RER 5 Le ae aie == StS pr ern = SES RE ne NT ai TR NES pit oc ar ve Sige I An pay Ses . Z ? peat FR NES Bs = Ce ee eI age IT EEE Rel ae RTS Stan Derg: = oer es ae > mar) > IDI sp en Te pl : } ~ = på y ER? ER > F < ry jr 5 he ne Dr Bi . = a ENT à : oes a 4 a æt exp à fen 2 >. à Eve + Sure 7 Du Be = : — > — pe poy a, ; Ae a HET fae i z FR; Py . ey. : AE. FMC Ds ds ps ae - Pa RS AIS Re ee ER AR TR TS CT TR TR SE TT OT ES ee, Agnes eher pe Core PP ares ME > % > re = | . Ze nn PE a re os Pr na me 75 ee € - TE Se PSS RER RTS TT RTS TT TT TT LT Li eee A he 2% ee ee ie ge He eu D x EIER ET, PR ee BORIS ES u or Fe et es >= 6 > er en ais PS er à PS 2 Pa ” ed] a Fan "Sn 3 RS ag ag RS ST ee Mn SLR pe PRET. PL PR N i “ re SOE ES ce RE PE RE SEI EEE ae GI SR RTL TT CREE ho Rien OO TS Pr cp Aga fe < =, ed SR PS an af at . em oa ee my ne L a eye gt? Sn On ST Er RL ns pe Mg i Sn Br te, Spee NE A À FRITES Pen < agp oa 2. #7 ei > 2 = 2 ad Zz i - =. PT. - > TE TS SVR Ser Op RT DRE wel * La D FR TS ET pm « ae wn ? À a 2 = tae don MO LR ae um ie i +” of à J > = EEE D rm RS RS RTE OCS ae TAN gt ORS LR Bg EE Resor PSE SOLAR LO a RE ON EG TE LL in RP it Fe = ry A = 4 - é gg N Ps = fe de nee ae Rag À © Pe +" Bin an. Ir > HF mx "7 rr FC ad ' soe Cr he naine Ser D pyre ge an ES eg ee FIS ree ee PET ET he SI Oe mis ne Ft Pa, RTS u WR, TE En? td Be rn en u rn” A EEE a TT pe de TS RNA er pe FE PLEJES DEL SEE DES en Fe i aa # CRE pre ee > ug ai =. Pros munter, Le TT do nn À ri : 2 bs at” re Pe ASE = “ a =" ARR Seem RS Em LISA Le : Dre — MT EZ Tae ache n = 2 © on RÉ 2 nn" nen DT FR 2" se AE SES RS TT, ER nn oy ee u ER: Fatale acral ete ane et et 2 Re neh Dre aldrig A re TT eee Pi re + nn ben Ah “= - - x 3 2 sa TT GA GT EEE eI Ft Fg, er . el dt, "mn 7 D Oe LOE cy ed EE RE rg mæ RP Tu a 5 ee Hung, pe gE ne N DER a Fa EEE TE nt, o> + . Je yaa € 4 =< < et elie un rr 72. del 2 ; “dy CRE ur ee ER < >": tee” Taian LE ET a nae a TE Cy Pal ate thee qe en a Oe Nt ent ar u nm - Fe ee ne. ¥ um "ms ne =" c £€ -* ... “= Ad mn ti se » a » / cat - 2 — EE ut - -“ge —ø, 4.5 2 * CS ør ES SES eg i on SR ine ne oe! ee Fat Vu ER no oe . 17 ne tp © A m. 4 De ee 2 Fa qe ee ne by na en et Sg . Lg fe ee - 5 . 7. - - == > a ne er ts a a Aer he Ee Le sn mr 2: EO ee gg Oe OE ee Lt Rat ar a. Re a ee D. Te 7 5 i LL ent PL pe Lire SEN SST CR es PEST KS EST ES FRE an Fee ET SES ES en LE Be i & : =. < Im ts se c = Let = ier la) EX, APP Si . «pa * Pe OF fF RE PORT SE KNEE PE AE A ES AS Te TT GT a ee Fort == Ser rq Pte Ee et ee # Li et pe TEE a te 5 Pa PRES g un de Yan a de een, rer Be fy SOP EE a - "ey LL mes Ce ne En EA Fe EE PE gh gn me Le ern tn jt AE Re ner mfl u. tt 3“ ES RE a ne nr Te pet sf a TE PE ue en Re A >) a Rs ST TE RER ge SER dend ès Rae mm ot MER ae ne... nn GR I Se ne ES u oe, ges! Ste FELT FF Te em 0 øf SE Le Hd 2 Sr - — gi Serta cn prime —— tn Se el QE EE De ne ET ne ME NET PSone sn sn eee Des wre a En Ke pee N CET, re, a! RL no get ET ei IDEE N en ee ots nn er rer aes ee rare En Br LR ihr NT LS ne OT Sok po es ur nn es LL SRE al Re mn EE à gy? Pre < en eRe == | DES nd ae PPT RS TRES ee ease net De PDT Ar ER RE Fu PA To rå ra" = x : Y pans he LS dan re v Le =~ sa AE à TÉL. at Du, mei. pl ne HR Sd ax GT tO ma SE PL À of A a hae sent] SP TET er LAIT me ge TL AT - Cap ie ae er be IY a SE et eee eee eet See Ty eS eS = 3 u , i : u i . Sa ms æg x - : rm re > PTS Pr en en en en nn a Ban ee ET AN DE TE A In a Een = nee es wa au nn Den ire 5 Zelt i x << Lie Fp eee SY = = u.a 7 P 5 7 à a =, + RTE x nei". : 5 - = IR = aa ne = ” Pe a a es nee > re ge SRE ve pen ee mg AL NE LE 2 de en nn a ARTE eee ae eee Og ye GE TR ET TE ME RL PURE LR A RE ee a RS EE ae er = s 4 EE le 7 & à " i te g gl 7 D un Va, = | : i Le AS 7 RH si 7 Le Fi: : Pinas tae - - = == ; > = 2 r = Pe : - = = = bee and © = = ~ Pr u - Ng re eg = >: | = rr ” x = - = a em 5 + : AE = a - “gh ~ ss - i 3 5 ae = - 7 er Ta = LE u Pa 7 r oy + = ’ SE - = i Bee x + Fk 4 u IR TE à a a i MIT 204 is 4 ft JOURNAL DE BOTANIQUE PUBLIÉ PAR LA SOCIÉTÉ DE BOTANIQUE DE COPENHAGUE. L'ANNÉE 1874, AVEC 8 PLANCHES. COPENHAGUE. H. HAGERUP, LIBRAIRE-ÉDITEUR. IMPRIMERIE DE LOUIS KLEIN. 1874 —76. BOTANISK TIDSSKRIFT UDGIVET AF DEN BOTANISKE FORENING I KØBENHAVN REDIGERET AF HJALMAR KIÆRSKOU, CAND. MAG. x ANDEN RÆKKE. FJERDE BIND. MED 8 KOBBERTAVLER, KOBENHAVN. H. HAGERUPS FORLAG. LOUIS KLEINS BOGTRYKKERI, 1874—76. Digitized by the Internet Archive in 2015 | https: //archive.org/details/botanisktidsskri8187dans INDHOLD. (Table ‘des matières.) Fer Side JOH. LANGE, professor: Udvalg af de i Københavns botaniske haves frefortegnelser for 1854— 73 beskrevne nye arter, på ny gennemgäede og oplyste ved af- Dildranger. (Hertil tavle; I—IV).........:....... 1. E. ROSTRUP, seminarielerer: Om en genetisk forbin- delse imellem Puccinia Molinie Tul. og Aecidium TE OR OR du mat Nes «due se ae de Nes 10. O. G. PETERSEN, cand. mag.: Om korkdannelsen i urteagtige Stængler. (Hertil tavle V— VI) ....... 14. CHR. GRØNLUND, adjunkt: Bidrag til oplysning om Islands flora. 3. Højere Kryptogamer og Fanerogamer 36. C. THOMSEN, adjunkt: Samsøgruppens Plantevækst., 86. J. P. JACOBSEN, cand. phil.: Aperçu systématique et critique sur les Desmidiacées du Danemark, mémoire conronné par l’université de Copenhague. (Aves les a a ORNE REC 143. Den botaniske forenings virksomhed i 1874... 216. Opfordring til danske botanikere fra foreningen for dans due ee She sale Es 226. Opfordring til nordiske botanikere fra oberst Jensen- ne ae nee à de à PAR tw GER 228. Résumé français: CHR. GRONLUND : Quelques mots pour servir a éclaircir la flore islandaise. 3. Cryptogames supérieurs et Pha- mass diode qe dites do à à 229. O. G. PETERSEN: Sur la formation du liege dans les Pa MORTE Lun Cooks ee ae aa Me EEE As 233. C. THOMSEN: Sur la flore du groupe de Samsø ..... 236. E. ROSTRUP: Sur une relation génétique entre la Puc- cinia Moliniæ Tul. et l’Aecidium Orchidearum Desm. 237. Register over de anførte plantenavne.............. 240. Lg £ nw Aes 1 y “A 7 it L NA à 3 4 Be" . ø - Ar. Ad) ANT a Ve. … Le . + : wey 1 D 4 HON % ol à a U åb i i 2 k . . gf) RAR APRES & er ‘a Mt a | ae) 2 % ’ DAT OUI BERT tot btaiteshratit as Re kk m. “har bov “tn Le 3e sbségranasg. th | SE RE CT CORNE ponte | uhfict ho ma rel, syre : fe ON JR lbs hao. IR sivitéfé. sin mi "aalal DE Ta ec Ne AL +} 17 AR auto fro a wO rn N ETAT MM BE TN uhr fint Tél E ER rat mo galde fr Seite Hanne gk wi FORO AE ik, Hogan go: AURA be more el Ve: AES dabive tinh ansqemunipét RFO ‘i rts) N ; jo LUT USLE ENE uve AL fini ce Ver Pray et | song sankt ob as Lal 4 ied atthe e9basv kK) signet PTA Een Be! ve rai vaca age AR N DSE DENE] TEENS ads mad ral craint FAY sand ee ae TS à: x Le wadaeen Chik orb ges RER ea 381900 ant nad dire fix I r = ie ‚ta PUR seg | dont "SY SANE ser RS IE é A AB se 4 Ja ae we i al PE toi SVÆR, TE al Kae HAG “BAT $9 muse remote E "so in gui ean = n Ce BER ee ee sens à ae vee i or, ER p DE ait mdt ul wire al 1; Be) BER Cb ARNO KE KEN tas EGER: ER ER PPS. RE une ra ob. out at Bee LME can't all ict vale in eave Pr: N 4 à i (4 = B.T i 7 US ay j Vi % Så AR AN UDVALG AF DE I KJØBENHAVNS BOTANISKE. HAVES FRO- FORTEGNELSER FOR 1854--73 BESKREVNE _ "NYE ARTER PAA NY GJENNEMGAAEDE OG OPLYSTE VED AFBILDNINGER AF JOH. LANGE. (HERTIL TAVLE I—IV). © II. 1. ERODIUM PRIMULACEUM Welw. ined. (Tab. I). Lge. ind. sem. hort. haun. 1855, pag. 24; Pugill. pl. Hisp. IV, p. 328; E. Salzmanni Boiss, et Reut. pl. exs. Hisp. 1849 (vix Delil.) Char. emend.: Multicaule, glaucescens; caulibus diffu- sis, crassiusculis, eburneo-pellucidis, sparsim longe albopilosis ; foliis petiolatis, pinnatisectis v. bipinnatisectis, segmentis deorsum decrescentibus, ovato-lanceolatis v. ellipticis, serrato- incisis, serraturis lanceolatis; stipulis niveo-scariosis, ovatis, acutis; pedunculo longissimo (folio fulcrante 1/2 — plus duplo longiore), gracili, longe patuléque albopiloso; umbella 5 — 9 - flora; bracteolis minimis, revolutis; sepalis obtusis, longiuscule aristatis, albomarginatis, basi dense albopilosis, apicem versus glabrescentibus; petalis majusculis, pulchre roseis, 3 majoribus obovatis, immaculatis, 2 minoribus suborbicularibus, basi ma- culå cinereå rubropunctatä notatis; rostro fructus c. 1‘ longo, gyris 6 —8, carpidiis infra foveolam concentrice plieatis, basi longe attenuato-stipitatis. Denne smukke og udprægede Art er ikke sjelden i det mellemste og sydlige Spanien: jeg har samlet den ved Burgos, Bot. tiduskr. 2 r, IV. Journ, d, bot, 1874, 1 2 Cordoba, Sierra Elvira, Sevilla og Puerto de S. Maria; jeg har fremdeles Exemplarer, samlede ved Yunquera (Boiss. & Reut. 1849, under Navn af E. Salzmanni), og den findes des- uden i Portugal. Exemplarer, samlede af Welwitsch ved Lissa- bon 1851, findes i Pariser-Museet (Pl. Welw. Nr.85). Den har ved mangeaarig Dyrkning i vor botaniske Have holdt sig al- deles constant, kun opnaar den en langt anseligere Sterrelse i dyrket end i Regelen i vild Tilstand. Ved sine store og i Skjærmen talrige Blomster egner den sig ret vel til at be- nyttes som Prydplante. ig | Navnet E. primulaceum, hvormed Welwitsch paa haand- skrevne Etiketter havde betegnet sin Plante fra Lissabon, forekom mig ret passende, idet Blomsterstanden har en vis häbituel Lighed med enkelte Primula-Arter (f. Ex. P. cor- tusoides) og jeg tog derfor ikke i Betænkning at anvende dette Navn ved Bestemmelsen og Publicationen af de af mig i Spanien samlede Exemplarer, hvis Identitet med det por- tugisiske Exemplar forekom mig umiskjendelig. Den har (navnlig unge Exemplarer, som i Fig. 4; med undertrykt Hovedaxe) i Udseende en Del Lighed med E. ro- manum, men dennes Mangel paa overjordisk Stængel er til- strækkelig til at godtgjere, at den ikke horer herhen; dens Plads er derimod i Nærheden af E. cicutarium, men med ingen af de mig bekjendte Arter af denne Gruppe kan den forenes, end ikke blandt de talrige af Mr. Jordan opstillede Arter, der gruppere sig om E. cicutarium, og af hvilke han har meddelt mig authentiske Exemplarer, har jeg fundet nogen, hvortil jeg kunde formode vor Art at henhøre. Denne har derimod af Boissier og Reuter været uddelt under Navn af E. Salzmanni Del., og det er derfor nødvendigt at undersøge dens Forhold til denne Art. Uheldigvis er De - lile’s Beskrivelse (Ind. sem. hort. Monspel. 1838 p. 6, cf. Walp. Repert. 1, p. 446) for kortfattet til at man kan danne sig et tydeligt Billede af Planten og dens Begrænsning fra de nærmest med den beslægtede Arter, imidlertid synes Udtrykkene »foliis daucoideis, . . .. segmentis in lobulos lineares in Sel abeuntibus, pedunculis crassis, multifloris« ikke at passe vel til vor Art. Derimod er der, efter Beskrivelsen hos Delile at dømme, større Sandsynlighed for Cossons Formodning, bekræftet af Boiss. & Reut. (Pug. pl. Hisp. et Alg. p. 26) — at den af Bourgeau ved Puerto St. Maria (1849 Nr. 107) og under Navn af E. chærophyllum uddelte Plante er syno- nym med E. Salzmanni Del, De Exemplarer, jeg har under- søgt af denne i Dr. E. Cossons Herbarium, med hvilke Exemplarer, samlede af mig ved Kirken S. Jose pr. Cadiz, stemme nojagtigt overens, passe ret vel med Deliles Beskri- velse og adskille sig navnlig fra E. primulaceum ved merk- farvede (ikke elfenbenshvide) Stængler, tredobbelt fjersnit- delie Blade med smalere (næsten linieformede) Flige, korte og temmelig tykke Blomsterstilke, større Dekblade, kort og klæbrigt haarede Begerblade, mindre Kroner, næsten 11/9‘ langt Neb paa Frugten .0. s. v. Jeg antager derfor fore- løbigt, at Navnet E. Salzmanni ikke tør anvendes paa vor Plante, og at det valgte Navn derfor bør beholdes, saafremt min Formodning om, at den er tidligere ubeskreven, maatte bekræfte sig. . u 2. BOUCHEA INCRASSATA Lge. (Tab. Il). Ind. sem. hort. haun. 1870, p. 31; Stachytarpeta azureo-nigra hort. Taur. | Char. emend.: Caule erecto, firmo, solido, bifariam puberulo , ceterum glabro, marginibus petiolorum leviter decurrentibus impresso-sulcato, superne dichotome ramoso, ramis erecto-patulis; foliis suboppositis, petiolatis (petiolo 1/3—1/9 laminæ longitudine), erassis, subcarnosis, junioribus puberulis, adultis glabris, late ovatis v. elliptico-obovatis, ob- tusis, brevissime mucronatis (rarius. acutiusculis), margine planis, in tertia v. quarta parte inferiore integerrimis, superne crenato-dentatis (dentibus latis, breviter mucronatis); spica in dichotomia caulis v. ramorum breviter pedunculata, rigida, densiflora, demum elongata (fructifera 5—7‘‘ longa); floribus dense adpressis, brevissime pedicellatis, pedicello 3—4 m.m. | longo, mox valde semigloboso-inflato, bracteâ subulatä pedicelli 1* ni longitudine bracteolisque 2 lateralibus minutis setaceis fulto; calyce tubuloso, extus ad basin usque demum longitudinaliter fisso, leviter et adpresse puberulo, apice subtruncato, breviter 5- dentato (dentibus subulatis), basi oblique in pedicelli latere interiore decurrente; corolla oblique infundibulari, al- _bido-lilacina, maculis v. striis linearibus violaceis ad faucem notata, tubo gracili, curvato; staminibus 4 didynamis; ovario gynophoro brevi, crassiusculo, sulcato-impresso insidente; stylo exserto, apice curvato, stigmate depresso oblique bilobo terminato; schizocarpio glabro, conico- acuminato, in cocca 2 monosperma demum distincta secedente, plano mericarpiorum commissurali subplano v. leviter sulcato. Denne Art, af hvilken her leveres en Afbildning, er første Gang beskreven i vor bot. Haves Frefortegnelse for 1870; den har siden den Tid stadigt veret dyrket i den bot. Have og har bevaret sit karakteristiske Udseende og de Kjendetegn, hvorved jeg i sin Tid begrundede dens Adskillelse fra de med den nærmest beslægtede Arter, hvorfor jeg her kun har lidet at tilfaje eller rette i den oprindelig givne Beskrivelse. Planten er opkommet af Frø, modtaget i 1869 fra den botaniske Have i Turin under Navn af Stachytarpeta azureo- nigra, og den havde tidligere veret dyrket i vor bot. Have under Navn af Bouchéa Pseudo-Gervao Cham. Ved Underse- gelsen viste den sig vel at henhore til Slegten Bouchea, men tillige urigtigt at have veret henfart til B. Pseudo-Gervao, som adskiller sig ved tyndt hindeagtige, i Randen ru og paa Over- fladen tiltrykt-haarede Blade, ved en Kapsel, som ikke rager udenfor Bægeret o. s. v. Derimod er den meget ner be- slegtet med B. letevirens Schau. (i Martius Fl. Brasil., Ver- benacee p. 186, tab. 33); fra denne adskiller den sig imidler- tid ved flade, i Randen ikke tilbagebejede Blade, ved et til Grunden klevet Beger og ved de fra Kronens Svelg straale- formigt udgaaende violette Striber (hos den Schauerske Art beskrives Kronen som »pallide coerulea« og er paa Afbild- ningen fremstillet uden Pletter). Men fra begge de nævnte Årter er den desuden forskjellig ved den efter Afblomstringen au | N stærkt opsvulmede Blomsterstilk. Under Blomstringen synes Blomsterne at være siddende, men snart efter at Kronen er affalden udvikles det mellem Dækbladene og Bægeret verende Celleparti (Blomsterstilken) paa den udadvendte Side til en næsten halvkugleformet, langs Midtlinien svagt furet Pukkel, som filtager i Tykkelse til hen imod Frugtmodningen, medens den indadvendte Side forbliver plan og gaar jævnt over i Bægerets nedre Del, som derved synes nedlobende. Denne meget iejnefaldende Karakter, som har givet Anledning til Artsnavnet, erikke omtalt i den meget fuldstændige Schauerske Beskrivelse (anf. St.) eller antydet i den med talrige Ana- lyser forsynede Figur, og jeg har derfor — idet jeg forud- satte, at et saa vigtigt Kjendetegn ikke vilde været oversét af den ovennævnte skarpsynede Forfatter — antaget dette tilligemed de øvrige nævnte Karakterer for tilstrækkeligt til at begrunde en fra B. lætevirens forskjellig Art. 3. ERECHTITES MULLERI Lge. (Tab. II). E Ind. sem. hort. haun. 1861, p. 28; E. hispidula hort. Melbourn. (non DC.); E. quadridentata var. glabrescens Bth. & Müll. fl. Austr. 3, p. 660 (?). Char. emend.: Perennis; caule erecto, lævi, arachnoideo- tomentoso, fastigiato-ramoso; foliis lineari-lanceolatis, flaccidis, supra glabris viridibus, subtus niveo-arachnoideis, margine subrevolutis, inferioribus grosse, superioribus obsoletius, sed + regulariter serrato-dentatis, basi breviter auriculatis ; inflore- scentia laxe.corymboso-fastigiata; periclinio conico-cylindrico, gracili, phyllis 8—12 æquilongis, basi arachnoideis, superne subglabris et calyculo 5—6- 'phyllo densa lanugine involuto composito, calyculi phyllis subulatis, apice sphacelatis, flori- bus periclinio longioribus, exterioribus numerosis foemineis, corolla 2—3- fida, interioribus © paucioribus, corolla 4— fida; achæniis hispidulo-scabriusculis, erostribus, infra pappum niveum callosis. vg Under Navn af E. hispidula og E. erecta har Baron v. Müller til forskjellig Tid sendt Fre og terrede Exemplarer fra Melbourne til vor botaniske Have. Den først nævnte er \ rs den her beskrevne Plante, fra hvilken imidlertid den ægte E. hispidula DC. er meget forskjellig ved en næsten ugrenet Stængel, som tilligemed Bladene er ru o. s. v. Vor Plante synes derimod utvivlsomt at henhøre til E. quadridentata (Labill.) DC. i den af Bentham og Müller (f. Austral.) givne Begrænsning, særligt synes den at svare til Formen glabre- scens Bth. & Müll., der beskrives paa følgende Maade: »less tomentose, the lower leaves petiolate, oblong with a few coarse teeth, the upper leaves linear and entire«. Paa den Tid, da Beskrivelsen af min E. Mülleri blev af- fattet (1861) var det vigtigste Materiale til Artens Bestemmelse den i DC. Prodr. givne Fremstilling af Slægten Erechtites, og navnlig var den Bentham-Müllerske Bearbejdelse af Nyhol- lands Composite endnu ikke udkommen. Men paa Grund af Sondringen hos DC. mellem Sectionerne Microderis og Tulo- discus, som adskilles fra hinanden fornemlig ved hins For- .syning med, dennes Mangel paa Næb hos Skalfrugten, kunde jeg ikke falde paa at søge en Art med nzbles Skalfrugt i en Gruppe, der er karakteriseret ved Skalfrugter med tyde- ligt Næb. I det citerede Værk af Bth. og Müll. angives imidlertid dette Kjendetegn at variere hos S. quadridentatus Labill., og hvis dette bekræfter sig, vilde hermed den væ- senligste Hindring for at henføre min Art til E. quadridentata være hævet, men dermed vilde tillige sandsynligvis Adskillel- sen mellem De Candolles tvende Sectioner bortfalde. Det andet Müllerske Navn (E. erecta) er tillagt en Plante, der adskiller sig fra den her afbildede ved tættere og læn- gere, meget løs Filt paa hele Planten (ogsaa paa Bladenes øvre Flade), ved stive og oprette, næsten tiltrykte, smalt linieformede Blade med stærkt tilbagerullet Rand og næsten uden Tænder, ved stivere Grene, mere sammentrængte Kurve samt tydeligt Næb paa Skalfrugten. Denne E. erecta F. Müll. sched. pl. exsicc. (ikke nævnt i Bth. & M.) stemmer temmelig nøje overens med den oprindelige S. quadridentatus Labill. fl. Nov. holl. tab. 194 og med Beskrivelsen af samme hos DC. Den svarer maaske til var. Gunnii Bth, & Müll., hvis Beskrivelse lyder Be saaledes: »very woolly-white, leaves mostly petiolate, oblong, entire with a few remote teeth.« Dog maadet bemærkes, at de fleste Blade paa de Müllerske Exemplarer ere ikke stilkede, men siddende, og at de ikke ere »oblong«, men netop smalt linieformede, Bladformen synes imidlertid efter Benthams Be- skrivelse (l. c.) at variere betydeligt hos E. quadr. For Hovedarten angives »leaves linear, linear-lanceolate v. rarely . oblong-lanceolate, the radicales sometimes petiolate, the stem- — leaves sessiles. Jeg tør ikke udtale nogen Formodning om, i hvilken Grad .de Kjendetegn, der adskille disse tvende Planter, kunne ud- ledes af Artens Variationsevne, og om altsaa muligvis Dyrk- ningen i Havejord skulde have frembragt en fra Labill.s Plante og F.Müllers E. erecta i Habitus og Karakterer saa betydelig forskjellig Form som min E. Mülleri, men Afvigelsen er dog forekommen mig saa betydelig, at den retfærdiggjør Fremstil- lingen af den her afbildede Plante til Sammenligning med Figuren hos Labillardiere. Særligt fortjener det at under- søges, om Tilstedeværelsen eller Mangel af Næb hos Skal- frugten af andre Arter af Slægten er i den Grad Forandrin- ger underkastet, "som hos Bth. angives, og om Adskillelsen mellem De Candolles Sectioner derved bliver ophævet. — 4. RUMEX CHRYSTALLINUS Lge. (Tab. IV). Ind. sem. hort. haun. 1861 p. 28. Char. emend.: Annuus, ‘/2—1-pedalis v. parum ultra, pluricaulis ; caulibus erectis, a basi inde florigeris, minute papillosis; foliis petiolatis (petiolo laminâ parum breviore), — e basi cordato-v. truncato-ovata elongato-lanceolatis, acumi- natis, margine leviter denticulatis valdeque crispo-undulatis, subtus chrystallino-papillosis, ceterum glabris; verticillastris omnibus foliatis, densissime glomeratis, multifloris; pedicellis nutantibus, e basi filiformi sensim perigonium versus in- crassatis eodemque parum v. vix longioribus, prope basin ar- ticulatis, articulo superiore cum perigonio fructifero demum deciduo; valvis calycinis linearibus, obtusis, patulis, valvis corollinis acuminatis, omnibus calliferis, basi utrinque 1—2- “8 PA, ASK dentatis, dentibus subulatis vix hamatis valvå ipsä brevioribüs, callo subrotundo, valde prominulo, niveo v. pallide roseo, cum perigonio pedicellisque dense chrystallino-papilloso ; cary- opsi minima, pallide stramineo-fusca, nitida. | | Denne Plante, hvis Hjem sandsynligvis er Nyholland, er opdraget af Frø, modtaget i sin Tid fra den botaniske Have i Melbourne under Navn af Rumex Brownii. Men den ægte R. Brownii Campd.; af hvilken rigtigt bestemte Exemplarer ligeledes ere sendte fra Melbourne af Baron Fr. v. Müller, er meget forskjellig fra den her beskrevne Art ved svagt eller aldeles ikke "bølgede Blade, bladløse, 5—8- "blomstrede Nøgler, ikke bruskbærende Blomsterdække med 3—5 hage- krummede Sideflige. Langt nærmere er vor Art beslægtet med R. ucranicus Fisch., men denne har færre Blomster i Nøglerne, længere Blomsterstilke, 2—4 længere og finere Tænder paa hver Side af Kronbladene, større og mere langagtige Bruskkorn. R. chinensis Campd., som ligeledes er nær beslægtet med disse, kjendes let ved de meget lange og haarfine Tænder paa Blomsterdækket (længere end Hoved- fligen, og blandt de øvrige af Meisn. i DC. Prodr. beskrevne Arter, navnlig flere fra Nyholland, finder jeg ingen, som efter Beskrivelsen passer til den her afbildede Art, som især ud- mærker sig ved den tætte Beklædning af saa godt som hele Planten med krystalklare Vorter eller Vabler, en Karakter, der vel egner sig til at give Planten sit Navn, for saa vidt som denne skulde vise sig at være en selvstændig, ikke tid- ligere beskreven Årt. Explicatio tabularum. Tab. I. (Erodium primulaceum). Planta minor, subacaulis. Pars speciminis majoris caulescentis. Ramus floriger. . Calyx cum genitalibus. Sepalum. Petalum majus. idem, minus. e. f. Stamina, a ventre et a dorso visa. g. CARRE ao sp G Nm tr RES Botinisk tidsskrift. 2 række 4 bl.(Journ de bot. 1874.) Tab I. Wehner: dod: Zrodium primulaceum (Welw) Lge Thernam & Höller sculp. Tab IZ. (Journ. de bot. 1874) Botanisk tidsskrift. 2 række 4 bd. " Thornam & Moller sculn. Bouchea inerassata. Lge. © Botanisk tidsskrift.2 række 4 bd. (Journ. de bot.1874) a \ à #Zrechtites Milleri Lge. 72 Tab LV. 4 BA.(Tourn.de bot.1874) Botanisk tadsskrife. 2 række N Ÿ Rumex chrys 9 | ‘Tab. II. (Bouchea incrasata). ros og mp © © oP Be a nom OS TA EEUR HO aS pP HER th Po oy Folium. Pars marginis ejusdem. Corolla. Ejusdem facies superior. Pars tubi corolle cum staminibus. Stamen. Pistillum. Stigma. Bractea. Bracteola. Calyx defloratus, bracteis bracteolisque cinctus, Calyx fructifer. ' Idem, a latere visus. Spica fructifera. : a4- 4 Schizocarpium, calyce cinctum. Idem, calyce desumto. Idem, gynophoro insidens. Calyx longitudinlaiter fissus. Semen. Sectio transyersalis fructus. Tab. Ill. (Erechtites Miilleri). Folium. Pars paginæ inferioris ejusdem. Calathium. Flores sine periclinio. Dimidium receptaculi. Flos 2. Flos 5. Limbus corollæ floris 9. Stylus. Achænium. Tab. IV. (Rumex chrystallinus). Pars caulis cum 2 verticillastris. Segmentum caulis, auctum. Pars folii, aucta. Perigonium florendi tempore. Idem fructiferum.. Valvula corollina, parum aucta, Stamen, Caryopsis. Semen, 19 OM EN GENETISK FORBINDELSE IMELLEM PUCCINIA MOLINIAE TUL. OG AECIDIUM ORCHIDEARUM DESM., AF E. ROSTRUP. Puccinia Moliniae er første Gang fundet i Nærheden af Paris og beskrevet af Tulasne i 1854 (Ann. d. sc. nat. IV ser. II tome 141 og tab. 9 f. 9—11). Den savnes saa- ledes hos alle ældre Mykologer og er i det hele kun lidet kjendt. Udenfor Frankrig vides den kun angivet et Par Ste- der fra Schlesien (J. Schröter: Die Brand- und Rustpilze Schlesiens S. 18) og fra »Hohes Venn« i Rhinegnen, hvor den fandtes af Kernicke, og L. Fuckel (Symbolae mycol. Suppl. I p. 8) mener, at den overhovedet kun forekommer paa Bjerge. Den 18. August 1873 fandt jeg denne i mange Henseender fra de øvrige græsbeboende Puccinier meget for- skjellige Art i stor Mengde paa Molinia coerulea Moench i nogle Mosehuller mellem Glorup og Hesselager i Fyn, hvor jeg iaar har gjenfundet den. Til den fortreffelige Beskrivelse _ og Afbildning hos Tulasne skal jeg kun føje nogle enkelte Tillæg og Afvigelser hos mine Exemplarer. Serligt paafaldende var det, at Teleutosporehobene alene fandtes paa Bladenes Overside (Tulasne angiver, at de findes paa begge Flader), | hvilket hos de talrige kjendte Puccinier ellers kun finder | Sted hos Puccinia Ribis DC. De morkt purpurbrune eller sortebrune Hobe fandtes ofte saa tet samlede, at hele Oversiden af Bladet var dækket af dem, og enkelte fandtes — spredte paa Straaene lige op i Topgrenene. Teleutospo- — rerne vare usædvanlig ens dannede, tykt ellipsoidiske, 1 0,044 "™ lange og 0,03 "= tykke, med to næsten halv- 11 ee kugleformige Rum. Enkelte enrummede Teleutosporer fandtes mellem de normale. Særegne Uredohobe synes slet ikke at forekomme hos denne Puccinia. Derimod fandt jeg spredt mellem Teleutosporerne enkelte ellipsoidiske eller omvendt ægformige, brungule, tykveggede, meget grovt og tydeligt vortet--piggede Uredosporer, som vare 0,028 ™™ lange og 0,024 "" tykke. Aecidium Orchidearum Desm. (Cat. plant. omn. p. 26) er ogsaa kun lidet kjendt. Desmazieres har fundet den i Frankrig, og Duby (Botanicon Gallicum II p.906) an- giver den som forekommende paa flere Orchideer. I Tysk- land synes den at være meget sjelden, thi den fattes i de ellers righoldige Fortegnelser over Aecidier, ikke alene hos de ældre Forfattere (Persoon, Link, Schlechtendal, Wallroth), . men ogsaa hos de nyere (Rabenhorst, Fuckel, Schröter). Fra de Skandinaviske Lande vides den heller ikke noget Sted an- givet. Den findes i enkelte Exsiccatsamlinger (udgivne af Desmaziéres, Klotsch og Westendorp) og Exemplarer sam- lede påa Orchis militaris i en Have i Minchen i Juni 1870 ere mig tilsendte af Dr. G. Winter i Leipzig. Denne smukt orangerøde, i kredsrunde Hobe paa Bladenes Underside samlede Aecidium fandt jeg den 9. Juni 1862 paa Orchis majalis Rchb. ved Bredden af Hesselager Aa i Fyn. Paa andre Steder har jeg forgjæves søgt efter denne Aeci- dium, hvorimod jeg atter i Juni Maaned d. A. har fundet den i stor Mengde hist og her i Mosedrag langs Hessel- ager Aa, og ikke alene paa Orchis majalis, men ogsaa paa Listera ovata R. Br., paa hvilken Vertplante den ikke vides forhen at vere fundet. Det maa bemerkes, at denne Aecidium ikke maa forvexles med den hos os ikke sjelden paa Orchis majalis og maculata, samt Platanthera sol- stitialis Drej. forekommende Caeoma Orchidum Link, der ligesom Aecidierne er forsynet med Spermogonier. Da Puccinia Moliniae utvivlsomt hørte til de heter- oeciske Arter og netop til dem, hvis Aecidier vare ukjendte, BD og da endvidere Aecidium Orchidearum hørte til de herrelose Aecidier, hvis anden Generation endnu ikke var fundet, og temmelig sikkert ikke forekom paa Orchideer, saa var der en Mulighed for, at de netop herte sammen, som op- trædende paa Planter med samme Forekomst. Sarlig var der Grund for mig til at anstille Forseg i denne Retning, da jeg havde fundet dem begge i samme Mosedrag, og ingen af dem, trods megen Eftersogen, noget andet Sted, hvorimod jeg, under selve de nedenfor anførte Forsøg, fra Hr. Lærer P. Nielsen fik blandt andre Snyltesvampe tilsendt Åecidier paa Orchis incarnata L. og Puccinia paa Molinia coe- rulea, begge samlede i Egnen om Ørslev ved Skjelsker. Med de i Eftersommeren 1873 indsamlede Teleutosporer af Puccinia Moliniae besaaede jeg den 5. April 1874 Bladene af to Exemplarer af Orchis mascula L. i en Skov ved Skaarup. I Slutningen af Mai viste sig paa de besaaede Blade gule Pletter, som den 2. Juni havde udviklet talrige Spermogonier, Forlebere for de i Midten af Juni udviklede Aecidier. Paa ingen af de andre i Skoven spredte Exem- plarer af Orchis mascula fandtes Spor af Aecidier, lige- som jeg ikke veed af at der nogensinde for er fundet Aeci- dier paa denne Værtplante. At Udviklingen af Spermogonier fandt Sted saa længe efter Besaaningen finder sin Forklaring deri, at de nævnte Teleutosporer ved mine i Hjemmet an- stillede Spiringsforseg først spirede i Midten af Mai, i det mindste i dette Foraar. Paa en Eng i Nærheden af min Bolig i Skaarup findes i stor Mængde Orchis majalis Rchb. Jeg har i mange Aar forgjæves søgt efter Aecidier paa disse Planter. Den 2. Maj d. A. besaaede jeg de nys frembrudte Blade af flere Exemplarer med de omtalte Teleutosporer (efterat disse havde ligget i Vand et Par Dage). I Slutnin- gen af Mai begyndte der at vise sig gule Pletter paa de be- saaede Blade, de første Dage af Juni brøde Spermogonierne frem, og allerede den 12. Juni fandtes talrige vel udviklede Aecidier, saa vel paa Bladene af de besaaede, som paa de nærmest omkring disse staaende Exemplarer af Orchis 13 majalis, til hvilke sidste Vinden formodentlig har henfort Sporidier fra de spirende Teleutosporer. Nogle Udsædsforsøg paa dyrkede Expl. af Orchis Morio L. i min Have gave intet Resultat paa Grund af at nogle Lam havde fundet for megen Behag i dens Blade. Paa Grund af Bortrejse i den for Øjemedet gunstigste Tid gave de ommeldte Forsøg, som jeg begyndte at anstille med Udsæd af Aecidiesporer paa Bladene af Molinia coe- rulea ikke saa klare Resultater, at de fortjene nærmere at fremstilles, men allerede de oven nævnte Resultater af For- søgene synes at gjøre det utvivlsomt, at Aecidium Orchi- dearum Desm. er den til Puccinia Moliniae Tul.ho- rende første Generation. — Det kan maaske være paa sin Plads her at give en Over- sigt over de tidligere opdagede genetiske Forbindelser Een Rustsvampe paa forskjellige Værtplanter: UredoogTeleutosporer. Aecidier, |Opdageren Puccinia graminis Pers, | Aecidium Berberidis Pers. | De Bary 1865. Puccinia straminis Fuckel. | Aecid. Asperifolii Pers, De Bary 1865. Puccinia coronata Corda. |Aecid. Rhamni Pers. De Bary 1865. Gymnosporangium fuscum | Roestelia cancellata (Jacq.) Orsted ADC, 1866. Gymn. conicum DC. Roest. cornifera (O.F, Müll.) Ørsted | 1866. Gymn. clavariaeforme DC. | Roest. penicillata (0. F. Orsted Müll.) 1867. Uromyces Junci (Strauss) | Aecidium zonole Duby Fuckel 1869. Puccinia Caricis Reb. Aecid. Urticae Schum. Magnus 1873. Uromyces Dactylidis Otth. | Aecid. Ranunc acris Pers. Schröter 1873. Coleosporium Senecionis |Peridermium Pini (Willd.) Wolff (Schum.) | 1874. 14 OM KORKDANNELSEN I URTEAGTIGE STÆNGLER. i AF 0. G. PETERSEN. (HERTIL TAVLE V—Vi). Den ældre Anskuelse om Korken som et Væv, frem- kommet ved Omdannelse af et tidligere existerende Barkvæv, maatte for noget mindre end et halvt Aarhundrede siden vige - Pladsen for den modernere Opfattelse; denne blev, efterat der tidligere var fremkommen Antydninger dertil af Duhamel og Sénébier, første Gang udførligt fremsat af Hundes- hagen"), der 1829 udtalte, at Korken fremkom ikke ved Omdannelsen af et tidligere existerende Væv, menvedDan- nelsen af ny Celler. Det næste Skridt blev gjort af Hugo v. Mohl”) 1836 i hans bekjendte Afhandling om de dicotyledone Træers Kork og Rhytidoma; her paavises det bestemt, at Korken opstaaer umiddelbart indenfor Epidermis — andre Tilfælde af primær Korkdannelse var han- nemlig ikke stødt paa —; her har altsaa Korken faaet sin be- stemte Plads anviist, men Mohl har ikke uudersøgt saa unge Tilstende, at han har seet Korken i sin første Udvik- ling og omtaler derfor slet ikke denne, som overhovedet hans Hovedfortjeneste af dette Spørgsmaal er Paavisningen af og de omhyggelige Undersøgelser over Dannelsen af secundær Kork. Den bestemte Paavisning af Korkens Moderceller skyldes Schacht?) og Hanstein*); Tilleb hertil var alle- rede tidligere gjort af Schleiden, dog uden at det var lykkedes. — 1) Anatomie. Chemismus und Physiologie der Pflanzen 1829. 2) Untersuchungen über die Enwicklung des Korkes und der Borke auf der Rinde der baumartigen Dicotylen 1836. (Verm. Schr. pag. 212). 3) Die Pflanzenzelle, 1852 p. 237. 4) Untersuchungen über den Bau und die Entwicklung der Baumrinde, 1854. et 15 + Sonnen ham klart at udrede Forholdet. Nu var Kjendskabet til Korken saa vidt fremskredet, at der med Held kunde for- sages paa en comparativ Fremstilling, støttet paa Underso- gelser af en hel Mængde Arter, og dette blev gjort afSanio") i et paa fine og omhyggelige Iagttagelser rigt Arbejde; som nogle af dettes væsentligste Sider kan fremhæves nøiagtige Undersøgelser af Celledelingsfølgen. og Paavisningen af, at Korkcambiet virker ikke alene ved Dannelsen af Kork udad- til, men tillige ved indadtil at danne Phelloderm, et Væv, som med Korkcellernes Genese og Stillingsforhold forbinder Barkparenchymets almindelige Egenskaber. Efter Sanio, der ligesom de fleste af sine Forgjængere kun beskjæftiger sig med træagtige Planter, er der saavidt mig bekjendt ikke. fremkommet Nôget om denne Gjenstand*), naar undtages enkelte spredte Bemærkninger; saaledes omtaler Nicolay?) i sin Afhandling om Rodens Udvikling og Bygning, at Rod- korken, dannes saa dybt inde, at den kaster hele den pri- mære Bark af, men. iøvrigt er Korkens Dannelsesmaade saavel i Roden som i Rodstokken ubekjendt, skjøndt dens Tilstede- værelse er almindelig anerkjendt. F. W. C. Areschoug") omtaler Dannelsen af Kork i Knopskjæl. + 1) Vergleichende Untersuchungen über den Bau und die Entwicklung des Korkes, 1857 (i Pringsheims Jahrbficher für wissenschaftliche Botanik II, 1860). En Afhandling af C. E, v. Mercklin: Ueber Periderma und Kork, ins- besondere die Reproduction des Lederkorks unserer einheimischen Birke, Betula alba (i Bulletin de l'académie impériale des sciences de St. Pe- tersbourg, Tom. VII 1864, pag. 295) indeholder ikke noget væsentligt Nyt og er skrevet inden Forfatteren havde gjort Bekjendtskab med Sanios Afhandling. Mere som et Kuriosum kan anferes en Afhandling af Le- stiboudois, Mémoire sur lecorce des Dicotylédones et spécialement sur le suber (Comptes rendus LI, 1860). Forfatteren søger heri at hævde den gamle Opfattelse af Korken som et omdannet Barkvæv. „Le liège est formé aux dépens de tous les tissus, même des couches fibreuses: il n’est pas un organe ajouté aux autres, mais il les remplace; il n'est pas un de leurs produits, il est les tissus mêmes transformés“ (pag. 1067). 3) Das Wachsthum der Wurzel, 1865. *) Om den inre byggnaden i de trädartede växternes knoppfjäll (Lunds Universitets Årsskrift, Tom, VII, 1870). — .* 16 ; « ; É >. Nutildags, da Planteanatomen gjerne vil give sine Stu- dier lidt storre Interesse ved mere end tidligere at soge For- bindelsen mellem den anatomiske Bygning og Plantens al- mindelige Livsforhold, er det underligt, at Korken ikke er mere gjort til Gjenstand for Undersøgelse, da man dog maaskee her lettere end mange andre Steder kunde opnaa at see en Forbindelse mellem ydre Livsforhold og indre Byg- ning, en Forbindelse, om hvilken Ingen nærer Tvivl, men som ofte er vanskelig at constatere; den Omstændighed, at Korken | er en stærkt individualiseret Dannelse, let kjendelig i sin første Fremtræden, er jo af Vigtighed i denne Henseende. I de følgende Linier vil man kun hist og her finde et svagt Tilløb til en saadan Behandling. Hensigten med denne lille Afhandling er egentlig kun den, dels i «Almindelighed at le- vere nogle Bidrag til Oplysning om de Forhold, hvorunder. Korken dannes hos urteagtige Planter, dels speciellere at godtgjøre, at den normale Dannelse af Kork i etaarige Stæng- ler er et ikke ualmindeligt Phænomen, hvilket synes hidtil at være antaget"). Med Hensyn til Celledelingsfølgen ere mine Iagttagelser noget ufuldstændige, men dette har væsentligt sin Grund i, at Celledelingerne her, hvor der i saa kort Tid skal dannes et ofte forholdsvis tykt Lag Kork, følge saa hurtigt efter hverandre, at den ene Skillevæg .neppe har faaet Tid til at fortykke sig før den næste fremkommer, hvorved Bestemmelsen af deres relative Alder bliver vanskeliggjort; hos Træerne er dette lettere, da Udviklingen i Reglen gaaer langsommere for sig. I flere andre Henseender havde jeg ønsket at kunne give en grundigere Fremstilling, men det blev opgivet; thi medens jeg beskjæftigede mig med disse Undersøgelser, .blev det mig mere og mere klart, at det, der mest trængtes til, var en større Række Undersøgelser over Barkens Udviklingshistorie i Almindelighed; først i Forbin- delse hermed vilde Studiet af Korken kunne give det rette 1) „Das Korkgewebe kommt normal nur bei solchen Pflanzen vor, welche einen mehrjährigen Stengel besitzen“ (Sanio 1. c. pag. 41). Ne 7 + Udbytte. Nandi denne Onistidéigh cà maa Aarsagen soges til, at foreliggende Undersøgelser ikke er videre udførte end de ere. + Jeg gaar herefter over til Fremstillingen af Iagttagelserne. Convolvolus arvensis udvikler Kork paa en betydelig Strækning af den overjordiske Stengel. Korken dannes her overalt i Epidermiscellerne; disse, der i Tværsnit næsten ere isodiametriske, antage paa visse Partier af Stænglen et noget andet Udseende, idet de strække sig betydeligt i radial Ret- ning, hvor dette er Tilfældet findes der ogsaa gjerne en be- gyndende Korkudvikling (Tab. V, Fig. 1) og Celledelingsfølgen er centripetal-intermediær , dog har jeg i andre Tilfælde be- stemt seet Udviklingen rent centripetal og da jeg troer at have seet rigtigt i begge Tilfælde, maa jeg antage, at For- holdet varierer, noget, som jo heller ikke i og for sig er paafaldende. Korken optræder undertiden under Epidermis, men efter Korkmodercellernes Stillings-og Udviklingsforhold at dømme, er der neppe nogen Tvivl om, at dette Forhold skyldes tidligt stedfundne tangentiale Delinger i Epidermis. Korken hos denne Plante dannes altsaa enten umiddelbart eller middel- bart af Epidermisceller, idet disse enten ere Moder- eller Ur- moderceller til den. Hos Convolvolus sepium kan Korken forfølges høit op paa Stænglen og findes uden Tvivl i dennes største Længde; den dannes iøvrigt her ganske paa samme Maade og kan opnaa en ret anselig Tykkelse; saavel hos denne som hos foregaaende slutter Korken neppe nogensteds sammen til en sammenhængende Ring. Disse ere de eneste Exempler, jeg kan anføre paa Dannelsen af Kork i urteagtige Stænglers Epidermis; blandt de Planter, Sanio anfører med denne Slags Korkdannelse, er Solanum Dulcamara, og det er derfor at vente, at Solanum nigrum maatte vise noget lignende, men de Exemplarer af denne, jeg har undersøgt, viste mig slet ingen Korkdannelse, Achillea Millefolium har Barkcellerne elliptiske: og forsynede med Mellemcellerum samt temmelig tykvæggede. Epidermiscellerne, ere ikke store og beklædte med en knudret- vortet Cuticula, hist og her et veludviklet Collenchym. Korken Bot. tideskr, 2, r. IV, - Journ. d. bot. 1874, 2 18 dannes i det subepidermale Cellelag. Den anden Skillevæg opstaaer centrifugalt, den yderste Celle forkorker først, der- efter den næstyderste, flere har jeg ikke fundet forkorkede. Antallet af Celler, der ialt dannes af Korkmodercellerne, be- løber sig til omtrent 4. Den yderste Række Korkceller, der tillige ofte er den eneste, indeholder en gulbrun flydende Masse, der ofte i Glycerin trækker sig tilbage fra Cellens Vægge og derved tegner sig med skarpe Contourer. Korken hos Rølliken findes kun nede ved Stænglens Basis og naaer maaskee neppe en Tomme op over Jorden. Hos Achillea ptarmica dannes Korken sammesteds og opnaaer. omtrent samme Udvikling, men gaaer hoiere op paa Stænglen. Hie- racium umbellatum ligner Achillea Millefolium i Byg- ningen af sin primære Bark og Korken dannes ligeledes umid- delbart under Epidermis. Af Korkmodercellerne kan der idethele opstaa 4 Dottreceller, af hvilke saa i Reglen de to inderste blive Phellodermceller, medens de yderste blive Kork- celler. Barkens Parenchymceller, navnlig de længere ude be- liggende, ere meget tilbaielige til at dele sig tangentialt, hvor- ved der fremkommer Celler, som ligne Phellodermcellerne. Trifolium hybridum (Tab. V.Fig.20g3). Den primære Bark bestaaer her af rundcellet Parenchym. Epidermiscellerne ere forholdsvis smaa og tykvæggede. Korken findes kun ide nederste Ledstykker af den oprette eller opstigende Stængel; den dannes i Cellerne umiddelbart under Epidermis, og efterat Korkdannelsen er begyndt, udvide saavel Korkmodercellerne som Epidermis og de indenfor liggende Parenchymceller sig meget betydeligt. Medio Juli — paa den Tid, Planten blomstrer — er der af hver Korkmodercelle dannet 3—4 Døttreceller, af kvilke kun den yderste er forkorket, medens de 2—3 inderstes Cellevægge have samme Characteer som Barkparenchymets. Korkcellerne have gjerne en betydelig større tangential end radial Udstrækning; et Længdesnit viser, at deres Heide og Bredde er ganske eens. Trifolium me- dium slutter sig væsentligst til denne Art og Korken dannes her ligeledes kun i de allernederste Stængelstykker. Be “ 19 © Hos Trifolium repens (Tab. V. Fig. 4) er den krybende Stængel i saa at sige hele sin Længde forsynet med Kork; denne strækker sig ikke alene til det Punkt af Stænglen, hvorfra Blomsterskaftet udgaaer, men helt ud mod Spidsen, og det er interessant at see Korken begynde at dannes paa en Tid, da Cambialringen ikke engang endnu er fuldstændig færdig, det vil sige, hvor Forbindelsen mellem Karbundterne ikke endnu er tilveiebragt'). Korken dannes her ligesom hos Trifolium hybridum i Cellerne umiddelbart under Epidermis; denne bliver længe siddende og Stænglen. beholder sin grønne Farve, da Bladgrøntet skinner igjennem Korkcellerne. Har først Korkmodercellen deelt sig, følger den anden Skillevæg hurtigt ovenpaa den første og centripetalt samt tæt ved denne, saa at de begge komme til at staa temmelig midt i Moder- cellen; men ved disse to Delinger bliver det ogsaa foreløbigt og Korken har derfor det samme Udseende næsten igjennom " hele Stænglens Længde; først helt nede ved Grunden kommer der 1 å 2 Skillevægge til, saa nogen betydelig Masseudvikling opnaaes ikke. Den yderste Celle forkorker først. Indenfor det subepidermale Cellelag, der slutter til Epidermis uden Mellemcellerum, følger der et rundcellet Barkparenchym, der intet Mærkeligt frembyder, derefter komme Bastbundterne, der tilhøre den secundære Bark. Der forekommer imidlertid hos Trifolium repens en eiendommelig Sygelighed i Barken, forbundet- med Korkudvikling, som fortjener nærmere Omtale, saa meget mere, som det ikke er et enkelt Tilfælde, der fore- ligger, men Noget, jeg har fundet jævnligt. Det begynder med at nogle af Cellevæggene omtrent midt i Barkparchymet blive gule og miste deres skarpe Contourer, og Cellens Rum fyldes enten med en slimagtig gul Masse eller blive tomme, : medens de omgivende Parenchymceller ere tæt fyldte med Sti- velse; denne Sygelighed griber om sig til alle Sider, indtil den 1) En saa tidlig Optsæden af Korken synes kun at være kjendt i 2 andre Tilfælde, nemlig hos Viburnum Lantanoides (Sanio 1. c. pag. 41) samt hos Phellodendron Amurense (Grigorieff, Zur Anatomie des Phellodendron Amurense, Bot. Z. 1871 p. 345). 97 20 udadtil naaer Korken, indadtil Basten. Imidlertid er der be- gyndt en Korkudvikling, hvis Bestemmelse meget snarere er den, at sætte en Stopper for Sygdommens videre Udbredelse, end at beskytte Vævene indenfor i samme Forstand som ved udvendige Saar; herfor taler navnlig dens tidlige Optræden, inden de Væv, den skulde beskytte, ere blevne blottede. Den begynder indenfor Bastbundterne, altsaa nærmest Cam- biet, og er der Noget, Planten er interesseret i at bevare for Sygdom, saa er det vel dette, herfra griber den om sig bue- formigt til begge Sider og naaer tilsidst helt ud til den op- rindelige Kork, ja griber endogsaa denne, saa at dens inderste Celle paa det Sted, hvor den sekundære Kork støder til, giver sig til at dele sig ved Skillevægge, der staa lodret paa de oprindelige; da det angrebne Parti er tilnærmelsesvis halv- rundt (i Tværsnittet), maa jo nemlig de ud mod Periferien dannede Korkceller staa saaledes, at deres Vægge ere stil- lede radialt. Tilsidst er Cellerne med samt deres Indhold" svundne, saa der nu kun er en cylinderformig Lacune tilbage, der forløber parallel med Stænglens Overflade og udadtil kun er dækket af den oprindelige Kork; den sees udenpaa Barken sem en lang gulbrun Stribe. Forkorkningen inde i Barken foregaaer centrifugalt i Forhold til det angrebne Parti, altsaa analogt den normale Kork, hvis yderste Celle først forkorker. Paa Grund af sin forskjellige Oprindelse har denne secundært udviklede Kork et forskjelligt Udseende paa de forskjellige Steder, idet den Deel af den, der er dannet i Primærbarken, er langt mere storcellet end den dybere inde dannede; da Modercellerne til denne dybest i den secundære Bark dannede Kork først nylig ere udskilte af Cambiet og derfor træde i et bestemt Stillingsforhold til dets Celler, vil den nævnte Kork gjøre det Samme, hvilket jo seer noget paafaldende ud"). Hos Trifolium fragiferum kan Korken 1) Et ganske lignende Forheld som det her beskrevne forekommer efter Sanio hos flere Salix-Arter (1. c. pag. 55). Ogsaa Schacbt omtaler det (Lehrbuch, I pag. 285). és ab a ligeledes følges helt ud til Stængelspidsen, men medens der hos Trifolium repens kun fandtes 2 Skillevegge i Korkmoder- cellerne i Stænglens største Længde og kun ved Grunden flere, optreder her allerede tidligere 1 eller 2 til. Den anden Skillevæg dannes centrifugalt; den inderste Celle bliver Phel- lodermcelle; det samlede Antal af Korkceller kan være 5—6. Euphorbia peploides. Det mest paafaldende ved denne Plantes Bark er, at Epidermis, hvis Celler fra først af ere forholdsvis smaa og tykvæggede samt lidt strakte 1 tan- gential Retning, bliver tidligt ukjendelig, idet den tilsyne- ladende trykkes ind mod det indenfor liggende Lag, hvorved Lumen ganske forsvinder eller kun sees som smaa Ridser eller Huller; iøvrigt bestaaer den primære Bark af 6—8 Lag Celler, af hvilke Størstedelen ere regelmæssige elliptiske Pa- renchymceller med Mellemcellerum og hist og her Lacuner; inderst er Parenchymet lidt mere uregelmæssigt og mangler næsten ganske Mellemcellerum. Secundærbarken begrændser sig udadtil ved isolerede Bastbundter. I det tilsyneladende yderste, men i Virkeligheden subepidermale Cellelag, dannes der Kork; denne faaer et uregelmæssigt Udseende, da der ikke sjældent optræde radiale eller skjæve Delinger; den naaer imidlertid en betydelig Tykkelse, men Forkorkningen holder ingenlunde Skridt med Delingerne, saa at man kan støde paa en hel Række Celler, af hvilke kun meget faa ere forkorkede; saaledes har jeg bemærket et Tilfælde, hvor af 9 rækkestillede Celler de 6 endnu ikke ere forkorkede. Kor- ken træder høit op paa Stænglen, men udvikler sig, saavidt jeg har kunnet skjønne, meget uligeligt. Forkorkning cen- tripetal. : Malva sylvestris. | Barken er her rigt udstyret. " Efter de skarpt tegnede Bastbundter følger der udadtil et storcellet Parenchym, efter dette en meget tyk Ring af Collenchym med forholdsvis smaa og smukt udviklede Celler, hvis Lumen oftest har en firkantet Form; endelig kommer der omtrent 4 Lag Parenchymceller, omsluttet af Epidermis, hvis Celler i Reglen ere noget flade. Denne tilligemed de 2 22 yderste Lag Celler af Parenchymet løsne sig i Forening fra det indenfor liggende Parenchym, idet der dannes store ring- formige Lacuner ved at Cellerne vige ud fra hverandre. I denne Ring af 3 Lag dannes Korken i det midterste Lag, "altsaa idet subepidermale Cellelag og kan opnaa en Tykkelse af 8 Lag Celler; det inderste Lag skalles efterhaanden af og senere ogsaa Epidermis, hvorefter der altsaa findes en løs Korkring Stænglen rundt. I andre Tilfælde finder den om- talte Fraløsning af Celler med ringformige Lacuner ikke Sted, men Korken dannes sammesteds. Malva Alcea har en lignende Uddannelse af Barken som M. sylvestris; ogsaa her opstaaer Korken i Cellerne umiddelbart under Epidermis; da disse Celler ligesom Epidermiscellerne ere betydeligt strakte i tangential Retning, indledes Korkdannelsen ved at de dele sig livligt ved radiale Vægge, Helianthemum vulgare (Tab. VI. Fig. 8) slutter sig nær- mest til Malva sylvestris hvad Korkdannelsen angaaer. Primær- | barken er temmelig løs og de radiale Delinger meget over- veiende, saa Cellerne komme til at slutte sammen i sammen- hængende Ringe, mellem hvilke der findes betydelige ring- formige Lacuner. Uagtet denne Barkens løse Beskaffenhed dannes Korken yderligt, nemlig i det subepidermale Cellelag. Celledelingsfølgen er centripetal-intermediær. Ogsaa her kan iøvrigt Barken udvikle sig udenLacuner. Hos Polygonum Persicaria er Størstedelen af Barken collenchymatisk. Korken dannes sammesteds som hos de foregaaende og naaer ved Stænglens Basis en Tykkelse af omtrent 6 Celler. Forkorkningen skeer centripetalt, Hos de nævnte Arter af Slægterne Achillea, Hieracium, Trifolium, Euphorbia, Malva, Helianthemum og Polygonum dannedes Korken i det subepidermale Cellelag; jeg gaaer herefter over til de Planter, hvor den dannes dybere inde. Scabiosa suaveolens danner Overgangen, da Korken her dannes i det ddie Cellelag udvendigfra, altsaa i det næst- yderste Lag Parenchymceller. Epidermiscellerne ere meget smaa og tykveggede samt bekledte med en tyk Cuticula; 23 det næste Lag Celler ere ligeledes forholdsvis smaa og tyk- væggede og slutte uden Mellemcellerum til Epidermis, for- øvrigt bestaaer den primære Bark af rundcellet Parenchym med Mellemcellerum; den secundære Bark er meget smaa- cellet og uregelmæssig. Korken, der kun findes ved Stæng- lens Grund, opnaaer en Tykkelse af 5—6 Lag Celler. Her finder imidlertid det Forhold Sted, at de subepidermale Celler - undertiden kan overtage Korkdannelsen, saaledes at vi Side om Side kan finde Kork i det andet og Kork i det tredie Cellelag udvendigfra, ligeledes kan den undertiden optræde i det fjerdeyderste Cellelag i mindre Partier, der derved kommer til at ligge lidt dybere end Nabokorken. Celledelings- folgen er reen centripetal og Forkorkningen ligeledes. Urtica dioica (Tab. V. Fig. 5). Den korkklædte Del af Stænglen kjendes paa sin graa Farve; nogle Tommer over Jorden gaaer denne Farve jevnt over i den gronne og hertil staaer Korkens Forsvinden i Forhold. Korkbæltet udmærker sig ved at forløbe bugtet, saaledes at Korken optræder i forskjellig Afstand fra Epidermis; den opstaaer i det 4de til 6te Celle- lag udenfra, men under sin Udvikling griber den Celler, der ligger længere og længere udadtil, til den tilsidst dannes i det subepidermale Lag, derpaa gaaer den atter indad, bøier sig igjen ud 0. s. v.; undertiden slipper den helt, naar den befinder sig umiddelbart under Epidermis, hvis Celler forblive uberørte af Korkdannelsen, og man vil paa et kort Stykke ganske savne Korken; derpaa optræder den igjen i det samme Cellelag, for snart at beie indefter. Hos Scabiosa suaveolens forekom der ogsaa en Skiften af Korkmodercellerne, men der maatte dog det tredie Cellelag udvendigfra betragtes som den normale Korkarne og de andre Tilfælde mere som Undtagel- ser; hos Nælden derimod fremtræder Phænomenet med en ganske anderledes Regelmæssighed; efter den forskjellige Af- stand fra Periferien, hvori Korken dannes, faaer den et for- skjelligt Udseende, da de Korkceller, der ere dannede i det subepidermale Lag ere meget mindre end de, der dannes dy- bere inde. Korken naaer en Tykkelse af 6—7 Lag Celler, 24 men Vævet, der ligger udenfor, kastes ikke af. Epidermis- cellerne ere meget smaa og tykvæggede. Turritis glabra. Udenom en afbrudt Ring af Bast- bundter bestaaer Barken af 5—6 Lag Parenchym, hvis Celler ere tangentialt strakte og tyndvæggede med Undtagelse af det yderstes, der tilligemed Epidermiscellerne ere mere tykvæggede.. Korken dannes kun i Stænglens allernederste Del og opstaaer i det 3die eller 4de Cellelag udvendigfra; den opnaaer en Tykkelse af 5 —6 Cellelag. Hoiere oppe paa Stænglen dannes der ofte pletvis Kork udfor Bastbundterne. Ä Medicago lupulina (Tab. V. Fig. 6 og Tab. VI. Fig. 9). Grændsen mellem den secundære og primære Bark dannes af en Kreds af Bastbundter. Epidermiscellerne begynde ofte at op- loses, inden der viser sig Spor af Kork? denne dannes omtrent midtveis mellem Epidermis og Bastbundterne og viser sig — først paa et enkelt Punct, herfra skrider Udviklingen jævnt og langsomt Stænglen rundt, saaledes at Korken ved sit Ud- gangspunct allerede kan have naaet en betydelig Tykkelse, inden dens Årme endnu have naaet sammen paa den mod- satte Side. Da Stænglerne ere nedliggende ved Grunden kunde man maaskee tro, at denne Udviklingsmaade stod i bestemt Forhold til Over- og Underside; noget Saadant er dog ikke Tilfælde. Korken hos denne Plante udmærker sig ved sine hyppigt optrædende uregelmæssige Celledelinger; De- lingsfølgen er, saavidt jeg har kunnet see, centripetal, men ofte optræder der radiale Vægge; i de derved fremkomne Celler dannes der igjen tangentiale Vægge, men hvad der navnlig giver denne Kork sit afvigende Udseende er, at der dannes skjæve Vægge. Dette gjælder dog navnlig kun yngre Til- stande; senere vil i Reglen den rent tangentiale Delings- maade indtræde og den ældre Kork seer derfor mere regel- mæssig ud end den yngre. Naar den først dannede Kork imidlertid har naaet en vis Udvikling og den omgivende Bark "er kastet af eller skrumpet ind, begynder der en ny Kork- dannelse; denne optræder saa langt inde i den primære Bark, som den kan, nemlig umiddelbart udenpaa Bastringen og er 25 skilt fra den først dannede Kork ved et temmelig bredt Bælte af Barkparenchym. 1 Stænglens ældste Deel vil derfor Kredsen af Bastbundter være umiddelbart omgivet af en forholdsvis tyk Korkring og intet Andét, idet det øvrige Væv tilligemed den yderste Korkring er kastet af. I andre Tilfælde, nemlig hvor Primærbarken er tyndere, dannes Korken noget anderledes. Den første Korkring dannes umiddelbart uden paa Bastbund- terne, undertiden med et enkelt Cellelag imeliem. Ved Cambial- ringens Virksomhed fjernes imidlertid disse Bastbundter mere og mere fra samme, og der dannes saaledes efterhaanden en secundær Bark; de af dennes Celler, der ligge lige indenfor Bastbundterne, strække sig radialt og begynde at dele sig ved tangentiale Vægge, hvorved der dannes mindre Korkpartier med centripetal Celledelingsfolge og de yderste Celler først forkorkede. Disse Korkpartier forblive undertiden isolerede, undertiden træde de i Forbindelse med den yderligere dan- nede Kork (Tab. V Fig. 6) og paa de ældste af de under- søgte Udviklingstrin have de opnaaet en Tykkelse af 4—5 Lag Celler, foruden 1—3 endnu ikke forkorkede Celler; de dannes ikke ved alle Bastbundterne og der, hvor de findes, ere disse gulagtige, hvorimod de Bastbundter, indenfor hvilke der ingen Kork dannes, have yngre Cellevægges almindelige Farve. Skjøndt jeg ikke har iagttaget det, er det vel rime- ligt, at denne indre Kork opstaaer ligesom hos Trifolium repens, det vil sige, som en Følge af en sygelig Tilstand af Bastbundterne. Jeg har undersøgt adskillige Exemplarer af Medicago lupulina, men jeg har ikke i'et eneste Tilfælde seet Korken indskrænke sig til den først dannede. Campanula persicæfolia danner overvintrende Rod- skud med Bladrosetter i Spidsen, i dette Rodskuds forlængede Deel findes der en storcellet parenchymatisk Primærbark med "regelmæssigt og temmelig stærkt fortykkede Cellevægge uden eller med smaa Mellemcellerum; i et af de inderste (det in- derste?) Lag findes der det hos Dicotyledonerne sjældne Til- fælde, at den mod Axen vendte Cellevæg er stærkere for- tykket end de andre; Billedet minder endeel om det, som 26 Platanus viser i sit subepidermale Cellelag, men medens hos denne de paagjeldende Celler blive Korkmoderceller, op- staaer hos Campanula Korken i det Lag Celler, der ligger umiddelbart indenfor; hvis man her tør sætte Grandsen- mellem primær og sekundær Bark der, hvor der viser sig en tydelig Adskillelse mellem storcellet og smaacellet Væv, saa bliver den af ensidigt fortykkede Celler dannede Ring Primær- barkens inderste Lag og Korkmodercellerne tilhøre da Se- cundærbarken. Korken synes ikke at være ligelig udviklet Stænglen rundt, men hvor den findes, optræder den med stor Regelmæssighed og opnaaer en anselig Tykkelse. [ Hos Campanula rotundifolia har Stænglens Pri- mærbark en lignende Bygning, men ensidig Fortykkelse findes der intet af; paa den Tid, Cambialringen er ophørt med sin Virksomhed og Secundærbarken har opnaaet sin fulde Tyk- _ kelse, bestaaer den af 4—6 Lag Celler, der ere af noget ube- stemt Omrids og forsynede med meget Mellemcellestof; paa Grændsen mellem den primære og secundære Bark, i det dte 6te eller 7de Lag Celler udvendigfra optræder Korken; den naaer langsomt Stænglen rundt og kan derfor paa den ene Side have naaet sin fulde Udvikling, inden dens Arme naa sammen paa den modsatte. Tilsidst danner den en sammen- hængende, smukt og regelmæssigt udviklet Ring, 5—6 Celler tyk; af disse Celler har jeg ikke seet den inderste forkorket. Den Deel af Stænglen, der er korkklædt, har antaget en graalig Farve, men Korken forbliver dækket af Primærbarken og kommer neppe til at træde frem for Dagen. Epilobium pubescens (Tab.V. Fig.7). Yderst en tyk- vægget Epidermis; det derpaa følgende Cellelag er ligeledes tyk- vægget og slutter til Epidermis uden Mellemcellerum. Derefter følger 3—4 Lag tyndvæggede bladgrøntholdige.og ved Mellem- cellerum adskilte Parenchymceller ; derpaa nogle Lag storcellet og tykvægget, uregelmæssigt og lidt collenchymatisk Paren- chym, der mangler Bladgront; hermed afsluttes den primære Bark. Den secundære Bark optræder yderst med en afbrudt Ring af stærkt fortykkede, lidt i radial Retning fladtrykte ee Bastceller i fordetmeste kun 1, undertiden 2 Lag; derpaa følger den mere fintcellede Del af Secundærbarken. Korken, der næsten træder halvveis op paa den blomstrende Stengel, fremkommer i det af Secundærbarkens Cellelag, der ligger umiddelbart indenfor Bastringen; ved den Îste Deling dannes der inderst en Phellodermcelle, yderst en speciel Korkmoder- celle, i hvilken Celledelingen derefter foregaaer centripetalt. Omtrent samtidigt med at Korkdannelsen begynder, trykkes de tyndveggede bladgrontholdige Parenchymceller mere og mere sammen, saa det tilsidst bliver vanskeligt her at er- kjende Structuren, hvortil ogsaa Chlorophylkornene, der an- tage en mere brunlig Farve og tilsidt ganske opfylde de ind- snevrede Rum, bidrage; paa samme Tid løsnes ogsaa de to yderste tykveggede Cellelag og træde ud af Forbindelsen. Korken, hvis Celler ere tyndvæggede og noget flade, opnaaer en Tykkelse af idetmindste en halv Snes Celler. Circza lutetiana. Indenfor et meget storcellet Pa- renchym paa 4—5 Cellers Tykkelse, der udgjer Primærbar- kens inderste Parti, findes der en Ring af enkelte og tildels fjerntstaaende, stærkt fortykkede Bastceller, umiddelbart in- denfor hvilke der dannes Kork; denne opnaaer imidlertid -neppe saa stærk en Udvikling, som hos Epilobium pubescens. Jeg har seet den 4—5 Celler tyk, hvoraf den inderste er Phellodermcelle, men saavidt jeg har kunnet see optræder den noget pletvis og naaer maaskee neppe noget Sted Stænglen _ rundt. LythrumSalicaria (Tab.VIFig. 100g11). Indenfor en af elliptiske temmelig tykvæggede Celler bestaaende Epidermis følger der 2 —3 Lag tyndvæggede runde Parenchymceller, der ere ret rigelig forsynede med Bladgrent og føre Mellemcellerum. Efter disse følger der omtrent ligesaa mange Lag af Celler, der ere meget større og mangle eller ialtfald kun meget spar- somt ere forsynede med Bladgrønt; derefter kommer der en paa enkelte Steder afbrudt Ring af Bastceller, der ere saa stærkt fortykkede, at Lumen i Regelen er næsten ukjendeligt. Korkmodercellerne ligge umiddelbart indenfor Bastringen; de 28 ere forst temmelig fladtrykte, men udvide sig i radial Ret- ning henimod den Tid, da Korkdannelsen skal begynde; denne finder Sted medens Cambialringen endnu er i fuld Virksom- hed, hvorfor ogsaa den unge Kork ligger Veddet endel nær- mere end den ældre, da der under dens Udvikling har dannet sig secundær Bark. De to første Celledelinger følge paafal- dende hurtigt efter hinanden, hvorved det bliver meget van- skeligt at afgjore, hvilken der er ældst. Af de tre saaledes opstaaede Celler forkorker den midterste først og mellem denne Række Celler — de første Korkceller — og den uden- for liggende Række dannes der Mellemcellerum. Korken, der viser sig hoit oppe paa Stænglen, udvikler sig til en betyde- lig Megtighed og har et meget regelmæssigt Udseende; jeg har talt 16—-17 Lag, men Cellerne ere forholdsvis smaa. Den ydre Del af Barken skaller efterhaanden af og hænger som rødbrune, tynde Blade paa Stænglens nedre Del, medens den af Korken dækkede Del, der træder frem for Dagen, har en lys, hvidgul Farve. Paafaldende er det, at Korken hos denne Plante mange Steder er forsynet med Mellemcellerum, der vel ere smaa, men dog tydelige, | Hos den etaarige Cuphea Zipani er Barken i det hele taget tyk, saavel den secundære som den primære; denne sidste bestaaer af store tyndvæggede Parenchymceller. Om- trent i det dte eller 6te af disse og flere Cellelag udenfor. Secundærbarken dannes Korken; paa den Tid, Planten blom- strer, er der af Korkmodercellerne dannet 3—4 Celler, hvoraf den yderste er forkorket. Celledelingsfølgen er centripetal og Korkcellerne ere store med tynde og noget bugtede Vægge. Hos Hypericum tetrapterum bestaaer Barken paa den Tid, da Korkdannelsen begynder, af en storcellet primær Bark, forsynet med Mellemcellegange, samt af en smaacellet Secunderbark; Bastring mangler. Korken, der findes nogle Tommer opad Stænglen, opstaaer dybt inde, som det synes i Secundærbarkens yderste Cellelag; dens. Celler ere tyndvæggede og store og den kan naa en meget betydelig Tykkelse. Hos Hypericum quadran- me. _gulum er Barken simpelt bygget ligesom hos foregaaende og KorKen opstaaer ligeledes dybt inde, omtrent en halv Snes Celler fra Periferien. Den opnaaer ikke saa stor en Mægtighed, som hos H. tetrapterum, ligesom ogsaa dens Celler ere betydelig mindre; den udenfor Korken liggende Del af Barken kastes her hurtigere af. Hypericum perfora- rum forholder sig paa lignende Maade; Korken bliver her meget tyk og strækker sig heit op paa Stænglen, ja helt ud paa Grenene. Silene alpestris (Tab. VI. Fig. 12). I Barken er der ingen Mellemcellerum. Indenfor Epidermis findes 4—6 Lag Pa- renchymceller af uregelmæssigt Omrids, derefter en Ring af bastagtige, tykvæggede Celler med kantet Omrids; af disse findes der et enkelt Lag, kun hist og her undtagelsesvis 2 Celler ovenpaa hinanden. I det Cellelag, der følger indenfor denne Bastring, dannes Korken, der kan naa en ikke ubety- delig Udvikliug inden Epidermis kastes af. Fig. 12 viser et Tværsnit, hvor der er dannet 6--7 Celler af hver Korkmoder- celle; af disse ere de 4—5 yderste forkorkede, den inderste er Phellodermcelle, ganske af samme Beskaffenhed som de Parenchymceller, den støder op til; den næstinderste danner Overgangen mellem den egentlige Kork og Phellodermen, idet nemlig den inderste tangentiale og begge de radiale Vægge have Cellulosecharacteren, medens den yderste tangentiale Væg, som den har fælles med den tilstødende Korkcelle, er - fuldstændig forkorket. Sagina nodosa. Den korte Stængeldel, der findes nedenfor det Punct, hvor den hele Roset af opstigende Grene udspringer, er graaligbrun, glat og trind, den er beklædt med et Lag Kork, 2—4 Celler tykt; Korkcellerne ere næsten cu- biske eller snarere med overveiende radial Udstrækning; denne Korkring tegner sig overordentlig skarpt mod den indenfor beliggende, noget collenchymatiske Bark, der er af en mat hvidlig Farve, medens Korkcellerne ere skinnende brune, Basis af en af Grenene viser Korkdannelsen paa et tidligere Stadium. Barken er her bygget næsten ganske som hos Si- _ lene alpestris; Parenchymcellerne ere lidt kantede med storre tangential end radial Udstrækning og mangle Mellemcellerum. Bastringen bestaaer ligeledes kun af eet Lag Celler, kun paa kortere Stykker kan der forekomme 2 Lag. Umiddelbart in- denfor dannes Korken; imidlertid har jeg i disse Stengler ikke seet den dannet i mere end en ringe Del af Periferien — i omtrent 16 Celler; der har af hver Korkmodercelle ud- viklet sig 6 Celler, hvoraf kun de to yderste ere forkorkede, medens de indadtil er Phellodermceller, der kunne blive meget tykveggede. En lignende Production af mange og tykvæggede Phellodermceller findes hos Gypsophila SPC meL der har en veludviklet og storcellet Kork. Lignende Forhold i Korkdannelsen som den hos de nævnte Caryophyllaceer beskrevne, findes hos de undersøgte Arter af Slegterne Dianthus, Viscaria, Lychnis, Arenaria, Alsine og Cerastium; Korken dannes i alle Tilfælde dybt inde og naar der findes en Bastring (Aussenscheide Sanio), hvad der hyppigt er Tilfælde, altid indenfor denne. Hos Stellaria ere Forholdene noget afvigende og ville derfor blive særlig omtalte. Stellaria Holostea (Tab. VI. Fig. 13—15) har i Over- vintringstiden et eiendommeligt Udseende. Lange skjere straa- gule Stængler, bedækkede med friske gronne Knopper, ligge henad Jorden dels imellem, dels helt dækkede af det nedfaldne Lov; de ere i Reglen løst befæstede i Jorden og Rodsystemet er ikke stærkt udviklet. Disse Stængler ere gjerne stærkt forgrenede og fra denDel af dem, der er nedsænket i Jorden, udgaaer der meget fine og spæde Udløbere. Saaledes er det almindelige Billede, man faaer af Planten. Lad os imidlertid betragte Udviklingen af et underjordisk Skud. Dette baner sig efter- haanden Vei til Jordoverfladen og antager, samtidigt med at det træder frem for Dagen, en grøn Farve og ophører med Dannelsen af Rødder: under dettes videre Udvikling skeer der den Forandring med det, at det yderste Parti af Barken løsner sig fra det, der ligger indenfor og træder ud af sin organiske Forbindelse med' det, men danner et sammenhæn- 431 hængende Hylster af døde, haardvæggede Celler, der om- slutter og beskytter det indre livskraftige Parti af Planten; dette trækker sig som en fin Stræng helt igjennem og er for- synet med Knopper, der stikke ud af Hylsteret gjennem Aab- ninger i dette i Hjørnerne af de ligeledes visne og gule, men haarde og vedblivende Blade. I denne Tilstand er det, at Planten overvintrer. Men hvad der nærmest interesserer os her er at see, hvilke anatomiske Forandringer der gaa Haand i Haand med de nys beskrevne Udviklingsforhold. Mens Ud- løberen endnu hviler i Jorden og dens Væxt forholdsvis kun er lidet energisk, er med Undtagelse af Karrene alle Cellerne tyndvæggede; den secundære Bark er kun lidet udviklet og dens Celler neppe traadt ud af deres cambiale Tilstand; i den primære Bark udmærke navnlig 3die og 4de Cellelag uden- fra sig ved deres Størrelse. De under den paafølgende Udvikling stedfindende Forandringer bestaa navnlig i den kraftige Udvikling af secundær Bark samt i, at den pri- mære Barks inderste Celler fortrinsvis dele sig ved radiale Vægge, hvorved der fremkommer en sammenhængende Ring af Celler, der omslutter Cambialringens Product. Derpaa be- gynde de føromtalte store Celler at løse sig fra deres For- bindels indbyrdes samt at opløses og fjernes, hvorved der dannes Lacuner i den primære Bark (Fig. 13). I denne Opløsning deltager Epidermis ikke og i Reglen heller ikke det subepidermale Lag. Først naar disse 2 Lag Celler ere traadte ud af Forbindelsen med den øvrige Bark, begynder Korken at dannes (Fig. 14) og heri afviger denne væsentlig fra den almindelige Korkdannelse, som vi kjende den i de træ- agtige Planters Grene og som vi nu have seet den i mange urteagtige Stængler; hos disse er jo nemlig Udviklingsgangen den, at Korken anlægges og ofte antager betydelige Dimen- sioner, inden det Væv, der ligger udenfor, afkastes. Korken, der altsaa hos Stellaria Holostea i en vis Henseende har Characteren af en Saardannelse, synes at fremkomme i Se- cundærbarkens yderste Cellelag; den driver det i Reglen ikke til mere end 3 Lag Celler, saalænge Barkhylstret endnu om- 3% giver Stænglens levende Del, og af disse 3 Lag er kun det yderste egentlige Korkceller, de andre ere ikke forkorkede. Denne ringe Udvikling af Korken i den overvintrende Sten- gel er iovrigt ikke paafaldende, thi den Beskyttelse, som vilde være opnaaet ved et tykkere Lag Kork, opnaaer jo Stellaria paa en hel anden Maade, nemlig ved sit eiendommelige Futteral af døde Celler; først naar dette er faldet af og Korken træder frem for Dagen, udvikler den sig noget mere, indtil omtrent 6 Lag, af hvilke det inderste altid er Phelloderm (Fig. 15). Stænglen er da glat og trind og har antaget en brunliggraa Farve. Stellaria graminea forholder sig paa samme Maade. Hos Stellaria media (Tab. VI Fig. 16) udvikles der ogsaa Kork under lignende Forhold. Et af Primærbarkens Cellelag — ordner sig ved lutter radiale Delinger til en sammenslut- tende Ring af store, tyndvæggede Celler, indenfor hvilken Korken dannes og som holder sig endnu efter at den øvrige Del af Barken er skallet af. Jeg har ikke fundet Kork- modercellerne med mere end 1 Deling og af de 2 derved fremkomne Dottreceller var den yderste forkorket. De Planter, der komme Stellaria nærmest i Henseende til den Maade, hvorpaa Korken fremtræder, ere Galium- Arterne. Galium palustre, . Epidermis tilligemed det eller de to indenfor liggende Lag af Parenchym meget tykvæggede, derpaa folge nogle faa Lag tyndvægget Barkparenchym, hvis inderste Cellelag udvikler sig som en Ring med tangentialt strakte Celler og radiale Skillevegge. Ved Sonderrivning af det tyndveggede Parenchym løsner det yderste af Barken sig og falder af og paa Stænglens nederste Del findes der derfor ingen Epidermis, hvorimod den nævnte Ring, beklædt med Brudstykker og Tjavser af de omliggende Celler, paa en Maade træde i dennes Sted. Umiddelbart indenfor denne Ring dannes der Kork; denne indskrænker sig imidlertid i Reglen til kun 1 Lag Celler, idet der kun foregaaer 1 tangential Deling og den inderste Dattercelle i sin Beskaffenhed slutter sig til nd 33 Barken, altsaa ikke forkorkes. Somme Steder kan Korkom dog ogsaa opnaa lidt tydeligere Udvikling. Væsentlig ganske paa samme Maade forholde Galium uliginosum og Galium Mollugo sig. — Hos Galium saxatile forgaaer den hos G. palustre beskrevne Afkastning af Barken meget tidligt, hvorfor Korken ogsaa her naaer heit op paa Stænglen, næsten i Plantens halve Hoide, den naaer en Tykkelse af 3 Celler, som ere forholdsvis store. Galium boreale slutter sig ganske til denne. Det vilde være let at forøge Exemplernes Antal, men jeg antager, at de anførte ere tilstrækkelige til at godtgjøre, at Dannelsen af Kork er et almindeligt Phænomen i Stæng- ler, der ere bestemte til at dø samme Aar som Korken an- lægges. Nogle af de i det foregaaende omtalte Planter ere etaarige (Medicago lupulina, Euphorbia peploides, Cuphea Zimapani, Stellaria media) hos de øvrige er det med Undta- gelse af ganske faa i den ikke vedblivende Del af Planten, at Korken er iagttaget. Man skulde synes, at denne Kork- "dannelse maatte have en noget anden Betydning end den sæd- vanlige, der er den dels at beskytte de indenfor liggende Væv, dels at forhindre Fordunstningen; det forekommer mig, at den ogsaa, og det navnlig i mange af de foreliggende Til- fælde, kunde have en tredie Betydning, nemlig at afskjære Næringssaften fra Størstedelen af Barken og derved lade den i rigere Maal komme Plantens ædlere Dele tilgode. Det kunde maaske i denne Henseende have nogen Interesse at lægge Mærke til, at Korkdannelsen i de urteagtige Stængler gjen- nemsnitligt foregaaer betydeligt dybere end i de træagtige. Af de af Sanio undersøgte Planter danne neppe en Femtedel Korken dybere ind i det subepidermale Cellelag; af de Planter, jeg har omtalt, danner over Halvdelen Korken dybere end i det nævnte Cellelag og de fleste endog meget dybere. Man maa ogsaa lægge Mærke til, at Korken hos de nævnte Planter Bot. tidsskr. 2. r. IV. Journ. g. bot. 1874. 3 næsten har naaet sin fulde Udvikling paa den Tid, Planten blomstrer, saaat den altsaa itide har kunnet fungere Pe den antydede Maade. Med Hensyn til Dannelsen af Kork i andre urteagtige Planter end de nævnte, kan jeg gjøre den Bemærkning, at visse Familier vise sig meget utilbeielige til at danne Kork; saaledes har det ikke været mig muligt at opdage den hos en eneste Labiat, skjønt jeg har undersøgt adskillige Slægter og deriblandt Arter, hos hvilke jeg efter deres Udseende at dømme var ganske sikker paa at træffe Kork; som Erstat- ning for denne have de uddannet deres primære Bark paa en særegen Maade, saaledes at den faaer et korklignende Ud- seende, som ved en ringe Forstørrelse har noget Skuffende ved sig, saameget mere som deres Celler. ogsaa have Korkens brune Farve og intet Indhold have; Cellerne ere retangulære og mangle Mellemcellerum, men den radierende Anordring findes ikke. En tilsvarende Uddannelse af Primærbarken uden Korkdannelse findes hos mange Papilionaceer. FORKLARING AF TAVLERNE. Tab. V. Fig. 1. Convolvulus sepium. Fig. 2. Trifolium hybridum, begyndende Korkdannelse. Fig. 3. Samme, senere Stadium. Fig. 4. Trifolium repens, e. Epidermis, k. normal Kork, h.! den paa Grund af Sygdommen udviklede Kork, pr. primær Bark, s. secundær Bark, 1. Lacune, b.! sygt Bastbundt, c. Cambium, v. Kar. Fig. 5. Urtica dioica. Fig. 6. Medicago lupulina, pr. primær Bark, s. secundær Bark, k. Kork, b. friskt Bastbundt, b.! henfaldende Bastbundt. Fig. 7. Epilobium pubescens, pr. primær Bark, b. Bast, k. Kork, s. secundær Bark, Tab. V. 2 række 4 ba. (Journ.de bot. 1874) Le) ni 7 . GER Ål 28. K RNCS TN OT CS I U DE SR. or fI\ \ DA \ y NS A (ON Nee À] Ô N Q J ka nr gRee men , LA i É = 2 FR io a eet 48 4 21.5 Mile D met dune: Asus. Åb re Sol pri bv - ‘ Miata Sy’ come tgs ew AN ee 2 à es pee adepte KVIST “er en LE re PT væg Tic ER Ate sence: er RCA 6 4 ‘#7, ba arrete =e LED: række 4 df Tourn. de 2041874) Messe ere oc °c FEED: Ne 53 SR SNE Su AD u ESS VS er Er a ne Fig. Fig. Fig. Fig. Fig. Fig. Fig. Fig. Fig. 35 Tab. VI. 8. Helianthemum vulgare, e. Epidermis, d. ældre, utyde- lige Korkceller, pd. Phelloderm. 9, Medicago lupulina, e. Epidermis, k. begyndende Kork- dannelse, b. Bastbundt. 10. Lythrum Salicaria, pr. primær Bark, b. Bast, k. Kork, s. secundær Bark. 11. Samme, Korken fuldt udviklet. 12. Silene alpestris, e. Epidermis, pr. primær Bark, bs. Bastskede (Aussenscheide Sanio), pd. Phelloderm, s. Secundær Bark, 13. Stellaria Holostea, Primærbarken er allerede meget lacunøs. 14. Samme, senere Stadium, pr. primærbark, k. begyndende Korkdannelse, s. Secundærbark, c. Cambium, v. Kar, m. Marv. 15. Samme, endnu senere Stadium, k. Kork, s. secundær Bark, c. Cambium. 16. Stellaria media, pr. Cellering, fremkommet ved at et af Primærbarkens inderste Cellelag har udviklet sig paa en særegen Maade, k. Kork, s. seeundær Bark. 3* BIDRAG TIL OPLYSNING OM ISLANDS FLORA. AF CHR. GRONLUND. 3. HØJERE KRYPTOGAMER OG FANEROGAMER. Efterat jeg havde affattet mine Lister over Islands Laver og Mosser, stod det endnu tilbage for mig at give en lignende liste over de højere Kryptogamer og over Fanerogamerne. Dette arbejde frembød langt færre vanskeligheder end det alt afsluttede, da de højere planter allerede tidligere var langt mere undersøgte end de lavere. Jeg så snart, efterat jeg havde gennemgået mine fund, at jeg ikke vilde få meget nyt at tilføje, og at mit arbejde navnlig vilde komme til at bestå i en kritik af de tidligere lister og i en vedføjelse af en del ny voksesteder. Hvad det første angår, er imidlertid en an- den forfatter kommen mig i forkøbet, nemlig professor C. Babington i Cambridge, som 1846 rejste på Island"). Pro- fessor B. har gennemgået de samme plantelister som jeg, men han har desuden benyttet flere kilder, som jeg enten har været ubekjendt med eller i al fald ikke har kunnet få adgang til. Jeg var i nogen tid i tvivl om, hvad enten jeg skulde indskrænke mig til at give en liste over mine egne fund, eller om jeg skulde forfatte en fuldstændig liste. Jeg foretrak dog af flere grunde det sidste, da B. har optaget mange arter, som jeg ikke tør godkende som sikre for Island. Da B.s liste imidlertid er den fuldstændigste og den omhygge- 1) „A revision of the Flora of Iceland by Charles Cardale Babington“ m. m. Optaget i „Linnean Society's Journal. — Botany vol. XI“. 37 ligst bearbejdede, der eksisterer, og da den meddeler alle hidtil kjendte voksesteder”) for de højere Kryptogamer og for Fanerogamerne, har jeg stadig måttet benytte den under ud- arbejdelsen af min egen liste. Jeg tror derfor, at det vil være rigtigst at begynde med at nævne de kilder, som B. alene har benyttet, og tillige med at omtale nogle af hans bemærkninger om vore fælles kilder, som kan have betyd- ning med hensyn til det forskellige værd, som er tillagt dem af B. og af mig. 1. »I året 1772 ledsagede Dr. Dan. Solander Joseph Banks til Island, hvor han samlede planter. En be- tydelig del af disse arter, måske alle, ere oppebevarede i det britiske museum. Han forfattede et katalog over de planter, der vare iagttagne på Island af dette sel- skab, og noterede i mange tilfælde deres voksesteder. Dette katalog er oppebevaret i den botaniske afdeling af »Britisk Musæum« og er betitlet »Flora Islandica« ; det synes at indeholde navne på nogle planter, som ikke ere samlede på Banks rejse, men som hidrøre fra Koenigs og Zoëgas flora”). Det er en meget værdifuld liste. Journalen over Banks rejser er aldrig bleven offen- liggjort og er ikke til at erholde«2). 2, Med hensyn til Hookers liste gjør B. den ikke uvæsen- lige bemærkning, at flere af de planter, som Hooker selv har samlet, må optages med tvivl, da hans sam- linger vare blevne ødelagte ved ildebrand, sa at han måtte stole på hukommelsen alene. 1) Navnene på disse ere imidlertid ofte så forkert skrevne, at de ikke kunne kendes, navnlig naar B, har øst af skrevne kilder; jeg har rettet de værste fejltagelser. ?) B. omtaler fiere gange, at Solander så planter i Paulsens herbarium. Denne P. er vistnok Bjarne Povelsen, der rejste sammen med E. Olafsen. Hans herb. synes at have indeholdt flere planter, som ikke ere islandske. I de nævnte forfatteres rejse gjennem Island anføres der mange planter, hvis voksesteder. jeg dog i regelen ikke har anført, da bestemmelserne neppe ere pålidelige. ) 3) Hvad der anføres med citationstegn er oversat efter Babington, 38 3. »Doctorerne Thienemann og Günther rejste gennem den nordvestlige del og langs med ost- og sydkysten i arene 1820—21. De noterede mange af de planter, som de iagttog pa deres rejse og bemærkede navnlig, at de sa rosenbuske pa Seljeland. Bogen er betitlet: »Rejse im Norden Europas, vorzüglich in Island«, og blev 1827 offenliggjort i Leipzig. Den indeholder ikke noget ord- net plantekatalog, men kun tilfældige bemærkninger; der savnes ogsaa et register.« Senere har jeg selv gennemgaaet Thienemanns Bog; de fleste af hans bestemmelser synes at være rigtige. 4. Om Hjaltelins »Islenzk Grasafredi« siger B. blandt an- det: »This book is a most admirable contribution to our knowledge of the flora of the island, and seems to be the result of much care and study«. I denne gunstige dom kan jeg aldeles ikke være enig medB. Det samme, som jeg udtalte om Kryptogamerne, må jeg også sige for Fanerogamernes vedkommende. Hjaltelin har med flid benyttet andre forfatteres meddelelser om og beskri- velser af islandske planter, men i hans bog viser der sig intetsomhelst spor til, at han selv har samlet eller selv har set og undersøgt de beskrevne arter. At han slet ingen voksesteder anfører, er allerede påfaldende ; endnu besynderligere er det, at han ikke selv har gjort et eneste fund, men at alle hans arter findes på ældre lister, og endelig, at de fejltagelser, som findes på disse, også findes hos ham. Han optager f. eks. Anthericum ramosum efter den aldeles upålidelige Gliemann, han har ikke opdaget, at den Juncus, som på ældre lister kaldes J. arcticus, er J. balticus. Denne sidste er meget almindelig ikke langt fra Rejkjavik, medens J. arcticus ikke med sikkerhed er funden på Island. Mange andre eksempler på, at Hjaltelin kun har fulgt andre forfattere uden selv at undersøge, kan anføres, og det bliver derfor uden betydning, om en planteart findes opført på hans liste eller ikke. 39°.» 5. »I året 1860 iagttog Hr. Benguerel et stort antal plan- ter pa Island. Han har offenliggjort en liste over dem i »Bull. de la Soc. des Sc. Nat. de Neuchatel.« (vol. V pag. 449). Han var væsenlig beskæftiget med orni- thologiske studier, og jeg frygter for, at der kun kan til- lægges hans planteliste liden tiltro.« 6. Sin omtale af Lindsay’s liste slutter B. efterat have bemærket, at han ikke har samlet mange Fanerogamer, med følgende ord: »Unfortunately he omitted to mark the plants resting upon his own authority, but has most kindly presented all his specimens to my herbarium; and their localities are recorded in my list«!). 7. »Nesten aldeles til samme tid lod d’hrr Preyer og Zirkel trykke en planteliste i deres »Reise nach Is- land«. De indbefatte heri en stor del af Vahls »possi- ble« planter uden at anføre, med hvilken berettigelse de optage dem, men de synes i visse tilfælde at have fulgt Lindsay's liste, af hvilken de besad et eksemplar, da deres egen bog blev trykket. De give også et katalog over nyttige og smukke planter, som blev iagttagne af dem på deres temmelig udstrakte tour fra Reykjavik til Geysir, floden Thjorsa nærved Hekla, Myvatn,.og igen- nem de nordlige egne til Hrutafjord og tilbage over Kal- mannstunga til Reykjavik.« Om d’herrers pålidelighed og botaniske kundskaber siges intet. 8. »I sommeren 1861 foretogHr.E. T. Holland en meget lang rejse langs syd-, ost- og meget af nordkysten. En beretning herom findes i: »Peaks, Passes and Glaciers« of the Alpine Club (ser. 2, ed. Kennedy). Til denne beretning har han fojet en liste over de af ham selv samlede planter. Han gjer ikke fordring pa at være 1) Ba. anforer ikke ved de enkelte planter i de berbarier, der har stäet til hans rådighed, om han selv har set dem; naar der står et ! efter en finders navn, antager jeg, at det skal betegne, at Ba, selv har under- søgt planten. 7 40 & i botaniker, men han gjorde sine værdifulde indsamlinger efter min anmodning. « a 9. »I den samme sommer 1861 besogte Hr. Isaac Car- roll, en dygtig botaniker, som bor i Cork, en del af nordkysten omkring Akreyri, og tillige Geysir. Han var så venlig at overlade mig sine planter til undersøgelse, og resultatet er indlemmet i dette katalog. « 10. »I august 1862 besøgte dr. A. Leared Island og er- holdt nogle planter. Han er ikke botaniker men pluk- kede sådanne arter, som tiltrak sig hans opmærksomhed i den sydvestlige del af landet. Han tillod mig også at forfatte en liste over hans planter og at indlemme de oplysninger, jeg derved erholdt, i det materiale, som jeg allerede besad. Han fik også nogle få arter af to unge islandske botanikere, d'hrr. Gisleason og Gudmundson; navnene på dem har jeg indlemmet i listen. Den eneste plante, der er føjet til listen af dr. Leared, er Blech- num boreale.c 11. »Hr. A. J. Symington samlede nogle fa planter imel- lem Reykjavik og Geysir, og han fik også en del fra nordostkysten, navnlig i nærheden af Seythisfjord. Uhel- digvis fik han kun få fra det sidste sted, hvor der ikke synes før at være samlet planter. « 12. »Pastor Baring-Gould gjorde 1862 en lang rejse gen- nem de nordlige dele af Island. Botanik var ikke øje- medet for hans rejse, og uheldigvis mistede han største delen af de planter, han havde samlet. Til sin bog om Island føjede han en liste over Fanerogamer og Bregner; med undtagelse af de planter, der ere samlede af ham selv, er det åbenbart, at. den er udskreven af de tid- ligere forfattere og indeholder alle de fejl, som ere ind- førte af disse.« Hvad de af mig benyttede kilder angår, da har jeg ikke meget at føje til de bemærkninger, jeg har gjort i mine af- handlinger om Islands Laver og Mosser. Med hensyn til det antal af arter, som findes på de forskellige lister, er dette a es Ms‘ “ s 8 fra Koenigs tid og indtil 1871, da Babingtons liste udkom, for Fanerogamernes vedkommende steget med c. 120 arter og for de højere Kryptogamers med 11. Millers liste indbe- fatter 314 Faner:, hvoraf to er betegnede med ?, og 23 højere Krypt., Zoëgas 309 af de første, hvoraf 9 med ?, og 24 af de sidste. Mohr har optaget 340 Fanerog. eller rettere 338, da han har opført Juncus squarrosus to gange, og Papaver nudicaule og radiatum hver med sit numer, skønt han siger, at den sidste alene er en artsforandring. Han har 24 højere Krypt. Om M. var botaniker, ved jeg ikke, og jeg tør ikke godkende de arter som sikre, der ere fundne af ham uden senere at være genfundne. Hooker har på sin liste 360. Fanerogamer eller rettere 357, da Zostera marina er opført to gange, og da 2 Chara-arter ere optagne blandt Fanerogamerne; to arter ere betegnede med ?. Han har 27 højere Kryptogamer. Gliemanns liste har jeg ikke anset det for umagen værd at eftertælle. Hjaltelin beskriver 352 Fanerogamer og 27 højere Kryptogamer. Roberts ogVahls liste indbefatter 390 Fanerogamer og 26 højere Kryptogamer; 120 af de første og 10 af de sidste betragter V. dog som usikre. På listen over de af ham selv samlede planter har Babington 162 Fanerogamer og 10 højere Kryptogamer. Lind- say har 426 Fanerogamer og 29 højere Kryptogamer. På Ba- bingtons sidst udkomne liste er 433 Fanerogamer og 34 højere Kryptogamer optagne med numer foran, men foruden dem indeholder hans liste en stor del arter, som ere indklamrede og unumererede, da han betragter dem som tvivlsomme. At flere af de numererede arter også ere usikre, vil jeg senere få lejlighed til at påvise. i En af de kilder, som Babington har benyttet, har jeg endnu ikke nævnet. Han modtog nemlig fra profossor Joh. Lange en liste over alle de islandske Fanerog. og højere Krypt. planter, som findes i den botaniske haves herbarier, og — som navnlig hidrøre fra Morchs rejse 1820, Steenstrups 1839—40 og dr. med. Krabbes 1863. En afskrift af denne liste har professor Lange overladt mig til afbenyttelse. Den 42 ET nn, F indbefatter 319 Fanerog. og 22 højere Krypt.; for de fleste arters vedkommende ere voksestederne og findernes navne vedfojede. Denne liste har meget lettet mig mit arbejde, skønt det, da jeg senere gennemgik den bot. haves herb., viste sig, at den tildels var bygget pa en fortegnelse af Morch, som indeholdt flere arter, der mangle i havens herb. — Flere af disse har Hr. M. bevaret i sit eget herb. og overladt mig til gennemsyn, andre mangle i hans herb. Pa min reviderede liste har jeg vedfejet, hvilke islandske arter der findes i B.H.H. Selv samlede jeg 185 arter Fanerogamer og 15 arter højere Kryptogamer, som med sikkerhed kunde bestemmes, foruden nogle få arter, hvis bestemmelse på grund af det ufuldkomne materiale er tvivlsom. Efterat jeg selv havde ordnet og undersøgt mine fund, påtog professor Joh. Lange sig at revidere mine bestemmelser, og ved hans kyndige hjælp ere mine arter blevne så nøje bestemte, som det er muligt. Kun mine Carex-arter ere tillige reviderede af dr, Bøckeler i Varel i Oldenborg, og mine Hieracier bleve af professor Lange sendte til professor Elias Fries i Upsala; men disse sidste, hvoraf jeg havde samlet flere former, ere des- værre gåede tabt på vejen, så at jeg kun har én sikker art nemlig H. floribundum Wimm. på min liste. I Flora Danica er der afbildet 41 Fanerogamer og 1 Bregne, om hvilke det angives, enten at de ere tegnede efter exemplarer fra Island, eller at de tillige findes paa denne a. Endnu en lille samling af islandske planter har jeg kun- net benytte; de bleve i sommeren 1871 samlede ved Myvatn af dr. phil. Lundgren fra Lund og af ham overladte til prof. Joh. Lange. Denne har undersøgt og bestemt plan- terne og overladt mig disse og sine bemærkninger om dem til afbenyttelse. Dr. L. havde samlet 2 Bregnearter og 53 fanerogame planter. Min reviderede liste er væsenlig ordnet efter Endlichers Genera plantarum. De tvivlsomme arter har jeg betegnet med ?; de aldeles usikre ere anførte i anmærkninger. 43 . REVIDERET LISTE OVER HOJERE KRYPTOGAMER OG FANEROGAMER!), ” A. Hojere Kryptogamer. Filices. 1. Polypodium vulgare L. Havnefjord (S!). Hist og her (M.). I en hule eller grotte nær ved Middalr, pa venstre ‘side af vejen til Geysir (Ld!), Almannagja (B. G.). 2. P. Phegopteris L. Garde-hraun, Almannagja (Ba.). Thing- vellir (Stp. Gr.). Isl. eks, i B. H. H, Havnefjord (Fru Knudtzon 1873). ; | P. Dryopteris L. En skov ved Borgarfjord (Ho.). Isl. (Stp.). Garde-hraun (Ba.), Thingvellir (Gr.). Isl. eks. i B. H. H. Havnefjord-hraun (Fru Knudtzon). 4. P. rheticum L. — P. alpestre Hoppe, Stad”) under Snæfell- strand imod N. V, (Stp.). Eksemplarerne findes i B. H. H. 5. Asplenium Trichomanes L. Budarhraun (M.). Eks. findes i Ms herb. | 6. A. septemtrionale Hoffm. Anfores af Zo. og af Mohr, som henviser til Fl D. fig. 60, hvor denne art er afbildet; ifølge Ba. er den funden af B. G. i i Laugardalen, og Ba, har selv set eksemplarerne. | ? A, fontanum Presl. Det er vistnok denne art, der anfores af Zo. og B. G. som Polypodium fontanum; den sidste har ifølge Ba. fundet den ved Thingvellir, 7. A. Filix femina Bernh. Havnefjord (S. Gr.). Armule (Stp. … eks, i B. H. H.). Gardehraun (Ba.). Seythisfjord (Sy!). 8. Aspidium Lonchitis Sw. Mohr siger, at han har fundet den i mængde ved Laxåen ved Husavik paa nordkysten, og han henviser til Fl. D. tab. 497, hvor den er afbildet. Capella- hraun ved Krisuvik (M). Husavik (på nordkysten T, et G.). Snæfellstrand i N. V. Isl., Thorisengismule (Stp.). Skagafjord (Sy!). Steenstrups eks. findes i B. H. H, 9. Lastrea Filix mas Presl. Almannagja (M.). Budir (Ju- stitsraad Hjaltelin 1868). = 1) Folgende forkortelser ere anvendte: E. Olafsen og B. Povelsen — Ol. og Po.; Zoéga = Zo.; Solander = S.; Hooker = Ho.; Mørch = M.; Thienemann og Günther — T, et G.; Vahl == V.; Steenstrup == Stp.; Babington == Ba.; Lindsay — Li.; Benguerel == BL; Carroll, == Car, ; Preyer et Zirkel == P. et Z.; Holland = Hd.; Lesred ==! Ld,; Pare Gouldg=—= Bic: : Symington — == Syi; Krabbei==.Kr.; Grenlund SIGE; Kjøbenhavns botaniske haves herbarium == B. H. H.; Herbarium Horne- mani — Herb. Horn.; Flora Danica == FI. D.; Island == Isl.; Lund- green == Lg.; Hallas — Hal. 2) Der findes mange ,Bærer“ af dette navn; det samme gjælder om Gardar, Mosfell, Husavik o. fi. e 44 10. Lastrea spinulosa Presl. var. dilatata Presl. Eks. af denne art, som ikke findes paa listerne, ere sendte til mig af justitsråd Hjaltelin, som 1868 fandt den ved Budir. ? L. Thelypteris Presl. Anfores af Zo. og efter ham paa” de fleste lister, men den kan ikke betragtes som sikker. 11. Cystopteris fragilis Bernh. Den er funden i de for- skelligste egne af landet og er vistnok den almindeligste Bregne på Isl. Jeg fandt den ved Berufjord, Reykjavik, Havnefjord og Thingvellir. Myvatn (Lg.). Isl. eks. i B. H. H. var. dentata Seijeland, Thingvellir (Stp. i B. H. H.); den er funden i Gardehraun nær ved Reykjavik af Ba, som tilføjer: » Hooker records it as a native of Iceland (Sp. Fil. I 198). He considers it a variety of C. fragilis. It is probably the fern noticed in his list as undescribed«. 12. Woodsia ilvensis R. Br. Havnefjord (S. Fru Knudtzon). Isl. (Stp. i B. H: H.). Garde-hraun (Ba.). Almannagja (Car. Gr.). Selsund (Hd.). Afb. i Fl. D. Tab. 391: »In rupibus Islandiæ «. Var. hyperborea R. Br. Ifølge Ba. ma den vere synon. med Poly podium arvonicum, om hvilken Ho. siger (Vol. Is. 208), at den voksede i mengde fa mil syd for Reykjayik. Isl. (Kr. og Stp., hvis eks. findes i B. H. H.). Thingvellir (Gr.). 13. Blechnum boreale Sw. Nxfarholt!). Nærved Hekla (Ld!). Da Ba. har set de af Leared samlede planter, må denne art anses for sikker. ? Allosorus crispus Bernh. Den findes under nayn af Pteris c. hos Vahl, der betegner den som sikker, men da der hverken anfores finder eller findested, tor jeg ikke godkende den. 14. Botrychium Lunaria Sw. Thingvellir (M.). Geysir (Ba.). Reykjavik (Ba. Kr.). Holar, Horgadal (B. G.). Seythisfjord (Sy!). Isefjord (Skibslege - Branner 1868). Myvatn (Lg.). Berufjord (Hal.). Keflavik, Havnefjord (Fru Knudtzon). Isl. eks. 1 B. H. H. ? Ophioglossum vulgatum L. Anfores af Zo. og efter ham pa alle andre lister. Vahl betragter den som usikker. Lycopodiacee, 15. Lycopodium Selago L. Havnefjord (S.; Fru Knudtzon). »Usque ad nives perennes« (M.). Husavik (T. et G.). Brei- dabolstad i Sydisl. (Stp. eks. i B. H. H.). Stirtshellir (Hd.; vistnok feilskrift for Surtshellir). Isl, (Olavia Randrup). Seydisfjord (Hal.). 16. L.annotinum L. Havnefjord(S.). Hraun ner ved Reykjv. (Ho.). 5 alpestre Hartm. Briamslæk (Stp.; eks, i B. H. H.). ? L. clavatum L. Findes hos Zo, Ifølge Ba. sa Solander 1) Neofrholt hos Ba. 17. 45 + eks. i Paulsens herb., og B. G. siger, at den er almindelig. Den kan være forvekslet med andre arter. L. complanatum L. Beskrives af Hjaltelin, vistnok fordi den findes hos Gliemann; skjondt V. optager den som sikker, må den endnu betragtes som tvivlsom. L. alpinum L. »Passim ad nives perennes« (M.). Hreda- vatn (Stp.; eks. i B. H. H.). Skagefjord (Sy!). Anm. Hvad Zo. mener ved »L. dubium surculis simplicissimis 18: erectis compressis, foliis complicatis carinatis acutis alternis distiche imbricatis«, kan ikke afgjores. Selaginella spinulosa A. Br. Havnefjord (S!). Reyni- vellir (M.). Brjanslekr (Briamslek Stp.). Reykjavik Ba. Gr.). Thingvellir (Car.). Oræfa-Jokel (Hd!). »Copse by Laugarvatn« (B. G.!). Seithisfjord (Sy.!). Nordfjord (Hal.). Bärdshellir (Gr.). Isl. eks. i B, H. H. 2 Equisetaceæ. 19: 20. 21. 22. 23. 24, Equisetum arvense L. Reykjavik, Krisuvik (Stp.). »It is very large at Uthlid« (B. G.). Isl. eks. igB. H. H. Seydisfjord (Hal.). Var. riparia Reykholt (Stp.; eks. i B. H. H.). Nord- fjord (Hal.). var. alpestris Berufjord, Reykjavik (Gr.). E. umbrosum Willd. Thingvellir (B.). Skjald-Breid (Hd!). Reykjavik (Sy!). Kuadalen mellem Havnefjord og Krisuvik (Gr.). Vidarvig, Seydisfjord (Hal.). Havnefjord-hraun (Fru Knudtzon). E. silvaticum L. »Copse near Laugaryatn: (B.G.). Findes hos Zo. og efter ham på de andre lister. V. betragter den som usikker. E. palustre L. Laugarne ved Reykjavik (M.). Briamslek (Stp.). Reykjavik (Ba. Gr.). Laxarvogr (Ba.). Akreyri (Car!). Syd.-Isl. (Kr.). Færgestedet Søg s. f. Thingvallaso (Gr.). E. limosum L. Vithimyri, Heradsvatn (B. G!). Reykjavik (Kr.). Laugarne ved Reykjavik i det varme afløb fra disse (Gr)... Bl eks. iB. He H. Var. fluviatilis. Det er vistnok denne var., som Zo. o. fl. betegne som en egen art: E. fluviatile. E: hiemale L. Havnefjord (S.). »Det vokser hist og her _paa den lange Sandvej mellem Myvatn og Husevig; ligeledes i Holtene østen for Husevig... Det kjendes let fra de andre Arter derved, at Stammen er nøgen og Toppen oftest afbrekket«. (Mohr S, 229). Briamslek (Stp.). Liklafel mellem Reykjavik og Thingvallassen (Gr.). Isl. eks. i B. H. H. E. variegatum Schleich. Is!. (herb. Horn. i B. H,H.). »In the northern and southern parts« (Car.!), Isoëteæ. 25. Isoëtes echinospora D. R. Laugarvas (Stp. i B. ER: EH}. ® 46 ? Isoëtes lacustris L. »Thingvallasoen nær ved den sydlige ende af Almannagja« (Ho. vol. I s. 208), Om Hookers eks. høre til denne eller til forrige art, kan ikke afgjores. Steen- strups eks. vare forst henforte til denne art. B. Fanerogamer. a. Monsoon: Gramineæ. 1. Hierochloa borealis R, et S, Havnefjord, Thursaholt (S.). Reykjavik (M.). Briamslæk, Okid, Reykholar (Stp. eks, i B, H. H.”' Myvatn (Lg.). 2. Anthoxanthum odoratum L. Hyppig og funden på mange steder. Eks, tagne af Kr. findes i B, H, H. Jeg tog den i "…… Kuadalen. 3. Sesleria coerulea Ard. Afbildet i Fl. D. tab. 1506: »In Islandia Koenig«, Lava mellem Havnefjord og Reykjavik (Ba.). Hos Zo, under navnet Cynosurus c, 4, Alopecurus geniculatus L. Molar (S.). Hyppig (M.). Reykholar, Olafsdal mod N. V. (Stp. eks, i B. H, H.). Rey- kjavik (Ba. Gr.). Anm. Efter at have omtalt ovenstående art vedfojer Ba. i pa- renthes: »Solander records Alopecurus (Polypogon) Monspeliensis. It is an exceedingly unlikely plant to grow in Iceland. There is a specimen of A. pratensis in Solanders Icelandic collection, but without any locality. It is a plant not noticed by any other traveller in the island, and was probably a mistake«. 5. Phleum pratense L. Laugarvatn (S). Reykholar (Stp. eks; i,(B;,., FE). ß. nodosum (Zo.). 6, Ph, alpinum L. Stappen (M.). Reinevalla-hals, Geysir (Ba.). Meelefellsdalen i Skagefjord (Kr.; eks. i B. H. H.). Akreyri (Car.). Skagefjord (Sy!). Brunnar s. f. Kaldidalen, Mosfell- hede 0. f. Reykjavik (Gr.). Myvatn (Lg.). Nordfjord (Hal.). ? Psamma arenaria Beauo. Isl, (Zo.). I folge Ba. er den funden af T. et G. ved »Kirnestad« d, e. Skinnastad i Nord- isl, men den anføres ikke i deres Bog, 7. Calamagrostis stricta Hartm. Stad under Snefellstrand, Reykholar, Olafsdal, Gronahlid, Stadarfell (Stp. eks, i B. H. H,). Geysir, Laxarvogr (Ba.). Måske hører Arundo Epigeios hos Zo, til denne art, ? C, arundinacea Roth. findes hos Zo. under nayn af Agro- stis a, Det er muligvis denne art, som findes hos V. under 10. 47 . navnet Arundo varia. Da Arterne af slægten Calamagrostis ere så vanskelige at adskille, og da den ikke er funden af andre, tør jeg ikke anse-den for aldeles sikker. | Agrostis canina L, Isl, (Zo.). Planter i B.H.H, tagne af Stp. ved Olafsdal have tidligere været henforte dels til denne art, dels til A. rubra, men det har vist sig, at de alle høre til den sidste, som muligvis de Koenigske eks, også henhøre til. A. vulgaris With, Olafsdal, Hafnarfjell (Stp. i B. H. H,). Reykjavik (Gr.). Hertil høre vistnok A, capillaris og A, pumila hos Zo, A. alba L. Frequens (M,). Eydar on the Lagarfljot (T. et G.). Briamslæk, Saudlaugsdal, Olafsdal, Reykholar, Grona- hlid (Stp., hvis eks. i B. H. H. ere etiketterede A. stoloni- fera L.). Reykjavik, Havnefjord, Geysir (Gr.). A. rubra Wb. Eydar on the Lagarfljot (T. et G.). Olafsdal, Sletta, Garpsdal, Orebakke, Reykholar (Stp. i B. H. H). | 8. mutica Hartm. Garpsdal (Stp. i B. H. H.); tidligere” bestemt som A, canina ß. mutica. J. Lange har rettet de ældre bestemmelser hvad denne art og A. canina angår. Anm. Gliemann og efter ham V. anføre A. alpina (måske — In 13. 14. A. rupestris All), som naturligvis ikke kan godkendes. Milium effusum L, Afbildet i Fl. D. tab. 1144 med ved- føjelse af, at den findes på Island. Ifølge Mohr er den funden nær ved Kaldrananes. Jeg tør dog ikke godkende den. Phragmites communis Trin. Findes efter Zo. optaget på de fleste lister men uden angivelse af findere eller findesteder. Vahlodea atropurpurea Fr. Hornemann angiver den fra Isl., men den mangler i B. H, H. Enodium coeruleum Gaud. Findes hos Zo.og Mohr under navn af Aira c. Gliemann anfører den som Melica c. og siger, at den er funden af M., som dog protesterer mod denne angivelse (M. in literis). Eydar on the Lagarfljot (T. et G.). Mohr beskriver den som forskellig fra de fleste græsarter derved, »at den har ingen Knæer eller Lede, hvorfore den i Norge har faaet det Navn Ledeløs«. Dette har Ba. mis- forstået, som om Mohr har fundet den ved »Hayn Ledelosu, Trisetum subspicatum Beauv. Havnefjord, Granfell (S.!). Skalholt, Budnestad (M.). Armule, Snæfellstrand (Stp.). Geysir (Ba.). Reykjavik (Ba. Gr.). Seljedalen, Svinedalen n. f. Hval- fjorden, Esja (Gr,). Myvatn (Lg.; hans eks. findes iB.H.H.). Aira flexuosa L. Reykjavik (M.). Eydar (T. et G.). Stromsnæshlid, Okid, Saudlaugsdal, Hafnarfjall, Reykholt (Stp. ; eks. i B. H. H.). Kuadalen, Svineskarv n. f. Esja (Gr.). Myvatn (Lg.). Hos Zo. findes ogsä formen montana. A. alpina L. Øvre Glamuheidi (Stp. eks, i B. H. H.). 15. 48 . Reykjavik (Ba. Gr.). Havnefjord, Kuadal, Svineskarv (Gr.). Berufjord (Hal.). A. cæspitosa L. Hyppig (M.). Olafsdal, Garpsdal (Stp. eks. i B. H. H.). Skagafjord (Sy.!). Borgarfjord syssel (Kr.). Reykjavik (Gr.). Var. pallida Koch. Garpsdal (Stp.). Airopsis (Aira) præcox Fr. anfores af Mohr og efter ham på de andre lister, id ig Holcus lanatus L. Ifølge Ba. er den funden lidt fra Geysir af Sy., og da der til dennes nayn er føjet !, antager jeg, at Ba. selv har set eksemplarerne. Catabrosa aquatica Beauv. Hyppig (M.). Garpsdal, Saudlaugsdal (Stp. eks. i B. H. H.). Glyceria maritima Wahlb. Findes hos Zo. og er efter ham optagen på de andre lister; den kan være bleven for- vekslet med nær stående arter. ay G. conferta Fr. Sletta, Reykholar (Stp.). Steenstrups eks. i B. H. H. ere betegnede med ?, men Joh. Lange, der atter har undersogt dem, anser dem som sikre, stemmende overens med Sclerochloa Borreri hos Ba. og med 8. distans Bab. 6. arenaria pa Babingtons isl. liste. Geofluitans RI Br: (Stp..eks, BH SE 7 Mohr siger, at han noje eftersogte dette græs uden at kunne finde det. Briza media L. Anfores kun af P. et Z. of Poa annua L. Almindeligt. Eks. tagne af Kr. ved en varm kilde i Reykholtdalen findes i B. H. H. P. laxa Henke. Isl, (Stp. eks.i B. H. H.). Afbildet i Fl. D, tab. 2342: »In Islandia legit Steenstrup.« Anm. Poa flexuosa er optaget af Vahl efter Gliemann, som 22. 23. 24. 25. 26. siger, at den er funden af Morch; denne har i et brev til mig erklæret dette for. urigtigt. P. alpina L. Almindelig, Eks, tagne af Stp. findes i B.H.H. var. vivipara, Hist og her (M.). Isl. (Kr.). Esja. Brun- — nar (Gr.). | P. pratensis L. Hyppig (M.). Olafsdal, Glamuheide, Ar- mule, Saudlaugsdal, Thingvellir, Reykholar (Stp. eks. i B. H. H.). Reykjavik (Ba.). Laugarnes (Li.!). Berufjord (Gr.). P. trivialis L. Isl. (S.). Armule, Stromsnæshlid, Reyk- holar, Saudlaugsdal, Glamuheide, Olafsdal (Stp. eks. i B. H. H.). Esja (Gr.). P. nemoralis L. Findes pa flere lister, Hraunet ved Hayne- fjord (Gr). ß. firmula Gaud. Thingvalla (Stp. eks. i BH). P. Balfourii Parn. (P. serotina i Morchs herb.; Joh. Lange det.). Geysir (M.). Reykjavik (M. Ba.). Der findes intet eks. i B. H. H.; men prof, Lange har fået eks. fra Ba. tagne ved Reykjavik. 27. > 28. 29. 30. 33. 49 Mäske Zo. ved navnet P. angustifolia mener denne art, der står ner ved P, serotina og P. nemoralis, Poa cæsia Sm. Alm. og funden pämange steder; jeg tog den ved Thingvellir, Seljadalen, Reykjavik, Havnefjord, Esja. Eks. tagne af Stp. findes i B. H. H. /. aspera Glamu- heidi, Stadarfell, Fjallabækveien (Stp.; eks. i B. H. H.). P. compressa L. Optaget efter Zo. på de fleste lister, men da den ikke er funden senere, kan den ikke betragtes som sikker, Dactylis glomerata L. Skalholt, Reykjavik (M.). Der findes intet eks. i B. H, H. og i M’s herb. Festuca ovina L. var. vivipara. Havnefjord (S.!). Hyppig (M.), Isl. (Stp. i B. H. H.). Geysir (Ba.). Thing- vellir (Sy.). Reykjavik (Gr.). Fl. D. tab. 2043: »In montibus Islandiæ frequens«. F. duriuscula L. Voxhus (M.). Eks, i M’s herb. høre til folgende art. i: F. rubra L. Armule, Strømsneshlid, Reykholar, Thingvellir, Garpsdal (Stp. i B. H. H.). Reykjavik, Esja (Gr.). F. arenaria Osb. Hyppig (M.). Olafsdal, Armule, Okid, Thingvellir, Reykholt (Stp. i B. H. H.). »Eydar on the Lagar- fijot« (T. et G.). Reykjavik (Ba.): Myvatn (Lg.). F, littorea Wahlenb. Det kan ikke afgøres, om det er denne art eller F, pratensis, som Zo. anfører under navn af F. elatior. W Agropyrum repens Beauv. Isl. (Stp. i B.H.H.), Ofjord (Kr.). Reykjavik (Gr.). A. caninum Roem, Den er efter Zo. optagen på alle lister; da den ikke er funden senere, er den ikke aldeles sikker. Elymus arenarius L. Alm. ved Strandbredder. Eks. tagne af Stp. ved Grönahlid findes i B. H, H. I folge Mohr findes den på mange steder ved stranden og på småholmene i fjordene, hvor jorden er sandet, men næsten altid uden kærne. Nardus stricta L. Havnefjord (M.). Olafsdal (Stp., hvis eks. findes i B. H. H.). Anm. Hvilken art Zo. mener ved navnet Bromus cristatus, ved jeg ikke. P, et Z. anføre B. hordeaceus, der mä betragtes som aldeles usikker. Cyperaceæ. | 34. Eleocharis palustris R. Br. Havnefjord (S.!). Reykholt (Stp., hvis eks. findes i B. H. H.). Laugarne ved Reykjavik i afløbet fra den varme kilde (Gr.). E. uniglumis Link, Reykjavik (Ba.). E. acicularis R. Br. Isl. (Stp., hvis eks. findes iB. H. H.). Scirpus pauciflorus Lightf Stadarfell, Reykholt (Stp.; eks. i B. H. H.). Mosfell ved Reykjavik (Kr.). S. cæspitosus L. Skagarnæs (M.). Thorisengismule (Stp. Bot, tidsskr. 2, re IV. Journ. d. bot. 1874. 4 ? 50 a eks. i B. H. H.). Laxarvogr (Ba.). Akreyri (Car.). Arnar- vatn-heidi (B. G.). Fl. D. tab. 1861: »In ericetis . . . Islandiæ. « Scirpus setaceus L. Findes hos Zo. Havnarfjord (S.). Heradsvatn (B. G.). v S. lacustris L. Esja (M. i hvis herb. intet eks. findes). Reykjavik (B. G.). S. maritimus L. Esja (M., i hvis herb. der findes et eks.). S. compressus Pers. Det er vistnok den art, Zo, har under navn af Carex uliginosa. I folge Mohr vokser den alm. i Mule- Syssel på side steder, Hop. (B. G.). S. rufus Schrad. Findes hos V. og anføres fra Hop af B. G. Jeg tor ikke antage den for sikker. Anm. Kun Gliemann anfører S. multicaulis. 40. Eriophorum alpinum L. : »Mange Steder pa Fjeldene i 41. 42. Strande-Syssel« (Mohr). Hyppig (M.). Reykjavik (Ho.). ®xnadalsheidi (B. G.). E. Scheuchzeri Hoppe = E. capitatum pä de fleste lister. Foden af Laugarfell (Ho.), Vide, Krisuvik (Stp.; eks. i B. H. H.). Thingvellir (Ba.). Reykjavik (Ba. Gr.). Eya- eller Ofjord (Car.! Kr.). Skagafjord (Sy.!). Borgarfjord (Hal.). E. vaginatum L. Havnefjord (S.). Hyppig (M.). Eya- fjord (T. et G.). Haugakvisl (B. G.). Mäske forvekslet med forrige art, som den meget ligner. E. angustifolium Roth. Hyppig (M.). Reykjavik (Stp. Gr.). Krisuvik (Stp.; eks. i B.H.H.). Ofjord (Kr.). Beru- fjord (Hal.). Havnefjord (Fru Knudtzon). E. latifolium Hop. Den anfores af V. Li. og P. et Z., men tor ikke betragtes som sikker. — Pä flere lister findes E. polystachion, som indbefatter bäde denne og forrige art. Anm. E. triquetrum = E. gracile Koch bliver af T.et G. 43. 44, 45. anført som voksende ved Eyafjord, men den mangler på alle andre lister. Kobresia scirpina Willd. =: Elyna Bellardi (All.). Havne- fjord (M.). Isl. (Stp. Kr., eks. i B.H.H.). Reykjavik (Ba. Gr.) Geysir, Thingvellir, Laxarvogr (Ba.). Akreyri (Car.!). Færgestedet ved Sog, Esja, Husafell (Gr.). Myvatn (Lg.). El. D. tab. 1529: »In turfosis alpinis Islandiæ invenit celeb. Hoo- ker«, og tab. 2427: »Etiam in Islandia«. Carex dioeca L. Reykholt, Borgarfjord (Stp.). Reykjavik (Ba. Gr.). C. capitata L. Hafnarfjall, Reykholt (Stp.; eks. i B. H. H.). Myvatn (Lg.). C. pulicaris L. Findes hos Zo. og Mohr, der henviser til Fl. D. tab. 166, hvor den er afbildet. Den kan være forvekslet med C. microglochin Wahlenb. C. rupestris All. Snæfellsjskul ved Stapi (M.). Akreyri (Car!). C, microglochin Wahlenb, Hyppig (M.). Reykholt, Borgar- 48. 51 fjord (Stp.; eks. i B. H. H,). Ba. bemærker efter denne art: »P. et Z. add C. pauciflora (Lightf.). Probably the only plant found is C., microglochin; but C. pauciflora is not an unlikely species to occur«. Carex chordorrhiza Ehrh. Kollafjordarhejdi (Stp.; eks. i B. H. H, Laxarvogr (Ba.). Anm. C. stenophylla (Wahl.) anføres af T. et G. fra Siglu- 49, 52, 53. 54, fjord på nordkysten, men er ikke funden af andre, C. arenaria L, Den findes hos Zo, og efter ham på de andre lister. Mohr siger, at den er sjælden, og han henviser til Fl. D. tab. 425, hvor et ungt eks. af C. hirta er afbildet. C. incurva Lightf. Hyppig (M.). Næs, Latrum, Garpsdal (Stp., hvis eks. findes i B, H. H,). Thingvellir, Laxarvogr (Ba.). Reykjavik (Gr.). C. vulpina L. Anfores af Zo. og af Mohr, som henviser til Fl. D, tab. 284, hvor dog ikke denne Art men C. stellulata er afbildet. Den må optages med tvivl, da den ellers ikke er funden så langt mod nord (cfr. Ba. s. 57). C. muricata L. Det samme gælder om denne som om for- rige art. Mohr henviser til El. D. tab. 284 og giver en kort beskrivelse af planten, som passer på denne art, men deraf følger ikke, at han selv har set eks. fra Isl. C. loliacea L. Anfores af Zo. men er ikke funden af andre; kan være forvekslet med andre arter. C. elongata L. Det samme gælder om denne som om for- rige art. C, stellulata Schreb. Olafsdal, Talknafjord, Stad under Sné- fellstrand (Stp; eks. i B. H. H.). C. canescens L. Stappen (M.). Garpsdal, Armule (Stp.). Laxarvogr (Ba.). Ba. anforer den under navn af C. curta Gooden. C. lagopina Wahlenb. Stadarstad (M.). Stad under Sne- fellstrand, Grönahlid, Olafsdal (Stp.; eks i B. H. H)). C. Norvegica Wahlenb. Gronnefjord (M., eks. i B.H.H.). Isl. (Stp.). C. leporina L, = C. ovalis Good. Den anføres af Zo., men er ikke funden af andre, C, glareosa Wahlenb. Afbildet i Fl. D. tab. 2430 med vedfojelse i teksten: »Etiam in Islandia«. Den mangler på alle lister, og der findes intet isl. eks. i B.H. H, C. cryptocarpa Meyer — C. filipendula Drej, Krisuvik, Reykholt, Stad under Snæfell, Garpsdal, Gronahlid, Breidabolstad (Stp- eks. i B. H. H.). Laxarvogr (Ba.). FI. D. tab. 2371: »Specimina delineata a Steenstrupio lecta«, C. acuta L. Findes hos Zo., men er ikke funden af andre. I folge Mohr er den meget hyppig, men han kan have forvekslet den med andre arter. 47 55. 52 Carex rigida Good. Almindelig. Eks. samlede af Stp. findes, i B.H. H. Jeg tog den ved Havnefjord, Esja, Svinedalen Brunnar og Berufjord, P. pudica Drej. Kollafjordarheidi (Stp.; eks, i B. H. H.). Anm, Denne art er synon. med C, saxatilis Wahlenb.; en 56. 57. 61. art med dette navn anføres af Gliemann, som også nævner C. saxatilis rigida, og af V., men da der intet autor- navn vedfojes, kan man ikke vide, om de mene den nævnte art eller C. saxatilis L. C. hyperborea Drej. Isl, (Stp.; eks. i B. H. H.). Rey- kjavik (Ba.). Thingvellir (Gr.).” Bockeler, som har bestemt mine eks., bemærker, at han ikke kan adskille den som art fra C. vulgaris. Om nogle eks., der lignede C. vulgaris, som jeg fandt ved Laugarne og i Svinedalen, og som jeg havde betegnet med nr. 10 og 11, bemærker han: »Beide (no. 10 und 11) stimmen mit C, turfosa (ich vergleiche Specimina von Upsala) mehr oder weniger ubereins, während no. 10 in Betreff der Früchte nun wieder der C, elytroides Fr. entspricht. Ich vermag in beiden — der C. turfosa und elytroides — nur Formen der viel gestaltigen C. vulgaris zu erkennen«. C. vulgaris Fr. Almind. (M.). Olafsdal, Armule, Krisuvik, Kollafjordarheidi (Stp.; eks. i B. H. H.). Reykjavik, Laxar- vogr (Ba.). Laugarn ved Reykjavik, Kleppholtreykir, Vand- faldet ved Sog o. fl. st. (Gr.). Nordfjord (Hal.). C. anguillata Drej. Reykholar (Stp.). Afb. i Fl. D. tab. 2846 efter Steenstrups eks. i B. H. H. C. Vahlii Schk. = C. alpina Sw. Kollafjordarheidi, Bri- amslek, Gronahlid (Stp.; eks i B. H. H.). Akreyri (Car.). C. atrata L. Reynivellir (M.). Latrum, Garpsdal, Glamuheidi (Stp.; eks. i B. H. H.). Thingvellir (Stp. Ba.). Akreyri (Car. !). C. pallescens L. Anfores af Zo. men er ikke funden af andre. C. pedata L. Anfores af Zo. og er genfunden af Dr. Lundgreen ved Myvatn. Anm. C. ornithopoda Willd. anfores kun af Gliemann og 62. 63. 64. 65. Hornemann, C. rariflora Sm. Geysir (M.). Krisuvik, Briamslæk, Reyk- holt, Stad under Snæfell, Okid, Olafsdal, Gronahlid, Hafnar- fjall (Stp.; eks. i B. H. H.). Laxarvogr (Ba.). Færgestedet ved Sog, Svinedalen (Gr.). Fl. D. tab. 2432: »Ex Islandia reportavit Steenstrup«. Seydisfjord (Hal.). C. capillipes Drej. Olafsdal (Stp.). Grimsnes ved Søg Færgested (Gr.). Afb. i Fl. D. tab. 2844 efter mine og Steen- strups eks. C. limosa L. Hyppig (M.). Reykholt (Stp; eks. iB.H.H.). C. irrigua Wahlenb. Hist og her (M.). Isl. (Stp. eks. i B. 414); | 53 66. Carex vaginata Tausch. Alm, Isl. eks. i B. H. H. Anm. Müller men ikke Zo. opfører C. panicea; måske mener han derved C, vaginata; Li. anfører C. panicea med var, vaginata; den forste er dog ikke funden med sik- kerhed. To andre arter findes hos Müller men ikke hos Zo,, nemlig C. atrata og C. globularis; den sidste mangler pa alle andre lister. 67. C. capillaris L. Reykjavik (M. Ba.). Snefellstrand, Sletta, Latrum, Gronahlid, Reykholt (Stp.; eks. i B. H. H.). Akreyri (Car.!). Berufjord (Hal.). Svinedalen (Gr.). Fl. D. tab. 2374: »& tenuior etiam in Islandias, ? CC. pilulifera L. Isl. (?) (Horn.). Maske den samme art, som C. montana hos Zo. og andre. ? ©, fuliginosa Schk. Isl. (König i følge Horneman). Der findes intet eks, i B. H, H.). ? CC. flava L. Anføres af Zo. men er ikke funden af andre. Anm. ©, depauperata Good. anføres tilligemed andre arter af Gliemann som funden af Mørch, men for så vidt disse kke findes opbevarede, ere de aldeles usikre; den første er C. vaginata Tauch. (M's. herb.). ? C. Pseudocyperus L. Anføres kun af Zo. ? +. hirta L. Det samme er tilfældet med denne art. 68. C. pulla Good, Stromsneshlid, Latrum, Reykholt, Armule (Stp.). Fl. D. tab. 2850 efter Steenstrups eks. fra Reykholt, der findes i B. H, H. 69, C. ampullacea Good. »The specimen sent me by Sir George Mackenzie is a slight variety with branched spikes « (Ho.). Isl. (Brynjulfsen in herb, Hornem. i B. H. H.). Hyp- pig (M.). ? ©, vesicaria L. Anfores af Zo. men er ikke genfunden. Typhacee. 70. Sparganıum angustifolium Mx. = S, hyperboreum Lest. Reykjavik, Reynivellir (M.). Arnardrangr (Stp.). Exemplarer i B. H. H. ere bestemte af Joh. Lange. Ba. -skriver, at eks., som han tog ner ved Reykjavik, synes at høre til S. minimum Fr., men han indrømmer, at de kunne here til S. angustifolium, en art, der ikke er vesentlig forskellig fra S. minimum ? 8. natans L. Den anføres af Zo. og skal efter Ba. findes i Solanders herb. . Mohr siger, at den pa flere steder bedæk- kede overfladen af Myvatn; men da Linnés artsnayn er kol- lektivt for flere arter, tor jeg ikke anse den for sikker. Fluviales, ? Potamogeton natans L. Laugarnes (S.). Gronnefjord (M.). Vithimyri (B. G.). Eks, i M’s. herb, kunne ikke med sikkerhed bestemmes, og jeg tor derfor ikke godkende arten som islandsk, er Ta 71. Potamogeton rufescens Schrad. Laugarne ved Reykjavik (Stp., hvis eks, findes i B, H. H.; Gr.). Vithimyri (B. G.). 72. P. nitens Veb. == P. curvifolius Hartm. Reykjavik (Kr., hvis eks. findes: i B. H. H., Gr.). ? P. lanceolatus Sm. Lidt vest for Reykjavik (Ba.). Lau- garne ved Reykjavik (B. G.). Ba. anforer med ? som synonym med denne art P. nigrescens Fr. I folge Hartm, er P. lanc. Sm. synon. med P, rufescens Schrad, y. minor, medens Pr; nigrescens er synon. med P. lanceolatus Wils. i Hook. Brit. Fl., ikke Engl. Bot. Babingtons art. er vistnok en var. af P. rufescens. 73. P. gramineus L. «. graminifolius Reykjavik (Gr.). BP. heterophyllus. Laugarne ved Reykjavik, Arnardrangr (Stp., eks. i B. H. H.). ? P, lucens L. Hafnarfjord (S.). Hyppig (M.; eks. i dennes herb. høre dog til P. rufescens.). 74. P. perfoliatus L. I følge Mohr alm, i Myvatn. Ikke sjælden (M.). Saudlaugsdal (Stp.; eks. i B, H, H.). ? +P. crispus L. Anfores af Zo. og vokser ifølge Mohr i sag vatn, men er ikke funden af andre. ? .P. mucronatus Schrad. (P. compressus Fl, D, tab. 203). Isl. (Hornem.). På Langes liste er den betegnet med ?. P. compressus anfores af Zo., men dette navn er kollektivt for flere arter. 75. P. pusillus L. Reykholt, Saudlaugsdal (Stp.; eks, i B. H. H.). Laugarne ved Reykjavik (Gr.). ? P. pectinatus L. Longafjord (M.; eks. i dennes herb. hører dog til folgende art). Vithimyri (B. G.). 76. P. marinus L, = P. filiformis Nolte pa Babingtons liste. Haynarfjord ($S.!). Arnardrangr, Saudlaugsdal (Stp.; eks. i B. H. H.). Reykjavik (Gr.). | 77. Zostera marina L. «. Sjælden, Isl. (M). #5, angusti- folia. Hafnarfjord (S.). Øfjord i Mængde (Mohr; hvilken form det er, anføres ikke). Stykkesholm (Stp., eks. i B. H. H.). Reykjavik (Ba.). Hrutafjord (B. G.). Alismaceæ. 78. Triglochin palustre L. Havnefjord (S.!). Reykholt (Robert). Hyppig (M.). Nord-Isl. (Stp., Kr., eks. i B. H. H.). Reykjavik (Ba. Gr.). Akreyri (Car.!), ? T. maritimum L. Reykjavik, Grennefjord (M.). Der findes intet eks, i B. H. H. Colchichacee. 79. Tofieldia borealis Wahlenb, Almindelig udbredt; jeg tog den ved Berufjord, Brunnar, Kleppholtreykir, Svinedalen, Geysir, Myvatn (Lg.). Steenstrups eks. findes i B- H. H. Vidarvig, Nordfjord (Hal.). 2 Anm, Baring-Gould har meddelt Ba., at han ved Grimestunga har fundet to arter Tofieldia og at han antager den ene 4 7 55 . for T. calyculata Willd.; men Ba, har ikke set eks- emplarerne og den er i højeste grad tvivlsom. Mohr be- retter, at Anthericum calyculatum findes i sa stor mængde, at den far skyld for en sygdom hos farene, men bade han og Zo. mene vist ved dette nayn T. borealis, Juncacee, ? 80. 8, 82. 87. 88. Juncus effusus L. fy ER af Z0., men kan være forvekslet med J. Balticus; det samme gælder om J. communis, som B. G. ifølge Ba. har fundet ved Reykjavik og Eyafjord, og hvorunder han indbefatter både J. effusus L. og J. conglomeratus L. J. filiformis L. Reykholar, Armule, Briamslæk (Stp.; eks. KBH: HH): | J. Balticus Willd. Laugarnes (S.). Voxhus (M.). Saud- laugsdal (Stp.). Reykjavik (Ba.). Upsalir (Hd.). Myvatn (B. G.). Ofjord (Kr.). Esja, Seljadalen (Gr.). Nordfjord (Hal... Eks. i B. H. H., samlede af M., Stp. og Kr., ere urigtigt etiketterede J. arcticus Willd. Denne anfores, som Ba. også gor opmærksom pa, pa de fleste lister efter Ho. Denne tilføjer endog: »Discovered by Sir George Mackenzie«. Da imidlertid J. Balticus mangler pa alle lister, skønt den er almindelig udbredt, er det sandsynligt, at alle de andre som J. arcticus betegnede eks., hore til denne art. J. triglumis L. Granfell, Hekla (S.!). Havnefjord (5. Gr.). Reykjavik (Stp., hvis eks. findes i B. H. H., Ba., Gr.). Geysir (Ba.). Akreyri (Car.!). Ved Laxelven (Gr.). Seydisfjord (Hal.). Havnefjord (Fru Knudtzon). | J. biglumis L. I følge Ho. alm. ved Reykjavik, hvor jeg slet ikke fandt den, Ba. fandt den heller ikke og bemærker, at det eneste eks., han har set, var samlet af Solander. Leirå (M.). Olafsdal (Stp., hvis eks. findes i B. H. H.). J. castaneus Sm. Armule, Grønahlid (Stp., hvis eks, findes i BUSH AE} J. trifidus L. Almindelig; jeg tog den ved Reykjavik og Esja, Myvatn (Lg.). Eks. samlede af Stp. iB.H.H. Tegar- horn, Berufjord (Hal.). J. alpinus Willd. Olafsdal, Sletta, Snæfellsstrand (Stp. eks. i B. H. H.), » Var. — J. nodulosus Wahlenb. Reykjavik (Gr.). J. lamprocarpus Ehrh, = J. articulatus L. Laugarnes (S.). Stykkesholm (M.). Isl. (Stp.; eks. i B. H.H.). My- vatn (B.G.). Kleppholtreykir, Laugarne ved Reykjavik (Gr.). Havnefjord (Fru Knudtzon). J. supinus Moench, Haynefjord (Fru Knudtzon). b. Forma pygmæa. Reykholt (Stp.; eks, i B. H. H.). Kleppholt- reykir (Gr.). Ba. anforer den fra Geysir og siger, at den er synon, med J, articulatus L.; denne er dog synon. med J, lamprocarpus Ehrh, 89. 90. ? 2 CR "Så Juncus squarrosus L. Anfores af Mohr som meget alm. ; han henviser til Fl. D. tab. 430, hvor denne art er afbildet. Arnarvatn (B. G.). Af andre er den ikke funden. J. compressus Jacq. — J. bulbosus L. Under sidste navn findes den hos Zo. Ifølge Ba. er den funden af S. ved Molar, Laugarnes og Geysir; Ba. anser den for synon. med J. Gerardi Lois. Da den ikke er genfunden, tør jeg ikke anse den for sikker, især da Ba. bemærker, at der ikke i britisk museum er eks., fundne af S. J. bufonius L. Havnefjord, Laugarne (S.! Gr.). Hyppig (M.). Reykholt (Stp., eks. i B. H. H.). Geysir (Ba.). Anm. J. stygius findes kun hos Müller, ikke hos Zo. Luzula pilosa Will. Findes hos Zo. Eyafjord (T. et G.). Kan være forvekslet med andre arter. 91. L. campestris D. C. Hyppig (M.). Isl. (Kr.). Reykja- vik, Esja (Gr.). 92. L. multiflora Lej. Gronahlid, Glamaheidi, Krisuvik, Syd- Isl. (Stp., eks. i B. H. H.). Reykjavik, Geysir, Rejnevalla- hals (Ba.). Havnefjord, Kuadalen (Gr.). Myvatn (Lg.). Nord- fjord (Hal.). | 93. L. spicata D.C. Havnefjord, Hekla (S.). Sletta, Reykholar o. fl. st. (Stp., eks. i B. H.H.). Reykjavik (Ba. Gr.). Akreyri (Car.). Berufjord (Gr.). Nordfjord (Hal.). 94. L. arcuata Wahlenb. Adelvik, Thorisengismule, Okid, Krisu- vik, Hredavatn, Sletta, Briamslæk (Stp., eks. i B. H. H.). Brunnar (Gr.). 95. L. confusa Lindenb. — L. hyperborea Blytt, non Hartm. » Sletta, Glamuheidi, Stromsnesheidi (Stp., eks. i B. H. H.). Smilaceæ. 96. Paris quadrifolia L. Havnefjord (S.! og Sy.!). Anfores af Zo., og Mohr skriver, at den skal findes flere steder i Skaptefjæld syssel. — Seythisfjord (Sy.!). Budir (Dr. Hjalte- lin 1868). Anm. Mohr opfører side 172 som nr. 124 og 125: »Con- vallaria bifolia (E. Olafs. 165 e), C. monophyllum, træffes i Deildartunga ved Hveren (Fl. D. 291)«. Ser man efter hos A. og Po. på det nævnte sted. står der imidlertid , efterat flere planter fra Borgarfjord syssel ere anførte: »e) Monophyllum eller Unifolium (som vi for have kaldet denne Urt) folio horizontali orbi- culari, leviter quinquies vel septies lobato, have vi ingensteds seet, uden i Deildartunga. kort fra den opvældende Hver .... Spor til Blomster kunde vi ei finde; men Urten ligner meest, efter Anseelse, Cotyle- doni palustri (den vilde) Sim. "Pauli Fl, D. p. 214 fig. 64,1conf. Fl. Sv. 221«. — I Fl. D. tab. 291 er virkelig Majanthemum bifolium afbildet, men beskrivelsen 23 À MM à "hos Po. og Ol. passer ikke paa denne, og ser man efter hos Simon Pauli, da er det ganske rigtigt Colyledon palustre eller Hy drocotyle vulgare, der er afbildet. Deildartunga er en gård i Reykholtdalen tæt ved Tungu- hver; ved en nærliggende varm kilde Kleppholtreykir fandt jeg selv H. wulgare. Der kan ikke være mindste tvivl om, at det er denne planteart, Po. og Ol. have set, og Majanthemnm bifolium er aldrig set på Island. Den gar dog igjen på alle bade gamle og ny lister undtagen på Vahls og er naturligvis beskreven som en islandsk plante af Hjaltelin. d Orchidee. ? 97. 98. 99. 100. Orchis Morio L. Anfores af Zo. og skal være funden ved Grimstunga af B. G. Da den ikke er funden af andre, bør den ikke godkendes. O. mascula L. Anfores af Zo. Hafnarfjord (S.). På vejen fra Havnefjord til Krisuvik (Ho. vol. I pag. 235). På samme vej fandt jeg O. maculata, med hvilken den måske er for- vekslet. O. maculata L. Hafnarfjord (S.). Thingvellir (Stp.). Geysir (Ba.). Seythisfjord og Hafnarfjordhraun (Sy.!). Steinstadr (B. G.!). Kuadalen mellem Reykjavik og Krisuvik, s. f. Thing- vallaso, Laugardalen mellem Reykjavik og Geysir (Gr.). Kalda (Fru Knudtzon). Var. fl. albo. s. f. Thingvallaso (Gr.). O. latifolia L. Anfores af Zo. | O. cruenta Müll. = O. angustifolia Wimm. var. cruenta. Reynivellir (M.). Eks. i M.s herb. hører dog ikke hertil, men er i følge prof. Lange sandsynligvis et spædt eks.. af O. maculata. ; Platanthera hyperborea Lindl. Syd-Isl. (Stp., eks. i B. H. H.). Ba. anforer en mængde voksesteder fra forskellige dele af øen, men en del af dem tilhøre muligvis folgende art: i torrede eks. kan de ikke kendes fra hverandre. P. Koenigii Lindl. Geitarhlid (M.). Hunavatn syssel (Kr.). Ved Lakselven, Svinedalen. Reykholtdalen (Gr.). Isefjorden” (Skibslæge Branner 1868). Myvatn (Lg.). Berufjord (Hal.). Burfellgja (Fru EN 8 Afb. i Fl. D. tab. 333: »Oxeraa Alting«. Habenaria albidaskR. Br. Stappen (M.). Stadarfell, Hreda- vatn (Stp., eks. i B. H. H.). Myvatn (T. et G.). Akreyri (Car.!). Horgasdal (B. G.). Berufjord (Hal.). .Coeloglossum viride Hartm. Geitarhlid (M.). Hredavatn (Stp., eks. i B. H. H.). Geysir (Ba.). Akreyri (Car.). Hor- gasdal (B. G.). Mellem Kuadalen og Krisuvik (Gr.). Myvatn (Lg.). Berufjord (Hal.). Burfellgja (Fru Knudtzon). Listera ovata R. Br. Hooker skriver vol. II s. 332: »I 58 possess the only specimen of this ever gathered in Iceland; it was found, at a place called Vik, by the son of Mr. Paulsen«. Den er ikke funden af andre; muligvis en fejltagelse. 102. Listera cordata R. Br. Ved Foden af Esja (Stp.). ? Neottia Nidus avis L. Hooker skriver vol. II s. 332: »Either this or a new species of Epipactis has been send me by Sir George Mackenzie, The specimen is destitute of its root, so that I cannot ascertain it with certainty«. »Rei- chenbach, the younger, has seen one from »Islandia austr«. fide Thienemann« (Ba.). ? Nigritella nigra Rihb. Anfores af Zo. men er ikke funden af andre. 103. Ophrys corallorhiza L. Mohr angiver, at han har fundet den i Fnioskedalen. Om O. Camtschatea, som Zo. optager, betegnet med ? horer hertil, ved jeg ikke. Müller har samme art uden ?. Findes hos Ba. under navnet Corallorrhiza innata R.Br. og er i følge den nævnte forf. funden af B. G. ved Laugarvatn og af Sy. ved Skagafjord. Da Ba. sely har set eksemplarerne, ma arten anses for sikker. C. Dicotyledoneæ. 1. Gymnosperme. Coniferæ. 104. Juniperus nana Willd. Havnefjord (S.!). Isl. (M.). Bri- amslek (Stp.). Vest for Skjaldbreid (Hd.). Arnarvatn, Grjot- Hals (B. G.). Skagafjord (Sy.!). Kuadalen (Gr.). Bur- fellgja (Fru Knudtzon). ? J. communis L. Anfores af Zo. og er i folge M. almindelig paa Isl., men den er vistnok forvekslet med forrige art, hvortil M’s og Stp’s eks. i B. H. H. høre. 2. Apetalæ. Ceratophyllee. ? Ceratophyllum demersum L. © Anfores efter Zo. | ae de fleste lister uden at være funden af andre. Callitrichinee. 105. Callitriche verna L. Havnefjord (S.). Reykjavik (M.). 106. C. stagnalis Scop. Reykholt (Stp.) Om eks., som ‘jeg fandt ved Reykjavik og ved Kleppholtreykir, kan det pa grund af deres mangelfulde udvikling ikke afgores, enten de here til "den første eller den anden af disse arter. | ? -C, autumnalis L. Findes hos Zo. og efter ham på de 59 fleste lister; den er dog af Vahl anset for tvivlsom og kan være forvekslet med en af de andre arter. -Betulinee. 107. 108. 109. ‚var. parvifolia Regel ad B. intermediam accedens. Myvatn Betula nana L. Almindelig. Krabbes eks. findes i B.H.H. Jeg tog den i Laugardalen, ved Surtshellir og mell. denne hule og Husafell. B. intermedia Thom. (in Rchb. Fl. excurs.) — B. hybrida Regel. — Meget almindelig; den danner udstrakte Krat- strækninger f. Ex. i Laugardalen, i Skorredalen N. f. Hvalfjorden, ved Surtshellir, Husafell, Kuadalen o. fl. st. Fl. D. tab. 2852: »Spec. 1 depietum in Isl. legit cel. Prof. Steen- strup. Fig. 2 ad Thingvalle Islandiæ legit cel. Prof. Babing- ton«. Morchs eks. fra Stadarstad i B. H. H. ere opførte hos Gliemann som B. fruticosa på grund af urigtig bestemmelse (M. in literis). B. odorata var. Friesii Regel (in D. C. Prodromo) og (Lg.). Joh. Lange det. Armule (Stp. Sorø Akademis herb.). 110.B. humilis Hartm. — B. alpestris Fr. Isl. (Stp. i Sore Akademis herb.). "Anm. Mørch nævner B. alba L. som sjælden pa Isl. og an- fører den fra Budarhraun; hans eks. findes ikke i B. H. H. og et eks. i hans eget herb. hører til B. intermedia. Babington anfører B. glutinosa Fr. som det eneste Birketræ pa Isl., da de to først nævnte arter kun ere buske, og han antager, at bäde M’s eks. og de af ham selv ved Thingvellir og Almannagja fundne høre hertil; desuden anfører han den som funden af S., B. G. og Sy.! Det er ikke muligt at afgøre, hvilke Birkeformer der ere de mest fremtrædende, før de ere nøjagtig undersøgte på de forskellige localiteter. Urticaceæ. 111. ? Urtica urens L. Eyafjord (B. G.). Skagafjord (Sy.!). Reykjavik (Ba. Ho. Gr.). U. dioica L. Både denne og forrige art findes hos Müller men er udeladt af Zo. »Voxede meget hei i en Bakke ved Gaarden Kalfanæs i Strande Syssel; Jorden var fed, da den alene bestod af Feieskarn, Aske og andet Udkast af Huset« (Mohr s. 215). Den angives fra Vatas-skard af B. G., men tør ikke betragtes som sikker. _ Salicineæ. ? 112. Salix pentandra L. Anføres af Zo. og efter ham på de føl- gende lister. Vahl optager den med tvivl. Thingvellir (B. G.). S. purpurea L. Anføres af den upålidelige Gliemann og fra Thingvellir af B. G., på hvis bestemmelser man ikke kan stole. S. lanata L. Graubakke, Stykkisholm, Budnestad (M., hvis eks. findes i B. H. H.). Eyafjord (T. et G.). Thing- 60 vellir (Ba.). Grimstungaheidi, Arnesyatn (Kr.). Mell. Hayne- fjord og Krisuvik (Gr.). Kalda, Burfellgja (Fru Knudtzon). ? Salix Lapponum L. Angives af Zo. og fra Eyafjordaf T. et G. 113.8. arenaria L. Vistnok synon. med S. repens L. y. ar- gentea. Angives af Zo. Vahlfjord (Hvalfjord?) (Ba.). Lejru- vatn (B. G.). ' Anm. S. repens angives af Zo. og af B. G. fra Eylifr og Ljosavatn. ? S. caprea L. Angives af Zo. »Blomstrede allerede sidst i April ved den østre Side af Gefjord kort fra Gaarden Kjobang, uagtet Sneen bedækkede det meste af Jorden«. (Mohr s. 218). Seljadal (B. G.). 114.8. phylicifolia L. Voxhus (M.)? Thingvellir (Ba. Gr.). Myvatn (Kr., eks. i B. H. H.). Kuadalen, Laugardalen i Birkekrattene (Gr.). Fl. D. tab. 2856: »Specimen 1 depictum ad Myvatn Islandiæ legit cel. Dr. Krabbe. 3 ad Thingvalle Islandiæ legit cel. Babington«. Burfellgja (Fru Knudtzon). ?.. 8. cinerea L. Skal efter Ba. være funden af P. et Z. og ved Ljosavatn af B. G. Selve B. tvivler om rigtigheden af disse angivelser. : ? S. myrtilloides L. Anfores af Zo. og skal af S. være funden ved Havnefjord. Den er ikke funden senere og be- tragtes af V. som tvivlsom. 115. S. glauca L. Stappen (M.). Rejnevallahals (Ba.). Eyafjord mell. Thingvellir og Geysir (Car.!). Thinge Syssel, Myvatn (Kr., eks. i B.H.H.). Lejravatn (B. G.). Skagafjord (Sy.!). Surtshellir (Gr.). Var. ovalifolia et var. alpina And. in D.C. Prod. et var. inter formam ovalifoliam et alpinam media. Myvatn (Lg.). Var. eller hybrid mellem S. glauca og S. phylicifolia (J. Lange det.). Laugardalen (Gr.). ? §. arctica Pall. Anfores af Robert (Voy. s. 340) som voksende ved Thingvellir kirke med 6 fod lange grene. Vahl anforer den som sikker: jeg tor dog ikke godkende den som islandsk. ? S. myrsinites L. Isl. (Zo.). Havnefjord (S.). 116. S. arbuscula L. Isl. (Hornemann). Eyafjord T. et G. Fl. D. tab. 2857: »Fig. 2 in Islandia australi legit cel. Dr. Krabbe«. Eks. findes i B. H. H. Thingvallahraun (Gr.). 117.S. ovata Ser. Reykjavik (Stp., i følge Langes liste). An- føres af Ba. fra Reinevalla-hals under navn af 8. Pyrenaica |, var. Norvegica. j ? §. reticulata L. Isl. (K.). Angives fra Olafsvik af M., hvis eks., som jeg har set, dog ikke horer til denne art, men til S. glauca var. ovalifolia (Joh. Lge. det.). 118.8. herbacea L. Meget alm. Eks. fra forskellige steder i B. H. H. ’ nt s,s Sud 61 Salix herbacea L. Var. fruticosa Fr. Thingvellir (Gr.). »Salix forma inter S. sarmentaceam Fr. et S. herbaceam L. ambigua; videtur S. sarmentacea /. rotundifolia And. (D.C. Prod.). AS. herbacea L. differt foliis maioribus, subtus opacis, nervis secundariis parallelis, margine subintegerrimis, stylo elongato! A S. sarmentacea differt pedicello vix nectarii longitudine«. Myvatn (Lg.). Meddelt af Joh. Lange. Anm. Pilearterne ere ofte meget vanskelige at kende fra hver- andre, især når de ere sterile. Flere af de anførte vokse- steder gælde derfor muligvis for andre arter end den, som de ere henforte til. Flere hos Gliemann og pä ældre lister anforte navne har jeg anset det for unodvendigt at anføre. Ba. siger, at der hos Hjaltelin findes opført en S. glabra; jeg kan ikke finde den i hans bog. Salsolacee. 119.Chenopodium album L. Brededal (Stp., hvis eks. findes OBS Bi Ho). 120. Atriplex patula L. Stadarfell, Bredeholir (Stp., hvis eks. i B. H. H.). Havnefjord, Reykjavik (Gr.). ? A. hastata L. = A. patula Sm. Anfores af Ba. fra Rey- kjavik, og han siger, at den er funden af Koenig, men Zo. anfører kun A. patula,, hvorved han vistnok vil betegne den Linneiske art; muligvis horer Babingtons ogsä hertil. _ 121. A. Babingtonii Woods. (Hjaltelin i Hornemanns herb. i B. H. H.). Om A. laciniata hos Zo. skal betegne denne art eller A. calotheca Fr. kan ikke afgøres, da Koenigs herb. desværre er gäet tabt. Polygonee. 122. Rumex domesticus Hartm. Budnestad (M.). Reykholar (Stp.). Reykjavik (Ba. Gr.). Den er almindelig, og jeg an- tager med Ba. at det er denne art, som Zo., Mohr o. fl. be- nævne R. acutus. — Fl. D. tab. 2349; »In Islandia«. 123.R. Acetosa L. Overalt alm. (M.); især i det sydlige Isl. (Kr., eks. i B. H. H.). Jeg tog den ved Berufjord. — Vi- darvig, Thistillfjord (Hal.). 124, R. Acetosella L. Overalt alm. (M.). Jeg tog den ved Reykjavik (Gr.). Eks. fra Stp. i B. H. H. 125. Oxyria digyna (L.). Campd. Almindelig; jeg tog den ved Reykjavik og Berufjord. Eks. fra Stp. i B. H. H. : Vidar- vig (Hal.). 126. Polygonum viviparum L. Meget almindelig. Jeg tog den ved Reykjavik, i Kuadalen og ved Berufjord. Eks. fra Stp: > BH EH: Anm. P. Bistorta L. findes kun hos Ho., der siger, at roden "ofte bliver spist rå og blandet i brødet. Denne medde- lelse hidrører åbenbart fra en misforståelse af Ol. og Po. s. 432, hvor der står: »Korn-Sura er Linnæi Polygo- 62 num bistorta foliis lanceolatis alternis. Af dens saakaldte Korn, eller Bulbi scapi bereedes her Brod og Grod. Naar disse Bulbi ere modne og færdige at falde af, samles de og vindterres...« Her tales åbenbart om P. viviparum. 127. Polygonum lapathifolium L. Isl. (Stp.). Eks. findes iB. H. H., forst bestemte som P. Persicaria, senere som P. 1a- pathifolium var. Anm. Pä de fleste arter findes opfort P. Persicaria L., P. amphibium og P. Hydropiper L,, som dog ikke ere fundne senere og derfor ere meget tvivlsomme; det samme gælder om P. Convolvulus, der i folge Gliemann skal være funden af M., som erklærer angivelsen for urigtig (M. in literis). 128. P. aviculare L. forma latifolia et angustifolia. Overalt al- mindelig. Jeg tog den ved Berufjord og Reykjavik. Eks. fra Stp. i B. H. H. Nordfjord (Hal.). 129. Koenigia Islandica L. Almindelig. Jeg tog den ved Beru- fjord, Reykjavik og Haynefjord. Fl. D. tab. 418: »In Islandia detexit sæpius laudatus F. G. Koenig...«. Eks. fra Stp. i B. H. H. 3. Gamopetalæ. Plantaginee. 130. Plantago maior L. Havnefjord (S.!). Geysir (M. og Ba.) Seythisfjord (Sy.!). Laugarnes (Sy. Gr.). 131.P. media L. Anfores af P. et Z. og af Li. Reikiahvererne, Olvesid (Stp.). Mangler i B. H. H. 132.P. lanceolata L. Isl. (Zo.). Saudlaugsdal (Stp.). 133.P. maritima L. Hyppig (M.). Reykholar (Stp. eks. i B. H. H.). Almindelig, men fra flere voksesteder kan det ikke afgøres, om eks. hore til denne eller til følgende af Joh. Lange opstillede art (Gr.). Keflavik (Fru Knudtzon). 134. P. borealis Lge. Isl. (Hornemanns og Liebmanns herb.). Reykjavik, Laugarnes ved Reykjavik (Gr.). Borgarfjord (Hal.). Keflavik (Fru Knudtzon). Denne art, der også er funden i Gronland, er mest beslegtet med P. alpina L.; den art, som anfores af Ho. fra Thingvellir under dette nayn, horer muligvis til P. borealis. Efter eks. i Hornemanns og Liebmanns herb. er den afbildet i Fl. D. tab. 2707 og beskrevet af prof. Lange. ? P. Coronepus L. Anfores af Ol. og P. og Zo. og efter ham pa de fleste lister, men den er ikke genfunden. ? \Littorella lacustris L. » There is a specimen of this, but without any locality, amongst Solander’s Icelandic plants in the British Museum. But that is scarcely sufficient autho- rity for adding it to the flora« Babington. Plumbaginee, rs 135. Armeria maritima Willd. Hyppig lige til den evige sne (M.). Stadarfell (Std., eks. i B. H.H.). Reykjavik (Ba. Kr.). AN, So ” Skagafjord (Sy.). Det indre Isl. (Kr... Esja (Gr.). Nogle af de anførte voksesteder høre muligvis til følgende art. 136. Armeria Siberica Turcz. Berufjord (Gr.). Myvatn (Lg.). Fl. D. tab. 2769: »Etiam ex Islandia specimina vidi«. Eske- fjord (Hal.). Keflavik, Reykjavik (Fru Knudtzon). Valerianeæ. 137. Valeriana sambucifolia Mikan. Geysir, Reykjavik (M.). Prof. Joh. Lange har set M.s eks., der ikke findes i B. H. H. — V. officinalis hos Zo. o. fl. hører vistnok til den nævnte art. . ' Dipsacee. 138. Succisa pratensis Moench. Isl. (Zo. Stp., eks. i B. H. H.). Mell. Arnardrangr og Hofdabrekka (Stp.). Anm. P. et Z. angive Scabiosa alpina fra Isl. og Gliemann anforer den efter Ho., hos hyem den slet ikke findes. Synantheree. 139. Tussilago Farfara L. Anfores først af Vahl. Isl. (Thor- arensen i Hornemanns herb. i B. H. H.). Eyafjord (T. et G.). - »Common in low spots« (B. G.). 140. Erigeron alpinus L. Almindelig. Flere eks. i B. H. H. Den forekommer ofte med enlige blomsterkurve, og det er vist slige eks., som pa flere lister benævnes E. uniflorus og ikke Linnés art af dette nayn, som jeg ikke har set pa Is- land. I Fl. D. tab. 292 er E. alpinus afbildet efter Koenigs eks. under nayn af E. uniflorus. Var. flore albo. Esja, Svinedalen (Gr.). Myvatn (Lg.). ? Bellis perennis L. Seythisfjord (Sy.). Babington skriver herom: »These are the only specimens that I have either seen or heard of from Iceland. They were sent by a collector of flowers not a botanist, to Mr. Symington, who gave a few to mec, 141. Achillea Millefolium L. Fundet pa mange steder, Eks." fra Thorarensen i B. H. H. Var. lanata. Myvatn (Lg.). Nordfjord (Hal.). ? A. Ptarmica L. Isl. (Hornem. herb.). Den mangler i B. H. H. S. sà den i Paulsens herb. (Ba.). ? Anthemis Cotula L. Isl..(P. et Z.). Myvatn (B. G.). 142. Matricaria inodora L. var. borealis Hartm. Havne- fjord (M.). Reykjavik (Kr., eks. i B. H. H. Gr.). Anm. Ba. anfører M. maritima L. som funden af ham selv ved Reykjavik og af andre pä forskellige steder; den anføres også af Ho. tilligemed forrige art, som den dog vistnok er bleven forvekslet med. ? Artemisia vulgaris L. I folge Ba. så Solander eks. heraf i Paulsens herbarium. 143. Gnapholium uliginosum L. Reykjahvererne (Stp.). » Geysir (Ba.). Akreyri (Car.). 144. 145. 146. m x 64 Gnaphalium Norvegicum Gunn. Fundet på mange steder f. eks. Lejrå (M.). Isl. (Stp"i B.H.H.). Brejddalsheidi (Hd.!). Skagafjord og Skardshejdi (Sy.!). Budir (Dr. Hjaltelin 1868). — Det er vistnok den samme art, som af Zo. kaldes Gna- phalium sylvatico affine, og som efter isl. eks. er afbildet i Fl. D. tab. 254. Pa Hookers liste anføres bade G. sylvaticum og G. fuscatum, hvilken sidste er synon. med G. Norveg. G. supinum L. Midalr (M.). Armule, Briamslek, Hofda- brekka (Stp., eks. 1 B. H. H.). Eyafjord (Car.). Skagafjord (Sy.!). Myvatn (Lg.). Vistnok den samme som G. alpinum hos Zo. og i Fl. D. tab. 332: »In Islandie alpibus«. Ba. anforer Antennaria alpina som funden af Koenig, og han siger, at Solander har set den i Paulsens herb. Pa Zoégas liste findes imidlertid kun Gnaphalium alpinum, og A. alpina er aldeles usikker. e ù Antennaria dioica Gert. I følge Ba. er der eks. i Solanders samling. Senecio vulgaris L. Isl. (Zo.). Solander så det i følge Ba. i Paulsens herb. og B. G. siger, at den er alm. i Hei- thies (?). Den er ikke funden af andre. Zo. kan næppe have forvekslet den med nogen anden art. Anm. 8. sylvaticus L. ogeS. Jacobæa L. angives af B.G. 150. ligeledes fra Heithis; den sidste også fra Reikium af S. De ere højst tvivlsomme, ligesom Centaurea Cyanus, som S. har set i Paulsens herb. og Carduus acan- thoides, som Hornemann angiver at være funden af - Koenig og C. lanceolatus, som anføres af Zo. Carduus arvensis Curt. $S. så den i folge Ba. i Paulsens herh. Zo. anforer den under navn af Serratula a. C. heterophyllus L. Olafsen og Povelsen sige pag. 679, at den vokser ved Ofjord; den er ikke funden af andre og højst tvivlsom. — à : ‚Leontodon autumnalis L. cum var. Taraxacı. . Alm. på Island; eks i B. H. H. ‚Taraxacum officinale Web. "Almindelig. Jeg tog den — ved Reykjavik og Berufjord. .T. palustre C. D. Isl. (M.). Reykjavik (Gr.). Ba. mener, at de af ham samlede eks. hore til T.officinale var. obliquum Fr. Crepis præmorsa Tausch. Anfores af Zo. og skal i følge Ba. af S. være funden ved Havnefjord. Senere er den ikke funden. Hieracium Pilosella L. Havnefjord ($.). Briamslæk (Stp.). Mangler i B.H.H.; måske forvekslet med folgende art. H. floribundum Wimm. Stadarfell (Stp.). Snæfellsnæs Syssel (Kr., eks. i B. H. H.). Esja, Havnefjord, s. f. Thing- yallaso (Gr... Afb. i Fl. D. tab. 2839 efter eks., der ere samlede af Stp. og af mig. a H. Auricula L. Isl. (Zo.). Havnefjord (S.1). Mohr siger, a > ’ “te » « 7 x E. ig le É: 4 a 65 = at den vokser ved ved Myvatn og mange steder pa osterlandet. Den er ikke senere funden. 151. Hieracium alpinum E. Stappen (M.). Stadarfell (Stp., eks. iB. H. H.). Geysir (Ba.). Den sidste tilføjer: »My solitary specimen seems to belong to the H. holosericeum (Backh.), which I believe to be distinct from the true H. alpinum«. 152. H. murorum L. Almindelig. Ba. mener, at den af ham og andre fundne art, der pa hans eldre liste er opfort som H. Lawsoni, er H. cesium Fr., og han mener, at den som H. murorum pa forskellige lister opførte art hører hertil. Eks. i B. H. H., samlede af M., Stp. og Kr. høre dog til H. murorum. Anm. Ved et eks. af H. prenanthoides Vill. anfører Horne- mann, at det måske er fra Isl. Campanulaceæ. i 153. Campanula rotundifolia L. Hist og her (M.). Sletta, _ Gronahlid (Stp., eks. i B. H. H.). Berufjord (Hd.!). Sey- thisfjord og Skagafjord (Sy.!). Efter Mohr skal den være alm. i Mule Syssel. Afb. i Fl. D. tab. 2711 efter Steenstrups eks. fra Sletta som var. see LE arg var. er funden ved Nordfjord (Hal.).. ? C. patula skal være funden af Olavius mell. Vapnafjord” og Fliotsdal herred (Mohr.). Rubiaceæ. ; wy 154. Galium boreale L. Almindelig. Jeg tog den ved Esja, s. f. Thingvallaso og ved Geysir. Eks. fra Thorarensen i | B. H. H: a _ Anm. G. Aparine anfores kun af Ol. og Po., P. et Z. og af By. G: ? G..Mollugo L. Havnefjord (S.). Isl. (Zo.) Et eks…i B. H. H., taget af Thorarensen, hører til folgende art. 155. G. verum L. Almindelig. Jeg tog den ved Laxelven og Havnefjord. Eks. fra Kr. i B. H. H. ? G. saxatile L. I den sydlige del af-Isl. (Ld. i folge med- delelse af Gudmundson). Vahl betragter den som sikker. Mäske forvekslet med folgende art, som V. betegner som tvivlsom. 156.H. silvestre Poll. Almindelig; eks. fra Stp. i B. H. H. + Jeg tog den ved Laxelven, i Svinedalen, Reykholtdalen og ved Berufjord. Vistnok hører G. pusillum hos Ho. hertil. JT -@. trifidum L. Isl. (Hornemanns herb.); den findes ikke ois Fie By. i " 157,6. uliginosum L. Hist og her (M.). Laugarne ved Rey- Le kjavik (Gr.). : ? Gy palustre L. Anfores af Zo. og efter ham pa de følgende lister. V. anser den for sikker. oe yw entiana detonsa Rottb. Snefellsjokel nærved den evige sne (M.). Isl. (Zo. Stp., eks. i B. H. H.). Holar og Hvita Bot. Höggkr. 2 r. IV. Journ. d. bot. 1874. 5 > + i ra 159. 160. 161. 162. 163. 66 (B. G.!). Afb. i Fl. D. tab. 317. efter Koenigs eks. fra Bessestad og Ness under navn af G. serrata. Zo. kalder arten fra de nævnte voksesteder” G. bavarica; den er synon. med G. detonsa. 40% Gentiana aurea L. = G. involucrata Rottb. Orebakka, Bessestad, Rangarvalla, Hlidarendi (S.!). Olafsvik (M.). Saud- laugsdal, Gronahlid, Thingmannahejde, Sletta, Latrum (Stp.. eks. i B. H. H.)4 Fl. D. tab. 344. Den synes at være alm. G. nivalis L. Almindelig. Jeg tog den ved Reykjavik og Husafell. Berufjord (Hal.). Eks. i B. H. H. G. campestris L. Fundet på mange steder. Eks. fra Thor- arensen i B. H. H. fl. albo. Reykjavik (Kr.). Havnefjord, Esja (Gr.). Bur- fellgja (Fru Knudtzon). G. Amarella L. Fundet på mange steder. Eks. fra Stp. i B: .Hy HB: G. tenella Rottb. Bessestad og Hlidarende (Zo.). Lejrä (M.). Briamsleek, Latrum, Adelvik (Stp.). Myvatn (Kr., eks. ti B.H.H.Lg.). Ved Isefjorden. (Dr. Branner 1868). Fl. D. "A 164. tab. 318. nm. G. verna og G. Pneumonanthe, som anføres, den første af Ol. og Po. og af Mohr, den sidste af P. et Z., ere aldeles usikre. : E Pleurogyne rotata Griseb. = Swertia sulcata Rottb. Fundet på forskellige steder f. eks. mell. Reykjavik og Thing - vellir (M.). fjord (Kr., eks. i B.H.H.). Isefjord (Skibslege "Branner 1868). Fl. D. tab. 343 efter islandske eks. 165. Menyanthes trifoliota L. Almindelig. Labiatæ. 166. LA Thymus serpyllum L. Funden på mange steder; jeg tog den ved Berufjord og Reykjavik. Geysir (Kr., eks. i B. H. H.). Var, borealis. Borgarfjord. Seydisfjord (Hal.). ‚Brunella vulgaris Moench. Isl. (Robert i B. H. HJ). Reykjavik (Kr.). Laugarne ved. Reykjavik (Ba. Gr.). -Nær sydkysten (Ld.!). Kalmanstunga, Arnarvatn (B. G.).0' Sey- thisfjord (Sy.!). Havnefjord (Gr.). Budir (Hjaltelin 1868). Lamium amplexicaule L. Isl. (Stp.). Eks. findes i B. H. H. L. purpureum L. Geysir (S.). Hnausar (B. G.). Måske à v + forvekslet med L. intermedium, som jeg, for så vidt det mangel- - fulde eks. er rigtig bestemt, fandt i en have i Reykjavik. 9 L. album L. Hnausir d. e. Hnausar (B. G.). *. 169.Galeopsis Ladanum L. Isl. (Zo.). Afb. i Fl. D. tab. 1757: »In campis et agris ... Islandiæ«. TE bu, 170. Tetrahit L. Isl. (Zo.). Skalholt (S.). Geysir (Ba.). Holar (B. G.). Reykjavik (Sy.!). Es LE 12 Stachys silvatica L. Isl. (Hornemann ; mangler i B. H. H.). Fnjorhadalr d. se. Fniosskedal (B. G.). “ ke N | Does ? Echium vulgare L. Solander sa i folge Ba. et eks. i Paulsens herb. Olafsen og Povelsen sige (Pag. 430), at den vokser s. f. Thingmannaheide. _ 171.Stenhammaria maritima Rchb. „Alvesä (Zo.). Voxhus (M.). Esjestrand ved Mogilsä (Stp., eks. i B. H. H.). Q@re- bakke (Kr.). Myvatn (T. et G.). Seythisfjord (Sy.). Rey- kjavik (Ba. Gr.). Eifferso, en Ø ved Reykjavik (Kr. Gr.). Engey ved Reykjavik (Fru Knudtzon). ? Myosotis palustris With. Havnefjord, Granfell (S.). Hof i Vatnsdal (B. G.). 172. M. arvensis Hof. Adele. Jeg tog den ved Reykjavik "og fik den af Dr. Hjaltelin fra Budir. Eks. fra Kr. i B. H. H. Havnefjord (Fru Knudtzon). 173. M. versicolor Ehrh. Isl. (Stp.). Reykjavik (Ba. Gr.). 174. M. stricta Link. Stadarfell, Stikkesholm (Stp., eks. i B. H. H.). Anm. M. collina Hoff. anføres kun af P. et Z. og efter dem af i.; den er aldeles usikker. i Polemoniaceæ. 175. Diapensia Lapponica L. Stadarstad (M.). Isl. (Stp.). Mellem Reykjavik og Thingvellir Em} Isl. (Horn. herb. i B. H. H.). Scrophulariaceæ,. ? Digitalis purpurea L. I Hornemanns herb. findes et eks., | som angives ab være fundet på Isl. af Brynjulfsson. 176. Limosella aquatica L. Olvesid, Fjallabækkevejen (Stp., eks.i B. H. H.). . Berufjord (Thienemañn i Ak ie herb.). Kleppholtreykir fre ved den varme kilde (Gr.). 177.Pedicularis flammea L. = P. Øderi em Ba. Ved Kraflen og Myvatn (Zo.). Gejtarhlid (M.). Briamslek, Garps- . dal, Ok (Stp., eks. i B. H. H.). Grimstungahejdi (Kr.). Akreyri (Car.!). Brunnar (Gr.), 178. P. palustris L. Isl. (Stp.). Mikliber (B. G.). ? P.sylvatiea L. Havnefjord, Molar ($S.). I følge B. G. alm. 179. Rhinanthus minor Ehrh. Almindelig. Jeg tog den ved Reykjavik. Eks. fra Kr, i B. H. H. 180. Bartsia alpina L. Almindelig. ieee den i Kuadalen, — » ved Brunnar o, fl. st. Kalmanstunga (Kr. i Be H.). Sey- thisfjord, Vidarvig (Hal.). Peck 181. Euphrasia officinalis L. var. gratter (Joh. Lange det.). Isl. (M. Kr., eks. i B. H. H.). Reykjavik, Thingvellir, Hayne- "fjord (Gr.). : ? E, parviflora Fr. Havnefjord (S.). Olafsvik (M.). Besse- stad (Kr.). Breiddalsheidi, Utsalier (Upsalir? Hd.!). Thing- vellir (Sy.!). Grimstunga (B. G.). M’s og Kr’s eks. hen- -fores nu af Joh, Lange til E. officinalis var. arctica (Rostrup: Færøernes Flora 547), og de af andre samlede eks. hore mäske , også hertil, * # | + a br 2 ba F ta 4 68 ? Veronica Marilandica. Anfores af Zo. ; Hornemann an- tager, at den er synon. med V. peregrina, under hvilket navn den findes på flere lister. ? \V. spicata L. Angives af P. et Z. ? V. Anagallis L. Anfores af Zo. men er ikke genfunden. 182. V. scutellata L. Isl. (Zo.). Havnefjord (S.). Jeg har noteret den med ? fra Laxelven. 183. V. Beccabunga L. Anfores af Zo. o. fl. Reykum (Stp., ‘ 18B. H. H.), Thingvellir (Sy.!). 184.V: officinalis L. Funden pa mange steder; jeg tog den ved Esja. Et meget stort og kraftigt eks. har Dr. Hjaltelin 1868 taget ved Budir. Eks. fra Stp. i B. H. H. 185. V. saxatilis L. Almindelig; eks.iB.H.H. Jeg tog den ved Esja og Berufjord. Fl. D.tab. 342: »In Islandia Oxaraa Alting«. 186. V. alpina L. Almindelig; eks. i B. H. H. Jeg tog. den ved Svineskarv og s. f. Thingvallaso. 187. V. serpyllifolia L. Alm. Jeg tog den ved Reykjavik. Gardir (Kr. i B. H. H.). i. Lentibulariæ. 188. Pinguicula vulgaris L. Meget almindelig. Islandske eks: i B. H. H. ? P. alpina L. Mohr skriver: »bley mig tilsendt af en Chi- rurgus Hr. Petersen, som har fundet den ved en Præstegaard tæt ved Fjeldene i Borgarfjorden«. Den er ikke funden af andre. Primulaceæ. | æt Primula farınosa L. Anfores af, Olafsen, der skriver: »P. (farinosa) flore rubro (Fl. Lapp. 70), i Guldbrynge-Syssel, er ogsaa var.«, og af Mohr, der siger, at han har fundet den ved gården Kiarna i Ofjord og i stor mængde »i Hollte- Myren oven for Krossnes, som ligger noget uden for Handels- stedet Ager-Øre«. Han siger, at den stemmer .overens med eks. fra Danmark, men at den kun er halv så stor. Det er ikke usandsynligt, at det er P. stricta eller P. Scotica. ? P. stricta Hornem. Hornemann anfører den med tvivl som funden af Olafsen. Eyafjord (T. et G.), som kalde den P. Hornemanni. | Anm. Lysimachia Nummularia og Anagallis arvensis så i folge Ba. Solander i Paulsens herb.; i dette har der uden tvivl været planter, som ikke have vokset på Is- M land. Primula elatior opføres som usikker af V. 189. Trientalis Europæa L. Eydar ved Lagarfijot (T. et G.). I følge Ba. har den -afdode M. J. Gay meddelt ham, at der findes et eks. fra Stykkisholm i Paris herb. . Gliemann siger, ‚at den er funden af M., som dog protesterer mod angivelsens rigtighed (M. in literis). Nordfjord, Eskefjord (Hal.). ? Glaux maritina L. Vokser i.folge Olafsen pa Leirå Ey (OI. og Po.s Rejse s. 166). Eyafjord, Midfjord (B. G). ES DR Es ud ” + te | 69 Ericineæ. ?. Arctostaphylos alpina Spr. Den anføres af Zo, men er ikke genfunden. 190. A. Uva ursi (L.) Spr.” Almindelig. Isl. eks. i B. H. H. … Jeg tog den i Kuadalen og s. f. Thingvallaso. 191. Andromeda hypnoides L. Anfores fra mange steder. Eks. tagne af Stp. ved Ok i B. H. H. Nordfjord, Seythis- _ . fjord (Hal.). 192.Calluna vulgaris Salisb. Isl. (Stp.). Ofjord (Kr. eks. i B. H. H.). Kuadalen (Gr.). Eskefjord (Hal.). 193. Erica Tetralix L. Isl. (Thorarensen i Hornemanns herb. i B. H. H.). Hist og her (M.). Anm. E. cinerea anføres i folge Ba. af S. som funden ved Granfell. Ba. siger, at Morch anforer den fra forskellige steder; dette må bero på en misforståelse, da der ingen eks. findes i B. H. H. og den mangler i M's herb. 194. Loiseleuria procumbens Desv. Funden på mange steder. Eks. tagne af Kr. mellem Reykjavik og Ørebakke i B. H. H. Vedfjord, Vidarvig, Seydisfjord (Hal.). Jeg tog den i Kua- dalen og s. f. Thingvallasøen. ? Rhododendron Lapponicum Wg. Anfores af V. som sikker. Kalmanstunga (B. G.). 195. Ledum palustre L. Isl. (Stp., i B. H. H.). V. opfører den under navnet L. latifolium. 196. Vaccinium Myrtillus L. Havnefjord (S.). Thingvellir, Voxhus, Gronnefjord (M.). Siglufjord (T. et G.). Skagafjord (Sy.!). Seljadalen, s. f. Fiengvallase (Gr.). Nordfjord, : Sey- disfjord, Eskefjord (Hal.). 197. V. uliginosum L. Funden på mange steder. Isl. eks. i B. H. H. Jeg tog den s. f. Thingvallassen og forma minor i Kuadalen. : Var. pubescens Wormskj. Reykholar (Stp.). 198. V. Vitis Idea L. Isl. (Stp.). Sumpe ner ved Uxahver eller Oxehver i Nordisl. (B. G.). i ? V. Oxycoccos L. Isl. (Zo.). Sumpe nær ved Uxahver (B. G.). Den er ikke funden af andre. tie 4, Eleutheropetale. Umbellifere. : 199. Hydrocotyle vulgaris L. Skalholt og Reykium (S.). Kleppholtreykir lige ved den varme kilde (Gr.). 200. Angelica silvestris L. Havneford (S.). Berufjord (Hd. !). Little Arnarvatn (B. G.). Borgarfjord Syssel (Kr.). Skaga- fjord (Sy.). Ved Laxelven (Gr.). Eks.tagne af Stp. i B. H. H. 201. Archangelica officinalis Hoffm. Bredefjord (Ol. et Po.)+ Myvatn (B. G.). @fjord i en have (Kr., eksi B. H. A). Hist og her (M..Stp.). at a wel = . | 10 ? Imperatoria Ostruthium L. Anfores af Zo., og af Ol. og Po. fra Flatø og Reykholt, men er ikke funden af andre. 202. Haloscias Scoticum Fr. Skardshejdi (Ho. I. Tom. s. 323). .— .Stappen,. Østisl. (M., eks. i B.H.H.). Budir (Hjaltelin 1868). ? Ægopodium Podagraria L. Anfores kun af Ol. og Po. s. f. Thingmannahejde. 203. Carum Carvi L. Vido ved Reykjavik (M.). Isl. (Robert i B.H.H.). Thingvellir (Ba.). Skagafjord og Reykjavik (Sy. !). . Laugarnæs (Gr.). Måske oprindelig dyrket. Anm. I følge Gliemann har Ho. fundet en C. arcticum, som dog mangler på hans liste, Araliaceæ. i 204. Hedera Helix L. Isl. (Brynjulfsson i Hornemanns herb.). . Borg i Vithidal (B. G.). Gliemann siger, at den er funden af M., som nægter at have fundet den (M. in literis). Corneæ. 205. Cornus bee De SER Gronnefjord (M.). Briamslek (Stp., hans eks. findes i B. H. H.). | Crassulaceæ. å 206. Rhodiola rosea L. Almindelig. Jeg tog den ved Beru- fjord, Thingvellir og mell. Haynefjord og Krisuvik. Skagefjord på huse (Kr. i B. H. H.). Vedfjord (Hal.). 207. Sedum villosum L. Almindelig. Islandske eks. i BH.H. ? S. Angelicum® skal efter Gliemann være funden af M., som protesterer mod rigtigheden af angivelsen (M. in literis), og B. G. siger, at han har fundet den ved Reykir. Anm. S. album har $. set i Paulsens herb. Ho. anføres S. | saxatile som funden af ham sely: hvilken art han mener, vides ikke. 208. S. acre L. Havnefjord (S.), Sletta og Stadarfell (Stp., eks. i B. H. H.). Skagafjord (Sy.!). Esja (Gr.). 209. S. annuum L. Stadarfell og Armule (Stp., eks. i B. H. FE): Budir (Hjaltelin 1868). ? S. rupestre anføres af Zo. men er ikke genfunden. 210. Bulliarda aquatica D, C. Ved. Laugervatn (Zo.), Isl. (Stp., eks. i B. H. H.). i À Saxifragaceæ. 211. Saxifraga Cotyledon L, Zo. anfører den som funden ved Hekla af Koenig. Brunnir (B. G.). Heydalir i Breiddalr (T. et G.). Et eks., der har tilhørt Vahl, og som er taget på Isl. af Robert, findes i B. H-H, ? 8. Aizoon L, Hafnarfjell (Stp., i folge J. Langes liste). Da der ingen eks. findes i B. H. H., ved jeg ikke, om den er _. . synon, med $. Aizoon Jaeg. eller med forrige art. 212.8. oppositifolia L. Almindelig. Jeg tog den ved Esja og Syineskary. Isl. eks. i B. H. H. Seydisfjord (Hal.). 213. S. hypnoides L. Almindelig. Jeg tog den ved Esja, Svine- 222. 223. .S. cernua L. Almannagja (Ho.):… Graubakke 0. f. Things- 71 "1 skarv og ved Vandfaldet ved Sog.. Fl. D. tab. 348: In Islandia ad rivulos alpinos«. Eks. tagne af Stp. findes i B) HE N .Saxifraga cæspitosa L. Almindelig. Jeg tog den ved Reykjavik, ved Berufjord og mellem Havnefjord og Krisuvik. Eks. tagne af Stp. findes i B. H. H. B. Groenlandica (L.). Reykjavik, Olafsvik (M.). S. petræa L.? Den anføres med tvivl af Zo. fra Oxera Alting og i følge Ba. ligeledes af S.; ikke desto mindre optages den af Ho. som sikker. E , 7 . S. tridactylites L. Oxeraa Alting (Zo.). Granfe!l (S. !). Thingvellir og Myvatn (B. G.). Da Ba. har set eks., maa den betragtes som sikker. vellir (M.). Hnausar i Hunavatn syssel (Kr.). Hertil hører S. bulbifera, som med ? anføres af Zo. Han henviser til Fl. D. tab. 390, hvor den er afbildet. Også T. et G. anfører den fra Husavik og mellem Skinnastadr og Grimstadr. i .S. rivularis L. " Almindelig: Isl. eks. findes i B. H. H. - $. granulata L. Gliemann siger, at den er funden af M. men den mangler i dennes samlinger. ‚S. nivalis L. Almindelig. Jeg tog den ved Esja, Svine- skarv, Thingvellir, Havnefjord, Seljedalen, Bårdshellir og Surts- hellir. Isl. eks. i B. H. H. Var. tenuis Wahlenb. Isl. (Kr.). ).S. stellaris L. Almindelig. Jeg tog den i Seljedalen, Syineskary, Brunnar og vandfaldet ved Sog. Isl. eks. i B. H. H. . S. Hirculus L. Alm. Jeg tog den ved Esja, i Seljadalen og ved Surtshellir. Isl. eks. i B. H. H. Berufjord (Hal.). .S. aizoides L. . Nær ved Holmar ved Reydarfjord. Lons- -heidi nær ved Stafafell og mellem Skinnastad og Grimstad (T. et G.). Isl. (Stp.). Breiddalsheidi og Jokuldal ner Stafafell (Hd.!). Eks. tagne af Thorarensen findes i B. H. H. Beru- fjord (Hal.). Anm. Pa de ældre lister findes flere arter, som enten ere synon, med andre eller ere usikkre, da de ikke ere genfundne. S. autumnalis hos Zo. er synon, med S. aizoides;, han anfører også S. punctata. S. palmata hos Ho, er formodentlig en større var. af S. cæspitosa. S. de- cipiens, som M, i folge Gliemann har fundet pa Isl., hører også til S. cæspitosa. Ho. angiver selv at have fundet S. tricuspidata, som ikke er taget af andre. Ranunculaceæ. Thalictrum alpinum L. Hyppig. Isl. eks. i B. H. H. Batrachium Drouetii (Schulz) Nym. Joh. Lange det. Esja (M.). Reykjavik (Kr. Gr.). Ba. henforer eks., tagne en mil vest for Reykjavik, til B.conferyoides (Fr.). Hvor- u EI Zu: * til eks. fra Vatndalr (B. G.) og Seythisfjord (Sy.) skulle hen- = føres, kan ikke vides. - ? Batrachium hederaceum Fr. “Isl. (Zo.). Vithimyri (B. G.). 224. Ranunculus glacialis L. Funden af Mackenzie mellem Stadarhraun og Kolbeinsstadr (Ho.). Bläkulla ved Skards- heidi og Thorgirshørne ved Stadarstad (M.). Thorisengismule (Stp.). Hraunar pa nordlandet (Kr., i B. H. H.). Nær ved Holmar og Lonsheidi (T. et G.). Isefjord (Skibslæge Branner 1868). . Seydisfjord (Hal.). 225.R. reptans L. Reykjavik alm. og funden af mange; Reykholt . (Stp.). Seythisfjord (Sy.). Laxelven, Esja (Gr.). 296. R. nivalis L. Isl. (Zo.). Esja (M. Øræfa Jokul (S. Paulsen. se Bab. s. 12). -? BR. Lapponicus L.sIsl. (Z.). Skalholt (Ho. vol. I. s. 191). Muligvis forvekslet med folgende art, da den ikke er funden af andre. 227. R. nye teehee Rottb. Funden pa mange dede Jeg tog ‘den ved Havnefjord, Fl. D. tab. 331; »In Islandia. In fossis et rivulis circa Bessestedt, Ørebakke, Adnersoi, Hafsäs «. 228, R. pygmæus Sol. I følge Ba. først funden af P.et Z. Om- kring Akreyri i en hojde af c. 300 fod (Car.). Holar (B. G.). Skagafjord (Sy.). Olafsdal, Kollafjordshejdi (Stp. i B. H. H.). Tidligere bestemt som R. hyperboreus. pt 229.R. acris L. Funden på pegs steder. Jeg tog den ved Berufjord og Svineskarv. Fl. D. tab. 2415: ... vIslandie . . .« Reykjavik (Kr. i B. He H.). Be (Hal.). ? JR. polyanthemos L. TI folge Gliemann funden af M., i hvis samlinger den dog mangler. Eydar ved Lagarfljot (T. et G.). 230. R. repens L. Reykjavik (M. Gr). Geysir (Ba). Eydar . (T. et G.). Kleppholtreykir lige ved den varme kilde (Gr.). 1.Caltha palustris L. Hyppig (M.). Reykjavik og Thing- vellir (Ba.). Seythisfjord og Skagafjord (Sy.). Berufjord (Gr.). Eks. tagne af Kr. findes i B. H. H. Vidarvig (Hal.). Papaveracee. f 232. Papaver nudicaule L. Funden pa mange steder. Garps- dal, Breidabolstadir (Stp. i B. H. H.). Berufjord (Hal.). Jeg fik den fra Budir af Dr. Hjaltelin og fra Isefjorden af Skibs- lege Branner. Cruciferae. ? Nasturtium officinale (D. C.) findes kun hos Li. og er vistnok indført og dyrket. 233. N. palustre D. C. Findes afbildet i Fl. D. tab. 409 under navn af Sisymbrium islandicum? efter planter, der voksede i den bot. have og stammede fra frø, som Koenig havde med- bragt fra Isl., hvor den voksede ved varme kilder. 234. Arabis alpina L. Svineskarv (Ho. Gr.). Thingvellir og Esja (Stp.). Reinevallahals (Ba.). Øxnedalsheidi (Kr., eks. ” « > à _ i B.H.H.). Eyafjord (Car.!). Siglufjord ah et G.). ka # > fjord (Sy.!). Nordfjord (Hal.). ‚Arabis petræa Lam. Almindelig. Jeg tog den ved Geysir, i rs Kaldidalen, Svineskarv og Kuadalen, ved Reykjavik og Laks- elven. Isl. eks. findes i B. H. “H. Vistnok syn. med Carda- mine færoeensis, som Hornemann anfører fra Isl. 236. 237. 238. 245. 246. Var. hispida. Hist og her (M.). Esja (Gr.). Cardamine bellidiflora L. Anfort af Zo, med ?. Is]. (Stp.) eks. findes i B. H. H. to RER C. hirsuta L. Isl. (Zo. Stp.). Reykjavik (Ba.). Foruden denne art anfører Vahl ©. intermedia og Li. C. sylvatica, som bægge ere indbefattede under det Linnéiske navn C. hir- suta. Eks. i B. H. H. hore til C. intermedia, Ho. skriver, _ at han af Mackenzie og Paulsen har faet tilsendt var. af €. hirsuta, om ikke en særegen art, :»having the lower readies round, the upper ones linear, and all very entire. C. pratensis L. Almindelig. Teg tog den ved Berufjord, Reykjavik og Syineskary. Eks. tagne af Kr: i B. Bie, © à Nordfjord (Hal.). Erysimum alpinum Wahl. Joh. Lange ideen at” den måske skal henføres som var. til E. hieracifolium. Stadarfell (Stp.). Intet eks. i B. H. H.. ? .Cochléaria officinalis L. Isl. (Zo. Ld.!). Havnefjord (S.). Var. arctica, Berufjord (Gr.). J. Lge det. .C. Anglica L. Video, Breidabolstadir, Reykjavik, Gronahlid, Garpsdal (Stp.). Grafaros ved Skagafjord (Kr.). Nær Skinna- stadir og mellem denne og Grimstadir (T. et G.). SKaga- fjord (Sy. !). i C. danica L. I folge Ba. findes der et eks.i Solandérs herb. .Sinapis arvensis L. Anfores af Gliemann efter M. Rey- kjavik (Gr.). @rebakke (Frøken A. Lefolü). Vistnok hidfort med bhavefro ligesom følgende. V. opfører som usikker S. pratensis; vistnok trykfejl for, S. arvensis. ‚Raphanus Raphanistrum L. Reykjavik (Gr.). .Draba verna L. Stadarfell (Stp., hvis eks. findes i B.H.H.). Reykjavik (Ba.). Akreyri (Car. ye D. muralis L. Findes pa flere navnlig 27 de ældre lister, men der mangler eks. i herbarierne, og den er ikke sikker. D. incana L. Almindelig; jeg tog den ved Havnefjord, Rey- kjavik, Thingvellir, Esja og Berufjord. Eks. fra Isl. i B. H. H. Var. eontorta Retzius. Isl. (Ho.). D. rupestris R. Br. Stadarstad (M.). Reinevallahals (Ba.). Akreyri (Car.). D. hirta L. Hyppig (M.). Reykjavik, Olafsdal o. fl. st. (Stp. eks. i B.H.H.). Berufjord (Gr. Hal.). Nordfjord (Hal.). Anm. D. nivalis anfgres af Gliemann som funden af M. der . erklærer angivelsen for urigtig (M. in lit.) og af P. et Z. + “ . a; }.\ « e Se ee . 247. Draba alpina L. Isl. (Hornem. og Stp., hvis eks. findes i * , 4 B. H. H.). Nogle Draba-planter, som jeg tog ved Thingvellir, FR ‚ synes at høre hertil, men de vare saa ufuldstændige, at de " “© ikke med sikkerhed kunne bestemmes. »+… Anm. I Fl. D. tab. 2418 er D. corymbosa afbildet, og den angives at vokse på Isl., men der mangler hjemmel for rigtigheden af denne angivelse. ; 248. Capsella Bursa pastoris (L.) Mørch. Almindelig. Den | forekommer ofte i en dværgform på få tommers højde f. eks. ved Berufjord og Reykjavik (Gr.). . | ? »Teesdalia nudicaulis R.Br. I følge Ba. findes der et eks. i Solanders herb. i britisk. museum. og S. så denne plante 1 Paulsens herb.; den er ikke funden af andre. ? Lepidium campestre R. Br. Anfores af Zo. men er ikke — . genfunden. “= 249. Subularia aquatical. Vopnafjord (Mohr). Arne 250.Cakile maritima L. cum var. integrifolia. Havnefjord (S.). Reykjavik (Ba.). Eifferso pr. Reykjavik (Kr. eks. i .B. H. H.). Seythisfjord (Sy.). Varieteten fandt jeg mell. “Reykjavik og Havnefjord. Anm. Hooker anforer Brassica alpina, som er sendt ham af Mackenzie: hvilken art han mener med dette navn, véd jeg ikke; Ba. antager, at det er Arabis EUR, men denne er særskilt opført hos Ho, Pyrolaceæ. ? Pyrola rotundifolia L. Afb. i Fl. D. tab. 1816: »In montibus ... Islandie etiam provenit«. Hvem der har fundet den, angives ikke; Angivelsen skal maaske gælde folgende art. 251.P. media Sw. Hafnarfjordrhaun og Seythisfjord (Sy.!). Zo. | anfører P. rotundifolia og ligeledes Mohr fra Skagestrand handel- + sted, Öxnehver og flere steder ved Myvatn. Han henviser til Fl. D, tab. 110, men den her afbildede plante er P. media Sw., hvortil Mohrs og .maske også Koenigs eks, derfor ma henføres. | 252. P. minor L. »A little beyong Hrafnagja on the way to the Geysirs« (Ho.). Rejnevalle (M. Ba.). Gronnefjord (M.). Thing- vellir (Stp. Ba.). Hafnarfjordrhaun (Sy.!}. Mell. Havnefjord og Krisuvik, Seljadalen (Gr.). Nordfjord (Hal.). 253. Pyrola secunda L. Isl. (Zo.). Briamslæk (Stp.). Anm. P. uniflora findes som usikker paa Vahls liste. Anm. Monotropeæ. Monotropa Hypopitys L. har i a Ba. Solander set i Paulsens herb. Droseraceæ. 254. Parnassia palustris L. Almindelig. Var. /. tenuis Hartm. Ofjord (Kr.). Reykjavik, mell. Haynefjord og Krisuvik. Havnefjord (Gr.). Eks. tagne af Stp. i B. H. H. 75 re ? Drosera longifolia L. Anfores kun af Zo. 255.D. rotundifolia L. Isl. (Zo.). Havnefjord (S.). Arnar- yatn (B. G.!). Violariee. | 256. Viola palustris L. Reykjavik (M.). Olafsdal (Stp. eks. i B.H.H.). Eyafjord (T. et G.). Reinevalla hals (Ba.). Vatns- dal (B. G.). Berufjord (Hal.). Havnefjord (Fru Knudtzon). 257. V. canina L. Funden på mange steder. Olafsdal (Stp. i B: .H. :H.): ’ Var. montana. Budarrhaun (M.). Havnefjord, Thing- vellir (Gr.). 258. V. silvatica Fr. Krisuvik, Snæfellsstrand (Stp. i B. H. H.). x 259. V. tricolor L. Alm. Jeg tog den på Esja. Isl.iB.H.H. ~ + Portulacee. | 260. Montia rivularis Gmel. Skalholt, Thingvellir (M.). Brej- dabolstadir (Stp.). Reykjavik ( Kr. i B. H. H., Gr.). Beru- fjord (Gr.). M. fontana, der er féelledsnayn for M. rivularis og M. minor, anfores af Ba. fra folgende voksesteder: Lau- garne ved Reykjavik (Li.). Geysir (B. G.). - Paronychieæ. . ? Scleranthus annuus L. Isl. (Zo.); ikke funden af andre. 261. Spergula arvensis L. Isl. (Stp.). Reykjavik (Ba. Gr.). Geysir (Car. Gr.). Tun ved Hrausar (B. G.). En dvarg- form med enlige blomster fandt jeg ved Lakselven. Alsinaceæ. ! 262. Sagina procumbens L. Almindelig (M.). . Havnefjord og Laugarnes (S.). Reykjavik (Ba. Gr.). Olvesid, Krisuvik (Stp.). Isl. eks. i B. H. H.. pi ? S. subulata Wimm. Skal efter Gliemann vere funden af M. 263. S. saxatilis Wimm. (S. Linnæi Presl.). Isl. (Mohr). Ar-» mule, Reikir, Olafsdal (Stp. hvis eks. findes i B. H. H.). Synon. med Spergula saginoides hos Ho. i R 264.8. nodosa Fenzl. Isl. (Zo. Thorarensen i B. H. H.). Rey- kjavik (M. Ba.). Laugarne ved Reykjavik (Gr.). Anm. En ubestemt Sagina, funden af Stp. ved Rejkir, findes i B. H. H.; senere bestemt af Joh. Lange som S. pro- ; cumbens var. compacta Lge. 265. Halianthus peploidesFr. Almindelig. Eks. tagne af Kr. i B. H. H. 266. Alsine hirta Hartm. Leirä (M.). Reykjavik, Briamslek (Stp., eks. i B. H. H.). Var. rubella — A. rubella Wahlenb, Reykjavik og Rejne- vallahals (Ba.). Nordkysten (Car.). Siglufjord (T. et G.). " Esja (Gr.). — A. verna hos Li. og A. Giesekii hos Glie- mann høre vist også til denne art. À. hirta Hartm. (?). var. Islandica Lge. Myvatn (Lg.). »Glaberrima, ramis filiformibus, minus strictis, seminibus ut urn 7 An 273. 274. 275. 276. 76 mihi videtur pallidioribus et magis distincte tuberculatis quam in pl: norveg. Ad A. vernam accedit, forsan n. sp.« (Joh. Lge.). . Alsine biflora Wahlenb. Isl. (Zo. Kr.). I foige Ba. synon. med ‘A. arctica Fenzl, Havnefjord og Thingvellir (S.). Pa hjergene ved Akreyri i 3000 fods højde (Car. !). A. stricta Wahlenb. Stadarfell (Stp.). Intet eks. i B.H.H. . Arenaria Norvegica Gunn.; var. af A. ciliata L. Fun- den paa mange steder; jeg tog den ved Reykjavik og Lau- garne ved samme by. Fl. D. tab. 346 under navnet A. ciliata: »In Islandia«, Under samme navn anføres den af Zo. fra Ness, Bessested.og Grimansfiadle (?). Eks. fra Isl. findes i B. H. H. Vidarvig, Nordfjord (Hal.). | | A. serpyllifolia L. Isl. (Zo.). Havnefjord (S.).. Ikke funden af andre. .Stellaria media Sm. Havnefjord (S.). Skalholt (M). Reykjavik (Ba. Kr. i B. H. H.). Laugarnes (Li.). Beru- fjord (Gr.). Nordfjord (Hal.). S. Edwardsii R. Br. Findes kun hos V., som betragter den som sikker. .S. graminea L. Akreyri (Car.!). Ba. skriver: »I have only a scrap of what seems to be the var. juncea of this species, the S. juncea of Fries. S.uliginosa Murr. Hyppig(M.). Stadarfell, Reykholtdal (Stp.). S. erassifolia Ehrh. I folge Gliemann funden af M. Krisu- vik, Reykholar, Stadarfell, Reykholtdal i Borgarfjord Syssel (Stp. i B. H. H.). Nordfjord (Hal.). ff. subalpina kun hos V. S. borealis Big. Stadarfell, Borgarfjord (Stp.). Intet eks. i BH. Hi: S. humifusa Rottb. Anfores kun af Gliemann; V. anser den for sikker. Eks. i B. H. H., der have tilhørt Dreyers herb. ere betegnede med ? som islandske. Cerastium vulgatum L. Almindelig. - Jeg tog den ved Berufjord og Havnefjord. Var. holosteoides findes hos V. Var, grandiflora = 6. alpina Koch. (?). »robustum, petalis calyce longioribus«. Arnæs Syssel (Kr... Eks. i B. H. H. ere bestemte af Joh. Lange. C. glomeratum Thuil = C. viscosum Fr. Havnefjord (S.). Hnausar (B. G.). Arnæs Syssel (Kr.; eks. i Krabbes herb.). C. alpinum L. Almind. navnlig BP. lanatum. Isl. eks. i B. H. H. 7. glabratum paa flere steder. C. trigynum Vill. = Stellaria cerastoides L. Reiny- vellir (M.\. Okid, Reykholt, Gaïpsdal, Thingmannaheide (Stp. i B. H. H.). Akreyri (Car.). Reykjavik og Rejnevallahals (Ba.). Svineskary, Brunnar (Gr.). Berufjord (Hal.). 77 277. Cerastium latifolium L. Optaget med tvivl af Zo. Isl. - (Ho.). Syd-Isl. (Kr.). Svineskarv (Gr.) (?). ? C. arvense E. Fjalabækkevejen i det sydlige Isl. (Stp.). Intet eks. i B. H. H. Silenace æ. | 278. Silene maritima Withr. Funden paa mange steder. Isl. i B. H. H. Nordfjord (Hal.). Efter Zo., som opfører Cucu- balus Behen, hvorved vistnok menes S. maritima, have flere forfattere optaget Silene inflata på deres lister. 279. S. acaulis L. Almindelig. Isl. eks. i B. H. H.). Jeg tog den bl. a. ved Reykjavik og Berufjord. ?. §. rupestris L. Isl. (Horneman). Findes ikke i B. H. H. 280. Viscaria alpina Fr. Alm. Isl. eks. i B. HJ H. Jeg _. tog den ved Reykjavik og paa flere steder mell. Lakselven og ” Thingvallaso. Anm. Lychnis Viscaria L. findes hos Hjaltelin; den er aldeles usikker. 281. Lychnis flos cuculi L. Holte præstegård (Zo.). Thing- vellir (B. G.). Bruarä (Sy.!). Empetree. 282. Empetrum nigrum L. Alm. Geraniacee. . ? Geranium pratense L, Isl. (Zo.). Ba. siger, at han har set et eks, der var taget af S. Den er ikke funden senere. 283. G. silvaticum L. Almindelig; eks. i B. H. H. Jeg tog den i Kuadalen, Seljedalen og Laugardalen. Tegarhorn, Vidar- vig (Hal.). ? G. montanum. Anfores af Zo., af Ba. og fra Eyafjorden af T. et G. — Ba. mener, at den er synon. med G. phæum L., som kun findes hos Li. Jeg tor ikke anse den for sikker. Lineæ. j | 284. Linum catharticum L. Anfores af Zo. I følge Ba. så S. eks. i Paulsens herb. T. og G. angiver den fra Solheima = Sandr. Anm. Radiola millegrana Sm. anfores i folge Ba. af S. Polygalee. . 285. Polygala vulgaris L. Anfores af. Zo. og fra Seythis- fjord af Sy.!, hvis eks. Ba. har set. "Onagrarieæ. 286. Epilobium latifolium L. Hvidå, Grønnefjord (M.). Sta- fafell, Breidabolstad i Sydisl., nærved Skinnastad (T. og @.\. Sydostsiden af Torfa-jokel, ved Oræfa-jokel og ved Skeidarar Sandr (Hd.!). Nær Akreyri (Car.!). Hvitä i Myrasyssel (Sy.!). Isl. eks. i B. H. H. Fosädalen (Hall.). 287.E. montanum L. Reykjavik (Ba.). Eyafjord (B. G.). Var. collina. Budir (Hjaltelin 1868). Esja, Havnefjord (Gr. ; Fru Knudtzon). 2 fey se + ? Epilobium tetragonum L, Isl. (Zo.). Den er ikke genfunden. | 288. E. palustre L. Funden paa mange steder. Isl. eks. i B. H. H. Jeg tog den ved Reykjavik, Lakselven, Svineskary og i Svinedalen. 289. E. alpinum L. Havnefjord (S.). Snefjellsjokul ad nives perennes (M.). Armule (Stp.). Reykjavik og Laxarvogr (Ba.). Lonsheidi nær ved Stafafell (T. og G.). Fl. D. tab. 322: »In irriguis alpium ... Islandicarum«, Isl. eks. i B. H. H. 290. E. alsinifolium Vill. Skalholt (M.). Saudlaugsdal, Sta- darfell, Garpsdal, Glamuhejde (Stp. i B. H. H.). Akreyri (Car'!). Eyafjord (B. G.!). Havnefjord og Seythisfjord (Sy.!). Fl. D. tab. 2587. Nordfjord (Hal.). 291. Chamænerium angustifolium Scop. Isl. (Zo. Ho. vol. I s. 322). Breidabolstad i Sydisl. (T. og G.). Eyafjord river (B. G.). Anm. Hjaltelin opfører i folge Ba. E. Fleicheri, som jeg dog ıkke kan finde 1 hans bog; den skal ogsä findes , hos Li,, hos hvem jeg også forgæves har søgt den; Li. har derimod en E. rosmarinifolium, der er synon. med E. Dodonzi Will. og Hjaltelin en E. angustis- simum, som jeg ikke kender. Ho. anfører en Cham æ- nerium hamalifolium og henviser til sin rejse vol. I s. 200 og 318. På sidste sted siger han, at den er — Epilobium frigidum, og at han sä den hos en præst i en blomsterskäl. Præsten sagde, at de vare fundne ved Hvitä. »1 therefore hastened thither, and gathereda number of fine specimens of this splendid plant, the most striking vegetable production of Iceland«. Den omtales ikke af andre, ikke engang af Ba. Det er vistnok Epilobium latifolium, da denne er funden ved Hvita. Halorrhagee. | 292. Myriophyllum spicatum L. Isl. (Zo.). Reykjavik (Ba.). I folge Ba. findes der et eks.i »British Museum«, samlet af S. 293. M. alterniflorum D. €. Holt (Stp., hvis eks, findes i B. H. H.). Reykjavik (Gr.). ? M. verticillatum L. Isl. (Zo.). Havnefjord (S.). Ikke funden af andre. 294. Hip puris vulgaris L. Havnefjord (S.). Almindelig (M.). Reykjavik (Ba. Gr.). Seythisfjord og Skagafjord (Sy.). Isl. eks. i B. H. H, | Var. maritima. Gronahlid (Stp.). Pomaceæ. | ; 295. Sorbus aucuparia L. Vokser pa flere steder f. eks.: Budarrhaun (M.), Holt i Seljeland, Briamslek (Stp. i B. H. H.). ‚ Reykjavik og Øfjord i haver (Kr.). Anm, Hooker meddeler, at Mackenzie har fundet et 8 fod hojt eks. af Pyrus domestica, voksende i en lavakloft ~ DR 5 TEST Dr, ed 7 SNS nær ved Budenstad i Snefellsyssel, og et andet eks. ved Eyafjord. Rosaceæ. 296. Spiræa Ulmaria L. Havnefjord (S.). Hist og her i det sydlige. og "vestlige Isl. (M.). Mell. Reinivellir og Holtar (Hd.). Borgarfjordsyssel (Kr.). Geysir (Ba.). Laugarne ved Rey- kjavik, Lakselven (Gr.). Isl. eks. i B. H. H. 297.Sanguisorba officinalis L. Det østlige Isl. (M.). Mos- fell hede (Zo. Gr.). 298. Alchemilla vulgaris L. Hyppig. Isl. eks. i B. H. H. Jeg tog den ved Berufjord. Nordfjord (Hal). . P. montana. Hyppig (M.). - 299, A. alpina I. Almindelig. Isl. eks. i B. H. H. Jeg tog den bl. a. st. ved Berufjord og Reykjavik. ? A. arvensis Scop. anføres af Li. og af P. et Z. uden an- _givelse af finder og findested. 300. Sibbaldia procumbens I. Stappen (M. eks. i B. H.H.). Rejnevallahals (Ba.). Akreyri ae. !). Siglufjord (T. og G.). Snefellnes-syssel (Kr.). 301. Potentilla anserina L. “Hyppig (M.). Havnefjord og Laugarnes (S.!). Reykjavik (flere findere). . Nær ved Geysir, Seithisfjord og Skagafjord | (Sy.!). Nordfjord (Hal.). Engey (Fru Knudtzon). 302. P. maculata Pourr, air. eks. i B. H. H. Jeg tog den ved Reykjavik, Esja og Berufjord. . Vistnok er P. verna og P. aurea på de ældre lister synon. med denne art. B. G.- anfører i følge Ba. alle tre navne, men alle hans eks. høre til P. maculata. 303. P. Tormentilla Sibth. I folge Olafsen og Povelsen findes den paa sydlandet. Seithisfjord (Sy.!). Anm. P. argentea anføres kun af P. et Z, 304. Comarum palustre L. Hist og her (M.). Havnefjord (S.!). Reykjavik (flere findere, eks. i B. H. H.). Selsund, Reykholt og Akreyri (Hd.!). Seythisfjord og Skagafjord (Sy.!). 305. Fragaria vesca L. Funden på mange steder. Isl. eks. i B. H. H. Jeg tog den ved Esja og Thingvellir. 306. F. collina (Ehrh.). Anfores af Vahl. Isl, (Spt. eks. i Sorø Academis herb.). i 307. Rubus saxatilis L. Almindelig. Jeg tog den i Kuadalen og i Husafell skov, Seydisfjord (Hal.). - 308. Dryas octopetala L. Alm.; Isl. eks. i B.H, H. Jeg tog den ved Berufjord, Reykjavik o. fl. st. 309. Geum rivale L, Funden paa forskellige steder. Isl. eks. iB. H. H. Jeg tog den i Seljedalen ved Lakselven og ved Seg Vandfald. Berufjord (Hal.). 310.Rosa. pimpinellifolia L. Forst funden af Swein Paulsen og af ham sendt til Ho., som kalder den R. Hibernica; = ». den voksede »ad villam Seljeland«. T. og G. og senere Stp. har ogsaa fundet den i Seljeland ved Eyafjall-Jokul. Steen- strups eks. hore i folge Joh. Lange til var. Islandica. En R. kamtschatica, som i folge Gliemann er funden af M., protesterer denne imod at have funden (M. in it.). Papilionaceæ. ? 311. Medicago lupulina L. I folge Ba. findes der et eks. i Solanders samlinger. Trifolium pratense L. Anfores af Zo. og efter ham paa de fleste lister, men den er ikke genfunden. Kun P. et Z. sige, at T. pratense fl. albo er funden ved Reykholar.. T. arvense L. Findes ligeledes pa de ældre user og an- gives fra Akreyri af.B. G. T. repens L. Funden på flere steder; jeg tog den ved Laugarne ved Reykjavik. Nordfjord (Hal.). Haÿvnefjord (Fru Knudtzon). ‘Anm. En Lotus uden artsnavn m af E. Olafs. s. 945; 312. 315. 314. 315. 316. 317 Mohr optager den som L. cormiculatus. Anthyllis vulneraria L. Funden pa forskellige steder ; jeg tog den ved Esja og mellem Bessestad og Reykjavik, hvor var. 8. ochroleuca voksede sammen med hovedarten. Vicia cracca L. Havnefjord (S.). Isl. (Stp. i B. H. H.). Ufjord pa ger ved elyens udløb. Raudnefstad!) (Hd. ;). Eydar (T. et G.). Reykjavik, Seithisfjord og Skagafjord (Sy-)- V. sepium L. Isl. (Stp.). Eks. findes i B. H. H. V. angustifolia Roth. Bildudal (Stp., hvis eks. findes i BH.) i Lathyrus pratensis L. Isl. (Zo. Stp.). .L. maritimus Fr. Selsundfjadie, Ragäen, Hekla (Zo.). Granfell (S.). Nær Skinnastadr (T. et G.). Hofdabrekka (Stp., eks. i B. H. H.). Ved Thingvallavatn (Car.). Skaga- fjord (Sy.). ; Medens. mine lister over de islandske Laver og Mosser indbefatte et betydeligt antal arter flere end de største af de tidligere lister, er det modsatte tilfældet med denne min reviderede liste over de højere Kryptogamer og over Fanero- gamerne. På Babingtons liste er der opført 34 af de første og 433 af de sidste med numer foran; jeg har derimod kun kunnet betegne 25 af de første og 317 af de sidste som sikre. 1) Forvansket navn; hvilket sted det skal betegne, ved jeg ikke, Af de mange arter, som jeg har betegnet med ?, findes upätvivlelig ikke få virkelig på Island, men når de mangle i alle herbarier, eller når de kun ere angivne af ældre bota- nikere og slet ikke ere fundne af de mange rejsende bota- nikere, der i de sidste 60 år have undersøgt Island, kan det ikke bevises, at de ere islandske, og de må derfor foreløbig optages med tvivl. Den store usikkerhed, hvoraf vort kend- " skab til Islands plantevækst endnu lider, idet f. eks. henved l4 af de derfra angivne fanerogame plantearter enten ere usikre eller aldeles fejlagtigt ere optagne på listerne, gør det i høj grad ønskeligt, at Island atter og atter kan blive undersøgt af pålidelige botanikere. Da det i de sidste år er blevet mere og mere bekosteligt at rejse i det lidet befolkede og lidet farbare øland, bliver håbet om, at tilrejsende bota- nikere kan komme til at undersøge øen, stedse svagere og svagere. Det vilde derfor være i høj grad ønskeligt, om sandsen for beskæftigelse med Islands flora kunde blive vakt hos Islænderne selv. Der vilde allerede være vundet meget, hvis indfødte Islændere kunde formås til at indsamle planter og til med opgivelse af findere og findesteder at sende dem til den botaniske forening i København. Listen over de islandske blomsterplanter viser tilstræk- keligt, at Island er et fattigt land hvad plantevæksten angår. Ville vi sammenligne det med Danmark, da høre Danmarks blomsterplanter til 101 forskellige familier, Islands kun til 53, af hvilke 9 ere enkimbladede, 44 tokimbladede. Den islandske plantevækst er langt fra ejendommelig for øen; der findes måske ikke en eneste plante, som kun vokser på Island. De fleste islandske plantearter forefindes tillige enten i Danmark, eller på Mellemevropas højfjælde, eller på den skandinaviske halvø og de britiske øer. En stor del af Nordeuropas, altså også af Islands planter findes også i andre langt mod nord beliggende lande f. eks. i Grønland. Islands flora kommer således i mange henseender til at ligne Grønlands, men her findes. der tillige en del ameri- kanske plantearter, medens der på Island kun forekommer Bot. tidsskr, 2, r. IV. Journ. d. bot. 1874. 6 A 82 « à eid cave ganske fa arter, som ere amerikanske uden tillige at vere europeiske. ‘ En nøjere sammenligning mellem Islands og andre landes plantevækst ma det forbeholdes fremtiden at anstille; endnu er Islands flora for lidt kendt; for ojeblikket vide vi langt mere om plantevæksten ikke blot pa Færøerne, men endog i det fjerne Grønland. Tillæg. … Lecidea subfuscula- Nyl. (Flora 1865 pag. 604) Thallus albidus vel pallido-albidus crassiusculus granulato - concretus rimoso-diffractus; apothecia pallida, supra (epi- thecio) fusca vel fuscescentia, planiuscula vel demum con- vexa, fere mediocria; sporæ fusiformes vel cylindrico-fusi- formes 3-septatæ, longit. 0,o1s—e23 millim., crassit. 0,003—4 millim. (raro longiores 5-septatæ et usque longitudinis 0,046 millim.), paraphyses crassiusculæ, hypothecium incolor. Ge- latina hymenea iodo coerulescens, dein vinose fulvescens. — Vix nisi varietas Lecideæ bacilliferæ. In Islandia, ad Rejkjavik, supra terram turfosam legit 1860 Dr. Lauder Lindsay. Følgende Lichener ere afbildede i Flora Danica efter de af mig samlede eksemplarer: Polychidium muscicolum (Sw.). Tab. 2875 fig. 1. Schæreria lugubris = S. cinereo-rufa (Schaer.). Tab. 2816 fig. 2. Rinodina Conradi Koerb. Tab. 2877 fig. 1. Bilimbia (Lecidea) leucococcoides Nyl. Tab. 2878 fig. 2. Arthopyrenia grisea Koerb. Tab. 2880 fig, 2. " Praktiserende Læge Hallas rejste 1867 som Læge på et hvalfangerskib til Island, og han samlede en del planter navnlig ved fjorde paa øst- og nordkysten. Efterat jeg havde afsluttet mit manuskript, overlod Doctor Hallas mig sine planter til gennemsyn , og, jeg har derved. faaet lejlighed tu at vedføje flere ny voksesteder til mange fanerogame plante- a 83 = arter. En af disse: Trientalis Europæa havde jeg tid- ligere optaget som tvivlsom, men jeg har nu fået vished for, at den virkelig vokser på Island. Følgende Laver og Mosser fandtes i Doctor Hallas's Samling fra ny voksesteder: Usnea melaxantha. Bjolfur ved Seydisfjord. Weisia crispula. Berufjord. Webera cruda. Berufjord. Philonotis fontana. Nordfjord. Etatsrad Steenstrup har sendt mig to islandske mos- arter, som vare samlede af ham ved Stadarfell, og som ved en forglemmelse ikke vare blevne bestemte. De vare bægge ny for Island, og da jeg ikke selv med sikkerhed kunde be- stemme dem, sendte jeg dem til Dr. Zetterstedt i Jøn- køping. Jeg har fået dem tilbage, bestemte som: Dissodon splachnoides (Thunb.) og Pterigynandrum (Leptohymenium) filiforme Hdw. Den sidste afviger fra hovedarten ved, at bladene al- deles mangle ribbe. : Til vejledning for de læsere, der ville gøre sig bekendt med, i hvilke dele af Island de forskellige planter ere fundne, har jeg udarbejdet en liste over de fleste voksesteder, for så vidt jeg har kunnet finde dem på kortene, eller på an- dre måder har kunnet få oplysning om dem. Da det samme navn ofte anvendes paa flere garde, fjælde, fjorde, åer 0.s.V., er det ikke altid muligt at vide, hvilket sted de rejsende ville betegne paa deres lister, især når de have gennemrejst store strækninger af øen. Mange navne ere, som jeg tidligere har gjort opmærksom pa, sa.forvanskede pa Babingtons liste, at man ikke kan kende dem. For største delen har jeg an- fort de islandske navne efter Bjorn Gunnlaugssons store kort; undertiden har jeg i parenthes anfort de danske navne. 1. Halvoerne mod Nordvest. Straumnes (Stromsnæs). Latr. Adalvik. Grænahlid. Armuli. Stadr under Sneefjallastrond. Isafjördr (Isefjorden). 6* 84 Glamuheidi. Kollafjardarheidi. Kaldrananes. Thingmanna- heidi. Bildudalr. Talknafjerdr. Patreksfjordr. Saudlauks- dalr. Brjanslekr. Reykhölar. Garpsdalr. 2. Vestisland eller landet vest for Hrutafjérdr mod nord og Eyrarbakki (Orebakke) mod syd. Flatey i Breidifjördr. Stadarfell. Ölafsvik. Grundar- fjördr (Gronnefjord). Snefellsjokull. Stapi (Stappen). Bu- dir (Budnestad hos Mørch). Stadastadr. Thorgeirsherna. Stykkishölmr. Drapuhlid. Skögarnes. Laungufjörur (Longa- fjord). Kolbeinstadir, Hvita. Hredavatn. Thörisengismuli. Reykholtdalr med Giljarfoss og de varme kilder Kleppholt- reykir, Tunguhver og Skrifla. Skardsheidi. Blaakulla. Haf- narfjall. Leira. Reikir. Grjéthals. Borgarfjördr. Leirar- vogar med Leirarey. Reynivellir. Reynivallahals. Botn nord for Hvalfjördr, Svinadalr. Skorradalr. Laxärvogr. Bardshellir. Brynjudalr. Esja. Mogilsa. Almannagja. Thing- vellir. Mosfellsheidi. Seljadalr. Reykjavık. Melar. Nes. Laugarnes. Ellidaar (Laxelven) ved Reykjavik. Garda- hraun. Gardar. Hafnarfjördr. Bessastadir. Effersey. Engey. Videy. Burfellsgja. Kalda. Keflavik. Lyklafell. Kuadalr mellem Havnefjord og Krisuvik. Krisuvik. Geitarhlid. Olfus. Kapelluhraun. Vogshus ved Krisuvik (Merch). Hlidarendi (?). Reykiahvererne. Eyrarbakki. 3. Sydisland eller landet syd for Thingvellir mod vest og Hornafjördr mod est. Mosfell. Skalholt. Sog. Breidabölstadir. Hlidarendi (?). Hekla. Selsund ved Hekla. Ranga. Næfrholt. Thjdrsar- holt. Seljaland ved Eyjafjallajokull. Paradisarhellir (Paradis- hulen). Holt. Hofdabrekka. Sölheimasandr. Arnardrangr. Uppsalir (?). GOræfa-Jokull. Steinstadir (?). Fjallabaksvejen (den søndre). Nupstadir. Skeidararsandr. Uppsalir (?). Holtar og Reynivellir (Hd.). " 85 ed Ostisland eller landet fra Vopnafjördr mod nord til Hornafjördr mod syd. Eydar ved Lagarfljöt. Seydisfjördr. Nordfjördr. Vid- fjördr (Vedfjord hos Ha.). Eskifjördr. Hölmar ved Rey- darfjördr. Berufjôrdr. Teigarhorn. Heydalir. Breiddalr. Fossardalr. Lönsheidi ved Stafafell. 5. Nordisland fra den inderste del af Hrutafjördr mod vest til noget syd for Vopnafjördr mod est. Hunavatn-syssel. Midfjordr. Holar. Hnausar. Borg i Vididalr. Grimstungnaheidi. Haugakvisl: Vidimyri. Herads- vatn. Skagafjérdr. Hop. Maælifellsdalr. Mikliber. Siglu- fjürdr. Hörgardalr. Akreyri ved Eyjafjérdr. Fnjöskadalr. Skinnastadir. Grimsstadir. Eilifr. Husavik, Uxahver. My- vatn. Oxnadalr. Ljosavatn. Thistilfjördr. Vidarvik. Krafla. 6. Det indre Vestisland. Arnarvatnsheidi. Surtshellir. Husafell. Kalmanstunga. Ok. Kaldidalr. Brunnar. Middalr. Geysir. Grabakki. Laugardalr. Laugarfell. Bruara. Laugarvatn. Uthlid. Skjaldbreid. 86 SAMS-OGRUPPENS PLANTEVÆXT. - ud x VED kJ | C. THOMSEN. _ SAMSØ | | er lidet over 2 7] M. stor og ligger omtrent 2 Mil fra Refs- næs, 2 Mil fra Fyens Hoved og 1'/s Mil fra Helgenæs; Læng- den er 3!/2 Mil, dens største Brede er 11/4 Mil. Den er delt i 2 Dele, det mindre Nordland og det større Sydland, for- bundne ved en smal, flad, lyngklædt Tange, Nordby-Hede ; iøvrigt er Øen høj — det højeste Punct er Ballebjerg paa Nordlandet, 204’, — og bakket, Nordlandet mere bakket end Sydlandet, begge med størst Højde mod Vest. Sydlandet er frugtbarere end Nordlandet, hvor Sandet er fremherskende, og den østlige Del i sin Helhed mere frugtbart end den vest- lige, hvor ogsaa Vestenvinden, der stryger hen over nøgne Flader; kan udøve en mere hæmmende Indflydelse. Naar man paa Sydlandet færdes ad de bølgende Veje mellem de hegnløse, opdyrkede Marker, fremkalder allerede et flygtigt Blik paa Omgivelserne Indtrykket af, at Samsø ikke har nogen meget righoldig Plantevæxt. Omtrent de samme Vej- og Greftevoldsplanter (f.. Ex.: Polygonum aviculare, Linaria vulgaris, Convolvulus arvensis, Cirsium lanceolatum, Artemisia vulgaris, Lolium perenne, Agropyrum : repens, Festuca pratensis, Dactylis glomerata, Potentilla reptans, Agrimonia Eupatoria, Plantago major og lanceolata, Ononis repens, Galium verum og tildels Mollugo samt Cicho- rium Intybus) følge med overalt, og kun undtagelsesvis komme sjeldnere Planter til; saaledes ere Vejene fra Besser 87 til Østerby og til Alstrup paa lange Strækninger beklædte med Melilotus officinalis og tildels Trifolium fragiferum. By følger paa By sædvanligt uden enligtliggende Huse (en Følge af Superficiairfæstet) og først i Nærheden af en By ses nogen Hegnplantning (de saakaldte Forte), bestaaende af f. Ex.: Populus monilifera, Salix alba og purpurea og den Onopordon Acanthium og Leonurus Cardiaca, medens La- mium album synes ganske at mangle paa Gen. Dertalrige, - kuppelformede Høje ere mere eller mindre opdyrkede, deres Top ofte prydet med Kartofler, som trives særdeles vel paa Samsø. De dyrkede Marker frembyde i Reglen af vildt- voxende Planter kun de mere almindelige; fremhæves kan, at Ranunculus Philonotis, som er temlig sjelden i Jylland, men almindelig i Danmarks sydlige Bælte, forekommer ret hyppig; at Linaria Elatine og Euphorbia exigua, om hvilke tildels det Samme gjælder, ofte følges ad, og til dem slutter sig undertiden Erythræa puléhella paa Marker ogsaa fjernt fra Stranden. Af dei de senere Aar med fremmed Græs- og Kløverfrø indførte Planter have kun faa, f. Ex.: Alyssum calycinum, Melilotus arvensis, Silene dichotoma og Crepis setosa Hall. vist sig paa Samsø, hvor man i Reglen selv udlægger et Stykke til Frøavl. — Moserne ere kun faa og af ringe Udstrækning; i den ved Ørby liggende Tranemose, der for en stor Del stød under Vand, hvor Vild-Ænder førte et kameratligt Liv med tamme, vare Oenanthe fistulosa, Veronica Anagallis, som ofte havde store misdannede Frugter, Alisma Plantago, Lythrum Salicaria og Rumex maritimus fremherskende; fremdeles forekom: Typha latifolia, Rumex Hydrolapathum, Scirpus Tabernæmontani, Oenanthe Phellan- drium, Sium latifolium, Ranunculus Flammula, Myosotis lin- gulata, Batrachium sceleratum, Sparganium ramosum, Hip- puris vulgaris og var. fluitans, Utricularia vulgaris, Myrio- phyllum spicatum, Alisma ranunculoides, Stellaria palustris ogsaa fandtes Rumex acutus og Juncus bufonius var. fasci- - eulata. - Vandlobene ere ligeledes faa og ubetydelige, det "ri særdeles hyppige Lycium vulgare; of Byplanter ses hyppigt ' 88 største er Bjælkerenden ved Bisgaard; i den Øst for Visborg Fyr flydende Vestbæk, som var stærkt tilgroet af Alger og Potamogeton pectinatus og iøvrigt Voxested væsentligt for Hippuris vulgaris, Rumex maritimus, Nasturtium officinale, Lycopus Europæus, Scirpus maritimus og Tabernæmontani, fandtes nær Udløbet den i Vesteuropa (Belgien, England) forekommendeBatrachium salsuginosum Dumort., udmær- ket ved lutter findelte Blade, meget lange Blomstilke og ikke haarede Frugter. Medens Forekomsten af Planter som Allium ursinum (i en Have ved Østerby), Corydalis fabacea, Arum macu- latum og Anemone hepatica (i Bisgaards Omegn) minder om tidligere Skovvæxt paa Steder, hvor der ikke har været Skov i de sidste 50—100 Aar, er der nu paa Samsø kun en eneste Skov, Bratingsborg, paa omtrent 300 Tdr. Land, i den sydostlige Del. Det er en temlig ensartet Skov, be- staaende af mest unge Bøgetræer; dens sydostlige Del er fugtig, fuld af Spiræa ulmaria, Phragmites communis var. ; den sydlige Del er tildels Naaletræsplantage. Af sjeldnere her forekommende Planter kunne nævnes: Primula grandi- flora og variabilis, Allium ursinum, Arum maculatum, Vero- nica montana, Epipactis microphylla, Rumex conglomeratus ; mod S. O. Calamagrostis Epigejos var. glauca og mod N. Ulmus montana var. tridens. — Mod Ø. er Skoven begrændset af et Hedelyngparti, som tildels fortsættes S. for samme, hvor det er beplantet med Naaletræer og endel Sarothamnus scoparius, og V.for samme under Navn af »Sejegræs«, hvor Nardus stricta og Carex arenaria ere de fremherskende Planter, samt »Driften«, hvis Jordbund er mere sid. Desuden optræder Lyngen hist og her i ikke smaa Strækninger, f. Ex. mellem Ballen og Holmsborg. - Sydlandet er i Reglen kantet af en stenet — (lutter Sten f. Ex. i det sydvestlige Hjørne) — undertiden sandet Havstok af temlig ringe Brede, til hvilken de ikke synderligt stejle Skrænter skraane ned; Landet er som oftest opdyrket til Skræntens Rand; af Strandplanter findes foruden de mere sædvanlige af og til 89 3 Libanotis montana, Thalictrum minus og Phleum arenarium og ved Visborg Beta maritima. — Det i floristisk Henseende interessanteste Parti er Stavnsfjordens Omgivelser og Hol- mene i samme. Set fra Store Vorbjerg viser »Maden« sig som en udstrakt Sylteng, der ved et smallere Bælte af lig- nende Beskaffenhed staar i Forbindelse med Maden N. O. for Bessér, fuld af tildels indbyrdes forbundne Vandhuller — om Vinteren staar den i Reglen helt under Vand; Statice rari- flora røber alt i Afstand sin Nærværelse ved udbredte blaalige Pletter og lignende store rødlige dannes af Chenopodina maritima og Salicornia herbacea, medens Plantedækket iøvrigt væsentligt bestaar af Plantago maritima (i Mængde), Juncus Gerardi, Artemisia maritima, Triglochin maritimum, Lepi- gonum lejospermum og marinum, Festuca rubra, Aster Tri- polium, Erythræa linarifolia og pulchella, Leontodon autum- nale — alle hyppige; Sagina stricta, Carex distans og Scir- pus rufus mindre hyppige; her fandt Adjunct Gram 1870 den for det egentlige Danmarks Flora nye Plante Halym us portulacoides Wallr; den optræder ©. og især N. O, for Store Vorbjerg i en halv Snes runde Pletter af sædvanligt nogle Fods Gjennemsnit; sammesteds findes ogsaa Lepturus filiformis Trin., som ogsaa voxer paa Maden Ø. for Mølle- banke ved Alstrup. Dersom en paatænkt Inddæmning af en stor Del af Stavnsfjord fra Langøre henimod Besser Sogn kommer istand, vil Plantedækket her med Tiden undergaa en væsentlig Forandring. Af de talrige, i Reglen høje og kuppelformede Holme i Stavnsfjord, der ligge som strandede paa dens lave Vand, ere flere (Æskholm, Gammelholm, Sværm) opdyrkede, me- dens de øvrige benyttes til Græsning. Den største, Hjort- holm, er tillige den højeste; fra den som oftest smalle Strandfælled, der flere Steder breder sig ud og opløses i ved Vand adskilte Dele, hæver sig flere høje Puncter (det højeste 83'), rigt beklædte med Roser, Tjørn, Slaaen og Klynger; Allium oleraceum og Carlina vulgaris ere hyppige, fremdeles findes her Medicago minima, Campanula persicæfolia, Picris 90 hieracioides, Fragaria collina, Arabis hirsuta og Viola hirta ; af Strandplanter kunne nævnes: Sagina stricta, Artemisia maritima, Bupleurum tenuissimum, Erythræa pulchella, Statice rariflora, Glyceria maritima, Lepigonum marinum og lejo- " spermum. Gnaphalium arenarium optræder pletvis og Anchusa officinalis i stor Mængde mod S.; ved nogle faa Vandhuller ere, som sædvanligt paa Samsø, Ranunculus Flammula, Oenanthe fistulosa, Glyceria fluitans, Juncus lamprocarpos og Hydro- - cotyle vulgaris de dominerende Planter. — Mejlesholm frembyder lignende Vopitadicnintqrhotl som Hjortholm; mod S. hæver sig en 25° hej Knold, paa hvis Skrænter der foruden flere af de nysnævnte Planter fandtes Pteris aquilina, Arabis hirsuta, Brachypodium gracile, Dianthus Armeria, Allium Scorodoprasum og nogle Exemplarer af Centaurea Jacea var. cuculligera Rchb. forma argyrolepis; et enkelt Sted er Libanotis montana temlig hyppig. — Paa Yderste-Holm, der er meget lavere, idet dens Knold kun hæver sig til 15° Højde, ere Tanacetum vulgare, Artemisia maritima, Aster Tripolium og Glaux maritima i høj Grad fremtrædende. — Hundsholm har Form af en paa et Tæppe hvilende Hund; paa Forkroppen staa nogle gamle Exem- plarer af Cratægus monogyna, der undertiden af Gravænder benyttes til Redebygning; Vegetationen er her iøvrigt meget tarvelig, dog voxede her Verbascum Thapsus og hyppigt Sagina stricta. PR - Besser-Rev er et stenet Rev, der omtrent fra Albue mod N. er dækket af et tyndt Jordlag, paa hvilket em tar- velig Vegetation med overvejende Mængde af Armeria .vul- garis og Festuca rubra afgive Græsning for henved 70 Faar; Partiet fra Havnehage til henimod Henepul er belgeformet paatværs. Lidt N. for det 40° høje Honepul er et mere sandet Strog med Carex arenaria og Phleum arenarium. Artemisia maritima forekommer her i smaa Exemplarer, Bupleurum tenuissimum sparsomt, hyppig er Salsola Kali; iøvrigt fandtes f. Ex. Bromus hordeaceus, Plantago Coro- 91 nopus var. pygmæa, Sagina stricta, Onoperdon Acanthium og paa Skansen Verbascum Thapsus. NO. for Samsø udenfor Stavnsfjord ligge de ubeboede Øer Kydholm, Lindholm, Vejre og Bosserne. Kydholm, med et 31° højt Punct mod N., bærer Sporene af dens tidligere Anvendelse som Kvarantaineanstalt, og Træerne og Busk- væxterne i de forhenværende Haver og paa den nu tilgroede Kirkegaard give den i Frastand et tiltrækkende Ydre; nu er den overladt til en halv Snes Stude og nogle Heste. For- skjellige Haveplanter som Malva moschata og Saponaria officinalis have vedligeholdt sig, og Æble- og Pæretræer bare her iaar rigelig og god Frugt, medens Samsø ellers som det øvrige Land havde et slet Frugtaar; Lycium vul- gare er forvildet og paa Kirkegaarden har Aqvilegia vulgaris udbredt sig stærkt. Skrænterne ere dels nogne, dels be- voxede med Roser, Tjerne, Lonicera Periclymenum og Cam- panula persicæfolia mod NV., Sedum maximum, hist og her Malva Alcea osv. Den mere eller mindre belgeformede Overflade skal i Forsommeren være hvid som Sne — for- modentlig af Saxifraga granulata. Den stenede Strandbred har en sparsom Vegetation: hist og her enkelte Exemplarer af Eryngium maritimum, Cakile maritima og Crambe mari- tima; faa Steder Salicornia herbacea, Chenopodina maritima og sparsomt Halymus pedunculatus; ved Havnen Artemisia maritima og Aster Tripolium. — Lindholm er temlig lav, dens højeste Punct mod V. er 25°; hele Overfladen er ligesom _besaaet med lave Buske af Rosa canina og tomentosa, Tana- cetum vulgare, Authriscus silvestris og Trifolium pratense, hvorimellem en halv Snes Stude have traadt Gangstier; et Sted stod Malva silvestris tætsluttet i stor Mængde, end- videre fandtes nogle gnavede Smaabuske af Euonymus eu- ropæus; Sambucus nigra, Sedum maximum, Primula offici- nalis og Viola hirta; i et Vandhul voxede Batrachium tri- chophyllum, som ellers ikke var set paa Samsø; den smale, som oftest stenede Strandkant frembød kun faa og det al- mindeligere Planter, som Halianthus peploides, Atriplex- Arter, Ve ER Cakile maritima, Trifolium fragiferum, Glaux maritima og desuden Artemisia maritima og Geranium robertianum f. rubricaule. — | Vejre, af omtrent 120 Tdr. Lands Størrelse, fra en Højde mod N. af 75° afdalende mod S., hvor den atter hæver sig til en Højde af 21’, har en bolgeformet, græsklædt Over- flade, bestreet med utallige Buske af Roser, Hvidtjørn, Slaaen og Klynger; Skrænterne gaa navnlig mod N. steilt ned og da med sparsom eller ingen Plantevæxt, hvor Skrænterne ere lavere, er den rigere; mod Ø. breder Forlandet sig ud til en større Flade, Grydehage, der tjener til Natteleje for de her levende 60 Stude. De ved et flygtigt Besøg mest iøjnefaldende Planter, over hvilke der for denne Øs Ved- kommende paa Grund af dens afsides Beliggenhed gives en fuldstændigere Oversigt end for de foregaaendes, ere for- uden de nævnte følgende: Sedum acre, Carlina vulgaris, Tanacetum vulgare, Centaurea Jacea, Dactylis glomerata, Cynosurus cristatus, Briza media, Phleum pratense, Trifolium pratense, Lotus corniculatus, Bellis perennis, Achillea Mille- folium, Saxifraga granulata, Armeria vulgaris, Hieracium Pilosella, Ranunculus acris, Vicia Cracca, Lathyrus pra- tensis, Cerastium vulgatum, Trifolium procumbens, Convol- vulus arvensis, Hypericum perforatum, Cirsium lanceolatnm, Viola canina, Malva silvestris, Agrimonia Eupatoria, Galium verum og Mollugo, Potentilla argentea, Campanula rotundi- folia og Trachelium, Trifolium arvense, Polygala vulgaris, Hypericum quadrangulum, Senecio vulgaris, Plantago media, Carex muricata, Capsella Bursa pastoris, Verbascum nigrum og Thapsus, Gentiana campestris, Erodium cicutarium og Sonchus asper; mere eller mindre bundne til Skrænterne synes følgende: Primula officinalis, Allium oleraceum, Pim- pinella Saxifraga, Cirsium acaule, Trifolium medium, Cyno- glossum officinale, Fragaria vesca, Sedum maximum, Ca- lamagrostis Epigejos, Plantago maritima, Stellaria Holostea, Anemone Hepatica mod Ø., Silene nutans mod N., Geranium sanguineum mod Ø. og NV., Heracleum Sphondylium og Malva 93 Alcea mod Ø. I og ved Vandhuller fandtes Glyceria fiuitans, Mentha aqvatica, Ranunculus Flammula, Alisma Plantago, Oenanthe fistulosa og Phellandrium, Myosotis lingulata, Juncus lamprocarpos og conglomeratus, Trifolium fragiferum, Rumex maritimus; ved Standbreden: Eryngium maritimum, Salsola Kali, Halianthus peploides, Agropyrum repens, Viola tricolor, faa Atriplex-Arter. Paa Nordskrænten har Hr. Cand. pharm. Th. Schiôtz fundet Hieracium cymosum, og Horne- mann angiver, at Crambe maritima findes i stor Mængde paa Vejrg — iøvrigt den eneste Angivelse i hans Plantelære, som vedrører Samsøs Flora. — Med Hensyn til Bosserne har Hr. Th. Schiôtz meddelt, at »paa denne Bunke Rullesten voxer Geranium robertianum i saa uhyre Mængde, at den danner Gronsværen paa en stor Del af Øen; Stængler og Blade ere levende røde, hvorved Øens Overflade, paa større Strøg, har samme Farve; for- uden den er der et lille Parti bevoxet med Psamma arenaria.« Nordby-Hede, der for største Delen bestaar af Rulle- stenssand, med flere Steder kjendelige Hævninger af gamle Havstokke, hæver sig intetsteds højere end 15° over Havet og strækker sig i henimod en Mils Længde omtrent fra Lille Vorbjerg til henad Maarup. Til den aldeles overvejende Beklædning af Hedelyng slutte sig hist og her andre Planter som Empetrum pigrum, Agrostis canina, Triodia decumbens, Radiola millegrana, Centunculus minimus, Airopsis præcox, Aira flexuosa, Antennaria dioica, Hieracium umbellatum, Enodium coeruleum, Corynephorus canescens, Veronica offi- cinalis, Trifolium medium, Euphrasia gracilis, Carex Oederi, Erica Tetralix, Scirpus pauciflorus og setaceus, Eriophorum angustifolium, Potentilla Tormentilla, Pinguicula vulgaris osv. ; i et Vandhul V. for Frederikshøj, hvor Landevejen krydses med Sognevejen til Maarup, fandtes Aira uliginosa Whe, der hidtil kun var funden paa Halvøen. Tidligere blev Heden benyttet til Græsning og Lyngtørvskjæring; den sidste er nu ophørt og fra 1866 ere Trekanten mellem Landevejen til Langøre og de to Sogneveje til Maarup og fra 1871 den 94 nordvestre Del mod Maarup Mark — paa sidste Sted er Undergrunden Ler — blevne beplantede; som Hovedbe- standdel af Beplantningen er valgt Picea excelsa, medens Pinus montana benyttes til de 8 Alen brede Læbælter. Om- trent 25 Tdr. ere hidtil beplantede, og de 2 sidste fugtige Sommere og milde Vintre synes at have været gavnlige for Planterne ; men Hr. Godsinspecteur Kruse vil forøvrigt have gjort den lagttagelse, at Rødgranen overalt paa Samsø, saavel i god som daarlig Jord, baade paa Sand og Ler, allerede fra 20 Aars Alderen sygner, toptørres og tilsidst gaar ud i et Antal af omtrent 50 pCt., medens den sam- tidigt og sammesteds saaede eller plantede Pinus silvestris - snart overgaar Granen baade i Højde og Førlighed og holder sig meget godt. — Af Nordlandet har afd. Provst F. Jacobsen tidligere (1856) givet følgende Skildring: »Da Nordlandet bestaar af Ager-, Bakke- og Hedeland, uden Skove, Enge og Moser og kun har nogle enkelte Vandhuller, mangle de Planter næsten ganske, som høre til de sidste Localiteter. Naar imid- lertid enkelte Skovplanter findes, f. Ex. Hedera Helix og Euonymus Europæus paa Havstokken under Klinterne, Mer- curialis perennis og Viola silvatica paa Nordby-Kirkegaard, Allium ursinum som Ukrud i Nordby-Præstegaards Have, da — rere disse Levninger af en temlig udbredt Skovvegetation, der a efter Sagnet skal have været her, og ifolge hvilket en Del af +4 Egetemret i Nordby-Kirke endog skal være fældet her. R Hele den vestlige og nordlige Del er et hejt Bakkeland, indtil 200° over Havet, med høje, stejle, ofte nøgne Klinter, med et temlig smalt, paa Vestsiden stenet, paa Østsiden sandet Forland; Havstokken har allevegne de almindelige Strandplanter: Crambe, Cakile, Eryngium, Halianthus, Che- nopodina, Salsola, Atriplex-Arter, sporadisk voxende Apium graveolens, Geranium robertianum $ rubricaule; hvor Hav- stokken paa Østkysten ligger foran det lavere Sletteland og er mere sandet, findes desuden Elymus, Agropyrum-Arter m. fl. Den sydligste Klint, der i Ost og Vest strækker sig fra ” > rr 95 0 Havn til Åsmindøre;; har den rigeste Vegetation, À men er paa flere Steder næsten ubestigelig. Blandt mange andre Planter findes her Dianthus prolifer og Medicago minima mellem Krat af Roser og Slaaen. Her saavelsom paa de vestlige Klinter er Geranium. sanguineum den domi- nerende Plante om Foraaret. Paa de østlige Klinter mod Nord er Thalictrum minus meget almindelig lige til Hav- stokken, og paa en aldeles ubestigelig Strækning findes en kraftig Væxt af Hippophae rhamnoides. Paa de hoje Bak- ker findes om Foraaret en utrolig Mengde Primula ofüci- nalis; længere hen paa Aaret især Viscaria purpurea og Silene nutans. Gnaphalium arenarium findes paa mange Steder i Mengde om Høsten. | Mod Syd og Øst er det frugtbarere, flade Sletteland, der mod Syd begrændses af Heden. Dette Sletteland har ingen karakteristiske Planter. Ukrudsplanterne ere der de almindeligste, saasom Alt, hvad der gaar under Navn af Agerkaal, Hejre, Klinte, Drap - Hommel (Convolvulus ar- vensis), og de mindre skadelige, men ligesaa alminde- lige Arabis Thaliana, Veronica triphyllos og hederacea, Myo- surus minimus. Paa mange Steder er der Polygonum amphi- bium, P. lapathifolium, P. Persicaria tillige med P. aviculare, . Rubus cæsius og Equisetum arvense besværligt Ukrud i Sæden, i “Tigesom Bakkelandets Marker især plages af Ononis repens.« 5 ot Over de Paa Samsø og nærliggende Øer forekommende 3 Planter “kan ved Hjælp af afd. Provst Jacobsens Herbarium ER: mange Oplysninger, Hr. Cand. jur. Jul. Lassen har med- ” delt (L.), og den i Sommerferien 1872 foretagne Undersøgelse for Tiden følgende Fortegnelse affattes: Equis etaceæ. 1. Eqvisetum arvense-L, alm, 2. — palustre L. hist og her: V. for Hesselholm; ved Bøgebjerg ; mell. Østerby og Besser; Mose ved Holmsborg. 3. — limosum L. paa Sydlandet, f. Ex. Mose $. for Ballen, Bratingsborg, Mose mell. Kolby-Kaas og Posthuset. 4. — silyaticum L. Bratingsborg Skov (Chr. Gram). & Ps 17. 96 > > 27 hs sødt ze Ca 1 Filices. 5: Polypodium un L. Bratingsborg S. for Parislund. Mellem Bisgaard og Østerby forsvindende (L.). Lastrea Filix mas Presl. Bratingsborg. — spinulosa Presl. Bratingsborg sparsom mod V. — — dilatata Presl. Bratingsborg Skov (Chr. Gram). Asplenium Filix femina Bernh. Bratingsborg. Pteris aquilina L. Mejlesholm hypp. Gramineæ. Setaria viridis Beauy. Nordlandets Vesterklint (J.). Onsbjerg Kirkegaard (Chr. Gram) og Mark mod V. (L.). Phalaris Canariensis L. Nordl. (J.). Digraphis arundinacea Trin. Nordl. (J.); ved Bøgebjerg; V. for Hjorthøj; Bratingsborg. : Anthoxanthum odoratum L. alm. Alopecurus geniculatus L. ikke sjeld. Nordl. (J.); Lindholm; mell. St. Vorbjerg og Alstrup; Lyngen mod SO., Bjælke- renden (L.), Bøgebjerg, Mose ved Holmsborg. Phleum pratense L. alm. — — £. nodosum Lg. f. Ex. Busdals Klint (J.), St. Vor- bjerg; Ringbjerg (L.). — arenarium L. ikke sjeld. Nordl. (J.): fra Issehoved til Kragemose; Armhoved; Besser Rev N. f. Honepul; N. f. Ballen; S. f. Vorhoj; ved Ljushavn; ved Ringbjerg i Mængde (L.). a ; Psamma arenaria R. S. hist og her: Nordl. (J.); S. for Isse- hoved; Bosserne (Schiôtz); N. for Ballen. Calamagrostis Epigejos.Roth. hist og her; Nordl. (J.); i Strand- sandet ved Kragemose ; Na Mejlesholm ; ee i Vejrbjerg. Be is — — — var glauca Blytt. Bratingsborg mod 8.0. Agrostis Spica venti L. ikke sjeld. Nordl. (J.); mell. St. Vor- bjerg og Alstrup; Besseregnen; Sulvigegnen (L.). — canina L. Nordby-Hede; ved L. Vorbjerg; Lyngen 9. f. Bratingsborg. — vulgaris With. alm. — alba L. alm. — — — maritima Mey. Mejles- og Hjortholm. Milium effusum L. Bratingsborg. Phragmites communis Trin. ikke sjeld. Nordl. (J.); ved Stavns; v. L. Vorbjerg; v. Bøgebjerg; Mose y. Holmsborg'; Bratingsborg. Enodium coeruleum Gaud. ikke sjeld.: Heden V. for Hessel- holm; Mose v. Holmsborg; Lyngen mod SO.; Bratings- borg hypp. Melica uniflora Retz. Bratingsborg. =) re ere ¥ OT 7 Avena sativa L. Dyrket. i j 18. — strigosa Elsa . Langore. 1) . 19. — pratensis L. ikke sjeld. Nordl. (J.); Armhoved; Hesselholm ; _. Maden; Vejrbjerg, Skrænt mod SY. 20. — pubesens L. forek. ikke sjeld. 21. — elatior L. hist og her; Nordl. (J.); S. for Ballen. 22. Airopsis præcox Fr. alm. 23. — caryophyllea Fr. teml. alm. . 24. Corynephorus canescens Beauy. ikke sjeld.; Lilleore; Heden ved Hesselholm; N. for Ballen; ved Ljushavn. 25. Aira flexuosa L. Nordby-Hede; Bratingsborg og Lyngen 9. for samme. 26. — uliginosa Whe. Vandhul paa Heden V. for Frederikshgj. 27. — cespitosa L. v. Bogebjerg; Bratingsborg. 28. Holcus lanatus L. alm. 29. — mollis L. Nord. (J.); Mark mell. Østerby og Besser. 30. Triodia decumbens Beauy. hypp.; Kragemose i Mengde; Nordby- Hede; Maden; mod SO. — — var. elatior Niels. ved St. Vorbjerg. 31. Catabrosa aquatica Beauv. Maden ved Besser. 32. Glyceria maritima M. & K. alm. ved Stavnsfjord. — — /. anomala Lge. ved Hesselholm. 33. — distans Wahlenb. almind. ved Stavnsfjord; Mose ved Holmsborg. 34, — plicata Fr. ved res — — 7. triticea M. Lge. ibid. » 35. — fluitans R. Br. teml. alm. — — P. triticea Fr. ©. for Bratingsborg. 36. Briza media L. alm. . 37. Poa annua L. alm. Wy 38. — nemoralis L. Bratingsborg. . 39. — trivialis L. ikke sjeld. Nordl. (J.); Maden; Besseregnen ; ” Bratingsborg. 40. — pratensis L. alm. 41. — compressa L. St. Vorbjerg: PNR 5 St. Brahesholm. Dactylis glomerata L. alm. 43. Cynosurus cristatus L. alm. 44. Schedonorus sterilis Fr. Nordby (J.); Besser. 45. — tectorum Fr. var. glabrescens. Maarud ; Hojeklint (J.). 46. — Benekeni Lge. Bratingsborg S. for Parislund. 47. Festuca ovina L. teml. alm. 48, — duriuscula L. Nordl. (J.); Mejlesholm; Ø. for Bratingsborg. 49. — rubra L. alm. 50. — arenaria Osb. ved Maarup Havn (J.); ved Ljushavn. 51. — pratensis Huds. alm. 52. — litorea Wahlenb. hist og her; Nordl. (J.); v. Stavnsfjord ; Bratingsborg. Bot. tidsskr. 2, r. IV. Jour bot. 1874. 7 PE 53. Festuca gigantea Vill. Bratin boret Vadstrup (Chr. Gram); — Bisgaard Hayn (L.). 54, Bromus secalinus L. teml. alm. 55. — mollis L. alm. 56. — hordeaceus L. N. for Honepul. 57. — racemosus L. Onsbjerg ved Raamosen (L.). 58. Brachypodium gracile Beauy. Mejlesholm; St. Brahesholm ; - Bratingsborg hypp. — — Pf. majus Lge. Bratingsborg. 59. Agropyrum junceum Beauy. ikke sjeld. Nordl. (J.); Issehoved; Lilleore; N. f. Honepul; Ljushavn; Visborg. 60. — acutum DC. hyppig. Nordl. (J.); Issehoved; Lilleore, Sælvig, S. f. Ballen, Visborg. En Form med mere end sæd- vanligt tæt siddende Smaaax og haaret Axe; mell. Ballen og Vorhoj og N. for ae 61. — repens Beauy. alm. 62. — caninum R. & S. Bratingsborg. ; Triticum vulgare Doll. Dyrket. Secale cereale L. Dyrket. + 63. Elymus arenarius L. teml. alm. Nordl. (J.); S. for Issehoved; Lilleore, Sælvig, mell. Ballen og Holmsborg, v. Ljushavn. Hordeum polystichum Doell. Dyrket. — distichon L. Den hyppigst dyrkede Bygart. 64. — murinum L. Nordl. (J.); Alstrup; Besser. 65. Lolium perenne L. alm. 66. — multiflorum Lam. i Kløver ved Vejrbjerg ; ved Bra- tingsborg Slot. 67. — Linicola Sond. hist og her: ved Vorbjerg, N. f. Ballen; ” N. for Visborg. | 68. — temulentum L. Nordl. Ge i Byg S. for Ballen, i Byg ud S. f. Onsbjerg (L.). 69. Lepturus filiformis Trin. Maden Ø. f. St. Vorbjerg og 9. for Mollebanke ved Alstrup. 70. Nardus strieta L. Sejegres S. for Brahesholm. Cyperaceæ. 71. Eleocharis palustris R. Br. ikke sjeld. Nordl. (J.); Nordby- | Hede; v. Stavns; mell. St. Vorbjerg og Alstrup; Mose ; v. Holmsborg; Driften. å 72. — uniglumis Link. Vestermade (J.). se 73. Scirpus pauciflorus Lightf. ikke sjeld.: Heden ved Hessel- + holm; Maden S. for Stavns; ved Bøgebjerg; Mose v. = Holmsborg; S. f. Ballen; Lyngen Ø. f. Bratingsborg; Driften. 74. — cæspitosus L. Maden S. for Stavns. 75. — setaceus L. Vestermade (J.). 76. — Tabernaemontani Gmel. ikke sjeld.: Vestermade (J.) ; v. Boge- | e “ == s + 108. 104. à 0 bjerg ; v. Holmsborg ; S. for Ballen, Tranemose, Lyngen O. for Bratingsborg; Vestbek. +; Lg Scirpus maritimus L. ikke sjeld. v. Kragemose i Grofter; ligel. i Stavns : Maden ved Besser; S. for Ballen spars. ; Vestbek. Caricis Retz. ikke sjeld.: Maden; v. Bogebjeig; Lyngen ®. for Bratingsborg; Driften. — rufus Schrad. Maden. Eriophorum angustifolium Roth. hist og her: Kragemose ; Heden v. Hesselholm: Mose v. Holmsborg; alm, om Bisgaard (L.). Carex disticha Huds. hist og her: v. Bøgebjerg; Mose v. Holmsborg ; S. for Ballen; Driften. — arenaria L. hyppig ved Issehoved; Lillegre; v. St. Vor- bjerg; N. for. Honepul; N. for Ballen hyppig, S. derfor ikke hyppig; S. for Bratingsborg; Sælvig alm. (L.). — paniculata L. Skoydam S. for Parislund. — divulsa Good. Mejlesholm; Bratingsborg. — muricata L. ikke sjeld.: Vejro; Mejlesholm; Honepul; Maden; S. for Ballen; Bratingsborg. — yulpina L. mell. Besser og Alstrup; Vejrbjerg, Osterby (L.). — — ff. nemorosa Rchb. Bratingsborg. — leporina L. Bratingsborg. — remota L. Bratingsborg. — stricta Good. v. Bøgebjerg. — vulgaris Fr. Nordl. (J.): hypp. mell. Besser og Stavns; Lyngen Ø. for Bratingsborg. — Eu gee L. Bratingsborg. — panicea L. ikke sjeld. vy. Bøgebjerg; v. Holmsborg'; NT tingsborgpartiet. — glauca Scop. teml. alm. = — precox Jacq. Nordl. (J.). .% — Oederi Ehrh. teml. alm. ” — distans L. hist og her paa Maden. — Hornschuchiana Hoppe: Mose ved Holmsborg; Lyngen ®. | for Bratingsborg. — silvatica Huds. Bratingsborg. — Pseudocyperus L. Mose y. Bøgebjerg; Bratingsborg. . — vesicaria L. Mose v. Bøgebjerg. .— ‘riparia Curt. ibid. . — hirta L. teml. alm. — — #. sublevis Horn. Lyngen Ø. for Bratingsborg. Typhaceæ. Typha latifolia L. Tranemose v. Orby; Mose mell. Kolby-Kaas og Posthuset. Sparganium simplex Huds. ikke sjeld.: N. for Stayns; y. Bis- gaard (L.); Lyngen mod SO.; v. Vejrbjerg. 7* 100 h 105. Sparganium ramosum Huds. hist og her: v. Bøgebjerg; mell. " Østerby og Besser; Tranemose. Lemnaceæ. 106. Lemna trisulca L. teml. alm. 107. — minor L. teml. alm. 108. — gibba L. Lindholm; Kydholm; Vandhul mell. Besser og L Maden; Tranemose; ved Jettehgj. Aroidee. 109. Arum maculatum L. Bisgaard (L.): Bratingsborg ikke sjeld. Fluviales. 110. Zostera marina L. alm. — — 2. angustifolia Fl. D. Stavnsfjord ved Hundsholm. 111. Ruppia spiralis L. Stavnsfjord f. Ex. ved Maden; ved Mejlesholm. 112. Potamogeton natans L. teml. alm. 113. — rufescens Schrad. Vandhul y. Bratingsborg Slot. 114. — gramineus L. Hist og her: Vandhul N. for Stayns; Mose v. Holmsborg og S. for Ballen; Driften. 115. crispus L. fiere Vandhuller mell, Besser og St. Vorbjerg. 116. — purillus L. Hjortholm; Østerby Gadekjær; Vandhul mell. Orby og Ornslund. 117. — pectinatus L. Gadekjær i Besser; Vandhul ved Mollcbanke v. Alstrup; Vestbek. er Alismaceæ. 118. Triglochin palustre L. teml. alm. 119. — maritimum L. Vestermade (J.): alm. ved Stavnsfjord: + Raamose (L.). 1120. Alisma Plantago L. ikke sjeld., f. Ex. Vejro; N. for Stavns; Bjelkerenden (L.); V. for Hjorthaj; Tranemose. 121. — ranunculoides L. hist og her: Nordl. (J.); Skovdammen ved Bisgaard (L.); Tranemose; v. St. Brahesholm. ” — ,— p. repens Rchb. Skovdammen ved Bisgaard (L.). Juncaceæ. 122. Juncus conglomeratus L. hist og her: v. Bogebjerg: mell. Ballen og Holmsborg ; Lyngen @. for Bratingsborg; Ørnslund. 123. — effusus L. Nordby-Hede; v. Bøgebjerg; Bratingsborg. 124. — glaucus Ehrh. ved Stranden S. for Ballen. 125. — lamprocarpos Ehrh. alm. 126. — supinus Monch. Nordl. (J.): Kragemose; Nordby-Hede; Lyngen ®. for Bratingsborg. 127. — sqvarrosus L. v. St. Vorbjerg; Lyngplet N. for Ballen; Lyngen ®. for Bratingsborg. _101 —— nn 128. Juncus compressus Jacq. teml. alm. 129. — Gerardi Lois. teml. alm, om Stavnsfjord og paa Holmene i samme; i Lyngpartiet og Driften ved Bratingsborg. 130. - bufonius L. alm. —- — var, fasciculata Koch Tranemose.' 131. Luzula multiflora Lej. v. L. Vorbjerg; Bratingsborg m. SO. 132. — campestris DC. Nordl. (J.), Raamose (L.), formod. alm. Liliaceæ. 133. Gagea lutea Schultz Nordl. (J.): Bisgaard alm, (L.). 134. — stenopetala Rchb. Nordl. (J.); omkring Bisgaard hyppig (L.). 135. Ornithogalum nutans L. Nordl. (J.). 136. — umbellatum L. om Bisgaard Have forvildet (L.). 137. Allium Scorodoprasum L. Mejlesholm; Ørnslund ; Bratingsborg mod V.; Vejrbjerg; alm. omkring Bisgaard (L.). — Porrum L. Dyrket. — Cepa L. Dyrket. — Ascalonicum L. Dyrket. 137. — oleraceum L. alm. 138. — ursinum L. Nordby-Præstegaarde Have (J.); Have v. Gsterby (L.); Bratingborg pletvis hypp. Endymion nutans Dum. forvildet om Bisgaard Have (L.). Smilaceæ. 139. Asparagus officinalis L. 1 Expl. ved Stavnsfjord 1874 (Ad- junkt Gram). Dyrket i større Haver. 140. Convallaria multiflora L. Bratingsborg mod V. 141. Majanthemum bifolium DC. Bratingsborg m. SO. 142. Paris quadrifolia L. Bratingsborg et Sted hyppig. | Narcissinee. 143. Galanthus nivalis L. Nordl. (J.); Bratingsborg. " Irideæ. 144. Iris Pseudacorus L. alm. paa Sydlandet (L.). à | Orchidee. 145. Orchis Morio L. Nordl. (J.); hyppig omkring Bisgaard (L.); Lyngen ®. for Bratingsborg. 146. — mascula L.. Bratingsborg. 147. — majalis Rchb. Raa- og Pilemose (L.); ved Tranebjerg (J.). 148. — incarnata L. Skoydammen v. Bogebjerg (L.); Moser ved Holmsborg og S. for Ballen; Bratingsborg. 149. — maculata L. Hedemose v. Vorbjerg (L.) ; Bratingsborg mod ®. 150. Herminium Monorchis R. Br. mell. Besser og Østerby (L.); v. Onsbjerg-Præstegaard (J.); Mose ved Holmsborg; Mose vy. Kolby (L.); Raamosen (L.). 102 151. Neottia Nidus avis Rich. Bratingsborg. 152. Listera ovata R. Br. Bratingsborg. 153. Epipactis palustris Crantz Bratingsborg mod SO. 154. — latifolia All. ibid. nær Jettehoj; synes sjeldnere end folgende. 155. — microphylla Swartz: Bratingsborg. ” = Coniferæ. Pinus silvestris L. plantet, f. Ex.: Bøgebjerg, Bratingsborg. 1 lille Expl. i Skovmarken ved Bisgaard (Chr. Gram). — montana Mill. pl. Nordby-Hede. Abies pectinata DC. pl. f. Ex. Bogdbjerg. Picea excelsa Link. pl. Nordby-Hede, Bøgebjerg, Bratingsborg. Larix Europæa DC. pl. f. Ex. Bisgaards Have. Ceratophylleæ. 156. Ceratophyllum oxyacanthum Cham. Vandhul v. Mollebanke v. Alstrup. Callitrichineæ. 157. Callitriche stagnalis Scop. Bjælkerenden (L.). Betulineæ. 158. Betula odorata Bechst. Bratingsborg. 159. Alnus glutinosa Gärtn. Bratingsborg. Cu'pulifere. 160. Corylus Avellana L. Bratingsborg. Castanea vulgaris Lam. pl. Nordby og Besser Prestegd. 161. Fagus silvatica L. Bratingsborg. 162. Qvercus pedunculata Ehrh. Bratingsborg; paa Bisgaard Mark findes endnu Egestubbe (L.). a 2 | Ulmacele. 163. Ulmus montana Sm. pl. ved flere Byer (L.). — — var. tridens hort. Bratingsborg mod N. Urticaceæ. 164. Urtica urens L. alm. 165.— dioica L. alm. 166. Humulus Lupulus L. ikke sjeld. f. Ex. Nordl. (J.); v. Bis- gaard (L.); Østerby; Krogsgaarde. Cannabis sativa L. undert. dyrket, f. Ex. Nordby; Sælvigegnen. Morus nigra L. Nordby og Besser-Præstegd., ikke sjeld. i Bønderhaver, trives vel paa Samsø. - = 4 2 |, ve 167 168. 103 Salicine®æ. , Salix viridis Fr. pl. Stavns, Besser, Bratingsborg. — alba L. ikke sjeld. pl., f. Ex, Kydholm; Nordby, Hessel- holm, Besser, Kolby. .— purpurea L. meget hyppig pl. paa Sydlandet. .— viminalis L. v. Bisgaard, Onsbjerg-Præstegaard (L.). .— lanceolata Fr. Kydholm, ved Mosegaard. . — cinerea L. Bratingsborg mod S. = . — Caprea L. Bratingsborg. | . — aurita L. Lyngen S. for Bratingsborg. .— repens L. alm. i Hedelyngstrekningerne. 176. Populus canescens Sm. Gjerde S. for Vejrbjerg; ved Bra- tingsborg Slot; ©. for Jettehøj. 177. — tremula L. Kydholm; Gjerde S. for Vejrbjerg; Bratings- borg mod SO. ,— monilifera Ait. hyppig pl. 179. — Ontariensis Desf. pl. ved Besser. Salsolaceæ. . Salicornia herbacea L. alm. ved Stavnsfjord; Langore (J.). . Chenopodina maritima Moq-Tand. alm. ved Stavnsfjord; desuden pletvis paa hele Kysten, f. Ex. Nordl. (J.); ved Selvig; meli. Ballen og Holmsborg mod S. V. . Salsola Kali L. hyppig, f. Ex. Nordl. (J.); Vejro; ved Lilleore; Besser-Rey; S. for Ballen; mod S. og SV.; Selvig et enkelt Expl. (L.). # 183. Chenopodium urbicum L. Nordl. (J.). 184. 185. — murale L. Nordl. (J.). — album L. alm. 186. Blitum rubrum Rchb. Nord. (J.); Besser; Østerby; Tranemose; Orby. 187. — glaucum Koch. Besser. 188 189 . — Bonus Henricus C. A. Mey. Nordl. (J.); Nordby; Orby; Kolby. . Beta maritima L. SO. for Visborg-Fyr. 190. Atriplex hastata L. alm. — — var. prostrata L. Maden. > 191. — patula L. alm. 192 193 — — var. prostrata Mejlesholm. . — litoralis L. alm. — — var. serrata Moq. Lilleore. . Halymus pedunculatus Wallr.: hyppig paa Maden; Hessel-, Mejles-, Ydersteholm; Kydholm. 194. — portulacoides Wallr. Maden ©. og NO. for St. Vorbjerg (Adj. Gram). : Polygoneæ. 195. Polygonum amphibium L. alm. 196. — lapathifolium L. alm, 104. 197. Polygonum Persicaria L. ikke sjeld. 198. 199. 200. 201. 202. 203. 221. 222. - Hydropiper L. Bratingsborg. — aviculare L. alm. — Convolvulus L. alm. Fagopyrum esculentum Mônch. ikke hyppig dyrket, hyppigst paa Vesterlandet. | — Tataricum Gärtn: Sælvig (Chr. Gram). Rumex Hydrolapathum Huds. Mose ved Bøgebjerg ; Tranemose; NO. fort Kolby Kaas; ved Bratingsborg Slot. . — crispus L. alm. . — acutus L. Tranemose v. Ørby. . — obtusifolius L. hyppig, f. Ex. Nordby; Besser, RL Grby, Kolby. . — conglomeratus Murr. Osterby-Gadekjer; nær Jettehoj. . —- nemorosus Schrad. Bratingsborg. . — maritimus L. Ikke sjeld.: Vejro, Østerby Gaga eE Haard- mark, Tranemose, Vestbæk. — — var. verticillis distinctis Vandhul paa Maden NO. for Besser. . — Acetosa L. Nordl. (J.); Sydland m. N., formod. alm. . — thyrsoides Desf. Mell. Besser og Alstrup. . — Acetosella L. Nordl. (J.); Bisgaardegnen (L.), formod. alm. Elæagneæ. . Hippophae rhamnoides L. Nordl. ved Lindal. Plantagineæ. . Plantago major L. alm. .— media L. ikke sjeld.: Vejrø; ved Hønepul; Kolsig-Bakke; hist og her mell. St. Vorbjerg og Besser; hyppig S. for Ballen; ved Brundby (L.); hist og her mellem Bratingsborg og Kolby. . — lanceolata L. alm. . — maritima L. alm. især ved Stavnsfjord; paa Vejrø og Visborg opad Skrænterne. . — Coronopus L. Ø. for Bratingsborg; mod SV. især paa Marker ved Grydenæs hyppig. — — var. pygmæa Lge. Besser-Rev. Plumbagineæ: . Statice rariflora Dr. v. Danica Fr. meget hyppig ved Stavnsfjord. 220. Armeria vulgaris Willd. meget alm. — maritima Willd.? Nordl. (J.); Maden. Valerianee. Valerianella olitoria Poll. Nordl. (J.); ved Bisgaard, Gjerde mell. Orby og Grnslund (L.). — Morisonii D. C. flere Steder om Bisgaard (L.). 223. 224. 225. 226. 227. 298. 229. 230. 231. 232. 233. 234. 235. 236. 237. 238. 239. 240. 241. 242. 243. 244. 245. 246 249 250. 251. 252. 253. 254. 105 Dipsace æ. Knautia arvensis Coult. alm. Succisa pratensis Mönch. ved Ballen og ist og her mod S. (L.); Ø. for Bratingsborg. Dipsacus silvestris Mill. Sonderlokken ved Bisgaard (L.). Synanthereæ. Lampsana communis L. alm. Cichorium Intybus L. alm.; synes paa Sydlandet hyppigst mod Ve (las). Leontodon hispidus L. Skrænt ved Maden mod @.; Vejrbjerg. — autumnalis L. alm. Picris hieracioides L. Hjortholm; Vejrbjerg; St. Brahesholm. Hypochoeris glabra L. Nordl. (J.). — radicata L. alm. Tragopogon pratensis L. alm. —- minor Fr.: Mell. Besser og Alstrup. Taraxacum officinale Web. alm. — erythrospermum Andrz. Nordl. (J.): Bisgaard Mark, om- kring Sælvig flere Steder (L.); Hundsholm. — palustre DC. Mose mell. Østerby og Besser (L.); Maden? Lactuca muralis Fres. Bratingsborg mod SO. — sativa L. forvildet v. Kolby-Kaas. Sonchus arvensis L. alm. — asper Vill. ikke sjeld., f Ex. Nordl. (J.), Vejro; Besseregnen, S. f. Ballen, v. Krogsgaarde. -— oleraceus L. alm. Crepis tectorum L. alm. gf — virens L. V. for Møllebanke ved Alstrup; i Kløver mell. Besser og Østerby og ved Bratingsborg; omkring Bis- gaard ikke sjelden (L.). — setosa Hall. i Kløver ved Bisgaard 1871 (L.). Hieracium Pilosella L. alm. . — Auricula L. Raamose (L.). 247. 248. — cymosum L. Nordskrænten af Vejrø (Schiôtz). — vulgatum Fr. Bratingsborg. . — umbellatum L. teml. alm. — — &. Dunense Reyn. (J.s Herb.). Centaurea Jacea L. teml. alm. — — — var. cuculligera Rchb. f. argyrolepis Mejlesholm. — Scabiosa L. alm. — Cyanus L. alm. Lappa minor Schk. alm. — major Schk. ikke sjeld.: Nordl. (J.); Stavns; Bisgaard (L.); Alstrup, ®sterby, Kolby. — — var. subtomentosa Lge. mell. Bratingsborg og Krogs- gaarde. 106° 255. Onopordon Acanthium L. alm. ved Byer, pletvis hyppig ved Stranden. 256. Carduus crispus L. teml. alm. 257. — acanthoides L. ikke sjeld.: Nordl. (J.), ved Maarup; Al- strup; mellem Osterby og Besser; Langemark; synes at mangle mod V. paa Sydlandet (L.). 258. Cirsium lanccolatum Scop. alm. 259. — palustre Scop. Bratingsborg mod SO,; Skovdammen ved Bisgaard (L.). 4 260. — acaule All. alm. | — — f. caulescens F. D. Hjortholm (L.); Sælvig (L.). 261. — arvense Scop. t. alm.; især hyppig paa Sydlandet mod N. (L.). 262. Carlina vulgaris L. tem.. alm. 263. Bidens tripartita L. ikke sjeld.: Bisgaard (L.); Tranebjerg (J.); Østerby; Tranemose; Onsbjerg (L.). 264. Eupatorium cannabinum L. Bratingsborg. 265. Tussilago Farfara L. Nordl. (J.); ved Bisgaard (L.); Besser- egnen; formod. alm. 266. Tanacetum valgare L. teml. alm., især i Mængde paa flere af Smaagerne. 267. Artemisia maritima L. alm. ved Staynsfjord. 268. -— campestris L. teml. alm. 269. — vulgaris L. alm. 270. Antennaria dioica Gärtn. Nordl. (J.); Heden ved Hesselholm; ved St.- Vorbjerg; v. Bisgaard (L.); Lyngen Ø. for Bratingsborg. 271. Gnaphalium arenarium L. hyppig: Nordl. (J.); Hjortholm ; N f. Stavns; ved Sælvig (H.); N. for Besser; N. for Ballen; mod S.V. 272. — uliginosum L. alm. a 273. — silvaticum L. Hesselholm. 274. Filago minima Fr, teml. alm. | 275. — arvensis L. Nordl. (J.); v. Sælvig (L.); Markgiærde v. Ornslund. 7 276. — Germanica L. hist og her; Mollebanke ved Alstrup; Sand- holm (L.); S. for Ballen; ved Grnslund; Sælvig ikke sjeld. (L.). 277. — apiculata G. E: Sm. (J.s Herb.). 278. Aster Tripolium L. alm. ved Stavnsfjord. 279. Erigeron acris L. ikke sjeld.; Nordl. (J.); Raahej (L.); ved Alstrup og Maden mod @.; mell. Ballen og Holmsborg. 280. Solidago Virga aurea L.: Lyngen ®. for Bratingsborg ; Vejrbjerg. 281. Inula pulicaria L. Tranebjerg (L.); Østerby 282. — salicina L. Raamose, ved Østerby (L.). 283. — dysenterica L. Stavnsfjord (Adj. Gram). 284. Bellis perennis L. alm. 285. Achillea Ptarmica L. hist og her; Nordl. (J.); v. Sælvig 6,9". * 107 (L.); mell. Østerby og Besser; Kolby (L.); Lyngen ©. for Bratingsborg. . Achillea Millefolium L. alm. . Arthemis Cotula L. Orby hypp. . — arvensis L. alm. , Matricaria inodora L. alm. — — *salina Wallr. ikke sjeld.; Nordl. QOsterstrand (J.); Vejro; v. Sælvig (L.); mell. Ballen og MHolmsborg; mod SV. i 290. — Chamomilla L. Nordl. (J.); Stavns; Besser; Østerby. 291. Chrysanthemum segetum L. Nordl. (J.); mell. Østerby og Besser hypp.; mell. Besser og Ballen (L.). 292. — Leucanthemum L. alm. 293. — Parthenium Pers. Bisgaard-Have (L.); Stavns; Orby; ved Jettehøj; Saunholm ved Kjæret (L.); Onsbjerg Kirke- bakke (Chr. Gram). 294. Senecio vulgaris L. alm. 295. — silvaticus L. hist og her; Armhoved; Hesselholm; mell. Holmsborg og Ballen; Bratingsborg mod SV. re 296. — Jacobæa L. hyppig: Nordl. (J.); Kydholm; Ildershoj ; Raahøj (L.); mell. Alstrup og Besser; Vejrbjerg ; Visborg. Campanulacee. 297. Jasione montana E. hyppig: Nordl. (J.); ved Vorbjerg; v. 298. 307. Sælvig (L.); Høj NO. for Besser; mell. Holmsborg og Ballen; mod SV. i Mengde. Campanula persicæfolia L. Kydholm; Hjortholm; v. Ørnslund (L.); Vejrbjerg; St. Brahesholm; Bisgaard, Rover Bakker (Chr. Gram). 299. — rotundifolia L. alm. 300. — latifolia L. Ornslund (J.); S. for Parislund. 301. — Trachelium L. Vejro; Bisgaard (L.); Bratingsborg; for- | mod. hyppig. 302. — rapunculoides L. Nordl. (J.); Bisgaards Have (L.); Al- strup; Besser; Krogsgaarde; Ornslund. Rulbiacee. 303. Sherardia arvensis L. hist og her: Bisgaard (L.); v. Alstrup; S. for Ballen; Mark ved. Tranemose. 304. Asperula odorata L. Bratingsborg spars. 305. Galium boreale L. alm. omkring Bisgaard f. Ex. Raamose | (L.); 9. for Bratingsborg. 306. — Mollugo L. teml. alm. paa Sydlandet; Vejre; Hundsholm (var.); Hjortholm. — verum L. alm. En Mellemform mell. G. verum og G. erectum Huds. med tilbagebojet Bladrand paa Mejlesholm, 308. 309. 310. 311. 312. 313. 314. "215; 316. 317. 318. 319. 320, 321. 322. 323. 324. 108 Galium verum £. effusum Lge. ikke sjeld., f. Ex.: Lindholm ; . mell. Alstrup og Besser; Vejrbjerg. Galium palustre L. Grofter ved Maarup (J.); ved L. Vorbjerg ; v. Bisgaard (L.); mod S. V. — elongatum Pres]. Mose ved Bøgebjerg; mell. Alstrup og Besser; Bratingsborg mod SO. — uliginosum L. Lyngen ®. for Bratingsborg; Skovdammen _ ved Bisgaard (L.). — Aparine L. alm. » — — /. tenerum Lge. Bratingsborg. — — y. confertum Westerl? Sælvig ved Bjælkerendens Ud- løb (L.). Caprifoliaceæ. Sambucus nigra L. teml. alm. Viburnum Opulus L. Bratingsborg mod $. ©. Lonicera Periclymenum L. Kydholm mod NV.; Bratngsborg, - Oleineæ. Ligustrum vulgare L. ikke hyppig pl. paa enkelte Kirke- gaarde (L.); Besser. Syringa vulgaris L. teml. alm. pl. Fraxinus excelsior L. pl. Nordl. (J.); Langore; Bøgebjerg ; Krogsgaarde ; Bratingsborg mod S. O. Gentianeæ. Gentiana Amarella L. ikke sjeld. V. for Hesselholm; v. L. Vorbjerg; v. Mollebanke ved Alstrup: v. Sælvig, Mose mell. Østerby og Besser (L.). — campestris L. ikke sjeld.: Nordl. (J.); Vejre; N. for Stavns; ved Sælvig (L.); Maden ved Besser; ved Ballen (L.). Erythræa pulchella Fr. hyppig ved Stavnsfjord ; undert. fjernt fra Stranden; Raamose; Skovdammen ved Bisgaard (L.); Mark V. for Bækagerhgj; ved Tranemose. — Centaurium Pers. ikke sjeld.: Nordl. (J.); Gammelskov (L.); Maden; mell. Österby og Besser (ogsaa fl. alb.); ®. for Bratingsborg. — linarifolia Pers. Vestermade (J.); hyppig ved Stavnsfjord; mellem Ballen og Holmsborg. — — f. minor Hartm. 9. for Bratingsborg. Menyanthes trifoliata L. hyppig paa Sydlandet (L.); f. Ex. Raamose; mell. St. Vorbjerg og Alstrup; Mosen ved Holmsborg. Labiate. Lycopus Europæus L. Østerby Mose (L.); v. Bøgebjerg; Bra- tingsborg ; Vestbek. Ps 109 * " 325. Mentha viridis L. forv. ved Jettehoj. 326. — aquatica L. alm. 327. — arvensis L. alm. ee - 828. Origanum vulgare L. Hjortholm (L1.); Mejlesholm (ogsaa fi. br alb.); Vejrbjerg; St. Brahesholm. 329. Thymus Serpyllum L. hist og her: Vestermade (J.); Armhoved Li ” s i Mengde; Skrænter mod SV. | 330. — Chamedrys Fr. ikke sjeld.: Nordl. (J.); Mejlesholm; V. van for Frederikshøj; Kolsig Bakke; St. Vorbjerg; omkr. Bisgaard (L.); NO. for Besser; N. og S. for Ballen; of” Vejrbjerg. ” 33% Acinos thymoides Mönch. ikke sjeld.: Nordl. (J.); Kolsig Bakke; hypp. i det sandede Strøg Onsbjerg — Østerby — St. Vorbjerg (L.); Ørnslund; Vejrbjerg; St. Bra- hesholm ; Visborg. 332. Clinopodium vulgare L. hist og her; Hjortholm (L.); Mejles- holm; Kolsig-Bakke; Bisgaard (L.); Bratingsborg ; Vejrbjerg. -333. Brunella vulgaris Mönch. alm. 334. Scutellaria galericulata L. Skovdammen v. Bisgaard. 335. Glechoma hederaceum L. formod. alm. Nordl. (J.), Bisgaard . (L.); Besser; Alstrup; Bratingsborg. 336. Marrubium vulgare L. Nordl. (J.); ved Lilleore-Teglværk; +. Onsbjerg Kirkegaard (L.): 337. Ballota ruderalis Sw. alm. 338. Stachys silvatica L. Onsbjerg (L.); Kolby ; Grby; Bratingsborg. 339. — palustris L. Mell. St. Vorbjerg og Alstrup: v. Sælvig (L.); ved Kolby hypp. 340. — arvensis L. Nordby (J.); hyppig mod ©. paa Sydlandet | (L.); Langore. 341. Galeopsis Tetrahit L. Nordl. (J.); v. Parislund. 342. — bifida Bonn. Sælvig v. Bjælkerenden (L.); S. for Ballen. 343. — versicolor Curt. sparsom f. Ex. Bisgaard, Onsbjerg Moelle- - mark (L.). + 344. Lamium pnrpureum L. alm. | * 345. — ineisum Willd. Nordby (J.); Bisgaard (L.). t 346. — amplexicaule L. Nordl. (J.); Bisgaard (L.); Besser; Kolby. 347. Leonurus Cardiaca L. alm. 348. Ajuga reptans L. (Fausbøll). Asperifoliæ. 349. Asperugo procumbens L. Nordl. (J.); ved Bisgaard-Lade (L.); Besser. + 350. Cynoglossum officinale L. Ikke sjeld.: Nordl. (J.); Vejro; = Lindholm; Hundsholm; Langere; Alstrup; Besser; Østerby; Ballen: Kolby; mod SV.; Bisgaard mod V. (L.). Symphytum orientale L. fory. ®. for Ondbjere CE). 351. 352. 353. - 354. 355. 356. 357. 358. 359. 360. 361. 362. 363. 364. 365. 366. 367. 368. 369. 370. 971. 110 Borrago officinalis L. Kartoffelmark v. Tranebjerg (L.). Anchusa officinalis L. Nordl. (J.); Hjortholm; Langore: Bis- gaard (L.); Alstrup. ’% arvensis Bieberst. ikke sjeld.: Nordl. (J.); Langere; Bi gaard (L.); ret hyppig i Nice Se for Ballen; v. Ørby; mod SV. Myosotis versicolor Pers. Heden ved Vestermade (39; v. Sæl- e vig (L.). — set AMEN (J.); Bøgebjerg (L.); formod. hyppig. . — collina Hoffm. Nordl. (J.); Bisgaardegnen (L.); mell. Østerby og Besser, formod. alm. — arvensis Roth. alm. — lingulata Schultz ikke sjeld., synes re end følgende: Vejrø; N. for Stavns; Maden; Raamose (L.); v. Bøge- bjerg; Mose ved Holmsborg;; Tranemose. — palustris With. Nordl. (J.); v. L. Vorbjerg; Moser w Bjelkerenden (L.); mell. Østerby og Besser: Østerby- gø Gadekjær. Lithospermum officinale L. Egelund v. ira (L.) .); Vejrbjerg. — arvense L. hist og her: Nordl. (J.); Toftebjerg, Bisgaard (L.); Besser; Kolby (L.). Echium vulgare L. Nordl. (J.) ved Vejen fra Nordby til Issehoved; Kydholm; Langore; Kolsig-Bakke; hyppig fra Bisgaard til St. Vorbjerg (L.). Convolvulacee. Convolvulus arvensis L. alm. — sepium L. ved Ornslund; ved Staynsfjord (Adj. Gram). Cuscutinee. Cuscuta Epilinum Whe. ikke sjeld.: v. L. Vorbjerg; NO. for Besser hypp.; mell. Sandholm og Ballen (L.); for Hjorthej; meg. alm. i Sælvig-Egnen (L.). — Trifolii Bab. Bisgaard og Ballen Strandeng paa Trifolium pratense, Achillea Millefolium, synes atter at være for- svunden (L.). Polemoniaceæ. Polemonium coeruleum L. Besser Præstegaard. Solane æ. Lycium vulgare Dun. alm,; fory. paa Kydholm. Solanum nigrum L. Nordl. (J.); Besser-Rev; Bisgaard (L.); Bratingsborg; Kolbyegnen, formod. alm. — humile Bernh. Maarup (J.). — miniatum Bernh. Nordl. (J.). — Dulcamara L. Onsbjerg (L.); Bratingsborg mod V, j LA æ * SE it . So 372. © 111 Solanum tuberosum L. alm. dyrket. Hyoscyamus niger L. hyppig: Nordl. (J.); Langore; Stavns; m Bisgaard (L.); Østerby; Besser; S. for Ballen; Kolby; i Mængde ved Ljushayn; ved Vestbeks Udløb i Mengde. (Chr. Gram). Scrophularinee. . Verbascum thapsiforme Schrad. hist og her: Bøgebjerg; mell. : Haardmark og Pillemark; Kolby; Krogsgaarde. .— Thapsus L. Nordby-Bakker (J.); Vejro; Hundsholm; Besser-Rev; Østerby mod ©. .— nigrum L. hyppig: Nordl. (J.); Vejro; Kydholm; Stavns; mell. St. Vorbjerg og Alstrup; Bisgaard (L.); mell. Besser og Østerby; Pillemark ; Orby. — — @. thyrsoideum Host. Bisgaard (L.). >. Scrophularia nodosa L. Mell. Bisgaard og Østerby (L.); - Bratingsborg. . Limosella aquatica L. Osterby-Gadekjær. . Veronica hederæfolia L. alm. . — polita Fr. ved Bisgaard alm. (L.); v. Orby. .— opaca Fr. Marker ved Bisgaard, Østerby (L.). . — agrestis L. alm. — — var. ß. calycida Fr. alm. omkring Bisgaard (L.). . — triphyllos L. Nordl. alm. (J.); paa Sydlandet ikke sjeld. (L.). . — verna L. Ringbjerg (L.). . — arvensis L. alm. | . — serpyllifolia L. Nordl. (J.); Bisgaard (L.); mell. Østerby og Besser; formod. hypp. .— spicata L. mell. Besser og Ballen (L.): S. for Ballen. . — officinalis L. hist og her: v. Osschoved; Heden V. for Hesselholm ; Raahoj (L.); Lyngen mod S. O. .— Chamædrys L. Nordl. (J.); Kydholm; Bisgd. (L.); Boge- bjerg; Bratingsborg ; formod. alm. . — montana L. Bratingsborg. . Veronica scutellata L. Vandhul N. for Stavns; Bisgaard (L.); Lyngen mod SO.: ved Vejrbjerg. .— Anagallis L. Lindholm; Bjælkerenden (L.); ®sterby- Gadekjær ; Tranemose hyppig; v. Vejrbjerg. . — Beccabunga L. Bisgaard (L.). . Linaria vulgaris Mill. alm. . — Elatine Mill. ikke sjeld. paa Sydlandet; Bisgaardegnen, Onsbjerg-Mark, Sandholm, Ballen, Kolby (L.); Marker V. for Hjorthoj og ved Orby: Tranebjerg mod ®. (L.). — Cymbalaria Mill. Nordby-Præstegd. forv. . Melampyrum arvense L. Nordby-Bakker (J.); Raahej (L.). . — pratense L. Bratingsborg mod SO. Pedicularis palustris L. paa Sydlandet alm. (L.). i % N 112 i 398. Pedicularis silvatica L. Hedemose ved Vorbjerg (L.); Lyng- : strækningen mod S. 399. Rhinanthus major Ehrh. Nordl. (J.); Bisgaard ; Onsbjerg (L.); Rt Besseregnen ; formod. alm. 400. — minor Ehrh. Nordl. {J. ; Maden ved Besser; ved Vejrbjerg + | 401. Odontites rubra Pers. alm. 402. Euphrasia officinalis L. ikke sjeld.: Nordl. (J.) Hjortholm : Heden (var. pumila): ved Vorbjerg; Besseregnen; ved Holmsborg. 403. — parvifiora Fr. V. for Frederikshøj. 2 : 404. — gracilis Fr. Nordby-Hede; Lyngplet N. for Ballen; Lyng- à strækningen mod $. * Orobanchee. , 405. Orobanche major L. Raahoj (L. i 1873 mange Expl.). “à 406. Lathræa squamaria L. omkring Parislund (L.). ELA ‘ . Lentibularie. ’ 3 É: 407. Utricularia vulgaris L. hist og her: Raamose (L.); Mose S. for Ballen; Tranemose. | ta 408. Pinguicula vulgaris L. ikke sjeld.: Nordl. (J.); Heden ved Hesselholm; Raamose (L.); Mose v. Holmsborg; Lyngen mod SO.; Driften. Primulacee. 409. Glaux maritima L. Teml. alm. ved Stavnsfjord, især paa Hol- : mene; mod SV. Fy 410. Centunculus minimus L. ikke sjeld.; Nordby Hede; y. Sælvig (L.); Maden: mell. Holmsborg og Ballen; Lyngen mod SO. 411. Anagallis arvensis L. teml. alm. 412. Lysimachia vulgaris L. hist og her: v. Bisgaard (L.); v. Boge- bjerg; Mose y. Holmsborg ; dns kr "LH 413. — nummularia L. Ørnslund. 414. Primula officinalis Jacq. alm. . 415. — variabilis Goup. Bratingsborg; i Mængde i Ornslund Have ved Kilden (L.). 416. — grandiflora Lam. Hjortholm (L.); Brain mod S. 417. Hottonia palustris L. ikke sjeld. paa Sydlandet (L.); f. Ex. Vandhul V. for Hjorthoj; Bratingsborg. 418. Samolus Valerandi L. hyppig i Moserne langs Bjælkerenden, v. Ballen Strand (L.): ©. for L. Vorbjerg. ae ae ee di. Ericinee. 419. Calluna vulgaris Salisb. alm. paa Nordby-Hede; desuden hist = og her. 420. Erica Tetralix L. Nordl. (J.); Heden ved Hesselholm; 9. for L. Vorbjerg. eS hm * | F Ek. | de. £13 pe Umbellifere. x > - 421. Hydrocotyle vulgaris L. teml. alm. i: le ve” 422. Sanicula Europea L. Bratingsborg. 423. Eryngium maritimum L. ikke sjeld.: Nordl. (J. ) £. Ex. mod Ø.; Vejro; Kydholm; Armhoved; ved Sælvig (L.); pletvis S. for Vorhoj og ved Ljushavn. 494. Apium graveolens L. Nordl. sporadisk (J.); Maden NV. for Besser; desuden: Vejgroft ved Frederikshøj, i Besser; hyppig langs Gaderne i Onsbjerg og Haarmark (L.); ; i Ballen. a. A Petroselinum sativum ‘Hoffm. dyrket; forv. Kolby, ved Jettehgj. 424. Helosciadium inundatum Koch: Vandhul y. Vorbjerg, men atter forsvunden (L.); Osterby Gadekjær (L.). 426. Agopodium Podagraria L. Nordl. (J.) f. Ex. Nordby Præstegd. : F Bisgaard Have (L.); formod. hypp. 497. Carum Carvi L. Nordl. (J.); Sydlandet ikke sjeld. (L.).", _ 428. Pimpinella Saxifraga L. teml. alm. 429. Sium latifolium L. Bjælkerenden (L.); Mose ved Bøgebjerg; ee. = _ mell. Østerby og Besser; Tranemose ved Bratingsborgslot. 430. Falcaria Rivini L. Marker im. Onsbjerg og Tannerup i Mængde (L.). 431. Bupleurum tenuissimum L. hist og her v. Staynsfjord; Hessel- holm; Hjortholm ; Mejlesholm ; Besser-Rev. 432. Oenanthe fistulosa L. alm. 433. — Phellandrium Lam. Vejro; Dam i Bisgaard Have (L.); Tranemose. 434. Æthusa Cynapium L. alm. . 435. Libanotis montana All. Nordl. mod. V. (J.); Mejlesholm; N. og S. for Ballen. 436. Selinum Carvifolia L. Mose paa Bisgaard Mark (L.); Bra- tingsborg mod SO. hyppig. 437. Peucedanum palustre Mönch Bratingsborg mod V. 438. Pastinaca sativa L. ikke sjeld. i den nordlige Del af Syd- landet f. Ex. Raamose (L.); Alstrup, Besser, mell. Besser og Osterby. 439. Heracleum Sphondylium L. J.s Nordl.? (Herb.); Vejro. _ 440. Daucus Carota L. alm. | _ 441. Torilis Anthriscus (L.) ikke sjeld. Bisgaard (L.); Hjortholm ; Osterby, Besser; Bratingsborg. 442. Anthriscus vulgaris Pers. ikke sjeld.: Nordl. (J.); ved Lillegre- Teglværk; Gjerde ved Bøgebjerg i Mængde (L.); Toftebjerg; Besser; Østerby; Kolby. 443. — silvestris Hoffm. alm. . 444. Chærophyllum temulum (L.), ved Parislund. = 445. Conium maculatum L. Ikke sjeld.: Nordl. (J.); Alstrup; Toftebjerg; Østerby; Besser; V. for Ballen; Orby; Kolby, Onsbjerg, Havstokken S. f. Besser i mange lave Expl. ns Me, Bot. tiduskr. 2 r. IV. Journ. d. bot, 1874. 8 454. 455. 456. 457. 458. 459. 460. 461. 462. 463. 464. 465. 466. 467. 468. ‚Hedera Helix L. Nordl. paa Havstokken under Klinterne (4); . Sempervivum tectorum L. Nordl. (J.); Tranebjerg; Orby; 114 Araliaceæ. “ - . Sedum acre L. alm. .— maximum Sut. Vejre; Lind-, Kyd-, Mejlesholm; spars. 8. ~ for Ballen; Hjortholm (L.). Onsbjerg (L.); Thorup (L.). - . ” : w Saxifragaceæ. | . Saxifraga granulata L. alm. 4 .— tridactylites L. hyppig i Bisgaardegnen (L.). ” P 1. | Ribesiacee. . Ribes Grossularia L. dyrket; ved Vejen mell. Bike og Østerby ; mellem Østerby og Torup (L.). — nigrum L, dyrket. | ” — rubrum L. dyrket. + Ranunculaceæ. Thalictrum flavum L. Raamose; Mose mell. Østerby” og Besser (L.); Bratingsborg. — minus L. Nordl.; Kydholm (J.); sparsom v. Armshoved; mell. ol she og Ballen; Stranden ved (øratings borg . Skov mod V. (L.). Anemone Hepatica L. Vejro mod Ø.; Bisgaard Mark i svage Exp. (L.); Bratingsborg hypp. — nemorosa L. Nordl. (J.); i spredte Hobe paa Bisgaard- Mark (L.); Bratingsborg alm. (L.). | Pulsatilla vulgaris Lob. ved Ballen Strand i Mængde (L.). Myosurus minimus L. Nordl. alm. (J.); ved Bisgaard (L.). Ficaria ranunculoides Roth. alm. Ranunculus Lingua L. Skovdammen ved Bisgaard (L.); Mose ved Holmsborg. — Flammula L. alm. — auricomus L. Raamose (L.); Bratingsborg. — acris L. alm. | — repens L. alm. — bulbosus L. Nordl. Maarup Klint (J.); Bisgaard (L.). — Philonotis Ehrh. ikke sjeld.: Nordl. (J.); v. L. Vorbjerg; mell. Bisgaard og Toftebjerg hyppig (L.); mell. Besser og Alstrup; mell. Besser og Østerby; v. Ballen: V. for Hjorthej. Batrachium sceleratum (L.) formod. hypp. Nordl. (J.); mell. M > ‘| i Ye ba indført i Bratingsborg. a’ . Adoxa moschatellina L. Bratingsborg ikke hyppig (L.). Så Crassulaceæ. _ - * 14 kk" . 115 St. Vorbjerg og Alstrup; v. Bisgd. (L.); v. Besser, Tranemose. 469. Batrachium heterophyllum Fr. Bisgaardegnen (L.); V. for Hjorthg). 470. — Petiveri var. minor Koch: hist og her: Vestermade (J.) ; N. for Stavns; Raamose (L.); Vandhul. mell. Alstrup og Besser; V. for Hjorthgj. 471. — trichophyllum Chaix: Lindholm. 472. — salsuginosum Dumort. Vestbek. 473. Caltha palustris L. alm. (L.). 474. Eranthis hiemalis Salisb. (J. Herb.); Tranebjerg og Savnholm ._ forv. i Mængde. (L.). 475. Aquilegia vulgaris L. forv. paa Kydholm Kirkegaard; ved Parislund. 476. Delphinium Consolida L. ikke sjeld. Papaveraceæ. 477.Papaver *Argemone L. formod. alm. Nordl. (J.); Stavns; Bis- gaard (L.); mell. Østerby og Besser; S. for Ballen. - 478. — dubium L. formod. alm. Nordl. (J.); Stayns; Bisgaard (L.); v. Besser. 479. — Rhoeas L. Faa dobbeltkronede Expl. i Marken ved Besser Kirke (L.). 480. Chelidonium majus L. Nordl. (J.); Nordby; Alstrup; Onsbjerg (L.). — — yar. laciniata Mill. Nordl. (J.). Fumariacee. 481. Fumaria officinalis L. alm. 482. Corydalis fabacea Pers. paa den nordlige og vestlige Side af Gjærder om Bisgaard Mark; Bratingsborg hypp. (L.). Crucifere. 483. Cardamine pratensis L. Nordl. (J.); meget hyppig paa Sydl. (L.). 484. Arabis Thaliana L. Nordl. alm. (J.); Onsbjerg-Mark (L.); mell. Østerby og Besser. 485. — hirsuta Scop. Asmindore (J.): Mejlesholm; Vejrbjerg; Hjortholm (L.). 486. Turritis glabra L. @rnslund. 487. Nasturtium officinale R. Br. Bjælkerenden i Mængde; y. Besser; v. Onsbjerg (J.); Vestbæk. 488. — amphibium R. Br. Bjælkerenden (L.). 489. — palustre DC. Groft mell. Østerby og Besser (L.). 490. Draba verna L. alm., meget store Expl. ved Sælvig (L.). 491. Alyssum calycinum L. ved Bisgaard, mell. Sandholm og Ballen (L.). 492. Cochlearia Danica L. (J.s Herb.); i store Pletter ved Sælvig (maaske C. officinalis) (L.); S. for Ballen. 8* 493. 494. 513. 116 Cochleåria Danica var. integrifolia Drej. Hjortholm (L.). — officinalis L. Nordl. (J.); Vejrø; Mejlesholm; ved Visborg. Thlaspi arvense L. Nordl. (J.); Bisgaardegnen (L.); for- mod. alm. i . Teesdalia nudicaulis R. Br. Nordl. (J.); paa Sydl. meget fremtrædende (L.); f. Ex. mell. Holmsborg og Ballen. . Cakile maritima Scop. teml. alm.; nu og da længere inde i Landet (L.). . Hesperis matronalis L. forv. i Kolby og Østerby. . Sisymbrium officinale Scop. Langøre hyppig. — . — Sophia L. formod. alm. Nordl. (J.); rig HE à Toftebjerg ; Bisgaard (L.); Østerby; Besser. . Camelina foetida Fr. hyppig: Nordl. (J.); Hesselholm; v. Sælvig (L.); N. for Ballen. . — macrocarpa Heuff. Hørmark ved Bisgaard (Adj: Gram). . Capsella Bursa pastoris Mønch alm. . Lepidium ruderale L. hist og her: Nordl, (J.); Langøre hyppig; Skjællet mell. Toftebjerg og Bisgaard-Mark (L.). . — campestre R. Br. hist og her: Nordl. Vesterklint (J.); Vadstrup - Mark v. Bjælkerenden RE Marker S. for Ballen, V. for Hjortho). . — sativum L. Ukrud i Bisgaard Have (Adj. Gram). . Brassica Napus L. ikke sjeld. dyrket, forv. v. Besser. . — campestris L. ikke sjeld., men langtfra saa hyppig som Raphanus Raphanistrum og Sinapis arvensis. . — nigra Koch: Nordl. (J.); Østerby; Besser. . Sinapis re L. alm. — — /. hispida Sond. Bisgaard (L.). .— alba L. Gjerde v. Bøgebjerg (L.); i Hor S. for Ballen og ved Orby; Sælvig (Chr. Gram). . Raphanus Raphanistrum L. alm. . Crambe maritima L. teml. hyppig: Nordl. (J.); Vejre i stor Mengde (Horn.); Kydholm spars.; v. Sælvig: Ballen Strand; mod SV. Resedaceæ. Reseda luteola L. Nordl. (J.); hyppig mellem Vorbjerg — Bisgaard — Besser. Nymphæaceæ. Nuphar luteum Sm. indført i en Mose paa Bisgaard-Mark og i en Dam i Ørnslund Have. | Nymphæa alba L. indført i en Dam i Örnslund Have. Pyrolaceæ. 514. Pyrola minor L. Bratingsborg mod SO. 515. 516. 517. 518. 519. 520. 521. 522. 523. 524. 525. 526. 527. 528. 529. 530. 531. 532. 533. 534. 535. 536. 537. 538. 539. 540. 117 Droseraceæ. Drosera rotundifolia L. Nordl. (J.); ved St. Vorbjerg; Lyngen O. for Bratingsborg. Parnassia palustris L. meget hyppig paa Sydl. (L.), f. Ex.: Vest for Hesselholm; Maden; Lyngen mod S., Driften. Violarieæ. Viola hirta L. Vejro; Lind-, Mejles-, Hjortholm ; Bisgaard (L.). — odorata L. Nordl. (J.); Bisgaard - Have, Gjerde Ø. for Onsbjerg og V. for Osterby (L.). — silvatica L. Norby-Kirkegaard (J.); Bratingsborg. — canina L. ikke sjelden: Vestermade og Heden S. for Maarup (J.); Vejro; Kyd-, Mejles-, Hjortholm; v. Ballen-Strand; Lyngen S. for Bratingsborg. — tricolor L. alm. Portulacaceæ. Montia minor Gmel. i udtørrede Vandhuller paa Heden tæt S. for Maarup (J.). Paronychieæ. Scleranthus annuus L. alm. — perennis L. Nordl. (L.). | Herniaria glabra L. Nordl. (J.); v. Sælvig (L.); mell. Østerby og Besser. | Lepigonum rubrum Fr. Nordl. (J.); v. Sælvig, Bisgaard-Mark (L); Mark v. Grydenes. — neglectum Kindbg. Ø. for S. Vorbjerg. — lejospermum Kindbg. Nordl. (J.); alm. v. Staynsfjord; v. Alstrup Gadekjer, | — marinum Wahlbg. teml. alm. ved Stavnsfjord. Spergula arvensis L. teml. alm. — maxima Whe. Hormark ved Bisgaard (L.). Alsinaceæ. Sagina stricta Fr. teml. alm. ved Stavnsfjord. — apetala L. Mark $S. V. for Bækagerhoj. — procumbens L. teml. alm. — nodosa Torr. ikke sjeld.; Vestermade (J.); v. Hesselholm ; v. Sælvig (L.); Maden; mell. Østerby og Besser; Tranemose. Halianthus peploides Fr. teml. alm. Arenaria serpyllifolia L. alm. Moehringia trinervia Clairv. ved Parislund. Stellaria Holostea L. Vejra; Østerby (L.); Bratingsborg. — crassifolia Ehrh. #. brevifolia Rafn: ved Bjælkerendens Udleb i Mængde (L.). 565. " 566. 567. 118 . Stellaria palustris Retz. v. Bjælkerenden (L.): Tranemose. . — graminea L. ikke sjeld.: Nordl. (J.), Hindsholm; v. Sælvig, Raahoj (L.); Bøgebjerg; mod S. .— media Vill. alm. . Cerastium semidecandrum L. formod. alm.: Nordl. (J.); Bis- gaardegnen (L.); ved Maden; S. for Ballen. .— vulgatum L. alm. . — arvense L. et Par Steder paa Bisgaard-Mark (L.). . — viscosum L. Parislund (L.). Silenaceæ. . Dianthus prolifer L. Klinter fra Maarup til Asmindore (J.); Bøgebjerg (L.)! . — Armeria L. hist og her: ved Nordby (Fausbøll); Mejles- holm; v. Bisgaard (L.); ved Stendyssen S. for Ballen; Groftevold lidt N. for Parislund. — barbatus L. forv. ved Jettehøj. . — deltoides L. hyppig: Nordl. (J.); Kydholm mod S. hypp.; Ydersteholm; L. Vorbjerg; Raahej (L.); hypp. S. for Ballen; Vejrbjerg. . Saponaria officinalis L. Kydholm ; Onsbjerg - Kirkegaards- gjerde (L.). . Silene inflata Sm. alm. . — Anglica L. Onsbjerg-Kirkegaard (L.), og Markerne derom (Chr. Gram). . — nutans ikke sjeld.: paa Bakkerne i Nordl. hyppig (J.); Vejrø mod N.; Kydholm; S. for Ballen; Vejrbjerg. . — dichotoma Ehrh. Mellemløkken v. Bisgaard (L.). . Melandrium vespertinum Fr. alm. . Lychnis Flos cuculi L. Bisgaard (L.); mell. Alstrup og Besser. . Viscaria purpurea Wimm. hyppig paa Bakkerne i Nordl. (J.). . Agrostemma Githago L. alm. Malvaceæ. . Malva moschata L. Kydholm. .— Alcea L. Vejro mod Ø.; Kydholm hist og her. . — silvestris L. teml. alm. . — vulgaris Trag. teml. alm. .— borealis Wallm. Østerby; Besser. Tiliace æ. Tilia intermedia DC. ikke hyppig pl.: f. Ex. Brundby; Bra- tingsborg (L.). Hypericineæ. Hypericum perforatum L. alm. | — quadrangulum L. Vejre; Raahej (L.); Bøgebjerg; S. for Ballen. 568. 569. 570. 571. 572. 573. 574, 575. 576. 577. 578. 579. 580. 581. 119 Hypericum tetrapterum Fr. Grøft« mell. Vadstrup og Torup (L.). Bratingsborg mod SO. Acerine æ. Acer Pseudoplatanus L. pl.: Langore; Bratingsborg mod V. Hippocastaneæ. Æsculus Hippocastanum L. pl. i flere Byer (L.); Bratingsborg. Polygalee. Polygala vulgaris L. teml. alm. Frangulaceæ. Rhanmus Frangula L. Bratingsborg mod SV. — cathartica L. hist og her; Hjortholm; Bratingsborg mod SO.; Vejrbjerg. = Euonymus Europæus L. Nordl. paa Havstokken under Klin- terne (J.); Lindholm; et Expl. fra Bisgaard-Mark ind- flyttet i sammes Have (L.). Ilex Aquifolium L. indført i Bratingsborg Skov af Inspec- teur Kruse. Empetreæ. Empetrum nigrum L. hist og her paa Nordby-Hede, f. Ex. S. for Maarup, NO. for L. Vorbjerg; sparsom paa Lyngen mod S. O. Euphorbiaceæ. Euphorbia Helioscopia L. alm. — exigua L. ikke sjeld.: Onsbjerg Mark SV. for Raamose (L.); mellem Østerby og Besser; Marker V. for Hjorthoj og ved Orby. — Peplus L. alm. Mercurialis perennis L. Nordby-Kirkegaard (J.); Bratingsborg mod V. Juglandeæ. Juglans regia L. alm. pl. i storre Haver. Geraniaceæ. Geranium sanguineum L. ikke sjeld.: Asmindøre og Nordl. Klinter mod V. (J.); ved Issehoved; Vejro; Yderste-, Mejles- og Hjortholm; Rævebakke ved Bisgaard (L.); N. for Ballen. — pratense L. siden 1836 frodig i Hegnet om Bisgaard Have (L.). — phæum L. forv. ved Örnslund (L.); Onsbjerg Kirkebakke (Chr. Gram). 600. 601. & » x 4 | 4: | e > 8 + “in 194 % : | PE. É Geranium rotundifolium L. formod. alm. % . — dissectum L. Bisgaard (L.); wed Maden; Besser. > — columbinum L. Bisgaard (L.); mellem Alstrup og Besser; ved Parislund. : — molle L. formod. alm. — Robertianum L. Kydholm; Bøgebjerg; Bratingsborg. — — f. rubricaule Horn. sporad. paa Nordls. Havstok (J.); Lindholm; ved Stranden mellem Besser og Ballen (L.); S. for Ballen. ; Erodium cicutarium L’Herit. teml. alm, Line. . Linum catharticum L. ikke sjeld.: Nordl. (J.); Maden; Raa- mose (L.); v. Bogebjerg; Mose v. Holmsborg. | — — f. condensatum M. Lge. Lyngen 9. for Bratingsborg. — usitatissimum L. dyrket. | É Radiola millegrana Sm. ikke sjeld.: Nordl. (J.); Nordby-Hede; mell. Østerby og Besser; mell. Holmsborg og Ballen; Lyngen ©. fer Bratingsborg. Oxalideæ. . Oxalis Acetosella L. Bratingsborg. Onagrarieæ. . Epilobium roseum Schreb. Bratingsborg f. Ex. S. for Paris- lund, ved Jettehoj. — montanum L. Alstrup; Bøgebjerg; Bratingsborg. . — palustre L. Mose ved Bøgebjerg. — pubescens Roth. Groft ved Vejen mell. Bratingsborg og " Krogsgaarde, Raamosen (L.). — hirsutum L. hist og her, f. Ex.: Onsbjerg-Gadekjær (L.). Oenothera biennis L. Vejen mell. Onsbjerg og Tranebjerg, ikke gjenfunden 1871 (L.); Kjæret ved Saunholm, Ons- bjerg Kirkebakke (L.). | . Circæa lutetiana L. Bratingsborg. Halorrhageæ. Myriophyllum spicatum L. Tranemose. „ Hippuris vulgaris L. ikke sjeld. paa Sydl.: v. Raynsbakke (L.); Mose v. Bøgebjerg; ved Holmsborg ; V. for Hjorthøj ; Tranemose; Lyngen mod SO; v. Bratingsborg ; ved Vejr- bjerg; Vestbæk. — — f. fluitans Liljebl. Tranemose. Lythrariee. Lythrum Salicaria L. alm.-paa Sydl. Peplis Portula L. (Js. Herb.). 604. . -— Oxyacantha Jacq. alm. in Pomacea. 4 Cratægus monogyna Jacq. Hundsholm. _ Sorbus aucuparia L. Bratingsborg. 605. Pyrus communis L. dyrket; forv. i Bratingsborg Skov. 606. » 607. 608. 609. 610. 611. 612. 613. 614, — Malus L, Bratingsborg. Rosaceæ. Alchemilla vulgaris L. hyppig i Bisgaardegnen (L.). —- Aphanes Leers. formod. alm.: Nordl. (J.); hyppig i Bis- gaardegnen (L.); mod S. Agrimonia Eupatoria L. alm. Rosa rubiginosa L. enkelte Exempl. i; Bratingsborg Skov (L.). — canina L. alm. , y — —- dumetorum Thuill? ved Vorhgj. | + — corüfolia Fr. Kydholm. — tomentosa Sm. omkring Bisgaard, ogsaa. var. alba (L.); Lindholm ; Mejlesholm. — mollissima Willd. ikke sjeld.: Dige ved Vestermade (J.); Vejro; Mejles- og Hjortholm; Raahoj; mell. Ballen og Vorhoj; Vejrbjerg. 615. Rubus Idæus L. Bratingsborg. 616. 617. 618. 619. 620. 621. 622. 623. 624. 625. 626. 627. 628. 629. 630. 631. — plicatus Whe. ibid. (L.). — discolor Whe. ibid. — corylifolius Sm. ibid. mod S. — dumetorum Whe. Vejro; Mejlesholm (var. ferox); Bra- tingsborg (forma umbrosa). — Radula Whe. Bratingsborg mod S. — cæsius L. alm. Potentilla argentea L. ikke sjeld.: Nordl. (J.); Vejro; Kyd-, Hunds- og Hjortholm; Kolsig Bakke; St. Vorbjerg; Bisgaard (L.); mell. Osterby og Besser. — Tormentilla Scop. ikke sjeld.: Nordl. (J.); Nordby-Hede; ved Vorbjerg ; Bisgaard (L.); mell. Holmsborg og Ballen ; Lyngen mod $. O. — reptans L. alm. —- anserina L. alm, Fragaria vesca L. alm. — collina Ehrh. Hjortholm (L.); Mejlesholm; Bishoj (L.). Comarum palustre L. Pilemose (L.), vistnok sjeld. Geum urbanum L. hyppig: Nordl. (J.); Lindholm; Kydholm ; Kolsig- Bakke; Bisgaard (L.); Bøgebjerg; Alstrup; Besser; Bratingsborg. — rivale L. formod. alm.; Bisgaardegnen (L.). Spiræa filipendula L. teml. alm.: Nordl. Kydholm (J.); Y. Frederikshøj; Kolsig-Bakke; Raahoj (L.): Bøgebjerg; S. for Ballen; mod SV. (Visborg, Vejrbjerg og fl, Bakker), 632. 633. 648. 649. 650. 651. 652. 653. 654. 655. 122 Spiræa ulmaria Ly Raamose (L.); S. for Ballen ; Bratings- borg hyppig. Drupaceæ. Prunus spinosa L. teml. alm. Papilionaceæ. Sarothamnus scoparius Koch pl. S. for Bratingsborg. Cytisus Laburnum L. teml. hyppig pl. . Ononis procurrens Wallr. alm. — — var. alba Maarup-Klint (J.); mellem Holmsborg og Ballen; Vejrbjerg (Chr. Gram). . Anthyllis vulneraria L. alm. . Medicago sativa L. i Klover paa Hesselholm ; Bisgaard-Mark CEB} . — falcata L. Nordl. (J.). . . — lupulina L. alm. MES 6. Willdenowiana Koch: vy. Hessen. .— minima Lam. v. Maarup- Vig (Fausbøll); Busdals Klinter (J.); Hjortholm (L.); Bøgebjerg (L.)! . Melilotus alba Lam. i Kløver paa Hesselholm; Bisgaard Mark, mellem Tranebjerg og Brundby. . — officinalis L. hist og her: Hjortholm (M.); hyppig ved Vejene fra Besser til Alstrup og ®sterby. . — arvensis Wallr. i Kløver paa Hesselholm; Osterbylokken ved Bisgaard i Mængde (L.). . Trifolium minus Sm. teml. alm. . — procumbens L. alm. . — agrarium L. flere Steder paa Ørby-Mark (L.). . — hybridum L. undert. dyrket: ved Ørby; forv. ved Bøge- bjerg; Bisgaard (L.); Bratingsborg (Chr. Gram). . — repens L. alm. — — A phyllanthum mell. St. Vorbjerg og Alstrup. — fragiferum L. alm.; undert. paa Marker: v. Stavns, Gryde- næs og Visborg, og ved Veje: mell. Toftebjerg og Besser, mell. Østerby og Besser. — arvense L. hyppig f. Ex.: Nordl. (J.); Vejre; Kydholm; Lilleøre; Bisgaard (L.); mell. Alstrup og Besser ; Visborg. — striatum L. Js. Herb.; mell. Østerby og Besser, Gammel- skov v. Bisgaard (L.). — — var. strictum Drej. Bøgebjerg (Chr. Gram). — pratense L. alm. — medium L. hyppig: Nordl. (J.); Vejre; Ydersteholm; Heden V. for Hesselholm; Raahøj (L.); V. for Hjorthoj: Bratingsborg; Vejrbjerg i Mængde. Lotus corniculatus L. alm. — tenuis Kit. Maden. — uliginosus Schk. Bratingsborg Skov me V. (Chr. Gram). EE OP a in 123 656. Astragalus Danicus Retz: Kydholm (Schiötz); Heden tæt S. for pee (J.); sparsom S. for Bratingsborg (L.). 657. — glyeyphyllos L. ikke sjeld.: Nordl. (J.); Kydholm; Mejles- holm; Hjortholm, Bøgebjerg, Bisgaard (L.); aay borg; Vejrbjerg. Phaseolus multiflorus Willd. meget lidt dyrket (L.). : — vulgaris Savi. meget lidt dyrket (L.). — compressus DC. ikke sjeld. dyrket. 658. Pisum sativum L. dyrket og forv. 659. Ervum hirsutum L. Asmindore (J.). 660. Vicia Cracca L. alm. 661. — tenuifolia Roth. Pilebjerg (L.). 662. — sepium L. Js. Herb.; Bratingsborg. 663. — sativa L. dyrket og forv. f. Ex. Asmindore ved Stranden (J.); S. for Ballen. 664. — angustifolia Roth. Nordl. (J.); Raahoj (L.). 665. — lathyroides LL. Heden tet S. for Maarup (J.); Onsbjerg- stien (L.). 666. Lathyrus pratensis L. formod. alm.: Js. Herb.; Vejro; Lind- holm; Mejlesholm; Bisgaard (L.); Bratingsborg. 667. — silvestris L. 1 stort Expl. ved Ballen (Adj. Gram). Anm.: Angivelsen af Brachypodium pinnatum og Arctostaphylos Uva ursi (s. Botan. Tidsskrift 2den R. 1ste B.) beror sikkert paa Fejltagelse. Den i 1872 foretagne Undersøgelse omfattede ikke Tunø og den vestlige Del af Samsø; en nøjagtigere Undersøgelse, som ikke er indskrenket til en Sommerferies faa Uger, men ogsaa anstillet til andre Tider, vil upaatvivleligt forege For- tegnelsen, som i Sammenligning med de fra andre Egne meddelte ser noget fattig ud, med ikke faa Arter. Af Blomsterplanter og Karkryptogamer har nemlig: Sams-Ggruppen ...... (1872): 59 Familier. 332 Slægter. 676 Arter Nordostsjalland....... (1872): 101 — 460 — 1167 — Falster Vie. ID. (1862): 96 — 406 — 916 — Lolland...... tre (1868): 94 — 418 — 927 — Den sydfyenske Øgaard (1857): 89 — 394 — 882 — Men paa Grund af de ovenfor omtalte særegne Forhold maa ogsaa mange, navnlig Mose-, Eng-, Aa-, Sa- og Skov- planter mangle paa Sams-Ogruppen. | * *. 124 » Af mere eller mindre almindeligt udbredte Planter ere blandt andre f. Ex. følgende ikke optegnede, skjendt vistnok flere af dem forekomme: Alopecurus fulvus, Calamagrostis lanceolata, Avena fatua, Scirpus lacustris, Carex pilulifera, C. flava, C. ampullacea, C. paludosa, Zanichellia-Arter, Luzula pilosa, Convallaria majalis, Hydrocharis Morsus rane, Atri- plex calotheca, Fagopyrum Tataricum, Valeriana-Arter, Ara- cium paludosum, Bidens cernua, Galeopsis Ladanum, G. versicolor, Pulmonaria officinalis, Cuscuta Europea, Solanum Dulcamera, Vaccinium-Arter, Sium angustifolium, Angelica silvestris, Chrysosplenium alternifolium, Barbarea vulgaris, Stellaria uliginosa, Malachium aquaticum; af Lycopodineæ er ingen Art bemærket. Mindre hyppige end sædvanligt synes f. Ex, følgende at vere: Blitum glaucum, Hieracium Auricula, So- lidago Virga aurea, Campanula Trachelium, Galeopsis Tetrahit, Veronica Beccabunga, Hecacleum Sphondylium, Chero- phyllum temulum, Ranunculus bulbosus, Nasturtium pa- lustre, Moehringia trinervia, Alchemilla vulgaris; mere hyppige f. Ex.: Armeria vulgaris, Gnaphalium arenarium, Onopordon Acanthium. Da Samsø ligger omtrent i lige Afstand fra Halvøen og Oerne Fyen og Sjælland, er det naturligt, at dens Flora for de enkelte Planters Vedkommende snart viser en Tilnermelse til hins, snart til disses, snart staar midt mellem begges. . Nogle Exempler kunne tjene til Oplysning: Scirpus panciflorus er alm. udbredt paa Halvøen, temlig alm. paa Samsø, mindre hyppig og kun sporadisk paa Øerne. Lappa tomentosa, der er alm. i Sjælland, temlig alm. paa Hindsholm, temlig sjelden i Jylland, er ikke funden paa Samse. ~ Origanum vulgare er hyppig i de sydligere Egne, sjeld- nere i Nordsjælland, paa Samsø sporadisk ligesom paa Halvøen. Verbascum Thapsus, sporadisk i Sjælland, ikke sjelden i Fyen, hist og her paa Halvøens Østkyst, forekommer hist og her i den nordlige Halvdel af Samsø. 125 PR SE * Verbascum thapsiforme, meget alm. i Sjælland, sjelden i Fyen og Jylland, findes hist og her paa Samsø. Lithospermum officinale, hist og her paa Werne, meget sjelden i Jylland (kun ved Kalo), er funden 2 Steder paa Samsø. Lithospermum arvense, alm. paa Øerne, i Jylland temlig sjelden, forekommer hist og her paa Samsø. | Astragalus Danicus Retz., i Sjælland hyppigst omkring Issefjorden, i Fyen f. Ex. paa Hindsholm, paa Jyllands Ost- side kun ved Vejle, mangler paa de sydlige Øer, har 3 Voxesteder paa Sams-Øgruppen. Arnoseris pusilla Gärtn. paa let, sandig Grund hyppig i Halvøens Hedeegne, paa Øerne temlig sjelden, er ikke funden paa Samsø. Ornithopus perpusillus, påa tørre, sandige Marker alm. paa Halvøen, i Fyen hist og her i Bakkepartiet fra Middel- fart til Svendborg, i Sjælland sjelden, er ikke funden paa Samsø. Delphinium Consolida, hyppigst i de sydligere Egne, sjelden i Jylland S. for Aalborg, er ikke sjelden i enkelte Egne af Samsø-Sydland. Galium Mollugo, ikke alm. i Nordostsjælland, meget alm. paa Lolland, Falster og i det sydlige Fyen, ikke bemærket i det nordlige Jylland, er temlig alm. paa Samsø Sydland. Pedicularis silvatica, hyppigst i Nordsjælland og paa Halvøen, mangler paa Lolland og Falster, er funden et Par Steder paa Samsø. Plantago media, meget alm. i Sjælland og det nord- østlige Jylland til Horsens, alm. paa Hindsholm, iøvrigt kun sporadisk i Danmark, er ikke sjelden paa Samsø. Chelidonum majus, alm. paa Øerne, sjelden i det syd- lige Jylland, findes hist og her paa Samsø. Anshusa officinalis, hyppig i Sjælland og paa Hindsholm, sjelden i Jyllands sydlige Del, er ikke sjelden paa Samsø. Asperugo procumbens, alm. i Sjælland, sparsom i Fyen, sjelden i Jylland, findes hist og her paa Samsø. 126 må ud Spiræa filipendula findes hist og her og er i enkelte Egne alm. (f. Ex. Roskilde-, Aalborg-), er sjelden i det sydlige Jylland og temlig alm. paa Samsø. Thymus Serpyllum, alm. i det nordlige Sjælland, den mellemste og vestlige Del af Halvøen, i Fyen kun forekom- mende paa de højere Sandbakker, findes hist og her paa Samsø. | | Thymus Chamædrys, hyppig f. Ex. 1 Syd- og Vest- Sjælland, Fyen og paa Halvoens Ostkyst, er ikke sjelden paa Samsø. Acinos thymoides, i de fleste Egne sparsom, dog hyppig f. Ex. i Omegnen af Aalborg, Frederiksværk og Roskilde, er ikke sjelden paa Samsø. Geranium sanguineum, ikke sjelden i det nordlige Jyl- land (til Aarhus), Nordsjælland, Bornholm og Sams-Øgruppen, er sparsom i de andre Egne. Af de nævnte paa Sams-Øgruppen voxende Planter ere: 1. følgende hidtil kun funden i Jylland: Aira uliginosa. 2. folgende fundne i Fyen, men ikke i Jylland: Rumex thyrsoides Desf. (tillige paa Læsø). Spergula maxima Whe. 3. følgende fundne i Sjælland, men ikke i Jylland og Fyen: Solanum miniatum (tillige paa Amager, Lolland, Falster, Bornholm). Silene dichotoma. Falcaria Rivini Host (tillige paa Lolland og Bornholm). 4. følgende ikke fundne i Fyen, men baade i Sjælland og Jylland : Festuca arenaria (tillige paa Bornholm). Lepigonum neglectum (tillige paa Lolland og Bornholm). 5. følgende ikke fundne i Jylland, men baade i Sjælland og Fyen: Schedonorus tectorum (tillige paa Lolland). Chenopodium murale (tillige paa Lolland, Falster, Bornholm, i Slesvig). Carduus acanthoides (tillige paa Bornholm alm.). Solanum humile (tillige paa Thorseng, Falster, Bornholm). Valerianella Morisonii D.C. (tillige paa de sydlige Øer). Libanotis montana (tillige paa Lolland, i Slesvig). Medicago minima (tillige paa Møen, Bornholm). Vicia tenuifolia (tillige paa Æbelø, Falster, Møen). 3 me + lee 6. følgende, der fortrinsvis tilhøre Landets sydligere Egne, mere eller mindre hyppige: Ranunculus Philonotis (ikke sjelden). Linaria Elatine (ikke sjelden). Euphorbia exigua (ikke sjelden). Anthriscus vulgaris (ikke sjelden). Lithospermum arvense (hist og her). ; Dianthus Armeria (hist og her). | Melampyrum arvense (et Par Steder). Sagina apetala (et enkelt Sted) medens f. Ex. folgende Planter mangle : Trollius Europæus (ligesom paa Lolland og Falster). Orobus tuberosus (ligesom paa Lolland, Falster og den sydfyenske Øgaard. Myriophyllum verticillatum (ligesom Lolland; forekominer kun sparsomt paa Falster og den sydfyenske Øgaard). Lamium album (der er sjelden paa Falster og den syd- fyenske Øgaard, paa Lolland teml. alm. i den østlige Del, manglende V. for Maribo). 7. følgende ikke fundne andetsteds i Danmark : Halymus portulacoides (findes paa Slesvigs Vestkyst uden- * for Marskdigerne og paa Halligerne, mangler i Sverrig og Norge). Batrachium salsuginosum. Det synes saaledes, at Sams-Ogruppens Flora, skjendt den i nogle Henseender nærmer sig Halvøen, dog noget over- vejende staar Øernes nærmere, medens den tillige i enkelte Retninger viser en Tilnærmelse til Danmarks sydlige Bælte, der muligt har sin Grund i de klimatiske Forhold. Derimod kan Endelave henføres til Christtornens Bælte (s. Videssk. Selsk. dte Række, Yde B. pag. 432). Tillæg 1. Det er saare ubetydeligt og kun hvad der mere tilfældigt frembød sig, der kan meddeles for Thallo- phyternes og Muscineernes Vedkommende. fe Ag Snyltesvampe bemærkedes f. Ex.: Ustilago sege- tum, U. urceolorum (paa Carex arenaria og C. glauca ved Bratingsborg), U. hypodytes (paa Elym. arenarius ved Ballen Strand, U. sphærococea (paa Agrostis canina); Puccinia Svaveolens (Besseregnen); Æcidium Borraginearum (paa _ Auchusa arvensis ved Bisgaard), A. Tussilaginis; Cystopus Br er candidus; Epichloe typhina (Mejlesholm, Bogebjerg, Bratings- + . Psamma arenaria (N. for Ballen), paa Nardus stricta; Poly- Musci synes Locapinterne ikke at egne sig; Cladonia rangi- - Chorda Filum i Stavnsfjord; Furcellaria fastigiata ved Ballen- „Strand; Ahnfeltia plicata ved Kolby-Kaas. -— Delesseria Fx à Bratingsborg Cantharellus cibarius og Peziza abietina?; ce hyppig" paa Nordby - - Hede, Br syntes Cladonia . > % „u ! . siliqvosa ved Kolby-Kaas og Kydholm; Laminaria digitata borg); Sclerotium Clavus (i Rug flere Steder, hyppig S. For I Ørby); Meldrøjer paa Lolium Linicola (ved L. Vorbjerg), paa stigma rubrum (paa Prunus spinosa ved Bratingsborg). Ved Bogebjerg fandtes Polyporus igniarius var. paa Blommetre, Agaricus campestris er meget hyppig. 2. For Forekomsten af sjeldnere Arter af Tibièner og ferina er alm. i Lyngstrekningerne, Cornicularia aculeata coccifera. 2 3. Af Saltvands-Alger er Fucus vesiculosus alm.; Fucus - ° serratus forekom ved Kolby-Kaas og Ballen-Strand; Halidrys | ved Kolby-Kaas; Laminaria saccharina? ved Ballen Strand; Psangyines er truffen ilanddreven (Schiötz). 4. Af Characeæ syntes Chara hispida at være den hyppigste; Ch. crinita forekom i Stavnsfjord ved Hundsholm. N Hepaticæ TE Preissia commutata paa Engen Ø. for Bratingsborg. | Tillæg 2. Med Hensyn til de i det Større dyrkede Planter kan anføres, at i 1869 beløb Udferselen fra Samsø sig til: 3584 Tdr. Hvede. 7882 — Rug. 3 13458 — Byg. 2647 — Havre. = a 66 — Ærter og Vikker. } 1014 — Raps. ‘ | 36 — Hørfrø. 2 a e e. 6000 — Kartofler. a ; w 2 ‘ N . s : : nj Vi PA ENDELAVE » har nogenlunde Form af en Halvmaane, hvis Concavitet vender mod NV.; den er 11/2 Mil lang og !/ı Mil bred, lav og flad, omgiven af udstrakte Grunde, der navnligt ere lave mod N. og NV. Der er ingen Moser og kun 30 Tdr. Land Skov; Loviselund, mod SO., som væ- senlig er Elleskcv med Eg, Bøg, Hassel, Hvidtorn, Slaaen og Christtorn og en trivelig Fylde af Mjødurt, Tagrør, Klynger, alm. Fredløs osv. Den ret frugtbare Ø er tildels kantet af en i Reglen smal, gruset eller stenet, sjelden sandet Hav- stok med en lav Skrænt ned mod samme; Havstokken synes lidet interessant i floristisk Henseende ligesom Skreenten, _ der forøvrigt ofte er beklædt med et ret frodigt Plante- dække. Mod V. findes en udbredt, jævn Strandfælled, Kloben, med enkelte Vandhuller, navnlig mod Ø; foruden almindeligere Planter som Chenopodina maritima, Salicornia herbacea, Glaux maritima, Aster Tripolium, Lepigonum ma- rinum og lejospermum, Salsola Kali, Halianthus. peploides forekomme her Erythræa linarifolia, Glyceria maritima, Sa- gina stricta og Halymus pedunculatus. I Bugtens inderste Del findes mere marskagtige Strandenge, Holmene, som af- give Voxested for Lepturus filiformis, Scirpus rufus, Carex distans, Glyceria maritima osv. Mod N. er Holmene be- grænset af et større, højtliggende Parti, Brægneaas (Bremaas), beklædt med Pteris aquilina, Crategus Oxyacantha, Rosa canina, Rubus Radula, Prunus spinosa, Sambucus nigra osv., og hele den nordlige Del er en svagt bolgeformet Lynghede, Ovret, dannet af paa hinanden folgende Havstokke; Calluna vulgaris er den herskende Plante, men navnlig à Fordyb- ningerne, som undertiden danne Vandhuller, optrede f. Ex. Erica Tetralix, Ranunculus Plammula, Hydrocotyle vulgaris, Sparganium simplex, Alisma ranunculoides, Juncus supinu Ser. Scirpus Tabernemontani; Lyngpartiet strekker sig ingle : ned paa den østlige Side og fortsættes S. for Loviselund;,. dog er Forsættelsen ikke saa behersket af Calluna vulgaris, som Övret, men. denne træder” her tidt, pletvis tilbage for Bot. tidsskr. 2 r. IV. Journ, a Mot. 1874. ‘a i 9 ER. “0 ” 2, 130° + . andre Planter. Øst for Lynger-Hage sætter Havet stadigt til; Vest derfor synes Stranden at tage af. Mod S. V. findes den højeste Skrænt, Klinten. Følgende Planter bleve optegnede: | i Equisetaceæ. Equisetum arvense L. Filices. Lastrea Filix mas Pres]. Loviselund: Gjærde ved Kloben. —- spinulosa Presl. Loviselund. _ Asplenium Filix femina Bernh. ibid. Pteris aquilina L. Brægneaas. ws : Gramine æ. Digraphis & GR Trin. Loviselund. Anthoxanthum odoratum L. Alopecurus geniculatus L. Loviselund; V. for Byen. Phleum pratense L. . Calamagrostis Epigejos Roth. Loviselund. hypp. Agrostis Spica venti L. mod N. og V. — vulgaris With. — alba L. Phragmites communis Trin. Øvret; Loviselund. Enodium coeruleum Gaud. ®yret: S. for Loviselund. Melica uniflora Retz. Loviselund. Avena sativa L. Dyrket og fory. — elatior L. Brægneaas. Airopsis precox Fr. Ovret. — caryophyllea Fr. ikke sjelden. Holcus lanatus L. — mollis L. Oyret. Aira flexuosa L. ibid. um — cespitosa L. Loviselund. . EN Triodia deeumbens Beauv. S. for Loviselund; ved Klinten. " Glyceria ‘maritima M. & K. Holmene: Kloben. ial — — gr anomala Lge. Holmene. ip distans Wahlenb. B. pulvinata Fr. v. Loyiselund. i. fluitans R. Br. V. for Byen. de Briza media L. " + à à + Poa annua L. & —, trivialis L. » + — pratensis E. 4 - Dactylis glomerata L. Festuca ovina L. Oyret: S. for Loviselund. “lis a 131 Festuca rubra L. — pratensis Huds. — littorea Whbg. mod V. _— gigantea Vill. Loviselund. Bromus mollis L. Brachypodium gracile Beauv. Loviselund. Agropyrum repens Beauy. Triticum vulgare Vill. Dyrket. Secale cereale L. Dyrket. Hordeum polystichum Doll. Dyrket. — distichum L. den hyppigst dyrkede Bygart. Lolium perenne L. alm. — Linicola Sond. mod V.: ved Klinten. Lepturus filiformis Trin. Holmene. Nardus stricta L. Ovret: S. for Loviselund. Cyperaceæ. | os x y Eleocharis palustris R. Br. S. for Loviselund. u — uniglumis Link. Holmene. 4, Scirpus pauciflorus Lightf. . — setaceus L. S. for Loviselund. — Tabernemontani Gmel. Ovret. — maritimus L. — Caricis Retz. Holmene. — rufus Schrad. ibid. Eriophorum angustifolium Roth. Ovret; S. for Loviselund. | Carex arenaria L, ibid. — vulpina L. ved Loviselund. — leporina L. Qvret. Mi — stricta Good. Loviselund. — vulgaris Fr. — panicea L. — glauca Scop. -— Oederi Ehrh. — distans L. Holmene. ” — hirta L. Rå aL & ee phie ces: si " i: i Typha latifolia L. (efter Medd. ved Loviselund). g + Sparganium simplex Huds. Ovret. : ; a . Aroidee. i ¥ Arum maculatum L. Loviselund hypp.: ved Gaarden N. for Klinten. Se Fluviales. . 2 . Zostera marina L. " — minor Nolt. Endelave Bugt. g* 132 u Potamogeton natans L. v. Loviselund. — pectinatus IL. Vandhul i Byen. Alismacee. Triglochin palustre L. mod N.: ved Loviselund. — maritimum L. mod N. Alisma Plantago L. ved Loviselund. — ranunculoides L. pletvis paa @vret: i Grofter ved Loviselund. Juncaceæ. Juncus conglomeratus L. Ovret: S. for Loviselund. — effusus L. Loviselund. — lamprocarpos Ehrh. — supinus Monch. Ovret. —- sqvarrosus L. Ovret; S. f. Loviselund. -— compressus Jacq. — Gerardi Lois. Ovret. — bufonius L. Luzula multiflora Lej. @vret. Liliacezæ. Allium Scorodoprasum L. Brægneaas. — Porrum L. dyrket i Haver. — Cepa L. dyrket i Haver. — Ascalonicum L. dyrket i Haver. — oleraceum L. Brægneaas. — Schoenoprasum L. dyrket. — ursinum L. efter Beskrivelse i Loviselund. Smilaceæ. Asparagus officinalis L. dyrket i enkelte Haver. Convallaria majalis L. skal findes spars. i Loviselund. — multiflora L. ibid. Paris quadrifolia L. ibid. mod N. Narcissineæ. Galanthus nivalis L. skal findes i flere Haver. Irideæ. Iris Pseudacorus L. Loviselund. Orchideæ. Epipactis latifolia All. Loviselund. — microphylla Swartz. ibid. Coniferæ. Picea excelsa Link. plantet ved flere Gaarde. Juniperus communis L. spars. paa Præstens Lod paa Øvret. 133 Betulineæ, Alnus glutinosa L. Loviselund. (Betula-Arter mangle). Cupulifere. Corylus Avellana L. Loviselund hypp. (Endelaves Nodder ere meget sogte, da de aldrig ere angrebne af Balaninus nucum.) Fagus silvatica L. ibid. Quercus pedunculata Ehrh. ibid. Ulmacee. Ulmus montana Sm. plantet. Urticaceæ. Urtica urens L. elm. — dioeca L. alm. Humulus Lupulus L. Loviselund. Cannabis sativa L. dyrkes meget lidt. Morus nigra L. Loyiselund; trives fortræffeligt paa Endelave. Salicineæ. Salix viridis Fr. ved Gaarde Nord for Klinten. — alba L. mod V. — viminalis L. Gjerde ved Kloben. —- lanceolata Fr. ibid. — cinerea L. i og S. for Loviselund. — caprea L. Loviselund. — repens L. Ovret; S. for Loviselund. Hhpiiés tremula L. Loviselund. —- monilifera Ait. hypp. plantet med V, — pyramidalis Roz. Loviselund. Salsolaceæ. Salicornia herbacea L. Chenopodina maritima Mog-Tand. Salsola Kali L. Ovret; Kloben. Chenopodium album L. Blitum rubrum Rchb. Loviselund. — Bonus Henricus C. A. Mey. Byen. Atriplex hastata L. — littoralis L. Lynger-Hage; Kloben. Halymus peduncalatus Wallr. Holmene; Kloben. Polygoneæ. Polygonum amphibium L. (a og f). — lapathifolium L. — Persicaria L.. 134 Polygonum Hydvopiper L. Loviselund. — aviculare L. — Convolvulus L. Fagopyrum esculentum Monch. lidet dyrket. Rumex crispus L. — conglomeratus Murr. ved Vandhul i Byen. —- nemorosus Schrad. Loviselund. — Acetosa L. — Acetosella L. Plantagineæ. Plantago major L. — media L. kun i en Have. — lanceolata L. — maritima L. — Coronopus L, mod N.; Kloben. Plumbaginee. Armeria vulgaris Willd. mod V. — maritima Willd. Ovret. Dipsacee. Knautia arvensis Coult. Succisa pratensis Monch. Synantheree. Lampsana communis L. Cichorium Intybus L. Leontodon ‘autumnalis L. alm. Hypochoeris radicata L. Tragopogon pratensis L. Taraxacum officinale Web. Sonchus arvensis L. — — — p lævipes Koch. ved Lynger-Hage. — asper Vill. — oleraceus L. Crepis virens L. NO. for Byen; ved Loviselund, . Hieracium Pilosella L. — umbellatum L. Øvret; Loviselund. Centaurea Jacea L. — Scabiosa L. — Cyanus L. Lappa minor Schk, — major Schk. Silybum Marianum Gartn. 1 Skolehaven. Carduus crispus L, Cirsium lanceolatum Scop. 135 Cirsium palustre Scop. Loviselund. — acaule All. mod V. — arvense Scop. Calendula officinalis L. i en Have. Bidens tripartita L. Tussilago Farfara L. Tanacetum vulgare L. ved Klinten. Artemisia maritima L, pletvis mod N. — vulgaris L. Antennaria dioeca Gärtn. Øvret. Gnaphalium uliginosum L. — silvaticum L. mod N. og væ Filago minima Fr. Ø. f. Byen. — arvensis L. mell. Byen og Loviselund. — Germanica L. mod N.; Mark nær Kloben. Aster Tripolium L. : Erigeron acris L. i da Inula salicina L. V. for Klinten ved Kloben. — Helenium L. ved Gaardene ner Klinten, Bellis perennis L. alm. Achillea Ptarmica L. ved Loviselund. — Millefolium L. Anthemis arvensis L. — tinctoria L. Mark mellem Byen og Loviselund. Matricaria inodora L. — — * salina Wallr. Kloben. — Chamomilla L. Loviselund. Chrysanthemum Leucanthemum L. Senecio vulgaris L. — silvaticus L. ved Stranden mod NO.; ved Lynger-Hage. — Jacobæa L. — aquaticus Huds. Loyiselund hypp. Campanulace æ. Jasione montana L. Campanula rotundifolia 1.. Rubiaceæ Asperula odorata L. skal findes i Loviselund og et Par Haver. Galium boreale L. ved Loviselund mod V. — Mollugo L. Gjerde ©. for Byen. — — y umbrosum Lge. Loviselund. — verum L. (og 2. effusum Lge.) — saxatile L. Lyngstrekninger mod $. — Aparine L. 136 Caprifoliaceæ. Sambucus nigra L. bregneaas. Viburnum Opulus L. Loviselund. Lonicera Periclymenum L. ibid. Symphoria racemosa Pursh. ibid. forv. Oleinee. Syringa vulgaris L. hypp. plantet. Fraxinus excelsior L. plantet. Apocynee. Vinca minor L. fory. i Loviselund. Gentianee. Erythræa pulchella Fr. Holmene. — Centaurium Pers, mod ®. — linarifolia Pers. Holmene; S. for Loviselund; Kloben. Menyanthes trifoliata L. skal findes ved Loyiselund. Labiatæ, Lycopus Europæus L. ved Vandhul i Byen; mod NO, Mentha aquatica L. Loviselund. — arvensis L. Nepeta Cataria L. Byen mod Ø. Ballota ruderalis Sw. Stachys silvatica L. Loviselund. — palustris L. i Byen ved Vandhul og Skolen. Galeopsis bifida Bønn. ved Stranden N. og V. for Byen. Lamium album L. om Præstegaarden. —- purpureum L. Leonurus Cardiaca L. Byen. | Asperifoliæ. Anchusa officinalis L. — arvensis Bieberst. Myosotis arvensis Roth. — lingulata Schultz. Lyngpartiet ved Loviselund. — palustris With. meget spars. Convolvulaceæ. Convolvulus arvensis L. — sepium L. Loviselund. Cuscutineæ. Cuscuta Epilinum Whe. (efter Beskrivelse). a” 137 Solaneæ. Lycium vulgare Dun. alm. Gjærdeplante, Solanum nigrum L. — tuberosum L. dyrket. Hyoscyamus niger L. Byen. Scrophularinee. Scrophularia nodosa L. Loviselund. Veronica arvensis L. — officinalis L. Övret. — montana L. Loviselund. — Anagallis L. Vandhul i Byen; Loviselund. Linaria vulgaris Mill. Rhinanthus major Ehrh. Odontites rubra Pers. Euphrasia officinalis L. 8. for Loviselund. — gracilis Fr. Ovret; Lyngen mod $. Leutibularice. Pinguicula vulgaris L. Ovret. à Primulaceæ. Glaux maritima L. Holmene; Kloben. Centunculus minimus L. Ovret. Anagallis arvensis L. alm. mod 0. Lysimachia vulgaris L. Loviselund. Ericineæ. Calluna vulgaris Salisb. Ovret, S. for Loviselund. Erica Tetralix L. ibid. = Umbellifere. Hydrocotyle vulgaris L. Ovret. Carum Carvi L. Pimpinella Saxifraga L. Oenanthe fistulosa L. ved Loviselund med V. Æthusa Cynapium L, Pastinaca sativa L. Byen. Daucus Carota L. Torilis Anthriscus Gmel. Chærophyllum temulum L. Byen. Conium maculatum L. ibid. . Araliaceæ. Hedera Helix L. Loviselund. a + 138 | Crassulaceæ. Sedum acre L. | Ribesiacee. Ribes Grossularia L. — nigrum L. dyrkede. — rubrum L. Ranunculaceæ. Ranunculus Flammula L. Ovret; S. for Loviselund. — acris L. — repens L. Batrachium sceleratum L. Vandhul ı Byen. Berberideæ. Berberis vulgaris L. pl. i Præstegaardens Have, ei Papaveracex. Papaver Argemone L. — dubium L. Cruciferæ. F= Arabis Thaliana L. mod V. # - Berteroa incana H. Mark ved Loviselund. Cochlearia Danica L. mod N.; Lynger-Hage. Thlaspi arvense L. | | Cakile maritima Scop. mod N.; Lynger-Hage; ved Kloben, Sisymbrium officinale Scop. — Sophia L. Capsella Bursa pastoris Monch. Brassica Napus L. for meget alm., nu sparsomt dyrket. — campestris L. synes sjeldnere end Sinapis arvensis og Raphanus Raphanistrum. — nigra Koch. Byen. Sinapis arvensis L. Raphanus Raphanistrum L. Crambe maritima L. Stranden mod Ø.; ved Lynger-Hage. Droserace æ. Drosera rotundifolia L. Ovret; Lyngen mod SO. Mi Violarieæ. ie Viola odorata L. flere Steder i Mengde. — silvatica Fr. Loviselund. P x — tricolor L. . ie , : ; ‘à . „. FN * En b e & é on "nen, 189 Paronychieæ. Scleranthus annuus L. Lepigonum rubrum Fr. — lejospermum Kindb. Holmene; Kloben. — marinum Wahlbg. ibid. Spergula arvensis L. Alsinaceæ. Sagina stricta Fr. Holmene; Kloben. — ciliata Fr. V. for Klinten. — apetala L. lav Mark mell. Byen og Loviselund; _ Klinten. — procumbens L. — nodosa Torr. mod N.; S. for Loviselund. Halianthus peploides Fr. mod N.; Kloben. Arenaria serpyllifolia L. _ Stellaria Holostea L. Loviselund. — media Vill. Cerastium semidecandrum L. — vulgatum L. Silenaceæ. Dianthus deltoides L. hyppig mod NO. Saponaria officinalis L. Loviselunds Have. Melandrium vespertinum Fr. Agrostemma Githago L. Malvace æ. Malva silvestris L. i Byen alm. — vulgaris Trag. Byen. Tiliaceæ. Tilia intermedia DC. plantet. Hypericineæ. Hypericum perforatum L. — tetrapterum Fr. Loviselund. Acerineæ. Acer Pseudoplatanus L. spars. plantet. > faa Hippocastaneæ. Æsculus Hippocastanum L. plantet. + Frangulacee. Rhamnus Frangula L. Loyiselund. — catharticus L. ibid. a > ~ Mark nær 140 Euonymus Europæus L. ibid. (et Expl. vel 6 —7" Gjsnit.) Ilex aquifolium L. ibid. Euphorbiacee. Euphorbia Helioscopia L. — Peplus L. Juglandee. Juglans regia L. plantet. Geraniacee. Geranium rotundifolium L. — molle L. — Robertianum L. Loviselund. Erodium cicutarium L’Herit. Linee. Linum catharticum L. — usitatissimum L. dyrket og forv. Radiola millegrana Sm. Ovret; S. for Loviselund. Oxalidee. Oxalis Acetosella L. Loviselund. Onagrarieæ. Epilobium montanum L. Loviselund. — palustre L. S. for samme. — pubescens Roth. Loviselund. — hirsutum L. Vandhul i Byen. Circæa lutetiana LL. Loviselund. Halorrhagee, Hippuris vulgaris L. Grefter ved Holmene. Lythrariee. Lythrum Salicaria L, Loviselund. Pomacee. Crategus Oxyacantha Jacq. Sorbus aucuparia L. Loviselund. (Æble- og Pæretræet trives godt.) Rosacee. Alchemilla Aphanes Leers. Agrimonia Eupatoria L. Rosa canina L. Brægneaas; Loviselund hypp. "Rubus Idæus L. Loviselund. 7. » er Be Rubus discolor Whe. Loviselund. — corylifolius Sm. ved Gaardene N. for Klinten. — Radula Whe. Brægneaas. — cesius L. Potentilla argentea L. mod V. — Tormentilla Scop. — reptans L. — anserina L. Fragaria vesca L. Loviselund. Geum urbanum L. ibid.; Byen. Spiræa ulmaria L. Loviselund. Drupaceæ. Prunus spinosa L. (Blommer trives godt, Kirsebær ikke.) Papilionaceæ. Cytisus Laburnum L. plantet enkelte Steder. Ononis procurrens Wallr. (fl. alb. mod SO.) Anthyllis vulneraria L. Medicago lupulina L. Trifolium minus Sm. — procumbens L. « — Tegens L. — fragiferum L. mod N,; S. for Loviselund; Kloben. — arvense L. — pratense L. . —— medium L. Bregneaas; mod V. Lotus corniculatus L. Astragalus glycyphyllos IL. Brægneaas. Phaseolus compressus dyrket i enkelte Haver. Pisum sativum L. dyrket. Vicia Cracca L. — sepium L. Loviselund. — sativa L. forv. — angustifolia Roth. mod N. Lathyrus pratensis L. Cd ' Forfatteren af ovenstående afhandling, nu afdøde adjunkt Thomsen, som i mange år var et af foreningens virksomste medlemmer og som i 1872 med understøttelse af botanisk forening foretog en botanisk undersøgelsesrejse til Samsø og omliggende øer, havde allerede for længere tid siden indsendt m a i 142 til »Botanisk tidsskrift«s redaktion beretningen om udbyttet af den af ham foretagne rejse. Da han imidlertid senere fik sit manuskript tilbage for at vedføje nogle ny indløbne bidrag til Samsø-floraens fuldstændiggørelse, blev afhandlingens tryk- ning i tidsskriftet udsat og den fremtræder nu først efter hans død. Idet dens offenliggørelse da blev betroet for- eningens bestyrelse, kunde vi ikke være. i tvivl om, at det vilde have været dens forfatter magtpåliggende, at ethvert nyt bidrag til disse øers flora blev optaget i hans arbejde, og for at dette kunde ske så fuldstændig som mulig, anmodede vi Hr. cand. jur. J. Lassen, som selv flere gange har be- rejst Samsø og har særlig interesse for og kendskab til Samsøs vegetation, om at gennemgå afhandlingen i så hen- seende. Hr. Lassen har beredvillig imødekommet dette ønske og vi bringe ham derfor vor tak for at have bidraget til, at dette arbejde tør ventes at blive et ligeså værdifuldt led i de danske lokalfloraers række som det vil være et kært minde om den for tidligt afdøde Forfatter. il 4 7 _ APERÇU SYSTÉMATIQUE ET CRITIQUE SUR LES DESMIDIACÉES DU DANEMARK. PAR M. J. P. JACOBSEN. MÉMOIRE COURONNE PAR L'UNIVERSITÉ DE COPENHAGUE, Some err in staying, more in going, but going may lead to the truth. En donnant a ce memoire un titre aussi vaste que celui qui précède, je n’ai pas eu la prétention d'offrir au lecteur un ta- bleau complet ni même approximatif des Desmidiacées du Dane- mark. Mais mon exploration de la partie du pays (Thy) que j'avais particulièrement en vue, m’ayant démontré la néces- site d'étudier également la flore des autres parties, afin de pouvoir recueillir un plus grand nombre de formes à l'appui de la critique des espèces, j'ai pensé quil ne serait pas inu- tile de faire connaître en même temps les resultats de ces recherches plus étendues, surtout comme les renseignements relatifs à ce chapitre de notre flore se réduisaient à bien peu de chose. Cependant, pour que ce travail ne perdit pas entièrement le caractère d’une floreslocale, j'ai d'abord indiqué separe- ment les localités de la contrée de Thy où se trouvent les Desmidiacées, ce qui explique ma singulière division du pays. + j å ERW Er FORT + Les autres localités que j'ai explorées sont les tourbiéres de Hjortels et de Lerup, la partie septentrionale de la Store Vildmose, les contrées de Hjermeslev, de Vester-Brønders- lev, les grands marécages presque desséchés au nord-ouest de Frederikshavn, les environs de Ranum et de Vilsted, les marais des bois et autres marais de Rold, la contrée de Mønsted et de Daubjerg, les grands marecages de Sparkjer, ceux de Dollerup, de Hald, de Rindsholm, de Vandet et de Skavnogaard, la region comprise entre Silkeborg, Him- melbjerg, Laven et Emborg, la Knudsmose a Herning, les tourbieres et les ruisseaux des environs de Skjern, de Tarm et de Lonborg, les lacs et les tourbieres de la paroisse d’Aal, depuis Blaavandshuk jusqu’à Filse, les tourbieres si- tuées entre Varde et Vejle, ainsi que les petits lacs du di- strict de Vejle, les iles de Fanø, d’Anholt et de Læsø et enfin le nord-est de la Selande. Les noms d’auteurs apres les especes et les genres, se rapportent a la delimitation des especes et non aunom; per- sonne n’est indiqué comme auteur d’une espèce a moins qu'il ne l’ait fait connaître par une description, un dessin ou des citations, et, de même que chez Ralfs, le nom de l’auteur de l'espèce n’est pas changé parce que le nom du genre n’est pas le sien. Je ne mentionnerais pas particulièrement une chose qui va de soi, si les auteurs qui s'occupent des Desmi- diacées étaient dans l'usage de se conformer à cette regle. Enfin le millésime qui suit les noms des genres et des espé- ces indique l'année où ces genres et ces espèces ont été publiés, et non celle où ils ont été établis. Abréviations des titres des ouvrages cités dans ce mémoire, que l’auteur a eus à sa disposition. Ag. österreich. Alg.: Agardh. “Aufzählung einiger in den östreichischen Ländern gefundenen neuen Gattungen und Arten von Algen, nebst ihrer Diagnostik und bergetugten Bemerkungen. Flora 1827. Regensburg... / 145 Arch. on two Cosm.: Archer, W., Description of two new spe- cies of Cosmarium (Corda) of Penium (Bréb.) and of Arthrodesmus (Ehrb.). Quarterly journal of microsc. science 1864. Arch. on Ankistr.: Archer, W., On a new (?) species of An- kistrodesmus (Corda) with remarks in connexion therewith as re- gards Closterium Griffithii (Berkl.) and Cl. subtile (Bréb.). Quarterly journal of microscopical science 1862. Arch. Description: Archer, W., Description of a new species of Cosmarium (Corda) of Staurastrum (Meyen), of two new species of Closterium Nitzsch and of Spirotaenia (Breb.). Quarterly Journ. of micr. science 1862. Arch. on Micrast.: Archer, W., Description of a new species of Micrasterias (Ag. et aliorum non Ehrb.) with remarks on the di- stinctions between Micrasterias rotata (Ralfs) and M. denticulata (Breb.). Quartl. Jour. of micr. science 1862. Arch. on Palmogloea: Archer, W., an endeavour to identify Palmogloea macrococca (Kütz) with Description of the Plant believed to be meant, and of a new species, both, however, referable rather to the Genus Mesotaenium (Näg.). Quarterly jour. of microsc. sc. 1864. Braun. Alg. un.: Braun, A., Algarum unicellularum genera nova et minus cognita. Lipsie 1855. Bréb. Liste: Brebisson, A. de, Liste des Desmidiées ob- servees en Basse Normandie. Paris 1856. Bréb. Alg. Falaise: Brébisson, A., et Godey, Algues des en- virons de Falaise, suivies de corrections et additions, d. 1. Mém. de la Soc. Acad. des scienc. et bell. lett. de Falaise. Année 1835. Fa- laise 1836. De Bary. Conjug.: Bary, A. de, Untersuchungen über die Familie der Conjugaten. Leipzig 1858. Cleve. Bidrag: Cleve, P. T., Bidrag til kännedommen om Sveriges sötvattensalger af familien Desmidieae, Öfvers. af kgl. Vetensk. Akad Förh. 20. Aug. 1865. Ehrenb. Lebensdauer: Ehrenberg, C.G., Ueber die Entwick- . lung und Lebensdauer der Infusionsthiere nebst ferneren Beiträgen zu ei- ner Vergleichung ihrer organischen Systeme. Abh. der Berl. Akad. 1831. Berlin 1832. Ehrenb. Monatsber.: Monatsberichte der Berliner Akademie 1840. Ehrenb. Meteorp. : Ehrenberg, C.G., Mikroscopische Analyse des Curländischen Meteorpapiers. Abh. der Berl. Akad. 1837. Berlin 1839. Ehrenb. Inf.: Ehrenberg, C. G., Die Infusionsthierchen als volkommene Organismen. Nebst einen Atlas von 64 col. Kupferta- feln. Leipz. 1838. Ehrb. Dritter Beitr.: Ehrenberg, C.G., Dritter Beitr. zur Er- kenntniss grosser Organisation in der Richtung des kleinsten Raumes. Abhand. d. k. Akad. d. Wissensch. zn Berlin. Aus demJahre 1833. Berlin 1835, Bot. tiduskr. 2 r. IV. Journ. d. bot. 1874, 10 ö 4 si ‘ 146 Ehrenb. Zweiter Beitr.: Ehrenb erg, C. G., zur Erkenntniss der Organisation in der Richtung des kleinsten Fe Zweiter Beitrag 1851. Berlin 1832. Eichh. kl. Wasserth.: Eichhorn, I. C., Beiträge zur Natur- geschichte der kleinsten Wasserthiere etc. Berlin und Stettin 1781. Hempr. et Ehrenb. symb.: Hemprich F. G. et Ehrenberg, C. G., Symbolae physicae seu icones et descriptiones animalium everte- bratorum. Berlin 1828. Foche. Phys. Stud.: Foche, G. W., Physiologische Studien Erstes Heft. Bremen 1847. Hermann. Helminth. Bemerk.; Hermannn, Helminthologische Bemerkungen drittes Stüch: der Naturforcher Nr. X. 1784. Hyacinth. Ueber Saftstr.: Hyacinth, Ritter von Lobar- zewski, ueber eine wahre Saftströmung in ie Lunula Nitzsch (mit I. Tafel) i Linnaea 1840. Kütz. Phyc. germ.: Kützing, Fr. Tr., Phycologia Germanica Nordhausen 1845. Kütz. Syn.: Kützing, Fr. Tr., Synopsis Diatomearum : Linnaea 1833. Berlin 1833. Lundell. Obs. erit.: Lundell, P. M., De Desmidiaceis quæ in Svecia inventæ sunt, observationes criticae. Upsaliae 1871. Lyngb. Hydroph.: Lyngby, H. C., Tentamen Hydrophyto- logiae Danicae. Hafniae 1819. Mengh. Syn.: Meneghini, J., Synopsis Desmidiearum hu- cusque cognitarum: Linnaea 1840. Halle a. d. S. 1840. Meyen. Beob.: Meyen, J., Beobachtungen über einige niedere Algenformen. Nov. Act. A. C. L. C. N. C. Band 14. 1828. Meyen. Jahresber.: Meyen, J., Jahresbericht über die Resul- taten der Arbeiten im Felde der physiologischen Botanik von dem Jahre 1834. (Wiegmanns Archiv 1835. 1 Jahrg. 1 Band). Müll. Animal.: Müller, O. F., Animalcula infusoria fluviatilia et marina etc. Hauniæ 1786, Nitzsch. Beitrag: Nitzsch, C.L., Beitrag zur Infusorienkunde oder Naturbeschreibung der Zercharien und Baczillarien: Neue Schrift der naturforsch. Gesellsch. zu Halle. Dritter Band, Heft. 1. Halle 1817. Norst. Desm. Spetsb.: Nordstedt, C.F.0., Desmidiaceae ex insulis Spetsbergensibus et Beeren Eiland in expeditionibus annorum 1868 et 1870 suecanis collectae 1872. Nordstedt. Bidr.: Nordstedt, C.F. O..Bidrag til kännedommen om Sveriges Desmidieae. Bot. Not. 1868. Nordstedt i Bot. Tidsskrift: Den botaniske Forenings Virksom- hed fra Januar 1870 til Maj 1871. Meddelt af Bestyrelsen i Bo- tanisk Tidsskrift. Anden Række. Forste Bind. Kbhyn. 1872. Nordstedt, C. F. O., 18 Fam. Desmediacei in Symbolae ad floram Brasiliae centralis cognoscendum edit Eug. Warming. Vidensk. Meddelelser fra den naturhist. Foren. i Kjobenh. Tredie Aarti 1869 Nr. 14-15. Kjobenhavn 1870. TN nn 147 Not. Elem.: Notaris, G. de, Elementi per lo studio delle Desmidiace Italiche. Genova 1867. Nägeli einz. Alg.: Nägeli, C., Gattungen einzelliger Algen. Zürich. 1849. | Perty. klein. Lebensf.: Perty, M., Zur Kenntniss kleinster Lebensformen nach Bau, Funktionen, Systematik mit Specialver- zeichniss der in der Schweiz beobachten. Bern. 1852. Pritch. Inf.: Pritchard, A., A history of Infusoria including the Desmidiaceae, and Diatomaceae. British and foreign. Lon- don 1861. Rabenh. Beitr.: Rabenhorst, L., Beiträge zur nähern Kenntniss und Verbreitung der Algen 1863— 65. Rabenh. Alg.: Rabenhorst, L., Die Algen Sachsens resp. Mitteleuropas (les dernières décades exceptées). Rabenh. Flor. eur.: Rabenhorst, L.. Flora europaea algarum aquæ dulcis et submarinae. Lipsiæ 1864. Sectio III. 1868. Ralfs br. Desm.: Ralfs, J. R., The British Desmidieæ. Lon- don 1848. Reinsch. Algenfl.: Reinsch, P., Die Algenflora des mittleren Theiles von Franken enthaltend die vom Autor bis jetzt in diesen Gebieten beobachteten Süsswasseralgen etc. Nürnberg 1867. Schrank. Faun. boic.: Schrank, P. F. v., Fauna boica II. Band II. Abtheilung. Landshut 1803. Wallich. Beng. Desm.: Wallich, G. C., Descriptions of Des- midiaceae from Lower-Bengal. Ann. and Magaz. of nat. hist. Lon- don 1860. Wittroch Anteck.: Wittroch. Anteckningar om Skandinaviens Desmidiaceer. Upsala 1869. On comprendra facilement les autres abreviations. Introduction generale. De l’immense chaos de formes animales et végétales que le microscope composé a révélées aux regards du naturaliste, Gmelin, De Candolle, Nitzsch, Agardh, Lyngbye, etc. au commencement du siècle, dégagent successivement et sous différents noms, une série de petites formes d’Algues. En 1830 - 1840, paraissent le Conspectus criticus Diatomece- arum d’Agardh et la Synopsis Diatomecearum de M, Kützing, ouvrages qui, le dernier surtout, renferment bien plus que ne dit à présent le titre, mais ne s’occupent cependant guère 10* 148 que des Algues. Grâce aux dessins et aux observations, vraiment admirables pour l’époque, de M. Ehrenberg, la connaissance des Algues inférieures prend un developpement tel, que Meneghini, en se basant sur les travaux de ce savant, et avec le concours de M. Brébisson, peut, en 1840, publier sur les Desmidiacées un travail correspondant au Conspectus Diatomecearum d’Agardh, plus age de dix ans. Mais, en ce qui concerne la délimitation de la famille, on etait si peu avance qu’on disait dans la diagnose, que les Desmidiacées étaient des »frondes« ver- tes et membraneuses ayant des cellules de forme differente disposées d’une manière variable, avec ou sans une enve- loppe de mucus. | On savait depuis longtemps que le Desmidium Swartzii copulait (voir p. ex. Sw. Bot. 7 vol. p. 491. 1812"), et Lyngbye, en 1819 (Hydrophyt. p. 178), l’avait sous rapport, comparé aux Zygnémacées. En 1836, M. Morren*) decouvre la copulation chez le Clo- sterium, et fait également ressortir sa resemblance avec le Zygnema®). Meneghini, en mentionnant le Clesterium, fait aussi observer que, quoique la copulation n’ait pas été constatée chez toutes les espèces de ce genre, »omnibus ta- men convenire videtur« 7). Dans les premières années après 1840, M. Ralfs constate la copulation chez le Tetmemorus et le Staurastrum, ‘et en 1848, grâce aux nombreux botanistes amateurs qui sont. d’un si grand secours aux alguéologues anglais, il peut dire qu’en Angleterre seulement il a éte trouvé environ 40 espe- ces qui copulent. La copulation devient un caractere de famille. Mais chez M.Ralfs, la délimitation des Desmidiacées n’est pas encore bien naturelle; fidèle à la tradition, et induit en 1) Meneghini se trompe donc en disant (Syn. p. 203) que Brébisson a dé- couvert la copulation chez le Desmidium, assertion quon trouve aussi dans Ralfs, br. Des, p. 11. ?) Mémoire sur les Clusteries p. 328. 3) Mém. p. 263. *) Syn. p. 231. 149 erreur par M. Brebissont), il y rapporte l’Ankistrodesmus, lePediastrumetle Scenedesmus. Mais, en 1849, M. Nägeli sépare ces genres, et ajoute aux caractères de la famille Vunicellulosite et la disposition binaire (»paarig«) de la chlorophylle. Plus tard, il n’a été fait aucun changement. Mais si les limites de la famille n’ont pas été ébranlées, il est loin d’en être ainsi quant aux genres et aux espèces. Comme dans toute autre systématique, on a aussi essayé ici de prendre un rapport ou un caractère pour norme unique. De même qu'ailleurs, il y a des botanistes qui de presque chaque différence ont fait un caractère spécifique, tandis que d’autres n’ont vu que les ressemblances, et, dans leur foi sans bornes dans l’élasticité des limites des espèces, ne se sont pas aperçus qu’en réunissant tout ce qui se ressemblait, ils confondaient les espèces avec les genres et les genres avec les sous-familles. Ils ne semblent pas se douter qu’au lieu de faire progresser la systématique des Desmidiacées, ils la ramenent tout bonnement au point ou elle en était en 1830 -- 1840. Si ceux qui réunissent tout et ceux qui séparent tout avaient été plus passifs, et s'étaient rappelés que le but du systématicien n’est pas de réunir et de séparer, mais de voir ce qui est réuni et ce qui est séparé, les premiers ne se seraient pas préoccupés seulement de l’espèce, et les seconds, seulement des formes intermédiaires, mais des deux à la fois, et ils auraient vu, les uns, qu’une espèce n’est pas consti- tuée d’une forme unique mais de plusieurs, les autres, que deux espèces peuvent très-bien, par ex., se ressembler dans leurs formae ornatae ou leurs formae depaupe- ratae, sans pour cela n’en former qu’une. Nous croyons devoir mentionner ici différents rapports qui touchent de très-près la systématique des Desmidia- cées, et qui ont été en partie négligés, en partie mal compris. 1) Br. Des. p. 182. 150 Sur les genres de variations. Variations spontanées. Je ne citerai qu'un genre de variation, a savoir le pas- sage de la coupe transversale de la forme circulaire ou ovale à la forme triangulaire, et de celle-ci à la forme quadrangu- laire ou polygonale. Ces changements n’ont été observés que dans. les formes où les trois dimensions de l'hémi- cellule different peu entre elles. On a généralement consi- déré de pareilles formes comme des variétés, non toutefois sans admettre quelques exceptions; c’est ainsi que la forme quadrangulaire du Desmidium Swartzii est toujours citée comme une espèce a part, et M. Kützing en fait même une sous-famille (Tetrapleura). Il en est de même de certaines espèces de Staurastrum. Mais la question a une autre face, et c’est surtout sur ce point que nons désirons appeler l’attention. Supposons qu'on n’eüt connu que la forme triangulaire du Xanthi- dium fasciculatum; l’aurait-on alors rapportée à un autre genre que le g. Staurastrum? Et n'est-il pas vrai- semblable que nous ne connaissons que l’une des formes de quelques espèces, ou que nous les connaissons peut-être toutes les deux, mais rangées dans des genres différents? Ces con- sidérations s’appliquent spécialement à l’Arthrodesmus convergens, etal’A.Incus. Siles coupes transversales de ces plantes etaient triangulaires ou quadrangulaires, personne ne niera qu’elles auraient été rapportées au genre Staura- strum. Mais l’Arthrodesmus convergens, sous sa forme triangulaire, differera-t-il du Staurastrum brevi- spinum autrement que par la longueur des épines, qui est si variable chez ces deux espèces, et en quoi un Arthro- desmus Incus « triangulaire se distinguera-t-il du Stau- rastrum aristiferum? 151 Variations adaptives. On ne peut prouver, ou il n’a du moins pas été con- state qu’une variation adaptive ait lieu chez les Desmidiacées. Mais il en existe une multitude de formes qui ne different entre elles que par un revêtement plus ou moins fort de la membrane cellulaire. | Dans les localités où se trouvent les Desmidiacées (Sphagnètes) , on ne rencontre, que je sache, outre les »In- fusoria« — dans l’acception surannée du mot — guere autre chose que des dutiques et des salamandres (je n’y ai jamais trouvé de poissons); mais ces animaux ne vivent pas de ve- getaux. Dans l’idée que les salamandres pouvaient peut-être accidentellement avaler une assez grande quantite de Desmidi- acces, j'ai, à plusieurs reprises, examine leur estomac, mais sans réussir à y découvrir la moindre trace de ces plantes. Les Desmi- diacées n'avaient donc pas besoin de se défendre contre ces ani- maux, et quant aux Infusoires, dont il ya une grande abondance dans les Sphagnètes et que je supposais pouvoir s’en nourrir, si j'en excepte les Rhizopodes, je n’ai decouvert de Desmidi- acées entières dans aucun de ces petits animaux, mais j'y ai tres-souvent trouvé des cellules vides de Desmidiacées avec un trou rond sur le côté, et ce trou semblait avoir été pratiqué par quelque animal pour extraire la chlorophylle. En rapprochant ce fait de la double circonstance que les formes lisses des Desmidiacees ont généralement une mem- brane cellulaire très-épaisse, et sont souvent entourées de mucus, tandis que les Desmidiacées à parois très-minces, comme le St. brachiatum, ne se rencontrent que dans. très-peu d'individus, et alors ordinairement entourées d’une grande couronne de mucus, je suis porté à considérer un grand de- veloppement de verrues, de dents et d’épines comme un mo-- yen de défense contre le monde animal. Les formae ornatae de différentes espèces auraient ainsi varié adaptivement. Comme il sera expliqué plus bas, les Zygospores ne participent que de seconde main à cette variation adaptive. 152 Variétés par division. Au commencement du printemps, la division des Des- midiacées est en pleine activité, et elle marche si rapide- ment qu’un grand nombre de jeunes cellules se divisent avant d’avoir acquis leur entier développement. C’est ce que j'ai observé chez plusieurs espèces, tant dans la nature que dans les verres ou je les faisais croître, mais je m’en tiendrai principalement ici au Micrastarias rotata et au M. truncata, chez lesquels je l’ai constaté respectivement pour des vingtaines et des centaines d'individus. On pourrait peut-être croire que ce sont de jeunes individus nés de Zygospores que j'ai examinés, mais si l’on se rappelle combien le mode de division des Desmidiacees est parti- culier, et si j'ajoute que j’ai vu les individus en train de se diviser couches en file deux à deux jusqu’au nombre de six paires, on reconnaitra que cette interpretation est im- possible. Le fait est qu'il y a des individus qui se divi- sent comme a l'ordinaire, dont les hémicellules se deve- loppent et donnent naissance à de nouvelles hémicellules, et qu'il y en a d’autres dont les hémicellules, avant d’avoir acquis tout leur développement, en forment chacune se- parément de nouvelles, et ainsi de suite. On constate que les hémicellules qui sont produites par des hémicellules non développées, ont la plus grande tendance à suivre l’ex- emple de la mere. La PI. II. montre jusqu’à quel point des individus ainsi créés peuvent, dans leur aspect, présenter des caractères différents de ceux qui sont ordinaires à l’espece. Comme pendant l'été je n’ai pas vu de pareilles formes dans la nature, et que celles que je cultivais dans des verres, si elles n’avaient pas complètement disparu en juin, ne sy trouvaient qu’en tres-petit nombre, je dois supposer qu'elles se sont développées en individus de forme ordinaire, d’au- tant plus que le résidu des verres en renfermait trés-peu de mortes. Il est cependant assez probable qu'une pareille division 153 précoce, même si elle n’exerce sur chaque génération qu'une influence presque insensible, doit avoir pour résultat d’affaiblir la force modelante (si l’on me permet cette expression) des individus dont il s’agit. Longtemps après qu'ils sont entière- ment développés, leur chlorophylle est d'un vert très-clair, comme si elle était diluée, sans les plis ordinaires, et il me semble impossible que les caractères qui se montrent plus tard et en dernier lieu n’en soient pas influencés. Cela s’applique aussi et principalement au revêtement de la mem- brane cellulaire avec des verrues, des dents etc. lesquelles se développent les dernières. Ce qui ne peut être influencé par là, c’est la forme type de la cellule, la grandeur relative des lobes cellulaires de la même valeur, la direction des diverses incisions et la profon- _ deur de l’incision centrale. Mais, en ce qui concerne la pro- fondeur et le nombre des autres incisions, le revêtement de la membrane cellulaire avec des verrues, des dents, des épi- nes etc. (quant à leur grandeur, non à leur disposition), et la grandeur de la cellule, il est vraisemblable que cette di- vision précoce doit leur faire subir une modification, ou, en d’autres termes, que les formae depauperatae et, en partie, les formae minores des différentes espèces sont des variétés provenant de la division. Caractères tirés de la disposition de la chlorophylle. Depuis que M. Nägeli et, plus tard, M. de Bary ont appelé l'attention sur les différentes manières dont la chlorophylle est disposée dans les Desmidiacées, cette disposition a joué un grand rôle comme caractere générique, et, dans beaucoup de cas, décidé seule de la place que ces formes devaient occuper dans le système. Sans vouloir nier que les caractères tirés de la disposition de la chlorophylle peuvent avoir de la valeur au point de vue de la classification, je mentionnerai seulemeut ici quelques points qu’on a oublié de prendre en consideration. | | 154 D’après sa nature physiologique, la chlorophylle est tou- jours disposée de manière à étaler la surface la plus grande possible à l’action la plus directe de la lumière. Pour satisfaire à cette condition, la chlorophylle, chez les Desmidiacées, est disposée en forme de rayons; mais cette disposition radiée se présente néanmoins sous des aspects tres-differents chez les diverses espèces. Il est facile toutefois de s’assurer que ces différences sont liées a la forme de la cellule, et on admi- rera en même temps la constance avec laquelle se main- tient le principe de la radiation, en dépit des difficultés que cette forme présente quelquefois (voir, par ex., le Micra- sterias didymacanthum Nägeli einzel. Alg. Pl. VI. Fig. H. 1.). Ce n’est pas a dire cependant qu'il n’y ait aucune exception. Chez le Spirotaenia, les bandes de chlorophylle sont tourndes en spirale, sans qu’on puisse voir que cela soit une conséquence nécessaire de la forme de la cellule. Aussi cette disposition de la chlorophylle constitue-t-elle ici un excellent caractère générique. Chez les Docidiées robustes, les bandes de chlorophylle ne rayonnent pas de l’axe central de la cellule; elles sont si- tuées à plat pres de la paroi cellulaire, mais, chez les minces, nous retrouvons la disposition normale de la chlorophylle. " S'il existait d’autres caractères constants pouvant servir à séparer les Docidiées robustes des minces, il y aurait lieu de les ranger en deux genres différents; mais les caractères qu’on a proposes sont tres-incertains (voir le Docidium), et ne peu- vent être employés que dans la supposition où l’on mettrait complètement de côté une des espèces minces (Docidium minutum, voir le Penium). A cela vient s'ajouter que la disposition de la chlorophylle qui caractérise les Docidiées se re- trouve chez deux Cosmariées (C. De Baryi et C.turgidum), plusieurs Staurastrées (p. ex. les St. grande form. major, longispinum, et Brasiliense) et deux Xanthidiées (X. armatum et fasciculatum). Chez toutes ces especes, la 159 chlorophylle est située auprès des parois des cellules, mais elles ont en même temps cet autre caractère commun que leur diamètre est tres-grand, d’où il suit que la chlorophylle est soumise à une action tout autrement énergique que si elle avait une disposition radiée. Si la chlororophylle des Cos- mariées et des Docidiées est disposée en longues bandes, tandis que celle des Staurastrées et des Xanthidiées ne l’est pas, cela tient à la forme de l’hémicellule et à l’étranglement très- prononcé que présentent les deux derniers genres. D’après ce que nous avons exposé plus haut, la disposition de la chlorophylle ne pourra donc servir de caractère, que lorsque son écart du principe général n’est pas motivé par la forme de la cellule, et les conditions qui en derivent relativement au mode d’action de la lumière —. Zygospores. M. Lundell a fait voir avec assez de détail combien peu le revêtement des Zygospores peut être employé comme ca- ractere générique. Il en est de même de leur forme (qui du reste ne présente aussi que peu de différences), puisque des espèces appartenant à des genres aussi éloignés que les g. Penium et Staurastrum peuvent avoir des Zygospores carrés. En règle générale, toutes les Desmidiacées qui sont très-divi- sées, ou granulées, ou munies de dents, de crochets ou de pointes, ont des Zygospores épineux. On citera peut-être à l'encontre le Xanthidium armatum, mais il faut se rappeler qu’en réalité on ne sait rien à cet égard, car M. Ralfs, le seul qui ait vu des Zygospores chez cette espèce, dit ex- pressement qu'il n’en a trouvé qu’un seul dont il ne saurait dire s’il était mur ou non‘). Le Staurastrum pterosporum est une exception, mais les épines en sont aussi excessivement faibles. On n’en saurait dire autant du Staurastrum convergens, dont 1) Il serait donc hasardeux de se servir de ce caractère du Zygospore comme caractère générique. Voir Lundell Obs, crit. S. 75. 156 les spores sont cependant lisses; mais je suis tres-porte à voir dans cette espèce une forme ovale du St. brevispi- num, qui est assez souvent privé d’epines. Je ne connais pas d’autres exceptions à cette règle. Les Desmidiacées qui sont lisses sans être fortement in- cisées, et qui sont tres-voisines des espèces précitées, ont également des Zygospores épineux. Le rapport intime entre la membrane cellulaire des Desmidiacces et le revêtement des Zygo- spores ne présente rien de singulier, lorsqu'on se rappelle que, chez les Desmidiacées inférieures (Penium, Mesotænium Braunii et violascens), c’est la membrane cellulaire elle-même qui forme l’épiderme des Zygospores. | Races géographiques. En comparant des dessins de la même espece prise dans des pays assez éloignés les uns des autres, on trouve fré- quemment que, tout en concordant si exactement dans tous les points essentiels qu’on ne saurait songer, au point de vue systématique, à faire une séparation quelconque entre eux, ils different cependant tellement les uns des autres que si les exemplaires qu’ils représentent se trouvaient réunis dans la même localité, on serait amené à dire que l’espèce en question présente une grande variation individuelle, et l’on devrait ajouter que cette variation ne se manifeste pas sous des rapports dont les points extrêmes soient marqués par les variétés ou formes ordinaires de l’espèce. Nous citerons, par ex., les: Desmidium Grevillei, chez M. M. Ralfs, Notaris et De Bary. Euastrum oblongum, chez M. M. Ralfs et Notaris. Euastrum crassum, chez M. M. Ralfs, Notaris et Lundell. | Euastrum ansatum, chez M. M. Ralfs, Notaris et Nageli. | Tetmemorus granulatus, chez M. M. Ralfs, et Notaris. EEE BEE ——— le 157 _ Les individus danois correspondent respectivement aux dessins de M. M. De Bary, Ralfs, Lundell, Ralfs et Ralfs; je n’ai pas rencontre les autres. Les différences concernent le rapport entre la longueur et la largeur de la cellule, la grandeur relative des lobes et la forme de chaque lobe par rapport au lobe corre- spondant. Dans l’hypothèse que les dessins précités ne soient pas très-incorrects, et que les différents auteurs n’aient pas re- présenté des formes qui, relativement à la masse des indivi- dus des espèces précédentes dans les pays respectifs, doivent être regardées comme anormales, je crois devoir assimiler les écarts dont il s’agit aux différences qui, chez d’autres organismes, ont motivé une séparation en races geogra- phiques. Je dois toutefois faire observer que les dessins dont on dispose sont en si petit nombre, que leur comparaisonne sau- rait éclaircir cette question d’une manière tant soit peu sa- tisfaisante. Aussi me suis-je seulement propose, par les re- marques précédentes, d’appeler l'attention sur Vinterét que pourrait offrir la publication de dessins autres que ceux qui représentent des espèces nouvelles où des variétés nou- velles. Quelques mots encore avant de terminer ce chapitre. La délimitation des genres Cosmarium, Euastrum, Staura- strum, Sphaerozosma et Spondylosium, qui est admise aujour- d’hui et qui, dans ses traits principaux, est egalement suivie dans ce memoire, ne se maintiendra pas longtemps. A cha- que ouvrage nouveau qui paraît sur les Desmidiacées, il de- vient de plus en plus évident que cette délimitation doit être changée, que des espèces du g. Cosmarium doivent être rangées avec des espèces du g. Euastrum, des espèces du g. Staurastrum avec des espèces du g. Cosmarium, et cer- taines Sphaerozomées et Spondylosies, être classées dans le g. Euastrum, mais ce serait trop tôt de le faire mainte- nant. C’est seulement lorsque les anciennes limites auront 158 été effacées par une connaissance plus approfondie notam- ment des espèces tropiques et sub-tropiques, que les nou- velles pourront être établies. Les Desmidiacées du Danemark. Les renseignements qu’on possède sur les Desmidiacées du Danemark ne sont pas nombreux et encore moins com- plets. Lorsque j'aurai nommé le célèbre Closterium de O. T. Müller, le Desmidium Swartzii dans l'Hydrophytologiæ de Lyngby (pour l’Echinella radiosa voir le Micrasterias, pour l’Echinella | acuta voir le Closterium), deux notices, l’une, sur le Micrasterias crux Melitensis dans la Flora Danica, et l’autre, sur le Clo- sterium attenuatum, dans la Flora Europaea de M. Rabenhorst, l'indication donnée dans le »Haandbog« de M. Lange, qu’on trouve en Danemark un Euastrum, un Cosmarium, un Closterium et un Desmidium, quelques remarques dans l'introduction du Consp. crit. Diatomecearum de M. Hejberg sur certaines Desmidi- acées désignées dans d’anciennes collections danoises par des noms de Diatomées, et enfin la liste donnée par M. Nord- stedt de 19 espèces de cette famille trouvées dans le nord- ouest de la Sélande (Bot. Tidsskrift 2° Série. vol. I., p. 2, 1372), je crois que j'aurai cité tout ce qui a ete publié sur les Desmidiacées du Danemark. On connaissait ainsi en tout 22 espèces sous leurs vrais noms. Dans le présent mé- moire, j'en cite 138 répondant à 162 espèces d’après la deli- mitation adoptée par M. Lundell. M. Ralfs compte 162 espè- ces pour la Grande-Bretagne, M. Lundell 325 pour la Suede, M. Rabenhorst 298 pour l’Europe, mais sa délimitation des espèces est aussi un peu plus large que celle de M. Lundell. Dans la »Kryptogamenflora«, M. Rabenhorst mentionne 171 espèces, qui, d’après la délimitation de M, Lundell, en for- meraient à peine plus de 180. Il ressort de ces nombres que le Danemark est loin d’être pauvre en Desmidiacées, surtout si l’on prend en considération l’etendue plus grande des au- tres pays, et le nombre des naturalistes qui se sont occupés de cette partie de la flore. La Suède compte ainsi deux 159 fois plus d’especes que le Danemark; mais M. M. Cleve, Wittrock, Nordstedt et Lundell s’y sont aussi partagé le travail dans ces dix dernières années, et la nature mon- tagneuse du pays offre une foule de localités auxquelles nous n’avons rien qui réponde, Bornholm ne pouvant, sous ce rapport, nous être d’nne grande utilité, comme cette île ne renferme d’autres amas d’eau douce que des ruisseaux, et un seul petit lac, Si néanmoins le nombre des espèces est re- lativement si grand en Danemark, il faut en chercher la cause dans la richesse de notre pays en marais. Mais tous les marais n’offrent pas de bonnes localités pour les Desmidiacées; les meilleurs, sous ce rapport, sont ceux des bois et surtout des landes, a condition toutefois qu'ils ne renferment pas trop de fer ou d’acide ulmique. C’est ainsi que, dans plusieurs tourbières de Thy et des paroisses de Deibjerg et d’Aal, on ne trouve qu’un petit nom- bre de Cosmariées et de Péniées a cause du fer que l’eau tient en dissolution, et que les tourbieres de Gurre, Ti- kjob, Sparkjær, Skavnogaard, Vandet, Herning, Vejle et Store-Vildmose, sont presque dépourvues de Desmidiacées, parce que l’eau contient trop d’acide ulmique. Les localités les plus riches que j’aie explorées sont la tourbiere d’Alle- rod, un fossé à Sphaignes près de Rindsholm et la tourbière de Sjørring. M. Nordstedt (Bidrag p. 38) donne, pour le nombre des espèces à Mullsjo, le chiffre de 57, qui a été regardé comme tres-grand. La tourbiere d’Allerod renferme 51 espèces, le fossé de Rindsholm, 60, et la tourbiere de Sjørring en compte jusqu'à 82, c'est-à-dire moitié autant que toutes les autres localités réunies du Danemark explorées jusqu'ici. Cette petite tourbiere si riche en Desmidiacées est située entre de hautes collines couvertes de bruyeres, sur la rive orientale du lac de Sperring, et les différentes parties en sont connues sous les noms de Traubærsig, Niels- Kræns-Kjær et Brækkjær. J’ajouterai enfin que j'ai eu l’occasion de voir les soi- 160 disant Xanthidiées fossiles de Vile de Moen, mais que je ne puis les considérer ni comme des Desmidiacées ni comme des Zygospores. Desmidiaceæ Näg. 1849. Näg. einzell. Algen, p. 100. PENIUM (BREB.) NOB. Mesotaenium Nag. Cylindrocystes Menegh. Penium. Breb, ex. p. Le Penium présentait déjà un genre assez mêlé lorsqu'il fut établi en 18481), et l’augmentation ultérieure du nom- bre de ses espèces ne lui a certainement pas donné un ca- chet plus uniforme. Les espèces citées par M. Ralfs constituent trois grou- pes nettement tranchés, à savoir les groupes: 1. Pen. Brebissonii, Jenneri et Digitus. 2. Pen. Cylindrus et margaritaceum. 3. Pen. interruptum et closterioides?). Des deux espèces Pen. lJamellosum?) et Navicula*) de M. Brebisson, la premiere se range naturellement dans le groupe 1, et la seconde, dans le groupe 5. Les Pen. Cylindrus et margaritaceum sont en dehors du genre Closterium, les seules Desmidiacées qui se composent de plus de deux parties. Ils présentent a leur surface une sculp- ture très-marquée qui rappelle surtout celle des Clostériées composées de plusieurs parties, mais dont on ne trouve aucun équivalent chez les autres espèces du g. Penium. La seule chose que le groupe 2 ait de commun avec les deux autres, c’est qu'il ne renferme que des formes droites; mais d’abord les genres des Desmidiacées se composent pour la plupart de formes droites, et ensuite nous en trouvons même dans le 1) Ralfs Br. Des. p. 148. ?) Je n’ai pas eu l’occasion de voir le Pen. truncatum Bréb., et je ne sau- rais décider d’après la figure de M. Ralfs à quel groupe il faut le rap- porter, mais c'est sans doute au groupe 1. 3) Alg. Falaise p. 59. PI. VIII, sous le nom de Closterium lamellosum. Rapporté au g. Penium. Liste p. 116. 4) Liste p. 146. 161 genre Closterium, où la forme courbée est la règle, et ce sont précisément ces formes qui se rapprochent sous plusieurs autres rapports des espèces du groupe 2. Pour ces motifs, les Pen. Cylindrus et margaritaceum ne sauraient être conservés dans le genre Penium, mais doivent être rangés dans le g. Closterium. Les Pen. interruptum, closterioides et Navicula présentent des formes droites comme les espèces du groupe 1, mais c’est lå leur seul point de ressemblance. Sous tous les autres rapports, ils se rapprochent*tellement de certaines Closteriees, notamment du CI. Lunula, qu’il serait difficile de citer un caractère qui ne leur soit pas commun’). Aussi est-il plus exact de rapporter ces especes au g. Closterium. On objectera maintenant que les groupes 2 et,3, qui ont tous deux été rapportés au g. Closterium, different tout au- tant entre eux que du groupe 1. Cela est parfaitement juste; mais, tandis que le groupe 1 ne constitue pas un lien natu- rel entre les groupes 2 et 3, ceux-ci sont reliés entre eux par une longue série riche en formes et continue d’espèces du g. Closterium. En 1852, M. Perty?) a établi deux espe- ces nouvelles, mais ni les descriptions, ni les dessins qu’il en a donnés n’ont une clarté suffisante *, M. de Bary (Conjug. p. 73) a représenté et décrit en 1858 les trois espèces suivantes du g. Penium; les P. oblon- gum, crassiusculum et Ralfsii. La première est très voisine des espèces du groupe 1, et est intermédiaire entre !) Il nest question ici que de „frons“; en ce qui concerne les Zygospores comme caractère générique, voir l'introduction. 2) Kl. Lebensf. p. 207. 3) L'une, le P. latiusculum, ne peut guère être regardée comme une Desmidiacée; l’autre, le P. polymorphum, semble, d’après la figure, être : 1. des cellules rondes très-riches en chlorophylle (Pl. XVI., Fig. 16), qui ne sauraient guère passer pour des Desmidiacées, 2. une ou deux espèces de Cylindrocystis, 3. une espèce de Mesotaenium et : 4. un Cosmarium à cellules vides. Bot, tidsskr, 2, r. IV. Journ. d. bot. 1874. 11 162 le P. Brebissonii et le P. Digitus. Le P. crassius- culum, au contraire, peut difficilement être considéré comme autre chose qu’un Cosmarium allonge. La disposition de sa chlorophylle ne répond a celle d'aucune des espèces de M. Brébisson, et c’est avec le P. Ralfsii la seule Péniée qui présente un etranglement si prononcé. Je crois que sa place est plutôt marquée parmi les espèces du genre Cosmarium qui ont été réunies par M. Lundell dans le sous-genre Pleu- rotaeniopsis. Enfin, quant au Docidium minutum Ralfs, que M. de Bary a jåge nécessaire de faire passer dans le genre Penium, sous le nom de P. Ralfsii, je dois maintenir de la manière la plus expresse que cette espèce est réelle- ment une Docidiée. En effet, toutes les espèces du genre Docidium, que je sache, présentent cette particularité que l’une des moitiés de la cellule est souvent plus courte et plus épaisse que l’autre chez des individus entièrement de- veloppés, et il arrive souvent aussi, quoique plus rarement, que les deux moitiés ne sont pas dans le prolongement l’une de l’autre, ce qui rend la cellule courbe. Cette double obliquité qui est si caractéristique pour les Docidiées, et qui n’a pas été observée en dehors de ce genre, est tres-frequente chez le Docidium minutum. (Pl. VII Fig.9). Joint à la forme de la cellule et à son mode d’incision, ce caractère exclut l’espèce dont il s’agit du genre Penium. M. de Bary sépare (Conjug. p. 76) les Pen. Brebissonii ‚et Jenneri (truncatum et Cylindrus), et les rapporte au genre Cylindrocystis de Meneghini, lequel, de même que le g. Me- sotaenium Näg., n’est bien connu que depuis ses travaux. Les genres Cylindrocystis et Mesotaenium different entr’eux et du genre Penium par la disposition de la chlorophylle, mais M. De Bary dit lui-même que les caractères qui dis- tinguent ces trois genres sont de si peu d'importance, que ceux-ci devront peut-être plus tard être réunis en un seul. Le genre Mesotaenium doit avoir une plaque axile de chlorophylle, le g. Cylindrocystis, deux corps de chlorophylle qui rayonnent dans tous les sens, et le g. Penium, plusieurs 165 plaques axiles de chlorophylle réunies au centre. Mais le g. Mesotaenium se rapproche quelquefois du g. Penium par ses © lisières attachées (voir Conjug.: PI. VII, A, Fig. 1 et 4; le bord de la plaque peut aussi être denté comme chez le g. Penium), et du g. Cylindrocystis, en ce que la plaque se transforme en un corps oblong (Mesotaenium violascens p. 32), ou devient tellement mince en son milieu, qu’elle se sépare presque ou entièrement en deux (Conjug.: Pl. VII D. Fig. 3 et B Fig. 4).1) Chez le genre Cylindrocystis, la chlorophylle n’est pas toujours ou plutôt tres-rarement disposée en forme de rayons, mais le plus souvent en deux masses axiles rondes répondant a l’axe des plaques de chlorophylle des Péniées. Il semble donc naturel de réunir ces trois genres en un seul comprenant: 1°le Mesotaenium Näg., 2°le Cylindrocystis Menegh., et 3° les Penium Digitus, lamellosum et oblongum. Parmi les formes qui, depuis 1858, ont été rapportées au genre Penium, le P. Thwaitesii Cleve”) (Pen. Clevei Lundell.) est une Cosmariée. Il en est de même du Pen. annulatum de Pritchard (Brit. Inf. p. 151). Le P. Pandurans, établi en 1867 par M. Notaris®) (probablement une espèce collective, le dessin tout à droite ne me semble pas la même espèce que les deux autres), se rapproche le plus du P. margaritaceum, dans la délimi- tation du genre Penium adoptée par M. Brébisson. Mais, autant que le dessin et la description permettent d’en juger, cette espèce est plus voisine du g. Docidium, ou devrait peut-être former un genre à part avec le Dysphinctium striolatum Nag. En tout cas, elle ne saurait, suivant moi, être rangée dans le g. Penium, à cause de sa sculpture et de sa large rainure médiane. 1) Voir aussi le Mesotaenium chlamydosporum. Arch. on Palmogloea. Pl. VI. ?) Cleve. Bidrag p. 492. Relativement au P.rufescens Cleve, je ne puis rien décider d'après sa figure. Cependant c'est sans doute une espèce du genre Penium. 3) Elem. p. 70, Pl VIII, fig. 80. 11* 164 Relativement au Penium polymorphum Lundell, voir le genre Cosmariam. On ne saurait peut-être mieux caractériser le genre Pe- nium, tel que nous le considérons ici, qu’en disant qu’il doit être rangé dans la même famille que les autres genres de Desmidiacées, comme il a avec eux tant de points communs; mais il lui manque du reste presque tout ce qui donne aux autres Desmidiacées un aspect si varié. Les espèces qui le composent sont en général entièrement droites, presque sans étranglement au milieu; quant à leur forme, elles sont tantôt si longues qu'on dirait des cylindres à bouts arrondis, tantôt si courtes qu’elles deviennent presque sphériques, mais en dehors de ces simples limites de formes, elles ne présentent pas de variation; elles n’ont ni stries, ni verrues, ni epines, et on n’y trouve point d’incisions, ni des lobes, des pointes ou des dents. Si elles ne copulaient pas, et si elles se divi- saient en plus d’un sens‘), on pourrait les prendre pour des Palmellacées. De méme que celles-ci, le contenu de leurs cellules est souvent plutôt jaune que vert, leur membrane cellulaire est ordinairement continue (ne se compose pas de deux morceaux), et on les rencontre frequemment dans des lieux humides, hors de l’eau, même logées par familles et non par séries de cellules dans un mucus souvent formé de plusieurs couches distinctes. Parmi les Desmidiacées, il y a certaines formes de Cos- mariées qui s’en rapprochent, mais d’assez loin seulement. P. didymocarpum. Lundell. 1871. Obs. crit. p. 85 Pl Wiig: 3: Thy: Sjerring. P. diplosporum. (Lundell) 1871. Cylindrocystis? dipl. Lundell. Obs. crit. p. 88. Pl. V fig. 7. 1) Sur des indications dune division d’après deux axes perpendiculaires l'un sur l'autre, voir de Bary Conjug. p.37 et 89 Pl. VII, C fig. 9 et 10. Si ses conjectures se vérifiaient, le Cylindrocystis se rapprocherait beau- coup des Palmellacées, et la Fig. 30 Tab. nost. VIII devrait s'expliquer comme un cas d’atavisme. (Annotation postérieure). 165 Thy: Vester-Vandet. Jutland: Rindsholm. P. Brebissonii. (Menegh.) 1838. Cenni sull Orgeno- graph. Bréb. dans Ralfs. D. Bary. Conjug. PI. VII. E. Thy: Sjørring. © Jutland: Hôgemose et Tranfloden, Urskovgaards Mose, Fans. Selande: Rudersdal. Se trouve du reste tres fréquemment dans les localités humides. P. oblongum. De Bary. 1858. Conjugat. p. 73. Pl. VII. G. Jutland: Faar Mose. P. Digitus. (Ehrenb.) 1832. Closterium Digitus Ehrb. Lebensdaner. p. 68. Thy: Sjørring, Sennels, Øregaard pres Nors, Blisso, Rosholm Sø, Lyskjær Sø, Vester-Vandet. Jutland: Eskjær Mose, St. Vildmose, Lerup, Vilsted, Faar Mose, Rold. Sélande: Lyngby Mose, Virum Mose, Frederiksdal. Fionie: Hofmansgave? (Fl. Dan. Planche mise au rebut). P. lamellosum. Breb. 1836. Closterium Jamellosum. Alg. Falaise. p. 59. Pl. VIII. Pen. lam. Liste p. 146. Pl. II fig. 34. Thy: Sjerring, Sennels. | Jutland: Mønsted, Rindsholm, Himmelbjerg, Præstse. Sélande: Frederiksdal, Donse. CLOSTERIUM EHRENBERG 1828. Hemprich und Ehrenberg i Symbol. phys. . Tous les auteurs sont d'accord pour regarder Nitzsch comme le fondateur du genre Closterium. Je ne saurais me ranger à cette opinion. O. F. Müller avait rapporté la Clo- steriee connue de son temps à son genre tres-melange Vibrio‘), *) Dans une lettre du 15. Décembre 1777 d'après Hermann helminth Bem. p. 169. 166 qu'il décrivit et illustra plus tard (1786) avec plus de détail’). En 1803, Schrank?) sépara de ce genre quelques-unes des formes plus larges et plus plates, pour les ranger dans un genre a part (Trachelius). Des espèces restantes de Vibrio, Nitzsch, en 18172), sépara encore trois formes auxquelles il donna le nom de Closterium. Bien que Nitzsch affirme avec confiance qu'on trouverait difficilement un genre plus naturel et mieux limité que son g. Closterium?), il ne vaut pas mieux cependant que les Vibrio de Müller et de Schrank. Car ses trois espèces sont les Vibrio Lunula, tripunctatus et Acus, dont le premier est réellement une Clostériée, le second, une Diatomée (Na- vicula), et le troisième, un infusoire (Euglena Acus Ehrb.). Nitzch a seulement formé le nom de Closterium, mais le premier ouvrage où figurent sous ce nom des formes voisines est le »Symbolæ physice« de F. G. Hemprich et C. G. Ehren- berg 1828. Si l’on alleguait en faveur de Nitzsch qu’ Ehren- berg rangeait le Closterium parmi les infusoires, et en inter- prétait les différentes parties à ce point de vue, il suffirait de renvoyer à l'interprétation de Nitzsch qui assurément ne s’approche pas davantage de la vérité 5). Dans ses travaux ultérieurs, Ehrenberg enrichit le genre d’un grand nombre d'espèces, dont quelques-unes, séparées plus tard par M. Brébisson®), furent rapportées, aux genres Penium et Docidium. Relativement à deux des Clostérices 1) Animalc. p. 43. PI, VI—X. 2?) Faun. boic. p. 20. 3) Beitr. p. 59 et p. 68. 4) Beitr. p. 68. 5) „Es gibt sehr viele und höchst verschiedenartige Uebergänge und Ver- bindungen des Thierreichs und Pflanzenreichs. Eine dieser Verbindungen ist, wie ich zuerst gefunden zu haben glaube, durch die volkommene, generische Einheit gewisser thierischer und vegetabilischer Kørper gesetzt. Ich habe dieselbe schon in der Gattung Monas und ganz unwiedersprechlich in der Gattung Closterium N. wahrgenommen. Denn Closterium Lunula wegetirt bloss, Closterium Acus aber ist anima- lisch, und bewegt sich wie die lebhaftesten Kolpoden, Paramäzien und andere.“ *) Ralfs: br. Des. p. 148 et 155. ~ 167 d’Ehrenberg, qui ont été rangées dans le g. Penium, j'espère déjà avoir. montré qu’ elles auraient då conserver la place qu’ Ehrenberg leur avait assignée. Le Clost. inæquale Ehrb.f) n’est pas une Desmidiacée. Dans quelques-unes de ses formes les plus simples, le genre Closterium semble être voisin du genre Ankistrodesmus Corda, et des éspeces de ce dernier genre ont de temps a autre été rangées parmi les Clostérices*). D'ailleurs, je ne crois pas que le rapport de l’Ankistrodesmus aux Desmidiacees soit douteux ;) il appartient certainement au Pediastreæ Näg., et non, comme le suppose M. Nägeli, au Tetrasporeæ, où sa position devient tres-isolee. Parmi les Desmidiacées, le g. Docidium est celui dont le g. Closterium se rapproche le plus. Interessant sous ce rapport est le Closterium Braunianum Reinsch*), trouve a Erlangen, qui par son anneau central rappelle le Docidium truncatum; par ses contours incertains, et la forme courbée des Closteriees et les fréquentes obliquites des Docidiées; par ses pointes obtuses, les grandes Clostériées courbes, et par sa sculpture, le Cl. margaritaceum. CI. interruptum (Bréb.) Penium interruptum Breb.: Ralfs br. Des. p. 151, Pl. XXV, Fig. 4. Thy: marais de Roesholm, ruisseau près de Vester-Vandet. CI. Lens nob. Cl. Libellula Focke. Phys. Stud. p.58, Pl. III Fig. 29. Penium closterioides Ralfs br. Desm. p. 152, Pl. XXXIV Fig. 4. Penium Navicula Breb. Liste p. 146, Pl. I Fig. 37. les trois formes ne different entre elles que par leur grandeur, laquelle est d’ailleurs variable pour chacune d’elles. Var. major (Cl. Libellula Focke) (voir Pl. VII Fig. 1). Cette forme est tres-voisine du Cl, Lunula Menegh. 1) Inf. p. 98, Pl. VI Fig. 11. *) Arch. ou Ankistrod. p, 259. 3) De Bary Conjug. p: 77 et Nag. einzeln, Alg. p. 83. *) Algenfl. p. 196, PI, XII Fig. 5, eS Thy: Sjörring. Jutland: Rindsholm. var. intermedia. (Penium closterioides Ralfs.) Thy: Vester-Vandet. Jutland: Lerup. var. minor. (Penium Navicula Bréb.) Thy: Sennels, Sjérring, Nôrhaa, Vester-Vandet, Marais de Roesholm, Madsböl. Jutland: Lerup, Mönsted, Rold, Rindsholm, Knek- keborg, Paarup, Gaasekjer. Selande: Lyngby Mose, Frederiksdal, Virum, Allered. Cl. Lunula Menegh. 1840, Syn. Desm. p. 231. Les différents auteurs attribuent cette espece soit a O. " F. Müller ou à Nitzsch, soit a Ehrenberg. Je ne saurais partager cette opinion. Le Vibrio Lunula Müller!) n’est pas le CI. Lunula, tel qu’il est compris par les auteurs qui ratta- chent son nom à celui de l’espèce. Ses figures se rapportent au Cl. moniliferum Bory; le dessin d’Eichhorn*) qu'il cite, ne représente non plus le Cl. Lunula, mais plutôt le Cl. Dianae Ehrb. en tout cas une espèce en forme de croissant, ce que le Cl. Lunula n’est pas. Müller n’a évidemment ja- mais vu l'espèce qu’on lui attribue, et, s’il l’avait connue, il n’aurait pu lui donner le nom de Lunula. M. Nitzsch n’a publié ni description ni dessin du Cl. — Lunula; il s’en tient toujours au Vibrio Lunula Mill. M. Kiitzing*), par contre, a vu un dessin de la main de Nitzsch, et s’est assuré que la figure qu'il publie*) est bien le vrai Cl. Lunula Nitzsch. Mais le dessin de Kützing ne représente pas le CI. Lunula, mais une forme du Ci. moniliferum Bory, car les extremites de la cellule, chez le Cl. Lunula, ne s’infléchissent jamais en dedans; elles sont droites ou avec une legere flexion en dehors. 1) Animale, p. 55. Pl. VII Fig. 8—15, 2) Kl. Wasserthiere p. 48, Pl. V Litr. C. 3) Synops. P. 597. +) Synops. Pl. XVIII Fig. 80. ee ——— ae ae. TE 169 En 1828, Ehrenberg") a représente sous le nom de Cl. Lunula Nitzsch une forme voisine du Cl. Leibbinii Kütz. Dans ses »Infusoires«, au contraire, la Fig. XV, 1 PI. V, quoique médiocre, est bien le Cl. Lunula, mais XV, 2 se rap- porte a une autre espèce. | En désignant cette figure XV, 2 sous le nom de Cl. Ehrenbergü, et en citant la Pl.V Fig. XV, 1 à l'appui de son Cl. Lunula, Meneghini a le premier compris le Cl. Lunula comme le comprennent les auteurs de nos jours *). On voit combien il a été difficile de faire accorder le nom et l’espece chez M. H. v. Lobarzewski*), qui, dans ses dessins, reproduit le vrai Cl. Lunula, mais se voit force de le prendre pour »ein junges gerades Individium«. Thy: Sennels, Sjörring, Vester-Vandet, Marais de Roes- holm. t Jutland: Lerup, Rold, Rindsholm, Sélande: Lyngby, Allerød. Cette espéce croit surtout en dehors des vraies localités des Desmidiacées, par ex. parmi les Conferves, les Zygné- macées et les Diatomées. Cl. acerosum (Schrank) 1803. "Vibrio acerosus Schrank Faun. boic. III B, II Abth. p. 47. A cette espèce appartiennent certainement le Cl. lan- . ceolatum Kütz. et le Cl. angulatum Hantzsch. Rabenh. Alg. Europ. Nr. 1112. Trouvee seulement dans un fossé presque à sec, près 1) Hemp. et Ehrb. Symbol phys Pl. II Fig. IV. 6. ?) Lorsque Ralfs (br. Des. p. 163-164), tout en rapportant le ES de Kützing dans laéSynop. au CI. moniliferum, dit qu'il regarde cependant Nitzsch comme l'auteur de l'espèce, parce que les exemplaires dans les „Algae aquae duleis“ de Kützing sont le vrai Cl. Lunula, il oublie que la circonstance qu'il y a des exemplaires de la main de Kützing apparte- nant au vrai Cl. Lunula prouve seulement, comme nous avons en même temps ses figures, qu'il comprend aussi la véritable forme dans son Cl. Lunula. 3) Saftstr. P. 278. 170 d Østerby dans Vile de Læsô, avec la Novilla ovata Kütz. et d’autres Diatomées d’eau saumâtre. CI. moniliferum (Bory St. Vincent) 1824. Lunulina moniliphera Bory St. Vinc. Encycl. meth. Articl. Lunuline. Pl. 13 fig. 22-25 et 27. form. Ehrenbergiana (Menegh.) Cl. Ehrenbergii Menegh. Syn. p. 232. Je n’ai pas trouvé de formes assez grandes ni assez fortement renflées pour pouvoir y être rapportées. form. Kützingiana Nob. Cl. Lunula Kütz. Syn. PI. XVIII fig. 80 Tab. nost. VII fig. 2. Selande: Nyrup. form. Mülleriana Nob. Vibrio Lunula Müll. Animalc. PI. VII fig. 9-11. CI. moniliferum Bory. Ehrb. Inf. - Pl. V fig. XVI 1-3. Selande: Nyrup, Kongens Meller (Nordstedt dans Bot. Tidsskrift). form. Leibleiniana (Kütz.) Cl. Leibleinii Kütz. Syn. Pl. XVIII fig. 79 et Ralfs br. Des. Pl. XXVIII fig. 4 a, b et c. Jutland: Aal Mærsk, Fanø. Sélande: Nyrup. Cl. parvulum, Någ. 1849. Einzell. Alg. p. 106 PI.VI C 2. Thy: Nörhaa. Jutland: Rindsholm, Emborg, Sort-Søer, Gaasekjær. Sélande: Tokkerkjöb. Cl. Dianae. Ehrenb. 1838, Infus. p. 92 PI. V fig. XVII. Ralfs br. Des. PI, XXVIII fig. 5. CI. arcuatum Bréb. Liste p. 149 Pl. II fig. 38. CI. Leibleinii Kütz. Ralfs br. Des. Pl. XX VIII fig. 4 9: FRS LP à ee Cl. acuminatum Kütz. Phyc. germ. p. 130. Ehrenberg!) caractérise bien cette espèce comme: »nie Le 1) Inf. p. 92. 171 in der Mitte bauchig«, mais c’est surtout pour la séparer du Cl. moniliferum, et on ne saurait en conclure rien de positif quant à sa manière de comprendre l’espèce, comme ses figures Pl. V Fig. XVIII montrent de légères traces de renflement. Aussi, bien que l’espece, telle qu’elle est limitée ici, renferme plusieurs formes renflées, n’ai-je pas hésité à employer le nom d’Ehrenberg, d’autant plus que le renflement n’est pas mentionné même dans la diagnose des espèces. M. Brébisson ne peut non plus avoir voulu représenter le CI. Diana comme étant toujours sans renflement, car, dit-il, »le Cl. arcuatum est plus grêle, plus arque, que le Cl. Diane, son milieu intérieur n’est pas renfle etc.«'), et M. Ralfs, qui en fait décidément une forme non renflée, dit à propos de la différence entre le Cl. Dianæ et le CI. Leibleinii: »Yet I have doubts whether they are really distinct, as I have some specimens apparently intermediate«*). (Je suppose qu’il s’agit de formes analogues à celle que j’ai représentée Pl. VII Fig.3a). Je ne doute pas maintenant que les Cl. Dianæ et Leibleinii ne soient des espèces différentes; mais, par contre, je suis persuadé que le Cl. Leibleinii Kütz. de Ralfs est une forme collective, et que la plupart de ses figures se rapportent au Cl. Diane. La forme qu'il appelle Dianae appartient au Cl. acuminatum Kiitz.; aussi est-ce non sans raison qu'il ne peut la séparer du Cl. Dianae*). Il sera peut-être bon de mentionner ici, comme elle se montre surtout chez cette espèce, une petite particularité de la membrane cellulaire qui n’est pas rare parmi les Clo- stériées, et qui, dans les ouvrages à moi connus, n’a pas ete bien comprise. 1) Liste p. 149. Pourquoi M. Rabenhorst, Fl. europ. p. 133, fait-il pré- cisément du Cl. arcuatum, que M. Brébisson considère par conséquent comme une forme non renfiée, une forme renflée du Cl. Diane (medio nonnunquam leviter tumidum), cest ce que je ne puis comprendre. 2) Br. Des. p. 92. 3) Br. Des. p. 220. 172 Ehrenberg!) remarque à propos du Cl. Dianae: »bei dieser Form war besonders deutlich die Oeffnungen an jedem Ende, dicht vor der Spitze auf der convexen Seite, zu er- kennen.« | Focke?) dit du Cl. rostratum, qui, suivant Ehrenberg, presente egalement des »ouvertures«: »an der Stelle, wo diese Oeffnungen sich finden sollen, beobachtede ich aller- dings bisweilen eine umschriebene Stelle, welche das Licht auf eine andere Weise bricht, wie die übrige Substanz des Panzers, konnte dieselbe jedoch weder constant, noch immer in beiden Spitzen finden.« Le dessin de Ralfs?) présente un enfoncement lå où se trouve »l’ouverture« d’Ehrenberg. M. Brébisson*) l’appelle chez le Cl. arcuatum »un léger méplat en dehors« (répondant à la figure 5 a de Ralfs). Du Cl. Dianae, il dit: »le sommet des hemisomates du Cl. Dianae est termine par une sorte de petit museau. Il semble formé de deux parties, dont l’exterieure plus courte est sé- parée de l’autre par un sillon à peine indique«. Ce qui a été pris par un auteur pour une ouverture, par un autre pour un point avec une réfraction particulière, et par un troisième pour un enfoncement, est un épaississe- ment assez fort et nettement limite sur le côté intérieur de la membrane cellulaire. Thy: Sjørring. Jutland: Lerup, Non Mølle, Rindsholm, Gaasekjær. Selande: Kongens Møller, (Nordstedt), Donse. Cl. gracile Bréb. 1856. Liste p. 155. Pl. IL fig. 45. Les exemplaires danois sont en general deux fois plus longs que la figure de M. Brébisson, mais ont la même épaisseur. | 1} Anf:1p:102. 2) Phys. Stud. p. 60. 3) Br. Des. Pl. XXVIII Fig. 56. *) Liste p. 149. 175 Thy: Sjørring, Vester-Vandet. Jutland: Himmelbjerg. Selande: Tokkerkjob. Cl. pronum Breb. 1856. Liste p. 157 PI. II Fig. 42. Sélande: Kongens Møller, (Nordstedt.) Cl. acutum et Cornu Autorum. Les formes telles que les Cl. gracile Breb., elegans Breb., tenue Kütz., Cornu Ehrenb., et acutum (Lyngbye) Breb., présentent si peu de caractères, et sont si incompletement decrites et representees par les auteurs respectifs, que je dois douter qu’une determination reelle puisse avoir lieu d’après ces données. Ralfs, par ex., indique comme difference entre le Cl. acutum et le Cl. Cornu que ce dernier a des »obtuse ends; or, que l’on compare PI. XXX les Fig. 6g, 6f avec les Fig. 5a, 5b, et on aura certainement de la peine à décider quelle est la moins obtuse. Que, dans ces conditions, l’on compare également la figure de Ralfs du Cl. Cornu Ehrb. avec celle d’Ehrenberg, et celle de Ralfs du Cl. acutum Lyngbye avec le dessin qu’ Archer a donne de la même espèce‘), et on verra combien de pareilles distinctions sont arbitraires. — J'ai vu des formes qui ressemblaient à un de ces dessins et des formes qui ressemblaient à l’autre, mais, comme je n’ai pas eu à ma disposition des matériaux assez nombreux pour arriver à autre chose qu'a un résultat très-problématique, je n’ai indiqué sous ces noms aucune localité. M. Brebisson?) a établi Lyngby comme auteur du Cl. acutum, en présentant l’Echinella acuta Lyngby?) comme synonyme de cette espèce. Dans l’herbier de Hoffm. Bang conservé à la bibliothèque du jardin Botanique, se trouvent sous le Nr. 4 deux exemplaires etiquetes de la main de Lyngby: Echinella acuta Lyngb., qui l’un et l’autre sont des L 1) On Ankistrodesm. PI. XII Fig. 58—-60. 2) Ralfs br. Des. p. 177. 2) Hydrophyt. p. 209 Pl. 69 G. 174 Spongilla lacustris, et, parmi les Algues du même botaniste, il y a, sous les Nr. 25, 26 et 27, trois exemplaires, dont l’un, le Nr. 26, est un Spongilla lacustris, et les deux autres, des Synedra. Le nom de l’espece doit donc être Cl. acutum Breb. Cl. fasciculatum nob. spec. ined. Je ne l’ai pas dessiné à l’état frais, et, dans l’esprit de vin, il perd complètement sa forme, Il est voisin du Cl. Ceratium Perty (KI. Lebensf. p. 206 Pl. XVI Fig. 21), mais est toujours disposé en grands faisceaux comme l’Ankistro- desmus ou mieux le Cl. acutum (Arch. on Ankist Pl. XII Fig. 58-60). Cette disposition en faisceaux n’est pas accidentelle, et n'a rien de commun avec la copulation, car j'ai recueilli les faisceaux depuis Février jusqu’à la fin de Septembre. Thy: Sjørring, Tilsted. Jutland: Vilsted, Herning. Selande: Frederiksdal. CI. costatum Corda 1835. Alm. de Carlsbad. p. 124 Pl. V fig, 61-63 seq. Ralfs br. Des. p. 170 Pl. XXIX fig. 1. Thy: Sjørring, Bredbjerg Mølle, Nørhaa. Jutland: Rold, Rindsholm, Non Mølle, Knækkeborg. Sélande: Allerød. CI. lineatum Ehrenb. 1833. Dritter Beitrag p. 238 (Separatabdr. 94) Infus. p. 96 PI. VI fig. VII 1 et 2. | Jutland: Rindsholm. Cl. attenuatum Ralfs 1848, Br. Des. p. 169 Pl. XXIX fig. 5. Comme la figure d’Ehrenberg, Pl. VI, Fig. 4, ne peut pas être le Cl. attenuatum, et que sa diagnose de cette espèce porte: »glabrum utroque fine longe attenuatum . . . . mediis lineis transversis nullis«, tandis que le Cl. attenuatum, d’après l'opinion des auteurs modernes, est rayé, se termine subite- ment en. pointe et a jusqu'à trois raies medianes, je ne saurais reconnaître a Ehrenberg le droit d'auteur, et, ne connaissant ni description ni dessin antérieurs à ceux de Ralfs, j'ai cite ce dernier comme auteur. 175 Thy: Sjørring, Vester- Vandet. Jutland: Lerup, Løgstør (Th. Jensen dans Rabenh. Flor. europ.), Rindsholm. Selande: Allerød. CI. setaceum Ehrb. 1833. Dritter Beitrag. p. 239. Separatabdruck. (95) char. mut. dans Inf. p. 97 PI. VI fig. IX. Le dessin de Ralfs Pl. XXX fig. 4 ressemble surtout à la forme danoise. Le Cl. Kützingii Breb., le Cl. elegans Breb., et le CI. pronum Breb. sont à peine spécifiquement différents de cette espèce. Thy: Sjørring, Todbel, Vester- Vandet, Marais de Roesholm. Jutland: Rindsholm, Knækkeborg, Paarup, Himmelbjerg, Gaasekjær. Selande: Virum, Rudersdal, Kongens Møller, (Nordstedt). CI. Archerianum Cleve. 1871. Lundell. Obs. crit. p. 77 Pl. V fig, 13. Tab. nost I. fig. 4. Thy: Sjørring. Jutland: Rindsholm. CI. didymotocum Corda. 1835. Alman. de Carlsbad. p. 125 Pl. 5 fig. 64 et 65 seq. Ralfs br. Des. p. 169 Pl. XX VIII fig. 7. (Cl. Ensis Focke Pl. IH fig. 31 p. 59.) Les exemplaires danois que j'ai vus appartiennent au Baillyanum B de Ralfs, variété dont la valeur me paraît d’ail- leurs tres-douteuse. Nos formes sont épaissies aux pointes, et colorées en brun foncé à la partie extrême, qui est assez distinctement limitée. Voir notre PI. VII fig. 6. Thy: Sjørring. Jutland: Lerup, Rindsholm. Cl. striolatum. Ehrenberg. 1831. Zweiter Beitrag. p. 68 et Inf. p. 96. Pl. VI fig. XII. Sous cette espece je range en outre les: Cl. Ulna Focke Phys. Stud. p.59 Pl. III fig. 30. Cl. subjuncidum Not. Elem. p. 63 Pl. VII fig. 68. Cl. directum Archer. Descript. p. 249 Pl. XII fig. 23, 24. 176 CI. intermedium Ralfs br. Des. p.171 Pl. XXIX fig. 3. Toutes ces espèces sont reliées entre elles par tant de formes intermédiaires, et les caractères qui devraient les distinguer sont si incertains, que je n’ai pas hésité à les donner comme des variétés de la même espèce. a. vulgaris. Thy: Sjørring, Nors, Vester-Vandet. Jutland: Lerup, Knækkeborg, Emborg, Skjern Aa, Børsmose, Gaasekjær. | Selande: Allerød, Virum. | B. var. intermedia (Cl. intermedium Ralfs). . Thy: Sjørring. Jutland: Himmelbjerg, Paarup, Damsmose. Selande: Kongens Møller, (Nordstedt). y. var. Ulna Foche, (Cl. Ulna Foche, Cl. directum Arch. Thy: Sjerring. | Selande: Frederiksdal. 6. var. subjuncida. Not. (Clost. subjuncidum Not.) Jutland: Vilsted. | Cl. juncidum Ralfs. 1848. Br. Des. p.172 PI. XXIX fig. 6 et 7. Thy: Sjerring, Vester-Vandet. Jutland: Lerup, Knækkeborg, Paarup, Gaasekjer. Cl.macilentum 1856. Breb. Liste p.158 Pl. II fig. 36. Jutland: Rindsholm. Cl.angustatum. Kütz. 1845. Phycol. Germanica p. 132. Thy: Sjerring. | Jutland: Lerup, Rindsholm, Emborg. CI. Cynthia. Not. Elem. p. 65 Pl. VII fig. 71. Tab. nost VII fig. 7. La forme danoise concorde dans tous les points essentiels avec le dessin de M. Notaris, sauf que les raies en sont bien moins prononcées; la description »tenuemente striata« convient donc mieux sous ce rapport. Quant à la courbure plus forte de la forme italienne »arcata quasi a semicerchio«, on ne saurait y attacher de l'importance. ~ 177 Thy: Sjørring, Vester-Vandet. Cl. margaritaceum Ehrenb. 1838. Inf. p. 95 Pl. VI Fig. XIII. Les formes danoises ressemblent surtout å la figure pré- citée et à celle de Ralfs br. Des. Pl. XXV Fig.le; je n'ai pas vu de forme aussi large que celle de Ralfs 1 a. Thy: Sjerring, Sennels. Jutland: Lerup, Rindsholm, Elsborg, Tranfloden. Selande: Lyngby. Cl. Cylindrus. Ehrenb. 1838. Cl.? Cylindrus Ehrenb. 2n52.9.:99; Pl. NE fie. Vi. Thy: Sennels, Sjørring, Oster-Vandet. Jutland: Lerup, Rindsholm, Non Malle, Paarup, Gaasekjer. Sélande: Allered. Cl. spiraliferum nob. Pl. VII fig. 8. Tubulé avec des extrémités capitées, composé de plus de deux morceaux, avec des raies en spirale se coupant les unes les autres. Le plus souvent il est d’une couleur brune foncée. Peut- étre serait-il plus exact d’en faire une variete du Cl. marga- ritaceum, car les jeunes hemicellules, chez cette espece (de même que chez le Cylindrus), ont quelquefois des extrémités capitées, et il y a parfois des traces d’ornements en spirale chez l’espece voisine CI. Cylindrus') (Ralfs br. Des. Pl. XXV Fig.1 g et h); mais, comme il est aussi voisin du Cl. strio- latum Var. Ulna, forme qui a des extrémités capitées et dont l’hémicellule, ainsi que je l’ai constaté, porte quelquefois des raies en spirale, j'ai prefere de lui donner provisoirement un nom à part. DOCIDIUM BRÉB. 1848. Ralfs br. Des. p. 155. Dans la délimitation de ce genre, j’ai suivi M. Brebisson, sauf en ce qui concerne le Docidium (?) asperum Breb. Re- 1) Le CI. Braunianum présente souvent des raies en spirale à ses extrémités, Bot. tidaskr. 2 r. IV. Journ. d. bot. 1874, 12 178 lativement aux espèces que M. de Bary y a rapportées, à savoir les Pleurotaenium turgidum et cosmarioides, je dois, avec M. M. Archer et Brébisson, les considérer comme des Cosmariées. Enfin, quant à la tentative de M. Lundell de rapporter au Docidium Bréb. les formes qui sont privées de »locellus sphæricus apicalis« (»Svermerbrénd«), et dont les hemicellules sont plissees en long a la base, et au Pleuro- taenium Näg. celles qui ont des »locellus sphæricus«, et dont les hemicellules ne sont pas plissees a la base, je ferai observer, d’une part, qu'on a prêté a M. M. Brebisson et Nägeli une conception des genres qu'ils n’ont jamais eue, et, d'autre part, qu'il est tout a fait inutile de séparer des formes aussi voisines que celles comprises dans les deux nouveaux genres. Les plis en long à la base comme aux pointes me paraissent constituer un bon caractère spécifique, mais je ne saurais considérer l’existence ou la non existence des »locellus sphaericus« comme un caractère spécifique, moins encore comme un caractère générique; le »locellus sphaericus« est sans doute une vacuole qui renferme de petits cristaux calcaires en mouvement, mais les vacuoles sont en général d’une nature assez ephemere, et, dans le cas qui nous occupe, on peut, chez des individus de la même espèce, voir les cristaux se mouvoir tantôt dans un petit espace rond, tantôt dans un espace oblong plus grand, ou même sans autre limite que la membrane cellulaire. Doc.truncatum Bréb. 1846. in littr. Ralfs br. Des. p. 156. non Clost. truncatum Bréb. Menegh. Syn. p. 235. Sélande: Lyngby. Doc. Trabecula (Näg.) 1849. Pleurotaenium Trabecula einzel. Alg. p. 104. Ehrb. Meteorpap. Pl. I fig. 9. Ehrb. Inf. PI. VI fig. 2 et 4-7. Nägel. einzel. Alg. Pl. VI A. Focke. Phys. Stud. PI. IH, 17-19. Thy: Sjørring, Vester-Vandet. Jutland: Rindsholm, Skjern Aa, Aal-Mærsk, Fanø. 179 Sélande: Lyngby, Rudersdal, Tryggered. Doc. Ehrenbergii Ralfs. 1848. br. Des. p. 157. PI XX VI fig. 4. Thy: Sjørring, Todbel, Vester-Vandet, Klastrup. Jutland: Lerup, Vilsted, Rindsholm, Himmelbjerg, Præstsa, Gaasekjær. Sélande: Kongens Møller, (Nordstedt) Virum, Frederiks- dal, Allerød. var. 6. punctata. Ralfs. br. Des. p. 157 Pl. XXXIII fig. 4. Thy: Lyskjær. Jutland: Lerup. Doc. minutum. Ralfs. 1848. br. Des. p. 158 Pl. XXVI fig. 5. Thy: Sjerring, Sennels. A Jutland: Faar Mose, Non Molle, Himmelbjerg, Damsmose. Doc. Baculum. Breb. 1846. in litt. Ralfs. br. Des. p. 158 Pl. XXXIII fig. 5. Le Cl. Baculum Breb. Alg. Fal. p. 59. Pl. VIII est le Doc. Trabecula. Si la figure de Corda est le vrai Doc. Baculum, on devrait donc préférer le nom de Doc. trabecu- loides, malgré: sa ressemblance avec celui de Doc. Trabecula. Quant a déterminer ce qu'est le Cl. Sceptrum, je n’ai pu y reussir. Thy: Sjerring. Jutland: Lerup, Rindsholm. TETMEMORUS RALFS 1841. Ralfs Ann. of nat. hist. v. 14. seq. Ralfs br. Des. p. 145. Tet. Brebissonii (Menegh) 1840. Cl. Brebissonii. Menegh. Synops. p. 256. Thy: Sjørring. | Jutland: Lerup, Rold, Faar Mose, Non Malle, Paarup, Himmelbjerg, Herning, Damsmose et Høgemose, Præstso. Selande: Rudersdal, Tokkerkjeb, Allerød. var. minor. De Bary. Conj. p. 73 Pl. V fig. 9. 12° 180 Thy: Sjørring, Sennels. Jutland: Lerup. Tet. granulatus (Bréb.) 1840. _ Clost. granulatus. Breb. Meneg. Synops. p. 236. Thy: Sjerring, Norhaa, Vester-Vandet, Sennels, Marais de Roesholm, Klastrup, Madsbel. Jutland: Lerup, Vildsted, Rold, Faar Mose, Rindsholm, Non Melle, Knekkenborg, Paarup, Himmelbjerg, Bjorne- mose, Prestso, Gaasekjer, Damsmose. Selande: Lyngby, Allerød, Tokkerkjab et Donse. Fionie: Hofmansgave (Flor. dan. Planche mise au rebut). Slesvig: Morkerup Mose. (Lyngby Herb. Nr. 23 sous le nom de Frustulia lubrica. Suhr.) var. minor. nob. Trois fois moindre que l’espece principale. Tab. nostr. VII fig. 10. Sans doute synonyme du Tet. laevis de Ralfs. Thy: Lodbjerg. Jutland: Faar Mose, Himmelbjerg, Damsmose, Hogemose. Selande: Rudersdal. GONATOZYGON DE BARY 1556. Hedwigia. 1856. Nr. 16, seq. De Bary. Conjug. p. 76. La seule espèce qui, à ma connaissance, puisse être rapportée a ce genre est le Docidium asperum Breb. Liste p. 147 PI. I Fig. 33. Je ne saurais décider si c’est réelle- ment un synonyme du Gonatozygon Brebissonii (de Bary Con- jug. p. 77 Pl. IV Fig. 26), comme je n’ai rencontré que tres peu d’exemplaires, qui tous avaient la même forme que la figure de M. Brébisson, et étaient toujours libres (non en forme de chaïnes). Thy: Blisse. Jutland: Lerup. Selande: Allered, Lyngby. 181 SPIROTAENIA BRÉB. 1848. Ralfs br. Des, p. 178. Sp. condensata Breb. 1848. Ralfs br. Des. p. 179 Pl. XXXIV fig. 1. Thy: Ruisseau pres de Vester- Vandet. Jutland: Tranum Aa. Sp. truncata Arch. Descript. p. 253 Pl. XII fig. 28-31. En citant les individus que j’ai vus sous ce nom, je ne pretends pas de pouvoir séparer l’espece dont il s’agit du Sp. parvula Arch. ou du Sp. minuta Thuret, mais elle me parait ressembler surtout a celui-la. | Jutland: Damsmose. MICRASTERIAS MENEGH. 1840. On a souvent discute sur la nature du petit organisme qu’Agardh trouva en 1828 a Carlsbad, et sur lequel il fonda son genre Micrasterias. Malheureusement, il n’en a pas donné de dessin; voici ce qu’il en dit: »Micrasterias; eine neue Gattung, die, ob sie gleich nur microscopische Arten zu enthalten scheint, doch zu den Ul- vaceen gerechnet werden muss. Es sind strahlenförmige membranöse frondes, worinn das gewöhnliche grüne Pulver zerstreut enthalten ist. Zu dieser Gattung gehört wohl auch die Echinella radiosa Lyngb. und die Rivularia ricciaeformis der Engl. Bot. Micrasterias furcata, radiis pluries furcatis obtusis.« En 1828, Meyen, sans connaître la diagnose d’Agardh‘), établit son genre Pediastrum°). La question fut alors de savoir si le Micrasterias Ag. et le Pediastrum étaient synonymes. Ehrenberg?) dit REN ment que oui. 1) Jahresber p. 247. 2) Beobachtungen, 8) Dritter Beit. p. 298. Voir aussi Inf. p. 154 et 160. 182 M. Kützing!) fait du Staurastrum Meyen, du Pediastrum Meyen et du Sphaerastrum Meyen des sous-divisions du Micrasterias Ag. | M. Brébisson*) suit a peu pres M. Kützing. M. Meneghini?) (1840) range les formes comprises dans les genres Pediastrum Meyen et Micrasterias Ag. d’apres un plan adopté aujourd’hui?). En 1835, M. Meyen°) protesta contre la synonymie établie © entre son Pediastrum et le Micrasterias Ag., et chercha à prouver que l'organisme décrit par Agardh ne pouvait être un Pediastrum, mais un Euastrum Ehrbg. Il fait observer que les »strahlenförmige membranöse frondes« doivent surtout faire songer a un Euastrum, que le Pediastrum ne se ren- contre jamais avec des »radiis obtusis«, et enfin, comme la circonstance la plus décisive, que l’Echinella radiosa Lyngb. ne peut en aucune façon être un Pediastrum. M. Meneghini®) se borne à prétendre que ceux qui ont attaché le nom d’Agardh aux Pédiastrées se sont trompés, et Ralfs’) reproduit simplement l’assertion de Meneghini en donnant Agardh pour auteur du Micrasterias. Enfin M. Al. Braun?) fait observer que la plante d’Agardh ne peut pas avoir été un Pediastrum car: 1) la seule Pédiastrée à laquelle la description d’Agardh puisse s’appliquer est le P. biradiatum, mais cette espece appartient aux Pediastrees perforees, et il serait bien plus étonnant qu’Agardh ne l’eüt pas vue, que s’il n’eut pas re- 1) Syn. p.:599, 2) Alg. Falaise. 3) Syn. p. 209 et 214. *) Il faut cependant en excepter le Ped. quadratum Menegh = Staurogenia quadr. et Micr. furcata Ag. == Ped. spec. et Micr. octocornis == Arthro- desmus octocornis Ehrb. 5) Jahresber. p. 247. ©}. Syn. p. 215. 7) Br. Des. p. 68. 3) Alg. unicel. p. 64. 183 | marqué les deux profondes découpures latérales du Micra- sterias !) 2) Agardh dit que la poudre verte est »zertreut«, mais le Pediastrum a des cellules nettement limitées, et 3) il est impossible que l’Echinella radiosa soit une Pedi- astrée, mais elle est peut être un Euastrum Ehrb. (Micrasterias). Il y a une circonstance que les auteurs précités ne mentionnent pas du tout. Pourquoi Agardh rapporte-t-il si positivement sa plante aux Ulvacées, bien qu'auparavant il n’ait jamais été question de formes microscopiques dans cette famille. Il faut donc bien que la plante présente quelque caractère qui motive ce classement, et il sera par conséquent naturel que, dans nos recherches, nous ne perdions jamais de vue que notre résultat doit concorder avec les idées d’Agardh sur les Ulvacées. Dans le »Species Algarum«*) il donne des Ulvacées la diagnose suivante: »semina quaterna undique frondi membrana- ceae immersa«. Cette diagnose ne pourrait s’appliquer à aucun Micrasterias, mais les grandes Pediastrees?) y satisferaient au contraire sans grande difficulté. Même l'expression de »qua- terna«, qui du reste est bien arbitraire, là où se trouve beau- coup de cellules dans un espace étroit, pourrait souvent avec raison convenir aux cellules de certaines Pediastrees. Lorsqu’ Agardh, considérant la plante comme une Ul- vacée, parle de »das gewöhnliche grüne Pulver«, il pense à la »semina quaterna«, car où cette »grüne Pulver« pourrait- elle être ordinaire si ce n’est chez les Ulvacées, qu’il nomme en même temps; et lorsqu'il emploie l'expression »zertreut«, il n’y a pas tellement loin de cette expression à »undique immersa« pour que nous soyons forcés de songer au Micra- sterias. !) Ehrb. Dritter Beitrag p. 299. SEP: 401. 3) Aussi les Pédiastrées perforées dans l'hypothèse que la perforation est observée comme une membrane et non comme une perforation. 184 AN Quant à l’Echinella radiosa Lyngb., qu’ Agardh suppose devoir appartenir à son nouveau genre, et dont M. M. A. Braun et Meyen ont dit si expressément, qu'il ne saurait un seul moment être pris pour une Pediastree!), il faut se rappeler qu’ Agardh a écrit son mémoire pendant un voyage”), et qu’il n’avait pas beaucoup de matériaux ni de livres à sa disposition®). Il nomme aussi le Rivularia ricciaeformis Engl. Bot., mais sa mémoire le trompe, car ainsi que le fait remarquer M. A. Braun”), il n’existe pas de plante de ce nom dans le Engl. Bot. Pourquoi doit-il avoir absolu- ment eu avec lui l'Hydrophytologie de Lyngbye, ou s'être si positivement rappelé l’Echinella radiosa? Il est probable qu'il a eu une idée générale du genre Echinella »massa subegelatinosa granulis solitariis«°), et qu’il s’est rappelé le 1) Cette plante ne peut non plus être un Micrasterias, car il n'existe pas de Micrasterias avec un nombre impair de lobes. Mais serait-il donc impossible que la plante de Lyngbye eût été quelque chose comme le M. heptactis Ehrb., Inf, Pl. XI Fig. IV a, sans cellule centrale? Le dessin représente du moins sept lobes crénelés et un milieu diaphane. En tout cas, il n’est pas sans intérêt que Meneghini, qui, de même que Braun et Meyen, soutient que le Micrasterias Ag. n'est pas le Pediastrum Meyen, cite précisément la figure mentionnée ci-dessus à propos du Micr. furcata d’Agardh. 2) Son mémoire, daté de Carlsbad le 8. Septembre 1827, a été présenté à * Ja Société Botanique de Regensburg le 3. Octobre suivant, et publié dans la Flora du 28. Octobre et 7. Novembre de la meme année. Oester, Ale. p. 625. Oester. Alg. p. 646, 4) Alg. unicel. p. 65. 5) Lyngbye Hydrophyt. p. 208 Pl. 69 E. 3. Lyngbye n’a certainement pas en vue avec son Echinella radiosa une Desmidiacée ou une Pédiastrée déterminée. Il y a tout lieu de croire que sa plante était un flocon gélatineux formé de Desmidiacées, comme on en trouve si souvent dans les fossés à tourbe. 3 tt er “at Ses herbiers ne renferment aucun exemplaire de la plante, et je suppose qu’on sen sera servi pour quelque dessin destiné à la Flora Danica. En effet, parmi les dessins de cet ouvrage qui ont été mis au rebut, se trouve (Jardin Botanique) une planche sur laquelle est écrit: Byssus flos. aquae Aut. Echinella radiosa Achar. Mohr Beytr. 2ter Band. Hofmansgave. 185 dessin en forme d'étoile, ce qui concorderait tres-bien avec la description qu'il donne de sa propre plante. Enfin je re- connais que l’expression »radiis obtusis« ne convient pas bien au Pediastrum, mais encore moins au Micrasterias. En raison des remarques qui precedent, je n’ai pu regarder Agardh comme auteur du genre. Je substitue à son nom celui de Meneghini, comme étant le premier qui, sous le nom de Micrasterias, ait réuni des formes vraiment voisines. Le Micrasterias Ag. devra donc être considéré comme un ancien synonyme du Pediastrum Meyen. M. ocsitans Ralfs. 1845. Jenners Fl. of Tunbridge Wells p. 198 seq. R. br. Des. P. 76. var. pinnatifida (Kütz.) : Euastr. pinnatifidum Kütz. Phycol. German. p. 134. (Micrast. oscitans. b. pinnatifida. Rabenh. Fl. europ. p. 189. Thy: Sjerring. Jutland: Rindsholm. M. truncata Corda 1835. Euastr. truncat. Corda Alm. de Carlsb. p. 121 fig. 23 seq. Ralfs br. Des. p. 75. M. truncata dans Ralfs br. Des. PI. VIII fig. 4 et PI. X 5b et M. cocuta Ralfs br. Des. Pl. VII 2 et X fig. 4. La figure de Ralfs Pl.X 5a ne peut guere appartenir à cette espece. Thy: Sjørring, Sennels, Marais de Roesholm, Madsbel. Jutland: Eskjær, Lerup, Vilsted, Faar Sø, Rold, Men- sted, Rindsholm, Non Malle, Rodkjærsbro, Himmel- Le Byssus ne se trouve pas comme synonyme de l'Ech. rad. dans l'Hydrophytologie, mais l’autre synonyme y est indiqué avec la citation et la localité. Les dessins de cette planche représentent assez clairement un Tetmemorus (granulatus?), un Penium (Digitus?) et un Closterium (didymotocum?), et ces figures répondent très-bien à: „granula, solitaria, virida, elongata, medio fascia, pellueida notata,“ et ä deux des figures de l'Hydrophyt. Les deux petites figures, dessinées dans l'Hydrophyt. pourraient à la rigueur être des Euastrées. L'espèce en forme d’asterisque nest pas représentée. 186 bjerg, Paarup, Herning, Præstsø, Gaasekjær, Tranflod et Damsmose. i Sélande: Virum, Frederiksdal, Lyngby, Allerød, Horserød Hegn. Des formes voisines de la, Fig. 2 Pl. VII de Ralfs se trouvent à Faarmose et à Rudersdal. M. Jenneri. Ralfs 1848 br. Des. p. 76 PI. XI fig. 1. Jutland: Faar Mose, Himmelbjerg. M. angulosa Hantzsch 1867. Rabenh. Alg. Nr. 1407 seq. Reinsh. Algenfl. p. 147. Thy: Sjerring. Jutland: Rindsholm. Selande: Allerod. M. rotata (Greville) 1830. Echinella rotata' Grev. Hookers Brit. Flor. v. 2 p. 398 seq. Ralfs br. Des. p. 71. Thy: Sjerring. Jutland: Rold, Non Melle, Himmelbjerg, Emborg, Bjerns- mose. Selande: Frederiksdal, Allerød, Tokkerkjeb, Rudersdal. M. denticulata Ralfs. 1848. Br. Des. p. 70 Pl. VII fig. 1: | M. Thomasiana Arch. on Micrast. p. 239 Pl. XII fig. 1-5. Je ne puis me ranger à l’opinion des botanistes qui citent M. Brebisson (Alg. Falaise p.54 Pl. VII) comme auteur de l’espèce, car la figure qu’il a publiée sous ce nom est le M. rotata Grev. Par contre, son M. heliactis est positive- ment une reproduction un peu vague du M. denticulata Ralfs. Le M. Thomasiana Arch. ne saurait être séparé de cette espèce. Cette séparation devrait en effet être motivée par les deux crochets et le nodule central à la base de l’hémi- cellule, et par les épines disposées en cercle. Mais il existe une serie de formes intermédiaires qui, par des variations presque insensibles, rattachent ces deux formes l’une à l’autre. On pourrait ranger les principales comme il suit: 187 1. Micr. denticulata sans nodule central ni crochets ni épines, 2. — — avec trois petites élévations sphériques, 3. — Bas avec nodule central et deux élévations obliques, N — avec nodule central et deux élévations bidentées, 5. — — avec nodule central et deux crochets, 6. — — avec nodule central, deux crochets et des épines. On objectera tout de suite que ces six formes ne sont pas des variétés, mais la même plante à des âges différents. Le développement se faisant dans le même ordre, rien, semble- t-il, n’empécherait qu'il n’en fut ainsi. Mais on m’accordera peut-être qu'il est impossible d'admettre que toutes les Mi- crasteriées croissant dans une même localité aient le même âge. Or, à Vilsted par ex., j'ai trouvé dans un fossé a tourbe de grands flocons gelatineux de M. denticulata apparte- nant tous à la forme 3, et qui, malgré une culture de neuf mois, n’ont jamais subi de transformation; de même à Sjør- ring, j'en ai trouvé des centaines appartenant à la forme 4, et bien que j'aie assidüment visité cette localité pendant trois mois (Juillet—Septembre), je n’en ai jamais vu un seul dont le développement fit plus avancé; mais à moins de 200 aunes de là, dans une petite flaque d’eau peu profonde croissaient des individus qui, durant les mêmes trois mois, n’ont cessé d’appartenir à la forme 6. Thy: Sjerring, Marais de Roesholm, Sennels. Jutland: Eskjer Mose, Mønsted, Vilsted, Non Melle, Emborg, Præstss, Gaasekjær. Sélande: Rudersdal, Allerød, Tokkerkjob. form. Thomasiana Archer. Thy: Sjerring. M. fimbriata Ralfs. 1848. br. Des. p. 71 Pl. VIII fig. 2. Thy: Sjørring. Selande: Allerød. 188 M. apiculata (Ehrenberg) 1833. + Euastrum apiculatum Ehrenb. Dritt. Beitr. p. 245. inf: PL'XIE figs MM: En citant M. Meneghini comme auteur de cette espece, M. Rabenhorst ne peut, ce me semble, avoir eu d’autre motif que celui-ci, à savoir. que la planche dans les Infus, porte par erreur »aculeatum« au lieu de »apiculatum«. Le texte donne le véritable nom. Selande: Allerod. M. papillifera Breb. 1848. Ralfs br. Des. p.72 PI. IX hel: , Thy: Sjørring. Sélande: Lyngby. M. Sol. Ehrb. 1843. Euastrum Sol. Verbr. und Einfl. Pl. 4 fig. 16 seq. Ralfs br. Des. p. 72 sous le M. radiosa Ag. Si Agardh était auteur du genre Micrasterias, il ne faudrait pas cependant, comme le font la plupart des bo- _tanistes, appeler cette espèce M. radiosa Ag., mais M. radiosa (Lyngby). Toutefois, comme on ne sait pas ce que c’est que l’Echinella radiosa Lyngby, et par suite le M. radiosa Ag., mais qu’on est d'accord de désigner par ces noms le Micrasterias qui, pour la premiere fois, a ete représenté d’une manière reconnaissable dans l'ouvrage cite plus haut, il faut aussi adopter le nom qu’il y porte. Thy: Sennels. Jutland: Himmelbjerg. M. Crux Melitensis Ehrenb. 1832. Ehrenb. Lebensdaner p.82. Euastrum Crux Melitensis. Thy: Todbol. Jutland: Vester-Bronderslev, Vilsted, Rindsholm. Sélande: Lyngby, Allerød, Donse. | EUASTRUM RALFS 1848. Br. Des. p. 78. M. M. Ehrenberg et Kützing ne font aucune distinction entre les genres Micrasterias Menegh., Euastrum et Cosmarium. Le genre tel qu'on le considère aujourd’hui est donc bien l’Euastrum Ralfs. E. verrucosum Ehrenb. 1833. Dritter Beitr. p. 247 inf PL ST. Fig. M, A cette espece doit être rapporté l'E. orbiculare Wallich’). L’E. verrucosum: Ehrb. var. 8 Wallich?) le rattache etroite- ment à la forme anglaise de L’E. verrucosum Ehrb. La forme danoise est intermédiaire entre les figures d’Ehrenberg et de — Ralfs. Le rapport entre la longueur et la largeur est le même que chez cette derniere, et la profondeur des incisions comme dans la premiere. Thy: Lyskjær. Jutland: Vester-Bronderslev, Østerby a Læsø, Rindsholm, Fanø. Sélande: Virum, Rudersdal. E. gemmatum (Bréb.) 1840. Cosmarium gemmatum Bréb. Menegh. Syn. p. 221. Thy: Lyskjær. Jutland: Lerup, Præstsø. E. pectinatum (Breb.) 1840. Cosmarium pectinatum Breb. Menegh, Syn. p. 222. Thy: Sjørring, Bredbjerg Mølle, Todbel, Lyskjær, Marais de Roesholm, Vester-Vandet, Sennels. Jutland: Lerup, Rold, Rindsholm, Knækkeborg, Himmel- bjerg, Paarup, Børsmose, Gaasekjær. Sélande: Virum, Allerød. | form. depauperata nob. surtout voisine de la fig. 9 de Lundell, Obs. crit. Pl. I Tab. nostr. VII. fig. 13. 1) Beng. Desm. Pl. XIV Fig. 8—11. 3) Beng. Desm. Pl. XIV Fig. 5—7. 190 Jutland: Vilsted, Rindshoim, Prestsg. E. crassum (Bréb.) 1840. Cosmarium crassum Bréb.. Menegh. p. 222. Thy: Sjerring. Jutland: Lerup. Les var. scrobiculata Lundell Obs. crit. p. 18 Pl. II fig. 1 et var. appendiculata Breb. Liste p. 122 se trouvent avec l’espèce principale dans les deux localités ci-dessus. E. oblongum (Grev.) 1830. Echinella oblonga. Grev. Hooker br. Fl. vol. 2 p. 398 seq. Ralfs br. Des. p. 80 BE RM. Thy: Sjørring, Todbøl, Nors. Jutland: Store-Vildmose, Lorum Sig å Læsø, Lerup, Vilsted, Rold, Rindsholm, Non Mølle, Himmelbjerg, Paarup, Emborg, Præstsø. Sélande: Lyngby, Virum, Rudersdal, Allerød. E. affine Ralfs 1844. Ann. of nat. hist. vol. 14 p. 191 Pi. 7 fig. 3 seq. Ralfs br. Desm. p. 82. E. affine Ralfs 1848 br. Desm. Pl. XIII fig. 3. E. humerosum Ralfs br. Des. Pl. XIII fig. 2 Thy: Sjørring. Jutland: Lerup, Mønsted. E. sinuosum Lenormand in herb. 1845 seq. Ralfs br. Des. p.85 PL XI. fig. 5 Pl. XIV figs 3: Jutland: nas E. Didelta Ralfs 1848 br. Des. p. 84 PI. XIV fig. 1. Thy: Sennels, Nors, Sjorring. Jutland: Lerup, Rindsholm, Non Malle, Elsborg, Him- melbjerg, Paarup, Prestso. Selande: Allerød. E. ansatum Ehrenb. 1832. Lebensdauer p. 82. inf. Pl x aig. VT. Thy: Sennels, Sjørring, Norhaa, Vester-Vandet, Öster- Vandet, Marais de Roesholm, Klastrup, Madsbel. 191 Jutland: Eskjer Mose, Store Vildmose, Foldgaarden a Læsø, Lerup, Rold, Rindsholm, Non Malle, Knække- borg, Elsborg, Himmelbjerg, Paarup, Emborg, Bjørns- mose, Børsmose, Præstsø, Gaasekjær. Sélande: Virum, Allerød. E. elegans Breb. 1840. Cosmarium elegans Breb. Menegh. Syn. p. 222. Comme formes appartenant à cette espèce, je citerai à part les: E. pulchellum Bréb. Liste p. 124 PI. 1 fig. 5 et E. elegantulum Perty kl. Lebens. p. 208 PI. XVI fig. 7. var. rostrata (Ralfs). Ann. of. nat. hist. vol. 14 p. 192 PI. VII fig. 5 seq. Ralfs br. Desm. p. 88 PI. XIV fig. 6. . Thy: Sjørring, Sennels. Jutland: Eskjær Mose, Rold, Himmelbjerg. Sélande: Frederiksdal. var. bidentata Nag. Einzel. Alg. Pl. VIND 1 et Ralfs br. Desm. PI. XIV fig. 7. Thy: Sennels, Sjørring, Bredbjerg Malle, Nerhaa, Tvorup " Sø, Lyskjær, Vester-Vandet, Oster-Vandet, Blissø, Marais de Roesholm, Klastrup, Madsbol. Jutland: Lerup, Lorum Sig à Læsø, Vilsted, Rold, Rindsholm, Knækkeborg, Himmelbjerg, Præstsø, Dams- mose, Fanø. Sélande: Virum, Rudersdal, Allerød. var. inermis. Ralfs br. Des. p. 89 PI. XIV fig. 7e. Euastrum inerme. Lundell obs. crit. p.20 PI. II fig. 3. Selande: Allerød. var. lobulata (Breb.). Euastr. lobulatum. Breb. Liste p. 124 Pl. I fig. 4. Thy: Sjerring, Sennels, Marais de Roesholm. Jutland: Eskjær Mose, Kirkesigen a Læsø. Sélande: Lyngby, Allerød. var. danica nob. Tab. nost III fig. 14. Surtout voisine de l'E. binale v. Lagoensis. Nordst. Bras. Desm. p. 218 PI. VII fig. 4. 192 Thy: Sjørring, Todbel, Lyskjær. Jutiand: Lerup, Rold, Rindsholm. Sélande: Lyngby, Virum, Allerød. var. divaricata (Lun dell). Euastr. divaricatum Lundell. Obs. crit. p. 21 PI. II fig. 5 Selande: Allerød. E. binale Turp 1820. Heterocarpella binalis Turpin. Diet. d. Sc. Nat. fig. 14 seq. Ralfs br. Des. p. 90. Thy: Sennels, Klastrup, Marais de Roesholm, Nors, Öster-Vandet. Jutland: Eskjer Mose, Store Vildmose, Vilsted, Faar Mose, Rold, Knekkeborg, Redkjersbro, Urskovgaards Mose, Tranfloden, Damsmose. Sélande: Frederiksdal, Allerød. £: var. ß. Ralfs br. Des. p. 90 Pl. XIV fig. 8f. Thy: Sjerring, Vester-Vandet. Jutland: Lerup, Vester-Brenderslev, Knekkeborg, Pr&stse. E. polare Nordstedt 1872. Desm. Spetsb. p. 37 PI. VII fig. 24. La forme danoise est moitié moindre, mais d’aïlleurs absolument comme la figure citée. Thy: Lodbjerg. Sélande: Lyngby Mose. E. venustum Bréb. 1856. Liste p. 124 PI. I fig. 3. Thy: Sjørring, Vester-Vandet. Jutland: Lerup, Vilsted, Mønsted, Rindsholm, Damsmose, Præstsø. | E. Nymannianum (Grunou) 1868. Rabenh. Fl. europ. p. 166. Thy: Sjerring, Sennels. Jutland: Eskjær Mose. COSMARIUM RALFS 1848. Br, Des. p. 91. Le Cosmarium Corda est le même que l’Euastrum | Ralfs, le Micrasterias Menegh. et le Cosmarium Ralfs, sauf “4 ae é.. une espece (Colpopelta viridis Corda), qui appartient au Cosm. Ralfs. | RN Botrytis. Bory 18250 Dict.’ elas. Pl. VIM p. 6. Ralfs seq. Des. p. 99. Entre les deux formes dont Ralfs a représenté l’une (Pl. XVII Fig. 11) sous le nom de C. tetraophthalmum, et Nägeli, l’autre (einzel. Alg. Pl. VII A. Fig. 4) sous le nom de C. protractum, il existe une série continue si remarquable de formes intermédiaires, que le plus souvent c’est une affaire d’appreciation d’appeler l'individu qu’on a sous les yeux d’un des noms qui précèdent, ou du nom de C. Botrytis, qui a été donné à une forme intermédiaire entre ces deux formes. Il m’ a donc semblé naturel de les réunir toutes sous un seul nom, et j'ai choisi celui de Botrytis Bory comme étant le plus ancien et le plus général. | Les formes qui semblent être les plus voisines du C. tetraophthalmum Autor. proviennent de: Thy: Sjørring, V. Vandet, Todbel, Hundstrup. Jutland: Vester-Bronderslev, Rindsholm, Ulkjær, Bers- mose. Sélande: Virum, Donse. Les formes qui semblent se rapprocher du C. Botrytis Autor. proviennent de. Thy: Sennels, Tilsted, Todbel. Jutland: V. Brønderslev, Hjermeslev, Mønsted, ee holm, Fanø. Selande: Lyngby, Rudersdal, Smidstrupgaard, Kongens Møller (Nordstedt). Enfin, j'ai trouvé dans le lac de Lyngby une forme voisine du C. protractum Nag. C. margaritiferum (Turp) 1820. (Ursinella margari- tifera Turp) Dict. des sc. nat. f. 23 seq. Ralfs. br. Des. p. 100. Thy: Sjerring, Todbel, Klastrup, Lyskjær, Y. Vandet, Oregaard. LE ” Bot. tidsskr. 2, r. IV, Journ. d. bot. 1874, 13 194 Jutland: Lerup, V. Brønderslev, Kirkesigen à Læsø, Än- — holt, Rindsholm, Præstsø, Fanø. Sélande: Allerød, Rudersdal, Lyngby, Tryggerød, For- tunen, Kongens Møller. (Nordstedt.) forma lata (Bréb.) (Cosm. latum. Breb. Liste p. 128. PL" figs 40) Jutland: Rindsholm, Non Mølle. Sélande: Lyngby Mose, Virum. forma parva. Grun. Rabenh. Beitr. Thy: Sjørring, V. Vandet. | Jutland: Lerup, Rold, Rindsholm, Non Mølle. ' C. Brebissonii. Menegh., 1840. Syn. p. 219. | «. genuina: plus petit que la figure de Ralfs (br. Desm. PI. XVI Fig. 3), avec des verrues moins saillantes et a Som- met nu. Les hémicellules ne sont pas arrondies å la base. Comme la diagnose dans le Syn. de Meneghini, et la | remarque de Brébisson dans le br. Desm. de Ralfs. p. 101, | montrent clairement, ce me semble, que l’espèce a été établie d’après des individus qui sont bien plus voisins de notre forme que de celle de Ralfs, je n’ai pas hésité a donner la nôtre comme «, et la forme dans »brit. Desm.« comme ß. horrida nob, in litt. fe datsor. Tab. noste, VIL fie. as Thy: Vester-Vandet. Jutland: Lerup, Prestso, Gaasekjer. f. angustior. Tab. nostr. VII fig. 15 b. land: Faar Mose, Himmelbjerg. 4 C. Broomei, Thwaites 1848 dans Ralfs br. Des. p. 103 go) Bl BVI fig. 6, Selande: Allerød, Kongens Møller (Nordstedt). C. ornatum Ralfs. Annals. of. nat. hist. seq. Ralfs. br. Des. p. 104 Pl. XVI fig. 7. Les exemplaires danois sont intermédiaires entre la forme représentée par Ralfs et le ©. Corbula Breb. Liste P. 134, car le prolongement découpé du sommet de l’hémicellule, de même que dans la Fig. 7b de Ralfs, est assez faible et 195 quelquefois presque nul, tandis que les ornements de la sur- face, sur la partie centrale du plan principal, ne sont pas dis- posés en rangées comme dans la figure de Ralfs, mais en cercle comme chez l'espèce de Brebisson. Suivant Lundell (Obs. crit. p. 28), il en est de même de la forme suédoise. Thy: Sjørring, Vester- Vandet. Jutland: Lerup, Rold, Rindsholm. Sélande: Allerød. Je range aussi sous cette espéce une forme å sommet plat non saillant, avec un fin pointillage sur le sommet et les extrémités, et un cercle. de granules plus.gros sur chaque hémicellule. Je serais disposé à considérer cette forme comme le vrai C. punctulatum Breb. (Liste p. 129 PI. I Fig. 16), si M. Brebisson n’avait dit si expressément »sans gra- nulations saillantes«. Je Vai appelée __f. depauperata. Tab. nost. VII fig. 16. Thy: Sjørring, Todbel, Oster-Vandet, Roesholm, Sennels. Jutland: Vester-Bronderslev, Ulkjær. Selande: ‘smidstrupgaard. _ C. tetrachondrum. Lundell 1871 Obs. crit. p. 38 Ph; ILE. fig. 2. Présente parfois quelques petites granulations exterieure- ment le long de la découpure. Thy: Sjørring. Selande: Lyngby. C. retusum. Lundell 1871. Obs. crit. p. 90, PE III fig. 3. | Il est possible que l'espèce dont il s’agit soit identique au C. retusum Perty, mais ce n’est qu’une simple supposition, car loin de pouvoir le conclure du dessin et de la description de Perty, on serait plutôt porté à croire qu'ils sont différents; ‘voir par ex. la coupe transversale et la granulation régulière. Sélande: Lyngby Mose. C. speciosum Lundell 1871. Obs. crit. p. 34 PI. III fig. 5. | Séande: Lyngby Mose. 196 C. amoenum Breb. 1848. Ralfs br. Des. p. 102 PI. XVII fig. 5. f. major Lundell (Obs. crit. p. 46) C’est l’espece la plus ordinaire chez nous; une encore plus étroite que la figure de Ralfs, se trouve à Rindsholm. Les ornements de la surface présentent des granulations plus ou moins prononcées. On le rencontre presque uni dans le lac de Faar. Les découpures sont en general plus petites que dans la figure de Ralfs. Thy: Sennels, Sjerring, Vester-Vandet, Klastrup. Jutland: Eskjær, Lerup, Vilsted, Rold, Non Mølle, Rod- kjeersbro, Urskovgaardsmose, Herning,’ Tranflod, Dams- mose, Aal Hede. | Sélande: Frederiksdal, Virum, Rudersdal, Allerod, Tok- kerkjob. C. annulatum. (Näg.) Dysphinctium (Calocylindrus) annulatum. Nag. einzel. Alg. p. IH PI. VI T. Thy: Sjerring, Roesholm. Jutland: St. Vildmose, Gaasekjær. Selande: Allerød. C. qvasillus. Lundell. Obs. crit. p. 29. Pl. III fig. 10. Il range sous cette espece un petit Cosmarium tres variable qui est assez commun dans les fosses a tourbe et les lacs des landes du Jutland. Quant a la grande forme représentée par Lundell, je ne l’ai pas rencontrée. Dans tous ses trois contours extérieurs, notre plante ressemble a l’espece citée, mais, sous le rapport de la grandeur, il n’y a pas de difference sensible entre les dessins de la partie centrale et ceux du reste de la cellule. Comme chez l’espece dont il s’agit, les dessins de la partie centrale sont séparés des autres par une zone unie, qui, chez notre forme, est cependant un peu plus large, et les granulations du centre ne forment pas un cercle mais un carré. B. form. quadrifera. v. polycrenata; chaque bord du quart de la cellule présente cinq sinuosités ou davantage (Tab. nostr. VII. Pi, La Å 197 Thy. Klastrup, Todbel, Lyskjer. Jutland: Lerup. v. tricrenata. avec trois sinuosités. Tab. nustr. VII fig. 17 b. Thy: Klastrup, Lyskjær. Jutland: Børsmose. ; v. bicrenata. avec deux sinuosités. Tab. nostr. VII fies Lie. Thy: Lyskjer. Jutland: Ulkjær, Prestso. C. undulatum. Corda. 1839. Alm. de Carlsbad. p. 243. Pl. 5 fig. 26. seq.. Ralfs; br. ı Des. p.,,97. PI. XV fig. 8. La forme danoise s’écarte de la forme anglaise par la coupe transversale; la nôtre est en effet boursouflée; j'ai donc préfére d’en faire une variété. var. tumida. nob. Tab. nostr. VIII. fig. 18. Thy: Sjørring. Jutland: Lerup, Rindsholm. C. crenatum. Ralfs. 1844. Ann. of, nat. hist. vol. 14. p. 394. Pl. 11 fig. 6. seq Ralfs br. Des. p. 96. PE EV fie Af. | A cette espèce vient s'ajouter le C. undulatum v. minuta Wittrock. Anteckn. p. 11. fig. 3. Thy: Todbel. Nerhaa, Øster- Vandet. Jutland: Vester Brønderslev, Rindsholm, Fanø. C. Meneghinii. Bréb. 1848. Ralfs br. Des. p. 96. Pl, XV fig. 6. | form, latiuscula. nob. De Bary: Conjug. p. 72. Pl. VI fig. 34. | Thy: Todbel, Klastrup. form vulgaris. nob. Ralfs. Fig. cit. Thy: Øregaard. Jutland: Kirkesigen å Læsø, Fanø. Sélande: Kongens Møller. (Nordstedt.) 198 forma angulosa. (Bréb.) Cosmarium angulosum. Breb. Liste p: 127.:PK 128.17. Thy: Sjørring, Todbel, Lyskjær Sø, Oster - Vandet, Klastrup. Jutiand: Vester-Brønderslev, Vilsted, Rold, Rindsholm, Paarup, Børsmose, Præstsø. Sélande: Virum, Allerød, Tokkerkjøb. forma intersepta. Tab. nostr. VIII. fg. 19. Sélande: Lyngby Mose. | forma rotundata. Tab. nostr. VIII. fig. 20. Jutland: Præstso. Selande: Lyngby Mose. C. abruptum. Lundell. 1871. Obs. crit. p. 43. PI, I fig. 22. AM Se trouve, sous des formes plus ou moins caracterisees, presque partout dans les lacs, les tourbieres, les flaques d’eau, les ruisseanx. La forme la plus caractéristique provient de Mönsted. C. pygmæum. Arch. 1864. on two Cosm. etc. p. 174. PI. VI fig. 45-49. Jutland: Himmelbjerg, quelquefois en quantité, et presque sans mélange d’autres Desmidiacées. C. granatum. Bréb. 1848. Ralfs br. Des. p. 96. PI. XXXII fig. 6.1%) Thy: Todbol, Klastrup, Lyskjær. Jutland: Vester-Bronderslev, Kirkesigen à Læsø, Lerup, Vilsted, Mønsted, Rindsholm, Ulkjer, Børsmose, Præstsa. 4 1) Euastrum pygmæum est le nom qu’ Ehrenberg, en 1840, donna à cette espèce; mais cela est resté ignoré, et une autre plante a reçu ce nom, de sorte qu'il serait très embarrassant de faire valoir le droit de priorité d’Ehrenberg. Que l'E. pygmaeum Ehrenberg (Berichte 1840) soit le Cosm. granatum Bréb., c'est ce que je sais avec certitude, comme il a été établi d'après des individus recueillis en Fionie par Hofmann Bang, et dont on trouve encore des exemplaires dans son herbier sous le nom indiqué par Ehrenberg, Berichte p. 209. - 1% Sélande: Lyngby. Fionie: Hofmansgave (Herb. Hof. Bang No.8. sub. nom. Frustulia coffeaeformis.) form. alata. Tab. nostr. VIII. fig. 21; je l’ai trouvee dans les marais de Lyngby. C. pyramidatum Breb. 1848. Ralfs br. Des. p. 94 Pl. XV fig. 4. Thy: Sjørring, Sennels, Lyskjær Se. Jutland: Eskjer Mose, Lerup, Faar Mose, Rold, Rinds- holm, Himmelbjerg, Paarup, Pr&stse, Damsmose. Selande: Allerod. B. var minor. Reinsch, Rabenh. Alg. Europ. No. 1902. seq. Lundell. Obs. crit. p. 41 Cosmarium pseudopyramidatum Lundell. Obs. crit. p. 41. Pl. Il fig. 18. | Thy: Sjörring, Vester-Vandet. Jutland: Lerup. Selande; Lyngby Mose. C. Cucumis. Corda. 1835. Alm. de Carlsbad p. 121. fig. 27. seq. Ralfs br. Desm. p. 93. C, qvadratum Ralfs. Ann. of nat. his. vol. 14. p. 395. Pl. II fig. 9. seq. Ralfs br. Des. p. 92. Pl. XV fig. 1. a. form. rotundata. Tab. nostr. VIII. fig. 22. a. b. Ralfs br. Des. Pl. XV fig. 2. Thy: Vester-Vandet. Jutland: Rindsholm. 8. form. qvadrata. (Ralfs.) Cosm. qvadratum Ralfs. Tab. nostr. VIIL fig. 22. c. d. Cette forme est plus petite que la précédente; notre Fig. 22 c. s’ecarte peu de la Fig. 1 de Ralfs Pl. XV, et se rapproche de la Fig. 2 même planche. Notre figure 22 d. en est encore plus voisine. Thy: Marais de Roesholm, Sjørring. Jutland: Vester-Bronderslev, Hjermeslev, Lorum Sig à. Læsø, Lerup, Vilsted, Knækkeborg, Præstso. Selande: Lyngby, Virum, Allerød. 200 ? ” 7. forma elongata. Tab. nostr. VIII. fig. 22. e’’, e‘’‘. | " Jutland: Tourbières de Tarm et de Skjern Da. . ô. form. incisa. Tab. nostr. VIII. fig. 22. f. | Je n’ai eu que trois ou quatre exemplaires de cette forme. | Thy: Todbel. | C. pachydermum Lundell. 1871. Obs. crit. p. 39. PL'AL 42.213; Selande: Lyngby Mose. C. moniliferum Ralfs. 1848 br. Des. p. 107. PI. XVII fig. 6. Les formes que j’ai rapportées à cette espèce n’ont pas des hémicellules entièrement spheriques; généralement elles sont plutôt ovales. La plante est souvent entourée d’une matière gélatineuse. Tab. nostr. VIII. Fig. 24. Thy: Sjørring. Jutland: Rold, Damsmose. Selande: Frederiksdal, Allerød. C. tumidum. Lundell. 1871. Obs. crit. p. 45. PI. III fig. 16. Thy: Sjørring, Sennels. ; Jutland: Faar Mose, Rold, Mønsted, Rindsholm, Himmel- bjerg, Præstsø, Damsmose. C. Phaseolus Bréb. 1840. Menegh. Syn. p. 220. Thy: Lyskjær Sø. Jutland: Foldgaarden å Læsø. C. Clepsydra Nordstedt 1870. Bras. Desm. PI. III fig. 29. La forme danoise est plus petite, moins large et moins anguleuse que la forme bresi- " lienne. Jutland: Rindsholm. C. tinetum. Ralfs. 1848. Br. Des. p. 95. Pl. XXXII bb. 4: Thy: Sennels, Sjerring, Nerhaa, Oster-Vandet, Lodbjerg. Jutland: Lerup, Rindsholm, Non Mølle, Paarup, Bors- mose, Gaasekjær. AE Selande: Virum, Allerød, Tokkerkjeb. C. globosum. Bulnh. Rabenh. Alg. Europ. No. 1223. seq. Rabenh. Flor. Europ. p. 178. i Souvent réunis deux par deux, et souvent entourés d’un mucus rayonne. Thy: Todbel. Selande: Lyngby. C. connatum Breb. 1848. Ralfs br. Des. p. 108. Pl. XVII fig. 10. Thy: Vester-Vandet. Jutland: Pr&stse, Rindsholm. Sélande: Lyngby, Rudersdal, Allerød, Donse. C. turgidum Breb. 1848. Ralfs br. Des. p. 110. Pl. XXXII fig. 8. Selande: Lyngby Mose. O..Die Banyi. VAT ch:,1861.:;;Pritcht:Inf;-p. 435. Thy: Sjørring. Jatland: Vester-Brønderslev. Sélande: Lyngby Mose, Allerød. C. Cucurbita. Bréb. Desm. Alg. No. 1103. seq. Ralfs br. Des. p. 108. PI. XVII fig. 7. Cosm. Palan- gula dans De Bary. Conjug. Pl. VI fig. 51. C. Pa- langula De Baryi. Rabenh. Fl. europ, p. 175. Thy: Sjørring, Sennels. Jutland: Eskjær Mose, Faar Mose, Mønsted, Non Mølle, Himmelbjerg, Herning, Præstsø, Damsmose, Høge- mose. Sélande: Rudersdal, Tokkerkjøb, Horserødhegn. C. polymorphum. Lundell. 1871. Penium poly- morphum Perty. Lundell. Obs. crit. p. 86. Pl. V fig. 10. En ce qui concerne les changements d’auteurs, je dois renvoyer à ce que j'ai dit plus haut de l’espece (article Pe- nium). Quant au changement du nom générique, on pourrait objecter que l’espece dont il s’agit serait la seule Cosmariée rayée. Même en ne considérant pas la rayure comme une 202 illusion d’optique qu’on observe fréquemment chez les cellules unies et arrondies, je pourrais renvoyer à son étroite parenté .avec le Cosm. curtum Breb. et le Dysphinctium Regelianum Näg., qui passent généralement pour de vraies Cosmariées, mais J'aime mieux reconnaître que je ne regarde son classe- ment dans ce genre que comme provisoire, car cette Cosma- riée et plusieurs autres deviendront des espèces d’un nouveau genre, des que dans le genre Cosmarium de Ralfs, il se fera une division dans le sens que j'ai indiqué dans l’Introduction. Jutland: Faar Mose, Himmelbjerg, Herning, Högemose. STAURASTRUM. MEYEN. 1828. Beobachtungen p. 43, St. orbiculare (Ehrenb.) 1833. Desmid. orbiculare. Ehrenb. Dritter Beitr. p. 292. Inf. PI. X fig. IX. Thy: Sennels, Sjørring, Todbøl, Norhaa, Lyskjær Sø. Jutland: Eskjær Mose, Vester-Brønderslev, Hjermeslev, Rindsholm, Fanø. | Selande: Allerød, Kongens Møller (Nordstedt.) St. muticum. (Bréb.) 1835. Binatella mutica Bréb. Alg. Falaise. p. 57. Pl. VIII. | St. orbiculare i Ralfs br. Des. Pl. XXI fig. 5 h et i. St. brevispinum Bréb. Ralfs br. Des. p. 124. PI. XXXIV ne. À j a. Ralfs br. Des. p. 125. Pl. XXI fig. 4. Intermédiaire entre cette forme et la suivante est la Fig. 5 h et i; on la trouve aussi en Danemark à Lyngby Mose. Thy: Todbel. Selande: Smidstrupgaard, Marianelund. ß. var. brevispina. (Breb.) S. brevispinum Breb. Thy: Todbel, Klastrup, Lyskjær So. Jutland: Vester-Bronderslev, Rindsholm. St. convergens (Ehrenb.) 1838. Arthrodesmus convergens. Ehrenb. Inf. p. 152. PI. X fig. 18. Eu- astrum depressum Näg. einzel. Alg. p. 114. Pl. VIL. C. 2, A a. armigera. Arthrodesmus convergens Autorum. forma inflata. — Ralfs br. Des. Pl. XX fig. 3 a. b. Thy: Sennels, Sjerring, Lyskjær. Jntland: Vester-Bronderslev, Store-Vildmose, Vilsted, Rold, Rindsholm, Uikjær, Fanø. Sélande: Virum, Rudersdal, Tokkerkjøb, Kongens Møller (Nordstedt.) forma attennuata. Ralfs br. Des. PI. XX fig. 3 d et Ehrenb. Inf. Pl. X fig. 18. Sélande: Lyngby Mose, Allerod. B. var inermis — Euastr. depressum Näg. Thy: Todbel. Jutland: Præstsø, Fanø. St. tumidum Bréb. 1848. Ralfs br. Des. p. 126. PI. XXI fig. 6. Je ne cite pas l’Alg. Falaise, comme on n'en trouve que le nom. Jutland: Rindsholm. St. cuspidatum Breb. 1835. Binatella tricuspidata Bréb. Alg. Falaise p. 57. Pl. VIII in St. cuspidat. mut. Bréb. in Menegh. Syn. p. 226. a. var Ralfsiana. Ralfs br. Des. Pl. XXI fig. 1. Thy: Klastrup, enter Ballerum et Korse, Vester- Vandet, Tvorup Se, Todbel. Selande: Virum, Rudersdal. 6. var De Baryana. St. dejectum dans de Bary. Conj. Pl. VI fig. 25-32. Jutland: Vester-Bronderslev. St. dejectum Bréb. 1840. Menegh. Syn. p. 227. St. apiculatum Breb. Liste p. 142. Pl. I fig. 23. et St. Dickiei, Ralfs br. Des. p. 125. Pl. XXI fig. 3. a. St. dejectum. Autor. St. apiculatum Breb. Tout ce que j'ai vu de cette forme, ¢’a été la Fig. 23. Pl. I Breb. Liste, et principalement une forme intermédiaire entre la Fig. 5 a. Pl. XX Ralfs br. Des, et le St. dejectum var. 204 connata de Lundell, Obs. crit. p. 60. PI. III fig. 28, voir Tab. nostr. VII. Fig. 23. Thy: Sennels, Klastrup, Vester-Vandet, Sjørring, Todbol, Lyskjær Se. Jutland: Vester-Bronderslev, Vilsted, Rindsholm, Knække- borg, Paarup, Borsmose. Sélande: Kongens Moller, (Nordstedt), Frederiksdal, Allerød, Tokkerkjob. 6. var Dickiei (Ralfs). St. Dickiei Ralfs. St. brevis- pinum Ralfs var. Dickiei dans Rabenh. Fl. eur. p. 202. Le St. Dickiei de Ralfs a une membrane cellulaire min- ce comme le St. dejectum, tandis que celle du St. brevis- pinum est très épaisse; aussi ne puis-je regarder le ‘St. Dickiei comme une variété de cette espèce. Jutland: Rindsholm. St. Incus (Breb.) 1840. Cosmarium Incus Breb. 1839 in lit. Menegh. Syn. p.228. St. Incus 1840 — Menegh. Syn. p. 228. a. Ralfs br. Des. p. 118. Pl. XX fig. 4 a. b. c. d. Je ne suis pas eloigne de considérer le St. aristiferum É Ralfs br. Des. p. 123. Pl. XXII fig. 2. comme une ~*~ forme à quatre rameaux de cette variete. | Forme 4 d. chez Ralfs. i Thy: Sjørring, Vester-Vandet. | Forme 4 b. chez Ralfs. Thy: Sjørring, Sennels. Jutland: Eskjær, Non Mølle, Himmelbjerg, Aal Hede. ß. Ralfs br. Des. p. 118. Pl. XX fig. 4 e. f. g. h. Forme 4 e. chez Ralfs. Jutland: Rindsholm, Rodkjersbro. Forme Tab. nostr. VIIL fig. 26 a. Thy: Todbel, Vester- Vandet. Jutland: Brønderslev, Faar Se, Damsmose. Selande: Allerod. Forme 4 g. f. chez Ralfs. = LC i 205 Thy: Sjørring, Bredbjerg Molle, Lyskjær Se, Oster- Vandet, Klastrup, Roesholm. Sélande: Virum. y. v. intermedia. Wittroch. Anteck. p. 15. Fig. 6. Tab. nostr. VIII. fig. 26. bet c. Thy: Sjørring, Sennels, Vester- Vandet. Jutland: Mønsted, Non Malle. Pour la forme triangulaire qui y correspond, voir Tab. Ci nostr. VIII. Fig. 26. c. Jutland: Non Malle, Rodkjærsbro. Je cite si exactement les différentes formes, parce que l’espece sera bientôt divisée dans le sens indiqué par Jenner (Ralfs br. Des. p. 119). L’A. subulatus Ktz. devrait alors être réuni à le var. &. de Ralfs Fig. 4 a. et d., comme les ar. ß. et a. Fig 4b de Ralfs à la variété de Wittrock, en y joignant peut-être aussi le St. pterosporum de Lundell. St. punctulatum Bréb. 1848. Ralfs. br. Des. p. 133. PISSE fig. I Ä Thy: Sjørring, Todbel, Lyskjer So, Vester- Vandet, enter Ballerum et Korse, Klastrup. Jutland: Lerup, Vester-Bronderslev, Vilsted, Rold, Rinds- holm, Non Mølle, Himmelbjerg, Paarup, Præstsø. Sélande: Lyngby, Allerød, Tokkerkjøb, Donse. La forme carrée vient de Todbøl et de Lyngby. St. muricatum. Bréb. 1840. Menegh. Syn. p. 226. Jutland: Rødkjærsbro. St. teliferum. Ralfs. br. Des. p. 128. Pl. XXII fig. 14. Les formes danoises ressemblent à la Fig. 14. Tab. XXXIV de Ralfs. Thy: Sennels, Sjørring, Todbel, Vester-Vandet, Lys- kjær Sø. | Jutland: Rold, Rindsholm, Non Molle, Knækkeborg. Sélande: Virum, Allerød, Tokkerkjøb. St. hirsutum. Ehrenb. 1835. Xanthidium hirsutum Ehrenb. Dritter Beitr. p. 318. Inf. Pl. X tig. 22. Thy: Sjerring. 206 Selande: Allerød, Lyngby. St. Brébissonii Archer. 1861. Pritch. Inf. p. 739. Sélande: Kongers Møller, (Nordstedt.) St. dilatatum. Ehrenb. 1838. Inf. p. 143. Pl X fig. 13. St. alternans. Breb. i Ralfs br. Des. p. 132. Pl. XXI 8% Thy: Todbel. Selande: Kongens Møller, (Nordstedt.) var alternans (Breb.) St. alternans. Breb. S. dilat. var. alternans (Breb.) Rabenh. Fl. eur. p. 207. Thy: Todbel, Lyskjer Se, Klastrup. Jutland: Vester-Bronderslev, Rindsholm, Ulkjær. - var. Witrochii. (Lundell.) Cosm. Witrochii Lundell. Obs. crit. pal. PE dite i, Thy: Todbol, Klastrup. Jutland: Mønsted. Sélande: Donse. St. margaritaceum. Ehrenb. 1838. Pentasterias margaritacea Ehr. Inf. p. 144. PI. X fig. 15. Thy: Vester-Vandet, Norhaa, Lyskjær So. Jutland: Eskjær, Herning, Himmelbjerg. St. polymorphum. Breb. 1848. Ralfs br. Des. p.139. Pl RR Thy: Sjørring, Sennels. Jutland: Knækkeborg, Rødkjærsbro, Bjørnsmose. St. cyrtocerum. Bréb. 1848. Ralfs br. Des. p. 139:;PL XX fig. 10. Thy: Klastrup. Sélande: Allerod. St. proboscideum. (Breb.) 1848. St. asperum. Bréb. 8. proboscideum. Bréb. dans Ralfs br. Des. p. 139. Pl. XXIII fig. 12. I] n’est pas facile de comprendre pourquoi on a fait du St. asper /. proboscideum une variété du St. asperum Bréb. ; il doit y avoir d’autres caractères que ceux qui sont indi- qués dans le dessin et la description, car cette réunion est 207 également contraire aux idées de Ralfs et de Brébisson sur l’esp èce. Rabenhorst veut avoir le St. proboscideum rap- porté au St. polymorphum; le nom de cette espèce devien- drait alors très caractéristique, mais il serait impossible de trouver une autre raison à l’appui d’un groupement de formes tel que celui de la FI. eur. p. 209. Thy: Sennels, Todbel. St. vestitum. | Ralfs. 1184850) Des. ip. AES?" PT XXIII fig. 1. Thy: Todkol. Jutland: Vester-Bronderslev. Rindsholm. Sélande: Frederiksdal, Allerød. St. aculeatum. Ehrenb. 1838. Desmidium aculea- tum Ehrenb. Inf. p. 143. PI. X fig. 12. St. controversum Bréb. Menegh. Syn. 228. a. St. aculeatum dans Ralfs br. Des. PI. XXIII fig. 2. Thy: Todbol. B. var controversa. (Bréb.) St. controversum Bréb. St. aculeatum. b. controversum dans Rabenh. Fl. eur. p. 217. ' Thy: Lyskjær Sø. Jutland: Knækkeborg, Himmelbjerg. St. gracile. Ralfs. 1845. Ann. of. nat. hist. vol, 15. p. 155. Pl. XI fig. 3. seq. Ralfs br. Des, p. 136. Thy: Sjerring, Norhaa, Lyskjær So. Selande: Virum. > var. bicornis. Bulnheim. Rabenh. Alg. eur. No. 1224. seq. Rabenh. Fl. eur. p. 211. Thy: Sjørring, Todbol. St. paradoxum. Meyen. 1828. Beobacht. p. 777. PI. XLIIT fig. 37, 38. La forme la plus fréquente en Danemark est celle à trois bras; le forme à quatre bras vient de Mønsted et de Damsmose. Thy: Sennels, Sjørring. Jutland : Eskjær Mose, Mønsted, Aalhede. vr 208 St. brachiatum. Ralfs. 1848. br. Des. p. 131. Pl. XXIII fig. 9. Souvent entouré d’un mucus rayonné. Thy: Sjørring, Sennels, Vester-Vandet. Jutland: Rold, Aal Hede. Sélande: Frederiksdal. ; St. Arachne. Ralfs: 1845. Ann. of. nat. hist. vol. tp 408 PL ie. 6. ; Thy: Sjerring. var tetracera. (Kütz.) Micrasterias tetracera Kütz. Syn. p. 602. fig. 83-85. St. paradoxum. Meyen. b. tetracerum. dans Rabenh. Fl. eur. p. 210. Thy: Sennels, Sjørring, Todbel, Nerhaa, Lyskjær Sø, Vester-Vandet, Klastrup. Jutland: Vester-Brønderslev, Lerup, Vilsted, Rindsholm. Sélande: Virum, Rudersdal, Kongens Møller, (Nordstedt.) St. denticulatum Näg. 1849. Einzell. Alg. p.128. Pl. VIII fig. C. 5. Phycastrum (Pachyactinium) denticulatum. Thy: Todbol. | Selande: Kongens Møller, (Nordstedt.) St. cristatum. Näg. 1849. Phycastrum cristatum Nag. einzell. Alg. p. 127. Pl. VIII C. 1. La forme danoise est plus aplatie; elle est convexe aux pôles, et les extremites ont leurs faces concaves; voir Tab. nost. VIII. fig. 25. Thy: Sennels, Todbel. - Jutland: Vester-Bronderslev, Rindsholm. Sélande: Smidstrupgaard. St. laeve. Ralfs. 1848. Br. Des. p. 151. Pl. XXIII fig. 10, Thy: Lyskjær Sø. La délimitation spécifique des Staurastrées ressemblant aux Xanthidies (les cinq dernières espèces) laisse beaucoup _ à désirer, et, sous ce rapport, une révision doit être considérée comme assez nécessaire, Si je n’ai fait aucun essai dans ce 209 sens, c'est que notre flore est très pauvre en formes appar- tenant à ce groupe. St. monticulosum Breb. 1840. Menegh. Syn. p. 226. Les formes danoises ont des épines plus fines que la Fig. 3. de Ralfs br. Des. XXXIV; quelquefois l’hémicellule, vue du plan principal, prend une forme trapezoïdale, et les épines du sommet sont trifides, ce qui ne fait pas peu res- sembler la plante au St. forficulatum Lundell. Obs. crit. pe 00,PLYIV fie. V. Thy: Todbol. Jutland: Faar Sø, Non Mølle, Rodkjærsbro, très N dans les marais et les lacs entre Himmelbjerg et Silke- borg, Herning. St. pungens. Breb. 1848. Ralfs br. Des. p. 130. Pl. XXXIV fig. 10. Jutland: Rindsholm. Selande: Allerod. St. furcatum (Ehrb.) 1853. Xanthidium furcatum. Ehrb. Dritter Beitr. p. 218. Infs. Pl. X fig. XXV. Jutland: Non Melle. Z : St. furcigerum. Breb. 1840. Menegh. Syn. p. 226. A cette espèce appartiennent le St. armigerum Bréb. Liste p. 156. PI. I fig. 22. et le St. pseudofurcigerum Reinsch. Algenfl. p. 169. Pl. XI fig. 2. Il n’est pas rare en effet qu'on trouve des individus dont une hémicellule ap- partient à l’une des formes mentionnées ci-dessus, et l’autre hémicellule à une forme différente. Thy: Todbøl, Klastrup. Jutland: Rindsholm. Sélande: Virum, Allerød, Kongens Møller, (Nordstedt.) XANTHIDIUM. EHRENB. 1833. Dritter Beitr. p. 317. X. armatum (Bréb.) 1840. Cosmarium armatum Bréb. dans Menegh. Syn. p. 218. ud Thy: Sjørring. us Bot.tiduakr. 2 r. IV. Journ. d. bot. 1874. 14 Li « 210 Jutland: Rindsholm. - X. cristatum (Breb.) 1848. Ralfs br. Des. p. 115. Pi: Rie "TE SNE Thy: Sjerring. Sélande: Virum, Rudersdal, Allerød. X. fasciculatum Ehrenb. 1838. Inf. p. 148. Pl. X fig. 24. Suivant Ralfs, cette espèce diffère de la précédente par la disposition des épines subulées; aussi range-t-il sous le X. cristatum plusieurs formes du X. fasciculatum. La différence réside dans les protubérances latérales. a. var polygona Ehrb. Inf. 148. | forma geminospinosa nob. Ralfs br. Des. p. XIX fig. 4 a. b. c. d. Thy: Todbol, Tvorup Sø, Klastrup. Jutland: Vilsted. Selande: Virum, Rudersdal. forma cristatoides nob. Xanth. cristatum dans Ralfs brads. PE AIX fies re. BR La Fig. 3b. est bien munie au centre d’un cercle de granules; mais, comme la coupe transversale présente un proces latéral de même que chez le X. fasciculatum, et que dans le texte il est dit du cercle de granules: »scarcely visible in a frent view« je suppose que les granules de la Fig. 3b. y ont été mis par analogie et non comme résultat de |’ observation. . Jutland: Lerup. forma simplex nob. Tab. nost. VIII. fig. 27. Toutes les épines sont simples. Jutland: Rold, Damsmose. 6. var antilopaea. Breb. Cosm. antilopaeum Breb. Menegh. Syn. p. 218. | Thy: Sjørring, Bredbjerg Melle, Todbel, Lyskjær Se, Vester-Vandet. Jutland: Vester-Bronderslev, Vilsted, Rold, Faar Se, Knekkeborg, Himmelbjerg, Damsmose. OH forma triqvetra. Lundell, X. antilopaeum 2. tri- quetrum. Lundell. Obs. erit. p. 76. Pl. V fig. 6. Chez la forme danoise, les epines superieures sont en general planes vis-a-vis de celles d’en bas. Selande: Frederiksdal, Allerød. X. octocorne (Ehrenb.) 1838. Arthrodesmus Ehrenb. Inf. p. 152. Xanthidium? octocorne dans Ralfs br. “Des. p. 116. form. major. Ralfs. £. major. Ralfs br. Des. p. 116. PL EX fig. 2. fete Thy: Sjerring. Jutland: Monsted, Aal Hede. form. impar. nob. Tab. nostr. VIII. fig. 28. L’epine de la base est isolée, celles du sommet sont disposées par paires. Thy: Sjerring. form. minor. Ralfs br. Des. «. p. 116. de XX fig. a ab. €@ dis et Thy: Sjørring, Todbel, Lyskjær Se, Oster- Vandet, Marais de Roesholm So, Klastrup. Jutland: Lerup, Mønsted, Rold, Non Malle, Himmelbjerg, Aal Hede, Tranfloden, Damsmose. > SPHAEROZOSMA. CORDA 1835. Sph. vertebratum. Bréb. 1835. Desmidium verte- bratum Breb. Alg. Falaise p. 269. PI. 1. Thy: Sennels, Todbel, Tvorup Se, Nerhaa, Lyskjær Sø. Jutland: Knækkeborg. Sph. excavatum. Ralfs 1845. Ann. of. nat. hist. vol. 16. p. 15. PI. 3. fig. 8. .seq.…. Ralfs ‘hrs Des. 67. Pl. VI fig. 2. Thy: Klastrup, Vester-Vandet, Lyskjær Sø. Jutland: Vester-Bronderslev. — Selande: Rudersdal. Sph. Wallichii. nob. Sph. excavatum var. a Wallich, Beng. Desm. Pl. VII fig. 15. 14* 212 forma incisa avec une forte entaille au sommet. Thy: Sjørring, Lyskjær. Sph. filiformis (Ehrenb.) 1838. Odontella filiformis Ehrb. Meteorpapir p. 154. Pl. I Fig. 20. Les »Isthmi« ne sont pas disposés comme le montre la figure d”Ehrenberg ; mais, de chaque côté de l’hémicellule, il y en a un se reliant a celui de l'individu voisin de la même manière que les epines de l’'Onychonema. Thy: Sjørring, Todbel. Jutland: Rold, Rindsholm. SPONDYLOSIUM. BREB, In, Pritchard’; nf. 92224. Sp. pulchellum Arch. 1858. Pritch. Inf. p. 724. PI. UI fig. 10. 1.4 Sphaerososma pulchella Arch. in Proceed of the Dublin Univ. Assoc. vol. I, pars I, p. 117. PI. XI fig. 7. seq. Lundell. Obs. crit. p. 92. 2. bambusinoides. (Wittrock.) Sphær. bambusinoides. Wittr. Anteck. p. 25. fig. 121. Spondylos. pulch. g. " bambusinoides dans Lundell. Obs. crit. p92: Thy: Sennels, Sjørring, Marais de Roesholm Sø, Madsbol. Jutland: Eskjær Mose, Vilsted, Mønsted, Rold, Faar So, Rodkjærsbro, Himmelbjerg, Herning, Damsmose. Selande: Frederiksdal, Allerød, Tokkerkjeb. HYALOTHECA. EHRENB. 1840. Monatsber. der Berl. Akad. 1840. p. 112 et 217. H. dissiliens (Smith.) 1812. Conferva dissiliens Smith. Engl. bot. PI. 2464. a. circularis nob. La coupe transversale est circulaire. Thy: Sennels, Sjørring, Todbel, Nerhaa, Lyskjær Se, Klastrup, Madsbel. | Jutland: "Lerup, Vilsted, Rindsholm, Knækkeborg, Him- 213 melbjerg, Bjornsmose, Skjern Aa, Børsmose, Gaase- kjær, Fanø, Damsmose. Sélande: Rudersdal, Smidstrupgaard, Allerød, Tokker- kjeb, Donse. form. punctata. Marais de Roesholm Se. B. triqvetra nob. Tab. nostr. VIII. Fig. 29. coupe transversale obtuse triangulaire; generalement, sinon toujours, beaucoup plus grande que «. Jutland: Eskjer Mose, Faar Mose, Himmelbjerg, Dams- mose. Selande: Allered, Horsered Hegn. H. mucosa Mert. 1809. Dillw. br. Conf. PI. B. Thy: Sjørring, Todbel, Vester-Vandet. Jutland: Lerup, Rindsholm. GYMNOZYGA. EHRENB. 1840. Berl. Monatsber. 1830 p. 212. Ce nom generique doit être conservé comme le plus ancien, car ce qui empéchait Kützing (Phyc. germ. p. 140) de regarder le Bambusina comme identique avec le Gymno- zyga, ne peut plus être un obstacle pour personne, mais une confirmation. | G. bambusina. (Breb.) 1839. Desmidium bambusinum Breb. dans Chev. Micr. p. 271. seq. Breb. Liste p. 119. Gymnozyga moniliformis Ehrenb. Berl. Jahresber. p. 212. Bambusina Brebissonii Kütz. Phyc. germ. p. 140. Didymoprium Borreri Ralfs 1845. | Thy: Sennels, Sjerring, Vester-Vandet. Jutland: Eskjer Mose, Lerup, Vilsted, Rold, Faar Mose, Rindsholm, Himmelbjerg, Paarup, Gaasekjær, Dams- mose. Selande: Frederiksdal, Virum, Tokkerkjeb, Donse. Je + DE DESMIDIUM AGARDH. 1824. Syst. Alg. p. XV seq. Aut D. cylindricum Greville 1827. Scot. Crypt. Fl. PI. 295. Thy: Sjørring, Sennels. Jutland: Rindsholm, Himmelbjerg, Paarup, Gaasekjær. Sélande: Frederiksdal, Allerød. D. Swartzii. (Ag.) Diatoma Swartzii Sv. Botanik Vol 7 PANNE I: Thy: Tilsted Mose, Sjørring, Todbal. Jutland: Lerup, Rold, Rindsholm, Børsmose. Sélande: Virum, Rudersdal, Allerød. Fionie: Hals prés Hofmansgave. (Lyngby Hydroph.) D. aptogonum Breb. 1835. Alg. Falaise. p. 268. Pl. II. Thy: Sjørring. Jutland: Lerup, Rindsholm, Skjern Aa. 8. var. Ehrenbergii. Rabenh. Fl. europ. p. 154. Sélande: Lyngby Mose, Copenh. 30. Nov 1872. EXPLICATIONS DES PLANCHES. Planche VII. Fig. 1: Closterium Lens nob. var. major. Fig. 2: Closterium moniliferum (Bory) forma Kützingiana. Fig. 3: Différentes formes de Closterium Dianae Ebrenb. Dans la figure, on a oublié les »Oeffnungen«. Fig. 4: Closterium Archerianum Cleve. Fig. D: Formes de Closterium striolatum Ehrenb. Fig. 6: Closterium didymotocum Corda. Voir le texte S. 175. Fig. 7: Closterium Cynthia Not. Fig. 8: Closterium spiraliferum nob. Fig. 9: Docidium minutum Ralfs. Voir le texte S. 162, Fig. 10: Tetmemorus granulatus (Bréb) var minor. “ ES = Fr x ke Sd - J Pe ard eee ey ee Zhornam seuln. Al AJ Ve! Try Pee 7 if 1 J à - LP MAN EE ES SO ea NI ER TEE RES hed or u; Im eye} Des 484 71: | BE RR ts) i 2 ‘ 4 Le . ! 2 « 4 ‘ ñ " ~ LA ATF Pr i 1 — a + “i Å Botanisk tidsskrift 2 række 4 ba.(Journ.de 2011874) Thernam soul. TP Jacobsen adnat del. 215 Fig. 11: Micrasterias denticulata Ralfs, Voir le texte S. 186—87. Fig. 12: Micrasterias apiculata Ehrenb. Fig. 13: Euastrum pectinatum Bréb forma depauperata, Flg. 14: Euastrum elegans Bréb var. danica. Fig. 15: Cosmarium Brebissonii Menegh. & genuina a) forma latior, b) forma angustior. Fig. 16: Cosmarium ornatum Ralfs. forma depauperata. Fig. 17: Cosmarium qvasillus Lundell. 6 qvadrifera a) forma poly- crenata, b) forma tricrenata, c) forma bicrenata. Planche VII. — Fig. 18: Cosmarium undulatum Corda. var tumida. Fig. 19: Cosmarium Meneghinii Breb. forma intersepta. Fig. 20: Cosmarium Meneghinii Breb. forma rotundata. Fig. 21: Cosmarium granatum Breb. forma alata. Fig. 22; Cosmarium Cucumis Corda a et b. « form. rotundata, c et d. £ forma qvadrata, e. y. forma elongata, f. 6 forma incisa. Fig. 23: Staurastrum dejectum Breb. «. Fig. 24: Cosmarium moniliferum Ralfs. a) Surface principale. b) Sur- face laterale. Fig. 25: Staurastrum eristatum Näg. Voir le texte p. 208. Fig. 26: Staurastrum Incus (Breb) a) forma ß. b) y var intermedia Wittroch. c) la forme triangulaire du même. Fig. 27: Xanthidium fasciculatum Ehrenb. « var. polygona Ehrenb forma simplex. Fig. 28: Xanthidium octocorne (Ehrenb). forma impar. Fig. 29: Hyalotheca dissiliens $. forma triquetra. Fig. 30: Cosmarium granatum Breb, a duoble division. Voirle texte p.164, la note. Fig. 31: Tetmemorus granulatus (Bréb), forme monstrueuse. Fig. 1—6: Formes resultantes d’une division. 1. Micrasterias den- ticulata Ralfs. 2—6. Micr. truncata Corda. Voir le texte S. 152. Fig. 7—8: Micr. truncata Corda. Anciennes cellules avec de nouvelles hémicellules du forme differents. Par suite d’une malentendu, les figures on été inégalement réduites par la gravure, de sorte qu’on ne peut donner aucune échelle. i Corrections. Page 151 ligne 21: ,,j’y ai“ lisez j’ai — 152 - 25: „Pl. II“ lisez Pl, VIII — 158 - TOME CO ON MAL lisez O, F, — 159 - 33: ,,Traubærsig‘t lisez Tranbærsig, — 171 - 32: „renfiee‘“ lisez renflde — 185 - 22: „cocuta‘ lisez erenata — 192 - 28: „Grunou“ lisez Grunow DEN BOTANISKE FORENINGS VIRKSOMHED 1 1874, MEDDELT AF BESTYRELSEN. Siden den sidste oversigt over foreningens virksomhed blev given (s. Bot. tidsskrift 2den række 3dje bd. s. 199 ff.), er denne bleven fortsat i samme retning som tidligere. Medlemsantallet, der i slutningen af 1873 var 166, er nu, i slutningen af 1874, 170, nemlig 5 æresmedlemmer, 56 indenbys, 75 udenbys og svenske betalende, samt 34 udenlandske medlemmer. Foruden de ældre æresmedlemmer, prof. E. Fries og frøken Rosenberg, tæller foreningen nu følgende ny: prof. J. Agardh, T. Letourneux, président du tribunal å Fontenay, og etatsråd J. Steenstrup, de sidste 3 alle optagne i 1874. Foreningens forbindelse med flere fremmede lærde selskaber og naturvidenskabelige instituter, hvis skrifter udveksles med » Botanisk tidsskrift«, er fortsat uforandret. Foreningens bestyrelse består for tiden af prof. Lange (formand), prof. Didrichsen (arkivar), dr. philos. Warming (kasserer), cand. mag. Samsöe Lund (sekretær) og cand. mag. Kiærskou (redaktør). Revisorer ere: apotheker Benzon og adjunkt Grønlund. Følgende exkursioner ere foretagne: i 1. Den 14de juni til Jonstrup-Vang, Søndersø, Kollekolle og Frederiksdal (9 deltagere: Professor Didrichsen, stud. med. - Fogh, adjunkt Grønlund, Hr. Th. Holm, seminarielærer Mortensen, cand. phil. Ottesen, cand, mag. O. G. Petersen, cand. pharm. Rützau og prosektor Valløe. Følgende beretning er forfattet af seminarielærer Mortensen : Man tog vogn til Ballerup; herfra vandredes ned til den østlige ende af Jonstrup-Vang, hvorpaa denne skov gennemkrydsedes helt op til seminariet, der ligger ved den vestlige ende; her gjordes et lidet ophold. Allerede paa denne første Del af vandringen iagttoges og indsamledes en mængde af de der forekommende ualmindelige og ta « ". + sjældne planter, såsom Melica nutans, Hierochloa borealis, Orobus vernus (i frugt), Viola mirabilis (i frugt), Carex montana (ligeledes), Crepis pramorsa, Carex filiformis, Convallaria Polygonatum, Arnica montana, Pulmonaria angustifolia (i frugt), Pedicularis silvatica, Thesium ebracteatum, Equisetum hiemale, Bromus ccmmutatus, Helianthemum vulgare, Trifolium alpestre, Laserpitium latifolium (de 2 sidste endnu ikke helt udviklede), Asplenium septentrionale, Ophioglossum vulgatum og Lastrea cristata. Fra Jonstrup gik vandringen langs aaen ned til Søndersøen, paa hvis tørlagte sydbred iagttoges flere af de der værende sjældne, til dels i de sidste år indvandrede planter, såsom Coronilla vaginalis, der først i dette forår er iagttaget der; den blomstrede smukt og ligner i nogen afstand Lotus corniculatus på blomsterstandens form og. blomsternes farve. End videre iagttoges Trisetum flavescens, Schedonorus erectus, Erucastrum Pollichii, Alopecurus nigricans, der ved mellemformer synes at være forbundet med A. pratensis, hvilken sidste også findes der, — Crepis Nicæensis, der i de sidste år har udbredt sig stærkt, Galium silvestre, Juncus glaucus, Lotus corniculatus P villosus, Chrysanthemum corymbosum (uudviklet), Alsine tenuifolia, Carex Davalliana, der forst er fundet der i är: den stär nær ved C. dioeca, men danner tætte tuer, har højere, ru stra og ofte androgyne aks, — Carex acuta, Stellaria crassifolia i mængde omkring et jernholdigt kildevæld, Luzula albida 6 rubella, der blomstrer en måned tidligere end hovedarten i Gels skov, og Nasturtium silvestre. Fra søen gik turen op til Lille Værløse, hvor der gjordes et lidet ophold, hvorpå man vandrede mod øst til Kollekolle; undervejs blev Rosa lucida, der findes ved et ‘markhegn, iagttaget; den havde endnu ikke begyndt at blomstre. Fra Kollekolle gik man gennem den smukke Kloft, der ligner et udtørret flodleie. ned til Furesøen, hvorfra vandringen fortsattes» langs denne sos romantiske sydkyst gennem Äsevangen og Frederiksdals skov til Frederiksdal. Pä denne strækning fandtes flere sjældnere Mosser, . såsom Buxbaumia aphylla og Distichium capillaceum, der deg bægge tidligere vare bekendte derfra. end videre Fegatella conica og Leptogium lacerum; af Blomsterplanter iaggttoges Hieracium murorum, Actea spicata, Lonicera Xylosteum, Ribes nigrum, Rubus thyrsoideus (uudviklet) og Carex digitata, der alle ere fundne der tidligere. . Kl. 7! o aften nåede selskabet Frederiksdal. Efter den lagte plan skulde Humletoft og Lyngby mose været medtagne på denne exkursion, men hverken tiden eller medlemmernes kræfter vilde slå til også til dette. Det havde været en smuk og rig dag; man slog sig nu til hvile, og kl. 9!/9 drog selskabet til hovedstaden, pa et medlem nær, der vandrede til sit 11/2 mil fjærnede hjem gennem de dunkle skove. 2. Den 24--28de juli til indsøen Immelen i det nordostlige tn, (au 218 +" ee “ Skåne (4 deltagere: Seminarielærer Mortensen, cand. phil. Ottesen, stud. theol. H. Poulsen og fuldmægtig O. Smith). Af den af seminarielærer Mortensen givne beretning meddeles her følgende: Exkursionens ‘hovedgjemed var at genfinde og iagttage den i søen Immelen for et par ar siden fundne Trapa natans. Afgangstiden fra København var ansat til kl. 31/2, men det viste sig, at man burde være gået med et noget tidiigere afgående skib, ti man kom for sent til Malmø til at komme med eftermiddagstoget til Christiansstad, og maatte forblive i Malmø om natten. Aftenen benyttedes da til en lille tur langs sundet mod syd, ud forbi fængslet (det gamle »Malmehus«). Vegetationen her lignede i det hele Amagers strandenges;. der var en påfaldende mængde af Melilotus officinalis og M. alba, bægge i overordentlig store eksemplarer ; end ' videre fandtes på skrænterne af den nye jernvejsdæmning en stor mængde af Polygonum Raji, der, sa vidt vides, ikke for er bemærket på dette sted. Næste morgen fortsattes rejsen på jernbanen til Hessleholm, hvorfra sidebanen går til Christiansstad. Ved Arløf station iagttoges Dipsacus pilosus; i nærheden af Ørtofta løber en à (Brä-än) i smukke bugter, og fuld af Åkander og Nøkkeroser. Mellem Stehag og Hør passeres den anselige Ring-sjø, 'og nu begynde efterhånden øde, bakkede stenoverdrev med deres ensformige enebær- og lyngvegetation at blive hyppige. I omegnen af Søsdala findes flade, hedeagtige strøg, på hvilke foruden Lyngen også Klokkelyng er almindelig. Nær ved Christiansstad voxer i et vandløb Sagittaria sagittæfolia i største mængde, og ved Helge-å, tæt syd for staden, fandtes senere Rumex maximus, der ikke vides forhen at være angivet herfra. Efter et lidet ophold i Christiansstad toges »skjuts« til Bifvarød, en stor gard, 21/2 mil længere mod nord. Den bebos af en Dansk, og her havde man tænkt at overnatte. Pä vejen derud iagttoges Medicago falcata, der på flere steder optrådte som ukrud i vinterseden. En gulblomstret form af Agrostis Spica venti voksede nogle steder i Rugen. Kartofler dyrkes i disse egne i päfaldende stor mængde; det erfaredes, at de benyttes til brændevinsbrænding. Ved Tilkestad voksede Nepeta Cataria. Da man kl. 3 eftermiddag nåede Bifvarod, viste det sig, at huset allerede var fuldt af fremmede, så at der ikke kunde tænkes på nattekvarter der. Forpagteren var imidlertid så forekommende, at give anvisning på Skarvik, en bondegård 1!/2 mil mod nordost, ved Immelens sydende, og at stille en vogn til de rejsendes disposition. Man drog da trøstigt videre; vejen blev efterhånden mere og mere vild; stene og klipper og stejle skrænter, skove af nåletræer og birk, med dybe engpletter, omkransede af Pors, afvexle med hverandre; enkelte steder er vejen så stejl, at det synes livsfarligt at befærde ae den. Skarvik har en særdeles skon beliggenhed, med udsigt dels mod nord over Immelen, dels mod sydvest, i hvilken retning man skal i klart vejr kunne se Falsterbo fyr, der ligger 20 mil borte. Da Skarviks indskrænkede lokaler ogsä allerede vare optagne af rejsende, fortes man af ejeren hen til den nærliggende bondegård Gyvik, og her lykkedes det endelig at få husly for natten. Da der endnu var et par timer af dagen tilbage, foretoges en aften-exkursion ned til søen. Dennes bred ligner på dette sted ganske Gurre sos nordbred, og omtrent den samme vegetation findes der: Lobelia Dortmanna vokser i største mængde langt ud i vandet, og i selskab med den Littorella lacustris og Isoetes echinospora, hvilken "sidste ikke vides opgivet herfra af tidligere undersøgere. End videre fandtes Juncus filiformis, Ranunculus reptans og Drosera intermedia. Pä en bakke ovenfor soen fandtes Ajuga pyramidalis. Den næste dag — søndagen den 26de -— var bestemt til den egentlige hovedexkursion. Da det vilde blive umuligt, samme aften at nå tilbage til Christianstad så betids, at man kunde komme med jernvejstoget til Malmø, besluttedes det at anvende hele dagen på en tur langs søens vestside op til Breanås, hvor Trapa natans skulde findes. Tidlig den næste morgen drog man i båd ud på søen mod nord. Immelen er en dejlig so. Den er over 2 mil lang, men på de fleste steder knn smal, med mange små sidevige og en højst uregelmæssig form. En mængde romantiske småsøer (efter sigende 365) bidrage til at forskønne den. Helt rundt er den omgivet af mægtige skove, der bestå af Fyr, Gran og Birk; hist og her med indblanding af Eg og Bøg. Næsten overalt hæve høje bakker og skrænter sig langs søens bredder; en af disse højder er over 500 fod. Enkelte steder ere bredderne så stejle og klippefulde. at man vanskeligt kan ga der; andre steder findes en smal rand af hengedynd eller en sandet bred. Hist og her er skoven ryddet og afbrændt, og man har gjort forsog pä at dyrke Kartofler og Rug mellem stubbene og stenene, Omtrent midtvejs på vestsiden afsætter søen en sidebugt ind til gården Breanås; denne bugt deler sig atter i 2 mindre vige; den vestlige af disse er på et sted næsten lukket, men netop igennem dette smalle indløb styres kursen, og man befinder sig nu i en halvmäneformig dam, hvis bredder kranses af Åkander, Nøkkeroser og Vandaks (Poiamogeton natans). I den inderste ende af vigen, men dog på dybt vand, ses nu mellem de nævnte vandplanter nogle svømmende bladrosetter af et ganske særegent udseende! vi styre derhen, og Trapa natans frembyder sig for vore øjne. Denne mærkelige plante vokser lige som Nymphæaceerne pa temmeligt dybt vand, så at den tynde stængel stundom kan være flere alen lang; den er dog |stærk nok til, at man undertiden far den fjorgamle nød, hvoraf planten er spiret frem, med, når man med forsigtighed trækker den op. Nodden har en mærkelig lighed 220 med de flerfligede ankere, man bruger til bade, og dens 4 hager (de blivende bægerflige) ere atter forsynede med en del fine tilbagebojede torne, Af rødderne søge de nederste ned i dyndet; medens de yngste rage frit ud i vandet. Lige på vandfladen syømmer den smukke roset af de rudeformige, langstilkede blade; disse ere på over- fladen brunlige eller olivengrønne, stundom mønnierøde, på underfladen grønne. Undertiden er stængelen grenet, og da bærer hver gren sin særskilte bladroset. I rosettens bladhjørner findes en stor mængde blomster; kronbladene ere hvide og temmelig små. Der var ingen- lunde stor overflødighed af planter, og man tog derfor kun nogle få ekspl.; tilmed var det egentlig for tidligt at samle den, da blomsterne endnu næppe vare halvt udsprungne, og ingen af blad- stilkene endnu vare opsvulmede på midten. Medens Trapa natans tidligere har været iagttaget i mange søer i det sydlige Sverige, var den efterhånden bleven sjældnere, og kort efter Linnés tid ansås den som forsvunden fra den skandinaviske halvø, lige som den endnu tidligere synes at være uddød i Danmark. Det vakte derfor almindelig interesse blandt botanikerne, da nogle yngre svenske videnskabsmænd i juli 1871 fandt planten i fuldt levende tilstand på det nævnte sted i Immelen. Det synes rimeligt, at den maatte kunne findes flere steder både i denne og i andre af de utallige småsøer i Sydsverige; om den imidlertid vil være istand til at holde sig, eller om den ikke her, som i flere andre sydligere lande efterhånden må gå. til grunde ved forandrede natur- eller kulturforhold, er et andet spørgsmål. Skulde den muligvis endnu findes nogetsteds i Danmark, måtte det vel være i Gurre sø. Ved Breanis gik man i land for at undersøge egnen, langs søens vestside til Gyvik. På det moseagtige strøg lige ved søbredden fandtes Rhynchospora fusca og R. alba, bægge i mængde, end videre alle 3 Drosera-arter, Carex limosa, Scheuchzeria palustris og Myrica Gale. Oppe i skoven traf man først Lycopodium annotinum i stor mængde, dernæst Linnæa borealis, som viste sig at være almindeiig i hele denne egn. Vandringen gennem skoven var en del besværlig, dels på grund af de høje stejle bakker, dels fordi overfladen er dækket med en uendelighed af store løse klippeblokke, dels endelig fordi skoven, der leverer en mængde tømmer og brændsel, er behandlet med en så uforsvarlig ødselhed, at tusinder af træstammer og grene lige frem ligge og rådne. En ubeskrivelig mængde Blå- bær, Tyttebær og andre Bøller danne en væsentlig del af skovbunden. Af sjældnere planter fandtes Goodyera repens, der ikke vides tidligere angivet herfra, videre Pyrola umbellata, hvis særdeles skønne blomster vakte almindelig glæde og beundring; heller ikke denne plante synes tidligere at være iagttaget i den egn. Senere traf man Lycopodium Selago, Melampyrum silvaticum, Blechnum Spicant, Quercus sessiliflora og Potamogeton polygonifolius, hvilken sidste voksede i flere småbække. Sphærophoron coralloides var almindelig på klippeblokkene. i EU à a 221 Hen på eftermiddagen forstyrredes undersøgelserne noget af regnvejr; man var også efterhånden bleven træt af den besværlige vandring; og søgte derfor mod aften atter ly i Gyvik. Næste morgen tidiig gik vandringen gennem skoven tilbage til Bifvarod. Det havde dugget stærkt om natten, og Enebærbuskene glimrede i morgensolen som sølvtræer, Midt inde i nåleskoven traf man et sted en lund af prægtige store Bøgetræer, på hvis stammer ' Sticta pulmonacea var hyppig. Fra Bifvarød toges befordring til Christiansstad, og herfra fortsattes rejsen på jernbanen. I Esløf opløstes selskabet, idet 2 af deltagerne droge til Malmø og 2 til Helsingborg. 3. Den 5te september til Soro (7 deltagere: Stud. med. Fogh, hr. Th. Holm, lærer Jeppesen, seminarielærer Mortensen. lærer P, Nielsen, lærer Ottesen og cand. pharm. Rützau. Af den af Hr. lærer P. Nielsen givne beretning meddeles følgende: Først besøgtes Flommen, hvor der af sjældnere planter samledes Equisetum palustre v. polystachya, Potamogeton obtusifolius og P. acutifolius, Salix nigricans og S. Pontederana, Callitriche autumnalis og C. stagnalis i forskellige former, Stratiotes aloides og Poa fertilis, hvilken sidste meddeleren ikke for havde bemærket i den egn. End videre fandtes modent frø af Utricularia vulgaris. De frøbærende. planter af denne art vare ikke, således som det i almindelighed påstås, nedsænkede i vandet; dog er det muligt, at de talrige vandplanter, den voksede sammen med, kan have holdt den oppe. | I filosofgangen indsamledes Sorbus Fennica og S. Scandica og i akademihaven fandtes Stenactis annua, Galinsoga parviflora, Campanula Rapunculus, Lunaria biennis, Scutellaria altissima o. fl. oprindelig fra dyrkning forvildede planter. Herfra gik turen til Tjustrup-so, langs soens bredder fra Kongskilde til Næsby as udløb i søen. I åen bemærkedes Sagittaria sagittefolia, og langs søbredden, navnlig ved mundingerne af de talrige smäbække, der fra brinkerne flyde ud i søen, fandtes Cyperus fuscus i rigelig mængde, desuden Scirpus caspitosus, Littorella lacustris, Rumex conglomeratus, Scrophularia aquatica, Lysimachia thyrsiflora og Stellaria crassifolia, Pa et stengærde toges Cystopteris fragilis. Angående plantebytningen bemærkes, at der i efteråret 1873 af 34 medlemmer, hvoraf 5 udenlandske, og af de botaniske foreninger i Lund og Upsala blev indsendt 7974 ekspl. af tørrede planter, nemlig 1315 danske og 1002 udenlandske Kryptogamer samt og 2632 danske 3025 udenlandske Fanerogamer, hvilke ekspl. tillige med en restbeholdning fra 1873 af 188 i alt udgjorde 8163 ekspl. En trykt fortegnelse over disse planter bley omdelt til medlemmerne i februar 1874. — 41 medlemmer tillige med de 2 svenske foreninger 222 indsendte derefter onskelister, i følge hvilke der uddeltes i alt 7813 i foråret 1874. Om de på foreningsmoderne holdte foredrag meddeles følgende: 1. Den 22de januar. Hr. redaktør Møller Holst meddelte en oversigt over markfrokontrollens virksomhed i de to sidst forløbne år: Der havde været en jævn fremgang såvel i den praktiske indflydelse, som frøkontrollen havde udøvet på frohandelen, som i de fordringer, den havde kunnet stille til sig selv. En sammenligning mellem gennemsnitstallene for de enkelte frøsorter viste, at disse næsten regelmæssig forbedredes og navnlig var renheden i stadig bedring. Det måtte dog erindres, at frøkontrollen mest benyttedes af de handlende, og dens resultater viste derfor mere, hvad der kunde leveres, end hvad der i virkeligheden benyttedes landet over. Frokontrollen havde ikke kunnet nøjes med blot at tage hensyn til en vares renhed og spireevne, hvilket oprindelig var dens opgave; den søgte nu at besvare flere andre spørgsmål, hvorom et fremlagt skema gav nærmere oplysning. Her fandtes blandt andre en rubrik, der angav frømængden pr. pund af den fuldt rensede vare, hvorved der havdes et væsentligt hjælpemiddel til forud- at bedømme en frøsorts kærneholdighed. Når der således af en prøve af Alopecurus pratensis gik 500,000 korn på 1 pund eller derunder, så havde man allerede et godt middel til at bedømme værdien af en anden prøve, der gav 900,000 korn eller derover pr. pund. De fremmede frøsorter, der forekom som indblandinger, bleve nu underkastede en nøjagtig undersøgelse, Det var et temmeligt møjsommeligt arbejde, der også krævede et stort materiale af rigtigt bestemte frø til sammenligning. I denne retning havde frøkontrollen imidlertid haft en kraftig støtte i lærer P. Nielsen, der i de senere år havde tilvejebragt en temmelig fuldstændig samling af vore vildt voksende planters frø. Af Ambrosia artemisiæfolia forevistes nogle eksemplarer, som var samlede i klovermarker i det sydlige Fyen af - seminarielærer Rostrup, som i flere år havde iagttaget denne plante, der var indført med Rødkløver fra Amerika; den skulde imidlertid ikke kunne frembringe modent frø hos os. Wittmack havde i et lille skrift, »Die Gras- und Kleesamen«, gjort opmærksom på, at dens frø hyppigt forekom weriai kansk rødkløverfrø i tre forskellige former. Størst betydning vilde vel påvisningen af Cucusta Trifolii i kløverfrø have. I vel renset rødkløverfrø vilde den dog ikke kunne spille nogen synderlig rolle, hvorimod den let fandtes i større mængde i frøet af Alsikekløveren, hvorfra den næppe ad praktisk vej kunne udsondres. Medens frøkontrollen fremdeles måtte opgive at skelne mellem engelsk og italiensk Rajgræs, når stakken manglede, havde det i andre tilfælde ikke vist sig vanskeligt at finde faste skelnemærker. . 223 Hvad spiringen angik, så havde frokontrollen iagttaget enkelte eksempler på, at frø, der efter at være såede straks efter indhøstningen havde givet et meget dårligt resultat, efter et års forløb havde givet et meget godt udbytte; medens i andre tilfælde frø havde givet et lige så fortrinligt resultat i det første som i det andet ar. Det syntes i det hele at gælde som regel, at de af vore frøsorter, der bruges i græsmarkerne, kunde tåle at blive flere år gamle uden noget væsentligt tab med hensyn til spireevnen. Med hensyn til spiringens pålidelighed var der en meget stor forskjel mellem den hyppigst benyttede og de sjældnere græs- og kloverarter, idet spireevnen hos de sidste viste sig meget svagere. Grunden hertil måtte vel søges ikke alene i den langt ringere opmærksomhed, der vistes dem, men også i disse planters mindre udviklede evne til at sætte kraftigt frø, måske en mindre samtidig modning, der atter fristede indsamlerne til en for tidlig indhostning, så at der væsentlig høstedes umodne frø. 2. Den 25de februar. Professor J. Lange holdt foredrag om Grønlands flora og de vigtigste botaniske rejser i dette land. 3. Den 26de marts. Adjunkt Grønlund meddelte nogle iagttagelser om græsfrugtens bygning hos forskellige slægter og arter. Dr. phil. Warming gav dernæst nogle mindre morfologiske meddelelser. (Bægge meddelelser bestemte til optagelse i tidsskriftet). 4. Den 23de april. Cand. Samsøe Lund holdt foredrag om knopper hos Robinia og dværggrene hos Quercus pedunculata. Dernæst meddelte Dr. phil. Warming nogle iagttagelser om rodknopper hos Alnus, Hippophaé o.fl., om knopper og spiring hos Dentaria bulbifera og Circæa lutetiana. (Begge meddelelser bestemte til optagelse i tidsskriftet). : 5. Den 27de oktober. Pastor Feilberg meddelte en del iagttagelser over forskellige morfologiske, anatomiske og biologiske forhold hos Juncus: (Vil blive optaget i tidsskriftet). 6. Den 25de november. Professor J. Lange meddelte nogle bemærkninger om alder og mål af nogle af de ældste træer i den gamle botaniske have. Dernæst gav botanisk gartner Friedrich- sen beretning om nogle heldige bestovningssforsog med Cycadéer i den botaniske have. Det første forsøg i så henseende blev foretaget i 1857 af bot. gartner Weilbach med hunnen af Ceratozamia robusta og hannen af C. brevifrons (bægge arter vare i 1842 hjemsendte af Lieb- mann). Af de i1852 af de modne frø") fremspirede planter ejede haven endnu 7 eksemplarer, hvoraf de 6 især lignede C. robusta, 1) I 1847 meddelte Liebmann på de skandinaviske naturforskeres Ste møde (se forhdl s.502), at Zamia furfuracea „bevisligen aldeles upåvirket af pollen havde udviklet frø til fuldkommen modenhed, så at deraf nye individer vare fremspirede“. Beviset for at ingen befrugtning havde funden sted, var imidlertid .ikke bleven ført, så at sagen var meget tvivlsom, by 294 + medens kun 1 viste sig nærmest beslægtet med C. brevifrons, der 1 det hele taget var mindre, havde lysere blade og meget spinklere, med torne stærkt besatte bladstilke. I 1869 og 1871 foretøg meddeleren Bea bestovningsforsog, som imidlertid mislykkedes, da han ikke den gang kendte det rette tidspunkt for hunblomstens vedkommende, hvilket han senere havde erfaret gav sig til kende derved, at frugtbladene, som både før og senere sade tæt sammenpakkede, fjærnede sig fra hverandre, säledes at pollen da med lethed kunde pustes ind, og komme i berøring med æggenes kimmund. Den 6te maj 1872 blev noget flere år gammelt pollen af Ceratozamia brevifrons indpustet mellem de fra hinanden fjærnede frugtblade i hunblomsten af Ceratozamia robusta; den 17de maj, da blomsten endnu ikke "ganske havde lukket sig, blev frisk pollen af en nys udsprungen hanblomst indpustet. Forsøget lykkedes til dels i det henved ”/3 af den hele koglelignende blomst frembragte modent frø, hvoraf omtrent 7/4 spirede den 1ste august 1873, efter at frøene vare såede den 18de januar samme år. En af bastarderne fra 1852 (en hunplante) blomstrede i 1873 i Lunds botaniske have. Botan. gartner Christensen foretog her bestøvningen med pollen fra en af bastardhannerne i vor botaniske. . have. Forsåget lykkedes og frøene, der bleve såede både i Lund og her, spirede bægge steder. I 1874 endelig foretog meddeleren samme forsøg med Cerato- zamia brevifrons han og hun med samme heldige resultat. Af den på fransk udgivne af universitetet i København pris- - belønnede afhandling: Systematisk kritisk oversigt over Danmarks Desmidiaceer af cand. phil. J. P. Jacobsen meddeles her et at forfatteren selv givet dansk résumé. Desmidiaceerne ere her tagne i den af Nagel i 1847 givne. be- grensning. Ved artsopfattelsen er der taget hensyn til de forskellige mader, formerne variere pa, nemlig den spontane, den adaptive og delings-varieringen. Ved de to sidste varieringsmäder fremkomme | henholdsvis arternes forme ornate og forme depauperate. Klorofyllets ordning er kun benyttet som karakter i ganske en- kelte tilfælde. De her for Danmark opførte former ere ordnede under 138 artsnavne; af disse vare 22 tidligere fundne her i landet. Kun det nordostlige Sjælland og Nørrejylland er undersøgt og heraf da navnlig Thy. Arbejdet er da heller ikke synderlig andet end en . lokalflora for denne egn. " En bemærkning, der ikke har. funden plads i afhandlingen inde skyder jeg her. Det siges, at Desmidiaceernes hovedmasse, hen- imod vinteren gulner og der. Floraen skulde saledes navnlig fornyes ved zygosporefodte individer. Dette er, i alt fald her i landet ikke tilfældet. Kopulationen er her ikke meget almindelig, særlig SE | oy 225 i Sphagneterne. Her synker henad efteråret den hele Desmidiacé- beholdning tilbunds (jeg har flere gange i januar-februar hugget hul i isen og hentet Desmidiaceerne op i uhyre mængde fra en dybde af 4—5 alen). Om vinteren ere de meget stærkt fyldte med kloro- fyl, undertiden ere de næsten sorte deraf. Dette klorofyl opspares rimeligvis henad efteråret, når delingen i det væsentlige er stanset og gør god nytte henad foråret, når delingen igen begynder, ti ved den stadigt gentagne halvering forbruges en mængde klorofyl. Hos planter i livlig deling ere de yngste individers celleindhold ikke mere end netop farvede af et svagt grønligt skær. Bot. tidsskr. 2r. IV. Journ. d. bot. 1874. 15 4 226 + OPFORDRING TIL DANSKE BOTANIKERE FRA FORENINGEN FOR INDENLANDSK FROAVL. Det er Hensigten med disse Linier at henlede Dhrr. Botanikeres Opmærksomhed paa den nævnte Forenings Tilverelse. Den er stiftet i afvigte Foraar med det Formaal at støtte og fremme den inden- landske Frøavl. Som et Grundlag hertil vil det være meget ønske- ligt at vide hvilke Arter eller Afarter vi dyrke, og Dhrr. Botanikere kunne gjøre Foreningen en væsentlig Tjeneste, om de ville, medens de færdes paa Landet, lægge Mærke til Kulturplanternes Udbredelse og muligvis meddele Foreningen (hvis Adresse er Kjøben- havn V.) deres Erfaringer herom. Landbruget har nemlig indskrænket sig til at holdé Regnskab med det Areal, der optages af de vigtigste Kulturplanter, og de Fold, som disse give. Men Hvede hedder ufra- vigelig Hvede, Byg hedder Byg o.s.v., og der holdes ikke i fjær- neste Maade Regnskab med de Arter eller Afarter, der dyrkes. Runkelroer, Turnips, Kaalrabi, Gulerod o.s.v. med deres lange Ræk- ker af Afarter gaa under Navn af Rodfrugter, uden at vi paa nogen Maade kjende Forholdet mellem Slægternes, Arternes eller Afarternes Udbredelse. Om Bevoxningen paa vore Græsmarker have vi ogsaa hidtil meget ufuldstændige Optegnelser, og vi kunne ikke med nogen Sikkerhed opgive en Norm for den Bevoxning, vi kunne vente eller ønske at finde paa vore Græsmarker. Dette bemærkes dog kun til Efterretning for Dhrr., der maatte være tilbaielige til særlig at be- skæftige sig med vore Kulturplanter. Det vil derimod for Plante- kjendere, der færdes paa Landet, navnlig i Høsten, næppe frembyde synderlig Vanskelighed at notere sig de mindre sædvanlig fore- kommende Kulturplanter, saaledes naar de træffe Avena orientalis, Hordeum Zeocriton, Triticum turgidum o.s.v. Saafremt saadanne Oplysninger maatte blive tilstillet »Forening for indenlandsk Frøavl«, vil det tillige være ønskeligt at erholde fuldstændig Adresse, for at nærmere Oplysninger, om de ønskes, kunne indhentes. Da Foreningen haaber at faa Leilighed til at lade Afgrøder en = 227 undersøge for Jordbrugere, der maatte ønske Foreningens Medvirkning 'til at frembringe fortrinligt Sædekorn eller Frø, vil den ogsaa komme til at trænge til plantekyndig Bistand ved Bedømmelsen af saadanne Afgroder, og det vil da være den velkomment, naar "den blandt Dhrr. Botanikere maatte træffe Mænd, der allerede have Opmærksomheden henvendt paa Kulturplanterne, og som den derfor med desto større Fortrøstning tør henvende sig til i paakommende Tilfælde. For- eningen har ogsaa ladet udarbeide et Skema til Udfyldning i saa- "danne Tilfælde, som Undertegnede med Glæde skal tilstille enhver Botaniker, der maatte ønske at gjøre sig bekjendt hermed; det ind- ledes med følgende Bemærkninger, hvoraf det vil ses, i hvilken Retning Foreningen kunde ønske Oplysninger: Ved Undersøgelsen bedes Opmærksomheden særlig henvendt paa: A, Afgrødens Renhed, hvorved forstaas ikke blot, hvorvidt den er fri for indblandet Ukrudt, hvilket i saa Fald ønskes særlig specificeret, men ogsaa mulig Indblanding af nærstaaende (be- slægtede) Former, som det da ikke bliver af mindre Vigtighed at bestemme. + _ Ved Iagttagelsen af de for Afgrøden fremmede Plantearter bliver det navnlig: a) for Hørrens og Kløverens Vedkommende af Vigtighed at lægge Mærke til Kløver- og Hørsilkens Forekomst, i hvilket Omfang dette muligvis er Tilfældet; b) for Korn- og Græsmarkernes Vedkommende, om Planterne lide af Rust, Brand eller Meldrøje, og i hvilken Grad; c) om der blandt Ukrudtet findes Planter, der kunne tjene til at opklare Sædefrøets Herkomst, forsaavidt dette har været indført. B. Er Afgrøden af tilfredsstillende Godhed og Renhed vil det have Interesse: a) for Kornsorternes Vedkommende at. erfare Sæde- kornets Behandling (hvilken Grad af Rensning), Straaets og Axets (Toppens) gjennemsnitlige Længde, Antal Planter og ax- (eller top-) bærende Skud pr. [ } Fod, helst i 3 Maalinger paa forskjellige Steder af Marken af Middelgodhed. b) I Græsmarken noteres efter mindst 3 Maalinger det gjennemsnitlige Antal Planter pr." | Fod, med Opgivelse af de enkelte Plantearter, Middelhgiden og Forholdet mellem top- bærende og golde Skud for hver Planteart, og Arternes. pro- centiske Forhold til hverandre. c) For Rodfrugternes Vedkommende vil Undersøgelsen kræve særlig Omhu, og et dobbelt Eftersyn være ønskeligt: første Gang om Efteraaret, naar Roerne ere udviklede, idet det nøje iagttages, om en bestemt Form er fremherskende, hvilken da beskrives (Rodfrugtens Farve, Form, Længde og Brede, dens Voxemaade, Bladfylde o.s.v.); anden Gang undersøges de til Frøavl udtagne Roer under deres Blomstring næste Sommer, 15% ; 228 hvorved Opmærksomheden da paany maa være henvendt paa Afgrodens Ensartethed, og om den er fri for Naboskab af be- slegtede Former, der kunne antages at ville medføre gjensidig Befrugtning. É Kjøbenhavn. V. få MøLLer- FOLST. Idet vi ganske slutte os til ovenstäende opfordring, sä meget mere som flere af de angivne formål ikke blot have landokonomisk, © men ogsä virkelig botanisk interesse, anbefale vi den pä det bedste til medlemmernes opmærksomhed. Kjøbenhavn i juli 1876. Bestyrelsen for den botaniske forening 1 København. OPFORDRING TIL NORDISKE BOTANIKERE. Det er min agt at udgive »Plantenavne i de skandinaviske, germaniske og romanske sprog«. affattede på lignende måde, som de i 1870—71 udkomne » Nordiske plantenavnee. i hvilken anledning jeg er trådt i forbindelse med botanikere i Tyskland og Østerrige, England, Holland, Belgien, Frankrige, Spanien og Italien. Der er jo imidlertid endnu meget at føje til og rette ved det allerede ud- komne. og jeg tillader mig derfor at bede de ærede herrer i de tre nordiske riger, der tidligere have ydet mig bidrag. lige som enhyer, der måtte interessere sig for mit arbejde, om den velvilje: 1. at oplyse mig om, hvad der er fejlagtigt i de omtalte »Nordiske plantenavnee : 2. at sende mig yderligere bidrag af folkelige plantenavne, helst skrevne således, som de lyde i folkemunde, og med angivelse af det sted eller den egn, hvor de bruges ; 3. at meddele mig titlen på lokalflorer, dialektordboger. topo- grafier og andre bøger, hvori der findes plantenavne. København i maj 1876. 1. PENSSEN-T] USCH. Oberst, Frederiksberg Bredgade 22. 229 RÉSUMÉ FRANÇAIS. QUELQUES MOTS POUR SERVIR A ECLAIRCIR LA FLORE ISLANDAISE. PAR M. CHR. GRONLUND. 4 CRYPTOGAMES SUPERIEURS ET PHANEROGAMES. Après avoir passé en revue les Cryptogames supérieurs et les Phanérogames que j'avais recueillis en Islande, je me suis bientôt aperçu que je n'aurais pas grand’ chose de nouveau à communiquer, et que mon travail se reduirait à une critique des listes déjà exi- stantes, et à l'indication de nouvelles localités. Relativement au premier point, j'ai été devancé par un autre auteur, M. le professeur C. Babington de Cambridge, qui visita l'Islande en 18461). M. Babington s’est servi des mêmes listes de plantes que moi; mais il a en outre utilisé plusieurs sources qui m’etaient inconnues, ou dont l’accès m'a été fermé. Je n’ai cependant pas hésité à com- poser une nouvelle liste complète au lieu de publier seulement mes propres trouvailles, par la raison que M. Babington a noté beaucoup d'espèces que je ne saurais reconnaître comme appartenant avec certi- tude a la flore de l'Islande. Cependant, comme la liste de M. Babington est la plus complète qui existe, et qu’elle indique toutes les localités connues jusqu'ici?) des Cryptogames supérieurs et des Phanérogames, j'ai dû constamment y recourir en composant ma propre liste. Je nommerai donc d’abord les sources que M. Babington seul a utilisées, en donnant un extrait des remarques qu'il a faites tant sur ces sources que sur celles qui nous sont communes, ces dernières pouvant avoir quelque utilité à cause de la valeur quelquefois différente que M. Babington et moi nous y avons attachée. 7) Voir le texte danois p. 36 Note. *) Les noms de la plupart de ces localités sont très défigurés, et je les ai rectifiés aussi bien que j'ai pu. 230 En 1772, le docteur Dan. Solander accompagna Joseph Banks en Islande, et y fit une collection de plantes, dont la plupart sont conservées au British Museum avec un catalogue où figurent quelques plantes qui, à ce qu’ il semble, ne provien- nent pas du voyage de Banks, mais de la Flora de Koenig et Zoëga. Relativement à la liste de Hooker, M. Babington fait cette remarque qui n’est pas sans importance, que plusieurs des plantes recueillies par Hooker doivent être considérées comme douteuses, ses collections ayant été détruites dans un incendie. Les docteurs Thienemann et Günther ont, en 1820—1821, exploré la région nord-ouest ainsi que les côtes est et sud de l'Islande, et publié en 1827, a Leipzig, une relation de leur voyage sous le titre de: »Reise im Norden Europas, vor- züglich in Islande. Cette relation ne renferme aucun catalogue régulier de plantes, mais seulement des remarques détachées. J’ai plus tard examiné le livre de Thienemann, et la plupart de ses déterminations m'ont paru exactes. M. Babington attribue une très grande valeur à l’»Islenzk Grasafraedi« de Hjaltelin, et le considère comme la source la plus importante de nos connaissances sur la flore de l’Islande. Je ne saurais en aucune façon m’associer à cet éloge. Hjaltelin a seulement utilisé les listes d’autres auteurs, et les descriptions qu’il y a ajoutées sont tirées non de l’observation de la nature, mais d'ouvrages de botanique. Rien dans son livre n’indique qu'il ait lui-même vu et examiné les espèces qui y sont décrites. II ne cite aucune localité. n’a lui-même rien découvert. et on retrouve dans son ouvrage toutes les erreurs des anciens textes. Il est par conséquent parfaitement indifférent qu'une plante figure ou non sur sa liste. M. Benguerel a, en 1860, recueilli un grand nombre de plantes en Islande, et il en a publié une liste dans le »Bull. de la Soc. des Sc. nat. de Neuchätel« (Vol. V. p. 449).. Il s'était spécialement occupé d’études d’ornithologie, et je crains qu’on ne puisse pas se fier beaucoup à sa liste. Relativement à M. Lindsay, M. Babington fait observer qu'il n’a recueilli que peu de Phanérogames, et qu'il a omis de les porter sur sa liste. Mais il a donné ses exemplaires à l’herbier de M. Babington, et ceux-ci figurent avec leurs localités sur la liste de ce dernier. Presque en même temps que M. Lindsay, M. M. Preyer et Zirkelont publié une liste de plantes dans leur »Reise nach Islande. Ils y comprennent un grand nombre des plantes »pos- sibles« de Vahl, et semblent aussi avoir suivi la liste de Lindsay. Ils donnent également un catalogue des plantes utiles et remarquables observées dans le cours de leur long voyage. M. Babington ne dit rien de la valeur de ce travail. 231 8. Dans l’été de 1861, M. E.T. Holland fit un tres long voyage le long de la côte sud et, en grande partie, de la côte nord de l’Islande. On en trouve une relation dans »Peaks, Passes and Glaciers« of the Alpine Club (ser. 2, Ed. Kennedy). Il u’etait pas botaniste, suivant M. Babington, et c’est a la demande de ce dernier qu’il a fait ses collections. 9. La même année, M. Isaac Carroll, botaniste habile suivant M. Babington, visita Geysir et une partie de la côte nord de l'Islande aux environs d’Akreyri. Ses plantes, dont il confia l’examen à M. Babington, figurent sur la liste de ce dernier. 10. M. le docteur A. Leared visita l'Islande en 1862, et laissa a M. Babington le soin d’examiner ses plantes, mais la seule espèce nouvelle qui figure sur la liste de ce dernier est le — Blechnum boreale, 11. M. A. J. Symington a recueilli quelques plantes entre Rey- kjavik et Geysir, comme aussi sur la côte nord, dans le voisinage du Seythisfjord. 12. M. le pasteur Baring-Gould fit en 1862 un long voyage dans le nord de l'Islande. Il n’était pas botaniste, et perdit en outre la plus grande partie des plantes qu’il avait recueillies. Son livre sur l’Islande renferme une liste de Phanérogames et de Fougères; mais, sauf ses propres plantes, il est évident que cette liste est tirée d’auteurs antérieurs, dont elle reproduit toutes les erreurs. Il me reste encore à nommer une des sources utilisées par M. Babington, à savoir une liste, dressée par M. le professeur Joh. Lange, de tous les Phanérogames et Crytogames supérieurs de l'Islande qui se trouvent dans les herbiers du Jardin Botanique de Copenhague, et qui proviennent principalement des voyages de M. M. Morch, en 1820, Steenstrup, en 1839—1840, et Krabbe en 1865. M. le professeur Lange a bien voulu mettre à ma disposition une copie de cette liste. Elle renferme 319 Phanérogames et 22 Cryptogames supérieurs, et, pour la plupart des espèces, elle donne les noms des lo- calités et des auteurs. En examinant les herbiers du Jardin Botanique, j'ai constaté que cette liste est dressée en partie sur une liste de M. Morch, sur laquelle figurent plusieurs espèces qui manquent dans les herbiers du Jardin Botanique. M. Môrch m'a communiqué quelques-unes de ces dernières qu’il a conservées dans son propre herbier; les autres manquent. J’ai ajouté sur ma liste les espèces qui se trouvent dans les herbiers du Jardin Botanique. J'ai moi-même recueilli 185 espèces de Phanérogames et 15 de Cryptogames qui ont pu être déterminées avec certitude. Apres que je les ai eu mises en ordre et examinées, M. Lange a bien voulu se charger de revoir mes déterminations, et, grâce à son aide, mes espèces ont été déterminées aussi exactement que possible. Mes Carex seulement ont en même temps été revus par M. le docteur Boeckeler de Varel (Oldenbourg). 232 J’ai encore pu utiliser une petite collection de plantes islandaises que M. le docteur Lundgren de Lund a rassemblées à Myvatn en 1871, et remises ensuite à M. Lange, qui, après les avoir examinées et déterminées, a bien voulu les mettre à ma disposition avec ses remarques. Cette collection se compose de 53 Phanérogames et de 2 Fougères. N Ma liste revisée, à laquelle je renvoie le lecteur, est essentielle- ment ordonnée suivant le »Genera Plantarum« d’Endlicher. Les espèces douteuses sont marquées d’un?; celles qui sont tout a fait incertaines sont mentionnées dans des remarques. Tandis que mes listes des Lichens et des Mousses de l’Islande comprennent un nombre considérable d’especes, plus grand que celui des listes les plus complètes publiées antérieurement, il en est tout autrement de ma liste des Cryptogames supérieurs et des Phanéro- games. Sur la liste de Zoëga figurent 24 des premiers et 309 des seconds, dont 9 avec un?, et celle de M. Babington en compte respec- tivement 34 et 433, mais la mienne n'en renferme que 25 et 317, et cependant j'en ai plutôt porté trop que trop peu, car il m'est quelquefois arrivé de numéroter une espèce qui ne se trouve que sur une des anciennes listes, lorsque je n’ai pu découvrir quelque autre espèce avec laquelle elle aurait pu être confondue. Parmi les espèces marquées d’un?, il y en a assurément beau- coup qui se trouvent en Islande, mais lorsqu'elles manquent dans tous les herbiers, et qu’elles n’ont été recueillies par aucun des nom- breux botanistes qui ont visité l’Islande dans les 60 dernières années, on ne peut prouver qu’elles appartiennent à l'Islande, et il faut pro- visoirement les regarder comme douteuses. La grande incertitude qui règne encore sur la flore islandaise, rend à un haut degré désirable que l’Islande soit de nouveau explorée par les botanistes. Ma liste des Phanérogames de l'Islande montre suffisamment que la flore de cette île est très pauvre. En la comparant à la flore danoise, on voit que les Phanérogames du Danemark appartiennent à 101 familles différentes, et ceux de l'Islande à 53 seulement. La flore islandaise est loin d’être particulière à l'Islande, car il n'existe peut-être pas une seule plante qui croisse seulement dans cette île. La plupart des espèces de l'Islande se trouvent également soit en Danemark, soit sur les montagnes de l’Europe centrale, ou dans la presqu’ile scandinave et les îles de la Baltique. Une grande partie des plantes du nord de l’Europe, par conséquent aussi de l'Islande, crois- sent dans d’autres pays situés très haut vers le nord, par ex. au Grœn- land. La flore de l'Islande ressemble ainsi sous beaucoup de rap- ports à celle du Greenland, mais ce dernier pays renferme en outre un certain nombre de plantes américaines, tandis que les quelques espèces américaines qui croissent en Islande sont le plus souvent en même temps européennes. 233 SUR LA FORMATION DU LIÈGE DANS LES TIGES HERBACÉES. PAR M. 0, G. PETERSEN. Les recherches dont l’anatomie et le développement du liége ont été l’objet jusqu’à présent ont principalement porté sur les plantes ligneuses. Cependant la formation normale du liége a lieu généralement aussi dans les tiges des plantes herbacées, et non-seulement dans les tiges pérennantes, mais aussi dans celles qui meurent la même année où le liége prend naissance, Ce fait, joint à la circonstance que le liege, dans les tiges herbacées, se forme d'ordinaire à une profondeur bien plus grande que dans les tiges ligneuses, devra peut-être modifier un peu les idées qu’on s’est faites jusqu'ici de la fonction du liege. Mais cette question ne pourra être complètement éclaircie que par des recherches étendues sur le développement de l’écorce en general. Je n’ai trouvé du liege dans l’épiderme que chez très peu de plantes herbacées, à savoir dans les tiges grimpantes du Convolvulus arvensis (PI. V, Fig. 1) et du ©. sepium, mais chez un assez grand nombre, au centraire, dans la couche sous-épidermique, par ex, chez les Composées dans lesquelles j’ai constaté la présence de ce corps, telles que l’Achillea Millefolium et VA. ptarmica, V Hieracium umbellatum et plusieurs espèces du genre Trifolium; parmi ces der- nières, les Tr. hybridum (Fig. 2, 3) et medium ne produisent du liege que dans les entre-noeuds inférieurs, tandis que chez les Tr. fragiferum et repens (Fig. 4), il s’étend sur toute la longueur de la tige rampante, et prend naissance de si bonne heure que les cellules- mères du liege commencent à se diviser avant que l’anneau du cam- bium soit entièrement formé. Chez l’Euphorbia peploides et le Polygonum Persicaria, il se forme également du liege dans les couches de cellules immédiatement au-dessous de l’épiderme, et il en est de même des Malva alcea et silvestris et de l’Helianthemum vulgare (PI. VI, Fig. 8); chez ces deux espèces, l'écorce est sou- vent lacuneuse sous les cellules-mères du liege, avant que ce dernier prennne naissance. Chez le Scabiosa suaveolens, le liége naît dans l’avant-dernière couche extrême du parenchyme de l’écorce primaire, par conséquent dans la troisième couche de cellules à partir de l’ex- térieur; chez l’Urtica dioeca (Fig.5), on le trouve à une profondeur un peu plus grande, mais la couche subéreuse est ici sinueuse, car elle se rapproche en quelques endroits de l’épiderme, un certain nombre ‘de cellules extrêmes jouant le rôle de cellules-meres du liege, mais elle revient ensuite en arrière, après s'être développée sur une cer- taine étendue dans la couche sous-épidermique. Chez le Turritis glabra, le liége se forme à la base de la tige dans le parenchyme de l'écorce primaire, On trouve également du liege dans l’écorce pri- maire du Medicago lupulina (Fig. 6, 9), mais outre l’anneau pri- 234 mitif, il s’en forme aussi à une profondeur plus grande, soit dans la partie la plus interne de l'écorce primaire, soit dans l’écorce secon- daire, en dedans des faisceaux liberiens; bien que le Medicago lu- pulina soit une plante annuelle, le liége y est cependant fortement développé. Le liege naît chez le Cuphea Zimapani, plante annuelle, aux mêmes endroits que chez les plantes qui précèdent, tandis que chez les Campanula rotundifolia et persicefolia, il se développe sur la limite de l’écorce primaire et de l’écorce secondaire, peut-être dans cette dernière. Chez le Lythrum Salicaria (Fig. 10), il prend naissance dans l'écorce secondaire en dedans du liber, et devient très épais; j'ai compté jusqu'à 16 —17 couches de cellules. Il en est de même des espèces du genre Hypericum, où le liége atteint un dé- veloppement tres considérable; chez l’une d’elles, |’ H. perforatum, il se montre même sur les branches. Chez le Circæa lutetiana et V’Epilobium pubescens (Fig. 7), on trouve à la limite de l'écorce secondaire un anneau libérien en dedans duquel se forme, surtout chez cette dernière plante, une épaisse couche de liege. Chez les Caryophyllacées, telles que le Sagina nodosa, le Silene alpestris (Fig. 12), qui sont munies d’une gaine libérienne formée du procambium (Aussenscheide, Sanio), le liege prend naissance en dedans de cette couche; chez celles qui en sont dépourvues, on le trouve également à une grande profondeur. Chez toutes les plantes qui précèdent, le liege s’etait formé avant la destruction des tissus extérieurs; celles où l’inverse a lieu sont en plus petit nombre. Vers l'hiver, la tige du Stellaria Ho- lostea (Fig. 13—15) présente une couche externe de cellules mortes à parois dures, qui constituent une enveloppe protectrice autour des couches internes vivantes; c’est dans les cellules extrêmes de cette zone centrale que naît le liége, mais seulement après que la partie péri- phérique de l'écorce s’est détachée de la partie sous-jacente, de sorte que sa formation est une conséquence et non la cause de cette sépa- ration. Les Stellaria graminea et media (Fig. 16) se comportent de la même manière, Les espèces du genre Galium produisent aussi du liége dans des conditions analogues. Copenhague, Octobre 1873. EXPLICATION DES PLANCHES. Planche V. Fig. 1: Convolvulus arvensis. Épiderme, avec les couches de cellules sous-jacentes les plus voisines; le liege a commencé de se former la où les cellules de l’épiderme se sont dilatées dans le sens radial. 235 Fig. 2: Trifolium hybridum. Le liége a commencé de se former dans la couche des cellules sous-épidermiques. Fig. 3: Méme plante å un état plus avancé; les cellules du liége se sont beaucoup étendues dans le sens tangentiel, et il en est résulté une déformation partielle de l’épiderme. Fig. 4: Trifolium repens. e, épiderme: K, liege formé dans la couche de cellules sous-&pidermiques; /, lacune, résultant d’une destruction, produite par une maladie, des cellules d’une partie de l'écorce primaire sur le côté inférieur de la tige rampante ; b, faisceau libérien attaqué de la même maladie; K1 liege dé- veloppé d’une manière anormale, et destiné, comme il semble, a préserver les parties environnantes contre l'invasion de la maladie; ce liége anormal prend naissance dans le voisinage de l’anneau du cambium, et s'étend de lå de deux côtés en forme d’arc jusqu’à atteindre le liege normal, comme le montre la figure; pr., écorce primaire: s, écorce secondaire; €, cambium. Fig. 5: Urtica dioeca. Fig. 6: Medicago lupulina. pr., écorce primaire; s, écorce secon- daire : : X, liege; 6, faisceau libérien frais; /!, faisceau liberien desséché. Fig. 7: Epilubium pubescens. pr., écorce primaire; s, écorce se- condaire ; db, liber; X, liege. Planche VI. Fig. 8: Helianthenum vulgare. e, épiderme; d, cellules de liege agées et indistinctes; pd, phelloderme. Fig. 9: Medicago lupulina. e, épiderme; K, liege commençant de se former ;. b, faisceau libérien. Fig. 10: Lythrum Sulicaria. pr., écorce primaire; s, écorce secon- daire; b, liber; X, liege. Fig. 11: Méme plante; le liége est complétement enveloppé. Fig. 12: Silene alpestris. €, épiderme; pr., écorce primaire; bs, gaine liberienne (Aussenscheide, Sanio); pd, phelloderme; s. ecorce secondaire. Fig. 13: Stellaria Holostea ; Vécorce primaire est déjà tres lacuneuse. Fig. 14: Même plante, à un état plus avancé; pr., écorce primaire; K, liege commençant de se former; s, écorce secondaire; c, cambium; ®, vaisseau; m, moelle. Fig. 15: Même plante, à un état encore plus avancé. Ky, liege; s, écorce secondaire; €, cambium. Fig. 16: Stellaria media; pr., anneau de cellules dû au développement singulier d’une des couches de cellules les plus profondes de l'écorce primaire; K, liege; s, écorce secondaire. 236 SUR LA FLORE DU GROUPE DE SAMSØ. PAR M. C. THOMSFN. Ce groupe d'îles se compose de Samsø et d’Endelave, et d’un grand nombre d’ilots. L'île de Samsø, qui mesure 31/2 milles de long sur 11/4 de large, est située à environ égale distance du Jutland, de la Sélande _et de la Fionie. Elle se compose de deux parties, le Nordland et le Sydland, cette dernière la plus grande, qui ne sont reliées entre elles que par une langue de terre étroite, plate et couverte de bruyees; Vile est du reste haute, accidentée, et sa plus grande altitude est du côté de l'Ouest. Un coup d’oeil rapide vous laisse déjà l'impression que Vile n’a pas une flore bien riche. Les plantes un peu rares ne s’y montrent qu’exceptionnellement en grand nombre; c’est ainsi que les routes de Besser à Østerby et à Alstrup sont, sur de grandes étendues, bor- dées de Melilotus officinalis et de Trifolium fragiferum. On y rencontre cependant une espèce qui n’a pas été trouvée ailleurs en Danemark, savoir le Batrachium salsuginosum Dumort., et une autre, l’Halimus portulacoides Wallz., qui n’a été trouvée que sur la côte occidentale du Slesvig. L'ile d’Endelave, qui a la forme d’une demi-lune, et mesure 11/2 mille de long sur !/4 de mille de large, est beaucoup plus voi- sine de la côte du Jutland, et est très fertile. La croît l’Ilex Aquifolium, qui n’a été trouvé sur aucune des autres îles ou îlots. Une comparaison entre la flore du groupe de Samsø et celles du Jutland, de la Fionie et de la Sélande, semble montrer que la première, à l’exception d’Endelave, qui appartient à la zone de l’Ilex, se rapproche le plus de la flore des îles, tandis que, sous certains rapports, elle est voisine de celle du Danemark méridional. On trouvera p.95 et 130 une liste complète des plantes re- cueillies dans ce groupe d’iles. 231 SUR UNE RELATION GÉNÉTIQUE ENTRE LA PUCCINIA MOLINIAE TUL. ET L’AECIDIUM ORCHIDEARUM DESM. PAR M. E. ROSTRUP. La Puccinia Moliniae a. pour la première fois, été trouvée aux environs de Paris, et décrite par Mr. Tulasne en 1854 (Ann. _ d. sc, nat. IV ser. II tom. 141 et Pl. 9, Fig. 9—11). Elle manque ainsi chez tous les anciens mycologues, et est en somme peu connue. En dehors de la France, elle est seulement indiquée dans quelques localités de la Silésie (J. Schrôter: Die Brand- und Rostpilze Schlesiens p. 18), et dans le »Hohes Venn«, dans la vallée du Rhin, où elle a été trouvée par M. Körnicke, et M. L. Fuckel (Symbolae mycol. Supp. I p. 8) pense qu’elle se trouve seulement sur les montagnes. Le 18 Août 1873, j'ai rencontré cette espèce, qui, sous plusieurs rapports. diffère beaucoup des autres Puccinies habitant les graminées, en grande abondance sur la Molinia coerulea Moench, dans quelques marécages, entre Glorup et Hesselager, en Fionie, où je Vai retrouvée cette année. A l'excellente description et au dessin si exact qu’en a donnés Mr. Tulasne, j’ajouterai seulement quelques particularités que présentaient mes exemplaires. L’une des principales, c’est que les amas de spores ne se trouvaient que sur la surface supérieure des feuilles (Mr. Tulasne dit qu’on les rencontre sur les deux faces), ce qui, parmi les nombreuses Puccinies que l’on connaît, n’a lieu que chez la Puccinia Ribis DC. Les amas, d’un pourpre foncé ou d’un noirbrun, étaient souvent si serrés, que toute la face supérieure de la feuille en était recouverte, et il y en avait quelques-uns épars sur la tige jusqu'aux pédoncules. Les téleutospores, plus uniformes que d'habitude, étaient d’épais ellipsoides de OMm-,044 de long sur O®%:,03 d'épaisseur, avec deux locules presque hémisphériques. Dans le nombre, il y en avait quelques-uns avec une seule locule. II ne semble pas du tout y avoir d’amas d’Urédo (stylospores ) chez cette Puccinie. Mais, éparpillés entre les téleutospores, j'ai trouvé quelques stylospores ellipsoïdes ou oviformes, d’un brun jaune, à parois épaisses, très grossiers et verruqueux-épineux, qui étaient longs de 0™™ ‚028 et épais de O®m:0924. _238 L’Aecidium Orchidearum Desm. (Cat. plant. omn. p. 26) est aussi peu connu. Mr. Desmazieres l’a trouvé en France, et Mr. Duby ,Botanicon Gallicum II p. 906) le mentionne comme apparais- sant sur plusieurs Orchidées. En Allemagne, il paraît être très rare, car il manque dans les listes riches d’ailleurs des Aecidies, non-seulement chez les anciens auteurs (Persoon, Link, Schlechtendal, Wallroth), mais aussi chez les auteurs plus récents (Rabenhorst, Fuckel, Schröter‘. Il n’est pas non plus mentionné, que je sache, comme existant dans les pays scandinaves. Il se trouve dans quel- ques collections (publiées par M. Desmazières, Klotsch et Westen- dorp), et M. le docteur G. Winter, de Leipzig, m'en a envoyé quelques exemplaires recueillis, en Juin 1870, sur un Orchis militaris, dans un jardin de Münich. Le 9 Juin 1862, j'ai trouvé ce joli Aecidium orangé disposé en amas circulaires sur la face inférieure des feuilles de l’Orchis majalis Rechb., sur les bords du ruisseau de Hesselager, en Fionie. J’ai en vain cherché cet Aecidium ailleurs ; mais, au mois de Juin de cette année, je Vai retrouvé çà et là en grande abondance dans un marais, le long du ruisseau de Hesselager, non-seulement sur l’Orchis majalis, mais aussi sur la Listera ovata R. Br., où on ne l'avait pas rencontré jusqu'alors. Il ne faut pas confondre cet Aecidium avec le Caeoma Orchidum Link, assez fré- quent chez nous sur l’Orchis majalis et maculata, ainsi que sur la Platanthera solstitialis Drej., et qui, de même que les Aecidies, est muni de Spermogonies. La Puccinia Moliniae appartenant incontestablement aux espèce hétéroiques, et précisément a celles dont les Aecidies étaient inconnues, et l’Aecidium Orchidearum, aux Aecidies dont la seconde génération n’avait pas encore été trouvée, et ne vivait sans doute pas sur les Orchidées, il était possible qu’ils fussent congénères, comme ils vivent sur des plantes de la même localité. J’avais d'autant plus de raison de chercher à m’en assurer, que je les avais trouvés tous deux dans le même marais, sans avoir réussi à découvrir ancun d’eux ailleurs; mais, dans le cours des expériences mentionnées ci-après, Mr. P. Nielsen m’envoya, entre autres cham- pignons parasites, des Aecidies et des Puccinies recueillies à Ørslev, près Skjelskor, les unes sur l’Orchis incarnata L., et les autres sur lu Molinia coerulea. La 5 Avril 1874, je semai les téleutospores de la Puccinia Mo- liniae recueillis dans l’automne de 1873, sur les feuilles de deux exemplaires de /’Orchis mascula L., dans un bois pres de Skaarup. A la fin de Mai, les feuilles ensemencées présentaient des taches jaunes, qui le 2 Juin avaient produit de nombreuses spermogonies, précurseurs des Aecidies développées au milieu de Juin. Sur aucun des autres exemplaires d’Orchis mascula disséminés dans le bois, il n’y avait de traces d’Aecidies, et je ne sache pas non plus qu'on ait jamais auparavant trouvé des Aecidies sur cette plante. Si le développement des Spermogonies a eu lieu si longtemps après l’en- + iu nid 239 semencement, cela s'explique par la circonstance que les téleuto- spores susmentionnés, dans les essais de germination faits chez moi, n’ont germé qu'au milieu de Mai, au moins ce printemps la. Dans une prairie voisine de ma demeure, à Skaarup, croît en abondance VOrchis majalis Rehb. Pendant beaucoup d’années, j’ai en vain cherché des Aecidies sur ces plantes. Le 2 Mai de cette année, je semai les téleutospores de la Puccinia Moliniae (après les avoir tenues dans l’eau pendant deux jours) sur les feuilles nouvellement écloses de quelques exemplaires. A la fin de Mai, des taches jaunes commencèrent à se montrer sur les feuilles ensemencées; dans les premiers jours de Juin parurent les Spermogonies, et, le 12 Juin, un grand nombre d’Aecidies s'étaient déjà développées, aussi bien sur les feuilles des exemplaires ensemencés que sur celles des Orchis majalis environnants, sur lesquels le vent avait sans doute porté des sporidies provenant des téleutospores en pleine germination. Des essais d’ensemencement, faits dans mon jardin sur des exemplaires cultivés de l’Orchis Morio L., n’ont donné aucun résultat, quelques agneaux en ayant mangé les feuilles. M’etant absenté à l’époque la plus favorable pour ce genre d'expériences, les essais d’ensemencement que j'avais commencés sur les feuilles de la Molinia coerulea avec des spores d’Aecidies, n’ont pas donné de résultats assez nets pour mériter d’être mentionnés ; mais les résultats que j’ai communiqués plus haut semblent déja établir d’une manière incontestable que l’Aecidium Orchidearum Desm. est la première génération de la Puceinia Moliniae Tul. 240 REGISTER OVER DE ANFORTE PLANTENAVNE. Abies pectinata 102. Acer Pseudoplatanus 119. 139. Achillea 22. — Millefolium 17. 18. 63. 92. 107. 135. 233. — — v.lanata 63. — Ptarmica 18. 63. 106. 135. 233. Acinos thymoides 109. 126. Actæa spicata 217. Adoxa moschatellina 114. Aecidium Asperifolii 13. — Berberidis 13. — Borraginearum 127. — Orchidearum 10—13. 237 —239. — Ranunculi acris 15. — Rhamni 13. — Tussilaginis 127. — Urtice 13. — zonale 13. Aegopodium Podagraria 70. 113. Aesculus Hippocastanum 119.139. Aethusa Cynapium 113. 137. Agaricus campestris 128. Agrimonia Eupatoria 121. 140. Agropyrum 94. — acutum 98. — caninum 49. 98. — junceum 98. — repens 49. 86. 131. 86. 92. 93. 98. Agrostemma Githago 118. 139. Agrostis alba 47. 96. 130. — — v. maritima 96. — alpina 47. — canina 47. 93. 96. 127. — — PP. mutica 47. — capillaris 47. — pumila 47. — rubra 47. — — Pf. mutica 47. — rupestris 47. — Spica venti 96. 130. 218. — stolonifera 47. — vulgaris 47. 96. 130. Ahnfeltia plicata 128. Aira alpina 47. — cæspitosa 48. 97. 130. — — var. pallida 48. — flexuosa 47. 93. 97. 130. — — f. montana 47. — uliginosa 93. 97. 126. Airopsis caryophyllea 97. 130. — præcox 48. 93. 97. 130. Ajuga pyramidalis 219. — reptans 109. Alchemilla alpina 79. — Aphanes 121. 140. — arvensis 79. — vulgaris 79. 121. 124. montana 79. Alisma Plantago 87. 93. 100. 132. — ranunculoides 87. 100. 129. 132. 241 Alisma ranunculoides 5 repens À 100. Allium Ascalonicum 101. 132. — Cepa 101. 132. — oleraceum 89. 92. 101. 132. — Porrum 101. 132. — Schoenoprasum 132. — Scorodoprasum 90. 101. 132. — ursinum 88. 94. 101. 132. Allosorus crispus 44. Alnus 228. — glutinosa 102. 133. Alopecurus fulvus 124. — geniculatus 46, 96. 130. — (Polypogon) Monspeliensis 46 — nigricans 217. — pratensis 46. 217. Alsine 30. — arctica 76. — biflora 76. — Giesekii 75. — hirta 75. — — y. Islandica 75. — — v. rubella 75. — rubella 75. —= stricta #46. — tenuifolia 217. — verna 75. Alyssum calycinum 87. 115. Ambrosia artemisiæfolia 222. Anagallis arvensis 68. 112. 137. Anchusa arvensis 110. 127. 136. — officinalis 90.110. 125. 136. Andromeda hypnoides 69. Anemone Hepatica 88. 92. 114. — nemorosa 114. Angelica silyestris 69. 124. Ankistrodesmus 149. 167. 174. Antennaria alpina 64. — dioeca 64. 93. 106. 135. Anthemis arvensis 107. 135. — Cotula 63. 107. — tinctoria 135. : Anthericum ramosum 38. Bot. tidsskr. 2r. IV. Journ, d. bot, 1874. Anthoxanthum odoratum 46. 96. 130. Anthriscus silvestris 91. 113. — vulgaris 113. 127. Anthyllis vulneraria 80. 141. — — f. ochroleuca 80. Apium graveolens 94. 113. Aquilegia vulgaris 91. 115. Arabis alpina 72..74. — hirsuta 90. 115. — petræa 73. — — v. hispida 73. — Thaliana 95. 115. 138. Aracium paludosum 124. Archangelica officinalis 69. Arctostaphylos alpina 69. — Uva ursi 69. 123. Arenaria 30. — ciliata 76. —— Norvegica 76. — serpyllifolia 76. 117. 139. Armeria maritima 62. 104. 134. — Siberica 63. — vulgaris 90. 92. 104. 124. 134. Arnica montana 217. Arnoseris pusilla 125. Artemisia campestris 106. — maritima 89. 90. 91. 92. 106. 135. — vulgaris 63. 86. 106. 135. Arthopyrenia grisea 82. Arthrodesmus convergens 202. 208. — Incus 150. — octocornis 182. 211. _ Arum maculatum 88. 100. 131. Arundo Epigeios 46. — varia 47. Asparagus officinalis 101. 132. Asperugo procumbens 109. 125. Asperula odorata 107. 135. Aspidium Lonchitis 43. Asplenium Filix femina 43. 96. 130. 150. 16 242 Asplenium fontanum 43. septentrionale 43. 217. Trichomanes 45. Aster Tripolium 89. 90. 91. 106. 129. 135. Astragalus Danicus 123. 125. glycyphyllos 125. 141. Atriplex 93. 94. — — Babingtonii 61. calotheca 61. 124. hastata 61. 103. 153. — y. prostrata 103. laciniata 61. litoralis 103. 133. — y. serrata 103. patula 61. 103. — v. prostata 103. Avena elatior 97. 130. — fatua 124. orientalis 226. pratensis 97. pubescens 97. sativa 97. 130. strigosa 97. Balloia ruderalis 109. 136. Bambusina Brebissonii 215. Bartsia alpina 67. Barbarea vulgaris 124. Batrachium confervoides 71. Beilis perennis 63. 92. 106. 135. Dronetii 71. hederaceum 72. heterophyllum 115. Petiveri var. minor. 115. salsuginosum 88. 127. 236. sceleratum 87. 114. 138. trichopyllum 91. 115. Berberis vulgaris 138. Berteroa incana 138. Beta maritima 89. 103. Betula 133. * — alba 59. alpestris 59. glutinosa 59. humilis 59. hybrida 59. PR PE ee Betula intermedia 59. — nana 59. — odorata 102. — — var. Friesii 59. — — var. parvifolia 59. Bidens cernua 124. — tripartita 106. 135. Bilimbia leucococcoides 82. Binatella mutica 202. — tricuspidata 203. Blechnum boreale 40. 44, 231. — Spicant 220. Blitum Bonus Henricus 103. 133. — glaucum 103. 124. — rubrum 103. 133. Blommetræ 128. 141. Borrago officinalis 110. Botrychium Lunaria 44. Bouchéa incrassata 3—5. 9, — ]ætevirens 4—5. — Pseudo-Geryao 4. Brachypodium gracile 90. 98. 191. — — /. majus 98. 4 — pinnatum 123. Brassica alpina 74. — campestris 116. 138. — Napus 116. 138. — nigra 116. 138. Briza media 48. 92. 97. 130. Bromus commutatus 217. — cristatus 49. — hordeaceus 49. 90. 98. — mollis 98. 131. — racemosus 98. — secalinus 98. Brunella vulgaris 66. 109. Bulliarda aquatica 70. Bupleurum tenuissimum 90. 113. Buxbaumia aphylla 217. Byg 128. . Byssus Flos aquæ 184. 185. Corr Orchidum 11. 238. Cakile maritima 74. 91. 92. 94. 116. 139. 243 Cakile maritima v. integrifolia | Carex atrata 52. 53. 74. — canescens 51. Calamagrostis arundinacea 46. — capillaris 53. — Epigeios 88. 92. 96. 130. — capillipes 52. — — v. glauca 96. — capitata 50. — lanceolata 124. — chordorrhiza 51. — stricta 46. | — cryptocarpa 51. Calendula officinalis 135. — Davalliana 217. Callitriche autumnalis 58. 221. — depauperata 53. — stagnalis 58. 102. 221. — digitata 217. — verna 58. — dioeca 50. 217. Calluna vulgaris 69. 112. 129. — distans 89. 99. 129. 131. 137. — disticha 99. Caltha pulustris 72. 115. — divulsa 99. Camelina foetida 116. — elongata 51. — macrocarpa 116. — elytroides 52. Campanula latifolia 107. — filipendula 51. — patula 69. — filiformis 217. — persicæfolia 25. 26. 89. — flava 53. 124. 91. 107. 234. — fuliginosa 53. — rapunculoides 107. — glareosa 51. — Rapunculus 221. — glauca 99. 127. 131. — rotundifolia 26. 65. 92. — globularis 53. 107. 135. 234. — hirta 51. 53: 99. 131: — — v. arctica 65. — — Pf. sublævis 99. — Trachelium 92. 107. 124. — Hornschuchiana 99. Cannabis sativa 102. 133. — hyperborea 52. Cantharellus cibarius 128. — incurva 51. Capsella Bursa pastoris 74. 92. — irrigua 52. 126) 138. — lagopina 51. Cardamine bellidiflora 73. — leporina 51. 99. 131. — hirsuta 73. — limosa 53. 220. — intermedia 73. — loliacea 51. — pratensis 73. 115. — microglochin 50. 51. — silvatica 73. — montana 217. Carduus acanthoides 64. 106. — muricata 51. 92, 99. 126. — Norvegica 51. — arvensis 64. — Oederi 93. 99. 131. —- crispus 106. 134. — ornithopoda 52. - — heterophyllus 64. — ovalis 51. © — lanceolatus 64. — paludosa 124. Carex 42. —- pallescens 52. 99. — acuta 51. 217. — panicea 53. 99. 131. — ampullacea 53. 124. — paniculata 99. — anguillata 52. — pauciflora 51. — arenaria 51. 88. 90. 99. — pedata 52. 127. 131. — pilulifera 53. 124. 16* 244 Carex præcox 99. — Pseudocyperus 53. 99. — pulicaris 50. — pulla 58. — rariflora 52. — remota 99. — rigida 52. — — f. pudica 52. — riparia 99. — rupestris 50. — saxatilis 52. — silvatica 99. — stellulata 51. — stenophylla 51. — stricta 99. 131. — turfosa 52. — vaginata 53. — Vahlii 52. — vesicaria 53. 99. — vulgaris 52. 89. 92. 99. — vulpina 51. 99. 131. — — f. nemorosa 99. Carlina vulgaris 106. 151. Carum arcticum 70. — Carvi 70. 113. 137. Castanea vulgaris 102. Catabrosa aquatica 48. 97. Centaurea Cyanus 64. 105. 134. — Jacea 90. 92. 105. 134. — — v. curculligera f. argy- rolepis 105. — Scabiosa 105. 134. Centunculus minimus 93. 112. 137. Cerastium 30. -— alpinum 76. — — y. glabratum 76. — — PB. lanatum 76. — arvense 77. 118. — glomeratum 76. — latifolium 77. — semidecandrum 118. 139. — trigynum 76. — viscosum 76. 118. — vulgatum 76. 92. 118. 139. — — Ô. alpinum 76. — — v. grandiflora 76. Cerastium vulgatum v. holoste- oides 76. | Ceratophyllum demersum 58. — oxyacanthum 102. Ceratozamia brevifrons 223. 224. — robusta 223. 224. Chaerophyllum temulum 113. 124. 137. Chamenerium hamalifolium 78. — angustifolium 78. Chara 41. — crinita 128. — hispida 128. Chelidonium majus 115. 125. — — y. laciniata 115. Chenopodina maritima 89. 91. 94. 103: 199:1183 Chenopodium album 61. 103. 135. — murale 103. 126. — urbicum 103. Chorda Filum 128. Christtorn 127. Chrysanthemum corymbosum 217, — Leucanthemum 107. — Parthenium 107. — segetum 107. Chrysosplenium alternifolium 124. Cichorium Intybus 86. 105. 134. Circæa lutetiana 27. 120. 140. 223. Cirsium acaule 92. 106. 135. B. caulescens 106. — arvense 106. 135. — lanceolatum 86. 92. 106. 134. — palustre 106. 135. Cladonia coccifera 128. — rangiferina 128. Clinopodium vulgare 109. Closterium 148. 158. 160. 161. 165. 166. — acerosum 169. — acuminatum 170. 171. — Acus 166. — acutum 173. 174. — angulatum 169. 245 Closterium angustatum 176. Archerianum 175. 214. arcuatum 170. 171. 172. attenuatum 158. 174. Braunianum 167. Brebissonii 179. Ceratium 174. Cornu 173. costatum 174. - Cylindrus 177. Cynthia 176. 214. Diane 170. 171. 172. 214. didymotocum 175. 185. 214. directum 175. 176. elegans 173. 175. Ehrenbergü 170. fasciculatum 174. gracile 172. granulatum 180. inæquale 167. intermedium 176. interruptum 167. juncidum 176. - Kiitzingii 175. ‘ Jamellosum 165. lanceolatum 169. Leibleinii 169. 170. 171. Lens 167. — y. intermedia 168. — y. major 167. 214. — v, minor 168. Libellula 167. lineatum 174. Lunula 161. 166. 167. 168. 169. 170. macilentum 176. margaritaceum 167. 177. moniliferum 168. 169, 170. Closterium Sceptrum 179. setaceum 175. spiraliferum 177. 214. striolatum 175. 214. — f. intermedia 176. — Ô. subjuncida 176. == A Una 176. 177. — «. vulgaris 176. subjuncidum 175. 176. tenue 173. truncatum 178. Ulna 1795 #76: Cochlearia Anglica 73. =~. Danica 19: LIENS) — — var integrifolia 116. +) offcmalis 734115, 116: j —- — y. arctica 73. Coeloglossum viride 56. Coleosporium Senecionis 13. Colpopelta viridis 193. Comarum palustre 79. 121. Conferva dissiliens 212. Conium maculatum 113. 137. Convallaria bifolia 56. | — majalis 124, 132. Monophyllum 56. multiflora 101. 132. Polygonatum 217. Convolvulus arvensis 17. 86. 92. 95. 110. 136. 233.234. sepium 17. 34. 110. 136. 233. Corallorrhiza innata 58. Cornicularia aculeata 128. Cornus Suecica 70. Coronilla vaginalis 217. Corydalis fabacea 88. 115. Corylus Avellana 102. 133. Corynephorus canescens 93. 97. LEE: -— form. Ehrenbergiana 170. — -— Kützingiana 170. 214. — — Mülleriana 170. — — Leibleiniana 170. parvulum 170. pronum 173. rostratum 172. Cosmarium 157. 158. 161. 162. 164. 189. 192. abruptum 198. amoenum 196. — f. major 196. angulosum 198. annulatum 196. antilopæum 210, 246 Cosmarium armatum 209. — Botrytis 193. — Brebissoni 194. — — x. genuinum 194. 215. — — — form. angustior 194. 215. — — — form.latior 194.215. — — f$. horridum 194. — Broomi 194. — Clepsydra 200. — connatum 201. — Corbula 194. — crassum 190. — crenatum 197. — Cucumis 199. — — y. elongatum 200. 215. — — §,incisum 200. 215. — — f. quadratum 199. 215. — — a. rotundatum 199. 215. — Cucurbita 201. — curtum 202. — De Baryi 154. 201. — elegans 191. — gemmatum 189. . — globosum 201. — granatum 198. 215. — — form. alata 199. 215. — Incus 204. — latum 194. — margaritiferum 193. — — form. lata 194. — — — parva 194, — Meneghinii 197. — — form. angulosa 198. — — —-} latiusepla; 197. — — — rotundata 198. 215. — — — vulgaris 197. — moniliferum 200. 215. — ornatum 194. — — f. depauperata 195, 215. — pachydermum 200. — Palangula 201. — pectinatum 189. — Phaseolus 200. — polymorphum 201. — protractum 193. — — intersepta 198. 215. Cosmarium 199. — punctulatum 195. — pygmeum 198. — pyramidatum 199. — — f. minor 199. — quadratum 199. — Quasillus 196. — — ß. form. quadrifera v. bicrenata 197. 215. — — — — r. polycrenata 196. 215. | — — — — v.tricrenata 197. 215. — retusum 195. — speciosum 195. — tetrachondrum 195. — tetraophthalmum 193. — tinetum 200. — tumidum 200. — turgidum 154. 201. — undulatum 197. — — v. minuta 197. — — y. tumida 197. 215. — Witrochii 206. : Cotyledon palustre 56. 57. Crambe maritima 91. 93. 94. 116. 138. Crategus monogyna 90. 121. — Oxyacantha 121. 129. 140. Crepis Nicæensis 217. — premorsa 64. 217. — setosa 87. 105. — tectorum 105. — virens 105. 134. Cuphea Zimapani 28. 33. 234. Cuscuta Epilinum 110. 136. — Europea 124. — Trifolii 110. 222. Cylindrocystis 160.161.162. 163. — diplosporum 164. Cynoglossum officinale 92. 109. Cynosurus cristatus 92. 97. Cyperus fuscus 221. Cystopteris fragilis 44. 221. Cystopus candidus 127. Cytisus Laburnum 122. 141. pseudopyramidatum 247 Dactylis glomerata 49. 86. 92. 97..150. | Daucus Carota 113. 137. Delesseria sanguinea 128. Delphinium Consolida 115. 125. Dentaria bulbifera 223. Desmidiacee 143-215. 224. 225. Desmidium 158. — aculeatum 207. -—- aptogonum 214. — — 2. Ehrenbergii 214. — bambusinum 213. — cylindricum 214. — Grevillei 156. — orbiculare 202. : — Swartzii 148. 150.158. 214. — vertebratum 211. Dianthus 30. — Arneria 90. 118. 127. — barbatus 118. — deltoides 118. 139. — prolifer 95. 118. Diapensia Lapponica 67. Diatoma Swartzii 214. Didymosporum Borreri 213. Digitalis purpurea 67, Digraphis arundinacea 96. 130. Dipsacus pilosus 218. — silvestris 105. Dissodon splachnoides 83. Distichium capillaceum 217. Docidium 163.166.167.177.178. — asperum 177. 180. — Baculum 179. — Ehrenbergii 179. — — £. punctata 179. — minutum 154.162.179.214. — Trabecula 178. — truncatum 167. 178. Draba alpina 74. — corymbosa 74. — hirta 73. — mehana 73. — — v. contorta 73. — muralis 73. — .nivalis 73. Draba rupestris 73. ‘ — verna!73: LS. Drosera intermedia 219. 220. — longifolia 75. 220. : — rotundifolia 75. 117. 138. 220. Dryas octopetala 79. Dysphinctium annulatum 196. — Regelianum 202. — striolatum 163. Echinella acuta 158. 173. — oblonga 190. — radiosa 198. 181. 182. 183. 184. 185. 188. — rotata 186. Echium ‘vulgare 67. 110. Eleocharis acicularis 49. — palustris 49. 98. 131. — uniglumis 49. 98. 131. Elymus arenarius 49. 94. 98. 127. Empetrum nigrum 77. 93. 119. Endymion nutans 101. Enodium coeroleum 47. 93. 96. 130. Epichloe typhina 127. Epilobium alpinum 78. — alsinifolium 78. — angustissimum 78. — Dodonæi 78. — Fleischeri 78. — ‘frigidum 78. — hirsutum 120. 140. — Jatifolium 77. — montanum 77. 120. 140. — — v. collina 77. — palustre 78. 120. 140. — pubescens 26. 27. 34. 120. 140. 231. 232. — roseum 120. — rosmarinifolium 78. — tetragonum 78. Epipactis 58. -— latifolia 102. 132. — microphylla 88. 102. 132. — palustris 102. 248 Equisetum arvense 45. 95. 130. — — v. alpestris 45. — — v. riparia 45. — fluviatile 45. — hiemale 45. 217. — limosum 45. 95. — — var. fluviatilis 45. — palustre 45. 95. — — v. polystachya 221. — silvaticum 45. 95. — umbrosum 45. — variegatum 45. Eranthis hiemalis 115. Erechtites erecta 5-7. — hispidula 5-6. — Miilleri 5-7. 9. — quadridentata 5-7. — — var. glabrescens 5. Erica cinerea 69. — Tetralix 69. 93. 112. 129. 137. Erigeron acris 106. 135. — alpinus 63. — uniflorus 63. Eriophorum alpinum 50. — angustifolium 50. 93. 99. 131. — gracile 50. — latifolium 50. — polystachion 50. — Scheuchzeri 50. — triquetrum 50. — vaginatum 50. Erodium chærophyllum 3. — cicutarium 2. 92. 120. 140. — primulaceum 1-3. 8. — Salzmanni 1-3. Erucastrum Pollichii 217. Ervum hirsutum 123. Eryngium maritimum 91. 93. 94. 113. Erysimum alpinum 73. Erythrea Centaurium 108. 136. — linarifolia 89. 108. 129.136. — — /. minor 108. — pulchella 87. 89. 90. 108. 136. Euastrum 157. 158. 182. 183: 1893. 0192. — affıne 190. — ansatum 156. 190. — apiculatum 188. — binale 192. — crassum 156. 190. — — v. appendiculata 190. — — y. scrobiculata 190. — Crux Melitensis 188. — depressum 202. 203. — Didelta 190. — divaricatum 192. — elegans 191. . bidentata 191. .“. Dadica: 192.255. . divaricata 192. . inermis 191. . lobulata 191. — — vy. rostrata 191. — elegantulum 191. — gemmatum 189. -— humerosum 190. — inerme 191. — lobulatum 191. — Nymannianum 192. — oblongum 156. 190. — pectinatum 189. — — form. depauperata 189. 215. — pinnatifidum 185. — polare 192. — pulchellum 191. — pygmeum 198. — sinuosum 190. — Sol 188. — truncatum 185. — venustum 192. — verrucosum 189. Euglena Acus 166. Euonymus Europæus 91. 94.119. 140. a Eupatorium cannabinum 106. Euphorbia 22. — exigua 87. 119 127. — Helioscopia 119. 140. - peploides 21: 33. 233. — — Vv | | 4 4 4 < 249 Euphorbia Peplus 119. 140. Euphrasia gracilis 93. 112. 137. — officinalis 67. 112. 137. — — y. arctica 67. — — y. pumila 112. — parviflora 67. 112. F agopyrum esculentum 104. 134. — Tataricum 104. 124. Fagus silvatica 102. 133. Falcaria Rivini 113. 126. Fegatella conica 217. Festuca arenaria 49. 97, 126. — duriuscula 49. 97. — elatior 49. — gigantia 98. 131. — Jittorea 49. 97. 131. — ovina. 97.2130; — — var. vivipara 49. — pratensis 86. 97. 131. — rubra 49: 89. 90::97. 131. Ficaria ranunculoides 114. Filago apiculata 106. — arvensis 106. 135. — Germanica 106. 135. — minima 106. 135. Fragaria collina 79. 90. 121. — vesca 79. 92. 121. 141. Fraxinus excelsior 108. 136. Frustulia lubrica 180. Fucus serratus 128. — vesiculosus 128. Fumaria offieinalis 115. Furcellaria fastigrata 128. Gagea lutea 101. — stenopetala 101. Galanthus nivalis 101. 132. Galeopsis lifida 109. 136. — Ladanum 66. 124. — Tetrahit 66. 109. 124. — versicolor 109. 124. Galinsoga parviflora 221. Galium 231. — Aparine 65. 108. 135. — — y. confertum 108. — — fp. tenerum 108. Galium boreale 65. 107. 135. — elongatum 108. — Mollugo 33. 65. 86. 92. 107. 1254 433; — — y. umbrosum 135. — palustre 32. 65. 108. — pusillum 65. =) gaxatile. 33.65.13. — silvestre 65. 217. — trifidum 65. — uliginosum 33. 65. 108. — verum 86. 92. 107. 135. — — £. effusum 108. Gentiana Amarella 66. 108. — aurea 66. — campestris 66. 92. 108. — detonsa 65. — involucrata 66. — nivalis 66. — Pneumonanthe 66. — tenella 66. — verna 66. Geranium columbinum 120. — dissectum 120. — molle 120. 140. — montanum 77. — phæum 77. 119. — pratense 77. 119. — Robertianum 92. 93. 94. 120. 140. — — . rubricaule 120, — rotundifolium 120. 140. — sanguineum 92.95.119.126. — silvaticum 77. Geum rivale 79. 121. —tibanum 19%; 141 Glaux maritima 68. 90. 92, 112. $29... 13%. Glechoma hederaceum 109. Glyceria conferta 48. — distans 97. 130. — fluitans 48. 90. 93. 97. 130. — — y. triticea 97. -- maritima 48. 90. 97. 129. 130. — — @. anomala 97. 130. — plicata 97. 250 | Glyceria plicata v. triticea 97. Gnaphalium arenarium 90. 95. 106. 124. fuscatum 64. Norvegicum 64. silvaticum 64. 106. 135. supinum 64. uliginosum 63. 106. 135. Gonatozygon 180. — Brebissonii 180. Goodyera repens 220. Gymnosporangium clavariæforme 13, — conicum 13. — fuscum 13. Gymnozyga 213. — bambusina 213. — moniliformis 213. Gypsophila repens 30. — Habenaria albida 57. Halianthus peploides 75. 91. 93. 94. 117. 129. 139. Halidrys siliquosa 128. Halimus pedunculatus 91. 103. 129. 133. — portulacoides 89. 103. 127. 236. Haloscias Scoticum 70. Havre 128. Hedera Helix 70. 94. 114. 137. Helianthemum 22. — vulgare 22. 35. 217. 233. 235. Helosciadium inundatum 115. Heracleum Sphondylium 92. 113. 124. Herminium Monorchis 101. Herniaria glabra 117. Hesperis matronalis 116. Heterocarpella binalis 192. Hieracium 22. 42. alpinum . 65. Auricula 64. 105. 124. cæsium 65. cymosum 93. 105. a Hieracium floribundum 42. 64. murorum 65. 217. Pilosella 64. 92. 105. 134. prenanthoides 65. umbellatum 18. 93. 105. 134. 233. — «. Dunense 105. vulgatum 105. Hierochloa borealis 46. 217. Hippophaë rhamnoides 95. 104. 223. Hippuris vulgaris 78. 87. 88. 120. 140. — — y. fluitans 87. 120. — — v. maritima 78. Holcus lanatus 48. 97. 130. — mollis 97. 130. Hordeum distichon 98. 131. — murinum 98. — polystichon 98. 131. — Zeocriton 226. Hottonia palustris 112. Humulus Lupulus 102, 133. Hvede 128. Hyalotheca 212. — dissiliens 212. — — «. circularis 212. — — — form. punctata 213. — — Pf. triquetra 213. 215. — mucosa 213. Hydrocharis Morsus ranæ 124. Hydrocotyle vulgaris 57. 69. 90. 113.3929. 18% Hyoscyamus niger 111. 137. Hypericum perforatum 29. 92. 118. 413932835 — quadrangulum 29. 92. 118. — tetrapterum 28. 29. 119. 138; Hypochoeris glabra 105. — radieata 105. 134. Horfre 128. id lex Aquifolium 119, 140. 236. Imperatoria Ostruthium 70, Inula dysenterica 106. . — Helenium 135. 251 Inula pulicaria 106. — — salicina 106. 135. Iris Pseudacorus 101. 132. Isoötes echinospora 45. 219. — lacustris 46. Jasione montana 107. 135. Juglans regia 119. 140. Juncus 223. — alpinus 55. — arcticus 38. 55. — articulatus 55. — Balticus 38. 55. — biglumis 55. — bufonius 56. 87. 101. 132. — — y. fasciculata 87. 101. — bulbosus 56. — castaneus 55. — campressus 56. 101. 132. — conglomeratus 55. 93. 100. 132. — effusus 55.100. 132. — filiformis 55. 219. — Gerardi 56. 89. 101. 132. — glaucus 100. 217. — lamprocarpus 55. 90. 93. 100. 132. — nodulosus 55. — squarrosus 41. 56. 100. Vi — stygius 56. — supinus 55. 100. 129. 132. — — v. pygmæa 55. — trifidus 55. — triglumis 55. Juniperus communis 58. 132. — nana 58. Kartofler 128. 219. Knautia arvensis 105. 134. Kobresia scirpina 50. Koenigia Islandica 62. Ducs muralis 105. — sativa 105. Lamium album 66. 87. 127. 137. Lamium amplexicaule 66. 109. — incisum 109. — purpureum 66. 109. 136. Laminaria digitata 128. — saccharina 128. Lampsana communis 105. 134. Lappa major 105. 134. — — y. subtomentosa 105, — minor 105. 134. — tomentosa 124. Larix Europæa 102. Laserpitium latifolium 217. Lastrea cristata 217. — Filix mas 43. 96. 130. — spinulosa 96. 130. — — v. dilatata 44. 96. — Thelypteris 44. Lathræa squamaria 112. Lathyrus maritimus 80. — pratensis 80. 92. 123. 140. — silvestris 123. Ledum palustre 69. Lecidia bacillifera 82. — subfuscula 82. Lemna gibba 100. — minor 100. — trisulca 100. Lepigonum leiosperinum 89. 90. — marinum 89. 90. — neglectum 126. Leontodon autumnalis 64. 89. 105. 134. — — v. Taraxaci 64. — hispidus 105. Leonurus Cardiaca 87. 109. 136. Lepidium campestre 74. 116. — ruderale 116. — sativum 116. Lepigonum leiospermum 117.129. 139. — marinum 117. 129. 139. — neglectum 117. — rubrum 117. 139. Leptogium lacerum 217. Lepturus filiformis 98. 129. 131. Libanotis montana 89. 90. 113. 126. | 252 Ligustrum vulgare 108. Limosella aquatica 67. 111. Linaria Cymbalaria 111. — Elatine 87. 111. 127. — vulgaris 86. 111. 137. Linnza borealis 220. Linum catharticum 77. 120. 140. — — É. condensatum 120. — usitatissimum 120. 140. Listera cordata 58. — ovata 11. 57. 58. 102. 238. Lithospermum arvense 110. 125. 127. — officinale 110. 125. Littorella lacustris 62. 219. 221. Lobelia Dortmanna 219. Loiseleuria procumbens 69. Lolium Linicola 98. 128. 131. — multiflorum 98. — perenne 86. 98. 131. — temulentum 98. Lonicera Periclymenum 91. 108. 136. ” — Xylosteum 217. Lotus corniculatus 80. 92, 122. 141. 217. — -— PB. villosus 217. — tenuis 122. — uliginosus 122. Lunaria biennis 221. Lunulina monilifera 170. Luzula albida /. rubella 217. — arcuata 56. — campestris 56. 101. confusa 56. multiflora 56. 101. 132. pilosa 56. 124, spicata 56. Lychnis 30. — Flos cuculi 77. — Viscaria 77. 118. Lycium vulgare 87. 91. 110. 137. Lycopodium alpinum 45. — annotinum 44. 220. — PE alpestre 44. clavatum 44. complanatum 45. — — sg Lycopodium Selago 44. 220. 2 Lycopus Europæus 88. 108. 136. Lysimachia Nummularia 68. 112. — thyrsiflora 221. — vulgaris 112. 137. Lythrum Salicaria 27. 28. 35. 87. 120. 140. 231. 235. Majanthemum bifolium 57. 101. Malachium aquaticum 124. Malva 22. — borealis 118. moschata 91. 118. silvestris 116. 159,729 vulgaris 118. 139, Marrubium vulgare 109. Alcea 22. 91. 93. 118. 233. 21. 22. 91. 92. Matricaria Chamomilla 107. 135. — inodora 63. 107. 135. — — v. borealis 63. — — v. salina 107. 135. — maritima 63. Medicago falcata 122. 218. — lupulina 24. 25. 33. 34. 35. 80. 122. 141. 235. 234. 235. ee B. Willdenowiana 122. — minima 89. 95. 122. 120 — sativa 122. Melampyrum arvense 111. Fr: — pratense 111. — silvaticum 220. Melandrium vespertinum 118. 139. Meldrøjer 128. Melica coerulea 47. — uniflora 96. 130. — nutans 217. Melilotus alba 122. 218. — arvensis 87. 122. — officinalis 87. 122. 218. 236. Mentha aquatica 93. 100. 136. — arvensis 109. 136. — viridis 109. Menyanthes 136. Mercurialis perennis 94. 119. trifoliata 66. 108. 253 Mesotænium 160. 161. 162. 163. — Braunii 156. — violascens 156. 163. Micrasterias 181. 182. 183. 184. 185. 189. 192. — angulosa 186. — apiculata 188. 215. — crenata 185. — Crux Melitensis 158. 188. — denticulata 186. 187. 215. Thomasiana 187. — — form. — didymacantha 154. — fimbriata 187. — furcata 181. 182. 184. — heptactis 184. 186. — Jenneri 186. — octocornis 182. — oscitans 185. — — pinnatifida 185. — papillifera 188. — radiosa 188. —: rotata.i1522 +66: — Sol 188. — tetracera 208. — Thomasiana 186. == truncata £52) 185.215. Milium effusum 47. 96. Moehringia trinervia 117. 124. Molinia coerulea 10. 12. 13. ” 237—239. Monas 166. Monotropa Hypopitys 74. Montia fontana 75. = amneni¢€5., 17: — rivularis 75. Morus nigra 102. 133. Myosotis arvensis 67. 110. 136. — eollina(672) 110. — lingulata 87. 93. 110. 136. — palustris 67. 110. 136. — stricta 67. 110. — versicolor 67. 110. Myosurus minimus 95. 114. Myrica Gale 220. Myriophyllum alterniflorum 78. — spicatum 78. 87. 120. — verticillatum 78. 127. Nardus stricta 49. 88. 98. 128. 131. Nasturtium amphibium 115. — officinale 72. 88. 115. — palustre 72. 115. 124. — silvestre 217. Nepeta Cataria 136. 218. Neottia Nidus avis 58. 102. Nigritella nigra 58. Nuphar luteum 116. Nymphea alba 116. i Oaontella filiformis 212. Odontites rubra 112. 137. Oenanthe fistulosa 87. 90. 93. 113.137. — Phellandrium 87. 93. 113. Oenothera biennis 120. Ononis procurrens 122. 141. — — v. alba 122. — repens 86. 95. Onopordon Acanthium 87. 91. 106. 124. Onychonema 212. Ophioglossum vulgatum 44. 217. Ophrys Camtschatea 58. — corallorhiza 58. Orchis angustifolia v. cruenta 57. — cruenta 57. — incarnata 12. 101. 238. — latifolia 57. — maculata 11. 57. 101. 238. — majalis 11. 12. 101. 238-, 239. — mascula 12. 57. 101. 238. — militaris 11. 238, ~- Morio 13. 57. 101. 239. Sis rl vulgare 109. 124. Ornithogalum nutans 101. — umbellatum 101. Ornithopus perpusillus 125. Orobanche major 112. Orobus tuberosus 127. — vernus 217. Oxalis Acetosella 120, 140. Oxyria digyna 61. 254 Papaver Argemone 115. 138. — dubium 115. 138. — nudicaule 41. 72. .— radiatum 41. 2 “Bhoeas IE Paris quadrifolia 56. 101. 132. Parnassia palustris 74. 117. 8. tenuis 74. Pastinaca sativa 113. 137. Pediastrum 149. 181. 182. 183. 184. 185. — biradiatum 182. — quadratum 182. Pedicularis flammea 67. — palustris 67. 111. — silvatica 67. 111, 125. 217. Penium 154. 155. 156. 160. 166. 167. — annulatum 163. .-- Brebissonii 160. 162. 165. — Clever 165. — closterioides 160. 161. 167. 168. crassiusculum 161. 162. Cylindrus 160. 161. 162. didymocarpum 164. 185. diplosporum 164. Digitus 160. 162. 163. 165. nn $$ $$$ ——— LT 0 — interruptum 160. 161. 167. — Jenneri 160. 162: | — lamellosum- 160. 163. 165. — latiusculum 161. —- margaritaceum 160. 161. 163. — Navicula 160.161.167.168. oblongum 161. 163. 165, Pandurans 163. Ralfsii 161. 162. rufescens 163. Thwaitesii 163. truncatum 160. 162. » Pentasterias margaritacea 206. Peplis Portula 120. Peridermium Pini 13. polymorphum 161.164. 201. Petroselinum sativum 113. Peucedanum palustre 113. Peziza abietina 128. Phalaris Canariensis 96. Phaseolus compressus 123. 141. — multiflorus 123. — vulgarus 123. Philonotis fontana 83. Phleum alpinum 46. — arenarium 89. 90. 96. — pratense 46. 92. 96. 130. — — ÿ. nodosum 46. 96. Phragmites communis 47. 88. 96. 130. Phycastrum cristatum 208. — denticulatum 208. Picea excelsa 102. 132. : Picris hieracioides 90. 105. Pimpinella Saxifraga 92.113.137. Pinguicula alpina 68. — vulgaris 68. 93. 112. 137. Pinus montana 94. 102. — silvestris 94. 102. Pisum sativum 123. 141. Plantago alpina 62.. — borealis 62. - Coronopus 62. 90. 104. 134. — v. pygmæa 104. lanceolata 62. 86. 104. 134. major 62. 86. 104. 134. maritima 62.89.92.104.134. — media 62.92.104.125.134. Platanthera hyperborea 57. — Koenigii 57. — solstitialis 11. 238. Pleurogyne rotata 66. Pleurotæniopsis 162. Pleurotenium 178. — cosmarioides 178. — Trabecula 178. — turgidum 178. Poa alpina 48. — — y. vivipara 48. . annua 48. 97. 130. Balfourii 48. £ cæsia 49. - — £. aspera 49. “ tg ZZ 255 Poa compressa 49. 97. Potamogeton marinus 54. — fertilis 221. — mucronatus 54. . — flexuosa 48. — uatans 53. 100. 132. 219. — laxa 48. | — nigrescens 54. .— nemoralis 48. 97. . — nitens 54. — — ff. firmula 48. — obtusifolius 221. — pratensis 48. 97. 130. — pectinatus 44. 88. 100. 132. — serotina 48. — perfoliatus 54. — trivialis 48. 97. 130. — polygonifolius 220. Polemonium coeruleum 110. — pusillus 54. 100. Polychidium muscicolum 82. — rufescens 54. 100. Polygala vulgaris 77. 92. 119. | Potentilla anserina 79.121. 141. Polygonum 22. — argentea 79. 92. 121. 141. — amphibium 62. 95. 103. 133. — aurea 79. — aviculare 62. 86. 95. 104. — maculata 79. 134. — reptans 86. 121. 141. — Bistorta 61. — Tormentilla 79.95.121.141. — Convolvulus 62. 104. 134. — verna 79. — Hydropipur 104. 134. Preissia commutata 128. — lapathifolium 62. 95. 103. | Primula cortusoides 2. 133. — elatior 68. — Persicaria 22. 62. 95. 104. — farinosa 68. 133. 230. — grandiflora 88. 112. — Raji 218. — Hornemanni 68. — viviparum 61. 62. — officinalis 91. 92. 95. 112. Polypodium alpestre 43. — Scotica 68. — arvonicum 44. — stricta 68. — Dryopteris 43. — variabilis 88. 112. — Phegopteris 43. Prunus spinosa 122.128.129.141. — rheticum 43. Psamma arenaria 46. 93. 96.128. — vulgare 43. 96. Pterigynandrum filiforme 83. Polyporus igniarius 128. Pteris aquilina 90. 96. 129. 130. Polystigma rubrum 128. Puccinia Carisis 13. Populus canescens 103. — coronata 13. — monilifera 87. 103. 139. — graminis 13. — Ontariensis 103. — Molinie 10-13. 237-239. — pyramidalis 133. — Ribis 10. 237. — tremula 103. 133. — straminis 15. Potamogeton acutifolius 221. — suaveolens 127. — compressus 54. Pulmonaria angustifolia 217. — crispus 54. 100. — officinalis 124. — curvifolius 54. | Pulsatilla vulgaris 114. — graminens 100. Pyrola media 74. — — «a. graminifolius 54. — minor 74. 116. — — Pf. heterophyllus 54. — rotundifolia 74. — lanceolatus 54. — secunda 74. — lucens 54. — umbellata 220. 256 Pyrola uniflora 74. Roestelia cornifera 13. ‘ Pyrus communis 121. — penicillata 13. . — domestica 78. Rosa canina 91. 121. 129. 140. | — Malus 121. — — v. dumetorum 121. Pæretræ 140. — coriifolia 121. 9 — Kamtschatica 80. i Quercus pedunculata 102. 135. ihe Hibernica 79. 223. — lucida 217. — sessiliflora 220. PR nr er 121. — pimpinellifolia 79. — — y. Islandica 80, P adiola millegrana 77. 93. 120. — rubiginosa 121. 140. — tomentosa 91. 121. | Ranuneulus acris 72.92.114.139. | Rubus cæsius 95, 121. 141. | — auricomus 114. — corylifolius 121. 141. i — bulbosus 114. 124. — discolor 121. 141. — Flammula 87. 90. 93. 114. — dumetorum 121. 129°. 139. — Ideus 121. 140. — glacialis 72. — plicatus 121. — hyperboreus 72. " — Radula 121. 129. 141. — Lapponicus 72. — saxatilis 79. — Lingua 114. — thyrsoideus 217. = ovale 78; | Rug 198. 219. — Philonotis 87. 114. 127. Rumex Acetosa 61. 104. 134. — polyanthemos 72. — Acetosella 61. 104. 134. — pygmæus 72. — acutus 87. 104. — repens 72. 114. 139. — Brownii 8. —- reptans 72. 219. — Chinensis 8. så Raphanus Raphanistrum 73. 116. — chrystallinus 7-8. 9. 139. — conglomeratus 88. 104. 134. Raps 128. 221. Reseda luteola 116. — crispus 104. 134. Rhamnus catharticus 119. 139. — domesticus 61. — Frangula 119. 139. — Hydrolapathum 87. 104. Rhinanthus major 112. 137. — maritimus 87. 88. 93. 104. — minor 67. 112. — — var. 104. Rhodiola rosea 70. — maximus 218. : Rhododendron Lapponicum 69. — nemorosus 104. 134. Rhynchospora alba 220. — obtusifolius 104. — fusca 220. — thyrsoides 104. 126. Ribes Grossularia 114. 138. — Ucranicus 8. — nigrum 114. 138. 217. Ruppia spiralis 100. 4 — rubrum 114. 138. Rinodina Conradi 82. N'agina apetala 117. 127. 139. © Rivularia ricciæfornus 181. 184. — ciliata 139. ze Robinia 223. — nodosa 29. 30. 75. 117. J Roestelia cancellata 13. 139. 234. ‘ 257 Sagina procumbens 75. 117. 139. — — v. compacta 75. — saxatilis 75. — stricta 89.90. 91. 117.129. 189: 04 — subulata 75. Sagittaria sagittæfolia 218. 221. Salicornia herbacea 89. 91. 105. 129. 133. Salix alba 87. 103. 133. = arbuscula 60. — arctica 60. — arenaria 60. . — aurita 103. — caprea 60. 103. 133. — cinerea 60. 103. 133. — glabra 61. — glauca 60. — — y. alpina 60. — — v. ovalifolia 60. — herbacea 60. — — v. fruticosa 61. — lanata 59. — lanceolata 103. 133. — Lapponum 60. — Myrsinites 60. — myrtilloides 60. — nigricans 221. — ovata 60. — pentandra 59. — phylicifolia 60. — Pontederana 221. — purpurea 59. 87. 103. — Pyrenaica var. Norvegica 60. — repens 103. 133. — — y. argentea 60. — reticulata 60. — sarmentacea 61. 8. rotundifolia 61. — viminalis 103. 133. — viridis 103. 133. Salsola Kali 90. 93. 94. 103. 129. 133. Sambucus nigra 91. 108. 129. j 136. ”Samolus Valerandi 112. Sanguisorba officinalis 79. Bot. tidøskr. 2 r. IV, Journ, d. bot. 1874. Sanicula Europæa 113. Saponaria officinalis 91. 118.139. Sarothamnus scoparius 88. 122. Saxifraga aizoides 71. — Aizoon 70. — autumnalis 71. — bulbifera 71. — cæspitosa 71. v — — f. Groenlandica 71. sr. cernua 71. — Cotyledon 70. — decipiens 71. — granulata 92. 114. — Hirculus 71. — hypnoides 70. — granulata 71. 91. — nivalis 71. == — .ÿ} tenuis 7k. — oppositifolia 70. — palmata 71. — petræa 71. — punctata 71. — rivularis 71. — stellaris 71. — tridactylites 71. 114. Scabiosa alpina 63. — suaveolens 22. 23. 233. Scenedesmus 149. Schæreria cinereo-rufa 82. — lugubris 82. Schedonorus Benekeni 97. — erectus 217. — sterilis 97. — tectorum 97. 126. Scheuchzeria palustris 220. Scirpus cæspitosus 49. 98. — Caricis 99. 131. — compressus 50. — lacustris 50. 124. — maritimus 50. 88. 99. 131. — multicaulis 50. | — pauciflorus 49. 93. 98. 124. 131. — rufus 50. 89. 99.129. 131. — setaceus 50. 93. 98. 131. — Tabernæmontani 87. 88. 98. 12937138: 17 258 Scleranthus anuus 75. 117, 139. — perennis 117. Sclerockloa Borreri 48. — distans f. arenaria 48. Sclerotium Clavus 128. Scrophularia aquatica 221. — “nodosa 111748 Scutellaria altissima 221. — galericulata 109. Sedum acre 70. 92. 114. 138. — album 70. — Anglicum 70. — annuum 70. — maximum 91. 92. 114. — rupestre 70. — villosum 70. Sekale cereale 98. 151. Selaginella spinulosa 45. Selinum Carvifolia 113. Sempervivum tectorum 114. Senecio aquaticus 139. — Jacobæa 64. 107. 155. — silvaticus 64. 107. 135. — vulgaris 64. 92. 107. 135. Serratula arvensis 64. Sesleria coerulea 46. Setaria viridis 96. Sherardia arvensis 107. Sibbaldia procumbens 79. Silene acaulıs 77. — alpestris 29. 35. 231. 235. — Anglica 118. — dichtoma 87. 118. 126. — maritima 77. — nutans 92.95. 118. — rupestris 77. Silybum Marianum 134. Sinapis alba 116. — arvensis 73. 116. 138. — — £. hispida 116. Sisymbrium officinale 116. 138. — Sophia 116. 138. Sium angustifolium 124, — Jatifolium 87. 115. Solanum Duleamara 17. 110. 124. — humile 110. 126. — miniatum 110. 126. Solanum nigrum 17. 110. 137. — tuberosum 111. 137. Solidago Virga aurea 106. 124. Sonchus arvensis 105. 134. — — f. levipes 134. Sonchus asper 92. 105. 134. — oleraceus 105. 134. Sorbus aucuparia 78. 121. 140. — Fennica 221. — Seandica 221. Sparganium angustifolium 53. — hyperboreum 53. — minimum 53. — natans 53. — ramosum 87, 100. — simplix 99. 129. 131. Spergula arvensis 75. 117. 139. — maxima 117. 126. Spherastrum 182. Spherophoron coralloides 220. Spherozosma 157. 211. — excavatum 211. — filiforme 212. — pulchellum 212. — vertebratum 211. — Wallichii 211. — — form. incisa 212. Spiræa filipendula 121. 126. —- Ulmaria 79. 88. 122. 141. Spirotænia 154. 181. -— condensata 181. - — minuta 181. — parvula 181. — truncata 181. Spondylosium 157. 212. — pulchellum 212. 8. bambusinoides 212. Spongilla lacustris 174. Stachys arvensis 109. — palustris 109. 136. — silvatica 66. 109. 136. Stachytarpheta azureo-nigra 3-4. Statice rariflora 89. p> ar Danes, Le. Staurastrum 148. 150. 157. 182. 202. — aculeatum 207. s 259 Staurastrum aculeatum 5. contro- versum 207. alternans 206. apiculatum 203. Arachne 208. — y. tetracera 208. aristiferum 150. 204, armigerum 209. — asperum 206. — f. proboscideum 206. brachiatum 151. 208. Brasiliense 154. Brebissonii 206. 204. — y. Dickiei 204. controversum 207. convergens 199. 202. — a. armigera 203. — — form. inflata 203. — £. inermis 203. cristatum 208. 215. cuspidatum 203. — $. De Baryana 203. — a. Ralfsiana 203. cyrtocerum 206. dejectum 203. 204. — £. Dickiei 204. denticulatum 208. Dickiei 204. — dilatatum 206. — v. alternans 206. — — v. Witrochii 206. — forficulatum 209. furcatum 209. furcigerum 209. gracile 207. — v. bicornis 207. grande 194. hirsutum 205. Incus 204. 215. læve 208. longispinum 154. — margaritaceum 206. brevispinum 150. 156. 202. — — form. attenuata 203. — qa. connatum 204. 215. — y. intermedia 205. 215. Staurastrum monticulosum 209. — muricatum 205. muticum 202. — 8. brevispinnm 202. orbiculare 202. paradoxum 207. —- — b. tetracerum 208. polymorphum 206. 207. proboscideum 206. 207. pseudofurcigerum 209. pterosporum 155. 205. punctulatum 205. pungens 209. teliferum 205. tumidum 203. vestitum 207. Staurogenia quadrata 182. Stellaria 30. -- borealis 76. cerastoides 76. — crassifolia 76.117.217. 221. Edwarsii 76. graminea 32. 76. 118. 234. Holostea 30-32. 35. 92. 117.) 139), 234.::235. humifusa 76. — media 32. 33. 35. 76. 118. 139. 234.235. — palustris 87. 118. uliginosa 76. 124. Stenactis annua 221. Stenhammaria maritima 67. Sticta pulmonacea 221. Stratiotes aloides 221. Subularia aquatica 74. Succisa pratensis 63. 105. 134. Symphoria racemosa 136. Symphytum orientale 109. Syringa vulgaris 108. 136. Tanacetum vulgare 90. 91. 92. 106. 135. Taraxacum erythrospermum 105. — officinale 64. 104. 134. — — v. obliqua 64. — palustre 64. 105. 277 260 i Triodia decumbens 93. 97. 130. Teesdalia nudieaulis 74. Tetmemorus 148. 179. — Brebissoni 179: — ~~ vy minor 64.79: — granulatus 156. 180. 185. 215. — granulatus v. minor 180. 214. — levis 180. Thalictrum alpinum 71. — flayum 114. — minus 89. 95. 114. Thesium ebracteatum 217. Thlaspi arvense 116. 138. Thymus Chamedrys 109. 126. — Serpyllum 66. 109. 126. — -- vy. borealis 66. Tilia intermedia 118. 139. Tofieldia borealis 54. 55. — calyculata Wild. 55. Torilis Anthriscus 113. 137. Trachelius 166. Tragopogon minor 105. — pratensis 105. 134. Trapa natans 218. 219. Trientalis Europea 68. 83. Trifolium 22. — agrarium 122. — alpestre 217. — arvense 80. 92. 122. 141. — fragiferum 20. 21. 87. 92. 93. 122. 141. 233. 236. — hybridum 18. 19. 34. 122. 233. 235. — medium 18.92.93.122.141. — minus 122. 141. — pratense 80. 91. 92. 122. 141. — procumbens 92. 122. 141. — repens 19-21. 34. 80. 122. 141. 253..233. — — J phylanthum 122. — striatum 122. — — vy. stricta 122. Triglochin maritimum 54. 89. 100. 132. — palustre 54. 100. 132. — — v. elatior 97. Trisetum flavescens 217. — subspicatum 47. — turgidum 226. Triticum vulgare 98. 131. Trollius Europæus 127. Turritis glabra 24. 115. 233. Tussilago Farfara 63. 106. 135. Typha latifolia 87. 99. 131. Umus montana 88. 102. 133. — — y. tridens 102, Uromyces Dactylidis 13. = Juice: Ussinella margaritifera 193. Ustica dioeca 23. 34. 59. 133. 239..299. — urens 59. 133. Urnea meloxantha 83. Urtilago -hypodytes 127. — segetum 127. — sphærococca 127. — urceolorum 127. Utricularia vulgaris 112. 221. Vaccinium 124. — Myrtillus 69. — Oxycoccos 69. — uliginosum 69. — — v. pubescens 69. — Vitis Idea 69. Vahlodea atropurpurea 47. Valeriana 124. — officinalis 63. — sambucifolia 63. Valerianella Morisonii 104. 126, — olitoria 104. Verbascum nigrum 92. 111, ß. thyrsoideum 111. — thapsiforme 111. 125. — Thapsus 90. 91. 92. 111. 124. Veronica agrestis 111. — — f. calycida 111. — alpina 68. Lu 9 LS De à mn né i DEE And Do i ne rn Veronica Anagallis 68. 87. 111. 137. arvensis 111. 137. Beccabunga 68. 111. 124. Chamædrys 111. hederæfolia 111. hederacea 95. Marilandica 68. montana 88. 111. 137. officinalis 68. 93. 111. 137. opaca 111. polita 111. saxatilis 68. sespyllifolia 68. 111. scutellata 68. 111. spicata 68. 111. triphyllos 95. 111. verna 111. Vibrio 165. 166. — acerosus 169. — Acus 166. — Lunula 166. 168. — tripunctatus 166. Viburnum Opulus 108. 136. Vicia angustifolia 80. 123. 141. — 'Oracca 80. 92.123. 141. lathyroides 123. sativa 123. 141. sepium 80. 123. 141. tenuifolia 123. 126. Vikker 128. Vinca minor 136. Viola canina 75. 92. 117. — — v. montana 75. lirta 90.94. 127, mirabilis 217. odorata 117. 138. palustris 75. silvatica 75. 94. 117. 138. tricolor. 75. 93. 117. 138. 170. Bie Viscaria 30. — alpina 77. — purpurea 95. 118. Webern cruda 83. Weisia crispula 83. Woodsia Ilvensis 44. — — v. hyperborea 44. Xanthidium 208. 209. Xanthidium antilopæum £. trique- trum 211. armatum 154. 155. cristatum 210. — 6. var. antilopæa 210. — form. triquetra 211. a. var. polygona 210. — form. cristatoides 210. — form. geminospinosa 210. — — form. simplex 210. fasciculatum 150. 154. 210. 215. furcatum 209. hirsutum 205. octocorne 211. 215. — form. impar 211. — form. major 211. — form. minor 211. 209. | Lamia, furfuracea 223. Zannichellia 124. Zostera marina 41. 54. 100. 131. — — Pf. angustifolia 54. 100. — minor 131. Zygnema 148. Abletræ 140. Ærter 128. mé OR nears , OCR f vy nig he me i . r had be LA ras ; en, I wf { LR og le is = 5 u. M 1 2 É à MT de SPIR M Fr L 7 JLo) ef "3 = C UE f IVY 7 É 4 = . 4 fi Vy? ‘ * i feist : h + n É å å | 4 LL TR A PY 4 — - 3 - i ' LA à 7 di LES 4 * “ Å "dl fia 2 \ i LISTE TIRER + Lu ” U ati LEN ‘ui bts Z f > = à jr E | P. > L i * i 1 - N ‘, Er FALL. SELF E ” 7 d 1 4 . 7 | = } å i i N | r re 5 Sa Ê i 7 f an i 3 ur hl MRYG Wi se | i = C2 ¥ +] a ba i" == > # - La sure PT ii) te) pe i ARE i ~ | = J 8 if “u il lf tit _ — i sp L im - 3 * arr. = ME | i KE TAN” hae TER i + GOT j | ie ED N Pi { ” a ; > x Sv ZH ii Fra — — _ ' K = “ire 4 i B N de Tr mn sole dl en > i de = OVE Ha of A rSeRG! Ut | j HT * må ie Aid J es 2 z Wi wer: nn $ | 2 Toe 2 7 sa, | | ‚< : Ÿ à 4 ÆRE RES Ent - ” ne AI 5 f i, 1” DR i “1 bt} fi JET 4 ‘ ' ci Ends i i, à L'AIR i \ 7 3 i Folk | 7 i es Cu ‘ g : 2 Tr . i \ | . ; UR x er Er, TIO … x RA i | i Az > + bd dt Ss i) ets fl _ - + il a a * > à AVE à VW . . , 4 ~ L N BANK } ei mas 2 x i L ere | AT wT a å st 14135 + i 4 se i yf 1/7 a . è 4 CE { ÅSE ati aX | u kg am ( Re x | | H _ t Vw Pe t Jar \ Mt KER ds 15 Es au) få 14 ACER: FU FLEST NR: i M). i j | å wi ILE ee > EL : NE MT CN LT OR à E +» Ua pi i r å 2 ir - « 277 =, É 7 i ‘ tN 0 iy É “4 . u sf " Lace OEE wa Ke ea ‘as BEREITET BEE we ets rere A RO | Fortegnelse over Medlemmerne af den botaniske Forening i Kjøbenhavn, den 1ste Januar 1874. LPS SOs 1. Æresmedlemmer. Fries, Elias, Professor, Upsala. _ Rosenberg, Caroline, Frøken, Hofmansgave ved Odense. 2. Indenbys Medlemmer. Bartholin, Stud. mag., Rosenborggade 5. Bay, H. F. V., Docent, Gamle Kongevej 103. Beck, Karl, Kemiker, Jagtvejen 103, (eller Ostergade 3). Benzon, Alfred, Apotheker, Svaneapotheket, Østergade. Bergh, Rudolph, Overlege, Snaregade 10. Berthelsen, F. V. v. d. Aa, Stud. med., Toldbodgade 10, 4de Sal. Bremer, Undergartner, Botanisk Have. Collin, Jonas, Cand. mag., Dronningens Tvergade 19, Didrichsen, F., Docent, Sofievej 7, Vesterbro. Dybdahl, J. A., Docent ved Landbohøjskolen, Bülovsvej 36. Elberling, Carl, Cand. mag., Bibliotheksassistent, Slots- gade 6, 3die Sal. Engelhard, Stud. med., Store Fiolstrede 11. Feilberg, Carl, Stud. med., St. Kongensgade 59, 1. Sal. Fogh, Stud. med., Bersgade 42, 2den Sal. Friedrichsen, Th., Gartner, Bot. Have. Gram, Stud. med., Nørrevold 38, 2den Sal. Grønlund, Chr., Adjunkt, Aagade 32, Iste Sal. Haman, Cand. polyt. Vesterbrogade 34. Hansen, K. E., Gartner, Adr. Apotheker Benzon. Heiberg, Assessor pharm., Nørrebroes Apothek. Henrichsen, Stud. polyt., Lindevej 7. Jacobsen, J. P., Stud. mag., Studiestræde 18, 2den Sal. Jensen, N. B., Stud. mag., Pilestræde 45, 3die Sal. Jergensen, Alfred, Stud. mag., Toldbodgade 16, 3die Sal, Bagbygningen Kiærskou, Hjalmar, Cand. mag., Tordenskjoldsgade 11, 3die Sal. Koch, Valdemar, Arkitekt, Ravnsborg Tvergade 2. Lange, Joh., Professor, Thorvaldsensvej 5. Lassen, J., Cand. juris, Skindergade 3, 3die Sal. Lind, Stud. med., Vesterbrogade 115. © Lund, Samsøe, Stud. mag., Pilestræde 20. Müller, P.E., Dr. phil., Philosophgangen 109, 2den Sal. Moller-Holst, Redaktør, Frederiksberg Alle 15. Nyeland, Stephan, Assistent, Landbohejskolen. .” Petersen, C. T., Apotheker, Gammeltorvs Apothek. Petersen, O. G., Stud. mag., Pustervig 4, 3die Sal. Piper, A., Assessor pharm., Hjorte-Apotheket, Gothersg. Poulsen, C. M., Dr. phil., Kastanievej 5. Poulsen, H., Stud. theol., Niels Juels Gade 8, 3die Sal. Riise, Justitsraad, Frederiksberg Allé 2. Rothe, Tyge, Slotsgartner, Rosenborg. Riitzau, Exam. pharm., Gammeltorvs Apothek. Schjedte, J. C., Professor, Ladegaardsvejen 11. Schmidt, F. T., Professor, Bredgade 46. Schmidt, V., Akvariemester, Vesterbro 45. Schultz, A. C., Kommander, Læssogade 6. Seehusen, Cand. pharm., Svaneapotheket. Steenstrup, Japetus, Etatsraad, Professor, Nerregade 10. Stockfleth, V., Underlege, Triangelen 136, 1ste Sal. Thiele, Dr. phil., St. Hansgade 2, 1ste Sal. Trier, S. M., Assessor pharm., Rosenborggade 3. Tutein, L. A., Justitsraad, Ved Stranden 2. Vallo, Knud, Prosektor, Fredericiagade 12. Warming, Eug., Dr. phil., Læssagade 2, Iste Sal. Wiinstedt, Dr. med., Dronningens Tvergade 52, Iste Sal. 3. Udenbys Medlemmer. Baagee, J., Provisor, Silkeborg. Bergh, Overlerer, Thorshavn. Bergstedt, Lærer, Bodilsker paa Bornholm. *Blomberg, Pastor, As et Westermo, Sverige. Boysen, Apotheker, Stege. Borst, Lærer, Medolden pr. Skjerrebek i Slesvig. Breidahl, H., Exam. pharm., Frijsenborg Apothek pr. Mundelstrup Station, Aarhus. Christensen-Hygum, Lærer, Ugelbelle pr. Rende, Aarhus. Dalhoff, N., cand. theol., Broholm pr. Svendborg. Daniels, Stud. polyt., Holtegaard ved Maribo. Deichmann-Branth, Sognepresti Elling ved Frederikshavn. Ernstsen, Lærer, Rerby ved Kallundborg. Fabricius-Moller, Cand. phil., Ribe. Fausbøll, J., Præst, Thorsted ved Ringkjøbing. Feilberg, C., Præst, Præstkjær ved Skodborghus. Flindt, H., Landskabsgartner, Roskilde. Gad, Carl, Underlæge, St. Hans Hospital ved Roskilde, Hall, Exam. pharm., Søtorup Apothek, Bregentved, Haslev Station. Hallas, prakt. Læge, Svinninge ved Holbæk. Hallas, Kaptain, Svendborg. Hansen, C., Gartner, p. t. Kew i London. Heiberg, P., Dr. phil., Sendersegaard ved Ballerup. Hempel, P., Cand. pharm., Rudkjebing. Hjaltelin, Justitsraad, Reykiavik. Hjorth, A. L., Skoleinspektør, Rønne. Hoff, Adjunkt, Rønne. Hoffmeyer, Apotheker, Grenaa. Hofman (Bang), Etatsraad, Hofmansgave" ved Odense. Herring, A. F., praktiserende Læge, Stege: Jacobsen, A. V. H., Cand. pharm., Aalborg. Jensen, Thomas, Seminarielærer, Ranum ved Løgstør. Jensen-Tusch, Oberst, Renne. Jensen, G., Apotheker, Kirke-Hvalse ved Roskilde. Jeppesen, Lærer, Sterredegaard ved Skjelsker. Jersild, Dr. med., Højer i Slesvig. Jonsen, Lærer, Egeløv paa Falster. Koch, J., Adjunkt, Randers. Koch, H. P. G., Provst, Riserup paa Falster. Kofoed-Hansen, Provst, Flintinge paa Lolland. Krogh-Jensen, Lærer ved Realskolen i Thisted. Lange, M. T., Præst i Nyborg. Leth, Th., Lærer, Sahl, Bjerringbro Station ved Randers. Lotze, Apotheker, Odense. "Lund, Axel, Dr., Westervik, Sverige. "Lundstrøm, Axel N., Stud. Norrl., Upsala. Luplau, Lærer, Svendborg. Matthiesen, C., Lærer, Gundsømagle ved Roskilde. Matthiesen, H. J., Physikus, Distriktslæge i Kjøge. Moltke, E. G., Kammerh., Greve, til Nørager pr. Slagelse. Mortensen, Hans, Seminarielærer, Jonstrup ved Ballerup. Morville, G., Overretsprokurator, Viborg. Mørch, A., Justitsraad, Byskriver, Svendborg. Mørch, J., Landinspektør, Hobro. Nielsen, P., Lærer, Ørslev ved Skjelskør. Nielsen, J. V., Gartner, Lyksgaard ved Kolding. Overgaard, Lærer, Gjettrup ved Thisted. Pedersen, C., Gartuer, Stokkerup pr. Taarbæk. Pedersen, R., Cand. med., p. t. Udlandet. Petersen, E. A., Cand. pharm., Brørup Apothek ved Kolding. Petersen, N. E., Lærer i Søllerød ved Holte. Petersen, N. V. B., Cand. pharm., Løgstør Apothek. Petersen, P., Lærer, Holchasminde ved Løgstør. Petersen, Severin, Lærer, Ryslinge Højskole ved Aarslev. Poulsen, J. C., Lærer, Odense. Reimers, D., Apotheker, Aabenraa. Rostrup, E., Seminarielærer, Skaarup ved Svendborg. Rudmose, Lærer, Ferslev ved Roskilde. Rudmose, A., Frøken, Ferslev ved Roskilde. *Scheutz, Lector, Vexiø, Sverige. Schjøtz, Cand. pharm., Brygger, Odense. Schütz, C., Cand. theol., Helsingør. Skousboe, Slotsgartner, Sorgenfri ved Lyngby. Smith, O., Fuldmægtig, Lerchenborg ved Kallundborg. *Stonius, Garter, Bot. Have. Petersborg. Thomsen, Adjunkt, Roskilde. Vilandt, H., Læge i Ribe. Viborg lærde Skole (Rektor Lefolii). Zahrtmann, Cand. pharm., Hornslet Apothek ved Aarhus. 4. Udenlandske Medlemmer. Andersson, N.J., Professor ved kgl. Vet. Akad., Stockholm. Areschoug, F. W. C., Akad. Adjunkt, Lund. Babington, C: C., Professor, Cambridge. Berggren, S., Dr. phil., Lund, (f. T. Ny-Zeeland). Blytt, A., Konservator ved Univ. bot. Museum, Christiania. Bommer, Directeur for den bot. Have, Bruxelles. Brown, Rob., of Campster, Presid. of the Roy. phys. soc., Edinburgh. Burle, E., botaniste, Gap (Hautes-Alpes), Frankrig. Caspary, Rob., Professor, Königsberg. 10. Christensen, R., bot. Gartner, Lund. 11. Crépin, F., Professor, Bruxelles. 12. Devos, A.. Skole-Direkteur, Namur. 13. Du Rieu de Maissonneuve, Direct.du jardin public, Bordeaux. 14. Fries, Th. M., Akad. Adjunkt, Upsala. 15. Genevier, Gaston, pharmacien, Nantes. 16. Janka, Victor v., Custos for den bot. Afdeling af Na- tionalmuseet i Pest, Ungarn. 17. Jønsson, Adjunkt, Dr. phil., Lund. 18. Leffler, J. A., Mag., Stafløsa, Ø. Gøthland. 19. Le Jolis, Aug., Dr., Cherbourg. 20. Letourneux, T., président du tribunal à Fontenay (Vendee), Frankrig. 21. Lindberg, S. O., Professor, Helsingfors. 22. Lindeberg, C. J., Lector, Göteborg. 23. Manfredonia, J., Chevalier, Napoli, Italien. 24. Masson, Rosine, Demoiselle, Lausanne, Schweitz. 25. Müller, Ferd., Baron, Dr., Directeur for den bot. Have i Melbourne. 26. Nordstedt, Otto, Dr., Lund. 27. Norman, J. M., Forstmester, Tromsø. 28. Nordvi, A. G., Kjøbmand, Mortensnes i Ostfinmarken. ~ 29. Nyman, C. F., Cand., Stockholm. | 30. Olsson, P., Dr., Lector, Ostersund. 31. Thielens, Arm., Dr., Tirlemont, Belgien. 32. Willkomm, M., Professor, Dorpat. NB. Saavel indenbys som udenbys Medlemmer bedes erindre, at det er nedvendigt at opgive forekommende Bopælsforandringer til Selskabets Besty- relse, Adr. Botan. Have, for at Plantelister, Cirkulærer m. m., der udsendes af Selskabet, kunne komme dem ihende. <0 o oso aI ay a) oy 4) 2] el DAD Ou G9 dO a ae sett i oe mm Louis Kleins Bogtrykkeri. . m at wee ms . orb ar we mie wre Layee Fi WAR, ern en, À 06 iced ined elie Are z HULL = midi à > : lu vof et a han we u one, ~ wi Fo Mm Tr SET ee TR un amend eee! en MX do wos ft j ‘ rm eae å E i qu 3 an et D pe, EEE u. . F ea Sate wet TE Sas RTE SNS + rss - TE Le … - SO a MECS Ag a Sn ee . = så i - té | | + m na ee! er en ve rs ~~. ur F in zu. NH LE Ry AT ne ee N EN Ne EN ee LT | an tte PEER ea EEE ii a, U Mar Ee SNM Fa ae Jane rn Es ET pd, LE TT TE. EN mary a a nn hy 4 ur atte, PR ene . ur "ØS ae i , ru CR LR ro Dur ch ee NZ CS eo err RE" Se i er a nn a Ne ni : CR FAC UN we ek ph u A owe ee ; . + ver © De ae : Se DE at ee Se Pa ee Rø Au = at in ee SR rene tains! any Sa seal a woes à tae ae en poe ES RE EEE Le SE en re abs ne ce EN TS ten Nee ni es En “seat | à Pere el TO nr en: ~ PE tr Te a) Le Tan. U gr er m, . PE et Sr NEN | tak dei: dur dis à D du ee RE ne ce a cen RE er an § Sn Re NE REN. SS SEE een RP" RE Lee CNET re va na pat mn ms Per . … r nn el "ze - Te Q . r ke À « > > . = we ri er “ soy 4 a x uns RE « x ra Wr arm, Oe en Se retenu “a9 EN CSSS RES TE Ce a « RER INS: té SR er en = a re ne Sha eames Manat ane eta Birk et Se ee I te SAGE nee WP oe ee Ts An ne NR — Ent u rn EP en A se ae! — > a ee + ‘ een re x Poe Lt # ae te ne te ee we ee, Le nen RL PR =." Ss~ Ne De - bd a et poeta ET ae he, Un fu - 4 mare mane abe ate CL fe ee EAN ta Aig Tag Te en DEN ~ és - = Cave = HAE dis wur SIGE I en mate Von Tue = = 7 rs pr SEIN ne DE Se SE rs Sn a mie" en > ve ETS at Les net | nenn + <> u ut 2 Ps > ER pe eo pe . Pro i a À . = Taie m te pu i . | | ss We oe FX SES LES Sy on pee DER eee Sos Ses So FÉES reser eee. TER TNT RER dm be SSS pie ep ween Sepsis teen soe PS eae ne Ae ner Ti AR Te EEE EEE er — Le Capen PS bd BY once ey SN Re Le au = SI =o yar J'AI SE au ters WN Sydney De ay ee te ze ele owt KOR . 3" = ee! rt Re ET an aaa o TX w mg APT um f 2" ee aaa «re mie sg RARE RS SE Prime me «x nd ‘ee Se. à mn x . a er - RSS ES OR TEEN LR Re ES SLR RE ET SRE ER er Se » ck de wi - ft te re" Sir SOL ør . mn me SST et, Ko de - > + = < Dan - m ~ Bu en > ot BE TE TEE, ns. “ane er RSR Eee CNE AT <=> > aed ~~ at 7 po? sar ww. RAT et nt nen Se - RTE eS TR Des ote er Cri ars ne ee ages CCE RDA ee va sen RT = Sone riet Do RTS © SES u if øde =" PS PP a D SR Neuen FRE ss DN EN VESA se NEA NE eee ee Phased ut ee Se ie oy err Revs nn AT * “etn” III a : = wit rer a vx . Ps se PARA à PR er dre Wa re RE eee LE pe a ne Sø EE be enr ere yee TL nt ver nr ne: * NL ose OA LIN nt LES LC 0 37, pa re, et ar ee ec et, EAST Cars HT re ut or ee EN Pa ee as pepe tals ann N ES se Py su CR ne Ve en PC SE RS | LT se ie i: à Ca | — 7 æn ee] er Ba en = pen Cuers en « eS i t : RCE A Er RSS SRE TES SES ee = a CR ee aes A er SSSR md 7 COL CEA I ET ~ ‘ero. =? u mete tet Te a, EA a. erent She Fee ee “SS RS er Fag oy SE See ee ee ee ne en en er ln es ae en ras SNEEN AS rn we. we PRES Sne" Sige ERDE er rein ee isn el Bær nn ware Le ne =~" Sure I ~ nr ed OE DIN QT rk es De Led pe —n ee re JT ee myg = ng RT PS Te CT = rares. Eee, ae a". N nN A een nt rm L'un ed un en >See mn we ~~ not AS Sy = ee at Mtn d wr Mee wre a Sn ge in ~~ ow “<= Re Se va sx ats o> een PET En VA mt ET In Di ee a at dre ee oe. PER == PhP hoes Dunes Ae Rw ee Sheree se Ce PT rn PT ee Te a = we Cx mers ee ‘fee u ee were ei war < > ws « = nn y ELITE u EL Wee es dg re: See ~~ nya I tal Sa A Ts Poin ial ie A | Marne eee - age Co e a — vær nn - x Øg à i ... x FT dur PERS ne N al Q IE = pea OI STS SEE een Zen Se An SEERNE “st | a use ELITE DES A Prahl un. er SS u Naw ee eee Se © Wu — 3 ._ ys ns ER i Cros, ee i — 7 PRES a > TR oe REL Sa EE ER er SEERE: See SS en NE ENTER N/A -— - > re IE væ "dan > SC > tn dre. — 35e ” [mt mad SE EE he 2 CZ LAS Ses Cas ‘ run CCR “ees vee ae --. mr] N > Le ap man, ur “ er er Pers Pon al Sy VE Roe DC Pre Tps en oS Cr e N ge eee Se oe ao mm a rer wre Le RE “ee ESR SON ae oes RO ane ee RER RS Ce EEE NET ee RSR ; ES ane Ve A ee PER Anand ER er » _ RE ge ve =, Ver — Paie Lis un en © Ey u A 2 poet ” te es + - lng a oo oO = . RA. + sy» = NE Ri) NES er oe ae > POA ses Pe N ee << À. Er Ne ee Sr Bd a ee, pnd ge gi Fg yO RS Se oe Et ss RP Zi Sdr anne arne ARS Ne er mee PRE PIE = Ne . N 2 RE DS VO ee er ne ret Ara en m mt. BR TEE A == En ee” u “= ee” A. eg ee un ae. Re take EN Ee = “ Tue, Te ys “1 a 4 ~ N - : + . - = fe >, write Ve ne — ; sy ges Lee Se eS vw or = à ne 2 « 5 fin - RE gx hd ane My i Køn . i A = .. urn - > tree Se — = . am me LT Ar PIS = aw at” Do" nn Lt un “ in en ee eine ap ET à A i EBENE u ’ ee re - ar er ha ee rn eh EEE ENTE RSA — - m Tu em - SES RDS had u > an en u RT SEE + Mad ss ha Va ae . 7 . 397 { > Fa id Va d re nt aa Le ra SS tuer cas ler M a > > ee, dm = » D er pee need = FR gén un a, pea ee en og