À. Tr RS D =e I nt
» = Th Te AA LT de
< L
pe
ee,
es
5 OIF pes
gung u
Sp nd Ee ER
en a
u
er.
ERE ES:
-
U Zn iu
” 2. - - =
DL de dm = a. do, ? deg
Q EEE A ae
Pr Ce
Fee Sehr eg => - | dl ee er te PROS à 2 gi = <>, 2 Ve: vat A am Oe 2 Re L we, hf - y > ms ? fus ad
DORE “€ u ni Ce et Eu De te > nn Mme oes = CS Ds øl oe ig 2 Fa % An = ie nl re mg
LE RS a SEKS SR ae Sed eae SE RS ER ET Le PS ST PETALS RE a PEN gee
Te ay cle LTE Te OO gt ge re i Oe rn ie ge OT tg rg EI ee TE an SO ga mee D je > i - OSE Le
si en ES eS Pet … = , pa 5 ae : ” So En ee
N nt Cite en me + pa -g i wa! 3 yl) ne Dates LAIT mn ® en od Jones f ma" =), wt 0 Re. EE - = £ PR ir i = ee
ee er er > roms > RES KIR JK ere JS = Ne” TER rss 2 > . i 2 | ne « À. i SER PEE IR SE, i nn zen
PRE nl RE ne ag re | nee 7 NE . = "2 ne: ~~, “= ae > Zee” c eg sl 2 z ae gd ee ee Oe ee Se RES ERE
sn. 4“ PR A : À = . à : = 4 we = “ . - * * Fetus _.
ts LIES on Dr æ LR ST zu = = oe ==; ” pape =
en en r_ i Fe D Er
er CR u En Sen dan un en é u N X z ay -. Lee e ? o's "s.) wi
u En ET PDT + Le pe ee eke DEN TT où Le LP} ss et ee Se Page a en tn
=> es am AT AL ee 2 cette 2 RE LL ar QE EC DSE Te Sy a Rin ee Ds See zn u ar + SAS Sf ns me SSR SE SNE 7 » =< Ke “oe ent sr — - Fig SF
” Te 2. 0. ats e or at à er Een at COR ? TX Se . = ©, E Far TE — = 7, =. y “Te « ed ja = ‘2 Sal ere tn pee age ee =
ren Er wt tek” Te ee er un de A Le Tr. ©, = eur er = ryk Pa gm > m u D ST _ wer - - kur er un. 9 =" z TE rh | Nr LR Se Da Eee
ne TE en À rd re À X A) en ee Ay en ET en em et u u re EEE SE Pier er SER = . ee an un EEE en; ?, a SS
5 es; de He. ua we date Re 7) un! en . —— man" ek > . tn gg Fe ed qua eee > -_ ' ge ‘hes om, = : = < é Ex, =
er Pye LS el Harz Cry ET ee at pn elie TS EEE es PO ESKE EN PER hg ee oe PA fF tag Eel Le Eu =! ‘ ss ET 8 CHER». :- AA zl æde este a a Se
En a Rn ET STE ie OT Oe ig On N RE EE Tr an a LG = a > oe) pe be = rs war u tie ETS
rn ER a en eee OE Er LE Let NT TT LA RTS ele -. = - ATOS à PTT TS
re mw as EEE et pe eee rl - gr ba arg er we AS mm oe - we BE æ
IP PE a Er D Re Oe ee ST REE wine? en PEN ES mt ae Rd < ee PS ee a Th de = nn RENT
u Be lle Pi Tne Ag, os m EN, a Ne ~ An ay ar = a ae dere: = as. "ao 2 sg ET < pu mn pe Are”
SES TE ner er See drag net SAD eee OO a SS SE LT, Ot TE IE ae, LE i Fer Zen
De eg lg te a De N ne en ge Fn a en TA en et ee ne Let ut NH RER gen de
PAGE ES Un ae Pare Nemes f= we Oe Fo eT ose aay er et en Teen Tr nn ee ne pe re nk ous Ot ge se Oe
ee ee te a cies Due TE ee et me Te egress cf À - ind nen 2 42. @ oe - 7 a LEE
a tn. Sd RTE pi ET ae (eee at tee ne Dr Le pn in me; De
: Fa al = ” mæ ae fi À - .. Bm Øg m : = = — - - — . orm
Ne a og TT TO NN ET OTS ne ae EE SE Oa rere mE te ge ees dren pr ng nad = + = re >
ao 4 DR m få re "en 2 . u nen ¢ . „re À À oe im ne wd _ F2 = Py ” LEP
or ng 3 4 x z yf Q ~ i == or, > år TD ee mn = - > x J - i Fo je À aw, ed =
ar E ER ke fi oro 2 wen medi = ae nennen et LME fo » ee in meg ER,
ae en M do et et Daher ay ao PD pa Oe en
walt Pe tre, PRES ie ep TOL ee PE MO OD pn pn
=. Ne - - a et Un : 2 PS
=
ae, et 2 ve À thee TT 7 =» >
en a MS CHATS LR AIS A ne
: : ad pie. ange Et“
ES matt = nn an y BR TP A
Km nun Age A Ë ed
4 5 zu re 7 +. x ct a
ar Bes ne PTE RN I PR U BE AOE ew AT Oe h OR Ate M TR DoS en PE A
«or år a MSS ET - fi a RAR we Er Qu Es EN rar x
. “ à “ VAE) emp, =, = er >, P £ 9 ar “fe rn. te 7 =
BEFREIT, IRA an > Sper sy ur ee EM LEN ae wee of 7e At Lee mie
rs $57 PP SÅ ee FE ins bry Py , er wy a a 5 ao Se, TA nur ‘wy f
: Fa ARCS a ee i FE Se ae ae rapes roa É,
af of SET: £5 ee we ON? Pan > nd; 2 Ei
os "202575 = - | i 4
» = ~ bd led PA + øv as
P pee / et: : - na Be
# a . ee = - :
r Pa - 6 - g s
# # … n ... a 7
> , ets mF 4
+ # 7
g Pa Mm ty = ig
4 2 R
: É
- - < = EH
4 » « ’
- ”
ær ; Le ne i 5 - : - =
a . - - un *
x i 3 gs | i
. = ba i z a |
# “ Ls Fe F er ©
Ce f “ ré 7
" M sn '. y „ - - ; Le
0 ER af gs a > ff, p= a 7 +
mm
Wie \ SÅ
EG
ro
pad
GUE~ SÅ
yal
y
6
É « wel, 2
un ( Tr Pel EU
La vi
lus
|
"an
i
i
à
i x
é er
> ! D i
PA
Å
F r
Le i .
à
j i
J ‘
Pn
‘
VE
ur,
.—n ou
à L'ART A 14
BENE AN!
ERE ris
ays tae wf
r
of a,
à F
RS
Pager:
LA
A
i het à
cae) ee
a
«
a ) i | i
£ FEE Ori s ‘
Py a let |
cota |
¥ é
ry
7 0
BOTANISK TIDSSKRIFT
UDGIVET AF
DEN BOTANISKE FORENING I KOBENHAVN.
REDIGERET AF
HJALMAR KIÆRSKOU,
CAND. MAG.
ANDEN RÆKKE. FØRSTE BIND.
MED 4 KOBBERTAVLER OG 1 KORT.
KØBENHAVN.
H. HAGERUPS FORLAG,
LOUIS KLEINS BOGTRYKKERI.
1872.
, ê “Oey + > 4
ef ly à 2
LE 2 # ” NE
As ’ Fr
ad *
LA
, ø .
>
L)
, %
z "ST Æg ° à
” * HEN ,
1 å ti |
i i: [PR
d 4 ea I,
. «
33
4
=
.
4
LA
s
LA
i
LL
:
‘
.
‘
Pre
}
ee
vd . ;
-
1 ®
x bd * A ÿ {
> Ca
P 4
} | |
‘ 1 |
U AJ
AN mn » ot 4 En
L D
{ ke À tp x
| pi a
uno, R th i
AUS DKU OS iy
Vas
"OR Mare Fe ea is
INDHOLD.
Side
Den botaniske forenings virksomhed fra januar 1870 til
Eg SR AE CORRE se x cea REA. 1:
H. MORTENSEN, seminarielerer: Nordostsjellands
Se ERROR ON OR nie ne ce bin nahe 8.
A. Jordbundsforholdene.............. nn tn ARR LEE 10.
TN ln ma tn sado a cs se 22.
han a ae A 12.
ee Be ek EEE, 17.
SP Sle dete tie bia LT PS = Gs hb RN 18.
B. Vegetationens almindelige karakter......... Stark 19.
LUN CYR DIARRE: LE orders de POUR MORTE 20.
2 Do Miat voksonde planler. ..soncuensonornsnnrun nen. 24.
CF RER EE RAR A ES ARE GEO RO PTS on 24
BE eRe TRES dere do cbe bb hobs dates HE 26
c. De udyrkede bakker, skrænter og overdrev ..... a U
SO NE ET UN Re NE + 91.
FE RE PTE PE PE ET TE 36.
CNT RE OO RAT PTT TE ET 38.
OCT" POP PT PE LT PP RIT CR TOUTE 40.
LC PR OS I ye 41.
C, Særegne vegetationsforhold .......... seras ah, M
ET TR de dc mac ont e ae A A ee 43.
Be POE Fie SURELY CNT PRET TE OT PP 43
3. Vesterfælled og Flaskekroen.....................,... 44.
BP PS CES PE PO TT EE cent 45.
de TRE: NT Samak ob indie ides ss use 28 45.
Ted CRE VA SUR, cow bake 47.
7. Furessens sydskrænt ............... De nr taie te ta IT VASA FØR 48.
mm I ER UE mene RSA 49.
to ys OR EU ace x was ae ee Oe 51.
10. Brede-bakker ..... Pe i Rs er ee OP 52.
EN PE RNCS AE ee HU BA dao wie a 52.
I TAL AN. Ch a so cp ties cate Re, 54.
13. Hornbæk-plantage ................. PER ÆENSEN 0 54.
Bar mmeaskoren 1 Fotnaherred 22% ss co vossvcue 55.
Side
D. Sammenligning med andre danske egne (Slesyig ikke
medregnet) og arternes antal ..,................ 56.
E. Fortegnelse over de i Nordostsjælland fundne vildt |
voksende og forvildede planter (Fungi og Algæ ikke
medregnede) ........ soso ose eee EE
J. S. DEICHMANN BRANTH, præst: Fyrreskovens
undergang på Leese. «oss 4649935240 ERE TS RIR
JOH. LANGE, professor: Udvalg af de i Københavns
botaniske haves frefortegnelser fra 1854—70 be-
skrevne ny arter, pa ny gennemgaede og oplyste
ved afbildninger. (Hertil tab. I—-IV) ............ 177.
H. P. G. KOCH, provst: Om jordbundens indflydelse
pa afendringer af Gagea stenopetala og Gagea lutea 194.
P. NIELSEN, lærer: Bemærkninger om enkelte slægter,
arter og former af danske planter............... 197.
P. NIELSEN, lærer: Beretning om en botanisk under-
søgelsesrejse i egnen mellem Viborg og Skive i av-
Qu 1810s. ae ee 0 as eG as PIC ES
JOH. LANGE, professor: Oversigt over de i arene
1869—71 i Danmark fundne sjældne eller for den
danske flora ny arter...........,.............. 244.
Register over de anførte plantenavne................ 323.
RETTELSER.
Side 1, linje 9 fra neden: ,,Melampyrum vilvaticum“ læs: Melampyrum silvaticum
— 27, — 10 — „Lamium rubrum“ læs: Lamium purpureum
— 45, — 12-11 — „pyramidalis‘‘ les: reptans
— 56, — 31 —, højre spalte: ,,— erucefolius‘‘ les: Senecio erucæfolius
— 57, — 23 —, Venstre spalte: ,,Valeriana Morisonii“ les: Varianella Mo-
risonii i
— 59, mellem linje 18 og 19 fra neden venstre spalte indskydes: 2. Algm....... ?
— 67, linje 2 fra oven: ,,Lillerød (Gron].)“ udgår.
— 76, — 16 fra neden: ,,Lilleverlose på et stråtag (H. M.“ udgår.
— 94, — 3 fra oven: ,,filiformis'' læs: hirta
— 110, — 15 — ”»— — propinquus'' læs: Rumex propinquus
— 136, — 12-11 fra neden: ,,ved Kallebostrand 1871 (Benzon)“ udgår.
— 136, mellem linje 10 og 11 fra neden indskydes: f Bupleurum protractum
Link. Førvildet ved Kallebostrand 1871 (Benzon).
DEN BOTANISKE FORENINGS VIRKSOMHED
FRA JANUAR 1870 TIL MAJ 1871,
MEDDELT AF
BESTYRELSEN.
I de 16 måneder, som ere forløbne siden den sidste beretning
om foreningens virksomhed blev given (s. Bot. tidsskrift IV, s. 1 ff.),
er denne bleven fortsat i samme retning som tidligere. Medlems-
antallet, der den 1ste januar 1870 var 154, udgjorde den 1ste januar
1871 163, nemlig 2 æresmedlemmer, 59 indenbys, 75 udenbys og
svensk-norske betalende, samt 27 udenlandske medlemmer.
Foreningen star som tidligere (jfr. beretningen om foreningens
virksomhed i Botan. tidsskr. III og IV s. 1) i stadig forbindelse
med 8 fremmede lærde selskaber eller naturvidenskabelige instituter,
hvis skrifter udveksles med »Botanisk tidsskrift «.
Foreningens bestyrelse består for tiden af prof. Lange, doc.
Didrichsen, adj. Grønlund, cand. mag. Kiærskou og dr. phil.
Warming.
Følgende to exkursioner ere foretagne :
1. Den 15de og 26de juni til Hillerød og Gribskov. Pa denne
udflugt blev der fundet flere for Nordsjælland sjældne planter,
som Bilimbia intermixta (Nyl.), Bacidia citrinella (Ach.),
Coniocybe furfuracea (L.) (ved Hillered!), Racomitrium
lanuginosum Brid., Buxbaumia aphylla Haller, Kurhyn-
chium myosuroides (Sch.), Hypnum Crista castrensis (L.),
Lastrea cristata (L.) Presl, Poa costata (Schum.), Littorella
lacustris(L.), Melampyrum vilvaticumL. og Calluna vulgaris
Salisb. 8. pubescens Koch (mose ved Gribskov).
2. Den 3die og 4de september til Skarritsø og Kongens Møller i
det nordvestlige Sjælländ. Vejret var meget ugunstigt, men
der blev dog fundet en del sjældne planter, især Kryptogamer,
navnlig: Peltigera horizontalis (L.), Schizoxylon dryinum
(Flk.). Lejeunia serpyllifolia Lib., Grimmia Hartmanni Sch.,
Burhynchium myosuroides Sch., Thamnium alopecurum
- Sch. cum. fr., Rumex palustris (Sm.) og Linaria Elatine (Mill.).
') De planter, hvis voksesteder ikke ere angivne, ere samlede i Gribskov.
Botanisk tidsskrift. Anden række. I, - 1
En del vandplanter, som dr. Warming samlede pa denne
exkursion, sendte han til kandidat Nordstedt i Lund, som fandt
et ikke ringe antal Desmidiaceer og andre ferskvands-alger pa dem.
Navnene pa disse meddelte kand. N. i foreningsmodet den d3dje
november; de vare folgende :
Desmidiaceæ: Palmellace æ:
Closterium moniliferum (Bory) Ehrb. Raphidium polymorphum Fresen.
— intermedium Ralfs. Dictyospharium Ehrenbergianum
— pronum Bréb. Naeg.
— setaceum Ehrb. Protococcaceæ:
— Dianæ Ralfs. Scenedesmus (Juadricauda (Turp.)
Cosmarium Botrytis (Bory) Menegh. _ Bréb.
— Meneghinii Bréb. — acutus Meyen.
= margaritiferum (Turp.) Ophiocytium cochleare (Eichw.)- A.
Menegh. Br.
= Broomei Thwaites. Pediastrum Boryanum (Turp.)
Docidium Ehrenbergii (Ktz.) Ralfs. Menegh.
Arthrodesmus Incus (Breb.) Hass. — Ehrenbergii (Corda) A. Br.
-- convergens Ehrb. | — pertusum Ktz. €. asperum
Staurastrum orbiculare (Ehrb.) Ralfs. (A. Br.) Rab.
— apiculatum Bréb. Solastrum sphæricum Naeg.
— denticulatum Naeg. Volvocineæ:
— dilatatum Ehrb. Pandorina Morum (Muell.)
— brebissonii Arch.
— tetracerum (Ktz.) Ralfs. Chroococcaceæ:
— furcigerum Bréb. Merismopoedia elegans A. Br.
Angående plantebytningen bemærkes, at der i efteråret
1869 af 42 medlemmer, hvoriblandt 9 udenlandske, og af to botan-
iske. foreninger, nemlig den i Lund og den i Upsala, blev indsendt
10,654 eksemplarer af tørrede planter, hvilke tilligemed en rest fra
uddelingen i 1869 af 2496 eks. i alt udgjorde 12,150 eks., for-
delte i 1709 arter og varieteter, over hvilke en systematisk ordnet
trykt fortegnelse blev omdelt til medlemmerne i februar 1870. 51
medlemmer, hvoraf 11 udenlandske, og de to ovennævnte foreninger
indsendte derefter ønskelister, i følge hvilke største delen af oven-
nævnte beholdning uddeltes i foråret 1870.
Angående de på foreningsmøderne holdte foredrag medde-
les følgende:
1. Den 10de februar 1870. Cand. mag. Elberling læste
over planterne i den danske kalktuf. Han gjorde opmærksom
på, at hvad han havde at meddele, var ikke ganske nyt, idet han
allerede 1864 havde holdt et foredrag af lignende indhold i den na-
turhistoriske forening'); men han havde ikke offenliggjort noget
fuldstændigt herom, og han antog derfor, at det meste vilde være
ubekendt for de tilstedeværende,
De undersøgte dannelser forekom alle under sådanne forhold, at
de måtte betragtes som tilhørende den nuværende jordperiode, og de
talrige dyrleyninger tilhørte arter, som endnu levede her i landét; der
1) Vidensk, Medd. f. d. nat. Foren, i Kbhvn. 1564, s. 279,
3
var derfor al grund til at antage, at kalktuffens flora heller ikke
vilde vere meget forskellig fra den nuværende. Af nogle planter
havde meddeleren eksemplarer, der kunde bestemmes med sikkerhed,
men i mange tilfælde havde bestemmelsen været yderst vanskelig,
både, fordi man måtte sammenligne langt flere arter, øg” fordi bla-
dene på samme stængel her vare mere forskellige i deres form.
De arter, meddeleren hayde fundet, vare følgende :
Rubus Chamæmorus? (efter foredraget ytrede prof. Joh.L ange
en del tvivl om denne bestemmelse, men turde dog ikke foreslå no-
gen sikrere). Rhamnus Frangula. Tilia parvifolia (både blade,
dækblade og frugter), Iibes nigrum. Hedera Helix. Angelica
silvestris (aftryk af en smafrugt). Rumex obtusifolius? Salix
cinerea. S, capræa? 8. aurita. Populus tremula? Ulmus
montana. Corylus Avellana. Petula odorata, (tillige en form;
der nærmest matte henføres til var. {iliæfolia). Pinus silvestris.
Phragmites communis. Pleris aquilina. Equisetum hiemale.
Chara sp.? Tillige nogle Mosser og enkelte andre planter, som han
ikke havde dristet sig til at bestemme.
2. Den 7de april. Cand. mag, Kiærskou holdt foredrag
over Bregnernes systematik.
Efter en almindelig fremstilling af de forskellige anskuelser, som
havde gjort sig gældende med hensyn til Bregnernes systematik,
dvælede han særligt ved slægten Polypodium, som et udmærket
eksempel pa, hvor overordentlig forskellige og ofte meget vilkarlige
forfatternes anskuelser vare med hensyn til. hvad der var slægt
eller ikke. Han mente derfor, at man ikke burde gore flere forsøg —
i denne retning, førend arterne, en for en, vare underkastede en sa
nøje og indgående undersøgelse som det efter videnskabens stand-
punkt var muligt.
3. Den 6te oktober, Sekretæren meddelte udbyttet af for-
eningens exkursioner.
Dr. Warming holdt foredrag om blomsterstandens ud-
vikling hos slægten Euphorbia (jfr. Warmings doktordisputats :
»Er Koppen hos Vortemælken (Euphorbia L.) en Blomst eller en
Blomsterstand ?« ).
4. Den 3dje november. Adjunkt Gronlund holdt et foredrag
om froenes udviklingshistorie hos Pedicularis silvatica og
P. palustris. (Optaget i Bot. tidsskrift, 4de bind, s. 272 ff.).
Stud. mag. Jacobsen meddelte udbyttet af en botanisk un-
dersogelse af Anholt. (Bestemt til optagelse i tidsskriftet).
Kand. Nordstedt meddelte en bestemmelse af nogle færsk-
vandsalger fra Skarritse (se s. 2).
5. Den 15de december. Professor Joh. Lange indledede en
diskussion om det floristiske studium i Danmark. Han udtalte,
at han havde folt sig opfordret til at fremkalde den bebudede diskus-
sion ved følgende ytring af dr. Warming i »Tidsskrift for popu-
lære Fremstillinger af Naturvidenskaben« 4de række, 2det bind, s. 360:
IE
4
"|. . »det var heldigt, om Floristerne mindre vilde henvende deres
Opsmerksomhed paa at finde »nye Voksesteders for sjeldne Planter
end paa at studere de almindeligst forekommende Arters Forekomst
sammen og deres gjensidige Forhold. At Floristik kan drives viden-
skabelig, vil vel ingen negte; men hidtil har det kun i ringe Grad
været Tilfældet her i Danmark.« — Denne anke var nemlig fremsat
uden begrundelse i et populært tidsskrift, og Danmark var udtryk-
kelig fremhævet som et land, i hvilket floristiken dreves mindre vi-
denskabeligt end i andre lande. Da den botaniske forening vesentlig
søger at fremme floristiske undersøgelser, anså L. det for ønskeligt,
om forsamlingen vilde udtale sig om denne sag, og han ønskede da
følgende to punkter satte under afstemning:
1. Forsamlingen udtaler som sin overbevisning, at den i en
afhandling i »Tidsskrift for popul. Fremstillinger af Naturvidenskaben«
Ade række, 2det b. s. 360 uden nogen dokumentation udtalte dom
over det standpunkt, hvorpå floristiken i Danmark befinder sig, ikke
er beføjet, hverken i og for sig eller i sammenligning med andre
landes beslægtede litteratur.
3. Forsamlingen fastholder, at lokalfloraer samt optegnelser af
specielle voksesteder for ny, sjældne eller af andre} grunde interes-
sante planter indeholde værdifulde materialier for videnskaben , som
ikke kunne undværes , dersom der i fremtiden skal kunne ventes et
almindeligt og omfattende floristisk og plantestatistisk arbejde over
hele den danske flora, og at de derfor bør fortsættes ligesom hidtil,
selvfølgelig med benyttelse af de vink eller ny synspunkter, som den
fremskridende videnskab tilbyder.
Dr. Warming fik derefter ordet og indrømmede straks, at
hans ytringer i »Populære Fremstillinger af Naturv.« vare for strænge,
og at de stod for umotiverede. Han erklærede, at han ikke havde
sigtet til nogen enkelt, men til en hel retning i det floristiske stu-
dium, som han anså for énsidig. Under floristiken indbefattede han
nemlig tillige plantegeografiske og plantebiologiske undersøgelser, og
det forekom ham, at disse vare blevne forsømte. W. søgte at be-
vise dette ved forskellige eksempler, og han udtalte sig for betyd-
ningen af lokalfloraer. — Alle de af de tilstedeværende, som deltoge
i diskussionen, udtalte sig imod de af dr. W. anvendte ytringer i
»Popul. Fremstil.«. men mange vare af formelle grunde imod en
afstemning på dette møde, og nogle anså det også af andre grunde
for urigtigt efter de faldne ytringer at stemme over det første af
prof. L. fremsatte afstemningspunkt, hvortil forslagsstilleren dog be-
mærkede, at her ikke var tale om et personligt angreb, men kun
om en formentlig nødvendig og i moderate udtryk affattet indsigelse
imod en kritik, der af alle talere på mødet var erklæret for ubeføjet.
Derimod antog man, at det var ønskeligt, om det andet punkt senere
blev sat under afstemning, og forsamlingen vedtog med 20 stemmer
mod 2 følgende motiverede dagsorden: »Idet forsamlingen udtaler
som sit ønske, at det af professor Lange formulerede andet afstem-
a 22
ningspunkt sættes under afstemning pa et folgende mode, og at et
uddrag af den i aften forte diskussion optages i «Botanisk tidsskrift«
blandt oversigterne over foreningens arlige forhandlinger, gar den
over til dagsordenen«.
Pä foreningens ärlige generalforsamling den 28de januar 1871
sattes professor Langes, andet afstemningspunkt under forhandling;
kun vare de to første ord »Forsamlingen fastholder« forandrede til :
»Foreningen udtaler som sin overbevisning«. Efterat prof. L. havde moti-
veret sit forslag, sattes dette under afstemning og vedtoges énstemmigt.
6. Den Øde februar 1871, Stud. mag. Jacobsen meddelte
udbyttet af en botanisk undersøgelse af Læsø. (Bestemt
til optagelse i tidsskriftet.)
Stud. mag. Samsø-Lund holdt dernæst foredrag om: 1) Spi-
ringen af Batrachiun heterophyllum Fr., hvoraf forfatteren har
givet følgende referat :
Det på tværs grubet-rynkede frøgemme omslutter et frø med
en stor hornagtig frøhvide, hvori den lille svagt buede kim hviler,
Ved spiringen, der foregår under vandet (dog også i næsten udtør-
rede grøfter), strækker den hypokotyle akse sig stærkt, krummer
sig nedad og trykker derved rodknoppen ned i det bløde mudder:
kimbladene derimod blive tilbage i »frøet« med det hverv at opsuge
frøhviden. Endnu for den hypokot. akse er færdig med at strække
sig i længde, begynder den at svulme knudeformig op forneden,
tæt ovenfor rodknoppen; fra denne knudes nederste parti udvikles
hurtig en kreds af kraftige rodhår, der straks træder i så nøje
forbindelse med nærliggende småstene, jordklumper osv., at det ikke
er muligt at fjærne disse partikler uden at sonderrive rodhärene.
Først nu vokser rodknoppen, dér hidtil var forbleven uforandret, ud
til en temmelig kraftig hovedrod. Imidlertid har kimbladene passet
deres dont, at opsuge frøhviden; dette deres første hverv er endt
omtrent på den tid, da hovedroden har nået den hypokot. akse i
længde; frøskal og frøgemme afkastes da, og nu udfolder sig de to
omvendt æg-larcetformige kimblade, hvis skedeformige stilkpartier
forneden forenes til en fælles kort skede, der omslutter kimknoppen.
Snart efter visner hin kreds af rodhår; dog endnu længe efter kan
den paavises som en kreds af sortebrune laser, der omkranser
ho en foroven.
or ret at forstå det ejendommelige ved spiringen, må man
gøre sig følgende klart: det modne frø har større vægtfylde end
vand; dog ere ikke alle dele af frøet lige tunge; såvel kimen som
frøgemme og frøskal har mindre vægtfylde end vand, derimod er
frøhviden til gengæld meget tungere end vand og tvinger derfor
det modne fro til at synke til bunds. Ved spiringen så vi kim-
bladene blive tilbage i »frøet« for at opsuge frøhviden; denne sidste
formindskes derfor lidt efter lidt; men samtidig tiltager kimens vo-
lumen betydelig, uden at der sker en tilsvarende forøgelse af vægten ;
resultatet bliver da, at kimen med samt de tilbageblevne dele af
6
»freet« efterhänden bliver lettere. og det tidspunkt nærmer sig
stærkt, da vægtfylden vil blive ringere end vandets; hvis den unge
kimplante ikke inden den tid får sikkert fæste i den løse bund, vil
den flyde ovenpå og ga til grunde. I dette kritiske øjeblik er det,
at der hurtig udsendes en kreds af kraftige rodhår, der, bugtende
sig som slanger, klamre sig fast til smästene, jordklumper o. s. v. og
derved fæstner den unge plante, som vandet truer med at løfte.
Nu har rodknoppen uforstyrret ro til at udvikle sig; den sæn-
ker sig dybt i den løse grund; men, efter at dette er sket, er der
ikke længer brug for hine rodhar, de -visne. Endnu for hoved-
roden grener sig, bryder 2 birodder frem (1 ad gangen) fra den
hypokotyle akses nederste opsmulmede del, tæt ovenfor det sted,
hvorfra rodhärene udvikledes: disse 2 forste birodder har almindelig
en divergens af 180”, sjældnere kun af 90°; ofte følger der endnu
en 3dje og undertiden en Ade rod efter. brydende frem i samme
højde som de 2 første; i det tilfælde, der er 4, er divergensen mel-
lem 2 naborodder nøjagtig 90°. Det næste arnested for udvikling
af birodder er det sted, hvor kimbladene ere fæstede (sjældnere ud-
vikles først en lille rod fra midten af den hypokot. akse); det typi-
ske tal er 2 for hvert kimblad.
Imidlertid har kimknoppen udviklet blade et efter et: det forste
af disse blade er dybt Sdelt med tradformige afsnit, hvoraf de to
sideafsnit gærne i spidsen ere toklovede, mens det midterste er udelt;
de følgende blade fa efterhånden mere kombinerede former.
Såvel hovedroden som biredderne grene sig livlig. Endnu skal
kun tilføjes, at, medens i almindelighnd de to kimblade ere fuld-
kommen ens: omvendt æg-lancetformige, vil man undertiden finde
eksemplarer, der kun have ét kimblad af den almindelige form, mens
det andet er tradformigt — altsa i form danner overgang til pri-
mordialbladet: dette er det værd at legge mærke til, da vi jo i
denne familie have planter med kun 1 kimblad,
2. Knastdannelse, særlig som den fremtræder ved rodudvik-
lingen hos Thalietrum flavum. | (Bestemt til optagelse i tidsskriftet ).
7. Den Øde marts, Stud. mag. Samso-Lund holdt et fore-
drag om: 1. Den anatomiske udvikling af rodstokken hos
Urtica dioeca (bestemt til optagelse i tidsskriftet), og 2. Om den
anatomiske grænse mellem den hypokotyle stængel og
hovedroden hos dikotyle planter, hvoraf forf. har meddelt folgende
referat:
I folge Nägeli skal der findes en væsentlig anatomisk forskel
mellem den made, hvorpå stængelen og den made, hvorpå roden
udvikler sig hos de hojere planter. Det for roden ejendommelige skal
da navnlig besta deri, at 1) rodens primære vasalgrupper anlægges
centripetalt, samt 2) de primære »bastgrupper« anlægges afveks-
lende med de primære vasalgrupper; endelig 3) dersom der i ro-
den findes sekundær (tykkelse-) vækst ved en kambialring, da vil
denne i almindelighed danne parenkym udfor de primære vasalgrupper,
7
sa at, ved fortsat tykkelsevækst, hver primer vasalgruppe kom-
mer til at ligge udfor et (bredere eller smallere) parenkymbælte
(interfascicularvev). Ved hjelp af disse karakterer skal man i
folge Nägeli være i stand til hos Dikotyledonerne at drage en »skarp
grænse« mellem hovedroden og den hypokotyle stængel. Men ana-
lyser af kimplanterne hos Cannabis sativa, Urtica urens, Ane-
mone Hepatica, Anemone nemorosa, Anemone ranunculoides,
Ficaria ranunculoides, Lepidium sativum, Nemophila insignis,
Convolvulus tricolor og Lappa tomentosa viser bestemt, at en
sadan grænse ikke eksisterer, idet nemlig de for roden ejendomme-
lige karakterer hos de nævnte planter (og maske hos Dikotyledo-
nerne i almindelighed) ogsa findes i den hypokotyle stængel, om de
end ofte her pa grund af den kraftigere sekundere udyikling let
kunne overses:
8. Den 15de april. Docent Didrichsen fremlagde specimina
(torrede og opbevarede i spiritus) af dele af mangroveplanter
(Rhizophoreæ, Avicennia, Aegiceras 0. fl.), omtalte disse plan-
ters forskellige rodformer og påviste, at deres fro ere uden hvile.
Fra kaptain Andréa var der sendt til den botaniske have nogle
tørrede, kun 1“ hoje, ved birodder sammenfiltede planter, som vare
ledsagede af folgende bemærkninger : »Medfolgende planter har jeg
fisket i »Java-so:; de flød oven pa vandet og vare aldeles friske
og grønne, uagtet de vistnok i længere tid havde drevet omkring i
det salte vand, hvilket jeg sluttede deraf, at der voksede koraldyr
på dem. At disse planter virkeligt vokse flydende på vandet,
derom overbeviste jeg mig ved at hensætte nogle af dem i saltvand
i 14 dage og derefter i andre 14 dage i ferskvand, idet resultatet
var, at de i begge tilfælde skød ny hjærteskud. Jeg antager, at
de henhøre til den vegetation, som i Troperne er meget hyppig i
sumpede egne langs sokysten, navnlig hvor denne overskylles i
flodtiden. De nedfaldne frø blive bortforte med ebben, spire og
drive da omkring på vandets overflade, indtil de af vind og strøm
kastes op på en eller anden sandbanke eller ø (hvoraf her ere så
mange), hvor de da hæfte rod og udvikle sig til buskvekster; dette
er vistnok for en stor del grunden til, at enhver lille øf i »Java-sø«
er så rig på vegetation«. Didrichsen antog, at kaptain Andréas
iagttagelse og slutninger uden tvivl vare rigtige. Den fremsendte
plante var Avicennia tomentosa. é
Kand. Nordstedt forelagde 1ste fasc. af »Characeæ Scan-
dinavie.exsiecate« samlede af Nordstedt og Wahlstedt. Angående
Schmidts universalindikator for mikroskopiske præparater (s.
Hedwigia 1869 s. 33 ff.) foreslog han en anden betegnelsesmåde.
S. regner fra skivens nulpunkt kun til 2 af ham foreslåede sider og
opstiller de fundne tal i form af en brøk. N. foreslog at regne til
hvilken som helst af de 4 sider og da ved to vinkelben at betegne,
til hvilken side man regnede, f. eks, 32 717 16, 15 | 20 o.s. v.
NORDOSTSJÆLLANDS FLORA,
AF
H, MORTENSEN.
Det er temmelig almindeligt anerkendt, ligesom det ogsa
er udtalt af en generalforsamling i den botaniske forening,
vat lokalflorer samt optegnelser af specielle voksesteder for
ny, sjældne eller af andre grunde interessante planter inde-
holde verdifulde materialier for videnskaben, der ikke kunne
undværes, dersom der i fremtiden skal kunne ventes et al-
mindeligt og omfattende floristisk og plantestatistisk arbejde
over hele den danske flora«.
Der er ogsa god udsigt til, at der i en ikke altfor fjærn
fremtid vil foreligge specialbeskrivelser af de fleste egne i
Danmark, navnlig gerne. Begyndelsen er allerede for len-
gere tid siden gjort med »Den sydfyenske Ogaards Vege-
| tation«, af M.T. Lange, »Om Falsters vegetation« af
Koch, »Lollands Vegetationsforhold« af Rostrup, samt
nogle mindre afhandlinger. Ældre arbejder af samme art ere
f. eks. O. F. Müllers »Flora Friederichsdalina« og S.
Drejers » Flora excursoria Hafniensis«; noget yngre
end det sidstnævnte skrift er Joh, Langes beskrivelse af
Moens Flora i Chr. Puggaards »Mgens Geologi« og Th.
Schistz’s Skildring af Bornholms vegetationsforhold.
Uagtet der således ikke er. mangel pa særlige botaniske ©
skildringer af danske egnes plantevekst, ere sadanne dog for-
holdsvis hyppigere i 'vore nabolande, især i Sverige, hvor det
botaniske studium hos en forholdsvis sterre del af videnska-
bens dyrkere gar-i floristisk retning.
9
En af de i floristisk henseende allerbedst undersøgte
egne af Danmark er det nordostligeSjelland. Tidligere
var det sjældent at treffe en botaniker udenfor hovedstaden;
dette, i forening med Nordostsjellands rigdom pa natursken-
heder bevirkede, at de allerfleste botaniske exkursioner fore-
toges i Københavns omegn, og da navnligt mod nord. Det
kunde derfor synes et overfledigt arbejde, pa ny at beskrive
en sa vel kendt egn; men det vil dog ses af det .efterfel-
gende, at der netop i Nordsjelland i de senere ar er gjort
en stor mængde interessante iagttagelser, og denne afhand-
lings forfatter, der nu i 15 ar har boet omtrent i midtpunktet
af den her beskrevne egn, kan endnu hvert ar føje et og
andet til de tidligere optegnelser.
Ved udarbejdelsen af efterfølgende afhandling ere fol-
gende hjælpemidler benyttede: i
1. Joh. Lange: »Haandbog i den danske Flora«,
2. Sammes skriftlige optegnelser.
J. W. Hornemann: »Dansk oeconomisk Plantelære«.
S. Drejer: »Flora excursoria Hafniensis«.
OÖ. F. Müller: »Flora Friederichsdalina«.
E. Rostrup: »Om Vegetationen i den udtørrede »Lerse«
ved Kjebenhavn« (Vidensk. Med. fr. d. naturh, Foren,
i Kbhn. 1859).
7. Sammes skriftlige optegnelser.
8. J. S. Deichmann-Branth og E. Rostrup: »Liche-
nes Daniæ« (Bot. tidsskr. 3 b.).
9, Th. Jensen: »Bryologia Danica«.
10. Samme: »Conspectus Hepaticarum Danix« (Bot. tids-
akri 1 D:).
ll. Samme: »Additamenta ad Bryologiam Danicam« (Bot.
tidsskr. 1 b.).
12. Samme: »Bryologiske Bidrag« (Vidensk. Meddel. fra
den naturh. Foren, i Kbhvn. 1863).
13. M. T. Lange: »Tilleg til Danmarks Flora« (Vidensk.
= Med. fr. d. naturh. Foren. i Kbhn. 1861).
14. Samme: »Bryologiske Bidrag« (Bot. tidsskr. 3 b.),
DO ww
10
15. Sammes skriftlige optegnelser.
16. »Botanisk tidsskrift«.
17. Skriftlige optegnelser af provisor J. Baagee.
18. — — - apoteker A. Benzon.
19. — — - kateket J. S. Deichmann-
Branth.
20. — — - stud. med. F.. Engelhard.
21: — — - lerer H. P. Ernstsen.
29. Eu — - adjunkt Arth, Feddersen.
23. = -- - adjunkt C. Grønlund.
24, — = - lerer Th. Leth. |
25 — — - lærer C. Matthiesen.
26. — — - lærer P. Nielsen.
97. Zn — - lærer N. E. Petersen.
23. — — - adjunkt C. Thomsen.
29. — — - læge H. Vilandt.
30. Mit danske herbarium.
31. Mine botaniske dagbøger fra 1856 til 1871.
Ved Nordøstsjælland forstås her halvøen mellem
Øresund og Roskilde-fjord. samt Hornsherred. At
den sidstnævnte mindre halvø er medtaget, er mest sket af
hensyn til, at der om nogle år vil kunne ventes en Nord-
vestsjællands flora fra en i Kallundborg - egnen boende bo-
tanikers hånd; men denne vil ikke kunne tage hensyn til
Hornsherred. Øerne Amager og Saltholm regnes end
videre her med til Nordostsjælland, ligesom den nærmeste
omegn på alle sider af København og Roskilde.
A. JORDBUNDSFORHOLDENE.
Det nordostlige Sjælland frembyder en stor mangfoldig-
hed af forskellige jordbunds- og overfladeforhold, og dette
er hovedgrunden til, at dets rigdom i floristisk henseende
vistnok overgar enhver anden ligesa stor del af Danmark.
Her er ler, sand og kalk, flom-enge, terve-enge og strand-
11
enge, bakker, sletter, mosedrag, marker, heder, skove, ind-
søer, åer og strandbredder i rig afveksling. Men disse lo-
kalforskelligheder ere ingenlunde ligeligt fordelte over den
hele landstrekning. Denne udgør omtrent 32 7) mil eller
fjerdedelen af hele Sjælland, og er noget større end Laland
og Falster tilsammen. Efter overflade-forholdene kan Nord- -
ostsjelland deles i 4 partier, nemlig sletten, skovpartiet,
det skovlose bakkeparti og Hornsherred.
l. Sletten. Hele egnen mellem København og Roskilde
er som bekendt en meget ensformig flad slette uden skov.
Underlaget i jordbunden er ler (ruilestensler) og frugtbar-
heden stor, så at navnet »Heden«, der kommer igen i »he-
debodragt«, »Hedehusene« o.s.v., her må tages i en ganske
anden end den sædvanlige betydning. For landmanden er
dette parti det rigeste, men for botanikeren det fattigste, dog
findes her enkelte interessante punkter, som Lersøen ved
København, der er bleven bekendt ved sin rigdom på Pile-
arter, strandengene ved Kallebostrand, på hvilke
Chenopodiaccerne og nogle andre marskplanter ere fremher-
skende, Damhus-søen, hvis dyndede sydbred er voksested
for flere ualmindelige planter, moserne ved Sengeløse
og Bidstrupgard, i hvilke Schoenus ferrugineus og flere
andre sjældne planter findes. Til dette parti ma også hen-
regnes Amager og Saltholm, pa hvilken sidste kalkfor-
mationen ingen indflydelse udøver pa overfladeforholdene eller
vegetationen; den merkeligste plante pa Saltholm er Iris
spuria. Nordgrænsen for sletten kan drages ved en linje
fra Charlottenlund over Gentofte, Vangede, Hjortespring, Bal-
lerup, Smørum, Østrup og Gundsømagle til Roskilde-fjord..
Af vandløb findes pa dette strøg en del. Damhus-
aen, der har tilleb fra moserne ved Utterslov, Hjortespring
og Harrestrup, danner Damhus-sgen, og udmunder ved Flaske-
kroen i Kallebostrand. Store Veile-a kommer fra mose-
dragene ved Vadsby og Sengeløse, og løber i sydostlig ret-
ning ud i Kege-bugt. Gundsomagle-a, der kan betragtes
som en fortsettelse af Jonstrup-a, danner den langstrakte
12
Gundsomagle-se, og falder ligefor Eskildse ud i Isefjord.
Disse 3 hovedvandleb sta ved bade kunstige og naturlige
sidegrene i forbindelse med hverandre. Af de nævnte søer
er.den største, Gundsømagle-sø, halvt en sump, og til-
dels opfyldt med en frodig vegetation af Rør og Kogleaks;
meget forskellig fra den er Damhus-søen, der som led af
Københavns vandværk er opgravet og inddæmmet med sten-
sætninger ; ved dens bredder vokse Littorella lucustris, Li-
mosella aquatica, Callitriche autumnalis, Eleocharis acicu-
laris og Elatine Hydropiper. Ogsa de 3 tet ved hovedsta-
den liggende smäsoer, St. Jorgens-se, Peblinge-se og
Sortedams-s6 høre til vandværket. En halv mil nord for
staden ligger Lersoen, der dog nu i en række af ar har
været næsten udtørret; lidt nordligere findes den lille Em-
drup-sø ved Lundehuset, og atter lidt længere mod nord
den smukke Gentofte-sø mellem Gentofte-by og landevejen
til Lyngby.
2. Skovpartiet. Under dette navn ville vi indbefatte
hele den betydelige landstrækning langs Øresund fra Char-
lottenlund til Helsingør og derfra til Hellebæk og fra Balle-
rup over Jonstrup, Kirkeværløse, Hesttangs-mølle, Kollerød,
Hillerød, Kagerup, Nejlinge, Alume til Gilleleje.
Underlaget i denne strækning er kun i den sydligste del,
samt en smallere rand ved Øresund ler, men for øvrigt
rullestenssand, en formation, der ellers kun er lidet
fremtrædende på de danske øer, men i Jylland spiller en
hovedrolle, Da nu tillige de to følgende partier fortrinsvis
here til den, er det forklarligt nok, at vegetationsforholdene
i den største del af Nordostsjælland have megen lighed med
de jydske, så at lyngbegroede hedestrækninger, Enebær og
Tytiebær påtrykke mange egne deres hovedpræg. Men end
videre er dette parti et af de på skove, indsøer, tørvemoser
og” hængedyndsmoser rigeste i vort fædreland, hvilket giver
det en høj grad af botanisk interesse, tilmed da de nord-
ligtte strækninger ud mod Kattegat ere gamle, forlængst
dæmpede klitter, på hvis særegne vegetation Hornbek-
13
plantage afgiver et mærkeligt eksempel. Dette parti er
det mest gennemsggte i hele Nordostsjælland. |
Af større vandløb findes her følgende: Mølleåen,
der er afløbet for en række af søer, blandt hvilke Farum-sø,
Furesø samt Lyngby-sø ere de vigtigste. Den driver mølle-
værkerne og fabrikerne ved Frederiksdal , Lyngby, Fuglevad,
Brede, Ørholm, Nymolle, Stampen, Fileværket og Strand- —
møllen, og falder nedenfor den sidstnævnte papirfabrik i Øre-
sund. Dette vandløb er, så vidt vides, det eneste i Nordsjæl-
land, i hvilket den smukke Sagittaria sagittæfolia forekommer.
Højst interessant er end videre hængedyndsdannelsen om-
kring Lyngby-sø, den blandt botanikerne vel bekendte Lyng by-
mose. Niva dannes ved foreningen af to hovedgrene, af hvilke
den ene er Sæl-soens afløb mod nord; den anden kommer
fra skovmoserne øst for Hillerød, forener sig efter et østligt
løb med forrige ved byen Nivå, og falder straks efter i Ore-
sund. Esrom-å er den store Esrom-søs afløb, men mod-
tager tillige vandet fra Søborg-mose og -sø; den er ved den
bekendte Esrom-kanal uddybet og reguleret, og falder ved
Dronningmølle i Kattegattet.
Af søer findes i denne del af Sjælland en meget stor
mængde, hvoriblandt flere af anselig storrelse. Længst mod
syd findes Søndersøen ved Jonstrup, hvis mærkelige vege-
tationsforhold have været genstand for en særegen beskrivelse
i »Botanisk tidsskrifts« 2det bind; Bagsværd-sø, ved hvis
østende findes en kildemose, der er opfyldt med en over-
ordenlig mængde af Montia rivularis, og Lyngby-sö, langs
hvis vestlige og nordlige bred den førnævnte Lyngby - mose
ligger. En sørække, som ligger tæt nord for forrige, består
også af 3, men meget ulige, søer, nemlig den lille yndige
Farum- sø, med Geddevad- mose på vestsiden (hvor
tidligere Carer Buxbaumii skal være funden), — den store
prægtige Furesø, hvis sydlige skovklædte skrænt er meget
interessant, (ligesom også lunden ved Dronninggård, hvor
—en mængde fremmede planter have akklimatiseret sig), og
endelig den ubetydelige, men smukke og. dybe Søllerød-sø.
__ 5
Lidt nordligere findes den lille Birkered-se, hvis vegeta-
tion ligner Dambus-seens; pa den anden side af Birkerød er
Lange-dam, der i mange ar har været udterret, og i de
allersidste ar er blevet mærkelig som voksested for Carex
cyperoides; tet nord herfor er den anselige Sel-se, hvis
rarklædte bred er det eneste bekendte sjællandske voksested
for Calamagrostis Langsdorffi. Ga vi nu længer mod nord,
træffe vi ingen større seer (i Frederiksborgegnen findes en
mængde smadamme), for vi na op til den største i hele skov-
partiet, Esrom-se, der er over 1 mil lang, og pa midten
omtrent 7/2 mil bred. Nordost for denne ligger den idylliske
Gurre-se, dybt gemt mellem skovene; den er af størrelse
som Sel-se og særdeles interessant i botanisk henseende;
ved dens bredder findes mange ualmindelige og sjældne planter,
af hvjlke Lobelia Dortmanna, Botrychium rutefolium og
Isoétes echinospora kunne nevnes. Endelig have vi helt oppe
i Teglstrup-hegn en halv snes mindre og større smukke
damme, af hvilke Rostgards-dam er bleven berømt som
det eneste bekendte danske voxested for Bulliarda aquatica
og Unmacks-dam som voksested for Leersia oryzoides, der
ligeledes kun er iagttaget pa dette sted. (Hammerdammen,
hvor den tidligere ogsa fandtes, er udterret.) Mellem Esrom-
sø og Gilleleje findes en lille levning af den tidligere Se-
borg-se.
Jordoverfladen er i sterste delen af skovpartiet belge-
formig, og der findes en mængde ret anselige bakker,
skrænter og aser. Saledes er kysten fra Helsinger til Gille-
leje pa mange steder hej og stejl, f. eks. ved Nakkehoved
og mellem Hornbek og Hellebek, hvor den bekendte Odins-
hej findes. Af bakker inde i landet mærkes Fruebjerg
i Gribskov og Høje Sandbjerg ost for Ruderhegn. Mel-
lem Brede og Fuglevad findes de bekendte Brede-bakker,
der danne temmelig sammenhengende hejdelinjer; en lignende
bakkekæde strækker sig i øst-vestlig retning tæt syd for
Jonstrup. Medens disse bakker alle besta af sand, og
derfor have den sædvanlige sandbakkeflora, (pa Brede-bak-
Be. >
ker, der til dels ere kratbekledte, findes en del sjældne
planter, f. eks. Thesium ebracteatum og Cerastium strigosum)
findes ved Terkelskov vest for Farum en merkelig kalk-
bakkedannelse, idet saltholmskalken her danner en lang
gruppe af anselige skrænter og afrundede, til dels skovklædte
bakker, hvor f. eks. Botrychium Lunaria trives godt ligesom
pa Møens klint. Rundtom Søndersøen findes den samme
kalkdannelse, og her frembringes end videre ved en del kilde-
væld kalktuf. At sandbakkerne oppe ved Kattegattet ma
betragtes som gamle klitter, er allerede omtalt.
Det, som fremfor alt giver denne del af Nordsjælland sit
seregne preg, er Skovene, der her findes af en sådan
størrelse og i en sådan mængde, som ellers få steder i vort
skovfattige fædreland. At disse skove tillige bidrage væsent-
lig til at bevare mangen sjældnere vildt voksende-plante for
den undergang, som opdyrkningen og udtørringen andetsteds
fører med sig, er en selvfølge. Danmarks største skov,
Gribskov, findes i dette distrikt, og strækker sig langs
Esrom-søs vestlige ‘bred, men nar bade mod nord,og syd
længere end søen, sa at den fra Frederiksborg til Esbende-
rup er omtrent 2 mile lang, og fra Esrom-so til Kagerup
omtrent 1 mil bred.
Begynde vi syd fra, da have vi foruden Charlotten-
lund, der egenlig herer til sletten, Jonstrup-vang, Lille
Hareskov, Store Hareskov og Frederiksdals-skoy,
hvilke 4 sidstnævnte danne et sammenhengende belte fra
Jonstrup til Lyngby-mose. Charlottenlund er endnu til
dels en egeskov; karakteristisk for den er om foraret den
herlige flor af Anemoner, Primulaer og Lærkesporer (Ane-
mone nemorosa, A, ranunculoides, Primula elatior, Corydalis
cava og C. pumila): i den senere tid er her plantet en del
fremmede perennerende vekster rundt omkring pa de âbne
steder. Jonstrup-vang er særdeles interessant; det er en
sluttet egeskov med frodig underskov af buskvækster, og
her findes mange sjældne og smukke planter, f. eks. Pulmo-
naria angustifolia, der ikke er iagttaget andetsteds i Dan-
16
mark. Lille Hareskov er en ung bøgeskov, Store Hare=
skov derimod endnu for en del bege-hejskov med mange
skønne partier; endnu skønnere ere skovene ved Frede=
riksdal og Bagsværd-sø, der til dels ere nåleskove.
Nordligere ligge i en linje fra vest til øst Gandløse Orne
vest for Farum (tæt nord herfor findes de mindre skove
Terkelskov og Farum Lillevang), Ryget ved syd--
siden af Farum-se, Nørreskov langs vestsiden af Furesøen,
Gels-skov mellem Furesøen og Søllerød, og den store J æ-
gersborg Dyrehave ude ved sundet. Af denne rekke
udmærke Terkelskov sig ved at sta pa de føromtalte kalk-
bakker; i Nørreskov findes ned mod Furesøen nogle af de
ældste og storste.Graner i Danmark; i Gels-skov findes
den høje bakke, over hvilken landevejen gar, og pa hvilken
Luzula albida vokser lidt inde i skoven. Dyrehaven frem-
byder ikke stor botanisk Interesse, sagtens som følge af dy-
renes ødelæggende indflydelse pa den unge opvækst og urte-
vegetation; ret mærkelig er den store mængde Hvidtorn-
træer, . der på grund af dyrenes bid se ud som om de
bestandig holdtes under saksen; ned mod Klampenborg findes
en del meget store og skønne Nåletræer (Abies pectinata).
Acer campestre og Carpinus Betulus, der ellers ere temmelig
sjældne i Nordsjælland, findes her. Nordligere ligger
Ravnsholt-hegn mellem Bregnerød og Lillerød, hvor den
sjællandske sydgrænse for Cornus Suecica findes, det bak-
kede Ruderhegn, med en prægtig nåleskov og flere små-
søer (i denne skov findes den sjældne og smukke Pyrola
uniflora i mængde), samt Tryggerød-hegn og Fole-
have-hegn, mellem Tryggerød og Hørsholm, Nord for
Ravnsholt-hegn findes Tokkekøb-skov mellem Lillerød
og Donse-mølle, og atter nordligere Store Dyrehave op
imod Hillerød; lige nord for denne er Grønholts-hegn og
Grønholts-vang, på bægge sider af byen Grønholt; og
derpå komme vi til Gribskov, der i forhold til sin stør-
relse ikke frembyder stor botanisk interesse; dog er den det
eneste bekendte voksested i Nordsjælland for Mclampyrum
17
silvaticum. Øst for Esrom-se have vi Danstrup-hegn,
Nyrup-hegn og Egebeks-vang, og straks nord herfor
skovene omkring Gurre-so, nemlig Gurre-hegn og Hor-
sergd-hegn. I flere af de sidstnævnte skove er lyng-
bakkekarakteren meget fremtredende; det samme er til-
fældet i Teglstrup-hegn, der strækker sig helt op til
Hellebæk, og udmærker sig ved sine mange smaseer, hvis
afløb drive værkerne ved Hammermollen. Nordvest for
Horsered-hegn findes Klosterris-hegn, og endelig aller-
nordligst Hornbek-plantage ud mod Kattegattet; denne
skov, der for en stor del består af Nåletræer, er anlagt pa
flyvesand, og trives meget godt paa denne lokalitet; den er
meget interessant; her vokser f. eks. alle danske Pyrola-ar-
ter. — Ogsa ved Gilleleje var der tidligere begyndt pa en
beplantning af klitterne, men de fuldforte anlæg ere ved se-
nere mishandling ødelagte.
Både i og udenfor skovene findes en stor menge dybe
torvemoser, mest af de såkaldte skovmoser, der have tjænt
som materiale for berømte geologiske og arkæologiske un-
dersøgelser. De største ere: Fidt-mose ved Hjortespring,
Lyngby-mose, Ordrup-mose mellem Ordrup og Dyre-
haven, Knardrup-mose (en udtørret se) mellem Knardrup
og Kirkeverlose, Geddevad-mose ved Farum, Ryget-
mose i skoven af samme navn, Maglemose syd for Dron-
ninggard, Bidstrup-mose nordost for Furesøen, Trygge-
rod-mose ved Vedbæk, og Seborg-mose, der tidligere
har været en stor sø. I botanisk henseende er Lyngby-
mose uden sammenligning den merkeligste af dem alle.
3. Det skovlese bakkeparti. Herved forstås det øvrige
af halvøen, altså strækningen langs østsiden af Roskilde-fjord;
den er omtrent ligeså stor som skovpartiet, og jordbundsfor-
holdene ere ganske som i dette; kun i det hele endnu mere
sandet, især mod nord, i Tibirke-egnen, hvor endnu i forrige
århundrede flyvesandet forårsagede store ødelæggelser,
men hvor nu en stor Skov, Tidsvilde-hegn, vokser på
klitterne. Den sydvestligste del, Slangerup- og Frederiks-
2
Botanisk tidsskrift. Anden række. I,
18
sunds-egnen, er derimod frugtbar som sletten, og har mest
lerunderlag. Ganske skovlost er dette parti altså ikke, og
foruden Tidsvilde-hegn findes en de] smaskove, sasom Frers-
lov-hegn, Lystrup-hegn, Uggelese-hegn, Slags-
lunde-skov og Gandlase Eget, men ingen af disse er
_ synderlig mærkelige i botanisk henseende. Af større søer
findes her kun én, nemlig Årre-sø, men den er jo rigtignok
Danmarks største indsø, 5 fjærdingvej lang, og på midten 1
mil bred. Længere mod syd findes en gruppe af 3 smukke
småsøer, Lange-sø, Bure-sø og Badstrup-sø. De vigtigste
vandløb ere: Frederiksværks-kanal (Arre-seens afløb til
Isefjord), Slangerup-å, der optager vandet fra de 3 små-
søer og udmunder i Roskildefjord nedenfor Græse-mølle, og
Værebro-å, der kommer fra den lille Hove-sø og løber
mod nordvest ud i Roskilde-fjord nedenfor Værebro-møller ;
den står ved en sidegren i forbindelse med Gundsømagle- å.
Af moserne må nævnes Tibirke-mose, Ebberholt-mo-
ser ved Arre-so, Snodstrup-Skjænkelse-moser, der
ere levninger af udtørrede søer, og moserne langs Være-
bro-å, der ere ret interessante for botanikeren. Mellem
Frederiksværk og Lynæs findes den i den seneste tid såmeget
omtalte køkkenmødding ved Sølager, og ved Ha-
velse, 1 mil nord for Frederikssund, er møllen bygget på
toppen af en anden sådan oldtidslevning. Foruden skrænterne
mod Kattegattet findes mange enkelte bakker og sammenhæn-
gende højdedrag inde i landet; således de smukke båkker
ved Frederiksværk, Stra-bakker o.m.fl. De ere alle
sandbakker, men sydligere, mellem Gørløse og Uvelse,
findes kalkbakker, "ligesom også kalken træder frem til
jordoverfladen enkelte steder i Stenløse-egnen. Frode Frede-
godes minderige høj ved Værebro er en sandbakke, men des-
værre er den næsten ganske ødelagt ved at benyttes til grus-
gravning.
4. Hornsherred. Med dette navn betegnes, som be-
kendt, halvøen mellem Roskilde-fjord og Holbæk-fjord, tillige-
med øerne Ovre og Eskildsø. Dette parti har lighed med
19
alle de 3 foregaende, idet der findes flade strekninger uden
skov som pa sletten, større bakkede skovpartier som i skov-
landet langs Øresund, og nøgne bakkestreg som i partiet
øst for Roskilde - fjord. Mod nord er sandet frem-
herskende, mod syd fremtræder leret. I den nordlige
del findes desuden flere steder den såkaldte huljord,
d. v. s. mosejord, der ved hævning er bleven tør, men dog
har beholdt sin ejendommelige svampede beskaffenhed. Om
hævninger bære flere mosestrøg også andre vidnesbyrd,
f. eks. Hov-mose, i hvilken man ved gravning har fundet
hele lag af saltvandsmuslinger og snegle. Denne mose er
nylig blevet mærkelig pa en anden made, idet Schoenus ni-
gricans, der hidtil kun var bekendt fra Halvøen og Bornholm,
er fundet her.
I Hornsherred kan selvfølgelig ikke findes betydelige
vandløb eller søer, da vandskællet er tæt ved bægge kyst-
linjer. Derimod findes flere skove, af hvilke Nordskoven
ved Jægerspris er meget anselig, ligesom den også er bleven
berømt ved sine Kæmpe- Ege. — De andre ere Jægers-
pris Slotshegn og Færgelunden, hver på sin side af
Nedre Dråby, Østskov ligefor Eskildse, Bognæs-skov pa
den lille halvø mellem Gevninge og Roskilde, og Boserup-
skov ved Bidstrup. I Færgelunden vokser Thesiwm ebrac-
teatum, i Bognæs-skov Allium ursinum i utrolig mængde,
i Boserup-skov bl. a. Vicia dumetorum.
B. VEGETATIONENS ALMINDELIGE KARAKTER.
Medens Sydsjællands planteverden i det hele meget lig-
ner Låland-Falsters, og nærmer sig til Fyens, har derimod
Nordostsjællands en større lighed med Skånes, og nærmer
sig til Jyllands. Dette er en naturlig følge ikke alene af
beliggenheden, men også af jordbundsforholdene, og det er
da-navnlig rullestenssandet og klitterne, der her komme i
betragtning. Mange uopdyrkede bakker og skrænter findes
endnu i Nordostsjælland, og dette i forening med de mange
skove og søer giver den. nordostsjællandske flora et rigt og
9%
20
fyldigt preg, der er pafaldende ligeoverfor de mere opdyr-
kede egnes, f. eks. Laland-Falsters.
1. De dyrkede planter ere i det hele de samme som
overalt i landet. Hveden er sjælden pa sandpartierne, hvor-
imod den pa sletten er temmelig almindelig, og den dyrkes i
flere afarter. Rugen er den vigtigste kornart; dernæst
Bygget, af hvilket det toradede findes pa de mere frugt-
bare steder, det seksradede i de sandede bakkeegne. Et
par steder har Ris-Byg (Hordeum Zeocriton) veret dyrket.
Af Havre har forf. kun set dyrket den almindelige Sed -
Havre (Avena sativa). Gule Arter (Pisum sativum) ere
pa de frugtbarere strøg ikke ualmindelige, sjældne derimod
gra Ærter (P. arvense). Boghvede (Fagopyrum esculen-
tum) er en temmelig almindelig sædart i hele sandpartiet.
Som ukrud i den findes ofte Fagopyrum Tataricum, der
imidlertid intetsteds dyrkes. — De fleste af disse sædarter
kunne også findes tilfældigt forvildede ved grøfter, sobredder
og i skove; på det sidstnævnte sted ere de da gærne bragte
med brændevogne, der have medført foder til hestene. Men
de forsvinde jo gerne snart igen. De vigtigste dyrkede fo -
" derurter ere (foruden flere af de foregående): Vikker
(Vicia sativa), der sås alene eller blandet med Havre, tem-
melig almindelig. Spergel(Spergula arvensis b, sativa), der
tilligemed Boghvede kun benyttes i sandbakkeegnene. Kar-
tofler, - almindeligt dyrkede, Turnips og Kalrabi, især
på sletten, navnlig i Københavns omegn. Varieteter af Kal
ligeledes. Runkelroer ligeledes. Rajgræs (Lolium per-
enne) sås ofte méllem Kløver, sjældnere særskilt; det samme
gælder om Thimotheigræs (Phleum pratense). Italiensk
Rajgræs (Lolium multiflorum Lam.) er indført i de senere
år, og synes at udbrede sig mere og mere, ligesom den også
allerede har forvildet sig mange steder. Rødkløver (Tri-
folium pratense) er særdeles almindelig overalt; den blandes
ofte med Hvidklover (T' repens) og med flere af de nævnte
Græsarter; derimod er Fladhoved-Klover (7. hybridum),
der andetsteds dyrkes sa hyppigt, sjælden som foderurt i
21
Nordostsjælland. Det samme gælder om T. incarnatum, Me-
dicago lupulina og M. sativa. Af og til ses smaforsog med
Hestebonner (Vicia Faba), Lupiner (Lupinus luteus),
Gulerodder og Mais, hvilken sidste da benyttes i grøn
tilstand. |
De fleste af disse planter forekomme ogsa vildt voksende
eller forvildede: Spergel er hyppig pa torre sandede steder ;
Rajgræs og Thimotheigres, here til de almindeligste
vildt voksende Græsarter; Rodkleverog Hvidklover vokse
bade pa marker og i skove; Guleroden er (rigtignok ikke
med samme rodform som den dyrkede varietet) en af de al-
mindeligste Skærmplanter. Vikker findes ofte som ukrud i
anden sæd; Fladhoved-Kløver kan træffes af og til ved
veje, Lucerne på græsmarker.
Af handels- og fabrikplanter dyrkes: Raps tem-
melig almindelig på sletten; en anden oljeplante, som er iagt-
taget dyrket et par steder, er Dodder; den var noget af-
vigende fra de sædvanligt vildt voksende former af slægten
Camelina, og stod nærmest ved C. silvestris. Sinapis alba
kan også et enkelt sted træffes dyrket i marken, ligeledes
Kommen. Hør dyrkes næsten overalt, men i reglen kun
til eget brug; Hamp er sjælden. Også disse planter fore-
komme dels som vilde, dels forvildede.
I haverne dyrkes en stor mængde plantearter, som vi
ville inddele i køkkenurter, prydplanter, handels-
planter, frugttræer og lætræer.
Til køkkenurterne høre: Kål, i sine mange skik-
kelser (Grønkål, Hvidkål, Rødkål, Blomkål etc.), Roe, der
jo anses som varietet af Brassica campestris); Sennep (Bras-
sica nigra); Reddike (Raphanus sativus) i flere former;
K arse (Lepidium sativum); Peberrod. End videre: Gule-
rod, Persille, Selleri, Korvel, Spansk Korvel,
Kommen, Pastinak, Dild; — Ærter i mange varieteter,
Bonner ligeledes; — Jordbær i flere arter og varieteter.
— Thymus vulgaris og Origanum Majorana; Salat, Skor-
zonerrod, Jordeble (Helianthus tuberosus, mest forvildet
DES
fra tidligere dyrkning); — Agurker og Greskar; — Syre
og Rhabarber (den sidstes dyrkning bliver stedse mere al-
mindelig ; — Redbede, Spinat og Melde (Atriplex hor-
tensis); — Charlotteleg, Redlog, Porre og Purløg.
At deri præstegärds- og herrehardshaver endnu kan treffes en
del andre kokkenurter, er en selvfølge; sådanne ere f.eks.As par-
ges, Artiskok (Cynara Scolymus), Meloner, Strand-
kal (Crambe maritima), Portulak, Sar (Satureia) o. fi.
Prydplanternes mængde er i de store haver meget
betydelig, og forøges jævnlig ved indførsel af ny arter, me-
dens dog til gengæld forhen dyrkede af og til udskydes. Vi
ville her holde os til de i benderhaver sædvanligst forekom-
mende arter. Have-Nellike (Dianthus Caryophyllus) er
almindelig; Studenternellike (D. barbatus), Fjernellike
(D. plumarius). (der ogsa plantes meget pa kirkegardene),
Sæbeurt (Saponaria officinalis) der egentlig ikke mere dyr-
kes, men findes forvildet mange steder udenfor haver; Agro-
stemma coronaria. — Viola odorata er meget almindelig, og
forvilder sig ofte udenfor haverne, stundom helt ud i skovene;
Viola tricolor dyrkes i mange afendringer. — Papaver som-
niferum er alm. — Gyldenlak, Levkoj og Aftenstjerne
(Hesperis matronalis) ere hyppige. — Reseda odorata. Gera-
nium pratense; flere Pelargonium-arter. Stokrose alm. —
Delphinium orientale, Aconitum Napellus, Aquilegia vulgaris
og Peonia officinalis. — Gyvel, Blerebelg, Guldregn;
Lathyrus latifolius, flere Lupin-arter. — Roser, busk-
agtige Spiræer, Redtjorn (var. af Crategus monogyna).
— Oenothera biennis, Fuchsia -arter, Sedum purpureum og
Sempervivum tectorum (den sidste pa strätage). — Ved-
bende og Vin som espalier pa mure. — Kodrivere og
Aurikler i mange varieteter, ofte som indfatning af blom-
sterbede. — Veronica longifolia, Digitalis purpurea, Antir-
rhinum majus. Salvia officinalis, Lavandula Spica (benyttes
mest til indfatning af blomsterbede og gravsteder); Mentha
crispa og M. viridis, Melissa officinalis (alle disse Labiater
benyttes mest som kryderurter og legeplanter); — Varfor-
23
glemmigej (Omphalodes verna). — Malurt, Abrod (Ar-
temisia Abrotanum) som legeplanter; Tusindfryd (en var.
af Bellis perennis) til indfatning af bede; flere Aster-arter,
Solidago Canadensis; Georginer (bliver stedse almindeli-
gere), Solsikker (Helianthus annuus), Kamelblomster
og Balsam (Tanacetum Balsamita) som lægeplanter; Calen-
dula officinalis (også alm. pa Kirkegårde), — Hyld, Sne-
bolle og Snebær. — Syringa og Ligustrum. — Engelsk-
græs (Armeria maritima) til indfatning af bede. — Bux-
bom til indfatning af bede og gravsteder. — Kejserkrone
(Fritillaria Meleagris) hyppig i gamle benderhaver; hvid
Lilje og Ildlilje (Lilium bulbiferum), Tulipan, Hya-
cinth, Paskelilje, Pintselilje, Sommergek (Galan-
thus nivalis) og Crocus vernus.
| Af handelsplanter dyrkes i haverne kun fa Humle
ses enkelte steder, men kun dyrket til eget brug, og dens
dyrkning indskrenkes bestandig mere, da man nu ofte keber
øllet fra bryggerierne i stedet for selv at tilberede det.
Kommen og Sennep ses hist og her. ‘Til handelsplanter
kunne ogsa regnes adskillige frugttreer og buske, f.eks. Kir-
seber, Ribs, o. fl, men disse omtales blandt frugttræerne.
Frugttræernes dyrkning er pa de fleste steder meget
forsømt; dog findes overalt A ble-, Pære-, Blomme- og
Kirsebær-træer i mangfoldige varieteter; enkelte steder i
Københavns nærhed dyrkes de sidstnævnte i større mængde,
sa at frugten kan tjæne som handelsvare. Morber (Morus
nigra) findes kun i større haver; Ferskener og Apriko-
ser, som espalierplanter, ere store sjældenheder; Vinen er
lidt hyppigere. Ribs, Solbær og Stikkelsbær ere al-
mindelige; også Hindbær findes i mange haver. Desuden
ses Valnødtræet hist og her, og. Hasselen er hyppig
som hegntræ. i
Lætræerne ere alleroftest Popler. Af disse er vist-
nok Populus monilifera den almindeligste; dernæst ses ofte
P. canescens og P. pyramidalis, sjældnere P. tremula og P.
alba og kun pa fa steder P. balsamifera og P, Ontariensis.
24
i
Også Lind (Tilia intermedia og T. parvifolia) findes ofte i
haver og alleer; omkring København tillige T. grandifolia.
lm (Ulmus montana og U. campestris) hører til de almin-
deligere plantede træer, hvorimod U. effusa er sjælden.
Hestekastanie er hyppig. Af Pile plantes til læ og
hegn en hel del arter, hvilke, ordnede efter hyppigheden, ere:
Salix viridis, S. lanceolata, S. alba, S. fragilis, S. viminalis,
S. purpurea, S. amygdalina, S. undulata og S. acutifolia;
de 3 sidste ere sjældne. Nåletræer, plantes af og til i
større anlæg; bade den almindelige Gran, Ædelgran, Fyr,
Weymouthsfyr og Lærk; i haver tillige (skønt sjæl-
den) Thuja occidentalis og Taxus baccata. Bøg og Eg yn-
des ikke meget i haver og alleer; derimod er Hassel al-
mindelig som hegnplante, og Birk ses af og til. Ask er
ikke så almindelig nu, som den har været tidligere, vistnok
fordi dens vidt krybende rødder ødelægge al anden vegetation
i nærheden. Liguster benyttes til levende hegn; ligeledes
Bukketorn; Berberis er derimod sjælden, måske som følge
af forsætlig udryddelse i anledning af dens nu anerkendte
skadelige indvirkning på kornmarkerne. Hvidtorn er deri-
mod almindelig, og en fortræffelig hegnplante. Ron ses
sjældnere (foruden Sorbus aucuparia kan stundom træffes
S. Scandica og S. Fennica). Blomme og Slåen findes hist
og her på gærder. Af Løn-slægten dyrkes mest Acer Pseu-
doplatanus, sjældnere A. platanoides.
2, De vildt voksende planter. Vi betragte disse efter
deres forekomst på efternævnte forskellige lokaliteter: byerne,
markerne, overdrevene (udyrkede bakker), skovene,
engene, moserne, søerne (og åerne) og strand-
bredderne.
a. Ikke få planter ere her, som andetsteds, mere eller
mindre bundne til byerne, som gadeplanter, forvildede have-
planter og ruderatplanter. De må da vistnok betragtes som
indvandrede i en tidligere tid, vel omtrent samtidig med de
ved agerdyrkningen indførte mark-ukrudsplanter. Således er
Hordeum murinum hyppig ved mange byer, f. eks. omkring
25
København i stor mængde; ligeledes Schedonorus sterilis. Poa
annua er yderst almindelig pa gader og stenbro; Asperugo
procumbens og Cynoglossum officinale fjerne sig sjælden langt
fra beboede steder; det samme er tilfældet med Hyoscyamus
niger, Blitum Bonus Ilenricus, Anthriscus vulgaris, Conium
maculatum, Chelidonium majus, Ballota ruderalis, Lamium
album, Leonurus Cardiaca, Lepidium ruderale, Sisymbrium
officinale, S. Sophia, Malva moschata, M. borealis (hyppig pa
gader sammen med Chenopodium murale), M. vulgaris, Ono-
pordon Acanthium, Petasites officinalis, Urtica urens, Salix
fragilis. Ved gadekærene ere Blitum rubrum, B. glaucum,
Odontites rubra (der dog ogsa kan forekomme langt borte fra
byerne), Bidens tripartita og Anthemis Cotula almindelige; af
de ved gadekærene forekommende Polygonum - arter findes
nu og da P. nodosum blandt P. lapathifolium og P. Persi-
earia. Ude i gadekerene findes foruden alle danske Lemna-
arter (af hvilke L. minor er den hyppigste, L. gibba den
sjeldneste) af og til Ceratophyllum oxyacanthum eller Zan-
nichellia palustris.
Som forvildede haveplanter ma felgende betragtes: Viola
odorata, der stundom gar helt ud i skovene, Levisticum of-
ficinale, der for har været hojt anset som lægeplante, og som
endnu har holdt sig i afkroge i benderhaver og ved disses
_hegn, Anthriscus Cerefolium, der let forvilder sig udover
havehegnene, Myrrhis odorata ligeledes, Galanthus nivalis,
Narcissus pocticus og N. Pseudonarcissus, Tulipa silvestris (i
stor mængde pa Københavns volde), Ornithogalum nutans og
O. umbellatum, Oenothera biennis, Geranium pratense, Sapo-
naria officinalis (der findes i mengde i og udenfor mange
landsbyer, oftest med fyldt blomst), Prunus avium, der stun-
dom gar helt ud i skovene, Spiræa salicifolia ligel., Fragaria
elatior, der ogsa kan treffes i skove, men dog vistnok er
vandret dertil fra haver, Papaver somniferum, Mentha viridis,
Nasturtium Armoracia, Hesperis matronalis, Artemisia Ab-
sinthium, Helianthus tuberosus, Calendula officinalis.
Som ukrud i haver findes almindeligt Euphorbia Peplus,
a
Galium Aparine, Campanula rapunculoides, Solanum nigrum
(sjældnere S. humile), A: gopodium Podagraria, Æthusa Cy-
napium, Atriplex hastata og A. patula; mindre hyppigt fore-
kommer Chenopodium hybridum og C. polyspermum.
Som planter, der vel hyppigst forekomme ved beboede
steder, men dog ogsa tindes pa marker eller i skove, kunne
nævnes: Cuscuta Europea, Anthriscus silvestris, Polygonum
aviculare (ligesom Poa annua alm. pa stenbro, men for evrigt
optredende pa mange slags lokaliteter og 1 mange former),
Rumex domesticus, Geranium Robertianum, Rosa rubiginosa,
Ficaria ranunculoides, Brassica nigra, Sonchus oleraceus og
S. asper, Carduus crispus og C. acanthoides, Senecio vulgaris
og Urtica dioeca.
Pa gamle stratage findes foruden tilfeldigt forflejne
blomsterplanter Sedum acre og Sempervivum tectorum (dog
temmelig sjælden). Ellers er det især Mosser, der danne
de hensmuldrende stråtages bevoksning, f. eks. Barbula ru-
ralis, der er meget almindelig, og danner store tuer og kager;
dernæst Hypnum cupressiforme og Üeratodon purpureus;
sjældnere Bryum capillare og Hypnum albicans.
b. Pa de dyrkede marker er vegetationen vistnok
ikke synderlig forskellig fra den andetsteds i Danmark sed-
vanlige. I vinterseden vokser Klinte, Kornblomst og
Agertidsel almindeligt; i vårsæden GulOkseøje, Ager-
Sennep, Agerkål og Kiddike ligeledes. Desuden høre
til de almindelige markplanter en mængde andre, såsom
Equisetum arvense, der er et slemt og uudryddeligt ukrud på
fugtige lerede strækninger; Setaria viridis på sandede mar-
ker, Alopecurus pratensis ved veje (og på enge), Phleum pra-
tense ligel., Agrostis spica venti, Avena fatua, Dactylis glo-
merata ved veje, Corynephorus canescens pa sandede marker,
Bromus secalinus i vintersed, Agropyrum repens et meget
besverligt ukrud pa alle lerede marker, Lolium perenne ved
veje, Chenopodium album i flere varieteter, Polygonum lapa-
thifolium og P. Persicaria alm. pa fugtige marker; P. Con-
volvulus pa terre steder; Rumex crispus og R. Acetosa ved
27
veje; R.Acetosella yderst alm. pa sandede marker, ofte i sa-
dan mængde, at marken i afstand synes rødfarvet; Plantago
intermedia er alm. på fugtige marker, P, major, P. media og
P. lanceolata ved veje; Knautia arvensis ligel.; Cichorium
Intybus er ikke sjælden ved lerede vejgrøfter, Hypochoeris
glabra på sandede marker; H. radicata alm.; Tragopogon
pratense ved veje, Taraxacum officinale alm. overalt og ofte
et besværligt ukrud, f. eks. i Københavns omegn; Sonchus
arvensis og S. oleraceus (også S. asper), Crepis tectorum og
C. virens; Hieracium Pilosella og H. Auriculd alm. ved veje;
H. umbellatum hyppig på udyrkede marker; Centaurea Jacea
og C. Scabiosa ved veje, Lappa minor og L, tomentosa ligel.,
Cirsium lanceolatum, Tussilago Farfara alm. på mergelhol-
dige fugtige skrænter, Tanacetum vulgare ikke sjælden ved
veje, Artemisia vulgaris og A. campestris (den sidste især pa
sandede steder), Filago minima og F. arvensis: Gnaphalium
uliginosum pa fugtigere steder, Erigeron acris pa terre mar-
ker og ved veje, Achillea Millefolium og A. Ptarmica ved
veje, Anthemis arvensis, Matricaria inodora og M. Chamo-
milla (den sidste dog ingenlunde overalt), Chrysanthemum
Leucanthemum, Senecio vulgaris og 8. Jacobæa, Campanula
rotundifolia og VU. Trachelium ved veje, Sherardia arvensis
. alm. som akrud i sæden, Galium verum ved veje, @. Aparine :
'Lycopus Europœus ved grøfter; Mentha arvensis, Glechoma
hederacea, Stachys arvensis, St. silvatica og St. palustris; Ga-
leopsis Ladanum (pa mager jord), G. Tetrahit og G. versico-
lor; Lamium rubrum og L. amplexicaule (sjældnere L. inei-
sum og L. intermedium), Anchusa officinalis ved veje og A.
arvensis i sæden, Lithospermum «rvense, Echium vulgare
(stundom i uhyre mengde, sa hele marker i afstand synes
blafarvede), Myosotis versicolor, M. stricta og M. arvensis,
Convolvulus arvensis, Verbascum thapsiforme alm. pa terre
marker, Veronica hederwfolia alm., V.polita temmelig hyppig,
V. agrestis alm., V. verna hist og her bade pa dyrket og
udyrket jord, V. arvensis alm., V. serpyllifolia og V. Cha-
medrys ligel.; Linaria vulgaris ved veje, Anagallis arvensis
28
alm., Carum Carvi, Daucus Carota, Pastinaca sativa, Hera-
cleum Sphondylium, Torilis Anthriscus og Cherophyllum te-
mulum (alle mest ved veje), af andre Skermplanter fore-
kommer Aethusa Cynapium 8 pygmæa temmelig almindeligt i
sæden; ligel. Myosurus minimus og Ranunculus acris; R.
Philonotis forekommer kun i den sydlige del, men er der
alm.; Papaver Argemone og P. dubium ere alm., Fumaria
officinalis ligel.; af Korsblomstrede findes foruden de fer
nævnte Arabis Thaliana pa torre marker, Barbarea vulgaris
især pa græsmarker, Draba verna højst alm., Thlaspi ar-
vense og Capsella Bursa pastoris ligel.; Teesdalia nudicaulis
hyppig pa sandmarker, og Sisymbrium Sophia ved veje. Re-
seda Luteola findes hist og her, Viola tricolor overalt i mange
varieteter; Scleranthus annuus er alm. overalt; Herniaria
glabra er alm., Lepigonum rubrum hyppig, Spergula arvensis
ligel.; Sagina procumbens, Arenaria serpyllifolia og Stellaria
graminea ere almindelige, S. media yderst alm. Cerastium
vulgatum og C. semidecandrum ere alm., C. arvense findes
hist og her, ofte i mængde. Silene inflata vokser ved veje,
Melandrium vespertinum pa marker; Malva silvestris er hyp-
pig ved veje. Hypericum humifusum findes mange steder
pa terre marker, Hypericum perforatum (og H. quadrangu-
lum) ved veje. Euphorbia Helioscopia er almindelig. Almin-
delige ere end videre Erodium cicutarium, Geranium rotundi-
folium og G. molle; hyppige ere også G. dissectum og @.
columbinum. Alchemilla vulgaris er alm. ved veje, A. Apha-
nes pa marker; Agrimonia Eupatoria findes ved hegn og
veje (A. odorata mere i skove): Rubus cesius er alm. pa
lerede marker og ved vejgrefter. Af Potentillerne ere P.
argentea, P. reptans og P. anserina almindelige, af Belg-
planterne: Ononis repens, Anthyllis vulneraria, Vicia
Cracca, V. angustifolia, Ervum hirsutum, Lotus corniculatus,
Medicago lupulina, Trifolium procumbens og T. arvense.
Vicia villosa har i de sidste ar vist sig mange steder i
vikkehavre.
Pa græsmarker findes foruden Redklever og Hvid-
29
kløver også af og til Trifolium hybridum, Medicago sativa
og flere Melilotus-arter, blandt hvilke M. arvensis i de senere
ar er blevet temmelig hyppig. Bellis perennis smykke stun-
dom hele græsmarker med et hvidbroget tæppe, medens
Barbarea vulgaris hist og her hæver sine gulblomstrede toppe.
Cuscuta Trifolii udbreder sig i de senere år, til liden både
for kløverhøsten; ligeledes er Berteroa incana i den sidste
tid bleven hyppig I hele distriktet, så at den nu træffes langt
lettere end dens nære slægtning Alyssum calycinum, der dog
også har udbredt sig en del. Meget mærkelig er den plud-
selige indvandring af en del mellemeuropæiske planter, der
er foregaaet i de 5 sidste år, sandsynligvis ved indførsel af
schlesisk kløverfrø; til disse planter høre Centaurea solsti-
tialis, der viste sig maufoldige steder 1866, men senere synes
at være forsvunden; det samme gælder om Helminthia echi-
oides; derimod have Picris arvalis, Crepis setosa og Silene
dichotoma hidtil holdt sig, og ville saaledes sandsynligvis i
fremtiden kunne regnes med til floraen.
I høragrene savnes så godt som aldrig Dodder. Den
optræder i flere former, af hvilke Camelina dentata ß. inte-
grifolia Lge. er hyppigst, sjældnere C. foetida og C. dentata
a. pinnatifida; stundom kan man pa samme ager træffe alle
tre former. Dernæst Lolium Linicola, en næsten uadskil-
lelig ledsager af Horren; meget hyppig er ogsa Cuscuta Epi-
linum. Ikke sjælden optrede Spergula maxima og Sinapis
alba som horukrud; sjældnere Galium spurium.
Stengærderne, der for øvrigt mere og mere forsvinde, ere
tilflugtssteder for en mængde Laver (Lecanora, Parmelia,
Xanthoria, Physcia, Buellia etc.), Mosser (Grimmia, Bar-
bula, Hypnum etc.) og Bregner, af hvilke sidste Polypo-
dium vulgare er den almindeligste; de ovrige folge med
hensyn til hyppigheden i denne orden: Lastrea Filix mas,
Asplenium Filix femina, Cystopteris fragilis, Asplenium Tri-
chomanes og A. septentrionale. Pafaldende er udbredelsen af
Sedum album pa gerderne langs strandvejen mellem Koben-
havn og Vedbek, hvor den efter prof. Langes iagttagelse for
ee
20 ar siden næppe fandtes, medens den nu udgør den over-
vejende del af gærdernes vegetation.
c. De udyrkede bakker, skrænter og overdrev.
Disse lokaliteter formindskes hvert ar ved opdyrkning, og
deres naturlige vegetation ,vil derfor efterhånden mere og
mere komme til at vige for de af agerdyrknig og kvægavl
begunstigede vækster. I de sidste 15 år ere således allerede
flere sjældnere planter fortrængte fra et eller flere af deres
få voksesteder, og trues med snarlig undergang.
Bakkevegetationen. hører 1 følge det foregående hjemme
i hele den nordlige del af Nordostsjælland; sletten er jo næ-
sten fuldstændigt opdyrket. Betragte vi nu de på slige loka-
liteter fremherskende planter, da finde vi foruden Laver (som
Cornicularia aculeata , Stereocaulon paschale, Cladonia gra-
cilis, ©. rangiferina, Peltigera canina) og Mosser (Polytri-
chum juniperinum, P. piliferum, Ceratodon purpureus, Grim-
mia canescens, Dieranum scoparium, Hypnum lutescens, H.
abietinum), af Gresarter Nardus stricta, Phleum Boeh-
meri, Calamagrostis Epigeios (mest pa lerede skrænter), Ai-
ropsis precox og A. caryophyllea samt Festuca ovina; mindre
hyppigt Triodia decumbens, Poa pratensis og Agrostis vul-
garis; end videre Srabiosa Columbaria, Myosotis collina
og M. versicolor, Verbascum nigrum, Gentiana campestris,
Campanula persicefolia (helst hvor der er lidt krat), Jasione
montana 1 stor mængde, sparsommere Vincetoricum officinale
(helst i krat), end videre Pimpinella Saxifraga. Længst mod
nord findes virkelige lyngstrækninger, savel inde i skovene
som udenfor samme, og her har vegetationen derfor et mere
jydsk preg; saledes forekommer Sarothamnus vulgaris tem-
melig udbredt i Helsinger-egnen (men Genista-arterne mangle
dog alle). Geranium sanguineum optræder hist og her pa
skrænter, Saxifraga tridactylites ligeledes (den er også hyp-
pig pa dyrkede marker, iser i Roskilde-egnen); karakteri-
stiske bakkeplanter ere end videre Dianthus deltoides, Silene
nutans, Viscaria purpurea og Sedum acre. Spiræa filipendula
er hyppig pa terre steder i og udenfor skove; Potentilla opaca
31
forekommer bade pa bakker og overdrev, samt ved veje, dog
mest i den mellemste del af distriktet; pa samme lokaliteter
treffes jævnligt Helianthemum vulgare (ogsa pa abne steder
i skove), Pulsatilla nigricans, Ranunculus bulbosus, Thymus
Serpyllum mod nord, T. Chamedrys mod syd') og Acinos
thymoides. Euphrasia gracilis er hyppig mod nord; Alyssum
calycinum findes hist og her bade pa udyrket og dyrket jord.
Arabis hirsuta forekommer sa vel pa terre skrænter som pa
terve-enge, Turritis glabra derimod kun pa høje terre steder.
Polygala vulgaris er almindelig , sa vel pa overdrev som pa
abne steder i skove, Anthyllis vulneraria og Lotus cornicula-
tus ligeledes; Vicia lathyroides er ikke sjælden, men skjuler
sig let ved sin lidenhed; Trifolium medium er almindelig;
sjældnere derimod den smukke T. alpestre, der helst optre-
der i forening med skov og krat. Også Hypericum monta-
num findes mange steder, men aldrig i mengde. Af de
Kurvblomstrede spille Gnaphalium arenarium, Taraxacum
erythrospermum, Centaurea Scabiosa, Hypochoeris maculata,
Cirsium acaule, Carlina vulgaris og Scorzonera humilis ho-
vedrollen, og felge hvad hyppigheden angar, efter hverandre
i den nævnte orden. Orchis maculata og Platanthera-arterne
findes her som pa andre lokaliteter; af Carices ere Carex
pilulifera, C. precox, C. muricata, C.leporina og C. montana
(den sidste mest pa abne steder i skove) de hyppigste. I
lyngdistriktet er Juniperus communis ogsa en del udbredt
(dens sydgrænse er ved Furesøen, hvor også Hugormens
sydgrænse i dette distrikt synes at vere); derimod have
Vaccinium-arterne ikke meget at betyde udenfor skovene.
Endelig kan nævnes Botrychium Lunaria og Lycopodium
clavatum, men de ere langtfra almindelige,
d. Skovene ere Nordostsjellands skønneste pryd, ikke
mindst i botanisk henseende.
De allerfleste skove ere begeskove, med underordnet
1) Grænselinjen mellem disse 2 planter gar omtrent over Vedbæk, Lyngby
— og Jonstrup, men T. Chamedrys kan nok pa enkelte steder optrede spo-
radisk nord for denne liuje. i
32
indblanding af Eg (udelukkende Quercus pedunculata) og Nale-
treer (Pinus silvestris og Picea excelsa). Hist og her fore-
kommer Birk (Petula verrucosa og RB, odorata) især i moser;
i de egentlige skovsumpe er E] (Alnus glutinosa) almindelig,
medens Alnus incana ofte findes ved randen af moserne, ovenfor
den almindelige El. Carpinus Betulus er sjælden, og findes
kun i enkelte skove; hist og her findes Ask (plantet), Ær
(Acer Pseudoplatanus) og Ælm (Ulmus montana); i moserne
findes ved siden af El Rhamnus Frangula, sjældnere R, ca-
thartica, samt Sorbus aucuparia og Salix cinerea. Salix ca-
prea findes gerne ovenfor mosen, og S. aurita er hyppig pa
samme lokaliteter; Populus tremula er ikke sjælden.
Enkelte skove ere mere eller mindre rene egeskove,
Til disse høre Charlottenlund og den særdeles interessante
Jonstrup-vang; den sidste vil dog om en halv snes ar
vere forvandlet til en bogeskov, da de gamle ege stadigt af-
drives, og plantning af beg under dem fortsættes. Krattet
eller underskoven er intetsteds rigere udviklet end iJonstrup-
vang; foruden Bog findes her iserHassel, Slaen, Hvid-
torn, (bade Crategus Oxyacantha og C. monogyna), Lonicera
Xylosteum, Ribes Grossularia og R. rubrum, Rosa canina og
R. tomentosa, Rubus saxatilis, R. Idœus og R. corylifolius.
Ud mod de abne steder findes hist og her Viburnum Opulus
og Sambucus nigra, Tilia parvifolia er spredt jævnt over
hele skoven, ligeledes Prunus Padus; hist og her slynger den
smukke Lonicera Periclymenum sig om egestammerne, frem-
bringende de ejendommelige spiralformige fordybninger i disse.
Pyrus Malus findes sporadisk her som i de andre skove.
Rene naleskove findes kun som sma bevoksninger i
de fleste større bøgeskove; i Gels-skov, Ruder-hegn,
Hornbek-plantage, Tidsvilde-hegn og Nordskoven
ved Jægerspris ere de dog mere fremtredende. Det hyppigste
Naletre er Rodgranen (Picea excelsa), der pa flere steder,
som i Norreskov og Ruderhegn, har naet en sjælden storrelse
og skønhed. Dernæst kommer Skovfyrren (Pinus silve-
stris), som ligeledes synes at trives meget godt de fleste
33
steder, ligesom den jo i ældre tid har udgjort en hovedbe-
standdel af de danske skove. Hvidgranen (Picea alba), er
i den senere tid plantet mange steder, f. eks. i Boserup-skov
og Nyrup-hegn; sjældnere er Ædelgranen (Abies pectinata),
der f. eks, forekommer i skovene ved Bagsvard-se, samt 1
udmærket størrelse i Dyrehaven ned mod Klampenborg.
Lærketræet (Larix Europea) er ikke sjældent; i en skov
ved Bagsværd-sø findes det i udmærket store ekspl.; Wey-
”mouthsfyr (Pinus Strobus) er sjældnere, men også dette
smukke træ kan under heldige forhold opnå en betydelig stør-
relse. Juniperus communis findes på åbne steder i de nord-
lige skove. Hist og her optræder Hedera Helix, mest kry-
bende paa skovbunden, stundom dog klamrende sig til træ-
stammerne, og da blomstrende. Paa fugtige beskyggede steder
er Ribes nigrum ikke sjælden. Foruden de forhen nævnte
Rubus-arter findes -hist og her R. suberectus, R. Radula og
R. plicatus; R. discolor findes kun i de nordligste skove, og
R. thyrsoideus i enkelte skove mellem Jonstrup og Lyngby.
I moserne i de nordligere skove er Vaccinium uliginosum
almindelig, medens V. Myrtillus findes ovenfor moserne, lige-
som også V. Vitis Idea (der dog også ofte træffes midt ude
i moser). V. Oxycocews er alm. i moser både i og udenfor
skovene. |
Dette var nu trævegetationen i skovene. Angaende ur-
terne ville vi først betragte de pa den egentlige skovbund
(under træerne) voksende arter. Skovbunden er rigest i ege-
skovene; her vrimler det om foråret før træernes løvspring
af" Anemoner, af hvilke alle 3 danske arter forekomme,
hyppigst A. nemorosa, der i Jonstrup-vang og Charlottenlund
optræder i sådan mængde, at det i nogen frastand kan se ud
som om der var faldet et tyndt snelag. På det første sted
er også A. Hepatica særdeles almindelig; A. ranunculoides
fremtræder mere sporadisk. Den lille fine Surkløver (Oxa-
lis Acetosella) er almindelig overalt og varierer ikke sjælden |
med rødlige og rødstribede kroner; til forårsvegetationen
,hører end videre Corydalis fabacea, den noget sjældnere, men
Botanisk tidsskrift. Anden række. I.
kk.
langt anseligere Coryd. cava, og den ikke almindelige C. pu-
mila, hvilken sidste kun viser sig i mere åbent krat; end
videre Mercurialis perennis, der er højst almindelig, især ved
skovens udkanter, Luzula pilosa, Asperula odorata, Pulmo-
naria officinalis, Majanthemum bifolium og Convallaria ma-
jalis, Ranunculus auricomus og Orobus vernus. Senere,
efter lovspringet, viser sig Circæa lutetiana i lavninger, Ve-
ronica montana, Milium effusum, Melica uniflora (flere
steder ogsa M. nutans), Poa nemoralis, Festuca gigantea,
Schedonorus asper og S. serotinus, hvilken sidste synes at
vere ligesa hyppig som S. asper; end videre Brachypodium
gracile, Agropyrum caninum og Holcus mollis. Myosotis sil-
vatica er hyppig; Convolvulus sepium findes hist og her i
abne krat; Campanula latifolia er sjældnere. Af Viola-ar-
terne er V. silvatica almindelig; V. mirabilis findes i stor
mengde iJonstrup-vang, og forekommer desuden i flere andre
skove. Impatiens Noli tangere findes i lavninger hist og her
under begene; Sanicula Europea er almindelig. Af Skerm-
planter spiller Laserpitium latifolium en hovedrolle i Jon-
strup-vang og dennes nærmeste omegn. Heracleum Sphon-
dylium og Cherophyllum iemulum ere hyppige. Convallaria
multiflora er alm., C. Polygonatum sjældnere. Allium olera-
ceum findes mange steder, hvorimod A. Scorodoprasum og A.
ursinum ere sjældnere; den sidste findes i utrolig mængde i
Bognæs -skov, hvor den pa en stor strækning fortrænger
al anden vegetation, og røber sig i lang afstand ved sin
skarpe lugt. Rumex nemorosus horer til de almindelige skov-
planter. Trientalis Europea er hyppig i naleskovene mod
nord (den mangler mod syd). Epilobium montanum findes
overalt, E. roseum sjældnere og mest pa fugtigere steder;
Paris quadrifolia og Adoxa moschatellina ere temmelig al-
mindelige. Geranium palustre er hyppig, @. silvaticum findes
flere steder. Af Pyrola-slægten findes P. minor sporadisk,
P. secunda mindre hyppigt; de øvrige arter ere (med und-
tagelse af P. rotundifolia, der ikke tilhorer skoven) sjældne.
Moehringia trinervia er alm., Stellaria nemorum forekommer
De nu. à
35
enkelte steder, men der gerne i stor mængde; Stellaria Ho-
lostea og St. media ere meget almindelige. Bagge Geum-arter
ere almindelige. Actwa spicata er ikke sjelden pa fugtige
beskyggede steder. Melampyrum pratense er alm., og M.
nemorosum ikke sjælden i abent krat. Af belgplanter findes
almindeligt Vicia sepium, hvorimod V. silvatica er mindre
hyppig. De sedvanligste Kurvblomstrede ere: Lampsana com-
munis, Lactuca muralis, Hieracium vulgatum, H. umbellatum
(mindre hyppige ere H. murorum, H. Gothicum og H. triden-
tatum), Lappa intermedia, Eupatorium cannabinum, Gnapha-
lium silvaticum, Solidago Virga aurea og Senecio vulgaris;
sjældnere er Cirsium heterophyllum, der dog i Jonstrup-vang
er en stærkt fremtrædende karakter-plante. Neottia Nidus
avis viser sig hist og heri bogenes skygge; Arum maculatum
er sjelden. Af Carices ere i den egentlige skov C. divulsa,
C. remota (i lavningerne), ©. pallescens og C. silvatica de
hyppigste; pa enkelte skrænter findes C. digitata i mængde.
At Urtica dioeca er alm., følger af sig selv; Humulus Lu-
pulus er også, hyppig, især mod s.o. Af Karkryptogramerne
ere Asplenium Filix femina, Lastrea spinulosa, L. Filix mas
og Equisetum silvaticum de mest almindelige; hist og her
træffes desuden Struthiopteris Germanica (dog kun i den nord-
lige del, Polypodium Phegopteris, P. Dryopteris, Equisetum
umbrosum og E. hiemale.
Pa de abne, solbelyste steder i skoven spille Gresar-
terne og Lyngplanterne hovedrollen. Af de første frem-
træde således i mængde: Nardus stricta pa terre steder,
Anthoxanthum odoratum, Alopecurus pratensis, Calamagrostis
lanceolata pa fugtige steder, Agrostis vulgaris, Holcus lana-
tus, Triodia decumbens, Aira flexuosa, Avena pratensis, A.
pubescens, A. elatior, Briza media, Festuca ovina, F. rubra,
Dactylis glomerata og Cynosurus cristatus; mindre hyppige
ere Calamagrostis Epigeios (pa torre skrænter) og Hierochloa
borealis (pa sumpede strækninger). Lyngplanterne ere forhen
omtalte. Ved grofter findes ofte Valeriana sambucifolia,
sjældnere Val, officinalis, ikke sjælden Scirpus silvaticus;
3"
36
Galium boreale er alm., ligeledes Primula officinalis, hvor-
imod P. elatior ikke findes allevegne, og kun pa sumpede
steder, ofte i krat. Viola hirta er alm., ligesom Pimpinella
Saxifraga; ikke sjelden er P. magna (f. eks. alm. i Jonstrup-
vang). Angelica silvestris er her, som overalt i Danmark,
"almindelig; ofte ses Ægopodium Podagraria, gerne i åbent
krat. Gagea lutea hører til de alleralmindeligste forarsplan-
ter. Chamenerium angustifolium pryder hist og her skov-
bakker og gerder. Ved rindende vand er Chrysosplenium
alternifolium almindelig; pa terre steder Fragaria vesca og
Potentilla Tormentilla, samt Veronica officinalis. Ficaria
ranunculoides er overalt alm., Stachys silvatica ligeledes;
‘Origanum vulgare og Clinopodium vulgare, der gerne følges
ad, ere ikke sjældne på åbne højt liggende steder; sammen
med dem forekomme på mange steder Spiræa filipendula og
Trifolium alpestre. Orobus tuberosus er alm.,-Lathyrus sil-
vestris sporadisk; Astragalus glycyphyllos er hyppig på vej-
skrænter, Alliaria officinalis i randen af krat. På skovenge
findes hist og her Pedicularis silvatica sammen med Drosera
rotundifolia, men disse planter høre dog nærmere til eng- og
mose-floraen. Scrophularia nodosa er hyppig, Brunella vul-
garis alm.; af den sidste optræder i flere skove en constant
hvidblomstret varietet i mængde. Pa fugtigere steder er Ara-
cium paludosum alm., ligeledes Cirsium oleraceum, medens
Serratula tinctoria, Cirsium acaule og Inula salicina here
hjemme pa terre abne steder, tilligemed Arnica montana, der
dog kun findes i enkelte skove. Af Orchideer kunne nævnes
Orchis mascula, O. maculata, Platanthera chlorantha og Li-
stera ovata; den sidste findes mest pa sumpede steder. Pte-
ris aquilina optreder pa abne moseagtige steder i overor-
dentlig mængde, saledes f. eks. i Nordskoven i Hornsherred.
e. Engene. Pa disse dominere som bekendt især
Gresarterne; men der er dog en kendelig forskel pa de
egentlige engdrag langs med åerne, de terveholdige enge
og kunstengene — ikke at tale om strandengene, hvilke
sidste vi ville regne med til strand-distriktet. Pa de gode
—
37
almindelige enge hore til de almindeligste Gresarter: An-
thoxanthum odoratum, Phleum pratense, Agrostis vulgaris,
A. alba, Holcus lanatus, Avena pubescens, A. elatior,
Briza media, Poa trivialis, P. pratensis, Festuca rubra, F.
pratensis, Bromus mollis og Cynosurus cristatus, medens
Alopecurus pratensis, Avena pratensis, Festuca duriuscula
og Bromus racemosus ere sjældnere. Pa dårlige enge (de
tervholdige og de høje sandede) findes Nardus stricta, Lolium
perenne, Agrostis canina, Triodia decumbens, Enodium coeru-
leum, Festuca ovina. De pa besaede enge hyppigst fore-
kommende gresarter ere: Phlewm pratense, Lolium perenne,
L. multiflorum og Holcus lanatus. Ved grofterne vokser
Digraphis arundinacea; hist og her ogsa Calamagrostis neg-
lecta og Poa fertilis; i de vadeste lavninger ere Alope-
curus geniculatus, Glyceria fluitans og G. plicata almindelige ;
Alopecurus fulvus er ikke sjælden. Aira cœæspitosa, som dog
mere hører til mosevegetationen, er hyppig pa lignende loka-
liteter.
Halvgræssene vokse kun pa de slette enge. Her
findes Carex disticha, ©. paradoxa, C. paniculata, C. vulpina,
C. stellulata, (. vulgaris, C. panicea, C. glauca, C. hirta,
samt Scirpus Caricis og Eriophorum latifolium (de øvrige
Eriophorum - arter here til mosevegetationen). Af Sivplanter
optrede iser Juncus conglomeratus, J. effusus, J. supinus, J.
squarrosus, J. compressus, J. lamprocarpus, Luzula multiflora
og L. campestris dels pa sumpede, dels pa heje terre steder.
Triglochin palustre er alm. pa vade enge. Orchideerne bi-
drage ofte væsentligt til at smykke engene; de almindeligste
arter ere: Orchis Morio, O. mascula, O. majalis, O. incarnata
og Epipactis palustris, medens Gymnadenia conopsea, Pla-
tanthera solstitialis og Herminium Monorchis ere sjældnere. Til
engenes prydelse bidrage også Caltha palustris, der overalt
pa de vadere steder er alm., og Trollius Europœus, der er
almindelig i de fleste egne, men holder sig til mere terre lo-
kaliteter end Caltha. Af andre engplanter kunne nævnes
Salix repens, der pa enkelte steder optræder som et skadeligt
38
ukrud, Pinguicula vulgaris, alm. pa vade steder, og Valeriana
diveca, Succisa pratensis og Myosotis palustris, der ere hyppige.
Hist og her ses Erythræa Centaurium og Gentiana Amarella.
Den udmerket smukke Primula farinosa findes pa mange
sumpede enge i overordentlig mængde, dog kun i den sydlige
del af distriktet; Viola palustris og V. canina ere hyppige.
Om efteraret ses overalt Parnassia palustris; pa sumpede
lokaliteter forekommer Dianthus superbus, gerne ledsaget af
Saxifraga Hireulus, stundom ogsa af Lathyrus palustris, Jun-
cus obtusiflorus og Carex dioeca. Lychnis Flos cuculi er yderst
alm.; Malachium aquaticum og Sagina nodosa ere ogsa hyp-
pige pa våde steder; Spiræa ulmaria, Geum rivale, Mentha
aquatica (i mange former) og Scutellaria galericulata here til
de sedvanlige engplanter; hyppig er ogsa Pedicularis palu-
stris. Rhinanthus major og R. minor ere begge almindelige,
hin pa vadere, denne pa tørrere steder; ofte ere de adskilte
fra hinanden ved en bestemt grænselinje, om de end vokse
ved siden af hinanden. Euphrasia officinalis og E. parviflora
ere begge almindelige. Cardamine pratensis horer til engenes
prydelser om forsommeren; pa terveholdig bund er Linum ca-
tharticum alm. Af Bælgplanter findes foruden den førnævnte
Lathyrus palustris ogsa L. pratensis, Trifolium minus, T.
repens og T. pratense. Hypericum quadrangulum er ikke
sjælden, og H. tetrapterum findes pa mere sumpede steder.
Af Skærmplanter er Peucedanum palustre den almindeligste;
Angelica silvestris er dog ogsa hyppig, og ved grefterne fin-
des stundom Archangelica littoralis i mærgde; pa terre steder
findes ofte Pimpinella Saxifraga; hist og her tillige Selinum
Carvifolia. De hyppigste Kurvblomstrede ere Bellis perennis,
Leontodon hispidus, L. autumnalis og Cineraria palustris, hvil-
ken sidste dog nærmest ma henregnes til mose-vegetationen.
f. Moserne. De nordostsjællandske moser have en
rig flora, og alle planterigets 3 hovedafdelinger findes her
sterkt representerede.
Af Kryptogamerne have Mosserne en overvejende be-
tydning, da det fornemmelig er dem, der bidrage til sumpenes
39
opfyldning; flere Sphagnum-arter tilligemed Polytrichum com-
mune og Hypnum fluitans (samt H. scorpioides, H. cordifo-
lium, H. cuspidatum og Fontinalis antipyretica) ere i denne
henseende de vigtigste, da de danne hengedyndet; og pa
dette vokser sa de enkimbladede og tokimbladede planter.
Foruden Mosserne findes ogsa i mange moser en stor del
Halvmosser (Marchantia, Aneura, Pellia, Jungermannia) ©
og Alger: dernæst en mængde Characeer og adskillige
Bregner, sasom Lastrea Thelypteris og L. cristata; endelig
Equisetum limosum.
Af Monokotyledonerne made os først Halvgr essene,
der pa disse steder ret ere i deres element. De hyppigste
Carex-arter ere: C. dioeca, C. teretiuscula, C. elongata, C.
limosa, C. ampullacea (sjelden C. chordorrhiza), medens for
øvrigt C. paniculata, C. stricta, C. Pseudocyperus, C. vesicaria
C. ampullacea, C. riparia, C. paludosa og C. filiformis findes
bade i de almindelige og hængedynds-moserne. Dernest fin-
des pa hengedyndet Eriophorum angustifolium, E. vaginatum
(hist og her ogsa E. alpinum og E. gracile), Scirpus pauci-
florus, (sjeldnere Rhynchospora alba og Cladium Mariscus).
Af Græsarter kunne nævnes Glyceria pliéata og G. flui-
tans, af Sivplanter Juncus filiformis, J. supinus, J. lampro-
carpos og J. bufonius; af Orchideer Orchis incarnata og
Epipactis palustris; af Typhaceer Typha latifolia og T. an-
gustifolia, samt Sparganium ramosum, S. simplex og S. mi-
nimum; end videre Iris Pseudacorus, Hydrocharis Morsus
Rane ogStratiotes aloides, Calla palustris og Acorus Calamus,
Triglochin palustre og Scheuchzeria palustris (den første alm.,
den anden ikke sjælden).
Ogsa Dikotyledonerne tage en vesentlig del i mosernes
bevoksning. Drosera rotundifolia er her en karakterplante ;
mindre alm. er D. longifolia. Den smukke Pyrola rotundi-
folia findes hist og her; ligeledes Saxifraga Hirculus, Al-
mindelige ere Stellaria uliginosa, S. palustris og Comarum
palustre. Veronica Anagallis og V. Beccabunga savnes sjæl-
den pa slige steder; ofte træffes Utricularia vulgaris og U.
40
minor; Galium saxatile, G. elongatum, G. palustre og G. uli-
ginosum ere temmelig almindelige; den førstnævnte pa tørrere
steder, de andre ude i mosen. Myosotis lingulata er hyppig.
En særdeles vigtig karakterplante er Menyanthes trifoliata,
der opfylder store partier allerlængst ude i mosen; samme-
steds træffes også gerne Hottonia palustris. Lysimachia
thyrsiflora og L. vulgaris ere almindelige; Viola epipsila ikke
sjelden. Af Skermplanter here til mosen Hydrocotyle vul-
garis ved rauden af vandet, Helosciadium inundatum ude i
vandet, Cicuta virosa, Sium latifolium, S. angustifolium, Oe-
nanthe fistulosa, O. Phellandrium, Peucedanum palustre; hist
og her også Archangelica littoralis. — Dernæst må nævnes
Polygonum amphibium, Epilobium palustre, E, pubescens og
E. hirsutum; end videre Lythrum Salicaria, Batrachium sce-
leratum, Nasturtium palustre og Cardamine amara; Hyperi-
cum tetrapterum er hyppig. Af Kurvblomstrede ma nævnes
Bidens tripartita og B. cernua (hist og her træffes også B.
platycephala), Cineraria palustris. Ude i vandet findes bægge
Nymphæa-arter, tilligemed mange Potamogeton-arter, men disse
ville vi nærmere betragte under søerne. Efterhånden som
mosen vokser til, finde en del busk- og træagtige planter et
godt tilhold i den; således Empetrum nigrum, Calluna vul-
garis, Erica Tetralix, Vaccinium uliginosum, V. Oxycoccus og
V. Vitis Idæa; Andromeda polifolia, End videre Salix re-
pens, S. aurita, Solanum Duleamara; ja tilsidst vokse større
treer derude, som f. eks. Pinus silvestris, Betula verrucosa
og B. odorata, Rhamnus Frangula og R. cathartica, Salix
cinerea, S. pentandra og Alnus glutinosa.
g. Soer og aer. Nogle af de for moserne karakteri-
stiske planter komme igen her, såsom Nymphaea alba og
Nuphar luteum, der begge ere temmelig almindelige; end videre
en hel del Potamogeton- arter, der ordnede efter deres hyp-
pighed, omtrent ville stille sig saledes: P. natans, P. rufe-
scens, P. perfoliatus, P. crispus, P. pectinatus, P. marinus,
P. obtusifolius, P. lucens, P. gramineus, P. pusillus, P. zoste-
refolius, P, acutifolius, P. coloratus, Zannichellia palustris er
41
ikke sjælden. Butomus umbellatus er temmelig almindelig; i
de fleste småvande træffes også flere Batrachium-arter, som B.
heterophyllum, B. Petiveri, B.trichophyllum og B.circinnatum.
Callitriche stagnalis er alm., C. autumnalis træffes hist og
her. Alle 4 danske Lemnu-arter forekomme; den hyppigste
er L. minor; derefter følge L. trisulca, L. polyrrhiza og L.
gibba. Myriophyllum spicatum og M. verticillatum ere bægge
hyppige, sjælden er M. alterniflorum, der dog i Gurre-se
findes i overordentlig mængde. Ceratophyllum oxyacanthum
findes hist og her; Hydrocharis Morsus Rane er almindelig;
Stratiotes aloides findes ikke allevegne, men hvor den optre-
der, er den gerne til stede i overvældende mængde, f. eks. i
Jonstrup-egnen og i Lyngby-mose. Hippuris vulgaris er ikke
sjælden i rindende vand. — Af Characeerne ere Chara fra-
gilis og ©. hispida de almindeligste; hyppige ere også C. foe-
tida og ©. aspera, sjældnere C. ceratophylla, C. contraria,
Nitella syncarpa og N. flexilis.
Inde ved bredderne af søer og åer træffes Scirpus lacu-
stris, Eleocharis palustris og E. acicularis; den sidste er næ-
sten altid ledsaget af Ranunculus reptans og Potamogeton
marinus. End videre Phragmites communis i stor mængde,
dernæst Iris Psceudacorus, Typha latifolia og T. angustifolia,
Sparganium ramosum og S. simplex, hist og her tillige Acorus
Calamus. Ranunculus Lingua er alm.; af Carex-arter findes
her navnlig ©. acuta, C. stricta og C. Oederi; nogle steder
optrede Littorella lacustris og Limosella aquatica. Til de
almindelige sebredplanter here end videre Alisma Plantago
og Rumex Hydrolapathum: ved abredden vokser desuden Ly-
copus Europeus, Veronica Beccabunga, V. Anagallis, Epilo-
bium hirsutum, Archangelica littoralis og Glyceria spectabilis.
h. Strandbredderne ere to ganske forskellige slags,
nemlig de sandede havbredder og de marskagtige strandenge.
Hine findes langs Oresund og Kattegat, disse langs Kallebo-
strand og Isefjorden.
’
Pa de egentlige havbredder ere de sandflugt dæmpende
Gresarter og Halvgres karakterplanter; således Psamma
a
arenaria, Elymus arenarius, Agropyrum acutum og Carex
arenaria; dernæst findes her en del Gasefodsplanter, som
Atriplex hastata, A. calotheca, A. littoralis, Chenopodina ma-
ritima og Salsola Kali; i Helsinger-egnen findes den ellers
sjældne Atriplex Babingtonii i større mængde. Af andre ægte
strandplanter ere Cakile maritima og Eryngium maritimum
almindelige. Polygonum aviculare optreder i mange skikkel-
ser. Halianthus peploides er alm. Ude i havet spiller Fucus
vesiculosus hovedrollen; derefter kommer Zostera marina.
Fucus serratus, Furcellaria fastigiata, Laminaria digitata,
Chorda filum og mange andre Alger. Pa det sandede, men
dog gresbevoksede overdrev udfor Charlottenlund findes i
mængde Potentilla opaca og Vicia lathyroides; pa »Lappen«,
en lignende lokalitet N. f. Kronborg, Bromus hordeaceus,
Festuca arenaria og Thalictrum minus; i denne egn dækker
Salix repens store sandstrekninger, ligesom det ved Hornbek
plantage er tilfældet med Empetrum nigrum. Senecio viscosus
optreder i mengde som strandplante fra Kronborg langs ky-
sten til Gilleleje.
Pa strandengene findes derimod en ægte marskvege-
tation. Således er Salicornia herbacea hyppig; ligeledes
Chenopodina maritima og Halimus pedunculatus. Dernæst
herer Aster Tripolium til strandengens karakterplanter; lige-
ledes Artemisia maritima, Glyceria distans og G. maritima.
Festuca littorea findes bade her og pa den sandede havbred,
samt undertiden ved sebredder inde i landet. Scirpus mari-
timus er alm. i flere former. Almindelige ere også Triglochin
maritimum, Plantago maritima og P. Coronopus: flere Ery-
threa-arter forekomme, af hvilke E. pulchella er hyppigst.
Glaux maritima, Armeria vulgaris, Lepigonum leiospermum,
L. marinum, Sagina stricta, Cochlearia officinalis, Lotus te-
nuis og Trifolium fragiferum høre fremdeles til denne slags
_lokalitet; sjældnere er Buplewrum tenuissimum , Apium gra-
veolens, Statice rariflora, Armeria maritima og Cochlearia
Danica. Astragalus Danicus forekommer fl. st. ved Roskilde-
fjord (som også inde i landet). I vandhuller er Ruppia spi-
43
ralis hyppig. Af sjældnere planter kan nevnes: Iris spuria
pa Saltholm, Cnidium venosum ved Kallebostrand, Thrincia
hirta, Hordeum pratense ved Roskildefjord, Samolus Valerandi.
C. SÆREGNE VEGETATIONSFORHOLD.
Visse egne udmærke sig ved en egen og mærkelig vege-
tation. Vi skulle her nævne nogle af de vigtigste.
1. Lerseen. Dennes flora, der først er beskrevet af
seminarielærer E. Rostrup, er især mærkelig ved den over-
ordentlige mængde Salir-arter her findes. Hele strøget er sa
godt som opfyldt af Pile, og næsten alle bekendte danske
arter forekomme; blandt dem de sjældne Salix angustifolia,
S. rosmarinifolia, S. ambigua, S. nigricans, S. hastata, S.
acutifolia, S. amygdalina og 'S. cuspidata. Til de øvrige
sjældne planter her høre Hieracium pratense, der er til stede i
stor mængde pa flere steder, men ellers ikke er fundet andet-
steds i Danmark. Pa engen ved mosens vestside er Polygala
amara fundet; en plante, deri Danmark er særdeles sjælden.
2. København. Det er let forståeligt, at det liv, der
rerer sig i en stor sestad, kan give anledning til adskillige
fremmede planters indvandring, og at der fra haverne og i
fæstningsværkerne kan forvilde sig en del. Saledes fandtes, som
bekendt, tidligere pa pladsen ved Thorvaldsens museum flere
italienske planter, f. eks. Trifolium resupinatum og Malva
Nicæensis, der mærkeligt nok begge senere ere trufne ude pa
Amager ved Kastrup-melle. Malva Mauritiana er fundet pa
glaciet ved Osterport, Valerianella eriocarpa pa Osterbro. I
det hele er der pa voldene og glacierne mange usedvanlige
planter, f. eks. Salix wndulata, S. acutifolia og S. vitellina,
end videre Tulipa silvestris i overordentlig mængde; dernæst
Ornithogalum nutans og O. umbellatum ; videre Arum macu-
latum, Euphorbia Esula og Astragalus Cicer, hver af de 3
sidste dog kun pa et eneste sted. Bunias orientalis findes i
stor mængde fra Norre- til Østerport, Lactuca Scariola helt
rundt om byen, ikke at tale om Schedonorus sterilis og Lepi-
dium ruderale. Senebiera Coronopus findes fl. st. i og uden-
44
for byen, f. eks. ved »Götschens batteri« pa Amager, hvor
ogsa Amarantus Blitum, Chenopodium Vulvaria, Marrubium
vulgare og Datura Stramonium pleje at kunne træffes. Ono-
pordon Acanthium er hyppig fl. st., Rumex acutus ligeledes
(også Rumex conspersus er fundet et par steder). Allium
Scorodoprasum og A. vineale findes i mængde mellem Nerre- og
Osterport; i Kastellet er fundet Lathyrus tuberosus, Parietaria
erecta og Anagallis coerulea; pa Kristianshavns vold Lathy-
rus latifolius. Chenopodium ficifolium, Matricaria discoidea
og Oxalis corniculata optrede som ukrud i haver og pa ru-
deratpladser, tilligemed Sinapis alba, Brassica nigra, Canna-
bis sativa og Phaluris Canariensis; de to sidste maske frem-
komne af affald fra fuglebure. I stadsgravene ere Lemna
polyrrhiza og Ceratophyllum oxyacanthum fremherskende ;
nogle steder findes ogsa Hydrocharis Morsus rane i mengde.
Pa gen i Tivoli findes Fragaria collina, der er sjelden i
Nordsjælland; ved St. Jørgens se er fundet Rumex palustris.
| 3. Vesterfælled og Flaskekroen. Dette strøg er ve-
sentligt en marskeng langs med Kallebostrand, og har der-
for den for beskrevne marskvegetation; men en og anden
seregenhed fortjæner at fremhæves, Aster Tripolium, Triglo-
chin maritimum, Glyceria distans, G. maritima, Plantago
maritima, Lepigonum leiospermum, L. marinum, Sagina
stricta, Atriplex hastata, A. calotheca, Halimus pedunculatus,
Scirpus Tabernemontani og S. maritimus ere karakterplan-
ter; hertil komme en del mindre almindelige vekster, sasom
Dipsacus silvestris oppe ved den gamle jernbanedemning,
Thrincia hirta længere mod s. v., Unidium venosum ud mod
Flaskekroen, Archangelica littoralis og Apium graveolens lige-
ledes; Althwa officinalis ved et gærde o. f. Flaskekroen;
Trifolium montanum, en af de sjældneste danske planter, ved
vejen længere mod vest; Ranunculus polyanthemos pa mange
steder, Ononis hircina, Dianthus superbus, Atriplex longipes,
Blitum botryoides. Des verre bliver mere og mere af dette
interessante streg opdyrket.
45
4. Roskilde. Ogsa i og omkring denne by ere vegeta-
tionsforholdene ganske mærkelige. I Klosterlunden findes
en del smukke indenlandske og fremmede treer, deriblandt
Ornus Europea og Salix stipularis. I byens nordlige udkant
vokser den sjældne Scrophularia vernalis, der dog i de sidste
ar er blevet meget tilbagetrengt; ved Maglekilde har adjunkt
Thomsen fundet Atropa Belladonna. Petasites officinalis fin-
des i stor mængde ned mod havnen, og Parietaria erecta er
fundet ved St. Ibs kirke. Men mest interessant er dog stre-
get vest for byen; her findes Ulmus effusa som allétræ s, f.
Bidstrup; her er den bekendte krathej, pa hvilken tidligere
en del fremmede planter ere anbragte; af dem har Scutellaria
altissima holdt sig, og blomstrer hvert ar; desuden findes her,
som flere steder i denne egn, Orobanche major; end videre
Vicia tenuifolia og Campanula glomerata, Endnu for et par
ar siden iagttoges ved Bidstrup Lathyrus tuberosus; Trifolium
incarnatum har vist sig forvildet pa græsmarker. Pa græs-
plener ved Bidstrup er fundet Centaurea nigra, Onobrychis
sativa og Crepis Nicwensis. Mosen s. f. Bistrup er især
merkelig ved sin rigdom pa Schoenus ferrugineus; desuden
findes der Sturmia Loeselii, Gymnadenia conopsea og Crepis
premorsa. Ved vejen op til Boserup star et stort smukt
eksemplar af Populus treruloides Micha. Også den nærliggende
Boserup -skov er interessant for botanikeren; her er f. eks.
Vicia dumetorum, Lathyrus niger, Viola mirabilis, Ajuga py-
ramidalis, Campanula latifolia, Geranium silvaticum, Vince-
toxicum officinale og Morchella esculenta; den sidste vokser
ved en høj midt inde i skoven.
Den samme vegetation, som karakteriserer Bidstrup-mose,
genfindes i Sengelose-mose, hvor tillige Splachnum ampulla-
ceum og Preissia commutata ere fundne.
5. Jonstrup-vang. Som denne er en af de fa tilovers
blevne egeskove, har den ogsa blandt skovene en ganske
særegen interesse i botanisk henseende. Flere planter, der
ellers ere sjældne og sporadiske, optræde her i overveldende
mængde, såsom Laserpitium latifolium og Cirsium heterophyl-
46
lum. Alle 3 Anemone-arter pryde om foråret den kratbe-
voksede skovbund, medens Primula officinalis, Trollius Euro-
peus og Orchis mascula (senere tillige O. maculata og Gym-
nadenia conopsea) give de abne steder et broget udseende.
Til skovens furnemste prydelser horer Pulmonaria angustifolia,
der findes flere steder; ligeledes er Thesium ebracteatum ud-
bredt over flere større bakkestreg, og findes her i langt større
mængde end pa de andre fa voksesteder i Danmark. Arnica
montana er til stede i mengde, dog kun pa en lille strek-
ning; derimod er Crepis premorsa mere udbredt. Inde i
krattet er Viola mirabilis almindelig; Schedonorus asper og
S. serotinus ere hyppige. Pa abne stederer den særdeles smukke
Trifolium alpestre hyppig, og findes gerne i sammenhengende
bevoksninger; sammen med den findes almindeligt Helianthe-
mum vulgare, Scorzonera humilis og Spiræa filipendula, sjæld-
nere Brachypodium pinnatum og Serratula tinctoria; pa et
enkelt sted tillige Anthericum ramosum. Pimpinella magna,
som er almindelig, forekommer ofte redblomstret. Foruden
de førnævnte græsarter er Hierochloa borealis en af skovens
karakterplanter; den findes i sumpede lavninger, sammen med
Viola epipsila. Melica nutans er alm.; Bromus commutatus
og B. racemosus findes pa flere steder, medens Trisetum fla-
vescens’kun er iagttaget ved stien tet udenfor skoven. Hist
og her findes Geranium sanguineum og Lathyrus vernus; af
merkeligere Carex-arter kunne nævnes C. pulicaris, C. cæspi-
tosa, C. Hornschuchiana og C. montana, af hvilke den sidste
er meget alm. Circea alpina findes i en ellemose, Conval-
laria Polygonatum fl. st. Hypochoeris maculata findes pa
åbne steder, dog mest udenfor skoven; Rubus saxatilis er
alm., Spirea salicifolia findes et sted midt inde i krattet.
Aquilegia vulgaris vokser ved en sti langt ude i skoven;
sammesteds er ogsa Primula farinosa iagttaget. I moser ses
fl. st. Pedicularis silvatica. Af usædvanlige træarter findes
Tilia parvifolia i mengde, desuden Prunus Padus og Carpi-
nus Betulus (der er sjælden i Nordsjælland), Ulmus montana,
Acer Pseudoplatanus og Alnus incana, af buskvekster Rham-
47
nus catharticus, Lonicera Xylosteum (i mængde) og Rosa to-
mentosa. . Fojes hertil Equisetum hiemale, der pa flere steder
findes i mængde, Asplenium septentrionale, der vokser pa
stengærdet ved skovens sydside, Ophioglossum vulgatum, der
findes i mængde pa en eng ner mod skovens vestende, Bo-
trychium Lunaria, der er iagttaget pa en bakke lengere ude,
Lastrea cristata, der vokser i en ellemose, Cystopteris mon-
tana der er hyppig pa gerdet om skoven, Polytrichum urni-
gerum, der findes i mængde i en gammel sandgrav, Georgia
Mnemosynum, der er iagttaget pa hensmuldrende elletrunter,
Leucodon curtipendulus, der er alm. pa de gamle Eges stam-
mer og grene, Mnium affine, der oftere er fundet fruktifi-
cerende og Fissidens adiantoides, der findes 1 en ellemose ner
ved Seminariet, -- sa vil det ses, at en botanisk ekskursion
i Jonstrup-vang nok kan give et tilfredsstillende udbytte.
6. Senderseen. Den mærkelige vegetation ved denne
sø, der navnlig skyldes en påbegyndt, men igen standset ud-
tørring og påfølgende besaning med udenlandsk græsfre, er
tidligere beskrevet i Botanisk tidsskr. 2det b. s. 255 ff. Her
skal derfor blot anføres hovedresultaterne. Pa søens krat-
bevoksede nordskrænt findes bl. a. Trifolium «lpestre, Spiræa
filipendula, Geranium sanguineum, Hypericum montanum,
Helianthemum vulgaire, Corydalis cava (i stor mængdé), La-
serpitiuin latifolium, Lathræa Squamaria, Melampyrum neme-
rosum, Convolvulus sepiun, Origanum vulgare, Picris hiera-
cioides, Scabiosa Columbaria, Polygonum dumetorum, Sche-
donorus serotinus, Phleum Boehme:i, samt af Kryptogamer
Hypnum viticulosum, H. commutatum og Fegatella conica.
I moserne og pa engene pa søens øvrige sider findes Lathy-
rus palustris, Stellaria crassifolia, Dianthus superbus, Saxi-
fraga Hirculus, Viola epipsila, Pyrola rotundifolia, Utricularia
intermedia, Primula farinosa, Stratiotes aloides, Herminium
Monorchis, Carex limosa, C. dioeca og Calamagrostis neglecta.
Ved selve søbredden findes Ranunculus reptans, Eleocharis
acicularis og Potamogeton marinus (hvilke 3 smaplanter i
nordsjælland ere næsten uadskillelige) ; af andre Potamogeton-
BR...
arter findes i seen bl. a. P. zosterefolius, P. obtusifolius og
P. lucens; (P. crispus og P. perfoliatus ere alm. der). Bidens-
slegten er meget fremtrædende, og foruden de to almindelige
arter findes B. platycephala fl. st. — Pa det med gresfre
besaede areal fremkom efterhanden en mængde dels danske,
dels udenlandske planter, der ikke tidligere vare iagttagne
her; flere af dem ere ved senere opdyrkning og afgresning
atter udryddede, men adskillige have hidtil holdt sig, og
nogle af disse synes at kunne trodse ethvert forseg pa udryd-
delse; til dem hører Erucastrum Pollichii, der hver sømmer
blomstrer og fruktificerer rigeligt mange steder, end videre
Nasturtium silvestre, Papaver Rhoeas, Alopecurus nigricans,
A.agrestis, Trisetum flavescens, Lolium multiflorum, Erigeron
Canadense; 1 mindre mængde findes den meget sjældne
Campanula patula (der vist ikke for øjeblikket findes noget
andet sted i Danmark), Aoeleria cristata, Onobrychis sativa,
Dianthus prolifer, D. Carthusianorum, Alsine tenuifolia, Cre-
pis Niewensis, Centaurea nigra, Trifolium incarnatum og
Galium silvestre.
7. Furessens sydskrent. Denne er temmelig høj og
stejl, stærkt skovbevokset og derfor meget beskygget (tilmed
da den vender mod nord); dens vegetation er ret ejen-
dommelig. Trævæksten bestar af de sædvanlige skovtreer,
med indblanding af Populus tremula og Larix Europea; af
buske findes Juniperus communis, Lonicera Xylosteum, Ribes
nigrum og R. Grossularia; ovenfor skrenten vokser Rubus
thyrsoideus. Primula elatior findes pa et sumpet sted ved
skrentens fod; Hieracium murorum er alm., Acta spicata
hyppig. Carex digitata findes i mengde langs hele skrenten;
C. ericetcrum er fundet ovenfor den. Pa en lavning mod est
findes blandt andre Pile et stort smukt ekspl. af Salix cu-
spidata. Af Kryptogamer ma nevnes Blechnum Spicant, der
dog er sparsom, Mnium affine (fundet med frugt), M. andro-
gynum (ligl.), M. serratum (foruden en overordentlig mængde
af M. hornum), M. stellare, M. rostratum, Bryum crudum,
Distichium capillaceum (i mengde), Bartramia pomiformis,
49 i :
B. ityphylla, Buxbaumia aphylla (ovenfor skrænten), Georgia
Mnemosynum, Hypnum loreum, Preissia commutata, Fegatella
conica og Peltigera venosa.
8. Lyngby-mose. Denne er uden tvivl et af de for
botanikeren interessanteste punkter 1 Danmark. Det er en
stor hængedyndsstrækning, der udbreder sig i en god fjærd-
ingvejs længde fra Frederiksdal til Lyngby, og begrænses
mod nord af hajt liggende marker, mod syd af den abne so
(Lyngby-se), dog er der sydvest for den sidste også et lille
stykke mose. På hængedyndet er, især i midten, fremkommet
et frodigt krat af mange arter træer og buske, som Betula
odorata og B. verrucosa, Salix pentandra og S. cinerea, Rham-
nus Frangula, Pinus silvestris; af den sidstnevnte art star
et starre tre midt ude i mosen, med yngre opvekst rundt
omkring sig. Af lavere buskvekster er Empetrum nigrum
udbredt pa store strækninger; Calluna vulgaris er almindelig —
(derimod mangler Erica Tetralix). Vaccinium uliginosum
findes fl. st. i mængde, og Salix rosmarinifolia er almindelig.
Ovenfor mosens nordlige rand vokser Vicia Cassubica og Cam-
panula persicefolia ved Humletoft, Juncus filiformis lidt øst
derfor; Corydalis pumila i et lille krat lengere hen mod
Lyngby, Picris hieracioides og Cerastium arvense langs med
»Dronningestien«. I selve mosen findes en stor mengde ual-
mindelige og sjeldne planter, som vi for oversigtens skyld
ville ordne familievis.
Hepaticæ. Aneura pinguis i mængde, A. multifida, Diplo-
lena Lyellii, Trichocolea Tomentella, Chiloscyphus pallescens,
Lophocolea latifolia, Sphagnoecetis communis, Jungerman-
nia anomala, J. connivens, Scapania irrigua,
Musci. Foruden de almindelige hængedyndsmosser (Sphag-
num, Polytrichum, Hypnum etc.) findes en mengde ual-
mindelige og sjeldne arter, sasom Sphagnum. teres, S.
rubellum, S. subsecundum, Fissidens adiantoides, Polytri-
chum strietum, P. gracile, Cinclidium Stygium (i stor
— mængde; hyppigt frf.), Dicranum palustre (frf.), D. Ber-
geri, Meesia longiseta, M. tristicha, Paludella squarrosa
Botanisk tidsskrift. Anden række. I. 4
50
(i mængde og frf.), Hypnum vernicosum, H. trifarium,
H. stramineum, H. giganteum, H. nitens, H. polygamum,
H. Blandowii.
Characeæ. Chara hispida * rudis, Nitella syncarpa.
Der findes sikkert flere ualmindelige Characeer, men
pa grund af den øvrige rige, for de fleste botanikere mere
tillokkende vegetation, er mosen kun dårligt undersøgt i
denne retning.
Filices. Lastrea cristata, Blechnum Spicant, (den sidste
ovenfor mosen ved sydvestsiden). At Lastrea Thelypteris
findes i mængde, er en selvfølge. |
Cyperaceæ. Cladium Mariscus (i stor mængde), Rhynco-
spora alba (ligl.), Scirpus pauciflorus, Eriophorum gracile,
E. alpinum (i stor mængde); ogsa de 3 almindeligere
Eriophorum-arter findes i mængde. Carex chordorrhiza,
C. elongata, C. limosa (i stor mængde), C. filiformis.
Desuden er C. pauciflora angivet af M. Vahl.
Typhaceæ. Alle danske arter af begge slegter.
Aroideæ. Acorus Calamus, Calla palustris.
Fluviales. Potamogeton obtusifolius, P. lucens, etc.
Alismaceæ. Scheuchzeria palustris i overordentlig mengde.
Juncaceæ. Juncus obtusiflorus i mængde midt ude i mosen.
Orchideæ. Orchis incarnata fl. alb., Epipactis palustris
fl. alb., Listera ovata, Malaxis paludosa, Sturmia Loeselii.
Hydrocharideæ. Hydrocharis Morsus rane og Stratiotes
aloides, begge i uhyre mengde.
Coniferæ. Pinus silvestris i mængde.
Betulineæ. Betula verrucosa og B. odorata, begge i flere
former.
Salicineæ. Salix pentandra, S. rosmarinifolia (foruden flere
almindelige arter).
Synanthereæ. Hieracium Gothicum.
Rubiaceæ. Galium elongatum, 0.8.v.
Lentibularieæ. Utricularia vulgaris, U. intermedia, U.
Bremii, U. minor.
Umbelliferæ. Cicuta virosa, Archangelica littoralis.
ee di BF a aA à M. eee z
51
Saxifragacex. Saxifraga Hirculus (pa det syd for søen
værende mindre mosestreg). :
Ranunculaceæ. Ranunculus reptans (ved Jernbanen).
Nymphæaceæ. Begge danske arter i stor mengde.
Pyrolaceæ. Pyrola rotundifolia (i mængde).
Droseraceæ. Drosera rotundifolia er naturligvis alm.; men
næsten ligesa udbredt er D. longifolia, der tillige op-
træder med formen §. obovata. Derimod mangler D.
intermedia. —
Hypericineæ. Hypericum telrapterum.
Empetreæ, Empetrum nigrum i overordentlig mængde.
9. Dronninggard. Den lille i Furesøen udskydende
halvø, pa hvilken denne smukke gard er beliggende, er for
største delen skovklædt, men der har tidligere, vistnok allerede
i slutningen af forrige århundrede, været anbragt en hel del
fremmede planter rundt omkring i skoven, både træer, buske
og urter. Adskillige af disse planter have akklimatiseret sig,
og have nu ganske karakter af vildt voksende. Af fremmede
træer findes f. eks. Castanea vulgaris, Abies Canadensis, Pla-
tanus occidentalis, Acer saccharinum og Quercus Cerris; af
buskvækster Ptelea trifoliata, Daphne Mezereum, Spiræa salici-
folia (i stor mængde mange steder), Vinca minor (beklæder
skovbunden på en stor strækning og forekommer både med
blå og hvid blomst), Ribes alpinum, Lonicera Tatarica, Li-
gustrum vulgare, Rosa pomifera, Sarothamnus vulgaris o. fl.;
af urteagtige vækster Stenactis annua, Petasites albus, Doro-
nicum Pardalianches, Centaurea montana, Dianthus barbatus
Senecio Sarracenicus, Astrantia major, Viola odorata, Ornitho-
galum nutans, O. umbellatum og Linaria Cymbalaria. Virke-
ligt vildt voksende ere Arum maculatum, der findes i mængde
pa lysthusoen mod nord, Ovalis stricta, der er et almindeligt
ukrud i kokkenhaven og udenfor samme, Calamagrostis arun-
dinacea, der findes i skoven ost for garden; oppe ved avls-
garden findes Geranium Pyrenaicum og Fragaria elatior pa
et jorddige, samt Ulmus suberosa; den sidste forekommer
ogsa ved kaningarden. Fra moser ved Dronninggard ere flere
4*
52
planter angivne, der pa grund af udtørring nu mere eller
mindre ere forsvundne, som Salix rubra, Polemonium coeru-
leum, Cladium Mariscus 0. fl. Den af Kylling fra Dronning-
gard angivne Scolopendrium officinarum er ogsa for lenge
siden forsvunden. Flere gode Mosser findes her, sasom
Dicranum majus, Bartramia ityphylla, Fontinalis antipyretica,
Hypnum undulatum (i mengde og frf.).
10. Brede-bakker. Under dette navn forstås her det
højdedrag, som strækker sig pa højre side af molleaen fra
Fuglevad til Brede, en lille fjaerdingvej langt. Det er for det
meste bevokset med skov og krat, og voksested for en del
sjældnere planter. Langs med stien fra Fuglevad vokser pa
skrenten Bartramia ityphylla, B. pomiformis og Mnium ser-
yatum; lengere frem kommer man til en indsenkning, i hvil-
ken Valerianella Morisonii er funden som ukrud i sæden,
sammen med Setaria viridis og Veronica verna, hvilken sid-
ste ogsa findes pa en udyrket skrent. Derpa kommer den
egentlige »Brede-bakke«, pa hvis forreste nøgne del Thesium
ebracteatum findes øverst oppe, dog kun pa en lille plet; i
krattet pa denne bakke vokser Anthericum ramosum, Scor-
zonera humilis, Geranium sanguineum, G. silvaticum, Vince-
toxicum officinale, Campanula persicefolia, Rubus Wahlbergii,
Phleum Boehmeri, Platanthera solstitialis a, latiflora, Hypo-
choeris maculata, Vicia Cassubica, Melampyrum nemorosum,
Actæa spicata og Convallaria Polygonatum. Flere af disse
findes ogsa lengere op mod Brede, og endelig vokser pa nogle
græsklædte skrænter tæt oppe ved fabriken den meget sjældne
Cerastium strigosum (blandt C. semidecandrum).
ll. Gurre-se. Også denne lokalitet er meget tiltræk-
kende. Vi ville i tankerne foretage en vandring rundt om
seen. Denne er mod n. 0., n., n. v. og s. v. tæt omkranset
af skov (Horserod-hegn og Gurre-hegn); mod s.0. er Sophien-
holms marker, mod v. en stor hedemose, og mod s. den
gamle slotsruin. Bredderne ere mest grusede og stenede;
kun pa vestsiden findes mere dyndede strækninger. Mod
53
nord er nedenfor den egentlige skov et lavt krat af EI, Birk,
Naletreer og Pile.
Begynde vi pa slotsruinen, da findes her foruden flere
indførte planter (som Stenactis speciosa, Aster Nove Angliæ
og Clematis Viticella) Linaria genistefolia, der vokser pa
ydermurene ganske som vild, skønt den jo vistnok oprinde-
ligt ma vere plantet inde pa ruinpladsen, hvor den imidlertid
nu ikke findes. Udenfor ruinen er ved vejen til Gurre plantet
nogle ekspl. af Sorbus Fennica, der ogsa er fundet som vild
eller forvildet i en mose lengere mod nord. Gar vi omkring
den lange smalle sidebugt, seen danner ved sit sydostlige
hjørne, træffe vi pa Spiræa salicifolia og S. tomentosa, (hvil-
ken sidste også findes ved nordsiden); ved søbredden vokser
tillige Juncus alpinus 8 rariflorus og J. supinus B repens og
y fluitans. Flere Potamogeton-arter (P. gramineus, P. mari-
nus, P. perfoliatus etc.) vokse her. Myriophyllum alterniflo-
rum findes her, som overalt i søen, med udelukkelse af de
to almindelige arter af denne slegt. Ranunculus reptans fin-
des som sædvanligt sammen med Potamogeton marinus og
Eleocharis ucicularis; ligeledes findes to andre »selskabs-
planter«, Radiola millegrana og Centunculus minimus, her
som flere steder ved søen. Nedenfor Orsholt findes Pedicu-
laris silvatica og Lycopodium Selago, og lidt nordligere den
særdeles sjældne og udmærkede Botrychium rutæfolium og
Drosera intermedia, hvilken sidste her ses pa mange ste-
der i mængde. Langs nordostbredden vokser Isoétes echi-
nospora; den kommer senere igen omme ved sydvestsiden ;
omtrent samtidig med den begynder Lobelia Dortmanna at
vise sig; også den kommer igen ved vestsiden. Her oppe
ved søens nordbred findes end videre Salix ambigua, Os-
munda regalis og Littorella lacustris. I en mose ved nord-
vestsiden findes Rhyncospora alba og Eriophorum alpinum,
og i den førnævnte hedemose Campylopus torfaceus; i samme
mose træffes Hugorme. Sydligere komme Isoétes echino-
spora og Lobelia Dortmanna igen, og nede i Gurre vang findes
Lysimachia punctata ganske som vildt voksende, uagtet den
_ ©
jo vistnok er indplantet der for ikke lenge siden. Ligeledes
Digitalis purpurea.
Pa tuerne ved Gurre-so er også Rubus Chamæmorus
iagttaget; den findes desuden i en mose lidt ost for seen;
sammesteds vokser Lycopodium annotinum, L. inundatum og
Scirpus cespitosus. I en mose vest for søen findes Rhyncos-
pora fusca, der ellers kun er bekendt fra halvøen,
12. Hellebæk. Ved dette sted deler interessen sig mel-
lem strandbredden, smasgerne i og udenfor skoven og selve
skoven. Pa strandbredden vokser Polygonum Raji og Atri-
plex Babingtonii; i et par af dammene findes Potamogeton
gosteræfolius, P. Zizii, P. lucens, P. acutifolius og Leersia
oryzoides; i skoven Struthiopteris Germanica, Rubus dumeto-
rum, R. discolor, R. affinis og R. Wahlbergii, samt Circea
intermedia; omkring byen desuden Erigeron Canadensis, Oe-
nothera muricata og flere Rosa-arter, som R. rubiginosa 8.
horrida, R.inodora, R. canina var.dumetorum, R. can. var. collina
R. coriifolia, og i Rostgards dam s. f. byen Juncus filiformis,
Peplis portula, Centunculus minimus, Bidens platycephala og
fremfor alt Bulliarda aquatica, der i millionvis bedekker den
midterste dybeste del af dammen. Muligvis begunstiges denne
plantes velbefindende her ved den omstændighed, at dammen
hvert efterår fyldes med vand, der så udtappes om sommeren,
13. Hornbæk plantage. Denne skovstrækning, der for
en væsentlig del består af Nåletræer (hvoriblandt usæd-
vanligt store ekspl. af Juniperus communis), er anlagt på
gamle klitter i slutningen af forrige århundrede. Ud mod
havet beklæder den steile skrænter, og nedenfor disse findes
krat af Nåletræer, Lyng og Empetrum blandet med Grim-
mia-, Cladonia- og Stereocaulon-arter. Oppe i skoven findes
Galeobdolon luteum, der er sjælden i Nordsjælland, Hieracium
anfractum, Listera cordata (i stor mængde), Corallorhiza eri-
cetorum, Lycopodium annotinum, Salix ambigua, Poa costata
samt alle danske Pyrola-arter, af hvilke P. secunda og P.
minor ere meget hyppige; P. uniflora er også temmelig stærkt
\
55
fremtredende, medens P. media og P. chlorantha ere hver
kun iagttagne pa ét sted og i ringe mengde; P. rotundifolia,
der ellers er en sumpplante, findes her mærkeligt nok flere
steder ovenfor den høje skrænt ud mod havet.
14. Nordskoven i Hornsherred. Denne betydelige skov-
strækning er temmelig ensformig, men dog ikke uden inter-
esse. Store strækninger ere bevoksede med Lyng, Bøller
og Ørnebregner; en del af bevoksningen er Nåleskov,
og da meget store partier af skoven ere sumpede, findes der
en forbavsende mængde El. På strandengene nedenfor sko-
vens nordostside forefindes foruden den sædvanlige marsk-
vegetation Statice rariflora var. Danica i mængde. Men det
merkeligte ved skoven er de 3 berømte Kempe -ege.
Den mindste af disse, »Sno-egen«, har sit navn af, at
den furede stammes ribber ere spiralformigt og temmelig
regelmæssigt snoede omkring en midtaxe; stammen er næsten
cylindrisk, og kun en halv snes alen høj, men 26 fod i om-
fang; den har äbenbart været langt hojere, og er foroven
uregelmæssigt afbrudt, men har dog en megtig krone af friske
grene. Den anden Eg, »Storke-egen«, er meget højere,
men dog også ødelagt i toppen; den har et par alen fra jor-
den et omfang af 36 fod, men aftager kendeligt i tykkelse
opefter; dens sidegrene begynde langt nede; ligge vandret,
og ere sa lange og svere, at man for at forhindre deres
ødelæggelse har måttet understøttet flere af dem med stivere.
Dette mærkværdige tre star ligesom det forrige gemt inde i
den tætteste del af den vildsomme sumpede skov. Den tredje
Eg, » Konge-egen«, er 42 fod i omfang, men ganske hul
og næsten ødelagt, sa at stammens 3 adskilte dele ma sam-
menholdes med jernstænger; inde i stammens hulhed kunne
3 ryttere fa plads. At-dette tre i arhundreder har befundet
sig i denne halvopleste tilstand, kan skønnes deraf, at stamme-
stykkerne ogsa pa den indadvendte side ere beklædte med bark.
Foroven findes dog en mængde friske grene. Alle 3 Ege
here til den almindelige art (Quercus pedunculata).
1e
D.
Equisetum variegatum (J.)
Asplenium Adiantum nigrum (B.)
Lycopodium Chamæcyparissus (J., B.) |
Selaginella spinulosa (J.) |
Echinochloa Crus galli (L, Falst.) |
Psamma Baltica (Langel., L., Falst.,
Bornh , S.-S).)
Koeleria glauca (J.)
Aira uliginosa (J.) |
Poa bulbosa (Boruh.)
Schedonorus tectorum (F., S.-Sj.) |
Festuca silvatica (J., S.-Sj.) |
Agropyrum strictum (Ærø) |
obtusiusculum (J., L.)
pungens (Stevns)
Hordeum silvaticum (J., Fyen, L.,
Falst., S.-Sj.)
Eleocharis multicaulis (J.)
Scirpus parvulus (Loll., S.V.-Sjæll.)
Carex incurva (J.)
Boenninghauseniana (S.-Sj.)
Potamogeton fluitans (J., F.)
polygonifolius (J, F., B.)
— nitens (Møen, L., J.)
|
|
|
|
|
densus (J.) |
|
|
|
|
|
trichoides (Falst.)
zosteraceus (J.)
Najas marina (S.V.-Sj.)
Zostera minor? (J., F., L., Falst.)
Alisma natans (J.)
Narthecium ossifragum (J., F.)
Juncus Balticus (J., B.)
acutiflorus (J.)
atricapillus (J.)
tenuis (Ærø)
pygmzus (J.)
Luzula maxima (J., F.)
Gagea arvensis (L., Falst., Møen, B.)
Allium carinatum (F., Falst., B.)
Orchis fusca (M., J.)
sambucina (J., S.-Sj, B.)
Anacamptis pyramidalis (M., S.-Sj.)
Coeloglossum viride (V.-Sj., Falst., |
B.3.
Ophrys Myodes (S.-Sj.)
Epipogon aphyllum (M., 8.-Sj.)
Cephalanthera rybra (M, S.-Sj., J.)
grandiflora (M., S.-Sj.) |
Epipactis atrorubens (M.)
Spiranthes autumnalis (Falst., B
S.-S)j.)
Taxus baccata (J.)
en
SAMMENLIGNING MED ANDRE DANSKE EGNE
(Slesvig ikke medregnet)
OG ARTERNES ANTAL.
1. Følgende i andre egne af Danmark forekommende
planter mangle i Nordostsjælland :
Quercus sessiliflora (J., S.V.-Sj., B.)
Beta maritima (J., F., V.-Sj.. re)
Atriplex arenaria? (J., Falst.) |
Polygonum viviparum (J.) i
Rumex Hippolapathum (J.) |
L
|
Hippophaé rhamnoides (J,, Falst., B.,
S.V.-Sj., F., M.)
Aristolochia Clematitis (J., Falst.)
Scabiosa svaveolens (N,V.-Sj.)
Tragopogon porrifolius (J., S.V.-Sj., |
L., Falst., B) ; |
Hieracium iutegrifolium (J.)
Centaurea Phrygia (J, F.) <
Echinops sphærocephalus (V.-Sj., F.)
Petasites spurius (B., Falst., S.-Sj.)
Cotula coronopifolia(J.‚Thorseng, Ære)
Gnaphalium luteo-album (B.)
Jnula Conyza (J., F., B.)
dysenterica (L., Falst., M., F.,
V.-5j.)
erucefolius (J., F, Langel.,
L., B.)
paludosus (J., S.-Sj.)
Cineraria campestris (J.)
Asperula tinctoria (J.) (.
Linnæa borealis (J.) |
Mentha rotundifolia (B., S.-Sj.)
Brunella grandiflora (J.)
Stachys annua (Falst., B,)
Galeopsis ochroleuca (J.)
angustifolia (M)
Leonurus Marrubiastrum (L.)
Stenhammaria maritima (J.)
Orobanche Cirsii (J.)
minor (F.) i
Picridis (S.-Sj.) 3
Utricularia neglecta (J.)
Primula grandiflora (J., F., L., B.,
Møen, N.V.-Sj.) =
Helosciadium repens (F.)
Oenanthe Lachenalii (S.- Sj., Falst.,
F., J.)
Haloscias Scoticum (J.)
Peucedanum Oreoselinum (B.)
Caucalis daucoides (Mgen)
Viscum album (S.-Sj., L., J.)
Chrysosplenium oppositifolium (J., F.,
S.-Sj.)
Ranunculus lanuginosus (J., F.)
arvensis (L., Falst., M., B.,
S.-Sj., F.)
Betrachium hederaceum (J., F.)
—
Batrachium peltatum (J.)
— marinum (J., V.-Sj.)
Glaucium luteum (J.)
Fumaria capreolata (J., M.)
— Vaillantii (J.)
Cardamine impatiens (J., F., M.)
Arabis arenosa (M., S.-Sj.)
Nasturtium anceps (J.)
Draba incana (J.)
Lunaria rediviva (J., B.)
Erysimum hieraciifolium (M.)
Subularia aquatica (J.)
Viola uliginosa (B.)
Bryonia dioeca (J., F.) -
Corrigiola littoralis (J.)
Spergula vernalis (B.)
Sagina subulata (J., F.)
Silene maritima (J.)
— Otites (J.)
Elatine hexandra (J.)
Polygala depressa (J.)
Ilex Aquifolium (J., F.)
Geranium lucidum? (S.-Sj., 8.)
Cotoneaster vulgaris (B.)
Sorbus torminalis (B., S.V.-Sj.)
Poterium dictyocarpum (B., J.)
Rubus vestitus (J., F., L., Falst.,
Møen, S.-Sj.)
— vulgaris (J.)
— Sprengelii (J., F., Falst., S.-Sj.)
— hirtus (J.)
— glandulosus (J.)
— serpens (J., F.)
Potentilla verna (J., F., Møen, N.V.-
Sj., B.)
— incana (N.V.-Sj., B.)
— collina (B.)
Genista Anglica (J., F.)
— Germanica (J.)
— tinctoria (J., F.)
— pilosa (J.)
Trifolium filiforme (J., L., S.V.-Sj.)
Tetragonolobus maritimus (V.-S., B.,
L., Falst., J., Ærø)
Vicia Orobus (J.)
Lathyrus heterophyllus (L.}
Ornithopus perpusillus (J., F., S.-Sj.).
2. Efterfolgende danske planter ere sjældnere i Nord-
ostsjælland end i flere andre egne:
Bromus arvensis.
Alisma ranunculoides.
Epipactis latifolia.
Carpinus Betulus.
Valeriana Morisonii.
Dipsacus silvestris.
Marrubium vulgare.
Galeobdolon luteum.
Nepeta Cataria.
Teucrium Scordium.
Thymus Chamedrys.
Verbena officinalis.
Antirrhinum Orontium.
Linaria Elatine.
3. Følgende ere hyppigere
fleste andre steder:
Poa costata. 4
Schedonorus serotinus.
Eleocharis acicularis.
Calla palustris.
Potamogeton marinus.
Scheuchzeria palustris.
Juncus squarrosus,
Stratiotes aloides.
Polygonum strictum,
Plantago media.
Crepis premorsa.
Serophularia aquatica.
Melampyrum arvense.
Veronica opaca.
— triphyllos.
Verbascum Thapsus.
Lysimachia nummularia.
Scandix Pecten Veneris.
Neslia paniculata,
Erysimum cheiranthoides.
Acer campestre.
Hypericum hirsutum.
Melilotus officinalis.
Trifolium striatum.
i Nordostsjælland end pa de
Scorzonera humilis.
Cirsium heterophyllum,
Bidens platycephala.
Galium saxatile. ;
Thymus Serpyllum. +
Myosotis lingulata.
Verbascum thapsiforme.
Veronica verna.
Melampyrum nemorosum
Lysimachia thyrsiflora.
Primula farinosa.
58
Trollius Europzus,
Helianthemum vulgare.
Trientalis Europea.
Vaccinium Myrtillus.
— uliginosus. Geranium sanguineum.
— Vitis Idæa. | — palustre,
Pimpinella magna. | Agrimonia odorata,
Saxifraga Hirculus. | Spiræa filipendula.
Ranunculus reptans. | | Prunus Padus.
4. Følgende nordostsjællandske planter mangle i den
øvrige del af Sjælland.
Asplenium Ruta muraria. Verbascum Lychnitis.
— septentrionale. Arctostaphylos Uva ursi.
Botrychium rutæfolium. , Falcaria Rivini.
Lycopodium annotinum, Cnidium venosum.
Alopecurus agrestis. Cornus Suecica.
Poa fertilis. Sedum Boloniense.
Festuca arenaria. Ribes alpinum.
triophorum gracile. Pulsatilla vulgaris.
Rhyncospora alba. Bunias orientalis.
Carex limosa. Nasturtium silvestre.
Convallaria verticillata. Hesperis matronalis.
Iris spuria, Pyrola uniflora.
Ulmus effusa. — media.
Salix cuspidata. Montia rivularis.
Chenopodium Vulvaria. Cerastium pumilum,
Blitum botryoides. Melandrium noctiflorum.
Amarantus Blitum. Hypericum pulchrum.
Rumex acutus. Euphorbia Esula.
— palustris. | Myriophyllum alterniflorum.
Hieracium aurantiacum. Rosa inodora.
— tridentatum. — coriifolia.
— Gothicum. Potentilla Norvegica.
Cirsium heterophyllum. Sarothamnus scoparius.
Phyteuma spicatum.
5. Følgende nordostsjællandske planter mangle på det
øvrige Sjælland og på de øvrige danske øer, men findes i
Jylland:
Isoétes echinospora. | Rumex conspersus.
Lycopodium complanatum. | — domesticus.
Calamagrostis Langsdorffii. Lobelia Dortmanna.
2 — neglecta. Galium silvestre.
Koeleria cristata. ' Mentha gentilis.
Schoenus nigricans. Utricularia Bremii.
Rhyncospora fusca. | Polygala amara.
Carex pauciflora. ' Mercurialis annua.
— montana. | Oxalis corniculata.
Juncus alpinus. Rosa pimpinellæfolia.
Listera cordata. Rubus Chamæmorus.
Salix undulata. — affinis.
— hastata. Trifolium alpestre,
6. Felgende ere ikke fundne i andre egne af Danmark:
Leersia oryzoides. Carex cyperoides.
Digitaria sanguinalis. — chordorrhiza,
59
(Carex Buxbaumii).
Luzula albida.
Anthericum ramosum.
Salix stipularis.
rosmarinifolia.
Chenopodium ficifolium.
Atriplex longipes.
Polygonum Raji.
Thesium ebracteatum,
Lactuca macrophylla.
Crepis Nicæensis.
Hieracium pratense.
anfractum.
Centaurea nigra.
Matricaria discoidea.
Campanula patula.
Nepeta nuda.
Scutellaria altissima.
Pulmonaria angustifolia.
Myosotis sparsiflora,
—
(¥
Solanum villosum.
Linaria genistæfolia.
Veronica peregrina.
Laserpitium latifolium.
Bulliarda aquatica.
Erucastrum Pollichii.
Brassica lanceolata.
Pyrola chlorantha.
Alsine tenuifolia,
Silene dichotoma.
Dianthus Carthusianorum.
Malva Mauritiana.
Nicæensis.
Elatine Hydropiper.
Impatiens parviflora.
Oenothera muricata.
Astragalus Cicer.
Lathyrus tuberosus.
Trifolium resupinatum.
Sammenstilles Nordostsjællands Blomsterplanter og
Karkryptogamer med Lollands, Falsters og den sydfyenske
ogards (jfr. vedkommende afhandlinger af E. Rostrup, H.
P. Koch og M. T. Lange), bliver resultatet følgende:
RICO PE PALAU ». 94 familier. 418 slægter. 927 arter.
Balstor. «de Gsm. 0ct ened, Da, m 405 — 915 —
Sydfyenske ogrd....... 89 — 394 — 882 —
Nordostsjell....... weave |) DRS 460 ° — 1167 —
8. De i Nordostsjællands flora repræsenterede plante-
familier følge, ordnede efter arts-antallet,
saledes :
PPM a Hee ce Core de SEEN « (3p
PE kr TS 250 a0 Hour Ws via ened 226.
Ger PMO MODIS: . Li ooo nouer de 123:
AN Synantheree «oie 0 aes oti ew ge 113.
DIGHBMED «so ue cob ne ove 99.
Gi OVPOTACEMB lié eis does e IR
VEN RR BEP 63.
© Popihonaten sande). 51.
AT er N De Pal EEE 50.
10PBosaal NEE,
11. Scrophularineæ .......... 44.
12: Umbelliferz 1 hais vs . 40.
192 Lapa... +. PHRASE wees +
IE. WOHEINO ice Fat ii cor. 2.
15, Ranunculacee. .... 2... 2s. 31.
PGS Polveonse et aboli. 28.
EI Hluviales Lee. 2 oie Mae, : 24,
18. Salsolaceæ
19. Alsinaceæ |
efter hverandre
SÅ VAT STE nr FE Esk ea LENE jagt ek BE;
aT; Filices | 21
22. Asperifoliæ :
23. Juncaceæ | 18
FN Arr At See ;
24, Bamulacee 5... sr she 14.
26. Characeæ | 13
21: RUDD D .x "ne 3
28. Liliaceæ
29. Geraniaceæ DA 12.
30. Onagraritæ
31. Capea tt 10
32. Solaneæ Bote ee re 37
33. Violarieæ | 9
34. Paronychieæ Kiss
35. Gentianee |
36. Ericineæ . 1 8
37. Crassulaceæ aha ek 5
38, Pomaceæ
39. Equisetaceæ 74. Frangulaceæ ~ 3
40. Alismaceæ | 75. Qxralidete mers SE j
At milan. Ses eus 76. Irideæ ‘
42. Coniferæ | 77. Hydrocharideæ
43. Hypericineæ 78. Ceratophylleæ
44. Plantagineæ 79. Convolvulaceæ
45. Caprifoliaceæ | 80. Orobancheæ
46. Pyrolaceæ \ 81. Araliaceæ
47. Malvaceæ TAN TEE 82. Corneæ 9
48. Euphorbiaceæ | 83. Nymphæaceæ /" "9" ,
49. Drupaceæ ! 84. Monotropeæ
50. Lycopodiaceæ : 85, Portulaceæ
51. Typhaceæ | 86. Polygaleæ
52. Valerianeæ | 87. Lineæ
53. Dipsaceæ ed See : | 88. Balsamineæ
54. Lentibulariæ | 89. Lythrarieæ
55. Papaveraceæ | 90. Rhizocarpeæ
56. Fumariaceæ | | 91. Isoëteæ
57. Lemnaceæ \ | 92. Myriceæ
58. Betulineæ | 93. Amarantaceæ
59. Cupuliferæ 94. Santalaceæ
60. Ulmaceæ 95. Thymeleæ
61. Urticaceæ 96. Ambrosieæ
62. Plumbagineæ }):-*--""". : 97. Lobeliaceæ
63. Cuscutineæ | 98. Apocyneæ 1
64. Saxifragaceæ | 99. Asclepiadeæ f'°""""""""" ‘
65. Ribesiaceæ 100. Verbenaceæ
66. Droseraceæ | 101. Berberideæ
67. Halorrhageæ | 102. Resedaceæ
68. Aroideæ | 103. Cistineæ
69. Narcissineæ | | 104. Cucurbitaceæ
70. Callitrichineæ | 105. Elatineæ
71. Oleineæ as få STA eee | 106. Hippocastaneæ
72. Tiliaceæ | | 107. Empetree
73. Acerineæ )
E. FORTEGNELSE OVER DE I NORDOSTSJÆLLAND
FUNDNE VILDT VOKSENDE OG FORVILDEDE PLANTER.
(Fungi og Algæ ikke medregnede).
1. Lichenes.
1. Lichina confinis(O.F.Müll.). Trekroner, Helsingør (Horn).
2. Collema crispum (L.). Furesøens Sydskrænt, Humletoft,
bastion v. Kronborg (Gronl.).
3. — microphyllum Ach. På bøgetræer i Københavns omegn
(Schum.), Julebækshuset v. Helsingør (J. Lge.).
4. Leptogium palmatum (Huds.). Julebekshuset (Grenl.).
5. — lacerum (Sw.), T. alm. (Br. og Rostr.), Furessens syd-
60
skrænt (H.M.).
. — subtile (Schrad.). »Temmelig almindelig paa Øerne « (Br.ogR.).
. Usnea barbata (L.). T. hyppig, især pa gamle Nåletræer.
Ruderhegn, Hornbæk-plantage , Frederiksdal, Bagsværd-
10,
RE:
12.
13.
14.
15.
16.
- 61
skov pa Birk (H.M.); frf. v. Birkerød (Schum.), Gels-
skov (Rostr.), Teglstrup-hegn (Gronl.). Var. hirta,
hyppig pa gammelt ved, f. eks. gærdet om Dyrehaven.
. Cornicularia jubata (L.), Hornbæk-plantage, Charlotten-
lund (Gronl.)
— aculeata (Ehr.). T. hyppig: Bringe (H. M.', Hornbæk-
strand, Julebæk (Gronl.), Tisvilde (Feilb.). Var. mu-
ricata, Hornbek-plantage (Br. og R.).
Ramalina polymorpha Ach. a. fraxinea (L.). Alm.
— — b. fastigiata (Pers.). Ikke sj.: Jonstrup (H. M.) Dyre-
haven, Charlottenlund, Hellebæk (Gronl.).
— — c. calicaris (L.). Tisvilde (Gronl.), Gurre-vang (J.
Lge.), Hornbæk-plantage (H. M.).
— — e. farinacea (L.). Alm. pa treer; hist og her pa
plankeverk: Frederiksdal, Ruderhegn (H.M.).
— — f. pollinaria (Ach.). Charlottenlund (Gronl.).
Stereocaulon paschale(L.). a.coralloides (Fr.). Lille-
rod (Gronl.), pa sten ved Lersoen (Feilb.).
— — b. tomentosum (Fr.).Hornbek-plantage (H.M.),
Frederiksborg (Rostr.), Tisvilde (Gronl.).
— condensatum Hoffm. Hornbæk-plantage (Rostr.).
Cladonia gracilis (L.). Alm. i flere former: gracilis
Nyl., Hornbæk, Tibirke (Rostr.); py xidata (L.) alm.,
fimbriata (L.) ligl., cornuta (L.) osv.; f. degene-
rans (Flke.), Gels-skoy (Rostr.); f. radiata Fl. D.
Dyrehaven, Kloppenborg-hegn (Gronl.).
— — f. aleicornis (Lightf.). Hornbæk (Rostr.), Tisvilde
(Feilb. Herb.).
— — Ô. cariosa (Ach.). Ikke sj. (Br. og R.).
— — « botrytes (Hagen). Hellebæk (J. Lge.).
— coccifera Br. et R. a. cornucopioides (L.). Horn-
bæk (Rostr.), Jonstrup-vang, n. f. Tikøb (H.M.).
— — b. digitata (L.). Teglstrup-hegn (Gronl.), Dyrehaven
(Feilb.), Nordskoven v. Jægerspris (H.M.), var.
crenulata, Bolle-mose i Dyrehaven (Rostr.).
— — c. macilenta (Ehrh.). Bolle-mose i Dyrehaven (Rostr.),
Rudersdals-mose (Grenl.).
— furcata (Huds.). a. squamosa Br. et R. Teglstrup-
hegn (Gronl.). |
— — b. crispata (Ach.). Ved sydvestsiden af Farum - sø
(H. M.).
— — d. cæspiticia (Pers.). Marianelund v. Gurre (Grenl.).
— — e. racemosa (Hoffm.). Alm. Jonstrup-vang (H.M.).
— — f. pungens (Ach.). T. alm., Dyrehaven (Gronl.).
— rangiferina(L.). T. alm., f. eks. Jonstrup-vang, Store
Hareskov, Gurre (H. M.).
17.
18.
19.
62
Cladonia uncialis (L.). Mose y. Gurre (H.M.), Hornbek,
Bollemose (Rostr.).
Umbilicaria polyphylla (L.) f. flocculosa (Wulf.) Ror-
tang (Liebm. herb.).
Peltigera canina (L.). a. membranacea Ach. Alm.,
Jonstrup, Lille Hareskov, Gribskov o.s.v. (H.M.).
— — b. rufescens (Weis.). Lerssen (Rostr.), Dyrehaven
(Gronl.), Lyngby-mose, Furesoens sydskrænt (H. M.).
— — c. polydactyla (Neck.). Kalkværket v. Hesttangs-
molle (H.M.), Odinshoj, Kloppenborg-hegn (Grenl.).
— — d. malacea (Ach.). Gribskov, Furesoens sydskrænt,
Lillerod, Kloppenborg-hegn (Gronl.).
— aphthosa (L.). Det nordostl. Sjæll. (Schum. herb.).
. — horizontalis (L.). Ruderhegn (Rostr.).
. — venosa(L.). Mell. Ørholm og Nymolle, Bagsværd (Schum.),
Furessens sydskr. (Rostr.).
. Cetraria sæpincola (Ehrh.). Dyrehaven (Gronl.).
. — glauca (L.). Gels-skov, Dyrehaven (Rostr.), Tibirke (J.
Lge.); f. fallax (Web.), Jonstrup (Gronl.).
. — juniperina (L.). Plankeværk y. Eremitagen (Feilb.).
. Evernia prunastri (L.). Alm., f. eks. Kulhus, Frederiks-
dal (H.M.), meg. sj. frf.: Gels-skov (Rostr.).
. — furfuracea (L.). Dyrehaven (Gronl.), Hornbæk (Rostr.).
. Sticta scrobiculata (Scop.). Hellebæk (Br.).
— pulmonaria (L.). Frederiksdal (Rostr.), Hellebek, Grib-
skov, Lillerod (Gronl.), Jonstrup, Store Hareskoy i mængde
og frf. (H.M.).
. Parmelia conspersa (Ehrh.). Alm. f. eks. Jonstrup-vang
(H.M.).
. — Mougeottii Schaer. Lillerød (Br.).
. — ambigua (Wulf.). Dyrehaven (Br., Feilb.).
— saxatilis (L.). Alm.
— physodes (L.). Alm., meget sj. frf.: pa Birk i Teglstrup-
hegn (Gronl.).
— Acetabulum (Neck.). Bernstorf-alle (Rostr.), Dyre-
haven (Br.).
. — olivacea (L.). Alm. i flere former.
. Xanthoria parietina (L.). Yderst alm. i flere former.
. Physcia ciliaris (L.). Alm.
. — pulverulenta (Schreb.). Alm.
. — aquila (Ach.). Vestrup, Arresø (Rostr.), Snekkersten
(Grenl.).
. — stellaris (L.). Alm. i flere former; f. cæsia (Hoffm.),
pa et stengerde v. Hellebek (Gronl.).
— — f. hispida (Schreb.). I overordentlig mængde pa Slåen
pa Furesgens nordskrent (Hill.).
42.
43.
44.
45,
46.
47.
48.
49.
50.
51.
52.
53.
54.
63
Physcia obscura (Ehrh.). Alm.
— — f. virella (Ach.). Pa stene ved Hellebæk (Gronl.).
Pannaria brunnea (Sw.). a. genuina Br. & R. Hel-
singer (J. Lge.), Julebek (Gronl.).
— — b. nebulosa (Hoffm,). Lillerød (Grenl.).
Lecanora saxicola(Poll.). Alm., Dyrehaven, Brede (Feilb.).
Charlottenlund (Gronl.).
— albescens (Hoffm.), Gurre-ruin (Gronl.).
— varia (Ehrh.). Dyrehaven (Gronl.).
— — f. hypopta(Ach.). Pa fyrretommer i Dyreh. (Feilb.).
— subfusca (L.). Alm. i flere former.
— sordida (Pers.). Hyppig. Odinshöj (Grenl.), Hjortkærs-
huset (Feilb.).
— atra (Huds.). Alm.
— cinerea (L.). a. genuina Br. et Rostr. Teglstrup-
hegn, Tokkekob-skov (Gronl.).
— — b. gibbosa (Ach.). Alm.
— pallescens (L.). b. parella(L.). Alm. pa stengærder ;
særdeles udmærket pa stengærdet s. om Jonstrup-vang.
— badia (Ehrh.). Pa gammelt egeved i gærdet om Jegers-
borg Dyrehave (Br.).
Placodium murorum (Hoffm.). Mure ved Kalkbrænderiet
(Rostr.), Helsinge (Feilb.).
— cerinum (Hedw.) a. genuinum Br. et R. Lyngby,
Charlottenlund, Brede, Frederiksdal (Grønl.).
— — b. ferrugineum (Huds.). Vistnok hist og her.
— — c. pyraceum (Ach.). Dyrehaven (Gronl.).
— — d. aurantiacum (Lightf.). Charlottenlund, Dyre-
haven (Gronl.).
— — e. phloginum (Ach.). Ikke sj. pa træer; pa Jord
v. Sundby på Amager (J. Vahls herb.), Dyrehaven
(Feilb.).
. — candelarium (L.). På en gammel Poppel.i Dyrehaven (Br.).
. — vitellinum (Ehrh.). Hyppig.
. Hæmatomma coccineum (Dicks.). Frederiksdal, Grib-
skov, Lillerød (Grønl.).
. Rinodina sophodes (Ach.). Gærde i Dyrehaven (Grønl.),
Helsinge (Feilb.).
. — ocellata (Flke.). Lillerød (Grønl.).
. Urceolaria scruposa (L.). Søllerød, Gels-skov (Gronl.).
. Acarospora cervina (Pers.). Lillerød (Br.).
. Thelotrema lepadinum (Ach.). Gribskov pa fl. st. (Br.),
Lillerød (Grønl.).
. Phlyctis agelæa (Ach,). T. alm.
. Bæomyces roseus (Pers.). Helsingør (J. Lge.).
. Sphyridium byssoides (L.). Teglstrup-hegn (H.M.); vist-
nok hyppig.
66.
67.
68.
. — sanguinaria (L.). Dyrehaysgerdet (Br.),
. — parasema (Ach.) a. enteroleuca (Fr.). Dyrehaven
64
Lecidea lucida (Ach.). Lillerød (Br.).
— quernea (Ach.). Dyrehaven, Gribskov (Br.),
— coarctata (Ach.). Teglstrup-hegn, Frederiksdal, Lillerød
(Gronl.).
. — decolorans (Hoffm.). Teglstrup-hegn, Lillerød, Gribskov
(Gronl.).
— gelatinosa (Flke). Teglstrup-hegn, Gels-skov (Gronl.).
. — tenebricosa (Ach.). Snekkersten (Gronl.).
— uliginosa (Schrad.). Teglstrup-hegn, Hornbæk, Tisvilde,
Lillerød (Gronl.).
. — ostreata (Hoffm.). Dyrehaysgerdet i mængde og frf.
(Br. og Gronl.).
(Gronl.).
— — b. lapicida (Ach.). Tokkekob-skov (Gronl.).
— — c. contigua (Hoffm.!. Hyppig.
— — f. macrocarpa (D. C.). Tokkekob-skov (Grenl.).
. — sarcogynoides- (Koerb.). Ved Lersoen (Feilb.).
. — fusco-atra (L.). Hyppig. ,
— — f. grisella Fik. Jagtvejen (Hoffmeyer).
. Bilimbia tricolor (With.). Pa hensmuldrende fyrretommer
v. Vedbæk (Liebm. herb.), Teglstrup-hegn, Charlotten-
lund (Gr.), Gribskoy (Br.).
. — intermixta(Nyl.). Skodsborg (J. Lge.), Gels-skoy (Hoff-
meyer), Gribskoy, Dyrehaven (Gronl.).
— globulosa Fike. Dyrehaven, Gribskov (Gronl.).
. — cyrtella (Ach.). Søndermarken (J. Lge.).
. — grossa (Pers.). Julebæk (Gronl.).
. — spheroides (Dicks.). Frederiksdal, mellem Ørholm og
Hjortekærshuset (Gronl,).
. — sabuletorum (Flke.) a. hypnophila (Ach.). Pa
fyrretommer i Lundehusmosen (Liebm. herb.).
— — b. milliaria (Fr.). Hjortholms ruin (Hoffmeyer’.
. — farinosa(Ach.). Pa gamle Ege i Charlottenlund (Rostr.).
. Bacidia rosella(Pers.). Dyrehaven (Grønl.); vistnok hyppig.
. — rubella (Ehrh.). Ikke sj.
. — arceutina (Ach.) a. genuina Br. et R. Plankeværk
i Charlottenlund (Gronl.).
. — atro-grisea (Del... Lillerød (Grenl.).
. — bacillifera (Nyl.) a. Beckhausii (Kérb.). Pa Ege
ved Hellebæk, Tisvilde (Gronl.).
. — eitrinella (Ach.). Hosterkob (Rostr.), Gribskov (Gronl.).
. Buellia myriocarpa (DC.). Ikke sj.
. — albo-atra (Hoffm.). Dyrehaven, Gribskov (Gronl.).
. — petrea(Flot.), Formerne genuina (Br. et R.) og fusca
(Flot.) ere hyppige.
100.
. — radiata (Pers.). Hyppig.
. — punctiformis Ach. Hist og her.
105.
104.
. Pertusaria communnis DC. a. genuina Br.etR. Hyp-
65
. Buellia geographica (L.). Alm. pa stengærdér.
. Biatorella simplex (Dav.). Lillerød (Br.).
. Graphis scripta (L.). Hyppig. Dyrehaven (Gronl.).
. — viridis (Pers.). Frederiksberg, Dyrehaven (Rostr.), Helle-
bæk, Lillerød (Gronl.).
. — varia (Pers.) a. genuina Br. et R. Hellebæk (Grønl.);
vistnok alm.
— — b. atra (Pers.). Hyppig.
— — c, herpetica (Ach.). T. hyppig.
Arthonia lurida Ach. Udenfor Dyrehaven (Grenl.).
Schizoxylon Corticola (Fr.). Jægersborg Dyrehave pa
Eg (Feilb.).
— dryinum (Flke.), Pa gamle Ege i Charlottenlund (Grenl.).
pig. Furesoens sydskrent pa Birk (H. M.).
— — b. leioplaca Ach, Frederiksdal (Gronl.), Charlotten-
lund (Feilb.).
— — c, Wulfenii DC. Hist og her.
. Verrucaria rupestris (Schrad.) a. muralis (Ach.). Fre-
deriksdal, Søllerød, Jonstrup (Gronl,).
— — b. nigrescens (Pers). Tokkekob-skov (Gronl.).
. Segestrella gemmata (Ach.), Charlottenlund (Rostr.).
. — biformis (Borr.). Charlottenlund, Lillerød, Hellebæk (Grønl,).
. — analepta (Ach.), Eg v. Hellebæk, Charlottenlund (Gronl.).
. — chlorotica (Ach.). Frederiksberg, Charlottenlund pa Val-
ned (Rostr.).
. — oxyspora (Nyl). Hornbæk-plantage pa Birk (H. M.).
. Pyrenula cinerella (Flot.), Hellebæk pa Elm (Gronl.).
. — nitida (Schrad.). ÆEgebæksvang (Gronl.), vistnok hyppig.
. — Coryli Mass. Mineslyst-have (Hoffmeyer).
. — farrea (Ach.). Hellebæk pa Eg (Gronl.).
. Coniocybe furfuracea (L.) var. sulphurella Fr. Hel-
singer, Horsered-hegn, Charlottenlund pa Robinia (Rostr.),
Gribskov; pa Gresstra i Præstevang v. Frederiksborg
(Gronl.).
. Cyphelium chrysocephalum (Turn.). Hellebæk (Gronl.),
pa Lærk og gammelt fyrreved.
. — pheocephalum (Turn). Plankeværk v. Hellebæk (Gronl.),
Dyrehavehegnet (Rostr. ).
— -- yar.chlorella Wahlenb. Pa Birk v. Horserød (Gronl.).
. — trichiale Ach. Gelsskov (Hoffmeyer); vistnok ikke sjælden.
. Calicium roscidum Flk. Pa Eg ved Stenholts-molle (J.
Vahl herb.), Hellebæk (Gronl.), Dyrehavehegnet (Rostr.),
— — var. trabinella Ach. Pa Egetommer ved København
(Liebm. herb.).
Botanisk tidsskrift, Anden rekke. I. 5
121.
I OS Or
66
Calicium hyperellum Ach. Dyrehaven (Gronl.).
— — var. lygodes Ach. Klampenborg (Br.).
. — sphærocephalum (L.), Alm. i flere former.
123.
Acolium inquinans (Sm.) a. tympanellum Ach. Dyre-
haven (Rostr.), Charlottenlund (Grenl.).
2. Hepatice.
. Riccia fluitansL. a. aquatica Jens. Frederiksdal (Horn.),
Bagsværd, Rudersdal (Th.J.), Charlottenlund, Gurre(Heib.),
Nyholte (Samsø Lund), Jonstrup, Måløv, Lillerød, Lille-
værløse-overdrev (H. M,).
— — Pf. terrestris Jens. Hørsholm (J. Lge.), Søllerød (N.
Peters.), Jonstrup (H. M.).
. — chrystallina L. Ordrup-mose, Laos (Th. J.),
Damhus-soen (Rostr.).
— natans L. Lundehusmosen i en torvegrav (Horn.), Kolle-
kolle (Mørch), torvegray n. f. Hellebæk 1862 (Heib.).
— glauca L. Roskilde, Kobenhayn, Ordrup-mose, Virum
(Th. J.), Hellebæk (J. Lge.).
Anthoceros levis L. Hist og her i Roskildeegnen (Th. J.).
— punctatus L. Vestrup (Th. J.).
Lunularia vulgaris Mich. I urtepotter i den botaniske
Have. Den er indfort med planter fra sydligere lande,
og vilde næppe kunne overvintre i det fri hos os.
. Marchantia polymorpha L. Alm., ofte i uhyre mængde,
pa sumpige steder, i grøfter o. s. v.
. Preissia commutata N. ab E.- Bidstrup, Vestrup, fl. st.
mell, København og Roskilde (Th. J.), Brede (Mørch).
krateng v. Frederiksdal, Sengelose-mose (H. M.).
. Fegatella conica Corda. Soborghus (Horn), Dyrehaven
ved Fuksvejen (J. Lge.), Furesoens sydskrænt, enggroft
ved Bagsvzerd-so, Sondersoens nordskrænt (H. M.).
. Metzgeria furcata N. ab E. Alm. Frederiksdal - skov,
Asevang 0.8. Vv.
. Aneura pinguis Dum. Alm; 1 mængde i Lyngby-mose;
Frederiksdal, Jonstrup-vang ; frf,i Ordrup-mose (Samsø L.),
. — multifida Dum, Lyngby-mose (Horn., S.-Lund),
. — palmata N. ab E. Charlottenlund (Horn).
. Pellia epiphylla N. ab E. T, alm.; frf. i Jonstrup-vang.
— — pP, longifolia N. ab E. Vestrup (Th. J.), Ordrup- .
mose (S.-Lund).
. — calycina N. ab E. Fileverket (S.-Lund).
. Blasia pusilla L. Ved Furesøen (Horn.), Frederiksdal
(Mørch), Gels-skov (Hofm. B.), Rudersdal (S, -Lund);
allevegne steril,
30.
31.
67
. Diplolaena Lyellii N. ab E. Roskilde (Th. J.), Lyngby-
mose (S.-Lund). Lillerød (Gronl.).
. Fossombronia pusilla N. ab E. Tikøb (J. Lge.), udtør-
ret sø i Teglstrup-hegn (H. M.), Lillerød (Gronl.).
. Lejeunia serpyllifolia Lib, Frederiksberg -have, Frede-
riksdal (Mørch).
. Frullania dilatata N. ab E. Alm. på træstammer, ikke
sjælden pa stene. . Jonstrup-vang.
. — Tamarisci N, ab E. Ikke sj. pa stene. Jonstrup-vang
(H. M.)
. Madotheca platyphylla Dum. Hyppig pa skovtræer:
Furesøens sydskrænt, Frederiksdal-skov, Lille Hareskov,
sjældnere på jord: Furesøens sydskrænt; ikke hyppigt
frf.: Gels-skov (Th. J.), Dronninggärd (S.-Lund).
. Radula complanata Dum. Alm. på træstammer; ikke sj.
på stene: Jonstrup-vang.
. Trichocolea Tomentella N, ab E, Lyngby-mose (Mørch).
. Ptilidium ciliare N. ab E. Frederiksdal (Th. J.).
— — f. ericetorum N. ab E, Lyngbakker mod n.0.
— — y. Wallrothiana N. ab E. Horserød-hegn (J. Lge.).
. Calypogeia Trichomanes Corda, ®rsholt v. Gurre (J.
Lge.); vistnok almindelig.
. Lepidozia reptans Dum. Ikke sj.
. Chiloscyphus pallescens N. ab E, Lyngby-mose, Fre-
deriksdal, Vestrup (Th. J.), Hellebæk (J. Lge.). Ne-
sten altid steril,
Lophocolea latifolia N. ab E. Lyngby-mose, Vestrup,
Rudersdal (Th. J.). Den er af S. O. Lindberg henfort
til Jungermannia Bantriensis Hook,, men vistnok
urigtigt,
— bidentata N. ab E. Alm. Jonstrup-vang.
— — 8, latifolia Hüb. Hellebæk (J. Lge.).
. — Hookeriana N. ab E. Helicb#k (J. Lge.), Rudersdal
(Th. J.), Filéverket (S.-Lund).
. — minor N. ab E. Vestrup og Østrup (Th. J.), Ordrup-
krat (S.-Lund).
. — heterophylla N. ab E, N. f. København, Roskilde (Th,
J.), Hellebæk (J, Lge.).
: Sphagnoecetis communis N, ab E. Lyngby-mose (Th. J.),
Rudersdal (Horn.); altid steril.
. Liochlæna lanceolata N. ab E. Frederiksdal (Mørch).
. Jungermannia anomala Hook. Lyngby-mose (Dr.), Ru-
dersdal (S.-Lund).
. — crenulata Sm. Helsingør (Th. J.).
. — acuta Ldbg. ß. aggregata N. ab E, Ved Furesøen
(Th. J.).
— ventricosa Dicks, Frederiksdal (Mørch), Helsingør (J.Lg.).
5*
2.
3.
4.
68
. Jungermannia porphyroleuca N. ab E. Frederiksdal-skoy
pa trestubbe (Th. J.); Frederiksdal pa jord (S.-Lund).
. — capitata Hook. Frederiksdal v. åen (Mørch). Fuglevad
(S.-Lund).
. — bicrenata Ldbg. Frederiksdal-skov (Mørch), Furesoens
sydskrænt (Th. J.).
— incisa Schrad. Frederiksdal (S.-Lund)..
. — barbata N. ab E. Hellebæk (J. Lge.).
. — bicuspidata L. Jonstrup-vang (H. M.); vistnok alm.
. — connivens Dicks. Lyngby-mose, Hareskov (J. Lge.)
Rudersdal (S.-Lund).
. — curvifolia Dicks. .Frederiksdal-skoy, Rudersdal - skov
(Merch).
. — divaricata E. B. »Hyppig paa Sjell.» (Mørch).
— trichophylla L. Frederiksdal, Rudersdal (Mørch).
. — setacea Web. Rudersdal (Vahl), Frederiksdal (Th. J.).
. — minuta Dicks. Kollekolle (Mørch).
. — exsecta Schm. Frederiksdal (Mørch), Fuglevad (S.-Lund).
— albicans L. Vistnok alm. Frf. i Jonstrup-vang, Fure-
søens sydskrænt (H. M.).
. — obtusifolia Hook. Danstrup-hegn (J. Lge.), Frederiks-
dal (Dr.), Gels-skoy (S.-Lund).
. Plagiochila asplenioides N.abE. Ikke sjælden: Dron-
ninggard, Furessens sydskrænt, Bagsverd-skoy ; sjælden frf.
. Scapania curta Ldbg. Hellebek (J. Lge.), Helsingoregnen
(Th. J.), Frederiksdal (S.-Lund).
. — umbrosa N. ab E. Frederiksdal (Dr.).
. — irrigua N. ab E. Virum, Helsingør (Th. J.), Lyngby-
mose (S.-Lund).
— nemorosa N. ab E. Hellebæk (J. Lge.), Frederiksdal
(Merch), Fuglevad (S.-Lund).
. — compacta Ldbg. Frederiksdal (Mørch).
. Alicularia scalaris Corda. Frederiksdal (J. Lge.).
. Sarcoscyphus Funckii N. ab E. Frederiksdal (Merch).
3. Musci.
. Astomum subulatum Jens. Hyppig: Jonstrup-vang, Lille
Hareskoy, Store Hareskoy, Ruderhegn (H. M.). Vestrup
(Th. J.).
Acaulon muticum ©. M. Mellem Roskilde og Kobenhayn
(Th. J.), Jonstrup-vang (H. M.).
Phascum crispum Hedw. Marker mellem Vestrup og Ka-
trinebjærg molle, gærder s. f. Heringelose (Th. J.).
— cuspidatum Hedw. Jonstrup (H. M.), Lersoen (Rostr.),
Kobenhavns glacis (Engelh.); vistnok alm.
— — P.Schreberianum Dicks. Københavns glacis (Grenl.).
69
. Phaseum curvicollum Hdw. Roskilde (Hofm. B.).
—-+bryoides Dicks. Roskildeegnen fl. st. (Th. J.).
— — BØ. cernuum Schimp. Smørum (Th. J.).
. Ephemerum serratum Hmpe. Mell. Roskilde og Koben-
havn (Th. J.); vistnok hyppig.
Leucobryum vulgare Hmpe. T. alm., men yderst sjælden frf.
Sphagnum cymbifolium Ehrh. Alm.
— — var. pseudosquarrosa Jens. Tikøb (M. Lge.).
. — squarrosum Pers. Alm.
. — teres Angstr. Lyngby-mose, frf. (Th. J.).
— cuspidatum Ehrh. Alm.
— recurvum P.B. Hellebæk (J. Lge.), Ruderhegn (Th. J.).
— acutifolium Ehrh. Alm.
— rubellum Wils. Lyngby-mose frf. (Th. J., Hofm. B.).
— fimbriatum Wis. Ruderhegn, Rudersdals-mose (H. M.),
Hellebæk (J. Lge.), moser v. Gurre-so frf. (M. Lge.).
— laxifolium C. M. Rudersdals - mose, Store Hareskov,
Gandlose Eget (Th. J.), Hellebæk frf. (J. Lge.). —
Anm. Bor efter M. Langes Mening betragtes som en Form
af S. cuspidatum. .
— subsecundum N. abE. Tikob (M. Lge.), Lyngby-mose,
Frederiksdal-skov, Bagsværd-skov (Th. J.).
. — auriculatum Schimp. I mængde v. Tikob (M. Lge.).
— molluscoides C. M. (S. Mülleri Schimp.). Torvemoser
v. Tikøb frf. (J. Lge.), Store Hareskov. Gandlose Eget
CPi. d.).
. Distichium capillaceum Br. et Sch. I mængde pa Fure-
søens vestskrænt (Th. J.) og sydskrænt (H. M.).
. — inclinatum Br. et Sch. Mose mellem Smørum og Hove-
molle (Th. J.).
. Conomitrium osmundioidesC.M. Roskildeegnen fl.st.(Th.J.).
. Fissidens taxifolius Hdw. T. alm., f. eks. i skovene ©.
f. Jonstrup (H. M.).
. — adiantoides Hedw. Jonstrup -vang, Tikeb-mose, ved
Gurre-so (H. M.); Lyngby-mose (Th. J.).
. — bryoides Hedw. T. alm.. f. eks. i skovene 9. f. Jon-
strup (H. M.).
. Funaria hygrometrica Hedw. Meg. alm.
Physcomitrium pyriforme Brid. Alm.
. Entosthodon fascicularis C. M. Hist og her.
. Amblyodon dealbatus P. B. Ordrup-mose (Didr.), Ros-
kilde, Gandlose (Th. J.).
. Splachnum ampullaceum. Ordrup-mose (J. Lge.), Ru-
dersdal (Th. J.), Sengelose-mose (H. M.).
. Buxbaumia indusiata Brid. Frederiksdal v. åens sydside,
Ruderhegn y. foden af den store bakke mod ost (Th.
J.), Teglstrup-hegn (Gronl.).
33.
46.
47.
48.
49,
50.
51.
52.
53.
54.
55.
70
Buxbaumia aphylla Hall. Dige i Bagsverd-skoy (M. Vahl),
ved stien langs Furessens sydskrænt pa to steder (H. M.).
Gels-skoy ved vejen op mod Sollered (Hoffmeyer), Gribskoy
mell. Fruebjærg og Gribse (N. E. Petersen, Thomsen).
. Catharinea Callibryon Ehrh. Alm.
. — tenella Röhl. Roskildeegnen fl. st. (Th. J.).
. Polytrichum aloides Hedw. Lille og store Hareskov (H.M.);
vistnok t. alm.
. — nanum Hdw. Jonstrup-vang (H. M.), udenfor Dyrehaven
4
(Gronl.): vistnok t. alm.
. — urnigerum L. Ved Furesøen, Helsingør, Tidsvilde-bak-
ker (Th. J.), Jonstrup-vang i en sandgray (H. M.).
. — piliferum Schreb, T. alm.
— juniperinum Hdw. Alm.
. — strietum Menz, Sphagnum-mose s. 6. f. Jonstrup -vang
(H. M.), Lyngby-mose (Grenl.).
. — commune L. Alm. |
. — formosum Hdw. Jonstrup-vang, Store Hareskov, Frede-
riksdal-skoy (H. M.).
. — gracile Menz. Gandlose Eget, Rudersdal (Th. J.), Lyngby-
mose (J. Lge.), Tikøb (M. Lge.).
. Georgia Mnemosynum Ehrh. Jonstrup-vang pa ellested,
Tikob - mose v. Gurre-so (H. M.), Furesoens yestskrent.
Frederiksdal ved åen, Ruderhegn, Gandlese Eget, Store
Hareskov (Th. J.), Klampenborg, Fileyærket (S.-Lund)
o. fi, st. (H. M.).
Mnium androgynum L. Diger v. Kalkbrænderiet, Frede-
riksdal ved den. Rudersdal (Th. J.); i stor mængde og
undertiden frf. vokser den ovenfor Furessens syd- og
vestskrent.
— palustre L. Jonstrup-vang, Lyngby-mose, Ruderhegn
(H. M.); vistnok alm.
— stellare Hdw. »Hyppig i Nordsjællands Skove« (Th.J.),
Furesgens sydskrænt (H. M.).
— punctatum L. Furesoens Sydskrænt, Frederiksdal ved
…” åen, Hellebeek-skoy (H. M.).
— rostratum Schw. Jonstrup-vang. Furesoens sydskrænt
(H. M.), Frederiksdal, Rudersdal (Th. J.).
— cuspidatum Hdw. Alm.
— affine Bland. Alm. Fruktificerende har jeg fundet den
pa 3 steder i Jonstrup-vang, pa Furesgens sydskrænt
og i Gels-skoy op mod Søllerød.
— undulatum Hdw. Alm. Frf. i Jonstrup-vang.
— hornum Hdw. Alm. I overordentlig mængde pa Fure-
søens sydskrent.
— serratum Brid. Frederiksdal, Dyrehaven, Brede, Ruders-
dal (Th. J,). Sorgenfri pa skrænten mod åen, Furesoens
71
vest- og sydskrænt, Fuglevad (H. M.), Frederiksværk
(M. Lge.).
56. Cinclidium Stygium Sw. Lyngby-mose i mængde, mose
ved Bidstrup-hegn n. f. Furesø (Th. J.), Frederiksdal
ved åen (H. M.).
57. Bryum roseum Schreb. Alm., men altid steril.
58.
59.
bimum Schreb. Alm. (Th. J.), f. eks. Vestrup (Th. J.).
pseudotriquetrum Hdw. Alm., f. eks. ved Sonderseen
(H. M.), Lersgen (Gronl.).
— var. Duvalloides Th. J. Vestrup, Bidstruphegns
mose ved Furesøen (Th. J.).
turbinatum Hdw. Kilder mell. Helsingør og Hellebæk
(J. Lge.).
cæspiticium L. Alm.
pallescens Schw. Vesterfelled (Th. J.).
capillare Hdw. T. alm. (Th. J.), Dyrehaven, Brede
(Gronl.).
intermedium Brid. Pa træstubbe og i torvemoser ved
Roskilde (Th. J.).
pallens Sw. Grofter y. Gandlose henimod skoven, Sand-
skrenter y. Hoye (Th. J.).
uliginosum Br. et Sch. »Mellem Roeskilde og Skovene
i det nordøstlige Sjælland paa Siderne af Torvegrofter er
den temmelig hyppig« (Th. J.).
inclinatum Br. & Sch. »Hyppig mellem Roeskilde og
Nordsjællands Skove« (Th. J.), f. eks. Vestrup, Vintap-
permosen.
cernuum Br. et Sch. Pa gerder i egnen n. o. f. Ros-
kilde fl. st. (Th. J.).
erythrocarpum Schw. Hist og her i Roeskildeegnen pa
gerder, mell. Hypnum albicans, Bryum argenteum og
Phascum cuspidatum (Th. J.).
atropurpureum C. M. Pa gerder n. o. f. Roskilde,
Frederiksdals-molle, grofter pa Vesterfælled, Gels-skovs
nordlige gærde (Th. J.).
argenteum L. T.alm., f.eks.i egnen omkring Jonstrup og ©
Kobenhayn.
pyriforme Sw. Vestrup, Hove, Ordrup-mose (Th. J.).
carneum L. Jonstrup - vandmølle (H. M.) og vistnok
mange andre steder.
albicans Wahlenb. Grofter v. Katrinebjærg-molle, den
store grøft i Virum-mose (Th. J.).
annotinum Hedw. Alm. på hvilende marker, men sjæl-
den frf.: grøft mell. Gandløse og skoven (Th. J.), grøft
i Virum-mose. (H. M.).
nutans Schreb. Alm., især i skovene. . Frederiksdal, Ru-
dersdal, Hellebæk (Grønl.), Store Hareskov (H.M.).
72
77. Bryum crudum Schreb. Dyrehaven y. Stampen frf. (C.
Rosenb.), Sorgenfri frf. (J. Lge.), Furesoens sydskrænt
frf. (H. M.).
78. Dicranum undulatum Turn. Frf.i Horsered-hegn (M. Lge.),
Ruderhegn (Th. J.), Gels-skoy (H. M.); ikke sj. steril i
de andre skove. Hellebæk (Gronl.), Tidsvilde (Bot. Foren.).
79. — palustre Br. Eur. Lyngby-mose frf. (Th. J.). Horsered-
hegn (Grenl.).
80. — spurium Hdw. Frederiksværk, Tidsvilde (Th. J.).
81. — Bergeri Bland: Lyngby-mose (Th. J.), Langeso-mose y.
Tikøb (M. Lge.).
82. — scoparium Hdw. Alm.
83. — majus Sm. Hyppig i skovene, f.eks. Frederiksdal, Gels-skov,
Ruderhegn, Store Hareskov (H. M.), Dronninggard (Grenl.).
84. — longifolium Ehrh. Frederiksdal-skov, Ruderhegn, Gels-
skoy (Th. J.), altid steril.
85. Campylopus torfaceus Sch. Tikob-mose ved Gurre-sp,
mose 6. f. Gurre-so (H. M.), Gurre (M. Lge.).
86. Ängströmia heteromalla C.M. Alm. i skovene pa grofte-
kanter. 6
87. — varia C. M. T. hyppig pa marker; f. eks. v. Roskilde
(Th. J.).
88. — cerviculata C. M. Hist og her, f. eks. Gandlose (Th. J.),
Sengelose-mose (H. M.).
— — 6. flagellifera Jens. Store Hareskov, Gandlose Eget,
Slagslunde (Th. J.).
89. — Schreberi C.M. Pa en træstub i en torvemose ved Vest-
rup (Th. J.).
90. — erispa C. M. Østrup-sø, Frederiksdal pa skrænter mod
Furesøen (Th. J.), Helsingør (Liebm.).
91. Leptotrichum homomallum Hmpe. Frederiksdal - skov
ved åen, Store Hareskov pa groftekanter (Th. J.).
92. — pallidum Hmpe. Skov v. Gurre-sø (M. Lge.), skove v.
Hellebæk (J. Lge.).
93. Meesia longiseta Hedw. Lyngby-mose (Th. J.).
94. — uliginosa Hdw. Virum-mose ved den store torvegray
(Th: 9.3.
95. — tristicha Br. et Sch. Lyngby-mose (Th. J.).
96. Paludella squarrosa Brid. Lyngby-mose (ofte frf.) og
flere moser mod n.o. (steril).
97. Bartramia fontana Schw. Alm., men sjælden frf.: Son-
dersgens nordskrænt (Gronl.), Sengelose-mose (H. M.).
98. — calcarea Br. et Sch. Roskildeegnen hist og her (Th.J.),
Sengeløse-mose (H. M.).
99. — ityphylla Brid. Furesgens sydskrænt , Brede - bakker
(Th. J.), Furesoens vestskrænt, Lyngby, wade, Dron-
ninggard (H. M.).
13
100. Bartramia pomiformis Hdw. Brede, Dyrehaven, skrænter,
mellem Helsingør og Hellebæk (Th. J.).
© — — f. crispa Jens. Frederiksværk (Th. J.), Furessens
sydskrænt (H. M.).
101. Encalypta vulgaris Hdw. T. alm.
102. Barbula ruralis Hedw. Alm., bade pa tage og pa jorden.
103. — Danica M.Lge. Hist og her pa stammer og stene (M. Lge.).
104. — levipila Brid. Vestrup, Kastellet (Th. J.).
‘105. — rotundifolia Hm. Fl. st. omkring København, f. eks.
pa træer v. Peblingesøen, Falkoneralleen (Gronl.), Kalk-
brenderiet, Classens have: Vestrup (Th. J.).
106. — subulata Hdw. Alm.
107. — muralis Hdw. T. alm.
108. -- unguiculata Hdw. T,alm.. f.eks. mange steder i Jon-
strup-eg'aen,
109. — fallax Hedw. For denne art, der upatvivlelig forekommer
i distriktet, men pa grund af sin lighed med foreg. let
overses, kan jeg intet bestemt voksested anføre.
110. — convoluta Hdw. Grusgrave v. Vestrup, Østrup og Hove
(Th. J.), vejen til Jægersborg (Liebm.).
111. Trichostomum rubellum Rab. Roskildeegnen alm., Farum
(Th. J.), Frederiksdal (H. M.), Lersøen (Gronl.).
112. — tophaceum Brid. Katrinebjærg-mølle (Th. J.).
113. Ceratodon purpureus Brid. Meget alm.
114. Pottia lanceolata C. M. Ikke sj. i omegnen af Køben-
havn og Roskilde, Vestrup (Th. J.!, Charlottenlund, Fre-
| deriksdal (Gronl.).
115. — eustoma Ehrh. Alm.
116. — minutula Hmpe. Vesterfælled ved jernbanedemningen,
Vestrup, Katrinebjerg (Th. J.), Søllerød (J. Lge.).
117. — cavifolia Ehrh. Østerbro ved Sortedamse (Gronl.); vist-
nok hyppig..
— — f incana Jens. Gerder ved Flyng-kirke (Th. J.).
118. — Heimii Fürnr. Helsingør (Liebm.), Kysten af Roskilde-
fjord, Vesterfælled, Heringelose (Th. J.), Amagerfælled
(M. Olsen), Saltholm.
119. Weissia cirrhata Hedw. Stene v. Agerup (Th. J.).
120. — viridula Brid. Gandlose Eget, Brede (Th. J.), Lille
Hareskov (H. M.).
121. — microstoma C. M. Jonstrup-vang (H. M.); vistnok
hyppig.
122. Zygodon viridissimus Brid. »Er temmelig almindelig i
"ig! alle Provindser« (Th. J.), men altid steril.
123. Orthotrichum obtusifolium Schrad. På træer i alleerne
og v. vejene v. København; på stene v. Roskilde (Th. J.).
vistnok alm.
. — anomalum Hedw. Rudersdal (Grønl.), Jonstrup (H. M.) ;
14
125, Orthotrichum cupulatum Hoffm. Jonstrup (Grenl.); alm.
126.
127.
128.
129.
130:
131.
132.
133.
134.
135.
136.
137.
138.
139.
140.
141.
142.
143.
144.
145.
146.
147.
148.
149.
pa stene (Th. J.).
— y riparium Br. Eur. På stene i åen y. Hove-molle
(Th. J.), o. fl, st. (M. Lge.).
diaphanum Schrad. Snekkersten, Roskilde (Gronl.), vist-
nok hyppig. 4
leiocarpum Br, et Sch. Jonstrup (H.M.); vistnok alm.
Lyellii H. et T. Kastelsvejen (Gronl.), Classens have,
Frederiksdal, mell. Roskilde og Ballerup. Frederiksværk
o. fl. st. (Th. J.); meg. sj. frf.
stramineum Hsch. Charlottenlund (Gronl.); alm. pa
skovtræer (Th. J.).
pumilum Sw. Pa trestammer ved landevejen mell. Sor-
genfri og Gels-skoy, Hove (Th. J.), Esrom-kanal (Liebm.).
fallax Bruch. Elmetreer pa Vestrup-kirkegärd (Th. J.).
affine Schrad. Frederiksberg-have, ved Furesøen, Horn-
bæk, Charlottenlund, Dyrehaven (Gronl.), Jonstrup-vang
(H. M.); vistnok alm.
speciosum N. ab E. Smälunde mell. Roskilde og Bal-
lerup (Th. J.), Frederiksdal (Gronl.).
rupestre Scleich. Bringe (H. M.), Ledøje (Th. J.); vist-
nok alm.
crispum Hdw. Ruderhegn, Hellebæk (Gronl.) pa Enebær
i Bagsværd-skov (H, M.) :'vistnok alm.
erispulum Hsch. Vestrup, Frederiksdal-skoy (Th. J,),
Gels-skoy, København (M. Lge.).
pulchellum H. et T. Pa Bogetræer i Ruderhegn, pa
stene mell. Vestrup og Heringelose (Th. J.),
Jutlandicum Brid. Gundsølille pa stene (Th. J.).
rimmia apocarpa Hedw. Alm. pa stene, f. eks. langs
Furesgens sydbred,
Hartmanni Sch. T. hyppig pa stene, især i skove (M,
Lge.): Frederiksdal-skoy (Th. J.).
pulvinata H. et T. M. alm.
trichophylla Grey, Pa sten fl. st. n. o. f. Roskilde
(Th. J.), Hellebæk frf. (J. Lge.).
leucophæa Grey. Pa stene pa kæmpehøje ved Hove
(Th. J.), steril.
funalis Br. et Sch. Stene ved Ägerup (Th.J.).
acicularis C. M. Stene mell. Vestrup og Soderup (Th.
J.), Tikøb (M. Lge.). i
fascicularis C. M. Rullestene n. o. f. Roskilde hist
og her, steril (Th. J.). .
canescens C. M. Alm., men sjældnere frf.
lanuginosa C.M. Stene n. o. f. Roskilde steril (Th. J.),
Bagsværd-skov, Furessens sydbred (H. M.). |
- heterosticha C. M. Vestrup, Brede-Bakker, Frederiks-
no dim ins. di en Mie, ACTA nn
150.
151.
152.
153.
154.
155.
156.
157.
158.
159.
160,
161.
162.
163.
164.
165.
166.
167.
168,
169.
170.
171.
15
dal, Helsingor, Roskildeegnen (Th. J.), Furesgens syd-
skrænt (H. M.), Charlottenlund, Teglstruphegn (Grenl.),
Fileværket (Samso-L.). :
Diphyscium foliosum Mohr, Frederiksdal-skov ved åen,
Ruderhegn (Th. J.), Lillerød (Gronl.).
Hedwigia ciliata Ehrh. Alm, pa stene.
Fontinalis antipyretica L. Ikke sj. Roskilde, Jonstrup,
Dronninggard (H. M.), Dyrehaven, Hellebæk (Gronl.),
ikke hyppigt frf.
— hypnoides Htn. I Maglekilde ved Roskilde Aug. 1865
(H. M.).
(— squamosa L.) Angives af Horn. fra Lyngby-sø, men
er ofte forgæves eftersogt der.
Leucodon sciuroides Schw. Alm., men ikke funden frf.
— curtipendulus Jens. T. alm. pa skoytreer: Jonstrup,
Store Hareskoy, ikke sj. frf.
Climacium dendroides W. et M. Alm., men sjælden frf.
Frederiksdal pa en eng v. åen, Ruderhegn i moserne y.
f. landevejen (Th. J.), fl: st. v. København (J. Lge.).
Neckera complanata Hiib. Alm., men sjældnere i frugt:
Frederiksdal (Th. J.). Store Hareskoy, Jonstrup -vang
(H. M.).
— trichomanoides Htn. Alm. Jonstrup-vang.
— pumila-Hdw. Hist og her pa bøgetræer, men sjælden
frf.: Bagsveerd-skoy (Th. J.), s. f. Furesøen (Gronl.).
Hypnum undulatum L. Frederiksdal, Dronninggard (Th.
J.), Gels-skov, Hellebæk, Gribskoy (H. M.).
— denticulatum L. Gandlese Eget, Ruderhegn (Th. J.),
Rudersdal (J. Lge.).
— silvaticum L. Hellebæk (M. Lge.), Jonstrup-vang (H.
M.); vistnok alm.
— silesiacum P.B. Ruderhegn (Th. J.), Gels-skov (Grenl.),
skovene y. Hellebæk (J. Lge.).
— elegans Hook. Gandlose (Th. J.).
— Mühlenbeckii Br. et Sch. Gandlose Eget, Ruderhegn |
(Th. J.), Furesoens sydskrænt (Gronl.).
— cupressiforme L. Alm. i flere former.
— curvifolium Hdw. I den store grøft i Virum-mose hen-
imod Gels-skov (Th. J.).
— molluscum Hdw. Alm.. men sjælden frf.: Bidstrup ved
Furesgen (Th. J.). |
— Crista castrensis L. Skoven ved Tikøb (M. Lge.),
Hornbæk - plantage (Th. Schiøtz), Ruderhegn (Th. J.).
Gels-skov (H. M.). Gribskov (Gronl.); altid steril.
— vernicososum Ldbg. Lyngby-mose (Th. J.).
— aduncum L. T.hyppig. Ruderhegn (H. ig Kobenhayns
glacis (Engelh.).
__
171. Hypnum aduncum var. revolyens Sw. Ruderhegn o. fl. st.
172. — uncinatum Hedw. Hypp. mell. Kobenhayn og Roskilde,
173.
174.
175.
176.
177:
178.
179.
180.
181.
182.
183.
184.
185.
186.
187.
188.
189.
190.
191.
192.
193.
194.
195.
Vestrup (Th. J.), Horserod-hegn (Grenl.).
fluitans L. T. alm.; sjældnere frf.: en mose i Bagsværd-
skov (H. M.).
riparium L. »Ikke sjelden» (Th.J.), Hellebæk (Gronl.),
v. St. Jorgensso (Hofm. B.).
palustre L. Ikke sj. (Th, J.), Lundehuset, København
(M. Lge.).
scorpioides L. Alm.i dybe ker, sjelden frf.: Lyngby-
mose (H.M.), Lersoen (Gronl.).
pseudoplumosum Brid. Vestrup (Th. J.).
-Starckii Brid. Ruderhegn (Th. J.), Hellebæk (J. Lge.).
Megapolitanum Bland. Københavns volde (Th. J.).
confertum Dicks. Hist og her y. Roskilde, - grotten v.
Sorgenfri (Th. J.), Tikøb (M. Lge.).
velutinum L. Alm., f. eks. Lille Hareskov.
polyanthum Schreb. T. alm., f. eks. Charlottenlund
(Grenl.).
sericeum L. M. alm.
lutescens Huds. T. alm., men sjeldnere frf.: Kristians-
havns vold (Engelh.).
populeum Hdw. T. alm. Jonstrup-vang (H. M.).
rutabulum L. Alm.
— 5, rivulare Jens. Hove-molle, Gundsomagle-se, Or-
drup-mose (Th. J.), Sondersoens nordside (H. M.).
piliferum Schreb. Frederiksdal, Heringelose, Vestrup
(Th. J.). Holte (Grenl.).
albicans Neck. Alm. Hesttangs-molle, Bringe.
— p, filiforme Jens. Vestrup (Th. J.).
— y, flavescens Jens. Pa stengærder og stratage ved
Roskilde (Th. J.), Lilleværlose pa et strätag (H. M.).
glareosum Bruch. Sorgenfri (Th. J.).
plumosum L. Hyppig i Roskildeegnen (Th. J.), Ordrup-
krat (Jacobsen).
— f. rigidum Jens. Ruderhegn (Th J.).
— y, paludosum Jens. Torvemoser y. Roskilde (Th. J.).
trifarium W. & M. Lyngby-mose, Gandlose (Th. J.).
stramineum Dicks. Lyngby-mose frf., mose ved Kulhus
ligl. (H. M.}; Rudersdals-mose (Gronl.).
cordifolium Hdw. Hyppig; sjældnere frf.: Lyngby-mose.
— var. fontinaloides J. Lge. En so ved Hellebek
(J. Lge.). Å
giganteum Schimp. Lyngby-mose o. fl. st. (H. M.),
Lundehusmosen (M. Lge.). Kg
nitens Schreb. Lyngby-mose frf. (H.M.), Ordrup-mose,
Frederiksdal v. åen, Vestrup (Th. J.).
a Tae a
196.
197:
77
Hypnum purum L. Alm., men sj. frf.: Kristianshavns vold
(Engelh.).
Schreberi Willd. T.alm., men ikke hyppigt frf.: Jon-
strup-vang, Ruderhegn (H. M.).
cuspidatum L. M. alm.
splendens Hedw. Alm., men ikke hyppigt frf.: Jonstrup-
yang, Frederiksdal.
— $, paludosum. Lyngby-mose (H. M.).
ruscifolium Neck. Charlottenlund, Brede. Roskilde o. fl.
st. (Th. J.).
prelongum L. Alm. Jonstrup vang. Store Hareskov,
Frederiksdal. |
StockesiiTurn. Hist og her i Københavns omegn (Th. J.),
Gels-skov op mod Søllerød (H. M.), Teglstruphegn frf.
(Gronl.).
reflexum Starcke. Ruderhegn, Tidsvilde-hegn (Th. J.),
Hellebæk (J. Lge.).
strigosum Hoffm. »Hist og her paa Gjerder mellem Ros-
kilde, Kbhvn. og Frederiksborg;... Altid steril« (Th.J.).
striatum Schreb, Store Hareskov. Furesoens sydskrent,
Bagsværd-skov, Ruder-hegn, Gels-skov (H, M.), Ruders-
dals-mose (Gronl.).
brevirostrum Ehrh. Roskilde-egnen (Th. J.).
triquetrum L. M. alm.; mindre hypp. frf.
squarrosum L. Alm., men sjældnere frf.: Jonstrup-
vang (H. M.).
loreum L. T. alm. i skovene.
polygamum Sch. Lyngby-mose, Roskilde-egnen (M. Lge.).
stellatum Schreb. Hyppig; sjældnere frf.: Lyngby-mose
(H. M.).
chrysophyllum Brid. Hist og her imellem Roskilde og
Kobenhavn (Th. J.), Tikob (M. Lge.).
Sommerfeltii Myr. Ledoje-plantage (Th, J.).
elodes Spruce. Nordostl. Sjæll. (Th. J.).
serpens L. Alm.
— p, rigidum Jens. Smalunde mell. Roskilde og Køben-
hayn (Th. J.).
irriguum Wils. Roskilde (Th. J.).
filicinum L. Alm.
— var. saxicola M. Lge, Vestrup (Th. J.).
commutatum Hdw. Ordrup-mose (Th. J.), mose v. f.
Farum, ved Sondersgens nordside (H. M.).
— f, vage-ramosum Jens. Tørvegrave mell. Koben-
hayn og Roskilde (Th. J.).
myurum Poll. Alm.
myosuroides L. Kollekolle, Frederiksdal (Th. J.).
221.
222.
223.
224.
225.
226.
2. — flexilis Ag. Dronninggärd (Liebm.), Ordrup - mose (J.
Lge.), Rädvad (Aabye), Birkerod-so (H. M.).
3. — syncarpa Kütz. * pseudoflexilis A. Br. Gurre-sg
(H. M.), Frederiksdal (Visby).
— — ** capitata C. et G. Københavns omegn (Horn. -
Aabye).
24. — Stenhammariana Wallm. Kallebodstrand (Aabye).
5. Chara foetida A. Br. T. alm. i flere former.
6. — contraria A. Br. Jonstrup-a, Hesttangs-melle, Lau-
drupgard, Roskilde, Sollerod-se, Esrom-se, Sete (P.
Nielsen).
— — * hispidula A. Br. Bidstrup-mose ved Roskilde,
Torvemose v. f. Jonstrup, Sonder-soen, Hesttangs-molle
(P. Nielsen).
7. — hispida (L.). Alm.
-- — 6, gymnoteles A. Br. Moser v. København (J.Lge.),
Sortedam-so (Aabye). (Er efter P. Nielsens Mening
ikke den ægte gymnoteles A. Br., men en ung form
af hovedarten).
— — * rudis A. Br. Lyngby-mose (Liebm. Herb.).
8. — polyacantha A. Br. Bidstrup v. Roskilde (Nordstedt).
9. — Baltica Fr. Saltholms kyster (J. Lge.).
10. — aspera Willd. Ikke sjælden.
— — var. marina A. Br. Brakvand ved Amager (Vahl).
Saltholm (P. Nielsen).
— — var. stagnalis A. Br. T. alm. (P. Nielsen).
11. — crinita Wallr. «a, genuina Lge. Øresund v. Amager
(Aabye).
— — pP, condensata (Wallm.). -Kallebostrand (J. Lge.).
12. — ceratophylla Wallr. $, microptila A. Br. Furesøen
ved sydostsiden i mængde (Lgb., Vahl, J. Lge., H. Be
13. — fragilis Desv. T. alm. i flere former.
18
Hypnum polycarpum Hoffm. Sondermarken, Frederiks-
berg-have, Lundehuset, mell. Ballerup og Roskilde (Th. J.).
— yiticulosum L. Sondersoens nordskrænt, Furesgens
vestskrænt (H.M.), Dyrehaven (Samso-L.); m. sj. frf.:
| Gandlose (Th. J.),
— Blandowii W. et M. Lyngby-mose (Samso-L.).
— abietinum L. T. alm., men altid. steril.
— delicatulum Hdw. Alm., men sjælden frf,: Äsevang
(H. M.).
tamariscinum Hdw. Alm., men meget sj. frf.
|
4. Characeæ.
. Nitella mucronata Kitz. y, flabellata C.etG. I den
botaniske haves parker (J. Lge.).
n
‘
#
a
a
a ee à
79
Chara fragilis 8, Hedwigii Ag. T. alm. (P.N.).
— — §, capillacea Thuill, Hist og her (P.N.).
— — * delicatula Ag. (C. annulata Wallm.). Gurre-
so (J. Lge., H. M.).
5. Equisetaceæ.
1. Equisetum arvense L. M. alm.
— — f, serotinum Mey. Bakker ved Nymolle (J. Lge.).
mark n. f. Sondersoen (H. M.).
y. decumbens Lge. (arenartum H. Mort.). En sandet
bakke v. Bringe i mængde, oftere fundet frf. (H.M.).
6. nemorosum A. Br. Tidsvilde-hegn, Hornbæk-plan-
tage, Dyrehaven s. f. Skodsborg (J. Lge.), Bagsværd-
sa (Heib.).
& ramosum! med kransstillede smagrene pa hoved-
grenene; skederne pa smagrenene 4-tandede. (Ana-
log med E. umbrosum $. ramulosum Lge.). Jonstrup
vang (H.M.). -— Jeg har også pa Falster bemær-
ket denne form.
2. — Telmateia Ehrh. Egebæksvang (Stbg.).
3. — umbrosum Willd. Egebeksvang, Brede, Kulhus (J. Lge.),
Hellebæk (M. Lge.), Frederiksdal, Søllerød (Rostr.).
Sorgenfri (Benzon), Jonstrup-vang, Lille Hareskov, Store
Hareskov (H.M.). Øverød, Nærum (N. E. P.).
4. — silvaticum L. Alm. i skovene.
5. — palustre L. Alm.
— — 6. polystachyon Lge. Dæmningen ved St. Jorgens-
so (Rostr.), v. Furesøen (Grønlund), Nymolle, Lille-
værlase-overdrey o. fl. st. (H.M.). +
— -— Ô. tenue Doll. Jonstrup-vang (H. M.).
6. — limosum L. Alm.
— — 8. polystachyon Lej. Gilleleje (Heib.).
— — * fluviatile (L.). Hist og her.
hy =, hiemale:L. Frederiksdal, Brede, Ørholm (Horn., Dr.),
Ermelund, Ordrup-mose (Schiøtz), Nørreskov v. Fure-
søen (Rostr.), Lilleværløse-overdrev (Ernstsen), Jonstrup-
yang, Furesøens nordskrænt, Gels-skov (H.M.).
8. minor! med ganske lave tynde stængler og små aks.
På en bakke mell. Bringe og Skatholm, langt fra sko-
ven (H.M.). .
Anm. Ved hovedstænglens beskadigelse fremkommer stundom
monstrositeter med grenede stængler og flere aks. Jon-
strup-vang, Furesoens nordskrænt (H. M.).
Po PO noe
1
10,
LL:
12.
13.
14.
80
6. Filices
Polypodium vulgare L. Alm.
— Phegopteris L. Hyppig i skovene mod n. 0.
— Dryopteris L. Hyppig i skovene mod n. 0.
Aspidium angulare Kit. Frederiksdal-skov (Kiærskou).
Er senere ikke genfunden.
Lastrea Thelypteris Presl. Alm.
— Oreopteris Presl. Fredensborg i skoven ved Kammer-
tjenerdammen (herb. h. Haun.), Skansebakken ved Hille-
red (Knæckenborg}?, Birkerød (Horn.). gerde mellem
Søllerød og Nærum (J. Lge.). Ikke funden i de senere ar.
. — Filix mas Presl. Alm.
— — BØ. erosa Döll. Graverhusene y. Esrom-so (P. Niels.),
i mængde i krat mell. Brede og Ørholm, 1869 (J. Lge.'.
— cristata Presl. Birkerød, Rudersdal (Horn.), ved åen i
Dyrehaven (Dr.), mell. Klampenborg og Agershvile (J.
Lge.), Tikøb (M.Lge.), Jonstrup-vang, Lyngby-mose,
Ryget - mose ved Farum-se, Geddevad-mose ved Farum,
mose mellem Bloustrod og Lillered-mose ved Gribskov,
Kronborg Ladegård (H. M.), Skære - molle (Kamph.
Herb.), Teglstruphegn (Liebm.).
— spinulosa Presl. T. alm.
— — * dilatata (Presl.). Hesterkob, Hellebek (Pip.),
Hornbæk-plantage (Baage), Jonstrup-vang, Farumgard,
Furesoens sydskrænt, Ordrup-krat (H. M.).
Cystopteris fragilis Bernh. =Odinshoj (Heib.), Rudersdal.
_Brede, Frederiksdal, Kulhus (J. Lge.). Lillerød (Leth.).
Ørholm (Rostr.), Jonstrup, Kirkeværlose, Bregnered,
gerder v. Lille og Store Hareskov, Farum, sydsiden af
Farum-se, mellem Humletoft og Frederiksdal, Søllerød,
Edelgave o. m. fl. st. (H. M.), Gadevang v. Hillerød
(N. E. P.), stengærde v. Græsted (J. Niels.).
Asplenium Filix femina Bernh. Alm.
— Trichomanes L. Ravnholns -hegn (Meinert), Hillerød
Skansebakken (Knæckenb.), Gadevang, Tryggered, Holte,
mell. Søllerød og Nærum (N. E. Peters.), Birkerød, Hare-
skoven, Fuglevad-molle (Horn.), Grib-skov mell. Hillered
og Fruebjerg (Vilandt), Kirkeverlose. Farum, 6. for
Sendersgen, Heringelose (H.M.), Rudersdal (Lge.), Lund-
tofte (Strom), Ermelundskoven mod Lyngby (Dr.), Gre-
sted (J. Niels.).
— Ruta muraria L. Kronborgs mure (Stbg., H. M.).
— septentrionale Sw. Pælevejen i Grib-skov, Ruder-
hegn mod Dumpedals-molle, stengærde mell. Ebbered og
Birkerød (J. Lge.), Farumgard (Merch), Fuglevad-melle
(Schum.), Jonstrup-vang, Stavnsholt, Lillerød (H. M.).
81
+ Scolopendrium officinarum Sw. Angives fra Dronning-
15.
16.
2!
18.
1%
20.
21:
gard af Kylling, men er ikke senere genfunden.
Pteris aquilina L. Alm.
Blechnum Spicant Roth. Birkerod, Rudergard, Frederiks-
dal (O. F.Müll.), Søllerød (N. E. Peters.), Furesgens syd-
skrænt (H. M.).
Struthiopteris Germanica Willd. Hellebæk, Egebæks-
vang, Frederiksborg (fl. st.), Blovstrod, Charlottenlund
(J. Lge.) , Skodsborg (Pip.), Grib skov (H.M.), skov-
brinker v. f. Esrom-so (J. Lge.).
Osmunda regalis L. Helsingør, Ruderhegn (Horn.), Fry-
denlund (Liebm.), Søllerød (Dr.}, mose i Ravnsholt-hegn,
v. Gurre-sos nordside (H. M.).
Botrychium Lunaria Sw. Brede, Rudergärd, Tidsvilde(Horn.),
Tibirke, Sollered, mell. Virum og Gels-skov, Eremitagen,
Bognæs (J. Lge.), Frederiksdal (Rostr.), Hornbek-plantage
(Baagoe), Kalkbakkerne i Terkelskov (Leth), Jonstrup,
mell. Hove og Heringelose, markbakke v. Bagsverd, Store
Hareskov (H. M.), Boserup (B. f.).
— — * rutaceum Fr. Hornbæk-plantage (H. M.).
— rutefolium A.Br. Tidsvilde(Vahl), Bagsværd (Benzon) ;
ved Gurre-sos n.o.-side (H. M.).
Ophioglossum vulgatum L. Mell. Tarbek og Strand-
møllen, Brede, Furesøen, Bidstrup (Horn.), Fuglevad (Dr.),
Ruderhegn (J. Lge.), Gl. Vartov udenfor Østerport (Rostr.),
Jonstrup, Jonstrup-vang (H. M.).
7. Rhizocarpee.
. Pilularia globulifera L. Lyngby-so (Fl. Dan.).
Ikke iagttaget i de senere ar.
8. Isoëteæ.
Isoëtes echinospora D. R. Gurre-so ved vest- og nord-
siden i mængde (H. M.).
lacustris L. En Dam i Frueskoy v. Bagsværd (0. F.
Miill.}. Er ikke senere genfunden.
9. Lycopodiaceæ.
Lycopodium Selago L. Rudersdal, Tidsvilde, Karlebo-
overdrey, Kollekolle (Horn.), Aldershvile (Dr:), Sollerod,
Birkerod (Rostr.), mose v. Bagsværd-overdrev (Ernstsen),
Jonstrup, Lille Hareskov, Furesoens vestskrænt, mose v.
Gurre, ved østsiden af Gurre-so (H. M.), Marianelund
(Stbg.), Frederiksdal (F. D.).
Botanisk tidsskrift. Anden række. I. 6
bo
oe
82
. Lycopodium inundatum L. Tidsvilde, Rudersdal (Horn.).
Hulso ved Bagsværd (O.F. Miill.), mose s. f. Jonstrup
(Ernstsen), mose 9. f. Gurre-so (H. M.).
. — annotinum L. Hornbæk-plantage (M. Lge.). skoven v.
Marianelund (Stbg.), Danstrup-hegn, Horserod-hegn, Grib-
skov (J. Lge.), Gels-skov (Bot. f.), Ruderhegn (Rastr.).
mose i Dyrehaven mod n. (G. Jensen), Kollekolle (Mei-
nert), Roskilde (Albrecht), Terkelskov (Leth), Teglstrup-
hegn (Heib.), Multebermosen 9. f. Gurre-so, Jonstrup-
vang, Store Hareskov, Lille Hareskov (H. M.) , Bagsværd
(Kph. Herb.).
— complanatum L. Tidsvilde-indhegning (Horn.).
— clavatum L. Ikke sj., f. eks. Lilleværlose-overdrev, Fre-
deriksdal, Tikøb (H.M.), Søllerød (Horn.). Hellebæk
(M. Lge.).
10. Gramineæ.
. Setaria viridis Beauy. Mell. Skovshoved og Charlottenlund
(Schum.), Charlottenlund , Frederiksværk (Horn.), Or-
holm (Dr.), Orsholt (Liebm.), Fiskebæk (Pouls.), Ordrup
(B.f.), Hellebæk, Fredensborg (M. Lge.) , Frydenlund,
mell. Rudersdal og Birkerød, Nymolle (J. Lge.), Jonstrup,
Brede - bakke, Kirkeværlose (H.M.). Hjortekærshuset
(Petit).
— — var. purpurascens Lge. Krogenberg v. Helsingør
(Heib.), Flaskekroen (Rostr.).
2. Digitaria glabra Lge. Mell. Hellebæk og Kronborg (J.
Lge.) , Fredensborg (M. Ege.), Brede-bakker (Schütz).
Frederiksdal (Rostr.).
— sanguinalis Scop. Indfort med frø
— — 4. genuina Lge. Ukrud i et Urtebed ved Jonstrup
(H. M.).
— — f. ciliaris Gr. et Godr. Snekkersten (Heib.).
3. Phalaris Canariensis L. Forvildet v. København fl. st.,
f. eks. Gasværket (Benzon), Glaciet (Engelh.), Farimags-
vejen, Ladegärdsvejen (H. M.), Kastellet, Tømmerup pa
Amager, Bellevue (Rostr.), Birkerød JH. M.), Hellebæk
(M. Lge.).
4. Digraphis arundinacea Trin. Alm.
5. Hierochloa borealis R.etS. Ladegårdsåen, Lerbæk-mose
v. Roskilde (Rostr.), mell. Tryggerod og Holte (G. Jens.).
Jonstrup-vang (Schiötz), mell. Hove og Veksø, mose v.
Skatholm, Lillevzerlose-overdrev, Lille Hareskov, Alders-
hvile, Lyngby-mose (H.M.).
6. Anthoxanthum odoratum L. Alm.
I
R
13.
14.
15.
16.
LS
Anthoxanthum odoratum p. majus Lge. Sondersgen,
Hellebæk (H.M.), mell. Tidsvilde og Arresodal, Danstrup
(J. Lge.), Osterfælled (Rostr.).
— — 7. laxiflorum Lge. Jonstrup-vang (H. M.).
. Leersia oryzoides Sw. I mængde ved Unmacks dam ved
Hellebæk (M. Lge., J. Lge., H. M.). Den blomstrer kun
pa de steder, hvor den kan blive beskinnet af solen.
Alopecurus pratensis L. Kastellet, Lundehusmosen(Dr.),
Lersoen (Baagoe). Jonstrup, Bregnered o. fl. st. (H. M.).
— — f. nigricans (Horn.). Ved Sondersoen (H. M.).
Anm. En monstrositet med topskydende dusk er fun-
det ved Sondersoen (H. M.).
. — agrestis L. mell. Roskilde og Bidstrup, mell. Roskilde og
Himmeloy (Thoms.), Farimagsvejen (J. Lge.), Amager v.
Kastrup o. fl. st. (Kph.. Dr., J. Lge.), Flaskekroen
(Baagoe), v. Sondersoen (H. M.).
— geniculatus L. Alm.
. — fulvus Sm. Mell. Kristiansholm og Bellevue (Dr.), Koben-
havn (Baagoe), Hellebek (M. Lge.), Jonstrup, Bringe,
v. Furesoens sydside, mose v. Gurre (H.M.).
. Phleum pratense L. Alm.
— — ß. nodosum Lge. Alm.
— Boehmeri Wib. Langbjærg n. o. f. Roskilde, hoj mell.
Marbjerg og Flyng, høj v. Flyng-molle, markdysse s.
f. St. Valby, hoje o. f. Riso, Hvedshej ved Roskilde
(Thoms.), Fuglevad, Brede, Nymolle (Horn.), Græse-
molle, Tidsvilde-hegn (J.Lge.), Asserbo (N.E.P.), Lund-
tofte, Bidstrup (Rostr.), Sondersoens nordskrænt, Olstykke
pa Maglehoj, den store kæmpehoj v. Hove, Frederiks-
sund (H.M.), København (Benzon).
— arenarium L. Asserbo-overdrev (J. Lge.), Frederiksværk,
Tidsvilde (Horn.), Lappen v. Helsingør (Stbg.).
Psamma arenaria R.etS. Hyppig langs Øresund og Kattegat.
O. F. Müller angiver den fra Furesøen, men det er sand-
synligt, at her er sket en forveksling med følgende, der
findes i mængde på denne søs østskrænt.
Calamagrostis Epigeios Roth. Jonstrup-vang, Furesøens
østskrænt, nordkysten v. Kattegat (H. M.), Charlotten-
lund, Ørholm, Bagsværd (Dr.), Københavns glacis
(Engelh.).
— — Pf. glauca Blytt. Folehave-skov v. Hørsholm, Koben-
havns omegn (J.Lge.), Flyng (Th.J.), mose o. for
Hillerød (H. M.).
-- — y. riparia Htn. Skoven v.” Dempegard pr. Hørsholm
(Bot. f.). |
. — Langsdorffii Trin. Sel-so (G. Jens.).
— lanceolata Roth. T. alm.
6*
‚+8:
19,
20.
21.
22.
23.
27.
28.
29.
30.
84
Calamagrostis lanceolata f. gracilis Schum. Mellem
Tarbek og Springforbi (Schum.).
— — y. pallida Lge. Gurre (Heib.), Julebek (J. Lge.).
— neglecta Ehrh. Maglemose s. f. Agerup (Thoms.), Bose-
rup (Schiötz), Asserbo-overdrey, Lundehusmosen (J. Lge.).
Dronninggard (Kamph.), Jonstrup-vang (Pip.), Hornbek
(Pouls.), Lilleværlose, Hesttangs-molle (Dr.), enge ved
Sondersoen og langs Jonstrup-a, Bringe, Ryget-mose
(H. M.).
— — f. geniculata Fr. Lundehusmosen (J. Lge.).
— arundinacea Roth. Marienlyst, Gels-skov mod Søllerød
(J. Lge.), Sæl-so (M. Lge.), Dronninggard (H. M.).
Agrostis Spica venti L. T. alm.
— canina L. Lersoen (Baagoe), Gels-skov, Brede, Ruder-
gard (Dr.), Charlottenlund (Rostr.), v. Sondersoen, Kul-
hus, Gurre (H. M.). |
— — £. pallida Rchb. Med hovedarten: Sondersoen.
— vulgaris With. Alm.
— — f. stolonifera Lge. Hyppig.
— — y. tenella Lge. I skove.
— — Ô. pumila F. D. Sporadisk. Ærmelund, Hoje Sand-
bjærg (Rostr.), i mængde mell.Jonstrup og Ballerup (H.M.).
. — alba L. Alm.
— — då. gigantea Rchb. Jonstrup-a, Sondersoen (H. M.),
København (J. Lge.), Flaskekroen (Baagoe).
. Milium effusum L. Alm.
. Phragmites communis Trin. T. alm.
— — y. flavescens Cust. Stadsgravene v. København (J.
Lge.), Lersgen (H. M.), Flaskekroen (Baagøe), Lappen
v. Helsingør (Benzon).
Enodium coeruleum Gaud. T. alm. mod n.o.
— — f. altissimum Link. Teglstrup-hegn i mængde (H.M.).
— — Ô. divaricatum Lge. Teglstrup-hegn (H.M.), mose
s. f. Jonstrup (P. Niels.).
Melica uniflora Retz. T. alm.
— nutans L. Egebæksvang (Stbg.), Ørholm, Ordrup-krat,
Frederiksdal (J. Lge.) , Charlottenlund (Dr.), Bagsværd,
Dyrehaven, Kokkedal (Horn.), Jonstrup-vang (Pip.),
Gels-skov (Meinert), Rädvad (Rostr.), Kobenhayn (Ben-
zon), Slangerup (Feddersen), Brede-bakker (Vilandt),
Sollerod-Kirkeskov (N. E. P.).
Koeleria cristata Pers. Bakke v. Jægerspris (Kamph.),
ved Sondersoen 1869, 1870 og 1871 (H.M.).
. Trisetum flavescens Beauv. Kastellet, Lersoen, Ordrup,
Sorgenfri, Dronninggard (J. Lge.); Kobenhayn: Vester-
vold (Rostr.), glaciet v. Blindeinstitutet (Engelh.); Jon-
strup, Sondersoen (H. M.), Frederiksberg -have (Kamph.
PBF.
. — hybrida Peterm. Valby, Grøndal v. København (J.Lge.),
33.
49.
51.
85
herb.), St. Jorgens-so (G. Jensen), Vejen mellem Lunde-
huset og Lyngby (Horn.), Frederiksdal (0. F. Müll.).
Avena fatua L. Hyppigt ukrud i värsaed.
Utterslov (Rostr.), mell. Skovlunde og Ballerup, mell.
Ballerup og Jonstrup i horagre, Jonstrup, Smørumnedre
i mængde i vikkeagre (H. M.).
— sativa L. Alm. dyrket i flere afarter, f. eks. med og
uden stak; hist og her forvildet i skove, f. eks. lille
Hareskov, Asevang ved Kulhus, Brede-bakke (H.M.),
Kobenhavns glacis (Engelh.).
. — strigosa Schreb. Tarbek, Amager (Rostr.), Jonstrup,
Kulhus, Lilleværlose, Helsingor (H. M.).
. — pratensis L. Jonstrupegnen alm. (H.M.), Lundehus-
mosen (Dr.), Kobenhavns glacis (Engelh.).
. — pubescens L. Alm.
. — elatior L. Alm.
— — #. hermaphrodita Lge. Klint v. Tårbæk (J. Lge.).
. Airopsis precox Fr. Alm. mod n.o.
. — caryophyllea Fr. Hyppig, især mod n.
. Corynephorus canescens Beauy. T. alm. mod n.
. Aira flexuosa L. Alm.
. — cæspitosa. L. Alm.
— — få. pallida Koch. Hellebæk (J. Lge.), Jonstrup-vang,
Sonderssen, Sengelose-mose (H. M.).
— — y. vivipara Lge. Lersoen (Rostr.).
.Holcus lanatus L. Alm.
-— — ß. argenteus R. et S. Jonstrup-vang (H. M.).
- — mollis L. Ikke sj.
— — var. med begge blst. 9. Ruderhegn (Schmidt), Helle-
bek, Nakkehoved (Heib.).
. Triodia decumbens Beauv. Hyppig.
. Catabrosa aquatica Beauy. Hist og her:' Sondersgen, Fure-
søen, 0.s.v. (H.M.).
. Glyceria maritima M.etK. Strandeng v. Haraldsborg-molle
v. Roskilde, Vedelov, Riso (Thoms.), Helsingør, Vester-
felled, Saltholm, Bognes (J. Lge.), v. Kalkbrænderiet
(Rostr.), Frederikssund (B. f.), enge v. Charlottenlund,
Eskildso, nedenfor Nordskoven i Hornsherred (H. M.).
— distans Wahlenb. T. alm. omkring København og ved
Roskilde-fjord. Eiby-gade. (H.M.).
— — P. pulvinata Fr. Tommerpladser pa Kristianshavn
(J. Lge.).
. — spectabilis M. et K. Københavns stadsgrave, Lersoen
(Rostr.), Jonstrup (H. M.).
— plicata Fr. Jonstrup-vang, Malov, Bringe (H.M.), Roskilde
~
Be
(J. Lge.), Lersoen (Kph. Herb.) , Kobenhayns stadsgrave
(Engelh.).
52. Glyceria fluitans R. Br, T.- alm. N
— — f. triticea Fr. Lersoen, Birkerød (J. Lge.), Sorgenfri
— Rostr.), Charlottenlund, Ladegärds-aen (Benzon).
93. Briza media L. Alm.
— — p. pallida Dåll. Ved Søndersøen, Geddevad (H. M.).
54. Poa annua L. M. alm.
55. — nemoralis L. Alm,
— — p. subuniflora Rehb. Lille Hareskov (H. M.).
— — 7. firmula Gaud. Ved Sondersoen (H. M...
56. — fertilis Host. Et ker s. f. Hørsholm, søer i Ruder-
hegn. mell. Rudersdal og Birkerød (J. Lge.). Bagsværd.
Lundehuset (Schum.), Vesterfælled, Dyrehavsgærdet v.
Klampenborg (Rostr.). Jonstrup langs åen fra Sonder-
søen (H.M.), mose-eng n. f. Lavdrupgarden, Lange-
dam v. Birkerød (P. Nielsen).
— adspersa Drej. Grofter v. vejen. til Charlottenlund (Dr.)
Anm. Den anses af J. Lge. for en var. af Poa fertilis; M.
Lge. mener, at den står nærmere ved P. nemoralis.
57. Poa trivialis L. Alm.
58. — Sudetica Hæncke. Rungsted (Liebm.).
59. — pratensis L. Alm.
— — P.humilis Rehb. Jonstrup-vang, Bagsværd-skov(H.M.).
— — y. angustifolia Rehb. Nymolle (Rostr.), mell. Tär-
bæk og Strandmollen (H. M.).
— — §. maxima!: høj og bredbladet, med noget sammen-
trykt bladskede. Ved landevejen tet s. f. Gels-
skov i mængde (H. M.). :
— — «. costata (Schum.). Oprindelig angivet fra sand-
bakkerne mellem Springforbi og Strandmollen (Schum.),
senere genfundet sammesteds af G. Jensen: 1857 blev
den fundet i en skov ved Bagsyerd-so (J. Lge.), og i
de senere ar er den iagttaget i de fleste skove, f. eks.
Nyrup-hegn (Heiberg), Hellebæk (J. Lge.), Feglstrup-
hegn, Hornbæk-plantage, skoven y. teglværket mellem
Helsingør og Gurre, Gribskov, Gels-skoy, Raynsholt-
hegn, Store Hareskoy (H. M.).
60. — compressa L. Jonstrup, Frederiksdal, Smørumnedre (H.
M.), Birkerød (Horn.), mell. Vibenshus og Lundehus-
mosen, Amager, Kristianshavns vold (Dr.), Lersoen
(Rostr.), Kobenhavns glacis (Engelh.), Hellebæk (M. Lge.).
61. Dactylis glomerata L. Alm.
— — f. adbreviata Dr. I mængde og udmærket v. Son-
dersoen (H. M.), Lillevang v. Ballerup (Ernsts.).
— — y. lobata Dr. Sorgenfri (Schiötz), Lerseen (Baagoe),
lille Hareskoy (H. M.).
62.
63.
64.
65.
67.
68.
69.
73.
74.
75.
76.
AN:
87
Cynosurus eristatus L. Alm.
Vulpia sciuroides Gmel. Ordrup, Jegersborg (Horn.).
Schedonorus sterilis Fr. København i mængde, Lyngby,
Ordrup, Tårbæk (H.M.), Espergærde (M. Lge.), Hel-
singer (J. Lge.), Jonstrup- vang (Schidtz), Lersoen
(Baagoe).
— Benekeni Lge. (i Fl.D.). Jonstrup-vang (Pip.), Dron-
ninggärd (Dr.), krat mellem Ordrup-mose og Dyrehaven
(Horn.), Vedbæk, Boserup-skoy (J. Lge.), Egebeks-
vang (Gronl.), Bernstorf (Rostr.), Roskilde (Baagoe).
lille Hareskoy (H. M.).
. — asper Lge.(i Fl.Dan.). Bernstorf(Rostr.), Jonstrup-vang, lille
Hareskoy, Sondersoens nordskrent, Lunden ved Farum-
gard, Boserup-skov (H.M.), Charlottenlund (J. Lge.).
Anm. Den vokser ofte sammen med foregaende, men er
dog efter mit skøn altid let at adskille fra denne.
— erectus Fr. Birkerod (Schum.), Dronninggard (Puerary),
Lundehuset (Horn.), Jægersborg-allé ved Bernstorf (J.
Lge.), Bidstrupgärd pa græsplæner (Thoms.), strand-
marken udfor Charlottenlund (Dr.). Jonstrup pa græs-
plæner, Søndersøen (H. M.).
Festuca ovina I: Alm. mod n.o.
— — f. tenuifolia Lge. I skove,
— — y glauca Fr. N. f. Farum (H. M.).
— duriuscula L. Kronborg (Benzon), Bidstrup, Riso (Thoms. )
— — f. cæsia Fr. Kronborg-ladegard (H. M.).
— rubra L. Alm. i flere former.
. — arenaria Osb. Roskilde (Horn.), Rungsted (Rostr.), Horn-
bæk - plantage (J. Lge.), Hellebæk (P, Niels.), Lappen
ved Kronborg (H. M.).
. — pratensis Huds. Alm.
— — f. pseudololiacea Fr. Københavns glacis (Engelh.),
Jonstrup o. m. fl. st. (H. M.).
— — f, elongata (F. elongata Ehrh., Brachypodium lolia-
ceum Fr.). Ved Peblingesøen i mængde 1841—42
(J. Lge.), Skodsborg (Pip.).
— littorea Whbg. Hyppig ved Øresund og Kattegat. Ama-
ger, Lundehuset, Radvad (J. Lge.), ved Sondersgen (H. M.).
— gigantea Vill. Alm.
— — P. triflora Lge. Med hovedarten, sjældnere (J. Lge.).
Bromus secalinus L, Alm.
— arvensis L, Amager (Dr.), ved Landbohøjskolen (J. Lge.).
Kobenhavn (Benzon), Flaskekroen (Mein.), Ballerup(H.M.).
— commutatus Schrad. Tivoli, Bülowsvejen, Lerssen, Tikøb
(J Lge.), Bagsværd (B. f.), Brede, Ordrup (Kamph.),
Klosterlunden ved Roskilde (Thoms.), Jonstrup - yang,
Sondersoen (H, M.).
78.
79.
89.
90.
91.
92.
88
Bromus racemosus L. Brede (Benzon), eng v. Roskilde
(Thoms.), Amager , enge v. Lersoen og Lundehuset (J.
Lange), Elhorn i Roskilde-fjord (Schum.), Sorgenfri
(Rostr.), Jonstrup-vang, Sengelose-mose (H.M.).
— mollis L. Alm. £. leiostachys M. et K. Jagtvejen
y. København (J. Lge.). Københavns glacis (Engelh.),
Ballerup. Syvstjærnen (i St. Hareskov), mell. Bagsværd
og Lyngby (H.M.).
— — y. pygmæus Lge. Alm. pa mager Jordbund.
. — hordeaceus L. Saltholm (J. Lge.}, Amager - felled -
(Rostr.), fl. st. langs Roskilde-fjord, Lappen v. Kron-
borg (H.M.). |
. Brachy podium gracile Beauv. Hyppig. 5. majus Lge.
Boserup-skov (Thoms.).
. — pinnatum (Beauy.). Fuglevad (Dr.), Bagsværd, Strand-
mollen (Schum.), Frederiksdal (Kamph.), Brede-bakker
(Baagoe), Jonstrup-vang fl. st.. Krat n. f. Ballerup (H. M.),
Enrum y. Vedbæk (Rostr.), Bidstrup, Borreveile-skov
(Thoms.).
. Agropyrum junceum Beauy. Langs Öresuud og Kattegat:
Vedbæk (Schiøtz), Helsingør, Asserbo-overdrev (J. Lge.),
Gilleleje, Amager (Horn.).
. — acutum D. C. Ikke sj. langs Øresund og Kattegat.
. — repens Beauy. Alm. 5. arundinaceum Fr, Frede-
riksyerk (Dr. herb.).
— — y. firmum Lge. Helsingør (Dr. herb.).
. — caninum R. et S. Jonstrup-vang, Lille og Store Hare-
skov (H.M.), Vedbæk (J. Lge.), Københavns glacis
(Engelh,), Hellebæk (M. Lge.).
. — Triticum vulgare Vill. Hyppigt dyrket, især mod syd;
stundom forvildet.
— turgidum L. Dyrket, men sjælden.
. Secale cereale L. Alm. dyrket, stundom forvildet, f. eks.
i skove. Kobenhayns glacis (Engelh.). En o i Son-
dersoen (H. M.).
— — var. triflora: med 3 fuldt udviklede blomster i smä-
akset, og ansats til en Ade. Forvildet ved Jonstrup-ä
(H.M.).
Elymus arenarius L. Alm. langs Oresund og Kattegat.
— — P. minor Lge. Vedbæk (J. Lge.).
Hordeum polystichum Döll. Alm. dyrket, stundom for-
vildet.
— distichon L. Alm. dyrket, især mod s.
— pratense Huds. Mell. Vedbek og Kobenhavn, Amager
(Schum.), Vedelov: strandeng mod n., Riso i mængde
(Thoms.), Helsingor (Dr.).
93.
‘94.
95.
96.
97.
98.
99:
bo
or
89
Hordeum murinumL. Alm. omkring Kobenhavn; Helsingør,
Herlöv o. fl. st. (H.M.).
— jubatum L. Forv. mellem Kristianshavn og Strickers
Batteri (Visby), ved Artillerikasernen (Rostr.),
Lolium perenne L. Alm. ff. tenue Horn. Frederiksdal
(0. F. Müll.) ,- Jonstrup, » Äirtekedelen« y. København
— — monstr. adbreviata Lge. Kobenhavns glacis (En-
gelh.), ved Sondersoen (H.M.).
— — monstr. ramosa Lge. Fuglevad (Schum.), Koben-
havns glacis (Engelh.), v. Sondersgen, mell. Jonstrup
og Ballerup: (H. M.).
— multiflorum Lam. Dyrket pa græsmarker og enge, og
forvilder sig let: Jagtvejen, Rolighedsvejen, Lykkesholm
y. Frederiksberg (J. Lge.), Brondsboj, mell. Fiskebæk
og Stavnsholt, mell. Kronborg og Hellebæk, Sondersoen
(H. M.).
— — monstr. ramosa! v. Sondersoen (H. M.).
— Linicola Sond. Alm. i Horagre.
— temulentum L. Flaskekroen, Brondshgj (Horn.), Lade-
garden, Lerssen (Rostr.), Jonstrup, Skovlunde (H. M.),
— — £. leptochæton A. Br. København (Rostr.).
Lepturus filiformis Trin. Vesterfælled (Blytt.).
— — ß. subcurvatus Lge. Amager ved Limfabriken
(Schum.).
Nardus stricta L. Jonstrup-vang, Kirkeverlose, Lillerød
(H.M.), Rungsted, Dronninggärd, Charlottenlund , Fre-
densborg, Birkerød (Horn.), Amager mod s. (Rostr.),
Hellebæk (M. :Lge.).
11. Cyperaceæ.
. Cyperus fuscus L. Frederiksborg, Lyngby, Frueskov v.
Bagsværd, Fortunen (Horn.), Skzre-molle v. Fredens-
borg, mell. Kristiansholm og Bellevue (Dr.), Hellebæk
v. Teglværket (M. Lge.), Vejdamsmose v. Holte (N. E.
Peters.), Ærmelund (Tutein), Jonstrup: den udtorrede
molledam og i det gamle aleje (H.M.).
. Schoenus ferrugineus L. Bidstrup-mose v. Roskilde (Dr.),
Sengelose-mose (Ernsts.).
. — nigricans L. Hov-mose v. Selsø i Hornsherred (Vil.).
. Cladium Mariscus R. Br. Slangerup, Nymolle, Lyngby-
mose, Roskilde (Horn.), Ørholm (Schiøtz), mose v. Ostby
i Hornsherred, mose v. Dronninggard, torvemose v. for
Farum, moser langs Værebro-à (H.M.).
. Rhynchospora alba Vahl. Tepri-mose, Lyngby-mose, Hel-
vus
10.
11.
. — fluitans L. En dam »henimod« Hareskoven (Holten) :
13.
14.
19.
16.
singor (Horn.), Erlandsens molle v. Hillered (G. Jensen),
Langesø v. Tikøb (M. Lge.). mose v. Måløv (Ernsts.),
mose v. nordvestsiden af Gurre-so (H.M.).
. Rhynchospora fusca R.etS. Langesø v. Tikøb (M Tee}.
Eleocharis palustris R. Br. Alm.
— uniglumis Link. Lundehusmosen (J. Lge.}, ln
ved Roskilde-fjord, Himmeloy. mose s. f. Lille Valby, ©
Agerup (Thoms.), Københavns glacis (Grenl.), Vester-
felled, Lersoen (Rostr.), Furessens østkyst (H. M.).
— acicularis R. Br. Sel-so, en so s. f. Horsholm, Ny-
molle (J. Lge.), Lersoen (Rostr.), rene Rs (Horn.),
Furesoen mange steder (Horn., Dr., H.M.), Hellebek
(M. Lge.) , Damhus-soen, Farum-se, Sondersgen, Bad-
strup-so, Birkerod-so, Gurre-so, Grib-so (H. M.).
Anm. Findes nesten altid sammen med Potamogeton marinus og
Ranunculus reptans.
Scirpus pauciflorus Lightf. Amager-fælled, Bidstrup (J.
Lge.), Lyngby-mose (Dr.), mell. Charlottenlund og Or-
drup (Rostr.), Kobenhavns glacis (Vil.), Riso (Thoms.),
v. Sondersoen, mose v. f. Farum, ved Furesøen, Senge-
lose-mose (H. M.).
— — pP. minor Blytt. Amager-fælled (J. Lge.), v. Furesoens
ostside (H. M.).
— cæspitosus L. Multebærmosen y. Gurre (H. M.).
muligt den samme som »en Fiskedam i Hareskoven«
(Horn. ).
Anm. Kylling angiver den at vokse bag Kastellet; hvilket
muligt beror på en fejltagelse.
— setaceus L. Paulinelyst og Skotterup v. Helsingør (Stbg.),
mell. Hørsholm og Rudersdal, Lange-dam ved Birkerød,
Lyngby-sø (Schum.), Charlottenlund (Liebm.), Bidstrup
(Aaby), Lappesten ved Helsingør (B. F.), Bagsværd,
Kobberdammen v. Frederiksdal, Fortunen (Rostr.), Nærum,
Teglværket v. Hellebæk (M. Lge. ), n.v. f. Jonstrup (H. M.).
— lacustris L. Alm. 8. foliosus! y. Furesøen og Son-
dersøen (H. M.).
— Tabernemontani Gmel. Kalkbrænderiet (Benzon), Ve-
sterfælled (H. M.), langs Roskilde-fjord mange steder
(Thoms., H. M.).
— maritimus L. T. almindelig bade v. Øresund og Ros-
kilde-fjord. Sjælden ved indsøer: Lersoen (Rostr.), Son-
dersoen (H. M.).
— — p. monostachys ‘Lge. Vesterfælled (H. M.).
— — y. macrostachys Koch. Vesterfælled (H. M.).
— — 6. sphærocephalus Lge. Vesterfælled, nedenfor
Færgelunden i Hornsherred (H. M.).
Bi
17. Scirpus silvaticus L. T. alm. i skove: Jonstrup - vang,
Lersoen, Hellebæk o.s,v.
18. 2 Carieis Retz; TE. alm. i
19, — rufus Schrad. Saltholm, Vesterfælled (Dr.), Jægerspris
20,
(Rostr.), Boserup (Schiøtz).
— — * bifolius Lge. Strandenge v. Flaskekroen (Rostr.),
Amager ved Kongelunden (Bertels.).
Eriophorum gracile Koch, Bagsværd (Horn.), Ina
gard (Puerary), Lyngby-mose, Lundehusmosen (J. Lge.),
mose s. v. f. Vintappergärden (Dr., H. M.), Ryget-mose
v. Farum-so, Frederiksdal (H. M.).
21. — latifolium Hoppe. Radyad, Ordrup-mose, Lersgen (J.
Lge,), Lyngby-mose, v. Sondersoen, Ryget-mose 0.8. Vv.
(H. M.).
22. — angustifolium Roth. Alm.
23. — vaginatum L. ‚Alm.
24. — alpinum L. Dronninggärd, Tepri-mose, Lyngby - mose
(Horn.), Vintappermosen (Dr., H. M.), mose v. Gurre-so
(Baagoe), Jonstrup-vang, Ruderhegn, mose v. f. Farum,
Ryget-mose v. Farum-so (H. M.).
25, Carex dioeca L. Ikke sj. $3. isogyna Fr. Rädvad
26.
(Rostr.).
— pulicaris L. Bagsværd (Horn.), mell. Radvad og Stam-
pen (Pip.), mose v. Himmeloy, Maglemose s. f. Ågerup
(Th.), mose y. Lavdrupgärden (P. Niels.), Lerbæk-mose
y. Roskilde (Rostr.), Jonstrup-vang, Kirkeværlose, mell.
Bagsværd og Lilleværlose-overdrey (H. M.).
27. — pauciflora Lightf. Bidstrupgard (Horn.). Bagsværd,
Frederiksdal (M. Vahl).
28. — cyperoides L. Udtorret dam v. Frederiksborg (Holbøll),
genfundet 1852 sammesteds (Knæckenb.), men senere
atter forsvundet. 1869 fundet i mængde i Lange-dam
v. Birkerød (H.M.), hvor den også fandtes i 1870—71.
Skovrod-so (udtørret) i Ruderhegn 1871 (N.E. P.).
29. — chordorrhiza Ehrh. Dronninggärd (Horn.), Lyngby-mose
(Horn., J. Lge., H.M.), Ryget-mose v. Farum-so (H. M.).
30. — disticha Huds. T. alm.
— — var.: med de nedre småaks fjærnede fra hinanden, Ros-
kilde (Thoms.). |
31. — arenaria L. Alm. v. Oresund og Kattegat.
32. — teretiuscula Good. Lyngby -mose (H. M.), Lundehus-
mosen (Dr.), Lersoen (Rostrup); vistnok hyppig.
. — paradoxa Willd. Hyppig.
. — paniculata L. T. alm.
. — divulsa Good. Sorgenfri, Ordrup. Roskilde (J, Lge.).
Valby-bakke (Dr.), København (Benzon), ee:
skov (H. M.).
92
35. Carex divulsa L. 9. intermedia Lge. (C, muricata ß.
36.
37.
38.
39.
40.
47.
48.
49.
virens Koch). Temmelig alm.
- muricata L. Alm.
vulpina L. Alm.
— 8. remotiflora Lge. Mose v. Hjortespring (Piper).
stellulata Good. Ikke sj. © .
leporina L. T. alm.
— pP. argyroglochin Rchb. Gurre-vang (J. Lge.).
elongata L. Lyngby-mose, Hørsholm (Dr.), Dyrehaven
fl. st. (J. Lge.), København (Baagoe), Jonstrup-vang (H. M.).
canescens L. Alm.
remota L. Alm.
stricta Good. M. alm.
cæspitosa L. Charlottenlund(Schum.), Bagsværd, Lunde-
hus-mosen (Rostr.), mose mell. Farum og Terkelskov,
Ordrup-mose (J. Lge.), Kobenhavns glacis (Engelh.), v.
Bagsværd-so, Jonstrup-vang (H. M.).
turfosa Fr. Dyrehaven (J. Lge.), Aldershvile (Kamph.).
vulgaris Fr. Alm.
— y. juncella Fr. Dyrehaven (Rostr.), eng n. f. Jon-
strup (H, M.).
— då. tenuis Htn. Dyrehaven (J, Lge.).
tricostata Fr.? Ved en moserand s. f. Jonstrup 1869
(H. M.).
acutaL. Sorteso v. København (Dr.), Peblingesøen {Gronl.)
o. fl. st. v. København (J. Lge.), Kastelsglaciet , Ler-
soen (Vil.), Lundehus-mosen (Rostr.), Jonstrup, Sonder-
søen, Gurre-so (H.M.), Hellebæk (M. Lge.).
— A anomala Lge. Ved Peblingesøen (J. Lge.).
Buxbaumii Wahlenb. Mose y. Farum (M. Vahl.) senere
ikke genfunden. Drej. angiver den også fra en mose s.
f. Frederiksdal, hvilket synes at bero pa en misforstaelse.
limosa L. Ruderhegn, Lyngby-mose (Dr., J. Lge.), Bolle-
mose v. Hillerod (Knæckenb.), Kragens-mose v. Sollerod
(N. E. P.), Rungsted, Bagsværd (Baagoe), mose ved
Slagslunde (Ernsts.), Langesø v. Tikøb, enge v. Sonder-
søen, mose s. v. f. Vintappergarden (H. M.).
pallescens L. Hyppig.
panicea L. Alm.
glauca Scop. Alm.
— p. spherostachya Lge. Eng mellem Rädvad og
Strandmollen 1840 i mængde (J. Lge.).
montana L. Jonstrup-vang, Gels-skoy, Boserup (J.Lge.),
Fuglevad-molle (Kamph.), Charlottenlund (Horn.), Bag-
sverd (Rostr.), Nymolle (B.F.), Brede-bakke (H. M.).
Anm. »Hareskoven« (Aabye) er uden tvivl det samme som
Jonstrup-vang.
93
54. Carex pilulifera L. T. alm. 6. longebracteata Lge.
55.
59.
68.
69.
70.
—
Søllerødgårds-mose (J. Lge.) , Gels-skov, Hammermølle-
skoven (H. M,).
ericetorum Poll. Brinker i Frederiksdals-skov mod Fure-
søen (J. Lge.), Brede (Dr.), Ørholm (G. Jens.), Nedre
Draby (Rostr.), mellem Hjortespring og Jonstrup-vang,
mell. Ballerup og Jonstrup-vang, markbakke v. Gand-
lose, markbakke v. Fiskebæk (H. M.).
præcox Jacq. Hist og her.
digitata L. Furessens sydskrænt (0. F. Müll.. J. Lge.),
Brede (Dr.), Kattinge (J. Lge.).
flava L. Hyppig.
Oederi Ehrh. Hyppig.
— * oedocarpa Anders, Hellebek-vang, Ordrup-mose
(J. Lge.), Teglstrup-hegn (Pip.).
extensa Good, Saltholm (Schlichtkr.), Helsingor (Liebm.
Herb. ).
distans L. Saltholm (Dr.), Flaskekroen (Horn.), Vester-
felled (Vil.), Amager mod syd (Rostr.), Københavns
glacis (Engelh.), Riso (Thoms.), Bognes (J. Lge.).
Hornshuchiana Hoppe. Maglemose v. Agerup (Thoms.),
Flaskekroen (Aabye), Lundehusmosen, Charlottenlund
(J. Lge.), Lersoen, Rädvad, Ordrup, Lerbæks-mose ved
Roskilde, Vesselsminde (Rostr.), Jonstrup-vang (H. M.).
fulva Good. Mose mell. Radyad og Strandmøllen (J. Lge.).
silyatica Huds. Alm.
Pseudocyperus L. . Hyppig.
Anm, En form med androgynt G-aks (©-Blst i spidsen) pa
Lilleværlose-overdrey (H. M.).
. vesicaria L, Alm.
ampullacea Good. Alm.
— f. robusta Sond. Ved Sonderssens nordside (H. M.).
— jy. gracilis! En sped form med androgyne Y-aks
(3-blst. i spidsen). I mængde i en mose ved Kulhus
1857 (H. M.).
riparia Curt. Søborg (Lgb.), Roskilde (Kamph.), Jon-
strup (H.M.). Boserup (J. Lge.).
— 6. gracilescens Htn. Ordrup-mose (J. Lge.).
paludosa Good, Ikke sj. ß. spadicea Roth. Skoven
mell. Ærmelund og Ordrup-mose (J. Lge.).
-— y. depauperata Lge. Ved Lyngby-so, Ørholm,
Fuksvejen indenfor Dyrehavsgærdet (J. Lge.).
filiformis L. Lyngby-mose (Dr.), Bolle-mose ved Fre-
deriksborg (Knæckenb.), Tibirke-mose (B.F.), Frederiks-
dals-skoy, Lerbæks-mose v. Roskilde (Rostr.), Gurre-so
(J. Lge.), Jonstrup-vang, Gandlose Orne (H. M.).
hirta L. T. alm. 6. sublævis Horn, Groft ved
LL
*\«
vw.
ou
94
Frederiksdal (J. Lge.). St. Jorgens-so (Rostr.), ved
Furesøen (H. M.).
Carex filiformisL. y.ferruginea! med rustbrune, syagt-
hårede dekskel. Frederiksdal v. Furesøen (H.M.).
— — Ô, spinosa!: med lange tornformede dekskel, Eng
ved Jonstrup (H. M.).
12. Typhacee.
Typha latifolia L. Alm.
— angustifolia L. Helsingør (Stbg.), Hellebæk (M. Lge.).
Frederiksborg, Kastellet (Horn.), Vedelov, mose mellem
Soderup og Ågerup (Th.), Lersoen (Rostr.), Ærmelund
(Baagoe), Frederiksdal, Charlottenlund (Benzon), Gundso-
magle-so, Jonstrup, Kobberdammen i Bagsværd -skov,
Lyngby-mose (H. M.), Ballerup-overdrev (Ernsts.), -Ko-
benhayns glacis (Engelh.).
Sparganium minimum C, Bauh. Bagsværd (J, Lge.), Tepri-
mose, Lyngby-mose (Horn.), Lundehus-mosen, Ruderhegn
(Rostr.), Jonstrupegnen hyppig, Gurreegnen fl. st, (H. M.).
— simplex Huds. T. alm.
— ramosum Huds. Alm.
13. Lemnacee.
. Lemna trisulea L. Alm., men sj. blomstrende : Charlotten-
lund 1863 (Didr.).
— polyrrhiza L. Frederiksdal (0. F. Miill.), Hellebæk (M.
Lge.), Københavns stadsgrave, Smørumnedre - gadekær
(H. M.). — Meget sj. blomstrende (Lge.).
. — minor L. Alm.
— — * tenella Stp. Hørsholm (Steenstr,), Jonstrup (H. M.).
. — gibba L. Roskilde (Th.). Vesterfælled (Rostr.), Smorum-
nedre-gadekær (H. M.).
14. Aroideæ.
. Arum maculatum L. København bag Vesterbro, Rosen-
borg-have, Kastelsvolden (Horn.), en 6 i glaciet ved 0.-
port (Engelh.), Dronninggard (H. M.).
. Calla palustris L. Hyppig i moser i den nordostlige del.
— — £. duplicata! med 2 hylsterblade. Flere gange fun-
det i- moser v. Jonstrup (H, M) og Ballerup - overdrev
(Ernsts.).
. Acorus Calamus L. Lyngby-mose, bredderne af søerne
omkring København (J. Lge.), Københavns stadsgrav
(Engelh.), Farumgärd, Birkerod-so, Bregnered, Horns-
herred mod n. (H. M.).
2
Ce
6.
=]
‘1,
12,
13,
mere
15. Fluviales.
. Zostera marina L. Alm. v. kysterne.
— — £. angustifolia Fl. D. I Roskilde-fjord ud for Jyl-
linge (H. M.).
Zannichellia palustris L. Kalkbrænderiet (B. F.), Koben-
havns stadsgrav (Engelh.), Amager, Saltholm (Horn.).
Damhus-soen (Rostr.), Kallebostrand udenfor Langebro.
Vesterfælled, Sondersoen (H,M.), Furesøen (Liebm. herb.).
. — pedicellata Fr. Kallebostrand, vandhuller v. Flaskekroen
(J. Lge.), Amager (Rostr.), Furesøen (B. f.).
— polycarpa Nolte. St. Jorgensbjærg. vandhul v. bækken
v. Roskilde (Thoms.), Esrom-sö v. Fredensborg (Heib.).
Vestrup (Th. J.), Gadeker i Himmelov (Pip.).
Anm. Pa alle disse st. er det formen f. tenuissima Fr.
‘ Efter J. Gay kan disse 3 Zannichellia-arter henføres til
en hovedart, Z. brachystemon, der ved sine korte
stovträde adskilles fra folgende art.
— macrostemon Gay. Med meget lange stoytrade og 4-
| rummede steyknapper. I Roskilde-fjord (P. Niels.).
Ruppia spiralis L. Saltholm, Amager, Vesterfelled (Horn.),
Kallebostrand (Dr.). Kristianshayns stadsgray (Engelh,),
i Roskilde-fjord (H, M.).
. — rostellata Koch. Øresund ud for Kastellet, Amager
' (Dr.), Brakvandsgroft pa Amager (J. Lge.), i Roskilde-
fjord (Piper, Thoms., H. M.).
. — brachypus Gay, Oresund ud for Classens have (Tutein),
Isefjord mell. den lille ø Alholm og Hornsherred (H. M.).
Potamogeton natans L. Alm.
— coloratus Horn Grofter v. Lersoen, mose mell. Roskilde
og Ladegardsmollen (J. Lge.), Bognzsgard, mose mell.
Herslev og Kattinge (Schiøtz), mose v. Ostby i Horns-
herred (H. M.).
— rufescens Schrad. T. alm.
— gramineus L, « graminifolius Fr, Utterslov-mose
(G. Jens.), Hørsholm, Birkerød (Horn.), Kattinge - sø
(Thoms.), Gurre-so (H. M.).
— — PB. heterophyllus Fr. Dam i Bagsværd-skov, So-
borghus (Horn.), Ramløse (Dr.), Lilleværlose-overdrev,
Gurre-so (H. M.).
— Zizii M.et K. En dam v. Hellebæk mell. P. lucens (M.
Lge.). Mellem Rormose og Kattinge-so ved Roskilde
(Thoms. ).
. — lucens L. Fuglevad, Farum-so, Søndersø, Bagsvzerd-so
(H. M.), Peblingeso, Lyngby-so, Esrom-so (Dr.), Ler-
søen (Rostr.), Hellebæk (M. Lge.).
19,
96
. Potamogeton lucens L. p. acuminatus Rchb. Koben-
havn (Baagoe), Gentofte-so (Engelh.), Farum-so, Son-
dersoen, Fuglevad (H, M.).
. — prelongus Wulf. Esrom-so (Vahl), Sorteso (Dr.).
— perfoliatus Lge. T. alm.: Sondersoen. Frederiksdal,
Lyngby, Fuglevad, Gurre-so 0. s. v.
: — crispus L. Alm.
— zosterefolius Schum. Hellebæk (M. Lge.), Esrom-so,
Slangerup (Horn.), Mølleåen- (Schum., Dr.), Ladegården
(Schiøtz), åen mellem Esrom og Dragstrup (P. Niels.),
Jonstrup, Sondersoen, Radvad (H. M.).
— acutifolius Link. Fredensborg, Fortunen (Schiøtz), mose
v. Ordrup, Frederikal v. Sneglebakken, dammen v. Lade-
garden (Kamph.), Uttersloy-mose (Rostr.), mell. Være-
bro-molle og Gundsomagle (Pip.), dam v. Lille Valby,
vandhul ved Holbæksvejen 1/4 mil fra Roskilde (Thoms.),
åen mellem Esrom og Dragstrup (P. N.), Bringe, Edel-
gave, Hørsholm, Kirkeværlose, Unmacksdam y. Hellebæk
(H. M.).
. — obtusifolius M. et K. T. hyppig.
. — mucronatus Schrad. Strandmøllen (Horn.).
. — pusillus L. Ærmelundshuset (Schum.), Lersoen (Rostr.),
Flaskekroen (Baagpe), Rädvad (H. M.).
. — pectinatus L. Lyngby, Sondersoen o. fl. st. (H. M.),
Radvad, Amager (Dr.).
— — Pf. scoparius Wallr. Dam v. Flyng (Thoms.).
. — marinus L. Gurre-so (Lge.), Esrom-so (P.N.), Furesøen
mange steder, Farum-so, Sondersgen, Badstrup-so (H.M.).
16. Alismacee.
. Triglochin palustre L. Alm.
. — maritimum L. Ved Roskilde-fjord, pa Vesterfælled, Ama-
ger, Saltholm (H.M.); v. Lersoen (J. Lge.).
. Scheuchzeria palustris L. Bagsværd, Lyngby-mose (0.
F. Müll.), Ramløse, Ruderhegn, Birkerød, Dronninggärd
(Horn.), mose v. Nyrup-hegn (Heib.), Gadevang v. Hil-
lerod, Kragens-mose v. Søllerød (N. E. Peters.), Bolle-
mose i Dyrehaven (Rostr.), moser s. f. Jonstrup, Store
Hareskov, Ryget-mose, Vintappermosen (H. M.).
4. Alisma Plantago L. Alm. ß. lanceolatum With. Kar
pa nordsiden af Amager, Hoje Sandbjerg (J. Lge.),
Damhus-sgen (M. Lge.).
5. — ranunculoides L. Soborghus-mose, Peblingesøen (Horn.).
6. Sagittaria sagittæfolia L. Flere steder i Molleäen fra Or-
holm til Strandmøllen (H. M.).
7. Butomus umbellatus L. T. alm.
97
17. Juncacee.
1. Juncus maritimus Lam. Saltholm (Kamph.), Jægerspris
(Vaup.).
2. — conglomeratus L. T.alm. £. subuliflorus Dr. Ved
3
4.
.n
13.
Furesoen (Dr.).
effusus L. Alm.
glaucus Ehrh. Slangerup, Falkonergärden, Garnisons-
kirkegärden (Horn.), Esrom, Frederiksdal, Ordrup - krat
(Dr.), Roskilde (Schiøtz), Lersoen (Rostr.), Damhussøen
(Benzon), Frederiksberg (Vil.), mell. Roskilde og Vede-
loy (Thoms.), v. Sondersoen, Valby ved den gamle Jern-
bane, mell. Roskilde og Bognes (H.M ).
filiformis L. Horsholms-skov (Horn.), mellem Helsingor
og Gurre (Kmph. herb.), Helsingor (Dr.), Ruderhegn,
Asserbo-overdrev, Hellebæk (J. Lge.), Gurre-so (Pip.),
Frederiksdal, Birkerød (Rostr.), mell. Gladsakse og Tepri-
mose, v. Lyngby-mose, Rostgards-dam ved Hellebæk,
mose 9. f. Hillerod, Grib-so i Grib-skoy (H. M.).
obtusiflorus Ehrh. Farum, Ordrup-mose, Strandmollen
(Dr.), Radyad (Rostr.), Lyngby-mose (Schiotz), mose y.
Bidstrup (Gronl.), mell. Kregome og Havelse (P. Niels.),
Maglemose y. Roskilde, mose v. Soderup (Thoms.), mose
ved Katrinebjærg (Ernsts.), Ostby-mose i Hornsherred,
Geddevad-mose, Risby-mose (H. M.).
acutiflorus Ehrh. Bidstrupgärd (P. Nielsen).
lamprocarpos Ehrh. Alm. i flere former. Desuden
forekommer hyppigt en mærkelig monstrositet med blom-
sterstanden hemmet og omdannet til et rodbrunt knippe
af topskydende grene og blade. (Maske en folge af
insektstik).
alpinus Vill. Bidstrupgärd (Nolte), v. Furesgens østside
(Kmph., H. M.), mose mell. Ærmelund og Ordrup-krat
(J. Lge.), Somosen v. Lavtrupgärden, Langedam ved
Birkerød, Kirkeværlose-mose (P. Niels.) , Fidt-mose ved
Hjortespring, torvemose y. f. Farum (Ernsts.), v. Sonder-
søen, Gurre-so (H. M.).
— pP. rariflorus Htn. Alm. ved Gurre-so pa grusede
steder (J. Lge.).
supinus Mönch. Hyppig i flere former.
squarrosus L. T. hyppig pa hedeagtige steder.
compressus Jacq. Alm. .
Gerardi Lois. Vesterfelled (Vahl), Amager v. Konge-
lunden (Dr.), mell. Roskilde og Vedelov (Thoms.), Salt-
holm (H. M.).
bufonius L. Alm.
Botanisk tidsskrift. Anden række. I, 7
18.
—-
+ +
er
Cn à
Sy er
98
. Juncus bufonius f. fasciculatus Koch. Damhussøen
(Vahl), Flaskekroen, Tokkekob-skov (J. Lge.), Lersoen
(Rostr.), Sondersoen (H. M.).
. — capitatus Weig. Asserbo-overdrev, Tidsyilde-hegn (J. Lge.),
. Luzula pilosa Willd. Alm.
— albida DC. Gels -skov (Kamph., J. Lge., H. M.); ved
Sondersoen 1868 (var.).
— multiflora Lej. Alm.
— — p.pallescens Hoppe. Jonstrup-vang, Gels-skov (H.M.).
— — y. congesta Fr. Mose o. f. Sondersoen; i stor mængde
i Ryget-mose (H. M.).
— campestris DC. Alm.
18. Liliaceæ.
. Fritillaria Meleagris L, Charlottenlund pa en eng bag
slottet (Horn.).
. — imperialis L. Forvildet i Charlottenlund (H. M.).
. Lilium Martagon L. Vodrofgard v. København, Slange-
alleen vy, gamle Kongevej (Rostr.).
. Tulipa silvestris L. Slangerup, Frydenlund (Horn.), Fre-
deriksborg (Knæckenb.), Palaiets have i Roskilde (Thoms.),
omkring Strø alm. (Matthis.), Frederiksberg-have (Dr.),
Rosenborg - have, i mængde pa voldene og i glacierne
v. Kobenhavn (J. Lge.), Ballerup (H. M.).
Anm. En monstrositet med tvedelt, 2-blomstret skaft er fun-
det i glaciet af Engelhard i flere eksempl, En anden
form med 4-delt blomsterdække, 4 stovdr. og 2-lappet
ar er truffet sammesteds (H. M.).
. Gagea spathacea Schult. Fortunen, Charlottenlund (J. Lge.),
Ærmelund, Frederiksberg-have (Horn.), Ordrup-krat (Dr.),
Egebeksvang o. fl. st. v. Helsingor (Stbg.), Vedbæk
(Rostr.), Farum (Benzon), Lille Hareskov, krat v. Fiske-
bek, Dronningestien v. Lyngby-mose (H. M.).
. — minima Schult. Marienlyst (Stbg.), Gl. Vartov, Jægers-
borg ved Hundessen, Ærmelund, Lundehuset (Horn.),
Fortunen (J.Lge.), Kongens have i Frederiksborg (Kneck.),
Skodsborg (Rostr.), København (Baagoe), Lottenborg v.
Lyngby, Sorgenfri, Fuglevad, Frederiksdal, Lille Vær-
lose (H. M.).
. — lutea Schult. M. alm.
. — stenopetala Rchb. Kirsebergangen vy. København (M.
Lge.), Charlottenlund (Liitken), Bognæs (Schiotz).
. Endymion nutans Dum. Forv. i Søndermarken og Char-
lottenlund (Rostr.).
. Ornithogalum nutans L. Helsingør (Stbg.), Frederiks-
borg (Knæck.), Sonnerupgard i Tikeb-sogn, Kastels-
RÉ nd. né PE
2.
3.
99
volden, Frederiksberg-have (Horn.), Charlottenlund bag
Constantia (J. Lge.), Vesterfælled (B. F.), Tårbæk (Pip.),
Jonstrup, Frederiksdal, opkorselen til Sorgenfri, Koben-
hayns volde (H. M.).
. Ornithogalum umbellatum L. Helsingør (Stbg.), Koben-
havns og Kastellets volde, Kirsebærgangene (Dr.), Jæ-
gersborg (Horn.), Frederiksberg (Rostr.), Jonstrup, Fre-
deriksdal, Dronninggard i skoven n. f. avlsgården i
mængde (H.M.), skrænt v. Strobjeerg i mængde (Matthis.).
. Allium Scorodoprasum L. Hyppig omkring Københavns
volde og ved Helsingør (J. Lge.), Jægersborg (Rostr.).
— Porrum L. I haver. Forvildet pa Københavns glacis
(Engelh.).
— vineale L. Københavns volde alm., Langelinje (J. Lge.).
— — f. compactum Thuill. Alm. omkring København.
— Cepa lL. dyrket.
— Ascalonicum L. Dyrket.
— oleraceum. L. T. alm.
— — ß, canaliculatum Fr. Bastionerv. Kobenhayn(J.Lge.).
— Schoenoprasum L. Dyrket.
— ursinum L. Mell. Ordrup-mose og Klampenborg, Ørholm,
Bidstrupgärd (Horn.), Bognæs-skov i overordentlig mængde
_(Thoms.).
. Anthericum ramosum L. Bidstrupgärd, Slangerup, Solle-
rod, Ørholm (Horn.), Veile-vig i Voldborg-herred (Kyll.),
Frederikssund (Feddersen), Brede-bakke (J. Lge.), Fel-
leden ved Gels-skov (N. E. Peters.) , Jonstrup - vang,
Nymolle (H. M.).
— — P. Pseudo-Liliago Lge. Brede (Schmidt), Arresodal
v. Frederiksværk (J. Lge.), Nymolle (H. M.).
— Liliago L. Mell. Bidstrup og Roskilde, Fortunen, Brede
(Horn.), Jægerspris (Kamph.).
Disse findesteder ere efter prof. Langes mening
tvivlsomme; det er sandsynligt, at var. 8. af foregående
har givet anledning til forveksling.
19. Smilacee.
Asparagus officinalis L. Ovre, Hammerbakken v. Ville-
rup (Pip.), Oksholm (Kamph.), Elhorn (Albr.), Hersløv,
Langelinje (J. Lge.), Vedeløv strandeng (Thoms.), Ler-
søen (Baagøe), glaciet mell. N.- og Ø.-port (Engelh.),
Amager (Horn), » Ærtekedlen« ved Kristianshayn (H. M.).
Convallaria majalis L. Alm.
— verticillata L. Egebæksvang (Stbg.), Dumpedals-molle,
krattet mell. Ærmelund og Ordrup-mose, mell. Ordrup og
Dyrehaven (Horn.), Charlottenlund (Weilb.).
7r
DO =
Qt & OS
".
100
. Convallaria multiflora L. Alm.
. — PolygonatumL. Slangerup, Bidstrupgärd, Brede, Char-
lottenlund (Horn.), Nymolle (J.Lge.), Jonstrup-vang (H.M.).
. Majanthemum bifolium DC. Alm.
. Paris quadrifolia L. T. alm.
20. Narcissineæ.
. Galanthus nivalis L. Eng v. Bernstorf (Horn.), Orsholt
(Liebm.), Charlottenlund (Pip.), Frederiksborg (Knæck.)
o. fl. st. udenfor Haver (H. M.).
. Narcissus poéticus L. Mell. Orsholt og Gurre (Stbg.),
Esrom (Dr.), ved åen s. v. f. Jonstrup 1860, Bernstorf
(H. M.). 7
. — Pseudonarcissus L. Soborg slotsruin (Lgb.), Esrom
(Dr.), Amager (O. F.Müll.), Kaningärd v. Furesøen (H.M.).
21. Irideæ.
. Iris Pseudacorus L. Alm.
. — spuria L. Saltholm i mængde op mod nordkysten (Dr.,
J. Lge., H.M.).
. Crocus vernus L. ‘Hyppigt dyrket.
22. Orchidee.
. Orchis ustulata L. Tidsvilde (Horn.), Sollered (Dr.), bag
Flaskekroen (Mackeprang).
. — Morio L. Magleby pa Amager (Vil.), Jonstrup, Kirke-
verlose , Lilleværlose-overdrev, Edelgave (H.M.), eng
n. f. Vedeloy, mose mellem Himmeloy og St. Valby
(Thoms.), Ordrup, Charlottenlund, Dyrehaven (Benzon).
— — var. fl. alb,, Jonstrup, Lilleværløse-overdrev (H. M.).
== meseuls “iz? “Aim:
. — majalis Rchb. Ikke sj.
. — incarnata L. MT. alm.
— — var. fl. alb. Lyngby-mose alm. (H. M.).
— — f. hematodes Rchb. Ladegården v. København (J.
Vahl).
. — maculata L. Alm.
— — £. concolor Lge. Tibirke-mose (B. f.),
Gymnadenia conopsea R. Br. Tidsvilde, Lundehusmosen
(Horn.), Soborg-mose, Tryggerod-mose (J. Lge.), mell.
Flynderup og Egebæksvang (Stbg.), Bidstrup-mose, Senge-
lose-mose, Jonstrup-vang (H. M.).
. — albida Rich. Brede (Horn., Dr.), bakker mell. Hjorte-
kærshuset og Nymolle (J. Lge.).
Ee à
d
—_
101
Anm. Jeg har forgæves eftersogt den pa disse to steder; den
synes nu at vere gaet til grunde.
Platanthera solstitialis Dr. «@. latiflora Fl. Dan.
Københavns omegn (Dr.), Jonstrup-vang (H. M.).
— — $. densiflora Fl.Dan. Gurre-vang (J. Lge.), Konge-
lunden, Rayneholms-hegn, Gels-skov (Rostr.), Ærmelund
(Engelh.), Lillevzerlose-overdrey, Frederiksdal, Brede,
Lundtofte, skrænt v. Hjortekærshus (H.M.), Tikob(M.Lge.).
— — y. patula Fl. Dan. Flaskekroen (Dr.).
— chlorantha Cust. Ikke sj.
Coeloglossum viride Hartm. Charlottenlund (Kylling).
. Herminium Monorchis R. Br. T. hyppig.
. Neottia Nidus avis Rich. Kollekolle, Dyrehaven (Horn.),
Hareskoven (Dr.), Jonstrup-vang, Lille Hareskov (H.M.).
. Listera ovata R. Br. Mell. Ordrup og Dyrehaven (Horn.),
Lyngby-mose (Rostr.), Frederiksberg-have (Benzon), Ler-
søen (Vil.), Københavns glacis (Gronl.), Kirsebærgangen
(Engelh.), Ostskov i Hornsherred, Boserup-skov, Ledøje-
plantage, Aldershvile, Sorgenfri (H. M.).
. — cordata R. Br. Hornbæk-plantage i mængde (Petit, J.
Lge., Schütz, H. M.), Frederiksberg-have (M. Vahl, synes
her at være forsvunden).
. Epipactis palustris Crantz. Hist og her.
— — fl. alb. Lyngby-mose (H. M.).
. — latifolia All. Egebæksvang (Stbg.', mellem Ordrup og
Dyrehaven, Frederiksborg, Frederiksværk (Horn.), Sorgen-
fri (J. Lge.), Frydenlund, Gadevang ved Hillerød (N. E. P.).
. — microphylla Swartz. Stien langs Ordrup-mose (Pip.),
Norreskov v. Furesgen (Rostr.), Frederiksdal (Leth).
. Cephalanthera ensifolia Rich. Dronninggärd (Fl. D.),
Aldershvile, Gels-skov (Horn.).
. Corallorhiza virescens Dr. Pors-krat v. Tibirke (J. Lge.).
. — ericetorum Dr. Hornbæk-plantage (Schiøtz).
. Malaxis paludosa Sw. Tepri-mose, Lyngby-mose (Horn.),
mell. Gurre og Hornbæk, mose v. Hestkobgärden, mose
s. f. Jonstrup (H. M.).
. Sturmia Loeselii Rchb. Mell. Strandmøllen og Rädvad
(J. Lge.), Lyngby-mose, Lundehusmosen, Bidstrup-mose
(Horn.), Tepri-mose (Vestermann), moser v. Katrinebjærg
og Slagslunde (Ernsts.), mose 9. f. Værebro - møller,
mose v. Ostby i Hornsherred (H. M.). #
23. Hydrocharideæ.
. Hydrocharis Morsus ranæ L. T. alm.
. Stratiotes aloides L. Gurre, Smor- og Fedt-mose ved
Hjortespring (J. Lge.), Damhus-soen, Utterslov - mose,
102
Emdrup-sö (Rostr.), Fuglevad (Vil.), Aldershvile (Ben-
zon), Gravene udenfor V.-port (Dr.), Frederikssund (Fed-
dersen), dam v. Nymolle (Gronl.), Hesttangs-molledam
(Leth), Jonstrup-egnen alm., Lyngby-mose, moser n. 9.
f, Furesøen, Haverup-se, Hjorlunde (H.M.), Fredriksborg
(Knæck.). Frydenlund, Dyrehaven (N. E. P.).
24, Conifere.
. Pinus silvestris L. Hyppigt plantet i skove, forvildet i
moser. Lyngby-mose (Vaup., H.M.). Ruderhegn (J.
Lange), mose y. Gurre (H. M.).
. — Strobus L. Hist og her plantet i skove og haver.
. Abies pectinata DC. Plantet i skove, f.eks. ee
skov, og i haveanlæg.
. Picea excelsa Link. Alm. plet i skove, forv. i moser i
Nyrup-hegn (Heib. iF
. — alba Ait. Plantet i skove, f. eks. Ruderhegn, Nyruphegn,
Boserup-skoy (H. M.).
. Larix Europæa DC. Hyppigt plantet i skove.
. Juniperus communis L, T. alm. mod nord, sjældnere
mod syd: Furesgens skrænter, Bagsværd-skov, Ruder-
hegn (H.M.), Birkerød (Rostr.).
. Taxus baccata L. Hist og her plantet: Frederiksdal,
Charlottenlund (H. M.).
25. Ceratophyllee.
. Ceratophyllum oxyacanthum Cham. Ikke sj.: Koben-
havns stadsgrav, Overup-gadeker, Lilleværlose, Rädvad
DR. ¥., (Es D)
. — muticum Cham. Roskilde (Nolte), mellem Vestrup og
Heringelose (Pip.), St. Valby, Soderup (Thoms.).
26. Callitrichineæ.
. Callitriche autumnalis L. Radyad (J. Lge.), Frederiks-
dals-molle, Emdrup-so, Ladegårdsåen, Damhussøen (Dr.).
Jonstrup, Birkered-so (H. M.).
. — verna Kütz. Korom v. Vedbæk (Liebm.), Lersoen, Dam-
hussgen (Rostr.), Kobenhayn (Baagoe).
, — stagnalis Scop. T. alm.
— — Pf. platycarpa (Kütz.). Mose n. v. f. Jonstrup (H.M.).
27. Myriceæ.
. Myrica Gale L. Tibirke, Tidsvilde (J. Lge.), Frederiksværk
Gilleleje (Horn.), fl. st. mell. Gilleleje og Sandkroen (P. N.)
RE HN
103
28. Betuline æ.
. Betula verruco sa Ehrh. Hellebæk (M.Lge.), Kobenhavns
glacis (Engelh.), Store Hareskov, moser i Teglstrup-hegn
(H.M.), Helsingør, Jægerspris (Stbg.), Ruderhegn, Gurre
(J. Lge.).
— odorata Bechst. Hyppigt plantet; vildt voksende v. Hel-
singer (J. Lge.), Gandlose Orne (H.M.).
— — Pf. tiliæfolia Læst. Tibirke-mose (J. Lge.).
— -— * pubescens Lge. Lersgen (Baagse), Lyngby-mose
(H.M.), Helsingør, Tikøb (J. Lge.).
Alnus glutinosa L. Alm.
— incana DC. Hellebæk ved Bondedammen (M. Lge.),
Charlottenlund, Søllerød , Hosterkob, Birkerød, Konge-
lunden (Rostr.), Gandløse Orne, Jonstrup-vang, Alders-
hvile (H. M.).
29. Cupuliferæ.
. Carpinus Betulus L. Hellebæk fl. st. (M. Lge.), Grib-skov
ved Graverhuset (P. Niels.), Frederiksdals-skov (Dr.),
Gandløse Orne, Farum-Lillevang, Jonstrup-vang, Dyre-
haven (H. M.), Ruderhegn (Tut.).
Corylus Avellana L. Alm.
Castanea vulgaris Lam. Plantet hist og her, f. eks. ved
Dronninggård, Frederiksberg, Marienlyst (H. M.).
Fagus silvatica L. M. alm.
Quercus pedunculata Ehrh. Alm.
— sessiliflora Sm. Dyrehaven mell. Klampenborg og Eremi-
tagen, 1 træ, formodentlig plantet (J. Lge.).
— Cerris L. Dronninggärd; 1 stort tre (H.M.).
30. Ulmaceæ.
. Ulmus montana Sm. Lersoen (Baagoe), Jonstrup-vang
(H. M.); desuden hyppigt plantet.
— — (. nitida Fr. Skodsborg plantet (J. Lge.).
. — campestris Sm. Københavns glacis, Ladegårdsåen ,
Bakkehuset (J. Lge.), Jonstrup, Kaningärd (H. M.).
— suberosa Ehrh. Kaningärd (Schum., H.M.), Dronning-
gard, Edelgave (H.M.); fl. st. v. København, f. eks.
mellem N.- og @.-port, Tivoli (Rostr.), Kastels - glaciet
(Vil.), mellem Falkoneralleen og Ladegården (J. Lange),
Himmeloy-preestegard (Vedel).
— effusa Willd. Helsingør (Stbg.), mellem Lundehuset og
Bernstorf (J. Lge.) , Vesterbro (Kjærboll.), v. Classens-
have, Kalkbrænderiet (Rostr.), alleen s. f. Bidstrupgard
(H. M.).
eo DO je
6.
ie
104
31. Urticaceæ.
. Urtica urens L. Alm.
. — dioeca L. Alm.
. Parietaria erecta M. et K. . Kastellet (Schum., J. Lge.),
stendige v. St. Ibs kirke y. Roskilde (Horn., J. Lge.).
. Humulus Lupulus L. Dronninggärd fl. st., Furesoens nord-
skrænt o. fl. st. (H. M.).
Cannabis sativa L. Dyrket; forv. fl. st. omkring Koben-
havn og Kastellet (Rostr., H. M.), Helsingørs (H. M.).
. Morus alba L. Ved Frederiksdals-kro i udkanten af skoven
(H. M.).
. — nigra L. Dyrkes.
32. Salicineæ.
. Salix pentandra L. Hist og her, bade G og OL" Tee
søen har jeg fundet den med tydelige akselblade.
— cuspidata Schultz. I Lersgen (Rostr.), næsten altid kun
Z-ekspl., Frederiksberg 1 ekspl. (Rostr.), pilekrat ved
Furesoens sydostside 1 ekspl. (H. M.).
— fragilis L. Kobenhavns voldgrave begge kon i store
ekspl., Jonstrup, Skovlunde, Knardrup, Slangerup, Gurre
(H.M.), Lersoen (Baagoe), Esrom-sos vestside (P. Niels.).
— viridis Fr. T. alm. plantet. Som vildt voksende i
moser v. Helsingor (J. Lge.), Lersoen (Rostr.), ved Fure-
søens sydside (H. M.).
. — alba L. Lersoen begge kon (Rostr.). Plantet mange
steder.
— — f. coerulea Koch. Lersøen (Rostr.).
— — 7. vitellina Koch. Udenfor Nørreport i store skønne
ekspl., Ventegodt vy. Lygten-kro, mellem Staynsholt og
Bregnered (H. M.), Lersgen (Rostr.).
Anm. Den sidstnævnte form anses af andre botanikere for hen-
hørende til S. fragilis (S. fr. + pendula Lge., S.
Russeliana Sm.); efter mit skon star den dog en
hel del nærmere ved S. alba, men den burde vist be-
tragtes som en egen art.
— amygdalina L. Mose v. Grondal v. Kobenhavn, Bud-
dinge, Aldershyile (J. Lge.), Lersoen bægge kon og begge
former, Pesthuset v. Kobenhayn (Rostr.), Ballerup-mark
(Ernsts.), plantet fl. st., f. eks. v. vejen forbi Grondal,
_y. Måløv, gærde mell. Utterslov og Soborghus (H.M.).
— undulata Ehrh. Københavns voldgrave, gamle Kongevej, _
Lygten (J. Lge.), Valby, Lundehuset (Rostr.), mellem
Vestrup og Himmeloy, mell. Roskilde og Bidstrup (Thoms.),
Hellebæk (M. Lge.), Farumgard, Hellerup, Jonstrup ,
Smørumnedre (H.M.). Kun Q-pl. er fundet her til lands.
10.
41;
12.
13.
ye
18.
105
Salix acutifolia Willd. Lersoen, Frederiksberg, Vedbæk
(Rostr.), Kobenhavns stadsgray nedenfor Kommunehospi-
talet i mengde (J. Lge.), mell. Roskilde og Bidstrup,
Klosterlunden v. Roskilde (Thoms.), ved Farum-sos nord-
side, Gilleleje (H. M.).
Næsten altid G-ekspl. I Lersoen ere © -ekspl.
fundne af Vilandt.
— purpurea L. Fory.i Lersgen (Rostr.), plantet hist og her.
— — ~. Helix Lge. Lundehusmosen (Rostr.).
— — y. Lambertiana Sm. Ryerne v. Hellerup (H. M.).
— — 6. parvifolia Rostr. Med meget sma blade, I Ler-
søen (Rostr., H. M.).
— rubra Huds. Langholmsmosen v. Dronninggärd (Kamph.),
Valby (J. Lge.), Ryerne v. Hellerup (Rostr.), Lade-
gardshusene y. Roskilde (H. M.).
Ved Hellerup findes den kun sparsomt, og trues
med undergang; i Langholmsmosen er den vistnok for
lenge siden udryddet.
— mollissima Ehrh. Kongens Enghave, ner gl. Pesthus
(Kamph.), Ryerne v. Hellerup (Rostr.), Landevejen forbi
Utterslov v. klædefabriken (Rostr., H. M.), Kun Q-pl.
ere fundne.
viminalis L. Alm,
— — f. linearifolia. Med smalt-linjeformede blade. I
Lersoen (Rostr., H.M.).
— — 7. spathulata. Bld. oval-lancetformede, med størst
brede ovenfor midten. (Muligt S. hippophaéfolia
Thuill.) Lerseen (Rostr., H. M.).
— stipularis Sm. Lundehusmosen (Rostr.), Hornbæk-plan-
tage (Heib,), markgærde mellem Roskilde og Bidstrup,
Klosterlunden v. Roskilde (Thoms.), gærde v. Frederiks-
sund (Ernsts.), Hellerup (H. M.).
Anm. Det ved »Lygten« fundne ekspl. er for et par ar siden
ødelagt. -- Kun ©-ekspl. ere fundne.
. — acuminata Sm. Mellem gl. Kongevej og Falkoneralleen
(J. Lge.), Lundehus-mosen (Rostr.), bægge st. kun ©.
. — lanceolata Fr. Temmelig alm. plantet, men næsten al-
tid kun Q-ekspl. Lersoen (Rostr.). På Kastels-glaciet
har Vilandt fundet G-ekspl.
. — cinerea L. Alm.
— — ß. aquatica (Sm.). Hist og her.
— --- y. leiocarpa Lge. Lundehus-mosen (Rostr.).
— caprea L. Alm.
— aurita L. Alm. |
— — £. fimbriata Lge. Ved udkanten af Danstrup-hegn
ner ved Landlyst (J. Lge.).
— hastata L. Tibirke - mose mod Arresø (J. Lge.),
20.
21.
21.
23.
24.
25.
26.
27.
cer
28.
29.
106
Himmelev v. Roskilde (Th. J.), Langholms - mosen ved
Dronninggärd (Horn.), Lersoen bægge kon (Rostr.),
mose y. f. Farum, mose v. Katrinebjærg (Ernsts.), ved
Sondersoen, Ryget-mose, mose n. y, f. Kirkeværlose,
moser ved Værebro-à bægge kon, mellem Birkerød og
Bloustred (H. M.). 7
Salix nigricans Sm. Lersoen GS og © (Rostr.). Plantet
mell. Falkoneralleen og gl. Kongevej (J, Lge.).
— ambigua Ehrh. Hornbæk-plantage, Hammermolle-skoven
og Lappen v. Helsingor (Heib.), mellem Kulhusene og
Frederiksdal (J. Lge.), Lersoen (Rostr.), Gurre-so ved
nordsiden (P. Niels.), Store Hareskov, Birkerød, Solle-
rod, mose s. v. f. Vintappergärden (H. M.).
— repens L. Alm.
— — $. fusca Sm. Mell. Ordrup og Charlottenlund (J.Lge.),
Jonstrup-egnen fl. st., Furesoens sydside (H. M.).
— — y. argentea (Sm.). Asserbo-overdrev (J. Lge.), Tids-
vilde (Horn.), nedenfor Hornbæk-plantage, Lappen
ved Helsingor, Randen af en mose ved Fiskebæk
(H. M.), Lersoen (Rostr.).
— — 6. leiocarpa Koch. Lappen ved Helsingør (Heib.),
Lundehus-mosen (J. Lge.), Lersoen (Baagoe).
— — «. glauca Baagoe. Hornbæk-plantage (Baagoe), Ler-
søen (H.M.).
— rosmarinifolia L. Lundehus-mosen (Dr.), Lersøen
(Rostr.), Ordrup-mose mod Ærmelund (J.Lge.), Lyngby-
mose i mængde (O.F. Miill., H. M.), Ryget-mose (H. M.).
— angustifolia Wulf. Ved vejen i Store Dyrehave ved
Frederiksborg (Kamph.), Lersøen (Rostr.), Jonstrup
ved tørvegrave (P. Niels.).
Populus alba L. Plantet hist og her: København, Char-
lottenlund (Benzon), Lundehus-mosen, Ryssenstens-bastion
(Rostr.), Helsingør (M. Lge.), Dronninggård , Birkerød,
Ledøje-plantage, Veksø, Bidstrupgard, Hillerød (H. M.).
— canescens Lge. Hyppig plantet; fory. i Lundehus-mosen
(Baagoe).
— tremula L. Hyppig i skove og moser.
— — * yillosa (Lang), Charlottenlund (J. Lge.).
— tremuloides Mich. Alleen s. f. Bidstrup (Thoms.), mell.
Lyngby og Ny Frederiksdal (H. M.).
— monilifera Ait. Alm. plantet; forv. i Lersoen (Rostr.).
Y-pl. meget sjælden: 1 ekspl. v. Svanholm pa gl. Konge-
vej (Rostr.).
— nigra L. Plantet hist og her, f.eks. ved Soderup (Thoms.),
Københavns fæstningsgrave, Jonstrup, Måløv, Edelgave,
Ladegårdshusene ved Roskilde, Roskilde, Sigersløvøster
(H. M.).
30.
32.
Or
10.
Li.
? 12.
107
Populus pyramidalis Roz. Hyppig plantet; forv. i Ler-
søen (Rostr.).
. — laurifolia Ledeb. København, Ballerup, Hillerød (H.M.).
. — balsamifera L. Plantet hist og her: Hellebæk (M. Lge.),
Frederiksberg, Søllerød, Kirkeværlose, Jonstrup, Hest-
tangs-molle, Tastrup-station (H.M.).
— Ontariensis Desf. Plantet hist og her: København fl.
st., Utterslov, Ballerup, Frederiksdal, Birkerød, Lillerød,
Hillerød (H. M.).
33. Salsolacee.
. Salicornia herbacea L. Amager, Vesterfælled (J. Lge.),
Frederikssund (H. M.).
Chenopodina maritima Mog-Tand. Hellebæk (M. Lge.),
Saltholm, Amager, Vesterfælled, Roskilde-fjord (H. M.).
1866 fandtes denne strandplante i den udtorrede del af
Sondersgen.
. Salsola Kali L. Amager ved sydsiden (Dr.). Ved Øresund
og Kattegat hist og her.
. Kochia hirsuta Nolte. Frederikssund pa den udtørrede
strækning indenfor Kalvo (H. M.).
. Chenopodium hybridum L. Helsingør (Dr.), Frederiks-
borg, Bidstrupgard, udenfor Kastelsporten, Amager (Horn.),
Skovshoved (Benzon), Charlottenlund (Rostr.), Vedbæk,
Papirmøllen (J.Lge.), Roskilde (Thoms.), Farum (Pouls.),
København, Jonstrup (H. M.).
. — urbicum L. Tårbæk, Skovshoved (Dr.), Esplanaden ved
København (J. Lge.), Gentofte (Rostr.), Sletten, Skotte-
rup v. Helsingør (Liebm.).
— murale L. T. alm. på landsbygader og ved købstæ-
derne. Den findes gærne sammen med Malva borealis.
— album L. Alm. i flere former.
— ficifolium Sm. Fl. st. omkring København, f. eks. Svane-
mosegard, dæmning v. St. Jorgens-se, Kastellet (J. Lge.),
affaldstomt pa Norrebro (Engelh.), tomt mell. Lade-
garden og Landbohøjskolen (H. M.).
— polyspermum L. Ikke sj.
— — var. sanguinea. Med mørkerøde stængler og blade.
Maloy (H. M.).
— — f. acutifolium Sm. St. Jorgens-so (Baagoe).
— Vulvaria L. Charlottenlund, Norreport og Salpeterverket
udenfor @.-port (Horn.), Jagtvejen (Petit), Amager ved
Götschens batteri (Dr.). |
Blitum capitatum L. Bagsværd, Valby-bakke (Horn.).
Anm. Synes nu at vere forsvunden; i ældre tid ma den have
været hyppigere, da den angives som alm. af Kylling.
18.
19.
20.
21.
22.
23.
108
. Blitum virgatum L. Forv. v. Frederiksdal (Rostr.).
. — rubrum Rchb. Alm.
— — pf. spathulatum Coss. Amager (J. Lge.).
. — botryoides Drej. Flaskekroen (Dr., J. Lge.), Ny Ar-
tillerikaserne pa Kristianshavn (Visby).
. — glaucum Koch. T. alm.
. — Bonus Henricus C. A. Mey. Alm.
. Beta vulgaris L. Alm. dyrket.
. Atriplex hortensis L. Dyrkes i haver og træffes forvil-
det: Helsingør (Heib.), Ladegården ved København,
Sundbyvester (Rostr.).
— arenaria Woods. Frederikssund (Rafn).
. — Babingtonii Woods. Hellebæk, Flaskekroen (J. Lge.),
Amagers ostkyst (Lindeberg).
— — Pf. virescens Lge. Dragør, n. f. Tärbæk, Hornbæk
(J. Lge.).
— hastata L. Alm.
— — a. deltoides Moq. Kastelsvolden (Baagoe).
— — f. salina Wallr. Alm.
— — 7. prostrata Lge. Den udtørrede del af Sondersoen
1866 (H.M.).
— — dåd. platysepala Guss. Amager y. syd- og østkysten,
f. eks. v. Kastrup (Lindeberg, J. Lge).
— calotheca Fr. Hyppig.
— — a. macrosepala Lge. Kalkbrænderiet (Baagoe), i
den udtørrede del af Sondersoen (H. M.).
— — p. microsepala Lge. Hyppig v. Øresund, Kattegat
og Roskilde-fjord.
— — 7. parvifolia Lge. Kalkbrænderiet, Flaskekroen (J.
Lge.).
— longipes Dr. Flaskekroen (Dr.), Kalkbrænderiet, Ama-
ger (J. Lge.).
— -— p. muricata Lge. Vesterfelled (J. Lge.).
— patula L. Alm.
— — ff. erecta Lge. Ordrup. København (J. Lge.), Birke-
rod (P. Niels.).
— littoralis L. Alm. v. strandbredderne.
— — * serrata Mog. Bellevue (H.M.).
Halimus pedunculatus Wallr. Amager ved Göttschens
batteri, Frederikssund (Horn.), Kastrup (Dr.), Lersoen
(Benzon), Vesterfælled, Jyllinge (H. M.).
34. Amarantacee.
. Amarantus Blitum L. Fredensborg-slotshave (Kamph.),
haver i Classens-vænge (Benzon) o. fl. st. omkring København
(Didr., M. Lge.) , Amager v. Götchens-batteri (J. Lge.).
> oo bo
109
Amarantus hypochondriacus L. Fejeskarnpladser bag
Ladegarden 1858 (Rostr.), den udtorrede del af Sonder-
søen 1867 (H.M.).
35. Polygoneæ.
. Polygonum Bistorta L. Gurre-vang (Heib.), Dronninggard
(Horn., H.M.), Vedbæk, Roskilde (Kyll.) , Charlotten-
lund plantet (H. M.).
— amphibium L. Alm. i bægge hovedformer.
. — lapathifolium L. Alm. i flere former.
. — nodosum Pers. Københavns omegn, Flaskekroen, Ordrup-
mose, Tryggerod-mose (J. Lge.), St. Jorgens-so, Lersoen
(Rostr.), Jonstrup-egnen hyppig, Smørumnedre (H. M.).
Anm. Varierer ligesom den forrige med hensyn til farven;
de mest afvigende former ere:
a. maculatum. Med stærkt. rødplettet Stengel og
smukt hojrode bist,
p. album. Med lysgron stængel og hvide bist.
Denne form er sjældnere.
‚= Persicaria L. Alm.
Anm. Farven varierer meget; en smuk hvidblomstret form
er funden i Sondersoen (H. M.).
. — strictum All. «. elatum Fr. Nyrup-hegn (Heib.), Frede-
riksborg (M. Lge.), Rudersdal (B. f.), Blovstrod (Baagoe).
Vedbæk, Charlottenlund (J. Lge.).
— — p. pusillum Fr. Hellebæk (M. Lge.), Jægersborg-
allé, Strandmøllen (Rostr.), Furesøen (Benz.), Søllerød
(N. E. Peters.), Valby, Norrefælled, Birkerod, Blovstrod
(Horn.), Klampenborg, Ørholm, Rädvad (Dr.), Jonstrup,
Frederiksborg (H. M.).
. — laxiflorum Whe. Jonstrup v. åen (H. M.).
. — Hydropiper L. Alm.
— -- 6. pauciflorum Lge. Jægerspris slots-hegn (B.F.).
— aviculare L. M. alm. i mange former.
— — var. Robertii Lois. Strandbredden n. f. Kronborg (H.M.).
— Raji Bab. Strandbredden mellem Kronborg og Hellebæk
(A. Falck fra Lund), mell. Hellebæk og Hornbæk (H. M.).
Vedbæk 1800 (Crohn?),
Anm. Den fra Vedbæk angivne form har efter prof. Langes
undersøgelse lighed med P. maritimum L.
. — Convolvulus L. Alm.
12.
— dumetorum L. Tidsvilde, Charlottenlund, Hareskoven
(Horn.), Hellebæk, Gribskoy (Stbg.), Humlebæk (Kamph.),
Ruderhegn (Mein.), Skodsborg, Ærmelund, Ordrup-mose,
Farumgard (J. Lge.)., Brede, Ørholm (Petit), Tårbæk
(Rostr.), Sondersoens nordskrænt, Donse (H. M.).
13.
110
Fagopyrum Tataricum Gartn. Hyppigt ukrud i Boghvede:
Flaskekroen, Kongelunden, Dyrehaven, Tarbek, Sand-
bjærg, Frederiksdal (Rostr.), Jonstrup, Lillevzerlose,
Kronborg (H. M.).
— esculentum Monch. Alm. dyrket mod n. 0.; stundom
forvildet: ved Sondersoen (H.M.).
. Rumex Hydrolapathum Huds. T. alm.
. — maximus Schreb. Povlinelyst y. Helsingør (Stbg.), mell.
Rudersdal og Birkerod (J. Lge.).
— domesticus Hartm. Hellebæk, Helsingør, Rungsted, Ko-
benhayn (J. Lge.), Donse (Stp.), Amager, Bellevue (Dr.),
Lersøen (Rostr.), Birkerød, Dronninggård, mell. Stampen
og Hjortekærshuset (H.M.).
— — p. latifolius Htn. Lundehus-mosen (J. Lge.).
+ — — propinquus Aresch. Mell. Kalkbrænderierne og Clas-
sens-have (J. Lge.).
. — crispus L. Alm.
— conspersus Htn. Bakke ovenfor Alsgard ved Hellebæk
(M. Lge.), udenfor Københavns N.-port (J. Lge.), Gl.
Kigkury v. Kobenhayn (Ernsts.).
. — acutus L. Helsingør, Charlottenlund (Dr.), Hørsholm v.
Forstplantagen, Kobenhavns omegn, f. eks, udenfor N.-
port, i Kastellet (H. M.), mellem N.- og V.-port (P.
Niels.), Sortedamso (J. Lge.), Kastrup (J. Lge.), Donse
(Stp.), Søllerød (N.E. Peters.), Esrom (P. Niels.), bakke
vod Sonderseen (H. M.), mell. Maloy og Smørumnedre
(Ernsts.). |
. — obtusifolius L. Alm.
— conglomeratus Murr. Hammermolle-skoyen ved Bonde-
dammen, Rädvad, Frederiksberg-allé (J, Lge.), ved Fure-
søen (Schiötz).
. — nemorosus Schrad. T. alm.
. — palustris Sm. Skovshoved (M.Lge.), Valby, dæmningen
v. St. Jorgens-so, gl. Pesthus, Classens-have, Kastellet,
Tarbek, grofter ved Ladegardsaen (J. Lge.), Damhus-
søen (Rostr,), Flaskekroen (Baagoe).
. — maritimus L. Ikke sjælden.
. -— Acetosa L. Alm.
. — Acetosella L. Alm.
36. Santalaceæ.
. Thesium ebracteatum Hayne. Brede-bakke (Horn.,J. Lge.),
Ballerup-mark ned mod » Hareskoven« (d.e. Jonstrup-vang)
(Horn., H. M.), Jonstrup-vang fl. st. i mængde (H. M.),
Færgelunden v. Jægerspris (H. M.), Jægerspris (Kph.).
(De to sidste voksesteder ere sandsynligvis identiske).
Bm UT TA ES ERR DR
= |
SÅS
111
. Thesium ebracteatum b. subbracteatum J.Vahl. Brede-
bakke med hovedarten (Vahl).
31. Thymelee.
. Daphne Mezereum L. Hyppig i haver; stundom forvildet:
Frydenlund (Horn.), Dronninggärd (H. M.).
38. Plantagineæ.
. Plantago major L. Alm.
— — /\ rosea Den. Københavns glacis (Engelh.).
— — ß. minima DC. Hist og her.
— — * intermedia Lge. Hist og her.
— media L. Alm.
— lanceolata L. Alm.
Anm. En monstrositet med grenede aks fundet mell. Jonstrup
og Ballerup: Horn. angiver en topspirende form fra
Amager.
— maritima L. Hyppig pà strandengene.
— — ß. dentata F. D. Jyllinge.
Anm. En form med grenet aks har jeg fundet pä strandenge
v. Roskilde-fjord.
— Coronopus L. Vesterfelled, Amager, Saltholm, langs
- østsiden af Roskilde-fjord.
— — f. pygmea Lge. Flaskekroen (J. Lge., Povlinelyst
v. Helsingør (Stbg.).
— arenaria W. K. er funden pa en gresmark n.o. f. Ros-
kilde (Thoms.).
Littorella lacustris L. Frederikssund, Storedam y. Donse,
Emdrup, Damhus-soen (Horn.), Gurre-so (Liebm.), Ru-
derhegn (Tutein), Gribso (H. M.).
a9. Plumbagineæ.
. Statice Behen Dr. Saltholm (Kyll.).
— rariflora Dr. «a, Danica Fr. Frederikssund ; Nedre-
Draby y. Jegerspris (Dr.), nedenfor Nordskoven (Ernsts.).
— -— 6. borealis Fr. Ovro (Pip.).
- Armeria vulgaris Willd. Alm. pa strandengene; hist og
her pa torre steder inde i landet, f.eks. i Jonstrup-vang,
9. f. Sondersoen, Lilleyzerlose-overdrey (H.M.).
— maritima Willd. Ved Roskilde-fjord (J. Lge., Stbg., Rostr.),
y. Gétchens batteri, Saltholm (H.M.), Gilleleje, mell.
Frederiksværk og Frederikssund (P. Niels.).
Anm. Den vil næppe kunne holde sig som særskilt art; man
treffer en mængde overgangsformer mellem denne og
forrige.
112
40, Valerianee.
1. Valeriana dioeca L. T. alm. d-pl. hist og her hvid-
blomstret, f. eks. Jonstrup-vang, mose o. f. Kirkevær-
lose (H. M.).
2. — sambucifolia Mik. Lundehus-mosen (J. Lge.) , Lersoen
(Baagoe), Kobenhayn (Benzon), alobet v. Frederikssund
(Fedders,), Jonstrup-vang (H. M.).
Anm. Vistnok mange andre steder, men oftest sammenblandet
med folgende.
3. — officinalis L. Kobenhayn (Benzon), alobet v. Frede-
rikssund (Fedders.), Vedbæk (J. Lge.), Lysttofte (Vil.).
Sondersoens nordskrænt (H. M.).
— — p. angustifolia Lge. Jonstrup-vang(H.M.), Ordrup-
krat (J. Lge.). |
4. Valerianella olitoria Poll. Helsingor, Kobenhavns omegn
hyppig, f. eks. i glacierne (Dr., J. Lge.), Charlotten-
lund, Flaskekroen (Dr.), Jonstrup, Humletoft ((H.M.).
5. — Morisonii DC. Classens-have (Rostr.), mark s. f.
Brede-bakke (H. M.).
f. — eriocarpa Desy. Fory. i Rosendals- have pa Østerbro
(J. Lge.).
41. Dipsaceæ.
1, Dipsacus silvestris Mill. Gentofte (Rostr.), v. den gl.
jernbane v. f. København (J. Lge.) , Frederiksdal (H.M.).
2. Cephalaria pilosa Gr. et Godr. Sorgenfri v. Landevejen
— (Rostr.).
3. Knautia arvensis Coult. Alm. Hvidblomstret v. Smorum-
nedre.
— — p. campestris Koch. Jonstrup-vang, Bringe (H. M.).
— — y. integrifolia M.Lge. Brede (Blytt i Dr. herb.).
4. Scabiosa Columbaria L. Hist og her.
— svaveolens Desf. Angives af Horn, fra Helsingør, men
den er senere ikke bemærket der,
5. Succisa pratensis Mönch. Alm.
42. Synantheree.
1. Lampsana communis L. Alm.
2. Arnoseris pusilla Gartn. Mellem Orsholt og Louisenlyst,
Skaninge v. Jægerspris (Stbg.).
3. Cichorium Intybus L. Ikke sj. mod syd; synes at mangle
i Helsingor-egnen og langs Kattegat.
4. Thrincia hirta Roth. Vesterfælled (Rostr.), græsplæner v.
Landbohøjskolen (J. Lge.), og Bidstrupgard (Thoms.);
i den udtørrede del af Sondersoen 1869 (H. M.).
13.
115
Leontodon hispidus L. Alm,
— autumnalis L, Alm.
— — £. salinus Aspegr. Charlottenlund (Rostr.), Strand-
eng v. Jyllinge (H. M.).
— --- 7. coronopifolius Bot. for. kat. Den udtørrede del
af Sondersoen (H. M.).
— — Ô. nigro-lanatus Fr. Flaskekroen (Baagge).
— — . albo-lanatus Lge. Græsmarker og ryddepladser
i Villakvarteret v. Frederiksberg (J. Lge,), i den
udtørrede del af Sondersgen (H. M.).
Picris hieracioides L. Frederiksværk (Stbg.), klint mell,
Tårbæk og Strandmøllen (Dr,), Brede-bakker, Lundehuset
(Horn.), mellem Utterslov og Gladsakse (Kph. herb.),
Gentofte (Rostr.) , Sondersoens nordskrænt, mell. Kirke-
værlose og Gandlose Orne, Dronningestien v. Lyngby-
mose (H.M.).
— arvalis Jord. Viste sig 1866 pa klovermarker mange ste-
der, ofte sammen med Crepis setosa og Helmin-
thia echioides: mell, Kattinge og Bognes (Thoms.),
n. f, Ballerup, Jonstrup, Stavnsholt, o. fl. st. (H.M.);
1867 sas den endnu y. Stavnsholt, 1870 fandtes den
ved Sondersoen og v. Sørup (H. M.).
Helminthia echioides Gärtn. Viste sig ligesom foregaende
pa græsmarker 1866: mellem Himmelev og Roskilde
(Thoms.), Jonstrup, Ballerup, Bagsværd (H. M.), men
synes atter at vere gaet til grunde.
Hypochoeris glabra L. Ikke sj. pa sandede marker.
— radicata L. Alm.
— maculata L. Hist og her.
Anm. Pa en høj v.f. Bringe og pa en eng n. f, Ballerup har
jeg fundet former, der næsten ganske svare til var. 6.
Miilleri Lge.
. Tragopogon pratensis L. Alm,
. — minor Fr. Alm.
Anm, Det har ikke været mig muligt, at skælne med sikker-
hed mellem disse to arter, og dersom prof. Lange ikke
med bestemthed havde adskilt dem i sin händbog, vilde
jeg stærkt betvivle den sidstes artsberettigelse.
Scorzonera humilis L. Hyppig.
Anm. Denne pl. ødelægges meget alm. før blomstringen af en
sortebrun brandsvamp, Ustilago Receptaculorum
DC.; allerede Horn. har bemærket dette, og mener at
dette brandstøv kunde benyttes som farvestof,
+. — Hispanica L. Forv. v. Tømmerup på Amager (Rostr.),
engen mell. Peblingesøen og Farimagsvejen (J. Lge.).
? — purpurea L. Angives af O. F, Müll. fra Virum, men
er ikke senere iagttaget der.
Botanisk tidsskrift. Anden række. I. 8
14.
15.
16.
We
18.
114
Taraxacum officinale Web. M. alm.
Anm. En monstrositet med flere sammenvoksede kurvstilke og
kurve findes af og til: Jonstrup, Bringe, Birkerød, He-
ringelose (H. M.). N
— erythrospermum Andrz. Lappesten v. Helsingor, Lyngby,
Tibirke (J. Lge.), Rungsted (Dr.), Dyrehaven (Engelh.),
Gurre, Hellebæk (M. Lge,), Lersoen (Baagoe), bakke vy.
Kirkeværlose, skrænt o. f. Sondersoen, Charlottenlund,
Lilleyeerlose-overdrey, Gundsømagle (H. M.).
Anm. Synes at ga over i den forrige ved mange mellemled.
— palustre DC. Helsingør (Heib.), Frederikssund, Ler-
søen, Bognes (Rostr.), Engen ved Lersgen (J. Lge.),
Amager (Vahl), Vesterfælled (B, f.), eng mell. Vedeloy
og Riso (Thoms.), Saltholm, Gütchens batteri, Boserup-
strandeng, Kattinge, Herslov (H. M.).
Lactuca muralis Fres. Alm. i skove.
— Scariola L. Københavns volde og glacier, langs vejen
til Lundehuset (J. Lge.), Amager (Dr.), Sundbyvester
(Engelh.), ruderatplads n. f. Johanneskirken pa Norre-
bro (H. M.).
— sativa L. Dyrket, og tilfældigt forvildet: Jonstrup.
— macrophylla Lge. Pa skovbakken ved Sollerod-kro i
mængde (Piper), Ebberod (N. E. Peters.).
. Sonchus palustris L. Kastellet, Kirsebergangene og tom-
merpladser v. København (Horn.), Arresé (Rafn).
. — arvensis L.. Alm.
— — y. levipes Koch. Alm. pa marker v. Frederiksberg
(J. Lge,), Lersöen (Rostr.).
. — asper Vill. T. alm.
. — oleraceus L. Alm.
. Crepis biennis L. Hist og her, men mangler mod n.
. — tectorum L. Alm.
— virens L. Hist og her i hele distriktet.
— — ß. elatior Dr. Jonstrup, Søllerød (H. M.).
— — y. capillaris Fr. V.Sondersgen, Dronninggärd (H.M.).
— setosa Hall. fil. Viste sig 1866 mange steder pa klover-
marker: Roskilde (Thoms.), Jonstrup, Ballerup -mark ,
Bagsværd, Buddinge, Stavnsholt, Gurre (H. M.) og har
siden hver sommer været at finde pa lignende lokalite-
ter, f. eks. v. Lilleværlose, Jonstrup, Stavnsholt, mark
s. f. Hellebæk. Sammen med den fandtes 1866 gærne
Centaurea solstitialis og Helminthia echioides, men disse
to synes atter at være forsvundne, samt Picris arvalis,
der heller ikke synes at ville holde sig ret længe.
+. — Nicæensis Balb. Græsplæner v. Bidstrupgard (Thoms.),
26.
i den udtørrede del af Sondersoen 1867—71 (H.M.).
— præmorsa Tausch. Lundehusmosen (Horn., J. Lge.), Bid-
115
strupgärds-mose (J. Lge.), Blovstrød (Baagøe), Grøndal
v. Kobenhavn, Jonstrup-vang, Lille Hareskoy, mellem
Knardrup og Bringe, Sengelose-mose (H.M.).
27. Aracium paludosum Monn, Alm, 1
28. Hieracium Pilosella L, Alm.
29, — AuticulaL. 7 am.
30. — pratense Tausch. Hellerup (Rostr.), Lersgen i stor
mængde pa fl. st. (Rostr., H. M.).
31. — aurantiacum L. Græsmarker v. Nøddebo (Rafn). Char-
lottenlund (Horn.), Karlsberg ved Valby, græsplæner 1
Landbohojskolens have (J. Lge.).
32. — cymosum L. Klint mell. Tarbek og Strandmgllen (Horn.,
Dr., J. Lge., H.M.). Grusgray ved Norrefælled 1852
(Rostr.).
Anm. Pa det forstnævnte sted fandtes den endnu 1857, men
synes senere at være udryddet ved skrænternes rasering
og beklædning med sten. Angives desuden med -tvivl
fra egnen mell. Birkerød og Farum (Dr.), men denne
angivelse refererer sig til en ældre af Horn., der angaer
H. dubium, en form af H. Auricula.
33. — murorum L. Furesgens sydskr&nt (H.M.). Farum (Rostr.),
Ordrup-krat (Benzon) o. fl st.
— — p. rotundatum Lge. Gandlose Orne, kalkverket v.
Hesttangs-molle (H. M.).
34. — cesium Fr. Hellebæk fl. st. (M. Lge.).
— — ß. nemorum Fr. Skov. v. Kulhus (H. M.).
35. — vulgatum Fr. Alm.
— — §, ramosum Fr. Mell. Vedbæk og Tryggerod, Frede-
riksdal-skov (J. Lge.).
36. — anfractum Fr. Hornbæk - plantage (M. Lge.), skrænt
mellem Kronborg og Hellebæk (H. M.).
37. — tridendatum Fr. Ordrup, Bernstorf (Vahl), Frederiks-
borg (H. M.).
— — 8. angustifolium Fr. Hornbæk-plantage (J. Lge.).
38. — Gothicum Fr. Helsingør, Rundforbi, Frederiksdal (J. Lge.),
Bernstorf (B. f.), v. f. Horserod-hegn (P. Niels,), Tegl-
strup-hegn, Lyngby-mose (H. M.).
39, — boreale Fr. Springforbi, Charlottenlund (J. Lge.), Gand-
lose Orne (P. Niels.).
40. — umbellatum L. Alm.
— — då. coronopifolium Fr. Helsingør (Vahl).
— — « Dunense Reyn. Asserbo-oyerdrey (J. Lge.).
41. Centaurea Jacea L. Alm. |
— — fB. cuculligera Rchb. * fuscescens Lge. Oster-
vold v. København (J. Lge.).
— — —**argyrolepis Lge. Tikøb (J.Lge.), Lyngby, 9.
f, Flaskekroen (H. M.), Østervold (Baagoe).
gr
41.
42,
43,
44,
45,
46.
47.
48,
49,
50,
51.
52.
116
Centaurea Jacea y. lacera Koch, I den udtorrede del
af Sondersoen (H. M.).
— — Ô. laciniata M. Lge, Flere steder i Jonstrup-egnen
(H. M.):
— decipiens Thuill. I den udtørrede del af Sondersoen
1869.
— nigra L. Gresplener v. Bidstrupgärd 1869—71 (Thoms.).
I den udtorrede del af Sondersoen 1869—71 (H. M.).
— Scabiosa L. Alm.
— — yar. med hvide randkroner. Maloy (H. M.).
— — var. helt hvidblomstret. Stavnsholt (H. M.).
— Cyanus L, Alm. Varieteter med morkyiolette, lysrode
og hvide blomster kunne træffes af og til.
— montana L. Gamle Kongevej og Ryssenstens - bastioner
v. København (Heib ), Dronninggard, Frederiksdal (H. M.).
…— solstitialis L. Viste sig 1866 (mange steder i hele
landet) pa græsmarker, tilligemed Crepis setosa, Hel-
minthia echioides og Picris arvalis: Jonstrup, Sonder-
søen, Ballerup, Bagsværd, Buddinge, mell, Frederikslund
og Rudersdal (H. M.), Roskilde (Thoms.); men synes
atter at være forsvunden.
Serratula tinctoria L. Jonstrup- yang, Ledøje, Flaske-
kroen (Horn.), Bagsværd (Dr.), Charlottenlund (J. Lge.),
Somose v. Lavdrupgärd (H. M.), Amager (Rostr.).
Lappa tomentosa Lge. Alm.
— — ß. denudata Lge. Snekkersten (Gronl.), Københavns
volde, Godthäbsvejen, Ordrup y. sandgrayen (J. Lge.),
— minor Lge. Alm.
— — hyidblomstret. Ved Ballerup (H.M.).
— intermedia Lge. Alm. i skovene.
— major Schk. Hist og her, men ikke i alle egne, mangler
f. eks, i Jonstrup- og Helsingor-egnen.
— — Pf. subtomentosa Lge. Esrom (J. Lge.).
Onopordon Acanthium L. Vedeloy, Lille Valby (Thoms.),
mell. Roskilde og Hojetästrup, Københavns volde (J, Lge.),
Götchens-batteri (H. M.), Hjortholms - ruin v. Furesøen
(Dr.), Helsingor (Leth.).
Silybum Marianum Gärtn. Tommerpladser ved København
(Engelh.), Bülowsvejen (Baagoe), ukrud i haver v. Jon-
strup (H.M.).
Carduus crispus L. Alm. |
— — fP. ochroleucus Lge. Lygtevejen, Solitudevejen (J.
Lge.), Utterslov (H. M.).
— acanthoides L. T. alm.
— — 8. ochroleucus Lge. Roskilde (Thoms.), Værebro
(H. M.).
— — y. horridus Lge. Gerder i Ramløse" (Schütz).
58.
59.
60.
61.
62.
63.
117
Carduus crispo-acanthoides Lge. Brondshoj, Strand-
vejen nærved Kalkbrenderiet (J. Lge.).
. — nutans L. Vejen fra Herthadalen til Lindholm (Thoms.).
1868 fandtes denne pl. som ukrud i en have v. Jonstrup.
. Cirsium lanceolatum Scop. Alm.
— oleraceo-lanceolatum Vahl. Ved Kongekilden i Or-
drup-krat (Vahl).
. — palustre Scop. Alm. |
— —, hvidblomstret. Jonstrup-vang, v. Bagsverd-so (H.M).
— —- ß. putatum Nag. Ved Lersoen (J. Lge.).
. — oleraceum Scop. T. alm.
— palustri-oleraceum Nag. Tryggerod-mose v. Vedbek
(J. Lge.), Rädvad, Bidstrupgärd (Rostr.), Slotshegnet
v. Jægerspris (Ernsts.).
. — acaule All. T. hyppig.
— —, hvidblomstret. Ved Hesttangs-molle (H. M.).
— — Pf. caulescens F.D. Jonstrup-vang, Hesttangs-molle
o. fl. st. (H.M.).
— oleraceo-acaule Hampe. Eng ved Kattinge (Thoms.),
mell. Frederiksværk og Frederikssund (P. Niels.) , Hest-
tangs-molle, Jonstrup-vang (H.M.), Charlottenlund (J.Lge.).
— heterophyllum All. Slangerup, Charlottenlund (Horn.),
Jonstrup-vang i overordentlig mængde (Horn., J. Lge..
H. M.), Gandlose Orne (H. M.), Lersoen, vejen mellem
Helsingør og Gurre (Baagoe). J
— arvense Scop. Meget alm.
— — var. alba. Kirsebergangen mellem N.- og V.-port
(Engelh.).
— — Pf. horridum W. et Gr. Jonstrup-egnen (H. M.).
— — y. mite Koch. Københavns glacis mell. N.- og O.-port
(H. M.).
— -— Ô. integrifolium W.et Gr. Københavns glacis mell.
N.- og V.-port (J. Lge.).
Carlina vulgaris L. Ikke sjælden.
Calendula officinalis L. Forv.: Hellebæk (M.Lge.),
marker s. f. Kirkeyerlose, Amager v. Gütchens batteri,
Smørumnedre, Smoerumgvre (H. M.).
Bidens tripartita L, Alm.
— — pf. minor Lge. Hyppig.
— platycephala Orst. St. Jorgens-so, Rudersdals-mose
(Orst.), mellem Tarbek og Strandmellen, Tikob, Rost-
gards-dam v. Hellebæk, Klareso i Teglstrup-hegn, Ordrup-
mose v.Ærmelund(J,Lge.), Øverød, Ebberod-so i Ruderhegn
(N.E. Peters.), v. Sondersoen, Kirkeværlose, Birkerod-s9,
Lange-dam v. Birkerød, gadekæret i Stavnsholt (H. M.).
. — cernua L. Alm.
— — B.radiata F. D. Hyppig.
64.
65.
66.
a.
74.
118
Bidens cernua y. minima F. D. Hyppig.
— — Ô. minimo-radiata! Smørumnedre (H.M.). Øverød
hyppig (N. E. P.).
Eupatorium cannabinum L. Alm,
— — pP. urticeum! Med hele, savtakkede blade. Ved
nordsiden af Sondersoen den 10de okt. 1868. (Denne
form omtales også af Hartm.: Skand. fl. 6te uppl. s. 12.
Petasites officinalis Mönch. Rosenborg-haye. Frederiks-
borg, Snaserup y. Slangerup, Roskilde (Horn.), Jægersborg
(Dr.), Helsingør. (Liebm.), Maloy, Katrinebjærg, Husum,
Uggelose, Gundsømagle, Sengeløse (H.M.), Överod(N.E.P.).
. — albus Gärtn, I skoven ved Dronninggard pa 2 steder
(Schiötz, H. M.), muligvis oprindelig plantet.
. Tussilago Farfara L. Alm.
. Tanacetum vulgare L, Temm. alm.
— Balsamita L. Dyrkes i haver, og kan forekomme for-
vildet: Kalkbrænderiet v. Kobenhayn (Rostr.).
. Artemisia Absinthium L. Tarbek, Dronninggärd (Horn.),
Amager (J, Lge.), Enighedsyern (Vil,), Snekkersten,
Gilleleje (Gronl.), Hellebæk (M. Lge.), mell. Frederikssund
og Frederiksværk (Fedders.), Ruderatplads pa Nørrebro,
Hornsherred mod n.v. (H. M.).
— maritima L. Amager v. Kastrup (J. Lge.), ved Dam-
hussgen (Rostr.), fl. st. v. Roskilde-fjord (Thoms.), Güt-
chens batteri, Vesterfælled, Flaskekroen , Jyllingé ,
Hornsherred pa strandengene (H. M.).
— Abrotanum L. Dyrkes i haver.
. — campestris L. Temm. alm.
— — 6. sericea Fr. Hellebæk (J.Lge.).
— — 7. lutescens H.M. Grusbakke v. Bringe (H. M.).
— vulgaris L. Alm.
— — Pf. flavescens Rostr. Hellebæk (J. Lge.), Jonstrup
fl. st Smorumovre fl. st., Ledøje, Stavnsholt (H. M.).
Antennaria dioeca Gärtn. Temm. alm.
75. Gnaphalium arenarium L. Hyppig mod nord: Orholm
(Dr.), Hellebæk, Tårnby (M.Lge.), Charlottenlund, Vedbæk,
Bagsværd, Bringe, Hesttangs-mølle, Søllerød o.s.v.
+ — luteo-album L. Er et par gange fundet i den udtor-
rede del af Søndersøen (H. M.).
76. — uliginosum L. Alm.
77. — nudum Hoffm. Amager-fælled (Schiøtz).
48. — silvaticum L.. T. alm.
79. Filago minima Fr. T. alm.
80. — arvensis L. Ikke sj.
Anm. Hovedarten F. montana Fr. har prof. J. Lange fundet
i Rostgards-dam.
81. — Germanica L. Himmeloy, Vedelov, hoj ved Flyng-molle
82.
83.
84.
85.
86.
87.
90.
91.
92.
119
(Thoms.), Bagsværd (Horn.), Strandmøllen (Rostr.),
Frederikssund (Fedders.), Jonstrup (Ernsts.).
Filago apiculata G. E. Sm. Bagsværd (J. Vahl.), mellem
Kattinge og Herslov (Thoms.), den udtørrede del af
Sondersgen (H. M.).
Aster Tripolium L. Alm. pa strandengene.
-— —, hvidblomstret. Pa en holm i Roskilde-fjord udfor Jyl-
linge (H. M.). |
— salignus Willd. Mell. Egelund og Fredensborg (Jorg.),
Lillerød (Leth), Lange-dam v. Birkerød (Ernsts.), Pest-
huset vy. København (J. Lge.), Lersoen (Rostr.), o. for
Gurre-so, Farumgard (H. M.), skrænter v. Søllerød (N.
E. P.), grofter ved Sondermarken (Olsen).
Anm. Er egentlig pa alle disse steder kun forvildet.
Stenactis annua N. Es. Frydenlund (Horn.), v. Sondersgen
(P. Niels.), Dronninggard (H. M.).
Erigeron Canadensis L. Helsingør (Horn.), Hellebæk
(J. Lge.), Kristiansholm vy. København (Baagoe), Kron-
borg, i den udtørrede del af Sondersoen (H. M.).
— acris L. Alm.
— — f. strictus Lge, På bastionerne mell. N.- og O.-port
v. Kobenhayn (J. Lge.).
— speciosus DC. Gurre slotsruin (J. Lge.).
. Solidago Virga aurea L. T. alm.
— Canadensis L. Forvildet fra haver: Gurre - slotsruin
(Benzon), Charlottenlund (J. Lge.).
Inula Conyza DC. Skal tidligere (af Kylling) vere fun-
det v. Kobenhavn.
. — pulicaria L. Gladsakse (Rohde), Utterslov (Benzon).
Esbønderup, Bagsværd (Horn.), Amager v. Kastrup og
i nærheden af Kongelunden (Dr.), Græse (Pouls.), Smø-
rumnedre (gadekæret) (H.M.).
Anm. Inula dysenterica L. er hidtil ikke iagttaget i distriktet,
men dog tæt udenfor dets grænse, nemlig ved Eriks-
holm pr. Holbæk.
— Britanica L. Amager v. Kastrup o. fl. st. (J. Lge.),
Flaskekroen (Horn.).
— salicina L. Ø. f.Flaskekroen, Slangerup (Horn.), Bidstrup
(J. Lge.), Københavns glacis (Engelh.), Lundehus-mosen
(Vil,), mose v.Lidtgodthuse, Maglemose v.Ågerup (Thoms.),
Jonstrup-vang, Ladegårds-mosen ved Roskilde (H. M.).
— Helenium L. Mell. Blovstrød og Frederiksborg, Sorgenfri
(Horn.), 9. f. Flaskekroen (Baagoe), Frederiksberg (Ben-
zon). Fl. st. forvildet v. landsbyer (H. M.).
Telekia speciosa Baumg. Hist og her forv. i og ved gamle
haveanlæg. Fortunen (Mein. herb.), Dronninggård (Pouls.),
Ebberød (N. E. Peters,), Kvistgård (Heib.).
93.
95.
96.
97.
98.
99.
100.
101.
102.
103
104.
120
Bellis perennis L. M. alm.
— — £. caulescens Lge. Ruderhegn (Rostr.), Københavns |
glacis (Engelh.), Jonstrup, Søndersøen, krat n. f. Fure-
søen (H. M.).
. Achillea Ptarmica L. T. alm.
— macrophylla L. Forv. v. Ordrup-mose (Benzon), Sor-
genfri, Ny Frederiksdal (H.M.).
— Millefolium L. Alm.
— —, rodblomstret. Sonderssen, pa strandengen v. Götchens
€ batteri (H.M.).
— — pP. lanata Koch. Mell. Hellebæk og Helsingør (Heib).
Anthemis Cotula L. Ikke sj. i og omkring landsbyer.
Desuden ved Sondersgen (H. M.).
— — f. disciflora Lge. Vejen mellem Herløv og Husum
(H. M.).
— arvensis L. Alm.
— tinctoria L. Ankersmedbakken y. Helsinger (Dr.), Ru-
dersdal (Horn.), mell. Lyngby og Vintappergarden (J.
Lge.), mell. Herløv og Husum, mell. Bringe og Para-
disgärden, mark syd for Store Hareskov, v. Sondersoen,
klovermark y. Hellerup-station, mell. Buddinge og Glad-
sakse (H.M.), Hedehusene (Thoms.).
— — 6. discolor Fr. Rudersdal (J. Lge.).
Anm. Pa flere af de anforte steder er planten igen forsyunden,
men i det hele synes den dog at have tilbøjelighed til
at blive hyppigere.
Matricaria inodora L. Alm.
— — * salina Wallr. Strandbredden ved Øresund (H.M.),
Hellebæk (M. Lge.).
— Chamomilla L. Amager (J. Lge.), Lersoen (Baagoe),
Kastelsvejen, Lyngby (Benzon), Frederikssund (Fedders.),
Roskilde (Thoms.), Kobenhavns glacier og omegn, Hu-
sum, Klovetofte, Roskilde-kro. Skatholm v. Bringe. Lille-
verlose, Gurre (H.M.).
— aiscoidea DC. Sortedamsvejen ved København (Örst.),
Nørrebrogade (Baagoe), tomter pa Nørrebro (Engelh.,
H.M.), forv. p. Landbohojskolens ridebane (J.Lge.); 1868
fandtes nogle ekspl. pa stenbroen y. Jonstrup, sandsynligvis
fremkomne efter fro af bortkastede ekspl. fra København.
Anm. Denne plante udbreder sig med lethed, og kan vistnok
nu betragtes som horende til floraen.
Chrysanthemum segetum L. M. alm.
— Leucanthemum L. Alm.
— Parthenium Pers. Forvildet fra haver: mell. Tårbæk
og Strandmøllen (Dr.), Bagsværd, Danstrup v. Fredens-
borg (J. Lge.), Vzerlose (Horn.), Brede, Sollerod (Kmph.
herb.), Jonstrup. Birkerod (H. M.).
+
106.
107.
113.
ri.
121
Chrysanthemum corymbosum L. Høj v. Bidstrupgard
(J. Lge.), den udtørrede del af Sondersoen (H. M.).
. Doronicum Pardalianches L. Dronninggärd i skoven
(Rostr.), Rosendals-have pa osterbro (Baagoe), Roskilde
(Thoms.). Gurre-vang (Heib.), Fredensborg, Ebberod
(WE: PJ:
— cordifolium Sternbg. Charlottenlund (plantet).
Arnica montana L. Mell. Helsingor og Humlebek (Baagoe),
Hammermolleskoven (Stbg.), Donse (Vaup.'. Fredensborg,
Rudergard, Ballerup, Bagsværd (Horn.) , Jonstrup-vang,
Landlyst v. Gurre (H. M.), Hojbjerggards-skov ved Ove-
rod (N. E. P.).
Cineraria palustris L. Alm. i sumpe.
Anm. Ved Furesgens østkyst vokser den pa sand, rigeligt ‘og
frodigt, men sandet er vel nok blandet med fint sodynd.
Ved Gilleleje findes den pa strandbredden (H. M.), lige-
ledes y. Hellebek (M. Lge.).
. Senecio vulgaris L. M. alm.
. — silvaticus L. T. alm.
. -— viscosus L. Pa Havstokken langs Kattegat og Øresund
fra Tidsvilde-fiskerleje til København (P. Niels., J. Lge.,
Horn,, Gronl., H. M., Vil.), Marmorkirkens ruiner (Engelh.),
Götchens batteri, Bagsværd (Dr.), Birkerød (Horn.), den -
udtørrede del af Sondersoen (H. M.).
— vernalis W.etK. Græsmark n. f. Hesttangs-molle (H.M.).
. — Jacobæa L. Alm.
. — aquaticus Huds. Flaskekroen (Horn.), den udtørrede del
af Sonderssen (H. M.).
— — f. pinnatifidus Gr. et Godr. Flaskekroen (Baagse).
— Sarracenicus L. Gerde mell. Hillerod og Fredensborg
(J. Lge.), Dronninggärd (Kph. herb., H. M.), Frederiks-
berg-have, Søndermarken (Dr.), Eremitage-alleen v. Fre-
densborg (Jorg.).
Helianthus tuberosus L. Forvildet i gamle bonderhaver.
Rudbeckia fulgida Ait. Forv. v. Frederiksværk (Barfoed).
43. Ambrosiee.
Xanthium Strumarium L. Græse (Kyll.), Amagerport og
Salpeterverket vy. København (Horn.).
Anm. Er ikke fundet i mange ar, og nu vistnok forsvundet
fra de nævnte steder, som fra Danmark i det hele.
Samme skæbne synes den at have haft i Skane.
44. Lobeliaceæ.
. Lobelia Dortmanna L. I Gurre-so pa nordsiden og vest-
siden, sammen med Isoötes echinospora (Stbg., J.
Lge.,-H. M.).
bo
© = DD
| 122
45. Campanulaceæ.
. Jasione montana L. Alm,
— — $. littoralis Fr. Tibirke (Vahl), Lynæs (Thoms.).
— — —, glatbladet. Alholm i mængde (H. M.).
. Phyteuma spicatum L. Sorgenfri-skoy (Dr., Rostr., J.
Lge., H. M.).
. Campanula persicefolia L. Hist og her: mell. Tarbek
og Strandmollen (Dr.), Kollekolle, Nymolle (Horn.),
Ballerup-mark, Humletoft, Brede o. fl. st. (H. M.).
— Rapunculus L. Slangerup, Jægerbakken ved Frederiks-
borg (Horn., H. M.).
— patula L. Brinker v. åen mell. Nymolle og Dyrehaven
(Kamph.}, Brankebakken v. Humletoft (0. F. Müll.).
Ved Sondersgen (H. M.).
Anm. Pa det forstnævnte sted er den i de senere ar Pr for-
gæves. Pa Brankebakken har den muligvis aldrig veret,
idet C. persicæfolia, som er der i mængde, vistnok har
givet anledning til forveksling. Også ved Sondersgen
trues den nu med undergang ved opdyrkning.
— rotundifolia L. Alm., hvidblomstret v. Nymølle (H. M.).
— — f. stricta Schum. Lyngby, stengærdet n. om Sorgen-
fri-skoy (H. M.).
— — 7. parviflora Lge. Tibirke-bakker (J. Lge.).
— — Ô. calycida Lge. Lidtgodt v. Roskilde (Thoms.).
— latifolia L. Sophienberg, Strandmollen (Horn.), Vedbæk,
Boserup (J.Lge.), Charlottenlund (Pip.), Dronninggard
(Baagoe), Bernstorf (Benzon), Lille Hareskov (H. M.).
— Trachelium L. Alm. |
— —, hvidblomstret. Ved Ravnehus. En form med Adelt
blomst og 4 stovdr. Syd for Jonstrup (H. M.).
— rapunculoides L. T. alm.
— glomerata L. Søllerød, mell. Bagsværd og Kollekolle,
Frederiksberg, Flaskekroen, Roskildekro (Horn.), mell.
Roskilde og Bidstrup (J. Lge.}, glacier v. København
(M. Lge.), ved vejen mell. Vestrup og Himmeloy, Lay-
drupgard (H.M.), mell. Laydrupgarden og Ballerup-over-
drey (P. Niels.), Frederiksdal (Rostr.).
46. Rubiacee.
. Sherardia arvensis L. Alm. pa marker.
. Asperula odorata L. Alm. i skovene.
— Taurina L. Fory. mell. den gamle Jernbane og Vester-
bro (Rostr.), og i en have på Nørrebro (H. M.).
. Galium boreale L. Hyppig.
— — f. latifolium Lge. Helsingør (Liebm.).
123
Galium Mollugo L. Ikke alm.: Springforbi (Horn.), mell.
Vesterbro og Vesterfælled (Dr.), Lersoen (Baagoe), Helle-
bæk (M. Lge.), Tästrup-station, v. Sendersoen, Lyngby
(H. M.).
— — pP. ochroleucum H. N. Med hovedarten.
— — y. umbrosum Lge. Hammermolleskoven (Liebm.),
mell. Springforbi og Strandmøllen, Kongesköven v. Hors-
holm (Schum.).
— erectum Huds. Lundehus-mosen, Gurre-slotsruin (J. Lge.),
Hellebæk (M. Lge.), Hornbæk-plantage (H. M.).
Anm. Den er sagtens kun en noget afvigende form af forrige
art (se Bot. tidsskr. 2 b., s. 6).
— verum L. Alm.
— — PB. effusum Lge. Med hovedarten.
— — y. altissimum Lec. Hellebæk (J. Lge.).
— -- Ô. littorale Lge. Mell. Helsingor og Hornbæk (J.Lge.).
. — silvestre Poll. I den udtørrede del af Sondersoen 1869
til 1871 (H.M.).
Anm. Ikke forhen funden i Sjell.; den angives rigtignok her-
fra af Horn., men hverken Drejer eller Lange have
anset denne angivelse for rigtig.
. — saxatile L. Hyppig mod n. o,
. — palustre L. Alm.
— elongatum Presl. Lundehus-mosen (J,Lge.), Helsingør
(Dr.), Lyngby-mose (H. M.).
Anm. Den bor vel rettest forenes med forrige (se Bot. tidsskr.
2 iBe-8.* 6).
. — uliginosum L. Alm.
12.
— Aparine L. M. alm.
— — p. tenerum Lge. Tidsvilde-hegn (J. Lge.).
— — y. confertum Westerl. Vedbæk (J. Lge.).
. — spurium L. Ukrud i Hor: Gurre, Smorumovre, Smorum-
nedre (H. M.).
— — pP. Vaillantii Rchb. Tryggerod (J. Lge.), Smorum-
nedre (H. M.).
47. Caprifoliacee.
. Sambucus nigra L. Ikke sj.
— — f.laciniata Mill. Sundbyvester, udenfor 0.-port(Rostr.),
Kirsebærgangen mell. N.- og V.-port (Engelh.):
. — racemosa L. Ordrup-krat (J.Lge.), Folehave-skov ved
Hørsholm, Dronninggård, Dyrehaven, Søndermarken, Ve-
sterfælled (Rostr,), åen v. Sorgenfri (Vil.), Charlotten-
lund (Engelh.), Brede, Ravneholms-skov (N. E. Peters.),
Humletoft, Aldershvile, Bagsværd-skov, Københavns gla-
cis mell. N.- og Ø.-port (H. M.).
Ov hm 09
124
. Sambucus Ebulus L. Jægerspris (Horn.).
. Viburnum Opulus L. Hyppig.
. Lonicera Periclymenum L. T. alm.
— — ff. quercifolia Lge. Lundtofte (Rostr.), Sorgenfri
(J. Lge.), Nyrup-hegn (Heib.), Farum (Leth), Kolle-
kolle, Jonstrup-vang (H. M.).
Anm. ‘Opad imod blomsterstanden blive bladene alm. helrandede
(se Bot, tidsskr. 2 b., s. 51).
» — Xylosteum L. Ordrup-krat (Dr.), omkring Frederiks-
verk (Matthies.), Frederiksdal (Rostr.), Krat v. Kirke-
værlose, Jonstrup-vang, Furesoens sydskrænt, Brede(H.M.).
Symphoria racemosa Pursh. Forv.i Dyrehaven n. f. Stam-
pen (J. Lge.).
48. Oleineæ.
. Ligustrum vulgare L. Hyppig plantet, stundom forvildet :
mellem Helsingør og Hellebæk (M. Lge.), v. Lyngby-se
(Horn.), Københavns glacis mell. N.- og 0.-port (H. M.),
en 9 i glaciet mell. @.-port og Kastellet (Engelh.).
. Syringa vulgaris L. Fory. pa Københavns glacis (Engelh.),
Kirkeværlose, Kaningard (H. M.).
. Fraxinus excelsior L. Plantet ved huse, i haver, alleer
og skove.
49. Apocyneæ.
. Vinca minor L. Forv. v. Frydenlund (Horn.), Sondermarken
(J.Lge.), Dronninggard (Rostr.), Jonstrup (H. M.).
-- —, hvidblomstret. Ved Dronninggard, med hovedformen
4. 01,9;
50. Asclepiadee.
. Vincetoxicum officinale Mönch. Slangerup (Horn.), Ege-
beksvang (Dr.), Charlottenlund, Kastrup (Rostr.), langs
fjorden mell. Frederiksværk og Havelse (P. Niels.), Snek-
kersten (Gronl.), Frederikssund, Boserup-skoy, Roskilde-
egnen fl. st., Brede-bakke (H.M), Nymolle, Nærum
(Bi. BEE |
51. Gentianeæ.
. Gentiana Amarella L. Moser omkring Roskilde (Thoms.),
Sengelose-mose, Fidtmose v. Hjortespring (Ernsts.), So-
borghus (Pouls.), Lersoen, Amager (J. Lge.), Vester-
fælled (Horn.), eng mell, Edelgave og Hoye, Amager-
fælled, mose s. f. Værebro-à (H. M.).
125
2, Gentiana campestris L. Amager, Vesterfælled (Horn.),
Rudersdal, Søllerød (J. Lge.), Helsingør (Stbg.), Gurre
(Liebm.), Tidsvilde-hegn (P. Niels.), Haverup-sø (udtørret),
Jonstrup-vang, Søndersøen, Lilleværløse-overdrev (H. M.).
3. — Pneumonanthe L. Roskilde, Gilleleje, Kronborg-over-
drev, Udsholt, Jonstrup (Horn.), Rågeleje (P. N.).
Anm. Ved Jonstrup findes den næppe mere. t
4. Erythrea pulchella Fr. Frederiksdal (Schiötz), Amager
(J. Lge.) , Karlebo-overdrev (Pip.), Flaskekroen (Drei.),
Vesterfælled, v. Roskilde-fjord, Smorumnedre y. gade-
keret (H.M.).
5. — Centaurium Pers. Ikke sj.
6. — linarifolia Pers. Amager, Vesterfælled (J.Lge.), Horns-
herred ved Roskilde-fjord (H. M.).
— —, hvidblomstret. Flaskekroen -(Horn.).
7. Menyanthes trifoliata L. Alm.
— — /\ paradoxa Fr, En mose v. Bagsværd. (J. Lge.).
8. Limnanthemum nymphoides Hffg. Kronborg slotsgrav
(Stbg., H.M.), søerne v. Hørsholm (Pip., H.M.), Strand-
mollen (H. M.).
52. Labiate.
1. Lycopus Europæus L. Alm.
+ Salvia officinalis L. Forv. v. Humletoft.
+ — pratensis L. Iden udtørrede del af Sondersoen 1871(H.M.).
2. Mentha silvestris L. Nordbredden af Esrom-so (Stbg.),
vestbredden af samme (P. Niels.), Noddebo (M. Lge.),
Fredensborg (Freuchen), Hørsholm (Horn.), Hesttangs-
molle (Schlichtkr.), Søndermarken, Springforbi (Rostr.).
3. — viridis L. En bæk v. Skotterup (Kamph.), Ørholm (Dr.
herb.), Nedre Dråby (Ernsts.), Gurre-overdrev, Smørum-
nedre (H. M.).
+ — crispa L. Strandbredden ved Kalkbrænderiet (M. Lge.),
Ballerup v. et markgærde (H.M.).
4. — aquatica L. Alm. i flere former. ”
— — yar. verticillata y. brevifolia Lge. Tryggerod-
} mose (J. Lge.).
— — — 6. acutifolia Lge. Julebekshuset n. f. Helsingør
(J. Lge.). |
5. — gentilis L. Pa en mark v. Smorumnedre (H.M.). Forv.
i haver v. Tikøb (J.Lge.).
— — p. Agardhiana Fr. Julebækshuset n. f. Helsingør
(J. Lge.).
6. — arvensis L. Alm.
— — — Ô. riparia Fr. Bredderne af Gurre-so (J. Lge.).
7. Elsholtzia cristata Willd. Kalkbrænderiet, Strandmollen
© © ©
12.
13.
126
(Benzon), Gütchens batteri, Bagsværd, Tårbæk (Rostr.),
gl. Postgårds have i Roskilde (Thoms.), Nærum, Lyngby
(B. F.), Strandvejen, St. Jørgens-sø (J. Lge.), Vedbæk
(G. Jens.), omkring København (Horn.), ukrud i haver
v. Jonstrup, Farumgård (H. M.).
. Origanum vulgare L. Hist og her.
. Thymus Serpyllum L. Alm. mod nord.
. — Chamedrys Fr. Roskilde-egnen alm., Langbjerg og
hojen ved Flyng-molle, blandet med foreg., (Thoms.),
Frederikssund, Klampenborg, Frederiksdal (Dr.), Slange-
rup (Pouls.), Gundsomagle, Gandlose Orne, Lillevær-
lose-overdrev, den udtørrede del af Sondersoen (H.M.),
Københavns omegn (J. Lge.).
— vulgaris L. Hyppig i haver. |
Acinos thymoides Mönch. Vedelev, Riso, Langhjerg. høj
ved Flyng-molle (Thoms.), Roskilde-egnen, Frederiksværk-
. egnen (J. Lge.), Stro-bjærg (Matth.), Slangerup (Horn.),
Jonstrup-vang, Skovshoved (Benzon), Havelse (Fedders.),
sandgray v. Ordrup(Tut.), Frederikssund, Sondersoens nord-
skrænt (H. M.). ;
Clinopodium vulgare L. Ikke sjelden. Ofte sammen
med Origanum vulgare.
Brunella vulgaris Ménch. Alm.
— —, hvidblomstret (konstant) I Jonstrup-vang og i Gand-
lose Orne (H. M.).
Scutellaria galericulata L. Alm.
— hastifolia L. Angives fra Københavns omegn (Schum.)
og Kirkehyllinge (Albr.), men er ikke senere funden.
— altissima L. Høj v. Bidstrupgard (J. Lge.), Ebberod
(N. E. Peters.).
. Nepeta Cataria L. Vedbæk, Skovshoved, Kastrup (J. Le)
Roskilde(Schiötz), Kobenhavn(Benzon), Heringelose(H.M.).
— nuda L. En høj ved Bidstrup (J. Lge.), havegærde i
Isterrod v. Hørsholm (H. M.).
. Glechoma hederaceum L. Alm.
. Marrubium vulgare L. Hellebæk (M. Lge.), Jyllinge,
Himmeloy, Amager v. Gütchens batteri (H.M.).
. Ballota ruderalis Sw. Alm.
— — f. nepetoides Lge. København ved Filosofgangen
(J. Lge.).
— — y. urticefolia Lge. Vedbek (J. Lge.).
. — foetida Lam. ß. alba Lge. Langelinje (J. Lge.).
. Betonica officinalis L. Sophienberg (Horn,).
. Stachys silvatica L. Alm.
. — palustris L. Alm.
— palustri-silvatica Schiede. Hellebæks-vang (J. Lge.),
en groft y. Strandvejen forbi Agershvile (Blytt.).
37.
};
2.
127
Stachys arvensis L. T. hyppig pa marker. Mell. Br:
23.
borg og Hellebæk pa strandbredden (H. M.).
24. Galeopsis Ladanum L. T. alm., især mod nord.
— — ß. denticulata Lge. Tikøb (J. Lge.).
25. — Tetrahit L. Alm.
26. — bifida Bonn, Vistnok temmelig almindelig, men forveks-
les let med den foregaende, fra hvilken den kun er
lidet forskellig.
27. — versicolor Curt. Alm.
28. Lamium album L. Alm.
29. — purpureum L. M. alm.
— —, hvidblomstret. Ved Jonstrup (H. M.).
30. — incisum Willd. T. alm.
31. — intermedium Fr. Fortunen, Gamle Kongevej og fl. st.
v. København (J. Lge.), Vibenshus (Dr.). Landbohoj-
skolen (Baagoe), Pesthuset, Utterslov (Rostr.), Roskilde
(Pip.), Ballerup (B. F.), Grøndal v. København, Bronds-
hoj, Buddinge (H. M.).
. — amplexicaule L. Alm.
— — ff. clandestinum Rchb. Alm.
33. Galeobdolon luteum Huds. Hornbæk-plantage (Schiötz),
Hellebæk, Egebæksvang (J. Lge.) , Fredensborg, Frede-
riksborg (Jorg.), Hørsholm (Rostr.).
34. Leonurus Cardiaca L. Ikke sjælden ved Landsbyer.
35. Teucrium Scordium L. Magleby pa Amager (Pip.), en
groft bag Flaskekroen (J. Lge.).
. Ajuga reptans L. Fredensborg (Jorg.), Frederiksborg, Hors-
holm, mellem Valby og Flaskekroen, Ordrup-mose véd
Fuksvejen (J. Lge.), Søllerød (N. E. Peters.), Frederiks-
dal, Frederiksborg (Horn.), Lyngby (Petit); Kobenhavns
vold mell. N.- og Ø.-port (Krabbe), Store Hareskov,
Charlottenlund, Boserup (H. M.), Bernstorf (N. E. P.).
pyramidalis L, Helsingørs Ladegård (Stbg.), mellem
Orsholt og Gurre, Hjorlunde-mark v. Slangerup, Jon-
strup (Horn.), mell. Jonstrup og Ballerup (H.M.).
53. Verbenaceæ.
. Verbena officinalis L. Fredensborg (Schum., H, M.),
Frederiksværk (J. Lge.), Frederiksdal (Schum.), Nivå
(Broager), Græse (Pouls.).
54, Asperifoliæ.
Asperugo procumbens L, Hyppig ved byer,
Echinospermum Lappula Lehm. Udenfor 0.- og Ama-
ger-port (Horn., Dr.), Helsingør (Vahl).
128
Cynoglossum officinale L, Ikke sjælden omkring be-
boede steder.
Omphalodes verna Mönch. Forvildet i parken v. Bern-
storf (H. M,).
, Symphytum officinale L. Bag Kastellet. ved Peblinge-
søen, Frederiksberg, Stadsgraven mellem N.- og V.-port
(Rostr.), Sortesø, Jægersborg, Emdrup, Hørsholm, Fre-
deriksdal (Horn.). Humletoft (H. M.).
— —, hvidblomstret. Ved åen fra Gundsemagle-sø (Matth.),
Københavns glacis (Engelh.).
— orientale L. Fory, v. Farum (Leth) og Ballerup (H.M.).
. Borrago officinalis L. Rungsted (Dr.), mell. Gurre og
Helsingør (Baagøe), Maglekilde (Thoms.), Jonstrup, Bid-
strup (H. M.).
. Anchusa officinalis L. T. alm.
— —, hvidblomstret. Slangerup (H. M.).
8. — arvensis Bieberst. Alm.
9. Myosotis versicolor Pers. T, alm.
10. — stricta Link. Alm.
11. — collina Hoffm. T. alm. f
12. — sparsiflora Pohl. Fory. v. Marienlyst (Stbg.), Classens
have og flere haver v. Kobenhayn (Dr.. J. Lge.).
13. — arvensis Roth. Alm.
14. — silvatica Hoffm. Frederiksberg-have (Dr.), Kobenhavns
glacis (Engelh.), Jonstrup-vang, Farum-Lillevang. Lille
Hareskov, Furesoens nordskrænt (H. M.).
— —, hvidblomstret. Københavns glacis (Engelh. ).
15. — lingulata Schultz. Helsingør, Bagsværd (Dr.). Sand-
bjærg-by (J. Lge.), Hellebæk (M.Lge.), Jonstrup, Bringe,
Ravnehus, Birkerød o. fl. st. (H. M.).
16, — palustris With. Alm,
— — y. strigulosa Lge. Sandbjærg, Fidtmose ved Hjorte-
spring (J. Lge.), Lersoen, Flaskekroen (Baagoe).
17. Lithospermum officinale L. Ikke sjælden i Roskilde- og
Frederiksværk-egnen (J.Lge.), Bidstrup, Boserup-skoy
(H.M.), Hellebæk (Dr.), Esrom, Bagsværd, @.-port
(Horn.).
18. — arvense L. Alm.
19. Pulmonaria officinalis L. Alm.
20. — angustifolia L. Jonstrup-vang fl. st. (Det eneste be-
kendte voksested i Danmark).
— — var. alba. Forekommer af og til med hovedarten.
21. Echium vulgare L. T. alm.
— - , hvidblomstret. Jonstrup og Buddinge (H. M.).
Cerinthe minor L. Ukrud pa en gresmark mell. Maloy og
Veksø d. 18de aug. 1870 (H. M.).
se of os ba d era.
Jo Dee D SR aa a ER
129
55. Convolvulacee.
Convolvulus arvensis L. Alm.
— — 6. parviflorus Lang. Mark ved Landbohøjskolen,
Norreports glacis (J. Lge.).
. — sepium L. Valby, Kastellet, Helsingør (Dr.), Lersoen
(Baagoe), Sondersoens nordskrænt, Farumgärd, Kollekolle
9... i. sb. CE, Mz).
56. Cuscutine æ.
Cuscuta Epilinum Whe. Hyppigt ukrud i her.
— Europea L. Hist og her: Strandmøllen, Birkerød, Slange-
rup (Horn.), Rudersdal, Græse (Dr.), Sølyst (M. Lge.),
Maloy, Staynsholt, Gurre, Nebbegard (H. M.).
Anm. Den vokser pa mange forskellige planter, såsom Nel-
der, Humle, Hamp, Snerre, Salixarter; ved Nebbegard
findes den pa Ask (pa Omo har jeg fundet den pa
Hyld). Drej. nævner ogsa Angelica blandt de planter,
pa hvilke den forekommer; pa Torilis Anthriscus har jeg
iagttaget den ved Gurre.
— Epithymum Murr. Tidsvilde (Horn.). Roskilde (Rohde).
— Trifolii Bab. Ikke sjælden pa Kløver: mell. Kristians-
holm og Ordrup-krat (Rostr.), Sollerod (N. E. Peters.),
Helsingor (J. Lge.). Smorumnedre, Jonstrup. Ballerup o.
fl. st. (H. M.).
Anm. Ogsa denne art kan optrede pa mange forskellige plan-
ter, f. eks. Galium, Convolvulus, Campanula, Centaurea,
Brunella, Phleum o.s.v, Det synes, at den, nar den
forlader Kloveren, antager en storre habituel lighed med
C. Epithymum.
+. Polemoniaceæ.
. Polemonium coeruleum L. Forv.i mosen mell. Dronning-
gård” og Kaningärd (Rostr.), Edelgave (H. M.).
57. Solaneæ.
. Lycium vulgare Dun. Forv. v. beboede steder: Koben-
havns glacis (Engelh.), Kirkeværlose, Måløv, Gundso-
magle o. fl. st. (H. M.).
Solanum nigrum L. Alm.
— humile Bernh. Charlottenlund, Gétchens batteri (Dr.).
Farimagsvejen (J. Lge.), Tommerpladser vy. København
(Engelh.), ved Ladegården (Rostr.), n. f. Kronborg,
Frederikssund, Jonstrup, Bellevue, Jyllinge (H. M.). |
Botanisk tidsskrift. Anden rekke. I, ie:
Oo + -+ON
10.
LD"
130
. Solanum villosum Lam. Helsingør (Rafn), Amager (Vahl).
— miniatum Bernh. Amager-port, Gütchens batteri (Dr.),
Magleby pa Amager (Rostr.).
— Dulcamara L. T. alm.
— — y. marinum Bab. Helsingør (Heib.).
— — Ô. laciniatum Dun. Ved Sondersoen (Baagoe).
— tuberosum L. Alm. dyrket; forvildet v. Humletoft (H.M.).
. Atropa Belladonna L. Maglekilde (Thoms.).
Physalis Alkekengi L. Angives af O.F. Miiller fra Frede-
riksdal, men er ikke senere iagttaget der.
Nicandra physaloides Gartn. Lillerød (N. E. Peters.),
Jonstrup, Farum, Gütchens batteri (H. M.).
. Datura Stramonium L. Snekkersten, Strandmøllen, Göt-
chens batteri (Dr.), Vedbæk (Pip.), Skovshoved, Farum
(Horn.), ruderatplads pa Vesterbro (C. A. Moller), Bel-
levue (J. Lge.), Skodsborg (Peters.), Farimagsvejen
(Engelh.), Ladegården 1858 (Rostr.).
Hyoscyamus niger L. Ikke sjælden ved byer.
58. Scrophularinee.
. Verbascum thapsiforme Schrad. T. alm.
— — var. alba. Smørumnedre (H, M.).
— — Pf. cuspidatum Schrad. Bringe (H. M.).
. — Thapsus L. Tikøb (Liebm.), Skodsborg, Tårbæk (Dr.),
Rundforbi, Svanemøllen J. Lge,), Esrom (P. Niels.).
. — nigrum L. T. alm.
— — Pf. thyrsoideum Host, Helsingør (J. Vahl).
. — Lychnitis L. Omkring Horsholm-kirke i mængde (Dr.,
H. M.), Frederiksdal (Horn., H.M.).
— Blattaria L. Mell. Roskilde og Bidstrup (Thoms.).
— thapsiformi-nigrum Schiede. Buddinge (Kph.), Strand-
møllen (Pip.), Frederiksdal (H. M.).
— Thapso-nigrum Schiede. Vedbek (J. Lge.), mellem
Tarbek og Strandmollen (Dr.), Lundtofte (Petit), Bud-
dinge (Liebm.), Bidstrup (Schiötz).
— nigro-Thapsus Fr. Strandmøllen (Pip.).
— nigro-Lychnitis Schiede. Frederiksdal (H. M.).
Scrophularia vernalis L. Classens-haye, Frederiksberg-
have (Horn.), Roskilde (Dr.).
. — aquatica L. Slangerup, Roskilde (Horn.), Grofter ved
Classens-have (Dr.), Rosenäen (Leth), glaciet mell. N.-
og ®.-port (H. M.).
. — nodosa L. Ikke sj.
. Limosella aquatica L. København (Westermann), Gurre-so
(Liebm.), Kollekolle, Gladsakse, Brondshej (Horn.),
Ærmelund (Schiøtz), dammen mellem Jægersborg og
131
Ærmelund (Rostr.), Sundbyvester, Hørsholm (J. Lge.),
Ballerup, Måløv, Smorumovre, Heringelose, Lilleverlose,
Stavnsholt, Jonstrup v. Fredensborg, Damhus-soen (H.M.).
. Limosella aquatica 8. minor Lge. Damhus-soen(H.M.),
dam s. f. Horsholms-slotshave (J. Lge).
Veronica hederefolia L. M. alm.
917. --
20.
22.
— P. umbrosa! Jonstrup-vang, Sondersgens nordskrænt,
Store Hareskov, Frederiksdal (H. M.), Københavns gla-
cis (Engelh.).
Persica Poir. Ordrup (J. Lge.), Hellerup (Engelh.), Ros-
kilde, Boserup (Thoms.), Lyngby, Gladsakse, Marien-
borg y. Ny Frederiksdal (H. M.).
polita Fr. Ikke sjælden.
opaca Fr. Ørholm (Dr,), Frederiksdal (J. Lge.), Jægers-
borg (Rostr.).
agrestis L. Alm.
— 8. calycida Fr. Med hovedarten, f. eks. Jonstrup.
triphyllos L. Helsingør (Stbg.), Roskilde (Horn.), n.
f. Lundehuset, Bernstorf (Rostr.), Frederikssund (Fedders. ).
verna L. Helsingør, Tidsvilde, Frederiksværk, Søllerød,
Charlottenlund, Kollekolle (J. Lge.), mell. Himmeløv og
St. Valby, s. f. Lille Valby (Thoms.), Brede - bakke
(Pouls.), Ordrup (Dr.), Hillerød (Pip.), Sorgenfri (Horn.),
Frederikssund (Fedders.), Ravneholm (Rostr.), mell Sø-
sum og Knardrup, mell. Ballerup og Jonstrup, mellem
Bringe og Skatholm, Bringe-bakke, Kirkeværløse, Fiske-
bæk, mell. Bagsværd og Lyngby (H, M.).
arvensis L, Alm.
peregrina L, Amager (Oeder), Sjæll. (J. Vahl.). I den
bot. hayes herb. findes et ekspl., fundet i Bredgade
1809 (Schum.).
serpyllifolia L. Alm.
spicata L. Jægerspris, Skuldelov, Selsø (Pip.), holme i
Isefjorden (Horn.), Riso (Thoms.), Frederikssund (Schum.),
fra Smidstrup til Rageleje, bakker op mod Vejby (P.
Niels.),
longifolia L. Dyrkes som prydplante og forekommer
forvildet: Jonstrup (H. M.), Strandmøllen (M. N. Nielsen).
latifolia L. Dyrkes som prydplante og kan træffes for-
vildet; Charlottenlund (J. Lge.), Frederiksdal (Rostr.),
officinalis L. Alm.
Chamedrys L. Alm.
montana L. Kollekolle, Klampenborg (Horn.), Frederiks-
dal (Dr.), Fuksvejen (Petit), Ordrup-krat (J. Lge.),
Charlottenlund (Warm.), Jonstrup-vang (H. M.).
seutellata L. Ikke sj.
— P. villosa Schum, Dam v. Bagsværd, Bagsvaerd-skov
9*
27.
31.
32.
33.
132
(Dr.), Sisledam v. Helsingør (Stbg.), Jonstrup -vang,
Birkerød fl. st. (H. M.).
. Veronica Anagallis L. Alm.
. — Beccabunga L. Alm. i
. Digitalis purpurea L. Øerne i Gurre-sø (Liebm.), Kroge-
rup-skoy (Kamph.), Springforbi (Rostr.), Søllerød (N. E. .
Peters.), Edelgave, Dronninggard, Gurre-vang (H. M.).
Anm. Pa alle disse steder egentlig kun forvildet.
Antirrhinum Orontium L. Roskildekro, Flaskekroen,
Amager (Horn.), v. Artillerikasernen pa Kristianshayn,
Aldershvile (Rostr.), den udtørrede del af Sondersoen
(H. M.). :
. Linaria vulgaris Mill. Ikke sj.
— — & Peloria. Brøndshøj (Horn.).
— genistæfolia Mill. Forv. pa Gurre-slotsruin (Kiærskou,
J. Lge., H. M.).
. — minor Desf. Hist og her.
. — Elatine Mill. Tidsvilde, Brondshej, Flaskekroen (Horn.),
Kastrup pa Amager (J. Lge.), mell. Roskilde og Bid-
strup (Thoms.), den udtørrede del af Sondersoen (H.M.).
— — A Peloria. Mell. Roskilde og Bidstrup (Thoms.).
— Cymbalaria Mill, Tommerpladser v. København (Mol-
ler), havegærde i Roskilde (H.M., Thoms.), Farumgard,
Bagsværd, Dronninggard fl. st. (H.M.).
Melampyrum cristatum L. Slangerup, Brede, Flaske-
kroen (Horn.), Frederiksdal (O.F. Müll.), Ravneholms-
hegn (Rostr.), Nymolle (J. Lge.). krat n. f. Ballerup
(H. M.).
— arvense L. Amager (B.f.), Birkerød, Ordrup, Frederiks-
berg (Schum.).
Anm. De 3 sidste voksesteder synes at være usikre.
— nemorosum L. Brede, Strandmollen (Horn.), mellem
Hørsholm og Nivå, Roskilde (Dr.), Bagsværd (Baagee),
Aldershvile (Benzon), Farum -Lillevang (Leth), Sonder-
søens nordskrænt, krat n. f. Ballerup. krat vy. Nymolle
(H. M.), Nærum (N. E. P.).
. — pratense L. Alm.
. — silvaticum L. Gribskov o. f. Fruebjærg (H. M.).
. Pedicularis palustris L. Alm.
. — silvatica L. Slangerup, Rudersdal, Charlottenlund (Horn.),
Bagsværd (Dr.), Fredensborg (Rostr. ), Hellebæk (M. Lge.),
Jonstrup-vang, mose y. Gurre-so, Raynsholt-skoy (H. M.),
. Rhinanthus major Ehrh. Alm.
. — minor Ehrh. T. alm.
. Odontites rubra Pers. Alm.
. — littoralis Fr. Flaskekroen (J.Lge.), Rungsted (Benzon).
. Euphrasia officinalis L. Alm.
43.
44.
133
Euphrasia parviflora Fr. T. alm.
— —/p.imbricataLge. Amager-fælled, Flaskekroen (J.Lge.).
— gracilis Fr. Hyppig mod nord, sjælden mod syd: Jon-
strupegnen fl. st. (Ernsts.), Bagsværd (Benzon), Flaske-
kroen (Rostr,).
59. Orobanchee.
Orobanche major L. Mell. Brondshoj og Soborghus (Schum.,
Dr.), hoje ved Bidstrupgard (Hofm. B.), Sindssygean-
staltens kirkegard (H. M.).
. Lathræa Squamaria L. Jægersborg, Slangerup, mellem
Dyrehaven og Ordrup-mose, Charlottenlund (Horn.), Bag-
sværd, Brede (Mein.), Frederiksdal (Kyll., Dr., Lund),
Esrom (Rostr.), Jonstrup-vang. Lille Hareskov, Sonder-
søens nordskrænt (H. M.).
Anm. Denne pl. far under torringen en behagelig lugt, omtrent
som Pyrola uniflora, men som ved den fuldkomne torring
atter forsvinder. At den hurtig bliver sort ved tørring,
er bekendt; jeg har forsogt at opbevare den i spiritus,
men denne vædske bliver derved meget hurtig sort som
blæk, ligesom ogsaa planten.
60. Lentibulariæ.
Utricularia vulgaris L. Hist og her.
— intermedia Hayne. Mell. Birkerod og Rudergärd (Schum.),
Lyngby-mose (Dr., J. Lge.), mose ø. f. Kirkeværlose (H.M.).
— Bremii Heer. Lyngby-mose (J. Lge.) , Sengeløse - mose
(H. M.).
Anm. Findes sandsynligvis flere steder, men forveksles let med
den folgende.
—- minor L. Hist og her.
. Pinguicula vulgaris L. Temm. aim.
61. Primulaceæ.
. Glaux maritima L. Hyppig pa strandengene.
. Trientalis Europea L. T. alm. mod n. o., mangler mod
s. I Lyngby-mose findes den pa hængedynd.
. Centunculus minimus L. Temmelig hyppig pa Amager,
Københavns -vold, udenfor O.-port, damvoldene i Bag-
sverd-skoy, Charlottenlund, Birkerød (Horn.), Kongelun-
den (Dr.), Vesterfælled (Rostr.), Rostgards-dam v. Helle-
bæk, Gurre-so,*Jonstrup (H. M.).
Anm. Findes næsten altid i selskab med Radiola millegrana,
11.
12.
15.
14.
134
. Anagallis arvensis L. Alm.
. — coerulea Schreb. Mark v. Lyngby-so (Lehm., Wahlst.),
Kongelunden (Rostr.), Kastelsyolden (Baagoe), Benzons
kemiske fabrik v. Kobenhayn (Benzon), haver v. Frede-
riksberg (Lge.).
. Lysimachia thyrsiflora L. Ordrup, Lyngby, Birkered
(Horn.), Helsingør (Dr.). Hellebæk (M. Lge.), Lunde-
hus-mosen (Rostr.). Københavns glacis (Engelh.). i Jon-
strup-egnen t. alm. (H.M.).
— vulgaris L. Alm.
— punctata Jacq. I Gurre-hegn forvildet (J. Lge., H. M.).
— nummularia L. Frederiksberg, Flaskekroen, Dronning-
gard (Horn.), Maglemose s. f. Ågerup (Thoms.), Nørrebro,
grofter v. Kærlighedsstien (Benzon), Lyngby (Fedders.).
Kobenhavns glacis (Engelhard), Hellebæk (Vil.), Peb-
lingesoen (Dr.), Lersoen (H. M.), Hørsholm (N. E. P.).
. — nemorum L. Frederiksborg (Horn.. H. M.).
. Primula farinosa L. Hyppig pa enge og i moser i et bælte
fra 6. t. v., hvis nordgrændse (efter de hidtil bekendte
optegnelser) gar over Dyrehaven og Farum. men hvis
sydgrændse ligger udenfor distriktet.
Anm, Denne plantes rodstok har en ejendommelig stærk sed-
lig lugt, en egenskab, jeg ikke har fundet omtalt i de
botaniske handboger.
— officinalis Jacq. Almindelig i de fleste egne: dog
bliver den gerne sjældnere, hvor den følgende art op-
træder i mængde, Vokse de sammen, findes denne al-
tid på tørrere lokaliteter.
— — ?. subacaulis Doll. Jonstrup-vang (Jorg. Nielsen).
— — f. rubriflora. Kobenhavns volde (J. Lge.), glaciet
udenfor N.-port (Engelh., H. M.) i mange farveafændringer.
— — 4 monstrosa. Med kronbladagtigt bæger. Koben-
havns glacis (Engelh.), bakke v. Sondersoen (H. M.).
— elatior Jacq. Københavns glacis (Engelh.), Ordrup-krat
(Dr), Lundehusmosen (Baagoe), Charlottenlund i over-
ordentlig mængde, krat v. Furessens nordskrænt, Ase-
vang v. Furesøen, Dronninggärd, enge v. Bagsværd-so
o. fl. st. (H.M.).
— — f. rubriflora. Groft udenfor N.-port (Dr.).
Hottonia palustris L. Alm.
— —, rodblomstret. Ordrup, Kristiansholm ved København
(Horn.), moser s. f. Jonstrup. Himmelev (H.M.).
Samolus Valerandi L. Kattinge-so (Dr.), Vesterfælled,
y. Roskilde-fjord (H. M.).
a
Hour
135
62. Ericinee.
Vaccinium Myrtillus L. Alm.i skovene mod n.; desuden
hist og her på bakker udenfor skoven, f. eks. mellem
Stavnsholt og Bregnerod, Gandlose (H. M.).
— uliginosum L. Hyppig i skovmoserne mod n. Sjælden
pa bakker udenfor skoven: Gandlose (H. M.).
-— — ß. macrocarpum Dr. Tidsvilde (Dr.), Store Hare-
skov (H.M.).
— Vitis Idea L. Alm. i Lyngegnene mod nord; sjælden
mod syd: Frederiksdals-skoy (J.Lge.), Store Hareskov,
Gandlose Orne (H. M.).
— Oxycoccus L. Alm.
Arctostaphylos Uva ursi Spr. Tidsvilde (Horn.).
Andromeda polifolia L. Moser s. f. Maloy og Jonstrup
(Ernsts.), Geddevad-mose (P. Niels.), Kronborg, Ram-
lose, Slagslunde-skov, Lyngby, Vintappermosen, Tepri-
mose (Horn.), Kollekolle (O.F. Müll.); Dyrehaven (Pip.),
mose v. Lystrup (H.M.), Sollerod (J. Lge.), Gadevang
v. Frederiksborg (N. E. P.). |
Calluna vulgaris Salisb. Alm. mod nord.
— — Pf. pubescens Koch. Orsholt (Kph.), Hellebæk-vang
(J. Lge.), Teglstrup-hegn, Humletoft (Heib.), moser ved
‘og i Gribskov, Horserod-hegn (H.M.).
Erica Tetralix L. Hornbæk-plantage (Baagoe), Tidsvilde
(J.Lge.), Bagsværd (Horn.), moser i Gurre-egnen (H. M.).
— —, hvidblomstret, Mell. Gurre og Hornbæk (H. M.), Horn-
bæk-plantage (Baagoe).
63. Umbelliferæ,
Hydrocotyle vulgaris L. T. alm.
Sanicula Europæa L. Alm. i skovene.
Eryngium maritimum L. Ved Øresund og Kattegat:
Arresø, Helsingør, Vedbæk (Horn.), Asserbo (J. Lge.).
Astrantia major L. Forv. v. Humletoft (Kph., J. Lge.),
Aldershyile (Rostr.), krattet v. Lundehuset (J. Lge.),
Charlottenlund (Benzon), Dronninggärd (Kph., H.M.).
. Cicuta virosa L. Københavns stadsgrav (Engelh.), Frede-
riksborg, Fiskebek, Kirkeværlose, Knardrup, Ny Frede-
riksdal, Lyngby-mose, Bagsværd-so, Lilleyærlose-over-
drev, Jonstrup (H. M.).
. Apium graveolens L. Flaskekroen (Dr.), Amager (Rostr.),
Götchens batteri (Vil.), Søndersø v. Vedelev, n. f. Vede-
løv (Thoms.).
Petroselinum sativum Hoffm. Forv. ved Frederikssund,
Kollekolle, Husum (H. M.).
10.
136
. Helosciadium inundatum Koch. Orsholt (Dr.), Hors-
holm, Ærmelund, Birkered, Bagsværd (Horn.), Amager
(B. f.), Sandbjerg-gadeker (J. Lge.), i mængde i moser
pa strækningen mell. Maloy og Hjortespring (H.M.).
— — §.fluitans Fr. Hellebæk (Heib.), Ballerup-mark(H.M.).
. Ægopodium Podagraria L. Alm.
— — p. subsimplex Lge. Fredensborg-slotspark, mellem
Dronninggard og Frederikslund (J. Lge.), Katrinebjærg
(H. M.).
. Carum Carvi'L. T. alm.
— — p. atrorubens Lge. Ladegärdsäen ved København
(Moller-Holst), Ordrup-mose (J.Lge.), Kongens Enghave
(Baagoe ).
. Pimpinella magna L. Soborg-mose, Bidstrup, enge ved
Lersoen, Rudersdal (J.Lge.), krat v. Hjorlunde (Ernsts. ),
Slangerup, Frederiksdal, Lundehusmosen, Frederiksberg-
have (Horn.), Snekkersten (Gronl.), Nivå (Dr.), Jon-
strup-vang alm., mell. Rødovre og Ejby (H. M.).
— — p. rosea Koch. Enge v. Lersoen (J.Lge.), Jonstrup-
vang (H. M.).
— Saxifraga L. Alm.
— — Pf. dissectifolia Wallr. Alm.
Anm. Pimpinella nigra Willd. Forekommer muligt i Nord-
sjelland. I Kamphoveners herb. fandtes ekspl. af en
Pimpinella med dette nayn (fra Fredensborg), men den
kunde, i alt fald i tørret tilstand, ikke ret skælnes fra
P. Saxifraga.
. Sium latifolium L. Alm.
. — angustifolium L. Alm.
. Falcaria Rivini Host. Store Tuborg (Engelh.), Hove fl. st.
i mængde (H. M.).
. Bupleurum tenuissimum L. Amagerfelled, Vesterfælled,
Charlottenlund (Horn.), Flaskekroen (Rostr.), Eskildse
i Roskilde-fjord (H. M.).
. — rotundifolium L. I haver og pa marker ved Kristians-
havn (Visby), stranden udfor Charlottenlund, ved Kallebo-
strand 1871 (Benzon).
. Oenanthe fistulosa L. Hyppig.
. — Phellandrium Lam. T. alm.
. Aethusa Cynapium L. Alm.
— — p. pygmæa Koch. Hyppig pa marker.
. Libanotis montana All. Jægersborg (Horn.).
. Cnidium venosum Koch. Sundbyvester (Rostr.), Konge-
lunden, Vesterfælled og Flaskekroen (J. Lge.) , Lille-
værlose-overdrev (H. M.).
. Levisticum officinale Koch. Hammermolleskoven (J. Lge.).
desuden forv. i og v.haver: Maloy, Veksø, Himmeloy (H.M.).
PP + =
she) es ee don AGE
137
. Selinum Carvifolia L. T. alm.
. Angelica silvestris L. Alm.
. Archangelica littoralis Fr. Fuglevad, Nymolle, Roskilde- :
kro, Roskilde (Horn.), Kollekolle (Fl. d.), o. f. Gundso-
magle, Hove-sø, Knardrup-mose, 9.f.Flaskekroen, Farum-
gard, Lyngby-mose, Sorgenfri (H.M.).
Peucedanum palustre Ménch. Alm.
. Anethum graveolens L. Amager, 9.-port (Horn.), Bellevue
(Rostr.), Gütchens batteri (H.M.).
. Pastinaca sativa L. Alm., især mod s.
— — Pf. silvestris Lge. Pesthuset. v. København (J.Lge.).
. Heracleum Sphondylium L. Alm.
— — ß. elegans Koch. Krattet mellem Ørholm og Brede
(Horn., H.M.), Amager (Rostr.).
. — Sibiricum L. Ved Mälov-bakke, Smorumovre (H. M.).
Anm. Denne plante vil i vor flora vanskelig kunne hævde sin
plads som egen art.
. Laserpitium latifolium L. Jonstrup-vang i overordentlig
mængde. Fra dette midtpunkt spreder den sig spora-
disk til alle sider: krat y. Kirkeveerlose, krat v. Hest-
tangs-molle, gærde n.f. Gandlose, Sondersgens nordskrænt,
krat pa Ballerup-mark (H.M.), Kratmolle v. Slangerup
(Horn., H. M.). |
Anm. Afarterne 5. asperum Crantz og y. tenuisectum
Lge., af hvilke den sidste er analog med den smal-
bladede form af Heracleum Sphondylium, findes begge
i Jonstrup-vang.
. Daucus Carota L. Alm. i de fleste egne.
. Torilis Anthriscus Gmel. Alm.
. Scandix Pecten Veneris L. Udfor Tuborg (Tut.).
. Anthriscus vulgaris Pers. Brondshoj, Smorum, Heringe-
lose, mell. Måløv og Knardrup, Gundsømagle, Slange-
rup (H. M.), København alm. (J. Lge.), Gilleleje (Gronl.).
. — Cerefolium Hoffm. Forv. hist og her: København {Horn.),
mark mellem Roskilde og Bidstrup (Thoms.), Pesthuset
(Rostr.), Jonstrup, Bellevue (H. M.).
. — silvestris Hoffm. Meg. alm.
. Cherophyllum temulum L. T. alm.
. Myrrhis odorata Scop. Forv. hist og her omkring beboede
steder: Helsingor (Stbg.). Tarbek (Kph.), Veksebo
(Baagoe), mellem Charlottenlund og Ordrup (J. Lge.),
Charlottenlund, Lilleværlose (H. M.).
. Conium maculatum L. Hist og her: Birkerød (Dr.). Ko-
benhayns glacis (Engelh.). Bringe, Uvelse. Edelgave.
Ledøje, Nybolle, Hjortespring (H. M.).
Coriandrum sativum L. Kan stundom træffes forvildet:
ved Farimagsvejen (J. Lge.), Jonstrup (H. M.).
138
64. Araliaceæ.
. Hedera Helix L. Brede-bakker, Dronninggärd (Dr.), Son-
dersoens nordskrent o, fl. st. (H.M.). Desuden dyrket
pa havetræer (f. eks. v. Jonstrup) og pa mure (f. eks.
v. Frederiksborg-slot, hvor der findes et overordentlig
stort og gammelt expl.).
. Adoxa Moschatellina L. T. alm.
65. Corner.
. Cornus Suecica L. Helsingør v. Marienlyst, Ladegården
og Landlyst (Stbg.), Marianelund, Gribskoy y. Odder-
damshuset, Gurre-vang (J. Lge.), Tikøb (M.Lge.), Horn-
bæk-plantage (Baagoe), Frederiksborg (Pouls.), Krogen-
berg, Danstrup- og Ravnsholt-hegn (H. M.).
. — sanguinea L. Kratmolle ved Slangerup (Horn.), ved
Lyngby-so (O. F. Müll.), mell. Springforbi og Strand-
møllen (Dr.‘, Terkelskov, Farum, Dronninggärd, Ørholm
(Leth), Ordrup (Rostr.). Ordrup-krat ved Kongekilden
(Engelh.), krat v. Hjorlunde, Gandlose Orne, Frederiks-
dals-skoy v. Kobberdammen (H. M.).
67. Crassulacee.
. Bulliarda aquatica DC. Denne for Danmark yderst
sjældne plante blev opdaget af J. Lange 1862 i Rost-
gards-dam v. Hellebæk , hvor den findes i overordentlig
mængde. Allerede Horn. angiver denne pl. fra Sjæl-
. land (funden af M. Vahl), men uden angivelse af
voksested, Det er ikke usandsynligt, at den vil findes
flere steder,
. Sedum album L. Mange steder langs strandvejen (J.Lge.),
Gels-skov (Grønl.), Frederiksdal (Dr.), Farum, Birkerød,
Fortunen, Nymølle, Hjortekærshus v. f. Hellebæk (H. M.).
— cruciatum Desf. Dyrehaysgærdet mod Ordrup - mose
(Heib.).
— acre L. Alm. I Skoyshoved pa stratage.
— — ff. sexangulare Godr. Tibirke (J. Lge.), Nymolle
— Boloniense Lois. Stengærde y. Birkerød (Leth), Nybolle
pa vejskrænten og gærder (H. M.).
. — rupestre L. Gels-skov (Gronl.), Charlottenlund (Rostr.),
Frederiksdal, skrænt v. Brede, Nymolle (Baagoe), Fugle-
vad, Bernstorf, Birkerød, Hjortekærshuset (H. M.).
Res ee ee er
LS mn tt int st ER 2.
ET
sd dd als nr > bo
1.
2.
RR
139
. Sedum maximum Sut. Hyppig. I Skovshoved pa strätage.
— — p. angustifolium Lilja. (S. purpurascens Lge.).
Torre marker ved Ordrup og Charlottenlund (J. Lge),
Frederikssund (H. M.).
, — purpureum Link. Mellem Gurre og Helsingor (Heib.),
mellem Hillerod og Fredensborg (Miinster), Asminderod
(Hoff.), Egelund v. Nøddebo, mose v. Dumpedals-molle,
Nyrup, Danstrup-hegn (J. Lge.), Morkegard n. f. Kvist-
gard (Piper. H.M.), Randen af en mose pa Ballerup-
mark (Ernsts.), Artillerikasernen pa Kristianshayn (Rostr.),
Kirsebærgangen mell. N.- og O.-port (Engelh.), Sten-
gærde ved østsiden af Birkered-se (H. M.), Tokkekob-
skov (N. E. P.), mark v. Sengeløse (Fraas.).
Sempervivum tectorum L. Hist og her pa strätage, hvor
den dog egentlig er plantet: Hellebæk (M.Lge.), Kirke-
værlose, Uggelose (H. M.).
67. Saxifragaceæ.
. Saxifraga Hirculus L. Slangerup, Krogerup, Langholms-
mosen ved Dronninggard, Dumpedals-molle (Horn.), Jon-
strup 9. f, Seminariet (O. F. Müll.), Skaremolle v. Fre-
densborg (Kph.), Ærmelund (Rostr.), mose ved Slags-
lunde, Geddevad-mose v. Farum, mose 9. f. Kirkeværlase.
mosen pa sydsiden af Lyngby-so (H.M.), Tryggerod-
mose, Terkelskov. mellem Ærmelund og Kongekilden
(J. Lge.).
—— granulata L. Alm.
— tridactylites L. Hist og her pa sandede marker og
bakker, i Roskilde-egnen alm.
Anm. Store kraftige ekspl. have ikke sj. 5-lappede blade,
(hvilket også Hartm. har iagttaget); denne form har jeg
fundet ved Vestrup, Agerup og Roskilde.
Chrysosplenium alternifolium L. Alm.
68. Ribesiacee.
Ribes Grossularia L. Hist og her i skove og ved gærder.
— nigrum L. Furesoens sydskrænt (O. F. Müll.), Ordrup-
mose, Ørholm (Horn.), ved Esrom-ses vestside (P. Niels.),
Fergelunden, Aldershvile-skov, Lystrup-hegn (H. M.).
— rubrum, LE ikke sj.
— — Pf. leucocarpon Lge. Skoven v. Hellebæk Br M.).
— alpinum L. Tryggered-skov (J. Lge.).
140
69. Ranunculacee.
Thalictrum flavum L. Ordrup-mose, udenfor Norre- og
V.-port (Horn.), Ladegårdsåen (Dr.), Sortedamso, Flaske-
kroen (J. Lge.), Frederiksborg (Knæck.), Lersoen (Baagoe),
Ballerup-overdrev, Jonstrup-vang (H.M.).
— simplex L. En groft mell. Kristiansholm og Flaskekroen
(J. Lge.), ved et markhul s. o. f. Himmeloy-prestegard
(Thoms.).
. — minus L. Lappesten v. Kronborg (Dr., J.Lge.), Tibirke-
bakker og Asserbo-overdrev (J. Lge.), Havelse (P. Niels.),
Frederikssund (Rostr.).
Anemone Hepatica L. Helsingoregnen ikke sj., Koben-
havns omegn (J. Lge.), Bidstrup, Charlottenlund (Horn.),
Farum-Lillevang, Jonstrup-vang, Frederiksdal (H. M.).
— —, hvidblomstret, i Jonstrup-vang (H.M.), lund ved Trygge-
rod (N. E. P.).
— nemorosa L. M. alm.
Anm. I Jonstrup-vang fandtes 1862 en mærkelig monstrositet
med ustilket blomst (>: Svobbladene tæt under blom-
sten); denne bestar af en stor mængde hvide blade, af
hvilke de yderste udvendigt ere grønne; den ligner
ganske en fyldt haveblomst, fructifikationsorganer mangle.
Der fandtes en halv snes ekspl., og den har siden holdt
sig pa samme sted. Den fyldte have-afart, som Horn.
omtaler, har jeg derimod ikke set nogetsteds. Baagoe
har 1868 ved Silkeborg fundet en lignende form, men
den har stilket blomst og mange (indtil 20) Svøbblade.
En 3die afændring med stilket blomst af en roses stør-
relse og med store, tilspidset - fligede svøbblade, fandtes
i Jonstrup-vang 1868. Lignende misdannelser omtales
i Bot. tidsskr. 2 b. s. 5.
— ranunculoides L. Ikke sjælden.
. Pulsatilla vulgaris Lob. Helsingør (Dr.), Charlottenlund
(Dr., J. Lge.. H. M.), ved landevejen n. f. Fredensborg
(H. M.).
. — nigricans Stérck. Pa bakker og skrænter hist og her.
— — p. schizocalyx Lge. Lappesten v. Helsingør (J. Lge.),
. Myosurus minimus L. Alm.
. Ficaria ranunculoides Roth. Meget alm.
. Ranunculus Lingua L, Ikke gj.
— Flammula L. Alm.
— -— 6. radicans Nolte. Gurre-so (J. Lge.) , Sondersoen,
n. f. Bregnerod, Furesøen, Birkered-se (H. M.).
. — reptans L. Gurre-so (J. Lge.), Esrom-so (P. Niels.).
Furesøen mange steder (J. Lge., H. M.). Emdrup- se
(Horn,, H.M.), Lyngby-so v. Jernbanen (O. F. Müll.,
4
i
7
4
18.
19,
20.
21.
22.
23.
28.
29.
141
Engelh.). Grib-so, Birkerod-so, Bagsværd-so, Farum-so,
Sondersoen, Badstrup-so (H.M.).
Anm. Vokser næsten altid sammen med Potamogeton marinus
og Eleocharis acicularis.
. Ranunculus auricomus L. Alm.
. — acris L. Alm. Med fyldt blomst i Jonstrup-vang 1869,
ved Sondersgen 1870.
— — É. Steveni Andrz. Amager v. Kastrup (J. Lge.), 9.
f. Flaskekroen (H. M.).
- — repens L. Alm,
. — polyanthemos L. Mell. Kristiansholm og Flaskekroen
(Dr., J. Lge., H. M.).
— bulbosus L. Alm.
—— Philonotis Ehrh. Vedelov, Riso (Thoms.), mell. Tuborg
og Svanemøllen (J. Lge,), hyppig pa strækningen fra
Kallebodstrand til op imod Ballerup og Skovlunde. Mang-
ler mod n.
-— — ff. parvulus Lge. Amager-felled (J. Lge.).
Batrachium sceleratum L. T. alm.
— heterophyllum Fr. Alm. i flere former.
— — Ô. tripartitum! Paradisgardens teglværk v. f. Bringe
(H. M.).
— Petiveri var. minor Koch. (B. confusum Lge. händb.).
Ikke sj.
trichophyllum. Chaix. Mell. Bernstorf og Lundehuset,
mell. Rudersdal og Furesøen (J. Lge.), Valby (Liebm.),
Bidstrupgard (Rostr.), Kongens Enghave (Baagoe), Char-
lottenlund (Vil., var.), Sengelose-mose, grøft v. åen mell.
Hove og Heringelose, moser ved Værebro -å, Lundehus-
mosen (H. M.).
Anm, Det er muligt, at flere af disse voksesteder ere upa-
lidelige, da denne art vistnok let forvekles med former
af forrige, der stundom ganske mangler de svømmende
blade.
. — circinnatum Fr. T. alm.
. Caltha palustris L. Meg. alm.
. Trollius Europæus L. T. alm. Blomstrer stundom 2den
gang’ i oktober,
. Eranthis hiemalis Salisb. Roskilde (Thoms.), Københavns
glacis (Engelh.).
Nigella Damascena L. Ukrud i et gulerodsbed i Ros-
kilde (H. M.).
Aquilegia vulgaris L. Kastelsvolden (Engelh.), Frede-
riksdal, Jonstrup-vang, Hesttangs-molle (H. M.).
Aconitum Napellus L. Hesttangs-molle (Kyll., Nolte, J,
Lge.), forv. pa en ø i stadsgraven v. 0,-port (Engelh.),
Gurre-ruin (H. M.).
30.
142
Delphinium Consolida L, Græse (Pouls.), Frederiks-
værk (J. Lge.), Roskilde-egnen, mell. Risby og Klove-
tofte, Bringe (H. M.).
— orientale J. Gay. I haver.
. Actæa spicata L. Mell. Ordrup og Dyrehayen, Birkerod,
Frederiksborg, Slangerup (Horn..), Jonstrup-vang, Lille
Hareskov, Raynsholt-hegn, Furesoens sydskrænt, Brede-
bakker, Slagslunde-skoy, Lystrup-hegn (H. M.).
70. Berberidee.
. Berberis vulgaris L. Mell. Hellebæk og Helsingør (M.
Lge.), Tryggerod (Horn.), Skodsborg (J. Lge.), Flaske-
kroen (Baagoe), Københavns glacis (Engelh.), Furesoens
ostskrent, Humletoft (H. M.).
11. Papaveracee.
. Papaver Argemone L. Alm.
— — pP. leiocarpum Lge. Københavns omegn (Kph. herb.),
mell. Jonstrup og Bringe ((H. M.).
— dubium L. Alm.
— Rhoeas L. Mell. Lynæs og Solager (Thoms.), Amager
(Rostr.), Flaskekroen (J. Lge.), Store Tuborg (Engelh.),
marker ved Klampenborg-station (Benzon), mell. Risby
og Klovetofte, Marmorkirkepladsen i København, Klover-
mark v. Jonstrup, den udtørrede del af Sondersgen (H. M).
— — ß. strigosum Lge. Ved Jonstrup og Sondersoen med
hovedarten (H. M.).
— somniferum L. Kristianshavns-vold (Engelh.), Helle-
bek (M. Lge.). Valby, Springforbi, pa volden omkring
Lersgen (Horn.), Charlottenlund (Rostr.), Frederiksdal
(0. F. Müll., H.M.), Ballerup, Jonstrup (H. M.).
. Chelidonium majus L. Alm., iser pa Landsbygader.
— — f. erenatum Lge. Hørsholm, Holte, Virum (G. Jen-
sen), Dronninggärd (Peters.), Vangede (Hoff.), Ordrup
(Dr., H.M.), ®.-port (J. Lge.), Rosenborg-have (Schum.),
Nørrebro (Grenl.), Nærum (Pip.), Uttersloy (H. M.).
12. Fumariacee.
. Fumaria officinalis L. Alm.
— — y. floribunda Homm. Ukrud pa marker v. Landbo-
hojskolen (J. Lge.).
— muralis Sond. Ukrud i en have y. Jonstrup (H. M.).
. Corydalis claviculata DC. V. f. Helsingør mell. Rubus
(Stbg.), Klosterris y. Hornbæk, skovhusene i Grib-skoy
RSR eS eee ae eee
143
ner Esrom (J.Lge.), Granskov ved Sølyst n. f. Esrom-so
(P. Niels.), Horserod-hegn (Pip.).
3. Corydalis fabacea Pers. Hyppig.
— — yar. alba. Sondersoens nordskrænt, — Jeg har ikke
set denne varietet omtalt i nogen floristisk handbog. Pa
det nævnte sted findes den gærne i temmelig stor mængde.
4. — pumila Host. Egebeksvang (Stbg.), Charlottenlund (Horn.),
Fortunen, Sorgenfri (J. Lge.), Bidstrupgärd (Schiötz),
Boserup-skoy (Thoms.), Tjornekrat mellem Humletoft og
Lyngby (H. M.). |
? —- laxa Fr. Egebæksvang (J. Lge.).
5. — cava Schweigg. Egebæksvang (Stbg.), Charlottenlund, Lille
Hareskov (J. Lge.), Sondersoens nordskrænt, Kollekolle,
Furesoens nordskrent, skrænt v. Bagsværd-so, Lystrup-
skoy (H. M.).
13. Cruciferæ,
1. Dentaria bulbifera L. Egelund ved Hillerød (A. Rafn),
Jægerspris (Kyll.). 3
2. Cardamine intermedia Horn, Mose mell. Nærum og Solle-
red (J. Lge.), enggrofter n. o. f. Furesøen (H. M.).
3. — silvatica Link. Teglstrup-hegn (J. Lge.), Hammermolle-
skoven, Skodsborg (M. Lge.), Hareskoven (Tut.).
4. — amara L. Ikke gj.
5. — pratensis L. Alm.
— — Pf. dentata Schult. Sollered-so (J. Lge.), Horsholm-
slotsgrave (Kph. herb.).
— — y. parviflora B.f. kat. Frederiksborgegnen (Strom).
— — Ô. gynocrates Didr. Eng y. Ladegardsaen (Didr.).
2 — impatiens L. Angives af O. F. Müll. fra Frederiksdal,
men er ikke senere fundet der ell. noget andet sted pa
Sjælland.
6. Arabis Thaliana L. Alm.
7. — hirsuta Scop. Hist og her.
8. Turritis glabra L. Ikke sj.
9. Barbarea vulgaris R, Br. Ikke sj., især pa græsmarker.
— — Pf. arcuata Rchb. Bernstorf, Nøddebo (Baagoe), mark
n. f. Lilleværlose, mark n. f. Hesttangs-molle, Kolle-
kolle (H. M.).
10. — præcox R, Br. Vesterfælled, mark mellem Pesthuset og
Flaskekroen (J. Lge.), Helsingør -ladegård (M. Lge.),
Lundehus-mosen (Baagoe).
11. Nasturtium Armoracia Fr. Ærmelund (Rostr.), Oster-
glacis ved København (Engelh.), Hellebæk (M. Lge.),
mell. Ballerup og Jonstrup, Jonstrup-molle, den udtorrede
del af Sondersoen (H. M.).
18.
26.
. — Sophia L. Alm.
. Alliaria officinalis Andrz. Ikke sjælden.
. Erysimum cheiranthoides L. Østerfælled (Horn.), Bag-
144
. Nasturtium officinale R. Br. Hist og her.
— — &. siifolium Rehb. Københavns glacis (Engelh.).
— — y. mierophyllum Rchb. Furesgens sydside (H.M.).
— amphibium R. Br. Alm.
. — silvestre R.Br. I den udtorrede del af Sondersoen (H.M.).
— palustre DC. Alm.
. Draba verna L. Meget alm.
Lunaria biennis Mönch. Forvildet: Birkered (H.M.), en
hoj v. Bidstrupgärd (Horn.).
. Berteroa incana DC. Nyholte (Gronl.), Ballerup (Ernsts.),
Roskilde (Thoms.), n. f. Gentofte (Engelh.), Bagsværd,
Gurre, Hellebæk, Stavnsholt, Bregnerod, Farum, Jon-
strup, Maloy, Skatholm, Hove-molle, Nybolle o. fl. st. (H.M.),
Flyng (Fraas).
Anm. Findes oftest pa klovermarker, og har i Nordsjælland — som
i andre egne af landet — udbredt sig stærkt i de sidste Ar.
Alyssum calycinum L. Jonstrup fl. st., Frederiksberg,
Frederikssund, Roskilde, mark s. f. Bregnerod, mark 0.
f. Furesøen, mell. Verlosegard og Kollekolle, Frederiks-
borg, Lillevzerlose, n. f. Hesttangs-molle (H. M.).
Anm. Den synes at udbrede sig ar for år.
. Cochlearia Danica L. Amager, mell, København og Char-
lottenlund (Dr.), v. Roskilde-fjord (H. M.).
— — f. integrifolia Dr. Med hovedarten (Dr.).
. — Anglica L. Drager (Horn.), Saltholm (J. Vahl), Oksholm
i Issefjord (Kph.), Ovro (Pip.).
— officinalis L. Hyppig v. Roskilde-fjord (H. M.), Vester-
fælled og Flaskekroen (Vahl), Hellebæk, Helsingør (Stbg.).
. Thlaspi arvense L. Alm.
. Teesdalia nudicaulis R.Br. Ikke sjælden, især mod nord.
Iberis amara L. Fundet flere gange i den udtørrede del
af Sondersoen (H. M.).
. Cakile maritima Scop. Alm. v. Øresund og Kattegat.
. Hesperis matronalis L. Helsingør, Tårbæk, Springforbi
(Horn.), gærder n. f. Gurre-slotsruin (Vil.), Sondermar-
ken, stranden ved Kalkbrænderiet (Rostr.), Langelinje
(Baagoe), mark mellem Glostrup og Herstedoster, Jon-
strup, i skoven n. f. Ærmelundshuset. mark s. f. Kirke-
(værlose H. M.).
Sisymbrium officinale-Scop. Temmelig alm. omkring byer.
sværd (Dr.), » Ærtekedlen« v. København, den udtørrede
del af Sondersoen (H. M.).
— hieraciifolium L, Fandtes 1867 i temmelig stor mængde
i den udtorrede del af Sondersoen (H. M.).
- 30.
31.
32.
33.
145
Camelina foetida Fr. Ikke sj. i Hor.
— dentata Pers.
— — «a. pinnatifida Lge. Jonstrup (H. M.), Risø (Thoms.).
— — f. integrifolia Lge. Alm.
Anm. Den hidtil antagne begrændsning af disse 2 arter og
deres afarter vil næppe vise sig holdbar. Lægges hoved-
vægten på frugténs form (hvilket synes rimeligst) vil
sikkert var. 5. af sidstnævnte art i hele landet findes langt
almindeligere end de andre former.
— silvestris Wallr. Farum (Leth), marker ved Landbo-
højskolen (J.Lge.), græsmarker ved Kirkeverlose, Lille-
verlose, vy. Sondersoen, Ballerup (H. M.).
Anm. Den pa de 4 sidste steder fundne form har glatte
skulper.
Capsella Bursa pastoris Ménch. Meg. alm.
— — (. rubriflora! Med hojrode blomster. Ørholm, tet
ved fabrikbygningen (H.M.). Om den røde farve skyl-
des tilfældige indblandinger i jorden netop pa dette sted,
vil først en nøjere undersøgelse kunne afgøre.
. Lepidium sativum L. Frederiksdals-mølle (J. Lge.), Køben-
havns gasværk (H. M.).
. — ruderale L. Omkring København i stor mængde, Hel-
singør (J, Lge.), Amager (Dr.), Saltholm (Rostr.).
. — campestre R. Br. Snekkersten (M.Lge.), mell. Ballerup
og Jonstrup-vang, Bringe (H. M.).
. — latifolium L. Elhorn i Roskilde - fjord (Kyll.), tommer-
pladser v. København, mell. Kastrup og Qvintus (Horn.),
grøfter på Amager (Dr,).
. Neslia paniculata Desv. Ballerup-mark (Ernsts.), Frede-
riksværk, Fortunen, Vedbæk (J. Lge.), Bagsværd (Mein.),
Benzons fabrik v. København (Benzon), n. f. Rungsted,
Humlebæk, marker v. Lyngby-sø (Dr.), Uvelse, mellem
Ørholm og Søllerød (H. M.), Slorup v. Roskilde (Thoms.).
Isatis tinctoria L. I den udtørrede del af Søndersøen 1867.
Ånm. Angives af Kylling fra Esrom, hvor den siden ikke er
iagttaget; også fra Søndersøen synes den atter at være
forsvunden.
39. Senebiera Coronopus Poir. Mange steder v. København,
f, eks. udenfor N.-port (Horn.), Nørrefælled, Amager-
felled (J.Lge.), tømmerpladser pa Kristianshavn (Dr.),
Götchens batteri, gårdsplads ved Kongens Bryghus,
» Ærtekedlen«, tomter på Gammelholm bag Theatret osv.
(H. M.), Amager ved Kastrup (J. Lge.), Sundbyvester
(Engelh.), Ølstykke (H.M.).
40. Brassica oleracea L. Dyrket og forvildet.
41. — Napus L. Dyrket og forv.
42. — campestris L. T. alm., dog ikke i alle egne.
Botanisk tidsskrift. Anden række. I, 10
43.
44.
45.
46.
47.
49.
50.
146
Brassica lanceolata Lge. Pa Gødningepladser udenfor
København (J. Lge.), ukrud i horagre o. f. Nyrup-hegn
1865 (Heib.), Jonstrup ¥. Sondersogärd 1869 (H. M.).
— nigra Koch. Jonstrup, udenfor København, Edelgave (H.
M.), Amager (Dr.). |
Sinapis arvensis L. M. alm.
— — ß. hispida Sond. Lersgen (Baagoe).
— alba L. Hist og her mellem sæden og pa horagre.
Erucastrum Pollichii Spenn. I den udtorrede del af
Sondersoen (H.M.).
Anm. Denne plante, der forste gang iagttoges pa det anforte
sted 1866, har siden hver sommer vist sig der, og er
nu temmelig udbredt, sa at den synes at kunne betrag-
tes som akklimatiseret og horende til landets flora.
. Raphanus Raphanistrum L. T. alm.
-- sativus L. Dyrkes i haver.
Crambe maritima L. Helsingør ved Lappestens batteri
(Stbg.), Tidsvilde (Fedders.).
Bunias orientalis L. Humlebæk (B.f.), Fredensborg(Weilb.),
i mængde mellem ©.- og N.-port ved København (Dr.,
J. Lge.), mell. Gentofte og Hellerup (H.M.).
Anm. Har i blomstringstiden en egen sveden-fedtet lugt, som
kan mærkes i lang afstand, hvor den vokser i mængde,
f. eks. ved Kobenhayn.
74. Resedaceæ.
. Reseda Luteola L. Hist og her.
75. Nympheacee.
. Nuphar luteum Sm. Hyppig.
. Nymphæa alba L. Hyppig.
76. Cistineæ.
. Helianthemum vulgare Gärtn. Charlottenlund (Rostr.),
Brede, Fuglevad, Bagsværd (Dr.), Jonstrup-vang, mell.
Jonstrup og Ballerup, Sondersoens nordskrænt, Frederiks-
dal o. fl. st. (H. M.).
17. Pyrolaceæ.
. Pyrola uniflora L. Hornbæk-plantage (Petit), Rungsted-.
lund (Fru Pingel), Ruderhegn (Frisenette), Bagsværd v.
Teglgärden (Kamph.), Frederiksdal (Pip.), Store Hare-
skov ned mod Stralsund (H.M.).
=
147
. Pyrola secunda L. Helsingør (Stbg.), Hørsholm, Ruder-
gard (Horn.), Gurre, Horserød (J. Lge.), Gels-skov, Ruder-
hegn, Frederiksdals-skov, Hornbæk - plantage (H. M.),
Boserup (Thoms.).
— minor L. Gels-skov (Dr.), Frederiksdals-skov (0. F.Müll.),
Slagslunde - skov, Birkerød (Horn.), Tidsvilde-hegn (P.
Niels.), Lersøen (Baagøe), Hellebæk (M. Lge.), Store
Hareskov, Hornbæk-plantage, Ruderhegn (H. M.). -
— media Sw. Hornbæk-plantage (J. Lge.), Nyrup-hegn (Heib.).
— rotundifolia L. Tibirke-mose (J. Lge.), Lyngby - mose
(0. F. Müll.), mose v. f. Farum (Ernsts,), ved østenden
af Søndersøen, Hornbæk-plantage på tør høj skovgrund
(H. M.).
. — chlorantha Sw. Hornbæk-plantage (Heib.), Granskoy s.
f. Bagsverd-so (Vahl 1837).
78. Monotropee.
. Monotropa hirsuta Horn. Helsingor (Kph.), Dronninggard |
(0,F.Müll.), Tokkekob-skov (B.f.), Bagsværd (Dr.),
Hellebæk, Horserod (J. Lge.), Egebæksvang (Gronl.),
Ordrup-krat (Schiôtz), Frederiksdal, Springforbi, Frede- .
riksborg’ (Horn.), Ruderhegn (Rostr.), Nørreskov (En-
gelh.), Fiskebæk (Leth), Store Hareskov, Gels- skov,
skoven ø. f. Kulhus (H. M.).
. — glabra Bernh. Sørup-hegn v. Fredensborg (Jørg.), Hest-
tangs-mølle (Wrobl.).
79. Droseraceæ.
. Drosera rotundifolia L. Alm,
. — longifolia L. Asserbo-overdrev, Birkerød, Lyngby-mose,
Radyad (J. Lge.), Jul-so i Ruder-hegn (Mein.), Ordrup
(Horn.), mose s. f, Maloy, Sengelose-mose, Fidtmose v,
Hjortespring, mose v. f. Farum (Ernsts.).
— — ß. obovata Koch, Lyngby-mose (H.M.), mose s. f.
Maloy (Ernsts.).
. — intermedia Hayne. Asserbo-overdrev (J. Lge.) , Søborg
(Lgb.), ved Gurre-so mange steder , Langeso v. Tikøb
(H. M.).
Parnassia palustris L. Alm.
80. Violarieæ.
. Viola palustris L. Hyppig.
Anm. I Bagsværd-skov findes den pa en tor bakke under
Nåletræer,
— epipsila Ledeb. Tryggerod, Ordrup-mose, Lundehus-
10*
Anm.
4, —
7. —
8. —
148.
mosen, Blovstrød (J. Lge.), Søllerød (Peters.), Indelukket
ved Frederiksborg (Knæck.), Langsø v. Slangerup, Farum
(Rostr.), mose ved Bagsyerd-so, Jonstrup-vang, 9. for
Kirkeværlose, mose v. Fiskebæk (H. M.). |
Disse to arter synes at kunne ga over i hinanden ved
mellemformer;, en sådan er funden i Jonstrup-vang, en
anden ved Farum-Lillevang (H. M.).
3. Viola hirta L. T. alm.
—, hvidblomstret. I Jonstrup-vang.
— var. abortiva Jord. Charlottenlund (J. Lge.).
odorata L. Udfor Charlottenlund, Københavns vold (Dr.),
Dronninggärd pa fl. st. i skoven og pa diger, Bernstorf
(H. M.), desuden hyppig pa havegærder.
alba Lge. Grofter udfor Slukefter (J. Lge.), mell.
Stro og Græse, i mængde ved sidstnævnte by (Matth.).
— mirabilis L. Ordrup-krat (Dr.), Boserup-skov (Albr.),
Borrevejle (Horn.), Jonstrup-vang (Pip.), Aldershvile(H.M.).
silvatica Fr. Alm.
ß. macrantha Fr. Jonstrup-vang, Sondersgens nord-
skrent (H.M.).
canina L. Alm.
— — f. lucorum Fr. Jonstrup-vang (H. M.).
— — y. minor Lge. Jonstrup-vang (H. M.).
stricta Horn. Vesterfælled (Schlichtkr.), i nærheden af
Flaskekroen (Dr.).
tricolor L. «a. vulgaris Lge. Hyppig pa sandede
Eh,
hye
=D:
marker, især mod nord.
angustifolia Lge. Garde mellem Blovstrød og
Kvistgård, Hellebæk, Rungsted (Baagge), Jonstrup-
vang, Sorgenfri-skov, Brede-bakke (H. M.).
hortensis Lge. Hornbæk på sandede gader (H.
M.); forresten i haver.
arenaria Sond, Tidsvilde nær Helene-gray, Helle-
bek (J. Lge.).
. arvensis Lge. Meg. alm. pa dyrkede marker.
¢. confinis Jord.(?) Mell. Søllerød og Rayneholms-
hegn (J. Lge.).
81. Cucurbitacee.
ø
1. Bryonia alba L. København (Horn.), f. eks. Blågård
(Rostr.) , Helsingør (Dr.), Tidsyilde, Roskilde (Horn.),
Frydenlund, Snekkersten (Rostr.), Espergærde (J.
Lge.),
De da
OUR 0°
# 2 bo
149
82. Portulace æ.
. Montia rivularis Gmel. Strandmøllen (Pip.), Nymolle (J.
Lge.), ved østenden af Bagsværd-so i mængde, Birke-
rod-so, v. f. Slagslunde (H. M.).
. — minor Gmel. Ærmelundshuset, Fortunen, Nymolle, ved
Dyrehavsbakken (J. Lge.). Amagerfælled, Ballerup (Rostr.),
Osterfelled y. Lille Vibenshus (Pip.).
83. Paronychieæ.
Scleranthus annuus L. Alm,
. — perennis L. Helsingør, Søllerød, alm. i Frederiksværk-
og Tidsvilde-egnen (J. Lge.), Brede (Horn.), Skære-
mollen(Kph.herb.); synes at mangle i hele slettepartiet.
. Herniaria glabra L. Alm.
Lepigonum rubrum Fr. Hyppig.
— neglectum Kindb. Flaskekroen (Didr.), strandbred ved
Charlottenlund (J. Lge.).
— leiospermum Kindb. &. cymosum Lge. 1. apterum.
Vesterfælled, Amager (J. Lge.).
— — — 2. heterospermum. Vesterfelled (H. M.).
— — — 3. alatum. Dragør (J. Lge.).
— — ß. racemosum Lge. Flaskekroen (Didr.).
— marinum Wahlb. Vesterfælled, v. Roskilde-fjord (H.M.).
Spergula arvensis L. T. alm. i Sandegnene.
— -— 6. sativa Boenn. Ved Sondersgen (H. M.).
— — 7. brevifolia! Bladene meget korte og trinde, som
hos S, vernalis, frøene som hos var. sativa. Ved Son-
dersoen (H. M.).
. — maxima Whe. Er i de senere ar iagttaget mange steder
som horukrud, f. eks. Tikob (J. Lge.), Ballerup-over-
drey (Ernsts.), Kirkeveerlose, Måløv, Birkerød, Gurre,
Farum, Jonstrup (H. M.).
84. Alsinaceæ.
Sagina stricta Fr. Riso (Thoms.), Saltholm (J. Lge.), Ama-
ger, Charlottenlund (Rostr.), Lersoen (Benzon), Flaske-
kroen (Dr.), Vesterfælled (H. M.).
— depressa Schultz (S. ciliata Fr.). Lindholm (Pip.).
— apetala L. Soderup v. Roskilde (Pip.).
‘= procumbens L. ‘Alm,
— — y. spinosa Gibs. En torvholdig eng ved Bagsværd
(J. Lge.).
— subulata Torr. Angives af Horn. fra Flaskekroen, men
er ikke senere genfunden.
+ à
10.
11:
16;
AT;
18.
19,
150
. Sagina nodosa Torr. Alm.
Alsine tenuifolia Wahlenb. I den udtorrede del af Son-
dersøen 1869, 1870, 1871 (H.M.).
Anm. Ikke forhen iagttaget i Danmark; den pa Moen fundne
pl. er A. viscosa Schreb.
. Halianthus peploides Fr. Hyppig v. Øresund og Kattegat.
. Arenaria serpyllifolia L. Alm.
— — ** condensata Lge. Kronborg (H. M.).
. Moehringia trinervia Clairy. T. alm.
--- — yar. depressa Lge. Dyrehayen mell. Skodsborg og
Stampen (J. Lge.).
. Holosteum umbellatum L. Rungstedlund, Frydenlund,
Dronninggärd, Sorgenfri (Horn.), Sophienberg pa et
tanggerde (Stbg.), Hørsholm (Dr.), Vestrup (Th. J.),
Vedelov, mell. Roskilde og Himmeloy, mell. Soderup og
Vedshoj, mell. Flyng og Maglemose (Thoms.), Agerup
v. landevejen (H. M.).
Stellaria Holostea L. Alm.
— crassifolia Ehrh. «. elodes Bieb. Havnen v. Ros-
kilde, mellem Roskilde og Vedeloy, Riso (Thoms.),
Ruderhegn, Fortunen, Charlottenlund, Utterslov - mose
(Rostr.), Soborg-mose, Tryggerød - mose, mose ved
Nærum, Lyngby-mose, mellem Ærmelund og Ordrup,
Strandmøllen (J. Lge.), Lilleværløse, Roskilde, Clas-
sens-have, Flaskekroen (Horn.), strandbred ved Jyll-
linge (Pip.), torvemose vest for Farum, ved Sønder-
søen (H. M.).
— — £. brevifolia Rafn. Knardrup-mose (H. M.).
. — uliginosa Murr. Ikke sjælden.
. — palustris Retz. Alm.
. — graminea L. Alm.
— — y. spathulata Rchb. I en grøft ved Flaskekroen,
mose mellem Ordrup og Ærmelund (J. Lge.).
— media Vill. Meg. alm.
— — f. neglecta Koch. Farumgard, Dronninggard (H. M.),
— — y. apetala Lge. Mell, Roskilde og Vedeloy (Thoms.).
— nemorum L. Terkelskov, Gandlose Orne, Sorgenfri, Grib-
skov (Dr., J.Lge., H.M,), Frederiksborg, Slangerup,
Horsholm, Uggelose-hestehave (Horn.), Værløse (0. F.
Müll.), Rungsted, Charlottenlund (Dr.), Egebæksvang
(Stbg.).
Cerastium pumilum Curt. Saltholm (Hoffm.).
— — Pf. abortivum Lge. Kongelunden pa Amager (Rostr.).
— semidecandrum L. Alm.
— viscosum L. Gribskov mell. Frederiksborg og Nøddebo,
Ærmelundshuset (J. Lge.), Store Hareskoy, Ordrup-
sandgrav, Frederiksdal (Dr.), mellem Charlottenlund og
20.
21.
22.
23.
RO + +
151
Skovshoved (Horn,), mellem Helsingør og Hellebæk,
Brede (H. M.).
Cerastium strigosum Fr. Skrænter ved Brede-klædefabrik
22de Juni 1867 (J. Lge.). Den vokser der sammen
med de to foregaende,
— vulgatum L. Alm.
Er sf holosteoides Fr. Amager v. Kongelunden (Rostr.).
— arvense L. Københavns omegn ikke sjælden (J. Lge.),
Brede, Flaskekroen (Baagoe), ved Sondersgen, 9. f. Farum,
n. f. Hesttangs-molle, Lilleverlose, s. o. f. Jonstrup,
Ballerup, Kirkeyerlose, Edelgave, Nybelle, Sengeløse,
Bidstrup, Virum, Lyngby, o. fl. st. (H. el
Malachium aquaticum Fr. T. alm.
85, Silenaceæ.
. Gypsophila muralis L. Kronborg, Kollekolle, Rudersdal
(Horn.), Hestkobgärden v. Birkerød (Schum.; genfunden
1864 af Leth); den udtørrede del af Sondersgen 1866
(Baagoe).
— Vaccaria Sibth. Ukrud i Hor v. Jonstrup 1862 (H.M.).
. Dianthus prolifer. L. I den udtørrede del af Søndersøen
i mængde (Ernsts., H. M.).
— Armeria L. Stampen (Pouls.), Brede, Kalkbrænderiet
(Horn.), mell. Valby og Flaskekroen (J. Lge.), mellem
Roskilde og Sleggerup (Thoms.), i den udtorrede del af
Sendersoen (H. M ).
— Carthusianorum L. I den udtørrede del af Sondersoen
1867, ligl. 1870 og 1871 (H. M.)
— barbatus L. Forv. i skoven v. Dronninggärd, Edelgave
(H. M.).
— deltoides L. T. alm,
— — P. glaucus H.N. Tibirke-bakker (J. Lge.).
— superbus L. Stergarden n. f. Jægerspris, v. Dyrehavs-
gærdet mell. Eremitagen og Fortunen (J. Lge.), Flaske-
kroen (Pouls.), Frederikssund, Slangerup, høj v. Char-
lottenlund, Aldershvile (Horn.), Vestrup (Pip.),
Havelse v. Roskilde-fjord (P, Niels,), Brede (Petit), 9. f.
Værebro - møller, Jonstrup, Geddevad-mose ved Farum,
åen v. Hesttangs-molle (H. M.).
— — Pf. cæspitosus Dr. Flaskekroen (Pouls.).
. Saponaria officinalis L. Ikke sjælden ved byer, oftest
dog med fyldt blomst.
. Silene inflata Sm. Alm,
8,
— Armeria L. Frederiksborg (Kyll.), Tryggerod, Tar-
bæk (Rostr.), Flaskekroen (Horn.), Norreports glacis
1867 (Engelh.),
bi bi
12.
ea AMP à
152
\
Silene Otites Sm. I den udtørrede del af Sondersgen
1866—70 (Baagoe, H. M.).
— nutans L. Ikke sj. pa bakker og skrænter, især mod n,
— viscosa Pers. Oksholm i Isefjorden (Horn.).
— dichotoma Ehrh. Fundet 1867 pa græsmarker flere
steder, f. eks. Jonstrup. Herløv, Stavnsholt; 1868 .gen-
fandtes den v. Herløv, 1869 sammesteds samt mellem
Skovlunde og Eiby, 1870 ved Kirkeværløse og Ledøje,
1871 i mængde mellem Fiskebæk og Bregnerød. Den
hører ligesom Crepis setosa, Picris arvalis og flere for-
hen "omtalte planter til de med kløverfrø i de sidste ar
indbragte arter; den synes at kunne holde sig her.
—- Anglica L. _S. v. f. Magleby (Amager) pa Kartoffel-
agre (J. Lge.}. Amager-fælled (rødblomstret) (Rostr.),
ukrud i urtebede i Roskilde (H. M.). i
. Melandrium diurnum Fr T. alm.
— — 6. expallens Lge. Ordrup (J. Lge.), Ærmelunds-
krattet, Lille Hareskov, mell. Bringe og Knardrup (H. M.).
— vespertinum Fr, Alm.
— — y. coloratum Rostr. Jonstrup-ä, Bringe (H. M.).
. — noctiflorum Fr. Hillergd-ladegard (A. Rafn), Tårbæk
(Pip.), mell. Svanemøllen og Kalkbrænderiet, Bakke-
huset, Sundbyvester, Kastrup (J. Lge.), Strandmøllen
(Rostr.), Farumgard, den udtørrede del af Søndersøen
(H. M.).
. Lychnis Flos cuculi L. Alm.
. Viscaria purpurea Wimm. Ikke sjælden pa terre steder,
især i den midterste del af distriktet.
. Agrostemma Githago L. Alm.
86. Malvaceæ.
. Malva moschata L. Bellevue, mell. Bagsværd og Jonstrup.
Smidstrup (J. Lge.), Fredensborg, Dronninggard, Sonder-
marken (Kph. herb.), Rudersdal (Olrik), Jonstrup fl. st.
(H. M.). \
— — var. alba. Jonstrup (H. M.), Smidstrup (J. Lge.).
. — Alcea L. Riso (Thoms.), mell. Skovshoved og Charlot-
tenlund, Frederiksberg (Horn.), Classens-have (J. Lge.),
Hørsholm (Benzon), Kalvo ved Frederikssund, Eskildso,
nedenfor Ostskov i Hornsherred (H. M.).
— — var. alba. Nebbegärd (Benzon).
— — 8. fastigiata Lge. Classens-haye (J. Lge.).
: —~ Bilyesinis..45) Aim,
— —, hvidblomstret. Ved Bringe (H. M.).
— Mauritiana L. Fory. pa glaciet mell. Østerport og Ka-
stellet, bag Kastellet (Rostr.).
153
Malva Nicæensis All. Forv. ved Kastrup-molle pa Ama-
ger (Rostr.), strandbredden ved Skovshoved 1858 (Heib.).
. — vulgaris Trag. Alm.
. — borealis Wallm. T. alm. pa landsbygader, ofte sammen
med Chenopodium murale.
. Althea officinalis L. Mell. Kristiansholm og Flaskekroen
(J. Lge.).
-- rosea L. Dyrkes i haver.
87. Tiliaceæ, a
. Tilia grandifolia Ehrh. Frederiksberg-allé, Søndermarken
o. fi. st. ved Kobenhavn (J. Lge.), Kobenhavns volde
(Engelh.).
. — intermedia DC. Alm. plantet.
. — parvifolia Ehrh. Jonstrup-vang (Horn., H. M.), Bregne-
red (H. M.).
88. Hypericineæ.
. Hypericum humifusum L. Hist og her pa sandede mar-
ker, iser mod n.
. — perforatum L. Alm.
— — f. angustifolium Gaud. Brede-bakke (J. Lge.).
. — quadrangulum L. T. alm.
. — tetrapterum Fr. Rädvad, Bagsværd, Lundehusmosen
(Dr.), Ordrup-mose, Frederiksdal (B. f.), Farum (Pouls.),
Lersgen (Bago), Jonstrup-egnen, Maloy, Lyngby-mose
o.s.v. (H. M.). |
. — montanum L. Mell. Tårbæk og Strandmøllen (Horn.),
Frederiksdal (0. F. Müll.), Gels-skov, Brede-bakke (J.
Lge.), Odinshej (M. Lge.), Dronninggard (Benzon), Or-
drup-krat, Skodsborg (Rostr.), Snekkersten (Gronl.),
kalkværket v. Hesttangs-molle, Jonstrup-vang, Sonder-
søens nordskrænt, Lille Hareskov (H. M.).
. — pulchrum L. Helsingør, n. f. Fredensborg, Frederiksborg
(Horn.), Hellebæk, Tikøb (J. Lge.) , Krogenberg-hegn
(Weilb,), Nyrup-hegn, Teglstrup-hegn (H. M.).
. — hirsutum L. Snekkersten (Stbg.), Klampenborg (Horn.),
mellem Ærmelundshuset og Ordrup-mose, Frederiksdals-
skov (Dr.), Szl-so (Rostr.), Dronninggard (Baagwe),
Krattet i Edelgave-have (H. M.).
89. Elatineæ.
. Elatine Hydropiper L. Hørsholm (Stp.), Frueskov ved
Bagsværd, Frederiksdal, Frederiksberg (F1. d.), Dam-
hussgen (Dr.\, Birkerod-so i mængde (H. M.).
154
? Elatine Alsinastrum L. En so ved Frederiksberg (Dam-
hussgen eller en nu udtørret? Schum. herb.). Senere —
ikke genfunden.
90. Acerineæ,
1. Acer Pseudoplatanus L. Nørreskov, Slotshegnet ved Jæ-
gerspris (J. Lge.), Hellebek (M. Lge.), ved Esrom - sos
vestside (P. Niels.), Kobenhavns volde (Engelh.), Jon-
2 strup-vang, Ruderhegn (H.M.); desuden alm. plantet i
haver og alleer.
2. — platanoides L. Søllerød (Rostr.), Københavns volde
(Engelh.), Slotshegnet v. Jægerspris (J. Lge.), moserand
n. 0. f. Fiskebæk, Charlottenlund (H.M.); desuden plantet
i haver og alleer.
3. — campestre L. Jægersborg-dyrehave (Dr., H.M.), Frede-
riksdal (J. Lge.), Hjortespring, Ruderhegn (H. M.).
91. Hippocastaneæ,
1. Æsculus Hippocastanum L. Alm. plantet.
92. Polygaleæ.
\
1. Polygala vulgaris L. Alm. (med bla og rode blomster).
— —, hvidblomstret. Sjaeldnere : Lillevzerlese-overdrev,, n. f.
Farum (H.M.).
— — P. oxyptera Rchb. Soborg-mose (J. Lge.).
2. — amara L. Engen v. f. Lersoen mell. Utterslov-mose og
Lygten (J. Lge.).
Anm. Efter prof. Langes iagttagelse er bladenes smag kun
lidet bitter; det samme er også ifølge Htn. tilfældet
med den svenske P, amara.
-
93. Frangulaceæ,
1. Rhamnus Frangula L. Alm.
2. — cathartica L. Dyrehaven, Frederiksdal, Gels-skov, Sor-
genfri (Horn.), v. Gurre-so (Dr.), Hellebæk (M. Lge.),
Jonstrup-vang, krattet 9. f. Sondersoen, eng ved Bag-
sverd-so (H. M.).
3. Euonymus Europæus L. Hist og her.
f Ilex Aquifolium L. Plantet enkelte steder, f. eks. ved
Sorgenfri.
155
94, Empetreæ.
1. Empetrum nigrum L. Lyngby-mose (J. Lge.); alm. i det
nordlige, f. eks. i overordentlig mængde pa den flade
sandede strandmark nedenfor Hornbek-plantage (H. M.),
Hellebæk (M. Lge.), Fredensborg (O. F. Müll.), Ruder-
hegn (H. M.).
95. Euphorbiacee.
. Euphorbia Helioscopia L. Alm.
. — exigua L. Glostrup (Strom), Flaskekroen (Rostr.), Ros-
kilde (Pip.), Amager (B. f.), mell. Herløv og Husum,
mell. Ballerup og Harrestrup, mell. Skovlunde og Eiby,
mell. Eiby og Rødovre (H.M.), Sengeløse, Risby (Fraas).
3. — Peplus L. Alm.
4. — Esula L. Glacierne udenfor ®.-port v. København (Tut.,
Engelh.).
. Mercurialis perennis L. Alm.
. — annua L. Marienlyst (Holbøll, H.M.), Kongens-have v.
Frederiksborg (A. Rafn), Kirsebergangen y. Norrevold
(Rostr.) , Universitetsgarden (Heiberg), Rosenborg-have
(Schum.) o. fl. st. omkring København (J. Lge.).
ND —
OS Or
Juglandeæ.
+ Juglans regia L. Hyppigt plantet.
96, Geraniaceæ.
1. Geranium sanguineum L. Tidsvilde, Brondshoj, Jonstrup-
vang, Brede (Horn.), o. f. Flaskekroen (J. Lge.), Branke-
bakke y. Frederiksdal (O. F. Müll.), Frederikssund, Krat
n. f. Ballerup, Sondersoens nordskrænt (H. M.).
2. — palustre L. Temm. alm.
3. — pratense L. Helsingor, Rungsted, Sondermarken, Ka-
strup pa Amager (Rostr.), mell. skrænter ved Vedbæk,
mellem Frederiksborg slotsmur og graven til højre for
broen (Baagoe), Hellebæk, Lundtofte, Virum, Bronds-
høj (H.M.).
Anm. Pa alle steder sagtens kun forvildet. Horn. angiver den
ogsa fra Brede, men det synes, at her er sket en for-
veksling med folgende. |
4. — silvaticum L. Bernstorf (Horn.), Ørholm, Brede-bakker,
Boserup-skoy i mængde (J.Lge.), krat n. f. Hesttangs-
== mølle (H. M.).
D. — phæum I. Sorgenfri i krattet v. den (J. Lge.), Rosen-
Rp oe cr,
156
borg-have (Horn.), Sortedams-so (Gronl.), Charlotten-
lund (Benzon).
. Geranium pheum 6. lividum Koch. Et gærde ved Lyg-
ten udenfor København (M. Lge.), Charlottenlund (Benzon).
— Pyrenaicum L. Helsingør (Stbg.), Dronninggärd, Sophien-
holm v. Frederiksdal, Bidstrup (J. Lge.), Roskilde (Horn.),
stadsgraven mell. N.- og V.-port (P+ Niels.), Valby v.
landevejen (Vil.), Søllerød, Humletoft, den udtørrede
del af Søndersøen (H. M.).
— rotundifolium L. Meg. alm.
— dissectum L. Hist og her.
— columbinum L. Hist og her.
— molle L.. Alm.
— lucidum L. Helsingør (Horn.?), Hveen (een: BX
. — Robertianum L. Alm.
— — fP. rubricaule Horn. Ved østsiden af Furesøen (H. M.).
. Erodium cicutarıum L’Herit. Alm.
97. Linea.
. Linum cathartıcum L. Alm.
— — pP. condensatum M.Lge. Gétchens batteri (Vil.).
— usitatissimum L. Alm. dyrket; findes stundom forvil-
det, f. eks. en eng v. Jonstrup.
— —, hvidblomstret. F. eks. v. Maloy.
. Radiola millegrana Sm. Ikke sjælden: Rågeleje, Gilleleje
(P. Niels.), Birkerod, Horsholms-skoy, Amager, Flaske-
kroen (Horn.), Kongelunden (Rostr.), Ballerup - mark,
Jonstrup, Gurre-so o. fl. st. (H.M.).
Anm. Den findes næsten altid i selskab med Centunculus
minimus.
98. Oxalideæ.
. Oxalis Acetosella L. Alm.
— — Pf. coerulea DC. Søllerød (Kyll.), Dyrehaven fl. st.
(Rostr.), Charlottenlund, Ruderhegn (J. Lge.), Ellemose-
krattet, n. o. f. Fiskebæk, Store Hareskoy (H.M.).
…— stricta -L. Frederiksværk , Tikøb, Hellebæk, Ørholm,
Lyngby (J. Lge.), Ramløse (Rafn), Gurre (Kph.), Hel-
singør, Fredensborg (Dr.), Nøddebo, Frederiksborg (Kyll.),
Rudergård (Thoms.), Classens-have (Schiötz), Forsthaven
i Charlottenlund (Rostr.), Aldershvile, Dronninggard,
Marienlyst, Sorgenfri-skov (H. M.).
. — corniculata L. I den udtørrede St. Jorgens-so v. Ko-
benhavn (Rostr.), ukrud i haven ved nr. 7 på Nørrebro,
ukrud i en have ved Jonstrup (H. M.).
tis fe. a ét.
i> eo
I
10.
EL:
157.
99. Balsamineæ.
. Impatiens noli tangere L. Hist og her i fugtige boge-
skove, f. eks. Hellebæk (M. Lge.), Frederiksdal, Dron-
ninggard (H. M.).
. — parviflora DC. Nebbegard y. Horsholm (Pip., J. Lge.),
i stor mængde.
Anm. Den udbreder sig stærkt, og vil næppe forsvinde igen.
100. Onagrarieæ.
. Epilobium roseum Schreb. Ladegårdsåen o. fl. st. ved
København, St. Jorgensbjærg o. fl. st. v. Roskilde (P.
Niels.), Lundehuset, Frederiksberg (Horn.), Kastels-
gravene, mell. Tårbæk og Strandmøllen (Dr.), ved Fure-
sgens sydbred o. fl. st. (H. M.).
-- montanum L. Alm.
— palustre L. Alm.
— virgatum Fr. Hellebæk-vang, en dam v. Hoje-Sandbjerg.
Vedbæk (J. Lge.), Bagsværd (Heib.), Ladegårdsåen (P.
Niels.).
— tetragonum L. Bernstorf, Birkerød (Horn.), Københavns
omegn og Amager alm. (J.Lge.), Flaskekroen, Smorum-
nedre o. fl. st. (H. M.).
— pubescens Roth. Temm. alm.
— hirsutum L. T. alm.
-— — §. micranthum Lge. Lersgen (J. Lge.).
. Chamenerium angustifolium Scop. Hellebæk (M.Lge.),
Birkerød, Frederiksborg, Lilleværlose, Helsingør (Horn.),
Lersoen, Ordrup-krat, Søllerød, Kongelunden (Rostr.),
Kobenhavns glacis (Engelh.), Sorgenfri, Aldershvile,
Store Hareskov, Lille Hareskov, Jonstrup o. fl. st. (H.M.).
Oenothera biennis L. Fory.: Strandvejen, Bagsværd (Horn.),
Nærum (Mein.), Frederiksborg-kirkegard (Knæck.), skræn-
ter v. Vedbæk (Baagoe), Skodsborg (Rostrup), Farum,
Humletoft (H. M.).
— muricata L. Forv. ved gærder mod stranden ved Helle-
bæk (J. Lge.).
Circæa alpina L. Gribskov ved Esrom, Ordrup (J. Lge.),
Frederiksborg, Birkerød : Schum.), Gels-skov, Dronning-
gard, Dyrehaven (Horn.), Hellebæk almindel. (M. Lge.),
Frederiksdal (O.F. Müll.), Klampenborg (Vil.), Jonstrup-
yang, Gandlose Orne, Store Hareskov (H. M.).
-- intermedia Ehrh. Hellebæk, Munkevang v. Esrom o. fl.
st. i Gribskov (J. Lge.), Stenholts-molle (Vahl), Fredens-
borg (Weilb.), Folehaveskoy ved Horsholm (G. Jensen),
Dronninggard (Kph.), Hareskoven, Frederiksdal, Kolle-
158
kolle (Schum.), Egebæksvang (Stbg.), Klampenborg
(Baagoe), Horsholm-slotshave (Rostr.), Nyvang v. Fre-
deriksborg, Äsevang v. Kulhus (H. M.).
12. Circæa lutetiana L. Alm. i skove.
101. Halorrhageæ.
. Myriophyllum spicatum L. Ikke sj. i søerne.
. — alterniflorum DC. Gurre-so i overordentlig mængde
(Liebm., H. M.).
. — verticillatum L. Ikke sj.
. Hippuris vulgaris L. Lersoen (J. Lge.), Damhussøen,
glaciet udenfor O.-port, mellem Husum og Herløv, Jon-
strup-mollea, mell. Ejby og Skovlunde, Hove-molle (H.M.),
mell. Ledøje og Katrinebjærg (Ernsts.).
— — f. fluitans Liljebl. Lersoen (J. Lge.). mell. Godthåb
og Ladegärdsäen (Sams.-Lund), Kattinge-so (Thoms.),
Jonstrup, mell. Herløv og Husum, glaciet udenfor @.-port,
mell. Ejby og Skovlunde (H. M.).
ND Fm
Pe 09
102. Lythrarieæ.
1. Lythrum Salicaria L. Alm. i flere former.
2. Peplis Portula L. Birkerød, Bagsværd, Søllerød, Eremitagen
(Rostr.), Rågeleje (P. N.), mell. Jonstrup og Ballerup
- (Ernsts.), en sø n. v. f. Hellebæk (Stbg.), Hørsholm
(J. Lge), Rudersdal (Horn.), Kollekolle (Fl. d.), Ærme-
lund, Fortunen (Schiötz), Nærum (B.f.), Norrefælled v.
Vibenshus (Kph. herb.), Flyng (Pip.), Holte (Liebm.),
Carlso, Frederiksborg (Knæck.), mell. Maloy og Smorum-
nedre, Store Hareskov, Rostgärds-dam y. Hellebæk (H. M.).
103, Pomacee.
1. Cratægus monogyna Jacq. Hist og her.
— — y. pinnatifida Lge. Jonstrup, Fiskebæk, Birkerød
(H. M.). |
— — Ô. rubra. Dyrkes i haver, og findes omkring beboede
steder, f. eks. mell. Kaningard og Dronninggard.
2. — Oxyacantha Jacq. Alm. |
> — punctata Ait. Gærde mell. Jægersborg og Lyngby (J.Lge.).
3. Sorbus Aria Crantz. Farumgärd (Horn.), Kaningard ved
Furesgen (H. M.).
Anm. Kan vel ikke egentlig betragtes som vildtvoksende.
4, — Scandica Fr. Ved Gurre-so (P. Niels.), Horsered-hegn
(H.M.). Plantet hist og her, f.eks. v. Jonstrup, Kanin-
gard, Lillerød (H.M.), Jægerspris (J.Lge.), Øverød (N.E.P.).
159
5. Sorbus Fennica Kalm. Mose 9. f. Gurre-so (H.M.). Plantet
ved vejen forbi Gurre-slotsruin, v. Lillerød, Jonstrup o.
fl. st. (H, M.), Uttersløv (Rostr.).
— aucuparia L. Temm, alm.
. Pyrus communis L. Københavns glacis (M. Lge.), Eremi-
tagen (Tuxen), Ærmelundsskoven (Schum., H. M.), Ler-
søen 1 ekspl. (Baagøe), Bognæs-Vesterskov (Schidtz).
8. — Malus L. Hist og her.
— — $. mitis Wallr. Charlottenlund (Kph. herb.), krat
v. Sundbyøster (Rostr.), Hornbæk - plantage (Baagøe) ,
Københavns glacis (Engelh.), Stralsund ved Bagsværd
(H. M.).
— — y. tomentosa Baagee. Hornbæk-plantage (Baagoe).
ze
104. Rosaceæ.
1. Alchemilla vulgaris L. Alm.
— — Pf. subsericea Koch. T. alm.
. — Aphanes Leers. Alm.
. Agrimonia Eupatoria L. Alm.
. — odorata Mill. Hellebæk (M.Lge.), Tryggerod, Fryden-
lund, Vedbæk (Liebm.), Egebæksvang (Gronl.), Konge-
lunden (Rostr.), Jonstrup, Ravnehus o. fl. st. (H. M.).
5. Rosa pimpinellifolia L. Sandbakkerne ved Tibirke mod
Arresø (J. Lge.), Tidsvilde-hegn i udkanten ved Asserbo-
overdrev (P. Niels.).
6. — cinnamomea L. Frederiksberg (J.Lge.), Hellebæk (H.M.).
+ — lucida Ehrh. Forv. v. Verlosegard (P. Niels.), Hellebæk
(M. Lge.).
7. — rubiginosa L. Hellebæk (M. Lge.), Julebækshuset n. f.
Helsingor, n. f. Rungsted, mell. Ordrup og Lundehuset,
Gentofte (Dr.), mell. Springforbi og Strandmøllen, Fre-
deriksdal (Horn.), Kastrup, Roskilde (J. Lge.), Esrom-
sos vestskrent, Furesoens nordskrent, Furesgens gst-
skrænt (H. M.).
— — Pf. horrida Lge. Frederiksværk (Vahl.), Hellebæk
(Heib.), mell. Slangerup og Slagslunde-skov (H. M.).
— — y. alba! Hornbæk-plantage (H. M.).
8. — inodora Fr. Älsgärd ved Hellebæk (M. Lge.). Ved
vejen gennem Hornbæk-plantage (H. M.).
Anm. Angives desuden af Dr. fra Rungsted, men M. Lange
mener, at den der fundne og i Fl. d. 2233 afbildede
plante er en mellemform af R. rubiginosa og R. to-
mentosa.
9. — canina L. Alm.
= — — 6. opaca Fr. Mell. Lundehuset og Ordrup (J. Lge.),
Søllerød (H. M.).
H © bo
10.
14,
12.
13.
14.
15.
16.
LT:
18.
19.
20.
160
. Rosa canina ** dumetorum H. N. Hellebæk (M. Lge.),
Helsingor (Liebm.), Sandbjerg, Rudersdal a Lge.), 9.
f. Flaskekroen (H. M.).
— — ### collina H. N. Hellebæk (M. Lge.), "Frederiksdal
(Th. Jens.).
— coriifolia Fr. Bakke ovenfor Älsgärd ved Hellebæk
(M. Lge.), Gurre (Heib.), Københavns ladegård ved
vandmøllen (Kamph.), Amager (Th. J.), v. f. Smidstrup
(P. Niels.), bakke n. o. for Furesøen, ved vejen ø. for
Flaskekroen (H, M.).
—- tomentosa Sm. Hellebæk fl. st. (M. Lge.), s. f. Balle-
rup, Jonstrup-vang, Frederiksdal, Krogelunds-hegn, Rayns-
holt-hegn, mellem Søllerød og Nærum, Færgelunden ved
færre (H. M.).
— — p. alba Lge. Kongevejen mellem Kvistgård og Hel-
singør (Baagøe).
— mollissima Willd. Strandmøllen (Dr.), Hellebæk (M.Lge.),
krat v. Hjørlunde, Ballerup-mark , mellem Helsingør og
Gurre, Hornbæk-plantage, Flaskekroen (H. M.).
Anm. I Hornbæk - plantage forekommer den med kirtlet-rand-
harede kronblade, hyilket efter prof. Langes iagttagelse
er en sjeldenhed her tii lands.
— — å. nemoralis Lge. Ruderhegn tet ved landevejen
med glat fr., Gurre-yang ved gangstien med hvid bist.
og kirtelharet fr. (J. Lge.).
— pomifera Herm. Tidsvilde (Horn.), Helsingør (Dr.), gla-
ciet mell. Ø.- og N.-port, Amager v. Tårnby” o. fl. st.
(J. Lge.), mell. Helsingør og Hellebæk (M. Lge.), Dron:
ninggärd, Farum-Lillevang (H. M.), Hørsholm (Kamph.).
Rubus Chamemorus L. Ladegården y. Helsingør (Stbg.),
mell. Orsholt og Gurre, pa tuer y. Gurre-so (Liebm.),
mell. Ditmars-plantage og vejen fra Helsingor til Gurre
(Baagoe), mose 1/4 mil 9. f. Gurre-so (H. M.).
— saxatilis L. Hornbæk-plantage (Stbg.), Noddeboholt v.
Esrom-sg (Dr.), Amager, Birkerød, Brede (Horn.), mell.
Ørholm og Nymolle, Ordrup-krat, Charlottenlund (J. Lge.),
Jonstrup-vang (H.M.). —
— Idæus L. Alm.
— suberectus And. Helsingør, Sandbjerg (J. Lge.), Fre-
deriksborg (Kph. herb.), Lille Hareskov, mell, Frede-
riksborg og Fredensborg (H.M.).
— plicatus Whe. Temm. alm.
— — f. fastigiatus Lge. Helsingør (Vahl).
— affinis Whe. Ved en mosekant i skoven ovenfor Jule-
bækshuset mell. Helsingør og Hellebæk {Kph., H.M.).
— thyrsoideus Wimm. Store Hareskov mell. Syvstjærnen og
Kulhus, skovstien ved Furesoens sydrand, Humletofte(H.M.).
oe.
22.
23.
24.
25.
26.
27.
28.
29.
30.
31.
32.
33.
34.
39.
36.
37.
38.
161
Rubus discolor Whe. Hellebæk-egnen fl. st. (M. Lge.),
Hornbæk-plantage, n. f. Gurre, Gribskov (H. M.).
— R. Radula Whe. Alm.
— Wahlbergii Arrh. Helsingør (Dr.), Hellebæk (J. Lge.),
Brede-bakke (H. M.).
— corylifolius Sm. T. alm.
— — y. appendiculatus Lge. Brede (Vahl).
— dumetorum Whe. Skoven ved Hellebæk (P. Niels.) o.
fl. st. (P. Niels., J. Lge.).
— cesius L, Alm.
— — y. pseudo-Idæus Whe. Vedbæk (J.Lge.), Tids-
vilde-hegn (P. Niels.).
Potentilla Fragariastrum Ehrh. Sondermarken (V. Bendz).
— opaca L. Roskilde, Charlottenlund, Nymolle, Brede, For-
tunen (J. Lge.), Dyrehaven (N. E.P.), Frederikssund-
egnen, Søllerød (Rostr.), Frederiksdal (O.F. Mill.), marker
mellem Charlottenlund og Skovshoved (Dr.), Slangerup
(Horn.), hyppig mell. Roskilde og Jonstrup, Kirkevær-
løse (H. M.).
— argentea L. Alm.. .
—.— y. impolita Lehm. Frederiksborg (Baagoe), Veksø,
Kirkeverlose (H. M.).
— —- &. demissa Jord. Nakkehoved (H. M.).
— recta L. Nedenfor Færgelunden v. Jægerspris (Ernsts.),
strandoverdrevet udfor Charlottenlund (H. M.).
— Norvegica L. Frederiksborg slotsgård (M. Lge.), ud-
tørrede søer mell. Hørsholm og Rudersdal (Horn.), Store-
dam v. Donse (Stp.), Langedam v. Birkerød (Ernsts.),
Jonstrup-vang (Schiötz), en sumpet eng ved Bernstorf
(Schum.).
— Tormentilla Scop. Alm.
— procumbens Sibth. Mell. Agershvile og Nerum (Blytt
i Dr. herb.), skoven ved Radyad (J. Lge.) , Skodsborg
(Horn. ).
— reptans L. Alm.
— anserina L. Alm.
Fragaria vesca L. Alm. Med hvid fr. i Store Hareskov
mell. Syvstjærnen og Kulhus og ved stien langs Fure-
søens sydskrent (H. M.).
— collina Ehrh. Bidstrupgärd (Horn.), skrænten mod Kal-
lebostrand pa gen i Tivoli, ved Sondersoen (H. M.).
— elatior Ehrh. Kobenhavns glacis (Engelh.), Fredensborg,
Frederiksborg (Pip.), Rnderhegn, Jægersborg allé, Son-
dermarken (J. Lge.), Frederiksberg-have (Dr.), Kanin-
gard (Kph.), Dronninggard (Rostr.), Sengelose, Gels-
bakke, Frederiksdal (H. M.).
Comarum palustre L. Alm.
Botanisk tidsskrift. Anden rekke. I. il
3:
AO.
41.
42.
43.
44,
45.
162
Geum urbanum L. Alm.
— intermedium Ehrh. Esrom-kloster (Strom), mell. Bern-
storf og Lundehuset, Jægersborg alle, krattet ved åen
nedenfor Sorgenfri. Frederiksberg, Søndermarken (J. Lge.).
Roskilde (Thoms.), Charlottenlund (Mackeprang), Fre-
deriksdal, Kristiansholm v. Flaskekroen (Rostr.), Clas-
sens - have (Benzon), Lundehus-mosen (Baagoe), Jon-
strup-vang, Bagsværd, Aldershvile, Nyrup, Grøndal, Ko-
benhavn, Bernstorf (H. M.).
—— rivale L. Alm.
Spiræa filipendula L. Roskilde-egnen alm. (J.Lge.), Hel-
singer (Stbg.), Flaskekroen, Brede (Dr.), Frederiksdal
(0. F. Müll.), hyppig mell. Roskilde og Jonstrup, Jon-
strup-vang, krat n. f. Ballerup, Søndersøens nordskrænt
(H. M.).
— ulmaria L. Alm.
— — ff. concolor Lge. Hellebæk (J. Lge.), ved Sonder-
søen (Engelh.).
— salicifolia L. Ruderhegn, Charlottenlund (J. Lge.),
Gamlemose ved Lyngby (Schiotz), Odinshoj (Baagoe),
Lundehusmosen (Rostr.), Værlosegard, Norreskov, Jon-
strup-vang, Store Hareskov, Aldershvile, Gurre-so (H.M.).
— tomentosa L. Ruderhegn (Strom), krat v. Gurre-so fl.
st. (H. M.).
— opulifolia L. Markhegn v. Dempegard ner Donse (J.
Lge,), markgærde v. Værlosegärd, skovhegnet pa begge
sider af vejen gennem Farum-Lillevang (H. M.).
105. Drupacee.
. Prunus spinosa L. Alm.
— — f. coxtanea W.etG. Mell. Helsingør og Egebæks-
vang (Stbg.), Sundbyoster (Rostr.), Jonstrup-vang,
Sondersgens nordskrænt, skoven o. f. Kulhus (H.M.).
— — y. magna! Høj og kraftig, med større blade og blom-
ster, næsten som hos P, insititia. Gzrdet ved
krattet n. f. Hjortespring (H. M.).
. — insititia L. Frydenlund (Frk. Rieffestahl), mell. Grondal
og Brondshoj, Amager (Rostr.), Ærmelundshuset (J. Lge.),
ruinen v. Bastrup-so (H. M.).
3. — domestica L. Bernstorfsvejen vy. Lundehuset, Assistens-
kirkegård (Dr.), Roskilde (Rostr.), Hellebæk (M. Lge.).
4. — Cerasus L. Bernstorfvejen (Schum.), Kaningard v. Fure-
soen (H. M.), Lersoen 1 ekspl. (Baagoe), Hellebæk
(M. Lge.).
5. — avium L. Klampenborg (Horn.), Esrom-sos vestside
(P. Niels.) , Bernstorfvejen (Rostr.), Københavns glacis
i
|
\
|
163
(Engelh.), Hesttangs-molle, Humletoft, Furesøens ost-
kyst (H. M.).
Prunus Padus L. Lunden v. Farumgard (Leth), Jægersborg
allé, Frederiksberg-have (Benzon), Søndermarken (Baagoe),
Uggelose-hegn (Rostr.), Frederiksdal (0. F. Müll.), ved
Bagsverd-so (J. Lge.), -indkerselen til Dronninggärd
(Schum.), Frederiksborg (Pip.), Kobenhavns glacis (En-
gelh.), Jonstrup-vang i mængde, Humletoft, n. f. Hest-
tangs-molle (H. M.), Tryggerod-hegn, Øverød (N.E.P.).
— serotina. Humletoft, Tokkekob-skov (H.M.).
106. Papilionacee.
Ulex Europæus L. Fredensborg (Jörg.\, Charlottenlund
(Horn. ).
. Sarothamnus scoparius Koch. Alm. omkring Helsingør
(Horn., H. M.), Fredensborg (Jörg.), Smidstrup (Pip.),
Farum (B.f.), strandvejen ved Charlottenlund (Horn.),
Kongebroen v. Esrom-so (Knæck.), Graverhusene i Grib-
skov (P. Niels.), Dronninggärd, Humletoft (H. M.).
Anm. Pa flere af de sidstnævnte steder oprindelig plantet.
Cytisus Laburnum L. Hornbæk - plantage, Humletoft (J.
Lge.), Københavns glacis (Engelh.).
— elongatus W.K. Forv. v. Farum (Leth).
Ononis campestris Koch. Kalkbrænderiet, Amager, Flaske-
kroen, glaciet mell. Kastellet og Ø.-port (J. Lge.).
— — var. alba. Vesterfzlled (Horn.).
— repens L. Alm,
— — f. mitis Lge. Glaciet v. V.-port (Kph. herb.), Jon-
strup (H. M.).
— — var. alba. Jonstrup (H. M.).
— hircina Jacq. Farum, Kobenhayn v. Vesterport (Rostr.),
Enighedsvern (Vil.), Brede (Kph. herb.), Glostrup (M.
Lge.) ,-mellem Charlottenlund og Skovshoved (Benzon),
Flaskekroen (Dr.), mell. Ejby og Skovlunde, vejen eee
Dyrehavsgærdet mod syd (H. M.).
. Anthyllis vulneraria L. Alm.
. Medicago sativa L. Amager (Horn.), glaciet mellem Ø.-
og N.-port (J. Lge.), volden ved Vesterport (Rostr.),
udenfor N.-port, Enighedsyærn, Østervold, Lyngby (En-
gelh.), mell. Charlottenlund og Skovshoved (Dr.), Skods-
borg (Pip.), Kongevejen s. f. Helsingør (Heib.), Kron-
borg (Benzon), Ordrup, Husum (Engelh.) , Roskilde
(Thoms.), Sørup, mell. Veksø og Stenløse, v. f. Bringe,
Bagsværd, Farum (H. M.).
— — *falcato-sativa Rchb. (M. media Pers.), Kronborg
bastioner (Benzon), Bidstrupgärd (Thoms.).
11*
10.
12.
13.
18.
19.
164
. Medicago falcata L. Lynæs (B.f.), Græse-molle (Pouls.),
Charlottenlund, Kobenhavns og Kristianshavns volde,
Ankersmedbakken v. Helsinger (J. Lge.), Kronborg (H.
M.), Kastrup (M. Lge.), Snekkersten (Grenl.), Bidstrup-
gard (Broager), langs vejen mell. Havelse og Frederiks-
sund (P. Niels.).
— lupulina L. Alm.
-- — f. Willdenowiana Koch. Thorvaldsens museum
(J. Lge.), Kristiansborg - slotsplads (Rostr.), Helsingør
(Heib.), Marmorkirkens ruin, Jonstrup (H.M.).
— maculata Willd. Kastrup-melle pa Amager (Branth).
. Melilotus alba Lam. Helsingør (Stbg.), Frederiksdal (Dr.),
Charlottenlund (Horn.), byggepladser i Kobenhayn, Ama-
ger, Flaskekroen, Loviselyst v. Helsingør. Bellehoj ved
Brondshoj (J. Lge.), Hellebæk (M.Lge.), Humlebæk (Kph.
herb.) , Snekkersten (Gronl.), mell. Veksø og Stenløse,
Hoye, Ballerup, Skovlunde, Bagsværd, Farum, Buddinge,
Birkerod (H. M.).
— officinalis L. Flaskekroen (Dr.), Lersgen (Rostr.), Ko-
benhayns glacis (Engelh.), ved Furesgens nordside, Fre-
derikssund (H. M.).
— arvensis Wallr. Skovlunde (Ernsts.), marker v. Assi-
stentskirkegard (J. Lge.), mellem Langelinje og Bade-
anstalten, Karlsberg (Vil.), Jonstrup, Farum, mellem
Bringe og Skatholm, n. f. Ballerup, Sørup, mell. Veksø
og Stenløse (H. M.).
Anm. Synes at blive mere almindelig (pa græsmarker) i de
senere ar.
. — dentata Pers. Vesterfælled (Baagoe), Kastrup (Dr.),
syltenge n. f. Frederikssund (P. Niels.).
— sulcata Desf. Fejeskarnpladser v. Lundehusmosen 1858
(Rostr.).
. Trifolium minus Sm. Alm.
. — procumbens L. Alm.
. — agrarium L. Tidsvilde-hegn, Lillerød (P. ‘Niels.), Grese-
malle (Pouls.), Horsholm, Radvad, Amagerfælled (Rostr.),
mell. Donse og Hørsholm (Vil.), mose v. f. Farum(Ernsts.),
Brede (Dr.), Lundtofte (B.f.\, Jonstrup-vang (Benzon),
Vedbæk, mell. Skovshoved og Charlottenlund, Gels-skoy
(J. Lge.), Sondersoens nordskrænt, østenden af Sonder-
sgen, Ballerup, Lavdrupgärd, bakke v.Bagsværd, Solle-
red-egnen (H. M.), Nærum (N. E. P.).
— — f. brevipes Dr. Kalkbrenderiet v. Hesttangs-molle
(Pouls.). ' |
— montanum L. Nymolle (Tut.), ved vejen 9. f. Flaske-
kroen 1863 (H. M.).
— hybridum L. Tikøb, Marianelund v. Gurre, NE
20.
21.
24.
25.
26.
165
ved Kalkbrænderiet (J. Lge.), Snekkersten (Gronl.)’
Folehaveskov v. Hørsholm, Rungsted (Leth.), Slukefter
(M. Lge.), Frederiksberg-have (Baagoe), dæmninger ved
St. Jorgens-so v. København (Rostr.), Bringe, Herløv,
mellem Ejby og Rodovre, Préderiksdal (H. M.).
Trifolium repens L. Alm.
— — A phyllanthum. Kvistgård, Søllerød, Sondersoen(H.M.).
fragiferum L. Alm. pa strandengene omkring Kallebo-
strand og Isefjord. Inde i landet ved Lersoen (J. Lge.),
mell. Glostrup og Herstedøster (M. Lge.), mell. Smorum-
øvre og Hove (H. M.).
resupinatum L. Kastrup-molle pa Amager’ (Branth).
arvense L. Alm.
incarnatum L. _ Frederiksborg, mell. Kvistgård og Fre-
densborg (Baagoe), marker mell. Roskilde og Bidstrup
(Thoms.), Ballerup 1862, v. Sondersoen 1869 —70 (H.M.).
striatum L. Riso (Thoms.), Flaskekroen (Dr.), Klam-
penborg (Rostr.), Kobenhavn (Benzon), bakker v. Bern-
storf, Amager, Buddinge, Skovshoved (Horn.), n. for
Sondersoen (P. Niels.).
— ß. strictum Dr. Marker mellem Charlottenlund og
Øresund (Dr.).
pratense L. Alm.
—, hvidblomstret. I Jonstrup-vang og ved Sondersoen (H.M.).
— pP. sativum Schreb. Alm. dyrket. Forekommer hvid-
blomstret hist og her, men altid sporadisk.
— y. parviflorum Bab. Hellebæks teglværk, Grondal,
Lundehusmosen (J. Lge.).
— 6. villosum Wahlb. Mell, Maloy og Smørumnedre,
Jonstrup-vang (H. M.).
— 4 phyllanthum. Blomsterstanden omdannet til et
bladhoved. Flaskekroen (Baagoe).
medium L. Alm,
— y. nanum! Lav, med nedbojede grene, meget store
blodrøde pragtfulde hoveder, der oftest ere siddende. I
mængde pa kørevejen nedenom Hornbæk-plantage (H M.).
alpestre L. Bidstrupgärd, Boserup, Nymolle (J. Lge.),
Vestrup (Th. Jens.), Slangerup, Hareskov, Frederiksdal
(Horn.), Langbjærg, høj s. f. St. Valby (Thoms.), Frede-
rikssund (Matth.), mell. Søsum og Knardrup, krat n.
f. Ballerup, Jonstrup-vang mange steder, Sondersgens
nordskrent, Kirkeværlgse, Lilleværlose-overdrev, Kolle-
kolle, pa en kratbakke v. møllen s. o. f. Slangerup (H'M.).
Anm, Det sidste voksested er maske identisk med Hornemanns
»Slangerup», ligesom ogsa »Hareskoven« hos Horn. er
en fællesbenævnelse pa Jonstrup-vang og de øst for den
beliggende Lille og Store Hareskov.
+
27.
28.
29.
30.
34,
. — tetraspermum L. Brede, Tidsvilde (B. f.), bakker mell,
36.
37.
166
Lotus uliginosus Schkuhr. Dyrehaven (Benzon), randen
af Lyngby-mose (H. M.).
— corniculatus L. Alm.
— — 6. villosus Thuill. Tibirke-bakker (J. Lge.).
— — y. carnosus Pers. I den udtørrede del af Sondersoen
(H. M.).
— tenuis Kit. Stranden udfor Constantia (J. Lge.), Vester-
fælled og Flaskekroen, strandenge ved Roskilde - fjord,
Eskildsø (H. M.).
Astragalus Danicus Retz. Flaskekroen, Tidsvilde-indheg-
ning, Slangerup, Kobenhavns og Kastellets volde, Ama-
ger (Horn.), Østerfælled, Vesterfælled (Rostr.), lande-
vejen mell. Roskilde og København (Strom), Riso (Thoms.),
nedenfor Østskov i Hornsherred, nedenfor Bognæs- og
Boserup-skove, mell. Himmeloy og Vestrup,” Hove, Edel-
gave (H. M.).
— Cicer L. Kobenhavns glacis ved Teglgardspassagen (Tut.,
J. Lge., H.M.).
. — glycyphyllos L. Alm.
Phaseolus multiflorus Willd,
— vulgaris Savi. Dyrkes i haver.
— compressus DC.
. Pisum arvense I. Dyrkes og forekommer som ukrud i
anden sed. Forvildet træffes den af og til i skove
(ligesom Byg, Havre, Rug, alm. Ærter o. fl. kultur-
planter) —-- fort dertil med foder i brændevogne.
. — sativum L. Dyrkes, og forekommer af og til forvildet
ligesom foreg.
Ervum hirsutum L. T. alm.
Ordrup-mose og Dyrehaven, Sandgraven v. Ordrup (Dr.),
Kobenhavn (Benzon).
Vicia Cassubica L. Humletoft (Dr.), Nymalle, Brede-
bakke (Horn.), Nærum (N. E. P.), Charlottenlund (J.
Lge.), Frederiksværk (P. Niels.), Stampen (Rostr.), Færge-
lunden (H, M.).
— Orobus DC. Roskilde, Brede-bakker, mell. Lyngby og
Frederiksdal (Horn. herb. ).
Anm, Den er ikke funden i den senere tid pa disse steder, og
mulig turde en forveksling med V. Cassubica have fun-
det sted.
— silvatica L. Egebeksvang (Stbg.), Slangerup, Ruders-
dal, Frederiksdal, krattet ved Lyngby-so (Horn), Vejle-
so v. Nyholte (Petit), Gels-skov, Dronninggard (Dr.),
St. Hareskov (J. Lge.), Tidsvilde-hegn (P. Niels;), mell.
Holte og Søllerød (Baagoe), Vedbæk (Benzon), Ærme-
lund (Engelh.), Jonstrup-vang, Gandløse Orne (H. M.).
38.
39.
40.
41.
42.
50.
167
Vicia Cracca L. Alm.
— — ß. leptophylla Fr. Tryggerod-mose, Vesterfelled (J.
Lge.), Jonstrup-vang (H. M.).
— tenuifolia Roth. Ærmelunden (Benzon), ‚Bidstrup, Bog-
nesgarden (J. Lge.), »Vigen« ved Gundsømagle (Matth.).
— villosa Roth. Vesselsminde v. Dyrehaven (Rostr.), mar-
ker v. Valby (Heib., H. M.), Ballerup (P. Niels.), Bal-
lerup-overdrey, Birkerød, Pederstrup (Ernsts.), Roskilde
1869 (Thoms.), Oppesundby, Utterslev, Husum, Herløv
1869—70 (H.M.).
Anm. Den er først iagttaget i mængde i de allersidste ar,
mest i vikkehavre.
— dumetorum L. Esbønderup (Horn.), Boserup-skov(J.Lge.).
— sepium L. Alm.
— —, hvidblomstret. Ved Fortunen 1857 (H, M.).
. — sativa L. Alm. dyrket, ukrud i anden sæd, forvildet hist
og her, f. eks. i glaciet mell, N.- og Ø.-port (H. M.).
. — angustifolia Roth. Ikke sj., især paa sandet jord, f.
eks. Boserup, Brede, Ørholm (H.M.), Hellebæk (M. Lge.). "
. — lathyroides L. Mell. Himmeløv og St. Valby (Thoms.),
Sigerslåvåster (Matth.), Hellebæk (M. Lge.), Ordrup (Ben-
zon), strandoverdrevet ved Charlottenlund (Dr,, H. M.),
Ærmelunden (Rostr.), bakke v. Kirkeværlose (H. M.).
— Faba L, Dyrkes.
. Lathyrus pratensis L. Alm,
. — tuberosus L. Kastelsvolden (Schum., J, Lge.), Bidstrup-
gard (Burser, Dr., J. Lge.).
. — maritimus L, Tidsvilde (Fedders.).
. — palustris L. Maglemose s, f. Ågerup (Thoms.), Tids-
vilde-mose , Lundehus-mosen (Horn.), Lerbæk-mose ved
Roskilde (Rostr.), Bidstrup-mose, Vesterfælled (Schiotz),
mell. Bringe og Knardrup, mose 0. f. Sonderssen (H.M.).
— silvestris L. Hist og her.
— — 6, platyphyllus Retz. Markbakkes, f.Jonstrup(H.M.).
— — y. stenophyllus Lge. Tidsvilde (Vahl), Tidsvilde-
hegn (P. Niels.).
— latifolius L. Fory. pa Kristianshavns vold ned mod
batteriet Sextus (Engelh., H. M.).
. Orobus tuberosus L. T. alm.
. — niger L. Ørholm (J. Lge.), Brede-bakker, mellem Ordrup-
mose og Dyrehaven (Horn.), Boserup-skov (H. M.).
. — vernus L. Roskilde, Brede (Horn.), Ordrup-krat (Dr.,
J. Lge.), Lille Hareskov, Jonstrup-vang (H. M.).
. Onobrychis sativa Lam. Amager(Horn.), skrænt ved ind-
körselen til Bidstrupgärd (Thoms.), den udtörrede del af
Söndersöen (H. M.).
168
Forklaring af de i ovenstaende plantefortegnelse brugte
forkortelser.
Albr. — Albrecht.
B. f. — Botanisk forening.
Br. Deichmann Branth.
Dr. S. Drejer.
Didr. — F. Didrichsen.
Engelh. = F. Engelhard.
Ernsts. == H. P. Ernstsen.
Fedders. — Arth. Feddersen.
Feilb. = C. A. Feilberg.
FL Dy Flora Danica.
Grenl. Chr. Grønlund.
Heib. — P. Heiberg.
Hoffm. == J. Hoffmeyer.
Hofm. B. = N. E. Hofman Bang.
Mall. Holst — E. Meller-Holst.
‘Horn. = J. W. Hornemann.
G. Jens. = G, Jensen.
Th. J. == Th. Jensen.
Jorg. == Jørgensen.
=
Kph. eller Kamph. — Kamphovener.
Kneck. — Knæckenborg.
Kyll. = Kylling.
J. Lge. == Joh. Lange.
M. Lge. == M. T. Lange.
Liebm. == Liebmann.
Sams.-Lund, S.-Lund eller Samss L.
== Samsøe Lund.
Anm. Hertil et oversigtskort over de sjældnere og visse karakteristiske
planters fordeling i Nordostsjelland.
Lgb. == Lyngbye.
Matth. — C. Matthiesen.
Mein. — F. Meinert.
H. M. — H. Mortensen.
0. F. Müll. = O. F. Müller.
J. Niels. <= Jørgen Nielsen.
P. N. ell. P. Niels. —.P. Nielsen.
Nordst. — 0. Nordstedt.
N. E. P. = N. E. Petersen,
Pip. — A. Piper.
Pouls. == C. M. Poulsen.
~
C. Rosenb. == Caroline Rosenberg.
Rostr. — E. Rostrup.
Schum. == Schumacher.
Schlichtkr. — Schlichtkrull,
Stbg. — Steenberg.
Stp. = J. Steenstrup.
Thoms. — C. Thomsen.
Tut, == Tutein.
Vahl, = J. Van,
Vaup. — Vaupell.
Vil. == .H, Vilandi.
Warm. — Eug. Warming.
Weilb. = A. Weilbach.
Orst. = A. S. Ørsted
FYRRESKOVENS UNDERGANG PA LESO
AF
J. S. DEICHMANN BRANTH.
Medens der hvert ar i alle egne af landet opgraves fyrre-
stammer af torvemoserne i sa betydeligt antal, at det er let
at skonne, hvor udbredt Fyrren en gang ma have været
her i landet, ligesom endnu i alle nabolandene, er det en
bekendt sag, at Fyr og Gran nu ikke findes anderledes
hos os, end plantet i en meget sildig tid, og habet om at
finde vildt voksende treer, saledes som man 1865 uformodet
fandt af Taksen, er vistnok meget ringe, saa meget mere, som
det næppe vilde vere ganske let at forvisse sig, om ikke
sådanne enkelte eksemplarer — og mere kunde man dog
ikke vente at finde — vare plantede. For Taksens vedkom-
mende, som dog under alle omstendigheder ma have veret
langt sjældnere end Fyrren, havde man et voksested opgivet
af Kylling fra 1688, men det er meget pafaldende, nar man
betænker fyrrelevningernes store mengde, at hverken natur-
kyndige eller historikere, hverken sagaer eller gamle doku-
menter melde noget om dens forekomst i deres samtid, kort
sagt, at der hidtil ikke kendtes en toddel fra menneskehand
om levende fyrreskov i Danmark, ti de sagn og stednavne og
dertil knyttede ræsonnementer, som der endda ikke ere sa fa
af, kunde forklares som opståede ved betragtning af lævnin-
gerne. Det var da, efter alt hvad der hidtil forela, ikke
uoverensstemmende med historisk kritik at henvise de danske
fyrreskove udelukkende til den forhistoriske tid, til bronce-
alderen, saledes som det antages af vort lands forhistorikere,
11%”
170
Uagtet mangelen pa historiske vidnesbyrd, vil imidlertid
vist enhver, der betragter fyrrelevningerne i det nordlige
Vendsyssels moser, langt snarere fa’ et indtryk af, at de
næppe ere mange arhundreder gamle, end at de skulde vere
to artusinder. Jeg mindes saledes som barn tydeligt en me-
get stor og fremragende hvid fyrrestub staende pa roden midt
i en utilgængelig lille mose ner ved Ormholt mellem Hjørring
og Sæby; for et par år siden blev mosen udgravet, og den
gamle fyrrestub var imidlertid meget forandret, overgroet med
Lyng og Sphagnum, medens dog barken på rødderne endog
foroven var i ret god stand; 1 samme mose stod endnu mange
andre mindre og mere angrebne fyrrestubbe på roden, så at
man fik en forestilling om, hvorledes de mindre træer efter-
hånden vare fældede, indtil raden tilsidst var kommen til det
største. I det tørre forår 1865 passerede jeg en anden mose
i samme egn ved landsbyen Vrå, på hvis overflade der lå
fyrrekogler i snesevis, således som vandet om vinteren havde
omtumlet dem, uden at der i nærheden fandtes fyrretræer, fra
hvilke de kunde antages at være komne. Forsøg på der i
egnen at opspore nogen erindring om disse fyrrelævninger
bleve dog ligeså frugtesløse som et gennemsyn af godsregn-
skaber og et bundt om skovene i gehejmearkivet; næst efter
tale om ulovlig jagt og fjendtlige rekvisitioner af tømmer i det
17de århundrede, hvoraf synes at fremgå, at skovbestanden, for
så vidt træarterne nævnes, har været den samme som nu, findes
der vel mange forbud imod »at forhugge skoven til upligt«,
men mest med det udtrykkelige hensyn, at den kunde ernære
oldensvin, hvilket der ikke kunde tænkes på i en fyrreskov.
I flere topografiske beskrivelser fra begyndelsen af dette
århundrede ') omtales tilværelsen af fyrreskov i de beskrevne
egne som formentlig ikke liggende langt tilbage, bestemtest i
L. H. Bing, Physisk og Oekonomisk Beskrivelse over Øen
1) Jeg skylder docent Didrichsen tak for at have gjort mig opmærksom
på steder i disse, hvor der omtales fyrrelævninger; desuden har jeg fået
meddelelser fra bibliotekar Chr. Bruun om Anholt og fra exam. jur.
Hoffmann på Lesø. :
171
Lese, 1802. Foranlediget derved gennemgik jeg et hæfte
»vidimerede kopier af breve og dokumenter, som findes ved
Viborg kapitel, hvormed bevises Viborg kapitels adkomst til
Lesø land« hvilke findes i gehejmearkivet, og hvis originaler
bevidnes 24de novbr. 1690 af præster og rektor i Viborg at
være i Viborg kapitels besiddelse, hvor de formodentlig ere
gaede til grunde ved branden 1726. Viborg domkapitel havde
nemlig haft megen strid med Vitskøl kloster og Børglum bispe-
stol om rettighederne over Lesø, hvis indvånere svarede deres
afgifter i salt, hvoraf produktionen i følge et i Danske Atlas
nævnet dokument var så betydelig, at biskoppen i Børglum,
for at tillade nogle ellers forbudte ægteskaber år 1330 fik
14 læster salt på en gang. Dette stærkt drevne saltkogeri
gik imidlertid meget ud over skoven, som derfor også tidlig
blev genstand for en ualmindelig omhu, der måske også frem-
kaldtes ved at skoven var af en i Danmark ualmindelig art.
I ovennævnte samling af adkomster hedder det således i et
kongebrev fra 1480 om fogden på Lesø, at »han skal have
flittig inspektion og tilsyn med skoven, at intet deri bliver
hugget uden procuratoris capituli konsens til stængtræer, run-
der [rafte, legte] og anden nødvendig brug, og det altsammen
at undes dem for penge«!), Fra det følgende år er der fog-
dens revers til kapitlet i Viborg, »item skal jeg hegne skoven
og grøn mark, som i fred og forbud bør at være uden al
skadelig hug og grøft, og i ingen måde at tilstede, at skoven
eller marken upligtig til skade forhugges og graves«. Dom-
kapitlet må imidlertid have haft vanskelighed ved at frede
skoven, thi 1524 er der et kongebrev til bønder og danne-
mænd på Lesø, om at kapitlet i Viborg har klaget over, at
de »til upligt forhugge og lade forhugge skoven der på lan-
det«, hvilket da forbydes under vedbørlig straf. Af hvad art
skoven var, siges der endnu intet om, men der er ikke den
1) Procurator capituli eller procurator Lessoviae kaldtes den kannik, som
efter tur hvert år skulde besøge Lesø og sørge for øens sager. Det var
altså en af domherrerne selv, som skulde have tilsyn med udvisningen
på den fjærne ø, vistnok en sjælden omhu for skov i de tider.
11***
172
sedvanlige tale om oldensvin, men derimod om gavntemmer,
hvilket i de tider ellers ikke berores. At det var en fyrre-
skov meldes derimod udtrykkelig i en »vidimeret kopi under
fogden Rasmus Hansens hand af et tingsvidne, udstedt af
Lessee birketing den 3die decbr. 1652, at menige Lessee
mend have lovet at give penge i stedet for salt, som af gam-
mel tid har været givet til landgeld«, og denne afgifts ster-
relse fastsættes for garde og bolsteder!). Det bevidnes nu i
dokumentet, at »det hæderlige kapitels foged Rasmus Hansen
tilspurgte de menige mend, om de vilde have saltkedlen til
gang tilkommende ar og give ovrigheden deres rettighed deraf,
eller om de vilde have den afskaffet, efterdi skoven kan det
ikke tale, og give den gode ovrighed penge for saltet«. Sa
fremlagdes menige mands skriftlige svar, at de vilde for sig
og efterkommere svare en pengeafgift, og dermed skulde salt-
kedlen afskaffes, sa at der ingen mere skulde bruges, hver-
ken pa marken eller i garde. Fogden lovede nu efter fuld-
magt pa kapitlets vegne, at der ikke skulde svares højere
afgift, og »at vi skulle nyde og have hvis Veller og Knarter
der falder udi Furskoven, have for at fore det ud i tvende
Gange om Aaret, først ved Pintsedags Tider og saa ved Michaelis
Tider; da skal Boelsmænd, og de som giver den fornævnte
Landgilde have to Dage fri at samle udi, ferend Inderster sig
noget dermed befatter, og dersom nogen sig lader befinde udi
Furskoven, naar Skoven er forbuden, noget at udføre, enten
Rødder, Naller, Bor”) eller Tre, den skal strax pantes og
1) Bing fortæller i sin beskrivelse s. 26 overensstemmende hermed, at de
ældste beboere have berettet ham, at den ärlige afgift, som svaredes af
saltkedlerne, blev forvandlet til landgeld, da saltkogeriet formedelst sko-
venes ruin aldeles standsede.
2) Bor er bord, brædder. Af de ovenfor nævnte affaldsprodukter eller vind-
fælder af fyrreskoven, som det skulde være tilladt at borttage, er knar-
ter knuder, veller (velde) er værktøj, altså hvad der er tjænligt til
gavntre. Om hvad naller kan vere har jeg intet sted kunnet fa no-
gen oplysning, thi at det skulde vere fyrrens nåle, der kunde tænkes
brugte til brændsel, er vel mindre rimeligt (naller er i Jylland Brende-
nælder, anvendt pa de stikkende fyrrenale?). Intet af disse ord kendes
nu pa Less.
173
fratages, til Ovrighed for 1 Rdr., og til Kirken og de fattige
1 Mk. danske«, medens de, »som befindes at hugge Rodhug
eller gronne Tre, de straffes og tiltales med fuld Vold, paa
det Skoven kan forskaanes og komme til Grede igjen og
Landet kan blive ved Magt«. Om også Lesoboerne holdt
deres lofte at afskaffe saltkogeriet, blev der dog til skovens
ulykke siden gjort forsog dermed af andre; thi der fortelles
i Danske Atlas, at for 30 eller 40 ar siden (d. v. s. i arene
ved 1730), anlagde en dr. Bister saltkogeri pa to af holmene
ved gen, »men da han havde mest ruineret resten af skoven,
og der formedelst de alt for store bekostninger kom intet ud
af anleget, gjorde han sig usynlig«. Derom oplyser Bing, at
der pa Kringelren, s. for gen, endnu fandtes levninger af et
hus, kaldet doktorens bol, og af andre anstalter til det salt-
kogeri, som denne mand forestod. Det synes alene at have
været fyrreskoven, som man gerne vilde have fredet, i det
mindste omtales ikke den anden skov, som endnu findes pa
Leso, og som neppe tidligere har været fyrreskov, da der
ikke findes fyrrelævninger, hvor den star. Bestræbelserne for
at skane den særdeles fremfor lovskoven synes at antyde,
bade at den ansas for noget rart og sjældent, og at Lese-
boerne have haft et ganske serdeles hang til at plyndre den,
hvilket ingen straffebestemmelser kunde fa bugt med, thi det var
langt fra at den kom til grøde igen, skønt der 150 ar senere
endnu synes at have været svage spor af liv i den, thi Bing
fortæller (p.a.st.s.133): » Af fyr- og grantræer have i fordums
tid vokset en stor del, hvoraf endnu i de sandfugne egne eller
de sakaldte klitter under Hals sogn ses mange stubbe, og i
disse klitter fremvokse tillige om somren sma fyr- og gran-
spirer, men blive af kreaturene opedt. Eneber krat vokser
adskillige steder«. Den sidste bemerkning viser, at forfat-
teren, der i øvrigt som født Normand nok matte kende nale-
treer, vidste at adskille Fyr- og Granspirer — han nevner
dem sammen, hvad der maske ikke kan legges megen vegt
pa — fra Enebær, det eneste tre, hvormed en forveksling kunde
vere mulig, End videre hedder det (p.a. st.s.277) om egnen ved
174
hajsandene ved den nordlige strand i Hals sogn: »bemeldte ede
egn, som er en temmelig vidtloftig strekning, har i fordums
tid ej alene været beboet, men endog forsynet med gode skove,
hvoraf endnu ses lævninger ved svære rødder og små rodskud,
endog af gran- og fyrretræer«. Endnu opgraves der paa Lese
hyppig svære rødder af nåletræer, og det ikke i moser, men
i flyvesandsklitterne og på de heder, som have været sand-
fugne, men nu ere tilgroede med lyng eller tildels opdyrkede.
Et andet spor af fortidens nåleskov haves måske i, at der
endnu under enkelte gamle tang-tage findes en mængde rafter
af nåletræer for at forhindre tangen i at falde ned mellem
lægterne, skønt disse rafter jo også let kunde være medtagne
til dette brug fra Norge eller Sverige; men det synes dog at
være netop denne anvendelse, hvortil der sigtes i kongebrevet
af 1480. De Nåletræer, som i dette århundrede ere plantede
på Lesø, synes ikke at trives godt, i det mindste Granerne.
Vi have således set, hvorledes de sidste spor af Lesøs
fyrreskov nu ere i færd med at forsvinde, uagtet den omhu,
som allerede for næsten 400 år siden anvendtes for at frede
om den. Der omtales ikke nogen anden fare for den end
hensynsløs benyttelse, først hugst til brændsel og gavntøm-
mer, siden kreaturenes græsning, og vi fejle næppe i at an-
tage, at det er de samme årsager, som i det hele have været
til fordærvelse for Danmarks fyrreskove; thi da fyrreved både
brænder lettere, og er bekvemmere til al slags bygningsbrug,
end ved af løvtræer, er det let forklarligt om man brugte deraf så
længe det kunde fåes. Rimeligt er det vel, også efter den iver
at dømme, hvormed man søgte at bevare skoven, at det har
været en af de sidste eller måske den sidste danske fyrre-
skov. Mindet om den er endnu levende på Lesø, hvor man
tilskriver dens ødelæggelse dels saltkogeriet, dels antændelse
ved engelske eller svenske sørøvere; den første årsag er, som
vi have set, troværdig nok, men i stedet for fremmede røvere
må man nok sætte øens egne.
Skønt Lesø er det eneste sted, hvorfra jeg har kunnet
opdrive bevis for fyrreskovens tilværelse i den historiske tid,
Ba
skal jeg endnu anføre, hvad der er mig bekendt derom fra
andre steder i landet. Pa det kgl. bibliotek findes i den
Kallske händskriftsamling en beskrivelse af Anholt fra 1742
af sognepresten F. V. Daun, hvori det hedder: »Pa landets
ostre side har omtrent for 100 ar siden veret en sken skov,
bestående af en temmelig mængde Palmetr&er [Salix caprea|
. foruden Hessel og endel Fyr, hvoraf end ses grene og stærke
redder, men som fyret ved samme blev holdt ved lige, er,
den ej alene bleven ganske medtaget, men endog i fejde-tider
i mangel af tilførsel eller vedberlig tilsyn, rødderne tilsidst
opgravne, som har forårsaget ovenmeldte bedrøvelige sand-
flugt og flyvesand«. I en anden beskrivelse, som findes
sammesteds læses: »Efter de gamles fortællelse har der i
fordums tid været en stor fyrreskov med overflødig græs be-
groet, hvilken fyrforvalteren lod afhugge og deraf betjænte sig
til fyret«. 1801 fortæller L. Bynch i tidsskriftet Iris og Hebe
4 b. Om Anholts naturlige Beskaffenhed s. 8 - 9: Øens skov
har bestået af Fyr, Gran og Enebærtræer. Omendskont vel
tiden har bortført de fleste spor af denne, så ere dog hele
strækninger af stubbene tilbage. Den del af stubbene oven-
for jorden var forrådnet, men neden samme stode rødderne
saa friske, som om skoven samme dag var faldet«. Disse
fede fyrrerødder bringe nu i forbindelse med nogle »stenovne«
den livlige forfatter på den formodning, at det har været tjære-
brænding, som har ødelagt fyrreskoven; men dette er hans egen
gisning. Ligesom på Lesø findes eller fandtes fyrrerødderne
i sandstrækningerne. Fyrreskoven på Anholt er sikkert nok
tidligere udryddet end på Lesø, da der i beskrivelsen fra
1742 ikke omtales levende rester af den. |
I Aagaards Beskrivelse over Torning Lehn 1815 hedder det
s.299 under beskrivelsen af Spandet sogn: »For 50 ar eller noget
længere siden var i sognet sønden og østen for Fjersted en god
skov af Eg, Bog, Fyr og flere slags træer, men nu ere levningerne
af samme forvandlede til krat«. Fyrrelevningerne beskrives
ikke nermere; dog er det næppe ganske tilfældigt at forfatteren
just nævner Fyr, da han om Brandrup sogn siger, at der for
176
50 ar siden fandtes »en liden skov af Eg og El«; men 50 ar
synes da at betyde ikke mindre end 50 ar, men for resten
ubestemt hvor lenge siden. Om denne skov i Spandet sogn
har jeg ikke haft lejlighed til at fa nogen oplysning, hverken
af personer eller dokumenter.
Pa øen Fur i Limfjorden fortælles det, at den sidste
fyrreskov skulde vere nedhugget af de kejserlige under
_ Kristian den fjærde, vistnok af samme tilbøjelighed som sagnet
pa Leso til at tillegge fjendehand hele skylden, for hvad
man selv havde den største andel i, ligesom overhovedet de
kejserlige undertiden i folkesagnet i Jylland få skyld måske
for flere ødelæggelser end der tilkommer dem.
É ) FORKLARING
over
farvernes og fallenes betydning.
We (ryptogamır. & Monovatylatinan
D miales = bamepetale.
i x = Merutheropetali.
1 Lroétes echinaspore Mi Stative ræriftare.
oy bobelia Dertinanna 37 Iysimurlin nenter
2 Alen Rute mania WVerhase Lvehnitis.
3 Botrychium rutatol 39 Rulman. axiurea
4 Steuthiopterts Gorm. WTetasites lbs
À Aspleneseptenirionale W Menthe gentilis.
6 Justerez cordate 42 Hierae pratense.
7 hrersia onpzoides 43 Orobunele major
I Juneus capitatas 90 Serophularia normal
9 Rlynechospora tase 45 Datara Strano
10 Sens cspalosus. 46 Grants martina:
HU Nappa brachypus. 47 Ravla chloranth
Botanish: tidsskrift.
\ Udort 1 CM Tegner |
V2 Pou Sudehea Wo media.
#3 Carax cyperordes 49 ….… unillor.
10 Inzula albida 0 Mulliarda aynatır.
13 (årer digitata Suds ge
Wb Shoenus nigricans. 32 Mereurtalis mana.
& /7 haderia cristata abus Charncemar
18 Allium ursinam 3% Sedum purpurenm.
: i a - : 7 \ i, FR 19 Schoenas lerengincas KB Imuiliensjarviftor.
\ N 1 Se i L bs 20 Lepturaslihlormis 36 Cornus Succica
En d \ É A Ieis spuria platine Irdroper
22 Folggomum Magi iS Spireece opuletol.
- >" 23 Mriplex Babingtoni, 59 Cerast. strigosum:
29 Mesiun ebract. 60 Nubusthgrsoideus,
” DB Nochialirsuta 61 Dianthasprolite.
<5 26 Saler cuspidata 62 Alsine tenuifol.
z 27 — yubre. 63 (tein verosum:
- A slnnlarıs 64 Toteatilla recta.
29 = mollissima. 65 Falearia Mivrri.
er JO acatilölın. bb Sedum Doloniense.
E 3 Cent Vider CF Astragalus Geer
vo 32 Genkhhenementhes 63 Vicia duraetoram:
33 Mierac anlsactam: (3 hola stricta.
34 Linaria.genistahl, 10 Trhil. montana:
36 Meleanpgrum silo. Thann nolvantk,
} Ser
/
re Le e
u igre
SAiigerspfans ster N
NE
Pre
a
|
\
ar: Litters N)
de |
Pt |
tos | bre |
> | £ ? ; col =
17 \ u å ( =, : | Ci 4 ~ NL me
Ble le LE à (ROSKILDE i
Vinding late
kasye | Cadet
uren
[u ww
UDVALG
AF DE I KJØBENHAVNS BOTANISKE HAVES
FROFORTEGNELSER FRA 1854—70 BESKREVNE NYE
ARTER,
PAA NY GJENNEMGAAEDE OG OPLYSTE VED AFBILDNINGER
AF
JOH. LANGE.
(Hertil Tavle I—IV.)
iF
Der er, som bekjendt, jævnlig af botaniske Havers Be-
styrere i de aarlige Frofortegnelser meddelt Beskrivelse af en
eller anden Art, som Vedkommende ved den foretagne Under-
sogelse har troet sig berettiget til at antage for hidtil ube-
skreven, Denne allerede i en meget lang Aarrekke fortsatte
Skik synes dog nu at vere bleven mindre almindelig end tid-
ligere, og i det sidste Tiaar finder man kun i forholdsvis faa
Havekataloger slige nye Arter beskrevne"). Grunden til denne
i det mindste midlertidigt kjendelige Aftagen 1 Hyppighed af
nye Arters Offenliggjorelse ad den nævnte Vej kan neppe vere
at søge deri, at vedkommende Havebestyrere mindre end tid-
ligere skulde benytte den Lejlighed, der frembyder sig ved den
stadige Undersogelse af Havernes Planteforraad, til at anstille en
nøjagtig Sammenligning mellem tvivlsomme Arter og de med
samme nærmest beslegtede, som i mange Tilfælde kun kan
have nye Arters Opstilling til Følge. Hvad der derimod vist-
nok for en vesenlig Del har bidraget til at formindske Iveren
1) Af de botaniske Haver, med hvilke vor Have staar i Bytteforbindelse og
“hvis Fortegnelser fra de senere Aar ere mig bekjendte, har jeg kun i
Fortegnelserne fra Berlin, Bordeaux, Petersborg og Wien fundet slige
Beskrivelser af nye Arter for de senere Aars Vedkommende.
Botanisk tidsskrift. Anden række. I. | 12
178
for at bekjendtgjore Resultaterne af de anstillede Undersøgelser
i Havekataloger, er den Omstendighed, at disse Kataloger og
de i samme beskrevne Arter kun blive bekjendte i en ganske
snæver Kreds. Frefortegnelserne trykkes nemlig kun i et
indskrenket Antal Exemplarer, og disse ville kun vere at
finde i botaniske Bibliotheker eller hos de enkelte Botanikere,
der som Direktorer eller Inspektorer ere ansatte 1 de Havers
Tjeneste, med hvilke den paagjældende Have staar i Byttefor-
bindelse, hvorimod de kun undtagelsesvis komme andre Bota-
nikere for Øje. Paa denne Ulempe raadedes der dog tidligere
Bod derved, at flere botaniske Tidsskrifter (f. Ex. Linnea,
Ann. des sciences naturelles) regelmessigt hvert Aar samlede
og fuldstændigt gjengave de i samtlige botaniske Havers For-
tegnelser aarligt beskrevne nye Arter, hvorved disse da kom
til manges Kundskab, for hvem de ellers vilde vere blevne
ubekjendte. Men allerede for flere Aar siden have begge de
nevnte Tidsskrifter ophort med at meddele disse Uddrag af
Havekatalogerne, uden at, saa vidt mig bekjendt, noget andet
Tidsskrift har optaget den tabte Traad. I de Walpers-
Müllerske Annaler ere vel enkelte af Havekatalogernes nye
Arter optagne, men ingenlunde alle, og flere af disse ere
derfor udsatte for at hjemfalde til Forglemmelse?).
1) I en Afhandling om nogle Sedum-Arter, indført i Gartenflora 1872, pag. 1,
tab.709, har Tidsskriftets Redaktør, Dr. E. Regel, meddelt den Bemærk-
ning, at Prof, Fenzl i 1871 har gjort ham opmærksom paa, at den i
Haverne under Navn af Sedum Fabaria almindeligt dyrkede Sirplante ber
adskilles fra den ægte S. Fabaria Koch, og det tilføjes, at Fenzl] har
givet hin det foreløbige Navn S. Pseudo-Fabaria.
Allerede 3 Aar tidligere, nemlig i Kjøbenhavns bot. Haves Freforteg-
nelse for 1868, har jeg henledet Opmærksomheden paa denne Forvexling
af tvende meget forskjellige Arter, og jeg har der beskrevet den for 8.
Fabaria udgivne Plante netop under det samme Navn (S. Pseudo-
Fabaria Lge.), At den allerede tidligere var beskreven af Boreau under
Navn af S. spectabile (Monogr. de quelques Sedum) er jeg først langt
senere bleven opmærksom paa i Anledning af den givne Afbildning i Jord,
et Fourr. Ic. fl. Eur. tab. 100. At Botanikere som Fenzl og Regel,
begge Direkterer for botaniske Haver, med hvilke vor Have staar i For-
bindelse, og hvem altsaa vore Frefortegnelser aarligt komme i Hænde, have
kunnet overse det af mig givne og af en udferlig Beskrivelse ledsagede
_ 179
Det er en Selvfolge, at da mange af disse Arter have
været opstillede paa Grundlag af en blot foreløbig Undersøgelse,
bør en yderligere Prøvelse af deres Ret til at beholde det
givne Navn finde Sted, støttet saa vel paa Iagttagelse af den
levende Plante og fortsatte Dyrkningsforsøg som paa Jævnførelse
med alle de videnskabelige Hjælpemidler, der ere nødvendige
til Arternes Belysning. At en slig Revision da ikke sjældent
fører til det Resultat, at en eller anden formentlig ny Art al-
lerede tidligere har været bekjendt og beskreven under andet
Navn, vil næppe undre, naar man betænker, hvor uhyre stort
et videnskabeligt Apparat der ofte maa skaffes til Veje ved
Bestemmelsen af en enkelt Art, især naar denne tilhører en
stor og artrig Slægt, et Apparat, som for hvert Aar voxer i
Omfang, og i hvis Fuldstændighed der altid mangler noget, selv
for den, der er saa heldigt stillet at arbejde med Bistand af
et vel forsynet Bibliothek og rige Plantesamlinger. Naar dertil
endnu kommer, at Artsbeskrivelserne jævnligt ere ufuldstæn-
dige eller lidet betegnende, at der for en stor Del Arters
Vedkommende aldeles savnes Afbildninger, at Original-Exem-
plarer kun findes i et enkelt eller ganske faa Herbarier, og
— hvad der for Haveplanters Bestemmelse er en almindelig
og væsenlig Ulempe — at der savnes enhver Oplysning om
vedkommende Plantes Fedreland, idet den oftest er opdraget
af Fre, der har vandret fra en Have til en anden uden nogen
Angivelse i denne Retning, saa er det let forklarligt, at man-
gen Art nesten umuligt med fuldkommen Sikkerhed kan be-
stemmes og at Fejltagelser ofte kunne finde Sted.
Der kan nu vistnok ikke vere Grund til at onske saa-
danne Navne bevarede, hvis Mangel paa Berettigelse godtgjeres
enten ad Litteraturens Vej eller ved Erkjendelsen af, at de
Kjendetegn, hvorpaa den formentlig nye Art var begrundet,
ved fortsat Iagttagelse vise sig uholdbare; tvertimod turde
Navn, synes at-vidne om, hvor liden Opmærksomhed der i Almindelighed
skjænkes de i Frøfortegnelser bekjendtgjorte og beskrevne Planter, en Om-
stændighed, der ikke just opmuntrer til at vælge denne Plads, naar man
ønsker at sikre sig Prioritet for en ny Art.
12°
180
Videnskaben i Regelen vere bedst tjent med at slige over-
flodige Navne lægges helt og holdent til Side for at undgaa
en : yderligere Forøgelse af Synonymernes allerede alt for
store Antal").
Anderledes forholder det sig derimod med de virkelig
gode og berettigede Arter, der for første Gang ere beskrevze
iFrofortegnelser. Mange af disse ere vel efterhaanden blevne
almindelig anerkjendte og optagne i de beskrivende Verker,
men det hænder ikke sjeldent, at en i et Havekatalog for første
Gang publiceret Art paa Grund af dens lidet fremragende Plads
er bleven overset og senere beskrevet under et andet Navn.
Det tor derfor ikke anses for overfledigt at sikre de Arter,
om hvis Berettigelse man ved fortsat lagttagelse troer at have
overbevist sig, en Plads, hvor de mindre ere udsatte for at
gaa i Glemme, idet andre derved kunne foranlediges til at
gjøre dem til Gjenstand for Undersøgelse. Den paalideligste
Maade til at bane slige Arter Vej til almindelig Kundskab, turde
vel vere den at fremstille dem i en Afbildning, enten med
Henvisning til den tidligere eller ledsaget af en paa ny bear-
bejdet Beskrivelse, dersom Ændringer i eller Tilføjelser til
den oprindelige ere blevne nødvendige.
I flere af Udlandets botaniske Billedværker fra ældre og
nyere Tid (f. Ex. Jacquins berømte Afbildninger af Planter
fra Haverne i Wien og Schönbrunn, Botanical magazine,
Lindleys bot. register, Flore des serres, Illustration hor-
ticole o. fl.) ere efterhaanden en stor Mengde nye Arter bragte
til almindelig Kundskab, oplyste ved tildels fortrinlige Afbild-
ninger, Mange af disse Arter ere fra forst af grundlagte paa
Beskrivelse efter Have-Exemplarer, ofte med Vedtegning »pa-
tria ignota«, og først senere er det til Dels lykkedes at opdage
deres Hjemstavn. I vor Litteratur savnes derimod et Organ,
som er tilstrækkeligt udstyret med Midler til stadigt at kunne
1) I de Tilfelde, hvor der til en slig Arts Fremtreden knytter sig en Be-
skrivelse, der yder væsenlige og værdifulde Bidrag til den tidligere ‚be-
skrevne (synonyme) Arts Forstaaelse, vil dog en Henvisning til det
yngre Synonym være berettiget.
181
levere Afbildninger af nye eller interessante udenlandske Plan-
ter’). Da der i nærværende Aargang af »Botanisk tidsskrift«
er stillet Tavler til min Raadighed, har jeg derfor troet ikke at
burde lade denne Lejlighed ubenyttet til at meddele et Udvalg
af saadanne formentlig nye Arter, som jeg har havt Lejlighed
til at beskrive i den bot. Haves Frefortegnelser i det Tids-
rum, da det har veret mig overdraget at bestemme Havens
Planter.
Idet jeg altsaa her til en Begyndelse meddeler en paa ny
gjennemset Beskrivelse, oplyst ved Afbildninger, af nogle Arter,
om hvis Bestandighed og Berettigelse til at adskilles fra be-
slægtede Arter jeg tror at have forvisset mig, da sker dette
væsenligt med det Hensyn for Oje, at opfordre ogsaa andre
Botanikere til at undersoge disse Arter, for at derved et sikrere
Resultat med Hensyn til deres Artsret kan fremkomme. Saa-
fremt den her leverede Begyndelse maatte vise sig at have
Interesse for Tidsskriftets Læsere, haaber jeg senere at kunne
levere lignende Udvalg, naar Tidsskriftet atter har Tavler at
stille til Disposition. —
1. SAXIFRAGA MULTICAULIS LGE. (Tab. I.).
Index seminum horti Haun. 1863, emend. p. 4; S. cochlearis
Hort. Genuens. (non Rchb.); 8S. cuneifolia var. Apennina Bertol.
Fl. Ital. IV, p. 478 (2).
Char.emend.: S. (Hydatica) perennis; e rosula centrali
multicaulis, caulibus gracilibus, decumbentibus, denique inter-
dum radicantibus, folia minuta, sparsa, lanceolata, subsquame-
formia, ciliata gerentibus, rosula foliorum e centro florigera
terminatis; foliis rosularum cuneato-spathulatis, in petiolum
lamina subæquilongum sensim angustatis, crassiusculis, opacis,
obtusissimis, truncatis v. retusis, apice recurvo leviter 5—5-
denticulatis, ceterum integerrimis, preter basin petioli ciliatum
glaberrimis, margine angustissime cartilagineis, sub quovis
1) Ede første Aargange af „Tidsskrift for Havevæsen“ er der leveret enkelte
slige Afbildninger af nyere eller mere fremragende Sirplanter, men dette
er senere ophørt.
182
denticulo poro minuto haud calcareo-incrustato notatis, sicca-
tis coriaceis, nervis parum prominulis, lateralibus obsoletis;
scapo florigero erecto, gracillimo, 2-4-pollicari, supra medium
in cymam irregularem paucifloram corymbiformem diviso, præ-
ter bracteas minutas lineari-lanceolatas aphyllo, pedunculis
pedicellisque glanduloso -pilosis; sepalis liberis, lanceolato-
ovatis, obtusis, post anthesin reflexis; petalis calyce subduplo
longioribus, obovatis, albis, infra medium maculis 3—5 atro-
purpureis notatis; antheris rubris; stylis demum arcuatis;
seminibus ovalibus, dense et elevate granulato - punctatis,
Fl. Jul.-Patr. ign. (probabiliter Eur. austr.). |
Froet af denne i vor botaniske Have i lang Tid dyrkede
Art er i sin Tid meddelt fra den bot. Have i Genua under .
Navn af S. cochlearis. Den er imidlertid aldeles forskjellig
fra Reichenbachs Art af dette Navn, som hører til en helt
anden Gruppe (nærmest beslægtet med S. lingulata Bell.);
ogsaa S. cochlearifolia Schrad. er efter Beskrivelsen (Walp.
Repert. Il, p. 368) en fra vor aldeles forskjellig Art.
Indenfor den Gruppe af Stenbrækslægten (Hydatica) hvor-
hen den hører, maa den nærmest sammenlignes med S. cunei-
folia L., men den er tilstrækkelig adskilt fra alle de Exem-
plarer jeg har set af denne forøvrigt polymorfe Art. Alle de
mig bekjendte Former af S.. cuneifolia afvige nemlig fra den
her beskrevne Plante ved mørkere og noget glindsende, bredere,
foroven mere afrundede Blade med tydeligere Aarenet, flere og
dybere Takker samt ved Kronblade med et enkelt eller to tet
samlede, safrangule (ikke 5—5 rede) Punkter henimod Grun-
den. Det Kjendemærke, som især udmærker den her be-
skrevne Art, og hvorfra Navnet er hentet, er dens stærke
Forgrening og regelmæssige Forgreningsmaade. Fra det forrige
Aars Bladrosetter udgaa nemlig straaleformigt til alle Sider tynde
og temmelig lange Grene (Sidestængler), som efter et større
eller mindre Antal smaa skælformede Nedreblade afslutte det
vegetative System med en Bladrosette, fra hvis Midte det næ-
sten bladløse Blomsterskaft hæver sig i Vejret. Fra enhver
af Rosetterne finder i det følgende Aar en ligeartet Forgrening
183
Sted, og Planten vil derfor, anbragt paa en Plads, hvor den
kan brede sig, i kort Tid danne et tet Teppe. Paa Grund
af dens Voxemaade og de fine sirlige Blade og Blomsterstilke
er den en af de Savifraga- Arter, som fortrinligst egne sig
til Dyrkning paa Stenpartier eller som Indfatning.
Dersom min Formodning om, at denne er en fra S. cunei-
folia vel begrændset Art maatte bekrefte sig, hvilket jeg efter
flere Aars Iagttagelse fremdeles antager, vil det vere nodven-
digt at undersøge, om det Navn, hvormed jeg forelebigt be-
tegnede denne Plante, kan opretholdes eller om den muligvis
findes beskreven tidligere under et andet Navn. Jeg har, ved
at sammenholde den med alle mig tilgængelige Beskrivelser,
kun fundet en Savifraga, hvortil den muligen kunde henføres,
nemlig S. cuneifolia var. Apennina Bertol. fil. (nov. Comm.
Bon. v. 4 ined., tidligere beskreven under Navn af S. Apen-
nina Bertol. i Bull. delle Scienz. medic. ser. 2, v. 9. p. 65).
De for denne angivne Kjendetegn »foliis (quam in S. cuneif.)
minoribus, apice truncatis, paucidentatis« passe ret vel paa vor
Art, men da jeg hverken har sét authentiske Exemplarer eller
Afbildning af Bertolonis Plante, ter jeg ikke ytre nogen af-
gjerende Mening med Hensyn til disse tvende Navnes Identitet.
I hvert Fald har jeg anset det for rigtigt at give en Afbild-
ning af min S. multicaulis for at yde et Bidrag til Bedom-
melsen af det Spørgsmaal, om denne er synonym med Berto-
lonis Plante fra Apenninerne (som efter Kochs Synops.
ogsaa findes i Syd-Tyrol). I dette Tilfælde maatte selvfølgelig
det ældre Navn beholdes, dog efter min Opfattelse som Art
(og ikke som var. af S. cuneifolia).
2. SAXIFRAGA INFUNDIBULUM LGE. (Tab. IL).
Lge. I. c. p. 5; S. cuneifolia hort. Haun. olim (non L.).
Char. emend.: S. (Hydatica) perennis, rhizomate ab-
breviato; rosulis a foliis anni præcedentis vix distinctis, orbi-
cularibus, florendi tempore concavis, subinfundibularibus, hiemem
versus explanatis; foliis obovato-orbicularibus, in petiolum
lamina subequilongum subito angustatis, supra late viridibus
184
nitidulis, subtus purpureo-maculatis, ab apice obtusissimo
planiusculo ad infra medium obsolete repando-crenulatis, præ-
ter basin petioli ciliatum glaberrimis, margine angustissime
cartilagineis, sub quovis denticulo poro minutissimo haud cal-
careo-incrustato notatis, siccatis membranaceis, nervis (secun-
dariis quoque) conspicuis; scapo florigero erectiusculo, spe
fere a basi diviso, breviore minusque gracili quam præceden-
tis; sepalis late ovatis, sub et post anthesin reflexis; petalis
calyce subduplo longioribus, obovatis, albis, infra medium
macula croceä notatis; antheris croceis, stylis divaricatis ;
seminibus ovali-ellipticis, præcedentis subduplo majoribus sed
magis obsolete granulato-punctatis. — Fl. Jul. - Patr. ign.
Denne Art, som i en lang Aarrekke har veret dyrket i
vor botaniske Have under Navn af S. cuneifolia, har ved fort-
sat Iagttagelse vist sig saa forskjellig fra den typiske S. cunei-
folia, at den sikkert fortjener at udsondres som en selvstæn-
dig Art; ved enkelte Kjendetegn nærmer den sig til S, wmbrosa,
og den danner saaledes ligesom et Bindeled mellem disse to
Arter, som dog næppe nogen vil vere tilbøjelig til at sammen-
drage til en Art. Fra S. cuneifolia afviger den ved de næ-
sten kredsrunde, noget hule Blade med pludselig (ikke jævn)
Overgang i Bladstilken, ved talrigere, men svagere Takker.
End mere fjerner den sig fra S. multicaulis ved de glindsende
morkgrenne, mangetakkede Blade, som i visnet Tilstand snarere
ere hindeagtige end lederagtige og fremvise et tydeligere
Aarenet, fremdeles ved én gul Plet (ikke flere røde) ved Grun-
den af Kronbladene og ved de meget større, men svagere
punkterede Fre. Dens mest fremtrædende Ejendommeligheder
ere dog dels de korte og sammentrengte Stengler og Grene,
hvis Ledstykker næsten samtlige ere forkortede, saa at det
sidste Aars Bladrosetter slutte sig tet til de tidligere Aarganges
Blade og de forlængede Grene med skælformede Blade mangle,
dels Rosetterne, der om Sommeren danne en sirlig Tragtform,
om Vinteren derimod efterhaanden blive mere fladt udbredte.
Skjont jeg ikke har kunnet opdage, hvorfra denne Art,
som jeg intetsteds har fundet beskreven, nedstammer, anser
185
jeg det dog for sandsynligt, at den har sit Hjem i Mellem-
eller Syd-Europas Bjerge (England, Pyrenæerne eller Al-
perne), hvorfra de fleste Arter af Hydatica-Gruppen (de saa-
kaldte »Porcellainsblomster«) ere indførte i vore Haver. Den
herer til de smukkeste Arter af denne Gruppe og egner sig
ligesom den foregaaende Art særdeles vel til Dyrkning paa Sten-
partier, men dens Voxemaade og øvrige Kjendetegn give den
en fra hin aldeles forskjellig Karakter.
Til Afgjorelsen af det Spørgsmaal, som ved disse to Arters
Adskillelse naturligt frembyder sig, om hvor den typiske S.
cuneifolia L. skal søges, turde Linnés Diagnose (»foliis cunei-
formibus obtusissimis, repandis, caule nudo paniculato....
calyx reflexus, folia longe minora quam in S. hirsuta«) næppe.
vere tilstrækkelig. Det kan nemlig ikke nægtes, at Beskri-
velsen, holdt i denne Almindelighed, kan passe nogenlunde
vel ogsaa paa begge de ovenfor beskrevne Arter, og om Linné
har kjendt og indbefattet under sin S. cuneifolia en af disse
eller muligvis begge, maa derfor indtil videre anses for tvivl-
somt. Men den Art, som nu almindeligt gaar under det Lin-
néiske Navn, og om hvis Berettigelse hertil der næppe er
Grund til at tvivle, staar omtrent midt imellem de tvende her
afbildede Arter, fra hvilken den dog, selv i sine afvigende
Former, synes at være saa skarpt og naturligt begrændset, at
endog Forfattere, som give Artsbegrebet et temmelig vidt
Omfang, tør antages at ville godkjende Adskillelsen.
3. HERACLEUM EMINENS LGE. (Tab. IIL.).
Ind. sem. hort. Haun, 1861, p. 29. H. giganteum (Hort. Go-
renk.). Hornem. Hort. Haun. suppl. p. 32 (teste specim. in
herb. Schum.)?
Char. emend.: H, perenne (v. bienne),. robustum, 5-6-
pedale; foliis maximis palmato -trisectis, segmento terminali
cordato profunde trifido, laciniis et segmentis lateralibus ob-
tusissime lobatis, margine minutissime crenulatis, supra pubes-
centibus, subtus velutino-tomentosis; umbella multiradiata, ra-
diis (30—60) molliter et brevissime puberulis; phyllis involucri
186
brevissimis v. nullis, involucelli S—10 setaceis, demum re-
flexis, umbellula 2-3-plo brevioribus; petalis albis, lacinula
longe inflexa obcordato-emarginatis, florum radiantium 2 ex-
terioribus paulo majoribus; stylis divergentibus, stylopodio
semigloboso, basi denique in marginem undulato - crenulatum
dilatato; ovario dense crispulo-lanato, diachenio maturitatem
versus glabrescente, mericarpiis orbiculari - v. obcordato-
ovalibus, basi rotundatis, vittis dorsalibus latissimis, deorsum
clavato -incrassatis invicemque se fere tangentibus; 3/4 tam
fructus longitudinem circiter occupantibus, commissuralibus
minoribus fructuque dimidio brevioribus. Fl. Jul. — Fr. Sept.
— Oct. Hab. Taurus.
Denne Art, en af de smukkeste og anseligste af Slegten,
er opdraget i den bot. Have i 1861 af Fre, meddelt fra den
bot. Have i Wien med Betegnelsen: »Heracleum Nr. 89 e Tauro,
Nom. vulg. Argatsch Kisse«. Den har siden den Tid stadigt
veret dyrket her og har holdt sig fuldkommen konstant; da
Fre af samme, under det af mig givne Navn, har veret uddelt
til forskjellige botaniske Haver, formoder jeg, at den senere
ad denne Vej er gaaet over i Handelsgartnernes Frofortegnelser.
I Haage & Schmidt, Verzeichniss der Blumenzwiebeln u.
Knollengewächse etc. 1868—69 findes f. Ex. en kort Beskri-
velse med Afbildning af H. eminens, der anbefales til Dyrkning
som Sirplante. Da den der givne Afbildning paa en ret til-
fredsstillende Maade gjengiver Plantens Habitus i formindsket
Maalestok, kan jeg her af Mangel paa Plads nøjes med at
give analytiske Figurer, idet jeg henviser til den ovennævnte
Frøfortegnelse, som turde være i manges Hænder. Dog vil
det maaske ikke være overflødigt, her at fuldstændiggjøre
den ovenfor givne latinske Beskrivelse ved en mere udførlig
Fremstilling af de enkelte Dele af Planten:
Stængelen, som er omtrent 5 a6’ høj, er hul, stribet-
furet, noget ru, især for oven, beklædt med spredte hvide
Haar og mindre, ofte kirtelberende, Dunhaar.
Bladene ere paa Overfladen svagt dunhaarede, paa Under-
fladen blegt graagrønne og tæt, men kort-uldhaarede; de nedre
ac 2 te i d
Mer
meget store og langstilkede, haandformigt tredelte (undtagel-
sesvis fjersnitdelte), det øverste Afsnit dybt trefliget, hjerte-
formet, Sideafsnittene skjævt hjerteformet-ovale, fjerlappede,
vedGrunden nedlobende i en kort, vinget Stilk, som gjennem-
fures paa langs af den fordybede Nerve, De ovre Blade ere
dybt tredelte med efterhaanden kortere Bladstilk , de øverste
mangle Stilk og Pladen gaar umiddelbart over i en bred to-
øret Skede.
Skjærmens Straaler (30—60 eller derover) ere 2—3"
lange, kort dunhaaret-rue og desuden sparsomt beklædte med
længere, efter Afblomstringen tidligt affaldende Haar, mod
Frugtmodningen ere Skjærmstraalerne stærkt udspilede. Svøb-
bladene faa eller ingen, Smaasvøbets Blade 8—10, næppe halvt
saa lange som de blomstrende, flere Gange kortere end de frugt-
bærende (5 - 6° lange) Blomsterstilke, tilsidst nedhængende.
Kronbladene hvide, med en lang indbøjet Spids og i
Midten af dennes ombøjede Rand mere eller mindre udrandede,
især paa de i Smaaskjærmens Omkreds stillede Blomster, hvis
2 ydre Kronblade ere lidet større end de øvrige.
Støvknapperne blegt rødgule eller kjødfarvede med
grøngult Støv.
Griflerne allerede under Blomstringen bueformigt ud-
bøjede, efter Frugtmodningen udspilede og vedblivende; Grif-
felfoden alm. kortere end Griflerne, først halvkugleformet,
mod Frugtmodningen kegleformet med en kraveformigt ophøjet,
bølget-rundtakket Rand ved Grunden; Frugtknuden tæt
beklædt med korte, krusede Haar.
Frugtens Omrids er kredsrund-ovalt (med næsten lige
stor Brede ovenfor og nedenfor Midten) ved Grunden afrundet,
foroven afstumpet eller med en meget svag Udranding omkring
Griffelfoden; den modne Frugt mangler næsten aldeles Haarbe-
klædning, dens Længde er 5 —5"/2'", Breden paa Midten 4 — 5,
De 3 midterste Ribber paa Halvfrugterne ere svagt, de 2 ydre
stærkere fremstaaende og omgivne af en smal Vingerand. Ryg-
fladens 4Oliekanaler, som naa omtrent 3/4 af Frugtens Længde,
og af hvilke de 2 indre ere noget længere end de 2 ydre, ere
_ 188
nedadtil stærkt kelleformigt udvidede og fyldte med en rige-
lig rødbrun Olie, der skinner igjennem den tynde Hinde. Bug-
fladens Oliekanaler ere kortere og meget smalere, de naa neppe
ud over !/s af hele Bugfladens Længde. Frugtholderen toklevet.
Af de mig bekjendte Arter er denne nærmest beslægtet
med H. platytenium Boiss. (Ann. sc. nat. III, 1, 331;
Walp. Repert. V, 889). En nøjagtig Sammenligning med
Exemplarer af denne Art fra Sipylos-Bjerget ved Magnesia
(Boiss, 1842, Balansa 1854) vise imidlertid flere kjendelige
og som det synes tilstrækkeligt adskillende Karakterer. Bla-
dene af H. platytenium have mindre budte (ofte næsten
spidse) Lapper, med grovere og skarpere Tender (fig. a);
Straalerne i Skjermen (4—6 lange) Blomsterstilkene ere
langhaarede, med indtil Frugtmodningen vedblivende Haar,
Smaasvebets Blade ere omtrent af Lengde med Blomster-
stilkene, der ved Frugtmodningen ere 6—12‘’ lange; men
især udmærker den sig ved de omtrent dobbelt saa store, mod
Grunden tydeligere afsmalnede Frugter med lige afskaaren
(ikke afrundet) Basis, nærmest imod Blomsterstilkens øverste
Del udrandet og kraveformigt omsluttende Stilken (fig. b. c.).
De andre Arter, med hvilke jeg i den tidligere Beskrivelse
sammenstillede den her omhandlede Art, staa den langt mindre
nær og kunne ikke forvexles med den, hvorfor jeg ikke her
skal gjentage de tidligere angivne Skjelnemærker. Om H.
amplissimum Wend. har jeg ikke senere erholdt nogen Op-
lysning, saa at det fremdeles maa henstaa uafgjort, om dette
Navn skal henføres som Synonym til vor Art. Derimod er jeg
tilbøjelig til at antage, at et ældre, men paa Grund af ufuld-
stændig Beskrivelse kun lidet‘bekjendt Navn maa henføres til
denne Art. I Hornemanns Hort. Haun. Suppl. p. 32 (1819)
anføres under Navn af Heracleum giganteum Hort. Gorenk. en
Art, ledsaget af en meget kort Beskrivelse: »foliis ternatis,
foliolis oblongis lobatis, radiis umbellæ et umbellulæ hirsutis«.
At bestemme’en Art i en vanskelig og artrig Slægt efter saa
utilstrekkelige Data, vilde neppe vere muligt, iser da der i
Hornemanns Herbarium ikke findes opbevaret noget Exem-
te tt die ee ee
189
plar af hans H. giganteum. Derimod har jeg 1 Schuma-
chers Herbarium fundet et Exemplar, betegnet med det
Hornemannske Navn og dyrket i den bot. Have 1829; dette
stemmer i Bladform og Skjærmens Bygning nøje overens med
vor Art; da Frugterne imidlertid mangle og da det vel maa
ansés for i hej Grad sandsynligt, men ikke fuldstendig bevist,
at Exemplarerne fra 1829 repræsentere den i 1819 beskrevne
Art, tor jeg ikke med afgjort Vished indsette et Artsnavn, som
imidlertid, hvis min Formodning yderligere skulde bekræftes,
vilde have Prioritetsret.
4, LYCOPERSICUM RACEMIFORME LGE. (Tab. IV.).
(L. racemigerum Lge. Ind. sem. h. Haun. 1865, p. 261).
Char. emend.: L. annuum, gracile, brevissime glandu-
loso-pubescens; caule debili, flexuoso, leviter subscandente;
foliis utrinque viridibus, interrupte pinnatisectis, segmentis
majoribus longe petiolulatis hastato- v. ovato-cordatis, obtusis
LE (junioribus) acutiusculis, leviter sinuato-dentatis v. sub-
integris, minoribus interjectis brevius petiolulatis, oblique
ovato-cordatis; cyma scorpioidea extrafoliacea valde elongata
et racemum simulante, simplici v. rarius (semel. v. bis) di-
chotoma, flexuosa, 15 — 30-flora, pedicellis 4— 6° longis, supra
medium articulatis; calycis segmentis linearibus, acutis, demum
reflexis; corolla lutea, calyce subduplo longiore; bacca glo-
bosa, miniata, baccæ Solani nigri magnitudine; seminibus
obovato-pyriformibus, compressis, basi longiuscule appendi-
culatis, apice ala angustä marginatis, testa leviuscula. —
1) Det oprindelig givne Navn kunde give Anledning til den Opfattelse, at
Blomsterstanden var tydet som en ægte Klase, medens den i Virkeligheden,
ligesom hos de andre Lycopersicum-arter og flere Solaneæ, er en Blom-
stersvikkel, med stærkt udpræget Klaseform. Skjent Blomsterstanden i
den tidligere Beskrivelse udtrykkelig er benævnt „cyma racemiformis“,
turde det dog vere hensigtsmessigt, med en Revision af Artsbeskrivelsen
" at forbinde en Ændring af det først givne Navn, som nøjagtigere end
dette betegner hvad der ved Navnet er tilsigtet. Jeg haaber at den fore-
tagne Tillempning af Navnet ikke skal foranledige nogen Forvirring og at
en motiveret Ændring, foretaget af selve Navngiveren, ikke vil blive be-
tragtet som en Forsyndelse mod Reglerne for Navngivning.
itis
Fl. Jul.- Aug. — Fr. Oct.—Patr. ign. (verosimiliter Amer.
trop.).
Denne smukke Plante, som egner sig fortrinligt til De-
korationsplante langs Mur eller Plankeværk, skylder vor bot.
Have Hr. Blomstermaler Hammer, som i sin Tid meddelte
Freet med den Bemerkning, at Planten dyrkes i New-York
under Navn af »Tomato-grape«. Den udmerker sig iser ved
den meget lange og mangeblomstrede Blomsterstand, som med
de talrige, regelmæssigt kugleformede, højrøde Ber tager sig
særdeles smukt ud. Paa kraftige Exemplarer er Blomster-
standen ofte ved Grunden gaffeldelt (stundom endog to Gange),
med 15—30 Bær paa hver af Grenene. Kun ved den nederste
Blomst findes undertiden et Støtteblad, forøvrigt ere de klase-
lignende Blomstersvikler bladløse. Blomsterstilkene ere led-
dede ovenfor Midten (ikke nedenfor samme, som i den tid-
ligere Beskrivelse var angivet). Ogsaa Bærrene, hvis Størrelse,
som det af Figuren vil ses, kan variere noget, ere i Regelen
større end tidligere var angivet: oftest ere de af Størrelse
som Bærrene af Solanum nigrum. Ikke alene iStørrelse, men
ogsaa iForm ere de meget forskjellige fra Bærrene af den al-
mindelige Tomat (1. esculentum), til hvis ejendommelige Læng-
defurer og sammentrykte Form der ikke findes Spor hos vor
Art. Foruden disse fra Frugten hentede Kjendetegn og hele
Plantens langt spinklere og finere Væxt, er den desuden
væsenlig forskjellig fra L. eseulentum ved "Frøene, som hos
denne (fig. 9 a) ere større, bredere og mere rundagtige, mod
Grunden kun kort og svagt tilspidsede og paa hele Freskallens
Overflade tæt beklædte med en Filt, hvis enkelte Haar, iagt-
tagne under Mikroskopet, ere gjennemsigtige, meget lange og
spidse, udgaaende fra Frøhindens bølgeformigt ophøjede Celle-
vægge; hos vor Art derimod (fig. 9) er Frøskallen næsten al-
deles jævn eller kun ganske svagt rynket; Frøet har næsten
Kileform, er fladtrykt, mod Grunden forlænget i en Spids,
foroven omgivet af en smal Hinderand.
Sandsynligvis har denne Art sit Hjem i det varmere
"Amerika ligesom de øvrige Arter af Slægten. Blandt disse
staar den nærmest ved L. Humboldtii (Willd.) Dun., men
efter Willdenows Beskrivelse og Afbildning (Hort. Berol.
tab. 27) sammenlignet med Dunals Beskrivelse i DC. Prodr.
XII, 1, 25, adskiller denne sig fra vor Art ved en langhaaret
Stengel, paa Underfladen blaagraa Blade med spidsere Afsnit
(»pinnis apice acuminatist Willd.), kun 5—8 Blomster i
Blomsterstanden og større Ber, næsten af Størrelse som Kirse-
bær"). Hos L. cerasiforme Dun. (Solanum Pseudolycoper-
sicum Jacq. Hort. Vind. 1, tab. II) ere Bærrene endnu større
og gule, og Begerfligene omtrent af Kronens Lengde. Den
ejendommelige stærke Lugt, som efter Dunal findes saa vel
hos L. Humboldtii som hos L. cerasiforme, har jeg ikke be-
merket hos den her beskrevne Art.
Paa Grund af den iagttagne betydelige Forskjel i Froenes
Form og Freskallens Overflade mellem L. racemiforme og L.
esculentum ligger det ner at formode, at Freenes Undersøgelse
for hele Slegtens Vedkommende kan ventes at ville yde gode
Bidrag til Arternes Adskillelse. Jeg finder imidlertid saa godt
som intet herom optegnet i den af mig benyttede Litteratur:
Dunal (i DC. Prodr.) omtaler ikke serligt Freene for nogen
af de beskrevne Arters Vedkommende; den af ham givne
Karakteristik af Froene hos den hele Slegt »semina reni-
formia, pulposa, papilloso-villosa« svarer ikke nøjagtigt til de
af mig iagttagne Forhold, idet nemlig ingen af de to Arter, hvis
Fro jeg har undersøgt og ovenfor beskrevet, har nyreformede
Fro, og kun L. esculentum, men ikke L. racemiforme, har »se-
mina papilloso - villosa«. Uheldigvis har jeg af Mangel paa
authentisk bestemte Frø af de øvrige Arter ikke været i Stand
til at udstrekke mine Undersøgelser videre end til de tvende
her nævnte Arter, og jeg maa derfor foreløbig indskrænke mig
til at anbefale dem, som maatte have Lejlighed til at under-
sage flere Arter af denne Slægt, at have deres Opmerksom-
hed særlig henvendt paa Frøenes Undersøgelse.
!) Willdenow bemærker dog (anf. st.) „in planta spontanea baccæ duplo
minores quam in culta“,
a ee DE
bd
ee ce A ee EL AT
— 11.
192
EXPLICATIO TABULARUM.
Tab. I. (Saxifraga multicaulis).
Pars rami cum folio minuto, squamæformi, basi ciliato.
Pars inferior petioli.
Apex laminæ.
Folium emarcidum anni preteriti.
Alabastrum cum bractea.
Flos integer.
Petala et genitalia.
Petalum, magn. auct.
Pars inferior ejusdem, magis auct.
Stamen.
Pistillum.
Capsula matura cum stylis arcuato-divergentibus.
Semen (valde auctum).
Tab. II. (Saxifraga Infundibulum).
Folium emarcidum anni præcedentis.
Apex lamine.
Basis petioli.
Ramulus inflorescentiæ.
Petala cum genitalibus.
Petalum.
Stamen.
Anthera effoeta.
Pistillum.
Capsula matura cum stylis horizontaliter divaricatis.
Semen (valde auctum).
Tab. III. (Heracleum eminens).
Folium (magnitudine reducta).
Pars inferior laminæ cum segmentis abscissis.
Pars marginis folii a parte superiore et inferiore visa.
Umbellula florendi tempore.
Eadem fructifera.
Flos centralis umbellule.
— marginalis ejusdem.
. Petala.
‘Stamina.
Pistillum.
Fructus haud plene maturus a dorso.
Idem, a latere visus,
Fructus maturi facies dorsalis.
— — — — ventralis.
oF is UL.
Botanish- tidsskrift: 2. række. 1. bd:
suri
RENE
ET
num
Thornam del: € soul.
ur
-
Pr
Lab. IL.
Botanısk Udsskrift. 2. række: 1. bd:
Age:
Saattlraga Infindibulum .
Thornam del: & sculn.
‘ Le ‘ i
FT : 3 y À ‘
. \ à
- g i KJ
i 4
‘ A 4 .
y .
te u
‘ ;
: -
1 .
7 éd 7 ” + 3
‘ .
, LE
i \ V4
|
x
0
L {
i t .
2 ”
’ 3 ‘ . ‘
i L x 3 ‘
D x ‘
‘ i i
- »
+ ‘ oe isk :
| u wu
’ * i
‘ ‘ i
x
i i “4 >
. .
‘ ' 7 .
A Fi v
, , ) 4 7
A ‘ a
4 *
. . 4
à -
=
J i .
U s Cus
= t
à r
> Lo ‘
ba a
LA é :
= \
= " *
4
- $ >
à
8
Thornam- del. & sculp .
SR ba 33 7
SAAS AS
(Va
Heracleum eminens Lge’.
L bd.
Par aT oe
Botanisk tidsskrift . 2 række.
-
”
LT
5
-
+
.
.
pie
Tab. IV.
1 bd.
Botanisk tidsskrift. 2 række.
Lycoperricuin: racemüorme Lge.
Thornam del & sculp .
i
Lans
i:
=
Se
193
Pars marginis folii Heraclei platytænii Boiss.
Facies dorsalis fructus ejusdem.
Facies ventralis ejusdem.
|
’
of
|
Tab. IV, (Lycopersicum racemiforme).
Flos integer cum pedicello articulato.
Calyx cum pistillo.
Corolla cum staminibus.
Lacinia corollæ.
Stamen (magn. auct.).
Pistillum.
Apex styli cum stigmate.
Sectio transversalis baccæ.
Semen (valde auctum).
th a. Semen Lycopers. esculenti (vald. auct.).
|
anna
+
Botanisk tidsskrift. Anden række. 1. 13
OM JORDBUNDENS INDFLYDELSE PA AFÆNDRINGER
AF GAGEA STENOPETALA OG GAGEA LUTEA.
AF
H. P. G. KOCH.
Falster er det sted i landet, hvor der er bedst lejlighed
til at iagttage slegten Gagea, da ikke blot alle de arter og
forskellige afændringer af disse, som ere iagttagede i andre
provinser, der findes temmelig hyppigt, men ogsa adskillige
former, som ikke ere fundne andetsteds. Det vil derfor kan-.
ske kunne interessere den botaniske forenings medlemmer at
erfare, hvad jeg, som i en rekke af ar har haft alle disse
former for øje, har iagttaget om dem.
Det er ikke alle danske arter af denne slegt, som ere
lige foranderlige. Gagea minima og G. arvensis ere i deres
udseende sa konstante, at der ikke er anledning til at op-
stille varieteter af dem, uagtet den sidste forekommer bade
pa dyrkede og hvilende marker samt pa groftevolde. Gagea
spathacea forekommer med 2 og 3 blade fra løget. I Nebelle
skov er den funden med fire, uden at det kan ses, at sadant
er bevirket ved jordbundsforholdene, som overalt ere de
samme, fugtige steder i skove med los bund.
Gagea stenopetala (G. polymorpha Schult.) er den art, som
har den største tilbøjelighed til at variere, og her synes jord-
bundsforholdene at vere hovedarsagen til afændringen. Den
sædvanlige form med et blad fra løget forekommer hist og
her pa hele Falster ved vejkanter og pa groftevolde. (I størst
mængde har jeg dog set den pa Møen, hvor den vokser pa
siden af vejgrofterne langs hele vejen fra Stege til Koster).
Formen med to blade fra løget findes udelukkende mellem
195
vinterkornet, hvor den vokser sammen med G. arvensis, men
langt sparsommere end denne. Kun én gang har jeg funden
den pa en mark, hvor vinterkornstubben om efteraret var
pløjet, og forarsbearbejdningen sa sildig begyndt, at blomsten
kunde fa tid til at udvikle sig. Denne form findes undertiden
med kun én blomst i blomsterstanden. I aret 1869 fandt jeg
pa en andet ars klovermark den sædvanlige form blandet med
en anden, som vel også kun havde et blad fra løget, men et
andet pa skaftet, snart midt pa dette, snart nermere blom-
sterstanden.
Da jeg nu ganske tydelig erindrede, at jeg tidligere pa
samme mark mellem vinterkorn havde fundet formen med to
blade fra loget, hvilken jeg nu forgæves sogte, faldt det mig
ind, om denne afændring ikke skulde fremkomme ved jordens
bearbejdning og siden, nar jorden ved hvilen fik storre fast-
hed, gennem den ovennævnte form med ét blad pa skaftet
ga over til den sædvanlige enbladede. I 1870 var marken
under brakbehandling og blev om efteraret tilsaet med Hvede.
I foråret 1871 søgte jeg efter G. stenopetala mellem Hveden
og fandt vel ikke forholdene ganske som jeg havde ventet,
idet jeg blandt 20 eksemplarer, som jeg undersogte, fandt 3
af den sædvanlige form (de eneste eksemplarer af denne, jeg
nogensinde har fundet blandt vinterkornet), 10 med det ene
blad pa skaftet og kun 7 med to blade fra løget, men selv
dette resultat synes dog tydelig at vise, at der ved dyrknin-
gén var foregaet en forandring i den antydede retning.
Det samme stadfæstes ogsa ved folgende iagttagelse over
G. lutea. I aret 1870 fandt jeg under nogle hoje træer i min
have pa en plet af nogle kvadratalens storrelse to former af
denne plante analoge med de tvende ovennevnte af G. steno-
petala, kun med den forskel, at pa den form, som havde et
blad midt pa skaftet, var fra bladhjornet udskudt en mindre
blomsterstand, sa at hver plante bar tvende sadanne. Af
begge former blev ifjor indsendt eksemplarer til botanisk for-
ening. Pladsen, hvor disse former fandtes, var stærkt gen-
- nemrodet af Muldvarpe, men udenom denne plads, hvor Muld-
13*
196
varpen ikke havde arbejdet, voksede kun den almindelige
form. I ar har Muldvarpen forladt pladsen, der nu er sa hard
som en vej, og der findes ikke et eneste eksemplar med to
rodblade, nogle enkelte med blad pa skaftet og blomsterstand
fra bladhjornet, og ligeledes nogle, som have det ene dæk-
blad fjærnet fra 1 til ‘/e tomme fra blomsterstanden, men de
allerfleste tilhøre den almindelige form.
Jeg synes den slutning ligger nær, at det er jordens
bearbejdning og løsning enten af mennesker eller dyr, som
frembringer de nævnte varieteter, og at disse, naar jorden igen
overlades til sig selv og antager den naturlige hårdhed og
fasthed, efterhånden falde tilbage til de almindelige former.
BEMÆRKNINGER OM ENKELTE SLÆGTER, ARTER
OG FORMER AF DANSKE PLANTER
AF
P. NIELSEN.
1. CHARACEE.
Siden sidste udgave af professor J. Langes »Haandbog
i den danske Flora« udkom, har jeg haft lejlighed til at
undersøge denne families udbredelse her i landet noget nøjere,
hvorved en enkelt art tilligemed flere former, der ikke forhen
vare bemærkede her, ere fundne. Da jeg imidlertid håber
senere at få lejlighed til at behandle Characeerne udførligere,
skal jeg her indskrænke mig til nogle korte bemærkninger.
Nitella capitata og N. opaca må vel rettest betragtes
som selvstændige arter eller i det mindste som underarter af
N. syncarpa Thuill., hvilken så vidt mig bekendt endnu ikke
‘er funden her i landet. Rigtignok lader sterile individer af de
3 nævnte planter sig vanskeligt adskille og former af N. opaca
kunne endogså let forveksles med sterile individer af N. flexi-
lis, men i frugttilstand skilles de, navnlig hunplanterne, tem-
melig let fra hverandre, idet sporehusets vindinger, som hos
N. syncarpa ere utydelige, hos de to andre arter ere tydeligt
fremtrædende. Desuden adskilles de tre arter ved følgende
kendetegn :
N. syncarpa Thuill. De frugtbærende kransgrene (blade)
udelte, sporehuse og antheridier indhyllede i slim. — Frukti-
ficerende om sommeren og efteråret.
N. capitata Nees ab E. De frugtbærende kransgrene
(blade) gaffeldelte, sporehuse og antheridier indhyllede i slim,
=— Fruktificerende i maj og begyndelsen af juni.
@
198
N. opaca Ag. De frugtberende kransgrene (blade) gaf-
feldelte, sporehuse og antheridier ikke indhyllede i slim. —
Fruktificerende fra juni til avgust.
Ligesom de tre foregaende sta ogsa de tre hos os fundne
arter, henhørende til afdelingen Tolypella, hverandre meget
nær, og Nitella glomerata Desv. er måske kun en færskvands-
form af N. nidifica Mil. (N. Stenhammariana Wallm.), hvilket
såvel A, Braun (Die Characeen Afrikas, s. 822) som O.
Norstedt (Botaniska Notiser, 1866, s. 79) heller ikke synes
utilbøjelige til at antage. Dog bemærker Nordstedt, at for-
kimspidsen hos N, nidifica består af 7 celler (6—3), medens
cellernes antal hos N. glomerata (Fl, Dan. 2530) kun er 2
eller 3. Rigtigheden af foranførte antagelse synes også —
bortsét fra ligheden mellem disse 2 arter — for vort lands
vedkommende at vinde bekræftelse ved den omstændighed, at
N.glomerata hos os kun er funden i nærheden af havet, dels
i lerhuller, i flere af hvilke havvandet endnu ved stærkt høj-
vande gar op, men især i stor mængde i grøfter og i åen,
der gennemstrømmer »Fladmosen« ved Ørsløv, hvilken efter al
sandsynlighed i en ikke fjærn fortid har stået i forbindelse med
havet. De to arter eller former lade sig imidlertid let adskille,
N. nidifica Mil. er sortgrøn, (tørret sort) bøjelig, uden
al inkrustation. Den findes altid i salt- eller brakvand,
navnlig i småbugter, hvor bølgeslaget ikke er for stærkt, og
fruktificerer fra juni til avgust.
N, glomerata er blågrå eller grågul (tørret grå) stærkt
inkrusteret og derfor meget skør. Den er hos os kun funden
i færskvand eller i svagt saltholdigt vand og fruktificerer fra
slutningen af maj til juli.
N.intricata Roth. adskilles lettest fra de to foregående
ved, at de golde kransgrene (blade) ere delte (ligesom de frugt-
bærende) og mere spidse, medens de golde kransgrene (blade)
hos N. nidifica og N. glomerata i reglen ere udelte og mere
budte. For øvrigt ligner den i henseende til inkrustation og
farve N. glomerata, men fruktificerer tidligere: april og maj.
— I færskvand. |
_199
Sét i vandet have de 2 sidstnævnte pa grund af inkru-
station og farve en vis lighed med Ch. foetida, hvilket maske
bevirker, at de undertiden oversés; har man imidlertid forst
fået øje for deres ejendommelige bygning, navnlig de nogle-
formigt sammentrængte vinkelgrene fra de øvre bladkranse,
ere de også let kendelige i selve vandet.
Chara foetida A. Br. er ikke alene den hyppigste,
men tillige (vel nærmest som følge deraf) den mest wariable
af de danske arter af Characeer. Flere af denne arts former
ere derfor også forhen opstillede som egne arter (indtil et
antal af 17), inden en grundigere undersøgelse af A: Braun
blev denne familie til del, og det blev påvist, at de opstil-
lede arter ved talrige mellemformer vare nøje forbundne med
hverandre. På grund af artens store foranderlighed er det
selvfølgelig også vanskeligt at opstille bestemt "begrænsede
varieteter af denne. Ved beskrivelsen af Afrikas Characeer
har A. Braun søgt at samle dens variable Individer under 14
former, men bemærker samtidig (pag. 340), at man ofte kan
være i tvivl om, til hvilken af de 2 formrækker (subhispida
og subinermis) et givet eksempl; skal henføres, da man ikke
sjælden træffer individer, hvis nederste stængelstykker ere
ubevæbnede (subinermis), medens de øverste ere forsynede
med torne (subhispida); ligeså foranderlige ere de kendetegn,
der begrunder den følgende underafdeling, nemlig længden af
kransgrenenes (bladenes) endeledstykker (macroptila og mi-
roptila) og brakteernes (smabladenes) længde (bongibracteata og
brevibracteata) 0.S. V., hvilket enhver, der i nogen tid har
undersøgt Characeerne, hvert øjeblik ved egen erfaring har
fundet bekræftet.
Til de mindre almindelige, men mere konstante former
af Ch. foetida, der ere fundne hos os, og som tillige have et
ret ejendommeligt udseende, høre Ch. refracta og Ch. poly-
sperma Kitz. Førstnævnte har en tornet stængel (subhispida),
udstående eller tilbagebøjede kransgrene (blade) (refracta) med
talrige korte led og korte endeledstykker (microptila); brakteerne
~{smabladene) af længde med eller lidet længere end spore-
200
husene (brevibracteata) — Ch. foetida, subhispida, microptila,
expansa vel refracta A. Br. (Die Ch. Afrikas, p. 840 og Eks.
af danske Ch. nr. 24). Ch. polysperma Kütz. adskiller sig
væsentligst fra foregående ved, at stænglen er ubevæbnet,
kransgrenene udstående (sjælden tilbagebojede), men for-
øvrigt som foregående med korte ledstykker, korte ende-
ledstykker og brakteerne omtrent af sporehusenes længde —
Ch foetida subinermis, microptila, brevibracteata, expansa vel
subexpansa À. Br. (Die Ch. Afrk. p. 840 og Eks. af danske Ch.
nr. 25), Denne form er i reglen mindre inkrusteret end fore-
gaende.
Bortset fra forholdet mellem de - primære og secundære
rer, have flere former af Ch foetida stor lighed med former
af Ch. contraria A. Br., men bevæbnede former af bægge
arter ville dog i reglen (idetmindste for vort lands vedkom-
mende) kunne adskilles derved, at stænglens torne hos Ch.
foetida var. subhispida ere stærkt bøjede (knebejede) ved grun-
den og derfor aldeles eller næsten tiltrykte til stænglen, me-
dens de hos Ch. contraria var. hispidula A. Br. ere mere
udstående og desuden roget finere. Farven hos sidstnævnte
har tillige som oftest et mere rødligt anstrøg. Forøvrigt ere
tornene savel hos de to sidstnævnte arter som hos flertallet
af de øvrige arter med bevæbnet stængel (Ch. hispida, Baltica
horrida, polyacantha og aspera) altid rettede mod midten af
de tilsvarende stængelstykker, 9: pa den øverste del af stæn-
gelstykket ere de nedadvendte, pa den nederste opadvendte,
hvilket er en følge af de primære rers ejendommelige ud-
vikling. |
Ch. Baltica Fr. varierer vel ikke sa meget som Ch.
foetida, men med hensyn til storrelse, stænglens beklædning,
stængelstykkernes og bladenes (kransgrenenes) længde ere dens
forskellige former dog meget afvigende fra hverandre. I
grundt vand med sandbund opnar den undertiden kun en
tommes lengde, og bladene (kransgrenene) kunne vere flere
gange længere end de tilsvarende stængelstykker. Pa samme
bund, men i dybere vand bliver den mere langstrakt '/2—2’,
201
bladene forholdsvis kortere, opret udstaende eller oftere med
spidsen indbojede. Bagge de nævnte former indbefattes under
Ch. Baltica var. concinna A. Br. (Ch. Baltica var. concinna
og var. humilis: Eks. af danske Ch. nr, 37, 38 og 54). Hvor
bunden bliver blødere og vandet efterhånden tiltager i dybde
går var. concinna jævnt over til var. Liljebladi, hvis stæn-
gelstykker ere mere langstrakte, tornene derfor mere fjærnt
siddende, bladene (kransgr.) længere og i reglen tilbagebøjede ;
snart mangle kun det yderste, snart flere af de yderste led
barklag. Denne form er derfor ikke så rigeligt frugtbærende
som foregående, og ofte er den aldeles gold. Antheridierne
har jeg ikke fundet større end hos de øvrige former af Ch.
Baltica. Under væksten synker den nederste del af stænglen
ned i mudderet, hvorefter bladene og undertiden tillige de
periferiske cellelag på denne del bortdør; den ved vinte-
rens komme afbrudte vækst fortsættes det følgende forår fra
stængelspidserne, og var. Liljebladi opnår derfor ofte et par
favnes længde. -- Ch. Baltica var. Danica A. Braun (Fl. Dan.
fig. 2311 og Eks. af danske Ch. nr. 40) adskiller sig fra de
øvrige former ved, at rødderne ere forsynede med små, hvide,
kugleformede celler, der dels sidde enkeltvis (sjældnere, lige-
som hos Ch aspera) dels (hyppigere) flere samlede (som hos
Ch. fragilis var. delicatula A.Br.). Planten er desuden noget
inkrusteret (og derfor mere skør), væksten finere, bladene
(kransgr.) stift oprette eller opret udstående. I habitus har
den megen lighed med grovere former af Ch. aspera, fra
hvilken den dog i frugttilstand let adskilles, da hin er tvebo.
Af Ch.horrida A. Br. findes her ligeledes flere former.
En af disse (Eks. af danske Ch. nr. 50) med mere opret vækst,
tæt tornet stængel og korte, stift oprette blade (kransgr.)
minder i habitus meget om former af Ch. strigosa A. Br. En
anden med langstrakt, mindre tættornet stængel, lange til-
bagebøjede blade (Eks. af danske Ch. nr. 52) forekommer
(ligesom Ch. Liljebladi Wallm.) i dybere vand med blød bund.
Ch. polyacantha f.gracilior (Eks. af danske Ch, nr.57)
~adsiller sig fra hovedformen ved sin svagere inkrustation, sin
202
finhed og stænglens sparsommere bevebning. Jeg har samlet
den i flere ar efter hverandre pa samme sted.
2. AGROPYRUM REPENS VAR. HORDEACEA har tynde,
slapt nedhengende blade, der tilligemed de nedre bladskeder
ere tætharede, yderavnerne oftest lidt skævtstillede og lidt
fjærnede fra de nederste blomster i smaakset, næsten uden
hindekant, 3-Önervede, meget smalle og tilspidsede i en
temmelig lang stak; de nedre inderavner 5-7nervede, stak-
bærende ; smäaksene 2-4blomstrede, ofte 2—3 samlede i de
nederste af aksens led.
Denne varietet, som jeg i flere ar har iagttaget pa en
lille plet i selskab med Hordeum pratense, har i habitus no-
gen lighed med denne, navnlig i henseende til bladene, de
fablomstrede smaaks og de smalle, lidt skævt stillede yder-
avner, og er maske en bastard af sidstnævnte og Apropyrum
repens, fra hvis øvrige former den desuden adskilles ved min-
dre vidtkrybende udløbere; eksempl. som jeg har indplantet
i haven ere endog et par gange gaede ud for mig.
3. ZANNICHELLIA. |
Forst i »Haandbog i den danske Flora«, 3die udgave, p.
661, og senere i »Botanisk tidsskrift«, 3die Bind p. 84, har
professor J. Lange henledt opmerksomheden pa denne slegt
ved at give en mundtlig meddelelse af afdede J. Gay, hvor-
efter alle former af Zannichellia matte henheres til 2 arter
eller typer, nemlig Z. brachystemon Gay med torummede
næsten siddende stevknapper og et papillest ar, hvortil Z.
polycarpa Nolt., Z. pedicellata Fr. og tildels Z. palustris (L.)
Lge. skulde henregnes — samt en anden i det sydlige og
vestlige Evropa hjemmeherende art.: Z. macrostemon Gay med
lange stovträde, firrummede stovknapper og et ægformet, ikke
papillest ar. Samtidigt hermed har J. Lange opfordret til en
fortsat undersøgelse af slægtens forskellige former, for der-
ved tillige at fa vished for, om de af J. Gay givne mundtlige
meddelelser matte betragtes som det endelige resultat, eller
203 .
om denne maske har undladt at bekendtgore dette, fordi han
ikke ansa sine undersogelser derom for afsluttede. |
Efter nu i flere ar at have iagttaget Zannichellia med
serlig opmerksomhed, skal jeg her, folgende J. Langes Op-
fordring, meddele det forelobige resultat af mine under-
sogelser, habende derved at kunne bidrage lidt til belysning
af slegtens forskellige former.
Der findes ganske rigtigt, som meddelt af J. Gay, to
typer (formrekker) af Zannichellia (Z. brachystemon og Z.
macrostemon Gay, hvilke sandsynligvis ved fortsat under-
sogelser ville vise sig at vere omtrent lige hyppige her i
landet, Z. macrostemon kun i salt- eller brakvand, og Z.
brachystemon tillige i ferskvand. Hvor vidt det til adskillel-
sen benyttede organ, stovknappen, altid vil vise sig at vere
konstant (f. eks., nar eksemplarer af Z. macrostemon indplan-
tes i ferskvand), ter jeg ikke med bestemthed yttre nogen
mening om, dog har jeg blandt en stor mængde undersøgte
planter aldrig fundet bade to- og firrummede stovknapper
pa samme eksemplar, og pa de i hundredevis undersogte ekspl.
af Z. polycarpa har jeg altid fundet 2-rummede stovknapper.
Derimod kan stovträdens længde ikke godt benyttes til de to
typers adskillelse, da den meget ofte er af samme Længde
hos begge de af Gay adskilte typer. Ved undersøgelse af en
mængde eksempl. af Z. polycarpa fra forskellige vokseste-
der var stovtradens gennemsnitlige længde 1/1 linje (1—5‘“),
og pa de af Z. macrostemon undersøgte individer vare
stevtradene (fuldt udviklede støvdragere) oftere under end
over 2 linjers længde, dog vil gennemsnitslengden vist -
nok blive lidt større end hos Z, brachystemon (omtrent 2!/4
linje).
Med hensyn til arrets bygning har jeg heller ikke været
i stand til at erkende den af J. Gay antydede forskel. Sa-
vel hos Z. macrostemon som hos Z. brachystemon Gay ender
støvvejen i en kort, skæv tragtformig udvidelse, eller med
andre ord: griflen bærer et (skævtstillet) ensidigt, ægformet,
svagt lappet ar med hjærteformet basis, hvilket hos Z. poly-
. 204
carpa endog forholdsvis er lidt større end hos de øvrige
former.
_ Da stovtradenes længde, som for omtalt, ikke afgiver et
palideligt kendetegn til de 2 typers adskillelse, forekommer
det mig, at benævnelsen macrostemon og brachystemon er
mindre heldig. Hertil kommer, at det næppe er berettiget at
reducere de former, der ere opstillede som arter (Z. polycarpa
Nolt., Z. pedicellata Fr. og de under navnet Z intermedia i
det følgende indbefattede former), uden samtidigt at reducere
en del arter af slægter som Rosa, Rubus, Cochlearia, Hieru-
cium, Rumex ikke at tale om Heracleum, Tragopogon, Va-
leriana og fl., hvis former (arter) efter mit skøn ofte ere
mindre konstante og vanskeligere at adskille end de tre sidst-
nævnte former af Zannichellia. — For vort lands vedkom-
mende vilde Z. marina være en passende benævnelse for Z.
macrostemon Gay., da denne art (form) altid findes i salt-
eller brakvand, hvorimod man ikke sjælden finder en form
af Zannichellia såvel i fersk- som i saltvand, der kun ad-
skiller sig fra sidstnævnte ved torummede støvknapper. Denne
form, hvortil det nu vilde vere vildledende at benytte Linnés
kollektive navn: Z. palustris, er i det følgende — indtil
en grundigere undersøgelse bliver formerne af denne slægt til
del — foreløbig kaldt Z. intermedia.
- Vil man altså ikke henføre alle slægtens former til en
eneste art, men, som det hidtil har været almindeligt, tillægge
de forskellige former artsret, fås følgende fire arter:
A. Stovknapperne firrummede.
Zannichellia marina (Z. macrostemon J. Gay). Bla-
dene linjeformede, tilsyneladende kransstillede ('/s); frugterne
2 —6 samlede i bladvinklerne, lidt buede, tilspidsede i en
vedblivende griffel af lidt over frugtens halve længde.
Blomstrer fra slutningen af juni ‘til september (ligesom
de øvrige arter). Varierer:
a. vulgaris (Fl. Dan. 2791). Stænglerne tueformet sam-
lede (1—2°); bladene omtrent "/3'” brede, frugterne flere sam-
lede (3 6), siddende eller med meget kort fælles stilk.
205
B. tenuis. Stengel og blade finere; frugterne (omtrent 3
-samlede) tydeligt stilkede, med fælles stilk og særegne smastilke.
y. major. Stænglerne tykke (indtil 6 fod lange), bladene
brede (?/a‘“), frugterne tydelig stilkede, i reglen kun 2
samlede. :
Anm. Frugterne såvel hos denne som hos de øvrige (dog
sjelden hos Z. polycarpa) have i reglen en hindeagtig, vortet eller
rundbugtet-tandet kol pa rygsommen og undertiden tillige pa bug-
sommen. Under frugternes udyikling blive ofte kun vorterne eller
tænderne tilbage i form af sma torne (Z. gibberosa Rchb. Icon. fl.
Germ. VII. 22) men da frugterne i den henseende varierer endog pa
samme plante, kan herpa ingen udsondring af varieteter begrundes.
Denne art er vistnok ikke sjelden i alle landets egne,
navnlig i fjorde og smabugter, i vandhuller og grøfter med
salt- el. brakvand. a. den almindeligste form, £. i brakvands-
huller ved Karrebæk, y. i Noret ved Korsør og Skelskor, det
sidste sted pa 12 fod dybt vand. Foruden i Sydvestsjelland,
hvor denne art er tem. alm., hat jeg fundet den i mængde i
Roskilde-fjord, ved Kallebod-strand, i Jylland ved Vejle, i
Slesvig ved Silderup-as udløb i Lille Belt. Desuden har jeg
set eksempl. fra Faborg, Svendborg og Nyborg i Fyen og fra
Trelleborgshamn i Sverig (de sidste samlede af O. Nordstedt).
B. Stovknapperne torummede.
Z. intermedia. Bladene linjeformede, tilsyneladende
kransstillede (1/3), frugterne 2—4 samlede, kortstilkede eller
siddende, lidt buede, tilspidsede i en vedblivende griffel af
lidt over frugtens halve længde.
Varierer med vidt krybende udløbere, og mere tone
sammentrængte stængler.
Ikke sjælden savel i fersk- som i saltvand. 8:
Z. pedicellata Fr. Frugterne buede, 2—4 samlede
(oftest kun 2), tydelig stilkede, med fælles stilk og særegne
småstilke; griflen omtrent af længde med frugten.
Stængel og blade noget finere end hos de foregående arter.
Saltvaridsformer såvel af denne som af.Z. intermedia
have i reglen tykkere stængler og blade og gragul farve (ved
torring brunlig).
206
Temmelig almindelig i smäsoer, vandhuller og grøfter med
fersk- og brakvand.
Z. polycarpa Nolte. Stengel og blade finere end hos
de foregående. Frugterne buede, 3—6 samlede, siddende;
griflen omtrent */s af frugtens længde.
Var. tenuissima Fr. finere, med 3—5 frugter samlede.
Vistnok ikke sjælden i alle landets egne. I Sydvest-
sjællad fylder den bogstavelig mange gadekær og vandhuller.
Desuden har jeg fundet den i Sjælland flere stæder ved Ros-
kilde, ved Søllerød, i Esrom-sø; og i Jylland i Hellesø (pr.
Holstebro), men overalt kun var. tenuissima Fr., og aldrig i
saltvand. .
4. CARDUUS CRISPUS FORMA MICROCEPHALA adskiller
sig kun fra hovedformen ved de sma blomsterkurve, omtrent
af en ærts storrelse. Den er funden flere ar efter hverandre
ved Orslov.
5. CIRCIUM ARVENSE VAR. DECURRENS. Stænglen
overalt tornet af de helt nedlobende blade, der ere dybere
delte, i randen bolget-krusede og forsynede med talrige stærke
torne.
6. BATRACHIUM WIMM.
Batrachium Petiveri (Koch) var. crassifolia er
funden i mengde i Tjæreby-nor. Stænglerne ere tykke, op-
blæste; de nedre blade meget langstilkede, med fa, lange,
kodede, stive, parallele flige; de øvre, borsteformig-mange-
delte blade siddende, med talrige, korte og stive bladflige ;
frugtbunden meget langstrakt, eg-kegleformet; blomsterstilkene
meget lange; blomsterknopperne stærk fladtrykte; af og til
findes blomster med 6 kronblade. :
B. trichophyllum Chaix var. brachyphylla har
stænglen, iser foroven, og bladskederne stærkt harede; blad-
fligene korte, stive, kødfulde; kronbladene i reglen større,
omvendt ægformede. Stovdragerne talrigere (omtr. 16), og
hele planten har et mere robust udseende. Denne form gar
dog ved mellemformer jævnt over til hovedformen.
207
7. CAMELINA CRANTZ.
Til de slægter, hvis enkelte former af de floristiske for-
fattere ere opfattede forskelligt, horer ogsa Camelina Crantz;
ti snart ere samtlige slegtens former betragtede som en
eneste art, snart ere de adskilte 1 flere (fra 2 til 5 arter) og
snart ere de samme former henforte til helt forskellige arter.
Dette vil ret blive indlysende, nar man gennemgar de flori-
stiske verker, der — foruden »Haandbog i den danske Flora« —
hyppigst træffes hos botanikens dyrkere her i landet, nemlig
Drejes »Flora excursoria Hafn,«, Hornemanns »Dansk oec.
Plantelere« , Hartmans »Handbok i Skandinaviens Flora« og
D. W. D. J. Kochs »Synopsis« samt »Taschenbuch der deut-
schen und schweizer Flora«; ti enhver af de nævnte forfattere
opfatter formerne af Camelina forskelligt: Drejer har sale-
des kun én art, som han kalder Camelina sativa Crantz, og
citerer dertil Fl. Dan. fig. 1038; men denne fig. gengiver C.
foetida Fr. medens C. sativa Crantz hos Reichenbach er
en ganske anden form, nemlig den samme som C, silvestris
Wallr, var. macrocarpa hos Lange (Rchb. Icon. fl. Germ.
fig. 4292). Drejers C. sativa er et almindeligt ukrud i vore
hermarker, men Rchb.’s C. sativa har jeg aldrig set i her-
marker, hvorimod jeg altid har faet denne art, nar jeg hos
vore frehandlere har forskrevet frø af Dodder til dyrkning.
Hornemann henfører ligeledes fig. 1038 i Fl. Dan. til sin
art. Af beskrivelsen: »Smaskulperne omvendt ægformede
synes det imidlertid at fremga, at han har haft C. dentata
var. integrifolia Lge. (Cam. macrocarpa Heuff.) for sig. Af-
arten »med tandede glatte blade« kan bade hore til sidst-
nævnte, der meget hyppig er aldeles glat, og være en rund-
bugtet-tandet form af hans C. pinnatifida, men efter Fries
(N. Fl. Sues. Mant. 3 — p. 75), der har opelsket den af frø
fra H., horer den til C. sativa Fr., der, sa vidt jeg kan
skønne, er identisk med ©. sativa Rchb. 1. c. fig. 4292, uagtet
denne fig. af Fries er henfort til hans C. silvestris. De un-
der nr. 1, 2 og 3 af Hornemann i Hort. Hafn., pag. 598 be-
_skrevne former vil jeg senere fa lejlighed til at omtale.
208
Såvel i Kochs bearbejdelse. af Röhlings »Deutschlands
Flora« som i samme forfatters »Synopsis« og »Taschenbuch
der deutsch. und schweiz. Fl.« ere alle former af slægten
Camelina henferte til 2 arter. Den ene af disse, som forst
skal omtales: C. dentata Koch., indbefatter imidlertid kun
den af Lange under hans CO. dentata beskrevne varietet, nem-
lig C. dentata var. pinnatifida Lge. (Fl. Dan. fig. 1824 og
Rchb. 1. c. fig. 4294), hvilket tydeligt fremgår af beskrivel-
sen: »Die mittlern Stengelblätter linial-länglich, buchtig-ge-
zähnt oder fiederspaltig, hinten verschmälert, aber an der
pfeilförmigen Basis widerum verbreitet«. | Denne diagnose
passer nemlig kun til de forskellige afændringer af sidst-
nevnte form, hvis midterste stængelblade variere fra rund-
bugtet-tandede til dybt halvfinnede, afsmalnende lidt ovenfor
grunden; hvorimod ©. macrocarpa Heuff. har ganske hel-
randede eller svagt tandede blade, der ere smallere ved
grunden end lige ovenfor samme. Det er meget muligt, ja
endog sandsynligst, at denne form, som Koch bemerker, ma
betragtes som en god art. Jeg har i de sidste 3 ar fundet
den omtr. 40 steder i hermarker og ofte i mængde. Den
blomstrer efter mine iagttagelser lidt sildigere (omtr. 8—14
dage) end C. foetida og C. macrocarpa, hvor den treffes i
selskab med disse, og rager sjelden som disse (navnlig C.
macrocarpa op over Herren, hvad der maske er grunden til,
at den hidtil kun var bleven bemerket pa fa steder. Ogsa
med hensyn til beharing afviger den lidt fra de to nævnte,
hvilket alt tilsammentaget synes at bekrefte Kochs foranforte
påstand dens artsret angående. Men nar samme berømte
forfatter henfører alle de øvrige former (C. foetida, dentata
var. integrifolia og silvestris Lge.) til en art, da er her utvivl-
somt begået et fejlgreb. Det kan næppe vere rigtigt at til-
legge den ejendommelige bladform sa stor betydning (Koch
bemerker endog selv, at bladene med hensyn til formen ere
meget tilbajelige til at variere i fam. Crucifere) og sa sam-
tidigt ikke tage hensyn til andre forhold i disse planters byg-
ning og liv, der, ret betragtet, langt mere berettiger til en
209
adskillelse af disse end fornævnte bladform, hvad jeg savel
ved flerårig undersøgelse af formerne i vild tilstand som ved
dyrkningsforseg har overbevist mig om.
I »Handbok i Skandinaviens Flora« 8de Uppl. findes 3
arter beskrevne, og i »Haandbog i den danske Flora«, 3dje
udg., ere ligeledes samtlige former henforte til 3 arter; heraf
vil det allerede fremga, at de nævnte handbogers forfattere
ere komne til et andet resultat med hensyn til de enkelte
formers artsberettigelse end Koch; men antagelsen af et lige-
stort antal arter er dog her ikke det samme som en fuld-
stendig overensstemmelse med hensyn til opfattelsen af disse:
C. silvestris er vistnok den samme i begge de nævnte hand-
boger, men hermed synes ogsa overensstemmelsen at ophore.
Jeg bemerkede for, at Kochs C. dentata er den samme som
C. dentata var. pinnatifida Lge., mem af Hartman er den
indbefattet under hans C. foetida Fr. Dette synes rigtignok
at modsiges ved den omstændighed, at Hartman »enl, Fr.«
har henfort fig. Fl. Dan. 1824 til sin C. sativa Fr., men læser
man hans beskrivelse af sidstnævnte: »Bladen som hos C,
silvestris d. v. s. tätsittande, lancettlika n. helbrädd. — al-
drig groftandade eller flikiga — skidorna i spets. rundade«,
vil det vere indlysende, at fig. Fl. Dan. 1824 med dybt-halv-
finnede blade og foroven brat-afstumpede skulper kun ved en
fejltagelse, af Hartm. efter Fries (Nov. fl. Suec. Mant. 3,
pag. 73) er henfort til C. sativa Fr., da den åbenbart hører
til den form af ©. foetida Fr., der har »bugttandade eller
parklufna blad«. Hartmans ©. foetida Fr. indbefatter altså
~~ ligesom hos Fries (Nov. fl. Suec. Mant. 3, pag. 70) —
alle de 3 former, der forekomme som ukrud i vore hermar-
ker, nemlig C. foetida Lge., C. pinnatifida Horn. = C. den-
tata var. pinnatifida Lge. og C. macrocarpa Heuff. = C.
dentata var. integrifolia Lge. Sidstnævnte form er vel i Nov.
fl. Suec. Mant. 3, pag. 73 henfort til C. sativa, men pro-
fessor E. Fries, hvem jeg har tilsendt de her i landet
voksende former af den her omtalte slegt, har vist mig den
godhed at give mig udforlige meddelelser om sin opfattelse
Botanisk tidsskrift. Anden rekke. I, 14
210
af arterne, hvoraf det fremgår, at hans C. sativa vistnok er
den samme énårige art, som her i landet i de senere år er
fundet i udlegsmarker, indført med gres- og kløverfrø, og
som (skønt sjælden) bliver dyrket som olieplante, samt at
han nu er mest tilbøjelig til at antage ©. macrocarpa Heuf.
(Rchb. fig. 3294 b.), der altid findes i hormarker, for en hel-
bladet form af C. foetida Fr.
Den her paviste uoverensstemmelse mellem sa udmerkede
botanikere som de her nævnte, synes rigtignok at tyde: pa,
at de som arter opstillede former ikke ere meget skarpt ad-
skilte, men maske kan den dog ogsa til dels vere en folge
af, at andre forfattere ved at opstille arter har taget for
meget hensyn til bladenes indskering. En C, integrifolia el.
dentata f. eks. vilde saledes kunde sammensættes af indivi-
der, tilhørende samtlige former (arter), og sa kortfattede be-
skrivelser, som Hornemann i »Hort. Hafn.« pag. 598 har givet
af C. sativa, dentata, og pinnatifida, lader en også let i tvivl
om, hvilken art el. form forfatteren har ment, nar man ikke
har afbildninger eller herbarieeksempl. at støtte sig til, eller
— som Fries i dette tilfælde — har kunnet opelske plan-
terne af fro fra forfatteren.
Her i landet har jeg fundet 5 former, hvoraf jeg i flere
ar har dyrket de fire pa samme jordbund i bede ved siden
af hverandre, og desuagtet har hver form bibeholdt sine ejen-
dommeligheder og ingen af dem har vist tendens til at ga
over til en anden. Den femte form, hvoraf jeg først i dette
efterar har faet indsamlet modent fra, er bleven dyrket af
Koch (se Röhl. Deutschl. Fl. pag. 572) og varierede med
rundbugtet-tandede el. dybthalvfinnede blade, men bibeholder
sin ejendommelige bladform. Om dette resultat berettiger til
at opstille disse former som selvstændige arter, skal jeg ikke
her indlade mig pa at afgøre. Det kunde vel tænkes (som
Fries, Nov. fl. Suec. Mant. 3 pag. 67, bemærker), at alle for-
mer kunde nedstamme fra én oprindelig stamform, men hvem
kan enten bevise eller modbevise en sadan pastands rigtighed.
Jeg kan imidlertid ikke tænke mig, at f. eks. C. silvestris Fr.
AL
enten ved fortsat dyrkning eller under hvilkensomhelst for-
andring af de betingelser, hvorunder den vokser, skulde gà
over til en anden art, Udsaet tidlig om foraret udvikler ar-
ten den forste sommer kun en rosette af talrige blade, fra
hvis midte den det påfølgende forår opsender sin træagtige,
tætbladede, fågrenede stængel, med en indtil 15 tom. lang
blomsterakse, korte frugtstilke og lidt sammentrykte pære-
formede skulper. Gentagne udsædsforsøg har stedse frem-
bragt det samme resultat, kun en enkelt plante har i septbr.
el. oktober nået at udvikle en monstrøs blomstrende stængel,
men ikke frembragt modent frø, og sådanne planter ere da
bortdøde den påfølgende vinter. Lignende dyrkningsforsøg
— som jeg anstillede uden at kende det af E. Fries (i Mant.
3) leverede fortrinlige arbejde over denne slægt — ere imid-
lertid allerede for 30 år siden gjorte af ham og med samme
resultat; kun har jeg ikke sjælden fundet de mellemste blade
af bladrosetten og en enkelt gang de nedre stængelblade
dybt rundbugtet-tandede. — Den art, der star C. silvestris
nærmest er C. sativa Rchb. fig. 4292. Denne er dog en-
arig og holder i udvikling skridt med de folgende 3 former.
Da den imidlertid af og til kan findes i græs- og klover-
marker (andet ar efter deres besaning) kunde det antages, at
den ogsa kunde vere toarig. Jeg har derfor gjort flere for-
søg med at udså fro af den — indsamlet pa forskellige ste-
der — i avgust og september, men planterne udviklede straks
forlengede stængelstykker, og hvor tidligt eller sildigt ud-
sæden end foretoges frøs alle planterne dog bort i den pa-
folgende vinter; det samme var tilfældet med de øvrige
former. Hvor denne art altså findes i klovermarker, ma frøet
ferst vere spiret det pafolgende forar efter saningen, ligesom
man undertiden kan finde enkelte eksempl. af de folgende pa
steder, hvor der aret iforvejen har veret hormarker, — Me-
dens de 2 her omtalte former aldrig findes i hormarker, holde
de 3 efterfolgende sig altid til disse. Om man skal henfore
dem som varieteter til samme art eller opstille dem som
_særskilte arter, tor jeg ikke afgøre. Som for anført betragter
14*
212
Koch den ene form (hans C. dentata) som en god art (nach
meiner Ansicht eine gute Art — Röhl Fl. pag. 572). Lange
har adskilt formen ©. foetida som art og henfort de 2 andre
som varieteter af sin dentata, og Fries har endelig henfort
dem alle 3 under sin (. foetida med den bemærkning, at han
ofte har fundet alle former med mellemformer i samme hormark.
Her hos os synes de dog godt at kunne adskilles savel ved
skulpens form og sterrelse som ved den ejendommelige bladform
hos C. dentata, sammes mindre højde og sildigere blomstrings-
tid, samt ved en noget forskellig farve og beharing, men de
ere næppe sa vel adskilte som de to fornevnte, At de ofte
findes samlede i samme hormark, altsa under samme betin-
gelse for deres udvikling, kunde maske ogsa berettige til en
adskillelse. For ovrigt tror jeg, at C. foetida Lge. er den
tidligst her i landet hjemmehorende form, den vil man i
reglen finde i hermarker besaet med »dansk horfre«; derimod
har jeg ikke set den i hermarker besaet med »rigaisk her-
fro«; i disse vil man i reglen finde C, macrocarpa Heuff. —
C. pinnatifida Horn. synes at vere indført fra Tyskland,
hvor den vistnok er en del hyppigere end hos os. At man
‘ hyppig finder alle former samlede i samme hermark finder
sin forklaring deri, at freet fra forskellige steder bliver sam-
menblandet hos købmændene og derefter solgt til mindre jord-
brugere, der pa grund af prisbilligheden foretrekker sadant
hjemmeavlet fro for det »ægte rigaiske horfre«.
Betragtes alle de her omtalte former som arter, kunne
de adskilles pa følgende made:
A. Toårig. (Den første sommer udvikles kun en rosette
af talrige omvendt - ægformet - lancetformede, helrandede eller rund-
bugtet-tandede blade, som det påfølgende forår til henimod blom-
stringen omgiver grunden af stænglen.)
Camelina silvestris (Wallr.?) Fr. Nov. fl. Su. Mant. 3,
p.68; Lge. Haandb. i den danske Flora, 3dje udgave, p. 480;
Hartm, Skand. Fl. 8de udg. pag. 114; Rchb. Icon, fl. Germ.
fig. 4293.
Stænglen udelt eller fagrenet, med oprette grene og
meget forlenget blomsterakse (indtil 15 tom.), bladene hel-
213
randede eller utydeligt tandede (de nedre stængelblade sjæld-
nere rundbugtet-tandede), talrige, tetsiddende, opretudstaende
eller nesten tiltrykte, haret-ru, kortere, men med bredere
basis end hos de folgende; blomsterstilkene mod frugtmod-
ningen stift-opretudstaende , korte (omtr. 4—8‘); skulperne
oprette, pæreformede, foroven afrundede (aldrig med afstumpet .
el. indtrykt spids) med bredere rand, længere griffel og min-
dre fre end hos alle de ovrige arter (griflens lengde omtrent
lig skulpens tykkelse).
Stengel og blade som oftest rødlig anløbne. Varierer
(skønt sjældnere) med de nederste stængelblade dybt rund-
bugtet-tandede, desuden med hensyn til bekledningen, mer
eller mindre haret, og med kronbladene gule eller bleggule,
samt med sterre eller mindre skulper. Den sidste form er
C. microcarpa Andrzj. (Rchb. 1. c. fig. 4293), hvilken fig. dog
kun viser den overste del af eh (Rchb. 1. c. fig. 4292
hører til den følgende art).
Fig. Fl. Dan. 550 horer neppe til denne slegt; i hvert
tilfelde er den for slet til at kunne give nogen rigtig fore-
stilling om artens udseende.
Blomstrer 1 slutningen af maj og begyndelsen af juni;
under blomstringen ere bladrosetten og de nedre stængelblade
i reglen henvisnede. Højden 2—3°.
Indfort med gres- og kloverfre er den i de sidste ar
bemærket mange steder i græs- og klovermarker (ikke som
folgende mellem varseden i udlægsmarkerne, men forst andet
ar efter besaningen). Foruden de i Langes Haandb., 3dje
udgave nævnte steder, i Jylland ved Rosborg-se; pa Sjel-
land ved Nestved, Karrebek, Sore, Halager, Rude, Sterrede,
Snedinge, Orslev, Basnæs, Skelskor o. fl. st. En form med
de nedre stængelblade dybt rundbugtet-tandede er funden ved
Snedinge, Orslov og Hove.
Anm. 1. Den i reglen tætte harbekledning (såvel af kortere,
fine, grenede, som af længere, stive, ugrenede har) meddeler planten
en ejendommelig gragron farve, hvilket i forening med de talrige,
tætsiddende, opretudstäende, eller næsten til stænglen tiltrykte, faste
blade, hyoraf de ovre næsten ere hjærteformede, og endelig den
214
meget forlængede frugtstand, de korte, rette, opretudstäende frugt-
stilke og næsten tveæggede oprette skulper gor det let at adskille
denne art fra alle de øvrige.
Anm. 2. Aldeles glat har jeg aldrig fundet planten, men vel
med meget svag hårbeklædning (subglabra). Fries beskriver kron-
bladene »gule«; hos os har jeg ikke sjælden fundet planten med
bleggule kroner (v. Wallr.), for ovrigt tror jeg ikke, at kronbladenes
farve (der hos alle arter ere gule, med lysere el. morkere anstrog)
med sikkerhed kan benyttes til arternes adskillelse, ligeså lidt som
skulpernes mer eller mindre tydelig punkterede overflade egner sig
dertil. Hos alle arter ere de nedre stængelblade omvendt - ægformet-
lancetformede , afsmalnende i en bladstilk, de mellemste og øverste
derimod siddende, lancetformede med pilformigt omfattende basis.
B. Enårige (uden bladrosotte).
a) Skulperne omvendt-ægformede, foroven afrundede (al-
drig med brat afstumpet eller indtrykt spids).
Camelina sativa Rchb. Ic. fl. Germ. fig. 4292; Fr.
Mant. 3, pag. 72? Hartm. Skand. Fl. 8de opl. p. 114.
Stenglen urteagtig, i sammenligning med foregaende fa-
bladet, foroven grenet, tilligemed bladene mer eller mindre
haret; bladene udstaende, helrandede eller tandede, de mid-
terste pa stænglen afsmalnende ved grunden; blomsterstilkene
mod frugtmodningen opretudstaende, rette (eller de nederste
svagt buede); skulperne oprette med stærkt hvælvede klap-
per og smal rand, foroven afrundede (aldrig med afstumpet
eller indtrykt spids; griflen lidt kortere (længden omtrent !/e
skulpes tykkelse), frøene lidt større end hos foregående, men
mindre end hos de følgende.
Ved den urteagtige stængel, færre, længere, vandret ud-
stående og mindre hårede blade nærmer denne art sig til de
følgende, fra hvilke den dog i reglen inden blomstringen kan
adskilles ved en mere frisk grøn farve og ved beklædningen
af både grenede og ugrenede hår. Efter blomstringen er den
let kendelig fra disse ved en lidt mere forlænget blomster-
stand (frugtstand), men dog især ved de fra blomsteraksen
under samme vinkel udgående opretudstående frugtstilke og
de oprette, i spidsen afrundede skulper, hvorved den fåer
lighed med foregående, med hvilken den ikke sjælden for-
veksles.
215
Blomstrer i juli. Lavere end foregående (omtr. 2 fod).
Sjælden dyrket som olieplante ; for øvrigt mellem varsæd
i udlegsmarker, sjældnere i klovermarker; indført med græs-
og kleverfro: i Jylland pa udtørret sebund ved Tastum- og
Rosborg-se, i Sjælland ved København, Hove, Örslev, Jo-
hannesda} o. fl. st.
Anm. Beskrivelsen af ©. sativa Fr. (Mant. 3 p. 72) passer
til vor plante med undtagelse af, at jeg aldrig har fundet den med
rundbugtet-tandede el. halvfinnede blade og kun en eneste gang med
aldeles glatte blade, men da såvel beharingen som bladenes indskæ-
ring undtagelsesyis varierer hos alle arter, er der ingen grund til at
antage, at den i Sverig dyrkede art er en anden end vor, sameget
mere som professor Fries har meddelt mig, at han aldrig har set
planten i hormarker, men kun dyrket eller derfra forvildet i vär-
seedsmarker, eller som hos os i klovermarker, indfort med græs- og
kloverfro. Fig. Fl. Dan: 1824 og Rchb. Ic. fl. Germ. fig. 4294 og
4294 b. hore imidlertid ikke til denne, men til 2 af de folgende
former.
b) Skulperne omvendt - egformede med afrundet eller
(sjeldnere) brat afstumpet spids.
Camelina macrocarpa Heuff. Rchb. Icon, fl. Germ.
fig. 4294 b.; C. dentata var. integrifolia Lge. (Haandb. i d.
d. Fl. 3 udg. p. 480).
Stænglen urteagtig foroven grenet, tilligemed bladene glat
eller svagt dunharet; bladene fjærnt siddende, udstaende, de
midterste smallere ved grunden end lige ovenfor samme, hel-
randede eller utydeligt tandede. Blomsterstilkene ved frugt-
modningen udstående (eller de øverste opadrettede, ikke ud-
gaende under samme vinkel fra blomsteraksen), buede, lengere
end hos foregående. Skulperne store, omvendt-ægformede,
foroven afrundede, sjeldnere brat afstumpede, med mindre
hvælvede klapper, de nedre (ligesom hos de følgende) i reg-
len lidt hængende, de ovre oprette; griffelens lengde omtr.
1/3 af skulpens tykkelse. Frøene større end hos foregående.
Lettest at adskille fra C. sativa ved de længere, buede,
udstående eller tilbagebøjede nedre frugtstilke, hvilke ikke
som hos denne udgå under samme vinkel fra blomsteraksen.
~ Skulperne ere desuden betydeligt sterre, mindre hvelvede,
216
de nedre ofte hængende eller vandret udstående og forekom-
mer desuden, om end sjældnere, med brat afstumpet spids.
Stængel og blade hyppigst aldeles glatte og farven i dette
tilfælde mørk grøn, noget glindsende, men planten varierer
også svagt håret og hårbeklædningen består da ligesom hos
de følgende udelukkende af grenede hår.
Blomstrer i juli og rager gærne efter blomstringen op
over Hørren.
Meget alm. i hørmarker. Vistnok oprindelig indført med
Hørfrø fra Rusland.
Anm. De eksempl. af denne art, som jeg har modtaget under
navnet ©, dentata var. integrifolia Lge., have frugtstilkene mere
opretudstående og skulperne selvfølgelig mere oprette. Således fin-
der man ikke sjælden enkelte planter, såvel af denne som af de to
følgende, når man har udsået en større mængde frø eller eftersøger
dem med flid i hørmarkerne, men dette er kun en tilfældig afvigelse
fra den typiske form.
Camelina dentata Koch (Rochl. Deutsch. Fl. p. 572;
C. pinnatifida Horn. Hort. Hafn. p. 598; C. dentata var. pin-
natifida Lge. Haandb. 3 udg. p. 480; C. foetida var. pinna-
tifida Fr. Mant. 3 p. 70; C. foetida Hartm. Skand. Fl. p.
114; fig. Fl. Dan. 1824; Ic. fl. Germ. fig. 4294).
Stænglen urteagtig, dunharet, foroven grenet; bladene
fjernt siddende, udstående, rundbugtet-tandede eller halvfinnede,
de midterste afsmalnede ned mod grunden, men atter ved
samme lidt bredere; blomsterstilkene mod frugtmodningen
udstaende eller opadrettede lidt buede (de nederste ofte til-
bagebajede), Skulperne omvendt-ægformede med smal rand
og med afrundet eller brat afstumpet spids, de nedre ofte
hængende, de øvre udstående eller oprette. Griflens længde
lidt over '/s af skulpens tykkelse. Frøene af størrelse som
hos foregående og følgende.
Blomstrer omtr. 8 dage senere end foregående og rager
sjælden som denne op over Hørren. Farven lidt blågrøn el.
grøn; bladene variere glatte eller dunhårede; men jeg har
hidtil ikke fundet den med aldeles glatte stængler.
I hørmarker, vistnok ikke sjælden, men overses lettere
217
end foregaende, fordi den sjælden rager op over Herren. Jeg
har i de sidste ar funden den ved København, Roskilde,
Ringsted, Alindelille, omtr. 40 steder i Sydvestsjelland; pa
Halveen ved Vonsbek, Haderslev og Viborg.
c) Skulperne indtrykte i spidsen, omvendt-hjerteformede
eller næsten halvkugleformede. |
Camelina foetida Lge. Haandb. i den d. Fl. 3 udg.
p. 480; C. foetida var. integrifolia Fr. Mant. 3 p. 70; C. foe- |
tida Hartm. Skand. Fl. 8de udg. p. 114 js Myagrum sa-
tivum F. Dan. 1038.
Stænglen urteågtig, foroven grenet tilligemed bladene
dunhåret; bladene fjærnt siddende, udstående, helrandede eller
tandede (sjældnere dybt rundbugtet-tandede); de midterste
afsmalnende ved grunden. Blomsterstilkene som hos fore-
gående, Skulperne omvendt-hjærteformede eller næsten halv-
kugleformede med indtrykt spids og kort griffel; frøene af
størrelse som hos de to foregående.
Skulperne ere ofte så stærkt sammentrykte fra bægge
ender, sa de næsten blive skiveformede. Var. skønt sjælden
med stængel og blade glatte.
I hørmarker temmelig alm.
Anm. De 3 sidstnævnte arter ere som før anført indbefattede
under ©. foetida Fr. og næppe så vel adskilte som de 2 forst-
nævnte. Da det især er ved skulpernes form og størrelse, at C.
foetida adskilles fra C. macrocarpa Heuff. skal jeg her anføre
resultatet af en foretagen måling af skulper tilhørende omtrent 20
eksemplarer af hver art, indsamlede i PATES ar og pa forskel-
lige steder:
Skulpens længde, | | Tykkelse 9: tværmål
griflen fraregnet. | Bredde, [lodret på skillevæggen.
Camelina silvestris Fr.| 24/2 — 31/41 2 217444 | 1117/94
— sativa Rehb......... 3 — 31a 2—21fat | 244
— dentata Koch....... De 2— 34 2— 21/9144
— macrocarpa Heuff. | 4— 6 21/9— 311 | 2—2Atiott
— foetida Lge......... 1—4 24/o—3/" | 21 — 3
Af disse målinger vil det ses, at de to førstnævnte variere mindst.
Griffelens længde (der ikke er regnet med) var hos disse arter om-
trent en linje, hos de 3 øvrige i reglen lidt kortere. Dens ejen-
„dommelige bygning er udforligere beskreven af Koch. Den falder
‘i reglen af lidt for klapperne, idet disses overste spids, der bi-
218
drager til dannelsen af dens nederste del, bøjer sig lidt tilbage for
opspringningen, hvorved griflen kommer til at sidde som lest indkilet
i skulpens spids.
Anm. 2. Froene hos alle arter ere fint ru-punkterede, i om-
kreds budt-trekantede, med en lengdefure pa hver side af den til
kimbladenes ryg bøjede kimrod, hvis spids hos C. macrocarpa og
de to nerstaende arter i reglen rager lidt udenfor randen af kim-
bladene og er mindre tet tiltrykt end hos C. sativa og C. silve-
stris; sidstnævntes kimblade ere desuden forholdsvis bredere og mere
budte; men disse forhold kunne dog næppe benyttes til arternes
adskillelse.
8. VIOLA MIRABILI-SILVATICA danner en mellemform
mellem de 2 nævnte arter og er vistnok en bastard ad disse.
Stænglerne ere kraftige, stift oprette, næsten skarpt tre-
kantede, tilligemed bladstilkene svagt ensidig harede; bladene
store, bredt hjærteformede, de nedre afrundede, de øvre kort
tilspidsede, pa underfladen langs nerverne svagt harede; aksel-
bladene brede, lysgranne, svagt saugtakket-tandede (de under-
ste undertiden med enkelte længere fryndser); dækbladene
ner ved blomsterne, hvoraf ingen udga umiddelbart fra rod-
stokken; kronen blaagtig lilla, lugtlos, med lysere, budt spore;
kapslens form ubekendt, da den aldrig frembringer moden
frugt.
I henseende til stænglernes oprette, kraftige vekst, form
og beharing, de pa bagsiden harede bladstilke og pa bagsiden
langs nerverne harede og sterre blade, samt ved de bredere
lysgrenne, ikke fryndsede akselblade har den mest lighed
med V. mirabilis, hvorimod den med hensyn til bladenes
merkgrenne farve, mindre bægertilhængsler, de blaagtig-lilla,
lugtlose kroner, og ved at ingen blomster udga umiddelbart
fra rodstokken har mest lighed med V. silvatica.
Den er funden i Basnes skov i selskab med de 2 nævnte
arter. At den er en bastard af disse bestyrkes derved, at
den aldrig frembringer moden frugt.
9. SCLERANTHUS ANNUUS L. Af denne art forekomme
(som alt bemærket af Koch og Mertens. Rohl. D. Fl. p. 174)
to fra hinanden meget afvigende former, der dog ved mellem-
219
i
former ere forenede. Den ene, der er almindelig på dyrkede
marker mellem sæden, har en langstrakt, foroven gaffeldelt
grenet stængel; stængelstykkerne længere end de tilsvarende
rette (ikké énsidigt vendte) blade, blomsterne mere fjærnede
fra hverandre, de nederste oftest enkeltstillede i gaffeldelin-
gerne. Farven blågrøn.
Den anden form (arenarius) har lavere, mere sammen-
trængte stængler, der snart ere ugrenede, snart fra grunden
af meget grenede; stængelstykkerne kortere end bladene;
disse tilbagebøjede ensidigt vendte; blomsterne nogleformet
sammenhobede; farven gulgrøn, ofte med rødligt anstrøg.
Ved de énsidigt vendte blade får denne form nogen
lighed med S. perennis og er undertiden toårig. Medens
førstnævnte findes på frugtbare dyrkede marker, er denne
almindelig på udyrkede, sandede strækninger, navnlig i havets
nærhed. Den forekommer således i mængde på småøerne
(Glænø, Omø, Aggersø, Egholm), Longshave, ved Bisserup,
Halskov og Frølunde Fed.
10. GEUM INTERMEDIUM EHRH. Da denne plante af
flere forfattere antages for at være en ved krydsning frem-
bragt form af G. urbanum L. og G. rivale L. (se Haandbog
i d. danske Fl. p. 400), har jeg for at få vished herom dyr-
ket den i flere år. Den bærer imidlertid hvert år rigeligt og
spiredygtigt frø, og forplantet ved dette (i mængde) gennem
flere generationer, har den i enhver henseende bevaret sin
ejendommelige karakter. Den må selvfølgelig betragtes som
en god art.
BERETNING
OM EN BOTANISK UNDERSGGELSESREJSE
I EGNEN MELLEM VIBORG OG SKIVE I AVGUST 1870
AF
P. NIELSEN.
oe
Som det vil erindres understøttede den botaniske for-
ening i København et par botaniske undersogelsesrejser i
sommeren 1870, nemlig en længere til Anholt og Lese, og
en kortere, hvis formal var: »en omhyggelig botanisk under-
søgelse af egnen mellem Viborg og Skive«, hvilken under-
søgelse blev overdraget mig.
Som punkter, der især skulde være genstand for under-
søgelsen, fremhævedes Hald, Dollerup, Davbjærg og Mønsted,
Skive-å, Tastum- og Flynder-sø samt tillige, hvis tiden tillod
det, den sydvestlige del af Salling, Venø, Jegindø o. s. v.
Rejsen antoges at kunne tilendebringes i omtrent 4 uger; og
som det vil sés af det foregående skulde dens formål ikke
alene være en undersøgelse over sjældne planters forekomst
eller udbredelse i den nævnte egn, men opmærksomheden
skulde også være henvendt på de almindeligere planters op-
træden og udbredelse, alt skulde optegnes, for derved at få
det bedst mulige billede af vegetationen i sin helhed, At
dette end ikke tilnærmelsesvis kunde blive fuldstændigt, véd
enhver, der blot har forsøgt at undersøge en egns plante-
221
vækst; ti dertil udfordres en gentagen undersøgelse til for-
skellige årstider, så at sige af enhver plet. Da rejsen des-
uden først kunde tiltrædes den første avgust, vare mange af
de tidligste forårsplanter (t. eks. slægterne Gagea, Anemone
0.8.v.) alt henvisnede, andre som Orchideer, Salix, Carex 0.s.v.
vare afblomstrede og undgik derfor let opmærksomheden eller
kunde ikke med sikkerhed bestemmes. Efterfølgende med-
delelser må derfor — uagtet jeg skal forsøge at give dem
den størst mulige fuldstændighed — kun betragtes som et bi-
drag til en beskrivelse af den nævnte egns vegetation.
Jeg havde håbet på henrejsen at få undersøgt flere af
fjordene på halvøens østkyst og tilbragte i den hensigt et
par dage ved Vejle og Horsens, men af mangel på tid måtte
planens videre udførelse opgives. I Vejle-fjord fandtes
en ualmindelig stor form af Zostera minor Nolt. (indtil over
en fods længde), der dannede et tykt og tæt tæppe over
større pletter af bunden i fjorden. Langs bredden vokser
Sonchus palustris i mængde, desuden fandtes Lotus tenuis og
en form af Trifolium pratense, der meget nærmer sig til var.
parviflora Bab. I skovene mellem Vejle. og Bredballe
bemærkedes på mange steder og i mængde en form af Rubus,
der. efter godhedsfuld meddelelse af professor Lange står
nærmest R. carpinifolius Whe., men som. dog ikke ganske
svarer til beskrivelsen af denne. Af slægtens ovrige arter
fandtes i samme skovparti R. plicatus, discolor, Radula, glan-
dulosus, corylifolius og dumetorum, og af mindre almindelige
planter Orobus niger, Dentaria, Hieracium tridentatum og
Gothicum, Ilex, Equisetum Telmateia og hiemale.
‘Ved Horsens undersogtes fjorden og nogle punkter i
byens omegn, hvoraf iser Hansted-mose synes at vere ret
interessant i botanisk henseende. En plante, der savel her
som overalt i byens nermeste omegn tildrager sig botanike-
rens opmerksomhed ved sin hyppighed og mængde, er Jun-
cus obtusiflorus, der her synes at vere den mest almindelige
art af slegten. Af mosens ovrige vegetation skal jeg kun
nævne Vaccinium uliginosum, Utricularia vulg., Arnica, Salix
222
hastata (hvoraf en form uden akselblade), Juncus filiformis,
Carex Hornschuchiana, riparia, filiformis og Lastrea cristata.
Ved fjordens sydside fandt jeg Ononis campestris (der ikke
for er angivet fra Kattegatpartiet) og en hvidblomstret form
af Centaurea Jacea v. laciniata; pa strandenge Odontites lit-
toralis og Lotus tenuis — sidstnævnte heller ikke fer bemer-
ket iJylland, hvor den dog, som det vil ses af det folgende,
vistnok er ret hyppig. I fjorden og i den med samme i for-
bindelse stående brakvandsbugt, Nerrestrand, samledes den
alm. form af Zostera minor og i fjorden tillige Ruppia bra-
chypus Gay — ligeledes ny for Jylland. Et par timers ud-
flugt til Stensballegards-skov indbragte Rosa pomifera, Rubus
_ vulgaris, R. vestitus var. viridis og Hieracium umbellatum
var. coronopifolia; ved vejkanter ost for byen fandtes Gera-
nium Pyrenaicum, og Lappa tomentosa bemerkedes pa flere
steder.
Herfra fortsattes rejsen uden ophold til sit egentlige mal.
Egnen, som nu blev genstand for undersogelse, er belig-
gende est for søerne ved Hald, Rindsholm og Viborg; nord-
grensen dannes af en linje fra det indre af Hjarbæk-fjord,
nordom Skive til Sendre-Lem-vig, vestgrensen af Vene-bugt
med Hansted-Ryde-a, og sydgrendsen af en linje fra Borbjerg
over Sendermelle og sydenden af Rosborg-se til Dollerup.
Som bekendt hører den her betegnede strækning til de min-
dre frugtbare, men dog ikke til landets mest ufrugtbare egne.
Den store ahlflade, i hvis nordlige del den tildels opgivne
Feldborg-plantage findes, strekker sig kun herop langs eg-
nens 2 sterre vandlob (Skive-a og Fiskbek-a) til de 2 arme
af Limfjorden: Hjarbek-fjord og Skive-fjord. I Nærheden af
de nævnte vandløb findes derfor de største uopdyrkede hede-
strækninger: Hjelm-hede, Store-hede, Sparker-hede o.s. v.;
næsten hele den øvrige del hører til rullestenssandet og er
for største delen opdyrket — kun omkring Ryde findes lidt
lerede marker. Kalk brydes ved Mønsted og Daubjærg, men
træder intetsteds frem til overfladen, Egnen er næsten overalt
mer eller mindre bakket; stærkest fremtrædende ere bakkerne
223
mellem Hald og Dollerup; længere mod vest hæver sig Dav-
bjerg-as, hvorfra haves en vid udsigt over omegnen. Fersk-
vandsenge af storre udstrekning findes kun ved Skive - a;
større strandenge kun ved Sondre-Lem-vig, mindre ved Skive
og Fiskbæk; betydelige mosedrag findes især mellem Skalle-so
og det indre af Lem-vig. For øvrigt er egnen rig pa større
ferskvandssamlinger, men, som bekendt, fattig pa skov.
Planen for undersøgelsen blev foreløbig lagt således, at
jeg først vilde undersøge den nordlige del af egnen med de
3 arme af Limfjorden: Hjarbæk-fjord, Skive-fjord og Venø-
bugt og fra sidstnævnte punkt vende tilbage over egnens syd-
ligere del til Dollerup og Viborg, men efter at jeg var bleven
bekendt med de stedlige forhold, blev planen lidt forandret.
Som første udgangspunkt valgtes Ørredgård (Fiskbæk)
ved Hjarbæk-fjord, herfra undersøgtes først en' del af fjorden
og derefter Fiskbæk-å med de nærmeste omgivelser. I fjor-
den fandtes kun almindelige planter, hvoraf jeg blot skal
nævne Ruppia spiralis og rostellata; derimod er Fiskbek-a
og dens omgivelser (ligesom de øvrige vandløb og søer) mere
interessante i botanisk henseende, og skulle derfor udførligere
omtales. Åens nederste Løb var nylig bleven oprenset, men
eksempl. af Potamogeton fluitans, rufescens, lucens, pectinatus
og marinus, Batrachium marinum o.fl., der kom drivende med
strømmen viste, at disse arter voksede højere oppe i åen,
hvor de senere fandtes i mængde. I de vinteren forud op-
rensede grøfter såvel som ved åens krumninger ere P. zoste-
refolius, obtusifolius og pusillus var. « og B meget hyppige,
ligesom den ellers sa sjældne P. mucronatus findes i mengde,
næsten i. enhver dybere grøft. P. rutilus — der hidtil kun
var funden på Bornholm, samledes i vandhuller i åens nær-
hed, P. polygonifolius 1 tørvgrave, P. prælongus i selskab
med Ceratophyllum muticum (ikke før bemærket i Jylland) i
Ørredgårds mølledam og Zannichellia intermedia i møllebæk-
ken. De mere almindelige arter som P, natans, gramineus,
… perfoliatus og crispus savnedes heller ikke, men synes med
"undtagelse af sidstnævnte at være mindre hyppige her end på
224
gerne. Altsa fandtes her ikke mindre end 17 af de 23 hidtil
her i landet fundne arter af denne slægt. Af den øvrige
vegetation skal endnu nævnes Lotus uliginosus og Senecio
aquaticus — yderst alm. overalt pa fugtige steder — og Epi-
lobium virgatum og roseum, Stellaria uliginosa, Barbarea
stricta, Sium angustifolium, Polygonum strictum, Catabrosa
aquatica, hvoraf de fleste ere ligesa almindelige i eller ved
randen af de tilgroede grøfter eller smabekke over engene,
som Montia rivularis, Stellaria crassifolia og Batrachium
hederaceum ved de talrige kildeveld langs foden af bakkerne.
Nuphar, Nymphaea, Utricularia vulgaris og Sparganium sim-
plex savnes heller ikke, derimod bemerkede jeg hverken her
eller andetsteds i egnen Calla, Stratiotes eller Sagittaria, der
alle efter professor J. Langes angivelser ere hyppige lengere
mod vest. Inden jeg forlader dette i botanisk henseende
interessante punkt, ma nævnes Melilotus alba og Cerastium
_arvense, der fandtes pa Orredgards marker, samt Trifolium
hybridum (der nu hyppig dyrkes pa de sterre garde), som
forvildet pa enge, og Phalaris Canariensis, forvildet ved vej-
kanter.
Fra Orredgard fortsattes rejsen til Skive; her undersog-
tes forst den lille lystskov ved Krabbesholm — en sjel-
denhed for denne for øvrigt skovlese egn. Skoven, der vokser
pa en temmelig brat, af talrige klofter gennemfuret skraning
ned mod vestsiden af Skive-fjord, har kun liden udstrekning,
men da den ujævne, tildels lerede, ofte fugtig eller sumpede
skovbund frembyder gunstige betingelser for en afveksling i
plantevæksten, vil man her finde et større antal skovplanter,
end det var til at vente; dog har den næppe forhen været nøjere
undersøgt af botanikere; ti jeg har kun set én plante (Equi-
setum Telmateja) angivet herfra. Blandt vore mere alminde-
lige skovtræer, som Eg, Bøg, bægge arter af El, Ask, Pyrus
Malus, Sorbus aucuparia, Hassel o. fl., træffer man også her
sjældnere arter, som Ulmus montana og Tilia parvifolia, nien
det er dog især af de til underskoven hørende, eller til skov-
bunden knyttede planter, at man her finder et forholdsvis
295
stort antal arter samlet pa en lille plet. Forst skal jeg
nevne Sedum Telephium, hvoraf bægge former træffes her 1
stor mengde, end videre: Orobus tuberosus, Vicia angustifolia,
Rubus Idœus, plicatus, suberectus, vestitus med var. angusti-
folia, Wahlbeægii, corylifolius, dumetorum, saxatilis og cœsius,
Circea alpina, Impatiens, Geranium palustre — ikke forhen
funden i Jylland — Stellaria nemorum, Cardamine amara,
Actea spicata, Chrysosplenium oppositifolium, Hedera, Lysi-
machia nemorum, Phyteuma, Polygonum dumetorum, Agro-
pyrum caninum, Festuca silvatica, Schedonorus asper og
serotinus, Calamagrostis arundinacea og lanceolata, Polypo-
dium Dryopteris og Phegopteris, Equistetum Telmateia og
umbrosum. Nar det erindres, at de her nævnte planter ere
udbyttet af et par ekskursioner til den nævnte plet pa en
arstid, da forarsplanterne vare afblomstrede, kan det vistnok
med rette antages, at Krabbesholm-skov i botanisk henseende
må være ret interessant.
Tastum-sø, som derpå undersøgtes, var et af de af
den botaniske forenings bestyrelse fremhævede punkter af
egnen. Søen, hvoraf dengang kun en mindre del var tørlagt,
har forhen dannet en fortsættelse af Skive-fjord i sydlig ret-
ning,. men ved landets hævning er fjordens bund på den min-
dre dybe del hævet over havfladen, medens den dybere syd-
ligere del af samme er bleven forvandlet til en ferskvandssø
med afløb til fjorden. De arter af planter og bløddyr, som
jeg samlede i den ikke udtørrede del af søen, vare de samme,
som bemerkedes i de øvrige ferskvandssamlinger i egnen,
men, hvor man ved gravning af afløbskanaler kom nogle fod
under søens bund, fandt man ganske andre arter af bløddyr:
østersskaller opgravedes i stor mængde, så det synes som
om den art har været hyppig her på den tid, da søen dan-
nede en fortsættelse af fjorden, og ved blot at samle en lille
håndfuld af skaller og sneglehuse, fik jeg udelukkende salt-
vandsformer. En del af den mere sandede tørlagte bund pa
østsiden var besået med Havre og en del græsarter, som Lo-
lium perenne og Italicum, Agrostis alba og Alopecurus pra-
Botanisk tidsskrift, Anden række. I, à 15
226
tensis, med hvilke en del andre planter, der i den senere tid
ere blevne hyppigere end forhen her i landet, vare indførte,
nemlig Alopecurus agrestis, Papaver Rhoeas, Barbarea vul-
garis, Camelina sativa og Alyssum calycinum. Her havde
man det ualmindelige syn, at se den lille Ragunculus rep-
tans optræde som ukrudsplante i en sådan mængde, at flere
små havremarker vare ganske gule i bunden af denne, under
så usædvanlige forhold, frodigt blomstrende art. Den over-
vejende del af den tørlagte søbund var dog dyndet — enkelte
steder skal dyndet være flere fod dybt — og blev derfor kun
med stor besværlighed undersøgt, da man ved hvert skridt
sank i dynd til knæerne. Sjældne planter fandtes vel ikke,
men det var meget interessant at se de mange former af
Juncus lamprocarpus, der til dels dækkede den dyndede bund.
Ved siden af stift oprette tuer, sås planter med langstrakte
fremliggende, ved knæerne rodslående stængler, og i samme
grad varierede blomsterstanden; en enkelt frodig plante kunde
undertiden dække 6—8 (_} fod, en anden ved siden af næppe
"je Tj fod, og dog voksede disse former tilsyneladende ganske
under samme betingelse med hensyn til jordbunden. Hist og
her stod en enkelt frodig tue af Scirpus setaceus, og af Eleo-
charis acicularis samlede jeg eksempl. indtil 11 tom., lange.
Agrostis canina fandtes her også i mængde; af denne art
samlede jeg en stor form med nedliggende og ved knæerne
rodslående strå. Selv sandplanter som Senecio silvaticus nåede
her en ualmindelig størrelse. Langs en afløbskanal for Søby-å
ved søens østside fandtes Rumex obtusifolius, men især R.
domesticus i mængde, den sidste snart med, snart uden brusk-
bærende kronblade og for øvrigt varierende på forskellig måde. -
En anden Rumex, som jeg ved en flygtig betragtning anså
for en form af R. domesticus var. latifolius, og hvoraf derfor
kun medtoges en mindre del, har jeg ved nøjere undersøgelse
fundet svarende til beskrivelsen af R. Helolapathum Drejer.
Såvel i førnævnte afløbskanal som i den ikke udtørrede del
af søen, samlede jeg Chara contraria, Zannichellia intermedia
og pedicellata, Potamogeton marinus og Batrachium marinum ;
227
ved bredderne Montia rivularis, Stellaria crassifolia og Ba-
trachium hederaceum. Endelig toges i tervegrave ved søens
sydende Utricularia vulgaris, neglecta og minor samt Pota-
mogeton polygonifolius, og i et fladt, tildels udterret vandhul
fandtes bunden dekket af Scirpus fluitans, blandet med kry-
bende former af Helosciadium inundatum, der er temmelig
hyppig overalt i egnen.
Efter at have anvendt et par dage til mindre udflugter i
Skive - omegn, beset havnepladsen og undersøgt vegetationen
på strandengene, fortsattes rejsen langs Skive-a.
Vandplanterne i denne vare i det væsentligste de samme
som i Fiskbek-ä. Af P. fluitans, der sås flere steder,
havde jeg hidtil kun fået et par eksempl. i blomst. Denne
art eftersøgtes derfor ivrigt, men det lykkedes mig des-
uagtet ikke at finde blomstrende eller frugtbærende planter,
"så det synes, som om den blomstrer” sjælden eller måske
først senere hen på sommeren, hvilken sidste formodning
bestyrkedes ved den omstændighed, at jeg fandt enkelte
planter med ikke udviklede blomsteraks. Langs åens nedre
løb findes ikke ubetydelige ferskvandsenge, men høet var
nylig hjemkørt fra disse, så de indbøde ikke til en nærmere
undersøgelse, kun Lotus uliginosus, Epilobium virgatum,
Stellaria uliginosa, Sium angustifolium, Polygonum stric-
-tum, Catabrosa aquatica og en del andre ved grofterne al-
-mindelige planter noteredes herfra. En lille udflugt fra åen
til Lundhede-mose indbragte Potamogeton polygonifolius
Utricularia neglecta og Uhamenerium, Ved Estvad og derfra
pa skrænterne langs aen er Psamma arenaria hyppig, og ved
bredderne af Flynder-soen kommer Elymus arenarius til.
Pa våde enge ved Flyndersø- mølle samledes Drosera
longifolia og Saxifraga Hirculus. Tet herved i en næsten
utilgængelig sump bemærkede jeg en Rumex, der set i afstand
var sa forskellig fra de arter, man plejer at finde pa lignende
steder, at jeg meget ønskede at fa eksempl. af den, et ønske
som min vejviser kun med besvær kunde imødekomme, og
han bragte mig da store eksemplarer af Rumex obtusifolius.
15*
228
Fra nu af lagde jeg forst ret merke til, at denne art her i
egnen er sjelden omkring byerne, men hyppig ved sebredder
og lignende fugtige steder.
Flynder-s0, Skalle-se, Helle-se og Stubbe-
gårds-sø bleve derpå undersøgte den følgende dag, dels
fra bredderne og dels i bad med dræg. Den nævnte række
af søer (med undtagelse af Skalle-sø, der strækker sig i
vestlig retning) dække bunden af et henved 2 mil langt, men
forholdsvis snevert, temmelig dybt og til dels af heder omgivet
dalstrøg, der strækker sig fra Sønder-mølle (ved Viborg-
Holstebro-landevej) mod nord og efter at have dannet en bue
syd for Estved forener sig med Skiveå-dalen, gennem hvilken
søerne vistnok forhen — ligesom Tastum - sø — har stået i
forbindelse med Skive-fjord. Dalstragets sider sænke sig som
oftest temmelig brat fra de høje omgivelser ned mod søernes
bredder, og dybden i disse tiltager ofte saa pludselig, at. der
ikke bliver plads til de vandplanter, der ellers plejer at be-
krandse søernes bredder — Flynder-sø skal endog på et en-
kelt sted være ca. 40 fod dyb? — Det er dog ikke af den
grund, men snarere en følge af jordbundens beskaffenhed, at
man sjælden ser disse hedesøer omgivne af arter som Tag-
rer, Sø-kogleaks, Lysimachia thyrsiflora og fl., der ere al-
mindelige omkring søerne i de mere frugtbare egne. Kun
hist og her dækkes den for øvrigt nøgne bred af en stor (ind-
til 3 fod lang) form af Eleocharis -palustris,
Udbyttet af undersogelsen svarede ikke til forventnizgen
uden for sa vidt, som man fik vished for, at Batrachium
marinum og Potamogeton marinus findes i alle egnens sterre
seer ligesom Batrachium hederaceum, Ranunculus reptans,
Montia rivularis, Stellaria crassifolia og Rumex obtusifolius
var, divaricata ved deres bredder. Lobelia synes derimod
at mangle ved disse, selv om denne art findes omkring mindre
ferskvandssamlinger i nærheden. Isoétes, Stratiotes og Sa-
gittaria søgtes ligeledes forgæves. For øvrigt fandtes en hvid-
blomstret form af Circium palustre ved Flynder-sø, Littorella
lacustris i Skalle-sø, Zannichellia polycarpa - sjælden i Jyl-
229
land -- i Helle-se og Saxifraga Hirculus samt Drosera lon-
gifolia med var. obovata mellem Stubbegards-so og Flynder-
søen (n. for Hjelm-melle).
Ost for seen breder sig en af egnens største og dårligste
hedestrækninger: Hjelm-hede, der ikke bidrager til at oplive
landskabet, som her har en noget vild og trist karakter. —
En beskrivelse af hedernes udseende med hensyn til de plan-
ter, der danne den vesentligste del af plantedekket: Lyng,
Blåbær, Tyttebær og »Suotber« — som Æmpetrum her kal-
des efter frugtens sorte farve — er sa ofte givet selv af ikke
botanikere, at den her ma synes overflødig. Til disse al-
mindelige planter kunde dog endnu føjes Airopsis precov og
caryophyllea, Corynephorus, Agrostis canina, Scirpus cespi-
tosus, Carex pilulifera, Hieracium Gothicum, Arnica, Radiola,
Euphrasia, Genista o. m. fl. Arctostaphylos synes at fore-
trække den darligste jordbund og er derfor kun hyppig pa de
dårligste heder. Den her meget almindelige Filago minima
ma vel ogsa rettest henregnes til hedeplanterne; Campanula
rotundifolia og Jasione montana er savel hyppig pa hederne
som pa terre marker, ogsa Plantago maritima træffer man
af og til mellem Iyngen, men dog hyppigere ved vejene.
Triodia decumbens, em af hedernes almindeligere gresarter,
synes at kunne trives pa enhver jordbund. Vicia Orobus og
Juncus capitatus sogtes forgæves pa hederne; ligeledes sav-
nedes Pulsatilla, Helianthemum, Viscaria, Hypericum humi-
fusum og Spiræa filipendula pa bakker og terre marker, hvor
derimod Armeria vulgaris, Corynephorus, Airopsis og Orni-
thopus ere almindelige.
Tret af at undersoge heder og hedemoser (hvilke sidste
senere skulle omtales) fortsatte jeg rejsen over Sevel, Ryde
og Rydhave til den tredje arm af Limfjorden. Ved Sevel
er egnen alt lidt mere oplivet, og efterhånden som jeg nær-
mede mig Ryde, sås det tydelig på de frodige kornmarker,
at jeg her befandt mig på en ret frugtbar jordbund. Hist
og her har man endog gjort forsøg med at plante markhegn,
hvortil blandt andre arter af Salix også S. amygdalina var.
230 ,
discolor er bleven benyttet. Skrænterne langs flere snevre
smadale, der vistnok ogsa i sin tid have veret arme af Lim-
fjorden, ere af og til bevoksede med krat, bestående af Ege-
pur, Slaen, Rosa canina, Rubus corylifolius, suberectus og
plicatus, Rhamnus og fl. I et sadant lille ubetydeligt krat i
nærheden af Borbjærg Prestegards-so fandt jeg Tilia parvi-
folia og Blechnum Spicant og i den nævnte sø samledes Alisma
Plantago var. graminifolia i mængde, medens hovedformen
syntes at mangle. Aen mellem Ryde og Hansted, der danner
søens afløb til Venobugten er pa flere steder opfyldt af Ba-
trachium marinum og hist og her mellem denne ses Pota-
mogeton fluitans. Utricularia vulgaris bemerkedes pa mange
steder. — Ved Rydhave er en lille lystskov, hvorfra der alt
var angivet enkelte planter (Ilex og Equisetum Telmateia),
her genså jeg flere af de i Krabbesholm-skov fundne arter,
hvoraf dog nu kun skal nævnes Equisetum umbrosum, Poly-
podium Dryopteris og Phegopteris, Calamagrostis arundinacea,
Tilia parvifolia og Ulmus montana; desuden fandtes Prunus
Padus og avium, Ribes Grossularia, nigrum og rubrum med
var. leucocarpa, Populus nigra og Carpinus Betulus. Da
skoven imidlertid star i forbindelse med haven, ere vel enkelte
af de nævnte arter (f. eks. af Ribes) forvildede,
Efter et par dages rekreation i Ryde præstegård tog jeg
ophold i Vinderup for derfra at undersøge vegetationen
langs Venøbugten og Søndre-Lem-vig samt de store
mosedrag mellem sidstnævnte punkt og Skalle-sø. Ved Vin-
derup-station sås en antydning til klitdannelse, men i stran-
dens nærhed bemærkedes intet spor af klitter, og strand-
planterne, som jeg fandt her: Psamma arenaria, Elymus,
Agropyrum junceum og acutum, Atriplex hastaia og littoralis,
Halianthus, og på den græsbevoksede overskyllede strand-
bred: Lotus tenuis, Lepigonum leiospermum og marinum,
Erythrea linarifolia og pulchella og Juncus glaucus (ved
vandhuller i strandens nærhed) — ere næsten uden undtagelse
almindelige overalt ved vore kyster. Kun op mod Lem-vig
findes en ældre sandet havstok, og her er det eneste vokse-
231
sted for Eryngium maritimum og Hippophaé, som jeg kan
angive for denne egn. Atriplex calotheca, Salsola Kali, Li-
banotis montana, Thalictrum minus o. fl., som man kunde
vente at finde her, sa jeg ikke. En sjelden plante findes
dog ved Vengbugten, nemlig Lathyrus maritimus var. acuti-
folia, som jeg samlede i mængde i nærheden af Nygard,
medens hovedformen synes at mangle her. Pa vejen til
stranden fandtes desuden Viola stricta, der er ny for Jylland
(Vinderup), Rumex acutifolius (Landtinggard) og Scirpus fiui-
tans (fl. st. mel. Vinderup og Nygard).
Som forhen omtalt findes ikke ubetydelige strækninger af
vade strandenge langs sydsiden af Lem-vig, men til en under-
sogelse af disse var arstiden ikke gunstig, da hoet nesten
overalt var nyligt hjembjerget. Udbyttet af undersogelsen
var derfor ikke stort; dog synes det, som om en del planter,
jeg ellers er fortrolig med at finde pa strandenge, her enten
mangle eller dog i det mindste ere mindre hyppige: Juncus
maritimus, Plantago Coronopus, Inula Britanica, Statice, Apium,
Bupleurum tenuissimum, ja endogsa Taraxacum palustre og
Sagina stricta sogte jeg forgæves savel her som ved Skive-
og Hjarbek-fjorde, derimod fandt jeg Glyceria maritima og
Lotus tenuis pa alle strandenge og forstnevnte iser hyppig
ved Lem-vig. Uagtet havet jævnlig setter de her omtalte
enge under vand, ere dog de talrige grefter gennem disse
opfyldte af Potamogeton pusillus og andre ferskvandsplanter.
I de større søer havde jeg hidtil forgæves søgt Lobelia
Dortmanna og arter af Isoétes, men da jeg her fandt først-
nævnte art omkring bredden af en lille hedesø (Skær-sø) ved
landevejen fra Vinderup til Salling, var jeg også temmelig
sikker pa at finde en art af sidstnævnte slægt. Lobelia og
Isoétes findes nemlig oftest i selskab med hinanden; jeg be-
høver blot at minde om Gurre-sø (det eneste sjællandske
voksested) og søerne omkring Silkeborg, hvortil endnu kunde
føjes Ringsjøen og fl. søer i Skåne. Rigtigheden af min for-
modning blev også bekræftet ved nærmere undersøgelse: her,
“Som pa de fleste af førnævnte steder, findes Littorella lacu-
as
stris og Lobelia Dortmanna nermest bredden, ikke sjælden
også udenfor vandet og længere ude pa 1—3 fods dybde
vokser /soétes lacustris. Undersøgelsen af en anden lille se
(Skån-sø) nærmere ved Vinderup gav det samme resultat.
Hr. cand. pharm. brygger Schiøtz har meddelt mig, at han
har fundet Lobelia Dortmanna i en lille hedesø i Estvadgårds
plantage, som jeg ved en fejltagelse ikke fik undersøgt, jeg
er derfor temmelig sikker pa, at Isoötes lacustris eller I,
echinospora også vil findes der.
Da jeg ofte fandt Utricularia vulgaris og neglecta i samme
tørvegrav, havde jeg god lejlighed til at anstille en sammen-
ligning mellem disse 2 nærstående, men vel adskilte arter.
Resultatet af mine undersøgelser vil senere blive meddelt.
Af U. minor tandt jeg en form (der aldeles dækkede bunden
af nogle udtørrede grøfter i førnævnte mosedrag), hvis øverst
liggende grene havde kødfulde blade, uden blærer ved grun-
den, medens de underst liggende grene vare bladløse og for-
synede med talrige blærer, forsåvidt lignede planten altså
U. Bremii, men blomstens bygning og form svarede aldeles —
til beskrivelsen af U. minor.
Førend jeg går videre i min beretning skal jeg her for-
søge at give et lille bidrag til et billede af vegetationen i
moserne (nærmest med hensyn til de mindre almindelige plan-
ter), således som dette fremstillede sig for mig.
Vegetationen i hedemoserne kan som bekendt være
meget forskellig. Tager man nemlig hensyn til jordbundens
sammensætning, jævne eller hullede overflade og mindre eller
større grad af fugtighed — der igen betinge en forskellig
vegetation, navnlig af de arter, der danne den væsentligste
del af plantedækket — kan man måske rettest inddele mo-
serne i lyngmoser, tørre moser og fugtige moser, skønt disse
tre slags moser selvfølgelig ikke altid findes skarpt adskilte.
Lyngmoserne have i reglen en tuet, hullet overflade
og tørveholdig jordbund; den væsentligste del af plantedækket
dannés af Lyng, Erica, Empetrum, Vac. Vitis Idæa og Oxy-
coccos (V. Myrtillus findes også her), enkelte græsarter, som
233
Aira flexuosa og cespitosa, Enodium, Triodia o. fl., Carex
ampulacea, Eriophorum vaginatum og angustifolium, Scirpus
caespitosus , Drosera rotundifolia, arter af Sphagnum 0. Ss. v.
Disse moser, der vel strængt taget ere eneberettigede til be-
nævnelsen »Hedemoser«, ere neppe sa rige pa arter som de
folgende. Lycopodium inundatum, Rhyncospora alba og Dro-
sera intermedia ere dog her ret hyppige, Vaccinium uligino-
sum, Andromeda og Cornus Suecica ikke sjældne, hvorimod
Lastrea cristata og Rhyncospora fusca kun bemerkedes pa et
enkelt sted. I de talrige torvegrave treffer man gerne en
eller anden art af Utricularia, hyppigst U. vulgaris, lidt
sjeldnere U. neglecta og minor, undertiden alle 3 arter sam-
lede; desuden Sparganium minimum, Pot. polygonifolius og
en del andre mere alm. planter.
De torre moser med jevn, fast, kun svagt tervholdig
bund vilde maske bedst svare til betegnelsen: »fugtige ste-
der«. Her er bunden beklædt med alm. græsarter, enkelte
arter af Carex, Pors, (iser omkring randen) spredte tuer af
Klokkelyng 0.s.v., og her vil man altid træffe Narthecium
Ossifragum og Gentiana Pneumonanthe i mængde, medens @.
campestris er mindre hyppig og @. Amarella endnu sjældnere.
Flere (for øvrigt ikke sjældne) arter tildrage sig her opmerk-
somheden, savel pa grund af deres mængde, som fordi man
treffer dem pa aldeles tor bund, saledes Hydrocotyle, Viola
palustris, Pinguicula, ja selv Menyanthes trifoliata og krybende
former af Cicuta virosa, hvilke næppe nogensteds ere hyp-
pigere end her. Pedicularis silvatica synes næsten at vere
ligesa alm. som P. pulustris og Peplis Portula; Galium saxa-
tile, Achillea Piarmica og Lotus uliginosus træffes overalt pa
fugtige steder.
I de fugtige moser, hvor mange af de fer nævnte arter
naturligvis ogsa ere almindelige, danne mosser, græsarter,
men især arter af Carex, den overvejende del af plantedek-
ket, her træffer man desuden af og til S. Hireulus og Drosera
longifolia,
Carex stellutata, pulicaris, ampulacea og filiformis, Salix
234
aurita og pentandra, Galium uliginosum, Peucedanum palu-
stre, Nasturtium palustre og Comarum palustre ere vistnok
alle her langt hyppigere end i landets frugtbare egne, hvor-
imod Valeriana dioeca og officinalis, Cladium, Alisma
ranunculoides, Serratula, Thalictrum flavum, Nasturtium am-
phibium og Lathyrus palustris synes at mangle eller i det
mindste at vere sjeldnere. Af andre mindre almindelige
moseplanter, som jeg bemerkede pa flere steder, skal jeg
endnu nævne Epipactis palustris, Salix hastata, Valeriana
sambucifolia, Cineraria palustris, Galium boreale og elongatum.
Til undersogelse af den evrige del af egnen valgtes Viborg
som udgangspunkt; herfra gjordes først en udflugt til Mon -
ste dog Davbjerg. Som bekendt ere kalkbruddene her drevne
i en lengere arrekke, men da kalken ikke treder frem til
overfladen, kan den ikke have nogen indflydelse pa vegeta-
tionen; ti vel er jordbunden omkring bruddene dekket af
hensmuldret kalkaffald, men de nærmest voksende kalkyndende
planter (som Veronica spicata 0.s.v.) synes at vere for langt
fjernede til at kunne tage den tilberedte jordbund i besiddelse.
Omkring gruberne ved Mønsted, hvortil indgangen findes pa
et åbent svagt bakket terræn, fandtes kun den lille Galium
silvestre var. supina og Cynoglossum officinale, samt på mar-
ker i nærheden Melilotus alba. Noget mere lønnende var
dog undersøgelsen af egnen omkring Davbjærg. Indgangen til
gruberne her findes på bunden af en temmelig dyb kløft,
hvis sider dækkes af et højt egekrat blandet med Sorbus
aucuparia, Rhamnus Frangula og catharticus og Populus
tremula. Af mindre almindelige planter fandtes her Rubus
saxatilis i mængde, desuden en hvidblomstret form af Gentiana
campestris , førnævnte Galium, Cirsium heterophyllum, Cala-
magrostis arundinacea, Lastrea spinulosa var. dilatata, Poly-
podium Dryopteris og Phegopteris og Blechnum Spicant; 1
byens nærhed toges Rumex maximus og Zannichellia palu-
stris og polycarpa. Taget pa et lille hus fandtes aldeles
dækket af Sempervivum tectorum. Desuden indsamledes Ru-
mex maximus ved bredden af en lille bæk ved Ravnstrup og
235
i selve bekken Pot. marinus og en interessant form af Ba-
trachium marinum, hvis hovedform opfyldte Ravnstrup-a (den
øverste del af Fiskbæk-à).
Pa turen til Mønsted og Davbjerg blev min opmerk-
somhed henvendt pa den næsten udtørrede Rosborg-sø,
der tilligemed omegn undersøgtes den følgende dag. Søens
bund dannedes af et flere fod dybt lag mudder, hvori var
udsået Lolium perenne og Italicum, Alopecurus pratensis og
Trifolium hybridum, der trivedes med en ukendt frodighed.
Mellem de nævnte planter fandtes Camelina sativa og silve-
stris, Alyssum, Brassica nigra, Papaver Rhoeas og Artemisia
Absinthium, vistnok alle indførte med Græs- og Kløverfrøet.
Poa fertilis, der ikke forhen er bemærket i Jylland, fandtes
både på det besåede og det endnu ikke fuldstændigt udtørrede
areal, så denne art måske oprindeligt har haft hjemme her.
Den tidtnevnte Saxifraga Hirculus savnedes heller ikke. —
Omkring Viborg så jeg for første gang i egnen Verbascum
nigrum og Thapsus, Leonurus Cardiaca og den ellers så al-
mindelige Carduus crispus. Galium Mollugo fandtes ved et
lille Æbletræ (med hvilket den måske er indført) i haven ved
Liseborg. Hermed skal dog ikke være sagt at alle disse ar-
ter mangle i den øvrige del af egnen, men de synes dog at
være, sjældne. I det hele fik jeg det indtryk, at antallet af
planter, man plejer at se omkring hyer og langs vejene her
er langt ringere end i landets mere frugtbare egne, og det
samme gælder vistnok om ukrudsplanterne. Nogle arter kunne
vel være oversete, da det er umuligt på en gang at have op-
mærksomheden henvendt på et så stort antal, men ikke få
af disse søgte jeg netop med flid på forskellige steder. Jeg
skal derfor her anføre de arter, jeg ikke fandt, for at henlede
opmærksomheden pa dem, nemlig Schedonorus sterilis, Cheno-
podium murale, Crepis biennis, Onopordon, Lappa major,
Inula pulicaria, Campanula glomerata , Nepeta, Marrubium,
Asperugo, Symphytum, Echium, Anchusa officinalis, Convol-
vulus sepium, Cuscuta Europea, Pastinaca sativa, Anthris-
~eus vulgaris, Conium maculatum, Reseda luteola, Bryonia
236
alba og Melilotus officinalis. — Lappa tomentosa, Senecio Jaco-
bea, Cynoglossum og Carum Carvi sas kun pa fa steder,
Cichorium Intybus kun pa et par græsmarker, hvor den maske
er indført; Rumex obtusifolius fandtes kun ved sobredder og
lignende fugtige steder; Tragopogon pratensis, Tanacetum
vulgare, ja selv Centaurea Scabiosa og Ononis repens synes
langtfra at vere hyppige. Derimod ere Knautia, Jasione og
Armeria vulgaris meget hyppige ved vejene, Plantago media
og maritima ikke sjældne og Rumex domesticus træffes overalt.
Ukrudsplanterne synes ogsa (som allerede bemerket) at
optrede her med et langt ringere antal arter end pa gerne;
den savel der som pa Jyllands ostkyst sa almindelige Con-
volvulus arvensis synes her ganske at mangle pa markerne
selv pa de mere frugtbare jorder (f. eks. ved Ryde); Litho-
spermum arvense er kun funden et enkelt sted ved Viborg,
maske tilfældig indfort; Seturia viridis, Delphinium Consolida
og Herniaria glabra, som man her kunde vente at træffe 1
mængde, har jeg slet ikke bemærket; de synes saledes i alt
fald ikke at vere hyppige. Alopecurus agrestis, Valerianella
Morisonit, Antirrhinum, Linaria Elatine, Euphorbia exigua
og fl. i landets sydligere egne tem. alm. planter savnes her
vistnok ogsa, uden for sa vidt en enkelt af dem (som forst-
nævnte) kan vere indført. Verbascum thapsiforme, Echium
eg Anchusa officinalis, der i det mindste i Sjællands fleste
egne ere sa almindelige pa Klever- og Gresmarker, mangle
ligeledes.
Varsedsmarkerne kunne vel ogsa her vere gule i for-
arstiden af de 3 arter, som landmanden med et fællesnavn
kalder Agerkal, men også med hensyn til den mængde, hvor-
med enhver af disse arter optræder, afviger egnen fra øerne.
Brassica campestris, der i enkelte egne er sjælden (f. eks.
Låland) og aldrig på øerne så hyppig som Sinapis arvensis,
findes her både hyppigere og i større mængde end de to øv-
rige; jeg så enkelte havremarker, hvor i det mindste 2/4 af
afgrøden bestod af B.campestris. Efter denne følger Rapha-
nus Raphanistrum med hensyn til mengden, og sidst af de
237
tre Sinapis arvensis. Til de mest almindelige ukrudsplanter
her here Polygonum Convolvulus og Anchusa arvensis; Tus-
silago Farfara er hyppigere, end man skulde formode og
Cirsium arvense træffes også flere steder i mængde, dog vist-
nok kun på marker, hvor leret ikke ligger for dybt under
overfladen. Avena fatwa bemærkedes pa flere steder og på
et enkelt sted Avena hybrida. Hørmarkerne vare som oftest
tomme, da jeg besøgte egnen; i nogle af disse (ved Viborg)
fandt jeg Camelina foetida Fr., dentata Koch og macrocarpa
Heuff. samt Spergula maxima Whe.
De i det store dyrkede planter ere: Rug, Hordeum vul-
gare (hyppig), H. distichon (mindre hyppig), Avena sativa
og strigosa (dels hver art for sig, dels blandede), Boghvede,
Her og Kartofler. Vikker og Ærter synes her at benyttes
mindre end pa gerne og østkysten af Halvøen. Til Hvede er
jorden kun pa fa steder tjenlig. Et enkelt sted (Vinderup)
sa jeg Lupinus luteus dyrket til nedplojning.
Kaster man et blik pa kortet vil det ses, at et ikke
ganske nbetydeligt areal i nærheden af Viborg er beplantet
med Nåletræer eller bevokset med skov og krat.‘ Undersoger
man imidlertid de pa kortet angivne strækninger, kan man
snart overbevise sig om, at der kun findes fa arter af skov-
treer og at de til skovbunden knyttede planter ogsa ere ind-
skrenkede til forholdsvis sma arealer. Min forste udflugt
gjaldt Viborgegnens to nordligste plantager: Undalslund og
Margretelund, hvoraf førstnævnte endnu er i sin barndom:
Rodgranen, den væsentligste del, hever sig sjældent 1—2 fod
over Lyngen, hvorimod de enkelte rekker af Pinus Austriaca
nesten have naet mandshojde, sa plantagen, set i frastand,
tager sig ud som en samling af smalodder, indhegnede med
P. austriaca. Her er selvfølgelig intet voksested for de til
skovbunden hørende planter, men overretssagfører Morville,
der ledsagede mig omkring i begge de nævnte plantager, pa-
viste her voksesteder for sa sjældne arter som Pyrola media,
Gymnadenia albida og Lycopodium complanatum og Chamecy-
parissus, af hvilke sidste eksempl. indsamledes.
238
Den til Undalslund grendsende Margretelund synes at
love en god fremtid for hedeplantninger pa lignende jordbund;
især gledes man her ved synet af de talrige, smukke og for-
holdsvis høje eksempl. af Pinus montana var. uncinata, i
hvis le savel egekrattet som de ovrige arter af Naletræer
synes hurtig at ville strække sig i vejret. Af sjældnere plan-
ter findes her Dianthus superbus, Campanula persicæfolia,
Ajuga reptuns og pyramidalis og Cirsium heterophyllum, alle
fundne af overretssagforer Morville.
Fra Margretelund har man et godt stykke vej til den
nermest syd herfor beliggende Liseborgs-plantage, der i det
mindste til dels ma betragtes som mislykket, hvorfor ogsa en
del deraf er afbrændt for at benytte jorden til opdyrkning.
Sadanne mislykkede plantninger kunne dog i en vis henseende
have botanisk interesse, idet man her kan finde planter af
Rodgran, der i 10—20 ar kun har vokset 1—2 tom. i læng-
den og et par linjer i tykkelsen — et eksempel pa hvorlenge
en plante kan sta i stampe uden ganske at tabe livskraften.
Fra sidstnævnte punkt strækker sig det dels beplantede, dels
med krat og. skov bevoksede areal uden afbrydelser, under
forskellige benævnelser (Viborg-plantage, Viborg-krat, Hald-
egeskov 0.s.v.) ned forbi gården Hald, men først i dennes
nærhed højner krattet sig til en lille egeskov, og kun her
kan der være tale om at finde et større antal arter af den
til skovbunden hørende flora. Det fremherskende træ i ege-
skoven er Quercus pedunculata, men Q. sessiliflora findes også
ret hyppig; Juniperus communis og Sorbus aucuparia lige-
ledes, og sidstnævnte arts blade træffes ofte ødelagte af den
på bægge snyltende svamp Roestelia cornuta. Bunden af krattet
og den åbne skov er dækket af Ørnebregner, alm. Græsarter,
Hieracium Gothicum, Galium saxatile, Melampyrum pratense,
Vaccinium Myrtillus 0. s. v. og minder således — som det
var at vente — om flere nordostsjællandske skove. Af sjæld-
nere arter fandtes Calamagrostis arundinacea, Cirsium hetero-
phyllum og Galium silvestre. Mest interessant i botanisk
henseende fandt jeg en skovdekt kleft, Beklund, syd for
239
Hald. At Asplenium Trichomanes findes her i talrige og
smukke eksempl. vidste jeg allerede for min ankomst til ste-
- det, men også en del andre Bregner tildrage sig her opmerk-
somheden, pa grund af deres mængde og frodighed, saledes
Asplenium Filix femina, Lastrea spinulosa var. dilatata og
Blechnum Spicant. Ved den lille skovbeks bredder vokse
Chrysoplenium oppositifolium og Cardamine amara og opad
kloftens sider Plagiothecium undulatum, Polypodium Dryop-
teris og Phegopteris, Calamagrostis arundinacea, Festuca sil-
vatica, Hieracium murorum, vulgatum, Gothicum og triden-
tatum, Actea spicata o.m. fl, Træernes stammer dekkes af
Sticta pulmonaria, Orthotrichum og en mængde andre Laver
og Mosser; de udover kløften ludende grene ere beklædte
med Usnea barbata 0.s.v.; i det hele synes. såvel træer som
jordbund her at huse en stor rigdom af Laver og Mosser,
men da bade pastor Branth og seminarielerer Th. Jensen alt
havde besøgt stedet, turde jeg ikke vente at kunne fremdrage
noget nyt for sidstnævnte familiers vedkommende, hvortil der
desuden heller ikke var levnet mig tid. Efter et kort ophold
fortsattes derfor turen mod syd til det fra de sidste års lejr-
øvelser velbekendte bakkede terræn mellem Hald og Dollerup,
hvor man finder levninger af den i lejrtiden afbrændte plan-
tage. Ved sydsiden af denne fandtes Cytisus Laburnum
plantet, den havde til dels undgået ødelæggelsen og syntes at
trives ret vel på den tørre lyngbegroede jordbund. På bak-
kerne ned mod Hald-sø samledes en afvigende form af Hie-
racium Gothicum; i moser og vandhuller i nærheden fandtes
de 3 før nævnte arter af Utricularia, og på marker over mod
Finderup Anthemis tinctoria.
Halvøen, der fra Dollerup - bakker skyder sig mod nord
ud i Hald-sø, næsten op til ruinerne af Niels Bugges historisk
berømte borg, dækkes som bekendt af den smukke Hald-
bøgeskov, egnens sjældenhed og stolthed. Her kunde man
snarest vente i rigt antal at finde de skovplanter, der navn-
lig i forårstiden oplive skovbunden i bøgeskovene på halvøens
“astkyst og på øerne, men da flertallet af forarsplanterne vare
240
aldeles henvisnede havde jeg ingen lejlighed til at anstille en
sammenligning. Et par dages vedholdende regnvejr og deraf
følgende hastværk, medførte desuden at jeg matte lade mig :
neje med hurtig at gennemvandre dette for egnen interessante
skovparti. Lycopodium annotinum og Luzula maxima, som
jeg her for forste gang fandt i egnen, savelsom den mere
almindelig Calamagrostis arundinacea, vare alt forhen fundne
her, og foruden disse sa jeg kun af sjeldnere arter Festuca
silvatica.
Det indtryk, jeg modtog under min vandring gennem de
her nævnte strækninger af krat og skov, var, at vegetationen
i disse synes at vere mindre rig pa afveksling end i de skov-
strækninger, jeg kender bedst pa øerne. Med forbigaelse af
forarsplanter som Gage, Orchis mascula, Anemone nemorosa
og ranunculoides, Corydalis 0. s. v. om hvis udbredelse jeg
ikke kan have nogen mening, savnede jeg her Orobus ver-
nus og niger, Lathyrus silvestris, Vicia silvatica, Ervum,
tetraspermum, Geum intermedium, Agrimonia odorata, Cir-
cea alpina, alle arter af Acer, Hypericum hirsutum, Dianthus
Armeria, Monotropa, Pyrola minor og secunda, Anemone
Hepatica, Selinum, Melampyrum cristatum og nemorosum,
Veronica montana, Galeobdolon,: Origanum, Lonicera Xylo-
steum, Campanula latifolia, Lappa intermedia, Rumex con-
glomeratus, Platanthera, Epipactis latifolia og microphylla,
Neottia, Allium Scorodoprasum, Carex elongata og Melica
nutans, men der er vel ingen tvivl om, at flere af disse ville
findes ved en omhyggeligere undersøgelse.
Endnu stod tilbage at undersøge de talrige søer i egnens
østlige del, nemlig Viborg-sø, Rindsholm-, Ved- og
Hald-sø og den mindre Vind-sø. Vegetationen i sidst-
nævnte frembød intet mærkeligt og kan derfor her forbigåes.
Langs øst- og nordbredden af Viborg-se samlede jeg Æqui-
setum palutre var. arenaria, krybende former af, Batrachium
marinum og Mimulus luteus, hvilken sidste nu har udbredt sig
sa stærkt, at den endog på større pletter -— navnlig hvor
kildevæld befordre dens vækst — bogstavelig fortrænger en-
241 ;
hver anden vegetation. Næppe vilde nu nogen, der tidligere
intet havde hort om denne art her, falde pa at antage den
for en tilfældig forvildet plante. De øvrige 3 seer, der strække
. sig fra Dollerup mod nordost til. Rindsholm, ere indbyrdes
forbundne, og det er derfor sandsynligt, at de sjeldnere ar-
ter, jeg fandt i den ene af disse, også ville findes i de to an-
dre. Potamogeton marinus og Batrachium marinum fandtes
i dem alle (Viborg-se medindbefattet) , ligesom Ranunculus.
_ reptans, Batrachium hederaceum, Montia rivularis, Stellaria
crassifolia og Rumex obtusifolius ce. var. divaricata ved deres
bredder, hvilke for øvrigt ikke overalt frembød det samme
nøgne udseende som de først besøgte søer (Flynder-sø 0.s.v.).
Lobelia bemærkede jeg dog ikke her, og Littorella lacustris
fandtes kun ved Hald pa 2—4 fod dybt vand. Foruden for-
nævnte arter sas af almindeligere planter i søerne: ÆEleo-
charis acicularis, Potamogeton natans, polygonifolius, rufescens,
gramineus, perfoliatus, crispus, zosterefolius, pusillus og pec-
tinatus (sidstnævnte i stor mængde i Viborg-se), end videre
Ceratophyllum oxyacanthum, Myriophyllum spicatum og ver-
ticillatum, Nuphar, Nymphea, Hydrocharis og flere ligesa
alm. planter. Det bedste udbytte fik jeg dog i Hald-se, ved
ruinerne af gamle Hald. Her samlede jeg pa en lille plet
— ved at søge efter Isoétes — Littorella lacustris, Batra-
chium marinum, Potamogeton marinus, P. nitens og deci-
piens, af hvilken sidste eksempl. herfra ville blive tegnede til
Flora Danica. A]
Hermed matte min undersagelsesrejse — der påbegyndtes
den Iste og endte den 27de avgust — betragtes som tilende-
bragt. Af arter, der ikke hidtil vare bemerkede i
Jylland indbragte rejsen følgende: Alopecurus agrestis,
Avena hybrida, Poa fertilis, Ruppia brachypus, Potamogeton
rutilus, Ceratophyllum muticum, Viola stricta, Geranium palu-
stre, Ononis campestris og Lotus tenuis, samt en for den dan-
ske flora ny art: Potamogeton decipiens Nolte.
Former man til slutning et billede af vegetationen i dens
hovedtræk, sa nøjagtigt som det efter en enkelt rejse er
Botanisk tidsskrift. Anden række. I, 16
242
muligt, ville de planter, der sa at sige ere bundne til rulle-
stenssandet — hvad enten de nu findes pa hederne eller i
hedemoserne eller ved de sandede sebredder — naturligvis
blive de mest fremtrædende i billedet, nærmest disse ville vel
vandplanterne hævde deres plads; men arterne ere til dels
andre, eller de enkelte af disse optrede med hensyn til
mængde og hyppighed ikke sa lidt forskelligt fra vegetationen
pa Øerne. Ukrudsplanterne kunne vel her forringe landman-
dens udbytte og besværliggare ham jordens dyrkning i lige sa
høj grad som i de frugtbare egne, men antallet af arter er
langt ringere end i disse, hvilket ogsa gelder for ruderat-
planternes vedkommende. At skovplanterne ogsa optreder
med et ringere antal arter kan vere en følge af, at de her
ere indskrenkede til skovene ved Hald og de to sma lyst-
skove, og at planter som Pulsatilla nigricans o. fl. mangler,
eller Gnaphalium arenarium er sjælden, uagtet de her matte
finde en passende jordbund, ma vel tilskrives disse arters
mere østlige voksekreds, ligesom flere her hyppige arter som
Equisetum Telmateia, Phyteuma, Batrachium hederaceum, der
have en mere vestlig voksekreds, enten ganske mangle eller
ere sjældne pa Øerne; men hvorledes skal man forklare
mangelen af sandplanter som Setaria viridis, Herniaria gla-
bra, Delphinium Consolida o. fl.? — dog disse arter ere
måske oversete.
Inden jeg slutter disse bemærkninger om min rejse må
jeg endnu tilføje, at jeg har været stærkt fristet til kun at
meddele fundet af sjældnere planter i den besøgte egn, men
derved vilde rejsens mål: en omhyggelig botanisk undersøgelse
af egnen endnu mindre være nået. I sagens interesse har -
jeg troet det bedst at anføre de arter, som jeg savnede.
Flere af disse ere vistnok oversete, men enhver, der har givet
sig af med lignende undersøgelser, vil også vide, hvor van-
skeligt det er på én gang at have sin opmærksomhed hen-
vendt på et så stort antal arter og da navnlig dem blandt
disse, som man er vant til at se overalt, og hvor uover-
243
kommeligt det er at notere enhver art efterhanden som man
ser den.
Af frygt for at blive trættende har jeg i det foregående _
undgaet at nævne arter, der ere lige almindelige for alle
landets egne, men i hab om at en sa vidt mulig fuldstendig
plantefortegnelse fra en eon i midtpunktet af Jylland ikke
vil vere uden interesse og i hvert fald vil kunne tjæne som
grundlag for en fuldstændigere undersøgelse, har jeg for at
gøre mine optegnelser mere fuldstændige henvendt mig til
lerer Schmidt (forhen i Fusing), overretssagforer Morville og
adjunkt Feddersen i Viborg og af dem erholdt værdifulde bi-
drag til en sadan fortegnelse, der endnu ventes mere fuld-
stændiggjort ved bidrag fra seminarielerer Th. Jensen og
apotheker G. Jensen, ligesom professor J. Lange vil give den
forøget værd ved berigtigelser og tilføjelser af det rige mate-
riale, der star til hans radighed, hvorefter den vil blive op-
taget her i tidsskriftet.
16*
OVERSIGT
OVER DE I AARENE 1869—71 I DANMARK FUNDNE
SJELDNE ELLER FOR DEN DANSKE FLORA
NYE ARTER
VED
JOH. LANGE.
Den Oversigt, som herved meddeles, trænger ikke til at
ledsages af udforlige Indledningsbemerkninger, idet den slut-
ter sig nøje til tvende lignende, i tidligere Hæfter af Bot.
Tidsskrift (II, p. 30 og III, p. 67) optagne Oversigter over
det botaniske Udbytte i 1865—66 og 1867—68. Ligesom i
hine Fortegnelser, saaledes har jeg ogsaa i denne, ved en-
kelte Arter tilføjet Bemærkninger, sigtende til at oplyse dels
deres Slegtskab med eller Adskillelse fra andre ner staaende
Arter, dels deres Udbredelsesforhold m. m.
Som Medlem af den botaniske Forenings Bestyrelse har
jeg paataget mig at udføre det Bestyrelsen i Folge Lovene
paahvilende Hverv at gjennemgaa de til Foreningen fra sam-
mes Medlemmer aarligt indkommende Planter og at optegne
hvad der ved dette Gjennemsyn maatte vise sig egnet til at
noteres og offenliggjores. Udbyttet af dette Gjennemsyn dan-
ner Grundlaget for denne ligesom for de tidligere Fortegnelser,
hvortil fremdeles kommer de paa den botan. Forenings Ud-
flugter gjorte Iagttagelser over sjeldne eller interessante Plan-
245
ter. Men den betydeligste Del af denne Fortegnelses Indhold
_skylder jeg imidlertid velvilligen meddelte Bidrag fra for-
skjellige botaniske Venner og Correspondenter, hvis Navne
ved hvert Findested især ere anførte. Mængden af disse Med-
delelser vidner gledeligt om den stedse tiltagende Iver og
Nejagtighed, hvormed Botanikens Dyrkere i Landets forskjel-
lige Provinser undersøge hver sin nærmeste Omegn, men det
fremgaar ogsaa af disse med saa korte Mellemrum leverede
Fortegnelser, at den danske Flora endnu er langt fra at være
tilstrækkeligt undersøgt, idet vor fanerogame Flora i disse 3
Aar er forøget med et Antal af ikke mindre end 16 Arter
og 10 Former eller Afarter, som enten aldeles ikke eller kun
med Tvivl vare angivne fra Danmark. Jeg har derfor ikke op-
givet Haabet om, at flere Arter, som endnu mangle i den
danske Flora, men ere fundne i de nærmeste Nabolande, ogsaa
efterhaanden ville findes her, f. Ex. Astragalus arenarius,
Trapa na'ans (som i Fjor er funden i det nordlige Skåne, og
hvis Nødder, som bekjendt, for nogle Aar siden bleve fundne
i en Mose paa Lolland af Hr. Rostrup), Polygala comosa,
Dianthus arenarius, Silaus pratensis, Ledum palustre, Equi-
setum littorale o. fl.
Jeg har i denne Fortegnelse fremdeles optaget de fra
Sønderjylland meddelte Voxesteder, dels for at holde mig
til den i min Haandbog fulgte floristiske Begrænsning, dels
fordi overhovedet Sønder- og Nørrejyllands Vegetation er saa
nøje beslægtet, at ingen skarp eller naturlig Grænse i plante-
geografisk Henseende falder sammen med den nu gjældende
politiske Begrænsning. Men selv om denne skulde blive
endelig fastslaaet og ikke, som vi alle haabe, maatte blive
afløst af en retfærdigere og i national og sproglig Henseende
naturligere Afgjørelse, forekommer der mig ikke at være Grund
til, i videnskabelige Arbejder, at gjøre nogen Forandring i
naturlig begrænsede Floragebeter paa Grund af Landafstaael-
ser og derpaa grundede Forandringer i den politiske Indde-
ling, da denne Fremgangsmaade, ved strængt at følges, vilde
have idelig Omarbejdelse af de floristiske Arbejder til Følge.
246
Derimod har jeg udelukket saa godt som alle de i Sjælland
gjorte Fund. Idet nemlig Sterstedelen af disse dels allerede
ere meddelte i den nys udkomne udferlige Beskrivelse af
Sjellands nordestlige Del (ved Hr. Mortensen), dels ville
blive optagne i de Localflorer, der om kort Tid kunne ventes
for Sydvestsjelland og Egnen om Roskilde, vilde det vere
overflødigt, her at angive Voxesteder for Planter, som ere
eller ville blive nævnte andetsteds.
Efterhaanden som de danske Localflorers Antal forages,
og, hvad der nu er god Udsigt til, de fleste af Landets Egne
blive omhyggeligt undersogte og beskrevne i plantegeografisk
og plantestatistisk Henseende, ville Fortegnelsesr som den her |
meddelte blive overfledige eller i det mindste kunne fremtræde
sjeldnere, idet da de Fund, som lidt efter lidt gjeres, ville
kunne meddeles som Tilleg til de forskjellige tidligere be-
skrevne Egnes eller Provinsers Florer. Derfor antager jeg
foreløbigt, at denne Fortegnelse ikke i den første Tid vil blive
efterfulgt af flere fra min Haand, saa meget mere som det
Arbejde, der er forbundet med Redaktionen af slige Opteg-
nelser, ikke er ganske ubetydeligt. Men idet jeg paa den
anden Side er overbevist om Nytten eller rettere Nedvendig-
heden af slige Optegnelser som Materiale for fremtidige mere
omfattende floristiske Verker, vil jeg selvfelgelig vedblive at
samle og optegne til fremtidigt Brug ethvert Bidrag som
maatte blive mig meddelt enten umiddelbart eller igjennem
den botaniske Forening, og dette gjælder da ikke alene hid-
til ubekjendte Voxesteder for sjeldne Arter, men naturligvis
tillige enhver lagttagelse, som kan yde Bidrag til et fyldigere
Kjendskab til vor Flora, f. Ex. Tilfojelser eller Berigtigelser
til enkelte Arters Karakteristik, Bemærkninger om deres
Voxemaade, Blomstringstid, Forhold til Jordbunds- og Tem-
peraturforskjelligheder, til Lys eller Skygge o. lign. biolo-
giske Faktorer, om hvilke der for en stor Del Planters Ved-
kommende endnu savnes tilstrækkelig Oplysning. Flere af
disse Spørgsmaal egne sig ifølge deres Natur fortrinsvis til
de Botanikeres Opmærksomhed, som have fast Ophold paa
| 247
Landet og i en lengere Aarrekke have let Adgang til at
iagttage Planterne i deres nærmeste Omegn paa enhver Aars-
tid. Ganske særligt maa det dog anbefales de i Provinserne
bosatte Botanikere at udarbejde nøjagtige Localflorer, enhver
for sin Egn. Da vi allerede have flere saadanne, der paa
en særdeles tilfredsstillende Maade -give Oplysning om enkelte
Provinsers Vegetationsforhold, kan jeg nøjes med at henvise
til disse, og skal blot tilføje, at selv om Vedkommende ikke
have beregnet deres Optegnelser paa at trykkes i den Form,
hvori de have affattet dem, ville disse kunne afgive værdi-
fulde Hjælpemidler til Kundskab om Landets Flora"). Endog
Beskrivelser af enkelte ganske snævert begrænsede Locali-
teters Vegetationsforhold ville have Interesse, naar den Plet,
der gjøres til Gjenstand for Undersøgelse og Beskrivelse, af-
viger væsenligt fra Naboegnenes sædvanlige Karakter”), og
1) Blandt de mig meddelte Optegnelser, som tildels ere optagne i den her
meddelte Oversigt, har jeg fra Hr. Cand, jur. J, Lassen modtaget en For-
tegnelse over de fra Samsø bekjendte Planter, udarbejdet dels efter hans
egne Iagttagelser, dels efter Gjennemsyn af afd. ProvstJacobsens efter-
ladte Herbarium. Om end denne Liste, som opviser et Antal af 438
fanerogame Planter for Samsø, formentlig ikke egner sig til at offenlig-
gjøres i dens nærværende Skikkelse, er den lige fuldt et vigtigt Bidrag
til Øens Flora, og det tør maaske haabes, at der paa Grundlag af denne
Liste, navnlig ved at tilføje de for endel af Arterne manglende Angivelser
af deres Udbredningsforhold og ved at forudskikke nogle orienterende Be-
mærkninger om Samsøs almindelige Naturforhold, vil kunne tilveie-
bringes en fuldstændig samsøisk Localflora, som vil være af ikke liden
Interésse bl. A. paa Grund af Øens Beliggenhed i omtrent lige Afstand
fra Sjælland, Fyen og Jylland.
?) Som et Exempel paa en ret ejendemmelig og fra de nærmeste Egne
ikke lidet afvigende Localitet, der synes at fortjene yderligere Under-
søgelse, skal jeg her meddele et Brudstykke af nogle floristiske Med-
delelser fra det sydlige Fyen, som ere mig meddelte af Lærer S.Peter-
sen, og som jeg med Forfatterens Samtykke lader aftrykke. Hans Med-
delelse lyder saaledes:
»Sortesøen og dens Omgivelser: Egnen omkring Faaborg er
ikke alene et af de smukkeste og mest afvexlende Landskabspartier i
Fyen, men den har ogsaa ret ejendommelige Vegetationsforhold, som vel
ere en omhyggelig Undersøgelse værd. Dette gjælder navnlig det skov-
klædte Parti af de saakaldte „fyenske Alper“, som strækker sig Nord for
> Holstenshus, naar sit højeste Punkt i Rikkelsbjerg og fortsættes mod
248
det i desto højere Grad, jo nøjagtigere Forskjellighederne ere
beskrevne og de formentlige Grunde dertil ere paaviste,
1
N. V. i Svanninge Bakker. Dette meget couperede Terrain afvexler med
Rullestenssandbanker beklædte med Bage-, Gran- og Naale-Skov (Gjerup
Skov) og dybe Dale, hvis Bund enten dækkes af Skov og Krat eller fyl-
des af Smaasger og Moser. Allerede et flygtigt Skjøn lader formode, at
deyne Egn maa gjemme en Del Planter, der ellers ere karakteristiske for
Østjyllands bakkede Heder, fordi Landskabskarakteren i det hele minder
mere om Jylland end om Fyen — en Formodning, som ogsaa bliver foreløbig
bekræftet, idet man næsten overalt træffer paa to af Halveens mest
karakteristiske Planter: Lyngen og Blaabærret. Nogle smaa botaniske
Udflugter, som jeg navnlig i Fjor Sommer har havt Lejlighed til at
foretage i Gjerup Skov, har overbevist mig om at Egnen omkring Hol-
stenshus i høj Grad fortjener en nøjere botanisk Undersøgelse og til
Orientering tillader jeg mig efter Hukommelsen at beskrive de interes-
santeste Localiteter:
Naar man følger Kjørevejen fra Holstenshus til Corinthkroen gjen-
nem Gjerup Skov, har man paa et langt Stykke Holstenshus Dyrehave-
hegn paa højre Haand; naar man kommer forbi ,,Rikkelsbjerg“, som lig-
ger lidt fra Vejen paa venstre Haand og er let kjendelig paa en muret,
sneglehusformet Stensætning paa Toppen, følger Vejen Dyrehavehegnet
endnu et Stykke, men derpaa svinger den ud fra dette imod Nord. Man
har da paa højre Haand en ret anselig Bakke med faste Bænke paa Top-
pen og naar man er kommen et lille Stykke forbi denne, skimter man i
et Bøsseskuds Afstand fra Vejen til Venstre en lille Sø, som kaldes „Sorte-
søen", Denne Sø, som ikke er afsat paa Mansas Kort over Fyen, maa
ikke forvexles med den lidt længere mod Vest liggende ,@rese“, fra
hvilken den har en meget forskjellig Karakter, Sortesøen er næsten
kredsrund, meget lille og vil med Tiden blive en ægte Skovmose, da den
er omgiven af en Bræmme af Hængedynd, overkledt med Sphagnum.
Paa de 3 Sider er den omgivet af Skov, der ved sin Skygge giver Søen
en mørk Tone — deraf sandsynlig Navnet —, paa den fjerde Side, mod
Nord, falder en temmelig brat, tildels lyngklædt, Bakke af imod Søen.
Det er navnlig omkring denne Sø, at man finder en Vegetation, som
minder meget baade om nordsjællandske og østjydske Moser. Paa den
lille Strækning fra Vejen til Søen træffer man i Mængde Viola epip-
sila, som forøvrigt er almindelig i det midterste Fyen. Naar man kom-
mer ned til Søen, overraskes man paa den Bred, der vender mod Vejen,
— mod Øst — af et kraftigt men lille Lyngparti, hvorimellem Lyco-
podium annotinum hist og her fremviser sine friske, grønne Grene.
Er man kommen over Lyngrevlen ud paa Hængedyndet, vil man i Dynd-
huller finde Rhyncospora alba og imellem Sphagnum paa Hængedyndet
hist og her den sjællandske Scheuchzeria palustris sammen med Malaxis
paludosa. Alle disse Planter voxe hver for sig i ringe Mængde tillige-
med almindelige Moseplanter paa den Søbred, som vender mod Vejen.
ae
249
Jeg har i denne Fortegnelse, ligesom tidligere, optaget
adskillige med fremmede Sædarter indforte eller fra Haver
udvandrede Arter, som ved et + foran Navnet ere betegnede
som ikke henhorende til Landets egenlige Flora. Det er med
Hensyn til slige fremmede Borgere neppe muligt at drage en
bestemt Grænse mellem de Arter, som bør optages og dem,
der ber udelades af en slig Liste, naar man ikke vil over-
Paa Nordbredden, hvor Bakken træder tæt ned til Seen, er Hængedynds-
bremmen meget smal, og de nævnte Planter forsvinde derfor, men er-
stattes af den jydske Empetrum nigrum, Lastrea dilatata tilligemed en
Calamagrostis- Art, der vistnok er en Form af C. lanceolata. Paa den
sydlige Bred fortsettes Hengedyndet i en lille Engstrekning: her voxer
Empetrum temmelig almindelig. Paa den sydlige Bred voxe nogle faa
Exemplarer af Scheuchzeria, her findes ogsaa en lille Sandrevle med
Krat af almindelige Rubus-Arter. Paa Nordvestsiden fortsetter Skoven
sig ned til Seen med et spredt Krat navnlig af Ellebuske.
Ingen af de nævnte Planter kan betegnes som Karakterplante, da
de alle forekomme i ringe Mengde, derimod er den inderste Rand om
Sgen bevoxet med en frodig Krands af Lastrea Thelypteris og i Skov-
randen mod Syd er Corydalis claviculata almindelig. Mellem Søen og
Rikkelsbjerg er der en lille Mose og Kjerstrekning, hvor Osmunda re-
galis voxer, men sparsomt.
Naar man gaar fra Søen tilbage til Kjerevejen og staar med An-
sigtet mod den i Begyndelsen omtalte Banke med de faste Bænke paa
Toppen, hvorfra der er en vid og meget smuk Udsigt, har man en Skov-
vej tilvenstre, som løber langs Bakkens Fod. Naar man følger denne,
kommer man gjennem en Granskov i østlig Retning til en større Tørve-
mose, som fortsættes af et Par andre. Paa den første. af disse dominerer
Empetrum nigrum og Rhyncospora alba, paa de andre tildels Peuceda-
num palustre.
Til Sammenligning med disse Vegetationsforhold bemærkes: 1) at
der ved en lille Kjærstrækning mellem Svanninge Bakker, strax naar man
er kommen tværs over Hovedlandevejen mellem Odense og Faaborg, til-
venstre for ,Plantagen“, (efter at have fulgt en Linie fra Rikkelsbjerg
mod Vest forbi ,Ureseen“, der har sandede, stenede Bredder og ikke
synes at. frembyde nogen botanisk Interesse) ligeledes træffes Rhyncospora
alba, men kun meget sparsomt, sammen med Eriophorum alpinum, Epi-
pactis palustris og Potentilla procumbens med 4- og 5-delte Blomster,
(Karakterplante for dette Kjær er Typha angustifolia), — 2) at der i
den af Hr, Seminarielærer Mortensen i Botanisk Tidsskrift, 2det Bd. S.16
omtalte lille Hedestrækning mellem Sandager og Ryslinge voxer Erica
Tetralix i stor Mængde og hist og her Vaccinium Vitis Idæa og 3) at
den ogsaa derfra opgivne Arnica montana er almindelig i Egnen om-
kring Ryslinge og Ringe.“
250
hugge Knuden ved at udelukke alle Arter, om hvis Ind-
fadsret der kan vere Tvivl, men ved at folge denne Frem-
gangsmaade vilde man komme til at udskyde flere af vore
nu almindelige Ukrudsplanter, som oprindelig utvivlsomt ere
indferte her i Landet til forskjellig Tid. Nogle af disse have
sandsynligvis havt Ophold her lige saa længe som der har
fundet, Dyrkning Sted af Mark, Have og Skov, men andre
have derimod forst udbredt sig i en langt senere Tid, ja
selv i den sidste Menneskealder ere adskillige Arter, som
tidligere enten aldeles ikke vare fundne her i Landet eller
kun. iagttagne paa ganske faa Steder, udbredte ved Selvsaa-
ning i forskjellige Egne og optræde ofte i saa stor Mengde
at de faa en kjendelig Indflydelse paa Vegetationens Karak-
ter"). Der kan neppe være Tvivl om at saadanne Arter
bør medoptages i Landets Flora, og som Bidrag til Floraens
Historie er det derfor ikke uden Interesse at meddele, hvad
der er bekjendt om deres Forekomst, for at blive i Stand til
at forfølge deres Udbredelse i Landet, om muligt fra den Tid,
da de først bleve iagttagne. Jeg har af denne Grund saavel
i min Haandbog som i de siden tredie Udgave offenliggjorte
Fortegnelser optaget alle saadanne fra fremmede Lande ind-
vandrede Arter, som have vist sig i flere Aar og om hvilke
det kunde formodes at de ville formere sig ved Selvsaaning
og udbrede sig videre. Derimod har jeg i Regelen ikke op-
taget Arter, som have været iagttagne kun paa ét Sted i et
enkelt eller ganske faa Exemplarer, da slige aldeles tilfældigt
forvildede Individer, som kun vise sig en eneste Gang for
derpaa atter at forsvinde, naturligvis ikke have nogen flori-
stisk Interesse.
1) Exempelvis skal jeg her nævne Trifolium hybridum, Melilotus arvensis,
Berteroa incana, Alyssum calycinum, Camelina silvestris, Neslia pani-
culata, Cuscuta Trifolii, Anthemis tinctoria, Lolium Linicola, L, mul-
tiflorum 0.8. v.
288
Collemace»!),
(?) Lichina pygmea Ag. I Liebmanns Herbarium findes
et Exemplar betegnet »ad littora Fionie«. Maaske har
dog her en Forbytning fundet Sted.
Collema microphyllum Ach. Jyll. Bogestammer i Addit
Skov (Rostrup).
- **#)»Leptogium microscopieum«, Fyen: Skaarup(Rostr.).
L. lacerum var. pulvinata. Jyll.: Silkeborg (Hornem.
Herb.).
Lichenacex.
Ramalina polymorpha * scopulorum (Retz). Frugt-
bærende Expl. paa Hirtsholmen (Feilberg) og Læsø (Ja-
cobsen).
Cladonia gracilis var. degenerans (Flk.). Bornh.: Al-
mindingen (Th. Schiøtz). aie
*Umbilicaria cylindrica (Ach.). Fyen: En stor Sten
paa Ravnebjerg (Rostr.).
Peltigera horizontalis(L.'. Sjæll.: Skoven ved Kongens
Moller (Bot. Foren.).
P.aphthosa(L.). Slesv.: Horskobbel ved oe (G. Jensen).
Cetraria sepincola (Ehrh.). Frugtberende Expl. paa Ene-
- træer ved Madum Sø i Jyll. (Branth).
C.juniperina (L.). Store Exp]. sammen med foreg. Art (B.).
Parmelia Mougeotii Schar. med en enkelt Frugt samme-
steds som de 2 foreg. (Branth).
Lecanora circinata (Pers.). Smukt udviklet Expl. paa en
Kalksten i Fyen (Voxested ikke angivet, Liebm. Herb.).
Rinodina pyreniospora (Nyl.). Jyll.: Heden paa Kle-
strup Bakker ved Nibe (Branth).
1) Fortegnelsen over de Arter, hvormed vor Flora er bleven forøget siden
Udgivelsen af Lichenes Daniæ (Bot. Tidskr. III, 127 ff.) er for denne og
de tvende følgende Familiers Vedkommende meddelt af Pastor J. Deich-
mann-Branth.
=?) De med * betegnede Arter ere nye for den danske Flora.
252
Thelotrema lepadinum Ach. Sjell.: Paa Bogetreer ved
Lillerød (Grønlund). |
Phlyctis argena(Flk.). Sjæll.: Et Par Steder ved Skjelsker
(Branth). | ”
Lecidea lucida Ach. Flere Steder paa Stengjærder i
Nordsjælland (B.).
L.tenebricosa (Ach.). Sjæll.: Snekkersten, Lillerød (Grøn-
lund).
*L. minuta f. viridella Nyl. (Biatora micrococca Körb.)
Ved Grunden af Fyrrestammer i Gjerdrup Plantage
(Branth).
Lecidea insularis Nyl. Sjell.: Flere Steder paa Sten-
gjerder ved Skjelsker (Branth).
Bilimbia pineti(Ach.). Flere Steder paa Fyrrestammer i
Sydvestsjælland (Branth).
* B. cyrtella f. saxicola Th. Fr. Sjæll.: Paa en Kisel-
Kalksten ved Skjelsker (Branth).
B.farinosa (Ach.). Fyen (Bot. Haves Herb.); Loll.: Paa Eg
ved Kristianssede (Rostr.).
* Bacidia arceutina f. intermedia Stizenb. Sjell.: Gl.
Egetræer paa Stigsnes ved Skjelskor (Branth).
B. umbrina (Ach.) er 1 det Hele temmelig almindelig (B.).
B. citrinella (Ach.). Sjell.: Gribs Skov (Bot. Foren.) ; Jyll.:
Moskov ved Rold (Branth).
* Buellia sp. (forsan nova) Fyen: Snyltende paa Levet af
Stereocaulon ved Helager (Rostr.}.
Tromera resinæ (Fr.). Sjæll.: Paa Grantræer i Bromme
Plantage ved Sorø (Branth).
Graphis varia f. diaphora (Ach.). Sjæll.: Paa Kalk-
skorpen af Flint i et Stengjærde ved Suserup pr. Soro
(Branth).
Arthonia cinnabarina (DC.). Sjæll.: Paa Bogetræer ved
Kjebenhavn (Liebm. Herb.) og ved Kongens Moller (Bot.
Foren.). |
* A. pineti Korb. Jyll.: Paa Bogetræer ved Skjorping pr.
Aalborg (Branth).
253
Schizoxylon dryinum (FIk.). Sjæll.: Paa gamle Ege ved
Skarrit-Se (Bot. Foren.).
Pertusaria communis? Wulfeni f. chlorantha Zw.
Jyll. Paa Bogestammer ved Buderupholm (Branth).
+ Pyrenula interjungens (Nyl.). Bornh.: Paa Klipper
ved Gudhjem (Grønlund).
* P, betulina Lahm. Sjell.: Pyknider paa Birk paa Stigs-
næs ved Skjelskør (Branth).
* P, sp. (forsan nova, e stirpe P. muscicolæ). Jyll.: Paa
Lynggrene paa Klæstrup Bakker ved Nibe (Branth).
Epiconiaceæ.
Coniocybe furfuracea (L.) Paa flere Steder i det syd-
lige Sjælland (Branth).
Cyphelium melanophæum (Ach.). Sjæll.: Ved Rørtang
og Kjørom (Liebm. Herb.).
Hepaticæ!).
Riccia fluitans L. «. aquatica. Lolland: Torrigskov,
Fyen: Skaarup paa flere Steder (Rostrup).
R. erystallina L. Lolland: Stensgaard (R.)*). Jylland:
Mergelgrav ved Malle (Th. J.).
R. natans L. Exemplarer ere sendte til R. af Lærer An-
dersen i Stubbekjobing, som 1868 fandt dem i Gaaseso
ved den nevnte By.
R. glauca L. Hist og her paa Lolland og Fyen. I Egnen
om Skaarup er den, merkelig nok, meget almindelig paa
det tynde Lag Jord, som sædvanlig legges ovenpaa Sten-
gjærder (R.). Sjælland: Thostrup pr. Ringsted (S. L.).
*R. bifurca Hoffm. Jyll.: Hist og her paa Heden ved Ra-
num, Mergelgrav ved Hyllestedgaard pr. Løgstør (Th. J.).
1) Bidragene for denne og de to følgende Familiers Vedkommende ere med-
delte af Adjunkt C. Grønlund.
2) R. = Rostrup, S. L. — Samsøe Lund, Th. J. = Thomas Jensen,
> Gr. = Grønlund. |
254
*Marchantia polymorpha L. var. rivularis N. abE.
c. fr. Jylland: Grusgrav i Glands Skov (Th. J.).
Preissia commutata N. ab E. Falster: Stubbekjobing,
Langeland: Hennetved (R.). Sjælland: Skarrit-Se (Bo-
tanisk Forening).
Fegatella conica Corda. Meens Klint (R.); Slesv.: Hors-
kobbel, Kalvevad (G. Jensen).
Metzgeria furcata N.abE. med Han- og Hunsvob. Jyll.:
Bjernsholm paa gamle Elletreer (Th. J.).
— — var. prolifera N.abE. med Hunsvob. Jyll.: Lunds-
gaard ved Løgstør (Th. J.).
Aneura multifida Dumort. Lolland: Birket (R.). Sjell.:
Ordrup Mose med Frugt (S. L.).
A. pinnatifida N. ab E. Falst.: Stubbekjebing (R.).
A. palmata N. ab E. Sjell.: Rudersdal (S. L.).
— — * ß.major. Jyll.: Tørvegrave ved Bjørnsholm (Th. J.).
Pellia epiphylla N. ab E.
a. fertilis N. ab E. Sjælland: Lyngby Mose, Frederiksdat
(S. L.). Lillerød, Hanplante (Gr.). Jyll.: Gub Se pr.
Silkeborg, Hunpl. (Joh. Lge.).
P. calycina N. ab E. Sjælland: Groft ved Fileverket i
Frugt, Frederiksdal i Frugt (S. L.).
Blasia pusilla L. Lolland: Gottesgabe (R.).
Fossombronia pusilla N. ab E. Fyen: Skaarup, Jyll.
Addit (R.).
Lejeunia serpyllifolia Lib. Fyen: Klingstrup (R.).
Sjæll.: Skarrit-Se sei Foren.). Jyll.: Trelde Skov (M.
T. Lange).
Ptilidium ciliare N. ab E. var. Wallrothiana N. ab
E. Lolland: Stensgaard paa Birk (R.).
Chiloscyphus polyanthos Corda. (— var. af Lopho-
colea heterophylla i Consp. Hepat. Danie). Jyll.:
Paa Jorden i Lunden ved Bjernsholm (T. J.); Bred-
derne af Lyng So pr. Silkeborg (Joh. Lge.); Fyen: Næs-
byhoved (M. T. Lge.).
d . 255
Chiloscyphus polyanthos var. rivularis N.abE. Jyll.:
Vindinge ved Vejle (Joh. Lge.); Grejsdalen (Th. J.).
C. pallescens N. ab E. Lolland: Stokkemark (R.). Jyll.:
Salten Langse (R.), Bredderne af Gub Se ved Silke-
borg sammen med Pellia epiphylla (Joh. Lge.).
Lophocolea Hookeriana N. ab E. Loll.: Herredskirke;
Fyen: Vejstrup (R.).
L. minor N. ab E. 6. erosa N. abE. Sjell.: Frederiks-
dal, Fuglevad Malle (S. L.).
L. heterophylla N. ab E. Lolland og Fyen paa mange
Steder (R.).
Jungermannia crenulata Sm. Sjælland: Thostrup ved
Ringsted med Frugt (S. L.). Fyen: Skaarup; Jylland:
Hobro (R.).
— — var. gracillima E. B. (= J. Genthiana Hib. efter
Gottsche). Jyll.: Meget udbredt paa side Steder i He-
derne N. QO. for Løgstør, i Vester-Hanherred, ved Thor-
stedlund o. m. a. Steder (Th. J.).
J. Schraderi Mart. var. undulifolia N. ab E. steril.
Jyll.: Kjær paa Øland (Th. J.).
?* J. pumila With. Exemplarer samlede af Rostrup ved
Skaarup turde henregnes til denne Art, forsaavidt deres
sterile Tilstand tillade en nøjere Bestemmelse (Th. J.).
J. acuta Ldbg. forma aggregata'N. ab E. Jyll.: Grejs-
dalen (Th. J.).
J. inflata Huds. Foruden de hyppigt forekommende varr.
laxa, fluitans og compacta N. ab E. kan endvidere og
især fremhæves en var. flagellifera Th. J., udmærket
ved sine bladløse, pidskedannede, bugtede Grene, aldeles
lig dem hos Sphagnoecetis, med hvilken den voxer sam-
‘men i Sphagnum-Kjær. Jyll.: Vilsted (Th. J.).
J. porphyroleuca N. ab E. Jyll.: Strandbrink ved Selde
i Salling (Th. J.).
J. capitata Hook. Sjell.: GjelseSkov (S.L.). Loll.: Ve-
sterborg; Fyen: Kirkeby (R.).
J. bicrenata Ldbg. Loll.: Vesterborg; Fyen: Helager, Hol-
256
stenshus (R.). Sjell.: Gjels Skov, Rudersdal, Fuglevad
Molle, Hareskov (S. L.). Jylland: Bakker S. f. Vejle
(3: Lge.):
Jungermannia Schreberi N. ab E. Fyen: Redskebelle,
Klingstrup (R.).
J. attenuata Ldbg. Fyen: Hindsgavl; Jylland: Grejsdalen
(J. Lge.).
J. connivens Dicks. Lolland: Nysted (R.). «
divaricata E.Bot. Overmaade hyppig i Syd-Fyen (R.).
J.(Trichonanthus Spruce) Francisci Hook. Fyen: Kej-
berg Skov ved Nyborg (M. T. Lge.).
J. minuta L. forma minutissima. Heljæsbakker ved
Nexø (Th. J.).
J. exsecta Schmid. Jyll.: Addit Skov ved Salten Langse
(R.), Grejsdalen ved Vejle (J. Lge.). Sjæll.: Fortunen,
Seskoven ved Sore (S. L.).
obtusifolia Hook. Sjell.: Thostrup pr. Ringsted, Ru-
dersdal (S. L.). Jyll.: Bakker ved Vejle (Joh. Lge.).
J. intermedia Ldb. forma major N. ab E. Fyen: Tyb-
rind (M. T. Lange). Jyll.: Lindum Skov (Th. J.). Denne
stemmer ganske med Nr. 44 og 312 i Rabenhorst Hepat.
Eur., blot at calyx er en Smule smallere og staar 1
Spidsen af Stænglen og i Flugt med denne (Th. J.).
— — forma scrediata, protracta, repens. Jyll.: Paa et
Dige ved Lundsgaard (Th. J.). Det er ikke let at af-
gjøre, om den skal henføres til forma $. major eller tik
sed
=
* capitata Hook., hvilke paa mange Maader flyde sam-
men (Th. J.).
Scapania curta Ldbg. Sjell.: Fuglevad Melle (S. L.).
Fyen: Svendborg (R.). Jylland: Bredderne af Gub Se
(Joh. Lge.).
S. nemorosa N. ab E. Sjæll.: Soskoven ved Sorø (S. L.).
Sphagnaceæ.
Sphagnum fimbriatum Wils. Jyll.: Bulbjerg (Gr.).
S. molluscum Bruch. Jyll.: Berglum Skov ved Ugilt (Gr.).
LÀ Po
_ 957
Bryaceæ.
Ephemerum serratum Hmpe. Fyen: Skaarup (R.).
E. patens Hmpe. Lolland: Stensgaard (R.). |
Weisia viridula Brid. var. densifolia Schimp. Jyll.: I
store, lost sammenhængende Tuer i Grejsdalen. Planterne
ere næsten tommelange, Frugterne næsten lige saa store
som hos Dicranoweisia cirrhata (H.). (Th. J.).
— — var. amblyodon Schimp. Bornh.: Hammeren, Gud-
hjem (Th. J.).
W. cirrhata Hdw. Fyen: Egekrattet om Glorup Dyre-
have (R.).
Dicranella crispa (H.) Br. et Sch. Jyll.: Aalborg (Mörch).
Ved Selde i Salling paa Strandbakker, i Lunden ved
Lundsgaard ved Løgstør (Th. J.).
Dicranum fuscescens Turn. Jyll.: I Sydkanten af Rold
Skov i Skovbunden mellem høje Bogetr&er yppigt frugt-
berende; paa lignende Steder i Marselisborg og Skaade
" Skov, men ufrugtbar (Th. J.).
D. palustre Lapyl. Jyll.: Ved Selde i Salling frugtb. (Th. J.)
D. spurium Hdw. Jyll.: Hist og her paa Heder ved Vild-
sted og Ranum, men kun én Gang funden i Frugt (Th. J.).
Campylopus fragilis Schimp. Jyll.: I stor Mengde i.
| Skovbunden paa Bakkerne i Grejsdalen (Th. J.).
Pottia minutula Hmpe. Fyen: Klingstrup (R.).
Distichium capillaceum Br. et Sch. Sjell.: Lellinge
Skov ved Kjoge (Bot. Foren.)!
D. inclinatum Br. et Sch. Jyll.: Temmelig hyppig paa
Carex-Tuer i et lille Kjær ved Hedegaard (Bjørnsholm
Sogn) pr. Løgstør (Th. J.).
Cinclidotus fontinaloides Pal. Beauv. Fyen: Vejstrup
Aa (R.).
Grimmia HartmaniSch. Sjell.: Skarrit-Se (Bot. Foren.),
Racomitrium heterostichum Brid. Jyll.: Børglum Skov
ved Ugilt (Gr.).
R. lanuginosum Brid. Sjell.; Gribs Skov (Bot. Foren.).
Botanisk tidsskrift, Anden rekke. I. 17
258
Hedwigia ciliata Ehrh. var. subimberbis. Jyll.: Stene
ved Aarupgaard S.O. for Løgstør, sparsomt blandet med
Hovedarten (Th. J.).
Ulota crispula (Hrnsch.) Br. et Sch. Jyll.: Olands Skov
paa Stene (Th. J.).
Orthotrichum pulchellum Hook. et Tayl. Fyen: Eng ved
Vejstrup (R.). Jyll.: Olands Skov paa store Rullestene
(Th. J.). Slesvig: Haderslev, Oxenvad paa Grantræer
(Gr.).
Tetraphis pellucida Hdw. Fyen: Skaarup (R.).
Splachnum vasculosum L. Jyll.: Kjer tet ved Ranum;
i Sommeren 1867 og 68 fundet rigelig i Frugt, blandet
med S. ampullaceum (Th. J.).
Webera carnea (L.) Br. et Sch. Jyll.: Mergelgrav i Malle
ved Logstor (Th. J.).
Bryum inclinatum Br. et Sch. Loll.: Stensgaard (R.).
* B. warneum Bland. Let kjendelig fra B. uliginosum
ved sin regelmæssige Kapselform samt de brede, hule,
braadspidsede og helrandede Blade; fra B. inclinatum
ved sin Enbo-Blomsterstand. Ligner ogsaa B. pallens,
men let adskilt ved Peristom og Kapselform. De i
Bryologia Europea nævnte og afbildede fortyndede Gren-
spidser ere aldeles uvæsenlige, og sikkert fremkaldte
ved særlig fugtigt Voxested (Th. J.). Jylland: En lille
Aflobsgroft i Strandskrænten S. for Næsby mellem Gres
paa Sandjord; meget sparsom. Senere gjenset en Gang
men i endnu ringere Mengde (Th. J.).
B. lacustre Brid. Jyll.: I uhyre Mengde, dannende vidt-
strakte Tuer paa Torvestakke i Sletengen ved Ranum
(Th. J.).
B. pallens Sw. Bornholm: Gudhjem (Gr.).
* — var. longicolla Th. J. Skjelnes fra Hovedarten ved
Kapselhalsens paafaldende Længde (næsten 3 Gange saa
lang som Sporangiet), samt dens halvcirkeldannede Krum-
ning. Den staar ner ved var. speciosa Schimp., til
hvilken Exempl. here, der ere samlede af M. T. Lange
259
ved Lerbæk (Th. J.). Jyll.: Vildsted ved Løgstør 1 en
sandet fugtig Groft (Th. J.).
Bryum turbinatum Hdw. Denne Art, der neppe er al-
mindelig, findes i Torvemoser i Ranum i en Yppighed, som
jeg ikke har set andetsteds. Tillige optræder den her
med en Rekke af Former, af hvilke i al Fald en er
saa ejendommelig, at den kan opstilles som Afart.
*____var. heterophylla Th.J. Stænglerne ere 3—4Tom-
mer høje, voxende i store, løse, rødlige Tuer; Grenene
noget langstrakte, forneden fjernt- og smaabladede, for-
oven tættere besatte med Blade. Stængelbladene have
den sædvanlige Form samt en i en kort Braad udlebende
Ribbe, medens Grenbladene ere hule, korte og bredt
ovalt-lancetdannede, dels saa godt som ribbelose (de
nedre fjerntsiddende), dels med i Midten forsvindende
Ribbe. Frugterne ere talrige. Der findes ogsaa Han-
planter, som danne seregne Smaatuer og ere ugrenede,
neppe en Tomme høje (Th. J.).
— — var. Schleicheri (Schwägr.) (an — var. gracilescens
(M.T. Lange i Bot. «Tidsskrift III Pag.27?) Fyen: Ved
Ollerup (M. T. Lge.).
Mnium serratum (Brid.) Fyen: Vejstrup (R.).
M. cinclidioides Blytt. Jyll.: I næsten en Fod dybe
Tuer samt i overvættes Mengde i et Kjær ved Haldrup-
gaarde S. V. f. Løgstør (Th. J.).
Aulacomnium androgynum Schwägr. Hist og her i
Syd-Fyen (Th. J.).
Buxbaumia aphylla Hall. Sjell.: Gribs Skov (Bot. Foren.).
Neckera pumila Hdw. forma flagellosa. En hyppigt
forekommende, udmerket Form, der skjelnes ved de me-
get talrige og fine, tætsiddende Bigrene, der ved Blade-
nes ringe Størrelse og merkgronne Farve stikker skarpt
af mod de større, mere lysbladede Hovedgrene. Jylland:
Thorstedlund, Skaade Skov, Lindum, Grejsdalen o. a. Ste-
_ der almindelig (Th. J.). '
N. crispa Hdw. Jyll.: Addit Skov paa Bøgestammer (R.)
17"
260
Neckera complanata Hib. forma saxicola. Fyen: Hel-
ager (R.).
Antitrichia curtipendula Brid. var. pumila (terricola).
Jyll.: Skaade Skov (Th. J.).
Thuidium abietinum(L.) Schimp. Jyll.: En lille Dverg-
form med faa og korte Grene ved Nesbydale pr. Leg-
ster (Th. J.).
Homalothecium sericeum (L.) var. tenella Schimp.
Jyll.: Lindum Skov paa Bogetreer (Th. J.).
Brachythecium reflexum W. M. Jyll.: Skovbakke ved
Hobro Fjord i Frugt (Th. J.).
B. rutabulum var. crassa M. T. Lge. Bornh.: Bobbe-
aaens stenede Leje (Th. J.).
-- — var. rivularis M.T. Lge. Fyen: Vejstrup Vandmolle(R.).
B. plumosum (L.) Schimp. Jyll.: Stene i Bekke i Grejs-
dalen (Th. J.).
* B. Mildeanum Schimp. Nærmest lig B. salebrosum, fra
hvilken den skilles ved folgende Mærker: Stenglerne
oprette eller svømmende, temmelig faagrenede; Bladene
noget udstaaende, længere og «smallere, helrandede,
samt ustribede; enbo eller flerbo. Som sikre Voxe-
steder kan foreløbig kun nævnes: Jyll.: Kjær ved Seb-
ber Kloster og Tørvegrave i Ranum, hvor den forekommer
svømmende. Om var. turfosa af Hypnum salébrosum i
Bryol. Dan. hører (i al Fald tildels) herhen, er rimeligt
nok, men endnu ikke ganske klart for mig (Th. J.).
Eurhynchium myosuroides (L.). Sjæll.: Gribs Skov,
Skarrit-Sø (Bot. Foren.), Thostrup pr. Ringsted (S. L.).
E. piliferum (Schreb.). Sjæll.: Gjels Skov (S. L.).
E. Schleicheri (Brid.) Milde = E. prælongum 6. abbre-
viatum Schimp. Adskilt fra E. prelongum ved langt
tilspidsede Stængelblade, samt smalle, lancetformede
Grenblade. Jyll.: Skovskrænter i Marselisborg Skov,
Skaade- og Ris Skov, Grejsdalen (Th. J.).
Thamnium alopecurum (L.). Sjæll.: Skarrit-Se (Bot.
Foren.), Thostrup pr. Ringsted (S. L.).
261
Plagiothecium striatellum (Brid.) Ldbg. Jyll.: Al-
mindelig i Kya Skov, Sæbygaard Skov (Th. J.).
P. undulatum (L.). Jyll.: Hyppig frugtb. i Addit Skov (R.).
# P. succulentum (Wils.) S. O. Ldbg. Jyll.: I Sæbygaard
Skov 1863, steril. Ellers kun kjendt fra England. Den
er ner beslægtet med P. silvaticum og P. denticulatum,
adskilt fra begge ved sine store og tykke Perichetier,
samt ved Tvekjens-Blomsterstand (Th. J.).
* Hypnum stellatum Schreb. var. protensa Schimp.
Stænglerne temmelig fine, men besatte med talrige,
krummede, i hinanden vævede Grene; danner tætte, ud-
strakte, hvælvede Tuer paa fugtig Jord. Almindelig paa
Grøftkanter ved Næsby (Th. J.).
£ A. stellat. var. immersa Th. J. Indtil 6—8 Tommer høj,
nedsænkt i Vand, med talrige, oprette, ligehøje Grene,
der rage op over de smaa, finstilkede Kapsler. Jyll.: I
en Tørvemose ved Bjørnsholm (Th. J.).
H. Sommerfeltii Myr. Jyll.: Thorstedlund (fr.) (Th. J.).
H. chrysophyllum Brid. Jylland: Næsby paa Greftkanter
(Th. J.).
H. exannulatum Gümb. Jyll.: I rigelig Frugt i Smaa-
sumpe mellem Klitter i Kollerup Sogn; ved Vildsted pr.
.Logstor (Th. J.).
H. lycopodioides Schwägr. Jyll.: Egholm i Limfjorden
(Merch) (Th. J.). |
H. scorpioides Dill. forma tenwior. Jyll.: Mellem Hoved-
arten i Kjær ved Ranum (Th. J.).
H. Kneiffii Br. (H. polycarpum Bland., H. aduncum Hedw.
efter Schimper). Jyll.: Temmelig hyppig ved Bjerns-
holm, Ranum. Ved Tveboblomsterstand skjelnes den fra
lignende Former af H. fluitans (Th. J.).
H. fluitans L. 8. falcatum Schimp. Den ligner paa-
faldende H. lycopodioides, med hvilken den jævnlig voxer
i Selskab. Jyll.: Ranum i Vandhuller paa Hederne (Th.J.).
H. Sendtneri Sch. 8. Wilson: (= H. aduncum Sxw.).
262
Jyll.: Almindelig i Moser ved Løgstør, ogsaa af og til i
Frugt (Th. J.).
Hypnum intermedium Ldbg. (H. Cossoni Schimp.). Jyll.: I
Kjærene ved Bjernsholm, Vildsted, Aarupgaard og andre
Steder i Logsters Omegn har jeg jævnlig fundet Former,
som rimeligvis hore herhen. Mangelen af tydeligt frem-
tredende Bladvingeceller adskille den let nok fra H.
Sendtneri; derimod er det ikke lykkedes mig at konsta-
tere Kjennet, i hvilken Henseende den ved sin Tvebo-
blomsterstand skal skille sig fra H. revolvens Sw. Da
denne som Fjeldplante meget sjeldent forekommer i
Slettelandene, den fundne Plante derimod neppe er
sjelden her, tvivler jeg ikke paa Bestemmelsens Rigtig-
hed (Th. J.).
* H. cupressiforme L. Af denne foranderlige Art kan
endnu fremhæves følgende var.: ericetorum Br. et
Sch. Stænglen høj og kraftig, opret, lysegrøn, regel-
mæssig finnet; Blade meget langspidsede og smale, Kap-
selstilk. forlænget. Overordenlig alm. paa Hederne om-
kring Løgstør. Den ligner H. imponens, der hidtil for-
gjæves er eftersøgt, men vistnok maa findes i Landet.
— — var. tectorum Schimp. Jyll.: Bjørnsholm (Th. J.).
* H. molluscum H. var. erecta Schimp. 4--5 Tommer
hej, aldeles regelmessigt finnet med overmaade tætsid-
dende Grene; Bladene klokrummede, men tillige tve-
sidigt udstaaende fra Axen. Bornh.: Paa Bobbeaaens
Skrenter (Th. J.).
* _ — var. tenuissima Th. J. Langstrakt, nedliggende,
temmelig uregelmessigt grenet; Grene fine, langstrakte,
bugtede, med meget smale, overmaade langspidsede og
klokrummede Blade. En meget ejendommelig Form.
Bornh.: Paa Granit i Kodalen (Th. J.).
H. palustre L. Fyen: Vejstrup, Lakkendrup (R.). Sjell.:
Skarrit-Se (Bot. Foren.). |
— — var. subsphericarpa (Brid.). Bornh.: Bobbeaaens
Leje (Th. J.).
263
Hypnum cordifolium H. Hovedarten sjelden i Legster-
Egnen; meget oftere findes H. giganteum. En merkelig
Form: var. rivularioides T.J. findes i Næsbydale. I
alt væsenlig lig Hovedarten, men det Ydre ejendomme-
ligt: Den voxer paa fugtig Grund, ikke i Vand, er opret,
ved Grunden svagt forgrenet; opadtil tiltage Grenene, der
sidde temmelig uregelmæssigt fordelte, i Antal og Længde,
hvorved Planten faaer et busket Udseende, der minder
om Brachythecium rivulare. Hovedstængelens Blade ere
typiske, Grenenes derimod smale, tilspidsede, med Ribben
forsvindende ved Midten. Undertiden er Hovedstængelen
nedliggende, og alle Grene sidde da lodrette og ere jævn-
høje (Th. J.).
Andreea petrophila Ehrh. Jyll.: Granitrullesteen i Addit
Skov (R.).
Characeæ.
* Chara foetida var. gymnophylla A. Br. (de fleste
Grene uden Barklag). Bornh.: @laaens Munding i Pe-
dersker Sogn (Bergstedt) !
Ch. Baltica Fr. var. (en Form, der i Udseende nærmer sig
til var. Danica A. Br.). Bornh.: Nexø (Bergstedt) !
Nitella flexilis Ag. «a. (N. furculata Rehb. (Nordst.)).
Fyen: Vejstrup Aa i stor Mengde, udfyldende hele Aa-
lobet i en kort Strekning ved Brudagergaard (Rostr.).
| Jyll.: i Vandhuller ved Hatting pr. Horsens (P.\Niels.)!
N. opaca Ag. (Wahlst.) G Bornh.: en Sø i Hoajlyngen,
blandet med Chara fragilis (Bergstedt)! Slesv. Medol-
den (Borst.)!
* N. translucens (Vaill.) Ag. Denne anselige og smukke,
for den danske Flora nye Art er funden i Ørnsø ved
Ribe 1870 (Vilandt)!
Equisetaceæ.
E. arvense L. var. campestris (Schultz) Milde Monogr.
1. c. p. 225 (E. arvense B. serotinum Mey.). Sjælland:
Paa en Mark N. for Sonderseen ved Jonstrup (Mort.) !
=.
264
Anm. Exemplarerne fra det angivne Voxested have oprette,
5—6“ høje, aldeles grønne og i hele deres Længde grenede
Stængler, tiltrykte, gronne Skeder med hvidrandede og
i Spidsen svagt brunplettede Tænder, talrige, firekantede,
2—3" lange, oprette Grene, som naa ud over det meget
korte Frugtax, der udvikles i Juli. Don maa utvivlsomt
henhere til Formen campestris, som Milde henregner til
de ved den golde Stængels Modification dannede Former.
En anden Form fra samme Egn, samlet ved Bringe,
hvor den forekommer i Mængde paa sandige Bakker
(Mort.) afviger derimod ikke lidet saa vel fra Hovedarten
som fra den ovennævnte Form. Det frugtbare Skaft er
meget kort (1'/2—2”), tykkere end hos foreg., lysbrunt-
gjennemsigtigt, næsten aldeles uden Grene (kun hos en-
kelte Exemplarer fandtes en Krans af Grene fra det
nederste Led), Ledstykkerne ere nesten skjulte af de
tætsiddende, hindeagtige, blege, i Spidsen brunplettede,
noget oppustede Skeder; de golde Grene ere talrige,
snart spredte, snart tet og kransformigt samlede, op-
stigende eller nedliggende, omtrent af Lengde med eller |
lidet længere end den frugtbærende Stængel, Frugtaxet,
som udvikles i Juni— Juli, er forholdsvis stort, mindst
dobbelt saa stort som hos den foreg. Form. De Exem-
plarer, jeg sendte afd. Dr. Milde, bleve af ham be-
stemte som henhørende til Formen campestris, men hans
Beskrivelse af denne (Monogr. anf. St.) »ganze Stengel
grin, kräftig, 3 bis 25” hoch, 7-12-kantig, Aste in
Quirlen, kurz, bis 6—10" lang, einfach oder mit secun-
dåren Astchen, sehr selten ganz astlos, meist reich be-
ästet, Aste oft ährchentragend« o. s. v. stemmer ikke
overens med den her fundne Plante, som snarere synes
mig at maatte henfores til de ved den frugtbare Stæn-
gels Omdannelse frembragte Former, men den svarer dog
ikke nøje til nogen af de hos Milde beskrevne Former
af denne Rekke. Jeg har i min Haandbog (3 Udg. S.
771) foreløbig beskrevet den som var. decumbens Mey.,
|
}
ee ee en
265
men denne, som ikke er sjelden paa Sandmarker og 1
Klitter, synes kun yderst sjeldent at have veret iagt-
taget frugtberende (Milde og Doell omtaler den som
constant ufrugtbar, Duval-Jouve (Equis. p. 186) næv-
ner den blandt de meget sjeldent frugtberende Former).
Om den her fundne Form, der har vist sig i Mængde og
er iagttaget constant 1 flere Aar, altsaa ber ansees for en
frugtberende decumbens eller opføres som en selvstændig
Form, tør jeg foreløbig ikke udtale nogen Mening om,
idet jeg dog for øvrigt er tilbøjelig til at antage, at der
ikke lader sig drage en skarp Grænse mellem Mark-
Padderokkens forskjellige Former. En tydelig Overgangs-
form mellem Hovedarten og Formen campestris har jeg
f. Ex. fundet fructificerende i Juli i Christinedal Skov
ved Svendborg: Skaftet er foroven brunt med klokke-
formede Skeder og uden Grene, forneden grønt med en
enkelt Gren fra det tredie Ledstykke ovenfor Jorden.
Equisetum palustre 6. polystachyon Willd. Fyen: paa
flere Steder ved Kildevæld i Brinker mellem Skaarupore
og Lundeborg (Rostr.)! Slesv.: Medolden (Borst.) !
E.limosum (b. verticillatum Doell) 6. polystachyon Brück-
ner (ex Milde) (8. candelabrum Hook). Jyll.; Ved et
Aaleb en Mil N. for Frijsenborg (Mathiesen)!
Anm. Den mangeaxede Form af denne Art er i det mindste
her i Landet langt sjeldnere end den tilsvarende Form
af E. palustre. Den har tidligere kun været opteg-
net fra ét Voxested i Danmark (Gilleleje: Heiberg),
men de der samlede Exemplarer tilhore nærmest den
faagrenede Hovedform (E. limos. «. Linneanum Doell),
da den kun har faa og lange, fra de fleste Led aldeles
ingen Grene, de øverste Grene axberende. Den her
nevnte jydske Form har derimod meget talrige Grene
(12—18 i Kransene fra hvert af de 3—4 ovre Led, og
samtlige disse Grene axberende, saa at der i det hele
kan findes henved 60 Ax paa en enkelt Stengel. Hos
nogle Exemplarer ere Grenene korte og naa ikke den
266
følgende Krans, de øverste Grene kortere end Hoved-
axet, andre Expl. fra samme Voxested have derimod
lengere Grene, som naa op over det neste Led, de
øverste ud over Hovedaxet, med hvilket de i Forening
danne omtrent en Halvskjerm. Begge de af Milde (anf.
St. S. 112) beskrevne Former (corymbosa og racemosa)
synes altsaa at vere representerede hos den her om-
handlede Plante.
Filices.
Asplenium Trichomanes L. Sjell.: Bjergsted Bakker
ved Skarrit-Se (O. G. Petersen)! Falst.: Horbelgv (Ernst-
sen)! Fyen: Ellinge og Mullerup (S. Petersen)!
* Athyrium Filix femina * multifida Doell (Bad.
Fl. I, p. 24). Sjell.: Stigsnæs Skov ved Skjelsker (P.
Nielsen)! Dyrehaven ved Skodsborg!
Anm. Til denne merkelige Afart eller Misdannelse ber for-
mentlig Exemplarerne fra de to ovennevnte Voxesteder
henføres, skjønt de kun til Dels fremstille de af Doel]
angivne Kjendetegn (»Levet og Afsnittene af forste Or-
den i Spidsen gjentagne Gange gaffeldelte, de yderste
Spidser ofte noget bredere, stundom belgedeu). Det
førstnævnte af Hr. Lærer P. Nielsen meddelte Exem-
plar er ufrugtbart, Løvets Hovedaxe og nogle af de pri-
mære Afsnit ere hen imod Spidsen gaffeldelte; en Krus-
ning af Bladspidserne har jeg ikke kunnet opdage, men
derimod ere samtlige Løvets Afsnit paa forskjellig og
højst uregelmæssig Maade indskaarne: det hele Løv dob-
belt eller tredobbelt fjersnitdelt, de primære Afsnit snart
megét større og især bredere end hos Hovedarten (æg-
formede, ikke lancetformede), snart usædvanlig smaa og
i dette Tilfælde ofte skarpt og fint fjersnitdelte, med
smalt linieformede secundære Afsnit. Exemplarerne fra
det andet Voxested ere meget rigeligt frugtbærende, og
der bemærkes i Frugthobenes Form en stor Forander-
lighed, idet Sløret snart er næsten lige og linieformet,
267
snart halvmaane- eller endog nyreformet (som hos La-
strea). Lovet er tredobbelt fjersnitdelt, dets Hovedaxe
ikke gaffeldelt i Spidsen, de primere Afsnit, af hvilke
kun enkelte ere gaffeldelte, ere meget lange (4 - 5“) o
af aldeles uregelmessig Form, frembragt derved, at de
secundære Afsnit, i Stedet for den hos Hovedarten sæd-
vanlige Regelmæssighed og fra Midten til Spidsen jævnt
aftagende Størrelse, ere ulige store og kortere og læn-
gere, smalere og bredere uden bestemt Orden blandede
imellem hinanden, de ere jævnligt bredere imod Spidsen,
gaffeldelte og Spidserne ofte bøjede eller krusede (som
hos den Doellske Form angivet). Det hele Lov saa,
flygtigt betragtet, ud som om det var gnavet af Insekter,
men jeg har ikke kunnet opdage nogensomhelst Beska-
digelse. Begge disse Exemplarer maa antages for be-
gyndende Stadier til den af Doell beskrevne Misdannelse,
til hvilken man som bekjendt dyrker i Haver tilsvarende
Former af Lastrea Filix mas (Formen erosa af denne
synes at være et lignende Mellemstadium) og af Scolo-
pendrium officinale. |
Lastrea Oreopteris (Ehrh.) Presl. Jyll.: Rold Skov (J.
Merch)! Trudsholm Skov ved Mariager Fjord (Rostr.)!
Legenkjer Skov i Hads Herred (A. Jacobsen).
L. cristata (L.) Presl. Jyll.: Hornslet i Mængde (Zahrtm.),
Langel.: Ellekrat S. for Faarevejle (Hempel)!
Cystopteris fragilis (L.) Bernh. Jyll.: I Mengde paa
et Stengjerde i Rosenholms Hestehave (Zahrtm.)! Fyen:
Svindinge og Gislev Holme (S.Petersen) ! Langel.: Tranekjær
(Rostr.); Bornh.: Hellig Kvinde N. for Listed, Gamle
Borg i Ibsker Sogn, Bodilsker, ©. Marie-Hojlyng (Bergst.)!
Polypodium Dryopteris L. Jyll.: Hald Egeskov! Taa-
strup ved Skanderborg (Zahrtm.); Fyen: Holstenshus
Dyrehave (Mackeprang), Troldeskoven ved Svendborg
(Hallas); Loll.: Thoreby Skov’) (Kofoed Hansen); Falst.:
i Mengde i Skoven mellem Hesnæs og Grønsund (Mort.).
—_
1) Ogsaa kaldet „Hamborger-Skoven“ eller „Fuglsang Storskov",
268
Polypodium Phegopteris, L. Fyen: Kejberg Skov ved
Nyborg (M. T. Lange). |
* P. vulgare L. var. serrata Willd. (Lovet 1' langt eller
lengere, Afsnittene fra Grunden til Spidsen jevnt af-
smalnede, næsten spidse, i hele deres Længde savtakkede).
Jyll.: i Udkanten af Krat ved Rindsholm Station!
Anm. Den af. mig iagttagne Form stemmer nøje med Be-
skrivelsen af den Willdenowske Afart og adskiller sig
ikke lidet fra den sædvanlige Form, der har kortere,
budte, næsten ligebrede og kun i Spidsen rundtakkede
Afsnit. Den synes at være sjelden i Nord-Europa, men
derimod hyppigere i Syd- Europa, hvor saa vel selve
Løvet som dets Afsnit antager større Dimensioner (Milde
angiver Afsnittene at kunne blive 2—3" lange, hos de
af mig fundne Expl. ere de kun 11/3“). Til den samme
Form henregner Doel] den af Barrelier (Ic. fig. 1110)
under Navn af P. majus acuto folio viterbiense afbildede
Plante, som jeg har tillagt Navnet grandifrons (Pug.
pl. hisp. 1, p. 21), dog udmerker denne sig tillige ved
modsatte (ikke afvexlende) Lovafsnit.
Struthiopteris Germanica Willd. Fyen: Lakkendrup
Skov (Rostr.).
Osmunda regalis L. Loll.: Thoreby Skov (Kofoed Han-
sen)! Fyen: Juelsberg Skov ved Nyborg (Johanne Lange) !
mell. Sortese og Rikelsbjerg, Helager Mose (S. Petersen),
Skriverlekken i Gresholmskoven ved Svendborg (Hallas) ;
Jyll.: Ved Mork So (tet V. for Flynder Se) S. V. for Skive
(Schiøtz); Slesv.: Barsbel ved Skjærebæk (Borsh.)!
Botrychium rutefolium A. Br. Sjell.: Petersminde Mose
ved Fuglebjerg (P. Hansen)!
B. Lunaria B. rutaceum Fr. Bornh.: Arnager (Rostr.).
Lycopodiacee.
Lycopodium annotinum L. Fyen: Ved Sorteseen mel-
lem Brahetrolleborg og Holstenshus (S. Petersen)!
L. clavatum L. Loll.: Thoreby Skov (Kofoed-Hansen) !
269
Anm. Denne Art er hidtil Familiens eneste Representant
paa Lolland, idet Rostrup (Loll. Veget. Forh.) ikke
anfører nogen Lycopodium for den lollandske Flora.
Isoëteæ.
Isoëtes lacustris L. Jyll.: Varre-Se ved Hobro, forskjel-
lige Former og stedse i Selskab med Lobelia Dortmanna
(J. Mørch); Orn-Se ved Ribe (Vilandt)!
Gramine x.
+ Lolium multiflorum Lam. Almindelig dyrket og for-
vildet i det sydlige Fyen (Rostr.), ligeledes i Vejle-Egnen
(M. T. Lange).
Brachypodium pinnatum (L.) Beauv. Samsø: paa Nord-
landet (F. Jacobsen).
B. gracile B. majus Lge. (Fl. Dan. tab. 2762). Jyll.: Roden
Strand ved Vejle Fjord (M. T. Lange); Fyen: Faaborg
(O. G. Petersen), levende Hegn mellem Sørup og Svend-
borg, Ladegaardskrattet ved Nyborg!
Agropyrum repens var. firma (Presl.). Slesv.: Stranden
udenfor Ballum Enge (Borst)!
Hordeum pratense Huds. Slesv.: Sylteng ved Langballe
Aa i Grumtofte Sogn (G. Jensen)!
H.murinum L. Samsø: Nordland (F, Jacobsen); Jyll.: Hyp-
pig ved Horsens, iser langs Fjorden (P. Nielsen).
+ H. jubatum L. Sjell.: Paa. flere Steder forvildet om-
kring Storehedinge Præstegaard (Visby)!
H. silvaticum Huds. Jyll.: Voldstrup ved Holstebro hyp-
pig (V. Schmidt)! Stier Skov v. Skanderborg i Mængde
(Zahrtm.) !
Digitaria glabra (Gaud.). Fyen: Vejstrup (Rostr.).
f Echinochloa Crus galli (L.) Beauv. Sjell.: Loven-
borg i Bunker af Dynd, som fra Gravene var opkjert i
Haven (V. Schmidt)!
Setaria viridis var. purpurascens Opiz (Bot. Tidskr.
IL, p.38). Fyen: Skaarup, Bjornemose (Rostr.)! Sjell.:
Hjulebekshusene ved Helsingor!
270
Anm. Sandsynligvis kun en Localform fra meget mager
Jordbund, hvor den tillige voxer sterkt udsat for Solens
Paavirkning. Alle de af mig sammenlignede Exemplarer
have en meget lav og sammentrængt Væxt (1—2“ høje),
Dusken alm. indsluttet i Bladskeden; ikke alene Stak-
kene, men ogsaa Avnerne og Bladene ere redligt an-
lobne, Skederne især mørkt rødviolette.
+ Panicum miliaceum L. Falst.: forvildet i Mængde
ved Moseby, hvor den har holdt sig i flere Aar (Ernstsen) !
* Alopecurus nigricans Horn. Falst.: Grønsunds ud-
tørrede Nor (Ernstsen)! Bogø ved Falster (Andersen)!
Anm. Denne Årt, som ikke tidligere har været bemærket i
vor Flora, adskilles fra A. pratensis fornemlig ved kry-
bende Rodstok med Udløbere, ved en noget kortere Dusk
og Yderavnernes mørkere (sortagtige) Farve.
Phleum arenarium L. Samsø Nordland (F. Jacobsen);
Bornh.: i Mængde paa et sandigt Overdrev N. for Fit-
_tenebækken i ©. Larsker Sogn (Bergst.)! °
Hierochloa odorata (L.) Wahlenb. Jyll.: Markgrofter
ved Hjørring (A. Jacobsen), Taastrup Mose mellem Aar-
hus og Skanderborg, i stor Mengde (Zahrtm.)! Fyen:
ved Skydehuset i Christiansminde pr. Svendborg (Hallas).
Phragmites communis var. flavescens Cust. Sjælland:
Tervmose ved Jyderup (Bot. Forenings Excurs.)!
Aira uliginosa Whe. Jyll.: Gub-Se ved Silkeborg (Bot.
Foren. Excurs.)! Lustrup Mose ved Ribe (Vilandt)! tem-
melig alm. paa Rømø (Borst.)!
A. cespitosa var. pallida Koch. Jyll.: Marselisborg Skov
(Th. Jensen)! Bornh.: Nexo Plantage, Klintebyskoven i
Ibsker Sogn (Bergst.)!
Avena intermedia Lindgr. (A. hybrida Peterm.). Falst.:
Bennit (Ernstsen)! Bornh.: Jomfrugaarden i Poulsker
Sogn (Bergst.)!
Anm. Navnet A. intermedia Lindgr. ber, som givet 1841
(Bot. notiser) have Fortrin for det yngre Navn A. hybrida
(Peterm. i Rchb. Fl. Saxon. 1842). Sandsynligvis er dog
271
denne Plante kun en Afart af A. fatua med glatte Inder-
avner, hvilket ogsaa de fleste Botanikere synes tilbøjelige
til at antage.
Avena elatior L. En Mellemform mellem a. vulgaris
og B. typica (Smaaaxene 2—3-blomstrede, de 2 neder-
ste Blomster stakbærende (den nedre G; den neste 9)
den øverste © staklos) er funden ved Skovsbo pr. Ros-
kilde (Thomsen)!
Triodia decumbens var. elatior P. Niels. Jyll.: Hobro,
Falst.: Dalbygaard (Rostr.).
Brisa media var. pallescens Doell. (Fl. Dan. tab. 2825).
Jyll.: Marselisborg Skov ved Aarhus (Koch)! Boge ved
Falster (Andersen)! Bornholm: Pæregaards Granskov i
Bodilsker Sogn (Bergstedt)!
Glyceria maritima (Gort.) Wahlb. Jyll.: Enge ved Hor-
sens Fjord (P. Nielsen); Fyen: Christiansminde ved Svend-
borg! Sjell.: Reersø (O. G. Petersen).
G. fluitans var. triticea Fr. Jyll.: Rydhave; Sjell.:
Løvenborg (V. Schmidt)! Bornh.: Kjæret i Povlsker .
(Bergst.) !
@. plicata var. triticea M. Lge. Jyll.: hyppig ved Hor-
sens og Skanderborg (P. Nielsen).
Poa fertilis Host. Falst.: Gronsunds udterrede Nor (Koch!)
P. bulbosa var. vivipara (L.) Rchb. Bornh.: i Mengde
paa Klipperne S. for Allinge (Bergst.)!
P. trivialis var. multiflora Rchb. Jyll.: Rydhave ved
Holstebro, i Haven mellem Frugtbuske (V. Schmidt)!
Anm. Hovedarten forekommer undtagelsesvis med glatte
Straa- og Bladskeder, f. Ex. paa en Gresmark ved
Orslov pr. Skjelskor (P. Nielsen).
Dactylis glomerata var. lobata Drej. Fyen: Mullerup
Skov (S. Petersen)!
Bromus hordeaceus Wahlnb. Jyll.: Vosnæs Pynt; Fyen:
Strib (Zahrtm.)! |
B. mollis B. leiostachys Mert. et K. Jyll.: Ved Horn-
~~ slet med Hovedarten (Zahrtm.)!
272
Schedonorus tectorum (L.) Fr. Lolland: Knuthenborg
(Liebm. Herb.)!
Anm. De Iagttagelser, jeg i de senere Aar har gjort med
Hensyn til de saakaldte Schedonorus asper og sero-
tinus, og som have bestyrket min Overbevisning om
disse Arters Berettigelse, skal jeg forbeholde til en senere
Lejlighed, naar jeg har indsamlet en Del endnu mang-
lende Oplysninger. Jeg kan forelobig henvise til de Be-
merkninger, jeg herom har meddelt i Vidensk. Selsk.
Oversigt 1871, p. 40, og anbefaler for øvrigt de danske
Botanikere at have Opmerksomheden serlig henvendt
paa disse Arter, om hvilke det vil vere mig saare vig-
tigt at modtage Underretning af Enhver, som i Landets
forskjellige Egne maatte have Lejlighed til at iagttage
dels Bestandigheden af de angivne Kjendetegn (navnlig
om der maatte vise sig tydelige Overgangsformer), dels
de tvende Arters Blomstringstid, Fordeling og Forekomst
paa forskjelligartet Voxested (f. Ex. om de voxe blandede
eller adskilte, paa tor eller fugtig Jordbund) o. s. v.
Cyperaceæ.
Schoenus nigricans L. Jyll.: Ved en Rørsø i Hansted
Klit i Thy (Schiøtz)! Bornh.: Gadegaards Mose i Bodils-
ker Sogn (Bergst.)!
Rhyncospora alba (L.) Vahl. Fyen: Sortesoen mellem
Brahetrolleborg og Holstenshus (S. Petersen)! ;
Eleocharis multicaulis (Sm.). Jyll.: Lustrup Mose ved
Ribe (Vilandt) !
Scirpus parvulus R. et S. Bornholm: I stor Mengde i
Kjeret S. for Snogebek i Poulsker Sogn (Bergst.)!
S. pauciflorus Lightf. 8. minor Blytt. Græsklædte Veje
mellem Klitterne paa Rømø (Borst.)!
S. cespitosus L. Sjell.: I Mengde paa et hedeagtigt Over-
drev S. for Halleby Aas Udløb i Store Belt (Mort.).
S. fluitans L. Jyll.: Lustrup Mose ved Ribe (Vilandt) !
* §. setaceus var. clathrata Rchb. (med fine Tværstriber
273
mellem Frugtens Lengderibber). Klitdale paa Rome,
hvor Hovedarten ikke fandtes (Borst.)!
Scirpus Tabernemontani Gmel. Sjell.: Gierslov (0.G.
Petersen); Bornh.: Dammebek ved Poulsker (Bergst.)!
S. maritimus var. monostachys Lge. (FI. Dan. tab. 2702).
Jyll.: Handbjerg Strand ved Holstebro (V.. Schmidt),
Vosnæs Pynt (Zahrtm.)! Vejle Fjord (Th. Jensen); S1.:
Ældre Havstok ved Kongsmark paa Rømø (Hovedarten
ikke bemærket, Borst)! Bornh.: Stranden mellem Orme-
bek og Onsbek (J. P. Jacobsen)!
S. rufws (Huds.) Schrad. Jyll.: Daugaard Strand ved Vejle
Fjord (M. T. Lange); Medolden, Rømø (Borst)! Langel.:
Eng S. for Faarevejle (Hempel)! Sjæll.: Kallundborg
(Ernstsen) !
Eriophurum alpinum L. Fyen: Kjær i Svanninge Bak-
ker (S. Petersen).
E. gracile Koch. Jyll.: Taastrup Mose ved Skanderborg
(Zahrtm.) !
Cladium Mariscus (L.) R.Br. Bornh.: Myregaards Mose
i Pedersker Sogn (Bergst.)! Poulsker (Schiøtz).
Carex incurva Lightf. I Mengde paa Vestkysten af Rome
(Borst) !
C. paniculata L. var. simplicior And. Jyll.: Hornslet
(Zahrtm.) !
C. leporina L. var. argyroglochin (Horn). Bornh.:
Skov ved Bodilsker (Bergst.) !
©. Boenninghauseniana Whe. var. ambigua! (forskjellig
fra den typiske Form ved smalere Blade, det nederste
Dekblad ragende langt ud over Straaet, samtlige Smaaax
enkelte). Jyll.: Hængedyndsmoser i Stier Skov ved
Skanderborg, 4 Tuer (Zahrtm.)!
Anm. Denne Form nærmer sig i flere Kjendetegn til C. re-
mota, iser ved den sterke Udvikling af Stottebladene
(ogsaa det næstnederste Ax har et kort Stotteblad, hvil-
ket dog undtagelsesvis ogsaa kan findes hos den typiske
< ©. Boenn.); men paa Grund af den blaagraa Farve, de
Botanisk tidsskrift. Anden række. I, 18
\
274
kraftigere Stængler, de tet samlede øvre Ax og Axskjæl-
lenes brunlige Farve maa den utvivlsomt henføres til C.
Boenninghauseniana. Ogsaa have Frugterne, efter Hr.
Zahrtmanns gjentagne Undersøgelse, stedse vist sig at
være golde. Kun hos nogle enkelte Expl. viser det
nederste Ax en ringe Grad af Sammensætning, ellers ere _
samtlige Ax enkelte.
Carex cyperoides L. Sjæll.: i den udtørrede Skovrød Sø
i Rudehegn (N. E. Petersen) !
C. cæspitosa L. Jyll.: Taastrup Mose og tørvholdige Enge
ved Tarskov Molle (Zahrtm.)!
C. trinervis Degl. Slesv.: Marskdige ved Højer (N. E.
Petersen)! Kongsmark paa Rømø (Borst)!
Anm. Af de talrige Exemplarer, som ere mig meddelte af
Hr. Borst, fremgaar det, at denne Art, ligesom dens
Beslegtede (C. vulgaris og stricta paa den ene, C. glauca
paa den anden Side) optræder under forskjellige Former,
til hvis Adskillelse og nøjere Begrænsning fortsat Iagt-
tagelse paa Voxestedet vil være nødvendig. En af de
mest iøjnefaldende Former, som jeg foreløbig vil betegne
med Navnet lawa, afviger især meget betydeligt saavel
fra Fig. i Fl. Dan. tab. 2665 som fra den fortrinlige Af-
bildning i Drejers Symb. Caricol. tab. 7, ved højere
(8—14”) og slankere Stængler, længere og slappere
Blade, flere Hunax (Drejer angiver 2— 3, Kunth og Kze.
indtil 4, jeg har hos denne Form ofte fundet 5), som ere
længere og indbyrdes fjernere end hos Hovedformen, samt
ved langt tilspidsede Axskjæl. At Hanaxene, især det
øverste, henimod Spidsen bære Hunblomster og derved
blive kølleformede, og at næsten samtlige Hunax i Spid-
sen-bære Hanblomster, synes at være et godt og temme-
lig constant Kjendetegn for hele Arten, hvorved den ofte
faar en vis Lighed med ©. Buxbaumii.
C. limosa L. Sl.: Kongsmark paa Rømø (Borst)!
C. montana L. SL: Tøvring Krat (Borst)!
C. digitata L. Bornh.: Vasaaen i Ø. Marie Sogn (Bergst.)!
275
Carex extensa Good. Langel.: Ved Henninge Nor (Hem-
pel)! Sjæll.: Helsingør (Liebm. Herb.)! Bornh.: Balke
Strand i Bodilsker Sogn (Bergst.)! |
_ C. fulva Good. Jyll.: i Mengde i Stier Skoveng, altid med -
golde Frugter (Zahrtm.)! Slesv.: ved Serup Se i Angel
(G. Jens.)! |
C. vesicaria L. En ejendommelig Form, med 1—2 meget
korte (4/2 lange), ovale, guldglindsende Hunax og Ax-
skjællene neppe halvt saa lange som Perigyniet, er funden
ved Gjerrild pr. Grenaa af Provst Koch. Ved Axenes
Form og Storrelse nermer den sig til var. alpigena
Fr., men denne har mere eller mindre brune Perigynier
og næsten sodfarvede Axskjæl.
C.hirta L. var. sublævis Horn. Bornh.: Bodilsker, Frigaards
Dam i Poulsker Sogn (Bergst.)!
— — var.spinosa Mort. Fyen: Gruset Havstok vedSkaa-
rupere (Rostr.)! ~
Juncaceæ,
Juncus maritimus Lam. Fyen: Nakkebølle (S. Petersen)!
Langel.: Sylteng S. for Faarevejle (Hempel)!
J. effusus. L. 6. compactus Leight. Jyll.: Rydhave ved
Holstebro (V. Schmidt)! En diametralt modsat Form,
y. umbrosus Th. Jens., med 3--4 Gange sammensat
Kvast og bleggronne, meget langstilkede Blomster, er
funden i Skoven ved Constantinsborg pr.Aarhus (Th. Jens.).
(En til den sidstnevnte svarende Form af J. conglome-
ratus er den saakaldte J. subuliflorus Drej.).
J. acutiflorus Ehrh. Jyll.: Mellem Dirnes og Fergegaar-
den N. for den udtørrede Sjørring Se i Thy (Schiøtz)!
J. atricapillus Drej. Fuglekejen paa Fano (Vilandt)!
J. bufonius L. var. fasciculata Koch. Jyll.: Bredderne
af Sjørring Se (J. P. Jacobsen)! Rydhave pr. Holstebro
(V. Schmidt)! ;
" J. pygmeus Rich. (Thuill. Fl. Paris.). Jyll.: Vandet So i Thy
> (Overgaard) ; Klitter paa den sydlige Del af Rome (Borst)!
18*
276
Juncus pygmaeus var. lacustris! Stænglerne slappe,
ved Grunden ofte nedliggende og rodslaaende; Bladene,
iser Blomsterstandens nedre Stotteblad, lengere; færre
(2—4) Blomster i Noglerne. (En Localform, betinget af
Voxestedet i selve Vandet, fundet i Tvorup Se i Thy
(J. P. Jacobsen)!
Anm. Den i min Haandbog givne Beskrivelse af J. pygmaeus,
affattet efter Exemplarer fra Vesterhavseerne og Eider-
sted, trenger i enkelte Punkter til Udvidelse og Berig-
tigelse. Navnlig variere Noglerne meget i Henseende. til
Blomsternes Antal og derved tillige i Størrelse; de. smaa
Exemplarer fra Slesvigs Vestkyst have hyppigst 3 - 4-
(sjeldent 2- eller 5-) blomstrede Nøgler, hvorimod Exem-
plarerne fra Thy ofte have 5—10 (stundom endog flere)
Blomster i Neglet. Dette er hos smaa Exemplarer oftest
enligt, men sterre Exemplarer have ofte en sammensat
Blomsterstand, hvis Forgreningsmaade stemmer overens
med den, vi finde hos flere andre Juncaceer.
J. capitatus Weig. Bornh.: Klitter ved Bodilsker, fugtige
Pletter ved Poulsker (Bergst.)!
Luzula multiflora Lej. var. congesta Fr. Jyll.: Sal ved
Viborg (Leth)! Rydhave ved Holstebro (V. Schmidt)!
L. maxima DC. Jyll.: Adslev Skov, Stier Skov (Zahrtm.)!
Anm. De paa det sidstnævnte Voxested fundne Exemplarer
afvige derved fra den sædvanlige Form, at Stængelbladene
naa op over det paafolgende Ledstykkes Basis (og ikke
ere kortere end Ledstykkerne), men er for øvrigt ikke
forskjellig fra Formen sparsiflora.
L. albida DC. Falst.: Mellem Buske i-Riserup Prestegaards
Have (Koch)!
Anm. Efter Provst Kochs Meddelelse findes denne Plante
paa det angivne Voxested i tusindvis paa et Areal af
- flere hundrede ©} Alens Udstrækning; den er muligvis
indfert i sin Tid med fremmed Fre eller paa anden
Maade forvildet, men har i hvert Fald voxet der i en
lang Aarrekke.
277
Alismace®.
Butomus umbellatus L. Fyen: Mellem Ringe og Bol-
tinggaard (M. T. Lange).
Triglochin maritimum L. Bornh.: En Mil fra Havet i
Vibegaards Eng i Poulsker Sogn (Bergst.) !
Scheuchzeria palustris L. Fyen: Ved Sortesgen mellem
Brahetrolleborg og Holstenshus (S. Petersen)!
Alisma natans L. Jyll.: Stadil Fjord tæt ved Stadil Kirke
(Schiøtz)!
A. Plantago var. graminifolia Ehrh. Bornh.: Balke
Lergrav i Bodilsker Sogn (Bergst.)!
Coronariz.
+ Endymion nutans Dmrt. Bornh.: Forvildet mellem
Vaarsed paa en Mark V. for Smedegaard i Ro Sogn
(Bergst.)! Sjæll.: Vodrofgaard i Krat, forvildet, i Sel-
skab med Ornithog. nutans (Liebm. Herb.)!
+ Lilium Martagon L. Jyll.: I Mengde forvildet i Ha-
ven og Skoven ved Rydhave pr. Holstebro (V. Schmidt)!
Tulipa silvestrisL. Sjell.: Lerchenborg Have (O. Smith)!
Strø, i Mengde (Mathiesen)! Paa Falster, hvorfra den
ikke angives i Provst Kochs Localflora af denne ©, er
den funden ved Moseby (Ernstsen).
Gagea stenopetala Rchb. Samse: Paa Nordlandet (F.
Jacobsen). Bornh.: Paa en Eng ved Nexo Byled (B.)!
Saavel Hovedarten som Formerne 6. bifolia Koch og
y. uniflora Heib. ere almindelige paa Falster (Ernst-
sen, Koch)!
Anm. Formen ;. skyldes Plantens Forekomst i meget mager
Jordbund; 8. er fremkommen ved det ydre Svøbblads
Frigjørelse fra Skaftet. En Række Overgangsformer
mellem « og 6, meddelte af Hr. Ernstsen, vise den
gradvise Frigjorelse af Svobbladet fra Stængelen, snart
ovenfor, snart nedenfor Midten eller henimod Grunden af
— denne (ofte med et lille Log, tilsyneladende nedenfor Ud-
278
gangspunktet), indtil det tilsidst faar Udseende af et Rod-
blad, kun er det altid kortere end det ægte Rodblad og
ofte ogsaa 1 Form forskjelligt fra dette. De grundige Un-
dersøgelser af Irmisch (Morph. der monokotyl. Zwiebel-
gewächse) have nemlig godtgjort, at de to nedre eller
ydre Stotteblade for Blomsterstanden (de saakaldte folium
florale inferius og superius) ikke ere Dækblade, men
vegetative Blade, som f. Ex. hos G. arvensis enten
begge eller i det mindste det ene ere frie til Grun-
den, men som hos G. stenopetala og lutea ere sammen-
voxne med Skaftet lige til Blomsterstanden, saa at kun
en smal Kanal er bleven tilbage, der antyder Bladets
Grænse mod Skaftet. Disse to Blade tiihere efter Irm.
Blomsteraxen (Skaftet) som dennes første og andet Stæn-
gelblad, medens det saa kaldte Rodblad er det sidste
(og eneste) vegetative Blad paa Grundaxen; fra dettes
Hjørne udgaar det større Log hos G. stenopetala, medens
-det mindre er Hjerneknop for det første Stængelblad
(fol. florale inf.) og det ganske lille Løg, som ofte fin-
des paa forskjellig Højde af Skaftet, tilhører det andet
Stængelblad (fol. flor. sup.). Den gradvise Frigjørelse
af det nedre Stængelblad fra dets normale Sammenvox-
ning med Skaftet, hvorpaa ovenfor er anfort Exempler,
giver altsaa et slaaende og praktisk Bevis for Rigtig-
heden af Irmisch’s Tydning og viser ligeledes den af I.
hævdede væsenlige Overensstemmelse mellem Arterne med
1 og med 2 Rodblade. Ogsaa hos G. lutea har Provst
Koch iagttaget et analogt Tilfælde, idet han under Navn
af G. lutea bifolia har meddelt mig et Exemplar med to
grundstillede Blade af omtrent lige Længde, af hvilke
det øvre utvivlsomt er det fra sin Forbindelse med Skaftet
frigjorte nedre Stængelblad.
Allium Scorodoprasum L. B. minus. Jyll.: Rugaard
" ved Grenaa (Morville) !
A. carinatum L. Falst.: I Mengde paa Bennit Slotsruiner
og paa Gjerder ved Bennit og Bregninge (Ernstsen)!
279
Anthericum Liliago L. Jyll.: Trinderup Krat ved Hobro
(J. Morch)!
A. ramosum L. Sjell.: Classens Høj ved (aaa Meads
(Barfoed)! Storehedinge (Visby)!
Smilace».
Convallaria Polygonatum L. SL: Laurup Krat (Borst.)!
C. vertieillata L. Jyll.: Trudsholm ved Mariager Fjord
(S. Petersen), Toubro Krat ved Lyngby pr. Grenaa (V.
Bertelsen); Fyen: Thorup Krat i Allerup Sogn pr. Odense
| (Hempel)!
Narcissineæ.
+ Leucojum œstivum L. Falst.: Forvildet ved Moseby
(Ernstsen) !
+ Galanthus nivalis L. Jyll.: I Mengde forvildet i Ha-
ven og Skoven ved Rydhave (V. Schmidt)! Falst.: 1 stor
Mængde paa en Eng i Moseby Præstegaards Have
(Ernstsen) ! |
Orchide».
Malaxis paludosa (L.) Sw. Fyen: Sorteseen ved Hol-
stenshus (S. Petersen)! Jyll.: i Gammelmosen ©. for
Darum, Mose S. for Trodsborg i Sneum Sogn, Mose S.
for Smerpette i Skads Sogn mellem Varde og Ribe (J.
Christensen Hygom)!
Sturmia Loeselii (L.) Rehb. Bornh.: Kjellergaards Mose
i Bodilsker Sogn, Mose ved Sogneskjellet V. for Dyndeby
i Poulsker S., Myregaards Mose i Pedersker S. (Bergst.).
(Ikke tidligere funden paa Bornh.).
Orchis sambucina L. Bornh.: Skrænter ved Hammersøen,
Krat ved Bondegaard i Rø Sogn, Vasaaen i Ø. Marie
S., Klintebakker i Ibsker S. (Bergst.)! Jyll.: Bakker 5
Lundegaards Mosekrat ved Hjerring (A. Jacobsen), v
et Markskjæl paa Hornslet Mark (den rede = gule ae
—. blandede. Zahrtm.)!
280
Anm. Efter Hr. Zahrtmanns Meddelelse er O. ustulata
nu forsvunden af Horsens-Egnens Flora, idet den Bakke,
hvor den forhen fandtes, i de senere Aar er udgravet.
Gymnadenia conopsea (L.) R. Br. Fyen: Sanderum
Torvehave ved Odense (J.C. Poulsen)! Slesv.: Tovring
Krat ©. for Medolden (Borst.) !
G. albida (L.) Rich. Jyll.: Bakker i Lundegaards Mose-
krat ved Hjørring (A. Jacobsen), Sal ved Viborg (Leth)!
Slesv.: Klojeng ved Løgumkloster, Tovring Krat (Borst) !
Coeloglossum viride (L.) Hartm. Bornh.: Kjollergaards
Mose og Gadegaards Mose i Bodilsker Sogn (paa det
første Sted i hundredvis, paa det andet Sted færre Expl.
Bergst.)! En Form med meget kort eller ingen Spore
er funden ved Vejen fra Almindingen til Nybro Kro
(Zahrtmann)! Sjæll.: Charlottenlund, 1 Expl. paa Engen
Ø. for Forsthaven 1872! (allerede angivet af Kylling,
men siden hans Tid ikke funden paa dette Voxested).
Herminium Monorchis (L.)R. Br. Loll.: Eng ved Flin-
tinge (Petersen). Ny for Lollands Flora (Rostr.).
Listera cordata (L.) R. Br. Jyll.: Mellem Silkeborg og
Naaege (P. Nielsen)!
Epipactis microphylla (Ehrh.) Sw. Jyll.: I Mengde i
Stier Skov og i Elkjer Skov ved Sofie Amaliegaard
(Zahrtm.)!
Anm. Den under dette Navn fra Danmark angivne Plante
stemmer ikke nøje overens med tyske Exemplarer af
Serapias microphylla Ehrh. (G. Rehb., v. Uechtritz),
men staar omtrent midt imellem denne og E, latifolia.
Maaske ber den adskilles fra begge som en egen Art.
Cephalanthera ensifolia (Sm.)Rich. Fyen: Skrænten ved
Christiansminde Skyttehus ved Svendborg, kun 1 Expl.
(Hallas).
Fluviales.
Zannichellia macrostemon Gay. Jyll.: Vejle Fjord (P.
Niels.).
281
Ruppia brachypus Gay. Fyen: Odense Fjord v. Hofmans-
gave (J. Vahl)! Falst.: Guldborg-Sund ved Venners-
lund (Thomsen)! Sjælland: Roskilde-Fjord (Vaupell)!
Bornh. (Steenstrup i Liebm. Herb.)!
Potamogeton natans B. fluviatilis. Jylland: Handberg
Hovgaard ved Holstebro (V. Schmidt)!
P. gramineus «a. graminifolius (Overgangsformer til b,
de ovre Blade hos enkelte Exemplarer meget smalt
lancetformede). Bornh.: Grennevad i Poulsker Hejlyng
(Bergst.) !
P. lucens var. acuminata. Jyll.: Taastrup-Se, med Hoved-
arten (Zahrtm.); Melledam ved Klestrup pr. Nibe med
Hovedarten (Deichm.-Branth) !
Anm. Exemplarer fra sidstnevnte Sted, voxende i den
dybere Del af Dammen, have nogle svommende Blade,
cf. Fries Fl. Scan. p. 182 (Branth).
P. prelongus Wulf. Jyll.: Rydhave ved Holstebro (V.
Schmidt), Taastrup-Se, i Mængde (Zahrtm.)!
Anm. Den af mig (Haandb. 2 Udg. S.117) beskrevne ser-
egne Forgreningsmaade hos de blomsterberende Stengler
af Potamog. nitens, som jeg havde iagttaget hos svenske
Exemplarer af denne Art, og som finder sin Forklaring
ved den af Irmisch (Ub. einige Arten aus der Fam. der
Potameen 1858) beskrevne sympodiale eller dichasiale
Forgreningsmaade af de nedsenkte Axedele hos P. natans
o. fl. Arter, er senere iagttaget her i Landet hos flere
Potamogeton-Arter; jeg har set den hos Exemplarer af
P. nitens fra Hald-Se (P. Nielsen), af P. rufescens fra
Aamosen ved Ondlose! og fra Hornslet Mose (Zahrtm.).
I alle disse Tilfælde findes den omhandlede dobbelte
Grendannelse højt oppe paa den flydende blomsterbærende
Stængel, endog fra de ved Blomsten nærmeste Ledstyk-
ker. Den af mig givne Beskrivelse af dette Forhold maa
efter Irmisch’s Fremstilling modificeres saaledes, at de 3
Axer repræsentere et Dichasium, i hvilket den af mig
— saa kaldte»indreGren«er Hovedaxens skjævt voxende
282
Fortsettelse, den for Hovedaxen antagne, i lige Ret-
ning med Stengelstykket nedenfor voxende Del Hoved-
skudet og »den ydre Gren« med forlengede Ledstykker
og alm. skjælformede Blade Reserveskudet. I de
Tilfælde, hvor denne Forgreningsmaade forekommer umid-
delbart under Blomsterstilken, synes denne sidste at re-
presentere Dichasiets Hovedaxe, og Hovedskudet er da
stillet mellem Blomsterstilken og det ene af de tilsyne-
ladende modsatte Blade, og det spinkle, forlængede,
nedadstræbende og ved Ledene rodslaaende Reserveskud
er stillet i det andet saakaldte modsatte Blads Vinkel
med Blomsterstilken. Min Formodning om at disse Re-
serveskud, der i Spidsen ende med en opsvulmet Knop,
ved Moderstængelens Henvisnen frigjeres og overvintre,
er bekræftet ved Hr. Zahrtmanns Iagttagelser, som har
fundet dem frit svømmende i Mosehuller og i det følgende
Foraar set dem danne nye Planter.
Potamogeton densus L. Jyll.: Stadil Fjord, tæt ved
Stadil Kirke (Schiøtz); i stor Mængde i Aaen ved Rinds-
holm pr. Viborg!
P. marinus L. Jyll.: I Afløbet fra Taastrup-Sø (Zahrtm.)!
Hydrocharideæ.
£ Elodea Canadensis Rich. Slesv.: I Mængde i Søgaard
Sø ved Aabenraa (og i en Bæk, som løber ud i Søen,
1871, Borst)! |
Myricaceæ.
Myrica Gale L. Bornh.: Lærkegaard i Poulsker Sogn,
Græsmosen i Almindingen (Bergst.)!
Betulaceæ.
* Betula odorata Bechst. var. microphylla Hartm. (Bla-
dene smaa, !/2—1# lange, sjeldent over '/e“ brede, rude-
formet-elliptiske eller rundagtig-ægformede, spidse, svagt
éd + aéré RS. À fois ns Ds se. à
283
dunhaarede). Jylland: Silkeborg Vesterskov ner ved
Lyng-Se !
Anm. I Henseende til Bladpladens Form og Størrelse min-
der denne en Del om B. intermedia, og danner en kjen-
delig Modsætning til den storbladede B. odorata var.
tiliefolia (Læstad.). En lignende Form har jeg set fra
Christiania (meddelt af afd. Prof. Blytt under Navn af
B. glutinosa var.) og fra Nissedal i Øvre Telemarken
(C. Rosenberg). De svenske Expl. (fra Korsberga i
Smaland (Scheutz)! have endnu mindre Blade end vor.
* Alnus pubescens Tausch. Jyll.: Ved Bredden af Lyng
So ved Silkeborg Vesterskov, formodenlig plantet! (sml.
Bot. Tskr. III, p. 86).
+ À. serrulata Willd. Jyll.: I Selskab med foreg. ved Lyng
Se, men i sterre Mengde end denne. Frugtberende
Exemplarer, som jeg samlede i 1871, have bekreftet
Rigtigheden af denne i Nord- Amerika hjemmehørende,
Arts Forekomst paa den nevnte Localitet, hvor den forst
blev funden af Hr. Baagoe, og hvor den upaatvivlelig
i sin Tid har veret plantet (s. Bot. Tidskr. anf. St.).
Corylaceæ.
Carpinus Betulus L. Jyll.: Haughus ved Vejle (M. T.
Lange).
Salicineæ.
Salix cuspidata Schultz. Jyll.: I Mengde, og, som det
synes, vildvoxende iSkovmoser ved Svends Molle i Bjerge
Herred (M. T. Lange)!
7 S. undulata Ehrh. Falst.: I Mengde ved Grofter og
Gjærder omkring Moseby (Ernstsen) !
7 S. acutifolia Willd. Falst.: Moseby (Ernstsen) !
TS. daphnoides Vill. Bornh.: Hyppig i den sydøstlige Del
af Oen, iser i Poulsker Sogn, hvor der findes Exem-
> plarer med en Stamme af henved 2/i Tværsnit (Bergst.) !
284
* S. Pontederana Schleich. Sjæll.: Ved Sore Sa mellem
Byen og Jernbanestationen (P. Nielsen)!
7 S. acuminata Sm. Sl.: Plantet i Markhegn ved Kri-
stiansfeld og Favstrup (P. Niels.).
+ S. stipularis Willd. Sjælland: Frederikssund; Falst.:
Gjerder ved Moseby (Ernstsen)!
*S. Schraderiana Willd. forma major (S. discolor Schrad.).
Jyll.: Forvildet (?) ved Clasonsborg, ved Sjerring-Se og
langs hele Skjernaadalen (Dalgas) !
TS laurina Sm. Jyll.: Aarhus (Koch)!
S. hastata L. Jyll.: Trudsholm ved Mariager Fjord (Rostr.);
i stor Mængde i Hornslet Mose (Zahrtm.)! Sjæll.: Or-
drup Mose i Mengde 1872! |
S. ambigua Ehrh. Jyll.: Paa flere Steder ved Silkeborg!
Hornslet Mose, ikke sjelden og i forskjellige Former
(Zahrtm.) !
Anm. Saa vel af denne Art som af S. aurita og S. ci-
nerea har Hr. Zahrtmann meddelt mig androgyne Exem-
plarer (med Axene foroven >, forneden Cc) alle samlede
i Horuslet Mose.
S. angustifolia Wulf. Bornh.: I en Landevejsgrøft i Al-
mindingen, en 1 Al. hej Busk (2), i Selskab med S.
aurita og repens, men ingen andre Pile i Nærheden; en
2 Al. hej Busk (3) i en Vejgreft ved Bodilsker Søndre
Skole, i Selskab med S. repens (Bergst.)!
Ulmace æ.
* Ulmus montana Sm. var. tridens hort. Sjæll: Strids
Malle ved Skarrit-Se (Bot. Foren. Excurs.)!
Salsolaceæ.
Chenopodium Vulvaria L. Bornh.: Aarsdale (Jacobsen)!
ved Balke Strand i Bodilsker Sogn (Bergst.)!
Anm. Ved Ryslinge i Fyen har Hr. S. Petersen forgjeves
søgt denne Art og antager at den nu er forsvunden fra
dette Voxested.
285
+ Blitum capitatum L. Sjell.: Som Ukrud i Løvenborg
Have (V. Schmidt)!
Beta maritima L. Langel.: Ved Bagenkop (Rostr.)!
Kochia hirsuta (L.) Nolt. Sjell.: I Mengde og kraftigt
udviklede Exemplarer paa den inddæmmede Strekning
mellem Frederikssund og Kalve (Mort.)!
* Halymus portulacoides (L.) Wallr. I det nordøstlige
Samsø paa en Sylteng ved Foden af Vaarbjerg fandt
Adjunkt A. V. Gram i Efteraaret 1870 2 a 3 Exem-
plarer af denne for det egenlige Danmarks Flora nye
Plante, voxende i Selskab med Aster Tripolium og Sta-
tice rariflora var. Danica! Senere ere nogle Expl. fundne
paa Marskbund ved Besser Fjord, omtrent '/a M. S. for
| Vaarbjerg (Lassen).
H. pedunculatus (L.) Wallr. Langel.: Faarevejle (Hempel).
Polygonaceæ.
Polygonum Bistorta L. Jyll.: Rydhave ved Holstebro,
formodenlig forvildet (V. Schmidt)!
P. strictum var. elata. Sjell.: Løvenborg (V. Schmidt) ;
Slesv.: Stenbjerg Skov i Angel (G. Jensen)!
P. Hydropiper var. pauciflora Lge. (Bot. Tidskr. III,
p. 89). Fyen: Mellem Skaarup og Klingstrup (Rostr.)!
P. nodosum Pers. Bornh.: Hasle Strand (Liebm. Herb.)!
Rumex palustris Sm. Sjell.: Strids Molle ved Skarrit-
4 Se (Bot. Foren. Excurs.)!
R. conglomeratus Murr. Jyll.: I Aflebet fra Taastrup-Se
(Zahrtm.)! Sjell.: Ved Sydsiden af Halleby Aas Udløb
i Store Belt (Mort.).
R. conspersus Hartm. Sjell.: Gamle Kikkurv ved Kjeben-
havn (Ernstsen).
£ R. thyrsoides Desf. (?) (cf. Hartm. Skand. Fl. 9 Udg. S.
165), forskjellig fra R. Acetosa ved i Almindelighed højere
og kraftigere Væxt, længere og smalere, mere kjedfulde,
ved Grunden spydformede Blade, en tæt- og mange-
— blomstret, flere Gange sammensat Dusk, Kronbladene
286
(de indre Perigonbld.) kredsrundt-nyreformede, med større
Bruskskjæl ved Grunden. Byrum paa Læsø (J. P. Ja-
cobsen)! Fyen: Ostergen ved Nyborg (i Randen af
Kornagre paa Sandjord)! —
Anm. Den her fundne Plante svarer aldeles til den tidligere
i Sverige fundne og under det anferte Navn beskrevne
Art; ogsaa stemmer den ret vel med R. thyrsoides
Desf. efter den Beskrivelse, der er givet i D. C. Prodr.
XIV, 1. 66, men Meisner gjør paa dette Sted opmerk-
som paa, at den af Grenier (Fl. Fr. III, p. 44) under
Navn af R. thyrsoides beskrevne Plante henherer til R.
intermedius DC., og denne sidste, som jeg har samlet
paa flere Steder i Sydfrankrig og Spanien, er yderst
forskjellig fra hin, bl. A. er den strax kjendelig ved
meget lavere Vext, stærkt udspilede Blomstergrene o.s.v.
Hvor vidt derimod R. thyrsoides er en fra R. Acetosa
constant adskilt Art, forekommer mig dog endnu tvivl-
somt: Exemplarerne fra de her angivne Voxesteder vare
meget udpregede, men jeg har paa andre Steder fundet
Individer, som syntes at danne en Overgang til den al-
mindelige R. Acetosa'), og da denne optræder under ikke
faa og betydeligt afvigende Former, turde der vel vere
Anledning til ved nøjere Iagttagelse og Dyrkningsforseg
yderligere at prove Berettigelsen af at anse R. thyrsoides
som selvstændig Art.
Aristolochiaceæ.
Aristolochia Clematitis L. Fyen: Forvildet ved Gjær-
der i Harritslev pr. Bogense (J. C. Poulsen)! Langel.:
Besverligt Ukrud i gamle Haver i Rudkjobing (Hempel)!
Valerianeæ.
Valerianella Morisonii (DC.) Koch. Jyll.: Marker ved
Hatting pr. Horsens (P. Nielsen).
= R. Acetosa B. angustatus Meisn. i DC. Prodr. I. c. synes at vere
en Form, som i flere Kjendetegn nærmer sig til R. thyrsoides.
y ch
a css te —
287
Valerianella olitoria Poll. £. lasiocarpa Rchb. Fyen:
Hallenskov ved Svendborg (Rostr.).
Dipsaceæ.
Dipsacus silvestris Mill. Sjæll.: Vognserup ved Holbæk
(V. Schmidt).
+ Cephalaria Tatarica (Gmel.) Schrad. Falst.: Forvildet
fra Haver i Moseby (Ernstsen) og N. Alslov (Koch)!
Synantheree.
Petasites spurius (Retz.) Rchb. Bornh.: Nær ved Ol-
aaens Udløb i Havet (Bergst.)!
P. albus (L.) Gärtn. Jyll.: Elkjær Skov ved Sophie Amalie-
gaard i Mængde (Zahrtm.)! Orumgaards Skov i Bjerge
Herred (M. T. Lange).
Bellis perennis L. var. caulescens Lge. Fyen: Paa flere
Steder langs Vejstrup-Aa, Tangaa, Gudme, Kværndrup
0. s. v., funden med kvarterlange, bladede Stængler og
lange Skafter (Rostr.)!
+ Matricaria discoidea DC. Sjell.: Forvildet flere Ste-
der i Frederiksberg Sogn, f. Ex. paa Landbohejskolens
Ridebane!
M. inodora var. borealis Hartm. DBornh.: Store Fos i
Ro Sogn, Randkleven o. fl. St. paa Østkysten (Bergst.)!
Chrysanthemum Leucanthemum L. var. hirsuta. Jyll.:
Kjersgaard ved Palstrup (Mathiesen)!
Ch. Parthenium Pers. var. discoidea (uden Straale-
kroner). Sjæll.: I Mengde paa den nye Mole mellem
Lange- og Knippelsbro (Didr.)!
Balsamita vulgaris Willd. Bornh.: Forvildet ved Gam-
leborg i Ibsker Sogn og ved Gadegaard i Bodilsker Sogn
(Bergst.)!
Anthemis tinctoria L. Jyll.: Hist og her paa Gres-
marker ved Hobro (J. Merch)! alm. paa Marker ved
Viborg (Morville), Bjerringbro! Hornslet (Zahrtm.)! Jan-
— drup v. Varde (Christensen); Sl.: Varnes i Sundeved,
288
Aarup ved Aabenraa (Zahrtm.); Fyen: Lundeborg (Ro-
strup); Bornh.: Klevermark S. for Myregaard i Pedersker
Sogn (Bergstedt)!
Achillea Millefolium L. var. lanata Koch. Bornholm:
Munkegaard ved Lesaaen (J. P. Jacobsen)!
Gnaphalium luteo-album L. Bornh.: Sandige Overdrev
ved Balke Strand i Bodilsker Sogn, i stor Mengde i
Rugstubber ved Bonavedegaard o. fl. St. 1 Pedersker Sogn
(Bergst.)!
Filago apiculata Sm. Jyll.: Skanderborg (P. Nielsen);
Fyen: Vejstrup Mark (Rostr.)!
F. montana L. (Fr.). Sjæll.: I den udtørrede Rostgaards
Dam ved Hellebek! Bornh,: Pilegaard i Pedersker Sogn
(Bergst.) !
Anm. Grenene bere Kurve fra Grunden af; nogen anden
constant Forskjel kan jeg ikke finde mellem denne og
den almindeligt forekommende F. arvensis.
Bidens platycephala Orst. Sjell.: I den udtørrede Eb- ©
bered-Se i Rudehegn (N. E. Petersen)! ved Dammen
mellem Jægersborg og Ermelund! (I den sydlige Del af
Ordrup Mose, hvor jeg 1866 samlede nogle Exemplarer,
fandt jeg den i 1869 i tusindvis).
Anm. Med Hensyn til denne Arts Udbredelse i Danmark,
er det paafaldende, at samtlige Voxesteder tilhøre Sjæl-
land og at den hidtil ikke har været iagttaget i de øv-
rige Provindser. Da den imidlertid er funden paa stedse
flere Voxesteder 1 det nordlige Europa, kan det neppe
antages, at den for Danmarks Vedkommende skulde vere
indskrænket til Sjælland alene, og den fortjener derfor
omhyggeligt at efterseges paa de øvrige Øer og i Jyl-
land. Dens Forekomst hos os synes at vidne for at Dr.
Ascherson (bot. Zeit. 1870 pag. 113) med Rette har hen-
fort den blandt de »meteoriske Planter«, idet den paa
flere af de her iagttagne Voxesteder har vist sig i utro-
lig Mengde (Hellebek, Teglstrup Hegn, Ordrup); paa
de 2 førstnævnte Steder voxede den i udtørrede Søer,
|
|
289
og i Rostgaards Dam ved Hellebek, hvor jeg 1862 sam-
lede den i massevis, var den (ligesom paa det først be-
kjendte Sted, St. Jorgens-Sa ved Kbhvn.) senere atter
forsvunden. Den er i Regelen lav af Vext paa de dan-
ske Voxesteder (snarere mindre end større end de i Fl.
Dan. tab. 2788 afbildede Exemplarer), kun undtagelses-
vis har jeg paa frodig Jordbund fundet Exemplarer, der i
Storrelse omtrent nærmede sig det af Dr. Schweinfurth
afbildede Exemplar.
Da jeg ikke har sét authentiske Exemplarer af B.
radiata Thuill. (ell. B. fastigiata Michalet, hvilke Alle
ere enige i at anse for identiske) tor jeg ikke tillegge
min Mening nogen Vegt i Henseende til det nu paa ny
rejste Spørgsmaal om hvor vidt B. platycephala er syno-
nym med disse eller ikke, og naar jeg i Overskriften har
beholdt det Ørstedske Artsnavn, er dette ikke sket for
at fastholde den af mig tidligere ytrede Formodning om
at disse Arter vare forskjellige, men kun for ikke at for-
andre det her almindelig bekjendte Navn, for jeg har
opnaaet en fuldstændig begrundet Overbevisning om,
hvem af de 1 dette Spergsmaal uenige Parter der har Ret.
Min Betenkelighed ved at forene B. platycephala med
B. radiata (Haandb. 3die Udg. S. 601) grundede sig
dels paa Prof. Orsteds Paastand om, at hans Art var
forskjellig fra den i Pariser-Herbariet sammenlignede B.
radiata, dels paa Sammenligning med Exemplarer i
vor botaniske Have, opdragne af Fro, som fra Jardin
des plantes i Paris var meddelt under Navn af B. fasti-
giata Michal. Disse Expl., som aarligt fra 1863 — 70
have veret dyrkede 1 den bot. Have, i samme Jordbund
som B. platycephala, have vist sig constant forskjellige
fra denne sidste i flere Henseender, navnlig ved hgjere
Væxt, morkere Farve (ikke gulgron som hos B. platyceph.,
men næsten sortegron) en pyramidal (ikke halvskjerm-
formet) Blomsterstand og endelig ved en langt sildigere
— Blomstringstid. Uagtet jeg altsaa paa Grund af disse
Botanisk tidsskrift. Anden rakke. I. 19
290
fortrinsvis biologiske Kjendetegn fremdeles er tilbøjelig
til at ansé B. platycephala for forskjellig fra den her
under Navn af B. fastigiata dyrkede Plante, tør jeg der-
imod ikke benægte Muligheden af, at det i sin Tid fra
Paris under det sidstnævnte Navn modtagne Frø kunde
tilhøre en anden, maaské extraeuropæisk Art, skjønt jeg
ikke har fundet nogen saadan beskreven, som stemmer
overens med den her omhandlede. |
+ Telekia speciosa (Schreb.) Baumg. Falst.: Forvildet i
stor Mengde i og om Moseby Præstegaards Have (Ernstsen)!
Inula Helenium L. Fyen: Forvildet ved Ryslinge (S. Pe-
tersen)! Bornh.: Klippestien S. for Allinge, Hullegaard
i Poulsker Sogn, N. for Snogebek (Bergst.)!
I. Britanica L. Jyll.: En Eng ved Thisted (Krog-Jensen) !
Fyen: Nakkebølle, Brudager (S. Petersen)! Sjæll.: Salt-
bæk Vig, Enge ved Sydsiden af Halleby Aas Udløb i
Store Belt (Mort.)!
1. salicina L. Sjell.: Giorslev Dyrehave (Visby)! Østerby paa
Samsø (Lassen); Jyll.: Klaaby Krat S. for Ribe (Vilandt)!
I. dysenterica L. Fyen: Nesbyhoveds Melle v. Odense (J.
C. Poulsen)!
+ Senecio vernalis W.&K. Jyll.: Klovermark ved Thors- :
ager pr. Randers (Christensen Hygom)! Bornh.: Aakir-
keby (Bergst.)!
+ Doronicum Pardalianches L. Sjell.: Havegjerde
ved Vognserup pr. Holbek (V. Schmidt)! Falst.: Moseby
(Ernstsen).
Centaurea Phrygia L. Jyll.: Ryde ved Holstebro (V.
Schmidt).
C. decipiens Thuill. forma radiata. Jyll.: Landlyst ved
Daugaard N. f. Vejle (M. T. Lange).
C. Jacea var. cuculligera Rchb. forma argyrolepis!
Jyll.: Hjerm ved Holstebro (V, Schmidt)! Falst.: Moseby
(Ernsts.) ! 4
Serratula tinetoria L. Fyen: Bjernkjer Krat ved Bo-
gense, Marielund Skov ved Odense (J. C. Poulsen)!
Là ain
291
Carduus nutans L. Sjell.: Ved Vejen mellem Ledreborg
og Lindholm (Galschjott)! Fyen: Skaarup (Rostr.)!
C. crispus var. L. ochroleuca. Sjæll.: Rerby ved Ka-
lundborg (Ernstsen) !
— — var. albiflora. Fyen: Holstenshus (S. Petersen)!
Cirsium oleraceum (L.) All. Ikke saa sjelden paa
Falster som tidligere antaget: funden ved Bennit, Lunde
Skole, Hesnæs (Ernsts.).
C. palustri-oleraceum Nag. Jyll.: Skov S. for Vejle
Fjord (Rostr.); Sjæll.: Faa Exemplarer i Jægerspris
Slotshegn (Ernstsen).
C, heterophyllum (L.) All. Fyen: Bjernkjær Skov ved
Bogense (J. C. Poulsen)! |
* Lappa minor DC. var. paniculata! Høj af Væxt (om-
trent som L. nemorosa (Lej.) Körn.; Blomsterstanden en
pyramideformet Top, dannet af talrige, opadtil 1 Længde
aftagende Grene (de nedre af 8—9”, de øvre af 2—3"
Længde), alle Grenene i dens øvre Halvdel bærende tet
samlede, siddende eller de nederste kortstilkede Kurve af
Størrelse som hos den typiske L. minor; Stengel og
Kurvblade mork-redviolette. Sjell.: Paa aabne Steder
i Ermelundskoven!
Anm. Ved den høje Væxt og den rødlige Farve minder
denne Form endel om L. nemorosa (intermedia Lge.), men
de smaa Kurve og Frugter lade ingen Tvivl om at den
henhører til L. minor og jeg antager den for en usæd-
vanlig kraftigt udviklet Form af denne. Lignende hejt-
voxende og stærkt farvede Exemplarer af L. minor har
jeg fundet hist og her ved levende Hegn i det sydlige
Fyen; disse, som ved et flygtigt Blik let antages for L.
nemorosa, kunne ved en nøjere Undersøgelse ikke for-
vexles med denne, for hvilken de bueformigt bøjede
Blomstergrene, de storre, efter Afblomstringen ægformede
Kurve, Blomsterne af Lengde med (ikke lengere end)
de indre Kurvblade og endelig de omtrent dobbelt saa
store Skalfrugter ere tilstrekkeligt adskillende Kjendetegn.
19°
292
Navnet L. intermedia, hvorunder den sidst nævnte Art
hidtil har været bekjendt her i Landet, maa, som yngre,
vige Pladsen for Lejeunes Navn L. nemorosa (Comp.
fl. Belg. IM, p. 129, 1836), ogsaa Wallroths Navn for
den samme Art, L. macrosperma (Linnea 1840, p.
639) er ældre end Navnet L. intermedia, som forst er
publiceret i 1850. Begge de ældre Navne, der ere vel
valgte til at betegne Ejendommeligheder for Planten, til-
here utvivlsomt, som Prof. Körnicke har paavist (Schr.
der phys.-oecon. Ges. z. Königsberg 1864, p. 63, 1867,
p. 14) den samme Art som min L. intermedia. Vigtige
Bidrag til denne Arts Karakteristik og Synonymik findes
navnlig i den sidstnævnte Afhandling af Kérnicke, hvortil
jeg her kan henvise. Arctium pubens Babington er mig
ubekjendt. Forf. har i den 6te Udg. af sin »Manual of
Brit. Bot.« henfort den som Synonym til L. intermedia og
citeret F1. Dan. Tab. 2663, som fremstiller denne sidste,
til sin Art. Den vedfojede Beskrivelse frembyder ingen
Forhindring fra at antage den for identisk med L. inter-
media, kun Voxestedet (waste places) stemmer ikke over-
ens med det for denne karakteristiske Voxested (i Skove),
men naar Babington imidlertid adskiller denne Art fra
A. nemorosum Lej., hvis Forekomst i England ikke nøjere
er angivet, maa dette sandsynligvis bero paa en Vild-
farelse, dersom Körnicke og Crépin have Ret i at hen-
føre A. intermed. til A. nemorosum Lej., hvilket jeg,
uagtet enkelte Afvigelser 1 Lejeunes Beskrivelse (f. Ex.
axformet Blomsterstand) ikke har Grund til at betvivle.
Lappa tomentosa Lam. var. denudata Lge. Ved Sand-
graven mellem Ordrups Krat og Jægersborg Alle!
L. major var. subtomentosa Lge. Fyen: I Mengde i en
ryddet Skovstrekning S. for Christianslund ved Nyborg!
Arnoseris minima (L.) Link. Bornh.: Mark ved Elle-
gaard i Povlsker Sogn (Bergst.)!
Cichorium Intybus L. Jyll.: Faa Exemplarer ved Vi-
293
borg (Morville); Sl.: Medolden, faa, men kraftige Expl.
(Borst)!
Thrincia hirta Roth, Sjæll.: Ved Saltbek Vig (Mort.)!
+ Tragopogon porrifolius L. Fyen: Forvildet ved Rys-
linge Kirkegaard (S. Petersen); Falst.: Ved Riserup
(Koch)!
Sonchus palustris L. Jyll.: Almindelig langs Sydsiden
af Horsens Fjord (P. Nielsen); Fyen: Strib (Bot. Foren.)
Baaring Vig, Nakkebglle (S. Petersen); Bornh.: Hunse-
myre 1 Poulsker Sogn (Bergst.)!
Taraxacum palustre Sm. Bornh.: V. for Bobbebroen i
_ Rø Sogn, Frederiks Stenbrud ved Nexo (Bergst.)!
Crepis premorsa (L.) Tausch. Fyen: Eng ved Lunde
Krat (J. C. Poulsen)!
wee setosa Hall. fil. Falst.: Ved Moseby, forvildet paa
- Gresmarker (Ernstsen) !
Hieracium Pilosella L. var. pilosissima Fr. Jyll.:
Mellem Klitterne paa Holmslands Odde ved Nyminde-
gab, Blaabjerg N. for Varde (V. Schmidt)!
* — — var. intricata Lge. Vandgrenene meget tynde og
langstrakte, 1—2 Gange forgrenede og alm. ved Ledene
rodslaaende, hyppigt endende med et langt og meget
tyndt Blomsterskaft, som bærer 1—2 Kurve; Bladene
neppe halvt saa store, Kurvene neppe 1/1 af den typiske
Forms Storrelse (omtrent af Sterrelse som Kurvene hos
Crepis virens). Jyll.: Hedebakker mellem Viborg og
Norre Melle (flere Exemplarer) !
Anm. Ved den usædvanlig sterke Forgrening, de pidskeformede
Grene og disses Tilbojelighed til at slaa Rodder og udvikle
Blomsterkurve i Spidsen er denne Form meget paafaldende.
Det er dog vel muligt, at den ikke kan indtage Plads
blandt. Artens constante Varieteter, men at den er en
local Form, skjønt Voxestedet ikke syntes at frembyde
særlige Ejendommeligheder. Lignende, men ikke saa
stærkt udpregede Exemplarer har jeg tidligere samlet
=
294
paa Hedegrund i Silkeborg Sønderskov og paa den ældre
sandige Havstok paa Osteroen ved Nyborg.
+ Hieracium aurantiacum L. Falst.: Alm. forvildet paa
flere Steder ved Stubbekjebing, f. Ex. langs Stranden
(Ernstsen) !
* H, Blyttianum Fr. Fyen: Landevejsdige mellem Svend-
borg og Skaarup, iagttaget i flere Aar, sandsynligvis for-
vildet (Rostr.). .
H. cymosum L. Nordkysten af Vejre ved Samsø (Schiøtz) !
#— — var. ramosa M. T. Lge. (Stængelen fra lidet over
Midten grenet, paa hver Gren en enkelt Kurv dobbelt saa
stor som hos Hovedformen; talrige Vandgrene fra Rod-
stokken). Fyen: Lundsgaards Klint ved Kjerteminde,
med Hovedarten (M. T. Lange).
Anm. Det Exemplar, jeg har set, berer i Alt kun 3 Kurve
og er i Udseende meget forskjelligt fra den typiske Form,
medens det har endel Lighed med H. cernuum Fr.
H. murorum L. var. rotundata Kit. Jyll.: Frijsen-
borg (Mathiesen) !
H. cesium Fr. Fyen: Skrenter N. for Strib (Bot. Foren.)!
Jyll.: Bakker ved Rindsholm pr. Viborg!"
H. rigidum Hartm. Fyen: Hestehaven ved Svendborg!
H. Gothicum Fr. var. villicaulis Fr. in litt. Jyll.: Rinds-
holm ved Viborg, i Mengde; Petersholm ved Vejle!
H.umbellatumL.var. filifolia Fr. Jyll.: Viborg (G.Jensen)!
Campanulaceæ.
Phyteuma spica‘um L. Jyll.: Rydhave og Sofienlund ved-
Holstebro (V. Schmidt).
* Campanula Cervicaria L. Fyen: Lindeskov ved Ostrup-
gaard (Exemplarer meddelte af Froken C. Rosenberg).
C. latifolia L. . Jyll.: Voldstrup og Kvistrup Skove ved
Holstebro (V. Schmidt).
C. Rapunculus L. Als ved Gammelgaard (Mathiesen) ;
Falst.: Bregninge (Ernstsen)! Sjell.: Vintersbelle Skov
ved Vordingborg (P. Nielsen).
295
Rubiaceæ.
Galium boreale L. var. latifolia Lge. Bornh.: Aars-
dale i Ibsker Sogn (Bergst.) !
G. Mollugo L. var. umbrosa. Jyll.: I en Granskov ved
Bjørnsholm (Th. Jensen)!
Anm. Ved sine svage, opstigende eller næsten klatrende
Stængler, de finere og mere udspærrede Topgrene samt
ved bredere Blade danner denne Form en bestemt Mod-
sætning til G.erectum Huds., men der kan neppe drages
nogen bestemt Grændse mellem disse Yderformer, som ved
talrige Mellemled (G. elatum Thuill.) forekomme mig at
vere saa nøje forenede, at de vel rettest bør sammen-
fattes som forskjellige Former af den Linneiske @. Mollugo.
* G. Wirtgeni F. Schultz (Stænglerne oprette, imod Spid-
sen næsten trinde, Bladene opret-aabne (ikke tilbage-
bøjede), Topgrenene oprette, tætblomstrede, kortere end
Ledstykkerne, hvorved Toppen bliver smalt sammen-
kneben, Blomsterstilkene imod Frugtmodningen buefor-
migt tilbagebejede (ikke vandret udspilede), Frugterne
vortet-rynkede; Blomstringstid omtr. 14 Dage tidligere
end G. verum, med hvilken den forøvrigt er ner be-
slegtet). Sjælland: I den udtørrede Søndersø (Mort.)!
Hellebek Aug. 1862!(?) Bornh.: Mellem Hvidtornsbuske
ved Pythuset (Th. Jensen! Aug. 1866 (?)
Anm. Exemplarerne fra Jonstrup stemme aldeles overens
med den i flere Egne af Tydskland forekommende G.
Wirtgeni med Undtagelse af Blomstringstiden (den an-
gives at blomstre i Mai— Juni, men de af Hr. Mortensen
meddelte Exemplarer ere fundne blomstrende den 30te
Juli). Exemplarerne fra de andre Voxesteder har jeg,
skjønt de i Habitus aldeles ligne den Schultziske Plante,
kun med Tvivl henført til denne, dels fordi enkelte Kjende-
tegn ikke svare til Beskrivelsen, dels fordi de mangle
modne Frugter, og Artens Forekomst i vor Flora maa
derfor nærmere undersøges. Den angives at voxe især i
fugtige Enge (Schultz).
296
Galium silvestre Poll. Jyll.: Mellem Hobro og Mariager
(Rostr.)! Margretelund ved Viborg! Stier Skov ved Skan-
derborg (Zahrtm.)!
Vacciniaceæ.
Vaccinium Vitis Idea L. Fyen: Sandager Hede ved Rys-
linge (S. Petersen)! |
V. Myrtillws L. Fyen: Skriverlokken i Græsholmskoven
ved Svendborg (Hallas).
Ericacee.
Erica Tetralix L. Sjælland: N. Ø. for Reerse (Mort.);
Fyen: Sandager Hede ved Ryslinge (S. Petersen)!
— — var. albiflora. Jyll.: Hedemoser ved Margretelund
pr. Viborg!
Calluna vulgaris var. pubescens Koch. Hist og her
paa Rome (Borst)!
Arctostaphylos Uva ursi (L.) Spr. Nordlandet paa
Samsø (F. Jacobsen).
Hy popityee.
Moneses uniflora (L.) Patze. Sjell.: Stubbekrogen i
Stevns Herred, Juli 1870 (Visby)!
+ Chimaphila umbellata (L.) Nutt. Bornh.: I Birke-
og Naaleskov paa Sandflugten ved Rønne, omtrent 50
Exemplarer (Nielsen, Hjorth)!
Pyrola rotundifolia L. Jylland: Herup ved Hobro (J.
Merch)!
— — var. arenaria Koch (Thelaia intermedia Alef.).
Jyll.: Blaavands Huk (Fabricius-Moller) !
Oleacez.
Ligustrum vulgare L. Jylland: Bakker i Lundegaards
Mosekrat ved Hjerring (A. Jacobsen).
+ Syringa vulgaris L. var. triphylla (med 3 Blade i-
| Kransene). Fyen: Levende Hegn ved Ø. Aaby (Rostr.).
297
Fraxinus excelsior L. Jyll.: I Mengde og selvsaaet i
Trudsholm Skov ved Mariager (Rostr.). Ligesaa 1 Sko-
vene ved Kongens Moller i Nordsjælland (Bot. Foren.)!
Asclepiade 2.
Vincetoxicum officinale Moench. Sprogø (d’Origny).
Gentianez.
Gentiana Amarella L. Sl.: Tovring Krat ved Døstrup
(N. E. Petersen)! Bornh.: Kjellergaards Mose i Bodils-
ker Hegn (Jacobsen)!
Erythraa linarifolia Pers. Sjæll.: Love Mose (S. Pe-
tersen) !
Labiatæ.
Mentha viridis L. Jyll.: Stampemollen ved Odder i Hads-
herred (A. Jacobsen); Sjæll.: Nedre Draaby v. Jægers-
pris (Ernstsen).
M. silvestris L. Jyll.: Ans ved Gudenaa (Leth)! Stier
Skov (i Mengde, Zahrtm.)! SI.: S. for Stenbjerg ved
Vejen til Stopdrup (G. Jensen)! Bornh.: Enggroft V.
for Bekkegaard i Poulsker Sogn (ny for Bornholms Flora,
Bergst.)!
M. aquatica L. forma C. verticillata (M.sativa L.) Fr. var.
latifolia Nolt. Fyen: Ved Beklob mellem Svendborg
og St. Jørgensgaard (en meget tæt- og langhaaret Form)!
Jyll.: Barmer ved Nibe Fjord (Th. Jensen)!
M. arvensis var. parictariefolia Beck. Jyll.: Mellem
Seden ved Ranum (Th. Jensen)!
Stachys silvatica var. leucantha (hvide Kroner). Fyen:
Mellem Svendborg og St. Jørgensgaard !
Galeobdolon luteum Huds. Sjæll.: Sølyst ved Skarrit-Sø
(Ernstsen).
+ Hyssopus officinalis L. Sjæll.: Mellem Løve og Giers-
løv (S. Petersen) !
Ajuga reptans L. Jyll.: Almindelig ved Rydhave og So-
298
fienlund ved Holstebro, ogsaa med hvide Kroner (VW.
Schmidt) !
Ajuga pyramidalis L. Jyll.: Paa flere Steder ved Orm-
holt i Vendsyssel (Branth); Sl.: Tevring Krat (Borst) !
Teucrium Scordium L. Langel.: Bregnemose (Hempel).
Brunella grandiflora Jacq. Jyll.: Signalbakken ved
Aalborg (A. Jacobsen),
Asperifoliæ.
Echium vulgare L. Denne Plante, som tidligere havde
en temmelig bestemt begrænset Voxekreds i Danmark og
aldeles manglede i flere Egnes Flora, har nu efterhaan-
den udbredt sig videre, tildels folgende Landevejene og
de nye Jernbaneanleg, saa at den maaske om ikke lang
Tid vil vere udbredt over hele Landet. I det sydlige
Fyen er den f. Ex. iagttaget paa flere Steder (Rostr.)
og fra Jylland ere folgende Voxesteder angivne: Grynde-
rup i Salling, Viborg, Løgstør, Ullits ved Hvalpsund
(Overgaard), alm. omkring Lyngby ved Grenaa (V. Ber-
telsen), Taastrup, Hornslet, Hatting ved Horsens (Zahrtm.) !
Lithospermum arvense L. Jyll.: Tvorup i Thy, Ullits
ved Hvalpsund (Overgaard), Hobro (J. Mørch), ikke sjel-
den ved Lyngby pr. Grenaa (V. Bertelsen); paa Samsø
hist og her, men ikke hyppig (F. Jacobsen, Lassen).
Myosotis palustris var. strigulosa (Rchb.). Jyll.:
Gullev ved Viborg (Leth)! Rydhave ved Holstebro (V.
Schmidt) !
Anchusa officinalis L. Jyll.: Alm. ved Lyngby pr.
Grenaa (V. Bertelsen), Taastrup, Braband, Hornslet (i
Mængde, Zahrtm.) ! |
+ Symphytum orientale L. Fyen: Gudme (Rostr.); Sl.:
Lundtoft (Borst).
+ Borrago officinalis L. Sjæll.: Forvildet ved Store-
hedinge (Visby)! Falster: Karleby Gade (Ernstsen)!
Bornh.: Krusegaard ved Bodilsker (Bergst.)!
Asperugo procumbens L, Fyen: Verninge (Rostr.)! Jyll.:
999
Diger ved Ribe (Fabricius - Møller)! Samsø paa Nord-
landet (F. Jacobsen) og ved Bisgaard paa Sydlandet
(Lassen).
Echinospermum Lappula (L.) Lehm. Nexele(O. Smith).
Cuscutinæ.
Cuscuta Epilinum Whe. Jyll.: Hornslet, Hatting (i Hør-
agre, dog periodisk og, som det synes, indført med frem-
med Hørsæd. Zahrtm.) ! |
©. Epithymum Murr, Jyll.: Lustrup ved Ribe (Vilandt) !
C, Trifolii Bab. Ballen Strand paa Samsø, paa Achillea
Millefolium og Gresarter (Lassen)! Slesv.: Aabenraa
(Zahrtm.).
Solanace æ.
Hyoscyamus niger L, var. agrestis(W.etK.). Langel.:
Rudkjebing (Hempel); Sl.: Kværn (G. Jensen)!
Datura Stramonium L. Fyen: Holstenshus Dyrehave (S.
Petersen)! Sl.: Medolden, Kartoffelagre ved Lundtoft
pr. Logumkloster (Borst).
+ Physalis Alkekengi L. Sjell.: Forvildet i Haver ved
Storehedinge (Visby)!
Solanum miniatum Bernh. Samsø Nordland (F. Jacobsen).
(S. nigrum har, med den tiltagende Havedyrkning, udbredt
sig i det nordlige Jylland. Branth). (Sml. Haandb. i d.
Fl. 3 Udg. S. 169).
8. villosum Lam. Exemplarer, som, paa Grund af de vox-
gule Ber med brandgult Anstreg, nærmest maa henføres
til denne Art, fra hvilken den dog afviger ved svagere
Behaaring, er funden som Ukrud i Haver i Bodilsker paa
Bornholm (Bergst.)!
Scrophulariaceæ.
Verbascum Lychnitis L. Als: Ved Gammelgaard (Ma-
thiesen) ! |
V. thapso-nigrum Schiede, Fyen: 1 Exemplar i Sel-
300
skab med Hovedarterne i Christianslund ved Nyborg (M.
T. Lange).
Veronica Persica Poir. Jyll: I Mengde paa dyrkede
Agre ved Horsens (P. Nielsen).
V. opaca Fr. Falst.: Moseby (Ernstsen)!
V. Chamedrys L. var. parviflora Lge. Jyll.: Rydhave
(V. Schmidt)! |
V. Anagallis L. var. bracteata! (Sjengelen spredt haa-
ret, Dekbladene grønne, 2—3 Gange længere end Blom-
sterstilkene). Bornh.: I Skovbekke Ø. for Kannikegaard
i Bodilsker Sogn (Bergst.)!
V. Teucrium var. latifolia Gren. et Godr. (V: latifolia
Sm., Willd., non L.). Falst.: Forvildet i Mengde mellem
Buske paa Aastrup Kirkegaard (Ernstsen) !
Anm. De Linneiske Citater for hans V. latifolia tilhøre alle
V. urticefolia Jacq., hvorfor Visiani (Fl. Dalmat. II,
171) vistnok med Rette har overført til denne sidste
Navnet V. latifolia L., som af de fleste Forfattere har
været anvendt paa den her omhandlede bredbladede Form
af V. Teucrium (Sml. Willk. og Lange Prodr. fl. Hisp.
II, p. 602).
Limosella aquatica L. var. minor. Slesv.: Gadekjer i
Dollerup, Grumtofte Sogn (G. Jensen)!
Linaria minor (L.) Desf. Jyll.: Viborg (Morville).
L. Elatine (L.) Mill Samsø: Onsbjerg Mark (Lassen).
Fyen: Oure Mark (Rostr.)! Langel.: Rudkjebing (Hem-
pel); Sjell.: Mellem Love og Mullerup i Mengde (Mort.);
Jyderup (Bot. Foren.)! Bornh.: Poulsker, i stor Mengde
ved Bodilsker (Bergst.)! |
+ Mimulus luteus L. Jyll.: Alm.i Vejgrefter N. og S. for
Hjørring (A. Jacobsen); Fyen: Lykkesholm (S. Petersen) !
Melampyrum arvense L. Raaghøj paa Samsø (Lassen).
Sjæll.: Paa den gamle Havstok ved Ulstrup paa Refsnes
(O. Smith)!
M. silvaticum L. Bornh.: Ringborgen i Pedersker Sogn,
Hallegaards Skov i Bodilsker Sogn (Bergst.)!
%
301
Odontites rubra Pers. var. pallida. Langeland: Rud-
kjebing (Hempel); Als: Ulkebøl (Mathiesen).
Anm. Den redblomstrede Form er funden paa flere Steder
©. for Haderslev (P. Nielsen).
Orobanc hee.
Orobanche major L. Samsø: Ved Raaghej (Lassen).
Lentibularieæ.
Utricularia neglecta Lehm. Jylland: Hornslet Mose
(Zahrtm.).
Primulaceæ.
Primula grandiflora Lam. Samsø: Hjortholm, Brat-
tingsborg (Lassen).
— — var. caulescens. Jyll.: Overgaard Skov ved Randers
(S. Petersen), Sofienlund ved Holstebro (V. Schmidt).
P. variabilis Goup. Falst.: Som vild i Moseby Præste-
gaards Have (Ernstsen)! Sl.: Kværn (G. Jensen)!
P. Tommassinii Gren. et Godr. Bornh.: Kjellergaard-
skoven; ved Vasaaen i ©. Marie Sogn (Bergst.) !
Lysimachia thyrsiflora L. Jyll.: Toubro Krat ved Lyngby
pr. Grenaa (V. Bertelsen); Fyen: Klingstrup Melledam
(Rostr.), (ikke tidligere angivet fra det sydlige Fyen) ;
Bornh.: Paa flere Steder i Poulsker, Pedersker og Bo-
dilsker Sogne (Bergst.) !
L. nemorum L. Fyen: Lille Byhaveskov ved Svendborg
(Hallas).
Anagallis coerulea Schreb. Sjell.: Forvildet ved Løven-
borg (V. Schmidt); Loll.: Flintinge (Lindhard).
Trientalis Europea L. Fyen: Erholm (M. T. Lange);
Bornh.: Ved Pyllekyllekjæret (Bergst.)!
Centunculus minimus L. var. simplex (Horn.). Jyll.:
Vang Klit i Thy (G. Jensen)!
Samolus Valerandi L. Sjell.: Tranemose og Tømmerup
Mose (Mort.) o. fl. Moser ved Kalundborg (Ernstsen),
< Love Mose (S. Petersen) !
302
Plantagineæ.
Littorella lacustris L. Sjell.: Bredderne af Tis-Sa ud
for Beks Kro (S. Petersen). 3
Plantago Coronopus L. var. pygmæa Lge. Bornh.:
Bugten ved Nexø (Bergst.)!
P. lanceolata L. var. eriophylla Dene. Sl.: Klegmarker
ved Ottersbøl; Rømø (Borst)!
P. media L. Samsø ved Toftebjerg (Lassen).
P. (major *) intermedia (Gilib.). Jylland: Rydhave (V.
Schmidt)! Sl.: Medolden, almindelig (Borst)! Falst.:
Hesnæs (Ernstsen) !. Bornh.: Balke Strand ved Bodilsker
(Bergst.)!
Anm. - P. intermedia er, ligesom den meget ner beslægtede
P. major, ikke lidet foranderlig i Henseende til Sterrel-
sen, Axets og Bladenes Form o. s. v. En Dvergform
“med t/o—1” lange Skafter, elliptiske, tandede Blade og
et kort, rundagtig- ovalt Ax har Hr. Bergstedt fundet
flere Steder ved Nexo. Fra Medolden har Hr. Borst
sendt en Rekke Former, varierende i Henseende til Bla-
denes Form (fra bredt ægformede til lancetformet-ellip- :
tiske), Behaaring (stærkt dunhaarede eller næsten
glatte), Bladranden (belgede, tandede eller næsten
helrandede) og Bladpladens Længde (snart lige lange
med, snart kortere end Stilken).
Plumbagineæ.
Statice Behen Drej. Jyll.: Limfjordens Bredder tet S.
for Aalborg (A. Jacobsen); Fyen: Snedinge ved Assens
(Riitzou)! Sie ved Langeland (Hempel)!
S. rariflora Drej. var. Danica. Samsø: I stor Mengde
ved Besser Fjord (Lassen), Sylteng ved Foden af Vaar-
bjerg (Gram).
— — var. Bahusiensis (Fr.). Sjell.: Strandbredder ved
' Norreskoven N. for Jægerspris (Ernstsen)!
ee ae ST ae
303
Umbellifere.
Astrantia major L. Sjell.: Enrum, Valle Strandskov
(Kamphev. i Liebm. Herb.)!
Apium graveolens L. Fyen: Nakkebølle Strand, Gud-
bjerg (S. Petersen)!
Helosciadium inundatum var. fluitans Fr. Jyll.: Ryd-
have (V. Schmidt), Rindsholm ved Viborg! Sl.: Med-
olden (Borst)!
Carum Carvi var. atrorubens Lge. Moen: Ved Kogseby
(Mort.)!
Falcaria Rivini Host. Bornh.: I stor Mengde mellem
Seden ved Gadegaard, Bedegaard og Kempe Molle i
Poulsker Sogn (Bergst.) ! |
Bupleurum tenuissimum L. Bornh.: Nær Toppen af
Rispebjerget (c. 170‘ højt) Bergst.)! Sjæll.: Mulen ved
Saltbek (Ernstsen) !
Oenanthe Lachenalii Gmel. Fyen: Strandenge ved Baa-
ring Vig (S. Petersen); Langel.; Henninge Nor (Hempel)!
Libanotis montana All. Sjæll.: I stor Mengde ved Salt-
bæk Vig (Ernstsen)! Samsø Nordland (F. Jacobsen},
Havstokken ved Ballen Strand (Lassen).
Heracleum Sphondylium L. var. elegans Koch. Fyen:
Enemerket ved Nakkebølle (S. Petersen)!
+ Imperatoria Ostruthium L. Jyll: I Mengde langs
en Bek ved Nordal i Fousing Sogn (V. Schmidt)! ikke
sjelden i Landsbyerne omkring Hobro, hvor den ofte dyr-
kes i Bonderhaver, men sjeldent blomstrer; Bladene staa
ofte i Mengde langs Gjærderne (J. Mørch).
Anthriscus vulgaris Pers. Jyll.: Havegjærder ved Lyngby
pr. Grenaa (V. Bertelsen); Fyen: Herrested (S. Peter-
sen)! Saltholm (Schlichtkrulls Herbarium)! |
Myrrhis odorata (L.) Scop. Fyen: Hyppig langs et
Gjerde mellem Heden og Palleshave (S. Petersen)!
Scandix Pecten L. Sjell.: Temmelig hyppig i Kalund-
— borg-Egnen (Ernstsen).
304
Ribesiaceæ.
Ribes alpinum L. Sjell.: Lunden ved Liliendal pr. Præstø
(V. Schmidt)!
* R. Schlechtendalii Lge. (Ind. sem. hort. Haun. 1870;
R. rubrum var. pubescens Hartm.) «a. purpura scens!
(med brunlige eller redbrune Pletter og Aarer paa Be-
geret). Bornh.: Sumpige Steder i Kannikegaards Skov
ved Bodilsker (Bergst.) !
Anm. Denne Art, som findes paa flere Steder i Sverige,
men som ikke tidligere har veret bemerket i den danske
Flora, ber neppe forenes med R rubrum, med mindre
man, hvortil Hartm. synes tilbøjelig, ogsaa dermed vil
forene den sydeuropæiske R. petreum Wulf. Med Hensyn
til dens Beskrivelse kan jeg forøvrigt henvise til Hartm.
Skand. Fl. 9 Uppl., p. 123 og til mine Bemærkninger i
bot. Haves Frøfortegnelse for 1870.
Crassulaceæ.
Sedum purpureum Link. (S. lividum Drej.). Jyll.: For-
vildet ved Rydhave o.fl. St. N. for Holstebro (V. Schmidt) !
Fyen: Peirup (S. Petersen)!
S. album L. Bornh.: I Mængde i Stenbrudet ved Langeby
i Bodilsker Sogn (Bergst.)!
Anm. Med Undtagelse af Bornholm er denne Art neppe
vildvoxende i Danmark, men den har, tilligemed flere
Arter af samme Slægt, i de senere Aar udbredt sig saa
stærkt, at de paa mange Steder og i store Strækninger
ere ubelejlige Ukrudsplanter. S. album beklæder f. Ex.
alle Stengjærderne langs Strandvejen N. for Kjøbenhavn
(omtrent fra Hellerup til Skovshoved), den samme tillige-
med S. rwpestre voxer almindelig i en Strækning af
1/8 Mil mellem Hillerslev og Brahetrolleborg i Fyen (S.
Petersen), og ligeledes, tilligemed S. Boloniense, paa
Landevejsskrænterne langs Aarhus-Vejen tet Ø. for Silke-
borg. Oprindelig stamme disse nu massevis forekom-
305
mende Planter fra enkelte Individer, som tilfeldig eller
forsætlig ere henkastede eller plantede paa disse o. fl.
Steder for neppe 20 Aar siden.
Ranunculaceæ. |
Thalictrum simplex Jacq. Bornholm: Kjæret i Pouls-
ker Sogn (Bergst.)!
Th. minus L. Samsø Nordland (F. Jacobsen), paa Syd-
landet ved Ballen Strand (Lassen); Jyll. : Strandbredder
ved Katholm (V. Bertelsen).
Pulsatilla vulgaris Mill. Samsø: Ved Ballen Strand
(Lassen).
P. nigricans Stork. Jylland: Alstrup Krat ved Mariager
(Krog- Jensen)! Fævejle Bakker ved Kolind Sund (V,
Bertelsen).
Anemone Apennina L. var. pallida Fl. Dan. Bornh.:
Kjollergaard - Skoven i Ro Sogn (ved Klippestien ner
Baastad Havn mell. Klipper i Egekrat i stor Mengde i en
Omkreds af omtr. 50 Al. Lengde og 20 Al. Brede) Bergst.!
Anm. Saavel den paa dette som paa det tidligere bekjendte
Voxested paa Bornholm (sml. Bot. Tidskr. III, p. 107)
fundne Plante afviger fra Hovedarten ved en aflang (ikke
rnndagtig) Knol og ved hvide, kun paa Rygsiden bleg-
blaa Begerblade. Jeg har derfor i Fl. Dan. tab. 2834
betegnet den som var. pallida, og denne Form svarer
sandsynligvis til en af DC. (Syst. veg. I, p. 202) nævnt,
men ikke benævnt Form med hvide Blomster fra Cappa-
docien. (Udforligere har jeg omhandlet denne Plante i
»Bemerkninger om de vigtigste i 48 Hefte af Flora Da-
nica indeholdte Planter, i Vid. Selsk. Overs. 1871, p. 47).
A. Hepatica L. findes ved Bisgaard paa Samsø, hvor Sko-
ven for omtr. 50 Aar siden er ryddet, dog kun svage
Exemplarer (noget kraftigere er Corydalis fabacea, som
findes paa samme Sted).
Ficaria ranunculoides Moench var. incisa (Bladene
—~ haandlappede).- Falst.: Ved Moseby (Ernstsen) !
Botanisk tidsskrift. Anden rekke. I, 20
306
Batrachium Petiveri y. minor Koch (sml. Bot. Tidsskr.
II, p. 109). Sjell.: Groft ved Saltbek Vig (Ernstsen) !
Jyll.: Rydhave (V. Schmidt).
B. trichophyllum Chaix. Jyll.: Taastrup, Stier (Zahrtm.) ;
Fyen: Sandager ved Ryslinge (S. Petersen); Sjæll.: Ler-
chenborg Mark (O. Smith)! Løvenborg (V. Schmidt),
Gierslov (O. G. Petersen)!
B. marinum Fr. Jyll.: Morup Molleaa i Thy (Overgaard) !
Ranunculus reptans L. Jyll.: Tvorup Se og Vester Sø
i Thy (J. P. Jacobsen); Samsø Nordland (F. Jacobsen).
R. repens L. forma latiloba! (Bladene bredt haandfligede
eller haandsnitdelte med siddende, tandet-lappede Afsnit ;
ligner i Udseende R. lanuginosus). Jyll.: Ris Skov ved
Aarhus! Sjell.: Lellinge Skov ved Kjege!
— — forma tenwisecta! (Bladene smalt haandsnitdelte med
stilkede, dybt og smalt fligede Afsnit (ofte dobbelt snit-
delte); ligner i Udseende R. polyanthemos). Jyll.: Ris
Skov ved Aarhus! Sjell.: Sorø!
R. Philonotis Ehrh. Samso Nordland (F. Jacobsen); Jyll.:
Enge ved Lund Skov ved Lyngby pr. Grenaa (V. Ber-
telsen); Sl.: Medolden (Borst)!
Delphinium ConsolidaL. Samsø ved Bøgebjerg og Kolby
(Lassen); Jyll.: Mariager, Hadsund (J. Merch), Strand-
marker ved Kysinge i Hadsherred (A. Jacobsen).
+ Nigella arvensis L. Jyll.: Forvildet ved Tyrrestrup pr.
Horsens (Winkel)!
+ Eranthis hiemalis (L.) Salisb. Sjælland: Forvildet i
Mengde ved Aastrup pr. Roskilde (V. Schmidt)!
Papaveracex.
Glaucium luteum Scop. Jyll.: Randrup i det sydlige Thy,
ved Strandbredder (Overgaard)!
Chelidonium majus L. Jyll.: Almindelig ved Gjerder i
Lyngby pr. Grenaa (V. Bertelsen); Sl.: Døstrup, Nustrup
(Borst) !
— — var. laciniata (Mill.). Sjæll.: Jægersborg!
_ 307
Anm. Den her forekommende Afart synes ganske at svare
til C. laciniatum Mill., hvilket Navn jeg altsaa med
de fleste Forfattere ansér det for rettest at anvende paa
Afarten. Den i Skane forekommende Ch. maj. crena-
tum Fr., til hvilken jeg tidligere henferte den her nævnte
Afart, er mig ubekjendt. Den beskrives (Fr. nov. p. 169)
»petalis crenatis, siliquis longioribus contortis«, og den
" sammenlignes (1. c.) med Ch. grandiflorwm DC. Da Bla-
denes ejendommelige Indskjæring ikke nævnes blandt
Kjendetegnene, maa jeg antage, at denne er en fra vor
forskjellig Form.
Fumariacer.
Fumaria capreolata L. Sl.: Nyværk ved Slesvig (C.M.
Poulsen) !
1 F.muralis Sond. Falst.: Ukrud blandt Kjokkenurter ved
Moseby (Ernstsen) !
F. officinalis L. var. floribunda Hamm. Fyen: Ollerup
(M. T. Lange).
Corydalis pumila Host. var. latiloba Lge. Bornh.: Hulle-
gaardslekken i Re Sogn og mellem Klipperne ved Havet
i Nærheden af Mollebekkens Udløb i Re Sogn (Bergst.)!
C. claviculata (L.) DC. Fyen: Svendborg, paa Vejen til
Græsholmskoven (Hallas).
* — — var. carnosa Rostr. (med stivt re et Kvarter
| heje Stængler og kjodfulde Blade). Fyen: Mose ved
Helager (Rostr.).
Cruciferæ.
Cakile maritima Scop. var. integrifolia Horn. Ved
Sydenden af Rome (Borst)!
+ Lepidium sativum L. Som Ukrud i Horsed, f. Ex.
Jyll: Sal ved Viborg (T. Leth)! Fyen: Ryslinge (S.
Petersen)!
L. latifolium L. Sjell.: Masnedsund! Fyen: Ved Spring-
~~ vandet i Christiansminde ved Svendborg (Hallas).
20*
308
Capsella Bursa pastoris (L.) var. apetala (Kronbladene
mangle eller ere kun undtagelsesvis tilstede), Sjæll.: I
Mængde som Ukrud i botanisk Have (Didrichsen)!
Alyssum calycinum L. Jyll.: Hald, Viborg! mellem Vi-
borg og Randers, Hobro (J. Merch).
Berteroa incana (L.) DC. Jyll.: Baadesbek ved Frede-
rikshavn (V. Schmidt), Durup og Lyby i Salling (Over-
gaard), Græsmark ved Mariager (J. Merch), Taastrup og
Sjelde Præstegaards Mark (Zahrtm.)! Horsens, Skander-
borg (P. Nielsen); Fyen: Christiansminde v. Svendborg
(Hallas); Sjæll.: Svebølle Mark : (Erusison) Bornh.:
Kjellergaards Mose (Jacobsen)!
Anm. Denne og foregaaende Art, som i Hornemanns Plante-
lere kun vare angivne fra et enkelt Voxested, og som
begge upaatvivlelig ere oprindelig indferte, udbrede sig
stadigt mere og ville maaske om ikke mange Aar here
til vore almindeligere Ukrudsplanter.
* Draba muralis L. Bornh.: Klipper ved Helligdommen
i Re Sogn (0. G. Petersen)!
* D. verna L. var. majuscula (Erophila majuscula Jord.).
Bladene kjodfulde, elliptiske, grovt tandede, Skafterne
opstigende, 3—4“ høje, Blomsterne store, Skulperne om-
vendt- ægformet -elliptiske, 7—10 mm. lange. Bornh.:
Prestebroen i Bodilsker Sogn (Bergstedt) !
+ Lunaria biennis Moench. Falst.: Forvildet ved Moseby
(Ernstsen) !
Cochlearia Anglica L. Jyll.: Hirtshals i Vendsyssel (A.
Jacobsen). Fyen: Holkenhavns Nor ved Nyborg! Langel.:
Strandeng S. for Faarevejle (Hempel) !
C. officinalis L. Fjerner sig undertiden langt fra Stran-
den, f. Ex. i en Mose ©. for Løvenborg (V. Schmidt)!
Camelina dentata (Koch), var. pinnatifida (Horn.).
Falst.: Moseby (Ernstsen). — Begge Former i Hersæd ved
Ryslinge i Fyen (S. Petersen)!
C. silvestris Fr. var. microcarpa (Andrz.). Fyen: Mar-
309
ker ved Odense (J.C. Poulsen)! Sjell.: Landevejsgrof-
ter mellem Rørby og Kalundborg (Ernstsen) !
+ Hesperis matronalis L. Falst.: Moseby, Falkerslov
(Ernstsen); Fyen: Christinedal ved Svendborg (Hallas).
Dentaria bulbifera L. Jyll.: Lille Ring Skov (Zahrtm.)!
Fyen: I stor Mengde i Lakkendrup Skov (Rostr.).; Bjerne-
mose (Hallas); Bornh.: Skoven V. for Ypernestad, Strand-
skoven ved Ro, Christianshej i Almindingen. (Bergstedt) !
Cardamine impatiens L. Jyll.: Lindum Skov ved Hobro
(J. Merch)! Krat i Taastrup Mose, faa Expl. (Zahrtm.)!
C. intermedia Horn. Jyll.:. Ved det nordøstlige Hjørne af
Flade Sø i Thy (Overgaard).
C, silvatica Link. Jyll.: Elkjær Skov ved Sofie- Amalie-
gaard (Zahrtm.) !
C. pratensis L. 8, dentata Schult. Bornh.: Ikke sjelden
i Bodilsker Sogn (Bergstedt)! |
— — y, parviflora Bot. Foren. Bornh.: Ved Dynddale-
bekkens Udløb i Re Sogn (Bergstedt)! Fyen: Heden-
gaard (S. Petersen).
— — 6, gynocrates Didr. fl. pl Bornh.: Pyllekyllekjæret
i Almindingen, Tingfogedgaarden i Ibsker Sogn (Bergst.) !
Barbarea stricta Fr. Jyll.: Grefter ved Ormholt i Vend-
syssel (A. Jacobsen)! Taastrup Mose i stor Mengde
(Zahrtm.)! Sl.: Døstrup, Ottersbel (Borst)! Fyen: Aarup
(Zahrtm.)! Enge ved Odense Kanal (J. C. Poulsen)!
B. precox (Sm.) A. Br. Sjæll.: Kongens Møller (Ernsts.).
Jyll.: Eng ved Hornslet (Zahrtm.) !
Fa
Resedaceæ.
+ Reseda lutea L. Fyen: I en Mose Yes Mil V. f. Nakke-
bølle (S. Petersen) !
Cistineæ.
Helianthemum vulgare Gärtn. Jyll: Gjedsted mellem
~ Løgstør og Viborg (Overgaard).
310
Droseracee.
Drosera longifolia L. Jyll.: Aashej i det sydlige Thy
(Overgaard); Kelkjær ved Herning (Lind)! Bornh.: Myre-
gaards Mose i Pedersker Sogn, Dyndeby i Poulsker Sogn
(Bergst.) !
Anm. Parnassia palustris L., hvis normale Blomstrings-
tid er i Eftersommeren, er ofte fundet blomstrende langt
tidligere, i enkelte Aar endog i Slutningen af Maj paa
Bornholm (Bergst.).
Violarieæ.
Viola epipsila Ledeb. Jyll.: Taastrup Mose i stor Mengde
(Zahrtm.)! enkeltvis ved raadne Trested i Boller og
Bygholm Skove (P. Nielsen); Fyen: Heden, Holstenshus
(S. Petersen).
V. mirabilis L. Fyen: Thorup Krat i Allerup Sogn ved
Odense (Hempel)!
V. stagnina Kit. (V. stricta Hornem.). Jyll.: En lille
Mose i Hatting Sogn (Zahrtm.); Fyen: Bjernkjer Krat
ved Bogense (J. C. Poulsen)!
— — 6, humilis Wimm. (V. pratensis Lge. Haandb. ddie udg.
p. 197, non Mert, et Koch). Sjell.: Stillinge (med Hoved-
arten), Gyrstinge (Lund)! Skjerringe. Eng med Hoved-
arten (Visby)! —
"Anm. Nogen skarp Grænse kan der neppe drages mellem
Hovedformen, som er fremstillet i Fl. Dan. tab. 1812,
med større Blomster, kraftigere Væxt, bredere Blade, og
de lavere Former, der ofte findes blandede med hin, og
af hvilke den yderligste Form fra Bornholm (meget lav
(1—2"‘ høj) og spinkel, med næsten lancetformede Blade og
smaa Blomster) af mig med Forbehold af nærmere Iagt-
tagelse var opstillet under Navn af V. pratensis. Dyrk-
ningsforsøg i bot. Have have godtgjort, at denne højst
ejendommelige lille Form ikke holder sig constant, men
efterhaanden nærmer sig Hovedformen, og den samme
Iagttagelse er gjort af forskjellige Botanikere, som have
311
undersøgt den paa de bornholmske Voxesteder (sml.
Baagøe i bot. Tidskr. I, p.31). Ganske lignende smaa
Expl. har jeg fra England under Navn af V. stagnina
(Cambridge: Babington). V. pratensis M. et K. maa
altsaa foreløbig udgaa af den danske Flora. Den Horne-
mannske V. stricta, som nu efterhaanden er funden paa
mange Steder og i alle Landets Provinser, hører øjen-
synligt til Gruppen Persicifoliæ og er ikke, som nogle
have antaget (Aschers. Fl. Brandenb. p. 70) en Bastard
af V. persicifolia og canina, fra hvilken sidste saa vel
Voxested som Bladform, de lange og fine Blomsterstilke,
blegblaa (ikke reent blaa) Kroner, den kortere, grønlige
Spore 0.s.v. tilstrækkeligt adskille den. Sporens Længde
forekommer mig forøvrigt at vere noget forskjellig lige-
som Kronens Størrelse, og navnlig er Tegningen i Fl.
Dan, "udført efter et storkronet og usædvanlig kraftigt
Exemplar. Flere af de her fundne Exemplarer stemme
ganske overens med den i Herb. norm. IV, 43 som V.
persicifolia Schreb. uddelte Plante og ligeledes er den
_ ikke forskjellig fra V. stagnina Kit., hvorom jeg ved
Exemplarer af denne sidste fra Breslau, meddelte af Dr.
v. Uechtritz og ved sammes dertil knyttede Bemerk-
ninger, erbleven overbevist. Dette stemmer ogsaa over-
ens med Fries’s tidligere Fremstilling (Nov. fl. Suec.
ed. 2, p. 274), hvortil jeg aldeles kan slutte mig; da
imidlertid Hornemanns Navn er yngre (1821 som Afart,
1828 som Art) end baade Kitaibels (1814) og det endnu
_ ældre Schreberske Navn ber det utvivlsomt vige Pladsen
for et af disse. V. persicifolia kunde maaske hellere
anvendes til Betegnelse af den hele Gruppe end til Navn
for en bestemt Art, da det ikke alene er anvendt saa
forskjelligt men tillige efter sin Betydning passer bedre
for V. elatior eller V. pratensis end netop for V. stag-
nina. Dette sidste Navn vilde jeg derfor foretrekke til
Betegnelse af den her forekommende Art og Navnet V.
stricta Horn. (Koch Syn., Fr. mant. 1—2) maatte da
312
tillegges som Varietetsnavn den kraftigere Form med
større Krone og lidet længere Spore, medens den diame-
tralt modsatte dvergagtige Form betegnes med Navnet
humilis. |
Viola tricolor L. var. arenaria Sond. Bornh.: Klitter
ved Semarkshusene i Pedersker Sogn (Bergst.)!
Portulacace®. |
Montia minor Gmel. Jyll.: Helligso og Gjettrup i Thy
(Overgaard); Falst.: Marker ved Moseby (Ernstsen).
M. rivularis Gmel. Bornh.: I Saltvand i Stranden ved
Melstad, i Hængedynd ved Hullegaards Bek i Poulsker
Sogn (Bergstedt) !
Paronychieæ.
Corrigiola littoralis L. Slesv.: Vidding ved Flensborg
(G. Jensen)! |
Scleranthus annuus L. var.biennis Fr. (hibernans Rchb.)
Jyll.: Sandmarker ved Hald pr. Viborg!
Spergula maxima Whe. Falst.: Bregninge (Ernstsen) !
S. vernalis Willd. .Bornh.: Bakker N. for Gudhjem, ved
den tidligere Telegraf, faa Exemplarer (Bergstedt) !
Alsinace».
Stellaria uliginosa Murr. var. apetaia. Jyll.: Amalies
Kilde i Silkeborg Vesterskov (Baagee) !
S. crassifolia Ehrh. Sjell.: Ordrup Mose!
Arenaria serpyllifolia L. var. leptoclados. Sjell.: Mar-
ker ved Jyderup (Bot. Foren. Excurs.)!
Moehringia trinervia Clairv. var. depressa (sml. Bot.
Tidskr. III, p. 115) er ved Dyrkning i bot. Have vendt
tilbage til den typiske Form, og maa derfor, hvad jeg
ogsaa paa anf. St. ytrede Formodning om, anses for en
local Form, maaske frembragt ved Afgresning paa et tid
ligt Stadium af Individernes Liv.
É 313
Halianthus peploides (L.). Fr. Slesv.: S. for Medolden,
paa Toppen af en Sandbanke N. for Brede Aa, omtrent
11/2 Mil fra Havet (Borst)! | |
Cerastium arvense L. Bornh.: Svanike, Gadegaards Mark
; ved Bodilsker, Sandmarker ved Kannikegaarden (Bergst.)!
Sjell.: N. for Slagelse (O. G. Petersen), Kongens Møl-
ler (Bot. Foren.)! Fyen: Herrested (S. Petersen), Lunde-
borg, Svendborg (Rostr.)! Jyll.: Et Par Steder ved Thi-
sted (Krog-Jensen), Taastrup, Hornslet og Stier Marker,
Hatting (Zahrtm.)! Paa det sidstnævnte Voxested iagt-
toges den forst i 1855, i faa Exemplarer, senere har
den udbredt sig videre. Paa lignende Maade kan denne,
tidligere temmelig sjeldne, Arts stadigt tiltagende Udbre-
delse i de senere Aar i forskjellige Egne sandsynligvis
forklares (sml. Bot. Tidsskr. III, p. 116).
Cerastium strigosum Fr. Bornh.: Ypernestad (Bergstedt) !
Anm. Sagina ciliata Fr. er ikke, som i Bot. Tidskr. III,
p.114 fejlagtigt blev angivet, et yngre, men et ældre Navn
end S. depressa (sml. E. Fries i Bot. not. 1868, p.
204) og hint Navn maa derfor fastholdes, skjønt det
unægtelig ikke er meget betegnende.. I vor Flora i det
mindste mangler den ofte aldeles Randhaar, og er i hvert
Fald i Regelen mindre randhaaret end S. apetala. |
Silenacex.
+ Gypsophila Vaccaria (L.) Sibth. Falst.: Ukrud i Hamp
ved Stubbekjebing (Ernstsen)!
Dianthus prolifer L. Samsø: Ved Bøgebjerg (Lassen);
Bornh.: Skrænter ved Risebek i Aakirkeby Sogn (Berg- ©
stedt) !
D, Armeria L. Jyll.: Vosnæs Pynt (Lind)! Vejgrøfter ved
Sandergaarde i Hadsherred (A. Jacobsen), Strandbakker
ved Stensballegaard (P. Nielsen).
D. superbus L. Fyen: Slipshavn ved Nyborg (M.T. Lange).
Silene Anglica L. Sjell.: Ukrud i en Kornmark ved
~~ Rørby pr. Kalundborg (Ernstsen)!
314
Melandrium noctiflorum (L.) Fr. Jyll.: Hobro, faa
Expl. (J. Merch), Aarhus i stor Mengde (Frk. Hejde),
i Mengde som Ukrud i og omkring Hornslet Apotheks
Have (Zahrtm.) !
M. diurnum Fr. var. expallens Lge, Sjell.: Løvenborg -
(V. Schmidt). Jyll.: Rosenholm (med blegrede), Taastrup
(med hvide Kroner) tilligemed Hovedarten (Zahrtm.)!
Sl.: Med Hovedarten ved Døstrup (med hvide og bleg-
rede Kroner. Borst).
M. vespertinum Fr, var. colorata Rostr. Fyen: Mellem
Corinthkroen og Holstenshus (S. Petersen)!
Anm. De sidst nævnte Former fortjene nøjere Undersøgelse
og Sammenligning med de af Rohrbach (Linnæa 1869,
p. 214) som Bastardformer af M. diurnum og vesperti-
num beskrevne. Navnlig synes den i Siebenbirgen fundne
(Nr. 3 Rohrb. anf. St.) Lychnis vespertina var. rosea
Schur. at svare til den ovennævnte var. colorata.
Malvaccæ.
Althea officinalis L. Sjell.: I Mængde paa Strandenge
S. for Halleby Aas Udløb i Store Bælt (Mort.)!
Malva moschata L. med store hvide Kroner. Jyll.: I en
ung Granplantning i Grejs-Dalen (Deichm.-Branth).
Tiliaceæ.
Tilia parvifolia Ehrh. Jyll.: I Mængde i Skoven ved
Ørum i Bjerge Herred (M. T. Lange).
T. grandifolia Ehr. Loll.: Thoreby Skov N. for Sundby
(Koch)!
: Hypericineæ.
Hypericum pulchrum L.: Fyen: Højrup N. for Svend-
borg (O. G. Petersen).
— — var. triphylla (med 3 Blade i Kransene). Jyll.: Him-
melbjerget (Rostr.).
H. perforatumL. var. angustifolia Gaud. Sjæll.: Leven-
borg (V. Schmidt), Bornh.: Aaker Højlyng (Bergstedt) !
SS
É 315
Elatineæ. |
Elatine hexandra DC. Jyll.: Ørnsø ved Ribe (Vilandt)!
Acerineæ.
Acer platanoides L. Jyll.: Selvsaaet i Ris Skov ved
Aarhus! Marselisborg Skov, Trudsholm Skov (Rostr.), i
Skove ved Haughus N, for Vejle (M. T. Lange).
Polygalex.
Polygala depressa Wend. Jyll.: Heder ved Hobro (Rostr.),
Rydhave ved Holstebro (V. Schmidt)! Koust ved Varde
(J. C. Poulsen)! Lustrup Mose ved Ribe (Vilandt) !
P. vulgaris L. var. oxyptera (Rchb.). Jyll.: Bakker ved
Kolding Skovmelle (G. Jensen)!
Frangulaceæ.
Ilex Aquifolium L. voxer i saa stor Mengde i Skovene
ved Rydhave, at den paa enkelte Steder kvæler al anden
Opvext og paa aabne Steder have enkelte Exemplarer
opnaaet en betydelig Højde og Tykkelse (V. Schmidt).
Empetree.
Empetrum nigrum L. Fyen: Sorteseen, Mose ved Hol-
stenshus (S. Petersen) !
Euphorbiaceæ.
Euphorbia exigua L. Samsø: Paa Onsbjerg Mark (Las-
sen); Sjell.: Ved Vejen mellem Løvenborg og N. Jern-
- løse (V. Schmidt), Stensmosen ved Gjerslev (S. Petersen)!
E. Esula L. Marker paa Bogø ved Falster (Andersen)!
+ E. Lathyris L. Fyen: Forvildet i Haver ved Ryslinge
(S. Petersen)!
Geraniacex.
Geranium sanguineum L. Fyen: Thorehus ved Assens
— (Hempel); Sl.: Tevring Krat (Borst)!
316
Geranium palustre L. Sl.: Mellem Bollerslev og Peters-
borg (Borst)!
G. phœum L. Jyll.: Lyngbygaards Skov ved Aarhus (S.
Petersen); Fyen: Holmdrup ved Svendborg (Rostr.).
— — var. livida (L’Herit.) Koch. Fyen: Skaarup (Rostr.);
Falst.: Ved Haver og Gjærder i Moseby (Ernstsen).
+ G. pratense L. Jyll.: Rydhave, sandsynligvis forvildet
(V. Schmidt); Sjell.: Hellerup (Pio).
+ @. Pyrenaicum L. Fyen: Græspletter i Skaarup Semi-
nariehave (Rostr.).
G. lucidum L. Bornh.: Ved Stien ovenfor Saltuna, mellem
Klipper ved Stranden N. for Boelshavn (Bergstedt)!
Line».
Linum catharticum L. var. condensata M. T. Lge.
Jyll.: Ved Bredderne af Sjerring Se (Jacobsen)!
Balsamine 2.
+ Impatiens parviflora DC. Jyll.: I stor Mengde for-
vildet omkring Marienborg Præstegaard ved Hobro Fjord,
hvor den er et besverligt Ukrud og efter Sigende har
voxet i 40—50 Aar (J. Mørch).
Oxalidex.
Oxalis Acetosella L. var. coerulea DC. (lilacina Lge.).
Jyll.: Rydhave ved Holstebro (V. Schmidt); Sl.: Vester-
holm i Kvern Sogn (G. Jensen)! Fyen: Skaarup (Rostr.) ;
Sjell.: Egelund pr. Hillerød (R. Leth)! Bornh.: Ring-
borgen i Pedersker Sogn, Rokkestenen i Almindingen
o. fl. St. (Bergstedt)!
Onagrarieæ.
+ Oenothera biennis L. Samsø: Paa Sydlandet (Lassen).
Jyll.: Marker ved Lyngby pr. Grenaa (V. Bertelsen).
Epilobium hirsutum L. var. albiflora. Sjell.: Bro-
mølle (S. Petersen).
317
Epilobium roseo-pubescens Lge. Fyen: Vejstrup (Ro-
strup).
Circæa intermedia Ehrh. Sjæll.: Mierlese Skov ved Ring-
sted (Samse-Lund)! Gribs Skov mod @. (Bot. Foren.)!
Bornh.: Vasaaen i Ø. Marie Sogn, Hullegaard i Poulsker
Sogn (Bergstedt) !
Ceratophyllee.
* Ceratophyllum muticum Cham. var. muricata!
(Frugterne i hele deres Lengde tet bekledte med stil-
kede Vorter). Sjæll.: Soderup ved Roskilde (Thomsen) !
Halorrhageæ.
Myriophyllum alterniflorum DC. Sl.: Søgaard Sø
ved Aabenraa (Borst)!
Hippuris vulgaris L. var. fluitans Lilj. Falst.: Ved
Hesnæs og Grønsund (Ernstsen); Bornh.: Bodilsker Mose,
med Overgangsformer til «. (Bergstedt) !
Pomacex.
Pyrus communis L. Falst.: Krat ved Virket So (Ernst-
sen); Bornh.: Skoven ved Nexo Mose (Bergst.)!
* Sorbus Fennica Fr. Bornh.: Flere Expl. af 3—4 Alens
Hojde uden Frugt: Græsmosen i Almindingen (Bergst.)!
Cotoneaster nigra Wahlb. Bornh.: Randkleven, Stivelen
o. fl. St. i Ro Sogn (Bergst.)!
T Crategus punctata Ait. Jyll.: Et Hegn ved Daugaard
N. for Vejle Fjord (M. T. Lange).
Rosaceæ.
Rosa inodora Fr. Fyen: Christianslund ved Nyborg!
Bornh.: Lerkridtsodden ved Nexø (Bergstedt)!
R. rubiginosa L. var. horrida Lge. Jyli.: Rydhave ved
Holstebro (V. Schmidt)!
R.tomentosa Sm.var. alba. Jyll.: Tvorup i Thy (Overgaard),
318
* Rosa resinosa Sternb. (= R. mollissima var. nemoralis
Lge). Haven i Vendsyssel o.f. St.! (bestemt af Crépin).
Anm. De i vor Flora forekommende Arter af Rosenslegten
trænge i høj Grad til nøjere Undersøgelse, og hertil ville
de Arbejder, som forberedes af Lector Scheutz (over
de skandinaviske Roser) og af Prof. Crépin (over samt-
lige europæiske Roser) give en velkommen Anledning.
Sandsynligvis skjuler der sig blandt de talrige ved vore
Gjerder og Skovkanter voxende Former adskillige nye
Arter.
Rubus glandulosus Bell. Jyll.: Gjerrild ved Grenaa (Koch)!
R. hirtus Waldst. et Kit. Jyll.: Fuglesang Skov ved Fre-
dericia! Fyen: Hindsgavl Skov ved Middelfart, Chri-
stianslund ved Nyborg!
Anm. Denne Art, som først for faa Aar siden er funden i
det egenlige Danmark, er tilstrekkelig adskilt fra R.
glandulosus og end mere fra de ovrige danske Rubus-
Arter. Paa de her fra Landet angivne Voxesteder varierer
den ikke meget, hvorimod den i Mellem- og Syd-Europa,
hvor den er hyppigere, optræder under talrige indbyrdes
ikke lidet afvigende Former, af hvilke flere ere opstillede
som egne Arter, f. Ex. R. fuscus, R. Menkei, R. palli-
dus Whe. o. fi. Til hvilken af disse den oprindelige R,
hirtus W.K. nærmest slutter sig, derom ere Meningerne
delte. |
* R. humifusus Whe.(?) (R.hirtus y, pseudocæsius Metsch,
maaske ogsaa — À. ceesius var. ferox Whe.). Af denne
ejendommelige Form samlede jeg i 1867 talrige Exem-
plarer i et Krat med Naaletræer S. for Christianslund
ved Nyborg, men i 1871 var den paa Grund af Krat-
tets Overhugning sporløst forsvunden. Den er maaske
en Bastard af R. cœsius og hirtus, som begge fandtes
i Nærheden, og med hvilke den har Karakterer tilfæl-
les, for denne Formodning taler ogsaa den Omsten-
dighed, at Blomsterne paa samtlige de af mig fundne
Exemplarer vare golde. En nærstaaende Form har Dr.
N
319
Focke fundet ved Bremen og beskreven under Navn af
R. glanduloso-cesius, men den fyenske Plante kan neppe
nedstamme fra R, glandulosus, da denne ikke er bemer-
ket i Fyen.
R. cæsius L. 8, pseudoidæus Whe. Fyen: Fruens Skov
ved Svendborg!
* Rubus laciniatus Willd. Bornh.: I Udkanten af en af-
brendt Naaletreplantning ved Bodilsker, 2 Exemplarer
(Bergstedt) !
Anm. Denne Art, som paa Grund af de dybt og sirligt delte
Smaablade har et fra andre Rubus-Arter meget forskjel-
‘ligt Udseende, dyrkes stundom i Haver, og er maaske
derfra udvandret til det her opgivne Findested. Dens
Hjem er ubekjendt, men maaske er den ikke en selv-
; stendig Art, men en Form af en anden Art.
Potentilla Fragariastrum Ehrh. Jyll.: Rodstenseje
Skov i Hadsherred (A. Jacobsen); Sjæll.: Charlotten-
lund (Gram)!
P. incana Moench. Bornh.: Skrenter ved Kobbeaaen i
©. Larsker Sogn (Bergst.)!
P. collina Wib. Bornh.: Lindholmsklipperne i Re Sogn,
Skrenter ved Kobbeaaen (Bergst.)!
P, argentea L. var. impolita (Wahlenb.) Koch. Sjell.:
Aastrup ved Roskilde (V. Schmidt)!
P. procumbens Sibth. Fyen: Svaninge Bakker ved Faa-
borg (S. Petersen).
+ P. recta L. Sjell.: Rørby ved Kalundborg, Jægerspris
Fergelund lige over for Frederikssund (Ernstsen)!
P. Norvegica L. Sjell.: Ordrups Mose imod Ermelund
(Bergstedt) !
Geum intermedium Ehrh. SI.: Gintofte i Stenbjerg Sogn,
Kværn QOstermark (G. Jensen)! Fyen: Hestehaveskoven
ved Ryslinge (S. Petersen)! Bornh.: Gadegaards Skov
i Poulsker Sogn (Bergst.)!
Poterium dictyocarpum Spach. Bornh.: Dyndeby i
— Poulsker Sogn (Bergst.)!
320
Agrimonia odorata Mill. Bornh.: I Krat ved Qlaaen i
Pedersker. Sogn, Kjellergaard Skov i Bodilsker Sogn
(Bergst.)! Er,
+ Spiræa salicifolia L. Jyll.: Nygaards Krat ved Lyngby
pr. Grenaa (V. Bertelsen), Frisholt Skov ved Gudenaa
(Leth)!
S. Ulmaria L. var. concolor. Jyll.: Rydhave ved Holstebro
(V. Schmidt), Orre 2 Mil N. V. for Herning (Overgaard)!
Sl.: Medolden (Borst)! Falst.: Mellem Horbelev og
Bregninge, Moseby (Ernstsen)! Bornh.: Kilden i Al-
mindingen (Bergst.)!
Drupace æ.
Prunus spinosa L. var. coæœtanea W.et Gr. Sl.: Kværn
(G. Jensen)!
+ P. domestica L. Bornh.: Forvildet i Skoven N. for Pe-
dersker, Store Myregaard i Aaker Sogn (Bergstedt)!
Cerasus Padus (L.) DC. Jyll.: I Mengde i Rydhave Skov
(V. Schmidt). Paa Bornh. kun funden i Almindingen og
i Vallensgaards Mose (Bergst.).
Papilionaceæ.
Ulex Europœus L. Falst.: Gjærde ved Hanenov Skov, for-
modenlig forvildet (Ernstsen) !
Sarothamnus scoparius (L.) Koch. Sj.: Graverhusene
i Gribs Skov (P. Nielsen).
Genista pilosa L. Jyll.: Lyngbakker langs Mariager Fjord
(Rostr.), Rindsholm o. fl. St. ved Viborg!
G. Germanica L. Sl.: Hedepurrer i Tevring Krat ved
Døstrup (Borst)!
+ Cytisus capitatus L. Jyll.: Forvildet i Ris Skov ved
Aarhus!
Ononis procurrens Wallr. var. spinosissima Lge. Jyll.:
Langaa Jernvejstation!
Tetragonolobus maritimus Roth. Sjell.: Hist og her
mellem Asnæs og Reerso (Ernstsen)! Enge S. for Hal-
à
4
|
4
4
.
|
j
L
321
leby Aas Udløb i Store Bælt: (Mort.); Bornh.: Ved Øl-
aaens Udløb i Havet, Stranden ved Saltuna (Bergst.)!
Medicago sativa L. Jyll.: Grusgraven ved Aalborg (Ja-
cobsen), Aarhus ved Vejen til Ris Skov! ved Veje S.
for Horsens (P. Niels.); Samsø v. Bisgaard (Lassen);
Sjell.: Rerby v. Kalundborg (Mort.); Fyen: Lundeborg,
Skaaruper (Rostr.).
Medicago falcata L. Jyll.: Grusgraven ved Aalborg
(Jacobs.), Hobro (J. Merch); Samsø paa Nordlandet (F.
Jacobsen); Fyen: »Kammen« ved Nyborg! Sjell.: Bro-
malle (S. Petersen).
M. minima Willd. Samsø ved Hjortholm, Bøgebjerg o. fl.
St. paa Sydlandet (F. Jacobsen, Lassen).
M. lupulina L. var. Willdenowiana Koch. Jyll.: Horn-
slet (Zahrtm.)! ;
Melilotus dentata (W.et K.) Pers. Sjæll.: Ved Saltbæk
(Ernstsen).
M. arvensis Wallr. Jyll.: Grusgraven ved Aalborg (Jacob-
sen), Hobro (J. Merch), Taastrup Mark (Zahrtm.).
Trifolium fragiferum L. findes undertiden langt fra
Stranden, f. Ex. Sjæll.: Løvenborg (V. Schmidt); Falst.:
Moseby (Ernstsen) !
* T, repens L. var. atrofusca (med violetbrune Blade).
Bornh.: Eng ved Magaard i Pedersker Sogn (Bergst.)!
T. hybridum L. er nu udbredt ved Dyrkning og forekom-
mer hist og her forvildet i alle Landets Provindser.
r T. elegans Savi. Fyen: Gudbjerg (Rostr.).
T, montanum L. Bornh.: Ellegaard i Ø. Marie Sogn
(Bergstedt) !
T. agrarium L. Jyll.: Taastrup Mose (Zahrtm.)! Marker
ved Viborg Sø (Morville); Sl.: Vilsbæk Mark ved Grum-
tofte (Borst)!
Astragalus Danicus Retz. Sjell.: Uggelese Mark ved
Kalundborg (Ernstsen)! Nordlandet paa Samsø (F. Ja-
cobsen).
=
Botanisk tidsskrift. Anden række. I, 21
322
Lathyrus maritimus (L.) Fr. Sjælland: Saltbek Vig
(Ernstsen) !
+ L. latifolius L. Sjæll.: Christianshavns Volde, forvildet
(Engelhard, Mort.).
Vicia Orobus DC. Sl.: Tovring Krat (Borst)!
V. Craccal. var. leptophylla Fr. Sjæll.: Hedestrekning
S. for Halleby Aas Udleb i Store Belt (Mort.); Bornh.:
Kjellergaards Mose (Bergst.)!
V, tenuifolia Roth. Fven: Döckerslund ved Odense
(J. ©. Poulsen)! Sonderby Klint ved Assens (Riitzou)!
Sjell.: Reerso (O. G. Petersen); Moen: ved Mandemark
(Ernstsen) ! |
V. villosa Roth. Sjell.: Mark mellem Brede Bakke og
Fuglevad !
REGISTER OVER DE ANFORTE PLANTENAVNE.
Abies Canadensis 51.
— pectinata 16. 33. 102.
Abrod 23.
Acarospora cervina 63.
Acaulon muticum 68.
Acer 240.
— campestre 16. 57. 154.
— platanoides 24. 154. 315.
— Pseudoplatanus 24. 32. 46.
154.
— saccharinum 51.
Acerineæ 60. 154. 315.
Achillea macrophylla 120.
— Millefolium 27. 120.
— 8, lanata 120. 288,
— Ptarmica 27. 120. 233.
Acinos thymoides 31. 126.
Acolium inquinans tympa-
nellum "66.
Aconitum Napellus 22. 141.
——
Œ ;
Acorus Calamus 39. 41. 50. 94. |
Actæa spicata 35. 48. 52. 142.
225. 239.
Adoxa moschatellina 34. 138.
Ægiceras 7.
Aigopodium Podagraria 26. 36.
136.
— f, subsimplex 136.
Æsculus Hippocastanum 154.
Æthusa Cynapium 26. 136.
— f, pygmæa 28. 136.
Aftenstjærne 22.
|
|
Agrimonia Eupatoria 28. 159.
— odorata 28. 58. 159. 240.
320.
| Agropyrum acutum 42. 88. 230.
— caninum 34. 88. 225.
junceum 88. 230.
obtusiusculum 56.
pungens 56.
repens 26. 88. 202.
— ß, arundinaceum 88.
— y, firmum 88. 269.
var. hordeacea 202.
— strictum 56.
Agrostemma coronaria 22.
— Githago 152.
| Agrostis alba, 37. 84. 225,
— 6, gigantea 84.
canina 37. 84. 226. 229.
— ß, pallida, 84.
Spica venti 26. 84.
vulgaris 30. 35. 37. 84.
~ 6, pumila 84.
— B, stolonifera 84.
— y, tenella 84.
Agurk 22.
Aira cæspitosa 37. 85. 233.
— f, pallida 85. 270.
— y, vivipara 85.
— flexuosa 35, 85. 233.
— uliginosa 56. 270.
nn
——
——
| Airopsis caryophyllea 30. 85.
229.
21?
324
Airopsis precox 30. 85. 229.
Ajuga pyramidalis 127. 238.
298.
— reptans 45. 127. 238. 297.
Alchemilla Aphanes 28. 159.
— vulgaris 28. 159.
— ß, subsericea 159.
Algæ 39.
Alicularia scalaris 68.
Alisma natans 56. 277.
— Plantago 41. 96.
— var. graminifolia 230.
277.
— p, lanceolatum 96.
— ranunculoides 57. 96. 234.
Alismaceæ 50. 60. 96. 277.
Alliaria officinalis 36. 144.
Allium Ascalonicum 99.
— carinatum 56, 278.
— Cepa 99.
— oleraceum 34. 99.
— f, canaliculatum 99.
a= Porrum 99:
— Schoenoprasum’ 99.
— Scorodoprasum 34. 44. 99.
240.
— 8. minus 278.
— ursinum 19. 34. 99.
— vineale 44. 99.
— f, compactum 99.
Alnus glutinosa 32. 40. 103.
— incana 32. 46. 103.
— pubescens 283.
— serrulata 283.
Alopecurus agrestis 48. 58. 83.
226. 236. 241.
— fulvus 37. 83.
— geniculatus 37. 83.
— nigricans 48. 270.
— pratensis 26. 35. 37. 83.
225. 235.
B, nigricans 83.
Alsinacee 59. 149. 312.
Alsine tenuifolia 48. 59. 150. |
Althæa officinalis 44. 153. 314. hoe
— rosea 153.
— = —
| Alyssum calycinum 29. 31. 144.
226. 235. 250. 308.
Amarantaceæ 60. 108.
Amarantus Blitum 44. 58. 108.
— hypochondriachus 109.
Amblyodon dealbatus 69.
Ambrosieæ 60, 121.
Anacamptis pyramidalis 56.
_ Anagallis arvensis 27. 134.
— coerulea 44, 134. 301.
' Anchusa arvensis 128. 237.
21. 1181:
— officinalis
235.
236. 298.
_ Andreæa petrophila 263.
Andromeda polifolia 40. 135. 233.
| Anemone 221.
— Apennina var. pallida 305.
— Hepatica 7. 33. 46. 140.
240. "305.
— nemorosa 7. 15: 33. 46.
140. 240.
— ranunculoides 7. 15. 33. 46.
140. 240.
Anethum graveolens 137.
| Aneura 39.
— multifida 49. 66. 254.
— palmata 66. 254.
— B, major 254.
- pinguis 49. 66.
— pinnatifida 254.
Angelica silvestris 3. 36. 38. 137.
Antennaria dioeca 118.
Anthemis arvensis 27. 120,
Cotula 25. 120.
8, disciflora 120.
— tinctoria 120. 239. 250. 287.
— BØ, discolor 120.
Anthericum Liliago 99. 279.
— ramosum 46.52.59.99.279.
— 8, Pseudo-Liliago 99.
Anthoceros levis 66.
— punctatus 66.
Anthoxanthnm odoratum 35.37.82.
— i laxiflorum 83.
ß, majus 83.
_ Anthriseus Cerefolium 25. 137.
325
Anthrisens silvestris 26. 137.
— vulgaris 35. 137. 235. 303.
Anthyllis vulneraria 28. 31. 163.
Antirrhinum majus 22.
— Orontium 57. 132. 236.
Antitricha curtipendula var. pu-
mila 260.
Apium graveolens 42. 44. 135.
231. 303.
Apocyneæ 60. 124.
Aprikos 23.
Aquilegia vulgaris 22. 46. 141.
Arabis arenosa 57.
— hirsuta 31. 143.
— Thaliana 28. 143.
Aracium paludosum 36. 115.
Araliacee 60. 138.
Archangelica littoralis 38. 40. 41.
44. 50. 137.
Arctium intermedium 292.
-— nemorosum 292.
— pubens 292.
Arctostaphylos Uva ursi 58. 135.
229. 296.
Arenaria serpyllifolia 28. 150.
— * * condensata 150.
— var. leptoclados 312.
Aristolochia Clematitis 56. 286.
Aristolochiaceæ 286.
Armeria maritima 23. 42. 111.
— vulgaris 42.111. 229. 236. |
Arnica 221. 229.
en 3@ 464 bod. 949. ||
Arnoseris minima 292.
— pusilla 112.
Aroideæ 50. 60. 94.
Artemisia Abrotanum 23. 118.
— Absinthium 25. 118. 235.
—- campestris 27. 118.
— y, lutescens 118.
— BØ, sericea 118.
maritima 42. 118.
vulgaris 27. 118.
— 8, flavescens 118.
Arthonia cinnabarina 252.
— lurida 65.
|
|
|
|
Arthonia pineti 252.
— punctiformis 65.
— radiata 65.
Arthrodesmus convergens 2.
—- Incus 2.
Artiskok 22.
Arum maculatum 35. 43. 51. 94.
Asclepiadeæ 60. 124. 297.
Ask 24. 32. 224.
Asparagus officinalis 99.
Asparges 22.
Asperifolie 59. 127. 298.
Asperugo procumbens 25. 127.
235. 298.
Asperula odorata 34. 122.
— Taurina 122.
tinctoria 56.
Aspidium angulare 80.
| Asplenium Adiantum nigrum 56.
— Filix femina 29. 35. 80. 239.
— Ruta muraria 58. 80.
— septentrionale 29.47.58. 80.
— Trichomanes 29.80.239.266.
Aster 23.
— Nove Angliæ 55.
— salignus 119.
— Tripolium 42. 44. 119. 285.
Astomum subulatum 68.
Astragalus arenarius 245.
— Cicer 43. 59. 166.
— Danicus 42. 166. 321.
— glycyphyllos 36. 166.
Astrantia major 51. 135. 303.
Athyrium Filix femina * multi-
fida 266.
Atriplex arenaria 56. 108.
— Babingtonii 42. 54. 108.
— f, virescens 108.
calotheca 42. 44. 108.
231.
— «, macrosepala 108.
— £, microsepala 108.
— 7, parvifolia 108.
hastata 26.42.44. 108. 230.
-— @, deltoides 108.
— §, platysepala 108.
326
Atriplex hastata y, prostrata 108. | Barbula 29.
— > —'f, ‘salina 108. <4
— hortensis 22. 108.
— liltoralis 42. 108. 230.
— — * serrata 108.
— longipes 44. 59. 108.
— — #, muricata 108.
— patula 26. 108.
— -— 6, erecta 108.
Atropa Belladonna 45. 130.
Aulacomnium androgynum 259.
Aurikel 22.
Avena elatior 35. 37. 85. 271.
6, hermaphrodita 85.
— — f, typica 271.
— — a, vulgaris 271.
— fatua 26. 85. 237.
— hybrida 85. 237. 241. 270.
— intermedia 270.
— pratensis 35. 37. 85.
— pubescens 35. 37. 85.
— sativa 20. 85. 237.
— strigosa 85, 237.
Avicennia 7.
— tomentosa 7.
Baeidia arceutina @, genuina 64.
— — f. intermedia 252.
— atro-grisea 64.
— bacillifera a, Beckhausii 64.
— citrinella 1. 64. 252.
— rosella 64.
— rubella 64.
— umbrina 252.
Bæomyces roseus 63.
Ballota foetida 126.
— ruderalis 25. 126.
— — f, nepetoides 126.
— - y, urticæfolia 126.
Balsam 23. |
Balsamineæ 60. 157. 316.
Balsamita vulgaris 287.
Barbarea præcox 143. 309.
— stricta 224. 309.
— vulgaris 28. 29. 143. 226.
— -— f, arcuata 143.
— convoluta 73.
— Danica 73.
— fallax 73.
— lævipila 73.
— muralis 73.
— rotundifolia 73.
— ruralis 26. 73.
— subulata 73.
— unguiculata 73.
Bartramia calcarea 72.
-— fontana 72.
— ityphylla 49. 52. 72.
— pomiformis 48. 52. 73.
- — f, erispa 73..
Batrachium circinnatum 41. 141.
— hederaceum 56. 224. 227.
228. 241. 242.
— heterophyllum 5. 41. 141.
— — 6, tripartitum 141.
— marinum 57. 223. 226. 228.
230. 234. 240. 241.306.
— peltatum 97.
— Petiveri 41. 141.
— — var. crassifolia 206.
— — , minor 306.
— sceleratum 40. 141.
— trichophyllum 41. 141.306.
— — var. brachyphylla 206.
Bellis perennis 29. 38. 120.
— — f, caulescens 120,
287.
— — var. 23.
Berberideæ 60. 142.
Berberis 24.
— vulgaris 142.
| Berteroa incana 29. 144. 250. 308.
Beta maritima 56. 285.
— vulgaris 108.
Betonica officinalis 126.
Betula glutinosa var. 285.
— intermedia 283.
— odorata 3. 32. 40. 49. 50.
103.
— — * pubescens 103.
— — var. microphylla 282.
327.
Betula odorata var.
103; 283:
— verrucosa 32.40. 49.50. 103.
Betulaceæ 282.
Betulineæ 50. 60. 103.
Biatora micrococca 252.
Biatorella simplex 65.
Bidens 48,
— cernua 40. 117.
— — 7, minima 118.
—
— — f, radiata 117.
— fastigiata 289.
117. 288-290.
— radiata 289.
tripartita 25. 40. 117.
— pf, minor 117.
Bilimbia cyrtella 64.
— f. saxicola 252.
farinosa 64. 252.
globulosa 64.
— grossa 64.
intermixta 1. 64.
pineti 252.
— b, milliaria 64.
spheroides 64.
tricolor 64.
Birk 24. 32.
Blasia pusilla 66. 254.
Blechnum Spicant 48. 50. 81.
230. 234. 239.
. 108.
— botryoides 44. 58. 108.
capitatum 107. 285.
glaucum 25. 108.
-- rubrum 25. 108.
— f, spathulatum 108.
— Sees 108.
Blommetræ 23. 24.
Blærebælg 22.
Blåbær 229. 248.
Boghvede 237.
Borrago officinalis 128. 298.
——
tiliefolia 3.
— då, minimo-radiata 118.
platycephala 40. 48. 54. 57.
sabuletorum «, hypnophila64.
Blitum Bonus Henricus 25.
Botrychium Lunaria 15. 31.47.81.
— *rutaceum 81. 268.
— rutefolium 14. 53. 58. 81.
268.
Brachypodium gracile 34. 88.
— ß, majus 88. 269.
— pinnatum 46. 88. 269.
Brachythecium Mildeanum 260.
plumosum 260.
reflexum 260.
- rivulare 263.
rutabulum var. rivularis 260.
— var. crassa 260.
salebrosum 260.
sericeum yar. tenella 260.
Brassica campestris 21.145. 236.
— lanceolata 59. 146.
— Napus 145.
— nigra 21. 26. 44. 146. 235.
— oleracea 145.
—_—
| Bregner 3. 29.
| Briza media 35. 37.
86.
—- — var. pallescens 271.
— pP. pallida 86.
Bromus arvensis 57. 87.
— commutatus 46. 87.
hordeaceus 42. 88. 271.
mollis 37. 88.
— ff, leiostachys 88. 271.
— 7, pygmæus 88.
racemosus 37. 46. 88.
secalinus 26. 87.
Brunella grandiflora 56. 298.
— vulgaris 36. 126.
Bryaceæ 257.
| Bryonia alba 148. 235. 236.
— dioeca 57.
Bryum albicans 71.
— annotinum 71.
argenteum 71.
atropurpureum 71.
— bimum 71.
cæspiticium 71.
capillare 26. 71.
carneum 71.
cernuum 71,
Bryum crudum 48. 72.
— erythrocarpum 71.
— inclinatum 71. 258.
— intermedium 71.
— lacustre 258.
— nutans 71.
— pallens 71. 258.
— — var. longicolla 258.
— pallescens 71.
— pseudotriquetrum 71.
— — var. Duvalloides 71.
— pyriforme 71.
— roseum 71.
— turbinatum 71. 259.
— — var. gracilescens 259.
— — var. heterophylla 259.
— — var. Scleicheri 259.
— uliginosum 71. 258.
— warneum 258.
Buellia 29.
— sp. (forsan nova) 252.
— albo-atra 64. |
— geographica 65. |
— myriocarpa 64.
— petræa 64.
Bukketorn 24.
Bulliarda aquatica 14. 54.59.1538. |
Bunias orientalis 43. 58. 146. |
Bupleurum rotundifolium 136.
-— tenuissimum 42. 136. 231. |
303.
Butomus umbellatus 41. 96. 277.
Buxbaumia aphylla 1. 49.70. 259. |
— indusiata 69.
Buxbum 23.
Byg 20.
Bog 24. 32. 175. 224. 248.
Bolle 55.
Bonne 21.
(akile maritima 42. 144.
-~ — var. integrifolia 307.
Calamagrostis arundinacea 51. 84.
225. 230. 234. 238.
239. 240. |
328
Calamagrostis Epigeios 30. 35. 83.
— — 2, glauca 83.
rt. riparia 83.
-— lanceolata 35. 83. 225. 249.
5, gracilis 84.
— — 7, pallida 84.
— Langsdorffi 14. 58. 83.
— neglecta 37. 47. 58. 84.
— ——
Calendula officinalis 23. 25. 117.
Calicium hyperellum 66.
— — var. lygodes 66.
— roscidum 65.
var. trabinella 65.
— sphærocephalum 66.
— ——
Calla palustris 39. 50. 57. 94. 224.
— 8, duplicata 94.
Callitriche autumnalis 12. 41. 102.
— stagnalis 40. 102.
— — f, platycarpa 102.
— verna 102.
Callitrichineæ 60. 102.
Calluna vulgaris 40. 49. 135.
— — B, pubescens 1. 135.
296.
Caltha palustris 37. 141.
Calypogeia Trichomanes 67.
Camelina 21. 207-218.
— dentata 145. 208. 209. 210.
212. 216, 217. 237.
— — f, integrifolia 29. 145.
207. 208. 209. 215. 216.
— — a, pinnatifida 29. 145.
209. 216. 308.
— foetida 29. 145. 208. 209.
210.213. 336/217. 2370
— -- var. integrifolia 217.
— — var. pinnatifida 216.
— integrifolia 210.
— macrocarpa 207. 208. 212.
215. 217. 218. 237.
— microcarpa 213.
— pinnatifida 207. 209. 210.
212. 216.
— sativa 207. 209. 211. 214.
215. 217.5 2182 228
235.
TRE BE ne dd à
329
Grin dkines silvestris 21. 207. 208.
20011210: 211572312.
217. 218. 235. 250.
— var. macrocarpa
209. 210,
- var. microcarpa 308.
Campanula cervicaria 294.
glomerata 45. 122. 255.
—
—
—
patula 48. 59. 122.
mmm
238.
rapunculoides 26. 122,
Rapunculus 122. 294.
rotundifolia 27. 122. 229.
— då, calycida 122.
— y, parviflora 122.
— Pf, stricta 122.
Trachelium 27. 122.
Campanulacee 59. 122. 294.
Campylopus fragilis 257.
— torfaceus 53. 72
Cannabis sativa 7. 44. 104.
Caprifoliacee 60. 123.
Capsella Bursa pastoris 28. 145.
— yar. apetala 308.
- 8, rubriflora 145.
Cardamine amara 40. 143, 225.
239.
— impatiens 57. 143. 309.
— intermedia 143. 309.
— pratensis 38. 143.
— £, dentala 143. 309.
— — . gynocrates 143. 309.
— , parviflora 143. 309.
— Étratien 143. 309.
Carduus acanthoides 26. 116.
— 7, horridus 116.
— £, ochroleucus, 116.
— crispus 26. 116. 235.
— yar. albiflora 291.
— f. microcephala 206.
— ß,ochroleucus 116.291.
— crispo-acanthoides 117.
— nutans 117. 291.
Carex 221.
———
—
207.
latifolia 34, 45 122. 240-294,
persicæfolia 30. 49. 52.122.
Carex acuta 41. 92.
- dioeca 38.
— /\ anomala 92.
ampullacea 39. 93. 233.
— 7, gracilis 93.
— 8, robusta 93,
arenaria 42. 91.
Boenninghauseniana 56.273.
— var. ambigua 273.
Buxbaumii 13. 59. 92. 274.
. cæspitosa 46. 92. 274.
chordorrhiza 39. 50. 58. 91.
cyperoides 14. 58. 91. 274.
digitata 35. 48. 93. 274.
39. 479k:
— f, isogyna 91.
distans 93.
disticha 37. 91.
— yar. 91.
- divulsa 35. 91.
— f, intermedia 92.
elongata 39. 50. 92. 240.
ericetorum 48. 93.
- extensa 93. 275.
filiformis 39. 50. 93. 222.
233.
flava 93.
fulva 93. 275.
glauca 37. 92. 274.
— £, sphærostachya 92.
hirta 37: 93:
— 7, ferruginea 94.
— 6, spinosa 94. 275.
— ß, sublævis 93. 275.
Hornschuchiana 46. 93. 222.
incurva 56. 273.
leporina 31. 92.
— £, argyroglochin 92.
273.
limosa 39. 47. 50. 58. 92.
274:
montana 31.46. 58. 92. 274.
muricata 31. 92.
— f, virens 92.
Oederi 41. 93.
— *oedocarpa 93.
pallescens 35. 92.
330 .
Carex paludosa 39. 93.
— 7, depauperata 95.
— £, spadicea 93.
panicea 37. 92.
paniculata 37. 39. 91.
- — yar. simplicior 273.
paradoxa 37. 91.
pauciflora 50. 58. 91.
pilulifera 31. 93. 229.
— DB, longebracteata 93.
precox 31. 93.
Pseudocyperus 39. 93.
pulicaris 46. 91. 233.
remota 35. 273.
riparia 39. 93. 222.
— p, gracilescens 95.
silvatica 35. 93.
stellulata 37. 92. 233.
stricta 39. 41. 274.
teretiuscula 39. 91.
tricostata 92.
trinesvis 274.
— f. laxa 274.
turfosa 92. °
vesicaria 39. 93. 275.
— yar. alpigena 275.
vulgaris 37. 92. 274.
— 7, juncella 92.
— 6, tenuis 92. :
vulpina 37. 92.
— p, remotiflora 92.
Carlina vulgaris 31. 117.
Carpinus Betulus 16. 32. 46. 57.
103. 230. 283.
Carum Carvi 28. 136. 236.
Castanea vulgaris 51. 103.
Catabrosa aquatica 85. 224. 227.
Catharinea Callibryon 70.
— tenella 70.
Caucalis daucoides. 56.
Centaurea Cyanus 116.
— decipiens 116.
— f. radiata 290.
— Jacea 27. 115.
— 8, atrorubens 156. 303.
| Centaurea Jacea ß, cuculligera
* * argyrolepis 115-290.
— p, cuculligera + fusces-
cens 115.
— 7, lacera 116.
— Ô, laciniata 116. 222.
montana 51. 116.
nigra 45. 48.°59. 116.
Phrygia 56. 290.
Scabiosa 27. 31. 116. 236.
solstitialis 29. 116.
' Centunculus minimus 53. 54. 133.
156.
— yar. simplex 301.
Cephalanthera ensifolia 101. 280.
— grandiflora 56.
— rubra 56.
-_-—
Cephalaria pilosa 112.
— Tatarica 287.
| Cerastium arvense 28. 49. 151.
224 281.3
pumilum 58. 150.
— f, abortivum 150.
semidecandrum 28. 52. 150.
strigosum 15. 52. 151. 313.
viscosum 150. —
vulgatum 28. 151.
— f, holosteoides 151.
Cerasus Padus 1320.
Ceratodon purpureus 26. 30. 73.
Ceratophyllee 60. 102. 317.
Ceratophyllum muticum 102. 223.
241.
— var. muricata 317.
— oxyacanthum 25. 41. 44.
102. 241.
Cerinthe minor 128.
Cetraria glauca 62.
— f. fallax 62.
— juniperina 62. 251.
— sepincola 62. 261.
Cherophyllum temulum 28. 34.
137.
Chamenerium angustifolium 36.
157. 227.
Chara 3.
— annulata 79.
— aspera 41. 78. 200. 201.
— — var. marina 78.
— — yar. stagnalis 78.
— Baltica 78. 200.
— — var. 263.
— — yar. concinna 201.
— — var. Danica 201. 263.
— — var. humilis 201.
— — var. Liljebladi 201.
— ceratophylla 41.
— — 8, microptila 78.
— contraria 41. 78. 200. 226.
— — #hispidula 78. 200.
— crinita ß, condensata 78.
— — «, genuina 78.
— foetida 41. 78. 199. 200.
— " — var. gymnophylla 263.
— fragilis 41. 78. 263.
— — 6, capillacea 79.
— — *delicatula 79. 201.
— — 8, Hedwigii 79.
— hispida 41. 78. 200.
— — f, gymnoteles 78.
-— hispida *rudis 50. 78.
— horrida 200. 201.
— Liljebladi 201.
— polyacantha 78. 200.
— — f. gracilior 201.
‘ — polysperma 199.
— refracta 199.
— strigosa 201.
Characee 7. 39. 50. 59. 78.
197: 265. |
Charlottelog 22.
Chelidonium grandiflorum 307.
— laciniatum 307.
-- majus 25. 142. 306.
— — BØ, crenatum 142. 307.
— — var. laciniata 306.
Chenopodiaceæ 11.
Chenopodina maritima 42. 107.
Chenopodium album 26. 107.
— ficifolium 44. 59. 107.
— hybridum 26. 107.
' Chenopodium murale 25. 107. 235.
-- polyspermum 26. 107.
— — f, acutifolium 107.
— — var. sanguinea 107.
— urbicum 107.
— Vulvaria 44. 58.107. 284.
| Chiloscyphus pallescens 49. 67.
pay hid
-— polyanthos 254.
— — yar. rivularis 255.
Chimaphila umbellata 296.
Chorda Filum 42.
: Chroococcaceæ 2.
| Chrysanthemum corymbosum 121.
— Leucanthemum 27. 120.
— — var. hirsuta 287,
— Parthenium 120.
— — var. discoidea 287.
— segetum 120.
Chrysosplenium alternifolium 36.
139.
— oppositifolium 56. 225. 239.
Cichorium Intybus 27. 112. 236.
292.
| -Cieuta virosa 40:50" 135: 238.
Cinclidium Stygium 49. 71.
Cinclidotus fontinaloides 257.
| Cineraria palustris 38. 40. 121.
234.
— campestris 56.
Circæa alpina 46. 157. 225. 240.
— intermedia 54. 157. 317.
— lutetiana 34. 158.
Cirsium acaule 31. 36. 117.
— — f, caulescens 117.
— arvense 117. 237.
— — var. alba 117.
— — var. decurrens 206.
— — BE, horridum 117.
— — Ô, integrifolium 117.
— — y, mite 1177.
— heterophyllum 35. 45. 57.
584117.,9234.238:291
-— Janceolatum 27. 117.
— oleraceum 36. 117. 291.
— oleraceo-acaule 117.
332
Cirsium oleraceo-lanceolatum 117.
— palustre 117. 228.
— f, putatum 117.
— palustri-oleraceum 117.291.
Cistineæ 60. 146. 309.
Cladium Mariscus 39. 50. 52. 89.
2341. 2732:
Cladonia 54.
digitata 61.
macilenta 61.
d, cæspiticia 61.
crispata 61.
pungens 61.
racemosa 61.
squamosa 61.
30. 61.
aleicornis 61.
botrytes 61.
cariosa 61.
. cornuta 61.
ee Ab
furcata
ain 3
rex À
ie,
FK
gracilis
— 8,
. fimbriata 61.
. pyxidata 61.
. radiata 61.
uncialis 62.
— rangiferina 30. 61.
Clematis Viticella 53.
Climacium dendroides 75.
Clinopodium vulgare 36. 126.
Closterium Dianæ 2.
— intermedium 2.
— moniliferum 2.
— pronum 2.
— setaceum 2.
Cnidium venosum 43. 44. 58. 136.
Cochlearia 204.
— Anglica 144. 308.
— Danica 42. 144.
— f, integrifolia 144,
— officinalis 42. 144. 308.
Coeloglossum viride 56. 101. 280.
Collema crispum 60.
— microphyllum 60. 251.
Collemaceæ 251.
coccifera a, cornucopiodes 61. |
— var. crenulata 61.
. degenerans 61. 251.
Comarum palustre 39.161. 234.
Conifere 50. 60. 102.
Coniocybe furfuracea 1. 253.
— yar. sulphurella 65.
| Conium maculatum 25. 137. 235.
Conomitrium osmundioides 69.
| Convallaria majalis 34. 99.
— multiflora 34. 100.
— Polygonatum 54. 46. 52.
100. 279.
— vertieillata 58. 99. 279.
Convolvulaceæ 60. 129.
| Convolvulus arvensis 27.129. 236.
— f, parviflorus 129.
— sepium 34. 47. 129. 235.
— tricolor 7
Corallorhiza ericetorum 54. 101.
— virescens 101.
Coriandrum sativum 137.
Corneæ 60. 138.
Cornicularia aculeata 30.
— yar. muricata 61.
— jubata 61.
Cornus sanguinea 138.
— Suecica 16. 58. 138. 233.
Coronariæ 277.
Corrigiola littoralis 57. 312.
Corydalis 240.
cava 15. 34. 47. 143.
claviculata 142. 249. 307.
— yar. carnosa 307.
fabacea 33. 143. 305.
— var. alba 143.
laxa 143.
pumila 15. 34. 49. 143.
— yar. latitoba 307.
Corylaceæ 283.
Corylus Avellana 3. 103.
Corynephorus canescens 26. 85.
229.
Cosmarium Botrytis 2.
— Broomei 2.
— margaritiferum 2.
— Meneghinii 2,
Cotoneaster nigra 317.
— vulgaris 57.
333
Cotula coronopifolia 56.
Crambe maritima 22. 146.
Crassulaceæ 59. 138. 304.
Cratægus monogyna 32. 158.
— ;, pinnatifida 158.
—- §, rubra 158.
—- — var. 22.
— Oxyacantha 32. 158.
— punctata 158. 317.
Crepis biennis 114. 235.
—
— Nicæensis 45. 48. 59. 114.
præmorsa 45. 46. 57. 114.
293.
— setosa 29. 113. 114. 295.
tectorum 27. 114.
virens 27. 114. 293.
-- — », capillaris 114.
— B, elatior 114.
Crocus vernus 23. 100.
Crucifere 59. 143. 307.
Cucurbitaceæ 60. 148.
Cupuliferæ 60. 103.
Cuseuta Epilinum 29. 129. 299.
— Epithymum 129. 299.
— Europea 26. 129. 235.
— Trifolii 29. 129. 250. 299.
Cuscutineæ 60. 129. 299.
Cynara Scolymus 22.
Cynoglossum officinale 25, 128.
234. 236.
Cynosurus cristatus 35. 37. 87.
Cyperaceæ 50. 59. 89. 272.
Cyperus fuscus 89.
Cyphelium chrysocephalum 65.
— melanopheum 253.
— phæocephalum 65.
— var. chlorella 65.
—- trichiale 65.
Cystopteris fragilis 29. 80. 267.
— montana 47.
Cytisus capitatus 320.
— elongatus 163.
— Laburnum 163. 239.
Dactylis glomerata 26. 35. 86.
— 6, adbreviata 86.
Dactylis glomerata y, lobata 86.
271.
Daphne Mezereum 51. 111.
Datura Stramonium 44, 130. 299.
Daucus Carota 28. 137.
Delphinium Consolida 142. 236.
242. 306.
— orientale 22. 142.
Dentaria bulbifera 143. 221. 309.
Desmidiaceæ 2.
Dianthus arenarius 245.
-~ Armeria 151. 240. 515.
— barbatus 22. 51. 151.
Carthusianorum 48. 59.151.
Caryophyllus 22.
- deltoides 30. 151.
— f, glaucus 151.
—- plumarius 22.
— prolifer 48, 151. 313.
superbus 38. 44. 47. 151.
238. 313.
— 8, cæspitosus 151.
Dicranella crispa 257.
Dicranum Bergeri 49. 72.
fuscescens 257.
longifolium 72.
majus 52. 72.
palustre 49. 72. 257.
scoparium 30. 72.
spurium 72. 257.
undulatum 72.
Dietyosph&rium Ehrenbergia-
num 2.
Digitalis purpurea 22. 54. 132.
Digitaria glabra 82. 269.
— sanguinalis 58. 82.
— 8, ciliaris 82.
— @, genuina 82.
Digraphis arundinacea 37. 82,
Dild 21.
Diphyscium foliosum 75.
Diplolena Lyellii 49. 67.
Dipsacee 60. 112. 287.
Dipsacus silvestris 44. 57. 112.
287.
Distichium capillaceum 48.69. 257,
Distichium inclinatum 69. 257.
" Docidium Ehrenbergii 2.
Dodder 21. 29.
Doronicum Pardalianches 51. 121.
290.
Draba incana 57.
— muralis 308.
— verna 28. 144.
— var. majuscula 308.
Drosera intermedia 51. 53. 147.
— longifolia 39. 51. 147. 227.
229, 233. 310.
229.
— rotundifolia 36. 39. 51. 147.
233:
Droseraceæ 51, 60. 147.
Drupaceæ 60. 162. 320.
Échinochloa Crus galli 56. 269.
Echinops sphærocephalus 56.
Echinospermum Lappula 127.299.
Echium vulgare 27.128 235.236,
298.
Eg 24. 32. 175. 176. 224. 230.
El 32. 176. 224.
Elatine Alsinastrum 154.
— hexandra 57. 315.
" — Hydropiper 12, 59. 153.
Elatineæ 60. 153. 315.
Eleocharis acicularis 12, 41. 47.
53.57. 90. 226. 241:
— multicaulis 56. 272.
— palustris 41. 90. 228.
— uniglumis 90.
Elodea Canadensis 282.
Elsholtzia cristata 125.
Elymus arenarius 42. 88.227.230. |
8, minor 88.
Empetree 51. 60. 155. 315.
Empetrum nigrum 40. 42. 49.
51. 54. 155. 229. 232.
249. 315.
Encalypta vulgaris 73.
Endymion nutans 98. 277.
Enebær 173. 175.
— 8, obovata 51. 147.
Engelskgres 23.
Enodium coeruleum 37. 84. 233.
— ß, altissimum 84.
— 6, divaricatum 84.
Entosthodon fascicularis 69.
Ephemerum patens 257.
— serratum 69. 257.
Epiconiaceæ 253.
Epilobium hirsutum 40, 41. 157.
— — var. albiflora 316.
— f, micranthum 157.
montanum 34. 157.
palustre 40. 157.
pubescens 40. 157.
- roseo-pubescens 317.
roseum 34. 157. 224.
tetragonum 157.
virgatum 157. 224, 227.
Epipactis atrorubens 56.
latifolia 57. 101. 240.
microphylla 101. 240. 280.
— palustris 37. 39. 50. 101.
234. 249.
Epipogon aphyllum 56.
Equisetaceæ 60. 79. 263.
Equisetum arvense 26. 79.
— var. campestris 263-265.
— — 7, decumbens 79. 264.
265.
— 6, nemorosum 79.
—- ¢, ramosum 79.
— ß, serotinum 79. 263. |
hiemale 3. 35, 47. 79. 221.
— f, minor 79.
limosum 39. 79.
— f, candelabrum 265.
— f. corymbosa 266.
— *fluviatile 79.
a, Linneanum 265.
— fB,polystachyon 79.265.
— f. racemosa 266.
— b, verticillatum 265.
littorale 245.
palustre 79. 265.
— var. arenaria 240. ig
— B,polystachyon 79.265.
Equisetum palustre 6, tenue 79.
— silvaticum 35. 79.
— Telmateia 79. 221.
229.230. 242.
— umbrosum 35. 79. 225. 230.
— variegatum 56.
Eranthis hiemalis 141. 306.
Erica Tetralix 40. 49. 135. 232.
249. 296.
-- var. albiflora 296.
Ericaceæ 295.
Ericinee 59. 135.
Erigeron acris 27. 119.
— 8. strictus 119.
— Canadensis 48. 54. 119.
— speciosus 119.
= —
me
Eriophorum alpinum 39. 50, 53.
91, 249. 273.
-— angustifolium 39. 91. 233.
— gracile 39. 50. 58. 91. 273.
— latifolium 37. 91.
— vaginatum 39. 91. 233.
Erodium cicutarium 28. 156.
Erophila majuscula 308.
224.
335
'
Euphrasia parviflora 38. 133.
— £, imbricata 133.
Eurhynchium myosuroides 1. 260.
-— piliferum 260.
— prælongum 260.
— å, abbreviatum 260.
— Schleicheri 260.
Evernia furfuracea 62,
— prunastri 62.
| Fagopyrum esculentum 20. 110.
— Tataricum 20. 110.
Fagus silvatica 103.
| Falcaria Rivini 58. 136. 303.
Erucastrum Pollichii 48, 59. 146.
Ervum hirsutum 28. 166.
— tetraspernum 166. 240.
Eryngium maritimum 42.135. 231.
Erysimum cheiranthoides 57. 144.
— hieraciifolium 57. 144.
Erythrea Centaurium 38. 125.
— linarifolia 125. 230. 297.
— pulchella 42. 125. 230.
Euonymus Europæus 154.
Eupatorium cannabinum 39. 118.
— f, urticeum 118.
Euphorbia 3.
Esula 43. 58. 315.
exigua 155. 236. 315.
Helioscopia 28. 155.
Lathyris 315.
Peplus 25. 155.
Euphorbiaceæ 60. 155. 315.
Euphrasia 229.
— gracilis 31. 133.
— officinalis 38. 132.
—
a
Fegatella conica 47. 49. 66. 254.
Fersken 23.
Festuca arenaria 42. 58. 87.
— duriuscula 37. 87.
— f, cæsia 87.
gigantea 34. 87.
— 8, triflora 87.
littorea 42. 87.
ovina 30. 35. 37. 87.
— y, glauca 87,
— f, tenuifolia 87.
pratensis 37. 87.
— f, elongata 87.
— — f, pseudololiacea 87.
- ranunculoides 7. 26. 36. 140.
var. incisa 305.
— rubra 35. 37. 87.
— silvatica 56. 225. 239. 240.
Filago apiculata 119. 288.
— arvensis 27. 118. 288.
— Germanica 118.
— minima 27. 118. 229.
— montana 118. 288.
Filices 50. 59. 80. 266.
Fissidens adiantoides 47. 49. 69.
— bryoides 69.
— taxifolius 69.
Fluviales 50. 59. 95. 280.
Fontinalis antipyretica 39. 52.75.
— hypnoides 75.
— squamosa 75.
Fossombronia pusilla 67. 254.
Fragaria collina 44. 161.
— elatior 25: 51. 161.
— vesca 36. 161.
Frangulacee 60. 154. 315.
Fraxinus excelsior 124. 297.
Fritillaria imperialis 98,
— Meleagris 23. 98.
Frullania dilatata 67.
— Tamarisci 67.
Fuchsia 22.
Fucus serratus 42.
— vesiculosus 42.
Fumaria capreolata 57. 307.
— muralis 142. 307.
— officinalis 28. 142.
- Vaillantn 57.
Fumariaceæ 60. 142. 307.
Funaria hygrometrica 69.
Fungi 59.
Furcellaria fastigiata 42.
Fyr 24,
— Skov- 32. 169-176.
— Weymouths- 24, 33.
Gagea 221. 240,
— arvensis 56. 194. 195. 278.
lutea 36. 98. 194-196. 278.
— — f. bifolia 278.
— minima 98, 194.
— polymorpha 194.
-— spathacea 98. 194.
277. 278.
— f, bifolia 277.
— — 7, uniflora 277.
Galanthus nivalis 23. 25. 100. 279.
Galeobdolon luteum 54. 57. 127.
240, 297.
Galeopsis angustifolia 56.
— bifida 127.
Ladanum 27. 127.
— £, denticulata 127.
— ochroleuca 56.
— Tetrahit 27. 127.
— versicolor 27. 127.
— ¥, floribunda 142. 307. |
stenopetala 98. 194-196.
| Galium
|
}
336
——
Aparine 26. 27. 123.
— y, confertum 123.
— f, tenerum 123.
boreale 36. 122. 234.
— BB» latifolium 122. 295.
elatum 295.
elongatum 40. 50. 123. 234.
erectum 123. 295.
Mollugo 123. 235. 295.
— f, ochroleucum 123.
— y, umbrosum 123. 295.
palustre 40. 123.
- saxatile 40. 57. 123. 233.
238.
- silvestre 48. 58. 123. 238.
296.
— var. supina 234,
spurium 29. 123.
— f, Vaillanti 125.
uliginosum 40. 123. 234.
verum 27. 123. 295.
— y, altissimum 125.
— p, effusum 123.
-— 4, littorale 123.
Wirtgeni 295.
Genista 30. 229.
cae
Anglica 57.
Germanica 57. 320.
pilosa 57. 320.
tinctoria 57.
Gentiana Amarella 38. 124. 233.
297.
campestris 30. 125. 235.
Pneumonanthe 125. 233.
Gentianeæ 59. 125. 297.
Georgia Mnemosynum 47. 49. 70.
Georgine 23. |
Geraniaceæ 59. 155. 315.
Geranium columbinum 28. 156.
—
dissectum 28. 156.
lucidum 57. 156. 316:
molle 28. 156.
palustre 34. 58. 155. 225.
241. 916:
pheum 155. 316.
8, lividum 156. 316.
337
Geranium pratense 22. 25. 155.
316.
316.
Robertianum 26. 156.
- f, rubricaule 156.
rotundifolium 28. 156.
58. 155. 315.
— silvaticum 34. 45. 592. 155.
Geum 35.
sanguineum 30, 46. 47. 52.
Pyrenaicum 51. 156. 222.
— intermedium 162. 219. 240.
319.
— rivale 38. 162. 219.
— urbanum 162. 219.
Glaucium luteum 57. 306.
Glaux maritima 42. 133.
Glechoma hederacea 27. 126.
Glyceria distans 42. 44. 85.
— /, pulvinata 85.
fluitans 37. 39. 86.
— f}, triticea 86. 271.
—
=
——
271.
plicata 37. 39. 85.
— var. triticea 271.
spectabilis 41. 85.
Gnaphalium arenarium 31. 118.
242.
— luteo-album 56. 118. 288.
— nudum 118.
— silvaticum 35. 118.
— uliginosum 27. 118.
Græsarter 30.
Græskar 22.
Gramineæ 59. 82. 269.
Gran 24. 169. 173—175. 248.
— Hyid- 33.
— Rod- 32. 237. 238.
— Ædel- 24. 33,
Graphis varia b, atra 65.
— f. diaphora 252.
— a, genuina 65.
— c, herpetica 65:
scripta 65.
viridis 65.
Botanisk tidsskrift. Anden række.
—
I,
|
|
|
|
maritima 42. 44. 85. 231.
es
a rr
Grimmia- 29. 54.
acicularis 74.
apocarpa 74.
canescens 30, 74.
fascicularis 74.
funalis 74.
Hartmanni 1. 74. 257.
heterosticha 74.
lanuginosa 74.
leucophæa 74.
pulvinata 74.
— trichophylla 74.
Guldregn 22.
Gulerod 21.
Gyldenlak 22.
Gymnadenia albida 100. 237. 280.
conopsea 37. 45. 46. 100.
280.
Gypsophila muralis 151.
— Vaccaria 151. 313.
Gyvel 22.
ieee coccineum 63.
‚Halianthus peploides 42.150.313.
Halimus pedunculatus 42. 44. 108.
285.
— portulacoides 285.
Halorrhageæ 60. 158, 317.
Haloscias Scoticum 56.
Hamp 21.
Hassel 23. 24. 32. 224.
Havre 20.
Hedera Helix 3. 33. 138. 225.
Hedwigia ciliata 75.
— var. subtmberbis 258.
| Helianthemum vulgare 31. 46. 47. |
58. 146. 229. 309.
Helianthus annuus 23.
-- tuberosus 21. 25. 121.
Helminthia echioides 29. 113.
Helosciadium inundatum 40. 136.
227.
— f}, fluitans 136. 303.
— repens 56.
Hepatice 49. 59. 66. 253.
Heracleum 204.
—
22
338
Heracleum amplıssimum 188.
— eminens 185—189. 192.
giganteum 185. 188. 189.
platytenium 188. 193.
Sphondylium 28. 34. 137.
— P, elegans 137. 303.
Sibiricum 137.
Herminium Monorchis 37. 47.
101. 280.
Herniaria glabra 28. 149. 236.
242.
Hesperis matronalis 22. 25. 58.
144. 309.
Hestebonne 21.
Hestekastanie 24.
Hieracium 204.
anfractum 54. 59. 115.
Auricula 27. 115.
Blyttianum 294.
boreale 115.
cesium 115. 294.
— /, nemorum 115.
cernuum 294.
éymosum 115. 294.
— var. ramosa 294.
Gothicum 35, 50. 58.115.
221.: 229. 238:1239.
— var. villicaulis 294.
integrifolium 56.
murorum 35. 48. 115. 239.
— /, rotundatum 115.294.
Pilosella 27. 115.
— var. intricata 293.
— var. pilosissima 293.
pratense 43. 59. 115.
rigidum 294.
tridentatum 35. 58. 115.
20%. 239:
— /, angustifolium 115.
umbellatum 27. 35. 115.
— 6, coronopifolium 115.
222, |
— ¢, Dunense 115.
— var. filifolia 294.
vulgatum 35, 115. 239.
aurantiacum 58. 115. 294. |
|
|
Hieracium vulgatum å, ramosum
115.
Hierochloa borealis 35. 46. 82.
— odorata 270.
Hindber 23.
Hippocastaneæ 60. 154.
Hippophaé rhamnoides 56. 231.
Hippuris vulgaris 41. 158.
— f, fluitans 158. 317.
Holcus lanatus 35. 37. 85.
— f}, argenteus 85.
— mollis 34. 85.
Holosteum umbellatum 150.
Homalothecium sericeum var. te-
nella 260. |
Hordeum distichon 88. 237.
jubatum 89. 269.
murinum 24, 89. 269.
polystichum 88.
pratense 43. 88. 202. 269.
silvaticum 56. 269.
vulgare 237.
Zeocriton 20.
| Hottonia palustris 40. 134.
Humulus Lupulus 35. 104.
Hvede 20. 237.
Hvidtorn 24. 32.
Hyacinth 23.
| Hydrocharidee 50. 60. 101. 282.
Hydrocharis Morsus rane 39. 41.
44, 50. 101. 241.
Hydrocotyle vulgaris 40.135. 233.
Hyld 23.
| Hyoscyamus niger 25. 130.
— var. agrestis 299.
| Hypericineæ 51. 60. 153. 314.
Hypericum hirsutum 57.153. 240.
— humifususum 28. 153. 229.
montanum 31. 47. 153.
perforatum 28. 153.
— P, angustifolium 153.
314.
pulchrum 58. 153. 314.
— var. triphylla 314.
quadrangulum 28. 38. 153,
tetrapterum 38. 40. 51. 153.
—
—
-—
se
Hypnum 29. 49.
abietinum 30. 78.
aduncum 75. 261.
— var. revolvens 76.
albicans 26. 76.
— fi, filiforme 76.
y, flavescens 76.
Blandowii 50. 78.
brevirostrum 77.
chrysophyllum 77. 261.
commutatum 47. 77.
— #, vage-ramosum 77.
confertum 76.
cordifolium 39. 76. 263.
— var. fontinaloides 76.
— yar. rivularioides 263.
Cossoni 262.
Crista castrensis 1. 75.
cupressiforme 26. 75. 262.
— var. ericetorum 262.
— yar. tectorum 262.
curvifolium 75.
cuspidatum 39. 77.
delicatulum 78.
denticulatum 75.
elegans 75.
elodes 77.
exannulatum 261.
filicinum 77.
— yar. saxicola 77.
fluitans 39. 76.
— £2, falcatum 261.
giganteum 50. 76. 263.
glareosum 76.
imponens 262.
intermedium 262.
irriguum 77.
Kneiffii 261.
loreum 49. 77.
lutescens 30. 76.
lycopodioides 261.
Megapolitanum 76.
. molluscum 75.
— var. erecta 262.
— var. tenuissima 262.
Miihlenbeckii 75. |
Hypnum myosuroides 77.
myurum 77. |
nitens 50. 76.
palustre 76. 262.
— var. subsphericarpa
262.
piliferum 76.
plumosum 76.
— y, paludosum 76.
— #, rigidum 76.
polyanthum 76.
polycarpum 78. 261.
polygamum 50. 77.
populeum 76.
prelongum 77.
pseudoplumosum 76.
purum 77.
reflexum 77.
revolvens 262.
ruscifolium 77.
rutabulum 76. |
— /, rivulare 76.
salebrosum var. turfosa 260.
Schreberi 77.
scorpioides 39. 76, ~
— f. tenuior 261.
Sendtneri 262.
— £, Wilsoni 261,
sericeum 76.
serpens 77.
— f, rigidum 77.
silesiacum 75.
silvaticum 75.
Sommerfeltii 77. 261.
splendens 77.
— Pß, paludosum 77.
squarrosum 77.
Starckü 76.
stellatum 77.
— var. immersa 261,
— var. protensa 261.
Stockesii 77.
stramineum 50. 76.
striatum 77.
strigosum 77.
tamariscinum 78.
22°
LA
340
Hypnum trifarium 50. 76.
— triquetrum 77.
— uncinatum 76.
— undulatum 52. 75.
— velutinum 76.
— vernicosum 50. 75.
— viticulosum 47. 78.
Hypochoeris glabra 27. 113.
— maculata 31. 46. 52. 113. |
— radicata 27. 113.
Hypopityee 296.
Hyssopus officinalis 297.
Hor 21. 237.
er amara 144.
Ilex Aquifolium 57. 154. 221.
230. 315.
Impatiens noli tangere 34. 157.
225.
— parviflora 59. 157. 316.
Imperatoria Ostruthium 303.
Inula Britanica 119. 231. 290.
— Conyza 56. 119.
— dysenterica 56. 119. 290.
‘— Helenium 119. 290.
— pulicaria 119.
— salicına 36. 119, 290.
Irideæ 60. 100.
Iris Pseudacorus 39. 41. 100.
— spuria 11. 43. 58. 100.
Isatis tinctoria 145.
Isoëteæ 60. 81. 269.
Isoétes 228. 231. 241.
— echinospora 14. 53. 58. 81.
232.
— lacustris 81. 232. 269.
Jasoss montana 30. 122. 229.
236.
— — A, littoralis 122.
Jordber 21.
Jordeble 21.
Juglandee 155.
Juglans regia 155.
4 Juncaceæ 50. 59. 97. 275.
Juncus acutiflorus 56. 97. 275.
—
|
|
alpinus 58. 97.
— /, rariflorus 53. 97.
atricapillus 56. 275.
Balticus 56.
bufonius 39. 97.
— 7, fasciculatus 98. 275.
capitatus 98. 229. 276.
conglomeratus 37. 97. 275.
— (2, subuliflorus 97.
compressus 37. 97.
effusus 37. 97.
— , compactus 275.
— 7, umbrosus 275.
filiformis 39.49. 54, 97.222.
Gerardi 97.
glaucus 97. 230.
lamprocarpos 37. 39. 97.
226.
maritimus 97. 231. 275.
obtusiflorus 38. 50. 97. 221.
pygmæus 56. 275. 276.
— var. lacustris 276.
squarrosus 37. 57. 97.
subuliflorus 275.
supinus 37. 39. 97.
— y, fluitans 53.
- 2, repens 53.
tenuis 56.
Jungermannia 39.
acuta /, aggregata 67. 255.
albicans 68.
anomala 49. 67.
attenuata 256.
Bantriensis 67.
barbata 68.
bicrenata 68. 255.
bicuspidata 68.
capitata 255.
connivens 49. 68. 256.
crenulata 67. 255.
— var. gracillima 255,
curvifolia 68.
divaricata 68. 256.
exsecta 256.
be Di ib ee OE nn 1 Ds i i alles oO
si eth ds
341
Jungermannia Francisci 256.
— incisa 68.
— inflata 255.
— yar. compacta 255.
— yar. flagellifera 255.
— yar. fluitans 255.
— var. laxa 255.
intermedia f. capitata 256.
— f. major 256.
— f. sorediata 256.
minuta 68.
— f, minutissima 256.
obtusifolia 68. 256.
porphyroleuca 68. 255.
pumila 255.
Schraderi var. undulifolia 255.
Schreberi 256.
-— setacea 68.
trichophylla 68.
ventricosa 67.
Juniperus communis 31. 33, 48.
54. 102. 238.
Romelbiomst 23.
Kartoffel 20. 237.
Karse 21.
Kejserkrone 23.
Kiddike 26.
Kirsebærtræ 23.
Klinte 26.
Kløver, Flad- 20. 21. .
== Hyid= 201217228:
Knautia arvensis 27. 112. 236.
— — /, campestris 112.
7, integrifolia 112.
Kochia hirsuta 107. 285.
Kodriver 22.
Koeleria cristata 48. 58. 84.
— glauca 56.
Kommen 21. 23.
Kornblomst 26.
Hal 205 21.
— Ager- 26.
Kalrabi 20.
Korvel 21.
— spansk 21.
Rn
SE EEE
Labiate 59. 297.
Lactuca macrophylla 59. 114.
— muralis 35. 114.
— Scariola 43. 114.
— sativa 114.
Laminaria digitata 42.
Lamium amplexicaule 27. 127.
— /, clandestinum 127.
album 25. 127.
incisum 27. 127.
intermedium 27. 127.
purpureum 27. 127.
Lampsana communis 35. 112.
Lappa intermedia 35. 116. 240.
291. 292.
— macrosperma 292.
major 116. 235.
— /, subtomentosa 116.
292.
— minor 27. 116. 291.
— yar. paniculata 291.
nemorosa 291. 292.
tomentosa 7. 27. 116. 222.
236.
— /, denudata 116. 292.
Larix Europea 33. 48. 102,
Laserpitium latifolium 34, 45, 47.
59} 137:
— £, asperum 137.
7, tenuisectum 137.
Fes cristata, 1. 39. .47. 50.
80::222. 233.: 267.
dilatata 249.
Filix mas 29. 35. 80. 267.
P, erosa 80. 267.
Oreopteris 80. 267.
spinulosa 35. 80,
+ dilatata 80. 234. 239.
Thelypteris 39. 50. 80. 249,
Lathræa Squamaria 47. 133.
Lathyrus heterophyllus 57.
— latifolius 22. 44.167. 322.
— maritimus 167. 322.
— var. acutifolia 231.
— niger 45. g
—
— —-
Lathyrus palustris 38. 47. 167.
234.
— pratensis 38. 167.
— silvestris 36. 167. 240.
— — /, platyphyllus 167.
— + y, stenophyllus 167.
— tuberosus 44. 45. 59. 167.
— vernus 46.
Lavandula Spica 22.
Laver 29. 30. 239.
Lecanora 29.
— albescens 63.
— etre 63.
— badia 63.
— cinerea a, genuina 63.
— — b, gibbosa 63.
— circinata 251.
— pallescens b, parella 63.
— saxicola 63.
— sordida 63.
— subfusca 63.
— varia 63.
— varia f, hypopta 63.
Lecidea coarctata 64.
— decolorans 64.
— fusco-atra 64.
— -— f. grisella 64.
— gelatinosa 64.
— insularis 252.
— lucida 64. 252.
— minuta f. viridella 252.
— ostreata 64.
— parasema c, contigua 64.
— — a, enteroleuca 64.
— — f, macrocarpa 64.
— — b, lapicida 64,
— quernea 64.
— sanguinaria 64.
— sarcogynoides 64.
— tenebricosa 64. 252.
— uliginosa 64.
Ledum palustre 245.
Leersia oryzoides 14.,54, 58. 83.
Lejeunia serpyllifolia 1. 67. 254.
Lemna gibba 25. 41. 94.
— minor 25, 41. 94.
342
|
|
|
|
|
|
| Lemnaceæ 60. 94.
_ Lentibularieæ 50. 60. 133. 301.
Lemna minor *tenella 94.
-— polyrrhiza 41. 44. 94.
— trisulca 41. 94.
Leontodon autumnalis 38. 113.
— — g, albo-lanatus 113.
7, coronopifolius 113.
— — 6, nigro-lanatus 113. |
— — /, salinus 113.
— hispidus 38. 115.
Leonurus Cardiaca 25. 127. 235.
— Marrubiastrum 56.
Lepidium campestre 145.
— latifolium 145. 307.
— ruderale 25, 43. 145.
— sativum 7. 21. 145. 307.
Lepidozia reptans 67. |
Lepigonum leiospermum 42. 44.
230.
— — «, cymosum 3, alatum
149.
— — «, cymosum 1, apte-
rum 149.
— — «, cymosum 2, hetero-
spermum 149.
— — /, racemosum 149.
— marinum 42. 44. 230.
— neglectum 149,
— rubrum 28. 149.
Leptogium lacerum 60,
— — var. pulvinata 251.
— microscopicum 251.
— palmatum 60.
— subtile 60.
Leptotrichum homomallum 72.
— pallidum 72.
Lepturus filiformis 89.
— — /, subcurvatus 89.
Leucobryum yulgare 69.
Leucodon curtipendulus 47. 75.
— sciuroides 75.
Leucojum estivum 279.
Levisticum officinale 25. 136.
Levkoj 22.
Libanotis montana 136. 231.303.
i,
+
4
i
343
Lichenaceæ 251.
Lichenes 59. 60.
Lichina confinis 60.
— pygmæa 251.
Ligustrum 23. 24.
— vulgare 51. 124. 296.
Liliacee 59. 98.
" Lilium bulbiferum 23.
Lobelia Dortmanna 14. 53. 58.
221.298 931.239, MV.
— Martagon 98. 277.
Lilje 25.
== Nd-' 23:
— Pinse- 23.
— Paaske- 25.
Limnanthemum nymphoides 125.
Limosella aquatica 12. 41. 130.
— aquatica 5, minor 131. 300.
Linaria Cymbalaria 51. 132.
— Elatine 1.
300.
pee Pelbkis 182;
— genistefolia 53. 59. 132.
.— minor 132. 300.
— vulgaris 27. 132.
fe AS) N\Péloris 132.
Lind 24.
Lineæ 60. 156. 316.-
Linnæa borealis 56.
Linum catharticum 38. 156.
AE Cait UE
316.
. — usitatissimum 156.
Licchlæna lanceolata 67.
Listera cordata 54. 58. 101. 280.
— ovata 36. 50. 101.
Lithospermum arvense 27. 128.
236. 298.
—— officinale 128.
Littorella lacustris 1. 12. 41. 53.
111. 228. 231. 241.
Lobeliaceæ 60. 121.
Lolium Italicum 225. 235.
—- Linicola 29. 89. 250.
— multiflorum 20. 37. 48. 89.
250. 269.
57. 132. 236.
condensatum 156.
| Lolium multifiorum monstr. ra-
mosa 89. .
—- perenne 20. 26. 37. 89.
225. 235.
— -- monstr. adbreviata 89.
— — monstr. ramosa 89.
— — /, tenue 89.
— temulentum 89.
— — /, leptochæton 89.
Lonicera Periclymenum 32. 124.
— — f, quercifolia 124. .
— Xylosteum 32. 47. 48. 124.
å 240.
+! Tatarica 51.
Lophocolea bidentata 67.
— — /, latifolia 67.
— heterophylla 67, 254.
— Hookeriana 67. 255.
— latifolia 49. 67.
— minor 67. |
— — Ô, erosa 255.
Lotus corniculatus 28. 31,
— — y, carnosus 166.
— — fi, villosus 166.
tenuis 42. 166. 221.
280 3931::241:
— uliginosus 166. 224.
233,
255.
166.
222.
FIT
| Lucerne 21.
| Lunaria biennis 144. 308.
— rediviva 57.
' Lunularia vulgaris 66.
| Lupin 22.
| Lupinus luteus 21. 237.
| Luzula albida 16. 59. 98. 276.
— campestris 37. 98.
— maxima 56. 240, 276.
— — f. sparsiflora 276.
— multiflora 37. 98.
— — 7, congesta 98. 276.
— — /, pallescens 98.
— pilosa 34. 98.
_ Lychnis Flos euculi 38. 152.
— vespertina 314.
Lycium vulgare 129.
| Lycopersicum cerasiforme 191.
344
Lycopersicum esculentum 190.
194. 193.
— Humboldtii 191.
— racemiforme 189-191. 193.
— racemigerum 189.
Lycopodiaceæ 60. 81. 268.
Lycopodium annotinum 54. 58. 82.
240. 248. 268.
— Chamecyparissus 56. 237.
— clavatum 31. 82. 268.
— complanatum 58. 82. 237.
. — inundatum 54. 82. 233.
— Selago 53. 81.
Lycopus Europæus 27. 41. 125.
Lyng 54. 55. 232. 248.
Lysimachia nemorum 134. 225.
301. ,
— nummularia 57. 134.
— punctata 53, 134.
— thyrsiflora 40. 57. 134. 228,
301.
— vulgaris 40. 134.
Lythrarieæ 60. 158.
Lythrum Salicaria 40. 158.
Lerk 24. 33.
Lon 24.
Maaotheca platyphylla 67.
Mais 21.
Majanthemum bifolium 34. 100. |
Malachium aquaticum 38. 151.
Malaxis paludosa 50. 101. 248.
279.
Malurt 23. -
Malva Alcea 152.
— — var. alba 152.
— — f, fastigiata 152.
— borealis 25..152.
— Mauritiana 43. 59. 152.
— moschata 25. 152.
— — var. alba 152. 314.
— Nicæensis 43. 59. 152.
— silvestris 28. 152.
— vulgaris 25. 152.
Malvaceæ 60. 152. 314.
Marchantia 39.
— polymorpha 66.
— — var. rivularis 254.
Marrubium vulgare 44. 57. 126.
235.
Matricaria Chamomilla 27. 120.
— discoidea 44. 59, 120. 287.
— inodora 27. 120.
— — var. borealis 287.
* salina 120.
Medicago falcata 164. 321.
— maculata 164.
— minima 321.
— lupulina 21. 28. 164.
-- — 7, Willdenowiana 164.
321.
— sativa 21. 29. 163. 321.
* falcato-sativa 163.
Meesia longiseta 49. 72.
— tristicha 49. 72.
— uliginosa 72. :
Melampyrum arvense 57.132.300.
— cristatum 132. 240.
— nemorosum 35. 47. 52. 57.
132. 240. ;
— pratense 35. 132. 238.
— silvaticum 1. 16. 132. 300.
| Melandrium diurnum 152. 314.
;
— — /, expallens 152. 314.
— noctiflorum 58. 152. 314.
— vespertinum 28. 152. 314,
— — 7, coloratum 152. 314.
| Melica nutans 34. 46. 84. 240.
— uniflora 34. 84. af
| Melilotus alba 164. 224. 234.
— arvensis 29. 164. 250. 321.
— dentata 164. 321.
— officinalis 57. 164. 236.
— sulcata 164.
Melissa officinalis 22.
Melon 22.
| Mentha aquatica 38. 125.
— — yar. verticillata 6, acu-
tifolia 125.
— — var. verticillata y, brevis *
folia 125.
x
dé. d'état dt 0. à Fe Ka Zn eS Da
u ui eo
Pee en es
Mentha aquatica f. verticillata var.
latifolia 297.
arvensis 27. 125.
— §, riparia 125.
crispa 22. 125.
gentilis 58. 125.
— /, Agardhiana 125.
rotundifolia 56.
silvestris 125. 297.
viridis 22. 25. 125. 297.
= Menyanthes
233.
— {\ paradoxa 125.
Mercurialis annua 58. 155.
— perennis 34. 155. |
Merismopoedia 2.
Metzgeria furcata 66. 254.
— var. prolifera 254.
Milium effusum 34. 84.
Mimulus luteus 240. 300.
Mnium affine 47. 48. 70.
androgynum 48. 70.
cinclidioides 259.
cuspidatum 70.
hornum 48. 70.
palustre 70.
punctatum 70.
rostratum 48. 70.
—
stellare 48. YO.
undulatum 70.
Mechripie trinervia 34, 150.
— var. depressa 150. 312.
Moneses uniflora 296.
Monotropa 240. |
" — glabra 147.
—- hirsuta 147.
Monotropeæ 60. 147.
Montia minor 149. 312.
— rivularis 13. 58. 149. 224.
226.298: :241. 31%
Morbær 25.
Morchella esculenta 45.
Morus alba 104.
— nigra 23. 104.
—
— var. parietariæfolia 297.
trifoliata 40. 125.
serratum 48. 52. 70. 259.
345
nn EC
Mosser 29. 30. 239.
Musci 49. 59. 68.
Myagrum sativum 217.
Myosotis arvensis 27. 128.
collina 30. 128. ,
lingulata 40. 57. 128.
palustris 38. 128.
— 7, strigulosa 128. 298.
silvatica 34. 128.
sparsiflora 59. 128.
- stricta 27. 128.
- versicolor 27. 30. 128.
Myosurus minimus 28. 140.
Myrica Gale 102. 282.
Myricee 60. 102. 282.
Myriophyllum alterniflorum 41. 53.
58. 317.
— spicatum 41. 241.
— verticillatum 41. 241.
Myrrhis odorata 25. 137. 303.
Melde 22.
Najas marina 56,
Narcissineæ 60. 100. 279.
Narcissus poéticus 25. 100.
— Pseudonarcissus 25. 100.
Nardus stricta 30. 35. 37. 89.
Narthecium ossifragum 56. 233.
Nasturtium amphibium 144, 234,
— anceps 57.
Armoracia 25. 143.
officinale 144.
— y, microphyllum 144,
— §, siifolium 144.
mee nalen 40. 144. 234.
—- silvestre 48. 58. 144.
Neckera complanata 75.
— f. saxicola 260.
crispa 259.
pumila 75.
— f. flagellosa 259.
trichomanoides 75.
Nellike Fjer- 22.
— Have- 22.
— Studenter- 22.
346
Nemophila insignis 7.
Neottia Nidus avis 35. 101. 240.
Nepeta 235.
— Cataria 57. 126.
— unda 59. 126.
Neslia paniculata 57. 145. 250. |
Nicandra physaluides 130.
Nigella arvensis 306.
— Damascena 141.
Nitella capitata 197.
flexilis 41. 78. 263.
furculata 263.
glomerata 198.
intricata 198.
mucronata 78.
nidifica 198.
opaca 197. 198. 263.
Stenhammariana 78. 198.
syncarpa 41. 50. 197.
— **capitata 78.
— * pseudoflexilis 78.
— translucens 263.
Nuphar luteum 146. 224. 241.
Nymphea 40. 224. 241.
— alba 146.
Nymphæaceæ 51. 60. 146.
Nåletræer 54.
()dontites littoralis 132. 222.
a. zubra 25) 28
— var. pallida 301.
Oenanthe fistulosa 40. 136.
— Lachenalii 56. 303.
— Phellandrium 40. 136.
Oenothera biennis 22. 25. 157.
316.
— muricata 54. 59. 157,
Oksegje, gul 26.
Oleaceæ 296.
Oleineæ 60. 124.
Omphalodes verna 25. 128.
Onagrarieæ 59. 157. 316.
Onobrychis sativa 45, 48. 167.
Ononis campestris 163. 222. 241.
— var, alba 163.
—
|
|
Ononis hircina 44. 163.
—— procurrens var. spinosissima
320.
- repens 28. 163. 236.
— yar. alba 163.
— 7, mitis 163.
Onopordon Acanthium 25.44. 116.
235.
Ophiocytium cochleare 2.
Ophioglossum vulgatum 47.
Ophrys Myodes 56.
Orchideæ 50. 59. 100. 221. 279.
Orchis fusca 56.
— incarnata 37. 39. 50. 100.
— (, hæmatodes 100.
— maculata 31. 36. 46. 100.
— ff, concolor 100.
majalis 37. 100.
mascula 36. 37. 46. 100.
240.
Morio 37. 100.
sambucina 50. 279.
ustulata 100. 280.
Origanum Majorana 21.
— vulgare 36. 47. 126. 240.
81.
| Ornithogalum nutans 25, 43.51.98,
— umbellatum 25. 48. 51. 99.
Ornithopus perpusillus 57. 229.
Ornus Europea 45.
Orobanche Cirsii 56.
— major 45. 133. 301.
— minor 56.
Picridis 56.
| Orobanchee 60. 133. 301.
" Orobus niger 167. 221. 240.
— tuberosus 36. 167. 225.
— vernus 34. 167. 240.
| Orthotrichum 239.
|
|
fi
We
affine 74.
anomalum 73.
crispulum 74.
crispum 74.
- cupulatum 74.
— 7, riparium 74.
diaphanum 74.
fallax 74.
347
— [0
Orthotrichum Jutlandicum 74.
.— leiocarpum 74.
— Lyellü 74.
— obtusifolium 73.
— pulchellum 74. 258.
-— pumilum 74.
— rupestre 74.
— speciosum 74.
— stramineum 74.
Osmunda regalis 53. 81. 249. 268.
Oxalideæ 60. 156. 316.
Oxalis Acetosella 33. 156.
— — f, coerulea 156. 316.
— — var. lilacina 316.
— corniculata 44. 58. 156.
— stricta 51. 156.
Pæonia officinalis 22.
Palmellaceæ 2.
Paludella squarrosa 49, 72.
Pandorina Morum 2. ~
~ Panicum miliaceum 270.
Pannaria brunnea a, genuina 63.
— — b, nebulosa 63.
Papaver Argemone 28. 142.
— — f, leiocarpum 142.
— dubium 28. 142.
— Rhoeas 48. 142. 226. 235.
— — f, strigosum 142.
— somniferum 22. 25. 142.
Papaveraceæ 60. 142. 306.
Papilionaceæ 59. 163. 320.
Parietaria erecta 44. 45. 104.
Paris quadrifolia 34. 100.
Parmelia 29.
— Acetabulum 62.
— ambigua 62.
— conspersa 62.
— Mougeottii 62. 251.
— olivacea 62.
— physodes 62.
— saxatilis 62.
Parnassia palustris 38. 147. 310.
Paronychiee 59. 149, 312.
Pastinaca sativa 28. 137. 235.
sae
Pastinaca sativa ß, silvestris 137.
Pastinak 21.
Peberrod 21.
Pediastrum Boryanum 2.
— Ehrenbergii 2.
— pertusum 2.
Pedicularis palustris 3. 38. 132.
233.
— silvatica 3. 36. 46. 53. 132.
25%
Pelargonium 22.
Pellia 39.
— calycina 66. 254.
— epiphylla 66. 254.
— — «, fertilis 254.
— — 6, longifolia 66.
Peltigera aphthosa 62. 251.
— canina 30.
— — d, malacea 62.
— — a, membranacea 62.
— — Cc, polydactyla 62.
— — b, rufescens 62.
— horizontalis 1. 62. 251.
— venosa 49. 62. .
Peplis Portula 54. 158. 233.
Persille 21.
Pertusaria communis a, genuina 65.
— — b, leioplaca 65.
ei} Wrulfianit! 65:
— — c, Wulfenii f. chloran-
tha 253.
Petasites albus 51. 118. 287.
— officinalis 25. 45. 118.
— spurius 56. 287.
Petroselinum sativum 135.
Peucedanum Oreoselinum 56.
— palustre 38. 40.137. 234.
249.
Phalaris Canariensis 44. 82. 224,
Phascum bryoides 69.
— — 6, cernuum 69.
— crispum 68.
— curvicollum 69.
— cuspidatum 68.
— — f, Schreberianum 68.
Phaseolus compressus 166.
348
Phaseolus multiflorus 166.
— vulgaris 166.
Phleum arenarium 83. 270.
— Boehmeri 30. 47. 52. 83.
— pratense 20. 26. 37. 83.
— -- £, nodosum 83.
Phlyctis agelæa 63,
— argena 252.
Phragmites communis 3. 41. 84.
— — 7, flavescens 84. 270.
Physalis Alkekengi 130. 299.
Physcia 29.
— aquila 62.
— ciliaris 62.
— obscura 63.
— — f. virella 63.
— pulyerulenta 62.
— stellaris 62.
— -- f. cesia 62.
— — f. hispida 62.
Physcomitrium pyriforme 69.
Phyteuma spicatum 58, 122. 225.
242. 294. |
Picea alba 33. 102.
— excelsa 32. 102.
Picris arvalis 29. 113.
— hieracioides 47. 49. 115.
Pil 24.
Pilularia globulifera 81.
Pimpinella nigra 136.
— magna 36. 46. 58. 156.
— — f, rosea 156.
— Saxifraga 30. 36. 38. 136.
-- — BØ, dissectifolia 136.
Pinguicula yulgaris 38. 133. 233.
Pinus Austriaca 237.
— montana var. uncinata 238.
— silvestris 3. 32. 40. 49. 50.
102. |
— - Strobus 33. 102. |
Pisum arvense 20. 166. |
— sativum 20. 166.
Placodium candelarium 63.
—- cerinum d, aurantiacum 63.
— — b, ferrngineum 63.
— — a, genuinum 63.
Placodium cerinum e, phloginum 63.
— — Cc, pyraceum 63.
— murorum 63.
— vitellinum 63.
Plagiochila asplenioides 68.
Plagiothecium denticulatum 261.
— silvaticum 261.
— striatellum 261.
-- succulentum 261.
— undulatum 239. 261.
Plantaginee 60. 111. 302.
Plantago arenaria 111.
— Coronopus 42. 111. 231.
— = &£, pygmæa 111. 302.
— intermedia 27. 302.
— lanceolata 27. 111.
— — var. eriophylla 302.
— major 27. 111. 302.
— — *jntermedia 111. 302.
— — #, minima 111.
—- — {\ rosea 111.
— maritima 42. 44.111. 229.
| 236.
— — f, dentata 111.
— media 27.57.111. 236. 302.
Platanthera 31. 240.
— chlorantha 36. 101.
— solstitialis 37.
— — f, densiflora 101.
— —-4a, latiflora 52. 101.
— — 7, patula 101.
Platanus occidentalis 51.
Plumbagineæ 60. 111. 302.
Poa adspersa 86.
annua 25. 26. 86. :
— bulbosa 56.
—- — var. vivipara 271.
—- compressa 86.
— costata 1. 54. 57.
— fertilis 37. 58. 86. 235.
941,227
— nemoralis 34. 86.
—- — 7, firmula 86.
— — f, subuniflora 86.
— pratensis 30. 37. 86.
— — 7, angustifolia 86.
nå
349
Poa pratensis &, costata 86.
— f, humilis 86.
— Ô, maxima 86.
— Sudetica 86.
— trivialis 37. 86.
— var. multiflora 271.
Polemoniaceæ 129.
Polemonium coeruleum 52, 129.
Polygala amara 43. 58. 154.
— comosa 245.
— depressa. 57. 315.
— vulgaris 31. 154.
— f, oxyptera 154. 315
Polygalee 60. 154.
Polygoneæ 59. 109. 285.
Polygonum amphibium 40. 109
—- aviculare 26. 42. 109.
— var. Robertii 109.
Bistorta 109. 285.
Convolvulus 26. 109. 237
dumetorum 47. 109. 225
- Hydropiper 109.
— f, pauciflorum 109. 285
lapathifolium 25. 26. 109.
laxiflorum 109.
maritimum 109.
nodosum 25. 109. 285.
— £, album 109,
_— a, maculatum 109.
Persicaria 25. 26. 109.
Raji 54. 59. 109.
strictum 57. 224. 227.
— «, elatum 109. 285.
— 6, pusillum 109.
— viviparum 56.
Polypodium 3.
— Dryoptiris 35. 80. 225. 230
234 239. 267.
Phegopteris 35. 80.225.230
954.239. 5268:
vulgare 29. 80.
— var. grandifrons 268
— var. serrata 268.
Polytrichum 49.
— aloides 70.
— commune 39. 70.
a
Polytrichum formosum 70.
— gracile 49. 70.
juniperinum 30. 70.
nanum 70.
piliferum 30. 70.
strictum 49. 70.
— urnigerum 47. 70.
Pomacee 59. 158. 317.
Poppel 23.
Populus alba 23. 106.
— balsamifera 23. 107.
canescens 23. 106.
laurifolia 107.
monilifera 23. 106.
nigra 106. 230.
Ontariensis 23. 107.
pyramidalis 23. 107.
tremula 3. 23. 32. 48. 106.
| 234.
*villosa 106.
— tremuloides 45. 106.
Porre 22.
Pors 233:
Portulaceæ 60. 149. 312.
Portulak 22.
Potamogeton 40.
— acutifolius 40. 54. 96.
coloratus 40. 95.
crispus 40.48.96. 223, 241.
decipiens 241.
densus 56. 282.
fluitans 56. 223. 227. 230.
gramineus 40. 53. 223. 241.
— «, graminifolius 95.
281. |
— f, heterophyllus 95.
lucens 40. 48. 50. 54. 95.
299350
— f, acuminatus 96. 281.
marinus 40. 41. 47. 53. 57.
96. 223. 226. 228. 235.
241. 282.
mucronatus 96. 223.
natans 40. 95. 223. 241.
281.
natans ß, fluviatilis 281.
350
Potamogeton nitens 56. 241.
281.
— obtusifolius 40. 48. 50. 96.
223.
— pectinatus 40. 96. 223, 241
—- -— f, scoparius 96.
— perfoliatus 40. 48. 53. 96
223. 241.
— polygonifolius 56. 223. 227
289: 241.
— prælongus 96. 223. 281.
— pusillus 40. 96. 223. 231
241.
— rufescens 40. 95. 223, 241
281.
— rutilus 223. 241.
— trichoides 56.
— Zizii 54. 95.
— zosteraceus 56.
— zosteræfolius 40. 48. 54. 96
294: PAR;
Potentilla anserina 28. 161.
— argentea 28. 161.
— — gs, demissa 161.
— — y, impolita 161. 319.
= collma 577 (319;
— Fragariastrum 161. 319.
— incana 57. 319.
— Norvegica 58. 161. 319.
— opaca 30. 42. 161.
— procumbens 161. 249. 319
— recta 161. 319.
— Tormentilla 36. 161.
— verna 57.
Poterium dictyocarpum 57. 319
» Pottia cavifolia 73.
— — f, incana 75.
. — eustoma 73.
— Heimii 73.
— lanceolata 73.
— minutula 73. 257.
Preissia commutata 45. 49. 66
254.
Primula elatior 15. 36. 48. 134
— — f. rubriflora 134.
|
Primula farinosa 38. 46. 47. 57.
134. |
— grandiflora 56. 301.
— — var. caulescens 301.
— officinalis 36. 46. 134.
— — A monstrosa 134.
— — f. rubriflora 134.
— -— f, subacaulis 134.
— Tommassinii 301.
— variabilis 301.
Primulacee 59. 133. 301.
Protococcaceæ 2,
Prunus avium 25. 162. 230.
— Cerasus 162.
— domestica 162. 320.
— insititia 162.
— Padus 32. 46. 58. 163. 230.
— serotina 163.
— spinosa 162.
— — ff, coætanea 162. 320.
— - y, magna 162.
Psamma arenaria 42. 83. 227.
230.
— Baltica 56.
Ptelea trifoliata 51.
Pteris aquilina 3. 36. 81.
Ptilidium ciliare 67.
— — 8, ericetorum 67.
—. — y, Wallrothiana 67.254.
Pulmonaria angustifolia 15.46. 59.
128.
— — var. alba 128.
— officinalis 34. 128.
Pulsatilla 229.
— nigricans 31.140. 242.305.
— — f, schizocalyx 140.
— vulgaris 58. 140. 305.
Purlog 22. |
Pyrenula spec. forsan nova 253.
— betulina 253.
— cinerella 65.
— Coryli 65.
— farrea 65.
— interjungens 253.
— muscicola 253.
— nitida 65.
-
Pyrola 17. 54.
— chlorantha 55.
— media 55. 58.
— minor 34. 54.
59. 147.
147. 237.
147. 240.
— rotundifolia 34. 39. 47. 55.
147. 296.
— — var. arenaria 296.
— secunda 34. 54. 147. 240.
— uniflora 16. 54. 58. 146.
Pyrolaceæ 60. 146. ;
Pyrus communis 159. 317.
—1)Malus 32. 159. 224.
— — f, mitis 159.
— — 7, tomentosa 159.
Pæretræ 23.
Ou Cerris 51. 103.
— pedunculata 32. 55. 103.
238.
— sessiliflora 56. 103. 238.
serie heterostichum 257.
— lanuginosum 1. 257.
Radiola millegrana 53. 133, 156.
229.
Radula complanata 67.
Rajeres 20: 21.
Ramalina polymorpha c, cali-
caris 61.
— — e, farinacea 61.
— — b, fastigiata 61.
— —.as, fraxinea 61.
— — f, pollinaria 61.
— *scopulorum 251.
KU Alene 51. 59.140. 303.
Ranunculus acris 28. 141.
— — f, Steveni 141.
— arvensis 56.
— auricomus 34. 141.
— bulbosus 31. 141.
— Flammula 140.
— — ß, radicans 140.
— lanuginosus 56.
— Lingua 41. 140,
Ranunculus Philonotis 28. 141.
306.
— — Pf, parvulus 141.
— polyanthemos 44. 141.
— repens 141.
— — f. latiloba 306.
—— — f, tenuisecta 306. :
— reptans 41.47. 50. 53. 58.
140. 226. 228. 241.
306.
Raphanus Rhaphanistrum 164.
236.
— sativus 21. 146.
Raphidium polymorphum 2.
Reddike 21.
Reseda odorata 22.
— lutea 309.
— luteola 28. 146. 235.
Resedaceæ 60. 146. 309,
Rhabarber 22.
Rhamnus 230.
— cathartica 32,
234.
— Frangula 3. 32. 40. 49,
154. 234.
Rhinanthus major 38. 132.
— minor 38. 132.
Rhizocarpeæ 60. 81.
Rhizophoreæ 7. |
Rhyncospora alba 39. 50. 53. 58,
89. 248. 249, 272.
— fusea' 54,°58..90. 233.
Ribes alpinum 51. 58. 139. 304.
— Grossularia 32.48. 139.230.
— nigrum 3. 33. 48. 139. 230.
— petreum 304.
— rubrum 32. 139. 230.
— — f,leucocarpon 139.230.
— — var. pubescens 304.
— Schlechtendahli &, purpur-
ascens 304.
Ribesiaceæ 60. 139. 304.
Ribs 23.
Riccia bifurca 258.
— chrystallina 66. 258.
— fluitans @, aquatica 66. 253.
40. 47, 154,
352
Riccia fluitans ps terrestris 66.
— glauca 66. 255.
— natans 66. 253.
Rinodina ocellata 63.
— pyreniospora 251.
— sophodes 63.
Risbyg 20.
Roe 21.
Roestelia cornuta 238.
Rosa 22. 204.
— canina 32. 159. 230.
—- p, opaca 159.
cinnamomea 159.
coriifolia 54. 58. 160.
lucida 159.
mollissima 160.
pimpinellefolia 58. 159.
pomifera 51. 160. 222.
resinosa 318.
rubiginosa 26, 159.
— y, alba 159.
— — f,horrida 54.159.317.
tomentosa 32. 47. 160.
— — f, alba 160. 317.
Rosaceæ 59. 317.
Rubiaceæ 50. 59. 122. 295.
Rubus 204. 221. 249.
— yar. collina 54. 160.
— var. dumetorum 54.160.
inodora 54. 58. 159. 317.
— p, nemoralis 160. 318.
— affinis 54. 58. 160.
— yar. ferox 318.
carpinifolius 221.
225. 230.
225.
fuscus 318.
glanduloso-cæsius 319.
cæsius 28. 161. 225. 318.
— pseudoideus 161. 319.
— y, appendiculatus 161.
discolor 33. 54. 161. 221.
dumetorum 51. 161. 221.
Chamæmorus 3. 54. 58. 160.
corylifolius 32. 161. 221.
Rubus glandulosus 57. 221. 318.
319.
hirtus 57. 318.
— 7, pseudocæsius 318.
humifusus 318.
Idæus 32. 160. 225.
laciniatus 319.
— Menkei 318.
pallidus 318.
plicatus 33. 160. 221. 225.
230.
— — f, fastigiatus 160.
— Radula 33. 161. 221.
saxatilis 32. 46. 160. 225.
235.
— serpens 57.
— Sprengelii 57.
suberectus 33. 160. 225.
230.
thyrsoideus 33. 48. 160.
vestitus 57. 22. 225.
— — var. angustifolia 225.
— var. viridis 222.
vulgaris 57. 222.
Wahlbergii 52. 54. 161.225.
Rudbeckia fulgida 121.
Rug 20. 237.
Rumex 204. 227.
Acetosa 26. 110. 285. 286.
— — f, angustatus 286.
— Acetosella 27. 110,
acutus 44. 58. 110. 231.
conglomeratus 110.240. 285.
conspersus 44. 58.110, 285.
crispus 26. 110.
— domesticus 26. 58. 110. 226.
236.
— — f, latifolius 110. 226.
Helolapathum 226.
Hippolapathum 56.
Hydrolapathum 41. 110.
intermedius 286.
- maritimus 110.
maximus 110. 234.
nemorosus 34. 110.
353
Rumex obtusifolius 3. 110. 226.
227. 236. 241.
— — yar. divaricata 228.241.
— palustris 1.44. 58.110. 285.
— propinguus 110.
— thyrsoides 285. 286.
Runkelroe 20.
Ruppia brachypus 95. 222. 241.
281.
— rostellata 95. 223.
— spiralis 42. 95. 223.
Redbede 22.
Rodklover 20. 21. 28.
Rodlog 22.
Rodtjorn 22.
Ron 24.
Sagina apetala 149. 313.
— ciliata 313.
— depressa 313.
— nodosa 38. 150.
— procumbens 28. 149.
— — y, spinosa 149.
— stricta: 42.) 44..149,. 231.
+ subulata 5. 149.
Sagittaria sagittæfolia 13. 96.
224. 298.
Salat 21.
Salicineæ 50. 59. 104. 283.
Salicornia herbacea 42. 107.
Salix 221.
— acuminata 105. 284.
— acutifolia 24. 43.105. 283.
—: alba! 23. 104.
— — f, coerulea 104.
— — y, vitellina 104.
— ambigua 43. 58. 54. 106.
284.
— amygdalina 24. 43. 104.
Ur year. discolor 229,
— angustifolia 43. 106. 284.
— aurita 3. 32. 40. 105. 234.
284.
— — 8, fimbriata 105.
— caprea 32. 105.
nee taeskrift.Andew riokke.. L
Salix cinerea 32. 40. 49. 105.
284.
— -— f, aquatica 105.
— -— y, leiocarpa 105.
— cuspidata 43. 48. 58. 104.
283:
-— daphnoides 283.
— discolor 284.
— fragilis 24. 25. 104.
— — *pendula 104.
— hastata 43. 58. 105. 222.
234. 284.
— lanceolata 24. 105.
— laurina 284.
— mollissima 105.
— nigricans 43. 106.
— pentandra 40. 49. 50. 104.
234.
— Pontederana 284.
— purpurea 24. 105.
— — f, Helix 105.
— — y, Lambertiana 105.
— — då, parvifolia 105.
— repens 37. 40. 42. 106. 284.
— — 7, argentea 106.
— — f, fusca 106.
— — 8, glauca 106.
— — Ô, leiocarpa 106.
— rosmarinifolia 43. 49. 50.
59. 106.
-— rubra 52. 105.
— Russeliana 104.
— Schraderiana f. major 284.
— stipularis 45. 59. 105. 284.
— undulata 24. 43. 58. 104.
283,
— viminalis 24. 105.
— — f, linearifolia 105.
— — 7, spathulata 105.
— viridis 24. 104.
— vitellina 43.
Salsola Kali 42. 107. 231.
Salsolaceæ 59. 107. 284:
Salvia officinalis 22. 124.
— pratensis 125. ©
Sambucus Ebulus 124.
23
354
Sambucus nigra 32. 123.
— £, laciniata 123.
— racemosa 123.
Samolus Valerandi 43. 134. 301.
. Sanicula Europea 34. 135.
Santalacee 60. 110.
Saponaria officinalis 22. 25. 151.
Sar (Satureia) 22.
Sarcoscyphus Funckü 68.
Sarothamnus scoparius 58. 163.
320.
— vulgaris 30, 51.
Satureia 22.
Saxifraga Apennina 183.
cochlearifolia 182.
cochlearis 181. 182.
cuneifolia 182-185.
granulata 139.
255:
Infundibulum 183. 192.
lingulata 182.
192.
tridactylites 30. 139.
umbrosa 184.
Saxifragacee 51. 60. 139.
Scabiosa Columbaria 30. 47. 112.
— suaveolens 56. 112.
Scandix Pecten Veneris 57. 137.
303.
Scapania compacta 68.
curta 68. 256.
— irrigua 49. 68.
— nemorosa 68. 256.
— umbrosa 68.
Scenedesmus acutus 2.
— Quadricauda 2.
nn
Schedonorus asper 34. 46. 87.
HET A
— Benekeni 87.
— erectus 87.
— serotinus
225. 272.
— var. Apennina 181.183.
Hirculus 38. 39. 47. 51.
58. 139. 227. 229. 233.
multicaulis 181-183. 184.
34, 46. 47. 57.
_
Schedonorus sterilis 25. 43. 87,
235.
— tectorum 56. 272.
Scheuchzeria palustris 39. 50. 57.
248. 249. 277.
Schizoxylon Corticola 65.
— dryinum 1. 65. 253.
Schoenus ferrugineus 11. 45. 89.
— nigricans 58. 89. 272.
Scirpus Caricis 37. 91.
— cæspitosus 54.90. 229. 233.
272.
fluitans 90. 227. 231. 272.
lacustris 41. 90.
— 8, foliosus 90.
maritimus 42. 44. 90.
— y, macrostachys 90.
— f,monostachys 90. 273.
— 6, sphærocephalus 90.
parvulus 56. 272.
pauciflorus 39. 50. 90.
— £8, minor 90. 272.
rufus 91. 273.
— *bifolius 91.
setaceus 90. 226.
— var. clathrata 272.
silvaticus 35. 91.
— Tabernemontani 44. 90. 273.
Scleranthus annuus 28. 149. 218.
— form. arenaria 219.
— var. biennis 312.
— perennis 149. 219.
Scolopendrium officinarum 52, 81.
267.
Scorzonera Hispanica 113.
— humilis 31. 46. 52. 57. 113.
— purpurea 113.
Scrophularia aquatica 57. 130.
— nodosa 36. 130.
— vernalis 45. 130.
Scrophularineæ 59. 130. 299.
Scutellaria altissima 45. 59. 126.
— galericulata 38. 126.
— hastifolia 126.
Secale cereale 88.
— var. triflora 88.
nn
355
’ Sedum acre 26. 30. 138.
— f6, sexangulare 138.
album 29. 138. 304.
Boloniense 58. 138. 304.
cruciatum 138.
Fabaria 178.
lividum 304.
maximum 139.
2. -
~ = 7
~
=
<>
~
=
4 . Le Sas av Pe Sk | : * as J ae u I ek ar tag mee tk masses 4 e rs + ii du mnt eee ram he he ENDE VAS JESSE CS. Lou dela ere one EL te
en nr A ENS, 2,4 z ne O55 Fey oe nun. a ~ m mm . ‘ ” m a te ham . . - - \ =" + - * - = -. is
A oo Pha Zn, : SE i : ‘ ‘ R - É . » - whew, ee „an » © “~~ sø Se tg ye ee Le S
- : a u mr u wre > wees = oe à 1 rc Le res ND: ee Wage a ae PS eee
en ag + ag, et et a Some ee ony ~ ay ESS ge Mare ne, LR >” APR a = Peng Wg ar EP ne ge
CT Fag ee a eg mer ne = ne PER ondere See at Re an See te
ee ee eh rn UDE I ee) = RTE 2 Fre . mer né ere CPR RSC tn.
Se ae Te VD A TT a == up. :* e ee te nn ==
Fe .. WEL a Te u nn: Del ee leise yy AN RT ng. ey “ay x sc a ran
um x “en ime u. = à, a « ~ =
à I ES Se pe eS EE > £ 2
< - » e “ri vat - 2
| g v = ote a rn; u €
x : >: RS TS en a ne Oa a Rare ae
5 ae = ne À u RE TT € Se PASS >
TT en a eet ee =
2" I = ag Ss pee Le un rn an Go rc nn mg få ”
x =o et et te re ete re n° a Feed 1) =, Fe = re CS en RE ere PR TR nen =
Er Bee TI ns ne nr m ms Mau a SO See SE ER ee, Le dl
Se ee FR - . vr“ Tun u nn Ay . SO ge en OS gt D : y = aa
mS + arte TE ee PS, BORN Sont ue Sn DE, ma? ur = Ye Teme hy Ts ae" +
ES me ee pe ek EN rn a a EX pe OR EE =
ra 2 > À
fi 5 = +
.
.
» lene re
et i D re ne ST pe rh > a. ge TEN
Zu Pg BETT ee nn ae OS a a rg OD Eg nn u I
7» , pete x A i >
=
PER) =
Nas ==:
à
SES
Cd
rn)
Wale BER
2: een get x
ef
nn: FA: es SJ :
a.
—
= rae aa a ate
aut ee /
hes
A tient
= 24 ets) À 13 + aie ar
ar EE à En ANT an ee EIER
7 “eee AG tal == LE = 5
RENE TS EE EE ee ner. 3 en ee
3 = “ ro
a
epee oe eee oa!
SR EE es Ere eat ee a AE VAS ae AS A