G,E,aGADS FORLAG -KØBENHAVN DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF NATURHISTORISK FORENING BERTRAM G. RYE BILLER I. LØBEBILLER MED 155 AFBILDNINGER FORLAGT AF G. E. C. GAD — KØBENHAVN 1908 4.C0H«NS BOJTRYKKålMCII «EOReA.BAOHI Biller (Coleoptera), Indlednings af Adam Giede Bøving. BILLERNE er Insekter med fuldstændig Forvandling („metabole Insekter"): Larven ligner ikke det køns- modne Dyr (Imago) ; den skifter Ham adskillige Gange og bliver efter sidste Hamskifte til en Pupe. Pupen, der som Regel er hvid og blød med tydelige Anlæg til Imago's Legemsdele, tager ingen Næring og ligger stille hen, undtagen naar den af og til sammentrækker og bøjer Bagkroppen for Aandedrættets Skyld. Som oftest finder man Pupen sammesteds, hvor Larven lever, dog aldrig frit paa Bunden af Vand. Hyppig er den skjult og beskyttet, snart i den sprængte Larveham, snart i et Pupegemme (Cocon), som Larven forfær- diger af Jord, Gødning, sammenspundne Blade eller et udskilt Stof, umiddelbart førend den forvandler sig. Larvens sidste Hamskifte foregaar i Pupegemmet, og heri vil man derfor finde en afkastet Larveham. Men i Pupegemmet foregaar ogsaa Pupens Forvandling til Rye: Løbebiller. 1 40548 kønsmodent Dyr. Dette er til at begynde med blegt og blødt og bliver derfor liggende en Tid i Gemmet, indtil det har faaet sine Farver og er blevet saa hær- det og stærkt, at det kan bryde ud. Imago's Hovede er tydeligt og veludviklet, indskudt i en Hule i første Brystring og bevægeligt paa dette Sted. — Det Parti af Hovedkapslens [Kraniets] Over- side, der findes bag en tænkt Linje mellem Øjnene, Fig. 1 . Hovedet af en fuldt udviklet Sandspringer (Cicindela). a. Set ovenfra; b. set nedenfra. (Efter Schiødte). a Isse;/ Følehornenes inderste Led (Skaft); h Hængsel; i Kæbens Inderflig; k Kindbakke ; kp Kæbepalpe; m Mundskjold ; n Nakkehul ; o Overlæbe; s Strube; sf Kæbens Stamme; u Underlæbens Hage; up Underlæbens Palpe; us Underlæbens Palpebærer („Stamme"); y Kæbens Yderflig; ø Øjne. kaldes Issen (Vertex eller Parietale), og Partiet foran Linjen kaldes Panden (Epistoma eller Frontale). Med Panden er den bevægelige, klapformede Overlæbe (La- brum) forbundet ved et indskudt Mellemstykke, Mund- skjoldet (Clypeus). Dette sidste er dog hos en Mængde Biller vokset fuldstændig sammen med Panden og kan tillige rage saa langt frem, at Overlæben næppe eller slet ikke ses. (For dette Forhold benyttes Udtrykket: „Overlæben er skjult".) Hovedkapslens Underside dan- nes til Siderne af Kinderne (Genæ), i Virkeligheden kun ombøjede Issedele, og i Midten af en uparret Plade, Strubepladen (Gula). Denne er adskilt fra Kin- derne ved Sømme, er fortil forbunden med Under- læbens Hage (Mentum) og bagtil med Forbrystets Bug; den danner Nakkehullets underste Grænsekant. Munddelene er bidende. Under Overlæben findes Kindbakkerne (Mandiblerne) og Kæberne (Maxillerne); Underlæben (Labium) dækker Munden forneden. Kind- bakkerne, der er krumme, haarde og uleddede, er føjede til Kraniekapslen ved to Ledforbindelser, een i Kranieloftet og en anden modsat liggende i Kraniets Undervæg; de tvinges derved til kun at bevæge sig i vandret Plan. Kæberne er med deres nederste Parti, Hængslet (Cardo), fæstede mellem Hagen og Kinderne, men er ellers frie. Foruden af Hængslet bestaar de hver af en Stamme (Stipes), et palpebærende Stykke (Squama eller Palpiger) og en Palpe eller Kæbeføler, der oftest er fireleddet. Fra Stammen udgaar frem- deles ind mod Munden to Flige: en yderste (Galea) og en inderste (Lacinia), Yderfligen (Galea) er i den oprindeligste Form føleragtig og toleddet, men hyppigst uleddet, og Inderfligen (Lacinia) er en flad, udelt Plade, som kan være krogformet bøjet i Spidsen. (Undtagel- sesvis er Krogen som hos Cicindelerne tilleddet og be- vægelig). Underlæben, der er dannet ved, at tredje Par Mundlemmer er sammenvoksede, udgaar fra Kra- niekapslens Underside, der i denne Forbindelse be- nævnes Hypostoma. Dens ofte velkitiniserede Under- side danner Hagen (Mentum), og dens blødhudede Over- side danner Svælggulvet eller Hypopharynx [mellem Hagen og Struben kan der findes et Indskudsstykke, Baghagen (Submentum), der ofte fejlagtig kaldes „Men- tum". Svælggulvets forreste, frit fremragende, ofte tve- kløftede Del benævnes af mange Forfattere : Tungen eller Ligula, og to Smaalapper, der udgaar derfra, kaldes Bi- tunger eller Paraglosser]. I Spidsen af Underlæben sid- der et Par 3-leddede Læbefølere (Palpi labiales). Foruden Munddelene findes paa Kraniekapslen et Par Følehorn (Antenner), der bestaar af flere Led, i Reglen elleve, Fig. 2, Undersiden af en Løbebille (Harpalus caliginosus). A Følehorn (Antenner); B Kind- bakker (Mandibler); C Overlæbe (Labrum); D Tunge (Ligula) ; E Bi- tunger (Paraglosser); F Læbepalpe; G Kæbens Inderfiig (Lacinia); H Kæbens Yderflig (Galea); J Max- illarpalpen ; K Hagen (Mentum) : LKind(Gena); Af Strube (Gula); N Mundspalte; V Bagkropsled; / Forbrystets Bug (Prosternum) ; 2 Forbrystets Hærde (Epistern); 3 Forbrystets Lænd (Epimer); 4 Hofteskaal (Acetabulum; 5 Om- bøjet Randkant paa Forbrystets Ryg; 6 Mellembrystets Bug (Me- sosternum); 7 Mellembrystets Hærde (Epistern); 8 Mellembry- stets Lænd (Epimer) ; 9 Bagbrystets Bug (Metasternum) ; 10 Bageste Del af Metasternum eller Antecoxal- Stykket ; 1 1 Bagbrystets Epistern ; 12 Bagbrystets Epimer; / 5 Vinge- dækkernes ombøjede Rand (Epipleur); 14 Børster; 15 Hoftering (Trochanter) ; 16 Baghofter (Coxa); 17 Laar (Femur); 18 Skinneben (Tibia); 79 Fod (Tarsus). — (Efter Sharp: Insects.) og dernæst to sammensatte Øjne. Punktøjne optræder derimod kun undtagelsesvis (f. Eks. hos Klaner). — Brystpartiet bestaar- af tre Ringe, og hver Ring har en Ryg (Notum), to Sider eller Flanker (Pieurer) og en Bug (Sternum). Pieurerne er igen delte i to Dele : Fortil Hærden (Episternen) ofte med et Topstykke (Parapteron), bagtil Lænden (Epimeren). Første Bryst- ring (Forbryst eller Prothorax) er stor, overalt udækket, tydelig afsnøret og bevægelig mod anden Brystring, hvis Forrand den skyder sig hen over. Første Bryst- rings Ryg kaldes Brystskjoldet. (Hvor der i Beskrivel- serne tales om „Brystet" (Thorax) betyder det altid Brystskjoldet). Anden Brystring (Mellembrystet eller Mesothorax) og tredje Brystring (Bagbrystet eller Me- tathorax) er indbyrdes fast forbundne, kun adskilte ved Sømme. Med Undtagelse af et lille trekantet Stykke paa anden Brystring, Rygskjoldet, (Scutellum) er deres Rygge skjulte under Vingerne. — Bagkroppen, der slutter sig tæt til tredje Brystring, bestaar af indtil 9 Led. — Paa Siderne af Legemet og meget ofte i den Hud, der forbinder Ringene, findes Aandehuller (Stig- mer eller Spirakler). Der hører Aandehuller til to af Brystringene og til alle de forreste veludviklede Bag- kropsringe. — Til anden og tredje Brystrings Pieurer er der ved Ledhud hæftet Vinger, og disse passer med Hængseltappe ind i Huler i øverste Del af Ringenes Hærder (Episterner). Vingerne paa anden Brystring, Dækvingerne (Elytrerne) er stive, hornagtige og uden Ribber. I Legemets Symmetriakse mødes de efter en lige Linje: Vingesømmen (Suturen). De danner et 6 Dække over de to bageste Brystringes og alle Bag- kropringenes Rygge, som derfor er læderagtige og bløde, og de fatter med deres omfoldede Yder- rande, Flankedækker (Epipleurer), om Bryst- og Bag- kropringenes Sider. Vingeparret paa tredje Brystring, Flyvevingerne (Alæ), er tynde og klare. De har faa Ribber: en Randribbe (Radialribbe), en Midtribbe (Medianribbe) og nogle bageste Ribber (Analribber). Et godt Stykke indenfor Vingespidsen, sædvanligst i Forrandens yderste Tredjedel findes en lille hornagtig Randplade (Stigma), og Vingerne kan hos de fleste Biller knækkes bagover paa dette Sted. Tillige kan de foldes sammen paa langs ind under Dækvingerne. Fig. 3. Forbryst (Prothorax) fra Undersiden ; a med lukket Hofteskaal af Løbebillen Harpalus, b med aaben Hofteskaal af en amerikansk Skyggebille Penthe. (Efter Comstock). c Hofte (Coxa); cc Hofteskaal (acetabulum); em Lænd (Epimer); es Hærde (Epistern); / Laar (Femur); n Kygskjold (Pronotum); s Forbrystets Bugstykker (Prostern) ; t Hoftering (Trochanter). Benene er med deres Hofter indføjede hver i en Hofteskaal (Acetabulum) paa Brystringens Underside. Man skælner mellem aabne og lukkede Skaale. De første er C-formede, uden Randkant bagtil; de sidste er O-formede. Forbrystets Skaale ligger helt i For- brystringen, og de lukkede Skaale fremkommer her. ved at Lændestykket (Epimeren) sender en listeformet, tyk Forlængelse bag om det Sted, hvor Benene er fæstede og hen til den nederste Ende af det T-for- mede Bugstykkes smalle, længdeløbende Del i Lege- mets Midtlinje. Mellembrystets og Bagbrystets Hofteskaale ligger derimod dels i den Ring, hvortil de hører, dels i den forreste Part af den følgende Ring. Hvert Ben bestaar af følgende Ledstykker: Hofte (Coxa), Hoftering (Tro- chanter), Laar (Femur), Skinneben (Tibia) og Fod (Tar- sus). Denne sidste dannes af indtil fem Led. Hoften kaldes „fri", naar den kan drejes i Hofteskaalen ; i modsat Fald: „sammenvokset". Hofteringen kan danne et tydeligt Led (Fig. 2), men har hyppigst Udseende som en Sideplade paa Grænsen mellem Hofte og Laar. — Til yderste Fodled, Kloleddet, hører to spidse Kløer samt ofte to eller flere ægdannede Hæftelapper (Arolia). — Gattet aabner sig paa sidste Bagkrops- ring, oftest umiddelbart bagved Kønsaabningen, sjæld- nere sammen med denne i en fælles Hule, Kloaken. — Hos Biller med korte eller studsede Dækvinger plejer Ryggen paa sidste Bagkropsring at blive haardt kitiniseret og kaldes da Gatdækket eller Pygidiet. Hannernes Parringsorgan bestaar af det egenlige Parringslem (Penis) og 2 Par haarde, omsluttende Klapper (valvulæ og valvæ). — I Almindelighed er Parringslemmet (Penis) blødhudet; men hos nogle Billeformer (f. Eks. Løbebiller) haardt og meget udstræk- keligt. Hunnerne har ikke nogen egenlig Lægge- brod, men de tre sidste Bagkropsled er ofte forlæn- gede og omdannede til et Læggerør, der er haardt 8 og udstrækkeligt. — Ved Halevedhæng (Cercer) for- staas forskellige leddede eller uleddede Tilhæng, som er hæftede paa Ryggen eller Bugen paa den yderste tydelige Bagkropsring og ikke hører til Kønsdelene. (Hos en Del Rovbiller). Hele denne beskrevne Grundform af den ydre Legems- bygning ændres imidlertid ofte paa forskellig Vis: Strubepladen mangler hos Snudebiller. Følehornene kan have Plads under Pandens Siderande nær ved Forranden og foran Øjnene, f. Ex. hos Løbebiller, eller rykker op og fæstes i selve Pande- pladen, endog som hos mange Træbukke i Pandens bageste Del mellem Øjnene. Følehornsleddene er snart mange, hos danske Biller højst tolv, snart faa, mindst seks. Det inderste, „Skaftet", sidder ikke umiddelbart paa Hovedet, men forbindes dermed ved Følerroden. Følehornene kan være børsteformede, perlesnorformede, savtakkede, kølledannede, knæede o. s. v. En Udbredning af de yderste Led er karakteristisk for gødning- og aadselædende Biller, og dette staar i Forbindelse med, at Lugtesansen har sit Sæde her. — Øjnene kan have forskel- lig Størrelse og Form, være indsnævrede paa Midten eller delte hver i to. Biller, der holder til paa mørke Steder, f. Eks. Køllebæreren (Claviger) i Myretuer, er ofte blinde, og undertiden kan det samme være Tilfældet med enkelte andre Former, der ikke lever skjult, saasom den lille, vævre Aadsel- graver Leptinus testaceus mellem nedfaldne Blade. Over- læbens Form kan være halvrund, firkantet, bredere end lang, og dens Forrand kan være lige afskaaren, tandet, bugtet, lap- pet o. s. V. Kindbakkerne kan have forskellig Størrelse, være korte som hos Oldenborren eller mægtig lange som hos Ege- hjorten. Ligeledes kan de variere stærkt i Form, være lange, spidse og ved Grunden skarpttakkede hos udprægede Rov- dyr, men klodsede og i Spidsen mejseldannede hos Plante- ædere. Kæbefølerne kan være traadformede eller kølleformede, og deres sidste Led kan være økseformet, halvmaaneformet eller frynset op i en Mængde Traade. Hos Vandkærarterne er de paafaldende lange, endog længere end Følehor- nene. Underlæbens Følere kan være udformede ganske 9 som Kæbefølerne. Reducerede er de hos Claviger baade i Størrelse og Ledantal. Hos adskillige Billeformer fore- kommer der Udvækster paa første Brystrings Overside, saa- som fremadrettede, snart parrede, snart enkelte Horn eller spidse Baghjørner. Men ogsaa Undersiden af Forbrystet kan være udstyret besynderligt, saaledes hos Skjoldpaddebillerne (Hister) med en skovlformet Udvækst, der dækker Under- hovedet, og hos Smælderslægten Lacon med en skedeformet Fordybning, som Følehornene kan skjules i. Hos Vandkær- former (Hydrous) findes en dolkformet Torn paa Mellem- brystets Bug, og hos Smælderne dannes der et Springeapparat af en Tap paa Forbrystets Bug, der stemmes imod Kanten om en Grube i Forranden paa Mellembrystets Bug. — Knirke- apparater forekommer ikke sjældent, men dannes paa meget forskellige Maader. Bagkropsringenes Antal kan gaa ned til to hos en Del Scarabæer. Hos Rovbilleslægten Latrobium har sidste Bagkropsring en mærkelig tvegrenet Form. Dækvingerne kan være studsede i Spidsen, saa at de ikke dækker Bag- kroppens sidste Ringe eller endog være saa korte, at de kun skjuler en ringe Del af Bagkroppens Ryg, f. Eks. hos Rov- billerne og Træbukken Molorchus. Endvidere kan Dækvin- gerne hos nogle Biller gabe ud fra hinanden i Legemets Symmetriplan eller hos andre klappe sig hen over hinanden, og i ingen af de to Tilfælde dannes der nogen „Søm". Fremdeles kan Dækvingerne være sammenhængende i Midt- linjen og lidet bevægelige, f. Eks, hos Guldbassen (Cetonia), og i saa Fald mangler Flyvevingerne ofte, f. Eks. hos Læderløbe- ren (Procrustes). I visse Tilfælde, f. Eks. hos Løbebilleslæg- ten Anchomenus findes der, ganske uafhængig af Kønnet, Flyvevinger hos nogle, men ikke hos andre Individer af samme Art. Hos Set. Hansormens lysende Hun og hos enkelte andre sjældne Arter er baade Dæk- og Flyvevingerne smaa eller helt forsvundne. Hos mange Blødvinger (Malacodermer) findes ingen tydelig Hofteskaal. Tapformig Hofte har mange Rov- biller og Aadselgravere ; bred, flad, vuggende Hofte forekom- mer hos Scarabæer; men Flertallet af Biller har kugleformede Hofter. Benene kan være slanke, harmonisk byggede Løbeben eller brede Graveben med takkede Skinneben og reducerede 10 Fodled, aaredannede Svømmeben eller kraftige Klamreben med brede Fodled, filtede Fodsaaler og stærke, skarpe Kløer. Hyp- pigst er Fodleddenes Antal fem, det pentamere Forhold; men hos heteromere Biller, f. Eks. Oljebillen og Melskruppen, er der fem Fodled paa For- og Mellembenene og kun fire paa Bagbenene. Fire Fodled paa alle Ben findes hos tetra- mere Biller med Klamrefødder, saasom Bladbiller, Træbukke, Snudebiller eller Barkbiller. Og endelig har Mariehønsene kun 3 Led; de er trimere. Pselaphus og en enkelt anden Slægt af Køllebærernes Familje har kun én Klo paa hvert Ben, og Snudebilleslægten Anoplus tilsyneladende ingen Kløer, men ellers har Billerne gennemgaaende to Kløer, der dog ikke altid er lige lange. Ulige lange er de f. Eks. hos den alminde- lige Gaasebille (Phyllopertha horticola). Kløerne er snart kløf- tede, snart ukløftede, og Undersiden er ofte tandet eller kam- formet. Hos mange Biller er hele Legemet eller Dele deraf beklædt med en tæt Haarfilt, og hos Vandbiller f. Eks. Par- nus, Sivbukke (Donacia), Hvirvlere og Vandkalve tjener denne til at samle Luft i. En stor Del af disse mange forskellige Særegenheder, der kan hænge nøje sammen med Billernes forskellige Livsvaner, Opholdssteder og Næring, anvendes i Systematiken til der- med at karakterisere snart mere omfattende Grupper, snart Familjer og Slægter eller Arter. Til Gruppedelingerne er siden Latreilles Dage Fodledde- nes Antal ofte bleven benyttet som Inddelingskarakter, men den systematiske Sammenstilling af Formerne, der fremkom- mer ad denne Vej, falder ikke en Gang nogenlunde sammen med de naturlige Slægtskabsforhold og vil derfor ikke blive anvendt i nærværende Arbejde. — Familje- og Slægtsdelingen baseres paa Forhold som Hofternes Bevægelighed og Form, Følehornenes Udseende og Indledningssted, Lemmernes Byg- ning, Dækvingernes Udvikling. Som Artsmærker benyttes Farver, Behaarings- og Skulpturforhold eller Legemsdelenes Længdeforhold. Billerne er særkønnede, og ofte er Hannerne kendelige 11 ved Følehornenes Form: krogdannede, f. Eks. hos Oljebillen (Meloé), kamdannede, f. Eks. hos mange Smældere o. s. v. eller ved Følehornenes noget eller meget større Længde, f. Eks. hos Moskusbukken (Aromia moscata) og Tømmer- manden (Astynomus ædilis). Fremdeles kan Hannen have stærkt udviklede Kindbakker, f. Eks. hos Egehjorten (Lucanus cervus) eller uens udviklede Kindbakker, idet den venstre overgaar den højre i Størrelse eller afviger i Tændernes Antal og Form, f. Eks. hos Agathidium af Aadselgravernes Gruppe. Hannen kan endvidere bære særegne Udvækster paa første Brystring, f. Eks. hos Rovbillen Bledius, Næsehornsbillen (Oryctes) og Snudebillen Rhynchites betulæ, hos hvilken sidste Udvæksten udgaar fra Undersiden af Brystringen. Vandkalve- hanner har særlige Griberedskaber, nemlig Samlinger af smaa Sugekopper paa Forbenenes Fod. Pupperøverhannen (Calo- soma) har fire, andre Løbebillehanner to eller tre udbredte Led paa Forbenenes Fødder. Hannen til Oedemera har stærkt for- tykkede, krummede Baglaar. . Hunnerne har derimod plumpere Bagkrop, ofte ringere Flyveevne og svagere Sanseorganer. Undertiden, som hos Vand- kalve, riflede Dækvinger, et Forhold, der yderligere kan være mærkeligt ved, at ikke alle Hunindivider hos samme Art har en saadan Vingeskulptur. — Hos mange Løbebiller har Han- nerne færre synlige Bagkropsringe end Hunnerne. En gennemført, videnskabelig Gruppering af Bil- lerne, der klart udtrykker alle Formernes virkelige Slægt- skabsforhold, eksisterer ikke, og Grunden dertil er ikke mindst den, at man endnu ikke har noget indgaaende Kendskab til Hovedmængden af Larverne. — I denne Sammenhæng bør det imidlertid fremhæves, at danske Forskere og Samlere er blandt dem, der hidtil har givet de fleste og bedste Bidrag til Oplysning om Billelarver. Som oven nævnt er Larvens Legeme saa forskel- ligt fra det fuldmodne Dyrs, at man paa Forhaand ikke 12 skulde tro, at de kunde have noget med hinanden at gøre. Larvekraniets enkelte Dele er oftest adskilte ved Sømme. Issen (Parietale) bestaar af to tydelige Stykker. Hos kødædende Larver, f. Eks. Løbebille- og Rovbille- larver mangler baade Overlæbe og Mundskjold, og saa- danne Larver har fremadragende, seglformede og spidse Kindbakker med en skarp, stærk Tand paa Mid- ten eller ved Grunden, og fremdeles har de en saa lille Mund, at de kun kan optage deres Næring som Vædske. Det er derfor især Byttets Blod, de lever af. Men det synes dog, som om de ogsaa er i Stand til at opløse Kød ved Hjælp af en Saft, de udgyder af Munden. Vandkalvelarvers Kindbakker er spidse, krumme og rørformede og benyttes ikke alene til at gribe med, men der gydes ogsaa Opløsningssaft gen- nem dem ind i Offeret, og ad samme Vej udsuges dettes opløste Muskler og Fedt. Hos Larver, der lever af Plantestof, rager Kindbakkerne derimod ikke meget frem; Skærekanten er mejselformet i Enden, og Tanden ved Grunden er stump og riflet. Føle- hornene er korte og i Almindelighed fireleddede; hos mange Former er de næsten ganske forsvundne, og kun hos enkelte (Scirtes) er de mangeleddene, lange og fine. Paa Issestykkerne findes kun Punktøjne, fra 1 til 6 Par; mange Larver, navnlig blandt dem, der lever i Træ og Gødning, er dog i al Fald i de sidste Larvestadier ganske blinde. Der er tre lemmebærende Ringe : Brystringene. Men disse er forøvrigt lidet for- skellige fra Bagkropsringene, hvis Antal naaer op til ti. Af tydelige Aandehuller gives der i alt kun eet Par paa hele Brystpartiet (ofte kan her dog tillige findes 13 et Par reducerede Aandehuller); men derimod er der et Par paa hver veludviklet Bagkropsring, i alt otte Par. — Hos en Del Vandbillelarver forekommer Gæller. Brystlemmerne bestaar hos Adephaglarver (o : Løbebille- larver, Vandkalvelarver m. fl.) af fem Led. Det sidste Led er Fodleddet, og dette bærer een eller to Kløer. Men ellers er Larvelemmer almindeligst fireleddede uden Fodled og med een Klo, som altsaa sidder i Spid- sen af Skinnebenet; findes f. Eks. hos Rovbillelarver. — — Lemmeløse Larver (Maddiker) forekommer hos mange Snudebiller og Træbukke. — Ikke sjældent hjælper den fremskudte Gatring (Analringen) med til Bevægelsen. Halecercer er ofte tilstede. Larvernes Levevis, Opholdssted og Legemsform veksler næ- sten i lige saa høj Grad som hos de kønsmodne Biller. Nogle er langstrakte, fritbevægelige, stærkt kitiniserede og har vel udviklede Lemmer, f. Eks. typiske Løbe- og Rovbillelarver. Andre har kortere og svagere Lemmer, men er ogsaa lang- strakte og stærkt kitiniserede, f. Eks. typiske Smælderlarver, der bevæger sig gennem de løse øverste Jordlag eller trøsket Træ. Atter andre er Vanddyr. Af dem svømmer f. Eks. Vand- kalve og Hvirvlerlarver med Benene, Prionocyphonlarven bug- ter sig som en Igle, og Former som Parnus- og Elmislarven kravler om paa Stene og lign. under Vand. De krumme og bløde Larver med haardt Hoved og ret lange, men svage Ben, f. Eks. Oldenborre- og Dascilluslarverne lever i Jorden, og de benløse eller næsten benløse, hvide Larver med haardt Hoved, saasom de krumme Snudebillelarver eller de langstrakte Træ- bukke- og Pragtbillelarver, lever i Frugter eller Ved. — Mine- rende kalder man Larver, der gnaver Gange i Bladkød, men lader Bladets Overhud uskadt, f. Eks. Snudebillen Orchestes' Larver eller Pragtbillen Trachys minuta's Larver. Snyltende Lar- ver findes dels indenfor nogle Løbebillefamiljer: Lebia og maaske Brachinus, dels indenfor nogle Heteromerfamiljer: Metoecus og Oliebillerne (Meloé). Men alle disse snyltende Former har 14 dog først et fritlevende Stadium. Galledannende er f. Eks. Larven af Gymnetron linariæ, der lever paa Rødderne af Torskemund. — Mange Biller, især Ved- og Kornædere gør megen Skade baade som Larver og kønsmodne Dyr. Andre gør megen Gavn, f. Eks. ved at æde Aadsler eller ved at æde skadelige Dyr som Bladlus. Billerne er udbredte over hele Jorden og var allerede talrige i Triastiden. Nuomstunder kendes der c. 150,000 forskellige Billearter, og deraf er c. 3000 danske. Oversigt over Billegrupperne*). 1 . Palperne**) korte og stive, Hovedet som Re- gel forlænget til en Snude og første Føle- hornsled forlænget til et Skaft (Fig. 4 a) Rhynchophora {f. Eks. Snudebiller). Palperne bevægelige, Hovedet ikke for- længet, første Følehornsled ikke skaft- dannet 2. 2. Følehornenes sidste Led bladdannede (Fig. 4b) Lamellicornia (f. Eks. Egehjort og Oldenborrer). Ikke bladdannede 3. 3. Følehornenes sidste (3—4) Led skarpt af- satte som en Kølle (Fig. 4c) Clavicornia (f. Eks. Aadselgraver og Mariehøns). Følehornene børste-, traad- (Fig. 4 d) eller kamdannede (Fig. 4e) eller jævnt for- tykkede mod Spidsen (Fig. 4/) 4. 4. For- og Mellembenenes Fødder 5-leddede, Bagfødderne 4-leddede Heteromera (f. Eks. Kardinalbiller og Melbiller). Alle Benenes Fødder med 5 („4") Led***) 5. 5. Palperne langstrakte, almindeligvis saa lan- ge som eller længere end Følehornene Palpicornia (f. Eks. Vandkær). Palperne korte, almindeligvis usynlige 6. *) I denne Tabel tages der kun Hensyn til Imagines. *•) Palper betyder i denne Nøgle altid Kæbepalper. ***) Forskellige Rovbiller har dog afvigende Ledantal. 15 Fig. 4. Forskellige Former af Følehorn. a knæbøjet. =3=P=>=3=3=3=3=«^^K^\^^^:/^^l^ ^ ^^^ palpebærende Led; e den ydre \V^Ny^-^^T^^_j Kæbeflig; / den indre Kæbeflig; /"'^^/'''^^ ~ S Kæbepalpen ; h Underlæbens o " B Stamme; i Læbepalpe; k Føler. (Paa Figurens højre Side er Kindbakken, paa venstre Side Kæbe og Følehorn udeladt). Hovedet er fremstrakt, med 4 eller 6 Øjne paa hver Side. Følerne bestaar af 4 Led, det tredie Led er kølledannet, og bærer i Reglen paa Siden en lille Tap (se f. Eks. Fig. 16). Mundskjoldet er i Reglen ikke skarpt afsondret fra Hovedets forreste Stykke, Pandepladen (frontale eller epistoma), der fortil begrænses af to sammenstødende Furer. Overlæben mangler. Kindbakkerne (Fig. 12 a) er kraftig udviklede, indadkrum- mede; paa Indersiden findes en større eller mindre Tand (retinaculum) (Fig. \2b). Kæbernes Stammer (Fig. 12 c) er stærkt udviklede og fremadrettede ; i Spidsen bærer de den to- leddede Yderflig (Fig. 12 e) og i Reglen tillige en uleddet In- derflig (Fig. 12/), samt det palpebærende Led (palpiger) (Fig. 12 d), der er lille og har ganske samme Udseende som et Palpeled. Kæbepalperne (Fig. 12^) er treleddede), men faar Udseende af at være fireleddede, idet det palpebærende Led i saa høj Grad ligner de følgende Led. Underlæbens Stammer •) Udarbejdet af Cand. jur. J. C. Nielsen. 23 (Fig. 12 h) er sammenvoksede og veludviklede, i Spidsen bærer de et Par toleddede Læbepalper (Fig. 12/). Mundaabningen er ganske lille, hvorfor Larverne kun kan indtage flydende Føde. Bryst- og Bagkropsleddene er blødhudede med fastere Skjolde; paa Rygsiden findes paa hvert Led ét stort Skjold, medens der paa Siderne og Undersiden findes et større Antal mindre Skjolde. Halevedhængene er enten fastvoksede til sidste Leds Rygplade eller frit bevægelige. Undertiden er de besatte med ophøjede Knuder, der bærer lange Børster, og undertiden leddelte. Benene er i Reglen ikke lange og oftest stærkt tornede. Hofterne er store og fremstaaende, i Reglen længere end Hofte- ringene og Laarene; Skinnebenene er korte^ og Fødderne be- staar kun af ét Led, der bærer én eller to Kløer. De fleste Arters Larver er Rovdyr, men et ikke ringe An- tal er Planteædere. De førstnævntes Kindbakker er langstrakte og slanke, de sidstnævntes korte og plumpe. Om Dagen op- holder de sig i Reglen skjult mellem Sten, under Mos eller i Træstubbe og kommer først frem om Natten. Enkelte Arters Larver lever som Snyltere hos andre Insektlarver. Som det fremgaar af det følgende, er der et betydeligt Antal saavel af Slægter som Arter, hvis Larver endnu er ukendte; af denne Grund kan en Bestemmelsestabel ikke gives, da en saadan snarere vilde blive vildledende end vejledende*). *) Literatur. /. C. Schiødte: De Metamorphosi Eleutheratorum Observationes. Bi- drag til Insekternes Udviklingshistorie. [Naturhist. Tidsskr. 3. R. 4. Bd. p. 415 og 8. Bd. p. 165]. M. Rupertsberger : Biologie d. Kåfer Europas. 1880 og Die biologische Literatur uber die Kåfer Europas von 1880 an. 1894. Desuden findes spredt rundt i Tidskrifter en Del Beskri- velser af enkelte Larveformer. Schiødtes Larvearbejde er Hovedværket, og den efter- følgende Oversigt over Larver og Puper er et Uddrag heraf, hvorfor Schiødtes Navne helt igennem er bibeholdte, uanset at der er rejst Tvivl om, hvorvidt enkelte Larver (i Slægten Carabus) er henførte til de rette Arter. Samtlige Larvefigurer, med Und- tagelse af Fig. 13, 14, 1 9 og 20, er efter Schiødte. 24 Fig. 14. Fig. 1 3. Larve af Oda- cantha melanura. ^/i. (Efter Rosenberg). Fig. 14. Odacantha me- lanura. "^o/j. Mundskjoldets Forrand. (Efter Rosenberg). Beskrivelse af de hidtil kendte Larveformer af danske Løbebiller. Odacantha melanura. L. Langstrakt, Hoved og Forbrystleddet lidt bredere end de følgende Led. Hovedet er bredere end Forbrystleddet, med bag- til indsnævret Hals; disse to Led mørkebrune, de føl- gende Led brungule. Mund- skjoldets Forrand takket. Fø- lerne lidt længere end Kind- bakkerne, de to første Led omtrent lige lange, tredie lidt længere og fjerde Led kun lidt kortere end tredie. Kindbakkernes Inder- rand udenfor Tanden er fint takket. Kæbepalperne er betydelig kortere end Stammen, første Led lang- strakt, lidt kortere end de to sidste Led tilsammen. Læbepalperne længere end Stammen, Leddene omtrent lige lange. Halevedhængene længere end niende Bagkropsled. Fødderne Fig. 13. med 2 uligestore Klør. Mellem Opskyl ved Søbredder. Dromius Bon. Forkroppen smallere end Bagkroppen, liniedannet. Bagkroppen oval, i Spidsen for- synet med et Antal Klatrekroge. Hovedet omtrent saa stort som Forbrystleddet, med utydelig afsat Hals. Mundskjoldet i Midten med to Tænder. Følerne saa lange som Kind- bakkerne, de to første Led lige lange, tredie Led længere end andet. Kindbakkerne med en stor spids Tand paa Midten. Kæbepal- perne lidt længere end Stammen, de to første Led lige lange, tredie Led lidt længere. Læbepalperne 1/3 længere end Stammen, andet Led længst. Fig. 1 5. Larve af Dromius agilis. ^Ji. 25 Forbrystleddet omtrent saa bredt som Hovedet, firkantet. Mellembrystleddet smallere end baade For- og Bagbrystleddet. Benene langstrakte med to Klør, der indvendig bærer en Tand. Halevedhængene fastvoksede, udadrettede, saa lange som niende Bagkropsled, med enkelte lange Børster. Kun to Arters Larver er kendte. Pig. 16. Pig. 18. 16. Dromius agilis. Hoved fra Under- iden; Kindbakkerne udeladte. "^Ji. Dromius qvadrimaculatus. Mund- Pig. 18. Dromius agilis. Mundskjoldets for- reste Del. 3^/i. 1. D. agilis Fabr. Gullig, Hovedet og Rygskjoldene rust- farvede med brune Pletter. Indbugtningen mellem Mundskjoldets Tænder dyb (Fig. 18). 2, D. qvadrimaculatus L. Brunlig. Hovedet mørkt rustrødt. Panden lysere; Benene og Halevedhængene blegt brunlige. Indbugtningen mellem Mundskjoldets Tænder mindre dyb (Fig. 17). Begge Arters Larver findes under Bark. Lebia Latr. Arternes Udvikling er kun meget lidt kendt. Hele Udvik- lingsrækken kendes kun hos en italiensk Art, L. scapularis, der snylter hos en Galeruca-Art. Den unge Larve afviger ikke i væsentlige Træk fra andre unge Løbebillelarver, men efter at den har gravet sig ned i Jorden og opsøgt Galeruca-Larven, gennemgaar den som Snylter hos denne en tilbageskridende Forvandling, idet Legemet bliver blødere og mindre fast kitiniseret, og Benene og Halevedhæn- gene kortere. Før Forpupningen spinder Larven en Kokon. 26 Fig 19. Lebia chlorocephala- Larve i 1ste Stadium. Mundskjoldets Forrand. *^Ji. (Efter Rosenberg). L. chlorocephala Hoffm. (Ung Larve). Hovedet, Ryg- pladerne og forreste Halvdel af 9de Bagkropsled mørkebrune. Hovedet lidt større end Forbryst- leddet, med bred Hals. Mundskjol- dets forreste Del udtrukket i en but Tand (Fig. 19). Følerne be- tydelig kortere end Kindbakkerne, 1., 2. og 4. Led lige lange, tredie Led saa langt som de tre andre Led tilsammen. I Modsætning til alle andre kendte Løbebillelarver har denne Larve kun 4 Øjne paa hver Side af Hovedet. Kindbakkernes Tand lille, siddende indenfor Mid- ten; Kæbepalperne omtrent saa lange som Stammen, første Led længere end andet, tredie dobbelt saa langt som andet. Læbepalpernes andet Led dobbelt saa langt som første. Benene med to uligestore Kløer. Halevedhængene fastvok- sede, fireleddede, noget længere end niende Led. Fig. 20. Lebia chlorocephala. Hoved fra Undersiden. *^ii. Kindbakkeme udeladte. (Efter Rosenberg). Brachinus Web. Af denne Slægt kendes Udviklingen alene af en nordameri- kansk Art, der lever som Snylter i en Hvirvler-Arts Kokoner; denne Larve er tilpasset til sin Levevis, idet den ganske mangler Pladerne paa Leddene og har stærkt forkortede Ben og Hale- vedhæng. Dyschirius Bon. Alene Larven til D. thoracicus F. er beskrevet. Den er liniedannet, glin- sende, bleggul. Hovedet og Brystets Ryg- side brungul. Hovedet firkantet, ikke af- snøret bagtil. Mundskjoldets Forrand tan- det, den midterste Del udtrukket i en trefliget Udvækst (Fig. 21). Følerne af Kindbakkernes Længde, andet Led halvt saa langt Fig. 21. Dyschirius thoracicus. Mundskjol dets Forrand. ^l\. 27 som første, tredie Led størst. Kindbakkernes Tand lille, sid- dende tæt indenfor Midten. Kæbernes Stamme svagt krummet, Palperne kun halvt saa lange som Stammen, andet Led halvt saa langt som første. Læbepalperne mere end dobbelt saa lange som Stammen, V4 længere end Kæbe- palperne, andet Led lidt kortere end første. Forbryststykket saa bredt som Hovedet, men noget længere end dette, firkantet, saa langt som de to følgende Led tilsammen. Benene korte med en enkelt Klo, der er saa lang som Foden. Halevedhængene bevægelige, næppe halvt saa lange som niende Bagkropsled, noget indadbøjede. Larven findes i tunnelgravende Billers Gange i sandede Bredder, hvor den lever af Rov. Harpalus Latr. ^. ^^ , ^ Pig. 22. Larve af Hovedet er lidt bredere end Forbrystleddet, Dyschirius tho- ikke indsnøret bagtil, furet bagved Følerne og racicus. c. ^^l\. Kindbakkernes Rod. Mundskjoldets Forrand takket. Kindbak- kerne korte, med en Tand indenfor Midten. Kæbernes Stammer slanke, svagt indadkrummede. Palperne 1/3 kor- tere end Stammerne, første Led størst, længere end de to følgende tilsammen. Læbepalperne lidt læn- gere end Stammen og lidt længere end Kæbepalperne, andet Led halvt saa langt som første. Forbrystleddets Forrand længderidset, de to følgende Led smallere end Forbrystleddet. Benene korte, med stærkt udviklede Hoved fra Undersiden, ^/i. Hofter og med to uligestore Klør. Den ene Kæbe udeladt. Bagkroppen bagtil smallere. Halevedhængene fastvoksede, tem- melig tykke, med børstebærende Knuder. Larverne til de to Arter H. ruficornis og H. æneus er beskrevne. Pig. 23. Harpalus ruficornis. 28 1. H. ruficornis F. Hvidlig. Hovedet og Forbrystleddet gullige. Mundskjoldet tandet, den midterste Tand størst og fint takket. Kindbakkerne med et Par Tænder foran den større Tand. Furerne bagved Følerne adskilte ved et bredt Mellemrum, den indre Fure kort. Under Sten paa Marker. 2. H. æneus F. Afviger fra forrige Arts Larve ved, at Mundskjoldets Midtertand er afrundet i Spidsen og paa Siden trukket ud Pig. 24. Harpalus æneus. i et Par smaa Tæn- Mundskjoldets Forrand. 15/i.^jgj, (Fig. 24). Kind- bakkerne uden Tænder foran Midtertanden. Furerne bagved Følernes Rod omtrent lige lange. Paa sandede Marker, undertiden i Gange Fig. 25. Larve af i Jorden. Harpalus æneus.Vi. Dichirotrichus pubescens Payk. ^^Y^yw^ Hvidlig, Hovedet brunligt, x-^'^"^'^^^^ X. lidt mørkere paa Midten. Fig. 26. Dichirotrichus Rygpladerne lyst brunlige, pubescens. Mundskjol- Forbrystleddet bleggult med dets Forrand. is/j. 3 „lørke Pletter. Hovedet smallere end Forbrystleddet. Mundskjoldet med 8 tæt sammenstillede lange Tænder, de to midterste længst. Følerne længere end Kind- bakkerne, andet Led kortere end første, tredie Led lidt længere end andet. Kindbakkerne med en Tand paa Midten, denne og Kindbakkens yderste Del savtakket. Kæbepalperne halvt saa lange som Stammen, andet Led halvt saa langt som første. Læbepalperne lidt længere end Stammen, omtrent af samme Længde som Kæ- bepalperne, andet Led halvt saa langt som første. Fødderne med to Klør, af hvilke den ene er dobbelt saa lang som den anden. Halevedhæn- Fig. 27. Larve af Dichirotrichus 29 gene fastvoksede, dobbelt saa lange som niende Bagkropsled, med børstebærende Knuder. Ved Strandbredder. Stenolophus anglicus Volt. Hvidlig, Hovedet gulligt med to brunlige Pletter paa Over- siden. Forbrystleddets Rygskjold mørkt, brunligt med mørkere For- og Bagrand, de øvrige Leds Rygplader brunlige. Hovedet ganske lidt smallere end Forbrystleddet, der fortil er stribet; uden halsagtig Indsnøring bagtil. Mundskjoldet tandet, i Midten med en stor afstumpet Tand (Fig. 29). Følerne længere end Kindbakkerne, andet Led halvt saa langt som første, tredie Led en halv Gang længere end andet. Kæbepalperne halvt saa lange som Stammen, andet Led lille, en halv Gang saa langt som første. Læbepalperne læn- gere end Stammen, saa lange som Kæbepalperne, x andet Led halvt saa langt som / -^ \ første. Benene med to Klør, /i^^ /*** IN. den ene noget længere end ^ ^ ' den anden. Halevedhængene Fig. 29. Stenolophus fastvoksede, lidt længere end ^l^- 28- Larve anglicus. Mundskjol- . , i , , , . , afStenolophus dets Forrand. 30/1. "'^"^^ ^^'^' ""^"^ børstebæ- anglicus. s/j. rende Knuder. Findes ved Rødder af Planter paa Marker og Enge. Åmara Bon. Hovedet smallere end Forbrystleddet, uden Indsnøring bagtil. Mundskjoldets Forrand takket. Følerne ubetydelig læn- gere end Kindbakkerne, andet Led halvt saa langt som* første, tredie noget længere end andet. Kindbakkerne korte og brede, med en lille Tand ved Roden. Kæbernes Stammer store og kraftige. Palperne halvt saa lange som Stammen, andet Led godt halvt saa langt som første. Læbepalperne ubetydelig længere end Stammen, første Led meget større end andet. Benene temmelig korte, med 2 omtrent ligestore Klør. Hale- 30 Fig. 31. Amara con- vexiuscula. Hoved fra Oversiden, ^^/j. vedhængene fastvoksede, lidt mere end dobbelt saa lange som niende Bagkropsled, med børstebærende Fortykkelser. Kun enkelte Arters Larver beskrevne. 1. A. aulica Pz. Hovedet brunligt. Mund- skjoldet og Kindbakkerne sortrandede. Pande- pladens Rod med to Pletter. Rygleddene for- og bagtil fint stribede, Pladerne gullige. Ho- vedet og Forbrystleddet glinsende, fint ridset, de øvrige Rygskjolde silke- glinsende, grovere ridsede. Mundskjoldet bueformet med 6 spidse Tænder. Paa Marker. 2. A. convexiuscula Marsh. Adskilles fra fore- Fig.30. Larve gaaende ved,atMundskjol- af Amara con- ^^^s Tænder er afrundede vexiuscula.2'5/i. (Fig. 31). 3. A. apricaria Payk. Hvid, Hovedet bleggult. Mund- skjoldets Rand og Kindbakkerne rustrøde. Rygskjoldene gul- hvide. Mundskjoldets Tænder ganske smaa og spidse. Pterostichus Er. Hovedet smallere end Forbrystleddet, uden tydelig Indsnøring bagtil. Mundskjoldets Forrand fint takket. Følerne omtrent saa lange som Kindbakkerne, første Led længst, andet Led halvt saa langt som første. Kindbakkerne lange og spidse. Tanden indenfor Midten. Kæbernes Stammer noget indadkrummede. Pal- perne tynde, ikke halvt saa lange som Stammerne ; de to første Led lige lange, tredie kort. Halevedhængene fastvok- sede. Kun de fire nedenfor anførte Arters Larver kendes. 1. P. strioIaF. Lys gullig. Kind- bakkerne brunrøde. Hovedet og Ryg- Fig. 32. Pterostichus nigrita. Hoved fra Under- siden. ^^Ii. 31 skjoldene, Benene og Halevedhæn- gene gulbrune. Mundskjoldets For- rand tydelig takket, Spidsen indbugtet. Kindbakkerne meget lange og stærkt krummede med en stor og spids Tand. Halevedhængene saa lange som de 4 sidste Fig. 33. Pterostichus striola Mundskjoldets Forrand ; højre Side. ^^/i. Led, femleddede, med lange Børster. I Skove under Løv, i Træstubbe og lign. Steder. 2. P. vulgaris L. Hoved og Forbryst- leddets Rygskjold brunlige, de følgende Leds Rygskjolde brunrøde; Halevedhængene brun- røde med mørk Rod. Benene gulbrune. Mund- skjoldets midterste Del udhulet og udrandet, med afrundede Hjørner. Paa Hovedets Under- side findes bagved Kindbakkernes Rod 2 Længde- furer, af hvilke den inderste er dybest. Hale- vedhængene 4 Gange saa lange som niende Led. Overalt under Sten, Løv o. 1. Steder. pjg 34 ^arve af Pterostichus 2. P. nigrita F. Hovedet og Forbrystled- striola. 3/i. dets Rygskjold brunrøde, de følgende Leds Ryg- skjolde blegt rustfarvede. Benene blegt gullige; Halevedhængene brunrøde med hvid Spids. Paa Hovedets Underside to Furer paa hver Side som hos den foregaaende Art; den inderste Fure dan- nes af sammenflydende Gruber. Mundskjoldet tværrynket, Forranden fint takket. Halevedhæn- gene fire Gange saa lange som niende Led. Findes samme Steder som foregaaende Art. 4. P. oblongo-punctatus F. Afviger fra foregaaende ved, at den ydre Fure paa Hovedets Underside er mindre dyb og ved, at Haleved- Fig 35. Larve hængene er helt hvide, af Pterostichus ° nigrita. ^/i. I Skove under Mos og Løv. 32 Broscus cephalotes L. Liniedannet, bagtil tilspidset. Hvidlig, Hovedet, Kind- bakkerne og Forbrystleddets Rygplade lyst brunlige, de følgende Leds Rygplader, Benene og Halevedhængene lyst gullige. Hovedet bredt, bagtil ganske svagt halsagtigt indsnøret. Mundskjoldet i Midten fremtrukket og udhulet. Følerne saa lange som Kindbakkerne, andet Led halvt saa langt som første, tredie noget længere end andet. Kindbakkernes Tand saa kraftig som Spidsen. Kæbernes Stam- mer lidt indad- krummede. Pal- perne omtrent halvt saa lange som Stammerne, andet Led kortere end første, tre- die ganske lille. Læbepalperne lidt længere end Pig. 36. Larve af Broscus cepha- lotes. 3/1. Pig. 37. Broscus cephalotes. Hoved fra Undersiden, ^/j. Stammen og lidt længere end Kæbepalperne. Forbrystleddet saa bredt som Hovedet, for og bagtil ridset; Mellem- og Bag- brystleddene bagtil længderidsede. Benene med én enkelt Klo. Halevedhængene fastvoksede, tre Gange saa lange som niende Bagkropsled, med børstebærende Knuder. I Sandegne, under Sten eller i Jorden. Pristonychus subcyaneus 111. Gulhvid. Hovedet og Forbrystleddet glinsende rødbrune, de øvrige Plader lysere brune. Hovedet omtrent saa bredt som Forbrystleddet; paa Oversiden findes paa hver Side to brede, bug- tede Indtryk. Følerne lidt længere end Kindbakkerne. Første Følerled længst, tredie Led kortere end andet. Første Kæbepal- peled længst, andet og tredie Led meget smaa. Første Læbepalpe- led dobbelt saa langt som andet. Forbrystleddet længere og smal- lere end de følgende Brystled. Benene med to lige lange Klør. Halevedhængene ubevægelige, lange, med børstebærende Knuder. 33 Findes i Kældere sammen med Blaps- og Tenebrio-Larver, som den vistnok gør Jagt paa. Sphodrus leucopthalmus L. Ligner i høj Grad Pristonychus-Larven, men afviger ved at have én Klo paa Benene og leddelte Halevedhæng. I Kældere. Anchomenus Bon. Hovedet kort og bredt. Oversiden bagved Følerne med en Fure og Undersiden bagved Kindbakkerne med to Furer. Hovedet bagtil med tydelig afsat Hals. Mundskjoldet bueformet og fintandet, med fire Flige, de yderste spidse, de inderste afrundede. Følerne saa lange som Kindbakkerne, første Led længst. Kindbak- kernes Tand lille. Kæbepalperne lidt kortere end Stammerne, første Led længst, andet Led noget kortere og tredie halvt saa langt som andet. Læbepalperne en halv Gang saa lange som Stammen og lidt længere end Kæbepalperne, andet Led kortere end første. Benene med to lige lange Klør. Halevedhængene fastvoksede og knudede. 1. A. m arg inatus L. Hvidlig. Hovedet . '^' ' brunligt, Følerne og Munden rødlige; Hovedets Anchomenus Forrand paa hver Side med en gul Plet, Rygskjol- marginatus. dene paa Brystleddene sortebrune, lysere paa Bag- Vi. kropsleddene. Benene lyst brunlige. Halevedhængene hvide \, /^---^ wZ.-----^A^ Fig. 39. Anchomenus Fig. 40. A. moe- marginatus. Mund- stus. Mundskjoi- skjoldets Forrand. 3<^/i. dets Forrand. '^^Ii. Fig. 41. Anchomenus angusticollis. Mundskjol- dets Forrand. ^^ji. med brun Rod og brunlige Pletter, tre Gange saa lange som niende Bagkropsled. Mundskjoldets yderste Flige utakkede. Ved Søbredder. Rye: Løbebiller. 3 34 2. A. moestus Dft. Afviger særlig fra foregaaende Art ved, at Mundskjoldets Sidetænder er mindre. Paa fugtige Steder i Skove. 3. A. angusticollis F. Kindbakkernes Rand udenfor Tanden takket. Mundskjoldets Sidetænder store og fint tandede. Halevedhængene 7 Gange saa lange som niende Bagkropsled. Paa samme Steder som foregaaende. Chlænius Bon. Tenformet, hvælvet, med silkeglinsende Rygplader. Hovedet forholdsvis lille, meget smallere end Forbrystleddet, ikke ind- snøret bagtil. Mundskjol- dets Forrand lige, med en Række Tænder. Følerne lidt længere end Kindbak- kerne, første Led længst, andet og tredie omtrent lige lange. Kindbakkerne udenfor Tanden fint takket. Pig. 42. Chlænius Tanden lille, med fint, vestitus. Hovedet set tandet Bagrand. Kæbe- fra Undersiden. Kind- palperne omtrent halvt bakkerne udeladte. '■^ \. . ^^ saa lange som Stammerne, andet Led længere end første. Læbepalperne noget længere end Stammen og Kæbepalperne og dobbelt saa tykke som disse, første Led lidt pj ^3 ' Larve længere end andet. Forbrystleddet noget smal- af Chlænius lere fortil end bagtil. Benene med 2 omtrent vestitus. Vi- lige store Klør. Halevedhængene fastvoksede, 3 Gange saa lange som niende Bagkropsled. 1. C. nigricornis F. Hovedet brunsort. Rygpladerne bronzesorte, niende Bagkropsled brunt. Halevedhængene sorte. Mundskjoldets Forrand fint takket. Benene sorte. Underside, Fødder og Klør gule. Paa sandede Søbredder; færdes frit paa Sandet i Solskin. 35 r M? Fig. 44. Chlænius nigricornis. Mund- skjoldets Forrand. ^/i. Tendannet; 2. C. ve sti tus F. Slankere end den foregaaende Art. Hovedet gulligt med to brune Baand, Følerne brunlige, Kind- bakkernes Spids lyst brunrød ; Rygpladerne sortagtige med grønlig Glans. Benene som hos foregaaende Art. Niende Bagkropsled sort med gul Underside. Halevedhængene gule med sort Rod og Spids. Mundskjol- det med 5 afstumpede Tænder. Forekommer lignende Steder som foregaaende Art. Badister bipustulatus F. hvid, Mundskjoldet, nogle Pletter paa hovedet. Brystleddenes Ryg- plader og de sidste Bag- kropsleds Rygplader blegt gullige. Hovedet lille, uden Indsnøring bagtil ; Mund- skjoldets Rand uden Tæn- der, bueformet. Følerne dob- belt saa lange som Kind- Fig. 45. Badister bakkerne, de to første Led bipustulatus^ Hoved fra ^^^^^^^ ^^^^.^ Undersiden. Den ene Kæbe ° ° ' og Føler udeladte. 3o/j. Led lidt længere. Kindbak- kerne udenfor Tanden med to Rækker Tænder, Tanden stor med tandet Inderrand ; Kæbepalperne noget længere end Stammerne, andet Led lidt længere end første, tredie lidt kortere end ^^S- 46. første; Læbepalperne noget længere end Stammen, g^jjg^gj.|jj_ andet Led lidt længere end første. Benene tem- pustulatus. melig korte, med to ligestore Klør. Halevedhængene Vi- fastvoksede, temmelig plumpe med børstebærende Knuder. Under Løv og Sten eller i Træstubbe. Loricera pilicornis F. Liniedannet. Hovedet gult ; Følernes Rod, Issen og Pande- pladen brunsorte. Bagranden og en Plet om Øjnene mørke. Fø- lerne gule, første Leds Spids, hele andet Led og tredie Leds Rod sorte. Kindbakkerne gule med sorte Rande. Kæberne hvidlige. 38 Stammernes ydre Rand og Spidsen sort. Palperne, det palpe- bærende Led og første Palpeled sorte. Rygpladerne sorte, Bug- pladerne brune; Halevedhængene sorte med gul Rod. Niende Bagkropsled hvidt. Benene sorte og hvide. Hovedet stort. Mund- skjoldet med to store og mange smaa Tænder. Følerne knæbøjede, første Led længst, de følgende Led lige lange. Kindbakkerne lange og smalle. Spidsen fint takket ; Tanden stor, paa Indersiden med Fig. 47. Loricera pilicornis. Mundskjoldets Forrand. ^^/i. Fig. 49. Loricera pilicornis. Hoved fra Undersiden. ^^Ji. Fig. 48. Larve af Loricera pilicornis. Vi- 4 Takker. Kæbernes Stamme stor og ragende langt ud over Kindbakkerne; Palperne meget smaa og tynde, kun halvt saa lange som Yderfligen. Læbepalperne lidt længere end Kæbe- palperne. Forbrystleddet lidt smallere end Hovedet, firkantet. Benene forholdsvis lange, med to ligestore Klør. Haleved- hængene fastvoksede, saa lange som Bagkroppen, lidt indad- bøjede, med lange Børster. Under Løv, Mos og Sten i Skove. Panægæus crux-major L. Tendannet; glinsende. Hvid. Hovedet gulligt. Kindbakkerne rustrøde med mørkere Rod. Kæbernes Stammer brunsorte. Spid- sen og Palperne brune ; Læbepalperne brunsorte. Følerne sorte, første Leds Rod gul, sidste Led hvidt med sort Spids. Rygpladerne sorte, Halevedhængene sortagtige. Spidsen hvid. Benene gule. 37 Laarene og Kløerne brune. Hovedet lille uden Indsnøring bagtil, Mundskjoldets Forrand afrundet. Følerne mere end fire Gange saa lange som Kindbakkerne, andet Led lidt længere end|første, tredie Led saa langt som andet, fjerde dobbelt saa langt 'som Fig. 50. Panagæus crux-major. Hoved fra Undersi- den. Den ene Føler og Kindbakkerne Fig. 5 1 . Larve af Panagæus udeladte, i'^/i. crux-major. ^i- tredie Led. Kindbakkerne udenfor Tanden med 6 Tænder. Kæbe- palperne saa lange som Stammerne, andet Led lidt længere end første. Læbepalperne lidt længere end Stammen, meget tykke. Andet Led noget længere end første. Benene med to korte Klør af omtrent samme Størrelse. Halevedhængene bevægelige, uden børstebærende Knuder, behaarede. I fugtig Jord. Cychrus rostratus L. Bred og flad, bænkebideragtig, fint rynket- punkteret. Oversiden brun, Undersiden gullig, et Par Pletter paa Hovedet, 2 Sidepletter paa Forbrystleddets Overside og de følgende Leds Siderande lyst brunlige. Følerne gule, de 3 yderste Leds Rod brune. Hovedet noget ind- trukket i Forbrystleddet, Mundskjoldets Forrand afrundet. Følerne dobbelt saa lange som Kind- bakkerne og bøjede paa Midten, andet Led tre Cychrus rostratus. Gange saa langt som første, tredie noget -Ji. Fig. 52. Larve af 38 kortere end andet. Kindbakkernes Tand stor, Indersiden takket. Kæbepalperne lidt længere end Stammen, andet Led længere end første og tredie længere end andet, til- spidset og noget udadbøjet. Læbepalperne meget længere end Stammen, Leddene lige Fig. 53. Cychrus rostratus. lange, det yderste Led kølle- Hoved fra Undersiden Den ene f^^met med skraat afskaaret Føler udeladt, ^/i. ^ ., ^ , . Spids. Rygpladerne store, ra- gende ud over Siderne. Benene slanke, med to lige store Klør. Halevedhængene fastvoksede, lidt længere end niende Led, glatte og kegledannede. I Skove, under Løv, Mos og i Træstubbe. Procrustes coriaceus L. Sort eller brunsort, glinsende. Hovedet og Rygpladerne temmelig stærkt rynkede. Bugpladerne og Benene brunlig Fig. 54. Larve af Pro- crustes coriaceus. i/i. Fig. 56. Procrustes coriaceus. Mundskjol- dets Forrand. ®/i. Fig. 55. Munddele af Larven til Procrustes coriaceus, fra Undersiden. Den ene Kindbakke, Føler og Kæbe udeladte. ^l\. gule. Hovedet ikke halsagtig indsnøret bagtil. Mundskjoldet hvælvet og til- spidset. Følerne kortere end Kindbak- kerne, andet Led længst, tredie Led saa langt som første. Kindbakkernes Tand indenfor Midten dobbelt saa bred som Spidsen. Kæbepalperne en halv Gang længere end Stammen, de to første Led kølledannede, længere end brede. Læbe- 39 palperne dobbelt saa lange som Stammen og en Trediedel kortere end Kæbepalperne. Leddene lige lange. Forbryst- leddets Forrand glat uden Tværindtryk. De sidste Ryg- pladers Baghjørner udtrukne. Benene korte med to lige store Klør. Halevedhængene korte, fastvoksede, med en Tak paa Oversiden. Carabus L. Larverne ligner den foregaaende Form, men adskilles fra denne ved, at Følerne er saa lange som eller længere end Kindbakkerne. Fra den følgende Slægt adskilles saavel fore- gaaende som denne Slægt ved, at de to første Kæbepalpeled er længere end brede, og ved, at Forbrystleddets Forrand mang- ler Tværindtryk. Halevedhængene fastvoksede, korte og opad- bøjede, med to Takker, en paa Oversiden og en paa Siden. 1. C. glabratus Miill. Tendannet, temmelig hvælvet. Ho- vedet og Rygpladerne fint tværrynkede, niende Bagkropsleds Rygplade sparsomt kornet. Hovedet og Rygpladerne brunlige. Benene og Bugskjoldene lyst brun- lige. Mundskjoldet med fire Tæn- der, de to midterste dobbelt saa store som de yderste. Følerne saa lange som Kindbakkerne, andet Led en Trediedel længere end ^. ^^ ^ ^ „ Fie. 57 Carabus glabratus. første, tredie saa langt som første. Munddele fra Undersiden. Den Kindbakkerne korte, Tanden saa ene Føler, Kæbe og Kindbakke bred som Spidsen. Kæbepalperne udeladte. ^I\. saa lange som Stammen, de to første Led korte, tredie saa langt som de to første tilsammen. Læbe- ^^^^t^^i^jti^^tT'^ palperne lidt længere end Stammen, saa lange ( / N. ^ som Kæbepalperne, andet Led dobbelt saa T-. ^o .. j ,• 1 langt som første, kølledannet og udskaaret i Fig.58.Mundskjol- ^ ° „ , ,. , dets Forrand af Spidsen. Halevedhængene saa lange som Larven til Carabus niende Bagkropsled, den øvre Tak kort og glabratus. ^U. spids. Sidetakken meget lille. Under Sten i Skove. 40 2. C. violaceus L. Form og Skulptur som hos foregaaende Art. Brunlig, Hovedet lysere. Pandepladens Rande, Mundskjoldet og Kindbakkerne brunsorte. Forbryst- leddets Forrand og de følgende Leds Bagrande brunsorte, niende Led lysere. Halevedhængene sorte. Mundskjoldet ud- hulet, i Midten fremtrukket. Spidsen ubetydelig indskaaret. Følerne ubetydelig længere end Kindbakkerne; andet Led en halv Gang længere end første, f^V^ Fig. 60. Fig. 61. Fig. 59. Larve af Carabus violaceus. ^/Vi- Fig. 60. Carabus violaceus. Mundskjoldets Forrand. ^^/i. Fig. 61. Carabus violaceus. Munddele fra Undersiden. ^^Ii. Fig. 59. Den ene Føler, Kindbakke og Kæbe udeladt. tredie og fjerde Led lige lange, lidt længere end første. Kindbakkernes Tand bredere end Spidsen. Kæbepalperne en Fjerdedel længere end Stammerne, andet Led halvt saa langt som første, tredie noget længere end andet. Læbepalperne halvt saa lange som Kæbepalpérne og dobbelt saa lange som Stammen, andet Led længere end første, af samme Form som hos foregaaende Art. Halevedhængene en halv Gang længere end niende Bagkropsled, den øverste Tak meget stor og spids, Sidetakken meget lille. I Skove. 3. C. n em o ral i s O. F. Miill. Liniedannet. Hoved og Rygpladerne fint netridsede, niende Led og Halevedhængene fint og sparsomt kornede. Ho- vedet og Rygpladerne sorte el- ler sortebrune. Bugpladerne og Benene lysere. Mundskjoldets Forrand afstumpet, med en Fig. 62. Carabus nemoralis Mundskjoldets Forrand. ^^/i 41 Række Tænder. Følerne ubetydelig længere end Kindbakkerne^ andet Led en halv Gang længere end første, tredie lidt læn- gere end første. Kæbepalperne betydelig længere end Stam- merne, de to første Led omtrent lige lange, tredie lidt længere end andet. Kæbepalperne to og en halv Gang saa lange som Stammen, kun lidt kortere end Kæbepalperne, andet Led dob- belt saa langt som første, kølleformet og indskaaret i Spidsen. Halevedhængene noget længere end niende Led, begge Tak- kerne meget smaa. I Skove og paa Marker. 4. C. intricatus L. Afviger fra alle andre hidtil kendte Carabus-Larver ved, at den største Bredde falder bagved Mid- ten og ved, at Bagkropsleddenes Baghjørner er udtrukne, i hvilket sidste Forhold Larven stemmer overens med Procrustes- Larven. Brunlig. Hoved og Rygpladerne fint ridsede. Bagranden af de sidste Rygplader fint kornet. Mundskjoldets Forrand Pig. 63. Fig. 65. Fig, 64. Carabus intricatus. Munddele fra Undersiden. Den ene Føler, Kindbakke og Kæbe udeladte, ^/i. Fig. 65. Carabus intricatus. Mundskjoldets Forrand.^^/j. fremtrukket og udhulet, ved en skarp Indskæring delt i to Spidser. Følerne ubetydelig længere end Kindbakkerne, andet Led dobbet saa langt som første, tredie Led lidt kortere og fjerde saa langt som tredie. Kindbakkernes Tand tilbagekrum- met. Spidsen omtrent saa bred som Kindbakkens Spids. Kæbe- palperne betydelig længere end Stammerne, andet Led lidt kortere end første, tredie længere end andet. Læbepalperne 42 dobbelt saa lange som Stammen og halvt saa lange som Kæbe- palperne, andet Led lidt længere end første, med indskaaret Spids. Halevedhængene to og en halv Gang saa lange som niende Led, den øvre Tak lang og spids. Sidetakken halvt saa lang som den øvre. I højtliggende Skove. 5. C. cancellatus 111. Liniedannet. Hoved og Ryg- pladerne fint og ujævnt netridsede, niende Bagkropsled og Halevedhængene kornede. Oversiden sort eller brunsort, Fø- lerne, Kæberne og Underlæben rustrøde. Rygskjoldene og Benene brunlige. Mundskjoldet udhulet, fortil trefliget, de yderste Flige størst. Følerne lidt længere end Kind- ^ 4 r^i Pig. 66. Pig. 68. Pig. 66. Carabus cancellatus. Mundskjoldets Forrand. ^^l\. Pig. 67. Larve af Carabus cancellatus. ^/i. Pig, 68. Carabus cancellatus. Munddele fra Undersiden. Pig. 67. Den ene Kindbakke, Kæbe og Pøler udeladte. ^^l\. bakkerne, andet Led en halv Gang længere end første, tredie Led lidt længere end første. Kindbakkernes Tand lidt bredere end Spidsen. Kæbepalpernes andet Led halvt saa langt som første, tredie lidt længere end andet. Læbepalperne dobbelt saa lange som Stammen, andet Led ubetydelig kortere end første, kølledannet, med indskaaret Spids. Findes overalt under Sten eller Løv og træffes undertiden frit paa Veje og Stier. 6. C. granulatus L. Hoved og Rygpladerne brunsorte. Bugpladerne og Benene lysere. Hovedet og Rygskjoldene fint netridsede. Roden og Siderne af Bagkropsleddenes Rygplader, hele ottende og niende Led, samt Halevedhængene kornede. 43 Mundskjoldets forreste Del udhulet, femtandet, Midtertanden størst. Følerne en Trediedel længere end Kindbakkerne, andet Led omtrent dobbelt saa langt som første, tredie halvt saa langt som første. Kind- bakkernes Tand tilbagebøjet, Spidsen omtrent saa bred som Kindbakkernes Spids. Kæbepalperne en halv Gang saa lange som Stammerne, Fig. 69. Carabus granulatus. Mund- andet Led lidt kortere end ^^^^ ^'^ ^"^.^'J/'^f?- ^/? ^""^ u}^'' . T L , Kæbe og Kindbakke udeladte, "/i. første. Læbepalperne mere end dobbelt saa lange som Stammen, andet Led noget længere end første, med afrundet Spids. Halevedhængene saa lange som niende Led, Takkerne lige store. Fig. 70. Carabus j ^ Marker, granulatus. & & r Mundskjoldets 7. C. clathratus L. Tendannet. Ho- Forrand. -/i. vedet og Rygskjoldene fint, uregelmæssig net- ridsede, niende Bagkropsled og Halevedhængene grovt kornede. Mundskjoldet dybt udhulet, tværrynket med fremtrukket, ind- bugtet Spids, paa hver Side med en Køl. Følerne saa lange som Kindbakkerne, Fig, 7 1 . Carabus andet Led en halv clathratus. Gang tengere end «™f„^j°l^- første, tredie saa langt som første. Kindbakkernes pjg, 72. Munddele af Larven Tand saa bred som Spidsen. Kæbe- til Carabus clathratus. palperne ubetydelig længere end ^^^ ^"^ Føler, Kindbakke Stammerne, andet Led lidt kortere °S ^^^" "^"^"^'"- '^''^ end første, tredie lidt længere end andet. Læbepalperne lidt længere end Stammen, andet Led lidt længere end første, med afrundet Spids. Halevedhængene saa lange som niende Led, meget kraftige. Takkerne ligestore. Paa Marker, særlig ved Vandet. Ct-^^^^O^ 44 Calosoma Web. Larverne adskilles fra den foregaaende Slægts, som de i høj Grad ligner, ved at Følerne er betydelig kortere end Kindbakkerne, ved at Kæbepalpernes to første Led er bredere end lange, og ved at Forbrystleddets forreste Del bærer et Tværindtryk. 1. C. inqvisitor F. Tendannet; Hoved og Rygskjoldene sortebrune, glinsende. De sidste Bag- kropsleds Rygskjolde og Halevedhængene fint kor- nede. Mundskjoldet bueformet med fire butte Tænder. Følerne halvt saa lange som Kindbak- kerne, andet Led dobbelt saa langt som første, tredie Led lidt kortere end første. Kindbak- kernes Tand saa bred som Spidsen. Kæbe- f^C I ^^^^ palperne knap halv saa lange som Stammerne, sericeum. sidste Led saa langt som de to første tilsammen. i^/i. Læbepalperne lidt længere end Stammen. Leddene omtrent lige lange. Ha- levedhængene omtrent saa lange som niende Led, den øverste Tak kort og spids, Sidetanden utydelig. I Skovegne. 2. C. sericeum F. Fig. 74. Calosoma sericeum. Munddelene Liniedannet. Hovedet og fra Undersiden. Den ene Føler, Kind- Rygpladerne glinsende ^^^^^ ^^ ^æbe udeladte, lo/^. sorte, niende Bagkropsled og Halevedhængene fint kornede, v^rVp,,^ _<'^^ ste med lys Underside. Halevedhængene ^^ ^ I .-^ / gule med sort Spids. Mundskjoldet i Mid- Fig. 75. Calosoma ten med en bred og dyb Fure, paa hver sericeum. Mund- Side med en Køl, Spidsen dybt indskaaret, skjoldets Forrand. i6/i. pjigg^g p^^ Ydersiden med en lille Tand. Kæbepalpemes Led udadtil aftagende i Længde. Læbepalperne og Halevedhængene som hos foregaaende Art. Findes samme Steder som det voxne Dyr (se nedenfor). 45 Leistus Frøl. Hovedet stort, stærkt indsnøret bagtil. Mundskjoldet ud- trukket i to lange takkede Horn. Følerne lange og tynde, de tre inderste Led lige lange. Kind- bakkerne meget smækre, Tanden bagved Midten saa bred som Spidsen. Kæbernes Stammer lange og tynde, Palperne lidt længere end Stammen, de to første Led korte, omtrent af samme Længde, tredie Led læn- gere end de to første, tilspidset. Læbepalperne meget smaa, om- trent af Stammens Længde, an- det Led 3 Gange længere end første. Benene lange, med to uligestore Klør. Analrøret læn- gere end niende Led. Halevedhængene bevægelige, lange, med enkelte lange Børster, Fig. 76. Leistus rufescens. Hoved fra Undersiden. 20/ j. 1. L. r ufomargin atu s Dft. Lyst gullig. Hovedet med en stor, firkantet, brun Plet. Forbryst- leddets Rygplade med 2 brune Baand paa Siderne og i Reglen tillige med to Baand paa Midten. De følgende Leds Rygplader brune med Purpurskær, Bagrandene med 3 gule Pletter. Benene hvidlige, Laarene og Føddernes Spids brunlige. Forbryst- leddet bredere end Hovedet. Halevedhæn- gene 6 Gange saa lange som niende Bag- kropsled, hvidlige med noget mørkere Spids. I Skove, i Jord eller under Løv. 2. L. ferrugineus L. Lys, brun- gul. Hovedet og Rygpladerne rustfarvede. Fig. 77. Larve af Leistus f^°''b^stleddet saa bredt som Hovedet, rufomarginatus. »/i. Halevedhængene kraftigere end hos fore- 46 gaaende Art, 7 Gange saa lange som niende Bagkropsled, ensfarvet lyse. Samme Steder som foregående Art. 3. L. rufescens F. Lys, gullig. Hovedet gult. Pande- pladens Rod brun. Baghovedet i Reglen paa hver Side med en firkantet mørk Plet. Rygpladerne gule. Bagrandene med 3 lyse Pletter. Forbrystleddet bredere end Hovedet. Haleved- hængene 4 Gange saa lange som niende Bagkropsled, slanke, helt gule. Nebria Latr. Hovedet bagtil stærkt halsagtig indsnøret. Mundskjoldet bueformet, firtandet. Følerne af Længde som Kindbakkerne, 1. og 3., 2. og 4. Led lige lange. Kindbak- kerne kraftige med Tanden nær ved Roden. Kæbepalperne saa lange som Stammerne, de to første Led korte, tredie saa langt som de to første tilsammen. Læbepalperne dob- belt saa lange som Stammen, andet Led lidt længere end første. Benene temmelig lange med to Klør, af hvilke den ene er meget større end den anden. Halevedhængene bevægelige, c. 8 Gange saa lange som niende Led, noget indadkrum- Fig. 78. Larve af Fig. 79. Nebria brevicollis. "^^de, med lange Nebria brevicollis.3/i. Hoved fra Undersiden. i2/i. Børster. 1. N. livida L. Tenformet. Hovedet og Rygpladerne lyst brungule med lyse Pletter. Mundskjoldets Sidehjørner tand- formet fremstaaende, saaledes at Forranden ser ud som sex- tandet. Halevedhængene gullige. Under Sten ved Bredden af Søer og Aaer eller ved Havet. 47 2. N. brevicollis F. Stærkere hvælvet og plumpere end foregaaende Art. Hoved og Rygpladerne gullige med brune Pletter. Forbrystleddet med to brune Midterbaand. Haleved- hængene gullige. I Skove, under Løv og i Jord, hvor Larven danner korte Gange, ved hvis Munding der findes smaa Jordhøje. Patrobus excavatus Payk. Slank, tenformet, temmelig stærkt hvælvet. Hovedet tæt rynket, ridset, glinsende. Rygpladerne glatte. Hovedet begsort. Kindbakkerne røde, Kæberne og Underlæben gullige. Rygpladerne brunlige. Benene gullige med Leddenes Spidser brunlige. Halevedhæn- gene hvidlige. Hovedet langstrakt med utydelig halsagtig Indsnøring. Undersiden bagved Kind- bakkerne paa hver Side med en Fure. Mund- skjoldets Forrand med tre stumpe Tænder. Følerne længere end Kindbakkerne, de tre første Led lige lange. Kindbakkernes Tand lille og spids. Kæbe- palperne en Trediedel kortere end Stammerne, første Led lidt længere endandet. Læbepalperne pjg g, p^^^^l^^g^^^^^^^^g Pig gQ. Larve dobbelt saa lange som Hoved fra Undersiden. af Patrobus Stammen, begge Led ^Vi- excavatus. Vi- omtrent lige Lange. Forbrystleddet noget bredere end Hovedet, For- og Bagrandene fint stribede. Benene med 2 ligestore Klør. Halevedhængene fastvoksede, omtrent 4 Gange læn- gere end niende Bagkropsled, med enkelte børstebærende Knuder. I fugtig Jord i Skove. Bembidium Latr. Af denne Slægts talrige Arter kendes Larverne kun til ganske enkelte, derimellem to danske Arter. 48 [ J Hovedet firkantet, ubetydelig indsnøret bagtil, smallere end Forbrystleddet. Undersiden paa hver Side med to Furer. Følerne længere end Kindbakkerne, andet og tredie Led om- trent lige lange, længere end andet. Kindbakkernes Tand slank, lidt tilbagekrummet. Kæbepalperne omtrent halvt saa lange som Stammen, andet Led en Trediedel kortere end første. Læbepalperne omtrent dobbelt saa lange som Stammen, andet Led lidt kortere end første. Benene med en en- kelt Klo. Halevedhængene fastvoksede, to og en halv Gang saa lange som niende Bagkropsled, med enkelte børstebærende Knuder. 1. B. bipunctatum L. Hvidlig, Pladerne blegt rust- / \ gule. Hovedet, Forbrystleddet Fig. 82. Fig. 83. Bembidium ^^ ^^ ^^^^^"^^ ^^^" ^^g'"^"^^ Larve af bipunctatum. Mund- "oget mørkere. Mundskjoldet Bembidium skjoldets Forrand. fint takket. Oversiden udhulet, bipunctatum. 50/^. ^^^ Søbredder. 2. B. pallidipenne 111. Hvid, Hovedet og Forbrystets Rygplade gullige. Kindbakkernes Tand og Spids gule, de øvrige Leds Plader lyst gulhvide. Mundskjoldets Overside ^. „, „ ^^^■ . „ , , o -T. , F'g- 84. Bembidium Ikke udhulet, med meget fine Tænder. pallidipenne. Mund- Ved Sø- og Aabredder. skjoldets Forrand. ^o/j. Notiophilus Dum. Hovedet bredere end For- brystleddet, hjerteformet, bagtil indsnøret. Mundskjoldet ud- trukket i to Takker, der er tandede paa Ydersiden. Følerne omtrent saa lange som Kind- bakkerne, andet Led noget kor- tere end første, tredie ube- Fig. 85. Notiophilus biguttatus. tydelig længere end første. Hoved fra Undersiden. 25/j. Kindbakkerne slanke med en 49 fin Tand bagved Midten. Kæbepalperne en Fjerdedel længere end Stammerne, de to første Led lige lange, tredie Led dob- belt saa langt som de to første Led tilsammen. Læbepalperne to og en halv Gang saa lange som Stammen, andet Led tre Gange længere end første. Benene slanke, med to omtrent lige lange Klør. Halevedhængene bevægelige, med lange Børster. 1. N. aquaticusL. Hovedet broncesort. Mundskj oldets Horn og Kindbakkerne lyst gullige. Følerne, Kæberne og Underlæben hvidlige. Forbrystleddets Over- side gul, fortil med en brun Plet, de to første Bagkropsleds Rygplader hvidlige, de to bageste Brystled og Bagkropsleddene fra 3die af sorte eller brunligt bronceglin- sende. Bugpladerne og Be- nene hvide, Laarene enten helt eller paa Oversiden sorte. Analrøret hvidt. Haleved- hængene 8 Gange saa lange som niende Bagkropsled, bøj- ede paa Midten, den inderste Sidste Bagkrops- Halvdel sort, den yderste '^d med Hale- jj^j^j vedhængene. 12/^. Ved Aa- og Søbredder; løber frit om i Solskin. Pig. 86. Notio- philus aquaticus. 2. N. biguttatus F. Hovedet bronce- p. 071' f ^^^- Mundskjoldets Horn, Følerne, Munden Notiophilusbigut- og Benene bleggule. Rygpladerne sorte eller tatus. 8/1. brune, bronceglinsende. Bugpladerne brune. Analrøret brunligt. Halevedhængene 5 Gange saa lange som niende Bagkropsled, forholdsvis plumpe, helt sorte. Findes baade i Skove og paa aaben Mark, løber frit om i Solskin. Elaphrus F. Aflang, tenformet. Hovedet smallere end Forbrystleddet, med meget svag halsagtig Indsnøring bagtil. Mundskjoldets Forrand takket. Midten fremtrukket i et Horn. Følerne lidt Rye: Løbebiller. 4 50 længere end Kindbakkerne, de tre første Led omtrent lige lange. Kindbakkernes Tand kraftig. Kæbepalperne omtrent halvt saa lange som Stam- merne, de to første Led lige lange. Læbepalperne 1/3 længere end Stammen, Leddene lige lange. Be- nene korte, med to lige store Klør. Halevedhænge- ne fastvoksede, tre Gange saa lange som niende Bag- kropsled, tykke, med store børstebærende Knuder. Fig. 88. Elaphrus cupreus. Hoved fra Undersiden, ^^/i. 1. E. riparius L. Bleggul, Rygpladerne brunlige, bronce- glinsende. Bugpladerne brune. Hovedet gult med Bronceglans, Oversiden mørkere; Benene gule. Hofternes Rod brun, Halevedhængene gule. Mundskjoldet meget fint takket, det fremstaaende Horn spidst. Ved Vandsteder. 2. E. cupreus Dft. Ligner meget fore- gaaende Art. Hvidlig, Hovedet og Rygpladerne paa Brystleddene bronceglinsende, Bugpladerne brune, Bagkropsleddenes Rygplader brunsorte, bronceglinsende. Hovedet gult, Oversiden brun. Mundskjoldet grovere takket, Spidsen af Mund- skjoldets Horn udvidet. Samme Steder som den foregaaende Art. Omophron limbatum F. Aflang, tenformet. Hvid. Hovedet gulligt med ^ig- ^9- Lar- brun Overside, i Reglen med to mørke Pletter. ''^ ^^ ^'^^P^.^^ ' ^ cupreus. Vi- Forbrystleddet brunt, de følgende Leds Rygplader lyst brunlige. Benene lyst brunlige. Hovedet aflangt, uden Hals. Mundskjoldet udtrukket i et Horn, der paa hver Side af Spidsen bærer en stump Tak. Følerne kortere end Kind- 51 bakkerne, andet Led lidt kortere end første, tredie saa langt som de to første tilsammen. Kindbakkerne med to Tænder paa Midten. Kæ- bepalperne noget kortere end Stam- merne, andet Led 4 Gange kortere end første. For- brystleddet bre- dere end Hovedet og de følgende Brystled, stærkt hvælvet. Benene kraftige, med to Klør, mellem hvilke der fin- des et Par lange Børster. Bagkropsleddenes Plader svagt udviklede. Halevedhængene fast- voksede, tre Gange saa lange som niende Led, med lange Børster. Ved sandede Søbredder. Fig. 91. Omophron limbatum. Hoved fra Undersiden. ^^Ji. Fig. 90. Larve af Omophron limbatum. ^/i. Puperne. Naar Løbebillelarverne er fuldvoksne, danner de sig i Jord en Hule med afglattede Vægge, hvori Forpupningen finder Fig. 92. Omophron limbatum. ^/i. Fig. 94. Carabus violaceus. 2/j. Fig. 93. Notiophilus biguttatus. 8/j. Sted. Larvehuden stryges af og krølles sammen bagved Pupen eller ovenover denne. Forinden Forpupningen spinder Lar- 52 veme ikke Kokon; alene om en Lebia-Larve angives, at den skal spinde en saadan. Pupetilstanden er kortvarig. Puperne er frie, Bagkroppens Sider forsynede med Børsteknipper og sidste Led med korte Halevedhæng. 273 Arter af Løbebiller kendes fra Danmark; nogle faa af disse er dog tvivlsomme som danske, og nærmere Oplysning om deres Forekomst ønskelig. Familien deles i to Hovedafdelinger, der, som Navnene antyder, adskilles ved Dækvingernes Form. Dækvingerne afstudsede bagtil, Bag- kroppens Endeled ikke helt dækket l.Truncatipénnia. Dækvingerne ikke afstudsede, Bag- kroppen helt dækket*) 2. Intruncatipénnia. 1. Truncatipénnia. Denne Afdeling indeholder 9 Slægter med 26 Arter. En af disse, Masoreus wetterhalli, anses under- tiden som en Overgangsform til den næste Afdeling, men da Dækvingerne ikke dækker det sidste Bag- kropsled, hører den ind under denne Gruppe. Man har forsøgt at dele de herhen hørende Slægter i 5 Underfamilier, men Kendemærkerne er saa vanskelige og upraktiske, at det synes bedre blot at nævne disse Under- familier hver paa sit Sted men derimod udelade Bestemmel- sestabellen over dem. Alle Slægterne er derfor sammenstil- lede i følgende Oversigt over Slægterne. 1. Sporerne paa Forskinnebenenes Spids saa lange som det første Fodled 10. Masoreus Sporerne paa Forskinnebenenes Spids al- drig mere end halvt saa lange som første Fodled 2. Undertiden forekommer Hunner med Bagkroppen udvidet af Æg, Snyltere osv., saa at det sidste Led delvis træder frem udenfor Dækvingerne, men paa Grund af hele Formen er en Forveksling dog næppe mulig. 53 2. Hovedet stærkt og tæt punkteret 3. — glat, skinnende 5. 3. Brystet næsten dobbelt saa bredt som langt 7. Lébia — aflangt, højst en Ubetydelighed bredere end langt 4. 4. Dækvingerne jævnt punkterede eller med utydelige Punktrækker 8. Brachinus Dækvingerne med tydelige Punktstriber 9. Cymindis 5. Brystet aflangt cylindrisk, lige bredt for og bag 2. Odacåntha Brystet mere eller mindre hjerteformet, altid bredere for end bag 6. 6. Næstyderste Fodled tofliget (Fig. 96a)... 3. Demétrias — — simpelt (Fig. 96 b) 7. 7. Første Led i Bagfødderne kort, ikke læn- gere end 5te Led 4. Dromius Første Led i Bagfødderne langt, meget længere end 5te Led 8. 8. Dækvingerne med tydelige Spor af Striber, Sømstriben stærk og hel 5. Metablétus Dækvingerne med mere eller mindre ud- viskede Spor af Striber, Sømstriben svag, afkortet ved Spidsen 6. Bléchrus. a. Underfam. Odacanthina. 2. Odacåntha Payk. Denne Slægt indeholder kun en enkelt Art, der er let kendelig fra de nærstaaende Former ved, at dens Bryst er langt og cylindrisk. Den forekommer ved Søbredder og i Moser. 1. O. melanura L. Hovedet meget stort, sort med tydelig staalblaat Skær, glat. Føle- hornene begbrune, med de første tre Led gule. Brystet staalblaat, stærkt punkteret ved For- og Bagrand, Midten med uregelmæssige store Punkter, og meget fint tværstribet. Dækvin- gerne rødliggule, med Spidsen sort eller blaa- sort, glatte imellem de fine Punktrækker. Be- nene gule, med Knæled og Fødder begsorte. Fig- 95. Odacan- Paa Undersiden er Forbrystet staalblaat. Mel- ^^^ melanura L. lem- og Bagbrystet gule og Bugen begsort. L. 6 — 6V2""^- 54 Stedegen og ikke almindelig, men udbredt paa mange Steder, undertiden i Antal. b. Underfam. Lebifna. Denne Gruppe indeholder 5 Slægter og langt det overvejende Antal Arter i hele den nærværende Af- deling. 3. Demétrias Bon. Her i Landet findes kun en Art af denne Slægt. Den kendes let fra alle de beslægtede Arter ved det i to Flige spaltede næstyderste Fodled (Fig. 96a). 1. D. unipunctåtus Bon. Hovedet sort, glat, skin- nende; hos Hannen findes to store runde Indtryk tæt op til Øjnene. Følehornene gule, noget begbrune henimod Spidsen. ^^^ Brystet gult, noget varierende i Form, ^ --»^/^OQQ^^^ som oftest lidt længere end bredt, mere eller mindre hjertedannet, un- ^ x5=^^^003^==^ dertiden med Siderne indsnævrende •'^ bagtil i rette Linjer. Baghjørnerne Fig. 96. stumpe, oftest noget fremtrukne. Dæk- a. Fod af Demétrias. vingerne gule, med en fælles brun- lig eller sortbrun Plet paa den bageste Halvdel af Sømmen, undertiden udstrakt til Vingespidsen, og undertiden hele Sømmen mørkt anløben; glatte imellem de fine men tydelige Striber. Benene ret kraftige, gule; Under- siden gul. L. 4— 4V2'"'"- Temmelig sjælden men udbredt; ved Roden af Græs, i Mos og lign.; undertiden i Klitter. 4. Dromius Bon. Af denne Slægt kendes 1 1 indenlandske Arter, af hvilke 3 hører til de allerstørste Sjældenheder. De findes oftest under Bark paa forskellige Træer, nogle er dog bundne til fugtige Steder, mellem Græsrødder og Rør. 55 Oversigt over Arterne. 1. Hovedet langstrakt, Dækvingerne omtrent saa brede som Bry- stet fortil 2. Hovedet bredere end langt, Dæk- vingerne bredere end Brystet fortil 3. 2. Brystet meget længere end bredt. Hovedet meget langt, glat ... 1. longiceps. Brystet omtrent lige bredt og langt, Hovedet kortere, stærkt længde- stribet mellem Øjnene 2. lineår i s. 3. Dækvingerne gule med mørke Siderande 3. marginéllus. Dækvingerne lysere eller mør- kere brune, ensfarvede ' 4. Dækvingerne gule, ensfarvede.. 10. melanocéphalus. — gule med mørke Tegninger 5. 4. Brystet lidt længere end bredt. Dækvingerne udvidede bag Midten 4. ågilis. Brystet bredere end langt, Dæk- vingerne med parallele Sider 5. meridionålis. 5. Mørk Tegning paa Dækvingerne udbredt over baade forreste og bageste Halvdel 6. Mørk Tegning paa Dækvingerne indskrænket til bageste Halv- del 8. 6. Den gule Del af Dækvingernes forreste Halvdel indfattet af mørk Tegning 7. Den gule Del af Dækvingernes forreste Halvdel naar ud til Siderandene 8. 4-signåtus. 7. Større Art L. 5— SVa'"'"- Brystet rødt 6. 4-maculåtus. Mindre Art L. 4— 41/2 "^f". Bry- stet begsort 7. 4-notåtus. 8. Brystet og Bugen lyse. Dækvin- gernes Tegning tydelig 9. sigma. Brystet og Bugen mørke, Dæk- vingernes Tegning udvisket.. 11. nigrivéntris. 56 1. D. longiceps Dej. Gul; Hovedet langstrakt, rødlig- brunt, glat; Pandefurerne begrænsede udadtil af en fin op- højet Køl; Følehornene gule, noget mørkere mod Spidsen. Brystet langstrakt, smalt, omtrent glat, let indsnævret bagtil. Baghjørnerne rundede. Dækvingerne aflange, lidt udvidede bag Midten, med en utydelig begrænset Længdeplet ved Mid- ten af Sømmen; Striberne fine, svagt punkterede, Mellemrum- mene flade. Benene gule. Fødderne lidt mørkere. Undersiden gul. L. 6-6V2'"'". Meget sjælden. Næsbyhoved Skov, Odense; Viby Krat, Aarhus. Findes som Regel i Rørtykninger i sumpede Egne; den vil rimeligvis findes paa flere andre Steder her i Landet. 2. D. iineåris Oliv. Staar den foregaaende Art nær, hvilken den ligner i Fonnen; men den er mindre og mørkere i Farve. Hovedet er kortere og Panden tæt bedækket med op- højede Længdestriber. Brystet er kun lidt længere end bredt og Striberne paa Dækvingerne stærkere og tydeligere punkte- rede. Dækvingerne mørkere mod Spidsen. L. 4— 41/2"""- Meget almindelig overalt. 3. D. marginéllus F. Den største af Slægten. Hoved sort, grovt nobret, undtagen Mundskjoldet; Følehornene lyse- gule. Brystet omtrent saa langt som bredt, lidt indsnævret bag- til, rødbrunt. Siderandene lysere, Baghjørnerne rundede. Dæk- vingerne lysegule med Siderandene og Sømmen begbrune; Striberne svage med nogle faa Punkter mod Roden, Mel- lemrummene flade. Benene klart gule, Undersiden begbrun. L. 7— 7V2'"'"- Yderst sjælden. Under Bark; Københavns Omegn (1873— 76), Tidsvilde og Hammeren (Bornholm) 1906. 4. D. ågilis F. Hovedet begbrunt, glat, med 2 eller 3 Tvær- linier foran Øjnene; Følehornene rødgule. Rodleddene lysere. Brystet lidt længere end bredt, rødgult, mørkere i Midten, svagt dog jævnt indsnævret bagtil; Baghjørnerne stumpe, dog tyde- lige. Dækvingerne begsorte, tydelig udvidede bag Midten; Stri- berne svage men synlige. Mellemrummene flade. Benene rød- gule. Undersiden begbrun. L. 5— 6 mm. Almindelig og udbredt over hele Landet. 57 Fig. 97. Dromius 4-maculatus. 5. D. meridionålis Dej. Nær beslægtet med den fore- gaaende, men smallere og lysere i Farve. Den skelnes let ved Formen af Brystet, som er lidt bredere end langt. Dæk- vingerne lidt lysere i Midten, Siderandene parallele, Striberne stærkere og Mellemrummene ophøjede. L. 5 — 6^^. Sjælden, paa de sydlige Øer. 6. D. 4-maculåtus L. Hovedet begsort, fint længdestribet; Følehorn rødgule. Brystet lyst rødbrunt. Baghjørnerne noget rundede. Dækvingerne med mere eller mindre parallele Sider eller svagt udvidede bagtil, gule, med Siderandene, Sømmen og et bredt Tværbaand begsort, saa at det gule Parti ses som 2 af- lange Pletter ved Skuldrene og en uregel- mæssig Plet ved Spidsen. Striberne svage, Mellemrummene flade. Benene gule. Under- siden begbrun. L. 3 — 5"im. Almindelig og udbredt. 7. D. 4-notåtus Pz. Mindre og mørkere end foregaaende. Hovedet begsort, glat med et Tværbaand af Punkter foran Øj- nene. Følehornene begsorte, Rodleddene gule. Brystet lidt læn- gere end bredt, svagt indsnævret bagtil, begbrunt. Siderandene noget lysere; Baghjørnerne skarpt retvinklede. Dækvingerne noget udvidede bagtil, gule med mørke Tegninger som hos fore- gaaende, kun er den lyse Plet mod Spidsen afbrudt ved Søm- men. Striberne temmelig stærke. Mellemrummene lidt op- højede. Benene mørkegule. Undersiden begsort. L. 3— 4 mm. Temmelig sjælden. Findes under Bark af Fyr og Gran. 8. D. 4-signåtus Dej. Hovedet begsort, fint og tæt punk- teret; Følehorn gule, forholdvis tykkere end hos de nær be- slægtede Arter. Brystet rødgult, begbrunt i Midten, omtrent saa langt som bredt, svagt indsnævret bagtil; Baghjørnerne stumpe. Dækvingerne gule ved Sømmen, Roden og en Tvær- stribe i Midten begsort. Striberne udviskede undtagen lige ved Spidsen. Benene gule. Undersiden begbrun. L. 3'"'", Meget sjælden; Riserup og Nykøbing (Falster). 58 9. D. sigma Rossi. Hovedet sort, skinnende; Palper og Følehorn gule. Brystet gult, længere end bredt. Siderandene indsnævrede i en lige Linie bagtil; Baghjørnerne stumpe og tydelige. Dækvingerne gule med et skarpt begrænset, bugtet, begbrunt Tværbaand lidt bag Midten; Striberne svage, omtrent udviskede. Benene og Undersiden lysegule. L. 3 mm. Ikke almindelig, dog udbredt. 10. D. melanocéphalus Dej. Beslægtet med foregaaende, men let kendelig ved, at Dækvingerne ingen Tværbaand har. Palpernes sidste Led er begsort og Brystet kortere. L. 2 — 3""". Almindelig og udbredt. 11. D. nigrivéntris Thoms. Beslægtet med D. sigma, men skelnes fra denne ved sin mørkere Farve. Brystet og Bagkroppen begsorte. Brystet undertiden mørkt med Side- randene gule. Dækvingerne mørkegule, bag Midten med et utydeligt og meget variabelt Tværbaand, som i Almindelighed dækker omtrent hele Spidsen. Hos de mørkere Eksemplarer er Palpernes sidste Led begbrunt. L. 3 mm. Temmelig almindelig og udbredt. 5. Metablétus S.-G. Denne Slægt kendes paa det langstrakte 1ste Led af Bagfødderne og paa, at Mentum har en tydelig Tand (Pig. 98 a). 2 Arter kendes her fra Landet. Oversigt over Arterne. Dækvingerne med 2 store Punkter paa tredie Mellemrum 1. fovéola Dækvingerne uden store Punkter paa tredie Mellemrum 2. truncatéllus 1. M. fovéola Gyll. Sort med tydelig Bronzeglans. Ho- vedet glat. Palper og Følehorn sorte. Brystet omtrent saa langt som bredt, meget stærkt indsnævret fra Midten bagtil, glat; Baghjørnerne rundede. Dækvingerne noget bredere bag Midten; 59 Striberne svage, men synlige i hele deres Udstrækning og stærkere mod Spidsen. Benene og Undersiden sorte. L. 3 mm. Almindelig og udbredt. 2. M. truncatéllus L. Nær beslægtet med foregaaende, men som Regel mindre. Kendes let paa, at den mangler de store Punkter paa 3die Mellemrum. Brystet er kortere og for- holdsvis bredere. Dækvingerne bredere. Knæene paa Mellem- og Bagfødderne undertiden lyse. L. 2^/2 — 3™™. Almindelig og udbredt. 6. Bléchrus Mot. Denne Slægt, som er meget nær be- /\y~'^-^/\ slægtet med foregaaende, og ofte for- ^'K^^.^^^^ ) enes med denne, skelnes foruden ved de ^. y^ i Oversigten nævnte Karakterer ved, at b.yK j) Mentum ingen Tænder har, hvorimod ^^ -^ hos den foregaaende Slægt Mentum har af^MefabietuTTo!) en tydelig Tand (Fig. 98). og Biechrus (fc.) Oversigt over Arterne. Større, 3i"m^ Brystets Baghjørner skarpe... 2. glabråtus. Mindre, 2 — 2^/2 mm^ Brystets Baghjørner af- rundede 1. maurus. 1. B. maurus Sturm. Den mindste af Truncatipennia. Dybt sort, skinnende, uden Metalglans. Hovedet glat. Føle- hornene sorte. Brystet lidt længere end bredt, stærkt ind- snævret fra Midten bagtil. Dækvingerne med Siderne mere eller mindre parallele, glatte og skinnende; Striberne omtrent forsvundne, kun synlige ved Roden. Undersiden og Benene sorte. L. 2— 2V2'"'"- Ikke sjælden, udbredt over hele Landet. 2. B. glabråtus Dft. Nær beslægtet med foregaaende, men skelnes let ved dens Størrelse og Daékvingernes mere 60 parallele Sider. Brystet er kortere, forholdsvis bredere og ikke saa stærkt indsnævret bagtil. L. 3 mi". Sjælden; findes pletvis almindelig i Jylland, ved Esbjerg, Randers, Horsens osv. 7. Lébia Latr. Denne Slægt, der indeholder nogle af de smukkest farvede Biller, kendes paa det meget brede Bryst og det grovt punkterede Hoved. Kun 3 Arter kendes her fra Landet. De findes ofte paa Blomster tidlig om Morgenen og om Aftenen. Oversigt over Arterne. 1. Dækvingerne ensfarvede, metalblaa eller grønne 2. Dækvingerne gule med sort Tegning 3. crux-minor. 2. Følehornene med kun første Led rødt, Rygskjoldet mørkt 2. cyanocéphala. Følehornenes to første og tildels 3die Led røde; Rygskjoldet rødt 1. chlorocéphala. 1. L. chlorocéphala Hoffm. Hovedet bredt, metalgrønt eller blaat. Brystet rødgult, fint men uregelmæssig punkteret; Siderne afrundede til Midten, derefter stærkt indsnævrede bag- til; Baghjørnerne skarpt retvinklede. Dækvingerne brede, bre- dest bag Midten, metalgrønne, meget fint og uregelmæssig punk- terede; Striberne fine, meget tæt punkterede, Mellemrummene flade. Benene rødgule, Fødderne brune. Undersiden af Bry- stet rød, af Bagkroppen sort. L. 4— 7 mm. Ikke almindelig, men vidt udbredt over hele Landet. 2. L. cyanocéphala L, Meget nær beslægtet med fore- gaaende, men let kendelig ved sin Farve. Følehornene har kun første Led rødt, og Rygskjoldet er altid af samme Farve som Dækvingerne. Undersiden som hos foregaaende Art. L. 5 — 7 mm. Yderst sjælden. Hidtil kun funden paa Bornholm ved Rø og Rønne. 61 3. L. crux-minor L. Hovedet sort. Følehornene sorte, med de første tre og Halvdelen af 4de Led gule. Brystet rødgult, upunkteret, skinnende, Baghjørnerne skarpt ret- vinklede. Rygskjold sort. Dækvingerne gule, med Sømmen og et bredt Tværbaand sort, saale- des at der fremkommer en korsformet Tegning. Striberne fine, meget fint punkterede ; Mellem- rummene flade, med en uregelmæssig Række af fine Punkter paa hvert. Benene gule. Knæene og Fødderne sorte. Undersiden af Brystet rødt, af Bagkroppen sort. L. 5 — 6 mm. Sjælden, dog udbredt paa Øerne; i Reg- len selskabelig. Levende Eksemplarer er altid smukt laksefarvede, men denne Farve ændres efter Døden til gul. Pig. 99. Lebia crux-minor. c. Underfam. Brachinina. 8. Brachinus Web. (Bombarderbiller). Denne Slægt er let adskilt fra alle de andre Trunca- tipennia ved dens langstrakte Bryst og ved dens Man- gel paa virkelige Striber. Kun een Art findes her i Landet. Disse Dyr har den mærkelige Evne at kunne udsprøjte en eksploderende Vædske fra Anus, hvilket har givet Anledning til det populære Navn. 1. B. crépitansL. Hovedet rødt. Føle- hornene røde, med 3die og 4de Led begbrune. Brystet rødt, uregelmæssig punkteret. Baghjør- nerne skarpe og let fremstaaende ; Rygskjold rødt; Dækvingerne noget varierende i Farve, fra blaasort til grønligt med en svag Metalglans, fint behaarede, fint og uregelmæssig punkterede. Be- nene helt røde. Undersiden af samme Farve som Oversiden. L. 7-9 -m. Brachinus cre- Meget sjælden og lokal; Bornholm ved Arn- pitans (Bombar- ager, Lilleaa og Sosa Odde. derbille). 62 d. Underfam. Cymindina. 9. Cymindis Latr. Denne Slægt adskilles let fra den foregaaende ved det fint, men tæt punkterede Hoved og de tydelige Stri- ber paa Dækvingerne. Dækvingerne er tæt behaarede, med Undtagelse af en enkelt Art, C. humeralis, som maaske snarere burde danne en særskilt Slægt. Vore 4 Arter er alle sjældne og findes som Regel under Sten paa Heder eller i tørre Sandegne. (Det er ikke umuligt, at C. axellåris F., som andetsteds forekommer i Selskab med Brachinus, kan findes paa Born- holm, da Faunaen paa denne interessante 0 er utilstrækkelig kendt. Den er nær beslægtet med C. humeralis, men skelnes let ved, at den har store Punkter paa 3die Mellemrum, og har et noget bredere og kortere Bryst). Oversigt over Arterne. 1. Dækvingerne punkterede, bedækkede med fine Haar 2. Dækvingerne ikke punkterede, uden fine Haar 4. humeralis 2. Brystet bredere end langt 1. maculåris Brystet længere end bredt 3. 3. Gule Tegninger ved Skuldrene skarpe og tydelig afsatte Gule Tegninger ved Skuldrene dan- ner en uregel- mæssig Plet ved Roden af Dæk- vingerne 3. vaporariorum Pig. 101. Cymindis macula- j. C. maculåris Dej. Lyse- eller mørke- ns. (Striberne paa ^^^^ Hovedet bredt, Følehornene lysebrune, Dækvingerne er . ^ tJ , . forsvundne i Gen- "^^d Rodleddene mørke. Brystets Bagh)ørner givelsen). skarpe, let fremstaaende. Dækvingerne brede 2. angulåris 63 med parallele Sider, rundede mod Spidsen; Striberne fine, dog •tydelige; 2 aflange, i Almindelighed skarpt begrænsede Pletter ved Skuldrene; undertiden kan Roden af Dækvingerne være lys over det hele. Benene lysebrune. Undersiden lys eller mørk begbrun. L. 8—9""". Sjælden, dog udbredt. 2. C. angulåris Gyll. Den mindste af vore Arter. Hove- det sort, Følehornene brune. Brystet lidt længere end bredt, lyse- eller mørkebrunt, hjertedannet. Baghjørnerne skarpe, let fremstaaende. Dækvingerne langstrakte, sorte, med den yder- ste Kant af Siderandene og en aflang Plet ved Skuldrene gul- brune; Striberne dybe,- punkterede. Benene gule; Undersiden sort. L. 51/2—6^2'""^. Meget sjælden; Horsens, Aalborg, Bornholm. 3. C. vaporariorum L. (basålis Gyll). Begsort. Hovedet bredt; Følehornene gulbrune. Brystet længere end bredt, stærkt indsnævret bagtil; Siderandene noget lysere, Baghjørnerne skarpe og fremstaaende. Dækvingerne bredere bag Midten, hele Rodpartiet og yderste Kant af Siderandene lysebrune, Stri- berne fint punkterede, temmelig dybe mod Roden, fine mod Spidsen. Benene brune. Undersiden sort. L. 71/2 — 9i""i. Sjælden, dog meget udbredt. 4. C. humerålis Fourc. Den største af vore Arter, let kendelig fra de andre ved, at den mangler Punktering og Haar paa Dækvingerne. Hovedet bredt, skinnende, fint punkteret. Følehornene gulbrune. Brystet sort, med Siderandene lyse, længere end bredt, stærkt indsnævret bagtil, fint punkteret i Midten, stærkt punkteret ved Randene; Baghjørnerne skarpe, fremstaaende. Dækvingerne stærkt skinnende, noget bredere bag Midten, dybt sorte, med Skuldrene og yderste Kant af Siderandene lysegule ; Striberne dybe, fint punkterede. Mellem- rummene ophøjede. Benene lysegule; Undersiden begbrun. L. 8— 9 mm. Yderst sjælden ; Rørvig, Bornholm. 64 e. Underfam. Masoreina. 10. Masoreus Dej. Denne meget let kendelige Slægt skelnes fra alle de nærstaaende ved, at den indre Torn paa Spidsen af Forskinnebenene er meget lang, og ved, at Brystets Siderande er fuldstændig rundede. Kun én Art kendes her fra Landet. 1. M. wetterhålli Gyll. Lyst eller mørkt kastaniebrun, skinnende. Hovedet glat, Følehornene rødgule. Brystet upunkteret, Baghjørnerne stumpe, men tydelige. Dækvin- gerne begbrune, i Almindelighed lyse ved Skuldrene, bredest bag Midten, upunkterede; Striberne fine, svagt punkterede, Mellem- _. \„^ ., rummene flade. Undersiden og Benene beg- Fig. 102. Masoreus ^ ^ wetterhålli. (Efter brune. L. Smni. Schiødte). Sjælden, dog udbredt. 2. Intruncatipénnia. Denne Afdeling adskilles fra Truncatipennia ved, at Dækvingerne gaar helt ud over sidste Bagkropsled. Den deles i 20 Underfamilier, der er vel karakteri- serede. Hovedkaraktererne findes i Antallet af ud- videde Fodled hos Hannerne og i Palpernes Form; disse er let synlige ved Hjælp af en almindelig Lup. De herhen hørende Arter lever under meget forskellige Forhold, dog som Regel paa Jorden ; kun Arterne af Slægten Calosoma lever hovedsagelig paa Træer og Blomster, hvor de søger deres Føde (særlig Sommerfuglelarver). Hos de fleste af de større Former er Flyvevingerne uudviklede; hos nogle Arter (f. Eks. af Slægterne Anchomenus og Calathus) har nogle Individer veludviklede Flyvevinger, medens andre Indi- vider af samme Art har ganske rudimentære Flyvevinger. 65 Oversigt over Underfamilierne. 1. Forbenene Graveben a. Scaritina — normale Gangben 2. 2. Følehornene med lange Haar, foruden de sædvanlige fine Haar 1. Loricerina Følehornene uden lange Haar 3. 3. Hannerne med de første 4 Led af For- fødderne udvidede 4. Hannerne med de første 3 Led af For- fødderne udvidede 8. Hannerne med de første 2 Led af For- fødderne udvidede 13. Hannerne med kun det første Led (2det undertiden svagt) udvidet 14. 4. Forbindelsen mellem Brystet og Bag- kroppen midjeformet indsnøret... g. Broscina Forbindelsen mellem Brystet og Bag- kroppen ikke midjeformet ind- snøret 5. 5. Hovedet over Øjnene tydelig bredere end Brystets Forrand s. Elaphrina Hovedet over Øjnene ikke bredere end Brystets Forrand 6. 6. Hannerne med udvidede Led paa baade For- og Mellemfødderne*) . b. Harpalina Hannerne med udvidede Led kun paa Forfødderne 7. 7. Større, 14mm eller mere n. Carabina Mindre, højst 7mm c. Stenolophinj 8. Dækvingerne dækkede med fine Haar j. Chlæniina — uden — 9. 9. Dækvingernes 8de Stribe sammen- hængende med Siderandene i. Oodina Dækvingernes 8de Stribe tydelig ad- skilt fra Siderandené 10. 10. Sidste Palpe-Led længere end 2det . o. Nebriina — — saa langt som — . f. Pterostichini — — kortere og tykkere end 2det 11. 11. Hovedet med kun ét Punkt tæt ved Øjnene d. Zabrina Hovedet med 2 Punkter tæt ved Øjnene 12. •) Udvidelsen paa Mellemfødderne noget utydelig hos Slægterne Bradycelli og Dichirotrichus. Rye: Løbebiller. 5 66 12. Dækvingernes ombøjede Rand naar ikke til Spidsen e. Amarina Dækvingernes ombøjede Rand naar helt til Spidsen h. Anchomenina 13. Palpernes sidste Led længere end 2det, øksedannet m. Panægæina Palpernes sidste Led saa langt som, men bredere end 2det, bredest mod Spidsen k. Licinina Palpernes sidste Led meget kort og slankt q. B e m b i d i i n a. Palpernes sidste Led saa langt som, eller længere end andet, bredest mod Roden, tilspidset p. Trechfna 14. Hovedet med Øjnene bredere end Brystet, Dækvingerne parallele. . . . r. Notiophilina Hovedet med Øjnene ikke bredere end Brystet, Dækvingerne afrundede t. Omophronina a. c. Fig. 103. Forskellige Former af Palper. a. Panægæus; b. Licinus; c. Bembidium; d. Trechus. Oversigt over Slægterne. a. Scaritina, Side 70 (2 Slægter). Brystet med lige Siderande, større Former, 6—7 mm 12. C I i v i n a. Brystet med afrundede Siderande, mindre Former, 2 — 5 mm \\^ Dyschirius b. Harpalfna, Side 74 (6 Slægter). 1. Brystet fuldstændig jævnt punkteret 2. — upunkteret, eller punkteret ved Bagranden, altid glat i Midten 4. 2. Brystet metalgrønt, Dækvingerne gul- brune 14. Diachromus Brystet og Dækvingerne ensfarvede 3. 3. Hannerne med kun Forfødderne tyde- lig udvidede 17. Dichirotrichus Hannerne med For- og Mellemfødder- ne tydelig udvidede 15. Ophonus 67 4. Første Led af For- -..^...^.^^ ^ n fødderne hos Han- r^^ILif^ nerne smallere end 2det 13. Anisodåctylus Første Led af For- fødderne hos Han- nerne saa bredt ^. ^. ^ „ , „ som eller bredere F'g- ]^^- F^^fod af end2det 5. ^ Hannen af 5. Mellemfødderne hos An.sodactylus (a) Hannerne stærkt «g ^i Harpalus (&). udvidede 16. Harpalus ^Efter Schiødte.) Mellemfødderne hos Hannerne svagt og noget utydelig udvidede 18. Bradycéllus c. Stenolophina, Side 90 (3 Slægter). 1. Brystet hjærtedannet, kun halvt saa bredt ved Bagranden som Dæk- vingernes Rod 19. Bålius Brystet ikke hjærtedannet, kun lidt smallere ved Bagranden end Dæk- vingernes Rod 2. 2. Næstsidste Led af Hannens Forfødder tydelig tvedelt; større, 4 — 7mm.. 20. Stenolophus Næstsidste Led af Hannens Forfødder ikke tvedelt; mindre, 2—311111.., 2I. Acupålpus d. Zabrina, Side 93 (1 Slægt). e. Amarina, Side 94 (1 Slægt). f. Pterostichina, Side 105 (3 Slægter). 1. Kindbakkerne langt fremstaaende, omtrent saa lange som Hovedet. 25. Stomis Kindbakkerne korte, ikke længere end Hovedets halve Længde 2. 2. Hovedet bredt, 3die og 4de Føle- hornsled lige lange 24. Badister. Hovedet smallere; 3die Led af Føle- hornene længere end 4de 26. Pterostichus g. Broscina, Side 116 (2 Slægter). 1. Hovedet smallere end Brystet, min- dre Former, 6mni 27. Miscodéra, Hovedet saa bredt som Brystet, større Former, 17— 20™^ 28. Broscus. 5* 68 h. Ane home nina, Side 117 (7 Slægter). 1. Fødderne med fine Haar 29. Pristonychui — uden — — 2. 2. Kløerne savtakkede 3. — simple 5. 3. Brystet med jævnt rundede Side- rande, Fødderne simple 3vS. Tåphria Brystet med lige Siderande eller kun svagt hjertedannet; første Led af For- og Mellemfødderne med tyde- lige Linier 4. 4. Større Former, 18—20'"'"^ Hovedet punkteret 31. Dolichus Mindre Former, 6— lOmm^ Hovedet upunkteret 32. Cålathus 5. 3die Led af Følehornene lige saa langt som 4de og 5te Led tilsam- men; større, 20— 24m"i 30. Sphodrus 3die Led af Følehornene kortere, saa langt som, eller kun lidt længere end 4de Led; mindre, højst 1 1 mm g, 6. Brystets Siderande jævnt rundede, uden Spor af Baghjørner, Side- og Bagranden stærkt og tyde- lig punkteret 34. Olistophus ^^* Brystet hjertedannet, lang- strakt eller rundet, men altid upunkteret, og altid visende Spor af Baghjør- nerne 35. Anchoménus Kloled af Dolichus flavicomis. „. ,^_ i. O Odin a. Side 131 (1 Slægt). lf:^lA:p h Chlæniina, Side 132 (1 Slægt). k. Licinina, Side 134 (1 Slægt). 1. Loricerina, Side 134 (1 Slægt), m. Panægæina, Side 135 (1 Slægt). n. Carabina, Side 136 (4 Slægter). 1. Mundskjoldet langstrakt og tvedelt. 41. Cychrus — simpelt 2. 2. 3die Led af Følehornene fladtrykt. . 44. Calosoma — — - — cylindrisk 3. 3. Meget stor, 35— 40 mm; Dækvingerne nobrede 42. Procrustes Mindre, 15 -25 mm- Dækvingerne altid visende Spor af Striber 43. Cårabus 69 o. Nebriina, Side 143 (2 Slægter). 1. Kindbakkerne udvidede mod Roden; mindre Former, 6— 8"im 46. L eis tus Kindbakkerne ikke udvidede mod Ro- den; større Former, 10— 16mm 45. Nébria p. Trechina, Side 145 (3 Slægter). 1. Oversiden af Fødderne med en tydelig Fure 47. Pogonus Oversiden af Fødderne uden Fure 2. 2. Sømstriberne indbugtede ved Spidsen af Dækvingerne 49. Tréchus Sømstriberne ikke indbugtede ved Spid- sen af Dækvingerne 48, Patrobus q. Bembidiina, Side 150 (3 Slægter), 1. Dækvingerne med fine Haar 52. Tachypus — uden fine Haar 2. 2. Følehornene korte, 4. — 10. Led perle- dannede, Dækvingernes Siderande parallele 50. Cillénum Følehornene lange, 4. — 10. Led lang- strakte. Dækvingernes Siderande mere eller mindre rundede 51. Bembidium r. Notiophilina, Side 169 (1 Slægt), s. Elaphrina, Side 170 (2 Slægter). 1. Brystets Siderande fladt udvidede; større Former, 1 1 mm 55. B 1 e t h i s a Brystets Siderande ikke udvidede, min- dre Former, 6— Smm 54. É 1 a p h r u s. t. Omophronina, Side 172 (1 Slægt). a. Underfam. Scaritina. Denne stærkt udprægede Underfamilie er let kende- lig paa Formen af det forreste Benpar, hvis Skinne- ben er fortykkede og tandede, saa de egner sig til Gravning. Brystet er meget stærkt indsnævret bagtil, saa dets Forbindelse med Bagkroppen er midjeformet. De graver Gange i Sand, særlig paa Strandbredder, og efter- stræber Larver af andre Biller (f. Eks. Bledius, Heterocerus). 70 11. Dyschirius Bon. Denne Slægt kendes dels paa det kugleformede Bryst, og dels paa, at Dækvingernes Randstriber er udviskede eller kun svagt antydede ved Roden. 10 Arter kendes her fra Landet. Oversigt over Arterne. 1. Alle Striberne synlige til Dækvin- gernes Spids 2. Kun Sømstriberne synlige til Dæk- vingernes Spids 5. gi obosus 2. Forskinnebenene uden Tænder paa Ydersiden 3. Forskinnebenene med 2 ulige store Tænder paa Ydersiden 4. 3. Større Former, 5 — 51/2 '""i; Dæk- vingernes Striber temmelig stærkt punkterede 6. nitidus Mindre Former, 4 — 4V2'"'"; Dæk- vingernes Striber fint punkterede 7. politus 4. Dækvingernes Striber tydelig punk- terede ved Roden 5. Dækvingernes Striber saa godt som helt upunkterede 9. 5. Dækvingerne meget langstrakte og snævre, ikke bredere end Bry- stet paa det bredeste Sted, Stri- berne punkterede i over Halv- delen af deres Længde 9. anguståtus Dækvingerne bredere over Midten end Brystet paa det bredeste Sted, ægformede, Striberne kun punk- terede i Halvdelen af deres Længde 6. 6. Punkturen paa Dækvingernes Rod- Halvdel stærk. Skinnebenene mørke*) 7. Punkturen paa Dækvingernes Rod- Halvdel fin. Skinnebenene røde 1. thoråcicus 7. Følehornene fuldstændig begsorte. Brystet bredest over Midten, Dæk- •) Hos umodne Eksemplarer er Benene helt røde, men den stærke I*unktur paa Dækvingernes Rod-Halvdel vil altid være et sikkert Kendetegn. • 71 vingerne med afrundede Sider, bredest over Midten 3. aéneus Følehornenes første Led rødt, Bry- stet bredest bagved Midten, Dæk- vingernes Sider mere eller min- dre parallele 8. 8. Større Form, 3— SVs"""; temme- lig bred. Dækvingernes Striber temmelig stærkt punkterede. ... 4. sal in u s Mindre Form, 2 — 2^1 2^^'-, smal. Dækvingernes Striber fint punk- terede 10. intermédius 9. Mat, Dækvingernes Striber svagt fordybede 2. obscurus Glinsende, Dækvingernes Striber dybe 8. impunctipénnis 1. D. thoråcicus F. Sort eller bronzesort, glinsende. Følehornene begsorte, Rodleddet rødt. Brystet bredest bagved Midten, let indsnævret fortil, med afsatte Forhjørner. Dækvingerne ægfor- mede, bredest foran Midten; Striberne lave, meget fint punkterede ved Roden og forsvin- dende mod Spidsen. Benene begsorte, Skinne- benene røde. L. 3V2'"'"- Almindelig og udbredt. 2. D. obscurus Gyll. Gennemgaaende Fig. 106. lidt mindre end foregaaende Art og let at skelne Dyschirius fra alle de andre Arter af denne Slægt ved Bry- thoråcicus. stets og Dækvingernes matte Udseende, fremkaldt ved en meget fin Skravering, hvilket ikke findes hos de andre Arter. Følehorn og Skinneben som hos foregaaende Art. L. 3 mi". Almindelig og udbredt. 3. D. aéneus Dej. Bronzesort. Følehornene fuldstændig sorte. Brystet kuglerundt, bredest over Midten. Dækvingerne tydelig bredere end Brystet, ægformede, bredest over Midten; Striberne middelmaadig dybe, temmelig stærkt punkterede. Benene fuldstændig sorte. L. 21/0 i""i. Meget almindelig, saavel inde i Landet som ved Kysten. 72 4. D. s all nus Schaum. Langstrakt, bronzesort. Føle- hornene begsorte, Rodleddet rødt. Brystet næsten kuglerundt, bredest bagved Midten, let indsnævret fortil, med afsatte For- hjørner. Dækvingerne saa brede som eller meget lidt bredere end Brystet, med mere eller mindre parallele Sider; Striberne dybe, kraftig punkterede ved Roden. Benene sorte. L. 3V2'"'"- Almindelig og udbredt. 5. D. globosus Hbst. (gibbus F.). Den mindste Art af Slægten; skelnes let fra de øvrige Arter derved, at kun Søm- striberne fortsættes til Dækvingernes Spids. Dækvingerne æg- formede, kraftig og dybt stribet-punkterede paa Rod-Halvdelen. Forbenene begsorte. Mellem- og Bagskinnebenene røde. L. 2 mm. Meget almindelig overalt, særlig under Mos i Skove. 6. D. ni tid u s Dej (inérmis Schiø.). Den største Art af Slægten; langstrakt, med parallele Sider; bronzesort, stærkt glinsende. Følehornene begsorte, Rodleddet rødt. Brystet lang- strakt, ovalt med nogenlunde parallele Sider. Dækvingerne langstrakte, meget lidt bredere end Brystet, med parallele Sider; Striberne middelmaadig dybe, kraftig punkterede. Benene beg- sorte. Mellem- og Bagskinnebenene lysere. L. 5— 51/2"""- Sjælden, men udbredt. 7. D. pol i tus Dej. Ligner foregaaende Art, men er min- dre og skelnes let fra den ved Dækvingernes finere Punktur og svagere Striber. L. 4 mm. Sjælden, men udbredt. 8. D. impunctipénnis Daws. Bronzesortglinsende. Føle- hornene begsorte, Rodleddet rødt, undertiden er Følehornene helt rødlige. Brystet bredest bagved Midten, let indsnevret fortil, med afsatte Forhjørner. Dækvingerne langstrakte, ubetydelig bre- dere end Brystet, bredest over Midten, Striberne meget dybe, upunkterede eller i det højeste meget fint punkterede helt oppe ved Roden. Benene lysere eller mørkere begsorte, Forskinne- benene med 2 meget fine Tænder. Sidstnævnte Kendetegn er temmelig vanskeligt at faa Øje paa, men Arten kan dog altid ken- des paa Dækvingernes dybe, upunkterede Striber. L. 3V2'""- Ikke almindelig, men udbredt. 73 9. D. anguståtus Ahr. En meget langstrakt og smal Art, lysere eller mørkere bronzebrun, Brystet mørkere. Føle- hornene begsorte, lysere ved Roden. Brystets Sider mere eller mindre parallele, meget lidt bredere bagved Midten. Dæk- vingerne langstrakte, Striberne dybe ved Sømmen, svagere henimod Siderne, temmelig dybt og kraftig punkterede paa over 2/3 af deres Længde, Benene rødlige. L. 2^/2 — 3 mm. Sjælden, hidtil kun funden i Jylland ved Esbjerg og Silkeborg. 10. D. intermédius Putz. Ligner D. æneus, fra hvilken den dog let skelnes ved at være smallere og mindre, ved, at Brystet er bredest bagved Midten og Dækvingerne mere lang- strakte. Fra D. salinus, som den ligner paa Brystets Form, skelnes den ved at være smallere og ved, at Dækvingernes Striber er fint punkterede. L. 2— 2V2"^'"- Meget sjælden (eller maaske snarere overset); Esbjerg, Donse. 12. Clivina Latr. Denne Slægt skelnes fra Dyschirius ved Brystets firkantede Form og ved, at dets Siderande er tyde- lige helt til Bagranden. Dækvingernes Randstriber tydelige til Spidsen. Kun en Art findes her i Landet. Dens Levevis er som Dyschirius-Arternes, dog findes den særlig i Skovegne. 1. C. fos s or L. Langstrakt, varierende i >^ • Farve, begsort eller brun; undertiden er Dæk- \\"'^^\/ vingerne rødlig brune og Brystet begsort (var. \/ TI/ collaris Hbst.); Følehornene rødlige. Brystet længere end bredt; Dækvingerne meget lidt bre- ys dere over Midten end Brystet, kraftig stribede. / j Striberne upunkterede. Mellemrummene op- / r højede. Benene lysere eller mørkere rødbrune, \ Forskinnebenene med 2 kraftige Tænder paa / \ Ydersiden. L. 6 mm. Pj^ jq^ Almindelig og udbredt. Clivina fossor. 74 b. Underfam. Harpalma. Denne Underfamilie er karakteriseret ved, at hos Hannerne de 4 første Led af baade For- og Mellem- fødderne er udvidede. 13. Anisoddctylus Dej. Benne Slægt skelnes fra Harpalus ved, at paa Hannens Fødder det første Led er smallere end det andet. (Fig. 104 a). 4 Arter kendes i Danmark. Oversigt over Arterne. 1. Dækvingernes Siderande staérkt frem- staaende lidt foran Spidsen og buer stærkt indad mellem det fremstaaende Parti og Spidsen 2. nemorivågus Dækvingernes Siderande ikke frem- staaende og buer kun svagt ind foran Spidsen 2. 2. Farven sort 3. — bronzegrøn 4. pseudoæneus 3. Følehornene begbrune, de to første Led røde 1. binotåtus Følehornene begbrune mod Roden, lyse mod Spidsen 3. signåtus 1. A. binotåtus F. Sort skinnende. Bredt langstrakt. Hovedet fint punkteret bag Øjnene, i Al- mindelighed med en brunlig Plet paa Pan- den. Følehornene begbrune, første 2 Led røde. Brystet glat, med fint punkteret For- og Bagrand, Baghjørnerne ubetydelig, men dog synlig fremstaaende. Dækvingerne upunkterede, Striberne stærke og dybe. Mel- lemrummene hvælvede, 3die Mellemrum med et enkelt Punkt lidt bag ved Midten; Side- randene svagt indbuede foran Spidsen. Be- F' 108 Ani "^"® begbrune eller røde. Undersiden sort. dactylus binotåtus. L. IOV2— H'"'"- (Efter Schiødte). Almindelig og udbredt. 75 2. A. nemorivågus Dft. Nær beslægtet med foregaaende. Lidt mindre med forholdsvis kortere Dækvinger. Brystets Bag- hjørner skarpe, men ikke fremstaaende som hos binotatus. Karakteristisk for denne Art er ogsaa, at Dækvingernes Side- rande er stærkt fremstaaende lidt foran Spidsen, saaledes at der- dannes en stor Indbugtning. Benene altid røde. L. 10«"™. Yderst sjælden, kun kendt i 3 Expl.; Brede, Lillerød, Lundtofte. 3. A. signåtus Panz. Større og mere robust end bino- tatus. Følehornene begbrune mod Roden, lyse mod Spidsen. Brystet forholdsvis bredere og ikke saa stærkt indsnævret bagtil. Baghjørnerne stumpe. Dækvingernes Mellemrum flade og brede. Siderandene som Regel lyse. Undertiden har Dæk- vingerne et svagt grønligt Skær. Benene begbrune. L. 1 1 — 111/2™"'- Hidtil kun kendt i 2 Expl.; Tromnæs (Falster) og Volsted, Nord f. Skanderborg. 4. A. pseudoæneus Dej. Mørk bronzegrøn. Hove- det bredt, fint punkteret bag Øjnene. Følehornene begbrune, Leddene mod Roden røde. Brystet bredere end langt, glat, med stærkt punkteret For- og Bagrand. Siderandene jævnt rundede. Baghjørnerne stumpe. Dækvingerne svagt udvidede bag Midten, upunkterede. Striberne stærke. Mellemrummene runde. Benene og Undersiden sorte. L. 12— 12V2'"'"- Sjælden, men udbredt. 14. Diachromus Er. Denne Slægt skelnes let fra de andre Slægter af Underfamilien ved dens stær- ke Farver. Kun en Art her i Landet. 1. D. germånus L. Hovedet gul- brunt. Følehornene begbrune, lyse mod Ro- den. Brystet helt mørkt metalblaat eller grønt, yderste Kant af Siderandene gule. Dækvin- gerne gulbrune, med en udvisket blaagrøn Plet ved Sømmen mod Spidsen; Striberne stærkt punkterede. Benene gule. Under- Pig. 109. Diachro- siden sort. L. 9— 10 mm. mus germanus. Meget sjælden; Sydsjælland, Lolland, Falster. 76 15. Ophonus Steph. Denne Slægt er bleven udskilt fra Harpalus paa Grund af dens fuldstændig punkterede Hoved, Bryst og Dækvinger. I denne Henseende ligner den iøv- rigt Slægten Diachromus, fra hvilken den dog let skelnes ved sin jævnt blaagrønne eller brune Farve. 4 Arter kendes her fra Landet. Oversigt over Arterne. 1. Farve metallisk blaagrøn. (Kan findes brunlig, men dog altid med Metal- glans) 2. Farve brun, uden Metalglans 3. 2. Større Former, 8""". Brystets Baghjør- ner skarpt fremstaaende 1. punctåtulus Mindre, 6 — 7"im. • Brystets Baghjørner stumpe, ikke fremstaaende 2. azureus 3. Brystet længere end bredt. Dækvin- gerne langstrakte, med parallele Sider 4. puncticollis Brystet bredere end langt. Dækvingerne bredere bagtil 3. brevicollis 1. O. punctåtulus Dft. Den største af Slægten. Føle- hornene røde, 2. — 6. Led undertiden af mørkere Farve. Bry- stet længere end bredt. Siderandene afrundede indtil Midten og indsnævrede bagtil, med skarpt fremstaaende Baghjørner. Dækvingerne aflange og ovale, lidt bredere bag Midten, Stri- berne fine. Mellemrummene svagt ophøjede. Benene fuldstæn- dig røde. Undersiden begbrun eller sort. L. 8^^. Sjælden, paa Øerne. Brystets Form er undertiden variabel hos nogle af Arterne af denne Slægt, hvad der kan give Anledning til urigtige Be- stemmelser. Efter nogle Forfatteres Angivelse er Brystet hos O. punctåtulus bredere end langt, men hos de danske Eksem- plarer er Brystet tydelig længere end bredt. 2. O. azureus F. Beslægtet med foregaaende, men min- dre. Følehornene helt røde. Brystets Siderande afrundede til Midten og derefter lige bagtil, Baghjørnerne stumpe og ikke fremstaaende som hos foregaaende. Arten varierer i høj Grad i Farve, fra skinnende metalgrøn til metalblaasort, 77 og meget sjælden brun, men Metalglansen og Formen af Brystet er altid tilstrækkeligt til at skelne den. L. 5 — 7'"'". Meget sjælden; Møen, Bornholm. 3. O. brevicollis Dej. Lys begbrun. Følehornene og Benene røde. Brystets Form variabel, men som Regel tyde- lig bredere end langt. Siderandene afrundede til bag Midten og temmelig stærkt indsnævrede bagtil. Baghjørnerne skarpt retvinklede. Dækvingerne forholdsvis bredere end hos alle de andre Arter af denne Slægt, meget fint punkterede, Stri- berne fine, Mellemrummene flade. L. 6— 8i"m. Temmelig almindelig og udbredt. 4. O. puncticollis Payk. Smallere og mere langstrakt end foregaaende. Lys begbrun. Brystet som Regel lyst. Den skelnes ved dens meget stærke Punktering af Brystet, som er tydelig læn- gere end bredt og har mere fremstaaende Baghjørner, og ved dens stærke og tætte Punktering af Dækvingerne. Striberne paa Dæk- vingerne dybe og Mellemrummene noget ophøjede. L. 6 — 8""". Sjælden; synes kun at findes paa Sjælland, Møen og Falster. (O. rupi cola Sturm har været angivet fra Falster, men Eksemplarerne viste sig kun at være Former eller Variationer af puncticollis, som tillige med brevicollis varierer i høj Grad i Bry- stets Form). 16. Hdrpalus Latr. Slægten er let kendelig ved, at Hannerne har baade For- og Mellemfødderne stærkt udvidede. Den deles i to Underslægter (Pseudophonus og Harpalus i strængere Forstand), som adskilles ved Punkteringen af Dækvingerne. 24 Arter kendes her fra Landet. Oversigt over Arterne. 1. Brystet fint punkteret, med større Punkter ved Bagranden 5. distinguéndus Brystet upunkteret i Midten, under- tiden punkteret ved Bagranden eller ved For- og Bagranden 2. 2. Dækvingerne med tæt punkterede Mellemrum 3. 78 Dækvingerne upunkterede eller kun punkterede paa 8de — 9de Mellem- rum 5. 3. Større, L. 10— IS^m 4. Mindre, L. 6V2'""' 3. signaticornis 4. Brystets Baghjørner skarpe, noget fremstaaende, Undersiden sort; større, L. 12— 15mm 1, ruficornis Brystets Baghjørner stumpe, Under- siden brun; mindre, L. 10 — Hmm 2. grfseus 5. 8de og 9de Mellemrum punkteret, for- uden de sædvanlige store Punkter 6. 8de og 9de Mellemrum upunkteret, men med de sædvanlige store Punkter 7. 6. Mindre, L. 8— 9 mm. Dækvingernes Siderande stærkt indsnævrede mod Spidsen. Farven variabel 4. æneus Større, L. 11 — 14""". Dækvingernes Siderande svagt indsnævrede. Farven sort 18. calceåtus 7. Brystets Bagrand fuldstændig punk- teret 8. Brystets Bagrand altid upunkteret paa Midten, undertiden punkteret mod Baghjørnerne 14. 8. Ensfarvet kastaniebrun 24. ferrugineus Sort eller metalgrøn 9. 9. 7de Mellemrum med en Række Punkter mod Spidsen 6. rubripes 7de Mellemrum uden en Række Punkter mod Spidsen 10. 10. 3die Mellemrum med 3 eller 4 støroe Punkter 10. seriepunctåtus 3die Mellemrum uden større Punkter 11. 11. Større, L. 10— Hmm. Dækvingerne med Metalglans hos d (9 mat; Dæk- vingernes Siderande parallele) ... 9. discoideus Mindre, L.6 — 8^/2'""'. Dækvingerne sorte, uden Metalglans hos c?- (9 mat; Dækvingernes Siderande udvidede bag Midten) 12. 12. Større, L. 8— 8V2"''"- Følehornene slanke. Robust 13. Mindre, L. 6 — 7 mm. Følehornene perlesnorformede. Slank 8. luteicornis 79 13. Brystets Siderande røde, omtrent lige 7. fulvipes — — indsnævrede bag- til, sorte eller med alleryderste Kant af Siderandene mod Bag- hjørnerne lys 11. fuliginosus 14. 8de Mellemrum med 6—8 Punkter ved Spidsen 15. 8de Mellemrum uden Punkter ved Spidsen 16. 15. Følehornene ensfarvet rødlige. Bry- stet ikke indsnævret bagtil 19. melancholicus Følehornene mere eller mindre beg- brune. Brystet tydelig indsnævret bagtil 20. honéstus 16. Større, L. 15— 16 mm. Brystets Side- rande stærkt udvidede 21. hirtipes Mindre, L. Hmm eller derunder. Brystets Siderande ikke stærkt udvidede 17. 17. Brystets Siderande ikke indsnæv- rede fra Midten bagtil 18. Brystets Siderande tydelig indsnæv- rede fra Midten bagtil 23. 18. Benene begbrune. Fødderne røde 19. — fuldstændig begbrune 21. 19. Brystet lige saa bredt som langt, eller kun lidt bredere end langt; Mellemrummene flade 20. Brystet meget bredere end langt; Mel- lemrummene ophøjede (9 og d") 22. frølichii 20. Følehornene rødlige med 3die til 5te Led begbrune, Brystet for- holdsvis langt 13. fuscipålpis Følehornene helt rødlige; Brystet forholdsvis bredt 12. tårdus 21. Følehornene røde. Dækvingerne sædvanligvis brune mod Side- randene 14. sérvus Følehornene rødbrune, 1ste Led rødt. Dækvingerne sorte 22. 22. Større, L. 9— Hmm 16, sérripes Mindre, L. 71/2— 8mm 15. ånxius 23. Større, L. 7— 8 mm. Følehornene beg- brune 21. negléctus Mindre, L. 4— 6 mm. Følehornene røde 17. picipénnis 80 Underslægt Pseudophonus Mots. 1. H. ruficornis F. Sort, robust. Følehornene helt rød- gule. Brystet bredere end langt, stærkt punkteret ved For- og Bagrand. Siderandene afrundede til Midten og derefter tydelig, men ikke skarpt indsnævrede i en mere eller min- dre lige Linie bagtil. Baghjørnerne skarpt retvinklede, noget fremstaaende. Dækvingerne tæt bedækkede med fine Haar, Siderandene mere eller mindre parallele, fint og tæt punk- terede over det hele; Striberne fine, men tydelige. Mellem- rummene hvælvede. Benene rødlige. Skinnebenene stærkt besatte med stive Børster paa Ydersiden og med en lang Række af fine Haar paa Indersiden. L. 12 — 15 J"«". Meget almindelig og udbredt. 2. H. griseus Panz. Beslægtet med foregaaende, men mindre. Brystets Siderande tydelig lyse fra Midten bagtil, mere parallele end hos foregaaende Art. Baghjørnerne stumpe og afrundede. Benene som Regel lyse. Undersiden brun, et af de bedste Kendetegn for Arten. L. IOV2'"'". Temmelig sjælden, men udbredt, hovedsagelig paa Øerne. 3. H. signaticornis Dej. Sort. Følehornene begsorte, de første 3 — 4 Led gule. Brystet kun lidt bredere end langt, glat, uregelmæssig punkteret ved baade For- og Bagrand; Sideran- dene svagt afrundede til Midten og svagt men tydelig indsnæv- rede bagtil; Baghjørnerne stumpe, dog tydelige. Dækvingernes Sider omtrent parallele, tæt punkterede; Striberne fine. Mel- lemrummene hvælvede. Benene rødbrune, med Laarene og Skinnebenenes Spids begsorte. L. eVa'""'- Et Eks. (en Hun) er fundet paa Møen lo/e 02. Fra samme Sted foreligger et andet Eksemplar af en til denne Underslægt hørende Art, der muligvis er H. rufibår- bis F. Det ligner det foregaaende, men adskiller sig ved sine klare, lysrødlige Følehorn og Ben og ved Brystets Form, som er lidt længere end bredt og stærkere indsnævret bagtil. Underslægt Hdrpalus Latr. 4. H. æneus F. Den mest variable af Slægten med Hensyn til Farven, idet den varierer fra skinnende metalgrøn til ganske 81 matsort, med alle Overgange. Kendes dog let paa dens stærkt punkterede 8 — 9de Mellem- rum og paa dens mod Spidsen skarpt og stærkt indsnævrede Siderande. Følehornene mørkerøde, i Almindelighed lysere mod Ro- den. Brystet upunkteret, undtagen ved Bag- randen. Baghjørnerne stumpe. Dækvinger- ne med parallele Sider hos Hannen, bredere bag Midten hos Hunnen, i Almindelighed skinnende, men undertiden matte hos Hun- nen; Striberne stærke. Mellemrummene flade. Undersiden og Benene begbrune. Fødderne lyse. L. 8V2— 10V2"''"- Meget almindelig og udbredt. Pig. 110. Harpalus æneus, (Efter Schiødte). 5. H. distinguéndus Dft. Skinnende bronzegrøn, med Variationer indtil blaasort eller sort. Følehornene begbrune, lyse mod Roden. Brystet bredere end langt, fint og tæt punkteret, stærkere og dybere punkteret ved Bagranden ; Side- randene afrundede til Midten og indsnævrede bagtil, Baghjør- nerne retvinklede. Dækvingerne med mere eller mindre parallele Sider, upunkterede. Striberne fine og tydelige, Mellem- rummene noget ophøjede. Undersiden og Benene begbrune. L. IOV2— IIV2'"'". Meget sjælden. Tromnæs, Gjedser og Gjerup (Fyn). Denne Art ligner ved første Øjekast de lysfarvede Eksem- plarer af foregaaende Art, men skelnes dog let ved det punk- terede Bryst og den manglende Punktering paa Dækvingernes 8 — 9de Mellemrum. 6. H. rubripes Dft. Blaasort eller sort, i Almindelighed med svag Metalglans hos Hannen, matsort hos Hunnen. Føle- hornene begbrune, lyse mod Roden, Brystet bredere end langt, skinnende, kun punkteret ved Bagranden; Siderandene svagt afrundede fortil, svagt men tydelig indsnævrede bagtil. Bag- hjørnerne stumpe. Dækvingerne ved Roden lige saa brede som Brystet, svagt udvidede mod Midten, upunkterede; Stri- berne dybe, Mellemrummene flade, 7de Mellemrum mod Spid- Rye: Løbebiller. 6 82 sen med en Række af 4—7 Punkter. Yderste Kant af Sideran- dene rødlig, Undersiden sort, Benene røde. L. 9—10""^. Udbredt paa Sandjord, undertiden i Antal. 7. H. fulvipes F. Sort, skinnende, Dækvingerne matte hos Hunnen, Følehornene helt rødlige. Brystet bredere end langt, skinnende, upunkteret, undtagen ved Bagranden. Siderandene svagt afrundede fortil og derefter lige eller om- trent lige bagtil. Baghjørnerne stumpe eller afrundede. Dæk- vingerne bredest bag Midten, upunkterede; ved Roden snæv- rere end Brystets Bagrand, Striberne dybe, Mellemrummene mere eller mindre flade. Undersiden sort. Benene rødgule. L. 9—10 mm. Almindelig og udbredt over hele Landet. 8. H. luteicornis Dft. Begbrun eller sort. Følehornene gule, korte, Leddene noget perleformede. Brystet lige saa bredt som langt, eller bredere end langt, upunkteret, undtagen ved Bagranden, Siderandene svagt afrundede fortil, tydelig udvidede mod Baghjørnerne ; Baghjørnerne stumpe. Dækvingerne bredest bag Midten, upunkterede; Striberne dybe, Mellemrummene flade. Benene rødgule. Undertiden begbrun. L. 7 — 71/2'""'. Sjælden, dog undertiden i Antal, hovedsagelig i Skovegne. 9. H. di SCO ide us F. Sort eller begbrun. Følehornene røde. Brystet lidt bredere end langt, upunkteret, undtagen ved Bagranden, Siderandene afrundede fortil, indsnævrede bagtil. Baghjørnerne skarpt retvinklede, yderste Kant af Siderandene røde. Dækvingernes Siderande parallele til Midten og derefter indsnævrede mod Spidsen, med tydelig metalgrøn Glans hos Hannen, parallele paa ^U af Længden og matte hos Hunnen; upunkterede. Striberne dybe, Mellemrummene flade, yderste Kant af Siderandene røde. Undersiden brun eller begbrun. Benene rødgule. L. 10— Hmm, Ikke almindelig, men udbredt paa Sandjord. 10. H. seriepunctåtus Gyll. Sort skinnende, Hunnen mat. Følehornene rødgule, Midterleddene mørkere. Brystet 83 meget bredere end langt, upunkteret, undtagen ved Bagranden. Siderandene afrundede til Midten og derefter indsnævrede bag- til i en lige Linie. Baghjørnerne stumpe, rundede. Dækvingerne temmelig smalle og langstrakte, bredest paa Midten, Striberne skarpe. Mellemrummene hvælvede, 3die Mellemrum med en uregelmæssig Række af 2 — 5 tydelige, store Punkter. Benene rødgule. Undersiden begbrun. L. 9 — \0^^. Ikke almindelig, hovedsagelig i Skovegne. 11. H. fuliginosus Dft. Sort skinnende. Følehornene gule, 3— 4de Led mørke. Brystet bredere end langt, upunk- teret undtagen ved Bagranden. Siderandene afrundede til Mid- ten, tydelig indsnævrede bagtil. Baghjørnerne stumpe, yderste Kant af Siderandene undertiden lysere bagtil. Dækvingerne korte og brede, upunkterede, noget bredere bag Midten, Stri- berne dybe. Mellemrummene flade, 3die Mellemrum med et enkelt Punkt (mangler undertiden) mod Spidsen. Benene rød- gule, Undersiden begbrun. L. 9—11 mm. Sjælden, kun funden paa Sandjord. 12. H. tår dus Panz. Sort, kort og bred; Følehornene røde. Brystet lidt bredere end langt. Siderandene afrundede fortil og derefter lige fra Midten bagtil. Baghjørnerne stumpe, yderste Kant af Siderandene rød, upunkteret. Dækvingerne brede, lidt bredere bag Midten, upunkterede. Striberne fine, Mellemrummene flade. Benene begbrune. Fødderne røde; Un- dersiden begbrun. L. 9— 10 mm. Almindelig og udbredt paa Sandjord. 13. H. fuscipålpis Sturm. Nær beslægtet med H. tar- dus, men skelnes fra denne Art ved dens længere Følehorn, hvis 3die— 5te Led er tydelig begbrune, og ved Brystet, som er forholdsvis længere, omtrent saa langt som bredt. I mange Aar har kun eet Eksemplar været kendt (Zoologisk Museums Samling); angives at være fundet ved Vejlø Bugt. Fornylig er et andet Eksemplar fundet blandt Musæets Eksem- plarer af H. tardus; det stammer rimeligvis fra Møen. Arten er sandsynligvis hidtil bleven overset paa Grund af dens Lig- hed med H. tardus, og vil formodentlig vise sig at forekomme hyppigere i de sydlige Dele af Landet. 6* 84 14. H. sérvus Dft. Følehornene rødlige; Brystet bre- dere end langt, begbrunt, yderste Kant af Siderandene brun bagtil, upunkteret; Forranden meget smallere end Bagranden; Siderandene svagt afrundede fortil og udvidede bagtil. Bag- hjørnerne stumpe. Dækvingerne begbrune, i Almindelighed lysere mod Siderandene, og det mørke Parti naar da som Re- gel kun til 3die — 4de Mellemrum; undertiden er Dækvingerne fuldstændig begbrune, hovedsagelig hos Hunnen; Striberne fine. Mellemrummene flade. Benene begbrune, Fødderne røde; dog er Benene undertiden helt røde. L. 8 — 9"^"^. Ikke almindelig, men udbredt. 15. H. ånxius Dft. Sort eller brunlig sort. Følehornene mørkegule, 1ste Led rødt. Brystet lidt bredere end langt, upunkteret; Forranden lidt snævrere end Bagranden, Side- randene indsnævrede fortil, afrundede til Midten, og derefter lige bagtil; Baghjørnerne skarpt retvinklede. Dækvingerne upunkterede; Siderandene parallele hos Hannen, lidt bredere bag Midten hos Hunnen ; Striberne fine, men tydelige. Mellem- rummene flade. Benene begbrune, Roden af Skinnebenene og Fødderne lysere; Undersiden sort. L. 7 — 8 mm. Ikke almindelig, men meget udbredt. 16. H. sérripes Schou. Sort, Følehornene begbrune, men gule paa hele 1ste Led og Roden af Resten af Leddene. Brystet omtrent saa langt som bredt, upunkteret; svagt indsnævret fortil og derefter lige fra Midten bagtil; Baghjørnerne stumpe. Dæk- vingerne korte og brede, svagt indsnævrede mod Roden og bredest paa Midten; Striberne dybe, Mellemrummene hvælvede. Under- siden og Benene sorte; Fødderne undertiden lysere. L. 9 — 1 1 """. Ikke almindelig, men udbredt; paa Sandjord. 17. H. picipénnis Dft. Den mindste af vore Arter. Beg- brun; Følehornene gule, forholdsvis korte. Brystet bredere end langt, upunkteret; Siderandene svagt afrundede fra Forrand til Bagrand; Baghjørnerne afrundede. Dækvingerne jævnt rundede fra Roden til Spidsen, bredest lidt bag Midten; Striberne skarpe, Mellemrummene flade. Yderste Kant af Siderandene lys mod Spidsen; Undersiden brun. Benene gule. L. 4— 6 mm. Sjælden; i Reglen i enkelte Eksemplarer; paa Sandjord. 85 18. H. calceåtus Dft. Denne Art skelnes let fra de andre, undtagen H. æneus, ved Punkterne paa 8de— 9de Mel- lemrum. Fra H. æneus skelnes den dog let ved dens Stør- relse og Farve og ved dens manglende Indsnævring af Dæk- vingernes Siderande mod Spidsen. Sort. Følehornene rødgule; Brystet bredere end langt; Siderandene afrundede til Midten og derefter indsnævrede i en lige Linie bagtil, yderste Kant af Siderandene lys; Baghjørnerne skarpt retvinklede; upunk- teret, undtagen ved Bagranden, som er stærkt og fint punk- teret. Dækvingerne langstrakte, lidt bredere paa Midten, Stri- berne dybe og skarpe; Mellemrummene hvælvede. Under- siden og Benene begbrune, Fødderne lyse. L. 11 — Hmm. Sjælden; findes hovedsagelig paa Øerne; paa Sandjord. 19. H. melancholicus Dej. Sort eller begsort. Følehor- nene rødgule, 3die — 9de Led undertiden lidt mørkere. Brystet meget bredere end langt. Siderandene rundede fortil, lige fra Midten bagtil, glat med Undtagelse af nogle faa uregelmæssige Punkter ved Bagranden, nærved Baghjørnerne, der er noget stumpvinklede, men temmelig skarpe. Striberne dybe; Mellem- rummene ikke stærkt ophøjede, 8de Mellemrum med en Række af 5—6 Punkter lige ved Spid- sen. Undersiden og Benene begbrune. L. 10— Hmm, c,. ,j 1. j .-, Fig. 111. Brystet af Harpalus me- Sjælden ; bunden til san- ,,„cholicus (o) og H. honestus (&). dede Egne, især ved Kysterne. ^ / & \ y Tidsvilde og andre Steder i Nordsjælland, Falster, Bornholm. 20. H. h o n é s t u s Dft. Beslægtet med foregaaende, men gennemsnitlig mindre; skelnes især ved Formen af Brystet, som er forholdsvis snævrere, og har Siderne tydelig, men ikke skarpt indsnævrede fra Midten bagtil; Baghjørnerne stumpe og ikke skarpe som hos den foregaaende. Følehornene beg- brune, og kun Undersiden af 1ste Led rød. L. 8— 9 mm. Meget sjælden; funden i ringe Antal ved Tromnæs (Fal- ster), Gjerup (Fyn) og paa Bornholm. Denne Art varierer meget betydeligt i Farve, ligesom H. æneus. Den stærktfarvede Form er den egentlige H. honestus, 86 den sorte H. ignåvus Dft. Der er imidlertid ingen virkelig Artsforskel mellem disse 2 Former. Denne og den foregaaende Art kan let skelnes fra alle de andre Harpalus-Arter ved Punkterne ved Spidsen af 8de Mel- lemrum, 21. H. negléctus Dej. En lille, dybt sort, blank Art. Følehornene begbrune, med 1ste Led samt Spidsen af sidste Led klart gule. Brystet bredere end langt; Siderandene run- dede fortil, tydelig indsnævrede fra Midten bagtil, glat; Bag- hjørnerne stumpvinklede men skarpe. Dækvingerne noget bredere bag Midten, Striberne stærke og dybe helt igennem; Mellemrummene noget hvælvede hos Hannen, flade hos Hun- nen. Undersiden sort, Benene begsorte. Fødderne lidt lysere. L. 7— 8 mm. Temmelig sjælden, men udbredt; i sandede Egne. 22. H. frøhil chi i St. Nær beslægtet med H. tardus, men skelnes fra denne Art ved Formen af Brystet, som er forholdsvis bredere, idet det næsten er dobbelt saa bredt som langt. Dækvingerne er meget dybt og stærkt stribede; Mel- lemrummene er ophøjede hos begge Køn, stærkest hos Han- nen, medens de hos H. tardus er flade. Farven er dybere sort, og Størrelsen i Reglen ringere. L. 81/2—91/2"""- Sjælden; bunden til sandede Egne, baade inde i Landet og ved Kysten. 23. H. hirtipes 111. Den største af Gruppen. Føle- hornene sorte ved Roden, gradvis lysere henimod Spidsen. Brystet glat; Siderandene bredt udfladede ved Roden, gradvis snævrere fortil. Dækvingerne lidt udvidede bag Midten, blanke hos Hannen; Striberne stærke, men fine, Mellemrummene flade; Undersiden og Benene begsorte. Fødderne lysere. L. 14- 15 mm. Sjælden; bunden til sandet Jord. 24. H. ferrugineus F. Helt rustbrun Fig. 112. Harpalus ^^^^^ kastaniebrun; Følehornene gule. Brystet hirtipes. bredere end langt, hjerteformet, glat, undtagen 87 ved Roden, som er punkteret helt igennem, stærkest ved Si- derne; Siderandene rundede fortil, skarpt indsnævrede fra Midten bagtil. Baghjørnerne skarpt retvinklede. Dækvingerne noget udvidede bag Midten; Striberne stærke. Mellemrummene hvælvede hos Hannen, flade hos Hunnen. L. 12— 13 mm. Meget sjælden, er kun funden i ganske faa Eksemplarer paa Bornholm. (H. hospes Sturm. Sort med stærk bronzegrøn Metal- glans. Hovedet skinnende, Følehornene røde, 2det og 3die Led begsort. Brystet lidt bredere end langt, forholdsvis læn- gere end hos de 2 foregaaende Arter, upunkteret; de 2 For- dybninger ved Bagranden skarpt begrænsede; Siderandene svagt afrundede til Midten og derefter lige omtrent til Baghjørnerne. Baghjørnerne stumpe, Dækvingerne tæt bedækkede med fine Haar, stærkt punkterede, undtagen de 3 Mellemrum paa hver Side af Sømmen. Striberne skarpe og fine. Mellemrummene svagt ophøjede. Benene røde, Laarene mørke mod Spidsen. L. 11 — 12mm Denne Art er fornylig indført i vor Fortegnelse paa Grund- lag af et enkelt Eksemplar fundet ved Kalkbrænderiet Nord for København. Det er alligevel et stort Spørgsmaal, om denne Art ikke paa en eller anden Maade er indført hertil, da den egentlig har hjemme i Sydeuropa, saa det er bedst foreløbig at betragte den som indført, indtil flere Eksemplarer findes her). 17. Dichirotrichus Duv. Denne Slægt, som af nogle Forfattere har været henført under Bradycellus, er karakteriseret ved, at Hannens Mellemfødder kun er svagt, næsten ukende- ligt udvidede. En Art findes her i Landet. 1. D. pubéscens Pay. Lyse- eller mørkegul, behaaret. Følehornene rødlig gule, noget mørkere henimod Spidsen. Brystet bredere end langt, i Almindelighed begsort i Midten, stærkt punkteret; Siderandene stærkt rundede fortil, svagt ind- snævrede fra Midten bagtil. Baghjørnerne skarpt fremstaaende. Dækvingerne aflange, lidt udvidede bag Midten. Midten af den bageste Halvdel som oftest begsort; Striberne stærke, lidt sva- 88 gere henimod Spidsen. Mellemrummene flade, med 2 Rækker uregelmæssige Punkter paa hvert. Benene rødbrune, Under- siden begbrun. L. 6 — 6V2"""- Almindelig og udbredt ved vore Kyster. (En nær beslægtet Art D. obsolétus Dej., som muligvis kunde findes paa de sydlige Øer, skelnes let fra oven- nævnte ved, at Mellemrummene har 3 regelmæssige Rækker af Punkter. Den er noget større og lysere farvet, med en tyde- lig mørk Linie paa hver Dækvinge. Den findes under lig- nende Forhold som foregaaende). 18. Bradycéllus Er. Af denne Slægt kendes her i Landet 6 Arter. De kan let skelnes fra alle de andre Medlemmer af Fa- milien ved deres ringe Størrelse, der aldrig overstiger ^Vs"""* ved deres glatte Bryst, der kun er punkteret ved Bagranden, og ved de let udvidede Mellemfødder hos Hannen. Arterne er noget vanskelige at bestemme, og de Kende- mærker, som gives i Bestemmelsestabellen, maa tages sam- men med den mere udtømmende Beskrivelse. Oversigt over Arterne. 1. Scutellarstriben tydelig 2. — mangler 3. 2. Brystet lidt længere end bredt. Baghjør- nerne tydelig afsatte 1. verbåsci Brystet tydeligt bredere end langt. Bag- hjørnerne rundede 2. harpal i nus 3. Større, L. 4—41/2""" 4. Mindre, L. 2V2— 3""" 5. 4. Laarene begsorte; kun 1ste Led af Føle- hornene lyst 3. cognåtus Laarene lyse; de 3 første Led af Føle- hornene som Regel lyse 4. plåcidus 5. Brystet rødbrunt, Dækvingerne mør- kere 5. collåris Brystet begsort, Dækvingerne mørke med lys Søm 6. similis 89 1. B, verbåsci Dft. Den største af Slægten. Rødbrun, skinnende. Følehornene og Benene røde; Bry- stet lidt længere end bredt eller i det højeste saa bredt som langt; Siderandene rundede fortil, let indsnævrede fra Midten bagtil, eller under- tiden parallele; Baghjørnerne tydelige og skarpe. Dækvingernes Sider noget rundede, Striberne temmelig dybe; 3die Mellemrum med et dybt indtrykt Punkt paa den bageste Trediedel ; under- tiden viser Dækvingerne Spor af en mørk, uregel- mæssig Plet henimod Spidsen. L. 4V2'"'"- Ikke almindelig, men udbredt, undertiden i Antal. Fig. 113. Bradycellus verbåsci. 2. B. harpal in u s Dej. Beslægtet med foregaaende, men mindre. Skelnes hovedsagelig ved, at Brystet er tydelig bredere end langt og har Baghjørnerne stumpe og rundere. Dækvingerne som Regel rødbrune med Sømmen lys; Striberne stærke. L. 4 mm. Noget sjældnere end den foregaaende, men ligesaa vidt udbredt. 3. B. cognåtus Gyll. Begsort, med Baghjørnerne og Kanten af Brystet lyse. Følehornene begsorte med 1ste Led klart rødt, 2det Led dybt sort og 3die Led lysere. Brystet omtrent saa langt som bredt, let indsnævret bagtil; Bag- hjørnerne rundede. Dækvingerne noget vekslende i Farve, som oftest mørke, med Sømmen og Sidekanterne lyse, under- tiden er kun den bageste Halvdel af Dækvingerne mørke; Striberne fine, men tydelige; Mellemrummene flade. Benene begsorte. Skinnebenene lysere. L. 4^^. Temmelig sjælden, dog udbredt. 4. B. plåcidus Gyll. Beslægtet med den foregaaende, men som Regel lysere, med de lyse Kanter af Brystet bredere; Brystet er tillige forholdsvis noget smallere. Følehornene som Regel lysere og har de første 3, undertiden 4 Led lyse, kun med det 2det lidt mørkere. Hovedforskellen ligger imidlertid i, at Benene altid er lyse, kun med Fødderne mørke. L. 4 mm. Meget almindelig og udbredt. 90 5. B. collåris Payk. Mindre end den foregaaende. Rød- brun; Følehornene og Benene røde; Brystet klart rødt, om- trent saa langt som bredt, let indsnævret bagtil; Baghjørnerne rundede, Dækvingerne temmelig stærkt stribede, med Mellem- rummene hvælvede; Scutellarstriben mangler som Regel, men undertiden kan den spores, dog aldrig saa tydelig som hos B. verbasci og B. harpalinus. Arten kan ikke let forveksles med nogen af de andre af Slægten paa Grund af sin ringe Størrelse og sit lyse Bryst. L. 3 mm. Ikke almindelig, dog udbredt, især i Nordsjælland. 6. B. similis Dej. Den mindste af Slægten. Begsort; Følehornene begsorte med Rodleddene lysere. Brystet om- trent saa bredt som langt, let indsnævret bagtil, Baghjørnerne stumpe og rundede. Dækvingerne med Sømmen og under- tiden den yderste Siderand lysere. Striberne stærke; Mellem- rummene hvælvede. Benene rødbrune. L. 21/2'""'. Ikke almindelig, men udbredt. c. Underfam. Stenolophfna. 19. Bdlius Schio. Denne Slægt, som af nogle Forfattere henregnes under Acupalpus, adskiller sig fra de andre Medlem- mer af Familien ved det hjerteformede Bryst og de smalle Dækvinger, som er meget lidt bredere end Brystet, samt derved, at Bag- kroppen er fint behaaret forneden. Kun 1 Art kendt her fra Landet. 1. B. consputus Dft. Smal, langstrakt. Rødgul. Følehornene lange og slanke, begsorte, med de første 2 Led lysere. Hovedet sort. Bry- stet som Regel ensfarvet, men undertiden mørkt p. jj. i Midten og kun Kanterne lyse; Baghjørnerne Ballus skarpt retvinklede. Dækvingerne med frem- consputus. staaende Skuldre; Striberne stærke og dybe. til 91 Spidsen, med en uregelmæssig mørk Plet paa hver Dækvinge; disse Pletter udvider sig undertiden over hele Dækvingerne, saa kun Sømmen og Sidekanterne er lyse. Benene røde, L. 4""". Sjælden og som Regel kun enkeltvis, dog noget udbredt, 20. Stenolophus Dej. Denne Slægt karakteriseres ved, at det næstyderste Led paa Hannens For- og Mellemfødder er tofliget. 4 in- denlandske Arter. Oversigt over Arterne. 1. Større, L. 51/2 '""^ eller derover 2. Mindre, ikke over 4'"m 4. élegans 2. Brystet rødt 3. — begsort, med Sidekanterne røde 3, vespertinus 3. Dækvingerne røde, med Rodhalvdelen skarpt blaasort 1, ånglicus Dækvingerne røde, med en ubestemt iriserende Skygge mod Spidsen.. 2. melanocéphalus 1. S. ånglicus Volt. Hovedet sort. Følehornene beg- sorte med de første 2 Led røde. Brystet rødgult. Siderandene let indsnævrede bagtil. Baghjørnerne af- rundede. Dækvingerne glatte, rødgule, irise- rende, med Rodhalvdelen skarpt blaasort, kun Skuldrene og Sidekanterne lyse; Striberne fine, noget stærkere mod Spidsen. Benene røde. L. 6 mm. Lokal og sjælden; kun funden paa Øerne. 2. S. melanocéphalus Heer. Be- slægtet med foregaaende, som den ligner i Størrelse og Farve, men hvorfra den let skel- nes ved, at Dækvingerne har en ubestemt, Pig. 115. Ste- mørk, iriserende Skygge henimod Spidsen, nolophus ånglicus. L. SVatnm. (Efter Schiødte.) Meget sjælden ; funden paa nogle faa Steder i Sydsjælland. 3. S. vespertinus Pz. Hovedet begsort. Følehornene begbrune, med højst det 1ste Led lyst. Brystet næsten kva- 92 dratisk, begsort, med Kanterne lyse; Baghjørneme rundede; Dækvingerne begsorte, undertiden lysere mod Roden, Striberne fine, men tydelige lige til Spidsen. Benene lyst eller mørkt begfarvede. L. 5V2""". Temmelig sjælden; paa Øerne. 4. S. é legans Dej. Hovedet sort. Følehornene beg- brune, de to første Led røde. Brystet lidt bredere end langt; Baghjørnerne afrundede, røde, undertiden mørkere paa Midten. Dækvingerne korte. Siderandene parallele, rødgule, bag Midten en blaalig Plet, der ikke dækker Sømmen og Spidsen. Under- siden sort. Benene rødgule, Laarene mørke. L. 4 mm. Hidtil kun 1 Eksemplar kendt fra Danmark (Strandbredden ved Roskilde Fjord). 21. Acupdlpus Latr. Denne Slægt indeholder nogle af de mindste Løbe- biller. Den er nær beslægtet med Stenolophus, men adskiller sig fra denne ved, at det næstyderste Led af Forfødderne hos Hannen kun er udvidet, men ikke tofliget som hos den sidstnævnte Slægt. 4 Arter fin- des i Danmark. Oversigt over Arterne. 1. Brystets Siderande skarpt og stærkt ind- snævrede fra lidt foran Midten bagtil 2. Brystets Siderande næsten parallele, eller i det højeste svagt indsnævrede bagtil 3. 2. Større, 3 — 31/2^111, Dækvingerne mørke, med Skuldrene og Sømmen lyse.... 2. meridiånus Mindre, 2V2'"'". Dækvingerne helt mørke 4. exiguus 3. Brystet helt gult, Baghjørnerne stumpe men tydelig afsatte 1. flavicollis Brystet gult, mørkt i Midten, Baghjørnerne fuldstændig rundede 3. dorsålis 1. A. flavicollis Sturm. Hovedet sort. Følehornene beg- sorte, 1ste Led rødgult. Brystet gulligt, bredere end langt, glat. Siderandene rundede fortil, lidt men tydelig indsnævrede 93 bagtil, Baghjørnerne stumpe men synlige. Dækvingerne beg- brune, noget iriserende. Striberne fine, lidt stærke henimod Spidsen, 9de Stribe med en Række af store uregelmæssige Punkter ved Spidsen. Benene gule. Fødderne mørke, Under- siden begsort, undtagen paa Brystet, som er rødgult. L. S""™. Temmelig sjælden; hidtil kun funden paa Øerne. 2. A. meridian us L. Hovedet sort. Følehornene gule; Brystet begsort, yderste Sidekanter lidt lysere, bredest lidt foran Midten, derefter stærkt indsnævret i en lige Linie bagtil; Baghjørnerne stumpe og rundede. Dækvingerne glatte, begsorte med Randen og Sømmen gule; Striberne temmelig dybe, fint punkterede. Mellemrummene hvælvede. Benene gule, Laarene lidt mørkere; Undersiden begsort. L. 3 — 3V2'""'- Temmelig almindelig og udbredt. 3. • A. dorsålis F. Ligner foregaaende Art, men kendes let paa Brystets Form og Farve. Følehornene sorte med Rod- leddet lyst. Brystet næsten kvadratisk, kun lidt bredere end langt, gult, mørkere i Midten. Dækvingerne noget variable, men i Reglen som hos den foregaaende ; undertiden mangler de gule Pletter næsten ganske og kan kun spores inderst lige ved Roden, undertiden er de næsten ganske gule med en mørk, aflang Plet midt paa hver af Spidshalvdelene. L. 3 — 3^/2'"'". Almindelig og udbredt. .4. A. exiguus Dej. Den mindste af Slægten, og let kendelig fra de andre ved at være helt begsort. Følehornene begsorte med Rodleddet noget lysere. Brystet omtrent saa bredt som langt, tydelig indsnævret fra Midten bagtil. Dæk- vingerne ensfarvede, begsorte. Benene begsorte, Laarene under- tiden lidt lysere. L. ai^*"™- Temmelig sjælden, men udbredt. d. Underfam. Zabrma. Denne Underfamilie, som af nogle Forfattere er henført under Pterostichina, opføres her foran Ama- rina paa Grund af dens Lighed med denne Under- 94 familie. Den karakteriseres ved, at Hannen har 3 Led af Forfødderne udvidede; Dækvingerne uden Be- haaring; kun eet stort Punkt bag Øjnene, og det sidste Led af Palperne kortere og tykkere end det andet. 22. Zdbrus Bon. Kun een Art kendt fra Danmark. Den findes ofte paa Korn og kan om Aftenen ses i Antal løbende op og ned ad Straaene. 1. Z. gibbus F. Begsort, skinnende. Følehornene rød- lige, Brystet fint rynket i Midten, fint og tæt punkteret ved For- og Bagrand. Dækvingerne glatte; Striberne dybe, stærkt punkterede. Mellemrummene noget ophøjede hos Hannen, flade hos Hunnen. Laarene sorte, Skinne- benene og Fødderne røde; Yderkanten af For- skinnebenet og hele Mellem- og Bagskinne- benet stærkt bedækket med stive Børster; Mel- lemskinnebenene hos Hannen temmelig stærkt krummede mod Spidsen. Undersiden begsort. Pig. 1 1 6. Zabrus l 14 16""". ^' "^' Stedegen, men undertiden almindelig. e. Underfam. Amarina. Denne Underfamilie karakteriseres ved, at Hove- det har 2 store Punkter bag Øjnene, at det sidste Led af Palperne er kortere og tykkere end 2det, samt ved, at Hannen har 3 udvidede Led paa Forfødderne. Den indeholder hos os kun een, omfangsrig Slægt. 23. Amdra Bon. 30 Arter af denne Slægt kendes i Danmark; de maa siges at være de vanskeligste at bestemme af Carabidæ. De fleste af Kendemærkerne er kun til- 95 nærmelsesvis og langt fra lette at forklare, men i de fleste Tilfælde kan Arterne dog forholdsvis hurtig ad- skilles ved Hjælp af Beskrivelserne. Man maa ved Bestemmelsen ikke lægge for megen Vægt paa Far- ven af Følehornene og Benene, da denne kan variere ikke saa lidt indenfor samme Art, men efter nogen Erfaring er man dog let i Stand til at adskille Ar- terne, naar man sammenligner Eksemplarer af samme Køn. Større Vanskelighed volder Bestemmelsen af Varieteterne. For at lette Bestemmelsen er Slægten her delt i 3 Grupper. I. Brystet tydelig hjerteformet. II. — kun svagt hjerteformet eller omtrent lige fra Mid- ten bagtil. III. — snævrere fortil, bredest bagtil. Gruppe I. Oversigt over Arterne. 1. Mindre, L. 8— Qmm. Rødgul, med Metalglans 1. fulva Større, L. 10— 14 mm. Begsort, uden Metalglans 2. 2. Brystets Forrand stærkt punkteret.. 2. aulica — — upunkteret 3. convexiuscula 1. A. fulva De G. (ferruginea Payk). Fuldstændig rød- gul eller rødbrun, kort og bred. Følehornene rødgule. Brystet meget bredere end langt, glat. Bagranden stærkt punkteret; Siderandene stærkt rundede fortil og indsnævrede bagtil; Bag- hjørnerne skarpt retvinklede. Dækvingerne upunkterede og med stærk grøn Metalglans; Striberne stærkt punkterede. Mel- lemrummene noget ophøjede. Benene og Undersiden gule. L. 8— 9 mm. Almindelig og udbredt paa Sandjord. 2. A. aulica Pz. (non spinipes L.). Stor, sort eller beg- sort. Følehornene røde. Brystet bredere end langt, glat; For- 96 og Bagranden stærkt punkterede; Sideran- dene stærkt rundede fortil, indsnævrede bagtil; Baghjørnerne skarpt fremstaaende. Dækvingerne bredest bag Midten; Striber- ne tydelig og stærkt punkterede; Mellem- rummene noget ophøjede. Benene røde; Undersiden begbrun. L. 12— Hmm. Almindelig og udbredt. 3. A. convexiuscula Marsh. Noget Fig. 117. Amara mindre og smallere end foregaaende. Ken- aulica. jgg j^^ p^^^ ^^ Brystets Forrand er upunk- teret. Undersiden i Almindelighed lysere. L. 11— 13mm. Ikke almindelig; findes hovedsagelig ved Kysterne. Gruppe II. Oversigt over Arterne. 1. Følehornenes Led perleformede. Min- dre, L. 4 — 4V2"^'" 11- infima Følehornenes Led ikke perleformede. Større, L. over S^^^m 2. 2. Striberne paa Dækvingerne upunkterede 3. — — — punkterede 4. 3. Større, L. 8— 8V2'"'" 8. municipålis Mindre, L. 6V2 — 7mm 9. melancholica 4. Brystets Siderande lige fra Midten bagtil 5. — — svagt indsnævrede fra Midten bagtil 6. 5. Større, L. 9— 10 mm. Brystets Siderande stærkt udvidede; Farve begbrun... 6. patricia Mindre, L. 6—7 mm. Brystets Siderande svagt udvidede; Farve brun med Me- talglans 10. livida 6. Brystet meget bredere end langt; gen- nemsnitlig større, L. 9 — lOmm 7. ingénua Brystet kun lidt bredere end langt; gen- nemsnitlig mindre, L. 6— 8 mm 7, 7. Mindre, L. 6 — 7 mm. Aflang, smal; Bry- stets Siderande skarpt og tydelig af- satte 4. apricåria Større, L.7— 8mm. Oval, bred; Brystets Siderande fine 5. consulåris 97 4. A. apricåria Payk. Begbrun eller sort; Følehornene røde, mørke mod Roden. Brystet kun lidt bredere end langt, skarpt punkteret ved Bagranden; Siderandene svagt men syn- ligt indsnævrede fra Midten bagtil; Baghjørnerne skarpe. Dæk- vingerne lidt bredere bag Midten ; Striberne dybe, stærkt punk- terede; Mellemrummene hvælvede hos Hannen, flade hos Hunnen. Benene røde; Undersiden begbrun. L. 6 — 7 mm. Almindelig og udbredt. 5. A. consulåris Dft. Sort, skinnende; Brystet meget bredere end langt, glat, stærkt punkteret ved Bagranden ; Side- randene svagt, men tydelig indsnævrede bagtil; Baghjørnerne skarpe. Dækvingerne brede og ovale; Striberne stærkt punk- terede; Mellemrummene flade hos begge Køn. Benene mørke- røde; Undersiden sort. L. 7 — 8^^. Almindelig; paa Sandjord. 6. A. patricia Dft. Sort eller begbrun. Følehornene røde. Brystet meget bredere end langt; Side- randene rundede til Midten, derefter lige bagtil; glat, stærkt punkteret ved Bag- randen ; Baghjørnerne skarpt retvinklede, Siderandene tydelig afsatte, noget run- dede og ophøjede. Dækvingerne korte og brede ; Striberne fine, stærkt punkterede hos Hannen, mere uregelmæssig punk- terede hos Hunnen; Mellemrummene flade. Benene røde eller mørkerøde; Undersiden begbrun. L. 9—10 mm. Ikke almindelig, men udbredt. 7. A. ingen ua Dft. Sort; Følehornene begbrune, noget lysere mod Roden. Brystet meget bredere end langt, glat; Bag- randen stærkt punkteret undtagen paa Midten ; Siderandene svagt, men tydelig indsnævrede bagtil. Baghjørnerne skarpt retvinklede. Dækvingerne brede; Striberne fine, tydelig punkterede ved Søm- men, men ikke mod Siderne; Mellemrummene flade. Benene begbrune; Undersiden sort. L. 9 — 10 "»m. Ikke sjælden; men noget stedegen. Rye: Løbebiller. 7 Amara patricia. (Efter Schiødte). 98 8. A. municipålis Dft. Sort, skinnende, med svag Me- talglans hos Hannen. Følehornene begbrune, 1ste Led rødt. Brystet bredere end langt, glat, ved Bagranden uregelmæssig punkteret og med 4 dybe Gruber; Siderandene tydelig ind- snævrede bagtil; Baghjørnerne skarpe. Dækvingerne bredest bag Midten; Striberne fine, upunkterede, dog undertiden med nogle faa Punkter ved Roden af 1ste og 2den Stribe; Mellem- rummene flade. Benene mørkerøde, Laarene mørkest; Under- siden begbrun. L. 8— 8I/2'"'". Sjælden, men udbredt. 9. A. melancholica Schiø. Beslægtet med foregaaende, som den ligner meget, dog er Formen forholdsvis kortere og bre- dere. Den kendes let paa dens mindre Størrelse og forholdsvis læn- gere Bryst. Følehornene mørke, med 1ste Led rødt. L. 6V2 — 7""". Sjælden, men udbredt paa Sandjord. 10. A. livida F. Mørk kastaniebrun med tydelig Metal- glans; Følehornene røde. Brystet bredere end langt, stærkt punk- teret ved Bagranden ; Siderandene omtrent lige fra Midten bagtil ; Baghjørnerne skarpt retvinklede. Dækvingerne med Sideran- dene parallele hos Hannen, bredest bag Mid- ten hos Hunnen; Striberne fine, tydelig punkterede; Mellemrummene flade. Bene- ne røde; Undersiden lyse- eller mørkebrun. L. 6— 7 mm. Almindelig og udbredt. 11. A. infima Dft. Den mindste af Slægten og let adskilt fra alle de andre ved dens korte Følehorn med perleformede Led. Begbrun eller sort. Brystet bredere end langt, upunkteret; Siderandene svagt, men tydelig indsnævrede bagtil; Baghjør- nerne stumpe. Dækvingerne korte og bre- de; bredere ved Roden end Brystets Bag- rand. Striberne fine, meget fint punkterede; Mellemrummene flade. Benene rødbrune eller begbrune. L. 4 — 4V2'"'"- Sjælden, men udbredt paa Sandjord. Pig. 119. Amara infima. 99 Qmppe III. Oversigt over Arterne. 1. Tomene paa Forskinnebenene trefligede 2. — — — simple 3. 2. Større, L. 8 mm 28. strénua Mindre, L. 6 8im 29. plebeia 3. Brystets Bagrand uregelmæssig punkteret 4. — — upunkteret 11. 4. Scutellarstriben med et stort Punkt ved Roden 5. Scutellarstriben uden stortPunktvedRoden 6. 5. Brystets Forhjørner rundede; Striberne fine 19. formosa — — skarpe; — dybe 27. similåta 6. Følehornene helt gule 7. — mørke, Rodleddene røde 8. 7. Farven kastaniebrun; Mellemrummene flade; Striberne upunkterede 12. sylvicola Farven rustbrun; Mellemrummene hvæl- vede, Striberne punkterede 30. b r u n n e a Farven begsort; Mellemrummene hvæl- vede. Striberne punkterede 13. rufocincta 8. Mellemrummene fint, men tydelig skra- verede 23. spréta Mellemrummene glatte 9. 9. Punktrækken paa 9de Stribe med kun nogle faa Punkter i Midten 17. communis Punktrækken paa 9de Stribe tæt helt igennem 10. 10. Mellemskinnebenene hos Hannen behaa- rede paa Indersiden; Striberne stærke 18. continua Mellemskinnebenene hos Hannen ube- haarede; Striberne fine 19. formosa*) 11. Dækvingerne uden Scutellarstribe 14. tibiålis — med — 12. 12. Scutellarstriben med Punkt ved Roden 13. — uden — — — 14. 13. Mellemrummene fint og tydelig skra- verede, brede; større, L. 9 — 11 mm .. 26. acuminåta Mellemrummene glatte, smallere; mindre, L. 8— 9mm 25. triviålis 14. Følehornene med de 3 første Led røde. Skinne- benene røde 15. Følehornene med de 1 — 2 første Led røde. Skinnebenene begbrune 17. •) A. formosa Schiø. forekommer baade med og uden det store Punkt ved Roden af Scutellarstriben. 7* 100 15. Større, L. 7— 8mm. Laarene begbrune.. 24. vulgåris Mindre, L. 4V2— 6V2'"'"- Laarene røde 16. 16. Større, L. 6— 6V2'"'". Forhjørnerne frem- staaende, Øjnene mere eller mindre flade 15. familiåris Mindre, L. 41/2 — 5 mm. Forhjørnerne ikke fremstaaende. Øjnene mere eller min- dre fremstaaende 16. lucida 17. Brystets Bagrand synlig bredere end Ro- den af Dækvingerne ,. 20. 1 u n i c 6 1 1 i s Brystets Bagrand ikke bredere end Ro- den af Dækvingerne 18. 18. Noget langstrakt; Benene sorte 21. contrusa Kort og bred; Skinnebenene røde 22. curta 12. A. syl vicola Zimm. (maritima Schiø.). Rødlig ka- staniebrun, med svag Metalglans; Følehornene helt rødlige. Brystet bredere end langt, uregelmæssig punkteret ved Bag- randen; Siderandene noget udfladede, mere hos Hunnen end hos Hannen; Baghjørnerne stumpe; Sidekanterne i Alminde- lighed lyse. Dækvingerne noget fladtrykte; Striberne fine. Mel- lemrummene flade. Benene røde, Undersiden rødbrun. L. 6V2 — 71/2 mm. Temmelig sjælden; findes hovedsagelig ved Strandkanten. 13. A. rufocincta Sahlb. Sort eller begsort; Følehornene rødgule. Brystet bredere end langt, Bagranden bredere end Dækvingerne; Siderandene rundede fortil, omtrent lige fra Midten bagtil; glat, grovt punkteret ved Bagranden; Baghjør- nerne stumpe, noget rundede. Dækvingernes Siderande omtrent parallele til bag Midten og derefter rundede til Spidsen; Stri- berne tydelig punkterede; Mellemrummene noget ophøjede. Benene rødgule; Undersiden begbrun. L. 5— 7 mm. Sjælden; men vidt udbredt. 14. A. tibialis Payk. En af de mindste Arter af Slægten og meget nær beslægtet med A. infima, men let adskilt fra denne ved sine længere Følehorn og ved Brystets Form med de for- til tydelig indsnævrede Sider. Sort, med svag, staalblaa eller rød Metalglans; Følehornene begbrune, med de første 3 Led røde. Brystet meget bredere end langt, glat; Siderandene omtrent 101 lige fra Midten bagtil; Baghjørnerne skarpt stumpvinklede. Dækvingerne glatte; Striberne fine, upunkterede, Mellemrum- mene flade. Benene begbrune, Skinnebenene undertiden rød- lige; Undersiden sort. L. 4 mm. Almindelig og udbredt paa Sandjord. 15. A. familiåris Dft. Sort, med tydelig Metal- eller Messingglans. Øjnene flade. Følehornene begbrune, de første 3 Led røde. Brystet bredere end langt, glat; Forhjørnerne tem- melig stærkt fremstaaende. Baghjørnerne skarpt retvinklede. Dækvingerne glatte; Striberne fine. Mellemrummene flade. Benene røde; Undersiden begbrun. L. 6 — 6^/2'"'". Meget almindelig overalt. 16. A. lucida Dft. (gémina Zimm.). Meget nærbeslægtet med foregaaende og kunde godt anføres som en mindre Va- rietet af denne. Hovedkendetegnene bestaar i dens mindre Størrelse, fremstaaende, runde Øjne og de ikke eller kun svagt fremstaaende Forhjørner af Brystet. L. 41/2 — 5 mm. Ikke almindelig, men udbredt. 17. A. communis Pz. Sort med Metalglans; Følehornene begbrune, første 2 Led og Halvdelen af 3die Led røde. Brystet bredere end langt, fint, dog tydelig punkteret ved Bagranden; Baghjørnerne skarpt retvinklede. Dækvingerne glatte; Striberne fine. Mellemrummene flade; 9de Mellemrum med den normale Række af store Punkter afbrudt paa Midten. Benene begbrune. Skinnebenene undertiden lysere; Undersiden sort. L. 6 — 6V2'""'- Almindelig og udbredt. 18. A. continua Thoms. Nær beslægtet med foregaaende, men gennemsnitlig større, og let adskilt ved dens tykke Form og dens stærke Striber, samt ved, at Punktrækken paa Dækvingernes 9de Mellemrum, ikke er afbrudt paa Midten. L. 7—71/2'"'". Tidligere forvekslet med foregaaende; rimeligvis udbredt. 19. A. formosa Schiø. (nitida Sturm). Sort, undertiden med bronze eller grøn Metalglans ; Følehornene begbrune, med 102 de 3 Rodled røde. Brystet bredere end langt, glat; Bagranden stærkt punkteret, Baghjørnerne skarpt retvinklede. Dækvin- gerne noget fladtrykte; Striberne fine, Mellemrummene flade; Scutellarstriben i Almindelighed med et stort Punkt ved Ro- den, undertiden mangler det dog. Benene begbrune; Skinne- benene mørke, undertiden sorte. L. 71/2"""- Sjælden; dog udbredt. 20. A. lunicollis Schiø. Sort med tydelig Bronzeglans; Følehornene begbrune, med 1ste Led mørkerødt. Brystet bre- dere end langt, stærkt buet; Siderandene rundede fortil, lige fra Midten bagtil; Bagranden bredere end Roden af Dækvin- gerne; glat; fint, dog tydelig punkteret ved Bagranden; Bag- hjørnerne skarpe og temmelig spidse. Dækvingerne glatte; Striberne dybe, stærkere hos Hannen; Mellemrummene flade. Benene brune, lidt lysere ved Knæene; Undersiden sort. L. 7— 7V2'""'- Temmelig almindelig og vidt udbredt. 21. A. contrusa Schiø. Nær beslægtet med foregaaende, men altid af en dyb sort Farve med kun svag Metalglans. Brystet er aldrig bredere end Dækvingerne, og Dækvingerne har Striberne fine, med Scutellar- og Sømstriberne meget fint punkterede; Mellemrummene flade. Brystets Siderande er fuld- stændig lige bagtil; hos den foregaaende Art er de altid svagt indsnævrede lige foran Baghjørnerne. L. 7— 71/2 """• Meget sjælden; Amager, Tidsvilde og Tranum Strand. 22. A. cur ta Dej. Beslægtet med de 2 foregaaende, men ad- skilt ved den mindre Størrelse og tykke Form. Dybt sort, med svag Bronzeglans. Brystet ikke bredere end Roden af Dækvingerne. Dækvingernes Striber dybe, stærkere mod Spidsen; Scutellar- og Sømstriberne upunkterede. Følehornenes 1ste og undertiden 2det, og da tildels ogsaa 3die Led røde. L. SVs — 6m"i. Meget sjælden, men udbredt. 23. A. spréta Dej. Bronzefarvet, undertiden rødlig eller grønlig. Følehornene begbrune, med 1ste Led rødt; Brystet bredere end langt, med en temmelig stor, svag Fordybning paa 103 hver Side mod Bagranden, som er stærkt punkteret. Dækvin- gerne meget fint skraverede; Striberne fint punkterede mod Roden; Mellemrummene noget ophøjede hos Hannen, flade hos Hunnen. Benene begbrune, Skinnebenene røde; Under- siden sort. L. 6 — 7 mm. Ikke almindelig og noget stedegen. 24. A. vulgåris Miill. Bronzefarvet, undertiden med rød- lig Glans. Følehornene begbrune, med de første 3 Led røde. Brystet bredere end langt; Baghjørnerne skarpt retvinklede; Bagranden punkteret, men glat paa Midten. Dækvingerne glatte; Striberne fine, Mellemrummene flade. Benene beg- brune. Skinnebenene lyse. L. 6 — 6V2'"'"- Meget almindelig overalt. 25. A. t r i V i å 1 i s Dft. En stor, bred Art. Dybt sort, med meget svag Metalglans hos Hannen. Følehornene sorte, med de første 3 Led røde. Brystet meget bredere end langt, noget hvælvet, upunkteret; Siderandene rundede til bag Midten, Bag- hjørnerne skarpt retvinklede. Dækvingerne med Striberne temmelig stærke og dybe; Mellemrummene flade. Benene sorte, Knæene undertiden svagt begbrune; Undersiden sort. L. 8— 9 mm. Sjælden; paa Øerne. 26. A. acuminåta Payk. Den største af Slægten. Mat bronzefarvet, med rødligt eller grønligt Skær. Følehornene begbrune, med de 3 første Led røde. Brystet meget bre- dere end langt, upunkteret; Siderandene jævnt rundede til Bagranden; Baghjør- neme skarpt retvinklede; Bagranden svagt konvex. Dækvingerne brede, bredest bag Midten, upunkterede ; Stri- berne dybe, Scutellarstriben med et dybt Punkt ved Roden ; Mellemrum- mene ophøjede. Benene begsorte, Un- p. j2o dersiden sort. L. 9-11 mm. Amara^acuminata. Temmelig alm. og udbredt. (Efter Schiødte). 104 27. A. s i m i 1 å t a Gyll. Beslægtet med foregaaende, men mindre og smallere, og let kendelig paa de røde Skinneben og den uregelmæssige Punktering paa Brystets Bagrand. Bry- stet er tillige forholdsvis længere. L. 8— 9 mm. Almindelig og udbredt. 28. A. strénua Zimm. Sort, med tydelig metalgrøn Glans. Følehornene begbrune med de første 3 Led og Halvdelen af 4de Led røde. Brystet bredere end langt, upunkteret; Siderandene afrundede forfra til Midten og derefter lige bagtil; Baghjørnerne skarpt retvinklede. Dækvingerne langstrakte, S^" Fo^rikinnrbtnTt ^^^* bredere bag Midten, upunkterede; Stri- af Amara strenua. berne stærke, Sømstriben stærkt punkteret Viser den treflige- mod Roden; Mellemrummene flade. Benene de Torn. sorte. Skinnebenene rødlige; Tornene paa Forskinnebenene trefligede, et Kendetegn, som straks adskiller den tillige med A. plebia fra alle de andre Arter. Undersiden sort. L. 8 mm. Yderst sjælden; hidtil kun kendt i 3 Eksemplarer. Ribe, Esbjerg. (A. tricuspidåta Dej. har tidligere været nævnt som dansk, men det har vist sig at være foregaaende Art). 29. A. plebeia Gyll. Sort med stærk metalgrøn Glans; Følehornene begbrune, med de første 3 Led røde. Brystet ikke meget bredere end langt; glat, uregelmæssig punkteret ved Bagranden; Baghjørnerne skarpt retvinklede. Dækvingerne glatte, Striberne stærke, fint punkterede; Mellemrummene flade. Laarene begsorte, Skinnebenene og Fødderne røde; Undersiden sort. L. 6 mm. Almindelig og udbredt. 30. A. brunnea Gyll. Lys eller mørk rustbrun, skin- nende. Følehornene rødgule. Brystet stort, bredere end Dæk- vingerne, og lidt bredere end langt; glat, uregelmæssig punk- teret ved Bagranden; Siderandene rundede til lidt bag Midten og derefter temmelig skarpt rundede og indsnævrede bagtil; Baghjørnerne stumpe. Dækvingerne glatte; Striberne dybe, 105 stærkt punkterede; Mellemrummene flade. Benene røde; Undersiden mørkebrun. L. 6""". Sjælden; Bøllemosen; Teglstrup og Tidsvilde Hegn ; Silke- borg; Ry. f. Underfam. Pterostichina. 24. Badister Clair. Denne Slægt, som af nogle Forfattere henføres under Licinina, er her opført under Pterostichina paa Grund af Bygningen af Hannens Forfødder. 4 Arter kendes fra Danmark; to af disse Arter ligner i høj Grad Slægten Stenolophus, men adskiller sig fra denne ved det afvigende Antal udvidede Led i Han- nens Forfødder. Oversigt over Arterne. 1. Brystet rødt 2. — sort, undertiden med gullige Kanter 3. 2. Brystets Bagrand tydelig smallere end Forranden ; Mellembrystet delvis rødt 1. unipustulåtus Brystets Bagrand saa bred eller næ- sten saa bred som Forranden, Mel- lembrystet helt sort 2. bipustulåtus 3. Dækvingerne og Benene sorte; Hove- det tydelig smallere end Brystet.. 4. peltåtus Dækvingerne med en Skulderplet og Benene gulbrune; Hovedet saa bredt som Brystet 3. humerålis 1. B. unipustulåtus Bon. Hovedet sort. Følehornene røde, 3. — 5. Led sort. Brystet rødt, glat. Siderandene stærkt indsnævrede bagtil. Baghjørnerne stumpe, men tydelige. Ryg- skjoldet rødt; Dækvingerne glatte, røde, med et bredt sort Tværbaand bag Midten, afbrudt ved Sømmen, samt 2 smaa sorte Pletter ved Spidsen, undertiden forenede med Tværbaan- det ved Kanterne; Striberne tydelige, lidt stærkere mod Spid- 106 sen og med to store dybe Punkter paa 2den Stribe. Under- siden sort, med Forbrystet og den forreste Del af Mellem- brystet røde; Benene røde. L. 7 mm. Temmelig sjælden, men udbredt. 2. B. bipustulåtus F. Beslægtet med foregaaende, men noget mindre. Fø- lehornene begbrune med Rodleddet rødt. Brystets Siderande jævnt rundede; Bag- hjørnerne ganske afrundede; Rygskjoldet i Reglen sort, meget sjælden rødt. Dæk- vingerne med de sorte Tegninger stærkere og de sorte Pletter ved Spidsen altid for- enede med Tværbaandet og indesluttende en lille rød Plet paa den bageste Tredie- del. Undersiden, med Undtagelse af For- Fig. 122. Badister brystet, helt sort. L. 4— 6 mm. bipustulåtus. Almindelig overalt. 3. B. humerålis Bon. Hovedet bredt, over Øjnene lige saa bredt som Brystets Forrand. Følehornene begsorte. Brystet begsort med Kanterne gullige. Siderandene indsnæv- rede bagtil; Baghjørnerne stumpe, meget tydelig afsatte. Dæk- vingerne begsorte, glatte, med Skuldrene, Sømmen ved Spid- sen og den yderste Siderand mørkt gullige; Striberne tydelige. Benene lysere eller mørkere brune; Fødderne mørkere. Under- siden helt sort. L. 3^/2 mm. Pletvis udbredt overalt. 4. B. peltåtus Panz. Hovedet smalt, Følehornene beg- sorte; Brystet begsort, tydelig bredere ved Forranden end Hovedet. Siderandene stærkt indsnævrede bagtil; Baghjørnerne stumpe og utydelige. Dækvingerne begsorte, skinnende; Stri- berne stærke. Benene sorte, Laarene undertiden brunlige; Undersiden sort. L. 41/2 mm. Udbredt, som foregaaende. .; 107 25. Stomis Clair. Denne Slægt adskilles let fra alle de andre Slægter af Pterostichina ved de forlængede Kindbakker, der er fremstaaende og omtrent saa lange som Hovedet. Kun en Art findes i Danmark. 1. S. pumicåtus Panz. Begbrun eller sort. Følehornene brune; Brystet glat og blankt; Baghjørnerne skarpt fremstaaende; Dækvingernes Striber stærke og dybe, punk- terede ved Roden. Benene begsorte eller brun- lige. L. 6— 8 mm. Pjg J23. Stomis Ikke almindelig, dog temmelig udbredt, pumicåtus. særlig i Skove, paa fugtige Steder. 26. Pterostichus Er. Denne Slægt omfatter et stort Antal meget for- skellige Former; de henføres til flere Underslægter, hvis Karakterer fremgaar af følgende Oversigt. Ar- terne findes mest paa fugtige Steder i eller ved Skove, under Sten, Mos o. s. v., og er med faa Undtagelser almindelige og udbredte over hele Landet. Oversigt over Underslægterne. 1. 3die Mellemrum paa Dækvingerne med 2 eller flere dybe Punkter ,. . . 2. 3die Mellemrum uden dybe Punkter. . 4. Abax 2. Dækvingerne med Scutellarstribe 3. — uden — .... 3. Lågarus 3. Følehornenes Rodled med tydelig Læng- defure 1. Poécilus Følehornenes Rodled uden Længdefure 4. 4. Formen paafaldende fladtrykt. Farven begbrun 2. Adelosia Formen mere hvælvet. Farven sort eller metallisk 5. Pterostichus 108 I. Underslægt Poécilus Bon. Oversigt over Arterne. 1. Følehornene helt sorte 2. — 2 første Led helt røde 3. — - — — røde paa Un- dersiden 4. dimidiåtus 2. Mellemrummene flade, Striberne punk- terede 5. punctulåtus Mellemrummene hvælvede, Striberne glatte 3. lépidus 3. Hovedet tydelig punkteret 1. cupreus — glat 2. versicolor 1. P. cupreus L. (puncticepsTh.). Mørkt bronze-, kobber- eller grønlig metalfarvet, sjældnere blaa med stærk Metalglans. Hovedet fint men tæt punkteret. Følehornene sorte, med de 2 første og undertiden Spidsen af 3die Led klart rødgule. Brystet bredere end langt, glat, rynket paa Midten; Bag- hjørnerne næsten retvinklede, Bagranden temmelig stærkt punkteret. Dækvingerne ovale; Striberne stærke helt igen- nem, 2det Mellemrum med 2 eller flere dybe Punkter. Under- siden og Benene sorte. Kløerne røde. L. 10— 12 mm. Almindelig og udbredt; løber i Solheden paa aabne Ste- der, især om Foraaret. 2. P. versicolor Sturm. Meget nær beslægtet med fore- gaaende og udvisende den samme Variation i Farve, dog som Regel mere skinnende. Den adskilles let ved sin ringere Størrelse, sit glatte Hoved og Formen af Brystet, der er saa langt som bredt, og glat paa Midten; Baghjørnerne stumpe. Mellemrummene er mindre hvælvede og Striberne finere. L. 10"im. Almindelig og udbredt. 3. P. lépidus F. Farven varierende som hos fore- gaaende Arter, undertiden med Brystet og Dækvingerne uens farvede. Følehornene helt sorte. Brystet varierende i Form, i Regelen lidt længere end bredt, men undertiden tydelig bre- dere end langt; Siderandene rundede fortil, undertiden noget indsnævrede, undertiden lige bagtil; Baghjørnerne skarpe. Bag- 109 randen punkteret ved Siderne, glat i Midten. Dækvingernes Striber tydelige overalt; Mel- lemrummene mere eller mindre hvælvede, 3die Mellemrum med 3 eller flere dybe Punk- ter. Undersiden og Benene sorte; Kløerne gullige. L. 11 — 12 mm. Ikke almindelig, men udbredt paa Sandjord. 4. P. dimidiåtus Ol. Nær beslægtet med foregaaende, som den ligner i Form og Farve. Den skelnes ved, at Undersiden af de 2 første Følehorns Led er rød; Brystets pig. 121. Ptero- Siderande er mere jævnt rundede bagtil, dog stichus lepidus. er dette Kendetegn usikkert paa Grund af de forskellige For- mer af Brystet hos P. lepidus. Dækvingernes Striber er stær- kere og tydeligere punkterede. L. 13 — 14 mm. Meget sjælden; kun funden i nogle faa Eksemplarer ved Lundtofte paa Sjælland. 5. P. punctulåtus F. Adskilles let fra de andre Arter af denne Underslægt ved sin matsorte Farve. Hovedet fint punkteret. Følehornene sorte. Brystet meget fint, men tydelig punkteret ved Bagranden; Siderandene jævnt rundede, mere eller mindre indsnævrede bagtil; Baghjørnerne stumpe, men tydelige. Dækvingerne lidt udvidede paa Midten, flade, med Striberne kun antydede ved Punktrækker, der næsten forsvin- der mod Spidsen ; 3die Mellemrum med 2 større (hos Hannen) eller mindre (hos Hunnen), dybe Punkter. Benene og Under- siden helt sorte. L. 13— 14 mm. Sjælden og stedegen, dog ofte i Antal hvor den findes; paa Sandjord. II. Underslægt Adelosia Steph. Denne Underslægt adskiller sig fra de andre ved sin meget flade Form, især ved de flade Dækvinger. Her i Landet fore- kommer kun en enkelt, meget sjælden Art. 6. P. pi c i må nus Pz. Begbrun, Hovedet mørkere, næsten sort, glat. Følehornene lyst begbrune med de 4 første Led 110 mere kugleformede og 3die Led kortere end hos de andre Arter af Slægten. Brystet hjerteformet, stærkt indsnævret bag- til, glat; Baghjørnerne fremstaaende og spidse; Bagranden bugtet; Rodgruberne korte og brede, tæt punkterede. Dæk- vingernes Siderande omtrent parallele, lidt bredere bagtil. Stri- berne stærke og dybe, med 3 eller 4 store Punkter i den 2den Stribe. Benene og Undersiden lysebrune. L. 11 — 13 mm. Meget sjælden; paa Saltegne; Lolland; Ribe; Esbjerg; Rudkjøbing. III. Underslægt Lågarus Chaud. Adskiller sig fra alle andre Underslægter ved ganske at mangle Scutellarstriben (Fig. 125). Her i Landet er hidtil kun funden en enkelt Art, men der kan være Grund til at nævne en anden, P. inæquålis, som muligvis kunde findes paa de sydlige Øer. Den ligner P. vernalis i Farve og Størrelse, men adskiller sig fra denne ved det bagtil stærkt indsnævrede Bryst og de stærkt punkte- rede Striber paa Dækvingerne. Den forekommer under lig- nende Forhold som den anden Art, men synes at være bun- den til Strandbredder. 7. P. vernalis Pz. Sort, skinnende. Følehornene sorte med det 1ste og en Del af 2det Led brunlige. Brystet længere end bredt, glat, med Siderandene jævnt rundede, næsten lige saa bredt ved Roden som ved Forranden; Baghjørnerne skarpt stump- vinklede. Dækvingernes Siderande omtrent paral- lele; Striberne tydelig stærkere ved Roden; Mel- ^ ^f'. ' c lemrummene hvælvede, det 3die med to store Dækvinge ar ' Pterostichus Punkter. Benene begbrune, Laarene mørkere; vernalis. Undersiden begbrun eller sort. L. 5— 6 mm. Almindelig og udbredt. IV. Underslægt Åbax Bon. Denne Underslægt er let kendelig ved Manglen af store Punkter paa 3die Mellemrum og ved den brede fladtrykte Form. Kun en Art findes her i Landet. 111 8. P. striola F. Sort; Føle- hornene sorte med de to sidste Led lysere. Brystet bredere end langt, tydelig bredere over Midten end Roden af Dækvingerne, glat; Bag- hjørnerne skarpt retvinklede, un- dertiden let fremstaaende. Dækvin- gernes Siderande parallele, rundede mod Spidsen; Striberne stærke; 7de Mellemrum kølformet ved Skuldren. Benene og Undersiden sorte. L. 16— 19 mm. Almindelig og udbredt i Skov- egne. . Pig. 126. Pterostichus striola. V. Underslægt Pterostichus Er. Denne Underslægt omfatter et Antal Arter af meget for- skellige Former og er af nogle Forfattere yderligere delt; men da Arterne, paa faa Undtagelser nær, er lette at adskille, er det ikke anset for nødvendigt her. Oversigt over Arterne. 1. Brystet og Dækvingerne med stærk Metal- glans 20. metållicus Brystet og Dækvingerne sorte eller med svag Metalglans 2. 2. Større, L. 14—20 mm 3. Mindre, L. under 13 mm 4. 3. Brystet længere end bredt. Baghjørnerne stumpvinklede, ikke fremstaaende 9. ni ger Brystet lige saa langt som bredt, eller bre- dere end langt. Baghjørnerne skarpe og spidse 10. vulgåris 4. Større, L. 10—12 mm 5. Mindre, L. ikke over 8 mm 9. 5. Dækvingerne med en uregelmæssig Række af meget store Punkter paa 3die og 6te Mellemrum 6. Dækvingerne kun med de sædvanlige Punk- ter paa 3die Mellemrum 8. 112 6. Brystets Siderande indsnævrede bagtil, Baghjørnerne frem- staaende 7. Brystets Siderande jævnt run- dede, Baghjørnerne rundede, ikke fremstaaende 17. atérrimus 7. Dækvingerne med svag, men dog tydelig Bronzeglans; Brystet lige saa langt som bredt .... 18. oblongopunctåtus Dækvingerne sorte uden Metal- glans; Brystet bredere end langt 19. anguståtus 8. Brystets Siderande jævnt rundede; Rodgruberne dybe 13. nigrita Brystets Siderande rundede fortil, lige fra Midten bagtil, Rodgru- berne udviskede 12. anthracinus 9. Brystet tydelig bredere end langt 13. gråcilis Brystet længere end bredt, eller højst lige saa langt som bredt 10. 10. Brystet med 2 Rodgruber paa hver Side 14. minor Brystet med kun 1 Rodgrube paa hver Side 11. 11. Brystet hjærteformet; Benene røde 15. pygmséus Brystets Siderande jævnt rundede; Benene begsorte 16. strénuus 9. P. niger F. Helt sort; Følehornene sorte, med de yderste Led lysere. Brystet tydelig længere end bredt; Side- randene indsnævrede bagtil ; Rodgruberne stærkt og tæt punk- terede; Baghjørnerne stumpe, eller højst retvinklede. Dæk- vingerne bredest bag Midten; Striberne stærke, Mellemrum- mene hvælvede. Undersiden og Benene sorte, Mellemlaarene med 5—6 store Punkter paa Undersiden. L. 18— 20 mm. Meget almindelig og udbredt. 10. P. vulgåris L. (melanårius 111.). Beslægtet med fore- gaaende, men let adskilt ved sin ringere Størrelse og Formen af Brystet. Sort; Følehornene kortere og tykkere, med kun Spidsen af Endeleddet lysere. Brystet lige saa bredt som langt eller bredere; Siderandene jævnt rundede bagtil. Baghjørnerne fremstaaende som en lille skarp Tand. Dækvingerne ikke saa 113 fladtrykte som hos den foregaaende. Mellemlaarenes Underside med kun 2 Punkter. L. 15— 17 mm. Almindelig og udbredt. 11. P. nigrita F. Sort, blank. Følehornene forholdsvis Icorte og tykke. Brystet lidt bredere end langt, Siderandene jævnt rundede bagtil; Baghjørnerne skarpt fremstaaende, Rod- gruberne dybe, stærkt punkterede, indad begrænsede af op- højede Længdekøle, der bøjer indad og danner en stump Vin- kel med Bagranden. Dækvingernes Siderande parallele; Stri- berne stærke, mere eller mindre fint punkterede; Mellemrum- mene hvælvede hos Hannen, flade hos Hunnen. Undersiden og Benene sorte; Fødderne og Spidsen af Skinnebenene un- dertiden lysere. L. 8—11 mm. Almindelig og udbredt. 12. P. anthracinus 111. Nær beslægtet med den fore- gaaende, men let adskilt ved de længere og slankere Følehorn og ved Formen af Brystet, der hos denne Art har Siderandene rundede fortil til Midten og derefter indsnævrede i en lige Linie bagtil; Baghjørnerne skarpt retvinklede; den ophøjede Begrænsning af Rodgruberne er fortsat til Bagranden under €n ret Vinkel med denne, og er ikke bøjet indad som hos den foregaaende. Dækvingerne er fladere og mere udvidede bagtil. Hannen har en stor rund Grube paa det sidste Bugled, me- dens det hos nigrita er glat. L. 9 — 11 mm. Ikke saa almindelig som foregaaende, men lige saa udbredt. 13. P. gråcilis Dej. Sort eller begsort; Følehornene beg- brune, Rodleddet mørkere. Brystet bredere end langt; Side- randene let indsnævrede bagtil, Baghjørnerne skarpt retvink- lede; Rodgruberne flade, meget stærkt punkterede. Dækvin- gerne med stærke Striber, der er fint punkterede helt igennem ; Mellemrummene flade. Undersiden sort; Undersiden af Bry- stets Sider fint men tæt punkteret. Benene begsorte; Skinne- benene og Føderne lysere. L. 8 mm. Anset for almindelig og udbredt, hvilket maaske er tvivl- somt, da den ofte forveksles med følgende Art. Rye: Løbebiller. 8 114 14. P. mi nor Gyll. Beslægtet med foregaaende, men adskilles let ved den ringere Størrelse og Formen af Brystet^ som er tydelig længere end bredt. Sort; Følehornene forholdsvis tykkere^ begsorte, med Roden af de første fire,. eller undertiden 5 Led rødlige. Brystets Siderande let indsnævrede lige foran Pig. 127. Brystet af Ptero- Roden. Dækvingerne meget lidt ud- stichus miner (a) og ^.^^^^ ^ ^.^ Striberne stærke, pygmæus {bj. fint punkterede ved Rodhalvdelen; Mel- lemrummene hvælvede. Undersiden sort, Benene røde; Laa- rene mørkere. L. 6— 6V2'"'". Almindelig og udbredt. 15. P. pygmaéus St. Begsort; Følehornene begsorte med de første 4 samt Endeleddet rødlige. Brystet glat; Siderandene stærkt indsnævrede bagtil; Bagranden med én aflang Længde- grube paa hver Side. Dækvingernes Siderande rundede; Stri- berne stærke, tydelig punkterede helt igennem; Mellemrum- mene flade. Undersiden begsort; Benene røde, Fødderne mørkere. L. SVs'"'"- Almindelig og udbredt. 16. P. strénuus Pz. (diligens St.). Den mindste Art af Slægten; beslægtet med foregaaende, som den ligner i Form og Farve, men fra hvilken den let adskilles ved, at Følehor- nene er mørkere, Rodleddene ikke lysere end de følgende, og ved, at Brystets Siderande er jævnt rundede lige til Baghjør- nerne, der er mere eller mindre stumpvinklede. Dækvingerne er stærkt stribede, men ikke saa stærkt punkterede som hos den foregaaende. Benene begsorte; Laarene lysere. L. 5""". Almindelig og udbredt. 17. P. atérrimus Payk. Dybt sort, skinnende; Følehornene sorte, med Leddene umiddelbart foran Endeleddet hos Hannen stærkt, hos Hunnen svagt, men dog 'tydelig indtrykte paa In- dersiden. Brv'stet lige saa bredt som langt, næppe indsnævret bagtil; Baghjørnerne ganske afrundede. Roden med en stærkt punkteret Grube paa hver Side. Dækvingerne aflange, Side- 115 randene parallele; Striberne dybe paa Rodhalvdelen, finere henimod Spidsen, fint punkterede; Mellemrummene ikke stærkt hvælvede, med 3 store og dybe Punkter paa 3die Mellemrum, de to nærmest Roden længst fjærnede fra Sømmen, Benene og Undersiden dybt sorte. L. 11 — 12™"!. Sjælden, dog udbredt; undertiden i smaa Selskaber. 18. P. oblongo-punctåtus F. Bronzesort; Følehornene begbrune, Rodleddene mørkere. Brystet lige saa bredt som langt; Siderandene rundede fortil, indsnævrede bagtil. Baghjørnerne skarpt retvinklede; Roden med en dyb, stærkt punk- teret Grube paa hver Side. Dækvingernes Siderande mere eller mindre parallele hos Hannen, udvidede bagtil hos Hunnen; Stri- berne dybe fortil, svagere mod Spidsen, Mel- lemrummene ikke stærkt hvælvede, med en uregelmæssig Række af 5 — 6 dybe og store Punkter paa 3die og 4de Mellemrum. Un- dersiden sort; Benene røde, Laarene sorte, c- .^o o* ' ' Fig. 128. Pterosti- L. 10— 12 mm. ^^^^ oblongo- Almindelig og udbredt overalt i Skovegne. punctatus. 19. P. anguståtus Dft. Nær beslægtet med den fore- gaaende, som den ligner i Størrelse og Form. Den adskilles let ved, at Brystet er tydelig bredere end langt og har Side- randene mere indsnævrede bagtil; Dækvingerne er forholdsvis bredere. Farven er som Regel dyb sort, men der findes under- tiden Eksemplarer med en svag Metalglans, dog aldrig saa udpræget som hos den foregaaende. Pandefurerne er tydelig kortere og fladere end hos foregaaende Art. Skinnebenene og Fødderne mørkere. L. 10 mm. Meget sjælden, men sandsynligvis overset, da den let for- veksles med foregaaende Art. Falster, Møen, Aarhus, Silkeborg og Bornholm. Under lignende Forhold som foregaaende Art. [20. P. metållicus F. Denne Art adskilles let fra alle de andre ved den stærke Metalfarve. Den er optagen i For-» tegneisen i Nat. Tidsskrift, som funden en enkelt Gang paa Sjælland, uden nærmere Oplysning; da Arten ikke let kan 116 overses, og ikke flere Eksemplarer er fundne, maa det nævnte Eksemplar betragtes som tilfældig indført, og Arten kan indtil videre ikke regnes med til den danske Fauna]. g. Underfam. Broscma. Denne Underfamilie, som indeholder 2 inden- landske Slægter, skelnes let ved Brystets Form, samt ved, at Hannen har 4 udvidede Led paa Forfødderne. Overfladisk set ligner de Scaritina, men adskilles let fra disse ved, at Forbenene ikke er uddannede til Graveben. 27. Miscodéra Esch. Kun én Art af denne Slægt kendes her fra Landet. 1. M. arctica Payk. Dybt sort, i Almindelighed med Bronzeglans. Hovedet glat; Følehornene røde. Brystet kugle- formet, upunkteret. Dækvingerne ovale, med nogle faa ud- viskede, punkterede Striber, som næsten forsvinder ved Side- randene og Spidsen. Benene røde; Undersiden sort. L. 6 "im. Yderst sjælden; har længe kun været kendt i ét Eksem- plar, fundet i 1873 ved Aalbæk; et andet Eksemplar er for- nylig fundet ved Hammeren (Bornholm). 28. Broscus Pz. Kun én Art af denne Slægt kendes fra Danmark. 1. B. cephalotesL. Dybt sort. Ho- vedet stort, stærkt og tæt punkteret; Føle- hornene begsorte. Brystet fint krydsstribet paa Midten, tæt punkteret ved For- og Bag- randen; Baghjørnerne svagt fremstaaende. Dækvingerne bredere end Brystet, glatte, upunkterede; Striberne bestaaende af nogle faa Rækker af Punkter, som udviskes mod Spidsen. Benene og Undersiden sorte. L. 17— 21 mm. Pig. 129. Broscus Meget almindelig og udbredt, paa Sand- cephalotes. jord. 117 h. Underfam. Anchomenina. Denne Gruppe karakteriseres ved de 3 udvidede Led i Hannens Forfødder og ved, at Dækvingernes ombøjede Kant er fortsat til Spidsen. Den indeholder 7 indenlandske Slægter, som frembyder mange, baade i Henseende til Størrelse og Farve yderst forskellige Former. Brystets Form er mere variabel end i nogen anden Gruppe af Caraberne. Arterne er som Regel bundne til fugtige Steder, men kan dog ogsaa forekomme i Huse, Stalde etc. 29. Prisionychus Dej. Denne Slægt adskilles let fra alle andre af Grup- pen ved Tilstedeværelsen af en Haarklædning paa Fødderne. Kun én Art findes her i Landet. 1. P. subcyåneus 111. (terricola Hbst.). En stor, lang- strakt Art, sort med metalblaat Skær paa Dækvingerne. Ho- vedet aflangt, sort, glat; Følehornene rødbrune, mørkere ved Midten. Brystet sort, med de yderste Sidekanter rødbrune, længere end bredt, stærkt indsnævret bagtil; Baghjørnerne skarpt retvinklede. Dækvingerne bredest bag Midten ; Striberne tydelig punkterede paa Rodhalvdelen; Mellemrummene meget let hvælvede. Undersiden sort, Benene begsorte, Skinnebenene lysere. Hannens mellemste Skinneben tydelig krummede. L 13— 15 mm. Vidt udbredt over hele Landet, dog ikke almindelig. Fin- des oftest i Udhuse, Stalde osv., undertiden under Sten, Løv osv. ved Huse, langt sjældnere i det frie, under Bark. 30. Sphodrus Clair. Det vigtigste Kendemærke for denne Slægt er, at 3die Led af Følehornene er lige saa langt som de 2 følgende tilsammen. Hos os findes kun én Art. 118 S. leucophthalmus L. Den største Art af hele Grup- pen og en af de største blandt Caraberne. Begsort, mat, Følehornene sorte. Brystets Sidekanter lyse, tydelig ophøjede helt igen- nem; Rodgruberne meget flade, næsten manglende. Dækvingerne glatte. Striberne meget fine, bestaaende af Rækker af fine Punkter; Scutellarstriben lang; Mellem- rummene flade. Undersiden og Benene rødbrune. Hannen med de bageste Tro- chantere meget lange og skarpe, naaende næsten eller helt til Dækvingernes Side- Fig. 130. Sphodrus kanter. L. 20— 24 mm. Meget sjælden, dog undertiden i Antal, leucophthalmus. hvor den findes; i Kældere, gamle Huse osv. 31. Dolichus Bon. Denne Slægt kendes fra de nærmest beslægtede paa det tydelig punkterede Hoved. Her fra Landet ken- des kun én Art. 1. D. flavicornis F. En stor langstrakt Art. Hovedet sort, med to mere eller mindre tydelige rødbrune Pletter mellem Øjnene. Følehornene lange, meget slanke, røde. Brystet sort, med Sidekanterne rødlige, længere end bredt, indsnævret for- og bagtil, stærkt tværstribet; Baghjørnerne afrundede. Bagran- den punkteret. Dækvingerne sorte, matte; ved Scutellum en aflang-trekantet brun Plet, der naar til lidt bag Midten; Stri- berne fint punkterede ved Roden; Mellemrummene flade. Undersiden begsort, Benene røde. L. 18 — 20 m"i. Sjælden, men udbredt paa Sjælland, Møen, Lolland og Falster; paa aaben Mark, under Sten osv. i Eftersommeren. En Varietet, der har Dækvingerne helt sorte og Laarene beg- sorte, findes jævnlig sammen med Hovedformen. 32. Cdlathus Bon. Hovedet glat; Fødderne har en indtrykket Linje, hvor- ved der dannes en ophøjet Køl paa Oversiden ; Kløerne 119 tydelig kamtakkede. Hos en enkelt Art, C. rotundi- collis Dej., er Hannens Forfødder kun utydelig ud- videde, og den er derfor bleven henført til en særlig Slægt (Amphigynus Halid.). En anden Art, C. micropterus, er mærkelig ved, at Flyvevingerne er uudviklede hos nogle Individer, vel udviklede hos andre. 7 Arter kendes her fra Landet. Oversigt over Arterne. 1. Roden af Brystet fladtrykt, overalt punkteret 7. cisteloides Roden af Brystet kun fladtrykt ved Siderne, glat 2. 2. Brystets Siderande svagt, men tydelig indsnævrede bagtil 1. rotundicollis Brystets Siderande parallele bagtil 3. 3. Brystet sort, kun yderste Sidekant undertiden lysere 6. fulvipes Brystet sort, med Siderandene i større Udstrækning lysere 4. Brystet helt brunt eller rødt 5. 4. Brystets Bagrand tydelig bredere end Forranden, Baghjørnerne skarpt ret- vinklede 5. fuscus Brystets Bagrand og Forrand omtrent lige brede. Baghjørnerne stump- vinklede og rundede 2. micropterus 5. Hovedet og Brystet mørkt rødbrune 3. mol lis — sort. Brystet rødt 4. melanocéphalus 1. C. rotundicollis Dej. Sort eller begsort; Følehor- nene røde, lidt brunlige mod Spidsen. Brystet længere end bredt, glat; Baghjørnerne stumpvinklede og rundede, Rodgru- berne flade med nogle faa uregelmæssige Punkter. Dækvin- gerne flade med rundede Sider, bredest paa Midten, fint stri- bede overalt; Mellemrummene glatte. Undersiden begsort; Benene begbrune. Hannen skinnende, med Mellemrummene lidt hvælvede. Hunnen mat. Mellemrummene flade; Forfødderne simple hos begge Køn. L. 8— 10 mm. Sjælden, men vidt udbredt. 120 2. micropterus Dej. Sort, skinnende. Følehornene røde. Brystet længere end bredt hos Hannen, og omtrent saa langt som bredt hos Hunnen; Siderandene klart rødgule. Dækvin- gernes Siderande mere eller mindre parallele hos Hannen, let rundede hos Hunnen; Striberne fine, Mellemrummene flade, glatte. Undersiden begsort; Benene rødlig gule. L. 7— 8mm^ Ikke almindelig, men udbredt over hele Landet. 3. C. mollis Marsh, (ochropterus Dft.). Lysere eller mør- kere, brun eller gulbrun; Følehornene røde. Brystet noget for- skelligt hos de to Køn, som hos foregaaende Art; Baghjørnerne stumpe og rundede. Dækvingernes Siderande let rundede,, bredest omkring Midten; Striberne fine. Mellemrummene flade. Undersiden begfarvet; Benene brungule. L. 6— 7 mm. Temmelig sjælden, dog funden i de fleste Dele af Landet^ særlig ved Strandbredderne. 4. C. melanocéphalus L. Nær beslægtet med fore- gaaende Art, men kendes let paa Farven. Hovedet sort; Føle- hornene røde. Brystet klart rødgult, med Baghjørnerne tyde- ligere afsat og Rodgruberne tydeligere punkterede end hos den foregaaende. Dækvingerne sorte, mere parallelsidede; Stri- berne kraftigere og de store Punkter i 3die Stribe tydeligere end hos den foregaaende Art. L. 6—7 mm. Almindelig og udbredt over hele Landet. En Varietet med mørkere Bryst, der kunde give Anledning til Tvivl om denne og foregaaende Arts Berettigelse som adskilte Arter, fin- des undertiden; men den adskiller sig altid fra den foregaaende Art ved det sorte Hoved og de kraftigere Stri- ber i Dækvingerne. 5. C. fuscus F. Begsort; Føle- hornene røde, mørkere paa Midten. Bry- stet saa langt som bredt hos Hannen^ bredere end langt hos Hunnen, tyde- Pig. 13L Calathus fuscus. l>g bredere ved Roden end ved For- (Efter Schiødte). randen, med Sidekanterne, Roden 121 foran Scutellum og Baghjørnerne rødlige. Dækvingernes Sider rundede, Striberne fine, men tydelige; Mellemrummene flade, glatte; Sidekanterne rødlige, i hvert Fald mod Spidsen. Under- siden begsort; Benene mørkegule. L. 9 — lO*""!. Temmelig almindelig og udbredt. 6. C. ful vip es Gyll. Sort, skinnende; Følehornene røde, 4. — 11. Led mørkere. Brystet længere end bredt, med Side- randene meget let indsnævrede foran Roden; Baghjørnerne retvinklede; Sidekanterne undertiden brunlige mod Roden. Dækvingerne flade, med Sømmen mere eller mindre ophøjet; Striberne kraftige, Mellemrummene hvælvede hos Hannen, flade hos Hunnen. Undersiden helt sort; Benene røde. L. 8— 10 mm. Almindelig og udbredt over hele Landet. 7. C. cisteloides Panz. Den største af vore Arter; sort. Følehornene røde, 4. — 11. Led med begfarvet Spids. Brystet tydelig længere end bredt. Siderandene næsten parallele; Bag- hjørnerne afstumpet retvinklede. Dækvingerne med Sømmen let ophøjet; Striberne dybe, tydelig punkterede ved Roden, 2den, 3die og 5te Stribe endvidere med større Punkter. Un- dersiden sort; Benene røde, Fødderne begsorte, L. 9—12""". Meget almindelig overalt. 33. Tdphria Bon. Denne Slægt, af hvilken der her i Landet kun findes én Art, ligner ved første Øjekast de mindre Former af Slægten Pterostichus; men foruden ved de i Oversigten (Side 65) omtalte Mærker kan den ogsaa let skelnes fra denne Slægt ved Tilstedeværelsen af tydelige Tænder paa Kløerne. Fra Calathus kendes den straks ved den helt forskellige Brystform, der stærkt nærmer sig til den efterfølgende Slægts, idet Brystet er mere eller mindre rundet, uden Spor af Indsnævring bagtil. 122 1. T. nivålis Panz. Sort eller begsort, skinnende. Følehornene ensfarvet mørke- røde, Spidsen af de yderste Led lysere. Bry- stet glat, fint tverrynket i Midten; Sidekan- terne røde. Dækvingerne aflangt rundede; Mellemrummene hvælvede nær Sømmen, flade mod Siderne. Undersiden begsort; Benene røde. L. 6—7 mm. Ikke almindelig, dog undertiden i Antal, Fig. 132. Taphria hvor den findes, nivalis. « J^ .^ 34. Olisthopus Dej. Denne Slægt staar meget nær ved Anchomenus, men adskiller sig fra den ved Mangelen af en Tand paa Mentum (Fig. 133). Dette Mærke kan imidlertid ikke med Sikkerhed ses uden Anvendelse af et stærkere Mi- kroskop og er derfor ikke anvendt til Adskillelse af de 2 Slægter i Bestem- melsestabellen (Side 68), saa meget mere, som den eneste Art, der fore- kommer her i Landet, let skelnes ved det næsten helt runde Bryst, der har Siderandene og Roden tydelig og stærkt punkterede. Nogle Arter af Anchomenus har vel et tilnærmelsesvis lige saa rundt Bryst, men i saa Fald mangler Punkterne paa Side- randene. 1. O. rotundåtus Payk. Begbrun eller sort, med tyde- ligt Bronzeskær. Følehornene slanke, begfarvede, med Rodled- det og tildels ogsaa de 3 følgende Led gule. Brystet meget lidt bredere for- end bagtil, som Regel lysere farvet end Ho- vedet; Baghjørnerne utydelige. Dækvingerne mere eller mindre Fig. 133. Mentum af Olisthopus (a) ogAnchomenusCt^ 123 parallelsidede, glatte, med kraftige, omend fine Striber; Mel- lemrummene flade, det 3die med to temmelig stærke Punkter. Undersiden i Reglen lysere end Oversiden. Benene bleggule, Fødderne mørkere. L. 7 — 8 m^. Almindelig og udbredt. 35. Anchoménus Bon. Den artrigeste Slægt af Gruppen, idet den inde- holder 20 indenlandske Arter. En af disse fore- kommer i 2 Former: A. viduus og Var. moestus. Slægten frembyder stor Variation i Henseende til Form og Farve, og nogle Arter maa regnes blandt de skøn- neste i vor Fauna. Hos nogle Arter (særlig A. viduus) forekommer baade vingede og uvingede Individer; de uvingede synes at være talrigst i kolde, fugtige Somre, de vingede i tørre, varme Somre. Oversigt over Arterne. 1 . Følehornenes 3 første Led nøgne, 4. — 1 1 . behaarede 2. Følehornenes 2 første Led og Rodhalv- delen af 3. nøgne, Resten behaarede 15. 2. Brystet tydelig længere end bredt, Si- derne parallele eller indsnævrede bagtil ; 3. Brystet bredere end langt eller højst saa langt som bredt. Siderne rundede 8. 3. Brystet med bredt afsatte, stærkt op- højede Sidekanter 4. Brystet med smalt eller næsten ikke afsatte Sidekanter 5. 4. Følehornene sorte, 2det og 3die Led lysere; Skinnebenene begbrune.... 17. angusticollis Følehornene og Benene helt sorte ... 18. krynickii 5. Dækvingernes Striber stærkt punkterede ved Roden 15. oblongus Dækvingernes Striber ikke eller meget utydelig punkterede 6. 6. Benene sorte 3. ericéti — gule 7. 124 7. Brystet med Sidekanterne tydelig af- satte, mod Roden udfladede og ophøjede, Baghjørnerne stump- vinklede 16. lugens Brystet med meget smalt afsatte Sidekanter, Baghjørnerne skarpe og fremtrukne 19. ålbipes 8. Brystet med Siderne indsnævrede fra Midten til Roden; mindre, L. 4— 5mni 1. 4-punctåtus Brystet jævnt rundet paa Siderne; større, L. 6—9 mm 9. 9. Farven metallisk 10. Farven sort eller begsort 13. 10. Benene helt sorte 2. 6-punctåtus Benene sorte med lysere Skinneben 11. 11. Dækvingerne med gule Sidekanter 4. marginåtus Dækvingerne ensfarvede 12. 12. Brystet næsten kvadratisk, omtrent lige saa langt som bredt. Dæk- vingerne aflange; Farven bronze- brun 6. elongåtus Brystet bredere end langt. Dæk- vingerne kort ægformede; Far- ven mørk metalgrøn 5. parumpunctåtus 13. Benene sorte. Skinnebenene lysere; større, L. 9— 10 mm 7. Hvens Benene helt sorte, mindre, L. 6—8 mm 14. 14. Dækvingernes Mellemrum flade.. 9. versutus — — hvælvede 8. viduus 15. Benene gule -20. pråsinus. — sorte 16. 16. Brystet tydelig længere end bredt 14. pelidnus Brystet saa bredt som eller bre- dere end langt 17. 17. Brystet tydelig indsnævret bagtil; Sidekanterne bredt afsatte, især bagtil 10. micans Brystet omtrent lige saa bredt bag som for, meget lidt indsnævret; Sidekanterne meget smalt af- satte 18. 18. Dækvingerne brede, udvidede bag Midten, Mellemrummene hvæl- vede 11. fuliginosus 125 Dækvingerne aflange, parallelsidede, Mellem- rummene flade 19. 19. Dækvingerne og Benene sorte. •Striberne svage 12. gråcilis Dækvingerne smudsigt gulbrune, Striberne kraftige 13. picipes 1. A. quadripunctåtus D. G. Den mindste af vore Arter. Dybt sort, skinnende; Følehornene helt sorte, slanke. Bry- stet meget bredere end langt, stærkt indsnævret bagtil, næsten hjerteformet, glat; Baghjørnerne afrundede, men Hjørnet kan spores. Dækvingerne brede, mere eller mindre parallelsidede, Striberne kraftige; Mellemrummene ikke stærkt hvælvede, med en uregelmæssig Række af 4 store og dybe Punkter mellem 2den og 3die Stribe; Punktrækken i Sidekanten bestaar af større og mindre Punkter. Ben og Underside sorte. L. 4— 5 mm. Meget sjælden, men udbredt, oftest funden enkeltvis, lø- bende paa Gangstier eller paa Mure i varmt Solskin. 2. A. sexpunctåtusL. Den smukkeste Art af Slægten og en af de mest glimrende farvede i hele vor Billefauna. Hovedet skinnende metalgrønt, glat. Følehornene temmelig tykke, med de 3 første Led metalfarvede. Brystet meget bre- dere end langt, glat, metalgrønt, Siderne jævnt rundede; Bag- hjørnerne afrundede; Sidekanterne kobberrøde, noget ophøjede og udvidede bagtil. Dækvingerne brede, noget udfladede, meget lidt udvidede bagtil; Midten glimrende metallisk kobber- eller skarlagenrød med metalgrønne Sidekanter, der har en tydelig Indsnævring bagtil; Striberne fine, meget fint punkterede ved Roden; Mellemrummene flade, glatte, 3die med en regelmæs- sig Række af 6—8 store Punkter. Ben og Underside sorte. L. 7—9 mm. Ikke almindelig, men vidt udbredt. Denne Art varierer ikke sjælden med Hensyn til Dækvingernes Farve, idet nogle Individer har dem mørk rødbrune, næsten sortladne. 3. A. ericéti Panz. Temmelig nær beslægtet med den foregaaende, som den ligner i den metalliske Farve, men ad- skilles dog let fra den ved den mere aflange Form, det smallere Bryst og den ringere Størrelse. Farven varierer betydelig, 126 undertiden er den ligesom hos foregaaende. Hovedet og Bry- stet metalgrønt, Dækvingerne kobberrøde, dog altid noget mat- tere; undertiden er den helt kobberrød, staalblaa eller metal- sort. Følehornene sorte, kortere og slankere end hos den fore- gaaende Art. Brystet længere end bredt, Siderandene rundede fortil, indsnævrede bagtil; Baghjørnerne stumpe. Dækvingerne noget foranderlige i Formen, undertiden parallelsidede og un- dertiden tydelig udvidede bag Midten; Striberne fint men tyde- lig punkterede; Mellemrummene flade, 3die med en uregel- mæssig Række af 5 — 6 Punkter. Undersiden og Benene sorte. L. 6 mm. Meget sjælden, kun funden paa 2 Steder i Jylland; Sundby Bakker ved Aalborg og Allingskovgaardsmose Nord for Silkeborg. 4. A. marginåtus L. Hovedet metalgrønt, glat, bredt. Føle- hornene sorte, med Rodleddet lyst. Brystet bredere end langt, metalgrønt eller kobberfarvet, glat, yderste Siderande gule; Siderne jævnt rundede. Dækvingerne metallisk grønne eller bronzefarvede, med Siderandene klart gule, let indbugtede foran Spidsen; Striberne fine, glatte. Mellemrummene flade, det 3die med 3—4 store Punkter. Undersiden sort, Benene begfarvede. Skinnebenene gule. L. 8—9""", Temmelig almindelig og vidt udbredt. 5. A. parumpunctåtus F. Grønligsort med Metalglans. Dækvingerne oftest med tydelig Kobberglans, men dog jævnlig ensfarvet mørkt metalgrønne. Følehornene sorte, Undersiden af første Led brunlig. Brystet bredere end langt, meget lidt indsnævret bagtil, glat; Siderandene jævnt rundede. Baghjør- nerne rundede, utydelige. Dækvingerne mere eller mindre parallelsidede. Striberne fint men tydelig punkterede ved Ro- den; Mellemrummene flade, det 3die med 3 eller 4 uregelmæs- sige store Punkter. Undersiden sort; Benene sorte med Skinne- benene gulbrune. L. 6— 8 mm. Meget almindelig og udbredt. 6. A. elongåtus Fisch. Beslægtet med den foregaaende Art, men i Reglen større og med længere Dækvinger. Sort, 127 med jævnt bronze-brunt Metalskær. Hovedet aflangt, glat. Følehornene slanke, sorte^ Rodleddet rødligt. Brystet smalt, omtrent saa langt som bredt, glat; Siderne jævnt rundede, lidt smallere bag- end fortil; Baghjørnerne stumpvinklede, men tydelige. Dækvingerne aflange, ægdannede; Striberne fine, glatte; Mellemrummene flade, det 3die med en uregelmæssig Række af 5—6 smaa Punkter. Underside og Ben sorte, Skinne- benene lysere. L. 7 — 8 ^^. Sjælden, paa fugtige Steder, undertiden paa Strandbredder; ved smaa Vandløb. 7. A. livens Gyll. Langstrakt, begbrun. Følehornene brungule, med Spidsen af 2det— 4de Led mørkere. Rodleddet klart gult. Brystet glat, længere end bredt; Siderne rundede til Midten, derfra lige, indsnævrede bagtil; Sidekanten tydelig men smalt afsat fortil, bredere bagtil. Dækvingerne aflange, let udvidede bag Midten; Striberne dybe, ikke punkterede. Mellemrummene let hvælvede, det 3die med 3—4 store Punk- ter. Undersiden lyst begbrun. L. 9 — 10 "if". Temmelig sjælden, findes kun i Moser. 8. A. viduus Panz. Sort med svag Metalglans. Følehornene helt sorte. Brystet lidt bredere end langt; Siderne jævnt rundede fra for til bag. Dækvingerne kortere og bredere end hos den foregaaende Art; Striberne kraf- tige, punkterede mod Roden, Mellemrummene hvælvede; Punkterne paa 3die Mellemrum smaa, ofte manglende. Undersiden og Benene sorte. L. 8— 9 mm, Almindel[g og udbredt. Var. moestus Dft. Gennemsnitlig min- dre end Hovedformen og helt sort, uden Spor af Metalglans. Brystet i Reglen lidt smallere. Denne Varietet er af mange Forfattere anset for en særskilt Art, men Skelnemærkerne er ubetydelige og med Undtagelse af Fraværelsen af Metalglansen ikke konstante. Almindelig og udbredt sammen med Ho- Fig. 134. Ancho- vedformen. menus viduus. 128 9. A. versutus Gyll. Beslægtet med foregaaende Art, men mindre og noget mere parallelsidet, blank sort med svag eller ingen Metalglans. Den skelnes let fra den foregaaende ved de finere Striber, der kun er yderst svagt punkterede ved Roden, og de flade Mellemrum. Navnlig det sidste Skelne- mærke vil straks adskille de 2 Arter. L. 8 mm. Sjælden, men udbredt paa Øerne; synes bunden til sum- pede Steder, hvor den findes ved Græsrødder, i Mos o. 1. 10. A. micans Nicol. Hovedet aflangt, ægdannet, sort. Følehornene sorte, lange og slanke, Rodleddet lysere. Brystet sort med tydeligt, grønligt Metalskær, længere end bredt, glat; Siderne rundede til Midten, derfra stærkt indsnævrede bagtil; Baghjørnerne stumpvinklede og afrundede, men tydelige. Dæk- vingerne begsorte med svag Metalglans, mere eller mindre parallelsidede, Striberne kraftige, uden Spor af Punkter; Mel- lemrummene hvælvede, det 3die med 3 noget udviskede Punk- ter. Undersiden sort; Benene sorte. Skinnebenene oftest ly- sere. L. 6— 6V2'"'"- Meget sjælden, paa sumpede Steder mellem Græsrødder o. 1., undertiden under Bark. Denne Art staar nærmest ved A. fuliginosus Panz., men skelnes let fra denne ved den slankere Bygning og ved, at Brystet altid viser en Indsnævring fra Midten til Roden. For- randen er næsten halvanden Gang saa bred som Bagranden, medens hos fuliginosus For- og Bagrand er omtrent lige brede. 11. A. fuliginosus Panz. Sort, skinnende. Hovedet bredt, Følehornene temmelig slanke, sorte, med Rodleddet lysere. Brystet meget længere end bredt, glat, mere eller mindre rundet; Baghjørnerne ganske afrundede. Dækvinger- nes Sider temmelig rundede, bredest bag Midten; Striberne dybe, Mellemrummene hvælvede; Punkterne paa 3die Mel- lemrum næsten udviskede. Undersiden sort; Benene sorte med begsorte Skinneben. L. 6— 6V2'^'"- Almindelig og udbredt. 12. A. gråcilis St. Dybt sort, skinnende. Hovedet bredt. Følehornene slanke, helt sorte. Brystet lidt længere end bredt. 129 næsten kvadratisk, glat; Siderne rundede til Midten, derfra meget lidt indsnævrede bagtil; Baghjørnerne stumpvinklet af- rundede, men kan dog spores. Dækvingerne langstrakte, smalle og parallelsidede, meget lidt bredere end Brystet paa det bre- deste Sted, glatte ; Striberne meget fine, Mellemrummene flade, •det 3dies Punkter fine, men synlige. Underside og Ben sorte. L. 51/2— 6V2'"'"- Sjælden, men udbredt, oftest i mindre Antal; paa fugtige Steder, især i Skove, undertiden dog ogsaa paa Strandbredder under Tang. 13. A. picipes F. Beslægtet med den foregaaende Art, ■som den ligner i Form og Bygning, men let adskilt fra den ved de kortere og noget kraftigere Følehorn, Dækvingernes kraftigere Striber og hvælvede Mellemrum og ved Benenes og Dækvingernes Farve, der altid er lysere eller mørkere beg- brun. L. 6— 6V2'"'"- Temmelig almindelig og vidt udbredt. 14. A. pelidnus Payk. Beslægtet med de 2 foregaaende Arter, men straks kendelig paa det langstrakte Bryst, der navn- lig er meget smallere i Forhold til Bredden af Dækvingerne, der er kortere og bredere, rundede paa Siderne og lidt ud- videde bag Midten. Striberne og Farverne er som hos A. gra- cilis, fra hvilken den let adskilles ved den ovenfor beskrevne Forskel i Formen, medens den sorte Farve straks vil adskille den fra A. picipes. L. 7 mm. Almindelig og vidt udbredt. 15. A. oblongus F. Lys rødligbrun. Hoved og Bryst mørkere. Følehornene korte og tykke, mørkebrune, lysere mod Roden. Brystet aflangt, smalt, stærkt hjerteformet; Bag- hjørnerne skarpt retvinklede. Bagranden stærkt punkteret, fint tverrynket i Midten. Dækvingerne udvidede i Midten, hvæl- vede og med Siderne rundede; Striberne dybe ved Roden, svagere henimod Spidsen, stærkt punkterede; Siderandene gule. Benene klart gule. L. 5 mm. Almindelig og vidt udbredt. Rye: Løbebiller. 9 130 16. A. lugens Dft. Beslægtet med A. viduus, men som- Regel større og mere langstrakt. Skinnebenene er mørkebrune. Brystets Sidekanter noget bredere afsatte og Dækvingernes Stri- ber mindre dybe. Ingen Metalglans. L. 9 — 10 mm. Sjælden, men udbredt over hele Landet. De beskrevne Skelnemærker mellem denne Art og A. vi- duus synes noget ubetydelige, men de 2 Arter kan let ad- skilles, naar man ser dem sammen. 17. A. angusticollis F. Den største Art af Slægten. Sort, Hovedet kort og bredt, skarpt indsnævret foran Øjnene. Palperne brune, Følehornene sorte, med 2det og 3die Led ly- sere. Brystet længere end bredt, med Siderne rundede fortil og stærkt indsnævrede bagtil; Baghjørnerne skarpt retvinklede, Sidekanterne meget bredt og dybt afsatte. Dækvingerne brede og fladtrykte. Striberne dybe og glatte; Mellemrummene hvæl- vede, det 3die med næsten udviskede Punkter. Undersiden sort, Benene begbrune, Laarene mørkere. L. 10 — Hmm. Almindelig og udbredt over hele Landet. 18. A. Krynickii Speck. Meget nær beslægtet med den foregaaende Art, af hvilken den muligvis kun er en Varietet* Den adskiller sig fra denne ved at have Ben, Palper og Føle- horn ganske sorte, Brystet tydelig bredere og Dækvingerne mere parallelsidede og uden Spor af Metaiglans. L. 10 — Hmm, Meget sjælden, hidtil kun funden omkring Nykøbing p. F. i Selskab med foregaaende Art, samt paa Møen og ved Bremer- vold paa Lolland. 19. A. ålbipes F. Aflang, begbrun. Hovedet bredt, glat. Følehornene langstrakte, gule. Rodleddene mørkere. Brystet glat, Siderne rundede fortil, indsnævrede bagtil; Baghjørnerne skarpt spidsvinklede, fremstaaende. Dækvingerne aflangt æg- dannede, udvidede bagtil, noget fladtrykte paa Midten; Stri- berne fine, men tydelige helt igennem; Mellemrummene flade,. Siderandene gule. Undersiden begfarvet; Benene klart rød- gule. L. 6— 8"im. Ikke almindelig, men vidt udbredt. 131 20. A. pråsinus F. Hovedet metallisk, bronzegrønt, Føle- hornene begsorte med Rodleddene fuld- stændig og de 3 følgende Led delvis gule. Brystet metalgrønt, glat, Sidekanterne me- get smalt afsatte, men kan dog spores helt igennem; Bagranden temmelig grovt punkteret. Dækvingerne af en gullig brun Farve med en bred blaasort eller grønligblaa Midtplet, der strækker sig fra lidt foran Midten til Spidsen; Striberne fine, men tydelige; Mellemrummene flade. Undersiden sort, med Siderandene af Dæk- vingerne samt Benene gule; Spidsen af pig. 135. Anchomenus Fodleddene mørk. L. 6 — 7"i"i. pråsinus. Almindelig og vidt udbredt. (Efter Schiødte). i. Underfam. Oodina. Denne Gruppe er karakteriseret ved, at den 8de Stribe paa Dækvingerne er tæt sammenhængende med Siderandene. Den indeholder kun een Slægt. 36. Oddes Bon. Kun een Art kendt her fra Landet; den forekommer paa fugtige Steder, ved Damme og Søer. 1. O. helopioidis F. Fuldstændig sort. Hovedet noget spidst fortil, glat. Følehornene sorte. Brystet bredere end langt, glat, upunkteret, ved Bagranden saa bredt som Dækvingerne, snævrere ved Forranden ; Baghjørnerne afrundede. Dækvingerne upunkterede, Siderandene parallele; Striberne tydelige, stær- kere mod Spidsen, Mellemrummene flade. Benene og Under- siden sorte. L. 9 mm. Ikke sjælden paa Øerne; i Jylland er den sjælden og findes der kun paa Vestkysten. 132 j. Underfam. Chlæniina. Denne Gruppe er karakteriseret ved, at Dækvin- gerne er tæt bedækkede med fine Haar. 37. Chlænius Bon. 5 Arter er kendte fra Danmark. De findes hoved- sagelig paa fugtige Steder, ved Bredden af Damme og Søer, undertiden i Skovene. Oversigt over Arterne. 1 . Dækvingerne sorte 2. — mørkegrønne med Metal- glans 4. 2. Brystet ikke indsnævret fra Midten til Bagranden, som er bredere end For- randen 3. Brystet indsnævret fra Midten til Bag- randen; Bagrand og Forrand omtrent af samme Bredde 3. holosericeus 3. Haarene paa Dækvingerne ensfarvede 2. sulcicollis — — — gule paa hverandet Mellemrum 1. cælåtus 4. Dækvingerne ensfarvede, bronzegrønne 4. nigricornis — bronzegrønne, Spidsen og Siderandene gule 5. vestitus 1. C. cælåtus Web. Hovedet langstrakt, glat, med nogle faa uregelmæssige store Punkter. Følehornene sorte. Brystet bredere end langt, stærkt punkteret fortil, fint punkteret bagtil ; Siderandene svagt rundede fortil, bredest bag Midten. Dæk- vingerne meget fint og tæt punkterede, tæt bedækkede med korte Haar; Haarene paa 2det, 4de, 6te og 8de Mellemrum danner skinnende, gule Striber; Mellemrummene flade. Under- siden og Benene sorte. L. 12 — \A^^. Yderst sjælden; kun kendt i 3 Eksemplarer: 2 fra Lyngbys Omegn og 1 fra Tromnæs (Falster). 2. C. sulcicollis Payk. Sort. Hovedet langstrakt, upunk- teret. Følehornene sorte. Brystet som hos foregaaende, men 133 uden den gule Behaaring. Dækvingerne brede, fint og tæt punkterede; Striberne fine, Mellemrummene flade. Under- siden og Benene sorte. L. 13 — 14m"i. Sjælden, men udbredt. 3. C. holosericeus F. Sort. Hovedet mørkt bronze- grønt, langstrakt, skinnende, fint og regelmæssig punkteret. Følehornene sorte. Brystet bredere end langt, stærkt og ens- artet punkteret; Baghjørnerne stumpe. Dækvingerne brede med Siderandene mere eller mindre parallele, fint og tæt punkterede; Striberne fine. Mellemrummene flade. Undersiden og Benene sorte. L. 13— 14mm. Temmelig sjælden; paa Øerne. 4. C. nigricornis F. Bronzegrøn. Hovedet langstrakt, meget fint punkteret. Følehornene sorte. Brystet stærkt og tæt punkteret, i Almin- delighed med tydelig bronzegrøn Glans; Baghjørnerne stumpe. Dækvingerne for- holdsvis smallere end hos de 3 fore- gaaende, tæt og ensartet punkterede; Striberne stærke; Mellemrummene noget hvælvede. Benene begbrune; Undersiden sort. L. 11 — 12 mm. Almindelig og vidt udbredt. Der findes en Varietet, der har Roden af Følehornene og Benene mere eller min- Pig. 136. Chlænius dre røde. nigricornis. 5. C. vestitus F. Mørk bronzegrøn. Følehornene beg- brune. Rodleddene røde. Brystet længere end bredt, stærkt og uregelmæssig punkteret; Siderandene rundede fortil, stærkt indsnævrede bagtil; Baghjørnerne skarpe. Dækvingerne lang- strakte, bredest bag Midten, ensartet og tæt punkterede; Stri- berne fine, Mellemrummene noget hvælvede; Siderandene og et stort Parti ved Spidsen gult. Benene gule. Undersiden sort. L. IOV2— 11'"'"- Sjælden; paa Øerne. 134 k. Underfam. Licitiina. Denne Gruppe er karakteriseret ved, at Hannen kun har 2 Led af Forfødderne udvidede, og ved, at det sidste Led af Palperne er lige saa langt som, men bredere end 2det Led. Kun een Slægt. 38. Licinus Latr. Kun een Art kendes her fra Landet; den ligner Pterostichus punctulatus temmelig meget, men skelnes fra denne ved ovennævnte Kendemærker. 1. L. depréssus Payk. Sort. Hovedet bredt, temmelig grovt punkte- ret; Følehornene begbrune, lyse mod Roden. Brystet stærkt og grovt punk- teret. Dækvingerne tydeligt fladtrykte; Siderandene skarpt afsatte, noget op- højede, temmelig stærkt punkterede; "^' Striberne fine, punkterede, Mellem- rummene flade. Undersiden og Be- nene sorte. L. 10— Hmm. Meget sjælden; findes i Alminde- lighed kun i enkelte Eksemplarer. Fig. 137. Licinus de- Brede Bakker; Vordingborg, Møen, pressus. (Efter Schiødte). Bornholm. 1. Underfam. Loricerina, Denne meget let kendelige Gruppe skelnes fra alle de andre Løbebiller ved de meget lange Haar, der rager ud over den almindelige Behaaring, paa Rodleddene af Følehornene. 39. Loricera Latr. Kun een Art kendes her fra Landet; ved første Øjekast ligner den i høj Grad nogle Arter af Slægten 135 Anchomenus, men adskilles let fra disse ved Følehornenes Behaaring. 1. L. pilicornis F. Sort med tyde- lig Metalglans. Øjnene fremstaaende. Følehornene sorte. Brystet upunkte- ret undtagen ved Bagranden. Dæk- vingerne med 1 1 Striber paa hver, punkterede mod Roden; Mellem- rummene mere eller mindre flade, 5te Mellemrum med 3 store, dybe Punk- ter. Laarene bronzefarvede, Skinne- benene og Fødderne rødgule. Under- -siden sort. L. 7—8""". Almindelig og udbredt; i Skovene. Pig. 138. Loricera pilicornis. (Efter Schiødte). m. Underfam. Panægæina. Denne Gruppe er karakteriseret ved de stærkt fremstaaende Øjne og de langstrakte Palper, hvis sidste Led er øxedannet, samt ved Tegningen paa Dækvingerne. Der findes kun een Slægt i Danmark. 40. Panægæus Latr. 2 Arter findes i Danmark, af hvilke den ene er «en af vore sjældneste Løbebiller. Oversigt over Arterne. Brystet betydelig bredere end langt. Det sorte Tværbaand paa Dæk- vingerne ligger bag Midten ... 1. crux-måjor Brystet omtrent saa langt som bredt. Det sorte Tværbaand ligger ved Midten 2. quadripustulåtus 1. P. crux-måjor L. Hovedet skinnende, med nogle uregelmæssige store Punkter bag Øjnene. Palperne og Føle- 136 hornene sorte. Brystet bredere end langt, sort, fuldstændig bedækket med store, uregelmæssige Punkter og med lange, gule Haar. Dækvingerne jævnt bedækkede med lange, gule Haar; sorte, med 4 uregelmæssige, rødgule Pletter, de 2 Plet- ter ved Roden størst; de sorte Partier dan- ner et tydeligt Kors; Striberne stærkt punk- terede mod Roden, svagt punkterede mod Spidsen; Mellemrummene fint skraverede. Benene sorte. Kløerne gule. Undersiden sort. L. 8V2— Q'"'"- Fig. 139. Panæ- Almindelig og udbredt, dog sjælden i gæus crux-major. Jylland. 2. P. quadripustulåtus St. Gennemsnitlig mindre end foregaaende; skelnes let fra denne ved Brystets Form. De røde Pletter mod Roden paa Dækvingerne er mindre og mere rundede, saa at det sorte Tværbaand kommer til at ligge lige ved Midten. Dækvingerne ogsaa forholdsvis kortere. L, 7 — 71/2""". Meget sjælden; Tidsvilde, Næsgaard, Gaabense, Langeland. (Ogsaa angivet fra Damhusmosen, men sikkert urigtigt). n. Underfam. Carabina. Denne Gruppe, som indeholder det største Antal Arter af Geodephaga, er karakteriseret ved, at Han- nens Forfødder har 4 udvidede Led, og ved Dækvin- gernes Bygning, der viser stor Variation ; dog er Stri- berne aldrig som hos de andre Grupper. Vel udvik- lede Flyvevinger findes kun hos Slægten Calosoma. 4 Slægter er repræsenterede her i Landet. 41. Cychrus F. Denne let kendelige Slægt adskilles fra de andre ved dens langstrakte og tvedelte Mundskjold. Kun een Art kendes her fra Landet. 137 1. C. ro stråtus F. Sort. Hovedet grovt punkteret. Følehornene sorte; de 4 første Led glatte. Brystet nobret og punkteret; Sidekanterne glatte, let opad- bøjede. Dækvingerne stærkt hvælvede, fint og jævnt nobrede, med ubetydelige Spor af Striber. Undersiden og Benene sorte. L. 16— 18mm. Temmelig almindelig og udbredt. Paa Øerne findes en Varietet, hvis Brystbredde er betydelig mindre end hos Hovedformen. Dyrene er ogsaa gennem- gaaende mindre og slankere. 42. Procriistes Bon. (Læderbille). Den hos os forekommende Art pig. 140. Cychrus af denne Slægt er let kendelig ved rostratus. sin Størrelse; den er den største af alle vore Løbe- biller. 1. P. coriåceusL. Mat sort. Hovedet temmelig stærkt punkteret mellem Øjnene. Følehornene sorte. Brystet bredere end langt, temmelig jævnt og fint punkteret; Siderandene run- dede til Midten, indsnævrede bagtil; Baghjørnerne tilbagetrukne, ganske rundede; Bagranden lige mellem Baghjørnerne. Dæk- vingerne langstrakt ovale; Siderandene rundede, bredest lidt bag Midten, stærkt og grovt nobrede, uden Spor af Striber. Undersiden og Benene sorte. L. 30 — 38 mm. Temmelig almindelig og udbredt; sjældnere i Jylland. 43. Cdrabus L. Denne Slægt er karakteriseret ved dens lang- strakte 2det og cylindriske 3die Led af Følehornene. Dækvingerne har altid Spor af Striber. 12 des her i Landet. 138 pg r^ -"- Oversigt over Arterne. 1. Dækvingerne med Mellemrummene stærkt ophøjede 2. Dækvingerne med Mellemrummene ikke stærkt ophøjede 4. 2. Furerne mellem de ophøjede Linier forsynede med store, runde Punkter 11. clathråtus Furerne mellem de ophøjede Linier forsynede med aflange Forhøjninger 3. Furerne mellem de ophøjede Mellem- rum kun fint skraverede 12. nitens 3. 1ste Led af Følehornene rødt 9. cancellåtus Følehornene helt sorte 10. granulåtus 4. Dækvingerne uden store Punkter . . . . 5. Dækvingerne med store Punkter og For-' højninger 7. 5. Større, 20— 24 mm. Dækvingerne lang- strakt-ovale 6. Mindre, 14 — 15 mm. Dækvingerne kort- t^ ovale 3. convéxus 6. Sideranden af Dækvingerne metal- farvet 2. violåceus Dækvingerne ensfarvede 1. glabråtus 7. Brystet meget længere end bredt. Spidsen af Dækvingerne tydelig ind- bugtet 7. intricåtus Brystet saa bredt som eller bredere end langt. Spidsen af Dækvingerne ikke indbugtet 8. 8. Dækvingerne fint stribede, med 3 Ræk- ker metalfarvede Punkter 5. horten sis Dækvingerne nobrede, Punkterne ikke metalfarvede 9. 9. Større, 20— 24 mm. Med 3 utydelige Rækker af Punkter 10. Mindre, 16— 21 mm. Med 3 tydelige Rækker af Punkter 8. arvénsis 10. Brystet saa langt som bredt. Siderne stærkt opadbøjede 6. catenulåtus Brystet bredere end langt, Siderne flade 4. nemorålis 1. C. glabråtus Miill. Sort, skinnende, med en svag, blaalig Glans ved Siderne. Hoved og Bryst fint punkteret og rynket. Brystets Sider rundede til bag Midten; Båghjørnerne 139 stumpe, rundede, tilbagetrukne. Dækvinger- ne langstrakte, mere eller mindre ovale, fint skraverede. Striberne omtrent udviskede, dog synlige ved Sømmen. Undersiden og Benene sorte. L. 24— 26 mm. Sjælden, men udbredt. 2. C. violåceus L. Nær beslægtet med foregaaende, men mere langstrakt og let adskilt ved dens klare purpur eller metal- røde Farve paa Siderne. Brystet længere end bredt. Skraveringen paa Dækvingerne gro- vere. L. 27— 29 mm. Meget almindelig og udbredt. Fig. 141. Carabus glabratus. 3. C. convéxus F. Sort, med svag metalblaa Farve paa Siderne. Hovedet fint og tæt punkteret. Brystet omtrent saa bredt som langt, grovt og uregelmæssig punkteret; Siderne rundede omtrsnt til Baghjørnerne. Dækvingerne brede, ovale, bredest bag Midten, fint og tæt stribede; Mellemrummene grove, med 3 utydelige Rækker af store Punkter paa hvert. Undersiden og Benene sorte. L. 17 — 18 mm. Temmelig almindelig og udbredt. 4. C. nem oral is Miill. Sort, skinnende, med tydelig, rødlig Metalglans. Hovedet grovt rynket. Brystet bredere end langt, fint og sparsomt punkteret i Midten, grovt og tæt punk- teret paa Siderne; Siderne rundede til bag Midten, Baghjør- nerne stumpe, rundede. Dækvingerne temmelig grovt skrave- rede; Striberne fine, men tydelige; 3 Rækker af store Punkter paa hver Dækvinge. Undersiden og Benene sorte. L. 22^23 mm. Almindelig overalt. 5. C. hortens i s L. Sort. Hovedet fint punkteret og rynket. Brystet lidt længere end bredt; fint og tæt punkteret og rynket; Siderne rundede til bag Midten. Dækvingerne lang- strakte, bredest bag Midten, fint og dybt stribede; Striberne fint punkterede, med 3 Rækker af store, kobberfarvede Punkter 140 paa hver Dækvinge; Sidekanterne grovt punkterede og tydelig kobberfarvede. Undersiden og Benene sorte. L. 24— 25""". Almindelig' i^Skovene. 6. C. catenulåtus F. Sort. Bry- stet og Sidekanten af Dækvingerne med tydelig Metalpurpurfarve. Hovedet omtrent glat, meget fint punkteret. Bry- stet temmelig grovt og dybt punkteret. Dækvingerne bredest bag Midten. Stri- berne bredere end hos foregaaende Ar- ter, grovt punkterede; Mellemrummene grove; 3 Rækker af mere eller mindre iøjnefaldende, store Punkter paa hver Dækvinge. Undersiden og Benene sorte. Fig. 142. Carabus L. 25— 26mm. catenulåtus. Udbredt i Jylland; ukendt paa Øerne. 7. C. intricåtus L. Sort, skinnende, med tydelig Purpur- eller metalblaa Farve, som er stærkere ved Siderne. Hovedet langstrakt, grovt rynket og furet. Brystet længere end bredt, grovt rynket, med Midterfuren meget dyb; Sideranden stærkt fladtrykt, Baghjørnerne temmelig skarpe. Dækvingerne om- trent dobbelt saa brede ved Midten som Brystet paa dets bre- deste Sted; Striberne temmelig dybe og stærkt punkterede; hver Dækvinge med 3 Rækker af temmelig store Forhøjninger. Benene meget lange, sorte; Undersiden sort. L. 27— 35 mm. Meget sjælden; Silkeborg- Egnen, Vejle, Bornholm. 8. C. arven sis F. Farven meget variabel, matsort eller skinnende, med bronzefarvet, rød eller grøn Metalglans; under- tiden sort, med kun Kanten af Dækvingerne metalblaa eller grøn. Hovedet omtrent glat, meget fint punkteret. Brystet lidt bredere end langt, rundet til Baghjørnerne; fint punkteret og rynket. Dækvingerne bredest bag Midten, kun meget lidt bredere end Brystet; Striberne fine, tæt og fint punkterede; 3 Rækker af aflange Forhøjninger paa hver Dækvinge. Under- siden og Benene sorte. L. 16— 21 mm. Hyppig i Jylland; sjælden paa Øerne. 141 9. C. cancellåtus 111. I Almindelighed af en rødlig Bronzefarve, som dog varierer fra klar og skinnende grøn til omtrent sort. Hovedet tæt punkteret. Følehornene sorte, med 1ste Led rødt. Brystet bredere end langt, fint og tæt punk- teret; Siderne rundede til bag Midten, Baghjørnerne stumpe, rundede. Dækvingerne bredest bag Midten, med 7 af Stri- berne ophøjede, den 2den, 4de og 6te Stribe afbrudt paa flere Steder. Benene sorte eller Laarene røde. Undersiden sort. L. 21— 23 mm. Almindelig og udbredt. 10. C. granulåtus L. Sort, med svag bronzerød, under- tiden grønlig Glans. Hovedet fint punkteret. Brystet bredere end langt, tæt og fint punkteret; Siderne rundede til bag Mid- ten. Dækvingerne som hos foregaaende. Undersiden og Be- nene sorte. Laarene undertiden røde. L. 18— 19 mm. Almindelig og udbredt. 11. C. clathråtusL. Sort, med tydelig, bronzerød Glans. Hovedet glat, fint punkteret; Følehornene sorte. Brystet bredere end langt; Siderne rundede til bag Midten, Bag- hjørnerne stumpe, rundede; 2 store, dybe Gruber ved Bag- hjørnerne. Dækvingerne bredest bag Midten, fint punkterede, med 3 af Striberne ophøjede, og med 3 Rækker af meget store, dybe Punkter paa hver Dækvinge; Striber synlige mellem de store Punkter. Undersiden og Benene sorte. L. 22 — 27 mm. Almindelig i Jyllands Moseegne; sjælden paa Øerne. 12. C. nitens L. Den smukkest farvede af vore Arter. Hovedet og Brystet rødbronze, Dækvingerne bronzegrønne med Sidekanterne rødbronze. Hovedet fint og uregelmæssig punkte- ret. Følehornene sorte. Brystet omtrent saa langt som bredt; fint punkteret, stærkere og tættere ved Siderne og Bagranden; Siderne rundede til Baghjørnerne; Baghjørnerne rundede. Dækvingerne bredest bag Midten, tydelig og jævnt skraverede paa tværs, med 4 af Striberne ophøjede; Striberne sorte og glatte. Undersiden og Benene sorte. L. 15 — 16 mm. Ikke almindelig; men udbredt. 142 44. Calosoma Weber*). Denne Slægt er hovedsagelig karakteriseret ved, at det 3die Led af Følehornene er fladtrykt. Den indeholder et stort Antal Arter, hvoraf dog kun 4 findes i Danmark. Oversigt over Arterne. 1 . Farven klar metalblaa eller -grøn 2. — sort, undertiden med svag grøn- lig Glans 3. 2. Dækvingerne glatte 2. sycophånta — grovt punkterede 3. reticulåtum 3. Større, 23— 25 mm. Hannen med Mel- lem- og Bagskinnebenene stærkt krummede 4. sericeum Mindre, 17— 18 mm. Hannen med Mel- lem- og Bagskinnebenene lige 1. inquisitor 1. C. inquisitor F. Sort, med stærk bronzerød eller grøn Glans ved Kanten af Dækvingerne og Brystet. Hovedet tæt punkteret. Brystet meget bredere end langt, grovt punk- teret; Siderne stærkt rundede til bag Midten, Baghjørnerne ikke synlige. Dækvingerne meget bredere end Brystet, fint tværrynkede; Striberne fine, ensartet punkterede; 3 Rækker af store Punkter paa hver Dækvinge. Undersiden og Benene sorte. L. 17 — 18 mm. Almindelig i Skovene paa Øerne, sjælden i Jylland. 2. C. sycophånta L. Hovedet og Brystet blaasort. Siderandene af Brystet metalgrønne. Dækvingerne metalgrønne og rødligt changerende ved Siderandene og Spidsen. Hoved og Bryst fint og tæt punkterede. Dækvingerne meget brede. Fig. 143. Calosoma sycophånta. •) Det danske Navn Pupperøver er uheldigt, da alle Calosoma-Arterne næsten udelukkende lever af Sommerfugle-Larver. 143 glatte, meget fint tværrynkede; Striberne tydelige, stærkt punk- terede, med 3 uregelmæssige Rækker af store Punkter paa hver Dækvinge. Undersiden og Benene sorte. L. 28— 30 mm. Meget sjælden: Københavns Omegn, Gribskov, Møen> Falster, Lolland. 3. C. reticulåtum F. Bronzegrøn, undertiden sort. Hovedet grovt punkteret. Brystet bredere end langt, stærkt og tæt punkteret; Siderne jævnt rundede. Baghjørnerne stumpe, rundede, svagt fremstaaende bagtil. Dækvingerne korte og brede, bredest bag Midten, tæt og grovt punkterede ; Striberne meget utydelige; 3 uregelmæssige Punktrækker paa hver Dæk- vinge. Undersiden og Benene sorte. L. 20 — 21 mm. Meget sjælden: Kolding, Vejle. 4. C. sericeum F. Langstrakt, sort, mat, undertiden med en svag rødlig eller grønlig Metalglans. Hovedet fint og tæt punkteret. Brystet bredere end langt, meget tæt og fint punk- teret; Siderne stærkt og jævnt rundede. Baghjørnerne stumpe^ rundede, svagt fremstaaende bagtil. Siderne af Dækvingerne mere eller mindre uregelmæssig tværrynkede. Striberne be- staaende af regelmæssige Rækker af fine Punkteringer; 3 uregelmæssige Rækker af store Punkter paa hver Dækvinge. Undersiden og Benene sorte. L. 23 — 24 mm. Sjælden; men udbredt. o. Underfam. Nebriina. Denne Underfamilie kendes paa, at Hannens For- fødder har 3 udvidede Led, at Dækvingerne er uden Behaaring og at Palpernes sidste Led er tydelig læn- gere end 2det. 45. Leistus Frolich. Let kendelig ved Munddelenes Form. 3 Arter her i Landet, alle mere eller mindre almindelige^ hovedsagelig i Skove. 144 Oversigt over Arteroe. 1 . Brystet rødbrunt 2. — begbrunt, Sidekanterne røde 1. rufomarginåtus 2. Hovedet sort, Brystets Baghjørner stumpvinklede 2. ferrugineus Hovedet brunt, Brystets Baghjørner skarpt retvinklede 3. ruféscens 1. L. rufomarginåtus Dft. Hovedet glat. Følehornene røde. Brystet glat, stærkt punkteret ved For- og Bagranden; Baghjørnerne skarpt retvinklede; yderste Siderande røde. Dæk- vingerne aflange; Striberne dybe, stærkere punkterede ved Roden end ved Spidsen; Mellemrummene hvælvede, yderste Sideran- de rødbrune. Undersiden begbrun; Benene røde. L. 9mm. . Ikke sjælden; udbredt. 2. L. ferrugineus L. Rødbrun, Ho- vedet glat, sort eller begsort. Følehornene Pig. 144. Leistus røde. Brystet som hos foregaaende Art; Bag- rufomarginatus. hjørnerne stumpvinklede. Dækvingerne af- (Efter Løvendal), j^^^^^ bredest bag Midten; Striberne dybe og stærkt punkterede ved Sømmen, svagere mod Siderne ; Mel- lemrummene hvælvede, fladere mod Siderne. Underside og Ben rødbrune. L. 7 mm. Ikke sjælden; udbredt. 3. L. ruféscens F. Meget nær beslægtet med fore- gaaende, men gennemgaaende mindre. Hovedet er lysere eller mørkere rødbrunt. Brystet stærkt indsnævret bag Midten, Bag- hjørnerne skarpt retvinklede. Striberne paa Dækvingerne stærkere punkterede og tydelige helt ud til Siderne. L. 6^/2 mm. Temmelig almindelig og vidt udbredt. 46. Nébria Latr. 2 Arter af denne Slægt kendes her fra Landet, af hvilke den ene er en af vore almindeligste Løbebiller og træffes i Skovegne over hele Landet. 145 Oversigt over Arterne. Større, 16— 17 mm. Brystet tildels gult 1. livida Mindre, \2^^. Brystet helt sort 2. brevicollis 1. N. livida L. Sort. Følehornene gule. Brystet bre- dere end langt, gult, sort ved For- og Bagrand. Siderandene rundede til bag Midten, indsnævrede bagtil; Baghjørnerne skarpt retvinklede, Bagranden fint punkteret. Dækvingerne aflange, Siderandene omtrent parallele, sorte, med Siderne og undertiden Skuldrene gule; Striberne dybe, punkterede mod Roden; Mel- lemrummene hvælvede, 3die Mellemrum med 4 — 5 store Punk- ter. Undersiden begsort, Benene gule. L. 16— 17 mm. Sjælden, dog undertiden talrig, hvor den findes; hoved- sagelig paa Lerbund. 2. N. brevicollis F. Sort. Følehornene rødbrune. Brystet glat, stærkt punkteret ved Randene; Baghjørnerne skarpt spidsvinklede, frem- staaende. Dækvingerne aflange, Striberne •dybe og stærkt punkterede; Mellemrummene hvælvede, 3die Mellemrum med 4—5 store Punkter. Undersiden sort, Benene mørkt rødbrune, Laarene sorte. L. 12 mm. Meget almindelig overalt. r^. . . ^ ^ Pig. 145. Nebria (Pelophilus boreålis F. Omtales i ,^.^''^'''^°"'^; , -de tidligere Fortegnelser som funden paa <^"^'' Løvendal). Sjælland. Arten findes i Sønderjylland, men ingen sikkert danske Eksemplarer findes i vore Samlinger.) p. Underfam. Trechina. Denne Gruppe er hovedsagelig karakteriseret ved, at Hannen kun har 2 Led af Forfødderne udvidede, samt ved Formen af sidste Led af Palperne, der som Regel er lidt længere end 2det og tykt mod Roden, tilspidset (Pig. 103d). Den indeholder et stort Antal Slægter, hvoraf 3 findes i Danmark. Rye: Løbebiller. 10 146 48. Patrobus Dej. Kun 2 Arter af denne Slægt findes i Danmark. De ad- skilles let fra de andre Medlemmer af Underfamilien ved. deres Størrelse og deres begbrune eller sorte Farve. Oversigt over Arterne. Brystet bredere end langt. Dækvingerne omtrent 4 Gange saa lange som Brystet 2. septentrionis- Brystet længere end bredt, Dækvingerne omtrent 3 Gange saa lange som Brystet 1. excavåtus 1. P. excavåtus Payk. Begbrun eller sort. Følehornene begbrune. Brystet længere end bredt; glat, stærkt punkteret ved Bagranden; Baghjørnerne skarpt retvinklede. Dækvingerne upunkterede;. ovale, bredest omtrent ved Midten; Stri- berne tydelige helt igennem og punkte- rede paa Rodhalvdelen. Benene rødligt gule. Undersiden begsort. L. 7— 8"ini. Almindelig og udbredt paa fugtige Steder i Skovene. 2. P. septentrionis Dej. Nær beslægtet med foregaaende, men større. Brystet tydelig bredere end langt; Bag- hjørnerne skarpe. Dækvingerne aflange^ ovale, bredest bag Midten; Striberne fine^ omtrent udviskede mod Spidsen, tydelig punkterede mod Ro- den; Mellemrummene flade. Benene begbrune, Laarene mørke. L. 9mm. Sjælden, dog undertiden i Antal, hvor den findes; paa Øerne.. Fig. 146. Patrobus excavåtus. (Efter Schiødte). 49. Pogonus Dej. Denne Slægt kendes let paa Formen af Fødderne^ som i hele deres Udstrækning er fint furede paa langs^ samt ved, at Siderandene af Dækvingerne er forlæn- gede ind til Scutellum. 2 Arter kendes her fra Landet. 147 Oversigt over Arterne. Hovedet og Brystet bronzegrønne. Dæk- vingerne gule 1. luridipénnis Hovedet, Brystet og Dækvingerne mørkt bronzegrønne eller sorte 2. chålceus 1. P. luridipénnis Germ, Brystet upunkteret, bre- dere end langt, stærkt hjerteformet; Baghjørnerne skarpe og stumpe. Bagranden stærkt punkteret. Dækvingerne bredest ved Midten, upunkterede; Striberne fine, men tydelige helt igennem, punkterede mod Roden. Mellemrummene flade. Benene gule. Undersiden sort. L. 6 — 7 "im. Meget sjælden, kun funden i nogle Eksemplarer i Es- bjergs Omegn. 2. P. chålceus Marsh. Mindre end foregaaende. Bronze- grøn eller sort, med svag Metalglans. Brystet upunkteret, om- trent saa langt som bredt; Siderne rundede til Midten, der- efter indsnævrede bagtil. Baghjørnerne svagt fremstaaende og skarpe. Bagranden stærkt punkteret. Dækvingerne upunkte- rede. Siderne mere eller mindre parallele; Striberne stærke mod Roden, noget svage mod Spidsen, punkterede paa Rod- halvdelen; Mellemrummene flade. Benene rødgule, Under- siden sort. L. 6 mm. Temmelig sjælden; findes sandsynligvis kun paa Jyllands Vestkyst. 50. Tréchus Clair. Let kendelig fra de 2 andre Slægter ved den min- dre Størrelse og ved den i Almindelighed ensartede, lyse, rødbrune Farve. Hovedkendetegnet er dog, at Sømstriberne er bøjede mod Spidsen. 6 Arter kendes her fra Landet, samt en Varietet, der dog af nogle opfattes som en egen Art. Oversigt over Arterne. 1. Dækvingerne fint behaarede 2. — ikke — 3. 10* 148 2. Gennemsnitlig større, 4V2 — 5""", Stri- berne punkterede 2. d i s c u s Gennemsnitlig mindre, 4 mm. Striberne upunkterede 1. mie ros 3. Striberne punkterede 4. — upunkterede 5. 4. Større, 5— 51/2"""- Brystets Baghjørner skarpt fremstaaende 5. rubens Mindre, 3"^"^. Brystets Baghjørner run- dede 6. secålis 5. Større, 4—41/2""". 3 dybe Striber ved Sømmen, Mellemrummene hvælvede. 4. rivulåris Mindre, 3V2— 4'"'". Kun selve Søm- striben dyb. Mellemrummene flade.. 3. minutus og Var. obtusus 1. T. mi cros Hbst. Langstrakt, gulbrun. Følehornene gule. Brystet omtrent saa langt som bredt. Siderne rundede fortil, ret stærkt indsnævrede bagtil; Baghjørnerne skarpe, fremstaaende. Dækvingerne med Siderne mere eller mindre parallele, bredere bag Midten, upunkterede; mod Spidsen paa hver Dækvinge en uregelmæssig sort Plet, som dog under- tiden kan mangle; Mellemrummene flade. Benene og Under- siden klart gule. L. 4"i"i. Sjælden og stedegen; hidtil kun funden paa Sjælland og de sydlige Øer. 2. T. discus F. Større og af en klarere gul Farve end den foregaaende. Følehornene gule. Brystet lidt bredere end langt; Siderne stærkt indsnævrede fra Midten bagtil. Baghjør- nerne skarpt fremstaaende. Dækvirrgerne upunkterede; Si- derne omtrent parallele, meget lidt bredere bag Midten, med en regelmæssig, bred, sort Plet mod Spidsen; Mellemrummene flade. Undersiden og Benene gule. L. 4^/2—5""". Sjælden, men udbredt over hele Landet. 3. T. minutus F. Rødbrun eller begbrun. Hovedet mør- kere; Følehornene begsorte. Rodleddene lyse. Brystet bredere end langt; Baghjørnerne tydelige, men stumpe. Dækvingei'ne i Almindelighed lysere mod Roden; Siderne rundede, bre- dest bag Midten; Sømstriberne tydelige, 2den og 4de Stribe 149 mere eller mindre udvisket, andre Stri- ber manglende; 2 store Punkter paa 4de Mellemrum. Benene gule; Under- siden mørk. L. 3V2 — 4 mm. Almindelig og udbredt. Var. obtusus Er. Denne Varietet, som af nogle Forfattere er opført som en særlig Art, synes kun at være en vingeløs Form af foregaaende. Hoved- karakteren er Antallet af tydelige Stri- ber ved Sømmen, men da dette varierer noget hos de forskellige Individer, kan det ikke betragtes som noget paalide- ligt Kendemærke. Som bekendt findes ogsaa vingeløse Former af normalt vingede Arter af Ancho- menus og Calathus. Pig. 147. Trechus minutus. (Efter Schiødte). 4. T. rivulåris Gyll. Begbrun eller rødbrun, med tyde- lig iriserende Farve paa Dækvingerne. Følehornene begbrune med Rodleddene lyse. Brystet upunkteret, bredere end langt; Siderne rundede fortil og indsnævrede bagtil; Baghjørneme skarpe, fremstaaende. Dækvingerne ovale, bredest bag Midten; med 3 dybe Striber ved Sømmen, hele det øvrige Parti glat; selve Sømstriben fortsat til Spidsen. Benene gule; Undersiden begbrun. L. 5"im. Sjælden: Frederiksdal, Lyngby, Maribo. 5. T. rubensF. Rødbrun; Dækvingerne i Almindelighed lyse, med mere eller mindre iriserende Farve. Brystets Sider rundede fortil, indsnævrede bagtil; Baghjørnerne skarpe, frem- staaende. Dækvingerne aflangt ovale, bredest bag Midten; de første 5 Striber tydelige, de andre mere eller mindre udvidskede; Mellemrummene svagt hvælvede. Benene gule; Undersiden gul eller begbrun. L. 5 — 5V2'""^- Sjælden paa Øerne, udbredt i Jylland. 6. T. secålis Payk. Begbrun eller rødbrun; Hovedet og Brystet lidt mørkere. Følehornene gule. Brystet meget bredere end langt; Siderne rundede fortil, indsnævrede bagtil. Bag- hjørnerne fuldstændig rundede. Dækvingerne ovale, bredest 150 ved Midten; Skuldrene stærkt rundede; de første 4 Striber tydelige, de andre udvidskede; Mellemrummene flade. Under- siden og Benene gule. L. 3"im. Temmelig almindelig og vidt udbredt. q. Underfam. Bembidiina. Denne Underfamilie er karakteriseret ved, at det yderste Led af Palperne er meget kort og slankt, syl- formet, det næstyderste tykt, lige afskaaret i Spidsen (Fig. 103 c.), og ved, at de 2 første Led af Hannens Forfødder er udvidede. [Tdchys Steph.]. (Denne Slægt kendes let paa, at Forskinnebenene er skraat afskaarne ved Spidsen, Scutellarstriben mangler, og Sømstriben tilbagebøjet ved Spidsen. 2 Arter, T. focki Hum. og T. nånus Gyll., er udbredte over hele Europa og naar saa langt nord- paa som til Finland og Lapland, men er endnu ikke fundne her i Landet. Det er da meget sandsynligt, at ved Lejlighed disse Arter vil kunne findes her tillands). 51. Cillénum Curt. Denne ved sin langstrakte Form let kendelige Slægt er kun repræsenteret af en enkelt Art. Den lever paa Steder, der overskylles ved Flodtid, men ligger tørt ved Ebbe. Den findes oftest under Sten, men kan ses løbende paa Sandet i Solskin. 1. C. laterale Sam. Lys straagul. Dæk- vingerne lysest og mat silkeglinsende, Hovedet ofte og Brystet undertiden brunligt med mere eller mindre udpræget grønt eller kobberrødligt Metalskær. Hovedet bredt; Brystets Siderande ClTlenum tydelig indsnævrede bagtil; Baghjørnerne skarpt laterale. retvinklede, lidt fremstaaende. Dækvingerne Fig. 148. 151 matte, med temmelig dybe og fine Striber, de nærmest Sømmen utydelig men tæt punkterede, de ydre glatte. Mellemrummene hvælvede, det 3die med en Række af 4— 5 fine Punkter; Føle- horn og Ben rødgule. Undersiden ofte mørkt anløben og mere eller mindre metalglinsende. L. 4 mm. Meget sjælden og stedegen. Hidtil kun funden ved Es- bjerg samt ved ydre Bjerrum ved Ribe. 52. Bembidium Latr. Denne artrige Slægt kendes let fra de andre af Underfamilien paa, at Dækvingerne mangler Haar og har afrundede Sider. 36 Arter kendes fra Danmark. Det er smaa, blanke, ofte iøjnefaldende farvede, hurtige Dyr, der findes overalt, især paa fugtige Steder i Skov og Mark, ved Vandsteder, Kildevæld, paa Lerskrænter osv.; enkelte Arter er bundne til Havstokke, hvor de kan findes under Tang og Sten. Den følgende Inddeling i Grupper maa ikke betragtes som nogen systematisk Deling, men kun som et Hjælpemiddel for Bestemmelsen. Grupperne svarer kun delvis til de Under- slægter, hvori forskellige Forfattere har forsøgt at dele Slægten. Oversigt over Grupperne. 1. Dækvingernes 8de Stribe punkteret som de øvrige, bagtil adskilt fra Randstriben ved et Mellemrum ligesom de øvrige. 3die Mellemrum med 2 store langagtig fir- kantede, matte, skarpt begrænsede Gru- ber, mindst saa brede som hele Mellem- rummet Gruppe 11. Dækvingernes 8de Stribe glat, bagtil fordybet og nærmet til eller sammenflydende ved Randstriben. 3die Mellemrum højst med store Punkter, der hos enkelte Arter tager Form af runde Gruber 2. 2. Alle Striberne paa Dækvingerne tydelige og fortsatte til Spidsen Gruppe 10. De yderste Striber svagere og afkortede bag- til, ofte er alle eller næsten alle Striber svage eller forsvindende bagtil 3. 152 Brystets Siderande rundede i hele deres Læng- de*); Baghjørnerne stumpvinklede 10. Brystets Siderande rundede fortil, lige eller indsnævrede bagtil. Baghjørnerne skarpt fremstaaende, hos en enkelt Art afstumpet retvinklede 4. Pandefurerne dybe, skarpt afsatte 5. — danner en aflang, ikke skarpt afsat Grube foran Midten af Øjnene Gruppe 9. Pandefurerne dobbelte, den yderste udadtil begrænset af en ophøjet Længdefold, der endnu har en fin Fure paalangs Gruppe 3 Pandefurerne enkelte, udadtil begrænsede af en Længdefold, der ofte har en fin Fure paalangs eller fortil er gaffeldelt 6. Pandefurerne parallele eller svagt konverge- rende eller krummede (Fig. \49b) 7. Fig. 149. Hoved af Bembidium. doris (a) assimile (b). Pandefurerne stærkt konvergerende fortil og støder sammen i en Vinkel ved Over- læben (Fig. 1 49 a) Gruppe 4. Siderne af Brystet næppe indbugtede foran Baghjørnerne, stærkt, næsten retlinjet ind- snævrede mod Roden, der kun er omtrent halvt saa bred som Brystet paa det brede- ste Sted og næsten ikke bredere end Stil- ken, der forbinder Brystet med Bagkroppen Gruppe 5. Siderne af Brystet tydelig indbugtede foran Bag- hjørnerne. Roden tydelig mere end halvt saa bred som Brystet paa det bredeste Sted, betydelig bredere end Stilken, der forbinder Brystet med Bagkroppen 8. •) Hos B. obtusum St. findes Eksemplarer, hvor Siderne bagtil er næsten retlinjede elier endog viser Spor af lodsnævring, men Baghjørnerne er altid stumpvinklede. 153 8. Dækvingerne med iøjnefaldende store røde eller gule Pletter, eller rødgule med mør- kere Korstegning Gruppe 7. Dækvingerne ensfarvede eller med mindre iøjnefaldende lysere Pletter ved Spidsen ... 9. 9. Smaa blanke, sort-, bronze- eller svagt me- talfarvede Arter (L. 2V2— 3^2"^"^) Gruppe 6. Større, stærkt metalgrønne eller blaa Arter (L. 4— 5mm) Gruppe 8. 10. Brystets Baghjørner med en Grube, der udad begrænses af en skarp kølformet Længde- fold, Sideranden smalt afsat; Følehornene sorte eller mørke, med lysere Rod Gruppe 2. Brystets Baghjørner med en stor flad Grube, der vel udad begrænses af et ophøjet Parti, men ikke af nogen kølformet Fold. Side- randen bredt afsat, Følehornene helt rødlige Gruppe 1 . Gruppe 1. (Underslægt Ocys Steph.). 1. B. 5-striatum Gyll. Brun, med Oversiden mere eller mindre blaat metalglinsende, undertiden næsten helt blaa eller bronzegrøn. Følehornene helt rødgule. Brystet kort og bredt, med jævnt rundede Sider, lige bredt for- og bagtil; Midtfuren dyb og skarp; Baghjørnerne stumpvinklede, noget opadbøjede. Dækvingerne ægdannede med rundede Sider, med 5 fordybede, grovt punkterede Striber og Spor af en 6te; Mellemrummene nærmest Sømmen meget hvælvede. Benene helt rødgule. L. 41/2—5'"'". Sjælden, dog udbredt. Gruppe 2. (Underslægt Philochthus Steph.). Oversigt over Arterne. 1. Brystets Bagrand næsten lige. Midten kun svagt tilbagetrukket 2. Brystets Bagrand stærkt udhulet inden- for Baghjørnerne, Midtpartiet derfor stærkt tilbagetrukket 4. 154 2. Brystets Siderande stærkere rundede fortil, den største Bredde falder foran Midten. Nedtrykningen indenfor Si- deranden ikke bredere bagtil 2. obtusum Brystets Siderande jævnt rundede, den største Bredde falder i Midten. Ned- trykningen indenfor Sideranden noget bredere bagtil 3. 3. Sort med blaa eller grøn Metalglans. Brystet tydelig smallere end Dæk- vingerne, som har en gul Plet ved Spidsen 3. guttula Sort uden Metalglans; Brystet næsten saa bredt som Dækvingerne, der er ensfarvede 4. Mannerheimii 4. Sort eller brunsort, med blaa eller grøn- lig Metalglans; Ben og Følehorne- nes Rodled rødgule; Striberne dybt og temmelig grovt punkterede 5. Sort med svag Bronzeglans. Ben og Føle- horn næsten helt begsorte eller beg- brune; Striberne fint punkterede. . . 5. æneum 5. Dækvingernes Farve brunlig med svagt blaat Skær. 7de Stribe paa Dækvin- gerne mangler ganske. L. 4—5""" 7. ri pari um Dækvingernes Grundfarve forsvinder ganske under det stærke blaa Me- talskær. 7de Stribe er antydet ved en Række Punkter. L. 4mm 6. biguttåtum 2. B. obtusum Sturm, Sort, undertiden med meget svagt grønligt eller Metal-Skær. Brystet stærkt hvælvet fortil; Bag- hjørnerne stumpvinklede, med skarp Spids, Bagranden temme- lig dyb, grovt og enkelt punkteret. Dækvingerne aflangt æg- dannede, over Skuldrene ikke meget bredere end Brystets Bagrand. Striberne nær Sømmen i Midten dybe og stærkt punkterede, udadtil og mod Spidsen forsvindende. Mellem- rummene flade, kun de første 3 noget hvælvede. Benene og Følehornene lysere eller mørkere rødgule, de sidste brunlige henimod Spidsen. L. 2^/4 — 3V4'"'". Almindelig overalt. 3. B. guttula F. Sort med svag blaa eller grønlig Metal- glans. Brystet med stærkt og jævnt rundede Sider; Bagranden 155 næsten ikke punkteret, Baghjørnerne stumpvinklede, men af- satte og let ophøjede. Dækvingerne fladt ægdannede, svagt udvidede paa Midten; Spidsen og en lille rund Plet foran denne ved Siderandene hrungule; Striherne som hos den fore- gaaende Art. Benenes og Følehornenes første Led brungule eller røde, de sidste iøvrigt brunsorte. L. S—S^jo"^"^. Meget almindelig overalt. 4. B. Mannerheimii Sahlb. Meget nær beslægtet med foregaaende. Sort, uden eller med yderst svag Metalglans; Benene klarere rødgule. Formen er helt igennem meget bredere. Dækvingernes Form er kort ægdannet, og de er højere hvælvede end hos foregaaende; Spidsen er ofte ube- tydeligt rødlig, men den runde Plet foran denne mangler. L. 3^/2'"'". Udbredt og almindelig, især i Skove. 5. B. aéneum Germ. (marinum Schiø.). Bronzesort med svag Glans. Brystet meget kort og bredt, dobbelt saa bredt som langt; Siderandene svagt rundede, Baghjørnerne svagt stumpvinklede, skarpe og lidt opadbøjede. Dækvingerne af- langt ægdannede, bredest bag Midten, temmelig hvælvede mod Siderne, flade paa Ryggen; undertiden er Kanterne i større eller mindre Udstrækning brunlig gennemskinnende, især bag Midten. Striberne svage, fint punkterede, synlige næsten til Spidsen; Mellemrummene flade. Ben og Følehorn næsten helt sorte, 1ste Følehornsled samt Fødder og Skinneben i større eller mindre Udstrækning brunlige. L. 4—41/2'"'". Udbredt ved vore Kyster, ofte særdeles talrig under Tang. 6. B. biguttåtum F. Sort med stærkt iriserende blaa Metalglans paa Dækvingerne. Brystet knap dobbelt saa bredt som langt; Baghjørnerne stumpvinklede. Dækvingerne æg- dannede, temmelig stærkt hvælvede, Siderne jævnt rundede. Striberne dybe og temmelig grovt punkterede; Mellemrum- mene noget hvælvede. Spidsen og en Plet lige foran rødgule. Ben og Følehornenes første Led klart rødgule. L. 3V2 — 4'"i". Udbredt og meget almindelig paa fugtig Bund. 156 7. B. ripårium Oliv. (lunulåtum Fourcr.). Meget nær beslægtet med foregaaende, men betydelig større. Dækvinger- nes Farve er mere brunlig, med mindre blaat men lidt stær- kere iriserende Skær; den rødgule Plet og Spidsen er som Regel mindre og mørkere; den 6te Punktstribe, som hos den foregaaende Art naar langt forbi Midten, er hos nærværende Art kort og naar langtfra til Midten. Benenes og Følehornenes Rodleds Farve mørkere rødgul. L. 4 — 5 mm. Hidtil kun funden ved Esbjerg, og et enkelt Stykke ved ydre Bjerrum Vest for Ribe. Gruppe 3. (Underslægt Cdmpa Motsch.). Oversigt over Arterne. 1. Dækvingerne brungule med mørke Teg- ninger 8. fu m igåtum Dækvingerne sorte, højst med rødgul Spids og Plet foran denne 2. 2. Brystets Hjørnegruber enkelte; Baghjør- nerne ikke stærkt fremtrukne. Formen smallere 9. assimile Brystets Hjørnegruber i Bunden dobbelte; Baghjørnerne stærkt fremtrukne. For- men bredere 10. Clårkii 8. B. fumigåtum Dft. Sort med svag Bronzeglans. Dæk- vingerne brungule med sortebrune Tegninger i Form af sammen- flydende Længdepletter; undertiden breder den mørke Farve paa Dækvingerne sig saa stærkt, at kun nogle enkeltstaaende Pletter af den lyse Farve bliver tilbage. Brystet lidt bredere end langt, indsnævret bagtil; Baghjørnerne retvinklede; Bagran- den utydelig punkteret. Hjørnegruberne store, i Bunden delte ved en lille ophøjet Længdefold. Dækvingerne ægdannede, Striberne smalle og dybe, fint punkterede, forsvindende mod Spidsen og Siderne; de mellemste Mellemrum noget hvæl- vede. Benene og Følehornenes Rod lysere eller mørkere rød- gule. L. 4— 4V2"""- Ikke almindelig, dog vidt udbredt. 157 9. B. assimile Gyll. Sort, med svag grønlig eller blaa- grønlig Metalglans. Brystet betydelig bredere end langt, stærkt indsnævret bagtil; Baghjørnerne retvinklede, skarpe, under- tiden let fremtrukne, Bagranden svagt længderynket. Dæk- vingerne bredt ægdannede. Bag Midten findes en større eller mindre rødgul Plet; Spidsen oftest rødgul. Striberne dybe, stærkt punkterede, navnlig fortil, den 7de antydet ved en Række kraftige Punkteringer paa den forreste Halvdel; Mel- lemrummene temmelig hvælvede. Ben og Følehornenes Rod lysere eller mørkere rødgule. L. 3""". Meget almindelig overalt. 10. B. Clark i i Daws. Nær beslægtet med foregaaende. Gennemgaaende større og mørkere farvet, men mere blank. Brystet bredere og ikke saa stærkt indsnævret bagtil, Bag- hjørnerne tydeligere fremtrukne. Benene og Følehornenes Rod oftest noget mørkere end hos den foregaaende. Skinne- ben og Fødder ofte brunlige. Den rødgule Plet ved Randen af Dækvingerne mangler, men Spidsen er undertiden brunlig gennemskinnende. L. 3 — 3^/2""". Ikke almindelig; ved Randen af Skovsøer og Moser. Gruppe 4. (Underslægt Trepdnes Motsch.). Oversigt over Arterne. 1. Brystet næsten 11/2 Gang saa bredt som langt 11. Sturmi Brystet langstrakt, næsten lige saa langt som bredt 2. 2. Dækvingerne fortil brungule, bagtil mør- kere med et gult Tværbaand 12. articulåtum Dækvingerne sorte eller brunsorte med en gul rund Plet ved Randen henimod Spidsen 13. doris 11. B. Sturmi Panz. Sort; Hoved og Bryst bronzeagtig. Dækvingerne sorte eller brune med lysere Tegninger. Bry- stets Siderande indsnævrede bagtil, Baghjørnerne retvinklede, skarpe. Dækvingerne temmelig korte og ægdannede, svagt hvælvede, med Spidsen, en Plet ved Randen bag Midten samt €t Antal langagtige Pletter paa Rodhalvdelen gule eller brun- 158 gule. Striberne dybe, stærkt punkterede mod Spidsen og udad- til forsvindende. Benene lysegule. Følehornenes Rod i større eller mindre Udstrækning rødgule. L. 2 — 21/2"^'". Et enkelt Stykke opgives af Schiødte at være fundet under Tang paa Havstokken ved Rønne i Juni 1857. 12. B. articulåtum Gyll. Sort; Hoved og Bryst bronze- eller metalglinsende. Dækvingerne brungule, bagtil med lysere og mørkere Tegninger. Brystet bagtil stærkt og langt indsnæv- ret, højt hvælvet; Baghjørnerne skarpe, næsten spidsvinklede; et Par smaa Gruber indenfor de store, dybe og aflange Hjørne- gruber. Dækvingerne ægdannede; Skuldrene fremstaaende. Siderandene rundede. Striberne ikke dybe, grovt punkterede, forsvindende bagtil og mod Siderne; Mellemrummene smalle, let hvælvede; Spids og Siderande ofte lysere. Benenes og Følehornenes Rod lyst brungule. L. 3— 3V2'"'". Ikke sjælden, især i Landets sydlige Egne. 13. B. doris Panz. Metalsort. Brystet indsnævret mod Roden, men ikke i saa høj Grad som hos foregaaende Art; Baghjørnerne skarpt retvinklede. Dækvingerne temmelig bredt ægdannede, højt hvælvede; Striberne svage, temmelig stærkt, men ikke dybt punkterede, bagtil og udadtil forsvindende; Mellemrummene let hvælvede. Dækvingernes Spids og en Plet ved Randen bag Midten lysere eller mørkere rødgul. Benenes og Følehornenes Rod brunrøde eller rødgule. L. 3— 3V2'"'"- Ikke almindelig, men udbredt; ved Vand. Gruppe 5. (Underslægt Lopha Meg.). Oversigt over Arterne. 1. Brystets Baghjørner ikke afsatte, afstumpede, retvinklede. Stri- berne forsvindende paa Midten af hver Dækvinge. Større Art 14. quadriguttåtum Brystets Baghjørner afsatte som en lille Tand, i Regelen lidt foran Bagranden. Dækvinger- nes Striber svnlige paa Midten. Mindre Arter, L. 3— 3V2'"'" 2. 159 2. Hver Dækvinge med en større gul Skulderplet og en mindre foran Spidsen 15. quadrimaculåtum Hver Dækvinge kun med en lille afrundet Skulderplet 16. humeråle 14. B. quadriguttåtumF. Blank metalsort, undertiden med grønt Skær; Dækvingerne med en stor afrundet-trekantet Skulderplet samt en mindre, næsten rund Plet foran Spidsen hvidgul. Brystet omtrent saa langt som bredt. Dækvingerne temme- lig bredt ægdannede, jævnt hvælvede, med et Tværindtryk bag Rygskjoldet. Striberne fortil middeldybe, stærkt punkterede; de 2 nærmest Sømmen fortsættes, skønt svagt, udover Midten af hver Dækvinge. Følehornenes 4 første Led, i større eller mindre Ud- strækning, og Benene, med Undtagelse af Knæene, brungule. L. 4 — 4V2'"'"- Temmelig almindelig og udbredt, Vandet. Fig, 150. Bembidium 4-guttatum. paa lerede Steder ved 15. B. quadrimaculåtum L. Farven som hos den fore- gaaende, dog er Pletten mere rødgul og Dækvingernes Spids ofte brunlig. Brystet bredere end langt. Dækvingerne aflangt ægdannede, undertiden med Spor af et Tværindtryk bag Ryg- skjoldet; Striberne fine, men forholdsvis stærkt punkterede, fort- satte henover Midten. Følehornenes 4 første Led og Benene rødgule. L. 3—31/2'"'". Almindelig og udbredt paa Mark og i Skov. 16. B. humeråle St. Ligner meget den foregaaende, men skelnes fra den derved, at den mangler Pletten henimod Spid- sen af Dækvingerne, fremdeles ved de meget mørkere Føle- horn og Ben, der er næsten helt sortebrune, med Undtagelse af Skinnebenene, som er lyse. L. 3 — 3^/2'"'". Meget sjælden, i Hedemoser og paa Tørvebund; i Silke- borgegnen og Nordsjælland, (Bøllemosen, Lillerød). 160 Gruppe 6. (Underslægt Léja Meg.). Oversigt over Arterne. 1. Pandefurerne nærmer sig til hinanden fortil uden dog at mødes 2. Pandefurerne er parallele eller fjerner sig fra hinanden fortil 3. 2. Skinnende sort med svag grøn eller blaa Metalglans. Brystet næsten saa langt som bredt, stærkt indsnævret bagtil, Bagranden meget smallere end For- randen 17. tenéllum Begsort, mindre blank. Brystet meget bredere end langt. For- og Bagrand omtrent lige brede 22. gilvipes 3. Dækvingernes Randstribe støder ved Skulderen i en stump Vinkel til en kort indtrykket Linie, der strækker sig fra 4de Punktstribe til Randen (Metal - lina Motsch.) (Fig. 151a) 4. Dækvingernes Randstribe løber fortil i en jævn Bue til Dækvingernes Basal- rande, der i Regelen naar til Roden af 2den Punktstribe (Fig. 151 b) 5. Følehorn og Ben helt sortebrune 21. nigricorne Følehornenes Rod og Benene rød- gule 20. célere Benene begsorte, undertiden med lysere Skinne- ben. Brystet be- tydelig bredere end langt 19. pusillum Benene lysere eller mørkere rødbrune. Bry- stet næsten li- ge saa langt som bredt 18. normånnum 17. B. tenéllum Er. Sort, skinnende, med svag grøn eller sjældnere blaa Metalglans. Brystets Baghjørner omtrent retvink- lede, Roden grovt rynket punkteret. Dækvingerne aflangt ægdan- Fig. 151. Dækvinge af Bem- bidium celere (a) og pusillum (b). 161 nede med jævnt rundede Sider, højt hvælvede, oftest med et svagt Indtryk bag Scutellum; Striberne grovt punkterede, forsvin- dende mod Spidsen; Sømstriben oftest fortsat til Spidsen, men :glat bagtil. Mellemrummene mere eller mindre hvælvede; •Spidsen rødlig gennemskinnende, ofte desuden en rødlig Plet foran Spidsen. Følehornene sortebrune, deres Rod samt Be- nene lysere eller mørkere brunrøde. L. 2-V4— 3""". Sjælden og stedegen, men i Antal, hvor den forekommer. Denne Art slutter sig temmelig nær til den foregaaende Oruppe ved det bagtil stærkt indsnævrede Bryst og Legems- formen i det hele. Den stemmer imidlertid paa de fleste Punkter saa nøje overens med de følgende Arter, at den nær- mest maa henregnes hertil. 18. B. normånnum Dej. Beslægtet med foregaaende. Dækvingerne brunlige. Spidsen og en Plet foran lysere eller mørkere rødgul. Brystet som hos den foregaaende, Baghjør- nerne lidt skraat afstumpede mod Bagranden. Dækvingernes Sider stærkere rundede bag Midten. Striberne som hos den fore- gaaende Art; Mellemrummene smalle, i Regelen stærkt hvæl- vede. Følehornenes Rod og Benene lysere eller mørkere brun- kule. L. 3—31/2'"'". Sjælden og stedegen, sammen med følgende Art; Esbjerg, Fanø, Amager, Bornholm. 19. B. pusillum Gyll. (minimum F.). Nær beslægtet med de 2 foregaaende Arter. Blank sort, med grønligt eller sjæld- nere blaat Metalskær. Brystet stærkt indsnævret bagtil; Bag- hjørnerne retvinklede, Roden grovt punkteret. Dækvingerne aflangt ægdannede; Siderandene let rundede fortil, stærkere over Midten og bagtil; Oversiden noget fladtrykt, bag Scu- tellum ofte med en svag Nedtrykning. Striberne ikke nær saa ^ovt punkterede som hos foregaaende; Mellemrummene let hvælvede. Følehorn og Ben begsorte. L. 3 — 3V2'"'"- Meget almindelig overalt i Nærheden af Stranden. 20. B. célere F. Klart metalfarvet, sjælden med blaat Skær, skinnende. Brystet hjerteformet, bredere end langt; Bag- iijørnerne lidt spidsvinklede. Bagranden grovt punkteret. Dæk- Rye: Løbebiller. 11 162 vingerne ægdannede, svagt hvælvede og hver med 6 temmelig grovt punkterede, bagtil forsvindende Striber; Mellemrummene meget let hvælvede. Benene mørkebrune, Skinnebenene rød- gule, Følehornene begbrune. Rodleddene rødgule. L. SVs— 4""". Var. vélox Er. Større og lidt bredere, ofte mørkere me- talfarvet eller blaa. Dækvingerne med 7 Striber, der er mere regelmæssig punkterede end hos Hovedformen. L. 4 mm. Meget almindelig og udbredt. Udprægede Eksemplarer af Varieteten sjældnere; Amager, Gedser. Denne og de to følgende Arter danner en Gruppe, Metal- lina Motsch., karakteriseret ved, at Dækvingerne ved Roden har en indtrykket Tværlinje eller Basalrand, der strækker sig fra 4de Punktstribe til omtrent udenfor Forlængelsen af 6te, hvor den støder sammen i en stump Vinkel med Randstriben. 21. B. nigricorne Gyll. Mørkt bronzebrun, skinnende. Brystet er betydelig bredere, næsten dobbelt saa bredt som langt; Bagranden forholdsvis bredere end hos den foregaaende, Baghjørnerne stumpvinklede. Dækvingerne højere hvælvede, hver med 6 temmelig fine og regelmæssige Punktrækker med ganske flade Mellemrum. Følehorn og Ben sortebrune; Skinne- ben og Fødder undertiden brunlige. L. 3V2'"'". Meget sjælden; Silkeborg, Udbyhøj ved Randers Fjord. 22. B. gilvipes St. Sort, ikke meget skinnende og med Dækvingernes Spids ofte i større eller mindre Udstrækning brunlig. Brystet bredt hjerteformet; Baghjørnerne skarpt ret- vinklede, Bagranden lidt tilbagetrukken i Midten, grovt punk- teret. Dækvingerne ægdannede, temmelig hvælvede, med 7 grovt punkterede, bagtil forsvindende Striber og hvælvede Mel- lemrum. Følehorn mørkebrune, de 2 eller 3 første Led samt Benene rødgule. L. 2V2 — 3 mm. Gruppe 7. (Underslægt Peryphus Stph. pars). Oversigt over Arterne. 1. Dækvingerne kun med en stor lys Plet henimod Spidsen 23. lunåtum Dækvingerne med en stor lys Plet paa forreste Halvdel og en anden hen- 163 imod Spidsen, eller gule med mørk Korstegning 2. 2. Dækvingerne meget flade, langstrakte og mod Siderne næsten retlinjede; Stri- berne fortsatte næsten lige til Spidsen og ikke forsvindende mod Siderne. 24. saxåtile Dækvingerne let hvælvede; Siderne jævnt rundede. Striberne forsvinder bagtil og mod Siderne, undtagen den første og tillige undertiden den 2den 3. 3. Dækvingernes Farve overvejende mørk, de forreste Pletter adskilte ved et bredt mørkt Sømbælte, de bageste ikke sam- menflydende 4. Dækvingernes Farve overvejende lys, den mørke Tegning danner et af et bredt Tværbælte og et smalt, bagtil næsten afbrudt Sømbælte bestaaende Kors 5. 4. Større, 5 — 6^^, med bredere Bryst og grovere Punktur af Striberne, især de nærmest Sømmen 25. rupéstre Mindre, 4 — Smm^ med smallere Bryst og mindre grov Punktur af Striberne. . . 26. Bruxellénse 5. Benene mørkere; Brystets Bagrand kun lidet smallere end Forranden 27. femoråtum Benene lysegule; Brystets Bagrand me- get smallere end Forranden 28. cruciåtum 23. B. lunåtum Dft. Hoved og Bryst metalgrønne; Dæk- vingerne lysere eller mørkere begbrune med grønt Metalskær, hver med en stor skraa rødgul Plet henimod Spidsen. De to Pletter støder sammen ved Sømmen og danner en halvmaane- formet Tværplet. Brystet bredt, meget bredere end langt; Ind- bugtningen foran de skarpt retvinklede Baghjørner kort og dyb. Dækvingerne temmelig stærkt hvælvede med 6, sjælden 7, ikke meget dybe og temmelig fint punkterede Striber, forsvin- dende bagtil; Mellemrummene let hvælvede. Ben og Føle- hornenes Rod klart gulrøde. L. 6 — 6^/2"''". Temmelig sjælden, men i Antal hvor den findes; Hav- stokke og Aaløb i Nærheden af Stranden. Udbredt i Jylland, men hidtil ikke funden paa Øerne. 24. B. saxåtile Gyll. Hovedet og Brystet sort, med metal- grønligt Skær. Dækvingerne mørkere eller lysere begbrune, 164 med Metalglans, hver med en uregelmæssig aflang Plet ved Skulderen og en mere regelmæssig oval Plet bag Midten gul- brune. Følehornene begbrune, Rodleddene gule. Brystet lidt bredere end langt; Siderandene svagt rundede til Midten, skarpt indsnævrede bagtil; Baghjørnerne skarpe, let fremstaaende ; Bagranden fint, men tydelig punkteret. Dækvingernes Striber stærke og dybe helt igennem, stærkt punkterede, særlig mod Sømmen; Mellemrummene flade undtagen lige ved Sømmen. Undersiden begbrun, Benene gulbrune. L. S^/o — 6'"'". Sjælden; særlig paa de sydlige Øer. 25. B. rupéstre F. Hoved og Bryst stærkt metalgrønne, Dækvingerne sortebrune med svag grøn Metalglans, hver med to store utydelig begrænsede rødgule Pletter. Brystet noget bredere end langt; Siderne ikke stærkt indsnævrede bagtil, Baghjørnerne retvinklede. Dækvingerne ægdannede, let hvæl- vede og med jævnt rundede Sider. 7 Striber, den yderste ofte kort og undertiden manglende, alle med Undtagelse af 1ste og 2den forsvindende bagtil. Mellemrummene hvælvede, de in- derste stærkt, de ydre svagere. Benene klart rødgule; Føle- hornene rødgule, mørkere mod Spidsen. L. 5^l2—6"^"^. Meget almindelig overalt paa fugtige Steder. 26. B. B r u X e 1 1 é n s e Wesm. Mindre end den foregaaende, som den ligner meget. Farven er mørkere, paa Laar og Føle- horn især. Pletterne paa Dækvingerne er mindre og mørkere, ofte brungule. Brystet og Dækvingerne er lidt mere hvælvede, de sidstes Punktur noget finere, og Striberne udslettes i højere Grad bagtil og mod Siderne. Følehornene med Undtagelse af Rodleddet og Roden af de følgende sortebrune. Benene brunlig- gule; Laarene oftest begbrune med let Metalglans. L. 4V2'"'"- Temmelig almindelig og udbredt, især i Skove. 27. B. femoråtum St. Hoved og Bryst metalsort med svagt grønt, blaat eller bronzeagtigt Skær. Dækvingerne begsorte eller begbrune med store klart gule Pletter; de forreste adskilles ved et Sømbælte, der spænder mellem anden Punktstribe paa hver Dækvinge og ofte er lidt udvidet ved Scutellum, de bage- ste adskilles kun af den mørke Søm. Brystet temmelig smalt, 165 ikke stærkt rundet fortil og ikke stærkt hjærteformet. Dæk- vingerne langstrakt ægdannede; Striberne fine, de inderste 2 eller 3 lidt fordybede, fint punkterede; Mellemrummene flade. Følehornene, med Undtagelse af de to første Led samt Roden af de følgende, brunsorte. Benene klart rødgule med begbrune Laar. L. 4V2'""'- Ikke sjælden, dog udbredt over hele Landet. 28. B. cruciåtum Schiø. Hoved og Bryst med klart me- talgrønt Skær. Brystet tydelig hjerteformet. Dækvingerne med mere rundede Sider og bredere end hos den foregaaende Art. Pletterne samt Benene og Roden af Følehornene i frisk Til- stand klart lysegule, næsten hvidlige. L. 4^/2— 5^ j^"^"^. Paa eller under Lerskrænter ved Stranden paa saadanne Steder, hvor Vandet siver ned. Udbredt. Denne og den foregaaende regnes ofte for Former af samme Art, men de synes dog at være konstant forskellige. Gruppe 8*). {Underslægt Peryphus Stph. pars). Oversigt over Arterne. Palperne helt gulrøde; Dækvingerne mere hvælvede, brunligt gennemskinnende mod Spidsen. 5— 6mm 29. brunnipes Palpernes 2 sidste Led brunsorte. Dækvin- gerne fladere, helt mørke. 4V2 — 5m"i. . 30. riifipes 29. B. brunnipes Dej. Metalgrøn med svagt blaat Skær. Brystet svagt indsnævret bagtil; Baghjørnerne retvink- lede. Dækvingerne let og jævnt hvælvede, aflangt ægdannede, hver med 6 bagtil forsvindende, temmelig stærkt og tæt punk- terede Striber; Mellemrummene svagt hvælvede. Benene, Føle- hornenes fire første Led og Roden af de følgende helt gulrøde. L. 5— 6 mm. Forekommer paa Lerskrænter i Skove; sjælden, men i Antal hvor den findes. I Fortegnelserne findes optagne B. cumåtile Schiø. (atrocoeruleum Stph.) og B. decorum Panz, der begge tilhører denne Gruppe, men det drejer sig sikkert om tilfældig indførte Individer. 166 30. B. rufipes 111. (nitidulum Marsh.). Nær beslægtet med foregaaende. Metalgrøn. Brystet noget stærkere rundet fortil og forholdsvis bredere og fladere. Dækvingerne noget kor- tere, næsten fladtrykte paa Midten; Striberne er dybere og noget grovere punkterede, især paa Midten. Benene, Føle- hornene og Palperne gennemgaaende mørkere farvede. Føle- hornene i Reglen mørkebrune, med de 2—3 første Led gulrøde. L. 4V2— S-""!. Selskabelig paa fugtig Skovbund; udbredt, men ikke al- mindelig. Gruppe 9. (Underslægterne Testédium og Achédium Motsch.). Oversigt over Arterne. Dækvingerne sorte 31. bipunctåtum — gule med mørkere Tegning 32. pallidipénne 31. B. bipunctåtum L. Metalsort, undertiden med svagt blaat eller bronze Skær. Brystets Siderande svagt indsnævrede bagtil; Siderne grovt punkterede; Baghjørnerne skarpt retvink- lede eller undertiden let stumpvinklede. Dækvingernes Side- rande omtrent parallele. Striberne kun antydede ved Punkt- rækker, der forsvinder bagtil; Mellemrummene flade, det 3die med to runde Gruber. Benene og Følehornene metalsorte. L. 4i"m. Sjælden, dog udbredt. 32. B. pallidipénne 111. Hoved og Bryst metalsort, med mere eller mindre udbredt grønt eller kobberrødt Skær. Dæk- vingerne bleggule. Brystet bredere end langt, hjerteformet; Baghjørnerne spidsvinklede. Dækvingerne brede, hvælvede; Striberne fint punkterede, bagtil forsvindende; Mellem- rummene svagt hvælvede. Følehorn og Ben klart gule. L. 4V2— S«"«". Temmelig sjælden; ved sandede Sø- og Strandbredder, især under Tang ved Jyllands Vestkyst og ved Brakvandssøer inden- for Klitrækken. 167 Gruppe 10.