À. Tr RS D =e I nt » = Th Te AA LT de < L pe ee, es 5 OIF pes gung u Sp nd Ee ER en a u er. ERE ES: - U Zn iu ” 2. - - = DL de dm = a. do, ? deg Q EEE A ae Pr Ce Fee Sehr eg => - | dl ee er te PROS à 2 gi = <>, 2 Ve: vat A am Oe 2 Re L we, hf - y > ms ? fus ad DORE “€ u ni Ce et Eu De te > nn Mme oes = CS Ds øl oe ig 2 Fa % An = ie nl re mg LE RS a SEKS SR ae Sed eae SE RS ER ET Le PS ST PETALS RE a PEN gee Te ay cle LTE Te OO gt ge re i Oe rn ie ge OT tg rg EI ee TE an SO ga mee D je > i - OSE Le si en ES eS Pet … = , pa 5 ae : ” So En ee N nt Cite en me + pa -g i wa! 3 yl) ne Dates LAIT mn ® en od Jones f ma" =), wt 0 Re. EE - = £ PR ir i = ee ee er er > roms > RES KIR JK ere JS = Ne” TER rss 2 > . i 2 | ne « À. i SER PEE IR SE, i nn zen PRE nl RE ne ag re | nee 7 NE . = "2 ne: ~~, “= ae > Zee” c eg sl 2 z ae gd ee ee Oe ee Se RES ERE sn. 4“ PR A : À = . à : = 4 we = “ . - * * Fetus _. ts LIES on Dr æ LR ST zu = = oe ==; ” pape = en en r_ i Fe D Er er CR u En Sen dan un en é u N X z ay -. Lee e ? o's "s.) wi u En ET PDT + Le pe ee eke DEN TT où Le LP} ss et ee Se Page a en tn => es am AT AL ee 2 cette 2 RE LL ar QE EC DSE Te Sy a Rin ee Ds See zn u ar + SAS Sf ns me SSR SE SNE 7 » =< Ke “oe ent sr — - Fig SF ” Te 2. 0. ats e or at à er Een at COR ? TX Se . = ©, E Far TE — = 7, =. y “Te « ed ja = ‘2 Sal ere tn pee age ee = ren Er wt tek” Te ee er un de A Le Tr. ©, = eur er = ryk Pa gm > m u D ST _ wer - - kur er un. 9 =" z TE rh | Nr LR Se Da Eee ne TE en À rd re À X A) en ee Ay en ET en em et u u re EEE SE Pier er SER = . ee an un EEE en; ?, a SS 5 es; de He. ua we date Re 7) un! en . —— man" ek > . tn gg Fe ed qua eee > -_ ' ge ‘hes om, = : = < é Ex, = er Pye LS el Harz Cry ET ee at pn elie TS EEE es PO ESKE EN PER hg ee oe PA fF tag Eel Le Eu =! ‘ ss ET 8 CHER». :- AA zl æde este a a Se En a Rn ET STE ie OT Oe ig On N RE EE Tr an a LG = a > oe) pe be = rs war u tie ETS rn ER a en eee OE Er LE Let NT TT LA RTS ele -. = - ATOS à PTT TS re mw as EEE et pe eee rl - gr ba arg er we AS mm oe - we BE æ IP PE a Er D Re Oe ee ST REE wine? en PEN ES mt ae Rd < ee PS ee a Th de = nn RENT u Be lle Pi Tne Ag, os m EN, a Ne ~ An ay ar = a ae dere: = as. "ao 2 sg ET < pu mn pe Are” SES TE ner er See drag net SAD eee OO a SS SE LT, Ot TE IE ae, LE i Fer Zen De eg lg te a De N ne en ge Fn a en TA en et ee ne Let ut NH RER gen de PAGE ES Un ae Pare Nemes f= we Oe Fo eT ose aay er et en Teen Tr nn ee ne pe re nk ous Ot ge se Oe ee ee te a cies Due TE ee et me Te egress cf À - ind nen 2 42. @ oe - 7 a LEE a tn. Sd RTE pi ET ae (eee at tee ne Dr Le pn in me; De : Fa al = ” mæ ae fi À - .. Bm Øg m : = = — - - — . orm Ne a og TT TO NN ET OTS ne ae EE SE Oa rere mE te ge ees dren pr ng nad = + = re > ao 4 DR m få re "en 2 . u nen ¢ . „re À À oe im ne wd _ F2 = Py ” LEP or ng 3 4 x z yf Q ~ i == or, > år TD ee mn = - > x J - i Fo je À aw, ed = ar E ER ke fi oro 2 wen medi = ae nennen et LME fo » ee in meg ER, ae en M do et et Daher ay ao PD pa Oe en walt Pe tre, PRES ie ep TOL ee PE MO OD pn pn =. Ne - - a et Un : 2 PS = ae, et 2 ve À thee TT 7 =» > en a MS CHATS LR AIS A ne : : ad pie. ange Et“ ES matt = nn an y BR TP A Km nun Age A Ë ed 4 5 zu re 7 +. x ct a ar Bes ne PTE RN I PR U BE AOE ew AT Oe h OR Ate M TR DoS en PE A «or år a MSS ET - fi a RAR we Er Qu Es EN rar x . “ à “ VAE) emp, =, = er >, P £ 9 ar “fe rn. te 7 = BEFREIT, IRA an > Sper sy ur ee EM LEN ae wee of 7e At Lee mie rs $57 PP SÅ ee FE ins bry Py , er wy a a 5 ao Se, TA nur ‘wy f : Fa ARCS a ee i FE Se ae ae rapes roa É, af of SET: £5 ee we ON? Pan > nd; 2 Ei os "202575 = - | i 4 » = ~ bd led PA + øv as P pee / et: : - na Be # a . ee = - : r Pa - 6 - g s # # … n ... a 7 > , ets mF 4 + # 7 g Pa Mm ty = ig 4 2 R : É - - < = EH 4 » « ’ - ” ær ; Le ne i 5 - : - = a . - - un * x i 3 gs | i . = ba i z a | # “ Ls Fe F er © Ce f “ ré 7 " M sn '. y „ - - ; Le 0 ER af gs a > ff, p= a 7 + mm Wie \ SÅ EG ro pad GUE~ SÅ yal y 6 É « wel, 2 un ( Tr Pel EU La vi lus | "an i i à i x é er > ! D i PA Å F r Le i . à j i J ‘ Pn ‘ VE ur, .—n ou à L'ART A 14 BENE AN! ERE ris ays tae wf r of a, à F RS Pager: LA A i het à cae) ee a « a ) i | i £ FEE Ori s ‘ Py a let | cota | ¥ é ry 7 0 BOTANISK TIDSSKRIFT UDGIVET AF DEN BOTANISKE FORENING I KOBENHAVN. REDIGERET AF HJALMAR KIÆRSKOU, CAND. MAG. ANDEN RÆKKE. FØRSTE BIND. MED 4 KOBBERTAVLER OG 1 KORT. KØBENHAVN. H. HAGERUPS FORLAG, LOUIS KLEINS BOGTRYKKERI. 1872. , ê “Oey + > 4 ef ly à 2 LE 2 # ” NE As ’ Fr ad * LA , ø . > L) , % z "ST Æg ° à ” * HEN , 1 å ti | i i: [PR d 4 ea I, . « 33 4 = . 4 LA s LA i LL : ‘ . ‘ Pre } ee vd . ; - 1 ® x bd * A ÿ { > Ca P 4 } | | ‘ 1 | U AJ AN mn » ot 4 En L D { ke À tp x | pi a uno, R th i AUS DKU OS iy Vas "OR Mare Fe ea is INDHOLD. Side Den botaniske forenings virksomhed fra januar 1870 til Eg SR AE CORRE se x cea REA. 1: H. MORTENSEN, seminarielerer: Nordostsjellands Se ERROR ON OR nie ne ce bin nahe 8. A. Jordbundsforholdene.............. nn tn ARR LEE 10. TN ln ma tn sado a cs se 22. han a ae A 12. ee Be ek EEE, 17. SP Sle dete tie bia LT PS = Gs hb RN 18. B. Vegetationens almindelige karakter......... Stark 19. LUN CYR DIARRE: LE orders de POUR MORTE 20. 2 Do Miat voksonde planler. ..soncuensonornsnnrun nen. 24. CF RER EE RAR A ES ARE GEO RO PTS on 24 BE eRe TRES dere do cbe bb hobs dates HE 26 c. De udyrkede bakker, skrænter og overdrev ..... a U SO NE ET UN Re NE + 91. FE RE PTE PE PE ET TE 36. CNT RE OO RAT PTT TE ET 38. OCT" POP PT PE LT PP RIT CR TOUTE 40. LC PR OS I ye 41. C, Særegne vegetationsforhold .......... seras ah, M ET TR de dc mac ont e ae A A ee 43. Be POE Fie SURELY CNT PRET TE OT PP 43 3. Vesterfælled og Flaskekroen.....................,... 44. BP PS CES PE PO TT EE cent 45. de TRE: NT Samak ob indie ides ss use 28 45. Ted CRE VA SUR, cow bake 47. 7. Furessens sydskrænt ............... De nr taie te ta IT VASA FØR 48. mm I ER UE mene RSA 49. to ys OR EU ace x was ae ee Oe 51. 10. Brede-bakker ..... Pe i Rs er ee OP 52. EN PE RNCS AE ee HU BA dao wie a 52. I TAL AN. Ch a so cp ties cate Re, 54. 13. Hornbæk-plantage ................. PER ÆENSEN 0 54. Bar mmeaskoren 1 Fotnaherred 22% ss co vossvcue 55. Side D. Sammenligning med andre danske egne (Slesyig ikke medregnet) og arternes antal ..,................ 56. E. Fortegnelse over de i Nordostsjælland fundne vildt | voksende og forvildede planter (Fungi og Algæ ikke medregnede) ........ soso ose eee EE J. S. DEICHMANN BRANTH, præst: Fyrreskovens undergang på Leese. «oss 4649935240 ERE TS RIR JOH. LANGE, professor: Udvalg af de i Københavns botaniske haves frefortegnelser fra 1854—70 be- skrevne ny arter, pa ny gennemgaede og oplyste ved afbildninger. (Hertil tab. I—-IV) ............ 177. H. P. G. KOCH, provst: Om jordbundens indflydelse pa afendringer af Gagea stenopetala og Gagea lutea 194. P. NIELSEN, lærer: Bemærkninger om enkelte slægter, arter og former af danske planter............... 197. P. NIELSEN, lærer: Beretning om en botanisk under- søgelsesrejse i egnen mellem Viborg og Skive i av- Qu 1810s. ae ee 0 as eG as PIC ES JOH. LANGE, professor: Oversigt over de i arene 1869—71 i Danmark fundne sjældne eller for den danske flora ny arter...........,.............. 244. Register over de anførte plantenavne................ 323. RETTELSER. Side 1, linje 9 fra neden: ,,Melampyrum vilvaticum“ læs: Melampyrum silvaticum — 27, — 10 — „Lamium rubrum“ læs: Lamium purpureum — 45, — 12-11 — „pyramidalis‘‘ les: reptans — 56, — 31 —, højre spalte: ,,— erucefolius‘‘ les: Senecio erucæfolius — 57, — 23 —, Venstre spalte: ,,Valeriana Morisonii“ les: Varianella Mo- risonii i — 59, mellem linje 18 og 19 fra neden venstre spalte indskydes: 2. Algm....... ? — 67, linje 2 fra oven: ,,Lillerød (Gron].)“ udgår. — 76, — 16 fra neden: ,,Lilleverlose på et stråtag (H. M.“ udgår. — 94, — 3 fra oven: ,,filiformis'' læs: hirta — 110, — 15 — ”»— — propinquus'' læs: Rumex propinquus — 136, — 12-11 fra neden: ,,ved Kallebostrand 1871 (Benzon)“ udgår. — 136, mellem linje 10 og 11 fra neden indskydes: f Bupleurum protractum Link. Førvildet ved Kallebostrand 1871 (Benzon). DEN BOTANISKE FORENINGS VIRKSOMHED FRA JANUAR 1870 TIL MAJ 1871, MEDDELT AF BESTYRELSEN. I de 16 måneder, som ere forløbne siden den sidste beretning om foreningens virksomhed blev given (s. Bot. tidsskrift IV, s. 1 ff.), er denne bleven fortsat i samme retning som tidligere. Medlems- antallet, der den 1ste januar 1870 var 154, udgjorde den 1ste januar 1871 163, nemlig 2 æresmedlemmer, 59 indenbys, 75 udenbys og svensk-norske betalende, samt 27 udenlandske medlemmer. Foreningen star som tidligere (jfr. beretningen om foreningens virksomhed i Botan. tidsskr. III og IV s. 1) i stadig forbindelse med 8 fremmede lærde selskaber eller naturvidenskabelige instituter, hvis skrifter udveksles med »Botanisk tidsskrift «. Foreningens bestyrelse består for tiden af prof. Lange, doc. Didrichsen, adj. Grønlund, cand. mag. Kiærskou og dr. phil. Warming. Følgende to exkursioner ere foretagne : 1. Den 15de og 26de juni til Hillerød og Gribskov. Pa denne udflugt blev der fundet flere for Nordsjælland sjældne planter, som Bilimbia intermixta (Nyl.), Bacidia citrinella (Ach.), Coniocybe furfuracea (L.) (ved Hillered!), Racomitrium lanuginosum Brid., Buxbaumia aphylla Haller, Kurhyn- chium myosuroides (Sch.), Hypnum Crista castrensis (L.), Lastrea cristata (L.) Presl, Poa costata (Schum.), Littorella lacustris(L.), Melampyrum vilvaticumL. og Calluna vulgaris Salisb. 8. pubescens Koch (mose ved Gribskov). 2. Den 3die og 4de september til Skarritsø og Kongens Møller i det nordvestlige Sjælländ. Vejret var meget ugunstigt, men der blev dog fundet en del sjældne planter, især Kryptogamer, navnlig: Peltigera horizontalis (L.), Schizoxylon dryinum (Flk.). Lejeunia serpyllifolia Lib., Grimmia Hartmanni Sch., Burhynchium myosuroides Sch., Thamnium alopecurum - Sch. cum. fr., Rumex palustris (Sm.) og Linaria Elatine (Mill.). ') De planter, hvis voksesteder ikke ere angivne, ere samlede i Gribskov. Botanisk tidsskrift. Anden række. I, - 1 En del vandplanter, som dr. Warming samlede pa denne exkursion, sendte han til kandidat Nordstedt i Lund, som fandt et ikke ringe antal Desmidiaceer og andre ferskvands-alger pa dem. Navnene pa disse meddelte kand. N. i foreningsmodet den d3dje november; de vare folgende : Desmidiaceæ: Palmellace æ: Closterium moniliferum (Bory) Ehrb. Raphidium polymorphum Fresen. — intermedium Ralfs. Dictyospharium Ehrenbergianum — pronum Bréb. Naeg. — setaceum Ehrb. Protococcaceæ: — Dianæ Ralfs. Scenedesmus (Juadricauda (Turp.) Cosmarium Botrytis (Bory) Menegh. _ Bréb. — Meneghinii Bréb. — acutus Meyen. = margaritiferum (Turp.) Ophiocytium cochleare (Eichw.)- A. Menegh. Br. = Broomei Thwaites. Pediastrum Boryanum (Turp.) Docidium Ehrenbergii (Ktz.) Ralfs. Menegh. Arthrodesmus Incus (Breb.) Hass. — Ehrenbergii (Corda) A. Br. -- convergens Ehrb. | — pertusum Ktz. €. asperum Staurastrum orbiculare (Ehrb.) Ralfs. (A. Br.) Rab. — apiculatum Bréb. Solastrum sphæricum Naeg. — denticulatum Naeg. Volvocineæ: — dilatatum Ehrb. Pandorina Morum (Muell.) — brebissonii Arch. — tetracerum (Ktz.) Ralfs. Chroococcaceæ: — furcigerum Bréb. Merismopoedia elegans A. Br. Angående plantebytningen bemærkes, at der i efteråret 1869 af 42 medlemmer, hvoriblandt 9 udenlandske, og af to botan- iske. foreninger, nemlig den i Lund og den i Upsala, blev indsendt 10,654 eksemplarer af tørrede planter, hvilke tilligemed en rest fra uddelingen i 1869 af 2496 eks. i alt udgjorde 12,150 eks., for- delte i 1709 arter og varieteter, over hvilke en systematisk ordnet trykt fortegnelse blev omdelt til medlemmerne i februar 1870. 51 medlemmer, hvoraf 11 udenlandske, og de to ovennævnte foreninger indsendte derefter ønskelister, i følge hvilke største delen af oven- nævnte beholdning uddeltes i foråret 1870. Angående de på foreningsmøderne holdte foredrag medde- les følgende: 1. Den 10de februar 1870. Cand. mag. Elberling læste over planterne i den danske kalktuf. Han gjorde opmærksom på, at hvad han havde at meddele, var ikke ganske nyt, idet han allerede 1864 havde holdt et foredrag af lignende indhold i den na- turhistoriske forening'); men han havde ikke offenliggjort noget fuldstændigt herom, og han antog derfor, at det meste vilde være ubekendt for de tilstedeværende, De undersøgte dannelser forekom alle under sådanne forhold, at de måtte betragtes som tilhørende den nuværende jordperiode, og de talrige dyrleyninger tilhørte arter, som endnu levede her i landét; der 1) Vidensk, Medd. f. d. nat. Foren, i Kbhvn. 1564, s. 279, 3 var derfor al grund til at antage, at kalktuffens flora heller ikke vilde vere meget forskellig fra den nuværende. Af nogle planter havde meddeleren eksemplarer, der kunde bestemmes med sikkerhed, men i mange tilfælde havde bestemmelsen været yderst vanskelig, både, fordi man måtte sammenligne langt flere arter, øg” fordi bla- dene på samme stængel her vare mere forskellige i deres form. De arter, meddeleren hayde fundet, vare følgende : Rubus Chamæmorus? (efter foredraget ytrede prof. Joh.L ange en del tvivl om denne bestemmelse, men turde dog ikke foreslå no- gen sikrere). Rhamnus Frangula. Tilia parvifolia (både blade, dækblade og frugter), Iibes nigrum. Hedera Helix. Angelica silvestris (aftryk af en smafrugt). Rumex obtusifolius? Salix cinerea. S, capræa? 8. aurita. Populus tremula? Ulmus montana. Corylus Avellana. Petula odorata, (tillige en form; der nærmest matte henføres til var. {iliæfolia). Pinus silvestris. Phragmites communis. Pleris aquilina. Equisetum hiemale. Chara sp.? Tillige nogle Mosser og enkelte andre planter, som han ikke havde dristet sig til at bestemme. 2. Den 7de april. Cand. mag, Kiærskou holdt foredrag over Bregnernes systematik. Efter en almindelig fremstilling af de forskellige anskuelser, som havde gjort sig gældende med hensyn til Bregnernes systematik, dvælede han særligt ved slægten Polypodium, som et udmærket eksempel pa, hvor overordentlig forskellige og ofte meget vilkarlige forfatternes anskuelser vare med hensyn til. hvad der var slægt eller ikke. Han mente derfor, at man ikke burde gore flere forsøg — i denne retning, førend arterne, en for en, vare underkastede en sa nøje og indgående undersøgelse som det efter videnskabens stand- punkt var muligt. 3. Den 6te oktober, Sekretæren meddelte udbyttet af for- eningens exkursioner. Dr. Warming holdt foredrag om blomsterstandens ud- vikling hos slægten Euphorbia (jfr. Warmings doktordisputats : »Er Koppen hos Vortemælken (Euphorbia L.) en Blomst eller en Blomsterstand ?« ). 4. Den 3dje november. Adjunkt Gronlund holdt et foredrag om froenes udviklingshistorie hos Pedicularis silvatica og P. palustris. (Optaget i Bot. tidsskrift, 4de bind, s. 272 ff.). Stud. mag. Jacobsen meddelte udbyttet af en botanisk un- dersogelse af Anholt. (Bestemt til optagelse i tidsskriftet). Kand. Nordstedt meddelte en bestemmelse af nogle færsk- vandsalger fra Skarritse (se s. 2). 5. Den 15de december. Professor Joh. Lange indledede en diskussion om det floristiske studium i Danmark. Han udtalte, at han havde folt sig opfordret til at fremkalde den bebudede diskus- sion ved følgende ytring af dr. Warming i »Tidsskrift for popu- lære Fremstillinger af Naturvidenskaben« 4de række, 2det bind, s. 360: IE 4 "|. . »det var heldigt, om Floristerne mindre vilde henvende deres Opsmerksomhed paa at finde »nye Voksesteders for sjeldne Planter end paa at studere de almindeligst forekommende Arters Forekomst sammen og deres gjensidige Forhold. At Floristik kan drives viden- skabelig, vil vel ingen negte; men hidtil har det kun i ringe Grad været Tilfældet her i Danmark.« — Denne anke var nemlig fremsat uden begrundelse i et populært tidsskrift, og Danmark var udtryk- kelig fremhævet som et land, i hvilket floristiken dreves mindre vi- denskabeligt end i andre lande. Da den botaniske forening vesentlig søger at fremme floristiske undersøgelser, anså L. det for ønskeligt, om forsamlingen vilde udtale sig om denne sag, og han ønskede da følgende to punkter satte under afstemning: 1. Forsamlingen udtaler som sin overbevisning, at den i en afhandling i »Tidsskrift for popul. Fremstillinger af Naturvidenskaben« Ade række, 2det b. s. 360 uden nogen dokumentation udtalte dom over det standpunkt, hvorpå floristiken i Danmark befinder sig, ikke er beføjet, hverken i og for sig eller i sammenligning med andre landes beslægtede litteratur. 3. Forsamlingen fastholder, at lokalfloraer samt optegnelser af specielle voksesteder for ny, sjældne eller af andre} grunde interes- sante planter indeholde værdifulde materialier for videnskaben , som ikke kunne undværes , dersom der i fremtiden skal kunne ventes et almindeligt og omfattende floristisk og plantestatistisk arbejde over hele den danske flora, og at de derfor bør fortsættes ligesom hidtil, selvfølgelig med benyttelse af de vink eller ny synspunkter, som den fremskridende videnskab tilbyder. Dr. Warming fik derefter ordet og indrømmede straks, at hans ytringer i »Populære Fremstillinger af Naturv.« vare for strænge, og at de stod for umotiverede. Han erklærede, at han ikke havde sigtet til nogen enkelt, men til en hel retning i det floristiske stu- dium, som han anså for énsidig. Under floristiken indbefattede han nemlig tillige plantegeografiske og plantebiologiske undersøgelser, og det forekom ham, at disse vare blevne forsømte. W. søgte at be- vise dette ved forskellige eksempler, og han udtalte sig for betyd- ningen af lokalfloraer. — Alle de af de tilstedeværende, som deltoge i diskussionen, udtalte sig imod de af dr. W. anvendte ytringer i »Popul. Fremstil.«. men mange vare af formelle grunde imod en afstemning på dette møde, og nogle anså det også af andre grunde for urigtigt efter de faldne ytringer at stemme over det første af prof. L. fremsatte afstemningspunkt, hvortil forslagsstilleren dog be- mærkede, at her ikke var tale om et personligt angreb, men kun om en formentlig nødvendig og i moderate udtryk affattet indsigelse imod en kritik, der af alle talere på mødet var erklæret for ubeføjet. Derimod antog man, at det var ønskeligt, om det andet punkt senere blev sat under afstemning, og forsamlingen vedtog med 20 stemmer mod 2 følgende motiverede dagsorden: »Idet forsamlingen udtaler som sit ønske, at det af professor Lange formulerede andet afstem- a 22 ningspunkt sættes under afstemning pa et folgende mode, og at et uddrag af den i aften forte diskussion optages i «Botanisk tidsskrift« blandt oversigterne over foreningens arlige forhandlinger, gar den over til dagsordenen«. Pä foreningens ärlige generalforsamling den 28de januar 1871 sattes professor Langes, andet afstemningspunkt under forhandling; kun vare de to første ord »Forsamlingen fastholder« forandrede til : »Foreningen udtaler som sin overbevisning«. Efterat prof. L. havde moti- veret sit forslag, sattes dette under afstemning og vedtoges énstemmigt. 6. Den Øde februar 1871, Stud. mag. Jacobsen meddelte udbyttet af en botanisk undersøgelse af Læsø. (Bestemt til optagelse i tidsskriftet.) Stud. mag. Samsø-Lund holdt dernæst foredrag om: 1) Spi- ringen af Batrachiun heterophyllum Fr., hvoraf forfatteren har givet følgende referat : Det på tværs grubet-rynkede frøgemme omslutter et frø med en stor hornagtig frøhvide, hvori den lille svagt buede kim hviler, Ved spiringen, der foregår under vandet (dog også i næsten udtør- rede grøfter), strækker den hypokotyle akse sig stærkt, krummer sig nedad og trykker derved rodknoppen ned i det bløde mudder: kimbladene derimod blive tilbage i »frøet« med det hverv at opsuge frøhviden. Endnu for den hypokot. akse er færdig med at strække sig i længde, begynder den at svulme knudeformig op forneden, tæt ovenfor rodknoppen; fra denne knudes nederste parti udvikles hurtig en kreds af kraftige rodhår, der straks træder i så nøje forbindelse med nærliggende småstene, jordklumper osv., at det ikke er muligt at fjærne disse partikler uden at sonderrive rodhärene. Først nu vokser rodknoppen, dér hidtil var forbleven uforandret, ud til en temmelig kraftig hovedrod. Imidlertid har kimbladene passet deres dont, at opsuge frøhviden; dette deres første hverv er endt omtrent på den tid, da hovedroden har nået den hypokot. akse i længde; frøskal og frøgemme afkastes da, og nu udfolder sig de to omvendt æg-larcetformige kimblade, hvis skedeformige stilkpartier forneden forenes til en fælles kort skede, der omslutter kimknoppen. Snart efter visner hin kreds af rodhår; dog endnu længe efter kan den paavises som en kreds af sortebrune laser, der omkranser ho en foroven. or ret at forstå det ejendommelige ved spiringen, må man gøre sig følgende klart: det modne frø har større vægtfylde end vand; dog ere ikke alle dele af frøet lige tunge; såvel kimen som frøgemme og frøskal har mindre vægtfylde end vand, derimod er frøhviden til gengæld meget tungere end vand og tvinger derfor det modne fro til at synke til bunds. Ved spiringen så vi kim- bladene blive tilbage i »frøet« for at opsuge frøhviden; denne sidste formindskes derfor lidt efter lidt; men samtidig tiltager kimens vo- lumen betydelig, uden at der sker en tilsvarende forøgelse af vægten ; resultatet bliver da, at kimen med samt de tilbageblevne dele af 6 »freet« efterhänden bliver lettere. og det tidspunkt nærmer sig stærkt, da vægtfylden vil blive ringere end vandets; hvis den unge kimplante ikke inden den tid får sikkert fæste i den løse bund, vil den flyde ovenpå og ga til grunde. I dette kritiske øjeblik er det, at der hurtig udsendes en kreds af kraftige rodhår, der, bugtende sig som slanger, klamre sig fast til smästene, jordklumper o. s. v. og derved fæstner den unge plante, som vandet truer med at løfte. Nu har rodknoppen uforstyrret ro til at udvikle sig; den sæn- ker sig dybt i den løse grund; men, efter at dette er sket, er der ikke længer brug for hine rodhar, de -visne. Endnu for hoved- roden grener sig, bryder 2 birodder frem (1 ad gangen) fra den hypokotyle akses nederste opsmulmede del, tæt ovenfor det sted, hvorfra rodhärene udvikledes: disse 2 forste birodder har almindelig en divergens af 180”, sjældnere kun af 90°; ofte følger der endnu en 3dje og undertiden en Ade rod efter. brydende frem i samme højde som de 2 første; i det tilfælde, der er 4, er divergensen mel- lem 2 naborodder nøjagtig 90°. Det næste arnested for udvikling af birodder er det sted, hvor kimbladene ere fæstede (sjældnere ud- vikles først en lille rod fra midten af den hypokot. akse); det typi- ske tal er 2 for hvert kimblad. Imidlertid har kimknoppen udviklet blade et efter et: det forste af disse blade er dybt Sdelt med tradformige afsnit, hvoraf de to sideafsnit gærne i spidsen ere toklovede, mens det midterste er udelt; de følgende blade fa efterhånden mere kombinerede former. Såvel hovedroden som biredderne grene sig livlig. Endnu skal kun tilføjes, at, medens i almindelighnd de to kimblade ere fuld- kommen ens: omvendt æg-lancetformige, vil man undertiden finde eksemplarer, der kun have ét kimblad af den almindelige form, mens det andet er tradformigt — altsa i form danner overgang til pri- mordialbladet: dette er det værd at legge mærke til, da vi jo i denne familie have planter med kun 1 kimblad, 2. Knastdannelse, særlig som den fremtræder ved rodudvik- lingen hos Thalietrum flavum. | (Bestemt til optagelse i tidsskriftet ). 7. Den Øde marts, Stud. mag. Samso-Lund holdt et fore- drag om: 1. Den anatomiske udvikling af rodstokken hos Urtica dioeca (bestemt til optagelse i tidsskriftet), og 2. Om den anatomiske grænse mellem den hypokotyle stængel og hovedroden hos dikotyle planter, hvoraf forf. har meddelt folgende referat: I folge Nägeli skal der findes en væsentlig anatomisk forskel mellem den made, hvorpå stængelen og den made, hvorpå roden udvikler sig hos de hojere planter. Det for roden ejendommelige skal da navnlig besta deri, at 1) rodens primære vasalgrupper anlægges centripetalt, samt 2) de primære »bastgrupper« anlægges afveks- lende med de primære vasalgrupper; endelig 3) dersom der i ro- den findes sekundær (tykkelse-) vækst ved en kambialring, da vil denne i almindelighed danne parenkym udfor de primære vasalgrupper, 7 sa at, ved fortsat tykkelsevækst, hver primer vasalgruppe kom- mer til at ligge udfor et (bredere eller smallere) parenkymbælte (interfascicularvev). Ved hjelp af disse karakterer skal man i folge Nägeli være i stand til hos Dikotyledonerne at drage en »skarp grænse« mellem hovedroden og den hypokotyle stængel. Men ana- lyser af kimplanterne hos Cannabis sativa, Urtica urens, Ane- mone Hepatica, Anemone nemorosa, Anemone ranunculoides, Ficaria ranunculoides, Lepidium sativum, Nemophila insignis, Convolvulus tricolor og Lappa tomentosa viser bestemt, at en sadan grænse ikke eksisterer, idet nemlig de for roden ejendomme- lige karakterer hos de nævnte planter (og maske hos Dikotyledo- nerne i almindelighed) ogsa findes i den hypokotyle stængel, om de end ofte her pa grund af den kraftigere sekundere udyikling let kunne overses: 8. Den 15de april. Docent Didrichsen fremlagde specimina (torrede og opbevarede i spiritus) af dele af mangroveplanter (Rhizophoreæ, Avicennia, Aegiceras 0. fl.), omtalte disse plan- ters forskellige rodformer og påviste, at deres fro ere uden hvile. Fra kaptain Andréa var der sendt til den botaniske have nogle tørrede, kun 1“ hoje, ved birodder sammenfiltede planter, som vare ledsagede af folgende bemærkninger : »Medfolgende planter har jeg fisket i »Java-so:; de flød oven pa vandet og vare aldeles friske og grønne, uagtet de vistnok i længere tid havde drevet omkring i det salte vand, hvilket jeg sluttede deraf, at der voksede koraldyr på dem. At disse planter virkeligt vokse flydende på vandet, derom overbeviste jeg mig ved at hensætte nogle af dem i saltvand i 14 dage og derefter i andre 14 dage i ferskvand, idet resultatet var, at de i begge tilfælde skød ny hjærteskud. Jeg antager, at de henhøre til den vegetation, som i Troperne er meget hyppig i sumpede egne langs sokysten, navnlig hvor denne overskylles i flodtiden. De nedfaldne frø blive bortforte med ebben, spire og drive da omkring på vandets overflade, indtil de af vind og strøm kastes op på en eller anden sandbanke eller ø (hvoraf her ere så mange), hvor de da hæfte rod og udvikle sig til buskvekster; dette er vistnok for en stor del grunden til, at enhver lille øf i »Java-sø« er så rig på vegetation«. Didrichsen antog, at kaptain Andréas iagttagelse og slutninger uden tvivl vare rigtige. Den fremsendte plante var Avicennia tomentosa. é Kand. Nordstedt forelagde 1ste fasc. af »Characeæ Scan- dinavie.exsiecate« samlede af Nordstedt og Wahlstedt. Angående Schmidts universalindikator for mikroskopiske præparater (s. Hedwigia 1869 s. 33 ff.) foreslog han en anden betegnelsesmåde. S. regner fra skivens nulpunkt kun til 2 af ham foreslåede sider og opstiller de fundne tal i form af en brøk. N. foreslog at regne til hvilken som helst af de 4 sider og da ved to vinkelben at betegne, til hvilken side man regnede, f. eks, 32 717 16, 15 | 20 o.s. v. NORDOSTSJÆLLANDS FLORA, AF H, MORTENSEN. Det er temmelig almindeligt anerkendt, ligesom det ogsa er udtalt af en generalforsamling i den botaniske forening, vat lokalflorer samt optegnelser af specielle voksesteder for ny, sjældne eller af andre grunde interessante planter inde- holde verdifulde materialier for videnskaben, der ikke kunne undværes, dersom der i fremtiden skal kunne ventes et al- mindeligt og omfattende floristisk og plantestatistisk arbejde over hele den danske flora«. Der er ogsa god udsigt til, at der i en ikke altfor fjærn fremtid vil foreligge specialbeskrivelser af de fleste egne i Danmark, navnlig gerne. Begyndelsen er allerede for len- gere tid siden gjort med »Den sydfyenske Ogaards Vege- | tation«, af M.T. Lange, »Om Falsters vegetation« af Koch, »Lollands Vegetationsforhold« af Rostrup, samt nogle mindre afhandlinger. Ældre arbejder af samme art ere f. eks. O. F. Müllers »Flora Friederichsdalina« og S. Drejers » Flora excursoria Hafniensis«; noget yngre end det sidstnævnte skrift er Joh, Langes beskrivelse af Moens Flora i Chr. Puggaards »Mgens Geologi« og Th. Schistz’s Skildring af Bornholms vegetationsforhold. Uagtet der således ikke er. mangel pa særlige botaniske © skildringer af danske egnes plantevekst, ere sadanne dog for- holdsvis hyppigere i 'vore nabolande, især i Sverige, hvor det botaniske studium hos en forholdsvis sterre del af videnska- bens dyrkere gar-i floristisk retning. 9 En af de i floristisk henseende allerbedst undersøgte egne af Danmark er det nordostligeSjelland. Tidligere var det sjældent at treffe en botaniker udenfor hovedstaden; dette, i forening med Nordostsjellands rigdom pa natursken- heder bevirkede, at de allerfleste botaniske exkursioner fore- toges i Københavns omegn, og da navnligt mod nord. Det kunde derfor synes et overfledigt arbejde, pa ny at beskrive en sa vel kendt egn; men det vil dog ses af det .efterfel- gende, at der netop i Nordsjelland i de senere ar er gjort en stor mængde interessante iagttagelser, og denne afhand- lings forfatter, der nu i 15 ar har boet omtrent i midtpunktet af den her beskrevne egn, kan endnu hvert ar føje et og andet til de tidligere optegnelser. Ved udarbejdelsen af efterfølgende afhandling ere fol- gende hjælpemidler benyttede: i 1. Joh. Lange: »Haandbog i den danske Flora«, 2. Sammes skriftlige optegnelser. J. W. Hornemann: »Dansk oeconomisk Plantelære«. S. Drejer: »Flora excursoria Hafniensis«. OÖ. F. Müller: »Flora Friederichsdalina«. E. Rostrup: »Om Vegetationen i den udtørrede »Lerse« ved Kjebenhavn« (Vidensk. Med. fr. d. naturh, Foren, i Kbhn. 1859). 7. Sammes skriftlige optegnelser. 8. J. S. Deichmann-Branth og E. Rostrup: »Liche- nes Daniæ« (Bot. tidsskr. 3 b.). 9, Th. Jensen: »Bryologia Danica«. 10. Samme: »Conspectus Hepaticarum Danix« (Bot. tids- akri 1 D:). ll. Samme: »Additamenta ad Bryologiam Danicam« (Bot. tidsskr. 1 b.). 12. Samme: »Bryologiske Bidrag« (Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren, i Kbhvn. 1863). 13. M. T. Lange: »Tilleg til Danmarks Flora« (Vidensk. = Med. fr. d. naturh. Foren. i Kbhn. 1861). 14. Samme: »Bryologiske Bidrag« (Bot. tidsskr. 3 b.), DO ww 10 15. Sammes skriftlige optegnelser. 16. »Botanisk tidsskrift«. 17. Skriftlige optegnelser af provisor J. Baagee. 18. — — - apoteker A. Benzon. 19. — — - kateket J. S. Deichmann- Branth. 20. — — - stud. med. F.. Engelhard. 21: — — - lerer H. P. Ernstsen. 29. Eu — - adjunkt Arth, Feddersen. 23. = -- - adjunkt C. Grønlund. 24, — = - lerer Th. Leth. | 25 — — - lærer C. Matthiesen. 26. — — - lærer P. Nielsen. 97. Zn — - lærer N. E. Petersen. 23. — — - adjunkt C. Thomsen. 29. — — - læge H. Vilandt. 30. Mit danske herbarium. 31. Mine botaniske dagbøger fra 1856 til 1871. Ved Nordøstsjælland forstås her halvøen mellem Øresund og Roskilde-fjord. samt Hornsherred. At den sidstnævnte mindre halvø er medtaget, er mest sket af hensyn til, at der om nogle år vil kunne ventes en Nord- vestsjællands flora fra en i Kallundborg - egnen boende bo- tanikers hånd; men denne vil ikke kunne tage hensyn til Hornsherred. Øerne Amager og Saltholm regnes end videre her med til Nordostsjælland, ligesom den nærmeste omegn på alle sider af København og Roskilde. A. JORDBUNDSFORHOLDENE. Det nordostlige Sjælland frembyder en stor mangfoldig- hed af forskellige jordbunds- og overfladeforhold, og dette er hovedgrunden til, at dets rigdom i floristisk henseende vistnok overgar enhver anden ligesa stor del af Danmark. Her er ler, sand og kalk, flom-enge, terve-enge og strand- 11 enge, bakker, sletter, mosedrag, marker, heder, skove, ind- søer, åer og strandbredder i rig afveksling. Men disse lo- kalforskelligheder ere ingenlunde ligeligt fordelte over den hele landstrekning. Denne udgør omtrent 32 7) mil eller fjerdedelen af hele Sjælland, og er noget større end Laland og Falster tilsammen. Efter overflade-forholdene kan Nord- - ostsjelland deles i 4 partier, nemlig sletten, skovpartiet, det skovlose bakkeparti og Hornsherred. l. Sletten. Hele egnen mellem København og Roskilde er som bekendt en meget ensformig flad slette uden skov. Underlaget i jordbunden er ler (ruilestensler) og frugtbar- heden stor, så at navnet »Heden«, der kommer igen i »he- debodragt«, »Hedehusene« o.s.v., her må tages i en ganske anden end den sædvanlige betydning. For landmanden er dette parti det rigeste, men for botanikeren det fattigste, dog findes her enkelte interessante punkter, som Lersøen ved København, der er bleven bekendt ved sin rigdom på Pile- arter, strandengene ved Kallebostrand, på hvilke Chenopodiaccerne og nogle andre marskplanter ere fremher- skende, Damhus-søen, hvis dyndede sydbred er voksested for flere ualmindelige planter, moserne ved Sengeløse og Bidstrupgard, i hvilke Schoenus ferrugineus og flere andre sjældne planter findes. Til dette parti ma også hen- regnes Amager og Saltholm, pa hvilken sidste kalkfor- mationen ingen indflydelse udøver pa overfladeforholdene eller vegetationen; den merkeligste plante pa Saltholm er Iris spuria. Nordgrænsen for sletten kan drages ved en linje fra Charlottenlund over Gentofte, Vangede, Hjortespring, Bal- lerup, Smørum, Østrup og Gundsømagle til Roskilde-fjord.. Af vandløb findes pa dette strøg en del. Damhus- aen, der har tilleb fra moserne ved Utterslov, Hjortespring og Harrestrup, danner Damhus-sgen, og udmunder ved Flaske- kroen i Kallebostrand. Store Veile-a kommer fra mose- dragene ved Vadsby og Sengeløse, og løber i sydostlig ret- ning ud i Kege-bugt. Gundsomagle-a, der kan betragtes som en fortsettelse af Jonstrup-a, danner den langstrakte 12 Gundsomagle-se, og falder ligefor Eskildse ud i Isefjord. Disse 3 hovedvandleb sta ved bade kunstige og naturlige sidegrene i forbindelse med hverandre. Af de nævnte søer er.den største, Gundsømagle-sø, halvt en sump, og til- dels opfyldt med en frodig vegetation af Rør og Kogleaks; meget forskellig fra den er Damhus-søen, der som led af Københavns vandværk er opgravet og inddæmmet med sten- sætninger ; ved dens bredder vokse Littorella lucustris, Li- mosella aquatica, Callitriche autumnalis, Eleocharis acicu- laris og Elatine Hydropiper. Ogsa de 3 tet ved hovedsta- den liggende smäsoer, St. Jorgens-se, Peblinge-se og Sortedams-s6 høre til vandværket. En halv mil nord for staden ligger Lersoen, der dog nu i en række af ar har været næsten udtørret; lidt nordligere findes den lille Em- drup-sø ved Lundehuset, og atter lidt længere mod nord den smukke Gentofte-sø mellem Gentofte-by og landevejen til Lyngby. 2. Skovpartiet. Under dette navn ville vi indbefatte hele den betydelige landstrækning langs Øresund fra Char- lottenlund til Helsingør og derfra til Hellebæk og fra Balle- rup over Jonstrup, Kirkeværløse, Hesttangs-mølle, Kollerød, Hillerød, Kagerup, Nejlinge, Alume til Gilleleje. Underlaget i denne strækning er kun i den sydligste del, samt en smallere rand ved Øresund ler, men for øvrigt rullestenssand, en formation, der ellers kun er lidet fremtrædende på de danske øer, men i Jylland spiller en hovedrolle, Da nu tillige de to følgende partier fortrinsvis here til den, er det forklarligt nok, at vegetationsforholdene i den største del af Nordostsjælland have megen lighed med de jydske, så at lyngbegroede hedestrækninger, Enebær og Tytiebær påtrykke mange egne deres hovedpræg. Men end videre er dette parti et af de på skove, indsøer, tørvemoser og” hængedyndsmoser rigeste i vort fædreland, hvilket giver det en høj grad af botanisk interesse, tilmed da de nord- ligtte strækninger ud mod Kattegat ere gamle, forlængst dæmpede klitter, på hvis særegne vegetation Hornbek- 13 plantage afgiver et mærkeligt eksempel. Dette parti er det mest gennemsggte i hele Nordostsjælland. | Af større vandløb findes her følgende: Mølleåen, der er afløbet for en række af søer, blandt hvilke Farum-sø, Furesø samt Lyngby-sø ere de vigtigste. Den driver mølle- værkerne og fabrikerne ved Frederiksdal , Lyngby, Fuglevad, Brede, Ørholm, Nymolle, Stampen, Fileværket og Strand- — møllen, og falder nedenfor den sidstnævnte papirfabrik i Øre- sund. Dette vandløb er, så vidt vides, det eneste i Nordsjæl- land, i hvilket den smukke Sagittaria sagittæfolia forekommer. Højst interessant er end videre hængedyndsdannelsen om- kring Lyngby-sø, den blandt botanikerne vel bekendte Lyng by- mose. Niva dannes ved foreningen af to hovedgrene, af hvilke den ene er Sæl-soens afløb mod nord; den anden kommer fra skovmoserne øst for Hillerød, forener sig efter et østligt løb med forrige ved byen Nivå, og falder straks efter i Ore- sund. Esrom-å er den store Esrom-søs afløb, men mod- tager tillige vandet fra Søborg-mose og -sø; den er ved den bekendte Esrom-kanal uddybet og reguleret, og falder ved Dronningmølle i Kattegattet. Af søer findes i denne del af Sjælland en meget stor mængde, hvoriblandt flere af anselig storrelse. Længst mod syd findes Søndersøen ved Jonstrup, hvis mærkelige vege- tationsforhold have været genstand for en særegen beskrivelse i »Botanisk tidsskrifts« 2det bind; Bagsværd-sø, ved hvis østende findes en kildemose, der er opfyldt med en over- ordenlig mængde af Montia rivularis, og Lyngby-sö, langs hvis vestlige og nordlige bred den førnævnte Lyngby - mose ligger. En sørække, som ligger tæt nord for forrige, består også af 3, men meget ulige, søer, nemlig den lille yndige Farum- sø, med Geddevad- mose på vestsiden (hvor tidligere Carer Buxbaumii skal være funden), — den store prægtige Furesø, hvis sydlige skovklædte skrænt er meget interessant, (ligesom også lunden ved Dronninggård, hvor —en mængde fremmede planter have akklimatiseret sig), og endelig den ubetydelige, men smukke og. dybe Søllerød-sø. __ 5 Lidt nordligere findes den lille Birkered-se, hvis vegeta- tion ligner Dambus-seens; pa den anden side af Birkerød er Lange-dam, der i mange ar har været udterret, og i de allersidste ar er blevet mærkelig som voksested for Carex cyperoides; tet nord herfor er den anselige Sel-se, hvis rarklædte bred er det eneste bekendte sjællandske voksested for Calamagrostis Langsdorffi. Ga vi nu længer mod nord, træffe vi ingen større seer (i Frederiksborgegnen findes en mængde smadamme), for vi na op til den største i hele skov- partiet, Esrom-se, der er over 1 mil lang, og pa midten omtrent 7/2 mil bred. Nordost for denne ligger den idylliske Gurre-se, dybt gemt mellem skovene; den er af størrelse som Sel-se og særdeles interessant i botanisk henseende; ved dens bredder findes mange ualmindelige og sjældne planter, af hvjlke Lobelia Dortmanna, Botrychium rutefolium og Isoétes echinospora kunne nevnes. Endelig have vi helt oppe i Teglstrup-hegn en halv snes mindre og større smukke damme, af hvilke Rostgards-dam er bleven berømt som det eneste bekendte danske voxested for Bulliarda aquatica og Unmacks-dam som voksested for Leersia oryzoides, der ligeledes kun er iagttaget pa dette sted. (Hammerdammen, hvor den tidligere ogsa fandtes, er udterret.) Mellem Esrom- sø og Gilleleje findes en lille levning af den tidligere Se- borg-se. Jordoverfladen er i sterste delen af skovpartiet belge- formig, og der findes en mængde ret anselige bakker, skrænter og aser. Saledes er kysten fra Helsinger til Gille- leje pa mange steder hej og stejl, f. eks. ved Nakkehoved og mellem Hornbek og Hellebek, hvor den bekendte Odins- hej findes. Af bakker inde i landet mærkes Fruebjerg i Gribskov og Høje Sandbjerg ost for Ruderhegn. Mel- lem Brede og Fuglevad findes de bekendte Brede-bakker, der danne temmelig sammenhengende hejdelinjer; en lignende bakkekæde strækker sig i øst-vestlig retning tæt syd for Jonstrup. Medens disse bakker alle besta af sand, og derfor have den sædvanlige sandbakkeflora, (pa Brede-bak- Be. > ker, der til dels ere kratbekledte, findes en del sjældne planter, f. eks. Thesium ebracteatum og Cerastium strigosum) findes ved Terkelskov vest for Farum en merkelig kalk- bakkedannelse, idet saltholmskalken her danner en lang gruppe af anselige skrænter og afrundede, til dels skovklædte bakker, hvor f. eks. Botrychium Lunaria trives godt ligesom pa Møens klint. Rundtom Søndersøen findes den samme kalkdannelse, og her frembringes end videre ved en del kilde- væld kalktuf. At sandbakkerne oppe ved Kattegattet ma betragtes som gamle klitter, er allerede omtalt. Det, som fremfor alt giver denne del af Nordsjælland sit seregne preg, er Skovene, der her findes af en sådan størrelse og i en sådan mængde, som ellers få steder i vort skovfattige fædreland. At disse skove tillige bidrage væsent- lig til at bevare mangen sjældnere vildt voksende-plante for den undergang, som opdyrkningen og udtørringen andetsteds fører med sig, er en selvfølge. Danmarks største skov, Gribskov, findes i dette distrikt, og strækker sig langs Esrom-søs vestlige ‘bred, men nar bade mod nord,og syd længere end søen, sa at den fra Frederiksborg til Esbende- rup er omtrent 2 mile lang, og fra Esrom-so til Kagerup omtrent 1 mil bred. Begynde vi syd fra, da have vi foruden Charlotten- lund, der egenlig herer til sletten, Jonstrup-vang, Lille Hareskov, Store Hareskov og Frederiksdals-skoy, hvilke 4 sidstnævnte danne et sammenhengende belte fra Jonstrup til Lyngby-mose. Charlottenlund er endnu til dels en egeskov; karakteristisk for den er om foraret den herlige flor af Anemoner, Primulaer og Lærkesporer (Ane- mone nemorosa, A, ranunculoides, Primula elatior, Corydalis cava og C. pumila): i den senere tid er her plantet en del fremmede perennerende vekster rundt omkring pa de âbne steder. Jonstrup-vang er særdeles interessant; det er en sluttet egeskov med frodig underskov af buskvækster, og her findes mange sjældne og smukke planter, f. eks. Pulmo- naria angustifolia, der ikke er iagttaget andetsteds i Dan- 16 mark. Lille Hareskov er en ung bøgeskov, Store Hare= skov derimod endnu for en del bege-hejskov med mange skønne partier; endnu skønnere ere skovene ved Frede= riksdal og Bagsværd-sø, der til dels ere nåleskove. Nordligere ligge i en linje fra vest til øst Gandløse Orne vest for Farum (tæt nord herfor findes de mindre skove Terkelskov og Farum Lillevang), Ryget ved syd-- siden af Farum-se, Nørreskov langs vestsiden af Furesøen, Gels-skov mellem Furesøen og Søllerød, og den store J æ- gersborg Dyrehave ude ved sundet. Af denne rekke udmærke Terkelskov sig ved at sta pa de føromtalte kalk- bakker; i Nørreskov findes ned mod Furesøen nogle af de ældste og storste.Graner i Danmark; i Gels-skov findes den høje bakke, over hvilken landevejen gar, og pa hvilken Luzula albida vokser lidt inde i skoven. Dyrehaven frem- byder ikke stor botanisk Interesse, sagtens som følge af dy- renes ødelæggende indflydelse pa den unge opvækst og urte- vegetation; ret mærkelig er den store mængde Hvidtorn- træer, . der på grund af dyrenes bid se ud som om de bestandig holdtes under saksen; ned mod Klampenborg findes en del meget store og skønne Nåletræer (Abies pectinata). Acer campestre og Carpinus Betulus, der ellers ere temmelig sjældne i Nordsjælland, findes her. Nordligere ligger Ravnsholt-hegn mellem Bregnerød og Lillerød, hvor den sjællandske sydgrænse for Cornus Suecica findes, det bak- kede Ruderhegn, med en prægtig nåleskov og flere små- søer (i denne skov findes den sjældne og smukke Pyrola uniflora i mængde), samt Tryggerød-hegn og Fole- have-hegn, mellem Tryggerød og Hørsholm, Nord for Ravnsholt-hegn findes Tokkekøb-skov mellem Lillerød og Donse-mølle, og atter nordligere Store Dyrehave op imod Hillerød; lige nord for denne er Grønholts-hegn og Grønholts-vang, på bægge sider af byen Grønholt; og derpå komme vi til Gribskov, der i forhold til sin stør- relse ikke frembyder stor botanisk interesse; dog er den det eneste bekendte voksested i Nordsjælland for Mclampyrum 17 silvaticum. Øst for Esrom-se have vi Danstrup-hegn, Nyrup-hegn og Egebeks-vang, og straks nord herfor skovene omkring Gurre-so, nemlig Gurre-hegn og Hor- sergd-hegn. I flere af de sidstnævnte skove er lyng- bakkekarakteren meget fremtredende; det samme er til- fældet i Teglstrup-hegn, der strækker sig helt op til Hellebæk, og udmærker sig ved sine mange smaseer, hvis afløb drive værkerne ved Hammermollen. Nordvest for Horsered-hegn findes Klosterris-hegn, og endelig aller- nordligst Hornbek-plantage ud mod Kattegattet; denne skov, der for en stor del består af Nåletræer, er anlagt pa flyvesand, og trives meget godt paa denne lokalitet; den er meget interessant; her vokser f. eks. alle danske Pyrola-ar- ter. — Ogsa ved Gilleleje var der tidligere begyndt pa en beplantning af klitterne, men de fuldforte anlæg ere ved se- nere mishandling ødelagte. Både i og udenfor skovene findes en stor menge dybe torvemoser, mest af de såkaldte skovmoser, der have tjænt som materiale for berømte geologiske og arkæologiske un- dersøgelser. De største ere: Fidt-mose ved Hjortespring, Lyngby-mose, Ordrup-mose mellem Ordrup og Dyre- haven, Knardrup-mose (en udtørret se) mellem Knardrup og Kirkeverlose, Geddevad-mose ved Farum, Ryget- mose i skoven af samme navn, Maglemose syd for Dron- ninggard, Bidstrup-mose nordost for Furesøen, Trygge- rod-mose ved Vedbæk, og Seborg-mose, der tidligere har været en stor sø. I botanisk henseende er Lyngby- mose uden sammenligning den merkeligste af dem alle. 3. Det skovlese bakkeparti. Herved forstås det øvrige af halvøen, altså strækningen langs østsiden af Roskilde-fjord; den er omtrent ligeså stor som skovpartiet, og jordbundsfor- holdene ere ganske som i dette; kun i det hele endnu mere sandet, især mod nord, i Tibirke-egnen, hvor endnu i forrige århundrede flyvesandet forårsagede store ødelæggelser, men hvor nu en stor Skov, Tidsvilde-hegn, vokser på klitterne. Den sydvestligste del, Slangerup- og Frederiks- 2 Botanisk tidsskrift. Anden række. I, 18 sunds-egnen, er derimod frugtbar som sletten, og har mest lerunderlag. Ganske skovlost er dette parti altså ikke, og foruden Tidsvilde-hegn findes en de] smaskove, sasom Frers- lov-hegn, Lystrup-hegn, Uggelese-hegn, Slags- lunde-skov og Gandlase Eget, men ingen af disse er _ synderlig mærkelige i botanisk henseende. Af større søer findes her kun én, nemlig Årre-sø, men den er jo rigtignok Danmarks største indsø, 5 fjærdingvej lang, og på midten 1 mil bred. Længere mod syd findes en gruppe af 3 smukke småsøer, Lange-sø, Bure-sø og Badstrup-sø. De vigtigste vandløb ere: Frederiksværks-kanal (Arre-seens afløb til Isefjord), Slangerup-å, der optager vandet fra de 3 små- søer og udmunder i Roskildefjord nedenfor Græse-mølle, og Værebro-å, der kommer fra den lille Hove-sø og løber mod nordvest ud i Roskilde-fjord nedenfor Værebro-møller ; den står ved en sidegren i forbindelse med Gundsømagle- å. Af moserne må nævnes Tibirke-mose, Ebberholt-mo- ser ved Arre-so, Snodstrup-Skjænkelse-moser, der ere levninger af udtørrede søer, og moserne langs Være- bro-å, der ere ret interessante for botanikeren. Mellem Frederiksværk og Lynæs findes den i den seneste tid såmeget omtalte køkkenmødding ved Sølager, og ved Ha- velse, 1 mil nord for Frederikssund, er møllen bygget på toppen af en anden sådan oldtidslevning. Foruden skrænterne mod Kattegattet findes mange enkelte bakker og sammenhæn- gende højdedrag inde i landet; således de smukke båkker ved Frederiksværk, Stra-bakker o.m.fl. De ere alle sandbakker, men sydligere, mellem Gørløse og Uvelse, findes kalkbakker, "ligesom også kalken træder frem til jordoverfladen enkelte steder i Stenløse-egnen. Frode Frede- godes minderige høj ved Værebro er en sandbakke, men des- værre er den næsten ganske ødelagt ved at benyttes til grus- gravning. 4. Hornsherred. Med dette navn betegnes, som be- kendt, halvøen mellem Roskilde-fjord og Holbæk-fjord, tillige- med øerne Ovre og Eskildsø. Dette parti har lighed med 19 alle de 3 foregaende, idet der findes flade strekninger uden skov som pa sletten, større bakkede skovpartier som i skov- landet langs Øresund, og nøgne bakkestreg som i partiet øst for Roskilde - fjord. Mod nord er sandet frem- herskende, mod syd fremtræder leret. I den nordlige del findes desuden flere steder den såkaldte huljord, d. v. s. mosejord, der ved hævning er bleven tør, men dog har beholdt sin ejendommelige svampede beskaffenhed. Om hævninger bære flere mosestrøg også andre vidnesbyrd, f. eks. Hov-mose, i hvilken man ved gravning har fundet hele lag af saltvandsmuslinger og snegle. Denne mose er nylig blevet mærkelig pa en anden made, idet Schoenus ni- gricans, der hidtil kun var bekendt fra Halvøen og Bornholm, er fundet her. I Hornsherred kan selvfølgelig ikke findes betydelige vandløb eller søer, da vandskællet er tæt ved bægge kyst- linjer. Derimod findes flere skove, af hvilke Nordskoven ved Jægerspris er meget anselig, ligesom den også er bleven berømt ved sine Kæmpe- Ege. — De andre ere Jægers- pris Slotshegn og Færgelunden, hver på sin side af Nedre Dråby, Østskov ligefor Eskildse, Bognæs-skov pa den lille halvø mellem Gevninge og Roskilde, og Boserup- skov ved Bidstrup. I Færgelunden vokser Thesiwm ebrac- teatum, i Bognæs-skov Allium ursinum i utrolig mængde, i Boserup-skov bl. a. Vicia dumetorum. B. VEGETATIONENS ALMINDELIGE KARAKTER. Medens Sydsjællands planteverden i det hele meget lig- ner Låland-Falsters, og nærmer sig til Fyens, har derimod Nordostsjællands en større lighed med Skånes, og nærmer sig til Jyllands. Dette er en naturlig følge ikke alene af beliggenheden, men også af jordbundsforholdene, og det er da-navnlig rullestenssandet og klitterne, der her komme i betragtning. Mange uopdyrkede bakker og skrænter findes endnu i Nordostsjælland, og dette i forening med de mange skove og søer giver den. nordostsjællandske flora et rigt og 9% 20 fyldigt preg, der er pafaldende ligeoverfor de mere opdyr- kede egnes, f. eks. Laland-Falsters. 1. De dyrkede planter ere i det hele de samme som overalt i landet. Hveden er sjælden pa sandpartierne, hvor- imod den pa sletten er temmelig almindelig, og den dyrkes i flere afarter. Rugen er den vigtigste kornart; dernæst Bygget, af hvilket det toradede findes pa de mere frugt- bare steder, det seksradede i de sandede bakkeegne. Et par steder har Ris-Byg (Hordeum Zeocriton) veret dyrket. Af Havre har forf. kun set dyrket den almindelige Sed - Havre (Avena sativa). Gule Arter (Pisum sativum) ere pa de frugtbarere strøg ikke ualmindelige, sjældne derimod gra Ærter (P. arvense). Boghvede (Fagopyrum esculen- tum) er en temmelig almindelig sædart i hele sandpartiet. Som ukrud i den findes ofte Fagopyrum Tataricum, der imidlertid intetsteds dyrkes. — De fleste af disse sædarter kunne også findes tilfældigt forvildede ved grøfter, sobredder og i skove; på det sidstnævnte sted ere de da gærne bragte med brændevogne, der have medført foder til hestene. Men de forsvinde jo gerne snart igen. De vigtigste dyrkede fo - " derurter ere (foruden flere af de foregående): Vikker (Vicia sativa), der sås alene eller blandet med Havre, tem- melig almindelig. Spergel(Spergula arvensis b, sativa), der tilligemed Boghvede kun benyttes i sandbakkeegnene. Kar- tofler, - almindeligt dyrkede, Turnips og Kalrabi, især på sletten, navnlig i Københavns omegn. Varieteter af Kal ligeledes. Runkelroer ligeledes. Rajgræs (Lolium per- enne) sås ofte méllem Kløver, sjældnere særskilt; det samme gælder om Thimotheigræs (Phleum pratense). Italiensk Rajgræs (Lolium multiflorum Lam.) er indført i de senere år, og synes at udbrede sig mere og mere, ligesom den også allerede har forvildet sig mange steder. Rødkløver (Tri- folium pratense) er særdeles almindelig overalt; den blandes ofte med Hvidklover (T' repens) og med flere af de nævnte Græsarter; derimod er Fladhoved-Klover (7. hybridum), der andetsteds dyrkes sa hyppigt, sjælden som foderurt i 21 Nordostsjælland. Det samme gælder om T. incarnatum, Me- dicago lupulina og M. sativa. Af og til ses smaforsog med Hestebonner (Vicia Faba), Lupiner (Lupinus luteus), Gulerodder og Mais, hvilken sidste da benyttes i grøn tilstand. | De fleste af disse planter forekomme ogsa vildt voksende eller forvildede: Spergel er hyppig pa torre sandede steder ; Rajgræs og Thimotheigres, here til de almindeligste vildt voksende Græsarter; Rodkleverog Hvidklover vokse bade pa marker og i skove; Guleroden er (rigtignok ikke med samme rodform som den dyrkede varietet) en af de al- mindeligste Skærmplanter. Vikker findes ofte som ukrud i anden sæd; Fladhoved-Kløver kan træffes af og til ved veje, Lucerne på græsmarker. Af handels- og fabrikplanter dyrkes: Raps tem- melig almindelig på sletten; en anden oljeplante, som er iagt- taget dyrket et par steder, er Dodder; den var noget af- vigende fra de sædvanligt vildt voksende former af slægten Camelina, og stod nærmest ved C. silvestris. Sinapis alba kan også et enkelt sted træffes dyrket i marken, ligeledes Kommen. Hør dyrkes næsten overalt, men i reglen kun til eget brug; Hamp er sjælden. Også disse planter fore- komme dels som vilde, dels forvildede. I haverne dyrkes en stor mængde plantearter, som vi ville inddele i køkkenurter, prydplanter, handels- planter, frugttræer og lætræer. Til køkkenurterne høre: Kål, i sine mange skik- kelser (Grønkål, Hvidkål, Rødkål, Blomkål etc.), Roe, der jo anses som varietet af Brassica campestris); Sennep (Bras- sica nigra); Reddike (Raphanus sativus) i flere former; K arse (Lepidium sativum); Peberrod. End videre: Gule- rod, Persille, Selleri, Korvel, Spansk Korvel, Kommen, Pastinak, Dild; — Ærter i mange varieteter, Bonner ligeledes; — Jordbær i flere arter og varieteter. — Thymus vulgaris og Origanum Majorana; Salat, Skor- zonerrod, Jordeble (Helianthus tuberosus, mest forvildet DES fra tidligere dyrkning); — Agurker og Greskar; — Syre og Rhabarber (den sidstes dyrkning bliver stedse mere al- mindelig ; — Redbede, Spinat og Melde (Atriplex hor- tensis); — Charlotteleg, Redlog, Porre og Purløg. At deri præstegärds- og herrehardshaver endnu kan treffes en del andre kokkenurter, er en selvfølge; sådanne ere f.eks.As par- ges, Artiskok (Cynara Scolymus), Meloner, Strand- kal (Crambe maritima), Portulak, Sar (Satureia) o. fi. Prydplanternes mængde er i de store haver meget betydelig, og forøges jævnlig ved indførsel af ny arter, me- dens dog til gengæld forhen dyrkede af og til udskydes. Vi ville her holde os til de i benderhaver sædvanligst forekom- mende arter. Have-Nellike (Dianthus Caryophyllus) er almindelig; Studenternellike (D. barbatus), Fjernellike (D. plumarius). (der ogsa plantes meget pa kirkegardene), Sæbeurt (Saponaria officinalis) der egentlig ikke mere dyr- kes, men findes forvildet mange steder udenfor haver; Agro- stemma coronaria. — Viola odorata er meget almindelig, og forvilder sig ofte udenfor haverne, stundom helt ud i skovene; Viola tricolor dyrkes i mange afendringer. — Papaver som- niferum er alm. — Gyldenlak, Levkoj og Aftenstjerne (Hesperis matronalis) ere hyppige. — Reseda odorata. Gera- nium pratense; flere Pelargonium-arter. Stokrose alm. — Delphinium orientale, Aconitum Napellus, Aquilegia vulgaris og Peonia officinalis. — Gyvel, Blerebelg, Guldregn; Lathyrus latifolius, flere Lupin-arter. — Roser, busk- agtige Spiræer, Redtjorn (var. af Crategus monogyna). — Oenothera biennis, Fuchsia -arter, Sedum purpureum og Sempervivum tectorum (den sidste pa strätage). — Ved- bende og Vin som espalier pa mure. — Kodrivere og Aurikler i mange varieteter, ofte som indfatning af blom- sterbede. — Veronica longifolia, Digitalis purpurea, Antir- rhinum majus. Salvia officinalis, Lavandula Spica (benyttes mest til indfatning af blomsterbede og gravsteder); Mentha crispa og M. viridis, Melissa officinalis (alle disse Labiater benyttes mest som kryderurter og legeplanter); — Varfor- 23 glemmigej (Omphalodes verna). — Malurt, Abrod (Ar- temisia Abrotanum) som legeplanter; Tusindfryd (en var. af Bellis perennis) til indfatning af bede; flere Aster-arter, Solidago Canadensis; Georginer (bliver stedse almindeli- gere), Solsikker (Helianthus annuus), Kamelblomster og Balsam (Tanacetum Balsamita) som lægeplanter; Calen- dula officinalis (også alm. pa Kirkegårde), — Hyld, Sne- bolle og Snebær. — Syringa og Ligustrum. — Engelsk- græs (Armeria maritima) til indfatning af bede. — Bux- bom til indfatning af bede og gravsteder. — Kejserkrone (Fritillaria Meleagris) hyppig i gamle benderhaver; hvid Lilje og Ildlilje (Lilium bulbiferum), Tulipan, Hya- cinth, Paskelilje, Pintselilje, Sommergek (Galan- thus nivalis) og Crocus vernus. | Af handelsplanter dyrkes i haverne kun fa Humle ses enkelte steder, men kun dyrket til eget brug, og dens dyrkning indskrenkes bestandig mere, da man nu ofte keber øllet fra bryggerierne i stedet for selv at tilberede det. Kommen og Sennep ses hist og her. ‘Til handelsplanter kunne ogsa regnes adskillige frugttreer og buske, f.eks. Kir- seber, Ribs, o. fl, men disse omtales blandt frugttræerne. Frugttræernes dyrkning er pa de fleste steder meget forsømt; dog findes overalt A ble-, Pære-, Blomme- og Kirsebær-træer i mangfoldige varieteter; enkelte steder i Københavns nærhed dyrkes de sidstnævnte i større mængde, sa at frugten kan tjæne som handelsvare. Morber (Morus nigra) findes kun i større haver; Ferskener og Apriko- ser, som espalierplanter, ere store sjældenheder; Vinen er lidt hyppigere. Ribs, Solbær og Stikkelsbær ere al- mindelige; også Hindbær findes i mange haver. Desuden ses Valnødtræet hist og her, og. Hasselen er hyppig som hegntræ. i Lætræerne ere alleroftest Popler. Af disse er vist- nok Populus monilifera den almindeligste; dernæst ses ofte P. canescens og P. pyramidalis, sjældnere P. tremula og P. alba og kun pa fa steder P. balsamifera og P, Ontariensis. 24 i Også Lind (Tilia intermedia og T. parvifolia) findes ofte i haver og alleer; omkring København tillige T. grandifolia. lm (Ulmus montana og U. campestris) hører til de almin- deligere plantede træer, hvorimod U. effusa er sjælden. Hestekastanie er hyppig. Af Pile plantes til læ og hegn en hel del arter, hvilke, ordnede efter hyppigheden, ere: Salix viridis, S. lanceolata, S. alba, S. fragilis, S. viminalis, S. purpurea, S. amygdalina, S. undulata og S. acutifolia; de 3 sidste ere sjældne. Nåletræer, plantes af og til i større anlæg; bade den almindelige Gran, Ædelgran, Fyr, Weymouthsfyr og Lærk; i haver tillige (skønt sjæl- den) Thuja occidentalis og Taxus baccata. Bøg og Eg yn- des ikke meget i haver og alleer; derimod er Hassel al- mindelig som hegnplante, og Birk ses af og til. Ask er ikke så almindelig nu, som den har været tidligere, vistnok fordi dens vidt krybende rødder ødelægge al anden vegetation i nærheden. Liguster benyttes til levende hegn; ligeledes Bukketorn; Berberis er derimod sjælden, måske som følge af forsætlig udryddelse i anledning af dens nu anerkendte skadelige indvirkning på kornmarkerne. Hvidtorn er deri- mod almindelig, og en fortræffelig hegnplante. Ron ses sjældnere (foruden Sorbus aucuparia kan stundom træffes S. Scandica og S. Fennica). Blomme og Slåen findes hist og her på gærder. Af Løn-slægten dyrkes mest Acer Pseu- doplatanus, sjældnere A. platanoides. 2, De vildt voksende planter. Vi betragte disse efter deres forekomst på efternævnte forskellige lokaliteter: byerne, markerne, overdrevene (udyrkede bakker), skovene, engene, moserne, søerne (og åerne) og strand- bredderne. a. Ikke få planter ere her, som andetsteds, mere eller mindre bundne til byerne, som gadeplanter, forvildede have- planter og ruderatplanter. De må da vistnok betragtes som indvandrede i en tidligere tid, vel omtrent samtidig med de ved agerdyrkningen indførte mark-ukrudsplanter. Således er Hordeum murinum hyppig ved mange byer, f. eks. omkring 25 København i stor mængde; ligeledes Schedonorus sterilis. Poa annua er yderst almindelig pa gader og stenbro; Asperugo procumbens og Cynoglossum officinale fjerne sig sjælden langt fra beboede steder; det samme er tilfældet med Hyoscyamus niger, Blitum Bonus Ilenricus, Anthriscus vulgaris, Conium maculatum, Chelidonium majus, Ballota ruderalis, Lamium album, Leonurus Cardiaca, Lepidium ruderale, Sisymbrium officinale, S. Sophia, Malva moschata, M. borealis (hyppig pa gader sammen med Chenopodium murale), M. vulgaris, Ono- pordon Acanthium, Petasites officinalis, Urtica urens, Salix fragilis. Ved gadekærene ere Blitum rubrum, B. glaucum, Odontites rubra (der dog ogsa kan forekomme langt borte fra byerne), Bidens tripartita og Anthemis Cotula almindelige; af de ved gadekærene forekommende Polygonum - arter findes nu og da P. nodosum blandt P. lapathifolium og P. Persi- earia. Ude i gadekerene findes foruden alle danske Lemna- arter (af hvilke L. minor er den hyppigste, L. gibba den sjeldneste) af og til Ceratophyllum oxyacanthum eller Zan- nichellia palustris. Som forvildede haveplanter ma felgende betragtes: Viola odorata, der stundom gar helt ud i skovene, Levisticum of- ficinale, der for har været hojt anset som lægeplante, og som endnu har holdt sig i afkroge i benderhaver og ved disses _hegn, Anthriscus Cerefolium, der let forvilder sig udover havehegnene, Myrrhis odorata ligeledes, Galanthus nivalis, Narcissus pocticus og N. Pseudonarcissus, Tulipa silvestris (i stor mængde pa Københavns volde), Ornithogalum nutans og O. umbellatum, Oenothera biennis, Geranium pratense, Sapo- naria officinalis (der findes i mengde i og udenfor mange landsbyer, oftest med fyldt blomst), Prunus avium, der stun- dom gar helt ud i skovene, Spiræa salicifolia ligel., Fragaria elatior, der ogsa kan treffes i skove, men dog vistnok er vandret dertil fra haver, Papaver somniferum, Mentha viridis, Nasturtium Armoracia, Hesperis matronalis, Artemisia Ab- sinthium, Helianthus tuberosus, Calendula officinalis. Som ukrud i haver findes almindeligt Euphorbia Peplus, a Galium Aparine, Campanula rapunculoides, Solanum nigrum (sjældnere S. humile), A: gopodium Podagraria, Æthusa Cy- napium, Atriplex hastata og A. patula; mindre hyppigt fore- kommer Chenopodium hybridum og C. polyspermum. Som planter, der vel hyppigst forekomme ved beboede steder, men dog ogsa tindes pa marker eller i skove, kunne nævnes: Cuscuta Europea, Anthriscus silvestris, Polygonum aviculare (ligesom Poa annua alm. pa stenbro, men for evrigt optredende pa mange slags lokaliteter og 1 mange former), Rumex domesticus, Geranium Robertianum, Rosa rubiginosa, Ficaria ranunculoides, Brassica nigra, Sonchus oleraceus og S. asper, Carduus crispus og C. acanthoides, Senecio vulgaris og Urtica dioeca. Pa gamle stratage findes foruden tilfeldigt forflejne blomsterplanter Sedum acre og Sempervivum tectorum (dog temmelig sjælden). Ellers er det især Mosser, der danne de hensmuldrende stråtages bevoksning, f. eks. Barbula ru- ralis, der er meget almindelig, og danner store tuer og kager; dernæst Hypnum cupressiforme og Üeratodon purpureus; sjældnere Bryum capillare og Hypnum albicans. b. Pa de dyrkede marker er vegetationen vistnok ikke synderlig forskellig fra den andetsteds i Danmark sed- vanlige. I vinterseden vokser Klinte, Kornblomst og Agertidsel almindeligt; i vårsæden GulOkseøje, Ager- Sennep, Agerkål og Kiddike ligeledes. Desuden høre til de almindelige markplanter en mængde andre, såsom Equisetum arvense, der er et slemt og uudryddeligt ukrud på fugtige lerede strækninger; Setaria viridis på sandede mar- ker, Alopecurus pratensis ved veje (og på enge), Phleum pra- tense ligel., Agrostis spica venti, Avena fatua, Dactylis glo- merata ved veje, Corynephorus canescens pa sandede marker, Bromus secalinus i vintersed, Agropyrum repens et meget besverligt ukrud pa alle lerede marker, Lolium perenne ved veje, Chenopodium album i flere varieteter, Polygonum lapa- thifolium og P. Persicaria alm. pa fugtige marker; P. Con- volvulus pa terre steder; Rumex crispus og R. Acetosa ved 27 veje; R.Acetosella yderst alm. pa sandede marker, ofte i sa- dan mængde, at marken i afstand synes rødfarvet; Plantago intermedia er alm. på fugtige marker, P, major, P. media og P. lanceolata ved veje; Knautia arvensis ligel.; Cichorium Intybus er ikke sjælden ved lerede vejgrøfter, Hypochoeris glabra på sandede marker; H. radicata alm.; Tragopogon pratense ved veje, Taraxacum officinale alm. overalt og ofte et besværligt ukrud, f. eks. i Københavns omegn; Sonchus arvensis og S. oleraceus (også S. asper), Crepis tectorum og C. virens; Hieracium Pilosella og H. Auriculd alm. ved veje; H. umbellatum hyppig på udyrkede marker; Centaurea Jacea og C. Scabiosa ved veje, Lappa minor og L, tomentosa ligel., Cirsium lanceolatum, Tussilago Farfara alm. på mergelhol- dige fugtige skrænter, Tanacetum vulgare ikke sjælden ved veje, Artemisia vulgaris og A. campestris (den sidste især pa sandede steder), Filago minima og F. arvensis: Gnaphalium uliginosum pa fugtigere steder, Erigeron acris pa terre mar- ker og ved veje, Achillea Millefolium og A. Ptarmica ved veje, Anthemis arvensis, Matricaria inodora og M. Chamo- milla (den sidste dog ingenlunde overalt), Chrysanthemum Leucanthemum, Senecio vulgaris og 8. Jacobæa, Campanula rotundifolia og VU. Trachelium ved veje, Sherardia arvensis . alm. som akrud i sæden, Galium verum ved veje, @. Aparine : 'Lycopus Europœus ved grøfter; Mentha arvensis, Glechoma hederacea, Stachys arvensis, St. silvatica og St. palustris; Ga- leopsis Ladanum (pa mager jord), G. Tetrahit og G. versico- lor; Lamium rubrum og L. amplexicaule (sjældnere L. inei- sum og L. intermedium), Anchusa officinalis ved veje og A. arvensis i sæden, Lithospermum «rvense, Echium vulgare (stundom i uhyre mengde, sa hele marker i afstand synes blafarvede), Myosotis versicolor, M. stricta og M. arvensis, Convolvulus arvensis, Verbascum thapsiforme alm. pa terre marker, Veronica hederwfolia alm., V.polita temmelig hyppig, V. agrestis alm., V. verna hist og her bade pa dyrket og udyrket jord, V. arvensis alm., V. serpyllifolia og V. Cha- medrys ligel.; Linaria vulgaris ved veje, Anagallis arvensis 28 alm., Carum Carvi, Daucus Carota, Pastinaca sativa, Hera- cleum Sphondylium, Torilis Anthriscus og Cherophyllum te- mulum (alle mest ved veje), af andre Skermplanter fore- kommer Aethusa Cynapium 8 pygmæa temmelig almindeligt i sæden; ligel. Myosurus minimus og Ranunculus acris; R. Philonotis forekommer kun i den sydlige del, men er der alm.; Papaver Argemone og P. dubium ere alm., Fumaria officinalis ligel.; af Korsblomstrede findes foruden de fer nævnte Arabis Thaliana pa torre marker, Barbarea vulgaris især pa græsmarker, Draba verna højst alm., Thlaspi ar- vense og Capsella Bursa pastoris ligel.; Teesdalia nudicaulis hyppig pa sandmarker, og Sisymbrium Sophia ved veje. Re- seda Luteola findes hist og her, Viola tricolor overalt i mange varieteter; Scleranthus annuus er alm. overalt; Herniaria glabra er alm., Lepigonum rubrum hyppig, Spergula arvensis ligel.; Sagina procumbens, Arenaria serpyllifolia og Stellaria graminea ere almindelige, S. media yderst alm. Cerastium vulgatum og C. semidecandrum ere alm., C. arvense findes hist og her, ofte i mængde. Silene inflata vokser ved veje, Melandrium vespertinum pa marker; Malva silvestris er hyp- pig ved veje. Hypericum humifusum findes mange steder pa terre marker, Hypericum perforatum (og H. quadrangu- lum) ved veje. Euphorbia Helioscopia er almindelig. Almin- delige ere end videre Erodium cicutarium, Geranium rotundi- folium og G. molle; hyppige ere også G. dissectum og @. columbinum. Alchemilla vulgaris er alm. ved veje, A. Apha- nes pa marker; Agrimonia Eupatoria findes ved hegn og veje (A. odorata mere i skove): Rubus cesius er alm. pa lerede marker og ved vejgrefter. Af Potentillerne ere P. argentea, P. reptans og P. anserina almindelige, af Belg- planterne: Ononis repens, Anthyllis vulneraria, Vicia Cracca, V. angustifolia, Ervum hirsutum, Lotus corniculatus, Medicago lupulina, Trifolium procumbens og T. arvense. Vicia villosa har i de sidste ar vist sig mange steder i vikkehavre. Pa græsmarker findes foruden Redklever og Hvid- 29 kløver også af og til Trifolium hybridum, Medicago sativa og flere Melilotus-arter, blandt hvilke M. arvensis i de senere ar er blevet temmelig hyppig. Bellis perennis smykke stun- dom hele græsmarker med et hvidbroget tæppe, medens Barbarea vulgaris hist og her hæver sine gulblomstrede toppe. Cuscuta Trifolii udbreder sig i de senere år, til liden både for kløverhøsten; ligeledes er Berteroa incana i den sidste tid bleven hyppig I hele distriktet, så at den nu træffes langt lettere end dens nære slægtning Alyssum calycinum, der dog også har udbredt sig en del. Meget mærkelig er den plud- selige indvandring af en del mellemeuropæiske planter, der er foregaaet i de 5 sidste år, sandsynligvis ved indførsel af schlesisk kløverfrø; til disse planter høre Centaurea solsti- tialis, der viste sig maufoldige steder 1866, men senere synes at være forsvunden; det samme gælder om Helminthia echi- oides; derimod have Picris arvalis, Crepis setosa og Silene dichotoma hidtil holdt sig, og ville saaledes sandsynligvis i fremtiden kunne regnes med til floraen. I høragrene savnes så godt som aldrig Dodder. Den optræder i flere former, af hvilke Camelina dentata ß. inte- grifolia Lge. er hyppigst, sjældnere C. foetida og C. dentata a. pinnatifida; stundom kan man pa samme ager træffe alle tre former. Dernæst Lolium Linicola, en næsten uadskil- lelig ledsager af Horren; meget hyppig er ogsa Cuscuta Epi- linum. Ikke sjælden optrede Spergula maxima og Sinapis alba som horukrud; sjældnere Galium spurium. Stengærderne, der for øvrigt mere og mere forsvinde, ere tilflugtssteder for en mængde Laver (Lecanora, Parmelia, Xanthoria, Physcia, Buellia etc.), Mosser (Grimmia, Bar- bula, Hypnum etc.) og Bregner, af hvilke sidste Polypo- dium vulgare er den almindeligste; de ovrige folge med hensyn til hyppigheden i denne orden: Lastrea Filix mas, Asplenium Filix femina, Cystopteris fragilis, Asplenium Tri- chomanes og A. septentrionale. Pafaldende er udbredelsen af Sedum album pa gerderne langs strandvejen mellem Koben- havn og Vedbek, hvor den efter prof. Langes iagttagelse for ee 20 ar siden næppe fandtes, medens den nu udgør den over- vejende del af gærdernes vegetation. c. De udyrkede bakker, skrænter og overdrev. Disse lokaliteter formindskes hvert ar ved opdyrkning, og deres naturlige vegetation ,vil derfor efterhånden mere og mere komme til at vige for de af agerdyrknig og kvægavl begunstigede vækster. I de sidste 15 år ere således allerede flere sjældnere planter fortrængte fra et eller flere af deres få voksesteder, og trues med snarlig undergang. Bakkevegetationen. hører 1 følge det foregående hjemme i hele den nordlige del af Nordostsjælland; sletten er jo næ- sten fuldstændigt opdyrket. Betragte vi nu de på slige loka- liteter fremherskende planter, da finde vi foruden Laver (som Cornicularia aculeata , Stereocaulon paschale, Cladonia gra- cilis, ©. rangiferina, Peltigera canina) og Mosser (Polytri- chum juniperinum, P. piliferum, Ceratodon purpureus, Grim- mia canescens, Dieranum scoparium, Hypnum lutescens, H. abietinum), af Gresarter Nardus stricta, Phleum Boeh- meri, Calamagrostis Epigeios (mest pa lerede skrænter), Ai- ropsis precox og A. caryophyllea samt Festuca ovina; mindre hyppigt Triodia decumbens, Poa pratensis og Agrostis vul- garis; end videre Srabiosa Columbaria, Myosotis collina og M. versicolor, Verbascum nigrum, Gentiana campestris, Campanula persicefolia (helst hvor der er lidt krat), Jasione montana 1 stor mængde, sparsommere Vincetoricum officinale (helst i krat), end videre Pimpinella Saxifraga. Længst mod nord findes virkelige lyngstrækninger, savel inde i skovene som udenfor samme, og her har vegetationen derfor et mere jydsk preg; saledes forekommer Sarothamnus vulgaris tem- melig udbredt i Helsinger-egnen (men Genista-arterne mangle dog alle). Geranium sanguineum optræder hist og her pa skrænter, Saxifraga tridactylites ligeledes (den er også hyp- pig pa dyrkede marker, iser i Roskilde-egnen); karakteri- stiske bakkeplanter ere end videre Dianthus deltoides, Silene nutans, Viscaria purpurea og Sedum acre. Spiræa filipendula er hyppig pa terre steder i og udenfor skove; Potentilla opaca 31 forekommer bade pa bakker og overdrev, samt ved veje, dog mest i den mellemste del af distriktet; pa samme lokaliteter treffes jævnligt Helianthemum vulgare (ogsa pa abne steder i skove), Pulsatilla nigricans, Ranunculus bulbosus, Thymus Serpyllum mod nord, T. Chamedrys mod syd') og Acinos thymoides. Euphrasia gracilis er hyppig mod nord; Alyssum calycinum findes hist og her bade pa udyrket og dyrket jord. Arabis hirsuta forekommer sa vel pa terre skrænter som pa terve-enge, Turritis glabra derimod kun pa høje terre steder. Polygala vulgaris er almindelig , sa vel pa overdrev som pa abne steder i skove, Anthyllis vulneraria og Lotus cornicula- tus ligeledes; Vicia lathyroides er ikke sjælden, men skjuler sig let ved sin lidenhed; Trifolium medium er almindelig; sjældnere derimod den smukke T. alpestre, der helst optre- der i forening med skov og krat. Også Hypericum monta- num findes mange steder, men aldrig i mengde. Af de Kurvblomstrede spille Gnaphalium arenarium, Taraxacum erythrospermum, Centaurea Scabiosa, Hypochoeris maculata, Cirsium acaule, Carlina vulgaris og Scorzonera humilis ho- vedrollen, og felge hvad hyppigheden angar, efter hverandre i den nævnte orden. Orchis maculata og Platanthera-arterne findes her som pa andre lokaliteter; af Carices ere Carex pilulifera, C. precox, C. muricata, C.leporina og C. montana (den sidste mest pa abne steder i skove) de hyppigste. I lyngdistriktet er Juniperus communis ogsa en del udbredt (dens sydgrænse er ved Furesøen, hvor også Hugormens sydgrænse i dette distrikt synes at vere); derimod have Vaccinium-arterne ikke meget at betyde udenfor skovene. Endelig kan nævnes Botrychium Lunaria og Lycopodium clavatum, men de ere langtfra almindelige, d. Skovene ere Nordostsjellands skønneste pryd, ikke mindst i botanisk henseende. De allerfleste skove ere begeskove, med underordnet 1) Grænselinjen mellem disse 2 planter gar omtrent over Vedbæk, Lyngby — og Jonstrup, men T. Chamedrys kan nok pa enkelte steder optrede spo- radisk nord for denne liuje. i 32 indblanding af Eg (udelukkende Quercus pedunculata) og Nale- treer (Pinus silvestris og Picea excelsa). Hist og her fore- kommer Birk (Petula verrucosa og RB, odorata) især i moser; i de egentlige skovsumpe er E] (Alnus glutinosa) almindelig, medens Alnus incana ofte findes ved randen af moserne, ovenfor den almindelige El. Carpinus Betulus er sjælden, og findes kun i enkelte skove; hist og her findes Ask (plantet), Ær (Acer Pseudoplatanus) og Ælm (Ulmus montana); i moserne findes ved siden af El Rhamnus Frangula, sjældnere R, ca- thartica, samt Sorbus aucuparia og Salix cinerea. Salix ca- prea findes gerne ovenfor mosen, og S. aurita er hyppig pa samme lokaliteter; Populus tremula er ikke sjælden. Enkelte skove ere mere eller mindre rene egeskove, Til disse høre Charlottenlund og den særdeles interessante Jonstrup-vang; den sidste vil dog om en halv snes ar vere forvandlet til en bogeskov, da de gamle ege stadigt af- drives, og plantning af beg under dem fortsættes. Krattet eller underskoven er intetsteds rigere udviklet end iJonstrup- vang; foruden Bog findes her iserHassel, Slaen, Hvid- torn, (bade Crategus Oxyacantha og C. monogyna), Lonicera Xylosteum, Ribes Grossularia og R. rubrum, Rosa canina og R. tomentosa, Rubus saxatilis, R. Idœus og R. corylifolius. Ud mod de abne steder findes hist og her Viburnum Opulus og Sambucus nigra, Tilia parvifolia er spredt jævnt over hele skoven, ligeledes Prunus Padus; hist og her slynger den smukke Lonicera Periclymenum sig om egestammerne, frem- bringende de ejendommelige spiralformige fordybninger i disse. Pyrus Malus findes sporadisk her som i de andre skove. Rene naleskove findes kun som sma bevoksninger i de fleste større bøgeskove; i Gels-skov, Ruder-hegn, Hornbek-plantage, Tidsvilde-hegn og Nordskoven ved Jægerspris ere de dog mere fremtredende. Det hyppigste Naletre er Rodgranen (Picea excelsa), der pa flere steder, som i Norreskov og Ruderhegn, har naet en sjælden storrelse og skønhed. Dernæst kommer Skovfyrren (Pinus silve- stris), som ligeledes synes at trives meget godt de fleste 33 steder, ligesom den jo i ældre tid har udgjort en hovedbe- standdel af de danske skove. Hvidgranen (Picea alba), er i den senere tid plantet mange steder, f. eks. i Boserup-skov og Nyrup-hegn; sjældnere er Ædelgranen (Abies pectinata), der f. eks, forekommer i skovene ved Bagsvard-se, samt 1 udmærket størrelse i Dyrehaven ned mod Klampenborg. Lærketræet (Larix Europea) er ikke sjældent; i en skov ved Bagsværd-sø findes det i udmærket store ekspl.; Wey- ”mouthsfyr (Pinus Strobus) er sjældnere, men også dette smukke træ kan under heldige forhold opnå en betydelig stør- relse. Juniperus communis findes på åbne steder i de nord- lige skove. Hist og her optræder Hedera Helix, mest kry- bende paa skovbunden, stundom dog klamrende sig til træ- stammerne, og da blomstrende. Paa fugtige beskyggede steder er Ribes nigrum ikke sjælden. Foruden de forhen nævnte Rubus-arter findes -hist og her R. suberectus, R. Radula og R. plicatus; R. discolor findes kun i de nordligste skove, og R. thyrsoideus i enkelte skove mellem Jonstrup og Lyngby. I moserne i de nordligere skove er Vaccinium uliginosum almindelig, medens V. Myrtillus findes ovenfor moserne, lige- som også V. Vitis Idea (der dog også ofte træffes midt ude i moser). V. Oxycocews er alm. i moser både i og udenfor skovene. | Dette var nu trævegetationen i skovene. Angaende ur- terne ville vi først betragte de pa den egentlige skovbund (under træerne) voksende arter. Skovbunden er rigest i ege- skovene; her vrimler det om foråret før træernes løvspring af" Anemoner, af hvilke alle 3 danske arter forekomme, hyppigst A. nemorosa, der i Jonstrup-vang og Charlottenlund optræder i sådan mængde, at det i nogen frastand kan se ud som om der var faldet et tyndt snelag. På det første sted er også A. Hepatica særdeles almindelig; A. ranunculoides fremtræder mere sporadisk. Den lille fine Surkløver (Oxa- lis Acetosella) er almindelig overalt og varierer ikke sjælden | med rødlige og rødstribede kroner; til forårsvegetationen ,hører end videre Corydalis fabacea, den noget sjældnere, men Botanisk tidsskrift. Anden række. I. kk. langt anseligere Coryd. cava, og den ikke almindelige C. pu- mila, hvilken sidste kun viser sig i mere åbent krat; end videre Mercurialis perennis, der er højst almindelig, især ved skovens udkanter, Luzula pilosa, Asperula odorata, Pulmo- naria officinalis, Majanthemum bifolium og Convallaria ma- jalis, Ranunculus auricomus og Orobus vernus. Senere, efter lovspringet, viser sig Circæa lutetiana i lavninger, Ve- ronica montana, Milium effusum, Melica uniflora (flere steder ogsa M. nutans), Poa nemoralis, Festuca gigantea, Schedonorus asper og S. serotinus, hvilken sidste synes at vere ligesa hyppig som S. asper; end videre Brachypodium gracile, Agropyrum caninum og Holcus mollis. Myosotis sil- vatica er hyppig; Convolvulus sepium findes hist og her i abne krat; Campanula latifolia er sjældnere. Af Viola-ar- terne er V. silvatica almindelig; V. mirabilis findes i stor mengde iJonstrup-vang, og forekommer desuden i flere andre skove. Impatiens Noli tangere findes i lavninger hist og her under begene; Sanicula Europea er almindelig. Af Skerm- planter spiller Laserpitium latifolium en hovedrolle i Jon- strup-vang og dennes nærmeste omegn. Heracleum Sphon- dylium og Cherophyllum iemulum ere hyppige. Convallaria multiflora er alm., C. Polygonatum sjældnere. Allium olera- ceum findes mange steder, hvorimod A. Scorodoprasum og A. ursinum ere sjældnere; den sidste findes i utrolig mængde i Bognæs -skov, hvor den pa en stor strækning fortrænger al anden vegetation, og røber sig i lang afstand ved sin skarpe lugt. Rumex nemorosus horer til de almindelige skov- planter. Trientalis Europea er hyppig i naleskovene mod nord (den mangler mod syd). Epilobium montanum findes overalt, E. roseum sjældnere og mest pa fugtigere steder; Paris quadrifolia og Adoxa moschatellina ere temmelig al- mindelige. Geranium palustre er hyppig, @. silvaticum findes flere steder. Af Pyrola-slægten findes P. minor sporadisk, P. secunda mindre hyppigt; de øvrige arter ere (med und- tagelse af P. rotundifolia, der ikke tilhorer skoven) sjældne. Moehringia trinervia er alm., Stellaria nemorum forekommer De nu. à 35 enkelte steder, men der gerne i stor mængde; Stellaria Ho- lostea og St. media ere meget almindelige. Bagge Geum-arter ere almindelige. Actwa spicata er ikke sjelden pa fugtige beskyggede steder. Melampyrum pratense er alm., og M. nemorosum ikke sjælden i abent krat. Af belgplanter findes almindeligt Vicia sepium, hvorimod V. silvatica er mindre hyppig. De sedvanligste Kurvblomstrede ere: Lampsana com- munis, Lactuca muralis, Hieracium vulgatum, H. umbellatum (mindre hyppige ere H. murorum, H. Gothicum og H. triden- tatum), Lappa intermedia, Eupatorium cannabinum, Gnapha- lium silvaticum, Solidago Virga aurea og Senecio vulgaris; sjældnere er Cirsium heterophyllum, der dog i Jonstrup-vang er en stærkt fremtrædende karakter-plante. Neottia Nidus avis viser sig hist og heri bogenes skygge; Arum maculatum er sjelden. Af Carices ere i den egentlige skov C. divulsa, C. remota (i lavningerne), ©. pallescens og C. silvatica de hyppigste; pa enkelte skrænter findes C. digitata i mængde. At Urtica dioeca er alm., følger af sig selv; Humulus Lu- pulus er også, hyppig, især mod s.o. Af Karkryptogramerne ere Asplenium Filix femina, Lastrea spinulosa, L. Filix mas og Equisetum silvaticum de mest almindelige; hist og her træffes desuden Struthiopteris Germanica (dog kun i den nord- lige del, Polypodium Phegopteris, P. Dryopteris, Equisetum umbrosum og E. hiemale. Pa de abne, solbelyste steder i skoven spille Gresar- terne og Lyngplanterne hovedrollen. Af de første frem- træde således i mængde: Nardus stricta pa terre steder, Anthoxanthum odoratum, Alopecurus pratensis, Calamagrostis lanceolata pa fugtige steder, Agrostis vulgaris, Holcus lana- tus, Triodia decumbens, Aira flexuosa, Avena pratensis, A. pubescens, A. elatior, Briza media, Festuca ovina, F. rubra, Dactylis glomerata og Cynosurus cristatus; mindre hyppige ere Calamagrostis Epigeios (pa torre skrænter) og Hierochloa borealis (pa sumpede strækninger). Lyngplanterne ere forhen omtalte. Ved grofter findes ofte Valeriana sambucifolia, sjældnere Val, officinalis, ikke sjælden Scirpus silvaticus; 3" 36 Galium boreale er alm., ligeledes Primula officinalis, hvor- imod P. elatior ikke findes allevegne, og kun pa sumpede steder, ofte i krat. Viola hirta er alm., ligesom Pimpinella Saxifraga; ikke sjelden er P. magna (f. eks. alm. i Jonstrup- vang). Angelica silvestris er her, som overalt i Danmark, "almindelig; ofte ses Ægopodium Podagraria, gerne i åbent krat. Gagea lutea hører til de alleralmindeligste forarsplan- ter. Chamenerium angustifolium pryder hist og her skov- bakker og gerder. Ved rindende vand er Chrysosplenium alternifolium almindelig; pa terre steder Fragaria vesca og Potentilla Tormentilla, samt Veronica officinalis. Ficaria ranunculoides er overalt alm., Stachys silvatica ligeledes; ‘Origanum vulgare og Clinopodium vulgare, der gerne følges ad, ere ikke sjældne på åbne højt liggende steder; sammen med dem forekomme på mange steder Spiræa filipendula og Trifolium alpestre. Orobus tuberosus er alm.,-Lathyrus sil- vestris sporadisk; Astragalus glycyphyllos er hyppig på vej- skrænter, Alliaria officinalis i randen af krat. På skovenge findes hist og her Pedicularis silvatica sammen med Drosera rotundifolia, men disse planter høre dog nærmere til eng- og mose-floraen. Scrophularia nodosa er hyppig, Brunella vul- garis alm.; af den sidste optræder i flere skove en constant hvidblomstret varietet i mængde. Pa fugtigere steder er Ara- cium paludosum alm., ligeledes Cirsium oleraceum, medens Serratula tinctoria, Cirsium acaule og Inula salicina here hjemme pa terre abne steder, tilligemed Arnica montana, der dog kun findes i enkelte skove. Af Orchideer kunne nævnes Orchis mascula, O. maculata, Platanthera chlorantha og Li- stera ovata; den sidste findes mest pa sumpede steder. Pte- ris aquilina optreder pa abne moseagtige steder i overor- dentlig mængde, saledes f. eks. i Nordskoven i Hornsherred. e. Engene. Pa disse dominere som bekendt især Gresarterne; men der er dog en kendelig forskel pa de egentlige engdrag langs med åerne, de terveholdige enge og kunstengene — ikke at tale om strandengene, hvilke sidste vi ville regne med til strand-distriktet. Pa de gode — 37 almindelige enge hore til de almindeligste Gresarter: An- thoxanthum odoratum, Phleum pratense, Agrostis vulgaris, A. alba, Holcus lanatus, Avena pubescens, A. elatior, Briza media, Poa trivialis, P. pratensis, Festuca rubra, F. pratensis, Bromus mollis og Cynosurus cristatus, medens Alopecurus pratensis, Avena pratensis, Festuca duriuscula og Bromus racemosus ere sjældnere. Pa dårlige enge (de tervholdige og de høje sandede) findes Nardus stricta, Lolium perenne, Agrostis canina, Triodia decumbens, Enodium coeru- leum, Festuca ovina. De pa besaede enge hyppigst fore- kommende gresarter ere: Phlewm pratense, Lolium perenne, L. multiflorum og Holcus lanatus. Ved grofterne vokser Digraphis arundinacea; hist og her ogsa Calamagrostis neg- lecta og Poa fertilis; i de vadeste lavninger ere Alope- curus geniculatus, Glyceria fluitans og G. plicata almindelige ; Alopecurus fulvus er ikke sjælden. Aira cœæspitosa, som dog mere hører til mosevegetationen, er hyppig pa lignende loka- liteter. Halvgræssene vokse kun pa de slette enge. Her findes Carex disticha, ©. paradoxa, C. paniculata, C. vulpina, C. stellulata, (. vulgaris, C. panicea, C. glauca, C. hirta, samt Scirpus Caricis og Eriophorum latifolium (de øvrige Eriophorum - arter here til mosevegetationen). Af Sivplanter optrede iser Juncus conglomeratus, J. effusus, J. supinus, J. squarrosus, J. compressus, J. lamprocarpus, Luzula multiflora og L. campestris dels pa sumpede, dels pa heje terre steder. Triglochin palustre er alm. pa vade enge. Orchideerne bi- drage ofte væsentligt til at smykke engene; de almindeligste arter ere: Orchis Morio, O. mascula, O. majalis, O. incarnata og Epipactis palustris, medens Gymnadenia conopsea, Pla- tanthera solstitialis og Herminium Monorchis ere sjældnere. Til engenes prydelse bidrage også Caltha palustris, der overalt pa de vadere steder er alm., og Trollius Europœus, der er almindelig i de fleste egne, men holder sig til mere terre lo- kaliteter end Caltha. Af andre engplanter kunne nævnes Salix repens, der pa enkelte steder optræder som et skadeligt 38 ukrud, Pinguicula vulgaris, alm. pa vade steder, og Valeriana diveca, Succisa pratensis og Myosotis palustris, der ere hyppige. Hist og her ses Erythræa Centaurium og Gentiana Amarella. Den udmerket smukke Primula farinosa findes pa mange sumpede enge i overordentlig mængde, dog kun i den sydlige del af distriktet; Viola palustris og V. canina ere hyppige. Om efteraret ses overalt Parnassia palustris; pa sumpede lokaliteter forekommer Dianthus superbus, gerne ledsaget af Saxifraga Hireulus, stundom ogsa af Lathyrus palustris, Jun- cus obtusiflorus og Carex dioeca. Lychnis Flos cuculi er yderst alm.; Malachium aquaticum og Sagina nodosa ere ogsa hyp- pige pa våde steder; Spiræa ulmaria, Geum rivale, Mentha aquatica (i mange former) og Scutellaria galericulata here til de sedvanlige engplanter; hyppig er ogsa Pedicularis palu- stris. Rhinanthus major og R. minor ere begge almindelige, hin pa vadere, denne pa tørrere steder; ofte ere de adskilte fra hinanden ved en bestemt grænselinje, om de end vokse ved siden af hinanden. Euphrasia officinalis og E. parviflora ere begge almindelige. Cardamine pratensis horer til engenes prydelser om forsommeren; pa terveholdig bund er Linum ca- tharticum alm. Af Bælgplanter findes foruden den førnævnte Lathyrus palustris ogsa L. pratensis, Trifolium minus, T. repens og T. pratense. Hypericum quadrangulum er ikke sjælden, og H. tetrapterum findes pa mere sumpede steder. Af Skærmplanter er Peucedanum palustre den almindeligste; Angelica silvestris er dog ogsa hyppig, og ved grefterne fin- des stundom Archangelica littoralis i mærgde; pa terre steder findes ofte Pimpinella Saxifraga; hist og her tillige Selinum Carvifolia. De hyppigste Kurvblomstrede ere Bellis perennis, Leontodon hispidus, L. autumnalis og Cineraria palustris, hvil- ken sidste dog nærmest ma henregnes til mose-vegetationen. f. Moserne. De nordostsjællandske moser have en rig flora, og alle planterigets 3 hovedafdelinger findes her sterkt representerede. Af Kryptogamerne have Mosserne en overvejende be- tydning, da det fornemmelig er dem, der bidrage til sumpenes 39 opfyldning; flere Sphagnum-arter tilligemed Polytrichum com- mune og Hypnum fluitans (samt H. scorpioides, H. cordifo- lium, H. cuspidatum og Fontinalis antipyretica) ere i denne henseende de vigtigste, da de danne hengedyndet; og pa dette vokser sa de enkimbladede og tokimbladede planter. Foruden Mosserne findes ogsa i mange moser en stor del Halvmosser (Marchantia, Aneura, Pellia, Jungermannia) © og Alger: dernæst en mængde Characeer og adskillige Bregner, sasom Lastrea Thelypteris og L. cristata; endelig Equisetum limosum. Af Monokotyledonerne made os først Halvgr essene, der pa disse steder ret ere i deres element. De hyppigste Carex-arter ere: C. dioeca, C. teretiuscula, C. elongata, C. limosa, C. ampullacea (sjelden C. chordorrhiza), medens for øvrigt C. paniculata, C. stricta, C. Pseudocyperus, C. vesicaria C. ampullacea, C. riparia, C. paludosa og C. filiformis findes bade i de almindelige og hængedynds-moserne. Dernest fin- des pa hengedyndet Eriophorum angustifolium, E. vaginatum (hist og her ogsa E. alpinum og E. gracile), Scirpus pauci- florus, (sjeldnere Rhynchospora alba og Cladium Mariscus). Af Græsarter kunne nævnes Glyceria pliéata og G. flui- tans, af Sivplanter Juncus filiformis, J. supinus, J. lampro- carpos og J. bufonius; af Orchideer Orchis incarnata og Epipactis palustris; af Typhaceer Typha latifolia og T. an- gustifolia, samt Sparganium ramosum, S. simplex og S. mi- nimum; end videre Iris Pseudacorus, Hydrocharis Morsus Rane ogStratiotes aloides, Calla palustris og Acorus Calamus, Triglochin palustre og Scheuchzeria palustris (den første alm., den anden ikke sjælden). Ogsa Dikotyledonerne tage en vesentlig del i mosernes bevoksning. Drosera rotundifolia er her en karakterplante ; mindre alm. er D. longifolia. Den smukke Pyrola rotundi- folia findes hist og her; ligeledes Saxifraga Hirculus, Al- mindelige ere Stellaria uliginosa, S. palustris og Comarum palustre. Veronica Anagallis og V. Beccabunga savnes sjæl- den pa slige steder; ofte træffes Utricularia vulgaris og U. 40 minor; Galium saxatile, G. elongatum, G. palustre og G. uli- ginosum ere temmelig almindelige; den førstnævnte pa tørrere steder, de andre ude i mosen. Myosotis lingulata er hyppig. En særdeles vigtig karakterplante er Menyanthes trifoliata, der opfylder store partier allerlængst ude i mosen; samme- steds træffes også gerne Hottonia palustris. Lysimachia thyrsiflora og L. vulgaris ere almindelige; Viola epipsila ikke sjelden. Af Skermplanter here til mosen Hydrocotyle vul- garis ved rauden af vandet, Helosciadium inundatum ude i vandet, Cicuta virosa, Sium latifolium, S. angustifolium, Oe- nanthe fistulosa, O. Phellandrium, Peucedanum palustre; hist og her også Archangelica littoralis. — Dernæst må nævnes Polygonum amphibium, Epilobium palustre, E, pubescens og E. hirsutum; end videre Lythrum Salicaria, Batrachium sce- leratum, Nasturtium palustre og Cardamine amara; Hyperi- cum tetrapterum er hyppig. Af Kurvblomstrede ma nævnes Bidens tripartita og B. cernua (hist og her træffes også B. platycephala), Cineraria palustris. Ude i vandet findes bægge Nymphæa-arter, tilligemed mange Potamogeton-arter, men disse ville vi nærmere betragte under søerne. Efterhånden som mosen vokser til, finde en del busk- og træagtige planter et godt tilhold i den; således Empetrum nigrum, Calluna vul- garis, Erica Tetralix, Vaccinium uliginosum, V. Oxycoccus og V. Vitis Idæa; Andromeda polifolia, End videre Salix re- pens, S. aurita, Solanum Duleamara; ja tilsidst vokse større treer derude, som f. eks. Pinus silvestris, Betula verrucosa og B. odorata, Rhamnus Frangula og R. cathartica, Salix cinerea, S. pentandra og Alnus glutinosa. g. Soer og aer. Nogle af de for moserne karakteri- stiske planter komme igen her, såsom Nymphaea alba og Nuphar luteum, der begge ere temmelig almindelige; end videre en hel del Potamogeton- arter, der ordnede efter deres hyp- pighed, omtrent ville stille sig saledes: P. natans, P. rufe- scens, P. perfoliatus, P. crispus, P. pectinatus, P. marinus, P. obtusifolius, P. lucens, P. gramineus, P. pusillus, P. zoste- refolius, P, acutifolius, P. coloratus, Zannichellia palustris er 41 ikke sjælden. Butomus umbellatus er temmelig almindelig; i de fleste småvande træffes også flere Batrachium-arter, som B. heterophyllum, B. Petiveri, B.trichophyllum og B.circinnatum. Callitriche stagnalis er alm., C. autumnalis træffes hist og her. Alle 4 danske Lemnu-arter forekomme; den hyppigste er L. minor; derefter følge L. trisulca, L. polyrrhiza og L. gibba. Myriophyllum spicatum og M. verticillatum ere bægge hyppige, sjælden er M. alterniflorum, der dog i Gurre-se findes i overordentlig mængde. Ceratophyllum oxyacanthum findes hist og her; Hydrocharis Morsus Rane er almindelig; Stratiotes aloides findes ikke allevegne, men hvor den optre- der, er den gerne til stede i overvældende mængde, f. eks. i Jonstrup-egnen og i Lyngby-mose. Hippuris vulgaris er ikke sjælden i rindende vand. — Af Characeerne ere Chara fra- gilis og ©. hispida de almindeligste; hyppige ere også C. foe- tida og ©. aspera, sjældnere C. ceratophylla, C. contraria, Nitella syncarpa og N. flexilis. Inde ved bredderne af søer og åer træffes Scirpus lacu- stris, Eleocharis palustris og E. acicularis; den sidste er næ- sten altid ledsaget af Ranunculus reptans og Potamogeton marinus. End videre Phragmites communis i stor mængde, dernæst Iris Psceudacorus, Typha latifolia og T. angustifolia, Sparganium ramosum og S. simplex, hist og her tillige Acorus Calamus. Ranunculus Lingua er alm.; af Carex-arter findes her navnlig ©. acuta, C. stricta og C. Oederi; nogle steder optrede Littorella lacustris og Limosella aquatica. Til de almindelige sebredplanter here end videre Alisma Plantago og Rumex Hydrolapathum: ved abredden vokser desuden Ly- copus Europeus, Veronica Beccabunga, V. Anagallis, Epilo- bium hirsutum, Archangelica littoralis og Glyceria spectabilis. h. Strandbredderne ere to ganske forskellige slags, nemlig de sandede havbredder og de marskagtige strandenge. Hine findes langs Oresund og Kattegat, disse langs Kallebo- strand og Isefjorden. ’ Pa de egentlige havbredder ere de sandflugt dæmpende Gresarter og Halvgres karakterplanter; således Psamma a arenaria, Elymus arenarius, Agropyrum acutum og Carex arenaria; dernæst findes her en del Gasefodsplanter, som Atriplex hastata, A. calotheca, A. littoralis, Chenopodina ma- ritima og Salsola Kali; i Helsinger-egnen findes den ellers sjældne Atriplex Babingtonii i større mængde. Af andre ægte strandplanter ere Cakile maritima og Eryngium maritimum almindelige. Polygonum aviculare optreder i mange skikkel- ser. Halianthus peploides er alm. Ude i havet spiller Fucus vesiculosus hovedrollen; derefter kommer Zostera marina. Fucus serratus, Furcellaria fastigiata, Laminaria digitata, Chorda filum og mange andre Alger. Pa det sandede, men dog gresbevoksede overdrev udfor Charlottenlund findes i mængde Potentilla opaca og Vicia lathyroides; pa »Lappen«, en lignende lokalitet N. f. Kronborg, Bromus hordeaceus, Festuca arenaria og Thalictrum minus; i denne egn dækker Salix repens store sandstrekninger, ligesom det ved Hornbek plantage er tilfældet med Empetrum nigrum. Senecio viscosus optreder i mengde som strandplante fra Kronborg langs ky- sten til Gilleleje. Pa strandengene findes derimod en ægte marskvege- tation. Således er Salicornia herbacea hyppig; ligeledes Chenopodina maritima og Halimus pedunculatus. Dernæst herer Aster Tripolium til strandengens karakterplanter; lige- ledes Artemisia maritima, Glyceria distans og G. maritima. Festuca littorea findes bade her og pa den sandede havbred, samt undertiden ved sebredder inde i landet. Scirpus mari- timus er alm. i flere former. Almindelige ere også Triglochin maritimum, Plantago maritima og P. Coronopus: flere Ery- threa-arter forekomme, af hvilke E. pulchella er hyppigst. Glaux maritima, Armeria vulgaris, Lepigonum leiospermum, L. marinum, Sagina stricta, Cochlearia officinalis, Lotus te- nuis og Trifolium fragiferum høre fremdeles til denne slags _lokalitet; sjældnere er Buplewrum tenuissimum , Apium gra- veolens, Statice rariflora, Armeria maritima og Cochlearia Danica. Astragalus Danicus forekommer fl. st. ved Roskilde- fjord (som også inde i landet). I vandhuller er Ruppia spi- 43 ralis hyppig. Af sjældnere planter kan nevnes: Iris spuria pa Saltholm, Cnidium venosum ved Kallebostrand, Thrincia hirta, Hordeum pratense ved Roskildefjord, Samolus Valerandi. C. SÆREGNE VEGETATIONSFORHOLD. Visse egne udmærke sig ved en egen og mærkelig vege- tation. Vi skulle her nævne nogle af de vigtigste. 1. Lerseen. Dennes flora, der først er beskrevet af seminarielærer E. Rostrup, er især mærkelig ved den over- ordentlige mængde Salir-arter her findes. Hele strøget er sa godt som opfyldt af Pile, og næsten alle bekendte danske arter forekomme; blandt dem de sjældne Salix angustifolia, S. rosmarinifolia, S. ambigua, S. nigricans, S. hastata, S. acutifolia, S. amygdalina og 'S. cuspidata. Til de øvrige sjældne planter her høre Hieracium pratense, der er til stede i stor mængde pa flere steder, men ellers ikke er fundet andet- steds i Danmark. Pa engen ved mosens vestside er Polygala amara fundet; en plante, deri Danmark er særdeles sjælden. 2. København. Det er let forståeligt, at det liv, der rerer sig i en stor sestad, kan give anledning til adskillige fremmede planters indvandring, og at der fra haverne og i fæstningsværkerne kan forvilde sig en del. Saledes fandtes, som bekendt, tidligere pa pladsen ved Thorvaldsens museum flere italienske planter, f. eks. Trifolium resupinatum og Malva Nicæensis, der mærkeligt nok begge senere ere trufne ude pa Amager ved Kastrup-melle. Malva Mauritiana er fundet pa glaciet ved Osterport, Valerianella eriocarpa pa Osterbro. I det hele er der pa voldene og glacierne mange usedvanlige planter, f. eks. Salix wndulata, S. acutifolia og S. vitellina, end videre Tulipa silvestris i overordentlig mængde; dernæst Ornithogalum nutans og O. umbellatum ; videre Arum macu- latum, Euphorbia Esula og Astragalus Cicer, hver af de 3 sidste dog kun pa et eneste sted. Bunias orientalis findes i stor mængde fra Norre- til Østerport, Lactuca Scariola helt rundt om byen, ikke at tale om Schedonorus sterilis og Lepi- dium ruderale. Senebiera Coronopus findes fl. st. i og uden- 44 for byen, f. eks. ved »Götschens batteri« pa Amager, hvor ogsa Amarantus Blitum, Chenopodium Vulvaria, Marrubium vulgare og Datura Stramonium pleje at kunne træffes. Ono- pordon Acanthium er hyppig fl. st., Rumex acutus ligeledes (også Rumex conspersus er fundet et par steder). Allium Scorodoprasum og A. vineale findes i mængde mellem Nerre- og Osterport; i Kastellet er fundet Lathyrus tuberosus, Parietaria erecta og Anagallis coerulea; pa Kristianshavns vold Lathy- rus latifolius. Chenopodium ficifolium, Matricaria discoidea og Oxalis corniculata optrede som ukrud i haver og pa ru- deratpladser, tilligemed Sinapis alba, Brassica nigra, Canna- bis sativa og Phaluris Canariensis; de to sidste maske frem- komne af affald fra fuglebure. I stadsgravene ere Lemna polyrrhiza og Ceratophyllum oxyacanthum fremherskende ; nogle steder findes ogsa Hydrocharis Morsus rane i mengde. Pa gen i Tivoli findes Fragaria collina, der er sjelden i Nordsjælland; ved St. Jørgens se er fundet Rumex palustris. | 3. Vesterfælled og Flaskekroen. Dette strøg er ve- sentligt en marskeng langs med Kallebostrand, og har der- for den for beskrevne marskvegetation; men en og anden seregenhed fortjæner at fremhæves, Aster Tripolium, Triglo- chin maritimum, Glyceria distans, G. maritima, Plantago maritima, Lepigonum leiospermum, L. marinum, Sagina stricta, Atriplex hastata, A. calotheca, Halimus pedunculatus, Scirpus Tabernemontani og S. maritimus ere karakterplan- ter; hertil komme en del mindre almindelige vekster, sasom Dipsacus silvestris oppe ved den gamle jernbanedemning, Thrincia hirta længere mod s. v., Unidium venosum ud mod Flaskekroen, Archangelica littoralis og Apium graveolens lige- ledes; Althwa officinalis ved et gærde o. f. Flaskekroen; Trifolium montanum, en af de sjældneste danske planter, ved vejen længere mod vest; Ranunculus polyanthemos pa mange steder, Ononis hircina, Dianthus superbus, Atriplex longipes, Blitum botryoides. Des verre bliver mere og mere af dette interessante streg opdyrket. 45 4. Roskilde. Ogsa i og omkring denne by ere vegeta- tionsforholdene ganske mærkelige. I Klosterlunden findes en del smukke indenlandske og fremmede treer, deriblandt Ornus Europea og Salix stipularis. I byens nordlige udkant vokser den sjældne Scrophularia vernalis, der dog i de sidste ar er blevet meget tilbagetrengt; ved Maglekilde har adjunkt Thomsen fundet Atropa Belladonna. Petasites officinalis fin- des i stor mængde ned mod havnen, og Parietaria erecta er fundet ved St. Ibs kirke. Men mest interessant er dog stre- get vest for byen; her findes Ulmus effusa som allétræ s, f. Bidstrup; her er den bekendte krathej, pa hvilken tidligere en del fremmede planter ere anbragte; af dem har Scutellaria altissima holdt sig, og blomstrer hvert ar; desuden findes her, som flere steder i denne egn, Orobanche major; end videre Vicia tenuifolia og Campanula glomerata, Endnu for et par ar siden iagttoges ved Bidstrup Lathyrus tuberosus; Trifolium incarnatum har vist sig forvildet pa græsmarker. Pa græs- plener ved Bidstrup er fundet Centaurea nigra, Onobrychis sativa og Crepis Nicwensis. Mosen s. f. Bistrup er især merkelig ved sin rigdom pa Schoenus ferrugineus; desuden findes der Sturmia Loeselii, Gymnadenia conopsea og Crepis premorsa. Ved vejen op til Boserup star et stort smukt eksemplar af Populus treruloides Micha. Også den nærliggende Boserup -skov er interessant for botanikeren; her er f. eks. Vicia dumetorum, Lathyrus niger, Viola mirabilis, Ajuga py- ramidalis, Campanula latifolia, Geranium silvaticum, Vince- toxicum officinale og Morchella esculenta; den sidste vokser ved en høj midt inde i skoven. Den samme vegetation, som karakteriserer Bidstrup-mose, genfindes i Sengelose-mose, hvor tillige Splachnum ampulla- ceum og Preissia commutata ere fundne. 5. Jonstrup-vang. Som denne er en af de fa tilovers blevne egeskove, har den ogsa blandt skovene en ganske særegen interesse i botanisk henseende. Flere planter, der ellers ere sjældne og sporadiske, optræde her i overveldende mængde, såsom Laserpitium latifolium og Cirsium heterophyl- 46 lum. Alle 3 Anemone-arter pryde om foråret den kratbe- voksede skovbund, medens Primula officinalis, Trollius Euro- peus og Orchis mascula (senere tillige O. maculata og Gym- nadenia conopsea) give de abne steder et broget udseende. Til skovens furnemste prydelser horer Pulmonaria angustifolia, der findes flere steder; ligeledes er Thesium ebracteatum ud- bredt over flere større bakkestreg, og findes her i langt større mængde end pa de andre fa voksesteder i Danmark. Arnica montana er til stede i mengde, dog kun pa en lille strek- ning; derimod er Crepis premorsa mere udbredt. Inde i krattet er Viola mirabilis almindelig; Schedonorus asper og S. serotinus ere hyppige. Pa abne stederer den særdeles smukke Trifolium alpestre hyppig, og findes gerne i sammenhengende bevoksninger; sammen med den findes almindeligt Helianthe- mum vulgare, Scorzonera humilis og Spiræa filipendula, sjæld- nere Brachypodium pinnatum og Serratula tinctoria; pa et enkelt sted tillige Anthericum ramosum. Pimpinella magna, som er almindelig, forekommer ofte redblomstret. Foruden de førnævnte græsarter er Hierochloa borealis en af skovens karakterplanter; den findes i sumpede lavninger, sammen med Viola epipsila. Melica nutans er alm.; Bromus commutatus og B. racemosus findes pa flere steder, medens Trisetum fla- vescens’kun er iagttaget ved stien tet udenfor skoven. Hist og her findes Geranium sanguineum og Lathyrus vernus; af merkeligere Carex-arter kunne nævnes C. pulicaris, C. cæspi- tosa, C. Hornschuchiana og C. montana, af hvilke den sidste er meget alm. Circea alpina findes i en ellemose, Conval- laria Polygonatum fl. st. Hypochoeris maculata findes pa åbne steder, dog mest udenfor skoven; Rubus saxatilis er alm., Spirea salicifolia findes et sted midt inde i krattet. Aquilegia vulgaris vokser ved en sti langt ude i skoven; sammesteds er ogsa Primula farinosa iagttaget. I moser ses fl. st. Pedicularis silvatica. Af usædvanlige træarter findes Tilia parvifolia i mengde, desuden Prunus Padus og Carpi- nus Betulus (der er sjælden i Nordsjælland), Ulmus montana, Acer Pseudoplatanus og Alnus incana, af buskvekster Rham- 47 nus catharticus, Lonicera Xylosteum (i mængde) og Rosa to- mentosa. . Fojes hertil Equisetum hiemale, der pa flere steder findes i mængde, Asplenium septentrionale, der vokser pa stengærdet ved skovens sydside, Ophioglossum vulgatum, der findes i mængde pa en eng ner mod skovens vestende, Bo- trychium Lunaria, der er iagttaget pa en bakke lengere ude, Lastrea cristata, der vokser i en ellemose, Cystopteris mon- tana der er hyppig pa gerdet om skoven, Polytrichum urni- gerum, der findes i mængde i en gammel sandgrav, Georgia Mnemosynum, der er iagttaget pa hensmuldrende elletrunter, Leucodon curtipendulus, der er alm. pa de gamle Eges stam- mer og grene, Mnium affine, der oftere er fundet fruktifi- cerende og Fissidens adiantoides, der findes 1 en ellemose ner ved Seminariet, -- sa vil det ses, at en botanisk ekskursion i Jonstrup-vang nok kan give et tilfredsstillende udbytte. 6. Senderseen. Den mærkelige vegetation ved denne sø, der navnlig skyldes en påbegyndt, men igen standset ud- tørring og påfølgende besaning med udenlandsk græsfre, er tidligere beskrevet i Botanisk tidsskr. 2det b. s. 255 ff. Her skal derfor blot anføres hovedresultaterne. Pa søens krat- bevoksede nordskrænt findes bl. a. Trifolium «lpestre, Spiræa filipendula, Geranium sanguineum, Hypericum montanum, Helianthemum vulgaire, Corydalis cava (i stor mængdé), La- serpitiuin latifolium, Lathræa Squamaria, Melampyrum neme- rosum, Convolvulus sepiun, Origanum vulgare, Picris hiera- cioides, Scabiosa Columbaria, Polygonum dumetorum, Sche- donorus serotinus, Phleum Boehme:i, samt af Kryptogamer Hypnum viticulosum, H. commutatum og Fegatella conica. I moserne og pa engene pa søens øvrige sider findes Lathy- rus palustris, Stellaria crassifolia, Dianthus superbus, Saxi- fraga Hirculus, Viola epipsila, Pyrola rotundifolia, Utricularia intermedia, Primula farinosa, Stratiotes aloides, Herminium Monorchis, Carex limosa, C. dioeca og Calamagrostis neglecta. Ved selve søbredden findes Ranunculus reptans, Eleocharis acicularis og Potamogeton marinus (hvilke 3 smaplanter i nordsjælland ere næsten uadskillelige) ; af andre Potamogeton- BR... arter findes i seen bl. a. P. zosterefolius, P. obtusifolius og P. lucens; (P. crispus og P. perfoliatus ere alm. der). Bidens- slegten er meget fremtrædende, og foruden de to almindelige arter findes B. platycephala fl. st. — Pa det med gresfre besaede areal fremkom efterhanden en mængde dels danske, dels udenlandske planter, der ikke tidligere vare iagttagne her; flere af dem ere ved senere opdyrkning og afgresning atter udryddede, men adskillige have hidtil holdt sig, og nogle af disse synes at kunne trodse ethvert forseg pa udryd- delse; til dem hører Erucastrum Pollichii, der hver sømmer blomstrer og fruktificerer rigeligt mange steder, end videre Nasturtium silvestre, Papaver Rhoeas, Alopecurus nigricans, A.agrestis, Trisetum flavescens, Lolium multiflorum, Erigeron Canadense; 1 mindre mængde findes den meget sjældne Campanula patula (der vist ikke for øjeblikket findes noget andet sted i Danmark), Aoeleria cristata, Onobrychis sativa, Dianthus prolifer, D. Carthusianorum, Alsine tenuifolia, Cre- pis Niewensis, Centaurea nigra, Trifolium incarnatum og Galium silvestre. 7. Furessens sydskrent. Denne er temmelig høj og stejl, stærkt skovbevokset og derfor meget beskygget (tilmed da den vender mod nord); dens vegetation er ret ejen- dommelig. Trævæksten bestar af de sædvanlige skovtreer, med indblanding af Populus tremula og Larix Europea; af buske findes Juniperus communis, Lonicera Xylosteum, Ribes nigrum og R. Grossularia; ovenfor skrenten vokser Rubus thyrsoideus. Primula elatior findes pa et sumpet sted ved skrentens fod; Hieracium murorum er alm., Acta spicata hyppig. Carex digitata findes i mengde langs hele skrenten; C. ericetcrum er fundet ovenfor den. Pa en lavning mod est findes blandt andre Pile et stort smukt ekspl. af Salix cu- spidata. Af Kryptogamer ma nevnes Blechnum Spicant, der dog er sparsom, Mnium affine (fundet med frugt), M. andro- gynum (ligl.), M. serratum (foruden en overordentlig mængde af M. hornum), M. stellare, M. rostratum, Bryum crudum, Distichium capillaceum (i mengde), Bartramia pomiformis, 49 i : B. ityphylla, Buxbaumia aphylla (ovenfor skrænten), Georgia Mnemosynum, Hypnum loreum, Preissia commutata, Fegatella conica og Peltigera venosa. 8. Lyngby-mose. Denne er uden tvivl et af de for botanikeren interessanteste punkter 1 Danmark. Det er en stor hængedyndsstrækning, der udbreder sig i en god fjærd- ingvejs længde fra Frederiksdal til Lyngby, og begrænses mod nord af hajt liggende marker, mod syd af den abne so (Lyngby-se), dog er der sydvest for den sidste også et lille stykke mose. På hængedyndet er, især i midten, fremkommet et frodigt krat af mange arter træer og buske, som Betula odorata og B. verrucosa, Salix pentandra og S. cinerea, Rham- nus Frangula, Pinus silvestris; af den sidstnevnte art star et starre tre midt ude i mosen, med yngre opvekst rundt omkring sig. Af lavere buskvekster er Empetrum nigrum udbredt pa store strækninger; Calluna vulgaris er almindelig — (derimod mangler Erica Tetralix). Vaccinium uliginosum findes fl. st. i mængde, og Salix rosmarinifolia er almindelig. Ovenfor mosens nordlige rand vokser Vicia Cassubica og Cam- panula persicefolia ved Humletoft, Juncus filiformis lidt øst derfor; Corydalis pumila i et lille krat lengere hen mod Lyngby, Picris hieracioides og Cerastium arvense langs med »Dronningestien«. I selve mosen findes en stor mengde ual- mindelige og sjeldne planter, som vi for oversigtens skyld ville ordne familievis. Hepaticæ. Aneura pinguis i mængde, A. multifida, Diplo- lena Lyellii, Trichocolea Tomentella, Chiloscyphus pallescens, Lophocolea latifolia, Sphagnoecetis communis, Jungerman- nia anomala, J. connivens, Scapania irrigua, Musci. Foruden de almindelige hængedyndsmosser (Sphag- num, Polytrichum, Hypnum etc.) findes en mengde ual- mindelige og sjeldne arter, sasom Sphagnum. teres, S. rubellum, S. subsecundum, Fissidens adiantoides, Polytri- chum strietum, P. gracile, Cinclidium Stygium (i stor — mængde; hyppigt frf.), Dicranum palustre (frf.), D. Ber- geri, Meesia longiseta, M. tristicha, Paludella squarrosa Botanisk tidsskrift. Anden række. I. 4 50 (i mængde og frf.), Hypnum vernicosum, H. trifarium, H. stramineum, H. giganteum, H. nitens, H. polygamum, H. Blandowii. Characeæ. Chara hispida * rudis, Nitella syncarpa. Der findes sikkert flere ualmindelige Characeer, men pa grund af den øvrige rige, for de fleste botanikere mere tillokkende vegetation, er mosen kun dårligt undersøgt i denne retning. Filices. Lastrea cristata, Blechnum Spicant, (den sidste ovenfor mosen ved sydvestsiden). At Lastrea Thelypteris findes i mængde, er en selvfølge. | Cyperaceæ. Cladium Mariscus (i stor mængde), Rhynco- spora alba (ligl.), Scirpus pauciflorus, Eriophorum gracile, E. alpinum (i stor mængde); ogsa de 3 almindeligere Eriophorum-arter findes i mængde. Carex chordorrhiza, C. elongata, C. limosa (i stor mængde), C. filiformis. Desuden er C. pauciflora angivet af M. Vahl. Typhaceæ. Alle danske arter af begge slegter. Aroideæ. Acorus Calamus, Calla palustris. Fluviales. Potamogeton obtusifolius, P. lucens, etc. Alismaceæ. Scheuchzeria palustris i overordentlig mengde. Juncaceæ. Juncus obtusiflorus i mængde midt ude i mosen. Orchideæ. Orchis incarnata fl. alb., Epipactis palustris fl. alb., Listera ovata, Malaxis paludosa, Sturmia Loeselii. Hydrocharideæ. Hydrocharis Morsus rane og Stratiotes aloides, begge i uhyre mengde. Coniferæ. Pinus silvestris i mængde. Betulineæ. Betula verrucosa og B. odorata, begge i flere former. Salicineæ. Salix pentandra, S. rosmarinifolia (foruden flere almindelige arter). Synanthereæ. Hieracium Gothicum. Rubiaceæ. Galium elongatum, 0.8.v. Lentibularieæ. Utricularia vulgaris, U. intermedia, U. Bremii, U. minor. Umbelliferæ. Cicuta virosa, Archangelica littoralis. ee di BF a aA à M. eee z 51 Saxifragacex. Saxifraga Hirculus (pa det syd for søen værende mindre mosestreg). : Ranunculaceæ. Ranunculus reptans (ved Jernbanen). Nymphæaceæ. Begge danske arter i stor mengde. Pyrolaceæ. Pyrola rotundifolia (i mængde). Droseraceæ. Drosera rotundifolia er naturligvis alm.; men næsten ligesa udbredt er D. longifolia, der tillige op- træder med formen §. obovata. Derimod mangler D. intermedia. — Hypericineæ. Hypericum telrapterum. Empetreæ, Empetrum nigrum i overordentlig mængde. 9. Dronninggard. Den lille i Furesøen udskydende halvø, pa hvilken denne smukke gard er beliggende, er for største delen skovklædt, men der har tidligere, vistnok allerede i slutningen af forrige århundrede, været anbragt en hel del fremmede planter rundt omkring i skoven, både træer, buske og urter. Adskillige af disse planter have akklimatiseret sig, og have nu ganske karakter af vildt voksende. Af fremmede træer findes f. eks. Castanea vulgaris, Abies Canadensis, Pla- tanus occidentalis, Acer saccharinum og Quercus Cerris; af buskvækster Ptelea trifoliata, Daphne Mezereum, Spiræa salici- folia (i stor mængde mange steder), Vinca minor (beklæder skovbunden på en stor strækning og forekommer både med blå og hvid blomst), Ribes alpinum, Lonicera Tatarica, Li- gustrum vulgare, Rosa pomifera, Sarothamnus vulgaris o. fl.; af urteagtige vækster Stenactis annua, Petasites albus, Doro- nicum Pardalianches, Centaurea montana, Dianthus barbatus Senecio Sarracenicus, Astrantia major, Viola odorata, Ornitho- galum nutans, O. umbellatum og Linaria Cymbalaria. Virke- ligt vildt voksende ere Arum maculatum, der findes i mængde pa lysthusoen mod nord, Ovalis stricta, der er et almindeligt ukrud i kokkenhaven og udenfor samme, Calamagrostis arun- dinacea, der findes i skoven ost for garden; oppe ved avls- garden findes Geranium Pyrenaicum og Fragaria elatior pa et jorddige, samt Ulmus suberosa; den sidste forekommer ogsa ved kaningarden. Fra moser ved Dronninggard ere flere 4* 52 planter angivne, der pa grund af udtørring nu mere eller mindre ere forsvundne, som Salix rubra, Polemonium coeru- leum, Cladium Mariscus 0. fl. Den af Kylling fra Dronning- gard angivne Scolopendrium officinarum er ogsa for lenge siden forsvunden. Flere gode Mosser findes her, sasom Dicranum majus, Bartramia ityphylla, Fontinalis antipyretica, Hypnum undulatum (i mengde og frf.). 10. Brede-bakker. Under dette navn forstås her det højdedrag, som strækker sig pa højre side af molleaen fra Fuglevad til Brede, en lille fjaerdingvej langt. Det er for det meste bevokset med skov og krat, og voksested for en del sjældnere planter. Langs med stien fra Fuglevad vokser pa skrenten Bartramia ityphylla, B. pomiformis og Mnium ser- yatum; lengere frem kommer man til en indsenkning, i hvil- ken Valerianella Morisonii er funden som ukrud i sæden, sammen med Setaria viridis og Veronica verna, hvilken sid- ste ogsa findes pa en udyrket skrent. Derpa kommer den egentlige »Brede-bakke«, pa hvis forreste nøgne del Thesium ebracteatum findes øverst oppe, dog kun pa en lille plet; i krattet pa denne bakke vokser Anthericum ramosum, Scor- zonera humilis, Geranium sanguineum, G. silvaticum, Vince- toxicum officinale, Campanula persicefolia, Rubus Wahlbergii, Phleum Boehmeri, Platanthera solstitialis a, latiflora, Hypo- choeris maculata, Vicia Cassubica, Melampyrum nemorosum, Actæa spicata og Convallaria Polygonatum. Flere af disse findes ogsa lengere op mod Brede, og endelig vokser pa nogle græsklædte skrænter tæt oppe ved fabriken den meget sjældne Cerastium strigosum (blandt C. semidecandrum). ll. Gurre-se. Også denne lokalitet er meget tiltræk- kende. Vi ville i tankerne foretage en vandring rundt om seen. Denne er mod n. 0., n., n. v. og s. v. tæt omkranset af skov (Horserod-hegn og Gurre-hegn); mod s.0. er Sophien- holms marker, mod v. en stor hedemose, og mod s. den gamle slotsruin. Bredderne ere mest grusede og stenede; kun pa vestsiden findes mere dyndede strækninger. Mod 53 nord er nedenfor den egentlige skov et lavt krat af EI, Birk, Naletreer og Pile. Begynde vi pa slotsruinen, da findes her foruden flere indførte planter (som Stenactis speciosa, Aster Nove Angliæ og Clematis Viticella) Linaria genistefolia, der vokser pa ydermurene ganske som vild, skønt den jo vistnok oprinde- ligt ma vere plantet inde pa ruinpladsen, hvor den imidlertid nu ikke findes. Udenfor ruinen er ved vejen til Gurre plantet nogle ekspl. af Sorbus Fennica, der ogsa er fundet som vild eller forvildet i en mose lengere mod nord. Gar vi omkring den lange smalle sidebugt, seen danner ved sit sydostlige hjørne, træffe vi pa Spiræa salicifolia og S. tomentosa, (hvil- ken sidste også findes ved nordsiden); ved søbredden vokser tillige Juncus alpinus 8 rariflorus og J. supinus B repens og y fluitans. Flere Potamogeton-arter (P. gramineus, P. mari- nus, P. perfoliatus etc.) vokse her. Myriophyllum alterniflo- rum findes her, som overalt i søen, med udelukkelse af de to almindelige arter af denne slegt. Ranunculus reptans fin- des som sædvanligt sammen med Potamogeton marinus og Eleocharis ucicularis; ligeledes findes to andre »selskabs- planter«, Radiola millegrana og Centunculus minimus, her som flere steder ved søen. Nedenfor Orsholt findes Pedicu- laris silvatica og Lycopodium Selago, og lidt nordligere den særdeles sjældne og udmærkede Botrychium rutæfolium og Drosera intermedia, hvilken sidste her ses pa mange ste- der i mængde. Langs nordostbredden vokser Isoétes echi- nospora; den kommer senere igen omme ved sydvestsiden ; omtrent samtidig med den begynder Lobelia Dortmanna at vise sig; også den kommer igen ved vestsiden. Her oppe ved søens nordbred findes end videre Salix ambigua, Os- munda regalis og Littorella lacustris. I en mose ved nord- vestsiden findes Rhyncospora alba og Eriophorum alpinum, og i den førnævnte hedemose Campylopus torfaceus; i samme mose træffes Hugorme. Sydligere komme Isoétes echino- spora og Lobelia Dortmanna igen, og nede i Gurre vang findes Lysimachia punctata ganske som vildt voksende, uagtet den _ © jo vistnok er indplantet der for ikke lenge siden. Ligeledes Digitalis purpurea. Pa tuerne ved Gurre-so er også Rubus Chamæmorus iagttaget; den findes desuden i en mose lidt ost for seen; sammesteds vokser Lycopodium annotinum, L. inundatum og Scirpus cespitosus. I en mose vest for søen findes Rhyncos- pora fusca, der ellers kun er bekendt fra halvøen, 12. Hellebæk. Ved dette sted deler interessen sig mel- lem strandbredden, smasgerne i og udenfor skoven og selve skoven. Pa strandbredden vokser Polygonum Raji og Atri- plex Babingtonii; i et par af dammene findes Potamogeton gosteræfolius, P. Zizii, P. lucens, P. acutifolius og Leersia oryzoides; i skoven Struthiopteris Germanica, Rubus dumeto- rum, R. discolor, R. affinis og R. Wahlbergii, samt Circea intermedia; omkring byen desuden Erigeron Canadensis, Oe- nothera muricata og flere Rosa-arter, som R. rubiginosa 8. horrida, R.inodora, R. canina var.dumetorum, R. can. var. collina R. coriifolia, og i Rostgards dam s. f. byen Juncus filiformis, Peplis portula, Centunculus minimus, Bidens platycephala og fremfor alt Bulliarda aquatica, der i millionvis bedekker den midterste dybeste del af dammen. Muligvis begunstiges denne plantes velbefindende her ved den omstændighed, at dammen hvert efterår fyldes med vand, der så udtappes om sommeren, 13. Hornbæk plantage. Denne skovstrækning, der for en væsentlig del består af Nåletræer (hvoriblandt usæd- vanligt store ekspl. af Juniperus communis), er anlagt på gamle klitter i slutningen af forrige århundrede. Ud mod havet beklæder den steile skrænter, og nedenfor disse findes krat af Nåletræer, Lyng og Empetrum blandet med Grim- mia-, Cladonia- og Stereocaulon-arter. Oppe i skoven findes Galeobdolon luteum, der er sjælden i Nordsjælland, Hieracium anfractum, Listera cordata (i stor mængde), Corallorhiza eri- cetorum, Lycopodium annotinum, Salix ambigua, Poa costata samt alle danske Pyrola-arter, af hvilke P. secunda og P. minor ere meget hyppige; P. uniflora er også temmelig stærkt \ 55 fremtredende, medens P. media og P. chlorantha ere hver kun iagttagne pa ét sted og i ringe mengde; P. rotundifolia, der ellers er en sumpplante, findes her mærkeligt nok flere steder ovenfor den høje skrænt ud mod havet. 14. Nordskoven i Hornsherred. Denne betydelige skov- strækning er temmelig ensformig, men dog ikke uden inter- esse. Store strækninger ere bevoksede med Lyng, Bøller og Ørnebregner; en del af bevoksningen er Nåleskov, og da meget store partier af skoven ere sumpede, findes der en forbavsende mængde El. På strandengene nedenfor sko- vens nordostside forefindes foruden den sædvanlige marsk- vegetation Statice rariflora var. Danica i mængde. Men det merkeligte ved skoven er de 3 berømte Kempe -ege. Den mindste af disse, »Sno-egen«, har sit navn af, at den furede stammes ribber ere spiralformigt og temmelig regelmæssigt snoede omkring en midtaxe; stammen er næsten cylindrisk, og kun en halv snes alen høj, men 26 fod i om- fang; den har äbenbart været langt hojere, og er foroven uregelmæssigt afbrudt, men har dog en megtig krone af friske grene. Den anden Eg, »Storke-egen«, er meget højere, men dog også ødelagt i toppen; den har et par alen fra jor- den et omfang af 36 fod, men aftager kendeligt i tykkelse opefter; dens sidegrene begynde langt nede; ligge vandret, og ere sa lange og svere, at man for at forhindre deres ødelæggelse har måttet understøttet flere af dem med stivere. Dette mærkværdige tre star ligesom det forrige gemt inde i den tætteste del af den vildsomme sumpede skov. Den tredje Eg, » Konge-egen«, er 42 fod i omfang, men ganske hul og næsten ødelagt, sa at stammens 3 adskilte dele ma sam- menholdes med jernstænger; inde i stammens hulhed kunne 3 ryttere fa plads. At-dette tre i arhundreder har befundet sig i denne halvopleste tilstand, kan skønnes deraf, at stamme- stykkerne ogsa pa den indadvendte side ere beklædte med bark. Foroven findes dog en mængde friske grene. Alle 3 Ege here til den almindelige art (Quercus pedunculata). 1e D. Equisetum variegatum (J.) Asplenium Adiantum nigrum (B.) Lycopodium Chamæcyparissus (J., B.) | Selaginella spinulosa (J.) | Echinochloa Crus galli (L, Falst.) | Psamma Baltica (Langel., L., Falst., Bornh , S.-S).) Koeleria glauca (J.) Aira uliginosa (J.) | Poa bulbosa (Boruh.) Schedonorus tectorum (F., S.-Sj.) | Festuca silvatica (J., S.-Sj.) | Agropyrum strictum (Ærø) | obtusiusculum (J., L.) pungens (Stevns) Hordeum silvaticum (J., Fyen, L., Falst., S.-Sj.) Eleocharis multicaulis (J.) Scirpus parvulus (Loll., S.V.-Sjæll.) Carex incurva (J.) Boenninghauseniana (S.-Sj.) Potamogeton fluitans (J., F.) polygonifolius (J, F., B.) — nitens (Møen, L., J.) | | | | | densus (J.) | | | | | | trichoides (Falst.) zosteraceus (J.) Najas marina (S.V.-Sj.) Zostera minor? (J., F., L., Falst.) Alisma natans (J.) Narthecium ossifragum (J., F.) Juncus Balticus (J., B.) acutiflorus (J.) atricapillus (J.) tenuis (Ærø) pygmzus (J.) Luzula maxima (J., F.) Gagea arvensis (L., Falst., Møen, B.) Allium carinatum (F., Falst., B.) Orchis fusca (M., J.) sambucina (J., S.-Sj, B.) Anacamptis pyramidalis (M., S.-Sj.) Coeloglossum viride (V.-Sj., Falst., | B.3. Ophrys Myodes (S.-Sj.) Epipogon aphyllum (M., 8.-Sj.) Cephalanthera rybra (M, S.-Sj., J.) grandiflora (M., S.-Sj.) | Epipactis atrorubens (M.) Spiranthes autumnalis (Falst., B S.-S)j.) Taxus baccata (J.) en SAMMENLIGNING MED ANDRE DANSKE EGNE (Slesvig ikke medregnet) OG ARTERNES ANTAL. 1. Følgende i andre egne af Danmark forekommende planter mangle i Nordostsjælland : Quercus sessiliflora (J., S.V.-Sj., B.) Beta maritima (J., F., V.-Sj.. re) Atriplex arenaria? (J., Falst.) | Polygonum viviparum (J.) i Rumex Hippolapathum (J.) | L | Hippophaé rhamnoides (J,, Falst., B., S.V.-Sj., F., M.) Aristolochia Clematitis (J., Falst.) Scabiosa svaveolens (N,V.-Sj.) Tragopogon porrifolius (J., S.V.-Sj., | L., Falst., B) ; | Hieracium iutegrifolium (J.) Centaurea Phrygia (J, F.) < Echinops sphærocephalus (V.-Sj., F.) Petasites spurius (B., Falst., S.-Sj.) Cotula coronopifolia(J.‚Thorseng, Ære) Gnaphalium luteo-album (B.) Jnula Conyza (J., F., B.) dysenterica (L., Falst., M., F., V.-5j.) erucefolius (J., F, Langel., L., B.) paludosus (J., S.-Sj.) Cineraria campestris (J.) Asperula tinctoria (J.) (. Linnæa borealis (J.) | Mentha rotundifolia (B., S.-Sj.) Brunella grandiflora (J.) Stachys annua (Falst., B,) Galeopsis ochroleuca (J.) angustifolia (M) Leonurus Marrubiastrum (L.) Stenhammaria maritima (J.) Orobanche Cirsii (J.) minor (F.) i Picridis (S.-Sj.) 3 Utricularia neglecta (J.) Primula grandiflora (J., F., L., B., Møen, N.V.-Sj.) = Helosciadium repens (F.) Oenanthe Lachenalii (S.- Sj., Falst., F., J.) Haloscias Scoticum (J.) Peucedanum Oreoselinum (B.) Caucalis daucoides (Mgen) Viscum album (S.-Sj., L., J.) Chrysosplenium oppositifolium (J., F., S.-Sj.) Ranunculus lanuginosus (J., F.) arvensis (L., Falst., M., B., S.-Sj., F.) Betrachium hederaceum (J., F.) — Batrachium peltatum (J.) — marinum (J., V.-Sj.) Glaucium luteum (J.) Fumaria capreolata (J., M.) — Vaillantii (J.) Cardamine impatiens (J., F., M.) Arabis arenosa (M., S.-Sj.) Nasturtium anceps (J.) Draba incana (J.) Lunaria rediviva (J., B.) Erysimum hieraciifolium (M.) Subularia aquatica (J.) Viola uliginosa (B.) Bryonia dioeca (J., F.) - Corrigiola littoralis (J.) Spergula vernalis (B.) Sagina subulata (J., F.) Silene maritima (J.) — Otites (J.) Elatine hexandra (J.) Polygala depressa (J.) Ilex Aquifolium (J., F.) Geranium lucidum? (S.-Sj., 8.) Cotoneaster vulgaris (B.) Sorbus torminalis (B., S.V.-Sj.) Poterium dictyocarpum (B., J.) Rubus vestitus (J., F., L., Falst., Møen, S.-Sj.) — vulgaris (J.) — Sprengelii (J., F., Falst., S.-Sj.) — hirtus (J.) — glandulosus (J.) — serpens (J., F.) Potentilla verna (J., F., Møen, N.V.- Sj., B.) — incana (N.V.-Sj., B.) — collina (B.) Genista Anglica (J., F.) — Germanica (J.) — tinctoria (J., F.) — pilosa (J.) Trifolium filiforme (J., L., S.V.-Sj.) Tetragonolobus maritimus (V.-S., B., L., Falst., J., Ærø) Vicia Orobus (J.) Lathyrus heterophyllus (L.} Ornithopus perpusillus (J., F., S.-Sj.). 2. Efterfolgende danske planter ere sjældnere i Nord- ostsjælland end i flere andre egne: Bromus arvensis. Alisma ranunculoides. Epipactis latifolia. Carpinus Betulus. Valeriana Morisonii. Dipsacus silvestris. Marrubium vulgare. Galeobdolon luteum. Nepeta Cataria. Teucrium Scordium. Thymus Chamedrys. Verbena officinalis. Antirrhinum Orontium. Linaria Elatine. 3. Følgende ere hyppigere fleste andre steder: Poa costata. 4 Schedonorus serotinus. Eleocharis acicularis. Calla palustris. Potamogeton marinus. Scheuchzeria palustris. Juncus squarrosus, Stratiotes aloides. Polygonum strictum, Plantago media. Crepis premorsa. Serophularia aquatica. Melampyrum arvense. Veronica opaca. — triphyllos. Verbascum Thapsus. Lysimachia nummularia. Scandix Pecten Veneris. Neslia paniculata, Erysimum cheiranthoides. Acer campestre. Hypericum hirsutum. Melilotus officinalis. Trifolium striatum. i Nordostsjælland end pa de Scorzonera humilis. Cirsium heterophyllum, Bidens platycephala. Galium saxatile. ; Thymus Serpyllum. + Myosotis lingulata. Verbascum thapsiforme. Veronica verna. Melampyrum nemorosum Lysimachia thyrsiflora. Primula farinosa. 58 Trollius Europzus, Helianthemum vulgare. Trientalis Europea. Vaccinium Myrtillus. — uliginosus. Geranium sanguineum. — Vitis Idæa. | — palustre, Pimpinella magna. | Agrimonia odorata, Saxifraga Hirculus. | Spiræa filipendula. Ranunculus reptans. | | Prunus Padus. 4. Følgende nordostsjællandske planter mangle i den øvrige del af Sjælland. Asplenium Ruta muraria. Verbascum Lychnitis. — septentrionale. Arctostaphylos Uva ursi. Botrychium rutæfolium. , Falcaria Rivini. Lycopodium annotinum, Cnidium venosum. Alopecurus agrestis. Cornus Suecica. Poa fertilis. Sedum Boloniense. Festuca arenaria. Ribes alpinum. triophorum gracile. Pulsatilla vulgaris. Rhyncospora alba. Bunias orientalis. Carex limosa. Nasturtium silvestre. Convallaria verticillata. Hesperis matronalis. Iris spuria, Pyrola uniflora. Ulmus effusa. — media. Salix cuspidata. Montia rivularis. Chenopodium Vulvaria. Cerastium pumilum, Blitum botryoides. Melandrium noctiflorum. Amarantus Blitum. Hypericum pulchrum. Rumex acutus. Euphorbia Esula. — palustris. | Myriophyllum alterniflorum. Hieracium aurantiacum. Rosa inodora. — tridentatum. — coriifolia. — Gothicum. Potentilla Norvegica. Cirsium heterophyllum. Sarothamnus scoparius. Phyteuma spicatum. 5. Følgende nordostsjællandske planter mangle på det øvrige Sjælland og på de øvrige danske øer, men findes i Jylland: Isoétes echinospora. | Rumex conspersus. Lycopodium complanatum. | — domesticus. Calamagrostis Langsdorffii. Lobelia Dortmanna. 2 — neglecta. Galium silvestre. Koeleria cristata. ' Mentha gentilis. Schoenus nigricans. Utricularia Bremii. Rhyncospora fusca. | Polygala amara. Carex pauciflora. ' Mercurialis annua. — montana. | Oxalis corniculata. Juncus alpinus. Rosa pimpinellæfolia. Listera cordata. Rubus Chamæmorus. Salix undulata. — affinis. — hastata. Trifolium alpestre, 6. Felgende ere ikke fundne i andre egne af Danmark: Leersia oryzoides. Carex cyperoides. Digitaria sanguinalis. — chordorrhiza, 59 (Carex Buxbaumii). Luzula albida. Anthericum ramosum. Salix stipularis. rosmarinifolia. Chenopodium ficifolium. Atriplex longipes. Polygonum Raji. Thesium ebracteatum, Lactuca macrophylla. Crepis Nicæensis. Hieracium pratense. anfractum. Centaurea nigra. Matricaria discoidea. Campanula patula. Nepeta nuda. Scutellaria altissima. Pulmonaria angustifolia. Myosotis sparsiflora, — (¥ Solanum villosum. Linaria genistæfolia. Veronica peregrina. Laserpitium latifolium. Bulliarda aquatica. Erucastrum Pollichii. Brassica lanceolata. Pyrola chlorantha. Alsine tenuifolia, Silene dichotoma. Dianthus Carthusianorum. Malva Mauritiana. Nicæensis. Elatine Hydropiper. Impatiens parviflora. Oenothera muricata. Astragalus Cicer. Lathyrus tuberosus. Trifolium resupinatum. Sammenstilles Nordostsjællands Blomsterplanter og Karkryptogamer med Lollands, Falsters og den sydfyenske ogards (jfr. vedkommende afhandlinger af E. Rostrup, H. P. Koch og M. T. Lange), bliver resultatet følgende: RICO PE PALAU ». 94 familier. 418 slægter. 927 arter. Balstor. «de Gsm. 0ct ened, Da, m 405 — 915 — Sydfyenske ogrd....... 89 — 394 — 882 — Nordostsjell....... weave |) DRS 460 ° — 1167 — 8. De i Nordostsjællands flora repræsenterede plante- familier følge, ordnede efter arts-antallet, saledes : PPM a Hee ce Core de SEEN « (3p PE kr TS 250 a0 Hour Ws via ened 226. Ger PMO MODIS: . Li ooo nouer de 123: AN Synantheree «oie 0 aes oti ew ge 113. DIGHBMED «so ue cob ne ove 99. Gi OVPOTACEMB lié eis does e IR VEN RR BEP 63. © Popihonaten sande). 51. AT er N De Pal EEE 50. 10PBosaal NEE, 11. Scrophularineæ .......... 44. 12: Umbelliferz 1 hais vs . 40. 192 Lapa... +. PHRASE wees + IE. WOHEINO ice Fat ii cor. 2. 15, Ranunculacee. .... 2... 2s. 31. PGS Polveonse et aboli. 28. EI Hluviales Lee. 2 oie Mae, : 24, 18. Salsolaceæ 19. Alsinaceæ | efter hverandre SÅ VAT STE nr FE Esk ea LENE jagt ek BE; aT; Filices | 21 22. Asperifoliæ : 23. Juncaceæ | 18 FN Arr At See ; 24, Bamulacee 5... sr she 14. 26. Characeæ | 13 21: RUDD D .x "ne 3 28. Liliaceæ 29. Geraniaceæ DA 12. 30. Onagraritæ 31. Capea tt 10 32. Solaneæ Bote ee re 37 33. Violarieæ | 9 34. Paronychieæ Kiss 35. Gentianee | 36. Ericineæ . 1 8 37. Crassulaceæ aha ek 5 38, Pomaceæ 39. Equisetaceæ 74. Frangulaceæ ~ 3 40. Alismaceæ | 75. Qxralidete mers SE j At milan. Ses eus 76. Irideæ ‘ 42. Coniferæ | 77. Hydrocharideæ 43. Hypericineæ 78. Ceratophylleæ 44. Plantagineæ 79. Convolvulaceæ 45. Caprifoliaceæ | 80. Orobancheæ 46. Pyrolaceæ \ 81. Araliaceæ 47. Malvaceæ TAN TEE 82. Corneæ 9 48. Euphorbiaceæ | 83. Nymphæaceæ /" "9" , 49. Drupaceæ ! 84. Monotropeæ 50. Lycopodiaceæ : 85, Portulaceæ 51. Typhaceæ | 86. Polygaleæ 52. Valerianeæ | 87. Lineæ 53. Dipsaceæ ed See : | 88. Balsamineæ 54. Lentibulariæ | 89. Lythrarieæ 55. Papaveraceæ | 90. Rhizocarpeæ 56. Fumariaceæ | | 91. Isoëteæ 57. Lemnaceæ \ | 92. Myriceæ 58. Betulineæ | 93. Amarantaceæ 59. Cupuliferæ 94. Santalaceæ 60. Ulmaceæ 95. Thymeleæ 61. Urticaceæ 96. Ambrosieæ 62. Plumbagineæ }):-*--""". : 97. Lobeliaceæ 63. Cuscutineæ | 98. Apocyneæ 1 64. Saxifragaceæ | 99. Asclepiadeæ f'°""""""""" ‘ 65. Ribesiaceæ 100. Verbenaceæ 66. Droseraceæ | 101. Berberideæ 67. Halorrhageæ | 102. Resedaceæ 68. Aroideæ | 103. Cistineæ 69. Narcissineæ | | 104. Cucurbitaceæ 70. Callitrichineæ | 105. Elatineæ 71. Oleineæ as få STA eee | 106. Hippocastaneæ 72. Tiliaceæ | | 107. Empetree 73. Acerineæ ) E. FORTEGNELSE OVER DE I NORDOSTSJÆLLAND FUNDNE VILDT VOKSENDE OG FORVILDEDE PLANTER. (Fungi og Algæ ikke medregnede). 1. Lichenes. 1. Lichina confinis(O.F.Müll.). Trekroner, Helsingør (Horn). 2. Collema crispum (L.). Furesøens Sydskrænt, Humletoft, bastion v. Kronborg (Gronl.). 3. — microphyllum Ach. På bøgetræer i Københavns omegn (Schum.), Julebækshuset v. Helsingør (J. Lge.). 4. Leptogium palmatum (Huds.). Julebekshuset (Grenl.). 5. — lacerum (Sw.), T. alm. (Br. og Rostr.), Furessens syd- 60 skrænt (H.M.). . — subtile (Schrad.). »Temmelig almindelig paa Øerne « (Br.ogR.). . Usnea barbata (L.). T. hyppig, især pa gamle Nåletræer. Ruderhegn, Hornbæk-plantage , Frederiksdal, Bagsværd- 10, RE: 12. 13. 14. 15. 16. - 61 skov pa Birk (H.M.); frf. v. Birkerød (Schum.), Gels- skov (Rostr.), Teglstrup-hegn (Gronl.). Var. hirta, hyppig pa gammelt ved, f. eks. gærdet om Dyrehaven. . Cornicularia jubata (L.), Hornbæk-plantage, Charlotten- lund (Gronl.) — aculeata (Ehr.). T. hyppig: Bringe (H. M.', Hornbæk- strand, Julebæk (Gronl.), Tisvilde (Feilb.). Var. mu- ricata, Hornbek-plantage (Br. og R.). Ramalina polymorpha Ach. a. fraxinea (L.). Alm. — — b. fastigiata (Pers.). Ikke sj.: Jonstrup (H. M.) Dyre- haven, Charlottenlund, Hellebæk (Gronl.). — — c. calicaris (L.). Tisvilde (Gronl.), Gurre-vang (J. Lge.), Hornbæk-plantage (H. M.). — — e. farinacea (L.). Alm. pa treer; hist og her pa plankeverk: Frederiksdal, Ruderhegn (H.M.). — — f. pollinaria (Ach.). Charlottenlund (Gronl.). Stereocaulon paschale(L.). a.coralloides (Fr.). Lille- rod (Gronl.), pa sten ved Lersoen (Feilb.). — — b. tomentosum (Fr.).Hornbek-plantage (H.M.), Frederiksborg (Rostr.), Tisvilde (Gronl.). — condensatum Hoffm. Hornbæk-plantage (Rostr.). Cladonia gracilis (L.). Alm. i flere former: gracilis Nyl., Hornbæk, Tibirke (Rostr.); py xidata (L.) alm., fimbriata (L.) ligl., cornuta (L.) osv.; f. degene- rans (Flke.), Gels-skoy (Rostr.); f. radiata Fl. D. Dyrehaven, Kloppenborg-hegn (Gronl.). — — f. aleicornis (Lightf.). Hornbæk (Rostr.), Tisvilde (Feilb. Herb.). — — Ô. cariosa (Ach.). Ikke sj. (Br. og R.). — — « botrytes (Hagen). Hellebæk (J. Lge.). — coccifera Br. et R. a. cornucopioides (L.). Horn- bæk (Rostr.), Jonstrup-vang, n. f. Tikøb (H.M.). — — b. digitata (L.). Teglstrup-hegn (Gronl.), Dyrehaven (Feilb.), Nordskoven v. Jægerspris (H.M.), var. crenulata, Bolle-mose i Dyrehaven (Rostr.). — — c. macilenta (Ehrh.). Bolle-mose i Dyrehaven (Rostr.), Rudersdals-mose (Grenl.). — furcata (Huds.). a. squamosa Br. et R. Teglstrup- hegn (Gronl.). | — — b. crispata (Ach.). Ved sydvestsiden af Farum - sø (H. M.). — — d. cæspiticia (Pers.). Marianelund v. Gurre (Grenl.). — — e. racemosa (Hoffm.). Alm. Jonstrup-vang (H.M.). — — f. pungens (Ach.). T. alm., Dyrehaven (Gronl.). — rangiferina(L.). T. alm., f. eks. Jonstrup-vang, Store Hareskov, Gurre (H. M.). 17. 18. 19. 62 Cladonia uncialis (L.). Mose y. Gurre (H.M.), Hornbek, Bollemose (Rostr.). Umbilicaria polyphylla (L.) f. flocculosa (Wulf.) Ror- tang (Liebm. herb.). Peltigera canina (L.). a. membranacea Ach. Alm., Jonstrup, Lille Hareskov, Gribskov o.s.v. (H.M.). — — b. rufescens (Weis.). Lerssen (Rostr.), Dyrehaven (Gronl.), Lyngby-mose, Furesoens sydskrænt (H. M.). — — c. polydactyla (Neck.). Kalkværket v. Hesttangs- molle (H.M.), Odinshoj, Kloppenborg-hegn (Grenl.). — — d. malacea (Ach.). Gribskov, Furesoens sydskrænt, Lillerod, Kloppenborg-hegn (Gronl.). — aphthosa (L.). Det nordostl. Sjæll. (Schum. herb.). . — horizontalis (L.). Ruderhegn (Rostr.). . — venosa(L.). Mell. Ørholm og Nymolle, Bagsværd (Schum.), Furessens sydskr. (Rostr.). . Cetraria sæpincola (Ehrh.). Dyrehaven (Gronl.). . — glauca (L.). Gels-skov, Dyrehaven (Rostr.), Tibirke (J. Lge.); f. fallax (Web.), Jonstrup (Gronl.). . — juniperina (L.). Plankeværk y. Eremitagen (Feilb.). . Evernia prunastri (L.). Alm., f. eks. Kulhus, Frederiks- dal (H.M.), meg. sj. frf.: Gels-skov (Rostr.). . — furfuracea (L.). Dyrehaven (Gronl.), Hornbæk (Rostr.). . Sticta scrobiculata (Scop.). Hellebæk (Br.). — pulmonaria (L.). Frederiksdal (Rostr.), Hellebek, Grib- skov, Lillerod (Gronl.), Jonstrup, Store Hareskoy i mængde og frf. (H.M.). . Parmelia conspersa (Ehrh.). Alm. f. eks. Jonstrup-vang (H.M.). . — Mougeottii Schaer. Lillerød (Br.). . — ambigua (Wulf.). Dyrehaven (Br., Feilb.). — saxatilis (L.). Alm. — physodes (L.). Alm., meget sj. frf.: pa Birk i Teglstrup- hegn (Gronl.). — Acetabulum (Neck.). Bernstorf-alle (Rostr.), Dyre- haven (Br.). . — olivacea (L.). Alm. i flere former. . Xanthoria parietina (L.). Yderst alm. i flere former. . Physcia ciliaris (L.). Alm. . — pulverulenta (Schreb.). Alm. . — aquila (Ach.). Vestrup, Arresø (Rostr.), Snekkersten (Grenl.). . — stellaris (L.). Alm. i flere former; f. cæsia (Hoffm.), pa et stengerde v. Hellebek (Gronl.). — — f. hispida (Schreb.). I overordentlig mængde pa Slåen pa Furesgens nordskrent (Hill.). 42. 43. 44. 45, 46. 47. 48. 49. 50. 51. 52. 53. 54. 63 Physcia obscura (Ehrh.). Alm. — — f. virella (Ach.). Pa stene ved Hellebæk (Gronl.). Pannaria brunnea (Sw.). a. genuina Br. & R. Hel- singer (J. Lge.), Julebek (Gronl.). — — b. nebulosa (Hoffm,). Lillerød (Grenl.). Lecanora saxicola(Poll.). Alm., Dyrehaven, Brede (Feilb.). Charlottenlund (Gronl.). — albescens (Hoffm.), Gurre-ruin (Gronl.). — varia (Ehrh.). Dyrehaven (Gronl.). — — f. hypopta(Ach.). Pa fyrretommer i Dyreh. (Feilb.). — subfusca (L.). Alm. i flere former. — sordida (Pers.). Hyppig. Odinshöj (Grenl.), Hjortkærs- huset (Feilb.). — atra (Huds.). Alm. — cinerea (L.). a. genuina Br. et Rostr. Teglstrup- hegn, Tokkekob-skov (Gronl.). — — b. gibbosa (Ach.). Alm. — pallescens (L.). b. parella(L.). Alm. pa stengærder ; særdeles udmærket pa stengærdet s. om Jonstrup-vang. — badia (Ehrh.). Pa gammelt egeved i gærdet om Jegers- borg Dyrehave (Br.). Placodium murorum (Hoffm.). Mure ved Kalkbrænderiet (Rostr.), Helsinge (Feilb.). — cerinum (Hedw.) a. genuinum Br. et R. Lyngby, Charlottenlund, Brede, Frederiksdal (Grønl.). — — b. ferrugineum (Huds.). Vistnok hist og her. — — c. pyraceum (Ach.). Dyrehaven (Gronl.). — — d. aurantiacum (Lightf.). Charlottenlund, Dyre- haven (Gronl.). — — e. phloginum (Ach.). Ikke sj. pa træer; pa Jord v. Sundby på Amager (J. Vahls herb.), Dyrehaven (Feilb.). . — candelarium (L.). På en gammel Poppel.i Dyrehaven (Br.). . — vitellinum (Ehrh.). Hyppig. . Hæmatomma coccineum (Dicks.). Frederiksdal, Grib- skov, Lillerød (Grønl.). . Rinodina sophodes (Ach.). Gærde i Dyrehaven (Grønl.), Helsinge (Feilb.). . — ocellata (Flke.). Lillerød (Grønl.). . Urceolaria scruposa (L.). Søllerød, Gels-skov (Gronl.). . Acarospora cervina (Pers.). Lillerød (Br.). . Thelotrema lepadinum (Ach.). Gribskov pa fl. st. (Br.), Lillerød (Grønl.). . Phlyctis agelæa (Ach,). T. alm. . Bæomyces roseus (Pers.). Helsingør (J. Lge.). . Sphyridium byssoides (L.). Teglstrup-hegn (H.M.); vist- nok hyppig. 66. 67. 68. . — sanguinaria (L.). Dyrehaysgerdet (Br.), . — parasema (Ach.) a. enteroleuca (Fr.). Dyrehaven 64 Lecidea lucida (Ach.). Lillerød (Br.). — quernea (Ach.). Dyrehaven, Gribskov (Br.), — coarctata (Ach.). Teglstrup-hegn, Frederiksdal, Lillerød (Gronl.). . — decolorans (Hoffm.). Teglstrup-hegn, Lillerød, Gribskov (Gronl.). — gelatinosa (Flke). Teglstrup-hegn, Gels-skov (Gronl.). . — tenebricosa (Ach.). Snekkersten (Gronl.). — uliginosa (Schrad.). Teglstrup-hegn, Hornbæk, Tisvilde, Lillerød (Gronl.). . — ostreata (Hoffm.). Dyrehaysgerdet i mængde og frf. (Br. og Gronl.). (Gronl.). — — b. lapicida (Ach.). Tokkekob-skov (Gronl.). — — c. contigua (Hoffm.!. Hyppig. — — f. macrocarpa (D. C.). Tokkekob-skov (Grenl.). . — sarcogynoides- (Koerb.). Ved Lersoen (Feilb.). . — fusco-atra (L.). Hyppig. , — — f. grisella Fik. Jagtvejen (Hoffmeyer). . Bilimbia tricolor (With.). Pa hensmuldrende fyrretommer v. Vedbæk (Liebm. herb.), Teglstrup-hegn, Charlotten- lund (Gr.), Gribskoy (Br.). . — intermixta(Nyl.). Skodsborg (J. Lge.), Gels-skoy (Hoff- meyer), Gribskoy, Dyrehaven (Gronl.). — globulosa Fike. Dyrehaven, Gribskov (Gronl.). . — cyrtella (Ach.). Søndermarken (J. Lge.). . — grossa (Pers.). Julebæk (Gronl.). . — spheroides (Dicks.). Frederiksdal, mellem Ørholm og Hjortekærshuset (Gronl,). . — sabuletorum (Flke.) a. hypnophila (Ach.). Pa fyrretommer i Lundehusmosen (Liebm. herb.). — — b. milliaria (Fr.). Hjortholms ruin (Hoffmeyer’. . — farinosa(Ach.). Pa gamle Ege i Charlottenlund (Rostr.). . Bacidia rosella(Pers.). Dyrehaven (Grønl.); vistnok hyppig. . — rubella (Ehrh.). Ikke sj. . — arceutina (Ach.) a. genuina Br. et R. Plankeværk i Charlottenlund (Gronl.). . — atro-grisea (Del... Lillerød (Grenl.). . — bacillifera (Nyl.) a. Beckhausii (Kérb.). Pa Ege ved Hellebæk, Tisvilde (Gronl.). . — eitrinella (Ach.). Hosterkob (Rostr.), Gribskov (Gronl.). . Buellia myriocarpa (DC.). Ikke sj. . — albo-atra (Hoffm.). Dyrehaven, Gribskov (Gronl.). . — petrea(Flot.), Formerne genuina (Br. et R.) og fusca (Flot.) ere hyppige. 100. . — radiata (Pers.). Hyppig. . — punctiformis Ach. Hist og her. 105. 104. . Pertusaria communnis DC. a. genuina Br.etR. Hyp- 65 . Buellia geographica (L.). Alm. pa stengærdér. . Biatorella simplex (Dav.). Lillerød (Br.). . Graphis scripta (L.). Hyppig. Dyrehaven (Gronl.). . — viridis (Pers.). Frederiksberg, Dyrehaven (Rostr.), Helle- bæk, Lillerød (Gronl.). . — varia (Pers.) a. genuina Br. et R. Hellebæk (Grønl.); vistnok alm. — — b. atra (Pers.). Hyppig. — — c, herpetica (Ach.). T. hyppig. Arthonia lurida Ach. Udenfor Dyrehaven (Grenl.). Schizoxylon Corticola (Fr.). Jægersborg Dyrehave pa Eg (Feilb.). — dryinum (Flke.), Pa gamle Ege i Charlottenlund (Grenl.). pig. Furesoens sydskrent pa Birk (H. M.). — — b. leioplaca Ach, Frederiksdal (Gronl.), Charlotten- lund (Feilb.). — — c, Wulfenii DC. Hist og her. . Verrucaria rupestris (Schrad.) a. muralis (Ach.). Fre- deriksdal, Søllerød, Jonstrup (Gronl,). — — b. nigrescens (Pers). Tokkekob-skov (Gronl.). . Segestrella gemmata (Ach.), Charlottenlund (Rostr.). . — biformis (Borr.). Charlottenlund, Lillerød, Hellebæk (Grønl,). . — analepta (Ach.), Eg v. Hellebæk, Charlottenlund (Gronl.). . — chlorotica (Ach.). Frederiksberg, Charlottenlund pa Val- ned (Rostr.). . — oxyspora (Nyl). Hornbæk-plantage pa Birk (H. M.). . Pyrenula cinerella (Flot.), Hellebæk pa Elm (Gronl.). . — nitida (Schrad.). ÆEgebæksvang (Gronl.), vistnok hyppig. . — Coryli Mass. Mineslyst-have (Hoffmeyer). . — farrea (Ach.). Hellebæk pa Eg (Gronl.). . Coniocybe furfuracea (L.) var. sulphurella Fr. Hel- singer, Horsered-hegn, Charlottenlund pa Robinia (Rostr.), Gribskov; pa Gresstra i Præstevang v. Frederiksborg (Gronl.). . Cyphelium chrysocephalum (Turn.). Hellebæk (Gronl.), pa Lærk og gammelt fyrreved. . — pheocephalum (Turn). Plankeværk v. Hellebæk (Gronl.), Dyrehavehegnet (Rostr. ). — -- yar.chlorella Wahlenb. Pa Birk v. Horserød (Gronl.). . — trichiale Ach. Gelsskov (Hoffmeyer); vistnok ikke sjælden. . Calicium roscidum Flk. Pa Eg ved Stenholts-molle (J. Vahl herb.), Hellebæk (Gronl.), Dyrehavehegnet (Rostr.), — — var. trabinella Ach. Pa Egetommer ved København (Liebm. herb.). Botanisk tidsskrift, Anden rekke. I. 5 121. I OS Or 66 Calicium hyperellum Ach. Dyrehaven (Gronl.). — — var. lygodes Ach. Klampenborg (Br.). . — sphærocephalum (L.), Alm. i flere former. 123. Acolium inquinans (Sm.) a. tympanellum Ach. Dyre- haven (Rostr.), Charlottenlund (Grenl.). 2. Hepatice. . Riccia fluitansL. a. aquatica Jens. Frederiksdal (Horn.), Bagsværd, Rudersdal (Th.J.), Charlottenlund, Gurre(Heib.), Nyholte (Samsø Lund), Jonstrup, Måløv, Lillerød, Lille- værløse-overdrev (H. M,). — — Pf. terrestris Jens. Hørsholm (J. Lge.), Søllerød (N. Peters.), Jonstrup (H. M.). . — chrystallina L. Ordrup-mose, Laos (Th. J.), Damhus-soen (Rostr.). — natans L. Lundehusmosen i en torvegrav (Horn.), Kolle- kolle (Mørch), torvegray n. f. Hellebæk 1862 (Heib.). — glauca L. Roskilde, Kobenhayn, Ordrup-mose, Virum (Th. J.), Hellebæk (J. Lge.). Anthoceros levis L. Hist og her i Roskildeegnen (Th. J.). — punctatus L. Vestrup (Th. J.). Lunularia vulgaris Mich. I urtepotter i den botaniske Have. Den er indfort med planter fra sydligere lande, og vilde næppe kunne overvintre i det fri hos os. . Marchantia polymorpha L. Alm., ofte i uhyre mængde, pa sumpige steder, i grøfter o. s. v. . Preissia commutata N. ab E.- Bidstrup, Vestrup, fl. st. mell, København og Roskilde (Th. J.), Brede (Mørch). krateng v. Frederiksdal, Sengelose-mose (H. M.). . Fegatella conica Corda. Soborghus (Horn), Dyrehaven ved Fuksvejen (J. Lge.), Furesoens sydskrænt, enggroft ved Bagsvzerd-so, Sondersoens nordskrænt (H. M.). . Metzgeria furcata N. ab E. Alm. Frederiksdal - skov, Asevang 0.8. Vv. . Aneura pinguis Dum. Alm; 1 mængde i Lyngby-mose; Frederiksdal, Jonstrup-vang ; frf,i Ordrup-mose (Samsø L.), . — multifida Dum, Lyngby-mose (Horn., S.-Lund), . — palmata N. ab E. Charlottenlund (Horn). . Pellia epiphylla N. ab E. T, alm.; frf. i Jonstrup-vang. — — pP, longifolia N. ab E. Vestrup (Th. J.), Ordrup- . mose (S.-Lund). . — calycina N. ab E. Fileverket (S.-Lund). . Blasia pusilla L. Ved Furesøen (Horn.), Frederiksdal (Mørch), Gels-skov (Hofm. B.), Rudersdal (S, -Lund); allevegne steril, 30. 31. 67 . Diplolaena Lyellii N. ab E. Roskilde (Th. J.), Lyngby- mose (S.-Lund). Lillerød (Gronl.). . Fossombronia pusilla N. ab E. Tikøb (J. Lge.), udtør- ret sø i Teglstrup-hegn (H. M.), Lillerød (Gronl.). . Lejeunia serpyllifolia Lib, Frederiksberg -have, Frede- riksdal (Mørch). . Frullania dilatata N. ab E. Alm. på træstammer, ikke sjælden pa stene. . Jonstrup-vang. . — Tamarisci N, ab E. Ikke sj. pa stene. Jonstrup-vang (H. M.) . Madotheca platyphylla Dum. Hyppig pa skovtræer: Furesøens sydskrænt, Frederiksdal-skov, Lille Hareskov, sjældnere på jord: Furesøens sydskrænt; ikke hyppigt frf.: Gels-skov (Th. J.), Dronninggärd (S.-Lund). . Radula complanata Dum. Alm. på træstammer; ikke sj. på stene: Jonstrup-vang. . Trichocolea Tomentella N, ab E, Lyngby-mose (Mørch). . Ptilidium ciliare N. ab E. Frederiksdal (Th. J.). — — f. ericetorum N. ab E, Lyngbakker mod n.0. — — y. Wallrothiana N. ab E. Horserød-hegn (J. Lge.). . Calypogeia Trichomanes Corda, ®rsholt v. Gurre (J. Lge.); vistnok almindelig. . Lepidozia reptans Dum. Ikke sj. . Chiloscyphus pallescens N. ab E, Lyngby-mose, Fre- deriksdal, Vestrup (Th. J.), Hellebæk (J. Lge.). Ne- sten altid steril, Lophocolea latifolia N. ab E. Lyngby-mose, Vestrup, Rudersdal (Th. J.). Den er af S. O. Lindberg henfort til Jungermannia Bantriensis Hook,, men vistnok urigtigt, — bidentata N. ab E. Alm. Jonstrup-vang. — — 8, latifolia Hüb. Hellebæk (J. Lge.). . — Hookeriana N. ab E. Helicb#k (J. Lge.), Rudersdal (Th. J.), Filéverket (S.-Lund). . — minor N. ab E. Vestrup og Østrup (Th. J.), Ordrup- krat (S.-Lund). . — heterophylla N. ab E, N. f. København, Roskilde (Th, J.), Hellebæk (J, Lge.). : Sphagnoecetis communis N, ab E. Lyngby-mose (Th. J.), Rudersdal (Horn.); altid steril. . Liochlæna lanceolata N. ab E. Frederiksdal (Mørch). . Jungermannia anomala Hook. Lyngby-mose (Dr.), Ru- dersdal (S.-Lund). . — crenulata Sm. Helsingør (Th. J.). . — acuta Ldbg. ß. aggregata N. ab E, Ved Furesøen (Th. J.). — ventricosa Dicks, Frederiksdal (Mørch), Helsingør (J.Lg.). 5* 2. 3. 4. 68 . Jungermannia porphyroleuca N. ab E. Frederiksdal-skoy pa trestubbe (Th. J.); Frederiksdal pa jord (S.-Lund). . — capitata Hook. Frederiksdal v. åen (Mørch). Fuglevad (S.-Lund). . — bicrenata Ldbg. Frederiksdal-skov (Mørch), Furesoens sydskrænt (Th. J.). — incisa Schrad. Frederiksdal (S.-Lund).. . — barbata N. ab E. Hellebæk (J. Lge.). . — bicuspidata L. Jonstrup-vang (H. M.); vistnok alm. . — connivens Dicks. Lyngby-mose, Hareskov (J. Lge.) Rudersdal (S.-Lund). . — curvifolia Dicks. .Frederiksdal-skoy, Rudersdal - skov (Merch). . — divaricata E. B. »Hyppig paa Sjell.» (Mørch). — trichophylla L. Frederiksdal, Rudersdal (Mørch). . — setacea Web. Rudersdal (Vahl), Frederiksdal (Th. J.). . — minuta Dicks. Kollekolle (Mørch). . — exsecta Schm. Frederiksdal (Mørch), Fuglevad (S.-Lund). — albicans L. Vistnok alm. Frf. i Jonstrup-vang, Fure- søens sydskrænt (H. M.). . — obtusifolia Hook. Danstrup-hegn (J. Lge.), Frederiks- dal (Dr.), Gels-skoy (S.-Lund). . Plagiochila asplenioides N.abE. Ikke sjælden: Dron- ninggard, Furessens sydskrænt, Bagsverd-skoy ; sjælden frf. . Scapania curta Ldbg. Hellebek (J. Lge.), Helsingoregnen (Th. J.), Frederiksdal (S.-Lund). . — umbrosa N. ab E. Frederiksdal (Dr.). . — irrigua N. ab E. Virum, Helsingør (Th. J.), Lyngby- mose (S.-Lund). — nemorosa N. ab E. Hellebæk (J. Lge.), Frederiksdal (Merch), Fuglevad (S.-Lund). . — compacta Ldbg. Frederiksdal (Mørch). . Alicularia scalaris Corda. Frederiksdal (J. Lge.). . Sarcoscyphus Funckii N. ab E. Frederiksdal (Merch). 3. Musci. . Astomum subulatum Jens. Hyppig: Jonstrup-vang, Lille Hareskoy, Store Hareskoy, Ruderhegn (H. M.). Vestrup (Th. J.). Acaulon muticum ©. M. Mellem Roskilde og Kobenhayn (Th. J.), Jonstrup-vang (H. M.). Phascum crispum Hedw. Marker mellem Vestrup og Ka- trinebjærg molle, gærder s. f. Heringelose (Th. J.). — cuspidatum Hedw. Jonstrup (H. M.), Lersoen (Rostr.), Kobenhavns glacis (Engelh.); vistnok alm. — — P.Schreberianum Dicks. Københavns glacis (Grenl.). 69 . Phaseum curvicollum Hdw. Roskilde (Hofm. B.). —-+bryoides Dicks. Roskildeegnen fl. st. (Th. J.). — — BØ. cernuum Schimp. Smørum (Th. J.). . Ephemerum serratum Hmpe. Mell. Roskilde og Koben- havn (Th. J.); vistnok hyppig. Leucobryum vulgare Hmpe. T. alm., men yderst sjælden frf. Sphagnum cymbifolium Ehrh. Alm. — — var. pseudosquarrosa Jens. Tikøb (M. Lge.). . — squarrosum Pers. Alm. . — teres Angstr. Lyngby-mose, frf. (Th. J.). — cuspidatum Ehrh. Alm. — recurvum P.B. Hellebæk (J. Lge.), Ruderhegn (Th. J.). — acutifolium Ehrh. Alm. — rubellum Wils. Lyngby-mose frf. (Th. J., Hofm. B.). — fimbriatum Wis. Ruderhegn, Rudersdals-mose (H. M.), Hellebæk (J. Lge.), moser v. Gurre-so frf. (M. Lge.). — laxifolium C. M. Rudersdals - mose, Store Hareskov, Gandlose Eget (Th. J.), Hellebæk frf. (J. Lge.). — Anm. Bor efter M. Langes Mening betragtes som en Form af S. cuspidatum. . — subsecundum N. abE. Tikob (M. Lge.), Lyngby-mose, Frederiksdal-skov, Bagsværd-skov (Th. J.). . — auriculatum Schimp. I mængde v. Tikob (M. Lge.). — molluscoides C. M. (S. Mülleri Schimp.). Torvemoser v. Tikøb frf. (J. Lge.), Store Hareskov. Gandlose Eget CPi. d.). . Distichium capillaceum Br. et Sch. I mængde pa Fure- søens vestskrænt (Th. J.) og sydskrænt (H. M.). . — inclinatum Br. et Sch. Mose mellem Smørum og Hove- molle (Th. J.). . Conomitrium osmundioidesC.M. Roskildeegnen fl.st.(Th.J.). . Fissidens taxifolius Hdw. T. alm., f. eks. i skovene ©. f. Jonstrup (H. M.). . — adiantoides Hedw. Jonstrup -vang, Tikeb-mose, ved Gurre-so (H. M.); Lyngby-mose (Th. J.). . — bryoides Hedw. T. alm.. f. eks. i skovene 9. f. Jon- strup (H. M.). . Funaria hygrometrica Hedw. Meg. alm. Physcomitrium pyriforme Brid. Alm. . Entosthodon fascicularis C. M. Hist og her. . Amblyodon dealbatus P. B. Ordrup-mose (Didr.), Ros- kilde, Gandlose (Th. J.). . Splachnum ampullaceum. Ordrup-mose (J. Lge.), Ru- dersdal (Th. J.), Sengelose-mose (H. M.). . Buxbaumia indusiata Brid. Frederiksdal v. åens sydside, Ruderhegn y. foden af den store bakke mod ost (Th. J.), Teglstrup-hegn (Gronl.). 33. 46. 47. 48. 49, 50. 51. 52. 53. 54. 55. 70 Buxbaumia aphylla Hall. Dige i Bagsverd-skoy (M. Vahl), ved stien langs Furessens sydskrænt pa to steder (H. M.). Gels-skoy ved vejen op mod Sollered (Hoffmeyer), Gribskoy mell. Fruebjærg og Gribse (N. E. Petersen, Thomsen). . Catharinea Callibryon Ehrh. Alm. . — tenella Röhl. Roskildeegnen fl. st. (Th. J.). . Polytrichum aloides Hedw. Lille og store Hareskov (H.M.); vistnok t. alm. . — nanum Hdw. Jonstrup-vang (H. M.), udenfor Dyrehaven 4 (Gronl.): vistnok t. alm. . — urnigerum L. Ved Furesøen, Helsingør, Tidsvilde-bak- ker (Th. J.), Jonstrup-vang i en sandgray (H. M.). . — piliferum Schreb, T. alm. — juniperinum Hdw. Alm. . — strietum Menz, Sphagnum-mose s. 6. f. Jonstrup -vang (H. M.), Lyngby-mose (Grenl.). . — commune L. Alm. | . — formosum Hdw. Jonstrup-vang, Store Hareskov, Frede- riksdal-skoy (H. M.). . — gracile Menz. Gandlose Eget, Rudersdal (Th. J.), Lyngby- mose (J. Lge.), Tikøb (M. Lge.). . Georgia Mnemosynum Ehrh. Jonstrup-vang pa ellested, Tikob - mose v. Gurre-so (H. M.), Furesoens yestskrent. Frederiksdal ved åen, Ruderhegn, Gandlese Eget, Store Hareskov (Th. J.), Klampenborg, Fileyærket (S.-Lund) o. fi, st. (H. M.). Mnium androgynum L. Diger v. Kalkbrænderiet, Frede- riksdal ved den. Rudersdal (Th. J.); i stor mængde og undertiden frf. vokser den ovenfor Furessens syd- og vestskrent. — palustre L. Jonstrup-vang, Lyngby-mose, Ruderhegn (H. M.); vistnok alm. — stellare Hdw. »Hyppig i Nordsjællands Skove« (Th.J.), Furesgens sydskrænt (H. M.). — punctatum L. Furesoens Sydskrænt, Frederiksdal ved …” åen, Hellebeek-skoy (H. M.). — rostratum Schw. Jonstrup-vang. Furesoens sydskrænt (H. M.), Frederiksdal, Rudersdal (Th. J.). — cuspidatum Hdw. Alm. — affine Bland. Alm. Fruktificerende har jeg fundet den pa 3 steder i Jonstrup-vang, pa Furesgens sydskrænt og i Gels-skoy op mod Søllerød. — undulatum Hdw. Alm. Frf. i Jonstrup-vang. — hornum Hdw. Alm. I overordentlig mængde pa Fure- søens sydskrent. — serratum Brid. Frederiksdal, Dyrehaven, Brede, Ruders- dal (Th. J,). Sorgenfri pa skrænten mod åen, Furesoens 71 vest- og sydskrænt, Fuglevad (H. M.), Frederiksværk (M. Lge.). 56. Cinclidium Stygium Sw. Lyngby-mose i mængde, mose ved Bidstrup-hegn n. f. Furesø (Th. J.), Frederiksdal ved åen (H. M.). 57. Bryum roseum Schreb. Alm., men altid steril. 58. 59. bimum Schreb. Alm. (Th. J.), f. eks. Vestrup (Th. J.). pseudotriquetrum Hdw. Alm., f. eks. ved Sonderseen (H. M.), Lersgen (Gronl.). — var. Duvalloides Th. J. Vestrup, Bidstruphegns mose ved Furesøen (Th. J.). turbinatum Hdw. Kilder mell. Helsingør og Hellebæk (J. Lge.). cæspiticium L. Alm. pallescens Schw. Vesterfelled (Th. J.). capillare Hdw. T. alm. (Th. J.), Dyrehaven, Brede (Gronl.). intermedium Brid. Pa træstubbe og i torvemoser ved Roskilde (Th. J.). pallens Sw. Grofter y. Gandlose henimod skoven, Sand- skrenter y. Hoye (Th. J.). uliginosum Br. et Sch. »Mellem Roeskilde og Skovene i det nordøstlige Sjælland paa Siderne af Torvegrofter er den temmelig hyppig« (Th. J.). inclinatum Br. & Sch. »Hyppig mellem Roeskilde og Nordsjællands Skove« (Th. J.), f. eks. Vestrup, Vintap- permosen. cernuum Br. et Sch. Pa gerder i egnen n. o. f. Ros- kilde fl. st. (Th. J.). erythrocarpum Schw. Hist og her i Roeskildeegnen pa gerder, mell. Hypnum albicans, Bryum argenteum og Phascum cuspidatum (Th. J.). atropurpureum C. M. Pa gerder n. o. f. Roskilde, Frederiksdals-molle, grofter pa Vesterfælled, Gels-skovs nordlige gærde (Th. J.). argenteum L. T.alm., f.eks.i egnen omkring Jonstrup og © Kobenhayn. pyriforme Sw. Vestrup, Hove, Ordrup-mose (Th. J.). carneum L. Jonstrup - vandmølle (H. M.) og vistnok mange andre steder. albicans Wahlenb. Grofter v. Katrinebjærg-molle, den store grøft i Virum-mose (Th. J.). annotinum Hedw. Alm. på hvilende marker, men sjæl- den frf.: grøft mell. Gandløse og skoven (Th. J.), grøft i Virum-mose. (H. M.). nutans Schreb. Alm., især i skovene. . Frederiksdal, Ru- dersdal, Hellebæk (Grønl.), Store Hareskov (H.M.). 72 77. Bryum crudum Schreb. Dyrehaven y. Stampen frf. (C. Rosenb.), Sorgenfri frf. (J. Lge.), Furesoens sydskrænt frf. (H. M.). 78. Dicranum undulatum Turn. Frf.i Horsered-hegn (M. Lge.), Ruderhegn (Th. J.), Gels-skoy (H. M.); ikke sj. steril i de andre skove. Hellebæk (Gronl.), Tidsvilde (Bot. Foren.). 79. — palustre Br. Eur. Lyngby-mose frf. (Th. J.). Horsered- hegn (Grenl.). 80. — spurium Hdw. Frederiksværk, Tidsvilde (Th. J.). 81. — Bergeri Bland: Lyngby-mose (Th. J.), Langeso-mose y. Tikøb (M. Lge.). 82. — scoparium Hdw. Alm. 83. — majus Sm. Hyppig i skovene, f.eks. Frederiksdal, Gels-skov, Ruderhegn, Store Hareskov (H. M.), Dronninggard (Grenl.). 84. — longifolium Ehrh. Frederiksdal-skov, Ruderhegn, Gels- skoy (Th. J.), altid steril. 85. Campylopus torfaceus Sch. Tikob-mose ved Gurre-sp, mose 6. f. Gurre-so (H. M.), Gurre (M. Lge.). 86. Ängströmia heteromalla C.M. Alm. i skovene pa grofte- kanter. 6 87. — varia C. M. T. hyppig pa marker; f. eks. v. Roskilde (Th. J.). 88. — cerviculata C. M. Hist og her, f. eks. Gandlose (Th. J.), Sengelose-mose (H. M.). — — 6. flagellifera Jens. Store Hareskov, Gandlose Eget, Slagslunde (Th. J.). 89. — Schreberi C.M. Pa en træstub i en torvemose ved Vest- rup (Th. J.). 90. — erispa C. M. Østrup-sø, Frederiksdal pa skrænter mod Furesøen (Th. J.), Helsingør (Liebm.). 91. Leptotrichum homomallum Hmpe. Frederiksdal - skov ved åen, Store Hareskov pa groftekanter (Th. J.). 92. — pallidum Hmpe. Skov v. Gurre-sø (M. Lge.), skove v. Hellebæk (J. Lge.). 93. Meesia longiseta Hedw. Lyngby-mose (Th. J.). 94. — uliginosa Hdw. Virum-mose ved den store torvegray (Th: 9.3. 95. — tristicha Br. et Sch. Lyngby-mose (Th. J.). 96. Paludella squarrosa Brid. Lyngby-mose (ofte frf.) og flere moser mod n.o. (steril). 97. Bartramia fontana Schw. Alm., men sjælden frf.: Son- dersgens nordskrænt (Gronl.), Sengelose-mose (H. M.). 98. — calcarea Br. et Sch. Roskildeegnen hist og her (Th.J.), Sengeløse-mose (H. M.). 99. — ityphylla Brid. Furesgens sydskrænt , Brede - bakker (Th. J.), Furesoens vestskrænt, Lyngby, wade, Dron- ninggard (H. M.). 13 100. Bartramia pomiformis Hdw. Brede, Dyrehaven, skrænter, mellem Helsingør og Hellebæk (Th. J.). © — — f. crispa Jens. Frederiksværk (Th. J.), Furessens sydskrænt (H. M.). 101. Encalypta vulgaris Hdw. T. alm. 102. Barbula ruralis Hedw. Alm., bade pa tage og pa jorden. 103. — Danica M.Lge. Hist og her pa stammer og stene (M. Lge.). 104. — levipila Brid. Vestrup, Kastellet (Th. J.). ‘105. — rotundifolia Hm. Fl. st. omkring København, f. eks. pa træer v. Peblingesøen, Falkoneralleen (Gronl.), Kalk- brenderiet, Classens have: Vestrup (Th. J.). 106. — subulata Hdw. Alm. 107. — muralis Hdw. T. alm. 108. -- unguiculata Hdw. T,alm.. f.eks. mange steder i Jon- strup-eg'aen, 109. — fallax Hedw. For denne art, der upatvivlelig forekommer i distriktet, men pa grund af sin lighed med foreg. let overses, kan jeg intet bestemt voksested anføre. 110. — convoluta Hdw. Grusgrave v. Vestrup, Østrup og Hove (Th. J.), vejen til Jægersborg (Liebm.). 111. Trichostomum rubellum Rab. Roskildeegnen alm., Farum (Th. J.), Frederiksdal (H. M.), Lersøen (Gronl.). 112. — tophaceum Brid. Katrinebjærg-mølle (Th. J.). 113. Ceratodon purpureus Brid. Meget alm. 114. Pottia lanceolata C. M. Ikke sj. i omegnen af Køben- havn og Roskilde, Vestrup (Th. J.!, Charlottenlund, Fre- | deriksdal (Gronl.). 115. — eustoma Ehrh. Alm. 116. — minutula Hmpe. Vesterfælled ved jernbanedemningen, Vestrup, Katrinebjerg (Th. J.), Søllerød (J. Lge.). 117. — cavifolia Ehrh. Østerbro ved Sortedamse (Gronl.); vist- nok hyppig.. — — f incana Jens. Gerder ved Flyng-kirke (Th. J.). 118. — Heimii Fürnr. Helsingør (Liebm.), Kysten af Roskilde- fjord, Vesterfælled, Heringelose (Th. J.), Amagerfælled (M. Olsen), Saltholm. 119. Weissia cirrhata Hedw. Stene v. Agerup (Th. J.). 120. — viridula Brid. Gandlose Eget, Brede (Th. J.), Lille Hareskov (H. M.). 121. — microstoma C. M. Jonstrup-vang (H. M.); vistnok hyppig. 122. Zygodon viridissimus Brid. »Er temmelig almindelig i "ig! alle Provindser« (Th. J.), men altid steril. 123. Orthotrichum obtusifolium Schrad. På træer i alleerne og v. vejene v. København; på stene v. Roskilde (Th. J.). vistnok alm. . — anomalum Hedw. Rudersdal (Grønl.), Jonstrup (H. M.) ; 14 125, Orthotrichum cupulatum Hoffm. Jonstrup (Grenl.); alm. 126. 127. 128. 129. 130: 131. 132. 133. 134. 135. 136. 137. 138. 139. 140. 141. 142. 143. 144. 145. 146. 147. 148. 149. pa stene (Th. J.). — y riparium Br. Eur. På stene i åen y. Hove-molle (Th. J.), o. fl, st. (M. Lge.). diaphanum Schrad. Snekkersten, Roskilde (Gronl.), vist- nok hyppig. 4 leiocarpum Br, et Sch. Jonstrup (H.M.); vistnok alm. Lyellii H. et T. Kastelsvejen (Gronl.), Classens have, Frederiksdal, mell. Roskilde og Ballerup. Frederiksværk o. fl. st. (Th. J.); meg. sj. frf. stramineum Hsch. Charlottenlund (Gronl.); alm. pa skovtræer (Th. J.). pumilum Sw. Pa trestammer ved landevejen mell. Sor- genfri og Gels-skoy, Hove (Th. J.), Esrom-kanal (Liebm.). fallax Bruch. Elmetreer pa Vestrup-kirkegärd (Th. J.). affine Schrad. Frederiksberg-have, ved Furesøen, Horn- bæk, Charlottenlund, Dyrehaven (Gronl.), Jonstrup-vang (H. M.); vistnok alm. speciosum N. ab E. Smälunde mell. Roskilde og Bal- lerup (Th. J.), Frederiksdal (Gronl.). rupestre Scleich. Bringe (H. M.), Ledøje (Th. J.); vist- nok alm. crispum Hdw. Ruderhegn, Hellebæk (Gronl.) pa Enebær i Bagsværd-skov (H, M.) :'vistnok alm. erispulum Hsch. Vestrup, Frederiksdal-skoy (Th. J,), Gels-skoy, København (M. Lge.). pulchellum H. et T. Pa Bogetræer i Ruderhegn, pa stene mell. Vestrup og Heringelose (Th. J.), Jutlandicum Brid. Gundsølille pa stene (Th. J.). rimmia apocarpa Hedw. Alm. pa stene, f. eks. langs Furesgens sydbred, Hartmanni Sch. T. hyppig pa stene, især i skove (M, Lge.): Frederiksdal-skoy (Th. J.). pulvinata H. et T. M. alm. trichophylla Grey, Pa sten fl. st. n. o. f. Roskilde (Th. J.), Hellebæk frf. (J. Lge.). leucophæa Grey. Pa stene pa kæmpehøje ved Hove (Th. J.), steril. funalis Br. et Sch. Stene ved Ägerup (Th.J.). acicularis C. M. Stene mell. Vestrup og Soderup (Th. J.), Tikøb (M. Lge.). i fascicularis C. M. Rullestene n. o. f. Roskilde hist og her, steril (Th. J.). . canescens C. M. Alm., men sjældnere frf. lanuginosa C.M. Stene n. o. f. Roskilde steril (Th. J.), Bagsværd-skov, Furessens sydbred (H. M.). | - heterosticha C. M. Vestrup, Brede-Bakker, Frederiks- no dim ins. di en Mie, ACTA nn 150. 151. 152. 153. 154. 155. 156. 157. 158. 159. 160, 161. 162. 163. 164. 165. 166. 167. 168, 169. 170. 171. 15 dal, Helsingor, Roskildeegnen (Th. J.), Furesgens syd- skrænt (H. M.), Charlottenlund, Teglstruphegn (Grenl.), Fileværket (Samso-L.). : Diphyscium foliosum Mohr, Frederiksdal-skov ved åen, Ruderhegn (Th. J.), Lillerød (Gronl.). Hedwigia ciliata Ehrh. Alm, pa stene. Fontinalis antipyretica L. Ikke sj. Roskilde, Jonstrup, Dronninggard (H. M.), Dyrehaven, Hellebæk (Gronl.), ikke hyppigt frf. — hypnoides Htn. I Maglekilde ved Roskilde Aug. 1865 (H. M.). (— squamosa L.) Angives af Horn. fra Lyngby-sø, men er ofte forgæves eftersogt der. Leucodon sciuroides Schw. Alm., men ikke funden frf. — curtipendulus Jens. T. alm. pa skoytreer: Jonstrup, Store Hareskoy, ikke sj. frf. Climacium dendroides W. et M. Alm., men sjælden frf. Frederiksdal pa en eng v. åen, Ruderhegn i moserne y. f. landevejen (Th. J.), fl: st. v. København (J. Lge.). Neckera complanata Hiib. Alm., men sjældnere i frugt: Frederiksdal (Th. J.). Store Hareskoy, Jonstrup -vang (H. M.). — trichomanoides Htn. Alm. Jonstrup-vang. — pumila-Hdw. Hist og her pa bøgetræer, men sjælden frf.: Bagsveerd-skoy (Th. J.), s. f. Furesøen (Gronl.). Hypnum undulatum L. Frederiksdal, Dronninggard (Th. J.), Gels-skov, Hellebæk, Gribskoy (H. M.). — denticulatum L. Gandlese Eget, Ruderhegn (Th. J.), Rudersdal (J. Lge.). — silvaticum L. Hellebæk (M. Lge.), Jonstrup-vang (H. M.); vistnok alm. — silesiacum P.B. Ruderhegn (Th. J.), Gels-skov (Grenl.), skovene y. Hellebæk (J. Lge.). — elegans Hook. Gandlose (Th. J.). — Mühlenbeckii Br. et Sch. Gandlose Eget, Ruderhegn | (Th. J.), Furesoens sydskrænt (Gronl.). — cupressiforme L. Alm. i flere former. — curvifolium Hdw. I den store grøft i Virum-mose hen- imod Gels-skov (Th. J.). — molluscum Hdw. Alm.. men sjælden frf.: Bidstrup ved Furesgen (Th. J.). | — Crista castrensis L. Skoven ved Tikøb (M. Lge.), Hornbæk - plantage (Th. Schiøtz), Ruderhegn (Th. J.). Gels-skov (H. M.). Gribskov (Gronl.); altid steril. — vernicososum Ldbg. Lyngby-mose (Th. J.). — aduncum L. T.hyppig. Ruderhegn (H. ig Kobenhayns glacis (Engelh.). __ 171. Hypnum aduncum var. revolyens Sw. Ruderhegn o. fl. st. 172. — uncinatum Hedw. Hypp. mell. Kobenhayn og Roskilde, 173. 174. 175. 176. 177: 178. 179. 180. 181. 182. 183. 184. 185. 186. 187. 188. 189. 190. 191. 192. 193. 194. 195. Vestrup (Th. J.), Horserod-hegn (Grenl.). fluitans L. T. alm.; sjældnere frf.: en mose i Bagsværd- skov (H. M.). riparium L. »Ikke sjelden» (Th.J.), Hellebæk (Gronl.), v. St. Jorgensso (Hofm. B.). palustre L. Ikke sj. (Th, J.), Lundehuset, København (M. Lge.). scorpioides L. Alm.i dybe ker, sjelden frf.: Lyngby- mose (H.M.), Lersoen (Gronl.). pseudoplumosum Brid. Vestrup (Th. J.). -Starckii Brid. Ruderhegn (Th. J.), Hellebæk (J. Lge.). Megapolitanum Bland. Københavns volde (Th. J.). confertum Dicks. Hist og her y. Roskilde, - grotten v. Sorgenfri (Th. J.), Tikøb (M. Lge.). velutinum L. Alm., f. eks. Lille Hareskov. polyanthum Schreb. T. alm., f. eks. Charlottenlund (Grenl.). sericeum L. M. alm. lutescens Huds. T. alm., men sjeldnere frf.: Kristians- havns vold (Engelh.). populeum Hdw. T. alm. Jonstrup-vang (H. M.). rutabulum L. Alm. — 5, rivulare Jens. Hove-molle, Gundsomagle-se, Or- drup-mose (Th. J.), Sondersoens nordside (H. M.). piliferum Schreb. Frederiksdal, Heringelose, Vestrup (Th. J.). Holte (Grenl.). albicans Neck. Alm. Hesttangs-molle, Bringe. — p, filiforme Jens. Vestrup (Th. J.). — y, flavescens Jens. Pa stengærder og stratage ved Roskilde (Th. J.), Lilleværlose pa et strätag (H. M.). glareosum Bruch. Sorgenfri (Th. J.). plumosum L. Hyppig i Roskildeegnen (Th. J.), Ordrup- krat (Jacobsen). — f. rigidum Jens. Ruderhegn (Th J.). — y, paludosum Jens. Torvemoser y. Roskilde (Th. J.). trifarium W. & M. Lyngby-mose, Gandlose (Th. J.). stramineum Dicks. Lyngby-mose frf., mose ved Kulhus ligl. (H. M.}; Rudersdals-mose (Gronl.). cordifolium Hdw. Hyppig; sjældnere frf.: Lyngby-mose. — var. fontinaloides J. Lge. En so ved Hellebek (J. Lge.). Å giganteum Schimp. Lyngby-mose o. fl. st. (H. M.), Lundehusmosen (M. Lge.). Kg nitens Schreb. Lyngby-mose frf. (H.M.), Ordrup-mose, Frederiksdal v. åen, Vestrup (Th. J.). a Tae a 196. 197: 77 Hypnum purum L. Alm., men sj. frf.: Kristianshavns vold (Engelh.). Schreberi Willd. T.alm., men ikke hyppigt frf.: Jon- strup-vang, Ruderhegn (H. M.). cuspidatum L. M. alm. splendens Hedw. Alm., men ikke hyppigt frf.: Jonstrup- yang, Frederiksdal. — $, paludosum. Lyngby-mose (H. M.). ruscifolium Neck. Charlottenlund, Brede. Roskilde o. fl. st. (Th. J.). prelongum L. Alm. Jonstrup vang. Store Hareskov, Frederiksdal. | StockesiiTurn. Hist og her i Københavns omegn (Th. J.), Gels-skov op mod Søllerød (H. M.), Teglstruphegn frf. (Gronl.). reflexum Starcke. Ruderhegn, Tidsvilde-hegn (Th. J.), Hellebæk (J. Lge.). strigosum Hoffm. »Hist og her paa Gjerder mellem Ros- kilde, Kbhvn. og Frederiksborg;... Altid steril« (Th.J.). striatum Schreb, Store Hareskov. Furesoens sydskrent, Bagsværd-skov, Ruder-hegn, Gels-skov (H, M.), Ruders- dals-mose (Gronl.). brevirostrum Ehrh. Roskilde-egnen (Th. J.). triquetrum L. M. alm.; mindre hypp. frf. squarrosum L. Alm., men sjældnere frf.: Jonstrup- vang (H. M.). loreum L. T. alm. i skovene. polygamum Sch. Lyngby-mose, Roskilde-egnen (M. Lge.). stellatum Schreb. Hyppig; sjældnere frf.: Lyngby-mose (H. M.). chrysophyllum Brid. Hist og her imellem Roskilde og Kobenhavn (Th. J.), Tikob (M. Lge.). Sommerfeltii Myr. Ledoje-plantage (Th, J.). elodes Spruce. Nordostl. Sjæll. (Th. J.). serpens L. Alm. — p, rigidum Jens. Smalunde mell. Roskilde og Køben- hayn (Th. J.). irriguum Wils. Roskilde (Th. J.). filicinum L. Alm. — var. saxicola M. Lge, Vestrup (Th. J.). commutatum Hdw. Ordrup-mose (Th. J.), mose v. f. Farum, ved Sondersgens nordside (H. M.). — f, vage-ramosum Jens. Tørvegrave mell. Koben- hayn og Roskilde (Th. J.). myurum Poll. Alm. myosuroides L. Kollekolle, Frederiksdal (Th. J.). 221. 222. 223. 224. 225. 226. 2. — flexilis Ag. Dronninggärd (Liebm.), Ordrup - mose (J. Lge.), Rädvad (Aabye), Birkerod-so (H. M.). 3. — syncarpa Kütz. * pseudoflexilis A. Br. Gurre-sg (H. M.), Frederiksdal (Visby). — — ** capitata C. et G. Københavns omegn (Horn. - Aabye). 24. — Stenhammariana Wallm. Kallebodstrand (Aabye). 5. Chara foetida A. Br. T. alm. i flere former. 6. — contraria A. Br. Jonstrup-a, Hesttangs-melle, Lau- drupgard, Roskilde, Sollerod-se, Esrom-se, Sete (P. Nielsen). — — * hispidula A. Br. Bidstrup-mose ved Roskilde, Torvemose v. f. Jonstrup, Sonder-soen, Hesttangs-molle (P. Nielsen). 7. — hispida (L.). Alm. -- — 6, gymnoteles A. Br. Moser v. København (J.Lge.), Sortedam-so (Aabye). (Er efter P. Nielsens Mening ikke den ægte gymnoteles A. Br., men en ung form af hovedarten). — — * rudis A. Br. Lyngby-mose (Liebm. Herb.). 8. — polyacantha A. Br. Bidstrup v. Roskilde (Nordstedt). 9. — Baltica Fr. Saltholms kyster (J. Lge.). 10. — aspera Willd. Ikke sjælden. — — var. marina A. Br. Brakvand ved Amager (Vahl). Saltholm (P. Nielsen). — — var. stagnalis A. Br. T. alm. (P. Nielsen). 11. — crinita Wallr. «a, genuina Lge. Øresund v. Amager (Aabye). — — pP, condensata (Wallm.). -Kallebostrand (J. Lge.). 12. — ceratophylla Wallr. $, microptila A. Br. Furesøen ved sydostsiden i mængde (Lgb., Vahl, J. Lge., H. Be 13. — fragilis Desv. T. alm. i flere former. 18 Hypnum polycarpum Hoffm. Sondermarken, Frederiks- berg-have, Lundehuset, mell. Ballerup og Roskilde (Th. J.). — yiticulosum L. Sondersoens nordskrænt, Furesgens vestskrænt (H.M.), Dyrehaven (Samso-L.); m. sj. frf.: | Gandlose (Th. J.), — Blandowii W. et M. Lyngby-mose (Samso-L.). — abietinum L. T. alm., men altid. steril. — delicatulum Hdw. Alm., men sjælden frf,: Äsevang (H. M.). tamariscinum Hdw. Alm., men meget sj. frf. | 4. Characeæ. . Nitella mucronata Kitz. y, flabellata C.etG. I den botaniske haves parker (J. Lge.). n ‘ # a a a ee à 79 Chara fragilis 8, Hedwigii Ag. T. alm. (P.N.). — — §, capillacea Thuill, Hist og her (P.N.). — — * delicatula Ag. (C. annulata Wallm.). Gurre- so (J. Lge., H. M.). 5. Equisetaceæ. 1. Equisetum arvense L. M. alm. — — f, serotinum Mey. Bakker ved Nymolle (J. Lge.). mark n. f. Sondersoen (H. M.). y. decumbens Lge. (arenartum H. Mort.). En sandet bakke v. Bringe i mængde, oftere fundet frf. (H.M.). 6. nemorosum A. Br. Tidsvilde-hegn, Hornbæk-plan- tage, Dyrehaven s. f. Skodsborg (J. Lge.), Bagsværd- sa (Heib.). & ramosum! med kransstillede smagrene pa hoved- grenene; skederne pa smagrenene 4-tandede. (Ana- log med E. umbrosum $. ramulosum Lge.). Jonstrup vang (H.M.). -— Jeg har også pa Falster bemær- ket denne form. 2. — Telmateia Ehrh. Egebæksvang (Stbg.). 3. — umbrosum Willd. Egebeksvang, Brede, Kulhus (J. Lge.), Hellebæk (M. Lge.), Frederiksdal, Søllerød (Rostr.). Sorgenfri (Benzon), Jonstrup-vang, Lille Hareskov, Store Hareskov (H.M.). Øverød, Nærum (N. E. P.). 4. — silvaticum L. Alm. i skovene. 5. — palustre L. Alm. — — 6. polystachyon Lge. Dæmningen ved St. Jorgens- so (Rostr.), v. Furesøen (Grønlund), Nymolle, Lille- værlase-overdrey o. fl. st. (H.M.). + — -— Ô. tenue Doll. Jonstrup-vang (H. M.). 6. — limosum L. Alm. — — 8. polystachyon Lej. Gilleleje (Heib.). — — * fluviatile (L.). Hist og her. hy =, hiemale:L. Frederiksdal, Brede, Ørholm (Horn., Dr.), Ermelund, Ordrup-mose (Schiøtz), Nørreskov v. Fure- søen (Rostr.), Lilleværløse-overdrev (Ernstsen), Jonstrup- yang, Furesøens nordskrænt, Gels-skov (H.M.). 8. minor! med ganske lave tynde stængler og små aks. På en bakke mell. Bringe og Skatholm, langt fra sko- ven (H.M.). . Anm. Ved hovedstænglens beskadigelse fremkommer stundom monstrositeter med grenede stængler og flere aks. Jon- strup-vang, Furesoens nordskrænt (H. M.). Po PO noe 1 10, LL: 12. 13. 14. 80 6. Filices Polypodium vulgare L. Alm. — Phegopteris L. Hyppig i skovene mod n. 0. — Dryopteris L. Hyppig i skovene mod n. 0. Aspidium angulare Kit. Frederiksdal-skov (Kiærskou). Er senere ikke genfunden. Lastrea Thelypteris Presl. Alm. — Oreopteris Presl. Fredensborg i skoven ved Kammer- tjenerdammen (herb. h. Haun.), Skansebakken ved Hille- red (Knæckenborg}?, Birkerød (Horn.). gerde mellem Søllerød og Nærum (J. Lge.). Ikke funden i de senere ar. . — Filix mas Presl. Alm. — — BØ. erosa Döll. Graverhusene y. Esrom-so (P. Niels.), i mængde i krat mell. Brede og Ørholm, 1869 (J. Lge.'. — cristata Presl. Birkerød, Rudersdal (Horn.), ved åen i Dyrehaven (Dr.), mell. Klampenborg og Agershvile (J. Lge.), Tikøb (M.Lge.), Jonstrup-vang, Lyngby-mose, Ryget - mose ved Farum-se, Geddevad-mose ved Farum, mose mellem Bloustrod og Lillered-mose ved Gribskov, Kronborg Ladegård (H. M.), Skære - molle (Kamph. Herb.), Teglstruphegn (Liebm.). — spinulosa Presl. T. alm. — — * dilatata (Presl.). Hesterkob, Hellebek (Pip.), Hornbæk-plantage (Baage), Jonstrup-vang, Farumgard, Furesoens sydskrænt, Ordrup-krat (H. M.). Cystopteris fragilis Bernh. =Odinshoj (Heib.), Rudersdal. _Brede, Frederiksdal, Kulhus (J. Lge.). Lillerød (Leth.). Ørholm (Rostr.), Jonstrup, Kirkeværlose, Bregnered, gerder v. Lille og Store Hareskov, Farum, sydsiden af Farum-se, mellem Humletoft og Frederiksdal, Søllerød, Edelgave o. m. fl. st. (H. M.), Gadevang v. Hillerød (N. E. P.), stengærde v. Græsted (J. Niels.). Asplenium Filix femina Bernh. Alm. — Trichomanes L. Ravnholns -hegn (Meinert), Hillerød Skansebakken (Knæckenb.), Gadevang, Tryggered, Holte, mell. Søllerød og Nærum (N. E. Peters.), Birkerød, Hare- skoven, Fuglevad-molle (Horn.), Grib-skov mell. Hillered og Fruebjerg (Vilandt), Kirkeverlose. Farum, 6. for Sendersgen, Heringelose (H.M.), Rudersdal (Lge.), Lund- tofte (Strom), Ermelundskoven mod Lyngby (Dr.), Gre- sted (J. Niels.). — Ruta muraria L. Kronborgs mure (Stbg., H. M.). — septentrionale Sw. Pælevejen i Grib-skov, Ruder- hegn mod Dumpedals-molle, stengærde mell. Ebbered og Birkerød (J. Lge.), Farumgard (Merch), Fuglevad-melle (Schum.), Jonstrup-vang, Stavnsholt, Lillerød (H. M.). 81 + Scolopendrium officinarum Sw. Angives fra Dronning- 15. 16. 2! 18. 1% 20. 21: gard af Kylling, men er ikke senere genfunden. Pteris aquilina L. Alm. Blechnum Spicant Roth. Birkerod, Rudergard, Frederiks- dal (O. F.Müll.), Søllerød (N. E. Peters.), Furesgens syd- skrænt (H. M.). Struthiopteris Germanica Willd. Hellebæk, Egebæks- vang, Frederiksborg (fl. st.), Blovstrod, Charlottenlund (J. Lge.) , Skodsborg (Pip.), Grib skov (H.M.), skov- brinker v. f. Esrom-so (J. Lge.). Osmunda regalis L. Helsingør, Ruderhegn (Horn.), Fry- denlund (Liebm.), Søllerød (Dr.}, mose i Ravnsholt-hegn, v. Gurre-sos nordside (H. M.). Botrychium Lunaria Sw. Brede, Rudergärd, Tidsvilde(Horn.), Tibirke, Sollered, mell. Virum og Gels-skov, Eremitagen, Bognæs (J. Lge.), Frederiksdal (Rostr.), Hornbek-plantage (Baagoe), Kalkbakkerne i Terkelskov (Leth), Jonstrup, mell. Hove og Heringelose, markbakke v. Bagsverd, Store Hareskov (H. M.), Boserup (B. f.). — — * rutaceum Fr. Hornbæk-plantage (H. M.). — rutefolium A.Br. Tidsvilde(Vahl), Bagsværd (Benzon) ; ved Gurre-sos n.o.-side (H. M.). Ophioglossum vulgatum L. Mell. Tarbek og Strand- møllen, Brede, Furesøen, Bidstrup (Horn.), Fuglevad (Dr.), Ruderhegn (J. Lge.), Gl. Vartov udenfor Østerport (Rostr.), Jonstrup, Jonstrup-vang (H. M.). 7. Rhizocarpee. . Pilularia globulifera L. Lyngby-so (Fl. Dan.). Ikke iagttaget i de senere ar. 8. Isoëteæ. Isoëtes echinospora D. R. Gurre-so ved vest- og nord- siden i mængde (H. M.). lacustris L. En Dam i Frueskoy v. Bagsværd (0. F. Miill.}. Er ikke senere genfunden. 9. Lycopodiaceæ. Lycopodium Selago L. Rudersdal, Tidsvilde, Karlebo- overdrey, Kollekolle (Horn.), Aldershvile (Dr:), Sollerod, Birkerod (Rostr.), mose v. Bagsværd-overdrev (Ernstsen), Jonstrup, Lille Hareskov, Furesoens vestskrænt, mose v. Gurre, ved østsiden af Gurre-so (H. M.), Marianelund (Stbg.), Frederiksdal (F. D.). Botanisk tidsskrift. Anden række. I. 6 bo oe 82 . Lycopodium inundatum L. Tidsvilde, Rudersdal (Horn.). Hulso ved Bagsværd (O.F. Miill.), mose s. f. Jonstrup (Ernstsen), mose 9. f. Gurre-so (H. M.). . — annotinum L. Hornbæk-plantage (M. Lge.). skoven v. Marianelund (Stbg.), Danstrup-hegn, Horserod-hegn, Grib- skov (J. Lge.), Gels-skov (Bot. f.), Ruderhegn (Rastr.). mose i Dyrehaven mod n. (G. Jensen), Kollekolle (Mei- nert), Roskilde (Albrecht), Terkelskov (Leth), Teglstrup- hegn (Heib.), Multebermosen 9. f. Gurre-so, Jonstrup- vang, Store Hareskov, Lille Hareskov (H. M.) , Bagsværd (Kph. Herb.). — complanatum L. Tidsvilde-indhegning (Horn.). — clavatum L. Ikke sj., f. eks. Lilleværlose-overdrev, Fre- deriksdal, Tikøb (H.M.), Søllerød (Horn.). Hellebæk (M. Lge.). 10. Gramineæ. . Setaria viridis Beauy. Mell. Skovshoved og Charlottenlund (Schum.), Charlottenlund , Frederiksværk (Horn.), Or- holm (Dr.), Orsholt (Liebm.), Fiskebæk (Pouls.), Ordrup (B.f.), Hellebæk, Fredensborg (M. Lge.) , Frydenlund, mell. Rudersdal og Birkerød, Nymolle (J. Lge.), Jonstrup, Brede - bakke, Kirkeværlose (H.M.). Hjortekærshuset (Petit). — — var. purpurascens Lge. Krogenberg v. Helsingør (Heib.), Flaskekroen (Rostr.). 2. Digitaria glabra Lge. Mell. Hellebæk og Kronborg (J. Lge.) , Fredensborg (M. Ege.), Brede-bakker (Schütz). Frederiksdal (Rostr.). — sanguinalis Scop. Indfort med frø — — 4. genuina Lge. Ukrud i et Urtebed ved Jonstrup (H. M.). — — f. ciliaris Gr. et Godr. Snekkersten (Heib.). 3. Phalaris Canariensis L. Forvildet v. København fl. st., f. eks. Gasværket (Benzon), Glaciet (Engelh.), Farimags- vejen, Ladegärdsvejen (H. M.), Kastellet, Tømmerup pa Amager, Bellevue (Rostr.), Birkerød JH. M.), Hellebæk (M. Lge.). 4. Digraphis arundinacea Trin. Alm. 5. Hierochloa borealis R.etS. Ladegårdsåen, Lerbæk-mose v. Roskilde (Rostr.), mell. Tryggerod og Holte (G. Jens.). Jonstrup-vang (Schiötz), mell. Hove og Veksø, mose v. Skatholm, Lillevzerlose-overdrev, Lille Hareskov, Alders- hvile, Lyngby-mose (H.M.). 6. Anthoxanthum odoratum L. Alm. I R 13. 14. 15. 16. LS Anthoxanthum odoratum p. majus Lge. Sondersgen, Hellebæk (H.M.), mell. Tidsvilde og Arresodal, Danstrup (J. Lge.), Osterfælled (Rostr.). — — 7. laxiflorum Lge. Jonstrup-vang (H. M.). . Leersia oryzoides Sw. I mængde ved Unmacks dam ved Hellebæk (M. Lge., J. Lge., H. M.). Den blomstrer kun pa de steder, hvor den kan blive beskinnet af solen. Alopecurus pratensis L. Kastellet, Lundehusmosen(Dr.), Lersoen (Baagoe). Jonstrup, Bregnered o. fl. st. (H. M.). — — f. nigricans (Horn.). Ved Sondersoen (H. M.). Anm. En monstrositet med topskydende dusk er fun- det ved Sondersoen (H. M.). . — agrestis L. mell. Roskilde og Bidstrup, mell. Roskilde og Himmeloy (Thoms.), Farimagsvejen (J. Lge.), Amager v. Kastrup o. fl. st. (Kph.. Dr., J. Lge.), Flaskekroen (Baagoe), v. Sondersoen (H. M.). — geniculatus L. Alm. . — fulvus Sm. Mell. Kristiansholm og Bellevue (Dr.), Koben- havn (Baagoe), Hellebek (M. Lge.), Jonstrup, Bringe, v. Furesoens sydside, mose v. Gurre (H.M.). . Phleum pratense L. Alm. — — ß. nodosum Lge. Alm. — Boehmeri Wib. Langbjærg n. o. f. Roskilde, hoj mell. Marbjerg og Flyng, høj v. Flyng-molle, markdysse s. f. St. Valby, hoje o. f. Riso, Hvedshej ved Roskilde (Thoms.), Fuglevad, Brede, Nymolle (Horn.), Græse- molle, Tidsvilde-hegn (J.Lge.), Asserbo (N.E.P.), Lund- tofte, Bidstrup (Rostr.), Sondersoens nordskrænt, Olstykke pa Maglehoj, den store kæmpehoj v. Hove, Frederiks- sund (H.M.), København (Benzon). — arenarium L. Asserbo-overdrev (J. Lge.), Frederiksværk, Tidsvilde (Horn.), Lappen v. Helsingør (Stbg.). Psamma arenaria R.etS. Hyppig langs Øresund og Kattegat. O. F. Müller angiver den fra Furesøen, men det er sand- synligt, at her er sket en forveksling med følgende, der findes i mængde på denne søs østskrænt. Calamagrostis Epigeios Roth. Jonstrup-vang, Furesøens østskrænt, nordkysten v. Kattegat (H. M.), Charlotten- lund, Ørholm, Bagsværd (Dr.), Københavns glacis (Engelh.). — — Pf. glauca Blytt. Folehave-skov v. Hørsholm, Koben- havns omegn (J.Lge.), Flyng (Th.J.), mose o. for Hillerød (H. M.). -- — y. riparia Htn. Skoven v.” Dempegard pr. Hørsholm (Bot. f.). | . — Langsdorffii Trin. Sel-so (G. Jens.). — lanceolata Roth. T. alm. 6* ‚+8: 19, 20. 21. 22. 23. 27. 28. 29. 30. 84 Calamagrostis lanceolata f. gracilis Schum. Mellem Tarbek og Springforbi (Schum.). — — y. pallida Lge. Gurre (Heib.), Julebek (J. Lge.). — neglecta Ehrh. Maglemose s. f. Agerup (Thoms.), Bose- rup (Schiötz), Asserbo-overdrey, Lundehusmosen (J. Lge.). Dronninggard (Kamph.), Jonstrup-vang (Pip.), Hornbek (Pouls.), Lilleværlose, Hesttangs-molle (Dr.), enge ved Sondersoen og langs Jonstrup-a, Bringe, Ryget-mose (H. M.). — — f. geniculata Fr. Lundehusmosen (J. Lge.). — arundinacea Roth. Marienlyst, Gels-skov mod Søllerød (J. Lge.), Sæl-so (M. Lge.), Dronninggard (H. M.). Agrostis Spica venti L. T. alm. — canina L. Lersoen (Baagoe), Gels-skov, Brede, Ruder- gard (Dr.), Charlottenlund (Rostr.), v. Sondersoen, Kul- hus, Gurre (H. M.). | — — £. pallida Rchb. Med hovedarten: Sondersoen. — vulgaris With. Alm. — — f. stolonifera Lge. Hyppig. — — y. tenella Lge. I skove. — — Ô. pumila F. D. Sporadisk. Ærmelund, Hoje Sand- bjærg (Rostr.), i mængde mell.Jonstrup og Ballerup (H.M.). . — alba L. Alm. — — då. gigantea Rchb. Jonstrup-a, Sondersoen (H. M.), København (J. Lge.), Flaskekroen (Baagoe). . Milium effusum L. Alm. . Phragmites communis Trin. T. alm. — — y. flavescens Cust. Stadsgravene v. København (J. Lge.), Lersgen (H. M.), Flaskekroen (Baagøe), Lappen v. Helsingør (Benzon). Enodium coeruleum Gaud. T. alm. mod n.o. — — f. altissimum Link. Teglstrup-hegn i mængde (H.M.). — — Ô. divaricatum Lge. Teglstrup-hegn (H.M.), mose s. f. Jonstrup (P. Niels.). Melica uniflora Retz. T. alm. — nutans L. Egebæksvang (Stbg.), Ørholm, Ordrup-krat, Frederiksdal (J. Lge.) , Charlottenlund (Dr.), Bagsværd, Dyrehaven, Kokkedal (Horn.), Jonstrup-vang (Pip.), Gels-skov (Meinert), Rädvad (Rostr.), Kobenhayn (Ben- zon), Slangerup (Feddersen), Brede-bakker (Vilandt), Sollerod-Kirkeskov (N. E. P.). Koeleria cristata Pers. Bakke v. Jægerspris (Kamph.), ved Sondersoen 1869, 1870 og 1871 (H.M.). . Trisetum flavescens Beauv. Kastellet, Lersoen, Ordrup, Sorgenfri, Dronninggard (J. Lge.); Kobenhayn: Vester- vold (Rostr.), glaciet v. Blindeinstitutet (Engelh.); Jon- strup, Sondersoen (H. M.), Frederiksberg -have (Kamph. PBF. . — hybrida Peterm. Valby, Grøndal v. København (J.Lge.), 33. 49. 51. 85 herb.), St. Jorgens-so (G. Jensen), Vejen mellem Lunde- huset og Lyngby (Horn.), Frederiksdal (0. F. Müll.). Avena fatua L. Hyppigt ukrud i värsaed. Utterslov (Rostr.), mell. Skovlunde og Ballerup, mell. Ballerup og Jonstrup i horagre, Jonstrup, Smørumnedre i mængde i vikkeagre (H. M.). — sativa L. Alm. dyrket i flere afarter, f. eks. med og uden stak; hist og her forvildet i skove, f. eks. lille Hareskov, Asevang ved Kulhus, Brede-bakke (H.M.), Kobenhavns glacis (Engelh.). . — strigosa Schreb. Tarbek, Amager (Rostr.), Jonstrup, Kulhus, Lilleværlose, Helsingor (H. M.). . — pratensis L. Jonstrupegnen alm. (H.M.), Lundehus- mosen (Dr.), Kobenhavns glacis (Engelh.). . — pubescens L. Alm. . — elatior L. Alm. — — #. hermaphrodita Lge. Klint v. Tårbæk (J. Lge.). . Airopsis precox Fr. Alm. mod n.o. . — caryophyllea Fr. Hyppig, især mod n. . Corynephorus canescens Beauy. T. alm. mod n. . Aira flexuosa L. Alm. . — cæspitosa. L. Alm. — — få. pallida Koch. Hellebæk (J. Lge.), Jonstrup-vang, Sonderssen, Sengelose-mose (H. M.). — — y. vivipara Lge. Lersoen (Rostr.). .Holcus lanatus L. Alm. -— — ß. argenteus R. et S. Jonstrup-vang (H. M.). - — mollis L. Ikke sj. — — var. med begge blst. 9. Ruderhegn (Schmidt), Helle- bek, Nakkehoved (Heib.). . Triodia decumbens Beauv. Hyppig. . Catabrosa aquatica Beauy. Hist og her:' Sondersgen, Fure- søen, 0.s.v. (H.M.). . Glyceria maritima M.etK. Strandeng v. Haraldsborg-molle v. Roskilde, Vedelov, Riso (Thoms.), Helsingør, Vester- felled, Saltholm, Bognes (J. Lge.), v. Kalkbrænderiet (Rostr.), Frederikssund (B. f.), enge v. Charlottenlund, Eskildso, nedenfor Nordskoven i Hornsherred (H. M.). — distans Wahlenb. T. alm. omkring København og ved Roskilde-fjord. Eiby-gade. (H.M.). — — P. pulvinata Fr. Tommerpladser pa Kristianshavn (J. Lge.). . — spectabilis M. et K. Københavns stadsgrave, Lersoen (Rostr.), Jonstrup (H. M.). — plicata Fr. Jonstrup-vang, Malov, Bringe (H.M.), Roskilde ~ Be (J. Lge.), Lersoen (Kph. Herb.) , Kobenhayns stadsgrave (Engelh.). 52. Glyceria fluitans R. Br, T.- alm. N — — f. triticea Fr. Lersoen, Birkerød (J. Lge.), Sorgenfri — Rostr.), Charlottenlund, Ladegärds-aen (Benzon). 93. Briza media L. Alm. — — p. pallida Dåll. Ved Søndersøen, Geddevad (H. M.). 54. Poa annua L. M. alm. 55. — nemoralis L. Alm, — — p. subuniflora Rehb. Lille Hareskov (H. M.). — — 7. firmula Gaud. Ved Sondersoen (H. M... 56. — fertilis Host. Et ker s. f. Hørsholm, søer i Ruder- hegn. mell. Rudersdal og Birkerød (J. Lge.). Bagsværd. Lundehuset (Schum.), Vesterfælled, Dyrehavsgærdet v. Klampenborg (Rostr.). Jonstrup langs åen fra Sonder- søen (H.M.), mose-eng n. f. Lavdrupgarden, Lange- dam v. Birkerød (P. Nielsen). — adspersa Drej. Grofter v. vejen. til Charlottenlund (Dr.) Anm. Den anses af J. Lge. for en var. af Poa fertilis; M. Lge. mener, at den står nærmere ved P. nemoralis. 57. Poa trivialis L. Alm. 58. — Sudetica Hæncke. Rungsted (Liebm.). 59. — pratensis L. Alm. — — P.humilis Rehb. Jonstrup-vang, Bagsværd-skov(H.M.). — — y. angustifolia Rehb. Nymolle (Rostr.), mell. Tär- bæk og Strandmollen (H. M.). — — §. maxima!: høj og bredbladet, med noget sammen- trykt bladskede. Ved landevejen tet s. f. Gels- skov i mængde (H. M.). : — — «. costata (Schum.). Oprindelig angivet fra sand- bakkerne mellem Springforbi og Strandmollen (Schum.), senere genfundet sammesteds af G. Jensen: 1857 blev den fundet i en skov ved Bagsyerd-so (J. Lge.), og i de senere ar er den iagttaget i de fleste skove, f. eks. Nyrup-hegn (Heiberg), Hellebæk (J. Lge.), Feglstrup- hegn, Hornbæk-plantage, skoven y. teglværket mellem Helsingør og Gurre, Gribskov, Gels-skoy, Raynsholt- hegn, Store Hareskoy (H. M.). 60. — compressa L. Jonstrup, Frederiksdal, Smørumnedre (H. M.), Birkerød (Horn.), mell. Vibenshus og Lundehus- mosen, Amager, Kristianshavns vold (Dr.), Lersoen (Rostr.), Kobenhavns glacis (Engelh.), Hellebæk (M. Lge.). 61. Dactylis glomerata L. Alm. — — f. adbreviata Dr. I mængde og udmærket v. Son- dersoen (H. M.), Lillevang v. Ballerup (Ernsts.). — — y. lobata Dr. Sorgenfri (Schiötz), Lerseen (Baagoe), lille Hareskoy (H. M.). 62. 63. 64. 65. 67. 68. 69. 73. 74. 75. 76. AN: 87 Cynosurus eristatus L. Alm. Vulpia sciuroides Gmel. Ordrup, Jegersborg (Horn.). Schedonorus sterilis Fr. København i mængde, Lyngby, Ordrup, Tårbæk (H.M.), Espergærde (M. Lge.), Hel- singer (J. Lge.), Jonstrup- vang (Schidtz), Lersoen (Baagoe). — Benekeni Lge. (i Fl.D.). Jonstrup-vang (Pip.), Dron- ninggärd (Dr.), krat mellem Ordrup-mose og Dyrehaven (Horn.), Vedbæk, Boserup-skoy (J. Lge.), Egebeks- vang (Gronl.), Bernstorf (Rostr.), Roskilde (Baagoe). lille Hareskoy (H. M.). . — asper Lge.(i Fl.Dan.). Bernstorf(Rostr.), Jonstrup-vang, lille Hareskoy, Sondersoens nordskrent, Lunden ved Farum- gard, Boserup-skov (H.M.), Charlottenlund (J. Lge.). Anm. Den vokser ofte sammen med foregaende, men er dog efter mit skøn altid let at adskille fra denne. — erectus Fr. Birkerod (Schum.), Dronninggard (Puerary), Lundehuset (Horn.), Jægersborg-allé ved Bernstorf (J. Lge.), Bidstrupgärd pa græsplæner (Thoms.), strand- marken udfor Charlottenlund (Dr.). Jonstrup pa græs- plæner, Søndersøen (H. M.). Festuca ovina I: Alm. mod n.o. — — f. tenuifolia Lge. I skove, — — y glauca Fr. N. f. Farum (H. M.). — duriuscula L. Kronborg (Benzon), Bidstrup, Riso (Thoms. ) — — f. cæsia Fr. Kronborg-ladegard (H. M.). — rubra L. Alm. i flere former. . — arenaria Osb. Roskilde (Horn.), Rungsted (Rostr.), Horn- bæk - plantage (J. Lge.), Hellebæk (P, Niels.), Lappen ved Kronborg (H. M.). . — pratensis Huds. Alm. — — f. pseudololiacea Fr. Københavns glacis (Engelh.), Jonstrup o. m. fl. st. (H. M.). — — f, elongata (F. elongata Ehrh., Brachypodium lolia- ceum Fr.). Ved Peblingesøen i mængde 1841—42 (J. Lge.), Skodsborg (Pip.). — littorea Whbg. Hyppig ved Øresund og Kattegat. Ama- ger, Lundehuset, Radvad (J. Lge.), ved Sondersgen (H. M.). — gigantea Vill. Alm. — — P. triflora Lge. Med hovedarten, sjældnere (J. Lge.). Bromus secalinus L, Alm. — arvensis L, Amager (Dr.), ved Landbohøjskolen (J. Lge.). Kobenhavn (Benzon), Flaskekroen (Mein.), Ballerup(H.M.). — commutatus Schrad. Tivoli, Bülowsvejen, Lerssen, Tikøb (J Lge.), Bagsværd (B. f.), Brede, Ordrup (Kamph.), Klosterlunden ved Roskilde (Thoms.), Jonstrup - yang, Sondersoen (H, M.). 78. 79. 89. 90. 91. 92. 88 Bromus racemosus L. Brede (Benzon), eng v. Roskilde (Thoms.), Amager , enge v. Lersoen og Lundehuset (J. Lange), Elhorn i Roskilde-fjord (Schum.), Sorgenfri (Rostr.), Jonstrup-vang, Sengelose-mose (H.M.). — mollis L. Alm. £. leiostachys M. et K. Jagtvejen y. København (J. Lge.). Københavns glacis (Engelh.), Ballerup. Syvstjærnen (i St. Hareskov), mell. Bagsværd og Lyngby (H.M.). — — y. pygmæus Lge. Alm. pa mager Jordbund. . — hordeaceus L. Saltholm (J. Lge.}, Amager - felled - (Rostr.), fl. st. langs Roskilde-fjord, Lappen v. Kron- borg (H.M.). | . Brachy podium gracile Beauv. Hyppig. 5. majus Lge. Boserup-skov (Thoms.). . — pinnatum (Beauy.). Fuglevad (Dr.), Bagsværd, Strand- mollen (Schum.), Frederiksdal (Kamph.), Brede-bakker (Baagoe), Jonstrup-vang fl. st.. Krat n. f. Ballerup (H. M.), Enrum y. Vedbæk (Rostr.), Bidstrup, Borreveile-skov (Thoms.). . Agropyrum junceum Beauy. Langs Öresuud og Kattegat: Vedbæk (Schiøtz), Helsingør, Asserbo-overdrev (J. Lge.), Gilleleje, Amager (Horn.). . — acutum D. C. Ikke sj. langs Øresund og Kattegat. . — repens Beauy. Alm. 5. arundinaceum Fr, Frede- riksyerk (Dr. herb.). — — y. firmum Lge. Helsingør (Dr. herb.). . — caninum R. et S. Jonstrup-vang, Lille og Store Hare- skov (H.M.), Vedbæk (J. Lge.), Københavns glacis (Engelh,), Hellebæk (M. Lge.). . — Triticum vulgare Vill. Hyppigt dyrket, især mod syd; stundom forvildet. — turgidum L. Dyrket, men sjælden. . Secale cereale L. Alm. dyrket, stundom forvildet, f. eks. i skove. Kobenhayns glacis (Engelh.). En o i Son- dersoen (H. M.). — — var. triflora: med 3 fuldt udviklede blomster i smä- akset, og ansats til en Ade. Forvildet ved Jonstrup-ä (H.M.). Elymus arenarius L. Alm. langs Oresund og Kattegat. — — P. minor Lge. Vedbæk (J. Lge.). Hordeum polystichum Döll. Alm. dyrket, stundom for- vildet. — distichon L. Alm. dyrket, især mod s. — pratense Huds. Mell. Vedbek og Kobenhavn, Amager (Schum.), Vedelov: strandeng mod n., Riso i mængde (Thoms.), Helsingor (Dr.). 93. ‘94. 95. 96. 97. 98. 99: bo or 89 Hordeum murinumL. Alm. omkring Kobenhavn; Helsingør, Herlöv o. fl. st. (H.M.). — jubatum L. Forv. mellem Kristianshavn og Strickers Batteri (Visby), ved Artillerikasernen (Rostr.), Lolium perenne L. Alm. ff. tenue Horn. Frederiksdal (0. F. Müll.) ,- Jonstrup, » Äirtekedelen« y. København — — monstr. adbreviata Lge. Kobenhavns glacis (En- gelh.), ved Sondersoen (H.M.). — — monstr. ramosa Lge. Fuglevad (Schum.), Koben- havns glacis (Engelh.), v. Sondersgen, mell. Jonstrup og Ballerup: (H. M.). — multiflorum Lam. Dyrket pa græsmarker og enge, og forvilder sig let: Jagtvejen, Rolighedsvejen, Lykkesholm y. Frederiksberg (J. Lge.), Brondsboj, mell. Fiskebæk og Stavnsholt, mell. Kronborg og Hellebæk, Sondersoen (H. M.). — — monstr. ramosa! v. Sondersoen (H. M.). — Linicola Sond. Alm. i Horagre. — temulentum L. Flaskekroen, Brondshgj (Horn.), Lade- garden, Lerssen (Rostr.), Jonstrup, Skovlunde (H. M.), — — £. leptochæton A. Br. København (Rostr.). Lepturus filiformis Trin. Vesterfælled (Blytt.). — — ß. subcurvatus Lge. Amager ved Limfabriken (Schum.). Nardus stricta L. Jonstrup-vang, Kirkeverlose, Lillerød (H.M.), Rungsted, Dronninggärd, Charlottenlund , Fre- densborg, Birkerød (Horn.), Amager mod s. (Rostr.), Hellebæk (M. :Lge.). 11. Cyperaceæ. . Cyperus fuscus L. Frederiksborg, Lyngby, Frueskov v. Bagsværd, Fortunen (Horn.), Skzre-molle v. Fredens- borg, mell. Kristiansholm og Bellevue (Dr.), Hellebæk v. Teglværket (M. Lge.), Vejdamsmose v. Holte (N. E. Peters.), Ærmelund (Tutein), Jonstrup: den udtorrede molledam og i det gamle aleje (H.M.). . Schoenus ferrugineus L. Bidstrup-mose v. Roskilde (Dr.), Sengelose-mose (Ernsts.). . — nigricans L. Hov-mose v. Selsø i Hornsherred (Vil.). . Cladium Mariscus R. Br. Slangerup, Nymolle, Lyngby- mose, Roskilde (Horn.), Ørholm (Schiøtz), mose v. Ostby i Hornsherred, mose v. Dronninggard, torvemose v. for Farum, moser langs Værebro-à (H.M.). . Rhynchospora alba Vahl. Tepri-mose, Lyngby-mose, Hel- vus 10. 11. . — fluitans L. En dam »henimod« Hareskoven (Holten) : 13. 14. 19. 16. singor (Horn.), Erlandsens molle v. Hillered (G. Jensen), Langesø v. Tikøb (M. Lge.). mose v. Måløv (Ernsts.), mose v. nordvestsiden af Gurre-so (H.M.). . Rhynchospora fusca R.etS. Langesø v. Tikøb (M Tee}. Eleocharis palustris R. Br. Alm. — uniglumis Link. Lundehusmosen (J. Lge.}, ln ved Roskilde-fjord, Himmeloy. mose s. f. Lille Valby, © Agerup (Thoms.), Københavns glacis (Grenl.), Vester- felled, Lersoen (Rostr.), Furessens østkyst (H. M.). — acicularis R. Br. Sel-so, en so s. f. Horsholm, Ny- molle (J. Lge.), Lersoen (Rostr.), rene Rs (Horn.), Furesoen mange steder (Horn., Dr., H.M.), Hellebek (M. Lge.) , Damhus-soen, Farum-se, Sondersgen, Bad- strup-so, Birkerod-so, Gurre-so, Grib-so (H. M.). Anm. Findes nesten altid sammen med Potamogeton marinus og Ranunculus reptans. Scirpus pauciflorus Lightf. Amager-fælled, Bidstrup (J. Lge.), Lyngby-mose (Dr.), mell. Charlottenlund og Or- drup (Rostr.), Kobenhavns glacis (Vil.), Riso (Thoms.), v. Sondersoen, mose v. f. Farum, ved Furesøen, Senge- lose-mose (H. M.). — — pP. minor Blytt. Amager-fælled (J. Lge.), v. Furesoens ostside (H. M.). — cæspitosus L. Multebærmosen y. Gurre (H. M.). muligt den samme som »en Fiskedam i Hareskoven« (Horn. ). Anm. Kylling angiver den at vokse bag Kastellet; hvilket muligt beror på en fejltagelse. — setaceus L. Paulinelyst og Skotterup v. Helsingør (Stbg.), mell. Hørsholm og Rudersdal, Lange-dam ved Birkerød, Lyngby-sø (Schum.), Charlottenlund (Liebm.), Bidstrup (Aaby), Lappesten ved Helsingør (B. F.), Bagsværd, Kobberdammen v. Frederiksdal, Fortunen (Rostr.), Nærum, Teglværket v. Hellebæk (M. Lge. ), n.v. f. Jonstrup (H. M.). — lacustris L. Alm. 8. foliosus! y. Furesøen og Son- dersøen (H. M.). — Tabernemontani Gmel. Kalkbrænderiet (Benzon), Ve- sterfælled (H. M.), langs Roskilde-fjord mange steder (Thoms., H. M.). — maritimus L. T. almindelig bade v. Øresund og Ros- kilde-fjord. Sjælden ved indsøer: Lersoen (Rostr.), Son- dersoen (H. M.). — — p. monostachys ‘Lge. Vesterfælled (H. M.). — — y. macrostachys Koch. Vesterfælled (H. M.). — — 6. sphærocephalus Lge. Vesterfælled, nedenfor Færgelunden i Hornsherred (H. M.). Bi 17. Scirpus silvaticus L. T. alm. i skove: Jonstrup - vang, Lersoen, Hellebæk o.s,v. 18. 2 Carieis Retz; TE. alm. i 19, — rufus Schrad. Saltholm, Vesterfælled (Dr.), Jægerspris 20, (Rostr.), Boserup (Schiøtz). — — * bifolius Lge. Strandenge v. Flaskekroen (Rostr.), Amager ved Kongelunden (Bertels.). Eriophorum gracile Koch, Bagsværd (Horn.), Ina gard (Puerary), Lyngby-mose, Lundehusmosen (J. Lge.), mose s. v. f. Vintappergärden (Dr., H. M.), Ryget-mose v. Farum-so, Frederiksdal (H. M.). 21. — latifolium Hoppe. Radyad, Ordrup-mose, Lersgen (J. Lge,), Lyngby-mose, v. Sondersoen, Ryget-mose 0.8. Vv. (H. M.). 22. — angustifolium Roth. Alm. 23. — vaginatum L. ‚Alm. 24. — alpinum L. Dronninggärd, Tepri-mose, Lyngby - mose (Horn.), Vintappermosen (Dr., H. M.), mose v. Gurre-so (Baagoe), Jonstrup-vang, Ruderhegn, mose v. f. Farum, Ryget-mose v. Farum-so (H. M.). 25, Carex dioeca L. Ikke sj. $3. isogyna Fr. Rädvad 26. (Rostr.). — pulicaris L. Bagsværd (Horn.), mell. Radvad og Stam- pen (Pip.), mose v. Himmeloy, Maglemose s. f. Ågerup (Th.), mose y. Lavdrupgärden (P. Niels.), Lerbæk-mose y. Roskilde (Rostr.), Jonstrup-vang, Kirkeværlose, mell. Bagsværd og Lilleværlose-overdrey (H. M.). 27. — pauciflora Lightf. Bidstrupgard (Horn.). Bagsværd, Frederiksdal (M. Vahl). 28. — cyperoides L. Udtorret dam v. Frederiksborg (Holbøll), genfundet 1852 sammesteds (Knæckenb.), men senere atter forsvundet. 1869 fundet i mængde i Lange-dam v. Birkerød (H.M.), hvor den også fandtes i 1870—71. Skovrod-so (udtørret) i Ruderhegn 1871 (N.E. P.). 29. — chordorrhiza Ehrh. Dronninggärd (Horn.), Lyngby-mose (Horn., J. Lge., H.M.), Ryget-mose v. Farum-so (H. M.). 30. — disticha Huds. T. alm. — — var.: med de nedre småaks fjærnede fra hinanden, Ros- kilde (Thoms.). | 31. — arenaria L. Alm. v. Oresund og Kattegat. 32. — teretiuscula Good. Lyngby -mose (H. M.), Lundehus- mosen (Dr.), Lersoen (Rostrup); vistnok hyppig. . — paradoxa Willd. Hyppig. . — paniculata L. T. alm. . — divulsa Good. Sorgenfri, Ordrup. Roskilde (J, Lge.). Valby-bakke (Dr.), København (Benzon), ee: skov (H. M.). 92 35. Carex divulsa L. 9. intermedia Lge. (C, muricata ß. 36. 37. 38. 39. 40. 47. 48. 49. virens Koch). Temmelig alm. - muricata L. Alm. vulpina L. Alm. — 8. remotiflora Lge. Mose v. Hjortespring (Piper). stellulata Good. Ikke sj. © . leporina L. T. alm. — pP. argyroglochin Rchb. Gurre-vang (J. Lge.). elongata L. Lyngby-mose, Hørsholm (Dr.), Dyrehaven fl. st. (J. Lge.), København (Baagoe), Jonstrup-vang (H. M.). canescens L. Alm. remota L. Alm. stricta Good. M. alm. cæspitosa L. Charlottenlund(Schum.), Bagsværd, Lunde- hus-mosen (Rostr.), mose mell. Farum og Terkelskov, Ordrup-mose (J. Lge.), Kobenhavns glacis (Engelh.), v. Bagsværd-so, Jonstrup-vang (H. M.). turfosa Fr. Dyrehaven (J. Lge.), Aldershvile (Kamph.). vulgaris Fr. Alm. — y. juncella Fr. Dyrehaven (Rostr.), eng n. f. Jon- strup (H, M.). — då. tenuis Htn. Dyrehaven (J, Lge.). tricostata Fr.? Ved en moserand s. f. Jonstrup 1869 (H. M.). acutaL. Sorteso v. København (Dr.), Peblingesøen {Gronl.) o. fl. st. v. København (J. Lge.), Kastelsglaciet , Ler- soen (Vil.), Lundehus-mosen (Rostr.), Jonstrup, Sonder- søen, Gurre-so (H.M.), Hellebæk (M. Lge.). — A anomala Lge. Ved Peblingesøen (J. Lge.). Buxbaumii Wahlenb. Mose y. Farum (M. Vahl.) senere ikke genfunden. Drej. angiver den også fra en mose s. f. Frederiksdal, hvilket synes at bero pa en misforstaelse. limosa L. Ruderhegn, Lyngby-mose (Dr., J. Lge.), Bolle- mose v. Hillerod (Knæckenb.), Kragens-mose v. Sollerod (N. E. P.), Rungsted, Bagsværd (Baagoe), mose ved Slagslunde (Ernsts.), Langesø v. Tikøb, enge v. Sonder- søen, mose s. v. f. Vintappergarden (H. M.). pallescens L. Hyppig. panicea L. Alm. glauca Scop. Alm. — p. spherostachya Lge. Eng mellem Rädvad og Strandmollen 1840 i mængde (J. Lge.). montana L. Jonstrup-vang, Gels-skoy, Boserup (J.Lge.), Fuglevad-molle (Kamph.), Charlottenlund (Horn.), Bag- sverd (Rostr.), Nymolle (B.F.), Brede-bakke (H. M.). Anm. »Hareskoven« (Aabye) er uden tvivl det samme som Jonstrup-vang. 93 54. Carex pilulifera L. T. alm. 6. longebracteata Lge. 55. 59. 68. 69. 70. — Søllerødgårds-mose (J. Lge.) , Gels-skov, Hammermølle- skoven (H. M,). ericetorum Poll. Brinker i Frederiksdals-skov mod Fure- søen (J. Lge.), Brede (Dr.), Ørholm (G. Jens.), Nedre Draby (Rostr.), mellem Hjortespring og Jonstrup-vang, mell. Ballerup og Jonstrup-vang, markbakke v. Gand- lose, markbakke v. Fiskebæk (H. M.). præcox Jacq. Hist og her. digitata L. Furessens sydskrænt (0. F. Müll.. J. Lge.), Brede (Dr.), Kattinge (J. Lge.). flava L. Hyppig. Oederi Ehrh. Hyppig. — * oedocarpa Anders, Hellebek-vang, Ordrup-mose (J. Lge.), Teglstrup-hegn (Pip.). extensa Good, Saltholm (Schlichtkr.), Helsingor (Liebm. Herb. ). distans L. Saltholm (Dr.), Flaskekroen (Horn.), Vester- felled (Vil.), Amager mod syd (Rostr.), Københavns glacis (Engelh.), Riso (Thoms.), Bognes (J. Lge.). Hornshuchiana Hoppe. Maglemose v. Agerup (Thoms.), Flaskekroen (Aabye), Lundehusmosen, Charlottenlund (J. Lge.), Lersoen, Rädvad, Ordrup, Lerbæks-mose ved Roskilde, Vesselsminde (Rostr.), Jonstrup-vang (H. M.). fulva Good. Mose mell. Radyad og Strandmøllen (J. Lge.). silyatica Huds. Alm. Pseudocyperus L. . Hyppig. Anm, En form med androgynt G-aks (©-Blst i spidsen) pa Lilleværlose-overdrey (H. M.). . vesicaria L, Alm. ampullacea Good. Alm. — f. robusta Sond. Ved Sonderssens nordside (H. M.). — jy. gracilis! En sped form med androgyne Y-aks (3-blst. i spidsen). I mængde i en mose ved Kulhus 1857 (H. M.). riparia Curt. Søborg (Lgb.), Roskilde (Kamph.), Jon- strup (H.M.). Boserup (J. Lge.). — 6. gracilescens Htn. Ordrup-mose (J. Lge.). paludosa Good, Ikke sj. ß. spadicea Roth. Skoven mell. Ærmelund og Ordrup-mose (J. Lge.). -— y. depauperata Lge. Ved Lyngby-so, Ørholm, Fuksvejen indenfor Dyrehavsgærdet (J. Lge.). filiformis L. Lyngby-mose (Dr.), Bolle-mose ved Fre- deriksborg (Knæckenb.), Tibirke-mose (B.F.), Frederiks- dals-skoy, Lerbæks-mose v. Roskilde (Rostr.), Gurre-so (J. Lge.), Jonstrup-vang, Gandlose Orne (H. M.). hirta L. T. alm. 6. sublævis Horn, Groft ved LL *\« vw. ou 94 Frederiksdal (J. Lge.). St. Jorgens-so (Rostr.), ved Furesøen (H. M.). Carex filiformisL. y.ferruginea! med rustbrune, syagt- hårede dekskel. Frederiksdal v. Furesøen (H.M.). — — Ô, spinosa!: med lange tornformede dekskel, Eng ved Jonstrup (H. M.). 12. Typhacee. Typha latifolia L. Alm. — angustifolia L. Helsingør (Stbg.), Hellebæk (M. Lge.). Frederiksborg, Kastellet (Horn.), Vedelov, mose mellem Soderup og Ågerup (Th.), Lersoen (Rostr.), Ærmelund (Baagoe), Frederiksdal, Charlottenlund (Benzon), Gundso- magle-so, Jonstrup, Kobberdammen i Bagsværd -skov, Lyngby-mose (H. M.), Ballerup-overdrev (Ernsts.), -Ko- benhayns glacis (Engelh.). Sparganium minimum C, Bauh. Bagsværd (J, Lge.), Tepri- mose, Lyngby-mose (Horn.), Lundehus-mosen, Ruderhegn (Rostr.), Jonstrupegnen hyppig, Gurreegnen fl. st, (H. M.). — simplex Huds. T. alm. — ramosum Huds. Alm. 13. Lemnacee. . Lemna trisulea L. Alm., men sj. blomstrende : Charlotten- lund 1863 (Didr.). — polyrrhiza L. Frederiksdal (0. F. Miill.), Hellebæk (M. Lge.), Københavns stadsgrave, Smørumnedre - gadekær (H. M.). — Meget sj. blomstrende (Lge.). . — minor L. Alm. — — * tenella Stp. Hørsholm (Steenstr,), Jonstrup (H. M.). . — gibba L. Roskilde (Th.). Vesterfælled (Rostr.), Smorum- nedre-gadekær (H. M.). 14. Aroideæ. . Arum maculatum L. København bag Vesterbro, Rosen- borg-have, Kastelsvolden (Horn.), en 6 i glaciet ved 0.- port (Engelh.), Dronninggard (H. M.). . Calla palustris L. Hyppig i moser i den nordostlige del. — — £. duplicata! med 2 hylsterblade. Flere gange fun- det i- moser v. Jonstrup (H, M) og Ballerup - overdrev (Ernsts.). . Acorus Calamus L. Lyngby-mose, bredderne af søerne omkring København (J. Lge.), Københavns stadsgrav (Engelh.), Farumgärd, Birkerod-so, Bregnered, Horns- herred mod n. (H. M.). 2 Ce 6. =] ‘1, 12, 13, mere 15. Fluviales. . Zostera marina L. Alm. v. kysterne. — — £. angustifolia Fl. D. I Roskilde-fjord ud for Jyl- linge (H. M.). Zannichellia palustris L. Kalkbrænderiet (B. F.), Koben- havns stadsgrav (Engelh.), Amager, Saltholm (Horn.). Damhus-soen (Rostr.), Kallebostrand udenfor Langebro. Vesterfælled, Sondersoen (H,M.), Furesøen (Liebm. herb.). . — pedicellata Fr. Kallebostrand, vandhuller v. Flaskekroen (J. Lge.), Amager (Rostr.), Furesøen (B. f.). — polycarpa Nolte. St. Jorgensbjærg. vandhul v. bækken v. Roskilde (Thoms.), Esrom-sö v. Fredensborg (Heib.). Vestrup (Th. J.), Gadeker i Himmelov (Pip.). Anm. Pa alle disse st. er det formen f. tenuissima Fr. ‘ Efter J. Gay kan disse 3 Zannichellia-arter henføres til en hovedart, Z. brachystemon, der ved sine korte stovträde adskilles fra folgende art. — macrostemon Gay. Med meget lange stoytrade og 4- | rummede steyknapper. I Roskilde-fjord (P. Niels.). Ruppia spiralis L. Saltholm, Amager, Vesterfelled (Horn.), Kallebostrand (Dr.). Kristianshayns stadsgray (Engelh,), i Roskilde-fjord (H, M.). . — rostellata Koch. Øresund ud for Kastellet, Amager ' (Dr.), Brakvandsgroft pa Amager (J. Lge.), i Roskilde- fjord (Piper, Thoms., H. M.). . — brachypus Gay, Oresund ud for Classens have (Tutein), Isefjord mell. den lille ø Alholm og Hornsherred (H. M.). Potamogeton natans L. Alm. — coloratus Horn Grofter v. Lersoen, mose mell. Roskilde og Ladegardsmollen (J. Lge.), Bognzsgard, mose mell. Herslev og Kattinge (Schiøtz), mose v. Ostby i Horns- herred (H. M.). — rufescens Schrad. T. alm. — gramineus L, « graminifolius Fr, Utterslov-mose (G. Jens.), Hørsholm, Birkerød (Horn.), Kattinge - sø (Thoms.), Gurre-so (H. M.). — — PB. heterophyllus Fr. Dam i Bagsværd-skov, So- borghus (Horn.), Ramløse (Dr.), Lilleværlose-overdrev, Gurre-so (H. M.). — Zizii M.et K. En dam v. Hellebæk mell. P. lucens (M. Lge.). Mellem Rormose og Kattinge-so ved Roskilde (Thoms. ). . — lucens L. Fuglevad, Farum-so, Søndersø, Bagsvzerd-so (H. M.), Peblingeso, Lyngby-so, Esrom-so (Dr.), Ler- søen (Rostr.), Hellebæk (M. Lge.). 19, 96 . Potamogeton lucens L. p. acuminatus Rchb. Koben- havn (Baagoe), Gentofte-so (Engelh.), Farum-so, Son- dersoen, Fuglevad (H, M.). . — prelongus Wulf. Esrom-so (Vahl), Sorteso (Dr.). — perfoliatus Lge. T. alm.: Sondersoen. Frederiksdal, Lyngby, Fuglevad, Gurre-so 0. s. v. : — crispus L. Alm. — zosterefolius Schum. Hellebæk (M. Lge.), Esrom-so, Slangerup (Horn.), Mølleåen- (Schum., Dr.), Ladegården (Schiøtz), åen mellem Esrom og Dragstrup (P. Niels.), Jonstrup, Sondersoen, Radvad (H. M.). — acutifolius Link. Fredensborg, Fortunen (Schiøtz), mose v. Ordrup, Frederikal v. Sneglebakken, dammen v. Lade- garden (Kamph.), Uttersloy-mose (Rostr.), mell. Være- bro-molle og Gundsomagle (Pip.), dam v. Lille Valby, vandhul ved Holbæksvejen 1/4 mil fra Roskilde (Thoms.), åen mellem Esrom og Dragstrup (P. N.), Bringe, Edel- gave, Hørsholm, Kirkeværlose, Unmacksdam y. Hellebæk (H. M.). . — obtusifolius M. et K. T. hyppig. . — mucronatus Schrad. Strandmøllen (Horn.). . — pusillus L. Ærmelundshuset (Schum.), Lersoen (Rostr.), Flaskekroen (Baagpe), Rädvad (H. M.). . — pectinatus L. Lyngby, Sondersoen o. fl. st. (H. M.), Radvad, Amager (Dr.). — — Pf. scoparius Wallr. Dam v. Flyng (Thoms.). . — marinus L. Gurre-so (Lge.), Esrom-so (P.N.), Furesøen mange steder, Farum-so, Sondersgen, Badstrup-so (H.M.). 16. Alismacee. . Triglochin palustre L. Alm. . — maritimum L. Ved Roskilde-fjord, pa Vesterfælled, Ama- ger, Saltholm (H.M.); v. Lersoen (J. Lge.). . Scheuchzeria palustris L. Bagsværd, Lyngby-mose (0. F. Müll.), Ramløse, Ruderhegn, Birkerød, Dronninggärd (Horn.), mose v. Nyrup-hegn (Heib.), Gadevang v. Hil- lerod, Kragens-mose v. Søllerød (N. E. Peters.), Bolle- mose i Dyrehaven (Rostr.), moser s. f. Jonstrup, Store Hareskov, Ryget-mose, Vintappermosen (H. M.). 4. Alisma Plantago L. Alm. ß. lanceolatum With. Kar pa nordsiden af Amager, Hoje Sandbjerg (J. Lge.), Damhus-sgen (M. Lge.). 5. — ranunculoides L. Soborghus-mose, Peblingesøen (Horn.). 6. Sagittaria sagittæfolia L. Flere steder i Molleäen fra Or- holm til Strandmøllen (H. M.). 7. Butomus umbellatus L. T. alm. 97 17. Juncacee. 1. Juncus maritimus Lam. Saltholm (Kamph.), Jægerspris (Vaup.). 2. — conglomeratus L. T.alm. £. subuliflorus Dr. Ved 3 4. .n 13. Furesoen (Dr.). effusus L. Alm. glaucus Ehrh. Slangerup, Falkonergärden, Garnisons- kirkegärden (Horn.), Esrom, Frederiksdal, Ordrup - krat (Dr.), Roskilde (Schiøtz), Lersoen (Rostr.), Damhussøen (Benzon), Frederiksberg (Vil.), mell. Roskilde og Vede- loy (Thoms.), v. Sondersoen, Valby ved den gamle Jern- bane, mell. Roskilde og Bognes (H.M ). filiformis L. Horsholms-skov (Horn.), mellem Helsingor og Gurre (Kmph. herb.), Helsingor (Dr.), Ruderhegn, Asserbo-overdrev, Hellebæk (J. Lge.), Gurre-so (Pip.), Frederiksdal, Birkerød (Rostr.), mell. Gladsakse og Tepri- mose, v. Lyngby-mose, Rostgards-dam ved Hellebæk, mose 9. f. Hillerod, Grib-so i Grib-skoy (H. M.). obtusiflorus Ehrh. Farum, Ordrup-mose, Strandmollen (Dr.), Radyad (Rostr.), Lyngby-mose (Schiotz), mose y. Bidstrup (Gronl.), mell. Kregome og Havelse (P. Niels.), Maglemose y. Roskilde, mose v. Soderup (Thoms.), mose ved Katrinebjærg (Ernsts.), Ostby-mose i Hornsherred, Geddevad-mose, Risby-mose (H. M.). acutiflorus Ehrh. Bidstrupgärd (P. Nielsen). lamprocarpos Ehrh. Alm. i flere former. Desuden forekommer hyppigt en mærkelig monstrositet med blom- sterstanden hemmet og omdannet til et rodbrunt knippe af topskydende grene og blade. (Maske en folge af insektstik). alpinus Vill. Bidstrupgärd (Nolte), v. Furesgens østside (Kmph., H. M.), mose mell. Ærmelund og Ordrup-krat (J. Lge.), Somosen v. Lavtrupgärden, Langedam ved Birkerød, Kirkeværlose-mose (P. Niels.) , Fidt-mose ved Hjortespring, torvemose y. f. Farum (Ernsts.), v. Sonder- søen, Gurre-so (H. M.). — pP. rariflorus Htn. Alm. ved Gurre-so pa grusede steder (J. Lge.). supinus Mönch. Hyppig i flere former. squarrosus L. T. hyppig pa hedeagtige steder. compressus Jacq. Alm. . Gerardi Lois. Vesterfelled (Vahl), Amager v. Konge- lunden (Dr.), mell. Roskilde og Vedelov (Thoms.), Salt- holm (H. M.). bufonius L. Alm. Botanisk tidsskrift. Anden række. I, 7 18. —- + + er Cn à Sy er 98 . Juncus bufonius f. fasciculatus Koch. Damhussøen (Vahl), Flaskekroen, Tokkekob-skov (J. Lge.), Lersoen (Rostr.), Sondersoen (H. M.). . — capitatus Weig. Asserbo-overdrev, Tidsyilde-hegn (J. Lge.), . Luzula pilosa Willd. Alm. — albida DC. Gels -skov (Kamph., J. Lge., H. M.); ved Sondersoen 1868 (var.). — multiflora Lej. Alm. — — p.pallescens Hoppe. Jonstrup-vang, Gels-skov (H.M.). — — y. congesta Fr. Mose o. f. Sondersoen; i stor mængde i Ryget-mose (H. M.). — campestris DC. Alm. 18. Liliaceæ. . Fritillaria Meleagris L, Charlottenlund pa en eng bag slottet (Horn.). . — imperialis L. Forvildet i Charlottenlund (H. M.). . Lilium Martagon L. Vodrofgard v. København, Slange- alleen vy, gamle Kongevej (Rostr.). . Tulipa silvestris L. Slangerup, Frydenlund (Horn.), Fre- deriksborg (Knæckenb.), Palaiets have i Roskilde (Thoms.), omkring Strø alm. (Matthis.), Frederiksberg-have (Dr.), Rosenborg - have, i mængde pa voldene og i glacierne v. Kobenhavn (J. Lge.), Ballerup (H. M.). Anm. En monstrositet med tvedelt, 2-blomstret skaft er fun- det i glaciet af Engelhard i flere eksempl, En anden form med 4-delt blomsterdække, 4 stovdr. og 2-lappet ar er truffet sammesteds (H. M.). . Gagea spathacea Schult. Fortunen, Charlottenlund (J. Lge.), Ærmelund, Frederiksberg-have (Horn.), Ordrup-krat (Dr.), Egebeksvang o. fl. st. v. Helsingor (Stbg.), Vedbæk (Rostr.), Farum (Benzon), Lille Hareskov, krat v. Fiske- bek, Dronningestien v. Lyngby-mose (H. M.). . — minima Schult. Marienlyst (Stbg.), Gl. Vartov, Jægers- borg ved Hundessen, Ærmelund, Lundehuset (Horn.), Fortunen (J.Lge.), Kongens have i Frederiksborg (Kneck.), Skodsborg (Rostr.), København (Baagoe), Lottenborg v. Lyngby, Sorgenfri, Fuglevad, Frederiksdal, Lille Vær- lose (H. M.). . — lutea Schult. M. alm. . — stenopetala Rchb. Kirsebergangen vy. København (M. Lge.), Charlottenlund (Liitken), Bognæs (Schiotz). . Endymion nutans Dum. Forv. i Søndermarken og Char- lottenlund (Rostr.). . Ornithogalum nutans L. Helsingør (Stbg.), Frederiks- borg (Knæck.), Sonnerupgard i Tikeb-sogn, Kastels- RÉ nd. né PE 2. 3. 99 volden, Frederiksberg-have (Horn.), Charlottenlund bag Constantia (J. Lge.), Vesterfælled (B. F.), Tårbæk (Pip.), Jonstrup, Frederiksdal, opkorselen til Sorgenfri, Koben- hayns volde (H. M.). . Ornithogalum umbellatum L. Helsingør (Stbg.), Koben- havns og Kastellets volde, Kirsebærgangene (Dr.), Jæ- gersborg (Horn.), Frederiksberg (Rostr.), Jonstrup, Fre- deriksdal, Dronninggard i skoven n. f. avlsgården i mængde (H.M.), skrænt v. Strobjeerg i mængde (Matthis.). . Allium Scorodoprasum L. Hyppig omkring Københavns volde og ved Helsingør (J. Lge.), Jægersborg (Rostr.). — Porrum L. I haver. Forvildet pa Københavns glacis (Engelh.). — vineale L. Københavns volde alm., Langelinje (J. Lge.). — — f. compactum Thuill. Alm. omkring København. — Cepa lL. dyrket. — Ascalonicum L. Dyrket. — oleraceum. L. T. alm. — — ß, canaliculatum Fr. Bastionerv. Kobenhayn(J.Lge.). — Schoenoprasum L. Dyrket. — ursinum L. Mell. Ordrup-mose og Klampenborg, Ørholm, Bidstrupgärd (Horn.), Bognæs-skov i overordentlig mængde _(Thoms.). . Anthericum ramosum L. Bidstrupgärd, Slangerup, Solle- rod, Ørholm (Horn.), Veile-vig i Voldborg-herred (Kyll.), Frederikssund (Feddersen), Brede-bakke (J. Lge.), Fel- leden ved Gels-skov (N. E. Peters.) , Jonstrup - vang, Nymolle (H. M.). — — P. Pseudo-Liliago Lge. Brede (Schmidt), Arresodal v. Frederiksværk (J. Lge.), Nymolle (H. M.). — Liliago L. Mell. Bidstrup og Roskilde, Fortunen, Brede (Horn.), Jægerspris (Kamph.). Disse findesteder ere efter prof. Langes mening tvivlsomme; det er sandsynligt, at var. 8. af foregående har givet anledning til forveksling. 19. Smilacee. Asparagus officinalis L. Ovre, Hammerbakken v. Ville- rup (Pip.), Oksholm (Kamph.), Elhorn (Albr.), Hersløv, Langelinje (J. Lge.), Vedeløv strandeng (Thoms.), Ler- søen (Baagøe), glaciet mell. N.- og Ø.-port (Engelh.), Amager (Horn), » Ærtekedlen« ved Kristianshayn (H. M.). Convallaria majalis L. Alm. — verticillata L. Egebæksvang (Stbg.), Dumpedals-molle, krattet mell. Ærmelund og Ordrup-mose, mell. Ordrup og Dyrehaven (Horn.), Charlottenlund (Weilb.). 7r DO = Qt & OS ". 100 . Convallaria multiflora L. Alm. . — PolygonatumL. Slangerup, Bidstrupgärd, Brede, Char- lottenlund (Horn.), Nymolle (J.Lge.), Jonstrup-vang (H.M.). . Majanthemum bifolium DC. Alm. . Paris quadrifolia L. T. alm. 20. Narcissineæ. . Galanthus nivalis L. Eng v. Bernstorf (Horn.), Orsholt (Liebm.), Charlottenlund (Pip.), Frederiksborg (Knæck.) o. fl. st. udenfor Haver (H. M.). . Narcissus poéticus L. Mell. Orsholt og Gurre (Stbg.), Esrom (Dr.), ved åen s. v. f. Jonstrup 1860, Bernstorf (H. M.). 7 . — Pseudonarcissus L. Soborg slotsruin (Lgb.), Esrom (Dr.), Amager (O. F.Müll.), Kaningärd v. Furesøen (H.M.). 21. Irideæ. . Iris Pseudacorus L. Alm. . — spuria L. Saltholm i mængde op mod nordkysten (Dr., J. Lge., H.M.). . Crocus vernus L. ‘Hyppigt dyrket. 22. Orchidee. . Orchis ustulata L. Tidsvilde (Horn.), Sollered (Dr.), bag Flaskekroen (Mackeprang). . — Morio L. Magleby pa Amager (Vil.), Jonstrup, Kirke- verlose , Lilleværlose-overdrev, Edelgave (H.M.), eng n. f. Vedeloy, mose mellem Himmeloy og St. Valby (Thoms.), Ordrup, Charlottenlund, Dyrehaven (Benzon). — — var. fl. alb,, Jonstrup, Lilleværløse-overdrev (H. M.). == meseuls “iz? “Aim: . — majalis Rchb. Ikke sj. . — incarnata L. MT. alm. — — var. fl. alb. Lyngby-mose alm. (H. M.). — — f. hematodes Rchb. Ladegården v. København (J. Vahl). . — maculata L. Alm. — — £. concolor Lge. Tibirke-mose (B. f.), Gymnadenia conopsea R. Br. Tidsvilde, Lundehusmosen (Horn.), Soborg-mose, Tryggerod-mose (J. Lge.), mell. Flynderup og Egebæksvang (Stbg.), Bidstrup-mose, Senge- lose-mose, Jonstrup-vang (H. M.). . — albida Rich. Brede (Horn., Dr.), bakker mell. Hjorte- kærshuset og Nymolle (J. Lge.). Ee à d —_ 101 Anm. Jeg har forgæves eftersogt den pa disse to steder; den synes nu at vere gaet til grunde. Platanthera solstitialis Dr. «@. latiflora Fl. Dan. Københavns omegn (Dr.), Jonstrup-vang (H. M.). — — $. densiflora Fl.Dan. Gurre-vang (J. Lge.), Konge- lunden, Rayneholms-hegn, Gels-skov (Rostr.), Ærmelund (Engelh.), Lillevzerlose-overdrey, Frederiksdal, Brede, Lundtofte, skrænt v. Hjortekærshus (H.M.), Tikob(M.Lge.). — — y. patula Fl. Dan. Flaskekroen (Dr.). — chlorantha Cust. Ikke sj. Coeloglossum viride Hartm. Charlottenlund (Kylling). . Herminium Monorchis R. Br. T. hyppig. . Neottia Nidus avis Rich. Kollekolle, Dyrehaven (Horn.), Hareskoven (Dr.), Jonstrup-vang, Lille Hareskov (H.M.). . Listera ovata R. Br. Mell. Ordrup og Dyrehaven (Horn.), Lyngby-mose (Rostr.), Frederiksberg-have (Benzon), Ler- søen (Vil.), Københavns glacis (Gronl.), Kirsebærgangen (Engelh.), Ostskov i Hornsherred, Boserup-skov, Ledøje- plantage, Aldershvile, Sorgenfri (H. M.). . — cordata R. Br. Hornbæk-plantage i mængde (Petit, J. Lge., Schütz, H. M.), Frederiksberg-have (M. Vahl, synes her at være forsvunden). . Epipactis palustris Crantz. Hist og her. — — fl. alb. Lyngby-mose (H. M.). . — latifolia All. Egebæksvang (Stbg.', mellem Ordrup og Dyrehaven, Frederiksborg, Frederiksværk (Horn.), Sorgen- fri (J. Lge.), Frydenlund, Gadevang ved Hillerød (N. E. P.). . — microphylla Swartz. Stien langs Ordrup-mose (Pip.), Norreskov v. Furesgen (Rostr.), Frederiksdal (Leth). . Cephalanthera ensifolia Rich. Dronninggärd (Fl. D.), Aldershvile, Gels-skov (Horn.). . Corallorhiza virescens Dr. Pors-krat v. Tibirke (J. Lge.). . — ericetorum Dr. Hornbæk-plantage (Schiøtz). . Malaxis paludosa Sw. Tepri-mose, Lyngby-mose (Horn.), mell. Gurre og Hornbæk, mose v. Hestkobgärden, mose s. f. Jonstrup (H. M.). . Sturmia Loeselii Rchb. Mell. Strandmøllen og Rädvad (J. Lge.), Lyngby-mose, Lundehusmosen, Bidstrup-mose (Horn.), Tepri-mose (Vestermann), moser v. Katrinebjærg og Slagslunde (Ernsts.), mose 9. f. Værebro - møller, mose v. Ostby i Hornsherred (H. M.). # 23. Hydrocharideæ. . Hydrocharis Morsus ranæ L. T. alm. . Stratiotes aloides L. Gurre, Smor- og Fedt-mose ved Hjortespring (J. Lge.), Damhus-soen, Utterslov - mose, 102 Emdrup-sö (Rostr.), Fuglevad (Vil.), Aldershvile (Ben- zon), Gravene udenfor V.-port (Dr.), Frederikssund (Fed- dersen), dam v. Nymolle (Gronl.), Hesttangs-molledam (Leth), Jonstrup-egnen alm., Lyngby-mose, moser n. 9. f, Furesøen, Haverup-se, Hjorlunde (H.M.), Fredriksborg (Knæck.). Frydenlund, Dyrehaven (N. E. P.). 24, Conifere. . Pinus silvestris L. Hyppigt plantet i skove, forvildet i moser. Lyngby-mose (Vaup., H.M.). Ruderhegn (J. Lange), mose y. Gurre (H. M.). . — Strobus L. Hist og her plantet i skove og haver. . Abies pectinata DC. Plantet i skove, f.eks. ee skov, og i haveanlæg. . Picea excelsa Link. Alm. plet i skove, forv. i moser i Nyrup-hegn (Heib. iF . — alba Ait. Plantet i skove, f. eks. Ruderhegn, Nyruphegn, Boserup-skoy (H. M.). . Larix Europæa DC. Hyppigt plantet i skove. . Juniperus communis L, T. alm. mod nord, sjældnere mod syd: Furesgens skrænter, Bagsværd-skov, Ruder- hegn (H.M.), Birkerød (Rostr.). . Taxus baccata L. Hist og her plantet: Frederiksdal, Charlottenlund (H. M.). 25. Ceratophyllee. . Ceratophyllum oxyacanthum Cham. Ikke sj.: Koben- havns stadsgrav, Overup-gadeker, Lilleværlose, Rädvad DR. ¥., (Es D) . — muticum Cham. Roskilde (Nolte), mellem Vestrup og Heringelose (Pip.), St. Valby, Soderup (Thoms.). 26. Callitrichineæ. . Callitriche autumnalis L. Radyad (J. Lge.), Frederiks- dals-molle, Emdrup-so, Ladegårdsåen, Damhussøen (Dr.). Jonstrup, Birkered-so (H. M.). . — verna Kütz. Korom v. Vedbæk (Liebm.), Lersoen, Dam- hussgen (Rostr.), Kobenhayn (Baagoe). , — stagnalis Scop. T. alm. — — Pf. platycarpa (Kütz.). Mose n. v. f. Jonstrup (H.M.). 27. Myriceæ. . Myrica Gale L. Tibirke, Tidsvilde (J. Lge.), Frederiksværk Gilleleje (Horn.), fl. st. mell. Gilleleje og Sandkroen (P. N.) RE HN 103 28. Betuline æ. . Betula verruco sa Ehrh. Hellebæk (M.Lge.), Kobenhavns glacis (Engelh.), Store Hareskov, moser i Teglstrup-hegn (H.M.), Helsingør, Jægerspris (Stbg.), Ruderhegn, Gurre (J. Lge.). — odorata Bechst. Hyppigt plantet; vildt voksende v. Hel- singer (J. Lge.), Gandlose Orne (H.M.). — — Pf. tiliæfolia Læst. Tibirke-mose (J. Lge.). — -— * pubescens Lge. Lersgen (Baagse), Lyngby-mose (H.M.), Helsingør, Tikøb (J. Lge.). Alnus glutinosa L. Alm. — incana DC. Hellebæk ved Bondedammen (M. Lge.), Charlottenlund, Søllerød , Hosterkob, Birkerød, Konge- lunden (Rostr.), Gandløse Orne, Jonstrup-vang, Alders- hvile (H. M.). 29. Cupuliferæ. . Carpinus Betulus L. Hellebæk fl. st. (M. Lge.), Grib-skov ved Graverhuset (P. Niels.), Frederiksdals-skov (Dr.), Gandløse Orne, Farum-Lillevang, Jonstrup-vang, Dyre- haven (H. M.), Ruderhegn (Tut.). Corylus Avellana L. Alm. Castanea vulgaris Lam. Plantet hist og her, f. eks. ved Dronninggård, Frederiksberg, Marienlyst (H. M.). Fagus silvatica L. M. alm. Quercus pedunculata Ehrh. Alm. — sessiliflora Sm. Dyrehaven mell. Klampenborg og Eremi- tagen, 1 træ, formodentlig plantet (J. Lge.). — Cerris L. Dronninggärd; 1 stort tre (H.M.). 30. Ulmaceæ. . Ulmus montana Sm. Lersoen (Baagoe), Jonstrup-vang (H. M.); desuden hyppigt plantet. — — (. nitida Fr. Skodsborg plantet (J. Lge.). . — campestris Sm. Københavns glacis, Ladegårdsåen , Bakkehuset (J. Lge.), Jonstrup, Kaningärd (H. M.). — suberosa Ehrh. Kaningärd (Schum., H.M.), Dronning- gard, Edelgave (H.M.); fl. st. v. København, f. eks. mellem N.- og @.-port, Tivoli (Rostr.), Kastels - glaciet (Vil.), mellem Falkoneralleen og Ladegården (J. Lange), Himmeloy-preestegard (Vedel). — effusa Willd. Helsingør (Stbg.), mellem Lundehuset og Bernstorf (J. Lge.) , Vesterbro (Kjærboll.), v. Classens- have, Kalkbrænderiet (Rostr.), alleen s. f. Bidstrupgard (H. M.). eo DO je 6. ie 104 31. Urticaceæ. . Urtica urens L. Alm. . — dioeca L. Alm. . Parietaria erecta M. et K. . Kastellet (Schum., J. Lge.), stendige v. St. Ibs kirke y. Roskilde (Horn., J. Lge.). . Humulus Lupulus L. Dronninggärd fl. st., Furesoens nord- skrænt o. fl. st. (H. M.). Cannabis sativa L. Dyrket; forv. fl. st. omkring Koben- havn og Kastellet (Rostr., H. M.), Helsingørs (H. M.). . Morus alba L. Ved Frederiksdals-kro i udkanten af skoven (H. M.). . — nigra L. Dyrkes. 32. Salicineæ. . Salix pentandra L. Hist og her, bade G og OL" Tee søen har jeg fundet den med tydelige akselblade. — cuspidata Schultz. I Lersgen (Rostr.), næsten altid kun Z-ekspl., Frederiksberg 1 ekspl. (Rostr.), pilekrat ved Furesoens sydostside 1 ekspl. (H. M.). — fragilis L. Kobenhavns voldgrave begge kon i store ekspl., Jonstrup, Skovlunde, Knardrup, Slangerup, Gurre (H.M.), Lersoen (Baagoe), Esrom-sos vestside (P. Niels.). — viridis Fr. T. alm. plantet. Som vildt voksende i moser v. Helsingor (J. Lge.), Lersoen (Rostr.), ved Fure- søens sydside (H. M.). . — alba L. Lersoen begge kon (Rostr.). Plantet mange steder. — — f. coerulea Koch. Lersøen (Rostr.). — — 7. vitellina Koch. Udenfor Nørreport i store skønne ekspl., Ventegodt vy. Lygten-kro, mellem Staynsholt og Bregnered (H. M.), Lersgen (Rostr.). Anm. Den sidstnævnte form anses af andre botanikere for hen- hørende til S. fragilis (S. fr. + pendula Lge., S. Russeliana Sm.); efter mit skon star den dog en hel del nærmere ved S. alba, men den burde vist be- tragtes som en egen art. — amygdalina L. Mose v. Grondal v. Kobenhavn, Bud- dinge, Aldershyile (J. Lge.), Lersoen bægge kon og begge former, Pesthuset v. Kobenhayn (Rostr.), Ballerup-mark (Ernsts.), plantet fl. st., f. eks. v. vejen forbi Grondal, _y. Måløv, gærde mell. Utterslov og Soborghus (H.M.). — undulata Ehrh. Københavns voldgrave, gamle Kongevej, _ Lygten (J. Lge.), Valby, Lundehuset (Rostr.), mellem Vestrup og Himmeloy, mell. Roskilde og Bidstrup (Thoms.), Hellebæk (M. Lge.), Farumgard, Hellerup, Jonstrup , Smørumnedre (H.M.). Kun Q-pl. er fundet her til lands. 10. 41; 12. 13. ye 18. 105 Salix acutifolia Willd. Lersoen, Frederiksberg, Vedbæk (Rostr.), Kobenhavns stadsgray nedenfor Kommunehospi- talet i mengde (J. Lge.), mell. Roskilde og Bidstrup, Klosterlunden v. Roskilde (Thoms.), ved Farum-sos nord- side, Gilleleje (H. M.). Næsten altid G-ekspl. I Lersoen ere © -ekspl. fundne af Vilandt. — purpurea L. Fory.i Lersgen (Rostr.), plantet hist og her. — — ~. Helix Lge. Lundehusmosen (Rostr.). — — y. Lambertiana Sm. Ryerne v. Hellerup (H. M.). — — 6. parvifolia Rostr. Med meget sma blade, I Ler- søen (Rostr., H. M.). — rubra Huds. Langholmsmosen v. Dronninggärd (Kamph.), Valby (J. Lge.), Ryerne v. Hellerup (Rostr.), Lade- gardshusene y. Roskilde (H. M.). Ved Hellerup findes den kun sparsomt, og trues med undergang; i Langholmsmosen er den vistnok for lenge siden udryddet. — mollissima Ehrh. Kongens Enghave, ner gl. Pesthus (Kamph.), Ryerne v. Hellerup (Rostr.), Landevejen forbi Utterslov v. klædefabriken (Rostr., H. M.), Kun Q-pl. ere fundne. viminalis L. Alm, — — f. linearifolia. Med smalt-linjeformede blade. I Lersoen (Rostr., H.M.). — — 7. spathulata. Bld. oval-lancetformede, med størst brede ovenfor midten. (Muligt S. hippophaéfolia Thuill.) Lerseen (Rostr., H. M.). — stipularis Sm. Lundehusmosen (Rostr.), Hornbæk-plan- tage (Heib,), markgærde mellem Roskilde og Bidstrup, Klosterlunden v. Roskilde (Thoms.), gærde v. Frederiks- sund (Ernsts.), Hellerup (H. M.). Anm. Det ved »Lygten« fundne ekspl. er for et par ar siden ødelagt. -- Kun ©-ekspl. ere fundne. . — acuminata Sm. Mellem gl. Kongevej og Falkoneralleen (J. Lge.), Lundehus-mosen (Rostr.), bægge st. kun ©. . — lanceolata Fr. Temmelig alm. plantet, men næsten al- tid kun Q-ekspl. Lersoen (Rostr.). På Kastels-glaciet har Vilandt fundet G-ekspl. . — cinerea L. Alm. — — ß. aquatica (Sm.). Hist og her. — --- y. leiocarpa Lge. Lundehus-mosen (Rostr.). — caprea L. Alm. — aurita L. Alm. | — — £. fimbriata Lge. Ved udkanten af Danstrup-hegn ner ved Landlyst (J. Lge.). — hastata L. Tibirke - mose mod Arresø (J. Lge.), 20. 21. 21. 23. 24. 25. 26. 27. cer 28. 29. 106 Himmelev v. Roskilde (Th. J.), Langholms - mosen ved Dronninggärd (Horn.), Lersoen bægge kon (Rostr.), mose y. f. Farum, mose v. Katrinebjærg (Ernsts.), ved Sondersoen, Ryget-mose, mose n. y, f. Kirkeværlose, moser ved Værebro-à bægge kon, mellem Birkerød og Bloustred (H. M.). 7 Salix nigricans Sm. Lersoen GS og © (Rostr.). Plantet mell. Falkoneralleen og gl. Kongevej (J, Lge.). — ambigua Ehrh. Hornbæk-plantage, Hammermolle-skoven og Lappen v. Helsingor (Heib.), mellem Kulhusene og Frederiksdal (J. Lge.), Lersoen (Rostr.), Gurre-so ved nordsiden (P. Niels.), Store Hareskov, Birkerød, Solle- rod, mose s. v. f. Vintappergärden (H. M.). — repens L. Alm. — — $. fusca Sm. Mell. Ordrup og Charlottenlund (J.Lge.), Jonstrup-egnen fl. st., Furesoens sydside (H. M.). — — y. argentea (Sm.). Asserbo-overdrev (J. Lge.), Tids- vilde (Horn.), nedenfor Hornbæk-plantage, Lappen ved Helsingor, Randen af en mose ved Fiskebæk (H. M.), Lersoen (Rostr.). — — 6. leiocarpa Koch. Lappen ved Helsingør (Heib.), Lundehus-mosen (J. Lge.), Lersoen (Baagoe). — — «. glauca Baagoe. Hornbæk-plantage (Baagoe), Ler- søen (H.M.). — rosmarinifolia L. Lundehus-mosen (Dr.), Lersøen (Rostr.), Ordrup-mose mod Ærmelund (J.Lge.), Lyngby- mose i mængde (O.F. Miill., H. M.), Ryget-mose (H. M.). — angustifolia Wulf. Ved vejen i Store Dyrehave ved Frederiksborg (Kamph.), Lersøen (Rostr.), Jonstrup ved tørvegrave (P. Niels.). Populus alba L. Plantet hist og her: København, Char- lottenlund (Benzon), Lundehus-mosen, Ryssenstens-bastion (Rostr.), Helsingør (M. Lge.), Dronninggård , Birkerød, Ledøje-plantage, Veksø, Bidstrupgard, Hillerød (H. M.). — canescens Lge. Hyppig plantet; fory. i Lundehus-mosen (Baagoe). — tremula L. Hyppig i skove og moser. — — * yillosa (Lang), Charlottenlund (J. Lge.). — tremuloides Mich. Alleen s. f. Bidstrup (Thoms.), mell. Lyngby og Ny Frederiksdal (H. M.). — monilifera Ait. Alm. plantet; forv. i Lersoen (Rostr.). Y-pl. meget sjælden: 1 ekspl. v. Svanholm pa gl. Konge- vej (Rostr.). — nigra L. Plantet hist og her, f.eks. ved Soderup (Thoms.), Københavns fæstningsgrave, Jonstrup, Måløv, Edelgave, Ladegårdshusene ved Roskilde, Roskilde, Sigersløvøster (H. M.). 30. 32. Or 10. Li. ? 12. 107 Populus pyramidalis Roz. Hyppig plantet; forv. i Ler- søen (Rostr.). . — laurifolia Ledeb. København, Ballerup, Hillerød (H.M.). . — balsamifera L. Plantet hist og her: Hellebæk (M. Lge.), Frederiksberg, Søllerød, Kirkeværlose, Jonstrup, Hest- tangs-molle, Tastrup-station (H.M.). — Ontariensis Desf. Plantet hist og her: København fl. st., Utterslov, Ballerup, Frederiksdal, Birkerød, Lillerød, Hillerød (H. M.). 33. Salsolacee. . Salicornia herbacea L. Amager, Vesterfælled (J. Lge.), Frederikssund (H. M.). Chenopodina maritima Mog-Tand. Hellebæk (M. Lge.), Saltholm, Amager, Vesterfælled, Roskilde-fjord (H. M.). 1866 fandtes denne strandplante i den udtorrede del af Sondersgen. . Salsola Kali L. Amager ved sydsiden (Dr.). Ved Øresund og Kattegat hist og her. . Kochia hirsuta Nolte. Frederikssund pa den udtørrede strækning indenfor Kalvo (H. M.). . Chenopodium hybridum L. Helsingør (Dr.), Frederiks- borg, Bidstrupgard, udenfor Kastelsporten, Amager (Horn.), Skovshoved (Benzon), Charlottenlund (Rostr.), Vedbæk, Papirmøllen (J.Lge.), Roskilde (Thoms.), Farum (Pouls.), København, Jonstrup (H. M.). . — urbicum L. Tårbæk, Skovshoved (Dr.), Esplanaden ved København (J. Lge.), Gentofte (Rostr.), Sletten, Skotte- rup v. Helsingør (Liebm.). — murale L. T. alm. på landsbygader og ved købstæ- derne. Den findes gærne sammen med Malva borealis. — album L. Alm. i flere former. — ficifolium Sm. Fl. st. omkring København, f. eks. Svane- mosegard, dæmning v. St. Jorgens-se, Kastellet (J. Lge.), affaldstomt pa Norrebro (Engelh.), tomt mell. Lade- garden og Landbohøjskolen (H. M.). — polyspermum L. Ikke sj. — — var. sanguinea. Med mørkerøde stængler og blade. Maloy (H. M.). — — f. acutifolium Sm. St. Jorgens-so (Baagoe). — Vulvaria L. Charlottenlund, Norreport og Salpeterverket udenfor @.-port (Horn.), Jagtvejen (Petit), Amager ved Götschens batteri (Dr.). | Blitum capitatum L. Bagsværd, Valby-bakke (Horn.). Anm. Synes nu at vere forsvunden; i ældre tid ma den have været hyppigere, da den angives som alm. af Kylling. 18. 19. 20. 21. 22. 23. 108 . Blitum virgatum L. Forv. v. Frederiksdal (Rostr.). . — rubrum Rchb. Alm. — — pf. spathulatum Coss. Amager (J. Lge.). . — botryoides Drej. Flaskekroen (Dr., J. Lge.), Ny Ar- tillerikaserne pa Kristianshavn (Visby). . — glaucum Koch. T. alm. . — Bonus Henricus C. A. Mey. Alm. . Beta vulgaris L. Alm. dyrket. . Atriplex hortensis L. Dyrkes i haver og træffes forvil- det: Helsingør (Heib.), Ladegården ved København, Sundbyvester (Rostr.). — arenaria Woods. Frederikssund (Rafn). . — Babingtonii Woods. Hellebæk, Flaskekroen (J. Lge.), Amagers ostkyst (Lindeberg). — — Pf. virescens Lge. Dragør, n. f. Tärbæk, Hornbæk (J. Lge.). — hastata L. Alm. — — a. deltoides Moq. Kastelsvolden (Baagoe). — — f. salina Wallr. Alm. — — 7. prostrata Lge. Den udtørrede del af Sondersoen 1866 (H.M.). — — dåd. platysepala Guss. Amager y. syd- og østkysten, f. eks. v. Kastrup (Lindeberg, J. Lge). — calotheca Fr. Hyppig. — — a. macrosepala Lge. Kalkbrænderiet (Baagoe), i den udtørrede del af Sondersoen (H. M.). — — p. microsepala Lge. Hyppig v. Øresund, Kattegat og Roskilde-fjord. — — 7. parvifolia Lge. Kalkbrænderiet, Flaskekroen (J. Lge.). — longipes Dr. Flaskekroen (Dr.), Kalkbrænderiet, Ama- ger (J. Lge.). — -— p. muricata Lge. Vesterfelled (J. Lge.). — patula L. Alm. — — ff. erecta Lge. Ordrup. København (J. Lge.), Birke- rod (P. Niels.). — littoralis L. Alm. v. strandbredderne. — — * serrata Mog. Bellevue (H.M.). Halimus pedunculatus Wallr. Amager ved Göttschens batteri, Frederikssund (Horn.), Kastrup (Dr.), Lersoen (Benzon), Vesterfælled, Jyllinge (H. M.). 34. Amarantacee. . Amarantus Blitum L. Fredensborg-slotshave (Kamph.), haver i Classens-vænge (Benzon) o. fl. st. omkring København (Didr., M. Lge.) , Amager v. Götchens-batteri (J. Lge.). > oo bo 109 Amarantus hypochondriacus L. Fejeskarnpladser bag Ladegarden 1858 (Rostr.), den udtorrede del af Sonder- søen 1867 (H.M.). 35. Polygoneæ. . Polygonum Bistorta L. Gurre-vang (Heib.), Dronninggard (Horn., H.M.), Vedbæk, Roskilde (Kyll.) , Charlotten- lund plantet (H. M.). — amphibium L. Alm. i bægge hovedformer. . — lapathifolium L. Alm. i flere former. . — nodosum Pers. Københavns omegn, Flaskekroen, Ordrup- mose, Tryggerod-mose (J. Lge.), St. Jorgens-so, Lersoen (Rostr.), Jonstrup-egnen hyppig, Smørumnedre (H. M.). Anm. Varierer ligesom den forrige med hensyn til farven; de mest afvigende former ere: a. maculatum. Med stærkt. rødplettet Stengel og smukt hojrode bist, p. album. Med lysgron stængel og hvide bist. Denne form er sjældnere. ‚= Persicaria L. Alm. Anm. Farven varierer meget; en smuk hvidblomstret form er funden i Sondersoen (H. M.). . — strictum All. «. elatum Fr. Nyrup-hegn (Heib.), Frede- riksborg (M. Lge.), Rudersdal (B. f.), Blovstrod (Baagoe). Vedbæk, Charlottenlund (J. Lge.). — — p. pusillum Fr. Hellebæk (M. Lge.), Jægersborg- allé, Strandmøllen (Rostr.), Furesøen (Benz.), Søllerød (N. E. Peters.), Valby, Norrefælled, Birkerod, Blovstrod (Horn.), Klampenborg, Ørholm, Rädvad (Dr.), Jonstrup, Frederiksborg (H. M.). . — laxiflorum Whe. Jonstrup v. åen (H. M.). . — Hydropiper L. Alm. — -- 6. pauciflorum Lge. Jægerspris slots-hegn (B.F.). — aviculare L. M. alm. i mange former. — — var. Robertii Lois. Strandbredden n. f. Kronborg (H.M.). — Raji Bab. Strandbredden mellem Kronborg og Hellebæk (A. Falck fra Lund), mell. Hellebæk og Hornbæk (H. M.). Vedbæk 1800 (Crohn?), Anm. Den fra Vedbæk angivne form har efter prof. Langes undersøgelse lighed med P. maritimum L. . — Convolvulus L. Alm. 12. — dumetorum L. Tidsvilde, Charlottenlund, Hareskoven (Horn.), Hellebæk, Gribskoy (Stbg.), Humlebæk (Kamph.), Ruderhegn (Mein.), Skodsborg, Ærmelund, Ordrup-mose, Farumgard (J. Lge.)., Brede, Ørholm (Petit), Tårbæk (Rostr.), Sondersoens nordskrænt, Donse (H. M.). 13. 110 Fagopyrum Tataricum Gartn. Hyppigt ukrud i Boghvede: Flaskekroen, Kongelunden, Dyrehaven, Tarbek, Sand- bjærg, Frederiksdal (Rostr.), Jonstrup, Lillevzerlose, Kronborg (H. M.). — esculentum Monch. Alm. dyrket mod n. 0.; stundom forvildet: ved Sondersoen (H.M.). . Rumex Hydrolapathum Huds. T. alm. . — maximus Schreb. Povlinelyst y. Helsingør (Stbg.), mell. Rudersdal og Birkerod (J. Lge.). — domesticus Hartm. Hellebæk, Helsingør, Rungsted, Ko- benhayn (J. Lge.), Donse (Stp.), Amager, Bellevue (Dr.), Lersøen (Rostr.), Birkerød, Dronninggård, mell. Stampen og Hjortekærshuset (H.M.). — — p. latifolius Htn. Lundehus-mosen (J. Lge.). + — — propinquus Aresch. Mell. Kalkbrænderierne og Clas- sens-have (J. Lge.). . — crispus L. Alm. — conspersus Htn. Bakke ovenfor Alsgard ved Hellebæk (M. Lge.), udenfor Københavns N.-port (J. Lge.), Gl. Kigkury v. Kobenhayn (Ernsts.). . — acutus L. Helsingør, Charlottenlund (Dr.), Hørsholm v. Forstplantagen, Kobenhavns omegn, f. eks, udenfor N.- port, i Kastellet (H. M.), mellem N.- og V.-port (P. Niels.), Sortedamso (J. Lge.), Kastrup (J. Lge.), Donse (Stp.), Søllerød (N.E. Peters.), Esrom (P. Niels.), bakke vod Sonderseen (H. M.), mell. Maloy og Smørumnedre (Ernsts.). | . — obtusifolius L. Alm. — conglomeratus Murr. Hammermolle-skoyen ved Bonde- dammen, Rädvad, Frederiksberg-allé (J, Lge.), ved Fure- søen (Schiötz). . — nemorosus Schrad. T. alm. . — palustris Sm. Skovshoved (M.Lge.), Valby, dæmningen v. St. Jorgens-so, gl. Pesthus, Classens-have, Kastellet, Tarbek, grofter ved Ladegardsaen (J. Lge.), Damhus- søen (Rostr,), Flaskekroen (Baagoe). . — maritimus L. Ikke sjælden. . -— Acetosa L. Alm. . — Acetosella L. Alm. 36. Santalaceæ. . Thesium ebracteatum Hayne. Brede-bakke (Horn.,J. Lge.), Ballerup-mark ned mod » Hareskoven« (d.e. Jonstrup-vang) (Horn., H. M.), Jonstrup-vang fl. st. i mængde (H. M.), Færgelunden v. Jægerspris (H. M.), Jægerspris (Kph.). (De to sidste voksesteder ere sandsynligvis identiske). Bm UT TA ES ERR DR = | SÅS 111 . Thesium ebracteatum b. subbracteatum J.Vahl. Brede- bakke med hovedarten (Vahl). 31. Thymelee. . Daphne Mezereum L. Hyppig i haver; stundom forvildet: Frydenlund (Horn.), Dronninggärd (H. M.). 38. Plantagineæ. . Plantago major L. Alm. — — /\ rosea Den. Københavns glacis (Engelh.). — — ß. minima DC. Hist og her. — — * intermedia Lge. Hist og her. — media L. Alm. — lanceolata L. Alm. Anm. En monstrositet med grenede aks fundet mell. Jonstrup og Ballerup: Horn. angiver en topspirende form fra Amager. — maritima L. Hyppig pà strandengene. — — ß. dentata F. D. Jyllinge. Anm. En form med grenet aks har jeg fundet pä strandenge v. Roskilde-fjord. — Coronopus L. Vesterfelled, Amager, Saltholm, langs - østsiden af Roskilde-fjord. — — f. pygmea Lge. Flaskekroen (J. Lge., Povlinelyst v. Helsingør (Stbg.). — arenaria W. K. er funden pa en gresmark n.o. f. Ros- kilde (Thoms.). Littorella lacustris L. Frederikssund, Storedam y. Donse, Emdrup, Damhus-soen (Horn.), Gurre-so (Liebm.), Ru- derhegn (Tutein), Gribso (H. M.). a9. Plumbagineæ. . Statice Behen Dr. Saltholm (Kyll.). — rariflora Dr. «a, Danica Fr. Frederikssund ; Nedre- Draby y. Jegerspris (Dr.), nedenfor Nordskoven (Ernsts.). — -— 6. borealis Fr. Ovro (Pip.). - Armeria vulgaris Willd. Alm. pa strandengene; hist og her pa torre steder inde i landet, f.eks. i Jonstrup-vang, 9. f. Sondersoen, Lilleyzerlose-overdrey (H.M.). — maritima Willd. Ved Roskilde-fjord (J. Lge., Stbg., Rostr.), y. Gétchens batteri, Saltholm (H.M.), Gilleleje, mell. Frederiksværk og Frederikssund (P. Niels.). Anm. Den vil næppe kunne holde sig som særskilt art; man treffer en mængde overgangsformer mellem denne og forrige. 112 40, Valerianee. 1. Valeriana dioeca L. T. alm. d-pl. hist og her hvid- blomstret, f. eks. Jonstrup-vang, mose o. f. Kirkevær- lose (H. M.). 2. — sambucifolia Mik. Lundehus-mosen (J. Lge.) , Lersoen (Baagoe), Kobenhayn (Benzon), alobet v. Frederikssund (Fedders,), Jonstrup-vang (H. M.). Anm. Vistnok mange andre steder, men oftest sammenblandet med folgende. 3. — officinalis L. Kobenhayn (Benzon), alobet v. Frede- rikssund (Fedders.), Vedbæk (J. Lge.), Lysttofte (Vil.). Sondersoens nordskrænt (H. M.). — — p. angustifolia Lge. Jonstrup-vang(H.M.), Ordrup- krat (J. Lge.). | 4. Valerianella olitoria Poll. Helsingor, Kobenhavns omegn hyppig, f. eks. i glacierne (Dr., J. Lge.), Charlotten- lund, Flaskekroen (Dr.), Jonstrup, Humletoft ((H.M.). 5. — Morisonii DC. Classens-have (Rostr.), mark s. f. Brede-bakke (H. M.). f. — eriocarpa Desy. Fory. i Rosendals- have pa Østerbro (J. Lge.). 41. Dipsaceæ. 1, Dipsacus silvestris Mill. Gentofte (Rostr.), v. den gl. jernbane v. f. København (J. Lge.) , Frederiksdal (H.M.). 2. Cephalaria pilosa Gr. et Godr. Sorgenfri v. Landevejen — (Rostr.). 3. Knautia arvensis Coult. Alm. Hvidblomstret v. Smorum- nedre. — — p. campestris Koch. Jonstrup-vang, Bringe (H. M.). — — y. integrifolia M.Lge. Brede (Blytt i Dr. herb.). 4. Scabiosa Columbaria L. Hist og her. — svaveolens Desf. Angives af Horn, fra Helsingør, men den er senere ikke bemærket der, 5. Succisa pratensis Mönch. Alm. 42. Synantheree. 1. Lampsana communis L. Alm. 2. Arnoseris pusilla Gartn. Mellem Orsholt og Louisenlyst, Skaninge v. Jægerspris (Stbg.). 3. Cichorium Intybus L. Ikke sj. mod syd; synes at mangle i Helsingor-egnen og langs Kattegat. 4. Thrincia hirta Roth. Vesterfælled (Rostr.), græsplæner v. Landbohøjskolen (J. Lge.), og Bidstrupgard (Thoms.); i den udtørrede del af Sondersoen 1869 (H. M.). 13. 115 Leontodon hispidus L. Alm, — autumnalis L, Alm. — — £. salinus Aspegr. Charlottenlund (Rostr.), Strand- eng v. Jyllinge (H. M.). — --- 7. coronopifolius Bot. for. kat. Den udtørrede del af Sondersoen (H. M.). — — Ô. nigro-lanatus Fr. Flaskekroen (Baagge). — — . albo-lanatus Lge. Græsmarker og ryddepladser i Villakvarteret v. Frederiksberg (J. Lge,), i den udtørrede del af Sondersgen (H. M.). Picris hieracioides L. Frederiksværk (Stbg.), klint mell, Tårbæk og Strandmøllen (Dr,), Brede-bakker, Lundehuset (Horn.), mellem Utterslov og Gladsakse (Kph. herb.), Gentofte (Rostr.) , Sondersoens nordskrænt, mell. Kirke- værlose og Gandlose Orne, Dronningestien v. Lyngby- mose (H.M.). — arvalis Jord. Viste sig 1866 pa klovermarker mange ste- der, ofte sammen med Crepis setosa og Helmin- thia echioides: mell, Kattinge og Bognes (Thoms.), n. f, Ballerup, Jonstrup, Stavnsholt, o. fl. st. (H.M.); 1867 sas den endnu y. Stavnsholt, 1870 fandtes den ved Sondersoen og v. Sørup (H. M.). Helminthia echioides Gärtn. Viste sig ligesom foregaende pa græsmarker 1866: mellem Himmelev og Roskilde (Thoms.), Jonstrup, Ballerup, Bagsværd (H. M.), men synes atter at vere gaet til grunde. Hypochoeris glabra L. Ikke sj. pa sandede marker. — radicata L. Alm. — maculata L. Hist og her. Anm. Pa en høj v.f. Bringe og pa en eng n. f, Ballerup har jeg fundet former, der næsten ganske svare til var. 6. Miilleri Lge. . Tragopogon pratensis L. Alm, . — minor Fr. Alm. Anm, Det har ikke været mig muligt, at skælne med sikker- hed mellem disse to arter, og dersom prof. Lange ikke med bestemthed havde adskilt dem i sin händbog, vilde jeg stærkt betvivle den sidstes artsberettigelse. Scorzonera humilis L. Hyppig. Anm. Denne pl. ødelægges meget alm. før blomstringen af en sortebrun brandsvamp, Ustilago Receptaculorum DC.; allerede Horn. har bemærket dette, og mener at dette brandstøv kunde benyttes som farvestof, +. — Hispanica L. Forv. v. Tømmerup på Amager (Rostr.), engen mell. Peblingesøen og Farimagsvejen (J. Lge.). ? — purpurea L. Angives af O. F, Müll. fra Virum, men er ikke senere iagttaget der. Botanisk tidsskrift. Anden række. I. 8 14. 15. 16. We 18. 114 Taraxacum officinale Web. M. alm. Anm. En monstrositet med flere sammenvoksede kurvstilke og kurve findes af og til: Jonstrup, Bringe, Birkerød, He- ringelose (H. M.). N — erythrospermum Andrz. Lappesten v. Helsingor, Lyngby, Tibirke (J. Lge.), Rungsted (Dr.), Dyrehaven (Engelh.), Gurre, Hellebæk (M. Lge,), Lersoen (Baagoe), bakke vy. Kirkeværlose, skrænt o. f. Sondersoen, Charlottenlund, Lilleyeerlose-overdrey, Gundsømagle (H. M.). Anm. Synes at ga over i den forrige ved mange mellemled. — palustre DC. Helsingør (Heib.), Frederikssund, Ler- søen, Bognes (Rostr.), Engen ved Lersgen (J. Lge.), Amager (Vahl), Vesterfælled (B, f.), eng mell. Vedeloy og Riso (Thoms.), Saltholm, Gütchens batteri, Boserup- strandeng, Kattinge, Herslov (H. M.). Lactuca muralis Fres. Alm. i skove. — Scariola L. Københavns volde og glacier, langs vejen til Lundehuset (J. Lge.), Amager (Dr.), Sundbyvester (Engelh.), ruderatplads n. f. Johanneskirken pa Norre- bro (H. M.). — sativa L. Dyrket, og tilfældigt forvildet: Jonstrup. — macrophylla Lge. Pa skovbakken ved Sollerod-kro i mængde (Piper), Ebberod (N. E. Peters.). . Sonchus palustris L. Kastellet, Kirsebergangene og tom- merpladser v. København (Horn.), Arresé (Rafn). . — arvensis L.. Alm. — — y. levipes Koch. Alm. pa marker v. Frederiksberg (J. Lge,), Lersöen (Rostr.). . — asper Vill. T. alm. . — oleraceus L. Alm. . Crepis biennis L. Hist og her, men mangler mod n. . — tectorum L. Alm. — virens L. Hist og her i hele distriktet. — — ß. elatior Dr. Jonstrup, Søllerød (H. M.). — — y. capillaris Fr. V.Sondersgen, Dronninggärd (H.M.). — setosa Hall. fil. Viste sig 1866 mange steder pa klover- marker: Roskilde (Thoms.), Jonstrup, Ballerup -mark , Bagsværd, Buddinge, Stavnsholt, Gurre (H. M.) og har siden hver sommer været at finde pa lignende lokalite- ter, f. eks. v. Lilleværlose, Jonstrup, Stavnsholt, mark s. f. Hellebæk. Sammen med den fandtes 1866 gærne Centaurea solstitialis og Helminthia echioides, men disse to synes atter at være forsvundne, samt Picris arvalis, der heller ikke synes at ville holde sig ret længe. +. — Nicæensis Balb. Græsplæner v. Bidstrupgard (Thoms.), 26. i den udtørrede del af Sondersoen 1867—71 (H.M.). — præmorsa Tausch. Lundehusmosen (Horn., J. Lge.), Bid- 115 strupgärds-mose (J. Lge.), Blovstrød (Baagøe), Grøndal v. Kobenhavn, Jonstrup-vang, Lille Hareskoy, mellem Knardrup og Bringe, Sengelose-mose (H.M.). 27. Aracium paludosum Monn, Alm, 1 28. Hieracium Pilosella L, Alm. 29, — AuticulaL. 7 am. 30. — pratense Tausch. Hellerup (Rostr.), Lersgen i stor mængde pa fl. st. (Rostr., H. M.). 31. — aurantiacum L. Græsmarker v. Nøddebo (Rafn). Char- lottenlund (Horn.), Karlsberg ved Valby, græsplæner 1 Landbohojskolens have (J. Lge.). 32. — cymosum L. Klint mell. Tarbek og Strandmgllen (Horn., Dr., J. Lge., H.M.). Grusgray ved Norrefælled 1852 (Rostr.). Anm. Pa det forstnævnte sted fandtes den endnu 1857, men synes senere at være udryddet ved skrænternes rasering og beklædning med sten. Angives desuden med -tvivl fra egnen mell. Birkerød og Farum (Dr.), men denne angivelse refererer sig til en ældre af Horn., der angaer H. dubium, en form af H. Auricula. 33. — murorum L. Furesgens sydskr&nt (H.M.). Farum (Rostr.), Ordrup-krat (Benzon) o. fl st. — — p. rotundatum Lge. Gandlose Orne, kalkverket v. Hesttangs-molle (H. M.). 34. — cesium Fr. Hellebæk fl. st. (M. Lge.). — — ß. nemorum Fr. Skov. v. Kulhus (H. M.). 35. — vulgatum Fr. Alm. — — §, ramosum Fr. Mell. Vedbæk og Tryggerod, Frede- riksdal-skov (J. Lge.). 36. — anfractum Fr. Hornbæk - plantage (M. Lge.), skrænt mellem Kronborg og Hellebæk (H. M.). 37. — tridendatum Fr. Ordrup, Bernstorf (Vahl), Frederiks- borg (H. M.). — — 8. angustifolium Fr. Hornbæk-plantage (J. Lge.). 38. — Gothicum Fr. Helsingør, Rundforbi, Frederiksdal (J. Lge.), Bernstorf (B. f.), v. f. Horserod-hegn (P. Niels,), Tegl- strup-hegn, Lyngby-mose (H. M.). 39, — boreale Fr. Springforbi, Charlottenlund (J. Lge.), Gand- lose Orne (P. Niels.). 40. — umbellatum L. Alm. — — då. coronopifolium Fr. Helsingør (Vahl). — — « Dunense Reyn. Asserbo-oyerdrey (J. Lge.). 41. Centaurea Jacea L. Alm. | — — fB. cuculligera Rchb. * fuscescens Lge. Oster- vold v. København (J. Lge.). — — —**argyrolepis Lge. Tikøb (J.Lge.), Lyngby, 9. f, Flaskekroen (H. M.), Østervold (Baagoe). gr 41. 42, 43, 44, 45, 46. 47. 48, 49, 50, 51. 52. 116 Centaurea Jacea y. lacera Koch, I den udtorrede del af Sondersoen (H. M.). — — Ô. laciniata M. Lge, Flere steder i Jonstrup-egnen (H. M.): — decipiens Thuill. I den udtørrede del af Sondersoen 1869. — nigra L. Gresplener v. Bidstrupgärd 1869—71 (Thoms.). I den udtorrede del af Sondersoen 1869—71 (H. M.). — Scabiosa L. Alm. — — yar. med hvide randkroner. Maloy (H. M.). — — var. helt hvidblomstret. Stavnsholt (H. M.). — Cyanus L, Alm. Varieteter med morkyiolette, lysrode og hvide blomster kunne træffes af og til. — montana L. Gamle Kongevej og Ryssenstens - bastioner v. København (Heib ), Dronninggard, Frederiksdal (H. M.). …— solstitialis L. Viste sig 1866 (mange steder i hele landet) pa græsmarker, tilligemed Crepis setosa, Hel- minthia echioides og Picris arvalis: Jonstrup, Sonder- søen, Ballerup, Bagsværd, Buddinge, mell, Frederikslund og Rudersdal (H. M.), Roskilde (Thoms.); men synes atter at være forsvunden. Serratula tinctoria L. Jonstrup- yang, Ledøje, Flaske- kroen (Horn.), Bagsværd (Dr.), Charlottenlund (J. Lge.), Somose v. Lavdrupgärd (H. M.), Amager (Rostr.). Lappa tomentosa Lge. Alm. — — ß. denudata Lge. Snekkersten (Gronl.), Københavns volde, Godthäbsvejen, Ordrup y. sandgrayen (J. Lge.), — minor Lge. Alm. — — hyidblomstret. Ved Ballerup (H.M.). — intermedia Lge. Alm. i skovene. — major Schk. Hist og her, men ikke i alle egne, mangler f. eks, i Jonstrup- og Helsingor-egnen. — — Pf. subtomentosa Lge. Esrom (J. Lge.). Onopordon Acanthium L. Vedeloy, Lille Valby (Thoms.), mell. Roskilde og Hojetästrup, Københavns volde (J, Lge.), Götchens-batteri (H. M.), Hjortholms - ruin v. Furesøen (Dr.), Helsingor (Leth.). Silybum Marianum Gärtn. Tommerpladser ved København (Engelh.), Bülowsvejen (Baagoe), ukrud i haver v. Jon- strup (H.M.). Carduus crispus L. Alm. | — — fP. ochroleucus Lge. Lygtevejen, Solitudevejen (J. Lge.), Utterslov (H. M.). — acanthoides L. T. alm. — — 8. ochroleucus Lge. Roskilde (Thoms.), Værebro (H. M.). — — y. horridus Lge. Gerder i Ramløse" (Schütz). 58. 59. 60. 61. 62. 63. 117 Carduus crispo-acanthoides Lge. Brondshoj, Strand- vejen nærved Kalkbrenderiet (J. Lge.). . — nutans L. Vejen fra Herthadalen til Lindholm (Thoms.). 1868 fandtes denne pl. som ukrud i en have v. Jonstrup. . Cirsium lanceolatum Scop. Alm. — oleraceo-lanceolatum Vahl. Ved Kongekilden i Or- drup-krat (Vahl). . — palustre Scop. Alm. | — —, hvidblomstret. Jonstrup-vang, v. Bagsverd-so (H.M). — —- ß. putatum Nag. Ved Lersoen (J. Lge.). . — oleraceum Scop. T. alm. — palustri-oleraceum Nag. Tryggerod-mose v. Vedbek (J. Lge.), Rädvad, Bidstrupgärd (Rostr.), Slotshegnet v. Jægerspris (Ernsts.). . — acaule All. T. hyppig. — —, hvidblomstret. Ved Hesttangs-molle (H. M.). — — Pf. caulescens F.D. Jonstrup-vang, Hesttangs-molle o. fl. st. (H.M.). — oleraceo-acaule Hampe. Eng ved Kattinge (Thoms.), mell. Frederiksværk og Frederikssund (P. Niels.) , Hest- tangs-molle, Jonstrup-vang (H.M.), Charlottenlund (J.Lge.). — heterophyllum All. Slangerup, Charlottenlund (Horn.), Jonstrup-vang i overordentlig mængde (Horn., J. Lge.. H. M.), Gandlose Orne (H. M.), Lersoen, vejen mellem Helsingør og Gurre (Baagoe). J — arvense Scop. Meget alm. — — var. alba. Kirsebergangen mellem N.- og V.-port (Engelh.). — — Pf. horridum W. et Gr. Jonstrup-egnen (H. M.). — — y. mite Koch. Københavns glacis mell. N.- og O.-port (H. M.). — -— Ô. integrifolium W.et Gr. Københavns glacis mell. N.- og V.-port (J. Lge.). Carlina vulgaris L. Ikke sjælden. Calendula officinalis L. Forv.: Hellebæk (M.Lge.), marker s. f. Kirkeyerlose, Amager v. Gütchens batteri, Smørumnedre, Smoerumgvre (H. M.). Bidens tripartita L, Alm. — — pf. minor Lge. Hyppig. — platycephala Orst. St. Jorgens-so, Rudersdals-mose (Orst.), mellem Tarbek og Strandmellen, Tikob, Rost- gards-dam v. Hellebæk, Klareso i Teglstrup-hegn, Ordrup- mose v.Ærmelund(J,Lge.), Øverød, Ebberod-so i Ruderhegn (N.E. Peters.), v. Sondersoen, Kirkeværlose, Birkerod-s9, Lange-dam v. Birkerød, gadekæret i Stavnsholt (H. M.). . — cernua L. Alm. — — B.radiata F. D. Hyppig. 64. 65. 66. a. 74. 118 Bidens cernua y. minima F. D. Hyppig. — — Ô. minimo-radiata! Smørumnedre (H.M.). Øverød hyppig (N. E. P.). Eupatorium cannabinum L. Alm, — — pP. urticeum! Med hele, savtakkede blade. Ved nordsiden af Sondersoen den 10de okt. 1868. (Denne form omtales også af Hartm.: Skand. fl. 6te uppl. s. 12. Petasites officinalis Mönch. Rosenborg-haye. Frederiks- borg, Snaserup y. Slangerup, Roskilde (Horn.), Jægersborg (Dr.), Helsingør. (Liebm.), Maloy, Katrinebjærg, Husum, Uggelose, Gundsømagle, Sengeløse (H.M.), Överod(N.E.P.). . — albus Gärtn, I skoven ved Dronninggard pa 2 steder (Schiötz, H. M.), muligvis oprindelig plantet. . Tussilago Farfara L. Alm. . Tanacetum vulgare L, Temm. alm. — Balsamita L. Dyrkes i haver, og kan forekomme for- vildet: Kalkbrænderiet v. Kobenhayn (Rostr.). . Artemisia Absinthium L. Tarbek, Dronninggärd (Horn.), Amager (J, Lge.), Enighedsyern (Vil,), Snekkersten, Gilleleje (Gronl.), Hellebæk (M. Lge.), mell. Frederikssund og Frederiksværk (Fedders.), Ruderatplads pa Nørrebro, Hornsherred mod n.v. (H. M.). — maritima L. Amager v. Kastrup (J. Lge.), ved Dam- hussgen (Rostr.), fl. st. v. Roskilde-fjord (Thoms.), Güt- chens batteri, Vesterfælled, Flaskekroen , Jyllingé , Hornsherred pa strandengene (H. M.). — Abrotanum L. Dyrkes i haver. . — campestris L. Temm. alm. — — 6. sericea Fr. Hellebæk (J.Lge.). — — 7. lutescens H.M. Grusbakke v. Bringe (H. M.). — vulgaris L. Alm. — — Pf. flavescens Rostr. Hellebæk (J. Lge.), Jonstrup fl. st Smorumovre fl. st., Ledøje, Stavnsholt (H. M.). Antennaria dioeca Gärtn. Temm. alm. 75. Gnaphalium arenarium L. Hyppig mod nord: Orholm (Dr.), Hellebæk, Tårnby (M.Lge.), Charlottenlund, Vedbæk, Bagsværd, Bringe, Hesttangs-mølle, Søllerød o.s.v. + — luteo-album L. Er et par gange fundet i den udtor- rede del af Søndersøen (H. M.). 76. — uliginosum L. Alm. 77. — nudum Hoffm. Amager-fælled (Schiøtz). 48. — silvaticum L.. T. alm. 79. Filago minima Fr. T. alm. 80. — arvensis L. Ikke sj. Anm. Hovedarten F. montana Fr. har prof. J. Lange fundet i Rostgards-dam. 81. — Germanica L. Himmeloy, Vedelov, hoj ved Flyng-molle 82. 83. 84. 85. 86. 87. 90. 91. 92. 119 (Thoms.), Bagsværd (Horn.), Strandmøllen (Rostr.), Frederikssund (Fedders.), Jonstrup (Ernsts.). Filago apiculata G. E. Sm. Bagsværd (J. Vahl.), mellem Kattinge og Herslov (Thoms.), den udtørrede del af Sondersgen (H. M.). Aster Tripolium L. Alm. pa strandengene. -— —, hvidblomstret. Pa en holm i Roskilde-fjord udfor Jyl- linge (H. M.). | — salignus Willd. Mell. Egelund og Fredensborg (Jorg.), Lillerød (Leth), Lange-dam v. Birkerød (Ernsts.), Pest- huset vy. København (J. Lge.), Lersoen (Rostr.), o. for Gurre-so, Farumgard (H. M.), skrænter v. Søllerød (N. E. P.), grofter ved Sondermarken (Olsen). Anm. Er egentlig pa alle disse steder kun forvildet. Stenactis annua N. Es. Frydenlund (Horn.), v. Sondersgen (P. Niels.), Dronninggard (H. M.). Erigeron Canadensis L. Helsingør (Horn.), Hellebæk (J. Lge.), Kristiansholm vy. København (Baagoe), Kron- borg, i den udtørrede del af Sondersoen (H. M.). — acris L. Alm. — — f. strictus Lge, På bastionerne mell. N.- og O.-port v. Kobenhayn (J. Lge.). — speciosus DC. Gurre slotsruin (J. Lge.). . Solidago Virga aurea L. T. alm. — Canadensis L. Forvildet fra haver: Gurre - slotsruin (Benzon), Charlottenlund (J. Lge.). Inula Conyza DC. Skal tidligere (af Kylling) vere fun- det v. Kobenhavn. . — pulicaria L. Gladsakse (Rohde), Utterslov (Benzon). Esbønderup, Bagsværd (Horn.), Amager v. Kastrup og i nærheden af Kongelunden (Dr.), Græse (Pouls.), Smø- rumnedre (gadekæret) (H.M.). Anm. Inula dysenterica L. er hidtil ikke iagttaget i distriktet, men dog tæt udenfor dets grænse, nemlig ved Eriks- holm pr. Holbæk. — Britanica L. Amager v. Kastrup o. fl. st. (J. Lge.), Flaskekroen (Horn.). — salicina L. Ø. f.Flaskekroen, Slangerup (Horn.), Bidstrup (J. Lge.), Københavns glacis (Engelh.), Lundehus-mosen (Vil,), mose v.Lidtgodthuse, Maglemose v.Ågerup (Thoms.), Jonstrup-vang, Ladegårds-mosen ved Roskilde (H. M.). — Helenium L. Mell. Blovstrød og Frederiksborg, Sorgenfri (Horn.), 9. f. Flaskekroen (Baagoe), Frederiksberg (Ben- zon). Fl. st. forvildet v. landsbyer (H. M.). Telekia speciosa Baumg. Hist og her forv. i og ved gamle haveanlæg. Fortunen (Mein. herb.), Dronninggård (Pouls.), Ebberød (N. E. Peters,), Kvistgård (Heib.). 93. 95. 96. 97. 98. 99. 100. 101. 102. 103 104. 120 Bellis perennis L. M. alm. — — £. caulescens Lge. Ruderhegn (Rostr.), Københavns | glacis (Engelh.), Jonstrup, Søndersøen, krat n. f. Fure- søen (H. M.). . Achillea Ptarmica L. T. alm. — macrophylla L. Forv. v. Ordrup-mose (Benzon), Sor- genfri, Ny Frederiksdal (H.M.). — Millefolium L. Alm. — —, rodblomstret. Sonderssen, pa strandengen v. Götchens € batteri (H.M.). — — pP. lanata Koch. Mell. Hellebæk og Helsingør (Heib). Anthemis Cotula L. Ikke sj. i og omkring landsbyer. Desuden ved Sondersgen (H. M.). — — f. disciflora Lge. Vejen mellem Herløv og Husum (H. M.). — arvensis L. Alm. — tinctoria L. Ankersmedbakken y. Helsinger (Dr.), Ru- dersdal (Horn.), mell. Lyngby og Vintappergarden (J. Lge.), mell. Herløv og Husum, mell. Bringe og Para- disgärden, mark syd for Store Hareskov, v. Sondersoen, klovermark y. Hellerup-station, mell. Buddinge og Glad- sakse (H.M.), Hedehusene (Thoms.). — — 6. discolor Fr. Rudersdal (J. Lge.). Anm. Pa flere af de anforte steder er planten igen forsyunden, men i det hele synes den dog at have tilbøjelighed til at blive hyppigere. Matricaria inodora L. Alm. — — * salina Wallr. Strandbredden ved Øresund (H.M.), Hellebæk (M. Lge.). — Chamomilla L. Amager (J. Lge.), Lersoen (Baagoe), Kastelsvejen, Lyngby (Benzon), Frederikssund (Fedders.), Roskilde (Thoms.), Kobenhavns glacier og omegn, Hu- sum, Klovetofte, Roskilde-kro. Skatholm v. Bringe. Lille- verlose, Gurre (H.M.). — aiscoidea DC. Sortedamsvejen ved København (Örst.), Nørrebrogade (Baagoe), tomter pa Nørrebro (Engelh., H.M.), forv. p. Landbohojskolens ridebane (J.Lge.); 1868 fandtes nogle ekspl. pa stenbroen y. Jonstrup, sandsynligvis fremkomne efter fro af bortkastede ekspl. fra København. Anm. Denne plante udbreder sig med lethed, og kan vistnok nu betragtes som horende til floraen. Chrysanthemum segetum L. M. alm. — Leucanthemum L. Alm. — Parthenium Pers. Forvildet fra haver: mell. Tårbæk og Strandmøllen (Dr.), Bagsværd, Danstrup v. Fredens- borg (J. Lge.), Vzerlose (Horn.), Brede, Sollerod (Kmph. herb.), Jonstrup. Birkerod (H. M.). + 106. 107. 113. ri. 121 Chrysanthemum corymbosum L. Høj v. Bidstrupgard (J. Lge.), den udtørrede del af Sondersoen (H. M.). . Doronicum Pardalianches L. Dronninggärd i skoven (Rostr.), Rosendals-have pa osterbro (Baagoe), Roskilde (Thoms.). Gurre-vang (Heib.), Fredensborg, Ebberod (WE: PJ: — cordifolium Sternbg. Charlottenlund (plantet). Arnica montana L. Mell. Helsingor og Humlebek (Baagoe), Hammermolleskoven (Stbg.), Donse (Vaup.'. Fredensborg, Rudergard, Ballerup, Bagsværd (Horn.) , Jonstrup-vang, Landlyst v. Gurre (H. M.), Hojbjerggards-skov ved Ove- rod (N. E. P.). Cineraria palustris L. Alm. i sumpe. Anm. Ved Furesgens østkyst vokser den pa sand, rigeligt ‘og frodigt, men sandet er vel nok blandet med fint sodynd. Ved Gilleleje findes den pa strandbredden (H. M.), lige- ledes y. Hellebek (M. Lge.). . Senecio vulgaris L. M. alm. . — silvaticus L. T. alm. . -— viscosus L. Pa Havstokken langs Kattegat og Øresund fra Tidsvilde-fiskerleje til København (P. Niels., J. Lge., Horn,, Gronl., H. M., Vil.), Marmorkirkens ruiner (Engelh.), Götchens batteri, Bagsværd (Dr.), Birkerød (Horn.), den - udtørrede del af Sondersoen (H. M.). — vernalis W.etK. Græsmark n. f. Hesttangs-molle (H.M.). . — Jacobæa L. Alm. . — aquaticus Huds. Flaskekroen (Horn.), den udtørrede del af Sonderssen (H. M.). — — f. pinnatifidus Gr. et Godr. Flaskekroen (Baagse). — Sarracenicus L. Gerde mell. Hillerod og Fredensborg (J. Lge.), Dronninggärd (Kph. herb., H. M.), Frederiks- berg-have, Søndermarken (Dr.), Eremitage-alleen v. Fre- densborg (Jorg.). Helianthus tuberosus L. Forvildet i gamle bonderhaver. Rudbeckia fulgida Ait. Forv. v. Frederiksværk (Barfoed). 43. Ambrosiee. Xanthium Strumarium L. Græse (Kyll.), Amagerport og Salpeterverket vy. København (Horn.). Anm. Er ikke fundet i mange ar, og nu vistnok forsvundet fra de nævnte steder, som fra Danmark i det hele. Samme skæbne synes den at have haft i Skane. 44. Lobeliaceæ. . Lobelia Dortmanna L. I Gurre-so pa nordsiden og vest- siden, sammen med Isoötes echinospora (Stbg., J. Lge.,-H. M.). bo © = DD | 122 45. Campanulaceæ. . Jasione montana L. Alm, — — $. littoralis Fr. Tibirke (Vahl), Lynæs (Thoms.). — — —, glatbladet. Alholm i mængde (H. M.). . Phyteuma spicatum L. Sorgenfri-skoy (Dr., Rostr., J. Lge., H. M.). . Campanula persicefolia L. Hist og her: mell. Tarbek og Strandmollen (Dr.), Kollekolle, Nymolle (Horn.), Ballerup-mark, Humletoft, Brede o. fl. st. (H. M.). — Rapunculus L. Slangerup, Jægerbakken ved Frederiks- borg (Horn., H. M.). — patula L. Brinker v. åen mell. Nymolle og Dyrehaven (Kamph.}, Brankebakken v. Humletoft (0. F. Müll.). Ved Sondersgen (H. M.). Anm. Pa det forstnævnte sted er den i de senere ar Pr for- gæves. Pa Brankebakken har den muligvis aldrig veret, idet C. persicæfolia, som er der i mængde, vistnok har givet anledning til forveksling. Også ved Sondersgen trues den nu med undergang ved opdyrkning. — rotundifolia L. Alm., hvidblomstret v. Nymølle (H. M.). — — f. stricta Schum. Lyngby, stengærdet n. om Sorgen- fri-skoy (H. M.). — — 7. parviflora Lge. Tibirke-bakker (J. Lge.). — — Ô. calycida Lge. Lidtgodt v. Roskilde (Thoms.). — latifolia L. Sophienberg, Strandmollen (Horn.), Vedbæk, Boserup (J.Lge.), Charlottenlund (Pip.), Dronninggard (Baagoe), Bernstorf (Benzon), Lille Hareskov (H. M.). — Trachelium L. Alm. | — —, hvidblomstret. Ved Ravnehus. En form med Adelt blomst og 4 stovdr. Syd for Jonstrup (H. M.). — rapunculoides L. T. alm. — glomerata L. Søllerød, mell. Bagsværd og Kollekolle, Frederiksberg, Flaskekroen, Roskildekro (Horn.), mell. Roskilde og Bidstrup (J. Lge.}, glacier v. København (M. Lge.), ved vejen mell. Vestrup og Himmeloy, Lay- drupgard (H.M.), mell. Laydrupgarden og Ballerup-over- drey (P. Niels.), Frederiksdal (Rostr.). 46. Rubiacee. . Sherardia arvensis L. Alm. pa marker. . Asperula odorata L. Alm. i skovene. — Taurina L. Fory. mell. den gamle Jernbane og Vester- bro (Rostr.), og i en have på Nørrebro (H. M.). . Galium boreale L. Hyppig. — — f. latifolium Lge. Helsingør (Liebm.). 123 Galium Mollugo L. Ikke alm.: Springforbi (Horn.), mell. Vesterbro og Vesterfælled (Dr.), Lersoen (Baagoe), Helle- bæk (M. Lge.), Tästrup-station, v. Sendersoen, Lyngby (H. M.). — — pP. ochroleucum H. N. Med hovedarten. — — y. umbrosum Lge. Hammermolleskoven (Liebm.), mell. Springforbi og Strandmøllen, Kongesköven v. Hors- holm (Schum.). — erectum Huds. Lundehus-mosen, Gurre-slotsruin (J. Lge.), Hellebæk (M. Lge.), Hornbæk-plantage (H. M.). Anm. Den er sagtens kun en noget afvigende form af forrige art (se Bot. tidsskr. 2 b., s. 6). — verum L. Alm. — — PB. effusum Lge. Med hovedarten. — — y. altissimum Lec. Hellebæk (J. Lge.). — -- Ô. littorale Lge. Mell. Helsingor og Hornbæk (J.Lge.). . — silvestre Poll. I den udtørrede del af Sondersoen 1869 til 1871 (H.M.). Anm. Ikke forhen funden i Sjell.; den angives rigtignok her- fra af Horn., men hverken Drejer eller Lange have anset denne angivelse for rigtig. . — saxatile L. Hyppig mod n. o, . — palustre L. Alm. — elongatum Presl. Lundehus-mosen (J,Lge.), Helsingør (Dr.), Lyngby-mose (H. M.). Anm. Den bor vel rettest forenes med forrige (se Bot. tidsskr. 2 iBe-8.* 6). . — uliginosum L. Alm. 12. — Aparine L. M. alm. — — p. tenerum Lge. Tidsvilde-hegn (J. Lge.). — — y. confertum Westerl. Vedbæk (J. Lge.). . — spurium L. Ukrud i Hor: Gurre, Smorumovre, Smorum- nedre (H. M.). — — pP. Vaillantii Rchb. Tryggerod (J. Lge.), Smorum- nedre (H. M.). 47. Caprifoliacee. . Sambucus nigra L. Ikke sj. — — f.laciniata Mill. Sundbyvester, udenfor 0.-port(Rostr.), Kirsebærgangen mell. N.- og V.-port (Engelh.): . — racemosa L. Ordrup-krat (J.Lge.), Folehave-skov ved Hørsholm, Dronninggård, Dyrehaven, Søndermarken, Ve- sterfælled (Rostr,), åen v. Sorgenfri (Vil.), Charlotten- lund (Engelh.), Brede, Ravneholms-skov (N. E. Peters.), Humletoft, Aldershvile, Bagsværd-skov, Københavns gla- cis mell. N.- og Ø.-port (H. M.). Ov hm 09 124 . Sambucus Ebulus L. Jægerspris (Horn.). . Viburnum Opulus L. Hyppig. . Lonicera Periclymenum L. T. alm. — — ff. quercifolia Lge. Lundtofte (Rostr.), Sorgenfri (J. Lge.), Nyrup-hegn (Heib.), Farum (Leth), Kolle- kolle, Jonstrup-vang (H. M.). Anm. ‘Opad imod blomsterstanden blive bladene alm. helrandede (se Bot, tidsskr. 2 b., s. 51). » — Xylosteum L. Ordrup-krat (Dr.), omkring Frederiks- verk (Matthies.), Frederiksdal (Rostr.), Krat v. Kirke- værlose, Jonstrup-vang, Furesoens sydskrænt, Brede(H.M.). Symphoria racemosa Pursh. Forv.i Dyrehaven n. f. Stam- pen (J. Lge.). 48. Oleineæ. . Ligustrum vulgare L. Hyppig plantet, stundom forvildet : mellem Helsingør og Hellebæk (M. Lge.), v. Lyngby-se (Horn.), Københavns glacis mell. N.- og 0.-port (H. M.), en 9 i glaciet mell. @.-port og Kastellet (Engelh.). . Syringa vulgaris L. Fory. pa Københavns glacis (Engelh.), Kirkeværlose, Kaningard (H. M.). . Fraxinus excelsior L. Plantet ved huse, i haver, alleer og skove. 49. Apocyneæ. . Vinca minor L. Forv. v. Frydenlund (Horn.), Sondermarken (J.Lge.), Dronninggard (Rostr.), Jonstrup (H. M.). -- —, hvidblomstret. Ved Dronninggard, med hovedformen 4. 01,9; 50. Asclepiadee. . Vincetoxicum officinale Mönch. Slangerup (Horn.), Ege- beksvang (Dr.), Charlottenlund, Kastrup (Rostr.), langs fjorden mell. Frederiksværk og Havelse (P. Niels.), Snek- kersten (Gronl.), Frederikssund, Boserup-skoy, Roskilde- egnen fl. st., Brede-bakke (H.M), Nymolle, Nærum (Bi. BEE | 51. Gentianeæ. . Gentiana Amarella L. Moser omkring Roskilde (Thoms.), Sengelose-mose, Fidtmose v. Hjortespring (Ernsts.), So- borghus (Pouls.), Lersoen, Amager (J. Lge.), Vester- fælled (Horn.), eng mell, Edelgave og Hoye, Amager- fælled, mose s. f. Værebro-à (H. M.). 125 2, Gentiana campestris L. Amager, Vesterfælled (Horn.), Rudersdal, Søllerød (J. Lge.), Helsingør (Stbg.), Gurre (Liebm.), Tidsvilde-hegn (P. Niels.), Haverup-sø (udtørret), Jonstrup-vang, Søndersøen, Lilleværløse-overdrev (H. M.). 3. — Pneumonanthe L. Roskilde, Gilleleje, Kronborg-over- drev, Udsholt, Jonstrup (Horn.), Rågeleje (P. N.). Anm. Ved Jonstrup findes den næppe mere. t 4. Erythrea pulchella Fr. Frederiksdal (Schiötz), Amager (J. Lge.) , Karlebo-overdrev (Pip.), Flaskekroen (Drei.), Vesterfælled, v. Roskilde-fjord, Smorumnedre y. gade- keret (H.M.). 5. — Centaurium Pers. Ikke sj. 6. — linarifolia Pers. Amager, Vesterfælled (J.Lge.), Horns- herred ved Roskilde-fjord (H. M.). — —, hvidblomstret. Flaskekroen -(Horn.). 7. Menyanthes trifoliata L. Alm. — — /\ paradoxa Fr, En mose v. Bagsværd. (J. Lge.). 8. Limnanthemum nymphoides Hffg. Kronborg slotsgrav (Stbg., H.M.), søerne v. Hørsholm (Pip., H.M.), Strand- mollen (H. M.). 52. Labiate. 1. Lycopus Europæus L. Alm. + Salvia officinalis L. Forv. v. Humletoft. + — pratensis L. Iden udtørrede del af Sondersoen 1871(H.M.). 2. Mentha silvestris L. Nordbredden af Esrom-so (Stbg.), vestbredden af samme (P. Niels.), Noddebo (M. Lge.), Fredensborg (Freuchen), Hørsholm (Horn.), Hesttangs- molle (Schlichtkr.), Søndermarken, Springforbi (Rostr.). 3. — viridis L. En bæk v. Skotterup (Kamph.), Ørholm (Dr. herb.), Nedre Dråby (Ernsts.), Gurre-overdrev, Smørum- nedre (H. M.). + — crispa L. Strandbredden ved Kalkbrænderiet (M. Lge.), Ballerup v. et markgærde (H.M.). 4. — aquatica L. Alm. i flere former. ” — — yar. verticillata y. brevifolia Lge. Tryggerod- } mose (J. Lge.). — — — 6. acutifolia Lge. Julebekshuset n. f. Helsingør (J. Lge.). | 5. — gentilis L. Pa en mark v. Smorumnedre (H.M.). Forv. i haver v. Tikøb (J.Lge.). — — p. Agardhiana Fr. Julebækshuset n. f. Helsingør (J. Lge.). 6. — arvensis L. Alm. — — — Ô. riparia Fr. Bredderne af Gurre-so (J. Lge.). 7. Elsholtzia cristata Willd. Kalkbrænderiet, Strandmollen © © © 12. 13. 126 (Benzon), Gütchens batteri, Bagsværd, Tårbæk (Rostr.), gl. Postgårds have i Roskilde (Thoms.), Nærum, Lyngby (B. F.), Strandvejen, St. Jørgens-sø (J. Lge.), Vedbæk (G. Jens.), omkring København (Horn.), ukrud i haver v. Jonstrup, Farumgård (H. M.). . Origanum vulgare L. Hist og her. . Thymus Serpyllum L. Alm. mod nord. . — Chamedrys Fr. Roskilde-egnen alm., Langbjerg og hojen ved Flyng-molle, blandet med foreg., (Thoms.), Frederikssund, Klampenborg, Frederiksdal (Dr.), Slange- rup (Pouls.), Gundsomagle, Gandlose Orne, Lillevær- lose-overdrev, den udtørrede del af Sondersoen (H.M.), Københavns omegn (J. Lge.). — vulgaris L. Hyppig i haver. | Acinos thymoides Mönch. Vedelev, Riso, Langhjerg. høj ved Flyng-molle (Thoms.), Roskilde-egnen, Frederiksværk- . egnen (J. Lge.), Stro-bjærg (Matth.), Slangerup (Horn.), Jonstrup-vang, Skovshoved (Benzon), Havelse (Fedders.), sandgray v. Ordrup(Tut.), Frederikssund, Sondersoens nord- skrænt (H. M.). ; Clinopodium vulgare L. Ikke sjelden. Ofte sammen med Origanum vulgare. Brunella vulgaris Ménch. Alm. — —, hvidblomstret (konstant) I Jonstrup-vang og i Gand- lose Orne (H. M.). Scutellaria galericulata L. Alm. — hastifolia L. Angives fra Københavns omegn (Schum.) og Kirkehyllinge (Albr.), men er ikke senere funden. — altissima L. Høj v. Bidstrupgard (J. Lge.), Ebberod (N. E. Peters.). . Nepeta Cataria L. Vedbæk, Skovshoved, Kastrup (J. Le) Roskilde(Schiötz), Kobenhavn(Benzon), Heringelose(H.M.). — nuda L. En høj ved Bidstrup (J. Lge.), havegærde i Isterrod v. Hørsholm (H. M.). . Glechoma hederaceum L. Alm. . Marrubium vulgare L. Hellebæk (M. Lge.), Jyllinge, Himmeloy, Amager v. Gütchens batteri (H.M.). . Ballota ruderalis Sw. Alm. — — f. nepetoides Lge. København ved Filosofgangen (J. Lge.). — — y. urticefolia Lge. Vedbek (J. Lge.). . — foetida Lam. ß. alba Lge. Langelinje (J. Lge.). . Betonica officinalis L. Sophienberg (Horn,). . Stachys silvatica L. Alm. . — palustris L. Alm. — palustri-silvatica Schiede. Hellebæks-vang (J. Lge.), en groft y. Strandvejen forbi Agershvile (Blytt.). 37. }; 2. 127 Stachys arvensis L. T. hyppig pa marker. Mell. Br: 23. borg og Hellebæk pa strandbredden (H. M.). 24. Galeopsis Ladanum L. T. alm., især mod nord. — — ß. denticulata Lge. Tikøb (J. Lge.). 25. — Tetrahit L. Alm. 26. — bifida Bonn, Vistnok temmelig almindelig, men forveks- les let med den foregaende, fra hvilken den kun er lidet forskellig. 27. — versicolor Curt. Alm. 28. Lamium album L. Alm. 29. — purpureum L. M. alm. — —, hvidblomstret. Ved Jonstrup (H. M.). 30. — incisum Willd. T. alm. 31. — intermedium Fr. Fortunen, Gamle Kongevej og fl. st. v. København (J. Lge.), Vibenshus (Dr.). Landbohoj- skolen (Baagoe), Pesthuset, Utterslov (Rostr.), Roskilde (Pip.), Ballerup (B. F.), Grøndal v. København, Bronds- hoj, Buddinge (H. M.). . — amplexicaule L. Alm. — — ff. clandestinum Rchb. Alm. 33. Galeobdolon luteum Huds. Hornbæk-plantage (Schiötz), Hellebæk, Egebæksvang (J. Lge.) , Fredensborg, Frede- riksborg (Jorg.), Hørsholm (Rostr.). 34. Leonurus Cardiaca L. Ikke sjælden ved Landsbyer. 35. Teucrium Scordium L. Magleby pa Amager (Pip.), en groft bag Flaskekroen (J. Lge.). . Ajuga reptans L. Fredensborg (Jorg.), Frederiksborg, Hors- holm, mellem Valby og Flaskekroen, Ordrup-mose véd Fuksvejen (J. Lge.), Søllerød (N. E. Peters.), Frederiks- dal, Frederiksborg (Horn.), Lyngby (Petit); Kobenhavns vold mell. N.- og Ø.-port (Krabbe), Store Hareskov, Charlottenlund, Boserup (H. M.), Bernstorf (N. E. P.). pyramidalis L, Helsingørs Ladegård (Stbg.), mellem Orsholt og Gurre, Hjorlunde-mark v. Slangerup, Jon- strup (Horn.), mell. Jonstrup og Ballerup (H.M.). 53. Verbenaceæ. . Verbena officinalis L. Fredensborg (Schum., H, M.), Frederiksværk (J. Lge.), Frederiksdal (Schum.), Nivå (Broager), Græse (Pouls.). 54, Asperifoliæ. Asperugo procumbens L, Hyppig ved byer, Echinospermum Lappula Lehm. Udenfor 0.- og Ama- ger-port (Horn., Dr.), Helsingør (Vahl). 128 Cynoglossum officinale L, Ikke sjælden omkring be- boede steder. Omphalodes verna Mönch. Forvildet i parken v. Bern- storf (H. M,). , Symphytum officinale L. Bag Kastellet. ved Peblinge- søen, Frederiksberg, Stadsgraven mellem N.- og V.-port (Rostr.), Sortesø, Jægersborg, Emdrup, Hørsholm, Fre- deriksdal (Horn.). Humletoft (H. M.). — —, hvidblomstret. Ved åen fra Gundsemagle-sø (Matth.), Københavns glacis (Engelh.). — orientale L. Fory, v. Farum (Leth) og Ballerup (H.M.). . Borrago officinalis L. Rungsted (Dr.), mell. Gurre og Helsingør (Baagøe), Maglekilde (Thoms.), Jonstrup, Bid- strup (H. M.). . Anchusa officinalis L. T. alm. — —, hvidblomstret. Slangerup (H. M.). 8. — arvensis Bieberst. Alm. 9. Myosotis versicolor Pers. T, alm. 10. — stricta Link. Alm. 11. — collina Hoffm. T. alm. f 12. — sparsiflora Pohl. Fory. v. Marienlyst (Stbg.), Classens have og flere haver v. Kobenhayn (Dr.. J. Lge.). 13. — arvensis Roth. Alm. 14. — silvatica Hoffm. Frederiksberg-have (Dr.), Kobenhavns glacis (Engelh.), Jonstrup-vang, Farum-Lillevang. Lille Hareskov, Furesoens nordskrænt (H. M.). — —, hvidblomstret. Københavns glacis (Engelh. ). 15. — lingulata Schultz. Helsingør, Bagsværd (Dr.). Sand- bjærg-by (J. Lge.), Hellebæk (M.Lge.), Jonstrup, Bringe, Ravnehus, Birkerød o. fl. st. (H. M.). 16, — palustris With. Alm, — — y. strigulosa Lge. Sandbjærg, Fidtmose ved Hjorte- spring (J. Lge.), Lersoen, Flaskekroen (Baagoe). 17. Lithospermum officinale L. Ikke sjælden i Roskilde- og Frederiksværk-egnen (J.Lge.), Bidstrup, Boserup-skoy (H.M.), Hellebæk (Dr.), Esrom, Bagsværd, @.-port (Horn.). 18. — arvense L. Alm. 19. Pulmonaria officinalis L. Alm. 20. — angustifolia L. Jonstrup-vang fl. st. (Det eneste be- kendte voksested i Danmark). — — var. alba. Forekommer af og til med hovedarten. 21. Echium vulgare L. T. alm. — - , hvidblomstret. Jonstrup og Buddinge (H. M.). Cerinthe minor L. Ukrud pa en gresmark mell. Maloy og Veksø d. 18de aug. 1870 (H. M.). se of os ba d era. Jo Dee D SR aa a ER 129 55. Convolvulacee. Convolvulus arvensis L. Alm. — — 6. parviflorus Lang. Mark ved Landbohøjskolen, Norreports glacis (J. Lge.). . — sepium L. Valby, Kastellet, Helsingør (Dr.), Lersoen (Baagoe), Sondersoens nordskrænt, Farumgärd, Kollekolle 9... i. sb. CE, Mz). 56. Cuscutine æ. Cuscuta Epilinum Whe. Hyppigt ukrud i her. — Europea L. Hist og her: Strandmøllen, Birkerød, Slange- rup (Horn.), Rudersdal, Græse (Dr.), Sølyst (M. Lge.), Maloy, Staynsholt, Gurre, Nebbegard (H. M.). Anm. Den vokser pa mange forskellige planter, såsom Nel- der, Humle, Hamp, Snerre, Salixarter; ved Nebbegard findes den pa Ask (pa Omo har jeg fundet den pa Hyld). Drej. nævner ogsa Angelica blandt de planter, pa hvilke den forekommer; pa Torilis Anthriscus har jeg iagttaget den ved Gurre. — Epithymum Murr. Tidsvilde (Horn.). Roskilde (Rohde). — Trifolii Bab. Ikke sjælden pa Kløver: mell. Kristians- holm og Ordrup-krat (Rostr.), Sollerod (N. E. Peters.), Helsingor (J. Lge.). Smorumnedre, Jonstrup. Ballerup o. fl. st. (H. M.). Anm. Ogsa denne art kan optrede pa mange forskellige plan- ter, f. eks. Galium, Convolvulus, Campanula, Centaurea, Brunella, Phleum o.s.v, Det synes, at den, nar den forlader Kloveren, antager en storre habituel lighed med C. Epithymum. +. Polemoniaceæ. . Polemonium coeruleum L. Forv.i mosen mell. Dronning- gård” og Kaningärd (Rostr.), Edelgave (H. M.). 57. Solaneæ. . Lycium vulgare Dun. Forv. v. beboede steder: Koben- havns glacis (Engelh.), Kirkeværlose, Måløv, Gundso- magle o. fl. st. (H. M.). Solanum nigrum L. Alm. — humile Bernh. Charlottenlund, Gétchens batteri (Dr.). Farimagsvejen (J. Lge.), Tommerpladser vy. København (Engelh.), ved Ladegården (Rostr.), n. f. Kronborg, Frederikssund, Jonstrup, Bellevue, Jyllinge (H. M.). | Botanisk tidsskrift. Anden rekke. I, ie: Oo + -+ON 10. LD" 130 . Solanum villosum Lam. Helsingør (Rafn), Amager (Vahl). — miniatum Bernh. Amager-port, Gütchens batteri (Dr.), Magleby pa Amager (Rostr.). — Dulcamara L. T. alm. — — y. marinum Bab. Helsingør (Heib.). — — Ô. laciniatum Dun. Ved Sondersoen (Baagoe). — tuberosum L. Alm. dyrket; forvildet v. Humletoft (H.M.). . Atropa Belladonna L. Maglekilde (Thoms.). Physalis Alkekengi L. Angives af O.F. Miiller fra Frede- riksdal, men er ikke senere iagttaget der. Nicandra physaloides Gartn. Lillerød (N. E. Peters.), Jonstrup, Farum, Gütchens batteri (H. M.). . Datura Stramonium L. Snekkersten, Strandmøllen, Göt- chens batteri (Dr.), Vedbæk (Pip.), Skovshoved, Farum (Horn.), ruderatplads pa Vesterbro (C. A. Moller), Bel- levue (J. Lge.), Skodsborg (Peters.), Farimagsvejen (Engelh.), Ladegården 1858 (Rostr.). Hyoscyamus niger L. Ikke sjælden ved byer. 58. Scrophularinee. . Verbascum thapsiforme Schrad. T. alm. — — var. alba. Smørumnedre (H, M.). — — Pf. cuspidatum Schrad. Bringe (H. M.). . — Thapsus L. Tikøb (Liebm.), Skodsborg, Tårbæk (Dr.), Rundforbi, Svanemøllen J. Lge,), Esrom (P. Niels.). . — nigrum L. T. alm. — — Pf. thyrsoideum Host, Helsingør (J. Vahl). . — Lychnitis L. Omkring Horsholm-kirke i mængde (Dr., H. M.), Frederiksdal (Horn., H.M.). — Blattaria L. Mell. Roskilde og Bidstrup (Thoms.). — thapsiformi-nigrum Schiede. Buddinge (Kph.), Strand- møllen (Pip.), Frederiksdal (H. M.). — Thapso-nigrum Schiede. Vedbek (J. Lge.), mellem Tarbek og Strandmollen (Dr.), Lundtofte (Petit), Bud- dinge (Liebm.), Bidstrup (Schiötz). — nigro-Thapsus Fr. Strandmøllen (Pip.). — nigro-Lychnitis Schiede. Frederiksdal (H. M.). Scrophularia vernalis L. Classens-haye, Frederiksberg- have (Horn.), Roskilde (Dr.). . — aquatica L. Slangerup, Roskilde (Horn.), Grofter ved Classens-have (Dr.), Rosenäen (Leth), glaciet mell. N.- og ®.-port (H. M.). . — nodosa L. Ikke sj. . Limosella aquatica L. København (Westermann), Gurre-so (Liebm.), Kollekolle, Gladsakse, Brondshej (Horn.), Ærmelund (Schiøtz), dammen mellem Jægersborg og 131 Ærmelund (Rostr.), Sundbyvester, Hørsholm (J. Lge.), Ballerup, Måløv, Smorumovre, Heringelose, Lilleverlose, Stavnsholt, Jonstrup v. Fredensborg, Damhus-soen (H.M.). . Limosella aquatica 8. minor Lge. Damhus-soen(H.M.), dam s. f. Horsholms-slotshave (J. Lge). Veronica hederefolia L. M. alm. 917. -- 20. 22. — P. umbrosa! Jonstrup-vang, Sondersgens nordskrænt, Store Hareskov, Frederiksdal (H. M.), Københavns gla- cis (Engelh.). Persica Poir. Ordrup (J. Lge.), Hellerup (Engelh.), Ros- kilde, Boserup (Thoms.), Lyngby, Gladsakse, Marien- borg y. Ny Frederiksdal (H. M.). polita Fr. Ikke sjælden. opaca Fr. Ørholm (Dr,), Frederiksdal (J. Lge.), Jægers- borg (Rostr.). agrestis L. Alm. — 8. calycida Fr. Med hovedarten, f. eks. Jonstrup. triphyllos L. Helsingør (Stbg.), Roskilde (Horn.), n. f. Lundehuset, Bernstorf (Rostr.), Frederikssund (Fedders. ). verna L. Helsingør, Tidsvilde, Frederiksværk, Søllerød, Charlottenlund, Kollekolle (J. Lge.), mell. Himmeløv og St. Valby, s. f. Lille Valby (Thoms.), Brede - bakke (Pouls.), Ordrup (Dr.), Hillerød (Pip.), Sorgenfri (Horn.), Frederikssund (Fedders.), Ravneholm (Rostr.), mell Sø- sum og Knardrup, mell. Ballerup og Jonstrup, mellem Bringe og Skatholm, Bringe-bakke, Kirkeværløse, Fiske- bæk, mell. Bagsværd og Lyngby (H, M.). arvensis L, Alm. peregrina L, Amager (Oeder), Sjæll. (J. Vahl.). I den bot. hayes herb. findes et ekspl., fundet i Bredgade 1809 (Schum.). serpyllifolia L. Alm. spicata L. Jægerspris, Skuldelov, Selsø (Pip.), holme i Isefjorden (Horn.), Riso (Thoms.), Frederikssund (Schum.), fra Smidstrup til Rageleje, bakker op mod Vejby (P. Niels.), longifolia L. Dyrkes som prydplante og forekommer forvildet: Jonstrup (H. M.), Strandmøllen (M. N. Nielsen). latifolia L. Dyrkes som prydplante og kan træffes for- vildet; Charlottenlund (J. Lge.), Frederiksdal (Rostr.), officinalis L. Alm. Chamedrys L. Alm. montana L. Kollekolle, Klampenborg (Horn.), Frederiks- dal (Dr.), Fuksvejen (Petit), Ordrup-krat (J. Lge.), Charlottenlund (Warm.), Jonstrup-vang (H. M.). seutellata L. Ikke sj. — P. villosa Schum, Dam v. Bagsværd, Bagsvaerd-skov 9* 27. 31. 32. 33. 132 (Dr.), Sisledam v. Helsingør (Stbg.), Jonstrup -vang, Birkerød fl. st. (H. M.). . Veronica Anagallis L. Alm. . — Beccabunga L. Alm. i . Digitalis purpurea L. Øerne i Gurre-sø (Liebm.), Kroge- rup-skoy (Kamph.), Springforbi (Rostr.), Søllerød (N. E. . Peters.), Edelgave, Dronninggard, Gurre-vang (H. M.). Anm. Pa alle disse steder egentlig kun forvildet. Antirrhinum Orontium L. Roskildekro, Flaskekroen, Amager (Horn.), v. Artillerikasernen pa Kristianshayn, Aldershvile (Rostr.), den udtørrede del af Sondersoen (H. M.). : . Linaria vulgaris Mill. Ikke sj. — — & Peloria. Brøndshøj (Horn.). — genistæfolia Mill. Forv. pa Gurre-slotsruin (Kiærskou, J. Lge., H. M.). . — minor Desf. Hist og her. . — Elatine Mill. Tidsvilde, Brondshej, Flaskekroen (Horn.), Kastrup pa Amager (J. Lge.), mell. Roskilde og Bid- strup (Thoms.), den udtørrede del af Sondersoen (H.M.). — — A Peloria. Mell. Roskilde og Bidstrup (Thoms.). — Cymbalaria Mill, Tommerpladser v. København (Mol- ler), havegærde i Roskilde (H.M., Thoms.), Farumgard, Bagsværd, Dronninggard fl. st. (H.M.). Melampyrum cristatum L. Slangerup, Brede, Flaske- kroen (Horn.), Frederiksdal (O.F. Müll.), Ravneholms- hegn (Rostr.), Nymolle (J. Lge.). krat n. f. Ballerup (H. M.). — arvense L. Amager (B.f.), Birkerød, Ordrup, Frederiks- berg (Schum.). Anm. De 3 sidste voksesteder synes at være usikre. — nemorosum L. Brede, Strandmollen (Horn.), mellem Hørsholm og Nivå, Roskilde (Dr.), Bagsværd (Baagee), Aldershvile (Benzon), Farum -Lillevang (Leth), Sonder- søens nordskrænt, krat n. f. Ballerup. krat vy. Nymolle (H. M.), Nærum (N. E. P.). . — pratense L. Alm. . — silvaticum L. Gribskov o. f. Fruebjærg (H. M.). . Pedicularis palustris L. Alm. . — silvatica L. Slangerup, Rudersdal, Charlottenlund (Horn.), Bagsværd (Dr.), Fredensborg (Rostr. ), Hellebæk (M. Lge.), Jonstrup-vang, mose y. Gurre-so, Raynsholt-skoy (H. M.), . Rhinanthus major Ehrh. Alm. . — minor Ehrh. T. alm. . Odontites rubra Pers. Alm. . — littoralis Fr. Flaskekroen (J.Lge.), Rungsted (Benzon). . Euphrasia officinalis L. Alm. 43. 44. 133 Euphrasia parviflora Fr. T. alm. — —/p.imbricataLge. Amager-fælled, Flaskekroen (J.Lge.). — gracilis Fr. Hyppig mod nord, sjælden mod syd: Jon- strupegnen fl. st. (Ernsts.), Bagsværd (Benzon), Flaske- kroen (Rostr,). 59. Orobanchee. Orobanche major L. Mell. Brondshoj og Soborghus (Schum., Dr.), hoje ved Bidstrupgard (Hofm. B.), Sindssygean- staltens kirkegard (H. M.). . Lathræa Squamaria L. Jægersborg, Slangerup, mellem Dyrehaven og Ordrup-mose, Charlottenlund (Horn.), Bag- sværd, Brede (Mein.), Frederiksdal (Kyll., Dr., Lund), Esrom (Rostr.), Jonstrup-vang. Lille Hareskov, Sonder- søens nordskrænt (H. M.). Anm. Denne pl. far under torringen en behagelig lugt, omtrent som Pyrola uniflora, men som ved den fuldkomne torring atter forsvinder. At den hurtig bliver sort ved tørring, er bekendt; jeg har forsogt at opbevare den i spiritus, men denne vædske bliver derved meget hurtig sort som blæk, ligesom ogsaa planten. 60. Lentibulariæ. Utricularia vulgaris L. Hist og her. — intermedia Hayne. Mell. Birkerod og Rudergärd (Schum.), Lyngby-mose (Dr., J. Lge.), mose ø. f. Kirkeværlose (H.M.). — Bremii Heer. Lyngby-mose (J. Lge.) , Sengeløse - mose (H. M.). Anm. Findes sandsynligvis flere steder, men forveksles let med den folgende. —- minor L. Hist og her. . Pinguicula vulgaris L. Temm. aim. 61. Primulaceæ. . Glaux maritima L. Hyppig pa strandengene. . Trientalis Europea L. T. alm. mod n. o., mangler mod s. I Lyngby-mose findes den pa hængedynd. . Centunculus minimus L. Temmelig hyppig pa Amager, Københavns -vold, udenfor O.-port, damvoldene i Bag- sverd-skoy, Charlottenlund, Birkerød (Horn.), Kongelun- den (Dr.), Vesterfælled (Rostr.), Rostgards-dam v. Helle- bæk, Gurre-so,*Jonstrup (H. M.). Anm. Findes næsten altid i selskab med Radiola millegrana, 11. 12. 15. 14. 134 . Anagallis arvensis L. Alm. . — coerulea Schreb. Mark v. Lyngby-so (Lehm., Wahlst.), Kongelunden (Rostr.), Kastelsyolden (Baagoe), Benzons kemiske fabrik v. Kobenhayn (Benzon), haver v. Frede- riksberg (Lge.). . Lysimachia thyrsiflora L. Ordrup, Lyngby, Birkered (Horn.), Helsingør (Dr.). Hellebæk (M. Lge.), Lunde- hus-mosen (Rostr.). Københavns glacis (Engelh.). i Jon- strup-egnen t. alm. (H.M.). — vulgaris L. Alm. — punctata Jacq. I Gurre-hegn forvildet (J. Lge., H. M.). — nummularia L. Frederiksberg, Flaskekroen, Dronning- gard (Horn.), Maglemose s. f. Ågerup (Thoms.), Nørrebro, grofter v. Kærlighedsstien (Benzon), Lyngby (Fedders.). Kobenhavns glacis (Engelhard), Hellebæk (Vil.), Peb- lingesoen (Dr.), Lersoen (H. M.), Hørsholm (N. E. P.). . — nemorum L. Frederiksborg (Horn.. H. M.). . Primula farinosa L. Hyppig pa enge og i moser i et bælte fra 6. t. v., hvis nordgrændse (efter de hidtil bekendte optegnelser) gar over Dyrehaven og Farum. men hvis sydgrændse ligger udenfor distriktet. Anm, Denne plantes rodstok har en ejendommelig stærk sed- lig lugt, en egenskab, jeg ikke har fundet omtalt i de botaniske handboger. — officinalis Jacq. Almindelig i de fleste egne: dog bliver den gerne sjældnere, hvor den følgende art op- træder i mængde, Vokse de sammen, findes denne al- tid på tørrere lokaliteter. — — ?. subacaulis Doll. Jonstrup-vang (Jorg. Nielsen). — — f. rubriflora. Kobenhavns volde (J. Lge.), glaciet udenfor N.-port (Engelh., H. M.) i mange farveafændringer. — — 4 monstrosa. Med kronbladagtigt bæger. Koben- havns glacis (Engelh.), bakke v. Sondersoen (H. M.). — elatior Jacq. Københavns glacis (Engelh.), Ordrup-krat (Dr), Lundehusmosen (Baagoe), Charlottenlund i over- ordentlig mængde, krat v. Furessens nordskrænt, Ase- vang v. Furesøen, Dronninggärd, enge v. Bagsværd-so o. fl. st. (H.M.). — — f. rubriflora. Groft udenfor N.-port (Dr.). Hottonia palustris L. Alm. — —, rodblomstret. Ordrup, Kristiansholm ved København (Horn.), moser s. f. Jonstrup. Himmelev (H.M.). Samolus Valerandi L. Kattinge-so (Dr.), Vesterfælled, y. Roskilde-fjord (H. M.). a Hour 135 62. Ericinee. Vaccinium Myrtillus L. Alm.i skovene mod n.; desuden hist og her på bakker udenfor skoven, f. eks. mellem Stavnsholt og Bregnerod, Gandlose (H. M.). — uliginosum L. Hyppig i skovmoserne mod n. Sjælden pa bakker udenfor skoven: Gandlose (H. M.). -— — ß. macrocarpum Dr. Tidsvilde (Dr.), Store Hare- skov (H.M.). — Vitis Idea L. Alm. i Lyngegnene mod nord; sjælden mod syd: Frederiksdals-skoy (J.Lge.), Store Hareskov, Gandlose Orne (H. M.). — Oxycoccus L. Alm. Arctostaphylos Uva ursi Spr. Tidsvilde (Horn.). Andromeda polifolia L. Moser s. f. Maloy og Jonstrup (Ernsts.), Geddevad-mose (P. Niels.), Kronborg, Ram- lose, Slagslunde-skov, Lyngby, Vintappermosen, Tepri- mose (Horn.), Kollekolle (O.F. Müll.); Dyrehaven (Pip.), mose v. Lystrup (H.M.), Sollerod (J. Lge.), Gadevang v. Frederiksborg (N. E. P.). | Calluna vulgaris Salisb. Alm. mod nord. — — Pf. pubescens Koch. Orsholt (Kph.), Hellebæk-vang (J. Lge.), Teglstrup-hegn, Humletoft (Heib.), moser ved ‘og i Gribskov, Horserod-hegn (H.M.). Erica Tetralix L. Hornbæk-plantage (Baagoe), Tidsvilde (J.Lge.), Bagsværd (Horn.), moser i Gurre-egnen (H. M.). — —, hvidblomstret, Mell. Gurre og Hornbæk (H. M.), Horn- bæk-plantage (Baagoe). 63. Umbelliferæ, Hydrocotyle vulgaris L. T. alm. Sanicula Europæa L. Alm. i skovene. Eryngium maritimum L. Ved Øresund og Kattegat: Arresø, Helsingør, Vedbæk (Horn.), Asserbo (J. Lge.). Astrantia major L. Forv. v. Humletoft (Kph., J. Lge.), Aldershyile (Rostr.), krattet v. Lundehuset (J. Lge.), Charlottenlund (Benzon), Dronninggärd (Kph., H.M.). . Cicuta virosa L. Københavns stadsgrav (Engelh.), Frede- riksborg, Fiskebek, Kirkeværlose, Knardrup, Ny Frede- riksdal, Lyngby-mose, Bagsværd-so, Lilleyærlose-over- drev, Jonstrup (H. M.). . Apium graveolens L. Flaskekroen (Dr.), Amager (Rostr.), Götchens batteri (Vil.), Søndersø v. Vedelev, n. f. Vede- løv (Thoms.). Petroselinum sativum Hoffm. Forv. ved Frederikssund, Kollekolle, Husum (H. M.). 10. 136 . Helosciadium inundatum Koch. Orsholt (Dr.), Hors- holm, Ærmelund, Birkered, Bagsværd (Horn.), Amager (B. f.), Sandbjerg-gadeker (J. Lge.), i mængde i moser pa strækningen mell. Maloy og Hjortespring (H.M.). — — §.fluitans Fr. Hellebæk (Heib.), Ballerup-mark(H.M.). . Ægopodium Podagraria L. Alm. — — p. subsimplex Lge. Fredensborg-slotspark, mellem Dronninggard og Frederikslund (J. Lge.), Katrinebjærg (H. M.). . Carum Carvi'L. T. alm. — — p. atrorubens Lge. Ladegärdsäen ved København (Moller-Holst), Ordrup-mose (J.Lge.), Kongens Enghave (Baagoe ). . Pimpinella magna L. Soborg-mose, Bidstrup, enge ved Lersoen, Rudersdal (J.Lge.), krat v. Hjorlunde (Ernsts. ), Slangerup, Frederiksdal, Lundehusmosen, Frederiksberg- have (Horn.), Snekkersten (Gronl.), Nivå (Dr.), Jon- strup-vang alm., mell. Rødovre og Ejby (H. M.). — — p. rosea Koch. Enge v. Lersoen (J.Lge.), Jonstrup- vang (H. M.). — Saxifraga L. Alm. — — Pf. dissectifolia Wallr. Alm. Anm. Pimpinella nigra Willd. Forekommer muligt i Nord- sjelland. I Kamphoveners herb. fandtes ekspl. af en Pimpinella med dette nayn (fra Fredensborg), men den kunde, i alt fald i tørret tilstand, ikke ret skælnes fra P. Saxifraga. . Sium latifolium L. Alm. . — angustifolium L. Alm. . Falcaria Rivini Host. Store Tuborg (Engelh.), Hove fl. st. i mængde (H. M.). . Bupleurum tenuissimum L. Amagerfelled, Vesterfælled, Charlottenlund (Horn.), Flaskekroen (Rostr.), Eskildse i Roskilde-fjord (H. M.). . — rotundifolium L. I haver og pa marker ved Kristians- havn (Visby), stranden udfor Charlottenlund, ved Kallebo- strand 1871 (Benzon). . Oenanthe fistulosa L. Hyppig. . — Phellandrium Lam. T. alm. . Aethusa Cynapium L. Alm. — — p. pygmæa Koch. Hyppig pa marker. . Libanotis montana All. Jægersborg (Horn.). . Cnidium venosum Koch. Sundbyvester (Rostr.), Konge- lunden, Vesterfælled og Flaskekroen (J. Lge.) , Lille- værlose-overdrev (H. M.). . Levisticum officinale Koch. Hammermolleskoven (J. Lge.). desuden forv. i og v.haver: Maloy, Veksø, Himmeloy (H.M.). PP + = she) es ee don AGE 137 . Selinum Carvifolia L. T. alm. . Angelica silvestris L. Alm. . Archangelica littoralis Fr. Fuglevad, Nymolle, Roskilde- : kro, Roskilde (Horn.), Kollekolle (Fl. d.), o. f. Gundso- magle, Hove-sø, Knardrup-mose, 9.f.Flaskekroen, Farum- gard, Lyngby-mose, Sorgenfri (H.M.). Peucedanum palustre Ménch. Alm. . Anethum graveolens L. Amager, 9.-port (Horn.), Bellevue (Rostr.), Gütchens batteri (H.M.). . Pastinaca sativa L. Alm., især mod s. — — Pf. silvestris Lge. Pesthuset. v. København (J.Lge.). . Heracleum Sphondylium L. Alm. — — ß. elegans Koch. Krattet mellem Ørholm og Brede (Horn., H.M.), Amager (Rostr.). . — Sibiricum L. Ved Mälov-bakke, Smorumovre (H. M.). Anm. Denne plante vil i vor flora vanskelig kunne hævde sin plads som egen art. . Laserpitium latifolium L. Jonstrup-vang i overordentlig mængde. Fra dette midtpunkt spreder den sig spora- disk til alle sider: krat y. Kirkeveerlose, krat v. Hest- tangs-molle, gærde n.f. Gandlose, Sondersgens nordskrænt, krat pa Ballerup-mark (H.M.), Kratmolle v. Slangerup (Horn., H. M.). | Anm. Afarterne 5. asperum Crantz og y. tenuisectum Lge., af hvilke den sidste er analog med den smal- bladede form af Heracleum Sphondylium, findes begge i Jonstrup-vang. . Daucus Carota L. Alm. i de fleste egne. . Torilis Anthriscus Gmel. Alm. . Scandix Pecten Veneris L. Udfor Tuborg (Tut.). . Anthriscus vulgaris Pers. Brondshoj, Smorum, Heringe- lose, mell. Måløv og Knardrup, Gundsømagle, Slange- rup (H. M.), København alm. (J. Lge.), Gilleleje (Gronl.). . — Cerefolium Hoffm. Forv. hist og her: København {Horn.), mark mellem Roskilde og Bidstrup (Thoms.), Pesthuset (Rostr.), Jonstrup, Bellevue (H. M.). . — silvestris Hoffm. Meg. alm. . Cherophyllum temulum L. T. alm. . Myrrhis odorata Scop. Forv. hist og her omkring beboede steder: Helsingor (Stbg.). Tarbek (Kph.), Veksebo (Baagoe), mellem Charlottenlund og Ordrup (J. Lge.), Charlottenlund, Lilleværlose (H. M.). . Conium maculatum L. Hist og her: Birkerød (Dr.). Ko- benhayns glacis (Engelh.). Bringe, Uvelse. Edelgave. Ledøje, Nybolle, Hjortespring (H. M.). Coriandrum sativum L. Kan stundom træffes forvildet: ved Farimagsvejen (J. Lge.), Jonstrup (H. M.). 138 64. Araliaceæ. . Hedera Helix L. Brede-bakker, Dronninggärd (Dr.), Son- dersoens nordskrent o, fl. st. (H.M.). Desuden dyrket pa havetræer (f. eks. v. Jonstrup) og pa mure (f. eks. v. Frederiksborg-slot, hvor der findes et overordentlig stort og gammelt expl.). . Adoxa Moschatellina L. T. alm. 65. Corner. . Cornus Suecica L. Helsingør v. Marienlyst, Ladegården og Landlyst (Stbg.), Marianelund, Gribskoy y. Odder- damshuset, Gurre-vang (J. Lge.), Tikøb (M.Lge.), Horn- bæk-plantage (Baagoe), Frederiksborg (Pouls.), Krogen- berg, Danstrup- og Ravnsholt-hegn (H. M.). . — sanguinea L. Kratmolle ved Slangerup (Horn.), ved Lyngby-so (O. F. Müll.), mell. Springforbi og Strand- møllen (Dr.‘, Terkelskov, Farum, Dronninggärd, Ørholm (Leth), Ordrup (Rostr.). Ordrup-krat ved Kongekilden (Engelh.), krat v. Hjorlunde, Gandlose Orne, Frederiks- dals-skoy v. Kobberdammen (H. M.). 67. Crassulacee. . Bulliarda aquatica DC. Denne for Danmark yderst sjældne plante blev opdaget af J. Lange 1862 i Rost- gards-dam v. Hellebæk , hvor den findes i overordentlig mængde. Allerede Horn. angiver denne pl. fra Sjæl- . land (funden af M. Vahl), men uden angivelse af voksested, Det er ikke usandsynligt, at den vil findes flere steder, . Sedum album L. Mange steder langs strandvejen (J.Lge.), Gels-skov (Grønl.), Frederiksdal (Dr.), Farum, Birkerød, Fortunen, Nymølle, Hjortekærshus v. f. Hellebæk (H. M.). — cruciatum Desf. Dyrehaysgærdet mod Ordrup - mose (Heib.). — acre L. Alm. I Skoyshoved pa stratage. — — ff. sexangulare Godr. Tibirke (J. Lge.), Nymolle — Boloniense Lois. Stengærde y. Birkerød (Leth), Nybolle pa vejskrænten og gærder (H. M.). . — rupestre L. Gels-skov (Gronl.), Charlottenlund (Rostr.), Frederiksdal, skrænt v. Brede, Nymolle (Baagoe), Fugle- vad, Bernstorf, Birkerød, Hjortekærshuset (H. M.). Res ee ee er LS mn tt int st ER 2. ET sd dd als nr > bo 1. 2. RR 139 . Sedum maximum Sut. Hyppig. I Skovshoved pa strätage. — — p. angustifolium Lilja. (S. purpurascens Lge.). Torre marker ved Ordrup og Charlottenlund (J. Lge), Frederikssund (H. M.). , — purpureum Link. Mellem Gurre og Helsingor (Heib.), mellem Hillerod og Fredensborg (Miinster), Asminderod (Hoff.), Egelund v. Nøddebo, mose v. Dumpedals-molle, Nyrup, Danstrup-hegn (J. Lge.), Morkegard n. f. Kvist- gard (Piper. H.M.), Randen af en mose pa Ballerup- mark (Ernsts.), Artillerikasernen pa Kristianshayn (Rostr.), Kirsebærgangen mell. N.- og O.-port (Engelh.), Sten- gærde ved østsiden af Birkered-se (H. M.), Tokkekob- skov (N. E. P.), mark v. Sengeløse (Fraas.). Sempervivum tectorum L. Hist og her pa strätage, hvor den dog egentlig er plantet: Hellebæk (M.Lge.), Kirke- værlose, Uggelose (H. M.). 67. Saxifragaceæ. . Saxifraga Hirculus L. Slangerup, Krogerup, Langholms- mosen ved Dronninggard, Dumpedals-molle (Horn.), Jon- strup 9. f, Seminariet (O. F. Müll.), Skaremolle v. Fre- densborg (Kph.), Ærmelund (Rostr.), mose ved Slags- lunde, Geddevad-mose v. Farum, mose 9. f. Kirkeværlase. mosen pa sydsiden af Lyngby-so (H.M.), Tryggerod- mose, Terkelskov. mellem Ærmelund og Kongekilden (J. Lge.). —— granulata L. Alm. — tridactylites L. Hist og her pa sandede marker og bakker, i Roskilde-egnen alm. Anm. Store kraftige ekspl. have ikke sj. 5-lappede blade, (hvilket også Hartm. har iagttaget); denne form har jeg fundet ved Vestrup, Agerup og Roskilde. Chrysosplenium alternifolium L. Alm. 68. Ribesiacee. Ribes Grossularia L. Hist og her i skove og ved gærder. — nigrum L. Furesoens sydskrænt (O. F. Müll.), Ordrup- mose, Ørholm (Horn.), ved Esrom-ses vestside (P. Niels.), Fergelunden, Aldershvile-skov, Lystrup-hegn (H. M.). — rubrum, LE ikke sj. — — Pf. leucocarpon Lge. Skoven v. Hellebæk Br M.). — alpinum L. Tryggered-skov (J. Lge.). 140 69. Ranunculacee. Thalictrum flavum L. Ordrup-mose, udenfor Norre- og V.-port (Horn.), Ladegårdsåen (Dr.), Sortedamso, Flaske- kroen (J. Lge.), Frederiksborg (Knæck.), Lersoen (Baagoe), Ballerup-overdrev, Jonstrup-vang (H.M.). — simplex L. En groft mell. Kristiansholm og Flaskekroen (J. Lge.), ved et markhul s. o. f. Himmeloy-prestegard (Thoms.). . — minus L. Lappesten v. Kronborg (Dr., J.Lge.), Tibirke- bakker og Asserbo-overdrev (J. Lge.), Havelse (P. Niels.), Frederikssund (Rostr.). Anemone Hepatica L. Helsingoregnen ikke sj., Koben- havns omegn (J. Lge.), Bidstrup, Charlottenlund (Horn.), Farum-Lillevang, Jonstrup-vang, Frederiksdal (H. M.). — —, hvidblomstret, i Jonstrup-vang (H.M.), lund ved Trygge- rod (N. E. P.). — nemorosa L. M. alm. Anm. I Jonstrup-vang fandtes 1862 en mærkelig monstrositet med ustilket blomst (>: Svobbladene tæt under blom- sten); denne bestar af en stor mængde hvide blade, af hvilke de yderste udvendigt ere grønne; den ligner ganske en fyldt haveblomst, fructifikationsorganer mangle. Der fandtes en halv snes ekspl., og den har siden holdt sig pa samme sted. Den fyldte have-afart, som Horn. omtaler, har jeg derimod ikke set nogetsteds. Baagoe har 1868 ved Silkeborg fundet en lignende form, men den har stilket blomst og mange (indtil 20) Svøbblade. En 3die afændring med stilket blomst af en roses stør- relse og med store, tilspidset - fligede svøbblade, fandtes i Jonstrup-vang 1868. Lignende misdannelser omtales i Bot. tidsskr. 2 b. s. 5. — ranunculoides L. Ikke sjælden. . Pulsatilla vulgaris Lob. Helsingør (Dr.), Charlottenlund (Dr., J. Lge.. H. M.), ved landevejen n. f. Fredensborg (H. M.). . — nigricans Stérck. Pa bakker og skrænter hist og her. — — p. schizocalyx Lge. Lappesten v. Helsingør (J. Lge.), . Myosurus minimus L. Alm. . Ficaria ranunculoides Roth. Meget alm. . Ranunculus Lingua L, Ikke gj. — Flammula L. Alm. — -— 6. radicans Nolte. Gurre-so (J. Lge.) , Sondersoen, n. f. Bregnerod, Furesøen, Birkered-se (H. M.). . — reptans L. Gurre-so (J. Lge.), Esrom-so (P. Niels.). Furesøen mange steder (J. Lge., H. M.). Emdrup- se (Horn,, H.M.), Lyngby-so v. Jernbanen (O. F. Müll., 4 i 7 4 18. 19, 20. 21. 22. 23. 28. 29. 141 Engelh.). Grib-so, Birkerod-so, Bagsværd-so, Farum-so, Sondersoen, Badstrup-so (H.M.). Anm. Vokser næsten altid sammen med Potamogeton marinus og Eleocharis acicularis. . Ranunculus auricomus L. Alm. . — acris L. Alm. Med fyldt blomst i Jonstrup-vang 1869, ved Sondersgen 1870. — — É. Steveni Andrz. Amager v. Kastrup (J. Lge.), 9. f. Flaskekroen (H. M.). - — repens L. Alm, . — polyanthemos L. Mell. Kristiansholm og Flaskekroen (Dr., J. Lge., H. M.). — bulbosus L. Alm. —— Philonotis Ehrh. Vedelov, Riso (Thoms.), mell. Tuborg og Svanemøllen (J. Lge,), hyppig pa strækningen fra Kallebodstrand til op imod Ballerup og Skovlunde. Mang- ler mod n. -— — ff. parvulus Lge. Amager-felled (J. Lge.). Batrachium sceleratum L. T. alm. — heterophyllum Fr. Alm. i flere former. — — Ô. tripartitum! Paradisgardens teglværk v. f. Bringe (H. M.). — Petiveri var. minor Koch. (B. confusum Lge. händb.). Ikke sj. trichophyllum. Chaix. Mell. Bernstorf og Lundehuset, mell. Rudersdal og Furesøen (J. Lge.), Valby (Liebm.), Bidstrupgard (Rostr.), Kongens Enghave (Baagoe), Char- lottenlund (Vil., var.), Sengelose-mose, grøft v. åen mell. Hove og Heringelose, moser ved Værebro -å, Lundehus- mosen (H. M.). Anm, Det er muligt, at flere af disse voksesteder ere upa- lidelige, da denne art vistnok let forvekles med former af forrige, der stundom ganske mangler de svømmende blade. . — circinnatum Fr. T. alm. . Caltha palustris L. Meg. alm. . Trollius Europæus L. T. alm. Blomstrer stundom 2den gang’ i oktober, . Eranthis hiemalis Salisb. Roskilde (Thoms.), Københavns glacis (Engelh.). Nigella Damascena L. Ukrud i et gulerodsbed i Ros- kilde (H. M.). Aquilegia vulgaris L. Kastelsvolden (Engelh.), Frede- riksdal, Jonstrup-vang, Hesttangs-molle (H. M.). Aconitum Napellus L. Hesttangs-molle (Kyll., Nolte, J, Lge.), forv. pa en ø i stadsgraven v. 0,-port (Engelh.), Gurre-ruin (H. M.). 30. 142 Delphinium Consolida L, Græse (Pouls.), Frederiks- værk (J. Lge.), Roskilde-egnen, mell. Risby og Klove- tofte, Bringe (H. M.). — orientale J. Gay. I haver. . Actæa spicata L. Mell. Ordrup og Dyrehayen, Birkerod, Frederiksborg, Slangerup (Horn..), Jonstrup-vang, Lille Hareskov, Raynsholt-hegn, Furesoens sydskrænt, Brede- bakker, Slagslunde-skoy, Lystrup-hegn (H. M.). 70. Berberidee. . Berberis vulgaris L. Mell. Hellebæk og Helsingør (M. Lge.), Tryggerod (Horn.), Skodsborg (J. Lge.), Flaske- kroen (Baagoe), Københavns glacis (Engelh.), Furesoens ostskrent, Humletoft (H. M.). 11. Papaveracee. . Papaver Argemone L. Alm. — — pP. leiocarpum Lge. Københavns omegn (Kph. herb.), mell. Jonstrup og Bringe ((H. M.). — dubium L. Alm. — Rhoeas L. Mell. Lynæs og Solager (Thoms.), Amager (Rostr.), Flaskekroen (J. Lge.), Store Tuborg (Engelh.), marker ved Klampenborg-station (Benzon), mell. Risby og Klovetofte, Marmorkirkepladsen i København, Klover- mark v. Jonstrup, den udtørrede del af Sondersgen (H. M). — — ß. strigosum Lge. Ved Jonstrup og Sondersoen med hovedarten (H. M.). — somniferum L. Kristianshavns-vold (Engelh.), Helle- bek (M. Lge.). Valby, Springforbi, pa volden omkring Lersgen (Horn.), Charlottenlund (Rostr.), Frederiksdal (0. F. Müll., H.M.), Ballerup, Jonstrup (H. M.). . Chelidonium majus L. Alm., iser pa Landsbygader. — — f. erenatum Lge. Hørsholm, Holte, Virum (G. Jen- sen), Dronninggärd (Peters.), Vangede (Hoff.), Ordrup (Dr., H.M.), ®.-port (J. Lge.), Rosenborg-have (Schum.), Nørrebro (Grenl.), Nærum (Pip.), Uttersloy (H. M.). 12. Fumariacee. . Fumaria officinalis L. Alm. — — y. floribunda Homm. Ukrud pa marker v. Landbo- hojskolen (J. Lge.). — muralis Sond. Ukrud i en have y. Jonstrup (H. M.). . Corydalis claviculata DC. V. f. Helsingør mell. Rubus (Stbg.), Klosterris y. Hornbæk, skovhusene i Grib-skoy RSR eS eee ae eee 143 ner Esrom (J.Lge.), Granskov ved Sølyst n. f. Esrom-so (P. Niels.), Horserod-hegn (Pip.). 3. Corydalis fabacea Pers. Hyppig. — — yar. alba. Sondersoens nordskrænt, — Jeg har ikke set denne varietet omtalt i nogen floristisk handbog. Pa det nævnte sted findes den gærne i temmelig stor mængde. 4. — pumila Host. Egebeksvang (Stbg.), Charlottenlund (Horn.), Fortunen, Sorgenfri (J. Lge.), Bidstrupgärd (Schiötz), Boserup-skoy (Thoms.), Tjornekrat mellem Humletoft og Lyngby (H. M.). | ? —- laxa Fr. Egebæksvang (J. Lge.). 5. — cava Schweigg. Egebæksvang (Stbg.), Charlottenlund, Lille Hareskov (J. Lge.), Sondersoens nordskrænt, Kollekolle, Furesoens nordskrent, skrænt v. Bagsværd-so, Lystrup- skoy (H. M.). 13. Cruciferæ, 1. Dentaria bulbifera L. Egelund ved Hillerød (A. Rafn), Jægerspris (Kyll.). 3 2. Cardamine intermedia Horn, Mose mell. Nærum og Solle- red (J. Lge.), enggrofter n. o. f. Furesøen (H. M.). 3. — silvatica Link. Teglstrup-hegn (J. Lge.), Hammermolle- skoven, Skodsborg (M. Lge.), Hareskoven (Tut.). 4. — amara L. Ikke gj. 5. — pratensis L. Alm. — — Pf. dentata Schult. Sollered-so (J. Lge.), Horsholm- slotsgrave (Kph. herb.). — — y. parviflora B.f. kat. Frederiksborgegnen (Strom). — — Ô. gynocrates Didr. Eng y. Ladegardsaen (Didr.). 2 — impatiens L. Angives af O. F. Müll. fra Frederiksdal, men er ikke senere fundet der ell. noget andet sted pa Sjælland. 6. Arabis Thaliana L. Alm. 7. — hirsuta Scop. Hist og her. 8. Turritis glabra L. Ikke sj. 9. Barbarea vulgaris R, Br. Ikke sj., især pa græsmarker. — — Pf. arcuata Rchb. Bernstorf, Nøddebo (Baagoe), mark n. f. Lilleværlose, mark n. f. Hesttangs-molle, Kolle- kolle (H. M.). 10. — præcox R, Br. Vesterfælled, mark mellem Pesthuset og Flaskekroen (J. Lge.), Helsingør -ladegård (M. Lge.), Lundehus-mosen (Baagoe). 11. Nasturtium Armoracia Fr. Ærmelund (Rostr.), Oster- glacis ved København (Engelh.), Hellebæk (M. Lge.), mell. Ballerup og Jonstrup, Jonstrup-molle, den udtorrede del af Sondersoen (H. M.). 18. 26. . — Sophia L. Alm. . Alliaria officinalis Andrz. Ikke sjælden. . Erysimum cheiranthoides L. Østerfælled (Horn.), Bag- 144 . Nasturtium officinale R. Br. Hist og her. — — &. siifolium Rehb. Københavns glacis (Engelh.). — — y. mierophyllum Rchb. Furesgens sydside (H.M.). — amphibium R. Br. Alm. . — silvestre R.Br. I den udtorrede del af Sondersoen (H.M.). — palustre DC. Alm. . Draba verna L. Meget alm. Lunaria biennis Mönch. Forvildet: Birkered (H.M.), en hoj v. Bidstrupgärd (Horn.). . Berteroa incana DC. Nyholte (Gronl.), Ballerup (Ernsts.), Roskilde (Thoms.), n. f. Gentofte (Engelh.), Bagsværd, Gurre, Hellebæk, Stavnsholt, Bregnerod, Farum, Jon- strup, Maloy, Skatholm, Hove-molle, Nybolle o. fl. st. (H.M.), Flyng (Fraas). Anm. Findes oftest pa klovermarker, og har i Nordsjælland — som i andre egne af landet — udbredt sig stærkt i de sidste Ar. Alyssum calycinum L. Jonstrup fl. st., Frederiksberg, Frederikssund, Roskilde, mark s. f. Bregnerod, mark 0. f. Furesøen, mell. Verlosegard og Kollekolle, Frederiks- borg, Lillevzerlose, n. f. Hesttangs-molle (H. M.). Anm. Den synes at udbrede sig ar for år. . Cochlearia Danica L. Amager, mell, København og Char- lottenlund (Dr.), v. Roskilde-fjord (H. M.). — — f. integrifolia Dr. Med hovedarten (Dr.). . — Anglica L. Drager (Horn.), Saltholm (J. Vahl), Oksholm i Issefjord (Kph.), Ovro (Pip.). — officinalis L. Hyppig v. Roskilde-fjord (H. M.), Vester- fælled og Flaskekroen (Vahl), Hellebæk, Helsingør (Stbg.). . Thlaspi arvense L. Alm. . Teesdalia nudicaulis R.Br. Ikke sjælden, især mod nord. Iberis amara L. Fundet flere gange i den udtørrede del af Sondersoen (H. M.). . Cakile maritima Scop. Alm. v. Øresund og Kattegat. . Hesperis matronalis L. Helsingør, Tårbæk, Springforbi (Horn.), gærder n. f. Gurre-slotsruin (Vil.), Sondermar- ken, stranden ved Kalkbrænderiet (Rostr.), Langelinje (Baagoe), mark mellem Glostrup og Herstedoster, Jon- strup, i skoven n. f. Ærmelundshuset. mark s. f. Kirke- (værlose H. M.). Sisymbrium officinale-Scop. Temmelig alm. omkring byer. sværd (Dr.), » Ærtekedlen« v. København, den udtørrede del af Sondersoen (H. M.). — hieraciifolium L, Fandtes 1867 i temmelig stor mængde i den udtorrede del af Sondersoen (H. M.). - 30. 31. 32. 33. 145 Camelina foetida Fr. Ikke sj. i Hor. — dentata Pers. — — «a. pinnatifida Lge. Jonstrup (H. M.), Risø (Thoms.). — — f. integrifolia Lge. Alm. Anm. Den hidtil antagne begrændsning af disse 2 arter og deres afarter vil næppe vise sig holdbar. Lægges hoved- vægten på frugténs form (hvilket synes rimeligst) vil sikkert var. 5. af sidstnævnte art i hele landet findes langt almindeligere end de andre former. — silvestris Wallr. Farum (Leth), marker ved Landbo- højskolen (J.Lge.), græsmarker ved Kirkeverlose, Lille- verlose, vy. Sondersoen, Ballerup (H. M.). Anm. Den pa de 4 sidste steder fundne form har glatte skulper. Capsella Bursa pastoris Ménch. Meg. alm. — — (. rubriflora! Med hojrode blomster. Ørholm, tet ved fabrikbygningen (H.M.). Om den røde farve skyl- des tilfældige indblandinger i jorden netop pa dette sted, vil først en nøjere undersøgelse kunne afgøre. . Lepidium sativum L. Frederiksdals-mølle (J. Lge.), Køben- havns gasværk (H. M.). . — ruderale L. Omkring København i stor mængde, Hel- singør (J, Lge.), Amager (Dr.), Saltholm (Rostr.). . — campestre R. Br. Snekkersten (M.Lge.), mell. Ballerup og Jonstrup-vang, Bringe (H. M.). . — latifolium L. Elhorn i Roskilde - fjord (Kyll.), tommer- pladser v. København, mell. Kastrup og Qvintus (Horn.), grøfter på Amager (Dr,). . Neslia paniculata Desv. Ballerup-mark (Ernsts.), Frede- riksværk, Fortunen, Vedbæk (J. Lge.), Bagsværd (Mein.), Benzons fabrik v. København (Benzon), n. f. Rungsted, Humlebæk, marker v. Lyngby-sø (Dr.), Uvelse, mellem Ørholm og Søllerød (H. M.), Slorup v. Roskilde (Thoms.). Isatis tinctoria L. I den udtørrede del af Søndersøen 1867. Ånm. Angives af Kylling fra Esrom, hvor den siden ikke er iagttaget; også fra Søndersøen synes den atter at være forsvunden. 39. Senebiera Coronopus Poir. Mange steder v. København, f, eks. udenfor N.-port (Horn.), Nørrefælled, Amager- felled (J.Lge.), tømmerpladser pa Kristianshavn (Dr.), Götchens batteri, gårdsplads ved Kongens Bryghus, » Ærtekedlen«, tomter på Gammelholm bag Theatret osv. (H. M.), Amager ved Kastrup (J. Lge.), Sundbyvester (Engelh.), Ølstykke (H.M.). 40. Brassica oleracea L. Dyrket og forvildet. 41. — Napus L. Dyrket og forv. 42. — campestris L. T. alm., dog ikke i alle egne. Botanisk tidsskrift. Anden række. I, 10 43. 44. 45. 46. 47. 49. 50. 146 Brassica lanceolata Lge. Pa Gødningepladser udenfor København (J. Lge.), ukrud i horagre o. f. Nyrup-hegn 1865 (Heib.), Jonstrup ¥. Sondersogärd 1869 (H. M.). — nigra Koch. Jonstrup, udenfor København, Edelgave (H. M.), Amager (Dr.). | Sinapis arvensis L. M. alm. — — ß. hispida Sond. Lersgen (Baagoe). — alba L. Hist og her mellem sæden og pa horagre. Erucastrum Pollichii Spenn. I den udtorrede del af Sondersoen (H.M.). Anm. Denne plante, der forste gang iagttoges pa det anforte sted 1866, har siden hver sommer vist sig der, og er nu temmelig udbredt, sa at den synes at kunne betrag- tes som akklimatiseret og horende til landets flora. . Raphanus Raphanistrum L. T. alm. -- sativus L. Dyrkes i haver. Crambe maritima L. Helsingør ved Lappestens batteri (Stbg.), Tidsvilde (Fedders.). Bunias orientalis L. Humlebæk (B.f.), Fredensborg(Weilb.), i mængde mellem ©.- og N.-port ved København (Dr., J. Lge.), mell. Gentofte og Hellerup (H.M.). Anm. Har i blomstringstiden en egen sveden-fedtet lugt, som kan mærkes i lang afstand, hvor den vokser i mængde, f. eks. ved Kobenhayn. 74. Resedaceæ. . Reseda Luteola L. Hist og her. 75. Nympheacee. . Nuphar luteum Sm. Hyppig. . Nymphæa alba L. Hyppig. 76. Cistineæ. . Helianthemum vulgare Gärtn. Charlottenlund (Rostr.), Brede, Fuglevad, Bagsværd (Dr.), Jonstrup-vang, mell. Jonstrup og Ballerup, Sondersoens nordskrænt, Frederiks- dal o. fl. st. (H. M.). 17. Pyrolaceæ. . Pyrola uniflora L. Hornbæk-plantage (Petit), Rungsted-. lund (Fru Pingel), Ruderhegn (Frisenette), Bagsværd v. Teglgärden (Kamph.), Frederiksdal (Pip.), Store Hare- skov ned mod Stralsund (H.M.). = 147 . Pyrola secunda L. Helsingør (Stbg.), Hørsholm, Ruder- gard (Horn.), Gurre, Horserød (J. Lge.), Gels-skov, Ruder- hegn, Frederiksdals-skov, Hornbæk - plantage (H. M.), Boserup (Thoms.). — minor L. Gels-skov (Dr.), Frederiksdals-skov (0. F.Müll.), Slagslunde - skov, Birkerød (Horn.), Tidsvilde-hegn (P. Niels.), Lersøen (Baagøe), Hellebæk (M. Lge.), Store Hareskov, Hornbæk-plantage, Ruderhegn (H. M.). - — media Sw. Hornbæk-plantage (J. Lge.), Nyrup-hegn (Heib.). — rotundifolia L. Tibirke-mose (J. Lge.), Lyngby - mose (0. F. Müll.), mose v. f. Farum (Ernsts,), ved østenden af Søndersøen, Hornbæk-plantage på tør høj skovgrund (H. M.). . — chlorantha Sw. Hornbæk-plantage (Heib.), Granskoy s. f. Bagsverd-so (Vahl 1837). 78. Monotropee. . Monotropa hirsuta Horn. Helsingor (Kph.), Dronninggard | (0,F.Müll.), Tokkekob-skov (B.f.), Bagsværd (Dr.), Hellebæk, Horserod (J. Lge.), Egebæksvang (Gronl.), Ordrup-krat (Schiôtz), Frederiksdal, Springforbi, Frede- . riksborg’ (Horn.), Ruderhegn (Rostr.), Nørreskov (En- gelh.), Fiskebæk (Leth), Store Hareskov, Gels- skov, skoven ø. f. Kulhus (H. M.). . — glabra Bernh. Sørup-hegn v. Fredensborg (Jørg.), Hest- tangs-mølle (Wrobl.). 79. Droseraceæ. . Drosera rotundifolia L. Alm, . — longifolia L. Asserbo-overdrev, Birkerød, Lyngby-mose, Radyad (J. Lge.), Jul-so i Ruder-hegn (Mein.), Ordrup (Horn.), mose s. f, Maloy, Sengelose-mose, Fidtmose v, Hjortespring, mose v. f. Farum (Ernsts.). — — ß. obovata Koch, Lyngby-mose (H.M.), mose s. f. Maloy (Ernsts.). . — intermedia Hayne. Asserbo-overdrev (J. Lge.) , Søborg (Lgb.), ved Gurre-so mange steder , Langeso v. Tikøb (H. M.). Parnassia palustris L. Alm. 80. Violarieæ. . Viola palustris L. Hyppig. Anm. I Bagsværd-skov findes den pa en tor bakke under Nåletræer, — epipsila Ledeb. Tryggerod, Ordrup-mose, Lundehus- 10* Anm. 4, — 7. — 8. — 148. mosen, Blovstrød (J. Lge.), Søllerød (Peters.), Indelukket ved Frederiksborg (Knæck.), Langsø v. Slangerup, Farum (Rostr.), mose ved Bagsyerd-so, Jonstrup-vang, 9. for Kirkeværlose, mose v. Fiskebæk (H. M.). | Disse to arter synes at kunne ga over i hinanden ved mellemformer;, en sådan er funden i Jonstrup-vang, en anden ved Farum-Lillevang (H. M.). 3. Viola hirta L. T. alm. —, hvidblomstret. I Jonstrup-vang. — var. abortiva Jord. Charlottenlund (J. Lge.). odorata L. Udfor Charlottenlund, Københavns vold (Dr.), Dronninggärd pa fl. st. i skoven og pa diger, Bernstorf (H. M.), desuden hyppig pa havegærder. alba Lge. Grofter udfor Slukefter (J. Lge.), mell. Stro og Græse, i mængde ved sidstnævnte by (Matth.). — mirabilis L. Ordrup-krat (Dr.), Boserup-skov (Albr.), Borrevejle (Horn.), Jonstrup-vang (Pip.), Aldershvile(H.M.). silvatica Fr. Alm. ß. macrantha Fr. Jonstrup-vang, Sondersgens nord- skrent (H.M.). canina L. Alm. — — f. lucorum Fr. Jonstrup-vang (H. M.). — — y. minor Lge. Jonstrup-vang (H. M.). stricta Horn. Vesterfælled (Schlichtkr.), i nærheden af Flaskekroen (Dr.). tricolor L. «a. vulgaris Lge. Hyppig pa sandede Eh, hye =D: marker, især mod nord. angustifolia Lge. Garde mellem Blovstrød og Kvistgård, Hellebæk, Rungsted (Baagge), Jonstrup- vang, Sorgenfri-skov, Brede-bakke (H. M.). hortensis Lge. Hornbæk på sandede gader (H. M.); forresten i haver. arenaria Sond, Tidsvilde nær Helene-gray, Helle- bek (J. Lge.). . arvensis Lge. Meg. alm. pa dyrkede marker. ¢. confinis Jord.(?) Mell. Søllerød og Rayneholms- hegn (J. Lge.). 81. Cucurbitacee. ø 1. Bryonia alba L. København (Horn.), f. eks. Blågård (Rostr.) , Helsingør (Dr.), Tidsyilde, Roskilde (Horn.), Frydenlund, Snekkersten (Rostr.), Espergærde (J. Lge.), De da OUR 0° # 2 bo 149 82. Portulace æ. . Montia rivularis Gmel. Strandmøllen (Pip.), Nymolle (J. Lge.), ved østenden af Bagsværd-so i mængde, Birke- rod-so, v. f. Slagslunde (H. M.). . — minor Gmel. Ærmelundshuset, Fortunen, Nymolle, ved Dyrehavsbakken (J. Lge.). Amagerfælled, Ballerup (Rostr.), Osterfelled y. Lille Vibenshus (Pip.). 83. Paronychieæ. Scleranthus annuus L. Alm, . — perennis L. Helsingør, Søllerød, alm. i Frederiksværk- og Tidsvilde-egnen (J. Lge.), Brede (Horn.), Skære- mollen(Kph.herb.); synes at mangle i hele slettepartiet. . Herniaria glabra L. Alm. Lepigonum rubrum Fr. Hyppig. — neglectum Kindb. Flaskekroen (Didr.), strandbred ved Charlottenlund (J. Lge.). — leiospermum Kindb. &. cymosum Lge. 1. apterum. Vesterfælled, Amager (J. Lge.). — — — 2. heterospermum. Vesterfelled (H. M.). — — — 3. alatum. Dragør (J. Lge.). — — ß. racemosum Lge. Flaskekroen (Didr.). — marinum Wahlb. Vesterfælled, v. Roskilde-fjord (H.M.). Spergula arvensis L. T. alm. i Sandegnene. — -— 6. sativa Boenn. Ved Sondersgen (H. M.). — — 7. brevifolia! Bladene meget korte og trinde, som hos S, vernalis, frøene som hos var. sativa. Ved Son- dersoen (H. M.). . — maxima Whe. Er i de senere ar iagttaget mange steder som horukrud, f. eks. Tikob (J. Lge.), Ballerup-over- drey (Ernsts.), Kirkeveerlose, Måløv, Birkerød, Gurre, Farum, Jonstrup (H. M.). 84. Alsinaceæ. Sagina stricta Fr. Riso (Thoms.), Saltholm (J. Lge.), Ama- ger, Charlottenlund (Rostr.), Lersoen (Benzon), Flaske- kroen (Dr.), Vesterfælled (H. M.). — depressa Schultz (S. ciliata Fr.). Lindholm (Pip.). — apetala L. Soderup v. Roskilde (Pip.). ‘= procumbens L. ‘Alm, — — y. spinosa Gibs. En torvholdig eng ved Bagsværd (J. Lge.). — subulata Torr. Angives af Horn. fra Flaskekroen, men er ikke senere genfunden. + à 10. 11: 16; AT; 18. 19, 150 . Sagina nodosa Torr. Alm. Alsine tenuifolia Wahlenb. I den udtorrede del af Son- dersøen 1869, 1870, 1871 (H.M.). Anm. Ikke forhen iagttaget i Danmark; den pa Moen fundne pl. er A. viscosa Schreb. . Halianthus peploides Fr. Hyppig v. Øresund og Kattegat. . Arenaria serpyllifolia L. Alm. — — ** condensata Lge. Kronborg (H. M.). . Moehringia trinervia Clairy. T. alm. --- — yar. depressa Lge. Dyrehayen mell. Skodsborg og Stampen (J. Lge.). . Holosteum umbellatum L. Rungstedlund, Frydenlund, Dronninggärd, Sorgenfri (Horn.), Sophienberg pa et tanggerde (Stbg.), Hørsholm (Dr.), Vestrup (Th. J.), Vedelov, mell. Roskilde og Himmeloy, mell. Soderup og Vedshoj, mell. Flyng og Maglemose (Thoms.), Agerup v. landevejen (H. M.). Stellaria Holostea L. Alm. — crassifolia Ehrh. «. elodes Bieb. Havnen v. Ros- kilde, mellem Roskilde og Vedeloy, Riso (Thoms.), Ruderhegn, Fortunen, Charlottenlund, Utterslov - mose (Rostr.), Soborg-mose, Tryggerød - mose, mose ved Nærum, Lyngby-mose, mellem Ærmelund og Ordrup, Strandmøllen (J. Lge.), Lilleværløse, Roskilde, Clas- sens-have, Flaskekroen (Horn.), strandbred ved Jyll- linge (Pip.), torvemose vest for Farum, ved Sønder- søen (H. M.). — — £. brevifolia Rafn. Knardrup-mose (H. M.). . — uliginosa Murr. Ikke sjælden. . — palustris Retz. Alm. . — graminea L. Alm. — — y. spathulata Rchb. I en grøft ved Flaskekroen, mose mellem Ordrup og Ærmelund (J. Lge.). — media Vill. Meg. alm. — — f. neglecta Koch. Farumgard, Dronninggard (H. M.), — — y. apetala Lge. Mell, Roskilde og Vedeloy (Thoms.). — nemorum L. Terkelskov, Gandlose Orne, Sorgenfri, Grib- skov (Dr., J.Lge., H.M,), Frederiksborg, Slangerup, Horsholm, Uggelose-hestehave (Horn.), Værløse (0. F. Müll.), Rungsted, Charlottenlund (Dr.), Egebæksvang (Stbg.). Cerastium pumilum Curt. Saltholm (Hoffm.). — — Pf. abortivum Lge. Kongelunden pa Amager (Rostr.). — semidecandrum L. Alm. — viscosum L. Gribskov mell. Frederiksborg og Nøddebo, Ærmelundshuset (J. Lge.), Store Hareskoy, Ordrup- sandgrav, Frederiksdal (Dr.), mellem Charlottenlund og 20. 21. 22. 23. RO + + 151 Skovshoved (Horn,), mellem Helsingør og Hellebæk, Brede (H. M.). Cerastium strigosum Fr. Skrænter ved Brede-klædefabrik 22de Juni 1867 (J. Lge.). Den vokser der sammen med de to foregaende, — vulgatum L. Alm. Er sf holosteoides Fr. Amager v. Kongelunden (Rostr.). — arvense L. Københavns omegn ikke sjælden (J. Lge.), Brede, Flaskekroen (Baagoe), ved Sondersgen, 9. f. Farum, n. f. Hesttangs-molle, Lilleverlose, s. o. f. Jonstrup, Ballerup, Kirkeyerlose, Edelgave, Nybelle, Sengeløse, Bidstrup, Virum, Lyngby, o. fl. st. (H. el Malachium aquaticum Fr. T. alm. 85, Silenaceæ. . Gypsophila muralis L. Kronborg, Kollekolle, Rudersdal (Horn.), Hestkobgärden v. Birkerød (Schum.; genfunden 1864 af Leth); den udtørrede del af Sondersgen 1866 (Baagoe). — Vaccaria Sibth. Ukrud i Hor v. Jonstrup 1862 (H.M.). . Dianthus prolifer. L. I den udtørrede del af Søndersøen i mængde (Ernsts., H. M.). — Armeria L. Stampen (Pouls.), Brede, Kalkbrænderiet (Horn.), mell. Valby og Flaskekroen (J. Lge.), mellem Roskilde og Sleggerup (Thoms.), i den udtorrede del af Sendersoen (H. M ). — Carthusianorum L. I den udtørrede del af Sondersoen 1867, ligl. 1870 og 1871 (H. M.) — barbatus L. Forv. i skoven v. Dronninggärd, Edelgave (H. M.). — deltoides L. T. alm, — — P. glaucus H.N. Tibirke-bakker (J. Lge.). — superbus L. Stergarden n. f. Jægerspris, v. Dyrehavs- gærdet mell. Eremitagen og Fortunen (J. Lge.), Flaske- kroen (Pouls.), Frederikssund, Slangerup, høj v. Char- lottenlund, Aldershvile (Horn.), Vestrup (Pip.), Havelse v. Roskilde-fjord (P, Niels,), Brede (Petit), 9. f. Værebro - møller, Jonstrup, Geddevad-mose ved Farum, åen v. Hesttangs-molle (H. M.). — — Pf. cæspitosus Dr. Flaskekroen (Pouls.). . Saponaria officinalis L. Ikke sjælden ved byer, oftest dog med fyldt blomst. . Silene inflata Sm. Alm, 8, — Armeria L. Frederiksborg (Kyll.), Tryggerod, Tar- bæk (Rostr.), Flaskekroen (Horn.), Norreports glacis 1867 (Engelh.), bi bi 12. ea AMP à 152 \ Silene Otites Sm. I den udtørrede del af Sondersgen 1866—70 (Baagoe, H. M.). — nutans L. Ikke sj. pa bakker og skrænter, især mod n, — viscosa Pers. Oksholm i Isefjorden (Horn.). — dichotoma Ehrh. Fundet 1867 pa græsmarker flere steder, f. eks. Jonstrup. Herløv, Stavnsholt; 1868 .gen- fandtes den v. Herløv, 1869 sammesteds samt mellem Skovlunde og Eiby, 1870 ved Kirkeværløse og Ledøje, 1871 i mængde mellem Fiskebæk og Bregnerød. Den hører ligesom Crepis setosa, Picris arvalis og flere for- hen "omtalte planter til de med kløverfrø i de sidste ar indbragte arter; den synes at kunne holde sig her. —- Anglica L. _S. v. f. Magleby (Amager) pa Kartoffel- agre (J. Lge.}. Amager-fælled (rødblomstret) (Rostr.), ukrud i urtebede i Roskilde (H. M.). i . Melandrium diurnum Fr T. alm. — — 6. expallens Lge. Ordrup (J. Lge.), Ærmelunds- krattet, Lille Hareskov, mell. Bringe og Knardrup (H. M.). — vespertinum Fr, Alm. — — y. coloratum Rostr. Jonstrup-ä, Bringe (H. M.). . — noctiflorum Fr. Hillergd-ladegard (A. Rafn), Tårbæk (Pip.), mell. Svanemøllen og Kalkbrænderiet, Bakke- huset, Sundbyvester, Kastrup (J. Lge.), Strandmøllen (Rostr.), Farumgard, den udtørrede del af Søndersøen (H. M.). . Lychnis Flos cuculi L. Alm. . Viscaria purpurea Wimm. Ikke sjælden pa terre steder, især i den midterste del af distriktet. . Agrostemma Githago L. Alm. 86. Malvaceæ. . Malva moschata L. Bellevue, mell. Bagsværd og Jonstrup. Smidstrup (J. Lge.), Fredensborg, Dronninggard, Sonder- marken (Kph. herb.), Rudersdal (Olrik), Jonstrup fl. st. (H. M.). \ — — var. alba. Jonstrup (H. M.), Smidstrup (J. Lge.). . — Alcea L. Riso (Thoms.), mell. Skovshoved og Charlot- tenlund, Frederiksberg (Horn.), Classens-have (J. Lge.), Hørsholm (Benzon), Kalvo ved Frederikssund, Eskildso, nedenfor Ostskov i Hornsherred (H. M.). — — var. alba. Nebbegärd (Benzon). — — 8. fastigiata Lge. Classens-haye (J. Lge.). : —~ Bilyesinis..45) Aim, — —, hvidblomstret. Ved Bringe (H. M.). — Mauritiana L. Fory. pa glaciet mell. Østerport og Ka- stellet, bag Kastellet (Rostr.). 153 Malva Nicæensis All. Forv. ved Kastrup-molle pa Ama- ger (Rostr.), strandbredden ved Skovshoved 1858 (Heib.). . — vulgaris Trag. Alm. . — borealis Wallm. T. alm. pa landsbygader, ofte sammen med Chenopodium murale. . Althea officinalis L. Mell. Kristiansholm og Flaskekroen (J. Lge.). -- rosea L. Dyrkes i haver. 87. Tiliaceæ, a . Tilia grandifolia Ehrh. Frederiksberg-allé, Søndermarken o. fi. st. ved Kobenhavn (J. Lge.), Kobenhavns volde (Engelh.). . — intermedia DC. Alm. plantet. . — parvifolia Ehrh. Jonstrup-vang (Horn., H. M.), Bregne- red (H. M.). 88. Hypericineæ. . Hypericum humifusum L. Hist og her pa sandede mar- ker, iser mod n. . — perforatum L. Alm. — — f. angustifolium Gaud. Brede-bakke (J. Lge.). . — quadrangulum L. T. alm. . — tetrapterum Fr. Rädvad, Bagsværd, Lundehusmosen (Dr.), Ordrup-mose, Frederiksdal (B. f.), Farum (Pouls.), Lersgen (Bago), Jonstrup-egnen, Maloy, Lyngby-mose o.s.v. (H. M.). | . — montanum L. Mell. Tårbæk og Strandmøllen (Horn.), Frederiksdal (0. F. Müll.), Gels-skov, Brede-bakke (J. Lge.), Odinshej (M. Lge.), Dronninggard (Benzon), Or- drup-krat, Skodsborg (Rostr.), Snekkersten (Gronl.), kalkværket v. Hesttangs-molle, Jonstrup-vang, Sonder- søens nordskrænt, Lille Hareskov (H. M.). . — pulchrum L. Helsingør, n. f. Fredensborg, Frederiksborg (Horn.), Hellebæk, Tikøb (J. Lge.) , Krogenberg-hegn (Weilb,), Nyrup-hegn, Teglstrup-hegn (H. M.). . — hirsutum L. Snekkersten (Stbg.), Klampenborg (Horn.), mellem Ærmelundshuset og Ordrup-mose, Frederiksdals- skov (Dr.), Szl-so (Rostr.), Dronninggard (Baagwe), Krattet i Edelgave-have (H. M.). 89. Elatineæ. . Elatine Hydropiper L. Hørsholm (Stp.), Frueskov ved Bagsværd, Frederiksdal, Frederiksberg (F1. d.), Dam- hussgen (Dr.\, Birkerod-so i mængde (H. M.). 154 ? Elatine Alsinastrum L. En so ved Frederiksberg (Dam- hussgen eller en nu udtørret? Schum. herb.). Senere — ikke genfunden. 90. Acerineæ, 1. Acer Pseudoplatanus L. Nørreskov, Slotshegnet ved Jæ- gerspris (J. Lge.), Hellebek (M. Lge.), ved Esrom - sos vestside (P. Niels.), Kobenhavns volde (Engelh.), Jon- 2 strup-vang, Ruderhegn (H.M.); desuden alm. plantet i haver og alleer. 2. — platanoides L. Søllerød (Rostr.), Københavns volde (Engelh.), Slotshegnet v. Jægerspris (J. Lge.), moserand n. 0. f. Fiskebæk, Charlottenlund (H.M.); desuden plantet i haver og alleer. 3. — campestre L. Jægersborg-dyrehave (Dr., H.M.), Frede- riksdal (J. Lge.), Hjortespring, Ruderhegn (H. M.). 91. Hippocastaneæ, 1. Æsculus Hippocastanum L. Alm. plantet. 92. Polygaleæ. \ 1. Polygala vulgaris L. Alm. (med bla og rode blomster). — —, hvidblomstret. Sjaeldnere : Lillevzerlese-overdrev,, n. f. Farum (H.M.). — — P. oxyptera Rchb. Soborg-mose (J. Lge.). 2. — amara L. Engen v. f. Lersoen mell. Utterslov-mose og Lygten (J. Lge.). Anm. Efter prof. Langes iagttagelse er bladenes smag kun lidet bitter; det samme er også ifølge Htn. tilfældet med den svenske P, amara. - 93. Frangulaceæ, 1. Rhamnus Frangula L. Alm. 2. — cathartica L. Dyrehaven, Frederiksdal, Gels-skov, Sor- genfri (Horn.), v. Gurre-so (Dr.), Hellebæk (M. Lge.), Jonstrup-vang, krattet 9. f. Sondersoen, eng ved Bag- sverd-so (H. M.). 3. Euonymus Europæus L. Hist og her. f Ilex Aquifolium L. Plantet enkelte steder, f. eks. ved Sorgenfri. 155 94, Empetreæ. 1. Empetrum nigrum L. Lyngby-mose (J. Lge.); alm. i det nordlige, f. eks. i overordentlig mængde pa den flade sandede strandmark nedenfor Hornbek-plantage (H. M.), Hellebæk (M. Lge.), Fredensborg (O. F. Müll.), Ruder- hegn (H. M.). 95. Euphorbiacee. . Euphorbia Helioscopia L. Alm. . — exigua L. Glostrup (Strom), Flaskekroen (Rostr.), Ros- kilde (Pip.), Amager (B. f.), mell. Herløv og Husum, mell. Ballerup og Harrestrup, mell. Skovlunde og Eiby, mell. Eiby og Rødovre (H.M.), Sengeløse, Risby (Fraas). 3. — Peplus L. Alm. 4. — Esula L. Glacierne udenfor ®.-port v. København (Tut., Engelh.). . Mercurialis perennis L. Alm. . — annua L. Marienlyst (Holbøll, H.M.), Kongens-have v. Frederiksborg (A. Rafn), Kirsebergangen y. Norrevold (Rostr.) , Universitetsgarden (Heiberg), Rosenborg-have (Schum.) o. fl. st. omkring København (J. Lge.). ND — OS Or Juglandeæ. + Juglans regia L. Hyppigt plantet. 96, Geraniaceæ. 1. Geranium sanguineum L. Tidsvilde, Brondshoj, Jonstrup- vang, Brede (Horn.), o. f. Flaskekroen (J. Lge.), Branke- bakke y. Frederiksdal (O. F. Müll.), Frederikssund, Krat n. f. Ballerup, Sondersoens nordskrænt (H. M.). 2. — palustre L. Temm. alm. 3. — pratense L. Helsingor, Rungsted, Sondermarken, Ka- strup pa Amager (Rostr.), mell. skrænter ved Vedbæk, mellem Frederiksborg slotsmur og graven til højre for broen (Baagoe), Hellebæk, Lundtofte, Virum, Bronds- høj (H.M.). Anm. Pa alle steder sagtens kun forvildet. Horn. angiver den ogsa fra Brede, men det synes, at her er sket en for- veksling med folgende. | 4. — silvaticum L. Bernstorf (Horn.), Ørholm, Brede-bakker, Boserup-skoy i mængde (J.Lge.), krat n. f. Hesttangs- == mølle (H. M.). D. — phæum I. Sorgenfri i krattet v. den (J. Lge.), Rosen- Rp oe cr, 156 borg-have (Horn.), Sortedams-so (Gronl.), Charlotten- lund (Benzon). . Geranium pheum 6. lividum Koch. Et gærde ved Lyg- ten udenfor København (M. Lge.), Charlottenlund (Benzon). — Pyrenaicum L. Helsingør (Stbg.), Dronninggärd, Sophien- holm v. Frederiksdal, Bidstrup (J. Lge.), Roskilde (Horn.), stadsgraven mell. N.- og V.-port (P+ Niels.), Valby v. landevejen (Vil.), Søllerød, Humletoft, den udtørrede del af Søndersøen (H. M.). — rotundifolium L. Meg. alm. — dissectum L. Hist og her. — columbinum L. Hist og her. — molle L.. Alm. — lucidum L. Helsingør (Horn.?), Hveen (een: BX . — Robertianum L. Alm. — — fP. rubricaule Horn. Ved østsiden af Furesøen (H. M.). . Erodium cicutarıum L’Herit. Alm. 97. Linea. . Linum cathartıcum L. Alm. — — pP. condensatum M.Lge. Gétchens batteri (Vil.). — usitatissimum L. Alm. dyrket; findes stundom forvil- det, f. eks. en eng v. Jonstrup. — —, hvidblomstret. F. eks. v. Maloy. . Radiola millegrana Sm. Ikke sjælden: Rågeleje, Gilleleje (P. Niels.), Birkerod, Horsholms-skoy, Amager, Flaske- kroen (Horn.), Kongelunden (Rostr.), Ballerup - mark, Jonstrup, Gurre-so o. fl. st. (H.M.). Anm. Den findes næsten altid i selskab med Centunculus minimus. 98. Oxalideæ. . Oxalis Acetosella L. Alm. — — Pf. coerulea DC. Søllerød (Kyll.), Dyrehaven fl. st. (Rostr.), Charlottenlund, Ruderhegn (J. Lge.), Ellemose- krattet, n. o. f. Fiskebæk, Store Hareskoy (H.M.). …— stricta -L. Frederiksværk , Tikøb, Hellebæk, Ørholm, Lyngby (J. Lge.), Ramløse (Rafn), Gurre (Kph.), Hel- singør, Fredensborg (Dr.), Nøddebo, Frederiksborg (Kyll.), Rudergård (Thoms.), Classens-have (Schiötz), Forsthaven i Charlottenlund (Rostr.), Aldershvile, Dronninggard, Marienlyst, Sorgenfri-skov (H. M.). . — corniculata L. I den udtørrede St. Jorgens-so v. Ko- benhavn (Rostr.), ukrud i haven ved nr. 7 på Nørrebro, ukrud i en have ved Jonstrup (H. M.). tis fe. a ét. i> eo I 10. EL: 157. 99. Balsamineæ. . Impatiens noli tangere L. Hist og her i fugtige boge- skove, f. eks. Hellebæk (M. Lge.), Frederiksdal, Dron- ninggard (H. M.). . — parviflora DC. Nebbegard y. Horsholm (Pip., J. Lge.), i stor mængde. Anm. Den udbreder sig stærkt, og vil næppe forsvinde igen. 100. Onagrarieæ. . Epilobium roseum Schreb. Ladegårdsåen o. fl. st. ved København, St. Jorgensbjærg o. fl. st. v. Roskilde (P. Niels.), Lundehuset, Frederiksberg (Horn.), Kastels- gravene, mell. Tårbæk og Strandmøllen (Dr.), ved Fure- sgens sydbred o. fl. st. (H. M.). -- montanum L. Alm. — palustre L. Alm. — virgatum Fr. Hellebæk-vang, en dam v. Hoje-Sandbjerg. Vedbæk (J. Lge.), Bagsværd (Heib.), Ladegårdsåen (P. Niels.). — tetragonum L. Bernstorf, Birkerød (Horn.), Københavns omegn og Amager alm. (J.Lge.), Flaskekroen, Smorum- nedre o. fl. st. (H. M.). — pubescens Roth. Temm. alm. — hirsutum L. T. alm. -— — §. micranthum Lge. Lersgen (J. Lge.). . Chamenerium angustifolium Scop. Hellebæk (M.Lge.), Birkerød, Frederiksborg, Lilleværlose, Helsingør (Horn.), Lersoen, Ordrup-krat, Søllerød, Kongelunden (Rostr.), Kobenhavns glacis (Engelh.), Sorgenfri, Aldershvile, Store Hareskov, Lille Hareskov, Jonstrup o. fl. st. (H.M.). Oenothera biennis L. Fory.: Strandvejen, Bagsværd (Horn.), Nærum (Mein.), Frederiksborg-kirkegard (Knæck.), skræn- ter v. Vedbæk (Baagoe), Skodsborg (Rostrup), Farum, Humletoft (H. M.). — muricata L. Forv. ved gærder mod stranden ved Helle- bæk (J. Lge.). Circæa alpina L. Gribskov ved Esrom, Ordrup (J. Lge.), Frederiksborg, Birkerød : Schum.), Gels-skov, Dronning- gard, Dyrehaven (Horn.), Hellebæk almindel. (M. Lge.), Frederiksdal (O.F. Müll.), Klampenborg (Vil.), Jonstrup- yang, Gandlose Orne, Store Hareskov (H. M.). -- intermedia Ehrh. Hellebæk, Munkevang v. Esrom o. fl. st. i Gribskov (J. Lge.), Stenholts-molle (Vahl), Fredens- borg (Weilb.), Folehaveskoy ved Horsholm (G. Jensen), Dronninggard (Kph.), Hareskoven, Frederiksdal, Kolle- 158 kolle (Schum.), Egebæksvang (Stbg.), Klampenborg (Baagoe), Horsholm-slotshave (Rostr.), Nyvang v. Fre- deriksborg, Äsevang v. Kulhus (H. M.). 12. Circæa lutetiana L. Alm. i skove. 101. Halorrhageæ. . Myriophyllum spicatum L. Ikke sj. i søerne. . — alterniflorum DC. Gurre-so i overordentlig mængde (Liebm., H. M.). . — verticillatum L. Ikke sj. . Hippuris vulgaris L. Lersoen (J. Lge.), Damhussøen, glaciet udenfor O.-port, mellem Husum og Herløv, Jon- strup-mollea, mell. Ejby og Skovlunde, Hove-molle (H.M.), mell. Ledøje og Katrinebjærg (Ernsts.). — — f. fluitans Liljebl. Lersoen (J. Lge.). mell. Godthåb og Ladegärdsäen (Sams.-Lund), Kattinge-so (Thoms.), Jonstrup, mell. Herløv og Husum, glaciet udenfor @.-port, mell. Ejby og Skovlunde (H. M.). ND Fm Pe 09 102. Lythrarieæ. 1. Lythrum Salicaria L. Alm. i flere former. 2. Peplis Portula L. Birkerød, Bagsværd, Søllerød, Eremitagen (Rostr.), Rågeleje (P. N.), mell. Jonstrup og Ballerup - (Ernsts.), en sø n. v. f. Hellebæk (Stbg.), Hørsholm (J. Lge), Rudersdal (Horn.), Kollekolle (Fl. d.), Ærme- lund, Fortunen (Schiötz), Nærum (B.f.), Norrefælled v. Vibenshus (Kph. herb.), Flyng (Pip.), Holte (Liebm.), Carlso, Frederiksborg (Knæck.), mell. Maloy og Smorum- nedre, Store Hareskov, Rostgärds-dam y. Hellebæk (H. M.). 103, Pomacee. 1. Cratægus monogyna Jacq. Hist og her. — — y. pinnatifida Lge. Jonstrup, Fiskebæk, Birkerød (H. M.). | — — Ô. rubra. Dyrkes i haver, og findes omkring beboede steder, f. eks. mell. Kaningard og Dronninggard. 2. — Oxyacantha Jacq. Alm. | > — punctata Ait. Gærde mell. Jægersborg og Lyngby (J.Lge.). 3. Sorbus Aria Crantz. Farumgärd (Horn.), Kaningard ved Furesgen (H. M.). Anm. Kan vel ikke egentlig betragtes som vildtvoksende. 4, — Scandica Fr. Ved Gurre-so (P. Niels.), Horsered-hegn (H.M.). Plantet hist og her, f.eks. v. Jonstrup, Kanin- gard, Lillerød (H.M.), Jægerspris (J.Lge.), Øverød (N.E.P.). 159 5. Sorbus Fennica Kalm. Mose 9. f. Gurre-so (H.M.). Plantet ved vejen forbi Gurre-slotsruin, v. Lillerød, Jonstrup o. fl. st. (H, M.), Uttersløv (Rostr.). — aucuparia L. Temm, alm. . Pyrus communis L. Københavns glacis (M. Lge.), Eremi- tagen (Tuxen), Ærmelundsskoven (Schum., H. M.), Ler- søen 1 ekspl. (Baagøe), Bognæs-Vesterskov (Schidtz). 8. — Malus L. Hist og her. — — $. mitis Wallr. Charlottenlund (Kph. herb.), krat v. Sundbyøster (Rostr.), Hornbæk - plantage (Baagøe) , Københavns glacis (Engelh.), Stralsund ved Bagsværd (H. M.). — — y. tomentosa Baagee. Hornbæk-plantage (Baagoe). ze 104. Rosaceæ. 1. Alchemilla vulgaris L. Alm. — — Pf. subsericea Koch. T. alm. . — Aphanes Leers. Alm. . Agrimonia Eupatoria L. Alm. . — odorata Mill. Hellebæk (M.Lge.), Tryggerod, Fryden- lund, Vedbæk (Liebm.), Egebæksvang (Gronl.), Konge- lunden (Rostr.), Jonstrup, Ravnehus o. fl. st. (H. M.). 5. Rosa pimpinellifolia L. Sandbakkerne ved Tibirke mod Arresø (J. Lge.), Tidsvilde-hegn i udkanten ved Asserbo- overdrev (P. Niels.). 6. — cinnamomea L. Frederiksberg (J.Lge.), Hellebæk (H.M.). + — lucida Ehrh. Forv. v. Verlosegard (P. Niels.), Hellebæk (M. Lge.). 7. — rubiginosa L. Hellebæk (M. Lge.), Julebækshuset n. f. Helsingor, n. f. Rungsted, mell. Ordrup og Lundehuset, Gentofte (Dr.), mell. Springforbi og Strandmøllen, Fre- deriksdal (Horn.), Kastrup, Roskilde (J. Lge.), Esrom- sos vestskrent, Furesoens nordskrent, Furesgens gst- skrænt (H. M.). — — Pf. horrida Lge. Frederiksværk (Vahl.), Hellebæk (Heib.), mell. Slangerup og Slagslunde-skov (H. M.). — — y. alba! Hornbæk-plantage (H. M.). 8. — inodora Fr. Älsgärd ved Hellebæk (M. Lge.). Ved vejen gennem Hornbæk-plantage (H. M.). Anm. Angives desuden af Dr. fra Rungsted, men M. Lange mener, at den der fundne og i Fl. d. 2233 afbildede plante er en mellemform af R. rubiginosa og R. to- mentosa. 9. — canina L. Alm. = — — 6. opaca Fr. Mell. Lundehuset og Ordrup (J. Lge.), Søllerød (H. M.). H © bo 10. 14, 12. 13. 14. 15. 16. LT: 18. 19. 20. 160 . Rosa canina ** dumetorum H. N. Hellebæk (M. Lge.), Helsingor (Liebm.), Sandbjerg, Rudersdal a Lge.), 9. f. Flaskekroen (H. M.). — — ### collina H. N. Hellebæk (M. Lge.), "Frederiksdal (Th. Jens.). — coriifolia Fr. Bakke ovenfor Älsgärd ved Hellebæk (M. Lge.), Gurre (Heib.), Københavns ladegård ved vandmøllen (Kamph.), Amager (Th. J.), v. f. Smidstrup (P. Niels.), bakke n. o. for Furesøen, ved vejen ø. for Flaskekroen (H, M.). —- tomentosa Sm. Hellebæk fl. st. (M. Lge.), s. f. Balle- rup, Jonstrup-vang, Frederiksdal, Krogelunds-hegn, Rayns- holt-hegn, mellem Søllerød og Nærum, Færgelunden ved færre (H. M.). — — p. alba Lge. Kongevejen mellem Kvistgård og Hel- singør (Baagøe). — mollissima Willd. Strandmøllen (Dr.), Hellebæk (M.Lge.), krat v. Hjørlunde, Ballerup-mark , mellem Helsingør og Gurre, Hornbæk-plantage, Flaskekroen (H. M.). Anm. I Hornbæk - plantage forekommer den med kirtlet-rand- harede kronblade, hyilket efter prof. Langes iagttagelse er en sjeldenhed her tii lands. — — å. nemoralis Lge. Ruderhegn tet ved landevejen med glat fr., Gurre-yang ved gangstien med hvid bist. og kirtelharet fr. (J. Lge.). — pomifera Herm. Tidsvilde (Horn.), Helsingør (Dr.), gla- ciet mell. Ø.- og N.-port, Amager v. Tårnby” o. fl. st. (J. Lge.), mell. Helsingør og Hellebæk (M. Lge.), Dron: ninggärd, Farum-Lillevang (H. M.), Hørsholm (Kamph.). Rubus Chamemorus L. Ladegården y. Helsingør (Stbg.), mell. Orsholt og Gurre, pa tuer y. Gurre-so (Liebm.), mell. Ditmars-plantage og vejen fra Helsingor til Gurre (Baagoe), mose 1/4 mil 9. f. Gurre-so (H. M.). — saxatilis L. Hornbæk-plantage (Stbg.), Noddeboholt v. Esrom-sg (Dr.), Amager, Birkerød, Brede (Horn.), mell. Ørholm og Nymolle, Ordrup-krat, Charlottenlund (J. Lge.), Jonstrup-vang (H.M.). — — Idæus L. Alm. — suberectus And. Helsingør, Sandbjerg (J. Lge.), Fre- deriksborg (Kph. herb.), Lille Hareskov, mell, Frede- riksborg og Fredensborg (H.M.). — plicatus Whe. Temm. alm. — — f. fastigiatus Lge. Helsingør (Vahl). — affinis Whe. Ved en mosekant i skoven ovenfor Jule- bækshuset mell. Helsingør og Hellebæk {Kph., H.M.). — thyrsoideus Wimm. Store Hareskov mell. Syvstjærnen og Kulhus, skovstien ved Furesoens sydrand, Humletofte(H.M.). oe. 22. 23. 24. 25. 26. 27. 28. 29. 30. 31. 32. 33. 34. 39. 36. 37. 38. 161 Rubus discolor Whe. Hellebæk-egnen fl. st. (M. Lge.), Hornbæk-plantage, n. f. Gurre, Gribskov (H. M.). — R. Radula Whe. Alm. — Wahlbergii Arrh. Helsingør (Dr.), Hellebæk (J. Lge.), Brede-bakke (H. M.). — corylifolius Sm. T. alm. — — y. appendiculatus Lge. Brede (Vahl). — dumetorum Whe. Skoven ved Hellebæk (P. Niels.) o. fl. st. (P. Niels., J. Lge.). — cesius L, Alm. — — y. pseudo-Idæus Whe. Vedbæk (J.Lge.), Tids- vilde-hegn (P. Niels.). Potentilla Fragariastrum Ehrh. Sondermarken (V. Bendz). — opaca L. Roskilde, Charlottenlund, Nymolle, Brede, For- tunen (J. Lge.), Dyrehaven (N. E.P.), Frederikssund- egnen, Søllerød (Rostr.), Frederiksdal (O.F. Mill.), marker mellem Charlottenlund og Skovshoved (Dr.), Slangerup (Horn.), hyppig mell. Roskilde og Jonstrup, Kirkevær- løse (H. M.). — argentea L. Alm.. . —.— y. impolita Lehm. Frederiksborg (Baagoe), Veksø, Kirkeverlose (H. M.). — —- &. demissa Jord. Nakkehoved (H. M.). — recta L. Nedenfor Færgelunden v. Jægerspris (Ernsts.), strandoverdrevet udfor Charlottenlund (H. M.). — Norvegica L. Frederiksborg slotsgård (M. Lge.), ud- tørrede søer mell. Hørsholm og Rudersdal (Horn.), Store- dam v. Donse (Stp.), Langedam v. Birkerød (Ernsts.), Jonstrup-vang (Schiötz), en sumpet eng ved Bernstorf (Schum.). — Tormentilla Scop. Alm. — procumbens Sibth. Mell. Agershvile og Nerum (Blytt i Dr. herb.), skoven ved Radyad (J. Lge.) , Skodsborg (Horn. ). — reptans L. Alm. — anserina L. Alm. Fragaria vesca L. Alm. Med hvid fr. i Store Hareskov mell. Syvstjærnen og Kulhus og ved stien langs Fure- søens sydskrent (H. M.). — collina Ehrh. Bidstrupgärd (Horn.), skrænten mod Kal- lebostrand pa gen i Tivoli, ved Sondersoen (H. M.). — elatior Ehrh. Kobenhavns glacis (Engelh.), Fredensborg, Frederiksborg (Pip.), Rnderhegn, Jægersborg allé, Son- dermarken (J. Lge.), Frederiksberg-have (Dr.), Kanin- gard (Kph.), Dronninggard (Rostr.), Sengelose, Gels- bakke, Frederiksdal (H. M.). Comarum palustre L. Alm. Botanisk tidsskrift. Anden rekke. I. il 3: AO. 41. 42. 43. 44, 45. 162 Geum urbanum L. Alm. — intermedium Ehrh. Esrom-kloster (Strom), mell. Bern- storf og Lundehuset, Jægersborg alle, krattet ved åen nedenfor Sorgenfri. Frederiksberg, Søndermarken (J. Lge.). Roskilde (Thoms.), Charlottenlund (Mackeprang), Fre- deriksdal, Kristiansholm v. Flaskekroen (Rostr.), Clas- sens - have (Benzon), Lundehus-mosen (Baagoe), Jon- strup-vang, Bagsværd, Aldershvile, Nyrup, Grøndal, Ko- benhavn, Bernstorf (H. M.). —— rivale L. Alm. Spiræa filipendula L. Roskilde-egnen alm. (J.Lge.), Hel- singer (Stbg.), Flaskekroen, Brede (Dr.), Frederiksdal (0. F. Müll.), hyppig mell. Roskilde og Jonstrup, Jon- strup-vang, krat n. f. Ballerup, Søndersøens nordskrænt (H. M.). — ulmaria L. Alm. — — ff. concolor Lge. Hellebæk (J. Lge.), ved Sonder- søen (Engelh.). — salicifolia L. Ruderhegn, Charlottenlund (J. Lge.), Gamlemose ved Lyngby (Schiotz), Odinshoj (Baagoe), Lundehusmosen (Rostr.), Værlosegard, Norreskov, Jon- strup-vang, Store Hareskov, Aldershvile, Gurre-so (H.M.). — tomentosa L. Ruderhegn (Strom), krat v. Gurre-so fl. st. (H. M.). — opulifolia L. Markhegn v. Dempegard ner Donse (J. Lge,), markgærde v. Værlosegärd, skovhegnet pa begge sider af vejen gennem Farum-Lillevang (H. M.). 105. Drupacee. . Prunus spinosa L. Alm. — — f. coxtanea W.etG. Mell. Helsingør og Egebæks- vang (Stbg.), Sundbyoster (Rostr.), Jonstrup-vang, Sondersgens nordskrænt, skoven o. f. Kulhus (H.M.). — — y. magna! Høj og kraftig, med større blade og blom- ster, næsten som hos P, insititia. Gzrdet ved krattet n. f. Hjortespring (H. M.). . — insititia L. Frydenlund (Frk. Rieffestahl), mell. Grondal og Brondshoj, Amager (Rostr.), Ærmelundshuset (J. Lge.), ruinen v. Bastrup-so (H. M.). 3. — domestica L. Bernstorfsvejen vy. Lundehuset, Assistens- kirkegård (Dr.), Roskilde (Rostr.), Hellebæk (M. Lge.). 4. — Cerasus L. Bernstorfvejen (Schum.), Kaningard v. Fure- soen (H. M.), Lersoen 1 ekspl. (Baagoe), Hellebæk (M. Lge.). 5. — avium L. Klampenborg (Horn.), Esrom-sos vestside (P. Niels.) , Bernstorfvejen (Rostr.), Københavns glacis i | \ | 163 (Engelh.), Hesttangs-molle, Humletoft, Furesøens ost- kyst (H. M.). Prunus Padus L. Lunden v. Farumgard (Leth), Jægersborg allé, Frederiksberg-have (Benzon), Søndermarken (Baagoe), Uggelose-hegn (Rostr.), Frederiksdal (0. F. Müll.), ved Bagsverd-so (J. Lge.), -indkerselen til Dronninggärd (Schum.), Frederiksborg (Pip.), Kobenhavns glacis (En- gelh.), Jonstrup-vang i mængde, Humletoft, n. f. Hest- tangs-molle (H. M.), Tryggerod-hegn, Øverød (N.E.P.). — serotina. Humletoft, Tokkekob-skov (H.M.). 106. Papilionacee. Ulex Europæus L. Fredensborg (Jörg.\, Charlottenlund (Horn. ). . Sarothamnus scoparius Koch. Alm. omkring Helsingør (Horn., H. M.), Fredensborg (Jörg.), Smidstrup (Pip.), Farum (B.f.), strandvejen ved Charlottenlund (Horn.), Kongebroen v. Esrom-so (Knæck.), Graverhusene i Grib- skov (P. Niels.), Dronninggärd, Humletoft (H. M.). Anm. Pa flere af de sidstnævnte steder oprindelig plantet. Cytisus Laburnum L. Hornbæk - plantage, Humletoft (J. Lge.), Københavns glacis (Engelh.). — elongatus W.K. Forv. v. Farum (Leth). Ononis campestris Koch. Kalkbrænderiet, Amager, Flaske- kroen, glaciet mell. Kastellet og Ø.-port (J. Lge.). — — var. alba. Vesterfzlled (Horn.). — repens L. Alm, — — f. mitis Lge. Glaciet v. V.-port (Kph. herb.), Jon- strup (H. M.). — — var. alba. Jonstrup (H. M.). — hircina Jacq. Farum, Kobenhayn v. Vesterport (Rostr.), Enighedsvern (Vil.), Brede (Kph. herb.), Glostrup (M. Lge.) ,-mellem Charlottenlund og Skovshoved (Benzon), Flaskekroen (Dr.), mell. Ejby og Skovlunde, vejen eee Dyrehavsgærdet mod syd (H. M.). . Anthyllis vulneraria L. Alm. . Medicago sativa L. Amager (Horn.), glaciet mellem Ø.- og N.-port (J. Lge.), volden ved Vesterport (Rostr.), udenfor N.-port, Enighedsyærn, Østervold, Lyngby (En- gelh.), mell. Charlottenlund og Skovshoved (Dr.), Skods- borg (Pip.), Kongevejen s. f. Helsingør (Heib.), Kron- borg (Benzon), Ordrup, Husum (Engelh.) , Roskilde (Thoms.), Sørup, mell. Veksø og Stenløse, v. f. Bringe, Bagsværd, Farum (H. M.). — — *falcato-sativa Rchb. (M. media Pers.), Kronborg bastioner (Benzon), Bidstrupgärd (Thoms.). 11* 10. 12. 13. 18. 19. 164 . Medicago falcata L. Lynæs (B.f.), Græse-molle (Pouls.), Charlottenlund, Kobenhavns og Kristianshavns volde, Ankersmedbakken v. Helsinger (J. Lge.), Kronborg (H. M.), Kastrup (M. Lge.), Snekkersten (Grenl.), Bidstrup- gard (Broager), langs vejen mell. Havelse og Frederiks- sund (P. Niels.). — lupulina L. Alm. -- — f. Willdenowiana Koch. Thorvaldsens museum (J. Lge.), Kristiansborg - slotsplads (Rostr.), Helsingør (Heib.), Marmorkirkens ruin, Jonstrup (H.M.). — maculata Willd. Kastrup-melle pa Amager (Branth). . Melilotus alba Lam. Helsingør (Stbg.), Frederiksdal (Dr.), Charlottenlund (Horn.), byggepladser i Kobenhayn, Ama- ger, Flaskekroen, Loviselyst v. Helsingør. Bellehoj ved Brondshoj (J. Lge.), Hellebæk (M.Lge.), Humlebæk (Kph. herb.) , Snekkersten (Gronl.), mell. Veksø og Stenløse, Hoye, Ballerup, Skovlunde, Bagsværd, Farum, Buddinge, Birkerod (H. M.). — officinalis L. Flaskekroen (Dr.), Lersgen (Rostr.), Ko- benhayns glacis (Engelh.), ved Furesgens nordside, Fre- derikssund (H. M.). — arvensis Wallr. Skovlunde (Ernsts.), marker v. Assi- stentskirkegard (J. Lge.), mellem Langelinje og Bade- anstalten, Karlsberg (Vil.), Jonstrup, Farum, mellem Bringe og Skatholm, n. f. Ballerup, Sørup, mell. Veksø og Stenløse (H. M.). Anm. Synes at blive mere almindelig (pa græsmarker) i de senere ar. . — dentata Pers. Vesterfælled (Baagoe), Kastrup (Dr.), syltenge n. f. Frederikssund (P. Niels.). — sulcata Desf. Fejeskarnpladser v. Lundehusmosen 1858 (Rostr.). . Trifolium minus Sm. Alm. . — procumbens L. Alm. . — agrarium L. Tidsvilde-hegn, Lillerød (P. ‘Niels.), Grese- malle (Pouls.), Horsholm, Radvad, Amagerfælled (Rostr.), mell. Donse og Hørsholm (Vil.), mose v. f. Farum(Ernsts.), Brede (Dr.), Lundtofte (B.f.\, Jonstrup-vang (Benzon), Vedbæk, mell. Skovshoved og Charlottenlund, Gels-skoy (J. Lge.), Sondersoens nordskrænt, østenden af Sonder- sgen, Ballerup, Lavdrupgärd, bakke v.Bagsværd, Solle- red-egnen (H. M.), Nærum (N. E. P.). — — f. brevipes Dr. Kalkbrenderiet v. Hesttangs-molle (Pouls.). ' | — montanum L. Nymolle (Tut.), ved vejen 9. f. Flaske- kroen 1863 (H. M.). — hybridum L. Tikøb, Marianelund v. Gurre, NE 20. 21. 24. 25. 26. 165 ved Kalkbrænderiet (J. Lge.), Snekkersten (Gronl.)’ Folehaveskov v. Hørsholm, Rungsted (Leth.), Slukefter (M. Lge.), Frederiksberg-have (Baagoe), dæmninger ved St. Jorgens-so v. København (Rostr.), Bringe, Herløv, mellem Ejby og Rodovre, Préderiksdal (H. M.). Trifolium repens L. Alm. — — A phyllanthum. Kvistgård, Søllerød, Sondersoen(H.M.). fragiferum L. Alm. pa strandengene omkring Kallebo- strand og Isefjord. Inde i landet ved Lersoen (J. Lge.), mell. Glostrup og Herstedøster (M. Lge.), mell. Smorum- øvre og Hove (H. M.). resupinatum L. Kastrup-molle pa Amager’ (Branth). arvense L. Alm. incarnatum L. _ Frederiksborg, mell. Kvistgård og Fre- densborg (Baagoe), marker mell. Roskilde og Bidstrup (Thoms.), Ballerup 1862, v. Sondersoen 1869 —70 (H.M.). striatum L. Riso (Thoms.), Flaskekroen (Dr.), Klam- penborg (Rostr.), Kobenhavn (Benzon), bakker v. Bern- storf, Amager, Buddinge, Skovshoved (Horn.), n. for Sondersoen (P. Niels.). — ß. strictum Dr. Marker mellem Charlottenlund og Øresund (Dr.). pratense L. Alm. —, hvidblomstret. I Jonstrup-vang og ved Sondersoen (H.M.). — pP. sativum Schreb. Alm. dyrket. Forekommer hvid- blomstret hist og her, men altid sporadisk. — y. parviflorum Bab. Hellebæks teglværk, Grondal, Lundehusmosen (J. Lge.). — 6. villosum Wahlb. Mell, Maloy og Smørumnedre, Jonstrup-vang (H. M.). — 4 phyllanthum. Blomsterstanden omdannet til et bladhoved. Flaskekroen (Baagoe). medium L. Alm, — y. nanum! Lav, med nedbojede grene, meget store blodrøde pragtfulde hoveder, der oftest ere siddende. I mængde pa kørevejen nedenom Hornbæk-plantage (H M.). alpestre L. Bidstrupgärd, Boserup, Nymolle (J. Lge.), Vestrup (Th. Jens.), Slangerup, Hareskov, Frederiksdal (Horn.), Langbjærg, høj s. f. St. Valby (Thoms.), Frede- rikssund (Matth.), mell. Søsum og Knardrup, krat n. f. Ballerup, Jonstrup-vang mange steder, Sondersgens nordskrent, Kirkeværlgse, Lilleværlose-overdrev, Kolle- kolle, pa en kratbakke v. møllen s. o. f. Slangerup (H'M.). Anm, Det sidste voksested er maske identisk med Hornemanns »Slangerup», ligesom ogsa »Hareskoven« hos Horn. er en fællesbenævnelse pa Jonstrup-vang og de øst for den beliggende Lille og Store Hareskov. + 27. 28. 29. 30. 34, . — tetraspermum L. Brede, Tidsvilde (B. f.), bakker mell, 36. 37. 166 Lotus uliginosus Schkuhr. Dyrehaven (Benzon), randen af Lyngby-mose (H. M.). — corniculatus L. Alm. — — 6. villosus Thuill. Tibirke-bakker (J. Lge.). — — y. carnosus Pers. I den udtørrede del af Sondersoen (H. M.). — tenuis Kit. Stranden udfor Constantia (J. Lge.), Vester- fælled og Flaskekroen, strandenge ved Roskilde - fjord, Eskildsø (H. M.). Astragalus Danicus Retz. Flaskekroen, Tidsvilde-indheg- ning, Slangerup, Kobenhavns og Kastellets volde, Ama- ger (Horn.), Østerfælled, Vesterfælled (Rostr.), lande- vejen mell. Roskilde og København (Strom), Riso (Thoms.), nedenfor Østskov i Hornsherred, nedenfor Bognæs- og Boserup-skove, mell. Himmeloy og Vestrup,” Hove, Edel- gave (H. M.). — Cicer L. Kobenhavns glacis ved Teglgardspassagen (Tut., J. Lge., H.M.). . — glycyphyllos L. Alm. Phaseolus multiflorus Willd, — vulgaris Savi. Dyrkes i haver. — compressus DC. . Pisum arvense I. Dyrkes og forekommer som ukrud i anden sed. Forvildet træffes den af og til i skove (ligesom Byg, Havre, Rug, alm. Ærter o. fl. kultur- planter) —-- fort dertil med foder i brændevogne. . — sativum L. Dyrkes, og forekommer af og til forvildet ligesom foreg. Ervum hirsutum L. T. alm. Ordrup-mose og Dyrehaven, Sandgraven v. Ordrup (Dr.), Kobenhavn (Benzon). Vicia Cassubica L. Humletoft (Dr.), Nymalle, Brede- bakke (Horn.), Nærum (N. E. P.), Charlottenlund (J. Lge.), Frederiksværk (P. Niels.), Stampen (Rostr.), Færge- lunden (H, M.). — Orobus DC. Roskilde, Brede-bakker, mell. Lyngby og Frederiksdal (Horn. herb. ). Anm, Den er ikke funden i den senere tid pa disse steder, og mulig turde en forveksling med V. Cassubica have fun- det sted. — silvatica L. Egebeksvang (Stbg.), Slangerup, Ruders- dal, Frederiksdal, krattet ved Lyngby-so (Horn), Vejle- so v. Nyholte (Petit), Gels-skov, Dronninggard (Dr.), St. Hareskov (J. Lge.), Tidsvilde-hegn (P. Niels;), mell. Holte og Søllerød (Baagoe), Vedbæk (Benzon), Ærme- lund (Engelh.), Jonstrup-vang, Gandløse Orne (H. M.). 38. 39. 40. 41. 42. 50. 167 Vicia Cracca L. Alm. — — ß. leptophylla Fr. Tryggerod-mose, Vesterfelled (J. Lge.), Jonstrup-vang (H. M.). — tenuifolia Roth. Ærmelunden (Benzon), ‚Bidstrup, Bog- nesgarden (J. Lge.), »Vigen« ved Gundsømagle (Matth.). — villosa Roth. Vesselsminde v. Dyrehaven (Rostr.), mar- ker v. Valby (Heib., H. M.), Ballerup (P. Niels.), Bal- lerup-overdrey, Birkerød, Pederstrup (Ernsts.), Roskilde 1869 (Thoms.), Oppesundby, Utterslev, Husum, Herløv 1869—70 (H.M.). Anm. Den er først iagttaget i mængde i de allersidste ar, mest i vikkehavre. — dumetorum L. Esbønderup (Horn.), Boserup-skov(J.Lge.). — sepium L. Alm. — —, hvidblomstret. Ved Fortunen 1857 (H, M.). . — sativa L. Alm. dyrket, ukrud i anden sæd, forvildet hist og her, f. eks. i glaciet mell, N.- og Ø.-port (H. M.). . — angustifolia Roth. Ikke sj., især paa sandet jord, f. eks. Boserup, Brede, Ørholm (H.M.), Hellebæk (M. Lge.). " . — lathyroides L. Mell. Himmeløv og St. Valby (Thoms.), Sigerslåvåster (Matth.), Hellebæk (M. Lge.), Ordrup (Ben- zon), strandoverdrevet ved Charlottenlund (Dr,, H. M.), Ærmelunden (Rostr.), bakke v. Kirkeværlose (H. M.). — Faba L, Dyrkes. . Lathyrus pratensis L. Alm, . — tuberosus L. Kastelsvolden (Schum., J, Lge.), Bidstrup- gard (Burser, Dr., J. Lge.). . — maritimus L, Tidsvilde (Fedders.). . — palustris L. Maglemose s, f. Ågerup (Thoms.), Tids- vilde-mose , Lundehus-mosen (Horn.), Lerbæk-mose ved Roskilde (Rostr.), Bidstrup-mose, Vesterfælled (Schiotz), mell. Bringe og Knardrup, mose 0. f. Sonderssen (H.M.). — silvestris L. Hist og her. — — 6, platyphyllus Retz. Markbakkes, f.Jonstrup(H.M.). — — y. stenophyllus Lge. Tidsvilde (Vahl), Tidsvilde- hegn (P. Niels.). — latifolius L. Fory. pa Kristianshavns vold ned mod batteriet Sextus (Engelh., H. M.). . Orobus tuberosus L. T. alm. . — niger L. Ørholm (J. Lge.), Brede-bakker, mellem Ordrup- mose og Dyrehaven (Horn.), Boserup-skov (H. M.). . — vernus L. Roskilde, Brede (Horn.), Ordrup-krat (Dr., J. Lge.), Lille Hareskov, Jonstrup-vang (H. M.). . Onobrychis sativa Lam. Amager(Horn.), skrænt ved ind- körselen til Bidstrupgärd (Thoms.), den udtörrede del af Söndersöen (H. M.). 168 Forklaring af de i ovenstaende plantefortegnelse brugte forkortelser. Albr. — Albrecht. B. f. — Botanisk forening. Br. Deichmann Branth. Dr. S. Drejer. Didr. — F. Didrichsen. Engelh. = F. Engelhard. Ernsts. == H. P. Ernstsen. Fedders. — Arth. Feddersen. Feilb. = C. A. Feilberg. FL Dy Flora Danica. Grenl. Chr. Grønlund. Heib. — P. Heiberg. Hoffm. == J. Hoffmeyer. Hofm. B. = N. E. Hofman Bang. Mall. Holst — E. Meller-Holst. ‘Horn. = J. W. Hornemann. G. Jens. = G, Jensen. Th. J. == Th. Jensen. Jorg. == Jørgensen. = Kph. eller Kamph. — Kamphovener. Kneck. — Knæckenborg. Kyll. = Kylling. J. Lge. == Joh. Lange. M. Lge. == M. T. Lange. Liebm. == Liebmann. Sams.-Lund, S.-Lund eller Samss L. == Samsøe Lund. Anm. Hertil et oversigtskort over de sjældnere og visse karakteristiske planters fordeling i Nordostsjelland. Lgb. == Lyngbye. Matth. — C. Matthiesen. Mein. — F. Meinert. H. M. — H. Mortensen. 0. F. Müll. = O. F. Müller. J. Niels. <= Jørgen Nielsen. P. N. ell. P. Niels. —.P. Nielsen. Nordst. — 0. Nordstedt. N. E. P. = N. E. Petersen, Pip. — A. Piper. Pouls. == C. M. Poulsen. ~ C. Rosenb. == Caroline Rosenberg. Rostr. — E. Rostrup. Schum. == Schumacher. Schlichtkr. — Schlichtkrull, Stbg. — Steenberg. Stp. = J. Steenstrup. Thoms. — C. Thomsen. Tut, == Tutein. Vahl, = J. Van, Vaup. — Vaupell. Vil. == .H, Vilandi. Warm. — Eug. Warming. Weilb. = A. Weilbach. Orst. = A. S. Ørsted FYRRESKOVENS UNDERGANG PA LESO AF J. S. DEICHMANN BRANTH. Medens der hvert ar i alle egne af landet opgraves fyrre- stammer af torvemoserne i sa betydeligt antal, at det er let at skonne, hvor udbredt Fyrren en gang ma have været her i landet, ligesom endnu i alle nabolandene, er det en bekendt sag, at Fyr og Gran nu ikke findes anderledes hos os, end plantet i en meget sildig tid, og habet om at finde vildt voksende treer, saledes som man 1865 uformodet fandt af Taksen, er vistnok meget ringe, saa meget mere, som det næppe vilde vere ganske let at forvisse sig, om ikke sådanne enkelte eksemplarer — og mere kunde man dog ikke vente at finde — vare plantede. For Taksens vedkom- mende, som dog under alle omstendigheder ma have veret langt sjældnere end Fyrren, havde man et voksested opgivet af Kylling fra 1688, men det er meget pafaldende, nar man betænker fyrrelevningernes store mengde, at hverken natur- kyndige eller historikere, hverken sagaer eller gamle doku- menter melde noget om dens forekomst i deres samtid, kort sagt, at der hidtil ikke kendtes en toddel fra menneskehand om levende fyrreskov i Danmark, ti de sagn og stednavne og dertil knyttede ræsonnementer, som der endda ikke ere sa fa af, kunde forklares som opståede ved betragtning af lævnin- gerne. Det var da, efter alt hvad der hidtil forela, ikke uoverensstemmende med historisk kritik at henvise de danske fyrreskove udelukkende til den forhistoriske tid, til bronce- alderen, saledes som det antages af vort lands forhistorikere, 11%” 170 Uagtet mangelen pa historiske vidnesbyrd, vil imidlertid vist enhver, der betragter fyrrelevningerne i det nordlige Vendsyssels moser, langt snarere fa’ et indtryk af, at de næppe ere mange arhundreder gamle, end at de skulde vere to artusinder. Jeg mindes saledes som barn tydeligt en me- get stor og fremragende hvid fyrrestub staende pa roden midt i en utilgængelig lille mose ner ved Ormholt mellem Hjørring og Sæby; for et par år siden blev mosen udgravet, og den gamle fyrrestub var imidlertid meget forandret, overgroet med Lyng og Sphagnum, medens dog barken på rødderne endog foroven var i ret god stand; 1 samme mose stod endnu mange andre mindre og mere angrebne fyrrestubbe på roden, så at man fik en forestilling om, hvorledes de mindre træer efter- hånden vare fældede, indtil raden tilsidst var kommen til det største. I det tørre forår 1865 passerede jeg en anden mose i samme egn ved landsbyen Vrå, på hvis overflade der lå fyrrekogler i snesevis, således som vandet om vinteren havde omtumlet dem, uden at der i nærheden fandtes fyrretræer, fra hvilke de kunde antages at være komne. Forsøg på der i egnen at opspore nogen erindring om disse fyrrelævninger bleve dog ligeså frugtesløse som et gennemsyn af godsregn- skaber og et bundt om skovene i gehejmearkivet; næst efter tale om ulovlig jagt og fjendtlige rekvisitioner af tømmer i det 17de århundrede, hvoraf synes at fremgå, at skovbestanden, for så vidt træarterne nævnes, har været den samme som nu, findes der vel mange forbud imod »at forhugge skoven til upligt«, men mest med det udtrykkelige hensyn, at den kunde ernære oldensvin, hvilket der ikke kunde tænkes på i en fyrreskov. I flere topografiske beskrivelser fra begyndelsen af dette århundrede ') omtales tilværelsen af fyrreskov i de beskrevne egne som formentlig ikke liggende langt tilbage, bestemtest i L. H. Bing, Physisk og Oekonomisk Beskrivelse over Øen 1) Jeg skylder docent Didrichsen tak for at have gjort mig opmærksom på steder i disse, hvor der omtales fyrrelævninger; desuden har jeg fået meddelelser fra bibliotekar Chr. Bruun om Anholt og fra exam. jur. Hoffmann på Lesø. : 171 Lese, 1802. Foranlediget derved gennemgik jeg et hæfte »vidimerede kopier af breve og dokumenter, som findes ved Viborg kapitel, hvormed bevises Viborg kapitels adkomst til Lesø land« hvilke findes i gehejmearkivet, og hvis originaler bevidnes 24de novbr. 1690 af præster og rektor i Viborg at være i Viborg kapitels besiddelse, hvor de formodentlig ere gaede til grunde ved branden 1726. Viborg domkapitel havde nemlig haft megen strid med Vitskøl kloster og Børglum bispe- stol om rettighederne over Lesø, hvis indvånere svarede deres afgifter i salt, hvoraf produktionen i følge et i Danske Atlas nævnet dokument var så betydelig, at biskoppen i Børglum, for at tillade nogle ellers forbudte ægteskaber år 1330 fik 14 læster salt på en gang. Dette stærkt drevne saltkogeri gik imidlertid meget ud over skoven, som derfor også tidlig blev genstand for en ualmindelig omhu, der måske også frem- kaldtes ved at skoven var af en i Danmark ualmindelig art. I ovennævnte samling af adkomster hedder det således i et kongebrev fra 1480 om fogden på Lesø, at »han skal have flittig inspektion og tilsyn med skoven, at intet deri bliver hugget uden procuratoris capituli konsens til stængtræer, run- der [rafte, legte] og anden nødvendig brug, og det altsammen at undes dem for penge«!), Fra det følgende år er der fog- dens revers til kapitlet i Viborg, »item skal jeg hegne skoven og grøn mark, som i fred og forbud bør at være uden al skadelig hug og grøft, og i ingen måde at tilstede, at skoven eller marken upligtig til skade forhugges og graves«. Dom- kapitlet må imidlertid have haft vanskelighed ved at frede skoven, thi 1524 er der et kongebrev til bønder og danne- mænd på Lesø, om at kapitlet i Viborg har klaget over, at de »til upligt forhugge og lade forhugge skoven der på lan- det«, hvilket da forbydes under vedbørlig straf. Af hvad art skoven var, siges der endnu intet om, men der er ikke den 1) Procurator capituli eller procurator Lessoviae kaldtes den kannik, som efter tur hvert år skulde besøge Lesø og sørge for øens sager. Det var altså en af domherrerne selv, som skulde have tilsyn med udvisningen på den fjærne ø, vistnok en sjælden omhu for skov i de tider. 11*** 172 sedvanlige tale om oldensvin, men derimod om gavntemmer, hvilket i de tider ellers ikke berores. At det var en fyrre- skov meldes derimod udtrykkelig i en »vidimeret kopi under fogden Rasmus Hansens hand af et tingsvidne, udstedt af Lessee birketing den 3die decbr. 1652, at menige Lessee mend have lovet at give penge i stedet for salt, som af gam- mel tid har været givet til landgeld«, og denne afgifts ster- relse fastsættes for garde og bolsteder!). Det bevidnes nu i dokumentet, at »det hæderlige kapitels foged Rasmus Hansen tilspurgte de menige mend, om de vilde have saltkedlen til gang tilkommende ar og give ovrigheden deres rettighed deraf, eller om de vilde have den afskaffet, efterdi skoven kan det ikke tale, og give den gode ovrighed penge for saltet«. Sa fremlagdes menige mands skriftlige svar, at de vilde for sig og efterkommere svare en pengeafgift, og dermed skulde salt- kedlen afskaffes, sa at der ingen mere skulde bruges, hver- ken pa marken eller i garde. Fogden lovede nu efter fuld- magt pa kapitlets vegne, at der ikke skulde svares højere afgift, og »at vi skulle nyde og have hvis Veller og Knarter der falder udi Furskoven, have for at fore det ud i tvende Gange om Aaret, først ved Pintsedags Tider og saa ved Michaelis Tider; da skal Boelsmænd, og de som giver den fornævnte Landgilde have to Dage fri at samle udi, ferend Inderster sig noget dermed befatter, og dersom nogen sig lader befinde udi Furskoven, naar Skoven er forbuden, noget at udføre, enten Rødder, Naller, Bor”) eller Tre, den skal strax pantes og 1) Bing fortæller i sin beskrivelse s. 26 overensstemmende hermed, at de ældste beboere have berettet ham, at den ärlige afgift, som svaredes af saltkedlerne, blev forvandlet til landgeld, da saltkogeriet formedelst sko- venes ruin aldeles standsede. 2) Bor er bord, brædder. Af de ovenfor nævnte affaldsprodukter eller vind- fælder af fyrreskoven, som det skulde være tilladt at borttage, er knar- ter knuder, veller (velde) er værktøj, altså hvad der er tjænligt til gavntre. Om hvad naller kan vere har jeg intet sted kunnet fa no- gen oplysning, thi at det skulde vere fyrrens nåle, der kunde tænkes brugte til brændsel, er vel mindre rimeligt (naller er i Jylland Brende- nælder, anvendt pa de stikkende fyrrenale?). Intet af disse ord kendes nu pa Less. 173 fratages, til Ovrighed for 1 Rdr., og til Kirken og de fattige 1 Mk. danske«, medens de, »som befindes at hugge Rodhug eller gronne Tre, de straffes og tiltales med fuld Vold, paa det Skoven kan forskaanes og komme til Grede igjen og Landet kan blive ved Magt«. Om også Lesoboerne holdt deres lofte at afskaffe saltkogeriet, blev der dog til skovens ulykke siden gjort forsog dermed af andre; thi der fortelles i Danske Atlas, at for 30 eller 40 ar siden (d. v. s. i arene ved 1730), anlagde en dr. Bister saltkogeri pa to af holmene ved gen, »men da han havde mest ruineret resten af skoven, og der formedelst de alt for store bekostninger kom intet ud af anleget, gjorde han sig usynlig«. Derom oplyser Bing, at der pa Kringelren, s. for gen, endnu fandtes levninger af et hus, kaldet doktorens bol, og af andre anstalter til det salt- kogeri, som denne mand forestod. Det synes alene at have været fyrreskoven, som man gerne vilde have fredet, i det mindste omtales ikke den anden skov, som endnu findes pa Leso, og som neppe tidligere har været fyrreskov, da der ikke findes fyrrelævninger, hvor den star. Bestræbelserne for at skane den særdeles fremfor lovskoven synes at antyde, bade at den ansas for noget rart og sjældent, og at Lese- boerne have haft et ganske serdeles hang til at plyndre den, hvilket ingen straffebestemmelser kunde fa bugt med, thi det var langt fra at den kom til grøde igen, skønt der 150 ar senere endnu synes at have været svage spor af liv i den, thi Bing fortæller (p.a.st.s.133): » Af fyr- og grantræer have i fordums tid vokset en stor del, hvoraf endnu i de sandfugne egne eller de sakaldte klitter under Hals sogn ses mange stubbe, og i disse klitter fremvokse tillige om somren sma fyr- og gran- spirer, men blive af kreaturene opedt. Eneber krat vokser adskillige steder«. Den sidste bemerkning viser, at forfat- teren, der i øvrigt som født Normand nok matte kende nale- treer, vidste at adskille Fyr- og Granspirer — han nevner dem sammen, hvad der maske ikke kan legges megen vegt pa — fra Enebær, det eneste tre, hvormed en forveksling kunde vere mulig, End videre hedder det (p.a. st.s.277) om egnen ved 174 hajsandene ved den nordlige strand i Hals sogn: »bemeldte ede egn, som er en temmelig vidtloftig strekning, har i fordums tid ej alene været beboet, men endog forsynet med gode skove, hvoraf endnu ses lævninger ved svære rødder og små rodskud, endog af gran- og fyrretræer«. Endnu opgraves der paa Lese hyppig svære rødder af nåletræer, og det ikke i moser, men i flyvesandsklitterne og på de heder, som have været sand- fugne, men nu ere tilgroede med lyng eller tildels opdyrkede. Et andet spor af fortidens nåleskov haves måske i, at der endnu under enkelte gamle tang-tage findes en mængde rafter af nåletræer for at forhindre tangen i at falde ned mellem lægterne, skønt disse rafter jo også let kunde være medtagne til dette brug fra Norge eller Sverige; men det synes dog at være netop denne anvendelse, hvortil der sigtes i kongebrevet af 1480. De Nåletræer, som i dette århundrede ere plantede på Lesø, synes ikke at trives godt, i det mindste Granerne. Vi have således set, hvorledes de sidste spor af Lesøs fyrreskov nu ere i færd med at forsvinde, uagtet den omhu, som allerede for næsten 400 år siden anvendtes for at frede om den. Der omtales ikke nogen anden fare for den end hensynsløs benyttelse, først hugst til brændsel og gavntøm- mer, siden kreaturenes græsning, og vi fejle næppe i at an- tage, at det er de samme årsager, som i det hele have været til fordærvelse for Danmarks fyrreskove; thi da fyrreved både brænder lettere, og er bekvemmere til al slags bygningsbrug, end ved af løvtræer, er det let forklarligt om man brugte deraf så længe det kunde fåes. Rimeligt er det vel, også efter den iver at dømme, hvormed man søgte at bevare skoven, at det har været en af de sidste eller måske den sidste danske fyrre- skov. Mindet om den er endnu levende på Lesø, hvor man tilskriver dens ødelæggelse dels saltkogeriet, dels antændelse ved engelske eller svenske sørøvere; den første årsag er, som vi have set, troværdig nok, men i stedet for fremmede røvere må man nok sætte øens egne. Skønt Lesø er det eneste sted, hvorfra jeg har kunnet opdrive bevis for fyrreskovens tilværelse i den historiske tid, Ba skal jeg endnu anføre, hvad der er mig bekendt derom fra andre steder i landet. Pa det kgl. bibliotek findes i den Kallske händskriftsamling en beskrivelse af Anholt fra 1742 af sognepresten F. V. Daun, hvori det hedder: »Pa landets ostre side har omtrent for 100 ar siden veret en sken skov, bestående af en temmelig mængde Palmetr&er [Salix caprea| . foruden Hessel og endel Fyr, hvoraf end ses grene og stærke redder, men som fyret ved samme blev holdt ved lige, er, den ej alene bleven ganske medtaget, men endog i fejde-tider i mangel af tilførsel eller vedberlig tilsyn, rødderne tilsidst opgravne, som har forårsaget ovenmeldte bedrøvelige sand- flugt og flyvesand«. I en anden beskrivelse, som findes sammesteds læses: »Efter de gamles fortællelse har der i fordums tid været en stor fyrreskov med overflødig græs be- groet, hvilken fyrforvalteren lod afhugge og deraf betjænte sig til fyret«. 1801 fortæller L. Bynch i tidsskriftet Iris og Hebe 4 b. Om Anholts naturlige Beskaffenhed s. 8 - 9: Øens skov har bestået af Fyr, Gran og Enebærtræer. Omendskont vel tiden har bortført de fleste spor af denne, så ere dog hele strækninger af stubbene tilbage. Den del af stubbene oven- for jorden var forrådnet, men neden samme stode rødderne saa friske, som om skoven samme dag var faldet«. Disse fede fyrrerødder bringe nu i forbindelse med nogle »stenovne« den livlige forfatter på den formodning, at det har været tjære- brænding, som har ødelagt fyrreskoven; men dette er hans egen gisning. Ligesom på Lesø findes eller fandtes fyrrerødderne i sandstrækningerne. Fyrreskoven på Anholt er sikkert nok tidligere udryddet end på Lesø, da der i beskrivelsen fra 1742 ikke omtales levende rester af den. | I Aagaards Beskrivelse over Torning Lehn 1815 hedder det s.299 under beskrivelsen af Spandet sogn: »For 50 ar eller noget længere siden var i sognet sønden og østen for Fjersted en god skov af Eg, Bog, Fyr og flere slags træer, men nu ere levningerne af samme forvandlede til krat«. Fyrrelevningerne beskrives ikke nermere; dog er det næppe ganske tilfældigt at forfatteren just nævner Fyr, da han om Brandrup sogn siger, at der for 176 50 ar siden fandtes »en liden skov af Eg og El«; men 50 ar synes da at betyde ikke mindre end 50 ar, men for resten ubestemt hvor lenge siden. Om denne skov i Spandet sogn har jeg ikke haft lejlighed til at fa nogen oplysning, hverken af personer eller dokumenter. Pa øen Fur i Limfjorden fortælles det, at den sidste fyrreskov skulde vere nedhugget af de kejserlige under _ Kristian den fjærde, vistnok af samme tilbøjelighed som sagnet pa Leso til at tillegge fjendehand hele skylden, for hvad man selv havde den største andel i, ligesom overhovedet de kejserlige undertiden i folkesagnet i Jylland få skyld måske for flere ødelæggelser end der tilkommer dem. É ) FORKLARING over farvernes og fallenes betydning. We (ryptogamır. & Monovatylatinan D miales = bamepetale. i x = Merutheropetali. 1 Lroétes echinaspore Mi Stative ræriftare. oy bobelia Dertinanna 37 Iysimurlin nenter 2 Alen Rute mania WVerhase Lvehnitis. 3 Botrychium rutatol 39 Rulman. axiurea 4 Steuthiopterts Gorm. WTetasites lbs À Aspleneseptenirionale W Menthe gentilis. 6 Justerez cordate 42 Hierae pratense. 7 hrersia onpzoides 43 Orobunele major I Juneus capitatas 90 Serophularia normal 9 Rlynechospora tase 45 Datara Strano 10 Sens cspalosus. 46 Grants martina: HU Nappa brachypus. 47 Ravla chloranth Botanish: tidsskrift. \ Udort 1 CM Tegner | V2 Pou Sudehea Wo media. #3 Carax cyperordes 49 ….… unillor. 10 Inzula albida 0 Mulliarda aynatır. 13 (årer digitata Suds ge Wb Shoenus nigricans. 32 Mereurtalis mana. & /7 haderia cristata abus Charncemar 18 Allium ursinam 3% Sedum purpurenm. : i a - : 7 \ i, FR 19 Schoenas lerengincas KB Imuiliensjarviftor. \ N 1 Se i L bs 20 Lepturaslihlormis 36 Cornus Succica En d \ É A Ieis spuria platine Irdroper 22 Folggomum Magi iS Spireece opuletol. - >" 23 Mriplex Babingtoni, 59 Cerast. strigosum: 29 Mesiun ebract. 60 Nubusthgrsoideus, ” DB Nochialirsuta 61 Dianthasprolite. <5 26 Saler cuspidata 62 Alsine tenuifol. z 27 — yubre. 63 (tein verosum: - A slnnlarıs 64 Toteatilla recta. 29 = mollissima. 65 Falearia Mivrri. er JO acatilölın. bb Sedum Doloniense. E 3 Cent Vider CF Astragalus Geer vo 32 Genkhhenementhes 63 Vicia duraetoram: 33 Mierac anlsactam: (3 hola stricta. 34 Linaria.genistahl, 10 Trhil. montana: 36 Meleanpgrum silo. Thann nolvantk, } Ser / re Le e u igre SAiigerspfans ster N NE Pre a | \ ar: Litters N) de | Pt | tos | bre | > | £ ? ; col = 17 \ u å ( =, : | Ci 4 ~ NL me Ble le LE à (ROSKILDE i Vinding late kasye | Cadet uren [u ww UDVALG AF DE I KJØBENHAVNS BOTANISKE HAVES FROFORTEGNELSER FRA 1854—70 BESKREVNE NYE ARTER, PAA NY GJENNEMGAAEDE OG OPLYSTE VED AFBILDNINGER AF JOH. LANGE. (Hertil Tavle I—IV.) iF Der er, som bekjendt, jævnlig af botaniske Havers Be- styrere i de aarlige Frofortegnelser meddelt Beskrivelse af en eller anden Art, som Vedkommende ved den foretagne Under- sogelse har troet sig berettiget til at antage for hidtil ube- skreven, Denne allerede i en meget lang Aarrekke fortsatte Skik synes dog nu at vere bleven mindre almindelig end tid- ligere, og i det sidste Tiaar finder man kun i forholdsvis faa Havekataloger slige nye Arter beskrevne"). Grunden til denne i det mindste midlertidigt kjendelige Aftagen 1 Hyppighed af nye Arters Offenliggjorelse ad den nævnte Vej kan neppe vere at søge deri, at vedkommende Havebestyrere mindre end tid- ligere skulde benytte den Lejlighed, der frembyder sig ved den stadige Undersogelse af Havernes Planteforraad, til at anstille en nøjagtig Sammenligning mellem tvivlsomme Arter og de med samme nærmest beslegtede, som i mange Tilfælde kun kan have nye Arters Opstilling til Følge. Hvad der derimod vist- nok for en vesenlig Del har bidraget til at formindske Iveren 1) Af de botaniske Haver, med hvilke vor Have staar i Bytteforbindelse og “hvis Fortegnelser fra de senere Aar ere mig bekjendte, har jeg kun i Fortegnelserne fra Berlin, Bordeaux, Petersborg og Wien fundet slige Beskrivelser af nye Arter for de senere Aars Vedkommende. Botanisk tidsskrift. Anden række. I. | 12 178 for at bekjendtgjore Resultaterne af de anstillede Undersøgelser i Havekataloger, er den Omstendighed, at disse Kataloger og de i samme beskrevne Arter kun blive bekjendte i en ganske snæver Kreds. Frefortegnelserne trykkes nemlig kun i et indskrenket Antal Exemplarer, og disse ville kun vere at finde i botaniske Bibliotheker eller hos de enkelte Botanikere, der som Direktorer eller Inspektorer ere ansatte 1 de Havers Tjeneste, med hvilke den paagjældende Have staar i Byttefor- bindelse, hvorimod de kun undtagelsesvis komme andre Bota- nikere for Øje. Paa denne Ulempe raadedes der dog tidligere Bod derved, at flere botaniske Tidsskrifter (f. Ex. Linnea, Ann. des sciences naturelles) regelmessigt hvert Aar samlede og fuldstændigt gjengave de i samtlige botaniske Havers For- tegnelser aarligt beskrevne nye Arter, hvorved disse da kom til manges Kundskab, for hvem de ellers vilde vere blevne ubekjendte. Men allerede for flere Aar siden have begge de nevnte Tidsskrifter ophort med at meddele disse Uddrag af Havekatalogerne, uden at, saa vidt mig bekjendt, noget andet Tidsskrift har optaget den tabte Traad. I de Walpers- Müllerske Annaler ere vel enkelte af Havekatalogernes nye Arter optagne, men ingenlunde alle, og flere af disse ere derfor udsatte for at hjemfalde til Forglemmelse?). 1) I en Afhandling om nogle Sedum-Arter, indført i Gartenflora 1872, pag. 1, tab.709, har Tidsskriftets Redaktør, Dr. E. Regel, meddelt den Bemærk- ning, at Prof, Fenzl i 1871 har gjort ham opmærksom paa, at den i Haverne under Navn af Sedum Fabaria almindeligt dyrkede Sirplante ber adskilles fra den ægte S. Fabaria Koch, og det tilføjes, at Fenzl] har givet hin det foreløbige Navn S. Pseudo-Fabaria. Allerede 3 Aar tidligere, nemlig i Kjøbenhavns bot. Haves Freforteg- nelse for 1868, har jeg henledet Opmærksomheden paa denne Forvexling af tvende meget forskjellige Arter, og jeg har der beskrevet den for 8. Fabaria udgivne Plante netop under det samme Navn (S. Pseudo- Fabaria Lge.), At den allerede tidligere var beskreven af Boreau under Navn af S. spectabile (Monogr. de quelques Sedum) er jeg først langt senere bleven opmærksom paa i Anledning af den givne Afbildning i Jord, et Fourr. Ic. fl. Eur. tab. 100. At Botanikere som Fenzl og Regel, begge Direkterer for botaniske Haver, med hvilke vor Have staar i For- bindelse, og hvem altsaa vore Frefortegnelser aarligt komme i Hænde, have kunnet overse det af mig givne og af en udferlig Beskrivelse ledsagede _ 179 Det er en Selvfolge, at da mange af disse Arter have været opstillede paa Grundlag af en blot foreløbig Undersøgelse, bør en yderligere Prøvelse af deres Ret til at beholde det givne Navn finde Sted, støttet saa vel paa Iagttagelse af den levende Plante og fortsatte Dyrkningsforsøg som paa Jævnførelse med alle de videnskabelige Hjælpemidler, der ere nødvendige til Arternes Belysning. At en slig Revision da ikke sjældent fører til det Resultat, at en eller anden formentlig ny Art al- lerede tidligere har været bekjendt og beskreven under andet Navn, vil næppe undre, naar man betænker, hvor uhyre stort et videnskabeligt Apparat der ofte maa skaffes til Veje ved Bestemmelsen af en enkelt Art, især naar denne tilhører en stor og artrig Slægt, et Apparat, som for hvert Aar voxer i Omfang, og i hvis Fuldstændighed der altid mangler noget, selv for den, der er saa heldigt stillet at arbejde med Bistand af et vel forsynet Bibliothek og rige Plantesamlinger. Naar dertil endnu kommer, at Artsbeskrivelserne jævnligt ere ufuldstæn- dige eller lidet betegnende, at der for en stor Del Arters Vedkommende aldeles savnes Afbildninger, at Original-Exem- plarer kun findes i et enkelt eller ganske faa Herbarier, og — hvad der for Haveplanters Bestemmelse er en almindelig og væsenlig Ulempe — at der savnes enhver Oplysning om vedkommende Plantes Fedreland, idet den oftest er opdraget af Fre, der har vandret fra en Have til en anden uden nogen Angivelse i denne Retning, saa er det let forklarligt, at man- gen Art nesten umuligt med fuldkommen Sikkerhed kan be- stemmes og at Fejltagelser ofte kunne finde Sted. Der kan nu vistnok ikke vere Grund til at onske saa- danne Navne bevarede, hvis Mangel paa Berettigelse godtgjeres enten ad Litteraturens Vej eller ved Erkjendelsen af, at de Kjendetegn, hvorpaa den formentlig nye Art var begrundet, ved fortsat Iagttagelse vise sig uholdbare; tvertimod turde Navn, synes at-vidne om, hvor liden Opmærksomhed der i Almindelighed skjænkes de i Frøfortegnelser bekjendtgjorte og beskrevne Planter, en Om- stændighed, der ikke just opmuntrer til at vælge denne Plads, naar man ønsker at sikre sig Prioritet for en ny Art. 12° 180 Videnskaben i Regelen vere bedst tjent med at slige over- flodige Navne lægges helt og holdent til Side for at undgaa en : yderligere Forøgelse af Synonymernes allerede alt for store Antal"). Anderledes forholder det sig derimod med de virkelig gode og berettigede Arter, der for første Gang ere beskrevze iFrofortegnelser. Mange af disse ere vel efterhaanden blevne almindelig anerkjendte og optagne i de beskrivende Verker, men det hænder ikke sjeldent, at en i et Havekatalog for første Gang publiceret Art paa Grund af dens lidet fremragende Plads er bleven overset og senere beskrevet under et andet Navn. Det tor derfor ikke anses for overfledigt at sikre de Arter, om hvis Berettigelse man ved fortsat lagttagelse troer at have overbevist sig, en Plads, hvor de mindre ere udsatte for at gaa i Glemme, idet andre derved kunne foranlediges til at gjøre dem til Gjenstand for Undersøgelse. Den paalideligste Maade til at bane slige Arter Vej til almindelig Kundskab, turde vel vere den at fremstille dem i en Afbildning, enten med Henvisning til den tidligere eller ledsaget af en paa ny bear- bejdet Beskrivelse, dersom Ændringer i eller Tilføjelser til den oprindelige ere blevne nødvendige. I flere af Udlandets botaniske Billedværker fra ældre og nyere Tid (f. Ex. Jacquins berømte Afbildninger af Planter fra Haverne i Wien og Schönbrunn, Botanical magazine, Lindleys bot. register, Flore des serres, Illustration hor- ticole o. fl.) ere efterhaanden en stor Mengde nye Arter bragte til almindelig Kundskab, oplyste ved tildels fortrinlige Afbild- ninger, Mange af disse Arter ere fra forst af grundlagte paa Beskrivelse efter Have-Exemplarer, ofte med Vedtegning »pa- tria ignota«, og først senere er det til Dels lykkedes at opdage deres Hjemstavn. I vor Litteratur savnes derimod et Organ, som er tilstrækkeligt udstyret med Midler til stadigt at kunne 1) I de Tilfelde, hvor der til en slig Arts Fremtreden knytter sig en Be- skrivelse, der yder væsenlige og værdifulde Bidrag til den tidligere ‚be- skrevne (synonyme) Arts Forstaaelse, vil dog en Henvisning til det yngre Synonym være berettiget. 181 levere Afbildninger af nye eller interessante udenlandske Plan- ter’). Da der i nærværende Aargang af »Botanisk tidsskrift« er stillet Tavler til min Raadighed, har jeg derfor troet ikke at burde lade denne Lejlighed ubenyttet til at meddele et Udvalg af saadanne formentlig nye Arter, som jeg har havt Lejlighed til at beskrive i den bot. Haves Frefortegnelser i det Tids- rum, da det har veret mig overdraget at bestemme Havens Planter. Idet jeg altsaa her til en Begyndelse meddeler en paa ny gjennemset Beskrivelse, oplyst ved Afbildninger, af nogle Arter, om hvis Bestandighed og Berettigelse til at adskilles fra be- slægtede Arter jeg tror at have forvisset mig, da sker dette væsenligt med det Hensyn for Oje, at opfordre ogsaa andre Botanikere til at undersoge disse Arter, for at derved et sikrere Resultat med Hensyn til deres Artsret kan fremkomme. Saa- fremt den her leverede Begyndelse maatte vise sig at have Interesse for Tidsskriftets Læsere, haaber jeg senere at kunne levere lignende Udvalg, naar Tidsskriftet atter har Tavler at stille til Disposition. — 1. SAXIFRAGA MULTICAULIS LGE. (Tab. I.). Index seminum horti Haun. 1863, emend. p. 4; S. cochlearis Hort. Genuens. (non Rchb.); 8S. cuneifolia var. Apennina Bertol. Fl. Ital. IV, p. 478 (2). Char.emend.: S. (Hydatica) perennis; e rosula centrali multicaulis, caulibus gracilibus, decumbentibus, denique inter- dum radicantibus, folia minuta, sparsa, lanceolata, subsquame- formia, ciliata gerentibus, rosula foliorum e centro florigera terminatis; foliis rosularum cuneato-spathulatis, in petiolum lamina subæquilongum sensim angustatis, crassiusculis, opacis, obtusissimis, truncatis v. retusis, apice recurvo leviter 5—5- denticulatis, ceterum integerrimis, preter basin petioli ciliatum glaberrimis, margine angustissime cartilagineis, sub quovis 1) Ede første Aargange af „Tidsskrift for Havevæsen“ er der leveret enkelte slige Afbildninger af nyere eller mere fremragende Sirplanter, men dette er senere ophørt. 182 denticulo poro minuto haud calcareo-incrustato notatis, sicca- tis coriaceis, nervis parum prominulis, lateralibus obsoletis; scapo florigero erecto, gracillimo, 2-4-pollicari, supra medium in cymam irregularem paucifloram corymbiformem diviso, præ- ter bracteas minutas lineari-lanceolatas aphyllo, pedunculis pedicellisque glanduloso -pilosis; sepalis liberis, lanceolato- ovatis, obtusis, post anthesin reflexis; petalis calyce subduplo longioribus, obovatis, albis, infra medium maculis 3—5 atro- purpureis notatis; antheris rubris; stylis demum arcuatis; seminibus ovalibus, dense et elevate granulato - punctatis, Fl. Jul.-Patr. ign. (probabiliter Eur. austr.). | Froet af denne i vor botaniske Have i lang Tid dyrkede Art er i sin Tid meddelt fra den bot. Have i Genua under . Navn af S. cochlearis. Den er imidlertid aldeles forskjellig fra Reichenbachs Art af dette Navn, som hører til en helt anden Gruppe (nærmest beslægtet med S. lingulata Bell.); ogsaa S. cochlearifolia Schrad. er efter Beskrivelsen (Walp. Repert. Il, p. 368) en fra vor aldeles forskjellig Art. Indenfor den Gruppe af Stenbrækslægten (Hydatica) hvor- hen den hører, maa den nærmest sammenlignes med S. cunei- folia L., men den er tilstrækkelig adskilt fra alle de Exem- plarer jeg har set af denne forøvrigt polymorfe Art. Alle de mig bekjendte Former af S.. cuneifolia afvige nemlig fra den her beskrevne Plante ved mørkere og noget glindsende, bredere, foroven mere afrundede Blade med tydeligere Aarenet, flere og dybere Takker samt ved Kronblade med et enkelt eller to tet samlede, safrangule (ikke 5—5 rede) Punkter henimod Grun- den. Det Kjendemærke, som især udmærker den her be- skrevne Art, og hvorfra Navnet er hentet, er dens stærke Forgrening og regelmæssige Forgreningsmaade. Fra det forrige Aars Bladrosetter udgaa nemlig straaleformigt til alle Sider tynde og temmelig lange Grene (Sidestængler), som efter et større eller mindre Antal smaa skælformede Nedreblade afslutte det vegetative System med en Bladrosette, fra hvis Midte det næ- sten bladløse Blomsterskaft hæver sig i Vejret. Fra enhver af Rosetterne finder i det følgende Aar en ligeartet Forgrening 183 Sted, og Planten vil derfor, anbragt paa en Plads, hvor den kan brede sig, i kort Tid danne et tet Teppe. Paa Grund af dens Voxemaade og de fine sirlige Blade og Blomsterstilke er den en af de Savifraga- Arter, som fortrinligst egne sig til Dyrkning paa Stenpartier eller som Indfatning. Dersom min Formodning om, at denne er en fra S. cunei- folia vel begrændset Art maatte bekrefte sig, hvilket jeg efter flere Aars Iagttagelse fremdeles antager, vil det vere nodven- digt at undersøge, om det Navn, hvormed jeg forelebigt be- tegnede denne Plante, kan opretholdes eller om den muligvis findes beskreven tidligere under et andet Navn. Jeg har, ved at sammenholde den med alle mig tilgængelige Beskrivelser, kun fundet en Savifraga, hvortil den muligen kunde henføres, nemlig S. cuneifolia var. Apennina Bertol. fil. (nov. Comm. Bon. v. 4 ined., tidligere beskreven under Navn af S. Apen- nina Bertol. i Bull. delle Scienz. medic. ser. 2, v. 9. p. 65). De for denne angivne Kjendetegn »foliis (quam in S. cuneif.) minoribus, apice truncatis, paucidentatis« passe ret vel paa vor Art, men da jeg hverken har sét authentiske Exemplarer eller Afbildning af Bertolonis Plante, ter jeg ikke ytre nogen af- gjerende Mening med Hensyn til disse tvende Navnes Identitet. I hvert Fald har jeg anset det for rigtigt at give en Afbild- ning af min S. multicaulis for at yde et Bidrag til Bedom- melsen af det Spørgsmaal, om denne er synonym med Berto- lonis Plante fra Apenninerne (som efter Kochs Synops. ogsaa findes i Syd-Tyrol). I dette Tilfælde maatte selvfølgelig det ældre Navn beholdes, dog efter min Opfattelse som Art (og ikke som var. af S. cuneifolia). 2. SAXIFRAGA INFUNDIBULUM LGE. (Tab. IL). Lge. I. c. p. 5; S. cuneifolia hort. Haun. olim (non L.). Char. emend.: S. (Hydatica) perennis, rhizomate ab- breviato; rosulis a foliis anni præcedentis vix distinctis, orbi- cularibus, florendi tempore concavis, subinfundibularibus, hiemem versus explanatis; foliis obovato-orbicularibus, in petiolum lamina subequilongum subito angustatis, supra late viridibus 184 nitidulis, subtus purpureo-maculatis, ab apice obtusissimo planiusculo ad infra medium obsolete repando-crenulatis, præ- ter basin petioli ciliatum glaberrimis, margine angustissime cartilagineis, sub quovis denticulo poro minutissimo haud cal- careo-incrustato notatis, siccatis membranaceis, nervis (secun- dariis quoque) conspicuis; scapo florigero erectiusculo, spe fere a basi diviso, breviore minusque gracili quam præceden- tis; sepalis late ovatis, sub et post anthesin reflexis; petalis calyce subduplo longioribus, obovatis, albis, infra medium macula croceä notatis; antheris croceis, stylis divaricatis ; seminibus ovali-ellipticis, præcedentis subduplo majoribus sed magis obsolete granulato-punctatis. — Fl. Jul. - Patr. ign. Denne Art, som i en lang Aarrekke har veret dyrket i vor botaniske Have under Navn af S. cuneifolia, har ved fort- sat Iagttagelse vist sig saa forskjellig fra den typiske S. cunei- folia, at den sikkert fortjener at udsondres som en selvstæn- dig Art; ved enkelte Kjendetegn nærmer den sig til S, wmbrosa, og den danner saaledes ligesom et Bindeled mellem disse to Arter, som dog næppe nogen vil vere tilbøjelig til at sammen- drage til en Art. Fra S. cuneifolia afviger den ved de næ- sten kredsrunde, noget hule Blade med pludselig (ikke jævn) Overgang i Bladstilken, ved talrigere, men svagere Takker. End mere fjerner den sig fra S. multicaulis ved de glindsende morkgrenne, mangetakkede Blade, som i visnet Tilstand snarere ere hindeagtige end lederagtige og fremvise et tydeligere Aarenet, fremdeles ved én gul Plet (ikke flere røde) ved Grun- den af Kronbladene og ved de meget større, men svagere punkterede Fre. Dens mest fremtrædende Ejendommeligheder ere dog dels de korte og sammentrengte Stengler og Grene, hvis Ledstykker næsten samtlige ere forkortede, saa at det sidste Aars Bladrosetter slutte sig tet til de tidligere Aarganges Blade og de forlængede Grene med skælformede Blade mangle, dels Rosetterne, der om Sommeren danne en sirlig Tragtform, om Vinteren derimod efterhaanden blive mere fladt udbredte. Skjont jeg ikke har kunnet opdage, hvorfra denne Art, som jeg intetsteds har fundet beskreven, nedstammer, anser 185 jeg det dog for sandsynligt, at den har sit Hjem i Mellem- eller Syd-Europas Bjerge (England, Pyrenæerne eller Al- perne), hvorfra de fleste Arter af Hydatica-Gruppen (de saa- kaldte »Porcellainsblomster«) ere indførte i vore Haver. Den herer til de smukkeste Arter af denne Gruppe og egner sig ligesom den foregaaende Art særdeles vel til Dyrkning paa Sten- partier, men dens Voxemaade og øvrige Kjendetegn give den en fra hin aldeles forskjellig Karakter. Til Afgjorelsen af det Spørgsmaal, som ved disse to Arters Adskillelse naturligt frembyder sig, om hvor den typiske S. cuneifolia L. skal søges, turde Linnés Diagnose (»foliis cunei- formibus obtusissimis, repandis, caule nudo paniculato.... calyx reflexus, folia longe minora quam in S. hirsuta«) næppe. vere tilstrækkelig. Det kan nemlig ikke nægtes, at Beskri- velsen, holdt i denne Almindelighed, kan passe nogenlunde vel ogsaa paa begge de ovenfor beskrevne Arter, og om Linné har kjendt og indbefattet under sin S. cuneifolia en af disse eller muligvis begge, maa derfor indtil videre anses for tvivl- somt. Men den Art, som nu almindeligt gaar under det Lin- néiske Navn, og om hvis Berettigelse hertil der næppe er Grund til at tvivle, staar omtrent midt imellem de tvende her afbildede Arter, fra hvilken den dog, selv i sine afvigende Former, synes at være saa skarpt og naturligt begrændset, at endog Forfattere, som give Artsbegrebet et temmelig vidt Omfang, tør antages at ville godkjende Adskillelsen. 3. HERACLEUM EMINENS LGE. (Tab. IIL.). Ind. sem. hort. Haun, 1861, p. 29. H. giganteum (Hort. Go- renk.). Hornem. Hort. Haun. suppl. p. 32 (teste specim. in herb. Schum.)? Char. emend.: H, perenne (v. bienne),. robustum, 5-6- pedale; foliis maximis palmato -trisectis, segmento terminali cordato profunde trifido, laciniis et segmentis lateralibus ob- tusissime lobatis, margine minutissime crenulatis, supra pubes- centibus, subtus velutino-tomentosis; umbella multiradiata, ra- diis (30—60) molliter et brevissime puberulis; phyllis involucri 186 brevissimis v. nullis, involucelli S—10 setaceis, demum re- flexis, umbellula 2-3-plo brevioribus; petalis albis, lacinula longe inflexa obcordato-emarginatis, florum radiantium 2 ex- terioribus paulo majoribus; stylis divergentibus, stylopodio semigloboso, basi denique in marginem undulato - crenulatum dilatato; ovario dense crispulo-lanato, diachenio maturitatem versus glabrescente, mericarpiis orbiculari - v. obcordato- ovalibus, basi rotundatis, vittis dorsalibus latissimis, deorsum clavato -incrassatis invicemque se fere tangentibus; 3/4 tam fructus longitudinem circiter occupantibus, commissuralibus minoribus fructuque dimidio brevioribus. Fl. Jul. — Fr. Sept. — Oct. Hab. Taurus. Denne Art, en af de smukkeste og anseligste af Slegten, er opdraget i den bot. Have i 1861 af Fre, meddelt fra den bot. Have i Wien med Betegnelsen: »Heracleum Nr. 89 e Tauro, Nom. vulg. Argatsch Kisse«. Den har siden den Tid stadigt veret dyrket her og har holdt sig fuldkommen konstant; da Fre af samme, under det af mig givne Navn, har veret uddelt til forskjellige botaniske Haver, formoder jeg, at den senere ad denne Vej er gaaet over i Handelsgartnernes Frofortegnelser. I Haage & Schmidt, Verzeichniss der Blumenzwiebeln u. Knollengewächse etc. 1868—69 findes f. Ex. en kort Beskri- velse med Afbildning af H. eminens, der anbefales til Dyrkning som Sirplante. Da den der givne Afbildning paa en ret til- fredsstillende Maade gjengiver Plantens Habitus i formindsket Maalestok, kan jeg her af Mangel paa Plads nøjes med at give analytiske Figurer, idet jeg henviser til den ovennævnte Frøfortegnelse, som turde være i manges Hænder. Dog vil det maaske ikke være overflødigt, her at fuldstændiggjøre den ovenfor givne latinske Beskrivelse ved en mere udførlig Fremstilling af de enkelte Dele af Planten: Stængelen, som er omtrent 5 a6’ høj, er hul, stribet- furet, noget ru, især for oven, beklædt med spredte hvide Haar og mindre, ofte kirtelberende, Dunhaar. Bladene ere paa Overfladen svagt dunhaarede, paa Under- fladen blegt graagrønne og tæt, men kort-uldhaarede; de nedre ac 2 te i d Mer meget store og langstilkede, haandformigt tredelte (undtagel- sesvis fjersnitdelte), det øverste Afsnit dybt trefliget, hjerte- formet, Sideafsnittene skjævt hjerteformet-ovale, fjerlappede, vedGrunden nedlobende i en kort, vinget Stilk, som gjennem- fures paa langs af den fordybede Nerve, De ovre Blade ere dybt tredelte med efterhaanden kortere Bladstilk , de øverste mangle Stilk og Pladen gaar umiddelbart over i en bred to- øret Skede. Skjærmens Straaler (30—60 eller derover) ere 2—3" lange, kort dunhaaret-rue og desuden sparsomt beklædte med længere, efter Afblomstringen tidligt affaldende Haar, mod Frugtmodningen ere Skjærmstraalerne stærkt udspilede. Svøb- bladene faa eller ingen, Smaasvøbets Blade 8—10, næppe halvt saa lange som de blomstrende, flere Gange kortere end de frugt- bærende (5 - 6° lange) Blomsterstilke, tilsidst nedhængende. Kronbladene hvide, med en lang indbøjet Spids og i Midten af dennes ombøjede Rand mere eller mindre udrandede, især paa de i Smaaskjærmens Omkreds stillede Blomster, hvis 2 ydre Kronblade ere lidet større end de øvrige. Støvknapperne blegt rødgule eller kjødfarvede med grøngult Støv. Griflerne allerede under Blomstringen bueformigt ud- bøjede, efter Frugtmodningen udspilede og vedblivende; Grif- felfoden alm. kortere end Griflerne, først halvkugleformet, mod Frugtmodningen kegleformet med en kraveformigt ophøjet, bølget-rundtakket Rand ved Grunden; Frugtknuden tæt beklædt med korte, krusede Haar. Frugtens Omrids er kredsrund-ovalt (med næsten lige stor Brede ovenfor og nedenfor Midten) ved Grunden afrundet, foroven afstumpet eller med en meget svag Udranding omkring Griffelfoden; den modne Frugt mangler næsten aldeles Haarbe- klædning, dens Længde er 5 —5"/2'", Breden paa Midten 4 — 5, De 3 midterste Ribber paa Halvfrugterne ere svagt, de 2 ydre stærkere fremstaaende og omgivne af en smal Vingerand. Ryg- fladens 4Oliekanaler, som naa omtrent 3/4 af Frugtens Længde, og af hvilke de 2 indre ere noget længere end de 2 ydre, ere _ 188 nedadtil stærkt kelleformigt udvidede og fyldte med en rige- lig rødbrun Olie, der skinner igjennem den tynde Hinde. Bug- fladens Oliekanaler ere kortere og meget smalere, de naa neppe ud over !/s af hele Bugfladens Længde. Frugtholderen toklevet. Af de mig bekjendte Arter er denne nærmest beslægtet med H. platytenium Boiss. (Ann. sc. nat. III, 1, 331; Walp. Repert. V, 889). En nøjagtig Sammenligning med Exemplarer af denne Art fra Sipylos-Bjerget ved Magnesia (Boiss, 1842, Balansa 1854) vise imidlertid flere kjendelige og som det synes tilstrækkeligt adskillende Karakterer. Bla- dene af H. platytenium have mindre budte (ofte næsten spidse) Lapper, med grovere og skarpere Tender (fig. a); Straalerne i Skjermen (4—6 lange) Blomsterstilkene ere langhaarede, med indtil Frugtmodningen vedblivende Haar, Smaasvebets Blade ere omtrent af Lengde med Blomster- stilkene, der ved Frugtmodningen ere 6—12‘’ lange; men især udmærker den sig ved de omtrent dobbelt saa store, mod Grunden tydeligere afsmalnede Frugter med lige afskaaren (ikke afrundet) Basis, nærmest imod Blomsterstilkens øverste Del udrandet og kraveformigt omsluttende Stilken (fig. b. c.). De andre Arter, med hvilke jeg i den tidligere Beskrivelse sammenstillede den her omhandlede Art, staa den langt mindre nær og kunne ikke forvexles med den, hvorfor jeg ikke her skal gjentage de tidligere angivne Skjelnemærker. Om H. amplissimum Wend. har jeg ikke senere erholdt nogen Op- lysning, saa at det fremdeles maa henstaa uafgjort, om dette Navn skal henføres som Synonym til vor Art. Derimod er jeg tilbøjelig til at antage, at et ældre, men paa Grund af ufuld- stændig Beskrivelse kun lidet‘bekjendt Navn maa henføres til denne Art. I Hornemanns Hort. Haun. Suppl. p. 32 (1819) anføres under Navn af Heracleum giganteum Hort. Gorenk. en Art, ledsaget af en meget kort Beskrivelse: »foliis ternatis, foliolis oblongis lobatis, radiis umbellæ et umbellulæ hirsutis«. At bestemme’en Art i en vanskelig og artrig Slægt efter saa utilstrekkelige Data, vilde neppe vere muligt, iser da der i Hornemanns Herbarium ikke findes opbevaret noget Exem- te tt die ee ee 189 plar af hans H. giganteum. Derimod har jeg 1 Schuma- chers Herbarium fundet et Exemplar, betegnet med det Hornemannske Navn og dyrket i den bot. Have 1829; dette stemmer i Bladform og Skjærmens Bygning nøje overens med vor Art; da Frugterne imidlertid mangle og da det vel maa ansés for i hej Grad sandsynligt, men ikke fuldstendig bevist, at Exemplarerne fra 1829 repræsentere den i 1819 beskrevne Art, tor jeg ikke med afgjort Vished indsette et Artsnavn, som imidlertid, hvis min Formodning yderligere skulde bekræftes, vilde have Prioritetsret. 4, LYCOPERSICUM RACEMIFORME LGE. (Tab. IV.). (L. racemigerum Lge. Ind. sem. h. Haun. 1865, p. 261). Char. emend.: L. annuum, gracile, brevissime glandu- loso-pubescens; caule debili, flexuoso, leviter subscandente; foliis utrinque viridibus, interrupte pinnatisectis, segmentis majoribus longe petiolulatis hastato- v. ovato-cordatis, obtusis LE (junioribus) acutiusculis, leviter sinuato-dentatis v. sub- integris, minoribus interjectis brevius petiolulatis, oblique ovato-cordatis; cyma scorpioidea extrafoliacea valde elongata et racemum simulante, simplici v. rarius (semel. v. bis) di- chotoma, flexuosa, 15 — 30-flora, pedicellis 4— 6° longis, supra medium articulatis; calycis segmentis linearibus, acutis, demum reflexis; corolla lutea, calyce subduplo longiore; bacca glo- bosa, miniata, baccæ Solani nigri magnitudine; seminibus obovato-pyriformibus, compressis, basi longiuscule appendi- culatis, apice ala angustä marginatis, testa leviuscula. — 1) Det oprindelig givne Navn kunde give Anledning til den Opfattelse, at Blomsterstanden var tydet som en ægte Klase, medens den i Virkeligheden, ligesom hos de andre Lycopersicum-arter og flere Solaneæ, er en Blom- stersvikkel, med stærkt udpræget Klaseform. Skjent Blomsterstanden i den tidligere Beskrivelse udtrykkelig er benævnt „cyma racemiformis“, turde det dog vere hensigtsmessigt, med en Revision af Artsbeskrivelsen " at forbinde en Ændring af det først givne Navn, som nøjagtigere end dette betegner hvad der ved Navnet er tilsigtet. Jeg haaber at den fore- tagne Tillempning af Navnet ikke skal foranledige nogen Forvirring og at en motiveret Ændring, foretaget af selve Navngiveren, ikke vil blive be- tragtet som en Forsyndelse mod Reglerne for Navngivning. itis Fl. Jul.- Aug. — Fr. Oct.—Patr. ign. (verosimiliter Amer. trop.). Denne smukke Plante, som egner sig fortrinligt til De- korationsplante langs Mur eller Plankeværk, skylder vor bot. Have Hr. Blomstermaler Hammer, som i sin Tid meddelte Freet med den Bemerkning, at Planten dyrkes i New-York under Navn af »Tomato-grape«. Den udmerker sig iser ved den meget lange og mangeblomstrede Blomsterstand, som med de talrige, regelmæssigt kugleformede, højrøde Ber tager sig særdeles smukt ud. Paa kraftige Exemplarer er Blomster- standen ofte ved Grunden gaffeldelt (stundom endog to Gange), med 15—30 Bær paa hver af Grenene. Kun ved den nederste Blomst findes undertiden et Støtteblad, forøvrigt ere de klase- lignende Blomstersvikler bladløse. Blomsterstilkene ere led- dede ovenfor Midten (ikke nedenfor samme, som i den tid- ligere Beskrivelse var angivet). Ogsaa Bærrene, hvis Størrelse, som det af Figuren vil ses, kan variere noget, ere i Regelen større end tidligere var angivet: oftest ere de af Størrelse som Bærrene af Solanum nigrum. Ikke alene iStørrelse, men ogsaa iForm ere de meget forskjellige fra Bærrene af den al- mindelige Tomat (1. esculentum), til hvis ejendommelige Læng- defurer og sammentrykte Form der ikke findes Spor hos vor Art. Foruden disse fra Frugten hentede Kjendetegn og hele Plantens langt spinklere og finere Væxt, er den desuden væsenlig forskjellig fra L. eseulentum ved "Frøene, som hos denne (fig. 9 a) ere større, bredere og mere rundagtige, mod Grunden kun kort og svagt tilspidsede og paa hele Freskallens Overflade tæt beklædte med en Filt, hvis enkelte Haar, iagt- tagne under Mikroskopet, ere gjennemsigtige, meget lange og spidse, udgaaende fra Frøhindens bølgeformigt ophøjede Celle- vægge; hos vor Art derimod (fig. 9) er Frøskallen næsten al- deles jævn eller kun ganske svagt rynket; Frøet har næsten Kileform, er fladtrykt, mod Grunden forlænget i en Spids, foroven omgivet af en smal Hinderand. Sandsynligvis har denne Art sit Hjem i det varmere "Amerika ligesom de øvrige Arter af Slægten. Blandt disse staar den nærmest ved L. Humboldtii (Willd.) Dun., men efter Willdenows Beskrivelse og Afbildning (Hort. Berol. tab. 27) sammenlignet med Dunals Beskrivelse i DC. Prodr. XII, 1, 25, adskiller denne sig fra vor Art ved en langhaaret Stengel, paa Underfladen blaagraa Blade med spidsere Afsnit (»pinnis apice acuminatist Willd.), kun 5—8 Blomster i Blomsterstanden og større Ber, næsten af Størrelse som Kirse- bær"). Hos L. cerasiforme Dun. (Solanum Pseudolycoper- sicum Jacq. Hort. Vind. 1, tab. II) ere Bærrene endnu større og gule, og Begerfligene omtrent af Kronens Lengde. Den ejendommelige stærke Lugt, som efter Dunal findes saa vel hos L. Humboldtii som hos L. cerasiforme, har jeg ikke be- merket hos den her beskrevne Art. Paa Grund af den iagttagne betydelige Forskjel i Froenes Form og Freskallens Overflade mellem L. racemiforme og L. esculentum ligger det ner at formode, at Freenes Undersøgelse for hele Slegtens Vedkommende kan ventes at ville yde gode Bidrag til Arternes Adskillelse. Jeg finder imidlertid saa godt som intet herom optegnet i den af mig benyttede Litteratur: Dunal (i DC. Prodr.) omtaler ikke serligt Freene for nogen af de beskrevne Arters Vedkommende; den af ham givne Karakteristik af Froene hos den hele Slegt »semina reni- formia, pulposa, papilloso-villosa« svarer ikke nøjagtigt til de af mig iagttagne Forhold, idet nemlig ingen af de to Arter, hvis Fro jeg har undersøgt og ovenfor beskrevet, har nyreformede Fro, og kun L. esculentum, men ikke L. racemiforme, har »se- mina papilloso - villosa«. Uheldigvis har jeg af Mangel paa authentisk bestemte Frø af de øvrige Arter ikke været i Stand til at udstrekke mine Undersøgelser videre end til de tvende her nævnte Arter, og jeg maa derfor foreløbig indskrænke mig til at anbefale dem, som maatte have Lejlighed til at under- sage flere Arter af denne Slægt, at have deres Opmerksom- hed særlig henvendt paa Frøenes Undersøgelse. !) Willdenow bemærker dog (anf. st.) „in planta spontanea baccæ duplo minores quam in culta“, a ee DE bd ee ce A ee EL AT — 11. 192 EXPLICATIO TABULARUM. Tab. I. (Saxifraga multicaulis). Pars rami cum folio minuto, squamæformi, basi ciliato. Pars inferior petioli. Apex laminæ. Folium emarcidum anni preteriti. Alabastrum cum bractea. Flos integer. Petala et genitalia. Petalum, magn. auct. Pars inferior ejusdem, magis auct. Stamen. Pistillum. Capsula matura cum stylis arcuato-divergentibus. Semen (valde auctum). Tab. II. (Saxifraga Infundibulum). Folium emarcidum anni præcedentis. Apex lamine. Basis petioli. Ramulus inflorescentiæ. Petala cum genitalibus. Petalum. Stamen. Anthera effoeta. Pistillum. Capsula matura cum stylis horizontaliter divaricatis. Semen (valde auctum). Tab. III. (Heracleum eminens). Folium (magnitudine reducta). Pars inferior laminæ cum segmentis abscissis. Pars marginis folii a parte superiore et inferiore visa. Umbellula florendi tempore. Eadem fructifera. Flos centralis umbellule. — marginalis ejusdem. . Petala. ‘Stamina. Pistillum. Fructus haud plene maturus a dorso. Idem, a latere visus, Fructus maturi facies dorsalis. — — — — ventralis. oF is UL. Botanish- tidsskrift: 2. række. 1. bd: suri RENE ET num Thornam del: € soul. ur - Pr Lab. IL. Botanısk Udsskrift. 2. række: 1. bd: Age: Saattlraga Infindibulum . Thornam del: & sculn. ‘ Le ‘ i FT : 3 y À ‘ . \ à - g i KJ i 4 ‘ A 4 . y . te u ‘ ; : - 1 . 7 éd 7 ” + 3 ‘ . , LE i \ V4 | x 0 L { i t . 2 ” ’ 3 ‘ . ‘ i L x 3 ‘ D x ‘ ‘ i i - » + ‘ oe isk : | u wu ’ * i ‘ ‘ i x i i “4 > . . ‘ ' 7 . A Fi v , , ) 4 7 A ‘ a 4 * . . 4 à - = J i . U s Cus = t à r > Lo ‘ ba a LA é : = \ = " * 4 - $ > à 8 Thornam- del. & sculp . SR ba 33 7 SAAS AS (Va Heracleum eminens Lge’. L bd. Par aT oe Botanisk tidsskrift . 2 række. - ” LT 5 - + . . pie Tab. IV. 1 bd. Botanisk tidsskrift. 2 række. Lycoperricuin: racemüorme Lge. Thornam del & sculp . i Lans i: = Se 193 Pars marginis folii Heraclei platytænii Boiss. Facies dorsalis fructus ejusdem. Facies ventralis ejusdem. | ’ of | Tab. IV, (Lycopersicum racemiforme). Flos integer cum pedicello articulato. Calyx cum pistillo. Corolla cum staminibus. Lacinia corollæ. Stamen (magn. auct.). Pistillum. Apex styli cum stigmate. Sectio transversalis baccæ. Semen (valde auctum). th a. Semen Lycopers. esculenti (vald. auct.). | anna + Botanisk tidsskrift. Anden række. 1. 13 OM JORDBUNDENS INDFLYDELSE PA AFÆNDRINGER AF GAGEA STENOPETALA OG GAGEA LUTEA. AF H. P. G. KOCH. Falster er det sted i landet, hvor der er bedst lejlighed til at iagttage slegten Gagea, da ikke blot alle de arter og forskellige afændringer af disse, som ere iagttagede i andre provinser, der findes temmelig hyppigt, men ogsa adskillige former, som ikke ere fundne andetsteds. Det vil derfor kan-. ske kunne interessere den botaniske forenings medlemmer at erfare, hvad jeg, som i en rekke af ar har haft alle disse former for øje, har iagttaget om dem. Det er ikke alle danske arter af denne slegt, som ere lige foranderlige. Gagea minima og G. arvensis ere i deres udseende sa konstante, at der ikke er anledning til at op- stille varieteter af dem, uagtet den sidste forekommer bade pa dyrkede og hvilende marker samt pa groftevolde. Gagea spathacea forekommer med 2 og 3 blade fra løget. I Nebelle skov er den funden med fire, uden at det kan ses, at sadant er bevirket ved jordbundsforholdene, som overalt ere de samme, fugtige steder i skove med los bund. Gagea stenopetala (G. polymorpha Schult.) er den art, som har den største tilbøjelighed til at variere, og her synes jord- bundsforholdene at vere hovedarsagen til afændringen. Den sædvanlige form med et blad fra løget forekommer hist og her pa hele Falster ved vejkanter og pa groftevolde. (I størst mængde har jeg dog set den pa Møen, hvor den vokser pa siden af vejgrofterne langs hele vejen fra Stege til Koster). Formen med to blade fra løget findes udelukkende mellem 195 vinterkornet, hvor den vokser sammen med G. arvensis, men langt sparsommere end denne. Kun én gang har jeg funden den pa en mark, hvor vinterkornstubben om efteraret var pløjet, og forarsbearbejdningen sa sildig begyndt, at blomsten kunde fa tid til at udvikle sig. Denne form findes undertiden med kun én blomst i blomsterstanden. I aret 1869 fandt jeg pa en andet ars klovermark den sædvanlige form blandet med en anden, som vel også kun havde et blad fra løget, men et andet pa skaftet, snart midt pa dette, snart nermere blom- sterstanden. Da jeg nu ganske tydelig erindrede, at jeg tidligere pa samme mark mellem vinterkorn havde fundet formen med to blade fra loget, hvilken jeg nu forgæves sogte, faldt det mig ind, om denne afændring ikke skulde fremkomme ved jordens bearbejdning og siden, nar jorden ved hvilen fik storre fast- hed, gennem den ovennævnte form med ét blad pa skaftet ga over til den sædvanlige enbladede. I 1870 var marken under brakbehandling og blev om efteraret tilsaet med Hvede. I foråret 1871 søgte jeg efter G. stenopetala mellem Hveden og fandt vel ikke forholdene ganske som jeg havde ventet, idet jeg blandt 20 eksemplarer, som jeg undersogte, fandt 3 af den sædvanlige form (de eneste eksemplarer af denne, jeg nogensinde har fundet blandt vinterkornet), 10 med det ene blad pa skaftet og kun 7 med to blade fra løget, men selv dette resultat synes dog tydelig at vise, at der ved dyrknin- gén var foregaet en forandring i den antydede retning. Det samme stadfæstes ogsa ved folgende iagttagelse over G. lutea. I aret 1870 fandt jeg under nogle hoje træer i min have pa en plet af nogle kvadratalens storrelse to former af denne plante analoge med de tvende ovennevnte af G. steno- petala, kun med den forskel, at pa den form, som havde et blad midt pa skaftet, var fra bladhjornet udskudt en mindre blomsterstand, sa at hver plante bar tvende sadanne. Af begge former blev ifjor indsendt eksemplarer til botanisk for- ening. Pladsen, hvor disse former fandtes, var stærkt gen- - nemrodet af Muldvarpe, men udenom denne plads, hvor Muld- 13* 196 varpen ikke havde arbejdet, voksede kun den almindelige form. I ar har Muldvarpen forladt pladsen, der nu er sa hard som en vej, og der findes ikke et eneste eksemplar med to rodblade, nogle enkelte med blad pa skaftet og blomsterstand fra bladhjornet, og ligeledes nogle, som have det ene dæk- blad fjærnet fra 1 til ‘/e tomme fra blomsterstanden, men de allerfleste tilhøre den almindelige form. Jeg synes den slutning ligger nær, at det er jordens bearbejdning og løsning enten af mennesker eller dyr, som frembringer de nævnte varieteter, og at disse, naar jorden igen overlades til sig selv og antager den naturlige hårdhed og fasthed, efterhånden falde tilbage til de almindelige former. BEMÆRKNINGER OM ENKELTE SLÆGTER, ARTER OG FORMER AF DANSKE PLANTER AF P. NIELSEN. 1. CHARACEE. Siden sidste udgave af professor J. Langes »Haandbog i den danske Flora« udkom, har jeg haft lejlighed til at undersøge denne families udbredelse her i landet noget nøjere, hvorved en enkelt art tilligemed flere former, der ikke forhen vare bemærkede her, ere fundne. Da jeg imidlertid håber senere at få lejlighed til at behandle Characeerne udførligere, skal jeg her indskrænke mig til nogle korte bemærkninger. Nitella capitata og N. opaca må vel rettest betragtes som selvstændige arter eller i det mindste som underarter af N. syncarpa Thuill., hvilken så vidt mig bekendt endnu ikke ‘er funden her i landet. Rigtignok lader sterile individer af de 3 nævnte planter sig vanskeligt adskille og former af N. opaca kunne endogså let forveksles med sterile individer af N. flexi- lis, men i frugttilstand skilles de, navnlig hunplanterne, tem- melig let fra hverandre, idet sporehusets vindinger, som hos N. syncarpa ere utydelige, hos de to andre arter ere tydeligt fremtrædende. Desuden adskilles de tre arter ved følgende kendetegn : N. syncarpa Thuill. De frugtbærende kransgrene (blade) udelte, sporehuse og antheridier indhyllede i slim. — Frukti- ficerende om sommeren og efteråret. N. capitata Nees ab E. De frugtbærende kransgrene (blade) gaffeldelte, sporehuse og antheridier indhyllede i slim, =— Fruktificerende i maj og begyndelsen af juni. @ 198 N. opaca Ag. De frugtberende kransgrene (blade) gaf- feldelte, sporehuse og antheridier ikke indhyllede i slim. — Fruktificerende fra juni til avgust. Ligesom de tre foregaende sta ogsa de tre hos os fundne arter, henhørende til afdelingen Tolypella, hverandre meget nær, og Nitella glomerata Desv. er måske kun en færskvands- form af N. nidifica Mil. (N. Stenhammariana Wallm.), hvilket såvel A, Braun (Die Characeen Afrikas, s. 822) som O. Norstedt (Botaniska Notiser, 1866, s. 79) heller ikke synes utilbøjelige til at antage. Dog bemærker Nordstedt, at for- kimspidsen hos N, nidifica består af 7 celler (6—3), medens cellernes antal hos N. glomerata (Fl, Dan. 2530) kun er 2 eller 3. Rigtigheden af foranførte antagelse synes også — bortsét fra ligheden mellem disse 2 arter — for vort lands vedkommende at vinde bekræftelse ved den omstændighed, at N.glomerata hos os kun er funden i nærheden af havet, dels i lerhuller, i flere af hvilke havvandet endnu ved stærkt høj- vande gar op, men især i stor mængde i grøfter og i åen, der gennemstrømmer »Fladmosen« ved Ørsløv, hvilken efter al sandsynlighed i en ikke fjærn fortid har stået i forbindelse med havet. De to arter eller former lade sig imidlertid let adskille, N. nidifica Mil. er sortgrøn, (tørret sort) bøjelig, uden al inkrustation. Den findes altid i salt- eller brakvand, navnlig i småbugter, hvor bølgeslaget ikke er for stærkt, og fruktificerer fra juni til avgust. N, glomerata er blågrå eller grågul (tørret grå) stærkt inkrusteret og derfor meget skør. Den er hos os kun funden i færskvand eller i svagt saltholdigt vand og fruktificerer fra slutningen af maj til juli. N.intricata Roth. adskilles lettest fra de to foregående ved, at de golde kransgrene (blade) ere delte (ligesom de frugt- bærende) og mere spidse, medens de golde kransgrene (blade) hos N. nidifica og N. glomerata i reglen ere udelte og mere budte. For øvrigt ligner den i henseende til inkrustation og farve N. glomerata, men fruktificerer tidligere: april og maj. — I færskvand. | _199 Sét i vandet have de 2 sidstnævnte pa grund af inkru- station og farve en vis lighed med Ch. foetida, hvilket maske bevirker, at de undertiden oversés; har man imidlertid forst fået øje for deres ejendommelige bygning, navnlig de nogle- formigt sammentrængte vinkelgrene fra de øvre bladkranse, ere de også let kendelige i selve vandet. Chara foetida A. Br. er ikke alene den hyppigste, men tillige (vel nærmest som følge deraf) den mest wariable af de danske arter af Characeer. Flere af denne arts former ere derfor også forhen opstillede som egne arter (indtil et antal af 17), inden en grundigere undersøgelse af A: Braun blev denne familie til del, og det blev påvist, at de opstil- lede arter ved talrige mellemformer vare nøje forbundne med hverandre. På grund af artens store foranderlighed er det selvfølgelig også vanskeligt at opstille bestemt "begrænsede varieteter af denne. Ved beskrivelsen af Afrikas Characeer har A. Braun søgt at samle dens variable Individer under 14 former, men bemærker samtidig (pag. 340), at man ofte kan være i tvivl om, til hvilken af de 2 formrækker (subhispida og subinermis) et givet eksempl; skal henføres, da man ikke sjælden træffer individer, hvis nederste stængelstykker ere ubevæbnede (subinermis), medens de øverste ere forsynede med torne (subhispida); ligeså foranderlige ere de kendetegn, der begrunder den følgende underafdeling, nemlig længden af kransgrenenes (bladenes) endeledstykker (macroptila og mi- roptila) og brakteernes (smabladenes) længde (bongibracteata og brevibracteata) 0.S. V., hvilket enhver, der i nogen tid har undersøgt Characeerne, hvert øjeblik ved egen erfaring har fundet bekræftet. Til de mindre almindelige, men mere konstante former af Ch. foetida, der ere fundne hos os, og som tillige have et ret ejendommeligt udseende, høre Ch. refracta og Ch. poly- sperma Kitz. Førstnævnte har en tornet stængel (subhispida), udstående eller tilbagebøjede kransgrene (blade) (refracta) med talrige korte led og korte endeledstykker (microptila); brakteerne ~{smabladene) af længde med eller lidet længere end spore- 200 husene (brevibracteata) — Ch. foetida, subhispida, microptila, expansa vel refracta A. Br. (Die Ch. Afrikas, p. 840 og Eks. af danske Ch. nr. 24). Ch. polysperma Kütz. adskiller sig væsentligst fra foregående ved, at stænglen er ubevæbnet, kransgrenene udstående (sjælden tilbagebojede), men for- øvrigt som foregående med korte ledstykker, korte ende- ledstykker og brakteerne omtrent af sporehusenes længde — Ch foetida subinermis, microptila, brevibracteata, expansa vel subexpansa À. Br. (Die Ch. Afrk. p. 840 og Eks. af danske Ch. nr. 25), Denne form er i reglen mindre inkrusteret end fore- gaende. Bortset fra forholdet mellem de - primære og secundære rer, have flere former af Ch foetida stor lighed med former af Ch. contraria A. Br., men bevæbnede former af bægge arter ville dog i reglen (idetmindste for vort lands vedkom- mende) kunne adskilles derved, at stænglens torne hos Ch. foetida var. subhispida ere stærkt bøjede (knebejede) ved grun- den og derfor aldeles eller næsten tiltrykte til stænglen, me- dens de hos Ch. contraria var. hispidula A. Br. ere mere udstående og desuden roget finere. Farven hos sidstnævnte har tillige som oftest et mere rødligt anstrøg. Forøvrigt ere tornene savel hos de to sidstnævnte arter som hos flertallet af de øvrige arter med bevæbnet stængel (Ch. hispida, Baltica horrida, polyacantha og aspera) altid rettede mod midten af de tilsvarende stængelstykker, 9: pa den øverste del af stæn- gelstykket ere de nedadvendte, pa den nederste opadvendte, hvilket er en følge af de primære rers ejendommelige ud- vikling. | Ch. Baltica Fr. varierer vel ikke sa meget som Ch. foetida, men med hensyn til storrelse, stænglens beklædning, stængelstykkernes og bladenes (kransgrenenes) længde ere dens forskellige former dog meget afvigende fra hverandre. I grundt vand med sandbund opnar den undertiden kun en tommes lengde, og bladene (kransgrenene) kunne vere flere gange længere end de tilsvarende stængelstykker. Pa samme bund, men i dybere vand bliver den mere langstrakt '/2—2’, 201 bladene forholdsvis kortere, opret udstaende eller oftere med spidsen indbojede. Bagge de nævnte former indbefattes under Ch. Baltica var. concinna A. Br. (Ch. Baltica var. concinna og var. humilis: Eks. af danske Ch. nr, 37, 38 og 54). Hvor bunden bliver blødere og vandet efterhånden tiltager i dybde går var. concinna jævnt over til var. Liljebladi, hvis stæn- gelstykker ere mere langstrakte, tornene derfor mere fjærnt siddende, bladene (kransgr.) længere og i reglen tilbagebøjede ; snart mangle kun det yderste, snart flere af de yderste led barklag. Denne form er derfor ikke så rigeligt frugtbærende som foregående, og ofte er den aldeles gold. Antheridierne har jeg ikke fundet større end hos de øvrige former af Ch. Baltica. Under væksten synker den nederste del af stænglen ned i mudderet, hvorefter bladene og undertiden tillige de periferiske cellelag på denne del bortdør; den ved vinte- rens komme afbrudte vækst fortsættes det følgende forår fra stængelspidserne, og var. Liljebladi opnår derfor ofte et par favnes længde. -- Ch. Baltica var. Danica A. Braun (Fl. Dan. fig. 2311 og Eks. af danske Ch. nr. 40) adskiller sig fra de øvrige former ved, at rødderne ere forsynede med små, hvide, kugleformede celler, der dels sidde enkeltvis (sjældnere, lige- som hos Ch aspera) dels (hyppigere) flere samlede (som hos Ch. fragilis var. delicatula A.Br.). Planten er desuden noget inkrusteret (og derfor mere skør), væksten finere, bladene (kransgr.) stift oprette eller opret udstående. I habitus har den megen lighed med grovere former af Ch. aspera, fra hvilken den dog i frugttilstand let adskilles, da hin er tvebo. Af Ch.horrida A. Br. findes her ligeledes flere former. En af disse (Eks. af danske Ch. nr. 50) med mere opret vækst, tæt tornet stængel og korte, stift oprette blade (kransgr.) minder i habitus meget om former af Ch. strigosa A. Br. En anden med langstrakt, mindre tættornet stængel, lange til- bagebøjede blade (Eks. af danske Ch. nr. 52) forekommer (ligesom Ch. Liljebladi Wallm.) i dybere vand med blød bund. Ch. polyacantha f.gracilior (Eks. af danske Ch, nr.57) ~adsiller sig fra hovedformen ved sin svagere inkrustation, sin 202 finhed og stænglens sparsommere bevebning. Jeg har samlet den i flere ar efter hverandre pa samme sted. 2. AGROPYRUM REPENS VAR. HORDEACEA har tynde, slapt nedhengende blade, der tilligemed de nedre bladskeder ere tætharede, yderavnerne oftest lidt skævtstillede og lidt fjærnede fra de nederste blomster i smaakset, næsten uden hindekant, 3-Önervede, meget smalle og tilspidsede i en temmelig lang stak; de nedre inderavner 5-7nervede, stak- bærende ; smäaksene 2-4blomstrede, ofte 2—3 samlede i de nederste af aksens led. Denne varietet, som jeg i flere ar har iagttaget pa en lille plet i selskab med Hordeum pratense, har i habitus no- gen lighed med denne, navnlig i henseende til bladene, de fablomstrede smaaks og de smalle, lidt skævt stillede yder- avner, og er maske en bastard af sidstnævnte og Apropyrum repens, fra hvis øvrige former den desuden adskilles ved min- dre vidtkrybende udløbere; eksempl. som jeg har indplantet i haven ere endog et par gange gaede ud for mig. 3. ZANNICHELLIA. | Forst i »Haandbog i den danske Flora«, 3die udgave, p. 661, og senere i »Botanisk tidsskrift«, 3die Bind p. 84, har professor J. Lange henledt opmerksomheden pa denne slegt ved at give en mundtlig meddelelse af afdede J. Gay, hvor- efter alle former af Zannichellia matte henheres til 2 arter eller typer, nemlig Z. brachystemon Gay med torummede næsten siddende stevknapper og et papillest ar, hvortil Z. polycarpa Nolt., Z. pedicellata Fr. og tildels Z. palustris (L.) Lge. skulde henregnes — samt en anden i det sydlige og vestlige Evropa hjemmeherende art.: Z. macrostemon Gay med lange stovträde, firrummede stovknapper og et ægformet, ikke papillest ar. Samtidigt hermed har J. Lange opfordret til en fortsat undersøgelse af slægtens forskellige former, for der- ved tillige at fa vished for, om de af J. Gay givne mundtlige meddelelser matte betragtes som det endelige resultat, eller 203 . om denne maske har undladt at bekendtgore dette, fordi han ikke ansa sine undersogelser derom for afsluttede. | Efter nu i flere ar at have iagttaget Zannichellia med serlig opmerksomhed, skal jeg her, folgende J. Langes Op- fordring, meddele det forelobige resultat af mine under- sogelser, habende derved at kunne bidrage lidt til belysning af slegtens forskellige former. Der findes ganske rigtigt, som meddelt af J. Gay, to typer (formrekker) af Zannichellia (Z. brachystemon og Z. macrostemon Gay, hvilke sandsynligvis ved fortsat under- sogelser ville vise sig at vere omtrent lige hyppige her i landet, Z. macrostemon kun i salt- eller brakvand, og Z. brachystemon tillige i ferskvand. Hvor vidt det til adskillel- sen benyttede organ, stovknappen, altid vil vise sig at vere konstant (f. eks., nar eksemplarer af Z. macrostemon indplan- tes i ferskvand), ter jeg ikke med bestemthed yttre nogen mening om, dog har jeg blandt en stor mængde undersøgte planter aldrig fundet bade to- og firrummede stovknapper pa samme eksemplar, og pa de i hundredevis undersogte ekspl. af Z. polycarpa har jeg altid fundet 2-rummede stovknapper. Derimod kan stovträdens længde ikke godt benyttes til de to typers adskillelse, da den meget ofte er af samme Længde hos begge de af Gay adskilte typer. Ved undersøgelse af en mængde eksempl. af Z. polycarpa fra forskellige vokseste- der var stovtradens gennemsnitlige længde 1/1 linje (1—5‘“), og pa de af Z. macrostemon undersøgte individer vare stevtradene (fuldt udviklede støvdragere) oftere under end over 2 linjers længde, dog vil gennemsnitslengden vist - nok blive lidt større end hos Z, brachystemon (omtrent 2!/4 linje). Med hensyn til arrets bygning har jeg heller ikke været i stand til at erkende den af J. Gay antydede forskel. Sa- vel hos Z. macrostemon som hos Z. brachystemon Gay ender støvvejen i en kort, skæv tragtformig udvidelse, eller med andre ord: griflen bærer et (skævtstillet) ensidigt, ægformet, svagt lappet ar med hjærteformet basis, hvilket hos Z. poly- . 204 carpa endog forholdsvis er lidt større end hos de øvrige former. _ Da stovtradenes længde, som for omtalt, ikke afgiver et palideligt kendetegn til de 2 typers adskillelse, forekommer det mig, at benævnelsen macrostemon og brachystemon er mindre heldig. Hertil kommer, at det næppe er berettiget at reducere de former, der ere opstillede som arter (Z. polycarpa Nolt., Z. pedicellata Fr. og de under navnet Z intermedia i det følgende indbefattede former), uden samtidigt at reducere en del arter af slægter som Rosa, Rubus, Cochlearia, Hieru- cium, Rumex ikke at tale om Heracleum, Tragopogon, Va- leriana og fl., hvis former (arter) efter mit skøn ofte ere mindre konstante og vanskeligere at adskille end de tre sidst- nævnte former af Zannichellia. — For vort lands vedkom- mende vilde Z. marina være en passende benævnelse for Z. macrostemon Gay., da denne art (form) altid findes i salt- eller brakvand, hvorimod man ikke sjælden finder en form af Zannichellia såvel i fersk- som i saltvand, der kun ad- skiller sig fra sidstnævnte ved torummede støvknapper. Denne form, hvortil det nu vilde vere vildledende at benytte Linnés kollektive navn: Z. palustris, er i det følgende — indtil en grundigere undersøgelse bliver formerne af denne slægt til del — foreløbig kaldt Z. intermedia. - Vil man altså ikke henføre alle slægtens former til en eneste art, men, som det hidtil har været almindeligt, tillægge de forskellige former artsret, fås følgende fire arter: A. Stovknapperne firrummede. Zannichellia marina (Z. macrostemon J. Gay). Bla- dene linjeformede, tilsyneladende kransstillede ('/s); frugterne 2 —6 samlede i bladvinklerne, lidt buede, tilspidsede i en vedblivende griffel af lidt over frugtens halve længde. Blomstrer fra slutningen af juni ‘til september (ligesom de øvrige arter). Varierer: a. vulgaris (Fl. Dan. 2791). Stænglerne tueformet sam- lede (1—2°); bladene omtrent "/3'” brede, frugterne flere sam- lede (3 6), siddende eller med meget kort fælles stilk. 205 B. tenuis. Stengel og blade finere; frugterne (omtrent 3 -samlede) tydeligt stilkede, med fælles stilk og særegne smastilke. y. major. Stænglerne tykke (indtil 6 fod lange), bladene brede (?/a‘“), frugterne tydelig stilkede, i reglen kun 2 samlede. : Anm. Frugterne såvel hos denne som hos de øvrige (dog sjelden hos Z. polycarpa) have i reglen en hindeagtig, vortet eller rundbugtet-tandet kol pa rygsommen og undertiden tillige pa bug- sommen. Under frugternes udyikling blive ofte kun vorterne eller tænderne tilbage i form af sma torne (Z. gibberosa Rchb. Icon. fl. Germ. VII. 22) men da frugterne i den henseende varierer endog pa samme plante, kan herpa ingen udsondring af varieteter begrundes. Denne art er vistnok ikke sjelden i alle landets egne, navnlig i fjorde og smabugter, i vandhuller og grøfter med salt- el. brakvand. a. den almindeligste form, £. i brakvands- huller ved Karrebæk, y. i Noret ved Korsør og Skelskor, det sidste sted pa 12 fod dybt vand. Foruden i Sydvestsjelland, hvor denne art er tem. alm., hat jeg fundet den i mængde i Roskilde-fjord, ved Kallebod-strand, i Jylland ved Vejle, i Slesvig ved Silderup-as udløb i Lille Belt. Desuden har jeg set eksempl. fra Faborg, Svendborg og Nyborg i Fyen og fra Trelleborgshamn i Sverig (de sidste samlede af O. Nordstedt). B. Stovknapperne torummede. Z. intermedia. Bladene linjeformede, tilsyneladende kransstillede (1/3), frugterne 2—4 samlede, kortstilkede eller siddende, lidt buede, tilspidsede i en vedblivende griffel af lidt over frugtens halve længde. Varierer med vidt krybende udløbere, og mere tone sammentrængte stængler. Ikke sjælden savel i fersk- som i saltvand. 8: Z. pedicellata Fr. Frugterne buede, 2—4 samlede (oftest kun 2), tydelig stilkede, med fælles stilk og særegne småstilke; griflen omtrent af længde med frugten. Stængel og blade noget finere end hos de foregående arter. Saltvaridsformer såvel af denne som af.Z. intermedia have i reglen tykkere stængler og blade og gragul farve (ved torring brunlig). 206 Temmelig almindelig i smäsoer, vandhuller og grøfter med fersk- og brakvand. Z. polycarpa Nolte. Stengel og blade finere end hos de foregående. Frugterne buede, 3—6 samlede, siddende; griflen omtrent */s af frugtens længde. Var. tenuissima Fr. finere, med 3—5 frugter samlede. Vistnok ikke sjælden i alle landets egne. I Sydvest- sjællad fylder den bogstavelig mange gadekær og vandhuller. Desuden har jeg fundet den i Sjælland flere stæder ved Ros- kilde, ved Søllerød, i Esrom-sø; og i Jylland i Hellesø (pr. Holstebro), men overalt kun var. tenuissima Fr., og aldrig i saltvand. . 4. CARDUUS CRISPUS FORMA MICROCEPHALA adskiller sig kun fra hovedformen ved de sma blomsterkurve, omtrent af en ærts storrelse. Den er funden flere ar efter hverandre ved Orslov. 5. CIRCIUM ARVENSE VAR. DECURRENS. Stænglen overalt tornet af de helt nedlobende blade, der ere dybere delte, i randen bolget-krusede og forsynede med talrige stærke torne. 6. BATRACHIUM WIMM. Batrachium Petiveri (Koch) var. crassifolia er funden i mengde i Tjæreby-nor. Stænglerne ere tykke, op- blæste; de nedre blade meget langstilkede, med fa, lange, kodede, stive, parallele flige; de øvre, borsteformig-mange- delte blade siddende, med talrige, korte og stive bladflige ; frugtbunden meget langstrakt, eg-kegleformet; blomsterstilkene meget lange; blomsterknopperne stærk fladtrykte; af og til findes blomster med 6 kronblade. : B. trichophyllum Chaix var. brachyphylla har stænglen, iser foroven, og bladskederne stærkt harede; blad- fligene korte, stive, kødfulde; kronbladene i reglen større, omvendt ægformede. Stovdragerne talrigere (omtr. 16), og hele planten har et mere robust udseende. Denne form gar dog ved mellemformer jævnt over til hovedformen. 207 7. CAMELINA CRANTZ. Til de slægter, hvis enkelte former af de floristiske for- fattere ere opfattede forskelligt, horer ogsa Camelina Crantz; ti snart ere samtlige slegtens former betragtede som en eneste art, snart ere de adskilte 1 flere (fra 2 til 5 arter) og snart ere de samme former henforte til helt forskellige arter. Dette vil ret blive indlysende, nar man gennemgar de flori- stiske verker, der — foruden »Haandbog i den danske Flora« — hyppigst træffes hos botanikens dyrkere her i landet, nemlig Drejes »Flora excursoria Hafn,«, Hornemanns »Dansk oec. Plantelere« , Hartmans »Handbok i Skandinaviens Flora« og D. W. D. J. Kochs »Synopsis« samt »Taschenbuch der deut- schen und schweizer Flora«; ti enhver af de nævnte forfattere opfatter formerne af Camelina forskelligt: Drejer har sale- des kun én art, som han kalder Camelina sativa Crantz, og citerer dertil Fl. Dan. fig. 1038; men denne fig. gengiver C. foetida Fr. medens C. sativa Crantz hos Reichenbach er en ganske anden form, nemlig den samme som C, silvestris Wallr, var. macrocarpa hos Lange (Rchb. Icon. fl. Germ. fig. 4292). Drejers C. sativa er et almindeligt ukrud i vore hermarker, men Rchb.’s C. sativa har jeg aldrig set i her- marker, hvorimod jeg altid har faet denne art, nar jeg hos vore frehandlere har forskrevet frø af Dodder til dyrkning. Hornemann henfører ligeledes fig. 1038 i Fl. Dan. til sin art. Af beskrivelsen: »Smaskulperne omvendt ægformede synes det imidlertid at fremga, at han har haft C. dentata var. integrifolia Lge. (Cam. macrocarpa Heuff.) for sig. Af- arten »med tandede glatte blade« kan bade hore til sidst- nævnte, der meget hyppig er aldeles glat, og være en rund- bugtet-tandet form af hans C. pinnatifida, men efter Fries (N. Fl. Sues. Mant. 3 — p. 75), der har opelsket den af frø fra H., horer den til C. sativa Fr., der, sa vidt jeg kan skønne, er identisk med ©. sativa Rchb. 1. c. fig. 4292, uagtet denne fig. af Fries er henfort til hans C. silvestris. De un- der nr. 1, 2 og 3 af Hornemann i Hort. Hafn., pag. 598 be- _skrevne former vil jeg senere fa lejlighed til at omtale. 208 Såvel i Kochs bearbejdelse. af Röhlings »Deutschlands Flora« som i samme forfatters »Synopsis« og »Taschenbuch der deutsch. und schweiz. Fl.« ere alle former af slægten Camelina henferte til 2 arter. Den ene af disse, som forst skal omtales: C. dentata Koch., indbefatter imidlertid kun den af Lange under hans CO. dentata beskrevne varietet, nem- lig C. dentata var. pinnatifida Lge. (Fl. Dan. fig. 1824 og Rchb. 1. c. fig. 4294), hvilket tydeligt fremgår af beskrivel- sen: »Die mittlern Stengelblätter linial-länglich, buchtig-ge- zähnt oder fiederspaltig, hinten verschmälert, aber an der pfeilförmigen Basis widerum verbreitet«. | Denne diagnose passer nemlig kun til de forskellige afændringer af sidst- nevnte form, hvis midterste stængelblade variere fra rund- bugtet-tandede til dybt halvfinnede, afsmalnende lidt ovenfor grunden; hvorimod ©. macrocarpa Heuff. har ganske hel- randede eller svagt tandede blade, der ere smallere ved grunden end lige ovenfor samme. Det er meget muligt, ja endog sandsynligst, at denne form, som Koch bemerker, ma betragtes som en god art. Jeg har i de sidste 3 ar fundet den omtr. 40 steder i hermarker og ofte i mængde. Den blomstrer efter mine iagttagelser lidt sildigere (omtr. 8—14 dage) end C. foetida og C. macrocarpa, hvor den treffes i selskab med disse, og rager sjelden som disse (navnlig C. macrocarpa op over Herren, hvad der maske er grunden til, at den hidtil kun var bleven bemerket pa fa steder. Ogsa med hensyn til beharing afviger den lidt fra de to nævnte, hvilket alt tilsammentaget synes at bekrefte Kochs foranforte påstand dens artsret angående. Men nar samme berømte forfatter henfører alle de øvrige former (C. foetida, dentata var. integrifolia og silvestris Lge.) til en art, da er her utvivl- somt begået et fejlgreb. Det kan næppe vere rigtigt at til- legge den ejendommelige bladform sa stor betydning (Koch bemerker endog selv, at bladene med hensyn til formen ere meget tilbajelige til at variere i fam. Crucifere) og sa sam- tidigt ikke tage hensyn til andre forhold i disse planters byg- ning og liv, der, ret betragtet, langt mere berettiger til en 209 adskillelse af disse end fornævnte bladform, hvad jeg savel ved flerårig undersøgelse af formerne i vild tilstand som ved dyrkningsforseg har overbevist mig om. I »Handbok i Skandinaviens Flora« 8de Uppl. findes 3 arter beskrevne, og i »Haandbog i den danske Flora«, 3dje udg., ere ligeledes samtlige former henforte til 3 arter; heraf vil det allerede fremga, at de nævnte handbogers forfattere ere komne til et andet resultat med hensyn til de enkelte formers artsberettigelse end Koch; men antagelsen af et lige- stort antal arter er dog her ikke det samme som en fuld- stendig overensstemmelse med hensyn til opfattelsen af disse: C. silvestris er vistnok den samme i begge de nævnte hand- boger, men hermed synes ogsa overensstemmelsen at ophore. Jeg bemerkede for, at Kochs C. dentata er den samme som C. dentata var. pinnatifida Lge., mem af Hartman er den indbefattet under hans C. foetida Fr. Dette synes rigtignok at modsiges ved den omstændighed, at Hartman »enl, Fr.« har henfort fig. Fl. Dan. 1824 til sin C. sativa Fr., men læser man hans beskrivelse af sidstnævnte: »Bladen som hos C, silvestris d. v. s. tätsittande, lancettlika n. helbrädd. — al- drig groftandade eller flikiga — skidorna i spets. rundade«, vil det vere indlysende, at fig. Fl. Dan. 1824 med dybt-halv- finnede blade og foroven brat-afstumpede skulper kun ved en fejltagelse, af Hartm. efter Fries (Nov. fl. Suec. Mant. 3, pag. 73) er henfort til C. sativa Fr., da den åbenbart hører til den form af ©. foetida Fr., der har »bugttandade eller parklufna blad«. Hartmans ©. foetida Fr. indbefatter altså ~~ ligesom hos Fries (Nov. fl. Suec. Mant. 3, pag. 70) — alle de 3 former, der forekomme som ukrud i vore hermar- ker, nemlig C. foetida Lge., C. pinnatifida Horn. = C. den- tata var. pinnatifida Lge. og C. macrocarpa Heuff. = C. dentata var. integrifolia Lge. Sidstnævnte form er vel i Nov. fl. Suec. Mant. 3, pag. 73 henfort til C. sativa, men pro- fessor E. Fries, hvem jeg har tilsendt de her i landet voksende former af den her omtalte slegt, har vist mig den godhed at give mig udforlige meddelelser om sin opfattelse Botanisk tidsskrift. Anden rekke. I, 14 210 af arterne, hvoraf det fremgår, at hans C. sativa vistnok er den samme énårige art, som her i landet i de senere år er fundet i udlegsmarker, indført med gres- og kløverfrø, og som (skønt sjælden) bliver dyrket som olieplante, samt at han nu er mest tilbøjelig til at antage ©. macrocarpa Heuf. (Rchb. fig. 3294 b.), der altid findes i hormarker, for en hel- bladet form af C. foetida Fr. Den her paviste uoverensstemmelse mellem sa udmerkede botanikere som de her nævnte, synes rigtignok at tyde: pa, at de som arter opstillede former ikke ere meget skarpt ad- skilte, men maske kan den dog ogsa til dels vere en folge af, at andre forfattere ved at opstille arter har taget for meget hensyn til bladenes indskering. En C, integrifolia el. dentata f. eks. vilde saledes kunde sammensættes af indivi- der, tilhørende samtlige former (arter), og sa kortfattede be- skrivelser, som Hornemann i »Hort. Hafn.« pag. 598 har givet af C. sativa, dentata, og pinnatifida, lader en også let i tvivl om, hvilken art el. form forfatteren har ment, nar man ikke har afbildninger eller herbarieeksempl. at støtte sig til, eller — som Fries i dette tilfælde — har kunnet opelske plan- terne af fro fra forfatteren. Her i landet har jeg fundet 5 former, hvoraf jeg i flere ar har dyrket de fire pa samme jordbund i bede ved siden af hverandre, og desuagtet har hver form bibeholdt sine ejen- dommeligheder og ingen af dem har vist tendens til at ga over til en anden. Den femte form, hvoraf jeg først i dette efterar har faet indsamlet modent fra, er bleven dyrket af Koch (se Röhl. Deutschl. Fl. pag. 572) og varierede med rundbugtet-tandede el. dybthalvfinnede blade, men bibeholder sin ejendommelige bladform. Om dette resultat berettiger til at opstille disse former som selvstændige arter, skal jeg ikke her indlade mig pa at afgøre. Det kunde vel tænkes (som Fries, Nov. fl. Suec. Mant. 3 pag. 67, bemærker), at alle for- mer kunde nedstamme fra én oprindelig stamform, men hvem kan enten bevise eller modbevise en sadan pastands rigtighed. Jeg kan imidlertid ikke tænke mig, at f. eks. C. silvestris Fr. AL enten ved fortsat dyrkning eller under hvilkensomhelst for- andring af de betingelser, hvorunder den vokser, skulde gà over til en anden art, Udsaet tidlig om foraret udvikler ar- ten den forste sommer kun en rosette af talrige blade, fra hvis midte den det påfølgende forår opsender sin træagtige, tætbladede, fågrenede stængel, med en indtil 15 tom. lang blomsterakse, korte frugtstilke og lidt sammentrykte pære- formede skulper. Gentagne udsædsforsøg har stedse frem- bragt det samme resultat, kun en enkelt plante har i septbr. el. oktober nået at udvikle en monstrøs blomstrende stængel, men ikke frembragt modent frø, og sådanne planter ere da bortdøde den påfølgende vinter. Lignende dyrkningsforsøg — som jeg anstillede uden at kende det af E. Fries (i Mant. 3) leverede fortrinlige arbejde over denne slægt — ere imid- lertid allerede for 30 år siden gjorte af ham og med samme resultat; kun har jeg ikke sjælden fundet de mellemste blade af bladrosetten og en enkelt gang de nedre stængelblade dybt rundbugtet-tandede. — Den art, der star C. silvestris nærmest er C. sativa Rchb. fig. 4292. Denne er dog en- arig og holder i udvikling skridt med de folgende 3 former. Da den imidlertid af og til kan findes i græs- og klover- marker (andet ar efter deres besaning) kunde det antages, at den ogsa kunde vere toarig. Jeg har derfor gjort flere for- søg med at udså fro af den — indsamlet pa forskellige ste- der — i avgust og september, men planterne udviklede straks forlengede stængelstykker, og hvor tidligt eller sildigt ud- sæden end foretoges frøs alle planterne dog bort i den pa- folgende vinter; det samme var tilfældet med de øvrige former. Hvor denne art altså findes i klovermarker, ma frøet ferst vere spiret det pafolgende forar efter saningen, ligesom man undertiden kan finde enkelte eksempl. af de folgende pa steder, hvor der aret iforvejen har veret hormarker, — Me- dens de 2 her omtalte former aldrig findes i hormarker, holde de 3 efterfolgende sig altid til disse. Om man skal henfore dem som varieteter til samme art eller opstille dem som _særskilte arter, tor jeg ikke afgøre. Som for anført betragter 14* 212 Koch den ene form (hans C. dentata) som en god art (nach meiner Ansicht eine gute Art — Röhl Fl. pag. 572). Lange har adskilt formen ©. foetida som art og henfort de 2 andre som varieteter af sin dentata, og Fries har endelig henfort dem alle 3 under sin (. foetida med den bemærkning, at han ofte har fundet alle former med mellemformer i samme hormark. Her hos os synes de dog godt at kunne adskilles savel ved skulpens form og sterrelse som ved den ejendommelige bladform hos C. dentata, sammes mindre højde og sildigere blomstrings- tid, samt ved en noget forskellig farve og beharing, men de ere næppe sa vel adskilte som de to fornevnte, At de ofte findes samlede i samme hormark, altsa under samme betin- gelse for deres udvikling, kunde maske ogsa berettige til en adskillelse. For ovrigt tror jeg, at C. foetida Lge. er den tidligst her i landet hjemmehorende form, den vil man i reglen finde i hermarker besaet med »dansk horfre«; derimod har jeg ikke set den i hermarker besaet med »rigaisk her- fro«; i disse vil man i reglen finde C, macrocarpa Heuff. — C. pinnatifida Horn. synes at vere indført fra Tyskland, hvor den vistnok er en del hyppigere end hos os. At man ‘ hyppig finder alle former samlede i samme hermark finder sin forklaring deri, at freet fra forskellige steder bliver sam- menblandet hos købmændene og derefter solgt til mindre jord- brugere, der pa grund af prisbilligheden foretrekker sadant hjemmeavlet fro for det »ægte rigaiske horfre«. Betragtes alle de her omtalte former som arter, kunne de adskilles pa følgende made: A. Toårig. (Den første sommer udvikles kun en rosette af talrige omvendt - ægformet - lancetformede, helrandede eller rund- bugtet-tandede blade, som det påfølgende forår til henimod blom- stringen omgiver grunden af stænglen.) Camelina silvestris (Wallr.?) Fr. Nov. fl. Su. Mant. 3, p.68; Lge. Haandb. i den danske Flora, 3dje udgave, p. 480; Hartm, Skand. Fl. 8de udg. pag. 114; Rchb. Icon, fl. Germ. fig. 4293. Stænglen udelt eller fagrenet, med oprette grene og meget forlenget blomsterakse (indtil 15 tom.), bladene hel- 213 randede eller utydeligt tandede (de nedre stængelblade sjæld- nere rundbugtet-tandede), talrige, tetsiddende, opretudstaende eller nesten tiltrykte, haret-ru, kortere, men med bredere basis end hos de folgende; blomsterstilkene mod frugtmod- ningen stift-opretudstaende , korte (omtr. 4—8‘); skulperne oprette, pæreformede, foroven afrundede (aldrig med afstumpet . el. indtrykt spids) med bredere rand, længere griffel og min- dre fre end hos alle de ovrige arter (griflens lengde omtrent lig skulpens tykkelse). Stengel og blade som oftest rødlig anløbne. Varierer (skønt sjældnere) med de nederste stængelblade dybt rund- bugtet-tandede, desuden med hensyn til bekledningen, mer eller mindre haret, og med kronbladene gule eller bleggule, samt med sterre eller mindre skulper. Den sidste form er C. microcarpa Andrzj. (Rchb. 1. c. fig. 4293), hvilken fig. dog kun viser den overste del af eh (Rchb. 1. c. fig. 4292 hører til den følgende art). Fig. Fl. Dan. 550 horer neppe til denne slegt; i hvert tilfelde er den for slet til at kunne give nogen rigtig fore- stilling om artens udseende. Blomstrer 1 slutningen af maj og begyndelsen af juni; under blomstringen ere bladrosetten og de nedre stængelblade i reglen henvisnede. Højden 2—3°. Indfort med gres- og kloverfre er den i de sidste ar bemærket mange steder i græs- og klovermarker (ikke som folgende mellem varseden i udlægsmarkerne, men forst andet ar efter besaningen). Foruden de i Langes Haandb., 3dje udgave nævnte steder, i Jylland ved Rosborg-se; pa Sjel- land ved Nestved, Karrebek, Sore, Halager, Rude, Sterrede, Snedinge, Orslev, Basnæs, Skelskor o. fl. st. En form med de nedre stængelblade dybt rundbugtet-tandede er funden ved Snedinge, Orslov og Hove. Anm. 1. Den i reglen tætte harbekledning (såvel af kortere, fine, grenede, som af længere, stive, ugrenede har) meddeler planten en ejendommelig gragron farve, hvilket i forening med de talrige, tætsiddende, opretudstäende, eller næsten til stænglen tiltrykte, faste blade, hyoraf de ovre næsten ere hjærteformede, og endelig den 214 meget forlængede frugtstand, de korte, rette, opretudstäende frugt- stilke og næsten tveæggede oprette skulper gor det let at adskille denne art fra alle de øvrige. Anm. 2. Aldeles glat har jeg aldrig fundet planten, men vel med meget svag hårbeklædning (subglabra). Fries beskriver kron- bladene »gule«; hos os har jeg ikke sjælden fundet planten med bleggule kroner (v. Wallr.), for ovrigt tror jeg ikke, at kronbladenes farve (der hos alle arter ere gule, med lysere el. morkere anstrog) med sikkerhed kan benyttes til arternes adskillelse, ligeså lidt som skulpernes mer eller mindre tydelig punkterede overflade egner sig dertil. Hos alle arter ere de nedre stængelblade omvendt - ægformet- lancetformede , afsmalnende i en bladstilk, de mellemste og øverste derimod siddende, lancetformede med pilformigt omfattende basis. B. Enårige (uden bladrosotte). a) Skulperne omvendt-ægformede, foroven afrundede (al- drig med brat afstumpet eller indtrykt spids). Camelina sativa Rchb. Ic. fl. Germ. fig. 4292; Fr. Mant. 3, pag. 72? Hartm. Skand. Fl. 8de opl. p. 114. Stenglen urteagtig, i sammenligning med foregaende fa- bladet, foroven grenet, tilligemed bladene mer eller mindre haret; bladene udstaende, helrandede eller tandede, de mid- terste pa stænglen afsmalnende ved grunden; blomsterstilkene mod frugtmodningen opretudstaende, rette (eller de nederste svagt buede); skulperne oprette med stærkt hvælvede klap- per og smal rand, foroven afrundede (aldrig med afstumpet eller indtrykt spids; griflen lidt kortere (længden omtrent !/e skulpes tykkelse), frøene lidt større end hos foregående, men mindre end hos de følgende. Ved den urteagtige stængel, færre, længere, vandret ud- stående og mindre hårede blade nærmer denne art sig til de følgende, fra hvilke den dog i reglen inden blomstringen kan adskilles ved en mere frisk grøn farve og ved beklædningen af både grenede og ugrenede hår. Efter blomstringen er den let kendelig fra disse ved en lidt mere forlænget blomster- stand (frugtstand), men dog især ved de fra blomsteraksen under samme vinkel udgående opretudstående frugtstilke og de oprette, i spidsen afrundede skulper, hvorved den fåer lighed med foregående, med hvilken den ikke sjælden for- veksles. 215 Blomstrer i juli. Lavere end foregående (omtr. 2 fod). Sjælden dyrket som olieplante ; for øvrigt mellem varsæd i udlegsmarker, sjældnere i klovermarker; indført med græs- og kleverfro: i Jylland pa udtørret sebund ved Tastum- og Rosborg-se, i Sjælland ved København, Hove, Örslev, Jo- hannesda} o. fl. st. Anm. Beskrivelsen af ©. sativa Fr. (Mant. 3 p. 72) passer til vor plante med undtagelse af, at jeg aldrig har fundet den med rundbugtet-tandede el. halvfinnede blade og kun en eneste gang med aldeles glatte blade, men da såvel beharingen som bladenes indskæ- ring undtagelsesyis varierer hos alle arter, er der ingen grund til at antage, at den i Sverig dyrkede art er en anden end vor, sameget mere som professor Fries har meddelt mig, at han aldrig har set planten i hormarker, men kun dyrket eller derfra forvildet i vär- seedsmarker, eller som hos os i klovermarker, indfort med græs- og kloverfro. Fig. Fl. Dan: 1824 og Rchb. Ic. fl. Germ. fig. 4294 og 4294 b. hore imidlertid ikke til denne, men til 2 af de folgende former. b) Skulperne omvendt - egformede med afrundet eller (sjeldnere) brat afstumpet spids. Camelina macrocarpa Heuff. Rchb. Icon, fl. Germ. fig. 4294 b.; C. dentata var. integrifolia Lge. (Haandb. i d. d. Fl. 3 udg. p. 480). Stænglen urteagtig foroven grenet, tilligemed bladene glat eller svagt dunharet; bladene fjærnt siddende, udstaende, de midterste smallere ved grunden end lige ovenfor samme, hel- randede eller utydeligt tandede. Blomsterstilkene ved frugt- modningen udstående (eller de øverste opadrettede, ikke ud- gaende under samme vinkel fra blomsteraksen), buede, lengere end hos foregående. Skulperne store, omvendt-ægformede, foroven afrundede, sjeldnere brat afstumpede, med mindre hvælvede klapper, de nedre (ligesom hos de følgende) i reg- len lidt hængende, de ovre oprette; griffelens lengde omtr. 1/3 af skulpens tykkelse. Frøene større end hos foregående. Lettest at adskille fra C. sativa ved de længere, buede, udstående eller tilbagebøjede nedre frugtstilke, hvilke ikke som hos denne udgå under samme vinkel fra blomsteraksen. ~ Skulperne ere desuden betydeligt sterre, mindre hvelvede, 216 de nedre ofte hængende eller vandret udstående og forekom- mer desuden, om end sjældnere, med brat afstumpet spids. Stængel og blade hyppigst aldeles glatte og farven i dette tilfælde mørk grøn, noget glindsende, men planten varierer også svagt håret og hårbeklædningen består da ligesom hos de følgende udelukkende af grenede hår. Blomstrer i juli og rager gærne efter blomstringen op over Hørren. Meget alm. i hørmarker. Vistnok oprindelig indført med Hørfrø fra Rusland. Anm. De eksempl. af denne art, som jeg har modtaget under navnet ©, dentata var. integrifolia Lge., have frugtstilkene mere opretudstående og skulperne selvfølgelig mere oprette. Således fin- der man ikke sjælden enkelte planter, såvel af denne som af de to følgende, når man har udsået en større mængde frø eller eftersøger dem med flid i hørmarkerne, men dette er kun en tilfældig afvigelse fra den typiske form. Camelina dentata Koch (Rochl. Deutsch. Fl. p. 572; C. pinnatifida Horn. Hort. Hafn. p. 598; C. dentata var. pin- natifida Lge. Haandb. 3 udg. p. 480; C. foetida var. pinna- tifida Fr. Mant. 3 p. 70; C. foetida Hartm. Skand. Fl. p. 114; fig. Fl. Dan. 1824; Ic. fl. Germ. fig. 4294). Stænglen urteagtig, dunharet, foroven grenet; bladene fjernt siddende, udstående, rundbugtet-tandede eller halvfinnede, de midterste afsmalnede ned mod grunden, men atter ved samme lidt bredere; blomsterstilkene mod frugtmodningen udstaende eller opadrettede lidt buede (de nederste ofte til- bagebajede), Skulperne omvendt-ægformede med smal rand og med afrundet eller brat afstumpet spids, de nedre ofte hængende, de øvre udstående eller oprette. Griflens længde lidt over '/s af skulpens tykkelse. Frøene af størrelse som hos foregående og følgende. Blomstrer omtr. 8 dage senere end foregående og rager sjælden som denne op over Hørren. Farven lidt blågrøn el. grøn; bladene variere glatte eller dunhårede; men jeg har hidtil ikke fundet den med aldeles glatte stængler. I hørmarker, vistnok ikke sjælden, men overses lettere 217 end foregaende, fordi den sjælden rager op over Herren. Jeg har i de sidste ar funden den ved København, Roskilde, Ringsted, Alindelille, omtr. 40 steder i Sydvestsjelland; pa Halveen ved Vonsbek, Haderslev og Viborg. c) Skulperne indtrykte i spidsen, omvendt-hjerteformede eller næsten halvkugleformede. | Camelina foetida Lge. Haandb. i den d. Fl. 3 udg. p. 480; C. foetida var. integrifolia Fr. Mant. 3 p. 70; C. foe- | tida Hartm. Skand. Fl. 8de udg. p. 114 js Myagrum sa- tivum F. Dan. 1038. Stænglen urteågtig, foroven grenet tilligemed bladene dunhåret; bladene fjærnt siddende, udstående, helrandede eller tandede (sjældnere dybt rundbugtet-tandede); de midterste afsmalnende ved grunden. Blomsterstilkene som hos fore- gående, Skulperne omvendt-hjærteformede eller næsten halv- kugleformede med indtrykt spids og kort griffel; frøene af størrelse som hos de to foregående. Skulperne ere ofte så stærkt sammentrykte fra bægge ender, sa de næsten blive skiveformede. Var. skønt sjælden med stængel og blade glatte. I hørmarker temmelig alm. Anm. De 3 sidstnævnte arter ere som før anført indbefattede under ©. foetida Fr. og næppe så vel adskilte som de 2 forst- nævnte. Da det især er ved skulpernes form og størrelse, at C. foetida adskilles fra C. macrocarpa Heuff. skal jeg her anføre resultatet af en foretagen måling af skulper tilhørende omtrent 20 eksemplarer af hver art, indsamlede i PATES ar og pa forskel- lige steder: Skulpens længde, | | Tykkelse 9: tværmål griflen fraregnet. | Bredde, [lodret på skillevæggen. Camelina silvestris Fr.| 24/2 — 31/41 2 217444 | 1117/94 — sativa Rehb......... 3 — 31a 2—21fat | 244 — dentata Koch....... De 2— 34 2— 21/9144 — macrocarpa Heuff. | 4— 6 21/9— 311 | 2—2Atiott — foetida Lge......... 1—4 24/o—3/" | 21 — 3 Af disse målinger vil det ses, at de to førstnævnte variere mindst. Griffelens længde (der ikke er regnet med) var hos disse arter om- trent en linje, hos de 3 øvrige i reglen lidt kortere. Dens ejen- „dommelige bygning er udforligere beskreven af Koch. Den falder ‘i reglen af lidt for klapperne, idet disses overste spids, der bi- 218 drager til dannelsen af dens nederste del, bøjer sig lidt tilbage for opspringningen, hvorved griflen kommer til at sidde som lest indkilet i skulpens spids. Anm. 2. Froene hos alle arter ere fint ru-punkterede, i om- kreds budt-trekantede, med en lengdefure pa hver side af den til kimbladenes ryg bøjede kimrod, hvis spids hos C. macrocarpa og de to nerstaende arter i reglen rager lidt udenfor randen af kim- bladene og er mindre tet tiltrykt end hos C. sativa og C. silve- stris; sidstnævntes kimblade ere desuden forholdsvis bredere og mere budte; men disse forhold kunne dog næppe benyttes til arternes adskillelse. 8. VIOLA MIRABILI-SILVATICA danner en mellemform mellem de 2 nævnte arter og er vistnok en bastard ad disse. Stænglerne ere kraftige, stift oprette, næsten skarpt tre- kantede, tilligemed bladstilkene svagt ensidig harede; bladene store, bredt hjærteformede, de nedre afrundede, de øvre kort tilspidsede, pa underfladen langs nerverne svagt harede; aksel- bladene brede, lysgranne, svagt saugtakket-tandede (de under- ste undertiden med enkelte længere fryndser); dækbladene ner ved blomsterne, hvoraf ingen udga umiddelbart fra rod- stokken; kronen blaagtig lilla, lugtlos, med lysere, budt spore; kapslens form ubekendt, da den aldrig frembringer moden frugt. I henseende til stænglernes oprette, kraftige vekst, form og beharing, de pa bagsiden harede bladstilke og pa bagsiden langs nerverne harede og sterre blade, samt ved de bredere lysgrenne, ikke fryndsede akselblade har den mest lighed med V. mirabilis, hvorimod den med hensyn til bladenes merkgrenne farve, mindre bægertilhængsler, de blaagtig-lilla, lugtlose kroner, og ved at ingen blomster udga umiddelbart fra rodstokken har mest lighed med V. silvatica. Den er funden i Basnes skov i selskab med de 2 nævnte arter. At den er en bastard af disse bestyrkes derved, at den aldrig frembringer moden frugt. 9. SCLERANTHUS ANNUUS L. Af denne art forekomme (som alt bemærket af Koch og Mertens. Rohl. D. Fl. p. 174) to fra hinanden meget afvigende former, der dog ved mellem- 219 i former ere forenede. Den ene, der er almindelig på dyrkede marker mellem sæden, har en langstrakt, foroven gaffeldelt grenet stængel; stængelstykkerne længere end de tilsvarende rette (ikké énsidigt vendte) blade, blomsterne mere fjærnede fra hverandre, de nederste oftest enkeltstillede i gaffeldelin- gerne. Farven blågrøn. Den anden form (arenarius) har lavere, mere sammen- trængte stængler, der snart ere ugrenede, snart fra grunden af meget grenede; stængelstykkerne kortere end bladene; disse tilbagebøjede ensidigt vendte; blomsterne nogleformet sammenhobede; farven gulgrøn, ofte med rødligt anstrøg. Ved de énsidigt vendte blade får denne form nogen lighed med S. perennis og er undertiden toårig. Medens førstnævnte findes på frugtbare dyrkede marker, er denne almindelig på udyrkede, sandede strækninger, navnlig i havets nærhed. Den forekommer således i mængde på småøerne (Glænø, Omø, Aggersø, Egholm), Longshave, ved Bisserup, Halskov og Frølunde Fed. 10. GEUM INTERMEDIUM EHRH. Da denne plante af flere forfattere antages for at være en ved krydsning frem- bragt form af G. urbanum L. og G. rivale L. (se Haandbog i d. danske Fl. p. 400), har jeg for at få vished herom dyr- ket den i flere år. Den bærer imidlertid hvert år rigeligt og spiredygtigt frø, og forplantet ved dette (i mængde) gennem flere generationer, har den i enhver henseende bevaret sin ejendommelige karakter. Den må selvfølgelig betragtes som en god art. BERETNING OM EN BOTANISK UNDERSGGELSESREJSE I EGNEN MELLEM VIBORG OG SKIVE I AVGUST 1870 AF P. NIELSEN. oe Som det vil erindres understøttede den botaniske for- ening i København et par botaniske undersogelsesrejser i sommeren 1870, nemlig en længere til Anholt og Lese, og en kortere, hvis formal var: »en omhyggelig botanisk under- søgelse af egnen mellem Viborg og Skive«, hvilken under- søgelse blev overdraget mig. Som punkter, der især skulde være genstand for under- søgelsen, fremhævedes Hald, Dollerup, Davbjærg og Mønsted, Skive-å, Tastum- og Flynder-sø samt tillige, hvis tiden tillod det, den sydvestlige del af Salling, Venø, Jegindø o. s. v. Rejsen antoges at kunne tilendebringes i omtrent 4 uger; og som det vil sés af det foregående skulde dens formål ikke alene være en undersøgelse over sjældne planters forekomst eller udbredelse i den nævnte egn, men opmærksomheden skulde også være henvendt på de almindeligere planters op- træden og udbredelse, alt skulde optegnes, for derved at få det bedst mulige billede af vegetationen i sin helhed, At dette end ikke tilnærmelsesvis kunde blive fuldstændigt, véd enhver, der blot har forsøgt at undersøge en egns plante- 221 vækst; ti dertil udfordres en gentagen undersøgelse til for- skellige årstider, så at sige af enhver plet. Da rejsen des- uden først kunde tiltrædes den første avgust, vare mange af de tidligste forårsplanter (t. eks. slægterne Gagea, Anemone 0.8.v.) alt henvisnede, andre som Orchideer, Salix, Carex 0.s.v. vare afblomstrede og undgik derfor let opmærksomheden eller kunde ikke med sikkerhed bestemmes. Efterfølgende med- delelser må derfor — uagtet jeg skal forsøge at give dem den størst mulige fuldstændighed — kun betragtes som et bi- drag til en beskrivelse af den nævnte egns vegetation. Jeg havde håbet på henrejsen at få undersøgt flere af fjordene på halvøens østkyst og tilbragte i den hensigt et par dage ved Vejle og Horsens, men af mangel på tid måtte planens videre udførelse opgives. I Vejle-fjord fandtes en ualmindelig stor form af Zostera minor Nolt. (indtil over en fods længde), der dannede et tykt og tæt tæppe over større pletter af bunden i fjorden. Langs bredden vokser Sonchus palustris i mængde, desuden fandtes Lotus tenuis og en form af Trifolium pratense, der meget nærmer sig til var. parviflora Bab. I skovene mellem Vejle. og Bredballe bemærkedes på mange steder og i mængde en form af Rubus, der. efter godhedsfuld meddelelse af professor Lange står nærmest R. carpinifolius Whe., men som. dog ikke ganske svarer til beskrivelsen af denne. Af slægtens ovrige arter fandtes i samme skovparti R. plicatus, discolor, Radula, glan- dulosus, corylifolius og dumetorum, og af mindre almindelige planter Orobus niger, Dentaria, Hieracium tridentatum og Gothicum, Ilex, Equisetum Telmateia og hiemale. ‘Ved Horsens undersogtes fjorden og nogle punkter i byens omegn, hvoraf iser Hansted-mose synes at vere ret interessant i botanisk henseende. En plante, der savel her som overalt i byens nermeste omegn tildrager sig botanike- rens opmerksomhed ved sin hyppighed og mængde, er Jun- cus obtusiflorus, der her synes at vere den mest almindelige art af slegten. Af mosens ovrige vegetation skal jeg kun nævne Vaccinium uliginosum, Utricularia vulg., Arnica, Salix 222 hastata (hvoraf en form uden akselblade), Juncus filiformis, Carex Hornschuchiana, riparia, filiformis og Lastrea cristata. Ved fjordens sydside fandt jeg Ononis campestris (der ikke for er angivet fra Kattegatpartiet) og en hvidblomstret form af Centaurea Jacea v. laciniata; pa strandenge Odontites lit- toralis og Lotus tenuis — sidstnævnte heller ikke fer bemer- ket iJylland, hvor den dog, som det vil ses af det folgende, vistnok er ret hyppig. I fjorden og i den med samme i for- bindelse stående brakvandsbugt, Nerrestrand, samledes den alm. form af Zostera minor og i fjorden tillige Ruppia bra- chypus Gay — ligeledes ny for Jylland. Et par timers ud- flugt til Stensballegards-skov indbragte Rosa pomifera, Rubus _ vulgaris, R. vestitus var. viridis og Hieracium umbellatum var. coronopifolia; ved vejkanter ost for byen fandtes Gera- nium Pyrenaicum, og Lappa tomentosa bemerkedes pa flere steder. Herfra fortsattes rejsen uden ophold til sit egentlige mal. Egnen, som nu blev genstand for undersogelse, er belig- gende est for søerne ved Hald, Rindsholm og Viborg; nord- grensen dannes af en linje fra det indre af Hjarbæk-fjord, nordom Skive til Sendre-Lem-vig, vestgrensen af Vene-bugt med Hansted-Ryde-a, og sydgrendsen af en linje fra Borbjerg over Sendermelle og sydenden af Rosborg-se til Dollerup. Som bekendt hører den her betegnede strækning til de min- dre frugtbare, men dog ikke til landets mest ufrugtbare egne. Den store ahlflade, i hvis nordlige del den tildels opgivne Feldborg-plantage findes, strekker sig kun herop langs eg- nens 2 sterre vandlob (Skive-a og Fiskbek-a) til de 2 arme af Limfjorden: Hjarbek-fjord og Skive-fjord. I Nærheden af de nævnte vandløb findes derfor de største uopdyrkede hede- strækninger: Hjelm-hede, Store-hede, Sparker-hede o.s. v.; næsten hele den øvrige del hører til rullestenssandet og er for største delen opdyrket — kun omkring Ryde findes lidt lerede marker. Kalk brydes ved Mønsted og Daubjærg, men træder intetsteds frem til overfladen, Egnen er næsten overalt mer eller mindre bakket; stærkest fremtrædende ere bakkerne 223 mellem Hald og Dollerup; længere mod vest hæver sig Dav- bjerg-as, hvorfra haves en vid udsigt over omegnen. Fersk- vandsenge af storre udstrekning findes kun ved Skive - a; større strandenge kun ved Sondre-Lem-vig, mindre ved Skive og Fiskbæk; betydelige mosedrag findes især mellem Skalle-so og det indre af Lem-vig. For øvrigt er egnen rig pa større ferskvandssamlinger, men, som bekendt, fattig pa skov. Planen for undersøgelsen blev foreløbig lagt således, at jeg først vilde undersøge den nordlige del af egnen med de 3 arme af Limfjorden: Hjarbæk-fjord, Skive-fjord og Venø- bugt og fra sidstnævnte punkt vende tilbage over egnens syd- ligere del til Dollerup og Viborg, men efter at jeg var bleven bekendt med de stedlige forhold, blev planen lidt forandret. Som første udgangspunkt valgtes Ørredgård (Fiskbæk) ved Hjarbæk-fjord, herfra undersøgtes først en' del af fjorden og derefter Fiskbæk-å med de nærmeste omgivelser. I fjor- den fandtes kun almindelige planter, hvoraf jeg blot skal nævne Ruppia spiralis og rostellata; derimod er Fiskbek-a og dens omgivelser (ligesom de øvrige vandløb og søer) mere interessante i botanisk henseende, og skulle derfor udførligere omtales. Åens nederste Løb var nylig bleven oprenset, men eksempl. af Potamogeton fluitans, rufescens, lucens, pectinatus og marinus, Batrachium marinum o.fl., der kom drivende med strømmen viste, at disse arter voksede højere oppe i åen, hvor de senere fandtes i mængde. I de vinteren forud op- rensede grøfter såvel som ved åens krumninger ere P. zoste- refolius, obtusifolius og pusillus var. « og B meget hyppige, ligesom den ellers sa sjældne P. mucronatus findes i mengde, næsten i. enhver dybere grøft. P. rutilus — der hidtil kun var funden på Bornholm, samledes i vandhuller i åens nær- hed, P. polygonifolius 1 tørvgrave, P. prælongus i selskab med Ceratophyllum muticum (ikke før bemærket i Jylland) i Ørredgårds mølledam og Zannichellia intermedia i møllebæk- ken. De mere almindelige arter som P, natans, gramineus, … perfoliatus og crispus savnedes heller ikke, men synes med "undtagelse af sidstnævnte at være mindre hyppige her end på 224 gerne. Altsa fandtes her ikke mindre end 17 af de 23 hidtil her i landet fundne arter af denne slægt. Af den øvrige vegetation skal endnu nævnes Lotus uliginosus og Senecio aquaticus — yderst alm. overalt pa fugtige steder — og Epi- lobium virgatum og roseum, Stellaria uliginosa, Barbarea stricta, Sium angustifolium, Polygonum strictum, Catabrosa aquatica, hvoraf de fleste ere ligesa almindelige i eller ved randen af de tilgroede grøfter eller smabekke over engene, som Montia rivularis, Stellaria crassifolia og Batrachium hederaceum ved de talrige kildeveld langs foden af bakkerne. Nuphar, Nymphaea, Utricularia vulgaris og Sparganium sim- plex savnes heller ikke, derimod bemerkede jeg hverken her eller andetsteds i egnen Calla, Stratiotes eller Sagittaria, der alle efter professor J. Langes angivelser ere hyppige lengere mod vest. Inden jeg forlader dette i botanisk henseende interessante punkt, ma nævnes Melilotus alba og Cerastium _arvense, der fandtes pa Orredgards marker, samt Trifolium hybridum (der nu hyppig dyrkes pa de sterre garde), som forvildet pa enge, og Phalaris Canariensis, forvildet ved vej- kanter. Fra Orredgard fortsattes rejsen til Skive; her undersog- tes forst den lille lystskov ved Krabbesholm — en sjel- denhed for denne for øvrigt skovlese egn. Skoven, der vokser pa en temmelig brat, af talrige klofter gennemfuret skraning ned mod vestsiden af Skive-fjord, har kun liden udstrekning, men da den ujævne, tildels lerede, ofte fugtig eller sumpede skovbund frembyder gunstige betingelser for en afveksling i plantevæksten, vil man her finde et større antal skovplanter, end det var til at vente; dog har den næppe forhen været nøjere undersøgt af botanikere; ti jeg har kun set én plante (Equi- setum Telmateja) angivet herfra. Blandt vore mere alminde- lige skovtræer, som Eg, Bøg, bægge arter af El, Ask, Pyrus Malus, Sorbus aucuparia, Hassel o. fl., træffer man også her sjældnere arter, som Ulmus montana og Tilia parvifolia, nien det er dog især af de til underskoven hørende, eller til skov- bunden knyttede planter, at man her finder et forholdsvis 295 stort antal arter samlet pa en lille plet. Forst skal jeg nevne Sedum Telephium, hvoraf bægge former træffes her 1 stor mengde, end videre: Orobus tuberosus, Vicia angustifolia, Rubus Idœus, plicatus, suberectus, vestitus med var. angusti- folia, Wahlbeægii, corylifolius, dumetorum, saxatilis og cœsius, Circea alpina, Impatiens, Geranium palustre — ikke forhen funden i Jylland — Stellaria nemorum, Cardamine amara, Actea spicata, Chrysosplenium oppositifolium, Hedera, Lysi- machia nemorum, Phyteuma, Polygonum dumetorum, Agro- pyrum caninum, Festuca silvatica, Schedonorus asper og serotinus, Calamagrostis arundinacea og lanceolata, Polypo- dium Dryopteris og Phegopteris, Equistetum Telmateia og umbrosum. Nar det erindres, at de her nævnte planter ere udbyttet af et par ekskursioner til den nævnte plet pa en arstid, da forarsplanterne vare afblomstrede, kan det vistnok med rette antages, at Krabbesholm-skov i botanisk henseende må være ret interessant. Tastum-sø, som derpå undersøgtes, var et af de af den botaniske forenings bestyrelse fremhævede punkter af egnen. Søen, hvoraf dengang kun en mindre del var tørlagt, har forhen dannet en fortsættelse af Skive-fjord i sydlig ret- ning,. men ved landets hævning er fjordens bund på den min- dre dybe del hævet over havfladen, medens den dybere syd- ligere del af samme er bleven forvandlet til en ferskvandssø med afløb til fjorden. De arter af planter og bløddyr, som jeg samlede i den ikke udtørrede del af søen, vare de samme, som bemerkedes i de øvrige ferskvandssamlinger i egnen, men, hvor man ved gravning af afløbskanaler kom nogle fod under søens bund, fandt man ganske andre arter af bløddyr: østersskaller opgravedes i stor mængde, så det synes som om den art har været hyppig her på den tid, da søen dan- nede en fortsættelse af fjorden, og ved blot at samle en lille håndfuld af skaller og sneglehuse, fik jeg udelukkende salt- vandsformer. En del af den mere sandede tørlagte bund pa østsiden var besået med Havre og en del græsarter, som Lo- lium perenne og Italicum, Agrostis alba og Alopecurus pra- Botanisk tidsskrift, Anden række. I, à 15 226 tensis, med hvilke en del andre planter, der i den senere tid ere blevne hyppigere end forhen her i landet, vare indførte, nemlig Alopecurus agrestis, Papaver Rhoeas, Barbarea vul- garis, Camelina sativa og Alyssum calycinum. Her havde man det ualmindelige syn, at se den lille Ragunculus rep- tans optræde som ukrudsplante i en sådan mængde, at flere små havremarker vare ganske gule i bunden af denne, under så usædvanlige forhold, frodigt blomstrende art. Den over- vejende del af den tørlagte søbund var dog dyndet — enkelte steder skal dyndet være flere fod dybt — og blev derfor kun med stor besværlighed undersøgt, da man ved hvert skridt sank i dynd til knæerne. Sjældne planter fandtes vel ikke, men det var meget interessant at se de mange former af Juncus lamprocarpus, der til dels dækkede den dyndede bund. Ved siden af stift oprette tuer, sås planter med langstrakte fremliggende, ved knæerne rodslående stængler, og i samme grad varierede blomsterstanden; en enkelt frodig plante kunde undertiden dække 6—8 (_} fod, en anden ved siden af næppe "je Tj fod, og dog voksede disse former tilsyneladende ganske under samme betingelse med hensyn til jordbunden. Hist og her stod en enkelt frodig tue af Scirpus setaceus, og af Eleo- charis acicularis samlede jeg eksempl. indtil 11 tom., lange. Agrostis canina fandtes her også i mængde; af denne art samlede jeg en stor form med nedliggende og ved knæerne rodslående strå. Selv sandplanter som Senecio silvaticus nåede her en ualmindelig størrelse. Langs en afløbskanal for Søby-å ved søens østside fandtes Rumex obtusifolius, men især R. domesticus i mængde, den sidste snart med, snart uden brusk- bærende kronblade og for øvrigt varierende på forskellig måde. - En anden Rumex, som jeg ved en flygtig betragtning anså for en form af R. domesticus var. latifolius, og hvoraf derfor kun medtoges en mindre del, har jeg ved nøjere undersøgelse fundet svarende til beskrivelsen af R. Helolapathum Drejer. Såvel i førnævnte afløbskanal som i den ikke udtørrede del af søen, samlede jeg Chara contraria, Zannichellia intermedia og pedicellata, Potamogeton marinus og Batrachium marinum ; 227 ved bredderne Montia rivularis, Stellaria crassifolia og Ba- trachium hederaceum. Endelig toges i tervegrave ved søens sydende Utricularia vulgaris, neglecta og minor samt Pota- mogeton polygonifolius, og i et fladt, tildels udterret vandhul fandtes bunden dekket af Scirpus fluitans, blandet med kry- bende former af Helosciadium inundatum, der er temmelig hyppig overalt i egnen. Efter at have anvendt et par dage til mindre udflugter i Skive - omegn, beset havnepladsen og undersøgt vegetationen på strandengene, fortsattes rejsen langs Skive-a. Vandplanterne i denne vare i det væsentligste de samme som i Fiskbek-ä. Af P. fluitans, der sås flere steder, havde jeg hidtil kun fået et par eksempl. i blomst. Denne art eftersøgtes derfor ivrigt, men det lykkedes mig des- uagtet ikke at finde blomstrende eller frugtbærende planter, "så det synes, som om den blomstrer” sjælden eller måske først senere hen på sommeren, hvilken sidste formodning bestyrkedes ved den omstændighed, at jeg fandt enkelte planter med ikke udviklede blomsteraks. Langs åens nedre løb findes ikke ubetydelige ferskvandsenge, men høet var nylig hjemkørt fra disse, så de indbøde ikke til en nærmere undersøgelse, kun Lotus uliginosus, Epilobium virgatum, Stellaria uliginosa, Sium angustifolium, Polygonum stric- -tum, Catabrosa aquatica og en del andre ved grofterne al- -mindelige planter noteredes herfra. En lille udflugt fra åen til Lundhede-mose indbragte Potamogeton polygonifolius Utricularia neglecta og Uhamenerium, Ved Estvad og derfra pa skrænterne langs aen er Psamma arenaria hyppig, og ved bredderne af Flynder-soen kommer Elymus arenarius til. Pa våde enge ved Flyndersø- mølle samledes Drosera longifolia og Saxifraga Hirculus. Tet herved i en næsten utilgængelig sump bemærkede jeg en Rumex, der set i afstand var sa forskellig fra de arter, man plejer at finde pa lignende steder, at jeg meget ønskede at fa eksempl. af den, et ønske som min vejviser kun med besvær kunde imødekomme, og han bragte mig da store eksemplarer af Rumex obtusifolius. 15* 228 Fra nu af lagde jeg forst ret merke til, at denne art her i egnen er sjelden omkring byerne, men hyppig ved sebredder og lignende fugtige steder. Flynder-s0, Skalle-se, Helle-se og Stubbe- gårds-sø bleve derpå undersøgte den følgende dag, dels fra bredderne og dels i bad med dræg. Den nævnte række af søer (med undtagelse af Skalle-sø, der strækker sig i vestlig retning) dække bunden af et henved 2 mil langt, men forholdsvis snevert, temmelig dybt og til dels af heder omgivet dalstrøg, der strækker sig fra Sønder-mølle (ved Viborg- Holstebro-landevej) mod nord og efter at have dannet en bue syd for Estved forener sig med Skiveå-dalen, gennem hvilken søerne vistnok forhen — ligesom Tastum - sø — har stået i forbindelse med Skive-fjord. Dalstragets sider sænke sig som oftest temmelig brat fra de høje omgivelser ned mod søernes bredder, og dybden i disse tiltager ofte saa pludselig, at. der ikke bliver plads til de vandplanter, der ellers plejer at be- krandse søernes bredder — Flynder-sø skal endog på et en- kelt sted være ca. 40 fod dyb? — Det er dog ikke af den grund, men snarere en følge af jordbundens beskaffenhed, at man sjælden ser disse hedesøer omgivne af arter som Tag- rer, Sø-kogleaks, Lysimachia thyrsiflora og fl., der ere al- mindelige omkring søerne i de mere frugtbare egne. Kun hist og her dækkes den for øvrigt nøgne bred af en stor (ind- til 3 fod lang) form af Eleocharis -palustris, Udbyttet af undersogelsen svarede ikke til forventnizgen uden for sa vidt, som man fik vished for, at Batrachium marinum og Potamogeton marinus findes i alle egnens sterre seer ligesom Batrachium hederaceum, Ranunculus reptans, Montia rivularis, Stellaria crassifolia og Rumex obtusifolius var, divaricata ved deres bredder. Lobelia synes derimod at mangle ved disse, selv om denne art findes omkring mindre ferskvandssamlinger i nærheden. Isoétes, Stratiotes og Sa- gittaria søgtes ligeledes forgæves. For øvrigt fandtes en hvid- blomstret form af Circium palustre ved Flynder-sø, Littorella lacustris i Skalle-sø, Zannichellia polycarpa - sjælden i Jyl- 229 land -- i Helle-se og Saxifraga Hirculus samt Drosera lon- gifolia med var. obovata mellem Stubbegards-so og Flynder- søen (n. for Hjelm-melle). Ost for seen breder sig en af egnens største og dårligste hedestrækninger: Hjelm-hede, der ikke bidrager til at oplive landskabet, som her har en noget vild og trist karakter. — En beskrivelse af hedernes udseende med hensyn til de plan- ter, der danne den vesentligste del af plantedekket: Lyng, Blåbær, Tyttebær og »Suotber« — som Æmpetrum her kal- des efter frugtens sorte farve — er sa ofte givet selv af ikke botanikere, at den her ma synes overflødig. Til disse al- mindelige planter kunde dog endnu føjes Airopsis precov og caryophyllea, Corynephorus, Agrostis canina, Scirpus cespi- tosus, Carex pilulifera, Hieracium Gothicum, Arnica, Radiola, Euphrasia, Genista o. m. fl. Arctostaphylos synes at fore- trække den darligste jordbund og er derfor kun hyppig pa de dårligste heder. Den her meget almindelige Filago minima ma vel ogsa rettest henregnes til hedeplanterne; Campanula rotundifolia og Jasione montana er savel hyppig pa hederne som pa terre marker, ogsa Plantago maritima træffer man af og til mellem Iyngen, men dog hyppigere ved vejene. Triodia decumbens, em af hedernes almindeligere gresarter, synes at kunne trives pa enhver jordbund. Vicia Orobus og Juncus capitatus sogtes forgæves pa hederne; ligeledes sav- nedes Pulsatilla, Helianthemum, Viscaria, Hypericum humi- fusum og Spiræa filipendula pa bakker og terre marker, hvor derimod Armeria vulgaris, Corynephorus, Airopsis og Orni- thopus ere almindelige. Tret af at undersoge heder og hedemoser (hvilke sidste senere skulle omtales) fortsatte jeg rejsen over Sevel, Ryde og Rydhave til den tredje arm af Limfjorden. Ved Sevel er egnen alt lidt mere oplivet, og efterhånden som jeg nær- mede mig Ryde, sås det tydelig på de frodige kornmarker, at jeg her befandt mig på en ret frugtbar jordbund. Hist og her har man endog gjort forsøg med at plante markhegn, hvortil blandt andre arter af Salix også S. amygdalina var. 230 , discolor er bleven benyttet. Skrænterne langs flere snevre smadale, der vistnok ogsa i sin tid have veret arme af Lim- fjorden, ere af og til bevoksede med krat, bestående af Ege- pur, Slaen, Rosa canina, Rubus corylifolius, suberectus og plicatus, Rhamnus og fl. I et sadant lille ubetydeligt krat i nærheden af Borbjærg Prestegards-so fandt jeg Tilia parvi- folia og Blechnum Spicant og i den nævnte sø samledes Alisma Plantago var. graminifolia i mængde, medens hovedformen syntes at mangle. Aen mellem Ryde og Hansted, der danner søens afløb til Venobugten er pa flere steder opfyldt af Ba- trachium marinum og hist og her mellem denne ses Pota- mogeton fluitans. Utricularia vulgaris bemerkedes pa mange steder. — Ved Rydhave er en lille lystskov, hvorfra der alt var angivet enkelte planter (Ilex og Equisetum Telmateia), her genså jeg flere af de i Krabbesholm-skov fundne arter, hvoraf dog nu kun skal nævnes Equisetum umbrosum, Poly- podium Dryopteris og Phegopteris, Calamagrostis arundinacea, Tilia parvifolia og Ulmus montana; desuden fandtes Prunus Padus og avium, Ribes Grossularia, nigrum og rubrum med var. leucocarpa, Populus nigra og Carpinus Betulus. Da skoven imidlertid star i forbindelse med haven, ere vel enkelte af de nævnte arter (f. eks. af Ribes) forvildede, Efter et par dages rekreation i Ryde præstegård tog jeg ophold i Vinderup for derfra at undersøge vegetationen langs Venøbugten og Søndre-Lem-vig samt de store mosedrag mellem sidstnævnte punkt og Skalle-sø. Ved Vin- derup-station sås en antydning til klitdannelse, men i stran- dens nærhed bemærkedes intet spor af klitter, og strand- planterne, som jeg fandt her: Psamma arenaria, Elymus, Agropyrum junceum og acutum, Atriplex hastaia og littoralis, Halianthus, og på den græsbevoksede overskyllede strand- bred: Lotus tenuis, Lepigonum leiospermum og marinum, Erythrea linarifolia og pulchella og Juncus glaucus (ved vandhuller i strandens nærhed) — ere næsten uden undtagelse almindelige overalt ved vore kyster. Kun op mod Lem-vig findes en ældre sandet havstok, og her er det eneste vokse- 231 sted for Eryngium maritimum og Hippophaé, som jeg kan angive for denne egn. Atriplex calotheca, Salsola Kali, Li- banotis montana, Thalictrum minus o. fl., som man kunde vente at finde her, sa jeg ikke. En sjelden plante findes dog ved Vengbugten, nemlig Lathyrus maritimus var. acuti- folia, som jeg samlede i mængde i nærheden af Nygard, medens hovedformen synes at mangle her. Pa vejen til stranden fandtes desuden Viola stricta, der er ny for Jylland (Vinderup), Rumex acutifolius (Landtinggard) og Scirpus fiui- tans (fl. st. mel. Vinderup og Nygard). Som forhen omtalt findes ikke ubetydelige strækninger af vade strandenge langs sydsiden af Lem-vig, men til en under- sogelse af disse var arstiden ikke gunstig, da hoet nesten overalt var nyligt hjembjerget. Udbyttet af undersogelsen var derfor ikke stort; dog synes det, som om en del planter, jeg ellers er fortrolig med at finde pa strandenge, her enten mangle eller dog i det mindste ere mindre hyppige: Juncus maritimus, Plantago Coronopus, Inula Britanica, Statice, Apium, Bupleurum tenuissimum, ja endogsa Taraxacum palustre og Sagina stricta sogte jeg forgæves savel her som ved Skive- og Hjarbek-fjorde, derimod fandt jeg Glyceria maritima og Lotus tenuis pa alle strandenge og forstnevnte iser hyppig ved Lem-vig. Uagtet havet jævnlig setter de her omtalte enge under vand, ere dog de talrige grefter gennem disse opfyldte af Potamogeton pusillus og andre ferskvandsplanter. I de større søer havde jeg hidtil forgæves søgt Lobelia Dortmanna og arter af Isoétes, men da jeg her fandt først- nævnte art omkring bredden af en lille hedesø (Skær-sø) ved landevejen fra Vinderup til Salling, var jeg også temmelig sikker pa at finde en art af sidstnævnte slægt. Lobelia og Isoétes findes nemlig oftest i selskab med hinanden; jeg be- høver blot at minde om Gurre-sø (det eneste sjællandske voksested) og søerne omkring Silkeborg, hvortil endnu kunde føjes Ringsjøen og fl. søer i Skåne. Rigtigheden af min for- modning blev også bekræftet ved nærmere undersøgelse: her, “Som pa de fleste af førnævnte steder, findes Littorella lacu- as stris og Lobelia Dortmanna nermest bredden, ikke sjælden også udenfor vandet og længere ude pa 1—3 fods dybde vokser /soétes lacustris. Undersøgelsen af en anden lille se (Skån-sø) nærmere ved Vinderup gav det samme resultat. Hr. cand. pharm. brygger Schiøtz har meddelt mig, at han har fundet Lobelia Dortmanna i en lille hedesø i Estvadgårds plantage, som jeg ved en fejltagelse ikke fik undersøgt, jeg er derfor temmelig sikker pa, at Isoötes lacustris eller I, echinospora også vil findes der. Da jeg ofte fandt Utricularia vulgaris og neglecta i samme tørvegrav, havde jeg god lejlighed til at anstille en sammen- ligning mellem disse 2 nærstående, men vel adskilte arter. Resultatet af mine undersøgelser vil senere blive meddelt. Af U. minor tandt jeg en form (der aldeles dækkede bunden af nogle udtørrede grøfter i førnævnte mosedrag), hvis øverst liggende grene havde kødfulde blade, uden blærer ved grun- den, medens de underst liggende grene vare bladløse og for- synede med talrige blærer, forsåvidt lignede planten altså U. Bremii, men blomstens bygning og form svarede aldeles — til beskrivelsen af U. minor. Førend jeg går videre i min beretning skal jeg her for- søge at give et lille bidrag til et billede af vegetationen i moserne (nærmest med hensyn til de mindre almindelige plan- ter), således som dette fremstillede sig for mig. Vegetationen i hedemoserne kan som bekendt være meget forskellig. Tager man nemlig hensyn til jordbundens sammensætning, jævne eller hullede overflade og mindre eller større grad af fugtighed — der igen betinge en forskellig vegetation, navnlig af de arter, der danne den væsentligste del af plantedækket — kan man måske rettest inddele mo- serne i lyngmoser, tørre moser og fugtige moser, skønt disse tre slags moser selvfølgelig ikke altid findes skarpt adskilte. Lyngmoserne have i reglen en tuet, hullet overflade og tørveholdig jordbund; den væsentligste del af plantedækket dannés af Lyng, Erica, Empetrum, Vac. Vitis Idæa og Oxy- coccos (V. Myrtillus findes også her), enkelte græsarter, som 233 Aira flexuosa og cespitosa, Enodium, Triodia o. fl., Carex ampulacea, Eriophorum vaginatum og angustifolium, Scirpus caespitosus , Drosera rotundifolia, arter af Sphagnum 0. Ss. v. Disse moser, der vel strængt taget ere eneberettigede til be- nævnelsen »Hedemoser«, ere neppe sa rige pa arter som de folgende. Lycopodium inundatum, Rhyncospora alba og Dro- sera intermedia ere dog her ret hyppige, Vaccinium uligino- sum, Andromeda og Cornus Suecica ikke sjældne, hvorimod Lastrea cristata og Rhyncospora fusca kun bemerkedes pa et enkelt sted. I de talrige torvegrave treffer man gerne en eller anden art af Utricularia, hyppigst U. vulgaris, lidt sjeldnere U. neglecta og minor, undertiden alle 3 arter sam- lede; desuden Sparganium minimum, Pot. polygonifolius og en del andre mere alm. planter. De torre moser med jevn, fast, kun svagt tervholdig bund vilde maske bedst svare til betegnelsen: »fugtige ste- der«. Her er bunden beklædt med alm. græsarter, enkelte arter af Carex, Pors, (iser omkring randen) spredte tuer af Klokkelyng 0.s.v., og her vil man altid træffe Narthecium Ossifragum og Gentiana Pneumonanthe i mængde, medens @. campestris er mindre hyppig og @. Amarella endnu sjældnere. Flere (for øvrigt ikke sjældne) arter tildrage sig her opmerk- somheden, savel pa grund af deres mængde, som fordi man treffer dem pa aldeles tor bund, saledes Hydrocotyle, Viola palustris, Pinguicula, ja selv Menyanthes trifoliata og krybende former af Cicuta virosa, hvilke næppe nogensteds ere hyp- pigere end her. Pedicularis silvatica synes næsten at vere ligesa alm. som P. pulustris og Peplis Portula; Galium saxa- tile, Achillea Piarmica og Lotus uliginosus træffes overalt pa fugtige steder. I de fugtige moser, hvor mange af de fer nævnte arter naturligvis ogsa ere almindelige, danne mosser, græsarter, men især arter af Carex, den overvejende del af plantedek- ket, her træffer man desuden af og til S. Hireulus og Drosera longifolia, Carex stellutata, pulicaris, ampulacea og filiformis, Salix 234 aurita og pentandra, Galium uliginosum, Peucedanum palu- stre, Nasturtium palustre og Comarum palustre ere vistnok alle her langt hyppigere end i landets frugtbare egne, hvor- imod Valeriana dioeca og officinalis, Cladium, Alisma ranunculoides, Serratula, Thalictrum flavum, Nasturtium am- phibium og Lathyrus palustris synes at mangle eller i det mindste at vere sjeldnere. Af andre mindre almindelige moseplanter, som jeg bemerkede pa flere steder, skal jeg endnu nævne Epipactis palustris, Salix hastata, Valeriana sambucifolia, Cineraria palustris, Galium boreale og elongatum. Til undersogelse af den evrige del af egnen valgtes Viborg som udgangspunkt; herfra gjordes først en udflugt til Mon - ste dog Davbjerg. Som bekendt ere kalkbruddene her drevne i en lengere arrekke, men da kalken ikke treder frem til overfladen, kan den ikke have nogen indflydelse pa vegeta- tionen; ti vel er jordbunden omkring bruddene dekket af hensmuldret kalkaffald, men de nærmest voksende kalkyndende planter (som Veronica spicata 0.s.v.) synes at vere for langt fjernede til at kunne tage den tilberedte jordbund i besiddelse. Omkring gruberne ved Mønsted, hvortil indgangen findes pa et åbent svagt bakket terræn, fandtes kun den lille Galium silvestre var. supina og Cynoglossum officinale, samt på mar- ker i nærheden Melilotus alba. Noget mere lønnende var dog undersøgelsen af egnen omkring Davbjærg. Indgangen til gruberne her findes på bunden af en temmelig dyb kløft, hvis sider dækkes af et højt egekrat blandet med Sorbus aucuparia, Rhamnus Frangula og catharticus og Populus tremula. Af mindre almindelige planter fandtes her Rubus saxatilis i mængde, desuden en hvidblomstret form af Gentiana campestris , førnævnte Galium, Cirsium heterophyllum, Cala- magrostis arundinacea, Lastrea spinulosa var. dilatata, Poly- podium Dryopteris og Phegopteris og Blechnum Spicant; 1 byens nærhed toges Rumex maximus og Zannichellia palu- stris og polycarpa. Taget pa et lille hus fandtes aldeles dækket af Sempervivum tectorum. Desuden indsamledes Ru- mex maximus ved bredden af en lille bæk ved Ravnstrup og 235 i selve bekken Pot. marinus og en interessant form af Ba- trachium marinum, hvis hovedform opfyldte Ravnstrup-a (den øverste del af Fiskbæk-à). Pa turen til Mønsted og Davbjerg blev min opmerk- somhed henvendt pa den næsten udtørrede Rosborg-sø, der tilligemed omegn undersøgtes den følgende dag. Søens bund dannedes af et flere fod dybt lag mudder, hvori var udsået Lolium perenne og Italicum, Alopecurus pratensis og Trifolium hybridum, der trivedes med en ukendt frodighed. Mellem de nævnte planter fandtes Camelina sativa og silve- stris, Alyssum, Brassica nigra, Papaver Rhoeas og Artemisia Absinthium, vistnok alle indførte med Græs- og Kløverfrøet. Poa fertilis, der ikke forhen er bemærket i Jylland, fandtes både på det besåede og det endnu ikke fuldstændigt udtørrede areal, så denne art måske oprindeligt har haft hjemme her. Den tidtnevnte Saxifraga Hirculus savnedes heller ikke. — Omkring Viborg så jeg for første gang i egnen Verbascum nigrum og Thapsus, Leonurus Cardiaca og den ellers så al- mindelige Carduus crispus. Galium Mollugo fandtes ved et lille Æbletræ (med hvilket den måske er indført) i haven ved Liseborg. Hermed skal dog ikke være sagt at alle disse ar- ter mangle i den øvrige del af egnen, men de synes dog at være, sjældne. I det hele fik jeg det indtryk, at antallet af planter, man plejer at se omkring hyer og langs vejene her er langt ringere end i landets mere frugtbare egne, og det samme gælder vistnok om ukrudsplanterne. Nogle arter kunne vel være oversete, da det er umuligt på en gang at have op- mærksomheden henvendt på et så stort antal, men ikke få af disse søgte jeg netop med flid på forskellige steder. Jeg skal derfor her anføre de arter, jeg ikke fandt, for at henlede opmærksomheden pa dem, nemlig Schedonorus sterilis, Cheno- podium murale, Crepis biennis, Onopordon, Lappa major, Inula pulicaria, Campanula glomerata , Nepeta, Marrubium, Asperugo, Symphytum, Echium, Anchusa officinalis, Convol- vulus sepium, Cuscuta Europea, Pastinaca sativa, Anthris- ~eus vulgaris, Conium maculatum, Reseda luteola, Bryonia 236 alba og Melilotus officinalis. — Lappa tomentosa, Senecio Jaco- bea, Cynoglossum og Carum Carvi sas kun pa fa steder, Cichorium Intybus kun pa et par græsmarker, hvor den maske er indført; Rumex obtusifolius fandtes kun ved sobredder og lignende fugtige steder; Tragopogon pratensis, Tanacetum vulgare, ja selv Centaurea Scabiosa og Ononis repens synes langtfra at vere hyppige. Derimod ere Knautia, Jasione og Armeria vulgaris meget hyppige ved vejene, Plantago media og maritima ikke sjældne og Rumex domesticus træffes overalt. Ukrudsplanterne synes ogsa (som allerede bemerket) at optrede her med et langt ringere antal arter end pa gerne; den savel der som pa Jyllands ostkyst sa almindelige Con- volvulus arvensis synes her ganske at mangle pa markerne selv pa de mere frugtbare jorder (f. eks. ved Ryde); Litho- spermum arvense er kun funden et enkelt sted ved Viborg, maske tilfældig indfort; Seturia viridis, Delphinium Consolida og Herniaria glabra, som man her kunde vente at træffe 1 mængde, har jeg slet ikke bemærket; de synes saledes i alt fald ikke at vere hyppige. Alopecurus agrestis, Valerianella Morisonit, Antirrhinum, Linaria Elatine, Euphorbia exigua og fl. i landets sydligere egne tem. alm. planter savnes her vistnok ogsa, uden for sa vidt en enkelt af dem (som forst- nævnte) kan vere indført. Verbascum thapsiforme, Echium eg Anchusa officinalis, der i det mindste i Sjællands fleste egne ere sa almindelige pa Klever- og Gresmarker, mangle ligeledes. Varsedsmarkerne kunne vel ogsa her vere gule i for- arstiden af de 3 arter, som landmanden med et fællesnavn kalder Agerkal, men også med hensyn til den mængde, hvor- med enhver af disse arter optræder, afviger egnen fra øerne. Brassica campestris, der i enkelte egne er sjælden (f. eks. Låland) og aldrig på øerne så hyppig som Sinapis arvensis, findes her både hyppigere og i større mængde end de to øv- rige; jeg så enkelte havremarker, hvor i det mindste 2/4 af afgrøden bestod af B.campestris. Efter denne følger Rapha- nus Raphanistrum med hensyn til mengden, og sidst af de 237 tre Sinapis arvensis. Til de mest almindelige ukrudsplanter her here Polygonum Convolvulus og Anchusa arvensis; Tus- silago Farfara er hyppigere, end man skulde formode og Cirsium arvense træffes også flere steder i mængde, dog vist- nok kun på marker, hvor leret ikke ligger for dybt under overfladen. Avena fatwa bemærkedes pa flere steder og på et enkelt sted Avena hybrida. Hørmarkerne vare som oftest tomme, da jeg besøgte egnen; i nogle af disse (ved Viborg) fandt jeg Camelina foetida Fr., dentata Koch og macrocarpa Heuff. samt Spergula maxima Whe. De i det store dyrkede planter ere: Rug, Hordeum vul- gare (hyppig), H. distichon (mindre hyppig), Avena sativa og strigosa (dels hver art for sig, dels blandede), Boghvede, Her og Kartofler. Vikker og Ærter synes her at benyttes mindre end pa gerne og østkysten af Halvøen. Til Hvede er jorden kun pa fa steder tjenlig. Et enkelt sted (Vinderup) sa jeg Lupinus luteus dyrket til nedplojning. Kaster man et blik pa kortet vil det ses, at et ikke ganske nbetydeligt areal i nærheden af Viborg er beplantet med Nåletræer eller bevokset med skov og krat.‘ Undersoger man imidlertid de pa kortet angivne strækninger, kan man snart overbevise sig om, at der kun findes fa arter af skov- treer og at de til skovbunden knyttede planter ogsa ere ind- skrenkede til forholdsvis sma arealer. Min forste udflugt gjaldt Viborgegnens to nordligste plantager: Undalslund og Margretelund, hvoraf førstnævnte endnu er i sin barndom: Rodgranen, den væsentligste del, hever sig sjældent 1—2 fod over Lyngen, hvorimod de enkelte rekker af Pinus Austriaca nesten have naet mandshojde, sa plantagen, set i frastand, tager sig ud som en samling af smalodder, indhegnede med P. austriaca. Her er selvfølgelig intet voksested for de til skovbunden hørende planter, men overretssagfører Morville, der ledsagede mig omkring i begge de nævnte plantager, pa- viste her voksesteder for sa sjældne arter som Pyrola media, Gymnadenia albida og Lycopodium complanatum og Chamecy- parissus, af hvilke sidste eksempl. indsamledes. 238 Den til Undalslund grendsende Margretelund synes at love en god fremtid for hedeplantninger pa lignende jordbund; især gledes man her ved synet af de talrige, smukke og for- holdsvis høje eksempl. af Pinus montana var. uncinata, i hvis le savel egekrattet som de ovrige arter af Naletræer synes hurtig at ville strække sig i vejret. Af sjældnere plan- ter findes her Dianthus superbus, Campanula persicæfolia, Ajuga reptuns og pyramidalis og Cirsium heterophyllum, alle fundne af overretssagforer Morville. Fra Margretelund har man et godt stykke vej til den nermest syd herfor beliggende Liseborgs-plantage, der i det mindste til dels ma betragtes som mislykket, hvorfor ogsa en del deraf er afbrændt for at benytte jorden til opdyrkning. Sadanne mislykkede plantninger kunne dog i en vis henseende have botanisk interesse, idet man her kan finde planter af Rodgran, der i 10—20 ar kun har vokset 1—2 tom. i læng- den og et par linjer i tykkelsen — et eksempel pa hvorlenge en plante kan sta i stampe uden ganske at tabe livskraften. Fra sidstnævnte punkt strækker sig det dels beplantede, dels med krat og. skov bevoksede areal uden afbrydelser, under forskellige benævnelser (Viborg-plantage, Viborg-krat, Hald- egeskov 0.s.v.) ned forbi gården Hald, men først i dennes nærhed højner krattet sig til en lille egeskov, og kun her kan der være tale om at finde et større antal arter af den til skovbunden hørende flora. Det fremherskende træ i ege- skoven er Quercus pedunculata, men Q. sessiliflora findes også ret hyppig; Juniperus communis og Sorbus aucuparia lige- ledes, og sidstnævnte arts blade træffes ofte ødelagte af den på bægge snyltende svamp Roestelia cornuta. Bunden af krattet og den åbne skov er dækket af Ørnebregner, alm. Græsarter, Hieracium Gothicum, Galium saxatile, Melampyrum pratense, Vaccinium Myrtillus 0. s. v. og minder således — som det var at vente — om flere nordostsjællandske skove. Af sjæld- nere arter fandtes Calamagrostis arundinacea, Cirsium hetero- phyllum og Galium silvestre. Mest interessant i botanisk henseende fandt jeg en skovdekt kleft, Beklund, syd for 239 Hald. At Asplenium Trichomanes findes her i talrige og smukke eksempl. vidste jeg allerede for min ankomst til ste- - det, men også en del andre Bregner tildrage sig her opmerk- somheden, pa grund af deres mængde og frodighed, saledes Asplenium Filix femina, Lastrea spinulosa var. dilatata og Blechnum Spicant. Ved den lille skovbeks bredder vokse Chrysoplenium oppositifolium og Cardamine amara og opad kloftens sider Plagiothecium undulatum, Polypodium Dryop- teris og Phegopteris, Calamagrostis arundinacea, Festuca sil- vatica, Hieracium murorum, vulgatum, Gothicum og triden- tatum, Actea spicata o.m. fl, Træernes stammer dekkes af Sticta pulmonaria, Orthotrichum og en mængde andre Laver og Mosser; de udover kløften ludende grene ere beklædte med Usnea barbata 0.s.v.; i det hele synes. såvel træer som jordbund her at huse en stor rigdom af Laver og Mosser, men da bade pastor Branth og seminarielerer Th. Jensen alt havde besøgt stedet, turde jeg ikke vente at kunne fremdrage noget nyt for sidstnævnte familiers vedkommende, hvortil der desuden heller ikke var levnet mig tid. Efter et kort ophold fortsattes derfor turen mod syd til det fra de sidste års lejr- øvelser velbekendte bakkede terræn mellem Hald og Dollerup, hvor man finder levninger af den i lejrtiden afbrændte plan- tage. Ved sydsiden af denne fandtes Cytisus Laburnum plantet, den havde til dels undgået ødelæggelsen og syntes at trives ret vel på den tørre lyngbegroede jordbund. På bak- kerne ned mod Hald-sø samledes en afvigende form af Hie- racium Gothicum; i moser og vandhuller i nærheden fandtes de 3 før nævnte arter af Utricularia, og på marker over mod Finderup Anthemis tinctoria. Halvøen, der fra Dollerup - bakker skyder sig mod nord ud i Hald-sø, næsten op til ruinerne af Niels Bugges historisk berømte borg, dækkes som bekendt af den smukke Hald- bøgeskov, egnens sjældenhed og stolthed. Her kunde man snarest vente i rigt antal at finde de skovplanter, der navn- lig i forårstiden oplive skovbunden i bøgeskovene på halvøens “astkyst og på øerne, men da flertallet af forarsplanterne vare 240 aldeles henvisnede havde jeg ingen lejlighed til at anstille en sammenligning. Et par dages vedholdende regnvejr og deraf følgende hastværk, medførte desuden at jeg matte lade mig : neje med hurtig at gennemvandre dette for egnen interessante skovparti. Lycopodium annotinum og Luzula maxima, som jeg her for forste gang fandt i egnen, savelsom den mere almindelig Calamagrostis arundinacea, vare alt forhen fundne her, og foruden disse sa jeg kun af sjeldnere arter Festuca silvatica. Det indtryk, jeg modtog under min vandring gennem de her nævnte strækninger af krat og skov, var, at vegetationen i disse synes at vere mindre rig pa afveksling end i de skov- strækninger, jeg kender bedst pa øerne. Med forbigaelse af forarsplanter som Gage, Orchis mascula, Anemone nemorosa og ranunculoides, Corydalis 0. s. v. om hvis udbredelse jeg ikke kan have nogen mening, savnede jeg her Orobus ver- nus og niger, Lathyrus silvestris, Vicia silvatica, Ervum, tetraspermum, Geum intermedium, Agrimonia odorata, Cir- cea alpina, alle arter af Acer, Hypericum hirsutum, Dianthus Armeria, Monotropa, Pyrola minor og secunda, Anemone Hepatica, Selinum, Melampyrum cristatum og nemorosum, Veronica montana, Galeobdolon,: Origanum, Lonicera Xylo- steum, Campanula latifolia, Lappa intermedia, Rumex con- glomeratus, Platanthera, Epipactis latifolia og microphylla, Neottia, Allium Scorodoprasum, Carex elongata og Melica nutans, men der er vel ingen tvivl om, at flere af disse ville findes ved en omhyggeligere undersøgelse. Endnu stod tilbage at undersøge de talrige søer i egnens østlige del, nemlig Viborg-sø, Rindsholm-, Ved- og Hald-sø og den mindre Vind-sø. Vegetationen i sidst- nævnte frembød intet mærkeligt og kan derfor her forbigåes. Langs øst- og nordbredden af Viborg-se samlede jeg Æqui- setum palutre var. arenaria, krybende former af, Batrachium marinum og Mimulus luteus, hvilken sidste nu har udbredt sig sa stærkt, at den endog på større pletter -— navnlig hvor kildevæld befordre dens vækst — bogstavelig fortrænger en- 241 ; hver anden vegetation. Næppe vilde nu nogen, der tidligere intet havde hort om denne art her, falde pa at antage den for en tilfældig forvildet plante. De øvrige 3 seer, der strække . sig fra Dollerup mod nordost til. Rindsholm, ere indbyrdes forbundne, og det er derfor sandsynligt, at de sjeldnere ar- ter, jeg fandt i den ene af disse, også ville findes i de to an- dre. Potamogeton marinus og Batrachium marinum fandtes i dem alle (Viborg-se medindbefattet) , ligesom Ranunculus. _ reptans, Batrachium hederaceum, Montia rivularis, Stellaria crassifolia og Rumex obtusifolius ce. var. divaricata ved deres bredder, hvilke for øvrigt ikke overalt frembød det samme nøgne udseende som de først besøgte søer (Flynder-sø 0.s.v.). Lobelia bemærkede jeg dog ikke her, og Littorella lacustris fandtes kun ved Hald pa 2—4 fod dybt vand. Foruden for- nævnte arter sas af almindeligere planter i søerne: ÆEleo- charis acicularis, Potamogeton natans, polygonifolius, rufescens, gramineus, perfoliatus, crispus, zosterefolius, pusillus og pec- tinatus (sidstnævnte i stor mængde i Viborg-se), end videre Ceratophyllum oxyacanthum, Myriophyllum spicatum og ver- ticillatum, Nuphar, Nymphea, Hydrocharis og flere ligesa alm. planter. Det bedste udbytte fik jeg dog i Hald-se, ved ruinerne af gamle Hald. Her samlede jeg pa en lille plet — ved at søge efter Isoétes — Littorella lacustris, Batra- chium marinum, Potamogeton marinus, P. nitens og deci- piens, af hvilken sidste eksempl. herfra ville blive tegnede til Flora Danica. A] Hermed matte min undersagelsesrejse — der påbegyndtes den Iste og endte den 27de avgust — betragtes som tilende- bragt. Af arter, der ikke hidtil vare bemerkede i Jylland indbragte rejsen følgende: Alopecurus agrestis, Avena hybrida, Poa fertilis, Ruppia brachypus, Potamogeton rutilus, Ceratophyllum muticum, Viola stricta, Geranium palu- stre, Ononis campestris og Lotus tenuis, samt en for den dan- ske flora ny art: Potamogeton decipiens Nolte. Former man til slutning et billede af vegetationen i dens hovedtræk, sa nøjagtigt som det efter en enkelt rejse er Botanisk tidsskrift. Anden række. I, 16 242 muligt, ville de planter, der sa at sige ere bundne til rulle- stenssandet — hvad enten de nu findes pa hederne eller i hedemoserne eller ved de sandede sebredder — naturligvis blive de mest fremtrædende i billedet, nærmest disse ville vel vandplanterne hævde deres plads; men arterne ere til dels andre, eller de enkelte af disse optrede med hensyn til mængde og hyppighed ikke sa lidt forskelligt fra vegetationen pa Øerne. Ukrudsplanterne kunne vel her forringe landman- dens udbytte og besværliggare ham jordens dyrkning i lige sa høj grad som i de frugtbare egne, men antallet af arter er langt ringere end i disse, hvilket ogsa gelder for ruderat- planternes vedkommende. At skovplanterne ogsa optreder med et ringere antal arter kan vere en følge af, at de her ere indskrenkede til skovene ved Hald og de to sma lyst- skove, og at planter som Pulsatilla nigricans o. fl. mangler, eller Gnaphalium arenarium er sjælden, uagtet de her matte finde en passende jordbund, ma vel tilskrives disse arters mere østlige voksekreds, ligesom flere her hyppige arter som Equisetum Telmateia, Phyteuma, Batrachium hederaceum, der have en mere vestlig voksekreds, enten ganske mangle eller ere sjældne pa Øerne; men hvorledes skal man forklare mangelen af sandplanter som Setaria viridis, Herniaria gla- bra, Delphinium Consolida o. fl.? — dog disse arter ere måske oversete. Inden jeg slutter disse bemærkninger om min rejse må jeg endnu tilføje, at jeg har været stærkt fristet til kun at meddele fundet af sjældnere planter i den besøgte egn, men derved vilde rejsens mål: en omhyggelig botanisk undersøgelse af egnen endnu mindre være nået. I sagens interesse har - jeg troet det bedst at anføre de arter, som jeg savnede. Flere af disse ere vistnok oversete, men enhver, der har givet sig af med lignende undersøgelser, vil også vide, hvor van- skeligt det er på én gang at have sin opmærksomhed hen- vendt på et så stort antal arter og da navnlig dem blandt disse, som man er vant til at se overalt, og hvor uover- 243 kommeligt det er at notere enhver art efterhanden som man ser den. Af frygt for at blive trættende har jeg i det foregående _ undgaet at nævne arter, der ere lige almindelige for alle landets egne, men i hab om at en sa vidt mulig fuldstendig plantefortegnelse fra en eon i midtpunktet af Jylland ikke vil vere uden interesse og i hvert fald vil kunne tjæne som grundlag for en fuldstændigere undersøgelse, har jeg for at gøre mine optegnelser mere fuldstændige henvendt mig til lerer Schmidt (forhen i Fusing), overretssagforer Morville og adjunkt Feddersen i Viborg og af dem erholdt værdifulde bi- drag til en sadan fortegnelse, der endnu ventes mere fuld- stændiggjort ved bidrag fra seminarielerer Th. Jensen og apotheker G. Jensen, ligesom professor J. Lange vil give den forøget værd ved berigtigelser og tilføjelser af det rige mate- riale, der star til hans radighed, hvorefter den vil blive op- taget her i tidsskriftet. 16* OVERSIGT OVER DE I AARENE 1869—71 I DANMARK FUNDNE SJELDNE ELLER FOR DEN DANSKE FLORA NYE ARTER VED JOH. LANGE. Den Oversigt, som herved meddeles, trænger ikke til at ledsages af udforlige Indledningsbemerkninger, idet den slut- ter sig nøje til tvende lignende, i tidligere Hæfter af Bot. Tidsskrift (II, p. 30 og III, p. 67) optagne Oversigter over det botaniske Udbytte i 1865—66 og 1867—68. Ligesom i hine Fortegnelser, saaledes har jeg ogsaa i denne, ved en- kelte Arter tilføjet Bemærkninger, sigtende til at oplyse dels deres Slegtskab med eller Adskillelse fra andre ner staaende Arter, dels deres Udbredelsesforhold m. m. Som Medlem af den botaniske Forenings Bestyrelse har jeg paataget mig at udføre det Bestyrelsen i Folge Lovene paahvilende Hverv at gjennemgaa de til Foreningen fra sam- mes Medlemmer aarligt indkommende Planter og at optegne hvad der ved dette Gjennemsyn maatte vise sig egnet til at noteres og offenliggjores. Udbyttet af dette Gjennemsyn dan- ner Grundlaget for denne ligesom for de tidligere Fortegnelser, hvortil fremdeles kommer de paa den botan. Forenings Ud- flugter gjorte Iagttagelser over sjeldne eller interessante Plan- 245 ter. Men den betydeligste Del af denne Fortegnelses Indhold _skylder jeg imidlertid velvilligen meddelte Bidrag fra for- skjellige botaniske Venner og Correspondenter, hvis Navne ved hvert Findested især ere anførte. Mængden af disse Med- delelser vidner gledeligt om den stedse tiltagende Iver og Nejagtighed, hvormed Botanikens Dyrkere i Landets forskjel- lige Provinser undersøge hver sin nærmeste Omegn, men det fremgaar ogsaa af disse med saa korte Mellemrum leverede Fortegnelser, at den danske Flora endnu er langt fra at være tilstrækkeligt undersøgt, idet vor fanerogame Flora i disse 3 Aar er forøget med et Antal af ikke mindre end 16 Arter og 10 Former eller Afarter, som enten aldeles ikke eller kun med Tvivl vare angivne fra Danmark. Jeg har derfor ikke op- givet Haabet om, at flere Arter, som endnu mangle i den danske Flora, men ere fundne i de nærmeste Nabolande, ogsaa efterhaanden ville findes her, f. Ex. Astragalus arenarius, Trapa na'ans (som i Fjor er funden i det nordlige Skåne, og hvis Nødder, som bekjendt, for nogle Aar siden bleve fundne i en Mose paa Lolland af Hr. Rostrup), Polygala comosa, Dianthus arenarius, Silaus pratensis, Ledum palustre, Equi- setum littorale o. fl. Jeg har i denne Fortegnelse fremdeles optaget de fra Sønderjylland meddelte Voxesteder, dels for at holde mig til den i min Haandbog fulgte floristiske Begrænsning, dels fordi overhovedet Sønder- og Nørrejyllands Vegetation er saa nøje beslægtet, at ingen skarp eller naturlig Grænse i plante- geografisk Henseende falder sammen med den nu gjældende politiske Begrænsning. Men selv om denne skulde blive endelig fastslaaet og ikke, som vi alle haabe, maatte blive afløst af en retfærdigere og i national og sproglig Henseende naturligere Afgjørelse, forekommer der mig ikke at være Grund til, i videnskabelige Arbejder, at gjøre nogen Forandring i naturlig begrænsede Floragebeter paa Grund af Landafstaael- ser og derpaa grundede Forandringer i den politiske Indde- ling, da denne Fremgangsmaade, ved strængt at følges, vilde have idelig Omarbejdelse af de floristiske Arbejder til Følge. 246 Derimod har jeg udelukket saa godt som alle de i Sjælland gjorte Fund. Idet nemlig Sterstedelen af disse dels allerede ere meddelte i den nys udkomne udferlige Beskrivelse af Sjellands nordestlige Del (ved Hr. Mortensen), dels ville blive optagne i de Localflorer, der om kort Tid kunne ventes for Sydvestsjelland og Egnen om Roskilde, vilde det vere overflødigt, her at angive Voxesteder for Planter, som ere eller ville blive nævnte andetsteds. Efterhaanden som de danske Localflorers Antal forages, og, hvad der nu er god Udsigt til, de fleste af Landets Egne blive omhyggeligt undersogte og beskrevne i plantegeografisk og plantestatistisk Henseende, ville Fortegnelsesr som den her | meddelte blive overfledige eller i det mindste kunne fremtræde sjeldnere, idet da de Fund, som lidt efter lidt gjeres, ville kunne meddeles som Tilleg til de forskjellige tidligere be- skrevne Egnes eller Provinsers Florer. Derfor antager jeg foreløbigt, at denne Fortegnelse ikke i den første Tid vil blive efterfulgt af flere fra min Haand, saa meget mere som det Arbejde, der er forbundet med Redaktionen af slige Opteg- nelser, ikke er ganske ubetydeligt. Men idet jeg paa den anden Side er overbevist om Nytten eller rettere Nedvendig- heden af slige Optegnelser som Materiale for fremtidige mere omfattende floristiske Verker, vil jeg selvfelgelig vedblive at samle og optegne til fremtidigt Brug ethvert Bidrag som maatte blive mig meddelt enten umiddelbart eller igjennem den botaniske Forening, og dette gjælder da ikke alene hid- til ubekjendte Voxesteder for sjeldne Arter, men naturligvis tillige enhver lagttagelse, som kan yde Bidrag til et fyldigere Kjendskab til vor Flora, f. Ex. Tilfojelser eller Berigtigelser til enkelte Arters Karakteristik, Bemærkninger om deres Voxemaade, Blomstringstid, Forhold til Jordbunds- og Tem- peraturforskjelligheder, til Lys eller Skygge o. lign. biolo- giske Faktorer, om hvilke der for en stor Del Planters Ved- kommende endnu savnes tilstrækkelig Oplysning. Flere af disse Spørgsmaal egne sig ifølge deres Natur fortrinsvis til de Botanikeres Opmærksomhed, som have fast Ophold paa | 247 Landet og i en lengere Aarrekke have let Adgang til at iagttage Planterne i deres nærmeste Omegn paa enhver Aars- tid. Ganske særligt maa det dog anbefales de i Provinserne bosatte Botanikere at udarbejde nøjagtige Localflorer, enhver for sin Egn. Da vi allerede have flere saadanne, der paa en særdeles tilfredsstillende Maade -give Oplysning om enkelte Provinsers Vegetationsforhold, kan jeg nøjes med at henvise til disse, og skal blot tilføje, at selv om Vedkommende ikke have beregnet deres Optegnelser paa at trykkes i den Form, hvori de have affattet dem, ville disse kunne afgive værdi- fulde Hjælpemidler til Kundskab om Landets Flora"). Endog Beskrivelser af enkelte ganske snævert begrænsede Locali- teters Vegetationsforhold ville have Interesse, naar den Plet, der gjøres til Gjenstand for Undersøgelse og Beskrivelse, af- viger væsenligt fra Naboegnenes sædvanlige Karakter”), og 1) Blandt de mig meddelte Optegnelser, som tildels ere optagne i den her meddelte Oversigt, har jeg fra Hr. Cand, jur. J, Lassen modtaget en For- tegnelse over de fra Samsø bekjendte Planter, udarbejdet dels efter hans egne Iagttagelser, dels efter Gjennemsyn af afd. ProvstJacobsens efter- ladte Herbarium. Om end denne Liste, som opviser et Antal af 438 fanerogame Planter for Samsø, formentlig ikke egner sig til at offenlig- gjøres i dens nærværende Skikkelse, er den lige fuldt et vigtigt Bidrag til Øens Flora, og det tør maaske haabes, at der paa Grundlag af denne Liste, navnlig ved at tilføje de for endel af Arterne manglende Angivelser af deres Udbredningsforhold og ved at forudskikke nogle orienterende Be- mærkninger om Samsøs almindelige Naturforhold, vil kunne tilveie- bringes en fuldstændig samsøisk Localflora, som vil være af ikke liden Interésse bl. A. paa Grund af Øens Beliggenhed i omtrent lige Afstand fra Sjælland, Fyen og Jylland. ?) Som et Exempel paa en ret ejendemmelig og fra de nærmeste Egne ikke lidet afvigende Localitet, der synes at fortjene yderligere Under- søgelse, skal jeg her meddele et Brudstykke af nogle floristiske Med- delelser fra det sydlige Fyen, som ere mig meddelte af Lærer S.Peter- sen, og som jeg med Forfatterens Samtykke lader aftrykke. Hans Med- delelse lyder saaledes: »Sortesøen og dens Omgivelser: Egnen omkring Faaborg er ikke alene et af de smukkeste og mest afvexlende Landskabspartier i Fyen, men den har ogsaa ret ejendommelige Vegetationsforhold, som vel ere en omhyggelig Undersøgelse værd. Dette gjælder navnlig det skov- klædte Parti af de saakaldte „fyenske Alper“, som strækker sig Nord for > Holstenshus, naar sit højeste Punkt i Rikkelsbjerg og fortsættes mod 248 det i desto højere Grad, jo nøjagtigere Forskjellighederne ere beskrevne og de formentlige Grunde dertil ere paaviste, 1 N. V. i Svanninge Bakker. Dette meget couperede Terrain afvexler med Rullestenssandbanker beklædte med Bage-, Gran- og Naale-Skov (Gjerup Skov) og dybe Dale, hvis Bund enten dækkes af Skov og Krat eller fyl- des af Smaasger og Moser. Allerede et flygtigt Skjøn lader formode, at deyne Egn maa gjemme en Del Planter, der ellers ere karakteristiske for Østjyllands bakkede Heder, fordi Landskabskarakteren i det hele minder mere om Jylland end om Fyen — en Formodning, som ogsaa bliver foreløbig bekræftet, idet man næsten overalt træffer paa to af Halveens mest karakteristiske Planter: Lyngen og Blaabærret. Nogle smaa botaniske Udflugter, som jeg navnlig i Fjor Sommer har havt Lejlighed til at foretage i Gjerup Skov, har overbevist mig om at Egnen omkring Hol- stenshus i høj Grad fortjener en nøjere botanisk Undersøgelse og til Orientering tillader jeg mig efter Hukommelsen at beskrive de interes- santeste Localiteter: Naar man følger Kjørevejen fra Holstenshus til Corinthkroen gjen- nem Gjerup Skov, har man paa et langt Stykke Holstenshus Dyrehave- hegn paa højre Haand; naar man kommer forbi ,,Rikkelsbjerg“, som lig- ger lidt fra Vejen paa venstre Haand og er let kjendelig paa en muret, sneglehusformet Stensætning paa Toppen, følger Vejen Dyrehavehegnet endnu et Stykke, men derpaa svinger den ud fra dette imod Nord. Man har da paa højre Haand en ret anselig Bakke med faste Bænke paa Top- pen og naar man er kommen et lille Stykke forbi denne, skimter man i et Bøsseskuds Afstand fra Vejen til Venstre en lille Sø, som kaldes „Sorte- søen", Denne Sø, som ikke er afsat paa Mansas Kort over Fyen, maa ikke forvexles med den lidt længere mod Vest liggende ,@rese“, fra hvilken den har en meget forskjellig Karakter, Sortesøen er næsten kredsrund, meget lille og vil med Tiden blive en ægte Skovmose, da den er omgiven af en Bræmme af Hængedynd, overkledt med Sphagnum. Paa de 3 Sider er den omgivet af Skov, der ved sin Skygge giver Søen en mørk Tone — deraf sandsynlig Navnet —, paa den fjerde Side, mod Nord, falder en temmelig brat, tildels lyngklædt, Bakke af imod Søen. Det er navnlig omkring denne Sø, at man finder en Vegetation, som minder meget baade om nordsjællandske og østjydske Moser. Paa den lille Strækning fra Vejen til Søen træffer man i Mængde Viola epip- sila, som forøvrigt er almindelig i det midterste Fyen. Naar man kom- mer ned til Søen, overraskes man paa den Bred, der vender mod Vejen, — mod Øst — af et kraftigt men lille Lyngparti, hvorimellem Lyco- podium annotinum hist og her fremviser sine friske, grønne Grene. Er man kommen over Lyngrevlen ud paa Hængedyndet, vil man i Dynd- huller finde Rhyncospora alba og imellem Sphagnum paa Hængedyndet hist og her den sjællandske Scheuchzeria palustris sammen med Malaxis paludosa. Alle disse Planter voxe hver for sig i ringe Mængde tillige- med almindelige Moseplanter paa den Søbred, som vender mod Vejen. ae 249 Jeg har i denne Fortegnelse, ligesom tidligere, optaget adskillige med fremmede Sædarter indforte eller fra Haver udvandrede Arter, som ved et + foran Navnet ere betegnede som ikke henhorende til Landets egenlige Flora. Det er med Hensyn til slige fremmede Borgere neppe muligt at drage en bestemt Grænse mellem de Arter, som bør optages og dem, der ber udelades af en slig Liste, naar man ikke vil over- Paa Nordbredden, hvor Bakken træder tæt ned til Seen, er Hængedynds- bremmen meget smal, og de nævnte Planter forsvinde derfor, men er- stattes af den jydske Empetrum nigrum, Lastrea dilatata tilligemed en Calamagrostis- Art, der vistnok er en Form af C. lanceolata. Paa den sydlige Bred fortsettes Hengedyndet i en lille Engstrekning: her voxer Empetrum temmelig almindelig. Paa den sydlige Bred voxe nogle faa Exemplarer af Scheuchzeria, her findes ogsaa en lille Sandrevle med Krat af almindelige Rubus-Arter. Paa Nordvestsiden fortsetter Skoven sig ned til Seen med et spredt Krat navnlig af Ellebuske. Ingen af de nævnte Planter kan betegnes som Karakterplante, da de alle forekomme i ringe Mengde, derimod er den inderste Rand om Sgen bevoxet med en frodig Krands af Lastrea Thelypteris og i Skov- randen mod Syd er Corydalis claviculata almindelig. Mellem Søen og Rikkelsbjerg er der en lille Mose og Kjerstrekning, hvor Osmunda re- galis voxer, men sparsomt. Naar man gaar fra Søen tilbage til Kjerevejen og staar med An- sigtet mod den i Begyndelsen omtalte Banke med de faste Bænke paa Toppen, hvorfra der er en vid og meget smuk Udsigt, har man en Skov- vej tilvenstre, som løber langs Bakkens Fod. Naar man følger denne, kommer man gjennem en Granskov i østlig Retning til en større Tørve- mose, som fortsættes af et Par andre. Paa den første. af disse dominerer Empetrum nigrum og Rhyncospora alba, paa de andre tildels Peuceda- num palustre. Til Sammenligning med disse Vegetationsforhold bemærkes: 1) at der ved en lille Kjærstrækning mellem Svanninge Bakker, strax naar man er kommen tværs over Hovedlandevejen mellem Odense og Faaborg, til- venstre for ,Plantagen“, (efter at have fulgt en Linie fra Rikkelsbjerg mod Vest forbi ,Ureseen“, der har sandede, stenede Bredder og ikke synes at. frembyde nogen botanisk Interesse) ligeledes træffes Rhyncospora alba, men kun meget sparsomt, sammen med Eriophorum alpinum, Epi- pactis palustris og Potentilla procumbens med 4- og 5-delte Blomster, (Karakterplante for dette Kjær er Typha angustifolia), — 2) at der i den af Hr, Seminarielærer Mortensen i Botanisk Tidsskrift, 2det Bd. S.16 omtalte lille Hedestrækning mellem Sandager og Ryslinge voxer Erica Tetralix i stor Mængde og hist og her Vaccinium Vitis Idæa og 3) at den ogsaa derfra opgivne Arnica montana er almindelig i Egnen om- kring Ryslinge og Ringe.“ 250 hugge Knuden ved at udelukke alle Arter, om hvis Ind- fadsret der kan vere Tvivl, men ved at folge denne Frem- gangsmaade vilde man komme til at udskyde flere af vore nu almindelige Ukrudsplanter, som oprindelig utvivlsomt ere indferte her i Landet til forskjellig Tid. Nogle af disse have sandsynligvis havt Ophold her lige saa længe som der har fundet, Dyrkning Sted af Mark, Have og Skov, men andre have derimod forst udbredt sig i en langt senere Tid, ja selv i den sidste Menneskealder ere adskillige Arter, som tidligere enten aldeles ikke vare fundne her i Landet eller kun. iagttagne paa ganske faa Steder, udbredte ved Selvsaa- ning i forskjellige Egne og optræde ofte i saa stor Mengde at de faa en kjendelig Indflydelse paa Vegetationens Karak- ter"). Der kan neppe være Tvivl om at saadanne Arter bør medoptages i Landets Flora, og som Bidrag til Floraens Historie er det derfor ikke uden Interesse at meddele, hvad der er bekjendt om deres Forekomst, for at blive i Stand til at forfølge deres Udbredelse i Landet, om muligt fra den Tid, da de først bleve iagttagne. Jeg har af denne Grund saavel i min Haandbog som i de siden tredie Udgave offenliggjorte Fortegnelser optaget alle saadanne fra fremmede Lande ind- vandrede Arter, som have vist sig i flere Aar og om hvilke det kunde formodes at de ville formere sig ved Selvsaaning og udbrede sig videre. Derimod har jeg i Regelen ikke op- taget Arter, som have været iagttagne kun paa ét Sted i et enkelt eller ganske faa Exemplarer, da slige aldeles tilfældigt forvildede Individer, som kun vise sig en eneste Gang for derpaa atter at forsvinde, naturligvis ikke have nogen flori- stisk Interesse. 1) Exempelvis skal jeg her nævne Trifolium hybridum, Melilotus arvensis, Berteroa incana, Alyssum calycinum, Camelina silvestris, Neslia pani- culata, Cuscuta Trifolii, Anthemis tinctoria, Lolium Linicola, L, mul- tiflorum 0.8. v. 288 Collemace»!), (?) Lichina pygmea Ag. I Liebmanns Herbarium findes et Exemplar betegnet »ad littora Fionie«. Maaske har dog her en Forbytning fundet Sted. Collema microphyllum Ach. Jyll. Bogestammer i Addit Skov (Rostrup). - **#)»Leptogium microscopieum«, Fyen: Skaarup(Rostr.). L. lacerum var. pulvinata. Jyll.: Silkeborg (Hornem. Herb.). Lichenacex. Ramalina polymorpha * scopulorum (Retz). Frugt- bærende Expl. paa Hirtsholmen (Feilberg) og Læsø (Ja- cobsen). Cladonia gracilis var. degenerans (Flk.). Bornh.: Al- mindingen (Th. Schiøtz). aie *Umbilicaria cylindrica (Ach.). Fyen: En stor Sten paa Ravnebjerg (Rostr.). Peltigera horizontalis(L.'. Sjæll.: Skoven ved Kongens Moller (Bot. Foren.). P.aphthosa(L.). Slesv.: Horskobbel ved oe (G. Jensen). Cetraria sepincola (Ehrh.). Frugtberende Expl. paa Ene- - træer ved Madum Sø i Jyll. (Branth). C.juniperina (L.). Store Exp]. sammen med foreg. Art (B.). Parmelia Mougeotii Schar. med en enkelt Frugt samme- steds som de 2 foreg. (Branth). Lecanora circinata (Pers.). Smukt udviklet Expl. paa en Kalksten i Fyen (Voxested ikke angivet, Liebm. Herb.). Rinodina pyreniospora (Nyl.). Jyll.: Heden paa Kle- strup Bakker ved Nibe (Branth). 1) Fortegnelsen over de Arter, hvormed vor Flora er bleven forøget siden Udgivelsen af Lichenes Daniæ (Bot. Tidskr. III, 127 ff.) er for denne og de tvende følgende Familiers Vedkommende meddelt af Pastor J. Deich- mann-Branth. =?) De med * betegnede Arter ere nye for den danske Flora. 252 Thelotrema lepadinum Ach. Sjell.: Paa Bogetreer ved Lillerød (Grønlund). | Phlyctis argena(Flk.). Sjæll.: Et Par Steder ved Skjelsker (Branth). | ” Lecidea lucida Ach. Flere Steder paa Stengjærder i Nordsjælland (B.). L.tenebricosa (Ach.). Sjæll.: Snekkersten, Lillerød (Grøn- lund). *L. minuta f. viridella Nyl. (Biatora micrococca Körb.) Ved Grunden af Fyrrestammer i Gjerdrup Plantage (Branth). Lecidea insularis Nyl. Sjell.: Flere Steder paa Sten- gjerder ved Skjelsker (Branth). Bilimbia pineti(Ach.). Flere Steder paa Fyrrestammer i Sydvestsjælland (Branth). * B. cyrtella f. saxicola Th. Fr. Sjæll.: Paa en Kisel- Kalksten ved Skjelsker (Branth). B.farinosa (Ach.). Fyen (Bot. Haves Herb.); Loll.: Paa Eg ved Kristianssede (Rostr.). * Bacidia arceutina f. intermedia Stizenb. Sjell.: Gl. Egetræer paa Stigsnes ved Skjelskor (Branth). B. umbrina (Ach.) er 1 det Hele temmelig almindelig (B.). B. citrinella (Ach.). Sjell.: Gribs Skov (Bot. Foren.) ; Jyll.: Moskov ved Rold (Branth). * Buellia sp. (forsan nova) Fyen: Snyltende paa Levet af Stereocaulon ved Helager (Rostr.}. Tromera resinæ (Fr.). Sjæll.: Paa Grantræer i Bromme Plantage ved Sorø (Branth). Graphis varia f. diaphora (Ach.). Sjæll.: Paa Kalk- skorpen af Flint i et Stengjærde ved Suserup pr. Soro (Branth). Arthonia cinnabarina (DC.). Sjæll.: Paa Bogetræer ved Kjebenhavn (Liebm. Herb.) og ved Kongens Moller (Bot. Foren.). | * A. pineti Korb. Jyll.: Paa Bogetræer ved Skjorping pr. Aalborg (Branth). 253 Schizoxylon dryinum (FIk.). Sjæll.: Paa gamle Ege ved Skarrit-Se (Bot. Foren.). Pertusaria communis? Wulfeni f. chlorantha Zw. Jyll. Paa Bogestammer ved Buderupholm (Branth). + Pyrenula interjungens (Nyl.). Bornh.: Paa Klipper ved Gudhjem (Grønlund). * P, betulina Lahm. Sjell.: Pyknider paa Birk paa Stigs- næs ved Skjelskør (Branth). * P, sp. (forsan nova, e stirpe P. muscicolæ). Jyll.: Paa Lynggrene paa Klæstrup Bakker ved Nibe (Branth). Epiconiaceæ. Coniocybe furfuracea (L.) Paa flere Steder i det syd- lige Sjælland (Branth). Cyphelium melanophæum (Ach.). Sjæll.: Ved Rørtang og Kjørom (Liebm. Herb.). Hepaticæ!). Riccia fluitans L. «. aquatica. Lolland: Torrigskov, Fyen: Skaarup paa flere Steder (Rostrup). R. erystallina L. Lolland: Stensgaard (R.)*). Jylland: Mergelgrav ved Malle (Th. J.). R. natans L. Exemplarer ere sendte til R. af Lærer An- dersen i Stubbekjobing, som 1868 fandt dem i Gaaseso ved den nevnte By. R. glauca L. Hist og her paa Lolland og Fyen. I Egnen om Skaarup er den, merkelig nok, meget almindelig paa det tynde Lag Jord, som sædvanlig legges ovenpaa Sten- gjærder (R.). Sjælland: Thostrup pr. Ringsted (S. L.). *R. bifurca Hoffm. Jyll.: Hist og her paa Heden ved Ra- num, Mergelgrav ved Hyllestedgaard pr. Løgstør (Th. J.). 1) Bidragene for denne og de to følgende Familiers Vedkommende ere med- delte af Adjunkt C. Grønlund. 2) R. = Rostrup, S. L. — Samsøe Lund, Th. J. = Thomas Jensen, > Gr. = Grønlund. | 254 *Marchantia polymorpha L. var. rivularis N. abE. c. fr. Jylland: Grusgrav i Glands Skov (Th. J.). Preissia commutata N. ab E. Falster: Stubbekjobing, Langeland: Hennetved (R.). Sjælland: Skarrit-Se (Bo- tanisk Forening). Fegatella conica Corda. Meens Klint (R.); Slesv.: Hors- kobbel, Kalvevad (G. Jensen). Metzgeria furcata N.abE. med Han- og Hunsvob. Jyll.: Bjernsholm paa gamle Elletreer (Th. J.). — — var. prolifera N.abE. med Hunsvob. Jyll.: Lunds- gaard ved Løgstør (Th. J.). Aneura multifida Dumort. Lolland: Birket (R.). Sjell.: Ordrup Mose med Frugt (S. L.). A. pinnatifida N. ab E. Falst.: Stubbekjebing (R.). A. palmata N. ab E. Sjell.: Rudersdal (S. L.). — — * ß.major. Jyll.: Tørvegrave ved Bjørnsholm (Th. J.). Pellia epiphylla N. ab E. a. fertilis N. ab E. Sjælland: Lyngby Mose, Frederiksdat (S. L.). Lillerød, Hanplante (Gr.). Jyll.: Gub Se pr. Silkeborg, Hunpl. (Joh. Lge.). P. calycina N. ab E. Sjælland: Groft ved Fileverket i Frugt, Frederiksdal i Frugt (S. L.). Blasia pusilla L. Lolland: Gottesgabe (R.). Fossombronia pusilla N. ab E. Fyen: Skaarup, Jyll. Addit (R.). Lejeunia serpyllifolia Lib. Fyen: Klingstrup (R.). Sjæll.: Skarrit-Se sei Foren.). Jyll.: Trelde Skov (M. T. Lange). Ptilidium ciliare N. ab E. var. Wallrothiana N. ab E. Lolland: Stensgaard paa Birk (R.). Chiloscyphus polyanthos Corda. (— var. af Lopho- colea heterophylla i Consp. Hepat. Danie). Jyll.: Paa Jorden i Lunden ved Bjernsholm (T. J.); Bred- derne af Lyng So pr. Silkeborg (Joh. Lge.); Fyen: Næs- byhoved (M. T. Lge.). d . 255 Chiloscyphus polyanthos var. rivularis N.abE. Jyll.: Vindinge ved Vejle (Joh. Lge.); Grejsdalen (Th. J.). C. pallescens N. ab E. Lolland: Stokkemark (R.). Jyll.: Salten Langse (R.), Bredderne af Gub Se ved Silke- borg sammen med Pellia epiphylla (Joh. Lge.). Lophocolea Hookeriana N. ab E. Loll.: Herredskirke; Fyen: Vejstrup (R.). L. minor N. ab E. 6. erosa N. abE. Sjell.: Frederiks- dal, Fuglevad Malle (S. L.). L. heterophylla N. ab E. Lolland og Fyen paa mange Steder (R.). Jungermannia crenulata Sm. Sjælland: Thostrup ved Ringsted med Frugt (S. L.). Fyen: Skaarup; Jylland: Hobro (R.). — — var. gracillima E. B. (= J. Genthiana Hib. efter Gottsche). Jyll.: Meget udbredt paa side Steder i He- derne N. QO. for Løgstør, i Vester-Hanherred, ved Thor- stedlund o. m. a. Steder (Th. J.). J. Schraderi Mart. var. undulifolia N. ab E. steril. Jyll.: Kjær paa Øland (Th. J.). ?* J. pumila With. Exemplarer samlede af Rostrup ved Skaarup turde henregnes til denne Art, forsaavidt deres sterile Tilstand tillade en nøjere Bestemmelse (Th. J.). J. acuta Ldbg. forma aggregata'N. ab E. Jyll.: Grejs- dalen (Th. J.). J. inflata Huds. Foruden de hyppigt forekommende varr. laxa, fluitans og compacta N. ab E. kan endvidere og især fremhæves en var. flagellifera Th. J., udmærket ved sine bladløse, pidskedannede, bugtede Grene, aldeles lig dem hos Sphagnoecetis, med hvilken den voxer sam- ‘men i Sphagnum-Kjær. Jyll.: Vilsted (Th. J.). J. porphyroleuca N. ab E. Jyll.: Strandbrink ved Selde i Salling (Th. J.). J. capitata Hook. Sjell.: GjelseSkov (S.L.). Loll.: Ve- sterborg; Fyen: Kirkeby (R.). J. bicrenata Ldbg. Loll.: Vesterborg; Fyen: Helager, Hol- 256 stenshus (R.). Sjell.: Gjels Skov, Rudersdal, Fuglevad Molle, Hareskov (S. L.). Jylland: Bakker S. f. Vejle (3: Lge.): Jungermannia Schreberi N. ab E. Fyen: Redskebelle, Klingstrup (R.). J. attenuata Ldbg. Fyen: Hindsgavl; Jylland: Grejsdalen (J. Lge.). J. connivens Dicks. Lolland: Nysted (R.). « divaricata E.Bot. Overmaade hyppig i Syd-Fyen (R.). J.(Trichonanthus Spruce) Francisci Hook. Fyen: Kej- berg Skov ved Nyborg (M. T. Lge.). J. minuta L. forma minutissima. Heljæsbakker ved Nexø (Th. J.). J. exsecta Schmid. Jyll.: Addit Skov ved Salten Langse (R.), Grejsdalen ved Vejle (J. Lge.). Sjæll.: Fortunen, Seskoven ved Sore (S. L.). obtusifolia Hook. Sjell.: Thostrup pr. Ringsted, Ru- dersdal (S. L.). Jyll.: Bakker ved Vejle (Joh. Lge.). J. intermedia Ldb. forma major N. ab E. Fyen: Tyb- rind (M. T. Lange). Jyll.: Lindum Skov (Th. J.). Denne stemmer ganske med Nr. 44 og 312 i Rabenhorst Hepat. Eur., blot at calyx er en Smule smallere og staar 1 Spidsen af Stænglen og i Flugt med denne (Th. J.). — — forma scrediata, protracta, repens. Jyll.: Paa et Dige ved Lundsgaard (Th. J.). Det er ikke let at af- gjøre, om den skal henføres til forma $. major eller tik sed = * capitata Hook., hvilke paa mange Maader flyde sam- men (Th. J.). Scapania curta Ldbg. Sjell.: Fuglevad Melle (S. L.). Fyen: Svendborg (R.). Jylland: Bredderne af Gub Se (Joh. Lge.). S. nemorosa N. ab E. Sjæll.: Soskoven ved Sorø (S. L.). Sphagnaceæ. Sphagnum fimbriatum Wils. Jyll.: Bulbjerg (Gr.). S. molluscum Bruch. Jyll.: Berglum Skov ved Ugilt (Gr.). LÀ Po _ 957 Bryaceæ. Ephemerum serratum Hmpe. Fyen: Skaarup (R.). E. patens Hmpe. Lolland: Stensgaard (R.). | Weisia viridula Brid. var. densifolia Schimp. Jyll.: I store, lost sammenhængende Tuer i Grejsdalen. Planterne ere næsten tommelange, Frugterne næsten lige saa store som hos Dicranoweisia cirrhata (H.). (Th. J.). — — var. amblyodon Schimp. Bornh.: Hammeren, Gud- hjem (Th. J.). W. cirrhata Hdw. Fyen: Egekrattet om Glorup Dyre- have (R.). Dicranella crispa (H.) Br. et Sch. Jyll.: Aalborg (Mörch). Ved Selde i Salling paa Strandbakker, i Lunden ved Lundsgaard ved Løgstør (Th. J.). Dicranum fuscescens Turn. Jyll.: I Sydkanten af Rold Skov i Skovbunden mellem høje Bogetr&er yppigt frugt- berende; paa lignende Steder i Marselisborg og Skaade " Skov, men ufrugtbar (Th. J.). D. palustre Lapyl. Jyll.: Ved Selde i Salling frugtb. (Th. J.) D. spurium Hdw. Jyll.: Hist og her paa Heder ved Vild- sted og Ranum, men kun én Gang funden i Frugt (Th. J.). Campylopus fragilis Schimp. Jyll.: I stor Mengde i. | Skovbunden paa Bakkerne i Grejsdalen (Th. J.). Pottia minutula Hmpe. Fyen: Klingstrup (R.). Distichium capillaceum Br. et Sch. Sjell.: Lellinge Skov ved Kjoge (Bot. Foren.)! D. inclinatum Br. et Sch. Jyll.: Temmelig hyppig paa Carex-Tuer i et lille Kjær ved Hedegaard (Bjørnsholm Sogn) pr. Løgstør (Th. J.). Cinclidotus fontinaloides Pal. Beauv. Fyen: Vejstrup Aa (R.). Grimmia HartmaniSch. Sjell.: Skarrit-Se (Bot. Foren.), Racomitrium heterostichum Brid. Jyll.: Børglum Skov ved Ugilt (Gr.). R. lanuginosum Brid. Sjell.; Gribs Skov (Bot. Foren.). Botanisk tidsskrift, Anden rekke. I. 17 258 Hedwigia ciliata Ehrh. var. subimberbis. Jyll.: Stene ved Aarupgaard S.O. for Løgstør, sparsomt blandet med Hovedarten (Th. J.). Ulota crispula (Hrnsch.) Br. et Sch. Jyll.: Olands Skov paa Stene (Th. J.). Orthotrichum pulchellum Hook. et Tayl. Fyen: Eng ved Vejstrup (R.). Jyll.: Olands Skov paa store Rullestene (Th. J.). Slesvig: Haderslev, Oxenvad paa Grantræer (Gr.). Tetraphis pellucida Hdw. Fyen: Skaarup (R.). Splachnum vasculosum L. Jyll.: Kjer tet ved Ranum; i Sommeren 1867 og 68 fundet rigelig i Frugt, blandet med S. ampullaceum (Th. J.). Webera carnea (L.) Br. et Sch. Jyll.: Mergelgrav i Malle ved Logstor (Th. J.). Bryum inclinatum Br. et Sch. Loll.: Stensgaard (R.). * B. warneum Bland. Let kjendelig fra B. uliginosum ved sin regelmæssige Kapselform samt de brede, hule, braadspidsede og helrandede Blade; fra B. inclinatum ved sin Enbo-Blomsterstand. Ligner ogsaa B. pallens, men let adskilt ved Peristom og Kapselform. De i Bryologia Europea nævnte og afbildede fortyndede Gren- spidser ere aldeles uvæsenlige, og sikkert fremkaldte ved særlig fugtigt Voxested (Th. J.). Jylland: En lille Aflobsgroft i Strandskrænten S. for Næsby mellem Gres paa Sandjord; meget sparsom. Senere gjenset en Gang men i endnu ringere Mengde (Th. J.). B. lacustre Brid. Jyll.: I uhyre Mengde, dannende vidt- strakte Tuer paa Torvestakke i Sletengen ved Ranum (Th. J.). B. pallens Sw. Bornholm: Gudhjem (Gr.). * — var. longicolla Th. J. Skjelnes fra Hovedarten ved Kapselhalsens paafaldende Længde (næsten 3 Gange saa lang som Sporangiet), samt dens halvcirkeldannede Krum- ning. Den staar ner ved var. speciosa Schimp., til hvilken Exempl. here, der ere samlede af M. T. Lange 259 ved Lerbæk (Th. J.). Jyll.: Vildsted ved Løgstør 1 en sandet fugtig Groft (Th. J.). Bryum turbinatum Hdw. Denne Art, der neppe er al- mindelig, findes i Torvemoser i Ranum i en Yppighed, som jeg ikke har set andetsteds. Tillige optræder den her med en Rekke af Former, af hvilke i al Fald en er saa ejendommelig, at den kan opstilles som Afart. *____var. heterophylla Th.J. Stænglerne ere 3—4Tom- mer høje, voxende i store, løse, rødlige Tuer; Grenene noget langstrakte, forneden fjernt- og smaabladede, for- oven tættere besatte med Blade. Stængelbladene have den sædvanlige Form samt en i en kort Braad udlebende Ribbe, medens Grenbladene ere hule, korte og bredt ovalt-lancetdannede, dels saa godt som ribbelose (de nedre fjerntsiddende), dels med i Midten forsvindende Ribbe. Frugterne ere talrige. Der findes ogsaa Han- planter, som danne seregne Smaatuer og ere ugrenede, neppe en Tomme høje (Th. J.). — — var. Schleicheri (Schwägr.) (an — var. gracilescens (M.T. Lange i Bot. «Tidsskrift III Pag.27?) Fyen: Ved Ollerup (M. T. Lge.). Mnium serratum (Brid.) Fyen: Vejstrup (R.). M. cinclidioides Blytt. Jyll.: I næsten en Fod dybe Tuer samt i overvættes Mengde i et Kjær ved Haldrup- gaarde S. V. f. Løgstør (Th. J.). Aulacomnium androgynum Schwägr. Hist og her i Syd-Fyen (Th. J.). Buxbaumia aphylla Hall. Sjell.: Gribs Skov (Bot. Foren.). Neckera pumila Hdw. forma flagellosa. En hyppigt forekommende, udmerket Form, der skjelnes ved de me- get talrige og fine, tætsiddende Bigrene, der ved Blade- nes ringe Størrelse og merkgronne Farve stikker skarpt af mod de større, mere lysbladede Hovedgrene. Jylland: Thorstedlund, Skaade Skov, Lindum, Grejsdalen o. a. Ste- _ der almindelig (Th. J.). ' N. crispa Hdw. Jyll.: Addit Skov paa Bøgestammer (R.) 17" 260 Neckera complanata Hib. forma saxicola. Fyen: Hel- ager (R.). Antitrichia curtipendula Brid. var. pumila (terricola). Jyll.: Skaade Skov (Th. J.). Thuidium abietinum(L.) Schimp. Jyll.: En lille Dverg- form med faa og korte Grene ved Nesbydale pr. Leg- ster (Th. J.). Homalothecium sericeum (L.) var. tenella Schimp. Jyll.: Lindum Skov paa Bogetreer (Th. J.). Brachythecium reflexum W. M. Jyll.: Skovbakke ved Hobro Fjord i Frugt (Th. J.). B. rutabulum var. crassa M. T. Lge. Bornh.: Bobbe- aaens stenede Leje (Th. J.). -- — var. rivularis M.T. Lge. Fyen: Vejstrup Vandmolle(R.). B. plumosum (L.) Schimp. Jyll.: Stene i Bekke i Grejs- dalen (Th. J.). * B. Mildeanum Schimp. Nærmest lig B. salebrosum, fra hvilken den skilles ved folgende Mærker: Stenglerne oprette eller svømmende, temmelig faagrenede; Bladene noget udstaaende, længere og «smallere, helrandede, samt ustribede; enbo eller flerbo. Som sikre Voxe- steder kan foreløbig kun nævnes: Jyll.: Kjær ved Seb- ber Kloster og Tørvegrave i Ranum, hvor den forekommer svømmende. Om var. turfosa af Hypnum salébrosum i Bryol. Dan. hører (i al Fald tildels) herhen, er rimeligt nok, men endnu ikke ganske klart for mig (Th. J.). Eurhynchium myosuroides (L.). Sjæll.: Gribs Skov, Skarrit-Sø (Bot. Foren.), Thostrup pr. Ringsted (S. L.). E. piliferum (Schreb.). Sjæll.: Gjels Skov (S. L.). E. Schleicheri (Brid.) Milde = E. prælongum 6. abbre- viatum Schimp. Adskilt fra E. prelongum ved langt tilspidsede Stængelblade, samt smalle, lancetformede Grenblade. Jyll.: Skovskrænter i Marselisborg Skov, Skaade- og Ris Skov, Grejsdalen (Th. J.). Thamnium alopecurum (L.). Sjæll.: Skarrit-Se (Bot. Foren.), Thostrup pr. Ringsted (S. L.). 261 Plagiothecium striatellum (Brid.) Ldbg. Jyll.: Al- mindelig i Kya Skov, Sæbygaard Skov (Th. J.). P. undulatum (L.). Jyll.: Hyppig frugtb. i Addit Skov (R.). # P. succulentum (Wils.) S. O. Ldbg. Jyll.: I Sæbygaard Skov 1863, steril. Ellers kun kjendt fra England. Den er ner beslægtet med P. silvaticum og P. denticulatum, adskilt fra begge ved sine store og tykke Perichetier, samt ved Tvekjens-Blomsterstand (Th. J.). * Hypnum stellatum Schreb. var. protensa Schimp. Stænglerne temmelig fine, men besatte med talrige, krummede, i hinanden vævede Grene; danner tætte, ud- strakte, hvælvede Tuer paa fugtig Jord. Almindelig paa Grøftkanter ved Næsby (Th. J.). £ A. stellat. var. immersa Th. J. Indtil 6—8 Tommer høj, nedsænkt i Vand, med talrige, oprette, ligehøje Grene, der rage op over de smaa, finstilkede Kapsler. Jyll.: I en Tørvemose ved Bjørnsholm (Th. J.). H. Sommerfeltii Myr. Jyll.: Thorstedlund (fr.) (Th. J.). H. chrysophyllum Brid. Jylland: Næsby paa Greftkanter (Th. J.). H. exannulatum Gümb. Jyll.: I rigelig Frugt i Smaa- sumpe mellem Klitter i Kollerup Sogn; ved Vildsted pr. .Logstor (Th. J.). H. lycopodioides Schwägr. Jyll.: Egholm i Limfjorden (Merch) (Th. J.). | H. scorpioides Dill. forma tenwior. Jyll.: Mellem Hoved- arten i Kjær ved Ranum (Th. J.). H. Kneiffii Br. (H. polycarpum Bland., H. aduncum Hedw. efter Schimper). Jyll.: Temmelig hyppig ved Bjerns- holm, Ranum. Ved Tveboblomsterstand skjelnes den fra lignende Former af H. fluitans (Th. J.). H. fluitans L. 8. falcatum Schimp. Den ligner paa- faldende H. lycopodioides, med hvilken den jævnlig voxer i Selskab. Jyll.: Ranum i Vandhuller paa Hederne (Th.J.). H. Sendtneri Sch. 8. Wilson: (= H. aduncum Sxw.). 262 Jyll.: Almindelig i Moser ved Løgstør, ogsaa af og til i Frugt (Th. J.). Hypnum intermedium Ldbg. (H. Cossoni Schimp.). Jyll.: I Kjærene ved Bjernsholm, Vildsted, Aarupgaard og andre Steder i Logsters Omegn har jeg jævnlig fundet Former, som rimeligvis hore herhen. Mangelen af tydeligt frem- tredende Bladvingeceller adskille den let nok fra H. Sendtneri; derimod er det ikke lykkedes mig at konsta- tere Kjennet, i hvilken Henseende den ved sin Tvebo- blomsterstand skal skille sig fra H. revolvens Sw. Da denne som Fjeldplante meget sjeldent forekommer i Slettelandene, den fundne Plante derimod neppe er sjelden her, tvivler jeg ikke paa Bestemmelsens Rigtig- hed (Th. J.). * H. cupressiforme L. Af denne foranderlige Art kan endnu fremhæves følgende var.: ericetorum Br. et Sch. Stænglen høj og kraftig, opret, lysegrøn, regel- mæssig finnet; Blade meget langspidsede og smale, Kap- selstilk. forlænget. Overordenlig alm. paa Hederne om- kring Løgstør. Den ligner H. imponens, der hidtil for- gjæves er eftersøgt, men vistnok maa findes i Landet. — — var. tectorum Schimp. Jyll.: Bjørnsholm (Th. J.). * H. molluscum H. var. erecta Schimp. 4--5 Tommer hej, aldeles regelmessigt finnet med overmaade tætsid- dende Grene; Bladene klokrummede, men tillige tve- sidigt udstaaende fra Axen. Bornh.: Paa Bobbeaaens Skrenter (Th. J.). * _ — var. tenuissima Th. J. Langstrakt, nedliggende, temmelig uregelmessigt grenet; Grene fine, langstrakte, bugtede, med meget smale, overmaade langspidsede og klokrummede Blade. En meget ejendommelig Form. Bornh.: Paa Granit i Kodalen (Th. J.). H. palustre L. Fyen: Vejstrup, Lakkendrup (R.). Sjell.: Skarrit-Se (Bot. Foren.). | — — var. subsphericarpa (Brid.). Bornh.: Bobbeaaens Leje (Th. J.). 263 Hypnum cordifolium H. Hovedarten sjelden i Legster- Egnen; meget oftere findes H. giganteum. En merkelig Form: var. rivularioides T.J. findes i Næsbydale. I alt væsenlig lig Hovedarten, men det Ydre ejendomme- ligt: Den voxer paa fugtig Grund, ikke i Vand, er opret, ved Grunden svagt forgrenet; opadtil tiltage Grenene, der sidde temmelig uregelmæssigt fordelte, i Antal og Længde, hvorved Planten faaer et busket Udseende, der minder om Brachythecium rivulare. Hovedstængelens Blade ere typiske, Grenenes derimod smale, tilspidsede, med Ribben forsvindende ved Midten. Undertiden er Hovedstængelen nedliggende, og alle Grene sidde da lodrette og ere jævn- høje (Th. J.). Andreea petrophila Ehrh. Jyll.: Granitrullesteen i Addit Skov (R.). Characeæ. * Chara foetida var. gymnophylla A. Br. (de fleste Grene uden Barklag). Bornh.: @laaens Munding i Pe- dersker Sogn (Bergstedt) ! Ch. Baltica Fr. var. (en Form, der i Udseende nærmer sig til var. Danica A. Br.). Bornh.: Nexø (Bergstedt) ! Nitella flexilis Ag. «a. (N. furculata Rehb. (Nordst.)). Fyen: Vejstrup Aa i stor Mengde, udfyldende hele Aa- lobet i en kort Strekning ved Brudagergaard (Rostr.). | Jyll.: i Vandhuller ved Hatting pr. Horsens (P.\Niels.)! N. opaca Ag. (Wahlst.) G Bornh.: en Sø i Hoajlyngen, blandet med Chara fragilis (Bergstedt)! Slesv. Medol- den (Borst.)! * N. translucens (Vaill.) Ag. Denne anselige og smukke, for den danske Flora nye Art er funden i Ørnsø ved Ribe 1870 (Vilandt)! Equisetaceæ. E. arvense L. var. campestris (Schultz) Milde Monogr. 1. c. p. 225 (E. arvense B. serotinum Mey.). Sjælland: Paa en Mark N. for Sonderseen ved Jonstrup (Mort.) ! =. 264 Anm. Exemplarerne fra det angivne Voxested have oprette, 5—6“ høje, aldeles grønne og i hele deres Længde grenede Stængler, tiltrykte, gronne Skeder med hvidrandede og i Spidsen svagt brunplettede Tænder, talrige, firekantede, 2—3" lange, oprette Grene, som naa ud over det meget korte Frugtax, der udvikles i Juli. Don maa utvivlsomt henhere til Formen campestris, som Milde henregner til de ved den golde Stængels Modification dannede Former. En anden Form fra samme Egn, samlet ved Bringe, hvor den forekommer i Mængde paa sandige Bakker (Mort.) afviger derimod ikke lidet saa vel fra Hovedarten som fra den ovennævnte Form. Det frugtbare Skaft er meget kort (1'/2—2”), tykkere end hos foreg., lysbrunt- gjennemsigtigt, næsten aldeles uden Grene (kun hos en- kelte Exemplarer fandtes en Krans af Grene fra det nederste Led), Ledstykkerne ere nesten skjulte af de tætsiddende, hindeagtige, blege, i Spidsen brunplettede, noget oppustede Skeder; de golde Grene ere talrige, snart spredte, snart tet og kransformigt samlede, op- stigende eller nedliggende, omtrent af Lengde med eller | lidet længere end den frugtbærende Stængel, Frugtaxet, som udvikles i Juni— Juli, er forholdsvis stort, mindst dobbelt saa stort som hos den foreg. Form. De Exem- plarer, jeg sendte afd. Dr. Milde, bleve af ham be- stemte som henhørende til Formen campestris, men hans Beskrivelse af denne (Monogr. anf. St.) »ganze Stengel grin, kräftig, 3 bis 25” hoch, 7-12-kantig, Aste in Quirlen, kurz, bis 6—10" lang, einfach oder mit secun- dåren Astchen, sehr selten ganz astlos, meist reich be- ästet, Aste oft ährchentragend« o. s. v. stemmer ikke overens med den her fundne Plante, som snarere synes mig at maatte henfores til de ved den frugtbare Stæn- gels Omdannelse frembragte Former, men den svarer dog ikke nøje til nogen af de hos Milde beskrevne Former af denne Rekke. Jeg har i min Haandbog (3 Udg. S. 771) foreløbig beskrevet den som var. decumbens Mey., | } ee ee en 265 men denne, som ikke er sjelden paa Sandmarker og 1 Klitter, synes kun yderst sjeldent at have veret iagt- taget frugtberende (Milde og Doell omtaler den som constant ufrugtbar, Duval-Jouve (Equis. p. 186) næv- ner den blandt de meget sjeldent frugtberende Former). Om den her fundne Form, der har vist sig i Mængde og er iagttaget constant 1 flere Aar, altsaa ber ansees for en frugtberende decumbens eller opføres som en selvstændig Form, tør jeg foreløbig ikke udtale nogen Mening om, idet jeg dog for øvrigt er tilbøjelig til at antage, at der ikke lader sig drage en skarp Grænse mellem Mark- Padderokkens forskjellige Former. En tydelig Overgangs- form mellem Hovedarten og Formen campestris har jeg f. Ex. fundet fructificerende i Juli i Christinedal Skov ved Svendborg: Skaftet er foroven brunt med klokke- formede Skeder og uden Grene, forneden grønt med en enkelt Gren fra det tredie Ledstykke ovenfor Jorden. Equisetum palustre 6. polystachyon Willd. Fyen: paa flere Steder ved Kildevæld i Brinker mellem Skaarupore og Lundeborg (Rostr.)! Slesv.: Medolden (Borst.) ! E.limosum (b. verticillatum Doell) 6. polystachyon Brück- ner (ex Milde) (8. candelabrum Hook). Jyll.; Ved et Aaleb en Mil N. for Frijsenborg (Mathiesen)! Anm. Den mangeaxede Form af denne Art er i det mindste her i Landet langt sjeldnere end den tilsvarende Form af E. palustre. Den har tidligere kun været opteg- net fra ét Voxested i Danmark (Gilleleje: Heiberg), men de der samlede Exemplarer tilhore nærmest den faagrenede Hovedform (E. limos. «. Linneanum Doell), da den kun har faa og lange, fra de fleste Led aldeles ingen Grene, de øverste Grene axberende. Den her nevnte jydske Form har derimod meget talrige Grene (12—18 i Kransene fra hvert af de 3—4 ovre Led, og samtlige disse Grene axberende, saa at der i det hele kan findes henved 60 Ax paa en enkelt Stengel. Hos nogle Exemplarer ere Grenene korte og naa ikke den 266 følgende Krans, de øverste Grene kortere end Hoved- axet, andre Expl. fra samme Voxested have derimod lengere Grene, som naa op over det neste Led, de øverste ud over Hovedaxet, med hvilket de i Forening danne omtrent en Halvskjerm. Begge de af Milde (anf. St. S. 112) beskrevne Former (corymbosa og racemosa) synes altsaa at vere representerede hos den her om- handlede Plante. Filices. Asplenium Trichomanes L. Sjell.: Bjergsted Bakker ved Skarrit-Se (O. G. Petersen)! Falst.: Horbelgv (Ernst- sen)! Fyen: Ellinge og Mullerup (S. Petersen)! * Athyrium Filix femina * multifida Doell (Bad. Fl. I, p. 24). Sjell.: Stigsnæs Skov ved Skjelsker (P. Nielsen)! Dyrehaven ved Skodsborg! Anm. Til denne merkelige Afart eller Misdannelse ber for- mentlig Exemplarerne fra de to ovennevnte Voxesteder henføres, skjønt de kun til Dels fremstille de af Doel] angivne Kjendetegn (»Levet og Afsnittene af forste Or- den i Spidsen gjentagne Gange gaffeldelte, de yderste Spidser ofte noget bredere, stundom belgedeu). Det førstnævnte af Hr. Lærer P. Nielsen meddelte Exem- plar er ufrugtbart, Løvets Hovedaxe og nogle af de pri- mære Afsnit ere hen imod Spidsen gaffeldelte; en Krus- ning af Bladspidserne har jeg ikke kunnet opdage, men derimod ere samtlige Løvets Afsnit paa forskjellig og højst uregelmæssig Maade indskaarne: det hele Løv dob- belt eller tredobbelt fjersnitdelt, de primære Afsnit snart megét større og især bredere end hos Hovedarten (æg- formede, ikke lancetformede), snart usædvanlig smaa og i dette Tilfælde ofte skarpt og fint fjersnitdelte, med smalt linieformede secundære Afsnit. Exemplarerne fra det andet Voxested ere meget rigeligt frugtbærende, og der bemærkes i Frugthobenes Form en stor Forander- lighed, idet Sløret snart er næsten lige og linieformet, 267 snart halvmaane- eller endog nyreformet (som hos La- strea). Lovet er tredobbelt fjersnitdelt, dets Hovedaxe ikke gaffeldelt i Spidsen, de primere Afsnit, af hvilke kun enkelte ere gaffeldelte, ere meget lange (4 - 5“) o af aldeles uregelmessig Form, frembragt derved, at de secundære Afsnit, i Stedet for den hos Hovedarten sæd- vanlige Regelmæssighed og fra Midten til Spidsen jævnt aftagende Størrelse, ere ulige store og kortere og læn- gere, smalere og bredere uden bestemt Orden blandede imellem hinanden, de ere jævnligt bredere imod Spidsen, gaffeldelte og Spidserne ofte bøjede eller krusede (som hos den Doellske Form angivet). Det hele Lov saa, flygtigt betragtet, ud som om det var gnavet af Insekter, men jeg har ikke kunnet opdage nogensomhelst Beska- digelse. Begge disse Exemplarer maa antages for be- gyndende Stadier til den af Doell beskrevne Misdannelse, til hvilken man som bekjendt dyrker i Haver tilsvarende Former af Lastrea Filix mas (Formen erosa af denne synes at være et lignende Mellemstadium) og af Scolo- pendrium officinale. | Lastrea Oreopteris (Ehrh.) Presl. Jyll.: Rold Skov (J. Merch)! Trudsholm Skov ved Mariager Fjord (Rostr.)! Legenkjer Skov i Hads Herred (A. Jacobsen). L. cristata (L.) Presl. Jyll.: Hornslet i Mængde (Zahrtm.), Langel.: Ellekrat S. for Faarevejle (Hempel)! Cystopteris fragilis (L.) Bernh. Jyll.: I Mengde paa et Stengjerde i Rosenholms Hestehave (Zahrtm.)! Fyen: Svindinge og Gislev Holme (S.Petersen) ! Langel.: Tranekjær (Rostr.); Bornh.: Hellig Kvinde N. for Listed, Gamle Borg i Ibsker Sogn, Bodilsker, ©. Marie-Hojlyng (Bergst.)! Polypodium Dryopteris L. Jyll.: Hald Egeskov! Taa- strup ved Skanderborg (Zahrtm.); Fyen: Holstenshus Dyrehave (Mackeprang), Troldeskoven ved Svendborg (Hallas); Loll.: Thoreby Skov’) (Kofoed Hansen); Falst.: i Mengde i Skoven mellem Hesnæs og Grønsund (Mort.). —_ 1) Ogsaa kaldet „Hamborger-Skoven“ eller „Fuglsang Storskov", 268 Polypodium Phegopteris, L. Fyen: Kejberg Skov ved Nyborg (M. T. Lange). | * P. vulgare L. var. serrata Willd. (Lovet 1' langt eller lengere, Afsnittene fra Grunden til Spidsen jevnt af- smalnede, næsten spidse, i hele deres Længde savtakkede). Jyll.: i Udkanten af Krat ved Rindsholm Station! Anm. Den af. mig iagttagne Form stemmer nøje med Be- skrivelsen af den Willdenowske Afart og adskiller sig ikke lidet fra den sædvanlige Form, der har kortere, budte, næsten ligebrede og kun i Spidsen rundtakkede Afsnit. Den synes at være sjelden i Nord-Europa, men derimod hyppigere i Syd- Europa, hvor saa vel selve Løvet som dets Afsnit antager større Dimensioner (Milde angiver Afsnittene at kunne blive 2—3" lange, hos de af mig fundne Expl. ere de kun 11/3“). Til den samme Form henregner Doel] den af Barrelier (Ic. fig. 1110) under Navn af P. majus acuto folio viterbiense afbildede Plante, som jeg har tillagt Navnet grandifrons (Pug. pl. hisp. 1, p. 21), dog udmerker denne sig tillige ved modsatte (ikke afvexlende) Lovafsnit. Struthiopteris Germanica Willd. Fyen: Lakkendrup Skov (Rostr.). Osmunda regalis L. Loll.: Thoreby Skov (Kofoed Han- sen)! Fyen: Juelsberg Skov ved Nyborg (Johanne Lange) ! mell. Sortese og Rikelsbjerg, Helager Mose (S. Petersen), Skriverlekken i Gresholmskoven ved Svendborg (Hallas) ; Jyll.: Ved Mork So (tet V. for Flynder Se) S. V. for Skive (Schiøtz); Slesv.: Barsbel ved Skjærebæk (Borsh.)! Botrychium rutefolium A. Br. Sjell.: Petersminde Mose ved Fuglebjerg (P. Hansen)! B. Lunaria B. rutaceum Fr. Bornh.: Arnager (Rostr.). Lycopodiacee. Lycopodium annotinum L. Fyen: Ved Sorteseen mel- lem Brahetrolleborg og Holstenshus (S. Petersen)! L. clavatum L. Loll.: Thoreby Skov (Kofoed-Hansen) ! 269 Anm. Denne Art er hidtil Familiens eneste Representant paa Lolland, idet Rostrup (Loll. Veget. Forh.) ikke anfører nogen Lycopodium for den lollandske Flora. Isoëteæ. Isoëtes lacustris L. Jyll.: Varre-Se ved Hobro, forskjel- lige Former og stedse i Selskab med Lobelia Dortmanna (J. Mørch); Orn-Se ved Ribe (Vilandt)! Gramine x. + Lolium multiflorum Lam. Almindelig dyrket og for- vildet i det sydlige Fyen (Rostr.), ligeledes i Vejle-Egnen (M. T. Lange). Brachypodium pinnatum (L.) Beauv. Samsø: paa Nord- landet (F. Jacobsen). B. gracile B. majus Lge. (Fl. Dan. tab. 2762). Jyll.: Roden Strand ved Vejle Fjord (M. T. Lange); Fyen: Faaborg (O. G. Petersen), levende Hegn mellem Sørup og Svend- borg, Ladegaardskrattet ved Nyborg! Agropyrum repens var. firma (Presl.). Slesv.: Stranden udenfor Ballum Enge (Borst)! Hordeum pratense Huds. Slesv.: Sylteng ved Langballe Aa i Grumtofte Sogn (G. Jensen)! H.murinum L. Samsø: Nordland (F, Jacobsen); Jyll.: Hyp- pig ved Horsens, iser langs Fjorden (P. Nielsen). + H. jubatum L. Sjell.: Paa. flere Steder forvildet om- kring Storehedinge Præstegaard (Visby)! H. silvaticum Huds. Jyll.: Voldstrup ved Holstebro hyp- pig (V. Schmidt)! Stier Skov v. Skanderborg i Mængde (Zahrtm.) ! Digitaria glabra (Gaud.). Fyen: Vejstrup (Rostr.). f Echinochloa Crus galli (L.) Beauv. Sjell.: Loven- borg i Bunker af Dynd, som fra Gravene var opkjert i Haven (V. Schmidt)! Setaria viridis var. purpurascens Opiz (Bot. Tidskr. IL, p.38). Fyen: Skaarup, Bjornemose (Rostr.)! Sjell.: Hjulebekshusene ved Helsingor! 270 Anm. Sandsynligvis kun en Localform fra meget mager Jordbund, hvor den tillige voxer sterkt udsat for Solens Paavirkning. Alle de af mig sammenlignede Exemplarer have en meget lav og sammentrængt Væxt (1—2“ høje), Dusken alm. indsluttet i Bladskeden; ikke alene Stak- kene, men ogsaa Avnerne og Bladene ere redligt an- lobne, Skederne især mørkt rødviolette. + Panicum miliaceum L. Falst.: forvildet i Mængde ved Moseby, hvor den har holdt sig i flere Aar (Ernstsen) ! * Alopecurus nigricans Horn. Falst.: Grønsunds ud- tørrede Nor (Ernstsen)! Bogø ved Falster (Andersen)! Anm. Denne Årt, som ikke tidligere har været bemærket i vor Flora, adskilles fra A. pratensis fornemlig ved kry- bende Rodstok med Udløbere, ved en noget kortere Dusk og Yderavnernes mørkere (sortagtige) Farve. Phleum arenarium L. Samsø Nordland (F. Jacobsen); Bornh.: i Mængde paa et sandigt Overdrev N. for Fit- _tenebækken i ©. Larsker Sogn (Bergst.)! ° Hierochloa odorata (L.) Wahlenb. Jyll.: Markgrofter ved Hjørring (A. Jacobsen), Taastrup Mose mellem Aar- hus og Skanderborg, i stor Mengde (Zahrtm.)! Fyen: ved Skydehuset i Christiansminde pr. Svendborg (Hallas). Phragmites communis var. flavescens Cust. Sjælland: Tervmose ved Jyderup (Bot. Forenings Excurs.)! Aira uliginosa Whe. Jyll.: Gub-Se ved Silkeborg (Bot. Foren. Excurs.)! Lustrup Mose ved Ribe (Vilandt)! tem- melig alm. paa Rømø (Borst.)! A. cespitosa var. pallida Koch. Jyll.: Marselisborg Skov (Th. Jensen)! Bornh.: Nexo Plantage, Klintebyskoven i Ibsker Sogn (Bergst.)! Avena intermedia Lindgr. (A. hybrida Peterm.). Falst.: Bennit (Ernstsen)! Bornh.: Jomfrugaarden i Poulsker Sogn (Bergst.)! Anm. Navnet A. intermedia Lindgr. ber, som givet 1841 (Bot. notiser) have Fortrin for det yngre Navn A. hybrida (Peterm. i Rchb. Fl. Saxon. 1842). Sandsynligvis er dog 271 denne Plante kun en Afart af A. fatua med glatte Inder- avner, hvilket ogsaa de fleste Botanikere synes tilbøjelige til at antage. Avena elatior L. En Mellemform mellem a. vulgaris og B. typica (Smaaaxene 2—3-blomstrede, de 2 neder- ste Blomster stakbærende (den nedre G; den neste 9) den øverste © staklos) er funden ved Skovsbo pr. Ros- kilde (Thomsen)! Triodia decumbens var. elatior P. Niels. Jyll.: Hobro, Falst.: Dalbygaard (Rostr.). Brisa media var. pallescens Doell. (Fl. Dan. tab. 2825). Jyll.: Marselisborg Skov ved Aarhus (Koch)! Boge ved Falster (Andersen)! Bornholm: Pæregaards Granskov i Bodilsker Sogn (Bergstedt)! Glyceria maritima (Gort.) Wahlb. Jyll.: Enge ved Hor- sens Fjord (P. Nielsen); Fyen: Christiansminde ved Svend- borg! Sjell.: Reersø (O. G. Petersen). G. fluitans var. triticea Fr. Jyll.: Rydhave; Sjell.: Løvenborg (V. Schmidt)! Bornh.: Kjæret i Povlsker . (Bergst.) ! @. plicata var. triticea M. Lge. Jyll.: hyppig ved Hor- sens og Skanderborg (P. Nielsen). Poa fertilis Host. Falst.: Gronsunds udterrede Nor (Koch!) P. bulbosa var. vivipara (L.) Rchb. Bornh.: i Mengde paa Klipperne S. for Allinge (Bergst.)! P. trivialis var. multiflora Rchb. Jyll.: Rydhave ved Holstebro, i Haven mellem Frugtbuske (V. Schmidt)! Anm. Hovedarten forekommer undtagelsesvis med glatte Straa- og Bladskeder, f. Ex. paa en Gresmark ved Orslov pr. Skjelskor (P. Nielsen). Dactylis glomerata var. lobata Drej. Fyen: Mullerup Skov (S. Petersen)! Bromus hordeaceus Wahlnb. Jyll.: Vosnæs Pynt; Fyen: Strib (Zahrtm.)! | B. mollis B. leiostachys Mert. et K. Jyll.: Ved Horn- ~~ slet med Hovedarten (Zahrtm.)! 272 Schedonorus tectorum (L.) Fr. Lolland: Knuthenborg (Liebm. Herb.)! Anm. De Iagttagelser, jeg i de senere Aar har gjort med Hensyn til de saakaldte Schedonorus asper og sero- tinus, og som have bestyrket min Overbevisning om disse Arters Berettigelse, skal jeg forbeholde til en senere Lejlighed, naar jeg har indsamlet en Del endnu mang- lende Oplysninger. Jeg kan forelobig henvise til de Be- merkninger, jeg herom har meddelt i Vidensk. Selsk. Oversigt 1871, p. 40, og anbefaler for øvrigt de danske Botanikere at have Opmerksomheden serlig henvendt paa disse Arter, om hvilke det vil vere mig saare vig- tigt at modtage Underretning af Enhver, som i Landets forskjellige Egne maatte have Lejlighed til at iagttage dels Bestandigheden af de angivne Kjendetegn (navnlig om der maatte vise sig tydelige Overgangsformer), dels de tvende Arters Blomstringstid, Fordeling og Forekomst paa forskjelligartet Voxested (f. Ex. om de voxe blandede eller adskilte, paa tor eller fugtig Jordbund) o. s. v. Cyperaceæ. Schoenus nigricans L. Jyll.: Ved en Rørsø i Hansted Klit i Thy (Schiøtz)! Bornh.: Gadegaards Mose i Bodils- ker Sogn (Bergst.)! Rhyncospora alba (L.) Vahl. Fyen: Sortesoen mellem Brahetrolleborg og Holstenshus (S. Petersen)! ; Eleocharis multicaulis (Sm.). Jyll.: Lustrup Mose ved Ribe (Vilandt) ! Scirpus parvulus R. et S. Bornholm: I stor Mengde i Kjeret S. for Snogebek i Poulsker Sogn (Bergst.)! S. pauciflorus Lightf. 8. minor Blytt. Græsklædte Veje mellem Klitterne paa Rømø (Borst.)! S. cespitosus L. Sjell.: I Mengde paa et hedeagtigt Over- drev S. for Halleby Aas Udløb i Store Belt (Mort.). S. fluitans L. Jyll.: Lustrup Mose ved Ribe (Vilandt) ! * §. setaceus var. clathrata Rchb. (med fine Tværstriber 273 mellem Frugtens Lengderibber). Klitdale paa Rome, hvor Hovedarten ikke fandtes (Borst.)! Scirpus Tabernemontani Gmel. Sjell.: Gierslov (0.G. Petersen); Bornh.: Dammebek ved Poulsker (Bergst.)! S. maritimus var. monostachys Lge. (FI. Dan. tab. 2702). Jyll.: Handbjerg Strand ved Holstebro (V.. Schmidt), Vosnæs Pynt (Zahrtm.)! Vejle Fjord (Th. Jensen); S1.: Ældre Havstok ved Kongsmark paa Rømø (Hovedarten ikke bemærket, Borst)! Bornh.: Stranden mellem Orme- bek og Onsbek (J. P. Jacobsen)! S. rufws (Huds.) Schrad. Jyll.: Daugaard Strand ved Vejle Fjord (M. T. Lange); Medolden, Rømø (Borst)! Langel.: Eng S. for Faarevejle (Hempel)! Sjæll.: Kallundborg (Ernstsen) ! Eriophurum alpinum L. Fyen: Kjær i Svanninge Bak- ker (S. Petersen). E. gracile Koch. Jyll.: Taastrup Mose ved Skanderborg (Zahrtm.) ! Cladium Mariscus (L.) R.Br. Bornh.: Myregaards Mose i Pedersker Sogn (Bergst.)! Poulsker (Schiøtz). Carex incurva Lightf. I Mengde paa Vestkysten af Rome (Borst) ! C. paniculata L. var. simplicior And. Jyll.: Hornslet (Zahrtm.) ! C. leporina L. var. argyroglochin (Horn). Bornh.: Skov ved Bodilsker (Bergst.) ! ©. Boenninghauseniana Whe. var. ambigua! (forskjellig fra den typiske Form ved smalere Blade, det nederste Dekblad ragende langt ud over Straaet, samtlige Smaaax enkelte). Jyll.: Hængedyndsmoser i Stier Skov ved Skanderborg, 4 Tuer (Zahrtm.)! Anm. Denne Form nærmer sig i flere Kjendetegn til C. re- mota, iser ved den sterke Udvikling af Stottebladene (ogsaa det næstnederste Ax har et kort Stotteblad, hvil- ket dog undtagelsesvis ogsaa kan findes hos den typiske < ©. Boenn.); men paa Grund af den blaagraa Farve, de Botanisk tidsskrift. Anden række. I, 18 \ 274 kraftigere Stængler, de tet samlede øvre Ax og Axskjæl- lenes brunlige Farve maa den utvivlsomt henføres til C. Boenninghauseniana. Ogsaa have Frugterne, efter Hr. Zahrtmanns gjentagne Undersøgelse, stedse vist sig at være golde. Kun hos nogle enkelte Expl. viser det nederste Ax en ringe Grad af Sammensætning, ellers ere _ samtlige Ax enkelte. Carex cyperoides L. Sjæll.: i den udtørrede Skovrød Sø i Rudehegn (N. E. Petersen) ! C. cæspitosa L. Jyll.: Taastrup Mose og tørvholdige Enge ved Tarskov Molle (Zahrtm.)! C. trinervis Degl. Slesv.: Marskdige ved Højer (N. E. Petersen)! Kongsmark paa Rømø (Borst)! Anm. Af de talrige Exemplarer, som ere mig meddelte af Hr. Borst, fremgaar det, at denne Art, ligesom dens Beslegtede (C. vulgaris og stricta paa den ene, C. glauca paa den anden Side) optræder under forskjellige Former, til hvis Adskillelse og nøjere Begrænsning fortsat Iagt- tagelse paa Voxestedet vil være nødvendig. En af de mest iøjnefaldende Former, som jeg foreløbig vil betegne med Navnet lawa, afviger især meget betydeligt saavel fra Fig. i Fl. Dan. tab. 2665 som fra den fortrinlige Af- bildning i Drejers Symb. Caricol. tab. 7, ved højere (8—14”) og slankere Stængler, længere og slappere Blade, flere Hunax (Drejer angiver 2— 3, Kunth og Kze. indtil 4, jeg har hos denne Form ofte fundet 5), som ere længere og indbyrdes fjernere end hos Hovedformen, samt ved langt tilspidsede Axskjæl. At Hanaxene, især det øverste, henimod Spidsen bære Hunblomster og derved blive kølleformede, og at næsten samtlige Hunax i Spid- sen-bære Hanblomster, synes at være et godt og temme- lig constant Kjendetegn for hele Arten, hvorved den ofte faar en vis Lighed med ©. Buxbaumii. C. limosa L. Sl.: Kongsmark paa Rømø (Borst)! C. montana L. SL: Tøvring Krat (Borst)! C. digitata L. Bornh.: Vasaaen i Ø. Marie Sogn (Bergst.)! 275 Carex extensa Good. Langel.: Ved Henninge Nor (Hem- pel)! Sjæll.: Helsingør (Liebm. Herb.)! Bornh.: Balke Strand i Bodilsker Sogn (Bergst.)! | _ C. fulva Good. Jyll.: i Mengde i Stier Skoveng, altid med - golde Frugter (Zahrtm.)! Slesv.: ved Serup Se i Angel (G. Jens.)! | C. vesicaria L. En ejendommelig Form, med 1—2 meget korte (4/2 lange), ovale, guldglindsende Hunax og Ax- skjællene neppe halvt saa lange som Perigyniet, er funden ved Gjerrild pr. Grenaa af Provst Koch. Ved Axenes Form og Storrelse nermer den sig til var. alpigena Fr., men denne har mere eller mindre brune Perigynier og næsten sodfarvede Axskjæl. C.hirta L. var. sublævis Horn. Bornh.: Bodilsker, Frigaards Dam i Poulsker Sogn (Bergst.)! — — var.spinosa Mort. Fyen: Gruset Havstok vedSkaa- rupere (Rostr.)! ~ Juncaceæ, Juncus maritimus Lam. Fyen: Nakkebølle (S. Petersen)! Langel.: Sylteng S. for Faarevejle (Hempel)! J. effusus. L. 6. compactus Leight. Jyll.: Rydhave ved Holstebro (V. Schmidt)! En diametralt modsat Form, y. umbrosus Th. Jens., med 3--4 Gange sammensat Kvast og bleggronne, meget langstilkede Blomster, er funden i Skoven ved Constantinsborg pr.Aarhus (Th. Jens.). (En til den sidstnevnte svarende Form af J. conglome- ratus er den saakaldte J. subuliflorus Drej.). J. acutiflorus Ehrh. Jyll.: Mellem Dirnes og Fergegaar- den N. for den udtørrede Sjørring Se i Thy (Schiøtz)! J. atricapillus Drej. Fuglekejen paa Fano (Vilandt)! J. bufonius L. var. fasciculata Koch. Jyll.: Bredderne af Sjørring Se (J. P. Jacobsen)! Rydhave pr. Holstebro (V. Schmidt)! ; " J. pygmeus Rich. (Thuill. Fl. Paris.). Jyll.: Vandet So i Thy > (Overgaard) ; Klitter paa den sydlige Del af Rome (Borst)! 18* 276 Juncus pygmaeus var. lacustris! Stænglerne slappe, ved Grunden ofte nedliggende og rodslaaende; Bladene, iser Blomsterstandens nedre Stotteblad, lengere; færre (2—4) Blomster i Noglerne. (En Localform, betinget af Voxestedet i selve Vandet, fundet i Tvorup Se i Thy (J. P. Jacobsen)! Anm. Den i min Haandbog givne Beskrivelse af J. pygmaeus, affattet efter Exemplarer fra Vesterhavseerne og Eider- sted, trenger i enkelte Punkter til Udvidelse og Berig- tigelse. Navnlig variere Noglerne meget i Henseende. til Blomsternes Antal og derved tillige i Størrelse; de. smaa Exemplarer fra Slesvigs Vestkyst have hyppigst 3 - 4- (sjeldent 2- eller 5-) blomstrede Nøgler, hvorimod Exem- plarerne fra Thy ofte have 5—10 (stundom endog flere) Blomster i Neglet. Dette er hos smaa Exemplarer oftest enligt, men sterre Exemplarer have ofte en sammensat Blomsterstand, hvis Forgreningsmaade stemmer overens med den, vi finde hos flere andre Juncaceer. J. capitatus Weig. Bornh.: Klitter ved Bodilsker, fugtige Pletter ved Poulsker (Bergst.)! Luzula multiflora Lej. var. congesta Fr. Jyll.: Sal ved Viborg (Leth)! Rydhave ved Holstebro (V. Schmidt)! L. maxima DC. Jyll.: Adslev Skov, Stier Skov (Zahrtm.)! Anm. De paa det sidstnævnte Voxested fundne Exemplarer afvige derved fra den sædvanlige Form, at Stængelbladene naa op over det paafolgende Ledstykkes Basis (og ikke ere kortere end Ledstykkerne), men er for øvrigt ikke forskjellig fra Formen sparsiflora. L. albida DC. Falst.: Mellem Buske i-Riserup Prestegaards Have (Koch)! Anm. Efter Provst Kochs Meddelelse findes denne Plante paa det angivne Voxested i tusindvis paa et Areal af - flere hundrede ©} Alens Udstrækning; den er muligvis indfert i sin Tid med fremmed Fre eller paa anden Maade forvildet, men har i hvert Fald voxet der i en lang Aarrekke. 277 Alismace®. Butomus umbellatus L. Fyen: Mellem Ringe og Bol- tinggaard (M. T. Lange). Triglochin maritimum L. Bornh.: En Mil fra Havet i Vibegaards Eng i Poulsker Sogn (Bergst.) ! Scheuchzeria palustris L. Fyen: Ved Sortesgen mellem Brahetrolleborg og Holstenshus (S. Petersen)! Alisma natans L. Jyll.: Stadil Fjord tæt ved Stadil Kirke (Schiøtz)! A. Plantago var. graminifolia Ehrh. Bornh.: Balke Lergrav i Bodilsker Sogn (Bergst.)! Coronariz. + Endymion nutans Dmrt. Bornh.: Forvildet mellem Vaarsed paa en Mark V. for Smedegaard i Ro Sogn (Bergst.)! Sjæll.: Vodrofgaard i Krat, forvildet, i Sel- skab med Ornithog. nutans (Liebm. Herb.)! + Lilium Martagon L. Jyll.: I Mengde forvildet i Ha- ven og Skoven ved Rydhave pr. Holstebro (V. Schmidt)! Tulipa silvestrisL. Sjell.: Lerchenborg Have (O. Smith)! Strø, i Mengde (Mathiesen)! Paa Falster, hvorfra den ikke angives i Provst Kochs Localflora af denne ©, er den funden ved Moseby (Ernstsen). Gagea stenopetala Rchb. Samse: Paa Nordlandet (F. Jacobsen). Bornh.: Paa en Eng ved Nexo Byled (B.)! Saavel Hovedarten som Formerne 6. bifolia Koch og y. uniflora Heib. ere almindelige paa Falster (Ernst- sen, Koch)! Anm. Formen ;. skyldes Plantens Forekomst i meget mager Jordbund; 8. er fremkommen ved det ydre Svøbblads Frigjørelse fra Skaftet. En Række Overgangsformer mellem « og 6, meddelte af Hr. Ernstsen, vise den gradvise Frigjorelse af Svobbladet fra Stængelen, snart ovenfor, snart nedenfor Midten eller henimod Grunden af — denne (ofte med et lille Log, tilsyneladende nedenfor Ud- 278 gangspunktet), indtil det tilsidst faar Udseende af et Rod- blad, kun er det altid kortere end det ægte Rodblad og ofte ogsaa 1 Form forskjelligt fra dette. De grundige Un- dersøgelser af Irmisch (Morph. der monokotyl. Zwiebel- gewächse) have nemlig godtgjort, at de to nedre eller ydre Stotteblade for Blomsterstanden (de saakaldte folium florale inferius og superius) ikke ere Dækblade, men vegetative Blade, som f. Ex. hos G. arvensis enten begge eller i det mindste det ene ere frie til Grun- den, men som hos G. stenopetala og lutea ere sammen- voxne med Skaftet lige til Blomsterstanden, saa at kun en smal Kanal er bleven tilbage, der antyder Bladets Grænse mod Skaftet. Disse to Blade tiihere efter Irm. Blomsteraxen (Skaftet) som dennes første og andet Stæn- gelblad, medens det saa kaldte Rodblad er det sidste (og eneste) vegetative Blad paa Grundaxen; fra dettes Hjørne udgaar det større Log hos G. stenopetala, medens -det mindre er Hjerneknop for det første Stængelblad (fol. florale inf.) og det ganske lille Løg, som ofte fin- des paa forskjellig Højde af Skaftet, tilhører det andet Stængelblad (fol. flor. sup.). Den gradvise Frigjørelse af det nedre Stængelblad fra dets normale Sammenvox- ning med Skaftet, hvorpaa ovenfor er anfort Exempler, giver altsaa et slaaende og praktisk Bevis for Rigtig- heden af Irmisch’s Tydning og viser ligeledes den af I. hævdede væsenlige Overensstemmelse mellem Arterne med 1 og med 2 Rodblade. Ogsaa hos G. lutea har Provst Koch iagttaget et analogt Tilfælde, idet han under Navn af G. lutea bifolia har meddelt mig et Exemplar med to grundstillede Blade af omtrent lige Længde, af hvilke det øvre utvivlsomt er det fra sin Forbindelse med Skaftet frigjorte nedre Stængelblad. Allium Scorodoprasum L. B. minus. Jyll.: Rugaard " ved Grenaa (Morville) ! A. carinatum L. Falst.: I Mengde paa Bennit Slotsruiner og paa Gjerder ved Bennit og Bregninge (Ernstsen)! 279 Anthericum Liliago L. Jyll.: Trinderup Krat ved Hobro (J. Morch)! A. ramosum L. Sjell.: Classens Høj ved (aaa Meads (Barfoed)! Storehedinge (Visby)! Smilace». Convallaria Polygonatum L. SL: Laurup Krat (Borst.)! C. vertieillata L. Jyll.: Trudsholm ved Mariager Fjord (S. Petersen), Toubro Krat ved Lyngby pr. Grenaa (V. Bertelsen); Fyen: Thorup Krat i Allerup Sogn pr. Odense | (Hempel)! Narcissineæ. + Leucojum œstivum L. Falst.: Forvildet ved Moseby (Ernstsen) ! + Galanthus nivalis L. Jyll.: I Mengde forvildet i Ha- ven og Skoven ved Rydhave (V. Schmidt)! Falst.: 1 stor Mængde paa en Eng i Moseby Præstegaards Have (Ernstsen) ! | Orchide». Malaxis paludosa (L.) Sw. Fyen: Sorteseen ved Hol- stenshus (S. Petersen)! Jyll.: i Gammelmosen ©. for Darum, Mose S. for Trodsborg i Sneum Sogn, Mose S. for Smerpette i Skads Sogn mellem Varde og Ribe (J. Christensen Hygom)! Sturmia Loeselii (L.) Rehb. Bornh.: Kjellergaards Mose i Bodilsker Sogn, Mose ved Sogneskjellet V. for Dyndeby i Poulsker S., Myregaards Mose i Pedersker S. (Bergst.). (Ikke tidligere funden paa Bornh.). Orchis sambucina L. Bornh.: Skrænter ved Hammersøen, Krat ved Bondegaard i Rø Sogn, Vasaaen i Ø. Marie S., Klintebakker i Ibsker S. (Bergst.)! Jyll.: Bakker 5 Lundegaards Mosekrat ved Hjerring (A. Jacobsen), v et Markskjæl paa Hornslet Mark (den rede = gule ae —. blandede. Zahrtm.)! 280 Anm. Efter Hr. Zahrtmanns Meddelelse er O. ustulata nu forsvunden af Horsens-Egnens Flora, idet den Bakke, hvor den forhen fandtes, i de senere Aar er udgravet. Gymnadenia conopsea (L.) R. Br. Fyen: Sanderum Torvehave ved Odense (J.C. Poulsen)! Slesv.: Tovring Krat ©. for Medolden (Borst.) ! G. albida (L.) Rich. Jyll.: Bakker i Lundegaards Mose- krat ved Hjørring (A. Jacobsen), Sal ved Viborg (Leth)! Slesv.: Klojeng ved Løgumkloster, Tovring Krat (Borst) ! Coeloglossum viride (L.) Hartm. Bornh.: Kjollergaards Mose og Gadegaards Mose i Bodilsker Sogn (paa det første Sted i hundredvis, paa det andet Sted færre Expl. Bergst.)! En Form med meget kort eller ingen Spore er funden ved Vejen fra Almindingen til Nybro Kro (Zahrtmann)! Sjæll.: Charlottenlund, 1 Expl. paa Engen Ø. for Forsthaven 1872! (allerede angivet af Kylling, men siden hans Tid ikke funden paa dette Voxested). Herminium Monorchis (L.)R. Br. Loll.: Eng ved Flin- tinge (Petersen). Ny for Lollands Flora (Rostr.). Listera cordata (L.) R. Br. Jyll.: Mellem Silkeborg og Naaege (P. Nielsen)! Epipactis microphylla (Ehrh.) Sw. Jyll.: I Mengde i Stier Skov og i Elkjer Skov ved Sofie Amaliegaard (Zahrtm.)! Anm. Den under dette Navn fra Danmark angivne Plante stemmer ikke nøje overens med tyske Exemplarer af Serapias microphylla Ehrh. (G. Rehb., v. Uechtritz), men staar omtrent midt imellem denne og E, latifolia. Maaske ber den adskilles fra begge som en egen Art. Cephalanthera ensifolia (Sm.)Rich. Fyen: Skrænten ved Christiansminde Skyttehus ved Svendborg, kun 1 Expl. (Hallas). Fluviales. Zannichellia macrostemon Gay. Jyll.: Vejle Fjord (P. Niels.). 281 Ruppia brachypus Gay. Fyen: Odense Fjord v. Hofmans- gave (J. Vahl)! Falst.: Guldborg-Sund ved Venners- lund (Thomsen)! Sjælland: Roskilde-Fjord (Vaupell)! Bornh. (Steenstrup i Liebm. Herb.)! Potamogeton natans B. fluviatilis. Jylland: Handberg Hovgaard ved Holstebro (V. Schmidt)! P. gramineus «a. graminifolius (Overgangsformer til b, de ovre Blade hos enkelte Exemplarer meget smalt lancetformede). Bornh.: Grennevad i Poulsker Hejlyng (Bergst.) ! P. lucens var. acuminata. Jyll.: Taastrup-Se, med Hoved- arten (Zahrtm.); Melledam ved Klestrup pr. Nibe med Hovedarten (Deichm.-Branth) ! Anm. Exemplarer fra sidstnevnte Sted, voxende i den dybere Del af Dammen, have nogle svommende Blade, cf. Fries Fl. Scan. p. 182 (Branth). P. prelongus Wulf. Jyll.: Rydhave ved Holstebro (V. Schmidt), Taastrup-Se, i Mængde (Zahrtm.)! Anm. Den af mig (Haandb. 2 Udg. S.117) beskrevne ser- egne Forgreningsmaade hos de blomsterberende Stengler af Potamog. nitens, som jeg havde iagttaget hos svenske Exemplarer af denne Art, og som finder sin Forklaring ved den af Irmisch (Ub. einige Arten aus der Fam. der Potameen 1858) beskrevne sympodiale eller dichasiale Forgreningsmaade af de nedsenkte Axedele hos P. natans o. fl. Arter, er senere iagttaget her i Landet hos flere Potamogeton-Arter; jeg har set den hos Exemplarer af P. nitens fra Hald-Se (P. Nielsen), af P. rufescens fra Aamosen ved Ondlose! og fra Hornslet Mose (Zahrtm.). I alle disse Tilfælde findes den omhandlede dobbelte Grendannelse højt oppe paa den flydende blomsterbærende Stængel, endog fra de ved Blomsten nærmeste Ledstyk- ker. Den af mig givne Beskrivelse af dette Forhold maa efter Irmisch’s Fremstilling modificeres saaledes, at de 3 Axer repræsentere et Dichasium, i hvilket den af mig — saa kaldte»indreGren«er Hovedaxens skjævt voxende 282 Fortsettelse, den for Hovedaxen antagne, i lige Ret- ning med Stengelstykket nedenfor voxende Del Hoved- skudet og »den ydre Gren« med forlengede Ledstykker og alm. skjælformede Blade Reserveskudet. I de Tilfælde, hvor denne Forgreningsmaade forekommer umid- delbart under Blomsterstilken, synes denne sidste at re- presentere Dichasiets Hovedaxe, og Hovedskudet er da stillet mellem Blomsterstilken og det ene af de tilsyne- ladende modsatte Blade, og det spinkle, forlængede, nedadstræbende og ved Ledene rodslaaende Reserveskud er stillet i det andet saakaldte modsatte Blads Vinkel med Blomsterstilken. Min Formodning om at disse Re- serveskud, der i Spidsen ende med en opsvulmet Knop, ved Moderstængelens Henvisnen frigjeres og overvintre, er bekræftet ved Hr. Zahrtmanns Iagttagelser, som har fundet dem frit svømmende i Mosehuller og i det følgende Foraar set dem danne nye Planter. Potamogeton densus L. Jyll.: Stadil Fjord, tæt ved Stadil Kirke (Schiøtz); i stor Mængde i Aaen ved Rinds- holm pr. Viborg! P. marinus L. Jyll.: I Afløbet fra Taastrup-Sø (Zahrtm.)! Hydrocharideæ. £ Elodea Canadensis Rich. Slesv.: I Mængde i Søgaard Sø ved Aabenraa (og i en Bæk, som løber ud i Søen, 1871, Borst)! | Myricaceæ. Myrica Gale L. Bornh.: Lærkegaard i Poulsker Sogn, Græsmosen i Almindingen (Bergst.)! Betulaceæ. * Betula odorata Bechst. var. microphylla Hartm. (Bla- dene smaa, !/2—1# lange, sjeldent over '/e“ brede, rude- formet-elliptiske eller rundagtig-ægformede, spidse, svagt éd + aéré RS. À fois ns Ds se. à 283 dunhaarede). Jylland: Silkeborg Vesterskov ner ved Lyng-Se ! Anm. I Henseende til Bladpladens Form og Størrelse min- der denne en Del om B. intermedia, og danner en kjen- delig Modsætning til den storbladede B. odorata var. tiliefolia (Læstad.). En lignende Form har jeg set fra Christiania (meddelt af afd. Prof. Blytt under Navn af B. glutinosa var.) og fra Nissedal i Øvre Telemarken (C. Rosenberg). De svenske Expl. (fra Korsberga i Smaland (Scheutz)! have endnu mindre Blade end vor. * Alnus pubescens Tausch. Jyll.: Ved Bredden af Lyng So ved Silkeborg Vesterskov, formodenlig plantet! (sml. Bot. Tskr. III, p. 86). + À. serrulata Willd. Jyll.: I Selskab med foreg. ved Lyng Se, men i sterre Mengde end denne. Frugtberende Exemplarer, som jeg samlede i 1871, have bekreftet Rigtigheden af denne i Nord- Amerika hjemmehørende, Arts Forekomst paa den nevnte Localitet, hvor den forst blev funden af Hr. Baagoe, og hvor den upaatvivlelig i sin Tid har veret plantet (s. Bot. Tidskr. anf. St.). Corylaceæ. Carpinus Betulus L. Jyll.: Haughus ved Vejle (M. T. Lange). Salicineæ. Salix cuspidata Schultz. Jyll.: I Mengde, og, som det synes, vildvoxende iSkovmoser ved Svends Molle i Bjerge Herred (M. T. Lange)! 7 S. undulata Ehrh. Falst.: I Mengde ved Grofter og Gjærder omkring Moseby (Ernstsen) ! 7 S. acutifolia Willd. Falst.: Moseby (Ernstsen) ! TS. daphnoides Vill. Bornh.: Hyppig i den sydøstlige Del af Oen, iser i Poulsker Sogn, hvor der findes Exem- > plarer med en Stamme af henved 2/i Tværsnit (Bergst.) ! 284 * S. Pontederana Schleich. Sjæll.: Ved Sore Sa mellem Byen og Jernbanestationen (P. Nielsen)! 7 S. acuminata Sm. Sl.: Plantet i Markhegn ved Kri- stiansfeld og Favstrup (P. Niels.). + S. stipularis Willd. Sjælland: Frederikssund; Falst.: Gjerder ved Moseby (Ernstsen)! *S. Schraderiana Willd. forma major (S. discolor Schrad.). Jyll.: Forvildet (?) ved Clasonsborg, ved Sjerring-Se og langs hele Skjernaadalen (Dalgas) ! TS laurina Sm. Jyll.: Aarhus (Koch)! S. hastata L. Jyll.: Trudsholm ved Mariager Fjord (Rostr.); i stor Mængde i Hornslet Mose (Zahrtm.)! Sjæll.: Or- drup Mose i Mengde 1872! | S. ambigua Ehrh. Jyll.: Paa flere Steder ved Silkeborg! Hornslet Mose, ikke sjelden og i forskjellige Former (Zahrtm.) ! Anm. Saa vel af denne Art som af S. aurita og S. ci- nerea har Hr. Zahrtmann meddelt mig androgyne Exem- plarer (med Axene foroven >, forneden Cc) alle samlede i Horuslet Mose. S. angustifolia Wulf. Bornh.: I en Landevejsgrøft i Al- mindingen, en 1 Al. hej Busk (2), i Selskab med S. aurita og repens, men ingen andre Pile i Nærheden; en 2 Al. hej Busk (3) i en Vejgreft ved Bodilsker Søndre Skole, i Selskab med S. repens (Bergst.)! Ulmace æ. * Ulmus montana Sm. var. tridens hort. Sjæll: Strids Malle ved Skarrit-Se (Bot. Foren. Excurs.)! Salsolaceæ. Chenopodium Vulvaria L. Bornh.: Aarsdale (Jacobsen)! ved Balke Strand i Bodilsker Sogn (Bergst.)! Anm. Ved Ryslinge i Fyen har Hr. S. Petersen forgjeves søgt denne Art og antager at den nu er forsvunden fra dette Voxested. 285 + Blitum capitatum L. Sjell.: Som Ukrud i Løvenborg Have (V. Schmidt)! Beta maritima L. Langel.: Ved Bagenkop (Rostr.)! Kochia hirsuta (L.) Nolt. Sjell.: I Mengde og kraftigt udviklede Exemplarer paa den inddæmmede Strekning mellem Frederikssund og Kalve (Mort.)! * Halymus portulacoides (L.) Wallr. I det nordøstlige Samsø paa en Sylteng ved Foden af Vaarbjerg fandt Adjunkt A. V. Gram i Efteraaret 1870 2 a 3 Exem- plarer af denne for det egenlige Danmarks Flora nye Plante, voxende i Selskab med Aster Tripolium og Sta- tice rariflora var. Danica! Senere ere nogle Expl. fundne paa Marskbund ved Besser Fjord, omtrent '/a M. S. for | Vaarbjerg (Lassen). H. pedunculatus (L.) Wallr. Langel.: Faarevejle (Hempel). Polygonaceæ. Polygonum Bistorta L. Jyll.: Rydhave ved Holstebro, formodenlig forvildet (V. Schmidt)! P. strictum var. elata. Sjell.: Løvenborg (V. Schmidt) ; Slesv.: Stenbjerg Skov i Angel (G. Jensen)! P. Hydropiper var. pauciflora Lge. (Bot. Tidskr. III, p. 89). Fyen: Mellem Skaarup og Klingstrup (Rostr.)! P. nodosum Pers. Bornh.: Hasle Strand (Liebm. Herb.)! Rumex palustris Sm. Sjell.: Strids Molle ved Skarrit- 4 Se (Bot. Foren. Excurs.)! R. conglomeratus Murr. Jyll.: I Aflebet fra Taastrup-Se (Zahrtm.)! Sjell.: Ved Sydsiden af Halleby Aas Udløb i Store Belt (Mort.). R. conspersus Hartm. Sjell.: Gamle Kikkurv ved Kjeben- havn (Ernstsen). £ R. thyrsoides Desf. (?) (cf. Hartm. Skand. Fl. 9 Udg. S. 165), forskjellig fra R. Acetosa ved i Almindelighed højere og kraftigere Væxt, længere og smalere, mere kjedfulde, ved Grunden spydformede Blade, en tæt- og mange- — blomstret, flere Gange sammensat Dusk, Kronbladene 286 (de indre Perigonbld.) kredsrundt-nyreformede, med større Bruskskjæl ved Grunden. Byrum paa Læsø (J. P. Ja- cobsen)! Fyen: Ostergen ved Nyborg (i Randen af Kornagre paa Sandjord)! — Anm. Den her fundne Plante svarer aldeles til den tidligere i Sverige fundne og under det anferte Navn beskrevne Art; ogsaa stemmer den ret vel med R. thyrsoides Desf. efter den Beskrivelse, der er givet i D. C. Prodr. XIV, 1. 66, men Meisner gjør paa dette Sted opmerk- som paa, at den af Grenier (Fl. Fr. III, p. 44) under Navn af R. thyrsoides beskrevne Plante henherer til R. intermedius DC., og denne sidste, som jeg har samlet paa flere Steder i Sydfrankrig og Spanien, er yderst forskjellig fra hin, bl. A. er den strax kjendelig ved meget lavere Vext, stærkt udspilede Blomstergrene o.s.v. Hvor vidt derimod R. thyrsoides er en fra R. Acetosa constant adskilt Art, forekommer mig dog endnu tvivl- somt: Exemplarerne fra de her angivne Voxesteder vare meget udpregede, men jeg har paa andre Steder fundet Individer, som syntes at danne en Overgang til den al- mindelige R. Acetosa'), og da denne optræder under ikke faa og betydeligt afvigende Former, turde der vel vere Anledning til ved nøjere Iagttagelse og Dyrkningsforseg yderligere at prove Berettigelsen af at anse R. thyrsoides som selvstændig Art. Aristolochiaceæ. Aristolochia Clematitis L. Fyen: Forvildet ved Gjær- der i Harritslev pr. Bogense (J. C. Poulsen)! Langel.: Besverligt Ukrud i gamle Haver i Rudkjobing (Hempel)! Valerianeæ. Valerianella Morisonii (DC.) Koch. Jyll.: Marker ved Hatting pr. Horsens (P. Nielsen). = R. Acetosa B. angustatus Meisn. i DC. Prodr. I. c. synes at vere en Form, som i flere Kjendetegn nærmer sig til R. thyrsoides. y ch a css te — 287 Valerianella olitoria Poll. £. lasiocarpa Rchb. Fyen: Hallenskov ved Svendborg (Rostr.). Dipsaceæ. Dipsacus silvestris Mill. Sjæll.: Vognserup ved Holbæk (V. Schmidt). + Cephalaria Tatarica (Gmel.) Schrad. Falst.: Forvildet fra Haver i Moseby (Ernstsen) og N. Alslov (Koch)! Synantheree. Petasites spurius (Retz.) Rchb. Bornh.: Nær ved Ol- aaens Udløb i Havet (Bergst.)! P. albus (L.) Gärtn. Jyll.: Elkjær Skov ved Sophie Amalie- gaard i Mængde (Zahrtm.)! Orumgaards Skov i Bjerge Herred (M. T. Lange). Bellis perennis L. var. caulescens Lge. Fyen: Paa flere Steder langs Vejstrup-Aa, Tangaa, Gudme, Kværndrup 0. s. v., funden med kvarterlange, bladede Stængler og lange Skafter (Rostr.)! + Matricaria discoidea DC. Sjell.: Forvildet flere Ste- der i Frederiksberg Sogn, f. Ex. paa Landbohejskolens Ridebane! M. inodora var. borealis Hartm. DBornh.: Store Fos i Ro Sogn, Randkleven o. fl. St. paa Østkysten (Bergst.)! Chrysanthemum Leucanthemum L. var. hirsuta. Jyll.: Kjersgaard ved Palstrup (Mathiesen)! Ch. Parthenium Pers. var. discoidea (uden Straale- kroner). Sjæll.: I Mengde paa den nye Mole mellem Lange- og Knippelsbro (Didr.)! Balsamita vulgaris Willd. Bornh.: Forvildet ved Gam- leborg i Ibsker Sogn og ved Gadegaard i Bodilsker Sogn (Bergst.)! Anthemis tinctoria L. Jyll.: Hist og her paa Gres- marker ved Hobro (J. Merch)! alm. paa Marker ved Viborg (Morville), Bjerringbro! Hornslet (Zahrtm.)! Jan- — drup v. Varde (Christensen); Sl.: Varnes i Sundeved, 288 Aarup ved Aabenraa (Zahrtm.); Fyen: Lundeborg (Ro- strup); Bornh.: Klevermark S. for Myregaard i Pedersker Sogn (Bergstedt)! Achillea Millefolium L. var. lanata Koch. Bornholm: Munkegaard ved Lesaaen (J. P. Jacobsen)! Gnaphalium luteo-album L. Bornh.: Sandige Overdrev ved Balke Strand i Bodilsker Sogn, i stor Mengde i Rugstubber ved Bonavedegaard o. fl. St. 1 Pedersker Sogn (Bergst.)! Filago apiculata Sm. Jyll.: Skanderborg (P. Nielsen); Fyen: Vejstrup Mark (Rostr.)! F. montana L. (Fr.). Sjæll.: I den udtørrede Rostgaards Dam ved Hellebek! Bornh,: Pilegaard i Pedersker Sogn (Bergst.) ! Anm. Grenene bere Kurve fra Grunden af; nogen anden constant Forskjel kan jeg ikke finde mellem denne og den almindeligt forekommende F. arvensis. Bidens platycephala Orst. Sjell.: I den udtørrede Eb- © bered-Se i Rudehegn (N. E. Petersen)! ved Dammen mellem Jægersborg og Ermelund! (I den sydlige Del af Ordrup Mose, hvor jeg 1866 samlede nogle Exemplarer, fandt jeg den i 1869 i tusindvis). Anm. Med Hensyn til denne Arts Udbredelse i Danmark, er det paafaldende, at samtlige Voxesteder tilhøre Sjæl- land og at den hidtil ikke har været iagttaget i de øv- rige Provindser. Da den imidlertid er funden paa stedse flere Voxesteder 1 det nordlige Europa, kan det neppe antages, at den for Danmarks Vedkommende skulde vere indskrænket til Sjælland alene, og den fortjener derfor omhyggeligt at efterseges paa de øvrige Øer og i Jyl- land. Dens Forekomst hos os synes at vidne for at Dr. Ascherson (bot. Zeit. 1870 pag. 113) med Rette har hen- fort den blandt de »meteoriske Planter«, idet den paa flere af de her iagttagne Voxesteder har vist sig i utro- lig Mengde (Hellebek, Teglstrup Hegn, Ordrup); paa de 2 førstnævnte Steder voxede den i udtørrede Søer, | | 289 og i Rostgaards Dam ved Hellebek, hvor jeg 1862 sam- lede den i massevis, var den (ligesom paa det først be- kjendte Sted, St. Jorgens-Sa ved Kbhvn.) senere atter forsvunden. Den er i Regelen lav af Vext paa de dan- ske Voxesteder (snarere mindre end større end de i Fl. Dan. tab. 2788 afbildede Exemplarer), kun undtagelses- vis har jeg paa frodig Jordbund fundet Exemplarer, der i Storrelse omtrent nærmede sig det af Dr. Schweinfurth afbildede Exemplar. Da jeg ikke har sét authentiske Exemplarer af B. radiata Thuill. (ell. B. fastigiata Michalet, hvilke Alle ere enige i at anse for identiske) tor jeg ikke tillegge min Mening nogen Vegt i Henseende til det nu paa ny rejste Spørgsmaal om hvor vidt B. platycephala er syno- nym med disse eller ikke, og naar jeg i Overskriften har beholdt det Ørstedske Artsnavn, er dette ikke sket for at fastholde den af mig tidligere ytrede Formodning om at disse Arter vare forskjellige, men kun for ikke at for- andre det her almindelig bekjendte Navn, for jeg har opnaaet en fuldstændig begrundet Overbevisning om, hvem af de 1 dette Spergsmaal uenige Parter der har Ret. Min Betenkelighed ved at forene B. platycephala med B. radiata (Haandb. 3die Udg. S. 601) grundede sig dels paa Prof. Orsteds Paastand om, at hans Art var forskjellig fra den i Pariser-Herbariet sammenlignede B. radiata, dels paa Sammenligning med Exemplarer i vor botaniske Have, opdragne af Fro, som fra Jardin des plantes i Paris var meddelt under Navn af B. fasti- giata Michal. Disse Expl., som aarligt fra 1863 — 70 have veret dyrkede 1 den bot. Have, i samme Jordbund som B. platycephala, have vist sig constant forskjellige fra denne sidste i flere Henseender, navnlig ved hgjere Væxt, morkere Farve (ikke gulgron som hos B. platyceph., men næsten sortegron) en pyramidal (ikke halvskjerm- formet) Blomsterstand og endelig ved en langt sildigere — Blomstringstid. Uagtet jeg altsaa paa Grund af disse Botanisk tidsskrift. Anden rakke. I. 19 290 fortrinsvis biologiske Kjendetegn fremdeles er tilbøjelig til at ansé B. platycephala for forskjellig fra den her under Navn af B. fastigiata dyrkede Plante, tør jeg der- imod ikke benægte Muligheden af, at det i sin Tid fra Paris under det sidstnævnte Navn modtagne Frø kunde tilhøre en anden, maaské extraeuropæisk Art, skjønt jeg ikke har fundet nogen saadan beskreven, som stemmer overens med den her omhandlede. | + Telekia speciosa (Schreb.) Baumg. Falst.: Forvildet i stor Mengde i og om Moseby Præstegaards Have (Ernstsen)! Inula Helenium L. Fyen: Forvildet ved Ryslinge (S. Pe- tersen)! Bornh.: Klippestien S. for Allinge, Hullegaard i Poulsker Sogn, N. for Snogebek (Bergst.)! I. Britanica L. Jyll.: En Eng ved Thisted (Krog-Jensen) ! Fyen: Nakkebølle, Brudager (S. Petersen)! Sjæll.: Salt- bæk Vig, Enge ved Sydsiden af Halleby Aas Udløb i Store Belt (Mort.)! 1. salicina L. Sjell.: Giorslev Dyrehave (Visby)! Østerby paa Samsø (Lassen); Jyll.: Klaaby Krat S. for Ribe (Vilandt)! I. dysenterica L. Fyen: Nesbyhoveds Melle v. Odense (J. C. Poulsen)! + Senecio vernalis W.&K. Jyll.: Klovermark ved Thors- : ager pr. Randers (Christensen Hygom)! Bornh.: Aakir- keby (Bergst.)! + Doronicum Pardalianches L. Sjell.: Havegjerde ved Vognserup pr. Holbek (V. Schmidt)! Falst.: Moseby (Ernstsen). Centaurea Phrygia L. Jyll.: Ryde ved Holstebro (V. Schmidt). C. decipiens Thuill. forma radiata. Jyll.: Landlyst ved Daugaard N. f. Vejle (M. T. Lange). C. Jacea var. cuculligera Rchb. forma argyrolepis! Jyll.: Hjerm ved Holstebro (V, Schmidt)! Falst.: Moseby (Ernsts.) ! 4 Serratula tinetoria L. Fyen: Bjernkjer Krat ved Bo- gense, Marielund Skov ved Odense (J. C. Poulsen)! Là ain 291 Carduus nutans L. Sjell.: Ved Vejen mellem Ledreborg og Lindholm (Galschjott)! Fyen: Skaarup (Rostr.)! C. crispus var. L. ochroleuca. Sjæll.: Rerby ved Ka- lundborg (Ernstsen) ! — — var. albiflora. Fyen: Holstenshus (S. Petersen)! Cirsium oleraceum (L.) All. Ikke saa sjelden paa Falster som tidligere antaget: funden ved Bennit, Lunde Skole, Hesnæs (Ernsts.). C. palustri-oleraceum Nag. Jyll.: Skov S. for Vejle Fjord (Rostr.); Sjæll.: Faa Exemplarer i Jægerspris Slotshegn (Ernstsen). C, heterophyllum (L.) All. Fyen: Bjernkjær Skov ved Bogense (J. C. Poulsen)! | * Lappa minor DC. var. paniculata! Høj af Væxt (om- trent som L. nemorosa (Lej.) Körn.; Blomsterstanden en pyramideformet Top, dannet af talrige, opadtil 1 Længde aftagende Grene (de nedre af 8—9”, de øvre af 2—3" Længde), alle Grenene i dens øvre Halvdel bærende tet samlede, siddende eller de nederste kortstilkede Kurve af Størrelse som hos den typiske L. minor; Stengel og Kurvblade mork-redviolette. Sjell.: Paa aabne Steder i Ermelundskoven! Anm. Ved den høje Væxt og den rødlige Farve minder denne Form endel om L. nemorosa (intermedia Lge.), men de smaa Kurve og Frugter lade ingen Tvivl om at den henhører til L. minor og jeg antager den for en usæd- vanlig kraftigt udviklet Form af denne. Lignende hejt- voxende og stærkt farvede Exemplarer af L. minor har jeg fundet hist og her ved levende Hegn i det sydlige Fyen; disse, som ved et flygtigt Blik let antages for L. nemorosa, kunne ved en nøjere Undersøgelse ikke for- vexles med denne, for hvilken de bueformigt bøjede Blomstergrene, de storre, efter Afblomstringen ægformede Kurve, Blomsterne af Lengde med (ikke lengere end) de indre Kurvblade og endelig de omtrent dobbelt saa store Skalfrugter ere tilstrekkeligt adskillende Kjendetegn. 19° 292 Navnet L. intermedia, hvorunder den sidst nævnte Art hidtil har været bekjendt her i Landet, maa, som yngre, vige Pladsen for Lejeunes Navn L. nemorosa (Comp. fl. Belg. IM, p. 129, 1836), ogsaa Wallroths Navn for den samme Art, L. macrosperma (Linnea 1840, p. 639) er ældre end Navnet L. intermedia, som forst er publiceret i 1850. Begge de ældre Navne, der ere vel valgte til at betegne Ejendommeligheder for Planten, til- here utvivlsomt, som Prof. Körnicke har paavist (Schr. der phys.-oecon. Ges. z. Königsberg 1864, p. 63, 1867, p. 14) den samme Art som min L. intermedia. Vigtige Bidrag til denne Arts Karakteristik og Synonymik findes navnlig i den sidstnævnte Afhandling af Kérnicke, hvortil jeg her kan henvise. Arctium pubens Babington er mig ubekjendt. Forf. har i den 6te Udg. af sin »Manual of Brit. Bot.« henfort den som Synonym til L. intermedia og citeret F1. Dan. Tab. 2663, som fremstiller denne sidste, til sin Art. Den vedfojede Beskrivelse frembyder ingen Forhindring fra at antage den for identisk med L. inter- media, kun Voxestedet (waste places) stemmer ikke over- ens med det for denne karakteristiske Voxested (i Skove), men naar Babington imidlertid adskiller denne Art fra A. nemorosum Lej., hvis Forekomst i England ikke nøjere er angivet, maa dette sandsynligvis bero paa en Vild- farelse, dersom Körnicke og Crépin have Ret i at hen- føre A. intermed. til A. nemorosum Lej., hvilket jeg, uagtet enkelte Afvigelser 1 Lejeunes Beskrivelse (f. Ex. axformet Blomsterstand) ikke har Grund til at betvivle. Lappa tomentosa Lam. var. denudata Lge. Ved Sand- graven mellem Ordrups Krat og Jægersborg Alle! L. major var. subtomentosa Lge. Fyen: I Mengde i en ryddet Skovstrekning S. for Christianslund ved Nyborg! Arnoseris minima (L.) Link. Bornh.: Mark ved Elle- gaard i Povlsker Sogn (Bergst.)! Cichorium Intybus L. Jyll.: Faa Exemplarer ved Vi- 293 borg (Morville); Sl.: Medolden, faa, men kraftige Expl. (Borst)! Thrincia hirta Roth, Sjæll.: Ved Saltbek Vig (Mort.)! + Tragopogon porrifolius L. Fyen: Forvildet ved Rys- linge Kirkegaard (S. Petersen); Falst.: Ved Riserup (Koch)! Sonchus palustris L. Jyll.: Almindelig langs Sydsiden af Horsens Fjord (P. Nielsen); Fyen: Strib (Bot. Foren.) Baaring Vig, Nakkebglle (S. Petersen); Bornh.: Hunse- myre 1 Poulsker Sogn (Bergst.)! Taraxacum palustre Sm. Bornh.: V. for Bobbebroen i _ Rø Sogn, Frederiks Stenbrud ved Nexo (Bergst.)! Crepis premorsa (L.) Tausch. Fyen: Eng ved Lunde Krat (J. C. Poulsen)! wee setosa Hall. fil. Falst.: Ved Moseby, forvildet paa - Gresmarker (Ernstsen) ! Hieracium Pilosella L. var. pilosissima Fr. Jyll.: Mellem Klitterne paa Holmslands Odde ved Nyminde- gab, Blaabjerg N. for Varde (V. Schmidt)! * — — var. intricata Lge. Vandgrenene meget tynde og langstrakte, 1—2 Gange forgrenede og alm. ved Ledene rodslaaende, hyppigt endende med et langt og meget tyndt Blomsterskaft, som bærer 1—2 Kurve; Bladene neppe halvt saa store, Kurvene neppe 1/1 af den typiske Forms Storrelse (omtrent af Sterrelse som Kurvene hos Crepis virens). Jyll.: Hedebakker mellem Viborg og Norre Melle (flere Exemplarer) ! Anm. Ved den usædvanlig sterke Forgrening, de pidskeformede Grene og disses Tilbojelighed til at slaa Rodder og udvikle Blomsterkurve i Spidsen er denne Form meget paafaldende. Det er dog vel muligt, at den ikke kan indtage Plads blandt. Artens constante Varieteter, men at den er en local Form, skjønt Voxestedet ikke syntes at frembyde særlige Ejendommeligheder. Lignende, men ikke saa stærkt udpregede Exemplarer har jeg tidligere samlet = 294 paa Hedegrund i Silkeborg Sønderskov og paa den ældre sandige Havstok paa Osteroen ved Nyborg. + Hieracium aurantiacum L. Falst.: Alm. forvildet paa flere Steder ved Stubbekjebing, f. Ex. langs Stranden (Ernstsen) ! * H, Blyttianum Fr. Fyen: Landevejsdige mellem Svend- borg og Skaarup, iagttaget i flere Aar, sandsynligvis for- vildet (Rostr.). . H. cymosum L. Nordkysten af Vejre ved Samsø (Schiøtz) ! #— — var. ramosa M. T. Lge. (Stængelen fra lidet over Midten grenet, paa hver Gren en enkelt Kurv dobbelt saa stor som hos Hovedformen; talrige Vandgrene fra Rod- stokken). Fyen: Lundsgaards Klint ved Kjerteminde, med Hovedarten (M. T. Lange). Anm. Det Exemplar, jeg har set, berer i Alt kun 3 Kurve og er i Udseende meget forskjelligt fra den typiske Form, medens det har endel Lighed med H. cernuum Fr. H. murorum L. var. rotundata Kit. Jyll.: Frijsen- borg (Mathiesen) ! H. cesium Fr. Fyen: Skrenter N. for Strib (Bot. Foren.)! Jyll.: Bakker ved Rindsholm pr. Viborg!" H. rigidum Hartm. Fyen: Hestehaven ved Svendborg! H. Gothicum Fr. var. villicaulis Fr. in litt. Jyll.: Rinds- holm ved Viborg, i Mengde; Petersholm ved Vejle! H.umbellatumL.var. filifolia Fr. Jyll.: Viborg (G.Jensen)! Campanulaceæ. Phyteuma spica‘um L. Jyll.: Rydhave og Sofienlund ved- Holstebro (V. Schmidt). * Campanula Cervicaria L. Fyen: Lindeskov ved Ostrup- gaard (Exemplarer meddelte af Froken C. Rosenberg). C. latifolia L. . Jyll.: Voldstrup og Kvistrup Skove ved Holstebro (V. Schmidt). C. Rapunculus L. Als ved Gammelgaard (Mathiesen) ; Falst.: Bregninge (Ernstsen)! Sjell.: Vintersbelle Skov ved Vordingborg (P. Nielsen). 295 Rubiaceæ. Galium boreale L. var. latifolia Lge. Bornh.: Aars- dale i Ibsker Sogn (Bergst.) ! G. Mollugo L. var. umbrosa. Jyll.: I en Granskov ved Bjørnsholm (Th. Jensen)! Anm. Ved sine svage, opstigende eller næsten klatrende Stængler, de finere og mere udspærrede Topgrene samt ved bredere Blade danner denne Form en bestemt Mod- sætning til G.erectum Huds., men der kan neppe drages nogen bestemt Grændse mellem disse Yderformer, som ved talrige Mellemled (G. elatum Thuill.) forekomme mig at vere saa nøje forenede, at de vel rettest bør sammen- fattes som forskjellige Former af den Linneiske @. Mollugo. * G. Wirtgeni F. Schultz (Stænglerne oprette, imod Spid- sen næsten trinde, Bladene opret-aabne (ikke tilbage- bøjede), Topgrenene oprette, tætblomstrede, kortere end Ledstykkerne, hvorved Toppen bliver smalt sammen- kneben, Blomsterstilkene imod Frugtmodningen buefor- migt tilbagebejede (ikke vandret udspilede), Frugterne vortet-rynkede; Blomstringstid omtr. 14 Dage tidligere end G. verum, med hvilken den forøvrigt er ner be- slegtet). Sjælland: I den udtørrede Søndersø (Mort.)! Hellebek Aug. 1862!(?) Bornh.: Mellem Hvidtornsbuske ved Pythuset (Th. Jensen! Aug. 1866 (?) Anm. Exemplarerne fra Jonstrup stemme aldeles overens med den i flere Egne af Tydskland forekommende G. Wirtgeni med Undtagelse af Blomstringstiden (den an- gives at blomstre i Mai— Juni, men de af Hr. Mortensen meddelte Exemplarer ere fundne blomstrende den 30te Juli). Exemplarerne fra de andre Voxesteder har jeg, skjønt de i Habitus aldeles ligne den Schultziske Plante, kun med Tvivl henført til denne, dels fordi enkelte Kjende- tegn ikke svare til Beskrivelsen, dels fordi de mangle modne Frugter, og Artens Forekomst i vor Flora maa derfor nærmere undersøges. Den angives at voxe især i fugtige Enge (Schultz). 296 Galium silvestre Poll. Jyll.: Mellem Hobro og Mariager (Rostr.)! Margretelund ved Viborg! Stier Skov ved Skan- derborg (Zahrtm.)! Vacciniaceæ. Vaccinium Vitis Idea L. Fyen: Sandager Hede ved Rys- linge (S. Petersen)! | V. Myrtillws L. Fyen: Skriverlokken i Græsholmskoven ved Svendborg (Hallas). Ericacee. Erica Tetralix L. Sjælland: N. Ø. for Reerse (Mort.); Fyen: Sandager Hede ved Ryslinge (S. Petersen)! — — var. albiflora. Jyll.: Hedemoser ved Margretelund pr. Viborg! Calluna vulgaris var. pubescens Koch. Hist og her paa Rome (Borst)! Arctostaphylos Uva ursi (L.) Spr. Nordlandet paa Samsø (F. Jacobsen). Hy popityee. Moneses uniflora (L.) Patze. Sjell.: Stubbekrogen i Stevns Herred, Juli 1870 (Visby)! + Chimaphila umbellata (L.) Nutt. Bornh.: I Birke- og Naaleskov paa Sandflugten ved Rønne, omtrent 50 Exemplarer (Nielsen, Hjorth)! Pyrola rotundifolia L. Jylland: Herup ved Hobro (J. Merch)! — — var. arenaria Koch (Thelaia intermedia Alef.). Jyll.: Blaavands Huk (Fabricius-Moller) ! Oleacez. Ligustrum vulgare L. Jylland: Bakker i Lundegaards Mosekrat ved Hjerring (A. Jacobsen). + Syringa vulgaris L. var. triphylla (med 3 Blade i- | Kransene). Fyen: Levende Hegn ved Ø. Aaby (Rostr.). 297 Fraxinus excelsior L. Jyll.: I Mengde og selvsaaet i Trudsholm Skov ved Mariager (Rostr.). Ligesaa 1 Sko- vene ved Kongens Moller i Nordsjælland (Bot. Foren.)! Asclepiade 2. Vincetoxicum officinale Moench. Sprogø (d’Origny). Gentianez. Gentiana Amarella L. Sl.: Tovring Krat ved Døstrup (N. E. Petersen)! Bornh.: Kjellergaards Mose i Bodils- ker Hegn (Jacobsen)! Erythraa linarifolia Pers. Sjæll.: Love Mose (S. Pe- tersen) ! Labiatæ. Mentha viridis L. Jyll.: Stampemollen ved Odder i Hads- herred (A. Jacobsen); Sjæll.: Nedre Draaby v. Jægers- pris (Ernstsen). M. silvestris L. Jyll.: Ans ved Gudenaa (Leth)! Stier Skov (i Mengde, Zahrtm.)! SI.: S. for Stenbjerg ved Vejen til Stopdrup (G. Jensen)! Bornh.: Enggroft V. for Bekkegaard i Poulsker Sogn (ny for Bornholms Flora, Bergst.)! M. aquatica L. forma C. verticillata (M.sativa L.) Fr. var. latifolia Nolt. Fyen: Ved Beklob mellem Svendborg og St. Jørgensgaard (en meget tæt- og langhaaret Form)! Jyll.: Barmer ved Nibe Fjord (Th. Jensen)! M. arvensis var. parictariefolia Beck. Jyll.: Mellem Seden ved Ranum (Th. Jensen)! Stachys silvatica var. leucantha (hvide Kroner). Fyen: Mellem Svendborg og St. Jørgensgaard ! Galeobdolon luteum Huds. Sjæll.: Sølyst ved Skarrit-Sø (Ernstsen). + Hyssopus officinalis L. Sjæll.: Mellem Løve og Giers- løv (S. Petersen) ! Ajuga reptans L. Jyll.: Almindelig ved Rydhave og So- 298 fienlund ved Holstebro, ogsaa med hvide Kroner (VW. Schmidt) ! Ajuga pyramidalis L. Jyll.: Paa flere Steder ved Orm- holt i Vendsyssel (Branth); Sl.: Tevring Krat (Borst) ! Teucrium Scordium L. Langel.: Bregnemose (Hempel). Brunella grandiflora Jacq. Jyll.: Signalbakken ved Aalborg (A. Jacobsen), Asperifoliæ. Echium vulgare L. Denne Plante, som tidligere havde en temmelig bestemt begrænset Voxekreds i Danmark og aldeles manglede i flere Egnes Flora, har nu efterhaan- den udbredt sig videre, tildels folgende Landevejene og de nye Jernbaneanleg, saa at den maaske om ikke lang Tid vil vere udbredt over hele Landet. I det sydlige Fyen er den f. Ex. iagttaget paa flere Steder (Rostr.) og fra Jylland ere folgende Voxesteder angivne: Grynde- rup i Salling, Viborg, Løgstør, Ullits ved Hvalpsund (Overgaard), alm. omkring Lyngby ved Grenaa (V. Ber- telsen), Taastrup, Hornslet, Hatting ved Horsens (Zahrtm.) ! Lithospermum arvense L. Jyll.: Tvorup i Thy, Ullits ved Hvalpsund (Overgaard), Hobro (J. Mørch), ikke sjel- den ved Lyngby pr. Grenaa (V. Bertelsen); paa Samsø hist og her, men ikke hyppig (F. Jacobsen, Lassen). Myosotis palustris var. strigulosa (Rchb.). Jyll.: Gullev ved Viborg (Leth)! Rydhave ved Holstebro (V. Schmidt) ! Anchusa officinalis L. Jyll.: Alm. ved Lyngby pr. Grenaa (V. Bertelsen), Taastrup, Braband, Hornslet (i Mængde, Zahrtm.) ! | + Symphytum orientale L. Fyen: Gudme (Rostr.); Sl.: Lundtoft (Borst). + Borrago officinalis L. Sjæll.: Forvildet ved Store- hedinge (Visby)! Falster: Karleby Gade (Ernstsen)! Bornh.: Krusegaard ved Bodilsker (Bergst.)! Asperugo procumbens L, Fyen: Verninge (Rostr.)! Jyll.: 999 Diger ved Ribe (Fabricius - Møller)! Samsø paa Nord- landet (F. Jacobsen) og ved Bisgaard paa Sydlandet (Lassen). Echinospermum Lappula (L.) Lehm. Nexele(O. Smith). Cuscutinæ. Cuscuta Epilinum Whe. Jyll.: Hornslet, Hatting (i Hør- agre, dog periodisk og, som det synes, indført med frem- med Hørsæd. Zahrtm.) ! | ©. Epithymum Murr, Jyll.: Lustrup ved Ribe (Vilandt) ! C, Trifolii Bab. Ballen Strand paa Samsø, paa Achillea Millefolium og Gresarter (Lassen)! Slesv.: Aabenraa (Zahrtm.). Solanace æ. Hyoscyamus niger L, var. agrestis(W.etK.). Langel.: Rudkjebing (Hempel); Sl.: Kværn (G. Jensen)! Datura Stramonium L. Fyen: Holstenshus Dyrehave (S. Petersen)! Sl.: Medolden, Kartoffelagre ved Lundtoft pr. Logumkloster (Borst). + Physalis Alkekengi L. Sjell.: Forvildet i Haver ved Storehedinge (Visby)! Solanum miniatum Bernh. Samsø Nordland (F. Jacobsen). (S. nigrum har, med den tiltagende Havedyrkning, udbredt sig i det nordlige Jylland. Branth). (Sml. Haandb. i d. Fl. 3 Udg. S. 169). 8. villosum Lam. Exemplarer, som, paa Grund af de vox- gule Ber med brandgult Anstreg, nærmest maa henføres til denne Art, fra hvilken den dog afviger ved svagere Behaaring, er funden som Ukrud i Haver i Bodilsker paa Bornholm (Bergst.)! Scrophulariaceæ. Verbascum Lychnitis L. Als: Ved Gammelgaard (Ma- thiesen) ! | V. thapso-nigrum Schiede, Fyen: 1 Exemplar i Sel- 300 skab med Hovedarterne i Christianslund ved Nyborg (M. T. Lange). Veronica Persica Poir. Jyll: I Mengde paa dyrkede Agre ved Horsens (P. Nielsen). V. opaca Fr. Falst.: Moseby (Ernstsen)! V. Chamedrys L. var. parviflora Lge. Jyll.: Rydhave (V. Schmidt)! | V. Anagallis L. var. bracteata! (Sjengelen spredt haa- ret, Dekbladene grønne, 2—3 Gange længere end Blom- sterstilkene). Bornh.: I Skovbekke Ø. for Kannikegaard i Bodilsker Sogn (Bergst.)! V. Teucrium var. latifolia Gren. et Godr. (V: latifolia Sm., Willd., non L.). Falst.: Forvildet i Mengde mellem Buske paa Aastrup Kirkegaard (Ernstsen) ! Anm. De Linneiske Citater for hans V. latifolia tilhøre alle V. urticefolia Jacq., hvorfor Visiani (Fl. Dalmat. II, 171) vistnok med Rette har overført til denne sidste Navnet V. latifolia L., som af de fleste Forfattere har været anvendt paa den her omhandlede bredbladede Form af V. Teucrium (Sml. Willk. og Lange Prodr. fl. Hisp. II, p. 602). Limosella aquatica L. var. minor. Slesv.: Gadekjer i Dollerup, Grumtofte Sogn (G. Jensen)! Linaria minor (L.) Desf. Jyll.: Viborg (Morville). L. Elatine (L.) Mill Samsø: Onsbjerg Mark (Lassen). Fyen: Oure Mark (Rostr.)! Langel.: Rudkjebing (Hem- pel); Sjell.: Mellem Love og Mullerup i Mengde (Mort.); Jyderup (Bot. Foren.)! Bornh.: Poulsker, i stor Mengde ved Bodilsker (Bergst.)! | + Mimulus luteus L. Jyll.: Alm.i Vejgrefter N. og S. for Hjørring (A. Jacobsen); Fyen: Lykkesholm (S. Petersen) ! Melampyrum arvense L. Raaghøj paa Samsø (Lassen). Sjæll.: Paa den gamle Havstok ved Ulstrup paa Refsnes (O. Smith)! M. silvaticum L. Bornh.: Ringborgen i Pedersker Sogn, Hallegaards Skov i Bodilsker Sogn (Bergst.)! % 301 Odontites rubra Pers. var. pallida. Langeland: Rud- kjebing (Hempel); Als: Ulkebøl (Mathiesen). Anm. Den redblomstrede Form er funden paa flere Steder ©. for Haderslev (P. Nielsen). Orobanc hee. Orobanche major L. Samsø: Ved Raaghej (Lassen). Lentibularieæ. Utricularia neglecta Lehm. Jylland: Hornslet Mose (Zahrtm.). Primulaceæ. Primula grandiflora Lam. Samsø: Hjortholm, Brat- tingsborg (Lassen). — — var. caulescens. Jyll.: Overgaard Skov ved Randers (S. Petersen), Sofienlund ved Holstebro (V. Schmidt). P. variabilis Goup. Falst.: Som vild i Moseby Præste- gaards Have (Ernstsen)! Sl.: Kværn (G. Jensen)! P. Tommassinii Gren. et Godr. Bornh.: Kjellergaard- skoven; ved Vasaaen i ©. Marie Sogn (Bergst.) ! Lysimachia thyrsiflora L. Jyll.: Toubro Krat ved Lyngby pr. Grenaa (V. Bertelsen); Fyen: Klingstrup Melledam (Rostr.), (ikke tidligere angivet fra det sydlige Fyen) ; Bornh.: Paa flere Steder i Poulsker, Pedersker og Bo- dilsker Sogne (Bergst.) ! L. nemorum L. Fyen: Lille Byhaveskov ved Svendborg (Hallas). Anagallis coerulea Schreb. Sjell.: Forvildet ved Løven- borg (V. Schmidt); Loll.: Flintinge (Lindhard). Trientalis Europea L. Fyen: Erholm (M. T. Lange); Bornh.: Ved Pyllekyllekjæret (Bergst.)! Centunculus minimus L. var. simplex (Horn.). Jyll.: Vang Klit i Thy (G. Jensen)! Samolus Valerandi L. Sjell.: Tranemose og Tømmerup Mose (Mort.) o. fl. Moser ved Kalundborg (Ernstsen), < Love Mose (S. Petersen) ! 302 Plantagineæ. Littorella lacustris L. Sjell.: Bredderne af Tis-Sa ud for Beks Kro (S. Petersen). 3 Plantago Coronopus L. var. pygmæa Lge. Bornh.: Bugten ved Nexø (Bergst.)! P. lanceolata L. var. eriophylla Dene. Sl.: Klegmarker ved Ottersbøl; Rømø (Borst)! P. media L. Samsø ved Toftebjerg (Lassen). P. (major *) intermedia (Gilib.). Jylland: Rydhave (V. Schmidt)! Sl.: Medolden, almindelig (Borst)! Falst.: Hesnæs (Ernstsen) !. Bornh.: Balke Strand ved Bodilsker (Bergst.)! Anm. - P. intermedia er, ligesom den meget ner beslægtede P. major, ikke lidet foranderlig i Henseende til Sterrel- sen, Axets og Bladenes Form o. s. v. En Dvergform “med t/o—1” lange Skafter, elliptiske, tandede Blade og et kort, rundagtig- ovalt Ax har Hr. Bergstedt fundet flere Steder ved Nexo. Fra Medolden har Hr. Borst sendt en Rekke Former, varierende i Henseende til Bla- denes Form (fra bredt ægformede til lancetformet-ellip- : tiske), Behaaring (stærkt dunhaarede eller næsten glatte), Bladranden (belgede, tandede eller næsten helrandede) og Bladpladens Længde (snart lige lange med, snart kortere end Stilken). Plumbagineæ. Statice Behen Drej. Jyll.: Limfjordens Bredder tet S. for Aalborg (A. Jacobsen); Fyen: Snedinge ved Assens (Riitzou)! Sie ved Langeland (Hempel)! S. rariflora Drej. var. Danica. Samsø: I stor Mengde ved Besser Fjord (Lassen), Sylteng ved Foden af Vaar- bjerg (Gram). — — var. Bahusiensis (Fr.). Sjell.: Strandbredder ved ' Norreskoven N. for Jægerspris (Ernstsen)! ee ae ST ae 303 Umbellifere. Astrantia major L. Sjell.: Enrum, Valle Strandskov (Kamphev. i Liebm. Herb.)! Apium graveolens L. Fyen: Nakkebølle Strand, Gud- bjerg (S. Petersen)! Helosciadium inundatum var. fluitans Fr. Jyll.: Ryd- have (V. Schmidt), Rindsholm ved Viborg! Sl.: Med- olden (Borst)! Carum Carvi var. atrorubens Lge. Moen: Ved Kogseby (Mort.)! Falcaria Rivini Host. Bornh.: I stor Mengde mellem Seden ved Gadegaard, Bedegaard og Kempe Molle i Poulsker Sogn (Bergst.) ! | Bupleurum tenuissimum L. Bornh.: Nær Toppen af Rispebjerget (c. 170‘ højt) Bergst.)! Sjæll.: Mulen ved Saltbek (Ernstsen) ! Oenanthe Lachenalii Gmel. Fyen: Strandenge ved Baa- ring Vig (S. Petersen); Langel.; Henninge Nor (Hempel)! Libanotis montana All. Sjæll.: I stor Mengde ved Salt- bæk Vig (Ernstsen)! Samsø Nordland (F. Jacobsen}, Havstokken ved Ballen Strand (Lassen). Heracleum Sphondylium L. var. elegans Koch. Fyen: Enemerket ved Nakkebølle (S. Petersen)! + Imperatoria Ostruthium L. Jyll: I Mengde langs en Bek ved Nordal i Fousing Sogn (V. Schmidt)! ikke sjelden i Landsbyerne omkring Hobro, hvor den ofte dyr- kes i Bonderhaver, men sjeldent blomstrer; Bladene staa ofte i Mengde langs Gjærderne (J. Mørch). Anthriscus vulgaris Pers. Jyll.: Havegjærder ved Lyngby pr. Grenaa (V. Bertelsen); Fyen: Herrested (S. Peter- sen)! Saltholm (Schlichtkrulls Herbarium)! | Myrrhis odorata (L.) Scop. Fyen: Hyppig langs et Gjerde mellem Heden og Palleshave (S. Petersen)! Scandix Pecten L. Sjell.: Temmelig hyppig i Kalund- — borg-Egnen (Ernstsen). 304 Ribesiaceæ. Ribes alpinum L. Sjell.: Lunden ved Liliendal pr. Præstø (V. Schmidt)! * R. Schlechtendalii Lge. (Ind. sem. hort. Haun. 1870; R. rubrum var. pubescens Hartm.) «a. purpura scens! (med brunlige eller redbrune Pletter og Aarer paa Be- geret). Bornh.: Sumpige Steder i Kannikegaards Skov ved Bodilsker (Bergst.) ! Anm. Denne Art, som findes paa flere Steder i Sverige, men som ikke tidligere har veret bemerket i den danske Flora, ber neppe forenes med R rubrum, med mindre man, hvortil Hartm. synes tilbøjelig, ogsaa dermed vil forene den sydeuropæiske R. petreum Wulf. Med Hensyn til dens Beskrivelse kan jeg forøvrigt henvise til Hartm. Skand. Fl. 9 Uppl., p. 123 og til mine Bemærkninger i bot. Haves Frøfortegnelse for 1870. Crassulaceæ. Sedum purpureum Link. (S. lividum Drej.). Jyll.: For- vildet ved Rydhave o.fl. St. N. for Holstebro (V. Schmidt) ! Fyen: Peirup (S. Petersen)! S. album L. Bornh.: I Mængde i Stenbrudet ved Langeby i Bodilsker Sogn (Bergst.)! Anm. Med Undtagelse af Bornholm er denne Art neppe vildvoxende i Danmark, men den har, tilligemed flere Arter af samme Slægt, i de senere Aar udbredt sig saa stærkt, at de paa mange Steder og i store Strækninger ere ubelejlige Ukrudsplanter. S. album beklæder f. Ex. alle Stengjærderne langs Strandvejen N. for Kjøbenhavn (omtrent fra Hellerup til Skovshoved), den samme tillige- med S. rwpestre voxer almindelig i en Strækning af 1/8 Mil mellem Hillerslev og Brahetrolleborg i Fyen (S. Petersen), og ligeledes, tilligemed S. Boloniense, paa Landevejsskrænterne langs Aarhus-Vejen tet Ø. for Silke- borg. Oprindelig stamme disse nu massevis forekom- 305 mende Planter fra enkelte Individer, som tilfeldig eller forsætlig ere henkastede eller plantede paa disse o. fl. Steder for neppe 20 Aar siden. Ranunculaceæ. | Thalictrum simplex Jacq. Bornholm: Kjæret i Pouls- ker Sogn (Bergst.)! Th. minus L. Samsø Nordland (F. Jacobsen), paa Syd- landet ved Ballen Strand (Lassen); Jyll. : Strandbredder ved Katholm (V. Bertelsen). Pulsatilla vulgaris Mill. Samsø: Ved Ballen Strand (Lassen). P. nigricans Stork. Jylland: Alstrup Krat ved Mariager (Krog- Jensen)! Fævejle Bakker ved Kolind Sund (V, Bertelsen). Anemone Apennina L. var. pallida Fl. Dan. Bornh.: Kjollergaard - Skoven i Ro Sogn (ved Klippestien ner Baastad Havn mell. Klipper i Egekrat i stor Mengde i en Omkreds af omtr. 50 Al. Lengde og 20 Al. Brede) Bergst.! Anm. Saavel den paa dette som paa det tidligere bekjendte Voxested paa Bornholm (sml. Bot. Tidskr. III, p. 107) fundne Plante afviger fra Hovedarten ved en aflang (ikke rnndagtig) Knol og ved hvide, kun paa Rygsiden bleg- blaa Begerblade. Jeg har derfor i Fl. Dan. tab. 2834 betegnet den som var. pallida, og denne Form svarer sandsynligvis til en af DC. (Syst. veg. I, p. 202) nævnt, men ikke benævnt Form med hvide Blomster fra Cappa- docien. (Udforligere har jeg omhandlet denne Plante i »Bemerkninger om de vigtigste i 48 Hefte af Flora Da- nica indeholdte Planter, i Vid. Selsk. Overs. 1871, p. 47). A. Hepatica L. findes ved Bisgaard paa Samsø, hvor Sko- ven for omtr. 50 Aar siden er ryddet, dog kun svage Exemplarer (noget kraftigere er Corydalis fabacea, som findes paa samme Sted). Ficaria ranunculoides Moench var. incisa (Bladene —~ haandlappede).- Falst.: Ved Moseby (Ernstsen) ! Botanisk tidsskrift. Anden rekke. I, 20 306 Batrachium Petiveri y. minor Koch (sml. Bot. Tidsskr. II, p. 109). Sjell.: Groft ved Saltbek Vig (Ernstsen) ! Jyll.: Rydhave (V. Schmidt). B. trichophyllum Chaix. Jyll.: Taastrup, Stier (Zahrtm.) ; Fyen: Sandager ved Ryslinge (S. Petersen); Sjæll.: Ler- chenborg Mark (O. Smith)! Løvenborg (V. Schmidt), Gierslov (O. G. Petersen)! B. marinum Fr. Jyll.: Morup Molleaa i Thy (Overgaard) ! Ranunculus reptans L. Jyll.: Tvorup Se og Vester Sø i Thy (J. P. Jacobsen); Samsø Nordland (F. Jacobsen). R. repens L. forma latiloba! (Bladene bredt haandfligede eller haandsnitdelte med siddende, tandet-lappede Afsnit ; ligner i Udseende R. lanuginosus). Jyll.: Ris Skov ved Aarhus! Sjell.: Lellinge Skov ved Kjege! — — forma tenwisecta! (Bladene smalt haandsnitdelte med stilkede, dybt og smalt fligede Afsnit (ofte dobbelt snit- delte); ligner i Udseende R. polyanthemos). Jyll.: Ris Skov ved Aarhus! Sjell.: Sorø! R. Philonotis Ehrh. Samso Nordland (F. Jacobsen); Jyll.: Enge ved Lund Skov ved Lyngby pr. Grenaa (V. Ber- telsen); Sl.: Medolden (Borst)! Delphinium ConsolidaL. Samsø ved Bøgebjerg og Kolby (Lassen); Jyll.: Mariager, Hadsund (J. Merch), Strand- marker ved Kysinge i Hadsherred (A. Jacobsen). + Nigella arvensis L. Jyll.: Forvildet ved Tyrrestrup pr. Horsens (Winkel)! + Eranthis hiemalis (L.) Salisb. Sjælland: Forvildet i Mengde ved Aastrup pr. Roskilde (V. Schmidt)! Papaveracex. Glaucium luteum Scop. Jyll.: Randrup i det sydlige Thy, ved Strandbredder (Overgaard)! Chelidonium majus L. Jyll.: Almindelig ved Gjerder i Lyngby pr. Grenaa (V. Bertelsen); Sl.: Døstrup, Nustrup (Borst) ! — — var. laciniata (Mill.). Sjæll.: Jægersborg! _ 307 Anm. Den her forekommende Afart synes ganske at svare til C. laciniatum Mill., hvilket Navn jeg altsaa med de fleste Forfattere ansér det for rettest at anvende paa Afarten. Den i Skane forekommende Ch. maj. crena- tum Fr., til hvilken jeg tidligere henferte den her nævnte Afart, er mig ubekjendt. Den beskrives (Fr. nov. p. 169) »petalis crenatis, siliquis longioribus contortis«, og den " sammenlignes (1. c.) med Ch. grandiflorwm DC. Da Bla- denes ejendommelige Indskjæring ikke nævnes blandt Kjendetegnene, maa jeg antage, at denne er en fra vor forskjellig Form. Fumariacer. Fumaria capreolata L. Sl.: Nyværk ved Slesvig (C.M. Poulsen) ! 1 F.muralis Sond. Falst.: Ukrud blandt Kjokkenurter ved Moseby (Ernstsen) ! F. officinalis L. var. floribunda Hamm. Fyen: Ollerup (M. T. Lange). Corydalis pumila Host. var. latiloba Lge. Bornh.: Hulle- gaardslekken i Re Sogn og mellem Klipperne ved Havet i Nærheden af Mollebekkens Udløb i Re Sogn (Bergst.)! C. claviculata (L.) DC. Fyen: Svendborg, paa Vejen til Græsholmskoven (Hallas). * — — var. carnosa Rostr. (med stivt re et Kvarter | heje Stængler og kjodfulde Blade). Fyen: Mose ved Helager (Rostr.). Cruciferæ. Cakile maritima Scop. var. integrifolia Horn. Ved Sydenden af Rome (Borst)! + Lepidium sativum L. Som Ukrud i Horsed, f. Ex. Jyll: Sal ved Viborg (T. Leth)! Fyen: Ryslinge (S. Petersen)! L. latifolium L. Sjell.: Masnedsund! Fyen: Ved Spring- ~~ vandet i Christiansminde ved Svendborg (Hallas). 20* 308 Capsella Bursa pastoris (L.) var. apetala (Kronbladene mangle eller ere kun undtagelsesvis tilstede), Sjæll.: I Mængde som Ukrud i botanisk Have (Didrichsen)! Alyssum calycinum L. Jyll.: Hald, Viborg! mellem Vi- borg og Randers, Hobro (J. Merch). Berteroa incana (L.) DC. Jyll.: Baadesbek ved Frede- rikshavn (V. Schmidt), Durup og Lyby i Salling (Over- gaard), Græsmark ved Mariager (J. Merch), Taastrup og Sjelde Præstegaards Mark (Zahrtm.)! Horsens, Skander- borg (P. Nielsen); Fyen: Christiansminde v. Svendborg (Hallas); Sjæll.: Svebølle Mark : (Erusison) Bornh.: Kjellergaards Mose (Jacobsen)! Anm. Denne og foregaaende Art, som i Hornemanns Plante- lere kun vare angivne fra et enkelt Voxested, og som begge upaatvivlelig ere oprindelig indferte, udbrede sig stadigt mere og ville maaske om ikke mange Aar here til vore almindeligere Ukrudsplanter. * Draba muralis L. Bornh.: Klipper ved Helligdommen i Re Sogn (0. G. Petersen)! * D. verna L. var. majuscula (Erophila majuscula Jord.). Bladene kjodfulde, elliptiske, grovt tandede, Skafterne opstigende, 3—4“ høje, Blomsterne store, Skulperne om- vendt- ægformet -elliptiske, 7—10 mm. lange. Bornh.: Prestebroen i Bodilsker Sogn (Bergstedt) ! + Lunaria biennis Moench. Falst.: Forvildet ved Moseby (Ernstsen) ! Cochlearia Anglica L. Jyll.: Hirtshals i Vendsyssel (A. Jacobsen). Fyen: Holkenhavns Nor ved Nyborg! Langel.: Strandeng S. for Faarevejle (Hempel) ! C. officinalis L. Fjerner sig undertiden langt fra Stran- den, f. Ex. i en Mose ©. for Løvenborg (V. Schmidt)! Camelina dentata (Koch), var. pinnatifida (Horn.). Falst.: Moseby (Ernstsen). — Begge Former i Hersæd ved Ryslinge i Fyen (S. Petersen)! C. silvestris Fr. var. microcarpa (Andrz.). Fyen: Mar- 309 ker ved Odense (J.C. Poulsen)! Sjell.: Landevejsgrof- ter mellem Rørby og Kalundborg (Ernstsen) ! + Hesperis matronalis L. Falst.: Moseby, Falkerslov (Ernstsen); Fyen: Christinedal ved Svendborg (Hallas). Dentaria bulbifera L. Jyll.: Lille Ring Skov (Zahrtm.)! Fyen: I stor Mengde i Lakkendrup Skov (Rostr.).; Bjerne- mose (Hallas); Bornh.: Skoven V. for Ypernestad, Strand- skoven ved Ro, Christianshej i Almindingen. (Bergstedt) ! Cardamine impatiens L. Jyll.: Lindum Skov ved Hobro (J. Merch)! Krat i Taastrup Mose, faa Expl. (Zahrtm.)! C. intermedia Horn. Jyll.:. Ved det nordøstlige Hjørne af Flade Sø i Thy (Overgaard). C, silvatica Link. Jyll.: Elkjær Skov ved Sofie- Amalie- gaard (Zahrtm.) ! C. pratensis L. 8, dentata Schult. Bornh.: Ikke sjelden i Bodilsker Sogn (Bergstedt)! | — — y, parviflora Bot. Foren. Bornh.: Ved Dynddale- bekkens Udløb i Re Sogn (Bergstedt)! Fyen: Heden- gaard (S. Petersen). — — 6, gynocrates Didr. fl. pl Bornh.: Pyllekyllekjæret i Almindingen, Tingfogedgaarden i Ibsker Sogn (Bergst.) ! Barbarea stricta Fr. Jyll.: Grefter ved Ormholt i Vend- syssel (A. Jacobsen)! Taastrup Mose i stor Mengde (Zahrtm.)! Sl.: Døstrup, Ottersbel (Borst)! Fyen: Aarup (Zahrtm.)! Enge ved Odense Kanal (J. C. Poulsen)! B. precox (Sm.) A. Br. Sjæll.: Kongens Møller (Ernsts.). Jyll.: Eng ved Hornslet (Zahrtm.) ! Fa Resedaceæ. + Reseda lutea L. Fyen: I en Mose Yes Mil V. f. Nakke- bølle (S. Petersen) ! Cistineæ. Helianthemum vulgare Gärtn. Jyll: Gjedsted mellem ~ Løgstør og Viborg (Overgaard). 310 Droseracee. Drosera longifolia L. Jyll.: Aashej i det sydlige Thy (Overgaard); Kelkjær ved Herning (Lind)! Bornh.: Myre- gaards Mose i Pedersker Sogn, Dyndeby i Poulsker Sogn (Bergst.) ! Anm. Parnassia palustris L., hvis normale Blomstrings- tid er i Eftersommeren, er ofte fundet blomstrende langt tidligere, i enkelte Aar endog i Slutningen af Maj paa Bornholm (Bergst.). Violarieæ. Viola epipsila Ledeb. Jyll.: Taastrup Mose i stor Mengde (Zahrtm.)! enkeltvis ved raadne Trested i Boller og Bygholm Skove (P. Nielsen); Fyen: Heden, Holstenshus (S. Petersen). V. mirabilis L. Fyen: Thorup Krat i Allerup Sogn ved Odense (Hempel)! V. stagnina Kit. (V. stricta Hornem.). Jyll.: En lille Mose i Hatting Sogn (Zahrtm.); Fyen: Bjernkjer Krat ved Bogense (J. C. Poulsen)! — — 6, humilis Wimm. (V. pratensis Lge. Haandb. ddie udg. p. 197, non Mert, et Koch). Sjell.: Stillinge (med Hoved- arten), Gyrstinge (Lund)! Skjerringe. Eng med Hoved- arten (Visby)! — "Anm. Nogen skarp Grænse kan der neppe drages mellem Hovedformen, som er fremstillet i Fl. Dan. tab. 1812, med større Blomster, kraftigere Væxt, bredere Blade, og de lavere Former, der ofte findes blandede med hin, og af hvilke den yderligste Form fra Bornholm (meget lav (1—2"‘ høj) og spinkel, med næsten lancetformede Blade og smaa Blomster) af mig med Forbehold af nærmere Iagt- tagelse var opstillet under Navn af V. pratensis. Dyrk- ningsforsøg i bot. Have have godtgjort, at denne højst ejendommelige lille Form ikke holder sig constant, men efterhaanden nærmer sig Hovedformen, og den samme Iagttagelse er gjort af forskjellige Botanikere, som have 311 undersøgt den paa de bornholmske Voxesteder (sml. Baagøe i bot. Tidskr. I, p.31). Ganske lignende smaa Expl. har jeg fra England under Navn af V. stagnina (Cambridge: Babington). V. pratensis M. et K. maa altsaa foreløbig udgaa af den danske Flora. Den Horne- mannske V. stricta, som nu efterhaanden er funden paa mange Steder og i alle Landets Provinser, hører øjen- synligt til Gruppen Persicifoliæ og er ikke, som nogle have antaget (Aschers. Fl. Brandenb. p. 70) en Bastard af V. persicifolia og canina, fra hvilken sidste saa vel Voxested som Bladform, de lange og fine Blomsterstilke, blegblaa (ikke reent blaa) Kroner, den kortere, grønlige Spore 0.s.v. tilstrækkeligt adskille den. Sporens Længde forekommer mig forøvrigt at vere noget forskjellig lige- som Kronens Størrelse, og navnlig er Tegningen i Fl. Dan, "udført efter et storkronet og usædvanlig kraftigt Exemplar. Flere af de her fundne Exemplarer stemme ganske overens med den i Herb. norm. IV, 43 som V. persicifolia Schreb. uddelte Plante og ligeledes er den _ ikke forskjellig fra V. stagnina Kit., hvorom jeg ved Exemplarer af denne sidste fra Breslau, meddelte af Dr. v. Uechtritz og ved sammes dertil knyttede Bemerk- ninger, erbleven overbevist. Dette stemmer ogsaa over- ens med Fries’s tidligere Fremstilling (Nov. fl. Suec. ed. 2, p. 274), hvortil jeg aldeles kan slutte mig; da imidlertid Hornemanns Navn er yngre (1821 som Afart, 1828 som Art) end baade Kitaibels (1814) og det endnu _ ældre Schreberske Navn ber det utvivlsomt vige Pladsen for et af disse. V. persicifolia kunde maaske hellere anvendes til Betegnelse af den hele Gruppe end til Navn for en bestemt Art, da det ikke alene er anvendt saa forskjelligt men tillige efter sin Betydning passer bedre for V. elatior eller V. pratensis end netop for V. stag- nina. Dette sidste Navn vilde jeg derfor foretrekke til Betegnelse af den her forekommende Art og Navnet V. stricta Horn. (Koch Syn., Fr. mant. 1—2) maatte da 312 tillegges som Varietetsnavn den kraftigere Form med større Krone og lidet længere Spore, medens den diame- tralt modsatte dvergagtige Form betegnes med Navnet humilis. | Viola tricolor L. var. arenaria Sond. Bornh.: Klitter ved Semarkshusene i Pedersker Sogn (Bergst.)! Portulacace®. | Montia minor Gmel. Jyll.: Helligso og Gjettrup i Thy (Overgaard); Falst.: Marker ved Moseby (Ernstsen). M. rivularis Gmel. Bornh.: I Saltvand i Stranden ved Melstad, i Hængedynd ved Hullegaards Bek i Poulsker Sogn (Bergstedt) ! Paronychieæ. Corrigiola littoralis L. Slesv.: Vidding ved Flensborg (G. Jensen)! | Scleranthus annuus L. var.biennis Fr. (hibernans Rchb.) Jyll.: Sandmarker ved Hald pr. Viborg! Spergula maxima Whe. Falst.: Bregninge (Ernstsen) ! S. vernalis Willd. .Bornh.: Bakker N. for Gudhjem, ved den tidligere Telegraf, faa Exemplarer (Bergstedt) ! Alsinace». Stellaria uliginosa Murr. var. apetaia. Jyll.: Amalies Kilde i Silkeborg Vesterskov (Baagee) ! S. crassifolia Ehrh. Sjell.: Ordrup Mose! Arenaria serpyllifolia L. var. leptoclados. Sjell.: Mar- ker ved Jyderup (Bot. Foren. Excurs.)! Moehringia trinervia Clairv. var. depressa (sml. Bot. Tidskr. III, p. 115) er ved Dyrkning i bot. Have vendt tilbage til den typiske Form, og maa derfor, hvad jeg ogsaa paa anf. St. ytrede Formodning om, anses for en local Form, maaske frembragt ved Afgresning paa et tid ligt Stadium af Individernes Liv. É 313 Halianthus peploides (L.). Fr. Slesv.: S. for Medolden, paa Toppen af en Sandbanke N. for Brede Aa, omtrent 11/2 Mil fra Havet (Borst)! | | Cerastium arvense L. Bornh.: Svanike, Gadegaards Mark ; ved Bodilsker, Sandmarker ved Kannikegaarden (Bergst.)! Sjell.: N. for Slagelse (O. G. Petersen), Kongens Møl- ler (Bot. Foren.)! Fyen: Herrested (S. Petersen), Lunde- borg, Svendborg (Rostr.)! Jyll.: Et Par Steder ved Thi- sted (Krog-Jensen), Taastrup, Hornslet og Stier Marker, Hatting (Zahrtm.)! Paa det sidstnævnte Voxested iagt- toges den forst i 1855, i faa Exemplarer, senere har den udbredt sig videre. Paa lignende Maade kan denne, tidligere temmelig sjeldne, Arts stadigt tiltagende Udbre- delse i de senere Aar i forskjellige Egne sandsynligvis forklares (sml. Bot. Tidsskr. III, p. 116). Cerastium strigosum Fr. Bornh.: Ypernestad (Bergstedt) ! Anm. Sagina ciliata Fr. er ikke, som i Bot. Tidskr. III, p.114 fejlagtigt blev angivet, et yngre, men et ældre Navn end S. depressa (sml. E. Fries i Bot. not. 1868, p. 204) og hint Navn maa derfor fastholdes, skjønt det unægtelig ikke er meget betegnende.. I vor Flora i det mindste mangler den ofte aldeles Randhaar, og er i hvert Fald i Regelen mindre randhaaret end S. apetala. | Silenacex. + Gypsophila Vaccaria (L.) Sibth. Falst.: Ukrud i Hamp ved Stubbekjebing (Ernstsen)! Dianthus prolifer L. Samsø: Ved Bøgebjerg (Lassen); Bornh.: Skrænter ved Risebek i Aakirkeby Sogn (Berg- © stedt) ! D, Armeria L. Jyll.: Vosnæs Pynt (Lind)! Vejgrøfter ved Sandergaarde i Hadsherred (A. Jacobsen), Strandbakker ved Stensballegaard (P. Nielsen). D. superbus L. Fyen: Slipshavn ved Nyborg (M.T. Lange). Silene Anglica L. Sjell.: Ukrud i en Kornmark ved ~~ Rørby pr. Kalundborg (Ernstsen)! 314 Melandrium noctiflorum (L.) Fr. Jyll.: Hobro, faa Expl. (J. Merch), Aarhus i stor Mengde (Frk. Hejde), i Mengde som Ukrud i og omkring Hornslet Apotheks Have (Zahrtm.) ! M. diurnum Fr. var. expallens Lge, Sjell.: Løvenborg - (V. Schmidt). Jyll.: Rosenholm (med blegrede), Taastrup (med hvide Kroner) tilligemed Hovedarten (Zahrtm.)! Sl.: Med Hovedarten ved Døstrup (med hvide og bleg- rede Kroner. Borst). M. vespertinum Fr, var. colorata Rostr. Fyen: Mellem Corinthkroen og Holstenshus (S. Petersen)! Anm. De sidst nævnte Former fortjene nøjere Undersøgelse og Sammenligning med de af Rohrbach (Linnæa 1869, p. 214) som Bastardformer af M. diurnum og vesperti- num beskrevne. Navnlig synes den i Siebenbirgen fundne (Nr. 3 Rohrb. anf. St.) Lychnis vespertina var. rosea Schur. at svare til den ovennævnte var. colorata. Malvaccæ. Althea officinalis L. Sjell.: I Mængde paa Strandenge S. for Halleby Aas Udløb i Store Bælt (Mort.)! Malva moschata L. med store hvide Kroner. Jyll.: I en ung Granplantning i Grejs-Dalen (Deichm.-Branth). Tiliaceæ. Tilia parvifolia Ehrh. Jyll.: I Mængde i Skoven ved Ørum i Bjerge Herred (M. T. Lange). T. grandifolia Ehr. Loll.: Thoreby Skov N. for Sundby (Koch)! : Hypericineæ. Hypericum pulchrum L.: Fyen: Højrup N. for Svend- borg (O. G. Petersen). — — var. triphylla (med 3 Blade i Kransene). Jyll.: Him- melbjerget (Rostr.). H. perforatumL. var. angustifolia Gaud. Sjæll.: Leven- borg (V. Schmidt), Bornh.: Aaker Højlyng (Bergstedt) ! SS É 315 Elatineæ. | Elatine hexandra DC. Jyll.: Ørnsø ved Ribe (Vilandt)! Acerineæ. Acer platanoides L. Jyll.: Selvsaaet i Ris Skov ved Aarhus! Marselisborg Skov, Trudsholm Skov (Rostr.), i Skove ved Haughus N, for Vejle (M. T. Lange). Polygalex. Polygala depressa Wend. Jyll.: Heder ved Hobro (Rostr.), Rydhave ved Holstebro (V. Schmidt)! Koust ved Varde (J. C. Poulsen)! Lustrup Mose ved Ribe (Vilandt) ! P. vulgaris L. var. oxyptera (Rchb.). Jyll.: Bakker ved Kolding Skovmelle (G. Jensen)! Frangulaceæ. Ilex Aquifolium L. voxer i saa stor Mengde i Skovene ved Rydhave, at den paa enkelte Steder kvæler al anden Opvext og paa aabne Steder have enkelte Exemplarer opnaaet en betydelig Højde og Tykkelse (V. Schmidt). Empetree. Empetrum nigrum L. Fyen: Sorteseen, Mose ved Hol- stenshus (S. Petersen) ! Euphorbiaceæ. Euphorbia exigua L. Samsø: Paa Onsbjerg Mark (Las- sen); Sjell.: Ved Vejen mellem Løvenborg og N. Jern- - løse (V. Schmidt), Stensmosen ved Gjerslev (S. Petersen)! E. Esula L. Marker paa Bogø ved Falster (Andersen)! + E. Lathyris L. Fyen: Forvildet i Haver ved Ryslinge (S. Petersen)! Geraniacex. Geranium sanguineum L. Fyen: Thorehus ved Assens — (Hempel); Sl.: Tevring Krat (Borst)! 316 Geranium palustre L. Sl.: Mellem Bollerslev og Peters- borg (Borst)! G. phœum L. Jyll.: Lyngbygaards Skov ved Aarhus (S. Petersen); Fyen: Holmdrup ved Svendborg (Rostr.). — — var. livida (L’Herit.) Koch. Fyen: Skaarup (Rostr.); Falst.: Ved Haver og Gjærder i Moseby (Ernstsen). + G. pratense L. Jyll.: Rydhave, sandsynligvis forvildet (V. Schmidt); Sjell.: Hellerup (Pio). + @. Pyrenaicum L. Fyen: Græspletter i Skaarup Semi- nariehave (Rostr.). G. lucidum L. Bornh.: Ved Stien ovenfor Saltuna, mellem Klipper ved Stranden N. for Boelshavn (Bergstedt)! Line». Linum catharticum L. var. condensata M. T. Lge. Jyll.: Ved Bredderne af Sjerring Se (Jacobsen)! Balsamine 2. + Impatiens parviflora DC. Jyll.: I stor Mengde for- vildet omkring Marienborg Præstegaard ved Hobro Fjord, hvor den er et besverligt Ukrud og efter Sigende har voxet i 40—50 Aar (J. Mørch). Oxalidex. Oxalis Acetosella L. var. coerulea DC. (lilacina Lge.). Jyll.: Rydhave ved Holstebro (V. Schmidt); Sl.: Vester- holm i Kvern Sogn (G. Jensen)! Fyen: Skaarup (Rostr.) ; Sjell.: Egelund pr. Hillerød (R. Leth)! Bornh.: Ring- borgen i Pedersker Sogn, Rokkestenen i Almindingen o. fl. St. (Bergstedt)! Onagrarieæ. + Oenothera biennis L. Samsø: Paa Sydlandet (Lassen). Jyll.: Marker ved Lyngby pr. Grenaa (V. Bertelsen). Epilobium hirsutum L. var. albiflora. Sjell.: Bro- mølle (S. Petersen). 317 Epilobium roseo-pubescens Lge. Fyen: Vejstrup (Ro- strup). Circæa intermedia Ehrh. Sjæll.: Mierlese Skov ved Ring- sted (Samse-Lund)! Gribs Skov mod @. (Bot. Foren.)! Bornh.: Vasaaen i Ø. Marie Sogn, Hullegaard i Poulsker Sogn (Bergstedt) ! Ceratophyllee. * Ceratophyllum muticum Cham. var. muricata! (Frugterne i hele deres Lengde tet bekledte med stil- kede Vorter). Sjæll.: Soderup ved Roskilde (Thomsen) ! Halorrhageæ. Myriophyllum alterniflorum DC. Sl.: Søgaard Sø ved Aabenraa (Borst)! Hippuris vulgaris L. var. fluitans Lilj. Falst.: Ved Hesnæs og Grønsund (Ernstsen); Bornh.: Bodilsker Mose, med Overgangsformer til «. (Bergstedt) ! Pomacex. Pyrus communis L. Falst.: Krat ved Virket So (Ernst- sen); Bornh.: Skoven ved Nexo Mose (Bergst.)! * Sorbus Fennica Fr. Bornh.: Flere Expl. af 3—4 Alens Hojde uden Frugt: Græsmosen i Almindingen (Bergst.)! Cotoneaster nigra Wahlb. Bornh.: Randkleven, Stivelen o. fl. St. i Ro Sogn (Bergst.)! T Crategus punctata Ait. Jyll.: Et Hegn ved Daugaard N. for Vejle Fjord (M. T. Lange). Rosaceæ. Rosa inodora Fr. Fyen: Christianslund ved Nyborg! Bornh.: Lerkridtsodden ved Nexø (Bergstedt)! R. rubiginosa L. var. horrida Lge. Jyli.: Rydhave ved Holstebro (V. Schmidt)! R.tomentosa Sm.var. alba. Jyll.: Tvorup i Thy (Overgaard), 318 * Rosa resinosa Sternb. (= R. mollissima var. nemoralis Lge). Haven i Vendsyssel o.f. St.! (bestemt af Crépin). Anm. De i vor Flora forekommende Arter af Rosenslegten trænge i høj Grad til nøjere Undersøgelse, og hertil ville de Arbejder, som forberedes af Lector Scheutz (over de skandinaviske Roser) og af Prof. Crépin (over samt- lige europæiske Roser) give en velkommen Anledning. Sandsynligvis skjuler der sig blandt de talrige ved vore Gjerder og Skovkanter voxende Former adskillige nye Arter. Rubus glandulosus Bell. Jyll.: Gjerrild ved Grenaa (Koch)! R. hirtus Waldst. et Kit. Jyll.: Fuglesang Skov ved Fre- dericia! Fyen: Hindsgavl Skov ved Middelfart, Chri- stianslund ved Nyborg! Anm. Denne Art, som først for faa Aar siden er funden i det egenlige Danmark, er tilstrekkelig adskilt fra R. glandulosus og end mere fra de ovrige danske Rubus- Arter. Paa de her fra Landet angivne Voxesteder varierer den ikke meget, hvorimod den i Mellem- og Syd-Europa, hvor den er hyppigere, optræder under talrige indbyrdes ikke lidet afvigende Former, af hvilke flere ere opstillede som egne Arter, f. Ex. R. fuscus, R. Menkei, R. palli- dus Whe. o. fi. Til hvilken af disse den oprindelige R, hirtus W.K. nærmest slutter sig, derom ere Meningerne delte. | * R. humifusus Whe.(?) (R.hirtus y, pseudocæsius Metsch, maaske ogsaa — À. ceesius var. ferox Whe.). Af denne ejendommelige Form samlede jeg i 1867 talrige Exem- plarer i et Krat med Naaletræer S. for Christianslund ved Nyborg, men i 1871 var den paa Grund af Krat- tets Overhugning sporløst forsvunden. Den er maaske en Bastard af R. cœsius og hirtus, som begge fandtes i Nærheden, og med hvilke den har Karakterer tilfæl- les, for denne Formodning taler ogsaa den Omsten- dighed, at Blomsterne paa samtlige de af mig fundne Exemplarer vare golde. En nærstaaende Form har Dr. N 319 Focke fundet ved Bremen og beskreven under Navn af R. glanduloso-cesius, men den fyenske Plante kan neppe nedstamme fra R, glandulosus, da denne ikke er bemer- ket i Fyen. R. cæsius L. 8, pseudoidæus Whe. Fyen: Fruens Skov ved Svendborg! * Rubus laciniatus Willd. Bornh.: I Udkanten af en af- brendt Naaletreplantning ved Bodilsker, 2 Exemplarer (Bergstedt) ! Anm. Denne Art, som paa Grund af de dybt og sirligt delte Smaablade har et fra andre Rubus-Arter meget forskjel- ‘ligt Udseende, dyrkes stundom i Haver, og er maaske derfra udvandret til det her opgivne Findested. Dens Hjem er ubekjendt, men maaske er den ikke en selv- ; stendig Art, men en Form af en anden Art. Potentilla Fragariastrum Ehrh. Jyll.: Rodstenseje Skov i Hadsherred (A. Jacobsen); Sjæll.: Charlotten- lund (Gram)! P. incana Moench. Bornh.: Skrenter ved Kobbeaaen i ©. Larsker Sogn (Bergst.)! P. collina Wib. Bornh.: Lindholmsklipperne i Re Sogn, Skrenter ved Kobbeaaen (Bergst.)! P, argentea L. var. impolita (Wahlenb.) Koch. Sjell.: Aastrup ved Roskilde (V. Schmidt)! P. procumbens Sibth. Fyen: Svaninge Bakker ved Faa- borg (S. Petersen). + P. recta L. Sjell.: Rørby ved Kalundborg, Jægerspris Fergelund lige over for Frederikssund (Ernstsen)! P. Norvegica L. Sjell.: Ordrups Mose imod Ermelund (Bergstedt) ! Geum intermedium Ehrh. SI.: Gintofte i Stenbjerg Sogn, Kværn QOstermark (G. Jensen)! Fyen: Hestehaveskoven ved Ryslinge (S. Petersen)! Bornh.: Gadegaards Skov i Poulsker Sogn (Bergst.)! Poterium dictyocarpum Spach. Bornh.: Dyndeby i — Poulsker Sogn (Bergst.)! 320 Agrimonia odorata Mill. Bornh.: I Krat ved Qlaaen i Pedersker. Sogn, Kjellergaard Skov i Bodilsker Sogn (Bergst.)! Er, + Spiræa salicifolia L. Jyll.: Nygaards Krat ved Lyngby pr. Grenaa (V. Bertelsen), Frisholt Skov ved Gudenaa (Leth)! S. Ulmaria L. var. concolor. Jyll.: Rydhave ved Holstebro (V. Schmidt), Orre 2 Mil N. V. for Herning (Overgaard)! Sl.: Medolden (Borst)! Falst.: Mellem Horbelev og Bregninge, Moseby (Ernstsen)! Bornh.: Kilden i Al- mindingen (Bergst.)! Drupace æ. Prunus spinosa L. var. coæœtanea W.et Gr. Sl.: Kværn (G. Jensen)! + P. domestica L. Bornh.: Forvildet i Skoven N. for Pe- dersker, Store Myregaard i Aaker Sogn (Bergstedt)! Cerasus Padus (L.) DC. Jyll.: I Mengde i Rydhave Skov (V. Schmidt). Paa Bornh. kun funden i Almindingen og i Vallensgaards Mose (Bergst.). Papilionaceæ. Ulex Europœus L. Falst.: Gjærde ved Hanenov Skov, for- modenlig forvildet (Ernstsen) ! Sarothamnus scoparius (L.) Koch. Sj.: Graverhusene i Gribs Skov (P. Nielsen). Genista pilosa L. Jyll.: Lyngbakker langs Mariager Fjord (Rostr.), Rindsholm o. fl. St. ved Viborg! G. Germanica L. Sl.: Hedepurrer i Tevring Krat ved Døstrup (Borst)! + Cytisus capitatus L. Jyll.: Forvildet i Ris Skov ved Aarhus! Ononis procurrens Wallr. var. spinosissima Lge. Jyll.: Langaa Jernvejstation! Tetragonolobus maritimus Roth. Sjell.: Hist og her mellem Asnæs og Reerso (Ernstsen)! Enge S. for Hal- à 4 | 4 4 . | j L 321 leby Aas Udløb i Store Bælt: (Mort.); Bornh.: Ved Øl- aaens Udløb i Havet, Stranden ved Saltuna (Bergst.)! Medicago sativa L. Jyll.: Grusgraven ved Aalborg (Ja- cobsen), Aarhus ved Vejen til Ris Skov! ved Veje S. for Horsens (P. Niels.); Samsø v. Bisgaard (Lassen); Sjell.: Rerby v. Kalundborg (Mort.); Fyen: Lundeborg, Skaaruper (Rostr.). Medicago falcata L. Jyll.: Grusgraven ved Aalborg (Jacobs.), Hobro (J. Merch); Samsø paa Nordlandet (F. Jacobsen); Fyen: »Kammen« ved Nyborg! Sjell.: Bro- malle (S. Petersen). M. minima Willd. Samsø ved Hjortholm, Bøgebjerg o. fl. St. paa Sydlandet (F. Jacobsen, Lassen). M. lupulina L. var. Willdenowiana Koch. Jyll.: Horn- slet (Zahrtm.)! ; Melilotus dentata (W.et K.) Pers. Sjæll.: Ved Saltbæk (Ernstsen). M. arvensis Wallr. Jyll.: Grusgraven ved Aalborg (Jacob- sen), Hobro (J. Merch), Taastrup Mark (Zahrtm.). Trifolium fragiferum L. findes undertiden langt fra Stranden, f. Ex. Sjæll.: Løvenborg (V. Schmidt); Falst.: Moseby (Ernstsen) ! * T, repens L. var. atrofusca (med violetbrune Blade). Bornh.: Eng ved Magaard i Pedersker Sogn (Bergst.)! T. hybridum L. er nu udbredt ved Dyrkning og forekom- mer hist og her forvildet i alle Landets Provindser. r T. elegans Savi. Fyen: Gudbjerg (Rostr.). T, montanum L. Bornh.: Ellegaard i Ø. Marie Sogn (Bergstedt) ! T. agrarium L. Jyll.: Taastrup Mose (Zahrtm.)! Marker ved Viborg Sø (Morville); Sl.: Vilsbæk Mark ved Grum- tofte (Borst)! Astragalus Danicus Retz. Sjell.: Uggelese Mark ved Kalundborg (Ernstsen)! Nordlandet paa Samsø (F. Ja- cobsen). = Botanisk tidsskrift. Anden række. I, 21 322 Lathyrus maritimus (L.) Fr. Sjælland: Saltbek Vig (Ernstsen) ! + L. latifolius L. Sjæll.: Christianshavns Volde, forvildet (Engelhard, Mort.). Vicia Orobus DC. Sl.: Tovring Krat (Borst)! V. Craccal. var. leptophylla Fr. Sjæll.: Hedestrekning S. for Halleby Aas Udleb i Store Belt (Mort.); Bornh.: Kjellergaards Mose (Bergst.)! V, tenuifolia Roth. Fven: Döckerslund ved Odense (J. ©. Poulsen)! Sonderby Klint ved Assens (Riitzou)! Sjell.: Reerso (O. G. Petersen); Moen: ved Mandemark (Ernstsen) ! | V. villosa Roth. Sjell.: Mark mellem Brede Bakke og Fuglevad ! REGISTER OVER DE ANFORTE PLANTENAVNE. Abies Canadensis 51. — pectinata 16. 33. 102. Abrod 23. Acarospora cervina 63. Acaulon muticum 68. Acer 240. — campestre 16. 57. 154. — platanoides 24. 154. 315. — Pseudoplatanus 24. 32. 46. 154. — saccharinum 51. Acerineæ 60. 154. 315. Achillea macrophylla 120. — Millefolium 27. 120. — 8, lanata 120. 288, — Ptarmica 27. 120. 233. Acinos thymoides 31. 126. Acolium inquinans tympa- nellum "66. Aconitum Napellus 22. 141. —— Œ ; Acorus Calamus 39. 41. 50. 94. | Actæa spicata 35. 48. 52. 142. 225. 239. Adoxa moschatellina 34. 138. Ægiceras 7. Aigopodium Podagraria 26. 36. 136. — f, subsimplex 136. Æsculus Hippocastanum 154. Æthusa Cynapium 26. 136. — f, pygmæa 28. 136. Aftenstjærne 22. | | Agrimonia Eupatoria 28. 159. — odorata 28. 58. 159. 240. 320. | Agropyrum acutum 42. 88. 230. — caninum 34. 88. 225. junceum 88. 230. obtusiusculum 56. pungens 56. repens 26. 88. 202. — ß, arundinaceum 88. — y, firmum 88. 269. var. hordeacea 202. — strictum 56. Agrostemma coronaria 22. — Githago 152. | Agrostis alba, 37. 84. 225, — 6, gigantea 84. canina 37. 84. 226. 229. — ß, pallida, 84. Spica venti 26. 84. vulgaris 30. 35. 37. 84. ~ 6, pumila 84. — B, stolonifera 84. — y, tenella 84. Agurk 22. Aira cæspitosa 37. 85. 233. — f, pallida 85. 270. — y, vivipara 85. — flexuosa 35, 85. 233. — uliginosa 56. 270. nn —— —— | Airopsis caryophyllea 30. 85. 229. 21? 324 Airopsis precox 30. 85. 229. Ajuga pyramidalis 127. 238. 298. — reptans 45. 127. 238. 297. Alchemilla Aphanes 28. 159. — vulgaris 28. 159. — ß, subsericea 159. Algæ 39. Alicularia scalaris 68. Alisma natans 56. 277. — Plantago 41. 96. — var. graminifolia 230. 277. — p, lanceolatum 96. — ranunculoides 57. 96. 234. Alismaceæ 50. 60. 96. 277. Alliaria officinalis 36. 144. Allium Ascalonicum 99. — carinatum 56, 278. — Cepa 99. — oleraceum 34. 99. — f, canaliculatum 99. a= Porrum 99: — Schoenoprasum’ 99. — Scorodoprasum 34. 44. 99. 240. — 8. minus 278. — ursinum 19. 34. 99. — vineale 44. 99. — f, compactum 99. Alnus glutinosa 32. 40. 103. — incana 32. 46. 103. — pubescens 283. — serrulata 283. Alopecurus agrestis 48. 58. 83. 226. 236. 241. — fulvus 37. 83. — geniculatus 37. 83. — nigricans 48. 270. — pratensis 26. 35. 37. 83. 225. 235. B, nigricans 83. Alsinacee 59. 149. 312. Alsine tenuifolia 48. 59. 150. | Althæa officinalis 44. 153. 314. hoe — rosea 153. — = — | Alyssum calycinum 29. 31. 144. 226. 235. 250. 308. Amarantaceæ 60. 108. Amarantus Blitum 44. 58. 108. — hypochondriachus 109. Amblyodon dealbatus 69. Ambrosieæ 60, 121. Anacamptis pyramidalis 56. _ Anagallis arvensis 27. 134. — coerulea 44, 134. 301. ' Anchusa arvensis 128. 237. 21. 1181: — officinalis 235. 236. 298. _ Andreæa petrophila 263. Andromeda polifolia 40. 135. 233. | Anemone 221. — Apennina var. pallida 305. — Hepatica 7. 33. 46. 140. 240. "305. — nemorosa 7. 15: 33. 46. 140. 240. — ranunculoides 7. 15. 33. 46. 140. 240. Anethum graveolens 137. | Aneura 39. — multifida 49. 66. 254. — palmata 66. 254. — B, major 254. - pinguis 49. 66. — pinnatifida 254. Angelica silvestris 3. 36. 38. 137. Antennaria dioeca 118. Anthemis arvensis 27. 120, Cotula 25. 120. 8, disciflora 120. — tinctoria 120. 239. 250. 287. — BØ, discolor 120. Anthericum Liliago 99. 279. — ramosum 46.52.59.99.279. — 8, Pseudo-Liliago 99. Anthoceros levis 66. — punctatus 66. Anthoxanthnm odoratum 35.37.82. — i laxiflorum 83. ß, majus 83. _ Anthriseus Cerefolium 25. 137. 325 Anthrisens silvestris 26. 137. — vulgaris 35. 137. 235. 303. Anthyllis vulneraria 28. 31. 163. Antirrhinum majus 22. — Orontium 57. 132. 236. Antitricha curtipendula var. pu- mila 260. Apium graveolens 42. 44. 135. 231. 303. Apocyneæ 60. 124. Aprikos 23. Aquilegia vulgaris 22. 46. 141. Arabis arenosa 57. — hirsuta 31. 143. — Thaliana 28. 143. Aracium paludosum 36. 115. Araliacee 60. 138. Archangelica littoralis 38. 40. 41. 44. 50. 137. Arctium intermedium 292. -— nemorosum 292. — pubens 292. Arctostaphylos Uva ursi 58. 135. 229. 296. Arenaria serpyllifolia 28. 150. — * * condensata 150. — var. leptoclados 312. Aristolochia Clematitis 56. 286. Aristolochiaceæ 286. Armeria maritima 23. 42. 111. — vulgaris 42.111. 229. 236. | Arnica 221. 229. en 3@ 464 bod. 949. || Arnoseris minima 292. — pusilla 112. Aroideæ 50. 60. 94. Artemisia Abrotanum 23. 118. — Absinthium 25. 118. 235. —- campestris 27. 118. — y, lutescens 118. — BØ, sericea 118. maritima 42. 118. vulgaris 27. 118. — 8, flavescens 118. Arthonia cinnabarina 252. — lurida 65. | | | | Arthonia pineti 252. — punctiformis 65. — radiata 65. Arthrodesmus convergens 2. —- Incus 2. Artiskok 22. Arum maculatum 35. 43. 51. 94. Asclepiadeæ 60. 124. 297. Ask 24. 32. 224. Asparagus officinalis 99. Asparges 22. Asperifolie 59. 127. 298. Asperugo procumbens 25. 127. 235. 298. Asperula odorata 34. 122. — Taurina 122. tinctoria 56. Aspidium angulare 80. | Asplenium Adiantum nigrum 56. — Filix femina 29. 35. 80. 239. — Ruta muraria 58. 80. — septentrionale 29.47.58. 80. — Trichomanes 29.80.239.266. Aster 23. — Nove Angliæ 55. — salignus 119. — Tripolium 42. 44. 119. 285. Astomum subulatum 68. Astragalus arenarius 245. — Cicer 43. 59. 166. — Danicus 42. 166. 321. — glycyphyllos 36. 166. Astrantia major 51. 135. 303. Athyrium Filix femina * multi- fida 266. Atriplex arenaria 56. 108. — Babingtonii 42. 54. 108. — f, virescens 108. calotheca 42. 44. 108. 231. — «, macrosepala 108. — £, microsepala 108. — 7, parvifolia 108. hastata 26.42.44. 108. 230. -— @, deltoides 108. — §, platysepala 108. 326 Atriplex hastata y, prostrata 108. | Barbula 29. — > —'f, ‘salina 108. <4 — hortensis 22. 108. — liltoralis 42. 108. 230. — — * serrata 108. — longipes 44. 59. 108. — — #, muricata 108. — patula 26. 108. — -— 6, erecta 108. Atropa Belladonna 45. 130. Aulacomnium androgynum 259. Aurikel 22. Avena elatior 35. 37. 85. 271. 6, hermaphrodita 85. — — f, typica 271. — — a, vulgaris 271. — fatua 26. 85. 237. — hybrida 85. 237. 241. 270. — intermedia 270. — pratensis 35. 37. 85. — pubescens 35. 37. 85. — sativa 20. 85. 237. — strigosa 85, 237. Avicennia 7. — tomentosa 7. Baeidia arceutina @, genuina 64. — — f. intermedia 252. — atro-grisea 64. — bacillifera a, Beckhausii 64. — citrinella 1. 64. 252. — rosella 64. — rubella 64. — umbrina 252. Bæomyces roseus 63. Ballota foetida 126. — ruderalis 25. 126. — — f, nepetoides 126. — - y, urticæfolia 126. Balsam 23. | Balsamineæ 60. 157. 316. Balsamita vulgaris 287. Barbarea præcox 143. 309. — stricta 224. 309. — vulgaris 28. 29. 143. 226. — -— f, arcuata 143. — convoluta 73. — Danica 73. — fallax 73. — lævipila 73. — muralis 73. — rotundifolia 73. — ruralis 26. 73. — subulata 73. — unguiculata 73. Bartramia calcarea 72. -— fontana 72. — ityphylla 49. 52. 72. — pomiformis 48. 52. 73. - — f, erispa 73.. Batrachium circinnatum 41. 141. — hederaceum 56. 224. 227. 228. 241. 242. — heterophyllum 5. 41. 141. — — 6, tripartitum 141. — marinum 57. 223. 226. 228. 230. 234. 240. 241.306. — peltatum 97. — Petiveri 41. 141. — — var. crassifolia 206. — — , minor 306. — sceleratum 40. 141. — trichophyllum 41. 141.306. — — var. brachyphylla 206. Bellis perennis 29. 38. 120. — — f, caulescens 120, 287. — — var. 23. Berberideæ 60. 142. Berberis 24. — vulgaris 142. | Berteroa incana 29. 144. 250. 308. Beta maritima 56. 285. — vulgaris 108. Betonica officinalis 126. Betula glutinosa var. 285. — intermedia 283. — odorata 3. 32. 40. 49. 50. 103. — — * pubescens 103. — — var. microphylla 282. 327. Betula odorata var. 103; 283: — verrucosa 32.40. 49.50. 103. Betulaceæ 282. Betulineæ 50. 60. 103. Biatora micrococca 252. Biatorella simplex 65. Bidens 48, — cernua 40. 117. — — 7, minima 118. — — — f, radiata 117. — fastigiata 289. 117. 288-290. — radiata 289. tripartita 25. 40. 117. — pf, minor 117. Bilimbia cyrtella 64. — f. saxicola 252. farinosa 64. 252. globulosa 64. — grossa 64. intermixta 1. 64. pineti 252. — b, milliaria 64. spheroides 64. tricolor 64. Birk 24. 32. Blasia pusilla 66. 254. Blechnum Spicant 48. 50. 81. 230. 234. 239. . 108. — botryoides 44. 58. 108. capitatum 107. 285. glaucum 25. 108. -- rubrum 25. 108. — f, spathulatum 108. — Sees 108. Blommetræ 23. 24. Blærebælg 22. Blåbær 229. 248. Boghvede 237. Borrago officinalis 128. 298. —— tiliefolia 3. — då, minimo-radiata 118. platycephala 40. 48. 54. 57. sabuletorum «, hypnophila64. Blitum Bonus Henricus 25. Botrychium Lunaria 15. 31.47.81. — *rutaceum 81. 268. — rutefolium 14. 53. 58. 81. 268. Brachypodium gracile 34. 88. — ß, majus 88. 269. — pinnatum 46. 88. 269. Brachythecium Mildeanum 260. plumosum 260. reflexum 260. - rivulare 263. rutabulum var. rivularis 260. — var. crassa 260. salebrosum 260. sericeum yar. tenella 260. Brassica campestris 21.145. 236. — lanceolata 59. 146. — Napus 145. — nigra 21. 26. 44. 146. 235. — oleracea 145. —_— | Bregner 3. 29. | Briza media 35. 37. 86. —- — var. pallescens 271. — pP. pallida 86. Bromus arvensis 57. 87. — commutatus 46. 87. hordeaceus 42. 88. 271. mollis 37. 88. — ff, leiostachys 88. 271. — 7, pygmæus 88. racemosus 37. 46. 88. secalinus 26. 87. Brunella grandiflora 56. 298. — vulgaris 36. 126. Bryaceæ 257. | Bryonia alba 148. 235. 236. — dioeca 57. Bryum albicans 71. — annotinum 71. argenteum 71. atropurpureum 71. — bimum 71. cæspiticium 71. capillare 26. 71. carneum 71. cernuum 71, Bryum crudum 48. 72. — erythrocarpum 71. — inclinatum 71. 258. — intermedium 71. — lacustre 258. — nutans 71. — pallens 71. 258. — — var. longicolla 258. — pallescens 71. — pseudotriquetrum 71. — — var. Duvalloides 71. — pyriforme 71. — roseum 71. — turbinatum 71. 259. — — var. gracilescens 259. — — var. heterophylla 259. — — var. Scleicheri 259. — uliginosum 71. 258. — warneum 258. Buellia 29. — sp. (forsan nova) 252. — albo-atra 64. | — geographica 65. | — myriocarpa 64. — petræa 64. Bukketorn 24. Bulliarda aquatica 14. 54.59.1538. | Bunias orientalis 43. 58. 146. | Bupleurum rotundifolium 136. -— tenuissimum 42. 136. 231. | 303. Butomus umbellatus 41. 96. 277. Buxbaumia aphylla 1. 49.70. 259. | — indusiata 69. Buxbum 23. Byg 20. Bog 24. 32. 175. 224. 248. Bolle 55. Bonne 21. (akile maritima 42. 144. -~ — var. integrifolia 307. Calamagrostis arundinacea 51. 84. 225. 230. 234. 238. 239. 240. | 328 Calamagrostis Epigeios 30. 35. 83. — — 2, glauca 83. rt. riparia 83. -— lanceolata 35. 83. 225. 249. 5, gracilis 84. — — 7, pallida 84. — Langsdorffi 14. 58. 83. — neglecta 37. 47. 58. 84. — —— Calendula officinalis 23. 25. 117. Calicium hyperellum 66. — — var. lygodes 66. — roscidum 65. var. trabinella 65. — sphærocephalum 66. — —— Calla palustris 39. 50. 57. 94. 224. — 8, duplicata 94. Callitriche autumnalis 12. 41. 102. — stagnalis 40. 102. — — f, platycarpa 102. — verna 102. Callitrichineæ 60. 102. Calluna vulgaris 40. 49. 135. — — B, pubescens 1. 135. 296. Caltha palustris 37. 141. Calypogeia Trichomanes 67. Camelina 21. 207-218. — dentata 145. 208. 209. 210. 212. 216, 217. 237. — — f, integrifolia 29. 145. 207. 208. 209. 215. 216. — — a, pinnatifida 29. 145. 209. 216. 308. — foetida 29. 145. 208. 209. 210.213. 336/217. 2370 — -- var. integrifolia 217. — — var. pinnatifida 216. — integrifolia 210. — macrocarpa 207. 208. 212. 215. 217. 218. 237. — microcarpa 213. — pinnatifida 207. 209. 210. 212. 216. — sativa 207. 209. 211. 214. 215. 217.5 2182 228 235. TRE BE ne dd à 329 Grin dkines silvestris 21. 207. 208. 20011210: 211572312. 217. 218. 235. 250. — var. macrocarpa 209. 210, - var. microcarpa 308. Campanula cervicaria 294. glomerata 45. 122. 255. — — — patula 48. 59. 122. mmm 238. rapunculoides 26. 122, Rapunculus 122. 294. rotundifolia 27. 122. 229. — då, calycida 122. — y, parviflora 122. — Pf, stricta 122. Trachelium 27. 122. Campanulacee 59. 122. 294. Campylopus fragilis 257. — torfaceus 53. 72 Cannabis sativa 7. 44. 104. Caprifoliacee 60. 123. Capsella Bursa pastoris 28. 145. — yar. apetala 308. - 8, rubriflora 145. Cardamine amara 40. 143, 225. 239. — impatiens 57. 143. 309. — intermedia 143. 309. — pratensis 38. 143. — £, dentala 143. 309. — — . gynocrates 143. 309. — , parviflora 143. 309. — Étratien 143. 309. Carduus acanthoides 26. 116. — 7, horridus 116. — £, ochroleucus, 116. — crispus 26. 116. 235. — yar. albiflora 291. — f. microcephala 206. — ß,ochroleucus 116.291. — crispo-acanthoides 117. — nutans 117. 291. Carex 221. ——— — 207. latifolia 34, 45 122. 240-294, persicæfolia 30. 49. 52.122. Carex acuta 41. 92. - dioeca 38. — /\ anomala 92. ampullacea 39. 93. 233. — 7, gracilis 93. — 8, robusta 93, arenaria 42. 91. Boenninghauseniana 56.273. — var. ambigua 273. Buxbaumii 13. 59. 92. 274. . cæspitosa 46. 92. 274. chordorrhiza 39. 50. 58. 91. cyperoides 14. 58. 91. 274. digitata 35. 48. 93. 274. 39. 479k: — f, isogyna 91. distans 93. disticha 37. 91. — yar. 91. - divulsa 35. 91. — f, intermedia 92. elongata 39. 50. 92. 240. ericetorum 48. 93. - extensa 93. 275. filiformis 39. 50. 93. 222. 233. flava 93. fulva 93. 275. glauca 37. 92. 274. — £, sphærostachya 92. hirta 37: 93: — 7, ferruginea 94. — 6, spinosa 94. 275. — ß, sublævis 93. 275. Hornschuchiana 46. 93. 222. incurva 56. 273. leporina 31. 92. — £, argyroglochin 92. 273. limosa 39. 47. 50. 58. 92. 274: montana 31.46. 58. 92. 274. muricata 31. 92. — f, virens 92. Oederi 41. 93. — *oedocarpa 93. pallescens 35. 92. 330 . Carex paludosa 39. 93. — 7, depauperata 95. — £, spadicea 93. panicea 37. 92. paniculata 37. 39. 91. - — yar. simplicior 273. paradoxa 37. 91. pauciflora 50. 58. 91. pilulifera 31. 93. 229. — DB, longebracteata 93. precox 31. 93. Pseudocyperus 39. 93. pulicaris 46. 91. 233. remota 35. 273. riparia 39. 93. 222. — p, gracilescens 95. silvatica 35. 93. stellulata 37. 92. 233. stricta 39. 41. 274. teretiuscula 39. 91. tricostata 92. trinesvis 274. — f. laxa 274. turfosa 92. ° vesicaria 39. 93. 275. — yar. alpigena 275. vulgaris 37. 92. 274. — 7, juncella 92. — 6, tenuis 92. : vulpina 37. 92. — p, remotiflora 92. Carlina vulgaris 31. 117. Carpinus Betulus 16. 32. 46. 57. 103. 230. 283. Carum Carvi 28. 136. 236. Castanea vulgaris 51. 103. Catabrosa aquatica 85. 224. 227. Catharinea Callibryon 70. — tenella 70. Caucalis daucoides. 56. Centaurea Cyanus 116. — decipiens 116. — f. radiata 290. — Jacea 27. 115. — 8, atrorubens 156. 303. | Centaurea Jacea ß, cuculligera * * argyrolepis 115-290. — p, cuculligera + fusces- cens 115. — 7, lacera 116. — Ô, laciniata 116. 222. montana 51. 116. nigra 45. 48.°59. 116. Phrygia 56. 290. Scabiosa 27. 31. 116. 236. solstitialis 29. 116. ' Centunculus minimus 53. 54. 133. 156. — yar. simplex 301. Cephalanthera ensifolia 101. 280. — grandiflora 56. — rubra 56. -_-— Cephalaria pilosa 112. — Tatarica 287. | Cerastium arvense 28. 49. 151. 224 281.3 pumilum 58. 150. — f, abortivum 150. semidecandrum 28. 52. 150. strigosum 15. 52. 151. 313. viscosum 150. — vulgatum 28. 151. — f, holosteoides 151. Cerasus Padus 1320. Ceratodon purpureus 26. 30. 73. Ceratophyllee 60. 102. 317. Ceratophyllum muticum 102. 223. 241. — var. muricata 317. — oxyacanthum 25. 41. 44. 102. 241. Cerinthe minor 128. Cetraria glauca 62. — f. fallax 62. — juniperina 62. 251. — sepincola 62. 261. Cherophyllum temulum 28. 34. 137. Chamenerium angustifolium 36. 157. 227. Chara 3. — annulata 79. — aspera 41. 78. 200. 201. — — var. marina 78. — — yar. stagnalis 78. — Baltica 78. 200. — — var. 263. — — yar. concinna 201. — — var. Danica 201. 263. — — var. humilis 201. — — var. Liljebladi 201. — ceratophylla 41. — — 8, microptila 78. — contraria 41. 78. 200. 226. — — #hispidula 78. 200. — crinita ß, condensata 78. — — «, genuina 78. — foetida 41. 78. 199. 200. — " — var. gymnophylla 263. — fragilis 41. 78. 263. — — 6, capillacea 79. — — *delicatula 79. 201. — — 8, Hedwigii 79. — hispida 41. 78. 200. — — f, gymnoteles 78. -— hispida *rudis 50. 78. — horrida 200. 201. — Liljebladi 201. — polyacantha 78. 200. — — f. gracilior 201. ‘ — polysperma 199. — refracta 199. — strigosa 201. Characee 7. 39. 50. 59. 78. 197: 265. | Charlottelog 22. Chelidonium grandiflorum 307. — laciniatum 307. -- majus 25. 142. 306. — — BØ, crenatum 142. 307. — — var. laciniata 306. Chenopodiaceæ 11. Chenopodina maritima 42. 107. Chenopodium album 26. 107. — ficifolium 44. 59. 107. — hybridum 26. 107. ' Chenopodium murale 25. 107. 235. -- polyspermum 26. 107. — — f, acutifolium 107. — — var. sanguinea 107. — urbicum 107. — Vulvaria 44. 58.107. 284. | Chiloscyphus pallescens 49. 67. pay hid -— polyanthos 254. — — yar. rivularis 255. Chimaphila umbellata 296. Chorda Filum 42. : Chroococcaceæ 2. | Chrysanthemum corymbosum 121. — Leucanthemum 27. 120. — — var. hirsuta 287, — Parthenium 120. — — var. discoidea 287. — segetum 120. Chrysosplenium alternifolium 36. 139. — oppositifolium 56. 225. 239. Cichorium Intybus 27. 112. 236. 292. | -Cieuta virosa 40:50" 135: 238. Cinclidium Stygium 49. 71. Cinclidotus fontinaloides 257. | Cineraria palustris 38. 40. 121. 234. — campestris 56. Circæa alpina 46. 157. 225. 240. — intermedia 54. 157. 317. — lutetiana 34. 158. Cirsium acaule 31. 36. 117. — — f, caulescens 117. — arvense 117. 237. — — var. alba 117. — — var. decurrens 206. — — BE, horridum 117. — — Ô, integrifolium 117. — — y, mite 1177. — heterophyllum 35. 45. 57. 584117.,9234.238:291 -— Janceolatum 27. 117. — oleraceum 36. 117. 291. — oleraceo-acaule 117. 332 Cirsium oleraceo-lanceolatum 117. — palustre 117. 228. — f, putatum 117. — palustri-oleraceum 117.291. Cistineæ 60. 146. 309. Cladium Mariscus 39. 50. 52. 89. 2341. 2732: Cladonia 54. digitata 61. macilenta 61. d, cæspiticia 61. crispata 61. pungens 61. racemosa 61. squamosa 61. 30. 61. aleicornis 61. botrytes 61. cariosa 61. . cornuta 61. ee Ab furcata ain 3 rex À ie, FK gracilis — 8, . fimbriata 61. . pyxidata 61. . radiata 61. uncialis 62. — rangiferina 30. 61. Clematis Viticella 53. Climacium dendroides 75. Clinopodium vulgare 36. 126. Closterium Dianæ 2. — intermedium 2. — moniliferum 2. — pronum 2. — setaceum 2. Cnidium venosum 43. 44. 58. 136. Cochlearia 204. — Anglica 144. 308. — Danica 42. 144. — f, integrifolia 144, — officinalis 42. 144. 308. Coeloglossum viride 56. 101. 280. Collema crispum 60. — microphyllum 60. 251. Collemaceæ 251. coccifera a, cornucopiodes 61. | — var. crenulata 61. . degenerans 61. 251. Comarum palustre 39.161. 234. Conifere 50. 60. 102. Coniocybe furfuracea 1. 253. — yar. sulphurella 65. | Conium maculatum 25. 137. 235. Conomitrium osmundioides 69. | Convallaria majalis 34. 99. — multiflora 34. 100. — Polygonatum 54. 46. 52. 100. 279. — vertieillata 58. 99. 279. Convolvulaceæ 60. 129. | Convolvulus arvensis 27.129. 236. — f, parviflorus 129. — sepium 34. 47. 129. 235. — tricolor 7 Corallorhiza ericetorum 54. 101. — virescens 101. Coriandrum sativum 137. Corneæ 60. 138. Cornicularia aculeata 30. — yar. muricata 61. — jubata 61. Cornus sanguinea 138. — Suecica 16. 58. 138. 233. Coronariæ 277. Corrigiola littoralis 57. 312. Corydalis 240. cava 15. 34. 47. 143. claviculata 142. 249. 307. — yar. carnosa 307. fabacea 33. 143. 305. — var. alba 143. laxa 143. pumila 15. 34. 49. 143. — yar. latitoba 307. Corylaceæ 283. Corylus Avellana 3. 103. Corynephorus canescens 26. 85. 229. Cosmarium Botrytis 2. — Broomei 2. — margaritiferum 2. — Meneghinii 2, Cotoneaster nigra 317. — vulgaris 57. 333 Cotula coronopifolia 56. Crambe maritima 22. 146. Crassulaceæ 59. 138. 304. Cratægus monogyna 32. 158. — ;, pinnatifida 158. —- §, rubra 158. —- — var. 22. — Oxyacantha 32. 158. — punctata 158. 317. Crepis biennis 114. 235. — — Nicæensis 45. 48. 59. 114. præmorsa 45. 46. 57. 114. 293. — setosa 29. 113. 114. 295. tectorum 27. 114. virens 27. 114. 293. -- — », capillaris 114. — B, elatior 114. Crocus vernus 23. 100. Crucifere 59. 143. 307. Cucurbitaceæ 60. 148. Cupuliferæ 60. 103. Cuseuta Epilinum 29. 129. 299. — Epithymum 129. 299. — Europea 26. 129. 235. — Trifolii 29. 129. 250. 299. Cuscutineæ 60. 129. 299. Cynara Scolymus 22. Cynoglossum officinale 25, 128. 234. 236. Cynosurus cristatus 35. 37. 87. Cyperaceæ 50. 59. 89. 272. Cyperus fuscus 89. Cyphelium chrysocephalum 65. — melanopheum 253. — phæocephalum 65. — var. chlorella 65. —- trichiale 65. Cystopteris fragilis 29. 80. 267. — montana 47. Cytisus capitatus 320. — elongatus 163. — Laburnum 163. 239. Dactylis glomerata 26. 35. 86. — 6, adbreviata 86. Dactylis glomerata y, lobata 86. 271. Daphne Mezereum 51. 111. Datura Stramonium 44, 130. 299. Daucus Carota 28. 137. Delphinium Consolida 142. 236. 242. 306. — orientale 22. 142. Dentaria bulbifera 143. 221. 309. Desmidiaceæ 2. Dianthus arenarius 245. -~ Armeria 151. 240. 515. — barbatus 22. 51. 151. Carthusianorum 48. 59.151. Caryophyllus 22. - deltoides 30. 151. — f, glaucus 151. —- plumarius 22. — prolifer 48, 151. 313. superbus 38. 44. 47. 151. 238. 313. — 8, cæspitosus 151. Dicranella crispa 257. Dicranum Bergeri 49. 72. fuscescens 257. longifolium 72. majus 52. 72. palustre 49. 72. 257. scoparium 30. 72. spurium 72. 257. undulatum 72. Dietyosph&rium Ehrenbergia- num 2. Digitalis purpurea 22. 54. 132. Digitaria glabra 82. 269. — sanguinalis 58. 82. — 8, ciliaris 82. — @, genuina 82. Digraphis arundinacea 37. 82, Dild 21. Diphyscium foliosum 75. Diplolena Lyellii 49. 67. Dipsacee 60. 112. 287. Dipsacus silvestris 44. 57. 112. 287. Distichium capillaceum 48.69. 257, Distichium inclinatum 69. 257. " Docidium Ehrenbergii 2. Dodder 21. 29. Doronicum Pardalianches 51. 121. 290. Draba incana 57. — muralis 308. — verna 28. 144. — var. majuscula 308. Drosera intermedia 51. 53. 147. — longifolia 39. 51. 147. 227. 229, 233. 310. 229. — rotundifolia 36. 39. 51. 147. 233: Droseraceæ 51, 60. 147. Drupaceæ 60. 162. 320. Échinochloa Crus galli 56. 269. Echinops sphærocephalus 56. Echinospermum Lappula 127.299. Echium vulgare 27.128 235.236, 298. Eg 24. 32. 175. 176. 224. 230. El 32. 176. 224. Elatine Alsinastrum 154. — hexandra 57. 315. " — Hydropiper 12, 59. 153. Elatineæ 60. 153. 315. Eleocharis acicularis 12, 41. 47. 53.57. 90. 226. 241: — multicaulis 56. 272. — palustris 41. 90. 228. — uniglumis 90. Elodea Canadensis 282. Elsholtzia cristata 125. Elymus arenarius 42. 88.227.230. | 8, minor 88. Empetree 51. 60. 155. 315. Empetrum nigrum 40. 42. 49. 51. 54. 155. 229. 232. 249. 315. Encalypta vulgaris 73. Endymion nutans 98. 277. Enebær 173. 175. — 8, obovata 51. 147. Engelskgres 23. Enodium coeruleum 37. 84. 233. — ß, altissimum 84. — 6, divaricatum 84. Entosthodon fascicularis 69. Ephemerum patens 257. — serratum 69. 257. Epiconiaceæ 253. Epilobium hirsutum 40, 41. 157. — — var. albiflora 316. — f, micranthum 157. montanum 34. 157. palustre 40. 157. pubescens 40. 157. - roseo-pubescens 317. roseum 34. 157. 224. tetragonum 157. virgatum 157. 224, 227. Epipactis atrorubens 56. latifolia 57. 101. 240. microphylla 101. 240. 280. — palustris 37. 39. 50. 101. 234. 249. Epipogon aphyllum 56. Equisetaceæ 60. 79. 263. Equisetum arvense 26. 79. — var. campestris 263-265. — — 7, decumbens 79. 264. 265. — 6, nemorosum 79. —- ¢, ramosum 79. — ß, serotinum 79. 263. | hiemale 3. 35, 47. 79. 221. — f, minor 79. limosum 39. 79. — f, candelabrum 265. — f. corymbosa 266. — *fluviatile 79. a, Linneanum 265. — fB,polystachyon 79.265. — f. racemosa 266. — b, verticillatum 265. littorale 245. palustre 79. 265. — var. arenaria 240. ig — B,polystachyon 79.265. Equisetum palustre 6, tenue 79. — silvaticum 35. 79. — Telmateia 79. 221. 229.230. 242. — umbrosum 35. 79. 225. 230. — variegatum 56. Eranthis hiemalis 141. 306. Erica Tetralix 40. 49. 135. 232. 249. 296. -- var. albiflora 296. Ericaceæ 295. Ericinee 59. 135. Erigeron acris 27. 119. — 8. strictus 119. — Canadensis 48. 54. 119. — speciosus 119. = — me Eriophorum alpinum 39. 50, 53. 91, 249. 273. -— angustifolium 39. 91. 233. — gracile 39. 50. 58. 91. 273. — latifolium 37. 91. — vaginatum 39. 91. 233. Erodium cicutarium 28. 156. Erophila majuscula 308. 224. 335 ' Euphrasia parviflora 38. 133. — £, imbricata 133. Eurhynchium myosuroides 1. 260. -— piliferum 260. — prælongum 260. — å, abbreviatum 260. — Schleicheri 260. Evernia furfuracea 62, — prunastri 62. | Fagopyrum esculentum 20. 110. — Tataricum 20. 110. Fagus silvatica 103. | Falcaria Rivini 58. 136. 303. Erucastrum Pollichii 48, 59. 146. Ervum hirsutum 28. 166. — tetraspernum 166. 240. Eryngium maritimum 42.135. 231. Erysimum cheiranthoides 57. 144. — hieraciifolium 57. 144. Erythrea Centaurium 38. 125. — linarifolia 125. 230. 297. — pulchella 42. 125. 230. Euonymus Europæus 154. Eupatorium cannabinum 39. 118. — f, urticeum 118. Euphorbia 3. Esula 43. 58. 315. exigua 155. 236. 315. Helioscopia 28. 155. Lathyris 315. Peplus 25. 155. Euphorbiaceæ 60. 155. 315. Euphrasia 229. — gracilis 31. 133. — officinalis 38. 132. — a Fegatella conica 47. 49. 66. 254. Fersken 23. Festuca arenaria 42. 58. 87. — duriuscula 37. 87. — f, cæsia 87. gigantea 34. 87. — 8, triflora 87. littorea 42. 87. ovina 30. 35. 37. 87. — y, glauca 87, — f, tenuifolia 87. pratensis 37. 87. — f, elongata 87. — — f, pseudololiacea 87. - ranunculoides 7. 26. 36. 140. var. incisa 305. — rubra 35. 37. 87. — silvatica 56. 225. 239. 240. Filago apiculata 119. 288. — arvensis 27. 118. 288. — Germanica 118. — minima 27. 118. 229. — montana 118. 288. Filices 50. 59. 80. 266. Fissidens adiantoides 47. 49. 69. — bryoides 69. — taxifolius 69. Fluviales 50. 59. 95. 280. Fontinalis antipyretica 39. 52.75. — hypnoides 75. — squamosa 75. Fossombronia pusilla 67. 254. Fragaria collina 44. 161. — elatior 25: 51. 161. — vesca 36. 161. Frangulacee 60. 154. 315. Fraxinus excelsior 124. 297. Fritillaria imperialis 98, — Meleagris 23. 98. Frullania dilatata 67. — Tamarisci 67. Fuchsia 22. Fucus serratus 42. — vesiculosus 42. Fumaria capreolata 57. 307. — muralis 142. 307. — officinalis 28. 142. - Vaillantn 57. Fumariaceæ 60. 142. 307. Funaria hygrometrica 69. Fungi 59. Furcellaria fastigiata 42. Fyr 24, — Skov- 32. 169-176. — Weymouths- 24, 33. Gagea 221. 240, — arvensis 56. 194. 195. 278. lutea 36. 98. 194-196. 278. — — f. bifolia 278. — minima 98, 194. — polymorpha 194. -— spathacea 98. 194. 277. 278. — f, bifolia 277. — — 7, uniflora 277. Galanthus nivalis 23. 25. 100. 279. Galeobdolon luteum 54. 57. 127. 240, 297. Galeopsis angustifolia 56. — bifida 127. Ladanum 27. 127. — £, denticulata 127. — ochroleuca 56. — Tetrahit 27. 127. — versicolor 27. 127. — ¥, floribunda 142. 307. | stenopetala 98. 194-196. | Galium | } 336 —— Aparine 26. 27. 123. — y, confertum 123. — f, tenerum 123. boreale 36. 122. 234. — BB» latifolium 122. 295. elatum 295. elongatum 40. 50. 123. 234. erectum 123. 295. Mollugo 123. 235. 295. — f, ochroleucum 123. — y, umbrosum 123. 295. palustre 40. 123. - saxatile 40. 57. 123. 233. 238. - silvestre 48. 58. 123. 238. 296. — var. supina 234, spurium 29. 123. — f, Vaillanti 125. uliginosum 40. 123. 234. verum 27. 123. 295. — y, altissimum 125. — p, effusum 123. -— 4, littorale 123. Wirtgeni 295. Genista 30. 229. cae Anglica 57. Germanica 57. 320. pilosa 57. 320. tinctoria 57. Gentiana Amarella 38. 124. 233. 297. campestris 30. 125. 235. Pneumonanthe 125. 233. Gentianeæ 59. 125. 297. Georgia Mnemosynum 47. 49. 70. Georgine 23. | Geraniaceæ 59. 155. 315. Geranium columbinum 28. 156. — dissectum 28. 156. lucidum 57. 156. 316: molle 28. 156. palustre 34. 58. 155. 225. 241. 916: pheum 155. 316. 8, lividum 156. 316. 337 Geranium pratense 22. 25. 155. 316. 316. Robertianum 26. 156. - f, rubricaule 156. rotundifolium 28. 156. 58. 155. 315. — silvaticum 34. 45. 592. 155. Geum 35. sanguineum 30, 46. 47. 52. Pyrenaicum 51. 156. 222. — intermedium 162. 219. 240. 319. — rivale 38. 162. 219. — urbanum 162. 219. Glaucium luteum 57. 306. Glaux maritima 42. 133. Glechoma hederacea 27. 126. Glyceria distans 42. 44. 85. — /, pulvinata 85. fluitans 37. 39. 86. — f}, triticea 86. 271. — = —— 271. plicata 37. 39. 85. — var. triticea 271. spectabilis 41. 85. Gnaphalium arenarium 31. 118. 242. — luteo-album 56. 118. 288. — nudum 118. — silvaticum 35. 118. — uliginosum 27. 118. Græsarter 30. Græskar 22. Gramineæ 59. 82. 269. Gran 24. 169. 173—175. 248. — Hyid- 33. — Rod- 32. 237. 238. — Ædel- 24. 33, Graphis varia b, atra 65. — f. diaphora 252. — a, genuina 65. — c, herpetica 65: scripta 65. viridis 65. Botanisk tidsskrift. Anden række. — I, | | | | maritima 42. 44. 85. 231. es a rr Grimmia- 29. 54. acicularis 74. apocarpa 74. canescens 30, 74. fascicularis 74. funalis 74. Hartmanni 1. 74. 257. heterosticha 74. lanuginosa 74. leucophæa 74. pulvinata 74. — trichophylla 74. Guldregn 22. Gulerod 21. Gyldenlak 22. Gymnadenia albida 100. 237. 280. conopsea 37. 45. 46. 100. 280. Gypsophila muralis 151. — Vaccaria 151. 313. Gyvel 22. ieee coccineum 63. ‚Halianthus peploides 42.150.313. Halimus pedunculatus 42. 44. 108. 285. — portulacoides 285. Halorrhageæ 60. 158, 317. Haloscias Scoticum 56. Hamp 21. Hassel 23. 24. 32. 224. Havre 20. Hedera Helix 3. 33. 138. 225. Hedwigia ciliata 75. — var. subtmberbis 258. | Helianthemum vulgare 31. 46. 47. | 58. 146. 229. 309. Helianthus annuus 23. -- tuberosus 21. 25. 121. Helminthia echioides 29. 113. Helosciadium inundatum 40. 136. 227. — f}, fluitans 136. 303. — repens 56. Hepatice 49. 59. 66. 253. Heracleum 204. — 22 338 Heracleum amplıssimum 188. — eminens 185—189. 192. giganteum 185. 188. 189. platytenium 188. 193. Sphondylium 28. 34. 137. — P, elegans 137. 303. Sibiricum 137. Herminium Monorchis 37. 47. 101. 280. Herniaria glabra 28. 149. 236. 242. Hesperis matronalis 22. 25. 58. 144. 309. Hestebonne 21. Hestekastanie 24. Hieracium 204. anfractum 54. 59. 115. Auricula 27. 115. Blyttianum 294. boreale 115. cesium 115. 294. — /, nemorum 115. cernuum 294. éymosum 115. 294. — var. ramosa 294. Gothicum 35, 50. 58.115. 221.: 229. 238:1239. — var. villicaulis 294. integrifolium 56. murorum 35. 48. 115. 239. — /, rotundatum 115.294. Pilosella 27. 115. — var. intricata 293. — var. pilosissima 293. pratense 43. 59. 115. rigidum 294. tridentatum 35. 58. 115. 20%. 239: — /, angustifolium 115. umbellatum 27. 35. 115. — 6, coronopifolium 115. 222, | — ¢, Dunense 115. — var. filifolia 294. vulgatum 35, 115. 239. aurantiacum 58. 115. 294. | | | Hieracium vulgatum å, ramosum 115. Hierochloa borealis 35. 46. 82. — odorata 270. Hindber 23. Hippocastaneæ 60. 154. Hippophaé rhamnoides 56. 231. Hippuris vulgaris 41. 158. — f, fluitans 158. 317. Holcus lanatus 35. 37. 85. — f}, argenteus 85. — mollis 34. 85. Holosteum umbellatum 150. Homalothecium sericeum var. te- nella 260. | Hordeum distichon 88. 237. jubatum 89. 269. murinum 24, 89. 269. polystichum 88. pratense 43. 88. 202. 269. silvaticum 56. 269. vulgare 237. Zeocriton 20. | Hottonia palustris 40. 134. Humulus Lupulus 35. 104. Hvede 20. 237. Hvidtorn 24. 32. Hyacinth 23. | Hydrocharidee 50. 60. 101. 282. Hydrocharis Morsus rane 39. 41. 44, 50. 101. 241. Hydrocotyle vulgaris 40.135. 233. Hyld 23. | Hyoscyamus niger 25. 130. — var. agrestis 299. | Hypericineæ 51. 60. 153. 314. Hypericum hirsutum 57.153. 240. — humifususum 28. 153. 229. montanum 31. 47. 153. perforatum 28. 153. — P, angustifolium 153. 314. pulchrum 58. 153. 314. — var. triphylla 314. quadrangulum 28. 38. 153, tetrapterum 38. 40. 51. 153. — — -— se Hypnum 29. 49. abietinum 30. 78. aduncum 75. 261. — var. revolvens 76. albicans 26. 76. — fi, filiforme 76. y, flavescens 76. Blandowii 50. 78. brevirostrum 77. chrysophyllum 77. 261. commutatum 47. 77. — #, vage-ramosum 77. confertum 76. cordifolium 39. 76. 263. — var. fontinaloides 76. — yar. rivularioides 263. Cossoni 262. Crista castrensis 1. 75. cupressiforme 26. 75. 262. — var. ericetorum 262. — yar. tectorum 262. curvifolium 75. cuspidatum 39. 77. delicatulum 78. denticulatum 75. elegans 75. elodes 77. exannulatum 261. filicinum 77. — yar. saxicola 77. fluitans 39. 76. — £2, falcatum 261. giganteum 50. 76. 263. glareosum 76. imponens 262. intermedium 262. irriguum 77. Kneiffii 261. loreum 49. 77. lutescens 30. 76. lycopodioides 261. Megapolitanum 76. . molluscum 75. — var. erecta 262. — var. tenuissima 262. Miihlenbeckii 75. | Hypnum myosuroides 77. myurum 77. | nitens 50. 76. palustre 76. 262. — var. subsphericarpa 262. piliferum 76. plumosum 76. — y, paludosum 76. — #, rigidum 76. polyanthum 76. polycarpum 78. 261. polygamum 50. 77. populeum 76. prelongum 77. pseudoplumosum 76. purum 77. reflexum 77. revolvens 262. ruscifolium 77. rutabulum 76. | — /, rivulare 76. salebrosum var. turfosa 260. Schreberi 77. scorpioides 39. 76, ~ — f. tenuior 261. Sendtneri 262. — £, Wilsoni 261, sericeum 76. serpens 77. — f, rigidum 77. silesiacum 75. silvaticum 75. Sommerfeltii 77. 261. splendens 77. — Pß, paludosum 77. squarrosum 77. Starckü 76. stellatum 77. — var. immersa 261, — var. protensa 261. Stockesii 77. stramineum 50. 76. striatum 77. strigosum 77. tamariscinum 78. 22° LA 340 Hypnum trifarium 50. 76. — triquetrum 77. — uncinatum 76. — undulatum 52. 75. — velutinum 76. — vernicosum 50. 75. — viticulosum 47. 78. Hypochoeris glabra 27. 113. — maculata 31. 46. 52. 113. | — radicata 27. 113. Hypopityee 296. Hyssopus officinalis 297. Hor 21. 237. er amara 144. Ilex Aquifolium 57. 154. 221. 230. 315. Impatiens noli tangere 34. 157. 225. — parviflora 59. 157. 316. Imperatoria Ostruthium 303. Inula Britanica 119. 231. 290. — Conyza 56. 119. — dysenterica 56. 119. 290. ‘— Helenium 119. 290. — pulicaria 119. — salicına 36. 119, 290. Irideæ 60. 100. Iris Pseudacorus 39. 41. 100. — spuria 11. 43. 58. 100. Isatis tinctoria 145. Isoëteæ 60. 81. 269. Isoétes 228. 231. 241. — echinospora 14. 53. 58. 81. 232. — lacustris 81. 232. 269. Jasoss montana 30. 122. 229. 236. — — A, littoralis 122. Jordber 21. Jordeble 21. Juglandee 155. Juglans regia 155. 4 Juncaceæ 50. 59. 97. 275. Juncus acutiflorus 56. 97. 275. — | | alpinus 58. 97. — /, rariflorus 53. 97. atricapillus 56. 275. Balticus 56. bufonius 39. 97. — 7, fasciculatus 98. 275. capitatus 98. 229. 276. conglomeratus 37. 97. 275. — (2, subuliflorus 97. compressus 37. 97. effusus 37. 97. — , compactus 275. — 7, umbrosus 275. filiformis 39.49. 54, 97.222. Gerardi 97. glaucus 97. 230. lamprocarpos 37. 39. 97. 226. maritimus 97. 231. 275. obtusiflorus 38. 50. 97. 221. pygmæus 56. 275. 276. — var. lacustris 276. squarrosus 37. 57. 97. subuliflorus 275. supinus 37. 39. 97. — y, fluitans 53. - 2, repens 53. tenuis 56. Jungermannia 39. acuta /, aggregata 67. 255. albicans 68. anomala 49. 67. attenuata 256. Bantriensis 67. barbata 68. bicrenata 68. 255. bicuspidata 68. capitata 255. connivens 49. 68. 256. crenulata 67. 255. — var. gracillima 255, curvifolia 68. divaricata 68. 256. exsecta 256. be Di ib ee OE nn 1 Ds i i alles oO si eth ds 341 Jungermannia Francisci 256. — incisa 68. — inflata 255. — yar. compacta 255. — yar. flagellifera 255. — yar. fluitans 255. — var. laxa 255. intermedia f. capitata 256. — f. major 256. — f. sorediata 256. minuta 68. — f, minutissima 256. obtusifolia 68. 256. porphyroleuca 68. 255. pumila 255. Schraderi var. undulifolia 255. Schreberi 256. -— setacea 68. trichophylla 68. ventricosa 67. Juniperus communis 31. 33, 48. 54. 102. 238. Romelbiomst 23. Kartoffel 20. 237. Karse 21. Kejserkrone 23. Kiddike 26. Kirsebærtræ 23. Klinte 26. Kløver, Flad- 20. 21. . == Hyid= 201217228: Knautia arvensis 27. 112. 236. — — /, campestris 112. 7, integrifolia 112. Kochia hirsuta 107. 285. Kodriver 22. Koeleria cristata 48. 58. 84. — glauca 56. Kommen 21. 23. Kornblomst 26. Hal 205 21. — Ager- 26. Kalrabi 20. Korvel 21. — spansk 21. Rn SE EEE Labiate 59. 297. Lactuca macrophylla 59. 114. — muralis 35. 114. — Scariola 43. 114. — sativa 114. Laminaria digitata 42. Lamium amplexicaule 27. 127. — /, clandestinum 127. album 25. 127. incisum 27. 127. intermedium 27. 127. purpureum 27. 127. Lampsana communis 35. 112. Lappa intermedia 35. 116. 240. 291. 292. — macrosperma 292. major 116. 235. — /, subtomentosa 116. 292. — minor 27. 116. 291. — yar. paniculata 291. nemorosa 291. 292. tomentosa 7. 27. 116. 222. 236. — /, denudata 116. 292. Larix Europea 33. 48. 102, Laserpitium latifolium 34, 45, 47. 59} 137: — £, asperum 137. 7, tenuisectum 137. Fes cristata, 1. 39. .47. 50. 80::222. 233.: 267. dilatata 249. Filix mas 29. 35. 80. 267. P, erosa 80. 267. Oreopteris 80. 267. spinulosa 35. 80, + dilatata 80. 234. 239. Thelypteris 39. 50. 80. 249, Lathræa Squamaria 47. 133. Lathyrus heterophyllus 57. — latifolius 22. 44.167. 322. — maritimus 167. 322. — var. acutifolia 231. — niger 45. g — — —- Lathyrus palustris 38. 47. 167. 234. — pratensis 38. 167. — silvestris 36. 167. 240. — — /, platyphyllus 167. — + y, stenophyllus 167. — tuberosus 44. 45. 59. 167. — vernus 46. Lavandula Spica 22. Laver 29. 30. 239. Lecanora 29. — albescens 63. — etre 63. — badia 63. — cinerea a, genuina 63. — — b, gibbosa 63. — circinata 251. — pallescens b, parella 63. — saxicola 63. — sordida 63. — subfusca 63. — varia 63. — varia f, hypopta 63. Lecidea coarctata 64. — decolorans 64. — fusco-atra 64. — -— f. grisella 64. — gelatinosa 64. — insularis 252. — lucida 64. 252. — minuta f. viridella 252. — ostreata 64. — parasema c, contigua 64. — — a, enteroleuca 64. — — f, macrocarpa 64. — — b, lapicida 64, — quernea 64. — sanguinaria 64. — sarcogynoides 64. — tenebricosa 64. 252. — uliginosa 64. Ledum palustre 245. Leersia oryzoides 14.,54, 58. 83. Lejeunia serpyllifolia 1. 67. 254. Lemna gibba 25. 41. 94. — minor 25, 41. 94. 342 | | | | | | | Lemnaceæ 60. 94. _ Lentibularieæ 50. 60. 133. 301. Lemna minor *tenella 94. -— polyrrhiza 41. 44. 94. — trisulca 41. 94. Leontodon autumnalis 38. 113. — — g, albo-lanatus 113. 7, coronopifolius 113. — — 6, nigro-lanatus 113. | — — /, salinus 113. — hispidus 38. 115. Leonurus Cardiaca 25. 127. 235. — Marrubiastrum 56. Lepidium campestre 145. — latifolium 145. 307. — ruderale 25, 43. 145. — sativum 7. 21. 145. 307. Lepidozia reptans 67. | Lepigonum leiospermum 42. 44. 230. — — «, cymosum 3, alatum 149. — — «, cymosum 1, apte- rum 149. — — «, cymosum 2, hetero- spermum 149. — — /, racemosum 149. — marinum 42. 44. 230. — neglectum 149, — rubrum 28. 149. Leptogium lacerum 60, — — var. pulvinata 251. — microscopicum 251. — palmatum 60. — subtile 60. Leptotrichum homomallum 72. — pallidum 72. Lepturus filiformis 89. — — /, subcurvatus 89. Leucobryum yulgare 69. Leucodon curtipendulus 47. 75. — sciuroides 75. Leucojum estivum 279. Levisticum officinale 25. 136. Levkoj 22. Libanotis montana 136. 231.303. i, + 4 i 343 Lichenaceæ 251. Lichenes 59. 60. Lichina confinis 60. — pygmæa 251. Ligustrum 23. 24. — vulgare 51. 124. 296. Liliacee 59. 98. " Lilium bulbiferum 23. Lobelia Dortmanna 14. 53. 58. 221.298 931.239, MV. — Martagon 98. 277. Lilje 25. == Nd-' 23: — Pinse- 23. — Paaske- 25. Limnanthemum nymphoides 125. Limosella aquatica 12. 41. 130. — aquatica 5, minor 131. 300. Linaria Cymbalaria 51. 132. — Elatine 1. 300. pee Pelbkis 182; — genistefolia 53. 59. 132. .— minor 132. 300. — vulgaris 27. 132. fe AS) N\Péloris 132. Lind 24. Lineæ 60. 156. 316.- Linnæa borealis 56. Linum catharticum 38. 156. AE Cait UE 316. . — usitatissimum 156. Licchlæna lanceolata 67. Listera cordata 54. 58. 101. 280. — ovata 36. 50. 101. Lithospermum arvense 27. 128. 236. 298. —— officinale 128. Littorella lacustris 1. 12. 41. 53. 111. 228. 231. 241. Lobeliaceæ 60. 121. Lolium Italicum 225. 235. —- Linicola 29. 89. 250. — multiflorum 20. 37. 48. 89. 250. 269. 57. 132. 236. condensatum 156. | Lolium multifiorum monstr. ra- mosa 89. . —- perenne 20. 26. 37. 89. 225. 235. — -- monstr. adbreviata 89. — — monstr. ramosa 89. — — /, tenue 89. — temulentum 89. — — /, leptochæton 89. Lonicera Periclymenum 32. 124. — — f, quercifolia 124. . — Xylosteum 32. 47. 48. 124. å 240. +! Tatarica 51. Lophocolea bidentata 67. — — /, latifolia 67. — heterophylla 67, 254. — Hookeriana 67. 255. — latifolia 49. 67. — minor 67. | — — Ô, erosa 255. Lotus corniculatus 28. 31, — — y, carnosus 166. — — fi, villosus 166. tenuis 42. 166. 221. 280 3931::241: — uliginosus 166. 224. 233, 255. 166. 222. FIT | Lucerne 21. | Lunaria biennis 144. 308. — rediviva 57. ' Lunularia vulgaris 66. | Lupin 22. | Lupinus luteus 21. 237. | Luzula albida 16. 59. 98. 276. — campestris 37. 98. — maxima 56. 240, 276. — — f. sparsiflora 276. — multiflora 37. 98. — — 7, congesta 98. 276. — — /, pallescens 98. — pilosa 34. 98. _ Lychnis Flos euculi 38. 152. — vespertina 314. Lycium vulgare 129. | Lycopersicum cerasiforme 191. 344 Lycopersicum esculentum 190. 194. 193. — Humboldtii 191. — racemiforme 189-191. 193. — racemigerum 189. Lycopodiaceæ 60. 81. 268. Lycopodium annotinum 54. 58. 82. 240. 248. 268. — Chamecyparissus 56. 237. — clavatum 31. 82. 268. — complanatum 58. 82. 237. . — inundatum 54. 82. 233. — Selago 53. 81. Lycopus Europæus 27. 41. 125. Lyng 54. 55. 232. 248. Lysimachia nemorum 134. 225. 301. , — nummularia 57. 134. — punctata 53, 134. — thyrsiflora 40. 57. 134. 228, 301. — vulgaris 40. 134. Lythrarieæ 60. 158. Lythrum Salicaria 40. 158. Lerk 24. 33. Lon 24. Maaotheca platyphylla 67. Mais 21. Majanthemum bifolium 34. 100. | Malachium aquaticum 38. 151. Malaxis paludosa 50. 101. 248. 279. Malurt 23. - Malva Alcea 152. — — var. alba 152. — — f, fastigiata 152. — borealis 25..152. — Mauritiana 43. 59. 152. — moschata 25. 152. — — var. alba 152. 314. — Nicæensis 43. 59. 152. — silvestris 28. 152. — vulgaris 25. 152. Malvaceæ 60. 152. 314. Marchantia 39. — polymorpha 66. — — var. rivularis 254. Marrubium vulgare 44. 57. 126. 235. Matricaria Chamomilla 27. 120. — discoidea 44. 59, 120. 287. — inodora 27. 120. — — var. borealis 287. * salina 120. Medicago falcata 164. 321. — maculata 164. — minima 321. — lupulina 21. 28. 164. -- — 7, Willdenowiana 164. 321. — sativa 21. 29. 163. 321. * falcato-sativa 163. Meesia longiseta 49. 72. — tristicha 49. 72. — uliginosa 72. : Melampyrum arvense 57.132.300. — cristatum 132. 240. — nemorosum 35. 47. 52. 57. 132. 240. ; — pratense 35. 132. 238. — silvaticum 1. 16. 132. 300. | Melandrium diurnum 152. 314. ; — — /, expallens 152. 314. — noctiflorum 58. 152. 314. — vespertinum 28. 152. 314, — — 7, coloratum 152. 314. | Melica nutans 34. 46. 84. 240. — uniflora 34. 84. af | Melilotus alba 164. 224. 234. — arvensis 29. 164. 250. 321. — dentata 164. 321. — officinalis 57. 164. 236. — sulcata 164. Melissa officinalis 22. Melon 22. | Mentha aquatica 38. 125. — — yar. verticillata 6, acu- tifolia 125. — — var. verticillata y, brevis * folia 125. x dé. d'état dt 0. à Fe Ka Zn eS Da u ui eo Pee en es Mentha aquatica f. verticillata var. latifolia 297. arvensis 27. 125. — §, riparia 125. crispa 22. 125. gentilis 58. 125. — /, Agardhiana 125. rotundifolia 56. silvestris 125. 297. viridis 22. 25. 125. 297. = Menyanthes 233. — {\ paradoxa 125. Mercurialis annua 58. 155. — perennis 34. 155. | Merismopoedia 2. Metzgeria furcata 66. 254. — var. prolifera 254. Milium effusum 34. 84. Mimulus luteus 240. 300. Mnium affine 47. 48. 70. androgynum 48. 70. cinclidioides 259. cuspidatum 70. hornum 48. 70. palustre 70. punctatum 70. rostratum 48. 70. — stellare 48. YO. undulatum 70. Mechripie trinervia 34, 150. — var. depressa 150. 312. Moneses uniflora 296. Monotropa 240. | " — glabra 147. —- hirsuta 147. Monotropeæ 60. 147. Montia minor 149. 312. — rivularis 13. 58. 149. 224. 226.298: :241. 31% Morbær 25. Morchella esculenta 45. Morus alba 104. — nigra 23. 104. — — var. parietariæfolia 297. trifoliata 40. 125. serratum 48. 52. 70. 259. 345 nn EC Mosser 29. 30. 239. Musci 49. 59. 68. Myagrum sativum 217. Myosotis arvensis 27. 128. collina 30. 128. , lingulata 40. 57. 128. palustris 38. 128. — 7, strigulosa 128. 298. silvatica 34. 128. sparsiflora 59. 128. - stricta 27. 128. - versicolor 27. 30. 128. Myosurus minimus 28. 140. Myrica Gale 102. 282. Myricee 60. 102. 282. Myriophyllum alterniflorum 41. 53. 58. 317. — spicatum 41. 241. — verticillatum 41. 241. Myrrhis odorata 25. 137. 303. Melde 22. Najas marina 56, Narcissineæ 60. 100. 279. Narcissus poéticus 25. 100. — Pseudonarcissus 25. 100. Nardus stricta 30. 35. 37. 89. Narthecium ossifragum 56. 233. Nasturtium amphibium 144, 234, — anceps 57. Armoracia 25. 143. officinale 144. — y, microphyllum 144, — §, siifolium 144. mee nalen 40. 144. 234. —- silvestre 48. 58. 144. Neckera complanata 75. — f. saxicola 260. crispa 259. pumila 75. — f. flagellosa 259. trichomanoides 75. Nellike Fjer- 22. — Have- 22. — Studenter- 22. 346 Nemophila insignis 7. Neottia Nidus avis 35. 101. 240. Nepeta 235. — Cataria 57. 126. — unda 59. 126. Neslia paniculata 57. 145. 250. | Nicandra physaluides 130. Nigella arvensis 306. — Damascena 141. Nitella capitata 197. flexilis 41. 78. 263. furculata 263. glomerata 198. intricata 198. mucronata 78. nidifica 198. opaca 197. 198. 263. Stenhammariana 78. 198. syncarpa 41. 50. 197. — **capitata 78. — * pseudoflexilis 78. — translucens 263. Nuphar luteum 146. 224. 241. Nymphea 40. 224. 241. — alba 146. Nymphæaceæ 51. 60. 146. Nåletræer 54. ()dontites littoralis 132. 222. a. zubra 25) 28 — var. pallida 301. Oenanthe fistulosa 40. 136. — Lachenalii 56. 303. — Phellandrium 40. 136. Oenothera biennis 22. 25. 157. 316. — muricata 54. 59. 157, Oksegje, gul 26. Oleaceæ 296. Oleineæ 60. 124. Omphalodes verna 25. 128. Onagrarieæ 59. 157. 316. Onobrychis sativa 45, 48. 167. Ononis campestris 163. 222. 241. — var, alba 163. — | | Ononis hircina 44. 163. —— procurrens var. spinosissima 320. - repens 28. 163. 236. — yar. alba 163. — 7, mitis 163. Onopordon Acanthium 25.44. 116. 235. Ophiocytium cochleare 2. Ophioglossum vulgatum 47. Ophrys Myodes 56. Orchideæ 50. 59. 100. 221. 279. Orchis fusca 56. — incarnata 37. 39. 50. 100. — (, hæmatodes 100. — maculata 31. 36. 46. 100. — ff, concolor 100. majalis 37. 100. mascula 36. 37. 46. 100. 240. Morio 37. 100. sambucina 50. 279. ustulata 100. 280. Origanum Majorana 21. — vulgare 36. 47. 126. 240. 81. | Ornithogalum nutans 25, 43.51.98, — umbellatum 25. 48. 51. 99. Ornithopus perpusillus 57. 229. Ornus Europea 45. Orobanche Cirsii 56. — major 45. 133. 301. — minor 56. Picridis 56. | Orobanchee 60. 133. 301. " Orobus niger 167. 221. 240. — tuberosus 36. 167. 225. — vernus 34. 167. 240. | Orthotrichum 239. | | fi We affine 74. anomalum 73. crispulum 74. crispum 74. - cupulatum 74. — 7, riparium 74. diaphanum 74. fallax 74. 347 — [0 Orthotrichum Jutlandicum 74. .— leiocarpum 74. — Lyellü 74. — obtusifolium 73. — pulchellum 74. 258. -— pumilum 74. — rupestre 74. — speciosum 74. — stramineum 74. Osmunda regalis 53. 81. 249. 268. Oxalideæ 60. 156. 316. Oxalis Acetosella 33. 156. — — f, coerulea 156. 316. — — var. lilacina 316. — corniculata 44. 58. 156. — stricta 51. 156. Pæonia officinalis 22. Palmellaceæ 2. Paludella squarrosa 49, 72. Pandorina Morum 2. ~ ~ Panicum miliaceum 270. Pannaria brunnea a, genuina 63. — — b, nebulosa 63. Papaver Argemone 28. 142. — — f, leiocarpum 142. — dubium 28. 142. — Rhoeas 48. 142. 226. 235. — — f, strigosum 142. — somniferum 22. 25. 142. Papaveraceæ 60. 142. 306. Papilionaceæ 59. 163. 320. Parietaria erecta 44. 45. 104. Paris quadrifolia 34. 100. Parmelia 29. — Acetabulum 62. — ambigua 62. — conspersa 62. — Mougeottii 62. 251. — olivacea 62. — physodes 62. — saxatilis 62. Parnassia palustris 38. 147. 310. Paronychiee 59. 149, 312. Pastinaca sativa 28. 137. 235. sae Pastinaca sativa ß, silvestris 137. Pastinak 21. Peberrod 21. Pediastrum Boryanum 2. — Ehrenbergii 2. — pertusum 2. Pedicularis palustris 3. 38. 132. 233. — silvatica 3. 36. 46. 53. 132. 25% Pelargonium 22. Pellia 39. — calycina 66. 254. — epiphylla 66. 254. — — «, fertilis 254. — — 6, longifolia 66. Peltigera aphthosa 62. 251. — canina 30. — — d, malacea 62. — — a, membranacea 62. — — Cc, polydactyla 62. — — b, rufescens 62. — horizontalis 1. 62. 251. — venosa 49. 62. . Peplis Portula 54. 158. 233. Persille 21. Pertusaria communis a, genuina 65. — — b, leioplaca 65. ei} Wrulfianit! 65: — — c, Wulfenii f. chloran- tha 253. Petasites albus 51. 118. 287. — officinalis 25. 45. 118. — spurius 56. 287. Petroselinum sativum 135. Peucedanum Oreoselinum 56. — palustre 38. 40.137. 234. 249. Phalaris Canariensis 44. 82. 224, Phascum bryoides 69. — — 6, cernuum 69. — crispum 68. — curvicollum 69. — cuspidatum 68. — — f, Schreberianum 68. Phaseolus compressus 166. 348 Phaseolus multiflorus 166. — vulgaris 166. Phleum arenarium 83. 270. — Boehmeri 30. 47. 52. 83. — pratense 20. 26. 37. 83. — -- £, nodosum 83. Phlyctis agelæa 63, — argena 252. Phragmites communis 3. 41. 84. — — 7, flavescens 84. 270. Physalis Alkekengi 130. 299. Physcia 29. — aquila 62. — ciliaris 62. — obscura 63. — — f. virella 63. — pulyerulenta 62. — stellaris 62. — -- f. cesia 62. — — f. hispida 62. Physcomitrium pyriforme 69. Phyteuma spicatum 58, 122. 225. 242. 294. | Picea alba 33. 102. — excelsa 32. 102. Picris arvalis 29. 113. — hieracioides 47. 49. 115. Pil 24. Pilularia globulifera 81. Pimpinella nigra 136. — magna 36. 46. 58. 156. — — f, rosea 156. — Saxifraga 30. 36. 38. 136. -- — BØ, dissectifolia 136. Pinguicula yulgaris 38. 133. 233. Pinus Austriaca 237. — montana var. uncinata 238. — silvestris 3. 32. 40. 49. 50. 102. | — - Strobus 33. 102. | Pisum arvense 20. 166. | — sativum 20. 166. Placodium candelarium 63. —- cerinum d, aurantiacum 63. — — b, ferrngineum 63. — — a, genuinum 63. Placodium cerinum e, phloginum 63. — — Cc, pyraceum 63. — murorum 63. — vitellinum 63. Plagiochila asplenioides 68. Plagiothecium denticulatum 261. — silvaticum 261. — striatellum 261. -- succulentum 261. — undulatum 239. 261. Plantaginee 60. 111. 302. Plantago arenaria 111. — Coronopus 42. 111. 231. — = &£, pygmæa 111. 302. — intermedia 27. 302. — lanceolata 27. 111. — — var. eriophylla 302. — major 27. 111. 302. — — *jntermedia 111. 302. — — #, minima 111. —- — {\ rosea 111. — maritima 42. 44.111. 229. | 236. — — f, dentata 111. — media 27.57.111. 236. 302. Platanthera 31. 240. — chlorantha 36. 101. — solstitialis 37. — — f, densiflora 101. — —-4a, latiflora 52. 101. — — 7, patula 101. Platanus occidentalis 51. Plumbagineæ 60. 111. 302. Poa adspersa 86. annua 25. 26. 86. : — bulbosa 56. —- — var. vivipara 271. —- compressa 86. — costata 1. 54. 57. — fertilis 37. 58. 86. 235. 941,227 — nemoralis 34. 86. —- — 7, firmula 86. — — f, subuniflora 86. — pratensis 30. 37. 86. — — 7, angustifolia 86. nå 349 Poa pratensis &, costata 86. — f, humilis 86. — Ô, maxima 86. — Sudetica 86. — trivialis 37. 86. — var. multiflora 271. Polemoniaceæ 129. Polemonium coeruleum 52, 129. Polygala amara 43. 58. 154. — comosa 245. — depressa. 57. 315. — vulgaris 31. 154. — f, oxyptera 154. 315 Polygalee 60. 154. Polygoneæ 59. 109. 285. Polygonum amphibium 40. 109 —- aviculare 26. 42. 109. — var. Robertii 109. Bistorta 109. 285. Convolvulus 26. 109. 237 dumetorum 47. 109. 225 - Hydropiper 109. — f, pauciflorum 109. 285 lapathifolium 25. 26. 109. laxiflorum 109. maritimum 109. nodosum 25. 109. 285. — £, album 109, _— a, maculatum 109. Persicaria 25. 26. 109. Raji 54. 59. 109. strictum 57. 224. 227. — «, elatum 109. 285. — 6, pusillum 109. — viviparum 56. Polypodium 3. — Dryoptiris 35. 80. 225. 230 234 239. 267. Phegopteris 35. 80.225.230 954.239. 5268: vulgare 29. 80. — var. grandifrons 268 — var. serrata 268. Polytrichum 49. — aloides 70. — commune 39. 70. a Polytrichum formosum 70. — gracile 49. 70. juniperinum 30. 70. nanum 70. piliferum 30. 70. strictum 49. 70. — urnigerum 47. 70. Pomacee 59. 158. 317. Poppel 23. Populus alba 23. 106. — balsamifera 23. 107. canescens 23. 106. laurifolia 107. monilifera 23. 106. nigra 106. 230. Ontariensis 23. 107. pyramidalis 23. 107. tremula 3. 23. 32. 48. 106. | 234. *villosa 106. — tremuloides 45. 106. Porre 22. Pors 233: Portulaceæ 60. 149. 312. Portulak 22. Potamogeton 40. — acutifolius 40. 54. 96. coloratus 40. 95. crispus 40.48.96. 223, 241. decipiens 241. densus 56. 282. fluitans 56. 223. 227. 230. gramineus 40. 53. 223. 241. — «, graminifolius 95. 281. | — f, heterophyllus 95. lucens 40. 48. 50. 54. 95. 299350 — f, acuminatus 96. 281. marinus 40. 41. 47. 53. 57. 96. 223. 226. 228. 235. 241. 282. mucronatus 96. 223. natans 40. 95. 223. 241. 281. natans ß, fluviatilis 281. 350 Potamogeton nitens 56. 241. 281. — obtusifolius 40. 48. 50. 96. 223. — pectinatus 40. 96. 223, 241 —- -— f, scoparius 96. — perfoliatus 40. 48. 53. 96 223. 241. — polygonifolius 56. 223. 227 289: 241. — prælongus 96. 223. 281. — pusillus 40. 96. 223. 231 241. — rufescens 40. 95. 223, 241 281. — rutilus 223. 241. — trichoides 56. — Zizii 54. 95. — zosteraceus 56. — zosteræfolius 40. 48. 54. 96 294: PAR; Potentilla anserina 28. 161. — argentea 28. 161. — — gs, demissa 161. — — y, impolita 161. 319. = collma 577 (319; — Fragariastrum 161. 319. — incana 57. 319. — Norvegica 58. 161. 319. — opaca 30. 42. 161. — procumbens 161. 249. 319 — recta 161. 319. — Tormentilla 36. 161. — verna 57. Poterium dictyocarpum 57. 319 » Pottia cavifolia 73. — — f, incana 75. . — eustoma 73. — Heimii 73. — lanceolata 73. — minutula 73. 257. Preissia commutata 45. 49. 66 254. Primula elatior 15. 36. 48. 134 — — f. rubriflora 134. | Primula farinosa 38. 46. 47. 57. 134. | — grandiflora 56. 301. — — var. caulescens 301. — officinalis 36. 46. 134. — — A monstrosa 134. — — f. rubriflora 134. — -— f, subacaulis 134. — Tommassinii 301. — variabilis 301. Primulacee 59. 133. 301. Protococcaceæ 2, Prunus avium 25. 162. 230. — Cerasus 162. — domestica 162. 320. — insititia 162. — Padus 32. 46. 58. 163. 230. — serotina 163. — spinosa 162. — — ff, coætanea 162. 320. — - y, magna 162. Psamma arenaria 42. 83. 227. 230. — Baltica 56. Ptelea trifoliata 51. Pteris aquilina 3. 36. 81. Ptilidium ciliare 67. — — 8, ericetorum 67. —. — y, Wallrothiana 67.254. Pulmonaria angustifolia 15.46. 59. 128. — — var. alba 128. — officinalis 34. 128. Pulsatilla 229. — nigricans 31.140. 242.305. — — f, schizocalyx 140. — vulgaris 58. 140. 305. Purlog 22. | Pyrenula spec. forsan nova 253. — betulina 253. — cinerella 65. — Coryli 65. — farrea 65. — interjungens 253. — muscicola 253. — nitida 65. - Pyrola 17. 54. — chlorantha 55. — media 55. 58. — minor 34. 54. 59. 147. 147. 237. 147. 240. — rotundifolia 34. 39. 47. 55. 147. 296. — — var. arenaria 296. — secunda 34. 54. 147. 240. — uniflora 16. 54. 58. 146. Pyrolaceæ 60. 146. ; Pyrus communis 159. 317. —1)Malus 32. 159. 224. — — f, mitis 159. — — 7, tomentosa 159. Pæretræ 23. Ou Cerris 51. 103. — pedunculata 32. 55. 103. 238. — sessiliflora 56. 103. 238. serie heterostichum 257. — lanuginosum 1. 257. Radiola millegrana 53. 133, 156. 229. Radula complanata 67. Rajeres 20: 21. Ramalina polymorpha c, cali- caris 61. — — e, farinacea 61. — — b, fastigiata 61. — —.as, fraxinea 61. — — f, pollinaria 61. — *scopulorum 251. KU Alene 51. 59.140. 303. Ranunculus acris 28. 141. — — f, Steveni 141. — arvensis 56. — auricomus 34. 141. — bulbosus 31. 141. — Flammula 140. — — ß, radicans 140. — lanuginosus 56. — Lingua 41. 140, Ranunculus Philonotis 28. 141. 306. — — Pf, parvulus 141. — polyanthemos 44. 141. — repens 141. — — f. latiloba 306. —— — f, tenuisecta 306. : — reptans 41.47. 50. 53. 58. 140. 226. 228. 241. 306. Raphanus Rhaphanistrum 164. 236. — sativus 21. 146. Raphidium polymorphum 2. Reddike 21. Reseda odorata 22. — lutea 309. — luteola 28. 146. 235. Resedaceæ 60. 146. 309, Rhabarber 22. Rhamnus 230. — cathartica 32, 234. — Frangula 3. 32. 40. 49, 154. 234. Rhinanthus major 38. 132. — minor 38. 132. Rhizocarpeæ 60. 81. Rhizophoreæ 7. | Rhyncospora alba 39. 50. 53. 58, 89. 248. 249, 272. — fusea' 54,°58..90. 233. Ribes alpinum 51. 58. 139. 304. — Grossularia 32.48. 139.230. — nigrum 3. 33. 48. 139. 230. — petreum 304. — rubrum 32. 139. 230. — — f,leucocarpon 139.230. — — var. pubescens 304. — Schlechtendahli &, purpur- ascens 304. Ribesiaceæ 60. 139. 304. Ribs 23. Riccia bifurca 258. — chrystallina 66. 258. — fluitans @, aquatica 66. 253. 40. 47, 154, 352 Riccia fluitans ps terrestris 66. — glauca 66. 255. — natans 66. 253. Rinodina ocellata 63. — pyreniospora 251. — sophodes 63. Risbyg 20. Roe 21. Roestelia cornuta 238. Rosa 22. 204. — canina 32. 159. 230. —- p, opaca 159. cinnamomea 159. coriifolia 54. 58. 160. lucida 159. mollissima 160. pimpinellefolia 58. 159. pomifera 51. 160. 222. resinosa 318. rubiginosa 26, 159. — y, alba 159. — — f,horrida 54.159.317. tomentosa 32. 47. 160. — — f, alba 160. 317. Rosaceæ 59. 317. Rubiaceæ 50. 59. 122. 295. Rubus 204. 221. 249. — yar. collina 54. 160. — var. dumetorum 54.160. inodora 54. 58. 159. 317. — p, nemoralis 160. 318. — affinis 54. 58. 160. — yar. ferox 318. carpinifolius 221. 225. 230. 225. fuscus 318. glanduloso-cæsius 319. cæsius 28. 161. 225. 318. — pseudoideus 161. 319. — y, appendiculatus 161. discolor 33. 54. 161. 221. dumetorum 51. 161. 221. Chamæmorus 3. 54. 58. 160. corylifolius 32. 161. 221. Rubus glandulosus 57. 221. 318. 319. hirtus 57. 318. — 7, pseudocæsius 318. humifusus 318. Idæus 32. 160. 225. laciniatus 319. — Menkei 318. pallidus 318. plicatus 33. 160. 221. 225. 230. — — f, fastigiatus 160. — Radula 33. 161. 221. saxatilis 32. 46. 160. 225. 235. — serpens 57. — Sprengelii 57. suberectus 33. 160. 225. 230. thyrsoideus 33. 48. 160. vestitus 57. 22. 225. — — var. angustifolia 225. — var. viridis 222. vulgaris 57. 222. Wahlbergii 52. 54. 161.225. Rudbeckia fulgida 121. Rug 20. 237. Rumex 204. 227. Acetosa 26. 110. 285. 286. — — f, angustatus 286. — Acetosella 27. 110, acutus 44. 58. 110. 231. conglomeratus 110.240. 285. conspersus 44. 58.110, 285. crispus 26. 110. — domesticus 26. 58. 110. 226. 236. — — f, latifolius 110. 226. Helolapathum 226. Hippolapathum 56. Hydrolapathum 41. 110. intermedius 286. - maritimus 110. maximus 110. 234. nemorosus 34. 110. 353 Rumex obtusifolius 3. 110. 226. 227. 236. 241. — — yar. divaricata 228.241. — palustris 1.44. 58.110. 285. — propinguus 110. — thyrsoides 285. 286. Runkelroe 20. Ruppia brachypus 95. 222. 241. 281. — rostellata 95. 223. — spiralis 42. 95. 223. Redbede 22. Rodklover 20. 21. 28. Rodlog 22. Rodtjorn 22. Ron 24. Sagina apetala 149. 313. — ciliata 313. — depressa 313. — nodosa 38. 150. — procumbens 28. 149. — — y, spinosa 149. — stricta: 42.) 44..149,. 231. + subulata 5. 149. Sagittaria sagittæfolia 13. 96. 224. 298. Salat 21. Salicineæ 50. 59. 104. 283. Salicornia herbacea 42. 107. Salix 221. — acuminata 105. 284. — acutifolia 24. 43.105. 283. —: alba! 23. 104. — — f, coerulea 104. — — y, vitellina 104. — ambigua 43. 58. 54. 106. 284. — amygdalina 24. 43. 104. Ur year. discolor 229, — angustifolia 43. 106. 284. — aurita 3. 32. 40. 105. 234. 284. — — 8, fimbriata 105. — caprea 32. 105. nee taeskrift.Andew riokke.. L Salix cinerea 32. 40. 49. 105. 284. — -— f, aquatica 105. — -— y, leiocarpa 105. — cuspidata 43. 48. 58. 104. 283: -— daphnoides 283. — discolor 284. — fragilis 24. 25. 104. — — *pendula 104. — hastata 43. 58. 105. 222. 234. 284. — lanceolata 24. 105. — laurina 284. — mollissima 105. — nigricans 43. 106. — pentandra 40. 49. 50. 104. 234. — Pontederana 284. — purpurea 24. 105. — — f, Helix 105. — — y, Lambertiana 105. — — då, parvifolia 105. — repens 37. 40. 42. 106. 284. — — 7, argentea 106. — — f, fusca 106. — — 8, glauca 106. — — Ô, leiocarpa 106. — rosmarinifolia 43. 49. 50. 59. 106. -— rubra 52. 105. — Russeliana 104. — Schraderiana f. major 284. — stipularis 45. 59. 105. 284. — undulata 24. 43. 58. 104. 283, — viminalis 24. 105. — — f, linearifolia 105. — — 7, spathulata 105. — viridis 24. 104. — vitellina 43. Salsola Kali 42. 107. 231. Salsolaceæ 59. 107. 284: Salvia officinalis 22. 124. — pratensis 125. © Sambucus Ebulus 124. 23 354 Sambucus nigra 32. 123. — £, laciniata 123. — racemosa 123. Samolus Valerandi 43. 134. 301. . Sanicula Europea 34. 135. Santalacee 60. 110. Saponaria officinalis 22. 25. 151. Sar (Satureia) 22. Sarcoscyphus Funckü 68. Sarothamnus scoparius 58. 163. 320. — vulgaris 30, 51. Satureia 22. Saxifraga Apennina 183. cochlearifolia 182. cochlearis 181. 182. cuneifolia 182-185. granulata 139. 255: Infundibulum 183. 192. lingulata 182. 192. tridactylites 30. 139. umbrosa 184. Saxifragacee 51. 60. 139. Scabiosa Columbaria 30. 47. 112. — suaveolens 56. 112. Scandix Pecten Veneris 57. 137. 303. Scapania compacta 68. curta 68. 256. — irrigua 49. 68. — nemorosa 68. 256. — umbrosa 68. Scenedesmus acutus 2. — Quadricauda 2. nn Schedonorus asper 34. 46. 87. HET A — Benekeni 87. — erectus 87. — serotinus 225. 272. — var. Apennina 181.183. Hirculus 38. 39. 47. 51. 58. 139. 227. 229. 233. multicaulis 181-183. 184. 34, 46. 47. 57. _ Schedonorus sterilis 25. 43. 87, 235. — tectorum 56. 272. Scheuchzeria palustris 39. 50. 57. 248. 249. 277. Schizoxylon Corticola 65. — dryinum 1. 65. 253. Schoenus ferrugineus 11. 45. 89. — nigricans 58. 89. 272. Scirpus Caricis 37. 91. — cæspitosus 54.90. 229. 233. 272. fluitans 90. 227. 231. 272. lacustris 41. 90. — 8, foliosus 90. maritimus 42. 44. 90. — y, macrostachys 90. — f,monostachys 90. 273. — 6, sphærocephalus 90. parvulus 56. 272. pauciflorus 39. 50. 90. — £8, minor 90. 272. rufus 91. 273. — *bifolius 91. setaceus 90. 226. — var. clathrata 272. silvaticus 35. 91. — Tabernemontani 44. 90. 273. Scleranthus annuus 28. 149. 218. — form. arenaria 219. — var. biennis 312. — perennis 149. 219. Scolopendrium officinarum 52, 81. 267. Scorzonera Hispanica 113. — humilis 31. 46. 52. 57. 113. — purpurea 113. Scrophularia aquatica 57. 130. — nodosa 36. 130. — vernalis 45. 130. Scrophularineæ 59. 130. 299. Scutellaria altissima 45. 59. 126. — galericulata 38. 126. — hastifolia 126. Secale cereale 88. — var. triflora 88. nn 355 ’ Sedum acre 26. 30. 138. — f6, sexangulare 138. album 29. 138. 304. Boloniense 58. 138. 304. cruciatum 138. Fabaria 178. lividum 304. maximum 139. 2. - ~ = 7 ~ = <> ~ = 4 . Le Sas av Pe Sk | : * as J ae u I ek ar tag mee tk masses 4 e rs + ii du mnt eee ram he he ENDE VAS JESSE CS. Lou dela ere one EL te en nr A ENS, 2,4 z ne O55 Fey oe nun. a ~ m mm . ‘ ” m a te ham . . - - \ =" + - * - = -. is A oo Pha Zn, : SE i : ‘ ‘ R - É . » - whew, ee „an » © “~~ sø Se tg ye ee Le S - : a u mr u wre > wees = oe à 1 rc Le res ND: ee Wage a ae PS eee en ag + ag, et et a Some ee ony ~ ay ESS ge Mare ne, LR >” APR a = Peng Wg ar EP ne ge CT Fag ee a eg mer ne = ne PER ondere See at Re an See te ee ee eh rn UDE I ee) = RTE 2 Fre . mer né ere CPR RSC tn. Se ae Te VD A TT a == up. :* e ee te nn == Fe .. WEL a Te u nn: Del ee leise yy AN RT ng. ey “ay x sc a ran um x “en ime u. = à, a « ~ = à I ES Se pe eS EE > £ 2 < - » e “ri vat - 2 | g v = ote a rn; u € x : >: RS TS en a ne Oa a Rare ae 5 ae = ne À u RE TT € Se PASS > TT en a eet ee = 2" I = ag Ss pee Le un rn an Go rc nn mg få ” x =o et et te re ete re n° a Feed 1) =, Fe = re CS en RE ere PR TR nen = Er Bee TI ns ne nr m ms Mau a SO See SE ER ee, Le dl Se ee FR - . vr“ Tun u nn Ay . SO ge en OS gt D : y = aa mS + arte TE ee PS, BORN Sont ue Sn DE, ma? ur = Ye Teme hy Ts ae" + ES me ee pe ek EN rn a a EX pe OR EE = ra 2 > À fi 5 = + . . » lene re et i D re ne ST pe rh > a. ge TEN Zu Pg BETT ee nn ae OS a a rg OD Eg nn u I 7» , pete x A i > = PER) = Nas ==: à SES Cd rn) Wale BER 2: een get x ef nn: FA: es SJ : a. — = rae aa a ate aut ee / hes A tient = 24 ets) À 13 + aie ar ar EE à En ANT an ee EIER 7 “eee AG tal == LE = 5 RENE TS EE EE ee ner. 3 en ee 3 = “ ro a epee oe eee oa! SR EE es Ere eat ee a AE VAS ae AS A