GT AF G.E.C.GAD-KØBENHAVrv ?t=fe DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF NATURHISTORISK FORENING m A. klOcker SOMMERFUGLE I. DAGSOMMERFUGLE MED 134 AFBILDNINGER FORLAGT AF G. E. C. GAD — KØBENHAVN 1908 Sommerfugle (Lepidoptera). Insekter med fuldstændig Forvandling, sugende, un- dertiden meget reducerede Munddele og to Par skæl- klædte Vinger. Legemet bestaar af Hoved, Bryst og Bagkrop og er beklædt med Skæl og Haar. Paa Hovedet, som er bevægeligt, findes nedadtil Munden, fortil Ansigtet, over dette Panden og Issen. Fig. 1. Skematisk Billede af en Sommerfugl, set fra Siden: a Ansigtet, b Biøjne, B Bagkrop, / Følehorn, fd Fødder, / Issen, / Laar, p Panden, pi Læbepalper, s Skinneben, sp Sporer, t Tungen, ø Øjne. Klocker: Sommerfugle. 1 40549 Paa hver Side sidder et stort sammensat Øje; bag Følehornene, der udgaar fra Issen, findes ved de store Øjnes Rand hos mange Natsommerfugle 2 enkelte Bi- øjne, der dog er meget smaa og skjulte. Øjnene er store, runde eller ovale, sammensatte af et meget stort Antal Smaaøjne. Deres Overflade er enten glat eller haaret; undertiden er de omgivne af en Krans af Haar (randhaarede) eller Skæl. (Se Fig. 2.) Fig. 2. a haarede, b randhaarede, c nøgne Øjne. Følehornene er Sandseorganer, der bestaar af et ubestemt, ofte stort Antal, indtil over 100, Led; deres Længde, Form og Beklædning varierer overordentlig meget. Man skelner mellem traadformede, hvor Tyk- kelsen er ens gennem hele Længden, børsteformede hvor Tykkelsen aftager mod Spidsen, spolformede eller tenformede, hvor Tykkelsen er størst paa Midten, kølle- formede og knopformede, hvor den er størst i Spidsen. De enkelte Led i Følehornene kan være tykkere paa Midten, og Følehornene kaldes da perlesnorformede; eller de kan være forsynede med retvinklede Takker: tandede, eller Takkerne er spidsvinklede: savtakkede. Disse Fremspring kan baade forekomme paa den ene og paa begge Sider af Følehornet. Naar Fremsprin- gene bliver lange, kaldes de Grene, og man taler da om kamdelte og fjerformede Følehorn. Er Grenene korte og brede, kaldes de Lameller. Haar kan findes paa selve Følehornenes Led eller paa Grenene og enten sidde enkeltvis eller flere sammen i Knipper. Munddelene bestaar af Overlæben, Kindbakkerne, Kæberne, Kæbepalperne, Underlæben og Læbepalperne. Overlæben er lille og bred, og Kindbakkerne er meget svagt udviklede eller mangler helt. Kæberne er derimod Fig. 3. Forskellige Former af Følehorn: / kølleformet, 2 knopformet, 3 traadformet, 4 børsteformet, 5 tandet, 6 savtakket, 7 kamdelt. i Reglen stærkt udviklede; de er lange og rendeformig udhulede langs den indre Side og sammenføjede saaledes, at de danner et Rør, Tungen eller Snablen, der benyttes som Sugeredskab og er rullet sammen i en Spiral, naar den ikke netop bruges; kun undtagelsesvis er Tungen uudviklet. Kæbepalperne er i Reglen meget svagt ud- viklede, men naar de, som Tilfældet er hos visse Smaa- sommerfugle, er fuldt udviklede, bestaar de af 6 Led. Underlæben er lille. Læbepalperne eller, som de sæd- vanlig blot kaldes. Palperne er veludviklede, treleddede; de to Led er mere eller mindre beklædte med Haar eller Skæl, medens Endeleddet i Reglen er nøgent. De kan være af højst forskellig Form og sidde rettede lige ud, være nedadbøjede (hængende) eller oprette. (Se Fig. 4.) Brystet bestaar af 3 Ringe, der hver bærer sit Par Ben. Den første Ring kaldes Forbrystet eller Forryggen og er oventil kun synlig som en smal Ring, Halsringen. Fig. 4. Forskellige Former af Palper, a normale, fc hængende, c snudeformede, d seglformede, e knivformede. Fig. 5. Krop af en Sommerfugl. B Bagkrop, b Biøjne, / Følehorn, /i Halskrave, m Mellembryst, p Pan- de, r Rygskjold, s Skulderdækkene, f Bagbryst, øØjne. Paa hver Side findes et Vedhæng, patagium, der sæd- vanlig er meget lille, men ogsaa kan være vel udviklet; det er tæt beklædt med Skæl, der danner Halskraven. Den 2den Ring kaldes Mellembrystet eller Mellemryggen; over dens bageste Del gaar der en Fure, som bagtil af- grænser et lille, trekantet Stykke, der kaldes Rygskjoldet. Denne 2den Ring bærer Forvingerne, hvis Rod dækkes af Skulderdækkene. Bagbrystet eller Bagryggen udgør den 3die Ring, der oventil i Midten næsten dækkes helt af Rygskjoldet, og som bærer Bagvingerne. Vingerne er i Reglen store, trekantede ; kun hos visse Arters Hunner mangler de eller er meget smaa, saa- ledes at disse er ude af Stand til at flyve. Vingernes forreste Rand kaldes Kanten eller Forranden, den yderste Sømmen eller Yder- ^ ^ ^ randen og den bage- ste Bagranden eller ' .p blot Randen, paa Bag- '"'A vingerne ogsaa un- v T"^-''^I^^="-^^r~^^^"^>\. jt dertiden Inderranden. i-\-^^^-- — — z= ;^£ Vinklen mellem Kan- '"ft ■'^''^~ ten og Sømmen kal- des Spidsen, mellem Sømmen og Bagran- , den Baghjørnet eller ^ ^^' -"^ ^^^^ Indervinklen. Søm- ^... men kan være jævn, ^ tandet eller lappet. ^" Vingerne bestaar _ ^ ^ . t^^" , Fig.6. For- og Bagvinge af Cossus. CCubi- af to Hinder, der er tus, // Hæftebørste, / Indskudscelle, ^ Me- Udspændt mellem Ki- ^'^' MCMidtcelle, i? Radius, riillægscelle. tinrør, som kaldes Ribberne. Disse Ribbers Forgre- ning og Anordning er af stor Betydning for Systema- tikken. De udgaar enten fra Vingeroden eller fra hin- anden og kaldes da Grene. Ribberne betegnes ved Tal og tælles bagfra fortil. I selve Vingens Kant løber en, oftest uudviklet. Ribbe, der ikke tælles med. Den nær- mest Kanten forløbende Ribbe kaldes Subcostalribben og er No. 12 i Forvingen, No. 8 i Bagvingen. Efter denne 6 følger Radius, der begrænser Midtcellen fortil, derefter Media, der kan mangle, og som deler Midtcellen paalangs, derefter Cubitus, der begrænser Midtcellen bagtil. En- delig indtil 3 Analribber, hvoraf en, to eller alle kan mangle. Alle disse Ribber udspringer fra Vingeroden. Midtcellen kan lukkes udadtil helt eller delvis ved en Tværribbe. Undertiden findes en Tillægs- og en Ind- skudscelle. En eller flere Biribber eller Præcostalrib- ber kan ogsaa udgaa fra 8 i Bagvingen (Se Fig. 21 og 22). løvrigt henvises til hosstaaende Fig. 6, der viser de enkelte Ribbers Talbetegnelse og det fuldstændigste Ribbenæt. I de fleste Tilfælde er det mere eller mindre reduceret. Da man ofte bruger andre Betegnelser end de her anførte Tal for Ribberne, hidsættes nedenfor en Oversigt over tre andre Betegnelsesmaader til Sammenligning. I Forvingerne: 12 = Subcosta (Se) == Costalis (C) = I 11 = 1ste Radiusgren (Ri) =: 1ste Subcostalisgren (SC^) = IIi 10 = 2den — (R2) = 2den — {SC2) = II2 9 = 3die — (R3) — 3die — (SC^) = II3 8 = 4de — (R4) = 4de — (SC*) = II4 7 = 5te — (R5) = 5te — (SC^) = II5 6= 1ste Mediangren (Mi) = 1ste Radialisgren (Ri) = IIIi 6 = 2den — (M«>) = 2den — (R2) = Illg 4 =1 3die — (M3) = 3die — (R3) = III3 3 = 1ste Cubitalgren (Ci) = 1ste Mediangren (M^) = I Vi 2 = 2den — (C2) = 2den — (M2) = IV2 le = (V) = 1ste Submediangren (SM^) = V Ib — 1ste Analribbe (Ai) — 2den — (SM2) = a 13=:: 2den — (A2) = 3die — (SM^; = /S I Bagvingerne: 8 =: Subcosta (Se) = Costalis (C) = I-f IIi 7 = Radius (R) = 2den Subcostalisgren (SC^) = II 6= 1ste Mediangren (Mi) = 1ste Radialisgren (Ri) = IIIi o. s. V. som i Forvingerne. I det følgende vil Ribbetallet være betegnet med fede Typer. Vingerne er beklædte med Skæl, d. v. s. smaa, brede, flade Haar, der ligger taglagte over hinanden. De er hæftede til Vingefladen ved en tynd Stilk og sidder meget løse. Større eller mindre Dele af Vingen kan mangle Skæl, være nøgne. Langs Sømmen er Vingen ofte kantet med lange, tynde Skæl: Frynser. For at holde For- og Bagvingerne sammen findes hos mange Natsommer- fugle en Hæftebørste (se Fig. 6). Sommerfuglenes Ben bestaar af Hoften med Hofte- ringen, Laaret, Skinnebenet og Foden, der atter bestaar af 5 Led. Mellem- og Bag-Skinnebenene har ofte et Par Sporer, de sidstnævnte ofte to Par. (Se Fig. 1 .) Under- tiden har Skinnebenene Pigbørster, eller de kan være forsynede med en Hornklo eller Hornpig. Bagkroppen bestaar af 9 Led. Den er af meget for- skellig Form og Størrelse. Paa Rygsiden kan findes Haarduske, Rygduske, og, særlig hos Hanner, i Spidsen en Endedusk. Sommerfuglene lægger Æg, der er omgivne af en en haard Skal og af meget forskellig Form. Oversiden er ofte forsynet med Skulptur. Fig 7. Larve. Larverne er langstrakte, mere eller mindre valse- formede, og bestaar af et Hoved og 1 2 Kropringe eller Led. Hovedet bestaar af to Halvkugler, der foroven støder sammen, men fortil adskilles ved et Pandeskjold. 8 Forneden paa hver Halvkugle ses en Gruppe af me- get smaa, enkelte Øjne, i Reglen 6; endvidere sidder her de korte Følehorn tæt ved Munden. Denne er i Modsætning til det fuldt udviklede Dyrs Mund en Bide- mund med veludviklede Kindbakker. Underlæ- ben har i Midten en hul Spindevorte, hvorigen- nem afsondres et Se- kret, der stivner i Luf- ten („Silke") og anven- des til Hylster for den selv („Sæk") eller for Puppen ( „ Kokon " ) eller til Sammenrulning af Blade o. lign. for at dan- ne et Skjul for Dyret. De 3 første Kroprin- ge, der svarer til Bry- Fig. 8. Hoved (set forfra) og Ben af en Stet hos det fuldt udvik- Larve, a Overkæbe, bØjne, /Følehorn, lede Dyr, bærer kun et A: Kæbepalper, /Underlæbe, o Overlæbe, r> , ^- p Læbepalper, s Pandeskjold, u Under^ ^^r hornagtige meget læbe, vSpindevorte, /Brystben, 2 Bug- korte Ben, hvis Fødder kun bestaar af 2 Led. De øvrige Ringe svarer til Bagkroppen. 6te — 9de og 12te Ring bærer hver et Par Vorteben, der er korte og bløde og ender med en bred Saal, hvis Rand er besat med Kroge. Findes disse Kroge kun paa Yderranden og er deres Spidser indadvendte, kaldes Fødderne Klamre- *) I Almindelighed bruges Betegnelsen Brystfødder og Vortefødder, hvad der egentlig ikke er rigtigt, men én Gang har vundet Hævd. fødder, og dette Forhold er det almindelige hos Storsom- merfuglene; er hele Randen forsynet med Kroge og vender disses Spidser udad, kaldes Fødderne Kransfød- der. Antallet af Vorteben er hyppig mindre end 5 Par. Langs Kroppens Sider ses Aandehullerne. En Ende- klap lukker for Tarmaabningen i Dyrets Bagende. Hos nogle Larver findes en hornagtig Plade paa 1ste og 12te Led; den kaldes henholdsvis Nakkeskjold og Endeskjold. Larverne kan enten være nøgne eller beklædte med Haar og Børster, der er fæstnede og ordnede paa meget Fig. 9. Puppe af Sphinx. a Hoved, b Øjne, c Snabel, d For- og Mel- lembenenes Fødder, e Følehorn, / Endespidsen, g Aandehuller, h For- vinge, i Bagvinge. forskellig Maade. Ofte sidder de paa smaa Vorter, Prik- vorter. Mange Larver har kødede Udvæxter, nogle har paa næstsidste Ring et Horn. Efter gentagne Hudskifter forvandler Larven sig til en Puppe, der hos Dagsommerfuglene oftest er forsynet med Takker og Spidser, hos Natsommerfuglene glat. Un- der Puppens Kitinskal ses de forskellige Dele af Dyret. Bagenden ender oftest i en Spids, Endespidsen (crema- ster), der kan være af forskellig Form. Pupperne hviler en- ten i Jorden eller mellem Plantedele o.s. v.; de kan være indesluttede i et mere eller mindre fast Spind (Kokon). 10 Mange Sommerfugle tager ingen Næring til sig, da deres Mund- dele er uudviklede. En Del formaar med deres Tunge eller Sna- bel at opsuge sukkerholdige Vædsker og Honning fra Blomsters Nektarier. Æder saaledes Sommerfuglene som udvoxne In- sekter kun lidet eller intet, er det modsatte Tilfældet med Lar- verne. Disse bestiller saa godt som intet andet end æde fra det Øjeblik, de kommer ud af Ægget og til de forvandler sig til Pupper, naar undtages de Perioder, da Hudskiftet finder Sted. Det er i de allerfleste Tilfælde fra Planteriget, at Næringen hentes; undtagelsesvist æder Larverne deres lige eller andre Arters Larver („Mordlarver"), hvad der navnlig finder Sted i Fangenskab. Enkelte Smaasommerfugles Larver lever af Fjer, Uld (Pelsmøllet), Vox (Voxmøllet i Bikuber), Fedt, ja endog Chokolade, og kan' derved gøre ikke ringe Skade. Om nogle angives det, at de kan leve udelukkende af mineralske Næ- ringsstoffer. Men som sagt, i de allerfleste Tilfælde er det Plan- terne, det gaar ud over, og mange Sommerfugle optræder derfor som Skadedyr ved at ødelægge dyrkede Planter (Kaalorme, Non- nen). Nyttige og underkastede Menneskets Røgt er kun nogle faa Arter, hvis Larvers Spind kan anvendes til Vævning af Stoffer (Silkesommerfuglene). Ingen i Danmark vildtlevende Former hører hertil. Som Blomsterbestøvere spiller Sommerfuglene en stor Rolle i Naturen. Sommerfuglenes Systematik er i mange Henseender vanskelig. En af Hovedkaraktererne er, som nævnt, Ribbenættets Anordning, men selv dette er ikke i alle Tilfælde konstant. For at kunne undersøge Ribbernes Forløb i Vingerne er det nødvendigt, at disse behandles paa en særlig Maade. Man maa her skelne mellem to Tilfælde, nemlig om Dyret maa gaa tabt for Samlingen, eller om det skal bevares for denne. I første Tilfælde fjærnes Vingerne med en skarp Kniv fra Krop- pen, lægges paa et fladt Underlag, f. Ex. en Glasplade, og ved Hjælp af en blød Pensel fjærnes alle Skællene saavel paa Vingens Overside som paa Undersiden. Denne Operation er ikke altid lige let og fordrer baade Tid og Øvelse. Er alle Skællene fjaernede, lægges Vingen f. Ex. paa et Objektglas, 11 man hælder en eller to Draaber Xylol paa, hvorved den bliver fuldstændig klar og gennemsigtig, og Ribbernes Forgrening kan nu let iagttages. Vil man opbevare Præparatet, kan man hælde nogle Draaber Kanadabalsam opløst i Xylol paa og derpaa lægge et Dækglas, som trykkes fast paa, saaledes, at man undgaar at faa Luftblærer i Balsamen. Under en Glasklokke henlægges da Præparatet i længere Tid til Tørring. Skal Dyret derimod opbevares i Samlingen, kan Skællene jo ikke fjærnes fra Vin- gerne, men disse kan da gøres gennemsigtige ved, at man for- sigtig drypper en Draabe Xylol paa dem og man kan da, in- den dette fordamper, undersøge dem. Ogsaa Kloroform og Æter kan anvendes i dette Øjemed; dog fordamper det sidste saa hurtig, at en Iagttagelse er vanskelig. Man har fra gammel Tid delt Sommerfuglene i to store Hovedgrupper: Storsommerfugle (Macrolepidoptera) og Smaasommerfugle (Microlepidoptera). Nogen skarp Grænse kan imidlertid ikke opstilles, og flere Slægter, som hidtil er henførte til den første Gruppe, regnes nu til den sidste. Vi vil imidlertid her følge den gamle Inddeling og hen- regne de første 27 Familier til Macrolepidoptera. De to Grup- per kan sondres saaledes: Vingerne enten fjerformet spaltede, eller Ribbenættet er ufuldstændigt; hvis det er fuldstændigt, da er i Bagvingerne la, Ib og le og i Forvingerne Ib tilstede. Findes i Forvingerne baade la og Ib, er Frynserne altid lange. Larverne har Kransfødder. Microlepidoptera, Smaasommerfugle. (Expl. Møl, Viklere.) Ovennævnte Kendetegn findes ikke Macrolepidoptera, Storsommerfugle. (Expl. Dagsommerfugle, Natsommerfugle.) Macrolepidoptererne har man atter delt i to Grupper: 1. Dagsommerfugle (Rhopalocera) og 2. Natsommerfugle (Heterocera). Af de sidste udskiltes i tidligere Tid som en Gruppe for sig Aftensværmerne (Sphinxer, Zygæner, Glassvær- mere), der imidlertid efter nyere systematiske Undersøgelser ikke udgør et samlet Hele. Navnet Natsommerfugle er for saa vidt uheldigt, som en Del af de herhenhørende Former færdes om Dagen i det klare Sollys. Hos Dagsommerfuglene er Føle- hornene kølleformede, hos Natsommerfuglene ten-, børste- eller 12 traadformede, ofte med Sidegrene. De første omfatter Familierne: 1 . Papilionidæ, 2. Pieridæ, 3. Nymphalidæ, 4. Erycinidæ, 5. Lycænidæ og 6. Hesperidæ; de sidste omfatter Fami- lierne: 7. Sphingidæ, 8. Notodontidæ, 9. Lymantriidæ, 10. Lasiocampidæ, 11. Endromididæ, 12. Lemoniidæ, 13. Saturniidæ, 14. Drepanidæ, 15. Noctuidæ, 16. Cy- matophoridæ, 17. Brephidæ, 18. Geometridæ, 19. No- lidæ, 20. Cymbidæ, 21. Arctiidæ, 22. Zygænidæ, 23. Cochlididæ, 24. Psychidæ, 25. Sesiidæ, 26. Cossidæ og 27. Hepialidæ. Den nyere Systematik benytter saa godt som udelukkende Ribbernes Anordning som Familiekarakterer. Oversigt over Macrolepidopterernes Familier. 1. Bagv.s Radius med 5 eller 4 Grene; fra Midtcellen i Bagv. udgaar derfor ialt 9—10 (delvis stilkede) Grene (se Fig. 10) 27. Hepialidj Bagv.s Radius enkelt eller højst med 2 Grene, hvorfor der fra Midtcellen sædvanlig udgaar 6, 7 eller færre, højst 8 Ribber 2. 2. 1 c i Bagv. fuldstændig udviklet; mangler den, da er i hvert Fald enten 1 b togrenet ved Basis eller la og Ib ligeledes meget forkortede eller rudimentære (uudviklede) 3. 1 c i Bagv. altid fuldstændig atrofisk (forkrøblet) eller manglende; Ib altid fuldstændig udviklet, aldrig tvedelt ved Basis 8. 3. 1 c udviklet i alle Vinger, ligeledes la og Ib, eller 1 c i Forv. forkortet eller manglende ; i saa Fald er 1 a en Gren af 1 b og gaar ud til Randen . . 4. 1 c i Forv. idetmindste i Rodhalvdelen atrofisk eller manglende; 1 b enkelt 7. 4. la og Ib i Forv. anastomoserer (sammenvoxede paa et Stykke) saaledes, at de udad deler sig i 2 Grene, hvoraf den ene udmunder i Sømmen eller Indervinklen, den anden i Randen; Roddelen er en- 13 ten fuldstændig forenet eller adskilt, saa at kun den midterste Del af de to Ribber er sammensmeltet. 1 c i Forv. udmunder enten i 1 b bag Midten eller er forkortet eller atrofisk (se Fig. 11) 24. Psychidi 1 b og 1 a i Forv. kun adskilte ved Basis, ellers sammensmeltede lige ud til Sømmen; 1 c i Forv. naar til Sømmen 5. Fig. 10. Hepialus humuli Linn. (Efter Hormuzaki). Fig. 1 1 . Acanthopsyche opa- cella H. S. (Efter Meyrick). 5. 10 — 7 i Forv. anastomoserer ved Roden, danner en Tillægscelle, hvorfra 10 og O udspringer nær ved hinanden, 8 og 7 paa fælles Stilk eller 10 frit, 9, 8 og 7 paa fælles Stilk., (se Fig. 6) 26. Cossidæ Forv.s Radiusgrene anastomoserer ikke, altsaa ingen Tillægscelle 6. 6. Tungen udviklet. 8 i Bagv. paa den anden Side af Midten af Midtcellen forbundet med Radius ved en Tværribbe (se Fig. 12) 22. Zygænidæ Tungen rudimentær eller mangler. 8 og Radius i Bagv. anastomoserer: 8 nedadbøjet i den basale Del og anastomoserer med Radius i Midten af Midt- cellens øverste Rand ... (se Fig. 13) 23. Cochlididæ 7. 8 mangler i Bagv., d. v. s. er sammenvoxet med Radius. Forv. delvis uden Skæl (se Fig. 14) 25. Sesiidæ 8 i Bagv. tilstede; 4 og 5 i Bagv. sammenvoxede, altsaa kun 2 Mediangrene, hvorfor der fra Midt- 14 cellen kun udgaar højst 5 udelte Ribber. 9 vingeløs. Sækbærer (se Fig. 15) 24. Psychidi Følerne traadformede eller prismatiske, cylindriske, behaarede, kamformede eller tandede etc, under- tiden fortykkede mod Spidsen, men da endende i en fin Spids, Følerne med tydelig kølle- eller seglformet Endekølle 9. 29. Fig. 12. Zygæna filipen- dulæ Linn. (Efter Hor- muzaki). Fig. 13. Cochlidion li- macodes Hufn. (Efter Meyrick). 9. 5 i Forv. udspringer betydelig nærmere ved 4 end ved 6 eller sammen med 4 fra ét Punkt eller paa fælles Stilk 10. o i Forv. udspringer omtrent midt imellem 4 og 6, eller nærmere 6 20. Fig. 14. Trochilium api- forme Cl. (Efter Mey- rick). Fig. 15. Fumea casta Pall. (Efter Meyrick). 10. 8 i Bagv. er ikke Radius nærmere paa det Sted, hvor 7 gaar ud fra Midtcellen, end før og efter dette Sted; den forløber enten frit eller er i for- 15 skellig Længde før Midtcellens Ende sammen- smeltet med Radius; eller er forbundet med Radius ved Tværribber. Undertiden skiller Ra- dius sig allerede ved Vingeroden fra Midtcellen, følges videre med 8 eller anastomoserer med denne; eller 8 mangler, d. v. s. er sammensmeltet med Radius 11. 8 i Bagv. nærmer sig Radius mere paa det Sted, hvor 7 gaar ud fra Midtcellen eller lige umiddel- bart før eller efter end længere mod Roden og mod Sømmen; forløber frit eller er forbunden med Radius ved en Tværribbe i den basale Del; eller er sammensmeltet med den til Enden af Midtcellen, saa at 8 og 7 udgaar fra en fælles Stilk 19. Hæftebørste fipdes 12. Hæftebørste mangler 18. Fig. 16. Orgyia antiqua Linn. (Efter Hormuzaki). Fig. 17. Nola confusalis H. S. (Efter Meyrick). 12. 8 i Bagv. anastomoserer saaledes med Radius, at der dannes en lang Rodcelle, d. v. s, 8 er i eller over Midten af Midtcellen forbundet med Radius. 7 i Forv. med 9-|-8 paa fælles Stilk. 9. Lymantriid; (se Fig. 16). 16 8 i Bagv. anastomoserende i meget forskellig Længde, indtil fuldstændig Sammensmeltning med Radius, men danner enten slet ingen Rodcelle eller kun en, der er V4 ^f Midtcellens Længde, men i saa Fald udspringer 7 i Forv. frit fra Midtcellen.... 13. 1 b i Forv. enkelt. 8 og Radius i Bagv. indtil over 1/3 eller henimod Midten af Midtcellen sammen- smeltede, uden tydelig Rodcelle 14. 1 b i Forv, ved Roden med en kitinøs Sidegren (1 a), der undertiden danner en Rodcelle; oftest gaar den tæt ved 1 b, parallel eller divergerende, tydelig fjsernet fra Randen, frit forløbende; eller denne Gren er atrofisk eller mangler, men saa er 8 og Radius i Bagv. kun anastomoserende i Basaldelen og skilles før V3 af Midtcellens Længde, med eller uden Rodcelle ; eller danner en Rodcelle, der naar til midt paa Midtcellen 16. Pig. 19. Agrotis fim- bria Linn. (Efter Hormuzaki). Pig. 18. Arctla caja Linn. (Efter Hormuzaki). 14. 15. Forv. med ophøjede Skæl mod Kanten (se Fig, 17) 19. Nol id i Forv. uden ophøjede Skæl 15. Palpernes midterste Led regelmæssigt, ikke fortykket mod Spidsen (se Fig. 18) 21. Arctiid: Palpernes midterste Led bredere mod Spidsen. 20. C y m b i d ; 17 16. 1 b i Forv. ved Roden enkelt. Palperne middel- lange eller korte, det midterste Led regelmæssigt cylindrisk, hverken fortykket eller bøjet 17. 1 b i Forv. ved Roden med en kitinøs Sidegren, eller hvis denne er utydelig, da er Palperne meget lange, deres midterste Led i Spidsen for- tykket eller seglformet bøjet (se Fig. 19) 15. Noctuid; Fig. 20. Hylophila prasi- nana Linn. (Efter Meyrick) Fig. 21. Lasiocampa quercus Linn. (Efter Hormuzaki). 17. 3 og 4 i Bagv. forenede ved Basis eller paa fælles Stilk; 7 i Forv. frit ud fra Midtcellen; 8 og Radius i Bagv. anastomoserer saaledes, at de danner en tydelig Rodcelle (se Fig. 20) 20. Cymbidæ 3 og 4 i Bagv. ved Basis nær hinanden, men tydelig adskilte; 7, 8 og 9 i Forv. paa samme Stilk eller desuden med 10 anastomoserende ved Basis og dannende en Tillægscelle. 8 og Radius i Bagv. danner i den basale Del ved Anastomose en tydelig Rodcelle eller er fuldstændig sammen- smeltede ved Roden 21. Arctiidæ 18. 7 i Forv. fri eller i forskellig Forbindelse med 8 eller med 6, men aldrig ud fra en fælles Stilk Klocker: Sommerfugle. 2 18 med 10 og 9. Øjnene helt eller delvis be- haarede (se Fig. 21 og 22) 10. Lasiocampidj 7 i Forv. udspringer fra den fælles Stilk med 10, 9 og 8; 6 nær Roden af denne Stilk fra Midtcellens Hjørne; Øjnene glatte, (se Fig. 23) 11. Endromididi Fig. 23. Endromis versico- lora Linn. (Efter Meyrick). Fig. 22. Gastropacha quercifolia Linn. B Biribber, r Rodcelle. (Efter Hormuzaki). 19. 8 i Bagv. er i den basale Del forbundet med Radius ved en Tværribbe. Følerne prismatiske, under- tiden fortykkede i Midten, med krogformet eller lige Spids (se Fig. 24) 7. Sphingidæ 8 i Bagv. er ikke forbundet med Radius ved en Tværribbe; eller 8 og Radius er fuldstændig sammensmeltede ud til Enden af Midtcellen, altsaa 7 og 8 paa fælles Stilk, og først adskilte ud over Midtcellens Ende. Følerne traadformede eller kamdelte (se Fig. 25) 14. Drepanidæ 20. Hæftebørste findes 25. Hæftebørste mangler 28. 21. 8 i Bagv. ved Roden meget stærkere bøjet end Radius (undertiden delt i to, slyngeagtig forbundne 19 Grene); den ved længere eller kortere Anastomose af 8 og Radius dannede Rodcelle kort; det Stykke af Radius, der gaar fra dennes Ende til Enden af Midtcellen, er 3 Gange saa langt som denne, undertiden aabne Rodcelle (eller endnu længere) 22. 8 i Bagv. umiddelbart ved Roden ikke bøjet, enten sluttende sig til Radius, eller forløbende i nogen Afstand fra den, parallel med den, eller i en svag Bue, uden Rodcelle, sjældnere anastomoserende med Radius, dannende en meget langstrakt Rod- celle; det Stykke af Radius, der da gaar fra dennes Ende til Enden af Midtcellen, er højst 1 1/2 Gang saa langt som Rodcellens Længde 27. Fig. 24. Sphinx pinastri Linn (Efter Hormuzaki). Fig. 25. Drepana falcataria Linn. (Efter Meyrick). 22. o i Bagv. atrofisk eller manglende ... 18. Geometridæ (se Fig. 26). (Boarmiinæ) 5 i Bagv. ligesaa stærkt udviklet som de øvrige Ribber 23. 23. 5 i Bagv. udspringer nærmere ved 6 end ved 4. . . .18. Geometridæ (Geometrinæ) 5 i Bagv. udspringer omtrent midt imellem 6 og 4, eller nærmere 4 24. 24. 8 Og Radius i Bagv. er til over Midtcellens Midte sammensmeltede med hinanden, eller udover Midt- 20 cellens Midte forbundne ved en Tværribbe eller anastomoserende 25. 8 og Radius i Bagv. kun anastomoserende eller forbundne ved en Tværribbe i den basale Del, før Midtcellens Midte 26. 25. Med Tunge 18. Geometridæ (Larentiinæ) Tungen svag, næsten rudimentær. 9 vingeløs. ... 18. Geometridæ (Boarmiinæ [Anisopteryx]) 26. Palper og Ansigt udstaaende behaarede. 8 og Radius i Bagv. i den basale Del anastomoserende og følges derpaa en kort Strækning, (se Fig. 27) 17. Brephidæ Palper og Ansigt skællede. 8 i Bagv. berører Radius el- ler anastomoserer med den i den basale Del, og diver- gerer da hurtig fra Forbindelsesstedet 18. Geometridæ (Acidaliinæ) Fig. 26. Crocallis elinguaria Linn. (Efter Hormuzaki). Fig. 27. Brephos nothum Hb. (Efter Meyrick). 27. 5 i Bagv. udspringer meget nærmere ved 4 end ved 6; 7 udgaar fra Radius før Midtcellens Hjørne. ... (se Fig. 28) 16. C y m a t o p h o r i d æ 6 i Bagv. udspringer midt imellem 6 og 4 eller nærmere 6; 7 udgaar fra Midtcellens Hjørne. ...(se Fig. 29) 8. Notodontidæ 21 28. Forv.s Radius med tre Grene (10 og 9 smeltede sammen, 8 og 7 ligeledes); 11, 10 -f 9 og 8 + 7 fra en fælles Stilk eller 11 frit fra Midtcellens Ende (se Fig. 30) 13, Saturn i idæ Forv.s Radius med 5 Grene (se Fig. 31) 12. Lemoniidæ Fig. 28. Habrosyne derasa Linn. (Efter Hormuzaki). Fig. 29. Lophopteryx came- lina Linn. (Efter Hormuzaki). Fig. 30. Saturnia. (Efter Hormuzaki). Fig. 31. Lemonia. (Efter Hormuzaki). 22 29. la i Bagv. mangler (se Fig. 32) 1. Papilionidæ 1 a i Bagv. tilstede 30. 30. Tværribben mellem 6 og 5 og mellem 5 og 4 i Forv. fuldkommen atrofisk. 1 b i Forv. oftest ved Grunden tvedelt 31 . Tværribben mellem 6 og 6 i Forv. helt eller i det mindste dens Halvdel godt udviklet 32. Fig. 32. Papilio podalirius Linn. (Efter Hormuzaki). Fig. 33. Augiades sylvanus Esp. (Efter Meyrick). 31. Forv.s Radius udsender 5 udelte Grene fra Midt- cellens øvre Rand. Radius i Bagv. anastomoserer ved Roden med 8 og danner en Rodcelle (ofte vanskelig at se) (se Fig. 33) 6. H e s p e r i i d æ Forv.s Radius med 3—4 Grene, udsender højst 3 udelte eller tildels tvedelte Grene. Bagv. uden Rodcelle (se Fig. 34) 5. Lycænidæ 32. 6 og 7 i Bagv. paa fælles Stilk, (se Fig. 35) 4. Erycinidæ 6 og 7 hver for sig fra Midtcellen 33. 33. Sex fuldt udviklede Ben hos begge Køn ; Grundfarven hvid, gul eller orange (se Fig. 36) 2. Pieridæ Fire fuldt udviklede Ben hos begge Køn ; Forbenene forkrøblede, uden Kløer (se Fig. 37 og 38) 3. N y m p h a 1 i d æ 23 Fig. 34. Chrysophanus vir- gaureæ Linn. (Efter Hor- muzaki). Fig. 35. Nemeobius lu- cina Linn. (Efter Schatz og Rober). Fig. 36. Pieris brassicæ Linn. (Efter Hormuzaki). Fig. 37. Epinephele jur- tina Linn. (Efter Hor- muzaki). a Forfod af Vanessa polychloros Linn. d", b af Argynnis paphia Linn. 9. Fig. 38. 24 Oversigt over Macrolepidopterernes fuldvoxne Larver. De i nedenstaaende Tabel anførte Romertal viser hen til Tabeller til Bestemmelse af forskellige Gruppers Larver. Saa- ledes omfatter Tabel I. Dagsommerfugle (Fam. 1-6.) — II. Natsommerfugle (Fam. 7.) — III. — (Fam.8-14, 16, 19-21,23,24,26,27.) — IV. — (Fam. 8, 15-17.) — V. — (Fam. 18.) — VI. — (Fam. 22 og 25.)*) (Sammenlign S. 12). 1. Kun Brystfødderne udviklede 2. Foruden Brystfødderne i det mindste 1 Par Bug- fødder udviklede (paa 9de Ring) 3. 2. Lever i Sække, hvoraf kun Brystringene rager frem III Fritlevende, skjold- eller bænkebiderformet, stærkt hvælvet. Bugfødderne omdannede til klæbrige Tværvalke III 3. Lever i Ved af Trær og Buske eller i Stængler og Rødder af mindre Planter og Stauder 4. Fritlevende eller mellem Blade, ofte skjult om Dagen 8. 4. Lever i Løvtrær eller Buskvæxter, ogsaa Hindbær. Bugfødderne besatte med udad rettede Kroge. Med hornagtigt Nakkeskjold 5. 1 Stængler og Rødder af mindre Planter eller i Hyldemarv 7. 5. GuUig-kødfarvede med rødbrun Ryg, eller gullige, med sorte Vorter og Børster; Hoved, Nakke- og Endeskjold sorte 6. Benfarvet eller hvidlig, med enkelte fine Haar VI 6. Kødfarvet, med rødbrun Ryg, eller gullig med op- højede, sorte Vorter. I Ved af Trær III Smudsig benfarvet eller graahvid, slank. I Rød- derne af urteagtige Planter III •) Disse Tabeller kan ikke blive fuldstændige, hvad navnlig gælder om Tabel IV og V. Aarsagen hertil er dels det store Antal Arter, dels den Oln- stændighed, at mange Arters Larver er ufuldstændig eller ikke kendte. 25 7. Længde c. 2 Ctm. Grundfarven aldrig grøn ... VI Større 29. 8. Foruden Brystfødderne kun med 2 Par veludviklede Vortefødder paa Bagkroppen V Foruden Brystfødderne mindst med 3 Par veludvik- lede Vortefødder paa Bagkroppen 9. 9. Med mindre end 5 Par veludviklede Vortefødder.. 10. Med 5 Par veludviklede Vortefødder paa Bagkrop- pen, nemlig paa 6te — 9de og 12te Ring 12. 10. 12te Ring fodløs, ender i 1 eller 2 Spidser ... III 12te Ring med Endefødder 11. 11. Med 3 Par Vortefødder III Anderledes IV 12. Med et kødet, gaffelformet, udskydeligt Apparat bag Hovedet I Uden dette 13. 13. Med 2 — 6 Længderækker af forgrenede Torne eller med 7 — 9 Rækker af kødede Forhøjninger med korte Haar I Uden eller kun med enkelte Torne 14. 14. Bagkropsenden tvespidset I Bagkropsenden ikke tvespidset 15. 15. Formen bænkebideragtig, kort I Ikke saadan 16. 16. Mere eller mindre tæt besatte med Haar, som enten sidder i Duske eller ordnede i Stjærneform, enten paa Vorter eller fordelte regelmæssig over hele Kroppen. Haarene enten korte eller lange 17. Nøgen eller kun besat med enkelte Børster eller Haar, der kan staa paa mere eller mindre tyde- lige Vorter 29. 17. Enkelte Ringe (ikke alle) udmærkede ved fremstaa- ende Vorter, Udvæxter, Børster, Pensler, Duske eller ogsaa enkelte Ringe pukkelformet forhøjede 18. Ingen Ringe er særlig udmærkede 21. 18. Ilte Ring med en tapformet Vorte eller opret- staaende Haardusk, undert. ogsaa 2den Ring med Top. Paa Ryggen tyndhaaret, paa Siderne med længere Haar III Behaaring etc. anderledes 19. 19. 9de og 10de Ring med en udskydelig, oftest livlig farvet Vorte paa Ryggen III Uden saadan Vorte og uden Haarbørste 20. 20. 4de og Ilte Ring ophøjede og fint behaarede, paa Siderne med halvkugleformede, længere behaarede Vorter, uden Haarpensler. (Mellem Blade). . III 26 Oftest med Haarpensler og kødede, tapformede Ud- væxter, undertiden med mere end 5 Par gulrøde, spidse Haarduske paa Ryggen IV 21. Behaaringen fordelt næsten regelmæssig over hele Kroppen, meget kort, fløjelsagtig eller lang, med Totter, oftest blød. Kun enkelte Haar eller smaa Duske længere eller paa Vorter 22. Behaaringen i Duske, Børster eller Stjærner, paa mere eller mindre store Vorter. Haarene oftest stive 25. 22. Haarene meget korte og fine, fløjelsagtige, ofte en- kelte Haar længere. I det mindste 1 farvet Længdestribe I Haarene temmelig korte, men ikke fløjelsagtige, og ikke sparsomme og fjærntstaaende 23. Behaaringen anderledes 24. 23. Fritlevende. Oftest grøn eller gul. Kroppen tyk, sammentrykt, fortil og bagtil stærkt skraanende nedad og afsmalnet, oftest med 2 — 4 Længde- rækker af sorte Pletter. Hovedet meget lille, skjult. Længde indtil 3 Ctm. Oftest paa Ærte- blomstrede VI Mellem Blade af Pil og Poppel. Haarene under- tiden noget længere III 24. Grøn eller gul, med lange, bløde Silkehaar af hvid eller gul Farve IV Anderledes behaaret og farvet III 25. Lever paa Lavarter og Halvmosser. Hovedet lille og rundt 26. Lever ikke paa Lavarter og Halvmosser 27. 26. Kroppen tenformet. Med 4 Par Vortefødder . . III Med 5 Par Vortefødder IV 27. Indtil 3 Ctm. lang. Kroppen fortil og bagtil stærkt skraanende nedad og afsmalnet. Hovedet lille og skjult. Med 1—4 sorte Pletrader VI Større end 3 Ctm. og af anden Form 28. 28. Paa lave Planter eller Løvtrær. Sort, med et Tvær- bælte af 10 rustfarvede Vorter med Stjærnehaar paa hver Ring, eller sortebrun, med 1 hvid, rød- plettet Længdestribe over Fødderne og 1 Række hvidlige, firkantede Pletter paa hver Side af de røde Rygpletter eller graa, 2den Ring med rød, de øvrige med sort Rygplet, ved Siden af Ryggen en hvid Pletrække eller sort, Ilte Ring med en stor, bleggul firkantet Plet, der er kantet med mørkt; Hovedet sort, med dobbelt, gul Gaffel- 27 linie eller 2den, 4de og 7de Ring med en bred, gul Rygplet; Vorterne røde og gule IV . Ikke i Besiddelse af ovenstaaende Kendemærker III 29. Enkelte Ringe (men ikke alle) udmærkede med Horn, Spidser, tapformede eller pukkelagtige Udvæxter eller Tværvalke 30. Ingen Ringe er særlig udmærkede 38. 30. Kun 1 1te Ring er særlig udmærket 31. Foruden Ilte Ring desuden andre Ringe særlig ud- mærkede 36. Ilte Ring ikke udmærket. 2den Ring med en lille Forhøjning. Grøn med gul Tegning III 31. Paa Ilte Ring et større eller mindre Horn 32. Udvæxten paa Ilte Ring ikke hornformet eller kun meget lille, undertiden kun i Form af en flad Tværvalk, der bagtil skraaner stærkt nedad 33. 32. Hornet lille, lige opstigende fra bred Basis, med rød Spids, og paa hver Side en hvid Vinkelteg- ning. Paa hver Ring paa Ryggen 4 hvide Prik- vorter med sorte Haar IV Hornet temmelig stort, mere eller mindre krummet. Fuldstændig nøgen II 33. Udvæxten tvespidset, rød. Dyret oftest grønt, paa Ryggen hvidligt III Udvæxten enkelt 34. 34. Grøn, med gullig-hvide Skraastriber, som fra oven fortil gaar bagud nedad. Udvæxten stump, pyra- mideformet III Uden lyse Skraastriber, eller de gaar i en anden Retning 35. 35. Udvæxten skjoldformet, gul eller er et forkrøblet Horn, og Larven har da paa 3die og 4de Ring Øjepletter paa Siden II Udvæxten pyramideformet. Larven glindsende grøn, rød- eller violetbrun, meget slank, fortil tyndere og uden Skraastriber. Paa Løvtrær III Udvæxten flad. Larven anderledes, mest paa lave Planter IV 36. Foruden Ilte Ring kun 12te udmærket. Denne, ligesom Ilte, med 2 smaa, ikke røde Spidser IV Ogsaa nogle Midtringe (4de— 8de) eller idetmindste 1ste og 2den Ring udmærkede III Alle Ringe fra 2den, 3die eller 4de med Tværvalke eller Tornspidser 37. 37. Grøn, kornet ru, med hvidgule Skraastriber paa Si- derne. 4de Ring med rødgul Sideplet III 28 Tværvalkene rødbrune, eller med Tornspidser og gule, tapformede Udvæxter paa Ryggen af Brystringene. Livligt farvede. Paa Kurvblomstrede IV 38. Paa Rødder eller i Stængler af oftest lave Planter 39. Mellem Blade eller i Pilerakler og Frøkapsler. (Smlgn. ogsaa næste Afd.) 41. Fritlevende, undertiden skjulte om Dagen, ogsaa i Jorden 45. 39. I Stængler af Rør og andre Vandplanter IV I Stængler af Hyld, Valeriana (Baldrian), Verbascum (Kongelys) IV I Stængler og Rødder af Græsarter, Plantago (Vej- bred), Rumex (Skræppe) og andre Engplanter, og- saa i Pteris (Ørnebregne) og Malva (Katost) 40. 40. Smudsig benfarvet eller glinsende graa eller hvidlig. Hoved og Nakkeskjold glindsende gulbrunt eller brunrødt, ikke sort eller mat, undertiden alle 3 Brystringe med brunlige Hornpletter. Uden lyse eller mørke Længdelinier over alle Ringe. Med enkelte Haar paa Prikvorter III Et eller flere af disse Kendetegn passer ikke IV 41 . Paa Løvtrær 42. Paa urteagtige Planter eller i Frøkapslerne af Nellike- familien 44. 42. Hovedet meget stort, kuglerundt, lysebrunt, rødbrunt eller rustgult. Kroppen bagtil tyndere, noget af- fladet, nøgen III Hovedet lille, gullig-brunt til sort, sjældnere grønt. Larven bagtil noget fortykket 43. 43. Larven gulgrøn. Rygstriben hvid, gult sømmet, med rød Midtlinie eller røde, hvidkærnede Pletter. Hovedet græsgrønt III Larven anderledes IV 44. Tæt besat med fine, mest meget korte Haar, ofte tilsyneladende næsten nøgen. Lever den lyse- grønne Larve i et Rør af Græsstraa, er de enkelt- staaende Haar stive. Størrelse 2,5 — 3 Ctm. Mest paa Græs I Med enkeltstaaende Haar eller Børster paaVorter IV 45. Paa Løvtrær 46, Paa Naaletrær; grøn. Rygstriberne sorte og hvide, Fodstriben rustfarvet. Eller paa lave Planter IV 46. Ryggen med mørk, rude- eller spadeformig Tegning. Siderne med Skraastriber (dog ikke røde) eller med krogformet ombøjede Tværstriber eller med større Vorter, besatte med hvide eller sorte Børster IV 29 Ryg og Sider kun med Længdelinier og Pletrækker, uden større Vorter. Undertiden røde, gulsømmede Skraastriber. Grundfarven oftest grøn 47. 47. Ryg og Sider med røde Længdelinier eller Pletter ved Siden af anderledes farvede, eller kun Ende- fødderne med en rød Streg 48. Uden rød Tegning 49. 48. Ryggen uden lyse Linier, i det højeste med mørke. Kun Sidelinien gul eller rødlig. Larven gennem- skinnende grøn eller med rustfarvede eller mørke- grønne Ryglinier og 8 hvide eller rustfarvede Prikvorter paa hver Ring. Sidelinien bred, hvid IV Med lyse, hvide eller gule Ryglinier, der undertiden er opløste i Punktrækker III 49. Larven bagtil tyndere, meget affladet. Hovedet stort, kuglerundt. Sjælden grøn. Paa Eg. (Er Larven grøngul, er Hovedet rødt med hvide Punkter og Buestriber) III Larven bagtil tykkere, grøn. Hovedet oftest lille . . 50. 50. Midtryglinien hvid eller gul, lysere end Grundfar- ven, ligeledes oftest ogsaa de øvrige Længde- linier IV Midtryglinien af Grundfarven eller mørkere, under- tiden med lysere Kant. Hovedet vissengrønt eller grønt med hvide Streger III Tabel I. Oversigt over Dagsommerfuglenes fuldvoxne Larver.*) Bag Hovedet et kødet, gaffelformet Redskab, der udstrækkes ved Berøring af Dyret 2. Uden et saadant Redskab 5. Nøgen og glat; Grundfarven grøn 3. Med behaarede Udvæxter; Grundfarven sort 4. Gullig-grøn med gule Striber og Linier og rødbrune Pletter Papilio podalirius. Grøn med sorte Bælter, hvori brandgule Pletter Papilio machaon. *) I denne Oversigt mangler Larverne til Coenonympha hero og Hesperia serratulæ, da begge disse Larver er ukendte. Larven til Lycæna arion er usikker og Larven til Lycæna minima forekommer to Gange, idet den beskrives forskelligt. 30 4. Paa Ryggen af hver Ring 2 staalblaa Vorter, der- under paa begge Sider rødgule Pletter Parnassius apollo. Kun paa begge Sider af Ryggen en Række gule eller orangefarvede Pletter.... Parnassius mnemosyne. 5. Med 2 — 6 Længderækker af grenede Torne eller med 7 — 9 Rækker af kegleformede, kødede For- højninger, besatte med korte, ikke grenede Haar 6. Uden saadanne Torne eller Forhøjninger 30. 6. Besat med Rækker af grenede Torne 7. Med Rækker af kegleformede, kødede, kort behaa- rede Forhøjninger, 7 — 9 paa hver Ring 26. 7. Med 2 Rækker stumpe, grenede Torne; Hovedet tvespidset 8. Med 4—6 Rækker Torne 9. 8. Tornene grønne, temmelig tykke, de paa 1ste Ring forlængede, med hvide, sortspidsede Grene Limenitis populi. Tornene rødbrune; Hovedet rødt, med 2 hvide Striber Limenitis sibylla. 9. 1ste Ring uden Torn; 2den og 3die Ring med 4 Torne, de øvrige Ringe med 6 Torne. Hovedet hjærteformet, indskaaret, undertiden med 2 gre- nede Torne 10. Alle Ringe med Torne, der er behaarede og staar i 6 Rækker; de 2 paa 1ste Ring undertiden læn- gere og stærkere 18. 10. Hovedet med 2 grenede Torne 11. Hovedet uden Torne 13. 11. Ryggen bredt gul, eller fortil rødgul, bagtil hvid .. 12. Uden brede, gule Rygstriber. Sort eller brungul, med sorte Striber Arachnia levana. 12. Paa Ring 2—10 en bred, gul, af en brun Midtlinie delt Stribe; paa hver Side deraf en gul Pletlinie Polygonia L album. Paa Ring 1 — 6 en rødgul Stribe, paa de øvrige Ringe en bred, hvid Stribe Polygonia C album. 13. Grundfarven sort, ligesaa Hoved og Torne; ingen farvede Sidestriber 14. Med farvede Sidestriber 15, 14. Paa Rygsiden af 3die— 10de Ring en rustrød Plet paa hver Ring, som deles af den sorte Ryglinie Vanessa antiopa. Uden rustrøde Pletter paa Ryggen, helt sort, over- alt hvidt punkteret Vanessa i o. 15. Med farvet Rygstribe 16. 31 Uden farvet Rygstribe, kun med gullig eller blaalig- hvid Sidestribe Pyrameis atalanta. 16. Tornene af samme Farve som de Striber, hvori de staar. Larven lever selskabelig 17. Lysere eller mørkere sortegraa; Ryg- og Sidestriber afbrudte, gule. Tornene korte, gullige eller graa. Larven lever enkeltvis Pyrameis cardui. 17. Længdestriben paa Ryg og Sider rustfarvet; med fine, hvide Haar mellem de rustfarvede Torne Vanessa polychloros. Længdestriberne paa Ryg og Sider messinggule eller grønlig-gule, brede eller udviskede. Ingen hvide Haar Vanessa urticæ. Ryglinierne hvidgule, 2 i Antal; fra 4de Ring af findes paa hver Ring en brun Plet, hvori en Torn, som er sort Vanessa xanthomelas. 18. Med Torne paa Hovedet eller med 2 forlængede Torne paa 1ste Ring 19. Uden Torne paa Hovedet; Tornen paa 1ste Ring ikke længere end de øvrige 23. 19. Ryggen med udviskede, blaalig-hvide Punkter. Tor- nene sorte, de to midterste paa hver Ring ved Grunden svovlgule; sjældnere er alle Tornene rustgule Argynnis euphrosyne. Ryggen med en hvid eller gul Længdestribe, der oftest er kantet med sort. Tornene ikke sorte. . 20. 20. Hovedet gulbrunt; Rygstriben hvid med sort Kant; paa hver Ring en hvid Trekant paa hver Side. Tornene hvidlig-kødfarvede Argynnis niobe. Hovedet sort eller sortebrunt 21. 21. Hver Brystring med 2 hvide Punkter paa Siden. Tornene okkergule, sort behaarede . Argynnis selen e. Brystringene uden hvide Pletter paa Siden 22. 22. Med 2 hvidlige Rygstriber. Tornene rustbrune, paa Vorter af samme Farve Argynnis adippe. Rygstriben bred, lysegul, kantet med mørkebrunt og med sort Midtlinie. Tornene gule, de forlængede paa 1ste Ring brune Argynnis paphia. 23. Hovedet brunt med 2 sorte Pletter; Rygstriben bred, brun, med dobbelt, gullig Midtlinie. Tornene gul- lige, sort behaarede Argynnis ino. Hovedet sortebrunt, Tornene gullig-kødfarvede ; Ryg- linien brun Argynnis pales. Hovedet sort eller sortebrunt; Tornene sorte, brune eller røde 24. 32 24. Med røde Sidepletter; Torne og Hoved sorte Argynnis agiaja. Uden røde Sidepletter 25. 25. Med 2 brungule Sidelinier; Tornene korte, røde Argynnis lathonia. Uden lyse Sidelinier; Tornene rustbrune, Hoved sortebrunt Argynnis adippe. 26. Hovedet rødligt; sort med blaalig-hvide Punktringe i Indsnittene; Vorterne korte, sorte. . Melitæa cinxia. Hovedet sort, undertiden blaaplettet 27. 27. Med en bred, svovlgul Rygstribe, som er afbrudt af en sort Midtlinie og sorte Tværstreger Melitæa maturna. Uden saadan Rygstribe 28. 28. Vorterne sorte, ved Grunden gullige, sort behaarede. Paa Siderne en fin, hvid Punktstribe. Melitæa aurinia. Vorterne hvidgule eller rustfarvede 29. 29. Paa Siden en Række gule, kødede Vorter Melitæa athalia. Uden saadanne Vorter. Med blaa og hvide Punkter; Hovedet sort, med 2 blaa Pletter. Melitæa dictynna. 30. Bagkroppen ender i 2 Spidser 31. Bagkroppen ender ikke i 2 Spidser 47. 31. Hovedet med 2 lange, gaffeldelte Horn. Grøn, fint gult punkteret. Paa Løvtrær Apatura iris. Hovedet uden Horn. Oftest stribet paalangs, besat med smaa, hvidlige Haar. Paa Græsarter 32. 32. Nøgen; Aandehullerne sorte; Hovedet lyst, med 4 sorte Streger Satyrus semele. Fint, kort og tyndt behaaret. Aandehullerne røde, sorte eller hvide 33. 33. Grundfarven gulgraa eller gulbrun 34. Grundfarven grøn eller grønlig 37. 34. Endespidserne røde; Aandehullerne hvide Melanargia gaiathea. Endespidserne ikke røde. Aandehullerne sorte eller gule 35. 35. Ryglinien brun, lyst kantet; Hovedet med 2 hvid- lige Buer Erebia ligea. Ryglinien ikke lyst kantet. Hovedet med brune Streger og Punkter 36. 36. Fodlinien dobbelt, hvid. Hovedet lysebrunt, med 4 brune, utydelige Streger. Aphantopus hyperanthus. Fodlinien enkelt, gul. Hovedet graabrunt med 6 brune Streger Epinephele tithonus. 33 37. Endespidserne delvis røde 38. Endespidserne hvide Pararge ae hine. Endespidserne hverken røde eller hvide 41, 38. Ryglinien mørk, lyst kantet 39. Ryglinien mørk eller sort, ikke lyst kantet. Hovedet gulgrønt Epinephele jurtina. 39. Fodlinien dobbelt, hvidgul; Aandehullerne hvide Melanargia gaiathea. Fodlinien enkelt, gul 40. 40. Besat med fine, gullige Prikvorter Coenonympha tiphon. Uden saadanne Prikvorter. Hovedet blaagraat, med røde Kæber Coenonympha arcania. 41. Ryglinien mørk, uden lyse Kanter 42. Ryglinien mørk, lyst kantet ■. 44. 42. Hovedet lysebrunt eller graabrunt . 43. Hovedet gulgrønt Epinephele jurti na. 43. Aandehullerne gule; Hovedet med 6 brune Streger Epinephele tithonus. Aandehullerne sorte; Hovedet med 4 brune, utyde- lige Streger Aphantopus hyperanthus. 44. L. 1,5—2 Ctm. Græsgrøn med lysere Bug. Hovedet grønt Coenonympha pamphilus. L. 2,5—3,5 Ctm 45. 45. Hovedet matgrønt, børstehaaret. Ryglinien mørkegrøn, med gullig Kant Pararge egeria. Hovedet blaa- eller brungrønt; Ryglinien hvidkantet 46. 46. Sidelinien hvid, oventil gul Pararge megæra. Sidelinien hvidgraa, nedentil sort. Hovedet tykt, stort; Ryggen stærkt hvælvet Pararge mæra. 47. Bænkebiderformet: Bugen flad, Ryggen hvælvet. Ho- vedet meget lille, kan trækkes ind 48. Slank, valseformet, fortil og bagtil tyndere; med fløjelsagtig Behaaring, eller med meget korte, sjældnere enkelte, længere Haar, eller næsten nøgen 69. 48. Blegt olivenbrun, med mørk Rygstribe, paa hver Side af hvilken findes en Række rødlig-gule, behaarede smaa Vorter. Aandehullerne sorte. Bugen hvid- lig Nemeobius lucina. Farven anderledes 49. 49. Ryggen ikke særlig stærkt hvælvet; besat med fine, korte Haar. Paa Rumex (Skræppe) og Polygo- num (Hindeknæ) 50. Ryggen stærkt hvælvet 53. 50. Paa Ryggen gule Valke, der er delte af en gul Ryg- Klocker: Sommerfugle. 3 34 linie. Mørkegrøn, med sortebrunt Hoved og Bryst- fødder og sorte Aandehuller Chrysophanus virgaureæ. Ingen Valke paa Ryggen 51. 51. Ryglinien mørk, Ringindsnittene og Sidelinien hvid- lige Chrysophanus hippothoé. Ryglinien mørkegrøn eller violet, højrød eller rødgul 52. 52. Ryglinien mørkegrøn eller violet, undertiden ogsaa Sidelinien Chrysophanus dorilis. Ryglinien og de to Sidelinier højrøde eller rød- gule Chrysophanus phlæas. 53. Kort; svagt behaaret. (Mest paa Ærteblomstrede) 54. Bagtil skraanende nedad og smallere, besat med korte Haar. (Oftest paa Løvtrær) 64. 54. Smudsig blegrød med rustrød Ryglinie; paa Thy mus serpyllum (Timian) Lycæna arion*). Brunlig-gul; paa hele Kroppen med korte Haar paa sorte Punkter Lycæna minima.**) Farven anderledes 55. 55. Paa Siden farvede Skraastriber (er de grønne, er de kun lidet tydelige) 56. Uden Skraastriber paa Siderne 60. 56. Ryglinien mørkegrøn, med lys Indfatning. Skraa- striberne hvidlige, svage. Grundfarven grøn. Lycæna icarus. Ryglinien gul, rød eller purpurbrun 57. 57. Fodlinien rødbrun eller purpurrød 58. Fodlinien gullig, hvidgul eller manglende 59. 58. Skraastriberne hvide. Grundfarven grøn. Ryglinien mørkebrun med hvid Indfatning, og paa Ryggen hvide Knapper Lycæna argyrognomon. Skraastriberne bleggrønne, udviskede. Grundfarven lysegrøn. Ryglinien og den opsvulmede Fodstribe purpurbrune. Paa Geranium (Storkenæb) og Ero- dium (Hejrenæb) Lycæna astrarche. 59. Hovedet graagrønt, med 2 sorte Pletter; Grund- farven smudsig grøn. Ryglinie og Skraastriber rødlige, kantede med gult Lycæna minima.***) Hovedet brunt. Ryglinien gul med mørk Indfatning. Skraastriberne hvidlige eller lysegrønne, trekan- tede Callophrys rubi. *) Beskrivelsen sandsynligvis urigtig. ••) Smign. under 59. ►•*) Larven beslcrives ogsaa helt anderledes. Smign. under 54. 35 60. Paa Ryggen en Række hvide, trekantede Pletter, der skæres af den røde Midtlinie og udvendig er sortkantede Lycæna argiolus. Uden Pletter paa Ryggen 61. 61. Ryglinien rødbrun eller violetrød, med hvid Indfat- ning 62. Ryglinien mørkegrøn, eller kun Rygkarret skinner igennem 63. 62. Ubehaaret. Grøn, rødbrun eller gul Grundfarve Lycæna argus. Stærkt behaaret og hvælvet, puklet. Mørkegrøn Grundfarve Lycæna amanda. 63. Sidelinien hvid med sort Indfatning. Grundfarven bleggrøn, med korte, røde Haar. Aandehullerne hvide Lycæna optilete. Sidelinien mørk. Grundfarven gulgrøn. Aandehul- lerne brune Lycæna semiargus. 64. Ryggen med ophøjet Midtlinie eller med fremstaa- ende Vorter, Spidser eller Pletter 65. Ryggen uden Forhøjninger 68. 65. Smudsig kødfarvet eller rødgul Zephyrus quercus. Grøn eller gullig-grøn 66. 66. Med gule eller hvidgule Skraastriber paa Siderne. (Paa Prunus) 67. Skraastriberne matte eller manglende. En Dobbelt- række fine, hvide Spidser paa Ryggen. (Paa Ul- mus) Thecla w album. 67. Med ophøjet, gul Ryglinie. Hovedet brunt Zephyrus betulæ. Uden ophøjet Ryglinie. Hovedet gult med 2 sorte Punkter. Paa Ryggen 4 Par korte, rødbrunt punk- terede Forhøjninger Thecla pruni. 68. Hovedet sort. Bleggrøn, fint rødlig behaaret. (Paa Eg) Thecla ilicis. Hovedet brunt. Græs- eller gullig-grøn. Ryglinien gul med mørk Indfatning Callophrys rubi. 69. Lever mellem Blade eller frit paa Græsarter, sjæld- nere paa Plantago (Vejbred) og Prunus (Slaaen). Endepladen rager ud over det sidste Fodpar. Ho- vedet kugleformet, fremstaaende, noget indskaaret. L. 2,5—3 Ctm 70. Lever mest paa Kors- og Ærteblomstrede, sjæld- nere paa Trær (i saa Fald graabrun og længere behaaret eller matgrøn); ikke paa Græs. Hoved og Krop mere grønne eller blandede med grønt. L. indtil 6 Ctm 74. 3* 36 70. Paa Bugen paa 10de og 1 1te Ring en hvid Dobbeltplet 71. Ingen saadan Dobbeltplet 72. 71. Sortegraa eller smudsig grøngraa. Hovedet sort med en hvid Nakkering Augiades comma. Gulgrøn. Hovedet graagrønt med 3 brunlige Stre- ger Adopæa lineola. Smudsig grøn. Hovedet brunt, sortrandet Augiades sylvanus. 72. Hovedet matgrønt, uden Tegning ....Adopæa thaumas. Hovedet brunt 73. 73. Aandehulleme gule Hesperia malvæ. AandehuUerne sorte Thanaos tages. 74. Ryggen sort med 2 orange- eller rødgule brede Ryg- striber og Sidelinie af samme Farve Aporia cratægi. Ryggen oftest sort, uden rødlig Ryglinie 75. 75. Med ren hvid eller mat, oventil udvisket Sidestribe, der oftest er gulplettet 76. Med højgul, nedadtil sortkantet Sidestribe. Uden sorte Pletter. (Paa Ærteblomstrede) Leptidia sinapis. Med Sidestriber af anden Farve 77. 76. Paa 1ste og 5te Ring en hvidlig Ryglinie. Blaagrøn med fine sorte Punkter. (Paa Korsblomster) Euchloé cardamines. Uden Ryglinie, med faa sorte Punkter. (Paa Rham- nus og Prunus) Gonepteryx rhamni. 77. Besat med fine, korte Haar. Kroppen fortil og bagtil tyndere. Sidestriben gul. (Mest paa Korsblomster) 78. Behaaringen endnu kortere, fløjelsagtig. Kroppen næsten lige tyk overalt. Sidestriben gul, rødlig eller lysegrøn. (Mest paa Ærteblomstrede) 80. 78. Ryggen uden gule Længdestriber. AandehuUerne sorte, kantede med rødgult Pieris napi. Ryggen med 1 —2 gule, smallere eller bredere Længde- linier. AandehuUerne graahvide, sortkantede eller sorte 79. 79. Matgrøn, fløjelsagtig, uden sorte Pletter. De sort- kantede Aandehuller i den smalle, gule Sidestribe Pieris rapæ. Blaalig-grøn eller grønlig-gul med sorte Pletter og Punkter. Ryg- og Sidestriber bredt gule. Hovedet lysegraat, sortprikket Pieris brassicæ. Blaa- eller grøngraa, med 2 gullig-hvide Ryglinier. Hver Ring med 8—10 sorte Prikvorter. De sorte Aandehuller staar over den gule Sidestribe. Hovedet lysegrønt, sortprikket, med 2 gule Side- pletter Pieris daplidice. 37 80. Ryggen med 2 fine, gule Længdelinier, der gaar gen- nem 2 Rækker sorte Punkter Colias hyale. Ryggen uden gul Længdelinie, men med mørkegrøn Midtlinie 81. 81. Sidelinien bred, højgul, nedentil sortkantet. Aande- hullerne hvide, sortkantede. (Paa Vaccinium uU- ginosum) Colias palæno. Sidelinien hvid eller rødlig, gulplettet, deri de rød- gule Aandehuller Colias edusa. Fig. 40. Svalehale, Papilio machaon. Rhopalocera (Dagsommerfugle). Følehornene kølleformede; Snablen vel udviklet; Vingerne i Hvilen oprette. De danske Arter af Dagsommerfugle omfatter 6 Familier af Storsommerfuglene (se S. 12). I. Papilionidæ. Øjnene nøgne. Følerne korte, mod Spidsen ikke pludselig fortykkede. Alle 6 Ben fuldt udviklede. Forv. med 7 og 8 paa fælles Stilk, udmundende i Sømmen; 6 og 7 adskilte eller paa en kort Stilk. Bagv. mang- ler la. (Fig. 32.) Larverne forsynede med et udskydeligt, gaffelformet, gult Redskab bag Hovedet paa første Ring; det frembringer en stærk Lugt og tjener som Skræmmemiddel for Fjender. Oversigt over Slægterne. Forv. med, 12 Ribber; Bagv, med Hale paa 4, Grund- farven gul 1. Pap il i o. Forv. med 11 Ribber; Bagv. helrandede; Grund- farven hvid 2. Parnåssius /. Papilio (Linn.) Latr. (Svalehale). Palperne korte, tilliggende, med utydeligt Endeled. Forv. med 12 Ribber: 6 fra Tværribben, 8 fra 7, 7 TAVLE 1 39. Papilio podalirius. 4 1 . Parnassius apollo zf- TAVLE 11 42. Parnassius mnemosyne (/. 43. Aporia cratægi. 44, Pieris brassicæ c/*. 39 og 9 fra forreste Hjørne af Midtcellen. Bagv. takkede og med Hale paa 4 (Fig. 32); ved Indervinklen en stor Øjeplet. Larverne glatte og nøgne. Pupperne kantede, fortil tve- spidsede, fastgjorte ved Enden og ved en Traad rundt om Mid- ten. De overvintrer. Oversigt over Arterne. Bagv. med en sort Tværstribe; Halen af Følernes Længde 1. podalirius. Bagv. uden sort Tværstribe ; Halen af Følernes halve Længde 2. machåon. 1. P. podalirius Linn. Tavle I, Fig. 39. Grundfarven lysegul med sorte Tværbaand og sort Søm; Bagv. med en Øjeplet, der er blaa, sortrandet, med rødgul Be- grænsning fortil; i Sømmen blaa Halvmaaner. Halen med gul Spids. V. 3,4—4,3 Ctm. Larven grøn, med gule Ryg- og Sidelinier, gule Skraa- linier og brune Pletter og gule Punkter. Hovedet grønt. L. 3,5— 4 Ctm. Juni^uli, paa Prunus-Avter (P. padus, cerasus, spinosa [Hæg, Kirsebær, Slaaen]), ogsaa paa Cratø^u5 (Hvid- tjørn) og Sorbus aucuparia (Røn). Puppen graa. Arten hører ikke hjemme i Danmark, men er taget et Par Gange i Kjøbenhavn og nærmeste Omegn, sandsynligvis ind- ført som Puppe med et Kirsebær- eller Ferskentræ. Formenes ogsaa at være set en Gang i Jyll. Maj^uni. 2. P. machåon Linn. (Svalehale.) Fig 40. (S. 37.) Grundfarven svovlgul (fynske Explr. skal være mere brand- gule) med sorte Tegninger. Bagv.s Sømbaand med store, blaa Pletter. Øjepletten rødbrun, fortil blaat begrænset. Halen sort i Spidsen. V. 3,6—4,5 Ctm. Ægget kuglerundt, grønlig-gult, senere staalblaat og tilsidst sort. Det lægges paa Næringsplantens Blades Underside. Lar- ven som lille sort med røde Pletter og sorte Torne og en hvid Plet paa Ryggen; som voxen er den grøn med sorte Tvær- baand, paa hvert Segment med brandgule Pletter og derunder sorte Pletter. Hovedet med to sorte Streger. L. 4 — 4,4 Ctm. I Juli, paa Skærmplanter, saasom Peucedanum palustre, Pim- pinella saxifraga, Daucus (Gulerod), Carum (Kommen), Åne- thum (Dild), Angelica^ den æder saavel Blomster og Blade som 40 umodne Frugter. Ogsaa paa Fragaria (Jordbær) skal den kunne leve. Puppen grøn eller graa, med en sort Stribe langs Siden. Den flyver i Maj— Juni, sjældnere i en 2den 'Generation i August og er udbredt over hele Landet, omend ikke særlig almindelig; navnlig i Skovmoser og Lyngegne (alm. i Lyngby Mose). 2. Parndssius Latr. Palperne fremstaaende, med tydeligt, tilspidset En- deled. Kroppen langhaaret. Forv. med kun 1 1 Ribber, idet 9 mangler; 6 og 7 adskilte eller paa en kort Stilk fra forreste Hjørne af Midtcellen. Alle Vingerne uden Takker eller Hale. Efter Parringen har Q under Bag- kropsspidsen en Hornskede, som dannes af en af (f afsondret Vædske, der stivner i Luften. Larverne har paa hver Ring smaa Forhøjninger, der er for- synede med korte Haar. De overvintrer (ifølge nye Under- søgelser skal dog Ægget af P. apoUo overvintre) og forvandler sig i et let Spind i Jorden. Puppen hvid- eller blaadugget, tyk, stump. Oversigt over Arterne. Bagv. med røde Øjepletter med hvid Kærne. . .1. apollo. Bagv. kun med sort Tegning 2. mnemosyne. 1. P. apollo Linn. Tavle I, Fig 41 c/*. Grundfarven hvid. Forv. med sorte Pletter og et sort be- støvet Baand indenfor Sømmen. Bagv. med 2 sortindfattede, hvidkærnede, røde Øjepletter. V. 4—4^5 Ctm. Ægget skjoldformet med mange regelmæssige Forhøjninger. Larven fløjelssort og besat med fine Haar; paa hver Ring 2 staalblaa Vorter paa Ryggen og derunder en Række rødgule Pletter, hvoraf der paa 2den og 3die Ring findes 3, paa de øvrige Ringe 2, 1 større og 1 mindre paa hver Ring. Aande- hullerne rødlig-gule, omgivne af staalblaa Prikker, Hovedet lille, kuglerundt, sort. L. 4,5 — 5 Ctm. I Maj— Juni, paa Se- dum album (Stenurt), sjældnere paa S. telephium (St. Hans Urt), hvor den, især paa den varmeste Tid paa Dagen, æder de af Solen rødnede Blade; i den øvrige Tid holder den sig skjult under Næringsplanten. Puppen rødbrun, blaalig-hvid bedugget. 41 Et enkelt Stk. er taget paa Sj. ved Hillerød og et paa Jyll.s Østkyst (?). Endvidere angives den set i Jyll. ved Silkeborg og taget i Hornbæk paa Sj. (?) Juli — August. 2. P. mnemosyne Linn. Tavle II, Fig. 42 c^. Grundfarven hvid. Forv. med 2 sorte Pletter og en graa Tværplet, der særlig er udviklet hos $, ved Kanten indenfor Spidsen, Bagv. hos Q med graa eller sorte Pletter ved Tvær- ribben og Indervinklen; hos c/ mangler disse. V. 3 — 3,3 Ctm. Ægget af Form som en „Piniefrugt". Larven spotfor- met, matsort, i Indsnittene mørkere, besat med fine Haar; paa hver Side af Ryggen en Række gule eller orangefarvede Plet- ter: paa 1ste Ring 1 paa hver Side, paa 2den og 3die Ring 4 paa hver Side og paa de øvrige Ringe 2 paa hver Side. Bag Hovedet i Midten en gul Plet. L. 4—4,5 Ctm. I April— Maj paa Corydalis (Lærkespore); om Dagen er den skjult paa Jor- den mellem Løv. Forvandlingen foregaar i et temmelig tæt Spind. Puppen stump, tyk, lergul, hvidlig bedugget. Den flyver i Maj— Juli; Sj., Loll., Fist. og Langeland, samt en enkelt Gang paa Fyen. 2. Pieridæ. Øjnene nøgne. Palperne kun lidet længere end Hovedet. Alle 6 Ben fuldt udviklede. Forv. med 10, 1 1 eller 1 2 Ribber. 5 fra Midtcellens Forhjørne, 4 fra Tværribben. Bagv. har 5 fra Tværribben, udspringende under en meget skraa Vinkel ; baade la og Ib til- stede (Fig. 36). Larverne behaarede. Pupperne fortil med en Spids og fastgjorte ved Enden og ved en Traad omkring Midten. Oversigt over Slægterne. 1. Begge Vingepars Søm fremspringende i en Vinkel. (f gul, Q hvidgrøn 6. Gonépteryx. Begge Vingepar uden Fremspring 2. 2. Forv. s Søm gennemsigtig, kun med et tyndt Lag Skæl. Grundfarven hvid. Ribberne stærkt sorte... 1. Aporia. Forv. ikke delvis tyndere bestøvede, Ribberne ikke sorte 3. 42 3. Midtcellen naar ikke Vingernes Midte. Bagkroppen lang, tynd. Grundfarven hvid 4. Leptidia. Midtcellen naar Vingernes Midte; Bagkroppen af sæd- vanlig Længde 4. 4. Følernes Kølle rødbrun. Forws Søm sort, eller hos Q. sort med lyse Pletter. Grundfarven orange til grønlig-hvidgul 5. Colias. Følernes Kølle ikke rødbrun. Forv. uden sort Søm. 5. 5. Forv. med 10—1 1 Ribber 2. Pieris. Forv. med 12 Ribber; Forv. hos cf med orangefarvet Spids 3. Euchloé. 1. Aporia Hb. Følerne jævnt fortykkede mod Spidsen. Midtcellen naar Vingens Midte. Forv. med 11 Ribber: 9 mangler, 6 og 7 fra 8, 10 fri. Bagv. med en Præcostalribbe (Biribbe). Larverne temmelig stærkt haarede; de unge Larver over- vintrer i et fælles Spind. 1. A. cratåsgi Linn. Tavle II, Fig. 43. Grundfarven hvid, Ribberne sorte. I Forv. er Tværribben og Ribbe-Enderne bredere sort bestøvede end den øvrige Del af Ribberne. V. 3-3,2 Ctm. Ægget kegleformet, gulligt; det lægges i Hobe paa Bla- denes Unders. Larven askegraa, paa Ryggen sort med 2 orangegule eller brunrøde, brede Længdestriber; langs Siden over Fødderne en rødgul Linie; de fine, lange Haar hvidlige, de korte Haar paa Ryggen brune, paa Siderne sorte. Hoved, Brystfødder og Endeklap sorte. L. 3,7 — 4,3 Ctm. Lever for- trinsvis paa Trær af Sten- og Kærnefrugtfamilien, f. Ex. Cratægus (Tjørn), i et fælles Spind, hvori Overvintringen fin- der Sted; efter denne fortsættes det selskabelige Samvær til kort før Forvandlingen i April — Maj. Puppen er lys grønlig- gul med sorte og gule Pletter og Streger. Endespidsen er kileformet med en Dusk fine Kroge i Spidsen. I Juni— Juli; i Reglen sjælden, men optræder undtagelses- vis i enkelte Aar i Mængde. 2. Pieris Schrk. (Hvidsværmer). Følernes Kølle tydelig afsat. Midtcellen naar Vin- gens Midte. Forv. med 10 — 1 1 Ribber: 6 fra 8, 7 fra 8 f 'sjB^BBBP'''**-----« -4- y ■ L:. f-,. . ♦^1^- 3i^|Hi|a^PPæ>-«>M»<> lo 4*' TAVLE IV 51. Colias palæno o^. 53. C. edusa c/- 56. Apatura iris (/• 43 nær Spidsen eller manglende, 9 mangler, 10 fri. Bagv. med Præcostalribbe (Fig. 36). Larverne paa Korsblomster, i 2 Generationer, hvoraf den sidstes Pupper overvintrer. Oversigt over Arterne. 1. Bagv. paa Unders, mørkt grønlige med hvide Plet- ter 4. daplidice. Bagv. paa Unders, anderledes 2. 2. Ribberne paa Bagv.s Unders, mørkt skyggede, frem- trædende 3. nåpi. Ribberne paa Bagv.s Unders, ikke mørkt skyggede. 3. 3. Forv.s sorte Spids naar Sømmens Midte ... 1. bråssicæ. Forv.s sorte Spids naar ikke Midten af Sømmen. 2. råpæ. 1. P. bråssicæ Linn. (Stor Kaalsommerfugl). Tavlell, Fig.44cy. Grundfarven hvid. Forv.s Spids paa Overs, sort indtil 2, paa Unders, gul. Hos Q paa Forv.s Overs, desuden 2 sorte Pletter og en sort kileformet Streg paa Randen. Paa Bagv. hos begge Køn en sort Plet ved Kanten. Bagv.s Unders, gul, tyndt sort bestøvet. V. 2,9—3,2 Ctm. Ægget kegleformet, gult; lægges paa Bladenes Unders, i Hobe eller enkeltvis. Larven guUig-graa med sorte Prikker og Pletter, der er mere eller mindre sammenflydende, og med gul Ryg- og Sidestribe. Bugen graa med sorte Punkter. Hove- det lysegraat med sorte Punkter og sort Rand. L. 3,7—4,3 Ctm. Den lever, fra Juni, paa Brassica (Kaal), hvor den kan gøre stor Skade, sjældnere paa Cakile maritima (Strandkaal) og Nasturtium armoracia (Peberrod). Puppen gullig-grøngraa med sorte Punkter og Pletter. Meget alm. overalt, i 2 Kuld, Juni og August — September. 2. P. råpæ Linn. (Lille Kaalsommerfugl). Tavle III, Fig. 45 Q. Grundfarven hvid. Forv.s Spids paa Overs., indtil 5 højest, sort, paa Unders, gul. Hos cf findes paa Forv. en sort Plet, der dog kan mangle, hos Q to Pletter. Begge Køn har en sort Kantplet paa Bagv., hvis Unders, er gul med tynd sort Bestøvning. V. 2,5—2,6 Ctm. Ægget gult, pæreformet, med ophøjede Længdestriber og Tværfolder; de lægges enkeltvis. Larven fløjelsagtig matgrøn, paa Ryggen med en fin, gul Længdelinie; paa Siderne lysere med en smal, gul Stribe, hvori de sorte Aandehuller. Bugen 44 gulgrøn, Hovedet brunlig-grønt. L. 2,9—3 Ctm. Den lever paa Brassica (Kaal), desuden paa Reseda odorata og Tropæolum, fra Juni af. Puppen gullig, grønlig-graa eller brunlig med 3 gule Striber. Meget alm., i 2 Kuld, Maj— Juni og Aug.— Septbr. 3. P. nåpi Linn. Tavle III, Fig. 46 (/. Grundfarven hvid. Begge Vingepars Rod, Forv.s Kant og Ribbe-Ender bredt sorte, cf har paa Forv. en sort Plet, der dog ofte mangler, Q to sorte Pletter. Bagv. paa Unders, gule med bred mørk (graagul til sort) Bestøvning langs Ribberne. V. 2,3—2,5 Ctm. Sommergenerationen (napææ Esp.) har Forv.s Spids mere sort og Pletten mere fremtrædende. Den graa Bestøvning paa Ribberne paa Bagv.s Unders, er blegere og smallere, hos Q helt gul. En Varietet, bryoniæ Ochs., har Grundfarven gulgraa og Ribberne paa Overs, bredt mørkt bestøvede. Ægget pæreformet, grønligt, lægges enkeltvis. Larven brunlig-grøn, paa Siderne lysere, med hvide Vorter, sorte Punk- ter og en gul Sidestribe, over hvilken de sorte, rødgult kan- tede Aandehuller findes. Hovedet graagrønt. L. 2,9—3 Ctm. Levevis som P. rapæ. Puppen grønlig-gul Åed sorte Pletter og Punkter; Vingeskederne med gul Kant. Meget alm., men mere i Skove end den foreg. Art, i 2 Kuld, Maj — ^Juni og Aug. — Septbr. Var. bryoniæ, der dels er en Bjærgform, dels findes i det høje Nord, angives fra Køgeegnen (?). 4. P. daplidice Linn. Tavle III, Fig. 47 cf- Grundfarven hvid. Forv. hos cf med sort Spids, hvori hvide Pletter, hos Q med sort Søm, hvori hvide Pletter. Tillige findes en sort Midtplet, der er delt i Midten ved en fin, hvid Streg. Bagv. er paa Unders, grønlige med 3 Rækker hvide Pletter. V. 2,2—2,5 Ctm. Foraarsgenerationen (bellidice Ochs.) er mindre og Un- ders, er mørkere. Larven er blaagrøn eller graagrøn med 8—10 sorte Prik- vorter paa Ryggen af hver Ring; over Ryggen to gullig-hvide Længdestriber; paa hver Side over Fødderne en gul Længde- stribe, hvorover de sorte Aandehuller. Hovedet lysegrønt, sort 45 punkteret, med 2 gule Sidestriber. L. 2,9 — 3 Ctm. Lever, i Juni og om Efteraaret, paa Frøene af Reseda luteola, Turritis (Taarnurt), Sisymbrium (Vejsennep), Ålyssum, Sinapis (Sen- nep), Erysimum og Berteroa. Puppen grøn, brunlig eller graa med gullig-hvide Sidestriber paa Bagkroppen. I tørre Egne, i 2 Kuld, Maj— Juni og Juli — Aug. 3. Euchloé Hb. (Anthocåris Boisd.) Følernes Kølle tydelig afsat. Midtcellen naar Vin- gens Midte. Forv. med 12 Ribber: 6 og 7 fra 8, 9 fra 8, 10 fri. Bagv. med Præcostalribbe. Larven paa Korsblomster, i 1 Generation. Puppen med en meget lang Spids fortil, overvintrer. (Fig. 48). 1. E. cardamines Linn. (Aurorasommerfugl) Tavle III, Fig. 49 c/". Grundfarven hvid. Forv. har en Midtplet og Spidsen sorte; hos cf er desuden Yder- halvdelen af Spidsen saavel paa Overs, som paa Unders, gulrød. Hos Q findes nogle faa hvide Længdepletter i den sorte Spids, og oftest en sort Kantplet paa Bagv. Paa Unders, er Forv.s Spids og Bagv. grønt marmorerede. V. 2—2,4 Ctm. Ægget lysegrønt, aflægges enkeltvis paa Bladene. Larven blaagrøn med fine, sorte ^'8- ^^- ^"PP^ ^^ Prikker og en hvid Ryglinie paa 1ste og 5te Euchloe cardamines. Ring; en hvid, opadtil udvisket Sidestribe. Bugen graagrøn. Hovedet mørkegrønt med sorte Punkter. L. 2,9—3,5 Ctm. Lever paa Turritis (Taarnurt), Arabis, Sisym- brium og Cardamine, i Haver ogsaa paa Hesperis og Lunaria. Puppen grøn eller brunlig, med en hvid Sidestribe med fine, rødlige Streger. Alm., navnlig paa fugtige Steder, Maj— Juni. 4. Leptidia Billb. (Leucophåsia Stph.) Følernes Kølle skarpt afsat. Midtcellen naar til ca. 1/4 af Vingens Længde. Vingerne lange, smalle. Forv. 46 med 12 Ribber: 6 fri, 8, 9, 10 og 11 fra 7. Bagv.: 6 og 7 paa samme Stilk, 5 udspringer nær 4 fra Tværribben; med Præcostalribbe. Bagkroppen lang og tynd. Larven tynd, korthaaret, paa Bælgplanter, i 2 Generatio- ner; sidste Generations Pupper overvintrer. Puppen fortil med en lang Spids. 1, L. si nap is Linn. Tavle III, Fig. 50 Q. Grundfarven hvid. Forv.s Spids hos cf sort eller graa, hos Q lysere graa. Bagv.s Unders, hvid eller gulagtig med to utyde- lige graa Baand. V. 1,9—2 Ctm. Foraarsgenerationen (lathyri Hb.) har Forv.s Spids graa og Bagv.s Unders, gulagtig med graa Schatteringer. Ægget langstrakt, cylindrisk, gullig-hvidt. Larven grøn; paa Siden over Fødderne en højgul Længdestribe. L. 3 Ctm. I Juli og September paa Lotus (Kællingetand), Lathyrus (Flad- bælg), Orobus og Vicia (Vikke). Puppen okkergul med en rødgul Sidestribe, hvori AandehuUerne ses som hvide Punkter. Vingeskederne rødbrunt stribede. Temmelig sjælden; i 2 Kuld: April— Juni og Juli— August. 5. Celias (Fabr.) Leach. Følernes Kølle tydelig afsat. Midtcellen naar til Vingens Midte eller derover. Forv. med 1 1 Ribber: 6 og 8 fra 9, 7 mangler, 10 fra 9. Bagv. uden Præ- costalribbe. Larven langstrakt, korthaaret, overvintrer som lille. Pup- pen spids fortil med en Køl paa Brystet. Oversigt over Arterne. 1. Forv.s sorte Sømbaand uden Pletter 2. Forv.s sorte Sømbaand med lyse Pletter 3. 2. Vingernes Overs, orange; en sort Midtplet paa Forv. og en gulrød paa Bagv 3. edusa (f. Vingernes Overs, svovlgul eller hvidlig; Midtpletten paa Forv. med hvid Kærne eller manglende 1. pal æ n o. 47 3. Forv.s Sømbaand naar ikke til Indervinklen; Vin- gernes Overs, citrongul eller gullig-hvid; Forv. med sort, Bagv. med rødgul Midtplet 2. hyåle. Forv.s Sømbaand naar til Indervinklen. Overs, rød- gul; Pletterne i det sorte Sømbaand gule. 3. edusa Q. 1. C. palæ n o Linn. Tavle IV, Fig. 51 (f. Grundfarven hos cf citrongul, hos $ grønlig-hvid, begge Køn med bred sort Søm. Forv.s Midtplet smal, sort, undertiden med hvid Kærne, Bagv.s hvidlig. Bagv.s Underside grønlig-gul, sort bestøvet. V. 2,2—2,7 Ctm. Larven fløjelsagtig søgrøn med fine sorte Prikker; paa Siden en højgul, nedadtil sortkantet Længdestribe, hvorunder de hvide, sortrandede Aandehuller. Bug og Bugfødder mat- grønne. Brystfødderne gullige. Hovedet grønt. L. 3,8 — 4 Ctm. I Maj paa Vaccinium uUginosum (Mosebølle). Puppen er grønlig-gul. Sjælden: nogle Stkr. i Jyll.; paa Sj. i Tokkekøb Hegn og i de senere Aar i ikke saa faa Stkr. paa Asserbo Overdrev. Juni— Juli. 2. C. hyåle Linn. Tavle III, Fig. 52 (f- Grundfarven hos cf svovlgul, hos p grønlig-hvid. Sømbaan- det hos begge Køn sort med Pletter af Grundfarven. Forv.s Midtplet er stor, sort, Bagv.s brandgul paa Overs., paa Unders, dobbelt, kantet med brunt. V. 2,2—2,5 Ctm. Ægget er flaskeformet, hvidligt med gulbrune Striber. Larven fløjelsagtig blaagrøn eller græsgrøn, paa Ryggen med to Rækker sorte Punkter, der skæres af to gule Længdelinier; paa Siden en gul og rødlig Linie over Fødderne. Hovedet mørkegrønt. L. 3,8 Ctm. Paa Vicia (Vikke), Trifolium (Kløver) og Medicago (Sneglebælg), i Juni — ^Juli. Puppen grøn med gule Sidelinier. Temmelig sjælden, men, naar den findes, i Reglen i Antal. Hyppigst paa Øerne. August — September. 3. C. edusa Fabr. Tavle IV, Fig. 53 cf. Grundfarven orangegul. Den brede sorte Søm hos (f med gule Ribber, hos p med gule Pletter. Midtpletten paa Forv. stor, sort, paa Bagv. rød. Forv. paa Unders, med nogle rød- brune Pletter foran Sømmen. Midtpletten paa Bagv.s Unders, dobbelt, omgiven af en brun Rand. V. 2,3—2,7 Ctm. 48 Larven mørkegrøn med en hvid eller rødlig, gulplettet Sidelinie over Fødderne. AandehuUerne rødgule, Hovedet blaa- grønt. L. 3,9 Ctm. Paa Onobrychis sativa (Esparsette) og Me- dicago (Sneglebælg). Puppen grøn med gul Sidestribe og gulrandede, sortstribede Vingeskeder. Sjælden og sporadisk. Enkelte Gange- funden paa Sjælland (Geel Skov, Valby, Skibby), Fyen (Skamby, Bederslev, Odense) og i Jylland (Rathlousdal, Salten Langsø, Esbjærg, Aarhus, Hesselballe, Horsens). 6. Gonépteryx Leach. (Rhodocera B.). Som foregaaende Slægt, men Forv.s Spids stærkt fremspringende og Bagv. med et Fremspring paa 3. I Forv. er 10 fri. Larven slank, korthaaret. Puppens Hovedspids er til- bagebøjet og Bryststykket fremspringende (Fig. 54). I mag o overvintrer. 1. G. rhåmni Linn. (Citronsommerfugl). Tavle III, Fig. 55 (f. Grundfarven hos cf citrongul, hos Q grønlig-hvid. Paa begge Vingepar en Midt- plet, der paa Overs, er brandgul, paa Unders, kantet med rødbrunt. V. 2,7 — 2,9 Ctm. Fig. 54. Puppe af Ægget kegleformet, med 4 tydelige Stri- Gonepteryx rhamni. ber; det lægges enkeltvis paa Foderplanten. Larven matgrøn, lysere paa Siderne med en mathvid Længdestribe over Fødderne. AandehuUerne mørke- grønne; Hovedet grønt. L. 4,8—5 Ctm. I Maj— Juni paa Rham- nus (Vrietorn). Puppen med to lysegule Sidestriber. Alm. ud- bredt, navnlig paa Skovenge. Aug. — Septbr. 3. Nymphalidæ. Øjnene nøgne eller haarede. Forbenene uudvik- lede (Fig. 38), Forv. med 12 Ribber: 8 og 9 fra 7. 49 (Fig. 37). De til Familien hørende danske Arter deles i 2 Underfamilier: Ingen af Forv.s Ribber er opsvulmede ved Roden A. Nymphalinæ. 1, 2 eller 3 Ribber i Forv. opsvulmede ved Roden (Fig. 37) B. Satyrinæ. A. Nymphalinæ. Larverne oftest med tornede Udvæxter; Pup- perne ophængte ved Bagenden. Oversigt over Slægterne. 1. Begge Vingepars Midtcelle lukket 2. Begge Vingepars Midtcelle eller kun Bagv.s aaben 6. 2. Øjnene nøgne. Bagv.s Unders, sædvanlig med Sølv- pletter paa grøn eller rødbrun Grund. Overs, rødgul eller brungul med sorte Pletter, ordnede i Rækker 8. Argynnis. Øjnene behaarede 3. 3. Vingernes Unders, med et lyst Baand over Midten og med uregelmæssig, nætagtig Tegning. Bag- kroppen længere end Hoved og Forbryst tilsam- men, med gullig-hvide Ringe 3. Aråchnia. Vingernes Unders, uden lyst Midtbaand og nætagtig Tegning, idet mindste paa Forv. Bagkroppen ikke længere end Hoved og Forbryst tilsammen 4. 4. Bagv. i Midten, Forv. nær Spidsen, ofte ogsaa ved Baghjørnet med spidse, fremtrædende Takker. . . 5. Bagv. afrundede, uden Takker, kun svagt tandede. Forv.s Søm svagt kantet, uden at der dannes en egentlig Tak 6. Pyråmeis. 5. Forv.s Rand oftest indbuet. Bagv.s Unders, med en hvid V-, L- eller C-formet Plet paa Tvær- ribben 4. Polygonia. Forv.s Rand næsten lige. Bagv.s Søm springer kun frem paa 4 som en stærk Tand, paa 7 og 2 slet ikke, eller kun meget svagt 5. Vanessa. 6. Begge Vingers Midtcelle aaben ; Bagv.s Søm bugtet. Overs, mørkebrun med hvide Pletter eller Baand. c/ med stærk blaa Glans 1. Apatura. Forv.s Midtcelle lukket 7. Klocker: Sommerfugle. 4 50 7. Overs, rød- eller lysegul og sortplettet, eller sortebrun med rustgule Pletter. Følerne med meget tydelig Kølle 7. Melitæa. Overs, sortebrun med eller uden hvide Baand; Spid- sen af Forv. med hvide Pletter. Følernes Kølle ikke tydelig 2. Limenitis. 1. Åpatura Fabr. Øjnene nøgne. Palperne udvendig skælklædte. Følerne gaar jævnt over i den lange, tynde Kølle. I Forv. er 10 fri. Midtcellen aaben i begge Vingepar. Larven spolformet, med to tresidede Horn paa Hovedet og to Spidser bagtil; den overvintrer. Puppen sammentrykt, med en Køl paa Ryggen. 1. A. iris Linn. Tavle IV, Fig. 56 c/. Overs, sortebrun, hos (/ med blaaviolet, iriserende Skær. Paa Forv. flere hvide Pletter og ved Indervinklen en utydelig Øjeplet, der oftest mangler. Paa Bagv. et hvidt Midtbaand og nær Indervinklen en sort Øjeplet med lys Kærne og omgivet af en rødgul Ring. Unders, rødbrun, mod Roden rødgraa, med hvide og sorte Pletter. Paa Forv. et stort sort Øje med lyseblaa Kærne og omgivet af en rødgul Ring, paa Bagv. et hvidt Baand og et lille sort Øje med blaa Kærne og omgivet af en rødgul Ring. V. 3,1—3,8 Ctm. Ægget cylindrisk, ribbet, gullig-olivengrønt med rødt iblan- det. Larven i de første Stadier mørk grønlig-brun, efter Over- vintringen grøn, fint gult punkteret, med en okkergul Sidestribe paa de første 4 Ringe og fra 5te til 9de Ring med en noget ophøjet, gul Skraastribe. Endespidserne rødlige; Bugen blaalig- grøn. Hovedet kantet, grønblaat med røde Kæber, 2 røde Prikker og 4 hvide Striber. De 2 Hovedspidser lysegrønne, gulrandede, med gaffelformigt spaltede, rødlige Spidser. L. 4,5 5 Ctm. Indtil Slutningen af Juni, i skyggefulde Skove paa Salix caprea. Puppen lys blaalig-grøn eller blaalig-h vid med 2 Spid- ser paa Hovedet og gullige Skraastriber paa Siderne af den høje, smalle Bagkrop. Meget sjælden. Taget i nogle Stkr., baade som Larve og som Imago, paa Loll.; et enkelt Stk. angives fra Sj. (Lyngby). Har særlig Forkærlighed for at sætte sig paa Exkrementer. Juli- August. 51 2. Limenitis Fabr. Øjnene nøgne eller haarede. Følerne kun lidet fortykkede mod Spidsen, uden tydelig afsat Kølle. I Forv. er 10 fri; i Bagv. mangler Tværribben mellem 4 og 5. Larven med tvespidset Hoved og 2 Rækker stumpe, gre- nede Torne.- Den overvintrer. Puppen med lange Hoved- spidser og en Forhøjning paa Ryggen ved Bagkroppens Be- gyndelse. Oversigt over Arterne. Øjnene nøgne 1. populi. Øjnene haarede 2. sibylla. 1. L. populi. Linn. Tavle V, Fig. 57. Overs, sortebrun, næsten sort. Paa Forv. mere ( Q ) eller min- dre (c/) tydelige hvide Pletter og ved Spidsen en rød Linie. Bagv. langs Sømmen med en Række røde Halvmaaner og med et hvidt Midtbaand. Unders, rødgul, ved Randen paa Forv. sortagtig med hvidgraa Pletter og et blaalig-graat Randbaand. V. 3,6—4 Ctm. Hos ab. trémulæ Esp. mangler det hvide Midtbaand paa Bagv.s Overs. Alle de hvide Tegninger kan ogsaa forsvinde og kun de smaa, hvide Pletter i Forv.s Spids bliver tilbage. Ægget er aflangt-rundt, forsynet med Ribber. Larven grøn med brune og sortagtige Schatteringer, der næsten dækker Grundfarven, navnlig paa 4de, 6te, 8de og 9de Ring; en grøn, hvidprikket Plet paa 5te og 7de Ring paa hver Side af Ryggen ; paa Ryggen 2 Rækker behaarede, kødede Spidser og Knapper, af hvilke de 2 bag Hovedet er de længste. Hovedet tvespidset, rødbrunt, paa Siderne sort. L. 5 Ctm. Indtil Maj— Juni, paa Populus tremula (Bævreasp), sjældnere paa P. nigra. Den unge Larve overvintrer i et sammenrullet Blad. Puppen er gullig med brune Schatteringer og sorte Prikker; Hoved og Bryst puklet; en brungul, øxeformet Forhøjning paa 1ste Bag- kropsring. Særdeles sjælden. Angives taget for mange Aar siden i Søndermarken i Kjbhvn. og ved Hofmansgave paa Fyen. 1 den sidste Tid er 1 Expl. taget i Padeskov ved Bremersvold, Loll. Juli. 52 2. L. sibylla Linn. Tavle VI, Fig. 58 (f. Overs, sortebrun, næsten sort, med hvide Baand og Pletter. Paa Bagv. ved Indervinklen et Par mere eller mindre tydelige, rødgule Ringe. Unders, er graabrun, enkelte Steder kanelbrun, ved Vingeroden graablaa. Udenfor og indenfor de hvide Teg- ninger, navnlig paa Bagv., sorte Smaapletter. V. 2,5 — 3 Ctm. Ægget er rundagtigt, forneden affladet, med sexkantede Felter, ligesom et Insektøje, pigget, lysegrønt. Larven gullig- grøn med hvide Prikker og 2 Rader rødbrune Torne, hvoraf de paa 2den, 3die, 5te, 10de og Ilte Ring er de største; oven- over Fødderne en gullig-hvid Længdestribe; Bugen rødbrun. Hovedet hjærteformet indskaaret, rødt med 2 hvide Striber. L. 4—4,5 Ctm. I Maj— Juni, paa Lonicera (Gedeblad). Den overvintrer i et lignende Spind som L. populi. Puppen kantet, med 2 Hovedspidser, der er bøjede nedad, og en Pukkel paa Brystet; den er grøn med Metalpletter. I fugtige Skove paa Sj., Loll. og Fist.; en enkelt Gang i Fyen og Jylland. Juli. 3. Pyrdmeis Hb. Øjnene haarede. Forv. med 10 fri. Begge Vinge- pars Midtcelle lukket. Bagv. afrundede, uden Takker, kun svagt tandede. Larverne enlige, viklende. Hovedet tvespidset, paa hver Ring grenede Torne. Puppen med tvespidset Hoved og For- højning paa Bryststykket. Imago overvintrer. Oversigt over Arterne. Overs, sort; Forv. med et rødt Baand og hvide Plet- ter og Punkter i Spidsen. Bagv.s Søm rød med sorte Punkter 1. atalånta. Overs, lys, teglstensrød med sorte Pletter. Forv.s Spids hvidplettet 2. cårdui. 1. P. atalånta Linn. (Admiralen). Tavle VI, Fig. 59 (f. Overs. sort. Paa Forvingen et rødt Tværbaand, der under- tiden i Midten er helt eller delvis afbrudt og hos Q hyppig har en hvid Prik. En stor, hvid Tværplet nær Kanten og pa- rallel med Sømmen en Række af 5 hvide Pletter og Prikker fra Kanten til det røde Tværbaand. Bagv.s Søm bredt rød med 4 sorte, smaa, runde Pletter; et Par blaa Pletter i Indervink- TAVLE V 57. Limenitis populf. 66. Vanessa antiopa. TAVLE \I 58. Limenitis sibylla rf. 59. Pyrarneis atalanta o^. 60. P. cardui cf. 53 len. Forv.s Unders, væsentlig som Overs.; Bagv.s Unders, derimod en Blanding af brunt, sort og graat marmoreret og med en graagul Plet ved Kanten. Desuden en sort Tegning, der ser ud som 980. V. 2,9—3,2 Ctm. Ægget er ovalt, grønt, med ophøjede Længdestriber. Lar- ven gulgrøn, brunrød, kødfarvet eller sort, besat med gule Prikker og med en gullig Længdestribe paa Siden. Tornene gule. Hovedet graasort, fint gulprikket. L. 4,5 — 5 Ctm. Juni — Juli, enkeltvis mellem sammenspundne Blade af vore to Ur- tica-Avtev (Nælder). [Den skal ogsaa kunne leve frit, og de af saadanne Larver udviklede Imagines skal i Farven paa Vin- gernes Underside nærme sig P. vulcanica God. og er kaldet P. meline Standf.]. Puppen brun eller graa, med stumpe Ho- vedspidser og nogle Metalpletter paa Ryggen. Temmelig almindelig. August — Oktober. 2. P. cårdui Linn. (Tidselsommerfugl) Tavle VI, Fig. 60 cf. Overs. s Grundfarve gulrød med sorte og hvide Pletter. Forv.s Unders, væsenlig som Overs., dog er Sømmen og Vingens Halvdel mod Spidsen her graa. Bagv.s Grundfarve er graa med lysere og mørkere Skygger og indenfor Sømmen en Række af 4 — 5 sorte Øjepletter med blaa Kærne og omgivne af en lysere Ring. V. 2,8—3,2 Ctm. Ægget aflangt, nætformet ribbet, mørkegrønt med lysere Ribber. Larven lysere eller mørkere sortegraa, med en af- brudt gul Ryglinie, en gul Sidelinie og gule Pletter og Prikker i Ringindsnittene. Tornene korte, gullige eller graa. Hovedet sortegraat. L. 4,5 — 5 Ctm. I Juni— Juli, enkeltvis mellem sam- menspundne Blade af Carduus (Tidsel), Urtica (Nælde), Gna- phalium (Evighedsblomst), Borago, Årtemisia (Bynke), Achil- lea (Røllike) og Malva (Katost). Puppen graa eller brun, med 2 stumpe Fremspring paa Hovedet og flere guldglindsende Knapper og Spidser. Ikke almindelig. Dyret foretager ofte Vandringer i store Flokke paa Millioner af Individer; disse Vandringer skal ogsaa kunne foregaa om Natten ifølge en i England i 1903 paa et Fyrtaarn gjort Iagttagelse, hvor Dyrene i Massevis fløj mod Lyset. August — September. 4. Vanessa Fabr. Øjnene haarede. Palperne fortil tæt skælklædte, til alle Sider tæt stivhaarede; deres midterste Led i 54 Midten noget udvidet. (Fig. 61a.) Forv. med 10 fri. Vingernes Midtcelle lukket. Bagv.s Søm kun med en stærk Tand paa 4, paa 7 og 2 slet ingen eller kun en I lille Tak. Fig. 61. Palper, Larverne fritlevende, ofte selskabelige, a af Vanessa, med Torne. Pupperne med skarpe Spidser h af Polygonia. paa Hoved og Bryst. Imago overvintrer. Oversigt over Arterne. 1. Vingerne mørkt fløjelsbrune, med hvidgul Søm. . 5. antiopa. Vingerne kirsebærrøde med store Øjepletter 1. lo. Vingerne rødgule eller gulrøde med sorte Pletter. . . 2. 2. Alle Vingerne med blaa Sømpletter; Bagv.s Rodhalv- del sort 2. urticæ. I Reglen kun Bagv. med blaa Sømpletter; kun en Kantplet paa Bagv. sort 3. 3. Tarserne brunlig-gule; ved Forv.s Spids en lille hvid Tværplet 3. xanthomelas. Tarserne mørkebrune; alle Pletterne ved Kanten og ved Spidsen af Forv. ens, gule 4. polychloros. 1. V. 10 Linn. (Dagpaafugleøje.) Tavle VII, Fig 62 c/*. Grundfarven kirsebærrød; begge Vingers Søm graa. Paa Forv. 3 sorte og 3 gule Kantpletter; i Spidsen en sort Bue- streg, indenfor den en blaa Streg og en Række hvide smaa Pletter. Bagv. med en sort Kantplet og i Spidsen en stor, sort Øjeplet, der er blaat bestøvet og omgivet af en gulgraa Ring. Unders, sort og brunt marmoreret. V. 2,7—3,1 Ctm. Ægget grønt med Længderibber. Larven sort med hvide Prikker; Bugfødderne rødlig-graa; Torne og Hoved sorte. L. 4— 4,5 Ctm. Juli— August. Selskabelig paa Urtica (Nælde) og Hu- mulus (Humle). Puppen rødgraa eller gulgrøn med Metalpletter. Alm. udbredt. August— September. 2. V. u rti c æ Linn. (Nældens Takvinge, Lille Ræv.) Tavle VII, Fig. 63 c/. Grundfarven rødgul. Alle Vinger med sort Søm, hvori blaa Pletter. Forv. med 3 sorte, 2 gule og 1 hvid Kantplet; des- uden har de 3 sorte Pletter, hvoraf den nærmest Randen er størst og udad gult begrændset. Bagv.s Rodhalvdel sort; mel- 55 lem den og Sømmen en gullig Kantplet. Forv.s Unders, gullig med mørkere Kantpletter, Bagv.s Unders, sort ved Roden, Sømfeltet rødgraat. V. 2,5—2,7 Ctm. Ægget mørkegrønt med lysere Ribber. Larven sort eller brungraa, med mere eller mindre brede, udflydende, messing- gule eller gulgrønne Længdestriber paa Ryg og Sider. Tor- nene korte, af samme Farve som Striberne. Hovedet sort. L. 3,5—4 Ctm. Juli— September, paa Urtica (Nælde) i store Selskaber. Puppen lysere eller mørkere rødgraa, med eller uden Metalpletter, undertiden næsten helt guldglindsende. Meget alm. næsten hele Aaret; frisk udviklede Expl. fra Begyndelsen af Juli. 3. V. xanthomelas Esp. Tavle VIII, Pig. 64. Ligner meget V. polychloros, dog er Grundfarven mere rødgul og de sorte Tegninger mere fremtrædende. Paa Forv., nær Spidsen, en hvidlig Tværplet. Unders, er grønbrun og de blaa Pletter af en friskere Farve og stærkere; den sortebrune Grundfarve danner ved Bagv.s Kant altid 2 stærke Tænder. Fødderne gule (hos V. polychloros brune). V. 3 — 3,3 Ctm. Larven sort med to hvidgule Ryglinier og mange hvidgule Prikker, der undertiden over Aandehullerne danner en smal Sidestribe; under Aandehullerne, fra 4de Ring af, paa hver Ring en brun Plet, hvori en Torn. Torne, Hoved og Bryst- fødder sorte. Bugfødderne mørkt okkergule. L. 4,5 — 5 Ctm. Selskabelig paa Pile: Salix caprea, S. glauca og S. vitelUna. Puppen rødlig-brun, blaat bedugget, uden Metalpletter. Et enkelt Stk, ved Randkleven paa Bornholm. Juli — August. 4. V. polychloros Linn. (Store Ræv). Tavle VIII, Fig. 65. Grundfarven smudsig rødgul; begge Vingepars Søm graa- brun og indenfor denne et sort Sømbaand, hvori blaa Halv- maaner, der dog i Reglen mangler paa Forv. Forv. med 3 sorte og 3 gule Kantpletter; desuden paa Vingen 4 sorte Plet- ter. Bagv. med en sort Kantplet. Unders, lysere eller mørkere brunt marmoreret; Bagv.s Rodhalvdel sort. V. 2,8 — 3,5 Ctm. Ægget tøndeformet, med 8 regelmæssige Længderibber; Furerne imellem dem fint ridsede paa tværs. De lægges i Kager, indtil 200 Stkr, sammen, paa Grenene af Larvens Næ- ringsplante. Larven sorteblaa eller brungraa, med fine, hvide Haar mellem Tornene; paa Ryggen og paa Siderne en ud- flydende rustfarvet Længdestribe. Tornene rustgule; fra 2den 56 Ring af er der 4 af dem paa hver Ring. L. 6—7 Ctm. I Juni — ^Juli, paa Salix (Pil), Ulmus (Elm), Prunus cerasus (Kirse- bærtræ) og Pyrus communis (Pæretræ), hvor de ofte paa Grund af deres Mængde kan gøre Skade. I Begyndelsen, til efter det sidste Hudskifte, lever de selskabeligt, i et løst Spind; først naar Forpupningen skal foregaa, skilles de fra hverandre. Puppen lysere eller mørkere brun, ofte med Metalpletter paa Ryggen. Ikke alm.; Juli— Septbr. 5. V. antiopa Linn. (Sørgekaaben). Tavle V, Fig. 66. Grundfarven mørk fløjelsagtig purpurbrun. Begge Vinge- pars Søm bred, gulhvid, fint sort bestøvet, navnlig paa Vinge- fremspringene. Indenfor den hvidgule Søm et sort Baand med blaa Pletter. Paa Forv. desuden 2 hvidgule Kantpletter. Unders, sorteblaa med Overs.s Tegning, naar undtages de blaa Pletter. V. 3—3,7 Ctm. Ægget elliptisk, grønt, med Længderibber. Larven sort, med enkelte smaa, lyse Prikker og fine Haar. Paa Ryggen fra 3die til 10de Ring paa hver Ring en rustrød Plet, der skæres af en sort Midtlinie. Tornene stærke, sorte. Bugfødderne rustfarvede; Hovedet sort. Juni — ^Juli paa Salix (Pil), Betula (Birk) og Populus (Poppel). Puppen brun eller graa. I Reglen temmelig sj.; Juli— Septbr. 5. Polygonia Hb. Øjnene haarede. Palperne, navnlig paa Forsiden, tæt skælklædte, mellem de korte Skæl faa, bløde Haar (se Fig. 6\b); det midterste Led svagt buet, ikke for- tykket. Forv. med 10 fri. Vingernes Midtcelle lukket. Forv. s Rand dybt indskaaren, kun hos P. L album lige. Bagv.s Rand i Reglen med stærkt fremspringende Tak- ker paa 7, 4 og 2 og ved Indervinklen. Paa Bagv.s Unders, med en hvid V-, L- eller C-formet Plet paa Tværribben. Larverne enkelte eller selskabelige, med Torne. Pup- pen med stumpe Spidser paa Hovedet. Imago overvintrer. 57 1. P. L album Esp. Tavle VII, Fig. 67. Grundfarven rødgul, og Tegningen væsenlig som hos V. polychloros; dog har Forv. nær Spidsen en hvid Kantplet paa sort Grund og Bagv. en hvid Kantplet ved Siden af den sorte. Ingen blaa Pletter i Sømbaandet. Unders, graat eller brunlig marmoreret med hvidligt Midtbaand; paa Bagv. et hvidt V eller L. Alle Vingefremspringene stærkere end hos V. polychloros. V. 3,2—3,5 Ctm. Larven sortebrun eller blaagraa, paa Ryggen med en bred, gul, af en brun Midtlinie delt Stribe og en gul, ved hvert Ind- snit afbrudt Længdelinie paa Siderne. Tornene gullige, oventil sorte, paa brune Vorter; Aandehullerne rødgule; Bugen rød- brun; Hovedet kantet, gulbrunt punkteret, med 2 Torne. L. 4,5 — 5 Ctm. Selskabelig om Sommeren paa Hippophae rhamnoides (Havtorn), Ulmus (Elm), Salix (Pil) og Populus tremula (Bævreasp) (?). Skal ogsaa kunne leve paa Ribes grossu- laria (Stikkelsbær). Puppen lysere eller mørkere brungraa, med Sølvpletter paa Ryggen. Særdeles sjælden. 1 Stk. lidt Nord for Kjøbenhavn og nogle faa Stkr. i Sønderby, nær Assens, paa Fyen. Juli— September. 2. P. C album Linn. Tavle VIII, Fig. 68. Grundfarven rødgul. Begge Vingepars Søm brun, paa Bagv. bred og med Pletter af Grundfarven. Desuden sorte Pletter paa begge Vinger. Unders, graarød til grønbrun; Rodhælvten paa begge Vinger mørkere, ligeledes Forv.s Søm. I Bagv.s Midte et hvidt C. V. 2,2—2,6 Ctm. Ægget elliptisk, foroven affladet, ribbet, blaagrønt. Larven brun eller kødfarvet, paa Ryggen af de 6 første Ringe rødgul, paa de øvrige Ringe hvid, med korte, gule og hvide Torne, der paa Siden har samme Farve som Kroppen. Hovedet graasort, med 2 tornede Knapper. L. 3,5 Ctm. Juni — ^Juli, enkeltvis paa Ribes (Stikkelsbær, Ribs), Urtica (Nælde), Humulus (Humle), Ulmus (Elm) og Corylus (Hassel). Puppen rødlig med brune Pletter, paa Siden med Metalpletter. Sjælden; Nordsj.: flere Steder; Loll, Fistr., Fyen, Bornh.; August— September. 6. Årdchnia Hb. Øjnene haarede. Forv. med 10 fra 9. Begge Vinge- pars Midtcelle lukket; Sømmen svagt takket med 2 58 Fremspring. Vingernes Unders, med et lyst Baand og uregelmæssig, nætagtig Tegning. Bagkroppen længere end Hoved og Bryst tilsammen, med gullig-hvide Ringe. Larven fritlevende, selskabelig, med Torne. Puppens Hovedspidser stærkt forlængede. Optræder i 2 Kuld; det sidste Kulds Pupper overvintrer. 1. A. levåna Linn. Tavle IX, Fig. 69. Grundfarven rødgul ; Forv.s Rod sort med fine Tegninger af Grundfarven ; paa den øvrige Del sorte Pletter, der delvis er ord- nede i afbrudte Tværbaand ; en lys Kantplet nær Sømmen og en hvid Prik indenfor denne midtvejs. Bagv.s Rod sort med fine Stre- ger af Grundfarven; et Tværbaand af sorte Pletter og udenfor dette enkelte sorte, større og mindre Prikker. Indenfor Sømmen en afbrudt blaa Linie. Unders, rødbrun med lysere, nætformet Tegning, iblandet violet, og et lyst Midtbaand. V. 1,6—2 Ctm. Hos Sommergenerationen, prorsa Linn., Tavle IX, Fig. 70, er Grundfarven sortebrun; paa Forv. et afbrudt, hvidt Midt- baand og nogle hvide Pletter; 2 mere eller mindre rødgule Linier indenfor Sømmen. Bagv. med et Midtbaand af hvide Pletter. Unders, væsenlig som hos 1ste Generation, men de hvide Midtbaand paa Overs, er ogsaa her hvide. Ægget aflang- rundt, foroven affladet, ribbet, grønligt; 6—8 Stkr. aflægges i Række paa Unders, af Foderplantens Blade. Larven sort eller brungul, med sorte Striber, sjælden med rødbrun Sidestribe. Tornene grenede, sorte, undertiden gullige. Hovedet sort, besat med 2 længere Torne. L. 3 — 3,4 Ctm. Selskabelig paa Urtica dioica (Tvebo Nælde). Puppen brun, med mørkere Vingeskeder og Pletter, stumpe Spidser paa Ho- ved og Ryg, og undertiden med metallisk glindsende Pletter. Særdeles sjælden; i 2 Generationer: Juni og August. Nogle Stkr. af begge Generationer paa Fistr. 7. Melitæa Fabr. Øjnene glatte. Følehornenes Kølle kort, bredt æg- formet. I Forv. 10 fra 7. Bagv.s Tværribbe mangler mellem 4 og 5. 59 Larverne korte og trinde, med korthaarede Vorter. De lever om Efteraaret i Selskaber i et fælles Spind og overvin- trer, hvorefter de lever mere spredte. Oversigt over Arterne. 1. Palperne sorte med mørkegraa Haar 2, Palperne rødgule, oftest med Haar af samme Farve. 3. 2. Overs, rødgul med sorte Pletter. Paa Bagv.s Unders. er i det af gule, sortkantede Pletter bestaaende Tværbaand, der er nærmest Roden, den 3die Plet, regnet fra Kanten, mindre end den 2den.. 4. athålia. Overs, sortebrun, med rødgule, i Tværbaand ord- nede Pletter. Paa Bagv.s Unders, er i det af gule, sortkantede Pletter bestaaende Tværbaand, der er nærmest Roden, den 3die Plet ligestor med den 2den 5. dictynna. 3. Paa Bagv.s Unders, sorte Pletter ved Roden og i det gule Midtbaand 3. cinxia. Disse Pletter findes ikke 4. 4. Det ydre rødgule Baand paa Bagv., saavel paa Overs. som paa Unders., med sorte Prikker .... 2. aurinia. Disse Prikker findes ikke. Overs, har hvidgule Pletter paa rødgul og sort Bund 1. maturna. 1. M. maturna Linn. Tavle IX, Pig. 71. Grundfarven sortebrun, med rødlige og hvidgule Tegninger. Unders.s Grundfarve rødgul, Forv. væsenlig med Overs.s Tegning; Bagv. har et hvidgult Tværbaand, der er delt paa langs af en tynd, sort Linie. I Rodfeltet hvidgule, sortrandede Pletter. Langs Sømmen hvidgule, indadtil sortkantede Pletter. V. 2—2,2 Ctm. Ægget pæreformet, gulligt, oventil ribbet. Larven sort, med en svovlgul Rygstribe, der er delt af en sort Midtlinie og paa hver Ring gennemskaaren af 2—3 fine, sorte Tværlinier; paa Siderne en Stribe af svovlgule Pletter, hvori de sorte Aandehuller. Vorterne sorte, med Haar af samme Farve; over Bugfødderne en Række af 2 smaa Vorter, som er gulgraa, sort behaarede; Bugfødderne gulgraa; Hoved og Brystfødder sorte, det første fint, sort behaaret. L. 3—3,8 Ctm. August, og efter Overvintringen, paa unge Stammer af Fraxinus excelsior (Ask). Puppen grønlig eller gullig-hvid, sortplettet, med 7 Rækker gule Knapper paa Bagkroppen. Juni— Juli. 2 Stkr. ved Vesterborg paa Loll. 60 2. M. aurinia Rott. Tavle IX, Fig. 72 c/. Overs, en Blanding af sortebrunt, rødgult og gulligt. Forv. paa Unders, tegnede væsenlig som paa Overs., men mattere og lysere; den mørke Farve ved Roden mangler, saavel her som paa Bagv. Bagv.s Grundfarve rødgul, med en Række kantede, lysegule, sortrandede Pletter i Rodhælvten, en gullig, sortrandet Plet i Midtcellen, derefter udad et buet Tværbaand af gullige, sort- randede Pletter. De sorte Prikker i det rødgule Tværbaand er her omgivne af gult; langs Sømmen gullige Halvmaaner, der udad og indad er fint kantede med sort. V. 1,8 — 2,1 Ctm. Ægget ægformet, oventil affladet og ribbet, lysebrunt. Larven sortebrun, paa Ryggen fint hvidt og gullig prikket, paa Siderne med 1 af fine, hvide Prikker bestaaende bred Længdestribe, hvori de sorte Aandehuller. Vorterne sorte, ne- dentil gullige, sort behaarede. Bugen rødbrun; Brystfødderne lyse- eller mørkebrune, Bugfødderne gule; Hovedet sort. L. 3—3,8 Ctm. Paa Succisa pratensis (Djævlebid), Plantago (Vej- bred), Veronica (Ærenpris). Den overvintrer i et fælles Spind og forpupper sig i Maj. Puppen grønlig-hvid, sortprikket, med bleggule Knapper paa Bagkroppen. Ikke alm.; i tørre Egne i Sj.: Sorø, Næstved, Tisvilde (alm.); Fyen; Bornh.; Jyll.: flere Steder, f. Ex. alm. ved Horsens, ved Hesselballe og ved Store Ravnholt i Vendsyssel. Juni. 3. M. cinxia Linn. Tavle IX, Fig. 73 (/ og 74 p, Unders. Grundfarven rødgul med sortebrune og sorte Tegninger. Forv.s Unders, mattere rødgul end Overs., med enkelte fine, sorte Tegninger ved Kanten; Spidsen af Vingen hvidgul. Bagv.s Grundfarve hvidgul med rødgule, sortkantede Pletter i Rod- hælvten og et rødgult Tværbaand, der er sortrandet og hvori sorte Prikker. V. 1,8—2,2 Ctm. Larven sort, med blaalig-hvide Prikker i Indsnittene og korte, sorte Vorter med Børstehaar. Hoved og Bugfødder rød- brune, Brystfødderne sorte. L. 3—3,9 Ctm. Om Sommeren paa Plantago (Vejbred), Hieracium pilosella (Høgeurt), Veronica (Ærenpris) og andre lave Planter. Den overvintrer i et fælles Spind. Puppen er tyk, hvidgraa med flere Rækker orangegule Knapper. Ikke sj.; Juni. 4. M. athålia Rott. Tavle IX, Fig. 75 Q, Unders. Grundfarven rødgul med sortebrune Tværbaand; Ribberne sorte; i Forv.s Midtcelle oftest en sortebrun Ring. Paa Bagv.s TAVLE VII 62. Vanessa io c/. 63. V. urticæ c/". 67. Polygonia L album. TAVLE VIII 64. Vanessa xanthomelas, 65. V. polychloros. 68, Polygonia C album. 61 Unders, er Grundfarven hvidgul med gulbrune, sortkantede Pletter i Rodhælvten og et gulbrunt Tværbaand, der er kantet med sort og hvori ikke findes sorte Punkter. V. 1,8—2,2 Ctm. Larven sort eller sortebrun med 2 Rækker hvide Punkter paa hver Ring; Vorterne okkerfarvede med hvidgul Spids; paa Siderne er Vorterne hvidgule. Bugen lys brungraa. Hovedet sort. L. 3 Ctm. Larverne overvintrer i et fælles Spind og lever derefter enkeltvis til Maj paa Plantago (Vejbred), Veronica officinalis (Læge-Ærenpris) og Melampyrum (Koføde). Pup- pen lysegraa med hvidlige, sortplettede Vingeskeder, sorte Pletrader paa Bagkroppen og 7 Rækker rødgule Knapper. I bakkede Skovegne i Nord-Sj. og Midt- og Vest-Jyll.; Juni. 5. M. dictynna Esp. Tavle IX, Pig. 76 cf, Unders. Overs, har den sortebrune Farve stærkt fremherskende, navnlig paa Bagv., saa at den rødgule Grundfarve er indskræn- ket til smaa Pletter. Unders, væsenlig som hos den foreg. Art; i det gulbrune Tværbaand sorte Prikker langs dets ydre sorte Grænselinie. V. 1,7—1,9 Ctm. Larven sortegraa, lyseblaat punkteret, med en sort Midt- stribe paa Ryggen og ofte med en sort Længdelinie paa hver Side af Ryggen. Vorterne korte, rustfarvede eller svovlgule. Hovedet sort med 2 lyseblaa Pletter. L. 3—3,9 Ctm. I Au- gust, og efter Overvintringen, paa Plantago (Vejbred) og Me- lampyrum (Koføde). Puppen sølvgraa med sorte Punkter og rødlige Knapper paa Bagkropsringene. Paa fugtige Enge i Pyen og Sj.; Juni. 8. Argynnis Fabr. (Perlemorsommerfugl). Øjnene glatte. Følehornenes Kølle bred, ægformet. I Forv. 10 fri eller fra 7, 6 fra Midtcellens forreste Hjørne. Begge Vinger med lukket Midt- celle. I Bagv. 3 og 4 fra Midtcellens bageste Hjørne. Farven hos alle Arterne rødgul med sorte Tegninger hos cf (se Tavle XI, Fig. 83); hos Q. lysere eller mere graa- gul. Paa Unders, oftest sølvfarvede „. „_ ^ ° Fig. 77. Puppe Pletter. af Argynnis. 62 Larverne er forsynede med Torne og overvintrer for de fleste Arters Vedkommende som smaa; en Undtagelse herfra er A. adippe, hvor Ægget overvintrer. Puppen har en dyb Indsænkning i Bryststykket (Fig. 77); nogle Arter har 2 Kuld. Oversigt over Arterne. 1. Bagv.s Unders, med Tværstriber af Sølv 9. påphia. Bagv.s Unders, anderledes 2. 2. Bagv.s Underside uden Rækker af Øjepletter eller sorte Punkter 6. aglåja. Bagv.s Unders, med Rækker af Øjepletter eller sorte Punkter 3. 3. Bagv.s Unders, uden violetrødt eller lilla og ikke frem- herskende rustrød eller kanelbrun 4. Bagv.s Unders, fremherskende rustrød eller kanel- brun 7. 4. Bagv.s Unders, uden Sølvpletter, eller kun Øjepletræk- ken før Sømmen ellerSømmen svagt sølvglinsende. Grundfarven med grønligt Anstrøg 7. niobe ab. éris. Bagv.s Unders, med tydelige Sølvpletter 5. 5. Bagv.s Unders, med meget store Sølvpletter. Forv.s Søm stærkt indbuet 5. lathonia. Sølvpletterne paa Bagv.s Unders, kun middelstore, rundagtige. Sømmen lige eller lidet indbuet 6. 6. Paa Bagv.s Unders, er Rodhælvten gulbrun, Søm- hælvten meget lysere, okkergul. (/ uden fortyk- kede Ribber i Forv 7, niobe. Bagv.s Unders, bleg okkergul, ikke mørkere ved Ro- den, men grønlig her. Hos Cl Cu UJ TAVLE XIV 102. Nemeobiuslucina. 103. Theclaw album (Unders.). 104. T. ilicisc/. 105. T. pruni'y. 106. Callophrys rubi 9 . 107. Zephyrus quercus (/. 108. Z. betulæ 9. 109. Chrysophanus virgaureæ 9 (Unders.). 1 10. C. virgaureæ 9 • 1 1 3. C. phlæas zf- 85 1. L. årgus Linn. (ægon Schiff). Tavle XV, Fig. 115 c/. Øjnene nøgne. Forskinnebenene ender med en Hornpig. Overs, hos cf violetblaa, med sort, udflydende Søm, hos Q brun, sjælden med blaa Bestøvning, og oftest med rødgule Sømpletter. Unders, hos cf graa, hos Q brunlig-graa, med sorte Øjepletter, grønblaa, metallisk skinnende Sømpletter og rødt Sømbaand paa Bagv. V. 1,1 — 1,4 Ctm. Ægget, som overvintrer, er hvidt, kugleformet, foroven dybt indtrykt, ribbet og ligesom besat med Perlesnore. Larvens 1ste Ring flad, 2den til 9de med stærkt hvælvet Ryg, de 3 sidste Ringe flade; Bugen flad; paa Ilte Ring findes 2 bleg- gule fremskydelige Knapper, der er omgivne af en Krans af sorte Vortehaar. Larven er grøn, rødbrun eller citrongul, med en rødbrun eller violetrød, hvidkantet Ryglinie, der er bredest paa de første Ringe; derunder et rødligt Baand, og saa en Stribe, sammensat af sorte Skraapletter; tæt over de hvide Aandehuller findes en lignende, men smallere Stribe og paa den flade Siderand en mørkegrøn, nedadtil hvidkantet Linie. Huden er besat med sorte og hvide Korn, hvoraf de paa Ryg- gen hver bærer et gult Haar. Brystfødderne grønlige. Hovedet sort. Længde 1,8 — 1,9 Ctm. Maj^uli, paa Trifolium (Kløver), Genista (Visse) og Ononis (Krageklo). Puppen lysegrøn med mørkere olivengrøn Bagkrop, gulbrune Aandehuller og rødbrun Ryglinie, der ender paa 7de Bagkropsring med en sort Plet. Alm. udbredt paa tørre Steder, Juni — August. 2. L. argyrognomon Bergstr. (årgus Esp.). Tavle XV, Fig. 116 c/, Unders, og 117 c/. Øjnene nøgne. Forskinnebenene ender ikke med en Horn- pig. Ligner meget den foreg., men den sorte Søm hos cf er smallere, skarpt afsat, ikke udflydende, og hos Q er der oftere blaa Bestøvning. De metalliske Pletter paa Unders, i Reglen mere udviklede. V. 1,2 — 1,4 Ctm. Larven fint fløjelsagtig behaaret, grøn, paa Ryggen med hvide, smaa Knapper, en mørkebrun, hvidkantet Midtstribe og hvide Skraastriber paa begge Sider; ovenover Fødderne en rødbrun Længdestribe, hvori de hvide Aandehuller. Bug og Bugfødder matgrønne. Hoved og Brystfødder sortebrune. L. 1,6 — 1,8 Ctm. Maj— Juli, paa Trifolium (Kløver), Melilotus (Stenkløver), Lotus (Kællingetand) og maaske Lyng. Den er yndet af Myrer, og Puppen, som først er grøn, senere lyse- brun, med rødbrune Øjne og Bagkropsindsnit, findes ofte (altid?) i Myretuer. 86 Hist og her, paa tørre Steder, Juni — August: Nordsj., Jyll. (Rye, Silkeborg), Fyen (Trolleborg). 3. L. optiléte Knoch. Tavle XV, Fig. 118 c/. Unders. Øjnene nøgne. Overs, hos cf mørk violetblaa med smal, sort Søm, hos Q sortebrun, oftest med stærk violet Bestøvning. Unders, lysegraa, med sorte Øjepletter og et Par røde Søm- pletter, der udadtil er metallisk blaatglindsende, paa Bagv. ved Indervinklen. V. 1,3—1,4 Ctm. Larven bleggrøn, besat med korte, røde Haar; paa hver Side en hvid, sortkantet Længdestribe under de hvide Aande- huller. Hovedet lille, sortebrunt; Brystfødderne sortebrune. L. 1,6—1,8 Ctm. Juni, paa Vaccinium oxycoccus (Tranebær), V. myrtillus (Blaabær) og V. uliginosum (Mosebølle). Puppen bleggrøn med rødlige Indsnit og fine, røde Haar paa den for- reste Del. Ikke alm., i Hængedyndsmoser, i Juli: Sj. (Nordsj., Køge Aas), Fyen (Trolleborg), Jyll. (Rye, Silkeborg). 4. L. astrårche Bergstr. Tavle XVI, Fig 119 c/*. Øjnene nøgne. Overs, hos begge Køn sortebrun med rød- gule Sømpletter. Unders, graa, med rødgule Sømpletter og sorte Øjepletter. Paa Forv. findes ingen Øjepletter mellem Roden og Midtpletten. Paa Bagv. et hvidt Strøg indenfor Søm- pletterne og udfor Sømmens Midte. V. 1,1 — 1,4 Ctm. Ægget mat grønlig-graat, rundagtigt, foroven fladtrykt, med nætformet Skulptur paa Siderne. Larven lysegrøn, fint hvid- haaret, med purpurbrun Rygstribe fra 2den til næstsidste Ring; endvidere med udviskede lyse, grønlige, skraa Sidelinier med bred, purpurrød Sidevalk, der er besat med længere hvide Haar og forsynet med Fordybninger. Bugen lysere grøn end Ryggen. Fødderne' bleggule. Brystfødderne udvendig mørkt plettede; Hovedet sort med en hvidlig Tværstreg over Munden. L. 1,6—1,8 Ctm. April — Maj og Juli — August, paa Erodium cicutarium (Hejrenæb). Puppen grøngul, overvintrer. Hist og her, i 2 Kuld, Maj— Juni og August— September; Sj.; Fyen, Jyll. (Silkeborg, Horsens, Juelsminde), Loll. 5. L. icarus Rott. Tavle XV, Fig. 120 c/. Unders. Øjnene haarede. Overs, hos cf blaa med en meget tynd sort Sømkant, hos Q. sortebrun, med svagere eller stærkere blaa Bestøvning og rødgule Sømpletter paa begge Vinger eller kun paa Bagv. Unders, hos c/ graa, hos Q brunlig, med rød- 87 gule Sømpletter og sorte Øjepletter, af hvilke sidste der findes 2 mellem Roden og Midtpletten paa Forv. (Disse to Pletter kan dog, omend meget sjælden, helt mangle). Indenfor de rød- gule Sømpletter paa Bagv. et hvidt Strøg udfor Sømmens Midte. V. 1,2—1,6 Ctm. Ægget er glat, stærkt affladet ved Polerne, blegt blaagrønt eller rødligt. Larven fint behaaret, lysegrøn med mørkegrøn, lysere indfattet Ryglinie, gullig eller hvidlig Sidelinie og hvid- lige, bølgeagtig afbrudte svage Skraastriber. Hovedet sort. L. 1,8 — 2,5 Ctm. Maj— Juni og Juli — August, paa Ononis (Krage- klo), Genista (Visse), TrifoUum (Kløver) og Fragaria (Jordbær); i Fangenskab optræder den som Mordlarve. Puppen glind- sende brungrøn, med mørk Ryglinie og gule Aandehuller. Den overvintrer. Meget alm., i 2 Kuld: Maj— Juni og August— September. 6. L. amånda Sohn. Tavle XV, Fig. 121 c/, Unders. Øjnene haarede. Overs, hos cf lyseblaa med graa, noget udflydende Søm, hos Q. sortebrun med rødgule Sømpletter, der dog i Reglen er svagt udviklede og oftest mangler paa Forv. og kun antydede paa Bagv. Unders, hos cf graa, hos Q. brun- lig, med sorte Øjepletter og rødgule Sømpletter paa Bagv. V. 1,7—1,8 Cttn. Ægget af Form som et Kuglesegment, bedækket med et Næt af 3— 6-kantede Celler, hvis Vinkelspidser bærer udstaa- ende Fremspring. Grundfarven er grønlig-hvid. Cellevæggene og Fremspringene hvide. Det lægges enkeltvis paa Unders, af Foderplantens Blade. Larven mørkegrøn, stærkt hvælvet, næ- sten puklet. Ryglinien rødbrun med hvid Indfatning og ved Siden af den 2 rødbrune Kædestriber. Fodstriben hvid. Bug og samtlige Fødder lysegrønne. Hovedet glindsende sort. L. 2 — 2,3 Ctm. Maj, Juni, paa Vicia cracca (Vikke). Temmelig alm. paa Skovenge i Sj. og Fyen; kun et Par Stkr. tagne i Jyll. (Silkeborg, Løvenholt). 7. L. minima Fussl. Tavle XV, Fig 122 ø^. Unders. Øjnene glatte. Overs, hos begge Køn sortebrun, hos cf med svag blaa Bestøvning. Unders, lysegraa med smaa sorte Øjepletter. V. 1 — 1,2 Ctm. Ægget, der lægges i Foderplantens Blomster, er noget affladet, lysegrønt. Larven er brunlig-gul, over hele Kroppen besat med korte Haar, der sidder paa sorte Punkter; paa 88 Ryggen en smal, mørkere Længdelinie og en lignende, men hvidkantet, der er afbrudt paa Indsnittene, over Sidevalken. Hovedet lille, ligesom Brystfødderne glinsende mørkebrunt. (Den beskrives ogsaa anderledes; se S. 34). L. 1,2 — l,4Ctm. Au- gust, paa Melilotus (Stenkløver) og Anthyllis vulneraria. Den er vistnok „Myreven". Puppen grønlig-gul med 4 Rækker sorte Punkter paa Ryggen. Maj— Juni, ikke sjælden paa tørre, sandede Marker. 8. L. semiårgus Rott. Tavle XV, Fig. 123 (f, Unders. Øjnene haarede. Overs, hos cf violetblaa med smal sort Søm; hos Q. sorteljrun. Unders, graa med sorte Øjepletter. V. 1,3—1,7 Cttn. Ægget lille, rundt, hvidt, lægges i Rækker, Larven fint behaaret, smudsig gulgrøn, med mørkere Ryg- og Sidelinier. Hoved og Fødder mørkebrune, ligeledes Aandehullerne. Skal leve paa Anthyllis vulneraria (Rundbælg), i Blomsterstanden og Frugterne af Armeria vulgaris (Engelskgræs) og paa Meli- lotus officinalis (Stenkløver). Puppen lys olivengrøn, senere olivenbrun. Ikke sjælden. Juni— Juli. 9. L. ar ion Linn. Tavle XV, Fig. 124 9, Unders. Øjnene glatte. Overs, hos begge Køn blaa med bred, sort Søm, sort Midtplet og et Tværbaand af langagtige, sorte Pletter paa Forv., hvilke Pletter dog kan være betydelig reducerede, hvad saa godt som altid gælder om nogle tilsvarende runde Pletter paa Bagv. Unders, graa med store, sorte Øjepletter og Sømpletter. V. 1,7—2 Cttn. Ægget, der lægges enkeltvis imellem Blomsterknopperne paa Foderplanten, har Form af en meget sammentrykt Kugle og stærkt fordybet i Midten. Hele Overfladen er fint næt- formet, med uregelmæssige Masker. Farven bleg blaalig-hvid. Larven kendes ikke med Sikkerhed i udvoxen Tilstand; den er tidligere beskreven som smudsig blegrød med rustrød Ryg- linie og brunt, glinsende Hoved, hvad dog næppe er rigtigt. Den lever som ung paa Thymus serpyllum (vild Timian), senere efter al Sandsynlighed i Myretuer. Temmelig sjælden; Juli i tørre Egne paa Sj. og Fyen; Jyll. (Funder St.). 10. L. argiolus Linn. Tavle XV, Fig. 125 c/'. Unders. Øjnene haarede. Overs, hos begge Køn lys rødlig-blaa, hos (f med en meget smal, sort Søm, hos Q med bred, sort 89 Kant og Søm paa Forv. og sort Kant og sorte Sømpletter paa Bagv. Unders, blaalig-hvid, med langagtige, sorte Pletter paa Forv. og runde paa Bagv. V. 1,3—1,5 Ctm. Ægget er fladt, hvidligt. Larven fint behaaret, lysere eller mørkere kødfarvet, blandet med rødt, eller mat grøn eller kraftig grøn. Paa Ryggen findes fra 2den Ring af en Række trekantede, hvide, af en rød Midtlinie gennemskaarne Pletter; paa Siderne en bleg Længdestribe. Hovedet lille, brunt til sort. L. 1,7 — 1,8 Ctm. Juli— September, paa R hamnus frangula (Vrietorn), Genista (Visse), Calluna (Lyng), Erica (Klokkelyng), Vaccinium uliginosum (Mosebølle); den skal ogsaa æde Hedera helix (Vedbend), Ilex (Steneg, Kristtorn), Pyrus (Æble og Pære), Cydonia (Kvæde) etc. Puppen, som overvintrer, er lysebrun med olivenfarvede Vingeskeder og en sortagtig, afbrudt Ryg- linie, ovenover hvilken paa hver Bagkropsring en sortagtig Plet. April^uni, i Skovmoser; alm. i Nordsj., sjældnere i de øvrige Dele af Sj.; desuden: Møen, Jyll. (Silkeborg). 6. Hesperiidæ. Øjnene glatte. Følerne ved Roden langt fra hin- anden; paa Rodleddet en stor, udstaaende Haardusk. Køllen stærkt udviklet. Forbenene fuldt udviklede. Bagskinnebenene med Sporer. Alle Ribberne i Forv. frie; i Bagv. mangler 5. (se Fig. 33). Larverne trinde, med stort Hoved, tyndt haarede. De lever viklende mellem Blade. Hos nogle overvintrer de, hos andre Pupperne, som er langstrakte og indesluttede i et Spind. Oyersigt over Slægterne. 1. Følernes Kølle halvmaaneformet, Vingernes Frynser ensfarvede. Grundfarven brun. Forv.s Kant hos (f ombøjet 4. Thånaos Følernes Kølle ægformet eller langagtig, med eller uden Krog eller med en skarp Spids, undertiden bøjet bag Midten og tyndere mod Spidsen. Vin- gernes Frynser ofte plettede 2. 2. Følernes Kølle langagtig ægformet, uden Krog og ikke tilbagebøjet i Spidsen 3. Følernes Kølle med tilbagebøjet Spids eller spids Endekrog 2. Augiades 90 3. Følernes Kølle ægformet eller langagtig, bag Midten jævnt bøjet, afrundet i Spidsen. Overs, sortebrun eller graabrun med hvide firkantede Pletter 3. Hespéria Følernes Kølle ægformet, lige. Overs, rødgul 1. Adopséa 1. Adopæa (Billb.) Wats. Følernes Kølle ægformet, lige. Palpernes Endeled skraat opadrettet. Forv.s Kant hos (f uden Ombøj- ning (Costalfold). Larverne overvintrer. Puppen med en bagtil forlænget Snabelskede. Orersigt over Arterne. Følernes Kølle paa Unders, helt rustgul .... 2. thaumas Følernes Kølle rødgul med sort Spids 1. linéola 1. A. linéola Ochs. Tavle XVI, Fig. 126 cf- Overs, rødgul, med brun Søm og brun Bestøvning paa Bagv.s Kant, Rand og Rod. Hos cf en sort, lige Streg paa Cubitus mellem 2's og S's Udspring. Unders, paa Forv. rød- gul, paa Bagv. grøngul. V. 1,1 — 1,3 Ctm. Ægget langagtig rundt, noget fladtrykt, først gult, senere graat. (Angives af nogle Forf. at overvintre). De lægges 30—40 Stkr. rækkevis i Foderplantens Bladskeder. Larven er gulgrøn med graagrønt Hoved med en brun Midtstreg og en lignende paa hver Side. Rygkarret mørkt gennemskinnende, indrammet af 2 bleggule Længdelinier. Paa hver Side af Ryggen en gul- lig Længdelinie og en Stribe af samme Farve over Fødderne. Bugen mørkegrøn, paa 10de og Ilte Ring med 2 hvide, silke- glinsende Tværpletter. L. 2,5 — 3 Ctm.; Juni, paa Græsarter. Puppen med fin Hovedspids, som i Enden er forsynet med korte Torne, der holder fast i Spindet, som er tykkere ved Hovedenden. Den er lysegrøn med gule Linier, grønt Pande- horn og brunlig Snabelskede, der naar til næstsidste Ring. Ikke sjælden; Juli — August. 2. A. thåUmas Hfn. Tavle XVI, Fig. 127 (f. Overs, som foregaaende, men med svagere brim Bestøvning paa Bagv. Hos cf en sort, bøjet Streg, der gaar omtrent fra S's Udspring, skærer 2 og næsten naar 1 c. Bagv.s Unders, graagrøn. V. 1*, 1 — 1,3 Ctm. 91 Ægget langt, ovalt, først hvidligt, senere gulligt. Larven bleggrøn, paa Ryggen mørkere, med 2 hvide Længdelinier og med en gul Længdestribe paa Siden over Fødderne. Hovedet matgrønt, uden mørke Linier. L. 3 Ctm. Juni, paa Græs. Pup- pen gullig-grøn, med en lille Hovedspids og med en spids, forlænget, rødlig Snabelskede. Juli— August; temmelig alm. i Jyll. og Fyen, sjældnere i Nordsj. 2. Åugiades (Hb.) Wats. Følernes Kølle med en fin, ombøjet Spids. Pal- pernes Endeled skraat opadrettet. Forv.s Kant hos cf uden Ombøjning. Larverne overvintrer. Puppen med en bagtil forlænget Snabelskede. Oversigt over Arterne. Bagv.s Unders, med hvide Pletter paa grøn Grund 1. comma. Bagv.s Unders, med utydelige, gullige Pletter paa gul- grøn Grund 2. sylvånus. 1. A. comma Linn. Tavle XVI, Fig. 128 (f og 129 Q. Overs, rødgul med mørk, brun Bestøvning og lysegule Pletter. Hos cf en sort Skraastreg, der er delt paa langs ved en lys Linie. Forv.s Unders, som Overs., men mattere, Bagv.s grøn med hvide Pletter. V. 1,1 — 1,5 Ctm. Ægget kugleformet, glat, gullig-hvidt. Larven* er i Midten stærkt hvælvet, sortegraa med rustfarvet Iblanding og en fin, sort Dobbeltlinie paa Siderne. Bugen lysere med en hvid Dob- beltplet paa 10de og Ilte Ring. Brystfødder og Aandehuller glinsende sorte, ligesaa det store, hjærteformede Hoved, bag hvilket findes en hvid Nakkering. L. 2,5—3 Ctm. Maj— Juni, paa Græsarter (Festuca, Poa, Triticum, Holcus). Den skal opholde sig paa Jorden i et af Græsstængler dannet, skjult Rør. Puppen slank, i et Spind paa Jorden, blaadugget paa Vingeskederne, paa andre Steder med et hvidligt Overtræk. Juni — August, alm. 2. A. sylvånus Esp. Tavle XVI, Fig. 130 cf og 131 Q. Overs, som hos den foregaaende, dog er navnlig hos cf den brune Bestøvning lysere og den sorte Skraastreg uden lys 92 Delingslinie. Pletterne ej heller saa stærkt fremtrædende. Bagv.s Unders, gulgrøn med gule, ofte utydelige Pletter. V. 1,2—1,5 Ctm. Larven smudsig grøn, med gullige Indsnit, en fin, mørk Ryglinie og en gullig Sidestribe, paa hele Kroppen bedækket med smaa, sorte Punkter. Paa Unders, af 10de og Ilte Ring en hvid Plet. Hovedet brunt med sorte Sider; den store Ende- klap grøngul. L. 2,5 — 3 Ctm. Maj, i spiralformet sammen- rullede Græsblade. Puppen meget slank, grønlig-gul, med grønlige Vingeskeder; Snabelskeden naar lige til Bagkrops- spidsen. Meget alm.; Juni— Juli. 3. Hespéria (Fabr.) Wats. Følernes Kølle ægformet eller langagtig, bag Midten jævnt bøjet. Palpernes Endeled bøjet. Hos cf har Bagskinnebenene en stor Haarpensel og Forv.s Kant er ombøjet. Puppen overvintrer. Oversigt over Arterne. Bagv. med tydelige, hvide Pletter og Forv. med en hvid Punktrække mellem den hvide Pletrække og Frynserne 2. m å 1 v æ. Bagv. med utydelige, graaagtige Pletter; ingen hvid Punktrække foran Frynserne paa Forv. .. 1. serråtulæ. 1. H. serråtulæ Ramb. Tavle XVI, Fig 132 cf- Overs, sortebrun med hvide Pletter paa Forv. og utydelige graaagtige paa Bagv. Unders, paa Forv. graa med hvide Pletter, paa Bagv. gullig-brungraa med hvide Pletter. V. 1,1 — 1,4 Ctm. Larven angives at leve paa Potentilla incana, men er iøvrigt ukendt. Maj — August, meget sjælden: Sj. (Refsnæs, Hillerød) og Bornh. (Kanegaard, Aarsdale). 2. H. målvæ Linn. Tavle XVI, Fig. 133 (f. Over.s sortebrun med hvide Pletter paa Forv. og Bagv. Un- ders, paa Forv. sortegraa, paa Bagv. graabrun, begge med hvide Pletter. V. 1 — 1,1 Ctm. TAVLE XV t . ' 122 ^^ 117 ^^^ 1.5 1 1 4. Chrysophanus dorilis c/ (Unders.). 1 1 5. Lycæna argus cf. 116. L. argyrognomon (y (Unders.). 117. L. argyrognomon c/*. 118. L. opti- leteo^ (Unders.). 120. L. icarus c/ (Unders.). 121. L. amanda cf^( Un- ders.). 122. L. minima c/ (Unders.). 123. L. semiargus c^ (Unders.). 124. L. arion p (Unders.). 125. L. argiolus r/ (Unders.). TAVl.E XVI 111. Chrysophanus hippothoé c/. 112. C. hippothoé 9 . 119. Ly- et na astrarche c/*. 126. Adopæa lineola (y. 127. A. thaumas c/*. 128. Augiades comma c/'. 129. A. commaQ. 130. A. sylvanus cy. 131. A. sylvanus P. 132, Hesperiaserratulæ c/. 133. H.malvæc/*. 1 34. Thanaos tages cf^. 93 Hos ab. taras Bergstr. er de hvide Pletter store, sammen- flydende. Ægget lille, rundt, bleggrønt og lægges enkeltvis paa Bla- denes Overs, eller paa Stænglerne af Næringsplanten. Larven valseformet, med en meget foranderlig Hudfold nedenfor Aande- hullerne. Den er smudsig gulgraa med svag grønlig Iblanding med Undtagelse af paa Brystringene, hvor den ogsaa er spar- sommere besat med Punkter end paa den øvrige Del af Kroppen. Hvert af disse Punkter bærer en kort, gullig Børste med flad Endeknop; enkelte af Børsterne er længere. Rygkarret skinner igennem som en mørkegraa Linie. Aandehullerne smaa, ok- kergule, bleggult kantede. Bugen har paa 10de og Ilte Ring en lille, hvidlig „Haarplet". L. 2,5 Ctm. Juni — ^Juli, i sam- menrullede Blade af Comarum palustre, Potentilla, Rubus- Arter (Klynger), Fragaria (Jordbær), Dipsacus (Kartebolle) og Ågrimonia eupatoria (Agermaane). Puppen brun, med lyseblaa Pletter og Streger og sorte Punkter. Maj— Juni, alm. udbredt. 4. Thdnaos B. Følernes Kølle halvmaaneformet. Palpernes Endeled bøjet. Forv.s Kant hos c/ ombøjet. Larverne overvintrer. 1. T. tåges Linn. Tavle XVI, Fig 134 ^. Overs, brun med utydelige, graa, sammenflydende Pletter. Paa Forv. ved Spidsen 1 å 2 og langs Sømmen en Række meget smaa hvide Prikker. Unders, graabrun med Overs.s Tegning; dog er Pletterne saa godt som forsvundne paa Forv. V. 1,3—1,4 Ctm. Ægget ellipsoidisk, lysgrønligt. Larven lysegrøn, med en gul, sortpunkteret Sidestribe, hvorover de sorte Aandehuller. Hovedet brunt. L. 2,4 — 2,8 Ctm. Juli, paa Lotus corniculatus (Kællingetand) mellem sammenspundne Blade. Puppen mørke- grøn, med rødlig Bagkrop. Maj— Juni, ikke sjælden. 94 LITTERATUR C. Aurivillius. Nordens fjårilar. Stockholm 1888—1891. K. L Bramson. Die Tagfalter (Rhopalocera) Europas und des Caucasus. Kiew 1890. C. V. Hormuzaki. Analytische Uebersicht der palåarktischen Lepidop- terenfamilien. Berlin 1904. Edw. Meyrick. A Handbook of British Lepidoptera. London 1895. R. Rossler. Die Raupen der Grossschmetterlinge Deutschlands. Leip- zig 1900. A. Spuler. Die Schmetterlinge Europas. Stuttgart. V. Strøm. Danmarks større Sommerfugle. Kjøbenhavn 1891. Følgende Forkortelser er anvendte i Texten: Forv. = Forvinge Bagv. = Bagvinge. Overs. =^ Overside. Unders. =:: Underside. V. = Forvingens Længde, maalt i en lige Linie fra Rod til Spids. L. ^ Længde. Sj. := Sjælland. Jyll. = Jylland. Fist. = Falster. Loll. = Lolland. Bomh. ^^ Bornholm. Tal trykte med fede Typer =: Ribbebetegnelser. cf — Han. 9 =: Hun. Det bedes bemærket, at Fig. 10 — 37 inkl. dels er forstørrede, dels er formindskede efter forskellig Maalestok. Alle Figurerne paa Tavlerne er derimod i naturlig Størrelse. Tabellerne til Bestemmelse af Larverne er hovedsagelig udarbejdede paa Grundlag af det i Litteraturfortegnelsen anførte Arbejde af R. Rossler. 95 NAVNEFORTEGNELSE (Synonymerne er trykte med Cursiv), I. Familier, Underfamilier og Slægter. Side Adopæa 90 Anthocaris 45 Apatura 50 Aphantopus 72 Aporia 42 Arachnia 57 Argynnis 61 Augiades 91 Callophrys 79 Chrysophanus ... 81 Coenonympha ... 74 Colias 46 Epinephele 72 Erebia 68 Erycinidæ 76 Euchloé 45 Gonepteryx 48 Side I Side Hesperia 92 Parnassius 40 Hesperiidæ 89 I Perlesommerfugl . 61 Hvidsværmer .... 42 ; Pieridæ 41 Pieris 42 Leptidia 45 Leucophasia 45 Limenitis 51 Lycæna 84 Lycænidæ 77 I Rhodocera Polygonia 56 Polyommatus .... 81 Pyrameis 52 ... 48 Melanargia 67 i Satyrinæ 66 Melitæa 58 [ Satyrus 68 Svalehale 38 Nemeobius 76 i Nymphalidæ 48 Thanaos 93 Nymphalinæ 49 jhecla 77 Vanessa 53 Papilio 38 Papilionidæ 38 Pararge 69 | Zephyrus 80 II. Arter, Varieteter og Aberrationer. achine 71 adippe 65 Admiralen 52 aglaja 65 amanda 87 antiopa 56 apollo 40 arcania 74 arete 72 argiolus 88 argus argus argyrognomon . . . . arion arsilache astrarche atalanta athalia aurinia Aurorasommerfugl 85 I bellidice 44 betulæ 80 brassicæ 43 bryoniæ 44 85 85 88 63 C album 57 52 cardamines 45 60 j cardui 53 60 ! cinxia 60 45 1 Citronsommerfugl. 48 96 Side cleodoxa 65 comma 91 confluens 82 cratægi 42 Dagpaafugleøje. . . 54 daplidice 44 dictynna 61 dorilis 83 edusa 47 egeria 70 egerides 70 cris 65 euphrosyne 63 gaiathea 67 hero 74 hippothoé 82 hyale 47 hyperanthus 72 icarus 86 ilicis 78 ino 64 io 54 iris 50 janira 73 jurtina 73 Kaalsommerfugl, Lille 43 Kaalsommerfugl, Stor 43 Kejserkaaben .... 66 Side L album 57 lathonia 64 lathyri 46 levana 58 ligea 68 lineola 90 lucina 76 machaon 39 malvæ 92 maturna 59 megæra 70 minima 87 mnemosyne 41 mæra 71 napi 44 napææ 44 niobe . . 65 optilete 86 I i pales 63 palæno 47 | pamphilus 75 j paphia 66 | phlæas 83 I podalirius 39 | polychloros 55 populi 51 prorsa 58 pruni 79 Side rapæ 43 rhamni 48 rinaldus 63 ; rubi 79 Ræv, Lille 54 — , Store 55 selene 63 semele 69 , semiargus 88 serratulæ 92 i sibylla 52 \ sinapis 46 ; Svalehale 39 sylvanus 91 Sørgekaaben 56 tages 93 taras 93 Takvinge, Nældens 54 thaumas 90 Tidselsommerfugl. 53 tiphon 75 tithonus 73 tremulæ 51 tullia 75 urticæ . . 54 valesina 66 virgaureæ 82 w album 78 xanthomelas 55 quercus 80 I ægon . 85