mSONIANJNSTITUTION NOliniliSNI NVINOSHXmS S3ldVd ^OSHimS S3ldVaan'"LIBRARIES^SMITHS0NIAN~mSTITUT mSONIAN INSTITUTION NOllflillSNI NVIN0SHill^s'^S3 I d Vd < CC JOSHimS S3ldVdan~'LIBRARI es^smithsonian"'institut z r- z r- THSONIAN INSTITUTION NOlinillSNI NVINOSHimS S3ldVd - z * «/) z ^ 2 ..Jfe. < ^-^::^tt:>v 2 NOSHims S3idVdan li b rar i es smithsonian institut en z: CO = THSONIAN INSTITUTION NOlifliliSNI^^NVINOSHimS SBIdVd z r- ^ z ^ ^ ./^^■S /^35^^ E /#^*i*^^ :o j«S> E /å^ lARIES SMITHSONIAN INSTITUTION NOlinillSNI NVINOSHll 2 r- _ z r- CD ^^^N > ^ ^ m niliSNI NVINOSHlltMS S3 I d Vd 8 n~LI B RAR I ES^SMITHSONI Z ^.^ C/> 2 .... (/) _ 5 JARI ES^SMITHSONIAN INSTITUTION NOimillSNrNVINOSHil (f) •=. (n _ O nillSNI*~'NVINOSHill/^S S3 I d Vd 9 IT LI B RAR I ES^SMITHSONI Ui ' ± C/) _ ARIES SMITHSONIAN INSTITUTION NOliniliSNI NVINOSHll llllSNI__NVIN0SHlll/ys'^S3 I d Vd a Il^LI B RAR I Es'^SMITHSONI . < tARIES SMITHSONIAN INSTITUTION NOlinillSNl'^NVINOSHll it?)i^- CD .^ X \j.5. DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE \F DANSK NATURHISTORISK FORENING c le \ ] \p^yc^ VICTOR HANSEN BI LLER V. ^.aoselbiller, stumpbiller M. M. LARVERNE VED K. HENRIKSEN MED 119 AFBILDNINGER G. E. C. GADS FORLAG - KØBENHAVN 1922 V HR. FULDMÆGTIG AUGUST TH. V. WEST TILEGNES DETTE ARBEJDE SOM TAK FOR FLERAARIGT ENTOMOLOGISK SAMARBEJDE VICTOR HANSEN TYP. BIANCO LUNO. KBHVN. Indledning. Om den systematiske Inddeling af Billerne hersker der som bekendt endnu ikke Enighed i alle Enkeltheder. Billernes uhyre Artsrigdom og den store Variation i deres ydre Bygning har vanskeliggjort en Gruppering, der klart udtrykker de forskellige Formers indbyrdes Slægtskab. Efterat der i nyere Tid er blevet foretaget Undersøgelser af Billernes indre Organer, af deres Flyvevinger og af deres Larver og Resultaterne af disse Undersøgelser er blevet anvendt af de nyere systematiske Forskere (Sharp, Lameere, Kolbe, Peyerimhoff og Ganglbauer), er der dog adskillige Punkter af Systematikken, der nu kan siges at staa fast. I saa Henseende er der for det første Enighed om en Hovedinddeling af Billernes Orden i to Underordener, nemlig 1. Adephaga eller Caraboidea og 2. Poly- phaga eller Cantharidoidea. Sondringen mellem disse to Underordener, af hvilke den første maa anses for den i fylogenetisk Henseende lavest staaende, er baseret paa vigtige Forskelligheder dels i Bygningen af visse indre Organer (Testiklerne, de mandlige Parringsorganer, Æggestokkene og de Malpi- ghiske Rør) og af Flyvevingernes Ribbenet, dels i Larve- stadiet. Caraboidea udmærker sig i ydre Henseende iøv- rigt ved 5-leddede Fødder og ved, at Bagkroppens 3 første Bugled er sammenvoksede til et enkelt Led, der i Midten Victor Hansen: Aadselbiller, Stumpbiller m. m. 1 i hele sin Længde dækkes af Baghofterne. Til denne Underorden hører kun et ringe Antal af Billefamilierne, nemlig foruden 3 Familier, der ikke er repræsenterede herhjemme (Rhysodidae, Cupedidae og Paussidae), Fa- milierne Carabidae (Løbebiller og Sandspringere), Dyti- scidae og Haliplidae (Vandkalve) samt Gyrinidae (Hvirv- lere). Cantharidoidea, der omfatter alle de øvrige Fa- milier, lader sig paa Grund af Formernes store Variation vanskeligt karakterisere ved andre ydre Kendemærker end Flyvevingernes Ribbenet, der kan være af to forskellige Typer, som begge adskiller sig fra den tredje kendte Type, Caraboidea-Typen. Den nærmere Gruppering af Familierne indenfor denne anden Underorden staar endnu ikke ganske fast, men der maa dog bl. a. siges at være Enighed om som første og i fylogenetisk Henseende lavest staaende Fa- miliegruppe at udskille et mindre Antal Familier under Navn af Staphylinoidea. Denne Familiegruppe, der altsaa maa antages at inde- holde de næstefter Caraboidea lavest staaende Biller, og som er dannet af Ganglbauer, er især karakteriseret ved, at Flyvevingernes Ribbenet er dannet efter en Type for- Skellig fra den, hvortil alle de andre Cantharidoidea's Ribbenet hører, og ved forskellige Forhold i de. indre Or- ganer samt ved, at Larverne i Bygning nærmer sig til Larverne af den første Underorden. Til denne Gruppe hører foruden nogle faa Familier, der ikke er repræsenterede herhjemme, Familierne Sta- phylinidae (Rovbiller), Pselaphidae, Scydmaenidae, Silphi- dae (Aadselbiller), Clambidae, Leptinidae, Corylophidae, Sphaeriidae, Ptiliidae, Scaphidiidae og Histeridae (Stump- biller). Af disse Familier antages Staphylinidae og Silphi- dae at være de lavest staaende, Scaphidiidae og Histeri- dae de højest staaende. Det er denne Familiegruppe, der behandles i nær- nærende Hæfte, dog med Undtagelse af Familien Staphy- Hnidae. Af denne Familie, der er den artrigeste af alle de danske Billefamilier, idet den indeholder ca. 700 dan- ske Arter eller over en Femtedel af alle danske Biller, foreligger der en udførlig og moderne Bearbejdelse paa Dansk, Joh. P.Johansen: Danmarks Rovbiller, 1914. Staphylinofdea. Flyvevingerne uden Tværribber; 4. Hovedribbe (Media) forsvindende mod Vingeroden; 4. Hoved- ribbes Gren kun udviklet mod Vingespidsen, uden Forbindelse med Hovedribben; Vingens Foldested nærmet mere til Vingeroden end til Vingespidsen; Vingerne i Hvilestillingen foldede 2 Gange sam- men, saaledes at den forreste Del af Vingen stræk- kes bagud, den mellemste Del fremefter og den bageste Del atter bagud. Hovedets Strubesømme ikke sammensmeltede. Pronotum adskilt fra For- bryststykkets Sider ved tydelige Sømme. Vinge- dækkerne ofte stærkt forkortede. Gruppen Staphylinoidea, der væsentligst ba- seres paa Udviklingen af det i systematisk Hen- seende vigtige Ribbenet i Flyvevingerne, lader sig iøvrigt ikke let karakterisere ved enkelte ydre Kendemærker. Hovedet uden tydelig Snude. Øjnene som Regel fuldt udviklede, men undertiden rudimentære eller endog helt manglende (f. Eks. Claviger, Leptinus). Følehornene oftest 11-leddede, sjældent 8- eller 10-leddede (Clambidae) eller 6-leddede (Claviger), i Reglen jævnt fortykkede mod Spidsen eller med mere eller mindre tydeligt afsat Kølle, undertiden 4 traadformede (f. Eks. Ptiliidae og mange Staphy- liner), meget sjældent knæede (Histeridae). Vingedækkerne ofte stærkt forkortede (Staphy- linidae, Pselaphidae), i hvilket Tilfælde alle Bag- kroppens Rygled, undtagen de 2 første, er stærkt kitiniserede. Undertiden er Vingedækkerne svagt forkortede (f. Eks. Histeridae), undertiden fuld- stændige. Forhofterne som oftest konisk tapformede, sjæl- dent tværbrede eller valseformede, meget sjældent kugleformede (Leptinidae). Baghofterne oftest tvær- brede, undertiden konisk tapformede eller dan- nende store Laardækker (Clambidae, Sphaeriidae). Benene oftest med 5-leddede Fødder. Undertiden er dog Fødderne 3-leddede (f. Eks. Pselaphidae), 4-leddede (f. Eks. Clambidae, Corylophidae), til- syneladende uleddede (Sphaeriidae og Ptiliidae) eller endelig med et forskelligt Antal Led i For-, Mellem- og Bagfødderne (Gruppen Liodinae blandt Silpherne, hos hvilken Fodleddenes Antal under- tiden er 5— 5— 41), 5—4—4 eller 4—4—3). De i dette Hæfte behandlede Billers Levevis^) er meget forskelligartet. Nogle Arter lever i Muldet af hule Træer eller Stubbe, under Bark og Mos, ved udsvedende Træsaft eller i Løvlaget omkring Træstubbe. Dette gælder mange Pselapher, Scydmaener og Ptilier. Ogsaa i Plante- møddinger og andre Samlinger af henraadnende Plante- dele, f. Eks. i gamle Risbunker eller sammenfaldne Ris- gærder træfPer man Repræsentanter for disse tre Familier 1) D. V. s. 5-leddede Forfødder, 5-leddede Mellemfødder og 4-leddede Bagfødder. *) En samlet Oversigt findes bagest i Hæftet. og andre nærstaaende Biller. Visse Arter er særlig bundne til fugtige Lokaliteter og findes i Opskyl ved Søer og Moser eller paa Strandbredder under Tang o. lign. (f. Eks. visse Pselapher). Nogle Arter er særligt knyttede til Svamp, men fin- des iøvrigt under lignende Forhold som ovenfor nævnt, f. Eks. under svampet Træbark. Dette gælder f. Eks. Aga- thidierne. Ogsaa paa eller i fritvoksende Svampe træffes visse Arter, f. Eks. Anisotomaer, Scaphidier, Silpha-Arter og Histre. Ogsaa Liodinerne og Colonarterne er rimelig- vis knyttede til Svamp (underjordisk Mycelium, Svampe- væv), men kan dog som Regel kun indsamles, naar de færdes fremme, jfr. nedenfor. Endvidere er mange Arter knyttede til Aadsler, f. Eks. Silpha-Arter, Necrophorerne og Histre. Nogle af disse Arter kan dog ogsaa, ligesom flere andre Arter, tages i Gødning eller i Svamp. Endelig lever en Del af Arterne i Dyreboer. I Myre- tuer træffes saaledes adskillige Arter. Nogle af disse træffes dog mere lejlighedsvis her og kan ogsaa findes paa Steder, hvor ingen Myrer er tilstede. Dette gælder saaledes flere Pselapher og Scydmaener. Andre Arter lever derimod saa godt som udelukkende hos Myrer, sær- lig i den røde Skovmyre, Formica rufa's Tuer, f. Eks. en- kelte Scydmaener, Ptilier og Histre. Ogsaa i Pattedyrs Boer er flere Arter fundne, især i Muldvarpe- og Muse- reder. Til Muldvarpereder og deres Gange er saaledes vistnok alle Choleva-Arterne knyttede, og i Musereder træffes f. Eks. flere Catops-Arter og den lille, blinde Lepti- nus. I Fuglereder lever ogsaa nogle Arter, f. Eks. Nema- dus colonoides og enkelte Histre. De her behandlede Biller udvikler sig vistnok for Størstedelen til Imago om Eftersommeren og overvintrer da som fuldvoksne. Hvor intet særligt er anført, vil de bedste Findetider derfor som Regel være Efteraars- og Foraarsmaanederne. Af det foregaaende vil det fremgaa, at adskillige af de her behandlede Biller fører en meget skjult Levevis. Da tilmed mange af disse Dyr er smaa eller meget smaa, bliver en grundig Indsamling kun mulig ved Hjælp af Sigtning. En praktisk Sigte dannes ved Hjælp af to i Dia- "^'meter c. 30 cm store Ringe af c. 6 mm tyk, galvaniseret Jerntraad. Af disse Ringe overspændes den ene med gal- — raniseret Metaltraadsnet med en Maskevidde af c. 6 mm og anbringes som Bundstykke i en til Ringens Diameter svarende, c. 60 cm lang Pose af stærkt Lærred, medens den anden Ring anbringes saaledes, at den danner Posens øverste Rand. Denne Ring er det praktisk at give en kon- kav Indbugtning, saa at den kan anbringes tæt op til Træ- stammer eller Grene, som man vil afbarke. Det undgaas herved, at Muldet mellem Bark og Ved, der ofte inde- holder gode Arter, falder udenfor Sigten. Dersom Sigte- godset ønskes undersøgt ude, kan dette ske ved at sigte ud paa et stort, hvidt Lærredsstykke, der holdes stramt ved Hjælp af 4 i Hjørnerne anbragte Jernkramper, som kan stikkes i Jorden. Denne Sigtemaade har det Fortrin, at man med Sikkerhed kan konstatere, paa hvilket Sted en Art er taget, men da mange af de Biller, der sigtes, er smaa, og da Sigtningen oftest foretages i den kolde Foraarstid, vil det som Regel være det mest praktiske at undersøge Sigtegodset hjemme. Sigtningen sker da i Poser, som snøres om Sigten lidt over Bunden ; mere praktisk er det forøvrigt at lade Sigtens Lærredsstof fortsætte c. 4 cm under Sigtebunden og her anbringe en Jernring af samme Dia- meter som Bunden. Posen kan da snøres fast mellem denne Ring og Sigtebunden, hvorved man opnaar, at denne sidste er fri i hele sit Omfang. For at kunne kon- statere, hvor man har taget de forskellige Dyr, bør man saavidt muligt kun sigte i en Pose fra eet bestemt Ter- ræn, og man bør derfor paa Ekskursioner være forsynet med et rigeligt Antal Poser. Undersøgelsen i Hjemmet foregaar mest hensigtsmæssigt ved, at man sigter Godset gennem en Spaansigte med en Maskevidde af c. 2 mm ud paa et hvidt Underlag, f Eks. en stor hvid Porcellæns- skaal eller Emaillebakke. Spaansigten bør rystes et Par Gange og i Mellemtiden, forsynet med et Laag, staa an- bragt i en Beholder, f. Eks. et Fad, hvori de nedfaldende Dyr kan opsamles uden at kunne undløbe. Det Lag, der sigtes ud paa Skaalen, bør ikke være for tykt, for at Smaadyrene ikke skal kunne undgaa ens Blik. Saadanne Smaadyr, f. Eks. Ptilier, tages bedst ved Hjælp af en lille Pensel, Som ovenfor nævnt vil en Maskevidde af c. 6 mm som Regel være praktisk. Undertiden vil dog en større Maskevidde, c. 8 mm være bedst, især paa meget fugtige Lokaliteter, men særlig vil man ofte have Brug for en Sigte med noget mindre Maskevidde, c. 3 mm. Dette kan opnaas ved at anskaffe særskilte Sigtebunde, der el^""af ganske lidt mindre Diameter end den almindelige Sigte og da kan lægges inden i denne. Det kan ogsaa opnaas ved at gøre Sigtebunden rektangulær og forsyne den med en Metalramme med Fals, i hvilken man da kan indskyde Bunde med forskellig Maskevidde. Sigtning med finere Maskevidde er praktisk ved Indsamling paa Lokaliteter, hvor man væsentlig venter at træffe Smaadyr; særlig ved Undersøgelse af Myretuer er en saadan Fremgangsmaade bedst, idet man da kan undgaa at blive besværet af My- rerne ved at gøre Maskevidden saa fin, at Myrerne ikke gaar igennem, hvorved det dog maa erindres, at der da vil være visse større Biller, som ikke gaar igennem Sigten. Sigten er et af de allermest uundværlige Apparater for en Billesamler og kan med Fordel anvendes i langt flere Tilfælde, end det vistnok som Regel sker. Sigtning er saaledes den bedste Maade, paa hvilken man under- søger Mos, Løv, Plantemøddinger, Træbark og Træmuld, Opskyl ved Søer og Moser, Svampe, Myretuer og andre Dyreboer, osv. De bedste Tider at sigte paa er Foraaret og Efteraaret, især det første. Særlig m.ed Hensyn til Sigtning af Myretuer bemær- kes, at de Myrearter, der huser de fleste Biller, er den store, røde Skovmyre (Formica rufa og F. pratensis) og den store, sorte Myre (Lasius fuliginosus), hvilken sidste hyppigst bygger i gamle, hule Træer, f. Eks. Eg. Som Regel er yngre Tuer bedre end gamle og Tuer, der lig- ger paa lune, tørre Steder i Skovbrynet, bedre end Tuer paa skygget, kold og fugtig Bund. Nogle Biller lever mest i Udkanten af Tuerne, andre, f. Eks. Pselapher og Scyd- maener, mest i Tuens Indre. Som ovenfor nævnt er der adskillige Arter, som baade kan træffes i og udenfor Myre- tuer. De Biller, der saa at sige udelukkende lever hos Myrer, kan sondres i de egentlige Myregæster (f. Eks. Claviger og Hetaerius), der plejes og passes af Myrerne og udsveder Saft, som Myrerne eftertragter, og andre Ar- ter, overfor hvilke Myrerne enten stiller sig fjendtligt eller dog ligegyldigt. Forøvrigt er det jo ikke blot de her behandlede Familier, blandt hvilke der findes Arter, som 8 lever hos Myrer, men dette gælder flere andre Familier, først og fremmest Rovbillerne. Med Hensyn til andre Dyreboer bemærkes særligt, at Muldvarpeboer findes ved at grave et Stykke — i Reg- len c. 25 cm, undertiden noget mere — ned i Jorden un- der de særlig store, oftest let kendelige Muldvarpeskud, der findes paa Steder, hvor Dyret lever. De Muldvarpe- boer, der træffes paa Enge tæt ved Skove, synes at være dem, som giver det bedste Udbytte. Ogsaa Pattedyr- og Fuglereder huser flere andre Bil- ler end de i dette Hæfte omhandlede, særlig Rovbiller. Angaaende Indsamlingen er der endelig Grund til at erindre om, at adskillige af de her behandlede Biller undertiden kommer frem fra deres skjulte Opholdssteder, særlig for Parringens Skyld og da kan tages ved Kets- ning, siddende i Græsset og Stedets øvrige Vegetation eller sværmende hen over denne særlig ved Aftentid. Om nogle af de her behandlede Dyr, nemlig især Liodinerne og Slægten Colon, gælder det endog, at man saa at sige ingen anden Adgang har til Indsamling af dem end ved Ketsning henimod Solnedgang. Om saadan Aftenketsning henvises nærmere til, hvad der er anført under Slægten Liodes. Præparationen bør for de fleste af de her behand- lede Dyrs Vedkommende finde Sted kort Tid efter Dræb- ningen, f. Eks. Dagen efter, idet de fleste Arters Ben og Følehorn bliver bløde hurtigt og derefter atter ret hurtigt stivner. Præparationen er for de smaa Arters, særlig Pti- liernes Vedkommende ofte meget vanskelig og maa da finde Sted under Lupe. Denne bør ved Hjælp af et Stativ holdes anbragt hen over Præparationsunderlaget, da det ved Opstillingen er nødvendigt at kunne benytte begge Hænder. Ved Præparationen maa man være i Besiddelse af fine Pensler. Undertiden vil det kunne være praktisk først at klæbe Dyret op paa Ryggen i arabisk Gummi for at faa Ben og Følehorn spredt ud til Siden og derefter løsne det ved Hjælp af en Naal og med Penslen bringe det i Stilling paa Kartonen. For mange af de Smaaarter, som er vanskelige at præparere, vil det vistnok vise sig, at Eddikeæter er et mere praktisk Dræbemiddel end det sædvanligt brugte Cyankalium. Hvor der ved Bestemmel- sen skal anvendes Undersidekendetegn, bør man natur- ligvis præparere enkelte Eksemplarer med Bugen opad. Af Hensyn til Bestemmelsen er det i det hele taget vig- tigt, at Dyrene præpareres saa omhyggeligt og ensartet 9 som muligt, da en nøjagtig Undersøgelse af Dyrets enkelte Dele ellers kan vise sig umulig. Bestemmelsen af de i dette Hæfte omhandlede Dyr er for adskillige Arters Vedkommende meget van- skelig, I saadanne Tilfælde, f. Eks. med Hensyn til Slæg- terne Liodes, Colon, Catops og Acrotrichis kan det da ikke kraftigt nok betones, at en Bestemmelse ofte vil vise sig forgæves, dersom man kun er i Besiddelse af en en- kelt af Slægtens Arter. Forinden man gaar i Gang med Bestemmelsen, bør man derfor være i Besiddelse ikke blot af et større Antal af Slægtens Arter, men, da Arterne ofte varierer stærkt, ogsaa af et rigeligt Antal Eksem- plarer af begge Køn af de enkelte Arter. Oftest vil en al- mindelig god Lupe være tilstrækkelig til Bestemmelsen, men til de mindste Arter, især Ptilierne, maa der enten benyttes Mikroskop eller i hvert Fald en særlig stærk Lupe, der mindst forstørrer c. 30—40 Gange. Det vil af det foregaaende fremgaa, at saavel Indsam- lingen som Præparationen og Bestemmelsen af de her behandlede Biller ofte er forbundet med ret stort Besvær. Kendskabet til denne Del af den danske Fauna er derfor ingenlunde tilfredsstillende, og de i det følgende om de enkelte Arter givne Oplysninger vedrørende deres Udbre- delse maa derfor i flere Tilfælde betragtes som usikre. Det vilde derfor være meget ønskeligt, om Indsamlingen af disse interessante Dyr kunde tage mere Fart og blive udstrakt til alle vore forskellige Landsdele. Af de i dette Hæfte behandlede 10 Familier er der hidtil i Danmark fundet 262 Arter. Det vil dog af det foregaaende fremgaa, at dette Antal sikkert vil kunne for- øges en Del. Foruden de hidtil her i Landet fundne Arter er der derfor ogsaa medtaget enkelte andre, om hvilke det tør formodes, at de kan træffes herhjemme. Saadanne Arter er opført uden Nummer. Oversigt over Familierne. 1. Vingedækkerne forkortede, som Regel kun dæk- kende Bagkroppens 2 første Rygled fuldstæn- digt. Af Bagkroppens Rygled er i det højeste de 2 første bløde og hudagtige, de øvrige haarde og stærkt kitiniserede 2. Vingedækkerne ikke forkortede eller noget for- kortede, saa at de sidste af Bagkroppens Ryg- led er udækkede. Af Bagkroppens Rygled er i det mindste de 3 første bløde og hudagtige 3. 10 2. Bagkroppens Led indbyrdes bevægelige Staphylinidae. Bagkroppens Led indbyrdes ubevægelige. Fød- derne 3-leddede. Smaa Former (alle danske Arter under 3 mm) 1. Pselaphidae. Pig. 1. Følehorn af Hister cadaverinus. Fødderne tilsyneladende uleddede. Meget smaa Former (ingen danske Arter over 1,2 mm) . . 10. Fødderne tydeligt leddede 4. Følehornene knæede, med langt, skaftformet Rodled, 7-leddet Svøbe og kompakt, oftest 3- Fig. 2. Undersiden af Hoved og første Brystring af Leptinus testaceus. a Forhoften. eller 4-leddet Kølle (Fig. 1). Vingedækkerne bagtil afstudsede. Fødderne 5-leddede, Bag- fødderne dog hos een Slægt (Acritus) 4-led- dede 10. His ter id ae. Følehornene ikke knæede eller i modsat Fald Svøben tilsyneladende 5-leddet eller Køllen ikke kompakt 5. 5. Baghofterne danner store Laardækker, under 11 hvilke Laar og Skinneben kan trækkes helt ind. Fødderne 4-leddede. Meget smaa, højt hvælvede Dyr med mere eller mindre ud- Fig. 3. Undersiden af første Brystring af Liodes cinnamomea (venstre Forben fjernet), a Forhoftens Trochantinus, b Forhofteskaalens Spalte. præget Sammenrulningsevne (ingen danske Arter over 1,2 mm) '. 4. C lam bid ae. Baghofterne danner ikke store Laardækker ... 6. 6. Forhofterne kugleformede (Fig. 2). Fødderne Fig. 4. Undersiden af Bagkroppen hos Scydmaenus tarsatus. 12 5-leddede. Baghofterne berørende hinanden. Hovedet uden Øjne. (I Danmark kun een, gul, flad, 2— 2,2 mm stor Art).... 5. Leptinidae. Forhofterne konisk tapformede eller tværbrede eller ovale (Fig. 3); i sidste Fald Benene Pig. 5. Undersiden af Choleva elongata. a Baghoften, b Bagbenets Hoftering. 4-leddede (eller tilsyneladende 3-leddede). Ingen danske Arter mangler Øjne 7. 7. Fødderne 4-leddede (eller tilsyneladende 3-led- dede). Baghofterne adskilt langt fra hinanden. Fig. 6. Undersiden af Scaphidium quadrimaculatum. a Baghoften. Meget smaa Former (den største danske Art 1,1 mm) 6. Corylophfdae. Fødderne 5-leddede eller i modsat Fald Bag- hofterne tæt ved hinanden 8. Baghofterne svagt tværbrede eller konisk tap- formede, adskilt fra hinanden (Fig. 4). Smaa Former (ingen danske Arter over 2 mm) . . . 2. Scydmaenidae. 13 Baghofterne stærkt tværbrede (Fig. 5 og 6) ... . 9. 9. Baghofterne berørende hinanden eller ganske lidt adskilt fra hinanden (Fig. 5) . . . 3. Silphidae. Baghofterne adskilt langt fra hinanden (Fig. 6). Oversiden helt eller omtrent nøgen og blank. Vingedækkerne bagtil afstudsede, ikke dæk- kende Bagkroppens Spids 9. Scaphidiidae 10. Kroppen omtrent halvkugleformet. Forlaarene paa Indersiden med en kraftig Tand. Bag- hofterne berørende hinanden ... 7. Sphaeriidae. Kroppen ikke halvkugleformet. Forlaarene simple. Baghofterne mere eller mindre ad- skilt fra hinanden 8. Ptiliidae. 1. Familie Pselaphidae. Vingedækkerne forkortede, kun dækkende Bag- kroppens 2 første Rygled. Bagkroppens Led ind- byrdes ubevægelige; Rygleddene, undtagen de 2 første, kitiniserede. Fødderne 3-leddede. Pselapherne er Smaadyr; ingen af de danske Arter naar en Længde af 3 mm. De er yderst nær beslægtede med Staphylinerne (Rovbillerne) og udmærker sig lige- som disse, i Modsætning til de følgende Familier, ved, at Vingedækkerne er forkortede og alle Bagkroppens Ryg- led med Undtagelse af de 2 første kitiniserede. Fra Sta- phylinerne adskiller de sig ved, at Bagkroppens Led er indbyrdes ubevægelige, og ved at Fødderne altid er 3-led- dede, medens Fødderne hos Staphylinerne oftest er 5-led- dede og kun sjældent 3-leddede. Hovedet i Reglen halsformet indsnøret bagtil. Øjnene undertiden mindre hos $ end hos (^ (Trimium), under- tiden (dog ikke hos nogen dansk Art) tilstede hos ^, men forsvundne hos $, undertiden endelig manglende hos begge Køn (f. Eks. Claviger). Følehornene hos de danske Arter 11-leddede eller (Claviger) 6-leddede, oftest med 3-leddet, mere eller mindre tydeligt afsat Kølle. Kæbe- 14 palperne ofte lange, i Reglen 4-leddede, ofte med stort Endeled (hos Claviger 1-leddede). Pronotum af forskellig Form, ofte grubet eller furet. Scutellum meget lille. Vingedækkerne oftest med en fuldstændig Sømstribe og med en eller to forkortede Rygstriber. Flyvevingerne uden tydelige Aarer (hos Claviger mangler Flyvevinger helt). Forhofterne konisk tapformede, berørende hinanden. Mellemhofterne kugleformede eller ovale, smalt adskilte fra hinanden, Baghofterne tværbrede, undertiden med et Fremspring paa Indersiden. Hofteringene enten korte, med Laarene indleddede skraat paa Ydersiden, eller i hvert Fald paa Mellembenene lange, med Laarene indleddede paa Spidsen. Laarene oftest kraftige. Skinnebenene oftest slanke, paa Spidsen i det højeste med ganske svag Ende- spore. Fødderne 3-leddede, 1. Led meget lille. Endeleddet med 2 lige store eller ulige store Kløer eller med kun een Klo. Bagkroppen med 7 Rygled og 6, til 2.-7. Rygled svarende Bugled. Af Rygleddene dækkes de 2 første af Vingedækkerne, medens de andre er frie og kitiniserede. Hos Claviger er de 3 første frie Rygled sammenvok- sede. Meget sjældent fremviser Bagkroppen 7 (f. Eks. Han- nerne af Slægten Euplectus) eller 8 Bugled. Bagkroppen i Reglen kort og hvælvet, undertiden (f. Eks. Euplectus) dog langstrakt og lineær. De forreste frie Rygled oftest med afsatte, opadbøjede Sider. Pselapherne er smukke og ejendommelige Smaadyr, der antages væsentligt at leve af Midder. Nogle Arter synes at søge til udsvedende Træsaft. De træffes under Bark, Løv og Mos, i hule Træer og Stubbe, i Kompost- dynger, eller i Opskyl ved Søer og Moser; enkelte Arter træffes paa Saltbund. Flere Arter f. Eks. Trichonyx og Batrisus) træffes ofte hos Myrer, men kun Claviger hører til de ægte Myregæster, der fodres af Myrerne. Et Par danske Arter er — dog vistnok kun tilfældigt — fundet i Muldvarpeboer. 15 Pselapherne indsamles bedst ved Hjælp af Sigtning. Flere ^selapher (F. Eks. Pselaphus, Bryaxis, Reichenbachia og Tychus) kommer frem fra deres skjulte Opholdssteder paa lune, stille Sommeraftener kort før Solnedgang og kan da ketses i Græsset sammen med Liodes, Colon m. m. De fleste Pselapher udvikles vistnok om Eftersom- meren og overvintrer som fuldvoksne. Af Pselapher er der hidtil fundet 36 Arter i Danmark. Oversigt over Slægterne. 1. Følehornene 6-leddede, 1. Led meget lille, Ende- leddet afstudset. Bagkroppen med 3 frie Ryg- led, 1. Rygled meget stort 15. C lå viger. Pig. 7. Højre Baghofte og Bagben af 1. Bryaxis, 2. Pselaphus. Følehornene 11-leddede, Endeleddet ikke af- studset. Bagkroppen med 5 frie Rygled 2. 2. Fødderne med 2 lige lange Kløer. Forlaarene med en Tand paa Indersiden 14. Tyrus. Fødderne med kun 1 Klo eller med 2 ulige lange Kløer. Forlaarene uden Tand 3. 3. Mellem- og Bagbenenes Hofteringe meget lange, Laarene indføjede paa deres Spids (Fig. 7, 2). Vingedækkernes Bagrand med tæt, gul Haar- bræmme. Hoved og Pronotum smalle, begge 16 længere end brede. Bagkroppen meget bred. Fødderne med 1 Klo 13. Psélaphus. Alle Hofteringene kortere, Laarene indføjede skraat paa deres Yderside (Fig. 7, 1). Vinge- dækkernes Bagrand uden tæt, gul Haar- bræmme 4. Fødderne med 2 ulige lange Kløer. Vingedæk- kerne betydeligt bredere end Pronotum 5. Fødderne med kun 1 Klo 7. Bagkroppen højt hvælvet, Siderne ikke opad- bøjede. Laarene kølleformede, indsnørede foran Spidsen. Bagkroppens 1. frie Rygled fortil med 3 Gruber, adskilte ved 2 kraftige Længdelister 8. Batrisus. Fig. 8. Højre Følehorn af Trimium. Bagkroppen temmelig flad, med opadbøjede Sider, 1. frie Rygled uden Gruber 6. 6. Bagkroppens 1. frie Rygled lidt længere end 2.; 2. og 3. Bugled omtrent lige lange. 6. Trichonyx. Bagkroppens 1. frie Rygled omtrent dobbelt saa langt som 2.; 2. Bugled meget længere end 3 7. A m au r o n y X. 7. Kroppen langstrakt, temmelig ligebred, oftest ret flad. Baghofterne med et konisk eller vinkelformet Fremspring paa Indersiden.... 8. Kroppen mindre langstrakt, ikke ligebred, oftest ret stærkt hvælvet. Baghofterne uden Frem- spring paa Indersiden 12. 8. Bagkroppens 1. frie Rygled betydeligt længere end 2. Følehornene korte. Endeleddet meget stort, c. halvt saa langt som Resten af Føle- hornet (Fig. 8) 5. T r 1 m i u m. Bagkroppens 1. og 2. frie Rygled lige lange. 17 Følehornene længere. Endeleddet ikke nær halvt saa langt som Resten af Følehornene. 9. 9. Hovedet betydeligt smallere end Pronotum, dettes 3 Rodgruber ikke forbundne med hin- anden 4.Bibl6porus. Hovedet ikke eller kun ganske lidt smallere end Pronotum, dettes 3 Rodgruber forbundne med hinanden ved en Tværfure 10. 10. Pronotum foran den midterste Rodgrube uden Midtfure. Vingedækkerne udenfor Sømstriben med en Rodgrube i Stedet for Rygstribe . . . 3. Biblopléctus. Pronotum foran den midterste Rodgrube i hvert Fald med en kort Midtfure. Vingedækkerne med en forkortet Rygstribe udenfor Søm- striben ' 11. 11. Bagkroppens 2 første frie Rygled ved Roden med 2, ofte meget korte Længdelinier og et Tværindtryk mellem disse. Bagkroppen med 7 Bugled hos cJ og 6 hos $ 1. Eupléctus. Bagkroppens 2 første frie Rygled uden Længde- linier eller Tværindtryk ved Roden. Bagkrop- pen baade hos (^ og $ med 6 Bugled 2. P 1 e c t o p h 1 o~e u s. 12. Vingedækkernes Sidedækker begrænsede af en Længdestribe 13. Vingedækkerne uden afsatte Sidedækker. 1. Ryg- led meget længere end 2 14. 13. 1. Rygled meget længere end 2., forsynet med 2 Længdelinier. Sort med røde Vingedækker 9. Bryåxis. 1. Rygled i det højeste lidt længere end 2., uden Længdelinier 11. Byt hin us. 14. 1. Rygled med 2 Længdelinier. Pronotums Rod med 3 Gruber 10. Reichenbåchia. 1. Rygled uden Længdelinier. Pronotums Rod med 5 smaa, i en Tværrække staaende Gru- ber og med 2 store Sidegruber 12. Tychus. 1. Eupléctus Leach. Denne og de følgende 6 Slægter udmærker sig ved, at Baghofterne er forsynede med et Frem- spring paa Indersiden. Formen smal og langstrakt, Victor Hansen: Aadsclbiller, Stumpbiller m. m. 2 18 temmelig fladtrykt. Hovedet som Regel mindst saa bredt som Pronotum, med lange Tindinger, bag Pandens Forrand med en Tværfure (Pandetvær- furen), der ofte begrænses af en Grube paa hver Side, mellem Øjnene oftest med 2 Gruber (Isse- gruberne) og med 2 fortil med Pandetværfuren forbundne Længdefurer. Pronotum i Reglen hjerte- formet, foran Roden med 3 Gruber, der er for- bundne med hinanden ved en Tværfure. Vinge- dækkerne med afsatte Sidedækker og med fuld- stændig Sømstribe samt en forkortet Rygstribe. Bagkroppen langstrakt, temmelig ligebred, med op- adbøjede Sider; de 4 første frie Rygled omtrent lige lange, de 2 første ved Roden med 2 ofte meget korte Længdelinier og et Tværindtryk mel- lem disse. Bugleddenes Antal 7 hos (^, 6 hos ?. Følehornene ret korte, med stort, ægformet Ende- led. Benene temmelig korte. Baghofterne med et Fremspring paa Indersiden, alle Hofteringene korte; Fødderne med kun een Klo. Flere af Euplectusarterne er stærkt varierende. De er for Hannernes Vedkommende oftest lette at bestemme ved Hjælp af de ydre Kønsmærker, der forøvrigt ogsaa hos enkelte Arter varierer betydeligt, medens Hunnerne tildels er yderst vanskelige at bestemme. Blandt de dan- ske Arter vil der dog næppe være andre end Hunnerne af E, Karsteni og E. punctatus, som det kan volde virke- ligt Besvær at adskille. Arterne lever i hule Træer, under Løv, Mos og Bark eller i Plantemøddinger og andre henraadnende Plante- dele. 19 Oversigt over Arterne. 1. Længdelinierne paa Bagkroppens 2 første frie Rygled over halvt saa lange som Leddet ... 2. Længdelinierne paa Bagkroppens 2 første frie Rygled i det højeste halvt saa lange som Leddet 5. 2. Kroppen sort eller brunsort 4. piceus. Kroppen rødgul eller rødbrun 3. 3. Hovedet fortil betydeligt tilsmalnet, umiddel- bart bag Øjnene betydeligt bredere end langt 3. bescid icus. Hovedet ikke eller kun svagt tilsmalnet fortil. 4. 4. Hovedet umiddelbart bag Øjnene noget bredere end langt l.brunneus. Hovedet umiddelbart bag Øjnene ikke eller kun yderst lidt bredere end langt 2. D upon ti. 5. Hovedet bagtil i Midten med et tydeligt Længde- indtryk. Kroppens Farve varierende fra brun- rød til mørkebrun 5. n å n u s. Hovedet bagtil uden tydeligt Længdeindtryk i Midten 6. 6. Kroppen brunsort eller mørkebrun. 6. sanguineus. Kroppen rødgul eller rustrød 7. 7. Hovedet betydeligt smallere end Vingedækkerne; disse næppe saa lange som tilsammen brede. Hovedets Længdefurer dybe, dets Sider der- for ret ophøjede. Issen mellem Længdefurerne glat 7. signåtus. Hovedet kun lidt smallere end Vingedækkerne; disse lidt længere end tilsammen brede. Ho- vedets Længdefurer ikke dybe, dets Sider derfor næppe ophøjede. Issen mellem Længde- furerne oftest punkteret 8. 8. Hovedet ikke eller kun ganske lidt bredere end langt 8. Kårs ten i. Hovedet betydeligt bredere end langt. 9. punctåtus. 1. E. brunneus Grimmer. Rustrød eller rødbrun. Hovedet saa bredt som Pronotum, Forranden lidt ophøjef, svagest i Midten, Pandetværfuren svagest i Midten, Isse- gruberne store, men flade. Længdefurerne brede, men svage, Punkturen variabel, oftest indskrænket til Issegru- berne og den bageste Del af Hovedets Sider. Pronotum lidt bredere end langt, bredest foran Midten, Siderne for- 2* 20 til rundede, bagtil konvergerende, Midtfuren fortil forkortet. Vingedækkerne lidt længere end tilsammen brede, Ryg- striben naaende til omkring Midten. Længde 1,8 — 2,2 mm. (^: 4. Bugleds Bagrand paa hver Side svagt udrandet og derfor i Midten lidt fremstaaende. 5. Bugled omtrent saa langt som 4., i Midten med en dyb Tværgrube, der naar fra Leddets Forrand til dets Bagrand, er bredest for- til og oftest halvkredsformet begrænset bagtil; paa hver Side af denne Tværgrube findes et svagt Indtryk. 6. Bug- led i Midten med en Tværgrube. Mellemskinnebenene svagt indadbøjede mod Spidsen. Pronotum og Vingedæk- ker næppe (hos $ svagt) punkterede. Denne vor største, let kendelige Art synes herhjem- me at være meget sjælden, idet der hidtil kun kendes 2 danske Stkr., det ene sigtet fra et sammenfaldende Ris- gærde i Frejlev, ^Vb 1908, det andet fundet under Bark af en Bøgestub i Maglemer Haveløkke, ^^/s 1874. 2. E. Dupont i Aubé (Aubeanus Reitter, Ganglb.). Meget nærbeslægtet med den foregaaende, men adskilt fra denne, foruden ved det i Oversigten angivne Kende- mærke, ved lidt lysere Farve, lidt fladere og mere parallel- sidet Form, gennemsnitlig lidt ringere Størrelse og især ved Hannens Kønsmærker. Rødgul. Hovedets Skulptur omtrent som hos den foregaaende, Punkturen mere spar- som. Pronotum og Vingedækkerne omtrent som hos den foregaaende, næppe punkterede, Bagkroppen forholdsvis lidt længere. Længde 1,7—2 mm. (^: 4. Bugled paa hver Side ved Bagranden med en stor, svag Grube. 5. Bugled i Midten meget kortere end 4., i Midten ved Roden med en dyb Tværgrube, der naar omtrent til Leddets Bagrand, og som bagtil er kølformet begrænset; paa hver Side af Tværgruben findes et ovalt Indtryk, der fortil begrænses af en svagt antydet Knude, 6. Bugled i Midten ved Roden med en Tværgrube og paa hver Side, tæt ved Leddets Bagrand med en tydelig Knude. $: Sidste Bugled som oftest med en svag Midtgrube. 21 Vistnok meget sjælden. 1 Stk. foreligger fra Classens Have i København (1859), 1 Stk. fra en Have paa Frede- riksberg (1887), 1 Stk. fra Geels Skov (fundet i en Grus- grav, -Vs 1909), 2 Stkr. fra Falster og 1 Stk. uden Lokali- tetsangivelse. 3. E. bescidicus Reitter. Nærbeslægtet med de 2 foregaaende (især Duponti), fra hvilke den adskilles ved det fortil tydeligt tilsmalnede Hoved og ved Hannens Kønsmærker. Rødgul. Hovedets Skulptur omtrent som hos de 2 foregaaende, den bageste Del af Hovedets Sider og Issegruberne ret stærkt punkterede. Pronotum og Vinge- dækkerne næppe punkterede, Vingedækkernes Rygstribe som oftest næppe naaende Midten. Længde 1,5—1,7 mm. (^: 4. Bugled simpelt. 5. Bugled i Midten kort, kun c. halvt saa langt som 4.; 6. Bugled fortil i Midten med en svag Tværgrube, og bagtil i Midten med en yderst svag Antydning af en Knude. Sjælden. Der foreligger 2 Stkr. fra Dyrehaven (^*'/6 1874 og ^% 1886), 1 Stk. fra Tureby (i Mos paa en Bøg, 2% 1878), 1 Stk. fra Boserup, 4 Stk. fra Lejre (sigtede fra en hul, af sorte Myrer beboet Bøg, -Vs 1909 og "/s 1910), 3 Stkr. fra Lolland (Lysemose og Bangs Have) og 1 Stk. uden Angivelse af Findested. 4. E. piceus Motsch. Let kendelig ved sin mørke Farve i Forbindelse med de lange Længdelinier paa de 2 første Bagkropsled. Sort eller brunsort, Følehorn og Ben rødgule. Hovedet c. saa bredt som Pronotum, lidt bredere end langt, svagt tilsmalnet fortil; Pandetværfuren ret dyb, Issegruberne store, Længdefurerne svage, men tydelige; Siderne punkterede, Midten oftest glat. Pronotum lidt bredere end langt, oftest fint punkteret. Midtfuren fortil forkortet. Vingedækkerne bredere end Pronotum, ganske lidt længere end tilsammen brede, fint punkterede. Ryg- striben naaende c. til Midten. Længde 1,4—1,8 mm. (^ : Laarene lidt tykkere. Mellemskinnebenene krum- mede, med en tydelig Endetorn. Bagbrystet i Midten med en Længdefure og paa hver Side af denne med en skarp. 22 aflang Knude. 4. Bugled paa hver Side svagt udrandet og derfor i Midten lidt fremstaaende. 5. Bugled paa hver Side fortil med en lille Knude. 6. Bugled i Midten med en Længdefure, der bagtil deler sig i 2 Furer langs Leddets Bagrand. 7. Bugled bagtil i Midten med en Længdeknude. Under Bark af Løvtræer, f. Eks. Eg og Birk, sjælden. Frederikslund Skov ved Holte, ved Storkevad Station i Grib Skov (i Antal under Birkebark), Sorø; Falster, Sund- by Storskov; Brahetrolleborg, Æbelø; Nim, Estrup Skov ved Brørup. 5. E. nånus Reichenb. (Fig. 9). Blandt Arterne med korte Bagkropslængdelinier let kendelig ved det tydelige, ret kraftige Længdeindtryk midt paa Hovedets bageste Del. Farven varie- rende fra brunrød til mørkebrun, Vinge- dækkerne ofte mørkere, Følehorn og Ben rødgule. Hovedet c. saa bredt som Pronotum, næsten saa langt som bredt, fortil lidt tilsmalnet; Forranden og Si- derne noget ophøjede; Længdefurerne bagtil omtrent parallele, fortil forenende sig med hinanden og erstattende Længde- tværfuren, Siderne punkterede. Prono- tum omtrent saa langt som bredt, of- test meget fint og spredt punkteret, bredest foran Midten, Siderne fortil rundede, Midtfuren kraftig, mere eller mindre forkortet. Vingedækkerne bre- dere end Pronotum, lidt længere end tilsammen brede, oftest meget fint punkterede. Rygstriben meget variabel, men som oftest kraftig og naaende be- tydeligt over Midten. Længdelinierne paa de 2 første Bag- kropsled korte og, ligesom Tværindtrykket imellem dem, noget varierende i Tydelighed. Længde 1,4—1,6 mm. cJ: 5. Bugled ved Roden med en smal, dyb Tvær- grube, i hvilken der staar 5 mere eller mindre tydelige Fig. 9. Euplectus nanus. X 25. 23 Gruber. 6. Bugled med et Tværindtryk, der oftest er mere eller mindre afbrudt i Midten, hvor der hyppigt findes en meget lille Grube. Arten er noget varierende. En Form, der ogsaa er fundet herhjemme, udmærker sig ved gennemsnitlig lidt ringere Størrelse (1,4 mm, medens Hovedformen er 1,5— 1,6 mm) og lidt lysere Farve samt ved, at den midterste Grube i Tværgruben paa 5. Bugled hos (^ er noget større og naar længere tilbage paa Leddet. Under Bark af Løvtræer, f. Eks. Bøg og Birk, udbredt og temmelig almindelig. Varieteten er fundet i Plante- møddinger i København. 6. E. sanguineus Denny. Let kendelig fra de 3 føl- gende Arter ved sin mørke Farve. Brunsort eller mørke- brun, Vingedækkerne undertiden lidt lysere, Følehorn og Ben rødgule. Hovedet c. saa bredt som Pronotum, lidt bredere end langt, fortil svagt tilsmalnet, Siderne noget ophøjede, punkterede, Issegruberne store, Længdefurerne ret kraftige. Pronotum omtrent saa langt som bredt, med kort Midtfure, omtrent glat. Vingedækkerne betydelig bre- dere end Pronotum, c. saa lange som tilsammen brede, omtrent glatte. Rygstriben ikke naaende Midten. Længde 1,4—1,5 mm. (^: 5. Bugled meget kort i Midten. 6. Bugled i Mid- ten med en dyb Grube, der naar fra Leddets Forrand til Bagrand, og hvis Sider bagtil er forsynede med en yderst svag Antydning af en Knude. Mellemskinnebenene paa Indersiden mod Spidsen indadkrummede. Spidsen med en ret kraftig, kort Torn. Almindelig i Plantemøddinger. 7. E. signåtus Reichenb. Ganske lidt slankere end den foregaaende, som den staar meget nær, men fra hvil- ken den let kendes ved sin lysere Farve, men lidt mindre slank end de 2 følgende. Rødgul eller rustrød. Hovedet omtrent som hos den foregaaende, dog næppe helt saa 24 bredt. Pronotum og Vingedækkerne omtrent som hos den foregaaende. Længde 1,3 — 1,4 mm. (^: Omtrent som den foregaaende, dog er 6. Bugleds Grube lidt bredere og dens Sider omtrent i Midten af Leddet forsynede med en lille, tydelig Knude. Mellem- skinnebenene paa Indersiden mod Spidsen lidt indad- krummede. Spidsen med en yderst fin og skarp Torn. Almindelig i Plantemøddinger. 8. E. Kårsten i Reichenb. Forholdsvis smal og pa- rallelsidet. Rødgul. Hovedet saa bredt som Pronotum, c. saa langt som bredt eller ganske lidt bredere end langt, svagt tilsmalnet fortil. Skulpturen omtrent som hos de 2 foregaaende, men dog betydeligt svagere udpræget, saa at Hovedets Overflade er mere jævn og dets Sider næppe ophøjede; Punkturen meget variabel, ofte udstrakt over hele Hovedet, men undertiden omtrent indskrænket til Siderne. Pronotum rigeligt saa langt som bredt, Midtfuren dyb, men forkortet, Punkturen meget variabel, undertiden ret kraftig, undertiden næsten manglende helt. Vingedæk- kerne omtrent parallelsidede, som oftest næppe punk- terede, Rygstriben næppe naaende Midten. Længde 1,1 — 1,3 mm. (J: 4. Bugleds Bagrand paa hver Side med 1 eller 2 Udrandinger, foran hvilke der findes et mere eller mindre tydeligt Indtryk, og i Midten med et fremstaaende, af- studset, gulhaaret Parti. 5. Bugled ved Roden med en stærk, i Størrelse meget varierende Grube, der strækker sig ind under 4. Led, og hvis Bagrand oftest er mere eller mindre kølformet hævet. 6. Bugled med .en Tvær- grube, der varierer stærkt. Denne Art varierer overordentligt stærkt, og der er derfor opstillet talrige Varieteter, mellem hvilke der dog findes jævne Overgange. Temmelig almindelig i Plantemøddinger og under Bark af forskellige Træer, f. Eks. Bøg og Birk. Under- 25 tiden, men vistnok tilfældigt, truffet hos Myrer (Formica ru fa). 9. E. punctåtus Muls. Meget nær beslægtet med den foregaaende, fra hvilken den adskiller sig ved, at Hovedet er betydeligt bredere end langt og, for Hannens Vedkommende, ved ganske andre Kønsmærker paa Bugen. Punkturen meget variabel, men som oftest kraftig og tæt paa Hovedet, finere paa Pronotum og endnu finere paa Vingedækkerne. Længde 1,4—1,6 mm. (^: 4. Bugled simpelt. 5. Bugled i Midten meget kort. 6. Bugled i Midten med et dybt Indtryk, der strækker sig fra Leddets Forrand til Bagrand, og som i Bunden oftest har en lille Grube. Denne Arts Udbredelse kendes ikke med Sikkerhed. Der foreligger Eks. fra Næsbyholm Skov (i Bøg) og fra Ry. 2. Plectophloeus Reitter. Denne Slægt staar den foregaaende meget nær og adskiller sig væsentligt fra den ved de i Over- sigten angivne Kendemærker. 1. PI. nitidus Fairm. Rødgul, Oversiden glat og meget blank. Hovedet næppe saa langt som bredt, c. saa bredt som Pronotum, fortil lidt tilsmalnet; Pandetværfuren svag, dybest paa Siderne, Issegruberne tydelige. Længde- furerne svage; Øjnene ret smaa. Pronotum næppe saa bredt som langt, Siderne fortil rundede, bagtil konvergerende. Midtfuren kort. Vingedækkerne ganske lidt længere end tilsammen brede, næsten parallelsidede. Rygstriben kort, højst c. '/4 saa lang som Vingedækkerne. Længde 1,2— 1,4 mm. ^ : 6. Bugled lidt bag Forranden med en svag Tværfure. Meget sjælden. 3 Stkr. taget i gammel Eg i Jægers- pris Nordskov, Ve 1892, 1 Stk. i den gamle Eg ved Ryde Station paa Lolland, 7« 1913. 26 3. Biblopléctus Reitter. Nær beslægtet med de 2 foregaaende Slægter, men adskilt fra dem ved, at Pronotum mangler Midtfure og Vingedækkerne i Stedet for Rygstribe kun har en Rodgrube. Endvidere er Pronotum mindre stærkt tilsmalnet bagtil og derfor ikke tydeligt hjerteformet. Arterne lever i Plantemøddinger, gamle Høstakke o. lign., oftest paa lidt fugtig Bund; de kommer under- tiden frem om Aftenen og kan da tages ved Ketsning. Oversigt over Arterne. 1. Større, 1,1 mm. Kroppen brunsort eller mørke- brun. Bagkroppens 2. frie Rygled ved Roden i Midten fordybet paa tværs l.ambiguus. Mindre, 0,9 mm. Kroppen rødbrun eller rust- rød. Bagkroppens 2. frie Rygled uden For- dybning ved Roden 2. m inutissimus. 1. B. ambiguus Reichenb. Sort eller brunsort, Vinge- dækkerne hyppigt lidt lysere. Følehorn og Ben rødgule. Hovedet c. saa bredt som Pronotum, næppe punkteret, med 2 tydelige Issegruber og 2 fortil konvergerende Længdefurer samt bagtil med en lille Midtgrube. Prono- tum c. saa langt som bredt. Vingedækkerne noget bredere end Pronotum, lidt længere end tilsammen brede. Bag- kroppens 2. frie Rygled næppe længere end 3., 4. næppe længere end 5. Længde 1,1 mm. Udbredt og temmelig almindelig, især paa fugtig Skov- bund, under Løv og Mos, i gamle Høstakke, osv. 2. B. minutissimus Aubé. Nær beslægtet med den foregaaende, men adskilt fra denne ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved, at Pronotums Rod i Mid- ten er forsynet med en ganske fin Længdekøl, der naar 27 til Midtrodgrubens Bagrand, at Vingedækkerne er forholds- vis kortere, og at Bagkroppens 2. frie Rygled er tydeligt længere end 3., og 4. meget længere end 5. Længde 0,9 mm. Fundet i København for adskillige Aar siden, i den barkblandede Gødning omkring Drivkasser, f. Eks. i Rosen- borg Have. 4. Bibloporus Thoms. Adskiller sig fra de foregaaende Slægter ved, at Hovedet er smallere end Pronotum og dets Tindinger korte samt ved, at Pronotums 3 Rodgruber, af hvilke Sidegruberne er forlængede fremefter, ikke er forbundne med hinanden ved nogen Tværfure. Bag- kroppens 3 første, frie Ryg- led omtrent lige lange. 1. B. bicolor Denny (Fig. 10). Brunsort, Følehorn og Ben rødgule. Oversiden yderst fint og utydeligt punkteret. Hovedet med 2 Gruber mellem Øjnene. Pronotum bredere end langt, med tilrundede Sider og forkortet Midtfure. Vingedækkerne meget bredere end Pronotum, c. saa lange som tilsammen brede med noget tilrundede Sider. Bagkroppens 1. eller 1. og 2. Rygled undertiden med 2 yderst korte Rodlinier. Længde 1,1 — 1,2 mm. ^: Mellemlaarene stærkt fortykkede. Mellemskinne- benene midt paa Indersiden med en stor trekantet Tand. Fig. 10. Bibloporus bicolor. (^. X 32. 28 Under Løv og Mos og især under Træbark, f. Eks. af El, Eg, Bøg og Birk. Udbredt, men ikke almindelig. 5. Trimium Aubé. Adskiller sig fra de foregaaende Slægter ved, at Bagkroppens 1. frie Rygled er betydeligt læn- gere end 2., samt ved at Følehornene er kortere, deres Endeled meget stort, c. halvt saa langt som Resten af Følehornene og mindst 3 Gange saa bredt som de mellemste Led, deres næstyderste Led pladeformet, asymmetrisk, sluttende tæt til Endeleddet (Fig. 8). Pronotum med 3 Rodgruber, der er forbundne med hinanden ved en Tværfure. Vingedækkerne længere hos o end hos ?. Hos denne sidste mangler Flyvevingerne. 1. T. brevicorne Reichenb. Hovedet yderst fint punkteret, omtrent saa bredt som Pronotum, med en dyb Grube fortil. Pronotum glat, længere end bredt, bredest foran Midten, uden Længdefure. Vingedækkerne betydeligt bredere end Pronotum, glatte. Bagkroppens 1. frie Rygled med 2 korte Rodlinier, hvis indbyrdes Afstand er c. V* af Leddets Bredde (bortset fra de opadbøjede Siderande); mellem Rodlinierne findes en Tværfordybning. Længde 1 — 1,1 mm. ^: Rødbrun eller gulrød med mørkere, oftest sort Bagkrop, sjældent ensfarvet rødgul; Følehorn og Ben rød- gule. Øjnene store. $: Ensfarvet rødgul. Øjnene meget smaa. Pronotum og Vingedækkerne forholdsvis kortere. Paa Skovbund, under Løv, Mos og Kvas, ved Ro- den af gamle Stubbe. Ogsaa fundet hos Myrer (Formica ru fa). 29 6. Trichonyx Chaud. Denne og den følgende Slægt adskiller sig fra de 5 foregaaende ved, at Fødderne har 2 ulige lange Kløer og ved, at Pronotums Midtfure fortil næppe er forkortet. Hovedet omtrent saa bredt som Pronotum, med 2 buede Længdefurer, der fortil løber sammen og bagtil udmunder i 2 Gru- ber mellem Øjnene. Følehornene med svagt afsat, 3-leddet Kølle, 3. — 9. Led mindst saa lange som brede, 10. Led kun lidt bredere end langt. Pro- notum hjerteformet, paa hver Side foran Roden med et svagt tandformet Fremspring og med 3 Rodgruber, der er forbundne med hinanden ved en Tværfure. Midtfuren naar helt tilbage til Pro- notums Bagrand. Vingedækkerne med afsatte Side- dækker. Bagkroppens 1. frie Rygled lidt længere end 2., i det højeste med 2 rudimentære, meget korte Rodstriber; 2. og 3. Bugled omtrent lige lange. 1. Tr. sulcicollis Reichenb. Rødbrun eller gulbrun. Hovedet næsten glat, Pronotum bredere end langt, yderst fint punkteret. Vingedækkerne c. IV2 Gang saa lange som Pronotum, fint punkterede. Længde 2,8 mm. ^: Laarene og Mellemskinnebenene tykkere, de sidste paa Indersiden nærved Spidsen med en lille Torn. Denne vor største Pselaph er sjælden og lever mest under Bark og Mos paa gamle Træer og Stubbe og i saf- tigt Ved. Københavns Omegn, Valby, V«, Hillerød (under Kvas), Ermelunden (1 Stk. i en Muldvarperede, ^'^/b), Bog- næs (flere Stkr. i saftigt Ved af en Poppelstub, 'Vt), Sorø (under Mos paa en gammel Pil, ^VO? Næstved. Den an- gives ogsaa at leve hos Myrer (Lasius brunneus) og er undertiden fundet krybende paa Mure. 30 7. Amauronyx Reitter. Nær beslægtet med den foregaaende Slægt, fra hvilken den adskiller sig ved noget smallere Vinge- dækker og Bagkrop, ved at Bagkroppens 1. Ryg- led er næsten dobbelt saa langt som 2. og 2. Bug- led meget længere end 3. samt ved, at Pronotums Midtfure ikke naar helt tilbage til Bagranden, men udmunder i den midterste Rodgrube. Hovedet c. saa bredt som Pronotum. Bagkroppens 1. Ryg- led med 2 meget korte, men tydelige Rodstriber. Følehornenes 6. — 9. Led lidt bredere end lange, 10. meget bredere end langt. 1. A. M aer kel! Aubé. Rustrød. Pronotum hjertefor- met, c. saa langt som bredt. Vingedækkerne c. l^/.j Gang saa lange som Pronotum, fint og spredt punkterede. Længde 2 mm. ^ : Mellembenenes Hofteringe med en lille, stump Torn. Sidste Bugled indtrykt. Yderst sjælden. 1 Stk. taget paa en Grøftevold paa Amager Fælled (^Vs 1882), 1 Stk. i en Have i Valby ('/e 1910) og 1 Stk. i Amtmandshaven i Nykøbing F. Den an- gives at leve hos Myrer. 8. Batrisus Aubé. Denne og de følgende 6 Slægter adskiller sig fra de 5 foregaaende ved, at Baghofternes Inder- side ikke er forsynet med noget Fremspring. Fra samtlige andre danske Slægter adskiller nærvæ- rende Slægt sig ved, at Bagkroppens Sider ikke er opadbøjede og i det højeste utydeligt randede. Kroppen stærkt hvælvet. Hovedet stort, bagtil stærkt indsnøret. Pronotum med en fortil forkortet 31 Midtfure, der bagtil passerer en Midtgrube, og med 2 Sidefurer, der bagtil udmunder i en Grube; de 3 Gruber indbyrdes forbundne ved en Tvær- fure. Vingedækkerne stærkt hvælvede, med af- satte Sidedækker. Bag- kroppens 1. frie Rygled mindst dobbelt saa langt som 2., fortil med 3 Gruber, adskilte ved 2 kraftige Længdelister. 1. Bugled meget kort, kor- tere end Baghofterne. Laarene lange, køllefor- mede, indsnørede foran Spidsen. Fødderne med 2 ulige lange Kløer. 1. B. venustus Rei- chenb. (Fig. 11). Rødbrun, Bagkroppen og ofte Hoved og Pronotum mørkere. Ho- vedet med et Indtryk paa hver Side, bagtil paa hver Side med en skarp Køl, Issen undertiden med Køl. Pronotum bagtil paa hver Side med en lille Knude. Vingedækkerne meget fint punkterede. Længde 2—2,3 mm. cJ: Følehornenes Endeled paa Undersiden ved Roden med en lille Torn. Mellembenenes Hofteringe med en lille Tand. Mellemlaarene midt paa Indersiden med en yderst lille Torn, Mellemskinnebenene paa Indersiden ud- videde svagt foran Spidsen og herfra til Spidsen udbuede. I Muld af hule Træer eller under Bark, sjælden. Ved Storkevad Station i Grib Skov (under Birkebark), i Konge- Fig. 11. Batrisus venustus. X 19. 32 egen i Jægerspris Nordskov og i Jægerspris Slotshegn (i hul Eg), Boserup (i Antal i en rødmuldet Egestub), Ture- by (i hul Bøg ^/e); Sundby Storskov, Kjeld Skov ved Bre- mersvold (i Antal i hul Eg, ^'Ve), Ryde (paa Eg); Treide Skov ved Fredericia (i EUestub). Arten angives at leve hos Myrer (Lasius brunneus, sjældnere L. niger). Den kan undertiden aftenketses (Aug.). 9. Brydxis Leach. Nær beslægtet med den følgende Slægt, fra hvilken den adskiller sig ved, at Pronotums 3 Rodgruber er indbyrdes forbundne ved en Tvær- fure og ved, at Vinge- dækkernes Sidedækker er afsatte ved en Længde- stribe. 1. Br. sanguinea L. (Pig. 12). Sort eller brun- sort med røde Vingedækker og brunlige Følehorn og Ben. Meget sjældent er Vingedækkerne mørke; un- dertiden er Dyret helt rødgult eller rødgult med brunlig Bagkrop. Hovedet lidt smallere end Pronotum, mellem Øjnene med 2 dybe Gruber, fortil med en bred Grube. Pronotum bredere end langt. Vingedækkerne saa lange som tilsammen brede. Bagkroppens 1. frie Rygled med 2 korte Rodlinier. Længde 1,5—2,4 mm. (^: Forskinnebenene midt paa Indersiden med en lille Tand, Bagskinnebenene lidt indadkrummede og ud- videde mod Spidsen. Pig. 12. Bryaxis sanguinea. c^. X 18. 33 Almindelig i Enge og ved Bredden af Søer og Moser, i Opskyl, Arten kommer frem kort før Solnedgang og kan da tages ved Ketsning. 10. Reichenbdchia Leach. Kroppen temmelig hvælvet. Hovedet med 2 runde Gruber mellem Øjnene, fortil med et bredt Indtryk. Følehornene temmelig slanke, med svagt afsat, 3-leddet Kølle. Pronotum tværbredt, med til- rundede Sider, stærkere tilsmalnet fortil end bag- til, med 3 Rodgruber. Vingedækkerne meget bre- dere end Pronotum, uden afsatte Sidedækker, Ryg- striben kun lidet forkortet. Bagkroppens 1. frie Rygled meget længere end 2., ved Roden med 2 Længdelinier. 1. Bugled meget kort, kortere end Baghofterne, 2. meget langt. Benene temmelig slanke, Fødderne med kun een Klo. Oversigt over Arterne. 1. Midtgruben paa Pronotums Rod lige saa stor som de 2 Sidegruber 2. Midtgruben paa Pronotums Rod meget mindre end de 2 Sidegruber 5. 2. Omtrent ensfarvet rødgul eller gulbrun 4. haemåtica. Sort eller sortebrun, undertiden med lysere Vingedækker 3. 3. Vingedækkerne meget kortere end tilsammen brede, som Regel ikke lysere end den øvrige Del af Kroppen. Længde 1,7 mm. . . 1. fossulata. Vingedækkerne omtrent saa lange som tilsam- men brede, lysere end den øvrige Del af Kroppen. Længde 1 — 1,3 mm 4. 4. Afstanden mellem Længdelinierne paa Bagkrop- pens 1. frie Rygled ikke V« saa lang som Af- standen mellem Leddets 2 Sidelængdefurer. Victor Hansen: Aadselbiller, Stumpbiller m. m. 3 34 Det første frie Rygled hos (^ foran Midten af Bagranden med en dyb, halvmaaneformet Grube, der fortil begrænses af en lille Knude 2. Hélferi. Afstanden mellem Længdelinierne paa Bag- kroppens første frie Rygled over Vs saa lang som Afstanden mellem Leddets 2 Sidelængde- furer. Det første frie Rygled hos c^ uden dyb halvmaaneformet Grube 3. nova species. 5. Omtrent ensfarvet rødgul eller gulbrun 5. juncorum. Kroppen sort med rødbrune Vingedækker. Føle- horn og Laar sorte eller sortebrune. 6. impréssa. 1. R. fossulåta Reichenb. Sort eller mørkebrun. Følehorn og Ben rødlige. Pronotums Rodgruber meget store. Vingedækkerne meget kortere end tilsammen brede. Længdelinierne paa Bagkroppens første frie Rygled naar forbi Leddets Midte og divergerer kun lidt. Længde 1,7 mm. <^: De forreste Hofteringe med en spids Tand, For- og Mellemskinnebenene indvendig ved Spidsen med en lille Torn. Almindelig paa fugtig, halvskygget Bund, især ved Randen af Søer og Moser, under Løv og Mos og i Op- skyl. Kan tages ved Aftenketsning. 2. R. Hélferi Schmidt. Sort eller mørkebrun med brunrøde Vingedækker, Følehorn og Ben brunsorte eller brunlige. Pronotum tydeligt bredere end langt. Længde- linierne paa Bagkroppens første frie Rygled korte og lidt divergerende. Længde 1,3 mm. ^: Bagkroppens første frie Rygled foran Midten af Bagranden med en dyb, halvmaaneformet Grube, der for- til begrænses af en lille Knude. De forreste Hofteringe med en lang, spids Torn, Mellemskinnebenene indvendig ved Spidsen med en lang Torn. Skarevis ved Bredden af brakke og salte Vande, paa Strandbredder og Marskbund, under Tang; sjælden. 35 Korsør; Bremersvold Strand; Horsens Fjord. Er aften- ketset (Juni). 3. R. nova species? Adskilt fra den foregaaende ved noget smallere Form og ved, at Pronotum næppe er bredere end langt, samt ved de i Oversigten nævnte Kendemærker. Længde 1,2 mm. (^ : De forreste Hofteringe med en lang, spids Torn, Mellemskinnebenene indvendig, lidt ovenfor Spidsen med en lang Torn. Bagkroppens første frie Rygled i Midten noget foran Bagranden med 2 korte, fine, lidt skraa Tvær- ridser. Af denne, som det synes ubeskrevne Art foreligger kun et enkelt Eks. {^), taget i Nordsjælland. 4. R. haemåtica Reichenb. Ensfarvet rødgul eller gulbrun. Bagkroppen ofte lidt mørkere. Vingedækkerne lidt kortere end tilsammen brede. Længdelinierne paa Bagkroppens første frie Rygled parallelle eller svagt diver- gerende, ikke helt naaende Leddets Midte. Længde 1,8 — 2 mm. (^ : Bagranden af Bagkroppens første frie Rygled i Midten med et halvrundt Udsnit, 2. Rygled ved Roden, bag 1. Leds Udsnit med 2 smaa Gruber. Almindelig paa fugtig Bund, ved Randen af Søer og Moser, hyppigst i vore sydlige Egne. Kan tages ved Aften- ketsning. 5. R. juncorum Leach. Ensfarvet rødgul eller gul- brun. Bagkroppen ofte lidt mørkere. Hoved og Pronotum ret tæt og ikke særlig fint punkteret, den øvrige Overside meget fint punkteret. Vingedækkerne meget kortere end tilsammen brede. Længdelinierne paa Bagkroppens første frie Rygled meget korte. Længde 1,5 mm. (^: De forreste Hofteringe med en kort, de mellemste med en længere Torn. Forskinnebenene paa Indersiden 3* 36 noget over Spidsen, Mellemskinnebenene paa Indersiden nær ved Spidsen med en lille Tand. Ved Skovsøer og -moser, sjælden. 6. R. impréssa Panz. (Fig. 13). Sort, Vingedækkerne brunrøde, ofte med mørkere Rande, Følehorn og Ben brunlige eller brunsorte. Hoved og Pronotum fint, den øvrige Overside me- get fint punkteret. Vinge- dækkerne kun lidt kortere end tilsammen brede. Længdelinierne paa Bag- kroppens første frie Ryg- led c. Vs saa lange som Leddet. Længde 1,5— 1,6 mm. c^: Mellemhofterne med en lille, krum Torn, Mellemskinnebenene paa Indersiden ved Spidsen med en skraa Torn. Ved Søer og Moser, ikke almindelig. 11. Bythinus Leach. Denne og den føl- gende Slægt adskiller sig fra de 3 foregaaende ved, at Bagkroppens 1. Bugled er meget længere og naar forbi Bag- hofterne. Kroppen temmelig kort og hvælvet. Ho- vedet med korte Tindinger og med 2 Gruber mellem Øjnene. Følehornene med 3-leddet, svagt afsat Kølle. Kæbepalperne lange, Endeleddet stort. Pro- notum med tilrundede Sider, foran Roden med 2 Fig. 13. Reichenbachia impréssa. (^. X 25. 37 Sidegruber, der oftest er forbundne med hinanden ved en Tværfure. Vingedækkerne med afsatte Side- dækker. Bagkroppen med temmelig smalt opad- bøjede Sider, 1. frie Rygled i det højeste lidt læn- gere end 2., uden Længdelinier. Benene i Reglen kraftige, Fødderne med kun een Klo. De fleste Arter af denne Slægt er for Hannernes Vedkommende lette at bestemme, særlig ved Hjælp af Følehornenes 2 første Led. Derimod er en sikker Bestem- melse af Hunnerne for nogle Arters Vedkommende — dog ingen af de danske — endnu umulig. Hos nogle Arter findes 2 Former af Hannen, den ene (»oedymere«) med stærkt fortykkede Laar, den anden med simple Laar. Oversigt over Arterne. L Pronotum temmelig stærkt og ret tæt punk- teret 1 . v å 1 i d u s. Pronotum glat eller spredt punkteret 2. 2. 2. Følehornsled med stærkt konkav Inderside og med begge Inderhjørnerne spidst udtrukne (Fig. 14,6). 2. Burre 11 i ^. 2. Følehornsleds Inderside ikke konkav; i hvert Fald det bageste Inderhjørne ikke spidst ud- trukket 3. 3. 2. Følehornsled kugleformet, paa Indersiden ved Spidsen med en lille tapformet Udvækst (Fig. 14, 1). Mundskjoldet med et tyndt, opad- rettet Horn, der ses tydeligt fra Siden 4. Curtis i ^ . 2, Følehornsled uden tapformet Udvækst paa Indersiden ved Spidsen. Mundskjoldet uden Horn 4. 4. Forskinnebenene paa Indersiden med en lille, ofte yderst fin Tand. 1. Følehornsled i det forreste Inderhjørne med et kort spidst Frem- spring (Fig. 14, 2 og 3) 5. Forskinnebenene paa Indersiden uden Tand. 1. Følehornsled uden Fremspring 6. 5. 1. Følehornsled paa Indersiden uden Grube, i det højeste lidt bredere end 2. Led (Fig. 14,3). 38 Bagskinnebenenes Spids uden Endetorn .... 5. clavicornis (^ 1. Følehornsled paa Indersiden bag Spidsen med en stor Grube, meget bredere end 2. Led (Fig. 14,2). Bagskinnebenenes Spids med en kort Endetorn 6. bulbifer (^ 2. Følehornsled med fladtrykt, skarpkantet Inder- side og med forreste Inderhjørne udtrukket i en kort Spids (Fig. 14, 5) . . ^ . . 3. distinctu s (^ 2. Følehornsled simpelt, mere eller mindre kugle- formet 7. Fig. 14. Højre Følehorn af 1. Bythinus Curtis! (^ , 2. B. bulbifer (^ , 3. B. clavicornis (^ , 4. B. validus c? , 5. B. distinctus ^, 6. B. Burrelli <^ . 8. 9. 7. 4. — 7. Følehornsled tydeligt tværbrede, 1. Led kun lidt længere end bredt. Vingedækkerne næppe saa lange som tilsammen brede. Længde 1 mm 4.-7. Følehornsled ikke eller i det højeste svagt tværbrede, 1. Led mindst IV2 Gang saa langt som bredt. Længde 1,3 — 1,5 mm 8. 3.-8. Følehornsled meget stærkt tværbrede... 2. Burrelli?. 3.-8. Følehornsled mindre stærkt tværbrede. . 3. d i s t i n c t u s $. 9. Palpernes Endeled mindst 3 Gange saa langt som bredt, næsten saa langt som 3.-9. Føle- hornsled, bredest langt bag Midten, derfra til- spidset i næsten rette Linier. Hovedet kun 39 noget tilsmalnet fortil, her over halvt saa bredt som over Øjnene 4. C u rt i s i $. Palpernes Endeled kortere, ikke 3 Gange saa langt som bredt, betydeligt kortere end 3.-9. Følehornsled, bredest nærmere Midten. Ho- vedet stærkt tilsmalnet fortil, her kun c. halvt saa bredt som over Øjnene; disse lidt mere fremstaaende. Følehornene indleddede lidt tættere ved hinanden 10. 10. Kroppen oftest lysere eller mørkere brun. Længde 1,5 mm. Følehornene kraftigere, især 1. og 2. Led, 1. Led rigeligt 1^/2 Gang saa langt som bredt 5. clavicorn is $. Kroppen sort eller brunsort. Længde 1,3 mm. Følehornene slankere, især 1. og 2. Led, 1. Led dobbelt saa langt som bredt 6. b u 1 b i f e r $. 1. B. vålidus Aubé. Brun, Vingedækkerne ofte mør- kere. Følehorn og Ben rødlige. Hovedet fint punkteret, Pronotum bredere end langt, temmelig groft og ret tæt punkteret. Vingedækkerne næppe saa lange som tilsam- men brede, temmelig groft og ret spredt punkterede. Længde 1,1 — 1,3 mm. cJ: 1. Følehornsled stærkt fortykket, kun lidt længere end bredt, paa Oversiden indadtil med en tydelig Grube, 2. Led kugleformet (Fig. 14,4). Med Hensyn til Benenes Udvikling findes der to Former; den ene Form (Neres- heimeri Wagner) har simple Ben; den anden Form (våli- dus Aubé) har stærkt fortykkede Ben (især Laar) og en lille Tand fortil paa Indersiden af Forskinnebenene. $: 1. Følehornsled ikke nær saa tykt som hos (^ , uden Grube. Udbredt og temmelig almindelig paa skygget Bund, især i Løv ved Roden af gamle Træstubbe. Den tykbenede Form af Hannen forekommer langt mere enkeltvis end den normale Form, blandet med denne. 2. B. Burrélli Denny. Mørkere eller lysere brun, Følehorn og Ben rødgule. 3.-10. Følehornsled stærkt tvær- brede. Hovedet oftest meget fint punkteret. Pronotum 40 bredere end langt, næsten glat. Vingedækkerne næppe saa lange som tilsammen brede, spredt og temmelig groft punkterede. Længde 1 mm. (^ : Følehornenes 1 . Led næppe fortykket, næppe længere end bredt, 2. Led stort, længere end bredt, med fladtrykt og skarpkantet, stærkt konkav Inderside og med begge Inder- hjørner spidst udtrukne, det forreste længst (Fig. 14,6). $: Følehornenes 1. Led simpelt, kun lidt længere end bredt, 2. Led kugleformet, næsten saa bredt som 1. Udbredt, men ikke helt almindelig, paa skygget, fug- tig Skovbund, f. Eks. i Ellemoser, under Løv. 3. B. distinctus Chaud. Lysere eller mørkere brun, Følehorn og Ben rødgule. 3.— 10. Følehornsled noget tvær- brede. Hovedet oftest meget fint og spredt punkteret. Pro- notum bredere end langt, næsten glat. Vingedækkerne næppe saa lange som tilsammen brede, spredt og temme- lig groft punkterede. Længde 1 mm. (^: Følehornenes 1. Led næppe fortykket, kun lidt længere end bredt, 2. Led c. saa langt som bredt, lidt bre- dere end 1. Indersiden ret eller svagt konveks og, lige- som den inderste Del af Bagranden, fladtrykt og skarp- kantet, bageste Inderhjørne stumpt, forreste Inderhjørne udtrukket i en kort Spids (Fig. 14,5). $: Følehornenes 1. Led simpelt, lidt længere end bredt, 2. Led kugleformet, lidt smallere end 1. Vistnok udbredt, men ikke almindelig, under Løv ved gamle Træstubbe paa skygget Bund, f. Eks. funden i Erme- lunden. Dyrehaven, Rude Hegn og paa Møen. Arten er ogsaa en enkelt Gang, men maaske tilfældigt, truffet i en Muldvarperede. 4. B. C urt IS i Leach. Lysere eller mørkere brun eller sortebrun. Følehorn og Ben rødlige. Hovedet oftest meget fint punkteret. Pronotum lidt bredere end langt, glat eller næsten glat. Vingedækkerne omtrent saa lange som til- sammen brede, spredt og groft punkterede. Længde 1,4 — 1,5 mm. 41 (^: Følehornenes 1. og 2. Led stærkt fortykkede, 1. Led lidt længere end bredt, 2. Led stort, kugleformet, i det højeste lidt bredere end L, paa Indersiden ved Spidsen med en lille tapformet Udvækst (Fig. 14, 1). Mundskjoldet med et tyndt, opadrettet Horn. Forskinnebenene fortil paa Indersiden med en lille Tand. $: Følehornenes 1. og 2. Led simple, 1. Led c. UA Gang saa langt som bredt, 2. Led noget smallere end 1., aflangt kugleformet. Paa fugtig, skygget Skovbund under Løv og Mos, sjælden. Brede (hos Lasius fuliginosus) Ledreborg (dels hos samme Myre i hule Træer, dels under Løv); Marien- lund. Fruens Bøge og Killerup paa Fyen; Brakør Skov ved Horsens, Nørholm Skov ved Varde (i stort Antal paa fugtig Skovbund under Løv i Selskab med den følgende; paa Lokaliteten fandtes talrige Musegange). 5. B. clavicornis Panz. Lysere eller mørkere brun eller sortebrun, Følehorn og Ben rødlige. Hovedet oftest meget fint punkteret. Pronotum bredere end langt, glat. Vingedækkerne ganske lidt længere end tilsammen brede, groft og temmelig spredt punkterede. Længde 1,5 mm. c^: Følehornenes 1. Led cylindrisk, over IV2 Gang saa langt som bredt, i det forreste Inderhjørne med et kort, spidst Fremspring; 2. Led i det højeste lidt smallere end 1., lidt bredere end langt, med svagt konveks Inder- side, det bageste Inderhjørne stumpt, det forreste ret- vinklet eller ganske lidt spidst fremtrukket (Fig. 14,3). Forskinnebenene fortil paa Indersiden med en lille Tand, Foruden den normale Form findes ogsaa en Form med stærkt fortykkede Laar og Skinneben og med Bagskinne- benene udbugtede paa Indersiden mod Spidsen (var. inflå- tipes Reitter). $: Følehornenes 1. og 2. Led simple, 1. Led rigeligt IV2 Gang saa 4angt som bredt, 2. Led i det højeste lidt smallere end 1., aflangt kugleformet. Som den foregaaende, men vistnok sjældnere. Marien- lund og Fruens Bøge ved Odense; Nørholm Skov ved 42 Varde i stort Antal sammen med den foregaaende. Paa den sidstnævnte Lokalitet var den tykbenede Form af Hannen betydeligt talrigere end den normale Form. 6. B. bul bi fer Reichenb. (Fig. 15). Sort eller brun- sort, Følehorn og Ben brunrøde, Laarene ofte mørkere. Hovedet næsten glat. Pronotum lidt bredere end langt, næsten glat. Vingedækkerne ganske lidt længere end til- sammen brede, groft og temmelig spredt punkterede. Længde 1,3 mm. (^: Følehornenes 1. Led fortykket, næppe IVa Gang saa langt som bredt, med forreste Inderhjørne udtruk- ket i en kort Spids og bag denne med en stor Grube. 2. Led meget smallere end 1., i det højeste saa langt som bredt, med svagt kon- veks Inderside, bageste In- derhjørne stumpt eller ret- vinklet, forreste Inderhjørne yderst svagt spidst udtruk- ket (Fig. 14,2). Forskinne- benene fortil paa Indersiden med en lille Tand, Bag- skinnebenenes Spids med en kort Endetorn. ?: Følehornenes 1. og 2. Led simple, 1. c. dobbelt saa langt som bredt, 2. smallere, aflangt kugleformet. Almindelig paa fugtig Bund, i Moser og Enge. Arten kommer undertiden frem henimod Solnedgang og kan da tages ved Ketsning. 12. Tychus Leach. Formen temmelig slank. Hovedet mellem Øj- nene i det højeste med 2 meget smaa Gruber, Fig. 15. Bythinus bulbifer. (^ X 29. 43 Følehornene med 3-leddet, tydeligt afsat Kølle. Pronotums Rod med 5 smaa, i en Tværrække staaende Gruber og med 2 store Sidegruber. Vinge- dækkerne uden afsatte Sidedækker. Bagkroppen med temmelig smalt opadbøjede Sider, det første frie Rygled meget længere end 2., uden Længdelinier. Benene ret slanke, Fødderne med kun een Klo. l.T. niger Payk. (Fig. 16). Sort, Føle- horn og Ben rødlige, Vingedækkerne un- dertiden helt eller delvis røde. Hovedet smallere end Prono- tum; dette bredere end langt. Vingedæk- kerne omtrent saa lange som tilsammen brede. Længde 1,2 — 1,5 mm. (^: De mellemste Hofteringe med en lille bagudrettet Torn. Følehornenes 5. Led meget større end 4. og 6. (hos $ næppe større end 4. og 6.). Ikke sjælden paa fugtig^'Bund, ved Bredden af Søer og Moser, i Opskyl. Kan tages ved Aftenketsning. Und- tagelsesvis, vistnok tilfældigt, funden hos Myrer (Lasius fuliginosus). Fig. 16. Tychus niger. cJ . X 29. 44 13. Psélaphus Hbst. Denne og de 2 følgende Slægter adskiller sig fra alle de foregaaende ved, at Hofteringene, i hvert Fald paa Mellembenene, er lange og Laarene indleddede paa deres Spids. Formen smal fortil, bred bagtil. Hovedet smalt; Følehornene slanke, med 3-leddet Kølle, Kæbepalperne meget lange. Pronotum smalt. Vingedækkerne bagtil stærkt ud- videde, med afsatte Sidedækker, langs Bagranden med en tæt, gul Haarbræmme. Bagkroppen meget bred, 1. frie Rygled meget langt, de følgende meget korte. Benene slanke, Fødderne med kun een Klo. Oversigt over Arterne. Pronotum foran Roden med en dyb, buet Tvær- fure. Hovedet mellem Øjnene uden Knuder 1. dresdénsis. Pronotum uden Tværfure foran Roden. Hovedet mellem Øjnene med 2 smaa, lyse Knuder. . 2. Heisei. 1. Ps. dresdénsis Hbst. Brunlig med lysere Føle- horn og Ben. Hovedet lidt længere end bredt, med 2, undertiden sammenflydende Gruber mellem Øjnene, Pro- notum lidt længere end bredt, Siderne bagtil randede. Vingedækkerne med fuldstændig, fortil meget dyb Ryg- stribe. Længde 1,8 mm. (^: Bagbrystet stærkere hvælvet, med en Midtfure. Paa fugtig Bund, ved Søer og Moser, udbredt, men temmelig sjælden. Kan tages ved Aftenketsning, f. Eks. i Maj Maaned. 2. Ps. HTisei Hbst. (Fig. 17). Brunlig, Følehornenes inderste Del og Benene lidt lysere. Hovedet længere end 45 bredt. Pronotum længere end bredt, Siderne ikke randede. Vingedækkerne med fuldstændig, fin Rygstribe. Længde 1,6 — 1,8 mm. (J: Pronotum kortere end hos ?. Bagranden af Bag- kroppens 1. frie Rygled stærkere tilbagetrukket end hos $. Bagbrystet i Midten med en bred Fure, der paa hver Side begrænses af en Køl. 2. Bug- led indtrykt i Midten. Almindelig paa fugtig Bund, ved Søer og Moser. Kan tages ved Aftenketsning. 14. Tyras Aubé. Adskiller sig fra alle vore andre Slægter ved Føddernes 2 lige lange Kløer og de paa Inder- siden tandede Forlaar. Hovedet med 2 Gruber mellem Øjnene; Følehor- nene slanke, med 3-leddet, svagt afsat Kølle. Prono- tum med 2 Sidegruber, der er forbundne med hinanden ved en fin Tvær- fure. Bagkroppen bred, de fire første frie Rygled omtrent lige lange, med bredt afsatte, opadbøjede Sider, det første i Midten, med en lille ophøjet Fold ved Roden. Fig. 17. Pselaphus Heisei. X 22. 1. T. mucronåtus Panz. Sort eller sortebrun, Vinge- dækkerne brunrøde. Følehorn og Ben rødlige. Hovedet c. saa langt som bredt. Pronotum næppe bredere end Ho- 46 vedet, noget længere end bredt. Vingedækkerne fint punk- terede, omtrent dobbelt saa brede som Pronotum. Længde 2 — 2,3 mm. (^: Bagbrystet stærkt (hos $ svagt) udhulet. De mel- lemste Følehornsled tydeligt (hos $ kun ganske lidt) læn- gere end brede. Meget sjælden. Der foreligger 1 Stk., taget i Roden Skov paa Lolland og 3 Stkr., vistnok tagne ved Rugballe- gaard ved Vejle. Arten angives at leve under Barken af gamle Træer og i hule Træers Muld. 15. Cldviger Preyssler. Denne Slægt adskiller sig fra alle de fore- gaaende ved, at Følehornene er 6-leddede, og ved, at Bagkroppen kun har 3 frie Rygled. Formen smal fortil, bred bagtil. Hovedet langt og smalt, uden Øjne. Munddelene meget smaa. Vingedæk- kerne stærkt udvidede bagtil, uden Sømstribe og uden afsatte Sidedækker, mod Baghjørnerne op- højede og forsynede med lange, gule Haar. Bag- kroppens første frie Rygled meget stort, i For- hjørnerne med et kraftigt gult Haarknippe og langs Forranden, undtagen i Midten, med en kort, gul Haarbræmme. Benene kraftige. Fødderne med kun een Klo, 1. og 2. Fodled meget korte. Arterne af denne Slægt hører til de ægte Myregæster. De afsondrer fra de behaarede Dele af Kroppen et Stof, der afslikkes af Myrerne. De fodres af Myrerne, men søger dog maaske ogsaa tildels selv deres Næring. Oversigt over Arterne. 1. 3. og 4. Følehornsled meget længere end brede (Pig. 18, 2). Bagkroppens første frie Rygled 47 ved Roden med [2 dybe Længdelinier, uden Grube l.longicornis. og 4. Følehornsled bredere end lange (Fig. 18, 1). Bagkroppens første frie Rygled ved Roden med en dyb, aflang Grube.. 2. teståceus. Fig. 18. Følehorn af 1. Claviger teståceus, 2. C. longicornis. (Det lille 1. Led ikke synligt). 1. Cl. longicornis Miiller. Rødgul. Hovedet smalt, næppe længere end Pronotum. Følehornene omtrent dob- belt saa lange som Hovedet, 3. Led over 4 Gange saa langt som bredt, 4. mindst dobbelt saa langt som bredt, 5. omtrent kvadratisk. Længde 2,5—2,7 mm. ^ : Mellemskinnebenene paa Indersiden noget over Spidsen med en lille, skarp Tand. Meget sjælden. Et enkelt Eks. taget for mange Aar siden i en Tue af den gule Myre (Lasius flavus) paa en Grøfte- vold ved Ringsted Aa. 1 Stk. paa Refsnæs, under en Sten hos samme Myre. I Boserup Skov er Arten taget i stort Antal i et i Jorden anlagt Bo af Lasius fuliginosus, hvor ogsaa enkelte Lasius umbra- tus var tilstede. AfWasmann Fig. 19. Claviger teståceus. X 17. 48 angives Arten at leve hyppigst hos Lasius umbratus, sjældnere hos L. brunneus og niger. 2. Cl. teståceus Preyssler (Fig. 19). Rødgul. Ho- vedet lidt længere end Pronotum. Følehornene c. ^,U læn- gere end Hovedet, 4. og 5. Led over dobbelt saa brede som lange. Længde 2—2,5 mm. (^: Som den foregaaende. Paa solaaben Bund, i Tuerne hos den gule Myre (La- sius flavus), sjældnere hos andre Myrer, f. Eks. Lasius niger; udbredt, men noget stedegen. 2. Familie Scydtnaenidae. Følehornene 1 1-leddede, undertiden svagt knæe- de, mod Spidsen jævnt tykkere eller med tydelig Kølle. Kæbepalperne 3- eller 4-leddede, det sidste Led i Reglen lille, undertiden næppe synligt. For- og Mellemhofterne konisk tapformede, Baghofterne konisk tapformede eller svagt tværbrede, Forhof- terne berørende hinanden, Mellemhofterne i Reg- len smalt. Baghofterne mere eller mindre bredt adskilt fra hinanden. Fødderne 5-leddede. Vinge- dækkerne uden afsatte Sidedækker, ikke forkortede, saa at højst Pygidium er udækket. Scydmaenerne er Smaadyr; den største danske Art er 2 mm lang. De er yderst nær beslægtede med Sil- pherne, fra hvilke de adskiller sig ved de konisk tapfor- mede eller kun svagt tværbrede Baghofter. Hovedet i Reglen halsformet indsnøret bagtil. Øjnene i Reglen ret smaa, undertiden (dog ikke hos nogen dansk Art) manglende. Følehornene indleddede mellem eller for- an Øjnene. 49 Pronotum i Reglen meget smallere end Vingedæk- kerne, ved Roden ofte med Gruber. Scutellum meget lille. Vingedækkerne ofte med Gruber ved Roden, Punk- turen oftest uregelmæssig eller utydelig. Mellembrystet oftest med Køl, Bagbrystet oftest meget stort. Benene slanke. Hofteringene smaa (undtagen hos Scydmaenus), Laarene oftest kølleformede. Skinnebenene uden eller med utydelig Endespore, Fødderne 5-leddede. Bagkroppen bestaaende af 8 Rygled og (hos de dan- ske Arter) 6 Bugled. Scydmaenerne er smukke Smaadyr, der i Levevis vistnok stemmer overens med Pselapherne, som de ofte træffes i Selskab med. De indsamles derfor ogsaa bedst ved Sigtning, men nogle Arter kan dog ogsaa tages ved Aftenketsning. De udvikler sig vistnok for Størstedelen om Eftersommeren og overvintrer som fuldvoksne. Af Scydmaener er der hidtil fundet 23 Arter i Dan- mark. Oversigt over Slægterne. 1. Pronotum ikke eller kun lidt smallere end Vinge- dækkernes bredeste Sted, dets Sider randede i hele deres Længde 2. Pronotum betydeligt smallere end Vingedæk- kernes bredeste Sted, dets Sider ikke randede eller randede bagfra omtrent til Midten .... 3. 2. Pronotum uden Rodgruber; Vingedækkerne ikke afstumpede, i det højeste Pygidiums Spids udækket Cephénnium. Pronotum med 5 Rodgruber; Vingedækkerne afstumpede, Pygidium udækket l.Euthia. 3. Vingedækkerne afstumpede, Pygidium udækket 2. Euthiconus. Vingedækkerne ikke afstumpede, i det højeste Pygidiums Spids udækket 4. 4. Følehornene svagt knæede, Spidsen af 1. Led paa Oversiden med en Udranding. Kæbepal- perne 4-leddede, yderste Led rudimentært, næppe synligt, Spidsen af dette og af 3. Led afrundede sammen (Fig. 20, 2). Hovedet ind- snøret bagtil. Tindingerne lange (Fig. 28) ... 6. Scydmaenus. Victor Hansen: Aadselbiller, Stumpbiller m. m. 4 50 Følehornene ikke knæede, 1. Led simpelt, Kæbe- palperne 4-leddede, yderste Led lille, men tydeligt, sylformet, ragende ud over 3. Leds Spids (Fig. 20, 1) 5. 5. Hovedet stærkt indsnøret bagtil. Tindingerne lange (Fig. 27) 5. E u c 6 n n u s Fig. 20. Venstre Kæbepalpe af I. Stenichnus Godarti, 2. Scydmaenus tarsatus. Hovedet ikke stærkt indsnøret bagtil. Tindin- gerne korte (Fig. 23 og 25) 6. 6. Den bageste Del af Pronotums Sider randede. 3. Neuråphes. Pronotums Sider ikke randede 4. Stenichnus. [Cephénnium thoråcicum M. & K. lever under Løv og Mos og kunde muligvis findes hos os.] 1. Euthia Steph. Formen temmelig flad og temmelig ligebred. Øjnene yderst nær ved Pronotums Forrand, Tin- dingerne helt forsvundne eller yderst korte. Føle- hornene med 3-leddet Kølle. Kæbepalperne 4-led- dede, yderste Led meget lille, Spidsen af dette og af 3. Led afrundede sammen. Pronotum bredere end langt, med 5 Rodgruber, Siderne randede i hele deres Længde. Vingedækkerne hvert med 2 Rodindtryk og med afstumpet Spids; Pygidium udækket. 51 Oversigt over Arterne. 1. Vingedækkerne mørke, næsten sorte. Følehor- nene temmelig korte og kraftige, de 2 næst- sidste Led meget bredere end lange. Mindre, 1,1 mm 3. scydmaenoides. Vingedækkerne brungule eller rødbrune. Føle- hornene slanke, de 2 næstsidste Led ikke eller kun svagt bredere end lange. Større, 1,3—1,6 mm 2. 2. Større, 1,6 mm. Tindingerne meget korte, men dog tydelige. Vingedækkerne meget fint og spredt punkterede 1. plicåta. Mindre, 1,3 - 1,4 mm. Tindingerne ganske for- svundne. Vingedækkerne temmelig tæt punk- terede. Lidt fladere og mattere 2. Se h au mi. 1. E. plicåta Gyll. Fint og spredt behaaret, brun- rød. Hovedet tydeligt. Midten af Pronotum utydeligt mør- kere, Følehorn og Ben rødlige. Øjnene kun lidt frem- springende. Panden fint og spredt punkteret. Pronotum og Vingedækkerne meget fint og spredt punkterede; de sidste med kun svagt tilrundede Sider, af deres Rodind- tryk er det yderste i Reglen ganske lidt større end det inderste. Længde 1,6 mm. (5": De 2 næstsidste Følehornsled svagt bredere end lange (hos $ c. saa lange som brede). Sjælden. Rude Hegn, Geels Skov, Tokkekøb Hegn, Sjælsø; Christianssæde Skov (3 Stkr. aftenketsede omkring smaa Tuer af Formica rufa, V«^). Den findes hos Formica rufa, oftest langs Kanten af Tuerne under Løv o. lign., men er dog ogsaa taget midt inde i Tuen. Den angives ogsaa at leve under Bark hos Myrer (Formica exsecta). Den er hyppigst taget i Foraarsmaanederne. 2. E. Schaumi Kiesenw. (Fig. 21). Kort og jævnt tæt behaaret. Vingedækkerne brungule. Hoved og Pronotum mørke, det sidste med smalt lysere Siderande, Følehorn og Ben rødlige. Øjnene temmelig stærkt fremspringende. Panden fint og temmelig spredt punkteret. Pronotum of- test finere og mere spredt punkteret end Vingedækkerne; 4* 52 disse sidste med meget svagt tiirundede Sider, deres Rod- indtryk smaa, omtrent lige store. Længde 1,3 — 1,4 mm. (^: De 2 næstsidste Følehornsled svagt bredere end lange (hos $ mindst saa lange som brede). Fundet i og ved København i tør, barkblandet Gød- ning omkring Drivkasser og i gamle Sivburiker. Ogsaa taget ved Aftenketsning i Aug. og Septbr, 3. E. scydmaenoides Steph. Spredt, gulgraat be- haaret, mørk, næsten sort. Følehorn og Ben rødgule. Følehornenes Kølle stærkt afsat. Øjnene kun lidt frem- springende, Tindingerne helt forsvundne. Panden meget fint og spredt punkteret. Pro- notum og Vingedækkerne tem- melig tæt og ikke særlig fint punkterede; Vingedækkerne kortere end hos de 2 fore- gaaende Arter, med stærkere tilrundede Sider; af Rodind- trykkene er det inderste størst. Længde 1,1 mm. (^: Følehornskøllen lidt bredere end hos 5^. Pig. 21. Euthia Schaumi. X30. Meget sjælden. I forraadnet Opskyl ved Rødebro i Dyrehaven C^'4); Amtmandshaven, Nykøbing F., i en Kom- postdynge (Maj, Oktbr.); klækket af Træ fra Sundby Stor- skov. Arten angives ogsaa at være fundet hos Myrer (For- mica rufa og Lasius fuliginosus). 2. Euthiconus Reitter. Øjnene meget nær ved Pronotums Forrand, Tindingerne derfor meget korte. Følehornskøllen 53 3-leddet. Kæbepalperne 4-leddede, yderste Led meget lille, Spidsen af dette og af 3. Led afrun- dede sammen. Pronotum c. saa langt som bredt, i Reglen tilsmalnet fortil, med 4 Rodgruber, Si- derne ikke randede. Vin- gedækkerne hvert med 2 Rodindtryk og med afstumpet Spids; Pygi- dium udækket. 1. E. conicicollis Fairm. & Laboulb. (Fig. 22). Langt og opstaaende be- haaret, rødbrun, Pronotum lidt lysere, Følehorn og Ben rødgule. Hovedet lidt smal- lere end Pronotum, Panden glat og blank, tydeligt kon- kav paa langs, Følehornenes 9. Led c. saa langt som bredt, 10. Led lidt bredere end langt. Pronotum bredest ved Roden, herfra jævnt tilsmalnet fortil, de 2 yderste Rodgruber aflange, de 2 inderste smaa og runde, indbyrdes forbundne ved en meget svag Tværfure. Vingedækkerne meget fint og spredt punk- terede, hvælvede, Siderne temmelig stærkt tilrundede, af Rodindtrykkene er det yderste dybest, det inderste svagt forlænget langs Sømmen omtrent til Vingedækkernes Midte. Længde 1 mm. c^: Baglaarene lidt tykkere end hos $. Af denne overalt meget sjældne Art er der herhjemme hidtil kun fundet 3 Eks. i Sigtegods fra Dyrehaven d. -V« 1910 og 1 Stk. sammesteds d. ^-^/s 1922. Arten angives at Fig. 22. Euthiconus conicicollis. X37. 54 leve i hule Træer i Selskab med Myrer (Lasius). Dens Forekomst hos Myrer er dog vistnok kun tilfældig. 3. Neurdphes Thoms. Øjnene meget nær ved Pronotums Forrand, Tindingerne derfor meget korte. Issen ofte med 2 Gruber. Følehornene jævnt fortykkede mod Spid- sen eller med mere eller mindre tydeligt afsat, oftest 4-leddet Kølle. Pronotum med bagtil ran- dede Sider, bagtil i Midten ofte med en Længde- køl. Vingedækkerne hvert med 2 Rodindtryk. De danske Arter uden nogen tydelig ydre Kønsforskel. Oversigt over Arterne. 1. Issen med en tydelig Grube paa hver Side, in- denfor Øjet. Pronotums Rod i Midten med en Længdekøl 2. Issen uden Gruber 5. 2. Pronotum punkteret 3. elongåtulus. Pronotum glat 3. 3. Større, 1,8 mm. Sort 1. angulåtus. Mindre, 1 — 1,4 mm. Rødgul eller rødbrun .... 4. 4. Hovedet mellem de store Issegruber hvælvet, Hvælvingen undertiden i Midten med en fin, kort Længdefure 2. t a 1 p å r u m. Hovedet paa hver Side umiddelbart indenfor de noget mindre Issegruber med en Knude og i Midten mellem Knuderne med en bred For- dybning rubiciindus. 5. Pronotums Rod i Midten med en kort Længde- køl 6. Pronotums Rod i Midten uden Længdekøl .... 7. 6. Panden med en konisk Knude. Sort eller rød- brun. Længde 1,3—1,5 mm coronåtus. Panden uden Knude. Rødgul. Længde 1,3 mm paral 1 él us. 7. Panden glat. Pronotum ved Roden med en Tværfure, hvori der kun staar een Grube paa 55 hver Side. Pronotum ikke udvidet foran Mid- ten. Brunsort, noget fladtrykt; Længde 1,3 mm longicollis. Panden mere eller mindre tydeligt punkteret. Pronotum ved Roden med en Tværfure, hvori der paa hver Side staar 2 Gruber og under- tiden endnu en 5te i Midten. Pronotum svagt udvidet foran Midten 8. 8. Større, 1,3 mm, rødgul eller rustrød. Følehor- nenes 3 næstsidste Led kun noget bredere end lange. Panden bag Følehornenes Indled- ning med antydede Knuder og mellem disse fordybet. Pandens Punktur yderst fin og spredt 4. Hopffgårteni. Mindre, 0,8—1 mm. Følehornenes 3 næstsidste Led meget bredere end lange. Panden uden tydelige Knuder eller Fordybning, dens Punk- tur tættere og ikke nær saa fin 9. 9. Større, 1 mm 5. Sparshålli. Mindre, 0,8 mm. Vingedækkerne kortere og bre- dere, med stærkere tilrundede Sider... minutus. 1. N. angulåtus M. & K. Spredt, men temmelig langt, gult behaaret, sort. Følehorn og Ben rødlige. Ho- vedet glat. Følehornenes 3 næstsidste Led kun meget lidt bredere end lange. Pronotum saa langt som bredt. Siderne bagtil omtrent parallelle, fortil tilrundede. Forhjørnerne (set fra oven) tydeligt fremtrædende; Roden med en Tvær- fure, der i Midten afbrydes af Længdekølen, og hvori der paa hver Side staar 2 Gruber, en kort indre og en aflang ydre. Vingedækkerne fint og spredt punkterede, det yderste Rodindtryk aflangt, det inderste rundt, ofte svagt fortsat et Stykke langs Sømmen. Længde 1,8 mm. Paa fugtig Skovbund under Løv og Mos, ret sjælden og oftest kun enkeltvis. Luknam og Aagesholm ved Holte, Donse, Rude Hegn, Lave Skov, Tryggerød Hegn; Øster- skov paa Falster; Odense; Ry Sønderskov, Horsensegnen, Esbjerg. Arten er ogsaa fundet hos Myrer og aftenketset i Maj, Juni og Aug. 2. N. talpårum Neresheimer & Wagner. Spredt, gult behaaret, rødgul. Vingedækkerne undertiden lidt mørkere. 56 Hovedet glat, med store og dybe Issegruber, der næsten støder helt op til Øjnene. Følehornenes 3 næstsidste Led tydeligt bredere end lange. Pronotum lidt længere end bredt, bagtil parallelsidet, i forreste Trediedel tilsmalnet, Forhjørnerne fuldstændigt afrundede, Roden omtrent som hos den foregaaende. Vingedækkerne næsten glatte; af Rodindtrykkene er det yder- ste langt og smalt, det in- derste kort og dybt. Længde 1 — 1,2 mm. Sjælden. Damhusmosen (ved Roden af en gammel Pil), Dyrehaven (i hul Elm), Ravneholm (hos Formica rufa). Malmmosevej ved Holte (aftenketset ^/e), Hil- lerød (i et hult Æbletræ), Grib Skov (i Bøgestub), Rydsebæk Skov paa Møen (ketset, Aug.); Kjeldskov ved Bremersvold, Lysemose Skov ved Maribo (i Selskab med Lasius fuliginosus), Ryde (ketset '%), Falster; Aalborg (i Antal i Plante- muld). Arten er i Udlandet fundet i Muldvarpereder, vistnok kun i saadanne, der udelukkende er dannede af Løv; ogsaa herhjemme er den fundet i Muldvarpe- reder, nemlig i Dyrehaven, Rude Hegn og Boserup, men kun enkeltvis. [N. rubicundus Schaum. Ligner den foregaaende, men adskilles især fra den ved de i Oversigten nævnte Kendemærker. Arten er vistnok en mere sydlig Art end N. talparum, og det er tvivlsomt, om den vil kunne fin- des hos os.] Fig. 23. Neuraphes elongatulus. X 26. 3. N. elongatulus M. & K. (Fig. 23). Spredt,, gult be- haaret, sort eller brun, Følehorn og Ben rødgule. Hovedet yderst spredt punkteret. Følehornenes 3 næstsidste Led 57 tydeligt bredere end lange. Pronotum lidt længere end bredt, Siderne bagtil omtrent parallelle, fortil rundede, For- hjørnerne fuldstændigt forsvundne; Roden omtrent som hos de 2 foregaaende. Vingedækkerne fint punkterede; af Rodindtrykkene er det inderste bredest og dybest. Længde 1,4 mm. Paa fugtig Skovbund, under Løv og Mos, udbredt og temmelig almindelig. Arten er undertiden fundet hos For- mica rufa og en enkelt Gang i Muldvarpens Rede, begge Dele sikkert tilfældigt. Den kan aftenketses, f. Eks. i Juni. [N. coronåtus Sahlb., parallélus Chaud. og longicollis Motsch. er fundne i Nord- eller Mellemeuropa og kunde muligvis træffes i Danmark]. 4. N. Hopffgårteni Reitter. Spredt, gult behaaret, rødgul eller rustrød. Pronotum glat, med stærkere behaa- rede Sider, ved Roden med en Tværfure, hvori der paa hver Side staar 2 Gruber, den yderste forlænget frem- efter, den inderste kort og mindre tydelig. Vingedækkerne fint og tydeligt punkterede; af Rodindtrykkene er det yderste langt og smalt, det inderste dybt og rundt, oftest fortsat et Stykke langs Sømmen i Form af en yderst fin Længdefure. Længde 1,3 mm. Yderst sjælden. Nogle faa Stkr. sigtede i Frejlev, ved Foden af et gammelt Risgærde og ved Bremersvold under lignende Forhold; Maj og Aug. 5. N. Sparshålli Denny. Spredt, gult behaaret. Farven varierende fra rustrød til brunsort. Følehorn og Ben rød- gule. Pronotum glat, med stærkere behaarede Sider og undertiden med en fin, længere eller kortere Midtfure; Roden omtrent som hos den foregaaende, dog er Tvær- furen undertiden i Midten forsynet med en 5te Grube. Vingedækkerne temmelig korte og brede, fint og tydeligt punkterede. Rodindtrykkene som hos den foregaaende. Længde 1 mm. Meget sjælden. 1 Stk., Sorø; 4 Stkr. ved Roden af gamle Pile i Hjørnet af en Eng ved Højbygaard paa Lol- 58 land, 1 Stk. ved Fuglse, 1 Stk. i Frejlev ved Foden af et gammelt Risgærde); 3 Stkr. under Elleløv paa fugtig Bund i Skovlund (i Hammerbakker, nord for Aalborg), Bygholm Skov ved Horsens. Arten angives at være fundet hos La- sius fuliginosus. [N. minutus Chaud. kunde muligvis findes i Danmark. Den angives at leve hos Myrer (Formica rufa og Lasius fuliginosus)]. 4. Stenichnus Thoms. Øjnene meget nær ved Pronotums Forrand, Tindingerne derfor meget korte. Følehornene mod Spidsen jævnt fortykkede. Pronotum svagt hjerte- formet, i Reglen med et Antal Rodgruber, Siderne ikke randede. Vingedækkerne hvert med eet eller to Rodindtryk. Hannens Forlaar i Reglen tykkere end Hun- nens. De danske Arter har glat Hoved og Pronotum og mere eller mindre fint punkterede Vingedækker. Oversigt over Arterne. 1. Hvert Vingedække med 2 Rodindtryk, af hvilke det yderste er meget utydeligt. Pronotums Rod med en svag Tværfure, men næsten uden Spor af Gruber. 1,1 mm. Vingedækkerne røde eller brune 4. exilis. Hvert Vingedække med 2 tydelige Rodindtryk. Pronotum med Rodgruber. Sort eller lysere, men i sidste Fald større (1,8—2 mm) 2. 2. Større, 1,8—2 mm. Lysere eller mørkere brun, bred 1. Godårti. Mindre, højst 1,5 mm. Sort 3. 3. Pronotum lidt bredere end langt, med 4 tyde- lige Rodgruber. Vingedækkerne brede, med stærkt tilrundede Sider. Scutellum og den til- stødende Del af Vingedækkerne fremstaaende i Form af en lille Trekant 2. scutellåris. 59 Pronotum mindst saa langt som bredt. Vinge- dækkerne temmelig langstrakte, med mindre stærkt tilrundede Sider 4. 4. Pronotums inderste Rodgruber meget tydelige. Vingedækkernes inderste Rodindtryk kort, ikke forlænget langs Sømmen. Mindre, 1,1 — 1 ,3 mm p u s i 1 1 u s. Pronotums inderste Rodgruber meget utydelige. Vingedækkernes inderste Rodindtryk forlænget langs Sømmen omtrent til Vingedækkernes Midte. Større, 1 ,5 mm 3. c o 1 1 å r i s. 1. St. Godårti Latr. Formen bred. Spredt, gult be- haaret, lysere eller mørkere brun. Følehorn og Ben rød- lige. Følehornenes 2 næstsidste Led kun ganske lidt bre- dere end lange. Pronotum højst saa langt som bredt, ved Roden med flere smaa, punktformede Gruber, der varierer i Antal og Størrelse og undertiden danner en svag An- tydning af en Tværfure. Vingedækkerne brede, stærkt hvælvede, med stærkt tilrundede Sider, tydeligt punk- terede; Rodindtrykkene korte, det inderste dybest. Længde 1,8 — 2 mm. ^: Forlaarene paa Ydersiden stærkere fortykkede og jævnt afrundede. Under Bark og i Muld i gamle hule Træer, meget sjælden. Ved Storkevad Station i Grib Skov (i Antal under Birkebark, i Selskab med sorte Myrer, ^^/s, ^^/a), Jægerspris Nordskov (hos Formica rufa, -^-i); Sundby Storskov (i en gammel Eg, '^/e). Midtlolland (i en gammel Egebul), Bre- mersvold (i en hul Eg, -^/e); Gjerup Skov paa Fyen (hos Formica rufa, Y,), Brahetrolleborg. 2. St. scutellåris M.& K. Formen bred. Spredt, gult behaaret, sort. Følehorn og Ben rødgule, Laarene mørkere. Følehornenes 2 næstsidste Led c. saa lange som brede. Pro- notum med 2 tydelige, punktformede Rodgruber paa hver Side. Vingedækkerne brede, stærkt hvælvede, med stærkt tilrundede Sider, fint og spredt punkterede; Rodindtryk- kene store og dybe, det inderste skraatstillet, konverge- rende med Sømmene; derved bliver Scutellum og den 60 tilstødende Del af Vingedækkerne tydeligt fremstaaende i Form af en lille Trekant. Længde 1,3—1,4 mm. ^: Forlaarene sammentrykte, paa Ydersiden stærkt udvidede, foran Spidsen dannende en tydeligt stump Vinkel (Pig. 24). Adskiller sig fra St. collaris ved de tydelige inderste Rodgruber paa Pronotum, de inderste, skraa, ikke saa lange Rodindtryk paa Vingedækkerne og Hannens Forlaar, fra St. pusillus ved finere punkterede Vingedækker og Hannens For- laar, hvis Vinkel ikke, saaledes som hos pusillus, er tand- formet fremtrædende, og fra dem begge ved meget kor- tere og bredere Form og det frem- staaende Scutellum. Paa fugtig Skovbund under Løv og Mos, udbredt, men sjælden. Ogsaa fundet hos Myrer (Formica rufa og Lasius fuliginosus). Pig. 24. Venstre For- ben af Stenichnus 3. St. collaris M. & K. (Pig. 25). scutellaris (^ . Aflang. Spredt, gult behaaret, sort. Følehorn og Ben rødlige, Laarene oftest mørkere. Følehornenes 2 næstsidste Led lidt bre- dere end lange. Pronotum c. saa langt som bredt. Roden paa hver Side med 2 meget smaa Gruber, de inderste meget utydelige, næsten udviskede. Vingedækkerne fint, fortil omkring Sømmen dog oftest grovere punkterede; af Rodindtrykkene er det yderste lille, det inderste forlænget parallelt med, bagtil endog lidt divergerende fra Sømmen, naaende omtrent til Vingedækkernes Midte. Længde 1,5 mm. ^: Forlaarene paa Ydersiden stærkere fortykkede og jævnt afrundede. Adskiller sig fra St. pusillus ved de utydelige inderste Rodgruber paa Pronotum, det lange inderste Rodindtryk paa Vingedækkerne, Hannens Forlaar og Størrelsen. Paa Skovbund under Løv og Mos, meget almindelig. Undertiden fundet hos Formica rufa og en enkelt Gang i en Muserede, begge Dele sikkert tilfældigt. Ofte taget ved Aftenketsning, f. Eks. i Juni. 61 [St. pusillus M. & K. Denne Art, der lever paa fugtig Bund under Løv og Mos, er udbredt i Størstedelen af Evropa og f. Eks. fundet baade i Skaane og Nordtysk- land. Den kunde derfor muligvis ogsaa findes hos os.] 4. St. exilis Er. Aflang. Spredt, temmelig langt be- haaret, lysere eller mørkere brun, Hoved og Pronotum ofte næsten sorte, Føle- horn og Ben rødgule. Følehornenes 7.Led lidt større end 6. og 8., de 2 næstsidste Led lidt bredere end lange. Pronotum saa langt som bredt. Vingedæk- kerne fint, mod Søm- men tydeligere punk- terede; af Rodindtryk- kene er det inderste dybt og rundt, meget svagt forlænget et Styk- x ke langs Sømmen, det yderste overordentlig svagt og utydeligt. Længde 1,1 mm. $ : Som St. col- laris. Under Bark af Løv- ^'^' ^^- Stenichnus collaris. X 26. træer, f. Eks. Bøg, Eg, Birk og El, sjælden, men udbredt. Dyrehaven, Rude Hegn (hos Formica rufa). Grib Skov; Sundby Storskov; Kølske Krat ved Aalborg, Skørping Skov (hos Formica rufa), Hansted Skov ved Horsens, Skoven ved Nim. 5. Euconnus Thoms. Hovedet bagtil tydeligt halsformet indsnøret, Halsen højst ^/a saa bred som Hovedet; Øjnene 62 adskilt langt fra Pronotums Forrand, Tindingerne derfor lange. Pronotums Sider ikke randede. Hannen har tykkere Forlaar, de 2 forreste Par Skinneben indvendigt, omtrent fra Midten til Spid- sen, fladt udrandede og her tættere og længere behaarede og hos nogle Arter de første Led i Følehornskøllen særligt udviklede. De danske Arter har glat Hoved og Pronotum, glatte eller fint punkterede Vingedækker, der hvert er forsynet med eet eller to Rodindtryk, og 3- eller 4-leddet Følehornskølle. Oversigt over Arterne. 1. Pronotum ved Roden med en kort Køl i Mid- ten. Tindingerne stærkt behaarede 3. denticornis. Pronotums Rod uden Køl i Midten 2. 2. Følehornskøllen 4-leddet 3. Følehornskøllen 3-leddet. Tindingerne ikke stærkt behaarede 7. 3. Tindingerne stærkt behaarede. ... 4. Tindingerne ikke stærkt behaarede 5. 4. Større, 1,5 — 1,7 mm. Følehornene tydeligt læn- gere end Hoved + Pronotum, Køllen løst leddet, 9. og 10. Led c. IV« Gang saa brede som lange, 10. Leds yderste Forhjørne af- rundet 1. clåviger. Mindre, 1 — 1,2 mm. Følehornene c. saa lange som Hoved + Pronotum, Køllen tæt leddet, 9. og 10. Led over dobbelt saa brede som lange, 10. Leds yderste Forhjørne spidsvinklet, skraat udadtrukket 2. M å k 1 i n i. 5. Større, 1,8 mm. Vingedækkerne røde 4. rutilipénnis. Mindre, 1,3 mm. Vingedækkerne som Regel sorte 6. 6. Vingedækkerne kortere og bredere, næsten glatte. Følehornene lidt slankere.. 5. hirticollis. Vingedækkerne længere og smallere, yderst fint og spredt punkterede. Følehornene lidt min- dre slanke 6. fimetårius. 63 7. Større, 1,3 mm. Øjnene meget fint facetterede. 7. Wetterhålli. Mindre, 0,5 — 0,7 mm. Øjnene meget groft facet- terede 8. nån us. 1. E. clåviger M. & K. Tindingerne og Pronotums Sider stærkt, iøvrigt spredt, men temmelig langt behaaret, sort eller mørkebrun, [Følehorn og Ben rustrøde. Føle- hornskøllen langt behaaret, 8. Led næppe bredere end langt. Endeleddet mindst saa langt som bredt. Pronotums Rod med en svag Tværfure, der paa hver Side begrænses af en kort Køl. Vingedækkerne brede, næsten glatte, hvert med et dybt og bredt Rodindtryk. Længde 1,5— 1,7 mm. Hos Formica rufa, sjælden, men undertiden i Antal. Rude Hegn (Vs, -75, Juli), Tokkekøb Hegn C^U), Boserup Krat, Krogenberg Hegn (Gurre); Skørping. I Udlandet er Arten ogsaa undertiden fundet hos Lasius niger og fuli- ginosus. 2. E. Maklini Mannh. Nærbeslægtet med den fore- gaaende, men let at skelne fra den ved sin meget ringere Størrelse og de øvrige i Oversigten nævnte Kendemærker. Endvidere er Følehornenes 8. Led omtrent dobbelt saa bredt som langt og Endeleddet tydeligt bredere end langt. Lysere eller mørkere rødbrun. Følehorn og Ben rødgule. Vingedækkerne forholdsvis smallere end hos den fore- gaaende. Længde 1 — 1,2 mm. Et enkelt Eks. fundet i Rude Hegn hos den røde Skovmyre (Formica rufa) d. -®/» 1921. 3. E. d ent icornis M. & K. Tindingerne og Prono- tum stærkt, iøvrigt spredt behaaret, sort. Følehorn og Ben rustrøde, Laarene mørkere. Pronotum ved Roden med 3 Længdekøle, en kort og yderst fin i Midten og en paa hver Side, de sidste begrænses hver af 2 Rodgruber, en større indre og en mindre ydre. Vingedækkerne næsten glatte, hvert med et stort, bredt Rodindtryk. Længde 1,8 mm. 64 (^: 8. Følehornsled længere end bredt, 9. Led bredest fortil og her saa bredt som langt, begge disse Led paa Indersiden fladtrykte. 8. Leds Inderside konkav. Inder- hjørnerne fremtrukne, det forreste skarpt. 9. Leds bageste Inderhjørne stumpt, det forreste spidst og fremtrukket, 10. Led c. saa langt som bredt (Fig. 26). $: 8. — 10. Følehornsled c. saa lange som brede. Sjælden. »Bjerget« nordøst for Sandbjerg (1 Stk. aften- ketset, ^''/s), Bøllemosen, Bognæs Skov (3 Stkr. ketsede i Aug.), Boserup Krat {^^/b), Jægerspris Nordskov (ketset i stort Antal paa en Skovslette, men næsten udelukkende Hanner, Ve); Kjeld Skov (under Løv, '^U), Mag- lemer Skov (ketset ^Ve), Christianssæde Skov (ketset Vo); Ry Nørreskov, Silkeborg. Arten angives ogsaa at leve hos Formica rufa. 4. E. r u t i 1 i p é n n i s M. & K. (Fig. 27). Pro- notum tæt, iøvrigt meget spredt, gult behaaret, sort. Vingedækkerne blodrøde, ofte mørkere mod Spidsen, Følehorn og Ben rustrøde, Laarene og Følehornskøllen mørkere. Føle- hornene slanke, 8. Led lidt længere end bredt, 9. og 10. omtrent kugleformede. Pro- If' , * ^^^^ notum paa hver Side med en utydelig Rod- Euconnus grube og en kort Længdekøl. Vingedækkerne denticornis (^ . stærkt hvælvede, glatte, hvert med 2 Rod- indtryk, det yderste dybt, langt, divergerende fra Sømmen, det inderste lille og utydeligt. Længde 1,8 mm. I Opskyl og fugtigt Mos (Sphagnum) ved Søer og Moser, sjælden. Kagsmose (Brønshøj), Kobberdammen ved Frederiksdal, Lyngby Sø (under Rør), Rudersdal Mose, Kollemose, Børstingerød Mose, Donse, Esrom Sø, Tegl- strup Hegn, Sorø, Lekkende; Vosemose og Ullerslev paa Fyen; Silkeborg, Skanderborg Sø. Oftest taget i Foraars- maanederne. 5. E. hirticollis Ulig. Pronotum tæt, iøvrigt meget spredt behaaret, sort. Følehorn og Ben rustrøde, Laarene 65 og Følehornskøllen oftest mørkere. Følehornene slanke, 8. — 10. Led omtrent kugleformede. Pronotums Rod med en svag Tværfure, hvori der staar 2 meget utydelige Gruber, og med en kort Længdekøl paa hver Side. Vinge- dækkerne hvert med et aflangt, fra Sømmen divergerende Rodindtryk og An- tydning af et andet, indre, tæt ved Scu- tellum. Længde 1,3 mm. Almindelig paa fugtig Bund, ved Søer og Moser. 6. E. fimetå- rius Chaud. Yderst nær beslægtet med den foregaaende, fra hvilken den adskil- les ved de i Over- sigten nævnte Ken- demærker. Længde 1,3 mm. I Gødning og Kompost, f. Eks. omkring Drivkasser i Gartnerier, udbredt og vistnok ikke sær- lig sjælden, men noget overset. Euconnus rutilipennis. X 23. 7. E. Wetterhålli Gyll. Temmelig kraftigt bygget. Spredt, gulbrunt behaaret, sort eller mørkebrun. Følehorn og Ben rustrøde, Laarene og Følehornskøllen lidt mør- kere. Følehornenes 2 næstsidste Led bredere end lange. Pronotum paa hver Side med 2 Rodgruber, af hvilke den yderste er mindst. Vingedækkerne yderst fint og spredt punkterede, hvert med 2 Rodindtryk, det yderste dybt og Victor Hansen: Aadselbiller, Stumpbiller m. ni. 5 66 divergerende fra Sømmen, det inderste meget lille og utydeligt. Længde 1,3 — 1,5 mm. (^: Forskinnebenene mod Spidsen stærkere fortykkede og indadkrummede. Bagskinnebenene fra Midten til Spid- sen indadkrummede, med tydelig Endespore. Meget sjælden. Nogle faa Stkr. for mange Aar siden taget paa Engpletter i Ravnstrup Krat, Lindeskov og Sund- by Storskov, vistnok ketsede. 8. E. nånus Schaum. Meget fint, gult behaaret. Far- ven varierende fra rødgul til mørkebrun. Følehorn og Ben gule. Følehornenes 2 næstsidste Led tydeligt bredere end lange. Pronotum med temmelig stærkt rundede Sider, paa hver Side med 2 Rodgruber, af hvilke de inderste er store, de yderste meget utydelige. Vingedækkerne yderst fint punkterede, hvert med et stort, dybt, fra Sømmen ganske lidt divergerende Rodindtryk. Længde 0,5—0,7 mm. Meget sjælden. Rude Hegn (2 Stkr. hos Formica rufa, 275)) Dyrehaven (*/4), Bognæs (i Mos paa en gammel El, ^74), Jægerspris Nordskov (i Antal ved gamle Bøgestubbe ^%), ved Storkevad Station i Grib Skov (under Birkebark, Vs, '^9), Tureby (i Mos paa en gammel Bøg, ^Vs). 6. Scydmaenus Latr. Hovedet tydeligt halsformet indsnøret bagtil; Øjnene adskilt langt fra Pronotums Forrand, Tin- dingerne derfor lange. Følehornene svagt knæede, med 3-leddet Kølle. Pronotums Sider ikke randede. Oversigt over Arterne. Pronotum glat, med 4 Rodgruber. Vingedæk- kerne hvert med et Rodindtryk. Større, 2 mm 1. tarsåtus. Pronotum uden Rodgruber, men yderst fint punkteret. Vingedækkerne uden Rodindtryk. Mindre, 1,2—1,7 mm 2. 2. 67 Pronotum kun meget lidt længere end bredt. De 2 næstsidste Følehornsled omtrent kva- Pronotum tydeligt længere end bredt. De 2 næstsidste Følehornsled tydeligt længere end brede. Vingedækkerne mere aflange. Større, 1,6—1,7 mm Hellwigi. 1. Se. tarsåtus M. & K. (Fig. 28). Spredt, gult be- haaret, mørkebrun, Hoved og Pronotum oftest lidt mør- kere, Følehorn og Ben rødlige. Følehornenes 2 næstsidste Led omtrent kvadratiske. Hoved og Pro- notum glat, det sidste paa hver Side med 2 Rod- gruber, af hvilke den yderste er mindst. Vinge- dækkerne meget fint og spredt punkterede, hvert med et kort og bredt Rod- indtryk. Længde 2 mm. (^: Forfødderne tyde- ligt, Mellemfødderne uty- deligt udvidede. Almindelig i Gødning og Plantemøddinger,sjæld- nere under Løv og Mos. 2. Se. rufus M. & K. Fint, gult behaaret, rødgul. Fig. 28. Scydmaenus tarsåtus. S. Hovedet glat. Følehorne- X 19. nes 2 næstsidste Led næ- sten kvadratiske. Pronotum yderst fint punkteret. Vinge- dækkerne forholdsvis korte, fint, men tydeligt punkterede. Længde 1,2—1,3 mm. Udbredt omkring København, i Gødning og Kompost omkring Drivkasser i Haver. En enkelt Gang taget i Dyre- 5* 68 haven paa en gammel Bøg. Angives i Udlandet at være fundet under Bark og i gamle Stubbe, i Selskab med Myrer. [Se. Hellwigi Hbst. Denne Art, der lever i Formica rufa's Tuer, er fundet f. Eks. i Skaane og Tyskland og kunde muligvis ogsaa findes hos os.] 3. Familie Silphidae. Følehornene indleddede under Pandens Side- rand, foran og noget indenfor Øjnene, 11-leddede, sjældent 10-leddede, oftest med en af 3 — 5 Led bestaaende Kølle. Hovedet hos alle de danske Former med tydelige Øjne. Vingedækkerne dæk- kende Bagkroppen helt eller delvist. Af Bagkrop- pens Rygled er i hvert Fald de 3 første Led ikke stærkt kitiniserede, men bløde og hudagtige. For- hofterne konisk tapformede eller tværbrede, be- rørende hinanden. Baghofterne stærkt tværbrede, berørende hinanden eller kun temmelig kort ad- skilte fra hinanden. Af Bagbenene kan i det højeste Laarenes Rod dækkes af Baghofterne. Føddernes Ledantal varierende fra 3 til 5. Bugen med 4 til 7 frie Bugled. Silpherne eller, som de paa Dansk ofte kaldes, Aadsel- billerne, hvilket Navn dog ogsaa hyppigt bruges i snævrere Forstand som kun omfattende Slægtsgruppen Silphini, er meget nær beslægtede med Staphylinerne (Rovbillerne). Det er hidtil ikke lykkedes at opstille noget andet almen- gyldigt Skelnemærke mellem disse to Familier, end at hos Silpherne er mindst de 3 første, hos Staphylinerne højst de 2 første af Bagkroppens Rygled ikke stærkt kiti- niserede, men bløde og hudagtige. Silpherne er endvidere nær beslægtede med de øv- rige i dette Hæfte omhandlede Billefamilier. Forskellig- hederne vil fremgaa af Familieoversigten og af de oven- for nævnte Familiekarakterer. Silpherne lever for Størstedelen af henraadnende dy- riske eller vegetabilske Stoffer og træffes ved Aadsler, Svampe, under Løv o. lign. Nogle Arter lever i Fugles eller Pattedyrs Reder, andre (men næppe nogen dansk Art) i Myretuer. For nogle Slægters Vedkommende, især Colon og Liodes kendes Dyrenes Levevis ikke med Sik- kerhed, men de formodes at ernære sig af og yngle i underjordisk Svampevæv. Flere af Slægterne blandt Silpherne, saaledes især Catops, Colon og Liodes hører til de Biller, der er aller- vanskeligst at bestemme. Forinden man giver sig i Lag med Bestemmelsen af disse Dyr, vil det derfor være ab- solut nødvendigt at have et nogenlunde fyldigt Materiale, ikke blot af forskellige Arter, men ogsaa, paa Grund af Arternes store Variationsevne, af samme Art. Særligt vil det ofte være nødvendigt at have begge Køn af Arten, idet de ydre Kønsmærker ofte maa benyttes til at sikre Bestemmelsen. Af Silpher er der hidtil fundet 102 Arter i Danmark. Oversigt over Underfamilierne. 1. Forhofternes Trochantinus lille, fuldstændigt skjult eller i det højeste svagt fremtrædende; de forreste Hofteskaale udadtil udvidede i en smal eller næsten lukket Spalte og bagtil lukkede (Fig. 29). Fødderne (hos de danske Former) femleddede 1. Chole vinae. Forhofternes Trochantinus større, frit frem- trædende. De forreste Hofteskaale udadtil ud- videde i en bred Spalte (Fig. 30 og Fig. 3) . . 2. 2. De forreste Hofteskaale bagtil aabne. Mellem- hofterne mere eller mindre bredt adskilte fra Vingedækkernes Sidedækker af Mellembrystets Epimerer. Bagbrystets Episterner for Største- delen frie (Fig. 30). Fødderne femleddede. Store, mindst 9 mm lange Former (undtagen Agyrtes: 4—5 mm) 2. Silphinae. De forreste Hofteskaale bagtil lukkede (men kun ganske kort adskilte fra Forbrystets Bag- 70 Fig. 29. Undersiden af Hoved og første Brystring hos Choleva. a Forhoften, b Forhofteskaalens Spalte, c Forhoftens Trochantinus, d Forbenets Hoftering. Fig. 30. Undersiden af Silpha obscura (venstre For- og Mellemben fjærnede). a Forhofteskaalens Spalte, b Forhoftens Trochantinus, c Mellembrystets Epistern, d Mellembrystets Epimer, e Mellem- hoften, / Bagbrystets Epistern, g Vingedækkets Sidedække, h Bag- brystets Epimer, i Baghoften, k Mesosternum, I Metasternum. 71 rand (Fig. 3). Mellemhofterne naaende Vinge- dækkernes Sidedækker eller kun adskilte fra disse af et smalt, fritliggende Stykke af Mel- lembrystets Epimerer. Bagbrystets Episterner, Fig. 31. Undersiden af Liodes cinnamomea (Venstre Mellemben fjærnet). a Mesosternum, b Mellem- brystets Epistern, c Mellembrystets Epimer, d Mellem- hoften, e Inderranden af Bagbrystets Epistern, /Vinge- dækkets Sidedække, g Metasternum, h Baghoften. med Undtagelse af den smalle Inderrand dæk- kede af Vingedækkernes Sidedækker (Fig. 31). Føddernes Ledantal varierende fra 3 til 5. Mindre, højst 6 mm lange Former.. 3. Liodinae. 1. Underfamilie Cholevfnae. Følehornene 1 1-leddede. Forhofterne konisk tap- formede med lille, skjult eller kun lidt fremtræ- dende Trochantinus. De forreste Hofteskaale ud- adtil udvidede i en smal eller næsten lukket Spalte, bagtil lukkede. Hos alle de danske Former er Fødderne femleddede, Baghofterne berørende eller næsten berørende hinanden og den fritliggende Del af Bagbrystets Episterner temmelig bred. 72 Oversigt over Grupperne. Hovedet umiddelbart eller næsten umiddelbart bag Øjnene pludseligt indsnøret til et i For- bryststykket tilbagetrukket Halsparti. Issens Bagrand ved en skarp Kant adskilt fra Hals- partiet (Fig. 32). Bugen med 6 (hos c^ ofte 7) frie Bugled l.Cholevini. Hovedet ikke halsformet indsnøret bagtil. Issen ikke eller i det højeste ved en fin Tværlinie Fig. 32. Hoved af Catops picipes (noget udtrukket af sit naturlige Leje), set fra oven (tilvenstre) og fra Siden (tilhøjre). adskilt fra det brede i Forbryststykket tilbage- trukne bageste Parti af Hovedet! Bugen hos c^ som Regel med 5, hos $ med 4 frie Bug- led 2. C o 1 o n i n i. 1. Gruppe Cholevini. Følehornene 11-leddede. Hovedet umiddelbart eller næsten umiddelbart bag Øjnene pludseligt indsnøret til et i Forbryststykket tilbagetrukket Halsparti. Issens Bagrand med en skarp Kant og under denne med en Fure, i hvilken Prono- tums Forrand griber ind, saaledes at den kommer til at slutte tæt til Issens Bagrand. Fødderne fem- leddede. Bagkroppen med 6 (hos ^ ofte med 7) frie Bugled. 73 Arterne af denne Gruppe lever ved henraadnende dyriske eller vegetabilske Stoffer, saasom ved Aadsler af Fugle eller mindre Pattedyr, ved Svampe, under Løv o. lign. Nogle Arter lever i Pattedyrs Reder, især Muld- varpe- og Musereder, eller i Fuglereder. De fleste Arter tages derfor bedst ved Sigtning. Dog kommer Arterne undertiden paa stille, lune Solskinsaftener frem henimod Solnedgang og kan da tages med Ketseren ligesom Ar- terne af Slægterne Colon, Liodes osv., men dog som Regel kun ganske enkeltvis. Oversigt over Slægterne. 1. Vingedækkerne ikke tværridsede. Mellembrystet uden Længdekøl 2. Vingedækkerne tværridsede. Mellembrystet med Længdekøl 4. 2. Kindbakkernes Inderside uden Tand. Mellem- føddernes 1. Led udvidet hos ^ 3. Cåtops. Kindbakkernes Inderside med en Tand. Mellem- fødderne simple hos begge Køn 3. 3. Benene lange og slanke. Baglaarene dobbelt saa lange som Baghofternes Tværbredde 1. Choléva. Benene kortere. Baglaarene højst T 2 Gang saa lange som Baghofternes Tværbredde.. 2. Nårgus. 4. Mellemhofterne berører hinanden. 7. Følehorns- led længere end bredt. Mellem- og Bagfød- derne ikke sammentrykte 4. Némadus Mellemhofterne adskilte fra hinanden af Længde- kølen. 7. Følehornsled bredere end langt. Mellem- og Bagfødderne noget sammentrykte 5. Pto måphagus. 1. Choléva Latr. Følehornene slanke, ikke eller kun svagt for- tykkede mod Spidsen, deres Led langstrakte, 8. som Regel kortere end de indesluttende. Kind- bakkerne paa Indersiden med en Tand, mellem denne og Spidsen fint takkede. Mellemhofterne 74 berørende hinanden. Benene lange og slanke. Bag- laarene dobbelt saa lange som Baghofternes Tvær- bredde. Fødderne ikke eller kun lidt kortere end Skinnebenene. Mellemfødderne simple hos begge Køn. Pronotum tilsmalnet for- og bagtil, med stumpe eller afrundede Baghjørner, kun lidt smal- lere end Vingedækkerne. Disse langstrakte, med svage Striber, Sømstriben dybere. Mellembrystet uden Længdekøl. 1. Bugled ikke eller næppe læn- gere end 2. Hannen er kendelig ved, at de tre første Led af Forfødderne er udvidede, samt oftest ved sær- ligt udviklede Hofteringe paa Bagbenene. Arterne i denne Slægt udmærker sig ved deres slanke og langstrakte Form. Flere af eller maaske alle Arterne i denne Slægt yngler og opholder sig i Pattedyrs, især Muldvarpens, Reder eller disses Gange. De kommer undertiden frem henad Aften og kan da tages ved Ketsning. Arterne er tildels vanskelige at bestemme. Ofte kræver Bestemmelsen, at man er i Besiddelse af begge Køn, for at man kan drage Nytte af de ydre Kønsmærker. Oversigt over Arterne. 1. Pronotum bredest langt bag Midten, tilsmalnet meget stærkere fortil end bagtil (Pig. 33,3).. 6. ågilis. Pronotum bredest foran eller omkring Midten, fortil og bagtil omtrent lige stærkt tilsmalnet (Fig.33, 1 og 2) 2. 2. Vingedækkerne med opstaaende, temmelig lang Behaaring. Pronotum og Vingedækkerne stærkt punkterede 5. spadicea. Vingedækkernes Behaaring nedliggende, i det højeste med enkelte, noget opstaaende Haar 75 iblandet. Pronotum og Vingedækkerne fint punkterede 3. 3. Pronotum bredest langt foran Midten (Fig. 33, 1), meget spredt punkteret, temmelig blankt. Vingedækkernes Sømspids hos $ kort tand- formet fremstaaende (Fig. 34) 1. elongåta. Fig. 33. Pronotum af 1. Choleva elongåta, 2. Ch. cisteloides, 3. Ch. agilis. Pronotum bredest i eller omkring Midten {Fig. 33, 2), mere eller mindre tæt punkteret, temmelig mat 4. 4. Baglaarene hos c^ med en fin Tand paa Inder- siden (Fig. 35, 1). Vingedækkernes Sømspids hos ? kort tandformet fremstaaende... 2. Sturmi. Fig. 34. Vingedækkernes Spids hos Choleva elongåta $. Baglaarene hos begge Køn utandede. Vinge- dækkernes Sømspids hos begge Køn afrundet 5. Oversiden oftest brunsort eller mørkebrun. Pro- notums Hvælving strækker sig langt ud mod Siderne, disse derfor kun smalt afsatte og næppe opadbøjede. Vingedækkerne med fin og tæt, noget ru Punktur, deres nedliggende Behaaring uden iblandede opstaaende Haar. Bagbenenes Hofteringe hos ^ skraat afstud- sede mod Spidsen eller paa Indersiden for- synede med en Tand (Fig. 35, 4).. 3. cisteloides. 76 Oversiden oftest gulbrun. Pronotums Sider bag- til temmelig bredt afsatte og lidt opadbøjede. Vingedækkerne med meget finere, mindre tæt og mindre ru Punktur, deres nedliggende Be- Fig. 35. Bagbenets Hofteringe hos 1. Choleva Stur- mi c^, 2. og 3. Ch. oblonga c^, 4. Ch. cisteloides ^ . haaring med enkelte iblandede opstaaende Haar. Bagbenenes Hofteringe hos (^ hulmejsel- formede eller spidse og seglformet indad- krummede (Fig. 35, 2 og 3) 4. oblonga. 1. Ch. elongåta Payk. (anguståta Sturm). Hoved og Pronotum sorte eller brune, det sidste bagtil med lysere Sider, Vingedækkerne lysere eller mørkere brunlige, Føle- horn og Ben rødgule. Følehornene meget slanke, alle Led længere end brede, 8. Led kortere end 9., over dobbelt saa langt som bredt. Hovedet blankt, fint og spredt punk- teret. Pronotum blankt, ikke helt saa langt som bredt, bredest temmelig langt foran Midten, bagtil næsten ret- liniet tilsmalnet, med afrundede Baghjørner, Punkturen temmelig fin og meget spredt, mod Siderne noget tættere. Vingedækkerne fint stribede, med fin og ikke særlig tæt, noget ru Punktur. Længde 4,5—5 mm. c? : Vingedækkernes Sømspids afrundet. Bagbenenes Hofteringe enten hulmejselformede eller med Spidsen ud- trukket i en tornformet Tand. $: Vingedækkernes Sømspids kort tandformet frem- staaende. Bagtil skiller Vingedækkerne oftest lidt ad, hvor- efter det ene dækker det andet lidt (Fig. 34). 77 Ret let kendelig ved Pronotums Form og Punktur. I Muldvarpereder, undertiden ogsaa i Musegange; sjælden, men rimeligvis meget udbredt. Dyrehaven C^ls), Eng ved Vejlesø ('Vn), Bistrup Enge; Hvorup Bakker, Restrup, Bramminge, Esbjerg. 2. Ch. Sturmi Bris. Ligner den følgende Art stærkt, men er i begge Køn let at adskille saavel fra denne som fra alle vore andre Arter ved de ydre Kønsmærker. Farven lysere eller mørkere brun. Længde 5—6 mm. c^: Vingedækkernes Sømspids afrundet. Baglaarene med en fin Tand paa Indersiden, omtrent V^ fra Roden. Bagbenenes Hofteringe lancetformet tilspidsede, meget sjældent hulmejselformede (Fig. 35, 1). De mellemste Bug- led i Midten svagt indtrykte. $: Vingedækkernes Sømspids kort tandformet frem- staaende. Vingedækkerne bagtil oftest svagt gabende. I Muldvarpereder, sjælden, men rimeligvis meget ud- bredt. Dyrehaven (^Z*); Ry, Randers ('"'V«), Kølske Dam og Vang Skov i Vendsyssel ('/s og Vn), Esbjerg, Nørholm Skov. 3. Ch. cisteloides Frøl. Hoved og Pronotum brun- sorte, Pronotums Baghjørner undertiden lysere. Vinge- dækkerne lysere eller mørkere brune eller brunsorte. Føle- horn og Ben rødlige. Følehornene ofte mørkere mod Spidsen. Følehornene slanke, alle Led længere end brede, 8. Led tydeligt kortere end 9., omtrent dobbelt saa langt som bredt. Hoved yderst fint og temmelig spredt punk- teret. Pronotum tydeligt bredere end langt, bredest i eller omkring Midten, med rundede Sider og tilrundede Bag- hjørner, Punkturen fin og tæt. Vingedækkerne fint stribede, med fin og ret tæt, noget ru Punktur. Længde 4,5—5,5 mm. cJ: Bagbenenes Hofteringe skraat afstudsede mod Spid- sen eller paa Indersiden forsynede med en kraftig, spids Tand, derimod vistnok aldrig hulmejselformede (Fig. 35,4). De mellemste Bugled i Midten tydeligt indtrykte. I Muldvarpereder, udbredt, men temmelig sjælden. Ofte taget ved Aftenketsning, f. Eks. ^"/h 'Ve, 'A, 'Vo, ^/lo, V^o. 78 4. Ch. oblonga Latr. (intermédia Kraatz) (Fig. 36). Yderst nær beslægtet med den foregaaende Art, fra hvil- ken den adskil- ler sig ved de i Oversigten an- givne Kende- mærker. Farven gulbrun, Hoved og undertiden Pronotum noget mørkere. Læng- de 5—6 mm. (^: Bagbene- nes Hofteringe hulmejselforme- de eller spidse og seglformet indadkrummede (Fig. 35, 2 og 3). Bugleddene uden Indtryk. IMuldvarpere- der,sjælden,men rimeligvis meget udbredt. Valby, Bistrup Enge, Donse, Hillerød (20/3); Lundby Krat, Vang Skov, Randers. Ofte taget ved Aften- ketsning, f. Eks. Fig. 36. Choleva oblonga. ^ . X 9. '2/5, Ve, Ve. 5. Ch. spadicea Sturm. Noget mindre langstrakt end de foregaaende Arter. Lysere eller mørkere brun. Hoved og Pronotum mørkere, Følehorn og Ben rødlige. Føle- hornene meget slanke, alle Led meget længere end brede, 8. Led meget kortere end 9., iV« Gang saa langt som 79 bredt. Hovedets Punktur grovere end hos de foregaaende Arter. Pronotum c. IVi Gang saa bredt som langt, bredest i eller omkring Midten, med stærkt tilrundede Sider og afrundede Baghjørner, temmelig tæt og groft punkteret. Vingedækkerne stribede, temmelig tæt og groft punk- terede, med opstaaende, temmelig lang Behaaring. Længde 4,5—5,5 mm. ^: Bagbenenes Hofteringe mejselformede, lancetfor- mede eller hulmejselformede. Let kendelig ved sin forholdsvis grove Punktur og ved Vingedækkernes opstaaende Behaaring. Af denne Art foreligger hidtil kun eet dansk Eks., taget for mange Aar siden i Vintersbølle Skov ved Vor- dingborg, under Løv i en gammel hul Bøgestub. 6. Ch. ågilis Ulig. Formen noget kortere og bredere end hos de foregaaende Arter. Brunsort eller lysere eller mørkere brun. Følehorn og Ben rødlige. Følehornene ofte mørkere mod Spidsen. Oversidens Behaaring nedliggende. Følehornene mindre slanke end hos de foregaaende Arter, mod Spidsen tydeligt fortykkede, 8. Led meget kortere end 9., i det højeste ganske lidt længere end bredt. Ho- vedet meget fint og spredt punkteret. Pronotum c. 1 Vs Gang saa bredt som langt, med rundede Sider og afrundede Baghjørner, fint og temmelig tæt punkteret. Vingedæk- kerne fint stribede, fint og temmelig tæt, noget ru punk- terede. Længde 4,5—5 mm. (^: Mellemskinnebenene indadkrummede og paa In- dersiden stærkt udrandede. Bagbenenes Hofteringe paa Indersiden med en skarp Tand. Let kendelig ved sin forholdsvis brede Legemsform, ved Pronotums Form og ved Følehornenes Bygning. I Muldvarpereder, udbredt, men temmelig sjælden. Undertiden taget ved Aftenketsning (f. Eks. V«)- 80 2. Ndrgus Thoms. Adskiller sig fra den foregaaende Slægt ved mindre langstrakt Form, kortere Følehorn og Ben samt ved, at Baglaarene i det højeste er IV2 Gang saa lange som Baghofternes Tværbredde. Vinge- dækkerne uden eller med ganske svagt antydede Striber. Hannens Forfødder udvidede. Oversigt over Arterne. 1. Pronotum og Vingedækkerne yderst fint og tæt og omtrent ensartet punkterede og yderst fint og tæt, graat behaarede. Pronotums Baghjørner retvinklede (selve Spidsen dog lidt rundet) og lidt bagudtrukne, idet Pronotums Bagrand paa hver Side indenfor Baghjørnerne er svagt udbuet. Længde 2,7 — 3 mm 1. vélox. Vingedækkernes Punktur tættere og grovere end Pronotums. Oversidens Behaaring min- dre fin og mindre tæt 2. 2. Pronotums Baghjørner retvinklede og lidt bag- udtrukne, idet Pronotums Bagrand paa hver Side indenfor Baghjørnerne er svagt udbuet. Længde 2,5—3 mm b å d i u s. Pronotums Baghjørner stumpvinklede og ikke bagudtrukne, idet Pronotums Bagrand ikke er udbuet paa hver Side. Længde 1,5—2,7 mm 3. 3. Pronotum i Grunden yderst fint chagrineret (kun synligt ved stærk Forstørrelse). Dyret temmelig langstrakt og kun svagt hvælvet . . 2.Wilkini. Pronotum i Grunden glat. Dyret kortere og stærkere hvælvet 4. 4. Pronotum ikke helt dobbelt saa bredt som langt, temmelig tæt punkteret. Større, 2,2—2,7 mm brunneus. Pronotum dobbelt saa bredt som langt, spredt punkteret. Mindre, 1,5 — 2 mm. 3. ånisotomoides. 1. N. vélox Spence (Fig. 37). Temmelig stærkt hvæl- vet, lysere eller mørkere brun. Følehorn og Ben rødlige. 81 Følehornene mod Spidsen jævnt og svagt fortykkede, 3. Led omtrent af samme Længde som 2. og kun lidt kortere end 4. + 5. Hovedet yderst fint punkteret. Pro- notum omtrent dobbelt saa bredt som langt, ved Roden saa bredt som Vingedækkerne, fortil tilsmalnet, med run- dede Sider. Vingedækkerne temmelig stærkt hvælvede, paa forreste Halvdel under- tiden med svagt antydede Striber. Længde 2,7—3 mm. (J: Forfødderne stærkt udvidede. Bagbenenes Hofte- ringe med indadkrummet Spids. Udbredt, men ikke helt almindelig, oftest i Skove ved Aadsler eller paa Svam- pe, især om Efteraaret paa Stinksvamp (Phallus impu- dicus). Vil muligvis ogsaa kunne findes i Dyreboer, saasom Musereder. [N.bådius Sturm. Den- ne Art, der er udbredt i Tyskland, kunde muligvis ogsaa findes hos os.] 2. N. Wilkini Spence. Rustrød eller brungul, Ho- vedet oftest mørkere. Føle- Fig. 37. Nargus velox. c^. X 13. hornene mod Spidsen jævnt fortykkede, 3. Led lidt kortere end 2. og kortere end 4. + 5. Hovedet fint punkteret. Pronotum næppe dobbelt saa bredt som langt, bagtil saa bredt som Vingedækkerne, fortil tilsmalnet, med rundede Sider, ret tæt og meget fint punkteret. Vingedækkerne meget mere langstrakte og mindre stærkt hvælvede end hos de to følgende Arter, c. IV* Gang saa lange som tilsammen brede, med tættere og grovere Punktur end Pronotum. Længde 2,2—2,3 mm. (^: Forfødderne noget udvidede. Victor Hansen: Aadselbiller, Stumpbiller m. m. 6 82 Udbredt, men sjælden, ved Svamp under Løv, i gamle Risbunker og ved Træstubbe. Odense; Haderslev, Taps, Ry Sønderskov, Horsensegnen, Aarhus, Floes ved Ran- ders. Arten er ogsaa taget ved Aftenketsning, f. Eks. i Aug. [N. brunneus Sturm. Adskiller sig fra den følgende Art ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved noget længere, tættere og grovere punkterede Vingedæk- ker og stærkt udvidede Forfødder hos ^. Arten er ud- bredt i Tyskland og kunde muligvis findes hos os.] 3. N. ånisotomoides Spence. Temmelig stærkt hvælvet, brunsort eller brun, lysere mod Siderne, Føle- horn og Ben rødlige. Følehornene mod Spidsen jævnt fortykkede, 3. Led noget kortere end 2. og betydelig kor- tere end 4. + 5. Hovedet fint og spredt punkteret. Pro- notum bagtil saa bredt som Vingedækkerne, fortil til- smalnet, med rundede Sider, fint og spredt punkteret. Vingedækkerne meget grovere og tættere punkterede end Pronotum, c. iVs Gang saa lange som tilsammen brede. Siderne meget stærkere rundede end hos N. Wilkini. Længde 1,5 — 2 mm. ^: Forfødderne svagt udvidede. Almindelig i Musereder og under Løv og Mos. Og- saa taget i Antal i Hermelinens Rede. 3. Cdtops Payk. Adskiller sig fra Choleva ved, at Kindbakker- nes Inderside ikke er tandet, og ved, at Mellem- føddernes 1. Led (foruden Forfødderne) er udvidet hos Hannen. Endvidere er Kroppen som Regel meget bredere og mindre slank, Benene kortere og kraftigere og Følehornene mindre slanke og ofte forsynede med en mere eller mindre tyde- ligt afsat Kølle, der bestaar af 7. — 11. Led, dog saaledes at 8. Led er kortere og smallere end de 83 indesluttende Led og derfor afbryder Køllen. Vingedækkerne har oftest foruden den alminde- lige Behaaring en ejendommelig blaalig, rim- eller dugagtig Beklædning, der let ødelægges og ikke taaler Fugtighed. Arterne lever ved henraadnende dyriske eller vege- tabilske Stoffer og træffes derfor oftest ved Aadsler af Fugle eller mindre Pattedyr eller ved Svampe under Løv og lign. Nogle Arter lever i Pattedyrs Reder, især Muld- varpe- eller Musereder. Arterne er tildels yderst vanskelige at bestemme. Be- stemmelsen kræver ofte, især for Begynderen, at man er i Besiddelse af Hannen. Oversigt over Arterne. 1. Pronotum bagtil ikke eller næppe smallere end Vingedækkerne, ikke tilsmalnet bagtil. Dyrets Omrids derfor uden nogen tydelig Indsnæv- ring mellem Pronotum og Vingedækkerne (Fig. 40) 2. Pronotum bagtil tydeligt smallere end Vinge- dækkernes Rod, tydeligt tilsmalnet bagtil. Dyrets Omrids derfor indsnævret mellem Pro- notum og Vingedækkerne (Fig. 41 og 42) ... 4. 2. Følehornskøllen kun svagt afsat, 8. Led i det højeste ganske lidt bredere end langt (Fig.38, 1). Vingedækkerne ogsaa i deres forreste Halv- del tydeligt stribede. Længde 3,5— 4-^mm . . . 3. umbrinus. Følehornskøllen tydeligere afsat, 8. Led c. dob- belt saa bredt som langt, Vingedækkerne of- test kun mod Spidsen svagt stribede. Længde 2,5—3,5 mm 3. 3. Følehornenes 4. og 5. Led tværbrede. Pronotums Baghjørner ikke eller næppe bagudtrukne, idet Pronotums Bagrand ikke eller næppe er udbuet paa hver Side. Hoved og Pronotum temmelig blanke 1. Watsoni. Følehornenes 4. og 5. Led ikke tværbrede. Pro- notums Baghjørner tydeligt bagudtrukne, idet 6* 84 Pronotums Bagrand paa hver Side indenfor Baghjørnerne er tydeligt udbuet. Hoved og Pronotum temmelig matte 2. fumåtus. 4. Pronotum fint og tæt kornet, men uden for- dybede Punkter. Pronotums Siderande tem- melig stærkt udbuede foran Baghjørnerne, disse retvinklede 16. Kirbyi. Pronotum punkteret 5. 5. Pronotum groft og tæt punkteret, Punkterne ikke indstukne bagfra, lidet dybe.. 15. negléctus. Pronotum fint punkteret, Punkterne indstukne skraat bagfra 6. 6. Følehornene med svagt afsat Kølle, 6. Led ikke tværbredt 7. Fig. 38. Følehorn af 1. Catops umbrinus, 2. C. tristis. Følehornene med stærkt afsat Kølle, 6. Led tværbredt 1) (Fig. 38, 2) 14. 7. Større, 5—6,5 mm, bred og stærkt hvælvet. Pro- notum bredest lidt foran Roden, med stump- vinklede Baghjørner 5. pie i p es. Mindre, 3—4,5 mm, eller i modsat Fald (nigri- cans) Pronotums Baghjørner spidsvinklet bag- udtrukne 8. 8. Bred. Pronotum mindst dobbelt saa bredt som langt, bredest lidt foran Roden, Baghjørnerne omtrent retvinklede, oftest lidt bagudtrukne^ Vingedækkerne rødbrune 4. fuscus. Pronotum bredest i eller lidt bag Midten. Vinge- dækkerne hos udhærdede Individer sorte eller brunsorte 9. 9. Pronotums Baghjørner i hvert Fald svagt bag- 1) Dog ikke altid hos C. tristis. 85 udtrukne, idet Pronotums Bagrand paa hver Side indenfor Baghjørnerne i hvert Fald er svagt udbuet. 7. Følehornsled tydeligt længere end bredt, c? 's Forlaar simple Pronotums Baghjørner ikke bagudtrukne, idet Pronotums Bagrand ikke er udbuet paa hver Side 10. Større, 4,5—5,5 mm, og temmelig stærkt hvælvet. Pronotums Baghjørner temmelig stærkt bag- udtrukne. 8. Følehornsled ikke eller kun svagt Pig. 39. Højre Forben af 1. Catops nigricans (^, 2. C. fuliginosus ^, 3. C. nigrita <^ , 4. C. morio (^. 10. tværbredt, c^'s Forskinneben paa Indersiden i Midten kun yderst svagt udvidede (Fig. 39, 1) 6. nigricans. Mindre, 3,5 — 4,5 mm, og langt mindre hvælvet. Pronotums Baghjørner meget svagt bagud- trukne. 8. Følehornsled tydeligt tværbredt, og- saa hos (^ . c^'s Forskinneben paa Indersiden i Midten temmelig stærkt udvidede (Fig. 39,2) 7. fuligi nosus. 11. Bred. Pronotum bredere end eller saa bredt som (c^) eller yderst lidt smallere end ($) Vingedækkerne, med meget stærkt rundede Sider. Vingedækkerne korte og brede, højst c. l'/s Gang saa lange som tilsammen brede. Yderste Følehornsled tydeligt smallere end næstyderste; 8. Led meget kort, over dobbelt saa bredt som langt, (^'s Forlaar paa Inder- 86 siden lidt foran Midten med en lille Knude 11. grandicollis. Pronotum hos begge Køn oftest tydeligt, om- end undertiden yderst svagt smallere end Vingedækkerne, Siderne mindre stærkt run- dede. V ingedækkerne i hvert Fald noget mere langstrakte, mindst omtrent IVa Gang saa lange som tilsammen brede. Yderste Føle- hornsled næppe smallere end næstyderste, 8. Led mindre stærkt tværbredt 12. 12. Benene mørke, Skinnebenene næsten sorte. Mindre, 3—3,5 mm. Yderste Følehornsled mørkt. Vingedækkerne næppe IV2 Gang saa lange som tilsammen brede, bredest langt foran Midten, c^'s Forlaar paa Indersiden lidt foran Midten med en lille Knude. 10. coracinus. Benene lysere. Skinnebenene lysebrune. Større, 3,5 — 4,5 mm. Vingedækkerne i hvert Fald rige- ligt V/i Gang saa lange som tilsammen brede. ^ 's Forlaar simple 13. 13. Vingedækkerne rigeligt l'/s Gang saa lange som tilsammen brede, bredest foran Midten. Føle- hornene med mere end to lysere Rodled. c^'s Forskinneben i yderste Halvdel temmelig stærkt udvidede og paa Indersiden stærkt buede (Fig. 39,3) 8. nigrita. Mere langstrakt. Vingedækkerne omtrent dob- belt saa lange som tilsammen brede, bredest omtrent i Midten. Følehornene som Regel med kun to lysere Rodled. c^'s Forskinne- ben simple (Fig. 39, 4) 9. m 6 r i o. 14. Følehornenes Endeled kun lidt kortere end de to næstyderste Led tilsammen 12. chrysomeloides. Følehornenes Endeled meget kortere end de to næstyderste Led tilsammen 15. 15. 8. Følehornsled kun lidt kortere end 6. Krop- pen langstrakt longulus. 8. Følehornsled kun c. halvt saa langt som 6. (Fig. 38,2) 16. 16. 5. Følehornsled mindst saa langt som bredt (Fig. 38,2). Pronotum temmelig mat, meget tæt punkteret, med retvinklede Baghjørner. Vingedækkerne fint punkterede, men mindre fint og mindre tæt end Pronotum .... 13. tristis. 5. Følehornsled tværbredt. Pronotum temmelig • 87 blankt, ikke meget tæt punkteret, med stump- vinklede Baghjørner. Vingedækkerne grovere og tættere punkterede end Pronotum. Be- haaringen længere 14. a 1 p i n u s. 1. C. Watsoni Spence (Fig. 40). Denne og de to føl- gende Arter udmærker sig ved deres Form, idet Pronotum ikke er tilsmalnet bagtil og her næppe smallere end Vinge- dækkernes Rod, hvorved Dy- rets Omrids ikke indsnævres mellem Pronotum og Vinge- dækkerne. Brunsort, Vinge- dækkerne og ofte Pronotums Rande rødbrune. Følehornene brunsorte med rødgul Rod og Spids, Benene rødlige. Oversiden temmelig fint og kort, gulbrunt behaaret. Føle- hornene korte, 4. — 6. Led tværbrede, 7. Led stærkt tvær- bredt, 8. Led tværbredt, om- trent af samme Længde og Bredde som 6.; 9. og 10. Led smallere end 7. Hovedet tæt punkteret. Pronotum omtrent Fig. 40. CatopsWatsoni. c^"- X 13. dobbelt saa bredt som langt, fortil tilsmalnet, med retvinklede Baghjørner, Punkturen tæt og meget fin, finere end paa Hovedet. Vingedækkerne noget grovere punkterede end Pronotum. Længde 2,5 — 3,5 mm. Almindelig, især ved mindre Aadsler. Tages ofte i Musereder i gamle Træstubbe. Ogsaa hyppigt aftenketset. 2. C. fumåtus Spence. Meget nær beslægtet med den foregaaende Art, men let at adskille fra den ved de i Oversigten nævnte Kendemærker. Vingedækkerne lidt 88 mørkere farvede end hos Watsoni, ofte brunsorte mod Spidsen. Følehornene brunlige med rødgul Rod og yderste Spids, 4. og 5. Led ikke tværbrede, 6. Led i det højeste svagt tværbredt, 7. Led ikke tværbredt, 8. Led tværbredt, kortere og bredere end 6.; 9. og 10. Led næppe smallere end 7. Pronotum omtrent dobbelt saa bredt som langt, fortil til- smalnet. Oversidens Punktur noget finere og tættere end hos Watsoni, Behaaringen mere mørkebrun. Længde 3— 3,5 mm. Ved mindre Aadsler, sjælden og oftest enkeltvis. Nord- og Sydsjælland (f. Eks. Sorø, Svenstrup); Lindeskov, Bremersvold, Frejlev; Brahetrolleborg; Taps Nørreskov. Er ogsaa taget ved Aftenketsning. 3. C. umbrinus Er. Lysere eller mørkere brun eller brunsort, temmelig mat. Oversiden meget fint og kort, graagult behaaret. Følehorn og Ben rødlige. Følehornene slanke, 3.-5. Led længere end brede, 6. Led mindst saa langt som bredt, 7. Led længere end bredt, 8.— 10. Led ikke eller kun svagt tværbrede (Fig. 38, 1). Hovedet meget fint og tæt punkteret. Pronotum tværbredt, fortil tilsmal- net, med noget bagudtrukne, paa Spidsen afrundede Bag- hjørner, yderst fint og tæt punkteret. Vingedækkerne i Grunden fint chagrinerede. Punkturen stærkere og mindre tæt end paa Pronotum, Striberne kraftigst bagtil, men og- saa fortil tydelige. Længde 3,5—4 mm. Angives at være fundet for mange Aar siden enkelt- vis i Smaaskovene omkring Vesterborg paa Lolland, ved Foden af gamle Ege i Selskab med Myrer (Lasius fuligi- nosus). 4. C. fuscus Panz. Denne og den følgende Art er let kendelige ved deres brede Form og ved, at Pronotums bredeste Sted falder langt tilbage, lidt foran Roden. Brun- sort, Vingedækkerne og ofte Pronotums Sider rødbrune, Følehorn og Ben rødlige, de første undertiden delvis brune. Behaaringen fin, paa Hoved og Pronotum gulbrun, paa Vingedækkerne lidt mere graalig. Følehornene slanke, 89 kun svagt fortykkede mod Spidsen, 3. Led betydeligt læn- gere end 2., 4.-6. Led længere end brede. Hovedet fint og tæt punkteret. Pronotum med stærkt rundede Sider og omtrent retvinklede, oftest lidt bagudtrukne Baghjørner, Punkturen fin og tæt, meget finere end Hovedets. Vinge- dækkerne bredest foran Midten, fortil fint, mod Spidsen stærkere stribede, Punk- turen fin og tæt, men meget grovere end Pro- notums. Længde 4 — 4,5 mm. ^ : Forskinnebenene paa Indersiden bag Mid- ten svagt udbuede. Udbredt, men ikke almindelig, oftest i Kæl- dere under henraadnen- de Plantedele o. lign. Rimeligvis knyttet til Rottereder og -gange. S.^C.'picipes Fabr. (Fig. 41). Bred, stærkt hvælvet. Sort eller brun- sort. Følehorn og Ben rødlige. Behaaringen fin og spredt, paa Hoved og Pronotum brunlig, paa Vingedækkerne graa. Følehornene slanke, kun ganske svagt fortykkede mod Spidsen, 3. Led meget længere end 2.; 4. — 6. Led betydeligt længere end brede. Hovedet fint og tæt punkteret. Pronotum med stærkt rundede Sider, Bagranden paa hver Side kun yderst svagt udbuet. Punk- turen fin og meget tæt, finere end Hovedets. Vingedæk- kerne bredest hos $, fortil fint, mod Spidsen stærkere stribede. Punkturen temmelig fin og tæt, men ikke nær saa fin og tæt som Pronotums. Længde 5 - 6,5 mm. Fig. 41. Catops picipes. ^ . XI. 90 Denne vor største, let kendelige Art er udbredt, men ikke almindelig. Den lever i hule Træer, ved gamle Træ- stubbe og lignende Steder, i Musereder og -gange. 6. C. nigricans Spence. Ret let kendelig ved sin betydelige Størrelse, Pronotums temmelig stærkt bagud- trukne Baghjørner og de stærkt hvælvede Vingedækker. Sort, Vingedækkerne og Pronotums Sider undertiden lidt lysere. Følehorn og Ben brunrøde, Følehornskøllen og Laarene undertiden lidt mørkere. Behaaringen fin, paa Hoved og Pronotum brunlig, paa Vingedækkerne mørke- graa. Følehornene slanke, svagt fortykkede mod Spidsen, 3. Led meget længere end 2.; 4. — 6. Led meget længere end brede, 7. Led længere end bredt. Hovedet temmelig fint og tæt punkteret. Pronotum smallere end Vingedæk- kerne, hos (^ IV2 Gang, hos $ næsten dobbelt saa bredt som langt, bredest lidt bag Midten, med jævnt rundede Sider, Baghjørnerne temmelig stærkt bagudtrukne, idet Bagranden paa hver Side indenfor Baghjørnerne er temme- lig stærkt udbuet, Punkturen fin og tæt, meget finere og tættere end Hovedets. Vingedækkerne bredere hos $ end hos (^, Striberne svagt antydede fortil, tydelige bagtil, Punkturen meget tæt, grovere end Pronotums. Længde 4,5 — 5,5 mm. ^: Forskinnebenene paa Indersiden i Midten yderst svagt udvidede (Fig. 39, 1). Udbredt, men temmelig sjælden. Oftest sigtet enkelt- vis ved gamle Træstubbe. Muligvis knyttet til Musereder og -gange. Undertiden aftenketset (Vio). 7. C. fuliginosus Er. Ligner den foregaaende yderst stærkt, men adskiller sig fra den ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved kortere, mod Spidsen næsten altid brunsorte Følehorn og ved, at Pronotums Bagrand paa hver Side er svagere udbuet. Længde 3,5—4,5 mm. <^: Forskinnebenene paa Indersiden i Midten temme- lig stærkt udvidede (Fig. 39,2). 91 Udbredt og vistnok ikke sjælden. Lever i Muse- og Muldvarpereder og er ogsaa fundet i Grævlingens Bo. Undertiden aftenketset. 8. C. nigrita Er. (Fig. 42). Denne og de 2 følgende Arter er for Hannernes Vedkommende lette at adskille, men for Hunnernes Ved- kommende de vanske- ligste af Slægtens Arter. Sort, Benene rødlige, Laarene oftest mørkere. Mellem- og Bagskinne- benenes Behaaring og Torne okkergule; Føle- hornene sorte eller sorte- brune, de inderste 3 eller 4 Led lyse, Endeleddet ligeledes næsten altid lyst. Behaaringen meget fin. Følehornene med kun svagt afsat Kølle, 6. Led ikke helt saa bredt som langt, 7. Led lidt bredere end 6., saa bredt eller næsten saa bredt som langt, 8. Led lidt mindre stærkt tværbredt end hos de 2 følgende Arter. Hovedet ret fint og temmelig tæt punkteret. Pronotum som oftest, især hos (^ stærkt hvælvet, kun ganske lidt smallere end Vinge- dækkerne, med ret stærkt rundede Sider og omtrent ret- vinklede Baghjørner, bredest omtrent i eller lidt bag Mid- ten, ikke helt dobbelt saa bredt som langt, Punkturen tæt, meget finere end Hovedets. Vingedækkerne rigeligt Vk Gang saa lange som tilsammen brede, bredest foran Mid- ten, i det højeste med svagt antydede Striber, fint og tæt punkterede. Længde 3,5—4,5 mm. Fig. 42. Catops nigrita. ?. X 10. 92 (J: Forlaarene simple, Forskinnebenene i yderste Halv- del temmelig stærkt udvidede og paa Indersiden stærkt buede (Pig. 39, 3). Udbredt, men vistnok ret sjælden. Arten er rimelig- vis knyttet til Muse- og Muldvarpereder. Undertiden aften- ketset. 9. C. m 6 ri o Fabr. Yderst nær beslægtet med den fore- gaaende, men adskilt fra den ved de i Oversigten nævnte Kendemærker. Endvidere er Følehornenes Kølle lidt tyde- ligere afsat, Pronotum forholdsvis mindre bredt, bredest bag Midten, mindre stærkt hvælvet. Siderne lidt mindre stærkt rundede og Baghjørnerne ganske lidt mere stump- vinklede. Følehornenes Endeled ofte noget lysere, men som Regel ikke nær saa lyst som hos den foregaaende. Længde 3,5—4,5 mm. ^: Forlaar og -skinneben simple (Fig. 39, 4). Udbredt, men vistnok ret sjælden. Arten er rimelig- vis knyttet til Muse- og Muldvarpereder. Undertiden aften- ketset. 10. C. coracinus Kellner. Nær beslægtet med de 2 foregaaende, men adskilt fra dem ved de i Oversigten nævnte Kendemærker. Endvidere er Mellem- og Bag- skinnebenenes Behaaring mere graalig og deres Torne næsten sorte. Følehornenes 3 eller 4 inderste Led lysere. Pronotum omtrent dobbelt saa bredt som langt, bredest omtrent i Midten, mindre stærkt hvælvet og med mindre stærkt rundede Sider end hos C. nigrita, Baghjørnerne omtrent retvinklede. Længde 3—3,5 mm. (^: Forlaarene paa Indersiden lidt foran Midten med en lille Knude. Forskinnebenene omtrent som hos C. ni- grita. Sjælden, men vistnok udbredt. Arten er taget i Muse- reder, i Antal paa Hjorteknogler og undertiden aftenketset. 11. C. grandicollis Er. Nær beslægtet med de 3 foregaaende, men adskjlt fra dem ved de i Oversigten 93 nævnte Kendemærker og som Regel ret let kendelig ved det store, brede, paa Siderne stærkt rundede Pronotum. Følehornene brunlige. Roden lysere. Køllen undertiden mørkere, 8. Led meget stærkt tværbredt. Hovedets og Pro- notums Punktur grovere end hos C. nigrita. Længde 3,5— 4 mm. <^: Forlaarene paa Indersiden lidt foran Midten med en lille Knude. Forskinnebenene omtrent som hos C. ni- grita. Sjælden, men vistnok udbredt. Rimeligvis knyttet til Muse- og Muldvarpereder. Undertiden aftenketset. 12. C. chrysomeloides Panz. Let kendelig ved Følehornenes Bygning. Temmelig kraftigt bygget, sort. Følehornene brune eller brunsorte, deres Rod og Benene brunrøde. Behaaringen fin, paa Hoved og Pronotum brun- sort, paa Vingedækkerne graasort. Følehornene kraftige, 3. Led længere end 2. og saa langt som 4. -{- 5., 4.-6. Led korte, aftagende i Længde, tiltagende i Bredde, 6. Led bredere end langt, 7. Led stort, bredere end og omtrent dobbelt saa langt som 6., bredere end langt, 8. Led meget kort og bredt, lidt bredere end, men kun halvt saa langt som 6.; 9. og 10. Led lidt kortere, men næppe smallere end 7., Endeleddet meget smallere end 10., kun lidt kor- tere end 9. -j- 10. Led. Hovedet temmelig groft og meget tæt punkteret, Pronotum noget smallere end Vingedæk- kerne, hos ^ over IV2 Gang, hos $ næsten dobbelt saa bredt som langt, bredest i eller lidt bag Midten, Siderne rundede, foran Baghjørnerne oftest tydeligt udbuede. Punk- turen meget fin og tæt, meget finere end paa Hovedet. Vingedækkerne temmelig hvælvede, bagtil med Antydning af Striber, fint og tæt punkterede. Længde 4—5 mm. (^: Forlaarene paa Indersiden foran Midten med en lille Knude. Yderst sjælden. 1 Eks. taget ved Ydre Bjerrum, Vest for Ribe, 2 Eks. ved Esbjerg, paa en Svamp, og 1 Eks. 94 paa Fanø, aftenketset (^%). Arten angives at leve i raadne Svampe. [C. longulus Kellner. Denne Art, der udmærker sig ved det i Oversigten nævnte Kendemærlie og ved sin langstrakte Form og temmelig kraftige Følehornskølle, er fundet bl. a. i Sverrig og Tyskland og kunde muligvis findes ogsaa hos os.] 13. C. tris ti s Panz. Sort, Vingedækkerne lysere eller mørkere brune, Følehorn og Ben rustrøde, Laarene ofte mørkere, Følehornskøllen brunlig eller brunsort. Hovedet tyndt, Pronotum ret tæt, brungult behaarede. Vingedæk- kernes Behaaring meget fin og graa, mod Roden noget længere og mere gullig. Følehornene med temmelig kraftig Kølle, 3. Led noget længere end 2., 6. Led oftest, men ikke altid bredere end langt, 7. Led stort, bredere og IV« Gang længere end 6., fortil i Reglen lidt bredere end langt, 8. Led stærkt tværbredt, 9. og 10. Led lidt kortere end og næppe saa brede som 7. (Fig. 38, 2). Hovedet tæt og temmelig fint punkteret. Pronotum forholdsvis lille, meget smallere end Vingedækkerne, næppe dobbelt saa bredt som langt, bredest i eller lidt foran Midten, Siderne rundede, foran Baghjørnerne ikke eller svagt udbuede. Punkturen meget fin og meget tæt, meget finere end paa Hovedet. Vingedækkerne bredest foran Midten, bagtil for- holdsvis stærkt tilspidsede, bagtil med svagt antydede Striber. Længde 3,5—4 mm. (^: Forlaarene paa Indersiden foran Midten med en lille Knude. Udbredt, men temmelig sjælden, paa mindre Aadsler. Ofte taget ved Aftenketsning. 14. C. alpinus Gyll. Let kendelig ved Følehornenes Bygning og Vingedækkernes meget tætte og ru Punktur. Sort, Vingedækkerne lysere eller mørkere brune eller brunsorte. Følehornene sorte med lysere Rod, Benene rustrøde, Laarene ofte mørkere. Behaaringen brungul, for- holdsvis lang og tæt. Følehornenes 4.-6. Led korte, til- 95 tagende i Bredde, 4. Led omtrent saa langt som bredt, 5, Led noget, 6. Led meget bredere end langt, 7. Led meget stort, bredere og dobbelt saa langt som 6., bredere end langt, 8. Led stærkt tværbredt, 9.— 11. Led aftagende i Bredde. Hovedet tæt og ikke særlig fint punkteret. Pro- notum meget smallere end Vingedækkerne, over IV2 Gang saa bredt som langt. Vingedækkerne uden tydelige Spor af Striber. Længde 3—4 mm. <^: Forskinnebenene paa Indersiden bag Midten ud- buede. Meget sjælden. Et Par Stkr. tagne ved Odense (Juni 1886) og paa Als. I stort Antal paa et Hareaadsel og et Pindsvineaadsel ved Indgangen til en Rævegrav i Boller Skov ved Horsens, ^V*— "A; enkeltvis i Hansted og Stens- balle Skove ved Horsens, sigtede af Løv fra Rævegange. 15. C. negléctus Kraatz. Let kendelig fra alle vore andre Arter ved Pronotums Punktur. Sort eller brunsort. Følehorn og Ben brunrøde, Følehornskøllen oftest mør- kere. Behaaringen paa Pronotum gulbrun, temmelig tæt, paa Vingedækkerne graa, tyndere. Følehornene med svagt afsat Kølle, 6. Led i det højeste ganske lidt bredere end langt, 7. Led ligesaa, men længere og bredere end 6. Led, 8. Led saa bredt som, men meget kortere end 6., bredere end langt, 9. og 10. Led næppe smallere end 7. Endeled- det meget kortere end 9. -{- 10. Led. Hovedet meget tæt og temmelig groft punkteret. Pronotum kun ganske lidt smallere end Vingedækkerne, Siderne rundede, bagtil ikke eller kun svagt udbuede. Baghjørnerne retvinklede. Punk- turen meget tæt og temmelig grov, omtrent af samme Styrke som Hovedets, Punkterne ikke indstukne bagfra, runde og lidet dybe. Vingedækkerne aflange, temmelig fint og tæt punkterede, i det højeste med svagt antydede Striber bagtil. Længde 3,5—4 mm. (^: Forlaarene paa Indersiden lidt foran Midten med en lille Knude. Hidtil kun fundet ved Aalborg, hvorfra der foreligger 2 Eks., tagne i Juni 1892. 96 16. C. Kirbyi Spence. Nær beslægtet med den fore- gaaende, men adskilt fra denne saavel som fra alle vore andre Arter ved, at Pronotum ikke er punkteret, men fint og tæt kornet. Mørkebrun, Vingedækkernes Skuldre lysere, Hovedet sort, Følehorn og Ben brunrøde, de første med lysere Rod. Behaaringen paa Hovedet tynd, paa Pronotum tættere, brungul, paa Vingedækkerne graa, ved Roden gul- lig. Følehornenes Bygning omtrent som hos den fore- gaaende. Hovedet temmelig fint og meget tæt punkteret. Pronotum større end hos den foregaaende, saa bredt som eller lidt smallere end Vingedækkerne, dobbelt saa bredt som langt. Siderne stærkt rundede, bagtil tydeligt ud- buede. Baghjørnerne retvinklede. Vingedækkerne lidt min- dre aflange end hos den foregaaende, fint og temmelig tæt punkterede, bagtil uden tydeligt antydede Striber. Længde 3—3,8 mm. (^: Som den foregaaende. Af denne Art kendes hidtil kun et enkelt dansk Eks., fundet d. *li 1877 i Merrits Skov eller Maglemer Have- løkke. 4. Némadus Thoms. Denne og den følgende Slægt adskiller sig fra de 3 foregaaende ved Vingedækkernes Tværrids- ning og Mellembrystets Længdekøl. Fra den føl- gende Slægt adskiller Nemadus sig ved, at Mellem- hofterne berører hinanden, ved at 7. Følehornsled er længere end bredt, og ved at Bagfødderne ikke er sammentrykte, samt for den danske Arts Ved- kommende ved, at Pronotum ikke er tværridset. Følehornenes 8. Led kortere end de indesluttende. Vingedækkernes Tværridsning mindre skraa end hos Ptomaphagus. 97 1. N. colonoides Kraatz. Aflang, lysere eller mør- kere brun, Hoved og Pronotums Midte mørkere. Følehorn og Ben rustrøde, Følehornskøllen, undtagen Spidsen, mør- kere. Behaaringen meget fin, graa. Følehornene ret korte, Køllen ret smal. Hovedet meget fint og temmelig tæt punkteret. Pronotum saa bredt som Vingedækkerne, om- trent dobbelt saa bredt som langt, bredest bagtil. Bagran- den ganske svagt udbuet. Baghjørnerne derfor lidt bag- udtrukne, mere eller mindre spidsvinklede; Punkturen fin og tæt. Vingedækkerne fint tværridsede og i Ridserne yderst svagt punkterede, uden tydelige Længdestriber, deres Spidser rundede i Fællesskab. Længde 1,5—1,7 mm. (^: Forføddernes 3 første Led og Mellemføddernes 1. Led svagt udvidede. Denne Art har hidtil været anset for meget sjælden, men er muligvis ret udbredt. Den lever i Fuglereder i gamle hule Træer, hvorimod det vistnok beror paa en Fejltagelse, naar den i Udlandet angives at leve hos Myrer. Arten er taget i Dyrehaven (i Antal i en Fuglerede i en hul El, friskklækkede Eks. ^VO, ved Frederiksborg (i et hult Æbletræ, hvori der fandtes Spor af Myrebo og Fugle- rede), ved Sorø, i Sundby Storskov og ved Bremersvold (i Antal i en Uglerede i en fældet Eg, der ogsaa var be- boet af Myrer, Aug.). 5. Ptomdphagtts Thoms. Adskilt fra de 4 foregaaende Slægter ved, at Mellemhofterne er adskilte fra hinanden ved Mel- lembrystets meget kraftige Længdekøl. Følehornene temmelig korte, med mere eller mindre tydeligt afsat Kølle, 8. Led kortere end 7. og 9. Pronotum fint tværridset, bredest ved Roden og her saa bredt som Vingedækkerne, Baghjørnerne spids- vinklet bagudtrukne. Vingedækkerne fint tværrid- sede, bredest over Skuldrene, derfra tilsmalnede i kun svagt buede Linier, bagtil afstudsede, med Victor Hansen : Aadselbiller, Stumpbiller m. m. 7 98 dyb Sømstribe, men iøvrigt uden Længdestriber. Benene temmelig kraftige, Bagskinnebenene ved Spidsen beklædt med korte, lige lange, tæt stillede Børster, Mellem- og Bagfødderne noget sammen- trykte. Hos Hannen er Forfødderne udvidede. Arterne træffes ved mindre Aadsler og i henraadnende Plantedele. Muligvis yngler de i Dyreboer. De er ofte tagne ved Ketsning, især henad Aften. Oversigt over Arterne. 1. Bagføddernes 1. Led næsten saa langt som de 3 følgende Led tilsammen. Følehornenes Ende- led rødgult 3. varicornis. Fig. 43. Højre Forben af 1. Ptomaphagus sericeus $, 2. Pt. ruthenus ?. Bagføddernes 1. Led næppe længere end de 2 følgende Led tilsammen. Følehornenes Ende- led sort 2. Hannens Bagskinneben paa Indersiden i for- reste Halvdel bredt og temmelig dybt ud- buede. Hunnens Forfødder svagt udvidede, paa det bredeste Sted over dobbelt saa brede som Kloleddet (Fig. 43, 1) 2. sericeus. Hannens Bagskinneben ikke udbuede paa In- dersiden, Hunnens Forfødder ikke udvidede, paa det bredeste Sted ikke dobbelt saa brede som Kloleddet (Fig. 43, 2) 3. Pronotum og Vingedækkerne tættere tværrid- 99 sede, Afstanden mellem Tværridserne paa den forreste Del af Vingedækkerne c. Vn saa stor som Afstanden fortil mellem Vingedækkernes Søm og Sømstribe. Bagskinnebenene hos <^ rette 1. ruthénus. Pronotum og Vingedækkerne mindre tæt tvær- ridsede, Afstanden mellem Tværridserne paa den forreste Del af Vingedækkerne omtrent halvt saa stor som Afstanden fortil mellem Vingedækkernes Søm og Sømstribe. Bagskinne- benene hos (^ ganske svagt indadkrummede sericåtus. 1. Pt. ruthénus Reitter. Sort, fint behaaret. Føle- hornenes Rod rødlig, Benene brunrøde. Følehornenes 3. Led kortere end 2., 10. Led bredere end langt. Hovedet yderst fint, mere eller mindre tydeligt tværridset punk- teret. Pronotum c. IV2 Gang saa bredt som langt. Vinge- dækkerne bagtil tilsmalnede i næsten lige Linier. Længde 2—3 mm. (^: Forfødderne stærkt udvidede. Mellemskinnebenene tydeligt indadkrummede, Bagskinnebenene rette. $: Forfødderne ikke udvidede, paa det bredeste Sted næppe dobbelt saa brede som Kloleddet, 1. Led ved Spid- sen kun lidt bredere end ved Roden (Fig. 43, 2). Mellem- skinnebenene svagere krummede. Almindelig. Taget i Antal i Musereder og undertiden i Selskab med Myrer. [Pt. sericåtus Chaud. ligner den foregaaende yderst stærkt og adskiller sig vistnok kun fra den ved de i Over- sigten nævnte Kendemærker. Arten er vistnok en mere sydlig Art end Pt. ruthenus, og det er tvivlsomt, om den vil kunne findes hos os.] 2. Pt. sericeus Panz. Yderst nærbeslægtet med de 2 foregaaende, men adskilt fra dem ved Kønsmærkerne. Endvidere er Arten gennemsnitligt større, 3. Følehornsled ikke eller kun lidt kortere end 2., og 10. Følehornsled ikke eller kun lidt bredere end langt. Længde 2,5—3,3 mm. ^: Forfødderne stærkt udvidede. Mellemskinnebenene 7* 100 tydeligt indadkrummede, Bagskinnebenene i forreste Halv- del paa Ydersiden let krummede, paa Indersiden bredt og temmelig dybt udbuede. $: Forfødderne svagt udvidede, paa det bredeste Sted over dobbelt saa brede som Kloleddet, 1. Led ved Spidsen betydeligt bredere end ved Roden (Fig.43, 1). Mellemskinne- benene svagere krummede. Sjælden og oftest kun enkeltvis. Muligvis knyttet til Fuglereder og Musereder. 3. Pt. varicornis Rosenh. Meget nærbeslægtet med de 3 foregaaende, men let at adskille fra dem ved de i Oversigten angivne Kendemærker. Pronotums og Vinge- dækkernes Tværridsning meget tæt. Følehornenes 3. Led kortere end 2., 10. Led meget bredere end langt. Længde 2,5 — 3,5 mm. ^: Forfødderne stærkt udvidede. Mellemskinnebenene tydeligt. Bagskinnebenene næppe indadkrummede. Sjældnere end den foregaaende og oftest kun enkelt- vis. Københavns Omegn, Roskilde; Roden og Frejlev Skove; Rønne; Odense. 2. Gruppe Colonini. Følehornene 11-leddede. Hovedet ikke hals- formet indsnøret bagtil. Issen ikke eller i det højeste ved en fin Tværlinie adskilt fra det brede, i Forbryststykket tilbagetrukne bageste Parti af Hovedet. Fødderne 5-leddede. Bagkroppen hos c^ som Regel med 5, hos ? med 4 frie Bugled. 1. Colon Hbst. Følehornene temmelig korte, med 4-leddet, ikke afbrudt, ofte ikke tydeligt afsat Kølle. Kroppen 101 aflang, med oftest nedliggende Behaaring. Hovedet tilbagetrukket i Forbryststykket indtil Øjnene. Kind- bakkernes Inderside utandet. Pronotum i Reglen saa bredt som eller lidt bredere end Vingedæk- kerne, bredest nær ved Roden, fortil tilsmalnet. Vingedækkerne med dyb Sømstribe, iøvrigt i det højeste med Antydninger af Længdestriber. Mellem- brystet svagt kølet. Benene temmelig korte og kraftige. Forfødderne hos nogle Arter udvidede hos begge Køn, stærkest hos c^, hos andre Arter simple hos begge Køn. Hannen har som Regel særlige Kendetegn paa Baglaarene, Bagskinnebenene, Forlaarene eller For- skinnebenene. Arternes Levevis kendes ikke med Sikkerhed, men man formoder, ligesom om Slægten Liodes og de denne nærstaaende Slægter, at de lever og yngler i underjordiske Svampes Mycelium. De er »Aftendyr«, dvs. kommer lige- som Liodes-Arterne som Regel kun frem fra deres skjulte Opholdssteder for Parringens Skyld i de sidste Timer før Solnedgang, og man har derfor som Regel ingen anden Adgang til at indsamle dem end at afketse Græsset paa denne Tid af Døgnet. Arterne kommer frem paa forskel- lige Aarstider, se nærmere nedenfor under de enkelte Arter, træfPes baade i og udenfor Skove og ketses talrigst paa stille, lune Solskinsaftener. Iøvrigt henvises med Hen- syn til Indsamlingen til Bemærkningerne under Slægten Liodes, hvis Arter oftest træffes sammen med Colon-Ar- terne. En noget afvigende Levevis gælder dog maaske for Colon latum. Arterne er tildels yderst vanskelige at bestemme. Be- stemmelsen kræver ofte, især for Begynderen, at man er i Besiddelse af Hannen. Oversigt over Arterne. 1. Forfødderne udvidede hos begge Køn (men stærkest hos c^). Forskinnebenene mod Spid- sen udvidede (Fig. 44, 1 og 2) 2. 102 Forfødderne hos begge Køn simple. Forskinne- benene smalle, kun svagt udvidede mod Spid- sen (Fig. 44, 3) 10. 2. Formen meget bred. Vingedækkerne c. IVa Gang saa lange som tilsammen brede, c. P/s Gang saa lange som Pronotum, bredest ved Roden, deres Siderande synlige fortil, naar Dyret be- tragtes fra oven 1. låtum. Formen meget mere langstrakt. Vingedækkerne mindst l'/s Gang saa lange som tilsammen brede, c. dobbelt saa lange som Pronotum, ikke bredest ved Roden 3. 3. Vingedækkernes Siderande, i hvert Fald fortil, synlige, naar Dyret betragtes fra oven. Pro- Fig. 44. Venstre Forben af 1. Colon dentipes (^, 2. C. dentipes $, 3. C. vlennense ^ . notums Punktur grovere end Vingedækkernes. (J's Baglaar oftest med en lang, krum Tand ( Fig. 45, 1) 3. dentipes. Vingedækkernes Siderande ikke synlige, naar Dyret betragtes fra oven 4. 4. Pronotums Punktur grovere end Vingedækker- nes. 3^ 's Baglaar i det højeste med en ganske kort Tand 5. Pronotums Punktur ikke grovere end Vinge- dækkernes 7. 5. Rustrød. Pronotum kun lidt bredere end langt, med stumpvinklede Baghjørner, groft, men ikke tæt punkteret, Punkturen meget grovere end Vingedækkernes. Følehornenes Endeled næppe længere end det næstyderste Led. ^'s Forskinneben stærkt krummede (omtrent som Fig. 49) . 2. r u f é s c e n s. Brun. Pronotum mere eller mindre tæt punk- 103 teret. Følehornenes Endeled tydeligt længere end det næstyderste Led. ^'s Forskinneben simple 6. 6. Pronotum noget bredere end langt, med om- trent retvinklede Baghjørner, c^'s Forlaar simple, dens Baglaar med kort, tandformet fremstaaende yderste Apicalhjørne. . 4. angulåre. Pronotum betydeligt bredere end langt, med stumpvinklede Baghjørner, c^'s Forlaar ind- vendig, foran Roden med en stump Udvidelse (Fig. 46), dens Baglaar med afrundet yderste Apicalhjørne 5. brunneum. 7. Vingedækkerne med antydede Længdestriber. Fig. 45. Venstre Bagben (set fra neden) af 1. Colon dentipes ^, 2. C. appendlculatum <^. Pronotum hos c^ paa hver Side indenfor Bag- hjørnerne udbuet (Fig. 47). ^'s Baglaar med en lige, oftest temmelig lang og paa Spidsen behaaret Tand (Fig. 45, 2). ^'s Bagskinneben indadkrummede 6. åppendiculåtum. Vingedækkerne uden Antydning af Længde- striberi) 8. 8. Pronotums og Vingedækkernes Punktur ikke særlig tæt. (^'s Forlaar indvendig foran Roden med en stump Udvidelse (5. brunneum.) Pronotums og Vingedækkernes Punktur yderst tæt. (^ 's Forlaar simple 9. 9. Større, 1,8— 2,2 mm. (^ 's Baglaar med en lille. ') C. denticulatum skal undertiden kunne have svage Antydninger af Længdestriber paa Vingedækkernes Rod. 104 spids Tand. (^'s Bagskinneben mod Spidsen ikke eller kun ganske svagt krummede denticulåtum. Mindre, 1,5—1,8 mm. (^'s Baglaar med en tem- melig lang, lige, paa Spidsen behaaret Tand. Fig. 46. Venstre Forben (set fra neden) af Colon brunneum ^ . c^'s Bagskinneben mod Spidsen tydeligt krum- mede calcaråtum. 10. Formen bredere. 8. Følehornsled betydeligt smal- lere end 9. (Fig. 48,2). Pronotum bredere end Vingedækkerne 11. Formen mere langstrakt. 8. Følehornsled næppe smallere end 9. (Fig. 48, 1). Pronotum ikke eller næppe bredere end Vingedækkerne ... 12. Fig. 47. Pronotum af Colon appendiculatum (^ . 11. Pronotum og Bagbrystet mindre groft punk- terede, (^'s Baglaar ikke eller kun svagt og stumpt tandede 7. f u s c u 1 u m. Pronotum og Bagbrystet grovere punkterede, (^'s Baglaar med en kraftig, spids, noget krum- met Tand 8. puncticolle. 12. Bagbrystet langs Ydersiden meget kraftigere og mere spredt punkteret end indvendig. ^ 's Bag- skinneben uden Tand 9. viennénse. 105 Bagbrystet, med Undtagelse at det glatte Part foran Bagranden, med ensartet, stærk og Fig. 48. Følehorn af 1. Colon viennense, 2. C. fusculum. yderst tæt Punktur. ^'s Bagskinneben paa Indersiden nær ved Roden med en tandfor- met Udvidelse 10. bidentåtum. 1. C. låtum Kraatz. Let kendelig fra alle de andre Arter ved sin brede Legemsform. Lysere eller mørkere brun, med fin og tæt, nedliggende, graagul Behaaring, Følehorn og Ben rødlige. Følehornene med forholdsvis slank Kølle. Hovedet fint og tæt punkteret. Pronotum stort, mindst saa bredt som Vingedækkerne, bredest bag- til, her c. r/2 Gang saa bredt som langt. Siderne rundede, stærkest fortil. Punkturen meget tæt og fin, men stærkere end Vingedækkernes. I Grunden er Pronotum yderst fint skælridset (kun synligt i Mikroskop), medens Pronotum hos alle de andre Arter er glat i Grunden. Vingedækkerne korte, meget tæt og fint punkterede, bortset fra Sømstriben uden Striber, Siderandene fortil synlige, naar Dyret be- tragtes fra oven, en Karakter, der blandt de andre Arter kun genfindes — i svagere Grad — hos den langt slan- kere C. dentipes. Længde 2,5—3,2 mm. (J: Forskinnebenene ved Roden krummede, paa In- dersiden udbuede, mod Spidsen stærkt udvidede (Fig. 49), en Karakter, der blandt de andre danske Arter kun gen- 106 findes hos C. rufescens. Baglaarene simple, meget sjæl- dent midt paa Indersiden med en meget lille Knude. Sjælden, men meget udbredt. Ermelunden, Dyrehaven, Holte, Trørød Hegn, Freerslev Hegn, Grib Skov, Boserup, Sorø, Vordingborg; Lolland-Falster, f. Eks. i Sundby Stor- skov; Odense; Ry Sønderskov, Bygholm Skov ved Hor- sens, Nørholm Skov, Estrup Skov ved Brørup, Styding. Medens de andre Arter som Regel tages ved Aftenkets- ning, og kun ganske undtagelsesvis er sigtede, er denne Art hyppigst sigtet af Løv ved gamle Stubbe, især Elle- stubbe, og kun sjældnere og mest kun enkeltvis aften- ketset (^^/e, '/»)• Parringen foregaar næppe, saaledes som det vistnok er Tilfældet hos de andre Arter, medens Dy- rene er fremme i Græsset. Muligvis er Arten knyttet til Musereder eller Musegange. Disse Forhold saavel som Artens afvigende Ydre sand- synliggør, at C. latum bør udskilles som en særlig Slægt, dannende en Overgang mellem Colonini og Cholevini. Fig. 49. Venstre Forben „ ^^ , , af Colon latum c^. 2. C. ru fescens Kraatz. Blandt Arterne med udvidede Forfødder ret let kendelig ved den rustrøde Farve og Pronotums for- holdsvis langstrakte Form og grove, ikke ret tætte Punk- tur. Rustrød, Følehorn og Ben lidt lysere, Behaaringen temmelig fin, gullig. Følehornene med jævnt kraftig Kølle, yderste Led omtrent af samme Bredde og Længde som næstyderste. Hovedet jævnt fint og tæt punkteret. Prono- tum bredest langt bag Midten, temmelig hvælvet. Siderne rundede. Punkturen ret grov, ikke tæt, meget grovere end Vingedækkernes. Vingedækkerne langstrakte, temmelig hvælvede, ret fint og tæt punkterede, bortset fra Søm- striben uden Striber. Længde 2—2,3 mm. ^: Forskinnebenene ved Roden krummede, paa In- dersiden udbuede, mod Spidsen stærkt udvidede. Bag- laarene simple. Af denne overalt meget sjældne Art er der herhjem- me aftenketset 2 Stkr. i Boserup Skov ("/s), 2 Stkr. ved 107 Leire pA), 2 Stkr. i Lindeskov paa Falster 0%) og 1 Stk. paa Flatø i Guldborgsund (Juli). 3. C. déntipes Sahlb. (Fig. 50). Kendelig fra alle de andre Arter, bortset fra den brede C. latum, ved, at Vinge- dækkernes Siderande i hvert Fald fortil er synlige, naar Dyret betragtes fra oven. Lysere eller mørkere brun, ned- 1 iggende graagult behaaret, Føle- horn og Ben rødlige, Følehorns- køllen undertiden mørkere. Følehornenes yderste Led noget smallere og kun meget lidt længere end næstyderste. Ho- vedet fint og tæt punkteret. Pronotum c. IVs Gang saa bredt som langt, bredest langt bag Midten, Baghjørnerne omtrent retvinklede eller ganske lidt stumpvinklede. Punkturen me- get tæt og ret fin, men grovere end Vingedækkernes. Vinge- dækkerne meget fint og tæt punkterede, bortset fra Søm- striben uden Striber. Længde 2-3,2 mm. (^: Baglaarene paa Indersiden bag Midten med en lang, krum tilspidset Spore (Fig. 45, 1). Sporen er kraftigst udviklet hos store Individer, hos hvilke den er Vs saa lang som Laaret, medens den hos de svagest udviklede, mind- ste Individer er svundet ind til en kort, næppe krummet Torn; mellem disse Yderpunkter findes jævne Overgange. Bagskinnebenene rette. Var. Zébei Kraatz. Denne Form adskiller sig fra Hovedarten ved lidt længere og mindre nedliggende Be- haaring, grovere punkteret Pronotum, mindre fint og min- dre tæt punkterede Vingedækker, meget grovere Punktur paa Mellembrystets Sider, og ved at Vingedækkernes Side- Fig. 50. Colon déntipes. <^ X 14. 108 rande, naar Dyret ses fra oven, kun er synlige et lille Stykke bag Skuldrene, medens de hos Hovedarten er syn- lige i langt over deres halve Længde. Som oftest er Va- rieteten, der af flere Forfattere anses for en selvstændig Art, let at skelne fra Hovedarten, men der findes Indi- vider, som danner Overgange og vanskeligt lader sig hen- føre til den ene eller den anden Form. Hertil kommer, at Hannens Kønsmærker er ens hos begge Former, og at der i Udlandet er gjort Iagttagelser, der kunde tyde paa, at de to Former parrer sig indbyrdes, idet man gentagne Gange har ketset Dyrene parvis, saaledes at Hannen til- hørte den ene Form, Hunnen den anden. ^) Sjælden, men udbredt. Varieteten træffes i Selskab med Hovedarten og er snart hyppigere, snart sjældnere end denne. Arten træffes fra Begyndelsen af Juni til langt hen i Oktober (^Vio) og er maaske talrigst i Juli og Au- gust. Ingen af de andre danske Arter er ketsede saa sent paa Aaret som denne. Arten er taget saavel paa Sjælland, Lolland-Falster og Fyen som i Jylland. 4. C. angulåre Er. Meget nær beslægtet med den følgende og for Hunnens Vedkommende vanskelig at skelne fra denne. Foruden ved de i Oversigten nævnte Kendemærker adskiller den sig fra C. brunneum ved, at Oversidens Punktur gennemgaaende er grovere og tættere. Længde 1,8—2,5 mm. ^: Forlaarene simple. Baglaarene paa Indersiden bag Midten med en lille Tand, deres yderste Apicalhjørne ganske kort tandformet fremstaaende. Bagskinnebenene lige. Sjælden og stedegen, men vistnok ret udbredt. Taget fra Maj til September. 5. C. brunneum Latr. Denne Art varierer saavel i Størrelse og Farve som i Skulptur stærkt og er for Hun- nens Vedkommende ofte vanskelig at bestemme. Den ud- mærker sig væsentligst ved bagtil forholdsvis stærkt til- i A. Fleischer, Wiener Entom. Zeit. 1903, Side 265. 109 smalnet Legemsform, ikke ganske nedliggende Behaaring, forholdsvis blank Overside og temmelig bredt Pronotum. Lysere eller mørkere brun, Hoved og Pronotum oftest mørkere, Ben og Følehorn rødlige. Køllen ofte mørkere. Følehornenes yderste Led næppe eller lidt smallere, men noget længere end næstyderste. Hovedet temmelig fint og mere eller mindre tæt punkteret. Pronotum c. Vjt Gang saa bredt som langt, bredest omtrent ved Roden, Punk- turen temmelig grov, mere eller mindre tæt, som Regel tydeligt grovere end Vingedækkernes. Vingedækkerne bort- set fra Sømstriben uden Længdestriber, Punkturen varie- rende, ikke ret tæt og noget ru. Længde 1,5—2,3 mm. (^: Forlaarene paa Indersiden, lidt foran Roden med en lille stumpvinklet, afrundet Udvidelse, mellem denne og Spidsen udbuet (Fig. 46). Baglaarene paa Indersiden omtrent i Midten med en lille, undertiden utydelig Tand, Bagskinnebenene lige. Udbredt og i de fleste Egne mindre sjælden end de andre Arter. Taget fra Maj til September. 6. C. åppendiculåtum Sahlb. Adskilt fra alle de andre danske Arter med udvidede Forfødder ved Vinge- dækkernes antydede Længdestriber. Lysere eller mørkere brun, fint graagult, nedliggende behaaret, Ben og Føle- horn rødlige. Køllen oftest brunlig med lysere Spids, svagt tilsmalnet mod Spidsen. Hovedet temmelig fint og meget tæt punkteret. Pronotum c. IVs Gang saa bredt som langt, bredest omtrent ved Roden, Punkturen fin og yderst tæt, ikke grovere end Vingedækkernes. Vingedæk- kerne fint og meget tæt, lidt ru punkterede, foruden Søm- striben med Antydninger af Længdestriber, der ses tyde- ligt, naar Dyret betragtes skraat fra Siden. Længde 2 — 2,8 mm. (^: Hos veludviklede Individer er Baglaarene paa In dersiden bag Midten forsynede med en kraftig, temmelig lang, lige Tand, der i Spidsen er tornformet udtrukket og forsynet med gule Haar (Fig. 45,2), Bagskinnebenene mod 110 Spidsen udvidede og stærkt indadkrummede og Pronotums Bagrand paa hver Side stærkt udbugtet indenfor Bag- hjørnerne, der herved bliver skarpt spidsvinklede (Fig. 47). Hos de svagest udviklede Individer er denne Udbugtning næsten eller helt forsvundet, Baglaarenes Tand ganske kort og simpel (var. subinérme Sahlb.) eller endog utyde- lig eller forsvunden (var. regiomontånum Zwalina) og Bag- skinnebenene næsten eller helt lige. Mellem disse Yder- punkter findes jævne Overgange. Sjælden. Holte, Søllerød, Boserup; Christianssæde Skov, Falsters Østerskov; Ry, Silkeborg, Munkebjerg. Arten optræder undertiden pludseligt i Antal paa Steder, hvor den ellers ikke eller kun sjældent træffes; i Juli 1916 var den saaledes talrig tilstede ved Egholmsvej og Aagesholm (Holte). Arten er taget i Juni, Juli og August (indtil 22/3) og kan muligvis ogsaa tages ind i September. Talrigst og i kraftigst udviklede Individer tages den bedst i Juli; jo længere man kommer hen mod Efteraaret, desto hyppigere optræder svagt udviklede Hanner. [C. denticulåtum Kraatz og C. calcaråtum Er., der vil kunne kendes ved de i Oversigten angivne Skelne- mærker, kunde muligvis findes hos os.] 7. C. fusculum Er. (simplex Thoms., sérripes Sahlb.). Denne og de 3 følgende Arter udmærker sig ved, at For- fødderne ikke er udvidede og Forskinnebenene smalle, kun ganske svagt udvidede mod Spidsen. Mørkt eller undertiden lysere brun, fint nedliggende, gult behaaret, Ben og Følehorn brunrøde eller rødlige, Køllen oftest mørkere. Hovedet temmelig stærkt og tæt punkteret. Pro- notum stort, noget bredere end Vingedækkerne, bredest lidt foran Roden, c. IV« Gang saa bredt som langt, hvæl- vet. Baghjørnerne rundede, tæt og jævnt fint punkteret. Vingedækkerne forholdsvis korte, foruden Sømstriben of- test med yderst svage Antydninger af Længdestriber, fint og yderst tæt, noget ru punkterede. Længde 2—2,5 mm. ^: Baglaarene langs Inderranden fint takkede, foran Spidsen uden eller med en i Størrelse varierende, stump 111 Tand. Bagskinnebenene næppe krummede, paa Indersiden yderst utydeligt takkede. Sjælden. Nordsjælland (f. Eks. Rude Hegn og Holte); Møen; Lolland (f. Eks. Christianssæde Skov og Kjeld Skov samt Maglemer Skov i stort Antal ^* i7«)5 Falster (Linde- skov); Bogense; Nørholm Skov, Tørning ved Haderslev. Taget i Juni, Juli og August. 8. C. puncticolle Kraatz. Yderst nær beslægtet med den foregaaende, fra hvilken den adskiller sig ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved lidt grovere og tættere Behaaring. Længde 2,2—2,5 mm. (^: Baglaarene paa Indersiden bag Midten med en kraftig, spids, noget krummet, langs Inderranden fint tak- ket Tand. 1 Stk. taget i Dyrehaven (Juni 1853), 1 Stk. i Lyngby Mose (274 1872) og 1 Stk. i Falsters Østerskov. 9. C. viennénse Hbst. Langstrakt, lysere eller mør- kere brun, temmelig fint, nedliggende, gult behaaret, Føle horn og Ben rødlige. Hovedet tæt og temmelig fint punk- teret. Pronotum ikke eller næppe bredere end Vingedæk- kerne, bredest lidt foran Roden, c. IVa Gang saa bredt som langt. Baghjørnerne meget stumpe eller afrundede. Punkturen temmelig fin og meget tæt. Vingedækkerne med tydelige Spor af Længdestriber, Punkturen lidt finere og ikke helt saa tæt som Pronotums, noget ru. Længde 2,2—3 mm. (^: Baglaarenes yderste Apicalhjørne retvinklet eller udtrukket i en kort Tand. Bagskinnebenene indadkrum- mede, paa Indersiden mere eller mindre tydeligt takkede. Temmelig sjælden, men udbredt og funden i alle vore Landsdele. Taget fra Maj til September. 10. C. bidentåtum Sahlb. Yderst nær beslægtet med den foregaaende, fra hvilken den adskiller sig ved de i Oversigten nævnte Kendemærker. Længde 2 — 2,8 mm. 112 ^: Baglaarene paa Indersiden foran Spidsen med en lille, undertiden utydelig Tand. Bagskinnebenene let krum- mede, paa Indersiden nærved Roden med en tandformet Udvidelse, mellem denne og Spidsen udbugtet. Et enkelt Eks. af denne overalt meget sjældne Art er taget ved Øbjerggaard i Sydsjælland. 2. Underfamilie Silphi'nae. Følehornene 11-leddede eller tilsyneladende 10-leddede. Forhofterne konisk tapformede, ved Roden udvidede paa tværs udad, med stor, fri Trochantinus. De forreste Hofteskaale udadtil ud- videde i en bred Spalte, bagtil aabne. Mellem- hofterne mere eller mindre bredt adskilt fra Vinge- dækkernes Sidedækker af Mellembrystets Epimerer. Bagbrystets Episterner for Størstedelen frie (Fig.30). Fødderne 5-leddede. Oversigt over Grupperne. 1. Vingedækkerne med 9 regelmæssige Punkt- striber. Scutellum lille 3. Agyrtini. Vingedækkerne uden regelmæssige Punkstriber, men ofte med Længderibber. Scutellum stort 2. 2. Følehornene tilsyneladende 10-leddede, med skarpt afsat, knopformet, bladet, 4-leddét Kølle (Fig. 51) l.Necrophorini. Følehornene tydeligt 11-leddede, Køllen ikke knopformet eller bladet 2. S i 1 p h in i. 1. Gruppe Necrophorini. Følehornene tilsyneladende 10-leddede, idet 2. Led er stærkt forkortet og delvis omsluttet af 1. Leds Spids. Køllen skarpt afsat, knopformet, bladet, 4-leddet. De 3 yderste Følehornsled matte. 113 Hovedet indsnøret bagtil. Scutellum stort. Vinge- dækkerne forkortede, i det højeste dækkende Bag- kroppens 5 første Rygled fuldstændigt, bagtil af- studsede, uden regelmæssige Punktstriber. 5. Ryg- led i Midten med to parallelle Knirkelister. Bugen med 6 frie Bugled. Benene kraftige. Mellemhofterne langt adskilte fra hin- anden. Hannen er kendelig ved, at For- føddernes 4 første Led er stærkere ud- videde. Gruppen kaldes paa Dansk for Aad- selgraverne. I. Necrophorus Fabr. Pronotum oftest noget tilsmalnet bag- pja 51 Pøie- til, med afrundede For- og Baghjørner, horn af Ne- fortil som oftest med 4 buleagtige For- '^Ju^ator bøjninger, der bagtil begrænses af en bølgeformet Tværfure. Vingedækkerne med to eller tre svagt antydede, næppe ophøjede Længdelinier. Bagkroppens 5. Rygled i Midten med to parallelle, tværriflede Længdelister. Ved Hjælp af disse Li- ster i Forbindelse med en Tværliste paa Under- siden af Vingedækkerne, lidt foran disses Bagrand, er Aadselgraverne i Stand til at frembringe en knirkende Lyd. 6. — 8. Rygled udækkede. Arterne lever som bekendt af Aadsler af Fugle og smaa Pattedyr, som de nedgraver, og i hvilke de lægger Æg og yngler. De to store, sorte Arter lever dog oftest ved større Aadsler, som de ikke nedgraver, og enkelte Arter træffes ogsaa undertiden i henraadnende Svampe. Victor Hansen: Aadsclbiller, Stumpbiller m. m. 8 114 Oversigt over Arterne. . 1. Bagskinnebenenes Yderrand bag Midten udvidet, herfra og til Spidsen udbugtet. Følehorns- køllen sort. Vingedækkerne sorte med rød- brune Sidedækker, yderst sjældent med røde Pletter 1. germånicus. Bagskinnebenenes Yderrand simpel 2. 2. Vingedækkerne og deres Sidedækker ensfarvet sorte. Pronotum nøgent. De tre yderste Føle- hornsled rødgule 2. humåtor. Vingedækkerne sorte med to gule eller røde Tværbaand eller i modsat Fald (vestigator) Pronotum gult behaaret 3. 3. Pronotum nøgent 4. Pronotum gult behaaret 7. 4. Følehornene helt sorte 6. vespilloides. Følehornenes tre yderste Led rødgule 5. 5. Bagkroppen sort behaaret. Det bageste Tvær- baand paa Vingedækkerne oftest fjernet fra disses Bagrand 5. s e p u 1 1 o r. Bagkroppen i hvert Fald paa Spidsen gult be- haaret. Det bageste Tværbaand paa Vinge- dækkerne udadtil ikke eller kun ved en gan- ske smal Søm adskilt fra Vingedækkernes Bagrand 6. 6. I hvert Fald de to sidste Rygled samt Bag- laarenes Yderside gult behaarede. Vingedæk- kernes forreste Tværbaand oftest afbrudt ved Sømmen 3. interruptus. Kun det yderste Rygled (Pygidium) gult be- haaret. Baglaarene sort behaarede. Vingedæk- kernes forreste Tværbaand i det højeste yderst smalt afbrudt af Vingedækkernes Sømribbe. 4. investigåtor, 7. Pronotum kun gult behaaret langs Forranden. Bagskinnebenene krummede 7. ves pil lo. Pronotums Rand overalt gult behaaret. Bag- skinnebenene rette 8. vestigator. 1. N. germånicus L. Sort, Vingedækkerne med rød- brune Sidedækker og meget sjældent hvert med en eller to røde Pletter af variabel Form og Udstrækning. Prono- tum meget fint, langs Side- og Bagrand grovere og tættere punkteret. Vingedækkerne jævnt fint og tæt punkterede. 115 Siderandene for- og bagtil beklædt med lange, mørke Haar. Længde 20—30 mm. Denne vor største Art er sjælden og stedegen. Lyng- by, Roskilde, Tissø, Egnen mellem Slagelse og Kallund- borg; Odense, Hofmansgave, Rønninge; Æbeltoft. Ved større Aadsler. 2. N. humåtor Oliv. Meget slankere end den fore- gaaende. Sort, de 3 yderste Følehornsled rødgule. Pro- notum mindre og fladere end hos den foregaaende. Vinge- dækkerne mere langstrakte og noget grovere og tættere punkterede end hos den foregaaende. Siderandene for- og bagtil beklædt med lange, mørke Haar. Længde 18—25 mm. Temmelig almindelig. Søger især større Aadsler, men kan ogsaa træffes ved henraadnende Svampe. 3. N. interruptus Steph. Sort, Følehornenes 3 yderste Led rødgule. Vingedækkerne med 2 rødgule, takkede Tvær- baand, der ikke helt naar Sømmen, og med rødgule Side- dækker. Pronotum nøgent, fint og spredt, langs Side- og Bagrand grovere og tættere punkteret. Vingedækkerne temmelig tæt punkterede. Siderandene for- og bagtil be- klædt med gule Haar. Den sorte Farve paa Vingedækker- nes Rod strækker sig oftest noget over paa Sidedækkerne. Forholdet mellem Vingedækkernes sorte og rødgule Farve iøvrigt stærkt varierende, saaledes at snart den sidste, snart den første er fremherskende, undertiden er det for- reste rødgule Tværbaand opløst i Pletter. Længde 14— 18 mm. Kraftige Hanner udmærker sig ved, at den inderste Tand paa Bagbenenes Hofteringe er forlænget og krummet. Temmelig sjælden og stedegen, mest paa Sandbund. Nord- og Sydsjælland (Vejlø Bugt); Vendsyssel, Thy, Randers. 4. N. investigåtor Zett. (ruspåtor Er.) (Fig. 52). Meget nær beslægtet med den foregaaende, men adskilt fra denne ved de i Oversigten nævnte Kendemærker. 116 Vingedækkernes Siderande for- og bagtil beklædt med oftest ret mørke Haar. Længde 18—22 mm. Kraftige Hanner som hos den foregaaende. Temmelig almindelig, mest i Skove. 5. N. sepultor Charp. Nær beslægtet med de to foregaaende, fra hvilke den adskiller sig ved de i Over- sigten angivne Kendemærker. Den sorte Farve paa Vingedæk- kernes Rod strækker sig henover Sidedækket i dettes fulde Bredde; det forreste rødgule Tværbaand som oftest kun yderst smalt af- brudt af Sømribben. Behaaringen paa den forreste og bageste Del af Siderandene kort og mørk. Længde 14—22 mm. Kraftige Hanner som hos de 2 foregaaende. Sjælden og stedegen, mest i Skove. Roskilde; Lolland-Falster; Ry, Randers. 6. N. vespilloides Hbst. (mortuorum Fabr.). Adskilt fra alle de andre rødtegnede Arter ved den sorte Følehornskølle. Sort, Vingedækkernes forreste lyse Tværbaand bredt, ikke eller kun ganske smalt afbrudt ved Sømmen, det bageste indskrænket til en Tværplet; Vingedækkernes sorte Grund- farve strækker sig for- og bagtil noget over paa Sidedæk- kerne. Pronotums Punktur fin og ikke ret spredt, langs Side- og Bagrand kun lidt grovere og næppe tættere. Vingedækkerne forholdsvis korte. Siderandene kun bagtil med tydelige, ret mørke Haar. Bagkroppen sort behaaret, undtagen den yderste Spids, der er gult behaaret. Længde 12—18 mm. Fig. 52. Necrophorus in vestigator. (^ . X 2. 117 Temmelig almindelig, mest i Skove. Træffes ofte i henraadnende Svampe. 7. N. ves pil lo L. Let kendelig ved Pronotums gult behaarede Forrand og de krumme Bagskinneben. Sort, de 3 yderste Følehornsled rødgule. Vingedækkernes forreste, lyse Tværbaand ikke eller kun smalt afbrudt ved Søm- men, den sorte Grundfarve strækker sig ikke over paa Sidedækkerne. Pronotum fint og spredt, langs Side- og Bagrand grovere og tættere punkteret. Vingedækkernes Siderande for- og bagtil beklædt med lange, gule Haar. Bagkroppens 3 sidste Rygled med gul Behaaring langs Bagranden. Den inderste Tand paa Bagbenenes Hofte- ringe tornformet udtrukket. Længde 12 — 22 mrn. (J: Bagskinnebenenes Krumning stærkere. Almindelig. 8. N. vestigåtor Herschel. Let kendelig ved den gule Behaaring langs hele Randen af Pronotum. Ligner iøvrigt den foregaaende, men adskiller sig fra den ved de lige Bagskinneben og ved, at Randbehaaringen paa Vinge- dækkernes Sider bagtil er meget kortere end fortil. Ofte er Vingedækkernes bageste og undertiden ogsaa det for- reste lyse Tværbaand opløst i Pletter, undertiden er om- vendt den røde Farve stærkere udbredt og de to Tvær- baand indbyrdes forbundne. Den inderste Tand paa Bag- benenes Hofteringe ikke forlænget. Længde 14—22 mm. Udbredt over hele Landet, hyppigst i Heder, Klitter og paa Havstokke. 2. Gruppe Silphini. Følehornene tydeligt 11-leddede, 2. Led ikke forkortet, med mere eller mindre tydeligt afsat Kølle, eller jævnt fortykkede mod Spidsen, de tre yderste Led matte. Hovedet ofte indsnøret bagtil. 118 Scutellum stort. Vingedækkerne ofte forkortede, men dog aldrig saa stærkt, at 5. Rygled er udæk- ket, uden Punktstriber, oftest med Længderibber. 5. Rygled uden Knirkelister. Bugen med 6 frie Bugled. Benene mindre kraftige end hos den for- rige Gruppe. Hannen er kendelig ved, at For- og Mellem- føddernes 4 første Led er udvidede. Gruppen kaldes paa Dansk for Aadselbillerne, hvilket Navn dog ogsaa bruges om hele Familien Silphidae. Oversigt over Slægterne. 1. Mellemhofterne adskilte langt fra hinanden ... 2. Mellemhofterne kun adskilte ganske kort fra hinanden 4. 2. Hoved og Pronotum nøgne. Pronotum bagtil omtrent lige saa stærkt tilsmalnet som fortil 1. Necrodes. Hoved og Pronotum behaarede. Pronotum for- til meget stærkere tilsmalnet end bagtil .... 3. 3. Hovedet indsnøret bag Øjnene (Fig. 53, 2). Pro- notums Forrand i Midten fladt udskaaret. Pro- notum sort 2. Thanathophilu s. Hovedet kun let tilsmalnet bag Øjnene. Pro- notums Forrand paa hver Side med et vinkel- formet Indsnit. Pronotum rødt.. 3. Oeceoptoma. 4. Hovedet fortil snudeformet forlænget. 1. Føle- hornsled næsten saa langt som de tre føl- gende tilsammen (Fig. 53,3) 7. Phosphuga. Hovedet ikke snudeformet forlænget. 1. Føle- hornsled i det højeste c. saa langt som de to følgende tilsammen 5. 5. Hovedet tykt, ikke indsnævret bag Øjnene (Fig. 53, 1) 4. Blitophaga. Hovedet indsnævret bag Øjnene 6. 6. Begge Kindbakker med simpel Spids. Alle Fød- der paa Undersiden gult behaarede. Vinge- dækkerne brungule 5. Xylodrepa. 119 Den venstre K indbakkes Spids tvetandet. Fød- derne, med Undtagelse af c^'s udvidede For- Fig. 53. Hoved af 1. Blitophaga opaca, 2. Thanato- philus sinuatus, 3. Phosphuga atrata. og Mellemfødder, nøgne paa Undersiden. Over- siden sort e.Silpha. 1. Necrodes Leach. Adskilt fra alle de følgende Slægter i Gruppen ved, at Pronotum omtrent er lige saa stærkt til- smalnet bagtil som fortil og ved de store, stærkt fremtrædende Øjne. Hovedet umiddelbart bag Øj- 120 nene pludseligt halsformet indsnøret. Følehornene jævnt fortykkede mod Spidsen, 1. Led mindst saa langt som de to følgende tilsammen. Vingedæk- kerne bagtil udvidede, med afstudset Spids. Den yderste Del af Bagkroppen udækket. Fødderne paa Undersiden gult behaarede. 1. N. litorålis L. (Pig. 54). Sort, de tre yderste Føle- hornsled røde. Pro- notum smallere end Vingedækkerne, lidt bredere end langt, paa Siderne og bag- til fint og tæt punk- teret, i Midten blankt og kun yderst fint og spredt punkteret. Vingedækkerne fla- de, i bageste Tredje- del med en Tvær- bule, matte, fint og meget tæt punkte- rede, hvert med tre ophøjede Længde- ribber foruden Søm- ribben. Længde 15 — 25 mm. (J: For- og Mellemfødderne udvidede. Hos store Han- ner er Baglaarene stærkt fortykkede og paa Indersiden mod Spidsen tandede og Bagskinnebenene stærkt indad- krummede. Fig. 54. Necrodes litorålis, kraftigt ud- viklet (^. X 2. Landet. Skarevis ved større Aadsler, udbredt over hele 121 2. Thanatophilus Leach. Hovedet temmelig lille, indsnøret bag Øjnene. Følehornenes 1. Led næppe saa langt som de to følgende tilsammen, de 3 yderste Led store. Begge Kindbakker med simpel Spids. Pronotum med tre- bugtet Bagrand og svagt udrandet Forrand. Vinge- dækkerne med tre Længderibber foruden Søm- ribben, i bageste Tredjedel med en Tværbule. Hoved og Pronotum behaarede. Oversigt over Arterne. 1. Vingedækkernes Ribbemellemrum med blanke, flade Knuder 3. rugosus. Vingedækkernes Ribbemellemrum uden Knuder 2. 2. Vingedækkernes Skuldervinkel tandformet frem- staaende. Scutellum bagtil gult behaaret .... 1. sinuåtus. Vingedækkernes Skuldervinkel ikke tandformet fremstaaende. Scutellum gult behaaret, bagtil med to mørkt behaarede Pletter 2. dis par. 1. Th. sinuåtus Fabr. Sort, mat, Vingedækkerne brunsorte, Følehornenes inderste Del undertiden rødbrun. 7. Følehornsled oftest stærkt tværbredt, meget bredere end 6. Pronotum meget tæt punkteret, med tyndt, sort behaa- rede Pletter, iøvrigt tæt hvidgraat behaaret. Vingedæk- kerne mat chagrinerede, fint og spredt punkterede, bagtil hos ^ afstudsede, hos $ tilspidsede, med udtrukket, af- rundet Sømspids, og ved Siden af denne en temmelig dyb Udbugtning (Fig. 55, 1). Længde 9— 12 mm. (J: For- og Mellemfødderne udvidede. Bagranden af Bagkroppens 7. (delvis udækkede) Rygled svagt udrandet (hos $ i Midten med en dyb halvrund Udranding). Skarevis ved Aadsler, temmelig almindelig. 2. Th. dispar Hbst. Nær beslægtet med den fore- gaaende, fra hvilken den adskiller sig ved de i Oversigten 122 nævnte Kendemærker og ved, at 7. Følehornsled næppe er bredere end 6. Vingedækkerne hos $ med kortere ud- trukket Sømspids og svagere Udbugtning ved Siden af denne (Fig. 55,2). Længde 9—11 mm. (J: For- og Mellemfødderne udvidede. Bagranden af Bagkroppens 7. Rygled svagt udrandet (hos $ trebuet). Sjældnere end den foregaaende; træffes oftest paa Syltenge og Strandfælleder. 3. Th. rugosus L. Sort. 7. Følehornsled tværbredt, noget bredere end 6. Pronotum meget tæt punkteret, med Fig. 55. Vingedækkernes Spids hos 1. Thanatophilus sinuatus $, 2. Th. dispar ?. tyndt, sort behaarede, tydeligt ophøjede Pletter, iøvrigt graat behaaret. Vingedækkerne med afrundede Skulder- vinkler, Ribbemellemrummene mat chagrinerede, fint og spredt punkterede, forsynede med blanke, flade Knuder; bagtil er Vingedækkerne hos ^ afrundede, hos $ er Søm- spidsen yderst svagt udtrukket. Længde 12 — 14 mm. (^: For- og Mellem fødderne udvidede. Bagranden af Bagkroppens 7. Rygled omtrent lige afstudset (hos ? tre- buet). Skarevis ved Aadsler, almindelig. 3. Oeceoptoma Leach. Nær beslægtet med den foregaaende Slægt, fra hvilken den adskiller sig ved de i Oversigten nævnte Kendemærker. 123 1. Oec. thoråcica L. (Fig. 56). Sort, Pronotum rødt med gul Behaaring, Vingedækkernes Sidedækker med rød Rod. Følehornene med 4-leddet Kølle, 8. Led meget min- dre end 9., 1. Led næppe saa langt som 2. -j- 3. Pronotum temmelig fint og tæt punkteret, Bagranden paa hver Side udbuet. Baghjørnerne afrundede. Vingedækkerne svagt silkeskinnende, med tandformet fremspringende Skulder- vinkel, spredt og meget fint punkterede, med 3 fine Længde- ribber foruden Sømribben og i ba- geste Tredjedel med en Tværbule, bagtil hos ^ afrundede, hos $ svagt tilspidsede. Længde 12 — 16 mm. (^: For- og Mellemfødderne svagt udvidede. Denne ved sin Farve let kende- lige Art er almindelig i Skovegne, ved Aadsler, henraadnende Svampe eller Menneskeekskrementer. 4. Blitophaga Reitter. Adskilt fra Gruppens an- dre Slægter ved det tykke, bag Øjnene ikke indsnørede Hoved, der er meget bredere end langt. Følehornene temmelig korte. Pronotum fortil afstudset, Bagranden svagt trebuet. Vinge- dækkerne bagtil afrundede hos begge Køn. Arterne i denne Slægt er planteædende. Fig. 56. Oeceoptoma thoråcica. $. X 3. Oversigt over Arterne. Vingedækkernes Ribbemellemrum ikke tvær- rynkede 1 . o p å c a. Vingedækkernes Ribbemellemrum, i hvert Fald de inderste, tværrynkede 2. undåta. 124 1. Bl. opåca L. Aflang, temmelig flad, mat, sort, Oversiden med brunlig, gullig eller graalig Behaaring. Følehornene med ret tydeligt afsat, 4-leddet Kølle. Pro- notum meget tæt punkteret. Vingedækkkerne med af- rundede Skuldervinkler, med 3 Længderibber, foruden Sømribben, og i bageste Tredjedel med en kraftig Bule, Mellemrummene fint og tæt punkterede. Længde 9— 12 mm. (^: For- og Mellemfødderne udvidede. Bagskinne- benenes Spids paa Indersiden langt behaarede og — for- uden Endesporerne — forsynet med en krum, spids Endetorn. Udbredt, men ikke almindelig; undertiden skadelig for Runkelroer. 2. Bl. undåta Muller (reticulåta Fabr.). Temmelig bred, fladt hvælvet, sort, Hoved og Vingedækkerne fint, utydeligt behaarede. Følehornskøllen utydeligt afsat. Pro- notum med meget tæt, i Midten fin, langs Sider og Bag- rand noget grovere Punktur. Vingedækkerne med afrun- dede Skuldervinkler og foruden Sømribben med 3 Længde- ribber, af hvilke de 2 inderste er svagest og undertiden utydelige, bagtil med svagt eller næppe antydet Bule, Mellemrummene mere eller mindre tæt punkterede og — i hvert Fald de inderste — forsynede med uregelmæssige Tværrynker. Længde 11 — 15 mm. ^: For- og Mellemfødderne udvidede. Udbredt, men temmelig sjælden, oftest paa Sandbund. Undertiden skadelig for Runkelroer. 5. Xylodrepa Thoms. Nær beslægtet med den følgende Slægt, fra hvilken den adskiller sig ved de simpelt tilspidsede Kindbakker og den gule Behaaring paa Føddernes Underside. 125 1. X. quadripunctåta L. (Fig. 57). Blankfsort, Pro- notums Sider og Vingedækkerne brungule, de sidste hvert med sort Skulderbule og en sort, flad Bule bag Midten. Hovedet og Scutellums Rod fint behaaret, Oversiden iøv- rigt nøgen. Følehornskøllen temmelig tydelig afsat. Pro- notum med afrundede Baghjørner og paa hver Side svagt udbuet Bagrand, Punkturen tættere og finere paa Siderne end i Midten, Vingedækkerne med afrundede Skulder- vinkler, tæt punkterede, med 3 fine Længderibber. Længde 12—15 mm. c^ : For- og Mellemfødder- ne svagt udvidede. Mellem- og Bagskinnebenene temmelig stærkt indadkrummede (hos $ er de mellemste Skinneben svagt, de bageste næppe ind- adkrummede). Udbredt, men ikke al- mindelig. Saavel det udviklede Dyr som Larven er Rovdyr og træffes paa Træer, især Ege, hvor de jager Sommer- fuglelarver. Fig. 57. Xylodrepa quadri- punctåta. c? . X 3. 6. Silpha L. Oversiden næsten nø- gen. Følehornene med 4-leddet, ret utydeligt afsat Kølle. Den venstre Kindbakkes Spids tvetandet, den højre simpel. Pronotum med svagt tve- eller trebuet Bagrand. Vingedækkerne med 3 mere eller mindre tydelige Længderibber, foruden Sømribben, bagtil afrundede hos begge Køn. Hos Hannen er For- og Mellemfødderne ud- videde. 126 Arterne i denne Slægt — saavel de fuldvoksne Dyr som Larverne — lever ikke blot af Aadsler, men jager ogsaa Snegle, Orme og Insekter. Oversigt over Arterne. 1. 8. Følehornsled meget længere end 9. Prono- tums Forrand, set fra oven, svagt udrandet. Furen langs Vingedækkernes opadbøjede Side- rand fortil meget bredere end bagtil. 1. carinåta. 8. Følehornsled ikke eller kun ganske lidt læn- gere end 9. Pronotums Forrand, set fra oven, ikke udrandet. Furen langs Vingedækkernes opadbøjede Siderand fortil kun lidt bredere end bagtil 2. 2. Vingedækkernes Punkter fortil begrænsede af et lille, blankt, ophøjet Korn, Skuldervinklen fuldstændigt afrundet , 2. tris ti s. Vingedækkernes Punkter simple. Skuldervinklen stumpt, men tydeligt afsat 3. obscura. 1. S. carinåta Hbst. (Fig. 58). Sort, undertiden med svagt brunligt Skær. Pronotum fint og tæt punkteret. Vingedækkerne med afrundede Skuldervinkler, Ribbe- mellemrummene tæt punkterede. Punkterne fortil begræn- sede af et lille, yderst svagt antydet Korn. Flyvevingerne svagt udviklede. Længde 11—20 mm. Udbredt, men temmelig sjælden. Træffes ofte paa Paddehatte. 2. S. tris ti s Ulig. Sort. Pronotum fint og temmelig tæt punkteret. Vingedækkerne med temmelig kraftige Længderibber og i bageste Tredjedel med en mere eller mindre tydeligt antydet Bule, Ribbemellemrummene tem- melig tæt og kraftigt punkterede. Punkturen kun lidt finere i det yderste end i de 3 inderste Mellemrum. Flyvevin- gerne udviklede. Længde 13—16 mm. Almindelig. 3. S. obscura L. Sort, noget mattere end den fore- gaaende. Pronotum fint og meget tæt punkteret, tættere 127 end hos den foregaaende Art. Vingedækkerne med sva- gere Ribber end hos den foregaaende, de 3 inderste Ribbe- mellemrum ret kraftigt punkterede og langs Ribberne med en Række finere Punkter, det yderste Mellemrum meget finere punkteret end de 3 inder- ste. Flyvevingerne svagt udvik- lede. Længde 13—17 mm. Almindelig. 7. Phosphuga Leach. Adskilt fra alle de andre Slægter i Gruppen ved det stærkt snudeformet forlæn- gede Hoved. Følehornenes 1. Led omtrent saa langt som de 3 følgende tilsam- men. Vingedækkerne bagtil afrundede hos begge Køn, med 3 Længderibber, for- uden Sømribben. Fødderne paa Undersiden behaarede. Fig. 58. Silpha carinata. $. X 2V2. 1. Ph. atråta L. Sort, undertiden med svagt brun- ligt Skær, forholdsvis blank. Følehornene ikke ret stærkt fortykkede mod Spidsen. Pronotum meget tæt punkteret. Vingedækkerne med afrundede Skuldervinkler, Ribbe- mellemrummene meget tæt og groft rynket-punkterede. Længde 10—16 mm. (^: For- og Mellemfødderne svagt udvidede. Almindelig i Skove, under Mos og løs Træbark. 3. Gruppe Agyrtini. Følehornene tydeligt 11-leddede, med mere eller mindre tydeligt afsat Kølle eller jævnt for- 128 tykkede mod Spidsen. Scutellum lille. Vingedæk- kerne med 9 regelmæssige Punktstriber. 1. Agyrtes Frøl. Kæbepalpernes yderste Led fortykket, tykkere end de andre Led. Kroppen aflang, temmelig hvæl- vet. Følehornene temmelig korte og kraftige. Pro- notum smallere end Vingedækkerne, bredere end langt, fortil stærkere tilsmalnet end bagtil, Siderne rundede. Vingedækkerne temmelig parallelsidede, bagtil afrundede, 2. eller 2. og 3. Punktstribe bag- til forkortet. Benene kraftige og temmelig korte. Fødderne ikke udvidede hos c^. 1. A. bie ol or Lap. Oversiden sort eller mørkebrun, Følehorn og Ben rødlige. Følehornene med svagt afsat, 4-leddet Kølle. Pronotum med stumpvinklede Baghjørner, spredt punkteret. Vingedækkerne med temmelig grove Punktstriber og svagt hvælvede, glatte Mellemrum. Længde 4—5 mm. Yderst sjælden. Et Stk. taget under Bark paa en gam- mel Egestamme i Dyrehaven, 2 Stkr. fundne i en Grus- grav i Geels Skov, d. 9/ii 1907, 1 Stk. aftenketset ved Luk- nam (Holte) d. Vs 1916; 1 Stk. fra Nordfalster. Arten lever under Mos og Bark, men kommer undertiden frem henad Solnedgang, dels om Forsommeren, dels vistnok ogsaa om Efteraaret. 3. Underfamilie Liodinae. Følehornene 11-leddede eller (Cyrtusa) tilsyne- ladende 10-leddede. Forhofterne konisk tapformede eller tværbrede, med stor, fri Trochantinus. De forreste Hofteskaale udadtil udvidede i en bred Spalte, bagtil lukkede, men kun ganske kort ad- 129 skilte fra Forbrystets Bagrand. Mellemhofterne naaende Vingedækkernes Sidedækker eller kun ad- skilte fra disse ved et smalt, fritliggende Stykke af Mellembrystets Epimerer. Bagbrystets Epister- ner, med Undtagelse af den smalle Inderrand, dækkede af Vingedækkernes Sidedækker. Baghof- terne næsten berørende hinanden. Føddernes Led- antal varierende fra 3 til 5. Oversigt over Slægterne. 1. Følehornene tilsyneladende 10-leddede, med stor, tilsyneladende 4-leddet Kølle, idet 8. Led er yderst lille og næppe synligt. Fodleddenes Antal 5, 5, 4 ^) 6. C y r t u s a. Følehornene tydeligt 1 1-leddede '. 2. 2. Hovedet paa Undersiden uden Følehornsfurer. Skinnebenene uden Længdelister paa Over- siden, alle paa Ydersiden kraftigt tornede. For- skinnebenenes Spids paa Oversiden med en kort Fure (undtagen hos Colenis) 3. Hovedet paa Undersiden med Følehornsfurer (Fig. 59). Skinnebenene paa Oversiden med to fine Længdelister, i hvert Fald Forskinne- benene ikke tydeligt tornede paa Ydersiden. Forskinnebenenes Spids paa Oversiden uden Fure 7. 3. Alle Fødder 5-leddede. Pronotums Bagrand skarpt randet. Mellembrystet uden Køl 4. I hvert Fald Bagfødderne 3- eller 4-leddede. Pronotums Bagrand ikke randet. Mellembry- stet med Køl 5. 4. Følehornene med 3-leddet Kølle (Fig. 60) 1. Triårth ron. Følehornene med 5-leddet, afbrudt Kølle 2. Hydnobius. 5. Fodleddenes Antal 4, 3, 3. Følehornene med 5-leddet, afbrudt Kølle. Vingedækkerne tæt tværridsede 4. Agaricophagus. ^) D. V. s. Forfødderne 5-leddede, Mellemfødderne 5-leddcde, Bagfød- derne 4-leddede. Victor Hansen: Aadselbiller, Stumpbiller m. m. 9 130 Fodleddenes Antal 5, 5, 4 eller 5, 4, 4 6. 6. Fodleddenes Antal 5, 5, 4. Følehornene med 5-leddet, afbrudt Kølle 3. L i 6 d e s. Fodleddenes Antal 5, 4, 4. Vingedækkerne tæt tværridsede 5. C o 1 é n i s. 7. Mundskjoldet ikke eller kun meget utydeligt ved en fin buet Linie afsat fra Panden. Pro- Fig. 59. Hovedet af Anisotoma humeralis, set fra neden (øverst) og fra oven (nederst). a. Følehornsfure, b. Strubesøm, c. Mundskjold, d. Søm mellem Mundskjoldet og Panden. notums Forrand tvebuet, i Midten afrundet fremtrukket, dets Bagrand rundet, med fuld- stændigt afrundede Baghjørner. Vingedækker- ne ved Roden skraat afstudsede eller skraat afrundede, med stumpe eller fuldstændigt af- rundede Skuldervinkler, uden tydelige Punkt- striber 9. A g a t h i d i u m. Mundskjoldet skarpt afsat fra Panden ved en Tværsøm (Fig. 59). Pronotums Forrand sim- pelt udskaaret i Midten eller i det højeste 131 med meget svagt fremtrukket Midte, dets Bag- rand lige afstudset eller mod Baghjørnerne skraat rundet, Baghjørnerne tydeligt afsatte, med kun smalt afrundet Spids. Vingedæk- kerne ved Roden lige eller næsten lige af- 8. Følehornene med 5-leddet, afbrudt Kølle, 8. Led mindre end 7. Led 7. An isotom Fig. 60. Følehorn af Triarthron. Følehornene med 4- eller 3-leddet, ikke afbrudt Kølle, 8. Led saa stort som eller større end 7. Led 8. A m p h i c y 1 1 i s. 1. Triarthron Schmidt. Følehornene med stor, bred, 3-leddet Kølle. Pronotum tværbredt, omtrent saa bredt som Vinge- dækkerne, Bagranden randet (d. v. s. langs Randen forsynet med en fordybet Linie). Vingedækkerne med 9 stærke Punktstriber. Mellembrystet uden Køl. Benene temmelig kraftige; Fodleddenes An- tal 5, 5, 5. \. T. M aer kel i Schmidt. Aflang, hvælvet, rustrød, FølehornskøUen ikke mørkere. Pronotum med stærkt run- dede Sider og afrundede, stumpvinklede Baghjørner, Punk- turen noget varierende. Vingedækkerne aflange. Stribe- mellemrummene glatte eller fint og spredt punkterede, 9* 132 det første Mellemrum med en uregelmæssig Række stær- kere Punkter. Længde 2,8—3,2 mm. (^: Hovedet større. Baglaarene hos kraftige Individer bredt udvidede, i inderste Trediedel dybt udrandede, i Midten udvidede, den inderste af de Skinnebensfuren be- grænsende Kanter med tre stumpe Tænder. Hos mindre kraftigt udviklede Individer er Baglaarene i inderste Tredie- del svagt udrandede og i Midten svagt udvidede. Denne overalt i sit Udbredelsesomraade meget sjæld- ne Art er aftenketset i betydeligt Antal ved Esbjerg i Strandskoven og Nørreskoven, i Juni og Begyndelsen af Juli samt i August, talrigst i Begyndelsen af Juni. End- videre er der aftenketset et Eks. i Jels Skov, Syd for Vam- drup, ^Vc 1914 og et Eks. ved Fakkegrav, "/e 1919. Arten formodes ligesom Liodes-Arterne at leve ved underjor- diske Svampe og er hidtil kun taget ved Aftenketsning. 2. Hydnobius Schmidt. Følehornene med 5-leddet, afbrudt Kølle, 8. Led meget mindre end de indesluttende. Pronotums Bagrand randet. Vingedækkerne med 9 Punktræk- ker og i Stribemellemrummene ligeledes med 9 Punktrækker, der undertiden er lige saa kraftige og regelmæssigt ordnede som Hovedrækkerne. Benene temmelig kraftige; Fodleddenes Antal 5, 5, 5. Arternes Levevis stemmer vistnok overens med Lio- des-Arternes. Indsamling maa følgelig ske ved Aftenkets- ning. Oversigt over Arterne. 1. Vingedækkerne langs Sideranden med en Række tydelige, udstaaende Haar. Oversidens Punktur meget grov 1. Perris i. Vingedækkerne uden Haarrække langs Side- randen 2. 133 2. Følehornskøllen sort eller mørk. Større, 1,8— 2,5 mm 2. punctåtus. Følehornskøllen rødgul. Mindre, 1,2— 1,6 mm.. strigosus. 1. H. Perris i Fairm. Let kendelig ved Oversidens grove Punktur og de udstaaende Haar langs Vingedæk- kernes Siderande. Aflang, gulbrun eller brunrød, Føle- hornskøllen oftest mørkere. Følehornene korte, med kraf- tig Kølle, yderste Led betydeligt smallere end næstyderste, Pronotum smallere end Vingedækkerne, c. dobbelt saa bredt som langt, bredest i eller lidt bag Midten, Bag- hjørnerne stumpe eller afrundede. Vingedækkernes Punkt- striber grove. Mellemrummenes Punktrækker ikke eller kun lidt finere end Hovedstriberne, ligesom disse under- tiden lidt uregelmæssige. Forskinnebenene stærkt udvidede mod Spidsen. Længde 2,6—4 mm. (J: Baglaarene brede, fladtrykte, paa Indersiden foran Spidsen med en kraftig Tand; Bagskinnebenene indad- krummede. Yderst sjælden. Hidtil kun fundet ved Dronninglund, Aalborg og Hvorup om Efteraaret (^V^j Vio, ^Vio). 2. H. punctåtus Sturm. Aflang, Farven varierende fra rødgul til sort. Følehornskøllen altid mørk. Yderste Følehornsled betydeligt smallere end næstyderste. Pro- notum omtrent saa bredt som Vingedækkerne, bredere end langt, fortil stærkere tilsmalnet end bagtil, bredest bag Midten, Punkturen variabel. Vingedækkernes Punkt- striber som Regel næppe stærkere end Punktrækkerne i Mellemrummene, disse sidste ofte mere eller mindre tydeligt tværridsede. Længde 1,8—3 mm. (^: Baglaarene paa Indersiden foran Spidsen med en kraftig, paa Spidsen svagt krummet Tand. Meget sjælden. Vallø Dyrehave (Juli); Maglemer Have- løkke (aftenketset ^Ve, 'Ve); Taps ('Vo), Aarhus (aftenket- set "Vt, '^-26/g)^ Hvorup (Oktbr., i Antal), Dronninglund (Septbr.), Esbjerg, Fanø (Septbr., Oktbr.); den sorte Form 134 (var. punctatissimus Steph.) hører maaske mest hjemme paa mere sandet Bund, den lyse Form paa frugtbarere Bund). [H. strigosus Schmidt. Denne Art, der udmærker sig ved sin lyse, rødgule Følehornskølle, hvis yderste Led kun er lidt smallere end næstyderste, kunde muligvis træffes i Danmark.] 3. Liddes Latr. (Anisotoma Schmidt). Hovedet oftest med 4 større Punkter mellem Øjnene. Følehornene med 5-leddet, afbrudt Kølle, idet 8. Led er meget mindre end de indesluttende Led, kort og stærkt tværbredt. Pronotum i Reglen bredest ved Roden eller lidt foran denne, tilsmal- net fortil, foran Bagranden oftest med en Tvær- række af større Punkter; Bagranden ikke randet (d. V. s. ikke afsat ved nogen langs Randen løbende Tværlinie). Vingedækkerne med 9 Punktstriber; fra den yderste Stribe (Randstriben) udgaar som oftest fortil en skraat mod Roden løbende, kort Punktrække („Skulderrækken"). De afvekslende Stribemellemrum med enkelte større Punkter. Mellembrystet i Midten med en Længdekøl. Skinne- benene paa Ydersiden tornede. Fodleddenes Antal 5, 5, 4. Hannen er kendelig ved, at For- og Mellem- fødderne er svagt (sjældent noget stærkere) ud- videde. Endvidere er Bagskinnebenene ofte for- længede og stærkere krummede. Endelig er ofte Spidserne af de to ophøjede Rande, der langs Undersiden af Baglaarene begrænser disses Skinne- bensfurer, udtrukne i en tandformet eller afrundet 135 Forlængelse (se f. Eks. Fig. 62). (I det følgende kaldes disse to Spidser for Baglaarenes yderste og inderste Apicalhjørne). De nævnte Kønsmærker er som Regel kraftigst og mest typisk udviklede hos store Individer, svagere hos mindre. Liodes-Arternes Levevis kendes ikke med Sikkerhed. De allerfleste Arter kommer kun frem fra deres skjulte Opholdssteder for Parringens Skyld i de sidste Timer før Solnedgang og kryber da tilvejrs i Stedets Vegetation eller sværmer lavt hen over denne. De Klokkeslet paa Døgnet, imellem hvilke Arterne træffes fremme, afhænger følgelig af, hvilken Aarstid det drejer sig om. Herhjemme vil nedenstaaende Tabel kunne være vejledende, men ogsaa kun vejledende, idet Tidspunktet noget afhænger af Ste- dets Beliggenhed, især af hvor tidligt Solen forsvinder. Enkelte Gange er Dyrene ogsaa truffet fremme tidligt om Morgenen, kort efter Solopgang, men om dette har været tilfældigt, eller om nogle Arter muligt regelmæssigt kom- mer frem ogsaa om Morgenen, foreligger der endnu ikke tilstrækkelige Iagttagelser til at afgøre. Endelig er enkelte Arter, især den almindelige L. calcarata, trufne fremme hele Dagen, men da Dyrene vistnok aldrig er truffet i An- tal undtagen om Aftenen, beror dette rimeligvis paa Til- fældigheder. Enkelte Iagttagelser kunde nemlig tyde paa, at Dyrene undertiden, f. Eks. under særlige Belysnings- forhold, »tager fejl« og kommer frem paa andre Klokke- slet end ellers. Liodes-Arterne er jo ikke de eneste Biller, der kun kommer frem om Aftenen; dette gælder f. Eks. ogsaa Co- lon-Arterne, mange Scydmaener og Pselapher, visse Ca- tops-Arter, Cryptophager, Lathridier og enkelte Løbebiller. Men om disse Dyr gælder det som Regel, at man har andre og bedre Maader at indsamle dem paa end ved Aftenketsning, nemlig ved Eftersøgning paa Dyrenes egent- lige Opholdssteder ved Hjælp af Sigtning o. 1. Kun om Arterne af Slægten Liodes og de denne nærstaaende Slægter, Triarthron, Hydnobius, Agaricophagus, Cyrtusa og Colenis samt om Colon-Arterne gælder det, at man hidtil ikke har fundet nogen anden rationel Maade at ind- samle dem paa end ved at afketse Vegetationen paa de Steder og til de Tider, Dyrene kommer frem. Hvad Aarstiden angaar, træffes nogle Arter, især flere almindelige, saasom L. calcarata, fremme lige fra Maj til 136 Oktober. Andre Arter, deriblandt nogle af de allersjæld- neste, træffes derimod kun om Efteraaret, September eller Oktober eller undertiden endnu senere. De tidligste og seneste Datoer, paa hvilke Dyrene herhjemme er truffet fremme, er henholdsvis d. ^Vs (L. calcarata) og d. Vn (L. rugosa). Liodes-Arterne tages bedst paa saadanne Steder, hvor Solen skinner sent paa Dagen, især paa aabne Steder i Skove eller langs Skovbryn. Mange Arter træffes ogsaa udenfor Skove, langs Veje o. lign., især paa Steder, hvor Græsset vokser temmelig sparsomt og tuevis. Enkelte Arter træffes i Klitter (f. Eks. L. ciliaris og furva) og gan- ske enkelte paa fugtige Lokaliteter som Enge og Moser (f. Eks. L. badia). De træffes bedst og talrigst i stille, lunt Solskinsvejr. Dog er især de Arter, der kommer frem i det sene Efteraar, mindre fordringsfulde med Hensyn til Vejret. I Regnvejr faar man dem næsten aldrig. Dog kom- mer de undertiden talrigt frem lige før Torden og sværmer da endnu, medens de første Draaber falder. Meget tørre Aar egner sig ikke til Indsamling af disse Dyr. Det vil af det ovennævnte fremgaa, at Indsamlingen af Liodes-Arterne er ret besværlig og kræver stor Taal- modighed. Stederne, hvor Dyrene er at træffe, maa først efterspores. Mange Aftener vil man ketse forgæves efter dem, selv paa Steder, hvor man ved, de lever, og flere Arter faar man næsten altid kun enkeltvis. Andre Arter kan undertiden under særlig gunstige Omstændigheder ketses i større Antal, saasom et halvt Hundrede Stkr. paa en enkelt Aften, saaledes f. Eks. L. silesiaca. De nævnte Vanskeligheder forklarer, at Indsamlingen af Liodes-Ar- terne — og de nærstaaende Slægter — ikke har været drevet ret meget herhjemme, og Kendskabet til de enkelte Arters Udbredelse er derfor foreløbig ikke godt. Arterne formodes at leve under Jorden af underjor- diske Svampes Mycelium (Bladvæv). Om L. cinnamomea ved man, at den kan tages i Trøfler, og den er fodret med Trøfler. I Frankrig er L. furva i 12—20 Dage holdt i Live ved underjordiske Svampe, der fandtes ved Roden af Sand- hjelme (Ammophila arenaria) paa et Sted, hvor Dyret fore- kom talrigt. I Adamstal ved Briinn i Mahren har man ved en enkelt Lejlighed i et særlig tørt Aar, men paa et Sted ved en Bæk, hvor Fugtigheden længst havde holdt sig, paa et lille begrænset Omraade fundet c. 80 Eks. i 10 forskellige Arter ved at grave nogle Centimeter ned i Jorden, der paa dette Sted var gennemtrukket med et spindelvævsagtigt Svampemycelium. Ved paa Stedet at 137 nedgrave Flasker med Trøfler i fangede man imidlertid kun L. cinnamomea, skønt mindst 4 andre Arter kunde ketses lige omkring. Dette synes at vise, at mange Arter ikke lever i Trøfler. Herpaa tyder det forøvrigt ogsaa, at Trøfler er sjældne eller meget sjældne herhjemme, me- dens nogle Liodes-Arter er udbredt næsten overalt. Arterne viser en yderst stor Variationsevne. Baade i Størrelse, Form, Punktur, Farve og med Hensyn til mange andre Forhold, der er af Betydning ved Bestemmelsen, varierer de enkelte Arter meget stærkt, og af adskillige Arter forekommer der smaa Individer, hos hvilke Arts- kendemærkerne er svagt og utydeligt udviklede. Bestem- melsen er derfor for flere Arters Vedkommende yderst vanskelig og kræver et stort Materiale, der er godt og især ensartet præpareret. For at lette Bestemmelsen har man undersøgt Hannernes Kønsorgan, og det er ogsaa lykke- des at finde Kendetegn ved dette Organ, som gør det let at bestemme nogle Arters Hanner. Da det imidlertid har vist sig, at Penis ofte er næsten ens hos Arter, der iøv- rigt staar hinanden fjernt, men omvendt ret forskellig hos meget nærstaaende Arter, er disse Kendetegn vistnok af tvivlsom systematisk Værdi. Tabel over de Tidspunkter i Døgnet, da Liodes-Arterne kommer frem. Maaned Fra d. 1ste til d. 10de Fra d. Ilte til d. 20de Fra d. 21de Maj Juni Juli August . . . September Oktober . . a.5M til 8M - 645 - 81 r^ - 6 - 8 - 4 - 7 - 115 - 5 K1.5Mtil8M - 645-8 - 5 - 745 - 3M - 6 - 1 - 415 Kl. 5 - 6 - 6åo - 5 - 3 - 1 til 8M - 8^i> - 8 - 7iio - 545 - 4 Oversigt over Arterne. 1. Vingedækkernes Stribemellemrum skraat tvær- ridsede 2. Vingedækkernes Stribemellemrum ikke tvær- ridsede 3. 138 2. Stor, 3,3—4 mm. Forskinnebenene temmelig stærkt udvidede mod Spidsen. Pronotums Bag- hjørner stumpvinklet afrundede 4. rugos; Lille, 1,5—2,3 mm. Forskinnebenene næppe ud- videde mod Spidsen. Pronotums Baghjørner retvinklede 18. pårvuli 3. Vingedækkerne langs Sideranden med en Række fine, tydelige, udstaaende Haar. Kroppen tem- melig plump, stærkt hvælvet. Pronotum til- smalnet bagtil. Forskinnebenene stærkt ud- videde mod Spidsen. Følehornene korte, Ende- Pig. 61. Følehorn af Liodes ciliaris. leddet tydeligt smallere end det næstyderste Led (Fig. 61) 4. Vingedækkerne langs Sideranden uden Haar- række 5. 4. Rødbrun. 2. Følehornsled omtrent dobbelt saa langt som bredt, kun lidt kortere end 3., 4. og 5. Led ikke eller kun svagt tværbrede. Pronotum med temmelig jævnt rundede Sider 3. furva. Rødgul. 2. Følehornsled kun lidt længere end bredt, betydeligt kortere end 3.; 4. og 5. Føle- hornsled stærkt tværbrede (Fig. 61). Prono- tums Sider (set fra Siden) i Midten noget vinkelformet udvidede 2. ciliaris. 5. Vingedækkerne fortil mellem Randstriben og 8. Punktstribe uden Punkter eller med nogle uregelmæssigt ordnede Punkter eller med en fra Randstriben kun ganske lidt adskilt, kort Punktrække. Følehornenes Endeled tydeligt smallere end det næstyderste. Forskinne- 139 benene mod Spidsen temmelig stærkt ud- videde. Store Arter, 4—7 mm 6. Vingedækkerne fortil mellem Randstriben og 8. Punktstribe med en kort, regelmæssig, skraat mod Roden løbende, fra Randstriben vel adskilt Punktrække (Skulderrækken) .... 7. 6. Vingedækkerne fortil mellem Randstriben og 8. Punktstribe uden Punkter. Følehornene kor- tere, med bredere Kølle rhaetica. Vingedækkerne fortil mellem Randstriben og 8. Punktstribe med nogle uregelmæssigt ord- nede Punkter eller med en fra Randstriben kun ganske lidt adskilt Punktrække. Føle- hornene længere, med slankere Kølle 1. cinnamomea. 7. Mellembrystets Længdekøl ikke høj, fortil jævnt skraanende ned mod Mellembrystets Forrand. Pronotum tydeligt, om end ofte fint punkteret 8. Mellembrystets Længdekøl høj, fortil pludseligt og stejlt nedfaldende mod Mellembrystets Forrand. Pronotums Baghjørner retvinklede (om end afrundede paa selve Spidsen) 20. 8. Følehornenes Endeled tydeligt smallere end det næstyderste Led 9. Følehornenes Endeled ikke eller næppe smal- lere end det næstyderste Led^) 17. 9. Pronotums Siderande buede lige til Baghjør- nerne ^), disse stumpvinklede, ofte med af- rundet Spids 10. Pronotums Siderande bagtil dannende en ret eller næsten ret Linie; Baghjørnerne ret- vinklede eller næsten retvinklede. Forskinne- benene næppe udvidede mod Spidsen 16. 10. Forskinnebenene næppe udvidede mod Spidsen. Pronotums Bagrand paa hver Side indenfor Baghjørnerne (undtagen hos smaa Eksem- plarer) noget udbuet. Baglaarenes yderste Api- calhjørne hos (^ udtrukket i en kraftig og spids Tand, hos $ næsten altid tydeligt stump- vinklet (Fig. 62, 4 og 5). Formen aflang 10. calcaråta. ^ Hos L. picea er Endeleddet ofte tydeligt smallere end det næst- yderste, men denne Art er som Regel let kendelig ved sin ensfarvet sorte Overside. *) Hos L. pallens er den bageste Del af Siderne ofte omtrent ret, men Baghjørnerne er stumpvinklede og Forskinnebenene udvidede mod Spidsen. 140 Forskinnebenene mere eller mindre tydeligt ud- videde mod Spidsen. Baglaarenes yderste Api- calhjørne hos (^ i det højeste stumpvinklet eller ganske kort tandformet fremtrukket, hos $ ikke stumpvinklet, men afrundet 11. 11. Punkterne paa Vingedækkernes afvekslende Stribemellemrum meget store og temmelig tæt stillede. Formen aflang, stærkt hvælvet. For- og Mellemfødderne hos cJ stærkt ud- videde. Pronotum temmelig stærkt og tæt punkteret 5. silesiac: Pig. 62. Venstre Bagben af 1. Liodes cinnamomea cy, 2. L. Triepkei (J , 3. L. dubia var. obesa c? , 4. L. calcarata c^ , 5. L. calcarata $. Punkterne paa Vingedækkernes afvekslende Stribemellemrum ikke særlig store og meget eller ret spredt stillede 12. 12. Følehornene paafaldende korte. Pronotum fint eller yderst fint punkteret 13. Følehornene ikke paafaldende korte. Pronotums Bagrand ikke udbuet paa hver Side. Panden mellem Øjnene med de sædvanlige 4 større Punkter 14. 13. Formen noget mere aflang. Pronotum kun utyde- ligt smallere end Vingedækkerne, Bagranden (undtagen hos smaa Eks.) udbuet paa hver Side indenfor Baghjørnerne. Større, 2,5— 4 mm 6. Triepkei. Formen kortere. Pronotum tydeligt smallere end 141 Vingedækkerne, Bagranden ikke udbuet paa hver Side. Mindre, 2—3 mm 7. rubiginosa. 14. Følehornenes Endeled i det højeste meget lidt smallere end det næstyderste Led, Dyret i Reglen sort eller sortebrunt 11. picea. Følehornenes Endeled betydeligt smallere end det næstyderste Led. Vingedækkerne i Reglen rødgule eller rødbrune 15. 15. Formen kort. Vingedækkerne rødgule, deres Stribemellemrum meget fint og spredt punk- terede 9. flavéscens. Formen aflang. Vingedækkerne rødbrune, deres Stribemellemrum oftest tydeligere punkterede 8. curta. 16. Punkturen i Vingedækkernes Striber temmelig grov og ikke særlig tæt 15. nigrita. Punkturen i Vingedækkernes Striber tæt og temmelig fin 16. litura. 17. Forskinnebenene tydeligt og i Reglen ret stærkt udvidede mod Spidsen 18. Forskinnebenene næppe eller svagt udvidede mod Spidsen 19. 18. Oversiden oftest mørkebrun eller begsort (11. picea). Oversiden oftest rødgul eller rødbrun ... 12. dubia. 19. Mindre, 2—2,2 mm. Formen aflang. Vingedæk- kernes Stribemellemrum spredt punkterede. Følehornskøllen altid rødgul 13. brunnea. Større, 2,8—3,5 mm. Formen bredere, stærkt oval. Vingedækkernes Stribemellemrum ret tæt punkterede 14. o v å 1 i s. 20. Større, 2,3—3 mm. Formen aflang. Pronotum fint, men dog tydeligt punkteret. Hovedet mellem Øjnene uden eller højst med to større Punkter. Vingedækkernes 2.-4. Punktstribe fortil noget udadsvunget scita. Mindre, 1,5—2,2 mm. Formen kort ægformet, højt hvælvet. Pronotum næppe synligt punk- teret. Hovedet mellem Øjnene som sædvan- ligt med 4 større Punkter. Vingedækkernes 2.-4. Punktstribe normal 17. b å d i a. 1. L. cinnamomea Panz. Denne Art adskilles let fra alle vore andre Arter ved, at Vingedækkernes Skulder- række enten nærmer sig Randstriben meget stærkt eller erstattes af nogle uregelmæssigt ordnede Punkter; iøvrigt 142 udmærker den sig ved sin betydelige Størrelse og lang- strakte Form. Rødgul eller rustrød. Pronotum omtrent saa bredt som Vingedækkerne, fint og temmelig tæt punk- teret, bagtil lidt tilsmalnet. Vingedækkerne langstrakte. Længdestribernes Punktur tæt, Mellemrummene fint og ret tæt punkterede. Længde 4—7 mm. (J: Bagbenene forlængede, Baglaarene paa Indersiden fint takkede, den yderste Rand noget foran Spidsen med en tydelig Tand, begge Rande herfra til Spidsen stærkt udrandede, begge Apicalhjørner med en spids, fremad- bøjetTand; Bagskinnebenene temmelig stærkt indadkrum- mede (Fig. 62, 1). Som hos de fleste andre Arter er Ka- raktererne svagere og utydeligere udviklede hos mindre Individer. Varieteten oblonga Er., til hvilken de danske Eksem- plarer i hvert Fald for Størstedelen hører, adskiller sig fra Hovedformen ved rødgul eller brunrød (ikke sort) Følehornskølle, gennemgaaende lidt ringere Størrelse og ved, at Pronotum bagtil er lidt tydeligere tilsmalnet og dets Baghjørner næppe afrundede paa Spidsen. Temmelig sjælden, men meget udbredt; den træffes oftest i Skov, men undertiden ogsaa paa aaben Bund og er taget fra 2% til '•'/lo (en enkelt Gang dog d. ^V«), hyp- pigst i Tiden ^Vs^^Vs). Den angives i Udlandet at leve i Trøfler (Tuber brumale), men er i hvert Fald herhjemme, hvor Trøfler er meget sjældne, næppe indskrænket hertil. (L. rhaetica Er., der udmærker sig ved, at Vinge- dækkernes Skulderrække fuldstændigt mangler, og ved sin betydelige Størrelse (4—6 mm), kunde muligvis findes herhjemme). 2. L. ciliåris Schmidt. Denne og den følgende Art adskilles let fra alle vore andre Arter — bortset fra ru- gosa — ved den udstaaende Haarrække langs Vingedæk- kernes Siderand og udmærker sig iøvrigt ved de korte Følehorn og de kraftige Ben. Kort, højthvælvet, rødgul, Følehornskøllen i Reglen mørk. Oversiden ret mat, Føle- hornskøllen bred. Pronotum fint punkteret. Vingedækkernes 143 Længdestriber med meget tæt Punktur, Mellemrummene mere eller mindre fint og tæt punkterede. Længde 3— 3,3 mm. (^: Forfødderne svagt udvidede. Baglaar og -skinne- ben simple. Sjælden, oftest i Klitter. Bornholm (Balka Strand); Skagen, Frederikshavn, Blokhus, Harboøre, Hvorup, Al- ling Bakker ved Laven. Taget fra Juni til Oktbr. (^Vio). 3. L. furva Er. Nær beslægtet med den foregaaende, fra hvilken den adskiller sig ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved lidt kortere Randbehaaring paa Vingedækkerne, lidt længere Følehorn og lidt længere Bagskinneben og Bagfødder. Længde 3—4,2 mm. ^ : Forfødderne svagt udvidede. Bagskinnebenene svagt forlængede og indadkrummede; Baglaarenes inderste Api- calhjørne hos begge Køn med en afrundet Udvidelse. Sjælden, oftest i Klitter. Tisvilde (Vo), Skagen (^Vs), Tornby (^Vs), Hjørring (^Vt), Dronninglund Bakker (^Vo), Hvorup (Septbr., Oktbr.), Mikkelshøj ved Aalborg (Septbr.). 4. L. rugosa Steph. Let kendelig fra alle vore andre Arter — bortset fra den meget mindre L. parvula — ved Vingedækkernes skraat tværridsede Stribemellemrum. Tem- melig bred og kort, noget hvælvet, rødgul eller brunrød, Følehornskøllen brunsort. Følehornene med temmelig bred Kølle, Endeleddet tydeligt smallere end det næstyderste Led. Pronotum lidt smallere end Vingedækkerne, bagtil svagt tilsmalnet, temmelig kraftigt og tæt punkteret. Vingedækkerne brede. Striberne med tæt Punktur, Mel- lemrummene fint og spredt punkterede. Siderandene især bagtil med yderst korte Haar. Længde 3,3—4 mm. (^: Forfødderne stærkt udvidede. Baglaarene midt paa Indersiden med en lille Tand, det yderste Apicalhjørne kort, næppe fremtrukket, det inderste med en meget kort, afrundet Udvidelse. Bagskinnebenene forlængede, jævnt indadkrummede. 144 Denne vor seneste Efteraarsart synes herhjemme at være meget sjælden, men er maaske blevet overset noget. Den er udbredt i Holteegnen (Aagesholm, Kollemose, Rude Hegn; > Bjerget«), men iøvrigt kun fundet i eet enkelt Eks. ved Østbirk, Nord for Horsens (sigtet af Kompost og Kvas, ^'/lo). Arten træffes saavel i Skov som paa aaben Bund og er taget i Tiden 20/9— »/n, talrigst i Slutningen af Septbr. og Begyndelsen af Oktober. 5. L. silesiaca Kraatz. Kendelig ved den betydelige Størrelse, den aflange, stærkt hvælvede Form, den brede Følehornskølle, hvis Endeled er tydeligt smallere end det næstyderste, de mod Spidsen stærkt udvidede Forskinne- ben og de store, ret tæt stillede Punkter i Vingedækker- nes afvekslende Stribemellemrum. Lysere eller mørkere rødbrun, Følehornskøllen brunsort. Pronotum lidt smal- lere end Vingedækkerne, bagtil ikke tilsmalnet. Baghjør- nerne stumpvinklede og noget afrundede. Punkturen tem- melig kraftig og tæt. Vingedækkerne aflange. Stribernes Punktur grov og ret tæt. Mellemrummene fint og spredt punkterede. Længde 3,5—4,5 mm. (J: For- og Mellemfødderne stærkt udvidede. Baglaa- renes yderste Apicalhjørne simpelt, det inderste med en ganske kort, afrundet Udvidelse. Bagskinnebenene noget indadkrummede. Denne let kendelige Efteraarsart er udbredt, men tem- melig sjælden. Dyrehaven, Holte, Geels Skov, Rude Hegn, Tokkekøb Hegn, Ravnsholt Hegn {^Vs, i meget stort An- tal), Ryget Skov, Store Dyrehave, Grønholt Hegn, Kelle- ris Hegn; Lundby Bakker Syd for Aalborg, Lindum, Ry Nørreskov, Nagbøl Skov. Den er taget i Tiden ^^/i—^/io, talrigst i Slutningen af Aug. Oftest i Skove. 6. L. Triepkei Schmidt. Kendelig ved det store Ho- ved, de korte Følehorn med bred, kun sjældent mørk Kølle, hvis Endeled er betydeligt smallere end det næst- yderste, de mod Spidsen stærkt udvidede Forskinneben og Udbugtningen paa hver Side af Pronotums Bagrand. Denne Udbugtning er stærkest hos store Hanner og svag 145 eller ganske forsvundet hos smaa Individer, især Hunner. Rødgul eller brunrød. Panden som Regel med 2 større Punkter. Pronotum omtrent saa bredt som Vingedækkerne, bagtil kun yderst svagt tilsmalnet, temmelig fint og tæt punkteret. Vingedækkernes Striber med ikke ret grov, men tæt Punktur, Mellemrummene fint og spredt punk- terede. Længde 2,5—4 mm. ^: Baglaarene midt paa Indersiden stumpvinklet ud- videde, det yderste Apicalhjørne fuldstændigt afrundet, det inderste med en stumpvinklet, afrundet Udvidelse (Fig.62,2). Hos store Individer er Bagbenene stærkt forlængede og deres Skinneben paa Indersiden tydeligt tvebuede, hos mindre Individer næppe forlængede og Skinnebenene jævnt indadkrummede. Denne Art er i Jylland meget udbredt, særlig paa sandet Bund, hvor den nogle Steder, f. Eks. i Ésbjergegnen synes at være den almindeligste Liodes-Art og at erstatte L. calcarata; paa Fyen er den taget f. Eks. ved Faaborg, og ogsaa paa Lolland-Falster er den fundet; paa Sjælland er den kun en enkelt Gang fundet i den nordlige Del (Fortunens Indelukke), medens nogle Stkr. er tagne i Næstvedegnen. Den lever saavel i Skov som paa aaben Bund; i Esbjergegnen træffes den i stort Antal i Naale- træsplantager paa Sandbund. Den er taget i Tiden ^Ve^^V«, talrigst fra ^Vs til ^Ve. 7. L. rubiginosa Schmidt. Kendelig ved de korte Følehorn med bred, oftest mørk Kølle, hvis Endeled er tydeligt smallere end det næstyderste, og de mod Spidsen udvidede Forskinneben samt ved, at Panden kun har 2, ikke som sædvanligt 4, større Punkter. Fra den fore- gaaende Art er den for Hannens Vedkommende let at kende, medens Hunnen er vanskelig at skelne fra smaa Hunner af L. Triepkei, men dog lader sig adskille ved de i Oversigten angivne Kendemærker samt ved, at Prono- tums Punktur gennemgaaende er finere, Vingedækkernes Stribemellemrum endnu finere og utydeligere punkterede og de afvekslende Mellemrums større Punkter betydeligt mere spredte. Rødgul eller brunrød. Pronotum, naar Dyret Victor Hansen: Aadsclbiller, Stumpbiller m. m. 10 146 betragtes fra Siden, som oftest med Siderandene stump- vinklet udvidede ganske lidt bag Midten og derfra til- smalnede for- og bagtil i næppe eller svagt krummede Linier. Vingedækkerne korte og brede, Striberne med ikke ret grov, men tæt Punktur. Benene korte og kraftige. Længde 2—3 mm. (^: Bagbenene næppe forlængede, Baglaarene uden stumpvinklet Udvidelse midt paa Indersiden, det yderste Apicalhjørne ganske kort, men tydeligt stumpvinklet frem- staaende, det inderste med en afrundet Udvidelse, Bag- skinnebenene svagt indadkrummede. Af denne Art foreligger hidtil kun 4 danske Eks., de 3 tagne paa Fanø ^Vc og 28/9 1920 samt ^Ve 1921, det 4de ved Hvorup, Nord for Aalborg, ^^l\o 1891. Arten hører vistnok fortrinsvis hjemme i Klitter og vil antagelig bedst kunne tages i Septbr. og Oktbr. 8. L. curta Fairm. Kendelig ved den aflange Form, den temmelig brede, brunsorte Følehornskølle, hvis Ende- led er tydeligt smallere end det næstyderste Led, de mod Spidsen stærkt udvidede Forskinneben og det temmelig groft og tæt punkterede Pronotum. Lysere eller mørkere brunrød, Følehornskøllen samt ofte Hoved og Pronotum brunsorte. Pronotum ganske lidt smallere end Vingedæk- kerne, bagtil oftest lidt tilsmalnet. Vingedækkerne ret lang- strakte. Striberne med meget tæt Punktur, Mellemrum- menes Punktur variabel, men oftest ret tydelig. Længde 3 — 4 mm. (^: Baglaarenes yderste Apicalhjørne med en yderst kort, stumpvinklet Udvidelse, det inderste med en noget længere, tandformet, paa Spidsen lidt afrundet Udvidelse. Bagskinnebenene forlængede, svagt tvebuet indadkrum- mede. Sjælden, men vistnok noget overset. Enkeltvis ved »Bjerget< (Øst for Sandbjerg) og i Kelieris Hegn; Dron- ninglund Bakker, Hjørring, Hvorup, Skivum ved Vægger Station; ved Esbjerg i stort Antal i Strandskoven og Nørreskoven, hvor den næstefter L. Triepkei synes at være 147 den almindeligste Efteraarsart. Den er taget i Tiden ^Vs—^Vio, talrigst i første Halvdel af Septbr. 9. L. flavéscens Schmidt. Nærbeslægtet med den foregaaende, fra hvilken den adskiller sig ved de i Over- sigten angivne Kendemærker. Fra L. rubiginosa adskiller den sig ved 4 større Punkter paa Panden og kraftigere Punktur paa Pronotum og fra L. Triepkei ved noget læn- gere Følehorn, med brunsort Kølle, mindre Hoved og manglende Udbugtning paa Pronotums Bagrand. Lyst brun- gul eller rødgul, Hoved og Pronotum oftest mørkere, Føle- hornskøllen bred, brunsort. Pronotums Punktur ikke helt saa grov og tæt som hos den foregaaende. Vingedækkernes Striber med tæt Punktur, Mellemrummene meget fint og spredt punkterede. Længde 2,5—3,5 mm. c^: Baglaarenes yderste Apicalhjørne simpelt, det in- derste med en kort, afrundet Udvidelse. Bagskinnebenene lidt forlængede, svagt tvebuet indadkrummede. Synes at være meget sjælden herhjemme. 3 Stkr. tagne ved Aagesholm (Holte) ^Vs, ^Ve og Vio, 1 Stk. paa Bejsebakken ved Aalborg ''Vs og 1 Stk. i Nørreskoven ved Esbjerg (^Vo). 10. L. calcaråta Er. (Fig. 63). Denne overordentlig variable Art er kendelig ved den aflange Form, den ret brede, næsten altid brunsorte Følehornskølle, hvis Ende- led er tydeligt smallere end det næstyderste Led, de mod Spidsen som Regel kun ganske svagt udvidede Forskinne- ben, Udbugtningen paa hver Side af Pronotums Bagrand, Pronotums fine og spredte Punktur og Formen af Bag- laarenes Apicalhjørner. Pronotums Udbugtning er ligesom hos L. Triepkei stærkest hos store Hanner, svag eller ganske forsvundet hos smaa Individer, især Hunner. Farven varierende fra lyst rødgul til mørkt rødbrun, Ho- ved og Pronotum ofte noget mørkere end Vingedækkerne; hos var. ni gré soen s Fleischer er Hoved og Pronotum samt Vingedækkerne langs Søm og Siderande sorte. Pronotum omtrent saa bredt som Vingedækkerne, bagtil ikke eller 10* 148 næppe tilsmalnet. Vingedækkerne langstrakte, Striberne med ret kraftig, temmelig tæt Punktur, Mellemrummene meget fint og spredt punkterede. Længde 1,8—3,5 mm. ^: Bagbenene forlængede; Baglaarenes inderste Api- calhjørne med en ret kort, afrundet eller noget tandformet Udvidelse, det yderste med en længere, kraftig, nedad- bøjet, mere eller mindre spids Tand; Bagskinnebenene hos store Individer forlængede og stærkt indadkrummede (Fig. 62,4). $: Baglaarenes inderste Apicalhjørne omtrent retvink- let, paa Spidsen mere eller mindre afrundet, det yderste mere fremstaaende, tydeligt stumpvinklet (Fig. 62, 5), hos store Individer ganske svagt tandformet, hos smaa Indi- vider maaske undertiden, men vistnok meget sjældent, noget afrundet. Denne Form af det yderste Apicalhjørne gør som Regel denne Arts Hun ret let kendelig fra de nær- staaende Arters Hunner, hvis Baglaar har yderste Apical- hjørne afrundet. Almindelig og udbredt saa godt som overalt, og i de frugtbarere Egne af Landet, f. Eks. Nordsjælland, som Regel langt hyppigere end nogen af de andre Arter; i magrere Egne, f. Eks. Nord- og Vestjylland synes den derimod adskillige Steder at være mindre hyppig end L. dubia, og nogle Steder end L. Triepkei og curta. I Esbjerg- egnen synes den endog at være yderst sjælden. Arten træffes saavel i som udenfor Skove og er taget lige fra ^Ve til Vio; den er undertiden ketset enkeltvis midt om Dagen. Varieteten nigrescens forekommer sjældent o? meget enkeltvis, maaske mest i Skove. Fig. 63. Liodes calcarata. (^ . X 13. 149 11. L. picea Ulig. Yderst nær beslægtet med den føl- gende Art, men som Regel let at adskille saavel fra denne som fra alle vore andre Arter ved, at Kroppen er ens- farvet sort eller brunsort. Undertiden, omend sjældent, er dog Vingedækkerne lysere eller mørkere gulbrune, og yderst sjældent er Dyret helt gulbrunt. Fra L. dubia ad- skiller den sig endvidere ved gennemsnitlig betydeligere Størrelse, lidt mere ægformet Krop, fortil stærkere til- smalnet Pronotum, større Bredde over Vingedækkernes Skuldre og lidt tættere og kraftigere Punkter i Vingedæk- kernes afvekslende Stribemellemrum. Ben og Følehorn rødlige, Køllen oftest mørkere. Følehornskøllen ikke ret bred, Endeleddet ikke eller kun lidt smallere end det næstyderste Led. Pronotum omtrent saa bredt som Vinge- dækkerne, ikke eller næppe tilsmalnet bagtil, temmelig fint og tæt punkteret. Vingedækkernes Striber i Reglen med tæt Punktur, Mellemrummene meget fint og spredt punkterede. Længde 2,5—4 mm. (J: Bagbenene noget forlængede, Baglaarene oftest med svagt takket Inderside, det yderste Apicalhjørne med en kort, stumpvinklet Udvidelse, det inderste med en større, paa Spidsen lidt afrundet Udvidelse. Bagskinne- benene temmelig stærkt indadkrummede, med ganske svag og utydelig Tvebugtning. Meget sjælden. 3 Stkr. af en lys, ensfarvet gulbrun Varietet fundne i Grib Skov (^o/t, i%); iøvrigt kun fundet i Jylland; Hjørring, Hvorup, Agdrup og Lundby Bakker i Aalborgegnen, Silkeborg, Ry Nørreskov, Taps, Esbjerg (i Antal i Strandskoven og Nørreskoven). Taget fra Juli til ^Vs, talrigst i første Halvdel af Septbr. 12. L. dubia Kugel. (var. obésa Schmidt) (Fig. 64). Denne vor mest varierende og i svagt udviklede Indi- vider undertiden vanskeligt kendelige Art er i det væsent- lige karakteriseret ved, at Følehornenes Endeled ikke eller næppe er smallere end det næstyderste, og at Forskinne- benene er mere eller mindre tydeligt udvidede mod Spid- sen. Formen som oftest kort, sjældent noget langstrakt. 150 Farven varierende fra lyst rødgul til mørkt rødbrun eller endog sortebrun, Hoved og Pronotum ofte mørkere, undertiden næsten helt sorte; Vingedækkernes Søm un- dertiden mørkere. Følehornskøllen i Reglen brunsort, hos var. obesa rødgul. Pronotum i Reglen noget tilsmal- net bagtil og bredest lidt bag Midten, hos var. obesa næppe tilsmalnet bagtil og bredest omtrent ved Ro- den; Punkturen varierende en Del i Styrke og Tæt- hed. Vingedækkernes Stri- ber som Regel med tæt Punktur, hos var. obesa med temmelig spredtPunk- tur; Mellemrummene fint og spredt punkterede. Længde 2—4 mm. (^: Bagbenene mere el- ler mindre forlængede; Baglaarenes yderste Api- calhjørne ofte med en kort, stumpvinklet Udvidelse, det inderste med en noget længere, afrundet Udvi- delse; Bagskinnebenene hos større Individer tyde- ligt tvebuet indadkrum- mede (Fig. 62,3). Udbredt og temmelig almindelig, i frugtbarere Egne af Landet, f. Eks. Nordsjælland mindre hyppig end L. cal- carata, i magrere Egne, f. Eks. Nord- og Vestjylland der- imod adskillige Steder hyppigere og talrigere end L. cal- carata. Den træffes saavel i som udenfor Skove, under- tiden ogsaa i Klitter, og er taget lige fra ^Vs til 27,0. Va- rieteten obesa Schmidt, der forbindes ved jævne Over- gange med Hovedformen, er gennemgaaende mindre hyp- pig end denne. I Nordsjælland, f. Eks. i Rude Hegn er der fundet en Efteraarsform, der i Omrids nærmest hører til obesa, men har mere eller mindre mørktfarvet Følehorns- Pig. 64. Liodes dubia var. obesa. <^ . X 13. 151 kølle, og som iøvrigt udmærker sig ved sin klare, lyst rødgule Farve og gennemgaaende betydelige Størrelse. 13. L. brunnea Sturm. Ret let kendelig ved den ringe Størrelse, aflange Form, den ret smalle rødgule Følehornskølle, hvis Endeled ikke eller næppe er smallere end det næstyderste Led, de mod Spidsen kun svagt ud- videde Forskinneben og den ret fine og meget tætte Punktur i Vingedækkernes Striber. Rødgul eller rustrød. Pronotum næppe smallere end Vingedækkerne, bagtil ikke tilsmalnet, fint og spredt punkteret. Vingedækkernes Stribemellem- rum fint og spredt punkterede. Længde 2—2,2 mm. (^: Baglaarenes yderste Apicalhjørne simpelt, det in- derste med en ganske kort, stumpvinklet, paa Spidsen lidt afrundet Udvidelse. Bagskinnebenene jævnt indadkrum- mede. Denne temmelig lille Art synes at være yderst sjæl- den herhjemme. 1 Stk. i Dyrehaven (Fortunens Indelukke), en Del Eks. fra Holteegnen (Geels Skov, Aagesholm, Eg- holmsvej); 1 Stk. fra Bremersvold. Den er taget i Tiden 13^^—20/^^ talrigst i Begyndelsen af Septbr. 14. L. ovålis Schmidt (Fig. 65). For den øvede er denne Art som Regel straks kendelig ved sin typiske, stærkt ovale Form. Iøvrigt er den karakteriseret ved den ret slanke Følehornskølle, hvis Endeled ikke eller næppe er smallere end det næstyderste Led, de mod Spidsen kun svagt udvidede Forskinneben, den tætte og temmelig fine Punktur i Vingedækkernes Striber, de fint og temme- lig tæt punkterede Stribemellemrum, og ved at Pronotums Siderande i bageste Tredjedel er næsten retliniede og dets Baghjørner derfor ikke meget stumpvinklede. Rustrød eller brunrød, Følehornskøllen ofte brunsort. Pronotum næppe smallere end Vingedækkerne, bredest ved Roden, temmelig fint og tæt punkteret. Længde 2,8—3,5 mm. (^: Baglaarenes yderste Apicalhjørne simpelt, det in- derste med en kort, afrundet Udvidelse. Bagskinnebenene jævnt indadkrummede. 152 Udbredt og særlig i Landets frugtbarere Egne tem- melig almindelig, især mod Syd, f. Eks. paa Lolland-Fal- ster, derimod vistnok sjældnere i de magrere Egne. Den er taget lige fra ^-/s til 2% og træffes talrigst i Begyndel- sen af Juni. 15. L. nigrita Schmidt. Denne og den følgende Art udmærker sig ved den brunsorte Følehornskølle, hvis Endeled er betydeligt smal- lere end det næstyderste Led, de mod Spidsen kun svagt udvidede Forskinne- ben, den aflange Form og især ved Pronotums om- trent retvinklede Baghjør- ner. Rødgul eller brunrød, sjældnere brunsort eller brunsort med rødligt Ho- ved og Pronotum. Prono- tum næppe smallere end Vingedækkerne, bredest ved Roden, temmelig fint og ikke særlig tæt punk- teret. Vingedækkernes Stribemellemrum meget fint og spredt punkterede. Længde 2—3,5 mm. ^: Baglaarenes yderste Apicalhjørne simpelt, det inderste med en kort, afrundet Udvidelse. Bagskinnebenene ikke forlængede, jævnt ind- adkrummede. Meget sjælden. 1 Stk. taget ved Ry, nogle faa Stkr. ved Haderslev og en længere Række i Nagbøl Skov ved Vamdrup, 20/9 14. Fig. 65. Liodes ovalis. c^. X 12. 16. L. litura Steph. Yderst nær beslægtet med den foregaaende, fra hvilken den kun adskiller sig ved noget finere og tættere Punktur i Vingedækkernes Striber, endnu 153 mere spredt og utydelig Punktur i Stribemellemrummene, gennemgaaende lidt finere og mere spredt Punktur paa Pronotum og forlængede Bagskinneben hos Hannen. Rød- gul, undertiden Hoved og Pronotum samt Vingedækkernes Søm og Siderande sorte. Længde 2—3,2 mm. c^: Baglaarene forlængede, deres Apicalhjørner som hos den foregaaende. Bagskinnebenene længere, slankere og stærkere indadkrummede end hos den foregaaende. Sjælden. Den ensfarvede Form er taget i Antal i Juli ved Kallehave samt enkeltvis ved Antvorskov og Næstved, paa Falster og ved Silkeborg. Den sorttegnede Form er hidtil kun fundet i Nordsjælland (Ermelunden, Dyrehaven, Geels Skov, Rude Hegn og Tokkekøb Hegn) i Tiden V9~ ^Vio. Arten findes muligvis kun i Skove. Fra Hø Skov ved Aarhus foreligger et Eks. ((^, taget ^^7 1908), der synes at være en Varietet af L. litura eller en denne yderst nærstaaende, muligvis ubeskreven Art. Den adskiller sig fra L. litura ved lidt kortere og mere hvælvede Vingedækker, endnu finere Punktur paa Pro- notum og ved, at Udvidelsen paa det inderste Apical- hjørne hos (^ er kortere og Bagskinnebenene hos ^ ikke forlængede. 17. L. bådia Sturm. Denne og de 2 følgende Arter adskiller sig fra alle de foregaaende ved, at Mellembry- stets Længdekøl er høj og fortil pludseligt og stejlt ned- faldende mod Mellembrystets Forrand. Kort ægformet, højt hvælvet, meget blank, Farven varierende fra rødgul til brunsort. Hoved og Pronotum ofte mørkere end Vinge- dækkerne, Følehornskøllen varierende i Farve, temmelig smal. Endeleddet kun meget lidt smallere end det næst- yderste Led. Pronotum bredest ved Roden, Baghjørnerne omtrent retvinklede. Punkturen yderst fin og næppe syn- lig. Vingedækkernes Striber med ret grov, ikke tæt Punk- tur, Mellemrummene næsten glatte. Forskinnebenene mod Spidsen kun svagt udvidede. Længde 1,5—2,2 mm. c?: For- og Mellemfødderne svagt udvidede. Sjælden, oftest vistnok paa Engbund. Ladegaardsaaen ved København (i Antal i gamle Sivbunker), Vangede Mose, 154 Flommen ved Sorø; Sanderum Mose (Fyen); Skørping, Tørning. Arten kan vistnok tages fra Maj til Septbr. 18. L. pårvula Sahlb. Adskilt fra alle vore andre Ar- ter, undtagen den meget større L. rugosa ved Vingedæk- kernes skraat tværridsede Stribemellemrum. Kort og hvæl- vet, rødgul eller brunrød, Følehornskølien brunsort, dens Endeled kun ganske lidt smallere end det næstyderste Led. Pronotum bredest ved Roden, med retvinklede Bag- hjørner, meget fint og spredt punkteret. Vingedækkernes Striber med temmelig fin, ikke tæt Punktur, Mellemrum- mene meget fint og spredt punkterede. Længde 1,5 — 2,3 mm. c^: Som den foregaaende. Udbredt og temmelig almindelig, i hvert Fald paa frugtbarere Bund, saavel i som udenfor Skove. Den er taget i Tiden Ve—^/io, hyppigst i Juni. [L. scita Er. Kendelig ved de i Oversigten nævnte Skelnemærker samt ved den sorte Følehornskølle, hvis Endeled kun er ganske lidt smallere end det næstyderste Led, de mod Spidsen kun svagt udvidede Forskinneben og den skarpe, krummede Tand paa yderste Apicalhjørne af Hannens Baglaar. Arten, der overalt er meget sjælden, kunde muligvis træffes hos os; den angives at flyve fra Vt til 'V9.] 4. Ågaricophagus Schmidt. Nærbeslægtet med den foregaaende Slægt, men adskilt fra denne saavel som fra alle de andre nærstaaende Slægter ved, at Fodleddenes Antal er 4, 3, 3. Følehornene med 5-leddet, afbrudt Kølle. Vingedækkerne tæt tværridsede. 1. A. cephalotes Schmidt. Aflang, rødgul eller brun- rød, Følehornskølien ikke mørkere. Hoved og Pronotum yderst fint og tæt tværridsede og yderst fint og spredt punkterede. Vingedækkernes Punktstriber fine. Mellem- rummene hver med en Punktrække, der næppe er svagere end Hovedstriberne. Længde 1,6—2,5 mm. (^i Baglaarene midt paa Indersiden med en mere eller 155 mindre tydelig Tand, herfra til Spidsen mere eller mindre tydeligt udrandede. Veludviklede Individer har stort Hoved. Sjælden og stedegen. Holte (Geels Skov, Egholms- vej), Boserup; Møen (Rydsebæk og Fanefjord Skove); Als- lev Skov og Østerskov paa Falster, Maribo; Langaa. Den tages ved Aftenketsning og er fundet fra ^Vt til Vs. 5. Colénis Er. Nærbeslægtet med Liodes, men adskilt fra denne saavel som fra de andre nærstaaende Slægter ved, at Fodleddenes Antal er 5, 4, 4. Følehornenes 7. Led kun temmelig lidt bredere end 6. eller 8. Led, saa at Følehornskøllen snarere maa be- tegnes som 3-leddet end som afbrudt 5-leddet. Vingedækkerne tæt tværridsede. L C. immunda Sturm. Formen kort og hvælvet. Rødgul eller rustrød, Følehornskøllen ikke mørkere. Ho- ved og Pronotum yderst fint og tæt tværridsede, næppe synligt punkterede. Pronotums Baghjørner næsten ret- vinklede. Vingedækkerne med meget fine Punktstriber, Sømstriben bagtil stærkt fordybet. Længde 1,3 — 2 mm. c^: Baglaarene paa Indersiden i forreste Tredjedel med en svag, ofte utydelig, i bageste med en lidt tyde- ligere Tand. Denne Art, der ved et overfladisk Blik minder om Liodes parvula, men let kendes fra denne bl. a. ved den lyse Følehornskølle og det forholdsvis lille 7. Følehorns- led, er udbredt og, især vistnok i de frugtbarere Egne af Landet, temmelig almindelig paa Enge og Skovsletter, der- imod maaske sjældnere eller muligvis undertiden endog helt manglende i de magrere Egne. Den tages ved Aften- ketsning og er ketset i Tiden '/t5 "Vs, hyppigst maaske i Juni. Den er ogsaa undertiden sigtet i Antal om Foraaret. 6. Cyrtusa Er. Let kendelig fra de foregaaende Slægter ved de tilsyneladende 10-leddede Følehorn og den 156 store, tilsyneladende 4-leddede Kølle. Fodleddenes Antal 5, 5, 4. Hovedet paa Undersiden med svage Følehornsfurer. Pronotums Bagrand ikke randet. Vingedækkerne med bagtil dyb Sømstribe og fine, fortil oftest udviskede Punktstriber. Arterne har vistnok samme Levevis som Liodes-Ar- terne. Oversigt over Arterne. 1. Bagskinnebenene temmelig smalle, fra Midten til Spidsen næsten ligebrede, ved Spidsen meget smallere end Mellemskinnebenene. Vingedækkernes Punktstriber ogsaa bagtil utydelige 1. subteståcea. Bagskinnebenene jævnt udvidede mod Spidsen, hvor de er lige saa brede som Mellemskinne- benene. Vingedækkernes Punktstriber bagtil tydelige 2. 2. Pronotums Bagrand ikke udbuet paa hver Side 2. pauxilla. Pronotums Bagrand paa hver Side indenfor Bag- hjørnerne svagt udbuet m i n u t a. 1. C. subteståcea Gyll. Oval, stærkt hvælvet. Rust- rød eller brunrød. Hoved og Pronotum oftest mørkere. Ben og Følehorn rødlige. Køllen brun eller brunsort. Hovedet temmelig groft punkteret. Pronotums Bagrand ikke udbuet. Baghjørnerne stumpvinklede, Punkturen lidt finere end Hovedets. Vingedækkerne spredt og temmelig groft punkterede, Punktstriberne utydelige, fortil ganske udviskede. Længde 1,6— 1,8 mm. (^: Baglaarenes yderste Apicalhjørne med en spids Tand. Yderst sjælden. 1 Stk. taget i Ravnstrup Krat (Falster), Aug. 1856, 1 Stk. i Lerchenborg Dyrehave under Egebark, Aug. 1857. 2. C. pauxilla Schmidt. Adskilt fra den foregaaende ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved lidt 157 smallere og mindre hvælvet Form og skarpere stump- vinklede Baghjørner paa Pronotum. Rødgul eller rustrød, Følehornskøllen oftest brunsort. Hovedet temmelig fint punkteret. Pronotum fint punkteret. Vingedækkerne spredt og temmelig groft punkterede, med bagtil tydelige, fortil mere eller mindre udviskede Punktstriber. Længde 1,2 — 1,5 mm. (J: Som den foregaaende. Yderst sjælden. 2 Stkr. taget i Rydsebæk Skov paa Møen (Aug.), 1 Stk. paa Sørup Søeng paa Falster (Aug.) og 2 Stkr. i Maglemer Haveløkke paa Lolland (aftenketset ^Ve Og 22/e). [C. minuta Ahrens, der er bredere og stærkere hvælvet end de to foregaaende, kunde muligvis findes i Danmark.] 7. Ånisotoma Ulig. (Liodes Schmidt). Kroppen kort, stærkt hvælvet. Følehornene med stor, 5-leddet, afbrudt Kølle. Pronotum tvær- bredt, Roden lige afskaaret eller paa hver Side mod Baghjørnerne skraat afskaaret. Baghjørnerne ret- eller stumpvinklede, paa selve Spidsen næppe eller kun lidt afrundede. Vingedækkerne med tyde- lige Punktrækker eller uregelmæssigt punkterede. Mellembrystet uden Køl. Fodleddenes Antal hos c? 5, 5, 4, hos ? 5, 4, 4 eller 4, 4, 4. Arterne lever i Træsvampe og kommer sjældent frem. Oversigt over Arterne. 1. Vingedækkerne fint, nedliggende behaarede, of- test sorte med rød Skulderplet, sjældent rød- brune 1. humerålis. Vingedækkerne nøgne 2. 2. Vingedækkerne med rød Skulderplet .... axiHåris. Vingedækkerne ensfarvet sorte eller brune ... 3. 158 3. Vingedækkerne med uregelmæssige, temmelig kraftige Dobbelt-Punktrækker. 3,2— 3,8 mm.. 3. castånea. Vingedækkernes Punktrækker temmelig fine, enkle eller kun hist og her fordoblede 4. 4. Større, 3—4 mm. Pronotums Bagrand paa hver Side kun yderst lidt skraat afskaaret. . . 2. glåbra. Mindre, 2—3 mm. Pronotums Bagrand paa hver Side temmelig stærkt skraat afskaaret 4. orbiculåris. 1. A. humerålis Fabr. (Fig. 66). Let kendelig fra de andre Arter ved Vingedækkernes fine, nedliggende Be- haaring. Kroppen næsten halv- kugleformet, sort, en Pande- plet og Pronotums Rande ly- sere, Vingedækkerne med en stor, rød eller gullig Skulder- plet, Ben og Følehorn rød- brune. Køllen brunsort med lysere Spids; sjældent er Vingedækkerne eller tillige Pronotum helt eller delvis rødbrune. Pronotum fint og spredt punkteret. Vingedæk- kerne med temmelig fine, hist og her fordoblede Punktstri- ber, Mellemrummenes Punk- tur temmelig kraftig og jævnt tæt, hos Hunnen fortil fin og meget tæt. Længde 2,7— 4 mm. c^: For- og Mellemfødder- nes 2 første Led meget stærkt udvidede. Baglaarene paa Indersiden bag Midten stumpvinklet udvidede. $: Fodleddenes Antal 5, 4, 4. Almindelig i Træsvampe, særlig under Bark af gamle Stubbe. [A. axillåris Gyll., der er let kendelig ved de nøgne, skulderplettede Vingedækker, kunde muligvis træffes i Danmark.] Fig. 66. Anisotoma humerålis. (^. X 11. 159 2. A. glåbra Kugel. Adskilt fra de 2 følgende ved, at Vingedækkernes yderste Punktrække foran Midten fjer- ner sig temmelig stærkt fra Sideranden og fortsættes mod Roden som en skraa, oftest dobbelt Skulderrække. Lidt bredere og mere hvælvet end A. humeralis, blankt sort, en Pandeplet og Pronotums Rande lysere, Ben og Føle- horn rødbrune. Køllen mørk, oftest med lidt lysere Spids. Pronotum meget fint og spredt punkteret. Vingedækkernes Stribemellemrum temmelig fint og spredt punkterede. Længde 3—4 mm. (^: For- og Mellemfødderne svagt udvidede. $: Fodleddenes Antal 5, 4, 4. Selskabelig, i Støvsvampe paa Naaletræsstubbe, meget sjælden. Tisvilde Hegn; Hannenov Skov (Falster); Tørning. 3. A. castånea Hbst. Adskilt fra den foregaaende og den følgende ved Vingedækkernes uregelmæssige, tem- melig kraftige Dobbeltpunktrækker. Ægformet, bagtil mere tilsmalnet end den foregaaende, blankt sort eller brun- sort, en Pandeplet og Pronotums Rande lysere, Ben og Følehorn rødbrune, Køllen mørk, med lysere Spids. Pro- notum meget fint og spredt punkteret. Bagranden paa hver Side lidt skraat afskaaret. Vingedækkernes Stribe- mellemrum grovere punkterede end hos den foregaaende. Længde 3,2 — 3,8 mm. <^: For- og Mellemføddernes 2 første Led temmelig stærkt udvidede. $: Fodleddenes Antal 4, 4, 4. I Træsvamp, sjælden. Tulstrup Hegn (i Lærkestubbe), Jægerspris Nordskov (i Egestubbe), Grib Skov (under Birke- bark), Næstved; Hals, Lindum, Ry Sønderskov (i Svamp paa Bøgestubbe), Horsens, Gram (i en gammel Eg). 4. A. orbiculåris Hbst. Kort, stærkt hvælvet, brun- sort eller brun, en Pandeplet og Pronotums Rande oftest lysere, Ben og Følehorn brunrøde. Køllen mørk, med lidt lysere Spids. Pronotum meget fint og spredt punkteret. 160 Vingedækkernes Stribemellemrum temmelig fint, mere eller mindre tæt punkterede. Længde 2—3 mm. ^: For- og Mellemfødderne svagt udvidede. Bagbene- nes Hofteringe udtrukne i en kort, skarp Spids, Baglaa- rene midt paa Indersiden med en ganske lille, skarp Tand. $: Fodleddenes Antal 4, 4, 4. I Træsvamp, særlig under Bark, udbredt, men tem- melig sjælden. Er undertiden aftenketset C/i). 8. Amphicyllis Er. Kroppen kort, stærkt hvælvet. Følehornene med 3- eller (hos begge de danske Arter) 4-leddet, ikke afbrudt Kølle. Pronotum omtrent som hos Anisotoma, kun med svagere udbuet Forrand. Vingedækkerne i bageste Halvdel med dyb Søm- stribe, iøvrigt med antydede Punktrækker eller uregelmæssigt punkterede. Mellembrystet uden Køl. Fodleddenes Antal hos ^ 5, 5, 4, hos $ 4, 4, 4. Hannen har de 3 første Led af Forfødderne og de to første Led af Mellemfødderne svagt ud- videde. Arterne lever i Træsvampe eller under svampet Løv. De kommer kun sjældent frem, men er dog undertiden tagne ved Ketsning, især om Aftenen. Oversigt over Arterne. 1. Sort, med rødt Pronotum. Vingedækkerne uden tydelige Punktrækker. Større, 2,5—3 mm. . . . 1. globus. Sort, Pronotums Side- og Bagrand og Vinge- dækkernes Spids lysere. Vingedækkerne med uregelmæssige Punktrækker. ^Mindre, 2— 2,5 mm \ . 2. g 1 o b i f 6 r m i s. 161 1. A. globus Fabr. Næsten halvkugleformet, blankt sort, Pronotum rødt, Følehorn og Ben rødlige, de 2 næst- yderste Følehornsled og Bagbenene ofte mørkere. Sjæl- dent er hele Kroppen rustrød. Hoved og Pronotum tem- melig fint og tæt punkterede. Vingedækkerne med grovere og finere, temmelig tæt Punktur, uden tydelige Punkt- rækker. Længde 2,5—3 mm. Sjælden og enkeltvis. Frederiksdal, Geels Skov, Grib Skov, Tisvilde Hegn, Næstved; Søholt (Lolland), Maribo; Ekkodalen i Almindingen; Ry, Vejle. Undertiden aften- ketset. 2. A. globi formis Sahlb. Nærbeslægtet med den foregaaende, fra hvilken den adskiller sig ved de i Over- sigten nævnte Kendemærker samt ved noget finere Punk- tur paa Hoved og Pronotum. Sort, Pronotums Side- og Bagrand og Vingedækkernes Spids lysere. Følehorn og Ben brunrøde, de 2 næstsidste Følehornsled mørkere. Vingedækkerne med uregelmæssige Punktrækker, Mellem- rummene fint og spredt punkterede. Længde 2—2,5 mm. Sjælden. Frederiksdal, Dyrehaven, Geels Skov; Sund- by Storskov, Maribo, Falster; Ry, Vejle. 9. Ågathidium Ulig. Følehornene med stor, 3-leddet Kølle; under- tiden er dog 7. Led bredere end 8. og nærmer sig i Bredde det 9., saaledes at Køllen bliver af- brudt 5-leddet. Pronotum hvælvet, Forranden dob- beltbuet, Bagranden rundet, med fuldstændigt af- rundede Baghjørner. Vingedækkerne korte og stærkt hvælvede. Deres Rod er paa hver Side skraat af- studset eller skraat afrundet og danner med Side- randen enten en i det højeste paa Spidsen afrun- det eller en fuldstændigt afrundet Skuldervinkel. Victor Hansen: Aadselbiller, Stumpbiller m. m. 11 162 I sidste Tilfælde er Dyrets Evne til at rulle sig sammen som en Kugle fuldstændig, i første Til- fælde kun ufuldstændig. Vingedækkerne ofte, i hvert Fald bagtil, med en fordybet Sømstribe, men uden tydelig Antydning af Punktstriber. Mellem- brystet med eller uden Længdekøl. Benene korte og temmelig spinkle. Fodleddenes Antal hos c^ 5, 5, 4, hos ? enten 5, 4, 4 eller 4, 4, 4. Hannen er foruden ved de 5-leddede Mellem- fødder ofte udmærket ved udvidede For- og Mellem- fødder, ved tandformet fremtrædende Spids paa Bag- laarene eller ved, at den venstre Kindbakke er for- størret eller forsynet med et tilbagekrummet Horn. Arterne udvikler sig i Træsvampe, især i Støvsvampe under løs Bark paa hensmuldnende Stammer og Stubbe, under svampede Kvasbunker o. lign. eller under svampet Løv. De kommer kun sjældent frem, men er dog ganske enkelte Gange tagne ved Aftenketsning. Oversigt over Arterne. \. Vingedækkerne med fladt eller (atrum) meget stumpt afrundet Skuldervinkel (Fig. 67, 1 og 2). Mellembrystet med Køl næsten til Bagranden. (J's Kindbakker simple. Fodleddenes Antal hos ? 5, 4, 4 2. Vingedækkerne med stump eller omtrent ret, paa Spidsen afrundet Skuldervinkel (Fig.67,3). Mellembrystet i det højeste fortil med kort Køl 6. 2. Rød, Vingedækkerne sorte. 7. Følehornsled be- tydeligt bredere end 8 1. nigripénne. Sort eller rødbrun. 7. Følehornsled næppe bre- dere end 8 3. 3. Vingedækkerne uden tydelig Punktur og uden Sømstribe 5. laevigåtum. Vingedækkerne tydeligt om end fint punkterede, i hvert Fald bagtil med antydet Sømstribe . . 4. 163 4. 3. Følehornsled over dobbelt saa langt som 2. og omtrent saa langt som de 3 følgende til- sammen; 2. Led næppe længere end bredt. Vingedækkerne med stumpt afrundet Skulder- vinkel (Fig. 67, 2). Større, 2,5— 3,2 mm.. 2. at rum. 3. Følehornsled c. eller rigeligt 1 Va Gang saa langt som 2. og tydeligt kortere end de 3 følgende Fig. 67. Pronotum og Vingedækkernes Rod (set fra Siden) hos 1. Agathidium laevigatum, 2. A. atrum, 3. A. varians. tilsammen. 2. Led tydeligt længere end bredt. Vingedækkerne med fladt afrundet Skulder- vinkel (Fig. 67, 1). Mindre, 2—2,5 mm 5. 5. Hoved og Pronotum fint punkterede. Vingedæk- kernes Sømstribe dyb, strækkende sig bagfra mindst til deres Midte 3. s e m i n u 1 u m. Hoved og Pronotum næppe synligt punkterede. Vingedækkernes Sømstribe svag, næppe naa- ende deres Midte 4. bådium. 6. Hovedet bag Øjnene med veludviklede Tin- dinger (Fig. 68). Stor, 3 — 4 mm ... 11. nigrinum. 11* 164 Hovedet tilsmalnet umiddelbart bag Øjnene. Mindre, 1,5 — 2,5 mm 7. 7. Vingedækkerne uden Sømstribe, tydeligt punk- terede 6. marginåtum. Fig. 68. Hoved af Agathidium nigrinum. 8. Vingedækkerne i hvert Fald bagtil med tydelig Sømstribe 8. Mundskjoldets Forrand i Midten temmelig dybt udrandet (Fig. 69, 1). Følehornenes 3. Led c. Fig. 69. Hoved af 1. Agathidium confusum, 2. A. varians. IVs Gang saa langt som 2. Vingedækkerne fint, men tydeligt punkterede 8. confusum. Mundskjoldets Forrand i Midten afstudset, men næppe eller kun yderst svagt udrandet (Fig. 69,2) 9. 165 9. Følehornenes 3. Led c. IVs Gang saa langt som 2. Hovedet rødligt eller brunligt. Vingedæk- kerne kun med svag Antydning af Punktur. Længde 2—2,5 mm 7. vårians. Følehornenes 3. Led c. dobbelt saa langt som 2. Hovedet sort 10. 10. Vingedækkerne uden tydelig Punktur. De 2 næstyderste Følehornsled mørke 11. Vingedækkerne med tydelig Punktur 12. 11. Større, 2— 2,5 mm mandibulåre. Mindre, 1,5—1,8 mm 10. sphaerulum. 12. Vingedækkernes Punktur meget fin. De 2 næst- yderste Følehornsled ikke mørkere. Længde 2 — 2,3 mm. 9. piceum. Vingedækkernes Punktur temmelig kraftig. De 2 næstyderste Følehornsled mørkere. Længde 1,5—2,2 mm rotundåtum. 1. A. nigripénne Kugel. Let kendelig fra de føl- gende Arter ved Farven og den smallere Form. Blank, rød. Vingedækkerne sorte, Følehornene med mørkere Kølle. 3. Følehornsled mindst dobbelt saa langt som 2., omtrent saa langt som de 3 følgende tilsammen. Pronotum fint punkteret. Vingedækkerne tydeligt længere end til- sammen brede, temmelig fint og tæt punkterede, Søm- striben dyb, naaende frem forbi Midten. Længde 2 — 2,7 mm. c^: Baglaarenes Spids paa Indersiden kort, tandformet fremspringende. Sjælden. Boserup; Stubbekøbing, Riserup, Frejlev, Pederstrup, Maribo, Sundby Storskov, Ryde (under Ege- bark); Almindingen; Tommerup og Hunderup (Fyen); Buderuplund (paa Bøgestub), Randers (i Kastaniestub). 2. A. åtrum Payk. (Fig. 70). Blankt sort, Pronotums Siderande og Vingedækkernes Spids lysere gennemskin- nende. Følehorn og Ben rødbrune. Pronotum meget fint og temmelig spredt punkteret. Vingedækkerne temmelig tæt, ikke særlig fint punkterede. Sømstriben dyb, naaende frem forbi Midten. Længde 2,5—3,2 mm. ^: Baglaarenes Spids paa Indersiden med en kort, bred, trekantet Tand. 166 Udbredt og temmelig almindelig. 3. A. seminulum L. Brunsort eller brun, Prono- tums Side- og Bagrand og Vingedækkernes Spids lysere gennemskinnende, Følehorn og Ben rødlige. Hoved og Pronotum meget fint og temmelig spredt punkteret samt i Grunden yderst fint netridsede. Vingedækkerne temme- lig fint og tæt punkterede. Han- nens Baglaar utandede. Længde 2—2,5 mm. Udbredt og temmelig almin- delig. 4. A. bådium Er. Ligner den foregaaende meget stærkt, men adskiller sig fra den ved de i Oversigten angivne Kendemær- ker samt ved næppe synlig Net- ridsning paa Hoved og Prono- tum, lidt finere punkterede Vinge- dækker og gennemgaaende lidt lysere Farve. Længde 2—2,5 mm. (^: Baglaarenes Spids paa In- dersiden med en skarp, bred, trekantet Tand. Pig. 70. Agathidium atrum. X 13. Temmelig sjælden. Grib Skov; Restrup, Skørping, Ry (i Støvsvampe under løs Bark paa Bøgestubbe), Horsens- egnen, Treide Skov, Taps Nørreskov, Jels Skov. 5. A. laevigåtum Er. Let kendelig fra de foregaaende ved Vingedækkernes Mangel paa Sømstribe og den næppe synligt punkterede Overside. Blankt sort, Pronotums Side- og Bagrand lysere gennemskinnende. Følehorn og Ben brunrøde, de 2 næstsidste Følehornsled oftest mørkere. 3. Følehornsled c. IV2 Gang saa langt som 2., ikke eller næppe længere end 4. -{- 5. Led. Længde 1,8— 2,3 mm. Udbredt, men temmelig sjælden. 167 6. A. marginåtum Sturm. Denne og de følgende Arter udmærker sig ved Vingedækkernes tydelige Skulder- vinkel. Fra de følgende adskiller denne Art sig ved Vinge- dækkernes Mangel paa Sømstribe. Blankt sort, Pronotums Side- og Bagrand og oftest Vingedækkernes Spids lysere gennemskinnende, Følehorn og Ben rødlige, de 2 næst- sidste Følehornsled oftest mørkere. Følehornenes 3. Led omtrent dobbelt saa langt som 2., c. saa langt som 4.-\- 5. Hoved og Pronotum fint og spredt punkterede. Vingedæk- kerne temmelig fint og tæt punkterede. Skuldervinklen nærmer sig en ret Vinkel. Længde 2^2,3 mm. ^: Venstre Kindbakke forstørret og forlænget. $: Fodleddenes Antal 4,4,4. Udbredt, men temmelig sjælden. 7. A. vårians Beck. Denne og de 3 følgende Arter er de vanskeligste blandt de danske Arter. Lysere farvet end de følgende. Blank, rødlig eller brunrød. Vingedæk- kerne og Pronotums Midte i større eller mindre Udstræk- ning mørkere, ofte omtrent sorte. Følehorn og Ben rød- lige, de 2 næstsidste Følehornsled mørke. Pronotum glat eller yderst fint og spredt punkteret. Vingedækkerne glatte eller med ganske svag Antydning af Punktur, Sømstriben skarp, naaende frem c. til Midten. Længde 2—2,5 mm. c^: Venstre Kindbakke simpel eller forstørret, mulig- vis undertiden hornet. ?: Fodleddenes Antal 4,4,4. Udbredt og temmelig almindelig. 8. A. confusum Bris. Kendelig paa Mundskjoldets Udranding. Blankt sort, Pronotums Rande og Vingedæk- kernes Spids lysere gennemskinnende, undertiden Hoved og hele Pronotum eller hele Oversiden brunlig; Følehorn og Ben rødlige, de 3 sidste Følehornsled mørke. Hoved og Pronotum yderst fint og spredt punkterede. Vingedæk- kerne tydeligt, men fint og spredt punkterede. Længde 2 mm. 168 (^: Venstre Kindbakke forstørret, ofte forsynet med et opstaaende, skraat indad og bagudrettet Horn af stærkt varierende Størrelse. $: Fodleddenes Antal 4,4,4. Meget sjælden, men muligvis overset. Hillerød, Bose- rup; Hansted Skov ved Horsens, Estrup Skov ved Brørup Station. 9. A. piceum Er. (globosum Muls. & Rey). Kendelig ved de ensfarvet rødlige Følehorn og Vingedækkernes fine, men tydelige Punktur. Blankt sort, Pronotums Rande og Vingedækkernes Spids oftest lysere gennemskinnende, Følehorn og Ben rødlige. Hovedet fint og spredt, Prono- tum yderst fint og spredt, meget utydeligt punkteret. Vingedækkernes Sømstribe naaende frem til eller omtrent til Midten. Længde 2—2,3 mm. (^: Venstre Kindbakke skarpt tilspidset. $: Fodleddenes Antal 5, 4, 4. Sjælden og enkeltvis. Lyngby Mose, Grib Skov; Lund- by Bakker ved Aalborg, Ry Nørreskov (under Birkebark), Silkeborg, Grimstrup Krat ved Bramminge. 10. A. sphaerulum Reitter (Reitteri Ganglb.). Ken- delig ved Vingedækkernes næppe synlige Punktur og den ringe Størrelse. Farven som hos den foregaaende, de 2 næstyderste Følehornsled dog mørkere. Hoved og Prono- tum meget fint og spredt punkterede. Vingedækkernes Sømstribe naaende frem til eller omtrent til Midten. Længde 1,5—1,8 mm. cJ: Venstre Kindbakke forstørret, ofte forsynet med et opstaaende, bagudrettet Horn. $: Fodleddenes Antal 5,4,4. Udbredt, men vistnok ret sjælden; under svampet Træbark. [A. mandibulåre Sturm, der er kendelig ved sin betydelige Størrelse og næppe synligt punkterede Over- side, og A. rotundatum Gyll., der udmærker sig ved 169 Vingedækkernes forholdsvis kraftige Punktur, kunde mu- ligvis findes hos os.] 11. A. nigrinum Sturm. Meget let kendelig ved sin betydelige Størrelse og Hovedets tydelige Tindinger. Blankt sort, Pronotums Rande og Vingedækkernes Spids oftest lysere gennemskinnende. Følehorn rødlige, de 2 næst- yderste Led oftest mørkere. Benene brunlige med lysere Fødder. 3. Følehornsled mindst dobbelt saa langt som 2., 7, Led lidt større og bredere end 8. Hoved og Pronotum med fin Punktur, iblandet med endnu finere, tættere stil- lede Punkter. Vingedækkerne temmelig fint og tæt punk- terede. Sømstriben dyb, naaende frem til eller lidt forbi Midten. Længde 3—4 mm. (^: Venstre Kindbakke oftest lidt forstørret. $: Fodleddenes Antal 5, 4, 4. Sjælden. Sorø; Falsters Østerskov, Aalholm Heste- have; Marienlund ved Odense; Lindum, Buderuplund, Ry Sønderskov, Haderslev. 4. Familie Clambldae. Kroppen med mere eller mindre veludviklet Evne til Sammenrulning. Følehornene indleddede foran Øjnene, 8- eller 10-leddede, med 2-leddet Kølle, de 2 første Led fortykkede. Hovedet stort, foran Øjnene med en Tværspalte, gennem hvilken Følehornene kan drejes ned under Hovedet. Vinge- dækkerne højt hvælvede, uden Sidedækker, dæk- kende Bagkroppen helt eller næsten helt. Hofterne berørende eller næsten berørende hinanden. For- og Mellemhofterne omtrent valseformede, skraat stillede, Baghofterne dannende store Plader, under hvilke Baglaar og -skinneben helt kan trækkes 170 ind. Fødderne 4-leddede. Bagkroppen med 5 til 7 frie Bugled. Denne Familie er meget nær beslægtet med Silpherne og blandt disse især med Agathidierne, men adskilles let fra dem ved Baghofternes store Laardækker. Arterne er meget smaa; de lever under Træbark, i henraadnende Plantestoffer o. lign. I Danmark er der hid- til fundet 4 Arter. Oversigt over Slægterne. 1. Pronotums For- og Bagrand løbende sammen i en spids, noget afrundet Vinkel, saa at Pro- notums Siderande er ganske forsvundne. Ho- Fig. 71. Hoved og Pronotum af Calyptomerus. vedet kun lidt smallere end Pronotum (Fig.71). Vingedækkerne bagtil med fin Sømstribe . . . 1. Calyptomerus. Pronotum med korte, men tydelige Siderande. Hovedet betydeligt smallere end Pronotum. (Fig. 72). Vingedækkerne uden Sømstribe . . . 2. Cl am bus. 1. Calyptomerus Redtb. (Comazus Fairm.). Kroppen med Evne til fuldstændig Sammen- rulning. Følehornene 10-leddede. Pronotum over 2 Gange saa bredt som langt. Vingedækkerne for- til højt hvælvede, bagtil tilspidsede. 17t 1. C. dubius Marsh, (enshaménsis Steph.). Lyst rød- brun, Vingedækkernes Spids lysere gennemskinnende, Følehorn og Ben rødgule. Oversiden fint, nedliggende be- haaret. Vingedækkerne mod Siderne og Spidsen temmelig fint punkterede, Sømspidsen retvinklet. Længde 1 — 1,2 mm. I henraadnende Plantestoffer, sjælden. København (undertiden i Kældere), Amager Fælled, Dyrehaven; Mar- selisborg Tærskelade. Oftest paa fugtige, mørke Steder. 2. Cldmbus Fischer. Adskilt fra den foregaaende Slægt ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved, at Øjnene er delt af Hovedets Siderand i en øverste og en nederste Halvdel, Følehornene indleddede nærmere ved Øjnene og Fødderne meget kortere. Kroppen med Evne til fuldstændig Sammenrulning. Oversigt over Arterne. 1. Oversiden omtrent nøgen 2. Oversiden behaaret 3. 2. Større, 0,9— 1,1 mm 1. minutus. Mindre, 0,5—0,7 mm punctulum. 3. Behaaringen nedliggende, temmelig kort og tæt. Vingedækkerne bagtil fint og temmelig tæt, ved stærk Forstørrelse tydeligt punkterede. 0,5—0,7 mm 2. pubéscens. Behaaringen ganske lidt opstaaende, længere og mere spredt. Vingedækkerne selv med stærk Forstørrelse næppe synligt punkterede bagtil. 0,9 — 1 mm 3. armadillo. 1. Cl. minutus Sturm. Blankt sort, Pronotums Sider og undertiden Roden lysere gennemskinnende, Vingedæk- kerne ofte med en stor rødlig Plet, Ben og Følehorn rød- gule, Køllen oftest mørkere. Pronotum helt glat, ikke cha- grineret. Længde 0,9—1,1 mm. (J: Sidste Bugled med en lille Grube. 172 Udbredt og vistnok almindelig i henraadnende Plante- stoffer. Ogsaa fundet hos Myrer (Formica rufa), samt en- keltvis i Muldvarpe- og Musereder. [Cl. punctulum Beck, der adskiller sig fra den foregaaende ved betydeligt ringere Størrelse, vil rimelig- vis kunne findes i Danmark.] 2. Cl. pubéscens Redtb. (Fig. 72). Brunsort eller brun, Pronotums Sider og oftest Vingedækkernes Midte noget lysere, Ben og Følehorn rødgule. Køllen oftest mørkere. Pronotum mikroskopisk fint cha- grineret. Længde 0,5—0,7 mm. ($: Sidste Bugled i Midten med en fin Længdekøl. Udbredt, men ikke alminde- lig; i henraadnende Plantestoffer. 3. Cl. arm adl 11 o De Geer. Smallere end de andre Arter. Sort, Pronotums Sider og ofte ogsaa Roden smalt, rødbrunt gennemskinnende. Følehorn og Ben mørkere end hos de andre Arter. Pronotum mikroskopisk fint chagrineret. Længde 0,9—1 mm. Fig. 72. Clambus pubéscens. X 58. Almindelig i henraadnende Plantestoffer. 5. Familie Leptinidae. Følehornene indleddede under Hovedets Side- rand, 11-Ieddede, mod Spidsen i det højeste gan- ske svagt fortykkede. Hovedet uden Øjne. Vinge- dækkerne dækkende Bagkroppen helt. Flyvevinger manglende. Forhofterne smaa, kugleformede, kun lidt fremstaaende, Baghofterne tværbrede, berø- 173 rende hinanden. Fødderne 5-leddede, 4. Led svagt tvelappet. Bagkroppen med 6 frie Bugled. Denne Familie er nær beslægtet med Silpherne, men adskilles fra disse ved de kugleformede Forhofter. Familien indeholder 2 Slægter, hver kun bestaaende af een Art; af Slægterne er kun den ene, Leptinus, fun- det i Europa, medens den an- den, Leptinillus, hører hjem- me i Nordamerika. 1. Leptinus Muller. Formen fladtrykt. Pro- notums Bagrand i hele sin Bredde udbuet, Baghjør- nerne spidsvinklede. Vin- gedækkerne kun lidt læn- gere end tilsammen brede, bagtil rundede i Fælles- skab, Sidedækkerne smal- le, ikke naaende til Midten. 1. L. teståceus Muller (Fig. 73). Ensfarvet gul eller rødgul, Oversiden fint, gult behaaret og tæt, ru punk- teret. Pronotum bredere end langt. Vingedækkerne med yderst svage Spor af Længde- striber. Længde 2—2,2 mm. (^: Pronotum lidt bredere end (hos $ saa bredt som) Vingedækkerne. Udbredt og vistnok ikke sjælden i Muse- og Muld- varpereder. Undertiden er den ogsaa taget i Humlereder, hvilket imidlertid vistnok beror paa, at Humlebier ofte bygger i Musegange. Fig. 73. Leptinus teståceus. ^. X 17. 174 6. Familie Corylophidae. Følehornene indleddede foran Øjnene, 8- til 11-leddede, med 3-leddet Kølle eller med 5-leddet, afbrudt Kølle, de 2 første Led fortykkede. Vinge- dækkerne dækkende Bagkroppen helt eller næsten helt. Forhofterne ovale eller kort tapformede, gan- ske lidt adskilte fra hinanden. Baghofterne tvær- brede, langt adskilte fra hinanden. Fødderne 4-led- dede, 3. Led undertiden vanskeligt at skelne. Bag- kroppen med 6 frie Bugled. Arterne i denne FamiHe er meget smaa Dyr, der ud- mærker sig ved mere eller mindre oval og hvælvet Form og lille, helt eller delvis af Pronotum overdækket Hoved. De lever under Træbark eller i henraadnende Plantedele o. lign. Familiens systematiske Stilling er omtvistet. Paa Grund af Flyvevingernes stærkt reducerede Ribber og Ukendskab til de malpighiske Kars Antal kan den ikke med Sikkerhed henføres til Familierækken Staphylinoidea, hvor den ogsaa kun med Tvivl anbringes af Ganglbauer. Andre Forfattere anser Familien for nærbeslægtet med Familien Coccinellidae (Mariehønsene). Af Familien er der hidtil i Danmark fundet 4 Arter. Oversigt over Slægterne. 1. Hovedet kun delvis dækket af Pronotum; dettes Forrand i Midten udbuet. Pronotums Bag- hjørner omtrent retvinklede. Følehornene 9-leddede 3. Orthoperus. Hovedet helt dækket af Pronotum, dettes For- rand afrundet (Fig. 74) 2. 2. Pronotums Baghjørner ikke spidsvinklet bagud- trukne. Oversiden nedliggende behaaret .... 3. Pronotums Baghjørner spidsvinklet bagudtrukne, omfattende Vingedækkernes Rod 4. 3. 4. 175 Følehornene 11-leddede. Pronotums Bagrand i Midten stærkt bagudtrukket Såcium. Følehornene 10-Ieddede. Pronotums Bagrand i det højeste svagt bagudtrukket Årthrolips. Følehornene 9-leddede. Oversiden omtrent nøgen 1. Corylophus. Følehornene 10-leddede. Oversiden nedliggende behaaret 2. Sericoderus. 1. Corylophus Steph. Let kendelig ved de spidsvinklet bagudtrukne Baghjørner paa Pronotum, de 9-leddede Følehorn og den omtrent nøgne Over- side. Kroppen oval, temme- lig hvælvet. Følehornenes 5. Led meget større end 4. eller 6. Led, hvorved der dannes en 5-leddet, af 6. Led afbrudt Kølle. Pronotums Sider gaaende jævnt over i dets Forrand, Bagranden paa hver Side svagt udbuet. Vingedækkerne bagtil til- smalnede, Siderne rundede. Sidedækkerne smalle, bagtil forsvindende. Benene korte. 1. C. cassidoides Marsh. (Fig. 74). Brunsort, Pro- notum rødligt med lysere Rande, Vingedækkerne ved Spidsen og undertiden langs Sømmen brunrøde, Følehorn og Ben rødgule. Oversiden tæt og yderst fint netridset, Vingedækkerne spredt punkterede. Længde 0,8—1 mm. Selskabelig, i henraadnende Plantedele, især paa let- tere, solaaben Bund, stedegen, men vistnok meget ud- bredt. Fig. 74. Corylophus cassi- doides. X 33. 176 2. Sericoderus Steph. Adskilt fra den foregaaende Slægt ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved det større Pronotum med stærkere udbuet Bagrand og stærkere bagudtrukne Baghjørner, og de bagtil temmelig retliniet tilsmalnede Vingedækker. End- videre er 5. Følehornsled næppe større end 4. eller 6. og Vingedækkerne bagtil forsynede med en fin Sømstribe. 1. S. laterålis Gyll. Brungul eller rødbrun, Prono- tum med sort gennemskinnende Hoved, Vingedækkerne mørkere. Følehorn og Ben gule. Vingedækkerne yderst fint og temmelig tæt punkterede. Længde 0,8 — 1 mm. Selskabelig i henraadnende Plantedele, vistnok ud- bredt og ikke sjælden. Ogsaa fundet i Musereder. [Såcium Leconte. Af denne Slægt kunde særlig S. pusillum Gyll., der lever under tør Træbark eller i Ris- bunker, ventes fundet hos os.J [Arthrolips Wollaston. Af denne Slægt kunde sær- lig A. obscurus Sahlb., der lever under tør Bøgebark, ventes fundet hos os.] 3. Orthoperus Steph. Kroppen oval, hvælvet. Følehornene 9-leddede, 5. Led betydeligt større end 4. og 6., hvorved der dannes en 5-leddet, af 6. Led afbrudt Kølle. Vinge- dækkerne uden tydelige Sidedækker. Benene tem- melig korte. Oversigt over Arterne. 1. Temmelig bred, dybt sort, blank. Ben og Føle- horn brunrøde. Køllen brunsort... Lbrunnipes. Smallere, brunsort eller brun, mindre blank. Ben og Følehorn rødgule. Køllen ofte noget mørkere 2. a 1 6 m u s. 177 1. O. brunnipes Gyll. Temmelig bred. Oversiden blank, mikroskopisk fint netridset, dybt sort, Pronotums Sider og Vingedækkernes Spids ofte lysere. Følehorn og Ben brunrøde, Køllen brunsort, Laarene oftest brune. Vingedækkerne mtd yderst fin og spredt, ved stærk For- størrelse dog ret tydelig Punktur. Længde 0,9 mm. I henraadnende Plantedele, almindelig og udbredt. 2. O. atomus Gyll. Ligner den foregaaende yderst stærkt, men adskiller sig fra den ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved, at Pronotum fortil er stærkere tilsmalnet og Vingedækkernes Punktur svagere og utydeligere. Brunsort eller brun, Pronotums Sider og Vingedækkernes Spids lysere, Ben og Følehorn rødgule. Køllen ofte noget mørkere. Længde 0,8—0,9 mm. Vistnok en sjælden Art. Eksemplarer foreligger fra Dyrehaven og Møen. Angives at leve under Træbark. 7. Familie Sphaeriidae. Kroppen omtrent halvkugleformet, højt hvælvet. Følehornene indleddede mellem Øjnene, korte, 11-leddede, med 3-leddet, temmelig kompakt Kølle, de 2 første Led fortykkede. Vingedækkerne dæk- kende Bagkroppen helt, med tydelige Sidedækker. Forhofterne bredt valseformede, omtrent berørende hinanden. Mellemhofterne langt adskilte fra hin- anden. Baghofterne dannende store, brede, hin- anden berørende Plader, under hvilke Baglaarene kan trækkes helt ind. Benene korte, Forlaarene midt paa Indersiden med en stærk Tand, Fød- derne tilsyneladende uleddede, i Virkeligheden 3-leddede. Bagkroppen med kun 3 frie Bugled. Victor Hansen: Aadselbiller, Stumpbiller m. m. 12 178 Familien indeholder kun een Slægt, af hvis 3 Arter kun den ene er fundet i Europa. 1. Sphaerius Waltl. Pronotum c. 3 Gange saa bredt som langt, for- til tilsmalnet, Baghjørnerne omtrent retvinklede. Vingedækkerne med me- get fin, bagtil forsvin- dende Randstribe. 1. Sp h. ae aroides Waltl. (Fig. 75). Nøgen, blank, sort eller brun. Pronotum mikro- skopisk fint netridset. Læng- de 0,6—0,7 mm. Ved Søbredder o. lign., under Mos og Plantedele eller i Sandet, ogsaa paa fugtig Tørvebund, vistnok udbredt, men ikke almin- delig. Fig. 75. Sphaerius acaroides. X 53. 8. Familie Ptiliidae. (Trichopterygidae). Følehornene indleddede under Pandens Side- rand, foran Øjnene, hos de europæiske Slægter 11-leddede og mere eller mindre haarformede, med mere eller mindre tydeligt afsat, 3-leddet Kølle, de 2 første Led fortykkede. Vingedækkerne dækkende Bagkroppen helt eller delvis. Sidedæk- kerne meget smalle. Flyvevingerne hos de danske Slægter fjerformede, bestaaende af et hornagtigt, slankt Skaft og en hudagtig, lancetformet Del, der langs Randen er beklædt med lange Haar (Fig. 81). 179 Forhofterne koniske eller tværbrede, berørende hinanden eller adskilt fra hinanden, Baghofterne mere eller mindre adskilt fra hinanden, dannende Laardækker, der oftest dækker Bagbenenes Hofte- ringe og Laarrod. Fødderne tilsyneladende uled- dede, i Virkeligheden 3-leddede. Bagkroppen med 6 eller 7 frie Bugled. Til denne Familie hører de mindste Biller, der ken- des. Familiens største Arter er under 1,5 mm og den mindste (Nanosella fungi Motsch. fra Nordamerika) er kun 0,25 mm. De danske Arter er fra 0,5 til 1,2 mm store. Af Arterne i nogle Slægter (herhjemme Ptinella og Pteryx) forekommer 2 Former, en normal og en Form, hvis Øjne og Flyvevinger er enten helt manglende eller rudimentære. Arterne lever under Træbark, i hule Træer, i Løvet omkring Træstubbe og i Plantemøddinger og lign. Nogle lever hos Myrer. Arterne træffes i Reglen selskabeligt. Ved Undersøgelse af Tarmindholdet er det godtgjort, at Arterne hovedsagelig ernærer sig af Svampesporer. De fleste Arter er meget hurtige og løber med noget stødvise Bevægelser. Enkelte Arter kan træffes fremme sværmende. Kendskabet til den danske Fauna er for denne Fa- milies Vedkommende endnu daarligt. Paa Grund af Dy- renes ringe Størrelse og den deraf følgende Vanskelighed ved Præparationen og Bestemmelsen er Indsamlingen af disse Dyr hidtil blevet meget forsømt. Af Ptilier er der hidtil fundet 38 Arter i Danmark. Oversigt over Slægterne. Vingedækkerne ikke forkortede, bagtil ikke af- studsede*), dækkende hele Bagkroppen, un- dertiden med Undtagelse af Pygidium. Pro- notums Baghjørner ikke bagudtrukne 2. Vingedækkerne forkortede, bagtil mere eller mindre afstudsede, Bagkroppens 2 eller 3 *) Hos Ptiliolum dog undertiden svagt afstudsede. 12* 180 sidste Rygled udækkede i). Pronotum uden Midtfure eller Midtgrube. Bagbrystets Epi- sterner dækkede af Vingedækkerne 7. 2. Scutellum meget stort, bag Roden med en skarpt indridset Tværfure. Forhofterne lidt adskilt fra hinanden. Pygidiums Bagrand med 7 yderst smaa Tænder. Oversiden i Reglen meget blank. Pronotum uden Længdefurer eller Tværgrube 1. Ptenidium. Scutellum uden skarpt indridset Tværfure bag Roden, oftest ret lille. Forhofterne berørende hinanden. Pygidiums Bagrand utandet eller med 1 eller 2 Smaatænder 3. 3. Pronotum bredest omtrent ved Roden, kun til- smalnet fortil, ikke bagtil, uden Længdefurer eller Tværgrube. Pygidiums Bagrand med 2 O Fig. 76. Pronotum af Actidium Boudieri. meget fine Tænder. Vingedækkernes Rod paa hver Side med en yderst fin Tand 4. Euryptilium. Pronotum bredest foran Roden, ogsaa tilsmal- net bagtil 4. 4. Pronotums Sider umiddelbart foran Roden skraat udbuede, saa at Roden synes kort og bredt bagudtrukket(Fig.76). Pronotum uden Længde- furer eller Tværgrube. Pygidiums Bagrand med 2 yderst utydelige Tænder .... 6. Actidium. Pronotums Sider ikke skraat udbuede umiddel- bart foran Roden 5. 5. Pronotum i Midten foran Roden med en stor Tværgrube. Pygidiums Bagrand med en yderst utydelig Tand i Midten. Følehornenes mel- lemste Led uden Indsnøring 3. Oligélla. Pronotum uden Tværgrube i Midten 6. 6. Pronotum i Midten med en Længdefure^), Bag- hjørnerne skarpe. Pygidiums Bagrand med 2 ^) Undertiden trækker Bagkroppen sig efter Døden noget sammen, saa at kun Pygidium er udækket. Dette er særlig ofte Tilfældet hos Acro- trichis, der imidlertid har bagudtrukne Baghjørner paa Pronotum. ^) Hos Pt. modestum Wank. er Midtfuren dog ofte udvisket. 181 smaa Tænder. Bagbrystets Episterner frie, ikke dækkede af Vingedækkerne 2. Ptilium. Pronotum uden Midtfure, Baghjørnerne ikke skarpe. Pygidiums Bagrand i Midten med en lille, skarp Tand. Bagbrystets Episterner dæk- kede af Vingedækkerne 5. Ptiliolum. 7. Pronotum bredest foran Midten, stærkere til- smalnet bagtil end fortil. Pygidiums Bagrand utandet 8. Pronotum ikke bredest foran Midten og ikke stærkere tilsmalnet bagtil end fortil (i mod- sat Fald — Smicrus — Pygidiums Bagrand med 2 smaa Tænder) 9. 8. Mellemhofterne adskilte fra hinanden. Baghof- terne kun smalt adskilte fra hinanden. Sort eller sortebrun 7. Micro ptilium. Mellemhofterne berørende hinanden. Baghof- terne bredt adskilte fra hinanden. Gul eller brunlig 8. Ptinélla. 9. Pronotum med bagudtrukne Baghjørner, bredest langt bag Midten. Pygidiums Bagrand med 1 eller 3 smaa Tænder 13. Pronotum uden tydeligt bagudtrukne Baghjør- ner, bredest i, foran eller lidt bag Midten (eller i modsat Fald — Pteryx — Pygidiums Bagrand utandet) 10. 10. Pronotum bredest langt bag Midten. Pygidiums Bagrand utandet 9. Ptéryx. Pronotum bredesti, foran eller lidt bag Midten 11. 11. Pronotums Baghjørner afrundede. Siderne bag- til ikke udbuede 10. N é p h a n e s. Pronotums Baghjørner skarpe, Siderne bagtil svagt udbuede 12. 12. Pronotum bredest foran Midten, ret mat, fint chagrineret og tæt kornet. Vingedækkerne om- trent parallelsidede, noget længere end til- sammen brede 11. Smicrus. Pronotum bredest omtrent i Midten, blankt, ret groft, men ikke tæt punkteret, ikke chagri- neret i Grunden. Vingedækkerne med svagt rundede Sider, c. saa lange som tilsammen brede Baeocrara. 13. Pronotums Bagrand ikke randet og ikke op- staaende. Pygidiums Bagrand med 3 smaa Tænder 12. Acrotrichis. Pronotum med en tydelig fin Randljnie langs 182 Bagranden og et Tværindtryk foran denne, hvorved Roden synes tydeligt opstaaende. Pygidiums Bagrand i Midten med en lille Tand, men uden Sidetænder.. 13. Actinopt eryx. 1. Ptenidium Er. Oversiden som Regel blank, Punkturen kun hos en enkelt Art (Pt. punctatum) grov, oftest kun fint og spredt behaaret eller næsten nøgen. Pronotum oftest bredest bag Midten, for- og bagtil tilsmal- net, hos en enkelt Art (Pt. Gressneri) bredest ved Roden, foran Roden med en Tværrække af 4 Punkter, der dog mangler hos nogle Arter. Vinge- dækkernes Farve som Regel lysere mod Spidsen. Forbrystet i Midten med en Længdekøl, bagtil med en smal Forlængelse, der adskiller Forhof- terne fra hinanden. Baghofterne langt adskilt fra hinanden. Oversigt over Arterne. 1. Pronotum bredest ved Roden ^ kun tilsmalnet fortil, hvælvet i Flugt med Vingedækkerne. . 1. Gressneri. Pronotum bredest i eller bag Midten, tilsmalnet baade for- og bagtil, ikke hvælvet i Flugt med Vingedækkerne 2. 2. Scutellums Rodtværfure med 4 dybe Gruber, i Midten uden Køl. Pronotums 4 Rodgruber tydelige 9. nitidum. Scutellums Rodtværfure i Midten med en fin og kort Længdekøl 3. 3. Scutellums Rodtværfure paa hver Side af Midt- kølen med 6 yderst smaa punktformede Gru- ber 4. intermedium. Scutellums Rodtværfure paa hver Side med i det højeste en enkelt lille Grube 4. 4. Scutellums Rodtværfure paa hver Side med en lille, undertiden utydelig Grube omtrent midt imellem Midtkølen og Sidehjørnet 5. 183 Scutellums Rodtværfure paa hver Side med en lille Grube i Sidehjørnet 6. 5. Oversiden næsten nøgen ; Vingedækkerne næppe synligt punkterede 2. laevigåtum. Oversiden spredt og kort behaaret; Vingedæk- kerne spredt, men dog synligt punkterede. Formen meget bredere 3. t u r g i d u m. 6. Pronotum og Vingedækkernes forreste Del groft og temmelig tæt punkterede 8. punctåtum. Pronotum og Vingedækkerne i det højeste fint og spredt punkterede 7. 7. Følehornene mørkebrune 7. fuscicorne. Følehornene rødgule, de 2 yderste Led under- tiden brunlige 8. 8. Pronotum fint og spredt, men dog synligt punk- teret. Oversiden spredt og temmelig langt be- haaret 5. p u s i 1 1 u m. Pronotum næppe synligt punkteret. Oversiden meget kortere og mere spredt behaaret 6. myrmecoph ilum. 1. Pt. Gréssneri Er. Let kendelig ved det bagtil bredeste, i Flugt med Vingedækkerne hvælvede Pronotum. Oversiden blank, næsten glat og nøgen, lysere eller mør- kere brun. Hoved og Pronotum oftest mørkere. Følehorn og Ben gule. Pronotum med retvinklede Baghjørner, uden Rodgruber. Scutellums Rodtværfure i Midten med en yderst fin og kort Længdekøl, uden Gruber. Vingedæk- kerne bagtil stærkt tilspidsede. Forbrystforlængelsen furet i hele sin Længde. Længde 0,8—0,9 mm. Synes at være sjælden, men udbredt. Arten træffes i Smuldet af hule Træer og Stubbe, undertiden, men kun tilfældigt, i Selskab med Myrer (Lasius fuliginosus). Der foreligger Eks. fra Dyrehaven (i Antal i hule Bøge, Ege og Elme), Tirsdagsskoven ved Hillerød og Søholt ved Ma- ribo, Brahetrolleborg og Skanderborg Dyrehave; sidst- nævnte Sted er Arten taget i Hundredvis i en hul Bøg. Arten er langsom i sine Bevægelser. 2. Pt. laevigåtum Er. Let kendelig ved Scutellums Skulptur. Oversiden blank, næsten glat og nøgen. Sort, Vingedækkerne ofte brune. Følehorn og Ben rødgule. Pronotums 4 Rodgruber meget smaa. Vingedækkerne tem- 184 melig hvælvede, under stærk Forstørrelse af Udseende, som om de var fint hamrede. Forbrystforlængelsen furet i hele sin Længde. Længde 0,9—1 mm. Af denne Art foreligger endnu kun ganske faa dan- ske Eks. (Antvorskov; Lundby Krat ved Aalborg). Arten er sikkert sjælden, men muligvis udbredt. Den er i Ud- landet taget hyppigt i Muldvarpereder, men kun i saa- danne Reder, der var dannede af Løv. 3. Pt. turgidum Thoms. Nær beslægtet med den foregaaende, fra hvilken den adskiller sig ved de i Over- sigten nævnte Kendemærker samt ved, at Scutellums Side- gruber i Rodtværfuren er meget utydelige og Vingedæk- kernes Bund. ikke hamret. Sort eller brunlig, Følehorn og Ben rødgule. Forbrystforlængelsen furet i hele sin Længde. Længde 0,9—1 mm. Hidtil kun fundet i Dyrehaven, hvor nogle Eks. er sigtede fra Smuld af hule Bøgetræer i Selskab med Pt. Gressneri, som den ved en overfladisk Betragtning har en vis Lighed med, og som den minder om ved sine langsomme Bevægelser. Den er i Udlandet undertiden, men kun tilfældigt, fundet hos Myrer (Formica rufa). 4. Pt. intermedium Wank. Let kendelig ved Scu- tellums Skulptur. Blank, Oversiden temmelig kort og spredt behaaret, sort. Vingedækkerne oftest brune, Føle- horn og Ben gule. Pronotum fint og spredt punkteret, Rodgruberne meget smaa. Vingedækkerne fint og spredt, men tydeligt punkterede. Forbrystforlængelsen kun bagtil med Længdefure. Længde 0,9 — 1 mm. Af denne Art foreligger hidtil kun eet dansk Eks., fra Nordsjælland. Arten vil dog muligvis vise sig udbredt, men sjælden. 5. Pt. pusillum Gyll. (Fig. 77). En ret stærkt varie- rende Art. Blank, Oversiden spredt og temmelig langt be- haaret; sort, sjældent brunlig; Følehorn og Ben rødgule, de førstes Spids undertiden lidt mørkere. Pronotum fint og spredt, men især paa Siderne ret tydeligt punkteret. Rod- 185 gruberne meget smaa. Vingedækkerne spredt, men tyde- ligt, mere eller mindre rækkevis punkterede. Forbrystfor- længelsen uden Fure, Mellembrystet i det mindste paa Siderne yderst fint netridset. Længde 0,9—1,2 mm. Den almindeligste Art i Slægten. 6. Pt. myrmecophilum Motsch. Nær beslægtet med den foregaaende, men adskilt fra den ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved gennemsnitlig lidt ringere Størrelse, stærkere Hvælving, finere punkterede, bag Roden lidt stærkere udvidede, som oftest lidt lysere Vingedækker og fuldstændig glat Mellem- bryst. Længde 0,9 — 1 mm. Pig. 77. Ptenidium^pusillum. X 38. Denne Art lever hos My- rer {Formica rufa, undertiden ogsaa Lasius fuliginosus) og er vistnok udbredt. 7. Pt. fuscicorne Er. Nær beslægtet med de 2 fore- gaaende, men adskilt fra dem ved de mørkebrune Følehorn og lidt ringere Størrelse. Blank, Oversiden spredt og temmelig langt behaaret; sort. Benene lysere eller mørkere brungule. Kroppen af tem- melig sammentrængt Bygning, Pronotum oftest tydeligt, men spredt punkteret. Vingedækkernes Punktur omtrent som hos Pt. pusillum. Forbrystforlængelsen uden Fure, Mellembrystet fuldstændig glat. Længde 0,75—0,85 mm. Udbredt, men vistnok ret sjælden. Lever paa fugtige Steder, ved Søer og Moser; ogsaa paa Strandbredder un- der Tang. 8. Pt. punctåtum Gyll. Let kendelig fra alle vore andre Arter ved den grove Punktur og den kun svagt 186 hvælvede, ret smalle Legemsform. Sort, Oversiden spredt, langt behaaret. Følehorn og Ben rødgule. Pronotum, und- tagen langs Midten, groft og dybt punkteret. Vingedæk- kernes Punktur noget rækkevis, fortil grov og dyb, mod Spidsen jævnt finere. Forbrystforlængelsen uden Fure. Længde 0,8-0,9 mm. Paa Strandbredder under Tang, udbredt, men vistnok sjælden. Skodsborg; Møens Klint; Falsters Øststrand. 9. Pt. ni ti dum Heer. Let kendelig ved Scutellums Skulptur. Blank, meget kort og spredt behaaret, i det højeste med meget spredt og udvisket Punktur; sort. Føle- horn og Ben rødgule, de førstes Spids ofte mørkere. Pro- notums 4 Rodgruber tydelige, de 2 yderste oftest størst. Vingedækkerne forholdsvis korte. Forbrystforlængelsen med en Længdefure langs hver Siderand. Længde 0,7— 0,8 mm. Udbredt, men ikke helt saa almindelig som Pt. pu- sillum. 2. Ptilium Er. Kendelig ved Pronotums Midtfure, der kun hos en enkelt Art (Pt. modestum) ofte er udvisket. De mellemste Følehornsled indsnørede ved Roden, for- synede med 2 Haarkranse. Pronotum bagtil til- smalnet, Siderne bagtil udbuede, Baghjørnerne ret- vinklede eller (Pt. modestum) lidt stumpvinklede; paa hver Side af Midtfuren findes ofte en mere eller mindre tydelig Længdefure. Scutellum oftest med en Midtfure, undertiden tillige med 2 Side- gruber. Vingedækkernes Farve som Regel lysere mod Spidsen. Pygidiums Bagrand med 2 tæt- staaende Smaatænder. Bagbrystets Episterner frie, bagtil udvidede. 187 Hannerne er kendelige ved en kort Endetorn paa Mellemskinnebenene og ved, at 6. (næstsidste) Bugleds Bagrand i Midten er stærkt udskaaret. Oversigt over Arterne. 1. Oversiden blank, med yderst kort og spredt, meget utydelig Behaaring. Pronotum med bred og dyb Midtfure og 2 dybe, oftest fortil divergerende Sidefurer (Fig. 78) 1. minutissimum. Oversiden temmelig mat, tydeligt behaaret. Pro- notums Midt- og Sidefurer smalle eller ud- viskede 2. 2. Pronotum med svag eller udvisket Midtfure og Fig, 78. Pronotum af Ptilium minutissimum. uden Sidefurer, Siderne bagtil kun svagt ud- buede, Baghjørnerne ikke helt retvinklede . . 5. modéstum. Pronotum med skarp og tydelig Midtfure, Si- derne bagtil tydeligt udbuede. Baghjørnerne skarpt retvinklede 3. 3. Pronotums Sidefurer skarpe, parallelle, svagt S-formet bøjede eller fortil svagt konverge- rende; Siderne, særlig bagtil, temmelig bredt randede 4. Pronotums Sidefurer svage eller udviskede, for- til divergerende; Siderne yderst smalt ran- dede 5. 4. Større, 0,6 — 0,65 mm, bredere. Pronotums Side- furer parallelle eller svagt S-formet bøjede. Vingedækkerne rigeligt l'A Gang saa lange som tilsammen brede 2. affine. Mindre, 0,55— 0,6 mm, smallere. Pronotums Side- furer oftest fortil konvergerende. Vingedæk- kerne omtrent H/a Gang saa lange som til- sammen brede, med svagere rundede Sider. caesum. 188 5. Vingedækkerne sorte eller mørkebrune, med svagt rundede Sider 3. exaråtum. Vingedækkerne brungule, med temmelig stærkt rundede Sider 4. myrmecophilum. 1. Pt. minutissimum Web. & Mohr. Let kendelig ved den blanke Overside og Pronotums og Scutellums Skulptur. Sort, Vingedækkerne ofte brune, Følehorn og Ben rødgule. Oversiden med yderst kort og spredt, meget utydelig Behaaring. Pronotum med bagtil stærkt udbuede Sider og skarpt retvinklede Baghjørner, Siderne meget smalt randede. Scutellum med dyb og bred Midtfure og 2 Sidegruber. Vingedækkerne yderst fint og spredt, meget utydeligt punkterede. Længde 0,5—0,6 mm. I Plantemøddinger o. lign., vistnok temmelig almin- delig. 2. Pt. af fine Er. Kendelig ved Pronotums tydelige, skarpe Sidefurer og, særlig bagtil, temmelig bredt randede Sider. Oversiden temmelig mat, meget fint og tæt net- ridset, yderst fint og kort behaaret; sort. Vingedækkerne ofte brunlige. Følehorn og Ben rødgule. Pronotums Sider bagtil stærkt udbuede. Vingedækkerne temmelig hvælvede, i Midten noget udvidede, uden Punktur. Længde 0,6 — Sjælden. Der foreligger Eks. fra Sjælsølund, Hillerød, Freerslev Hegn (under Løv), Bognæs og Nebølle Skov (Nordfalster). [Pt. caesum Er. er nær beslægtet med den fore- gaaende, men adskiller sig fra den ved de i Oversigten nævnte Kendemærker. Den kunde muligvis findes hos os. Træffes oftest paa fugtig Bund.] 3. Pt. exaråtum Allib. Oversiden temmelig mat, yderst fint og tæt kornet, meget fint og kort behaaret; sort. Vingedækkerne oftest mørkebrune. Følehorn og Ben rødgule. Pronotum c. P/s Gang saa bredt som langt. Si- derne bagtil stærkt udbuede, Sidefurerne svage, ofte ud- 189 viskede. Vingedækkerne bagtil rundede i Fællesskab, Søm- spidsen smalt afrundet. Længde 0,6 mm. I Plantemøddinger o. lign., temmelig almindelig. 4. Pt. myrmecophilum Allib. Meget nær beslægtet med den foregaaende, fra hvilken den adskiller sig ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved, at Over- siden ikke er tydeligt kornet, Pronotum noget smallere og Vingedækkerne bagtil rundede hver for sig. Brungul, Hoved og Pronotum ofte mørkere. Følehorn og Ben gule. Oversiden meget fint og kort behaaret. Pronotum meget smallere end Vingedækkerne, Sidefurerne oftest udviskede, Siderne bagtil mindre stærkt udbuede end hos den fore- gaaende. Vingedækkerne stærkere hvælvede end hos den foregaaende. Længde 0,5— 0,55 mm. Hos Myrer (Formica rufa, sanguinea og truncicola), temmelig almindelig. 5. Pt. modéstum Wank. Ligner de 2 foregaaende, fra hvilke den adskiller sig ved de i Oversigten nævnte Kendemærker. Farven omtrent som hos Pt. myrmecophi- lum, Vingedækkernes Form og Spids omtrent som hos Pt. exaratum. Pronotum omtrent saa bredt som Vinge- dækkerne. Længde 0,5 mm. Fundet hos Myrer (Formica rufa) ved Hillerød. Arten, der ogsaa lever i Kompost og Gødning, vil rimeligvis vise sig udbredt, men sjælden. 3. Oligélla Motsch. Nær beslægtet med den foregaaende Slægt, men adskilt fra den ved, at Pronotum ved Roden har en bred Midtgrube, at Bagbrystets Episterner er dækkede af Vingedækkerne, at de mellemste Føle- hornsled ikke er indsnørede bagtil og kun for- synede med en enkelt Haarkrans, og at Pygidiums 190 Bagrand i Midten har en yderst svag lille Tand. Fra de 2 følgende Slægter adskilles denne Slægt bl. a. ved det foran Midten bredeste, med Midt- grube forsynede Pronotum. 9. og 10. Følehornsled ved Spidsen med halsformet Forlængelse. Scutel- lum udhulet. Baghofterne temmelig kort adskilt fra hinanden. 1. O. foveolåta Allib. Smal, svagt hvælvet, Over- siden mat, fint og ret spredt behaaret; lysebrun. Vinge- dækkernes Spids lysere. Følehorn og Ben gule. Pronotum næsten saa bredt som Vingedækkerne, bredest foran Mid- ten, bagtil tilsmalnet og svagt udbuet, Baghjørnerne stump- vinklede, bagtil i Midten med en bred Tværgrube og med en kort, mere eller mindre tydelig Midtfure. Vingedæk- kerne langstrakte, bagtil rundede i Fællesskab. Længde 0,5—0,6 mm. I Plantemøddinger o. lign., ikke almindelig. 4. Euryptilium Matth. Meget nær beslægtet med den følgende Slægt, men adskilt fra den ved, at Pronotum er bredest omtrent ved Roden og kun tilsmalnet fremefter, og at Pygidiums Bagrand er forsynet med 2 yderst fine Tænder. Vingedækkernes Skuldre forsynede med en meget fin Tand (oftest kun synlig, naar Pronotum fjernes). Baghofterne kun kort adskilt fra hinanden. Oversigt over Arterne. 1. Følehornene gule. Vingedækkerne sortebrune, med lysere Bagrand. Pronotum og Vingedæk- kerne ret fint kornede. Større, 0,8 mm 1. saxonicum. Følehornene brune. Vingedækkerne sorte, med 191 lysere Bagrand. Pronotum og Vingedækkerne betydeligt grovere kornede. Mindre, 0,67 — 0,77 mm marginåtum. 1. Eur. saxonicum Gillm. Hvælvet, Oversiden tem- melig mat, temmelig fint og tæt behaaret; sort, Vinge- dækkerne sortebrune, med lysere Bagrand, Følehorn og Ben gule. Oversiden fint netridset og temmelig fint og spredt kornet. Pronotum c. dobbelt saa bredt som langt, saa bredt som Vingedækkerne, sluttende sig temmelig tæt til disses Rod, Baghjørnerne med afrundet Spids. Vinge- dækkerne langstrakte, bagtil rundede i Fællesskab, Søm- men bagtil svagt hævet. Længde 0,8 mm. Under Løv omkring gamle Stubbe o. lign., vistnok sjælden eller meget sjælden. Hidtil kun fundet i Erme- lunden, hvor den er sigtet i Antal, samt ved Hillerød (1 Eks.). [E. marginåtum Aubé, der staar den foregaaende meget nær, men ret let adskilles fra den ved de i Over- sigten nævnte Kendemærker, er bl. a. fundet i Nordtysk- land, Sverrig og Finland og kunde muligvis træffes ogsaa hos os.] 5. Ptiliolum Flach. Følehornenes mellemste Led indsnørede foran Roden og bag Spidsen og forsynede med 2 Haar- kranse, 9. og 10. Led ved Spidsen med halsformet Forlængelse. Pronotum tilsmalnet baade for- og bagtil, Bagranden oftest svagt hævet. Vingedæk- kernes Skuldre kun hos en enkelt Art (Pt. Kunzei) med en yderst fin Tand. Pygidiums Bagrand med en lille, skarp Tand i Midten. Bagbrystets Epi- sterner dækkede af Vingedækkerne. Oversigt over Arterne. 1. Vingedækkernes Skuldre med en yderst fin Tand. Pronotums Baghjørner tydeligt stumpvinklede. Spidsen kun smalt afrundet 1. Kun zei. 192 Vingedækkernes Skuldre uden Tand. Pronotums Baghjørner fuldstændigt afrundede 2. 2. Større, 0,7 mm, bredere. Pronotum rigelig dob- belt saa bredt som langt, kraftigt og ret tæt kornet. Vingedækkerne c. IV* Gang saa lange som tilsammen brede, meget finere end Pro- notum, men dog tydeligt, og temmelig tæt kornede 2. f u s c u m. Mindre, 0,6—0,64 mm, smallere. Pronotum om- trent dobbelt saa bredt som langt, ret fint og spredt kornet. Vingedækkerne c. IVs Gang saa lange som tilsammen brede, meget fint og spredt kornede 3. S p é n c e i. 1 . P t. K u n z e i Heer. Temmelig kort og bred, fladt hvæl- vet, Oversiden mat, fint, temmelig kort og tæt behaaret; sort, langs Vingedækkernes noget afstudsede Bagrand med en ret skarpt begrænset, gul Stribe, Benene brungule, Føle- hornene oftest brunsorte med lidt lysere Rod. Oversiden fint netridset og ret tæt kornet. Pronotum saa bredt som Vingedækkerne, omtrent dobbelt saa bredt som langt, for- til stærkere tilsmalnet end bagtil. Siderne temmelig svagt rundede. Bagranden tydeligt randet. Vingedækkerne kun c. IV* Gang saa lange som tilsammen brede, Siderne kun meget svagt rundede. Længde 0,5—0,55 mm. (^: Forfødderne noget udvidede. Bagkroppen med 7 (hos $ med 6) Bugled. I Plantemøddinger o. lign., vistnok udbredt og ikke ret sjælden. 2. Pt. fuscum Er. (anguståtum Flach). Aflang, noget hvælvet. Oversiden temmelig mat, fint og ret kort, ned- liggende, graat behaaret; sort eller brunsort. Vingedæk- kerne lysere mod Spidsen, undertiden helt brune. Føle- hornene brunlige med lysere Rod, Benene brungule. Pro- notum bredest i eller lidt bag Midten, kun ganske lidt smallere end Vingedækkerne. Disse med noget rundede Sider. Længde 0,7 mm. c^: Yderste Bugled med en stor, rund Grube. Bag- laarene paa Indersiden, nær Roden med et Børsteknippe. 193 I henraadnende Plantedele, vistnok sjælden. Der fore- ligger Eksemplarer fra Ermelunden (under Løv), Dyre- haven, Hillerød, Svenstrup ved Borup Station og Odense. 3. Pt. Spéncei Allib. (oblongum Gillm., Flach). Yderst nær beslægtet med den foregaaende, fra hvilken den adskiller sig ved de i Oversigten nævnte Kende- mærker samt ved gennemgaaende lysere Vingedækker og ved, at Oversiden er mindre mat og dens Behaaring lidt længere, ikke helt nedliggende og lidt mere hvidlig. Længde 0,6—0,64 mm. (^: Yderste Bugled med en rund Grube. Baghofterne med mindre udviklede Laardækker end hos den fore- gaaende, Bagbenenes Hofteringe ved Bagranden med et Børsteknippe. I henraadnende Plantedele, vistnok udbredt og hyp- pigere end den foregaaende. København (i Aspargesbede), Hillerød. 6. Åctidium Matth. Adskilt fra de foregaaende Slægter ved, at Pronotum paa hver Side umiddelbart foran Roden er skraat udbuet, hvorved Roden synes lidt bag- udtrukket, samt ved de korte Fødder. Følehorne- nes mellemste Led kun indsnøret foran Roden, 9. og 10. Led uden halsformet Forlængelse. Vinge- dækkerne med afrundede Skuldre. Pygidiums Bag- rand med 2 yderst svage Tænder. Bagbrystets Episterner dækkede af Vingedækkerne. Bagkrop- pen hos c^ med 7, hos ? med 6 Bugled. Oversigt over Arterne. 1. Pronotum næppe smallere end Vingedækkerne, disse temmelig parallelsidede. . . . 1. coarctåtum. Pronotum betydeligt smallere end Vingedæk- kerne, disse i Midten noget udvidede, med temmelig stærkt rundede Sider 2. Victor Hansen: Aadselbiller, Stumpbiller m. m. 13 194 2. Pronotum yderst fint kornet og yderst fint punk- teret. Følehornene med yderst svagt afsat, 3-leddet Kølle 2. Boudiéri. Pronotum temmelig tæt og groft punkteret. Føle- hornene med tydeligt afsat, 2-leddet Kølle.. Neresheimeri. 1. Aet. coarctåtum Hal. Smal og langstrakt, svagt hvælvet, Oversiden meget fint og kort behaaret; sort, Følehorn og Ben gule. Følehornene c. saa lange som den halve Krop, med tydeligt 2-leddet Kølle. Pronotum tæt og ret stærkt punkteret, c. dobbelt saa bredt som langt, foran Bagranden oftest med et Tværindtryk. Vingedæk- kerne c. 3 Gange saa lange som Pronotum, meget fint kornede. Sømmen bagtil svagt hævet. Længde 0,5—0,63 mm. Af denne Art foreligger 2 Eks. fra Rosendal Have i København. Arten angives at leve ved Havkyster. 2. Aet. Boudiéri Allib. Temmelig hvælvet. Oversiden yderst fint og kort behaaret; sort. Følehorn brunsorte, Ben lysere eller mørkere brune. Følehornene kortere end den halve Krop, med yderst svagt afsat, 3-leddet Kølle. Pronotum yderst fint kornet og yderst fint punkteret, med stærkt rundede Sider, c. dobbelt saa bredt som langt, for- an Bagranden med et tydeligt Tværindtryk. Vingedæk- kerne yderst fint kornede, bagtil tilspidsede. Længde 0,5 — 0,63 mm. I Opskyl ved Moser. Eksemplarer foreligger fra en Mose ved Søndersø og en Mose Syd for Hareskov. [Aet. Neresheimeri Wagner, der staar den fore- gaaende Art nær, men adskiller sig fra den ved de i Over- sigten nævnte Kendemærker, kunde muligvis træffes hos os. Den lever paa fugtig Engbund i Lav og Mos.] 7. Microptilium Matth. Nærbeslægtet med den følgende Slægt, men adskilt fra den ved de i Oversigten nævnte Kende- 195 mærker og ved mindre fladtrykt Form og længere Følehorn. 1. M. pulchéllum Allib. Smal, sort eller sortebrun, Vingedækkernes Bagrand, Følehornene og Benene brun- gule. Oversiden kort, nedliggende, hvidgraat behaaret. Ho- vedet kun lidt smallere end Pronotum, med ret store Øjne, ligesom Pronotum temmelig tæt punkteret. Prono- tum saa bredt som Vingedækkerne, bredest foran Midten, tilsmalnet stærkere bagtil end fortil, oftest med et fladt Indtryk paa hver Side, Siderne rundede. Baghjørnerne stumpe. Vingedækkerne langstrakte, parallelsidede, c. 1V> Gang saa lange som tilsammen brede, bagtil afstudsede, fint netridsede og skælagtigt kornede. Længde 0,7 mm. Af denne Art kendes hidtil kun 3 danske Eks., fundne i Nebølle Skov paa Nordfalster, April 1877. 8. Ptinélla Motsch. Blandt Slægterne med forkortede Vingedækker kendelig ved den flade Form, det foran Midten bredeste og bagtil stærkere end fortil tilsmalnede Pronotum samt den lyse Farve. Kroppens Sider med enkelte udstaaende Haar. Følehornenes mel- lemste Led indsnørede foran Roden og bag Spid- sen. Vingedækkerne temmelig stærkt forkortede, bagtil afrundet afstudsede. Mellembrystet uden Køl, med noget fremspringende Forhjørner, der er syn- lige, naar Dyret ses fra oven. Bagkroppen med 6 Bugled. Pygidium utandet, med lange Børster. Arterne optræder i 2 Former, af hvilke den ene har Flyvevinger og normalt udviklede, sorte Øjne og oftest er brungul eller kastaniebrun, medens den anden er gul eller rødgul, vingeløs og har flade, pigmentløse Øjne eller 13* 196 i disses Sted en lille, med nogle Børster besat Knude. Vingedækkerne er noget kortere hos den uvingede Form end hos den vingede. Af begge Former forekommer baade Hanner og Hunner. Oversigt over Arterne. 1. Pronotums Baghjørner afrundede. Mellembry- stets Forhjørner stumpe tenélla. Pronotums Baghjørner skarpvinklede. Mellem- brystets Forhjørner tandformet fremspringende 2. 2. Større, 0,8—0,86 mm. Hovedets og Pronotums Skulptur tæt netridset og fladt kornet 1. teståcea. Mindre, 0,65—0,7 mm. Hovedets og Pronotums Skulptur aabent netridset og ikke kornet 2. åptera. 1. Pt. teståcea Heer. Større og bredere end de 2 følgende. Rødgul, Oversiden kort behaaret. Den uvingede Form med tydelige, pigmentløse Øjne. Hovedets og Pro- notums Skulptur tæt netridset og fladt kornet. Pronotum c. dobbelt saa bredt som langt, med 2 tydelige Længde- indtryk, Siderne fortil stærkt rundede, bagtil noget ud- buede. Baghjørnerne retvinklede. Vingedækkerne c. dob- belt saa lange som Pronotum, omtrent parallelsidede. Længde 0,8—0,86 mm. Selskabelig under fugtig Bark saavel af Løvtræer som Naaletræer og i hule Træer, vistnok udbredt. 2. Pt. åptera Guér. (Fig. 79). Ligner den foregaaende stærkt, men adskiller sig fra den ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved noget svagere rundede Sider paa Pronotum, hvis Baghjørner er lidt stumpvink- lede. Bleggul, den vingede Form oftest mørkere. Den uvingede Form i Stedet for Øine med nogle sorte Børster. Pronotum kun sjældent med Antydning af Længdeindtryk. Vingedækkerne hos den vingede Form c. dobbelt, hos den uvingede Form c. l'/s Gang saa lange som Pronotum. Længde 0,65—0,7 mm. Som den foregaaende. 197 [Pt. tenélla Er. Ligner den foregaaende stærkt og adskiller sig væsentligt kun fra den ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved, at Hovedets og Pronotums Skulptur er tættere netridset og yderst fladt kornet. Vinge- dækkerne hos den vingede Form c. dobbelt, hos den uvingede Form c. IV2 Gang saa lange som Pronotum. Længde 0,6—0,65 mm. Denne Art er udbredt i Nordeuropa og vil rimeligvis kunne findes ogsaa hos os.] 9. Ptéryx Matth. Kroppen noget hvæl- vet. Følehornenes mel- lemste Led kun tydeligt indsnørede bag Spidsen. Pronotum bredest langt bag Midten, stærkere til- smalnet fortil end bagtil, Baghjørnerne næsten ret- vinklede, afrundede paa Spidsen, Vingedækkernes Sider kun svagt rundede. Mellembrystet uden Køl, Mellemhofterne berørende hinanden. Mellembry- stets Forhjørner tandformet fremspringende. Bag- kroppen med 7 Bugled. Pygidium utandet, med 2 længere og 2 kortere Børster. Ogsaa af denne Slægt forekommer 2 Former, en med fuldt udviklede Øjne og Flyvevinger og en anden med flade, pigmentløse Øjne og rudimentære Flyvevinger. 1. Pt. suturålis Heer (Fig. 80). Oversiden temmelig blank, ret spredt behaaret; den vingede Form oftest rød- brun, den anden Form oftest rustrød; Vingedækkerne hyppigt delvis mørkere. Følehorn og Ben bleggule. Pro- Fig. 79. Ptinella aptera. X 60. 198 notum og Vingedækker fint netridsede og ret spredt kor- nede. Pronotum omtrent dobbelt saa bredt som langt, ved Roden lidt bredere end Roden af Vingedækkerne. Disse c. dobbelt saa lange som Pronotum, lidt længere end til- sammen brede, bagtil afstudsede. Længde 0,7—0,75 mm. Under Bark saavel af Løvtræer som Naaletræer og i nedfaldent Løv, udbredt. Ogsaa fundet i Musereder. 10. Néphanes Thoms. Nær beslægtet med Acro- trichis, fra hvilken den væsent- ligt kun adskiller sig ved, at Pronotum er bredest i eller lidt bag Midten, omtrent lige stærkt tilsmalnet for- og bagtil og forsynet med stumpvinklede, paa Spidsen afrundede, ikke bagudtrukne Baghjørner, og at Mellembrystet kun er ophøjet, men ikke tydeligt kølet imellem Mellemhofterne, samt at Pygidiums 3 Tænder er yderst svage og utydelige. Føle- hornene kraftige, deres mellemste Led indsnørede bag Spidsen, uden Haarkranse, kun c. IV2 Gang saa lange som brede. Vingedækkerne c. saa lange som tilsammen brede, med svagt rundede Sider, bagtil skraat afstudsede. 1. N. Titan Newm. Noget hvælvet, Oversiden tem- melig blank, temmelig fint og spredt behaaret; brunsort eller brun, Vingedækkernes Bagrand gul. Benene brun- gule. Følehornene brune med lysere Rod. Pronotum ret Rg. 80. Pteryx suturalis X 45. 199 tydeligt, Vingedækkerne utydeligt netridsede og kornede. Længde 0,5 mm. I Plantemøddinger, Gødning o. lign. Udbredt. 11. Smicras Matth. Nær beslægtet med Acrotrichis, men let ken- delig fra den ved, at Pronotums Bagrand er lige og Baghjørnerne derfor ikke bagudtrukne, men skarpt retvinklede, at Pronotums Siderande bag- til er lidt udbuede, at Pygidiums Bagrand er for- synet med 2 meget smaa, utydelige Tænder og omtrent lige afstudset mellem disse, og at Formen er betydeligt mere langstrakt. 1. Sm. filicornis Fairm. Aflang, parallelsidet, tem- melig flad, sort, temmelig mat. Vingedækkerne ofte helt eller delvis brune, de lange, slanke Følehorn og Benene rødgule. Oversiden fint og kort, nedliggende behaaret, yderst fint netridset. Hovedet kun lidt smallere end Pro- notum, dette saa bredt som Vingedækkerne, bredest foran Midten, Siderne svagt rundede, bagtil svagt, men tydeligt udbuede. Bagranden fint, i Midten oftest utydeligt randet. Vingedækkerne noget længere end tilsammen brede, pa- rallelsidede, bagtil afstudsede. Længde 0,7—0,8 mm. (J: Yderste Bugled med 2 dybe Gruber, der foran Leddets Bagrand er indbyrdes forbundne ved en dyb Tværfure. Af denne Art, der antages at være blevet overført fra Amerika til Europa, hvor den har bredt sig stærkt, er der hidtil herhjemme kun fundet et enkelt Eks. i en Kom- postdynge i Valby. Arten er i Udlandet fundet i Kompost- dynger og ved sandede Flodbredder og undertiden taget flyvende. [Baeocrara Thoms. Ligeledes nær beslægtet med Acrotrichis, fra hvilken den væsentlig kun adskiller sig ved, at Pronotum er bredest omtrent i Midten, de skarpt 200 retvinklede Baghjørner næppe bagudtrukne og de bredt randede Sider svagt udbuede foran Baghjørnerne samt ved, at Oversiden ikke er netridset eller kornet i Grun- den, men glat og temmelig kraftigt, ikke særlig tæt punk- teret, og at Pygidiums Bagrand er utandet og fint randet. B. litorålis Thoms. Temmelig bred og hvælvet. Oversiden ret blank; sort eller brun. Vingedækkernes Spids og Pronotums Siderande lysere. Benene rødgule, Følehornene brunlige, med lysere Rod. Vingedækkerne c. saa lange som tilsam- men brede. Siderne svagt rundede. Længde 0,75— 0,8 mm. Lever paa fugtig Bund, _ især paa Enge under Hø ^ og kunde muligvis findes hos os.] Fig. 81. Højre Flyvevinge af Acrotrichis. 12. Acrotrichis Motsch. (Trichopteryx Kirby). Kroppen oftest ret bred. Oversiden fint behaaret, i Grunden fint netridset (eller chagri- neret) og kornet. Følehornene slanke, oftest længst hos ?, de mellemste Led i det højeste indsnørede bag Spidsen, uden Haarkrans. Pronotum bredt, tilsmalnet betydeligt fortil, ikke eller kun svagt bagtil, bredest ved Roden eller lidt foran denne, Bagranden mere eller mindre tydeligt udskaaret, ofte tve- eller trebuet, Baghjørnerne mere eller mindre stærkt bagudtrukne og omfattende Vinge- dækkernes Skuldre, Farven oftest lysere mod Siderne. Vingedækkerne oftest ret korte. Farven bagtil lysere. Mellembrystet med skarp Køl, Mel- lemhofterne adskilt fra hinanden. Afstanden mel- lem Baghofterne c. Vi af Bagbrystets Bagrand; 201 deres Laardækker brede. Bagkroppen med 6 Bug- led. Pygidiums Bagrand med 3 smaa, tydelige Tænder. Arterne i denne Slægt er vanskelige at bestemme. Bestemmelsen kræver, at man har rigeligt og velpræpa- reret Materiale for Haanden og stærk Forstørrelse, helst Mikroskop. Arterne lever i Plantemøddinger, under nedfaldent Løv, under Træbark o. s. v. De træffes i Reglen i Antal. Nogle af Arterne, f. Eks. A. Montandoni, atomaria og fas- cicularis er nu og da tagne i den røde Skovmyres Tuer. Arterne kan undertiden aftenketses. Oversigt over Arterne. 1. Kroppen paa hver Side med 3 udstaaende, sorte Børster, 1 paa Pronotum, 2 paa Vingedæk- kerne. Oversiden med mørkt Metalskær .... 1. grandicollis. Kroppen uden udstaaende Børster paa Siden. Oversiden uden Metalskær 2. 2. Forskinnebenene paa Indersiden med 5—7 Børster'). Kroppen ret parallelsidet. Over- siden blank, Pronotum meget spredt netridset og kornet. Længde 0,62— 0,7 mm 2. Montan doni. Forskinnebenene paa Indersiden kun med 3 Børster 3. 3. Meget lille, 0,54—0,6 mm. Pronotum blankt, spredt netridset og kornet, med kun kort bag- udtrukne Baghjørner. Kroppen ret parallel- sidet. Følehornene mørke, de mellemste Led c. 2V2 Gang saa lange som brede. 8. Chevrolåti. Større, 0,65 — 1,2 mm. Pronotum ret tæt netrid- set og kornet, eller i modsat Fald Baghjør- nerne stærkt bagudtrukne Og Pronotum bre- dere end Vingedækkerne 4. 4. Pronotum ret blankt, i Midten spredt netridset og kornet, bredere end Vingedækkerne, Bag- hjørnerne stærkt bagudtrukne. De mellemste Følehornsled c. 3— 3V'j Gang saa lange som brede 5. 1) Ses tydeligst, naar Dyret ligger paa Ryggen, 202 Pronotum ret mat, tæt eller ret tæt netridset og kornet 6. 5. Pronotum ret stærkt hvælvet, foran Baghjørnerne udvidet i stærkt buede Linier. Scutellum kun lidt tættere kornet end Vingedækkerne 3. at o m år i a. Pronotum mindre stærkt hvælvet, foran Bag- hjørnerne mindre stærkt udvidet. Scutellum c. dobbelt saa tæt kornet som Vingedækkerne; disse ikke helt saa korte, bagtil lidt stærkere tilsmalnede 4. t h o rå c i c a. 6. Pronotum med kun svagt bagudtrukne, omtrent retvinklede Baghjørner, ret mat, tæt netridset og kornet, ikke bredere end Vingedækkerne, disse ikke tilsmalnede bagtil. Følehornenes Fig. 82. Venstre Forben af Acrotrichis brevipennis ^ . mellemste Led c. 2—3 Gange saa lange som brede. Længde 0,65—0,85 mm 10. Pronotum med spidsvinklet bagudtrukne Bag- hjørner 7. 7. Større, 0,84 — 1,2 mm. Kroppen bredere 8. Mindre, 0,64—0,8 mm. Kroppen smallere, mere parallelsidet 9. 8. Større, 0,9—1,2 mm. Pronotum ret tæt kornet, foran Baghjørnerne noget udvidet. Følehor- nene rødgule, ofte lidt mørkere mod Spidsen, de mellemste Led c. 4 Gange saa lange som brede 5. intermédia. Mindre, 0,84—0,9 mm. Pronotum meget tæt kornet, foran Baghjørnerne kun svagt ud- videt. Følehornene brunlige, de mellemste Led 3— 3V2 Gang saa lange som brede 6. fasciculåris. 9. Større, 0,78— 0,8 mm, bredere. Hannens For- skinneben og -fødder simple suffocåta. 203 Mindre, 0,64—0,75 mm, smallere. Hannens For- skinneben og -fødder stærkt udvidede (Fig. 82) 7. brevipénnis. 10. De mellemste Følehornsled c. 3 Gange saa lange som brede. Vingedækkerne omtrent dob- belt saa lange som Pronotum, rigeligt saa lange som tilsammen brede. Hannens For- skinneben og -fødder ret stærkt udvidede... 9. longicornis. De mellemste Følehornsled c. 2— 2V2 Gang saa lange som brede. Vingedækkerne ikke dob- belt saa lange som Pronotum, næppe saa lange som tilsammen brede. Hannens For- skinneben og -fødder næppe udvidede 11. 11. Følehornene brunsorte, ret kraftige. Vingedæk- kerne parallelsidede 10. séricans. Følehornene brungule, slankere. Vingedækkerne bagtil svagt udvidede 11. d i s p a r. 1. A. grandicollis Mannh. (Fig. 83). Denne og den følgende Art udmærker sig ved, at Forskinnebenene paa Indersiden mod Spidsen har 5—7 Børster^), medens de hos de øvrige Arter kun har 3 Børster. Fra alle de andre Arter er denne Art let at adskille ved de i Oversigten angivne Skelnemærker, der gør den til den lettest kende- lige Art i Slægten. Bred, sort eller brunsort, med mørkt Metalskær, Følehornene mørke med lysere Rod, Benene rødgule, Laarene oftest mørkere. Pronotum stort, ret blankt, bredere end Vingedækkerne, Baghjørnerne stærkt spids- vinklet bagudtrukne. Vingedækkerne bagtil lidt tilsmalnede, tydeligst hos ^, forholdsvis tæt og kraftigt kornede. Længde 0,85 — 1 mm. Temmelig almindelig, især i Gødning. 2. A. Montandoni AUib. Ret let kendelig ved For- skinnebenenes Torne samt ved den blanke Overside i Forbindelse med den parallelle Legemsform og Størrelsen. Temmelig aflang, sort eller brunsort. Benene rødgule Følehornene brune, ofte med lysere Rod, de mellemste *) Ses tydeligst, naar Dyret ligger paa Ryggen. 204 Led c. 3 Gange saa lange som brede. Oversiden spredt netridset og kornet. Pronotum med spidsvinklet bagud- trukne Baghjørner. Vingedækkerne ikke eller næppe smal- lere end Pronotum. Længde 0,62—0,7 mm. Udbredt og vistnok ret almindelig. Undertiden hos Myrer (Formica rufa) og i hule Træers Smuld (i Selskab med Ptenidium Gressneri). 3. A.atomåriaDe Geer. Den bredeste og korteste Art, kendelig ved det store, hvælvede, blanke Pronotum. Sort eller brunsort, Følehorn og Ben rødgule, de første ofte mørkere mod Spidsen, deres mellemste Led 3— 3V» Gang saa lange som brede. Pro- notum betydeligt bredere end Vingedækkerne, Bag- hjørnerne stærkt spidsvink- let bagudtrukne. Vingedæk- kerne lidt kortere end til- sammen brede, hos $ gan- ske svagt, hos (J tydeligere tilsmalnede bagtil. Længde 0,64-0,9 mm. Udbredt og vistnok ret almindelig; træffes ofte i Muldvarpe- og Musereder; ogsaa taget hos Myrer (For- mica rufa). Pig. 83. Acrotrichis grandicollis. X 42. 4. A. thoråcica Waltl. Ligner den foregaaende stærkt, men adskiller sig fra den ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved, at Følehornene er lidt mørkere og Vingedækkernes afstudsede Spidser bredere rundede udadtil. Længde 0,66—0,8 mm. Vistnok udbredt, men langt sjældnere end den fore- gaaende, i hvis Selskab den træffes. 205 5. A. intermédia Gillm. Den største Art, ikke helt saa kort og hvælvet som A. atomaria. Sort eller brunsort, ret mat, Følehorn og Ben rødgule, de første ofte lidt mørkere mod Spidsen. Pronotum noget bredere end Vinge- dækkerne, Baghjørnerne ret stærkt spidsvinklet bagud- trukne. Vingedækkerne c. saa lange som tilsammen brede, hos $ ikke, hos ^ ganske svagt tilsmalnede bagtil. Længde 0,9-1,2 mm. Udbredt og vistnok ret almindelig, især under Løv. Undertiden hos Myrer (Formica rufa). 6. A. fasciculåris Hbst. Ligner den foregaaende stærkt, men adskiller sig fra den ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved, at Vingedækkerne hos ^ er ganske svagt, hos $ lidt mere tilsmalnede bagtil. Længde 0,84—0,9 mm. Udbredt og vistnok ret almindelig, især i Plantemød- dinger o. lign. Undertiden hos Myrer (Formica rufa). [A. suffocåta Hal. Denne Art staar midt imellem den foregaaende og den følgende. Fra A. fasciculåris ad- skiller den sig ved lidt ringere Størrelse, smallere Form og ved, at Pronotum ikke er bredere end Vingedækkerne. Fra A. brevipennis adskiller den sig ved de i Oversigten angivne Kendemærker. Sort eller graasort, Benene gul- brune, Følehornene mørke, undertiden med lysere Rod, de mellemste Led c. 3 Gange saa lange som brede. Længde 0,78—0,8 mm. Denne Art vil antagelig kunne findes herhjemme. Den er udbredt i Nordeuropa, men sjælden.] 7. A. brevipennis Er. Denne Art er for Hannens Vedkommende let kendelig. Temmelig mat, sort eller sortebrun. Benene rødgule. Følehornene oftest ret mørke, med lysere Rod, deres mellemste Led c. 3 Gange saa lange som brede. Pronotums Baghjørner tydeligt spids- vinklet bagudtrukne, men ikke saa stærkt som hos A. ato- maria. Vingedækkerne omtrent saa lange som tilsammen brede. Længde 0,64—0,75 mm. 206 (^: Forskinnebenene mod Spidsen stærkt udvidede, Forføddernes 2. Led meget bredt, fortil dybt udskaaret. (Fig. 82). Udbredt og vistnok ret almindelig, paa fugtig Bund. 8. A. Chevrolåti Allib. Den mindste Art, let ken- delig ved den blanke Overside i Forbindelse med Stør- relsen. Sort eller sortebrun. Benene brungule, ofte med mørkere Laar, Følehornene mørke, med lysere Rod, for- holdsvis lange. Pronotums Sider bredere randede end hos de 3 følgende. Vingedækkerne c. saa lange som tilsammen brede. Længde 0,54—0,6 mm. (^: Forfødderne svagt udvidede. Udbredt, men vistnok sjælden; f. Eks. taget i Bognæs Skov i Egesmuld. 9. A. longicornis Matth. Denne og de 2 følgende Arter udmærker sig ved de kun svagt bagudtrukne, om- trent retvinklede Baghjørner paa Pronotum. Arten er nær- beslægtet med A. brevipennis, med hvilken den har de udvidede Forskinneben og -fødder hos Hannen tilfælles, men adskiller sig fra den ved længere, smallere, mere fladtrykt Form, tættere netridset og kornet Pronotum, hvis Baghjørner er mindre stærkt bagudtrukne, og som fortil er mindre stærkt tilsmalnet, og ved at Udvidelsen af Han- nens Forben er tydeligt svagere udpræget. Smallere end nogen af vore andre Arter, temmelig parallelsidet, ret mat, sort eller graasort, Benene og Følehornene brungule, de sidste mørkere mod Spidsen. Pronotum forholdsvis kort, tættere og kraftigere kornet end hos de nærstaaende Arter, c. saa bredt som Vingedækkerne; disse forholdsvis langstrakte. Længde 0,7—0,85 mm. (^: Forskinnebenene mod Spidsen ret stærkt udvidede, Forføddernes 2. Led bredt. Denne ret let kendelige Art er fundet i Københavns Omegn og ved Søllerød i Plantemøddinger og vil antage- lig vise sig at være ret udbredt. 207 10. A. séricans Heer. Udmærker sig ved de korte, kraftige, mørke Følehorn. Temmelig parallelsidet, ret mat, sort eller graasort, Benene brungule, Følehornene brun- sorte, undertiden med lysere Rod. Pronotum c. saa bredt som Vingedækkerne, disse næppe saa lange som tilsam- men brede. Længde 0,75—0,85 mm. Udbredt og vistnok ret almindelig. 11. A. dispar Matth. Ligner den foregaaende stærkt, men adskiller sig fra den ved de i Oversigten nævnte Kendemærker og gennemgaaende lidt ringere Størrelse. Længde 0,65—0,75 mm. Vistnok sjælden; f. Eks. taget ved Hillerød (i Kogød- ning) og i Rude Hegn hos Myrer (Formica rufa). 13. Åctinopteryx Matth. Ligner i Form den foregaaende Slægt, men ad- skiller sig fra den ved slankere Følehorn, hvis mellemste Led er indsnørede baade foran Roden og bag Spidsen og forsynede i hvert Fald med een tydelig Haarkrans, samt ved, at Pronotum har en tydelig fin Randlinie langs Bagranden og et Tværindtryk foran denne, hvorved Roden synes tydeligt opstaaende, at Baghofternes indbyrdes Af- stand er større, c. Va af Bagbrystets Bagrand, at denne mellem Hofterne er dybt udbuet og paa hver Side tandformet udtrukket, at Bagkroppen har 7 Bugled, og at Pygidiums Bagrand kun har een skarp Midtertand, ingen Sidetænder. 1. Aet. fucicola Allib. Temmelig flad. Oversiden mat, fint hvidgraat behaaret; sort eller sortebrun, Prono- tums Baghjørner og Vingedækkernes Spids lysere. Føle- horn og Ben gule. Hoved og Pronotum meget fint og spredt. Vingedækkerne noget stærkere og tættere kornede. 208 Pronotum stort, bredere end Vingedækkerne, bredest lidt foran Roden, fortil stærkt tilsmalnet, Siderne jævnt rundede. Bagranden tydeligt udbuet. Baghjørnerne spidsvinklede, stærkt bagudtrukne. Vingedækkerne tilsmalnede bagtil i næsten lige Linier, Spidsen skraat afstudset, Sømmen bag Midten svagt hævet. Længde 0,75—0,9 mm. Paa Strandbredder under Tang og Alger. Eksemplarer foreligger fra Falster. 9. Familie Scaphidiidae. Kroppen hvælvet, helt eller næsten ubehaaret. Følehornene indleddede imellem eller foran Øj- nene, 11-leddede, undertiden omtrent traadformede, med svagt afsat Kølle, undertiden med stærkt af- sat, 5-leddet Kølle. Pronotum sluttende sig tæt til Vingedækkerne, fortil tilsmalnet. Vingedæk- kerne bagtil afstudsede, ikke dækkende Bagkrop- pens Spids, med afsatte Sidedækker. De forreste Hofteskaale bagtil aabne. Forhofterne konisk tap- formede, omtrent berørende hinanden, Mellem- hofterne runde, langt adskilte fra hinanden, Bag- hofterne tværbrede, hos de danske Slægter endnu længere adskilt fra hinanden end Mellemhofterne. Benene slanke, Fødderne 5-leddede. Bagkroppen bagtil konisk tilsmalnet, med 5 eller 7 frie Bugled. Slægterne i denne Familie udmærker sig ved den noget baadformede Krop, der er hvælvet saavel paa Over- som paa Undersiden, blank og nøgen eller omtrent nøgen. Hovedet lille, trukket tilbage i Forbryststykket indtil Øj- nene. Pronotums Bagrand tvebuet, i Midten bagudtrukket. Baghjørnerne hos de danske Slægter spidst bagudtrukne, omfattende Vingedækkernes Skuldre. Scutellum helt eller 209 delvis synligt. Vingedækkerne oftest med kraftig Søm* stribe. Flyvevingernes Ribbenet stemmende overens med Staphylinoidea-Typen. Arterne i denne Familie lever hovedsagelig i Svampe. I Danmark er der hidtil kun fundet 4 Arter. Oversigt over Slægterne. 1. Følehornene med kraftig, bred, fladtrykt, 5-leddet Kølle, 9. og 10. Led ikke længere end brede. Større, 5—6 mm 1. Scaphidium. Følehornene med smal, svagt afsat Kølle, 9. og 10. Led længere end brede. Mindre, 2 — 2,8 mm 2. Scaphosoma. 1. Scaphidium Oliv. Øjnene udrandede. Følehornene med skarpt afsat, 5-leddet Kølle, 1. og 2. Led kun lidt tykkere end de følgende. Pronotum med fint randede Sider. Scutellum synligt. Vingedækkerne med dyb Sømstribe, der fortil bøjer udad og fortsættes omtrent til Skuldrene, iøv- rigt i det højeste med svage Antyd- ninger af Punktstri- ber. Fødderne meget kortere end Skinne- benene. 1. Se. quadrima- culåtum01iv.(Fig.84). Blankt sort. Følehor- pjg 34 Scaphidium quadrimaculatum. nenes Rod og Fødderne X 7. Victor Hansen: Aadselbiller, Stumpbiller m. m. 14 210 brunrøde, hvert Vingedække med 2 røde, takkede Tvær- baand, der ikke naar Sømmen. Pronotum hvælvet, tem- melig kraftigt punkteret, foran Roden med en buet Tvær- fure, der er forsynet med en Række Gruber. Vingedæk- kerne temmelig kraftigt punkterede, fortil i Sømstribens Rodforlængelse med en Række Gruber. Længde 5 — 6 mm. c^: Bagskinnebenenes Inderside tæt, kort behaaret. Bagbrystet i Midten med et bredt, tæt behaaret Indtryk. Under svampet Bark af Stubbe, især Bøgestubbe, og i Træsvampe, sjælden. Brahetrolleborg og Gjerup Skove ved Faaborg; Aasø Skov paa Langeland; Lindum Skov, Rosenholm Skov ved Randers, Ry Nørre- og Sønderskove, Løvenholt, Nagbøl Skov, Estrup Skov ved Brørup, Haders- lev. Fra Maj til Septbr. 2. Scaphosoma Leach. Øjnene ikke udrandede. Følehornene omtrent traadformede, med svagt afsat, smal Kølle, 1. og 2. Led meget tykkere end de følgende, 8. Led kor- tere end de indesluttende Led. Pronotum med fint randede Sider. Af Scutellum er kun den bageste Spids synlig. Vingedækkerne med dyb Sømstribe, iøvrigt uden Striber. Fødderne kun lidt kortere end Skinnebenene. Oversigt over Arterne. 6. Følehornsled omtrent saa langt som de 3 fore- gaaende Led tilsammen. Pronotums Punktur temmelig kraftig, kun lidt finere end Vinge- dækkernes limbåtum. 6. Følehornsled meget kortere end de 3 fore- gaaende Led tilsammen. Pronotums Punktur fin, meget finere end Vingedækkernes 2. Vingedækkernes Sømstribe fortil kun ganske kort udadbøjet, ikke nær naaende Midten af Vingedækkets Rod 3. a g a r i c f n u m. Vingedækkernes Sømstribe fortil udadbøjet og 211 naaende mindst til Midten af Vingedælckets Rod 3. 3. Større, 2,5 mm. 4. Følehornsled omtrent kun halvt saa langt som 5 subalpinum. Mindre, 2— 2,2 mm. 4. Følehornsled kun lidt kortere end 5 4. 4. Vingedækkernes Punktur temmelig spredt, Søm- men i det højeste bagtil utydeligt ophøjet. Grundfarven rødbrun 1. boléti. Vingedækkernes Punktur temmelig tæt. Søm- men tydeligt ophøjet. Grundfarven oftest sort 2. assi m i le. 1. Se. boléti Panz. Blankt rødbrun. Vingedækkernes Spids lysere, Benene rustrøde. Fødderne og Følehornenes Rod rødgule. Pronotum meget fint og spredt punkteret. Vingedækkerne temmelig spredt og temmelig kraftigt punk- terede. Længde 2—2,1 mm. I hule Træer, i Svampe og under svampet Træbark, udbredt, men ikke almindelig. 2. Se. assimile Er. Ligner den foregaaende meget stærkt, men adskiller sig fra den ved de i Oversigten nævnte Kendemærker. Blankt sort eller undertiden mørke- brun. Vingedækkernes Spids lysere. Følehornenes og Be- nenes Farve omtrent som hos den foregaaende. Vinge- dækkernes Punktur temmelig tæt og temmelig kraftig. Længde 2,1 mm. Som den foregaaende, fra hvilken den muligvis ikke er artsforskellig. 3. Se. agaricinum L. Blankt sort. Vingedækkernes Spids lysere. Følehornenes og Benenes Farve omtrent som hos de 2 foregaaende. Pronotums Punktur yderst fin og spredt. Vingedækkernes Punktur spredt, noget varie- rende i Styrke, Sømmen i det højeste bagtil svagt ophøjet. 4. Følehornsled meget kortere end 5. Længde 1,5— 1,9 mm. Almindelig. Levevis som de 2 foregaaende. 14* 212 [Se. limbåtum Er. og Se. subalpinum Reitter, der er større end de andre Arter (2,5—2,8 mm), er kendelige ved de i Oversigten nævnte Skelnemærker og kunde mu- ligvis findes hos os.] 10. Familie Histeridae. Følehornene knæede, med langt, skaftformet Rodled, 7-leddet Svøbe og kompakt Kølle, der of- test er tydeligt 3- eller 4-leddet, men hos Hetae- rius (og nogle nærstaaende Former) tilsyneladende uleddet. Pronotum slutter sig tæt til Vingedæk- kernes Rod. Vingedækkerne bagtil afstudsede. Bag- kroppens 2 yderste Led (Pygidium og Propygidium) hos de danske Slægter udækkede. Bagbrystet meget stort, ofte sammenvokset med Mellembrystet. For- hofterne tværbredt valseformede, adskilte fra hin- anden af en til Mellembrystet sluttende Forbryst- forlængelse, deres Hofteskaale bagtil aabne. Mellem- hofterne kugleformede eller ovale, adskilt langt fra hinanden. Baghofterne bredt trekantede, langt adskilte fra hinanden. Benene oftest kraftige Grave- ben, Fødderne 5-leddede, kun hos Acritus 4-led- dede paa Bagbenene. Bagkroppen med 5 frie Bug- led; Pygidium oftest lodret eller omtrent lodret stillet. Histrene eller, som de ofte kaldes paa Dansk, Stump- billerne adskilles let fra alle de andre i nærværende Hæfte behandlede Familier ved de knæede Følehorn med kompakt Følehornskølle. Deres Kropi er stærkt kitiniseret og som Regel kort, plump og hvælvet. Hovedet er hos alle de danske Slægter i Hvilestillingen stærkt nedadbøjet og trukket stærkt tilbage i Pronotum. Til Optagelse af Følehornsskaftet findes paa Hovedet en Fure, oftest mellem 213 Øjnene og Kindbakkernes Rod, og til Optagelse af Resten af Følehornene findes hos alle de danske Slægter Gruber enten i Forbrystet eller i den forreste Del af Pronotums Sidedækker. Vingedækkerne oftest korte og brede, bagtil afstud- sede, Sidedækkerne oftest tydeligt afsatte ved en Længde- stribe (Randstriben). Bag Skulderbulen findes en fin, skraa Linie (Skulderstriben) og indenfor denne 6 Striber, af hvilke de 5 yderste benævnes 1. til 5. Rygstribe, talt fra Siden, medens den inderste (altsaa 6.) kaldes Sømstriben. Bag Skulderstriben, udenfor 1. Rygstribe findes en inderste Sidestribe og udenfor denne en yderste Sidestribe. Af de nævnte Striber er dog som oftest flere kun antydede eller endog forsvundne. Randstriben og Sømstriben er ofte for- bundne ved en Stribe langs Vingedækkernes Bagrand (Spidsstriben). Vingedækkernes yderste Parti er ofte om- bøjet paa Kroppens Sider og forsynet med et Længdeind- tryk (Sideindtrykket). Endelig er Sidedækkerne ofte for- synede med 1 eller 2 Længdestriber. Hos Onthophilus er Vingedækkerne, saavel som Pronotum, forsynede med Længderibber. Histrene er i hvert Fald for Størstedelen Rovdyr. De træffes ved Aadsler, i Gødning eller henraadnende Plante- dele, i Svampe, under Træbark eller i hule Træer, særlig ved udflydende Træsaft. Nogle lever hos Myrer, andre i Pattedyrs eller Fugles Reder. Af denne Familie er der hidtil herhjemme fundet 48 Arter. Oversigt over Slægterne. 1. Følehornene indleddede under Pandens Side- rand, mellem Øjnene og Kindbakkernes Rod (Fig. 85) 2. Følehornene indleddede indenfor Øjnene, i en dyb Indbugtning af Pandens Sider (Fig. 86). Længde højst 3,5 mm 10. 2. Alle Skinneben brede, forsynede med Fodfurer, uden synlig Endespore. Oversiden spredt og ret langt behaaret. Følehornskøllen uleddet, med afstudset Spids (Fig. 87). Farven rødlig_ 6. Hetaerius. 214 Forskinnebenene med tydelig Endespore. Over- siden nøgen. Følehornskøllen ikke afstudset paa Spidsen 3. Pig. 85. Hoved af 1. Hister striola, 2. Saprinus semistriatus. Pig. 86. Hoved af Onthophilus. 3. Alle Skinneben med Fodfurer, Mellem- og Bag- skinnebenene meget brede, bredest omtrent i Midten, herfra tilsmalnede mod Spidsen, 215 Ydersiden i det højeste med enkelte spredte, meget korte Torne (Fig. 88, 4). Hovedet paa hver Side indsnævret, saa at Tiismalningen fremefter sker i vinkelbøjede Linier (som Fig. 85, 2) 3. D e n d r 6 p h i 1 u s. Fig. 87. Højre Følehorn af Hetaerius. Mellem- og Bagskinnebenene uden Fodfurer, ikke tilsmalnede fra Midten mod Spidsen, Ydersiden oftest tydeligt tornet 4. 4. Hovedet tilsmalnet fremefter i omtrent rette Linier (Fig. 85, 1). Forbrystet med en ved en mere eller mindre tydelig Tværsøm afsat Strubeplade 5. Fig. 88. Venstre Forben af Hister cadaverinus (1), Saprinus semistriatus (2) og Paromalus flavicornis {3) samt venstre Mellemben af Dendrophilus pygmaeus (4). 5. Hovedet paa hver Side indsnævret, saa at Til- smalningen fremefter sker i vinkelbøjede Linier (Fig. 85, 2). Forbrystet uden afsat Strubeplade 8. Scutellum usynligt. Vingedækkerne i det højeste med korte Spor af Rygstriber 5. Paromalus. 216 Scutellum synligt. Vingedækkerne i hvert Fald med nogle fuldstændige Rygstriber 6. 6. Panden uden Tværfure. Lille, 2—2,5 mm 4. Cårcinops. Panden med en i Midten ofte afbrudt Tværfure. Større, mindst 3 mm 7. 7. Forskinnebenenes Fodfure S-formet bøjet, ogsaa udadtil ret tydeligt begrænset. Mellem- og Bagskinnebenenes Yderside tydeligt tandet (Den danske Art temmelig flad og parallel- sidet) l.Platysoma. Forskinnebenenes Fodfure omtrent ret, kun ind- adtil skarpt begrænset 2. His ter. 8. Panden med en Fure eller Køl, der i hvert Fald er tydelig langs Øjets Inderrand. Forskinne- benene med tandet, Mellem- og Bagskinne- benene med tornet Yderside 9. Saprinus. Panden uden Fure eller Køl langs Øjets Inder- rand 9. 9. Oversiden næppe synligt punkteret. Forskinne- benene temmelig smalle, deres Yderside ikke tydeligt tandet 7. Myrmétes. Oversiden kraftigt punkteret. Forskinnebenene temmelig brede, deres Yderside tydeligt tan- det 8. Gnathoncu s. 10. Pronotum og Vingedækkerne med ophøjede Rib- ber (Fig. 93) 11. Onthophilus. Pronotum og Vingedækkerne uden ophøjede Ribber 11. 11. Pronotums Sider opsvulmede, indvendig be- grænsede af en dyb Fure (Fig. 92) 10. Piegåde rus. Pronotums Sider ikke opsvulmede 12. 12. Alle Fødder 5-leddede. Vingedækkernes Side- dækker ikke afsatte 12. Abraeus. For- og Mellemfødder 5-leddede, Bagfødderne 4-leddede. Vingedækkernes Sidedækker af- satte ved en dyb Længdestribe 13. Åer i tus. 1. Platysoma Leach. Hos denne og de følgende 5 Slægter er For- brystet forsynet med en ved en Tværsøm afsat Strubeplade. Nær beslægtet med den følgende Slægt, men adskilt fra den ved Forskinnebenenes 217 S-formet svungne, paa begge Sider skarpt begræn- sede Fodfurer og Mellem- og Bagskinnebenenes tydeligt tandede Yderside. Pronotum med fin, ofte kun fortil tydelig Randstribe og med 1, eller sjæl- dent 2 Sidestriber. Vingedækkerne med fin Skulder- stribe, oftest uden Sidestriber. Følehornsfurerne anbragt i Forhjørnerne af Pronotums Sidedækker. Arterne lever baade som Larver og som fuldvoksne Insekter under Træbark og ernærer sig væsentligt af Bark- bille- og Fluelarver. Oversigt over Arterne. 1. Kroppen højst iVs Gang saa lang som bred. Pronotum omtrent dobbelt saa bredt som langt 2. Kroppen mindst dobbelt saa lang som bred. Pronotum højst IV2 Gang saa langt som bredt 4. 2. Kroppen hvælvet, Siderne let rundede ... frontåle. Kroppen flad, temmelig parallelsidet 3. 3. Vingedækkerne med 3 fuldstændige Rygstriber 1. CO mpréssum. Vingedækkerne med 4 fuldstændige Rygstriber deplanåtum. 4. Vingedækkerne med 3 fuldstændige Rygstriber o b 1 6 n g u m . Vingedækkerne med 4 fuldstændige Rygstriber 5. 5. Propygidium og Pygidium groft og tæt punk- terede anguståtum. Propygidium og Pygidium fint og spredt punk- terede lineåre. 1. PI. compréssum Hbst. Aflang, temmelig parallel- sidet, flad; blankt sort. Følehorn og Ben lysere eller mør- kere brune. Køllen rustrød. Pronotum tydeligt punkteret indenfor Sidestriberne. Vingedækkernes 1.— 3. Rygstribe fuldstændig, 4. oftest tydelig bagtil, 5. ofte udvisket, Søm- striben oftest forsvundet helt. Propygidium og Pygidium groft, ret spredt punkterede. Forskinnebenenes Yderside 4-tandet, Mellem- og Bagskinnebenene med tvespidset 218 Spidstand, de første yderligere med 2, de sidste oftest kun med 1 Tand paa Ydersiden. Længde 3—3,5 mm. Under Bark af Løvtræer, især Bøg og Eg, udbredt og temmelig almindelig. [PL frontåle Payk., deplanåtum GylL, oblongum Fabr., anguståtum Hoffm. og lineåre Er. er alle ud- bredte i Nordeuropa og kunde muligvis findes hos os.] 2. Hister L. Hovedet tilsmalnet fremefter i omtrent rette Linier, Panden med en i Midten ofte afbrudt Tværfure. Pronotum med fuldstændig eller bagtil forkortet Randstribe og paa hver Side tillige med 1 eller 2 Sidestriber, der ofte er forbundne ved en bag Pronotums Forrand løbende Tværstribe. Scutellum lille, trekantet. Af Mellembrystets Epi- merer er et lille trekantet Stykke synligt mellem Pronotum og Vingedækkerne, naar Dyret betragtes fra oven. Vingedækkernes ombøjede Sider med et Længdeindtryk, der ofte er forsynet med 1 eller 2 Furer; Sidedækkerne tydeligt afsatte ved en Randstribe; Rygstriberne omtrent parallelle med Siderne. Følehornsgruberne anbragte i Forhjørnerne af Pronotums Sidedækker, undertiden dog mang- lende. Forskinnebenene udvidede mod Spidsen, hvor de er bredest, med Fodfure, der kun ind- vendig er skarpt begrænset (Fig. 88, 1). Mellem- og Bagskinnebenene svagere udvidede mod Spid- sen, deres Yderside med 2 Rækker Torne. Oversigt over Arterne. 1. Pronotum paa hver Side, foruden Randstriben, med 2 Sidestriber, der undertiden er for- 219 kortede bagtil eller endog kun tydelige helt fortil 2. Pronotum paa hver Side, foruden Randstriben, kun med 1 Sidestribe 10. 2. Vingedækkerne rødplettede 3. Vingedækkerne ensfarvet sorte 4. 3. Vingedækkerne hvert med en stor, halvmaane- formet, rød Plet. Pronotums yderste Sidestribe bagtil stærkt forkortet sinuåtus. Vingedækkerne hvert med 2 mindre, under- tiden sammenflydende, røde Pletter. Prono- tums Sidestriber bagtil kun ganske svagt for- kortede 6. quadrinotåtus. 4. Vingedækkerne uden Sidestriber. Følehorns- køllen mere eller mindre rustrød 5. Vingedækkerne med 1 eller 2 Sidestriber 6. 5. Vingedækkernes 3 yderste Rygstriber fuld- stændige 7. f u n é s t u s. Vingedækkernes 4 yderste Rygstriber fuld- stændige 8. bissexstriåtus. 6. Vingedækkernes 3 yderste Rygstriber fuld- stændige 7. Vingedækkernes 4 yderste Rygstriber fuld- stændige 8. 7. Større, 7—10 mm, Formen bredere. Pygidium temmelig fint punkteret 1. unicolor. Mindre, 5,5—7 mm, Formen mere aflang. Pygi- dium groft punkteret 2. terricola. 8. Følehornskøllen rustrød. ForskinnebenenesYder- side med 4 Tænder. Vingedækkernes Side- indtryk temmelig fint og spredt punkteret. . . 5. merdårius. Følehornskøllen sortebrun. Forskinnebenenes Yderside med 5 eller 6 Tænder. Vingedæk- kernes Sideindtryk temmelig groft punkteret 9. 9. Gennemsnitlig større, 5,5—8,5 mm. Pandetvær- furen i Midten buet, ofte afbrudt. Vingedæk- kernes 3. Rygstribe uden tydeligt Indtryk ved Roden. Pygidium ret groft og meget tæt punk- teret 3. c a d a V e r 1 n u s. Gennemsnitlig mindre, 5—7 mm. Pandetvær- furen i Midten tydeligt vinkelbøjet (Fig. 85, 1). Vingedækkernes 3. Rygstribe ved Roden med et tydeligt Indtryk. Pygidium noget finere og endnu tættere punkteret 4. striola. 10. Vingedækkernes 5 Rygstriber alle fuldstændige. 220 Pronotums Siderandstribe naar kun tilbage til Midten. Pygidium fint og spredt punkteret.. 11. Vingedækkernes 3 eller 4 yderste Rygstriber fuldstændige 12. 11. Vingedækkerne røde, med sort Plet. Pronotum fortil paa hver Side, indenfor Sidestriben med en dyb Grube 16. bimaculåtus. Vingedækkerne ensfarvet sorte. Pronotum fortil paa hver Side, indenfor Sidestriben i det højeste med svag Antydning af et Indtryk . . 17. duodec i m striåtus. 12. Pronotums Siderandstribe naar helt eller om- trent helt tilbage til Roden 13. Pronotums Siderandstribe naar højst tilbage til Midten. Vingedækkernes Sidestribe lang .... 17. 13. Vingedækkernes Sidestribe manglende eller meget kort 14. Vingedækkernes Sidestribe lang 16. 14. Vingedækkernes 3 yderste Rygstriber fuld- stændige, deres Sideindtryk glat 10. stercorårius. Vingedækkernes 4 yderste Rygstriber fuld- stændige, deres Sideindtryk i hvert Fald med svag Punktur i 2 Furer 15. 15. Kindbakkernes øverste Yderrand skarp. Pygi- dium fint og spredt punkteret. Vingedækker- nes Sideindtryk med 2 svagt punkterede Furer 18. corvinus. Kindbakkernes øverste Yderrand stump. Pygi- dium temmelig tæt og groft punkteret. Vinge- dækkernes Sideindtryk med 2 tydeligt punk- terede Furer 19. praetermissus. 16. Vingedækkerne rødplettede, de 3 yderste Ryg- striber fuldstændige. Forskinnebenenes Yder- side med 4 store Tænder 9. fimetårius. Vingedækkerne ensfarvet sorte, de 4 yderste Rygstriber fuldstændige. Forskinnebenenes Yderside med 6 eller 7 smaa Tænder 11. marginåtus. 17. Vingedækkerne med næsten glat Sideindtryk og 4 fuldstændige Rygstriber samt oftest med en rød Plet 15. purpuråscens. Vingedækkerne ensfarvet sorte, Sideindtrykket punkteret 18. 18. Formen aflang; større, 5 — 6,5 mm... 12. negléctus. Formen kort; mindre, 3,5—5 mm 19. 19. Pronotums Sidestribe temmelig kort adskilt fra 221 noget buet. Pygidium og Pro- pygidium i hvert Fald temmelig tæt og groft punkterede. Vingedækkernes Sideindtryk tem- melig tæt og groft punkteret... 14. carbonårius. Pronotums Sidestribe langt adskilt fra Side- randen, næsten ret. Pygidium og Propygidium finere og mere spredt punkterede. Vingedæk- kernes Sideindtryk mere spredt punkteret . . 13. ventrålis. 1. H. unicolor L. Temmelig bred og hvælvet, blankt sort, Følehornssvøben lysere. Pronotums yderste Side- stribe naar højst tilbage til Midten, den inderste noget læn- gere. Vingedækkerne med en indre og en kort, buet, ydre Sidestribe, de 3 inderste Rygstriber kun antydede i bageste Halvdel, Sideindtrykkene spredt punkterede. Punkturen paa Pygidium temmelig fin og tæt, paa Propygidium noget grovere og mindre tæt. Forskinnebenenes Yderside 3-tan- det. Længde 7—10 mm. Almindelig i Gødning, ved Aadsler, i Svampe og Plantemuld. Undertiden i Selskab med Myrer (Lasius fuliginosus). 2. H. terricola Germ. Noget aflang, temmelig hvæl- vet, blankt sort, Følehornssvøben lysere. Pronotums yderste Sidestribe naar tilbage til Midten, den inderste til lidt for- an Roden. Vingedækkerne med en (ydre) næsten fuld- stændig Sidestribe, de 3 inderste Rygstriber i det højeste antydede ved Vingedækkernes Spids, Sømstriben dog un- dertiden naaende frem til Midten, Sideindtrykkene næsten glatte. Punkturen paa Pygidium grov og tæt, paa Propygi- dium mere spredt. Forskinnebenenes Yderside med 4 Tænder, 3 større og en (øverste) lille. Længde 5,5—7 mm. Sjælden. I Antal i en Plantemødding i Valby, Holte, i Antal i Plantemuld ved Øbjerggaard (Sydsjælland); Amt- mandshaven i Nykøbing F. 3. H. cadaverinus Hoffm. (Fig. 89). Temmelig bred og hvælvet, blankt sort, Følehornssvøben lysere. Køllen 222 med svungne Sømme. Pronotums 2 Sidestriber i Reglen omtrent fuldstændige, den inderste bagtil noget buet, nær- mende sig den yderste. Vingedækkerne med en (ydre) næsten fuldstændig Sidestribe, de 2 inderste Rygstriber oftest kun antydede ved Vingedækkernes Spids. Punk- turen paa Pygidium ret grov og meget tæt, paa Propy- gidium noget grovere og mindre tæt. Forskinne- benenes Yderside 5- eller 6-tandet. Længde 5,5 — 8,5 mm. Almindelig i Gødning, ved Aadsler, i Svampe og Plantemuld. 4. H. striola Sahlb. (succicola Thoms.). Ligner den foregaaende stærkt, men adskiller sig fra den ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved, at Følehornskøllens Søm- me er rette, og Spidsen af Forbrystets Strubeplade er afrundet tilspidset, ikke som hos den foregaaende afrundet afstudset. Længde 5 — 7 mm. Almindelig, særlig ved gærende Saft under Træbark, i hule Træstubbe o. lign. 5. H. merdårius HofFm. Noget aflang, blankt sort, Følehornene rødbrune, med rustrød Kølle. Pronotums Side- striber omtrent som hos de 2 foregaaende. Vingedæk- kerne med en (ydre) næsten fuldstændig Sidestribe, de 2 inderste Rygstriber kun antydede i bageste Halvdel. Punk- turen paa Pygidium grov og temmelig tæt, paa Propygi- dium grovere og mere spredt. Forskinnebenenes Yderside 4-tandet. Længde 5,5—7 mm. Pig. 89. Hister cadaverinus. X 5. 223 Ikke sjælden, især i Gødning. Undertiden i Selskab med Myrer (Lasius fuliginosus). Larven er en enkelt Gang taget i en Fuglerede. 6. H. quadrinotåtus Scriba. Temmelig kort og hvælvet, blankt sort, Følehornssvøben lysere, Vingedæk- kerne hvert med 2, ofte sammenflydende, røde Pletter, en ved Skulderen og en i Midten. Pronotums 2 Sidestriber omtrent fuldstændige, bagtil nærmende sig hinanden. Vingedækkernes 1.— 3. Rygstribe fuldstændig, 3. dog un- dertiden afbrudt i Midten eller forkortet bagtil, 4. og 5. oftest helt forsvundne. Sømstriben i det højeste naaende frem til Midten; Sidestriberne mangler, undertiden er dog en kort Antydning af den indre tilstede; Sideindtrykkene omtrent glatte. Punkturen paa Pygidium fin og spredt, paa Propygidium grovere. Forskinnebenenes Yderside 3- tandet. Længde 4,5—8 mm. Denne Art, der især træffes i Gødning, er fundet paa Als og i Egnen Nord for Flensborg. [H. sinuåtus Ulig. Adskiller sig fra den foregaaende ved de i Oversigten nævnte Kendemærker. Længde 5— 8 mm. Udbredt i Størstedelen af Europa og kunde mulig- vis findes ogsaa hos os.] 7. H. funéstus Er. Temmelig kort og hvælvet, blankt sort. Følehornene rødbrune, med rustrød Kølle. Pande- tværfuren lige. Af Pronotums Sidestriber er den inderste fuldstændig, medens den yderste er stærkt forkortet, kun udpræget fortil. Vingedækkernes 4. og 5. Rygstribe i det højeste kort antydet bagtil, Sømstriben naaende frem lidt forbi Midten; Sideindtrykkene kun svagt og spredt punk- terede. Punkturen paa Pygidium spredt og ikke ret grov, paa Propygidium grovere. Forskinnebenenes Yderside 5- tandet. Længde 3,5—6 mm. Et Eks. taget ved Jyske Aas i Vendsyssel, ^o/« 1875. 8. H. bissexstriåtus Fabr. Temmelig kort, kun lidt hvælvet, blankt sort, Følehornskøllen rustrød. Benene 224 brune. Pandetværfuren omtrent lige. Af Pronotums Side- striber naar den yderste højst tilbage til Midten, den in- derste er fuldstændig, bagtil nærmende sig Sideranden noget. Vingedækkernes 5. Rygstribe kun antydet bagtil, Sømstriben naaende frem til eller lidt forbi Midten, Side- indtrykket næppe punkteret. Punkturen paa Pygidium tem- melig grov og spredt, paa Propygidium lidt grovere og mere spredt. Forskinnebenenes Yderside 4- eller 5-tandet. Længde 3—5 mm. I Svampe og Plantemuld, temmelig sjælden. 9. H. fimetårius Hbst. Noget aflang, temmelig hvælvet, blankt sort, Følehornssvøben lysere, Vingedæk- kerne hvert med en stor, rød Plet. Pronotums Sidestribe fuldstændig. Vingedækkernes 4, og 6. Rygstribe kun naaende frem til Midten, 5. oftest helt forsvunden. Punkturen paa Pygidium grov og tæt, paa Propygidium mere spredt. Længde 5—6,5 mm. Denne Art, der især træffes i Hestegødning, er fundet i den sydligste Del af Jylland, ved Frøslev, Faarehus og paa Als. 10. H. stercorårius Hoffm. Noget aflang, temmelig hvælvet, blankt sort, Følehornsskaftet lysere. Benene brune. Pronotums Sidestribe fuldstændig. Vingedækkerne med en stærkt forkortet, kun fortil udpræget (ydre) Side- stribe, 4. og 5. Rygstribe kun antydet ved Spidsen, Søm- striben naaende frem c. til Midten. Punkturen paa Pygi- dium og Propygidium grov og tæt. Forskinnebenenes Yder- side 4- eller 5-tandet. Længde 3—5 mm. Udbredt, men ikke helt almindelig; ved Aadsler, i Gød- ning, Svampe og Plantemuld. 11. H. marginåtus Er. Bred, temmelig hvælvet, blankt sort, Følehornssvøben lysere. Pronotum med lidt ophøjet Siderand og fuldstændig Sidestribe; indenfor denne punkteret. Vingedækkernes 5. Rygstribe naaende frem til 225 Midten og tillige antydet ved Roden, Sømstriben omtrent fuldstændig, Sideindtrykket punkteret. Punkturen paa Pro- pygidium spredt og ret kraftig, paa Pygidium noget tæt- tere. Længde 4,5—5 mm. I Muldvarpereder, undertiden ogsaa i Musereder og Rævehuler eller endnu sjældnere ved Træsaft, i Svampe eller Plantemuld, udbredt og vistnok ikke særlig sjælden. 12. H. negléctus Germ. Noget aflang, temmelig hvælvet, blankt sort, Følehornssvøben lysere. Pronotums Sidestribe fuldstændig, adskilt temmelig langt fra Side- randen og ikke nærmende sig denne stærkere fortil end bagtil. Vingedækkernes 1.— 3. Rygstribe fuldstændig, 4. fuld- stændig eller fortil lidt forkortet, 5. og 6. naaende frem c. til Midten eller lidt kortere. Punkturen paa Pygidium grov og tæt, paa Propygidium lidt grovere og mindre tæt. Forskinnebenenes Yderside 5- eller 6-tandet, ved Spidsen tillige med 1 eller 2 smaa Tænder. Længde 5—6,5 mm. Temmelig almindelig. m 13. H. ventrålis Mars. Ligner den følgende stærkt, en adskiller sig fra den ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved bredere Form, stærkere rundede Sider og ved, at Strubepladens Sidestriber bagtil er stærkt forkortede. Længde 4 — 4,5 mm. Almindelig. 14. H. carbonårius Hoffm. Temmelig bred og hvæl- vet, blankt sort, Følehornssvøben lysere. Pronotums Side- stribe fuldstændig, oftest nærmende sig Sideranden lidt stærkere fortil end bagtil. Vingedækkernes 1. — 3. Ryg- stribe fuldstændig, 4. fortil ofte noget forkortet, 5. kun ud- præget bagtil. Sømstriben oftest naaende frem c. til Mid- ten. Strubepladens Sidestriber naaende helt tilbage til Roden. Forskinnebenenes Yderside 5-tandet. Længde 3— 6,5 mm. Var. stigmos u s Mars. afviger fra Hovedformen ved, Victor Hansen: Aadselbiller, Stumpbiller m. m. 15 226 at Forbrystets Forlængelse mellem Forhofterne er randet paa hver Side og Pygidium og Propygidium tættere og grovere punkteret, men forbindes med Hovedformen ved jævne Overgange. Dette sidste gælder ligeledes var. ig- nobilis Mars., der afviger fra Hovedformen ved Pygi- diums og Propygidiums tættere og grovere Punktur. Almindelig. Af var. stigmosus er et Eks. fundet paa Amager. 15. H. purpuråscens Hbst, Bred, temmelig hvælvet, blankt sort. Vingedækkerne hyppigst hvert med en stor, rød Plet. Følehorn brunrøde, Ben brune. Pronotums Side- stribe fuldstændig, let buet. Vingedækkernes Sømstribe naar oftest frem c. til Midten, 5. Rygstribe hyppigst noget kortere. Punkturen paa Pygidium grov og tæt, paa Pro- pygidium endnu noget grovere. Forskinnebenenes Yder- side 5- eller 6-tandet. Længde 3—5 mm. Almindelig. 16. H. bimaculåtus L. Temmelig bred, kun lidt hvælvet, blankt sort, Vingedækkerne røde, fortil med en stor, trekantet, sort Fællesplet, Følehorn rustrøde, Ben brune. Pronotums Sidestribe bagtil lidt forkortet. Vinge- dækkerne uden Sidestriber, 1.— 5. Rygstribe fuldstændig. Sømstriben naaende frem forbi Midten, Sideindtrykket med en svagt punkteret Fure. Punkturen paa Pygidium meget fin og spredt, paa Propygidium oftest mindre fin og mindre tæt. Forskinnebenenes Yderside 4-tandet. Længde 3—4 mm. Paa solaaben Bund i tør Plantemuld, paa Sandmarker og i Gødning omkring Drivkasser; sjælden, men under- tiden i Antal. København, Refsnæs, Øbjerggaard; Odense; Aalborg, Randers, Fanø, Haderslev. 17. H. duodecimstriåtus Schrank. Temmelig bred og hvælvet, blankt sort. Følehorn og Ben rødbrune. Pro- notums Sidestribe bagtil lidt forkortet. Vingedækkerne uden eller med antydet (indre) Sidestribe, 1.— 5. Rygstribe 227 fuldstændig, Sømstriben kun ganske lidt forkortet fortil eller fuldstændig og fortil forbundet med 5. Rygstribe, Sideindtrykket med 2 utydeligt punkterede Furer. Punk- turen paa Pygidium meget fin og spredt, paa Propygidium spredt og temmelig grov. Forskinnebenenes Yderside 3- tandet. Længde 3,5—4,5 mm. I Svampe, Plantemuld og Gødning og ved gærende Træsaft, ikke almindelig; undertiden i Antal i Gødning omkring Drivkasser. 18. H. corvinus Germ. Temmelig bred og hvælvet, blankt sort, Følehorn og Ben rødbrune. Pronotums Side- stribe fuldstændig, ofte noget buet. Vingedækkerne uden eller med en svagt antydet (indre) Sidestribe, 5. Rygstribe naaende frem c. til Midten, Sømstriben oftest noget læn- gere. Punkturen paa Pygidium fin og spredt, paa Propygi- dium grov og spredt. Forskinnebenenes Yderside 4-tandet. Længde 3—4 mm. Denne Art angives af Schiødte at være sjælden og at være fundet paa Sandbund ved Tisvilde og Hasle; i Zoo- logisk Museums danske Samling mangler Arten imidler- tid, men da den er udbredt i Nordeuropa, er det sand- synligt, at den lever ogsaa i Danmark. 19. H. praetermissus Peyr. Ligner den foregaaende stærkt, men adskiller sig fra den ved de i Oversigten nævnte Kendemærker. Længde 4,5—5,5 mm. Paa Sandbund; sjælden. Strandbredden ved Vejrhøj, Øbjerggaard; Sosa Odde. 3. Dendrophilus Leach. Hovedet paa hver Side indsnævret, saa at Til- smalningen fremefter sker i vinkelbøjede Linier; Panden uden Tværfure. Pronotums Sider randede. Scutellum lille, trekantet. Mellembrystets Epimerer ikke synlige fra oven. Vingedækkerne dækkende 15* 228 Størstedelen af Propygidium, med Rygstriber og en Sidestribe, Sidedækkerne skarpt afsatte ved en Randstribe. Følehornsfurerne anbragt i den forreste Del af Forbrystets Sider. Alle Skinnebenene med brede, ikke skarpt begrænsede Fodfurer, bredest omtrent i Midten, med stærkt rundet Yderside, denne paa Forskinnebenene ganske fint tandet, paa Mellem- og Bagskinnebenene i det højeste med enkelte spredte og meget korte Torne. Oversigt over Arterne. 1. Pronotum og Vingedækkerne temmelig tæt og kraftigt punkterede 1. punctåtus. Pronotum næppe synligt punkteret, Vingedæk- kerne yderst utydeligt, meget fint og spredt punkterede 2. p y g m ae u s. 1. D. punctåtus Hbst. Brunsort, temmelig blank, Følehorn og Ben brunrøde. Vingedækkerne med 4 eller 5 Rygstriber, af hvilke de inderste er svagere og bagtil forkortede. Punkturen tættere mod Siderne end mod Søm- men, bagtil mod Siderne noget længderynket. Pygidium kraftigt og tæt punkteret. Længde 3 mm. I gamle, forladte Fuglereder i hule Træer, udbredt, men ret sjælden. Undertiden ogsaa taget ved udflydende Saft, under Træbark, og i hule Træer i Selskab med Myrer (Lasius fuliginosus). 2. D. pygmaeus L, Bredere end den foregaaende, brun eller 'sortebrun med svag, mat, silkeagtig Glans, Følehorn og Ben brunrøde. Vingedækkerne med 6 meget fine Rygstriber, af hvilke de yderste er fordybede, de in- derste meget utydelige, svagt ribbeformet hævede. Pygi- dium med tydelig, fin og tæt Punktur. Længde 2,5— 3 mm. I Tuerne af den røde Skovmyre (Formica rufa) og beslægtede Arter (F. pratensis og exsecta), vistnok ret ud- 229 bredt og ikke særlig sjælden. Den træffes bedst i større Tuer, der ligger i Skovbryn eller paa solaaben Bund og temmelig tørt; den findes ofte dybt i Tuerne og lever især af døde og saarede Myrer. 4. Cdrcinops Mars. Meget nær beslægtet med den følgende Slægt, men adskilt fra den ved, at Scutellum er synligt og Vingedækkerne forsynede med tydelige Ryg- striber. 1. C. quatuordecimstriåta Steph. Noget aflang, lidt hvælvet, blankt begsort eller mørkebrun. Følehorn og Ben rødbrune, Køllen lysere. Panden uden Tværfure. Pro- notum fint og temmelig tæt punkteret, paa Siderne tillige med kraftige Punkter, foran Scutellum med en lille Grube. Vingedækkerne med en fuldstændig Sidestribe og med 6 fuldstændige, grove, kraftigt punkterede Rygstriber, Stribe- mellemrummene meget fint punkterede, bagtil med enkelte grovere Punkter. Propygidium temmelig kraftigt og tæt, Pygidium fint punkteret. Længde 2—2,5 mm. Kosmopolitisk. Fundet i københavnske Bagerier i Mel- og Brødaffald. I Mellemeuropa lever den ved Aadsler og i Gødning. 5. Paromalus Er. Kroppen aflang, oftest noget parallelsidet. Ho- vedet tilsmalnet fremefter i omtrent rette Linier. Panden uden Tværfure. Pronotum med randede Sider. Scutellum ikke synligt. Vingedækkerne i det højeste fortil med korte Spor af 2 eller 3 skraa Rygstriber, Sidedækkerne skarpt afsatte ved en Randstribe. Følehornsfurerne anbragte i den forreste Del af Forbrystets Sider og Pronotums Sidedækker. Forskinnebenene meget brede, med 230 konkav Inderside og stærkt krummet, fint tandet Yderside, med svag eller utydelig Fodfure (Fig.88,3). Mellem- og Bagskinnebenene ret slanke, med tornet Yderside. Oversigt over Arterne. 1. Kroppen parallelsidet, Vingedækkerne over Skuldrene kun ganske lidt smallere end paa deres bredeste Sted 1. pårallelopipedus. Kroppens Sider let rundede, Vingedækkerne over Skuldrene betydeligt smallere end paa deres bredeste Sted 2. flavicornis. 1. P. pårallelopipedus Hbst. Aflang, noget hvæl- vet, blankt sort. Følehorn og Ben brunrøde. Køllen rust- rød eller rødgul. Pronotum temmelig fint og spredt punk- teret. Vingedækkerne bagtil næppe tilsmalnede, noget kraftigere punkterede end Pronotum. Længde 1,5— 2,3 mm. (^: Pygidium med nogle uregelmæssige Furer. Under Bark saavel af Løvtræer, f. Eks. Bøg, som af Naaletræer. Angives af Schiødte at være fundet under Bøgebark ved Knudshoved og i Skovene omkring Ry og Silkeborg; i Zoologisk Museums danske Samling findes imidlertid kun Eksemplarer, tagne paa københavnske Tøm- merpladser. Arten er udbredt i Nordeuropa og angives især at leve under Fyrrebark. 2. P. flavicornis Hbst. Ligner den foregaaende meget, men adskiller sig fra den ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved forholdsvis mindre lang- strakte Vingedækker. Længde 1,5—2 mm. ^: Pygidium med nogle fine, uregelmæssige Furer. Under Bark af Løvtræer, f. Eks. Bøg, og vistnok og- saa af Naaletræer; udbredt og ikke særligt sjælden. 6. Hetaerius Er. Kroppen bred. Oversiden spredt og temmelig langt behaaret. Hovedet paa hver Side noget ind- 231 snævret, saa at Tiismalningen fremefter sker i buede Linier. Panden uden Tværfure. Følehorns- køllen uleddet, med afstudset Spids. Pronotum paa hver Side, temmelig langt indenfor Sideranden med en Længdefure. Scutellum meget lille. Mellem- brystets Epime- rer ikke synlige fra oven. Vinge- dækkerne med en Sidestribeogmed Rygstriber, Side- dækkerne afsatte ved en Randstri- be. Følehornsfu- rerne anbragt i Forhjørnerne af Pronotums Side- dækker, synlige, naar Dyret be- tragtes forfra. Skinnebenene brede, med tyde- lige Fodfurer og med stumpvinklet, tornklædt Yderside, uden Endetorne. 1. H. ferrugineus Oliv. (Fig. 90). Rustrød eller rød- gul. Pronotums Siderande ophøjede og forsynede med fine Længdekøle. Vingedækkerne med en fin Sidestribe og 3 eller 4 bagtil oftest forkortede Rygstriber. Pygidium og Propygidium glatte. Længde 1,3—2 mm. Selskabelig hos Myrer (Formica exsecta, fusca og cinerea, vistnok undertiden ogsaa F. rufa og sanguinea), udbredt og vistnok ikke særlig sjælden, Den trgeffes bedst Fig. 90. Hetaerius ferrugineus. X 20. 232 om Foraaret i Tuer under flade Sten paa aaben Bund, f. Eks. paa Stengærder omkring Skove. Den lever af døde og saarede Myrer og behandles med Ligegyldighed af Myrerne. 7. Myrmétes Mars. Denne og de 2 følgende Slægter adskiller sig fra de foregaaende Slægter ved, at Forbrystet ikke har nogen afsat Strubeplade. Nær beslægtet med Saprinus, fra hvilken Slægt den adskiller sig ved manglende Fure langs Øjets Inderrand og ved temmelig smalle, i det højeste meget spredt torn- klædte Mellem- og Bagskinneben. Endvidere ad- skiller den sig fra Saprinus saavel som fra Gna- thoncus ved næppe synligt punkteret Overside og ved de temmelig smalle Forskinneben, der mangler Fodfure, og hvis Yderside ikke er tydeligt tandet. Vingedækkerne uden tydelig Skulderstribe, med fuldstændig (ydre) Sidestribe og 4 meget fine, for- til lidt, bagtil stærkt forkortede Rygstriber, uden Sømstribe; Sidedækkerne afsatte ved en Rand- stribe, der bagtil forener sig med Sidestriben, for- synede med en fin Længdestribe. 1. M. piceus Payk. Bred, rødbrun, med meget mat Glans. Oversiden næppe synligt punkteret. Vingedækker- nes 4 Rygstriber bliver mod Sømmen finere og kortere. Pygidium tydeligt, men meget fint og spredt punkteret. Længde 2—2,5 mm. Hos den røde Skovmyre (Formica rufa) og nær- staaende Myrearter, udbredt, men temmelig sjælden og enkeltvis. I Levevis stemmer den vistnok overens med Dendrophilus pygmaeus. 233 8. Gnathoncus Duval. Meget nær beslægtet med Saprinus, fra hvilken Slægt den adskiller sig ved manglende Fure langs Øjets Inderrand. Vingedækkernes Sidedækker med 2 Længdestriber. Mellem- og Bagskinnebenenes Yderside med en Række Torne. Oversigt over Arterne, 1. Pygidium med runde Punkter 1. rotundåtus, Pygidiums Punkter forstørstedelen tværbrede. 2. pun ctulåtus. 1. G. rotundåtus Kugel. Blankt sort, Følehorn og Ben brunlige. Oversidens Punktur stærkt varierende i Styrke og Tæthed. Pronotum foran Scutellum i Reglen med en Grube, Punkturen kraftigere og tættere paa Si- derne end i Midten. Vingedækkernes 1.— 4. Rygstribe strækker sig tilbage over Midten, 5. kun antydet som en kort Stribe ved Roden, Sømstriben indskrænket til en kort, udadkrummet Stribe ved Scutellum, undertiden dog fortsat noget længere bagud. Vingedækkernes Punktur ind- tager som Regel kun deres bageste Halvdel, men stræk- ker sig dog undertiden længere frem. Pygidiums Punktur varierende i Styrke og Tæthed. Længde 2—4 mm. Udbredt, men ikke almindelig; ved Aadsler, i Gød- ning, Plantemuld og Svampe; ogsaa undertiden . fundet hos Myrer (Lasius fuliginosus) og i Fuglereder i hule Træer. 2. G. punctulåtus Thoms. Ligner den foregaaende meget stærkt, men adskiller sig fra den ved det i Over- sigten nævnte Kendemærke samt ved ganske lidt smallere og fladere Krop, med lidt svagere rundede Sider. Længde 1,8—3,8 mm. Vistnok hyppigere end den foregaaende, med hvilken |den stemmer overens i Levevis. 234 9. Saprinus Er. Hovedet paa hver Side indsnævret, saa at Tii- smalningen fremefter sker i vinkelbøjede Linier (Fig. 85, 2), paa hver Side langs Øjets Inderrand med en Fure. Disse 2 Furer løber undertiden sammen, saa at der dannes en Pandetværfure og er i saa Fald oftest ledsagede af en mere eller mindre tydeligt kølformet ophøjet Rand. Pronotums Forrand og Sider randede. Scutellum lille. Mellem- brystets Epimerer ikke eller kun lidt synlige fra oven. Vingedækkerne med 4 skraat udad rettede, bagtil ofte forkortede Rygstriber og en fortil ofte forkortet Sømstribe, 5. Rygstribe oftest ganske for- svundet; af Sidestriberne er den inderste oftest tydelig, den yderste kun antydet ganske kort for- til; Sidedækkerne afsat ved en Randstribe og til- lige langs Yderranden med en Stribe; Randstriben undertiden bagtil forbunden med Sømstriben ved en Spidsstribe. Følehornsfurerne anbragte i den forreste Del af Forbrystets Sider. Forskinnebenene brede, med tandet Yderside og tydelig, kun ind- adtil skarpt begrænset Fodfure (Fig. 88, 2). Mellem- og Bagskinnebenene i Reglen kun jævnt udvidede mod Spidsen, langs Ydersiden med 2 Rækker Torne. Hos Hannen har Bagbrystet et Indtryk i Midten. Arterne lever især ved Aadsler, i Gødning eller hen- raadnende Plantedele. Nogle Arter er Stranddyr. Denne Slægt er den artsrigeste Slægt i Familien, men er dog herhjemme ikke repræsenteret ved saa mange Arter som Slægten Hister. Fra Hister-Arterne adskilles Sa- prinus-Arterne let bl. a. ved Hovedets Form, Punkturen paa Vingedækkerne og disses skraat udad rettede Rygstriber. 235 Oversigt over Arterne. 1. Vingedækkernes Spidsstribe fuldstændig. Pan- den med simpel Punktur, Pandetværfuren uden ophøjet Rand, oftest afbrudt i Midten. 2. Vingedækkernes Spidsstribe ufuldstændig eller manglende. Pandetværfuren fuldstændig, med kølformet eller i hvert Fald fint ophøjet Rand 7. 2. Vingedækkernes Punktur strækker sig helt til- bage til Spidsstriben 3. Vingedækkernes Punktur standser bagtil et lille Stykke foran Spidsstriben, saa at der foran denne dannes et smalt, blankt, glat Tvær- bælte. Pronotums Midte i det højeste med meget fin og spredt Punktur 5. 3. Oversiden sort, uden Metalskær. Vingedækkerne groft og yderst tæt rynket-punkterede. 2. rugifer. Oversiden med Metalskær. Vingedækkerne med simpel Punktur 4. 4. Oversiden med dyb Ertsglans. Pronotums Punk- tur i Midten yderst fin og spredt 1. sém i stri åtus. Oversiden med grønligt eller blaaligt Metalskær. Pronotums Punktur i Midten mindre fin og spredt end hos den foregaaende. . . 3. viréscens. 5. Det spejlblanke Parti mellem Vingedækkernes Sømstribe og 4. Rygstribe strækker sig bagtil langt forbi Midten af Vingedækkerne.... politus. Det spejlblanke Parti mellem Vingedækkernes Sømstribe og 4. Rygstribe strækker sig bagtil ikke eller kun lidt forbi Midten af Vingedæk- kerne 6. 6. Punkturen paa Vingedækkernes Sider fin og spredt, næppe naaende frem til Midten; Punk- turen paa Vingedækkernes Ryg tæt, ikke tyde- ligt rynket, Afstanden mellem Punkterne c. saa stor som disse 4. ae n e u s. Punkturen paa Vingedækkernes Sider temmelig tæt og kraftig, strækkende sig frem forbi Midten; Punkturen paa Vingedækkernes Ryg yderst tæt, tydeligt rynket. Afstanden mellem Punkterne mindre end disse 5. immundus. 7. Pronotum glat, undtagen langs Bagranden. Pan- den glat, med en dyb, vinkelformet eller buet Tværfure 11. maritimus. Pronotum i hvert Fald paa Siderne tydeligt punkteret 8. 8. Vingedækkerne med Undtagelse af Bagranden 236 og en stor, spejlblank Plet fortil paa Sømmen yderst tæt rynket-punkterede; yderste Ryg- stribe naar omtrent til Spidsen, de 3 andre mere eller mindre utydelige, ikke naaende til Midten 8. quådristriåtus. Vingedækkernes Punktur simpel og mindre ud- bredt 9. 9. Mindre, 1,5—2,3 mm. Pygidium fint og spredt punkteret. Vingedækkernes 2.-4. Rygstribe naaende til henimod Spidsen, utydeligt punk- terede. Forskinnebenenes Yderside med 7 — 9 smaa Tænder 7. rufipes. Større, 2,5—3,5 mm. Pygidium tæt og groft punk- teret. Vingedækkernes 2.-4. Rygstribe højst naaende til lidt forbi Midten eller i modsat Fald kraftigt punkterede. Forskinnebenenes Yderside med 4—6 Tænder 10. 10. Vingedækkerne kun punkterede et kort Stykke foran Bagranden, 2. — 4. Rygstribe naaende til henimod Spidsen 6. conjungens. Vingedækkernes Punktur strækker sig frem til omkring Midten, 2.-4. Punktstribe naar kun tilbage til omkring Midten 11. 11. Vingedækkernes yderste Rygstribe ikke eller næppe længere end de andre. Forskinnebene- nes Yderside med 6 Tænder 10. rugifrons. Vingedækkernes yderste Rygstribe meget læn- gere end de andre, naaende omtrent til Spid- sen. Forskinnebenenes Yderside med 4 eller 5 Tænder 9. metal licus. 1. S. sémistriåtus Scriba. (nitidulus Fabr.) (Fig. 91). Sort, med dyb Ertsglans, Følehornene med rødbrun Svøbe og brunsort Kølle, Pandefuren ufuldstændig eller omtrent fuldstændig, men ikke randet. Pronotum fortil paa hver Side med et Indtryk, Punkturen i Midten yderst fin og spredt, paa Siderne grov og tættere. Vingedækkerne med 4 Rygstriber, der naar tilbage c. til Midten, og med en Sømstribe, der fortil næsten aldrig forener sig med 4. Ryg- stribe, men iøvrigt varierer stærkt og undertiden endog helt forsvinder; ogsaa 3. Rygstribe forsvinder undertiden; Punkturen indtager Vingedækkernes bageste Tredjedel eller Halvdel, men strækker sig dog langs Søm og Sider 237 længere frem; Mellemrummet mellem de 2 yderste Ryg- striber oftest skraat rynket eller rynket-punkteret. Pygi- dum og Propygidium tæt og kraftigt punkterede. Længde 3,5 — 5,5 mm. Almindelig ved Aadsler, især paa Sandbund. 2. S. ru gi fer Payk. Sort, paa Grund af den tætte Punktur forholdsvis mat. Pandefuren ufuldstændig eller i Midten yderst svagt antydet, ikke randet. Pronotums Punktur i Midten tydelig, men fin og spredt, paa Si- derne grov ogtæt. Vingedæk- kerne meget groft og yderst tæt rynket-punkterede, med omtrent glat Søm og fortil ved Scutellum en spejlblank, ofte yderst fint og spredt punkteret Plet, der udadtil strækker sig til 4. Rygstribe og bagtil ikke naar forbi Vingedækkernes 1. Tredje- del; Skulderbulen spredt punkteret eller glat; de 4 Rygstriber naar tilbage c. til Midten,' men er paa Grund af den tætte Punktur ofte utydelige; Sømstriben er fortil forkortet eller forener sig med 4. Rygstribe. Pygidium og Propygidium groft og meget tæt punkterede. Længde 4 — 5 mm. Hidtil kun fundet ved Moesgaard Havskrænt, Syd for Aarhus, hvor den er taget i Antal ved Aadsler, 3. S. viréscens Payk. Metallisk grøn eller blaagrøn. Pandefuren ufuldstændig eller i Midten yderst svagt an- tydet, ikke randet. Pronotums Punktur paa Siderne tem- melig grov og tæt, i Midten finere og mere spredt, men Fig. 9L Saprinus semistriatus. X 8. 238 meget tydelig. Vingedækkerne med 4 Rygstriber, der naar tilbage c. til Midten, og af hvilke 4. fortil er forbundet med Sømstriben; Punkturen er temmelig kraftig, men ikke tæt og indtager omtrent den bageste Halvdel samt strækker sig frem mellem de 4 Rygstriber. Pygidium og Propygi- dium meget tæt punkterede. Længde 3—4 mm. Ved Aadsler, udbredt, men sjælden og stedegen. Amager, Nordsjælland (f. Eks. Ryget Skov, Tokkekøb Hegn og Tisvilde), Svinø Strand (i Antal under et dødt Marsvin); Nexø; Falster; Eisbøl, Tørning. Den angives at jage Lar- ver af Bladbilleslægten Phaedon. 4. S. aéneus Fabr. Sort, med mørk Ertsglans, Føle- horn og Ben oftest rødbrune, Køllen brunsort. Hovedet temmelig fint og tæt punkteret, Pandefuren afbrudt i Mid- ten. Pronotums Punktur i Midten meget fin og spredt, paa Siderne grov og rynket. Vingedækkernes 1., 2. og 4. Rygstribe naaende tilbage c. til Midten, 3. forsvunden eller kun fortil kort antydet. Sømstriben fortil oftest forenet med 4. Rygstribe, men undertiden forkortet. Vingedæk- kerne i bageste Halvdel samt fortil mellem Skulderstriben og 2. Rygstribe tæt og kraftigt punkterede, paa Siderne fint og spredt punkterede; det spejlblanke Parti i forreste Halvdel mellem Søm og 2. Rygstribe deles af 4. Rygstribe i 2 Felter, af hvilke det inderste er størst og oftest stræk- ker sig lidt længere tilbage end det yderste. Pygidium og Propygidium tæt punkterede. Længde 3 — 4 mm. Ved Aadsler og i Gødning, almindelig paa Sandbund. 5. S. immundus Gyll. Ligner den foregaaende stærkt, men adskilles let fra den ved de i Oversigten angivne Kendemærker. Længde 3—3,8 mm. Paa Sandbund, stedegen og sjælden eller meget sjæl- den. Efter Schiødte taget paa Falsters Østland, paa Born- holm og ved Skagen. I Zoologisk Museums danske Sam- ling findes kun 3 Eks., tagne paa Bornholm. 1 Stk. taget ved Esbjerg. 23d [S. politus Brahm (pulchérrimus Web.) ligner de 2 foregaaende, men adskilles fra dem ved det i Oversigten nævnte Kendemærke. Punkturen paa Vingedækkernes Ryg lige saa tæt og rynket som hos S. immundus. Længde 3—3,8 mm. Arten kunde muligvis findes hos os.] 6. S. conjungens Payk. Sort, med svagt metallisk eller grønligt Skær, Følehorn og Ben mørkebrune. Panden rynket-punkteret og paa hver Side med et Indtryk, ofte med en fin Midtkøl, men uden kraftigere Tværrynker, Pandefuren fuldstændig, i Midten noget indbuet, Pronotum i Midten omtrent glat, paa Siderne temmelig kraftigt og tæt punkteret. Vingedækkerne med 4 dybe, kraftigt punk- terede Rygstriber, af hvilke den yderste naar c. til Midten, de andre til henimod Spidsen, og en dyb, fortil med 4. Ryg- stribe forenet Sømstribe; en 5. Rygstribe oftest antydet bagtil ved en kort Punktrække; bagtil er Vingedækkerne i ringe Udstrækning kraftigt punkterede indtil 2. Rygstribe. Længde 2,5—3,5 mm. Paa Sandbund, udbredt, men sjælden og stedegen; hyppigst taget ved Stranden. Ørholms Fælled, Tisvilde, Bognæs, Sorø, Øbjerggaard; Møen; Bornholm; Fyen; Tranum Strand (Vendsyssel), Randers, Ry, Horsens, Halk Strand (Haderslev). 7. S. rufipes Payk. Vor mindste Art. Sortebrun, med svagt Metalskær, Følehorn og Ben brunrøde. Panden med fin og tæt, undertiden noget rynket Punktur, Pandefuren fuldstændig, med fin, ophøjet Rand. Pronotums Punktur i Midten fin og spredt, paa Siderne temmelig kraftig og tæt. Vingedækkerne med 4 skarpe, utydeligt punkterede Ryg- striber, af hvilke de 3 inderste naar til henimod Spidsen, medens den yderste er kortere; Sømstriben forener sig fortil med 4. Rygstribe; Punkturen ret fin og spredt, ind- skrænket til bageste Tredjedel. Længde 1,5—2,3 mm. Hidtil kun fundet ved Dragør Strand, ved Roden af Strandplanter. 8. S. quådristriåtus Hoffm. Blaasort. Panden groft rynket, med nogle kraftigere Tværrynker, Pandefuren fuld- 240 stændig, med kølformet Rand. Pronotum, med Undtagelse af en stor trekantet Midtplet i bageste Halvdel, med grov og yderst tæt, paa Siderne noget rynket Punktur. Vinge- dækkerne yderst tæt rynket-punkterede med Undtagelse af Bagranden og en stor spejlblank Plet, der findes fortil paa Sømmen, og som bagtil naar c. til Midten og udadtil be- grænses af den mere eller mindre utydelige 4. Rygstribe. Længde 3 — 4 mm. Paa Sandbund, udbredt, men sjælden og stedegen. Nordsjælland; Falster; Bornholm; Vendsyssel. 9. S. metal li GUS Hbst. Sort eller brun, oftest med mørkt, grønligt Metalskær, Følehorn, Skinneben og Fødder rødbrune eller mørkebrune. Panden groft rynket, oftest med nogle grovere Tværrynker, Pandefuren fuldstændig, med kølformet Rand. Pronotum, med Undtagelse af en stor, noget trekantet Midtplet, med grov og ret tæt, mod Forhjørnerne noget rynket Punktur. Vingedækkernes Søm- stribe fortil oftest forbunden med 4. Rygstribe; Punkturen ret kraftig og temmelig spredt, indtagende omtrent den bageste Halvdel, Længde 2,5—3,5 mm. Paa Sandbund, særlig i Klitter; sjælden og stedegen. 10. S. rugifrons Payk. Ligner den foregaaende stærkt, men adskiller sig fra den ved de i Oversigten nævnte Kendemærker og ved gennemgaaende kraftigere og tættere Punktur. Længde 2,5—3,5 mm. Amindelig paa Sandbund, særlig i Klitter. 11. S. maritimus Steph. Sort eller brunsort. Føle- horn og Ben rødbrune. Pandefuren fuldstændig, med køl- formet Rand. Pronotum, med Undtagelse af Bagranden, glat. Vingedækkerne med 4 dybe Rygstriber, der oftest naar langt forbi Midten, Sømstriben forener sig fortil med 4. Rygstribe; Punkturen kraftig, fortil mellem Sømstriben og 4. Rygstribe naaende frem betydeligt forbi Midten, ud- adtil kun strækkende sig til 3. Rygstribe. Pygidiums Punk- 241 tur ikke særlig tæt. Mellem- og Bagskinnebenene mod Spidsen temmelig stærkt udvidede og kraftigt børsteklædte. Længde 3—5 mm. Af denne let kendelige Strandart er der hidtil her- hjemme kun fundet et Eks. paa Stranden ved Amager (Bornholm), dybt i Sandet ved Planterødder, "^^It 1912, og 1885. 10. Plegåderus Er. Denne og de følgende Slægter adskiller sig fra de foregaaende Slægter ved, at Følehornene er indleddede indenfor Øjnene. Panden uden Tvær- fure. Pronotum med opsvulmede Sider, der ind- vendig er begrænsede af en dyb Fure, og oftest med en Tværfure. Scutellum meget lille. Vinge- dækkerne bagtil afstudsede, ved Roden med 1 eller 2, oftest rudimentære, skraa Rygstriber; Side- dækkerne i hvert Fald fortil afsatte ved en Rand- stribe. Følehornsfurerne anbragt i den forreste Del af Forbrystets Sider. Forskinnebenene stærkt udvidede mod Spidsen, med fint tandet Yderside, Mellem- og Bagskinnebenene slanke. Arterne lever under Træbark og jager baade som Larver og som fuldvoksne Dyr Larver af forskellige In- sekter, især Barkbiller. Oversigt over Arterne. Pronotums opsvulmede Sider bestaaende af en ydre, i forreste Tredjedel bred, derefter plud- seligt tilsmalnet Del og en indre, fortil til- smalnet, i forreste Tredjedel forsvindende Del sa^cius. Pronotums opsvulmede Sider ikke delt i en ydre og en indre Del 2. Victor Hansen: Aadselbiller, Stumpbiller m. m. 16 242 2. 3. Pronotums opsvulmede Sider afbrudt af Tvær- furen 2. vulneråtus. Pronotums opsvulmede Sider ikke afbrudt.... 3. Pronotums Tværfure anbragt i Midten. Vinge- dækkerne meget tæt og groft punkterede, c ae sus. Pronotums Tværfure anbragt foran Midten. Vingedækkerne fint og spredt punkterede . . . 1. disséctus. 1. PI. disséctus Er. (Fig. 92). Aflang, sort eller sortebrun, Følehorn og Ben brunrøde. Pronotum fint og spredt punkteret, foran Ro- den med en Tværfure (for- uden den dybe Tværfure foran Midten). Vingedæk- kerne fortil med en dyb, skraa, noget buet Rygstribe, der strækker sig forbi deres forreste Tredjedel, og med en bred Fure langs Søm- men, der er ophøjet i hele sin Længde. Pygidium og Propygidium temmelig fint og tæt punkterede. For- skinnebenene mod Spidsen pludseligt udvidede. Længde 1 — 1,5 mm. Under Bark af Løvtræer, sjælden. Dyrehaven (under Bøgebark og i fugtigt, bladet og trøsket Bøgetræ); Sorø. Fig. 92. Plegaderus disséctus. X 30. 2. PI. vulneråtus Panz. Aflang, sort eller brunsort. Følehorn og Ben brunrøde. Pronotum med temmelig dyb, foran Midten anbragt Tværfure, foran denne fint og ret tæt, bag denne fint og spredt punkteret. Vingedækkerne ved Roden med en ganske kort Rygstribe, Sømmen bag- til ophøjet. Punkturen mod Siderne fin og tæt, mod Søm- men grovere og mere spredt. Pygidium og Propygidium 243 temmelig tæt punkterede. Forskinnebenene mod Spidsen jævnt udvidede. Længde 1,5—1,7 mm. Under Bark, især af Naaletræer, sjælden, men ofte i Antal, hvor den findes. Rude Hegn, Bromme Plantage; Falster. [PI. saucius Er. er let kendelig ved det i Oversigten nævnte Kendetegn. Aflang, sort eller brunsort, Følehorn og Ben brunrøde. Pronotum med lidet dyb, foran Midten anbragt Tværfure, Punkturen foran denne noget finere og tættere end bag denne. Vingedækkerne ved Roden med en ganske kort Rygstribe, Sømmen bagtil ophøjet. Punk- turen mod Siderne tæt og noget ru, mod Sømmen kraf- tigere og mere spredt. Pygidium og Propygidium tæt punkterede. Forskinnebenene mod Spidsen jævnt udvidede. Længde 1,5—2 mm. Arten lever under Fyrrebark og kunde muligvis træf- fes hos os. PI. caesus Hbst. Sort eller sortebrun. Følehorn og Ben brunrøde. Pronotum temmelig tæt punkteret, foran Roden med en Tværfure (foruden den dybe Tværfure i Midten). Vingedækkerne ved Roden med 2 ganske korte Rygstriber, langs Sømmen med en svag, fortil forsvin- dende Fure. Pygidium og Propygidium tæt punkterede. Længde 1 — 1,7 mm. Under Træbark; kunde muligvis træffes hos os.] 11. Onthophilus Leach. Let kendelig fra alle vore andre Slægter ved Oversidens Længderibber. Kroppen kort og bred. Panden uden Tværfure. Pronotum med ophøjede Længderibber. Scutellum lille. Vingedækkerne bag- til afstudsede, med ophøjet Søm og Rygribber samt en Skulderribbe. Propygidium i Midten med en Længdeknude, Pygidium bøjet skraat ind mod Bugen, med nogle Indtryk. Følehornsfurerne an- bragt i den forreste Del af Pronotums Sidedækker. Skinnebenene smalle, med torn- eller haarklædt Yderside, de forreste med lang Fodfure. 16* 244 Oversigt over Arterne. Pronotum med simpel Punktur. Vingedækkerne hvert med 3 Rygribber l. suicåtus. Pronotum tæt længderynket. Vingedækkerne hvert med 6 Længderibber 2. striåtus. 1. O. suicåtus Fabr. (Fig. 93). Mat, sort, Følehorn og Ben brune. Pronotum jævnt tilsmalnet fremefter, groft og tæt punkteret, med 6 fortil forkortede Læng- deribber, af hvilke de 2 midterste er afbrudt foran Midten og bag Afbrydelsen nærmede stærkt til hinanden. Vingedækkernes Ribbe- mellemrum hvert med 5 fine, ophøjede Læng- delinier, der, med Und- tagelse af den midter- ste, er afbrudt af Punk- ter. Længde 2,5-3,5 mm. I Gødning og Plante- muld, sjælden. Strand- møllen; Nykøbing F.; Aalborg, Randers, Thorsager, Horsens. Fig. 93. Onthophilus suicåtus. X 13. 2. O. striåtus Forst. Sort, med mat Glans. Følehorn og Ben brune. Pronotum tæt længderynket, med 6 Længde- ribber, af hvilke de 2 eller 4 yderste fortil er forkortede, Siderne bag Midten stumpvinklet udvidede. Vingedæk- kerne med 6 Rygribber, af hvilke de afvekslende er sva- gere, Ribbemellemrummene hvert med 2 ophøjede, af Punkter afbrudte Længdelinier. Længde 1,7— 2,5 mm. Sjælden. Boserup Krat (2 Stkr. under Rørsvampe); Merrits Skov (i Gødningsvamp), Christianssæde (ketset); Als. Angives ogsaa at leve i Gødning. 245 12. Åbraeus Leach. Kroppen stærkt hvælvet. Panden uden Tvær- fure. Pronotums Sider fint randede. Scutellum meget lille, næppe synligt. Vingedækkerne bagtil afstudsede, i det højeste med svage Spor af Ryg- striber, Sidedækkerne ikke afsat. Pygidium bøjet skraat ind mod Bugen. Følehornsfurerne anbragt i den forreste Del af Forbrystets Sider. Forskinne- benene stærkt udvidede, med utydelig Fodfure, Mellem- og Bagskinnebenene slanke. Oversigt over Arterne. Vingedækkernes Punktur i bageste Halvdel tæt længderynket 1. globulus. Vingedækkernes Punktur ensartet, ikke længde- rynket 2. Fig. 94. Højre Forben af 1. Abraeus globosus, 2. A. granulum. 2. Forskinnebenenes Yderside foran Midten med en afrundet Udvidelse (Fig. 94, 2) . . 2. granulum. Forskinnebenenes Yderside i Midten skarpt stumpvinklet udvidet og bag Spidsen med en lille Tand (Fig. 94, 1) 3. globosus. 1. Abr. globulus Creutz. Begsort, Følehorn og Ben rustrøde, Oversiden spredt beklædt me4 let affaldende, 246 mod Spidsen kølleformet fortykkede Haar. Pronotum og Vingedækkerne meget tæt punkterede, Punkturen paa Vingedækkernes bageste Halvdel tæt længderynket. For- skinnebenenes Yderside i Midten med en afrundet Ud- videlse, der er sva- gere end hos den føl- gende Art. Længde 1,2—1,5 mm. I tør Kogødning og Plantemøddinger. 1 Stk. taget i en Skov ved Tommerup (Fyen) 279 1896, 1 Stk. ved Odense ^Vio 1896. 2, Abr. grånu- lum Er. Rødbrun, Følehorn og Ben rust- røde. Pronotum kraf- tigt og tæt punkteret. Vingedækkerne end- nu kraftigere og om- trent lige saa tæt punkterede, fortil med en svag, skraa Rygstribe. Længde 1,2 mm. I fugtigt, bladet og trøsket Bøgetræ, udbredt, men vistnok sjælden. Dyrehaven, Sjælsølund, Bognæs, Sorø; Næsbyhoved Skov; Frijsenborg. Fig. 95. Abraeus globosus. X 30. 3. Abr. globosus Hoffm. (Fig. 95). Rødbrun, Føle- horn og Ben rustrøde. Pronotum temmelig fint og tæt. Vingedækkerne kraftigere og mere spredt punkterede. Længde 1 — 1,5 mm. Under Bøgebark, i Kulsvamp paa gamle Bøgetræer, og i fugtigt, bladet og trøsket Bøgetræ, udbredt og vist- nok ikke særlig sjælden. Ogsaa fundet hos Myrer (For- mica rufa og Lasius fuliginosus). 247 13. Åcritus Leconte. Kroppen hvælvet. Panden uden Tværfure. Pro- notums Sider fint randede. Scutellum meget lille, ikke eller næppe synligt. Vingedækkerne bagtil af- studsede, undertiden med skraa Rygstriber, Side- dækkerne afsat ved en dyb Randstribe. Følehorns- furerne anbragt i den forreste Del af Forbrystets Sider. Forskinnebenene hos de danske Arter kun svagt udvidede, med utydelig Fodfure, Mellem- og Bagskinnebenene slanke. For- og Mellemfødderne 5-leddede, Bagfødderne 4-leddede. Oversigt over Arterne. 1. Pronotum foran Roden uden Tværlinie, temme- lig tæt og kraftigt punkteret 1 . m i n u t u s. Pronotum foran Roden med en af tætstillede Punkter bestaaende Tværlinie, fint og spredt punkteret 2. nigricornis. 1. Aer. minutus Hbst. Temmelig blank, brunrød eller gulbrun. Følehornene med gul Kølle. Pronotum og Vingedækkerne temmelig tæt og kraftigt punkterede, de sidste fortil med en skraa Rygstribe, der dog ofte er meget svag eller forsvunden. Længde 0,8 — 1,2 mm. Under Bøgebark, sjælden og enkeltvis. Undertiden i Selskab med Myrer. 2. Aer. nigricornis Hoffm. Blank, sortebrun eller brunrød, Følehorn og Ben rustrøde. Køllen undertiden mørkere. Pronotum fint og spredt punkteret. Vingedæk- kerne fint og spredt, fortil noget kraftigere punkterede, fortil i det højeste med svagt antydet Rygstribe; fra Punk- terne i Vingedækkernes bageste Halvdel udgaar en fin, fremadrettet, skarpt indridset Streg. Der findes imidlertid 248 ogsaa en Form (seminulum Klister), hos hvilken Punk- terne i Vingedækkernes bageste Halvdel er aflange, men uden den nævnte Streg; denne Form anses nu for Han- nen, den anden Form for Hunnen af samme Art. Længde 0,6—1 mm. I Gødning og henraadnende Plantedele, almindelig. Alle Afbildningerne er originale, tegnede efter Naturen af Forfatteren. Larven Af K. Henriksen. Pselaphidae. Af Larver til denne Families danske Former er kun Larven til Myrebillen Cldviger testdceus beskrevet, og de eksisterende Beskrivelser af den er hinanden saa mod- stridende^ at de i hvert Fald ikke kan være rigtige alle. Mest trolig er den af v. Heyden beskrevne Larve den rigtige. Den er 2,5 mm lang. Det runde Hoved med en dyb Længdefure, der krydses af en tværgaaende Vold, ved hvis Ender de korte 2-leddede Antenner er fæstede. 2. An- tenneled er meget lille, saa at Antennerne tilsyneladende gør Indtryk af at være 1-leddede. Pronotum er rundt, noget indsmalnet bagtil, de følgende Led ca. 3 Gange saa lange som Hoved og Pronotum tilsammen. Laarene er tykke. Skinnebenene mod Spidsen tyndere og gaaende jævnt over i Tarseleddet, der ender i en ret stor Klo. Puppen ligger med Bagenden i den afkastede Larve- hud; den tomme Puppehud er 2,5 mm lang og viser fortil et Par Smaahorn, hvori Imago's Antenner skal have ligget. Scydmaenidae. Kun en enkelt dansk Scydmænlarve er kendt, nemlig Larven til 250 Scydmaenus tarsdtus Miill. Legemets Form flad, kakerlakagtig. Farven svovl- eller orangegul. Hovedet temmelig lille. Længde 1,9 mm. Følehornene kraftige, 4-leddede, de første Led meget korte, 3. Led meget langt og paa Spidsen bærende for- 2. 1. 3. Fig. 96. 1. Scydmaenus tarsatus-Larven. 2. Samme. Hovedet, set nedenfra. Venstre Kindbakke og højre Følehorn udeladt. 3. Samme. Ben. (Efter Fr. Meinert). uden det lille 4. Led en stor Sansetap. 1 Øje paa hver Side. Epistoma svagt buet med 8 børstebærende Knuder. Overlæbe mangler. Kindbakkerne simple, seglformede uden nogen Tand (Retinaculum) paa Inderkanten. Kæberne brede, tilsammen dækkende en stor Del af Hovedets Un- derside, kun forsynet med en enkelt Flig, der paa sin Spids bærer et lille spydformet Blad og en tæt Kost af 251 korte Børster. Kæbepalperne 3-leddede. Underlæben kort, men bred, Læbepalperne 2-leddede. Thoraxleddene og de 8 første Bagkropsled brede, deres Rygside helt dækket af de brede Rygskjolde. 9. Bag- kropsled smalt, 10. som sædvan- lig hos Billelarverne dannende Analtuben, der er mer eller min- dre udskydelig og besat med Tornrækker, der sikkert tjener til Fastholdningsorgan under Be- vægelsen. Spiraklerne er simple tragt- formede og findes i Bindehuden under Rygskjoldene paa 2. Thoraxled og 1.— 8. Bagkropsled. Benene temmelig lange og slanke, bestaaende af Hofte, Hoftering, Laar, Skinneben og det lille kloformede Fodled. Truffet i en Kompostdynge i en Have. Forpupningen og Udviklingen til Imago skete i September Maaned. Pig. 97. Thanatophiius ru- gosus-Larven. Hovedet set ovenfra. Pig. 98. Thanatophiius rugosus-Larven. Underlæben og venstre Kæbe, set nedenfra. Silphidae. Silphide-Larvernes Hoved er kort og bredt. Nakkehullet ligger mest paa Hovedets Underside, og Hovedet er derfor fæstet i noget nedadbøjet Stilling. Et veludviklet, kraftigt kitiniseret Clypeus og en ligeledes veludviklet Overlæbe til Stede. Følehornene 3- leddede; paa den brede Spids af 2. Led fæster foruden det lille 3. Led en lille, undertiden helt indtrækkelig Sansetap. Kindbakkerne ret forskelligartede hos de enkelte Underfamilier, med eller uden Retinaculum. Kæbernes Stipes sammenvokset med de 2 Flige, der langs den største Strækning er sammenvoksede indbyrdes undtagen 252 Uge i Spidsen. Inderfligens indadvendende Kant er besat med en Række Torne eller kraftige Børster, Yderfligen bærer i Spidsen oftest en større eller mindre Dusk Haar. Kæbepalperne 3-leddede. Læbepalperne 2-leddede. 9. Bag- kropsled med et Par længere eller kortere 2-leddede Cerci. Analtuben veludviklet, tjener til Bevægelsesorgan. Spiraklerne simple, tragtformede. Benene veludviklede, endende i et lille, kloformet Fodled. Oversigt over Underfamilierne. 1. Kindbakkerne smalle, uden Retinaculum, i Spid- sen med flere Tænder, men Inderranden i Fig. 99. Kindbakke af A Catops fuscus, B Thanato- philus rugosus, C Anisotoma humeralis. hele sin Længde skarp. Underlæben med sam- menvoksede Stipites. 2. Cerceled kort. Silphinae. Kindbakkerne bredere, Retinaculum til Stede; deres Inderrand nær Basis opsvulmet, dan- nende en Knusetand. Underlæbens Stipites adskilte, saa at Læbepalperne tilsyneladende viser sig 3-leddede. 2. Cerceled langt børste- dannet, almindeligvis underinddelt i et meget stort Antal Ringe, endende i en Børste 2. 2. Knusetanden tværrynket eller forsynet med et begrænset Antal Tværrækker af fine Tænder. Retinaculum lille, børsteformet. Ingen Bi- tunger paa Underlæben C h o 1 e v i n a e. Knusetanden tæt besat med et stort Antal smaa fine Tænder, der ikke er anbragt saa regel- mæssigt. Retinaculum kraftig og spids, men meget bred ved Basis. Bitunger til Stede paa Underlæben Liodinae. 253 Cholevinae. Cdtops fuscus Panz. Farven lysebrun til rødbrun, lidt lysere mellem Led- dene. Langstrakt. Thoraxleddene længere og lidt bredere end de forreste Bagkropsled, Bagkroppen bagtil tydelig tilspidset. Rygskjoldene naar lige ud til Leddenes Siderande, Tho- raxleddenes Rygskjolde hver med et Par halvcirkelformede Ind- #^v (^'lå'p tryk. Ogsaa Bagkroppens Under- ^cfnii. ..v.i side ret vel kitiniseret. Ryg- '^'''W skjoldene beklædt med et ret "" stort Antal almindelige, tilspid- "'^^ 'Ki(P^'^ sede smaa Børster, samt med en Tværrække større kølleformede eller i hvert Fald i Spidsen brat afskaarne Børster, anbragt langs Leddenes Bagrande. Paa Leddets Siderand findes et lignende (paa Thoraxleddene 2) i Spidsen tyde- ligt tykkere Køllehaar; dette Køllehaar er rettet opefter og lidt fremefter og danner Catops- Larvens lettest iagttagelige Ken- demærke. Paa hver Side af Hovedet ^.^^^^ Catops fuscus- en enkelt mørkere farvet Øje- Larven, plet. Følehornene 3-leddede, det (Efter Schiødte). store 2. Led med mange lange Børster, 3. Led lille, men (i hvert Fald hos denne Art) med en Antydning af en Tvedeling. Kindbakkens Tygge- tand med Tværrækker af smaa tandagtige Tuberkler, det tandbesatte Areal foroven og forneden begrænset af en lille Samling tætstillede gule Haar. Kæbens Inderflig med 8 Tornbørster, deraf de 4 nærmest Spidsen kraftigst. Benene meget slanke Løbeben, tæt og fint bebørstede. Længde 5,5 mm. 254 Lever især i Kældere af raadnende Plantedele, f. Eks. henfaldende Svampe. Den er dog ogsaa taget i det frie i det tidligste Foraar ved Kadavere af smaa Pattedyr og Krybdyr. Cdtops nigricans Sp. Ligner i høj Grad fuscus-Larven, men er lidt mørkere farvet. Den skelnes vistnok bedst ved, at Bagkroppens Bugskjolde er tandede bagtil. Længde 4 mm. Truffet i Februar Maaned under Kadavere af smaa Pattedyr. Fig. 101. Ca- Cdtops Watsoni Sp. tops fuscus- er lysebrun med Hoved og de 2—3 sidste Følehorn ^^^ noget mørkere. Bagkroppens Rygskjolde delt i 2 Dele, en forreste og en bageste, Grænselinien derimellem markeret ved en tæt Kam af korte, tornagtige Børster af samme Slags, der iøvrigt fin- des som Beklædning overalt paa Rygskjoldene. De større, i Spidsen afskaarne Bør- ster, der findes paa den bageste Del af hvert Led, staar i 2 ret regelmæs- sige Rækker. Kæbens Inderflig med 4 Torn- børster. Længde 6 mm. Taget om Foraaret i en Skov ved en raad- nende Krage. Fig. 102. Catops fuscus-Larven. Ben. Cdtops picipes F. ^) stemmer i Udseende ganske overens med Watsoni, kun har Kæbens Inderflig en Række af 7 noget svagere Bør- ster. Længde 8 mm. Taget sammen med Watsoni-Larven. 1) Larven ikke identificeret med fuld Sikkerhed. i i 255 Ptomdphagus sericeus Panz. adskilles fra Catops-Arterne ved, at det lange 2. Føle- hornsled kun har 4 lange Børster paa hver Side. Længde 5 mm. Taget om Efteraaret, især under Kadavere af Fugle, Muldvarpe og Rotter; den forsmaar dog heller ikke større Insekter (og Skorpioner). Silphinae. Oversigt over Grupperne. 1. Rygskjoldene meget smaa i Forhold til Ledde- nes Størrelse. Bugskjolde mangler Necrophorini. Rygskjoldene saa brede som Leddene, paa Siden trukket ud i en vingeagtig Proces. Bugskjolde til Stede paa Bagkroppen S il p hin i. Necrophorini. Kroppen er hos Necrophorinerne (d. V. s. Slægten Necrophorus) trind. Den tykke Bagkrop mangler Bugskjolde (und- tagen paa 9. og 10. Led) og er derfor lys og blød. Ogsaa Bagkroppens Overside gør et lyst og blødt Indtryk, idet Ryg- skjoldene er smaa og kun indtager et lille Areal paa hvert Leds Overside. (Hos den spæde Larve fylder Rygskjol- dene dog hele Leddets Overside, og umiddelbart efter et Hudskifte er de ligeledes relativt store; men indtil næste Hudskifte indtræder, vokser Larven stærkt ved, at Bindehuden udspiles mere og mere). Rygskjoldene paa Thoraxled- dene er ubevæbnede, men 1.— 8. Bag- kropsleds Rygskjolde har bagtil 4 mør- kere, opad og bagud vendende Tænder, „. ,,._ ., , ^ ^ fe & ' Pig. 103. Necrophorus der er mmdst paa de forreste Led og vespilloides Hbst. kraftigst udviklede bagtil paa Kroppen. (Efter Schiødte). 256 9. Leds Rygskjold har i det højeste de 2 Sidetænder, medens Midttænderne altid mangler; paa deres Plads ses — oftest skilt fra Rygskleriten ved en Søm — et Par korte 2-leddede Cerci. Kun 1 Øje paa hver Side. Følehornene ikke saa lange som Kind- bakkerne. Kæbernes Inderflig med en Kam af ca. 7 korte tornagtige Børster, hvoraf de 3 nederste sidder tæt op til hinanden og danner en fælles Spids. Benene er ret kraftige Graveben med brede, tvær- stillede Hofter. Fig. 104. Necrophorus humator. Larve. Ben. 3. Oversigt over de kendte Arter. 9. Leds Rygskjold uden Sidetænder. Cerci meget korte, naar ikke ud over 9. Leds Bagrand. Kindbakkerne i Spidsen kun utydeligt tan- dede. — Kæbepalpens 3. Led ikke længere end 2. Farven gullig. Længde 27 mm Necrophorus vespillo L. 9. Leds Rygskjold med tydelige Sidetænder. Cerci længere, naar ud over 9. Leds Bagrand. Kindbakkerne i Spidsen med ca. 6—7 tyde- lige Savtænder. Farven hvidlig 2. L Cerceled i fast Forbindelse med 9. Leds Ryg- skjold uden nogen Sutur. Kæbepalpens 3. Led en Trediedel længere end 2. — Længde 23 mm Necrophorus vespillo ides Hbst. Cerci ved tydelig Sutur skilt fra 9. Leds Ryg- skjold. Kæbepalpens 3. Led saa langt som 2. 3. 1. Cerceled 4 Gange længere end bredt, dets Bredde ca. en Sjettedel af Rygskjoldets Bredde. Længde 27 mm Necrophorus investigåtor Zett. 1. Cerceled dobbelt saa langt som bredt, dets 257 Bredde ca. en Ottendedel af Rygskjoldets Bredde. Længde 33 mm Necrophorus humåtor Oliv. Alle Necrophorus-Larverne lever af Kadavere af smaa Pattedyr, som et Antal Forældreindivider, de bekendte Aadselgravere, graver ned i Jorden før Æglægningen. Forpupningen sker i en Hule med vel glattede Vægge dybere i Jorden under det Dyrekadaver, Larven har levet Fig. 105. Silpha obscura-Larven. (Efter Schiødte). Fig. 106. Thanatophilus rugosus-Larven. (Efter Schiødte). af. Puppen har paa hver Side af Hovedet indenfor Øjnene en Tværrække af 3 lange, tornformede Børster, Pronotum med ca. 20 lignende Børster langs Randen. Paa Siden af 2.-6. Bagkropsled en lang, tornformet Børste og midt paa 2.-4. Leds Rygside 2 kortere lignende. Silphini. Kroppen er hos Silphinerne, de egent. Aadselbillers Larver bikonvex, undertiden næsten bænkebideragtig. Med Victor Hansen: Aadselbiller, Stumpbiller m. m. 17 258 Undtagelse af 1. Bagkropsled, der har en blødhudet eller læderagtig Underside, besidder alle de øvrige Bagkrops- led store mørke Bugskjolde, hvoraf det paa 2. Led kan være underinddelt i en større Midtsklerit og 2 mindre Sideskleriter. Rygskjoldene er mørkfarvede, meget brede og sender en fri, vingeagtig Proces frit ud til Siden. Denne Proces har et afrundet Forhjørne, medens Bag- hjørnet er trukket spidst ud, og den kan være større, ud- gaa fra hele Leddets Siderand og staar da sædvanligt hori- zontalt ud, eller ogsaa er den mindre, kun udgaaende fra en mindre Del af Leddets Siderand og er da oftest drejet mere nedad. Alle Rygskjoldene er ubevæbnede, men ofte fint haarede. 6 Øjne paa hver Side. Følehornene længere end Kind- bakkerne. Kæbernes Inderflig med en Kam af korte, lidt krummede Tænder, der alle staar i nogenlunde samme indbyrdes Afstand. Benene er ret slanke Løbeben, hvis Skinneben er slanke og stærkt behaarede. Oversigt over Arterne. 1. Bagkropsspiraklerne ligger bag en segldannet Kitinbøjle udgaaende fra den forreste Del af Rygskjoldets Sidedel. — 2. Bagkropsleds Bug- skjold 3-delt. Cerci betydeligt (2—3 Gange) længere end Analtuben. Følehorn korte. Ryg- skjoldenes Sideprocesser ret smaa, men hori- zontalt udstaaende. Rygskjoldene fint behaa- rede. Længde 24 mm... Necrodes littorålis L. Ingen saadanne Kitinbøjler; i det højeste findes en but, bred Udvækst fra Siderandens for- reste Del 2. 2. 2. Bagkropsleds Bugskjold 3-delt. Cerci betyde- ligt (2—3 Gange) længere end Analtuben. — Følehornene korte, højst af Prothorax's Læng- de. Rygskjoldene gulligt behaarede, deres Sideprocesser ret smaa, bøjet noget nedefter (Thanatophilus) 3. 2. Bagkropsleds Bugskjold udelt. Cerci i det højeste saa lange som Analtuben, koniske, kun utydeligt 2-leddede 4. 259 3. Pronotums Siderand svagt ophøjet. — Længde 16 mm Thanatophilus sinuåtus F. Pronotums Siderand 1 T,, *- u-i - t ikke oDbøiet _ I Thanatophilus rugosusL. Længde 18mm..J '^h^"^^^P^^^"^^^''P^'"^^^- 4. Følehornene lange, mindst saa lange som Pro- og Mesonotum tilsammen, deres 3. Led længst. — Længde 16 mm. Phosphuga atråta L. Følehornene korte, ikke længere end Pronotum 5. Pig. 107. Thanatophilus rugosus-Larven. Ben, 5. Rygskjoldene jævnt bøjleformet hvælvede oven- for de nedadbøjede Sideprocesser. Kroppen smal 6. Rygskjoldene affladede med horizontale Side- processer. Kroppen bred 8. 6. Rygskjoldene kort behaarede Blitophaga undåta Miiil. Rygskjoldene nøgne 7. 7. Pronotum med en dyb bueformet (prokonkav) Tværfure mellem de 2 Forhjørner. Rygskjol- dene helt sortebrune, Hovedet lysebrunt. Længde ISmm Xylodrepa 4-punctåta L. Pronotum kun med en svag Tværfure. Ryg- skjoldene sortehrune med lys yderste Side- rand. Hovedet sortebrunt. Længde 15 mm . . Blitophaga opaca L. 8. Pronotum fortil i Midten dybt indbugtet med stærkt fremspringende Forhjørner. — 3. Føle- hornsled højst saa langt som 2. Rygskjolde- 17* 260 nes Sideprocesser tvefarvede, mørke i deres forreste Del og lyse bagtil. Længde 17 mm. Oeceoptoma thoråcica L. Pronotum jævnt rundet uden Spor af nogen Indbugtning fortil 9. 9. 3. Følehornsled meget længere end 2. Ryg- skjoldene skinnende, kun yderst fint behaa- rede. — Baghovedet frit af Pronotums For- rand. Rygskjoldenes Sideprocesser tvefarvede, lyse bagtil. Længde 22 mm... Silpha tristis 111. 3. Følehornsled saa langt som 2. Rygskjoldene matte, ret tæt gulligt behaarede 10. 10. Baghovedet frit af Pronotums Forrand. Ryg- skjoldenes Sideprocesser ensfarvede mørke. Længde 20 mm Silpha carinåta Hbst. Baghovedet dækket af Pronotums stærkt frem- ragende Forrand. Rygskjoldenes Sideprocesser tvefarvede, lyse bagtil. Længde 18 mm Silpha obscura L. Silphin-Larverne er, som ogsaa deres slanke Ben viser, frit omstrejfende Dyr, hvis Levevis er ret forskel- ligartet, dog saaledes at Levevisen er nogenlunde ensartet indenfor samme Slægt. Saaledes er Slægterne Necrodes og Thanatophilus udtalte Aadselædere, der fortærer Aad- sel, hvor det tilfældigvis findes; der er ikke Tale om nogen . Nedgravning som for Necrophorernes Vedkom- mende. Phosphuga æder Snegle, Oeceoptoma træfPes ved raadnende Svampe og Pattedyrsekskrementer, Xylodrepa færdes (i Modsætning til de øvrige Slægter, der holder sig til Jorden) baade som Larve og Imago paa Træer og Buske (især Eg og Frugttræer), hvor den jager Sommer- fuglelarver (især Spindere), Blitophaga lever i hvert Fald delvis af Plantekost, medens Silpha er den mest omni- vore, der baade kan gaa paa levende Plantedele, Aadsler og levende Dyr (Regnorme, Snegle m. m.). Praktisk Betydning faar de planteædende Former, naar de gaar paa dyrkede Planter, og alvorlige Silphin- Angreb paa Marker rapporteres da ogsaa til Stadighed rundt om fra forskellige Lande, ogsaa fra Danmark. Som Skadedyr angives dels Silpha undata paa Roer, Rug, Byg og Vikker, men for denne Arts Vedkommende skal Imago gøre den største Skade, dels den ikke danske Ablattaria lævigata, men langt den største Skade rundt om i Lan- dene skyldes Blitophaga opaca. Dens Angreb rapporteres fra Tyskland, Frankrig, England, Holland, Norge og fra 261 Danmark, og den angriber Beder, Kaalvækster, Kløver, Syre, Hestehov, Byg m. fl. Planter. Larven angriber Bladet fra Randen og æder saa graadigt af de unge Blade, at Planterne kan dø eller sættes meget langt tilbage. Her i Landet gør den især Skade paa Sukkerroer og Foderroer. Naar Phosphuga atrata især i ældre Litteratur ogsaa anføres som forvoldende store Angreb (især i Tyskland) er dette en Fejltagelse, beroende paa Fejlbestemmelse af Larven. Efter alle nyere Undersøgeres samstemmende Erklæring er Phosphuga — som ovenfor nævnt — Snegleæder og intet andet. Aadselbillerne forpupper sig nær Jordoverfladen eller blot under gamle Blade o. 1., der ligger tæt til Jorden. Puppen er karakteriseret ved sit brede Prothorax, det indtrukne Hoved, den skraat opadrettede Bagkrop, der ender i 2 kødede Cerci, og Bagbenene, der fra Knæet rager frit frem udenfor Bagkrop- pens Sider. Liodfnae. Ånisotoma gldbra Kug. Langstrakt, bagtil meget lidt smal- lere, bleg med brune Rygskjolde, der er saa brede, at de naar helt ud paa Led- denes Sider, Spiraklerne er derfor dæk- kede af Rygskjoldene. Bagkroppens Un- derside fra 2. Led med et meget bredt trekantet Bugskjold, der vender Spidsen Fig- 108- Ånisotoma ° ' glabra-Larven. fremefter. Bugskjoldene er svagest paa (Efter Schiødte). de forreste Led og kraftigst kitiniserede paa de bageste Led. Paa Rygskjoldets Bagrand faa, smaa Børster, yderst ude paa hver Side flankerede af 2 lidt større Børster. Hovedet med 2 tydelige Øjne paa hver Side. Føle- hornene er slanke, 3-leddede, 3. Led ca. en Tredjedel af 2 , med konisk afsat Spids. Kindbakken med tvetandet Spids, kort, men kraftig Retinaculum og Tyggetanden fint og tæt tornbesat. Kæbens Inderflig med 7 Tornbørster, 262 dens Yderflig i Spidsen med en Dusk Børster, hvoraf den terminale er længst og fjerformet forsynet med Bigrene paa begge Sider. 3. Kæbepalpeled ikke længere end 2. Cerci lange og slanke, mindst saa lange som tre Bag- kropsled tilsammen. Benene veludviklede, men temmelig korte, sparsomt forsynet med Børster. Hofterne koniske. Skinnebenet angives paa Un- dersiden under Knæet tydelig indbugtet. Længde 7 mm. Truffet i Støvbolde paa Fyrrestubbe. Anisotoma humerdlis F. Fig, 109. Anisotoma humeralis- adskiller sig fra glabra ved. Larven. Ben. ^t der langs Bagranden af hvert Led findes en Tvær- række af lange Børster, at Bugskjoldene er rektangulære eller trapezformede og ved de korte plumpe Cerci, der ikke er stort længere end 9. Led. Længde 7,2 mm. Truffet i Svampe, især Støvbolde, paa Elle- og Fyrre- stubbe. Ågathidium sphaerulum Reitt. minder ved sine korte Cerci, der er ubetydeligt længere end 9. Led, Tværrækken af lange Børster langs Rygskjol- denes Bagrand og de rektangulære Bugskleriter stærkt om Anisotoma humeralis. Ben og Følehorn er imidlertid kortere og plumpere, og i Stedet for den fjerformede Terminalbørste paa Kæbens Yderflig findes et Knippe af 5 lige lange Børster. Længde over 3 mm. Truffet i Støvbolde og andre Svampe. Ågathidium seminulum L. skelnes fra sphaerulum-Larven ved, at 2. Følehornsled i Spidsen er stærkt udbredt og trukket ud i 2 tandagtige 263 Fremspring, mens det hos sphaerulum er svagere kølle- dannet og uden disse Fremspring. Længde 3,5 mm. Truffet i Slimsvampen Trichia cinnabarina. ? Ågathidium nigripénne F. En Agathidie-Larve, der — om end ikke med Sikker- hed — er henført til Arten nigripénne, adskiller sig fra sphaerulum-Larven ved sit forholdsvis meget længere Le- geme, der er ca. SVa Gang saa langt som bredt, og om- trent lige bredt over det hele (medens sphaerulum-Larven er ægformet tilspidset for og bag og kun ca. SVa Gang saa lang som bred), og ved de korte Cerci, der er tyde- lig kortere end 9. Bagkropsled. Længde 4,5 mm. Under Barken paa fældede Fyrretræer. ? Ågathidium bddium Er. Heller ikke Henførelsen til Art af denne Agathidie- Larve er helt sikker. Den adskiller sig fra sphaerulum- Larven ved sin mindre Størrelse (2,4 mm), ved sin ens- farvede gullighvide Farve og noget længere Behaaring. Ligeledes under Barken paa fældede Fyrretræer. Clambidae. Kun en enkelt Clambidelarve er kendt, nemlig Calyptomérus dubius Marsh. Nærmest tenformet. Farven hvidlig, Kropleddene baade foroven og forneden med lange hvidlige Haar, hvoraf 2 eller 3 paa hver Side er særligt fremtrædende. 5 Øjne paa hver Side af det afrundede Hoved. Føle- hornene 4-leddede; 3. Led længst, længere end 1. og 2. tilsammen, paa sin Spids bærende foruden det halvt saa lange 4. Led en lille Sansetap. Clypeus og Overlæbe vel- udviklede begge. Kindbakkerne korte, i Spidsen simpelt kloformede, ved Basis med et blødt pudeformet Parti. 264 Kæben med 1 Flig, der i sin Spids bærer en Børste og nedenfor denne 2 Torne. Kæbepalperne 3-leddede med lige lange Led. Underlæben kunde ikke tydeligt erkendes. Spirakler til Stede paa 1. og 4. — 7. Led. Benene temmelig vel udviklede, Laar og Skinneben hver med 2—3 Børster, den kloformede Fod temmelig lige og ret stor. Analpapillen tilbagetrækkelig. Ingen Cerci angivet. Længde 2 mm. Fundet i et Straatag, hvor den vistnok levede af Fugtighed og Detritus. Puppen ligger med Bagenden i den sidste, afskudte Larvehud. Paa Issen, Pro- notum og Siderne med lange kraftige, hvide Børster. Hovedet meget stort, dæk- kende hen over For- og Mellembenenes Laar og Skinneben. Fig. 110. Calyp tomerus dubius Larven. (Efter Perris). Leptinidae. Leptinus-Larven og dens Biologi er ikke kendt. Den skal sikkert søges i Muse- og andre Boer, der er anlagt i Jorden, i Overensstemmelse med den mærkelige og endnu ikke fuldt opklarede Levevis, Imago fører. Corylophidae. Af denne Families Larver er beskrevet Larven til en Orthoperus (artsbestemt til piceus Steph.). Den er temmelig flad og bred, smudsigt hvidlig med brunlig Isse, Pronotum med 2 store, langstrakte, brune Pletter, alle de følgende Led (undtagen 9. Bagkropsled) med en Tværrække smaa brune Pletter. Paa Siderne af og i en Tværrække paa alle Kropleddene findes store og fremtrædende, ejendommelige kølledannede eller omvendt koniske Børster. Paa det forreste og det bageste Led des- uden nogle lange slanke Haar. 265 Hovedet ret langt, med tydeligt Clypeus og en bred Overlæbe. Følehornene fæster langt tilbage paa Hovedet, de er 3-leddede, det slanke 3. Led længst. Kindbakkerne sim- pelt segldannede, temmelig korte. Kæberne med en trapezformet Flig med spids Apicalende. Kæbe- palperne 3-leddede, lange, 3. Led længst, ovalt eller elliptisk, i Spidsen med 1 lang Børste. Un- derlæben kort med 2-leddede Læbepalper. Cerci mangler. Analtuben tilbagetrækkelig. Benene korte med nogle en- kelte lange Børster. Tarsen klo- lignende, ret lang. Længde 1,5 mm. Fundet i et Straatag. Puppen er fuldstændig nøgen, med Bagenden fæstet i den gamle Fig. 111. Orthoperus-Larven. Larvehud. (Efter Perris). Sphaeridae. Ingen Sphaeriidelarver er kendt. Ptiliidae. Ptinélla dptera Guer. Ptinella-Larven er lineær, noget affladet, af hvidlig Farve. Paa Siden af hvert Kropled 2—3 lange Børster, og saavel Rygsiden som Bugsiden af 1.— 8. Bagkropsled samt Thoraxleddenes Rygside med 1 median, lige opstaaende Børste, paa hver Side flankeret af 1 lignende, men bagud hældende (kun den ene af disse tegnet). De tjener vist- nok til at understøtte Bevægelsen. Hovedet er stort, saa bredt som Thoraxleddene, rød- 266 ligt. Issen med 2 Længdefurer. Clypeus kort, Labrum tydeligt. Øjne mangler. Følehornene 4-leddede, 2.-4. Led omtrent lige lange. 2. Led med en lang Børste paa hver Side, i Spidsen bærende foruden 3. Led en lang Sansetap. Kindbakkerne lange, smalle, seglkrummede uden nogen Retinaculum. Kæ- berne med 1 lang, smal Flig med afrundet Spids, hvorpaa nogle smaa kraftige Børster. Kæbepalperne 3-leddede, det slanke 3. Led længst. Læbepalperne korte, 2-leddede. 9. Led med et Par veludviklede rørfor- mede Cerci, der ender med 3 lange Børster. Analtuben stor, ikke tilbagetrækkelig. Benene ret veludviklede, endende i en kort, svagt krummet, kloformet Fod. Længde 1 mm. Fundet i Gangene af Barkbillen Cryp- Fig. 112. Pti- turgus pusillus under Barken paa døde Fyrre nella aptera- (Pinus maritimus) i Frankrig. Larven, set Puppen med Bagenden fæstet i den gamle ovenfra. Larvehud. Paa Issen 2, paa Pronotums Side- (Efter Perris), rand 8 og Bagranden af Meso- og Metanotum Pig. 1 1 3. Ptinella aptera-Larven, set fra Siden. (Efter Perris). hver med 2 Børster. Af de 8 Prothorakalbørster er de 2 Par tykkere, kegledannede, anbragt paa smaa Fremspring. Åcrotrichis intermédia Gillm. Skelnes fra Ptinellalarven ved, at Kindbakkerne har en lille, stump Retinaculum og ved, at de 3 slanke Bør- ster paa hver af Rygleddene mangler, medens Bugleddene kun har de parrede, der til Gengæld er blevet kraftige, benlignende Torne. Længde 1,6 mm. 267 Den meget agile Larve lever under nedfaldne Blade o. 1. og gør Jagt paa Smaapodurer. Puppen overensstemmende med Ptinellapuppen. Scaphidiidae. Af denne Families Larver findes kun en enkelt til- strækkeligt beskrevet, nemlig Scaphosoma agaricinum L. Noget fladtrykt, lidt tilspidset for og bag. Undersiden hvidlig, Oversiden rødlig med hvidlig Rand paa Thorax- leddene og 1.— 7. Bagkropsled. Sparsomt be- klædt med fine, temmelig stive Børster. Epistoma kun utydeligt skilt fra Panden. Overlæbe tydelig. 5 Øjne paa hver Side. Følehornene 4-leddede; 3. Led det længste, besat med 2 lange Børster nær Midten, paa Spidsen foruden 4. Led bærende en lille Sansetap; 4. Led ligledes med et Par længere Børster samt nogle mindre nær Spidsen. Kindbakkerne med en kraftig Retinaculum i sin ydre Halvdel. Kæberne med lang cylin- drisk, behaaret Flig, og 3-leddet Palpe, hvis 3. Led, der er meget slankt, er det længste. Læbepalperne 2-leddede. 9. Bagkropsled med et Par smaa 1-led- dede Cerci, der ikke er længere end 9. Led og som ender i en lang Børste. Analtuben (Efter Perris), veludviklet. Benene ret kraftige, Laaret foroven med 1 og for- neden med 2 lange Børster, Skinnebenet i Midten ind- bugtet og her med en Kreds af lidt kortere Børster. Længde 3 mm. Lever mellem Lamellerne i Paddehatte, hvoraf den æder, og hvor ogsaa Forpupningen finder Sted. Puppen er fixeret ved Bagenden til Underlaget. Dens Pande, Prothorakalrand, Meso- og Metathorax samt Ryg Pig. 1 14. Sca- phosoma agaricinum- Larven. 268 og Sider af Bagkroppen med korte, hvidlige Børster. Sid- ste Led med 4 kødede Vedhæng. Fig. 1 15. Hister unicolor Larven. Hovedet, set ovenfra. Histeridae. Histeridelarverne har Hovedet lige fremstrakt, hvad der staar i Forbindelse med, at Nakkehullet sidder lige paa Hovedets Bagrand. Pronotum almindeligvis af Længde med Ho- vedet, med et stort, fortil afskaaret, bagtil rundet, rødligt Rygskjold. De øvrige Kropled blegere, hvidlige, uden stærkere Kitiniseringer hver- ken paa Ryg eller Bug. Oversiden af Leddene med Tværrynker, Under- sidens Rynker almindeligvis ordnet koncentrisk paa de enkelte Led. Led- denes Sidepartier ligeledes stærkt underinddelti Felter ved Skraarynker. Øjne mangler. Epistoma i intim Forbindelse med Panden, dens Forrand i Midten tandet, oftest skæv, idet den ene Side, almindeligvis højre, er trukket længere frem end venstre. Overlæbe mangler. Føle- hornene korte, 3-leddede, 1. Led længst, 2. Led bærer i Spidsen foruden det lille, stiftformede 3. Led 1 — 2 smaa Sansetappe. Kindbakkerne veludviklede, seglkrummede, lidt udenfor Midten med en stump Retinaculum, nær Basis fin- des, ligeledes paa Inderkanten, en Børstepensel. Kæben bestaar, foruden af det meget ubetydelige Cardo, af en fortsat Række af 5—6 Led, hvoraf det 1., der er størst, er Stipes, og det 2. Palpiger, der foruden den 3 — 4-leddede Palpe bærer en meget lille Flig i Form af en lille Stift, der i Spidsen er for- synet med en Børste. Underlæbens Pig. 1 16. Hister uni- coIor-Larven. Under- læbe og venstre Kæ- be, set nedenfra. 269 Hage er paa Siderne forsynet med et veludviklet rand- haaret Vedhæng. Læbepalperne 2— 3-leddede. Spiraklerne, der findes paa 1. — 8. Bagkropsled, til- hører den bifore Type, der genfindes hos Smeldernes og Sivbukkenes Larver, og hvor den oprindelige aabne Tragt er indsnævret til en smal sammenklemt Spalte, medens Resten af Spiraklets Hulhed er overdækket af Kitin, hvori Fig. 117. Hister unicoIor-Larven. Mellemben. ses et Par langstrakte, stribeformede, tyndt kitiniserede Steder, hvorigennem Inddiffunderingen af Ilt sker. 9. Bagkropsled med et Par velkitiniserede, 2-leddede Cerci, Analtuben kort og tyk. Benene er meget korte, Foden klo- eller børstedannet. Oversigt over de kendte Slægter. 1. Kæbepalperne 3-leddede, Læbepalperne 2-led- dede 2. Kæbepalperne 4-leddede, Læbepalperne 3-led- dede 5. 2. Epistoma med 3—4 trekantede Tænder 3. Epistoma med mindst 5 Tænder, hvoraf dog Nr. 2 og 3 fra højre kan være smeltet sam- men til en stump, bred Tand (Fig. 119) 4. 3. Hovedet baade foroven og forneden med 4 Længdefurer. Foden børstedannet Hister. Hovedet foroven med 2 Gruber og forneden med en median Fure. Foden kloformet Gnathoncus. 4. Epistomaltænderne tydelige. Cerci veludviklede Platysoma. Epistomaltænderne svage. Cerci korte. Paromalus. 270 5. De mediane Furer paa Hovedets Overside naar halvvejs tilbage paa Hovedet. Kroppen ikke smallere fortil Plegåderus. Medianfurerne meget korte. Kroppen tydeligt smallere fortil Abraeus. Hister unicolor L. Kroppen kraftig, nærmest cylindrisk, omtrent parallel- sidet, højst 5 Gange længere end bred. Hovedet bredere end langt. De 2 Medianfurer paa Hove- dets Overside forbundne indbyrdes ved svage Tværfurer. Paa Hovedets Sider findes en Tindingfure, der begynder umiddelbart bag Kindbakken og naar omtrent til Hovedets Midte. Pronotum med en dyb Midtfure og 2 Par Sidefurer, de 2 paa hver Side forenede fortil. Bag- kropsleddene dorsalt fortil og bagtil paa Leddet med en Tværrække skinnende Pletter, hver med 1 kort Børste. Epistomas Forrand med 3 Tænder. 2. Følehornsled kun halvt saa langt som 1., 3. Led næppe en Tredjedel af 2. Kæ- bens Stipes dobbelt saa langt som bredt. Cerci kortere end 9. Led, opadrettede, 2. Led altid i en Vinkel til 1. Led. Længde 13 mm. Lever i Ko- og Hestegødning, hvor den gaar paa Jagt efter Muscide- og andre bløde Fluelarver. Puppen, der ligger i et Puppeleje af løst forbundne Græsrødder, Jord og tør Gødning, er ægformet, paa Isse og Pro- thorax med et Antal korte tornformede Børster, lignende findes ogsaa paa Bag- kropsleddene og er her anbragt parvis. Et Par meget smaa 2-leddede Cerci til Stede. Pig. 118. Hister unicolor-Larven. (Efter Schiødte). Af de øvrige beskrevne Hister-Larver synes Hister 12-stridtus Schr. ikke med Sikkerhed at kunne skelnes 271 fra unicolor, medens Hister merddrius HofFm. angives at have 4 Tænder paa Epistomas Forrand. Platysoma compréssum Hbst. er mere langstrakt og noget fladere, Længden mindst 7 Gange Bredden. Midtfuren paa Pronotum svag. Den in- derste af de 2 Sidefurer forkortet og nærmere ved den ydre Sidefarve end ved Midtfuren. Epistoma stærkt skæv med 5 Tæn- ^'S- ^^^- Platysoma , , ffivT^ru- X compressum-Larven. der, hvoraf Nr. 2 fra højre er stump ^c • , ' ' ^ Epistoma. og undertiden vokset sammen med Nr. 3. Kæbens Stipes slankere end hos Hister og Kind- bakkens Retinaculum kraftigere. Benene længere end hos Hister, saa lange, at de kan ses ovenfra. Ogsaa Cerci længere. Længde 11 mm. Under Barken paa Stubbe og udgaaede Træer, hvor den jager Bille- og Fluelarver. Paromalus flavicornis Hbst. kendes fra Platysoma paa sit utydeligt tandede Epistoma, hvor dog en Midttand er kraftigst, og paa sine kortere og relativt tykkere Cerci, der ender i længere Børster. Længde 7 mm. Taget i Barkbillegange i Fyr (Pinus mantimus) i Frankrig. Gnathoncus rotunddtus Kug. mangler Furer paa Hovedets Overside, men har i Stedet 2 Gruber. Epistoma med 4 Tænder. Bagkroppen mangler de blanke børstebærende Pletter. Hele Kroppen (undtagen Pronotums Skjold) beklædt med smaa tætstillede Korn eller Torne. Rygleddene med færre Tværfolder og Bug- leddene simpelt tværfoldede. Længde 8 mm. Fundet i et Hønsehus under Hønsenes Ekskrementer. 272 Plegdderus vulnerdtus Pz. Langstrakt, ca. 9—10 Gange saa lang som bred, gullig hvid. Hovedet langstrakt, firkantet. Epistoma 5-tandet, den midterste Tand, der er længst fremstaaende, er bred og afskaaret, 4-kantet, de ydre Tænder, hvoraf de yderste er rykkede længst tilbage, bredt trekantede, paa hver Tand- spids en kort Tornbørste. Kindbakkerne med en kraftig, trekantet Retinaculum. Læbepalpens 3. Led kun ca. V« ^f 2. Led, men saa langt som 1. Led. Thorakai- og Bagkropsleddene paa Siden med talrige længere og kortere Børster, der er fæstede paa store, flade, skinnende glatte Pletter; foran Thorakalleddenes Bagrand og paa 1.— 8. Bagkropsled findes der henholdsvis 1 og 2 Tværrækker saadanne Børster. Paa 2.-8. Bagkropsleds Underside findes et Par kegle- formede Gangvorter, der i Midten er halverede af en ret utydelig Tværfold; de er omringede af korte Børster. Cerci meget korte og stumpt koniske, divergerende, besat med nogle lange Haar. Benene korte. Laaret paa Undersiden med en lang (og en kort) Børste, Skinnebenet med nogle meget korte Børster. Længde 6 mm. Larven lever (ligesom Imago) i Barkbillegange under Fyrre- og Granbark, baade mens Træerne staar paa Roden, og naar de er omhuggede; hyppigst truffet i Gangene af Ips typographus. Ved sin Jagt paa Barkbillelarverne maa den betragtes som et udpræget Nyttedyr for Skoven. .!^ Plegdderus saucius Er. En — om ikke med Sikkerhed — til saucius henført Plegaderus-Larve, adskiller sig fra foregaaende ved at være lidt større (8 mm lang), og ved noget længere Cerci, der er omtrent dobbelt saa lange som brede. Ligeledes i Barkbillegange under Gran- og Fyrrebark, specielt i Gangene af Ips typographus. 273 Åbraeus globosus Hoffm. Skelnes væsentlig fra Plegaderus ved sin Kropform, der er smallere fortil og bagtil, samt ved, at alle 4 Furer paa Hovedets Overside er korte. Endvidere er Mesothorax rødligt (ikke saa blegt som de øvrige Kropled) og de for- reste Rygled har kun et utydeligt skinnende Midtfelt. Længde 4,5 mm. Under Bark paa Træer og Stubbe, ofte sammen med Myrer (Lasius fuliginosus). Om den æder Myrelarverne eller kun Ekskrementer, vides ikke. Victor Hansen: Aadselbiller, Stumpbiller m. m. 18 Oversigt over de i dette Hæfte behandlede Billers Forekomst. I. Kosmopoliter. Side I Carcinops quatuordecimstriata . 229 | II. Under Bark, Løv og Mos, i Træstubbe og hule Træer eller ved sammenfaldende Risgærder o. lign. (jfr. III og IV). Side Euplectus brunneus 19 — Duponti 20 — bescidicus 21 — • piceus 21 — nanus 22 — Karsten! 24 — punctatus 25 Plectophloeus nitidus 25 Bibloporus bicolor 27 Trimium brevicorne 28 Trichonyx sulcicollis 29 Batrisus venustus 31 Bythinus-Arterne 36 Tyrus mucronatus 45 Euthia plicata 51 Euthiconus conicicollis 53 Neuraphes-Arterne 54 Stenichnus-Arterne 58 Euconnus denticornis 63 — Wetterhalli 65 — nanus 66 Side Scydmaenus tarsatus 67 — rufus 67 Nargus-Arterne 80 Catops-Arterne 82 Nemadus colonoides 97 Ptomaphagus-Arterne 97 Phosphuga atrata 127 Agyrtes bicolor 128 Anisotoma-Arterne 157 Amphicyllis-Arterne 160 Agathidium-Arterne 161 Sacium pusillum 176 Arthrolips obscurus 176 Orthoperus atomus 177 Ptenidium-Arterne 182 Ptilium affine 188 Euryptilium saxonicum 191 , — marginatum 191 Ptilium fuscum 192 Microptilium pulchellum 195 Ptinella-Arterne 195 1 275 Side Pteryx suturalis 197 Acrotrichis-Arterne 200 Scaphidium quadrimaculatum . 210 Scaphosoma-Arterne 210 Platysoma-Arterne 216 Side Paromalus-Arterne 229 Plegaderus-Arterne 241 Abraeus granulum 246 — globosus 246 Acritus minutus 247 III. I Plan te møddinger o. lign. (jfr. 1 1). Side Euplectus nanus 22 — sanguineus 23 — signatus 23 — Karsteni 24 Bibloplectus minutissimus ... 26 Euthia Schaumi 51 — scydmaenoides. ..... 52 Neuraphes talparum 55 Euconnus fimetarius 65 Scydmaenus tarsatus 67 — rufus 67 Calyptomerus dubius 171 Clambus-Arterne 171 Corylophus cassidoides 175 Sericoderus lateralis 176 Orthoperus brunnipes 177 Side Ptenidium intermedium 184 — pusillum 184 — nitidum 186 Ptilium minutissimum 188 — exaratum 188 — modestum 189 Oligella foveolata 190 Ptiliolum-Arterne 191 Nephanes Titan 198 Smicrus filicornis 199 Acrotrichis-Arterne 200 Adskillige Hister-Arter ...... 218 Gnathoncus-Arterne 233 Onthophilus sulcatus 244 Abraeus globulus 245 Acritus nigricornis 247 IV. Paa fugtig Bund (ved Søbredder, i Moser og Enge). Side Neuraphes Sparshalli 57 Stenichnus scutellaris 59 — pusillus ....... 61 Euconnus rutilipennis 64 — hirticoUis 64 Sphaerius acaroides 178 Ptenidium fuscicorne 185 Ptilium caesum 188 Actidium Boudieri 194 — Neresheimeri 194 Smicrus filicornis 199 Baeocrara litoralis 200 Acrotrichis brevipennis 205 18* Side Bibloplectus ambiguus 26 Bryaxis sanguinea 32 Reichenbachia fossulata 34 — haematica .... 35 — juncorum 35 — impressa 36 Bythinus Burrelli . 39 — Curtisi 40 — clavicornis 41 — bulbifer 42 Tychus niger 43 Pselaphus-Arterne 44 Euthia scydmaenoides 52 276 V. Paa Strandbredder, under Tang, Alger, o. lign. Side Reichenbachia Helferi 34 Ptenidium fuscicorne 185 — punctatum 185 Side Actidium coarctatum 194 Actinopteryx fucicola 207 Saprinus rufipes 239 VI. Ved Træers eller Træstubbes udsvedende Saft. Side Side Muligvis enkelte Scydmaener . 48 Adskillige Hister-Arter 218 Dendrophilus punctatus 228 Trichonyx sulcicollis 29 Muligvis enkelte andre Pse- lapher 13 VII. I Kældere o. lign. Side I Side Catops fuscus 88 | Calyptomerus dubius 171 VIII. Knyttede til Svamp. A. Overjordisk Svamp. Side Nargus-Arterne 80 Catops chrysomeloides 93 Necrophorus-Arterne 113 Oeceoptoma thoracica 123 Silpha-Arterne 123 Anisotoma-Arterne 157 Amphicyllis-Arterne 160 Side Agathidium-Arterne 161 Scaphidium quadrimaculatum . . 210 Scaphosoma-Arterne 210 Adskillige Hister-Arter 218 Gnathoncus-Arterne 233 Onthophilus striatus 244 Abraeus globosus 246 B. Underjordisk Svampevæv. Side Colonini 100 Triarthron Mårkeli 131 Hydnobius-Arterne 132 Liodes-Arterne 134 Agaricophagus cephalotes Colenis immunda Cyrtusa-Arterne Side 154 155 155 Blitophaga-Arterne IX. Planteædere. Side I . ... 123 277 X. I Gødning. Side Euconnus fimetarius 65 Scydmaenus tarsatus 67 — rufus 67 Oeceoptoma thoracica 123 Adskillige Ptiliidae 178 Hister-Arterne 218 Side Gnathoncus-Arterne 233 Saprinus-Arterne 234 Onthophilus-Arterne 243 Abraeus globulus 245 Acritus nigricornis 247 XI. Ved Aadsler. Side Nargus-Arterne 80 Catops-Arterne 82 Ptomaphagus-Arterne 97 Necrophorus-Arterne 113 Necrodes lltoralis 120 Thanatophilus-Arterne 121 Si, Oeceoptoma thoracica 123 Silpha-Arterne 125 Hister-Arterne 218 Gnathoncus-Arterne 233 Saprinus-Arterne 234 XII. I Dyreboer. (Arter, der ikke udelukkende lever i Boerne, er sat A. I Muldvarpereder. Side Neuraphes talparum 55 Choleva-Arterne 73 Catops fuliginosus 90 — Dorni 287 — nigrita ? 91 — morio ? 92 — coracinus ? 92 — grandicollis ? 92 Parentes). Side Leptinus testaceus 173 Ptenidium laevigatum 183 Hister marginatus 224 (Trichonyx sulcicollis) 29 (Bythinus distinctus) 40 (Clambus minutus) 171 (Acrotrichis-Arterne) 200 B. I Musereder. Side Bythinus Curtisi ? 40 — clavicornis ? 41 Choleva-Arterne 73 Nargus velox ? 80 — anisotomoides 82 Catops Watsoni 87 — picipes 89 — nigricans ? 90 — fuliginosus 90 — nigrita ? 91 — morio? 92 Side Catops coracinus ? 92 — grandicollis ? 92 Ptomaphagus-Arterne 97 Colon latum ? 105 Leptinus testaceus 173 Hister marginatus 224 (Stenichnus collaris) 60 (Clambus minutus) 171 (Sericoderus lateralis) 176 (Pteryx suturalis) 197 (Acrotrichis-Arterne) 200 278 C. I Rottereder. Side I Catops fuscus ? 88 I D. I Hermelinens Bo. Side I Nargus anisotomoides 82 | E. I Rævens Bo. Side I Catops alpinus 94 | Hister marginatus. Side 224 F. I GrævHngens Bo. Side I Catops fuliginosus 90 | G. I Fuglereder. Side Nemadus colonoides 97 Ptomaphagus-Arterne 97 Hister merdarius 222 Side Dendrophilus punctatus 228 Gnathoncus-Arterne 233 H. I Myretuer. 1. Formica rufa og pratensis {den røde Skovmyre). Side Euthia plicata 51 Euconnus claviger 63 — Måklini 63 Scydmaenus Hellwigi 68 Ptenidium myrmecophilum ... 185 Ptilium myrmecophilum 189 — modestum 189 Dendrophilus pygmaeus 228 Hetaerius ferrugineus 231 Myrmetes piceus 232 (Trimium brevicorne) 28 (Euthia scydmaenoides) 52 Side (Neuraphes minutus) 58 (Stenichnus Godarti) 59 ( — scutellaris) 59 ( — collaris) 60 ( — exilis) 61 (Euconnus denticornis) 63 ( — nanus) 66 (Clambus minutus) 171 (Ptenidium turgidum) 184 (Acrotrichis-Arterne) 200 (Abraeus globosus) 246 279 2. Formica exsecta. Side Euthia plicata 51 Dendrophilus pygmaeus 228 Side Hetaerius ferrugineus 231 3. Formica sanguinea og truncicola. Side I Side Ptilium myrmecophilum 189 Hetaerius ferrugineus 231 4. Formica fusca og cinerea. Side I Hetaerius ferrugineus 231 5. Lasius fuliginosus. Side Claviger longicornis 47 Euconnus claviger 63 Ptenidium myrmecophilum ... 185 Euplectus bescidicus (tilfældigt ?) 2 1 Plectophloeus nitidus (tilfæl- digt?) 25 og 287 (Bythinus Curtisi) 40 (Tychus niger) 43 (Euthia scydmaenoides) 52 (Neuraphes talparum) 55 Side (Neuraphes Sparshalli) 57 ( — minutus) 58 (Stenichnus scutellaris) 59 Catops umbrinus (tilfældigt?). 88 (Ptenidium Gressneri) 183 (Hister unicolor) 221 ( — merdarius) 222 (Dendrophilus punctatus) .... 228 (Gnathoncus-Arterne) 233 (Abraeus globosus) 246 6. Lasius niger og brunneus Side Claviger longicornis 47' — testaceus 48 Euconnus claviger 63 Side (Trichonyx sulcicollis) 29 (Batrisus venustus) 31 7. Lasius flavus og umbratus. Side I Side Claviger longicornis . 47 | Claviger testaceus 48 8. Forskellige, ikke nærmere angivne Myrearter. Side Amauronyx Markeli 30 (Euthiconus conicicollis) 53 (Neuraphes angulatus) 55 (Scydmaenus rufus) 67 Side (Nemadus colonoides) 97 (Ptomaphagus ruthenus) 99 (Abraeus globosus) ....,,,.. 246 280 I. I Humlereder. Side I (Leptinus testaceus) 173 | XIII. Paa Træer. Side I Xylodrepa quadripunctata .... 125 | XIV. Arter, der kan tages ved Aftenketsning (Side 135). Side Batrisus venustus 31 Bryaxis sanguinea 32 Reichenbachia fossulata 34 — Helferi 34 — haematica ... 35 Bythinus bulbifer 42 Tychus niger 43 Pselaphus dresdensis 44 ^- Heisei 44 Euthia plicata 51 — Schaumi 51 Neuraphes angulatus 55 — talparum . 55 Stenichnus collaris 60 Euconnus denticornis 63 — Wetterhalli 65 Side Choleva-Arterne 73 Nargus-Arterne 80 Catops-Arterne 82 Colon-Arteme 100 Ptomaphagus-Arterne 97 Agyrtes bicolor 128 Triarthron Mårkeli 131 Hydnobius-Arterne 132 Liodes-Arterne 134 Agaricophagus cephalotes .... 154 Colenis immunda 155 Cyrtusa-Arterne 156 Amphicyllis-Arterne 160 Agathidium-Arterne 161 Adskillige Ptiliidae 179 Forkortede Forfatternavne. Allib. = Allibert. Gillm. = Gillmeister. Bris. = Brisout. Guér. = Guérin. Chaud. = Chaudoir. Gyll. = Gyllenhal. Creutz. = Creutzer. Hal. = Haliday. Er. = Erichson. Hbst. = Herbst. Fabr. = Fabricius. Hoffm. = Hoffmann. Fairm. = Fairmaire. Ulig. = Illiger. Forst. = Forster. Kiesenw.= Kiesenwetter. Frøl. = Frølich. Kugel. = Kugelann. Ganglb. = Ganglbauer. Laboulb.= Laboulbéne. 281 Lap. = LaportedeCastelnau. Panz. = Panzer. Latr. = Latreille. Payk. = Paykull. L. = Linné. Peyr. = Peyron. Mannh. = Mannerheim. Redtb. = Redtenbacher Mars. = Marseul. Reichenb ).= Reichenbach. Marsh. = Marsham. Rosenh. = Rosenhauer. Matth. = Matthews. Sahlb. = Sahlberg. Motsch. = Motschulsky. Steph. = Stephens. Muls. — Mulsant. Thoms. = Thomson. M.&K. = Muller & Kunze. Wank. = Wankowicz. Newm. = Newmann. Web. = Weber. Oliv. = Olivier. Zett. = Zetterstedt. Liter atur. Bestimmungs-Tabellen der europaischen Coleopteren, Heft 18 {CFlach, Trichopterygidae, 1889), Heft 63 (>1. Fleischer, Anisotomidae, Tribus Liodini, 1908). Å.Fleischer: Die Flugzeit von Liodes und Colon in Adams- thai bei Briinn, Wiener Entom. Zeitung, 1903. Ludwig Ganglbauer: Die Kafer von Mitteleuropa, 2. Bind, 1895, 3. Bind, 1899. Victor Hansen: Danmarks Scydmaenidae, Ent. Medd. II. Række, 4. Bind, 1913. V. Heyden, Reitter & Weise: Catalogus Coleopterorum Europae, Caucasi et Armeniae Rossicae, 2. Ed. 1906. H. O. Holstebroe: De danske Arter af Slægten Choleva Latreille, Ent. Medd. II. Række, 3. Bind, 1906—10. — : Tillæg til »De danske Arter af Slægten Choleva La- treille«, Ent. Medd. 10. Bind, 1913—15. — : De danske Arter af Slægten Colon, Ent. Medd. 10. Bind, 1913—15. Joh. P. Johansen: Om Undersøgelse af Myretuer samt Fortegnelse over de i Danmark fundne saakaldte myrmecophile Biller, Ent. Medd. II. Række, 2. Bind, 1903-05. Å. Matthews: Trichopterygia illustrata et descripta, 1872. Å. Raffray: Revision des Euplectus paléarctiques. An- nales de la Société entomologique de France, Bd. LXXIX, 1910. E. Reitter: Fauna Germanica. Die Kåfer des Deutschen Reiches, Bd. II, 1909. 282 E. C. Rosenberg: Bidrag til Kundskaben om Billernes Levevis, Udvikling og Systematik. III Undersøgelser over Danmarks Billefauna i Dyreboer, særlig under- jordiske, Ent. Medd. 10. Bind, 1913—15. /. C. Schiødte: Fortegnelse over de i Danmark levende Silpher, Scaphidier, Ptilier, Scydmæner og Pselapher, Naturh. Tidsskr. III. Række, 7. Bind, 1871. — : Fortegnelse over de i Danmark levende Hydrophili og Histri, smstds. Åiig. West: Nogle Oplysninger om enkelte af de danske Arter af Slægten Catops Payk., Ent. Medd. II. Række, 4. Bind, 1913. Dr. Eichelbaum: Die Larven von Catops Watsoni Spence und Catops picipes (?) Fbr. Berl. Ent. Zeit. XLVI 1901, p. 9-14, Tvl. III. IV. F. Erichson: Zur systematischen Kenntniss der Insec- tenlarven. Arch. f. Naturg. XIII. 1. 1847, p. 284-285. F.Karsch: Bestimmungstabellen von Insecten-Larven. Ent. Nachr. X, 1884, p. 221— 229. L. V. Heyden. Die Kafer von Nassau. 2. Aufl. 1904, p. 115. Sv. Lampa: Beråttelse angående resor och forratningar under år 1894 af kongl. landtbruksstyrelsens ento- molog. Ent. tidskr. XVI, 1895, p. 1—44. Tvl. I. Fr. Meinert: Scydmænus-Larven. Ent. Medd. I, 1887—88, p. 144-150, Tvl. I. — : Fortegnelse over Zoologisk Museums Billelarver. Ent. Medd. IV, 1893—94, p. 1 — 110. E. Perris: Notes pour servir å l'histoire des Trichopterix. Ann. Soc. Ent. Fr. (2) IV, 1846, p. 465-475, Tvl. XI. — : Quelques mots sur les métamorphoses de Coléo- ptéres Mycétophages, le Triphyllus punctatus Fab.; le Diphyllus lunatus Fab., l'Agathidium seminulum Linn.; et l'Eucinetus (Nycteus Latr.) meridionalis, de Castelnau. Ann. Soc. Ent. Fr. (2) IX, 1851, p. 39—53, Tvl. II-V. — : Histoire des Métamorphoses du Clambus enshamen- sis Westw., du Cryptophagus dentatus Herbst, du Lathridius minutus Linné, du Corticaria pubescens Ulig., de l'Orthoperus piceus Steph., du Malachius æneus Fabr. et de la Sapromyza quadripunctata Fabr. Ann. Soc. Ent. Fr. (2) X, 1852, p. 571—601, Tvl. XIV —XV. 283 E. Perris: Histoire des insectes du pin maritime. Ann. Soc. Ent. Fr. (3) I, 1853, p. 491-644, Tvl. XVII— XIX, og (3) II, 1854, p. 85-160, Tvl. IV— VI. — : Larves de Coleoptéres. Ann. Soc. Linn. Lyon XXII. 1876. M. Rupertsberger: Biologie der Kåfer Europas. Linz 1880. — : Die biologische Literatur uber die Kåfer Europas von 1880 an. Linz 1894. Uunio Saalas : Die Fichtenkafer Finnlands I. Ann. Acad. Scient. Fenn. Ser. A. Tom VIII. No. 1. 1917. J. C. Schiødte: De metamorphosi Eleutheratum Observa- tiones. Naturh. Tidsskr. (3) I, 1861-63, p. 193-232, Tvl. III— X og (3) III, 1864-65, p. 131-224, Tvl. I —XII. Xambeu: Moeurs et Metamorphoses d'Insectes. Ann. Soc. Linn. Lyon XXXVIII, 1891, p. 1-257, XLI, 1894, p. 107-156, XLV, 1899, p. 157—211, og Revue d'Entom. XIX, 1900, p. 1—56. Navnefortegnelse. (Synonymer er trykte med Cursiv). 1. Familier, Underfamilier, Slægter og Underslægter. Side Abraeus 245 Acritus 247 Acrotrichis 200 Actidium 193 Actinopteryx .... 207 Agaricophagus . . 154 Agathidium 161 Agyrtes 128 Agyrtini 127 Amauronyx 30 Amphicyllis .... 160 Anisotoma 157 Anisotoma 134 Arthrolips 176 Baeocrara 199 Batrisus 30 Bibloplectus .... 26 Side Bibloporus 27 Blitophaga 123 Bryaxis 32 Bythinus 36 Calyptomerus ... 170 Carcinops 229 Catops 82 Cephennium. ... 50 Choleva 73 Cholevinae 71 Cholevini 72 Clambidae 169 Clambus 171 Claviger 46 Colenis 155 Colon 100 Colonini 100 Side Comaziis 170 Corylophidae ... 174 Corylophus 175 Cyrtusa 155 Dendrophilus ... 227 Euconnus 61 Euplectus 17 Euryptilium 190 Euthia 50 Euthiconus 52 Gnathoncus .... 233 Hetaerius 230 Hister 218 Histeridae 212 Hydnobius 132 Leptinidae 172 Leptinus 173 284 Side Liodes . 134 Liodes 157 Liodinae 128 Microptilium . ... 194 Myrmetes 232 Nargus 80 Necrophorini ... 112 Necrophorus .... 113 Necrodes 119 Nemadus 96 Nephanes 198 Neuraphes 54 Oeceoptoma .... 122 Oligella 189 Onthophilus 243 Orthoperus 176 Paromalus 229 Phosphuga ..... 127 Platysoma 216 Side Plectophloeus . 25 Plegaderus 241 Pselaphidae . . . 13 Pselaphus. ... 44 Ptenidium 182 Pteryx 197 Ptiliidae 178 Ptiliolum 191 Ptilium 186 Ptinella 195 Ptomaphagus . . 97 Reichenbachia . 33 Sacium 176 Saprinus 234 Scaphidiidae . . . 208 Scaphidium. . . . 209 Scaphosoma . . . 210 Scydmaenidae . . 48 Scydmaenus . . . 66 Side Sericoderus 176 Silpha 125 Silphidae 68 Silphinae 112 Silphini 117 Smicrus 199 Sphaeriidae 177 Sphaerius 178 Stenichnus 58 Thanatophilus. . . 121 Triarthron 131 Trichonyx 29 Trichopterygidae . 178 Trichopteryx .... 200 Trimium 28 Tychus 42 Tyrus 45 Xylodrepa 124 2. Side acaroides 178 aeneus 238 affine 188 agariclnum 211 agilis 79 alpinus 94 ambiguus 26 angulatus 55 angulare \ 108 angustata (Choleva) 76 angustatum • (Ptiliol.) 192 angustatum (Piatys.) 218 anisotomoides ... 82 appendiculatum . . 109 aptera ......... 196 armadillo 172 assimile 211 atomaria 204 atomus 177 Arter og Varietete r. Side atrata 127 atrum 165 Aubeanus 20 axillaris 158 badia (Liod.). ... 153 badium (Ag.) 166 badius (Narg.) . . 81 bescidicus 21 bicolor (Ag.) 128 bicolor (Bibi.). . . 27 bidentatum 111 bimaculatus 226 bissexstriatus . . . 223 boleti 211 Boudieri 194 brevicorne 28 brevipennis 205 brunnea (Liod.). . 151 brunneum (Col.). 108 brunneus (Eupl.). 19 brunneus (Narg.). 82 brunnipes 177 Side bulbifer 42 Burrelli 39 cadaverinus 221 caesum (Ptil.). . . 188 caesus (Pleg.). . . 243 calcarata (Liod.) . 147 calcaratum (Col.). 110 carbonarius 225 carinata 126 cassidoides ... . 175 castanea 159 cephalotes 154 Chevrolati 206 chrysomeloides . . 93 ciliaris 142 cinnamomea .... 141 cisteloides 77 clavicornis 41 claviger 63 coarctatum 194 collaris 60 colonoides 97 285 Side compressum .... 217 confusum 167 conicicollis .... 53 conjungens 239 coracinus 92 coronatus 57 corvinus 227 curta 146 Curtisi 40 denticornis 63 denticulatum . ... 110 dentipes 107 deplanatum .... 218 dispar (Than.) . . 121 dispar (Aer.). . . . 207 dissectus 242 distinctus 40 Dorni 287 dresdensis .... 44 dubia (Liod.) ... 149 dubius (Cai.) ... 171 duodecimstriatus. 226 Duponti 20 elongata 76 elongatulus 56 enshamensis .... 171 exaratum 188 exilis 61 fascicularis 205 ferrugineus 231 filicornis 199 fimetarius (Euc). 65 fimetarius(Hist.). 224 flavescens 147 flavicornis 230 fossulata 34 foveolata 190 frontale 218 fucicola 207 fuliginosus 90 fumatus 87 funestus 223 furva 143 fuscicorne 185 fusculum 110 Side fuscum (Ptil.). . . 192 fuscus (Cat.) ... 88 germanicus .... 114 glabra 159 globiformis 161 globosum (Ag.) . . 168 globosus (Abr.) . . 246 globulus 245 globus 161 Godarti 59 grandicollis (Cat.) 92 grandicollis (Aer.) 203 granulum 246 Gressneri 183 haematiea 35 Heisei 44 Helferi 34 Hellwigi 68 hirtieollis 64 Hopffgarteni .... 57 humator 115 humeralis 158 ignobilis 226 immunda (Col.) . 155 immundus (Sapr.) 238 impressa 36 inflatipes 41 intermedia (Chol.) 78 intermedia (Aer.). 205 intermedium (Pten.) 184 interruptus 115 investigator 115 juncorum 35 Karsteni 24 Kirbyi 96 Kunzei 192 laevigatum (Ag.). 166 laevigatum (Pten.) 183 lateralis 176 latum 105 limbatum 112 lineare 218 litoralis (Neer.). . 120 litoralis (Baeocr.) 200 Side litura 152 longieollis 57 longieornis (Cl.). 47 longieornis (Aer.) 206 longulus 94 Maerkeli (Am.). . 30 Maerkeli (Tr.) . . 131 mandibulare .... 168 marginatum(Ag.). 167 marginatum (Eur.) 191 marginatus (Hist.) 224 maritimus 240 merdarius 222 metallieus 240 minuta (Cyrt.) . . 157 minutissimus (Bibi.) 26 minutissimus (Ptil.) 188 minutus (Aer.) . . 247 minutus(Clamb.). 171 minutus (Neur.) . 58 modestum 189 Montandoni .... 203 morio 92 mortuorum 117 mueronatus 45 myrmecophilum (Pten.) 185 myrmeeophilum (Ptil.) 189 Måklini 63 nanus (Euc.). ... 66 nanus (Eupl.) ... 22 negleetus (Cat.) . 95 negleetus (Hist.). 225 Neresheimeri (Byth.) 39 Neresheimeri (Aet.) 194 niger 43 nigreseens 147 nigrieans 90 nigricornis 247 nigrinum 169 286 Side nigripenne 165 nigrita (Cat.) 91 nigrita (Liod.). . . 152 nitidum (Pten.) • • 186 nitldus (Plect.) . . 25 obesa 149 oblonga (ChoL). . 78 oblonga (Liod.). . 142 oblongum (Plat.). 218 oblongum (Ptil.). 193 obscura (Silpha). 126 obscurus (Arthr.) . 176 opaca 124 orbicularis 159 ovalis 151 parallelopipedus . 230 parallelus 57 parvula 154 pauxilla 156 Perrisi 133 picea (Liod.) ... 149 piceum (Ag.) ... 168 piceus (EupL). . . 21 piceus (Myrm.) . . 232 picipes 89 plicata 51 politus 239 praetermissus . . . 227 pubescens 172 pulchellum 195 pulcherrimus .... 339 punctatum (Pten.) 185 punctatus(Dendr.) 228 punctatus (EupL). 25 punctatus (Hydn.) 133 puncticolle 111 punctulatus. . . . 233 punctulum 172 purpurascens . . 226 pusillum (Pten.) . 184 pusillum (Sac). . 176 pusillus (Sten.). . 61 pygmaeus 229 quadrimaculatum . 209 quadrinotatus . . . 223 Side quadripunctata . . 125 quadristriatus . . . 239 quatuordecimstri- ata 229 regiomontanum . . 110 Reitteri 168 reticiilata 124 rhaetica 142 rotundatum (Ag.) . 1 68 rotundatus (Gnath.) 233 rubicundus 56 rubiginosa 145 rufescens 1 06 rufipes 239 rufus 67 rugifer . 237 rugifrons 240 rugosa (Liod.) . . 143 rugosus (Than.) . 122 ruspator 115 ruthenus 99 rutilipennis 64 sanguinea (Br.). . 32 sanguineus(Eupl.) 23 saucius 243 saxonicum 191 Schaumi 51 scita 154 scutellaris 59 scydmaenoides . 52 seminulum (Aer.) . 248 seminulum (Ag.). 166 semistriatus .... 236 sepultor 116 sericans 207 sericatus 99 sericeus 99 serripes 110 signatus 23 silesiaca 144 simplex 110 sinuatus (Than.) . 121 sinuatus (Hist.). . 223 spadicea 78 Side Sparshalli 57 Spencei 193 sphaerulum 168 stercorarius .... 224 stigmosus 225 striatus 244 strigosus 134 striola 222 Sturmi 77 subalpinum. . . .212 subinerme 110 subtestacea 155 succicola ..... 222 suffocata 105 sulcatus 244 sulcicollis 29 suturalis 197 talparum 55 tarsatus. 67 tenella 197 terricola 221 testacea (Ptin.). . 196 testaceus (CI.) . . 48 testaceus (Lept.). 173 thoracica (Aer.). . 204 thoracica (Oec.). 123 thoracicum (Ceph.) 50 Titan 198 Triepkei 144 tristis (Cat.) .... 94 tristis (Silpha). . . 116 turgidum 184 umbrinus 88 undata 124 unicolor 221 validus 39 varians 167 varicornis 100 velox 80 ventralis 225 venustus 31 vespillo 117 vespilloides 116 vestigator 117 287 Side viennense 111 virescens 237 vulneratus 242 Side Watsoni 87 Wetterhalli 65 Side Wilkini 31 Zebei 107 3. Larver. Side Abraeus globosus 273 Acrotrichis intermedia 266 Agathidium badium 263 — nigrlpenne 263 — seminulum 262 — sphaerulum 262 Anisotoma glabra 261 — humeralis 262 Blitophaga opaca 259 — undata 259 Catops fuscus 253 — nigricans 254 — picipes 254 — Watsoni 254 Calyptomerus dubius 263 Claviger testaceus 249 Gnathoncus rotundatus 271 Hister duodecimstriatus 270 — merdarius 271 — unicolor 270 Necrodes litoralis 258 Necrophorus humator 257 Side Necrophorus investigator . . . 256 — vespillo 256 — vespilloides .... 256 Oeceoptoma thoracica 260 Orthoperus 264 Paromalus flavicornis 271 Phosphuga atrata 259 Platysoma compressum 271 Plegaderus saucius 272 — vulneratus 272 Ptinella aptera 265 Ptomaphagus sericeus 255 Scaphosoma agaricinum . . . . 267 Scydmaenus tarsatus 250 Silpha carinata 260 — obscura 260 — tristis 260 Thanatophilus dispar 259 — rugosus 259 — sinuatus 259 Xylodrepa 4-punctata 259 Tilføjelser, Side 25: Plectophloeus nitidus: 2 'Stkr. sigtede i Oreby Skov ved Vordingborg, ved Foden af en gammel Eg, i Selskab med Myrer (Lasius fuliginosus). „ 91: Catops Dorni Reitter. Yderst nær beslægtet med C. fuliginosus og ligesom denne udmærket ved ganske svagt bagudtrukne Baghjørner paa Pronotum. Den adskiller sig imidlertid fra den nævnte Art ved lidt mere langstrakt Form og ved, at Pronotum er bredest i eller ganske lidt 288 bag Midten, medens det hos C. fuliginosus er bredest lidt længere tilbage, samt for Hannens Vedkommende ved simple Forskinneben, hvis Inderside danner en næsten ret Linie. Fra C. nigricans adskilles den let ved ringere Størrelse (3,5—4,5 mm), slankere, mindre hvælvet Form, svagere bagudtrukne Baghjørner paa Pronotum og det tydeligt tværbrede 8. Følehornsled samt ved Hannens simple Forskinneben. Denne vistnok vidt udbredte, men oversete Art, der bl. a. er fundet i Tyskland, lever hovedsagelig i Muld- varpens Rede og vil maaske kunne findes ogsaa i Dan- mark. DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING Disse Haandbøger vil indeholde Beskrivelse af samt- lige danske Arter af de Dyregrupper, hvormed de be- skæftiger sig, og byde saadan Vejledning, at enhver, som blot har det almindelige dannede Menneskes For- udsætninger^ derigennem vil blive sat i Stand til at bestemme de Dyr, han træffer her i Landet. Hidtil er udkommet: Pattedyr. Af Herluf Winge. Med 117 Afbildninger. 2 Kr. 50 Øre, indb. 4 Kr. Fugle. Af jR. Hørring, (I. Andefugle og Hønsefugle. Med 82 Afbildninger.) 4 Kr. 50 Øre, indb. 6 Kr. Krybdyr og Padder, Af//. F. E. Jungersen. Med 70 Afbildninger. 1 Kr. 60 Øre, indb. 3 Kr. 10 Øre. Fisk. Af C. K. Otterstrøm. I— III. (I. Pigfinneflsk. Med 93 Afbildninger og 1 Kort. — II. Blødfinne- fisk. Med 150 Afbildninger og 1 Kort. — III. Tvær- munde m. m. Med 73 Afbildninger og 1 Kort.) 11 Kr. 50 Øre, indb. 16 Kr. Bløddyr. (I. Landsnegle. Af C. M. Steenberg. Med 181 Afbildninger.) 3 Kr. 50 Øre, indb. 5 Kr. Sommerfugle. Af i4. Klocker. I— V. (I. Dagsommer- fugle. Med 134 Afbildninger. — II. Natsommer- fugle. 1. Med 113 Afbildninger. — III. Natsommer- fugie. 2. Med 360 Afbildninger. — IV. Natsommer- fugle. 3. Med 284 Afbildninger. — V. Natsommer- fugle. 4. Med 116 Afbildninger.) 13 Kr., indb. 20 Kr. 50 Øre. Bier. Af Lavrids Jørgensen. Med 32 Afbildninger. 6 Kr. 50 Øre, indb. 8 Kr. Gravehvepse og Gedehamse, Af J. C. Nielsen, Med 52 Afbildninger. 1 Kr. 60 Øre, indb. 3 Kr. 10 Øre. Træ- og Bladhvepsc. Af J. C. Nielsen og K. Henriksen. Med 134 Afbildninger. 3 Kr. 75 l^rc, indb. 5 Kr. 25 Øre. Biller. I— V. (L Løbebiller. Af Bertram G. Rye, Med 155 Afbildninger. — II. PragtbiUer og Jmeldere. Af /: Henriksen. Med 130 Afbildninger. — III. Træ- bukke. Af A. C.Jensen-Haarup og K.Henriksen. Med 93 Afbildninger. — IV. Snudebiller. Af Victor Hansen. Med 151 Afbildninger. — V. Aadselbiller, Stumpbiller m. m. Af Victor Hansen. Med 119 Af- bildninger). 19 Kr. 05 Øre, indb. 26 Kr. 55 Øre. Vaarfluer. M P. Esben-Petersen. Med 189 Afbildninger. 3 Kr. 50 Øre, indb. 5 Kr. Tæger, kt A. C.Jensen-Haarup. Med 171 Afbildninger. 4 Kr. 50 Øre, indb. 6 Kr. Guldsmede, Døgnfluer, Slørvinger. Af Esben-Petersen. Med 133 Afbildninger. 2 Kr.60 Øre, indb. 4 Kr. 10 Øre. Ørentviste, Kakerlaker, Græshopper. Af Esben-Peter- sen. Med 40 Afbildninger. 75 Ør^, indb. 2 Kr. 25 Øre, Storkrebs. (I. Skjold krebs. Af K. Stephensen. Med 108 Afbildninger.) 2 Kr. 75 Øre, indb. 4 Kr. 25 Øre. Cikader. Af A. C.Jensen-Haarup. Med 79 Afbildninger. 5 Kn, indb. 6 Kr.50 Øre. Under Forberedelse er bl. a. : Fugle II, af R, Hørring. — Pighude, af Th, Morten- sen. — - Ferskyandsbløddyr, tif A. C. Johansen. — Saltvandsmuslinger af i4 IMITHSONIAN INSTITUTION NOIinillSNI NVINOSHill^S S3ldV oo z: c/) LU iviNOSHims S3iavdan li b rar i es smithsonian'^instit > Z r- Z rj > pf IMITHSONIAN INSTITUTION'^NOIiniliSNl""NVINOSHimS S3 I y V - \ (/) Z (O JVINOSHimS S3ldVyan_LIBRAR!ES SMITHSONIAN_INSTITI O XV\5s5x^ I. O -J z — -J z 5MITHS0NIAN INSTITUTION NOUnillSNI NVINOSHimS S3ld\] MVINOSHimS S3 I aVd a n""LI B R AR I ES^SMITHSONIAN INSTIT c/> z »..- CO z .V l/S 5MITHS0NIAN_INSTITUTI0N N0IJ.niliSNI_NVIN0SHJLINs'"s3 I ■å\ o l^ C/) 2 c/) * 2 RAR I ES SMITHSONIAN INSTITUTION NOlinillSNI NVINOSHII 31 < q: _l Z -J Z * LfiiiiSNi NviNOSHims S3idvaan li b rar i es smithson _ r- V z r- 2 RAR I ES SMITHSONIAN INSTITUTION NOliniliSNI NVINOSHII ^ ^ z >, CO 2 CO LnillSNI NVIN0SHims'^S3 I M VH 8 H^LI B RAR i Es'^SMITHSONI RAR I ES SMITHSONIAN INSTITUTION NOlinillSNI NVINOSHII iniiisNi NviNOSHims S3idvdan libraries smithsoni -1ITHS0NIAN INSTITUTION NOlinillSNI NVINOSHII i; CO ('il ■i ii^i i^%.i m< SMITHSONIAN INSTITUTION LIBRARIES 3 ^Dflfl DDE55EDS 7 nhent QL591.D4D19 V. 5 Danmarks fauna, Biller.