CRUSTACER I 
MALACOSTRAA 


KVÆLE TEFETETETETET TI 


MEINERT 


4, 1 DBRÅARY 


ÅR å 


Hay Ai NÅ 
ON Mu 


aner 


É afa 
AK kv 


1) 
Si 
Mur 


FO 


bp 


AF 
hes 


vi ad 


je" 
FR: MEINERT. 
MED 2 KOBBERTAVLER. 


SÆRTRYK AF: 


DET VIDENSKABELIGE UDBYTTE AF KANONBAADEN »HAUCH«S TOGTER ETC. 


Ses INVERTEBRATE 
X ZOOLOGY 
Crustace: 
KJØBEHAVN. 
I. COHENS BOGTRYKKERI. E É B R Å R Y 
414 ERydied 6 CTA 


SMITHSONIAN INSTITUTION 
WASHINGTON 25, D.C. 


Crustacea malacostraca. 
k ; Af 
z valhelem sål 


ar 
Fr? Meinert. 


sk af: ,Det videnskabelige Udbytte af Kanonbaaden ,Hauch"s Togtert etc.) 'y 


MAR 11 1957 )) 
SLUIBRARUZ 


. MS] 
Mor. 


læ: 


149 


Er at jeg i Aarene 1877 og 80 havde udgivet en Fortegnelse over de i Danmark 
forefundne Crustaceer, henvendte Dr. C. G. Joh. Petersen sig til mig, om jeg ogsaa vilde bestemme de 
af ham paa ,Hauch"s Togter indsamlede amphipode og isopode Crustaceer, idet det var hans 

. Agt selv at bearbejde Gumaceer, Mysider og Decapoder, og først da det viste sig, at hans Tid 
ikke tillod ham at fuldføre den langt fremskredne Bestemmelse af de tre sidst nævnte Afdelinger, 
overtog jeg ogsaa disse, omend med nogen Nølen, da ogsaa min Tid er og var meget optaget. 

Det blev ansét for rigtigt at gaa ud fra mine gamle Fortegnelser, hvis meste Indhold 
og hele Plan skyldtes Georg Winthers flittige Undersøgelser i vore Forvande, og det saa meget 
mere som ogsaa ,Hauch"s Togter i visse Maader kunne betragtes som en Fortsættelse og 
Afslutning af de af Winther paabegyndte Undersøgelser. Som Følge heraf er der her forsøgt 
at give et Billede af Udbredelsen og Forekomsten af alle de hidtil i vore Farvande fundne 
Crustaceer, hvad enten de ere fundne paa ,Hauch"'s Togter eller ikke; og det kan her strax 
siges, at de Arter ere ikke mange, som ikke ere fundne af ,Hauch", især naar de fraregnes, 
som.ikke høre hjemme eller kunne ventes at findes i Kattegats dybere, mere aabne, saltholdige 
Vande; derimod er Antallet af nye tilkomne Arter ikke ringe, og af disse Arter ere atter 
adskillige ikke blot nye for Faunaen men ogsaa for Videnskaben; dog kan en Udsigt over 
denne vor Faunas Tilvæxt bedst gives til Slutning ved Enden af denne Fortegnelse. Her skal 
blot bemærkes, at de nye tilkomne Arter ere betegnede med et eller to (") Kryds ved deres 
Løbenummer, idet et Kryds betegner dem som nye for Faunaen, to Kryds tillige som nye for 
Videnskaben; derimod ere de af ,Hauch" ikke fundne Arter betegnede ved et (”) Nulmærke 
ved Løbenummeret. 

Da det maa forudsættes, at de, som ville studere vore Krebsdyrs Udbredelse, have 
mine tidligere Lister for sig, er det ansét for tilstrækkeligt her at optage disses Hovedindhold, 
ligesom det ikke er fundet fornødent at give nogen Synonymiliste ved de tidligere kjendte Arter, 
men en simpel Henvisning til de to nævnte Lister er ansét for nok. For Kortheds Skyld er 
saavel Hovedlisten, Crustacea Isopoda, Amphipoda et Decapoda Daniæ: Fortegnelse over Dan- 
marks isopode, amphipode og decapode Krebsdyr, Nat. Tidsskr. 3. R. 11. B. p. 57—248 (1877), 
som Bilisten, Crustacea Isopoda etc. Første Tillæg, Nat. Tidsskr. 3. R. 12. B. p. 465—512, 
(1880), betegnet ved ,, Meinert, Crust. Dan.£, og de tilføjede Paginas højere eller lavere Nummer 
er ansét for tilstrækkelig til at vise, om det er Hovedlisten eller Bilisten, der henvises til. 


150 


Af Hensyn til den hele maritime Character af ,Hauch"s Togter ere alle Land- og 
Ferskvandskrebsdyr udeladte i denne Liste, hvilket iøvrigt er uden Betydning for den øjeblikke- 
lige Statistik over vor Krebsdyrfauna, da Undersøgelserne over disse Krebsdyr hos os omtrent 
have været standsede, efter at min Biliste udkom. Jeg har heller ikke taget de snyltende 
Isopoder, Bopyriderne, med, dels fordi det vilde tage mig altfor lang Tid, hvis jeg nu skulde 
gaa alle Værtdyrene efter, dels fordi det har vist sig, at Snyltelivet af Krebsdyr og paa Krebs- 
dyr er saa udbredt, at der her trænges til en hel ny Fremstilling, som det dog forhaabenligt 
ikke vil vare altfor længe, inden den kan blive udført ogsaa for vore hjemlige Krebsdyrs Ved- 
kommende; ved ,Hauch"s Togter er der indsamlet et betydeligt Materiale hertil. 

Til Slutning skal jeg kun bemærke, at jeg i min Fortegnelse her stadig har brugt 
den mere almindelige og kortere Betegnelse ,Sundet" for ,Øresund", medens jeg i mine tidligere 
Lister som oftest har brugt det sidstnævnte Udtryk. 


151 


AÅAmphipoda. 


1. Hyperia Galba Mont. 
Meinert, Crust. Dan. p. 91. 


En meget udbredt højnordisk Art, som fra det siberiske Ishav, Havene omkring 
Novaja-Semlja, Spitsbergen og Grønland gaar gjennem Nordsøen ned forbi den franske Vest- 
kyst; ogsaa i Østersøen er den fundet i Kielerbugt. I vore Farvande gaar den fra Skagerak 
gjennem hele Kattegat ind i dettes Fjorde, saasom Limfjorden, Issefjorden og Odensefjord, og et 
Stykke op i Sundet og Belterne. Som oftest findes den snyltende paa vore to almindelige 
Meduser, Aurelia aurita og Cyanea capillata, men den tages ogsaa ikke sjeldent frit svømmende. 


2,£  Socarnes Vahlii Kr. 


Lysianassa Vahlii Kroyer, Grønl. Amph. p.5. Socarnes Vahlii Boeck, Crust. amph. 
bor. arct. p. 20; Skand. arkt. Amphip. p. 129. t, VI. f. 8. 


En nordisk Art, som fra det kariske Hav, det Hvide Hav, Havene om Novaja-Semlja, 
samt Grønland og Island gaar langs den norske Kyst ned i Nordsøen. Hos os er den taget i 
Kattegat, hvor et enkelt Stykke, en lille Han, er fundet Ø. f. Læsø, Sømærket paa Syrodden i 
N. V. 1/2 N., 2,8 Kvml, 12—10 Fv., Sand og Slik (Nr. 233). 


3... Callisoma crenata Sp. B. 
Sp. Bate, Syn. Brit. Edr. p. 138; Catal. Amph. Crust. Brit. Mus. p. 85. t. XIV: Vo: 
En vesteuropæisk Art, fra England og Skotland samt fra Norge. I vore Farvande 
gaar den fra Skagerak Øst paa i Kattegat helt op forbi Anholt. Dybden har været 110—16 
Fv., og Bunden Slik eller sandblandet Slik; undertiden i Antal. 


4. Hippomedon denticulatus Sp. B. 


Anonyx denticulatus Sp. Bate, Catal. Amph. Crust. Brit. Mus. p. 74. t. XII. f. 2. 
Hippomedon Holbølli Kr. Meinert, Crust. Dan. p. 93 og 472. 


Dr. H. J. Hansen, Grønl. malak. Havkr. p. 63 ff., har eftervist, at Krøyers Art, 
Anonyx Holbølli, er collectiv, og at Navnet Holbølli bør bevares for den reticulerede Form, 
det vil sige den grønlandske Art, medens den glatte Form er Sp. Bates Art, An. denticulatus. 


152 


Det er en vestlig (ikke nørdlig, saaledes som jeg har kaldt den i Crust. Dan., jfr. de 
ovenfor staaende synonymistiske Bemærkninger) Art, taget ved Storbritaniens Kyster, i den sydvest- 
lige Del af Nordsøen og ved det vestlige Norge. Hos os udbreder den sig fra Skagerak over hele 
Kattegat indtil den nordligste Del af Sundet og af Storebelt; den er sjeldent taget uden 
enkeltvis, og efterhaanden som man kommer Syd paa, bliver den mere og mere spredt. Det 
er sandsynligvis ogsaa denne Art, som Bonnier, Catal. Crust. Malak. Conc. p. 74, omtaler under 
Navn af Hipp. Holbølli som forekommende paa Frankrigs Vestkyst, ,au délå de la Basse Rouge.” 
Hos os findes den som oftest paa en halv Snes til en Snes Fv., hvor Bunden er Slik med mer 
eller mindre indblandet Sand og Grus; undertiden forekommer den ogsaa paa ringere Dybde, 
6/2—2 Fv., paa Sandbund, meget sjeldent paa større Dybde, som 110—47 Fv., hvor Bunden 
er ren Slik. 

5.£. Aristias Audouiniana Sp. B. 
Tab. I, fig. 1—6. 
Lysianassa Audouiniana Sp. Bate, Syn. Brit. Edr. p. 138; Catal. Amph. Crust. Brit. 


Mus. p. 69. t. XI. f. 1; Sp. Bate and Westw., Brit. Sessil. Crust. I. p. 79. Nec! 
Aristias tumidus Kr. Boeck, Skand. arkt. Amphip. v. 148. 


Den af Dr. H. J. Hansen, Grønl. malak. Havkr. p. 69, yttrede Formening, at hans 
År. neglectus maatte være forskjellig fra Sp. Bates her opførte Art, har vist sig fuldkomment 
berettiget; dog maa jeg antage, at en ny Beskrivelse af Arten med Afbildninger af de vigtigste 
Kjendemærker vil være hensigtsmæssig. 

Minus robusta.  Oculi minores, subovales.  Anguli capitis laterales subrectanguli, 
obtusi, sinu frontali flexuoso.  Antennæ superiores breves, inferioribus longitudinme subæquales, 
articulo secundo fere duplo, articulo tertio fere triplo breviore quam primo; flagellum 4-articulatum, 
pedunculo longitudime subæquale, articulo primo duobus sequentibus conjunctis vix breviore; flagel- 
lum accessorium parvum, 2-articulatum, articulo primo quam altero fere duplo longiore, articulum 
primum flagelli vix superans.  Antennæ inferiores perbreves, articulo penultimo quam ultimo 
vix longiore; flagellum perbreve, articulo ultimo pedunculi manifeste brevius. Pedes primi paris 
perbreves, manu brevi, perlata, quam carpo subtriangulari paulo longiore, ungulo longo, curvato. 
Pedes septimi paris breves, articulo primo (epimero) transverso, articulo secundo (coxa) minus 
dilatato, marginibus subrectis, paulum convergentibus, quam articulo primo' duplo longiore, 
articulo quarto magno, lato, angulo exteriore longe, acute producto.  Anguli postici segmenti 
tertii corporis postici fere rectanguli; segmentum quartum manifeste impressum.  Uropoda 
brevia, pedibus paris secundi ceteris paulo brevioribus; rami paris tertii inæquales, interiore 
breviore, in margine exteriore curvato dense brevissime ciliato. Telson fere integrum. Long. 4 mm, 

En engelsk Art; hvorvidt den er taget udenfor Storbritanien er formedelst dens 
Sammenblanden med Ar. tumidus Kr., umuligt at afgjøre; dog er det sandsynligt, at naar År. 
tumidus siges at være fundet ved Frankrigs Vestkyst og i det adriatiske Hav, at der da menes 
År. Audouiniana. I vore Farvande er den kun taget i den sydlige Del af Kattegat fra Anholt 
til Hesselø omtrent, enkeltvis eller i faa Individer. Dybden har været 12'/>—10 Fv., og Bunden 
Slik med lidt Sand eller rent .Sand, med eller uden Smaasten. 


153 


6.£. Aristias neglectus H. J. H. 


H. J. Hansen, Grønl. malak. Havkr. p. 68. t. II. f. 3—3b. Aristias tumidus Kr. Boeck, 

Crust. amph. bor. arct. p. 27; Skand. arkt. Amphip. p. 148. t. III. ft. 4. Nec! Krøyer. 

Det er Dr. H. J. Hansen, som har eftervist, 1. c., at Krøyers Anonyx tumidus er for- 
skjellig fra de fleste Forfatteres Art af dette Navn. Ar. neglectus synes at være en mere sydlig 
Art end den ægte Krøyerske Ar. tumidus; dog bliver det paa Grund af Synonymi-Vanskelig- 
hederne ved denne og den foregaaende Art umuligt nærmere at bestemme dens Udbredelse. 
Hos os er der kun taget et enkelt Stykke i et Sækdyr, Phallusia venosa, i den østlige Del af 
Kattegat, ,Fladens" østlige Vager i N.O. t. O. 7/2 O. 6, 2 Kvml, 23 Fv., Grus og lidt Slik (Nr. 243). 


7. Onisimus Edwardsii Kr. 


Anonyx Edwardsii Krøyer, Voy. Scand. t. XVI. f. 2 a-n; Karc. Bidr. Nat. Tidsskr. 
2. R. 2. B. p. 1 og 41. Onesimus Edwardsii Boeck, Crust. amph. bor. arct. p. 33; 
Skand. arkt. Amphip. p. 167. t. VI. f. 4. 


En nordisk, circumpolær Art, taget i det siberiske Hav, det kariske Hav, Østhavet, 
ved Spitsbergen, Jan Mayen, Grønland og Nordamerikas Østkyst; fra Polarhavene gaar den 
dernæst ned med den skandinaviske Halvøs Kyster fra Finmarken til Bohuslæn. Hos os er der 
i Kattegat taget en 7—8 Stykker; nærmere Findested kan ikke angives; Bestemmelsen skyldes 
Dr. H. J. Hansen. 


8.4 - Lepidepecreum mirabile n. sp. 
Tab. I, fig. 7— 12. 

Compressiusculum, dorso carinato, epimeris anterioribus peraltis trophos pedesque 
anteriores includentibus, epimeris paris 2—4 costa peralta, aliformi, paris 5 costa minus alta 
instructis.  Oculi magni subreniformes. Anguli capitis laterales valde producti, obtusi. Antennæ 
superiores breves, inferioribus multo longiores, articulo primo deplanato, permagno, dilatato, in 
angulum validum obtusum producto, medio costato, articulo secundo quam primo plus duplo breviore, 
in ungulum validum obtusum producto, medio obscure costato, articulo tertio quam secundo pluries 
minore; flagellum pedunculo manifeste brevius, articulo primo articulis duobus sequentibus 
conjunctis  longitudine ægquali; flagellum accessorium nullum. Antennæ inferiores perbreves, 
articulo penultimo pedunculi quam ultimo paulo breviore (?); flagellum brevissimum, 3-articulatum. 
Pedes primi paris breviusculi, manu quam carpo plus duplo longiore, ungulo validiusculo, cur- 
vato. Pedes septimi paris breviusculi, articulo primo (epimero) transverso, parvo, secundo 
(coxa) subdilatato, marginibus flexuosis, margine exteriore post manifeste serrato, tertio 
semiobtecto, in angulum acutum producto, quarto permagno, perlato, in angulum acutum 
producto. Anguli postici segmenti tertii corporis postici rotundate obtusi, carina dorsi in dentem 
validum producta. Segmentum quartum compressum, in angulum obtusum valde productum. 
Uropoda breviuscula, longitudine subæqualia; ramus interior pedum paris tertii exteriore multo 
tenuior, manifeste brevior. Telson ad basin fissum. Long. 6,5 »», 


154 


Da jeg til Undersøgelse kun har havt et Individ, som maatte skaanes, har jeg ikke 
kunnet undersøge alle Organer, og det har saaledes været mig umuligt at bringe andet Par 
Antenner og første Par Ben helt ud fra Hoved og Krop; ja af andet Par Ben har jeg ikke 
kunnet faa nogen Del frem mellem de fastsluttende Epimerer. 

Et enkelt Stykke af denne udmærkede karakteristiske nye Art er taget i Kattegat N. f. 
Læsø, Nordre Rønner i V., 5,5 Kvml, 7Y2 Fv., Sand og Smaasten (Nr. 311). 


9.2. Orchomene minutus Kr. 


Tab. I, fig. 13—17, 
Anonyx minutus Krøyer, Voy. Scand. t. XVIII. f. 2, a-t; Karc. Bidr. Nat. Tidsskr. 
2. R. 2. B. p. 23 og 42. Orchomene minutus Boeck, Crust. amph. bor. arct. p. 36; 
Skand. arkt. Amphip. p. 173. t. V. f. 3. 

En meget udbredt Art, som fra Polarhavene i Nord (det kariske Hav, Havene om 
Novaja-Semlja, Spitsbergen og Grønland) udbreder sig S. paa langs Norges Kyster, Stor- 
britannien og Frankrigs Vestkyst ind i det adriatiske Hav (?). Hos os er der kun taget et 
enkelt Stykke i den nordlige Del af Sundet ved Hellebæk (Lutken). I min gamle Liste, Crust. 
Dan. p. 95, er samme Stykke opført som Tryphosa Hørringii, en Bestemmelse som vistnok 
skyldes samme Arts Opstiller, nemlig Boeck. 


10...  Orchomene Hanseni n. sp. 
Tab. I, fig. 18—24. 


Sat tumidus.  Oculi magni, subreniformis, nigri.  Anguli capitis laterales parum 
producti, obtusi. ÆAntennæ superiores breviusculæ, inferioribus påaulo breviores, articulo primo 
articulis duobus sequentibus conjunctis duplo longiore; flagellum 8-articulatum, pedunculo longitu- 
dine subæquale, articulo primo valido, articulos quattuor sequentes conjunctos parum superante; 
flagellum accessorium longum, 4—5-articulatum, articulo primo tres sequentes conjunctos. longi- 
tudine vix superante.  Antennæ inferiores breves, articulis duobus ultimis latis, longiusculis, 
subæqualibus, im margine exteriore dense ciliatis; flagellum breve, articulos duos ultimos 
pedunculi conjunctos longitudine manifeste superans.  Pedes paris primi breviusculi, lati, 
manu quam carpo multo longiore, ungulo majore. Pedes secundi paris longiusculi, manu lata, 
im dorso sex seriebus setarum instructo, quam carpo "duplo breviore, ungulo minuto.  Pedes 
septimi paris breviusculi, articulo secundo (coxa) dilatato, margine exteriore curvato, articulo 
quarto lato, angulo exteriore minus producto, acuto, quam articulo quinto vix breviore. Anguli 
postici segmenti tertii corporis postici in angulum obtusum producti.  Uropoda breviuscula, 
pedibus paris secundi ceteris paulo brevioribus; rami paris postici inæquales, interiore quam 
exteriore multo breviore. Telson angulatim incisum. Long. 8 mm, 

Jeg foreslaar Artsnavnet Hanseni, fortrinsvis som en Anerkjendelse af Dr. H. J. 
Hansens Fortjeneste af Studiet af de nordiske Crustaceer, men ogsaa som en Paaskjønnelse af 


155 


den Hjælp, som jeg selv har havt af hans Kundskaber ved Bestemmelsen af flere af de 
vanskeligere Arter. 

Denne ved sine mørke, kulsorte Øjne kjendelige Art er fundet 3 Gange enkeltvis i 
Midten af Kattegat, ikke langt fra Læsø og fra Anholt, samt midtvejs mellem Anholt og Tids- 
vilde... Dybden har været 16—7Y2 Fv., og Bunden fint Sand med Tang eller med mer eller 
mindre iblandet Slik. 


11..£  Tryphosa erosa n. s. 
Tab. I, fig. 25—29. 

Minus compressa. Oculi magni, subreniformes.  Anguli capitis laterales producti, 
obtusi. Antennæ superiores breves, inferioribus manifeste breviores, articulo primo duobus 
sequentibus conjunctis duplo longiore; flagellam 6-articulatum, pedunculo vix duplo longius, 
articulo primo perlongo, articulis ceteris conjunctis manifeste longiore; flagellum accessorium 
parvum, 2-articulatum, articulo primo flagelli manifeste brevius, articuli altero minuto. Antennæ 
inferiores breves, articulis duobus ultimis pedunculi longis, penultimo quam ultimo manifeste 
longiore; flagellum 8-articulatum, breve, articulis duobus ultimis conjunctis paulo brevius. 
Pedes primi paris breviusculi, manu quam carpo paulo longiore, ungulo longo, curvato.  Pedes 
secundi paris breviusculi, latiusculi, manu quam carpo fere sesqui breviore, dense hirsuta, 
marginis antici angulo producto, ungulo minimo. Pedes septimi paris longiusculi, articulo 
secundo (coxa) minus dilatato, margine interiore manifeste serrulato, articulo quarto lato, angulo 
exteriore producto, acuto. Anguli postici segmenti tertii corporis postici rotundati, margine 
postico ter vel quater profunde inciso. Uropoda breviuscula, pedibus paris secundi ceteris multo 
brevioribus; rami paris tertii valde inæquales, interiore multo breviore atque tenuiore. Telson 
ad basin fissum. Long, 4,5 rm, 

Et enkelt Stykke taget i det østlige Kattegat, Trindelens Fyrskib i N. V. Y2 N. 1% 
Kvml, 13!/> Fv., grovt brunt Grus (Nr. 100). 


12. Tryphosa nana Kr. 


Anonyx nanus Krøyer, Karc. Bidr. Nat. Tidsskr. 2. R. 2. B. p. 30. Tryphosa nana 
Boeck, Crust, amph. bor. arct. p. 37; Skand. arkt. Amphip. p. 181— ? Tryphosa 
ciliata G. O. Sars, Overs. Norg. Crust. p. 81. t, III. f, 4. 

En mere sydlig Art, taget ved Storbritanniens og Norges Kyster, og desuden i det 
adriatiske Hav. Hos os er den taget i Skagerak og spredt over Kattegat, hvorfra den gaar op 
i Sundet; af Krøyer, Artens Opstiller, er den for et halvt Hundrede Aar siden fundet i den 
nordlige Del af Sundet, ved Hornbæk. Den forekommer som oftest paa en halv Snes Fv. eller 
lidt derover, paa en Bund af slikblandet Sand, sjeldnere paa lavere Vand, 7—4 Fv., med Sand 
til Bund; paa den anden Side er den ogsaa truffel paa vore største Dybder, saasom 125 og 


110 Fv., paa ren Slik. 
21 


156 


13. Tryphosa Hørringii Boeck. 
Meinert, Crust. Dan. p. 95. 


En højnordisk Art, taget ved Nord-Spitsbergen og ved Labradors Kyst; ved den 
norske Kyst er den fundet ved Nordlandene og Haugesund. I vore Farvande er den kun 
fundet i Kattegat, især i Aarhusbugten og N. og Ø. f. Læsø, paa Sandbund, samt udenfor Randers- 
fjord, paa ren eller blandet Sandbund; Dybden fra 11—4 Fv. Det i min citerede Fortegnelse 
nævnte Findested, Hellebæk, beror paa en fejl Bestemmelse, jfr. mine Bemærkninger under 
Orchomenus minutus. Derimod fandtes blandt de som Tryphosa nana bestemte Individer en 
Det Tr. Hørringii; nu at gjøre Fejltagelsen god igjen i det Enkelte er umuligt; kun kan Aarhus- 
bugten, og da navnlig Hesbjerg-Grunden ved Norsminde (12 Fod, Sand og store Stene, mellem 
Rødderne af Tang og Furcellarierne), med Sikkerhed angives som Findested for den allerede af 
G. Winther kjendte eller rettere indsamlede Tr. Hørringii. 


14.£  Tryphosa nanoides Lillj. 


AÅnonyx nanoides Lilljeborg, On Lys. magell. p. 25. Tryphosa nanoides Boeck, 
Crust. amph. bor. arct. p. 38; Skand. arct. Amphip. p. 186. 

Arten er forhen fundet i Havet om Jan Mayen, langs den norske Vestkyst og Bo- 
huslæn, og ved Shetlandsøerne. Hos os er den kun taget en enkelt Gang i Kattegat, N. f. Læsø, 
Trindelens Fyrskib i O. ;/4 N. 4, 6 Kvml, 10'/» Fv., lyst Sand (Nr. 106); der blev taget i Alt 
en 6—7 Stykker. 


15.£ Tryphosa serra n. sp. 
Tab. I, fig. 30—38. 


Compressiuscula.  Oculi magni, ovales.  Anguli capitis laterales producti, obtusi. 
Antennæ superiores sat longæ, inferioribus duplo (in femina) vel triplo (in mare) breviores, 
articulo tertio perbrevi; flagellum pedunculo sat longius, 8-articulatum (in femina) vel 10-articu- 
latum (in mare), articulo primo magno articulisque tribus sequentibus junctis breviore (in 
femina), vel maximo articulisque quinque sequentibus junctis longitudine æquali (in mare); flagellum 
accessorium breviusculum, articulo primo duobus ceteris conjunctis manifeste longiore. Antennæ 
inferiores longæ vel perlongæ, articulo penultimo pedunculi ultimo manifeste longiore.  Pedes 
duorum parium anteriorum producti, graciles; pedes primi paris manu quam carpo paulo longiore, 
scopis densis pro ungulo armato; pedes secundi paris manu quam carpo multo breviore, ungulo 
brevi, valido armati.  Pedes paris septimi breviusculi, articulo primo (epimero) magno, trans- 
verso, articulo secundo (coxa) dilatato, in margine exteriore manifeste serrato, in margine postico 
truncato.  Anguli postici segmenti tertii corporis postici fere rectanguli, margine postico subser- 
rato; segmentum quartum ante profunde impressum. = Uropoda elongata, gracilia; ramus 


157 


interior pedum paris.tertii (in mare) in margine interiore longe ciliatus.  Telson ad basin fere 
bs sLong.7 2m, 

Taget et Par Gange enkeltvis i det østlige Kattegat nær Grunden ,Fladen«, nemlig 
»Fladens" østlige Vager i N. O. t. O. "2 O., 6, 2 Kvml, 23 Fv., Grus og lidt Slik (Nr. 343) og 
»Fladens" østlige Vager i N. O. t. O., 6 Kvml, 23'/2 Fv., lidt Slik (Nr. 474). 


16. Tryphosa longipes Sp. B. 
Meinert, Crust. p. 95. 

Ved Storbritanniens og Norges Kyster; paa dansk Territorium var den hidtil kun 
fundet i Vesterhavet, V. N. V. f. Hanstholmen (af Metzger). Den gaar fra Skagerak op i den 
østlige og midterste Del af Kattegat og er taget indtil udfor Fornæs Fyr, oftest kun enkeltvis. 
Dybden har været fra 125—10 Fv., og Bunden ren Slik eller sandblandet Slik, kun sjeldent 
rent Sand. 


17. Acidostoma obesum Sp. B. 
Meinert, Crust. Dan. p. 95. 


Ved Storbritanniens og Norges Kyster, samt ved Bohuslæn i Sverig. I vore Far- 
vande gaar den fra Skagerak i den østlige Del af Kattegat helt op forbi Anholt til en 8 Kvml 
S. f. denne Ø; Dybden har været fra 110—12 Fv., som oftest nærmere den sidste Dybde, og 
Bunden ren Slik eller sandblandet Slik. 


18.£. Acidostoma laticorne G. O. S. 
G. O. Sars, Crust. Pycnog. p. 440 


Et enkelt Stykke af denne udmærkede, let kjendelige Art er taget N. O. f. Skagen, 
Skagetønden i S. S. V., 6 Kvml, 70 Fv., Slik med fint Sand (Nr. 58).  Sars har ogsaa kun 
kjendt et Stykke, fra Finmarken paa Lerbund og 634 Fv. Dybde. 


19. Pontoporeia femorata Kr. 
Pontoporeia furcigera Bruz. Meinert, Crust. Dan. p. 97 og 473. 


Jeg maa have overset eller husket Fejl, naar jeg paa det citerede Sted, p. 97, siger, 
at Krøyers Afbildning af denne Art, i Gaimards Voy. Scand. Crust., mangler Forken. Som 
Følge heraf maa min Nomenclatur for denne og den følgende Art rettes, og Arterne bære de 
dem sædvanligt tillagte Navne af Pont..femorata Kr. og Pont. affinis Lindstr.; jfr. H. J. Hansen, 
Grønl. mal. Havkr. p. 81. 

En højnordisk Art, fra det kariske Hav og Havene ved Novaja-Semlja, Spitsbergen, 
Grønland og Labrador, som gaar S. paa langs Norges Vestkyst; i Østersøen findes den langs 


158 


Tysklands Nordkyst fra Kiel til Danzig. I vore Farvande gaar den med Kattegats Hovedstrøm 
helt op igjennem Storebelt til Farvandet mellem Smaalandene og den sydfynske Øgaard, ja 
dybt ind i Østersøen til Østkysten af Bornholm. Den holder sig oftest til Landgrundene, men 
ved Bornholm er den taget paa 40—26 Fv. Dybde med Bund af mere eller mindre sandblandet 
Slik og Mudder. I større Antal er den taget S. f Anholt, 12/2 Fv.”'Sand og Slik (Nr. 325). 


20.9 Pontoporeia affinis Lindstr. 
Pontoporeia femorata Kr. Meinert, Crust. Dan. p. 99. 


Angaaende Synonymien se den foregaaende Art. Rimeligvis en gammel, højnordisk 
Brakvandsform, som har holdt sig navnlig i Østersøen og de store, hævede, skandinaviske Ind- 
søer. Foruden de her nævnte Steder er den taget i det kariske Hav, og som anført i min 
citerede Liste i Sundet, 3 Kvml. N. O. f. Hveen, 17—10 Fv. 


21. Bathyporeia pilosa Lindstr. 
Meinert, Crust. Dan. p. 99 og 474. 


En vesteuropæisk Art, taget langs den norske og svenske Kyst fra Finmarken gjennem 
Sundet op til Gothland, desuden ved Storbritannien og Frankrigs Vestkyst til Croisic og i Vester- 
havet ved den østfrisiske Kyst; i Østersøen fra Kiel til Danztg. Hos os er den foruden i Vester- 
havet, Horns Rev, udbredt over hele Kattegat paa ringere Dybde, et Par Fv. eller saa, og paa 
ren Sandbund nær Kysterne, sjeldnere paa større Dybder, 16—7 Fv., paa Sandbund med mere 
eller mindre iblandet Slik; men fra Kattegat gaar den dernæst gjennem (Sundet og) Belterne 
ind i den sydfynske Øgaard og helt op i Østersøen til Østkysten af Bornholm, hvor den er 
taget paa 40 Fv., Svaneke Kirke i V. S. V. 2, 5 Kvml, sort stinkende Mudder (Nr. 351). 


22. Bathyporeia tenuipes Mein. 
Meinert, Crust. Dan. p. 101. 


I Aalbæksbugten og N. f. Læsø samt midtvejs mellem Anholt og Fornæs, 10—4/, Fv., 
Sandbund, enkeltvis; forhen et enkelt Stykke i Pakhusbugten ved Anholt. Hidtil ikke taget 
udenfor vore Farvande. 


23. Urothoé marina Sp. B. 
Meinert, Crust. Dan. p. 107. 


I Synonymien paa anførte Sted har jeg efter Sp. Bate og Westwood henført Urothoé 
marina som Han og Ur. brevicornis som Hun til samme Art. Dette er vistnok ikke rigtigt, idet 
de to anførte Former uden Tvivl begge ere Hunformer, sandsynligvis til samme Art; som Han til 


159 


Ur. marina (og brevicornis) tror jeg nu derimod at kunne henføre Ur. elegans Sp. Bate, jfr. 
Chevreux, Catal. Crust. amph. Bret. p. 10. 

Foruden hos os er Arten kun kjendt fra Storbritannien og Frankrigs Vestkyst. I 
Kattegat er den taget N. f. Læsø og lidt N. f. lille Middelgrund, paa 15'/>7>—5'/> Fv., Bunden 
sandblandet Slik eller ren Sand, enkeltvis. Tidligere taget i Pakhusbugten ved Anholt. 


24. Phoxus Holbølli Kr. 
Meinert, Crust. Dan. p. 102 og 476. 


En i Grønland meget almindelig Art, som desuden er kjendt fra Spitsbergen, Jan 
Mayen, Labrador, Island, Norges Vestkyst og Storbritannien. Den findes overalt i de danske 
Farvande, dog mindre hyppigt i den nordlige Del af Kattegat, og gaar gjennem Sundet og 
Belterne ind i Østersøen helt op til Christiansø. Den træffes oftest paa en halv Snes Fv., paa 
Sand blandet med Slik, men gaar ogsaa op paa Landgrundene til et Par Fv. og ren Sandbund ; 
østlig paa i Østersøen er den taget paa meget betydelige Dybder, saaledes nær Christiansø paa 
36 Fv., Bunden Grus, Sten og Mudder. Den er kun sjeldent taget i Antal. 


25. Harpinia plumosa Kr. 
Harpina plumosa Meinert, Crust. Dan. p. 106. 


Det er Boeck, som i Skand. arkt. Amphip. p. 218 har ændret det af ham givne Navn 
Harpina til Harpinia, da det første allerede længst var givet til en Lamellicorn-Slægt. Denne 
Art er ogsaa almindelig ved Grønland og har omtrent samme Udbredelse som foregaaende Art; 
kun gaar den højere op i Polarhavet, det kariske Hav, til Novaja-Semlja og Spitsbergen. Hos os 
gaar den fra den nordlige Del af Kattegat ad den østlige Side af Farvandet S. om Anholt 
gjennem Samgsøbelt til V. f. Asnæs Flak. Den holder sig til større Dybder, hvor Bunden er ren 
Slik eller sandblandet Slik, og findes sjeldent paa under en halv Snes Fv. Oftest kun enkeltvis. 


26.£  Harpinia crenulata Boeck. 
Boeck, Crust. amph. bor. arct. p. 56; Skand. arkt. Amphip. p. 221 t. VIII. f. 2. 


Den angives kun fra et Par Steder ved det sydlige Norges Kyster. Hos os er den 
taget en otte Steder, fra Skagerak Ø. paa i Kattegat til midtvejs mellem Anholt og Gilleleje, 
enkeltvis eller parvis. Dybden har oftest været en halv Snes til en Snes Fy., og Bunden mere 
eller mindre sandblandet Slik; sjeldent er den taget paa større Dybder, indtil 70 Fv., med ren 
Slik til Bund. 


160 


27,£. Harpinia antennaria n. sp. 


Tab. I, fig. 39—41. 
Harpinia plumosa (nec. Krøyer) Boeck (partim), Skand. arkt. Amphip. p. 219, t. VIII. f. 1 (nec f. 5). 

De fleste, om ikke alle, af Boecks Figurer paa t. VIIL f. 1 henhøre til vor Art, 
medens de med f. 5 betegnede høre til Krøyers gamle Art Harp. (Phoxus) plumosa; jfr. ogsaa 
H. J. Hansen, Dijmphna Krebsd. p. 35. 

Minus hirsuta, setis pro parte majore simplicibus. Antennæ superiores inferioribus 
manifeste breviores, articulo tertio perbrevi, oblique truncato, articulo primo flagelli magno, 
tumido, scopas densas setarum longarum sensoriarum gerente, ceteros quattuor conjunctos 
longitudine fere æquante; flagellum accessorium longum, articulo primo ceteris duobus conjunctis 
paulo longiore. Antennæ inferiores articulo secundo scopis setarum breviorum, articulo tertio 
scopis densis setarum longarum armatis. Angulus posticus segmenti tertii corporis postici in 
dentem minorem productus. Segmentum ultimum corporis postici supra m dentem productum. 
Margo posticus articuli secundi (coxæ) pedum paris septimi subinteger. 

Fundet i Norge, men af Boeck ikke udskilt fra Harp. plumosa. Hos os er den 
fundet en 3 Steder i Kattegat, paa en Dybde af 32—9 Fv., Bunden Slik, sandblandet Slik, eller 
rent Sand, overensstemmende med den forskjellige Dybde. 


28. Lepidactylus arenarius Slabb. 
Sulcator arenarius Slabb. Meinert, Crust. Dan. p. 106 og 477. 


Det er vistnok en vesteuropæisk Art, fra Hollands og Storbritanniens Kyster. Hos 
os er den taget forskjellige Steder i Kattegat, enten nær Kysten af Jylland, paa Landgrundene, 
eller midt i Farvandet paa de løse Grunde, oftest paa ren Sandbund, sjeldnere paa gruset 
Bund, oftest enkeltvis. Dybden har været fra 6—3 Fv. 


29,£F Stegocephalus Christianensis Boeck. 
Boeck, Crust. amph. bor. arct. p. 48; Skand. arkt. Amphip. p. 424. t. VIII. f. 4. 


Funden ved de norske og svenske (Bohuslæns) Kyster. Hos os er et enkelt Stykke 
taget i Skagerak, Skagens Fyrskib. i S. S. V. 12—15 Kvml, 110 Fv., fed Slik (Nr. 25). 


30... Amphilochus Boeckii m. 


Amphilochus manudens (manuidens) Boeck, Crust. amph. bor. arct. p. 50; Skand. 
arkt. Amphip. p. 432. t. XI f. 1. Nec. Sp. Bate. 
Med H. J. Hansen, Grønl. malak. Havkr. p. 89, antager jeg, at Boecks Amph. manu- 
dens er forskjellig fra Sp. Bates ældre Art af dette Navn, Catal amph. Crust. Brit. Mus. p. 107. 
t. XVII f. 6, og har jeg derfor givet den et nyt Navn. Derimod antager jeg ikke, at Amph. 


161 


concinnus Stebb. er Synonym til denne Art, saaledes som Hansen er tilbøjelig til at antage, 
hvorimod jeg mener, at den af ham som Amph. concinnus Stebb. bestemte Art er den Boeck'ske 
Amph. manudens. 

Fundet ved Grønland samt nogle Steder ved den norske Kyst. Hos os er et Par 
Stykker taget en 16 Kvml. N. f. Sjællands Odde, Schultzes Fyrskib i V. 2 Kvml, 16—13 Fv., 
Sten (Nr. 397). 


31.9 Amphilochus concinnus Stebb. 
Meinert, Crust. Dan. p. 102. 
Jfr. Synonymien ved den foregaaende Art. Ved Storbritanniens Kyster. Jeg kjender 
ikke noget andet dansk Stykke end det, som jeg, Il. c., har anført som taget i Storebelt. 


32... Amphilochus odontonyx Boeck. 
Meinert, Crust. Dan. p. 476. 


Fundet ved de vestlige og sydlige norske Kyster. Hos os er den foruden "det tid- 
ligere angivne Sted, 6 Kvml til Søs fra Frederikshavn, kun taget enkeltvis et Par Steder i 
Skagerak paa 125—110 Fv., Bunden ren Slik. 


33. Gitana Sarsii Boeck. 
Meinert, Crust. Dan. p. 102. 


En vest- og nordeuropæisk Art, taget ved Spitsbergen og hele den norske Kyst, samt 
Storbritanniens Kyster. Hos os er den taget paa Jyllands Østkyst fra Mariagerfjord til ind i 
Lillebelt, paa Sandbund med eller uden Tang, paa forskjellig Dybde, 24—1 Fv.; desuden taget 
paa Læsøs og Anholts Flak: 


34.2 Stenothoé monoculoides Mont. 
Meinert, Crust. Dan. p. 107. 


Oprindeligt opstillet fra de engelske Kyster, er den senere taget temmelig hyppigt 
ved de norske og ogsaa ved de østfrisiske og vestfranske Kyster. Hos os er intet senere Finde- 
sted kommet til de to bekjendte fra Samsø (?) og Storebelt. 


34,9 Metopa Alderii Sp. B. 
Meinert, Crust. Dan. p. 107 og 478. 


En vest- og nordeuropæisk Art, fra Storbritanniens og Norges Kyster; desuden ved 
Spitsbergen, de murmanske Kyster, men ogsaa i Nordsøen ved de østfrisiske Kyster. Hos os 


162 


findes den saavel i Vesterhavet (Horns Rev og Graadyb) som spredt i Kattegat, hvorfra den 
gaar op i Sundet og Belterne. Bunden varierer meget, ligesaa Dybden, fra 13—2'/2 Fv. 
Ingen nye Findesteder ere tilkomne. 


36.£  Metopa rubrovittata G. O. S. 
G. O. Sars, Overs. Norges Crust. p. 90. t. 4. f. 2. 


Fundet af Sars ved det nordlige og vestlige Norges Kyster. Hos os er den fundet 
fra Skagerak af spredt i Kattegat til en 16 Kvml V. f. Kullen; sjeldent i Antal. Dybden har 
som oftest været en 8—7 Fv., og Bunden Sand eller Sand blandet med lidt Slik; dog haves 
ogsaa saa stor Dybde som 110 Fv., og ren Slik til Bund. 


37... Metopa nasuta Boeck. 
Boeck, Crust. amph. bor. arct. p. 64; Skand. arkt. Amphip. p. 465. t. XVIII. f. 6. 


,… Fundet i Hardangerfjordem i Norge og et enkelt Par i Grønland, jfr. H. J. Hansen, 
Grønl. malak. Havkr. p. 102. Hos os er et enkelt Stykke taget i Skagerak, Skagens Fyrskib i 
S. S. V. 12—15 Kvml, 110 Fv., fed Slik (Nr. 25). 


38. Tiron acanthurus Lillj. 
Meinert, Crust. Dan. p. 109. 


En nordisk Art, som foruden i Davids Strædet og langs den grønlandske Kyst er 
taget i Fmmarken og langs ned ad Norges Vestkyst; dog haves den ogsaa fra Storbritanniens 
Kyster. I vore Farvande var hidtil kun et Stykke taget langt ude i Vesterhavet (Pommerania) ; 
men hertil kommer nu et Stykke i Skagerak, Skagetønden i S. S. V. 6 Kvml, 70 Fv., Slik med 
fint Sand (Nr. 58). 


39. Monoculodes carinatus Sp. B. 


Krøyeria carinata Speuce Bate, Syn. Brit. Edr. p. 140. Monoculodes carinatus 

Sp. Bate, Catal. Amphip. Brit. Mus. p. 104 t. XVII. f. 2; Sparre-Schneider, Norg. 

Oedicer. p. 19. t. I. f. 4. (2) Monoculodes affinis Bruz. Meinert, Crust. Dan. p. 110. 

Kjendt fra Norges, Storbritanniens og Vestfrankrigs Kyster. Monoculodes (Oediceros) 
affinis Bruz. anses i Almindelighed som Synonym til vor Art, og i saa Tilfælde, og hvis ved- 
kommende Stykke er rigtigt bestemt af Metzger, er Arten før truffet i vore Farvande, nemlig i 
Vesterhavet, 40 Kvml. V. f. Blaavandshuk (Pommerania). I Kattegat er den fundet spredt og 
enkeltvis fra Højden af Frederikshavn til ud for Fornæs. Dybden har som oftest været en 
halv Snes Fv., lidt over eller lidt under, kun sjeldent saa lavt som 4/4, og Bunden Smaasten 
og brunt Grus, undertiden med lidt Slik, 


163 


40.£. Monoculodes norvegicus Boeck. 
Boeck, Crust. amph. bor. arct. p. 84; Skand, arkt. Amphip. p. 265. t. XV. f. 5. 
En nordisk Art, fra Grønland, Spitsbergen og Finmarken, hvorfra den saa gaar et godt 
Stykke nedad den norske Vestkyst. Hos os er der taget et Par Stykker udfor Varberg, ,Fladens” 
østlige Vager i N. O. t. O., 6 Kvml, 23Y2 Fv., lidt Slik (Nr. 474), og et enkelt Stykke Ø. f. Læsø, 
Trindelens Fyrskib i N. t. V. 3/4 V., 5,7 Kvml, 32 Fv., ren Slik (Nr. 237). 


WiAl blad Årjalenas ([[oti] 
41... Monoculodes longirostris Gods. 
Oediceros longirostris Goés, Crust. amph. Spetsb. p. 10. t. XXXIX. f. 20. Monoculodes 
longirostris Sparre-Schneider, Norg. Oedicer. p. 26. t. I. f. 1. 


Er ligesom den foregaaende en nordisk Art, men kun kjendt fra Spitsbergen og Fin- 
marken. Hos os er den fundet paa samme Lokalitet som M. norvegicus. 


42. Monoculodes Grubei Boeck. 
Meinert, Crust. Dan. p. 110 og 478. 
Dens Forekomst udenfor vore Vande synes at indskræuke sig til Christiania-Fjorden. 
Hos os forekommer den mod Nord i Aalbæksbugten og ved Frederikshavn og gaar derfra N. 
og Ø. om Læsø op i Kattegat omtrent til Anholt, og fra Kattegat V. paa op i Samsøbelt og 
Thunøbelt. Dybden har været fra 9—2 Fv., og Bunden Sand, enten med eller uden Tang, 
sjeldent med lidt Slik; undertiden i Antal, navnlig er den en Aftenstund taget ved Frederiks- 
havn i stort Antal (43 Hanner, 18 Hunner). 


43. Halimedon Miilleri Boeck. 
Hal. Målleri Meinert, Crust. Dan. p. 110. Hal. Milleri Boeck, Skand. arkt. Amphip. 
pr 2811; SX IEL. f. 5: 


Det er er Boeck selv, som i sit Hovedværk retter Navnet Målleri til Mulleri, og da 
det er utvivlsomt, at den kjøbenhavnske Dr. M., som her er Tale om, skriver sit Navn med ut, 
har jeg fulgt Boeck i denne Rettelse. 

Arten hører hjemme ved de norske Kyster. Hos os gaar den fra den nordlige Del 
af Vesterhavet, 54 Kvml V. N. V. f. Hanstholm gjennem Skagerak op i Kattegat langs Østsiden 
af dette Farvand indtil den nordlige Del af Sundet, Hornbæk, men spredt og oftest kun enkeltvis. 
Dybden har oftest været en Snes Fv. eller lidt derover, sjeldent meget under, 11 Fv., eller meget 
derover 35—37 og 70 Fv.; Bunden har været ren Slik, eller paa de ringere Dybder Slik med 
lidt mere eller mindre Sand. 


44. Pontocrates norvegicus Boeck. 
Meinert, Crust. Dan. p 111. 
En vesteuropæisk Art, taget ved Storbritanniens og det vestlige Frankrigs Kyster og 
ved det sydlige Norge; i Nordsøen er den taget ved Borkum. Hos os er den foruden ved Horns 


22 


164 


Rev taget i Kattegat, tæt ved Jegens Odde paa Læsø og 7 Kvml N. V. %/4 V. f. Torekov paa 
den svenske Kyst. Dybden var ved det først- og sidstnævnte Sted 13—7 og 16 Fv., og Bunden 
Sand, ren eller med lidt Slik; ved Læsø, hvor den blev taget i Antal, var Dybden kun 8—3 
Fod, og Bunden ren Sand. 


45%... Pontocrates haplocheles Grube. 


Kråyeria haplocheles Grube, Die Ins. Less. p. 72. Pontocrates haplocheles Boeck, 
Crust. amph. bor. arct. p. 172; Skand. arkt. Amphip. p. 289. t. XVI. f. 3. 

En vesteuropæisk Art, som foruden i Adriaterhavet er taget ved Storbritanniens og 
det sydlige Norges Kyster. Hos os er den taget et Par Steder i den sydlige Del af Kattegat, 
5 Kvml N. V. f. Anholt, 7/2 Fv., Bunden Sand med Tang, og 16 Kvml N. O. f. Hesseløen, 
Dybden 17 Fv., Bunden Slik med lidt Sand; desuden er et Stykke taget om Aftenen ved 
Frederikshavn. É 


46.  Paramphithoé bicuspis Kr. 
Meinert, Crust. p. Ill. Pleustes bicuspis Boeck, Skand. arkt. Amphip. p. 308. 


En nordisk Art, som fra Spitsbergen, Island, Grønland og Labrador gaar ned i Nord- 
søen, ligesom den ogsaa findes ved Storbritanniens Kyster og langs den skandinaviske Halvøs 
Vestkyst helt ned til Bohuslæn. Hos os holder den sig til vore vestlige Farvande, Kysten af 
Nørrejylland fra Aalbæksbugten af helt op igjennem Aarhusbugten et Stykke op i Lillebelt, 
men ogsaa gjennem Samgsøbelt op til Nyborg; Dybden i Kattegat har været mellem 9—2'/2 Fv., 
som oftest midt imellem, og Bunden Sand eller Sten og Grus, undertiden med lidt Slik; i 
Løbene i Belterne gaar den langt dybere, indtil 24 Fv, Endeligt er et Stykke taget i den øst- 
lige Del af Kattegat, ved Vageren paa lille Middelgrund, Dybden 5!'/2 Fv., og Bunden Sten 


og Grus. 


47.2. Paramphithoé glabra Boeck. 
Meinert, Crust Dan. p. 111. Pleustes glaber Boeck, Skand. arkt. Amphip. p. 300. 
En mordisk Art, fundet ved den murmanske Kyst, i det Hvide Hav, ved Spitsbergen, 
Grønland og Island og derfra ned i Nordsøen; ved den norske Kyst er den taget fra Finmarken til 


Christianiafjorden. Hos os er der ikke kommet nye Findesteder til de gamle fra Aarhusbugten 
og Lillebelt. 


48. Iphimedia obesa Rtke. 


Meinert, Crust. Dan. p. 112. Iphimedia minuta G. O. Sars, Overs. Norg. Crust. p, 
100. t. 5. f. 2-2a. 


Jeg antager, at Sars' nye Art, Iph. minuta, ikke kan skilles fra Rathkes Iph. obesa; 
thi baade har jeg begge Former fra samme Lokalitet (samme Drag), og har jeg Individer, som 
hos sig forene Formen af 3die Bagkropssegments Baghjørner hos den ene Form med Dannelsen 


165 


af Iste Par Antenners Basalled hos den anden Form, ligesom jeg ogsaa har meget store Indi- 
vider med udpræget Form af Iph. minuta. 

En vesteuropæisk Art, som ikke blot findes ved Storbritanniens Kyster, ved den 
skandinaviske Halvøs Kyster fra Bohuslæn i S. til Foldenfjord i N., og i Nordsøen ved Helgo- 
land, men ogsaa gaar ind i det adriatiske Hav. Hos os er dens egentlige Findested Farvandet 
ved Hirtsholmene og Ø. paa til N. f. Læsø, men derfra gaar den, navnlig den mindre Form, Iph. 
minuta, midtvejs i Kattegat op forbi Anholt. Dybden har som oftest været henimod en halv 
Snes Fv., og Bunden er ren Sand, eller Sand med Tang, eller Grus og Smaasten, kun sjeldent 
lidt Slik. 


49.9 Laphystius sturionis Kr. 
Meinert, Crust. Dan. p. 113 og 478. 


Fortrinsvis en vesteuropæisk Art, taget ved Storbritanniens og Vestfrankrigs samt 
ved det sydlige Norges og Bohuslæns Kyster; desuden er den fundet ved Nordamerikas Østkyst, 
ved Ny-England; den lever parasitisk paa Torsk, Haj vg Stør. Hos os er den taget i Vester- 
havet, det nordlige Kattegat og den nordlige Del af Sundet. 


50. Dexamine spinosa Mont. 
Meinert, Crust. Dan. p. 113 og 478. 


En vesteuropæisk Art, som findes ved Storbritanniens Kyster, Frankrigs Vestkyst og 
i Middelhavet saavel ved Neapel som i det adriatiske Hav; ved den skandinaviske Kyst findes 
den fra Vadsåé til Kullen; i Nordsøen er den taget ved Helgoland og i Østersøen i Kielerbugt. 
Hos os er Arten meget udbredt og findes ikke sjeldent i større eller stort Antal; den holder 
sig stadigt til den vestlige Del af Kattegat og Fjordene og Bugterne her, saasom Limfjorden og 
Aarhusbugten, og gjennem Samsøbelt gaar den gjennem Lillebelt eg Storebelt helt op i den fynske 
Øgaard; sjeldent findes den saa østlig som Bramsnæsvig og Sundet. Dybden varierer ikke saa 
lidt, fra en 15—1Y> Fv., men Bunden er næsten altid Sand, ofte med Furcellarier og Tang. 


51.9  Dexamine Thea Boeck. 
Meinert, Crust. Dan. p. 479. 
En norsk Art, taget langs hele den norske Kyst fra Vadsé til Christianiafjorden. 
Hos os er intet nyt Findested kommet til de gamle ved Frederikshavn. 


52,£. Atylus Vedlomensis Sp. B. 


Sp. Bate and Westwood, Brit. Sess. Crust. I. p. 242; Boeck, Skand. arkt. Amphip. 
p3:330!. t. IX. f. 90g t. XT. £. 6: 


En vesteuropæisk Art, fundet ved Storbritanniens Kyster og Frankrigs Vestkyst 
samt ved de norske Kyster, og i Nordsøen ved Helgoland. Hos os er den .fundet 3 Steder i 


166 


den nordlige Del af Kattegat, Dybden 22—14!2 Fv., og Bunden Grus og Sand med eller 
uden Slik. 


53. Atylus Swammerdamii M. Edv. 
Meinert, Crust. Dan. p. 116 og 479. 


En vesteuropæisk Art, som er taget ved Storbritanniens og Vestfrankrigs Kyster, og 
ved den skandinaviske Halvø fra Finmarken til Bohuslæn, samt i Nordsøen ved den østfrisiske 
Kyst. I Kattegat er det. en af vore almindeligste Arter, som dertil ofte forekommer i hundredvis; 
den findes ikke sjelden sammen med Dexamine spinosa, men synes mere end denne Art at 
foretrække frisk Strøm og saltholdigt Vand, ligesom den heller ikke gaar saa langt mod Syd. 
Den er saaledes hidtil ikke taget i Lillebelt og i Storebelt kun til N. f. Staureshoved. 


54. Halirages bispinosus Sp. B. 
Meinert, Crust. Dan. p. 117 og 489. 


En vesteuropæisk Art, som foruden ved Storbritanniens Kyster er taget ikke blot i 
Kanalen og langs med Vestfrankrigs Kyster, men ogsaa ved den skandinaviske Halvøs Kyst fra 
Tromsø og Køst til Bohuslæn; i Østersøen er den taget i Kielerbugt. Hos os har den Opholds- 
sted og Udbredelse omtrent som Dexamine spinøsa, men findes hyppigere i stort eller meget 
stort Antal, og gaar ogsaa gjennem Store- og Lillebelt op i Farvandet mellem Smaalandene og 
den sydfynske Øgaard, og er her temmelig udbredt. Jeg kan maaske bedst gjentage, hvad jeg 
har sagt om den før, I. c. p. 120: ,Denne smukke, violet og gulbrogede Art er hverken kræsen 
med Hensyn til Bunden eller Dybdeforholdene, og om den end findes i størst Antal paa Sand- 
bund med rigelig Vegetation og paa en Dybde af 6—2!/> Fv., skyer den dog heller ikke Mudder 
og raadden Tang eller en saa ringe Dybde som 1 Fv.; overskrider Dybden 6 Fv., bliver den 
sparsom,. men findes dog endnu paa en 20 Fv. Dybde.” 


55.  Calliopius læviusculus Kr. 
Meinert, Crust. Dan. p. 120 og 481. 


En nordisk Art, fundet ved Grønland, Spitsbergen samt Labrador; langs med den 
skandinaviske Halvø gaar den fra Nordkap helt ned til Bohuslæn, ja gjennem Sundet højt 
op i Østersøen til Gotland; desuden findes den ved Storbritanniens Kyster og i Nordsøen ved 
den østtrisiske Kyst; desuden er den taget ved Tysklands Nordkyst fra Kielerbugt til Danzig. 
Hos os hører den til de mest udbredte Arter, og der er ikke noget Farvand, nogen Bugt eller 
Vig udgaaende fra Kattegat, hvor den ikke findes; den findes ogsaa i hele den vestlige 
Del af Østersøen; i den nordlige og østlige Dei af Kattegat er den forholdsvis sjelden. Den 
foretrækker frisk Vegetation, voxende paa ringere Dybde. 


167 


56. Calliopius norvegicus Rtk. 
Meinert, Crust. Dan. p. 122 og 482. 


En norsk Art. Hos os er den ikkun fundet i Kattegat, langs Nørrejyllands Østkyst, 
paa Landgrundene, fra Frederikshavn til Aarhusbugtens sydlige Del, og et enkelt Stykke en 
5 Kvml N. t. V. Y4 V. f. Anholt. Dybden har kun været ringe, 5—2 Fv.; Grunden har været 
Sand eller Sand med Stene, Tang og Furcellarier. 


57... Leucothoé spinicarpus Abildg. 
Meinert, Crust. Dan. p. 109. 


En vesteuropæisk Art, taget ved Storbritanniens Kyster, i Kanalen, ved Vestfrankrigs 
Kyster, flere Steder i Middelhavet, saasom ved Sydfrankrig, ved Neapel og i det adriatiske Hav; 
desuden er den fundet ved Norges Syd- og Vestkyst og ved Kullaberg i Skaane.  Hyppigt er 
den taget snyltende, navnlig i Gjællehulen af Tunicater. Hos os angives den af Boeck at være 
fundet paa Østsiden af Sjælland, og jeg har allerede tidligere, 1. c., opgivet den som taget udfor 
Hellebæk, paa det bekjendte Findested paa 16 Fv. Paa Kanonbaaden ,Hauch"s Togter er den 
taget i Skagerak, i Aalbæksbugten, i den østlige Del af Kattegat over mod den svenske Kyst, 
paa store Middelgrund og endeligt nær Hesselø. Dybden har som oftest været en 15—14 Fv., 
men ogsaa dybere, 52 ja 110 Fv., Bunden ren Slik eller sandblandet Slik. 


58..£  Chimæropsis danica n. gen. & n. sp. 
Tab. II, fig. 42—47. 


Ocelli disjuneti. Antennarum superiorum articulus primus pedunculi validus; flagellum 
pedunculo longius, articulo primo perlongo. Antennarum inferiorum pedunculus longis- 
simus. Mandibularum palpus triarticulatus, articulo primo perparvo. Maxillarum 
palpus biarticulatus, dilatatus. Pedes priores simplices. Pedes paris septimi dilatati. 
Segmenta duo ultima corporis postici m dentem validum producta. Telson ad basin 


fissum. 


Compressiuscula.  Ocelli quaterni, gemini. Anguli capitis laterales obtusi.  Antennæ 
superiores sat longæ, articulo primo duobus sequentibus conjunctis manifeste longiore; flagellum 
6-articulatum, articulo primo valido (in mare), dense ciliato, quam articulo primo pedunculi 
paulo ;longiore; flagellum aceessorium breve, biarticulatum, articulo primo quam altero plus 
duplo longiore. Antennæ inferiores (in mare) longæ, articulis duobus ultimis pedunculi perlongis, 
penultimo quam ultimo multo longiore, flagellum 8—9-articulatum, articulis perlongis tenuibusque. 
Pedes paris primi longi, tenues, articulo penultimo quam ultimo fere duplo longiore, ungulo longo, 
recto, tenui. Pedes secundi paris pedibus anterioribus multo breviores, articulo penultimo quam 


168 


ultimo manifeste breviore, ungulo longo, subrecto, valido. Pedes septimi paris breves, dilatati, 
articulo secundo (coxa) latissimo, articulos duos sequentes obtegente, margine integro, articulo 
penultimo ac ultimo dilatatis, in marginibus setis plumosis instructis, longitudine subægqualibus, 
ungulo dilatato, recto.  Uropoda per paria sensim longitudine decrescentia, ramis inter se 
longitudine subæqualibus; rami pedum paris ultimi (in mare) dilatati, m margine setis plumosis 
instructi.  Telson longum, ad basin fissum (?). Long. 3 em, 

Jeg har kun haft for mig et enkelt Stykke af denne højst interessante Form, som 
synes mig at forene flere ellers vel adskilte Familiers eller Underfamiliers Karakterer. Saaledes 
forekomme de øverste Antenners Bygning mig at minde om Lysianassiderne, de enkelte Øjne 
og det syvende Par Ben om Ampeliscerne, og de sidste Kropled om Atyluserne. Endeligt ligner 
Chimæropsis habituelt endel Pardalisca. 

Et enkelt Stykke, en Han, taget i Kattegat, Anholts Fyr i S. O., 5,9 Kvml, 7» Fv., 
fint Sand med Tang (Nr. 120). : 


59. ” Gammarus Locusta L. 
Meinert, Crust. Dan. p. 123. 


Jeg har allerede i min gamle Fortegnelse udtalt mig om denne Art Foranderlighed, 
og at jeg ikke kan betragte Gamm. marinus Leach og Gamm. poeciluris ØRtk. som andet end 
Varieteter, som Lavvands- og Brakvandsformer. Men foruden de to her nævnte Synonymer er 
der en hel Række Synonymer som yderligere Tegn paa Artens Foranderlighed og Udbredelse; 
man jævnføre blot Bonnier, Catal. Crust. malac. p. 86—88. 

Ingen anden Amphipod har en saa stor Udbredelse som denne Art. Dens egentlige 
Hjemsted er vistnok de nordlige Polarhave, hvor den ogsaa opnaar en kæmpemæssig Størrelse. 
Fra Polarhavene gaar den dernæst mod Syd ikke blot langs den europæiske Kyst, men ogsaa 
paa den amerikanske Østkyst ned til Ny-England. Ved de europæiske Kyster gaar den ikke 
blot dybt ind i Østersøen forbi Bornholm og op til Danzig, men i Middelhavet findes den ogsaa 
ikke blot ved Neapel og i det adriatiske Hav, men gaar ind i det Sorte Hav op til Krim. Hos 
os er det den almindeligste, paa de fleste Steder dominerende Amphipod, som ikke blot fore- 
kommer paa alle Landgrunde, men ogsaa paa de løse Grunde og i Løbene. I størst Mængde 
træffer man den i de sydligere danske Farvande, og i Kallebodstrand kan den med Lethed 
tages i Tusindvis, ligesaa i Havnen og Kanalerne paa Christianshavn ved Flydebroer og Pæle, 
hvor den færdes mellem den friske, frodige Vegetation. 

Sandbund med støre Stene og rig, voxende Vegetation paa disse, en Dybde af 4—3 
Fv. og kun svagt saltholdigt Vand synes i vore Farvande at være dens kjæreste Opholdssted ; 
men den skyer dog heller ikke anden Bund, selv ikke Mudder og raadden Tang, og den kan 
tages i stor Mængde ikke blot ude paa større Dybder, men ogsaa i selve Landingen. Den 
Saltholdighed af Vandet, som den fordrer, er kun saare ubetydelig, og den findes saaledes i 


169 


i Brakvandspytter paa vore Strandfælleder, ja selv i saa fersk Vand, som den lukkede Fæst- 
ningsgrav om Christianshavn. 


60. Mæra Lovenii Bruz. 
Meinert, Crust. Dan. p. 482. 


Det er en nordisk Art, som fra Spitsbergen gaar langs den skandinaviske Halvø fra 
Chrisianssund til Bohuslæn; den er ogsaa taget ved Storbritanniens Kyster og i Nordsøen. 
Hos os findes den spredt og enkeltvis i den østlige Del af Kattegat helt op til Begyndelsen af 
Sundet, Hellebæk. "Dybden er som oftest en Snes Fv. eller lidt derover, sjeldent over en 
Halvhundrede, Bunden oftest ren Slik, sjeldent med lidt indblandet Sand eller Grus; undtagelsesvis 
er den taget paa saa ringe Dybde som 4 Fv., med Sand til Bund. 


61. Melita obtusata Mont. N 
Meinert, Crust. Dan. p. 126 og 482. 

En vesteuropæisk Art, kjendt fra Storbritanniens Kyster og Frankrigs Vestkyst, ved 
det vestlige og sydlige Norges Kyster, samt ved Bohuslæn; desuden i Nordsøen ved de øst- 
frisiske Kyster. Hos os er den udbredt fra Vesterhavet gjennem Skagerak til Kattegat, hvor 
den findes spredt over hele Farvandet; Kattegat synes ogsaa at være dens egentlige Sydgrænse, 
og kun enkeltvis og sparsomt er den truffet i Sundet, i Issefjorden (Bramsnæsfjord) og i Store- 
belt. -, Sandsynligvis snylter den paa Asterias, jtr. 1. c. p. 129. Dybden har som oftest været 
15—6 Fv., og Bunden Sand, enten ren Sand, med eller uden Tang, eller Sand med mere eller 
mindre indblandet Slik indtil ren Slik, det sidste navnlig paa noget større Dybder som 23!/. Fv. 
Undertiden er den taget i meget stor Mængde .indtil et Par Hundrede Stykker. 


62. Melita palmata Mont. 
Meinert, Crust. Dan. p. 129 og 483. 

En vesteuropæisk Art, som er fundet ved Storbritanniens Kyster, i Kanalen, ved 
Frankrigs Vestkyst, samt i Middelhavet ved Neapel og i det adriatiske Hav; derimod er den 
ikke fundet ved Norges Kyster, hverken af Boeck eller G. O. Sars, men vel ved Bohuslæn; i 
Nordsøen er den fundet ved Helgoland og i Østersøen ved Danzig. Hos os er den meget 
sjelden i den nordlige Del af Kattegat, Aalbækbugten, og bliver først almindeligere i den syd- 
ligste Del eller helt oppe i Sundet og Storebelt, og da navnlig i Farvandet mellem Smaalandene. 
Det er en Lavvands- og Mudderform, som kun enkeltvis og spredt forekommer paa fastere 
Bund eller større Dybde; jfr. 1. c. p. 130. 


170 


63. Melita dentata Kr. 
Meinert, Crust. Dan. p. 130. 


En nordisk Art, kjendt fra det Hvide Hav, Spitsbergen, Grønland, Island og Nord- 
amerikas Øst- og Nordkyst samt hele den skandinaviske Halvøs Vestkyst fra Finmarken til Bo- 
huslæn. Hos os forekommer den spredt og enkeltvis i den sydlige Del af Kattegat, Syd for 
Linien Fornæs-Hallands Vederø, og gaar herfra et Stykke op i Sundet, Samsøbelt, Beltet mellem 
Thunø og Samsø samt Storebelt; undtagelsesvis er den taget i Aalbæksbugten. Dybden har 
som oftest været en 16 Fv. eller lidt derover, sjeldnere mindre, indtil 3 Fv., og en enkelt Gang 
langt dybere, 45 Fv., Bunden oftest mere eller mindre sandblandet Slik, sjeldnere Grus og Stene. 


64. Cheirocratus Sundevallii ØRtk. 
Meinert, Crust. Dan. p. 131. 


En vesteuropæisk Art, fundet ved Storbritanniens Kyster og ved den skandinaviske 
Halvøs Kyst fra Molde til Bohuslæn; i Nordsøen paa Lister Rhed og i Østersøen i Kielerbugt. 
Hos os ér den fundet i Aalbæksbugten, Limfjorden, Aarhusbugten og Samsøbelt, men desuden 
Ø. paa i Kattegat til forbi Anholt og derfra baade mod S. op i Sundet og mod V. over ad 
Djursland til. Dybden har oftest været en 16—5 Fv., og Bunden sandblandet Slik, sjeldent 
ren Sand eller ren Slik eller Grus og Slik. 


65%. Cheirocratus assimilis Lillj. 


Lilljeborg, Øfvers. Vet. Akad. Handl. 1851. p. 23; Boeck, Skand. arkt. Amphip. p. 
2 398 XXIV HE. "3: 


En vesteuropæisk Art, taget ved Storbritanniens Kyster og ved den skandinaviske 
Halvøs Kyst fra Christianssund til Bohuslæn. Hos os er en enkelt Han taget i Aalbæksbugten, 
Skagens Fyrtaarn i N. N. O. 5,8 Kvml, 9/2 Fv., fint Sand og Slik (Nr. 261). 


66%, Cheirocratus Drechselii n. sp. 
Tab. II, fig. 48 —52. E 

Compressiuscula. Oculi magni, subovales vel subreniformes. Anguli capitis laterales 
deorsum producti, acuti.  Antennæ superiores breviusculæ, articulo primo validiusculo, quam 
secundo paulo breviore, articulo tertio parvo, quam secundo (in femina) duplo vel (in mare) 
triplo breviore, flagello quam pedunculo manifeste longiore; flagellum accessorium exiguum, 
obscure biarticulatum, articulo quarto antennæ vix longius.  Antennæ inferiores superioribus 
plus duplo longiores, articulis duobus ultimis pedunculi longitudine fere æqualibus, (in mare) 
articulo penultimo dense longius, ultimo sparse brevius ciliatis.  Pedes paris primi (in mare) 
manu subsecuriformi, carpo longitudine subæquali. Pedes paris .secundi (in mare) manu 
angustiuscula, latere interiore arcuato, subintegro, carpo in angulum longum producto.  Anguli 


171 


postici segmenti tertii corporis postici subrectanguli, margine postico dense serrato.  Segmenta 
tria penultima (3—5) in margine postico medio dense serrata. Uropoda per paria sensim longi- 
tudine decrescentia; rami pedum paris secundi inter se valde inæquales, rami pedum paris tertii 
permagni, dilatati, (In mare) setis plumosis instructi.  Telson longissimum, ad basin fissum. 
Long. 4 mm, 

Jeg har tilladt mig at kalde denne Art op efter Chefen for Kanonbaaden ,Hauch", 
Hr. Capt. Drechsel, i Anerkjendelse af hans utrættelige Iver og Interesse for Expeditionens 
Undersøgelser. 

Frederikshavn og Aalbæksbugten ere de Steder i Kattegat, hvor denne nye Art er 
fundet mest udbredt og i størst Mængde; dernæst er den ofte taget paa Landgrundene ved 
Læsø og Anholt. Dybden har været 7Y> —3 Fv., og Bunden oftest ren Sand. En enkelt Gang 
er et Par Stykker taget paa 19 Fv. med Grus og Slik til Bund, 7 Kvml O. t. S. f. Kobber- 
grundens Fyrskib. I størst Antal er den taget om Aftenen eller Natten, nær Frederikshavn. 


67.£  Eriopisa elongata Bruz. 


Eriopis elongatus Bruzelius, Skand. amph. Gamm. p. 65. Niphargus elongatus 

Boeck, Crust. amph. bor. arct. p. 136; Skand. arkt. Amphip. p. 403. t. XXII. f. 5 

Stebbing har, Ann. mag. nat. hist. Febr. 1890 p. 193, foreslaaet at rette Bruzelius” 
Artsnavn Eriopis til Eriopisa, eftersom det førstnævnte af disse to Navne alt er brugt i Forvejen. 

En vesteuropæisk Art, fundet ved Storbritanniens Kyster, i Nordsøen, ved det vestlige 
og sydlige Norges Kyster og ved Bohuslæn; desuden skal den være taget i Middelhavet ved 
Neapel. Hos os er fundet et Par enkelte Stykker i den østlige Del af Kattegat, nemlig Trindelen 
i N. V. "> V. 45 Kvml, 25 Fv., Slik (Nr. 34) og Anholt Fyrskib i V. 7,8 Kvml, 25 Fv., 
Slik (Nr. 424). 


€8.. Amathilla Homari Fabr. 


Astacus Homari Fabricius, Reise n. Norw. p. 247. Amathilla Sabini Leach Meinert, , 
Crust. Dan. p. 132% og 483. 

Det er Stebbing, som i Rep. Voy. Chall. Zool. Vol. XXIX p. 45 (1888) atter har 
fremdraget det Fabriciske Navn og eftervist, at det er noget ældre end det af H. J. Hansen, 
Overs. vestl. Grønl. mal. Havkr. p. 149, optagne Navn Am. arenaria (O. Fabr.). 

En nordisk Art, kjendt fra O. Fabricius' Tid (Oniscus arenarius) i Grønland og des- 
uden fra Spitsbergen, det Hvide Hav, Novaja-Zemlja, og ved det arktiske Nordamerikas Kyster; 
fra det nordlige Polarhav gaar den ned langs den skandinaviske Halvø, og er taget forskjellige 
Steder fra Vadsø til Kullen; desuden findes den i Kielerbugt, i Nordsøen ved Helgoland (Formen 
Am. angulosa), ved Storbritanniens Kyster, i Kanalen og ved Frankrigs Vestkyst. Hos os gaar 
den fra Vesterhavet og Skagerak gjennem Kattegat baade op i Sundet til Hollænderdybet og 


23 


172 


gjennem Belterne op i Farvandet mellem Smaalandene, Svendborgsund og Farvandet mellem 
Langeland og Taasinge. Dybden har som oftest været 7—4 Fv., sjeldent 2//2—1 Fv., og dybere 
end paa 26 Fy. er den hidtil ikke fundet hos os; Bunden har oftest været Sand eller Sand med 
Tang, men iøvrigt er den ikke kræsen i Valget af sit Opholdssted ; med Undtagelse af Lillebelt er den 
kun fundet spredt og enkeltvis i vore Farvande. Den mindre Form (Am. angulosa Rtk.) haves 
fra et Par Steder paa Jyllands Landgrund mellem Limfjorden og Mariagerfjord. 


69.£  Melphidippe longipes Boeck. 
Boeck, Crust. amph. bor. arct. p. 139; Skand. arkt. Amphip. p. 414. t. XXIV, f. 5. 


Forhen kun taget ved det vestlige og sydlige Norges Kyster. Hos os er den fundet 
to Gange enkeltvis, i Nærheden af Anholt paa 21—16'/2 Fv., Bunden ren Slik eller brunt Grus 
og Slik (Nr. 221 og 499). 


70. Ampelisca tenuicornis Lillj. 
Ampelisca tenuicornis og typica Sp. B. Meinert, Crust. Dan. p. 136 og 484. 


G. O. Sars henfører, Overs. Norg. Crust. p. 107, Ampel. typica som Han til Ampel. 
tenuicornis, hvilken Henførelse ogsaa stemmer med de Forhold, hvorunder de to Former fore- 
komme hos os. 

En vesteuropæisk Art, som er fundet ved Storbritanniens Kyster, i Kanalen, 
ved den vestfranske Kyst og i Middelhavet ved Neapel; desuden er den taget paa den skandi- 
naviske Halvøs Vestkyst fra Molde til Kullen; endelig i Nordsøen i Tyske Bugt. Hos os er den 
fundet i Skagerak samt spredt og enkeltvis over hele Kattegat, hvorfra den gaar op i den 
nordlige Del af Sundet (til Hellebæk) og gjennem Samsøbelt et kort Stykke op i Storehbelt, til 
Mellemdybet. Dybden har været 26—12 Fv., sjeldent lidt derunder, og Bunden ren Slik eller 
mere eller mindre sandblandet Slik. 


71... Ampelisca spinipes Boeck. 3 
Boeck, Crust. amph. bor. arct. p. 143; Skand. arkt. Amphip. p. 526. t. XXXI. f. 5. 


Fundet i Norge ved Bergen, Farsund og Køst. Hos os er et enkelt Stykke taget i 
den østlige Del af Kattegat, 4 Kvml V. S. V. f. Niddingens Fyr, 22 Fv., Grus og Slik (Nr. 473), 
sammen med foregaaende Art. 


72... Ampelisca macrocephala Lillj. 
Meinert, Crust. Dan. p. 137 og 484. 


En nordisk Art, taget ved Spitsbergen, Grønland og Island, men derfra gaaende ned med 
den skandinaviske Halvøs Kyster fra Nordlandene til Kullen; desuden er den taget ved Stor- 


173 


britanniens Kyster og i Nordsøen ved den østfrisiske Kyst. Hos os er den fundet i Vesterhavet, 
Skagerak, spredt over hele Kattegattets østlige Del og derfra op i den nordlige Del af Sundet, 
til Hellebæk, men ogsaa S. om Anholt til Sejrøbugt og gjennem Samsøbelt til Aarhusbugten, 
Lillebelt, Odensebugt og Storebelt; gjennem Storebelt gaar den dernæst op i Farvandet mellem 
Fyn og Langeland og i Sydfynsk Øgaard. Dybden har som oftest været en halv Snes Fv. eller 
noget derover, ikke sjeldent dog endel dybere, 50—44 Fv., ja indtil 70 Fv., undtagelsesvis saa 
ringe Dybde som 5 Fv. Bunden har paa de dybere Steder været ren Slik, men paa mindre 
Dybder mere eller mindre sandblandet Slik. Den forekommer ikke sjeldent i smaa Selskaber. 


73... Ampelisca lævigata Lillj. 
Meinert, Crust, Dan. p. 133 og 485. 

Denne Art synes langt mere indskrænket i sin Udbredelse end den foregaaende, og 
er saaledes udenfor Skandinavien kun taget ved Shetlands Øerne og i Nordsøen i Tyske Bugt. 
Hos os er den dog mere udbredt end Amp. macrocephala i selve Kattegat, og findes saaledes 
ogsaa i den vestlige Del af dette Farvand langs Nørrejyllands Østkyst fra Aalbæksbugten til 
Djursland; ligesom den ogsaa gaar højere op i Sundet, indtil Lunderenden udf. Taarbæk; der- 
imod gaar den i Storebelt kun op til Mellemdybet og er slet ikke fundet i Lillebelt. Saavidt 
dens Udbredelse gaar, lever den ofte i Selskab med Amp. macrocephala, og tages ikke sjeldent 
i større eller ringere Antal. Dybden er i det Hele taget ringere end for den foregaaende Årt, 
som oftest mellem en 12 og 5 Fv., men undertiden kun en 2 Fv.; Bunden er oftest sandblandet 
Slik, ren Sand, eller Sand med Tang, kun sjeldent ren Slik. 


74... Haploops tubicola Lillj. 
Meinert, Crust. Dan. p. 140 og 486. 

En circumpolar Art, fundet i det siberiske Ishav, det kariske Hav, ved Novaja-Semlja, 
det Hvide Hav, Spitzbergen, Island, Grønland og det arktiske Nordamerika, men ogsaa gaaende 
langs den skandinaviske Halvø fra Vadsø til Bohuslæn og Kullen; den findes ogsaa ved Stor- 
britanniens og Vestfrankrigs Kyster. Hos os gaar den fra Skagerak Ø. om Læsø og Anholt 
op i Sundet til mellem Hven og Taarbæk, og i Storebelt op til Sprogø. Dybden har som 
oftest været en Snes Fy. eller lidt derunder, men ikke sjeldent er Dybden betydeligt større, 
53—44 Fv., eller endogsaa 80—70 Fv.; kun et Par Gange angives saa ringe Dybde som 11 og 
9 Fv.; Bunden er oftest ren Slik, sjeldnere sandblandet Slik eller Slik med Grus og Sten, eller 
ren Sand. Undertiden forekommer den i meget stort Antal, saaledes udf. Hellebæk, eller 
S. S. O. 7/4 O. f. Anholts Fyr 16 Kvml Afstand, eller N. N. O. f. Skagetønden 6 Kvml, 70 Fv., hvor 
der blev taget en Firehundrede Stykker. Den danner sig Boliger af Slik som Værn mod sine 
Fjender ; 1. c. p. 486 har jeg gjengivet Prof. Schiødtes livlige Beskrivelse af Dyrets Forhold til 


174 


disse Boliger, som iøvrigt .allerede findes beskrevne af Loven, Øfvers. Vet. Akad. Handl. 
1852 p. 42. 


75... Haploops carinata Lillj. 
Meinert, Crust. Dan. p. 140. 


En kun lidet udbredt Art, hidtil kun kjendt fra Christianiafjorden og Bohuslæns 
Kyster. Hos os er den fundet i Skagerak og den østlige Del af Kattegat, hvorfra den gaar op 
i Sundet til mellem Hven og Taarbæk. Dybden som oftest lidt over eller under en Snes Fv., 
en enkelt Gang 70 Fv.; Bunden ren Slik, eller Slik blandet med Sand, eller Grus og Slik. Den 
findes stadigt sammen med foregaaende Art. 


76. Byblis Gaimardi Kr. 
Meinert, Crust. Dan. p. 141. 


En circumpolar Art, taget i alle de samme nordlige Have som Haploops tubicola, og 
ogsaa ligesom denne gaaende langs den skandinaviske Halvø ned til Bohuslæn; ved Stor- 
britanniens og Vestfrankrigs Kyster er den endnu ikke fundet, hvorimod den skal være almindelig 
ved Neapel og ogsaa forekomme i det adriatiske Hav. Hos os findes den i Skagerak og i den 
østlige Del af Kattegat, følgende Strømmen Ø. om Læsø og Anholt op i Storebelt til Romsø. 
Det er en af vore mest udprægede Dybvandsformer, som oftest paa en Dybde af 30 Fv. eller 
lidt herover, sjeldent paa mindre Dybder, som 22—16 Fv.; paa den anden Side er den ogsaa 
truffet paa 53 og 70 Fv.; Bunden er næsten altid ren Slik, sjeldent med Indblanding af lidt 
Sand eller Grus. 


77.2 Ptilocheirus pilosus Zadd. 
Meinert, Crust. Dan. p. 141. 


En østersøisk Art, som foruden ved Tysklands Kyster fra Holtenau til Danzig er taget 
ved Bohuslæn og i Christaniafjorden. Hos os er den ikkun taget en Gang for mange Aar siden 
i Ulfsund, og intet nyt Findested er senere kommet til. 


78. Photis Reinhardi Kr. 

Photis Reinhardi Kr. og longicaudatus Sp. B. Meinert, Crust. Dan. p. 141 og 42. 

Den sidstnævnte Form anses nu i Almindelighed for synonym med Krøyers Ph. 
Reinhardi; det efter Metzer, 1. c. p. 143, anførte Findested for Ph. longicaudatus hør derfor 
overføres til P. Reinhardi. 

En nordisk og vesteuropæisk Art, som foruden ved Grønland og Island ogsaa er 


175 


taget ved Storbritanniens og Vestfrankrigs Kyster; ved den skandinaviske Halvøs Kyster er den 
taget fra Aalesund til Kullen; desuden i Nordsøen i Tyske Bugt. Hos os er den fundet i 
Vesterhavet, Skagerak, Aalbæksbugten og den østlige Del af Kattegat, hvorfra den med Strømmen 
gaar Ø. om Læsø og Anholt ikke blot op i Sundet, til mellem Hven og Taarbæk, men ogsaa 
gjennem Samsøbelt baade op i Storebelt til Sprogø og i Lillebelt til Strib samt ind i Aarhus- 
bugten. Dybden som oftest en 16—12 Fv.. sjeldent mindre, 9—5'/2 F., eller betydeligt dybere, 
70 og 110 Fv.; Bunden oftest Slik, mere eller mindre blandet med Sand eller Sten, sjeldent 
ren Slik eller ren Sand. I Reglen forekommer den kun enkeltvis, men undertiden dog i betyde- 
ligt Antal, saaledes foruden det gamle Findested udfor Hellebæk, 16 Fv. paa Slik eller Lerbund, 
oppe i Skagerak 6 Kvml N. N. O. f. Skagetønden, paa 70 Fv. 


79. Photis Litkeni Boeck. 
Meinert, Crust. Dan. p. 142. 
Fra det vestlige Norges Kyster. Hos os er den taget i den sydlige Del af Kattegat 
fra ,Fladenf i Nord og en Linie fra Sjællands Odde til Grenaa i N. V., hvorfra den gaar op i 
Sundet til udfor Hellebæk. Dybden har været 31 til 12 Fv.; Bunden som oftest ren Slik, 
sjeldnere Slik blandet med Sand eller Grus. 


80. Microprotopus maculatus Norm. 
Meinert, Crust. Dan. p. 143 og 486. 
En vesteuropæisk Art, fra Storbritanniens og det vestlige Norges Kyster. Hos os er 
den taget i Kattegat, navnlig dettes nordlige Del, Aalbæksbugten og N. f. Læsø, men ogsaa i 
Samsøbelt, Issefjorden, helt ind i Bramsnæsvig, Storebelt og Lillebelt. Dybden er kun ringe, 
oftest kun 5—2 Fv., eller endnu mindre indtil en 3—2 Fod, meget sjeldent over 10 Fv.; Bunden 
oftest ren Sand eller Sand med Tang, sjeldnere med indblandet Slik eller Mudder. 


81. Microdeutopus gryllotalpa Costa. 
Meinert, Crust. Dan. p. 114 og 486. 

En vesteuropæisk Art, fra Storbritanniens Kyster og i Middelhavet ved Neapel og i 
det adriatiske Hav; ved den skandinaviske Halvøs Kyster er den taget fra Farsund til Bohuslæn; 
desuden i Østersøen i Kielerbugt. Hos os er den taget i det nordlige Kattegat, N. f. Læsø, og 
langs Nørrejyllands Østkyst fra Frederikshavn mod S., ind i Fjordene, som Limfjorden og 
Mariagerfjorden, samt i Aarhusbugten. Fra den sydlige Del af Kattegat gaar den helt op i 
Sundet til Kjøbenhavn, og gaar gjennem Samsøbelt op i Storebelt og Lillebelt; fra Storebelt 
gaar den op i Sydfynsk Øgaard og gjennem Farvandet mellem Smaalandene ind i Ulfsund. Den 


176 


ynder i det Hele taget Noer og andre indelukkede Vande med lav Bund og rig Vegetation, som 
iøvrigt ikke behøver at være ganske frisk, og her findes den ofte i større Antal; dog findes den 
ogsaa i mere aabne Farvande og paa større Dybder, men her i ringere Mængde. 


82. Microdeutopus anomalus RKtk. 
Meinert, Crust. Dan. p. 145 og 487. 

En vesteuropæisk Art, fra Storbritanniens og Vestfrankrigs Kyster; ved den skandi- 
naviske Halvø er den taget fra Christianssund til Bohuslæn; i Nordsøen ved Helgoland. Hos 
os er den taget i det nordlige Kattegat, ved Frederikshavn og Læsø, og midtvejs mellem Hals 
og Anholt, samt i Sundet i Kalkbrænderibugten. Dybden har været 6'/2—2 Fv.; og Bunden 
Sand eller Sten og Grus. 


83. Aora gracilis Sp. B. 
Meinert, Crust. Dan. p. 146 og 487. 


En vesteuropæisk Art, med samme Udbredelse som den foregaaende Art. Hos os 
er den almindelig i den nordlige Del af Kattegat, i Aalbæksbugten, ved Frederikshavn og N. f. 
Læsø, derfra mere spredt op gjennem Sundet til mellem Hven og Taarbæk, og gjennem Samsø- 
belt op i Storebelt til Vresen, samt ind i Odensefjord og Aarhusbugten. Dybden i Kattegat 
har været noget lavere, oftest 8—5 Fv., og Bunden oftest renere Sand end i Storebelt og 
Aarhusbugten. 


84.  Autonoé longipes Lillj. 
Meinert, Crust. Dan. p. 146 og 488. 

En nord- og vesteuropæisk Art, taget baade i det kariske Hav og ved Novaja-Semlja, 
og ogsaa ved Storbritanniens Kyster, i Kanalen og ved Vestfrankrigs Kyster; desuden er den 
fundet langs den skandinaviske Halvø fra Gristanssund til Kullen. Hos os findes den i Skagerak 
og meget spredt i Kattegat, hvorfra den gaar op i Sundet til mellem Hven og Taarbæk, i 
Issefjorden til Bramsnæsvig, og gjennem Samsøbelt til Storebelt, indtil Vresen, til Odensefjord 
og Aarhusbugten. Den sydlige Del af Samsøbelt og den nordlige Del af Storebelt ere i vore 
Farvande dens kjæreste Opholdssted. Dybden har i Kattegat gjennemgaaende været større 
end i vore indre Farvande, oftest en 16—12 Fy., men ogsaa dybere, indtil 23'/> og 35 Fv.; 
Bunden har her paa de større Dybder været ren Slik, paa lavere Vand Slik blandet med Sand, 
en enkelt Gang med raadden Tang, og en anden Gang kun Grus og Sten uden Slik. 


177 


85.” Autonoé plumosa Boeck. 
Boeck, Crust. amph. bor. arct. p. 159; Skand. arkt. Amphip. p. 574. t. XXV. f. 3. 


En norsk Art, fra Cristianiafjorden. Hos os en enkelt Han taget i Kattegat, Hastens- 
grundens Vager i V. t. S. 3/2 Kvml, 10'/2 Fv., Grus og Sten (Nr. 395). 


86. Protomedeia fasciata Kr. 
Meinert, Crust. Dan. p. 148 og 488. 

En nordisk Art, fra Grønland, Island og Spitsbergen, men ogsaa langs den skandi- 
naviske Halvø fra Finmarken til Kullen; ogsaa i Nordsøen. Hos os udbreder denne Art sig fra 
den svenske Kyst N. f. Kullen gjennem den sydlige Del af Kattegat mod N. til en Linie Varberg- 
Anholt; men mod Syd gaar den op i Sundet til Hellebæk, og mod V. gjennem Sejerøbugt og 
Samsøbelt til Storebelt, Odensebugt, Farvandet N. f. Fyen, Lillebelt, Thunøbelt og Mariager- 
fjord; endeligt gaar den gjennem Storebelt op i Langelandsbelt, Farvandet mellem Fyn og 
Langeland og i Sydfynsk Øgaard. Dybden har i Kattegat oftest været en 18—16 Fv., med 
sandblandet Slik til Bund, en enkelt Gang 23 Fv., med ren Slik. 


87.” Protomedeia longimana Boeck. 
Meinert, Crust. Dan. p. 149. 
En norsk Art. Hos os synes den at holde sig til Samsøbelt, Storebelt og Aarhus- 


bugten, i Kattegat er den ialtfald ikke taget paa ,Hauch"s Togter, ligesom der heller ikke 
andensteds fra er kommet noget nyt Findested til. 


88... Gammaropsis erythrophthalmus Lillj. 
Meinert, Crust. Dan. p. 150. 

En vesteuropæisk Art, taget ved Storbritanniens Kyster, i Kanalen og ved Frankrigs 
Vestkyst; ved den skandinaviske Halvøs Kyster er den taget fra Nordkap til Kullen; desuden i 
Nordsøen. Hos os findes den i Kattegats sydlige og vestlige Del, S. f. Linien Anholt-Fornæs; 
fra Kattegat gaar den op i Sundet, til Hellebæk, og gjennem Samsøbelt op i Storebelt, til 
Nyborg, og ind i Aarhusbugten. Dybden er 17—7'/2 Fv.; Bunden enten sandblandet Slik eller 
Grus og Smaasten, Sten og Flint, eller Skaller. 


89... Gammaropsis melanops G. 0. S. 
G. O. Sars, Overs. Norg. Crust. p. 111. t. VI, f. 5. Gamm. erythrophthalmus Boeck. 


Jeg er ikke fuldkommen sikker paa, at Sars har Ret i sin Paastand, at Boecks 
Gamm. erythrophthalmus er forskjellig fra Lilljeborgs Art af dette Navn. I Museets gamle Ind- 


178 


samlinger findes ogsaa den sorløjede Form mellem andre med manglende Pigment (rødøjede ?); 
men nu at opgive Findestederne for disse er mig umuligt. 

En norsk Art. Hos os er den taget spredt i den vestlige Del af Kattegat. Dybden 
har været 12/2 til 5'/. Fv.; Bunden slikblandet Sand eller Sand eller Sten og Flint. 


90. Podoceropsis Sophiæ Boeck. 
Meinert, Crust. Dan. p. 151 og 489, 
En vesteuropæisk Art, taget ved Storbritanniens Kyster, i Kanalen og ved Vestfrankrigs 

Kyst; desuden er den taget ved det vestlige Norge. Hos os er den truffet i Vesterhavet, udf. 
Graadyb, Limfjorden, Livøbredning og i Kattegats vestlige og midterste Del; fra Kattegat gaar 
den mod S. op i Sundet til Hellebæk, og gjennem Samsøbelt til Storebelt, til Staureshoved, og 
til Aarhusbugten. Dybden har oftest været en 12—9 Fv., og Bunden sandblandet Slik, 
sjeldnere lavere, 6—5Y2 Fy. med Sand eller med Sand og Tang til Bund, eller meget dybere, 
35 Fv., med Slik til Bund. 


91. Podoceropsis Batei Boeck. 


Xenoclea Batei Boeck, Crust. amph. bor. arct. p. 154; Skand. arkt. Amphip. p. 561. 
t. XXV. f. 8. Podoceropsis excavata Sp. B. og rimapalmata Sp. B. Meinert, Crust. 
Dan. p. 152 og 490, 

Jeg tvivler ikke paa, at Spence Bates to Arter Nænia excavata og rimapalmata ere 
samme Årt og synonyme til Boecks Xenoclea Batei; derimod antager jeg ikke, at Boecks Slægt 
kan holdes, men at den, uagtet den af Boeck henføres til en anden Underfamilie, maa forenes 
med Slægten Podoceropsis; saa meget er sikkert, at der af Boeck ikke opgives nogen eneste 
virkelig Modsætningskarakter mellem de to Underfamilier. 

En vesteuropæisk Art, taget ved Storbritanniens og det sydlige Norges Kyster. Hos 
os er den taget i Vesterhavet samt i Nordsøen ved Helgoland, Horns Rev og spredt over hele 
Kattegat, hvorfra den gaar op i Samsøbelt til Øreflippen og i Aarhusbugten til ,Stenpladen”. 
Dybden oftest 16—9 Fv., sjeldent mindre, 5—3 Fv.; Bunden oftest sandblandet Slik, sjeldent 
Sand eller Smaasten. 


92. Amphithoé podoceroides Kitk. > 
Meinert, Crust. Dan. p. 153. 
Hovedsagelig en vest- og nordeuropæisk Art, fundet ved Storbritanniens Kyster, 
i Kanalen, ved Frankrigs Vestkyst, i Nordsøen (Helgoland), ved den skandinaviske Halvøs 
Kyster fra Finmarken til Bohuslæn; den findes dernæst ved Tysklands Nordkyst fra Kielerbugt 
til Danzig; endelig er den fundet ved Nordamerikas Østkyst. Hos os er den efter Gammarus 


da. att 


179 


Locusta den almindeligste, mest udbredte og dominerende Saltvands-Gammarin, som findes paa 
al Bund, selv lav og raadden; men som Rørbygger holder den sig i Modsætning til fornævnte 
Art mere til Bunden. I vore Farvande er den fundet langs Nørrejyllands Vestkyst fra Skagen 
til Blokhusene, dernæst - spredt over hele Kattegat og gjennem Sundet og Belterne ind i Øster- 
søen til forbi Falsterbo. Dybden i Kattegat har oftest været en 6—4 Fv., sjeldent lavere, 
4—2 Fv., eller dybere, 14—11 Fv.; Bunden har været højst forskjellig, som oftest dog Sand. 


93. Podocerus anguipes Kr. 
Meinert, Crust. Dan. p. 154 og 490. 


En nordisk, circumpolar Art, fundet i det siberiske Ishav, det kariske Hav, ved 
Novaja-Semlja, i det Hvide Hav, ved Spitsbergen, Island, Grønland og det arktiske Amerika; 
ved den skandinaviske Halvøs Kyster gaar den fra Finmarken til Kullen. Hos os er den en af 
de almindeligste Amphipoder, som undertiden kan tages i stor Mængde, ja i Tusindvis i eet 
Dræt. Den findes hos os i Vesterhavet (Darum Strand ved Ribe), over hele den midterste og 
vestlige Del af Kattegat, med dets Fjorde og Bugter, saasom Limfjorden, Mariagerfjord, Aarhus- 
bugten, Sejrøbugt, Issefjord, gaar gjennem Samsøbelt op i Lillebelt og Storebelt og derigjennem 
ind i den sydfynske Øgaard; i Sundet gaar den kun op til Hellebæk. Dybden i Kattegat har 
oftest været 7'/2>—4 Fv., meget sjeldent større, 14—13 Fv., hyppigt lavere, indtil 10 Fod, og 
fra en saa ringe Dybde har jeg talt 4200 Ex. fra eet Dræt. Bunden har oftest været ren Sand, 
sjeldent Sand og Tang, eller Grus og Sten, yderst sjeldent sandblandet Slik. 


94. Podocerus falcatus Mont. 
Meinert, Crust. Dan. p. 156. 


En vesteuropæisk Art, fundet ved Storbritanniens Kyster, i Kanalen, ved Frankrigs 
Vestkyst, i Middelhavet ved Neapel og i det adriatiske Hav; dernæst i Nordsøen og ved den 
skandinaviske Halvøs Kyster fra Tromsø til Bohuslæn; ogsaa i Østersøen er den taget i Kieler- 
bugt. Det er overhovedet en Kystform. Hos os er den kun taget et Par Gange, saaledes ved 
Agger, dreven op med Tang paa Kysten og nu ved Frederikshavn, hvor den er taget ved 
Nattetider, i Slutningen af Juli af Dr. C. G. Joh. Petersen. 


95.£ Janassa variegata Leach. 


Boeck, Crust. amph. bor. arct. p. 170; Skand. arkt. Amphip. p. 608. t. XXVIII, f. 1. 
og t. XXIX. f. 2. 
En vesteuropæisk Art, taget ved Storbritanniens Kyster og i Middelhavet, nærmere 
det adriatiske Hav; ved den skandinaviske Halvøs Kyst er den taget fra Nordlandene til Bergen 
og ved Bohuslæn, og desuden ved Nordsøens Kyster. Hos os er der taget et Par Stykker ved 


Frederikshavn af Dr. C. G. Joh. Petersen; nogen nærmere Bestemmelse af Findested findes ikke. 
24 


180 


96. Erichthonius abditus Templ. 
Cerapus abditus Meinert, Crust. Dan. p. 157. 

En vesteuropæisk Art, fundet ved Storbritanniens og Vestfrankrigs Kyster, i Middel- 
havet ved Neapel, og i det adriatiske Hav; ved den skandinaviske Halvø er den fundet ved 
Norges Vestkyst og i Bohuslæn; endelig er den ogsaa taget ved Spitsbergen. Hos os er den 
hidtil kun taget i Kattegat, spredt med Strømmen fra Skagen Ø. om Læsø og Anholt til midt- 
vejs mellem Anholt og Fornæs; tidligere var den taget paa Muldbjerggrunden. Dybden har 
varieret stærkt, fra 24—4 Fv., og ogsaa Bunden har været meget forskjellig, fra ren Slik 


til ren Sand. 


97.  Erichthonius difformis M. Edw. 
Cerapus difformis Meinert, Crust. Dan. p. 157 og 490. 

En vesteuropæisk Art, taget ved Storbritanniens og Vestfrankrigs Kyster, i Middel- 
havet ved Fusaro; ved den skandinaviske Halvøs Kyster i Christianiafjorden og mellem Bohuslæn 
og Kullen; desuden er den taget i Nordsøen. Hos os er den fundet i Vesterhavet, Skagerak, 
Kattegat, navnlig fra Aalbæksbugten Ø. om Læsø og Anholt og derfra op i Sundet til Taarbæk; 
desuden i Løbet mellem Thunø og Samsø og i Aarhusbugten. Dybden har i det Hele taget 
været betydeligere end ved den foregaaende Art, oftest en halv til en hel Snes Favne, men ogsaa 
langt dybere, 44—37 Fv., ja endogsaa 125 Fv.; Bunden har som oftest været ren Slik eller 


sandblandet Slik. 


98.£  Erichthonius Hunteri Sp. B. 


Cerapus Hunteri Sp. Bate, Catal. Amph. Crust. Brit. Mus. p. 264. t. XLV. f. 3. 
Erichthonius Hunteri Boeck, Skand. arkt. Amphip. p. 618. t. XXVIL. f. 5. 


En vesteuropæisk (?) Art. Sp. Bate har først beskrevet den, men uden Angivelse af 

Lokalitet; siden er den taget ved den norske Kyst af Boeck (Haugesund) og senere af G. O. Sars. 

Hos os er den fundet i Skagerak og mere spredt i den østlige Del af Kattegat, og derfra 

gaaende lidt op i Sundet, til Hellebæk. Dybden har været 70—47 og 17—16 Fv., og Bunden 
ren eller temmelig ren Slik. 
& 

99. Erichthonius longimanus Boeck. 
Meinert, Crust. Dan. p. 158 og 491. 

En norsk Art, fundet af Boeck (Haugesund) og af G. O. Sars. Hos os er den taget 

i den vestlige og midterste Del af Kattegat, langs Nørrejyllands Kyst fra Skagen (ind i Lim- 

fjorden) til Mariagerfjord og mellem Læsø og Anholt; dernæst gjennem Samsøbelt ind i Thunø- 

belt, Aarhusbugten og op i Lillebelt til Gamborgfjorden; men fra Kattegat gaar den ogsaa mod 


181 


S. ind i Issefjorden og op i Sundet til Ellekilde. Dybden er oftest kun ringe, en 5 Fv.—10 Fod, 
sjeldent en halv Snes Favne; Bunden oftest ren Sand, med eller uden Tang. Ikke sjeldent 
tages den i stort eller meget stort Antal, saaledes 3 Kvml S. O. f. Læsø, 6 Fv., ,Græsbundf, 
en 250 Stykker, Dr. H. J. Hansen. 


100.92  Corophium grossipes Linn. 
Meinert, Crust. Dan. p. 158 og 491. 


En vesteuropæisk Art, taget ved Storbritanniens Kyster, i Kanalen, ved Frankrigs 
Vestkyst, ved Nordsøens sydlige Kyster, langs den skandinaviske Halvø og langs Tysklands 
Nordkyst fra Kielerfjord til Danzig. Hos os findes den i Vesterhavet, fra Fanø til Darum Strand, 
i selve Kattegat er den ikke taget, men vel i Limfjorden, Mariagerfjord, Samsøbelt og Lillebelt, 
og desuden i Sundet fra Hellebæk til Kalleboderne; i Østersøen findes den i Farvandet mellem 
Smaalandene. Den lever som oftest paa meget lavt Vand eller i selve Strandkanten af Fælleder 
og Marskenge, hvor den selskabeligt graver sine Tunneller. 


101. Corophium crassicorne Bruz. 
Meivert, Crust. Dan. p. 159 og 491. 


En vest- og nordeuropæisk Art, fundet ved Storbritanniens og Vestfrankrigs Kyster, 
1 Middelhavet ved Fusaro og i det adriatiske Hav, i Nordsøen og ved den skandinaviske Halvø 
fra Finmarken til Bohuslæn; desuden er den taget ved Jan Mayen. Hos os er den taget i 
Vesterhavet, Nordby ØRhed, i Kattegats vestlige Side fra Aalbæksbugten til Djursland, sjeldent 
saa østligt som Læsø og Anholt og mellem Anholt og Kullen; fra Kattegat gaar den mod 
V. og S. gjennem Samsøbelt og Thunøbelt ind i Aarhusbugten, og fra Farvandet N. f. Fyn op 
i Lillebelt og ind i Odensefjord, videre op gjennem Storebelt til Sydfynsk Øgaard, til Farvandet 
mellem Smaalandene og. videre til N. f. Bornholm; fra den sydlige Del af Kattegat gaar den 
ind i Sejrøbugt og op i Sundet til mellem Hven og Taarbæk. Dybden er oftest en 6—3!/» 
Fv. eller endnu mindre, 2!/» Fv.—11 Fod, sjeldent mere, 17—15'/2 Fv.; Bunden har i vore Ind- 
vande oftest været mudret Bund og raadden Tang, i Kattegat hyppigst ren Sand, sjeldent sand- 
blandet Slik eller ren Slik. 


102. Corophium affine Bruz. 
Meinert, Crust. Dan. p. 161 og 493. 

En norsk eller skandinavisk Art, taget ved den skandinaviske Halvøs Kyster i Nord- 
land, i Christianiafjorden og i Gullmarsfjorden i Bohuslæn. Hos os er den sydligste Del af 
Samsøbelt og den nordlige Del af Storebelt dens rette Hjem, men herfra udbreder den sig 
baade mod N. til Aarhusbugten og Thunøbelt, ja helt op til midtvejs mellem Læsø og Skagen, 


182 


mod V. til Lillebelt, mod S. til Langelandsbelt, og mod Ø. til Sundet, op mellem Hven og 
Taarbæk. Dybden varierer endel, mellem 17'/2 og 4 Fv.; Bunden er maaske oftest Sand med 
ringe Vegetation, men heller ikke sjeldent mere eller mindre sand- eller grusblandet Mudder og 
Slik, ja paa større Dybder i Kattegat ren Slik. i 


103. Siphonoecetes Colletti Boeck. 
Meinert, Crust. Dan. p. 163. 


En norsk Art, fra det vestlige og sydlige Norges Kyster og fra Nordsøens Kyster. 
Hos os er den fundet i Kattegat, Aalbæksbugten, N. f. Læsø og mellem denne Ø og Anholt, 
samt allerede tidligere i Løbet mellem Thunø og Samsø. Dybden har oftest været ringe, 4—2 
Fv., sjeldent mere, 11—7 Fv.; Bunden oftest Sand eller Sand med Tang. 


104. Unciola Steenstrupii Boeck. 
Glauconome Steenstrupii Meinert, Crust. Dan. p. 163 og 493. 


En norsk Art, fundet af Boeck ved Aalesund og Haugesund. Hos os er den kun 
fundet i Samsøbelt og Storebelt, men hidtil ikke i Kattegat. Dybden har været 13'/-—4 Fv.; 
Bunden oftest Sten med mørkt Sand eller Mudder. 


105.£ Neohela monstrosa Boeck. 


Hela monstrosa Boeck, Crust. amph. bor. arct. p. 181; Skand. arkt. Amphip. p. 643. 
re. 0.0.4 0 ey 


Da Slægtnavnet Hela allerede længst er bortgivet, har 3. J. Smith, -Proc. Nation. 
Mus. III. p. 448, 1881, først ændret det til Neohela, og kort efter ham har G. O. Sars, Overs. 
Norg. Crust. p. 31, 1882, ændret det til Helella. 

En nordisk Art, af Boeck fundet i eet Exemplar i Christianiafjorden; senere taget 
enkeltvis af G. O. Sars ved Finmarken, Spitsbergen og Færøerne. Hos os er den fundet spredt 
i Kattegat fra midtvejs mellem Skagen og Læsø, Ø. om Læsø og Anholt til midtvejs. mellem 
Anholt og store Middelgrund; i Alt er der taget en otte Exemplarer. Dybden har været 
31',;>—21 Fv., og Bunden ren Slik. 


106. Dulichia porrecta Sp B. 

Meinert, Crust. Dan. p. 164 og 494. 
En vesteuropæisk og nordisk Årt, taget ved Storbritanniens og Vestnorges (Aalesund) 
Kyster, men ogsaa ved Grønland. Hos os er den temmelig udbredt og findes ikke blot i det 
nordlige Kattegat (Hirtsholmene og 4 Kvml V. f. Vinga Fyr), men langt op i Sundet, til mellem 


183 


Hven og Taarbæk, og gjennem Samsøbelt til Storebelt og Aarhusbugten; dernæst gaar den 
gjennem Storebelt op i Langelandsbelt og Farvandet mellem Fyn og Langeland. Dybt Vand, 
indtil 47 Fv., og Bund med Mudder eller Slik er næsten en Betingelse for denne Art. 


107. Dulichia monacantha Metz. 
Meinert, Crust. Dan. p. 165 og 494. 


En nordisk Art, meget almindelig ved Finmarken (Varangerfjord) og af og til ved 
Norges Vestkyst; Arten er oprindeligt taget af Metzger i Skagerak midtvejs mellem Arendal og Hirts- 
hals; den er ogsaa taget ved Reikjavig. Hos os er den taget i Skagerak, i Kattegats østlige 
Del fra lille Middelgrund til lidt forbi store Middelgrund, desuden i Samsøbelt, Aarhusbugten 
og Storebelt. Dybde-Forhold og Bund-Forhold omtrent som for forrige Art, kun ere de maalte 
Dybder endnu større, saasom 126, 115 og 70 Fv. 


108. Lætmatophilus tuberculatus Bruz. 
Meinert, Crust Dan. p. 166. 


En skandinavisk Art, taget ved den skandinaviske Halvøs Kyster ved Nordlandene, i 
Christianiafjorden, i Gullmarsfjorden (Bohuslæn) og ved Kosterøerne. Hos os er den foruden 
de forhen kjendte Steder fra Skagerak, som skyldes Pomeranias Undersøgelser, nu ogsaa taget 
paa ,Hauchs" Expeditioner, nemlig 12—15 Kvml N. N. O. f. Skagens Fyrskib, 110 Fv., fed 
Slik, og 125 Fv., Slik (Nr. 25 og 460), det første Dræt i Hundredvis, det andet et Par Stykker. 


109. Proto ventricosa O. F. Mill. 
Meinert, Crust. Dan. p. 166 og 494. 


En meget udbredt, væsenligt vesteuropæisk Art, taget ved Storbritanniens Kyster, i 
Kanalen, ved Vestfrankrigs Kyster, i Middelhavet ved de franske og italienske Kyster, i det 
adriatiske Hav; dernæst er den taget i Nordsøen ved den skandinaviske Halvøs Kyster fra 
Hammersfest til Kullen; i Østersøen er den ogsaa taget i Kielerhavn mellem død Tang; endelig 
er den ogsaa taget i Rio de Janeiros Havn. Hos os findes den i Vesterhavet, Skagerak og 
Kattegat, hvor den findes spredt over hele Farvandet og dettes Fjorde, saasom Limfjorden, 
Mariagerfjord, Aarhusbugten, . Thunøbelt, Sejrøbugt og Issefjorden; gjennem Storebelt gaar den 
ind i Odensefjord og op i Lillebelt til Møllebugten; i Sundet gaar den op til Hellebæk. Dybden 
har, hvad der ogsaa stemmer med mine tidligere Angivelser, været som oftest 5 Fv.—10 Fod, 
meget sjeldent betydeligt dybere som 23 og 15'. Fv., for ikke at tale om 110 Fv. en enkelt 
Gang. Bunden har oftest været Sand med eller uden Tang, sjeldent med lidt Mudder 


eller Slik. 


184 


110.£ Protella phasma Mont. 


Cancer phasma Montagu, Linn. Trans. VII. p. 66. t. VII. f. 3. Ægina phasma 

Boeck, Crust. amph. bor. arct. p. 191; Skand. arkt. Amphip. p. 679. Protella phasma, 

Mayer, Capr. Golf. Neap. p. 29. t. 1. f. 2 og t. 4. f. 1—8 og 34—37 og t. 5. £. 19-21. 

En vesteuropæisk Art, taget ved Storbritanniens og Vestfrankrigs Kyster, i Middel- 
havet langs den italienske Kyst, i det adriatiske Hav, det røde Hav: desuden ved det sydlige 
Norges Kyster. Hos os er den taget enkeltvis i det østlige Kattegat paa eller nær ,Fladen". 
Dybden har været 15—11 Fv., og Bunden Ral eller Grus og Sten, med eller uden Slik. 


111. Caprella linearis Linn. 
Meinert, Crust. Dan. p. 168 og 495. 


En vesteuropæisk Art eller Form, taget ved Storbritanniens Kyster, i Kanalen, ved 
Frankrigs Vestkyst, i Nordsøen, Kattegat og Østersøen (Kiel); desuden ved hele den skandi- 
naviske Halvøs Kyster fra Finmarken til Bohuslæn; endelig er den fundet ved Reikjavig. 
Mayer, l. c. p. 61, angiver, at den skulde forekomme i Grønland, idet han citerer Fabricius, 
som ogsaa har en ,Squilla lobata" derfra Landet, men da blandt de talrige Individer af 
Caprellaer, som haves fra Grønland paa Muscet, intet Stykke kan henføres til denne Art eller 
Form, maa de Dyr, som Fabricius har bavt for sig, uden Tvivl have hørt til den meget nær- 
staaende Art Capr. septentrionalis. Et andet Spørgsmaal er det, om Krøyers Capr. septentrio- 
nalis kan holdes som egen Art, hvad jeg med Mayer er meget tilbøjelig til at nægte. Hos os 
findes den i Vesterhavet, Skagerak, Kattegat og gaar i Sundet op til mellem Hven og Taarbæk; 
dernæst gaar den gjennem Samsøbelt og Storebelt op i Langelandsbelt og i Farvandene mellem 
Smaalandene; endelig er den fundet i Odensefjord, Aarhusbugten og Mariagerfjord. Dybden er 
forskjellig, fra 35—2 Fv., og ligesaa Bunden; men Dyret lever ogsaa halvt parasitisk paa 
Echinus, Alcyonium, Sertularia, Hyas og flokkevis mellem Kløver og Græs, hvormed den driver 


for Strømmen. 


112. Caprella septentrionalis Kr. 


Meinert, Crust. Dan. p. 171 og 495 ?Capr. Lovenii, ibid. p. 171 ?Capr. punctata 

Boeck, Crust. amph. bor. arct. p. 197; Skand. arkt. Amphip. p. 698. t. XXXII. f. 11. 

Jeg er fuldkomment enig med Mayer i at henføre Capr. Lovenii til Capr. septentrio- 
nalis Kr.; derimod jeg mere tvivlraadig, om det ogsaa gaar an at betragte Capr. punctata Bk. 
kun som synonym til samme Art; af sidste Form har jeg kun havt et enkelt Stykke, vistnok 
en Hun, til Undersøgelse. : 

En nordisk Art, eller maaske kun den nordiske Form til foregaaende Art; i Grønland 
er den meget almindelig, men er ogsaa truffet i arktisk Amerika, ved Spitsbergen og ved hele 
den skandinaviske Halvøs Kyster fra Finmarken til Bohuslæn. Hos os er den noget imere ud- 


185 


bredt end Capr. linearis, navnlig i Kattegat, men længere mod S. end Langelandsbeltet er den 
ikke truffet. Formen Capr. Lovenii er fra Kattegat og Aarhusbugten, og Formen Capr. punctata 
fra Vesterhavet ved Nymindegab. Dybden har oftest været 6—3 Fv., og Bunden oftest Sand 
med eller uden Tang, men iøvrigt er Levemaaden som hos Capr. linearis. 


113. Podalirius typicus Kr. 
Meinert, Crust. Dan. p. 173 og 496. 


En skandinavisk Art, som foruden i de danske Farvande og fra Norges Vestkyst 
ned til Bohuslæn kun er fundet i Nordsøen, Tyske Bugt, og Firth of Forth. Hos os findes den 
i Vesterhavet, Skagerak, hele Kattegat, hvorfra den dels gaar op i Sundet til mellem Hven og 
Taarbæk, dels ind i Issefjorden; gjennem Samsøbelt gaar den op i Lillebelt, til Fænøbugten, og 
ind i Aarhusbugten. Dybden har oftest været en 10—5 Fv., og Bunden hyppigst Sand med 
eller uden Tang. Den findes oftest snyltende paa Asteracanthium, men er langtfra altid 
bundet til dette Dyr. 


Isopoda. 


1. Apseudes spinosus M. Sars. 


Rhoéa spinosa M. Sars, Vid. Selsk. Forh. Chr. f. 1858. p. 151. Apseudes spinosus 

G. O. Sars, Rev. Isop. chel. p. 11; Norman and Stebbing, Crust. Isop. Lightn. 

Porc. Val. Exp. p. 85. t. XVII. f.1. Apseudes Talpa Mont. Meinert, Crust. Dan. p. 85. 

Hører fortrinsvis hjemme ved den skandinaviske Halvø, fra Finmarken til Bohuslæn, 
men er desuden taget i Atlanteroceanet S. S. V. f. Irland. Hos os var den hidtil kun taget i 
Skagerak, fjernt fra Land (Metzger), imen har ved ,Hauchs" Undersøgelser vist sig at forekomme 
fra Skagerak langs Østsiden af Kattegat helt op til Højde med Hallands Væderø. Dybden har 
været 70—17 Fv., og Bunden ren Slik eller Slik blandet med fint Sand. 


2.” Tanais tomentosus Kr. 
Meinert, Crust. Dan. p. 86. 


Arten kjendes fra en videre Omkreds end de fleste andre Tanaider, og den er saa- 
ledes ikke blot fundet ved Storbritanniens og det vestlige og sydlige Norges Kyster, men ogsaa 


186 


ved Ny-England; dens Forekomst ved Grønland er tvivlsom. Hos os er den ikke fundet i de 
senere Aar, og kun Krøyers gamle Findested, Øresund eller Sundet, er kjendt fra de danske Farvande. 


3.  Heterotanais Ørstedii Kr. 


Paratanais Ørstedii Meinert, Crust. Dan. p. 86 og 471. Heterotanais Ørstedi 
G. O. Sars, Rev. Isop. chel. p. 29. 

Arten forekommer ved det sydlige Norges og Bohuslæns Kyster, samt i Østersøen i 
Kielerbugt og ved Preussens Kyster. Hos os synes den ogsaa nærmest at holde sig til Øster- 
søen og derfra at gaa ned mod Kattegat, i Sundet til Amager- og Saltholmsgrundene og i 
Storebelt til Sprogø; af nye Findesteder er der kun kommet eet til, nemlig Præstø. 


4. Typhlotanais brevicornis Lillj. 


Paratanais brevicornis Meinert, Crust. Dan. p. 87 og 471. Typhlotanais brevicornis 
G. O. Sars, Rev. Isop. chel. p. 35. 
Artens Udbredelse er indskrænket; den kjendes fra det vestlige og sydlige Norges 
Kyster. Hos os er den navnlig kjendt fra den sydlige Del af Kattegat, og gaar derfra lidt op 
i Belterne og efter nyere Undersøgelser (Dr. C. G. Joh. Petersen og Dr. Jungersen) ogsaa op i 
Sundet til udfor Hellebæk. Dybde og Bund er kun i de færreste Tilfælde angivet om den. 


5%  Leptognathia longiremis Lillj. 
Tanais longiremis Lilljeborg, Bidr. kånned. Crust. p. 23. Leptognathia longiremis 
G. O. Sars, Rev. Isop. chel. p. 4l. 
Arten er fundet langs den skandinaviske Halvøs Kyster fra Vadsø til Bohuslæn; 
desuden ved Reikjavik paa Island. I vore Farvande er den kun taget et Par Gange i Skagerak, 


Skagens Fyrskib i S. S. V. 12—15 Kvml. Dybden var 125—110 Fv., og -Bunden Slik, Nr. 
460 og 25. 


6.£  Leptognathia breviremis Lillj. 


Tanais breviremis Lilljeborg. Bidr. kånned. Crust. p. 26. Leptognathia breviremis 
G. O. Sars, Rev. Isop. chel, p. 42. 
Årten er fundet ved det vestlige og sydlige Norges Kyster og ved Bohuslæn. Hos 
os er der kun taget et enkelt Stykke i den østlige Del af Kattegat, udfor Varberg, ,Fladens" 
østlige Vager i N. O. t. O. 6 Kvml, 23!/» Fv., lidt Slik, Nr. 474. 


187 


7... Leptognathia brevimanus Lillj. 


'Panais brevimanus Lilljeborg, Bidr. kånned. Crust. p. 22. Leptognathia brevimana 
G. O. Sars, Middelh. Saxisop. p. 350. t. 15. f. 7—13. 

Årten er dels fundet ved den skandinaviske Halvøs Kyster fra Vestnorge til Bohuslæn, 
dels i Middelhavet langs Italiens Vestkyst. I vore Farvande er den dels fundet i Skagerak, 
N. f. Skagen, et Par Gange sammen med Leptogn. longiremis, dels udfor Varberg, ikke langt 
fra Leptogn. breviremis. Dybden har været 125—25—22 Fv., og Bunden enten ren Slik eller 
Slik blandet med noget Sand eller med brunt Grus. 


8.9 Leptognathia filiformis Lillj. 
Tanais filiformis Meinert, Crust. Dan. p. 86. 


En skandinavisk Art, fra det vestlige åg sydlige Norge og fra Bohuslæn. Hos os 
kjendes intet andet Findested end det gamle fra den nordlige Del af Sundet. 


9. Pseudotanais forcipatus Lillj. 
Paratanais forcipatus Meinert, Crust. p. 87. 


Denne Arts Udbredelse udenfor Danmark er lig den forriges. Hos os er den, foruden 
paa det gamle Findested i den nordlige Del af Sundet, taget i Skagerak 15 Kvml N. N. O. f. 
Skagen, 125 Fv., Slik (Nr. 460) og i det nordlige Kattegat, Winga Fyrtaarn i N. O. 4,7 Kvml, 
44 Fv..ren Slik (Nr. 236). 


10. Cyathura carinata Kr. 


Anthura carinata- Meinert, Crust. Dan. p. 77 og 470. Cyathura carinata Norman 
and Stebbing, Isop. Lightn. Porc. Val. Exp. p. 124. t. XXVII. f. 3. 

Med Sikkerhed er denne Art kun fundet her i Landet, men forudsat at Norman og 
Stebbing have Ret i, at den af Stimpson, Proc. Acad. Nat. Sec. Philad. VII. p. 393, under Navn 
af Anthura polita og af Harger, Rep. Unit. Stat. Comm. Fish. a. Fisher. I. p. 572, under Navn 
af Anthura brunnea beskrevne Art er synonym til vor Art, findes den ogsaa ved Ny-Englands 
Kyster; at den skulde være fundet ved Grønland, hvorfra de samme engelske Forfattere angive, 
at Krøyer har havt den, beroer vistnok paa en Misforstaaelse. Hos os er Østersøen, navnlig 
Farvandet mellem Smaalandene, dens rette Hjem, men derfra gaar den dog ned gjennem Sundet 
til Taarbæk. Den findes som oftest i selve Strandkanten, under raadden Tang og Sten, men den 
gaar ogsaa ud paa en 2—4 Fv., paa mudderagtig Bund, ja under ,Hauchs" Expeditioner er den 
endogsaa taget i Sortsø Gab paa 18 Fv., med Sand, Grus, Sten og sort Mudder til Bund, 
(Nr. 362), i stort Antal. 


9 
oo 


188 


11. Anceus maxillaris Mont. 


Sp. Bate and Westwood, Brit. Sessil. Crust. II. p. 187, ? Anceus Manticora Hesse, 
Mém. Pran,. AÅnc. p. 283. t. IV, f 2, 30g4. Anceus Triglæ Meinert, Crust. Dan. p. 471. 


Dette er den almindeligste og videst udbredte Art af denne Slægt, som ikke blot er 
fundet ved Storbritanniens Kyster, i Kanalen og ved Vestfrankrigs Kyster, men ogsaa langs den 
norske Kyst fra Lofoten til Christianiafjord. Hos os indskrænker dens Forekomst sig saa at 
sige til Kattegat, hvor den er taget under Skagen og spredt i den østlige Del af dette Farvand 
fra Winga til Kullen; fra Kattegat gaar den lidt op i Sundet, til det gamle Findested udfor 
Hellebæk. Dybden har oftest været en 16 Fv. eller derover, 44—30 Fy., meget sjeldent der- 
under, 9 Fv.; Bunden har oftest været ren Slik (Lerbund) sjeldnere Slik med iblandet Sand, 
grovt Grus eller Smaasten. 


12: Æga psora Penn. 
Meinert, Crust. Dan. p. 89 og 471. 


Arten beboer de nordlige Have mellem Europa og Nordamerika fra Grønland, hvor 
den er meget hyppig, og Spitsbergen mod N. til Jydske Halvø mod S. Den snylter paa Hav- 
kalen og Torsken og foretrækker det aabne Hav.  Voxne'Hunner med Æggeplader ere ligesaa 
lidt fundne af denne Ægaart som af de 3 følgende her nævnle Arter. Hos os er den fundet 
langs den jydske Kyst fra Blokhus N. om Skagen til Frederikshavn. Af senere Fund end de i 
mine forrige Lister opregnede, kan kun nævnes eet fra Skagen, 10. 6. 85, et Par Stykker, men 
sandsynligvis tages den ikke sjeldent af Fiskerne paa deres Torskeliner. 


13." Æga crenulata Ltk. 
Meinert, Crust. Dan. p. 89. 

Den har en lignende Udbredelse som Æga psora og er fundet ved Grønland, Island, 
Færøerne, i Nordsøen og ved Norges Kyster fra Finmarken til Christianiafjord. Den snylter 
paa Havkalen og lever i det aabne Hav. Hos os vides intet andet Stykke at være taget, end 
det i min gamle Liste omtalte Individ fra Vesterhavet ved Blokhus. 


14.” Æga Stroemii Ltk. 

Meinert, Crust. Dan. p. 472. 
Den synes at-have noget mindre Udbredelse end de to foregaaende Arter og i det 
Hele at holde sig nærmere til Kysterne; den er taget ved Storbritanniens Kyster, ved Færøerne, 
ved det vestlige Norges Kyster, Christanssund og Lofoten til Flekkefjord. Hos os er den kun 
taget ved Skagen og paa Jydske Rev, og i de senere Aar er ikke noget nyt Findested kommet til. 


189 


15. Æga monophthalma Johnst. 
Meinert, Crust. Dan. p. 89. 


Arten er taget ved Island, men findes især ved Nordsøens Kyster saavel V. som Ø. 
paa og gaar et Stykke op langs Norges Vestkyst. Den snylter paa Havkalen og Torsken. Hos 
os er den allerede tidligere taget i Vesterhavet, Agger, i Skagerak, Horne, og hertil kommer 
i de senere Aar Skagen, April 1882, (Postmester Schrader). 


16.” Rocinela danmoniensis Leach. 


Leach, Dict. sc. nat. XII. p. 349. Acherousia rotundicauda Lillj. Meinert, Crust. 
Dan. p. 90. 
Arten forekommer ved Færøerne og Storbritanniens Kyster samt fortrinsvis ved den 
skandinaviske Halvøs Kyster fra Øen Griep ved Christianssund til St. Væderø. Hos os er den 
kun taget i den sydlige Del af Kattegat og i Sundet; intet nyt Findested er kommet til. 


17. Cirolana borealis Lillj. 


Meinert, Crust. Dan. p. 90. Cirolana spinipes Sp. Bate and Westwood, Brit. 
Sessil. Crust II. p. 299. 

Jeg har opført Cir. spinipes som synonym til Cir. horealis efter Opgivelse af Dr. 
H. J. Hansen, jfr. hans snart udkommende Arbejde, Cirolan. famil. nonn. prop. Mus. Haun. 

En udbredt Art, der findes ikke blot i Europa ved Storbritanniens og Vestfrankrigs 
Kyster og ved Norge, fra Christianssund til Stavanger, samt i Middelhavet ved Neapel, men 
ogsaa ved Nordamerika, fra 32—33? N. B. Hos os er den efter at være fundet for et halvt 
Hundrede Aar siden i den nordligste Del af Sundet eller maaske snarere den sydligste Del af 
Kattegat (udf. Gilleleie), i de senere Aar taget gjentagne Gange under ,Hauchs" Exped. i den 
sydlige og østlige Del af Kattegat til lidt forbi ,Fladen" mod Nord; endeligt angiver Dr. C. G. Joh. 
Petersen, at han har taget den i Slutningen af Aug. 1887 mellem ,Fladen" og Groves Flak, 
paa Fisk. Dybden har varieret mellem 29 og 13 Fv., oftest nærmere den sidste Dybde, og 
Bunden har enten været ren Slik eller oftere Slik blandet med Sand eller Grus. 


18. Eurydice pulchra Leach. 
Meinert, Crust. Dan. p. 90 og 472. 


Det er fortvinsvis en vesteuropæisk Art, fundet ved Storbritanniens og Vestfrankrigs 
Kyster, ved Nordsøens sandede Kyster fra Belgien til Østfriesland, i Norge ved Levanger (i 
Tronhjemsfjorden) og Listerland, paa sandet Bund; desuden i den vestlige Del af Østersøen, i 
Kielerbugt og ved Travemiinde. Hos os er den taget dels i Kattegat, Aalbæksbugten, dels i 
den nordlige Del af Sundet, dels i Østersøen, Svendborgsund og Farvandet mellem Smaalandene ; 


190 


i nyere Tider er den dels taget i Antal påa det gamle Findested i Sundet, Dr. C. G. Joh. Petersen 
og Dr. Jungersen, dels ved Anholt, ogsaa i Antal; den siges her begge Gange at være taget om 
Natten. Endelig angives den at være taget ved Lolland (Lenz). Dybden er kun sjeldent over 
et Par Fod, og Bunden Sand med Tangvæxt. 


19. Limnoria lignorum Rtk. 
Meinert, Crust. Dan. p. 77. 


En vesteuropæisk Art, fundet ved Storbritanniens Kyster, i Kanalen og ved Vest- 
frankrigs Kyster, ved Norge, i Gøteborgs Skjærgaard og i Kielerbugt. Hos os forekommer den 
langs Jyllands Østkyst fra Aalbæksbugten til Lillebelt og gjennem. Limfjorden helt op til 
Nykjøbing; af nye Findesteder er tilkommet Frederikshavn, Dr. C. G. Joh. Petersen. Den Skade, 
den gjør paa Tømmer og Planker, er ikke ringe. 


20.” Sphæroma rugicauda Leach. 
Meinert, Crust. Dan. p. 76 og 470. 


En vesteuropæisk Art, taget ved Storbritanniens Kyster og ved Østfriesland; Sp. Bate 
og Westwood angive den fra Frankrig, men Giard, Crust. Malak. Concarn., har den ikke. Hos 
øs forekommer den paa Kysterne af vore større Øer, saasom Sjælland, Fyn, Lolland og Møen, 
oftest i Landingen eller påa ganske lav Bund; Vandet kan være meget brakt, næsten fersk. 
En Dybde som 14 Fv., og stærkt saltholdigt Vand, Middelfart, er en ren Undtagelse. 


21. Glyptonotus Entomon Linn. 


Idothea Entomon Meinert, Crust. Dan. p. 84. Glyptonotus entomon Miers, Revis. 
Idot. p. 12. 

Arten er udbredt langs den gamle Verdens Nordkyst fra Varangerfjorden til Berings- 
strædet, i den nordlige Del af det Stille Hav, i den østlige Del af Østersøen, i det kaspiske 
Hav og mange af Skandinaviens og Ruslands Indsøer og Floder. I vore Farvande haves fra 
gammel Tid et Stykke fra Kallebodstrand, og hertil er senere kommet en lille Unge, kun 
7,5 mm lang, taget af Dr. C. G. Joh. Petersen i Nærheden af Gjedserodde (1883); endeligt 
angiver Miers, 1. c. p. 14, et ældre og yngre Individ ,from the Cattegat". 


22. Idothea marina Linn. 


Oniscus marinus Linné, Faun. Sv. p. 500. Idothea Balthica Meinert, Crust. Dan. 
p. 81. Idotea tricuspidata Desm. og Idotea pelagica Leach G. O. Sars, Overs. 
Norg. Crust. p. 61. Idotea marina Miers. Revis. Idot. p. 25. 
Miers angiver, |. c. p. 30 f., at der i Linnés Samling findes et Stykke af denne Art 
med Etiketten ,marina" skreven med Linnés Haand. 


kol 


Arten er en af de almindeligste og videst udbredte af alle Krebsdyr, fundet langs 
alle Europas Kyster fra Finmarken til ind i det Sorte Hav, dernæst i det kaspiske Hav, i det 
Røde Hav, ved Algérien, desuden ved Nordamerikas Kyster fra Ny-Skotland til Egg Harbour, 
ved Rio de Janeiro og Desterro i Brasilien, endeligt ved New-Zealand og i Sælhundebugten i 
Australien. I vore Farvande hører den ogsaa til de almindeligste Krebsdyr, oftest paa en 
9—5 Fv., men ogsaa lavere 1//72—"/2 Fod eller i selve Landingen; den driver gjerne med 
Tangen, dog mere med Fucus end med Zostera. Ogsaa ved ,Hauchs" Undersøgelser er den 
fundet udbredt over hele den vestlige og inidterste Del af Kattegat, det er paa Sandbund; 
derimod har jeg ikke forefundet den blandt de fra den østlige Del af samme Farvand hjembragte Dyr. 


23. Idothea emarginata Fabr. 
Meinert, Crust. Dan. p. 82 og 470; Miers, Revis. Idot. p. 43. 


En vesteuropæisk Art, taget ved Storbritanniens Kyster, i Nordsøen, ved det sydlige 
Norges Kyster og ved Bohuslæn; desuden kjendes den fra Middelhavet. Hos os findes den 
udbredt over Kattegat med Samsøbelt, og gaar derfra ind i Limfjorden og op i Sundet til 
Hellebæk; ,Hauch" har fundet den i Midten af Kattegat. paa 7—3/4 Fv., paa Sandbund, med 
eller uden Tang eller Sten. 


24. Idothea linearis Linn. 


Oniscus linearis Linné, Syst. nat ed. XII. p. 1060. Idothea sexlineata Kr. Meiuert, 
Crust. Dan. p. 83 og 470. Idotea linearis Miers, Revis. Idot. p. 47. 

Miers angiver, at der haves Originalexemplar af denne Art i Linnés Samling, 
mrkt. ,linearis". 

En vesteuropæisk Art, kjendt fra Storbritannien, Nordsøen, Middelhavet, de canariske 
Øer; den angivne Forekomst ved Java er vistnok tvivlsom. I vore Farvande er den fundet 
langs Jyllands Vestkyst, fra Blaabjerg, Apotheker Theilman-Friis, til Nymindegab, og i den 
nordvestlige Del af Kattegat, sjeldent sydligere end Læsø, saaledes 4 Kvml S. O. f. Læsø, Dr. 
H. J. Hansen, i Antal. Dybden fra .18'/>—3 Fv., og Bunden ren Sand eller Sand mer eller 
mindre blandet med Slik. 


25. Astacilla longicornis Sow. 
Arcturus longicornis Meinert, Crust, Dan. p. 84 og 471. 
En vesteuropæisk Art, fundet ved Storbritanniens Kyster, i Nordsøen, ved Norges 
Kyster fra Lindenæs til Christianiafjord. Hos os findes den i Skagerak, Kattegat med Aarhus- 
bugten, gaaende mod S$. i Sundet helt op til Skovshoved og i Storebelt til Sprogø. Af ,Hauch” 
er den fundet i den østlige Del af Kattegat fra Skagen til Kullen, oftest paa en halv Snes Fv.. 


192 


sjeldent dybere, dog forekommer 59, ja 110 Fv. Bunden har været forskjellig efter Dybden, 
fra ren Sand eller Sand med Tang til fed Slik. 


26.£  Astacilla pusilla G. O. S. 


Arcturus pusillus G. O. Sars, Bidr. Kundsk. Dyrel. Havb. (Forh. Vid. Selsk. Christ. 
f. 1872) p. 93. 
G. O. Sars har fundet enkelte Stykker af denne Art i Lofoten og paa Storeggen. 
Hos os er et Stykke taget i Skagerak, Skagetønden i S. S. V. 6 Kvml, 70 Fv., Slik med fint 
Sand (Nr. 58). 


27... Astacilla dilatata G. O. S. 
G,. O. Sars, Overs. Norg. Crust. p. 63. t. II. f. 3. 


Arten er taget af G. O. Sars ved Norges Syd- og Vestkyst og desuden af Samme i 
Middelhavet ved Spezzia og Messina. Hos os er den taget i stor Mængde, 4—5 Hundrede 
Stykker, i Skagerak, Skagens Fyrskib i 3. S. V. 12—15 Kvml, 110 Fv., fed Slik (Nr. 25); des- 
uden er et lille Individ taget i Kattegat, Ø. f. Læsø, Flyndergrundens Vager i V. 1/2 Kvml, 12/3 
Fv., fint Sand (Nr 72). 


28. Janira maculosa Leach. 
Meinert, Crust. Dan. p. 78 


En nordlig Art, kjendt fra Grønland, fra 727—66? N. B.; desuden fundet ved Stor- 
britanniens Kyster, ved Vestfrankrigs Kyst, i Nordsøen og ved den skandinaviske Kyst fra 
Hammersfest til Sundet (Krøyer). Hos os forekommer den navnlig i den sydlige Del af Kattegat 
med Samsøbelt og Aarhusbugten, gaaende derfra op i Sundet til Hellebæk og i Storebelt til 
Østerrenden; N. f. Anholt findes den kun sjeldent, og nordligere end 4Y2 Kvml N. N. O. f. 
Trindelen er den ikke taget. Dybden er oftest en halv Snes Fv., og Bunden- oftest sandblandet 
Slik, sjeldnere Ral. 


29. Iaira albifrons Leach. 
Meinert. Crust. Dan. p. 80. 


Arten er fundet saavel i Grønland som ved Storbritanniens Kyster, i Nordsøen, ved 
den norske Kyst og langt op i Østersøen; den holder sig gjerne paa lavt Vand, i indelukkede 
Fjorde, og findes ofte i stort Antal i selve Landingen under Stene og vaad Tang. Hos os er 
den meget almindelig, ofte i talløse Skarer, i vore Indfjorde og paa Landgrundene, sjeldnere 
paa de løse Grunde; dog efter senere Undersøgelser antager jeg, at flere af mine Angivelser i 


193 


min gamle Liste om denne Arts Forekomst i Kattegat maa henføres til den følgende nærstaaende 
Art, Jaira Nordmanni. Dog forekommer Arten sikkert nok højt mod N. i Kattegat, og som en 
saadan Lokalitet, hvorfra der tilmed haves mange Individer, kan anføres Stationen 478, 6 Kvml 
S. O. f. Byrum Kirke paa Læsø. 


30.£ Iaira Nordmanni Rtk. 


Janira Nordmanni Rathke, Faun. d. Krym. III. p. 388. t. VI. f. 1—5. Jæra Nord- 
manni Sp. Bate and Westwood, Brit. Sessil., Crust. II. p. 320. 

En mere sydlig Art, oprindeligt angivet fra Krim, senere ogsaa fra Storbritannien; 
mere end den foregaaende Art holder den sig fri af Kysten. Hos os vides den med Sikkerhed 
kun at være taget nogle Steder i Kattegat, men er vistnok temmelig udbredt. Dybden har 
været 16—9 Fod, og Bunden ren Sand eller Sand med lidt Slik og Smaasten. 


31. Munna Boeckii Kr. 
Meinert, Crust. Dan. p. 80 og 470. 


Opstillet paa et norsk Exemplar af Krøyer, og senere fundet af og til af G. O. Sars 
ved Norges Vestkyst. Hos os var den hidtil taget i Samsøbelt, den nordlige Del af Sundet og i 
Langelandsbelt; hertil kommer nu ved ,Hauchs" Undersøgelser et Fund i den sydlige og vestlige 
Del af Kattegat, Hjelmens Fyrtaarn i S.V,t. 35. Y2» S., 4,5 Kvml, 7/2 Fv., Grus og Flint (Nr. 287). 


32... Munna Fabricii Kr. 


Krøyer, Karcin. Bidr. (Nat. Tidsskr. 2. R. 2. Bd.) p. 380; Krøyer, Gaimard, Voy. 
Crust. t. XXXI. f. 1, a-q (part.). 


En højnordisk Art, fra det nordlige Grønland, Nordamerikas Østkyst, Spitsbergen og 
Norges Nordkyst (Finmarken). Hos os er den taget en enkelt Gang i nogle Stykker i den 
sydlige og østlige Del af Kattegat, Anholts Fyr i N. N. V, "/> V. 16 Kvml, 16 Fv., Sand, Slik 
og smaa Sten (Nr. 506). 


33... Pleurogonium inerme G. 0. S. 
G. O. Sars, Overs.” Norg. Crust. p 67. t. II. f. 5. 


Fundet ved Norges Vestkyst. Hos os er et enkelt Stykke taget i Skagerak, Skagens 
Fyrskib i S. S. V. 12—15 Kvml, 110 Fv., fed Slik (Nr. 25). 


194 


34. Pleurogonium spinosissimum G. O. S. 
Meinert, Crust. Dan. p. 78. 


Fundet paa forskjellige Steder i Norge og ved Island i Keikjaviks Havn. Hos os 
hidtil kun taget i Sundet og i Storebelt; af ,Hauch" er der taget et Stykke sammen med Munna 
Fabricii (Nr. 506). 


35.£ Ischnosoma bispinosum G. O. S. 
G. O. Sars, Zool. Reise 1865 (Nyt Mag. Naturv. 1866) p. 34. 


Taget ved Norges sydlige (Drøbak) og vestlige (Mosterhavn i Hardangerfjord) Kyster. 
Hos os er et enkelt Stykke fundet i Skagerak, Skagens Fyrtaarn i S. S. V., 15 Kvml, 125 Fv., 
Slik (Nr. 460). 


36..£  Eugerda globiceps n. gen. et sp. 


Tab. II. fig. 53—62. 

Corpus angustum, post vix angustatum. Caput sat magnum, globiforme, 
margine frontali inter antennas producto. Oculi rotundati, parum conspicui.  Seg- 
mentum thoracicum primum breve; segmenta tria sequentia multo majora, post 
sensim  magnitudine decrescentia.  Segmenta thoracica tria ultima magna, post 
sensim magnitudine decrescentia, angulis rotundatis. Segmentum abdominale magnum, 
subovale.. Antennæ superiores perbreves, articulis paucis compositæ.  Antennæ 
inferiores longæ, flagello quam pedunculo breviore. Mandibulæ palpo carentes, acie 
in dentes paucos rotundatos incisa, processu laminari tridentato instructæ.  Maxil- 
lipedum articulus penultimus angustus, ultimus minimus. Pedes paris primi longi, 
teneres, teretes, nudi; pedes parium sex ceterorum longi, multo latiores, articulis 
binis ultimis manifesto dilatatis, spinis longis armatis, unguibus longis, ensiformibus. 
Operculum abdominale magnum, integrum, orbiculare, abdomen infra fere obtegens. 
Appendices caudales longæ, ramis integris, interiore breviore, .in latus  articuli 
basalis inserto. 

Corpus lineare, fere quater longius quam latius. Epimera parium quattuor priorum 
ante mucronata. Segmenta thoracica tria ultima conjuncta quattuor prioribus conjunctis mani- 
festo longiora. Segmentum abdominale segmentis thoracicis duobus ultimis conjunctis vix brevius. 
Antennæ superiores quinque-articulatæ, apicem articuli penultimi peduncularis antennarum 
inferiorum procul attingentes, articulo ultimo præter setas longas, tenuissimas seta longa, ensi- 
formi instructo.  Antennæ inferiores segmentum thoracicum quartum paululum superantes, 
flagello septem-articulato. Appendices caudales segmento abdominali vix duplo breviores, ramo 
exteriore quam interiore plus duplo breviore. Long. 3mr, 

Fundet 3 Steder i Skagerak, N. N. O. f. Skagen, 6—15 Kvml, påa 125—70 Fv., 


195 


med Slik eller sandblandet Slik til Bund, hver Gang i Antal; desuden er der engang taget et 
Par Stykker i Kattegat, udf. Varberg, Kobbergrundens Fyrskib i V. t. N. '/> N. 4 Kvml, 17'/ 
Fv., Grus, Sten og Slik (Nr. 317). 


37.£  Vana longiremis n. gen. et sp. 
Tab. II: f£. 63—73. 


Corpus angustum, subfusiforme. Caput subtriangulum, angulis posticis 
productis, setam validam gerentibus, margine frontali emarginato. Segmenta thoracica 
tria priora coalita, epimeris minimis obtectis, angulis posticis obtuse rotundatis. 
Segmentum thoracicum quartum breve, latum, angulis posticis productis, spinam 
gerentibus. Segmenta thoracica tria ultima post sensim magnitudine decrescentia, 
angulis posticis productis, spinam brevem singulam (vel spinas binas) gerentibus. 
Segmentum abdominale perlongum. Antennæ superiores brevissimæ, articulis paucis 
compositæ.  Antennæ inferiores longæ, flagello quam pedunculo manifesto breviore. 
Mandibulæ palpo carentes, acie in dentes paucos validos, acutos incisa, processu 
laminari bidentato instructæ. — Maxillepedum articulus penultimus latus, ultimus 
mimimus.  Pedes paris primi longi, teretes.  Pedes parium duorum sequentium 
longiores, articulis binis ultimis dilatatis, spinis longis armatis, unguibus perlongis, 
curvatis. Pedes parium quattuor ultimorum tenues, subnudi, unguibus longis, tenuibus, 
subrectis; pedes paris quarti perbreves, paris ultimi breves. Operculum abdominale 
angustum, producte cordiformis, abdomen infra procul obtegens. Appendices caudales 
perlongæ, articulo basali perlongo, ramo altero evanido. 
Pullus: Segmenta thoracica tria priora discreta. Pedes paris septimi desunt. 
Corpus subfusiforme, post paululum angustatum, fere quater longius quam latius. 
Anguli postici capitis producti, setam gerentes; anguli postici segmentorum thoracicorum quinque 
ultimorum longe producti, spinam singulam, sat validam, vel spinas binas gerentes. Segmenta 
thoracica tria ultima conjuncta segmentis quattuor prioribus conjunctis paulo breviora. Seg- 
mentum abdominale segmentis thoracicis tribus ultimis conjunctis vix brevius. Antennæ superiores 
quattuor- vel quinque-articulatæ, articulum penultimum peduncularem antennarum. inferiorum 
dimidium non attingentes, articulo ultimo parvo. seta perlonga, ensiformi armato. Antennæ 
inferiores segmentum thoracicum quartum paulum superantes, flagello quinque- vel sex-articulato. 
Appendices caudales perlongæ, attamen segmento abdominali multo breviores; articulus basalis 
ramo sesqui vel fere duplo longior. Long. 3” (Long. pulli 1,57/—), 

Fundet en enkelt Gang, men i større Antal, i Skagerak, Skagens Fyrtaarn i S. S. V. 
15 Kvml, 125 Fv., Slik (Nr. 460). 

26 


196 


38... Munnopsis typica M. Sars. 
M. Sars, Ny Slægt Isop., Bidr. t. Kundsk. Christ. Faun. p. 70. t. VI.—VII. 


En højnordisk Art, kjendt fra Baffinsbugten, Fundybugten og St. Lawrencebugten, 
Grinnell-Land, Havet mellem Norge og Island, fra Norge, det kariske Hav, Polarøerne, Siberiens 
Ishav, Spitsbergen, Beeren-Eiland og Franz-Josephsland. Hos os er et enkelt Stykke taget i 
Skagerak, Skagens Fyrskib i S. S. V. 12—15 Kvml, 110 Fv., fed Slik (Nr. 25). 


39.£ Ilyarachna longicornis G. O. S. 


Mesostenus longicornis G. O. Sars, 'Anom. Gr. Isop. (Forh. Vidsk. Selsk. Christ. 1863) 
p. 212. Ilyarachna longicornis G. O. Sars, Christiamafj. Dybvandsf. (Nyt. Mag. 
Naturv. 1869) p. 348. 
En norsk Art, taget inderst i Hardangerfjord, ved Utne, og i Christianiafjorden. 


Hos os ere nogle faa Stykker tagne i Skagerak sammen med Vana longiremis (Nr. 460). 


40.£. Eurycope robusta Harg. 


Harger, Amer. Journ. Sc. III. ser. XV. vol. p. 375; Mar. Isop. New.-Engl. p. 332. 
ur Hi 12. GR 
Fundet i St. Lawrencebugten. Hos os er et enkelt maadeligt Stykke taget i Skagerak 
sammen med Vana longiremis og foregaaende Art (Nr. 460). 


41. Ligia oceanica Linn. 
Meinert, Crust. Dan. p. 76 og 469. 

Almindelig ved Nordsøens Kyster, især hvor de ere klippefulde. Hos os er den 
udbredt fra Hirtsholmene og Limfjorden til Langeland og Falster, og findes enten i selve 
Landingen under Stene eller krybende paa Bolværker i Havnene. Ved Thunø er der d. 26. 
Apr. 1886 fundet et Exemplar, om hvilket Finderen, Pastor Winther, har bemærket, at det, 
dengang han tog det, ,lyste med Kroppen, dennes Vedhæng og alle Lemmer", jfr. Giard, Sur 
Pinfect. phosphor. d. Talitr. e. autr. Grust., Compt. rend. T. 109 (1889), Nr. 13. p. 503. 


194 


Cumacea. 


1.  Cuma scorpioides Mont. 


Meinert, Crust. Dan. p. 179 og 497. ? Cuma Edwarsii Goods, G. O. Sars, Middelh. 
Cum. p. 10. t. I—III. 

Den af Sars her beskrevne og afbildede Cumace anser jeg ikke for forskjellig fra 
Montagus C. scorpioides, idet de af Sars angivne Hovedforskjelligheder, saaledes som de opføres 
enten Il. c. eller i hans seneste Arbejde, Overs. Norg. Crust. p. 55, forekomme mig for ube- 
tydelige, tilmed da han i sidstnævnte Arbejde synes at have opgivet de tidligere anførte For- 
skjelligheder. 

Det er nærmest en vest- og sydeuropæisk Art, taget ved Storbritanniens Kyst (Firth 
of Forth) og Norges Nordsøkyst, samt i Middelhavet ved Spezzia, Napoli og Syracus, dog det 
sidstnævnte Farvand kun under den Forudsætning, at Cuma Edwarsii Goods. falder sammen 
med vor Art her. Hos os var den hidtil kun fundet i vore vestlige Farvande Ø. for Jylland, 
nemlig Thunøbelt, Aarhusbugten og Lillebelt; hertil kommer nu Odensefjord og ,Gabet”, hvor 
den er taget i større Antal af Dr. C. G. Joh. Petersen. 


2.” . Cuma pulchella G. O. S. 
G. O. Sars, Middelh. Cum. p. 24. t, VI. 


Jeg har været meget tvivlraadig om Bestemmelsen af denne Art, da jeg kun kjender 
Hunnen, medens Sars beskriver og afbilder alene Hannen. 

Sars har opstillet Arten paa en enkelt Han fra Bugten ved Napoli, og iøvrigt kjendes 
den kun fra Bayonne. Hos os er den taget N. f. Læsø af Dr. H. J. Hansen, og af ,Hauch" 
ikke langt fra samme Ø, tæt V. for Jegens Odde, 3 Fv. til 8 Fod, Sand (Nr. 486), begge Gange 
kun en enkelt Hun. 


3. Iphinoé trispinosa Goods. 

Meinert, Crust. Dan. p. 500. Iphinoé gracilis Sp. B. Meinert, Crust. Dan. p. 136. 

En vest- og sydeuropæisk Art, taget ved Storbritanniens Vestkyst og Østkyst, ved 
Bayonne og i Middelhavet ved Goletta, Messina og Neapel; i Nordsøen er den desuden taget 
i Tyske Bugt og ved det sydlige Norge (Flekkerø). Hos os var den hidtil kun taget i den 
nordvestlige Del af Kattegat, foruden en enkelt, som fandtes i Storebelt N. f. Sprogø; af ,Hauch" 
er den oftest taget paa Jyllands Landgrund mellem Frederikshavn og Sæby, sjeldnere Ø. og 
S. O. f. Læsø; Dybden oftest en 3—2 Fv., sjeldent saameget som 9 Fv., og Bunden Sand eller 
fint Sand, sjeldent med lidt indblandet Slik. Udenfor ,Hauchs" Togter har Dr. C. G. Joh. 


198 


Petersen taget den ved Skagens Østkyst, 4 Fv., Sand, ved Frederikshavn og endeligt en Nat 
ved Sæby, de to sidstnævnte Gange i større Antal; dernæst har ogsaa Dr. H. J. Hansen taget 
den N. f. Læsø paa 4 Fv. 


4.£. Cumopsis Goodsiri v. Ben. 


Bodotria Goodsiri van Beneden, Rech. faun. lit Belg. Crust. p. 76 t. XIII. Cu- 
mopsis Goodsiri G. O. Sars, Middelh. Cum. p. 52. t. 19—21. ? Cuma Edwarsii Kr. 
Sp. Bate, Brit. Diastyl. 1855. p. 457. t. XIV, f. IV. 


Efter mine Anskuelser skulde Sars hellere have beholdt det ældre Navn Edwarsii for 
denne Art, omend sikkert nok Krøyers Cuma Edwarsii er helt forskellig fra Sp. Bates Art af 
dette Navn, men da nu Sars engang har truffet dette Valg, og begge de gamle Artsbegreber, 
Bodotria Goodsiri v. Ben. og Cuma Edwarsii Sp. B., vel begge ere, om ikke lige slette, saa dog 
utilstrækkelige til at gjenkjende Arten paa, har jeg anset det for rettest at beholde det af Sars 
optagne Navn for hans gode, kjendelige Artsbegreb. 

En vest- og sydeuropæisk Art, taget ved Storbritanniens og Belgiens Kyst, samt i 
Middelhavet ved Goletta; men derimod er den endnu ikke fundet i Norge. Hos os er et enkelt 
Stykke taget ved Læsø, tæt V. for Jegens Odde, 3 Fv. til 8 Fod, Sand (Nr. 486), altsaa lige 
under Land paa Sandbund, overensstemmende med den Maade, hvorpaa Sars fandt den 
ved Goletta. 


5... Lamprops fasciata G. O. S. 
Meinert, Crust. Dan. p. 187 og 501. 
Slægtens Navn er af mig i begge mine Lister skrevet urigtigt Lampros for 
Lamprops. 
En vesteuropæisk Art, fundet ved Storbritanniens Kyster og den mellemste Del af 
Norge, saasom ved Tronhjem og Lofoten. Hos os forekommer den navnlig langs Østsiden af 
Jylland fra Skagen af helt op i Lillebelt, og derfra N. om Fyn (Odensefjord) gjennem Storebelt 
op i Langelandsbelt; derhos er den truffet i den nordlige Del af Sundet. Ogsaa ,Hauch" har 
navnlig truffet den i den vestlige Del af Kattegat og paa Østsiden af Læsø. Dybden har paa 
»Hauchs" Togter oftest kun været ringe, en 5—3 Fv., og Bunden oftest Sand, hvorimod 
G. Winthers fleste Individer bleve tagne paa forholdsvis betydelige Dybder, med Slik eller 
Mudder til Bund; dog er det største samlede Antal (27 Individer) taget af ,Hauch" paa 17 Ev., 
med Grus, Slik og Sten til Bund. Af andre Fund i de senere Aar kan mærkes: ved Skagens 
Østkyst, 4 Fv., Sand, ved Frederikshavn og ved Hellebæk, alle af Dr. C. G. Joh. Petersen, og 
N. f. Læsø af Dr. H. J. Hansen. 


199 


6.” Hemilamprops rosea Norm. 


Vaunthompsonia rosea Norman, Trans Tynes. Nat. Club. V. p. 271. t. XIII. f. 1—3. 
Cyrianassa elegans ibid. p. 275. t. XIV. f. 1—6. Lamprops rosea G. O. Sars, Aberr. 
Krebsd. Cum. p. 189. 

Nærmest en norsk Art, taget paa hele Kyststrækningen fra Hammersfest til Christiania- 
fjorden, sidstnævnte Farvand ikke sjeldent; desuden er den taget ved Storbritanniens Kyster. 
Hos os er den taget spredt og enkeltvis i den sydlige og østlige Del af Kattegat, gaaende derfra 
et lille Stykke op i Sundet, til Hellebæk. Dybden har oftest været en 16—14 Fv., og Bunden 
mere eller mindre ren Slik. 


7... Leucon nasicus Kr. 
Meinert, Crust. Dan. p. 180 og 497. 


Væsentligt en nordisk Art, fra det kariske Hav. Grønland, Nordamerikas Østkyst, men 
ogsaa fra Kanalen og Norges Kyst fra Saltenfjord til Christianiafjord. Hos os er dens rette 
Opholdssted Skagerak og den østlige Side af Kattegat, langs den svenske Kyst, helt op i Sundet 
til mellem Taarbæk og Hven, men dernæst gaar den S. om Anholt V. paa over ad ,Hjelmen" 
til, og gjennem Samsøbelt op i Odensefjord og Storebelt indtil midtvejs mellem Snaveshøj og 
Mellemdybet. Dybden gaar sjeldent under en 18—17 Fv., men er ofte højere, indtil 110 eller 


125 Frw.; Bunden er ren Slik, eller Slik med lidt indblandet Sand eller Grus. 


8. Leucon nasicoides Lillj. 
Meinert, Crust. Dan. p. 181. 


Arten synes at være mindre udbredt end den foregaaende, og paa den norske Kyst 
er den kun fundet fra Hammersfest til Hardangerfjord; derhos er den ligesom den foregaaende 
Art fundet ved Kullaberg i Skaane, ved Nordamerikas Østkyst og i Grønland, men hverken i 
det kariske Hav eller i Kanalen. Ogsaa hos os er L. nasicoides langt sjeldnere end L. nasicus, 
og til de gamle Findesteder i den nordlige Del af Sundet og Storebelt kommer nu kun et Par 
Steder i Skagerak og et Sted tæt V. for store Middelgrund. Dybden har enten været af vore 
betydeligste, 125 og 110 Fv., eller dog ikke ringe, 16—14 Fv., og Bunden ren Slik, eller Slik 
med lidt indblandet Sand. 


9,£  Leucon acutirostris G. O. S. 
G. O. Sars, Aberr. Krebsd. Cum. p. 181. 
En norsk Art, hidtil kun taget i den sydlige Del af Norge, i Christianiafjord og ved 
Risør. Hos os er den taget i Skagerak og den østlige Del af Kattegat, gaaende S. paa indtil 


200 


Højden af Anholt; oftest er den taget i større eller ringere Antal. Den er altid taget paa stor 
Dybde, fra 125—17'/> Fv., og Bunden har været oftest ren Slik, eller Slik blandet med fint 
Sand eller Grus. 


10. Eudorella truncatula Sp. B. 
Meinert, Crust. Dan. p. 183 og 499. Eudorella inermis Meinert, ibid. p. 183 og 498. 


En vest- og sydeuropæisk Art, taget ved Storbritanniens Kyst og Norges sydlige og 
vestlige Kyster samt i Middelhavet ved Spezzia og Napoli. Hos os er den fundet i Skagerak, 
meget spredt i den østlige Del af Kattegat, derfra gaaende S. om Anholt op i Samsøbelt og 
derfra ind i Thunøbelt samt N. om Fyn saavel .op i Lillebelt som gjennem Storebelt helt ind i 
Sydfynsk Øgaard; ogsaa i Sundet gaar den helt op til mellem Hven og Taarbæk. Dybden har 
oftest været en halv Snes Fv., ikke hyppigt saa ringe som 7 Fv., men endnu sjeldnere meget 
større, som 70 og 115 Fv.; Bunden næsten altid Slik med iblandet Sand. 


11.£  Eudorella nana G. O. S. 
G. O. Sars, Middelh. Cum. p 92. t. 33. 

Arten var hidtil kun fundet i Middelhavet, hvor G. O. Sars har taget den i Bugten 
ved Spezzia, paa 20—30 Fv. blød Lerbund, og ved Neapel. Hos os er Arten kun taget nogle 
faa Gange i Skagerak og i Kattegat paa Højde med Læsø, altid sammen med Leucon acutirostris 
og oftest i større eller ringere Antal. . Dybden har været meget betydelig, 125—32 Fv., og 
Bunden oftest ren Slik. 


12. Eudorella emarginata Kr. 
Meinert, Crust. Dan, p. 181 og 498. 


En nordisk Art, fundet i det kariske Hav, ved Grønland og ved Norges Vestkyst fra 
Saltenfjord helt ned til Christianiafjord; den er ogsaa taget ved Nordamerikas Østkyst. Hos os 
hører den til de almindeligste Cumaceer; den findes i Skagerak, hvorfra den gaar N. og Ø. om 
Læsø, forekommer temmelig tæt i den østlige Del af Kattegat, langs den svenske Kyst, gaaende 
derfra S. om Anholt op i Sejrøbugt, Samsøbelt, Tunøbelt, Farvandet N. for Fyn, og endeligt 
op gjennem Storebelt til Sprogø; desuden gaar den i Sundet op til Hullet tæt N. for Hven; 
dog er den kun sjeldent taget i større Antal. Den holder sig til vore største Dybder og gaar i 
Skagerak og Kattegat sjeldent paa lavere Vand end en Snes Fv., og Bunden er her da ogsaa 
oftest ren Slik, sjeldnere med iblandet Sten eller Grus. 


201 


13... Eudorella hirsuta G. O. 5. 
G. O. Sars, Christian. Dybvandst. p. 43. 


En norsk Art, hidtil kun kjendt fra Christianiafjord, hvor den ikke er sjelden paa 
200—150 Fv. Dybde. Hos os er den kun taget højt oppe i Skagerak, Skagens Fyrtaarn i 
S. S. V., 15 Kvml, 125 Fv., Slik (Nr. 460); der toges 5—6 Hunner og en Han. 


14. Eudorellopsis deformis Kr. 
Eudorella deformis Kr. Meinert, Crust. Dan. p. 184 og 499. 


En nordisk Art, kjendt fra Grønland, Reikjavik og Nordamerikas Østkyst, samt fra 
Norge. Hos os er den sjelden og spredt i det egentlige Kattegat, men findes fortrinsvis i vore 
vestlige Farvande, saasom Samsøbelt, Thunøbelt, Aarhusbugten, Lillebelt, Farvandet N. for Fyn 
og Storebelt; derfor er der ogsaa kun kommet faa Findesteder til ved ,Hauchs" Undersøgelser. 
Dybden har oftest været en 10—5 Fv., og Bunden oftest Sand med mere eller mindre Slik 
og Mudder. 


15. Diastylis Rathkii Kr. 
Meinert. Crust. Dan. p. 175. 


Arten er fortrinsvis nordisk eller circumpolar, kjendt fra Siberiens Ishav til det 
arktiske Amerikas Archipelag, men langs den norske Kyst (Lofoten til Christianiafjord) gaar den 
dybt ned i Nordsøen, til Borkum, og gjennem Kattegat højt op i Østersøen, fra Kielerbugt i V. 
langs den tyske Kyst til Memel i Ø. og Ø. om Bornholm og Gothland; den er ogsaa fundet ved 
Storbritannien og Nordamerikas Østkyst. Hos os er det den almindeligste og mest udbredte og 
paa Grund af sin Størrelse vel mindst oversete Cumace. Det Billede, som jeg allerede i min 
Hovedliste, p. 175, har givet af den, skal jeg her gjengive i forkortet Form. Fra Vesterhavet, 
langs Jyllands Vestkyst, gaar den gjennem Skagerak ind i Kattegat og derfra op gjennem 
Bælterne, fortrinsvis Lillebelt, dybt ind i Østersøen forbi Bornholm. Den er almindelig i hele 
den nordlige Del af Sundet, men højere op i dette synes den ikke at gaa og standses rimeligvis 
her af Amagers og Saltholms Grunde. Dybt Vand og frisk Strøm ere næsten Livsbetingelser 
for den; kun undtagelsesvis træffes den paa saa ringe Dybde som 3! Fv., og allerede sjeldent 
paa lavere Vand end 8—7 Fv. Den ynder Mudderbund og er ikke engang bange for raadden Bund, 
men som oftest er dog Mudderet mer eller mindre blandet med Sand, Ler eller større Stene. 
Hovedfindestedet for denne Art er Lillebelt, i hvis dybe, friske Farvand den findes overalt i 
Mængde, men derefter er den taget i størst Antal i Storebelt, i Farvandet mellem Smaalandene 
og i Sundet, i alle disse Farvande er den taget i Hundredvis. I Aarhusbugten er den meget 
sparsom og hidtil er den kun fundet i den vestlige Del af Limfjorden. Jeg har her fremstillet 


202 


dens Udbredelse som udgaaende fra Polarhavet og Vesterhavet eller Nordsøen og derfra trængende 
op i Østersøen, men muligt vår det ogsaa, saaledes som jeg alt har udtalt det for Glyptonotus 
Entomons Vedkommende, 1. c. p. 84, at Østersøen er et andet Centrum for Arten, og herved 
vilde blandt andet forklares den forholdsvis sparsomme Forekomst i Kattegat. Med denne 
Formodning passer nu ogsaa ,Hauchs" Undersøgelser i det Hele og ikke mindst den Omstændighed, 
at Diast. Rathkii slet ikke er taget i den østlige, dybere Del af Kattegat langs den svenske 
Kyst og heller ikke i den midterste og vestlige Del af samme Farvand. Af de forskjellige Fund 
fra Østersøen skal jeg kun fremhæve Nr. 513, Stevns Fyrtaarn i V. N. V., 2 Kvml, 12: Fv., 
Sand med Mudder >: Tangstumper, altsaa i den sydlige Del af Sundet, paa den anden Side af 
Amagers og Saltholmsgrunde; Nr. 350, Dueodde Fyrtaarn i N. N. O., 7 Kvml, 26 Fv., Slik og 
lidt Mudder, og Nr. 354, Listad i S., 2 Kvml, 28 Fv., Grus og Sten med Mudder; de to sidste 
Findesteder oppe under Bornholm. 


16.£. Diastylis cornuta Boeck. 


Cuma cornuta Boeck, Forh. Vid. Selsk. Christ. 1863. p. 190. Diastylis bicornis Sp. 
Batc, Carc. Glean. I. p 84. t. I. f. 2. Diastylis bispinosa Stimps. G.O.Sars, Aberr. 
Krebsd. Cum. p. 164. 
I Overs. Norg. Crust. p. 12 og 56 opgiver Sars sit Navn og optager Boecks Navn, 
som dog i Virkeligheden kun er et ,nomen in schedulis", hvorfor vel ogsaa Sp. Bates Navn, 
D. bicornis, burde være foretrukket. 


En vesteuropæisk Art, kjendt fra Storbritanniens Kyster, Frankrigs Vestkyst og Norges 
Kyst fra Lofoten til Mandal. Hos os er den taget i den nordligste Del af Kattegat, tæt under 
Skagen, og i den østlige Del af samme Farvand fra Højden af Læsø op til store Middelgrund, 
og derfra gaaende mod V. henad Djursland til. Dybden har oftest været henimod en Snes Fv., 
eller lidt herover, sjeldent betydeligt mindre (11—9 Fv.), og Bunden Slik, mer eller mindre 
blandet med Sand eller Grus. 


17. Diastylis lucifera Kr. 
Meinert, Crust. Dan. p. 177 og 496. 


Væsenligt en skandinavisk Art, udbredt langs Skandinaviens Vestkyst fra Saltenfjord 
til Kullaberg, og navnlig meget almindelig i Christianiafjord; den er ogsaa kjendt fra Nord- 
amerikas Østkyst. Hos os findes den i Skagerak og langs den østlige Side af Kattegat helt op 
til Kullen og et Stykke op i Sundet, til Hellebæk; gjennem den sydlige Del af Kattegat gaar 
den dernæst gjennem Samsøbelt mod V. til Thunøbelt og Aarhusbugten og mod S. op gjennem 
Storebelt til Langelandsbelt, mellem Østerhuse og Omøtofte. Som Dybvandsform holder den sig i 
paa vore største Dybder og gaar kun sjeldent paa lavere Vand end en halv Snes Fv.; Bunden 
er ren Slik eller mer eller mindre sandblandet Slik. Undertiden forekommer den i stort Antal, 
saaledes N. paa i Skagerak, Nr. 25, og udfor Hellebæk i Sundet. 


Er 


203 


18... Diastylis rugosa G. O. S. 
G. O. Sars, Aberr. Krebsd. Cum. p. 166; Middelh. Cum. p 98. t. 34:—38. 


En meget udbredt vest- og sydeuropæisk Art, kjendt fra Storbritanniens og Vest- 
frankrigs (Bayonne) Kyster, fra Middelhavet ved Spezzia,, Messma og Syracus, og fra Norges 
vestlige og sydlige Kyster. Hos os er den fundet et Par Gange i Kattegat, nemlig Anholts 
FyrtaarniySS V.A. S:7/3538" Kvol, 12 Fy., Sand, og Hjelmens Fyrtaarn i S. V. t. S. 8 Kvml, 
12 Fv., Sand og Slik, begge Gange kun et enkelt Stykke (Nr. 220 og 284). 


19.£ Diastylis echinata Sp. B. 
Sp. Bate, Carc. Glean. I. p. 81. t. I. f. 1. 


En vesteuropæisk Art, fundet ved Storbritanniens Kyst og ved den norske Kyst, fra 
Lofoten til Christianiafjord. Hos os er kun taget to Stykker, Skagens Fyrskib i 5. S. V. 12—15 
Kvml, 110 Fv., fed Slik (Nr. 25). 


20.£  Diastylis tumida Lillj. 
Cuma tumida Lilljeborg, Hafts-Crust. Kullab. Skån, p. 119. Diastylis tumida G. O. 
Sars, Aberr. Krebsd. Cum. p. 168. 
Arten findes langs den skandinaviske Halvøs Vestkyst fra Hardangerfjord til Kullaberg. 
Hos os er den fundet nogle faa Gange i den østlige Del af Kattegat fra Grunden ,Fladen" til 
Indgangen til Sundet, enkeltvis eller ganske faa Stykker ad Gangen. Dybden har været en 
25—14'> Fv., og Bunden Slik blandet med Sand eller med Grus og Sten. 


21. Diastylis lævis Norm. 
Meinert, Crust. Dan. p. 176 og 496. 


I min gamle Hovedliste, p. 176, har jeg henført Lilljeborgs Cuma tumida til denne 
Art, omend med Spørgsmaalstegn; men dette er vistnok urigtigt. 

Det er en vesteuropæisk Art, kjendt fra Storbritanniens og det sydlige Norges Kyster. 
Det er en af vore mest udbredte Cumaceer, men i Modsætning til Diastylis Rathkii gaar den 
ikke højere op end til Hellebæk ved Sundet og til Odensebugt N. f. Fyn; heller ikke er den 
nogensteds fundet i Antal, men med meget faa Undtagelser kun enkeltvis. I vore Farvande er den 
iøvrigt fundet langt nede i Vesterhavet, udf. Graadyb, derefter i Skagerak, i Kattegat, følgende 
Jyllands Østkyst til Sæby, og dernæst gaaende N. og Ø. om Læsø, følgende Kattegats østlige 
Side til store Middelgrund, og derpaa bøjende mod S. V. forbi Hesseløen op i Samsøbelt, 
hvorfra den dels gaar mod V. ind i Thunøbelt og Aarhusbugten, dels mod S. op i Odensebugt; 
desuden er den, som før omtalt, taget i Sundet ved Hellebæk. I Modsætning til fornævnte D. 
"Rathkii og de fleste andre Cumaceer fordrer den ikke stor Dybde; thi om den end forekommer 

27 


204 


paa saa store Dybder som 110 og 70 Fv., saa er den ogsaa ofte truffet paa meget mere flakt 
Vand, ja der findes endogsaa optegnet for den saa ringe Dybde som 4, 3, ja 2 Fv. Bunden er 
vel oftest sandblandet Slik, men Sand eller ren Sand angives ogsaa som Bund, ikke blot paa 
2 eller 3 Fv. Vand, men ogsaa paa en 15 Fv. 


22.” Diastylis serrata G. O. S. 
G. O. Sars. Aberr. Krebsd. Cum. p. 169. 
En norsk Art, fundet ved Norges Vestkyst og Sydkyst, fra Husø til Christianiafjord, 
paa hvilket sidstnævnte Sted den ikke er sjelden. Hos os er den kun taget en Gang, 6 Hunner 
og 2 Hanner, Skagens Fyrskib i S. S. V. 12—15 Kvml, 16 Ev. Slik (Nr. 25). 


23.” Diastylis biplicata G. O. S. 

G. O. Sars, Aberr. Krebsd. Cum: p. 171. 
En vesteuropæisk Art, kjendt fra Storbritanniens Kyst og det vestlige og sydlige 
Norge, fra Lofoten til Christianiafjord. Hos os er den fundet i Skagerak og i Kattegat; i sidst- 
nævnte Farvand dels i dettes nordlige Del mod V. langs Jyllands Østkyst fra Skagen til Sæby, 
dels i sammes midterste Del mod Ø. fra lille til store Middelgrund. Dybden har varieret meget 
stærkt, fra 110—3 Fv., og ligesaa Bunden, der har været ren Slik, ren Sand og Slik blandet 
med Sand eller med brunt Grus. Som oftest er den taget enkeltvis, kun et Par Gange i Antal. 


24,£. Diastylis resima Kr. 
Cuma resima Krøyer, Karcin. Bidr. Cum. Fam. p. 165, t. II f. 2, a-b. 

En nordisk, maaske circumpolar Art, kjendt fra det kariske Hav, Spitsbergen og 
Grønland; men fra Polarhavene gaar den ikke blot ned langs Norges Vestkyst, fra Hammers- 
fest til Hardangerfjord, men ogsaa langs Nordamerikas Østkyst. Hos os er den fundet et Par 
Gange i Skagerak og da i Antal, men ellers kun spredt og enkeltvis i den østlige og sydlige 
Del af Kattegat. Dybden har været i Skagerak 110—70 Fy. og i Kattegat 23'/2—14 Fv.; 
Bunden har været ren Slik, eller Slik blandet med Sand alene eller med Sand og Smaasten. 


25.£. Leptostylis longimanus G. O. S. 
Diastylis longimanus G. O. Sars, Aberr. Krebsd. Cum. p. 173. 


I sim Oversigt over Norges Crustaceer, I. p. 12, opfører Sars Arten med Slægts- 
navnet Leptostylis. 

Arten er kjendt fra Norges Sydkyst, Langesund og Christianiafjord, samt fra Nord- 
amerikas Østkyst. Hos os er den kun taget i Skagerak, Skagens Fyrskib i S. S. V. 12—15 
Kvml, 110 og 125 Fv., Slik (Nr. 25 og 460). 


205 


26. Leptostylis ampullacea Lillj. 
Meinert, Crust. Dan. p. 178 og 497. 


Arten findes udbredt paa begge Sider af Atlanteroceanet, saavel mod V. ved Nord- 
amerikas Østkyst, som mod Ø. ved den skandinaviske Halvøs Kyst, fra Husø til Kullaberg. Hos 
os er den fundet i den østlige Del af Kattegat, fra Højden af Varberg, og derfra op i Sundet 
til udf. Hellebæk, og desuden i den nordlige Del af Storebelt, til Mellemdybet. Dybden har 
varieret mellem 30—35 og 14/2 Fv., og Bunden har været mer eller mindre sandblandet Slik. 
Den tages undertiden i Antal, navnlig ved Hellebæk. 


27... Pseudocuma cercaria v. Ben. 
Meinert, Crust. Dan. p. 497, Cuma bella Meinert, ibid. p. 179. 


En meget udbredt vest- og sydeuropæisk Art, som i Storbritannien anses for den 
i størst Mængde forekommende Cumace, og i Middelhavet er taget ved Goletta, Syracus, Messina 
og Neapel; dernæst er den fundet ved den belgiske Kyst og ved den norske Kyst fra Lofoten 
til Christianiafjord. Hidtil var der kun kjendt et eneste dansk Stykke af denne Art, opstillet af mig 
under Navn af Cuma bella, fra Lillebelt, men senere har dem vist sig ikke at være saa sjelden 
endda i Kattegat paa Landgrundene saavel af Jylland fra Skagen til Sæby, som af Øerne Læsø 
og Anholt, og flere Gange er den taget i større Antal; dernæst er Hellebæk ved den nordlige 
Del af Sundet det Sted, hvor den i de senere Aar vel er taget i størst Antal, og ved Fyn er 
den fundet i Odensefjord; endeligt er et Stykke taget i Vesterhavet, udf. Graadyb af J. Collin. 
Med Undtagelse af det første Fund fra Lillebælt, 12 Fv. og Mudderbund, har Dybden ikke været 
over 10Y2 Fv., sædvanligt langt ringere, 4, 3 eller 2 Fv., og Bunden altid Sand. 


28... Campylaspis rubicunda Lillj. 
Cuma rubicunda Lilljeborg, Hafs-Crust. Kullab. Skån. p. 121. Campylaspis rubicunda 
G,. O. Sars, Aberr. Krebsd. Cum. p. 202. 
Arten kjendes dels fra Grønland, Holsteinborg, dels fra den skandinaviske Halvøs 
Kyst, fra Farsund til Kullaberg, men synes overalt at være taget sparsomt og enkeltvis. Hos 
os er denne udmærkede Slægtsform taget saavel ved den sjællandske Kyst, ved Hellebæk, som 
ved den fynske, ,Gabet"; begge Stykker, en Han og en Hun, skyldes Dr. C. G. Joh. Petersen. 


206 


Sehizopoda abranchiata. 


1. Erythrops serrata G. O. S. 
Meinert, Crust. Dan. p. 196; G. O. Sars, Norg. Mysid. I. p. 27. t. IL. f. 1—2. 
En norsk Art, fundet ved Norges Vest- og Sydkyst fra Lofoten til Christianiafjord. I 
min gamle Liste opførte jeg den som dansk paa Metzgers Autoritet (Pommeranias Under- 


søgelser), nu er den ogsaa taget af ,Hauch", idet et enkelt Stykke er fundet Skagetønden i 
S. S. V. 6,0 Kvml, 70 Fv., Slik med fint Sand (Nr. 58). 


2... Pseudomma roseum G. 0. S. 
G. O. Sars, Nye Dybvandst. Crust. Lof. p. 154; Norg. Mysid. IL pet ktr ULVE 
En norsk Art, hidtil kun fundet ved Lofoten, i Hardangerfjord og ved Kap Lindesnæs. 
Hos os er et enkelt Stykke. taget Skagens Fyrskib i S. S. V. 12—15 Kvml, 110 Ev., fed 
Slik (Nr. 25). 


3..£. Mysidopsis Didelphys Norm. 


Mysis Didelphys Norman, Trans. Tynes. Natur. Field. Cl. V. part 4. p. 270. t. XII. 
f. 9—11. Mysidopsis Didelphys G. O. Sars, Norg. Mysid. II. p. 20. t. VII. 


En vesteuropæisk Art, fra Storbritanniens Kyst og Norges Vest- og Sydkyst fra 
Lofoten til Christianiafjord. Hos os er et enkelt Stykke taget sammen med foregaaende 
Art (Nr. 25). 


4... Mysidopsis gibbosa G. O. S. 
G. 0. Sars, Zoolog. Reis. 1863. p. 28; Norg. Mysid. II. p. 238. t. VIII. f. 1—13. 
En vesteuropæisk Art, fra Irlands, Skotlands og det sydlige Norges-Kyster fra Aale- 
sund til Christianiafjord. Hos os er et enkelt Stykke taget 2—3 Kvml N. O. f. Læsø, Stenrev 
med Laminarier, 5—8 Fv., i Juli 1884 (Dr. H. J. Hansen). 


5.£. Macropsis Slabberi v. Ben. 


Podopsis Slabberi v. Beneden, Rech. faun. litt. Belg Crust, p. 18 t. VII; Goés, 
Crust. pod. mar. Svec. p. 176. Macropsis Slabberi G. O. Sars, Middelh. Mysid. 
pe E XI XI 
En vest- og sydeuropæisk Art, fundet ved Belgiens og Hollands Kyster, i Tyske 
Bugt og i Middelhavet, men ogsaa i talrige Skarer ved Bohuslæn og i Østersøen i Kielerbugt. 


207 


Hidtil kjendes den hverken fra Storbritanniens eller fra Norges Kyster. Hos os er den allerede 
taget i Mængde i Juli 1881, "/> Kvml S. f. Østspidsen af Læsø, Græsbund, 2—4 Fv., og et Par 
Aar derefter 2 Kvml N. O. f. Læsø, begge Gange af Dr. H. J. Hansen; senere er den taget i 
stor Mængde (af Sildemaver) i Korsør Havn, og et Par Stykker ved Frederikshavn, af Dr. 
C. G. Joh. Petersen, og endeligt er den taget nær Anholt, Fyrtaarnet i S. V. 1,8 Kvml, 12 Fv., 
Slik og Sand (Nr. 218). 


6.  Gastrosaccus sanctus v. Ben. 


Meinert, Crust. Dan. p. 194 og 504. Nec. Gastros. sanctus G. O. Sars, Middelh. Mysid. 
p. 64. t. XXI—XXIII. 

Jeg antager, at Goés' Mysis spinifera (ikke spinigera, som forhen citeret af mig) Grust. pod. 
mar. Svec. p. 174, er den forbedrede Artsdiagnose eller Beskrivelse af van Benedens , temmelig 
ufuldstændigt" beskrevne Mysis sancta, saameget mere som den som oftest meget iøjnefaldende 
»Spina" paa næstsidste Segment ikke saa sjeldent bliver mer eller mindre rudimentær. 

En vesteuropæisk Art, fra Storbritannien, Belgien og Holland, Nordsøen, Norges 
Sydkyst og Bohuslæn. Hos os er Arten meget udbredt, idet den fra Vesterhavet gaar gjennem 
Skagerak og Kattegats midterste og vestlige Del op gjennem Lillebelt og Storebelt til Sydfynsk 
Øgaard og Farvandet mellem Smaalandene; i den østlige og sydøstlige Del af Kattegat er den 
hidtil ikke fundet, ligesaa lidt som i Sundet. Den forekommer oftest paa lavere Vand, en 4—2 
Fv., kun sjeldent påa saa store Dybder som en Snes Fv. eller derover; Bunden er da ogsaa 
oftest Sand, enten ren Sand, eller Sand med Kløver eller Græs eller med Grus og Smaasten, 
men ikke sjeldent er Slik eller Mudder iblandet Sandet. 


7... Mysis flexuosa O. F. Mill. 
Meinert, Crust. Dan. p. 188 og 501; G. O, Sars, Norg. Mysid. III. p. 45 t. XXIV—XXV. 


En vesteuropæisk Art, som træffes ved Storbritanniens, Belgiens og Hollands Kyster og 
Tyske Bugt, som langs den norske Kyst og Bohuslæn gaar op i Kattegat, og derpaa helt op i Østersøen 
til den botniske Bugt; den er desuden meget almindelig i Kanalen og ved Frankrigs Vestkyst. 
Hos os forekommer den meget almindelig og udbredt, ofte i talløse Skarer paa Landgrundene 
i vore fleste Farvande, saasom Vesterhavet (ved Fanø), Kattegat, Belterne og Sundet, samt 
Østersøen og i de fleste Bugter og Indvige. Dybden er oftest ringe, fra selve Landingen til et 
Par Favne, og Bunden oftest Sand med Kløver eller Græs. 


8. Mysis neglecta G. O. S. 
Meinert, Crust. Dan. p. 190 og 502; G. O. Sars, Norg. Mysid. III. p. 51 t. XXVI. 


Jeg er ikke sikker paa, at G. O. Sars Mys. neglecta er en fra M. flexuosa vel skilt 
Art, idet jeg ofte har fundet Individer, som have forekommet mig at danne en Overgang 
mellem dem. 


208 


En morsk Art eller Form, fundet ved Norges Vest- og Sydkyst fra Lofoten til 
Ghristianiafjord. Hvad jeg sagde om den i min gamle Liste, p. 191, passer ogsaa paa de 
senere Tiders Fund, at den nemlig færdes under samme Forhold, tildels paa de samme Steder, 
som Mys. flexuosa, men er langt sjeldnere end denne og optræder ikke i saa store Skarer. 


9. Mysis inermis Rik. 
Meinert, Crust. Dan. p. 119 og 503; G. O. Sars, Norg. Mysid. III. p. 54 t. XXVII,. 


En mere nordlig Art, som ikke blot er fundet, ved hele den skandinaviske Halvøs 
Vestkyst lige oppe fra Vadsø, men ogsaa er taget ved Spitsbergen; ved Storbritanniens Kyster 
forekommer den fra Shetlands-Øerne ned til Northumberland; men iøvrigt findes den ogsaa i 
Nordsøen, i Tyske Bugt, og i Østersøen. Hos os er dens Udbredelse, Forekomst og Talrighed 
omtrent som M. flexuosas. 


10. Mysis spiritus Norm. 
Meinert, Crust. Dan. p. 193; G. O. Sars, Norg. Mysid III. p. 58. t. XXVIIL. 


En vesteuropæisk Art, men meget stedegen som det synes, idet den udenfor Danmark 
kun er kjendt fra Durham i England, Doggerbank og Langloog i Nordsøen, Roompot i Holland 
og fra Lister i Norge. Ogsaa hos os er den kun kjendt fra faa Steder, navnlig den nordlige 
Del af Sundet og Langøre ved det nordlige Samsø, hvortil der nu kommer et tredie Findested, nemlig 
Grenaa Havn, hvor Dr. C. G. Joh. Petersen har taget den i stor Mængde. Den holder sig paa 
lavt og meget lavt Vand. 


11. Mysis ornata G. 0. S. 
Meinert, Crust. Dan. p. 194 og 504; G. O. Sars, Norg. Mysid. III. p. 62. (mb:ab.e 

En europæisk Art, kjendt fra Storbritannien, Frankrigs Vestkyst, Hollands Nordkyst, 
Tyske Bugt og Norges Kyst fra Lofoten til Christianiafjord. Hos os findes den over hele 
Kattegat, men meget spredt og oftest kun taget enkeltvis; dog er den ogsaa taget et Par Steder 
i Østersøen af Dr. C. G. Joh. Petersen, nemlig nær Gjedserodde, og 4 Kvml N. og Ø. f. Møens 
Fyr, 13 Fv., fint Sand. Den er mindre end de andre Mysis-Arter bange for større Dybde, 
stærkere Strøm og slikagtig Bund; saaledes har jeg for de af ,Hauch" tagne Mys. ornata fundet 
Dybden vexlende mellem 17Y2 og 4Fv., og Bunden snart at være fint Sand, snart Slik og Sand, 
snart brunt Grus og Slik. 


209 


12. Mysis Lamornæ (Couch. 


Couch, The Zoolog. 1856 p. 5286; G. O. Sars, Norg. Mysid. III. p. 65 t, XXX. Mysis 
aurantia G. O. S. Meinert, Crust. Dan. p. 194 og 504 (Lamornæ). 
En vesteuropæisk Art, fundet ved Storbritanniens Kyster og ved den skandinaviske 
Halvøs Vestkyst fra Lofoten til Bohuslæn. Hos os var den hidtil kun fundet i Aarhusbugten og 
Sejrøbugt, nu kommer et Par Steder i Kattegat til, nemlig ved Frederikshavn, i større Antal 
(Dr. Jungersen og Dr. C. G. Joh. Petersen), og 2 Kvml N. O. f. Læsø (Dr. H. J. Hansen). 


13.  Mysis mixta Lilij. 
Meinert, Crust. Dan. p. 188 og 502; G. O. Sars, Norg. Mysid. III. p. 76. t. XXXJII. 


En nordisk Art, taget ved Grønland, Nordamerikas Østkyst, Island og det nordlige 
Norges Kyst, Vadsø, men herfra ogsaa følgende den skandinaviske Halvøs Vestkyst helt op i 
Østersøen. Hos os er den kun fundet spredt og enkeltvis, i Sundet, Odensebugt og Løbet 
mellem Thunø og Samsø; hertil kommer nu et Fund 6 Kvml S. O. f. Stubbehage (Dr. C. G. 
Joh. Petersen). 


14. Mysis vulgaris Thomps. 
Meinert, Crust. Dan. p: 187 og 502: G. O. Sars, Norg. Mysid. III. p. 80. t. XXXIV, 


En vesteuropæisk Art, fra Storbritannien og Irland, i Kanalen, ved Frankrigs Vestkyst 
samt Belgiens, Hollands og Østfrieslands Kyster, langs den skandinaviske Halvøs Kyst fra Tron- 
hjem til Christianiafjord og derfra langs Bohuslæn og Kullen helt op i Østersøen til den 
botniske Bugt. Hos os hører den til de sjeldnere, mere stedegne Arter af Mysider, men hvor 
den findes, færdes den oftest i talløse Skarer, i Bugter og Vige, hvor Strømmen ikke er 
er for stærk eller Saltholdigheden for stor. Af nye Findesteder kan mærkes Inddæmningen ved 
Egense, temmelig smaa, æggebærende Hunner, i stor Mængde, Juni 1884, og Hesnæs, 2 Fv., Sand, 
Rødalger, men ogsaa Ø. og V. f. Møens Fyr, 13 Fv., Sand; de her nævnte Fund skyldes alle 
Dr. C. G. Joh. Petersen. 


210 


Schizopoda eubranchiata. 


1. Nyctiphanes norvegica M. Sars. 


Thysanopoda norvegica Meinert, Crust. Dan. p. 197. Thysanopoda nana M. Sars, 
Till. tidl. medd. lagtt. o. s. v. (Christ. Vid. Selsk. Forh. f. 1863) p. 84. 

Allerede G. O. Sars har, Overs. Norg. Crustac. p. 50, eftervist, at den af Faderen, 
M. Sars, opstillede Thys. nana ikkun er en Ungdomsform til Thys. eller Nyctiph. norvegica. 
Slægten Nyctiphanes er opstillet af G. O. Sars, Prælim. Not. Schizop. Chall. Exp. p. 23. 

Væsentligt en vesteuropæisk Art, taget ved Portugal, Biscaya, Storbritannien, i Færø 
Kanal og ved hele den skandinaviske Halvøs Vestkyst fra Vadsø til Christianiafjord; men des- 
uden er den taget ved Nordamerikas Østkyst (Eastport). Denne Art hører til de Crustaceer, 
hvis Berettigelse til at henregnes til den danske Fauna hidtil kun støttede sig paa Pommeranias 
Undersøgelser; nu er den ogsaa taget af ,Hauch", omend højt oppe i Skagerak, nemlig Skagens 
Fyrskib i S, S. V. 12—15 Kvml, 110 Fv., fed Slik (Nr. 25), medens et andet Stykke, et ungt 
Individ (Thys. nana M. Sars) er taget pelagisk, 16 Kvml N. f. Skagen. 


2,” Boreophausia inermis Kr. 
Thysanopoda inermis Krøyer, Gaimard Voy. Scand. Crust. t. VII. f. 2, a-t. Eu- 
phausia inermis G. O. Sars. Overs. Norg. Crust. p. 51. t. I. f. 15. 
En nordisk Art, taget i det kariske Hav, ved Spitsbergen, Grønland, Nordamerikas 
Østkyst, Island og ved den norske Kyst ved Finmarken og Lofoten. Hos os er et enkelt 
Individ taget af ,Hauch" i det nordlige Kattegat, N. f. Læsø, i Marts 1887. 


Thysanoéssa longicaudata Kr. 


Thysanopoda longicaudata Kr. Meinert, Crust. Dan. p. 197. Thysanoéssa tenera 
- G. O. Sars, Overs. Norg. Crust. p. 53. t I. p. 19—20. 

G. O. Sars henfører, Report of the Schizopoda, Zool. Chall. Exp. Part. XXXVII, 
1885 (Voy. Chall. Zool. vol. XIII), p. 64, Kråyers Thysanopoda longicaudata under samme 
Artsnavn til sin nye Slægt Boreophausia, men Dr. H. J. Hansen har ved Hjælp af Original- 
exemplarer paa vort Museum eftervist, at samme er identisk med G. O. Sars'? Thysanoéssa 
tenera, Overs. vestl. Grønland. mal. Havkr. p. 54. 

Jeg antager det for rettest at stryge denne Art af den danske Fauna, da Arten hidtil 
med Sikkerhed kun vides at være taget højt mod Nord (Grønland); det af mig i min gamle 


211 


Liste omtalte Stykke, som er etiketteret ,Øresund? Ørsted", maa antages ved en eller anden 
Fejl at have faaet denne Etikette, saameget mere som Kråyer ved Øresund kun forstod den 
sydlige Del af dette Farvand indenfor ,Lappen". 


Decapoda. 


1. Cancer pagurus Linn. 
Meinert, Crust. Dan. p. 223. 

En meget udbredt europæisk Art, som findes ved Slorbritanniens Kyster, i Kanalen, 
ved ,toutes les cåtes océaniques de France", i Middelhavet ved Genua, Neapel og Grækenland, 
i det adriatiske Hav; dernæst i Nordsøen ved Belgiens og Hollands Kyster og overalt almindelig 
ved den norske Kyst og ved den svenske fra Bohuslæn til Kullen. Hos os tages Taskekrabben 
i Flyndergarnene, naar Fiskerne sætte disse N. f. Læsø og 3. og Ø. f. Anholt; men iøvrigt maa 
bemærkes, at saadanne store Dyr vanskeligt tages i de forholdsvis smaa Skrabere og Travl, 
som ere anvendte paa ,Hauchs" Expeditioner. ,Hauch" har ogsaa kun taget den een Gang 
N. f. Læsø, Trindelens Fyrskib i O. %/4 N., 4,6 Kvml, 10'/2 Fv., lyst Sand (Nr. 106). 


ba | 
2. Pirimela denticulata Leach. 


Meinert, Crust. Dan. p. 222. 

En temmelig udbredt, men sparsomt forekommende europæisk Art, som er kjendt 
fra Storbritannien, Kanalen, Vestfrankrig, i Middelhavet fra Genua, Neapel, Sicilien og Algérien, 
det adriatiske Hav; dernæst fra den skandinaviske Halvøs Vestkyst, fra Christianssund til 
Nevlunghavn, fra Bohuslæn og Våderøerne og endelig fra Tyske Bugt i Nordsøen. Hos os 
kjendtes den kun fra Vesterhavet, ved Agger; senere er et Individ fundet i Kattegat ved 
Frederikshavn, Dr. H. Jungersen' og Dr. C. G. Joh. Petersen. 


3.” Xantho rivulosus Riss. 
Meinert, Crust. Dan. p. 223. 
En sydligere europæisk, navnlig middelhavsk Art, fundet ved Storbritannien, i Kanalen, 
ved Vestfrankrigs Kyst, i Middelhavet ved Nizza, Genua, Corsica, Neapel, Algérien, Morea og 


98 


212 


Cypern, i det adriatiske Hav, i Bosporus, i det Sorte Hav ved Sebastopol, Eupatoria og Odessa ; 
dernæst er den fundet ved de canariske Øer og ved den skandinaviske Halvø, ved Bohuslæn 
og Våderøerne, men sjeldent ved den norske Kyst. Hos os er kun fundet det i min gamle 
Liste omtalte Stykke fra Aalbæksbugten. 


4.2. Geryon tridens Kr. 
Meiuert, Crust. Dan. p. 222. 
En lidet udbredt Art, kun fundet i Christianiafjord og Korsfjord samt i den østlige 
Del af Kattegat, og udf. Valencia i Irland. Til de af mig i min gamle Liste omtalte 3 Stykker 
fra Gilleleje er intet nyt Fund kommet; iøvrigt bør Lokaliteten vel snarere betegnes som 
Kattegat end som Øresund eller Sundet, saaledes som jeg har gjort det i min Liste. Ogsaa de 
af Goés, Crust. mar. Suec. p. 163, omtalte Fund i Kattegat ere fra samme Aar, 1834, som 
de danske Individer bleve tagne. 


5. Carcinus mænas Penn. 
Meinert, Crust. Dan. p. 222 og 507. 

En i Europa meget udbredt og almindelig Art, som ogsaa forekommer paa Nord- 
amerikas Østkyst til Northampton Co., Va. i Syd. I Europa er den overalt almindelig i Norge, 
træffes i Bohuslæn, i Østersøen ved den tyske Kyst fra Kiel til Warneminde, er meget almindelig 
ved Storbritanniens Kyster (spises af Fattigfolk i London), i Nordsøen ved Tysklands, Hollands 
og Belgiens Kyster, i Kanalen, ved alle Frankrigs Kyster, meget almindelig i Middelhavet, det 
adriatiske Hav og det Sorte Hav; endelig ved de canariske Øer. Hos os er den almindelig paa 
Grundene, saavel de landfaste som de løse, og en væsentlig Bestanddel af- Fiskenes, især 
Torskens, Føde; jfr. iøvrigt min gamle Liste, p. 222. 


6. Portunus arcuatus Leach. 
Meinert, Crust. Dan. p. 220. 


En vesteuropæisk Art, fundet ved Storbritanniens Kyster, i Kanalen, ved Vestfrankrigs 
Kyster, ved Belgiens og Hollands Kyst, i det vestlige Norge, ved Christianssund, og ved Sverigs 
Vestkyst, fra Bohuslæn til Kullen. Hos os findes den i Kattegat, hvor den fra Aalbæksbugten 
gaar op til Læsø Rende og derfra N. og Ø. om samme Ø helt op til Anholt; dernæst er den 
taget i den nordligste Del af Sundet ved Hornbæk og Hellebæk og endelig paa Landgrunden 
mellem Mariager- og Randersfjord. Dybden har oftest været temmelig ringe, en 6—4 Fv., sjeldent 
over en halv Snes Fv., indtil 18 Fv. Bunden har oftest været ren Sand, eller grovt Sand og 
Grus, kun sjeldent med indblandet Slik. 


213 


7... Portunus pusillus Leach. 
Meinert, Crust. Dan. p. 221 og 507. 

En vestlig og sydlig europæisk Art, fundet ved Storbritanniens Kyster, ved den vest- 
franske Kyst, fra Roscoff til Cap Breton, i Middelhavet, saaledes i det liguriske Hav, ved Neapel 
og Sicilien, i det adriatiske Hav; dernæst ved Belgiens Kyst, i Nordsøen, ved Norges Sydkyst 
og Bohuslæns Kyster og ved Våderøerne. Arten findes hos os spredt og enkeltvis i Vesterhavet 
og den nordlige og østlige Del af Kattegat helt op i Sundet til udf. Hellebæk. Dybden er oftest 
en 17—12 Fv., sjeldent derunder, 10'/2, ja 5 Fv.; Bunden oftest Slik blandet med Grus eller 
Sten, sjeldent er den lyst eller fint Sand. 


8. Portunus depurator Linn. 
Meinert, Crust. Dan. p. 220 og 507. 


En vestlig og sydlig europæisk Art omtrent med samme Udbredelse som den fore- 
gaaende, nemlig ved Storbritanniens Kyster, i Kanalen, ved Vestfrankrigs Kyst, i Middelhavet 
ved Nizza, Corsica, Sicilien og Algérien, i det adriatiske Hav; dernæst i Nordsøen, ved Hollands 
Kyst, ved Norges Kyst og den svenske Kyst fra Bohuslæn til Våderøerne. Hos os findes den 
i Kattegat, hvor den fra Skagen gaar langs Jyllands Østkyst op til Læsø Rende og derfra N. 
og Ø. om samme Ø langs den østlige Del af Farvandet op i Sundet, helt op forbi Hven; der- 
næst gaar den. S. om Anholt over til Djursland, og endeligt er den taget 12 Kvml O. t. S. !4 
S. f. Als Kirke. Dybden er for denne Art gjennemgaaende langt betydeligere end for de to 
foregaaende, oftest over en Snes Fv.; Bunden er da ogsaa oftest ren Slik, sjeldnere Slik 
blandet med Sand eller Grus, yderst sjeldent ren Sand. 


9. Portunus holsatus Fabr. 
Meinert, Crust. Dan. p. 220. 

En vesteuropæisk Art, fundet ved Storbritanniens Kyster, i Kanalen, ved Vestfrankrigs 
Kyst, de canariske Øer og i Middelhavet; dernæst i Nordsøen, ved Belgiens og Hollands Kyster 
samt ved Norge. Hos os findes den i Vesterhavet, Skagerak og den nordlige Del af Kattegat 
indtil Højden af Varberg; i. sidstnævnte Farvand træffes den navnlig mellem Skagen og Læsø 
og Ø. paa over ad den svenske Kyst. Dybden har oftest været meget betydelig, 70—33 Fv., 
sjeldnere kun en Snes Fy. eller derunder; men undertiden er dog ogsaa forekommet saa ringe 
Dybde som 6—4 Fv. Bunden har overensstemmende med de store Dybder oftest været ren 
Slik, hvorimod ren Sand fandtes paa lav Bund. 


214 


10.” Corystes Cassivelaunus Penn. 
Meinert, Crust. Dan. p. 219 og 507. 


En vest- og sydeuropæisk Art, fundet ved Storbritanniens Kyster, i Kanalen, ved 
Vestfrankrigs Kyst, i Middelhavet ved Marseille og Neapel, i det adriatiske Hav; dernæst i 
Nordsøen ved Belgiens og Hollands Kyster og i Tyske Bugt, men hidtil er den ikke fundet ved 
den skandinaviske Halvøs Kyster. Hos os er den taget i Vesterhavet, Skagerak og den nordlige 
Del af Kattegat (Hirtsholmene), men kun spredt og i faa Individer. Efter Udgivelsen af 
min sidste Liste (1880) er den ikke forekommet hos os. 


11. Pinnotheres Pisum Linn. 
Meinert, Crust. Dan. p. 218. 


En vest- og sydeuropæisk Art, som foruden ved Storbritanniens og alle de franske 
Kyster er taget i Middelhavet ved Nizza, Genua, Neapel og Algérien, samt i det adriatiske Hav; 
dernæst er den taget i Nordsøen ved Belgiens, Hollands og Østfrieslands Kyst, i Christianiafjord 
samt ved Bohuslæn. Hos os er denne Snylter kun sjelden, og i de egentlige danske Farvande 
var maaske Øen Anholt dens egentlige eller eneste Findested, idet de af Fiskerne fra Gilleleje 
tagne Individer muligt ogsaa skreve sig fra denne Ø; af ,Hauchf er den nu ogsaa taget N. og 
Ø. f. Læsø, ved og nær Trindelen, paa 5'/2—5 Fv., med Sand og lysebrunt Sand til Bund. 


12. Ebalia Cranchii Leach. 
Meinert, Crust. Dan. p. 218. 

En vest- og sydeuropæisk Art, ved Storbritanniens Kyster, i Kanalen, ved Vestfrankrigs 
Kyst, i Middelhavet ved Neapel og Algérien; dernæst ved Belgiens og Hollands Kyster og i 
Tyske Bugt, ved Norges vestlige og sydlige Kyst samt ved Bohuslæn. Hos os var den hidtil 
kun fundet langt ude i Vesterhavet, men har vist sig ved ,Hauchs" Undersøgelser at forekomme 
meget udbredt, om end som oftest kun enkeltvis, i det nordlige og østlige Kattegat, fra Skagen 
og Aalbæksbugten N. og Ø. om Læsø og Anholt helt op til midtvejs mellem sidstnævnte Ø og 
Hallands Våderø. Dybden har som oftest været henved en Snes Fv., men dog ogsaa mindre 
saasom 11—9 Fv., eller mere, indtil 54 Fy. Bunden har kun sjeldent været ren Slik, men 


oftest Slik blandet med Grus eller Sand. 


13. Eurynome aspera Penn. 
Meinert, Crust. Dan. p. 224 og 508. 

En vest- og sydeuropæisk Art, kjendt fra Storbritannien, Kanalen, Vestfrankrig, 
Middelhavet, saasom Bugten ved Tarent og Algérien, det adriatiske Hav og den skandinaviske 
Halvøs Vestkyst, saaledes Langesund og Bohuslæn. Hos os findes den i den nordlige og østlige 


215 


Del af Kattegat, fra Aalbæksbugten op til Læsø Rende og derfra N. og Ø. om Læsø og Anholt 
op i Sundet til udfor Hellebæk. Dybden har været mellem en hel og en halv Snes Fv., oftest 
nærmere det første; Bunden oftest Grus med Smaasten eller Sand, sjeldnere med Slik; ren 
Slik er kun sjeldent forekommet. 


14. Hyas araneus Linn. 
Meinert, Crust. Dan. p. 224 og 508. 

En nordisk eller circumpolar Art, meget almindelig i Grønland og herfra udbredt 
over Spitsbergen, det kariske Hav og det murmanske Hav lige til det ochotske Hav; desuden 
langs den nordamerikanske Kyst fra Labrador til Ny-Skotland og Maine; i Nordeuropa gaar den 
fra de nordlige Ishave til Storbritannien og langs den norske Kyst til Bohuslæn og Kullen, men 
ogsaa ned i Nordsøen til Hollands og Belgiens Kyst; desuden i Østersøen i den ydre Del af 
Kielerbugt. Hos os er Arten temmelig sjelden og holder sig navnlig til Jyllands Kyst, paa Sten- 
eller Sandbund, saaledes som ogsaa de Par Fund, der skyldes ,Hauch", udviser; fra gammel 
Tid haves den ogsaa fra den nordlige Del af Sundet, Hellebæk. Dybden har ikke været saa 
lidt forskjellig, nemlig fra 18'/>—2"/> Fy. Iøvrigt gjælde de almindelige Bemærkninger, som ere 
gjorte ved Cancer pagurus, p. 211, ogsaa denne og den følgende Art, saa at Oplysninger om 
Udbredelse og Forekomst navnlig maa søges hos Fiskerne. 


15... Hyas coarctatus Leach. 
Meinert, Crust. Dan. p. 224 og 508. 


Arten, hvis det overhovedet er en distinct Art og ikke alene en Varietet af den 
forrige, har paa det Nærmeste en lignende Udbredelse; den er ogsaa meget almindelig i Grønland, 
og den findes ogsaa langs Nordamerikas Østkyst fra Labrador og Ny-Skotland helt ned til 
37? 2' N. B.; ved den norske Kyst findes den af og til og ligeledes ved Bohuslæn og Kullen; 
desuden findes den ved Storbritanniens, Belgiens og Hollands Kyster og i Tyske Bugt; endelig 
haves der her paa Museet et Stykke fra Halvøen Korea, ligesom den ogsaa er fundet i Berings- 
havet. Hos os falder Udbredelsen ogsaa omtrent sammen med Hyas araneus; af ,Hauch" er 
den kun taget een Gang, Skagetønden i S. S. V. 6,0 Kvml, 70 Fv., Slik med fint Sand. 


16. Inachus dorsettensis Penn. 
Meinert, Crust. Dan. p. 225. 

En vest- og sydeuropæisk Art, som er meget udbredt ved Storbritanniens Kyster, 
findes i Kanalen, ved Vestfrankrigs Kyst, i Middelhavet ved Corsica, Neapel, Algérien, Græken- 
land, i det adriatiske Hav; desuden i Nordsøen ved Belgiens og Hollands Kyster og ved den 
skandinaviske Halvøs vestlige Kyster. Hos os forekommer den navnlig i Kattegat temmelig 
udbredt, men oftest enkeltvis; fra Aalbæksbugten gaar den op til Læsø Rende og. derfra N.'og 
Ø. om Læsø og Anholt op i Sundet til Hellebæk, og S. om Anholt op i Storebelt til Romsø. 


216 


Dybden har oftest været mellem en hel og en halv Snes Fv.; Bunden har oftest været Grus, 
blandet med lidt Sand elle Slik, sjeldent ren Slik paa de større og største Dybder, 49—24 Fv., 
eller ren Sand paa lavere Grund, 9—8 Fv. 


17.£. Inachus dorynchus Leach. 


Leach, Crustaceol. p. 431; Malac. Brit. t. XXII f. 7—8; Bell, Brit. Stalkev. Crust. 
p: 17; Heller, 'Crust. sudl; Eur, p. 34 t; TO. 14. 
En noget sjeldnere vest- og sydeuropæisk Art, fundet ved Storbritanniens Kyster, i 
Kanalen, ved Vestfrankrigs Kyst, ved de canariske Øer, i Middelhavet ved Sicilien, i det adriatiske 
Hav; desuden ved Norges vestlige og sydlige Kyst og ved Bohuslæn og Våderøerne. Hos os er 
denne Art tagen 3 Gange af ,Hauch", nemlig N. f. Læsø og omtrent midtvejs mellem Øst- 
spidsen af Læsø og Anholt, dog kun i faa Individer. Dybden har været 11—7!/> Fv., og Bunden 
ren Sand eller Sand blandet med Sten og Tang. | 


18. Stenorhynchus rostratus Linn. 
Meinert, Crust. Dan. p. 226 og 508. 


En vest- og sydeuropæisk Art, som ved Storbritannien er en af de almindeligste 
Krabbearter, og som fra Kanalen gaar langs den franske Vestkyst ned til Madeira og Cap Verde 
og gjennem Middelhavet forbi den italienske og algierske Kyst op i det adriatiske Hav og videre 
til Grækenland; i Nordsøen forekommer den ved Belgiens og Hollands Kyster og i Tyske Bugt 
og gaar langs den skandinaviske Halvøs Vestkyst fra Hardangerfjord til Bohuslæn og Kullen; 
desuden i Kielerbugt. Hos os er det en af de almindeligste Krabber i Kattegat, som dertil ikke 
sjeldent tages i stort Antal; fra Vesterhavet og Skagerak gaar den op i Kattegat og findes her 
navnlig langs Østkysten af Jylland og omkring Læsø og Anholt, hvorimod den næsten ganske 
undgaar den østlige Del af Farvandet; fra Vesterhavet gaar den ind i Limfjorden til Fur, og 
fra Kattegat gjennem Sarmnsøbelt op i Storebelt til Vresen, ind i Odensefjord og op i Lillebelt 
til S. f. Fænø; yderligere gaar den langs Kysten ind i Løbet mellem Thunø og Samsø og ind 
i Aarhusbugten; endeligt gaar den fra Kattegat ind i Issefjorden og op i Sundet til Hellebæk. 
Dybden har oftest været temmelig ringe, en 7-—4 Fv., sjeldent derover, indtil 19—18'/2 Fv., eller 
derunder, indtil 2 Fv. til 9 Fod; Bunden har været Sand, enten ren Sand eller Sand blandet 
med Grus eller Slik eller med Tang; den synes overhovedet bundet til Bændeltang. 


19. Lithodes Maja Linn. 
Meinert, Crust. Dan. p. 213 


Nærmest en nordisk Art, fundet ved Grønland (Kapt. Wandels Indsamlinger paa vort 
Museum) og ved Nordamerikas Østkyst indtil 427 23' N. B.; i Europa gaar den langs den 


217 


norske Kyst ind i Kattegat til Bohuslæn og Våderøerne og langs Storbritanniens Kyster mod 
S. til Isle of Man; i Nordsøen gaar den helt ned til Hollands og Belgiens Kyster. Hos os er 
den hidtil kun fundet i Sundet, hvor den navnlig træffes under Hven og efter Fiskernes Ud- 
sigende ved Anholt. 


20. Eupagurus Bernhardus Linn. 
Meinert, Crust. Dan. p. 215. 


En meget almindelig europæisk Art, som omtales i Norge som ,almindelig overalt”, 
i Storbritannien som ,yderlig almindelig" og i Frankrig som ,forekommende ved alle vore 
Kyster”; iøvrigt gaar den ved den skandinaviske Halvøs Vestkyst til Bohuslæn og Kullen; den 
omtales som forekommende ved Hollands og Belgiens Kyster, samt i Middelhavet og maaske i 
det adriatiske Hav (forudsat at Bestemmelsen er rigtig, og det ikke er den nærstaaende Art 
Eup. Prideauxii, den er forvexlet med); ved Nordamerikas Østkyst er den truffet mod S. helt 
ned til 377? 30” 48” N., B. Hos os er det den almindeligste Eremitkrebs og vel den hyppigst 
forekommende Krabbe paa dybere Vand; fra Vesterhavet og Skagerak gaar den op i Kattegat 
og er her udbredt over hele Farvandet, men herfra gaar den mod S. ikke højere op end til 
Hellebæk ved Sundet, Vresen i Storebelt, og Fænø i Lillebelt, ligesom den heller ikke gaar ind 
i Kattegats Vige og Fjorde. Det er den af vore Eremitkrebs, som opnaar den betydeligste 
Størrelse, hvorfor ogsaa de store tomme Buccinum- og Fusus-Skaller hyppigst beboes af denne 
Art; som yngre finder man den i alle Slags tomme Skaller, og som det forekommer mig efter 
de af Dr. C. G. Joh. Petersen for de forskjellige Eupagarus-Arter og Individer opgivne Skaller, 
synes -den ikke at fordre særegne Conchyliearter; kun angives Skallerne sjeldent at være besatte 
med eller dækkede af Suburiter. 


21. Eupagurus cuanensis Bell. 
Meinert, Crust. Dan. p. 217. 


En temmelig lidet udbredt europæisk Art, temmelig sjelden ved Storbritanniens 
Kyster, men iøvrigt fundet i Kanalen, ved Vestfrankrigs Kyster, ved den norske Kyst, ved 
Risør, og den svenske Kattegats Kyst, ved Bohuslæn og Våderøerne. Hos os træffes den ikke 
sjeldent i Aalbæksbugten, hvorfra den gaar op i Læsø Rende og derfra N. og Ø. om Læsø og 
Anholt, hvilken sidste Ø den fremdeles gaar S. om til midtvejs omtrent mellem denne Ø og 
Fornæs. Dybden har oftest været mellem en hel og en halv Snes Fv., men Bunden højst for- 
skjellig, snart ren Sand, ren Grus eller ren Slik, snart en Blanding af Sand med Slik og Grus, 
eller af Grus med Slik og Smaasten. 


218 


22.  Eupagurus pubescens Kr. 
Meinert, Crust. Dan. p. 217. 

En højnordisk eller circumpolar Art, kjendt fra Grønland, Spitsbergen, Novaja-Semlja 
(Jugor Schar) og Kamschatka, men ogsaa fra Nordamerikas Østside ved Labrador og helt ned 
til 407 06" N. B.; i Europa forekommer den i Storbritannien og ved den skandinaviske Halvøs 
Vestkyst, langs hele den norske Kyst og ved Bohuslæn. Hos os er den ogsaa kun sjeldén, 
taget i Skagerak, Aalbæksbugten og midt i Kattegat, nær Kobbergrunden. Dybden har været 
i Skagerak 70 Fv., med Slik og fint Sand til Bund, og nær Kobbergrunden 17 Fv., med Grus, 
Slik og Sten til Bund. 


23. Eupagurus lævis Thomps. 
Meinert, Crust. Dan. p. 217. 


En sjelden og lidet udbredt vesteuropæisk Art, kjendt fra Storbritannien, den franske 
Vestkyst fra Concarneau til Cap Breton, og den norske Vestkyst, Christianssund. Hos os findes 
den i Skagerak og i den østlige Del af Kattegat, men spredt og enkeltvis. Dybden har været 
70—22 Fv., og Bunden Slik med Sand eller Grus. Tidligere var den kun kjendt som dansk af 
Pommeranias Undersøgelser. 


24. Eupagurus chiracanthus Lillj. 
Meinert, Crust. Dan, p. 218. 
Væsentligt en norsk Art, som forekommer særdeles almindelig ved Norges Sydkyst. 
Hos os findes den i Aalbæksbugten, hvorfra den gaar Ø. om Læsø og Anholt op til store 
Middelgrund; den findes gjerne sammen med Eup. Bernhardus og cuanensis, men gaar endel 
længere mod $. end sidstnævnte Art. De af den beboede Skaller ere hyppigt, omend ikke i 
samme Grad som Tilfældet er med Eup. cuanescens, overgroede af Suberites. 


25. Porcellana longicornis Linn. 
Meinert, Crust. Dan. p. 213 og 507. 

En vest- og sydeuropæisk Art, hyppig ved Storbritanniens Kyster, udbredt ved alle 
de franske Kyster, i Middelhavet, i det adriatiske Hav, hyppig i det Sorte Hav; desuden findes 
den ved Belgiens og Hollands Kyster, i Tyske Bugt og ved den skandinaviske Halvøs Vestkyst, 
saaledes Norges Vest- og Sydkyst og Bohuslæn i Sverige. Hos os er dens egentlige Hjem i Aalbæks- 


219 


bugten, hvor den navnlig er talrig i Nærheden af Frederikshavn og Hirtsholmene; ogsaa af 
»Hauch" er den 3 Gange taget i dette Farvand; ved det af Metzger angivne Findested i Lillebelt, 
Fænø, er den ikke senere truffet. 


26.” Galathea strigosa Linn. 


Cancer strigosus Linné. Syst. nat. ad. 12, I. 2. p. 1052. Nr. 69. Galathea strigosa 
Fabricius, Ent. Syst. Suppl. p. 414; Bonnier, Contrib. faun. mar. Wimereux. II. 
Galatheidæ cåt. Fr. p. 74. t. XIII. t. 4—6. 


En meget udbredt vest- og sydeuropæisk Art, kjendt fra Storbritannien, Kanalen, 
Vestfrankrigs Kyst, Portugal, Acorerne og de canariske Øer, Middelhavets franske, italienske og 
algierske Kyster, det adriatiske Hav og det Røde Hav; desuden ved Belgien, i Tyske Bugt og 
ved hele den skandinaviske Halvøs Vestkyst fra Nordkap til Bohuslæn og Våderøerne. Hos os 
var den hidtil ikke fundet (Optagelsen i min gamle Liste beror nemlig paa en Fejlbestemmelse, 
jfr. Gal. nexa og dens Synonymi), indtil i Oktober 1889, da et meget stort, smukt og friskt 
Individ %) indsendtes til Museet, som taget i Læsø Rende af Fisker O. Pallesen. 


27. Galathea squamifera Fabr. 


Meinert, Crust. Dan. p. 214 og 507; Bonnier, Contrib. faun. mar. Wimereux. II. 
Galatheidæ. cåt. Fr. p. 57. t. XII. f. 1—5, 


En udbredt vest- og sydeuropæisk Art, fra hele Storbritannien, Kanalen, Vestfrankrigs, 
Spaniens og Portugals Kyster helt ned til Gibraltar, Acorerne og Cap Verde, hele Middelhavet 
og det, adriatiske Hav; desuden ved Belgiens Kyst, i Tyske Bugt, ved Norges og Bohuslæns 
Kyster. Hos os er den taget meget spredt og enkeltvis i den nordlige Del af Kattegat til 
Linien Anholt-Hals. Dybden har været 11—4//4 Fv., og Bunden har været Grus og Sten eller 
Sand med Grus og Sten, sjeldent med Slik. 


+) Efter det friske, i Spiritus dræbte Dyr har jeg udkastet følgende Farvebeskrivelse: Kroppen var 
brun eller gulbrun med sølvblaa Tegning. Tegningen hidrørte fra Tværfurerne paa Carapax, de 
4 første Ledsømme bag dette, Ledsømmene paa Halens omslaaede Del, Skraafurerne fortil paa 
Carapax og de 2 korte Skraafurer bag Midten af samme, Skraafurerne paa Bagkroppen og de 
svagt divergerende Længdefurer paa Halens forreste Del samt fra Midtlinien og de stærkt diver- 
gerende Skraafurer paa den omslaaede Del af Halen, hvilke Furer og Linier alle vare sølvblaa. 
Tornene paa Carapax' Siderande og Forrand (med Hornet) vare lakrøde, men den yderste Spids 
og en stor Plet indenfor mælkehvide. De store Børster paa Carapax vare brune med lange hvide 
Spidser, de smaa Børster helt hvide. Tænderne i Halens Tandrækker vare mælkehvide, men 
Svømmebørsterne gule. De 4 forreste Par Ben vare sortebrune, men Spidsen af Klosaxen med 
dennes ,,Kjæberande" blodrøde undtagen de mælkehvide Spidser af de forreste Tænder. Paa de 
3 andre Par Ben (andet til fjerde Par) var sidste Led og Enden af næstsidste Led gulrøde, 
Tornrækkerne derimod mørkt rødbrune med mælkehvide, undertiden rødbaandede Spidser, og 
Børsterne mer eller mindre lyst brune med lange, hvide eller hvidlige Ender. Det dte Benpar 
var helt rødgult. 


gg 


220 


28. Galathea nexa Embl. 


Embleton, Proc. Berwich Nat. Field. Cl.; Bell, Brit. Stalkey. Crust. p. 204; 
Bonnier, Contrib. faun. mar. Wimereux. II. Galatheidæ cåt. Fr. p. 63. t. XII. f. 
6—8. Galatea strigosa Linn. Meinert, Crust. Dan. p. 214. 

En nord- og vesteuropæisk Art, fundet ved Reikjavik, Færøerne og i det kariske Hav, 
men ogsaa ved Storbritanniens Kyster, i Kanalen og ved den skandinaviske Halvøs Vestkyst, 
ved Lofoten, det sydlige Norge, Bohuslæn og Våderøerne. Hos os er den foruden det gamle 
Sted i Sundet (opført i min gamle Liste under Gal. strigosa) ogsaa taget af ,Hauch" Trindelen 
S. S. V. 41/2 Kvml, 18 Fv., Sand med Sten (Nr. 65). 


29. Galathea intermedia Lillj. 


Meinert, Crust. Dan. p 214; Bonnier, Contrib. faun. mar. Wimereux. II. Galatheidæ 
cot. Fr p. 44. t. X. f. 1—2 og t. XI. f. 1—14. 

En vest- og sydeuropæisk Art, taget ved alle Storbritanniens Kyster, i Kanalen, ved 
Vestfrankrigs og Spaniens Kyster, ved Madeira og Acorerne, i Middelhavet ved Marseille og 
Algérien; desuden ved Belgiens og Hollands Kyster, i Nordsøen, og ved den skandinaviske 
Halvøs Vestkyst, Christianssund i Norge og Bohuslæn og Våderøerne i Sverige. Hos os findes 
den i Skagerak og navnlig i Kattegat, hvor den fra Aalbæksbugten gaar dels mod 5. gjennem Læsø 
Kende langs Djursland op i Aarhusbugten, dels N. og Ø. om Læsø og Anholt helt op i Sundet 
til mellem Hven og Taarbæk. Dybden har oftest været en 15—6 Fv., og Bunden højst for- 
skjellig, ren Sand, Sand og Grus, Grus og Smaasten, Sand og Tang, kun sjeldent med ind- 
blandet Slik; en enkelt Gang er den taget paa saa lavt Vand som 2 Fv., med Sand og 
Mudder til Bund. 


30.” Axius nodulosus Mein. 
Meinert, Crust, Dan. p. 212. 
Arten kjendes kun af det ene Individ, som omtales af mig i min gamle Liste som 


fundet ved Nymindegab af Kråyer. v 


31.£ Calocaris Macandreæ Bell. 
Bell. Brit. Stalkey. Crust. p. 233. 
En sjelden vesteuropæisk Art, taget ved Storbritanniens og den skandinaviske Halvøs 
Vestkyst, fra Bergen til Våderøerne. Hos os er den ikkun taget af ,Hauch" og altid i den østlige 
Del af Kattegat, S. f. en Linie Læsø-Gåteborg og N. f. en Linie Læsø-Varberg.. Dybden har 
været 49—25 Fv., og Bunden som oftest ren Slik, en enkelt Gang Slik og Grus med smaa Sten. 


221 


32.” Gebia stellata Mont. 


Cancer astacus stellatus Montagu, Deser. new Anim. p. 89. t. III. f. 5. Gebia stellata 

Leach. Malac. Brit. t. XXXI. f. 1—2; Bell, Brit. Stalkey. Crust. p. 223; Bonnier, 

Crust. Malac. Concarn. p. 52. Gebia deltura Leach, Malac. Brit. t. XXXI. f. 3—10; 

Bell, Brit. Stalkey. Crust. p. 225. Gebia littoralis Riss. Heller, Crust. sidl. Eur. 

p. 205. t. V. f. 12—15. 

Allerede Bell formoder, 1. c. p. 226, at de to af ham afbildede Gebia-Arter kun ere 
Han og Hun af samme Art, og hermed samstemmer Bonnier 1. c. p. 82, som ogsaa henfører 
Gebia littoralis til samme Art. Jeg har kun havt 2 ganske unge Individer til Undersøgelse, 
hvilke Individer vel bedst stemme med Hellers Beskrivelse af G. littoralis, men selv om denne 
Art virkelig skulde være forskjellig fra den engelske Art, vilde det dog langtfra være rimeligt, 
at vi skulde have den italienske Art heri Landet og ikke snarere den engelske. 

Del er en vest- og sydeuropæisk Art, taget ved Storbritanniens Kyster, i Kanalen, 
ved Vestfrankrigs Kyst, i Middelhavet ved Nizza, Genua, Ajaccio, Neapel, Sicilien og Algérien, 
og i det adriatiske Hav (de sidstnævnte Have dog kun under Forudsætning af, at den engelske 
og den italienske Art falde sammen); desuden ved Hollands, Østfrieslands, Norges og Bohus- 
læns Kyster. Hos os er den taget dels Skagens Fyr i S. S. V. 1'/> Kvml, 10—8 Fv., Slik 
med Sand (Nr. 60), dels Læsø Rende Fyrskib i S. V. t. S. 0,8 Kvml, 12—11 Fv., grovt mørkt 
Sand med lidt Slik (Nr. 90). 


33.” Homarus vulgaris M. Edw. 
Meinert, Crust. Dan. p. 210. 


En meget udbredt vest- og sydeuropæisk Art, som navnlig holder sig til klippefulde 
Kyststrækninger; i Storbritannien er den saaledes almindelig ,particularly on rocky shores”, i 
Frankrig findes den paa ,toutes nos cåtes rocheuses", og forekommer i Middelhavet ved Nizza, 
Genua, Algérien, og i det adriatiske Hav; desuden findes den i Nordsøen ved Belgiens og 
Hollands Kyster, og ,almindelig overalt” ved de norske Kyster, ligesom den er ,frequens” ved 
Bohuslæn, idet den følger Kyststrækningen mod S. lige til Våderøerne og Kullen. Hos os er 
den Gjenstand for Fiskeri paa Jyllands Vestkyst fra Nymindegab mod N. rundt om Skagen til 
Læsø Rende og N. f. Læsø, men gaar mod S. op gjennem Samsøbelt til Storebelt indtil 
Vresens Puller og langs den svenske Kyst op i Sundet til Hellebæk; af Findesteder kan 
fremhæves Grenaa, Hjelmen, Sletterhage, Sjællands Odde og Fyens Nordkyst (enkeltvis); den 
findes ogsaa i Aarhusbugten, og fra Vesterhavet gaar den ind i Limfjorden til Løgstør Grunde. 


34.” Nephrops norvegicus Linn. 
Meinert, Crust. Dan. p. 209. 


Væsentligt en europæisk Art, med noget større Udbredelse end Hummeren, men 
langtfra saa almindelig og i saa stort Antal som denne; den kjendes fra Storbritannien, den 
franske Vestkyst fra Concarneau til Gascognebugten, Middelhavet ved Nizza, Genua og Neapel, 


222 


og det adriatiske Hav; desuden findes den ved Belgiens Kyst, ved den norske Kyst helt op til 
Nordkap og ved den svenske Kattegatskyst ved Bohuslæn og Våderøerne. Dens Forekomst i 
Grønland er tvivlsom. Hos os træffes den i Skagerak og ikke saa sjeldent i den nordlige Del 
af Kattegat paa Slikbunden N. og V. f. Læsø; den forekommer ogsaa i den nordlige Del af 
Sundet, ja er truffet her helt op til Hven. 


35. Crangon vulgaris Linn. 
Meinert, Crust. Dan. p. 198 og 505. 


En meget almindelig og udbredt europæisk og amerikansk Art, som er meget 
almindelig ved Storbritannien, hvor der fortæres en stor Mængde, de saakaldte ,shrimps", ved 
Frankrig, hvor den beboer ,toutes nos cåtes, sur les plagues sabloneuses", i Middelhavet og i 
det adriatiske Hav, hvor den ligeledes er meget almindelig; desuden findes den ved Belgiens 
og Hollands Kyster og i Tyske Bugt, ved det sydlige Norge og Bohuslæn med Våderøerne, 
samt i Østersøen langs hele den tyske Kyst fra Kiel til Pillau og ved den svenske Kyst med 
Øen Gothland. Ved Nordamerika findes den ikke blot paa Østkysten ved Northampton Co, Va, 
Straits of Belle Isle, belt forbi Cap Hatteras til 35? 42” N. B., men ogsaa paa Vestkysten ved 
Vancouver Island. Hos os er Arten meget almindelig, naar de Farvande undtages, hvor 
Dybden er for stor, saasom det nordlige Vesterhav og det østlige Kattegat; men længere 
nede i Vesterhavet, paa Jyllands Landgrunde ved Darum og Fanø, og i det store Parti 
af Kattegat, som indesluttes af en Linie fra Frederikshavn til Nordre Rønner, derfra mod S. til 
Anholt og fra Anholt mod S. V. til Fornæs, er den meget udbredt og talrig, og fra Kattegat 
af gaar den op gjennem Belterne og Sundet højt op i Østersøen, til Bornholm. I Kattegat har 
Dybden oftest været en 5—4 Fv. (ikke over 7 Fv.), men heller ikke sjeldent ikkun 2 Fv.; 
Bunden har oftest "været ren Sand, sjeldnere Sand med Grus og Smaasten eller Tang, yderst 
sjeldent med lidt indblandet Slik. I Østersøen har Dybden gjennemgaaende været større, saa- 
ledes 3/2 Kvml V. f. Rønne, 16 Fv., med rød Grus til Bund, 2 Kvml O. N. O. før Stevns 
Fyrtaarn, 12/2 Fv., med Tang og Mudder 2: Tangstumper til Bund, og 13 Kvml S. ”/» V. f. 
Høje Møen, 10 Fv., Sand til Bund. 


36. Crangon Allmanni Kin. 
Meinert, Crust. Dan. p. 198. 


En kun lidet udbredt, vesteuropæisk Art, kjendt fra Storbritannien, Holland, Tyske 
Bugt, den norske Kyst fra Lofoten mod S. og fra Bohuslæn. Hos os forekommer den temmelig 
udbredt, men spredt og oftest enkeltvis i Vesterhavet, Skagerak, Kattegat, Sundet, Samsøbelt og 
Løbet mellem Thunø og Samsø; den forekommer fortrinsvis i den østlige, dybe Del af Kattegat. 
Dybden har i Kattegat for denne Art været 50—23 Fv., og Bunden enten ren Slik eller Slik 
blandet med Sand eller med Grus og Smaasten. 


37. Cherophilus nanus Kr. 
Meinert, Crust. Dan. p. 199. 

En kun lidet udbredt eller kjendt europæisk Art, fra Storbritannien, Holland, Nord- 
søen, Christianiafjord, Bohuslæn og Våderøerne. Hos os er den fundet fra Vesterhavet gjennem 
Skagerak og Kattegat op i Sundet til Hornbæk. Dybden har for de tre af ,Hauch" gjorte 
Fund i det nordlige Kattegat vel været større end for Cr. vulgaris' Vedkommende, men ringere 
end for Cr. Allmanni, nemlig 15—5 Fv.; Bunden har været Sand, ublandet eller med lidt Slik. 


38.” Pontophilus norvegicus M. Sars. 
Crangon norvegicus Meinert, Crust. Dan. p. 200. 
En nordisk Art, fundet ikke blot ved Grønland og langs den skandinaviske Halvøs 
Kyst fra Lofoten til Bohuslæn, men ogsaa ved Nordamerikas Østkyst helt ned til 39? 29' N.B. 
udf. Long Island. Hidtil kjendes ikke noget andet dansk Stykke end det af Metzger omtalte 
fra Skagerak. 


39. Pontophilus spinosus Leach. 
M. Sars, Kundsk. Christianiafj. Faun. p. 24. t. lI. f. 38—45 og t. III. f 46 —47, 

En sjeldnere vest- og sydeuropæisk Art, kjendt fra Storbritannien, Tyske Bugt, det 
adriatiske Hav og den skandinaviske Halvøs Vestkyst, fra Christianssund til Bohuslæn. Hos os 
er den fundet paa sex Steder i det østlige Kattegat, fra ;Fladen" i N. til store Middelgrund 
i S. Dybden har været fra 53—22 Fv., og Bunden Slik blandet med Sand eller Grus. 


40. Nika edulis Riss. 
Meinert, Crust. Dan. p- 202. 

En vest- eller nærmest sydeuropæisk Art, meget sjelden ved Storbritanniens Kyster, 
fundet i Tyske Bugt, i Kanalen og ved Frankrigs Vestkyst, udbredt i Middelhavet, ved Nizza, 
Genua, Corsica, Sicilien, Algérien, og i det adriatiske Hav; i Norge er kun et enkelt Stykke 
taget ved Sydkysten. Til de 2 tidligere danske Stykker fra det vestlige Kattegat kommer nu 3 
andre fra samme Farvands østlige Del, fra Trindelen i N. til store Middelgrund i S. Dybden 
har været 20'/2—16 Fv.; Bunden Slik blandet med Sand eller Grus. 


41. Athanas nitescens Leach. 
Meinert, Crust. Dan. p. 208 og 506. 


En vest- og sydeuropæisk Art, sjelden ved Storbritanniens Kyster, fundet i Kanalen, 
ved Frankrigs Vestkyst, i Middelhavet ved Nizza, Genua og Algérien og i det adriatiske Hav; 


224 


desuden fra Hollands Kyst, fra Norges Vestkyst og Sydkyst og fra Kielerbugt. Hos os var den 
hidtil ikke fundet i Kattegat, men kun i det fra dette Farvand udgaaende Samsøbelt med Aarhus- 
hugten, Sejrøbugt og Sundet; men ved ,Hauchs" Undersøgelser kommer hertil et Fund fra 
selve Kattegat, nemlig Anholts Fyrtaarn i S. 0. 5,9 Kvml, 7'/2 Fv., fint Sand med Tang (Nr. 120). 


42. Hippolyte Gaimardi M. Edw. 
Meinert, Crust. Dan. p. 205 og 506. 


En nordisk, circumpolar Art, kjendt fra Spitsbergen, Grønland, hvor den er meget 
almindelig, Island, Labrador, saavel Gulf coast som Atlantic coast, og Vancouver Island; langs 
den skandinaviske Vestkyst kjendes den fra det vestlige Norge til Bohuslæn og Våderøerne; 
desuden i Østersøen i Kielerbugt, Kolbergerhaide og Eckernfårdefjord. Denne er uden Sammen- 
ligning vor almindeligste Hippolyte, udbredt over hele den vestlige Del af Kattegat, fra Aalbæks- 
bugten af, samt ved Anholt; fra Kattegat gaar den ind i de forskjellige Bugter og Vige, saasom 
Limfjorden, Mariagerfjord, Aarhusbugten, Odensefjord og Sejrøbugt, og gjennem Sundet, 
Samsøbelt og Belterne op til Taarbæk ved Sundet, op i Langelandsbelt og Farvandet mellem 
Fyen og Langeland, samt endelig op forbi Middelfart. Dybden har oftest kun været en 5 Fv., 
men højere end 12 Fv. er ikke maalt af ,Hauch", men paa den anden Side heller ikke mindre 
end 11 Fod. Bunden har oftest været ren Sand, eller Sand blandet med Tang, Grus eller 
Smaasten. 


43. Hippolyte spinus Sow. 
Meinert, Crust. Dan, p. 204. Hippolyte Lilljeborgii Dan. Meinert, Crust Dan. p. 204. 


Hipp. Lilljeborgii henføres nu i Reglen som synonym til Hipp. spinus. 

Ligesom den foregaaende en højnordisk, circumpolar Art, som er meget almindelig 
i Grønland, ved Spitsbergen, Labradors Gulf coast og Atlantic coast, Beringsstrædet og Van- 
couver Island; men fra de nordlige Have gaar den ned langs hele den skandinaviske Halvøs 
Vestkyst til Bohuslæn og Våderøerne og træffes ogsaa ved Storbritanniens Kyst. Hos os er den 
meget sjelden; til det af Metzger under Navn af Hipp. Lilljeborgii opførte Individ fra Skagerak 
og det i Farvandene om Samsø fundne Individ kommer nu 3 Stykker tagne i Kattegat, nemlig 
Kobbergrundens Fyrskib i N. N. V. 3/4 V, 11 Kvml, 5 Fv., brunt Grus (Nr. 245) og Anholts 
Fyrskib i N. V. %/4 V. 13 Kvml, 23 Fv., ren Slik (Nr. 430). 


44. Hippolyte Cranchii Leach. 
Meinert, Crust. Dan. p. 204. 
En vest- og sydeuropæisk Art, fra Storbritannien, Kanalen, Vestfrankrigs Kyst og det 
adriatiske Hav; desuden er den kjendt fra Belgiens Kyst, det sydlige Norge og Bohuslæn. Hos 


225 


os findes den i Kattegat og de tilstødende Farvande mod V., idet den fra Aalbæksbugten gaar 
N. og Ø. om Læsø og Anholt og derfra over mod Djursland for at udbrede sig navnlig i 
Aarhusbugten; gjennem Samsøbelt gaar den op i Odensefjord og i Storebelt til Hindsholmens 
Landgrund. Dybden har vexlet meget, fra 17 til 3'/2 Fv., og Bunden har da ogsaa snart været 
Slik med Grus eller Sand, snart Grus alene eller Grus med Stene, snart Sand eller Sand 


med Tang. 


s 45.” Hippolyte pusiola Kr. 
Meinert, Crust. Dan. p 204 
En noget udbredt Art, kjendt fra Storbritannien, Hollands Kyst, Tyske Bugt og den 
skandinaviske Halvøs Vestkyst fra Finmarken til Bohuslæn og Våderøerne, men ogsaa fra Island 
og Nordamerikas Østkyst, 417 9' 50” N. B. Hos os er den kjendt fra Skagerak, Storebelt, og 
Løbet mellem Thunø og Samsø, men i de senere Aar er intet nyt Fund kommet til. 


46. Virbius varians Leach. 
Meinert. Crust. Dan. p. 207 og 506. 

En udbredt vest- og sydeuropæisk Art, som ved Storbritannien er den almindeligste 
Hippolyte-agtige Crustace, findes ved alle Frankrigs Kyster, i Middelhavet og i det adriatiske 
Hav; desuden findes den ved Hollands og Østfrieslands Kyst, hele den norske Kyst og ved 
Bohuslæn. Hos os forekommer den navnlig i Kattegat, i Aalbæksbugten, ved Læsø og Anholt 
og den vestlige Del af hele Farvandet; desuden er den taget i Sundet og i Aarhusbugten! 
Dybden har oftest været en 7—5 Fvy., sjeldent saa ringe som 3!/2 Fv., eller over en halv Snes, 
17—12 Fv.; Bunden har paa ringere Dybde været Sand eller Sand blandet med Tang, sjeldnere 
med Grus, paa større Dyber Slik eller sandblandet Slik. 


47. Virbius fasciger Goss. 
Meinert, Crust. Dan. p. 208. 
En vesteuropæisk Art, kjendt fra Storbritannien, Nordsøen og i Norge Hardanger- 
fjord og Christianiafjord. Dr. H. J. Hansen angiver at have taget den N. f. Læsø; men iøvrigt 
betvivler han, ligesom G. O. Sars, at Arten er forskjellig fra V. varians. 


48. Pandalus brevirostris htk. 
Meinert, Crust. Dan. p. 203 og 506. 
En vest- og sydeuropæisk Art, taget ved Frankrigs Vestkyst fra Wimereux til Con- 
carneau, i det adriatiske Hav, ved Norges sydlige Kyster, fra Hardangerfjord til Christianiafjord, 


226 


samt ved Bohuslæn og Kullen. Hos os findes den i det nordlige Kattegat, lidt N. f. Læsø, og 
i den sydøstlige Del af dette Farvand fra Anholt til Indgangen af Sundet, hvor den gaar op til 
Hellebæk; desuden er den taget i Samsøbelt ved Indgangen til Storebelt. Dybden har været 
en 26—15 Fv., og Bunden som oftest ren Slik, eller Slik med lidt Sand eller med Sand og 
Smaasten; en enkelt Gang var Dybden kun 10, Fv., og Bunden lys Sand. 


49. Pandalus Montagui Leach. 


Leach, Edinb. Encycl. VII. p. 432. Pand. annulicornis Leach Meinert, Crust. Dan. 
p. 203 og 505. 

En udbredt europæisk og amerikansk Art, fra Storbritannien, Belgien og Holland, 
Nordsøen, hele Norges Kyst, hvor den er almindelig, Bohuslæn og Våderøerne, samt i Østersøen 
fra Kielerbugt og Eckernfårdefjord; desuden fra Labradors Gulf coast og Atlantic coast og fra 
Nordamerikas Østkyst, 41? 56' 20” N. B. Hos os findes den i Skagerak og Kattegat, navnlig i 
Aalbæksbugten og N. f. Læsø, men ogsaa spredt over den største Del af dette Farvand, og 
derfra et Stykke op i Sundet og Belterne. Dybden har snart været ringe, en 8—5 Fv., snart 
langt betydeligere, 54—17 Fvy.; i første Tilfælde har Bunden været Sand, i andet Tilfælde Slik, 
enten ren Slik eller Slik blandet med Sand eller Smaasten. 


50. Pandalus borealis Kr. 
Meinert, Crust. Dan. p. 202. 
En nordisk Art, almindelig ved Grønland, fundet ved den skandinaviske Halvøs 
Vestkyst, i Hardangerfjord, Christianiafjord og Drammensfjord, ved Bohuslæn og Våderøerne. 
Hos os er den fundet i Vesterhavet og nu i Skagerak, Skagens Fyrtaarn i S. S. V. 15 Kvml, 
125 Fv., Slik (Nr. 460). 


51.” Palæmon serratus Penn. 
Meinert, Crust. Dan. p. 200. 
En vest- og sydeuropæisk Art, fra Storbritannien, den franske Vestkyst, Bosporus, 
Belgiens og Hollands Kyster. Der kjendes fremdeles ikke noget andet dansk Stykke end det 
af mig i min gamle Liste omtalte fra Sundet. 


52. Palæmon squilia Linn. 
Meinert, Crust. Dan. p. 200 og 505. 
En vest- og sydeuropæisk Art, fra Storbritannien, alle Frankrigs Kyster, de kanariske 
Øer, Middelhavet, det adriatiske Hav og det Sorte Hav; desuden ved Belgiens og Hollands 


227 


Kyster, ved den skandinaviske Halvøs Kyster fra Christianssund, Christianiafjord, Sveriges Vest- 
kyst ind i Østersøen og ved den tyske Kyst fra Kiel til Danzig. Hos os er Arten ikke meget 
udbredt, men findes navnlig V. paa i Kattegat, Samsøbelt, Thunøbelt og Svendborgsund; intet 
nyt Fund er kommet til i de senere Aar. 


i 53. Palæmon Fabricii ØRtk. 
Meinert, Crust. Dan. p. 201 og 505. 


En vest- og sydeuropæisk Art, fra Storbritannien, Kanalen, Frankrigs Vestkyst, 
Middelhavet og det adriatiske Hav; findes ogsaa ved den skandinaviske Halvøs Kyster og gaar 
dybt ind i Østersøen. Hos os er det den mest udbredte Rejeart, i Sundet, Issefjorden, Sejrø- 
bugt, Samsøbelt, Storebelt, Mariagerfjord, Limfjorden og S. paa i Svendborgsund og Guldborg- 
sund; ogsaa i Kattegat findes den saavel i Aalbæksbugten, som S. for Læsø og ovre ved Jyske 
Kyst mellem Mariager- og Randersfjord. Dybden har kun været ringe, fra 4Y%2 Fv. til 10 Fod, 
og Bunden oftest Sand. 


54. Palæmonetes varians Leach. 
Meinert, Crust. Dan. p. 202. 
En vest- og sydeuropæisk Art, som lever i meget brakt eller ogsaa ganske ferskt 
Vand; den kjendes fra Storbritannien, Holland, Østfriesland, Italien, Dalmatien og Ægypten; i 
Norge er den ikke hidtil fundet. Hos os er den hidtil kun fundet i og ved Sundet og i Odense- 
fjord, hvorfra Dr. C. G. Joh. Petersen har bragt nogle Stykker. 


55... Pasiphaé tarda Kr. 


Kroyer, Carc. Bidr. p. 454 (Voy. Scand. Crust. t. I. A. B. f. a-o). Pas. norvegica 
M. Sars, Kundsk. Christianiafj. Faun. p. 42. t. V. f. 81 og 87—90. 


En nordisk Art, fra Grønland og hele den norske Kyst ialtfald til Lofoten. Hos os 
er et enkelt Stykke taget i Vesterhavet, i Overfladen af Vandet, af en Fisker fra Uggerby, i 
Marts 1886, og skjænket Museet af Adj. Arth. Feddersen. 


Slægten Sergestes. 


Allerede i min gamle Liste, p. 197, udtalte jeg min Tvivl med Hensyn til Optagelsen 
af de 3 Kroyerske Arter, Serg. serrulatus, caudatus og laciniatus. Nu anser jeg det for ube- 
tinget rigtigst at stryge dem af den danske Fauna. 


30 


228 


Før jeg i det Følgende gaar over til en Sammenligning mellem nærværende For- 
tegnelse over Crustaceer og de af mig i Åarene 1877 og 1880 publicerede, maa jeg først frem- 
hæve flere Omstændigheder, som have bidraget til at give den nye Fortegnelse et forskjelligt 
Udseende og Omraade fra de to gamle. I de senere Aar have saaledes Crustaceerne, mere end de 
fleste andre Leddedyr, været Gjenstand for Zoologernes Undersøgelse, navnlig da i faunistisk 
og systematisk Henseende; men som Følge heraf er der i de sidst forløbne 10 Aar sket mange 
Ændringer i Nomenclaturen, ligesom ogsaa mange nye Slægter og Arter ere opstillede. Med 
Hensyn til Opstillingen af Ordner har jeg heller ikke troet at kunne bevare den gamle Tredeling 
af Malacostraca i Isopoda, Amphipoda og Decapoda, men har delt sidstnævnte Orden i 4 til 
Isopoda og Amphipoda svarende Afdelinger, nemlig Gumacea, Schizopoda abranchiata, Schizopoda 
eubranchiata og egentlige Decapoda. Ombytningen af Rækkefølgen af de 2 første Ordner er 
sket af rent praktiske Grunde, for at fremskynde Trykningen, da jeg først havde gjort Amphipoda 
færdige. Dernæst har jeg, som alt anført i Indledningen, ikke medtaget Land- og Ferskvands- 
arterne og de snyltende Former (Bopyriderne). Jeg har ogsaa ved denne Lejlighed udskudt, 
påa en enkelt Undtagelse nær, de af Metzger fra dansk Søterritorium optagne, men ikke senere 
af danske Undersøgere fundne Arter, Endeligt har jeg udeladt nogle faa efter Kråyer optagne 
Arter, ligesom en enkelt Art, som var indkommet ved urigtig Bestemmelse, naturligvis ikke 
er medtaget. 

Antallet af de i mine gamle Fortegnelser opregnede Arter vare af Amphipoda 93 
(1877: 90) af Isopoda 52 (49) og af Decapoda 81 (82), ialt 226 (221) Arter. 

I nærværende Fortegnelse er Antallet af Amphipoda 113, af Isopoda 41, af Cumacea 
28, af Schizopoda abranchiata 14, af Schizopoda eubranchiata 2 og af Decapoda 55, ialt 253 Arter. 

Tilvæxten er altsaa tilsyneladende kun 27 Arter, men af de gamle Fortegnelser er 
af de forhen anførte Grunde udeladte: som Land- og Ferskvandsarter 27, som Snyltedyr 
(Bopyrider) 5, som med Urette optagne 11 og endeligt som Synonymer 6, ialt 49 Arter, saa at 
Tilvæxten for vor Fauna i Virkeligheden bliver ikke 27, men 76 Arter, hvilket 
ligeoverfor det reducerede Antal af 177 gamle Arter ikke er saa ringe endda. 

De udeladte Land- og Ferskvandsarter ere: 


Orchestia littorea Mont. Porcellio lævis Latr. 
3 Deshayesii Aud. z scaber Latr. 
Talitrus locusta Latr. 3 dilatatus Br. & R. 
Hyale Prevostii M. Edw. Rn pictus Br. & R. 
Gammarus pulex Penn. å trilimeatus Koch. 
Pallasia cancelloides Gerstf. Ø convexus De G. 
Armadillidium vulgare Latr. Platyarthrus Hoffmannseggii Br. 
= opacum Koch Oniscus murarius CGuv. 
£ pictum Br. Philoscia muscorum Scop. 
pulchellum Br. Haplophthalmus elegans Schøbl. 


Porcellio maculicornis Koch Trichoniscus albidus B. L. 


229 


Trichoniscus pusillus Br. Asellus aquaticus Linn. 
É roseus Koch Astacus fluviatilis Fabr. 
Ligidium hypnorum Cuv. 


De udeladte Bopyrider ere: 


Bopyrus squillarum Latr. Phryxus Bernhardi. Kr. 
Phryxus abdominalis Kr. - Hyndmanni Sp. B. & Westw. 
Paguri Rtk. 
De med Urette optagne og nu udeladte Arter ere: 
Tritropis Helleri Boeck Thysanopoda longicaudata Kr. 
Monoculodes affinis Bruz. Caridion Gordoni Sp. B. 
Epimera cornigera Fabr. Sergestes serrulatus Kr. 
Siphonoecetus cuspidatus Metzg. > caudatus Kr. 
Erythrops Goésii G. O. S. E laciniatus Kr. 


Ægina echinata Boeck 


De som Synonymer bortfaldne Arter ere: 


Ampelisca typica Sp. B. Caprella Lovenii Boeck 
Photis longicaudata Sp. B. & Westw. Eudorella inermis Mein. 
Podoceropsis rimapalmata Sp. B. Hippolyte Lilljeborgii Dan. 
Derimod komme følgende Arter til: 
Socarnes Vahlii Kr. Monoculodes norvegicus Boeck 
Callisorna crenåta Sp. B. y longirøstris Boeck 
"Aristias Audouiniana Sp. B. Pontocrates haplocheles Grube 
5 neglectus H. J. H. Atylus Vedlomensis Sp. B. 
Onisimus Edwarsii Kr. Chimæropsis danica n. g. & sp. 
Lepidepecreum mirabile n. sp. Cheirocratus assimilis Lillj. 
Orchomene minutus Kr. S Drechselii n. sp. 
F Hanseni n. sp. Eriopisa elongata Bruz. 
Tryphosa erosa n. sp. Melphidippe longipes Boeck 
; nanoides Lillj. Ampelisca spinipes Boeck 
i serra n. sp. Autonoé plumosa Boeck 
Acidostoma laticorne G. O. S. Gammaropsis melanops G. O. -S. 
Harpinia crenulata Boeck Janassa variegata Leach 
2 antennaria n. sp. Erichthonius Hunteri Sp. B. 
Stegocephalus Christianensis Boeck Neohela monstrosa Boeck 
Amphilochus Boeckii m. Protella phasma Mont. 
Metopa rubrovittata G. O. S. Leptognathia longiremis Lillj. 


5 nasula Boeck z brevirermis Lillj. 


230 


Leptognathia brevimanus Lillj. Diastylis rugosa G. O. 5. 
Astacilla pusilla G. O. 5. É echinata G. O. S. 

få dilatata G. O. S. é tumida Lillj. 
Iaira Nordmanni Rtk. s serrata G. O. S. 
Munna Fabricii Kr. å biplicata G. O. S. 
Pleurogonium inermie G. OSS: 5 resima Kr. 
Ischnosoma bispinosum G. O. S. Leptostylis longimanus G. O. S. 
Eugerda globiceps n. g. & sp. Campylaspis rubicunda Lillj. 
Vana longiremis n. g. & sp. Pseudomma roseum G. O., 5. 
Munnopsis typica M. Sars Mysidopsis Didelphys Norm. 
Ilyarachna longicornis G. O. S. Eg, gibbosa G. O. 5. 
Eurycope robusta Harg. Macropsis Slabberi v. Ben. 
uma pulchella G. OSS Boreophausia inermis Kr. 
Cumopsis Goodsirii v. Ben. Inachus dorynchus Leach 
Hemilamprops rosea Norm. Galathea nexa Embl. 
Leucon acutirostris G. O. S. Calocaris Macandreæ Bell. 
Eudorella nana G. O. 5. Gebia stellata Mont. 

R hirsuta G. O. S: Pontophilus spinosus Leach 
Diastylis cornuta Boeck Pasiphaé tarda Kr. 


Af disse Arter er, som det vil ses af Listen, de 9 nye for Viden skaben,. og de 3 
af dem have givet Anledning til Opstilling af Slægterne Chimæropsis, Eugerda og VanaHor 
en enkelt Art, Amphilochus Boeckii, har jeg maattet forandre Navnet. 

Til Slutning skal jeg kun bemærke, at der i denne Fortegnelse er medtaget Bidrag 
fra andre end ,Hauch"s Undersøgelser, og da navnlig fra d'Hrr. Doctores H. J. Hansen, Hect. 
Jungersen og C. G. Joh. Petersen, af hvilke den sidste ogsaa udenfor ,Hauch"s Togter har 
skrabet forskjellige Steder i vore Farvande, undertiden i Forbindelse med Dr. Jungersen. Dog 
ére de ad denne Vej fremkomne Bidrag forsvindende ligeoverfor ,,Hauch"s Undersøgelser, og 
de Arter, som ere tilkomne ved disse Herrer eller enkeltvis fra andre Kilder, ere kun faa, og 


kan jeg her henvise til selve Fortegnelsen. 


1-6. Åristias Audouintana Sp B. 7—12. Lepidepecreurm- mirabile n sp 13—I17. Ørchomene minutus 
18-24. Orch. Hansent nsp. 25—29. Tryphosa- erosa n.sp…… 30—38. Tryph. serra n.s5p. 
7. Meinert: del. 39—41. Harpinia- antennarid- n. sp. Lévendal 0. 


Tavleforklaring. 


Tab 
Fig. 1—6. Aristias Audouiniana Sp. B. Fig. 20. En Antenne af andet Par. 
Fig. 1. Hovedet, med de første Kropringe. ØR To JOBS e Mu 
z: PE: — 22. Et Ben at andet Par Gangben. 
— 2. Et Ben af første Par Gangben. Ø z 
2 Å — 23. Et Ben af syvende Par Gangben. 
— 3. Et Ben af andet Par Gangben. SE BEL AGT SE KSSen 
— 4. Et Ben af syvende Par Gangben. E AS AD ÅND SANNES DS ES SKEL GEA SM ka 
— 5. Bagkroppen, med sidste Kropring. Fig. 25—29. Tryphosa erosa n. sp. 


— 6. Et Ben af tredie Par Springben. 
K OSS GERE SKEDE — 25. Hovedet, med første Kropring. 


Fig. 7—12. Lepidepecreum mirabile n. sp. = Eg an BER fi ESS ik mæt 

= — øl. u en at ande ar Gangben. 
— 7. Hele Dyret, set fra Siden. — 283. Et Ben af syvende Par Gangbeu. 
se 8: Hele Dyret, sek KS Oven: 2 i — 29. Bagkroppen, med sidste Kropring. 
— 9. Gjennemsnit af Dyret, gjennem fjerde 


Kropring. Fig. 30—38. Tryphosa serra n. sp. 
— 10. Hovedets Forende. a. Antenne af første SEN SNE arealet af hann ene 

Par; b. Antenne af andet Par. — 31. Ben af første Par Gangben. 
— 1l. Et Ben aft første Par Gangben. — 32, Spidsen af samme Ben. 
— 12, Et Ben af syvende Par Gangben. — 33. Ben af andet Par Gangben. 


2 ca É x: — 34, B f le Par Gangben. 
Fig. 13—17. Orchomene minutus Kr. ig EET SR RESE 


— 35. Bagkroppen, med de to sidste Bagkrop- 
— 13. En Antenne af første Par, set fra Siden. 


ringe. 
— 14. Samme, set fra Undersiden. — 36. Ben af andet Par Springben, 
— lå En Antenne af andet Par. 


— 37. Ben af tredie Par Springben. 
— 16. Et Ben af første Par Gangben. — 38. Telson, set fra oven. 
— 17. Et Ben af andet Par Gangben. 


Fig. 39—41. Harpinia antennaria n. sp. 


Fig. 18—24. Orchomene Hanseni n. sp. — 39. Hovedet, med de to første Kropringe. 


— 18. Hovedet med de første Kropringe. — 40. En Antenne af første Par. 
— 19. En Antenne af første Par. — 41. Bagkroppen, med sidste Kropring. 
Tab. II. 
Fig. 42—47. Chimæropsis Danica n. gen. et sp. Fig. 46, Mundlemmer og de to første Par Gang- 
: < SETE ben, i Stilling. a. Kindbakken; b. andet 
Fig. 42. Hele Dyret, set fra Siden, £ Sr 3 > 
c ES Fe Par Kjæber; c. Kjæbefødderne; d. første 
— 43. Det ene Øjes fire Par Oceller. ; i 
. ; Par Gangben; e. andet Par Gangben. 
— 44. En Antenne af første Par, set fra Under- å 3 
. der — 47. Et Ben af syvende Par Gangben. 


— 45, En Kindbakke. 


Fig. 48—52. Cheirocratus Drechselii n. sp. 


Fig. 


48, 
49. 
50. 
51. 
52. 


Hovedet. 

Et Ben af første Par Gangben. 

Et Ben af andet Par Gangben. 

Et Ben af sjette Par Gangben. 

Bagkroppen, med Bagranden 
Kropring. 


af sidste 


. 53—62. Eugerda globiceps n. gen. et sp. 
53. 


Hele Dyret, set fra oven. 

Antenner af første og andet Par. a. første 
Par; b. andet Par; c. et Øje. 

En Kindbakke, set fra indvendige Side. 

Spidsen af samme, set fra neden, 

En Kjæbe af første Par. 

En Kjæbe af andet Par. 

Kjæbefødderne. 

Et Ben af første Par Gangben. 


. 61. Et Ben af andet Par Gangben. 
62. Sidste Par Haleben. a. Grundled; b. ydre 
Gren; c. indre Gren. 
ig. 63—73. Vana longiremis n. gen. et sp. 
63. Hele Dyret, set fra oven. 
64, Antenner af første og andet Par. a. første 
Par; b. andet Par. 
65. Venstre Kindbakke, set fra oven. 
66. Højre Kindbakke, set fra neden. 
67. En Kjæbe af første Par. 
68. En Kjæbe af andet Par. 
69, Kjæbefødderne. 
70. Et Ben af første Par Kropben 
71. Et Ben af andet Par Kropben. 
72. Halen, set fra Undersiden. a, a. sidste 
Par Halebens Grundled; b, b. Grenled. 
73. En Unge, udtaget af Rugeposen, set fra 


oven, 


Tad. J7. 
Zévendal sc. 


48-52. Cheirocratus Drechselid mn. sp 
-73. Vana longtremis 15,9. & sp 


63 


gg. sp. 


w 
jæ 


Ler 
N 


42—47. Chimæropsis  dantea- 
53-62. Lugerda Jlobiceps rig. sp. 


» dHanchs” Togter. 
2. Meinert del. 


ERE SØS SUGE seks KR SG HÆNG NE 


ar x v sk 2 


SMITHSONIAN INSTITUTIO! 


nt