ehrh. Stereocaulon condensatum Hoffm. De fleste af disses Naturhistorie er gennemgaaet ovenfor. Kun Cladonia verticillata og Stereocaulon condensatum er hidtil ikke fundne i Klitterne; de omtales derfor lidt ngjere her. Cladonia verticillata Hoffm. heefter sig ofte fast i Sandet ved talrige morkfarvede Hapterer, som udgaar fra Undersiden af Thallus primarius. Podetierne og Bladene er morktfarvede paa de sterkest belyste Partier. Blade og Podetier er meget xerofilt byggede. Stereocaulon condensatum Hoffm. er hyppig paa Indsande, hvor den klamrer sig til Jorden med et megtigt udviklet Haptersystem. Podetierne er lyst farvede og udstyrede med et veludviklet Barklag. Paa de omtalte Smaastene i Indsandene sidder en tarvelig og individfattig Vegetation af Skorpelikener. Her forbigaas de Likener, som sidder paa store Stene i Callunaheden. De i Mentz’s Afhandling — 303 — omtalte Stenlikener stammer dels fra storre, erratiske Blokke dels fra Smaasten, uden at dette i hvert enkelt Tilfeelde er nojere angivet. Jeg maa derfor holde mig til de Fund, som er gjorte af Borgesen & Jensen og af mig selv. (De erratiske Blokkes Vegetation falder ngje sammen med Urfjeldets Flora og omtales derfor ikke seerskilt). Paa Indsandenes Smaasten er hidtil fundet: Buellia petreea Flot. (v. excentrica Nyl.) Lecidea lithophila Ach. — sarcogynoides Kérb. v. dispansa der alle tre er smaa og ubetydelige Likener med xerofilt, lidet udviklet Lov. 2. Callunaheden. Til Forskel fra Indsandene er der her et mere eller mindre frodigt Tzeppe af Calluna vulgaris, hvis Rodder og affaldne Blade danner et tet Morlag over det lose Blysand. Naturforholdene, som bydes Likenerne er i visse Henseender meget forskellige fra Ind- sandenes. Den Omsteendighed, at Jordbunden er fast (ikke fygende), bevirker, at talrige Arter, selv de daarligst substratheeftede, kan faa Fodfeeste, og Callunaheden er da ogsaa baade i Arts- og Individ- rigdom Indsandene absolut overlegen. — Tilstedeveerelsen af en rigelig, oftest teeppeagtig Vegetation bringer et nyt og meget vigtigt okologisk Moment frem, som ikke findes paa Indsandene: Konkur- renceforholdet mellem Likener og Lyng. Det skal her skildres lidt ngjere. Hvor Lyngen staar tet og hoj (f.Eks. paa muldede Heder), naar Buskene oftest helt sammen; Lyngteeppet er hajt og bladrigt, Buskene driver hinanden tilvejrs. Under Buskene, paa Jordoverfladen hersker oftest Morke hele Aaret rundt, idet Lyngen er stedsegro@n. I Samklang hermed er denne Hede i sin frodigste Form ofte naesten blottet for Likener. I Modseetning hertil staar den absolut langt overvejende Hede- type, Calluna-Cladoniaheden. Her er Jordbunden mere tor, Calluna staar i kuppelformede Tuer og lader talrige storre og mindre, ofte blot tommebrede Mellemrum aabne mellem Enkeltindividerne. I disse solaabne Rum og delvis inde mellem Lyngens yngre Grene optreder Jordlikener i Mengde, navnlig Hedens anden Karakter- plante, Rensdyrlavet (Cladonia rangiferina). Paa Lyngens visne Grene sidder et individrigt Flor af Bladlikener. ee I det hele og store er de fleste Jordlikener opret-buskformede, og denne Buskform er sikkert erhvervet til Livet paa Heden (eller, — da ingen af vore Likener er endemiske —, til lignende Plante- samfund), og deres lodrette Veekst skyldes vel oprindelig de samme Agentier, der har givet de fleste Planter den oprette Bygning i Kaplobet mellem Individerne og Individets Enkeltdele efter Lyset, Energikilden. Skorpelikener finder vanskelig Plads: Under Lyngbuske er der for mgrkt, mellem Lyngbuske regerer Rensdyrlav og andre Thamno- blaster, der ikke tillader Neerveerelsen af nogen Skorpelav. Disse forekommer derfor kun, hvor Lyngen og Busklaverne ved Hede- brande, Lyngskreelning etc. er forelobigt fjernede, og danner dér ephemere Bevoksninger, som for eller senere draebes af den paa ny indvandrende Lyng; eller de lever paa Greftekanter og lign. Steder, der kunstigt holdes fri for deres overmeegtige Konkurrenter, eller endelig paa meget torre Bakker, der ikke er nogen gunstig Veekstplads for Lyng og Rensdyrlav. Vi kan altsaa resumere Konkurrenceforholdet saaledes: Hvor Jorden er god, er Lyngen teet, Likenerne udelukkede af Lys- mangel. Hvor Jorden er mindre god, er Lyngen mere spredt, og oprette Busklikener kan veere steerke nok til at klare sig Side om Side med Lyngen. Hvor Jorden er endnu daarligere (torre Indsands- klitter etc.), vantrives baade Lyng og Rensdyrlav; her kan derfor Skorpelikener trives mellem de meget spredt voksende Busklikener. Som det ses, afhznger Likenvegetationens Udseende neesten alene af Lyngens Trivsel, og denne i sidste Instans af rent uorganiske Agentier (Fugtighedsforhold etc.). Konkurrenceforholdet er saaledes det langt dominerende og afgor i Hovedsagen hele Likenvegetationens Habitus, — selvfolgelig dog inden for de Grenser, som Likenernes Evne til at taale Hedernes Lys- og Torhedsforhold forudseetter. Efter at hermed Konkurrenceforholdet er beskrevet, mangler blot Omtalen af Likenernes Tilpasninger til andre, ydre Faktorer, geognostiske og atmosfeeriske. Fastheftningen til Substratet sker hos Skorpelikenerne (tillige med Beeomyces og Sphyridium) ved at hele deres Basalparti sender Hyfer ned i Jorden og indvever dennes Humus- og Sand- partikler i et mere eller mindre tet Veev. Cetraria islandica synes at veere meget ufuldkomment feestet; Peltigera har lange Rhiziner; Cladonierne og Cornicularia har i mange Tilfeelde de vel kendte Hyfepensler. — 305 — Tilpasninger til atmosfweriske Forhold maa blive saa godt som fuldsteendig ens for Hedens som for Klittens Likener (alle Klitlikener lever ogsaa paa Heden), idet jo Lyngplanterne jager Likenerne hen paa de Steder, hvor Lys- og Fugtighedsforhold er som i Klitterne. Det viser sig da ogsaa her, at Tilpasningen mod for steerkt Lys har delt Arterne i to Grupper: Blege (a: lysreflek- terende) og steerktfarvede. Deekningen mod Torke sker ved Dan- nelsen af tykke Hudveev, Dannelsen af Hyfepleksus i Marvlaget og vindstille Rum — ganske som hos Kilitlikenerne (se disse). Hidtil er fundet folgende Jordlikener og Epifytlikener, (Stenlikener behandles under eet med Urfjeeldsfloraen): Jordlikener: Cladonia rangiferina L. — degenerans (FIlk.) Spreng. = pyxidata. (i) Yr: = verticillata Hoffm. — uncialis (L.) Web. — Floerkeana (Fr.) Sommerf. — furcata (Huds.) Schrad. — squamosa (Scop.) Hoffm. = fimbriata (L.) Fr. — gracilis (L.) Willd. — pityrea (Flk.) Fr. — coccifera (L.) Willd. — _ papillaria (Ehrh.) Hoffm. — deformis Hoffm. — rangiformis Hoffm. — _alpicola Flot. — digitata Scher. - amaurocrea (Flk.) Scher. — crispata (Ach.) FIlk. — foliacea (Huds.) Scher. Cetraria islandica L. Cornicularia aculeata Ehrh. Beomyces icmadophilus Ehrh. _ roseus Pers. Peltigera canina L. — aphthosa L. Pannaria brunnea Sw. sbsp. nebulosa Hoffm. Sphyridium byssoides L. — placophyllum Ach. Lecanora pallescens sbsp. tartarea L. Lecidea uliginosa Schrad. — sanguineoatra Ach. — atrorufa Dicks. — decolorans Hoffm. Botanisk Tidsskrift. 28. Bind. 21 — 306 — Buellia scabrosa Ach. Bacidia citrinella Ach. Bilimbia sabuletorum sbsp. meleena (Nyl.) Ach. Epifytlaver: Cetraria glauca L. (paa Lyng). — sepincola L. (Lyng). Cetraria juniperina L. (Lyng). Usnea barbata L. (Lyng, Juniperus). Parmelia physodes (L.) Ach. (Gyvel, Lyng, Empetrum, Juniperus). -~ olivacea L. (Gyvel, Juniperus). — saxatilis L. (Gyvel, Juniperus). Ramalina polymorpha Ach. fraxinea L. (Juniperus). Evernia prunastri L. (Juniperus). Xanthoria parietina L. (Juniperus). Physcia stellaris L. var. (angivet af Mentz (1900), uden Substrat). Lecanora subfusca L. albella (Gyvel, Prunus spinosa, Bogepurrer). -- varia Ehrh. (Lyng). Lecidea parasema (Ach. et Nyl.) sbsp. enteroleuca (Ach. et Fr.) (Gyvel, Slaaen, Bogepurrer). Graphis varia Pers. sbsp. atra Pers. (ang. af Mentz (1900), uden Substrat). Segestrella grisea Schleich. (Myrica). — analepta Ach. (Myrica). Mange af disse Likeners Naturhistorie er allerede gennemgaaet ovenfor. Det vilde fore for vidt at omtale dem alle; dog gennem- gaaes her alle de fysiognomisk vigtige; se igvrigt Tavlerne. Jordlikener. Cladonia rangiferina L. er Hedens Karakterliken, vidt udbredt over store Arealer. Den er — som Kihlman (1890) har vist — ikke i Stand til at taale saa steerk Lufttorhed som f. Eks. ° C. pyxidata, cornucopioides (9: coccifera), degenerans og fimbriata, hvilkel viser sig ved, at den i russisk Lapland i hojere Grad end disse ligger under i Kampen med Lecanora tartarea, der taaler steerk Lufttorhed. Paa meget torre Hedebakker er den derfor noget svagelig udviklet og ganske lav. — Dens Naturhistorie er indgaaende behandlet af Mentz (Bot. Tidsskr. Bd. 23, hvortil henvises). En og anden Fejl har dog listet sig ind i Mentz’s Afhandling. Naar det f. Eks. 1. c. pag. 3 hedder, at Arten formerer sig ved Soredier, beror det paa en Misforstaaelse; Soredier findes aldrig. Cladonia degenerans (Flk.) Spreng. har jeg ikke truffet hyppigt. Den er beskyttet mod Lyset ved brun Farve. Barklaget er meget kraftigt. Cladonia pyxidata, verticillata, uncialis, Floerkeana, furcata, squamosa, fimbriata og gracilis er omtalte ovenfor. Cladonia pityrea (F lk.) Fr. forekommer almindeligt i Hederne. Den er beskyttet mod Lyset ved intensiv brun Farve paa alle belyste — 307 — Partier, medens den nedadvendende Side af Primerthallus er ren hvid. Primerthallus har tykt Barklag; Podetiernes er ikke meget udpregede. Den kan danne ,Likenkager“ ligesom C. pyxidata (se Mentz, |. c. pag. 18): — Cladonia coccifera (L.) Willd. er omtalt ovenfor. Cladonia papillaria (Ehrh.) Hoffm. er ikke hyppig i Heden. Podetierne er meget lave og Arten danner altid ,Likenkager*. Paa Grund af sin ringe Storrelse konkurrerer den vanskelig med de storre Arter, der kan overskygge og dreebe den. Hyppigst er den derfor paa Steder, der er for torre for Rensdyrlav (Rimmerne i Vendsyssel) eller i de omtalte efemere Vegetationer paa nylig blottet Morbund baade i tor og fugtig Hede. Mentz mener (I. c.), at den ikke forekommer i Moser, — jeg har dog fundet den rigelig i efemere Vegetationer i Vendsyssels Dobber; endvidere anforer han, at den foretreekker leret Substrat, — jeg selv har fundet den baade paa nggent Sand og paa Torv. Det er aabenbart i ringe Grad Jordbundens Art, langt mere derimod Konkurrenceforholdet til andre Likener, der er bestemmende for dens Forekomst. — Barklagene er veludviklede; Beskyttelse mod Lys ved sterkere eller svagere Brunfarvning. | Cladonia deformis Hoffm. er neeppe almindelig paa Heden. Jeg selv har kun set den en enkelt Gang i faa Eksemplarer. Arten er - blottet for neesten alt, hvad der kan tydes som Tilpasning til Vokse- stedet: Hele Overfladen af Podetiet er soredigs og lys gron, (altsaa mangler Barklag og Beskyttelsesfarver). Dens Forekomst paa tor Hede er en Gaade, hvis Lasning forelobigt maa postuleres ind under de ,indre* (9: protoplasmatiske) Tilpasningers saa ukendte Omraade. Se i ovrigt Fig. Cladonia digitata Scher. Lever — som Mentz angiver — mest i Skove, sjeldent paa Heder. Primerthallus har kempemessigt Barklag og Hyfepleksus i Marvlaget. Cladonia amaurocrea (F lk.) Scheer. har jeg oftest, eller neesten udelukkende truffet i imponerende Mengde paa lyngskreellede Pletter, hvor den voksede i radizere Tuer, — altsaa som efemer Bevoksning; den er neeppe almindelig i Hederne. — Podetierne hvide, Barklaget vel udviklet. Cladonia foliacea (Huds.) Scher. er omtalt ovenfor. Cetraria islandica L. Denne bladformede og oprette Liken er en af Hedens ejendommeligste og mest differentierede Beboere. Jeg gennemgaar dens Anatomi ngje, da Mentz’s Beskrivelse (I. c. o1* — 308 — pag. 22) desveerre er fejlagtig. — Farven er paa de sterkest be- lyste Steder intensiv brun: Vern mod Lys. Dens Vandlednings- evne angives af Zukal (ogsaa citeret af Mentz) at vere ringe; dette er dog en i hgj Grad betinget Sandhed. Zukal tenker ved sin An- givelse paa den inde i Planten stedfindende Vandledning, og at denne er ringe, er sikkert rigtigt. Derimod har hverken Zukal eller Mentz veret opmeerksomme paa den udvendige Vandledning, der efter mine lagttagelser er meget betydelig. Hermed forholder det sig saaledes (se Fig.): ‘Thalluslapperne staar i Reglen opret eller skraat opstigende; naar et Regnvejr passerer over Heden, falder Draaberne, (Nedbgren er jo som bekendt Likenernes vigtigste Fugtighedskilde), paa de fladt udbredte Thallusender; derfra glider de ned ad Levets Overflade, der er rendeformet indrullet; en enkelt Draabe kan saaledes ved at lobe ned langs denne Nedlabs- rende veede nesten hele dens Overflade. Her fra gaar Vandet gennem det (i Sammenligning med Barklaget paa Undersiden) rela- tiv tynde Barklag og lige ind til de neden under liggende Gonidier. Denne Liken har saaledes i Virkeligheden et saa fortrinligt Apparat til Indfangning og Udnytning af Nedbgren som maaske ingen anden Hedeliken! — Langs Lovets Rande sidder talrige tapformede For- lengelser, hvis Betydning er ukendt; muligvis har ogsaa de (som Zukal heevder) Betydning for Vandforsyningen, (se Fig.). Naar Spermogonierne fremkommer, sidder de altid paa Spidsen af disse Forleengelser. Paa Lovets Underside ses talrige hvide Pletter. Et Tveersnit viser meget interessante Bygningsforhold. Lgvets Midte bestaar af et intercellulerrigt Marvlag, der paa den morfologiske Over- og Underside er begreenset af meegtige Barklag. Oversidens er tyndest, ofte knap halvt saa tykt som Undersidens, (ikke ,omtrent lige tykke“ som Mentz angiver). Under dette Oversidens Barklag ligger Gonidiehobene, (Mentz har vendt op og ned paa_ ,Overside‘“ og ,Underside“ i sin Beskrivelse). Begge disse Barklag er for ovrigt ens byggede, med talrige ret store Cellelumina i deres distale Partier og med bruntfarvede Veegge. Lengere inde er Barklaget seerdeles homogent neesten uden synlige Cellegreenser og Cellerum. Inderst bliver det noget mere porgst og gaar pludselig over 1 Marvlaget. Hele dette Barklag er meget interessant; det er naturligvis forst og fremmest et Veern mod overdreven Transpiration; derneest fungerer det som Styrkeveev, idet de oprette Thalluslapper er for- — 309 — synede med dette megtige Stereom paa sin Yderside (9: den morfologiske Underside). Vzeevets Bygning svarer ganske til Stereom- cylindrens Bygning hos Cladonia, og ligesom hos denne ser vi da, at den torre Vekstplads virker fremmende paa Dannelsen af Stereom, idet de Fordringer, som stilles til dets mekaniske Ydeevne, ikke blot udfyldes men langt overskrides. Selvfolgelig vilde saadanne to tykke, for Luften vanskelig permeable Vzev have en uheldig Indflydelse for Plantens Aande- dreet og Kulsyreassimilation. I Samklang hermed findes endnu en Bygningsejendommelighed af eminent Interesse: Paa hele den mor- fologiske Underside findes ret talrige ,Cypheller*, Dannelser der er ganske analoge med Treernes Lenticeller. Fig. viser Cyphellernes morfologiske Udseende: uregelmeessigt formede, hvidlige Gruber. Det anatomiske Snit (Fig.) viser den indre Bygning; man ser det meegtige Barklag lokalt afbrudt og skraanende ned mod Cyphellens Bund, der dannes af Marvlaget som her ligger blottet. Marvlagets Hyfer ligger dog noget teettere samlede netop her og Intercellu- lererne er ikke neer saa store som i den gvrige Del af Marvlaget. Der er i Virkeligheden en Slags rudimentzert udviklet, let permeabel Bark, (Fig. er dog neeppe stor nok til at vise dette helt tydeligt), — ganske analogt med det intercelluleerrige Korkveev i Treeernes Lenticeller. Cyphellen ophzver saaledes delvis de skadelige Virkninger, som kunde tenkes at folge med den kempemeessige Udvikling af Barklaget. Beomyces icmadophilus Ehrh. har skorpeformet Thallus og nesten siddende Apothecier. Den er ifolge sin Bygning henvist til Steder, hvor Konkurrencen er den mindst mulige: Vejskrzenter ete. Cornicularia aculeata Ehrh. Denne Art ligner i sit xerofile Preg en Del Cetraria islandica, men er endnu mere _ torheds- taalende; mangler Rendeformen og Cyphellerne. I @vrigt henvises til Mentz (I. ce. pag. 25), hvis Omtale af Arten jeg ganske kan bi- falde, samt til min egen ovenanferte Beskrivelse. Beomyces roseus Pers. er skorpeformet. Om dens Forekomst, se Mentz |. ec. pag. 24. Som Skorpeliken er den for de fleste andre Jordlikener en ufarlig Konkurrent. Lovet lyst; Barklaget veludviklet. Hos denne Art bestaar Thallus af afrundede Felter, der ved deres Grund gaar over i det gonidiefrie Jordhyfesystem. Felterne er af to Slags; nogle forer talrige Gonidier, andre mangler disse og bestaar af et meegtigt udviklet Veev af olieforende Sphzeroid- — 310 — celler. Forgvrigt har jeg fundet Felter der baade forte Gonidier og Spheeroidceller, saa at disse sidste antagelig altid dannes i op- rindelige Assimilationsfelter. Hvortil denne Opsparing af Fedt tjener, vides ikke sikkert. Pannaria brunnea Sw. sbsp. nebulosa Hoffm. (Lov skorpe- formet). Er vist nok lidet udbredt. Barklaget er vel udviklet. Om dens ovrige Bygning, se Fig. Sphyridium byssoides L. Er skorpeformet; mest udbredt paa torre Hedebakker, hvortil den soger, ude af Stand som den er til at konkurrere med Hedens Busklikener. Sphyridium placophyllum Ach. Er meget sjeelden; dens Ana- tomi har jeg ikke haft Lejlighed til at undersoge af Mangel paa Materiale. Lecanora pallescens L. sbsp. tartarea. Skorpeformet. Fore- kommer hos os ikke tilneermelsesvis saa hyppigt som i arktiske Likenheder, hvor den hyppigt overvoxer og dreeber saa godt som alle Mosser og Likener over store Streekninger; (Kihlman 1890). Paa vore Heder er den -ikke i Stand til at tage Kampen op mod andre Likener i stor Udstreekning, idet den intensive Bleesttorke ikke heerger vore Heder i den Grad som de lappiske 'Tundraer, hvorfor Busklaverne hos os sjeeldent svaekkes saaledes, at denne Skorpeliken kan vinde Terrain. Lecidea uliginosa Schrad. er meget almindelig i Hederne, mest i efemere Bevoksninger paa lyngskreellede Pletter, hvor den kan neesten deekke hele Tonder Land med sit sortebrune Thallus og Frugter. Den er i det hele en Surbundsplante, der lever paa al Slags Torv og Mos. Dens Tilstedeverelse paa humgs Bund er et lige saa sikkert Kriterium paa Mordannelse som f. Eks. Trientalis europea. Som Konkurrent overfor andre Planter er den uheldig stillet: Vist nok alle Busklikener kan fortraenge den; ofte ses dens Thallus i Ferd med at udryddes af Cladoniaskeel, der har feestet sig Oven paa den. Beskyttet mod Lys er den ved sin morke Farve, der varierer betydeligt efter Vaekstpladsen. Dens Evne tli at taale Torhed finder sit Udtryk i dens neesten pseudoparenkymatiske, inter- celluleerfrie Thallus. Lecidea sanguineoatra Ach. og L. atrorufa Ach. er begge kun fundne et Par Steder (se Hellbom, 1890) og er antagelig meget sjeeldne. Lecidea decolorans Hoffm. (Skorpeliken), er almindelig paa Heden; danner undertiden megtige efemere Bevoksninger; paa — 3li — Borris Hede har den formentlig for nogle Aar siden dekket mange Tonder Land efter en Hedebrand i 1893, men er nu saa godt som udryddet af den paa ny indvandrende Lyng. Den er ligesom Lecidea uliginosa en typisk Surbundsplante, der ved sit smukke, karakteristiske Ydre tiltrekker Opmerksomheden. Thallus er oftest hvidgraat og mangler Intercellulerrum, (Vzern mod sterk For- dampning); Barklaget er ikke sterkt udviklet og gaar jevnt over i Marvlaget. I dens nedre, i Jorden nedseenkede Veevpartier findes Masser af Humusklumper indesluttede sammen med let kendelige Plantestumper; desuden findes her ogsaa tilfeeldige fremmede Alger indesluttede. Buellia scabrosa Ach. (Skorpeformet). Om dens anatomiske Bygning hersker der Strid, idet nogle Forfattere anser den for et Sphyridium byssoides-Thallus med en derpaa snyltende Buellia. Bacidia citrinella Ach. (Skorpeliken), er hidtil kun fundet et Par Steder. Thallus gulfarvet. Barklaget lidet udviklet. Bilimbia sabuletorum sbsp. melena (Nyl.) Ach., ligner i anatomisk Bygning i hoj Grad de andre Jordlikener. Lovet er sort; dens Udbredelsesforhold lidet kendte. Peltigera canina L. Findes mest i Selskab med Mosser i Heden. I anatomisk Bygning ligner den meget Peltigera aphthosa. Peltigera aphthosa L. Udbredning som foregaaende Art, men sjeldnere. Thallus meget svampet, med store Intercellulerrum og med farvede (brunsorte) Rhiziner paa Undersiden. Den er udstyret med Cephalodier. Jeg har nu kort omtalt de enkelte Arter af Jordlikener fra Heden; ikke i alle Tilfeelde har jeg kunnet detaillere Beskrivelsen af de Naturforhold, hvorunder den enkelte Art forekommer; i de feerreste Tilfselde findes der ngjagtige Iagttagelser over saadanne Forhold — og l#se Skon desangaaende har jeg ikke villet give. — Men Detailler vil der kunne findes; her har jeg imidlertid hoved- sagelig fastslaaet de store Hovedlinjer i Skildringen af Likenernes Forekomst: Den hagje, tette Lynghede er ofte likenfri; den aabne, tuede huser Likenerne i Mellemrummene mellem Buskene, og det saaledes at Rensdyrlav fylder neesten hele Pladsen, naar Heden er nogenlunde lav og fugtig, medens den vantrives paa torre Bakker, hvor Sneen om Vinteren kun ligger kort Tid og hvor Lyngen staar mere spredt. Skorpelikener lever dels paa saadanne Bakker, der er for torre til at Lyng og Rensdyrlav kan dekke dem med et tet Tseppe, altsaa der, hvor de ikke har Konkurrenter, — dels — 312 — som efemere Vegetationer paa lyngskreellede eller afbraendte Dele af Heden. Bladlikenerne forekommer mest som Epifyter (Peltigera dog mellem Mosser, Cetraria islandica paa Jorden). Epifytlikener. Paa Hedens Buske findes, navnlig paa svagelige Callunaindivider hyppigt rige Bevoksninger af fotofile Likener. Parmelia physodes og Cetraria glauca spiller den mest fremtreedende fysiognomiske Rolle, men forekommer dog aldrig over storre, sammenheengende Callunapartier. Medens f. Eks. i en Bestand af Birketreeer oftest hvert eneste Tree er teet behzengt med Likener, ses noget saadant ikke paa Lyngheder: En Busk hist en anden her findes kvalte af Likener eller blot delvis bevoksede. Likenbevoksningen er altsaa et Sygdomstegn, der optraeder paa Buske, naar disse vantrives af en eller anden Grund. Direkte Angreb fra Likenernes Side finder vist nok meget sjeeldent Sted; dog kan Parmelia physodes undertiden fra dgde Grenpartier vokse ud over levende og drebe dem ved Skygning. For ovrigt gelder om Tilpasninger til Atmosfeerilierne ganske det samme som findes anfort om Klittens Epifytlikener, hvortil derfor henvises. Ovenfor er meddelt en Liste over de 17 fore- fundne Arter. Sammenligner vi Floraen her med Klittens Epifyt- flora, viser det sig, at det er de samme Arter, der forekommer begge Steder. De smaa Forskelligheder, som forefindes, kan lige saa vel tydes som tilfeeldige Mangler i det indsamlede Materiale og behover ikke at vere reelle. I Klitten er fundet Ramalina polymorpha (sbsp. farinacea) og Evernia furfuracea uden endnu at veere noterede fra Hederne. Omvendt er Graphis varia (sbsp. atra) og Cetraria juniperina ikke fundne i Klitten; af 17 Arter er altsaa de 11 ens for begge Lokaliteter. Disse elleve er i anatomisk Henseende behandlede ovenfor. De ny tilkomne 5 Arter omtales her. Ramalina polymorpha sbsp. fraxinea L., har jeg aldrig selv truffet i Heden; den er alene fundet paa Juniperus. Anatomisk stemmer den i alt vesentligt overens med R. pol. farinacea, kun mangler den Soredier. Cetraria juniperina L. er vist nok sjeelden. Thallus er skinnende srongult af et i Barklaget indlejret, krystallinsk Farvestof. Bark- laget er pseudoparenkymatisk, vel udviklet. Graphis varia Pers. sbsp. atra Pers. angives fra Hederne af A. Mentz (I. ¢.) uden neermere Angivelse af Substratplanten. Den er neeppe almindelig i Heden, da den saa godt som udelukkende — 313 — findes paa glatbarkede Treer. Thallus er hypophloeodisk, altsaa vernet mod sterk Fordampning af Substratplantens Korkceller. Segestrella analepta (Ach.) Kérb. og S. grisea (Schleich.) er begge hypophloeodiske ligesom ovenstaaende Graphis. Ogsaa disse to Arter er vistnok ret sjseldne Hedeplanter, da de ynder samme Substratplanter som Graphis. 3. Ericetum. I Hedens lavere liggende Strog erstattes Callunateppet af Krica Tetralix; i disse Lavninger ligger Snedeekket lengere end i selve Callunaheden og paa dennes torre Bakker, — et Forhold, som spiller en stor Rolle for Vegetationen. Plantetseppet er teettere og jeevnere end Callunahedens, Aabningerne mellem de enkelte Individer er smallere end i denne, og forekommer der storre Mellem- rum, er de oftest saa fugtige, at Jorden dér er deekket af yppige Mos- tepper (Sphagnum, Leucobryum) eller Algeovertraek af Conjugater. Konkurrencen mellem Erica og Likenerne arter sig saaledes, at der mellem Ericaen oftest findes en rig Vegetation af Rensdyr- lav, der her — som i Callunaheden — absolut bidrager betydeligt til hele Vegetationens ydre Fysiognomi. De to nevnte Arter kon- kurrerer neesten alle andre Likener ud. At selve Jordbundens Fugtighedsforhold ikke forjager de andre Likener, ses bedst deraf, at disse indfinder sig i Mengde, hvor Erica og Rensdyrlav ved forskellig menneskelig Indgriben er fjernede. Mellem disse to Karakterplanter er altsaa de govrige Likener sparsomt indblandede. Talrigst er Cladonierne. Rensdyrlavet ynder i ho) Grad at vere skeermet mod Udterring; det er ikke saa effektivt veernet som mange af dets Slegtninge. Paa torre Hedebakker van- trives det derfor; i den flade Lynghede trives det langt bedre, aller bedst dog i det ikke for fugtige Ericetum for saa i Hovedsagen atter at forsvinde i Hedens Moskeer, der er det for vaade. Erica- hedens Jordbund sjapper af Vand i det lufttorre Foraar; Rensdyr- lavet finder da som Modvegt mod det stadige og steerke Transpira- tionstab rigeligt Vand til Dekning. Senere hen paa Sommeren bliver Substratet mere tort, men Luften til Gengzeld mere fugtig — saa fugtig, at Rensdyrlavet nu med sine egne Hudveev kan holde Tran- spirationen Stangen uden at savne den i Foraaret saa rigelige Vand- forsyning fra Substratet. Blad- og Skorpelikener finder endnu vanskeligere Plads i Ericetum end i Callunetum; deres hele horizontale Veekstretning er uforligelige — 314 — med Ericaens oprette Skud. Skulde de kunne konkurrere med Erica, maatte de enten 1) rent mekanisk trenge Ericaen til Side eller 2) vokse hen over og beskygge og udsulte den. Forste Tilfselde forekommer aldrig; ingen dansk Liken kan udfolde en saadan Kraft, at den rent mekanisk kan treenge Erica’s Skud afvejen. Andet Til- feelde er vel muligt, men er dog sikkert sjeldent paa vore Heder, (i russisk Lapland er analoge Tilfeelde meget almindelige). Det er saaledes klart, at kun lodret voksende Busklikener og den lodret voksende Bladliken Cetraria islandica kan trives mellem Erica. De hidtil fundne Arter er: Cladonia rangiferina L. — gracilis (L.) Willd. — pyxidata (L.) Fr. -— uncialis (L.) Web. — Floerkeana (Fr.) Sommerf. — coccifera (L.) Willd. Cornicularia aculeata Ehrh. samt maaske, if@lge Mentz’s ikke helt klare Angivelser (I. c.) Cladonia alpicola Flot. — squamosa (Scop.) Hoffm. Cetraria islandica L. Altsaa (med Undtagelse af Cetraria) udelukkende Busklikener; oprette er alle Arterne; deres Naturhistorie er gennemgaaet oven- for. — Epifyter har jeg aldrig set paa Erica, og saadanne omtales ejheller i Litteraturen. 4. Mosker. Saadanne findes i stor Mengde paa Heden; de er oftest ret smaa, dekkede af et tet Teppe, hvori kan indvandre talrige Fanerogamer, navnlig Cyperaceer. Af Moskeer er hidtil beskrevet: 1) Polytrichum-, 2) Grimmia-, 3) Dicranum-, 4) Sphagnumkeer, der i den her anforte Reekkefolge er ordnede efter deres Krav til Bundfugtig- hed, idet Polytrichumkeer er de torreste, Sphagnumkeer de vaadeste. Alle disse Moskeer er snedeekkede eller vanddeekkede hele Vin- teren og langt hen i Foraaret; Polytrichumkeerene befries forst for spejlende Vand; Sphagnumkerene kan undertiden have Vandspejl i Midten af Keret endnu i Juni—Juli. Atter her er Konkurrenceforholdet til Kerenes Karakter- planter det afgorende for Likenvegetationens Udseende. Mosset vokser lodret og hurtigere end de fleste (eller alle?) Likener; det staar desuden meget teet. — 315 — Likener som med Held skulde konkurrere med Mosset maatte 1) have lodret Vekst, 2) vokse mindst lige saa hurtigt som paa- geeldende Mosart. Forstnevnte Krav tilfredsstilles i Virkeligheden: Der er hidtil kun fundet Busklikener, der undertiden faar en aldeles feenomenal Leengde ved at vokse omkap med Mosset (saaledes f. Eks. Rensdyrlav og Cladonia uncialis), — Andet Krav kan maaske kun faa danske Likener tilfredsstille. Jeg har selv iagttaget, at f. Eks. Rensdyrlav paa enkelte Steder har kunnet holde Skridt med Grim- mia en Tid lang; der er saa indtraadt en seerlig kraftig Veekstperiode for Mossets Vedkommende, og Rensdyrlavet er bleven begravet i Mosteeppet, saa at kun de overste Spidser rager op. — I sygelige Moskeer vil eventuelt Likenerne kunne trives bedre end Mosset og heevde Pladsen, hvilket jeg dog ikke selv har nogen sikker lagttagelse for, saaledes som det kendes fra russisk Lapland (Kihlman). Vandmeengden i Kerene er neeppe i og for sig til Hinder for en kraftig Likenvegetation, naar undtages Flertallet af Sphagnum- kerene. Ellers maa Vandet antages at virke indirekte skadeligt ved at give Mosset Sejren i Heende over for Likenerne, idet Mossets Lengdevekst betydelig forages ved rigelig Vandtilforsel. Det forstaas af det her udviklede, at Moskerene viser sig meget likenfattige; Konkurrencen er for haard. Likenerne udseettes alt for ofte for Overvoksning og Hungerded. De Likener, som hidtil er noterede, i Reglen i faa Eksem- plarer, er: 1) Polytrichumker: (har jeg ikke selv set; omtales af Borgesen & Jensen, men uden Angivelse af Likenfund). 2) Grimmiaker: Cladonia uncialis (L.) Web. — rangiferina L. — fureata (Huds.) Scher. Cetraria islandica L. Cornicularia aculeata Ehrh. 3) Dicranumker: (Cladonia uncialis (L.) Web. 4) Sphagnumker: (Cladonia rangiferina (L.) (set en enkelt Gang i rmge Mengde). KAP. 4. Moselikener. 1 vort Land har vi to Hovedtyper af Moser: Keermoser og Sphagnummoser. Idet jeg henviser til Warming (1895) angaaende den udforlige Beskrivelse af disse Moser, skal jeg blot fremhzeve — 316 — Hovedtreekkene af deres Naturhistorie, idet jeg dog gor opmerksom paa, at der i hoj Grad tiltreenges Specialstudier over Mosernes, navnlig Keermosernes Udviklingshistorie; (om den eldre, grund- leggende Litleratur, se Steenstrup 1842 og Vaupell 1851). Kermoser dannes paa lavt Vand, ofte langs Randen af Sger, hvor Mosedannelsen skrider Fod for Fod ud fra Bredden, efterhaanden som Sgbunden hgjnes ved Rerskovens Aflejringer. » Vi faar efterhaanden et Planteteeppe af ret lave Urter (talrige Monocotyledoner) med mere eller mindre rigelig Indblanding af Mosser. Keermoserne er i deres begyndende Stadier meget vaade, Vandet sjapper omkring Fgdderne, naar man gaar hen over deres Plante- teeppe. Saa lenge Moserne eri detteStadium, er de som Faolge af den store Fugtighed aldeles likenfrie, ganske analogt med de vaadeste Mosker paa Hederne. MUHvorvidt Keermosernes Vandmeengde direkte virker draebende paa Likenerne eller indirekte ved at begunstige Likenernes Konkurrenter (i Lighed med hvad vi saa hos visse Mosker), kan jeg ikke med Sikkerhed afgore. Jeg har dog aldrig truffet Likener og Mosser voksende omkap i Keer- moserne saaledes som undertiden i de vaade Mosker. Jeg for- moder derfor, at Keermosernes Vandmeengde i og for sig er Likenerne noget for rigelig. I eldre Keermoser kan Bunden vere hgjnet saa meget, at Lyng (Calluna vulgaris) begynder at indfinde sig i spredte Tuer. Inter- essant er det da at se, hvorledes de farste Likener indfinder sig sammen med Lyngen, dannende en sluttet Kreds om Lyng- tuernes skraanende, mere terre Sider. Navnlig findes her Cladonia rangiferina L., mindre hyppigt Peltigera canina eller Cladonia rangi- formis. De 2 forste af disse 3 Arter er — som vi ved fra det oven anforte — mest knyttede til fugtige Veekstpladser (Ericahede, Grimmiaker), hvad ogsaa den anatomiske Bygning gor forstaaeligt. Her paa Skraaningerne af de zldre Callunatuer er det da fortrinsvis, at Likenerne slaar sig ned, og de neevnte tre Arter er hyppigst meget eksklusive, idet de ved deres Meengde konkurrerer andre Likener ud. Keermoserne kan antagelig altid ende med at blive lyngdeekkede, og naar dette endelige Callunetum har indfundet sig, staar Lyngen i Reglen hgj og frodig, kun givende ringe Plads for Likener. Vi har da et Callunetum der ligner Slutvegetationen i Sphagnum- moserne (se disse) og med en lignende Likenflora. es ee Sphagnummoserne dannes hovedsagelig af Sphagnumarter, der ligger som et heengende Teppe i Overfladen af Vandet og ved- bliver at vokse navnlig i Vandfladens Midte, saa at Teppet her kan hgjne sig flere Fod over Mosebekkenets Rand. Efterhaanden som Vegetationen opfylder Bassinet og bliver hgjere, falger dermed en storre Torhed i Bunden og nye Vegetationer indvandrer i Mos- teeppet, dreebende dette efterhaanden. Sidst indvandrer saaledes Lyng, (folgende efter et Flor af Eriophorum vaginatum ete.), der danner et hojt og tet, sterkt tuet Callunetum (med _ tilhgrende rigelige Mosser), som i Likenvegetationens Udseende er vidt forskel- lig fra den torre Lynghede, hvor Calluna (navnlig paa de magre ,Hedeflader*) staar langt mere aabent og i langt mindre frodige Eksemplarer. Som feelles Traeek ved Keer- og Sphagnummoser maa det fremhzeves, at begge vore Mosetyper er likenfrie paa Grund af for stor Fugtighed lige indtil det Stadium, da Bunden er bleven saa tgr, at Calluna kan indfinde sig. Det afsluttende Callunetum har jeg beskrevet i dets typiske Form, frodigt og steerkt skyggende som det er. Paa denne fugtige Veekstplads vokser Lyngen saa intensivt, at den i Konkurrencen bliver Likenerne langt overlegen. Den sterke Skygge udelukker neesten alle Arterne. Fundne er hidtil blot: Cladonia rangiferina L. — pityrea (Flk.) Fr. — coccifera (L.) Willd. samt hist og her enkelte af de Arter, som altid myldrer frem paa lyngskreellet eller paa anden Maade lyngblottet Torv (se disse). Paa saadanne Steder, hvor Lyngen ved menneskelig Indgriben er fjernet, indfinder sig hyppig en meget rig Flora af: Cladonia fureata (Huds.) Scher. sbsp. racemosa F'lk. — rangiferina L. — gracilis (L.) Willd. — coccifera (L.) Willd. — papillaria (Ehrh.) Hoffm. — pyxidata (L.) Fr. — uncialis (L.) Web. — squamosa (Scop.) Hoffm. sbsp. muricella (Del.) Wainio. — Floerkeana (Fr.) Sommerf. Beomyces icmadophilus Scop. Cornicularia aculeata Khrh. Lecidea uliginosa Schrad. Disse danner et efemert Dekke over Torvebunden, indtil Lyn- — 318 — gen atter tager Pladsen fra dem — ganske som vi saa ovenfor under Omtalen af efemere Likenvegetationer paa Heden. Paa lodrette Brinker i Torvegrave findes ofte et neesten fuld- steendigt Deekke af Lecidea uliginosa og undertiden Masser af Cla- doniaskeel. Som man ser, er Mosernes normale Likenflora ikke rig paa Arter, langt fattigere end i den torre Callunahede, — en direkte Felge af den skarpere Konkurrence ved Lyngens kraftigere Veekst i Moserne. JIndividrigdommen af Cladonia rangiferma er en Del varierende, i ,Maglemose* i Gribskov er den meget lille, i ,Dob- berne* ved Jerup er den langt storre; i Raabjerg Mose (Skagens Odde) fandt jeg en kraftigt udviklet Likenvegetation. Saa vidt de synlige Resultater af Konkurrencen. Tilpasningen til de ovrige ydre Kaar kan ifolge det sagte ikke ventes at vere meget forskellig fra Forholdene hos Hedelikener, idet jo Likenerne jages hen paa Mosens aabne Pletter. Vi ser da ogsaa, at Likenfloraen omfatter ikke en eneste Art, som ikke ogsaa er fundet paa Hederne. Oftest er dog Jordbun- den og de lavere Luftlag langt fugtigere end paa Hederne. Naar Fugtigheden er meget rigelig, spores dette paa Likenerne ved at Individerne bliver meget store og kraftige samt (ifald denne Egen- skab ligger indenfor Artens Variationsvidde) tillige steerkt isidigse eller soredigse. KAP “0, Tre- og Skovlikener. I Skoven spiller de gkologiske Faktorer en Rolle, som for Li- kenernes Vedkommende hidtil har veeret aldeles upaaagtet. Det er overordentlig interessant at se, hvorledes den Treeart, der i Kraft af klimatiske og edafiske Faktorer har naaet til at danne en samlet Bestand, ganske behersker Epifytlivet og Livel paa Skovbunden. Begen, Granen, Fyrren o. s. v. er selvfolgelig selv afheengige af kli- matiske og edafiske Forhold; er disse saaledes beskafne, at Traeerne kan danne Bestande, foreskriver disse for Fremtiden de _ plante- sociale Love, hvorefter Epifyter og Skovbundsvegetation har at rette sig. De Planter, som ikke formaar at boje sig under disse Love, kan ikke leve i Samfundet, andre Arter, som ved deres plastiske Egenskaber eller ved deres — paa andre, lignende Vzekstpladser — 319 — erhvervede — biologiske Ejendommeligheder er i Stand til at ind- ordne sig under Forholdene, danner Samfundet. Saaledes bestem- mer de vinter- og vaarlyse, lovfeeldende Bogebevoksninger en Bund- vegetation af helt andre Planter end den stedse gronne, stedse mogrke Granskov. Ganske lignende og maaske endnu mere paa- faldende Forhold ger sig geldende indenfor det Udvalg af Likener, som Bggeskoven begunstiger i Modseetning til Granskovens Liken- epifyter. Det kan ikke for steerkt betones, at den herskende Tree- art ved sine biologiske Ejendommeligheder saa godt som eneraa- dende udveelger og bestemmer, hvilke Plantearter den skal komme til at leve i Samfund med, og de enkelte Treearter er yderst for- skelligt gaestfrie, — Bogen ret geestfri, Granen yderst eksklusiv. Idet Likenvegetationen forst og fremmest retter sig efter Lys- forholdene i Skoven, vil det veere rigtigst at behandle den med dette for Oje. Morkest er Granskoven, dernzst Bogeskoven og der- paa (se Vaupell 1863 pag. 94): Avnbog, Lon, Alm, Ask, Eg, Birk, Fyr, Esp. — Vi vil faa Lejlighed til at se, hvorledes Likenvegeta- tionen fra Granskovens dybe Morke til Espens sterke Lys gennem- lober hele Skalaen fra fuldsteendig Mangel paa Likener til en Kul- mination af talrige, fotofile Arter. Fotometriske Undersggelser er — saavidt mig bekendt — ikke udforte i vore Skove. Vaupell har et klart Blik for Lysets Betyd- ning i de enkelte Skovarter samt for disses Lysbehov og Skygge- kastning, men ngjagtige Maalinger har han ikke foretaget. Jeg foler mig ganske overbevist om, at man med et passende fotome- trisk Apparat i et ensartet Treesamfund vilde kunne paavise aldeles klare Forandringer i Likenvegetationens Karakter lobende jzevnsides med Stigning og Fald i den paa de enkelte Lokaliteteter herskende Lysstyrke. Allerede nu kan jeg uden andet Maal end almindeligt @jemaal skelne en saadan Proportionalitet; jeg tvivler ikke om, at man vilde kunne bruge de paa Treeerne forekommende Likener som Indicier for, hvorvidt den forstmessige Udhugning er dreven i den rette Maalestok eller ej. Saaledes gaar Forekomsten af Evernia Prunastri (og enkelte andre) i rigelig Meengde paa Bog jeevnsides med en meget udpreget Lysstilling af Treeerne. Hvor derfor denne Plante begynder at indfinde sig i stor Mengde, bor man vist vere forsigtig med Udhugning; dér vil Mordannelse kunne blive det neeste Skridt. Vaupells Ordning af Treerne i en ,Lysreekke* er en genial Tanke, men den opstillede Skala er ifolge en skriftlig Meddelelse — 320 — fra Prof. CG. V. Prytz ikke helt igennem rigtig, og desuden mangler de efter Vaupells Tid indforte Treearter. Efter Prytz skal vore Treeer ordnes saaledes: Audelgran, Radgran, Bog, Lind, Avn, Bjeerg- fyr, Lon, Alm, Eg, Ask, El, Pil, Birk, Asp, Leerk. Se ogsaa War- ming 1895, S. 13. De enkelte Treearter behandles nedenfor i den anfgrte Orden; jeg bemeerker dog her, at selvfolgelig ikke alle de samfunddannende Treearter har kunnet ormtales, da et saadant Arbejde vilde kreeve en enorm Tid. Her gennemgaaes derfor ret indgaaende de mest udbredte Skovarter, medens de mindre vesentlige er sat 1 Paren- thes og kun behandles ganske kort; af flere af de ovennevynte Treeer ejer vi overhovedet ikke her til Lands normale Skove. (1. Aidelgran [Abies pectinata DC.}). Aidelgran deekker hos os knap 1 Kvadratmil Land. En samlet Bevoksning har jeg haft Lejlighed til at undersgge i ,Kongelunden* og kan meddele om dens Naturhistorie, at den kaster mere Skygge end Redgran, hvorfor Skovbunden er nesten vegetationsblottet og Treestammerne likenfrie ligesom hos Readgran. Fritstaaende Aidelgran, der er blevne lysstillede ved at Nabo- treerne er feldede, har derimod — ganske i Samklang med det rigelige Lys — en tet Vegetation af Likener (Bladlikener); saaledes fandt jeg i Tisvilde paa fritstaaende, hgjstammede Atdelgraner en megtig Vegetation af Ramalina polymorpha sbsp. farinacea L. Evernia Prunastri L. Parmelia saxatilis L. Variolaria amara Ach. Lecanora subfusca L. — varia v. straminea Stenh. Paa Randtreerne i en lukket Vegetation i Kongelunden, hvor Skoy- bunden var deekket af Naale, Mos og Gres og hvor Plantagens indre Treer var ganske likenfrie, fandtes rigelige Meengder af Evernia Prunastri, Parmelia physodes, Ramalina polymorpha sbsp. fastigiata. Iovrigt ligner denne Treart Rodgran saa meget i Skyggegiv- ning og alle saadanne Forhold, der influerer paa Likenvegetationen, at der ikke behgves en udforlig Skildring af dens Naturhistorie, men blot en Henvisning til Omtalen af den hos os langt mere ud- bredte Redgran. Jeg pointerer her blot, at Hovedreglen for det sunde Aldelgransamfund er: Ingen Likener paa Jordbunden eller — 321 — Stammerne — som Folge af Morket. De fritstaaende, lysstillede Atdelgraner har derimod en rigelig Epifytvegetation af fotofile Blad- likener og enkelte Skorpelikener. 2. Redgran (Picea excelsa). Deekker ca. en halv Snes Kvadratmil af vort Land. Naturlige Granskove findes ikke hos os; vi maa nogjes med at beskrive, hvor- ledes Likenvegetationen arter sig efter de forstmeessigt drevne Skoves seedvanlige Planteteethed. Kun de store Trek i Skovenes Okologi — saa vidt de ikke angaar Likenerne — kan behandles her; al- mindelige og indgaaende botaniske Undersggelser er jo saa godt som ikke foretagne, saa ngdvendige og onskelige de end er. Granskovenes Udviklingshistorie er kortelig denne: Oftest plan- tes unge Treer, sjzeldnere foretages Udseed. Alle Treeerne er af samme Alder paa et i een Omgang tilplantet Areal. Naar Gra- nerne efterhaanden vokser til, kveeler de den oprindelige Bundvege- tation, Stammerne bliver hoje og ,renser* sig forneden. Vi har da i den eldre, sunde Granskov det vel kendte Billede: Den stedse grgnne, stedse morke Skov, hvor Jorden er dekket af Naalefald, hvor Urter er saa godt som udelukkede af Mangel paa Lys og hvor Epifytlikener og Jordlikener mangler af samme Grund. — I Randen af de sunde Bevoksninger kan der naturligvis ikke herske et saa intensivt Merke som inde i Samfundet; en Del Sidelys treen- ger ind. Det er ganske interessant at se, hvorledes der da kan fremkomme en Del Likener (Phlyctis agelea) paa Randtreeernes Stammer, medens de meget hurtigt forsvinder efterhaanden som man fjerner sig fra Randen, Sidelysets Raaderum. Jordbunden kan ude i Randen af Bevoksningen vere Morbund, — alt sammen Forhold, som nedenfor omtales under Behandlingen af den syge Granskov. Det her anforte om den sunde Granskov er meget paafaldende. Reodgranen er (nest A’delgranen) vort mest udpreegede Skyggetre ; det taaler megen Skygge og kaster megen Skygge. Heri maa seges Grunden til den absolutte Mangel af Likener paa_ saavel Stammer som Jordbund. Et mere eklatant Eksempel paa Lysets Betydning for Likenerne og et mere slaaende Bevis for, at en Planteart ved sine biologiske Egenskaber (in casu Skyggekastning) formaar at sette en Bom for andre Planters Fremtrzengen findes ikke i vort Land. Helt anderledes bliver Billedet, naar der lysnes op i den morke, Botanisk Tidsskrift. 28. Bind. 99 — 322 — sunde Granskov. Vi kan da faa lignende Forhold som i Bogesam- fundet: Morbund med Likener, lyse Stammer med Likener. Inden jeg da gaar over til at behandle den syge Granskov, betoner jeg endnu engang dette: Den sunde, mgrke Granskov danner Begyn- delsesleddet i den Vaupellske Lysreekke, og til den Lysmeaengde, som gennemlades gennem Granernes Kroner ned paa Stammerne og Skovbunden, svarer (med den Plantetethed som vort Skovbrug an- vender) en fuldstendig Mangel paa baade Bark- og Jordlikener. Den syge Rodgranskov. Som bekendt kan der under Redgran dannes Morbund, der lettest (men maaske ikke i alle Til- feelde) forraader sin Tilstedeveerelse ved, at der paa den vokser et Flor af Gres og Mosser eller i ultrerede Tilfeelde vel endog Lyng. 1 Frederiksdal Skov ved Bagsveerd S@ noterede jeg saaledes (April 1904) en ret tet Vegetation af Aira flexuosa (der jo ogsaa er en af Bogemorens Karakterplanter) samt Dicranum scoparium og en Del Hypnaceer. Hist og her manglede pletvis Fanerogam- og Mos- teeppet og Likener havde indfundet sig, nemlig Cladonia fimbriata, Sphyridium byssoides og Lecidea decolorans. De Livskaar, som bydes Likenerne paa Rodgranmor er i det veesentlige disse: 1) Lysforholdene er langt gunstigere end i Muld- skoven, 2) Jorden gennemrodes ikke af Dyr og er derfor fast, (— som vi vil se under Omtalen af Bgg, spiller dette en meget stor Rolle); 3) Konkurrenceforholdet til Redgranmorens @vrige Plan- ter er ikke saa let gennemskueligt som f. Eks. for Hedelyngens Vedkommende, da det jo sjeldent er et ganske ensartet Tzeppe af en enkelt Planteart, med hvilke Likenerne har at konkurrere. Er- faringsmeessigt bliver der dog altid en lille Plads til overs hist og her, og dér har jeg da fundet folgende Arter: Cladonia squamosa (Scop.) Hoffm. — fimbriata (L.) Fr. — bacillaris Nyl. — rangiferina L. Lecidea decolorans Hoffm. — uliginosa Schrad. Sphyridium byssoides L. Som det ses, er alle disse Arter gamle Bekendte, som vi har truffet paa Heden, ganske i Samklang med Redgranmorens @vrige Overensstemmelser med Lyngmoren. — Konkurrencen mellem Li- kenerne og de gvrige Planter falder dog hovedsagelig ud til disse sidstes Fordel: Likenerne er lidet individrige og spiller en meget — 323 — ringe fysiognomisk Rolle. De nzevnte Arter er alle omtalte under Hedelikener (se disse). Redgranens Stammer og Grene er jo i den morke Muld- skov likenfrie. Anderledes, hvor Treeerne er lysstillede eller ved sygeligt Naalefald tvinges til at lade Lyset passere gennem Kronerne. Enhver kender sikkert det Syn: et langt Perspektiv ned ad en Vej gennem Granskoven, hvor Treerne staar i yppig Fylde med Grene langt ned paa Stammen; men mellem disse kraftige Treeer ses hist og her nogle Grene eller maaske neesten et helt Tre over- groet af Likener. Jeg har ved en ngjere Undersggelse af talrige saadanne Treer kunnet konstatere, at Likenerne forst har ind- fundet sig, efter at Naalene var faldne af som Fglge af Infektion med Lophodermium Abietis. Den dermed fol- gende Belysning paa de nggne Grene har muliggjort en kraftig Vegetation, saa godt som altid bestaaende af Parmelia physodes L. samt ofte tillige Evernia Prunastri, begge bladformede, fotofile Arter. En anden Aarsag til Naalefald og dermed folgende Likenvege- tation er Bleesten, hvis Virkninger jeg dog desverre ikke har haft Lejlighed til at studere specielt i Radgranbevoksninger. Hos Hvid- granen kendes dette Forhold derimod meget vel (se denne). Det maa forovrigt anfores, at Parmelia physodes neppe altid skylder Bleest eller Lophodermiumangreb sin Tilstedeverelse paa Granen. Alle Faktorer, som kan fremkalde Naalefald og dermed Lys paa Grenene, vil virke til Gunst for Invasion af Likener. Paa enkelte hajstammede Treer, som er bleven fritstillede ved at Naboerne er feldede, findes Stammerne ofte aldeles deekkede af Lecanora varia f. straminea, der ganske sikkert danner en forelobig Vegetation, (analog med den i Heder og Moser), indtil den ganske fortreenges af Bladlikenere. Dog har jeg kun set dette Fanomen, hvor nerliggende Skove hemmer Blesten i at virke. Helt ander- ledes er Vegetationen i de altid gennembleste vestlige Skovbryn i Jyllands Hvidgranplantager (hvorom mere nedenfor). Endnu maa omtales, at Bladene paa Rodgranen undertiden overvokses af en lille epiphyll Liken, vort Lands eneste, Biatorina micrococca Kérb. Tropernes Fylde af epiphylle Likener er jo ellers ganske ukendt hos os. Samtlige de paa vore Picea-Arter fundne Likener er: Usnea barbata L. Cornicularia jubata L. Ramalina polymorpha fastigiata Pers. = — farinacea L. Cetraria seepincola (Khrh.) Ach. Evernia Prunastri L. Parmelia physodes L. — olivacea L. — papulosa Anzi. — saxatilis L. Physcia stellaris L. Xanthoria parietina L. polycarpa Ehrh. Phlyctis argena Ach. Lecanora subfusca L. —- varia straminea Stenh. Bacidia umbrina (Ach.) psotina Th. Fr. Biatorina micrococca Kérb. Lecidea parasema Ach. et Nyl. sbsp. enteroleuca var eleochroma Ach. Buellia myriocarpa D. C. Variolaria amara Ach. Lepraria. De fleste af disse er fundne i faa Eksemplarer eller under Forhold, som vedkommende Findere ikke har noteret i Litteraturen. 3. Hvidgran (Picea alba Link.) plantes overordentlig almindelig i Jyllands Hedeegne. I de aller- fleste Henseender (Skyggekastning, Bundvegetation etc.) ligner den Rodgran, saa at jeg ikke behgver at omtale dens gkologiske For- hold yderligere. Kun fremheever jeg ogsaa her, at den sunde Hvidgranskov er (ligesom Adelgran og R@dgran) liken- frisom Folge af Lysmangel. Den syge, forbleste Hvidgran kan studeres paa mange Steder i Hedeplantagernes Vestbryn. Her, hvor den torrende Vesten- vind med fuld Kraft styrter sig over Treeerne, er disse 1 en sgrge- lig Forfatning. Naalene er visne eller helt affaldne over store Par- tier; Lyset kan treenge langt ind mellem Stammerne, og med Lyset folger gjeblikkelig en (artsfattig) Heerskare af Likener, der som et langt, graat Skeg heenger i Totter og Tjavser ned fra Grene og Stammer. Likenernes Mengde er her imponerende, men Arterne er faa: Usnea barbata og Cornicularia jubata (f. cana) er i over- veldende Flertal, men hertil slutter sig Masser af Parmelia phy- sodes, saxatilis, olivacea, Evernia Prunastri samt en Del Xanthoria parietina, Ramalina polymorpha, Physcia stellaris og Lecanora sub- fusca. Det karakteristiske for Vegetationen er altsaa de impone- rende Masser af tykbarkede, fotofile og torhedtaalende Busk- og Bladlikener. De ovrige Likener, som maaske kan findes paa Gra- — 325 — nen, er angivne ovenfor i den meddelte Liste over Likener paa Picea-Arterne. Jeg har her skildret Likenvegetationen paa vore tre Graner Picea alba, excelsa og Abies pectinata og fremhzevet som feelles for disse, at den sunde, sluttede Skov af disse Treeer er likenfri som Folge af Lysmangel. Granerne er jo stedsegronne; folgelig er det Lys, der navnlig i Vinterhalvaaret treenger ned gennen Kronerne, meget svagt, saa svagt, at Likener ikke kan trives der. Hvor der- imod Lyset faar Indpas gennem Trxerne (ved Styrtning, Udhug- ning, Naalefald som Folge af Bleest, Lophodermiumangreb etc.), dér indfinder sig straks en rigelig Likenvegetation, der hist og her (vel navnlig paa Treeer, der ikke er for forbleste) indledes med en efemer Bevoksning af Lecanora straminea (analog med Mosens og Hedens efemere Vegetationer), men langt oftere et imponerende Flor af fotofile Busk- og Bladlikener, medens Jorden kan_blive morkledt og faa den ovenfor under Redgran omtalte Likenvegetation. Morbundslikenerne paavistes at vere almindelige Hede- likener, hvis Tilpasninger jeg allerede har omtalt. Trelikenernes Tilpasninger maa omtales lidt nojere her. — De vigtigste Faktorer, der gor sig geldende i disse Planters Kamp for Tilverelsen, er 1) rigeligt Lys og 2) ofte intensiv Torke. Selvfolgelig er den Grad af Torhed, som raader i Skoven, ikke altid ens: Enkeltstaaende Traeer paa en skovkranset Slette er ikke saa forbleste og udtorrede som de vestjyske Skoves Vestbryn. Dette giver sig tilkende ved en Forskel paa Likenvegetationen her og hist. Ganske vist er neesten alle de paa fritstaaende Graner forekommende Likener blad- formede og udstyrede med sterke, beskyttende Barklag (se Fig. af Usnea, Cornicularia jubata, Cetraria seepincola, Parmelia physodes, saxatilis, Physcia stellaris og Xanthoria), medens tyndbarkede Li- kener neesten ikke er at finde, — men dog er de vestjyske for- torrede Skovbryns Karakterlikener, Usnea barbata og Cornicularia jubata, langt bedre vernede mod Udtorring end de mindre udsatte Skoves Karakterarter, Parmelia physodes og Evernia Prunastri. Beskyttelse mod for steerkt Lys kan finde Sted under begge de to Former, som vi har lert at kende hos Klit- og Hedelikener, nemlig 1) Dannelse af beskyttende Farvestoffer og 2) blege, lysreflekterende Thalli. Atter her er de mest udsatte, vestjyske Skovlikener steerkest beskyttede: Usnea kan paa meget lyse Lokaliteter faa brune Grene, Cornicularia jubata kan blive neesten kulsort (medens den i svagere Lys er bleggraa); noget lignende gelder Cetraria seepincola. — 326 — Endnu tilfojes blot et Par Ord om de enkelte Karakterlikener under stadig Henvisning til Figurerne: Usnea barbata L. forekommer hyppigst i vestjyske Plantager paa Picea alba. Soredier kan forekomme, men er da begraensede til bestemte Soraler — et Trek, der er felles for alle Likener, hvor Fugtighedsgraden svinger mellem store Greenser, medens Li- kener paa stedse fugtige Veekstpladser i Reglen faar hele deres Overflade soredigst omdannet. Farven varierer fra graa til lysbrun. Cornicularia jubata L. forekommer sammesteds som Usnea. Ogsaa den har et kempemeessigt Barklag. Soredier sjeeldne, dannes i Soraler. Farven varierer fra bleggraa til brunsort. Ramalina polymorpha farinacea L. er meget almindeligt indblan- det mellem de to foregaaende. Ogsaa dennes Barklag og Soraler kendetegner den som en udpreget xerofil Art. Farven bleggrgn. Cetraria sepincola (Ehrh.) Ach. forekommer, (men er ikke meget fremtreedende i Individantal), sammen med de foregaaende. Evernia Prunastri L. og Parmelia physodes L. er Karakterlikener i Wernes Skovlysninger. Barklagene tyndere end hos Usnea og Cornicularia jubata. — Om de gvrige neevnte, mere sporadisk fore- kommende Arter giver Tavlerne de ngdvendige Oplysninger. 4. Beg. (Fagus silvatica L.) Dekker (ifolge Hauch & Oppermann 1902, pag. 136) ca. 19 Kvadratmile af vort Land, udgor altsaa 44 °/o af vort samlede Skov- areal. Om dens Fordringer til Voksested etc. henvises til det citerede Verk (1902, pag. 142). Samfundets Udviklingshistorie er i store Trek denne: Ved reguleret Selvsaaning, kunstig Saaning eller Plant- ning frembringes en Ungskov, hvis Individer paa det paageeldende Areal neesten alle er lige gamle. Nogle Aar efter (vekslende efter Arealets fysiske Beskaffenhed) naar de unge Treer sammen og danner et Dekke over Jorden. I Traets Ungdom bliver Lovet sid- dende i visnet Tilstand hele Vinteren over, saa at der paa Bunden under det unge Bogesamfund er meget morkt, hvilket spiller en stor Rolle for Likenvegetationen (se nedenfor). LEfterhaanden som Skoven vokser til, ,renser“ Stammerne sig forneden og der bliver rigelig Plads under Kronerne. Udhugningen foretages forste Gang omkring Skovens Femogtyveaarsalder og vedligeholdes i et saadant Omfang, at der under Treerne (omtrent ved det 30te Aar) begyn- der at indvandre en Flora af Asperula odorata og Anemone nemo- rosa; noget senere kommer Corydalis, Viola, Galeobdolon, Circa, Pulmonaria og Sanicula, tilsidst Milium og Melica (Hauch & Opper- mann 1902 pag. 227). Under den unge Skov er Jorden vel i Reglen sund. Senere hen kan Skovens Jordbund udvikle sig i to forskellige Retninger, Muldbund og Morbund — en Forskel, som spiller en stor Rolle for Likenerne. Likenvegetationens Udviklingshistorie paa Bogetreet er i Hovedtreekkene denne: Som neesten undtagelseslos Regel gzelder, at Likener mangler paa Treer, der er saa unge, at de endnu be- holder de visne Blade Vinteren over. Paa saadanne Individer naar der for ringe Lysmeengder gennem Lovtaget til at en Likenflora kan trives paa Stammer og Grene. Efterhaanden som de unge Treer afleegger Vinterlovet, indfinder sig de forste Likener nede ved Roden og vandrer nu i akropetal Folge op ad Stammerne 1 Aarenes Lob. De forste Indvandrere, jeg har noteret, er Phlyctis agelzea, Lecanora subfusca sbsp. albella og Lecidea parasema sbsp. enteroleuca v. eleochroma. Med Aarene faar saa Stammerne deres blivende Vegetation, afhzengig af Veekstpladsens Art. Erfaringsmeessigt deler Bogesamfundets Naturforhold og dermed folgende Folgeflora sig i to store Grupper: Muldbundsskoven og Morbundsskoven. De behandles her som forskellige Facies hver for sig. Muldbundsskoven. Naar Ungskoven er kommen ud over de forste Alderstrin og har gennemlobet de Stadier m. H.t. Liken- vegetationens Indvandring, som ovenfor er beskrevne, udformer sig efterhaanden den typiske Muld- eller Morbundsskov. Den gamle, sunde Muldbundsskov bestaar af hoje Treeer med meget hoje, grenfrie Stammer og hojt ansat Krone. Underskov af Trearter findes almindeligvis ikke; Vaupell (1863 pag. 94) angiver Lysforholdene som Grunden hertil. Derimod kan der naturligvis trives yngre Bogeopveekst. Jorden dzkkes permanent af et Lag Lov, hvis Tykkelse i den rigtig sunde Muldskov er ringe, idet det hurtigt formulder ved Regnormenes Virksomhed. Vegetationen paa Skovbunden bestaar af mesofile Urter (Anemone, Oxalis, Asperula, Milium, Melica, Corydalis, Galeobdolon, Circzea etc. etc.) i teettere eller mindre taette Tepper, hvori det dade Bogelov overalt titter frem. Vil vi nu forestille os, hvilke Vilkaar der bydes Likenerne i det her skizzerede Samfund, da er folgende Momenter seerlig vigtige og igjnefaldende: Bogen loves i Midten af Maj Maaned og feelder atter Bladene i Slutningen af Oktober. I det hele varer Lovet 160—170 Dage. — 328 — Levfri er Skoven altsaa i ca. 200 af Aarets 365 Dage. Det er klart, at der med dette Lovfald folger store Forandringer i Fordelingen af Lyset i Skoven paa de forskellige Aarstider og det kan nu let vises, at den i Bogeskoven forekommende Likenvegetation alene har Begens Vinteraflovning at takke for sin Tilveerelse, idet de bladlose Treer gennemlader Vinterens Lys med stor Styrke gennem sine Kroner, (der gaar dog formodentlig '/s af Lyset tabt), og lader det komme Likenerne tilgode. Desveerre haves — mig bekendt — ingen Undersegelser over danske Bogeskoves Lysforhold. Wiesner har undersogt Lysstyrken 1 Bogeskoven (se Hauch & Oppermann 1902 pag. 52), og hans Resultater kan overfores paa vore Skove, da de angaar relative, ikke absolutte Lysstyrker. Han fandt, at Lysstyrken d. 28. Oktober ved Middagstid i en Bogetykning var 0,08 af Lys- styrken paa en aaben Plads i Skoven; det var halvskyet og Bogen var delvis aflovet. Man ser altsaa, at selv en delvis aflovet Skovs Kroner sluger en umaadelig Mengde Lys og hindrer dets Adgang til Stammer og Jordbund. En helt lovet Bogeskov vil naturligvis standse endnu mere Lys, hvilket er af den aller storste Betydning for Likenerne (og de @vrige Folgeplanter). Navnlig i Vinterhalvaaret vilde en ldvet Bogeskov veere meget mork og udsette Likenerne for at lide Hungerdoden. Bogeskoven er saaledes lysere end Gran- skoven, men morkere end alle andre Arter af vore Lovskove og danner i den Vaupellske Lysreekke den yderste Greense for, hvad Likenerne kan taale i Retning af Lysmangel; som vi saa ovenfor er jo Granskoven for merk til at huse Likener! Bogestammerne er dekkede af talrige Likener, der assimilerer antagelig livligst om Vinteren og Vaaren, disse Skovens lyseste Perioder. Foruden Lovfaldsforholdene spiller en anden Faktor, Regn- ormenes Virksomhed i Skovbunden, en megtig Rolle. De ned- faldne Blade dekomponeres jo af de neevnte Dyr (se P. E. Miiler 1878—81); der hersker en evig Uro i det lose Bladdeekke paa Jord- overfladen, Bladene rodes rundt, vendes og drejes, traekkes delvis ned i Ormehullerne, kort sagt: Bladdeekket og Mulden er sikkert en lige saa urolig Bund som det lose Flyvesand i Klitterne; dette er skeebnesvangert for Likenerne, og det viser sig da ogsaa, at hele Muldbunden i Bogeskoven er blottet for Likener, ikke som Felge af Lysmangel, men paa Grund af Regnormenes Ferden og den aarlige Fornyelse af Bladdekket. Totalbilledet af Bogehajskoven paa Muldbund og dennes Liken- 27929 vegetation er altsaa: Skoven vinter- og vaarlys med rigelige Epifyt- likener og fuldsteendig Mangel paa Jordlikener som Folge af Regn- ormenes Feerden og Bladdekket. Inden jeg gaar over til Detaillerne bor jeg omtale, at Boge- skoven paa Kalkbund ifolge Rostrup (1902 pag. 115) er fri for Epifyter som Folge af den hurtige Tykkelsevekst og dermed folgende Afstodning af Peridermeeller, hvorved det umuliggores Likenerne at faa Fodfsste. — Jeg selv har ikke truffet paa dette Feenomen. Vegetationen paa Stammerne er i Reglen saaledes fordelt, at Mosser, hvor de forefindes, dekker Treets Fod og de_ ,opad- vendende* Sider af Stammerne; (disse heelder jo neesten altid lidt, saa at der er en ,Overside* og ,Underside* tilstede); her er Mosset i kraftig Veekst, da det er direkte udsat for faldende Regn. — Hele Resten af Stammen kan vere deekket af Likener, ikke sjeeldent blandede med forskellige Alger (Pleurococcus, Chroolepus, tildels fritblevne Likengonidier?) og Svampe (navnlig den meget almindelige Psilospora faginea). Kronens yngre Grene er ganske blottede for Likener, saa lenge Barken er glat og sund. Almengyldige Op- lysninger om, hvor tidligt de indvandrer paa deres Vandring fra Treets Fod til dets Top, kan ikke gives, da dette er meget af- hengigt af Treets Sundhedsforhold. Den tidligste Invasion, jeg har iagttaget, var paa fire-aarige Grene; oftest varer det vist nok leengere. Jeg opregner her alle de paa Bogen fundne Arter, saaledes som jeg har fundet dem i Litteraturen og i mine egne Notitser. Det har ikke veeret muligt at faa Rede paa hver enkelt Arts Fore- komst, — uden for saa vidt jeg selv har iagttaget den in situ; for Likenologer har detaillerede Skildringer af den Art hidtil veret ganske fremmede. Dog har jeg selv tilstrekkelig mange Iagtta- gelser til at kunne give et paalideligt Billede af Forskellen paa Likenvegetationen paa Muldbeg og Morbgg. De fundne Arter er: Cladonia fimbriata (L.) Fr. Ramalina polymorpha Ach. Evernia prunastri L. — furfuracea L. Parmelia Acetabulum (Neck.) Dub. — glabra (Scher.) — saxatilis L. — olivacea L. Physcia ciliaris L. — 330 — Physcia stellaris L. — pulverulenta Schreb. Sticta pulmonacea L. — herbacea (Huds.) Pannaria rubiginosa Thunb. 8. conoplea Ach. Hematomma coccineum Hoffm, Bacidia carneola Ach. — rosella Pers. — atrogrisea Del. Thelotrema lepadinum Ach. Phlyctis argena Fk. — agelea Ach. Lecidea quernea Dicks. — tenebricosa (Ach.) EFIk. — parasema enteroleuca v. eleochroma Ach. Bilimbia intermixta (Nyl.) — globulosa (F]k.) Schismatomma pericleum Ach. — rimatum v. subvirescens Nyl. Graphis varia sbsp. atra Pers. — viridis Pers. — scripta L. Arthonia didyma Ko6rb. — cinnabarina DC. — radiata Pers. Mycoporum anastomosans Ach, Acolium inquinans Sm. sbsp. stigonellum. Pyrenula nitida Schrad. Collema microphyllum Ach. Lecanora subfusca L. Pertusaria communis DC. — — f. leioplaca Ach. Variolaria amara (Ach.) Ny). _Lepraria (misdannede Likener af ubestemmelig Herkomst). Af det oven anforte om Muldskovens almindelige Naturhistorie forstaas det, at de deri forekommende Likener 1) aldrig er udsatte for skadelige Lysintensiteter, 2) altid er veernede mod for voldsom Udterring, idet Skovluften er mindre tor end paa det aabne Land og den direkte Insolations Virkninger er udelukkede (om Sommeren) eller uskadelige (om Vinteren). Muldskovens Karakterlikener er ikke talrige; folgende, overvejende skorpeformede Arter er typiske: Phlyctis agelea, Lecanora subfusca, Graphis viridis, G. scripta, Pertusaria communis, P. leioplaca, Lecidea parasema (Ach. et Nyl.) sbsp. enteroleuca v. eleochroma (Ach.), Pyrenula nitida (mere spar- som), Parmelia olivacea {mere sparsom), Variolaria og Lepraria. Disse Arter, af hvilke Phlyctis kan kaldes Muldskovens Typeliken, — 331 — lige saa vel som Cladonia rangiferina er Hedens, dekker ofte Skovens Stammer i hele deres Udstraekning og giver dem et blegt, graagront Farveskeer, vidt forskelligt fra den marke Granskovs rod- lige, likenfrie Stammer. — Disse nzevnte Arters anatomiske Bygning stemmer n@je overens med de fremheevede Trek i Muldskovens Naturforhold, thi 1) Barklag (Beskyttelse mod Lys og Torke) mangler eller er svagt udviklede. 2) Beskyttelsesfarver (mod for sterkt Lys) er saa godt som ukendte; Arter, der dels lever i Bggeskoven dels paa lysere Veekstpladser, er blege i Skoven, kraftigt farvede paa de lyse Lokaliteter (saaledes f. Eks. Parmelia olivacea). 3) Gonidiernes Veekst er hos Muldskovens Likener — som Folge af den store Fugtighed — langt mere begunstiget end paa det aabne Land; vi finder derfor en vidt udbredt Dannelse af Isid ier og So- redier eller endog fuldsteendig Misdannelse til Lepraria. — Paa en Vandring fra Skovens Indre ud mod dens Udkanter kan man iagttage en meget tydelig Skiften i Likenfloraen, ganske overens- stemmende med det foragede Lys: Inderst sidder de tyndbarkede eller barklose, blege, soredigse Individer og Arter, mod Udkanten tiltager de mere tykbarkede (Pertusaria, Parmelia, Evernia). Jeg gennemgaar her Karakterlikenerne og enkelte af de mindre hyppige Arter lidt nzermere, stadig under Henvisning til Figurerne. Cladonia fimbriata (L.) Fr. sidder fortrinsvis paa lyse Steder i Skoven, hvor den breder sig ud over Mosset ved Treets Fod eller paa Stammens opadvendende Side. Mangler Barklag og Beskyttelses- farver. Rigelig Sorediedannelse. — Evernia Prunastri L. er ligeledes lyselskende. Hvor der er fugtigt, bliver den nesten uformelig af Isidier; paa lysstillede Morbundsbege kan den dekke Stammerne som et tet Laad og mangler her Isidier, (Folge af mindre Fugtig- hed). — Evernia furfuracea L. er ikke saa hyppig som foregaaende Art, men optreder paa ganske de samme Steder. — Xanthoria parietina L. er udpreget fotofil; forekommer alene paa Morbgg, hvortil dens Barklag henviser den. — Parmelia Acetabulum (Neck.) Dub. er sjelden i Bogeskoven; jeg har truffet den en enkelt Gang paa Morbgg, hvortil dens Barklag henviser den. — Parmelia olivacea L. forekommer igennem hele Skalaen af Danmarks Likenveekstpladser, fra den merkeste Bogeskov, der overhovedet tilsteder Likenveekst, og til den sollyseste Landevejspoppel eller Geerdesten. Varierer derfor sterkt: Isidiedannelse kan i Bogeskoven gore den ganske deform og Farven er bleg. Paa de torre og lyse Lokaliteter er Farven mork, Isidiedannelsen tilbagetreengt eller manglende. — — 332 — Physcia ciliaris L. har jeg aldrig set paa Muldbeg. Den er meget fotofil og forekommer mest paa Morbgg, hvortil dens Barklag hen- viser den. — Physcia stellaris og P. pulverulenta forekommer lige- ledes kun paa Morbgg. — Sticta pulmonacea L. angives af Branth & Rostrup som almindelig i O@stjyllands Skove; jeg selv har observeret den i Jonstrup Vang og (i Mengde) i Grib Skov paa Sjelland. Den er tillige set rigelig i Tokkekob Hegn og maa vel derfor regnes for ,ikke sjeelden* 1 Nordsjeellands Bogeskove. Den har et tykt, men meget gennemsigtigt Barklag. — Haematomma coccineum (Hoffm.) Th. Fr. er fotofil; meget almindelig paa Morbgge; mangler Bark- lag. ~- Bacidia carneola, B. rosella og B. atrogrisea har alle tre et tyndt Lov med ringe Barkdannelse. — Thelotrema lepadinum Ach. er saa vidt vides fotofil og knyttet til lysstillede Treeer. Den er sjelden. — Lecidea parasema sbsp. enteroleuca v. elwochroma Ach. er almindelig i Muldskoven og er blandt Barkens tidligste Kolo- nister. — Alle Graphidéerne (Graphis varia, viridis, scripta Schismatomma pericleum, rimatum, Arthonia didyma, cinnabarina, radiata, Mycoporum anastomosans) er barklose og kan forekomme i Muldskoven. Meget almindelig er navnlig Graphis viridis. — Pyrenula nitida Schrad. er en typisk Art paa lysstillede ‘Treeer (Morbgge), hvortil dens svere Barklag henviser den. — Lecanora subfusca L. forekommer dels i Muldskoven, hvor den ofte har rige- lige Soredier, dels paa Morbg@g, hvor Soredier mangler. — Pertusaria communis DC. med dens talrige Underarter er typiske Lyslikener paa Morbege. — Lepraria (9: fugtighedsmisdannede Likener af oftest ubestemmelig Herkomst) optraeder oftest, hvor Likener breder sig hen over Mos paa Bogestammerne i Muldskoven. Morbundsskoven (9: den syge Bogeskov). P. E. Miller har forlengst bragt Klarhed over Hovedtreekkene i Bogemorens Dannelses- betingelser og Dannelsesmaade, hvorfor jeg nojes med at henvise til det citerede Arbejde af ham. Det hyppigste Vegetationsbillede for denne Skov er dette: Bogen staar lyst, meget lysere end i Muld- skoven. Jordbunden er deekket af et Aira-flexuosa-Teeppe eller af et mere aabent Mos- .og Urtedeekke, der bestaar af talrige Arter, dannende en lav, hedelignende Vegetation, som holder sig Sommeren over, medens dgdt Bogelov er sparsomt tilstede. Som bekendt er flere Planter ejendommelige for Moren og mangler paa Mulden (saa- ledes Trientalis, Convallaria, Majanthemum, etc. samt flere Mosser). Undersgger vi nu, hvori Morskoven adskiller sig fra Muldskoven med Hensyn til de Vilkaar, den kan byde Likenerne, saa _ bliver — 333 — navnlig folgende at merke: Selve Trestammerne er meget steerkere belyste Aaret rundt; (denne Lysstilling er jo netop ofte den indirekte virkende Aarsag til Dannelsen af Moren). I ngje Samklang hermed er den der forekommende epifytiske Likenvegetation sammensat af talrige fotofile Blad- og Skorpelikener med tykt Barklag og sterkt tilbagetrengt Soredie- dannelse. — Forskellen paa de to Vegetationstyper er meget paafaldende, naar man har Lejlighed til at sammenligne dem i samme Skov: I Muldskoven de hgje Stammer, hvis Barkflade paa lang Afstand kun rober Likenbevoksning ved at vere mere eller mindre lysplettede af Arter med tyndt, mesofilt Lov og uden eller med lidet udviklede Barklag, — i Morskoven de fritstaaende Stammer, der ofte er ganske laadne som en Pels af Bladlikener med vel- udviklede Barklag. De Arter, som jeg har noteret in situ paa Morbundsbeg og som jeg med Sikkerhed kan sige sgger denne netop for Lysets Skyld, (hvorfor de ogsaa neesten ganske mangler i Muldskoven) er: Xanthoria parietina (ikke hyppig), Physcia ciliaris, P. stellaris, P. pulverulenta, Ramalina polymorpha (sbsp. farinacea), Hvernia Prunastri (meget udbredt), E. furfuracea, Parmelia olivacea, P. saxatilis, — der alle er bladformede og nesten alle med tykt Bark- lag, — samt Variolaria, Pertusaria communis, Pyrenula nitida, der alle er skorpeformede med ineget tykt Barklag, — samt Hama- tomma coccineum og Lecanora subfusca, begge skorpeformede og med lidet udpraegede Barklag. — Som man ser: Overvejende Blad- likener, der oftest forekommer i megtig Idividrigdom og kleder Stammen fra Rod til Krone. Figurerne giver Oplysninger om deres Bygning, der er ganske anderledes udpreget xerofil end Tilfeeldet er med Muldskovens Arter. | Jorbunden er, som anfort, oftest daekket af et hullet Aira- flexuosa-Teeppe eller andre Morbundsurter i Forening med Mos, der hviler paa den velkendte, svampede Bogetorv. De Forhold, som navnlig spiller en Rolle for Likenerne, er her 1) Manglen paa Regnorme og 2) Konkurrenceforholdet til Morbundsplanterne og 3) Manglen af et tet Lovdekke. — Som vi saa ovenfor, er Regn- ormenes Feerden en vigtig Aarsag til at Bogemulden er likenfri. I Begemoren mangler disse Dyr, (hvorved jo netop Moren dannes). Jordbunden er derfor stabil og tilsteder Likener at indvandre. Denne Likenernes Optreeden paa Jord, der unddrages Regnormenes Roden, er meget paafaldende. — 334 — Konkurrenceforholdet mellem Likenerne og de andre Planter er her langt fra saa let gennemskueligt som paa Hederne. Medens vi der ovre har nogle faa bestanddannende Arter (Calluna, Erica, Grimmia, Dicranum, Sphagnum), hvis Forhold over for Likenerne hver for sig er let at gennemskue, er der her ikke nogen enkelt af Bogemorens Arter, der danner storre Teepper (Aira flexuosa dog undtagen). Oftest staar de blandede uden synlig Orden mellem hinanden. I Reglen staar de dog ret aabent og lader Smaapletter tilovers, — hvori Likenerne slaar sig ned. Likenvegetationen karakteriseres ved at vere baade arts- og individfattig. Aldrig har vi den dominerende Optreeden af Arterne som paa Heden. De fleste er skorpeformede, kun faa og lidet dominerende Cladonier findes. Medens det ikke er let at forstaa, hvorfor Likenerne her er saa lidet dominerende, er det dog inter- essant at notere, at samtlige de paa Bogemor forekommende Arter er almindelige baade paa Lyngmor og Granmor. Til de andre Overensstemmelser mellem Lyngens, Granens og Bogens Mordannelser kommer altsaa ogsaa Likenfloraen, idet Lyng- heden har flest Arter og flest Individer, Gran- og Bggemor hver et arts- og individfattigt Udpluk af Lyngmorens Flora, men aldeles ingen for Gran- eller Bogemor seerskilte Arter. De fundne Arter er: Lecidea uliginosa, — _ decolorans, Cladonia rangiformis, _ fimbriata. Disses Tilpasninger til Voksestedets atmosferiske Ejendomme- ligheder er omtalt under Behandlingen af Lyngheden. Endnu maa tilfojes, at der paa lerede (ikke muld- eller humuskledte) Skreenter i Bogeskoven ofte findes et fuldsteendigt Deekke af Lecidea uliginosa, — et almindeligt Fenomen paa mange af vore Bggeskoves lerede Vejskreenter. 5. Avnbeg (Carpinus Betulus L.). Er vildtvoksende i Landets sydlige Egne; den forekommer mest som spredt Indblanding i andre Skovarter eller som Holme i disse. I mange Henseender ligner Avnbgg den almindelige Skovbeg. Ganske vist har jeg i Forstlitteraturen intet kunnet finde om Bundfloraen under den, dog har jeg Vished for, at der mangler Likener. Avnbggens Skyggekastning er omtrent som Bggens (dog lidt ringere). Dens Stammer berer — paa de af mig undersegte — 335 — Steder — en Likenflora, hvis fysiognomiske Preg er ganske som hos Muldbggen. Saaledes noterede jeg (i Norreskov ved Furesgen): Graphis viridis, G. scripta, Phlyctis agelea, Lecanora subfusca, Pertusaria communis, Lecidea parasema (Ach. et Nyl.) enteroleuca v. eleochroma Ach. Stammerne var moskledte ved Foden og paa de opadvendende Sider. Over Mosset bredte sig Lepraria. Ganske lignende Vegetation fandt jeg i ,Ganlose Ore* og flere andre Steder. De fundne Arter er altsaa ganske de samme tyndbarkede, mesofile Likener, der karakteriserer Bogemuldskoven. Lysstillede Avnboge, der kunde paralleliseres med Morbunds- bege, har jeg intet Steds truffet paa. — Som Folge af de store Overensstemmelser imellem Likenvegetationen paa Bog og Avnbog behover jeg ikke gentage, hvad jeg ovenfor har sagt om Tilpasnings- forhold. Samtlige de fundne Avnbegepifyter er: Parmelia glabra Scher. Pertusaria communis DC. (subsp. Wulfeni DC. og leioplaca Ach.) Phlyctis argena Ach. — agelea Ach. Lecanora subfusca L. Lecidea parasema sbsp. enteroleuca v. eleochroma Ach. Bacidia atrogrisea Del. — arceutina Ach. Bilimbia intermixta Nyl. Schismatomma rimatum (Flot.) v. subvirescens Nyl. Graphis scripta L. — viridis Pers. Segestrella chlorotica Ach. _ biformis Barr. Pyrenula nitida Schrad. 6. Bjergfyr (Pinus montana Mill.). Af de almindeligste Fyrrearter er hos os Pinus montana den hyppigste og vil sikkert blive det i endnu hojere Grad i Fremtiden. Vore oprindelige Skove af Pinus silvestris er langst forsvundne og de nu dyrkede er ringe i Udstrekning. Den folgende Skildring gelder udelukkende P. montana. Denne er indfort omkring Aar 1800 fra Mellemeuropa og har allerede vundet Udbredelse over store Partier af Landets Klit- og Hedeegne, hvor den for Tiden deekker ca. 2 Kvadratmile. En ren botanisk Undersggelse af Bjzergfyrbevoksninger er — mig bekendt — ikke endnu foretagen lige saa lidt som for de fleste andre Skov- — 336 — arters Vedkommende. Hauch & Oppermann angiver (I. c. pag. 490), at Bundfloraen i zldre Bevoksninger er 1) Grees eller 2) (oftest) for- skellige Mosser (forskellige Arter efter Lysekspositionen). — Skovens Udviklingshistorie, der endnu er lidet kendt, viser os ofte de unge Bevoksninger (paa Lynghede, Indsande, Klit) i tetsluttede, mgrke Bestande, der efterhaanden tyndes mere og mere ud, saa Bestanden bliver mere aaben og lys. I. P. F. Bang (1891) samt Hauch & Oppermann angiver dette Forhold, der vist nok vil vere rigtigt paa de Arealer, vi her i Landet anvender til Bjeergfyrkulturer, medens de tilsvarende Naturskove — som paavist af P. KE. Miller (1886—89) — danner moerke, tztte Bestande med en vegetationslds Skovbund, ganske som Rgdgranen hos os. Medens Udlandets Skove vel maa have en sterkt skyggetaalende Likenvegetation eller maaske helt mangler en saadan, er vore hjemlige Bevoksninger neermest at parallelisere med lysstillede Graner, Morbgg etc.; vi har ikke den teette, morke Skovs Flora, men den aabne, delvis forbleeste Skovs Likenliv og med en Bundflora af Mos, Gres eller Likener. Dette er det forelobige Indtryk af Skoven. Udreder vi nu de herskende Samfundsforhold i Enkelthederne, kommer adskilligt inter- essant for Dagen. Treerne i vore eldre Bestande gennemlader meget Lys; Barken er derfor besat med et rigt Flor af Busk- og Bladlikener, der ofte som tykke Totter og Skeg henger ned fra Stammen ganske som hos Picea alba, der jo i Vest- og Nordjylland plantes Side om Side med Pinus montana. Talrigst er: Usnea barbata, Cornicularia jubata, Parmelia physodes, P. saxatilis, Evernia Pru- nastri, Cetraria glauca, alle fotofile, torhedtaalende Arter med vel- udviklede, tildels magtige Barklag; de er for ovrigt omtalt neermere under Hvidgran (se ovenfor). — Men andre, mindre fremtreedende Arter findes (se Listen). Jordbundsfloraen er, som omtalt, oftest Mosser. I Tveer- sted Plantage fandt jeg indblandet mellem disse en Del Fanerogamer (Anthoxanthum, Salix repens, Carex Goodenoughii). Tilstedeveerelsen af et Mosdeekke lader formode, at hverken Regnorme eller andre Dyr roder i Jorden; der er altsaa fra den Side intet til Hinder for en Likenvegetation. Anderledes med Konkurrenceforholdet mellem Mos og Likener, der erfaringsmeessigt i vore Skove oftest ligger under i Kampen med Mosset. Kun faa Steder fandt jeg, indstraet mellem Hypnaceerne, nogle faa Cladonia rangiferina og Cladonia amaurocrea (Tversted Plantage). — Naar Hauch & Opper- — 337 — mann omtaler, at Bunden kan vere likendekket, er det mig ikke ganske klart, hvad de har haft for @je. Jeg selv har et Sted truffet et sammenhengende Tzppe af Rensdyrlav under Bjergfyr paa Klitbund (i Tveersted Plantage); dette var dog sikkert en forelobig Vegetation, indslebt med de Lyngris, der af Hensyn til Sandflugt var lagt paa Jorden. At der spontant indfinder sig en saadan Vegetation, betvivler jeg. — Jeg opregner her alle de paa samtlige vore Fyrrearter trufne Epifytlikener. (Specificering af Fyrrearterne findes selvfolgelig ikke i Likenologierne!): Cladonia fimbriata (L.) Fr. Usnea barbata L. Cornicularia jubata L. Parmelia ambigua Wulf. — physodes L. — saxatilis L. -- olivacea L. Ramalina polymorpha Ach. (sbsp. farinacea.) Xanthoria parietina L. Evernia Prunastri L. — furfuracea L. Cetraria seepincola Ehrh. — _ juniperina L. — glauca L. Physcia ciliaris (L.) DC. — stellaris L. (sbsp. hispida). Lecanora subintricata Nyl. _ albellula Nyl. — subfusca L. a varia Ehrh. Bilimbia pineti Schrad. — Nitschkeana Lahm. Biatorina micrococca Korb. _ Cadubrie Mass. Lecidea parasema Ach. et Ny]. Graphis varia Pers. Af disse 26 Arter er de 16 Busk- eller Bladlikener, der saa- ledes er langt i Overveegt baade i Artsantal og navnlig i Individ- mengde. 7. Eg (Quercus pedunculata Ehrh.). Danmarks gamle Skove far Bogens Indvandring var jo vesent- ligst Eg, der deekkede store Straekninger af Landet, men nu _ blot eksisterer som mishandlede, forkrablede Rester, der for hvert Aar yderligere indskreenkes. De gamle Ege, der staar spredt mellem Botanisk Tidsskrift. 28. Bind 23 —- 338 — Bogene i vore Skove, de lave, forkuede Krat paa Hederne, er de sidste levende Minder om den Tid, da dette Tre med den rige Bundflora herskede. Bogen har forleengst bredt sig paa dens Be- kostning. Det er Vaupells Fortjeneste at have beskrevet denne Kamp i dens Enkeltheder og paapeget Aarsagen til Bogens Sejr. Egeskovens Likenvegetation er selvfolgelig forskellig efter Skovens Karakter. De nogenlunde rene Bestande, som her kommer i Be- tragtning, er Krattene og de Egeplantninger, som er anlagte i Tiden mellem 1765—1815 (se Hauch & Oppermann l.c. pag. 272), medens de spredte Ege i Bogeskoven selvfolgelig ikke giver Oplysninger om Egesamfundet som Vert for Likenepifyter. Egehojskoven. Den hgjstammede Egeskov, som findes rundt om i Landet, har jeg mest haft Lejlighed til at undersege i Jegersborg Dyrehave. Jordbunden er muldet (og med talrige Muldvarpeskud), deekket af Lov og (i Maj) med en rig Flora af Anemone nemorosa, en Del Gresser, Mercurialis perennis, Urtica dioica — samt hist og her en Plet Atrichum undulatum og Hylo- comium squarrosum. Bundfloraens hele Fysiognomi har altsaa meget til feelles med Bogemuldens. Som Folge af Lovdekket og Regnormenes Ferden mangler ogsaa her Likenerne fuldstendigt. Egen er jo et udpreeget Lystree, gennemlader meget Lys gennem Kronen ned paa Stammerne og Skovbunden. Dette giver sig tydeligt til kende i den Likenvegetation, som findes paa Stammerne. Disse er ved Foden og paa de opadvendende Sider delvis dakkede af Mos (Stereodon cupressiforme), hen over hvilket breder sig Cladonia fimbriata og Lepraria. Barken er dybt sprukken og ganske deekket af Lepraria (muligvis mest sterile, leprase Caliciaceer) og Caliciaceer (Cyphelium chrysocephalum og Calicium hyperellum) samt for en stor Del af Evernia Prunastri; desuden er der mellem disse indblandet rigelig Pertusaria communis, Variolaria og Lecidea quernea. Par- melia olivacea og Lecanora subfusca er sparsomme. Karakter- trekkene er altsaa: Rigelig Evernia Prunastri, Mosser og Lepraria og Caliciaceer, Mangel paa de erfaringsmeessigt xerofileste og mest lyssogende Likener som Ramalina, Parmelia physodes, saxatilis etc. Vi skal her diskutere disse Trek ngjere. Den her skildrede Flora er tydelig rigere paa fotofile Likener end Bgogemuldskoven. Navnlig er Evernia Prunastri et klart Indicium paa intensivere Lys. Dette er let forstaaeligt, naar vi husker, at Vaupell har paavist, at Egen gennemlader langt mere — 339 — Lys gennem sine Kroner end Bogen. — Forekomsten af Lepraria og Caliciaceer i saa overveeldende Meengde er ejendommelig. Som bekendt er Lepraria Navnet paa alle misdannede Likener, der er oplgste i en pulveragtig graagrgn Masse, oftest uden tydelig Veekst- rand. Sygdommen kan ramme serdeles mange Likener og foraar- sages af et Misforhold mellem Likensvampens og Likengonidiernes Veeksthastighed, idet Gonidierne formerer sig saa yppigt, at Svampen ikke kan folge med eller da i hvert Fald ikke beherske Likenens ydre Form, saa at det i Reglen ikke kan bestemmes, til hvilken Art den paageldende Lepraria henhgrer. Der haves alle mulige Stadier mellem den morfologisk veludviklede og den leprost hen- faldne Liken. Selvfolgelig er Arter med lidet udviklet Barklag mest disponerede til Leprositet. Andre Arter, der har tyk Bark (Rama- lina, Usnea), henfalder nzppe til Lepraria. Her bliver Leprgsiteten begreenset til enkelte Steder paa Thallus, hvor Barken i Forvejen er ret tynd; vi har da at gore med begreensede ,Soraler“, Pletter, hvor Gonidierne treeder ud af Barken, kun lost omspundne af Hyfer. — Hvad der begunstiger Gonidiernes Veekst (Fugtighed og tempereret Lys) vil altsaa fremkalde eller begunstige Sorediedannelse og Lepro- sitet. (For at undgaa enhver Misforstaaelse henviser jeg til, at denne Fremstilling af Leprgsitetens Veesen seerlig er baseret paa de af Birger Nilson (1903) foretagne Undersggelser). Netop dette Forhold har vi i Egehajskoven samt i de Samfund, der er lyssvagere, staar nedenfor Egen i den Vaupellske Lysreekke. Egens sprukne Bark er om Vinteren relativt vel forsynet med Fugtighed, der lettere fanges og fastholdes af de talrige Barkfurer end af en glat Stamme som Bogens. Her er da, navnlig i Furernes Bund, ganske lignende Forhold til Stede som f. Eks. ved Foden af fugtige Mure; Vandet staar leenge stille i Ujaevnhederne; alle Liken- kim (Soredier etc.), som har sat sig fast dér, naar ikke til at blive veludviklede Individer; Gonidierne vokser for voldsomt og vi faar tilsidst hele Stammer overtrukket med Lepraria, navnlig dog i Barkfurernes Bund. Det er overordentlig interessant at drage Sammenligningen mellem denne sunde Egehgjskov med de store Leprariamasser og Caliciaceer paa den ene Side og saa Egekrattene paa den anden Side; hist det tempererede Lys, den ret fugtige Bark og dermed folgende Leprariavegetation, — her det sterkere Lys og voldsomme Torke og dermed folgende Rigdom paa tykbarkede Ra- malina, Parmelier etc. samt nesten totale Mangel paa Lepraria, Caliciaceer, Graphideer og neesten alle andre, mesofilt byggede 23* — 340 — Likener. Naar vi derfor i den nedenfor anferte Liste udsoger alle dem, der er mesofilt byggede, vil vi finde, at de neesten alle horer hjemme i Hajskoven. Jeg har dermed skildret de fysiognomiske Trek i Epifytvegeta- tionen og paapeget Aarsagerne til dens empirisk givne Sammen- seetning. Ny og Ne, de fleste under Liste er: Cladonia fimbriata (L.) Fr. Cornicularia jubata L. Sticta amplissima Scop. Parmelia tiliacea Ehrh. — ambigua Wulf. — olivacea L. — saxatilis L. — physodes L. Xanthoria parietina L. Ramalina polymorpha Ach. fastigiata Pers. Ramalina polymorpha Ach. farinacea L. Evernia Prunastri L. Nephroma levigatum Ach. Physcia ciliaris L. — stellaris L. — pulverulenta Schreb. — obscura Ehrh. Pannaria plumbea Light. Hematomma coccineum Dicks. Lecanora atra Huds. _ subfusca L. (og sbsp. al- bella Hoffm.) Pertusaria communis DC. — coccodes Ach. Phlyctis argena Fk. — agelea Ach. Bacidia carneola Ach. — rosella Pers. — _acerina (Pers.) Arn. — albescens Zw. v. intermedia Nyl. Bacidia arceutina Ach. — bacillifera Nyl. sbsp. Beck- hausil. Bilimbia globulosa Fk. sbsp. sbsp. Endnu tilfajer jeg blot, at Egen er et af de Treer, hvorpaa der er fundet flest Likener. Mange er blot fundne i ikke neermere beskrevne Forhold. Karakterlikenerne er, som anfgrt, ganske faa. Den fuldstendige Bilimbia atropurpurea Scher. — abietina Ach. — farinosa Ach. Lecidea quernea Ach. — parasema sbsp. enteroleuca v. eleochroma Ach. Buellia canescens Dicks. — nigritula Nyl. Schismatomma pericleum Ach. — rimatum vv. subvi- rescens Nyl. Opegrapha (9: Graphis) Turneri Leight. Graphis varia Pers. herpetica Ach. Schizoxylon drymum Fk. Schizoxylon corticola Fk. Arthonia lurida Ach. — _ pruinosa Ach. — marmorata Ach. — dispersa Schrad. — radiata Pers. Mycoporum pteleeodes Ach. Acolium inquinans Sm. tympanellum Ach. Acolium inquinans Sm. stigonellum Ach. Calicium hyperellum Ach. — roscidum Fk. Cyphelium pheocephalum Turn. — chrysocephalum Turn. Coniocybe furfuracea L. — hyalinella Nyl. Sphinetrina turbinata Pers. Pyrenula farrea Ach. Segestrella analepta Ach. Arthopyrenia (Segestrella) stenospora Korb. — 341 — Om disse, der for en stor Del er anforte i Litteraturen uden nermere Angivelse af Livsvilkaar, tilfojer jeg blot nogle faa Enkelt- heder under Henvisning til Figurerne: Cladonia fimbriata findes ikke sjzeldent i Hajskoven, bredende sig hen over Stammernes Mos. Cornicularia jubata findes, men ikke hyppigt, i Egekrattene (se disse). Sticta amplissima er set en enkelt Gang i Hald Skov. Parmelia-Arterne er alle fotofile, mere eller mindre tykbarkede. Navnlig P. olivacea og P. saxatilis er meget hyppige i Egekrattene, mindre dominerende i Hajskoven. Xanthoria parietina er intet Steds hyppig i Egehajskoven, der ikke er den tilstreekkelig lys. Ramalina polymorpha, navnlig sbsp. fari- nacea findes 1 mzgtige Bevoksninger i Egekrattene, mod hvis torrende Bleest dens enorme Barklag yder den god Beskyttelse. Sjeelden i Hojskoven. Kvernia Prunastri, ganske alm. i Hojskov, sjeelden i Krattene, der er den for torre. Nephroma laevigatum hyppigst (men ikke rigelig) i Krattene. Physcia-Arterne har jeg selv kun fundet i Krattene. De er sikkert sjeeldne Geester i Hojskoven, foto- file og xerofile som de alle er. Pannaria plumbea er fundet paa unge Ege et Par Steder i Jylland. Hamatomma coccineum er tal- rigst 1 Hojskoven ligesom den hyppigere forekommende Pertusaria communis. Phlyctis-, Bacidia-, og Bilimbia-Arterne treffes mest i Hojskoven. De er nesten alle mesofilt byggede. Lecidea quernea er mesofil og kan optreede i store Meengder paa Stammerne. L. parasema sbsp. enteroleuca v. eleochroma er meget alm. i Ege- krattene paa unge Grene. Opegrapha og Graphis lever mest paa glat, tor Bark i Hojskoven. Arthonia-Arterne har alle et ret svagt udviklet, neesten homgomert, hypophloeodisk Lev. Noget ganske lignende gelder Mycoporum ptelwodes. Om alle de nzvnte Graphideer gvelder, at de er meget sjeldne i det torre Krat. Caliciaceerne (Calicium, Cyphelium, Coniocybe) har neesten alle et soredielignende, lidet differentieret Lov. Nogle er blot fakultative Likener, idet de kan findes med gonidiefrit, rent mycelialt Lov. Blandt Familiens Medlemmer treffes Egehojskovens mest udbredte Karakterplanter: Cyphelium chrysocephalum, Calicium hyperellum ete. De mangler alle i de torre Krat. Pyrenolikenerne (Pyrenula, Segestrella, Arthopyrenia) lever mest paa yngre Bark og har tildels lidet udviklet Thallus. Variolaria og Lepraria er ret rigelige i Hojskoven. Egekrattene. Er almindeligst i Jyllands Vestegne og i Vest- kanterne af Midt- og Ostjyllands Skovstreekninger, ved Hald o0.a.8. — 342 — De har forleengst veret Genstand for Studier, idet baade Vaupell og P. E. Miller har gennemforsket disse gamle Skovrester og klar- lagt talrige Punkter af deres Naturhistorie. Krattenes Treehgajde er steerkt varierende. I deres Vestsider er de enkelte Egeplanter ikke stort hajere end den omgivende Lyng. Vestenvinden afsvider de unge Skud og Kreaturer understotter troligt Vindens Herveerk. Fra Vest mod @st bliver Trzerne jeevnt hgjere og hgjere, men naar intet Steds betydelige Hojder. I Vestbrynene er Skuddene for en stor Del dade og udtorrede og stikker frem mellem det levende Lov. Jordbunden kan vere morkledt, men Egen har for ovrigt en forunderlig Evne til at holde den muldet og frisk. Jordvegetationen varierer steerkt; i de mest aabne og vindhergede Krat kan der vere megen Lyng, oftere er der Grees- bund. Imellem Egene er der ofte indblandet andre Trearter: Sorbus Aucuparia, Juniperus communis, Populus tremula, Betula odorata. De Forhold, som vesentlig faar Indflydelse paa Liken- vegetationen, er folgende: Paa de fleste Steder gennemlader Egene meget Lys. Dette giver sig @jeblikkelig tilkende paa det Udvalg af Likener, som trives paa Stammer og Grene; disse er i extreme Tilfeelde aldeles laadne af Titusinder Ramalina polymorpha sbsp. farinacea (altsaa en meget tykbarket, lystaalende Liken), der kleeder Treeet fra overst til nederst. Andre Arter kan findes indstrget mellem denne, fortrinsvis det seed- vanlige lille Udvalg af Lyslikener, der deekker Landevejstreeernes Stammer: Physcia stellaris, P. pulverulenta, Parmelia sazatilis, P. olivacea, P. physodes, Evernia Prunastri, Lecidea parasema sbsp. enteroleuca v. elewochroma, Lecanora subfusca (begge de sidste paa yngre Grene), ja endog Xanthoria parietina. Derimod er der en neesten total Mangel paa mesofile eller hygrofile Leprarier, Calici- - aceer, Graphidéer, der jo findes saa hyppigt i Egehojskoven med dens rolige, lidet udtorrede Luft. Det kan ikke neegtes, at man foler sig imponeret, naar man med sine Erfaringer fra den moerke, likenfrie Granskov eller fra Bogemuldskoven med dens Skorpelikener og Leprariamasser for forste Gang, neesten krybende paa alle fire, arbejder sig frem mellem de vest- og nordjyske Egekrats toptorre, laadne og skeggede Stammer. Den Modsztning mellem de neesten vindstille, lysfattige Skoves Mangel paa Bladlikener og disse vind- bleeste, solaabne Skovkrgblinges utrolige Rigdom paa lys- og torhed- taalende Likener er steerkt iajnefaldende. Arterne er ikke mange, — 343 — men Individernes Tal er kempemessigt. Ikke blot Egene, men ogsaa de andre indblandede Treer viser den samme Flora. I de mindre vindhergede Krat er Ramalina mindre fremtre- dende og erstattes for Storstedelen af andre Bladlikener; saaledes i Krattet ved Borris ved Skjern-Aa, hvor Stammerne dekkes af Parmelia saxatilis, olivacca, physodes, Ramalina polymorpha sbsp. farinacea (relativt faatallig), Cornicularia jubata, Evernia Prunastri, Variolaria, Pertusaria communis sbsp. leioplaca, Cetraria glauca, Lecanora subfusca, Lecidea parasema sbsp. eteroleuca v. elwochroma. Inden jeg giver en detailleret Fortegnelse over Krattenes Epifyt- likener, bor Jordbunden kortelig omtales. Som anfort er denne oftest lyng- eller greesdeekket. Hvor Gresbund eller Muldbund findes, mangler Likener ganske. Paa Lyngbund trives kun faa Arter; fra selve Hedens talrige Likener falder Antallet efterhaanden, som man kommer ind i de tettere Krat, hvor Bunden lidt efter lidt bliver muldet og likenfri. Paa Krategen er fundet: Cladonia fimbriata (L.) Fr. Cornicularia jubata L. Ramalina polymorpha Ach. sbsp. farinacea L. Xanthoria parietina L. Parmelia saxatilis L. — physodes L. — olivacea L. Evernia Prunastri L. Physcia obscura Ehrh. — stellaris L. — pulverulenta Schreb. Nephroma levigatum Ach. Lecanora subfusca L. sbsp. albella Hoffm. Lecidea parasema sbsp. enteroleuca v. eleochroma Ach. Arthonia radiata Pers. Variolaria. (Lepraria.) Sammenligner vi denne Liste med den, som er meddelt under Egehojskoven og som indeholder alle Egens Kpifytlikener, ser vi snart, at Krattene hovedsagelig mangler Lepraria, Graphideer, Cali- ciaceer og neesten alle mesofilt byggede Skovlikener. ‘Tilbage er kun blevet et artsfattigt, men individrigt Udpluk af Bladlikener, der dels er fotofile og dels meget tykbarkede. Tavlerne viser dette. Cladonia fimbriata, Variolaria, Lepraria er blot fundne nogle faa Gange paa lave Egepurrer, der ved tet Bladhang veernede disse mere mesofile Arter mod Udtorring. — 344 — Det kan endnu tilfgjes, at de i Egekrattene indblandede andre Treearter oftest har en med Egene overensstemmende Likenvegeta- tion. Saaledes fandt jeg paa: Salix, Usnea barbata, Ramalina, Xanthoria parietina, Lecanora subfusca, Lecidea parasema; paa Juniperus communis, Usnea, Ramalina, Parmelia saxatilis, Evernia Prunastri, Cetraria seepincola, C. juniperina, Lecanora varia; Be- tula odorata, Ramalina, Parmelia saxatilis, physodes, olivacea, Phy- scia stellaris, Lecanora subfusca, Lecidea parasema; paa Sorbus Aucuparia, Ramalina, Parmelia saxatilis, olivacea, Xanthoria, Leca- nora subfusca, Lecidea parasema; paa Populus tremula, Ramalina, Usnea, Physcia obscura, stellaris, Xanthoria, Parmelia physodes, olivacea, saxatilis, Lecanora subfusca og Variolaria). 8. Ask (Fraxinus excelsior L.) Forefindes ikke som store, sammenheengende Skove her i Landet. Mest optraeder den som Smaaholme i storre Skovstrekninger. Hist og her ses den som Allétree. Da de to Typer: Samfundsask og fritstaaende Ask er meget forskellige, gennemgaaes de ngjere her, idet vi derved faar Lejlighed til at se et nyt Eksempel paa Liken- vegetationens paafaldende Varieren efter Substratplantens ydre Kaar. Askeskoven har jeg haft Lejlighed til at studere ngjere flere Steder i Nordsjeelland. Et enkelt Sted har jeg (April 1900) noteret en Bundvegetation af Urtica dioica, Lampsana communis, Geum, Epilobium, der staar i en vaad, muldet og blod Jord med rigeligt, vissent Askelov. Treet forekommer paa andre Steder sammen med en Bundflora af Gres (Hauch & Oppermann 1. c.). Overalt, hvor jeg har undersogt Askebevoksninger, har Bunden veret likenfri. Treeerne selv er glatbarkede og vedbliver ofte at vere det op i en hoj Alder; undertiden kan de have svagt sprukken Periderm. Jeg har fortrinsvis studeret ret unge Treeer, der altid har vist sig dekkede af Lecidea parasema sbsp. enteroleuca v. eleochroma Ach., hvorimellem en Del Graphis viridis, Lecanora subfusca, Pertusaria communis (med sbsp. leioplaca) samt Parmelia olivacea, altsaa en typisk Ungtree-Vegetation af Skorpelikener. ldre Samfundsask har jeg kun set lidet til; de var deekkede for en stor Del af Ever- nia Prunastri. Asken gennemlader noget mere Lys end Egen. Dens Vegetation (navnlig Evernia) viser ogsaa dette; dog adskiller den sig fra Kgen ved sin Mangel paa Lepraria og Caliciaceer, — et Forhold, som dog er let forstaaeligt, naar man tager i Beteenkning, at Askens Bark er glat og tor, Egens sprukken og mere fugtig. — 345 — Fritstaaende Asketreer langs Landeveje er meget lyst- stillede og sterkt udsatte for Bleest. Disse to Faktorer, Lys og Blest i Forening, fremkalder paa eldre Asketreeer en Vegetation, som vi vil genfinde under Omtalen af Landevejspopler, et Flor af fotofile, xerofile Bladlikener, der som en tet Pels klaeeder Stammerne, Forskellen paa Samfundsaskene og Landevejstreeerne er stor, saa- ledes som vi nu har set det hos alle de Treer, der baade kendes som Bestand og i fritstaaende Tilstand. Likenvegetationen paa unge Landevejsaske er sammensat af Skorpelikener: Lecidea parasema sbsp. enteroleuca v. elewochroma og Lecanora subfusca sbsp. albella. Senere indvandrer Physcia stellaris f. hispida (i kolossale Masser); tilsidst kommer Ramalina polymorpha (sbsp. fastigiata, fraxinea etc.), Xanthoria parietina, Physcia pulverulenta. Dermed er saa Askens Slutningsvegetation fremkommet. En ganske lignende Udviklingsgang, fra skorpeformede til bladformede Likener fandt Lotsy paa Landevejspopler neer Gdot- tingen; som vi skal se, vil vi genfinde den hos vore Popler. — Paa Ask er — alt medregnet — hidtil fundet folgende Likener: Ramalina polymorpha Ach. (sbsp. Phlyctis agelaea Ach. fraxinea, fastigiata, farinacea). Bacidia rubella Ehrh. Evernia Prunastri L. — abbrevians Nyl. Xanthoria parietina L. Bilimbia cyrtella. Ach. Parmelia olivacea L. — grossa Pers. — glabra Scher. Lecidea tenebricosa Ach. Physcia ciliaris L. — parasema sbsp. enteroleuca — pulverulenta Schreb. v. eleochroma Ach. -— stellaris L. hispida. Buellia disciformis Fr. — obscura Ehrh, Graphis varia Pers. sbsp. atra Pers. Lecania dimera Nyl. Lecanora pallescens L. sbsp._ tar- tarea L. Leecanora atra Huds. — subfusea L. Hageni v. sambuci Pers.). Placodium cerinum Hdw. (genuinum). Pertusaria communis DC. (med sbsp. leioplaca Ach.). (med sbsp. (med f. vulgata). Graphis varia Pers. sbsp. herpetica Ach. Graphis viridis Pers. Segestrella chlorotica Ach. — gemmata Ach). — biformis Borr. Arthopyrenia Fumago Wallr. Pyrenula farrea Ach. 9. El (Alnus). Af vore Ellearter er Alnus glutinosa (Gartn.) naturligt ind- vandret og er hyppig, mest paa fugtig Bund paa lave, tilvoksede Partier af Sger og Dalstrgg. Bundfloraen er vekslende efter Ste- dets Karakter, men Oplysninger desangaaende haves ikke i noget — 346 — nevneveerdigt Omfang i Litteraturen. Jeg selvy har noteret dens Karakterplanter paa et Par Steder, saaledes i Lavningen mellem Bagsverd og Lyngby Se, hvor den vesentlige Bevoksning er Phrag- mites med Typha og Iris. Paa andre Steder har jeg set Bunden dekket af Ornebregner (Pteridium aquilinum) og rigelig, ung Elle- opvekst. I et Par store Ellebestande i Jegersborg Dyrehave noterede jeg i Maj Maaned 1905: Jorden er vaad, sort Muld med Muld- varpeskud og talrige Regnormeekskrementer (ogsaa selve Ormene saas i Mengde). Bundfloraen er Gresser, Carex, Mercurialis perennis, Anemone ranunculoides, Ficaria, Urtica dioica, Anemone nemorosa, Mentha, Spireea Ulmaria, Caltha palustris, Aracium paludosum; ved ‘Treernes Fod en Meengde Mercurialis og Oxalis Acetosella. I en anden Bevoksning var Jorden mindre vaad, Floraen derfor noget afvigende: De fleste oven anforte Planter fandtes, men Spirea og Caltha manglede, medens Ficaria og Veronica hederifolia dan- nede Hovedmassen af Bunddeekket. Masser af ung Urtica dioica var i Fremveekst og vilde danne Sommerfloret under Trzeerne.! Nogle faa Hypnum saas mellem Fanerogamerne. Hvorledes end Bundfloraen er, eet er feelles for dem alle: Li- kener mangler ganske. El er et Lystre, der ifolge Vaupell staar midt mellem Eg og Ask. C. V. Prytz mener dog, at den gennemlader mere Lys end disse. Dens skelbarkede Stammer er paa de opadvendende Sider moskledte (Hypnum cupressiforme) og rigeligt bevoksede med Cladonia fimbriata og Lepraria, der breder sig over Mosset. I gvrigt er Barken paa de undersogte Steder deekket af Lepraria, Caliciaceer (Cyphelium chrysocephalum og Calicium hyperellum), altsaa i hej Grad overensstemmende med Forholdene hos Egen, kun med endnu rigeligere Lepraria. Dette er Vegetationens domi- nerende Trek; selvfolgelig er der fundet andre Likener end de neevnte; saaledes fandt jeg en Del Pertusaria communis, Variolaria og Parmelia physodes, — altsaa endnu flere Tilknytningspunkter til Egens Epifytflora. Hvor Ellebestanden er lille i Fladeudstreekning og er udsat for rigeligt Sidelys, giver dette sig ojeblikkelig tilkende ved, at Pertusaria og Variolaria tager Overhaand i Vegetationen samtidig med, at Evernia Prunastri og Parmelia physodes bliver talrigere; et saadant Forhold iagttog jeg i Ravnsholt Plantage (7/4 05). Inden jeg opregner alle de paa El fundne Arter, vil jeg endnu omtale Likenvegetationens Udviklingshistorie. Ved Bagsveerd — 347 — So@ iagttog jeg en Meengde Eksemplarer af alle Storrelser mellem nogle faa Tommer og 6—7 Alen hoje; de var alle glatbarkede og likenfrie. Paa endnu lidt eldre Treer med glat Bark fandtes Stammen aldeles dekket af Lecidea parasema enteroleuca v. elco- chroma, (hvorimellem lidt Physcia stellaris). Overgangsstadiet til den blivende Vegetation har jeg intetsteds veeret saa heldig at treeffe. — Samtlige de fundne Epifyter er: Cladonia fimbriata (L.) Fr. Parmelia saxatilis L. — subaurifera Ny]. — caperata L. Physcia ciliaris L. — stellaris L. — pulverulenta Schreb. Xanthoria parietina L. (sbsp. polycarpa Ehrh.). Lecanora atra Huds. — albellula Ny). Phlyctis argena Flk. Pertusaria communis DC. Bilimbia tricolor Wither. Lecidea parasema sbsp. enteroleuca v. eleochroma Ach. Diplotomma betulinum Hepp. Graphis varia Pers. sbsp. atra Pers. f. vulgata. — scripta L. Arthonia radiata Pers. — punetiformis Ach. Cyphelium chrysocephalum Turn. Calicium hyperellum Ach. Segestrella biformis Borr. _ grisea Schleich. — gelatinosa Chey. Variolaria amara. Lepraria. 10. Birk (Betula). Vore to Birkearter (Betula verrucosa (Ehrh.) og B. odorata (Bechst.)) vokser ofte Side om Side med hinanden i samlet Bestand og er saa lidet forskellige som Substratplanter for Likener, at de her behandles under eet, navnlig ogsaa fordi de spredte Oplysninger, som angaar Likenfund paa Birk, saa godt som aldrig angiver Birkearter. Vaupell anforer Birken som et udpreeget Lystrae — og ganske med Rette. Enhver Botaniker har sikkert umiddelbart en Fore- stilling om vore Birkesamfunds lyse, aabne Skovbund med den rige Vegetation, — en skarp Modsetning til Bogeskovens nesten trivielle, sommermerke Muld. — 348 — Birkene er lovede i 160—170 Dage, altsaa aflovede ca 200 Dage. Selv i fuldsteendig Bladdragt gennemlader de meget Lys, uden at vi dog har bestemte Maalinger desangaaende. Stammerne er altsaa rigeligt belyste og dette giver sig et slaaende Udtryk i den over- veeldende Masse af fotofile, tykbarkede Bladlikener, som holder til paa deres Stammer. Birken er i den Vaupellske Lysrekke det forste (nederste i Rekken), der i lukket Bestand gennemlader tilstrekkeligt Lys til at fostre en Vege- tation af Bladlikener. (Jeg henviser til det foregaaende, idet jeg minder om, at alle de Steder, hvor vi hidtil har truffet et Flor af Bladlikener, har det drejet sig om fritstaaende eller sygeligt lyststillede Treer, ikke om Treer i lukket Bestand). Disse Karakterlikener er: Parmelia physodes, P. saxatilis, Ever- nia Prunastri, HE. furfuracea. Ethvert tilstreekkelig gammelt Birke- tree frembyder dette velkendte Udseende: Bladlikener, der som tykke Teepper i overveeldende Meengde dekker Stammerne over det hele. Vi er nu kommet meget langt bort fra de forste Treeer i Vaupells Lysrekke, hvor Likenvegetationen helt mangler (Gran) eller er mesofile Skorpelikener (Bog). Forskellen er baade habituelt og i sine finere Detailler saa slaaende, at det maa undre enhver, der engang har faaet @je derfor. I Barkrevnerne kan der hos den ene Birkeart Betula verrucosa leve en Vegetation af Lepraria, navnlig nede ved Treets Fod, hvor der i den ujeevne Spreekkeflade kan fastholdes en Del Fugtighed. Treeer paa 4—5 Alens Hagjde har jeg altid fundet likenfrie; Stadier mellem denne Tilstand og den endelige, likendeekkede, har jeg kun haft liden Lejlighed til at iagttage. — Samtlige de fundne Epifyter er: Usnea barbata L. Rinodina sophodes Ach. Ramalina polymorpha Ach. (med _ Bacidia bacillifera Nyl. sbsp. in- sbsp. fastigata og farinacea). compta Borr. Evernia Prunastri L. Bacidia abbrevians Ny]. — furfuracea L. Buellia disciformis Fr. Cetraria glauca L. Arthonia punctiformis Ach. — sepincola Ehrh. v. chloro- Spherophoron fragile L. sbsp. coral- phylla Humb. loides Pers. Parmelia olivacea L. (med sbsp. Calicium hyperellum Ach. aspidota L.) Cyphelium chrysocephalum Turn. Parmelia saxatilis L. Segestrella analepta Ach. — ambigua Wulf. — oxyspora Nyl. Lecanora subfusea L. Microthelia betulma Lahm. —- pallescens L. sbsp. tartareaL. Collema microphyllum Ach. a ee Karakterlikenerne er omtalte ovenfor; Figurerne og Figur- forklaringerne giver i ovrigt Oplysninger om de fleste af de sjzeldent eller lidet hyppigt forekommende, der jo — som seedvanlig — er Karakterlikerne langt overlegne i Artsantal. Jordbundens Plantedekke er for Vortebirkens (B. verrucosa) Vedkommende oftest Graes, for Hvidbirkens (B. odorata) ofte Lyng {idet den hyppigst forekommer paa Lyngmoser). [ Gres bunden mangler Likener totalt, uvist om dette er en Folge af Regnorme- roden eller om Greesset selv formaar at konkurrere Likenerne ud. — Lyngmosens Likenflora er omtalt ovenfor. Il. Poppel (Populus). Alle vore Arter forekommer hovedsagelig som Landevejs- og Allétreer. Kun Populus tremula, Beevreaspen lever vildt, spredt ud over Heder og Krat, navnlig i Jylland. (Likenvegetationen paa Kratpoplerne er omtalt under Egekrattene.) — Alle de plantede Arter stemmer saa noje overens som Likensubstrater, at de kan behandles under eet. Poppelskove har jeg intet Steds set; Be- stande er jo overhovedet meget sjzeldne (Hauch & Oppermann). Beskrivelsen af Likenvegetationen kommer derfor til at dreje sig om fritstaaende Treer. Da Poplen jo er et endnu mere ud- preeget Lystree end Birken, er der vel for ovrigt ikke megen Forskel paa Samfundspopler og fritstaaende Individer. Lotsy har beskrevet Likenvegetationens Udviklingshistorie paa Landevejspopler ved Géttingen (Lotsy 1890). Han angiver, at Vegetationen paa de yngre Treer og de eldre Treers unge Grene bestaar af Skorpelikener, navnlig Lecidea parasema sbsp. enteroleuca v. eleochroma og Lecanora subfusca. Senere indvandrer Physcia stellaris sbsp. hispida, tilsidst Xanthoria parietina og enkelte andre Bladlikener. Vegetationen paa de unge Popler er altsaa Skorpe- likener, der senere erstattes af Bladlikener. — Ganske den samme Udviklingshistorie har jeg selv set ikke alene paa vore inden- landske Landevejspopler men ogsaa paa fritstaaende El, Lon, Ask, Ron etc. Overhovedet kan det fremhzeves som en Regel, at alle Treearter gennemlober analoge Udviklingsstadier m. H. t. deres Likendekke. Den endelige, blivende Vegetation er som sagt et tet Tseppe af Bladlikener, i Reglen Physcia stellaris f. hispida, der oftest dekker Traeerne som et tet Laad, hvori andre Bladlikener op- — 350 — treeder mere eller mindre rigeligt. Ikke sjeldent formaaer Xan- thoria parietina at overvokse og fortreenge Physcia stellaris. De almindeligste foruden disse to er: Physcia obscura, Ph. ciliaris, Ph. pulverulenta, Ramalina polymorpha (flere Former: fraxinea, calicaris, farinacea, fastigiata etc.), Parmelia saxatilis, P. olivacea, P. Acetabulum. Dertil kommer Skorpelikenerne Pertusaria com- munis og Lecanora subfusca, der spiller en fysiognomisk under- ordnet Rolle. Atter her faar vi altsaa Bekreeftelse paa Bladlikenernes Evne til at dominere Vegetationen paa lyse og torre Vekstpladser paa Bekostning af Skorpelikenerne, der fortreenges, saa snart de som forelobige Vegetationer har forberedt Substratet for de andre. Paa Poppel er for ovrigt fundet en Mengde Arter, der fysio- gnomisk set spiller en ubetydelig Rolle. Opregner vi alt, baade Karakterplanter og sjeldnere Geester, er Listen denne: Usnea barta L. Ramalina polymorpha Ach. Parmelia Acetabulum Neck. — olivacea Ach. (med sbsp. aspidota Ach.). — papulosa Anzi. _- saxatilis L. Xanthoria parietina L. Physcia ciliaris L. — stellaris sbsp. hispida Schreb. — pulverulenta Schreb. — obscura Ehrh. Lecanora subfusca L. (med sbsp. Hageni f. Sambuci Pers.). Placodium candelarium L. — cerinum Hedw. (med sbsp. genuinum, ferrugineum, pyra- ceum og aurantiacum). Pannaria rubiginosa Thunb. Phlyctis argena Fk. Pertusaria communis DC. Lecidea parasema sbsp. enteroleuca v. eleeochroma Ach. Bacidia arceutina Ach. (med sbsp. Friesiana Hepp.). Bilimbia ecyrtella Ach. (med v. fuscella Mass.). Lecania (Bilimbia) dimera Nyl. Buellia alboatra Hoffm. Graphis varia Pers. sbsp. atra Pers. Arthonia radiata Pers. Pyrenula farrea Ach. — nitida Schrad. Segestrella biformis Borr. — oxyspora Nyl. Lepraria. — 301 — 12. Tilbageblik over Tre- og Skovlikener. Saa godt som alt, hvad vi ejer af Skove i Danmark, drives forstmeessigt og giver derfor ikke fuldt paalidelige Oplysninger om, hvorledes et naturligt Boge-, Birke- eller andet Skovsamfund ser ud i okologisk Henseende. Ikke desmindre tillader vore Skove at fastslaa visse okologiske Love, som atter og atter er fremhevede i det foregaaende og som i Lande med naturlige Skove vil kunne bruges til Forstaaelsen af derveerende Likenvegetationer. De samles her i et kort Overblik. 1) Enhver Treeart kan (efter de klimatiske og edaphiske For- holds Karakter) danne Samfund med varierende Planteteethed og dermed varierende Skyggeevne. (Eks.: Tat og aaben Rodgran- skov, tet og aaben Bageskov etc.). Det er Forstvidenskabens Sag at udfinde, hvilken Stammetzthed der for hver enkelt Treearts Vedkommende er heldigst til Frembringelsen af kraftige, velvoksne Treeer. 2) Jevnsides med Stammeteetheden gaar store Variationer i den Folgeflora (epifytiske og Skovbundsflora), som ledsager Tre- arten, samt Variationer i selve Jordbundens Egenskaber, (Eks.: P. EK. Millers Paavisning af Bogemuld og Bagemor med Muldflora og Morbundsflora, Rodgranmuld og Rodgranmor med Muld- og Mor- bundsflora). I denne Afhandling er de fleste af disse Forhold blot skitserede. En detailleret Undersogelse er alene udfort m. H. t. Variationerne i den Likenflora, som ledsager et Plantesamfund. De Regler, jeg har fundet desangaaende, er: Muldjord eller i hvert Fald Jord, hvori der findes talrige ro- dende Dyr (Regnorme) er — som Folge af Bladdeekket og Dyrenes Ferden — likenfri, uanset, om Lysforhold etc. igvrigt er gunstige for en Likenvegetation. Morbund, der i ringe Grad eller slet ikke huser rodende Dyr, kan derimod have Likener. Epifytfloraen varierer saaledes, at til den storre Skygge (med tilhgrende Luftfugtighed) svarer en Flora af tyndbarkede Skorpelikener eller Lepraria (eller endog fuldsteendig Mangel paa Likener); til det steerkere Lys (med tilhgrende Torhed) svarer tyk- barkede Bladlikener og Busklikener. Jeg har fremhzevet dette For- hold atter og atter under Gennemgangen af de enkelte Plantesamfund. (Eks.: Teetstillet, mgrk Muldbggeskov med Skorpelikener; lysstillet Morbog med Masser af Bladlikener). Sammenligner vi Barktykkelserne hos de hyppigste Skorpelikener fra teette Skove med Bladlikenerne — 352 — fra fritstaaende Treeer, viser det sig, at de forste er tyndbarkede (eller barklose), de sidste tykbarkede. — Dette er Hovedpunkterne i Variationerne hos det af en enkelt Treeart sammensat Samfund. Ganske analoge Forhold viser sig, naar vi undersgger og sammenligner normale (9: middeltztte og sunde) Tresamfund af forskellige Arter med hinanden. Vaupell har da paavist, at de forskellige Treearter har hgjst forskellig Evne til at kaste Skygge. Efter dette Forhold har han angivet Treeerne i en Lysreekke, der i det hele og store vistnok er rigtig, men dog — ifolge C. V. Prytz skal sendres noget, saa at Rekken bliver denne: Abies pectinata, Picea excelsa, Fagus silvatica, Tilia, Carpinus Betulus, Pinus mon- tana, Acer, Ulmus, Quercus, Fraxinus, Alnus, Salix, Betula, Popu- lus, Larix, idet vi begynder med det sterkest skyggende Tre og ender med det mindst skyggende. — Desverre ejer vort Land ikke Samfund af alle disse Treearter; af nogle findes alene fritstaaende Treer, af andre findes kun en Del Individer, indblandede i frem- mede Samfund. Saa vidt har jeg dog kunnet undersgge normale Samfund, at jeg har fundet som Regel: 1) De lyssvageste Samfund (Abies pectinata, Picea excelsa ete.) "er likenirre. 2) De noget lysere (vist nok fra Fagus til Alnus, begge incl.) har en Flora af mesofile Skorpelikener, medens Bladlikener er meget lidt fremtreedende. 3) De lyssteerkeste (Betula, Populus, Larix) ‘har en Flora af Bladlikener. Som det ses er denne Lov ganske analog med Loven om Epifyt- vegetationens Varieren inden for det af een Art bestaaende Sam- fund, alt efter som dettes Stammetsethed og Skyggeevne er stgrre eller mindre. Saa vidt de fuldt udviklede Tresamfund. Alle Treer gennemlgber imidlertid en Udvikling m. H.t. den paa dem siddende Likenvegetation. De yngste Traeer med helt eller for en stor Del intakt Epidermis eller ung Periderm er altid ganske likenfrie. Men efter Traeets hele Sundhedstilstand indfinder sig for eller senere en Likenvegetation og denne bestaar uden Undtagelse altid af Skorpelikener, ligegyldigt om Treet staar i en skyggefuld Skov eller ved en solbraendt, vindaaben Landevej. For mange Treers Vedkommende er denne indledende Flora alene sammensat af Lecidea parasema sbsp. enteroleuca v. eleeochroma og Lecanora subfusca sbsp. albella; dog veksler dette en Del. — Forst efter- — 353 — haanden indfinder sig saa den blivende Vegetation af Skorpe- eller Bladlikener. Det fremhzevedes under Behandlingen af Hedens Jordlikener, at vi endnu kun har fragmentarisk Kendskab til deres Fastheeft- ning til Substratet. Anderledes med Barklikenerne; disse er under- sogte af Lindau (Lichenolog. Unters. I, 1895), hvis Resultater jeg ikke mener det nodvendigt at resumere her, da hans egen Afhand- ling er forsynet med et klart Resume. KAP. 6. Stenlikener. Danmark ejer kun i ringe Udstreekning Stensubstrater, hvorpaa Likener kan seette sig fast. Heri — som m. H. t. andre Liken- veekstpladser — er vort Land fattigt og mindre egnet til Studier end talrige andre. De to vigtigste Bjergarter er Kridt og Granit. l. Kridtlikener. Kridt findes i storst Udstreekning paa Moen, ved Stevns og paa talrige Steder i Nordjylland i Limfjordsegnene. Vort Kridt er jo af to forskellige Aldersklasser, det zldre (Skrivekridt) og det yngre (Limsten m. fl.). Skrivekridtet paa Moen og ved Stevns staar som stejle Brinker ud mod Havet. Det er en meget kalkrig Bjergart, der kan indeholde indtil 99,5 °/o Kalciumkarbonat og er meget blad, afsmittende. Alt dansk Skrivekridt er likenfrit. Grunden hertil er ukendt. Baade paa Mgen og ved Stevns staar Kridtet under saadanne ydre Forhold, at disse ikke kan vere Hindring for en Likenvegetation ; Lys, Luft og Vand er tilstede i passende Meengde til al begunstige Likener. Naar disse desuagtet mangler, maa det skyldes Ejendommeligheder ved selve Bjzergarten, uden at det vides hvilke. Nyere Kridt er noget heldigere end Skrivekridt som Liken- substrat. Paa Bulbjergs Limsten i Nordjylland forekommer enkelte Likener. Deichmann-Branth meddeler mig skriftligt, at der dér findes ret almindeligt Placodium rupestre. Baade paa Bulbjerg og Skarreklit findes Thelidium absconditum. Baade Skrivekridt og alt nyere Kridt er hos os enten likenfrit eller likenfattigt. — (Paa Flintknoldene i Kalken sidder Verrucaria glauca (Glatved Strand), Opegrapha saxicola (Hanstholm)). Botanisk Tidsskrift. 28. Bind. 24 — 354 — Paa andre Kalksubstrater (f. Eks. Mure, — altsaa kiselrig Kalk) kan forekomme en ret yppig Vegetation af Lecanora albescens, Verrucaria nigrescens, Lecanora erysibe, Placodium murorum, P. citrinum. Kalklikenernes Forhold til Substratet er iovrigt bleven studeret af flere Forskere (Steiner 1881, Zukal 1886, Fiinfstiick 1895, Bachmann 1890—92 samt E. Lang). Af disses hidtidige Diskussion fremgaar som Hovedresultater: 1) Likenerne formaar at gnave sig ned i Kalken. 2) Flere Arter synes at kunne benytte Substratets kulsure Kalk som Kulstofkilde ved Syntesen af Kulhydrater. Det viser sig nemlig, at jo steerkere udviklet den endolitiske Del af Li- kenen er, des svagere er Gonidielaget, der jo ellers er den funge- rende Kulsyreassimilator. Mange Arter opsamler i den endolitiske Del af deres Lov en stor Meengde Fedt, der aflejres draabeformet i serskilte, korte Celler, Spheeroidceller. Dette Vaevs Megtighed er stgrst paa de kalkrigeste Substrater (E. Lang). — Spheeroidcellerne er altsaa Gemmesteder for Fedtstof, men deres Forekomst er i ovrigt ikke indskreenket til Kalklikener. Baade Bachmann og Hulth (1890) har senere paavist dem hos Urfjeldslikener. Jeg selv har desveerre i intet Tilfeelde haft Materiale, der egnede sig til en Genundersggelse af disse Forhold. — For ovrigt kan Spheeroidcellerne ogsaa findes hos Jordlikener; vi har jo saaledes truffet dem hos Bseomyces (se denne). Paa dansk Kalk forekommer — ifolge Litteraturens spredte og vel delvis upaalidelige Oplysninger — ret talrige Arter. Individ- rigdommen stiger fra sit Nulpunkt (paa Skrivekridtet) gennem det haardere, nye Kridt til sit Kulminationspunkt paa kunstige, kiselrige Kalksubstrater (Murpuds etc.), men er selv dér ganske ubetydelig. — Alle de fundne Arter er: Physcia stellaris L. sbsp. czesia Hoffm. — leptalea Ach. — obscura Ebrh. Pannaria nigra Huds. Acarospora cervina Pers. = Heppiu Naeg. Lecanora subfusca L. sbsp. Hageni Ach. — albescens Hoffm. — cinerea L. sbsp. calearea L. — erysibe Fr. dispersa (Pers.) Flk. Fanaa sophodes Ach. sbsp. confragosa Ach. — Bischoffii Hepp. Placodium rupestre Scop. — murorum Hoffm. — cermum Hedw. (med sbsp. pyraceum Ach.) Gyalolechia subsimilis Th. Fr. Biatora fuscorubens Nyl. Catillaria (Bilimbia) athallina (Hepp.) Krplhb. Lecidea parasema sbsp. enteroleuca v. eleochroma Ach. Biatorella pruinosa Smifit. Buellia alboatra Hoffm. Arthonia lapidicola Tayl. Acrocordia conoidea Fr. Verrucaria foveolata Mass. — hiascens Ach. — rupestris Schrad. sbsp. muralis Ach. — rupestris Schrad. sbsp. nigrescens Pers. — apatela Mass. — Dufourei DC. — fusca Krplhb. Thelidium Auruntii Mass. — decipiens Hepp. — absconditum Krplh. Collema auriculatum Hoffm. v. ceranoides Borr. Alle disse Arters Tilpasninger til atmosfeeriske Agentier etc. har jeg ikke kunnet danne mig nogen Forestilling om. De er fundne spredte hist og her i faa Eksemplarer, uden at det i Litte- raturen er angivet, hvorvidt deres Voksested var fugtigt, skyggefuldt, tort eller solaabent. Man vil overhovedet neppe naa til nogen finere Indsigt i deres Tilpasningsforhold paa Basis af dansk Mate- riale, idet dette er alt for sparsomt. Der vil nadvendigvis kreeves Sammenligninger, ved Autopsi, med Udlandets Kalkfjzeldslikener, hvis man vil undgaa de talrige Fejlslutninger som et sparsomt Materiale ofte vil foraarsage. — Disse Studier maa derfor overlades til Eftertiden. 2. Urtjeldslikener. Neesten hele Verden over lever der paa Urfjeld en rig Liken- flora. Aildre Forfattere (her hjemme f. Eks. Schouw) tilskrev Li- kenerne en stor Rolle i Plantedeekkets Udviklingshistorie paa negent Fjzld. Selv om disse Forestillinger var en Del overdrevne, kan det ikke negtes, at Likenerne faktisk spiller en stor Rolle, der neeppe nogensinde har veeret studeret ngjere. I denne Afhandling paapeger jeg det veesentlige, Hovedlinierne i denne Udviklingsgang, saaledes som jeg har fundet dem i den desverre ikke lange Tid, jeg har kunnet ofre paa disse Studier. 24* — 356 — Forst dog et Par Ord om Likenernes Forhold til Urfjeelds- substrater. Bachmann har i en kort, forelabig Notits (1904) givet os Indblik i alt, hvad der da vidstes om Likenernes Evne til at korrodere Urfjeld. Senere (1907) har han publiceret en udfgrligere Afhandling over samme Emne. Han har vist, at de af ham under- sogte Arter, der vokser paa Granit, er i Stand til at sende Hyfer ned i Substratet, dog udelukkende i Glimmerpladerne og fortrinsvis i disses Spaltningsretninger, saa at de ofte danner flade, plade- formede Hyfeveev. Undertiden forer de nedadgaaende Hyfer enkelte Gonidier med sig, medens dog Hovedmassen af Thallus er epilitisk. I de endolitiske Hyfepartier findes Oliehyfer og Spheeroidceller, der altsaa — som ovenfor anfort — ikke maa betragtes som et Ser- kende for Kalklikener. Selv en meget tynd Kvartsplade, lejret mellem Likenen og en Glimmerplade, er i Stand til at hindre Hy- fernes Fremtreengen. Jeg selv har hos talrige Urfjeldslikener fundet hele Basalpartiet rigeligt forsynet med smaa Mineralpartikler, optagne i Lovet ved dettes fortsatte Korrosion paa Substratet. Jeg foler mig ganske overbevist om, at dette forekommer hos de fleste Urfjeeldsarter ; som bekendt er jo saadanne i Reglen vanskelige at skere paa Mikrotomen netop af den Grund. Det er saaledes en Kendsgerning, at der hos talrige eller maaske neesten alle Urfjeldslikener findes en Differentiering i et endolitisk Thallus (ofte med Fedtveev), der korroderer Stenens Over- flade og derved giver sit lille Bidrag til det store geologiske Ned- brydningsarbejde, — samt et epilitisk Thallus, som veesentligst staar i Formeringens og Kulsyreassimilationens Tjeneste. Jeg gaar nu over til at omtale de enkelte Likensamfund. Disse kan ordnes i folgende Grupper: Kystklippelikener, Indfjeeldslikener, Stenslettelikener og Ferskvandslikener. a. Kystklippelikener. Paa Bornholms stejle Kystklipper og paa de glaciale Stenstrgninger ved vore Strandbredder ordner Li- kenerne sig i Belter af forskellig Sammenseetning. I Fjeren, ind- strgede mellem dennes vigtigste Karakteralger; (disse er — efter mundtlig Meddelelse fra Dr. Kolderup Rosenvinge — Calothrix sco- pulorum, Fucus spiralis, F. vesiculosus, Ascophyllum nodosum, Enteromorpha intestinalis, Hildenbrandtia prototypus, Ralfsia, Scy- tosiphon lomentaria, Phyllitis Fascia) findes en Del Verrucaria halophila og Segestrella leptotera (Deichman-Branth). Oven over Fjeren og op til hajeste Vandstand folger et andet Algebeelte — 307 — (Urospora, Calothrix, Lyngbya), der vist nok altid er likenfrit. Derpaa folger (altid ovenfor Vandlinien) de sidste Alger (Prasiola stipitata, Calothrix scopulorum) og mellem disse begynder Verru- caria rupestris sbsp. maura, der mindst naar saa he@jt som Vandet i Storm formaar at oversprajte Klipperne. — Derover kommer et Belle, veesentligst sammensat af gule Likener og der- over Ramalina scopulorum. — En ganske analog Beltedannelse fandt jeg paa Hirsholmenes store Strandsten, kun at Beelterne her strakte sig horizontalt. Vi har altsaa folgende: Submerse Belte (Fjeren), med Verrucaria halophila og Segestrella leptotera, seedvanlig sammen med Hildenbrandtia. Verrucaria-maura-Beltet (oven for @verste Vandlinie) med Verrucaria rupestris Schrad. sbsp. maura Wahlbg., der dekker Klipperne som en sammenhzengende, sort Skorpe, hvori der sjzeld- nere er indblandet lidt Lichina confinis O. F. Miull.. Placodium-Beltet (oven for Verrucariabeeltet), vaesentlig be- staaende af Placodium murorum Hoffm. og Xanthoria parietina L., der ved deres Farve gor Beeltedannelsen synlig paa lang Afstand. — Mellem disse findes mere eller mindre rigeligt indstroede: Lecanora atra Huds., DL. varia Ehrh., Physcia stellaris L., Lecanora cinerea L., Rinodina sophodes Ach., Placodium cerinum Hedw. sbsp. ferru- gineum, Lecanora subfusca Hoffm., Parmelia saxatilis L., Physcia aquila Ach., Lecidea parasema sbsp. lapicida Ach., Buellia badioatra Fik., B. canescens Dicks., B. petrea Flot., B. geographica L., Urce- olaria scruposa L., Lecanora subfusca L., L. pallescens sbsp. parella L., Hematomma coccineum Dicks. Ramalina-Beltet, veesentligst bestaaende af Ramalina poly- morpha sbsp. scopulorum Retz., der som et tet Laad deekker Fjzldet med sine stive Thalluslapper. I Reglen er denne nesten eneraa- dende, hist og her treeffes dog nogle faa af Placodiumbzltets Arter indstrgede mellem den. Kun ganske faa af Kystlikenerne er udelukkende knyttede til Havets Neerhed, det gelder saaledes kun de to submerse Arter samt Verrucaria rupestris sbsp. maura, Lichina confinis, Physcia aquila og Ramalina polymorpha sbsp. scopulorum. Alle de ovrige Arter forekommer ogsaa paa Indlandsfjeeld. Hermed er Beelternes floristiske Karakter angivet; ovenfor er Forholdet til Substratet nermere behandlet. Tilbage staar da blot at omtale de ovrige ydre Agentiers Forhold til Likenvege- tationen. — 398 — I det submerse Belte er Verrucaria halophila Karakterliken, (dog kvantitativt den omgivende Algevegetation langt underlegen). Denne Plante antages af Deichmann-Branth at vere en biologisk Form af Verrucaria rupestris sbsp. maura, der blot skylder det submerse Liv sine Ejendommeligheder (blegbrunt Thallus; V. maura har kulsort Thallus). I Verrucariabeltet spiller Atmosfzerilierne en stor Rolle. Lys- forholdene har en meget stor Betydning for V. rupestris sbsp. maura’s Udbredelse; saaledes gaar Arten meget hgjere op paa Klippernes skyggefulde Nordsider end paa de lyssteerke Sydsider. (Fugtigheden virker paa lignende Maade: hvor Bglgesprojtet gaar hgjt, naar Verrucaria op i lignende Hgjde. Som bekendt naar dette Beelte mange Meter op ad Fergernes og andre nordlige Landes Kyster, naar disse er udsatte for hgjtrekkende Bolgesprojt). — Paa Sibi- riens Nordkyst mangler Arten, antagelig som Folge af Isskuringer (Almqvist), medens den findes ved de fleste andre nordlige Strand- bredder (Grgnland, Island, Fzrgerne, Norge). I Placodiumbeeltet spiller Lysforholdene ligeledes en let paa- viselig Rolle. Her gelder den Hovedregel, at ved sterkest Lys er de to gule Likener Placodium murorum Hoffm. (navnlig var. obliteratum, der er skorpeformet, feltet og gul) samt Xanthoria parietina L. i absolut Overveegt; ved svagere Lys er de graa Skorpelikener, navnlig Lecanora atra, i Overvegt. Sidstneevnte Art dominerer derfor paa Klippeveegge med Nordeksposition. Det er ikke let at skelne, hvilke af Likenernes Bygningstreek skyldes Lysforhold og hvilke skyldes Varmeforhold. Steerkt Lys paa Klipperne gaar jo jevnsides med steerk Varme, og de Bygningstrek, der skyldes disse Faktorer, maa derfor behandles under eet. Karakteristisk for Skorpelikenerne paa disse udsatte Veekst- pladser er, at Thallus er ganske fint revnet og feliet; dette gzelder ikke blot Placodiumbe]tets Arter, men overhovedet alle de emerse. Darbishire fremheever ogsaa dette Forhold (i Fischer-Benzons hol- stenske Likenflora), som ejendommeligt for lithofile Arter. Sand- synligvis er det ofte ligefrem Torrespreekker, fremkomne i det oprindelige kontinuerlige Thallus i Lobet af en Torhedsperiode. I andre Tilfeelde er hvert Felt opstaaet omkring en Klump Gonidier, som Likensvampens myceliale Rand har truffet paa under sin Veekst (se Billedet af Buellia petreea, hvor begge disse Typer af Felter er trufne). At ethvert saadant Thallusfelt tidligt individualiserer sig, danner Barklag og viser sig utilbgjeligt til at smelte sammen med — 359 — Nabofelterne, er forstaaeligt hos Likener under saa extreme Lys- og Varmeforhold. Det er oven for anfort, at lithofile Skorpelikeners Farver kan inddeles i 2Grupper: Graa (resp. hvidlige) og steerktfarvede (mest gule eller brune); vi finder da her igen de to Typer, som allerede flere Gange er omtalte under Behandlingen af Klit-, Hede- og Tree- likener. (Graa er f. Eks. Lecanora atra, L. cinerea, L. varia, Buellia canescens, Urceolaria scruposa etc. Gule er f. Eks. Placodium murorum, P. vitellinum. Brune (eller neesten sorte) Rinodina sophodes, Buellia badioatra. Foruden disse Farveforhold kan altsaa Feltdannelse (og ofte veludviklede Barklag) anses for Stenlikenernes Serkende. Bladlikenernes Barklag er gennemgaaende meget betydelige. Deres Farver kan ligeledes ordnes i de to bekendte Grupper (Par- melia saxatilis v. omphalodes og Physcia aquila er steerkt brune, Xanthoria parietina gul (i meget steerkt Lys rodgul), Physcia stel- laris og Parmelia saxatilis (Hovedarten) er lyst graa). Stenlikenernes almindelige Typer: De aldrig leprose, aldrig soredigse (eller da i det hajeste isidigse), tykbarkede, feltede ofte steerkt farvede Arter er saa himmelvidt forskellige fra de blege, soredigse, aldrig feltede Typer fra de skyggefulde Skove! Sammen- ligningen mellem dem viser karakteristiske Forskelligheder, der uden Vanskelighed forklares ud fra de to forskellige Veekstpladsers vidt forskellige Egenskaber, — paa den ene Side den skyggefulde, relativt luftfugtige Skov, paa den anden Side Klipperne med den bagende Torke og det smeeldende Lys. Om de anatomiske Detailler hos de vigtigere af Placodiumbeeltets Arter, se Figurerne. — I Ramalinabeltet dominerer den umaadelig tykbarkede Rama- lina polymorpha sbsp. scopulorum, der konkurrerer alle eller neesten alle Skorpe- og Bladlikener ud. b. Indfjeldslikener. Medens Kystklipperne har en for- holdsvis meget artsfattig Flora, er denne meget rig paa Indfjeeldet. Ganske vist er det her som overalt nogle faa Arter, der ved Masseoptreeden dominerer Vegetationens Fysiognomi, men mellem disse Karakterlikener er fundet talrige Arter, der fysiognomisk spiller en langt mindre Rolle, men dog forekommer mere eller mindre hyppigt. Naturligvis har jeg ikke kunnet undersoge disse Likener hver iser, men Karakterlikenerne giver jo ogsaa her netop det — 360 — bedste Udtryk for den fortrinligste Tilpasning, hvorfor de ogsaa er ngjere undersggte (se Fig.). Her i Landet har vi intet andet faststaaende Urfjeld end Wen Bornholm; de sterre og mindre glaciale Stenstroninger samt de snart sjeldne Stengeerder ligner m. H. t. Likenvegetationen Born- holms Indfjeld i den Grad, at de ikke behover speciel Omtale. Bornholms Granitomraade ligger som et enligt Massiv, over hvis Overflade Isen i sin Tid har skuret afsted fra Nordgsteuropa ud over Danmark. Overfladen er derfor de fleste Steder sterkt slidt og glattet. I neesten alle Konkaviteter i Fjeeldets Overflade ligger et mere eller mindre tyndt Dekke af Moreneaflejringer, medens alle Konveksiteterne endnu staar neesten jordbare. Kun enkelte Steder findes stejle Fjzldvegge. Hele @Wens Hojde over Havet er ringe; det hajeste Punkt er kun ca. 500 Fod. Likenfloraen er derfor en Lavlandsflora og kan ikke paralleliseres med alpine Likenvegetationer i andre Bjergegne. Om Konkurrenceforholdet og om Likenvegetationens Ud- viklingshistorie kan anfores: Paa alle de afrundede Stenpartier, som rager frem mellem Moreneaflejringerne, sidder Likenerne, oftest i stor Msengde, ganske deekkende Stenen. Men de enkelte Individer har naturligvis kun begreenset Levetid; — Vegetationens Sammen- seetning paa et givet Sted er i stadig Fluktueren. Denne Fluktueren har jeg ngjere sogt at faa Rede paa. Mine Studier desangaaende er dels foretagne paa Bornholm dels paa et ganske lignende Granit- omraade paa Ifvg i Skaane. Paa Stenpartiernes friskeste (9: mindst forvitrede) Pletter sidder Skorpelikener. Disse var sikkert de forste, der efter Istiden indfandt sig paa det nggne Fjeld, hvilket kan sandsynliggores ved den Kendsgerning, at Skorpelikener altid danner Fortroppen for Liken- vegetationen paa friskblottede Stenpartier, der f. Eks. ved Frost- spreengninger er bragt for Dagen. (Paa kglige, nogenlunde fugtige Nordhelder o.]. Steder, kan dog vistnok Mosser komme for Like- nerne og erobre Pladsen. Sammen med og mellem disse lever ofte en Del fugtighedsggende Likener, navnlig forskellige Collemacéer. Paa saadanne Steder er funden: Nephromium levigatum Ach., Peltigera canina L., Sticta serobiculata Scop., Lecanora lanuginosa, Massalongia carnosa, Collema flaccidum Ach., Leptogium lacerum, L. palmatum). Blandt Skorpelikenernes Mengde noterede jeg paa Ifve i Fleng Lecanora atra, Buellia (Rhizocarpon) viridiatrum, Hlematomma coccineum, Buellia badioatra, Aspicilia cinerea; disse — 361 — kan for ovrigt suppleres med hele den lange Liste over Skorpe- likener, som anfores neden for. Naar disse har vegeteret nogen Tid paa Stenen og delvis gravet sig ned i den og korroderet dens Overflade, er Substratet skikket til, at de forste Bladlikener omsider kan indvandre; jeg noterede af saadanne (paa Ifvo): Parmelia in- curva, P. saxatilis, (i store Masser) samt dens Varietet omphalodes, P. conspersa, P. physodes, Evernia furfuracea, Cetraria glauca, Umbilicaria polyphylla, U. pustulata. Disse overvokser efterhaanden Skorpelikenerne, udsulter dem og gor sig tilpas paa det af dem bearbejdede Substrat; vi har da under Bladlikenerne et tyndt Lag af losspreengte Mineralkorn, iblandet med de dode Rester af Skorpe- likenerne. — Det synes virkelig, at Bladlikener ikke selv formaar at bebygge nyblottede Stenoverflader uden Skorpelikeners Mellemkomst. Imidlertid kan der nu ske falgende: Enten dor en skon Dag ogsaa Bladlikenerne; det lille Jordlag, som fandtes under dem, vaskes veek af Regn, og nye Skorpelikener tager fat paa ny med at opdyrke den blottede Flade, — eller der indvandrer mellem Bladlikenerne forskellige Mosser (Dicranum, Hyloconium etc.) eller Busklikener (Cladonia rangiferina, C. gracilis, C. uncialis, C. squamosa, C. degenerans, C. coccinea, Cornicularia aculeata, Sphoerophoron). Er dette Tilfeeldet, undertrykkes efterhaanden Bladlikenerne; Busk- likenernes (eller Mossernes) Hyfer faestner sig i det torre, lille Jord- lag, gennemspinder det og begynder nu en livlig, lodret Veekst, der efterhaanden fgrer til Dannelsen af et tyndt Morlag (Tgrvelag) paa den szedvanlige Maade. Da Mosser og Busklikener fortrinsvis seetter sig fast i de (faa Millimetre dybe) Gruber og Skaale i Stenens Overflade, bliver det disse, der tidligst fyldes med en lille, maaske ofte blot tommebred Torvedannelse. Efterhaanden breder disse Dannelser sig ud til Siden, flere smelter sammen, og efter lange, mgjsommelige Tiders Forlob faar vi saa maaske hele Stenoverfladen lige ud til den omgivende Ramme af Moreeneaflejringer deekket af en tynd Torv, der stadig vokser i Tykkelse ved at Mossers og Li- keners dade Rester aflejres. Mangen en lille, flad Stenkuppel, der fordum tittede op mellem Moreneaflejringerne, begraves efter- haanden paa denne Maade og hele store Strekninger forvandles fra at have rigeligt Grundfjeld ragende frem i Dagen til at faa dette hyllet i et Torvedekke. Men det tager Tid! — Paa Ifvo, hvor jeg oprindelig fik @jnene op for denne Udviklingsgang, var denne Torvedannelse paa et enkelt Sted meget sterkt fremskreden; mange Stenpartier var deekkede af Torv, hvor Likener og Mosser — 362 — efterhaanden var bleven fortreengt af et Greesteeppe med rigelige Indblandinger af Blaaber, Mos, Lyng (altsaa typiske Morbunds- planter), medens paa andre Steder Rensdyrlav (blandet med Islands- lav) endnu dannede Vegetationen. Meget interessant var det paa denne Torv at treeffe Lecidea uliginosa (paa Steder, der antagelig var blottede ved Kveeggreesning), der dannede en yppigt vegete- rende Skorpe hen over Moren og som jo overhovedet holder til paa Steder, der forelobigt er rensede for dens Konkurrenter, — 1 efemere Vegetationer paa Hederne ete. Saaledes er da Udviklingsgangen. Ofte kan vi treeffe alle Sta- dierne (Skorpelikener, Bladlikener, Mos- og Busklikenvegetation, Torv med forskellige Vegetationer) samlede paa maaske blot faa Kvadrameter store Stenpartier. Dette giver hele Likenvegetationen et underlig tilfeeldigt Udseende, — og dog er der altsaa Orden i den. Jeg tvivler ikke om, at Forskere, hjemmehgrende i Bjerg- lande, vilde kunde finde en lignende Udviklingsgang i de alpine Likenmarkers Region. Navnlig Skandinaviens Bjeerge vilde vist egne sig til saadanne Studier, der sikkert vilde bringe meget interessante Ting for Dagen. Jeg har dermed skildret Konkurrenceforholdene og Udviklings- historien; tilbage staar blot at neevne, at alle de neermere under- sogte Arter viser de samme xerofile Karakterer som Kystklippens Likener, altsaa Feltdannelse, 'ykbarkethed, ofte steerke Farver, (Mangel paa Leprositet og Soredier). Figurerne giver for ovrigt Oplysninger om de der hyppigere forekommende Arter, hvis Antal er stort. Paa Urfjeeld er hidtil noteret: Ramalina polymorpha Ach. (sbsp. pollinaria og tinctoria). — Evernia furfuracea L. = Cetraria glauca L. — — sepincola Ehrh. v. chloro- — incurva (Pers.) Fr. phylla Humb. — Mougeotii Scheer. Nephroma levigatum Ach. (mellem Physcia ciliaris L. Mos). — pulverulenta Schreb. Peltigera canina L. (mellem Mos). — stellaris L. (med sbsp. cesia). — horizontalis L. — ~~ leptalea Ach. Sticla scrobiculata Scop. — — obscura Ehrh. Parmelia fuliginosa (Fr.) Nyl. sorediata Ach. caperata L. conspersa Ehrh. Parmelia tiliacea Ehrh. ~— saxatilis L. (med sbsp. om- phalodes). Parmelia physodes L. —- olivacea L. (med sbsp. as- pidota). Xanthoria parietina L. Lecanora lanuginosa Ach. Massalongia carnosa Dicks. Lecanora cartilaginea Westr. — saxicola Poll. — circinata Pers. — 363 — Lecanora pallescens L. (sbsp. tartarea og parella). Lecanora atra Huds. — poliophea (Whlbg.) Scheer. — subfusca L. (med sbsp. lai- nea, Hageni). Lecanora sordida Pers. — albescens Hoffm. — dispersa (Pers.) FIk. — leptacina (Smflt.) Wainio. — sulphurea (Hoffm.) Ach. — varia Khrh. (sbsp. polytropa). —_ badia Ehrh. —- atriseda (Fr.) Ny). _ cinerea L. (sbsp. gibbosa, lacustris). Acarospora cervina Pers. — eucarpa Nyl. Hematomma coccineum Dicks. Rinodina sophodes Ach. (med var. exigua og confragosa). Rinodina milvina Wnbg. — turfarcea (v. arenaria Th. Fr.) — Bischoffii Hepp. Caloplaca (Placodium) elegans Link. Placodium murorum Hoffm. — cerinum Hedw. (sbsp. ge- nuinum og ferrugineum). Placodium vitellinum Ehrh. rupestre Scop. Wenaiis (Lecanora) griseola Th. Fr. deusta Th. Fr. Pertusaria communis DC. — corallina L. — inquinata Ach. Umbilicaria pustulata L. — hirsuta Ach. — polyphylla L. — hyperborea Ach. — polyrhizos L. Gyrophora(Umbilicaria) proboscidea L. Gyrophora (Umbilicaria) cylindrica Th, Pr, Psora (Lecidea) cinereorufa Scher. Toninia cinereovirens (Scher.) Mass. Sphyridium byssoides L. Bacidia arceutina Ach. (sbsp. genuina og inundata). Bacidia umbrina Ach. Bilimbia lenticularis Ach. Biatorina intrusa Th. Fr, Lecidea lucida Ach. — _ coarctata Ach. — cyanea Ach. — _ parasema sbsp. lapicida (med f. polycarpa). Lecidea parasema sbsp. contigua (med f. macrocarpa og platyearpa). Lecidea fuscoatra L. — auriculata Th. Fr. — fuscocinerea Th. Fr. — insularis Nyl. — furvella Nyl. —_ tenebrosa Flot. — sarcogynoides Kérb. (vy. dis- pansa). Biatora fuscorubens Ny]. — _ rivulare Ach. Biatorella pruinosa Sm. — simplex Dav. Buellia canescens Dicks. — myriocarpa DC, — ethalea Ach. — spuria (Scher.) Arn. — alboatra Hoffm. — badioatra F Ik. (v. chlorospora Nyl.) Buellia geographica L. — petrzea Flot. (med flere Sbsp.). Rhizocarpon (Buellia) viridiatrum Flk. geminatum Fw. grande Arn. —- obscuratum (A.) Korb. Oprgrapha (Graphis) Personii Ach. — conferta Anzi. zonata Korb. Arthonia lapidicola Tay]. Dermatocarpon miniatum L. (med v. complicatum). Dermatocarpon fluviatile Web. Segestrella lectissima Fr. Segestria (Segestrella) interjungens Nyl. Staurothele clopima Wnbg. Verrucaria rupestris sbsp. nigrescens Pers. Verrucaria apatela Mass. --- Jatebrosa Ké6rb. _ maculiformis Krplhb. — 364 — Collema flaccidum Ach. (mellem Mos) Pyrenopsis impolita Th. Fr. Leptogium lacerum Sw. (mellem Mos). ~~ pulvinata Scher. Porocyphus areolatus Korb. Ephebe pubescens L. Tavlerne og Figurforklaringerne giver Detaillerne i disses Ana- tomi. Deres Tilpasningsforhold etc. er i ovrigt angivne i Hoved- trekkene i det foregaaende. ce. Stenslettelikener. Som bekendt er Stensletterne i Jyl- lands Klitstreekninger (og Indsandene) stgrre eller mindre Flader, belagte med ret smaa Sten, der er bleven tilbage ved, at Sandet er blest bort fra dem. Stenene selv er blankt polerede af det Sand, der atter og atter stryger hen over dem selv i svag Blest; en smuldrende og korroderet Forvitringsskorpe mangler dem ganske. Endnu den Dag idag over Sandet sit Veerk paa mange af Sletterne, medens andre af dem er tilplantede eller af sig selv er bleven deekkede med en tarvelig Vegetation og saa vidt unddragne Sandflugtens Virkninger, at Likenerne der har faaet Ro til at udfolde sig i rige- ligere Meengde ganske som paa faststaaende Fjzld. — Her omtales alene de endnu fygende Stensletter. De okologiske Faktorer, som veesentligst faar Betydning for Likenvegetationens Udseende er hovedsagelig disse: 1) Atmosfeeriske Ejendommeligheder — som for de ovenfor gennemgaaede Urfjeelds- likener; (Tilpasningerne dertil: Feltdannelse, Tykbarkethed, ofte steerke Farver, Mangel paa Leprgsitet og Sorediedannelse). 2) Sand- slid. — Den indbyrdes Konkurrence mellem Arterne er forsvin- dende lille, da de overhovedet sjeldent danner sammenheengende Bevoksninger. Derimod spiller Sandsliddet en stor Rolle, som maa omtales nermere. Sandet polerer sterkest paa Stenenes Vestsider som Folge af den herskende Vindretning. Meget ejendommeligt er det at se, hvorledes Likenerne meget ofte kryber i Le paa Stenenes Mstside; dog er dette ikke konsekvent gennemfort; selvfolgelig vil Likenkim, der er saa heldige at blive udsaaede paa Stenene i en vindstille Periode, saa at de naar til at spire og fastheefte sig, inden Vinden atter tager fat, kunne komme til Udvikling hvorsomhelst, forudsat at de for@vrigt er i Stand til at regenerere det Slid, som Sandet udfgrer paa deres Barklag. Som anfort slider Sandet meget steerkt paa Likenernes Bark- lag og afgnaver dette efter stor Maalestok. Det eneste Middel her- imod er at regenerere Barklaget paa dets indvendige Side lige saa hurtigt som det slides paa den udvendige. Jeg har hos flere af de — 365 — forekommende Arter (seerlig smukt hos Lecanora saxicola) kunnet konstatere, at Barklagets Hyfer staar lodret paa Over- fladen og regenererer ved interkaler Vekst de Dele af Barken, som sandslides (se Fig.) Ganske lignende Forhold findes hos Buellia petraea (Fig.), altsaa hos begge de to Arter, der kan kaldes Stensletternes Karakterplanter. Hermed er ikke sagt, at dette Bygningstreek er en nyerhvervet Tilpasning til Stenslette- livet, men at den interkalere Veekst er taget langt steerkere i Brug her end paa Urfjeeldet, det er uomtvisteligt. — Af de andre Likener har Acarospora cervina Pers. (f. discreta) og Lecidea fuscoatra L. begge en meget sterk Kutikula (Fig.), som beskytter dem mod Slid og vistnok ogsaa regenereres. Lecidea auriculata Th. Fr., som er yderst almindelig, gemmer sit rudimenteere, nasten helt mang- lende Lov i Sprekkerne mellem Substratstenens Mineralkorn; den er ude af Stand til at klare sig paa alle saadanne Sten, der glattes ensartet af Sandsliddet og mangler derfor paa alle de talrige Por- fyrer, der ligger saaede ud over Sletterne. — Alt medregnet bliver Likenlisten denne: Lecanora saxicola Poll. Buellia petreea Flot. genuina. Lecidea auriculata Th. Fr. Acarospora cervina Pers. (f. discreta). Lecidea fuscoatra L. Stereocaulon paschale (L.) Fr. Hertil maa endnu blot fojes, at Stereocaulon er mindre hyppig paa de fygende Sletter, almindeligere paa dempede Sletter og gamle Gresmarker i Klitomraadet. d. Ferskvandslikener. I[ strammende Vand forekommer hist og her paa Stenene nogle Exemplarer af Verrucaria hydrela Ach., paa Lokaliteter, der i ovrigt kendetegnes ved Tilstedeverelsen af den lille Snegl Ancylus fluviatilis. I Madum So i Jylland fandt Deichmann-Branth paa Stenene ved Bredden en Vegetation af den neevnte Verrucaria, der dér fandtes i en Reekke af Former, som gik jeevnt over i den ovenfor Vandlinien siddende V. nigrescens. Noget ganske lignende fandt han i Silkeborg So. Ferskvandslikener er efter al Sandsyndlighed lidet udbredte hos os. Jeg har selv undersggt adskillige Bundstene fra Aaer uden at finde en eneste. I Furesgen er de heller ikke fundne. De Verrucarier, som lever submerse i Fersk- og Saltvand, synes at veere okologiske, lidet konstante Tilpasningsformer af andre, — 366 — emerse Arter. Deichmann-Branth, som har undersggt disse For- hold mere indgaaende, (D-b. 1892—93), og hvis lille Afhandling jeg her har gengivet i dens Hovedpunkter, mener saaledes, at den i Ferskvand submerse V. hydrela gaar jeevnt over i de emerse V. nigrescens, wthiobola, vitricola, hvilke atter (navnlig V. nigrescens) gaar over til Havstrandens emerse V. maura, der atter (gennem V. ceuthocarpa, striatula, mucosa) gaar over i Havets submerse V. halophila. Det vilde i saa Fald vere en meget omfattende og meget plastisk Art. De feelles Treek, der karakteriserer de to submerse Verrucarier (V. halophila og hydrela) og som skiller dem fra de emerse V. ni- grescens og V. maura, er deres blege, gullige Farve og Mangel paa Feltdannelse. — 367 — Litteraturfortegnelse. Andresen, C. C.: Om Klitformationen. Kbhvn. 1861. Bachmann: Ueber nichtkrystallisierte Flechtenfarbstoffe. (Pringsheims Jahrb. XXI. 1890.) — Die Beziehung d. Kalkflechten z. ihrem Substrat. (Ber. d. d. bot. Ges. VIII. 1890.) — Der Thallus d. Kalkflechten (Wiss. Beilage z. d. Programm d. stadt. Real- schule. Plauen 1892.) — Die Beziehung d. Kieselflechten zu ihrem Substrat. (Ber. d. d. bot. Ges. Bd. 22. 1904.) — Die Rhizoidenzone granitbewohnender Flechten. (Pringsheims Jahrb. 1907.) Baranetzky: Beitrag z. Kenntniss des selbstind. Lebens d. Flechtengonidien. (Pringsheims Jahrb. 1869.) Baur: Zur Frage nach d. Sexualitét d. Collemaceen. (Ber. d. d. bot. Ges. Bd. 16. 1898.) — Unters ti. die Entwickelungsgesch. d. Flechtenapothecien. I. (Bot. Ztg. 1904.) Billing: Unters ti. den Bau d. Frucht bei den Gallertflechten u. Pannariaceen. (Inaug.-Diss. Kiel 1897.) Bitter: Das Verhalt. d. Krustenflecht. bei Zusammenstoss. ihrer Rinder. (Prings- heims Jahrb. XXXII. 1898.) — Ueber die Variabilitit einiger Laubflechten etc. (Pringsheims Jahrb. Bd. 36. 1901.) Blomberg: Bidrag til kinnedom. om Bohulinska skarens lafflora (Bot. Not. 1868; — Tilleg, ibid. 1871.) Bonnier: Recherches sur la synthése des lichens (Ann. sc. not. sér, VII. Bot. T. IX. 1889.) — Germination des lich. sur les protonéma d. mousses (Revue gén. d. Bot, Tom. I. 1889). Bonnier & Manyin: Sur |. échanges gazeux ent. 1. lich. et l’atmosphére. (Bull. Soc. bot. France 31. 1854.) Bonnier: Culture des lich. 4 lair libre et dans un milieu privé d. germes (Bull. Soc. bot. France 33. 1886). — la constitution des lichens. (Journal d. bot. 1). Bornet: Recherches sur les gonidies des lichens. (Ann. d. sc. nat. sér. 5, tome 17. 1873.) — Deuxiéme note sur les gonidies des lich. (Ann. d. se. nat. sér. 5. tome 17. 1873.) Branth, Deichmann-: Om Udvikl. og Afendring af Verrucaria hydrela Ach. (Bot. Tidsskr, 18. Bd. 1892—93.) — og Rostrup: Lichenes Daniw. Kbhvn. 1869. — lLichenes (I ,Botany of the Ferges*. Part 1. 1901). — Lavernes Udbredelse i d. nord. Del af Jylland. Bot. Tidsskr. 1867. Borgesen & Jensen: Utoft Hedeplantage (Bot. Tidsskr. Bd. 26. 1904). Dalgas: En Oversigt over Hederne i Jylland. 1866. — Engvanding i de jydske Heder. 1866. — Geographiske Billeder fra Heden I—II. 1867—68. — Hedemoser og Kerjorder, 1876. Darbishire: Die deutschen Pertusariaceen mit bes. Beriicksicht. ihrer Soredien- bild. (Engl. bot. Jahrb. 1897). — 368 — De Bary: Die Erscheinung der Symbiose. Strassburg 1879. De Vries: Die Mutationstheorie I. 1900. Elenkin: Zur Frage d. Theorie d. Endosaprophytismus bei Flechten. St. Petersburg 1902. Famintzin u. Baranetzky: Zur Entwickelungsgesch. d. Gonid. u. Zoosporen- bild. d. Flechten. (Bot. Ztg. 1867.) Fink, Bruce: Some common types af Lichen formations (Bull. Torrey bot. Club. vol. XXX. 1903). — A Lichen-society of a sandstone riprap. Bot. Gazette. XXXVIII. 1904. — Contributions to a knowledge of the lichens of Minnesota etc. (Minnesota bot. studies 1899.) — KEcologiec distribution etc. (The Bryologist. 1902.) Fischer- Benzon: Die Flechten Schleswig-Holsteins. Kiel. u. Leipzig 1901 (Heri vigtige Bidrag af Darbishire). Forssell: Studier 6fver Cephalodierna (Bihang t. k. svenska Vet.-Akad. Handl. Bd. VIII. 1883). — Beitr. zur Kenntn. d. Anat. u. Syst. d. Gloeolichenen. 1885. Frank: Ueber die biol. Verhaltn. des Thallus einiger Krustenflechten (Cohns Beitr. 2.) Biol: di Pilangy Il. 1sia): Fries, Th.: Lichenes Arctoi. 1860. — lLichenographia scandinavica. 1871—74. Fiinfsttick: Lichenes (i Engl. u. Prantl: Die natiirl. Pflanzenfamilien.) 1898. — Die Fettabscheidungen d. Kalkflechten (Fiinfstiicks Beitr. z. wiss. Bot. Bd. I. Stuttgart 1895). Galloe og Jensen: Planteveksten paa Borris Hede. Bot. Tidsskr. Bd. 27. 1906. Gerhardt, P.: Handbuch d. deutsch. Diinenbau. Berlin 1900. Graibner: Die Heide Norddeutschlands. Leipzig 1901. Gr@nlund: Islands Flora. Kobenhayn 1881. Hauch & Oppermann: Haandbog i Skovbrug. Kbhvn. 1898—1902. Hedlund: Nagra ord om substratets betydelse for lafvarne. (Bot. Notiser 1892). — Om balbildning genom Pyknokonidier hos Catillaria denigrata (Fr.) og C. prasina (Fr.) (Bot. Not. 1891). Hellbom: Lafvegetationen pa darna vid Sveriges vistkust. Bihang t. k. svensk. Vet.-Akad. Handl. Bd. 12. Afd. 3. Nr. 4. 1887. — Bornholms lafflora (Bihang t. k. svenska Vet.-Akad. Handl. Bd. 16 Afd. III. 1890). — Likenologiska exkursioner i Lule Lappmark etc. (Bot. Notiser 1872.) Hulth: Forsék till analytisk behandling af vaxtformationerna (Meddel. Soc. pro fauna et flora fennica 8. 1881.) — Om reservyniringsbehallare hos lafvar. (Bot. Not. 1890.) Jumelle: Recherches physiologiques sur les lichens. (Revue gén. d. bot. Tom. IV. 1892.) Johannsen: Arvelighedslerens Elementer. Kbhvn. 1905. Kerner: Pflanzenleben I—II. 1888—91. Kihlman: Pflanzenbiol. Studien aus russ. Lappland. (Acta soc. pro faun. et flora fenn. 1890.) Klinggraf: Zur Pflanzengeographie d. nodrdl. u. arkt. Europas Zweite Aufl. Marienwerder 1878. Krabbe: Entwickelungsgeschichte u. Morphol. d. polymorph. Flechtengattung Cladonia. 1891. — 369 — Lang, E.: Beitr. z. Anatomie d. Krustenflechten, (Fiinfstiicks Beitr. z. wiss. Bot. Bd. V.) Lindau: Lichenologische Untersuch. I. Dresden 1895. Lindsay, Lauder: The Lichen-Flora of Greenland (Transact. of the Bot. Soe. of Edinburgh. Vol. X.) — Observations on the lich. collected by Dr. R. Brown in West-Greenland. Transact of the Linnean soe. of London, vol. XXVII. 1869.) Lotsy: Beitr. z. Biol. d. Flechtenflora des Hainbergs bei Gottingen. Géttingen 1890. Malme: Ett exempel pa antagonistisk symbios mell. tvenn. lafvar. Bot. Not. 1892. — Nagra drag af lafvarnes indbérdes kamp for tilvaron. Bot. Not. 1892. Mentz, A.: Plantelivet i Danmark. (Sertryk af ,Europa‘. Bd. 3. 1903.) — Botaniske lagttagelser fra Ringkjobing Fjord. (S.H. A. Rambusch: Studier over Ringkb. Fjord. 1900.) — Studier over Likenvegetationen paa Heder etc. (Bot. Tidsskr. 1900.) — Trek af Mosvegetationen paa jydske Heder. (Bot. Tidsskr. 1902.) Mezger: Untersuch. u. die, Entwick. d. Flechtenfrucht. (Fiinfstiicks Beitr. z. wiss. Bot. Bd. V.) Miiller, P. E.: Studier over Skovjord (Tidskrift for Skovbrug II. og VII. Kbhvn. 1878—84), — Om Bjergfyrren. (Ibid. 1886—-89.) Moller, A.: Ueber die Kultur flechtenbild. Ascomyceten ohne Algen. (Mtinster i W. 1887.) Montagne: Morphol. Grundriss d. Fam. d. Flechten; aus d. franzés. mit Zusiitze von K. Miller. Halle 1851. Nilson, Birger: Die Flechtenveg. von Kullen. (Arkiv f. Bot. utgifvet af k. svenska Vet.-Akad. Bd. 1. 1903.) Norman: Allelositismus (Bot. Not. 1873). Nylander: Synopsis methodica lichenum. 1858. Oppermann: Vore Skove i Fortid og Nutid. ,Frem* Aargang 1. 1899. (se ogsaa Hauch og Oppermann). Petersen, O. G.: Lille Vildmose og dens Vegetation. Bot. Tidskr. Bd. 20 (1895—96). Raunkier: Vesterhavets @Mst- og Sydkysts Vegetation. (Borchs Kollegiums Festskrift. 1889.) Reinke: Abhandlungen tiber Flechten. (Pringsheims Jahrb. 1894, 1895, 1896.) Richard: Etude sur les substratums des lichens. Rosenvinge, Kolderup: Vegetationen i en sydgr@nlandsk Fjord. (Geograf. Tidsskr. Bd. 10, 1889—90.) — Det sydligste Gronlands Vegetation (Meddelelser om Gronland XV, 1896). Rostrup: Plantepatologi. Kbhvn. 1902. — Danmarks Planteverden i Fortid og Nutid. ,Frem* Aargang I. 1899. Sandstede: Zur Lichenenflora der nordfries. Inseln. (Abhandl, d. naturw. Ver. Bremen XIII. 1894.) Schimper: Pflanzen-Geographie. Jena 1898. Schneider: A textbook of general lichenology (Binghamton, N. Y. 1897). Schwendener: Mechanische Bauprinzipien. etc. 1874. — Untersuchungen ii. den Flechtenthallus (Nageli’s Beitriige z. wiss. Bot. Heft. 2—4. Leipzig 1860, Miinchen 1862). — Ueber Ephebe (Flora 1863). Botanisk Tidsskrift. 28. Bind. 25 — 370 — Schwendener: Die Algentypen der Flechtengonidien. Basel 1869. — Eroérterungen z. Gonidienfrage (Flora 1872), — Die Flechten als Parasiten der Algen. (Verhandl. d. Baseler Naturf. Ges. 1873.) Sernander: Om forekomsten af stenlafvar pa gammalt tri. (Bot. Notiser 1891). — Ytterligare nagra ord om substratets betydelse for lafvarne. (Bot. Not. 1892). — Om de buskartade lafvarnes hapterer. (Bot. Not. 1901.) Steenstrup, Japetus: Geognostisk og geol. Undersggelse af Skovmoserne Vidnesdam og Lillemose. Kbhvn. 1842. Steenstrup, K. I. V.: Om Klitternes Vandringer. (Meddel. fra geol. Forening. I. Kbhvn. 1894.) Stahl: Beitr. z. Entwick. d. Flechten. I og II. Leipzig 1877. — Die Schutzmittel d. Flechten gegen Thierfrass. (Festschrift z. siebzig. Geb. von. E. Haeckel. 1904.) Stein: Lichenen (Kryptogamenflora v. Schlesien Bd. 2. Breslau 1879). Treub: Lichenencultur. (Bot. Ztg. 1873.) Tulasne: Mémoire pour servir a histoire organographique etc. des Lichens. (Ann. sc. nat. sér. III. tome 17. 1853.) Ussing: Danmarks Geologi. Kbhvn,. 1904, — Om Jyllands Hedesletter etc. (Oversigt o. d. kgl. danske Vid.-Selsk. For- handl. 1903.) Wainio: Monographia Cladoniarum universalis. I, II, Ilf, — Helsingfors (af- sluttet 1898). Warming, E.: Plantesamfund. Kbhvn. 1895, — Gronlands Vegetation (Meddelelser om Grgnland Bd. 12. 1888). — De psammophile Vegetationer i Danmark. (Vid. Meddel. fra Natur. For- ening. Kbhyn. 1891.) — Exkursionen til Fang og Blaavand 1893. (Bot. Tidsskr. 1894.) — Exkursionen til Fano og Blaavand i 1899. (Bot. Tidsskr. 1902.) — Fra Vesterhavskystens Marskegne. (Vid. Meddel. fra Natur. For. i Kbhvn. 1890.) — Dansk Plantevexkst, I Strandvegetationen, II Klitterne. (Kbhvn. 1906, 1907.) Vaupell: De danske Skove. Kbhvn. 1863. — De nordsjellandske Skovmoser, 1851. Weddel: Remarques complémentaires sur le réle des substratums dans la distrib. des. lichens saxicoles. (Extr. d. Compt. rendus. Tome 80.) Viborg: Beschreibung d. Sandgewachse. Kbhvn. 1789. Volkens: Zur Kenntniss d. Beziehung zw. Standort u. anat. Bau. d. Vegetations- organe. (Jahrb. Berl. bot. Gart. 1884.) Zahlbruckner: Die Abhangigkeit d. felsenbewohnenden Flechten von ihrer Unterlage. (Mittheil. der Section f. Naturkunde des oesterreich. Tou- risten-Club. Jahrgang 2 Nr. 11. Wien 1890.) Zukal: Ueber das Vorkommen von Reservystoffbehaltern bei Kalkflechten. (Bot. Ztg. 1886.) — Morphol. u. biol. Unters. ti. Flechten. (Sitzungsber. d. Wiener Akademie Bd. CIV. Abt. I, 1895). I ovrigt vil almindelig likenbiologisk Litteratur kunne soges i Engler u. Prantl: Die natiirliche Pflanzenfamilien; ovenstaaende Liste er et Udvalg af det, der hyppigt har veret benyttet af mig. ‘ — 371 — Figurfortegnelse. Acarospora cervina Pers. f.discretaFig. 1 Cladonia squamosa Hoffm. (7. Arthonia cinnabarina DC....... — 9 muricella (Del.) Wainio — 42 = .Tadiata iP érs.ct saat ss fe — 3 — uncialis (L.) Web. ....... — 43 Beomyces roseus Pers. ........ — 4 — verticillata Hoffm........ — 44 Bacidia arceutina Ach. sbsp. Frie- Cornicularia aculeata Ehrh..... — 4d Stn Hepp si) dciecjed. — 5 —= Yjubataih. assets |. Gor enist — 46 e—. jatropriséanDel saa. — 6 Cyphelium chrysocephalum Turn. — 47 — hacillifera Nyl. sbsp. Beck- Evernia furfuracea L..........- — 48 hausit Korbi. a) 2655+ — 7 a= TUM ASUS las ayers a eae a obs — 49 ——, carmeola Aebincdicsss 2% — 8 Graphis varia Pers. sbsp.atra Pers. — 50 — « CUEING SD Adis ovis cos devs — 9 = VITidis Pera eo. aes oes = — 51 —» fosella: Pers... 5.06 8252s: —10 Hematomma coccineum Dicks. . — 52 —— fubella Whrh,y .. 02.23.54 —11 Lecidea decolorans Hoffm...... — 53 —sumbrina? Ach... ... i. 226 — 12 aah PUSCORUA: Li... ss cvicainn « — 54 Bilimbia globulosa Flk. ........ — 13 — parasema Ach. et Nyl. sbsp. es Santermixta. NYle. 2 fds esi — 14 enteroleuca var. elo- — sabuletorum Flk. sbsp. me- chroma Achy 249.44. - — 5b Neem N Ys) so lo eee — 15 — qguernea Ach. .....-.5..- — 56 Buellia badioatra Flk. ......... — 16 — sarcogynoides Kérb. v. dis- —— canescens Dicks.:.......: —17 PANS A seco re, hak ge we ors «ce — 57 —* geodgraphica, Go. ).... ..%.cs - — 18 — uliginosa Schrad......... — 58 == DOU a LOE geo gin s oetctates —19 lecanora atra Huds,........... —- 59 =~. Stabrosa AGB. \6.. 55 nase — 20 — pallescens L. # parella L. — 60 Calicium hyperellum Ach....... — Ah =~ saxicola, Pollo. <.~ 0. oe. — 62 Getraray lasita: Tots cris... sistessess — 22 = Sordida Perse: ..: sssc2<0- - — 63 amb ISAN GAGE Alas 72/2 3.2 srie eres — 93 — ware, Pheri. 5S meen: — 64 == junipenrina: Tas. os 6 amas a ox --24 Pannaria brunnea Sw sbsp. nebu- eens PNW AME Ry ig 2 gr ipa y's opt — 25 losay Hofims v.32. . J am See) peor. taliy mn Y Dnsivg fala , wr p Lh eee eves galuplpgeledhee jp --t aaah “* ‘ i a ee . : } f ria se ‘ful - 7 al é od i aw Ty uo ty 1 af i i i* ’ @ n ‘ ‘e') 1 bea) hy abi ‘ 5 # ) ¥ in i se "on —).% A 5 a j ’ ’ * . : ’ ; . P Pt. _?- ' - 7 a ; hie 3 al 4 . \ L9 { ba if ime) : 4 A : A i ey } I i } - ’ big l r ; \ Jobe LT aa nl } 7 pit Y i ' ( ic ] ue) t% } f i walt? Sete U1 tee Pu nis {} i j Till , ri 4 ii 7 1. ‘ ® ; ‘ : o ’ ay g ‘ Bi eee!) SOT HeT ) Oe “451 won j «ete oa" Shinn ——iauqish pi eas ’ ms 4 ou & ieee Fo: 3h) (| | 4 A ! j se \ 28 ‘ 1 } ’ y : lest es *., — J vii pets) ee eke 2) JAE i; } ee -_ abaty a attiny fel togaltinh tnt Vue, = ah Paigtabviprats Nene eollalT: ae ‘ ene Tindiel Sy Test “we iy os Vea 5 pal \ b» wlqaetds - algerwbou tole aids bay: urls ; Mi A ce te ev¥ isa religmaereah tin’ mectndy us iy ‘] ae Fin , baits i Fi yg : ae” f wuvil wile pent diets od on a Sli re vst Pay Sanat ; —o" wy wer 4) or py tae oheal 2 trait id piel in hue wibag?- SENET otha =) =) SESS; ei Ss = UPixerd POT eNO 0 ye. 16 O. Galloe del. - Tavle 5. Fig. 18. Buellia geographica L. — Lodret Snit (249:1). Lovet feltet, — 19. dannet af gule, gonidieforende Felter (tilhajre i Fig.) med mellem- liggende, gonidiefrit, sort ,Protothallus‘ (tilvenstre i Fig.) Selv paa meget tynde Snit (5) er dette sidste Vev saa moerkt, at Greenser mellem de enkelte Celler ikke kan skelnes. Barklag lidet forskelligt fra det pseudoparenkymatiske Gonidie- og Marvlag, hvis Hyfer staar tilnermelsesvis lodret. Thallus skorpeformet. Buellia petrea Flot. — a. (7:1) meget ungt Individ med 5 Apothecier og en stor mycelial, gonidiefri Rand (,Protothallus‘, »Hypothallus*). b. (7:1) et eldre Individ, bestaaende af den oprindelige Thallusvorte (i Midten), der er sprukken og flekket (maaske ved Frostspreengning eller Indtorring) i flere mindre Dele, der tydeligt har hort sammen, — samt af flere mindre Thallusvorter, opstaaet ved at det sorte Mycelium har indfanget Gonidier. c. (60:1) lodret Snit af ungt Thallus, tilhajre den myceliale Rand. d. (58:1) eldre Thallus med mycelial Rand (tilvenstre), to Apothecier og to Spreekker. Gonidiehobene tydeligt udpregede. Marvlaget bestaar af afvekslende tet- og lostvaevede (med Substratet parallele) Hyfelameller. e. (271:1) Stykke af Bark- og Gonidielaget. Barklaget med en tydelig Kutikula, pseudoparenkymatisk. Thallus brungraat, skorpeformet. Anmerkning. Planten har vokset paa en glat Sten- overflade, hvorfor Thallus’ Basalparti er skarpt begreenset, ikke treengt uregelmessigt ned i Stenen. Ved Veekstspsen- dinger laftes Thallus undertiden delvis op fra Substratet som en ,sugekop*. Fra Thallus’ Underside udskyder da nye Hyfer ned mod Stenoverfladen, paa hvilken de danner et nyt, teetveevet Basalveev, der senere igen loftes tilvejrs. Her- fra hidrgrer de afvekslende Lag af lost og fast Hyfeveev i Marvlaget. Buellia scabrosa Ach. — a. (svagt forsterret) Thallusskeel med et Apothecium. b. (47:1) lodret Snit, der viser det paa Jorden hvilende, gonidieforende Vevparti og det i Jorden nedsznkede, gonidiefrie Basalvev med talrige indesluttede Mineralkorn. Thal- lus graaligt, skorpeformet; (se iovrigt Deichmann-Branth, Lich. Danie pag. 112. Anm.). Calicium hyperellum Ach. — Lodret Snit (169:1); Barklag mangler; Gonidielag utydeligt afgraenset fra Marvlaget; Thallus er dog ikke ganske homgomert. Farven gulgrgn. Skorpeformet. Cetraria glauca L. — Tversnit af Thallus (227:1). QOvre og nedre Barklag (a og a,) er ensbyggede, ret tynde, sammensatte af intercellulerfrie, tetslyngede Hyfer, der i det undersggte Kks- emplar var sterkt brunfarvede. Gonidie- og Marvlag lostveevet. Thallus graat paa Oversiden, i sterkt Lys undertiden brunt. Bladformet. Boranisk Trpsskrirr. Bp. 28 TAVLE 5 O. Galloe del, i of” 3 . te + + : y . oor ye i! : pind : r 7 3 tine dd robupecliad Tie a at bom yuvol Sotuitetedl 2idletbi La ‘tot sgileby nob naitt ett) tabi Fig. 23. Tavle 6. Cetraria islandica L. — a. (4:3) Thalluslap i sin naturlige Stilling; 1, de vandfangende Thallusender. b. Snit gennem et Randhaar, dannet af gonidiefrit, taetsluttet Hyfevev med talrige, let synlige Cellerum, men uden tydelige Cellegreenser. c. (2: 1) Stykke af en Thalluslap med Cypheller, (Undersiden). d. (71: 1) Tveersnit af Thallus; a, den morf. Oversides Barklag, under hvilket Gonidierne er lejrede; b, Marvlag. e. (171: 1) Undersidens Bark- lag, bygget som Oversidens, men meget tykkere. f. Cyphel (Aandepore). Lovet brunt, bladformet. Cetraria juniperina L. — a. (127: 1) Tveersnit af Thallus. b. (373:1) Oversidens Barklag med en Gonidie og talrige Farve- krystaller. c. (854:1) Undersidens Bark. d. (287: 1) Stykke af Marvlaget. Thallus gult eller gulgront, bladformet. Cetraria nivalis L. — Oversidens Barklag, (med talrige Farve- krystaller), og dens Fortseettelse ned i Gonidielaget. Thallus bleggult, bladformet. Cetraria sepincola Ehrh. — ‘Tversnit af Thallus (220: 1). Barken (a og a,) pseudoparenkymatisk, Marvlaget (b) lostvaevet. Thallus brunt, bladformet. Cladonia amaurocrea (Flk.) Scher. f. oxyceras. — a. (3:1) Podetiestykke, der sender to Grene ned i Jorden, hvor de op- loser sig i Hyfepensler, fastheeftede til Sandkornene. b. (sterkere forsterret); en Hyfepensel med paasiddende Sandkorn (a) og sorte Humusklumper. c. (212: 1) Stykke af Podetieveggen i Tveer- snit; overst Barklaget, derunder en Gonidiehob, nederst Stereom- cylinderen. Podetierne lyst graa. Boranisk Tipsskrirr. Bp. 28 ITAVLE 6 so Sp SOIC Sy O. Galloe del, in. ae vale 7: ia, ay. — 30. — 31. -—— 32. — 33. — ok. — 3b. Tavie 7: . Cladonia coccifera (L.) Willd. — To fruktificerende Podetier hvis i Jorden nedseenkede Parti er trevlet op og fungerer som Hapterer. Den punkterede Linie er Jordoverfladen. Cladonia deformis Hoffm. — Stykke af Podetieveggen, Tvzrsnit (128: 1); nederst Stereomcylinderen med de dertil lost heftede Soredier; Bark mangler. Thallus lyst bleggront. Cladonia degenerans (Flk.) Sprengel. — a. (45:1) Stykke af Podetieveggen, Tversnit. b. (212:1) en Del af samme Snit; Barkhyferne nesten radiale. Stereomcylinderen rigeligt forsynet med Intercellulerrum; Hyfernes Grenser og Cellerummene er usynlige paa ufarvede Snit. Podetierne lyst kaffebrune paa det undersegte Eksemplar. Cladonia digitata Scher. — Tversnit af Thallus_primarius (235:1); Barken homogen (9: med nesten usynlige smaa Celle- rum og faa Intercellulerrum, saa at hele Vevet er en ensartet, lysbrydende Masse). Marvlaget dannet af store Hyfepleksus, der klumper sig sammen, antagelig som Vern mod Fordampning. Cladonia fimbriata (L.) Fr. — a. Tversnit af Podetiet, med 4 Gonidiehobe, lost Marvlag (hvidt) og tet Stereomceylinder (sort- prikket). b. (224:1) Stykke af Podetieveeggen, Tveersnit. Gonidie- hobene sidder lost heftede og falder let af som Soredier. Bark- lag mangler hos Arten. c. Et Soredie. Cladonia Floerkeana (Fr.) Sommerf. —— Stykke af Podetieveggen, Tversnit (182:1). a, homogent Barklag; b, Gonidielag, hvis Hyfer ind imod Stereomcylinderen er sammenklumpede, sand- synligvis som Vern mod Fordampning. Cladonia foliacea (Huds.) Scher. f. alcicornis. — Tveersnit af Thallus primarius; Barklaget (a) homogent. Marvlaget med delvis sammenklumpede Hyfer; nederst et Barklag af lignende Bygning som det ovre. Cladonia furcata (Huds.) Scher. 8 racemosa (Hoffm.) Flk. -— Stykke af Podetieveggen, Tversnit (170:1); a. Barklag; b. Gonidie- og ydre Marvlag; c. Stereomcylinder. Boranisk Tipsskrirt. Bp. 28 ‘TAVIGE: 7 ae oS 34 apni, < a t) of! Gye A Fs 2 a ud) ( Ke aS ‘ a Oy Yo A ex! O. Galloe del. 4 Gat ae tala ’ . ah ~ aa ay d pie & - oital | obdliiiven i Ju ba i a Hi blag Bal POY uP Past ei i- vs 4) one ted tu sib tial A ost A > aba na ay | os Bi patel 1 QO GRE at oe aa i ‘ or ysis i olar ree — . i oe ~ 98) ep Musi a | F al slain, 9 tt Bigiy Wel tp Polat is “i Fig. 36. — 37. — 38. — 39. Tavle 8. Cladonia gracilis (L.) Willd. — Stykke af Podetieveeggen, Tveer- snit (187:1). a. Barklag; b. Gonidielag; c. Stereomcylinder. Cladonia papillaria Ehrh. -- a. Podetietversnit. b. Stykke af Podetieveggen, Tversnit (146: 1); Barklag og Gonidielag gaar jevnt over i hinanden; under disse ligger Stereomcylinderens Veev, der er nesten homogent. Cladonia pityrea (Flk.) Fr. — a. Tveersnit af Thallus primarius, med Kutikula (homogent Hyfevev), Barklag (lodrette Hyfer), Gonidielag og Marvlag. b. Podetietveersnit med 7 paasiddende Gonidiehobe (de ovrige er afrevne af Kniven), lost Marvlag (hvidt) og Stereomcylinder (sortprikket). c. Stykke af Podetieveggen, Tveersnit. Cladonia pyxidata (L.) Fr. — a. (2:3), en ,Hexering* med tydeligt kredsstillede Podetier, fremgaaet af en Likenkim (Spore ?)- a, den myceliale, gonidiefrie Rand af Likenens Thallus; b, den eldre, bladbzerende Del af Lovet; ce, den eldste Del af Lovet med Blade og derpaa siddende, kredsstillede Podetier. Likenen har vokset paa Sand, der i det afbildede Eksemplar findes ind- filtret i hele Jordhyfesystemet. b. Leengdesnit af et Podetium, med Barklag, Gonidier (sorte) og Stereomcylinder samt indre Podetiehule. c. Podetietversnit. d. Stykke af Podetietveersnit; e. Stereomcylinder. Cladonia rangiferina L. — a. Podetiefragment (3:1), liggende paa Jorden, i hvilken den har nedsenket sine Hyfepensler (a og b). b. En Hyfepensel med talrige Humusklumper (sorte) og Algetraade. c. To Algetraade, anfaldne af Jordhyfer, der dels omslynger dels borer sig ind i dem. d. Enkelte Hyfer fra Hyfe- pensler. e. Stykke af Podetieveggen med Stereomcylinder; Bark- lag mangler. Boranisk Tipsskrirr. Bp. 28 TAVLE8 O, Galloe del. Fig. 41. — 42. — 43. — 45, — 47. Tavle 9. Cladonia rangiformis Hoffm. — Stykke af Podetieveggen. a. Bark- lag; b. Gonidielag; c. Stereomcylinder. Cladonia squamosa (Scop.) Hoffm. 8 muricella (Del.) Wainio. — Stykke af Podetieveggen, Tversnit (279: 1). Barkkledt Gonidie- hob, hvilende paa Stereomcylinderen; (hos denne Art er Hobene spredte ud over Podetiet, og mellem dem er den nogne Stereom- cylinder synlig). Cladonia uncialis (L.) Web. — Stykke af Podetieveggen, Tveer- snit (198: 1). a. homogent Barklag; b. Gonidielag; c. Stereom- cylinder. Cladonia verticillata Hoffm. — a. Podetium (1:1). b. Samme i Lengdesnit (2:1), den nedre Prolifikation med talrige Apothecier og indvendig med 6 sorte Stereombjeelker. c. Thallus primarius (ca. 3:1). d. Tversnit af samme, med homogent Barklag (hyppigt er dog Barkhyfernes Greenser synlige, lodrette), Gonidie- lag og Marvlag med talrige Hyfeplexus. (62:1). e. Stykke af Podetieveg, Tversnit. Stereomcylinderens inderste Lag har sorte Hyfeveegge. Cornicularia aculeata Ehrh. — a. Thallusspids med opstigende Del (b) og en jordsogende Del, der danner to Hyfepensler med Humusklumper (sorte), Sandkorn (hvide), og Algetraade (z). b. Thallustversnit (a, Bark; b, Gonidier). c. Barklag, differen- tieret 1 3 Dele: Farvelag (a) med merke Hyfer, Mellemlag (a,) med uregelmessigt lejrede og Inderlag (a,) med lengdelobende Hyfer; c,. Gonidielagets Hyfer; b,. Gonidier. Thallus brunt, buskformet. Cornicularia jubata L. — a. Lengdesnit af en tynd Gren (150:1). b. Leengdesnit af Bark- og Gonidielag fra en tyk Gren (265: 1); Barken meget tyk, med ret store Cellerum; mellem de levende (sorte) Gonidier ses flere dode (lyse). c. Tveersnit af en Gren (425:1). Thallus’ Farve varierer (efter Lysets Intensitet) fra hvidgraat til sort. Buskformet. Cyphelium chrysocephalum Turn. — Lovet dannes af sammen- hobede, soredieagtige Smaakorn, der i Fig. ses i Fladesnit. Typisk udifferentieret Skovliken. Hele Thallus gulgront. Boranisk ‘Tipsskrirr. Bp. 28 TAVLE 9 \ LX SN x (Si Me a ee x ¢ \auvos \ \ Ee SEs Rea es astege af oe chee oe ae ; ALAR SEH Aa, . 4 = Rs mega Shas! fs es Stir sat es Se . Ros os pees ee 0. Galloe del. -) % “Was, or ee us or," 5 » - lise, 3h. lad 7 >, | WRI Diino) Soo 4 nod _: Fig. 48. — 49, = 50. — 52. — 53. Tavle 10. Evernia furfuracea L. — Tversnit af Thallus (82:1) a. Bark- lag af tatvavede Hyfer; b. Marvlag; a, Barklag af sortfarvede, teetveevede Hyfer. Thallus paa Oversiden askegraat, paa Under- siden sort; bladformet. Evernia Prunastri L. — Tveersnit gennem Randen og Midten af Thallus (69:1). Thallus lyst, hvidgrent; bladformet. Graphis varia Pers. sbsp. atra Pers. — Lodret Snit af Thallus og 3 Apothecier. Hyferne og Chroolepusgonidierne (sorte) har lejret sig i Substratplantens tomme Peridermceller; Lovet altsaa hypophloeodisk, hvidt, skorpeformet. Graphis viridis Pers. — a. (51:1) Lodret Snit af Thallus, et Apothecium og Substratplantens Periderm. b. Del af samme Snit (221: 1) med Chroolepusgonidier (sorte) samt Hyfer, der er trengt ind mellem og har opplajet Substratplantens Periderm- lameller. Thallus oftest redgraat, skorpeformet. Hematomma coccineum Dicks. — a. lodret Snit (53:1) af Thallus og Substratplantens Periderm. b. Del af samme Snit; Thallus uden Bark; foroven to Gonidiegrupper; forneden destruerede Bark- stykker. Thallus hvidgrent, skorpeformet. Lecidea decolorans Hoffm. — a. og b. lodrette Snit, visende talrige Humusklumper (sorte) i Likenens Basalparti samt (i a.) indhyllede Planterester. c. Basalpartiets Hyfevev med Humus- klumper og dgde Gonidier (Fremmedgonidier?). d. (130: 1) Gonidielaget (teetsluttet Hyfeveev ligesom Basalpartiet). Thallus hvidgraat, skorpeformet. BoTanisk ‘TipsskrIFT. Bp. 28 TAVLE 10 mnie ron VV) Miunaeae 4 O. Galloe del. Fig. 54. — 55. — 56. Tavie it Lecidea fuscoatra L. — a. (37:1), Thallusfelt med Barklag, Gonidielag og kempemessigt Marvlag. b. lodret Snit af Bark- lag (med Kutikula) og Gonidielag samt ovre Del af det ret lost- vevede Marvlag. Thallus oftest brunt, skorpeformet. Lecidea parasema Ach. et Nyl. sbsp. enteroleuca v. eleochroma Ach. — Lodret Snit af Thallus; b. et Apothecium; a. Stumper af Substratplantens Periderm, der er lossprengte af Likenens Thallus; forneden ses Peridermen. ‘Thallus lyst gront, skorpe- formet. Lecidea quernea Ach. — Lodret Snit (162:1); Thallus barklost; forneden ses destruerede Stumper af Substratplantens Periderm. Thallus lyst gulgrent, skorpeformet. Lecidea sarcogynoides Kirb. v. dispansa Nyl. — a. Fladebillede (20:1); Thallusfelterne lyse, Apothecierne sorte; foroven tilhajre ses rigt grenede, sorte Mycelietraade, krybende hen over Sub- stratet. b. (77:1) Lodret Snit med et Apothecium og to Spermo- gonier (tilhajre og neden for Apoth.). I Thallus ses flere store Huller (revne ved Knivens Passage), talrige (af Kniven knuste) Kvartspartikler fra Substratet (nedenfor og tilvenstre for Apoth.) samt Masser af dede, tomte Gonidier og endelig et Bundt tykke stereomlignende Hyfer af ukendt Betydning (nederst tilvenstre). c. Barklag og Gonidielag (tetveevede Hyfer). Thallus morkt graalt. Lecidea uliginosa Schrad. — Horizontalsnit af en lodret Thallus- papil. Hyfeveevet pseudoparenkymatisk. I Periferien ligger Goni- dierne. De yderste Hyfer er morke. Thallus brunsort, skorpe- formet, papillost. Lecanora atra Huds. — a. (38:1). Lodret Snit. b. Thallus- felt (67:1) Thallus lysegraat, skorpeformet. Lecanora pallescens L. 8 parella L. — Lodret Snit (47:1). 1 Marvlagets Basalparti store Mengder af Mineralkorn. Thallus lysegraat, skorpeformet. BoraNnisk TripSSkRIFT. Bp. 28 TAVLE 4a MCAT AH GN > SP TA etna pve oN A 205 20708 } Ryo? Sey oO 40 1 = 26 ~< Vogla~b OOS Dip ONO O18 lai 02 0° x KANO Opn) ay lo vo* WAS os Be 3° On! , SW 0 Qe: lip »: 0 “BZ) Bs Ly 5 ul 0 goto S| ° 60 \\9 OSA RE een Bates’ Nit BS On WY 4 D2 One (I 1 HON WW val vO\ \) you ‘oo0 000° \( | ij O. Galloe del. iat Beer ms ee YW) | vinnae's sbi ie ne ep ‘fh 1 ws Fig. 61. — 63. — 64. — 65. Tavle 12. Lecanora pallescens LL. sbsp. tartarea L. — a. Lodret Snit af tre Thalluspapiller (58:1); tilhajre rigelige, indesluttede Plante- rester; (Arten overvokser Mos, Lyngnaale etc.). b. Thalluspapil med et Spermogonium. I begge Snittene var Gonidierne i stort Omfang degde og tomte. Thallus lyst redgraat, skorpeformet. Lecanora saxicola Poll. — a. Fladebillede. b. (62:1) Tversnit; forneden har Marvlaget skiftende Lag af lost og tet Veev (smlgn. Buellia petra, der vokser paa samme Substrat som denne). c. Barklag af lodrette pseudoparenkymatiske Hyfer, der erstatter det ved Sandslid afgnavede. Kutikula manglede her, men skal kunne forekomme, (se Beckmann i Pringsheims Jahrb. 1907); var antagelig afslidt. — Gonidiehobene delvis dode og tomte. Lecanora sordida Pers. — a. Lodret Snit (31:1). Marvlagets Basalparti meget lostvevet (morkt i Fig.) og indeholder Mineral- korn. b. (102:1) Barklag med lodrette Hyfer; Gonidie- og evre Marvlag (tetvevet). c. Nedre Marvlag (95:1), lost, med Mineralkorn. Thallus hvidgraat, skorpeformet. Lecanora varia Ehrh. — Lodret Snit (58:1) med et Apothecium. Forneden ses Substratplantens Periderm, hvoraf flere Stykker er indhyllede i Thallus. Thallus hvidgront, skorpeformet. Pannaria brunnea Sw. sbsp. nebulosa Hoffm. — Lodret Snit. a. Spermogonier. Foruden normale Gonidiehobe (af Polycoccus punctiformis Ktz.) findes i Snittet en Mengde Fremmedgonidier. Forneden indesluttede Planterester; (Jordliken). Thallus graat, skorpeformet. Boranisk Tripsskrirr. Bp. 28 TAVLE 12 O. Galloe del. 7 — “erhalten 4 ie = pati ~ A) Fig. 66. —— 67. — 68. — 69. — 70. — 71. Tavie is: Pannaria plumbea Lightf. — Lodret Snit (187:1). Barken pseudoparenkymatisk. Gonidierne i tydeligt afgreensede Hobe (Polycoccus punctiformis Ktz.). Marvlagets ovre.Del lost veevet af lyse Hyfer; den nedre Del (kun delvis tegnet paa Fig.) bestaar af blaalige Hyfer (i Fig. med sort Skravering) og er 1—114/2 Mm. tykt. Thallus blygraat, skorpeformet. Pannaria rubiginosa Thunb. -— a. lodret Snit (173:1). b. Del af nedre Barklag. Thallus bygget neesten som hos P. plumbea. Parmelia Acetabulum Neck. —- a. (54:1) Tveersnit af Thallus med en Rhizin. b. (169:1) Tversnit; Barklag pseudoparen- kymatisk. Forneden en tetvevet Rhizin. c. Bark- og en Del af Gonidielaget. Thallus graagront, bladformet. Parmelia ambigua Wulf. — Tversnit (217:1). Forneden en Rhizin. Thallus gulgraat, bladformet. Parmelia olivacea L. —— Tversnit (199:1). Barklaget af een Hyfes Tykkelse. Ved e og a ses Barklaget skeevt fra Fladen. Thallus olivenbrunt, bladformet. Parmelia physodes L. — a. Tveersnit af Thallus, med en megtig Intercellulerhule, dannet ved at Marvlagets Hyfer er vegne ud fra hinanden. b. (112:1) Stykke af Tveersnit, der viser Over- sidens tette Bark (a), der fortsettes i Undersidens morktfarvede Bark (a,), samt Marvlaget (b og b,). Thallus bladformet. BoraNIsk Tipsskrirt. Bp. 28 TAVLE 13 ROO Veet Oa A~n~ VOOR ZOMOOMGS PO, KI W095 BOAGGIIA 4 j ( OSS, @ U . Jo ary Sorin ea 0 33 oN. INOS Be i") Nae 0 i ont Ya’ pas Sez 2eeD “ay aah Pt big eae Ze 5 AR Wee yee yt SI a a Se o3, ee os i ae SE NSNK Jose : : 7 o UES @)S 286 AUN ny) Se iis Nes GR PO SASN PELE OURO RG Ww O. Galloe del ® 49 7 7” y ae > — aera aa oi RS, bey We ees teow a a” — 74. — 77. Tavle 14. . Parmelia saxatilis L. — Tversnit (185:1); Bark tet, med Kutikula. Thallus lysegraat paa Oversiden, brunt til sort paa Undersiden. Bladformet. Pertusaria communis DC. — a. (104:1), lodret Snit, med 2 Apothecier. b. (848: 1) Bark, Gonidier og en Del af Marv- laget, der er tetvevet. Thallus graagront skorpeformet. Pertusaria communis DC. sbsp. leioplaca Ach. — a. (42:1) lodret Snit med et Apothecium. Thallus hypophloeodisk; foroven ses talrige, losrevne Peridermeeller fra Substratplanten, ligeledes forneden. b. Stykke af lodret Snit (200:1); Hyfeveevet er meget kompakt, kun faa Hyfer er tydeligt afgreensede fra Naboerne, de andre danner en tilsyneladende homogen Masse. Foroven talrige Peridermeeller fra Substratplanten. Thallus gulgraat, skorpeformet. Peltigera aphthosa L. — a. (62:1) Tveersnit; Barken pseudo- parenkymatisk. Marven farvelos; under Marven ses et lost Veev af meorke Hyfer, o: en ,Aare“* der staar i Vandledningens Tjeneste. b. To Hyfeled fra en saadan Aare; deres Vegge paa Ydersiden forsynede med Papiller, der oger Kapillariteten. c. Bark og Gonidier. d. Tversnit af et Cephalodie. Thallus bladformet. Peltigera canina L. — a. Barklag. b. Marvhyfer der 1 det undersegte Eksemplar var vidtforgrenede i Substratet (Klitsand). Thallus bladformet. Phlyctis agelea Ach. — a. lodret Snit med 2 Apothecier (27:1); forneden Substratplantens Peridermceller. b. Gonidie- og Marv- laget, dannet af teetveevede Hyfer; egentligt Barklag mangler; forneden tilhgjre flere Peridermceller. Thallus gronligt, skorpe- formet. Boranisk Tipsskrirr. Bp. 28 TAVLE 14 yo 0s h Ae OT As AYN sf “ bere et Wat ty wie 4s iP fn haw — 86. — 87. — 91. — 92. Tavle 16. . Schismatomma pericleum Ach. — Lodret Snit af Thallus og et Apothecium; forneden ses Substratplantens Periderm. Hyferne teetveevede. Chroolepusgonidier. Thallus hvidgraat eller redgraat, skorpeformet. Schismatomma rimatum (Elot.) var. subvirescens Nyl. — a. (svagt forstorret), Fladebillede. b. lodret Snit. Apotheciets sorte Hyfer fortseetter sig ned mellem Substratplantens afspreengte Periderm- lameller. Thallus graagront, skorpeformet. Segestrella analepta Ach. — Lodret Snit af Thallus og et Apo- thecium. Apotheciets Veeg og nermeste Hyfepartier sorte, det derunder liggende Thallus er farvelast med (i Fig.) sorte Gonidier. Thallus og Apothecium har i sig optaget 5 Lameller af Substrat- plantens Periderm. ‘Thallus hvidt, skorpeformet. Spherophoron fragile L. sbsp. coralloides Pers. — Stykke af et Lengdesnit af en tyk Thallusgren (70:1); Barkhyfer lodrette paa Overfladen. Marvlaget lostveevet. Thallus lyst til markt brunt, buskformet. Sphyridium byssoides L. — a. lodret Snit. b. Barklag (pseudo- parenkymatisk) og Gonidier. Thallus gronligt graat. Skorpeformet. Stereocaulon condensatum Hoffm. — a. Leengdesnit af en Thallus- papil (44:1). b. Stykke af et Langdesnit; Barklagets Celler med tykke Vegge og smaa (i Fig. sorte) Cellerum; tilhojre for Gonidierne ses Marvlaget, bygget af tetvevede Hyfer. Thallus graat. Stereocaulon paschale L. sbsp. tomentosum Fr. — a. ,Likenkage* af denne Art. a, mycelial Rand; b, unge Podetieanleg; c, eldre Podetier; ganske homologe Veev findes hos Cladonia pyxidata, (se denne). b. Thallusskeel med en central Stereomstreng. Thallus graat, buskformet. Sticta pulmonaria L. — a. Tversnit med Isidier (i Midten for- oven) og Rhizoider paa Undersiden. b. (283:1) Bark (pseudo- parenkymatisk) og overste Del af Gonidielaget. Thallus lyst olivengrent, bladformet. Umbilicaria polyphylla L. — Tversnit (158: 1); Barken pseudo- parenkymatisk; Marven lostveevet; Undersidens Barklag tetveevet (ikke pseudoparenkymatisk). Thallus sort, bladformet. TAVLE 16 Bp. 28 BoraNIsk TIDSSKRIFT. PRB RS yd) fou 20 RS) ‘i “@ ®@ @®%)/@ a ae g _e Sree! SMA S- yoo ; VID MD Yo ate ran yy FI . t a Dpn . > NY Mit wou, a. me y V i} RAS Vhatlan yl A NY Pe AGENT if Y } O, Galloe del. Fig. 94. — 97. Tavle 17. Imbilicaria polyrhizos L. — a. Tversnit af Thallus (53: 1). Ved a. nogle Barkudvekster. Marvlaget gaar javnt over i Under- sidens Barklag og er ligesom dette tatvevet, i fugtig Tilstand bruskagtigt. Paa Undersiden 2 Rhiziner. b. (198: 1), Barklag, Gonidielag og ovre Del af Marvlaget. ‘Thallus brungraat, paa Undersiden sort. Bladformet. Umbilicaria pustulata L. — a. Tversnit (262: 1); Bark pseudo- parenkymatisk, Marv lostvevet. Undersidens Bark noget tettere end Oversidens. Baade paa Over- og Undersiden af Thallus er Barken papillos, hvorved dens Kapillaritet gges betydeligt. b. Ud- vekst paa Lovets Overside (46:1), (findes ofte i stor Mengde paa Thallus). c¢. Spidsen af en saadan Udvekst, der er pseudo- parenkymatisk og gonidieforende. Thallus morkt askegraat, blad- formet. Usnea barbata L. -—— a. Tversnit af Thallus, med en Gren 1 Leengdesnit. Barken megtig, nesten homogen. Marvlaget diffe- rentieret i et lost Vev og en teetveevet (dragsterk) Centralstreeng. b. (63:1), Langdesnit af en Gren. c. Centralstreng. Thallus graagrent, paa lyse Vekstpladser delvis brunt, buskformet. Verrucaria rupestris (Schrad.) sbsp. maura (Wnbg.) — Lodret Snit (211:1). Barken sort, ret tynd. Gonidielaget farvelost, teetvevet. Marvlaget sort, med enkelte indstroede, dode Gonidier. Thallus sort, skorpeformet. NXanthoria parietina L. — Tversnit. Barken pseudoparenkymatisk baade paa Overside og Underside (a, og a,), Marven (b) lost- vevet. Thallus gult til radgult, bladformet. Boranisk Trpsskrirr. Bp. 28 TAVLE 17 IN 5 o@\ @= 09 Sop): O of Pfc ¢ SG p AOL) —~ O69 4 ~ Ye) (de: 2 Bev Denrrs AA Xe ~ LASS ps Zs» z = , Es oy eee aes a = — = = / 4 te z ; 96,b —— Me SWE SA ssa nae Te Wier / @ O. Galloe del, SeenUEL ELSE: See TANISRE FORBRING © rip RS ig aN - Il. MEDDELELSER DEN BOTANISKE FORENING I KOBENHAVN. A ; k a , * 4 t inn ‘ é } Yay | a4 ee ata Th A ak Breeericteiwiccereice (it 2 pend 2 = ie, Bora ag, eR AE 7 : a 7 . j Ar ats. & : AWE: : ea ‘ a Re ’ < on over * 7 , ; A ty Be z ont ace OF HEV ATOM Vi cle 2 y . a ES a ee a : i Be i A AB ee _ ‘ Y : : , Beretning om Foreningens Virksomhed. Ordiner Generalforsamlig d. 9. Februar 1907. Til Dirigent valgtes Cand. jur. C. Luudbye. 1. Nestformanden, Dr. L. Kolderup Rosenvinge, aflagde i dew nylig afdgde Formands Sted Beretning om Foreningens Virksomhed i 1906. Af Tids- skriftet var udgivet 27de Binds 2det og 3die Hefte. Der var holdt 7 Mader med 12 Foredrag af 10 Foredragsholdere, deriblandt to svenske Gester, (Dr. O. Rosen- berg og Dr. Svedelius). — Der var afholdt de reglementerede 3 Exkursioner samt 5 populere Exkursioner (se Bd. 27, S LXXX—LXXXIX). — Plantebyt- ningen havde haft sin sidste Seson; den lededes af Mag. sc. C. Christensen og havde haft 12 Deltagere, hvoraf 6 Udlendinge. Der indkom 2904 Exemplarer; ined Resten fra 1905, 5142 var der ialt 8046 Exemplarer, hvoraf ca. 3000 uddel- tes. — Tidsskriftet udsendtes, for det meste i Bytte for andre Publikationer, til 98 forskellige Foreninger og Institutioner, hvoraf folgende 5 nye: University library, Berkeley, California; Herbier de l'Institut botanique de Boucarest; Kungl. Universitetet i Uppsala, Bibliothek; Kungl. Svenska Vetenskaps Akademiens Bibliothek: Kénigl. ungarische naturwissenschaftliche Gesellschaft, Buda-Pest. Der var modtaget 2 Boggaver. — Der var paa Generalforsamlingen d. 10. Marts vedtaget tre Loveendringer, om Forhgjelse af udenlandske Medlemmers Kontin- gent, om Ophevelse af Plantebytningen og om Overtagelse af ,Botanisk For- enings Grundfond*. — Medlemsantallet var d. 1. Febr. 1907: 281 (4 Aresmed- lemmer, 37 korresponderende Medlemmer og 240 ordinwre (108 indenbys, 91 udenbys, 41 udenlandske} Medlemmer). Der var saaledes en Fremgang af 5. I Aarets Lob var Fru Fabritius de Tengnagel, Cand. mag. Elberling, Prof. Buchenau og Dr. Glaziou afgaaede ved Doden. — Fra Udvalget for Naturfred- ning var indkommet en Beretning, hvoraf meddeltes et Uddrag (se nedenfor). 2. og 3. Kassereren, Gartner A. Lange, fremlagde det reviderede Regn- skab for 1906 og Budget for 1907, som begge godkendtes. 4. Folgende Exkursioner for 1906 vedtoges efter Bestyrelsens Forslag: 1) Juniexkursion til Sydvestsjelland (Holsteinborg-Basnes). *) Hajsommerexkur- sion til Egnen omkring Hobro. 5. Bestyrelsesvalg. Til Formand valgtes Professor, Dr. Eug. Warming, til Nestformand genvalgtes Dr. Kolderup Rosenvinge og til Bestyrelsesmedlemmer genvalgtes Gartner A. Lange og valgtes Professor Dr. Fr. Weis. Bestyrelsen har derefter folgende Sammensetning: Professor, Dr. Eug. Warming, Formand; Docent, Dr. L. Kolderup Rosenvinge, Nestformand; Gartner A. Lange, Kasserer; Museumsinspektor, Dr. C. H. Ostenfeld, Sekreter; Mag. sc. Ove Paulsen; Professor, Dr. F. Weis, Arkivar. Botanisk Tidsskrift. 28. Bind. (Meddelelser.) a = Al Oversigt over Botanisk Forenings Indtegter og Udgifter i 1906. Indtegt: Kr. Ore | Udgift: Kr, Gre Kassebeholdning fra 1905 .. 97. 36 | Tidsskriftet........... 9154. 20 Indkomne Restancer...... 25. 00 | Plantebytningen ........ 995. 88 Medlemsbidrag=... 6% 5 2..ys - 1330, 24° | Moder e Gin cleat p even ten) sleveyoerdiil Statstilskudh hese Gites Abe 1200.00: *|) HEkskursioner >. iM 2165,.065 2% 99. 18 Plantebytningen ........ 104. 17 | Topograf.-botan. Undersggelse 29. 38 Sale af Tidsskriftet ...... 109. 35 | Udvalget for Naturfredning. . 25. 00 Salg af alfab. Liste over Kar- Administration m. m...... 96. 40 ARIEL et elses Seon eee ie 25. 50 | Kassebeholdning........ 144, 23 Andel Bopsale sor. 6s. sires: 98. 45 | Tilskud fra Grundfondet ... 20. 00 Indvundne Renter... .... 7. 97 3018. 04 3018. 04 Statusiad:al..Sanuar 1907: Aktiva: Kr, Ore | Passiva: Kr. Gre Kassebeholdning....% =< ese « 144. 23 | Geld til Bogtrykker og Repro- IRGRIENNRH 5 6 Go oa oo a oe 29. 00 duktionsanstalt........ 1139. 56 Balam Oy wieiicas eset he can a= 966. 33 ae 1139. 56 1139. 56 Grundfondet. Indtegt: Kr. Ore Udgift: Kr. Gre Kassebeholdning fra 1905... 425. 53 KobtKreditforeningsobligation EVENCGIse wartoae? oes ee eelseaa e ae G4. 53.3) = stor A0O KT, Sec cen en A a oe 393. 65 Medlemshidrag = = 2... Sine. 25. 00 | Ombytning af Obligationer.. 28. 44 Andre” Gaver tite si < tens ses) > 7. 60 | UdbetaltBotan.ForeningsKasse 20. 00 =...) | Kassebeholdning « - 2.7; ..-/ 3) SO of 522. 66 — 522. 66 Grundfondets Status d. 1. Januar 1907. faa r. re 1000 Kr. Kgbenhavns Kreditforeningsobl. 4°%lo......-..2-+-+.-. 1000. 00 Kassebeholdinimg asi .°s. b)§. 36 sues a aineceet winter Be) areas ae 80. 57 1080. 57 Januar 1907, Axel Lange, f. T. Kasserer. —- Il — 6. Til Revisor genvalgtes Kontorchef O. Jansen og valgtes Mag. se. A. Didrichsen. 7. For Komitéen for den topografisk-botaniske Undersogelse aflagde Dr. Ostenfeld Beretning (se nedenfor). Méder i 1906 (Fortszttelse). Modet den 10. November 1906. Mag. sc. A. Mentz gav Meddelelse om en Stormflodsskade paa Marsken ved Ribe. (Trykt i Hedeselskabets Tidsskrift 1906, Nr. 23—24). Mag. sc. (. Raunkier meddelte Vegetationsbilleder fra dansk Vest- indien; Krauses Lagune. Efter en indledende Skildring af Naturforholdene i Dansk Vestindien i Almindelighed, gjordes newrmere Rede for nogle af Vegetationsformationerne, nemlig Saltbundsformationerne, af hvilke iser den beskyttede Kysts Formationer omtaltes. R. inddelte forst Formationerne i Saltbunds- og Ferskbundsformationer og gav derpaa en Oversigt over de forste, ialt 5, nemlig: Havgresformationen, Mangroveformationen, Conocarpus-Formationen, Pescapre-Formationen og Cocco- loba-Formationen, hvoraf de to forste og de to sidste tidligere var iagttagne og omtalte af Warming og Borgesen. R. betragtede det som Hovedopgaven at kaarbegrense Formationerne ved Hjalp af Jordbundsforholdene og derefter paa de forskellige Steder af Jorden at paavise de med Hensyn til dette Sporgsmaal kaarfeelles Omraader; den Forskel, der saa ved den floristiske Undersogelse maatte findes i disse kaarfelles Omraader i de forskellige Jordstrog med Hensyn til de forskellige Livsformers procentvise Del i Floraens Sammensetning, maatte antages at vere et Udtryk for Forskellen i Klima. Eksempelvis sammenlignedes de vestindiske Saltbundsformationer med de tilsvarende i Ostindien (Schim- per, Die indomalayische Strandflora) og i Danmark. (Se nedenstaaende Oversigt). Vestindien. Ostindien. Danmark. Hydrofyt-Form. Havgres-F. Havgres-F. Havgraes-Form. Beskyttet Kyst; Tidevandsbeltet Mangrove-F. Mangrove-F. Salicornia-F. Bunden mere eller mindre { Saltholdig men ikke Conocarpus-F. Nipa-F. Glyceria maritima slikblandet | vanddiekket Bund + Juncus (Ler- eller |(elJer kun i Storm- Gerardi-F. Kalkslik). |og Springsflodstider vanddeekket). Ubeskyttet ( Yderste, yngste og Pescapre-F. Pescapre-F. Agropyrum Kyst; oftest laveste Beelte. junceum-F. Sandbund (Kvarts eller Inderste, eldre = Coccoloba-F. Barring- Psamma- Kalk). Beelte. tonia-F. Elymus-F. Denne Oversigt giver kun Hovedtrekkene; en nermere Hedegorelse, sagde R., vil senere blive publiceret. Med Hensyn til Nipa-Formationen skal her dog bemerkes, at Betegnelsen er uheldig, da Nipa synes fortrinsvis at optraede paa Mangroveformationens indre Grense og endog ofte gaar helt ud i Man- an So ieee eroven; de ovrige Planter, som Schimper nevner i Nipa-Formationen, svarer derimod godt til Vestindiens Conocarpus- Formation. Til Trods for, at de valgte Omraader ligger saa langt fra hverandre som vel muligt, er der dog visse Arter felles for de til hverandre svarende For- mationer; saaledes Salicornia herbacea — (Vestindiens Salicornia synes ikke at vere artsforskellig fra vor) — felles for Danmarks Salicornia-Formation og Vestindiens Mangroveformation, nemlig dennes allerinderste Del; det er jo ogsaa denne allerinderste Del af Mangroveformationen, der svarer til vor Salicornia-Formation; at Mangroveformationen gaar lengere ud i Havet end vor Salicornia-Formation, henger jo sikkert nok sammen med, at Mangrovefor- mationens fleste og mest karakteristiske Planter er Fanerofyter, der paa Grund af, at de er mere langbenede, om man saa maa sige, kan gaa ud paa dybere Vand end vor lave og svage Salicornia. Chrysodium aureum og Acacia Farnesiana er felles for Vestindiens Cono- carpus-Formation og Ostindiens Nipa-Formation; og Terminalia catappa, som er indfort til Vestindien, optreder ofte i begge Formationer. Ipomaea pescaprae og Sesuvium portulacastrum er felles for Vestindiens og Ostindiens Pescaprae-Formation. Cakile lanceolata i Vestindiens Pescaprae-Formation er kun meget lidt forskellig fra Cakile maritima i Danmarks til Pescaprae-For- tnationen svarende Agropyrum junceum-Formation. Caesalpinia crista er felles for Ostindiens Barringtonia- og Vestindiens Goccoloba-Formation: Thes- pesia populnea, som er indfort til Vestindien, optreeder ligeledes begge Steder: ligesaa Morinda citrifolia. Foruden disse for to langt fra hinanden liggende Omraader felles Arter, findes en Rekke Slegter, som i Vestindien og Ostindien optreder med tilsvarende Arter indenfor de til hinanden svarende Formationer. Hvad Livsformerne angaar, da bestaar den forste Formation, Havgres- formationen, jo alene af Hydrofyter i Overensstemmelse med de for- holdsvis ensartede Kaar, som de helt nedsenkede Planter lever under. Hvad de andre Formationer angaar, da er det langt overvejende Antal Arter saavel i Ostindien som Vestindien Fanerofyter —i Overensstemmelse med disse Egnes Fanerofytklima i det Hele taget; de tilsvarende Formationer i Dan- mark har derimod ikke en eneste Fanerofyt men vesentlig Hemikryptofyter — i god Overensstemmelse med Danmarks udpregede Hemikryptofytklima. R. omtalte dernzst Saltbundsformationernes Fordeling omkring Krauses Lagune paa Sydsiden af St. Croix. Denne Lagune, den stgrste i Dansk Vestindien, havde szerlig Interesse paa Grund af, at den i den nyeste Tid havde veret udsat fur store Forandringer; medens den tidligere var omkranset af et bredt Belte af frodig Mangroveformation og desuden delvis opfyldt med mange storre og mindre Mangroveholme, der som Mer hwvede sig op af Vandet, saa var nu Mangrovebeltet langs Randen for storste Delen borte, og Mangrove- holmene ude i Lagunen var allesammen drebte: de drebte Treer var i den vestlige Del af Lagunen huggede bort og benyttede som Brendsel; hist og her saas Stubbene endnu; i den gstlige Trediedel eller mere stod de drebte Mangroveholme derimod endnu; de havde dannet en nesten sammenhzengende Bevoksning tvers over Lagunen. Den dgde Skov bestod nesten udelukkende af Avicennia. Efter de Oplysninger, som kunde faas hos Beboerne, var det den voldsomme Orkan, som 1899 hjemsggte St. Croix, der havde draebt Man- groven. Denne Orkans Virkninger saas ogsaa paa anden Maade i Lagunen; iser var en stor Del af Lagunens gstlige Ende bleven fyldt med Materiale fra Havet — Kalksand og Kalkslam — saa at Bunden nu enten kun var dekket eo gpd af et ganske tyndt Vandlag eller naaede lige op over Vandet: og her var Bunden paa store Strekninger bevokset med Batis og Salicornia, hist og her med enkelte unge Planter af Avicennia og, paa de lidt hojere Steder, Conocarpus. Langs Lagunens Vestende havde Havet under Orkanen edt sig ind i det hojere liggende Land, saa at der her nu stod en paa sine Steder meterhgj Brink, som paa Nordsiden af Lagunen blev lavere og lavere mod gst; mellem denne Brink og Lagunen laa nu store, ganske flade, Jerede Strekningen enten helt uden Plantevekst og her ofte revnet i polygonale Felter — Rude-Mark — eller med en aaben Vegetation af Batis og Salicornia; dette sidste iser langs Lagunens Rand, hvor der forhen havde staaet en frodig Mangroveskov; nu modtog man nesten samme Indtryk som det, man faar, naar man ferdes paa vore danske Salicornia-Strande; men saa man nejere til, fandt man hist og her i den ydre Rand af Batis-Salicornia-Vegetationen og lengere ude i Vandet ganske smaa Planter af Avicennia og Rhizophora som Tegn paa, at det kun er midlertidig at Batis og Salicornia her er eneherskende; i Kraft af Fanerofytklimaet vil, hvis Mennesket ikke hindrer det, Mangrovens Fanerofyt- vegetation efterhaanden blive den, der (med Tiden) som for, vil komme til at paatrykke Lagunen sit Preg. Skade at Skuepladsen ligger for langt borte til, at man let kan folge Udviklingens Forlob. Foredraget illustreredes ved en Rekke Lysbilleder. Modet d. 5. December 1906. Docent Dr 0. Rosenberg fra Stockholm holdt Foredrag om apogami och nirstaende fragar. (Se dette Bind 8S. 143—170.) Til Foredraget knytledes Bemerkninger af Prof. Warming, Prof. V. A. Poulsen, Prof. Johannsen og Dr. Ostenfeld. Docent, Dr. L. Kolderup Rosenvinge fremsatte nogle Bemerkninger om Isfod og Tangrand ved Gronlands Kyster. (Se dette Bind S. 171—184.) Efter Foredraget gjordes en Foresporgsel af Mag. Ove Paulsen, som hbesvaredes. Me@der i 1907. Modet d. 26. Januar 1907. Nestformanden, Dr. L. Kolderup Rosenvinge holdt en lille Mindetale over Foreningens nylig afdode Formand, Professor, Dr. E. Rostrup, med serligt Henblik paa hans Forhold overfor Foreningen. Forsamlingen viste sin Tilslut- ning ved at rejse sig. Ligeledes mindedes den samtidig afdgde Gartner Th. Friedrichsen, der en Aarrekke havde veret Foreningens Kasserer, med nogle Ord af Nestfor- manden, i Tilslutning til hvilke Forsamlingen atter rejste sig. Derefter holdt Professor A. Oppermann et Foredrag om Kvaliteten af Lovtreernes Ved. Hertil knyttedes Bemerkninger af Prof. Warming og Dr. Kolderup Rosenvinge. Foredraget vil blive trykt ber i Tidsskriftet. Modet d. 9. Februar 1907. Dr. C. Wesenberg-Lund paabegyndte et Foredrag: Variationsstatistiske Undersogelser over Ferskvands Plankton-Diatomeer. Hertil gjordes nogle Bemerkninger af Dr. Ostenfeld og Dr. Kolderup Rosenvinge. SORE; eer Modet d, 23. Februar 1907, Mag. ©. Raunkier talte om Livsformen hos Folfod (Tussilago Kariara): Der knyttedes hertil nogle Bemerkninger af Prof. Warming, Prof. Johannsen og Dr. Ostenfeld. Derefter foreviste Prof., Dr. Fr. Weis en Rekke smukke Lysbilleder fra Spanien og de baleariske Qer og knyttede forklarende Bemerkninger om Vegetationen hertil. Modet d. 9. Marts 1907. Formanden, Prof. Warming fremlagde Foreningens Portretsamling og opfordrede Medlemmerne til at indsende Fotografier til den. Prof. W. Johannsen opfordrede til at yde Bidrag til et Mindesmerke for Gregor Mendel. Dr. €. Wesenberg-Lund fortsatte og afsluttede sit Foredrag: Variations- statistiske Undersogelser over Ferskvands-Plankton-Diatomeer. Hertil knyttedes Bemerkninger af Prof. Warming, Dr. Kolderup Rosenvinge og Dr. Ostenfeld. Cand. pharm Aug. Hesselbo fremviste et Apparat til Mikrofoto- grafering og omtalte dets Anvendelse. En Del Mikrofotografier forevistes. Modet d. 23. Marts 1907. Stud. mag. €. Ferdinandsen gav paa egne og Stud. mag. 0. Winges Vegne nogle mykologiske Meddelelser, dels fra Borris Hede, dels andetsteds fra i Danmark. Mag. sc. M. L. Mortensen gjorde nogle Bemerkninger til Foredraget og fremviste dernest nogle for Danmark nye Svampe, bestemte af Prof. Rostrup, Cand. J. Lind og Meddeleren. Endvidere gjordes nogle Bemzrkninger af Prof. Warming og Cand. Hesselbo. Dr. Kolderup Rosenvinge forelagde en lille Meddelelse af Froken Emma Hallas om Oedogonium inclusum Hirn og dens formentlige Partheno- sporer. Samme refererede derefter et nylig udkommet Arbejde af A. Pascher om Opfattelsen af Dvergplanterne hos de nanandriske Oedogoniaceer. Prof. Warming gav biologiske Meddelelser om Sedum acre og fremdrog til Sammenligning biologiske Forhold hos andre Sedwm-Arter og hos Sempervivum. Hertil knyttedes et Par Bemerkninger af Mag. Raunkier og Dr. Kolpin Ravn. Den 5. April holdt Premierlojtnant Godfred Hansen i Dansk Geologisk Forening et af Lyshilleder ledsaget Foredrag: Til den magnetiske Nordpol og gennem Nordvestpassagen, til hvilket. Foredrag Botanisk Forenings Medlemmer med Damer havde Adgang. Modet d. 6. April 1907. Konsulent, Dr. F. Kelpin Ravn: Kaalbroksvampen, dens Smitte- veje, Smittebetingelser og Udbredelse i Danmark. I den efter Foredraget folgende Diskussion deltog foruden Foredrags- holderen, Prof. Weis, Prof. Johannsen, Prof. Warming, Assistent Anton Christensen, Mag. Raunkier og Stud. mag. Th. Spur. Derefter foreviste Prof. Warming Rodstokke af Musa og Canna. I en Ordvexel angaaende den hbiologiske Type for disse Planter deltog Mag. Raunkiey. — Vil — Modet d. 20. April 1907. Mag. sc. Henning E. Petersen talte om Phycomyceterne og deres Forekomts og Betydning i Naturen. Hertil knyttedes Bemerkninger af Frk. E. Hallas, Dr. F. K. Ravn, Stud. Ferdinandsen, Dr. Rosenvinge, Prof. Warming og Dr. Wesenberg-Lund. Modet d. 4. Maj 1907. Mag. sc. Carl Christensen holdt et Foredrag om Bregnernes geogra- fiske Udbredelse. Prof. Warming gjorde hertil nogle Bemzrkninger. Modet den 15. Maj 1907. Prof. EKEug. Warming holdt et Foredrag om Carl Linné, i Anledning af 200-Aarsdagen for hans Fodsel. 3. Beretning fra Komiteen for den topografisk-botaniske Undersggelse af Danmark. (Afgivet paa ,Botanisk Forening*s Generalforsamling d. 9. Februar 1907). Siden Beretningen i Fjor er der tilkommet 58 nye Deltagere, medens 1 er dod og 4 har meldt sig fra, saaledes at Antallet af Undersogere nu er 238. Skont dette Tal kunde synes stort, vil vi gerne have mange flere Deltagere endnu, da de fleste kun har paataget sig Undersogelsen af meget smaa Partier og en ikke ringe Del slet ingen Livstegn har givet. Det er stadig de samme Egne, som er nevnt i Beretningen i Fjor, det kniber med at faa undersggt. Af udfyldte Skemaer er indkommet en Del; saaledes fra J. CG. E. Chri- stiansen (Endelave), A. Ravnholt (Distr. 2), H. Q. Jorgensen (22), F. Feyeman (11), O. Paulsen (2, 12), L. Kring (45), I. M. Thau (25), J. Hansen (42), P. J. Lund (26, 27), C. H. Ostenfeld (24), A. Brink (19) 0. fl. — Vi gentager vor tidligere Opfordring til forst at indsende Skemaer, naar Undersogelsen af en eller anden Grund afsluttes. Indsendelsen af Planter til Bestemmelse eller Revision har i 1906 veret meget betydelig, idet den har omfattet 1342 Eksemplarer, hvoraf 1018 er indgaaede i Botanisk Museums danske Herbarium. Storre Sendinger er komne fra Lege J. C. E. Christiansen, bot. Gartner A. Lange, cand. pharm. J. Lind, Lege C. Pontoppidan, Frk. K. Ravnkilde, Frk. P. Hvass, Lerer A. E. Thomsen, Hr. F. Michelsen, Bager V. E. Olsen, Lerer P. Petersen. De fleste af de indsendte Planter er undersggte af C. H. Ostenfeld. lJalt har 21 Deltagere indsendt levende eller torrede Planter til Undersogelse. Vi opfordrer endnu engang Undersggerne til at indsende alle saadanne Planter, hvis Bestemmelse de ikke er sikre paa. Jo flere Planter, der indsendes, des storre Sikkerhed og Ensartethed kommer der i Undersggelsen. Komitéens Korrespondance har veret meget betydelig. Sekretwren har besvaret de fleste Breve og C. H. Ostenfeld de fleste Foresporgsler angaaende indsendte Planter. I det kommende Aar agtes Arbejdet fortsat paa samme Maade som hidtil. A. Mentz. M. L. Mortensen, C. H. Ostenfeld. Sekretzr. — Vill — Tilleg til Fortegnelsen over Undersegerne. Andersen, J., Brahetrolleborg, Korinth [32] — §. P., Lerer, Assentorp, Stenlille [44] — Plantor, Botogaard, Gedser [37] Arvidsen, C., Leerer, Dalslunde, Godthaab, Ronne [47] Bronnum, Marie A., Gudumlund, Gudumholm [11] Christensen, I. C., Lerer, Lindholm Centralskole, N. Sundby [45] Christiansen, J. C. E., Kommunelege, Endelave, Horsens [24] Corfitzen, Johanne, Frk., Bregninge, Stubbekobing [37] Dahlsgaard, M., Kommunelerer, Nykobing M. [8] Damsgaard, J., Lerer, Klim [6] Dano, V., Realskolelerer, Vordingborg [39] Dinesen, D., Fjederholt, Lerer, Norskov, Farre [25] Dissing, Lerer, Holbek, Orsted [13] Feyeman, F., Lerer, Christiansgade 351, Aalborg [11] Gravesen, G. T., Lerer, Hjerm [15] Gregersen, N. J., Lerer, Vinstrup, Dalbyover [13] Hald, P. L., Lerer, Skolegade, Thisted [6, 7] Hansen, H. G. L., Lerer, Kerteminde [30] — H.K., Lerer, Over Feldborg, Skive [15] Hoppe, A. C., Lerer, Barslev, Hvidhjerg [7] Hvorslev, C. A., Realskolelerer, Bredstrup [20] — |. K. 1. M., Lerer, Kjellerup [14] Jensen, A., Seminarielerer, Jylling [25] — J. P., Lerer, Oster Torslev [13] Jorgensen, J., Lerer, Keldby, Stege [38] Klinge, H. C., cand. theol., Realskoleforstander, Breedstrup [20] Krumhardt, A., cand. pharm., Vesterbro Apothek, Kobenhavn [30, 31] Larsen, K., Lerer, Egense, Mov [11] — L. K., Lerer, Vedsted n. Skole, Birkelse [1, 5] Lund, P. J., Lerer, Varde [26] Lessge-Engberg, V., Lerer, Hesselager [31] Michelsen, Kommunelerer, Valdemarsgade 24, Aalborg [7, 11] Mortensen, N., Lerer, Skive, [9, 15] — R., Assistent, Struer [15, 16] — V., Lerer, Karlslunde, Taastrup [40] Mule, C., Wiedeweltsgade 27, Kobenhavn [10] Moller, L. G., Lerer, Vindekilde, Horve [42, 43] Nielsen, A., Lerer, Skarrild, Kibek [18] — J. P., Lerer, Opdragelsesanstalten, Flakkebjerg [41] — M., Stokbro, Sindal [1, 2, 4] — Ravndrup, Bevling Klitskole, Ramme [16] Norregaard-Knudsen, A., Lerer, Stadil Hovedskole, Tim [17] Okkels, F , Realskolelerer, Aabybro [5]. Olsen, Anna, Lererinde, Struer [15, 16] Pedersen, J. P., Lwrer, Hundelev, Hjgrring [2] — L. J. Lerer, Uhre, Brande [19] — O., Lerer, Vollerup, Flakkebjerg [41] Petersen, B. P, Orskovhedehus, Bredsten, Vejle [25] — OD. E., Lerer, Kyndelose, Roskilde [44] a= EX = Petersen, M.. Lerer, Skovby, roskobing [383] — P., Lerer, Hjortdal, Fjerritslev [5, 6] Rasmussen, T, Lerer, Orslevy, Ringsted [40] Romer, UC. M., Lerer, Povlstrup, Vraa [2] Scheeffer, A., cand. pharm., Klareboderne 14°, Kobenhavn [45, 46] Schwensen, C., Trudsholm, Grenaa [13] Sorensen, J., Lwrer, Tved, Ronde [22] Vilhelmsen, J. P., Lerer, Velby, Allingaabro [13] Visse, C., Lwrer, Frejlev, Aalborg [11] Andre Meddelelser. Nogle Bemerkninger om de danske Roser. Af fhv. Skolebestyrer Carl Traaen, Stabek pr. Christiania. Ved Hr. Museumsinspektor, Dr. C. H. Ostenfelds Elskverdighed havde jeg i Vinter Anledning til at gennemgaa det danske Rosamateriale i Kobenhavns botaniske Museum. Dr. Ostenfeld har senere udtalt @nske om, at jeg vilde meddele i Botanisk Tidsskrift nogle af de Bemerkninger, som denne Gjennem- gaaelse kunde have givet Anledning til. Idet jeg herved imgdekommer dette Onske, skal jeg bemerke, at jeg aldrig har havt Anledning til at studere de danske Roser i Naturen. Nedenstaaende Bemerkninger falder derfor spredt og lidet indgaaende. Muligvis kan de alligevel vere til Nytte for en og anden Botaniker, som vil befatte sig med denne fengslende Slegt, hvor saa meget endnu er uopklaret. 1. Rosa pimpinellifolia 1. forekommer i Herbariet kun i den typiske Form med enkelte tandede Smaablade, uden Kjertelhaar paa Frugtstilk og Nype'). Det er sandsynligt, at den nerstaaende Varietet spinosissima Koch, der har ens Serratur, men kjertelhaaret Frugtstilk, vil kunne findes i Selskab med den typiske Form. Da R. pimpinellifolia villig danner Bastarder, er der Mulighed for, at saadanne kan findes, hvor den optreder sammen med andre Vosenarter. 2. Rosa rubiginosa L. forekommer baade med kloformede (seglkrummede), ensdannede Torne alene (v. comosa (Rip.)) og med kloformede, blandede med naale- eller borsteformede (v. umbellata (Leers), f. echinocarpa (Rip.), v. horrida Lge.). I Langes Haandbog, 4. Udg., nevnes, at den meget sjelden forekommer med hvid Krone (f. alba Mort. ?) uden Angivelse af Voksested. Da R. rubigi- nosa baade i Sverige og Norge, efter hvad hidtil er iagttaget, kun forekommer med rosa Krone, vil det vere af Interesse at faa konstateret den hvidblom- strede Varietets Forekomst, samt hvorvidt den afviger ogsaa i andre Henseender. De i Sverige og Norge forekommende Varieteter subeglandulosa Schz. og anceps Schz. vil vel vere at finde ogsaa i Danmark. 3. Rosa inodora Schz. optattes af flere Rhodologer som Varietet af R. graveolens Gren., af andre som Varietet af R. agrestis Savi (= R. sepium 1) = Hyben. = Ne Thuill.). Den skiller sig fra R. rubiginosa ved elliptiske, nesten ikke haarede Smaablade og kjertelfri Frugtstilke, samt ved kun i Randen kjertelhaarede Begerblade. Fra R. sclerophylla skiller den sig ved de talrige Kjertler paa Smaabladenes hele Underside samt ved udstaaende, lenge paasiddende Beger- blade. Den er vel begrenset, varierer lidet. 4. Rosa sclerophylla Schz. ansees af mange Rhodologer som Varietet af R. tomentella Léman. Varierer ikke synderlig. 5—8. Rosa canina L., R. glauca Vill. (= R. Reuteri God.) og R. cortifolia Fr. er alle almindelige, hvorimod R. dumetorum Thuill. synes at vere sjeldnere. Naar det i Langes Haandbog, 4. Udg., hedder, at R. Reuteri og R. coriifolia kun forekommer ,hist og her‘, forklares denne Uoverensstemmelse ved, at Opfatningen af disse Arter er endret. Den eldre Antagelse, at Begerbladene skulde vere ,vedblivende‘ (se Haandbogen) holder nemlig ikke stik. Som Regel falder de af under Modningen af Nypen, om end til noget forskellig Tid, men undertiden sidder de paa Vinteren over uden at de dog kan betegnes som vedblivende i samme Forstand som Begerbladene hos R. mollis og R. pomifera. Der viser sig nemlig nederst paa Begerbladene en Tverlinie, efter hvilken de losner ved Bergring. En saadan mangler hos de Arter, der har fuldt ved- blivende Begerblade. — R. canina og R. dumetorun skiller sig i Almindelighed fra R. glauca og R. coriifolia ved kraftigere Vekst, lengere, hengende Grene, mindre Smaablade, Axelblade, Hojblade og Nyper, lengere Frugtstilk og mere fligede Begerblade, hvilket altsammen bidrager til at gjore deres Udseende slankere og sirligere. Griflerne er oftere haarede eller glatte, hos R. glauca og R. coriifolia danner Arrene hyppigst et bredt, afrundet, uldent Hode. Hertil kommer Begerbladenes og Nypens forskellige Forhold. Hos R. canina og R. dumetorum er Begerbladene lige efter Blomstringen og under Nypens Udvikling helt tilbageslaaede og oftest tet tiltrykte; men de visner og falder almindelig af, medens Nypen endnu er grgn eller begynder at antage Farve, men fremdeles haard. Hos R. glauca og R. coriifolia kan Begerbladene efter Blomstringen dels vere vandret udstaaende, hvorefter de hever sig under Nypens Udvikling til den oprette Stilling, dels nedslaaede, hvorefter de enten hever sig, indtil de tilsidst bliver udstaaende til opretudstaaende, eller forbliver mere eller mindre nedslaaede; men i alle Tilfeelder visner de under Nypens Modning og falder som for nevnt normalt af. Nypen modnes indtil 1 Maaned tidligere end hos R. canina og R. dumetorum. R. canina optreder hyppigst med Former af v. lutetiana (Léman), v. dumalis (Bechstein) og med Mellemformer (enkelt — dobbelt tandede Smaa- blade). Ikke sjelden forekommer ogsaa v. andegavensis (Bart.). Mindre hyppig er y. biserrata (Mérat) med mere sammensat Serratur end y. dumalis og med talrige Kjertler i Randen af Begerbladene samt v. verticillacantha (Mérat) (se Haandbogen) R. dumetorum er vistnok oftere overset. R. glauca og R. coriifolia er i Alperne og Sydtyskland vesentlig bundne til Fjeldene og Hojderne, medens R. canina og R. dumetorum er vesentlig Sletteformer. Dette Forhold er merkbart helt til Nordtyskland. Dr. W. O. Focke skriver saaledes til mig: ,In der véllig ebenen naheren Umgegend von Bremen kommen die Formen der Gesamtart Rosa glauca nicht vor; auf den ersten Htigel, etwa 80—100 Km. sitidlich, trifft man sowohl Formen von R. coriifolia wie von R. glauca an. Geht man 60 Km. nach Norden an die Nordseektiste, so treten dort wieder Formen der Gesamtart glauca auf, sowohl =i mit kahlen wie mit miissig behaarten Blittchen.....“* 1 Danmark er nevynte Forhold paa Grund af den nordligeve Beliggenhed og den naturlige Beskaffenhed udjevnet. Men R. canina foretreekker vistnok de varmere og frugtbarere Lokali- teter, og rimeligvis er ,Bjergformerne* hyppigst i Jylland. — Det vil vere af Interesse at faa undersggt, om ikke R. glauca er hyppigere langs Nordsoen end R. coriifolia. I Norge er R. glauca almindelig ved Vestkysten, R. coriifolia sjeldnere. Ligesom R. canina varierer ogsaa RK. glauca og R. coriifolia sterkt, dog er Former med enkelttandede Smaablade overvejende. 9. Rosa tomentosa Sin., der er ner beslegtet med R. mollis og med hvilke den ofte forveksles, findes i mange Varieteter baade i Jylland og iser paa Merne. Den udpregede v. umbelliflora (Sm.) synes at vere temmelig almindelig paa Werne, men findes ogsaa paa Jyllands Ostside, hvor den har sin vesentligste Udbredelse 1 Europa. R. venusta Schz., der i Langes Haandbog efter Scheutz opstilles som egen Art, bor henfores som Varietet af R. tomentosa. — De i Herbariet liggende Former af R. tomentosa har alle mer eller mindre sammensat tandede Smaa- blade. Varieteten cinerascens Dumort. med enkelt tandede Smaablade anbefales til Eftersogning. R. neoburgensis Lge. foreligger, saaledes som Lge. har beskrevet den i Haandbogen, kun i et Par Expl. Den synes at maatte henfores til R. tomentosa paa Grund af de tidlig affaldende Begerblade. Kr vistnok en Lokalform. 10. Rosa mollis Sm. har sin storste Udbredelse i Jylland. Formerne i Herbariet har alle haarede Smaablade, mer eller mindre sammensat tandede, oftest kjertelberende under. Hvidblomstrede Former forekommer, men kan ikke altid henfores til R. Scheutzii Chr. (se Haandbogen). Muligvis forekommer Former med hvide Kronblade hyppigere paa Jyllands Vestkyst, som Tilfeelde er paa Norges Vestkyst. I Klitterne kunde kanske ogsaa y. glabrata Fr. findes. R. resinoides Crép., der af Lange henfores som Varietet af R. mollis, er at henfore til R. tomentosa eller R. omissa. Rosa pomifera Herrm., som hgrer hjemme i Alperne, men er sjeldnere vildt- voksende i Tyskland, synes at vere temmelig almindelig paa de storre Qer, men oftere er den vel forvildet. Som den forekommer i Herbariet med store, langstrakt elliptiske Smaablade og sterkt kjertelborstet Frugtstilk og Nype, er den let at skille fra R. mollis. Grensen mellein disse Arter er forresten ofte flydende. Forvildede Arter. Rosa cinnamomea, L., dev er saa almindelig i Sverige og Norge, forekom- mer i Danmark ifolge Lange og Ostenfeld kun som forvildet. Rosa rugosa Thunb. (= R. Kamtschatica Redouté) horer ogsaa_ til Cinnamomez. Let kjendelig ved sine morkgronne, glinsende, noget rynkede Smaablade, sine stive, filthaarede, som yngre graagule Stammer med over- ordentlig talrige, rette, naale- og borsteformede Torne, som ialtfald ved Grunden er filthaarede. Store Blomster og Nyper. Rosa pendulina L. (= R. alpina L.) er oftest uden Torne paa Grenene men med bgrsteformede nederst paa Stammen. Smaabladene almindelig 9 i Tallet, langstrakte, glatte, dybt sammensat tandede med Kjertler paa Sideten- derne. Blomsterne enlige. Rosa lucida Ehr. (R. humilis Marsh). Se Haandbogen. Rosa alba L. (R. Gallica < dumetorum). — XI — Tabel til Bestemmelse af de danske vildtvoksende Roser. A. De vdre Begerblade fligede. Smaabladene (3) 5—7. I. Stammens Torne kloformede (seglkrummede) eller bojede, sj. rette, sterkt sammentrykte og udvidede mod Grunden, ensformede undt. hos Former i b 2. a. Smaabladene uden Kjertler mellem Nerverne paa Undersiden, 1. Begerbladene tilbageslaaede paa Nypen og tidlig visnende, alminde- lig affaldende, for Nypen begynder at blive rod. aqsSmaabladene clatterie . or emer -sbeie manero toler #2. Smaabladene haarede, ialfald paa Undersidens Nerver. Disse sidste uden Kjertler......... y. Smaabladene haarede alene langs Undersidens Nerver, der er mer eller mindre kjertelberende. R. 2, Begerbladene tilsidst oprette til udstaaende, sjelden nedslaaede, visnende og almindelig affaldende under Nypens Modning. Nypen i umoden Tilstand noget ee modnes tidligere end hos Arterne Hie the a. Stiaabladene glatte wis. 20g. 5). ses wie 7. Smaabladene haarede, i hvert Fald paa Under- SIMENSP NEL VER: oa eso teen eee) oie Re b. Smaabladene med Kjertler mellem Nerverne paaUnder- siden. 1. Frugtstilk altid uden Kjertelhaar. Bagerbladene med Kjertler kun i Randen........--..+-.. 2. Frugtstilk og Begerbladenes Ryg nesten altid med Kjertelhaar. De kloformede Torne ofte blandede med berstefOrmMede: «tye <5. Lv R. pimpinellifolia. — XIll — Jens Theodor Heinrich Friedrichsen er fodt */) 1827 paa Kristianshavn, hvor hans Fader var Bagermester. Fjorten Aar gammel kom han (1841) i Gartnerlere hos Handelsgartner Batzke paa Norre- bro. Han var derefter Elev ved botanisk Have fra “lio 1844 til */1o 1846 og blev saa Elev paa Rosenborg til °%/o 1848, da han tog Gartner-Examen derfra (se Tidsskr. f. Havevesen; 2. Aarg., Nr. 6). Faa Dage derpaa (?*/9) tiltraadte han Pladsen som yngste Medhjelper i Botanisk Have, og fik her Palmehuset og Orkidéhuset at passe. Han deltog derefter i Treaarskrigens sidste Afsnit og var Soldat 1850—1851. Herefter vendte han tilbage til Botanisk Have og blev ®/11 1852 1ste Medhjelper, i hvilken Stilling han forblev indtil "/4 1855, da han overtog Pladsen som Slotsgartner paa Lyksborg. Her fandt han sin tilkommende Hustru, Marie Sofie Paulsen. med hvem han giftede sig '/2 1859. Krigen 1864 gjorde Ende paa hans Stilling i Lyksborg; han maatte tage sin Afsked, da han ikke vilde aflegge Tro- skabsed til Preussen, og det var da saa heldigt, at der blev en Plads ledig som Gartner ved Lunds botaniske Have, hvilken paa Weilbachs Anbefaling blev ham til- budt (7/9 1864). 1865 tiltraadte han denne Plads, og her fik han straks et stort Arbejde med at lede Flytningen af Haven ud til den Plads, hvor den nu er; kun de forste Forberedelser var trufne, og det skyldes Friedrichsens Energi, at Flyt- ningen var tilendebragt allerede 1868. Hans Virksomhed i Lund blev dog ikke langvarig: da en Lungebetendelse havde gjort Ende paa Weilbachs Liv, valgtes Friedrichsen af Konsistorium til hans Efterfolger i November 1868. Det gik ham i Kobenhavn som i Lund, Flytningen af den botaniske Have forestod; den havde siden 1778 haft sin Plads bag Charlottenborg, dér, hvor nu Udstillingsbygningen ligger; men den var efterhaanden i flere Henseender bleven ikke tidssvarende; i mange Aar havde der veret forhandlet om dens Flytning, men intet var endnu afgjort. Saa blev det ordnet saaledes, at Universitetet fik overladt et stort Areal paa Festningsterrenet ved Norreport. 1 den Komité, som forestod de store Arbejder med Flytningen, sad naturligvis Havens Gartner (fra 1871); desuden var bl. a. Kgl. Haveinspektor Flindt og Slotsgartner ved Rosenborg Tyge Rothe, samt Kaptain, Brygger J. C. Jacobsen Medlemmer af den; men at det ikke blev det mindste Arbejde, der kom til at hvile paa Frie- drichsen, er sikkert. For at samle Erfaringer med Hensyn til Anleggelsen af botaniske Haver udsendtes han paa en Rundrejse gennem Tyskland, Holland, Belgien og England. 1874 var Flytningen af den egentlige Have tilendebragt, og 9. Oktober aabnedes den for Publikum. I denne nye botaniske Have kom altsaa Friedrichsens veesentligste Livs- gerning til at ligge; her boede han i den lille Gartnerbolig lige over for Kom- munehospitalet i henimod 30 Aar, og i Haven kunde man vere sikker paa at — XIV — treffe ham Dagen igennem; var han der ikke, var han ufejlbarlig i Universitets- kvesturen med sine Regnskaber, thi til Universitetets botaniske Gartners Pligter horer ogsaa den at fore det meget store og tidravende Regnskab for Haven. Friedrichsens Regnskaber var altid i m@nsterverdig Orden. (I mange Aar var han ogsaa Botanisk Forenings Kasserer, og fra 1902 var han Revisor for Alm. dansk Gartnerforening). , Sin Have omfattede han med den storste Interesse og Kerlighed; man vil vanskelig treffe nogen mere pligtopfyldende og i sin Embedsgerning trofast Mand end Friedrichsen. Det var hans Stolthed at have en rig Have, godt bestemte Planter og et rigt Frokatalog. Af visse Planteslegter samlede han saa mange Arter som muligt, f. Eks. Nymphza, Eryngium. Berberis, Cratiegus, men i det hele taget maa det siges, at vor Have er rig paa interessante Planter ; og Friedrichsen kendte dem alle, vidste hvor de stod, og hvorfra vi havde faaet dem; de var hans personlige Venner eller kere Born. Haven hevdede ogsaa i Friedrichsens Tid fuldt ud sit gamle Ry som en god Have, og Tallet af Fro- portioner, der udsendtes til andre botaniske Haver, steg fra 2621 1 1868 til 4a 5000 og derover i de folgende Avr (i 1892: 5482, i 1903: 5514). Naar det om Vinteren kunde treffe sig, at jeg sent paa Aftenen eller endog efter Midnatstid kom forbi Gartnerboligen, kunde jeg vere temmelig sikker paa, at der braendte Lys i Frostuen; da sad Friedrichsen ved sit Arbejde, ordnede sine Fro og eftersaa, om Bestemmelserne var rigtige. Da han i 1902 havde fyldt de 75 Aar og efter eget Onske trak sig tilbage fra sit Embede (1. November), kunde jeg samle Havens Funktionerer og Arbej- dere i Friedrichsens Bolig og her bringe ham en varm Tak for den Nidkserhed og Pligttroskab, hvormed han i 34 Aar havde rogtet sit ansvarsfulde og besveer- lige Hverv, og da Botanikere og Gartnere d. 11. Dec. s. A. indhgd ham til et Festmaaltid paa Skydebanen, da lod mange Ord fra de halvhundrede Mennesker, der her var komne sammen, som viste, i hvilken Grad han havde vundet sine Standsfellers og Medarbejderes Hengivenhed og Agtelse. Mange skylder ham ogsaa stor Tak for de Raad og Oplysninger og den Hjelp, han med en aldrig trettet Elskverdighed og Tjenstvillighed gav ud af sit rige Plantekendskab til Enhver, der sogte til ham. Nu ved hans Dod skrev derfor ogsaa L. Helweg i ,Gartnertidende* de Ord, som jeg fuldtud kan tiltrede: ,Hans bramfri Ferd, hans i Bund og Grund rettenkende Karakter, hans Tjenstvillighed og hans jevne, sympativekkende Fremtreden skaffede ham mange Venner, ikke alene blandt hans Kaldsfeller, men ogsea blandt Botanikerne.‘ De sidste fire Aar af sit Liv levede han som Privatmand i sin Villa paa Frederiksberg, hvor han havde sin egen lille Have at sysle med. Endnu mellem Jul og Nytaar 1906 mo@dte jeg ham i Bredgade, ganske rask og livlig som altid; et Par Uger senere (16, Januar) lagde en heftig Lungebetendelse den snart 80-aarige Mand i Graven; han dode i den samme tidlige Morgentime som Rostrup. Hans Hustru, en Son og to Detre overlever ham. 1891 blev han Ridder af Dannebrog. Eug. Warming, Udvalget for Naturfredning. Dette Udvalg, som oprettedes i 1905 (se Bot. Tidsskr. Bd. 27. p. XXIV), har til Opgave indenfor Danmark at soge saavel enkelte Plante- og Dyreformer, der spiller en Rolle i Landets Natur eller Historie eller af anden Grund frem- 3 EXVe Se byder Interesse. som ogsaa hele Plante- og Dyresamfund, bevarede for Ode- leggelse eller Udryddelse; ligeledes vil det s@ge at faa fredet om serlig natur- skonne Egne, Landskaber og Landskabsformer eller andre Naturgenstande, der er ejendommelige for vort Land eller tjener til Belysning af dets Historie, saa- ledes at Efterverdenen gennem slige Eksempler vil kunne danne sig et Begreb om Landets tidligere naturlige Udseende og dets oprindelige Dyre- og Planteverden; alt dette dog kun under Hensyntagen til berettigede kulturelle og materielle Krav. Udvalget har til Botanisk Forenings Bestyrelse indsendt en Oversigt over de i 1906 behandlede Sager, hvoraf folgende her skal nevnes: Gennem Forhandling med Bestyrelsen for Kong Frederik VII's Stiftelse er opnaaet, at de i Jegerspris Park og Skove verende Hengeboge fremtidig maa betragtes som fredede. Efter Udvalgets derom fremsatte Indstilling har Ministeriet bifaldet, at ,den forvitrede Skov* ved Tisvilde fredes og fremtidig unddrages forstlig Behandling. Ved Overklitfoged Bangs Velvillie er der udvirket Fredning af flere Tdr. Land gammelt Egekrat i Kjergaard og Blaabjerg Plantager. Botanisk Rejsefond. I Aaret 1906 har folgende haft Understottelse til botaniske Rejser: 1) Stud. mag. C. Ferdinandsen til Undersogelse og botanisk Kortlegning af Borris Hede, 150 Kr.; 2) Mag. sc. Henning E. Petersen, for at undersoge Svampeangreb paa Ferskvands-Krebsdyr, 50 Kr.: 3) Cand. pharm. Aug. Hesselbo til bryo- logiske Undersogelser i Danmark, 50 Kr. — Indtegten ved Gaver og Renter var i 1906: 458 Kr. 35 Ore. Udgifterne: 263 Kr. 95. Ore. Danske Agaricaceer. Om kort Tid udkommer en systematisk Fremstilling af de hidtil i Danmark iagttagne Agaricaceer af Severin Petersen, Iste Del indeholdende de fleste af de hvidsporede. Personalia. Magisterkonferens i Naturhistorie med Botanik som Hovedfag absolveredes d. 15. Marts 1907 af Stud. mag. O. Galloe. Ny Litteratur. Botaniska Studier, tillignade F.R. Kjellman den 4. November 1906. 287 Sider, med 1 Portret, 9 Tavler og et Kort. Dette smukt udstyrede Festskrift, som er udgivet i Anledning af Prof. Kjellman’s 60-Aars Fodselsdag af; hans Elever, i et Antal af henved 100, inde- holder folgende 18 Afhandlinger forfattede af lige saa mange af disse Elever: H. O. Juel: Einige Beobachtungen an reizbaren Staubfaden. O. Borge: Siisswasser-Chlorophyceen von Feuerland und Isla Desolacion. T. Hedlund: Uber den Zuwachsverlauf bei kugeligen Algen wiihrend des Wachstums. C. A.M. Lindman: Zur Kenntnis der Corona einiger Passifloren. T. Lagerberg: Uber die prasynaptische und synaptische Entwichlung der Kerne in den Embryosackmutterzellen von Adoxa moschatellina. — XVI — Rob. E. Fries: Morphologisch-anatomische Notizen tiber zwei stidamerikanischen Lianen. K. Bohlin: Uber die Kohlensiureassimilation einiger griinen Sammanlagen. H. Kylin: Zur Kenntnis einiger schwedischen Chantransia-Arten. N. Sylvén: Jimférande 6fversikt af de svenska dikolyledonernas férsta och senare forstiirkningsstadier. G. W. F. Garlson: Uber Botryodictyon elegans Lemmerm. und Botryococcus braunii Kitz. G. Samuelsson: Om de iidla loftriidens forna utbredning i éfre Oster-Dalarne. H. Dahlstedt: Einige wildwachsende Taraxaca aus dem Botanischen Garten zu Upsala. N. Svedelius: Uber die Algenvegetation eines ceylonischen Korallenriffes mit besonderer Riicksicht auf ihre Periodizitat. Cc. O. Norén: Om vegetationen pa Viinerns sandstrander. O. Rosenberg: Erblichkeitsgesetze und Chromosomen. (. Skottsberg: Observations on the vegetation of the Antarctic Sea. H. Witte: Uber das Vorkommen eines aérenchymatischen Gewebes bei Lysi- machia vulgaris L. R. Sernander: Uber postflorale Nektarien. Svensk botanisk Tidskrift. I Februar 1907 stiftedes 1 Stockholm en ny Forening: Svenska botaniska féreningen, med det Hovedformaal at ud- give et Tidsskrift med ovennevnte Navn, hvortil kommer Afholdelse af Moder og Ekskursioner. Tidsskriftet, som redigeres af Dr. O. Rosenberg og som vil udkomme i 4 Hefter aarlig, vil indeholde dels storre Afhandlinger dels mindre Meddelelser, bl. a. Beretninger fra de andre svenske botaniske Foreninger. Det aarlige Medlemsbidrag er 10 Kr., hvorfor faas Tidsskriftet, medens dette ellers koster 15 Kr. om Aaret. Det forste Hefte, indeholdende 133 Sider og 5 Tavler, er udkommet. (. Jacobi: Forstordbog. Dansk. Tysk. Fransk. Kjobenhavn 1907. G. B.N. F. Denne Bog, som er delt i 3 serskilt paginerede Afsnit, ordnede efter hvert af de tre i Titlen nevnte Sprog, omfatter alle de i Forstveesenet og Forstviden- skaben anvendte tekniske Udtryk. Da den er udarbejdet af en Forstmand, som er bevandret i den udenlandske forstlige Litteratur, og som har haft Hjelp at kyndige Fagmend, tor den antages at give paalidelige Oplysninger paa det forstlige Omraade, hvad Anm. ikke er i Stand til at bedomme. Bogen inde- holder selvfolgelig ogsaa en Del botaniske Termini, med Hensyn til hvilke Ani. kun har et Par smaa Bemerkninger at gore. Ved Vedcelle henvises blot til Ordet Celle, men der gores ikke opmerksom paa, at Ordet endnu anvendes og indtil for faa Aar siden udelukkende anvendtes som Betegnelse for Vedtaver. At Ordet Rodsvamp oversettes ved Wurzelschwamm og spongiole er i og for sig rigtigt, men der burde have veret gjort opmerksom paa, at det er eanske forwldede Betegnelser for Rodhette, da der ellers kunde vere Fare for Forvexling med Mykorrhiza, saa meget mere som der i Parenthes tilfajes -pilz. At der i en Bog, som ikke er forfattet af en Sprogmand, hist og her findes mindre sproglige Unojagtigheder, som Pilzenkrankheit for Pilzkrankheit, Kom- posthaufe for Haufen, o. a. kan ikke forundre. Derimod er Bogen ikke saa fri for Trykfeil som den burde have veret. Trods disse Anker synes Bogen at vere serdeles brugbar og vil vistnok ogsaa kunne vere til god Nytte for mange af Botanisk Tidsskrifts Leesere. L.K.R. — XVI — C. Raunkier: Planterigets Livsformer og deres Betydning for Geo- grafien. 77 Figurer i Teksten; 132 Sider. I Kom. hos Gyldendalske Bog- handel. Nordisk Forlag. Kjobenhavn & Kristiania. 1907. Pris Kr. 3,00. Denne Bog har til Genstand et Aumne, som meget ligner det, Warming har behandlet i sit Arbejde om ,Skudbygning, Overvintring og Foryngelse‘ i Naturhistorisk Forenings Festskrift 1884; det er i Hovedsagen en Oversigt over de morphologiske Typer, hvorunder Phanerogamerne optrede. Men medens War- ming unders@ger disse Typer fra et almindeligt morphologisk og biologisk Stand- punkt uden i serlig Grad at dvele ved nogen enkelt Side, legger Raunkier i dette sit Arbejde stor Vegt paa Typernes Overvintringsmaader; han sammen- stiller de kendte Typer under nye Kategorier og Inddelingsprincipperne hentes stadig fra den Maade, hvorpaa Overvintringen sker. Hensigten med denne nye Inddelingsmaade af Plantetyperne — Planternes Livsformer — er at skabe et Grundlag for en biologisk Plantegeografi, at opnaa Midler til en biologisk Karak- teristik af de forskellige Klimater paa Jorden. Raunkier gaar ud fra, at der findes ingen Tilstandsform, hvorunder de morphologiske Typer, Livsformerne, viser deres Forhold til de klimatiske Faktorer tydeligere end den, hvorunder de overlever den ugunstigste Tid i Aaret, Vinteren eller Tortiden. Vil man der- efter karakterisere et Land gennem dets Planteverden, saaledes at de klima- tiske Forskelligheder bliver tydelige, bor man i sxrlig Grad legge Vegt paa en Opsummering af de Former, hvorunder Planterne overvintrer, — for at bruge Raunkiwrs egne Ord: Planteklimaet karakteriseres ved Livsformernes Statistik. Det sidste Ord tager swrlig Hensyn til det, at der jo aldrig udelukkende fore- kommer een Livsform i noget Omraade. I det System af Livsformerne, som Raunkier her opstiller og som i det Hele taget berer et steerkt Originalitetens Preg, skjelner han mellem de Planter, som alene lever den ugunstigste Tid over som Fro (5. Hovedtype, Therofyter) og de, som overlever denne Tid som hele Planter, Skud, Knopper o.s. fr. Inden- for denne sidste Gruppe bliver Sporgsmaalet for ham stadig dette: hvorledes beskyttes den unge Plante i den ugunstigste Aarstid? Da Jordbunden jo som bekendt spiller en ikke ringe Rolle for en Mengde Planters Overvintringsstadier, kommer Inddelingen ngdvendigvis i et vist Forhold til denne og da saaledes, at han skjelner mellem 4 Hovedtyper af Planter: 1) de Planter, hvis unge Skud, Knopper, findes paa frit i Luften fremragende Skud, Luftplanter (Fanerofyter); 2) de Planter, hvis unge Skud findes paa Jordfladen eller i Nwerheden af denne, Jordfladeplanter (Kamefyter); 3) de Planter, hvis Skud findes i selve Jord- skorpen, Jordskorpeplanter (Hemikryptofyter), og endelig 4) de, som gemmer deres Skud, Knopper, helt under Jorden (eller paa Bunden af Vandet), Jord- planter (Kryptofyter). Hver af disse Hovedtyper indeholder en Rekke Under- afdelinger, ialt 29, som det vil blive for vidtloftigt her at gaa nermere ind paa. -I Slutningen af Bogen giver han Resultatet af en Sammenligning mellem Livsformerne her i Landet og paa St. Thomas og St. Jan. Han finder, at Jord- skorpeplante-Livsformen er talrigst reprasenteret her, medens Klimatet paa de nevnte Mer nermest begunstiger Smaa- og Dverg-Luflplante-Livsformen. Bogen er rigt illustreret med gode oplysende Tekstfigurer. Bogen anbefales alle, som har Interesse for den botaniske Morphologi og Biologi. H. E: P: Johan Erikson, Carl Linnaeus. 104 Sider, 16 Illustrationer og 3 Faksimiler, Stockholm 1907. Pris 75 Ore, Enhver Botaniker bor naturligvis kende noget til Linné’s Liv og Gerning, Botanisk Tidsskrift. 28. Bind. (Meddelelser.) b — XVIII — men det er klart, at kun de Feerreste har Tid til at lese saa omfattende Skrifter som Th. M. Fries’s store Arbejde om Linné. For dem, der sgger en kort og dog alsidig Skildring af denne store Forsker, vil Johan Eriksons lille Bog vere kerkommen. Den er letleselig og underholdende og giver med sine Citater og Billeder et godt Begreb om Forskeren og Mennesket Linné og hans Tid. Cc. R. Billeder af Nordens Flora. Med Tekst af A. Mentz og C. H. Ostenfeld. I. og II. Tavler, Il. Tekst. Kobenhavn 1901—1907. Gad. Pris 65 Kr. Dette for nylig afsluttede smukke Billedveerk omfatter 520 Tavler frem- stillende et noget storre Antal Arter af Blomsterplanter og Karsporeplanter. Nesten alle nordiske Slegter er representerede, de storre med mere end een Art, og Veerket giver saaledes en fyldig Representation for den nordiske Flora. Billederne er gennemgaaende serdeles smukt udfgrte, og Bogen vil derfor sikkert finde Vej til mange Plantevenner. Teksten, som udgor et Bind paa 471 Sider, indeholder Beskrivelser af alle de afbildede Arter, hvorved der er medtaget en Del biologiske Forbold. Foruden Planternes latinske Navne opfores de danske og de norske. Det havde veret onskeligt og let at gennemfore, ogsaa at meddele deres svenske Navne. A propos Navne skal bemerkes, at der om Taraxacum officinale siges, at den har mange danske Navne, hvoraf ne#vnes Almindelig Melkebétte, Fandens Kernemelk og Lovetand, men ikke det, som vel maa siges at vere det almindeligste, nemlig Fandens Melkebgtte. ERS Ay: Rabenhorst’s Kryptogamen-Flora von Deutschland, Oesterreich und der Schweiz. Sechster Band. Die Lebermoose (Musci hepatici). Bearbeitet von Karl Miller. Leipzig. (Ed. Kummer). I dette Bind, hvis Udgivelse blev paabegyndt i 1906, og hvoraf der hidtil er udkommet 5 Hefter, skal Levermosserne behandles i lignende Omfang som de andre Afdelinger af lavere Planter i denne storslaaede Kryptogamflora. Der tages ikke alene Hensyn til de i Titlen nevnte Lande, men ogsaa til de andre europeiske Lande (ja der medtages endog Arter, som ikke er fundne i Europa), og det er altsaa Bogens Formaal at tjene som Haandbog 1 de europeiske Lever- mosser. Den begynder med en udforlig og rigt illustrerel Fremstilling af disse Mossers Bygning og Biologi, hvorved der er taget Hensyn til den nyere Litteratur paa dette Omraade. Den beskrivende Del, som begynder i 3dje Hefte, er helt igennem forsynet med Bestemmelsesnogler; der gives fyldige Beskrivelser af Familier og Slegter, og alle Beskrivelserne af de indenfor Omraadet fundne Arter er ledsagede af Afbildninger. I de foreliggende Hefter er Underklassen Marchantiales fort til Ende paa 170 Sider med 93 Afbildninger; der behandles her 48 Arter foruden en Del udenfor Floraomraadet forekommende Arter. Bogen giver ikke alene en, som det synes, serdeles god Vejledning til at bestemme de europeiske Arter af Levermosser, men den giver ogsaa fyldige Oplysninger om disse interessante Planters Naturhistorie. Den ventes at ville udgore 15— 18 Leveringer til en Pris af 2 Mark 40 Pf. pr. Levering. L. K.R. Af Warming og Johannsens Den almindelige Botanik er der udkommet en tysk Udgave besorget ved Dr. E. P. Meinecke. Desverre er Oversettelsen foregaaet i den Grad langsomt, at Trykningen, som begyndte allerede i 1904 endnu ikke er afsluttet, saa at der nu kun foreligger en iste Del paa 30 Ark, medens de resterende 10 Ark stilles i Udsigt i Lobet af dette Aar. — XIX — Personalia. I Linnéfesterne i Upsala og Stockholm i Anledning af 200aarsdagen for Linnés Fodsel 23. Maj 1907 deltog Prof. Warming som Representant for det K. Danske Videnskabernes Selskab og Prof. Emil Chr. Hansen efter serlig Indbydelse; den sidstnevnte blev udnevynt til Aresdoctor i Medicinen. Ved den internationale Landbrugskongres i Wien i Slutningen af Maj 1907 holdt Prof. W. Johannsen, efter Opfordring af Udvalget for Kongressen, et Foredrag over Betydningen af de rene Liniers Princip ved Arvelighedsforskningen. Dr. F. Kolpin Ravn er bleven udneynt til Professor i Plantepathologi ved Landbohgjskolen fra 1. Sept. 1907, og i Novb. 1907 til Statskonsulent i Plantesygdomme. Havebrugskandidat H. Stenbek er bleven udnevnt til Professor i Have- brug ved Landbohgjskolen. Mag. sc. Henning E. Petersen er bleven Medarbejder ved Just’s bo- tanischer Jahresbericht, idet han har paataget sig at referere danske botaniske Arbejder. Nogle Bemerkninger om de danske Roser. I Hr. Skolebestyrer C. Traaens Artikel, S. IX, er indkommen folgende Trykfejl: SrA peslus de teineestaan (Baris) istedetfor (Bast.) = XI = 11. f..0,.. — (Sm.) — (Sw.) - — - 13 f.0. — _ vesentligste — vestligste - XII, - 15f.n. — er _ Axer Beretning om Foreningens Virksomhed. Ekskursioner i 1907. Ekskursionen til Sydvest-Sjelland d. 22.—23. Juni 1907. Deltagere: Balslev, Joh. P. Christensen, J. Chr. E. Christiansen, A. Feilberg, H. F. Feilberg, Valborg Jorgensen, Axel Lange, Larsen, J. Lind, Frk. Ortved, C. H. Ostenfeld, Irene Pedersen, Rosenberg, Saunte. Deltagerne samledes i Skelskor Lordag Middag og begav sig straks paa Vej til Tystofte Forsggsstation. Undervejs undersggtes Landevejens frodige Grofte- kanter, hvor der bl. a. fandtes en Koloni af Fragaria virginiana Ehrh., be- staaende af lutter hunlige Individer og aldeles uden Frugtsetning. I en Klover- mark iagttoges den i de senere Aar hyppigt indforte italienske Kellingetand, af hvilken der paa Forsggsstationen dyrkedes flere Former. Tet ved Forsggs- stationen saas Hieracium pratense Tausch., rimeligvis forvildet fra Stationens ,botaniske* Have. Paa Tystofte Forsggsstationen blev Deltagerne modtagne med stor Elsk- verdighed og Gestfrined af Bestyrer P. Nielsen, der viste os rundt og for- klarede os Stationens Dyrkningsforsog og Driftsmaade, som ikke skal refereres her. Vi besaa flere Parceller med italiensk Kellingetand, hvoraf Hr. Nielsen har isoleret og rendyrket flere Racer. Det i Handelen gaaende Fro af ,italiensk smalbladet Kellingetand‘ bestaar efter Hr. Nielsens Opgivelse af en Blanding af en b* a PKC smalbladet og en bredbladet Form; som Ukrudt findes nesten altid en tidligblom- strende Form af Galiwm Mollugo L., der vist kan benwvnes G. erectum Huds. Det fremgik serdeles tydeligt af Kulturparcellerne, at de to Former er meget af- vigende fra hinanden. Den smalbladede Form, der kan betragtes som en Race af Lotus tenuifolius (L.) Rehb., har mindre Kroner og senere Blomstring foruden meget smallere Smaablade; den bredbladede Form kan nermest regnes for en opret og nesten glat Race af Lotus corniculatus L.; dog svarer ingen af de to italienske Former’) ngjagtigt til de danske Arter, hvad vi neste Dag kunde overbevise os om ved at sammenligne dem med kraftige og vel- voksne L. corniculatus fra Vejgrofter syd for Skelskor og med typiske ZL. tenwi- folius fra Strandenge ved Stigsnes. Af andre Kulturer, der serlig inter- esserede os, kan nevnes en Parcel med Poa palustris L. (P. fertilis Host), fremkommet af engelsk Fro, hvorom bl. a. Forekomsten af Vulpia myurus som Ukrudt vidnede. Efter et Par Timers Vandring paa Forsogsstalionens Jorder skiltes vi fra Hr. Nielsen og gik tilbage til Skelskor, hvor Middagsmaden ventede os. Efter denne gik vi til Borreby, hvor de fleste af os for en Stund forlod Botaniken og under Godsforvalterens Aigide besaa den pregtige gamle Herregaard baade udvendig og indvendig. Parken og dens Flora er omtalt i Bot. Tidsskr., 18. Bd. (E. Rostrup: Excursionen til Skjelskor Egnen 19.—20. Juni 1892), saa den vil jeg lade uomtalt. Derimod vil jeg gaa lidt ind paa Beskrivelsen af en stor Sump, der ligger lige vest for Parken. Fra Skelskor Inderfjord gaar der en Lavning i sydgstlig Retning, utvivlsomt en gammel Fjordarm. Dens indre (ostlige) Del, der benzvnes ,Gammelso* paa Kortet, blev undersogt af Lange og Saunte; de fandt der adskillige mindre almindelige Planter, som P. Nielsen i sin Sydvestsjellands Flora (Bot. Tids., 6. Bd.) omtaler derfra, saaledes f. Eks. Sturmia Loeselii. Der har veret gjort Forsog paa at udtgrre Lavningen ved Udpumpning, og en Kanal strekker sig fra Syd for Borreby til Fjorden, hvorfra den er adskilt ved et Dige; men Pumpeverket benyttes nu neppe mere, der- imod pumper en Vejrmolle noget af Vandet bort. Landevejen fra Skelskor til Stigsnes fores af en Demning lidt vest for Borreby tversover Lavningen, og det var det sumpede Parti mellem Borrebys Park og Landevejen, vi un- dersogte. Der var ret store Partier aabent Vand, hvori fandtes Lemna minor og gibba, Hydrocharis og Ceratophyllum submersum. I Randen stod store Bestande af Arundo phragmites, Typha angustifolia og Scirpus Taberneemontani samt Hippuris; de tre forste dannede rene Bevoksninger afvekslende med hverandre. Indenfor disse hgje Planter kom Glyceria fluitans, Ranunculus sceleratus og Cineraria palustris i Massevis, og indenfor disse igen et Belte, hvis Karakter- planter var Alopecurus geniculatus og Ranunculus repens. Imellem de her nevnte dominerende Planter noteredes adskillige andre: Caltha, Carex Goode- noughii, Mentha aquatica, Oenanthe aquatica, Roripa nasturtium (i Mengde), Alisma plantago, Rumex hydrolapathum (i ret stor Mengde), Siwm latifolium, Veronica aquatica, Triglochin palustre, Iris pseudacorus og paa fastere Bund Juncus Gerardi og flere andre Arter, der angav Strandens Nerhed. Paa den anden (vestlige) Side af Landevejsdemningen var der langs Kanalen en Skov af Arundo phragmites og indenfor denne en almindelig Strandeng med Juncus Gerardi, Lotus tenuifolius, Carex distans, Odontites simplex o.s.v. Vi fulgte 1) I den botaniske floristiske Literatur finder jeg intet Steds Oplysninger om disse Former. — XxXI — Lavningens Nordkant til Stranden, som forgvrigt kun frembod lidet af Interesse; nevnes kan Cochlearia anglica. Sent paa Aftenen naaede vi tilbage til Skel- skor. Paa Udvejen havde vi mellem. Borreby og Skelskor lagt Merke til det vindbleste Udseende, som Alleens Lindetrwer havde; ejendommeligt var det, at Stammerne i Tveersnit var ovale (ikke cirkelrunde), og at Ovalens lengste Dia- meter stedse var vinkelret paa Vejens Retning (denne er nord-sydlig). Paa Alleens ene Side var der en veldig Turnipsmark til Froavl og paa den anden en Hvedemark med frodig Ukrudtsvegetation, hvis dominerende Arter var Pa- paver dubium og P. argemone, Capsella bursa pastoris, Arenaria serpyllifolia, Stellaria media og Lithospermum arvense; hyppige var dernest Papaver rhoeas, Viola arvensis, Sisymbrium sophia (en ganske ejendommelig Vokseplads for denne Plante), Lamiwm amplexicaule, L. rubrum, Cerastiwm cespitosum og Convolvulus arvensis. Sondag Morgen korte vi med Vogne til Stigsnes. Vi steg af ved en Strandeng lige nord for Stigsnes Skov. Her var en typisk Strandengs- vegetation, hvis Karakterplanter var Juncus Gerardi, Limonium vulgare (Statice scanica), Plantago maritima, Statice armeria og Glaux; hyppige var Festuca rubra, Triglochin maritimum, Artemisia maritima, Carex distans, Potentilla anserina, Spergularia media o. fl. og paa bare Pletter Sueda maritima, Obione pedun- culata, Atriplex hastata og Salicornia. Paa Myretuer, baade gamle forladte og nyere beboede, var der en swregen Vegetation, hvis hyppigste Arter var Festuca rubra, Statice armeria, Cerastium cespitosum og C. glutinosum, Trifoliwm minus (ikke som antaget under Ekskursionen 7. filiforme), Sagina procumbens, Agrostis vulgaris, Trifolium repens, Poa pratensis, f. humilis og Sagina maritima. Ind under Stigsnes Skov blev Engens Vegetation meget frodigere; her saas bl. a. Tetragonolobus i fuldt Flor, Lotus tenuifolius og Inula brittanica; paa et andet Sted ner Skoven hevede Terreenet sig saa meget, at der blev Plads for et lille Overdrev med ret tor Bund. Karakterplanterne her var: Statice armeria, Festuca ovina og Calluna; hyppige var Anthoxanthum, Polygala vulgaris, Achillea millefolium, Briza media, Bellis, Trifolium pratense, Plantago lanceolata, Hieracium pilosella, Veronica officinalis, og endvidere optegnedes Stellaria graminea, Allium vineale, Avena pubescens, Taraxacum decipiens, Antennaria dioica og Veronica chamedrys; i Bunden var der Undervegetation af Hylo- comium-Arter. Paa Overgangen mellem dette Overdrev og Strandengen fandtes Ophioglossum vulgatum. Vi naaede nu ud til Strandkanten ved Aggersg- sund, hvor Randvegetationen dannedes af Scirpus maritimus, Glyceria mari- tima, Aster tripolium, Triglochin maritimum, Glaux, Cochlearia anglica, C. da- mica (torrere Steder), Spergularia media, Atriplex littoralis, A. hastata, Poten- tilla anserina, Triticum repens o. fl. Stigsnes Skov (Ornehoved Skov) er i Skovranden paa den vestlige og sydvestlige Side sterkt vindbleest; der findes en Randvegetation af Treer og Buske, som danner et nesten uigennemtrengeligt, skraat opstigende Vern for den egentlige Skov; denne er kultiveret Boge- og Naaleskov af sedvanlig Art og med ret ensformig og fattig Bundvegetation. Botanisk set ulige interessantere er Randzonen, hvor der foruden de mange Treer og Buske ogsaa fandtes en rig Bundvegetation. De Treer og Buske, vi noterede her, var folgende: Quercus robur, Huonymus, Corylus, Acer campestre, Ulmus montana, Rhamnus cathartica, Fraxinus, Crategus monogyna (almindelig), C. oxyacantha (ikke hyppig), Prunus spinosa, Alnus glutinosa, Salix awrita (disse to paa fugtig Bund), Sambucus nigra, Pirus malus og de to Lianer Hedera helix og Lonicera periclymenum, — XXII — De fleste af de her nevnte er jo typiske Repreesentanter for vore gamle Ege- skove og tyder paa, at Stigsnes Skov, inden den blev forstlig behandlet, har veret Egeskov. I samme Retning peger Undervegetationen, hvoraf folgende Arter kan nevnes: Allium ursinum, A. scorodoprasum, Arum, Sanicula, Mer- curialis perennis, Platanthera chlorantha, Dactylis lobata, Orchis masculus, Stellaria holostea, Viola hirta, Pulmonaria officinalis (P. obscura), Paris qua- drifolia, Anemone nemorosa og Aspidium filix mas. Udenfor Skovranden var der flere Steder frodige Strandoverdrev, delvis gaaende over i lavt Slaaen-Krat (Prunus spinosa), som dannede Randtreernes laveste Etage. Her var Cirsium acaule og Briza media dominerende, paa sine Steder tillige Tetragonolobus, og iovrigt noteredes Leontodon haspidus, Polygala vulgaris, Ononis campestris, Hieracium auricula. Orchis maculatus, O. latifolius, Ranunculus acer, Cynosurus, Anthoxanthum, Carex flacca o.s.v. — Ved Baad- skure saas Dipsacus silvester, Conium og Anthriscus vulgaris. Fra Stigsnes Skov vandrede vi videre gstpaa langs Stranden, der her er en lav Morene-Klint, hist og her bevokset med Tornekrat dannet af Prunus spinosa med indblandede Prunus insiticia, Pirus malus, Rosa glauca vg Euony- mus. Ved Klintehuse havde vi Frokosthvil og fortsatte derpaa over Strand- enge mod Qst til Sevedg. Strandengenes Karakter var ganske som den oven- for skildredes: frodige Juncus-Gerardi-enge med Artemisia maritima og Limo- nium; hist og her store, meget lavvandede Huller, navnlig paa den Strekning, hvor den tidligere Forbindelse mellem @ksnes Fjord og Smaalandshavet har veret; Bevoksningen i disse Huller var hyppigst Scirpus maritimus. Paa bare Pletter fandles de sedvanlige Chenopodiacéer, samt Kochia hirsuta og Cochlearia anglica; derimod saa vi ikke noget til Scirpus parvulus, som P. Nielsen angiver herfra. — Ost for Sevedo Gaard iagttoges i Strandkanten Melilotus dentatus og i et Vandhul Batrachium Baudotw. — 1 et lille Strandkrat saas Pirus commu- nis, Crategus oryacantha, Betula verrucosa, Sambucus nigra, Huonymus, Pru- nus spinosa o. fl. Buske. — Ogsaa Strandengene nord for Seved@ Gaard havde det samme Udseende som de gyrige undersogte Strandenge. — Ved Sevedo Gaard traf Vognene os igen og korte os tilbage til Skelskor. Dog standsede vi et QOjeblik ved et lille Krat ved Palleshoj ner Sevedo Gaard, da der ved Vejen voksede Lathyrus niger, Melampyrum cristatum og M.nemorosum i fuldt Flor. Desverre havde vi ikke Tid til nwrmere at undersgge dette interessante lille Krat, hvis Hovedbestanddel var Corylus avellana. — Efter en hgjst for- noden, behagelig Middag i Skelskor afrejste de fleste Deltagere med Banen til Kobenhavn; den langsommelige Rejse med saakaldt Persontog oplivedes af de mange Blus, hvormed Midsommeraften hele Midtsjelland igennem fejredes. Cc. H. Ostenfeld. Paa Ekskursionen fandtes folgende Svampe, der er bestemte af J. Lind: Peronospora arborescens (Berk.) de Toni, paa Papaver rhoeas ved Skelskor. Peronospora calotheca de By., paa Sherardia arvensis. Tystofte Mark. Plasmopara densa (Rbh.) Schroet., paa Alectorolophus minor. Skelskor. Cintractia caricis (Pers.) P. Magn., paa Carex pilulifera, Stigsnees. Melanotaenium Ari (Cooke) Lagh. Bull. de la Soc. myc. de France. Bd. XV. 1899. (Syn.: Protomyces Ari Cooke. Grevillea. I. 1872. Ustilago plumbea Rostrup i Thtimens Mycotheca universalis. Nr. 531. 1875. Melanotaenium plumbeum (Rostrup) Pirotta i Nuovo Giornale bot. ital. 1889. Melonatae- nium plumbeum Rostrup i Ustilagineae Daniae. 1890. Melanotaenium Ari — XXIII — (Cooke) P. Magn. i Jaaps Fungi selecti exsiceati Nr. 12. 1903). Paa Arum maculatum i Stigsnes Skov. Melanotaenium endogenum (Ung.) de By. paa Galium mollugo ved Skelskor. Doassansia Alismatis (Nees) Corda, paa Alisma plantago. Tystofte. Herpobasidium filicinum (Rostrup) Lind, paa Aspidium filix mas i Tystofte og Borreby Haver. Uromyces Limonii (de C.} Lév., paa Limonium vulgare ved Skelskor. Uromyces Hippuridis-Scirpi (Jaap) st. 1. = Aecidium Hippuridis Kze., paa Hip- puris vulgaris ved Borreby. Uromyces Scirpi (Cast.) Lagh. st. ., paa Sium latifolium ved Skelskor. Uromyces maritimae Plowr. st. I. == Aecidium Glaucis Dozy et Molk. alle disse tre Skaalrustformer danner deres 2 andre Stadier paa Scirpus maritimus. Puccinia Arrhenatheri (Kleb.) Er., paa Avena elatior. Ved Skelskor. Puccinia Centaureae Mart., paa Centaurea jacea. Skelskor. Puccinia Galiorum Link., paa Galium mollugo. Borreby. Puccinia glumarum (Schmidt) Er. & H., paa Agropyrum repens. Stigsnes. Puccinia Lolii Nielsen, paa Rhamnus cathartica i Mengde i Stigsnes Skov. Puccinia Malvacearum Mont., paa Malva silvestris. Skelskgr. Puccinia persistens Plowr. st. 1. = Aecidium Thalictri flavi (de C.) Wt.. paa Thalictrum flavum i Stigsnes Skov. Puccinia Poarum P. Nielsen, paa Poa palustris og nemoralis ved Tystofte. Puccinia Porri (Sowb.) Wt., paa Allium scorodoprasum paa Stigsnes Strand. Puccinia Traillii Plowr., paa Rumex acetosa. Stigsnes. Melampsorella Cerastii (Pers.) Schroet., paa Stellaria holostea. Stigsnes. Coleosporium Senecionis (Pers.) Lév., paa Cineraria palustris ved Borreby. Skont der fandtes store Bevoksninger af Cineraria, fandt jeg kun et enkelt Eksemplar med nogle faa Svampehobe, og senere har jeg baade ved Mari- ager og ved Vedbek ligeledes fundet saadanne serdeles sparsomme Angreb; det tyder paa, at Svampen kun undtagelsesvis angriber denne Vertplante, og den er heller ikke noget Steds i Literaturen angivet som fundet herpaa; men i Virkeligheden er den Svamp, som Rostrup har beskrevet som Caeoma Cinerariae Rostrup ikke andet end Uredostadiet af Coleosporium Senecionis, og Sandsynligheden taler for, at det ogsaa er denne Svamp, som Dietel omtaler som Coleosporium Sonchi paa Cineraria, eftersom Cineraria er saa meget nermere beslegtet med Senecio end med Sonchus, og Coleosporium- arterne ikke kan adskilles indbyrdes ved mikroskopiske Kendetegn. Calocera viscosa (Pers.) Fries, paa en Fyrrestub i Stigsnes Skov. Cyphella villosa (Pers.) Karst., paa torre Grene af Sarothamnus i Haven ved Tystofte. Polyporus squamosus (Huds.) Fries, paa Stammen af Ulmus ved Skelskor. Taphrina betulina Rostrup, paa Betula pubescens. Stigsnes Skovy. Taphrina Cerasi (Fuck.) Sadeb., paa Prunus cerasus i Borreby Have. Taphrina Rostrupiana (Sadeb.) Rostrup, paa Prunus spinosa. Stigsnes. Taphrina Vestergreni Giesenhagen, paa Aspidium filix mas i Stigsnes Skov. Den er kun fundet to Gange for, nemlig */; 1899 paa Wen Abro ner Qsel (Rusland), hvor Vestergren kun fandt et eneste angrebet Blad, som blev beskrevet og afbildet i Botanische Zeitung, 59de Bind, S. 125, og Tavle V, og "ls 1903 ved Feldberg i Baden (Lagerheim). Eksemplarer her fra Stigsnes vil blive udgivne i Rehms Exsiccatverk , As- comycetes‘. — XXIV — Erysiphe Cichoriacearum de By., paa Myosotis collina. Tystofte. Sphaerotheca Humuli (de C.) Burr., paa Alchimilla arvensis. Tystofte Mark. Epichloe typhina (Pers.) Tul., paa Poa trivialis i Stigsneas Skov. Svampens An- greb indvirker noget forskelligt paa de forskellige Vertplanter; angrebne Poa trivialis fandt jeg baade her og flere Gange tidligere med ret velud- viklet Blomsterstand, mens Dactylis aldrig kan sette Blomst, naar den er angrebet af denne Svamp. Pleospora vulgaris Niessl, paa gamle Stengler af Limonium vulgare (ny Vert) ved Borreby. Sekkene SU—90 w lange og 17—21 yw brede. Sporerne 23—26 p >< 8,5—10 » med hojst 5 Tvervegge og en ufuldstendig Lengdeveg. Lophodermium arundinaceum (Schrad.) Chev., paa Arundo Phragmites. Borreby. Camarosporium Lycii Sacec., paa Lycium halimifolium. Stigsnes. Conidierne DNS we. Coniothyrium olivaceum Bon., paa torre Grenspidser af Myricaria germanica og Sarothamnus i Tystofte Have. Phleospora Aceris (Lib.) Sacc, paa Acer pseudoplatanus. Tystofte. Phyllosticta leucostigma (de C.) All, paa Hedera helix i Haven ved Tystofte. Conidierne var dobbelt saa store som af Allescher angivet, nemlig 22—23 » lange og 4 » brede. Septoria Sii Rob. & Desm., paa Sium latifolium ved Skelskgr. Gleosporium nervisequum (Fuck.) Sacc., paa Platanblade i Haven ved Tystofte. Gleosporium radiosum Rostrup (Botanisk Tidsskrift, Bd. 22, S. 269), paa Aqui- legia vulgaris i Haven ved Tystofte. Var hidtil kun fundet i Lyngby. Marssonina Potentillae (Desm.) P. Magn. var. Fragariae Sacc., paa Jordberblade i Borreby Have. Cladosporium epiphyllum (Pers.) Mart., paa Hedera helix i Haven ved Tystofte. Fusicladium pirinum (Lib.) Fuckel, paa Pirus communis i Skelskor. Helminthosporium Avenae Eid., paa Avena sativa. Tystofte Mark. Helminthosporium gramineum Rbh. Baade paa Hordeum distichum og hexa- stichum paa Tystofte Mark. Monilia cinerea Bon., paa de Kirseberblade, som i Forvejen var angrebne af Taphrina. Borreby Have. Monilia fructigena Pers., paa Cydonia japonica i Tystofte Have. (Ny Vertplante). Ramularia aequivoca (Ces.) Sacc., paa Ranunculus acer. Stigsnes. Ramularia Senecionis (B. et Br.) Sace, paa Cineraria palustris. Borreby. Ramularia Statices Rostrup (Norske Ascomyceter, S. 42), paa Limonium ved Skelskor. Hidtil kun kendt fra Norge. Conidierne cylindriske med but af- rundede Ender. 31—33 » lange og 3—3,5 w brede. Scolecotrichum graminis Fuck., paa Poa pratensis. Stigsnes. Torula Sambuci Fuck., paa Sambucus nigra. Borreby. Ny for Danmark. Fusarium avenaceum (Fries) Sacc., dannede de rode Hetter over Havrestubbene, som har givet den Navnet ,Havrehat*. Paa Tystofte Forsogsmark. Tuberculina persicina (Ditm.) Sace., paa Aecidium Thalictri flavi i Stigsnaes Skov. Ekskursionen til Hobro—Mariager 19.—21. Juli 1907. Deltagere: Claudi-Hansen, Jac. Hartz, A. Helper, Jansen, Telegrafbestyrer Jensen, Manufakturhandler Jensen, Hans Knudsen, P. Larsen, J. Lind, Frk. Lohse, J. Morch og Frue, Frk. Mathilde Nielsen, Frk. Irene Pedersen, Kr. Pedersen, Frk. Ravnkilde. — XXV — Fredag den 19. Juli tog Deltagerne med Dampbaad til Hadsund, hvorfra vi efter Frokost gik vestpaa langs Mariager Fjords Nordside. Bakkerne langs Fjorden er her for en stor Del skovkledte — Hovedbestanden er Bog —, medens de hojere Bakker paa Fjordens Nordside nermere ved Hobro er skovlgse og lyngkledte. Paa en sandet Skraaning ner Thygeslund fandt vi sammen med Berteroa incana, talrige Eksemplarer af Silene conica, der forovrigt senere paa Dagen fandtes i stor Mengde i en Rugmark; paa de skovkledte Skraenter ner Hadsund bemerkedes et Par Steder Luzula silvatica, der vistnok ikke tidligere er iagt- taget ved Hobro Fjord, og paa en Eng i Skovkanten fandtes — mellem Hoved- arterne — Cirsium oleraceum x palustre. De ikke skovkledte Bakker var delvis uopdyrkede Lyngbakker, dels dawkkede af en meget mager, men nogenlunde sammenhengende Vegetation af Mosser, Thymus serpyllum og Hieracium pilo- sella, sammen med Artemisia campestris, Potentilla argentea, Scleranthus peren- nis, Trifolium procumbens og Cladonier; Agrostis vulgaris, Atropsis praecox, Filago minima og Jasione montana fandtes ogsaa, men kun i meget ringe In- dividantal; nogle Steder var disse magre Marker ved at springe i Lyng. Paa en fornylig plojet Bakke fandtes talrige Euphorbia cyparissias, der dannede meget store i lang Afstand synlige Pletter. Strandenge af synderlig Udstrek- ning findes ikke paa Strekningen Hadsund—Ouegaards Molle, da Bakkerne gaar lige ud til Fjorden. Lige ost for Vivebrogaard findes dog et lille Stykke Strand- eng, der indefter gaar over i almindelig Eng. Denne Strandengs Vegetation bestaar vesentligst af 2—3 Fod hoje spredte Tagror og ganske enkelte Indivi- der af Scirpus maritimus, mellem hvilke der nermest Fjorden vokser talrige Glaux maritima og Juncus Gerardi; lengere inde voksede derimod Agrostis alba, Odontites simplex og Plantago maritima i stor Mengde mellem de spredte Tagror, sammen med Leontodon autumnalis, Scirpus caricis, S. pauciflorus og Triglochin maritimum. Paa Overgangen fra Strandengen til den egentlige Eng fandtes et Belte, hvor folgende Arter var serlig iojnefaldende: Alectorolo- phus minor, Brunella vulgaris, Centaurea jacea, Hquisetum arvense, Linum catharticum, Molinia cerulea, Ophioglossum vulgatum, Plantago media, Trifo- lium pratense og Vicia cracca. Efterat have nydt en Forfriskning paa Vivebrogaard, — hvortil vi blev indbudt af Ejeren, Amtsraadsmedlem Neergaard-Petersen —, gik vi videre langs Fjorden til Ouegaards Molle. Udfor denne findes ved Fjorden et ejendomme- ligt fladt, gruset-stenet Areal, der for en stor Del er dekket af Smaakrat med mellemliggende aabne Pletter, der kan vere nesten vegetationslgse, men i Al- mindelighed berer en noget spredt Vegetation. Krattene bestaar af Junzperus i overvejende Mengde; Enen optreder baade ganske lav og bred, og i indtil 8— 10 Fod hoje slanke Individer; dernest kommer Rhamnus cathartica med et stort Antal indtil c. 12.Fod hoje Buske; Viburnum, Rosa-Arter, Rubus caesius, Euonymus, Cornus sanguinea, Sambucus nigra findes spredt i Smaakrattene, og iseer i Kratkanten ner Stranden vokser der en Del ret lav Prunus spinosa. Enkelte Ask og et Par brede, buskede c. 20 Kod hoje Boge forandrer nogle Steder Krattenes Karakter. Bunden af de enkelte, oftest tette, Smaakrat er de fleste Steder deekket af et frodigt Mosteeppe, medens Mosserne er mindre frem- tredende paa de aabne Pletter mellem Krattene. Her findes derimod mange forskellige Blomsterplanter, de fleste kun i ringe Individtal. De hyppigste Arter her er Cirsium acaule, Linum catharticum og Medicago lupulina. Af Gresser findes en Del, iser Avena elatior og A. pratensis, Brachypodium silvaticum, — XXVI — Briza media, Cynosurus cristatus, Festuca rubra, Phlewm pratense og Poa pra- tensis. Iovrigt noteredes: Acinos thymoides, Agrimonia eupatoria, Arabis hir- suta, Astragalus glycyphyllus, Carlina, Campanula trachelium, Centaurea jacea, Chaerophyllum temulum, Chrysanthemum leucanthemum, Daucus, Epilobium montanum, Geranium columbinum og G. robertianum, Geum rivale, Hera- cleum sphondylium, Lotus corniculatus, Myosotis arvensis, Ononis spinosa, Plantago lanceolata og P. media, Primula officinalis, Polygala vulgare, Ran- unculus acer, Rumex acetosa, Trifolium repens, Tragopogon pratense, Vicia cracca, Viola hirta og Urtica dioica. Fra Ouegaards Molle tog vi med Dampbaad til Mariager, hvor der over- nattedes. Den 20, Juli gik vi om Formiddagen fra Mariager vestpaa langs Fjorden. Skrenterne mod Fjorden er her nesten overalt skovkledte, men Treerne er gennemgaaende lave og forbleste, mange Steder buskformede. Nogle Steder staar Treerne saa spredt, at der bliver Plads i Bunden for en ret tet, men lav, Gresvekst, sammensat af Cynosurus cristatus (overvejende), Anthoranthum odo- ratum, Aira flexuosa, Briza, imellem hvilke der findes meget Mos og spredte Individer af Campanula persicifolia, Hieracium pilosella, Linum catharticum, Plantago lanceolata og Polypodiwm vulgare; hist og her kommer Lyngen til, og sammen med den Juniperus, Empetrum, Majanthemum, Trientalis og Vaeci- nium Myrtillus. Andre Steder er de aabne Pletter mellem de lave Boge, Ener, Bevreasp og Salix aurita lyngkledte og nesten blottede for Gresser: saadanne Steder findes iser Blechnum, Aspidium Filix mas og A. oreopteris, Anemone nemorosa, Cirsium acaule, Polygala vulgare, Primula acaulis, Salix repens, Trifolium medium, Viola silvatica, Vaccinium myrtillus og V. Vitis idaea sam- men med en stor Mengde Mosser. I ,Trolddalen*, en smal skovkledt Dal mellem hoje Bakker, fandtes i Bunden en sterkt skraanende Eng med en Del El, hvor Aracium, Menyanthes og Equiseter var serlig igjnefaldende; Dalens Vestside var dekket af hoj Bogeskov med kun lidt Lyng, medens Bogen (og spredte Quercus Robwr) paa Ostsiden kun naaede en Hgjde af c. 10 Fod; her var Lyngen meget fremtredende. Ligesom paa Fjordens Nordside gaar Bakkerne nesten ud til Vandet, saa at Enge af synderlig Udstrekning mangler: derimod findes der talrige smalle Engdrag langs de ofte ret lange Beklob, der gennem- Igber Dalene. Vegetationen langs Fjordbredden er ret forskellig, afhengig af om For- landet er smalt eller bredt og af Beklobene. Pletvis kan der paa Steder, som ligger lidt over Fjordens Vandstand, findes smaa Stykker Aira-Eng med Alec- torolophus major, Caltha etc., medens de fugtigere Bakkeskraaninger er dwekkede af Cyperaceer (Carex dioica, glauca, Oederi, Scirpus Caricis) og Equiseter ( E. palustre), andre Steder er Menyanthes serlig igjnefaldende. Om Eftermiddagen gik Turen til Hohgj, fra hvis Top vi nod den herlige Udsigt til alle Sider; desverre hegyndte det straks efter at trekke op til Regn, og inden vi var kommet ret langt ned mod Fjorden osede det ned, saa at de fleste af os gik ind til Mariager, hvorfra vi alle om Eftermiddagen tog med Dampbaad til Hobro, hvor vi overnattede. Den 21. om Morgenen gik vi ad Onsilddalen til Haldthostrup, hvor vi for- geves sogte Thalictrum simplex i et lille Krat, hvor den har vokset i ret stor Mengde, men da netop den Del af Krattet, hvor den voksede, er kommet under Ploven, er den vel nu ganske forsvundet fra Egnen. Store Eksemplarer af Hera- cleum sphondylium mellem Seden viste ret tydeligt den oprindelige Kratgrense. — XXVIII — Krattet bestod af Slaaen i overvejende Mengde, Tjorn, Bevreasp, Hassel, Roser, Hyld og Bromber (Rubus plicatus). Ved Haldthostrup hemerkedes paa et gammelt Stendige Marrubiwm vulgare og ved et lille Vandlob Mentha silvestris. Fra Haldthostrup gik vi over Onsilddalen til Hojmosegaards Plantage. Paa Hojmosegaard blev vi modtaget af Ejeren, Justitsraad, Apotheker Hansen, der, efter at have budt en Forfriskning, viste os rundt i Plantagen. Det var en Forngjelse at se, i hvor god Vekst den kun c. 20 Aar gamle Plantage var. Af serlig interessante Planter noteredes her Pyrola media, der desverre forsvinder nogle Steder i Plantagen paa Grund af Treernes sterke Vekst, men forhaabenlig er dens Eksistens sikret, da Ejeren agtede at treffe Foranstaltninger for dens Bevarelse. Efter Frokost tog vi med Dampbaad til Hobro Qsterskov, besogte de pregtige, dels skov-, dels lyngkledte Bakker ved Ornedalen, fandt, omend med noget Besver, den smukke Anthericum Liliago i Ornedalen og store Klynger af Vicia Orobus mellem Lyng i Skellerup Bakker. Her fik vi desverre igen en slem Byge, der holdt ud omtrent til vi naaede Hobro Skovpavillon, hvor Ekskursionen sluttede. Jac. Hartz. Ekskursionen til Ringsjén i Skaane d. 15. September 1907. Deltagere: J. Keiding, E. Lindhard, Frk. M. Nielsen, O. Nordstedt, C. H. Ostenfeld, Frk. Irene Pedersen, Frk. M. Petersen, F. Kolpin Ravn, L. Kolderup Rosenvinge, Scheffer, Frk. Schurmann, H. G. Simmons, og som Gester Dr. K. Domin fra Prag og Hr. B. Céster fra Lund. Hovedparten af Deltagerne afgik om Morgenen med Fergen fra Kobenhavyn til Malme, hvorfra man tog med Banen til Holdepladsen Sjjholmen. I Lund sluttede de svenske Deltagere sig til. Fra Sj6holmen, som ligger ved det nordvestlige Hjorne af Ringsjén, gik man forst langs dennes Vestside et Stykke mod Syd omtrent til Fairyhill. Soens Niveau er for c. 36 Aar siden senket, og det var den derved torlagte Sobunds Vegetation, man undersggte. Neer ved Sjéholmen voksede bl. a. i Mengde Preissia commutata paa den fugtige Bund, af Blomsterplanter bl. a. Alectorolophus ,serotinus*, og ved Sobredden Senecio paludosus. Den torlagte Bund var for en stor Del gresbevokset, men bar ogsaa en Del Birketreer. I Nerheden af Fairy hill voksede Myricaria germanica, som er indvandret her- til efter Soens Torlegning, hvad enten det nu er sket ad naturlig Vej eller ved Menneskets Hjelp. Sammesteds fandtes den sjeldne Botrychiwm simplex. [ Skoven ovenfor dette Sted voksede i Mengde Lycopodium Selago, og paa den fandtes en Slimsvamp, Physarum contextum. Efter at vere vendt tilbage til Sjsholmen spiste man Frokost ved Rénne- bro. Saavel i Aaen ved Rénnebro som i selve Ringsjén ved Sjéholmen fandt Dr. Ostenfeld nogle Svulster i Callitriche autumnalis, som har vist sig at vere fremkaldte af en hidtil ukendt Myxomycet, der vil blive beskrevet af Prof. G. Lagerheim under Navn af Sorodiscus callitriches. Paa Terrenet ved Ringsjén paaviste Hr. Céster forskellige Salix-Bastarder. Efter Frokost fortsatte man langs Ringsjéns Nordside forbi Ormanias og videre syd for Jernbanen til Hor. Terrzenet er tarveligt skovkledt med Birk og Ene, et fuldstendig smaalandsk Landskab. Floraen er meget artsfattig og ens- formig, men det karakteristiske aabne Skov-Samfund, der domineres af de op- rette, cypreslignende Ener (Juniperus communis, f. suecica, if. Prof. Nordstedts Opgivelse) med de spredt staaende Birkes Kroner foroven og en Bund af Erici- néer og Hylocomier gjorde et fremmedartet Indtryk paa de danske Deltagere — XXVIII — og trostede dem for den absolute Mangel paa floristiske Ejendommeligheder, vere sig blandt hgjere Planter eller Svampe. I et lille Beklob ner Hér voksede Lemanea paa Stenene og paa den i Mengde en Chantransia. Efter et forngjeligt Middagsmaaltid i Hér Gestgivergaard vendte man med Jernbanen tilbage til resp. Lund og Kobenhavn. Ekskursionen til Bastrup S6 — Ganlose Eged — Bure Se — Slagslunde Skov d. 6. Oktober 1907. 29 Deltagere, nemlig: V. Balslev, Frk. Branner, C. Christensen, Joh. P. Christensen, H. F. Feilberg, Ferdinansen, Frk. Hempel, Hesselboe, Frk. V. Jorgensen, A. Lange, Lind, Lundbye, Mentz, Frk. Math. Nielsen, O. Paulsen, Frk. J. Pedersen, H. E. Petersen, Frk. Margr. Petersen, Severin Petersen, Raunkizer, Kolderup Rosenvinge, Frk. Schurmann, Frk. Seidelin, Frk. Snertinge, Warming, Wesenberg-Lund, Wiinstedt, Winge; og som Gest: Student Spur. Fra Lynge Station, hvortil Deltagerne ankom kort for KI. 10, drog man ned til Bastrup, hvor Ruinen blev beset. Dernest gik Vejen langs Bastrup Sg, ved hvis Bred der bemerkedes: Alisma plantago aquatica), Arundo phrag- mites, Bidens tripartitus, Caltha palustris, Carex disticha, C. pseudocyperus, Epilobium hirsutum, E. palustre, E. parviflorum, Galiwm palustre, Hypericum acutum, Juncus lamprocarpus, Lycopus europeus, Lysimachia thyrsiflora, Men- tha aquatica, Myosotis palustris, M. ceespitosa, Peucedanum palustre, Polygo- num amphibium, Ranunculus flammula, Scirpus lacustris, S. paluster, Scutel- lavia galericulata, Sium latifolium, Stellaria palustris, Valeriana excelsa, Ve- ronica beccabunga, og paa de svagt heldende Skrenter i Nordsiden af Sgen: Achillea millefolium, Alectorolophus major, Anthowanthum odoratum, Argentina anserina, Bellis perennis, Briza media, Brunella vulgaris, Campanula rotundi- folia, Carex glauca, Centaurea jacea, Cerastium cespitosum, Cirsium acaule, C. palustre, Coronaria flos cuculi, Cynosurus cristatus, Euphrasia curta, Her- minium monorchis, Holcus lanatus, Lathyrus pratensis, Leontodon autumnalis, Linum catharticum, Odontites rubra, Pimpinella saxifraga, Plantago lanceolata, P. media, Poa annua, P. trivialis, Polygala vulgaris, Polygonum aviculare, Rumex acetosella, Sagina nodosa, S. procumbens, Salix aurita, S. caprea, S. repens, Scirpus compressus, Sonchus arvensis, Stellaria graminea, Trifolium hybridum, T. medium, T. minus, T. pratense, T. repens, Tussilago farfarus, Vicia cracca. Ved Sgens vestlige Bred er Terrenet meget fladt, og aabenbart oversvommet af Vand en Del af Aaret. Her noteredes: Carex Oederi, Epipac- tis palustris, Gentiana uliginosa, Hydrocotyle vulgaris, Parnassia palustris, Sieglingia decumbens, Succisa premorsa, Triglochin palustris. Fra Bastrup So gik man langs Nordsiden af Ganlose Eged til dennes nordvestlige Hjorne, hvor der spistes Frokost. Imellem de to Skove: Ganlose Eged og Krogenlund findes et vidt Engdrag, sandsynligvis gammel Sobund, dette blev undersogt af negle af Deltagerne, der bl. a. iagttog Pramula farinosa, mens andre ligefrem fulgte Stien langs Ganlose Egeds Nordside. I Udkanten af Ganlose Eged voksede flere Steder: Hquwisetum silvaticum og i den nordvestlige Del fandtes tette Bevoks- ninger af Calamagrostis epigejos. Vest for ovennevnte Engdrag findes en Del Morenedannelser: Sandhoje delvis beplantede med Gran og Lierk og bevoksede 1) Her er brugt samme Nomenclatur som i M. L. Mortensen og C. H. Osten- feld: Danmarks Karplanter. Flere af de i det folgende nevnte Arter var forlengst afblomstrede. ; aa 4s Go med: Anthemis tinctoria, Anthyllis vulneraria, Artemisia campestris, A. vulgaris, Carex hirta, Carlina vulgaris, Centaurea scabiosa, Chrysanthemum leucanthemum, C. segetum, Dactylis glomerata, Daucus carota, Echium vulgare, Equisetum ar- vense, Fragaria vesca, Galium verum, Hieracium pilosella, H. umbellatum, Holcus lanatus, Hypericum perforatum, Jasione montana, Knautia arvensis, Medicago lupulina, Phlewm pratense, Plantago major, Scabiosa columbaria, Senecio Jacobea o.s.v. Lerketreerne var sterkt angrebne af Dasyscypha Willkommi. Mellem Bakkerne findes en lille Mose kun et Par Tonder Land stor men med en ret rig Vegetation. Nevnes kan herfra: Achillea ptarmica, Agrostis alba, A. canina, Aira flexuosa, Alchimilla alpestris, Andromeda polifolia, Betula pubescens , Bidens cernua, Calluna vulgaris, Carex Goodenoughi, C. panicea, C. pannicu- lata, C. pseudocyperus, C. rostrata, C. stellulata, Cicuta virosa, Comarum palu- stre, Drosera longifolia, D. rotundifolia, Equisetum fluviatile, E. palustre, Erica tetralix, Eriophorum polystachyum, E. vaginatum, Erythrea centaureum, Eu- patorium cannabinum, Euphrasia curta, E. stricta, Festuca arundinacea, Fili- pendula ulmaria, Galium uliginosum, Helianthemum chamecistus, Hieracium auricula, Hydrocharis morsus rane, Juncus effusus, J. fuscoater, J. supinus, Lemna minor, Luzula multiflora, Lysimachia vulgaris, Menyanthes trifoliata, Molinia coerulea, Nardus stricta, Oxycoccus palustris, Pastinaca sativa, Pota- mogeton alpinus, P. natans, Ranunculus sceleratus, Rhynchospora alba, Sagina nodosa, Salia cinerea, Scirpus pauciflorus, Sparganium minimum, Typha lati- folia, Utricularia vulgaris, Valeriana dioeca, Viola palustris. Ad Markveje gik Vejen nu forbi Sydgst-Enden af Bure So, hvor atter Juncus fuscoater voksede i Mengde, til Endemaalet for Dagen: Slagslunde Skov. Kort efter at man var kommet ind i Skoven, gik en storre Del af Selskabet mod Sydvest for at bese de smukke Heengeboge, som findes i Udkanten af Skoven i dennes sydgstlige Side. Der findes her flere Eksemplarer af mer eller mindre hengende Vekst, en Fremtoning som formentlig er ret sjelden at finde udenfor Park- og Have- Anleg. Skoven viser en udpreget Muldjordsvegetation i al Fald i den Del, der ligger Nord og Ost for Landevejen, som i Retning N.V.—S.@. gaar gennem Skoven. Der iagttoges af Karplanter: Abies alba, Acer pseudoplatanus, Actwea spicata, Aira cespitosa, Alchimilla alpestris, A. vesiita, Alnus incana, Alope- curus geniculatus), Asperula odorata i umaadelig Mengde, Aspidium dryop- teris, A. phegopteris, A. spinulosum, Athyrium filix femina, Bromus Benekent, B. ramosus, Carex remota, C. silvatica, Chamenerium augustifolium, Conval- laria majalis, Corylus avellana, Crategus oxyacantha, Dactylis lobata, Epilo- bium montanum?), Fagus silvatica, Frangula alnus, Fraxinus excelsior, Galeop- sis tetrahit, Galiwm harcynicum, Geranium Robertianum, Geum rivale, G. urbanum, Glyceria fluitans!), Gnaphalium silvaticum, Hepatica triloba, Hot- tonia palustris), Hyperium humifusum, H. quadrangulum, Iris pseudacorus’), Lactuca muralis, Lampsana communis, Larix decidua, Lathyrus montanus, Lonicera periclymenum, Lotus corniculatus, Majanthemum bifolium, Melica uniflora, Milium effusum, Monotropa hypopitus, Neottia nidus avis, Oxalis acetosella, Picea excelsa, Pirola minor, Populus tremula, Pteridiwm aquilinum Pulmonaria officinalis, plettet paa Bladene og saaledes maaske at betragte som P. o. vera, Rubus ideus, Rumex sanguineus, Sanicula europea, Scrophularia I Grofter og halvtudtwrrede Ker. Paa en tidligere Ekskursion, */907, har jeg fundet en Hpilobiuwm, som jeg har bestemt til HE. hirswtwm >< parviflorum. 4% *) — XXX — nodosa, Scutellavia galericulata'), Sorbus aucuparia, Stachys paluster, St. silva- ticus, som ogsaa blevy fundet med gr@nne Blomster, Stellaria holostea, S. nemo- rum, Torilis anthriscus, Urtica dioeca, Veronica chamedrys, V. montana, V. officinalis, Viburnum opulus, Viola Riviniana. I et lille Moseparti med Birke (i Skovens Nordside) udgjorde folgende Arter den vigtigste Underbevoksning: Aspidium spinulosum, A. thelypteris, Calluna vulgaris, Comarum palustre, Eriophorum vaginatum, Molinia cerulea, Vaccinium myrtillus, V. wliginosum, Viola palustris. Mens en Del af Selskabet karte med Vogne til Slangerup for at naa det tidlige Tog, gik de ovrige Deltagere ned til et lille Engdrag ved den vestlige Del af Bure So og derfra op paa nogle Hojdedrag Ost og Vest for Landevejen Slangerup—Slagslunde. I Engdraget voksede Gentiana uliginosa og Ornithopus sativus, mens der paa Bakkerne, foruden Calluna, som paa den ene Bakkekam udgjorde Hovedbestanden, blev iagttaget: Filago minima, Helichry- sum arenarium, Hypochoerts glabra, Prunus spinosa, Sambucus nigra og Tri- folium agrariwm. Ved Sekstiden tog de sidste Deltagere hjem fra Ekskursionen November 1907. Axel Lange, Om de paa Exkursionen fundne Agaricineer har Lerer Sev. Petersen meddelt folgende: Som Folge af den forudgaaende langvarige Torke var Svampefloret meget sparsomt, navnlig i Skovbunden, og det var vesentlig ved Sobredder og i Moser, at der gjordes en lille Host. Af mindre almindelige Agaricaceer fandtes der paa en Eng ved Bredden af en So Tricholoma cinearescens (Bull.) afvigende ved, at Hattens Rand var furet-foldet, og ved at Stokken havde spredte Traade paa Overfladen. I en Mose tet ved Slagslunde Skov var der et ret frodigt Flor af Hygrophorus-Arter: H. conicus (Scop.), puniceus Fr., miniatus Fr. og virgi- neus (Wulf.); endvidere fandtes her Entoloma sericellum Fr., Nolanea pascua (Pers.) og Panaeolus sphinctrinus Fr. I en lille Skovmose fandtes en Form af Clitocybe fumosa (Pers.) — af- vigende ved, at Hatten var overordentlig tyndt kodet og Stokken tynd og bug- tet; her fandtes endvidere den elegante Cortinopsis pyrotrichus (Holmsk.) Schroeter, samt en Form af Hypholoma cascum Fr. — afvigende fra denne ved, at Hatten havde lost siddende sorte Trevler og Haarskel, og ved at La- mellerne ikke var serligt brede. I Skoven fandtes Tricholoma Columbetta Fr., Collybia ocellata, Lactarius pyrogalus (Bull.), Russula constans Britz., Cort. (Phlegm.) variicolor (Pers.) og C. (Hydroc.) castaneus (Bull.). Af Polyporaceer fandtes (af Stud. mag. Ojv. Winge) Boletus cyanescens Bull. — afvigende ved, at Kodet kun var blaanende over Porelaget. Af Ascomyceter fandtes Peziza leporina Batsch. Om de ovrige Svampe har cand. pharm. J. Lind meddelt folgende: Ved Bastrup Ruin fandtes den sjeldne Lophium dolabriforme Wallr. paa Grenene af et gammelt Abletre, og Slaaenbuskene var angrebne af 3 forskellige Snyltere, nemlig Puccinia Pruni spinosae Pers. og Polystigma rubrum (Pers.) de (. begge paa Bladene, mens Calosphaeria princeps Tul. stak sine lange stive Neb frem gennem Grenenes Bark. Inde i Slagslunde Skov fandtes Asperulia odorata med 4 forskellige Snyltesvampe, hvoraf de to var nye for Danmark, nemlig Placosphaeria punctiformis (Fuck.) Sacc., Phleospora Bresadolae Allescher, Puccinia Galiorum Link og Pucciniastrum Gali (Link) Ed. Fischer. Denne sidste fandt Hr. A. Lange ogsaa paa Galiwm harcynicum, hvilket ikke blot er — XXXI — en ny Vertplante for denne Svamp, men Svampen er i det hele aldrig fundet for her i Landet paa Galiwm. Paa Blade af Sorbus aucuparia snyltede Puc- ciniastrum pallidum Rostrup og Gymnosporangium juniperinum (L.) Fries og paa denne igen vor eneste purpur-farvede Snyltesvamp Twuberculina persicina (Ditm.) Sace. Paa Aspidium spinulosum noteredes Mycosphaerella filicum (Auersw.) Starb. og paa Undersiden af Bladet af Aspidium filix mas sad Herpobasidium filicinum (Rostrup) Lind som smaa hvide Fnug. Bladene af Lonicera Xylosteum havde dekorative brunrandede Pletter af Leptothyriwm Periclymeni (Desm.) Sace., og paa de nedfaldne Egegrene fandtes de smukke irgronne Frugtlegemer af Chlorosplenium aeruginosum (Oeder) de Not., mens Bogenes Stubbe og Grene var oversaaede med en broget Mangfoldighed af smukke Svampe iser den gule Helotium citrinum (Hedw.) Fries, den blodrode Nectria ditissima Tul., Cyto- sporina aspera (Wallr.) Sace., der skyder frem i ravgule spiralsnoede Ranker, og den kulsorte og sprode Ustulina maxima (Haller) Schroet. Om Mosserne har Cand. pharm. Aug. Hesselbo meddelt folgende: Ved Bredden af Bastrup So voksede paa Sten og i Vandkanten Amblyste- gium riparium og Hypnum filicinum, begge med Frugt, og Marchantia poly- morpha. Lidt lengere oppe voksede Hypnum cuspidatum, Bryuwm pendulum, Climacium dendroides og Blasia pusilla, og paa Sten bl. a. Ceratodon purpureus og Bryum capillare. Paa Skrenten udenfor Ganlose Eged fandtes: Hylocomium Schreberi, splendens, triqvetrum og squarrosum, Dicranum scopariwm, Webera annoiina c.fr., Barbula ungviculata, fallax cg rubella, Dicranella varia, Pogonatum na- num, Polytrichum piliferum, Catharinea undulata, Brywm intermedium, Aneura multifida, Pellia epiphylla, Lophocolea bidentata. I Mosen mellem Ganlose Eged og Krogenlund noteredes: Fissidens adian- toides i stor Mengde og fuld af modne Kapsler, C’imaciwm dendroides, Hyp- num cuspidatum, stellatum. intermedium og uncinatum, Camptothecium nitens, Paludella squarrosa, Aulacomnium palustre, Dicranum Bonjeani, Sphagnum rubellum og medium. I den lille Mose henimod Bure So fandtes i dybe Huller og i Grofter des- uden Hypnum scorpioides, H. giganteum, og under Buske og paa mere torre Steder Leucobryum glaucum. Ved Bredden af Bure So fandtes: Hypnum filicinum, scorpioides og Bryum ventricosum voksende i Masse i Bredden; lidt lengere oppe fandtes navnlig Hypnum cuspidatum i stor Mengde. Andre Meddelelser. Hvilke Slegtninge af Lepidium ruderale forekommer i Danmark? I 1906 udkom en stor Monografi over Slegten Lepidium (A. Thellung: Die Gattung Lepidium (L.) R. Br., eine monographische Studie, Ziirich), hvori For- fatteren, Dr. A. Thellung fra Ziirich bl. a. har sogt at bringe Rede i den Forvirring, som hersker med Hensyn til de med Lep. ruderale beslegtede Arter. Da et Par af disse er fundne som Ruderatplanter her i Landet, og i Mortensen og Ostenfeld’s Alfabetiske Liste over Danmarks Karplanter (p. 47) staar neevnte som L, apetalum Willd. (Syn. L. incisum auctt, non Roth) og L. virginicum L., — XXXII — kan efterfolgende Bemerkninger maaske have lidt Interesse og bevirke, at Op- merksomheden bliver henvendt paa denne Artsgruppe. Det fremgaar af Dr. Thellung’s Afhandling, at den saakaldte L. apetalum Willd., der angives fundet som Ruderatplante i de fleste europeiske Lande, ikke er den rigtige Willdenowske Art, men skal benevnes L. densiflorum Schrad.; det er saaledes under dette Navn, at Planten bliver at opfore som indslebt i Danmark. Den egte L. apetalum Willd. er en central- og gstasiatisk Art. For- uden disse tre har Thellung adskilt en ny Art L. neglectum Thell., der ligesom L. densiflorum og L. virginicum L. skal forekomme som Ruderatplante. Mulig- heden for at treffe L. apetalum Willd. som saadan er jo heller ikke udelukket. Til Adskillelse af disse 5 nwrbeslegtede Arter giver jeg nedenstaaende Nogle, som er et oversat Uddrag af Thellung’s udforlige latinske Nogle. For- uden L. ruderale L. er hidtil L. densiflorum Schrad. (omkring Kebenhavn, Mark ved Birkerod) og L. virginicum L. (omkring Kobenhayn, ved Horsens og Aal- borg) fundet her i Landet. Lepidium, sect. Nasturtioides. A. Stengelen bekledt med kolleformede Haar (Haar?), som i Spidsen er tykkest), under Lupen ligesom grynet. Rudimentere Kronblade tilstede. De side- stillede Klaser ogsaa ved Frugtmodningen korte, halvskermformede. De storre Stengelblade med bred, ofte halvt omfattende Grund. Skulpen eg- dannet medtafsmalnende (Grundy 1-0. oe eee L. apetalum Willd. B. Steengelen mere eller mindre haaret af butte eller spidse, cylindriske Haar (ikke tykkest i Spidsen). Alle Klaser forlengede. Stzengelblade med afsmal- nende Grund. a. Skulpen kredsdannet eller bredt omvendt-egdannet, undertiden paa tvers elliptisk, 21/-—3 mm. bred. Arterne er hjemmehgrende i Amerika, men er indslebte til Europa som Ruderatplanter. a. Stenglens og Bladenes Haar slanke (4—8 Gange saa lange som tykke), spidse, seglkrummede, noget tiltrykte. Udviklede Kronblade tilstede, lengere end Begeret. Skulpen kredsdannet, med tydelig vinget ovre Kant, kortere end den opret-udstaaende Stilk. Fr@ene smalt vinge- kantede; Kimen oftest pleurorrhiz. De ovre Stengelblade linje-lancet- dannede, spidse, oftest fjarnt savtakkede.......... L. virginicum L. f#. Stenglens Haar korte, butte, rette, udstaaende. Kronblade mangler eller er rudimentere (sjeldent hos de forste Blomster saa lange som Begeret). Kimen notorrhiz; Skulpen tydeligt, men snevert udrandet. aa. Skulpen omvendt-egdannet, 2"lomm. bred, foroven med _ tydelig vinget Kant, lige saa lang som den opret-udstaaende Stilk. Froene nesten uden Vingekant. De ovre Blade linje-lancetdannede, oftest fjernt. saviakkede trae de wath. SER LES, L. densiflorum Schrad. &. Skulpen kredsdannet eller paatvers elliptisk, 3mm. bred, foroven med tydelig Vingekant, oftest lidt kortere end Stilken. Froene smalt vinge-kantede. De ovre Blade linjedannede, oftest helran- dede. Rudimentere Kronblade altid tilstede. ZL. neglectum Thell. b. Skulpen wgdannet eller elliptisk, 2—2'/,4mm. bred, lidt kortere end den opret-udstaaende Stilk med dyb Udranding, saaledes at der fremkommer to trekantede Vingelapper. De ovre Blade linjedannede eller spatel-linje- dannede, helrandede. Kronblade mangler............... L. ruderale L. Cc. H. Ostenfeld. ') Haarene maa undersoges med meget steerk Lupe eller under Mikroskopet. — XXXII — Beretning om Foreningens Virksomhed. Megder i 1907 (Fortszettelse). Modet d. 16. November 1907. Prof., Dr. E. Warming holdt et af talrige Lysbilleder ledsaget Foredrag om Klitternes Udviklingshistorie. Modet d. 30. November 1907. Mag. Ove Paulsen holdt et Foredrag om Algeklassen Peridinee. I Anledning af Foredraget gjordes Bemerkninger af Prof. Warming, Prof. Weis, Dr. Wesenberg-Lund, Dr. Kolderup Rosenvinge, Dr. Ostenfeld og Stud. mag. Ferdinandsen. Modet d. 14. December 1907. Museumsinspektor, Dr. C. H. Ostenfeld gav en Meddelelse om Aalegressets (Zostera’s) Biologi og Udbredelse i danske Farvande. (Trykt i Beretn. fra Den danske biol. Station XVI. 1908.) Hertil knyttedes nogle Bemezrkninger af Prof. Warming, Dr. Kolderup Rosen- vinge og Mag. Raunkier. Dr. Kolderup Rosenvinge bemerkede, at Zostera ifolge hans Undersggelser ikke voxede nogetsteds ved Jyllands Vestkyst undtagen inden- for Skallingen og Fang. Han gjorde endvidere opmerksom paa, at der i Zostera- regionen forekom en hel Rekke af mere eller mindre sterkt omdannede Former af forskellige Algearter, som er blevet fort derind i losreven Tilstand og derefter har vegeteret videre under fortsat Deling. Assistent E. Lindhard gav derefter Meddelelse om Amphikarpi hos Sieglingia decumbens. (Vil blive trykt i Botanisk Tidsskrift.) Hertil fremsattes Bemeerkninger af Prof. W. Johannsen og Mag. C. Raunkier. Moder i 1908. Modet d. 11. Januar 1908. Assistent E. Lindhard gav Meddelelse om Skududviklingen hos nogle Poa-arter. Mag. sc. A. Mentz meddelte Studier over danske Hedeplanters Oko- logi. II. Arctostaphylos-Typen. I den paafglgende Diskussion deltog Prof. Warming, Dr. John af Klercker, Mag. Raunkier og Mag. N. Hartz. Modet d. 25. Januar 1908. Prof., Dr. Fr. Weis refererede H. Molisch’s nye Arbejde over Pur- purbakterier og viste Kulturer af forskellige af disse. Hertil gjorde Prof. Johannsen og Prof. Warming nogle Bemerkninger. Dr. John af Klercker fremviste Tegninger og Lyskopier af Kim- planter af Vaccinium Myrtillus, endvidere af serlige Former af Vace. Myrtillus fra brendt Jord og af Vacc. Myrtillus >< Vitis idea. Botanisk Tidsskrift. 28. Bind. (Meddelelser.) Cc — XXXIV — Medet d. 8. Februar 1908. Prof. A. Oppermann meddelte Lidt om Sorbus torminalis. Hertil Bemerkninger af Assistent Sarauw, Dr. Ostenfeld, Kommunelrer Claudi Hansen og Prof. Warming. Modet d. 29. Februar 1908. Prof. W. Johannsen refererede Lidforss’s Undersggelser over Kuldens Indflydelse paa Planterne. Assistent Sarauw, Prof. Weis, Dr. Klercker, Prof. Warming og Assistent Fog-Petersen gjorde nogle Bemerkninger eller Foresporgsler i Tilslutning til Foredraget. Modet d. 14. Marts 1908. Mag. sc. C. Raunkier talte om Livsformernes Statistik som Grund- lag for biologisk Plantegeografi. I. Indledning og det arktiske Omraade. I Anledning af Foredraget fremsattes Bemerkninger af Prof. Warming, Dr. Kolderup Rosenvinge, Stud. mag. Ferdinandsen og Assistent Lindhard. Modet d. 28. Marts 1908. : Stud. mag. (. Ferdinandsen: Fra Borris Hede. Om Vegetationen paa det fredede Areal. Til Foredraget knyttedes Bemerkninger af Kunstmaler Wiinstedt, Prof. Warming, Mag. Raunkier og Dr. Ostenfeld. Stud. mag. 8. Winge: Forberedende Undersogelser over nogle Skovdammes Tilgroning. De paageldende 3 Damme er beliggende i Bon- dernes Hegn i Nerheden af Frederiksdal og vil blive gjort til Genstand for fortsatte lagttagelser med Hensyn til Planteveekstens Udvikling. Hertil fojede Dr. C. Wesenberg-Lund en Redegorelse for Formaalet med disse Skovdammes Fredning og Undersggelse, hvorefter nogle mindre Be- merkninger fremsattes af Mag. Raunkier og Prof. Warming. Modet d. 4. April 1908. Mag. sc. Henning K. Petersen talte om Ceramium-Arter i de danske Farvande. Efter Foredraget faldt adskillige Bemerkninger af Kolderup Rosenvinge, Prof. Warming, Dr. Ostenfeld, Mag. O. Paulsen og Foredragsholderen, seerlig m.H.t. Sporgsmaalet om nye Arters Opstaaen i Ostersgen. Museumsinspektor Dr. C. H. Ostenfeld gav et Referat af de gkologiske Undersogelser over Marskvegetationen, som udfgres ved Sam- arbejde mellem Lerere og Elever ved University College, London (se New Phytologist 1904—1907). Kfter Foredraget Bemerkninger af Prof. Warming, Mag. Raunkier og Stud. mag. Ferdinandsen. Modet d. 9. April 1908. Mag. sc. C. Raunkier talte om Livsformernes Statistik som Grund- lag for biologisk Plantegeografi. II. Zoner og Regioner. Efter Foredraget gjorde Prof. Warming en Del Bemerkninger, hvis Hoved- punkter var, at der burde tages mere Hensyn til de edafiske Faktorer, og at Hemikryptofyter og Geofyter burde forenes til een Type. I Diskussionen deltog yderligere Prof. Johannsen og Stud. mag. Ferdinandsen. — XXXV — Generalforsamlinger i 1908. Ordiner Generalforsamling d. 8. Februar 1908. Til Dirigent valgtes Cand. jur. C. Lundbye. Formanden, Prof. Warming aflagde Beretning om Foreningens Virksomhed i 1907. Der var afholdt 12 Moder med 16 Foredrag (hvoraf 2 med Lysbilleder) af 13 Foredragsholdere. Serlig er at neevne et Mode i Anledning af 200-Aarsdagen for Linné’s Fodsel, med Foredrag af Prof. Warming; endvidere havde Foreningens Medlemmer med Damer Adgang til Geologisk Forenings Mode d. 5. April, hvor Premierlajtnant Godfred Hansen talte om Gjéa-Ekspeditionen (med Lysbilleder). — Af Tidsskriftet var udsendt 28. Binds 1. og 2. Hefte. -- Der var afholdt 4 Ekskursioner, se S. XIX—XXXI. — Ifolge den nys udkomne Medlemsliste var Antallet af Medlemmer 286 (4 Hresmedlemmer, 35 korresponderende, 247 ordinere (118 indenbys, 95 udenbys, 34 udenlandske) Med- lemmer. Blandt de i Aarets Lob afdgde Medlemmer var der serlig Grund til at neevne Foreningens mangeaarige Formand, Prof. E. Rostrup, og fhv. bot. Gartner Th. Friedrichsen. Af korresponderende Medlemmer var Prof. F. Kjellman og Sir Dietrich Brandis dgde. — Udsendelsen af Tidsskriftet omfattede i 1907 95 Institutioner i Ind- og Udland; ny er Svenska botaniska féreningen, medens Bytteforbindelsen med Bull. del Orto Bot. di Siena er ophert. — Der oplestes en Beretning fra Udvalget for Naturfredning (se S. XLI). ° 2 og 3. Kassereren, Gartner A. Lange fremlagde det reviderede Regnskab for 1907 (se omstaaende) og Budget for 1908, som begge godkendtes. 4. Folgende Kkskursioner for 1908 vedtoges efter Bestyrelsens Forslag: Forsommerekskursion til Hornsherred (Nordskoven) og Hojsommerekskursion til Faaborg-Als. 5. Bestyrelsesvalg. Til Formand genvalgtes Prof. Warming, til Medlemmer af Bestyrelsen Dr. Ostenfeld og Mag. Ove Paulsen. Bestyrelsen har derefter samme Sammensetning som foregaaende Aar (se S. I). 6. Revisorerne genvalgtes (se S. III). 7. Efter Bestyrelsens Forslag vedtoges efter en kort Diskussion folgende Andring af Lovenes § 8: »Botanisk Tidsskrift* optager originale Afhandlinger, Med- delelser om Foreningens Virksomhed samt mindre Meddelelser. Efter Bestyrelsens Forslag vedtoges det efter en kort Diskussion at andre Foreningens Navn til Dansk botanisk Forening. Dermed folger Andring af Lovenes Titel og § 26. 9. Dr. Ostenfeld aflagde paa den topografisk-botaniske Komités Vegne en kort Beretning (se 8. XLI). Ekstraordiner Generalforsamling d. 29. Februar 1908. De paa den ordinwre Generalforsamling vedtagne Lovendringer vedtoges enstemmigt uden Diskussion og er saaledes endeligt vedtagne. Andre Meddelelser. Trifolium filiforme L. (T. micranthum Viviani). Denne uanselige faablomstrede Klover, der hidtil har veret fundet 3 til 4 Steder her i Landet, fandt jeg ret hyppig i Somrene 1905 og 06 ved Vejle og c* — XXXVI — Oversigt over Botanisk Forenings Indtegter og Udgifter i 1907. Indtegt: Kr. Gre Udgift: Kr. re Kassebeholdning fra 1906 .. 144. 23 | Tidsskriftet ........... 2562. 42 Indkomne Restancer...... TOS-00 GG eis etree ener. wek aue te 131. 53 Medlemsbidrag .........- 1337.°00 | HEESKUESIOMEY fogs ets, eiehece 135. 56 Tilskud fra Staten....... 1200. 00 | Topograf.-bot. Undersggelse.. 7. 24 Salg af Tidsskriftet ...... 262. 67 | Tilskud til Udvalget for Natur- Salg af alfab. Liste over Kar- PROMI pst ct a a pee ae 25. OO Planter, < -cecnnrc tage ae eee 15. 00 | Administrationsudgifter o.s.v. 126. 88 Andet Bogsale” .-2 so. = a 180. 10 | Kassebeholdning........ 198. 46 Tilskud fra Grundfonden... 20. 00 Indvundne Renter....... 9.09 3187. 09 3187. 09 Statas d:. 1. Januar 1908; Aktiva: Kr. Ore Passiva: Kr. @re Kassebeholdning ........ 198. 46 | Geld til Bogtrykkeren..... 724. 02 Restancen aes. oe eek: 67. 25 | Balan Ces easiest ea eee one 458. 31 724. 02 | 724. 02 Grundfonden. Indtegt: Kr. Ore Udgift: Kr. @re Kassebeholdning fra 1906... 80.57 | Trykningsomkostninger.... 10. 80 | VETERE) apa ete es opie cae Seb Ee 45. 19 | Udbetalt Bot. Forenings Kasse 20, 00 Medlemsbidrag .:-...... 25. 00 | Kassebeholdning........ 339. 99 Bogsale, Garena oes sa. ee 220. 03 370. 79 370. 79 Grundfondens Status d. 1. Januar 1908. eer Yr. re 1000 Kr. Kgbenhavns Kreditforeningsobl. 4°%lo .........22200, 1000. 00 Kassebeholdning’.#4:ke 2/55, St) 2028S: Pee seta tenis 4a ee ote 339. 99 1339. 99 Januar 1908. Axel Lange, f. T. Kasserer. — XXXVII — Horsens Fjordene paa ret torre Strandenge. Ved Gennemsyn af Museets Herbarie- eksemplarer af Arten viste det sig, ifolge Dr. Ostenfeld, at to af de i Langes Haandbog opforte Findesteder maa udgaa, nemlig ,Masnedsund (Rostrup)‘ og ,Ved Hindsgavl* (Schigtz), da de indlagte Eksemplarer horte til T’rifoliwm minus. Foruden paa det gamle Findested ved Stenshalle Sund (rettere Norre Strands Sydbred) fandt jeg Arten paa folgende Steder: Fakkegrav Strand (hvor den ad en Vej var vandret hgjt op i Skoven formodentlig ved Hokorsel). Rosenvold Strand, Klakring Skovhavestrand, Juelsminde Strand paa tre Steder, og paa Gyllingnes. Den stod altid sammen og blandet med Trifolium minus, som den er overordentlig lig, men forgvrig er habituelt forskellig fra, og optraadte paa to af Findestederne under to Former, enten som nedliggende, kortstznglet, eller som oplgben, langstenglet, nesten opret. Den forste er den typiske og findes i store Samlinger, den anden kan treffes fjernt fra Stranden mellem tet Grees, men kun i faa Eksemplarer og er sikkert fremkaldt af det uvante Voksested. Til Adskillelse fra Trifoliwm minus kan anfores, at Blomsterhovedets Stilk er traadfin og ofte slynget og bugtet, at Blomsterne er tydelig stilkede og sam- lede i et Antal af 3 til 6 (ikke som angivet i Raunkiers Ekskursionsflora af 3—15), at Smaabladenes Tilledningsstilke er meget korte og lige lange og at Planten er frisk gron, og ikke ro@dlig anloben. Efter mine Erfaringer begynder Arten at blomstre c. 14 Dage tidligere end Trifoliwm minus og vokser som Regel i store Samlinger paa Grensen af Strandengen, hvor denne gaar over i hgjere liggende Land. Den er sikkert, som Prof. Rostrup antog, ikke nogen Sjeldenhed, og anbefales til nermere Eftersggning, iseer ved de ostjyske Fjorde. K. Wiinstedt. Sagina procumbens =< subulata. I Botanisk Tidsskrifts 19. Bind (1897) omtaler Professor Rostrup Sagina subulata >< procumbens fra Klitmoller i Thy. Siden tror jeg ikke den er omtalt som bemerket i Danmark. I Sommeren 1906 fandt jeg den ved Sydbredden af Kvind So ved Bry- rup Station, der ligger c. 5 Mil nordvest for Horsens og c. 2 Mil syd for Silkeborg. — Hvor Sobredden ret jevnt gik over i Sandmark (Rodknemark med Cerastiwm arvense), var et bredt Belte af Sagina procumbens L. og paa Sandmarken stod Sagina subulata Torr. & Gray i Mengde. Det laa da ner at soge Krydsningen, og jeg fandt den ogsaa ret talrig mellem Sagina subulata-Eksemplarerne. Til Adskillelse fra S. procumbens kan anfores: Roden kraftigere, Bladene kirtlede, Blomsterstilkene meget lengere og oprette, og Blomsterne oftest fem- tallede, og fra S. subulata: Grenen spinklere, ikke straks opadkrummede, men nedliggende paa et lengere Stykke, og Blomsterne mindre. Sagina subulata Torr. & Gray, der hidtil hyppigst er fundet i Sandegnene paa Jyllands Vestkyst, gaar sikkert lengere Ost paa og dybere ind i Jylland end antaget, og maa kunne findes paa Sandmarkerne i Hedepartierne, paa Marker, hvor Dyrkning har veret forsogt, men opgivet igen, og nu henligger og springer i Lyng. Omkring Bryrup, hvor saadanne Marker ikke var sjeldne, traf jeg ofte Arten. K. Wiinstedt. Bemerkninger om Floraen i Bjerre Herred. Nedenstaaende Bemerkninger (for en Del Udskrift af Anmerkninger til de Lister, som jeg haaber at indsende i 1909 til den botaniske Forening) kan — XXXVIII — betragtes som et Supplement til en Artikkel af mig i ,Naturen og Mennesket*, Avgust—Septbr. 1895 S. 134 fig.?). Fra Bjgrnsknude (lige overfor Abeloen og Bogense) og saa omtrent 14/2 Mil mod Nordvest findes mange Plantearter samlede, som ellers forst findes langt herfra og enkeltvis. Selve Strandbredden er her for det meste sandet (fra Bjornsknude og indad mod Vejle Fjord mest stenet), og i kortere el. lengere Afstand fra Stranden findes et Belte af moseagtig Jord el. Eng. Ganske ner Vandkanten findes her: Cakile maritima og (iser henad mod det udtorrede ,Haabet‘) Hryngium maritimum samt meget udbredt Halianthus peploides; i nogle Aar saas ogsaa Solanum Dulcamara marinum, men jeg har i de sidste Aar forgeves ledt efter den. Fra Fiskerlejet ,Strandhusene* ved Bjornsknude til Stationsbyen ,Juels- minde* findes en Strekning ganske flad Mose el. om man vil Hedemose og Eng, og her er det iseer at der findes Plantearter, som maaske er enestaaende i Bjerre Herred; her findes en hel lille Bevoksning af Vaccinium Vitis idaea, som endog skaffer Ejeren en lille Indtegt; dernest Salix repens og iser i Smaagrofter: Lycopus europaeus og Samolus Valerandi. Af Planter, som dog ogsaa kan treeffes andetsteds nevnes: Ranwnculus sceleratus, Armeria vulgaris; iser omkring Juelsminde: Hydrocotyle vulgaris, Valerianella olitoria; og lengere mod Nord, i nogen Afstand fra Stranden: Lythrum Salicaria®) og Eupatorium cannabinum samt Solanum Dulcamara; et enkelt Sted fandtes for nogle Aar siden Comarum palustre, men den er nu uddgd; det samme er Tilfeeldet med Impatiens noli tangere og Solanum nigrum, som begge har vokset i Skoven Mst for Hellebjerg Molle; de to sidste har jeg ikke fundet nogensteds i Herredet i de sidste 10 Aar. Herefter fremszettes Bemerkninger om de andre enkelte Plantearter, der frembyder serlige Forhold. Chrysosplenium alternifolium. I de sidste 4—5 Aar (iser) er den aftaget ganske betydeligt; de faa Pletter, hvor den har veret at finde, er indskrenkede meget i Omfang, og Bevoksningens Tethed, Antallet af Individer, er nu saa ringe, at den maa betragtes som uddgende, og jeg har slet ikke iagttaget, at den er optraadt paa andre Steder end netop der, hvor jeg nu i 25 Aar har set den: et Sted i Klakring Norskov, der er den helt forsvundet nu, et Sted i Klakring Haver langt imod @st — der findes den tidligst — og et Sted i Barrittyk. 1) Det vilde vere mig kert, om jeg her maatte rette nogle Fejl i hin Artikkel. At jeg Side 145 skriver, at Langes Beskrivelse af Skov-Fladbelg ikke passer paa de Eksemplarer, jeg har set, skyldes en utilgivelig Misforstaaelse fra min Side af Langes Tekst; Langes Beskrivelse passer netop udmerket, og jeg udtrykker da ogsaa i Slutningen af Artiklen min Beundring for hans Beskrivelse af en anden Art, ligesom det altid har veret mig en Glede, naar jeg har set en god, treffende Beskrivelse af Naturgenstande. Af de ikke faa Trykfejl, der er indlobne, rettes de verste her; S. 142. 17 Lystskovene skal vere: Kystskovene, S. 143. 7 Smaager skal vere: Smaasg@er, S. 145. 20 Strand Nelde skal vere: Strand Melde, S. 147. 15 skal Parentesen sluttes efter: Hvid-torn, S. 147. 16—17 hulrodet Lerkespore rettes til: liden Lerkespore, S. 148. 20 graa Lynke skal vere: graa Bynke, alm. Svinemek skal vere: alm. Svinemelk. *) Denne har jeg ogsaa fundet ved et Hegn s. for Gramrode i Raarup Sogn. — XXXIX — Lathrea Squamaria. Da jeg kom hertil Egnen, 1882 omtr., fandtes den sikkert slet ikke her; omtrent 10 Aar efter fandt jeg den pludselig i et Hegn tet ved min Bopel; der saas den saa 3—4 Aar, men derpaa forsvandt den atter, efter nogle Aars Forlgb fandtes den, ligeledes i et Hegn, men er atter forsvundet; jeg formoder at den saas af Fugle, men at Jordbunden el. andre Forhold ikke passer for den. Scutellaria galericulata. Omtrent 1884-86 saa jeg den i Winthers Eng (imellem Klakring Haver og Barrittyk); saa i mange Aar saa jeg slet ikke til den trods ivrig Efters@gning; endelig 1904 fandt jeg et enkelt eller nogle faa Eksemplarer i en Groft ner Stranden i det i Indledningen forst nevnte Distrikt henad mod ,Haabet‘; siden den Tid har jeg atter forgeves sogt den. Oenanthe fistulosa. Kun fundet en eneste Gang, nemlig den 9. Juni 1904, i Engen ved Kobek, Klakring Sogn. Det er dog muligt, at den kan vere undgaaet min Opmerksomhed baade for og senere. Hyoscyamus niger. Den fandtes for 20—25 Aar siden i Groftekanten uden- for en Gaard i selve Klakring og kun dette ene Sted. Saa brendte Gaarden for en Del Aar siden; da havde jeg netop faaet den saaet i og omkrtng min Have, ellers maa den nu betragtes som uddod. Majanthemum bifolium. Jeg har kun fundet den et Sted i Klakring Norskov og altid i meget faa Eksemplarer. Nu er den helt el. omtrent uddgd her. Dentaria bulbifera (jvfr. oftnevnte Afhdl. S. 147—8). I al den Tid, jeg har boet her, har jeg kun set den et Sted, midt inde i Skov, Klakring Haver, yderst sjeldent et Par Individer ved en Vejkant nogle hundrede Alen derfra. I mange Aar kunde jeg ikke spore hverken Tiltagen el. Aftagen, men i de sidste Aar er den aftaget saa betydeligt, at dersom der ikke kommer serlig gunstige Forhold, da maa ogsaa denne betragtes som uddgende. Anemone ranunculoides. Ligesom forannevnte har jeg kun set den paa en Vokseplads midt inde i Skov, Barrittyk; jeg har ikke kunnet spore den mindste Forskel i Udbredelsen. Trollius europeus. I mange Aar troede jeg, at den slet ikke fandtes her (det samme var Tilfeldet med Vaccinium Vitis idaea); den findes imidlertid, endogsaa frodigt vegeterende, men paa et meget begrenset Omraade, et lille Engskifte mellem As og Klakring. Sandsynligvis findes lignende Pletter andre Steder i Herredet. Cirsium acaule. 1 selve Klakring har jeg kun fundet den paa to Steder, Vejkanter, kun paa disse to Steder og hverken mere el. mindre udbredt nu i over 20 Aar; dette tyder ikke paa Formering ved Fro; den forekommer spredt andre Steder i Herredet; den kan ikke betragtes som uddgende, men som meget sparsomt forekommende. Cardamine amara, Jo fugtigere Vokseplads desto glattere er Planten. Den skifter stadig Opholdssted, vandrer f. Eks. fra den ene Ende af en Skov- groft til den anden, sely om Lys- og Fugtighedsforhold er uforandrede, dor sluttelig ud og optreder saa et helt andet Sted, og dette gelder baade de allerfugtigste og forholdsvis torre Pladser; det synes saaledes, at den i kort Tid udpiner Jorden for et eller andet maaske mineralsk Stof. Actea spicata. Den forekommer sjeldent og spredt (milevidt mellem Voksepladserne) samt i faa Eksemplarer mest paa meget skyggefulde Steder, men det er store pragtfulde og veludviklede Individer der findes. Astragalus glycyphyllus. Jeg har kun set den mellem Klakring og Juels- minde, men den trives godt og danner store Buske. Se Colchicum autumnale (jvfr. omtalte Afhdl. i ,Natur. og Mennesket* S, 147). Mod Forventning viser den endnu ikke Tegn til at uddg; paa det mest beferdede Stykke Vejkant, hvor der plukkes og nedtreedes Hundreder af Eksemplarer, er den maaske nok lidt mindre individrig end for 25 Aar siden, men til Gengeld er den paa et mindre befzrdet Stykke Vejkant i Nerheden snarere fyldigere representeret end forhen. Allium ursinum. Den optreder mange Steder i Ashoved Skov (under Palsgaard) i saa store Beyoksninger, at det minder om dens uhyre Udbredelse i Ris Skov ved Aarhus; i de senere Aar findes mindre, lignende Pletter i Klakring Haver (denne Skov er tilplantet Bonderjord og af forholdsvis ny Dato fra Midten af forrige Aarh.), ellers forekommer den spredt og enkeltvis ved Vejkanter i Skovene. Slutningsbemerkninger. Nesten hvert Aar har jeg haft Lejlighed til at iagttage, at saa en, saa en anden forekommende Planteart har haft serlig gunstige Perioder. Kt Aar var det saaledes Galliwm Mollugo, som optraadte med en ligefrem Pragtudfoldelse i Groftekanter; jeg antager at Aarsagen var den, at vi efter en lang tor Periode fik rigelig Regn, netop paa det Tidspunkt, da den skulde til at florere. Heracleum Sphondylium. Den optraadte i de forste Aar jeg boede her (1880—1890) i nok saa store og veludviklede Eksemplarer som senere; om den er aftaget 1 Antal af Individer, tor jeg ikke sige, men Bladene angribes i de senere Aar ofte af en Skimmelsvamp. Vicia Cracca. I de sidste 4—5 Aar har den adskillige Steder i Vejgrofter optraadt i sluttede meget tette Bevoksninger paa en til to Favnes Lengde, tilsyneladende fortreengende al anden Vegetation; 1907 var den dog atter snarest lidt i Aftagende. Angelica silvestris. Den var i 1906, da det ellers her var meget tort, ganske szrlig smukt og rigt udviklet; dens Voksepladser i Skovene var altsaa mindre fugtige end sedvanlig. Af Plantearter som findes paa denne Egn, men ikke i Gudenaadalen kan endvidere (jvfr. oftnevnte Afhdl. S. 145) nevnes: Ranunculus Lingua, i Raarup Sogn, Keret, vistnok ikke andetsteds. Kun i og ved Havehegn har jeg fundet: Chelidoniwm majus (temmelig rigt vegeterende flere Steder), Inula Heleniwm, Dipsacus pilosus (i de sidste Aar helt el. omtrent uddgd), Petasites officinalis, kun et Sted og der hverken tiltagende el. aftagende i 25 Aar. Carpinus Betulus. Findes neppe el. meget sjeldent som vildtvoksende Skovtre; det plantes sporadisk. Folgende er maaske ikke alle Botanikere bekendt: da der i Aarene omkring 1870 anlagdes flere Fabrikker for Tilvirkning af Tremasse til Papir, saakaldte ,Tresliberier* (bl. a. ved Vilholt og Kloster Molle ved Gudenaaen), opkobtes alle Vegne i Skovene Avnbgg, som gav det bedste Produkt; derved udryddedes i Lobet af faa Aar (1865—1875 omtr.) Avnbogen af nesten alle Jyllands Skove; senere maatte Tresliberierne lade sig ngje med andre mere almindelige og i denne Forstand ringere Tresorter. Om andre almindelige Forhold ved denne Egns Flora vil den topografisk- botaniske Undersogelse jo i sin Tid give Oplysninger. Jean Fischer. — XLI — Udvalget for Naturfredning. Af den Indberetning, som Udvalget for Naturfredning har indgivet til Bestyrelsen for Botanisk Forening om de i 1907 behandlede Sager, hidszttes her folgende: Efter Udvalgets derom fremsatte Andragende har Ministeriet bifaldet, at Hengebogene i Slagslunde Skov og nerliggende Skove fredes. Dette gelder dels enkelte nermere angivne Treer, dels en bestemt Skovstrekning. Da Udvalget tidligere (i 1906) har modtaget Tilsagn om Fredning af Heengebogene i Jegerspris Park og Skove, maa hermed disse ejendommelige Trexer anses for sikrede mod QOdelewggelse. For at bevare enkelte gamle bornholmske Skovpartier med deres fra det gvrige Land forskellige Trevegetation har Udvalget anmodet Ministeriet om, at nogle mindre, men typiske Skovstrekninger i Nerheden af Rytterknegten maatte blive fredede. Ministeriet har imgdekommet Udvalgets @nsker og fastsat Fredning for to nermere angivne Skovstrekninger, en ved Aaremyre og Kalve- keret og en langs Ekkodulen. For ogsaa at frede om nogle af de spredte Rester af Birke- og Aspe- vegetationen i Vestjylland har Udvalgelt formaaet Ministeriet til at fredlyse et 3 Tdr. Land stort Birkekrat i Simmelker Enge ved Sondre Feldborg Plantage. Paa den Staten tilhorende ,Klegbanke* i Ringkobing Fjord har Fuglelivet som bekendt veret fredet i en Aarrekke. Gentagne Gange har det imidlertid vist sig, at denne Fredning ikke overholdtes; og da det desuden var onskeligt ogsaa 1 andre Henseender at kunne folge Udviklingen af dette nydannede Land, har Ministeriet efter Udvalgets Anmodning ladet udlegge 5—10 Tdr. Land af Klegbankens nordlige Spids til absolut Fredning, d. v.s. at dette Areal unddrages Host af Gres og Ror. al Plantning, og at det fredlyses for Ferdsel af Besogende. I den kommende Sommer haaber Udvalget, at Afsperring, Opmaaling og Beskrivelse af Arealet vil vere tilendebragt, saa at man derefter vil kunne folge Landets Tilvekst og Floraens og Faunaens Udvikling. 4. Beretning fra Komiteen for den topografisk-botaniske Undersggelse af Danmark. (Afgivet paa Botanisk Forenings Generalforsamling d. 8. Febr. 1908.) I det forlobne Aar er der tilmeldt 18 Deltagere og afmeldt 27 — saaledes at Deltagernes Antal nu er 229. Imidlertid har kun et forholdsvis ringe Antal af disse — langt under Halvdelen — ladet hore fra sig ved Breve, Indsendelse af Planter eller udfyldte Skemaer. Vi maa gaa ud fra, at adskillige af de tavse heller ikke i Fremtiden vil give Livstegn, med andre Ord, at en hel Del af de som Deltagere opforte Personer intet har gjort for Undersogelsen og intet vil gore for den — fraset det ene, at de har tilmeldt sig som Deltagere. For om muligt at faa lidt Rede paa, hvormange Deltagere vi virkelig kan regne med og hvem det er, vil der nu i Foraaret blive udsendt et Cirkulere til alle Undersggerne med Foresporgsel, om de arbejder for Undersogelsen, hvormeget de har gjort o.s. v. Af udfyldte Skemaer er der indkommet nogle; nevnes kan saaledes: Lerer P. J. Lund, Varde (Distr. 26, Varde), Lewerer J. Antonius Jensen, Sindal (Distr. 7, Thy) og Apoteksdiscipel J. Keiding, Kbhy. (Distr. 42, Nekselo). Hr. — XLII — Keidings Liste bor serlig fremheves; det er en fuldstendig Flora for Nekselo med Bemerkninger om Vegetationen i Almindelighed og med Angivelser af, hvilke almindelige Planter der mangler paa Yen. Indsendelsen af Planter til Bestemmelse eller Revision tiltager stadig og har i 1907 omfattet 1539 Eksemplarer, hvoraf 549 er indgaaede i Botanisk Museums danske Herbarium. Storre Sendinger er komne fra Lerer F. Michelsen, Bot. Gartner A. Lange Hr. J. P. Kristoffersen, Larer A. E. Thomsen, Frk. K. Ravnkilde, fhy. Bager V. E. Olsen, Leerer Peter Petersen, Lierer P. M. Pedersen, Lerer Kr. Larsen, og fhy. Lerer V. Schmidt. Talt har c. 30 Deltagere indsendt levende eller torrede Planter. Materialet er for den allerstorste Dels Vedkommende undersogt af C. H. Ostenfeld, der har besvaret de med Forsendelserne kommende Breve; udover disse Svarskrivelser har M. L. Mortensen skrevet c. 50 Breve. I Fjor var det Tanken at forsoge at faa Statstilskud til at fore Under- sogelsen til Ende i Lobet af en kortere Aarrekke (5 Aar), og i den Anledning indsendte Komiteen til Bot. For.’s Bestyrelse et motiveret Forslag om, at Foreningen skulde soge Kultusministeriet om en Bevilling for en kort Aarrekke. Forskellige Omstzndigheder bevirkede, at Forslaget ikke blev indsendt til Ministeriet, men det er vor Agt at genoptage det i Aar, og vi haaber det vil lykkes os at faa den forngdne pekuniwre Basis til supplerende Undersogelser i de Distrikter, hvor ingen Deltagere findes, og til Hjelp ved Bearbejdelsen af det enorme Materiale, der vil fremkomme ved Undersggelsernes Afslutning, naar man dertil legger de talrige spredte Oplysninger, som kan hentes af Litteraturen. — Saa- lenge vi ikke raader over Pengemidler, kan Arbejdet ikke fuldfores; vi kan kun fortszette som hidtil med at vere Undersggerne behjelpelige med Raad og med Revision af deres Planter. Botanisk Rejsefond 1907. Der gaves folgende Understgttelser i 1907 til Rejser: Stud. mag. C. Ferdi- nandsen 100 Kr. til fortsatte okologisk-floristiske og mykologiske Studier paa Borris Hede; Mag. sc. O. Gallae 100 Kr. til Studier af Likenerne paa Sten- sletterne i Nord-Jylland og af Slegten Cladonia. Cand. pharm. A. Hesselbo 50 Kr. til bryologiske Rejser. I Aaret 1908 kan der anvendes indtil 300 Kr. til Rejseunderstottelser. I April 1908 er der blevet tildelt Stud. mag. C. Ferdinandsen 150 Kr. til fortsatte Undersggelser paa Borris Hede, Assistent A. Hesselbo 75 Kr. til bryologiske Undersggelsesrejser, og Kunstmaler K. Wiinstedt 75 Kr. til botanisk Undersogelse af Egnen omkring Horsens. Bestyrelsen bestaar f. T. af: Assessor Hempel (Kasserer), Mag. Mentz (der indvalgtes efter Rostrups Dod), Mag. C. Raunkiewr, Dr. Kolderup Rosenvinge (Formand) og Professor Warming. Litteratur-Anmeldelser. Severin Petersen: Danske Agaricaceer, systematisk Fremstilling af de hidtil i Danmark iagttagne Agaricaceer. Udgivelt paa Carlsbergfondets Bekostning. 1.Hefte. Kobenhavn 1907 (Gad). 208 Sider. Pris 2 Kr. Studiet af Agaricaceerne har hidtil veret ret vanskeligt her i Landet, da man savnede en nyere Haandbog til Bestemmelse af de danske Arter af denne — XLII — artsrige Familie. Dette Savn blev for en Del aflijulpet ved Hr. Severin Petersens for 4 Aar siden udgivne Bearbejdelse af Agaricaceerne i Rostrups Vejledning II, Blomsterlose Planter; men denne var langtfra udtommende og ifolge Verkets Karakter halv populer. Den her foreliggende Bog er devimod et fuldtud videnskabeligt Verk, der hviler paa Forf.’s omfattende, mangeaarige Studier over denne vidtloftige Svampefamilie. Den indeholder Beskrivelser af alle her i Landet fundne Arter og Bestemmelsesnggler til Grupper, Slegter og Arter, desuden Litteraturhenvisninger og i mange Tilfeelde kritiske Bemerkninger til Arterne. Beskrivelserne indeholder, foruden de makroskopiske Karakterer, tillige Oplysninger om Sporernes Storrelse, baserede paa Forfatterens egne Maalinger, og for nogle Arter om Cystiderne. Som Forf. selv siger, kan det sikkert ventes, at fortsatte Undersogelser vil foroge Artsantallet betydeligt; men Bogen hviler dog paa saa omfattende Indsamlinger af Forf. i forskellige Egne af Landet, om end mest paa Sjelland, og tillige paa Meddelelser fra andre serlig Havebrugskand. Jakob E. Lange, at den maa antages at omfatte Hoved- massen af de her i Landet forekommende Arter. Den synes at vere let at bruge paa Grund af det gennemforte Noglesystem, og derved at de adskillende Karakterer er udhevede i Beskrivelserne, og det kan derfor ventes, at den i hgj Grad vil ijene til at lette og fremme Studiet af denne Svampegruppe, som allerede har saa mange Venner, ogsaa udenfor Botanikernes Kreds. Det fore- liggende Hefte indeholder nesten alle de Hvidsporede, c. 400 Arter; det 2det Hefte, som skal indeholde Resten, ventes udgivet i Lobet af 1908. Den meget billige Pris vil sikkert lette Bogens Udbredelse. L. K.R. J. Jenssen: Ordbog for Gartnere og Botanikere, med Vejledning til Forstaaelse af de ved Planternes Betegnelse forekommende greske og latinske Slegts-, Arts- og Varietetsnavne samt botaniske Kunstudtryk. Anden om- arbejdede og forggede Udgave. Kgbenhavn 1907. (Gad). Pris 7 Kr. Det er gledeligt, at denne Bog har faaet en saa stor Udbredelse, at den har kunnet udgives i et nyt Oplag. At der er Trang til en saadan Bog blandt Gartnere og Botanikere, er sikkert nok, og at Jenssen’s Ordbog har tilfredsstillet denne Trang paa en fortreffelig Maade, er vistnok almindelig anerkendt af de mange, som har benyttet den forste Udgave og der hentet paalidelige Oplysninger til Forstaaelse af Plantenavne. Den nye Udgave er forget med ikke mindre end c. 2300 nye Ord, men ikke desto mindre er det lykkedes at gore Bogen mindre omfangrig og derfor ikke dyrere end den forste Udgave. Dette er sket ved at der er foretaget visse praktiske Udeladelser og Sammendragninger, som ikke har forringet Bogens Brugbarhed. Forf. har ligesom tidligere haft veerdi- fuld kyndig, ogsaa filologisk Bistand, men Hovedsagen er, at han selv ojensynlig har udarbejdet den nye Udgave med samme Omhu og Kerlighed som den forste, og Bogen kan derfor paa det bedste anbefales til alle botanisk interesserede Kredse. Lm He Meddelelser fra det kgl. Danske Haveselskab. 1. Aargang. Kobenhavn 1908. Redaktor Jens K. Jorgensen. Det kgl. Danske Haveselskab har begyndt Udgivelsen af et nyt Tidsskrift med ovenstaaende Titel, der udsendes til Selskabets Medlemmer en Gang om Maaneden. Det udmerker sig fremfor ,Haven“, der ogsaa udsendes som Medlemsblad, ved langt bedre Udstyrelse, hvorfor Illustrationerne kommer langt bedre til deres Ret. — XLIV — Hans Euler: Vixtkemi dess grunder och resultat. Del I. Det kemiska materialet. Stockholm (Geber) 1907. Det foreliggende 1. Bind (260 Sider) er nermest en systematisk-kemisk Oversigt over de Stoffer, som spiller en Rolle i den fysiologiske Plantekemi d. v. s. som indgaar i de kemiske Omdannelser i den levende Plante. Forfatteren gaar til Arbejdet med udmerkede Forudsetninger og tilmed stottet af sin Hustrus, Plantefysiologen Astrid Euler f. Cleve’s botaniske Indsigt. Det forste Bind giver da ogsaa en serdeles nyttig og klar Oversigt over Plantestofferne. Om Verket som Helhed kan man naturligvis ikke domme endnu, men det maa siges, at 1. Del lover meget, som forhaabentlig opfyldes af de bebudede to folgende Dele, hvoraf 2. Del vil give det fysisk-kemiske Grundlag for Forstaaelsen af kemiske Omsztninger og 3. — sidste — Del vil sammenknytte de to forste Deles Indhold med biologiske Fakta. I Indledningskapitlet spores stor Begejstring for det kemisk-biologiske Forsk- nings-Omraade; dog gaar Forfatteren i sin Begejstring vel vidt, naar han aabner Fremstillingen med disse Ord: ,Redan nu kan vaxtfysiologien siigas vara iden- tisk med vixtkemi*. Man kunde saamen lige saa godt sige, at alt hvad der sker i Verden er kemisk -— noget er der jo om det, da ,Kemi* kan defineres ret elastisk. Mon der dog ikke skulde vere andet og mere i Planteverdenens Liv end hvad Kemien allerede nu kan klare for os? Ja dette vil nok fremgaa af det feerdige Verk, i hvilket vi altsaa nu har Ret til at vente bl. a. en Pirrin- gernes, Bevegelsernes, Udviklingens og Arvelighedens Kemi. I alt Fald kan man sikkert vente, at Verket vil gennemfore moderne kemiske Synspunkter overalt, hvor det er muligt; og det er lige saa sikkert, at Arbejdet fortjener fuld Opmerksomhed i vore biologisk interesserede Kredse. Om vi skal afskedige Plantefysiologerne og erstatte dem med Kemikere, kan tidsnok diskuteres, naar Verket er afsluttet; endnu er Silkesnoren der ikke. W. Johannsen. ddie internationale botaniske Kongres i Bruxelles 1910. Der er udsendt de forste Cirkulerer angaaende denne Kongres, som vil omfatte 5 Sektioner; 1) for Kryptogamernes Nomenklatur, 2) den paleobotaniske Nomenklatur, 3) den plantegeografiske Nomenklatur, 4) botanisk Bibliografi og Dokumentation, 5) botanisk Undervisning. For de to forste Sektioner bley der paa Kongressen i Wien 1905 nedsat Kommissioner med det Hverv at udarbejde Forslag til nye Nomenklaturregler i Lighed med dem, der blev vedtagne for Fanerogamernes Vedkommende paa Kongressen i Wien. Mindesmerke for Professor E. Rostrup. Der er i Marts 1908 udsendt en Opfordring til at yde Bidrag til et Mindesmerke for afdgde Professor Rostrup, der teenkes rejst ved Landbohgjskolen. Opfordringen er underskrevet af c. 100 Videnskabsmeend, Jordbrugere, Lerere 0. a. Forretningsudvalgets Formand er Dr. L. Kolderup Rosenvinge, dets Kasserer Professor Dr. F. Kolpin-Ravn. Lunds botaniske Forening fejrede d.4. April sit 50 Aars Jubileum; i den Anledning sendte Dansk botanisk Forening den en telegrafisk Lykonskning. Magisterkonferens i Naturhistorie med Botanik som Hovedfag og Plante- fysiologi som Speciale absolveredes d. 24, Januar 1908 af P. Boisen Jensen. Register over de udforligere omtalte Planter. (* betegner, at vedkommende Plante er afbildet.) Side Side Acetabularia Caliculus ........ 275* | Hieracium aurantiacum....... 158* Se SCMOMMIALA fe ae sete ws gee 8 281 =e AVAICIM rt, «cinta EoAT bene hg 145* Acicularia Schenckii .......... 281 SP CRCOMENS aera + vis Aes 152* ff Aecidium Spinaciae Rostr. n.sp. 216 == Hlagellane:. «fi. n6 «xia eet 154* ff — tataricum Rostr. n.sp..... 216 [esr WORMOSUIN 2, 0 cede nt Gone aye 150* Alaria esculenta.............. 199 Hypogomphia turkestanica .... 243 Batophora Oerstedi........... ie Kobresiaeisellardiia tae oes EM, Beloniella biseptata Ferd. et Wge. ==" capillifolia 2% now bh Oses 292 S10) 10 ect Schon ne ee eee ae 252* —=! SLEMOCANDA cso cis ots Sas 222 Caeoma Cinerariae Rostr.... XXIII | Laestadia Lini Rostr. sp.n..... 217 Cardamine amara......... XXXIX ° | — Pegani Rostr. sp.n........ 217 Carex orbicularis Bott......... 997* Lagochilus Paulsenii Briqu. sp. — — var. bulungensis Ostf.v.n. 229* 5100) Vee Piette Pare ee eC ye ec 243* — pseudofoetida Ktik........ 295* Latrea Squamaria ........ XXXIX ieee CECE OU tats cea ons. sr aet ers icy 930 | Lepidium apetalum ........ XXXII eS SONPOTICd et tie Sem crs feta O31 tS eensiOrUm..s..)2 dei. oe XXXII —MSLOMOPUVUA of. salon esa ews 224 | — neglectum............. XXXII — vesicaria var. alpigena.... 232 —STEMUCTALOS 2; %