K- 'X ''•^^ x ANMARKS FAUNA yr- Ci^ 5 "^.j ; 11' i^> -^^^ ^^ , D 24- ftrDrpoHL DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING m — A. C.JENSEN-HAARUP OG K. HENRIKSEN BILLER III. TRÆBUKKE MED 93 AFBILDNINGER G. E. C. GADS FORLAG - KØBENHAVN 1914 KØBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI Træbukke (Cerambycidæ). *) AfA. c. Jensen-Haarup. Følehorn 11-, undertiden 12-leddede, meget sjæld- nere mangeleddede, hos indenlandske Arter aldrig fortykkede mod Spidsen**), sædvanlig længere end den halve Krop, ofte dog længere eller endog flere Gange længere end hele Kroppen, særlig hos ^. Hovedet ikke snudeformet forlænget fortil. Benene oftest lange og slanke; Fødderne 4-leddede (dog kun tilsyneladende, idet der inderst inde i Ud- hulingen af det tolappede 3. Led findes et mere eller mindre rudimentært 4. Led, hvorfra Kloleddet udgaar), sjælden tydelig 5-leddede. Kønsdimorfismen er ikke særlig udviklet i det ydre; c^ er som Regel mindre og slankere end $, har længere Følehorn og har hos enkelte Arter svagere Farver (naar intet særligt er anført under Figurerne, er det som Regel den mere robuste ?, som er gengivet). *) Navnet Longicornia anvendes ofte. **) Hvilket vil sige, at de yderste Led ikke nogensinde er tykkere end det inderste Led (Rodleddet) ; de yderste Led kan derimod godt være tykkere end Leddene fra Midten og indefter Rodleddet, saaledes naar de er noget fladtrvkte; i saa Tilfælde menes med „Tykkelse" Af- standen fra Side til Side. A. C. Jensen-Haarup og K. Henriksen : Træbukke. \ 40561 Træbukkene stilles i Regelen mellem Snudebillerne og Sivbukkene (af Bladbillernes Afdeling) og har afvigende Former, som nærmer sig til den ene eller den anden af disse to Billefamilier; enkelte gør Indtryk af at staa i et vist Slægtskabsforhold til Heteromererne (Skyggebillerne), der indenfor Billernes Orden synes at spille en lignende Rolle i systematisk Henseende som Pungdyrene overfor de øvrige Pattedyr. Fra de tilsyneladende beslægtede Former blandt Snude- billerne afviger Træbukkene bl. a. bestemt ved at mangle den snudeformede Forlængelse af Forhovedet, samt ved Mangelen af Følehornskøllen (de yderste mere eller mindre sammentrængte og pludselig fortykkede Følehornsled), der er karakteristisk for Snudebillerne. Noget vanskeligere er det at afgrænse Træbukkene fra Sivbukkene, som til en vis Grad har Træbukkenes Form og Legemsbygning, men hos Sivbukkene er Følehornene aldrig længere end den halve Krop, Benene altid korte, og deres Larver udvikler sig paa Vandplanter under Vandoverfladen. Saavel Træbukkene som deres Larver er helt igennem Planteædere. De latinske Navne Longicornia og Capricornia, som forøvrigt nu sjældnere benyttes for Træbukkene, samt det danske Ord „Buk" har alle Hentydning til de lange, mere eller mindre buede Følehorn, der til en vis Grad minder om Gedebukke- eller Stenbukkehorn. Træbukkenes Føle- horn er iøvrigt, navnlig naar de er særdeles lange, paa- faldende elastiske, saa de selv hos tørrede Individer ikke let brækkes i Stykker; jo længere de er, desto mere elastiske er de som Regel, hvilket selvfølgelig ogsaa er nødvendigt, da lange og skøre „Horn" let vilde kunne brækkes af under Livets forskellige Omskiftelser. Træbukkene har fra gammel Tid af tiltrukket sig Men- neskenes Opmærksomhed paa Grund af deres elegante Form og Udseende og ofte prægtige Farver. Fra hele Jorden kendes Titusinder af Arter, og der beskrives stadig nye. Tropebæltets Træbukke er ofte rene Vidundere i Retning af Elegance, Tegning, Farvespil, besynderlig Le- gemsbygning osv. Hos os er Artsantallet kun lille, og kun ganske faa udmærker sig ved iøjnefaldende Form eller Farver. Ejendommeligheder i saa Henseende vil i det følgende fremgaa af Beskrivelsen af de enkelte Slægter og Arter. De her omhandlede Biller er ret adstadige og værdige i deres Væsen; kun faa Arter, særlig de der til Stadighed søger Blomsterne, og ganske særlig da de Arter, som har Hvepsetegning og Hvepseudseende i det hele („Mimicry"), er temmelig flygtige. Vore Arter er næsten alle fuldtud Dag- og Solskinsdyr; dog sværmer enkelte, f. Eks. Saperda- Arter, paa lune Sommeraftener. I daarligt Vejr sidder mange af Arterne bevægelsesløse og ganske som lammede paa Træstammer, under Blade og andet Dække osv. Under varmere Himmelstrøg er adskillige Arter Aften- eller Nat- dyr. Flere af de store Arter „knirker" ganske hørligt, naar man tager fat paa dem. Lyden fremkommer ved Gnidning mellem For- og Mellembryst. De altid noget buede Følehorn kan med Lethed (paa Grund af Ejendommeligheder ved Indfæstningen) drejes fremefter og tilbage. I Samlingerne har Træbukkenes Følehorn gerne en tilbagerettet Stilling, som indtages, naar Dyret dræbes; samme Følehornsstilling indtages, naar det er træt, naar det hviler eller soler sig; undersøger Træ- bukken skarpt et eller andet, eller den i det hele taget er opmærksom, rettes Følehornene fremefter. Kort efter Løvspring træffes de første Træbukke; efterhaanden som Blomsterfloret i eller omkring Skove og Lunde tager til, vokser Tallet paa Arterne. Højsom- meren er Træbukkenes bedste Tid; allerede efter Slut- ningen af August Maaned hører levende Træbukke i fri Natur til de store Sjældenheder paa vore Breddegrader. Men allerede ved Nytaarstid kan enkelte Arter (f. Eks. af Slægten Rhagium) findes fuldt udviklede i Træstubbe; paa 1* dette Tidspunkt er Hudskelettet selvfølgelig dog kun svagt udviklet. Vore Arter kan deles i 5 Underfamilier eller større Slægtsgrupper, nemlig Spondylinæ, Prioninæ, La- miinæ, Cerambycinæ og Lepturinæ. De to først- nævnte Underfamilier er hos os kun repræsenterede ved hver sin Art, medens de øvrige og navnlig den sidst- nævnte har talrige Arter. De Slægter og Arter, som forekommer i vore Nabo- lande og muligvis altsaa før eller senere kan blive fundne hos os, har i Oversigtstabellerne en * foran samt Autor- navn bag efter det systematiske Navn; saadanne Slægter eller Arter omtales ikke igen i den udførlige Beskrivelse; derimod vil de, forøvrigt ikke mange, indførte Arter faa en særlig Omtale sammen med de oprindelig danske. For saa vidt Arten er indført i senere Tid og ikke vides at yngle i det frie, vil et „indført" give Oplysning i saa Hen- seende. Oversigt over Underfamilierne. 1. Øjnene rundagtige, sjælden med en ganske svag Udranding. Følehorn indføjede paa Panden foran eller mellem Øjnene. Hovedet stærkt afsmalnet eller halsformet indsnøret bagved Øjnene 5. Underfam. Lepturinæ. Øjnene stærkt udrandede indadtil eller nyre- formede. Følehorn sædvanlig indfæstede i Ud- randingen. Hoved aldrig halsformet afsmalnet eller indsnævret bagtil 2. 2. Følehorn ikke længere end Hoved og Forbryst- stykke tilsammen, paa det nærmeste perlesnor- formede. Fødder tydelig 5-leddede, men 4. Led meget lille 1 . Underfam. S p o n d y 1 i i n æ. Følehorn i Almindelighed meget længere end Hoved og Forbryststykke tilsammen, ofte læn- gere end hele Kroppen, traad- eller børste- formede. Fødder tilsyneladende kun 4-leddede 3. 3. Overlæben skjult eller meget lille og utydelig. Forhofter valseformede .. 2. Underfam. Prioninæ. Overlæben tydelig. Forhofter kugle- eller kegle- formet fremragende 4. 4. Hoved skraatstillet nedefter (ludende). Palpernes Endeled økseformet, eller æg- eller valsefor- met og med afstudset (afstumpet) Spids. 4. Underfam. Cerambycinæ. Hoved med lodret stillet Pande. Palpernes Ende- led ovalt og tilspidset .... 3. Underfam. Lamiinæ. 1. Underfam. Spondyliinæ. Følehorn korte og naar ikke længere end til Forbryststykkets Baghjørner, med korte Led. For- og Mellemskinnebenets Yderside takket eller tandet. Fødder tydelig 5-leddede (4. Led lille og kort). Minder i Udseende kun meget lidt om Træbukketypen. Kun 1 Slægt: 1. Spondylis Fabr. Krop cylindrisk, hvælvet. Følehorn 11-leddede; inderste Led kort valseformet, 2. Led meget kort; de øvrige Led korte og fladtrykte, yderste Led dog noget mere forlænget. Føddernes 4. Led meget lille og næsten indesluttet af det tolappede 3. Led. 1. Sp. buprestoides Fabr. (Fig. 1). Helt sort, med svag Glans. Hoved stort og tværs over Øjnene ofte næsten saa bredt som Forbryststykket, der er noget bredere end langt, stærkt hvælvet og har kraftig rundede Sider. Hovedet temmelig fint og tæt. Forryggen noget grovere punkteret. De valseformede, stærkt hvælvede Dækvinger, der er lidt bredere end Forbryststykket, grovt punkterede og hvert med to mere eller mindre kraftige Ribber, som dog ikke naar til Spidsen; Mellemrummene mellem Dækvingernes gro- vere Punkter er overstrøede med fine Punkter, ^}^\ ^ • Spon- , x^ . . . , ^. dvlis bupre- hvorved Dækvingerne næsten mister al Glans, stoides Fabr. L. 18—23 mm. Svagt forstørr. 6 Arten er sjælden og kun funden i nogle nordsjæl- landske Skove (f. Eks. Tisvilde, Hillerød, Grib Skov, Gel Skov) og i Hammelegnen (Tinning Skov); forekommer ogsaa nu og da paa Tømmerpladser som indført. 2. Underfam. Prioninæ. Følehorn paa det nærmeste af Længde med ($) eller noget længere end den halve Krop (J*), sæd- vanlig savtakkede og oftest 12- eller endog mange- leddede. Forskinnebenenes Yderside ikke takket eller tandet. Fødder tilsyneladende 4-leddede. For- bryststykkets Sider udfladede og tandede; Proster- num (Forbrystet) i Midtlinien med en stump For- længelse eller Udvidelse bagtil (bag Forhofterne). Kroppens Overside forholdsvis flad. Hos os kun én Slægt: 1. Prionus Geoffr. Krop plump, bred og stor. Følehorn savtakkede, 12-leddede (hos den danske Art). Forbryststykkets Sider 3-tandede. Følehorn, særlig de inderste Led, og Benene noget kraftigere hos cf end hos ?. Hun- nens Bagkrop betydelig længere, mere ligesidet og stærkere hvælvet end Hannens. I Nordeuropa kun én Art, der sværmer paa lune Sommeraftener i Bøgeskove. 1. Pr. coriårius Fabr. (Garveren) (Fig. 2). Brunsort eller næsten sort. Hoved meget smallere end Forbryst- stykket, der er dobbelt saa bredt som langt og paa hver Side har 3 kraftige Tænder, af hvilke den midterste sæd- vanlig er den største og mest spidse samt noget tilbage- bøjet. Dækvingerne meget bredere end Forbryststykket, omtrent dobbelt saa lange som tilsammen brede, læder- ^gtig rynket-punkterede, med uty- delige Længderibber. Hannens Følehorn kraftigere (særlig de 3 inderste Led) og stærkere sav- takkede. L. 25—40 mm. Ikke sjælden i vore større Bøgeskove. 3. Underfam. Lamiinæ. Panden lodret stillet. Pal- pernes yderste Led tilspidset, aldrig økseformet eller kort og med afskaaren Spids. Føle- hornene indfæstede i eller nær ved Øjnenes Udranding (Indbugtningen paa Inder- siden). Forhofter oftest kugleformet fremragende. Forskinneben paa Indersiden mod Spidsen med en mere eller mindre tydelig skraa Rende. Talrige og ofte, hvad Arternes Hyppighed, Størrelse eller Farve angaar, iøjnefaldende Slægter. Særlig inden- for denne Underfamilie findes Arter, der hos os sværmer om Aftenen i lunt Sommervejr. Fig. 2. Prionus coriarius Fabr. Nat. Størr. Oversigt over Slægterne. 1. Forbryststykkets Sider med en udstaaende Torn eller tilspidset Knude 2. Forbryststykket uden Sidetorn 9. 2. Store Arter (sædvanlig 20—30 mm lange) 3. Middelstore (kun meget sjælden op imod 20 mm lange), smaa eller meget smaa Arter 4. 3. Kroppen plump og bred. Følehorn kortere end Kroppen, deres 3. Led omtrent saa langt som inderste Led (Rodleddet) 6. Låmia. Kroppen slank. Følehorn længere end Kroppen, deres 3. Led meget længere end inderste Led 7. Monohåmmus. 8 4. Følehorn ensidet børstehaarede. Oftest meget smaa Arter 6. Følehorn ikke ensidet børstehaarede 5. 5. Følehorn ikke paafaldende længere end Krop- pen. Hunnens Læggeskede kort. Mindre Arter 2. L e i o p u s. Følehorn 2 — 5 Gange længere end Kroppen. Hunnens Læggeskede lang. Arterne af Middel- størrelse (10— 20 mm) 1. Acanthocinus. 6. Forhofter adskilte. Forbryststykkets Sidetorn rettet ligeud eller noget opad 7. Forhofter sammenstødende. Forbryststykkets Sidetorn stillet langt tilbage og bagudrettet. 3. Exocéntrus. 7. Forbenenes Hofteskaale lukkede. Forbryststyk- kets Sidetorn udstaaende 8. Forbenenes Hofteskaale paa Ydersiden med en stor, trekantet, aaben Spalte. Forbryststykkets Sidetorn noget opretstaaende 8. Hoplosia. 8. Inderste Følehornsled stærkt knippelformet for- tykket mod Spidsen. Kroppens Overside uden oprette Børstehaar 4. Acanthoderes. Inderste Følehornsled nærmest tendannet. Krop- pens Overside med oprette Børstehaar, der paa Dækvingerne tildels samler sig i Smaa- duske 5. Pogonochérus. 9. Følehorn 1 1-leddede 10. Følehorn 12-leddede 10. Agapånthia. 10. Følehorn med spredte, lange Haar, der ofte er mere eller mindre ensidet stillede; inderste Led af regelmæssig Form 11. Følehorn tæt ensidet haarede; inderste Led paa Forsiden ved Spidsen noget pukkelformet ud- videt 9. M e s 6 s a. 11. Kløer spaltede eller med en spids Tand 12. Kløer ikke spaltede eller tandede 11. Sapérda. 12. Øjnene stærkt udrandede, men ikke delte. Ar- ter af Mellemstørrelse eller lidt under. Dæk- vingerne mørkfarvede 13. Øjnene delte i to Dele (gennembrudte af Ud- randingen). Meget lille Art med gulagtige Dækvinger 12. Tétrops. 13. Ben helt eller delvis sorte, af normal Længde; Baglaarene naar til Enden af 3. eller 4. Bugled. 14. Ben voksgule, forholdsvis korte; Baglaarene naar ikke forbi 2. Bugled 14. Obérea. 14. Dækvinger svagt udvidede tæt foran Spidsen. Ben helt sorte 13. S te nos to la. 9 Dækvinger jævnt afsmalnede mod Spidsen. For- benene delvis rødliggule 15. Phytoecia. 1. Acanthocinus Steph. {Åstynomus Steph.) Følehorn overordentlig lange, hos ? indtil 2 Gange, hos J* 3 — 5 Gange saa lange som Kroppen; de enkelte Led (fra 3. Led af) mere eller mindre til- tagende i Længde udefter, blege ved Roden, mørke mod Spidsen. Forryggen fortil sædvanlig med en Tværrække af 4 noget ophøjede, lysere haarede Smaaknuder. Yderste Bugled hos cf bagtil ud- randet; $ med langt uddragen Læggeskede. Krop- pen overalt med tiltrykt, lys Haarfilt, der særlig paa Bugen og Laarene viser talrige smaa, nøgne, mørkere, punktformede Pletter. Arterne træffes særlig paa friskfældet Naaletræ. Oversigt over Arterne. 1. Bagfodens inderste Led lidt længere end de 2 følgende, men lidt kortere end de 3 følgende Led tilsammen 2. Bagfodens inderste Led tydelig længere end de 3 følgende Led tilsammen 3. g r i s e u s. 2. Dækvingerne uden tydelige Længderibber, ens- artet graahaarede og kun bag Midten med et skraatstillet eller bueformet, svagt mørkere Tværbaand 1. éd i 1 i s. Dækvingerne med tydelige Længderibber, plettet graahaarede og bag Midten med et temmelig tydeligt, mørkt Tværbaand 2. co ståtus. 1 . A c. aé d i 1 i s Linn. (Tømmermanden) (Pig. 3 cT og 9). Hele Kroppen med tæt, tiltrykt graalighvid eller brunlig, filtagtig Behaaring og særlig Dækvingerne med talrige, ophøjede, glatte og mørke, punktformede Korn. Dæk- 10 vingerne tilsammen omtrent dobbelt saa lange som brede, svagt eller næsten ikke afsmalnede fra Roden til foran Spidsen; hvert enkelt Vingedække bag Midten med et skraatstillet, mørkere Baand og undertiden med et mørkere Tværstrøg bag Skuldrene; Længderibber sædvanlig ganske utydelige, men ofte antydede ved noget ophøjede, mørke Skraapletter (Børstepletter). Oversiden forholdsvis flad. Inderste Følehornsled mod Spid- sen og langs hele Forsiden (Ydersiden) mørkt (ubehaaret). L. 12— 20 mm. Arten er funden enkelte Steder i det frie, i Naaletræskove, paa Sjælland og i Jylland samt Sønderjylland; des- uden er den ikke saa sjælden truffen som indført paa Tømmerpladser. 2. Ae. coståtus Fabr. Omtrent som foregaaende, men mindre, og de noget mere hvælvede Dækvinger har tydelige Længderibber, der, saavel som den ribbeformet ophøjede Søm og Side- rand, er forsynede med talrige mørke Børstepletter. Endvidere er Oversiden noget mørkplettet haaret, og det mørke Tværbaand bag Dækvingernes Midte tydeligere og omtrent lige. L. 10— 14 mm. Paa Tømmerpladser; indført. 3. Ae. griseus Fabr. Endnu mindre (9—12 mm). Dækvingerne uden tydelige Længderibber; en Mængde sammentrængte Smaapletter og Punkter danner et mørkere Parti mod Roden, et fortil temmelig skarpt begrænset, lige Tværbaand over Midten og et mindre, mørkere Parti ved Spidsen. Laarenes og Skinnebenenes Spids mørke (ube- haarede). løvrigt som de foregaaende Arter; Følehorn dog noget kortere. Paa Tømmerpladser; indført. Pig. 3. Acanthocinus ædilis Linn. d og 9. Nat. Størr. 11 2. Leiopus Serv. (Liopus Serv.) Følehorn ikke paafaldende lange, men dog be- tydelig længere end Kroppen; 4. og 5. Led om- trent ens lange. Forryggen fortil uden Tværrække af lysere haarede Smaapletter. Hunnens Æglæg- ningsskede kort. Hos os kun fundet én Art, men det er sandsynligt, at vor Fauna omfatter endnu én. Oversigt over Arterne. Forbryststykkets Sidetorn staar langt bag ved Midten og er tydelig bagudrettet. Bagfodens inderste Led tydelig kortere end de øvrige Led tilsammen 1. nebulosus. Forbryststykkets Sidetorn staar kun lidt bag Midten og er mere lige udstaaende. Bag- fodens inderste Led mindst saa langt som de øvrige Led tilsammen. Dækvinger mørke; et lige Tværbaand tæt foran Midten samt Spidsen hvidgraalig haarede og med omstrøede, temmelig store, mørke Punkter. L. 6—7 mm. Forekommer baade i Sverige og Tyskland. ♦punctulåtus Payk. 1. L. nebulosus Linn. (Fig. 4). Følehorn og Skinne- ben gul- og mørkringede. Dækvinger tæt graalighaarede, med omstrøede mørke Smaapletter,næsten helt mørke mod Roden og med et takket, sort Tværbaand tæt bag ved Midten. L. 6—8 mm. Almindelig i Skove og ved Træoplag. 3. Exocéntrus Muls. Staar i systematisk Henseende temmelig nær ved foregaaende Slægt, men afviger bl. a. ved, at Forhofterne er sammenstødende, og ved, at Fole- hornenes Inderside saavel som Krop- Fig. 4. Leiopus nebulosus Linn. X 3. 12 pens Overside, og da navnlig Hoved og Dækvinger, er skraat udstaaende børstehaarede. Forbryststyk- kets Sidetorn staar langt bagved Midten og er bagudrettet. Følehornenes 3. og 4. Led af ens Længde. Følehorn og Ben ikke mørkringede. Laarene ikke saa stærkt fortykkede over Midten som hos Leiopus. Kroppen meget lille; Oversiden uden iøjnefaldende mørk Tegning. Kun én nordeuropæisk Art, der hyppigst træffes paa tørre Grene og Kviste af Pil, Poppel og Lind (f. Eks. paa Risgærder). 1. E. balteåtus Fabr. (Fig.5). Brun- lig. Oversiden og særlig Dækvingerne pletvis eller baandagtig hvidlig tilliggende finhaaret, desuden med temmelig spredte, mere eller mindre oprette, lange, mørke Børstehaar. Den fine, hvidliggraalige Be- haaring paa Dækvingerne tydeligst mod Roden og tværs over Midten (hvor den er tættest) samt mod Spidsen. Mellem Roden og Midten et tyndere haaret Tvær- parti, der derved synes lidt mørkere brun- lig, og mellem Midten og Spidsen et mere eller mindre takket, næsten nøgent Tvær- baand, som ser mørkest ud. Bagfodens inderste Led kun halvt saa langt som de øvrige Led tilsammen. L. 4— 5,5 mm. Ikke sjælden paa Lolland og Falster. Ikke funden andre Steder i Danmark. Fig. 5. Exocen- trus balteåtus Fabr. X 4. 4. Åcanthoderes Serv. Følehorn lidt længere end Kroppen; Indersidens ensidede Behaaring kort og ikke meget frem- trædende; de enkelte Led fra 3. Led af efter- 13 haanden aftagende i Længde mod Spidsen. Øjnene stærkt udrandede. Forbryststykkets kraftige Side- torn omtrent i Midten og lige udstaaende. Dæk- vinger uden udstaaende Haar og Børsteduske. Laar stærkt fortykkede lidt udenfor Midten. Hunnens sidste Bugled med indbuet Bagrand. Kun én oprindelig nordeurogæisk Art. 1. Ae. vårius Fabr. (elå- vipes Sehrank) (Fig. 6). Over- siden marmoreret af graalig- hvid og brunlig plettet Behaa- ring samt mørke, mere eller mindre nøgne Smaapletter. For- ryggen ujævn, med ujævnt spredte Punktgruber. Dæk- vingerne med 2 — 3 utydelige og uregelmæssige, mørkere Tværbaand; mod Roden med talrige, mørke Punkter. Føle- horn og Ben hvidlig- og mørk- ringede. L. 10—12 mm. Fig. 6. Acanthoderes varius Fabr. X 3. Meget sjælden. Herlufs- holm, Dyrehaven og Lyngby paa Sjælland samt i Silke- borgegnen. 5. Pogonochérus Latr. Følehorn af Længde med eller lidt længere end Kroppen, stærkt ensidet børstehaarede; 4. Led noget krummet, lidt længere end 3. og dobbelt saa langt som 5. Led. Forbryststykkets Sidetorn i eller tæt bagved Midten. Dækvingerne bredest over Skul- drene, med hvidlig eller gulagtig Tværbaandstegning af tæt Behaaring og med tydelig ophøjede Ribber, 14 af hvilke den inderste sædvanlig bærer enkelte, temmelig uregelmæssig ordnede fløjlssorte Børste- duske. Laar stærkt knippelformet fortykkede fra Midten af. Smaa Træbukke, som med Forkærlighed opholder sig i eller i Nærheden af Naaletræskove. Foruden de allerede kendte er der Sandsynlighed for, at endnu en Art vil kunne findes hos os. Oversigt over Arterne. 1. Dækvingernes Spids udadtil udtrukket i en spids Torn eller Tand. Forbryststykkets Sidetorn kraftigere 2. Dækvingernes Spids uden Torn, højst med et svagt vinkeldannet Yderhjørne. Forbryststyk- kets Sidetorn svagere 3. 2. Dækvingernes hvidlige Tværbaand (paa Rod- halvdelen) lige; deres Sømvinkel paa Spidsen svagt tandformet udtrukket (men ikke nær saa iøjnefaldende som Tornen) 1. bidentåtus. Dækvingernes mere graalige Tværbaand meget skraatstillet fra Skulder til Søm, deres Søm- vinkel ikke tandformet udtrukket. .. . 2. hisp.idus. 3. Nakken uden Børsteknuder. Dækvinger graalig haarede, med et mørkt, nøgent Tværbaand, der fra Midten (fra Oversiden set) strækker sig skraat ned mod Sømmen. Scutellum hvid- lig eller graalig haaret. L. 4 — 5 mm 4. Nakken med 2 Børsteknuder. Dækvinger plettet graalig og brunlig haarede, uden nøgent Tvær- baand, men med et graalig haaret, noget skraat Tværbaand bag Skuldrene. Scutellum mørk- haaret, kun yderste Spids med lysere Haar. L. 5—7 mm 3. fasciculåtus. 4. Forryggen ved Roden tydelig smallere end ved Spidsen. Scutellum hvidlig haaret. Oversiden med sparsomme, fine, oprette Børstehaar. Dæk- vingerne ogsaa mod Spidsen besatte med dybt indstukne Punkter. Nordtyskland. ♦scutellåris Muls. Forryggens Rod og Spids omtrent af samme Bredde. Scutellum graalig haaret. Oversiden langt og temmelig tæt opret børstehaaret . . 4. o v å t u s. 15 1. P. bidentåtus Thoms, (hispidus Fabr.) (Fig. 7a). Følehorn fra 3. Led af kort hvidligringede (4. Led dog kort hvidlig haaret indtil Midten). Scutellum lyshaaret. Hvert Vingedække i Midten tæt ved Roden med en Knude, som mangler sort Børstedusk eller Haarpensel; Ribberne, som bag det hvide og lige Tværbaand danner Fortsættel- sen af den nævnte duskløse Knude, med enkelte Børste- duske. Dækvingernes Yderspids kraftig torndannet; Søm- hjørnet svagt tandformet. L. 5—6,5 mm. Temmelig sjælden; Falster, Sjælland, Bornholm, Silke- borgegnen, Sønderjylland. Fig. 7. a Pogonocherus bidentåtus Thoms, b Dækvinger af P. hispidus Schrank. c Dækvinger af P. fasciculatus Deg. d Forbryststykke og Dækvinger af P. ovatus Goeze. X 4^/a. 2. P. hispidus Schrank (pilosus F.). (Fig. 7&). Føle- horn fra 3. Led af kort hvidligringede (4. Led dog lys- haaret paa inderste Trediedel). Scutellum fløjlssort. Knu- den ved Roden af Vingedækkerne med sort Børstedusk; Ribben, der bag det skraatstillede graalige Tværbaand danner Fortsættelsen af Knuden, med 2 Børsteduske. Dækvingernes Yderspids kraftig torndannet; Sømhjørnet retvinklet, men ikke tandformet. L. 4,5—6 mm. Ikke sjælden i Skove og Lunde. 16 3. P. fasciculåtus Deg. (fasciculåris Panz.). (Fig. 7c), Let kendelig fra de foregaaende Arter ved Vingedækkernes afrundede eller afstudsede, tornløse Spids. Følehorn kort hvidligringede fra 3. Led af. Scutellum mørk, men smalt lyshaaret langs Midten eller kun mod Spidsen, Knuden ved Roden af Vingedækkerne uden sort Børstedusk; Ribben, der bag det svagt skraatstillede, graalige, noget uregelmæssige og ofte utydelige Tværbaand danner Fort- sættelsen af Knuden, med 2—4 sorte Børsteduske. Over- siden iøvrigt temmelig kraftig langbørstet og uregelmæssig mørk- og lysmarmoreret. L. 5—7,5 mm. Ikke meget almindelig; i Naaletræskove. 4. P. ovåtus Goeze. (Fig. 7d). Beslægtet med fore- gaaende, men mindre (4—5 mm). Scutellum graalig haaret. Dækvingerne marmorerede af graalig-brunlig Filtbehaaring og temmelig rigelig forsynede med lange, oprette Børste- haar; en mørk Skraaplet strækker sig fra Skulderen og meget skraat ned mod Sømmen lidt foran Midten; foran den mørke Plet et lyshaaret Strøg. Iøvrigt omtrent som P. fasciculåtus. Yderst sjælden. Funden i Hornbæk af Hr. Aug. West (første Gang 3. Juni 1909, paa Fyr). 6. Ldmia Fabr. Krop plump og kraftig bygget, temmelig bred, stor. Følehorn kraftige, stærkt fortyndede mod Spidsen, i det højeste saa lange som Kroppen; inderste Led omtrent saa langt som 3. Led, men meget tykkere. Forbryststykkets Sidetorn kraftig og meget spids, stillet i Sidens Midte og rettet lige ud. Alle Benpar ens udviklede. I Europa kun én Art, der som Larve lever i Pil og Poppel. Den er nær beslægtet med de træge, saakaldte Jordbukke (f. Eks. Morimus), som forekommer i Syden, 17 men adskiller sig bl. a. fra den nævnte Slægt ved at have adskilte Dækvinger og ved at være forsynet med Flyve- vinger. Da den sædvanlig kun træffes tæt ved sit Yngle- sted, kravlende paa Jorden eller paa Poppel- og Pilestam- mer tæt ved Jorden, benytter den sig sikkert kun sjælden af sin Evne til at kunne flyve. 1. L. téxtor Linn. (Væveren) (Fig. 8). Sort, fint grynet-kornet (særlig paa Dækvingernes forreste Halvdel) eller meget fint rynket- punkteret, overalt med tæt tillig- gende og meget kort brunlig Be- haaring, hvorved Oversiden bliver fuldstændig glansløs; undertiden er denne Behaaring pletvis tættere samlet hist og her paa Dæk- vingerne. Meget variabel i Stør- relse: L. 16—27 mm. Hist og her i Jylland, navnlig langs Østkysten. Fig. 8. Lamia textor Linn. Lidt forstørr. 7. Monohdmmus Latr.*) Kroppen slank. Følehorn slanke, lidt længere (?) eller meget længere (cf ) end Kroppen ; inderste Led meget kortere end 3. Led. Forbryststykkets Side- torn som hos Lamia. Dækvingerne næsten parallel- sidede hos ?, oftest afsmalnede mod Spidsen hos c?. Ben slanke; Laar af næsten ens Tykkelse i hele deres Længde ; Forskinneben, navnlig hos c?, noget krummede og forlængede. Forfødder udvidede hos c?. *) Skrivemaaden Monochamus eller Monochammus antages at hidrøre fra en Fejl i Latreilles Beskrivelse og Benævnelse af Slægten. A. C. Jensen-Haarup og K. Henriksen : Træbukke. 2 18 De hos os forekommende Arter lever i Naaletræskove i Bjergegne og er sikkert begge indførte, om end den ene af dem nu træffes i det frie i enkelte Naaletræplantager. Oversigt over Arterne. Scutellum overalt tæt hvidliggult filthaaret. Større Art 1. sårtor. Scutellum ligeledes hvidliggult filthaaret, men med nøgen, sort, fureagtig Midtlinie. Mindre Art 2. SU tor. 1. M. sårtor Fabr. (Fig. 9). Sort, med svagt Ertsskær. Dækvingerne hos 9 (under- tiden, men i svagere Grad og- saa hos c?) med uregelmæssige, graaliggule Filtpletter. Føle- hornsleddene fra 3. Led mere eller mindre tydelig graa- baarede ved Roden. Forryg- gens For- og Bagrand tvær- stribede. Dækvingerne noget foran Midten med en Nedtryk- ning over Sømmen, rynket- kornede mod Roden, langt utydeligere rynket-punkterede mod Spidsen, men her tydelig og temmelig tæt kort gulhaa- rede. Hos d" er Dækvingerne afsmalnede mod Spidsen, men ligebrede hos 9- L. 20—30 mm. Paa Tømmerpladser i forskellige Købstæder; indført. 2. M. SU tor Linn. Som foregaaende, men sædvanlig mindre (16-24 mm) og med grov Punktering paa Dæk- vingerne til henimod Spidsen. Desuden mangler tydelig Nedtrykning ved Dækvingernes Søm foran Midten samt tydelig tættere, gulagtig Behaaring mod Spidsen (som hos Fig. 9. Monohammus sartor Fabr. d og Dæk- vinger af 9- Nat. Størr. 19 foregaaende Art), og baade cf og 9 har paa det nærmeste parallelsidede Dækvinger. Meget sjælden. Paa Naaletræer; Ruderhegn og Tis- vilde; Wojens. løvrigt enkelte Steder paa Tømmerpladser som indført. Anm. M. galloprovinciålis Oliv., der synes at være en Mellemform mellem M. sartor og M. sutor og af flere betragtes som en Varietet af sidstnævnte, kan maaske ogsaa træffes paa Tømmerpladser her, da den forekommer helt op til Finland: Scutellum hvidliggult filthaaret, men med en trekantet, nøgen Længdeplet ved Roden. Dækvingerne bagtil spredt og mere eller mindre tydelig rækkepunkterede. Dæk- vingerne hos d fra Midten af noget afsmalnede. Dækvingernes Overside hos begge Køn noget plettet- haaret og saaledes, at Filtpletterne danner 3 utyde- lige Tværbaand. løvrigt som M. sutor. 8. Hoplosia Muls. (Lepdrgus Schiødte). I flere Retninger overensstemmende med Exo- centrus, men afvigende ved adskilte Forhofter og udadtil vidt aabne Hofteskaale. Forbryststykkets Sidetorn spids og noget opadrettet, stillet lidt bag Sidens Midte. Vingedæk- kernes Spids afrundet. Føle- horn længere end Krop- pen ; fra 4. Led aftager Led- dene i Længde. Bagfodens inderste Led tydelig kor- tere end de følgende Led tilsammen. Herunder kun én euro- pæisk Art, som hører nordlige pig. 10. Hoplosia Egne til. fennica Payk. X 4. 2* 20 1. H. fénnica Payk. (Fig. 10). Langstrakt, sort, graa- filtet. Dækvingernes Spids og et mere eller mindre tyde- ligt Tværbaand over Midten svagt brunlige. Følehorn sort- og hvidligringede (de enkelte Led, fra 3. Led af, med hvidlig haaret Rod og sort Spids). Forbryststykket meget bredere end langt; Forryggen temmelig tæt punkteret. Dækvingernes inderste Halvdel kraftig punkteret; mod Spidsen er Dækvingerne derimod meget svagt og spredt punkterede, men forsynede med omstrøede brune (mindre stærkt behaarede) Prikker. L. 8—10 mm. Meget sjælden. Lolland. 9. Mesosa Serv. Følehorn ensidet haarede, kun lidt længere end Kroppen, som er temmelig plump og bred. For- bryststykket uden Sidetorn, betydelig bredere end langt, med næsten rette Sider, meget smallere end Dækvingerne, der knap er dobbelt saa lange som tilsammen brede og er temmelig parallelsidede. Ben ret kraftige og korte; Laar noget fortykkede over Midten. Følehornenes Rodled kraftigt. Paa forskellige Træer, baade Løv- og Naaletræer. I Nord- og Mellemeuropa 3 Arter. Oversigt over Arterne. 1. Forryggen med 4 rund- eller langagtige fløjls- sorte, smalt brunliggult omringede Pletter („Øjepletter«) 2. Forryggen uden saadanne Pletter 1. nu bil a. 2. Ogsaa Dækvingerne med symmetrisk beliggende Øjepletter 2. curculionoides. Dækvingerne med spredte, gulagtige og sorte Pletter, som ikke er i nogen bestemt Orden. L. 11 — 13 mm. Finland, Sverige mm. *myops Dalm. 1. M. nu bi la Oliv. (nebulosa Fabr). (Fig. 11a). Brun- lig og hvidlig plettet-haaret. Forryggen med 4 (hvoraf de 21 2 midterste stærkt gennembrudte) mørke, nøgne Længdestriber. Dækvingerne med et ved Søm- men afbrudt hvidligt Tværbaand; foran Tværbaandet og ud mod Siden en nøgen, mørk, skraat- stillet Tværplet og bag Tvær- baandet et meget uregelmæssigt og stærkt takket Tværbaand, der sædvanlig naar Sømmen og deler sig i to Grene mod Siden; Dæk- vingerne iøvrigt med mange mørke Smaapletter. Følehorn og Ben lys- og mørkplettede. For- ryggen og Dækvingerne (mod Roden grovere) spredt dybt punk- terede. L. 9—13 mm. Arten er temmelig sjælden; hyppigst forekommer den i Hor- sens- og Silkeborgegnen. Fig. 11. a Mesosa nubila Oliv. b Forbryststykke og Dækvinger af M. curcu- lionoides Linn. X 3. 2. M.curculionoides Linn. (Fig. 1 1 b). Meget fint tilliggende behaaret; desuden, og navnlig paa Dækvingerne, med smaa og spredte, gulagtige Haarpletter. Dækvingerne bag Midten paa hver Side af Sømmen med en Øjeplet som én af de 4 paa Forryggen; lidt foran Midten, men nærmere ud mod Siden med en tilsvarende Plet, der ofte former sig som en fortil aaben, skraatstillet Dobbeltplet. Dækvingerne mod Roden med ophøjede, glinsende Smaakorn, over Midten og mod Spidsen mere eller mindre spredt punk- terede. Følehorn og Ben omtrent som hos foregaaende Art. L. 12—15 mm. Yderst sjælden; 1 Ekspl. er fundet i Marselisborg Skov ved Aarhus 1910; det kan muligvis være indført, men det er dog ganske sandsynligt, at Arten yngler hos os, da den forekommer i vore Nabolande. 22 10. Ågapdnthia Serv. Kroppen slank og med temmelig parallelsidede Dækvinger, ret stærkt haaret, dels langhaaret, dels korthaaret. Hoved og Forryg med lyshaaret Midt- linie. Følehorn 12-leddede og (med Undtagelse af Rodleddet) temmelig tynde, noget længere end Kroppen, Rodhalvdelen hos vor Art ensidet tyndt langhaaret; det kraftige og noget forlængede inderste Led naar til Midten af Forbryststykket, der sjælden er bredere end langt. Særlig paa Tidsler, Bladhoved (Cirsium) og nær- beslægtede Planter. I Danmark kun én Art. 1. A. villosoviridéscens Deg. (lineatocollis Don., nigricornis Fabr., angusticollis Gyll.) (Fig. 12). Forryggens Midtlinie og Sider samt Issens Midtlinie og hele Scutellum gulhaarede. Dæk- vinger (foruden med udstaaende lange Haar) kort og tæt gulgraalig tilliggende haarede, men navnlig mod Roden med talrige ganske smaa, nøgne, mørke Plet- ter og tydelig grynet-kornede*). Inderste Følehornsled helt sort samt sorthaaret; 3. Led hvidlig tilliggende haaret til hen- imod den helt sorte Spids; de efterføl- gende Led hvidgraalig haarede indtil forbi Midten. L. 12— 16 mm. Fig. 12. Agapan- thia villosoviri- déscens Deg. X2. Lokal og sjælden, men undertiden talrig, hvor den forekommer. Særlig paa Carduus, Cirsium og beslægtede Tidsler. Anm. Et Par beslægtede Arter, A. cårdui Linn. og A. Dahl i Richter, forekommer i Mellemeuropa, men tør næppe ventes fundne hos os. Den førstnævnte er betyde- *) Grundfarven med svag Metalglans. 23 lig mindre end vor Art (7—12 mm), og den sidst- nævnte afviger bl. a. ved, at 3. Følehornsled kun er hvidlig tilliggende haaret indtil Midten og ved at være noget større end den danske Art (15— 20 mm), løvrigt er de 3 nævnte Arters Navne stærkt sam- menblandede af nyere Forfattere. 11. Sapérda Fabr. I mange Retninger overensstemmende med fore- gaaende Slægt, men bl. a. bestemt afvigende ved 11-leddede Følehorn; desuden er disses Rodled mindre kraftigt udviklet og navnlig kortere, saa at det ikke naar længere end lige forbi Forbryst- stykkets Forrand; Følehornene er som Regel ikke ensidet langhaarede (kun hos enkelte Arter er nogle af Rodhalvdelens Led forsynede med enkelte lange Haar paa Indersiden) og er enten ganske lidt kortere end Kroppen eller noget længere end denne. løvrigt er Arterne, ogsaa de der forekom- mer hos os, saa lidt beslægtede indbyrdes, at det er ganske naturligt, at forskellige Forfattere har fordelt dem paa et Antal nye Slægter. Larverne lever i Ved, og baade Larver og Imagines (de fuldt udviklede Insekter) holder sig sædvanlig til ganske bestemte Løvtræarter, særlig Poppel, Birk og beslægtede Træer. I alt Fald nogle af Arterne „sværmer" (d. v. s. flyver i Forplantningsøjemed) hos os om Aftenen, naar Temperaturen er passende høj. Oversigt over Arterne. 1. Panden dybt furet mellem Øjnene. Hele Over- siden brunliggult, tæt tilliggende korthaaret og, navnlig Dækvingerne, fint, glinsende sort kornet-grynet 2. 24 Panden ikke, eller kun meget utydelig, furet mellem Øjnene. Oversiden sædvanlig med tydelig Tegning, der fremstaar ved lys, tæt, tilliggende, kort Behaaring 3. 2. Vingedækkernes Spids skraat tandformet ud- draget. Krop sædvanlig betydelig over 20 mm lang. Dækvingerne over Skuldrene næsten dobbelt saa brede som Forbryststykket. De yderste Følehornsled helt hvidgraalig haarede. (Underslægt Anærea Muls.) 1. carchårias. Vingedækkernes Spids jævnt afrundet. Krop ikke 20 mm lang. Dækvingerne over Skul- drene ikke nær dobbelt saa brede som For- bryststykket. De yderste Følehornsled med sort Spids (Underslægt Amilia Muls.). Eu- ropa indtil Sverige og Finland).... *ph6ca Froehl. 3. Dækvingerne grovt og tæt dybt punkterede uden- for den pletvise, tætte, tilliggende Behaaring. De yderste Følehornsled sortspidsede (Under- slægt C o m p s i d i a Muls.) 4. Dækvingernes sparsomme og adspredte Punk- tering næsten helt dækket af den tætte, tillig- gende, lyse Behaaring (Underslægt Sapérda Seidl.) 5. 4. Dækvinger kun med svagt fremtrædende, smaa, lysere Pletter 2. p o p ti 1 n e a. Dækvinger med fremtrædende og udbredt, skarp citrongul Tegning 3. scalåris. 5. Følehornene fra 3. Led graaliglyse, med sort Spids. Dækvingerne tæt graaliggult haarede, med en Stribe fra Skulder til henimod Midten og 5 rundagtige Pletter paa hver Side af Søm- men sorte. L. 13—18 mm. Tyskland, Rus- land, Finland og Sverige *perforåta Pall. Følehorn ensfarvet graalige. Dækvinger tæt lys- graalig eller blaagrønlig filt-haarede, kun med rundagtige sorte Pletter langs Sømmen 6. 6. Hvert Vingedække med en uregelmæssig Længde- række af 5—7 sorte Pletter. Forryggen paa Midten med 4 sorte Pletter og oftest en lig- nende Plet ud mod hver Side. Bugleddene paa hver Side med en sort, nøgen Plet. L. 13— 19 mm. Nordtyskland *punctåta Linn. Hvert Vingedække med 3—4 i en lige Linie langs Sømmen staaende sorte Pletter og sæd- vanlig med en lignende Plet paa hver Skulder. Forryggen bag Midten (ikke langt fra Roden) med 2 sorte Smaapletter. Bugled uden sorte Pletter mod Siderne. L.12— 17mm. 4. octopunctåta. 25 1. S. carchårias Linn. (Pop- pelbukken) (Fig. 13). Sædvanlig ensartet brunliggult, sjældnere askegraalig (hos en Varietet), tæt tilliggende filthaaret; Dækvingerne tværs over Midten ofte pletagtig tættere haarede, mod Roden fint og ret tæt glinsende sort grynet- kornede, mod Spidsen glinsende sortpunkterede. Hoved og Forryg langt svagere punkterede. Føle- horn ikke sortringede mod Spid- sen. Hos d" er Dækvingerne bag- til stærkere, hos 9 svagere af- smalnede. L. 18—28 mm. Hyppig overalt, hvor der er Popler, i hvilke Larven lever. Varieteten, som er noget mindre end Stamarten, er sjældnere. 2. S, po pul nea Linn. (Aspe- bukken) (Fig. 14). Brunliggul til- liggende haaret som foregaaende Art, men den filtagtige Behaaring delvis tættere samlet til tydelig Stribe- og Plettegning: 3 Længdestriber (hvoraf den midterste er den smalleste) paa Forryggen og tildels Hovedet og en uregelmæssig Længderække af 4—5 Smaapletter paa hver Side af Dækvingernes Søm. Dæk- vingerne ret kraftig og tæt punkterede, særlig mod Skuldrene; Hoved og Forryg langt svagere punkterede. Følehorn sort- ringede helt til Spidsen. L. 10—14 mm. Hyppig; navnlig paa Birk og Asp. 3. scalåris Linn. (Fig. 15). Med karakteristisk og udbredt citrongul Teg- ning, saaledes som vist paa Figuren. Dæk- Pig. 13. Saperda car- chårias Linn. a Q. b Omrids af Dækvinger hos meget grovt og dybt punkteret, ^V y^fc/ J^ særlig paa Dækvingernes Rod- 1 <^l!WarS r halvdel (Dækvingerne mod If jBK ^^ Spidsen fint punkterede). 9 / ^B^^Kå \ plump og stor, med matte Dæk- / JhHL. \ vinger, c? mindre og langt / Iff lllllll IiIH \ slankere, med temmelig glin- / ^Ø^^^SBl^ \ sende Dækvinger. Vingedæk- f ff ^^^^^B ^1 ^ kernes udrundet -afstumpede Spids med tandformet uddraget Yderhjørne. L. 14—20 mm. Ikke sjælden i Bøgeskove paa Øerne, langt mere sted- egen i Jylland. 4. L. teståcea Linn. (ru- broteståcea 111., 9 rubra Linn.). Af Størrelse og Form omtrent som foregaaende, men aldeles afvigende farvet. Forryggen og Dækvingerne hos 9 smukt røde og Hovedet undertiden med et Par rødlige Pletter; hos d er Forryggen sort, men Dækvingerne blegt lerfarvede. Skinneben hos begge Køn lysere eller mørkere rødlig- gule; Fødderne helt eller delvis af samme Farve. Over- siden temmelig ensartet fint og tæt punkteret og med nogen Glans hos begge Køn. d langt slankere og smal- lere end 9. Dækvingernes Spids omtrent som hos L. scu- tellåta. L. 13—20 mm. Hist og her i nordsjællandske Skove (Lyngby, Frede- riksdal, Aldershvile, Holte); ellers ikke kendt her fra Landet. Fig. 54. Leptura scutellåta Fabr. X 3. 83 5. L. sanguinolénta Linn. Kroppen, Følehornene og Benene sorte, men Dækvingerne hos 9 smukt røde, hos d blegt lergule, med temmelig bredt mørkfarvet Spids og meget smalt mørkfarvet Yderrand. Dækvingerne temme- lig ensartet punkterede næsten til Spidsen. L. 9— 11 mm. Ikke sjælden i Fyrreskove paa Øerne, langt sjældnere i Jylland. 6. L. limbåta Laich. (cincta Gyll.). Overordentlig lig foregaaende Art, som den staar særdeles nær. For- uden ved de i Oversigtstabellen anførte Karakterer afviger den ved at være slankere og mere forlænget. L. 10—12 mm. Den angives at være funden i Jylland, men nærmere Oplysninger mangler. Den forekommer iøvrigt rundt om vort Faunaomraade. 9. Grammoptera Serv. Krop lille og ret slank; Dækvingerne sjælden tydelig afsmalnede mod Spidsen, aldrig med skarpt udtrukket Yderhjørne ved den afstumpede eller afrundede Spids. Følehorn længere end den halve Krop eller (hos c^) næsten saa lange som Kroppen. Forbryststykket sædvanlig med noget udtrukne Bag- hjørner og derved fra oven set smukt klokkeformet i Omrids. Bagfodens inderste Led stærkt forlænget. Hos os kun et mindre Antal Arter, der træffes paa Blomster sammen med Arterne af de foregaaende Slægter. Enkelte af dem yngler i alt Fald tildels i kraftige, urte- agtige (fleraarige) Planter. Oversigt over Arterne. 1. Dækvinger brunliggule, med mørkere Søm og Spids. Skinneben kraftige (Undersl. Allo- stérna Muls.) 1. tabacicolor. Dækvinger sorte, men undertiden (tillige med Forryggen) med paafaldende guldgul Behaa- ring. Skinneben lange og slanke 2. 2. Laar og Skinneben helt gule. Dækvingerne 6» 84 med Undtagelse af Spidsen, med gulligt Skær af tæt, nedliggende, kort Behaaring .. 2. præusta. Laar og Skinneben (i alt Fald de 2 sidste Par) helt eller delvis sorte. Dækvinger uden paa- faldende gul Behaaring 3. 3. Følehorn og Forben for en stor Del rødliggule. Lille Art (ca. 5—6 mm.) 3. ruficornis. Følehorn sorte. Forben overvejende eller helt sorte. Noget større Art (ca. 8— 9mm).. 4. an ål is. 1. Gr. tabacicolor DG (lævis Fabr.) (Fig. 55). Føle- horn sorte eller begbrune, oftest med rødliggul Rod og undertiden med lignende farvet Spids. Ben rødliggule, Baglaarenes Spids og Fødderne mere eller mindre mørkt brunlige. Hoved og Forryg sorte. Dæk- vingerne lysere eller mørkere brunlig- gule, med smalt mørkfarvet Søm, Yder- rand og Spids. Forbryststykket lidt længere end bredt. Issen og Forryggen fint og tæt punkterede. Dækvingerne langt grovere og dybere spredt punk- terede, med ikke videre tæt, tilliggende, lys Behaaring. L. 6—9 mm. Almindelig i næsten alle vore Skove, hvor den særlig træffes paa Fig. 55. Grammoptera tabacicolor DG. X 4. Skærmblomster. 2. G r. præusta Fabr. (ustulåta Schall.) (Fig. 56). Gør ved første Øje- kast paa Grund af Oversidens ejendommelig ordnede, tætte, gule Behaaring Indtryk af at være en mindre Blød- vinge (af Telephoridernes Afdeling). Oversiden sort, men Forryggen og Dækvingerne (indtil noget foran Spidsen) tæt tilliggende kort gyldenhaarede, saaledes at disse Dele under visse Belysninger faar et stærkt gulligt Skær, medens det mørkhaarede Spidsparti af Dækvingerne, lige- som Hovedet, fremtræder med den egentlige, sorte Grund- farve. Følehorn rødliggule, men de midterste Led i større eller mindre Grad mørke. Benene klart rødliggule, med 85 Undtagelse af de mørkbrunlige eller helt sorte Fødder. Over- siden temmelig ensartet fint og tæt punkteret. Forbryststykket tydelig bredere end langt. L. 6— 8 mm. Sjælden og meget stedegen. Den er funden i Nordsjælland (Jægerspris), paa Lolland-Falster (Roden Skov, Maribo, Lindskov V. Nykøbing, Gedsergaard, Kjeld Skov) og i Jylland (Lindum Skov V. Onsild, Nørholm Skov v. Varde). • 3. Gr. ruficornis Fabr. (Fig. 57). Den mindste og slan- keste Art af Slægten. Oversiden sort, med tilliggende, men ikke tæt, lys Behaaring. Følehorn rødliggule, med Leddene (und- tagen 1. og 2. Led) i større eller mindre Udstrækning sorte mod Spidsen. Forben overvejende rødlig- gule, kun Fødderne, Laarenes Yder- side mod Spidsen og sjældnere Skinne- benets Spids paa Ydersiden mørkere eller helt sorte; Mellem- og Bagben sorte, med Undtagelse af Laarenes inderste, tynde Halvdel, der altid er klart rødliggul; undertiden er disse Benpars Skinneben dog noget rødlige over Midten. Punkteringen fin og tæt paa Issen og Forryggen, men lidt gro- vere og mere spredt paa Dækvingerne. Forbryststykket næsten saa langt som bredt. L. 5 — 6,5 mm. Fig. 56. Grammoptera præusta Fabr. X 7. Fig. 57. Grammoptera ruficornis Fabr. X 5. Hyppig i Skovegne, dog noget lo- kal i Jylland. Træffes paa forskellige 86 Blomster; angives at yngle f. Eks. i Hibiscus og Stokrose (Althæa) i sydligere Egne. 4. Gr. anålis Panz. Overside, Følehorn og Ben helt sorte, kun hos d er Laarene mere eller mindre rødlig- gule mod Roden. Bugen mod Spidsen rødliggul. Hele Oversiden tæt og fint punkteret, Dækvingerne dog en Del grovere og dybere og mere spredt, navnlig mod Roden, med kort, temmelig tynd og utydelig Behaaring. Forbryst- stykket næsten saa langt som bredt. L. 7,5 — 9 mm. Særdeles sjælden. Kun fundet i Jylland (Hald Nørre- skov, Nørholm Skov v. Varde). Er truffet paa forskellige Blomster. Alle Figurerne er originale, tegnede efter Naturen af Forf. "^^ Træbukkenes Larven Af K. Henriksen. Træbukkelarverne er langstrakte, svagt kølledannede. Ben mangler enten helt eller er i hvert Fald smaa. Ingen Cerci. Ikke særlig stærkt kitiniserede Skjolde paa Kropleddene, Farven derfor bleg, gullig. Aandehullerne simple, tragt- formede. Hovedet er stort, mer eller mindre trukket tilbage i Prothorax, kun den for- reste Del, der er stærkt kitiniseret, fri. Naar Isse-Halvdelene støder sammen langs en længere Linje, er den indkrængede Halshud langs denne vokset fast til Ho- vedet. Nakkehullet stort, rettet bagud nedefter. O, 1, 3 eller 5 Øjne paa hver Side. Følehornene meget smaa, 3-leddede med en ledlignende basal Bindehud og et lille Vedhæng paa Spidsen af 2. Led, Led- dene kikkertagtig indtrækkelige. Overlæben sædvanlig bredere end lang med bueformet (konvex), børstebesat Forrand, ved et ret blødhudet, trapezdannet Clypeus fæstet til Epistomas Forrand; denne er oftest simpel og svagt fortil konkav, hos Prionus dog med lappet Forrand. Kind- bakkerne smaa, kraftige; Kæberne ligeledes korte med 3-leddet Palpe (Pogonocherus dog 2-leddet) og kun 1 Flig. Pig. 58. Larven til Tetropium luridum, set ovenfra. 88 Fig. 59. Hovedet set ovenfra, af Larven til Prionus coriarius. C Clypeus. E Epistoma. / Isse (Epicranie). O Overlæbe (Labrum). P Pande (Frontale). Underlæben bestaar af Submen- tum, Mentum, 2 ofte indbyrdes fri Stipites og et Par oftest 2-leddede Palper samt en veludviklet Tunge (Ligula). Ogsaa Hypopharynx er veludviklet, men skjult bag Tun- gen. — Af Kropleddene er Pro- thorax bredest, omgivende Ho- vedets bageste Del; dets Overside er forsynet med et Par ofte paren- tes-dannede Furer, der begrænser et ofte særlig skulpteret Klatre- parti. Bagtil smalner Kroppen noget af. Paa hvert af de første 7 Bagkropsled findes baade paa Kyg" og Bugsiden en fremskyde- lig, stor Klatrevorte af et for de enkelte Former forskel- ligt Udseende; 7. Bagkropsleds Rygside kan dog hos enkelte Former mangle Klatrevorte. 9. Bagkropsled ender oftest simpelt, sjældent med 1 eller 2 Kitinkorn eller -spidser. Gattet oftest trelæbet. Alle Leddene svagt haa- rede. Aandehullerne elliptiske, ovale eller ægdannede, indadtil snævrende sig ind til en fin Spalte. Alle Træbukkelarver er Planteædere, der med faa Undtagelser (som de ikke-danske Slægter Vesperus og Dorcadion) lever indeni Planter, enkelte i urteagtige Stængler (Agapanthia-Arterne), de fleste dog i forveddede Planter. Medens kun faa gaar i levende Træ (som Tetropium luridum i Naaletræ, Saperda- Arterne i Løvtræ), findes de fleste i dødt Træ, baade i det afhuggede og i Stubbe. Larve- gangene, der oftest er ovale i Gennemsnit, findes sædvanlig paa Grænsen mellem Bark og Ved og furer derfor begge; nogle Former holder sig dog udelukkende til Barken, andre kun til Veddet, Mange af de Fig. 60. Kæber og Under- læbe af Larven til Prionus coriarius. førstnævnte Former gnaver sig dog før Forpupningen en kort Gang ind i Veddet, hvori de forpupper sig. Pup- perne er let kendelige paa de lange Følehorn, der ligger ned langs Kroppens Sider, og som i Spidsen er bøjet om. Udviklingen er vistnok i Reglen 2-aarig. Habituelt ligner de fleste Træbukkelarver hinanden ind- til Forveksling; Bagkroppens Klatrevorter, specielt Ryg- sidens, danner imidlertid gode systematiske Kendemærker, og efter Hovedets Forhold kan Larverne let sondres til Underfamilier. For at afgøre Hovedets Form sikkert er det nødvendigt at løsne Hovedet helt fra Kroppen, men almindeligvis vil dog paa det urørte Dyr Prothorax's Længde og Formen af de frie Dele af Hovedets Siderande angive, hvilken Underfamilie det drejer sig om. Bestemmelsestabel til Underfamilierne. Epistomas Forrand lappet (Fig. 59). Nakkehullets øvre Begrænsning danner en tydelig indsprin- gende Vinkel paa Hovedets Overside (Fig. 61 C). Prioninæ. Epistomas Forrand simpel, sædvanlig svagt for- til konkav 2. A B C j) Fig. 61, viser Hovedets forskellige Længde og Indsænknings- grad i Prothorax hos A Lepturinæ, B Cerambycinæ, C Prioninæ, D Lamiinæ (efter Judeich-Nitsche). 2. Hovedet meget længere end bredt, dybt ind- sænket i Prothorax. Hovedets Bagrand for- oven jævnt afrundet (Fig. 61 D) Lamiinæ. Hovedet bredere end langt eller højst saa langt som bredt 3. 3. De 2 Issehalvdele støder paa Hovedets Over- side kun op til hinanden i ét Punkt, idet Pande- skjoldet naar helt tilbage til Nakkehullet, der paa Oversiden danner en stærkt indspringende Vinkel. Hovedet kun lidet indsænket i Pro- thorax (Fig. 6M) Lepturinæ, 90 De 2 Issehalvdele støder sammen paa et læn- gere Stykke, da Pandeskjoldet ikke naar Nakke- hullet. Nakkehullets øvre Begrænsning dan- ner kun en svag Indbugtning paa Hovedets Overside (Fig. 61 B). Cerambycinæ og Spondyliinæ. Bestemmelsestabeller til de kendte danske Træbukkelarver. *) Prioninæ. Kun 1 Slægt og 1 Art 1. Prionus coriårius. Lamiinæ. 1. 9. Bagkropsled bagtil i Midten med en lille Kitintorn 2. 9. Bagkropsled uden Kitintorn 4. 2. Bagkroppens dorsale Klatrevorter med en Tvær- fure (Fig. 69) 10. Mesosa nubila. Bagkroppens dorsale Klatrevorter uden Tvær- fure (Fig. 67) 3. 3. Pronotum uregelmæssig rynket over det hele og uden Sidefurer. 7. Pogonochérus hispidus. Pronotum bagtil svagt netrynket. 6. Pogonochérus bidentåtus. 4. Anus en Tværspalte, den ene Læbe undertiden tvedelt 5. Anus .Y-formet, med 3 lige store Læber 6. 5. Bagkroppens dorsale Klatrevorter glatte. 8. Låmia téxtor. Bagkroppens dorsale Klatrevorter med Tuberkler langs Tvær- og Sidefurerne (Fig. 68). 9. Monohåmmus sårtor. 6. Pronotums bageste Del besat med Kitinkorn .." 7. Pronotums bageste Del rynket eller fløjlsagtig. 9. 7. Bagkroppens dorsale Klatrevorter med 1 Par Tværindtryk, hvis Rande er besat med Kitin- korn (Fig. 73). I Hassel... 17. Obérea lineåris. Bagkroppens dorsale Klatrevorter med 2 Tvær- furer, der udadtil løber sammen 8. 8. Bagkroppens dorsale Klatrevorter fløjlsagtige (Fig. 72) 16. Stenostola nigripes. Bagkroppens dorsale 1 .^ Sanérda rarch årias Klatrevorter besat med I ^ ^»perda carcharias. en Mængde tydelige \\ Z Lalåris Kitinkorn (Fig. 70) . . . J ^^' scaiaris. •) Af de i Danmark repræsenterede Slægter er Larverne til Hoplosia, Phytoecia og Judolia ukendte. 91 9. Pronotum bagtil med en Midtkøl. Bagkroppens dorsale Klatrevorter med flere Skraafurer (Fig. 63) 2. Acanthocinus ædilis. Pronotum uden Midtkøl. Bagkroppens dorsale Klatrevorter uden Skraafurer 10. 10. Bagkroppens dorsale Klatrevorter med Tuberkler ordnede i 2 — 3 Tværrækker (Figg. 66 og 71). 11. Bagkroppens dorsale Klatrevorter med Tuberkler ordnede i en rund Gruppe paa hver Side af den brede Længdefure (Figg. 64 og 65) 13. 1 1 . Hovedet næsten helt frit. I Stængler af urteagtige Planter .. 11. Agapånthia villosoviridéscens. Hovedet stærkt indsænket i Prothorax. I træ- agtige Planter 12. 12. Bagkroppens dorsale Klatrevorter med 3 Tvær- rækker af Tuberkler (Fig. 66). 5. Acanthoderes vårius. Bagkroppens dorsale Klatrevorter med 2 Tvær- rækker af Tuberkler (Fig.71). 15. Tétrops prætista. 13. Pronotum bagtil fint netrynket. 4. Exoc^éntrus balteåtus. Pronotum bagtil fløjlsagtig. 3. Leiopus nebulosus. Cerambycinæ og Spondyliinæ. 1. 9. Bagkropsled nær Bagranden med 2 smaa Kitinkorn (Fig. 58) 2. 9. Bagkropsled uden Kitinkorn 5. 2. Bagkroppens dorsale Klatrevorter brede, tuber- kelbesatte, med 2 Tværfurer (Fig. 74). 19. Asémum striåtum. Bagkroppens dorsale Klatrevorter smallere, glatte eller læderagtige, med 1 eller ingen Tværfure 3. 3. Bagkroppens dorsale Klatrevorter uden Tvær- fure (Fig. 75) 20. Criocéphalus rusticus. Bagkroppens dorsale Klatrevorter med en Tvær- fure (Fig. 58) : 4. 4. 9. Bagkropleds 2 Kitinkorn sidder lidt fra hin- anden 18. Spondylis buprestoides. ^■w^'"='?SHlf'J,!^n"H;\21. Tetropium luridum. korn sidder tæt op til >oo p,-, o^..^ hinanden ...j22. - fuscum. 5. 5 Par Øjne. I Hassel 23. Gracilia minuta. 3 Par Øjne 6. 1 Par eller ingen Øjne 8. 6. Bagkroppens dorsale Klatrevorter kornede og med 2 Tværfurer (Fig. 80). 29. Ceråmbyx cérdo. Bagkroppens dorsale Klatrevorter fint eller grovt netrynkede 7, 92 7. Bagkroppens dorsale Klatrevorter med Furer som Fig. 82. I Naaletræ. 31. Hylotrupes båjulus. Bagkroppens dorsale Klatrevorter med Furer som Fig. 76. I Bøg 26. Clytus arcuåtus. 8. Bagkroppens dorsale Klatrevorter med 3 Tvær- furer (Fig. 79) 28. Clytus rusticus. Bagkroppens dorsale Klatrevorter højst med 2 Tværfurer 9. 9. Pronotum med en lille Midtgrube paa Grænsen mellem det punkterede og det længderynkede Parti. Meget slank (Fig. 81). Aromia moschåta. Pronotum uden Midtgrube. Mere plump 10. 10. Bagkroppens dorsale Klatrevorter med uregel- mæssige Længdefurer. I Naaletræ (Fig. 86). 36. Mol 6 re hus mi nor. Bagkroppens dorsale Klatrevorter anderledes. I Løvtræ 11. 11. Bagkroppens dorsale Klatrevorter med 2 Tvær- furer 12. Bagkroppens dorsale Klatrevorter kun med 1 (eller ingen) Tværfure 13. 12. Bagkroppens dorsale Klatrevorter som Fig. 77. 25. Clytus detritus. Bagkroppens dorsale Klatrevorter som Fig. 83. 32. Callidium variåbile. Bagkroppens dorsale Klatrevorter som Fig. 84. 33. Callidium clåvipes. 13. Ben mangler 14. Ben tydelige 15. 14. Bagkroppens dorsale Klatrevorter som Fig. 78. Større 27. Clytus arietis. Bagkroppens dorsale Klatrevorter som Fig. 87. Mindre 37. Molorchus min i mus. 15. Bagkroppens dorsale Klatrevorter med flere Furer (Fig. 76) 24. Clytus mysticus. Bagkroppens dorsale Klatrevorter højst med en Tværfure og et Par Sidelængdefurer (Fig. 85) 16. 16. 1 Par Øjne 35. Callidium sanguineum. Ingen Øjne 34. Callidium ål ni. Lepturinæ. 1. 9. Bagkropsled ender med 2 Kitinspidser. 43. Toxotus cursor. 9. Bagkropsled ender med 1 Kitintorn 2. 9. Bagkropsled ender simpelt 4. 2. 9. Bagkropsleds Torn over halv saa lang som 9. Led 42. Rhamnusium sålicis. 9. Bagkropsleds Torn meget kortere end 9, Led. 3t 93 kelpaalidtover90°J 3Q- Rhagium mordax. 9. Bagkropsleds Siderande danner en Vinkel paa lidt under 90° . . 40. Rhågium bifasciåtum. 4. Bagkroppens dorsale Klatrevorter rynkede (Fig. ^) 41. Rhågium inquisitor. Bagkroppens dorsale Klatrevorter besat med Tu- berkler 5. 5. Bagkroppens dorsale Klatrevorter med 5 Tvær- rækker Tuberkler (Fig. 93) 6. Bagkroppens dorsale Klatrevorter med 4 Tvær- rækker Tuberkler (Fig. 90—92) 7. < n 1 A I SO. Orammoptera analis. paa 1. — 7. Led . . . . ) ^ Bagkroppens dorsale Klatrevorter findes paa 1.— 6. Led 51. Grammoptera tabacicolor. 7. Bagkroppens dorsale Klatrevorter findes paa 1.— 7. Led.. 8. Bagkroppens dorsale Klatrevorter findes paa 1.— 6. Led 45. Strangålia 4-fasciåta. 8. 5 Par Øjne 44. Pachvta collåris. 1—2 Par Øjne ' 9. 9. Pronotum glat, kun helt bagtil fint netrynket. 46. Strangålia attenuåta. Pronotum tydelig rynket 10. 10. Hovedets Sider jævnt rundede. 48. Leptura sanguinolénta. Hovedets Sider svagt indbuede bag Øjnene. 47. Leptura teståcea. 1. Prionus coridrius (Fig. 62). Ingen Øjne. Prono- tum over det hele med sammenflydende Rynker, især Tværrynker; Side- furer findes. Bagkrop- pjg q^. 6. Bagkropsled, set oven- pens dorsale Klatrevorter fra, af Larven til Prionus coriarius. meget fint rynkede, med 2 Tværfurer og et Par Sidefurer. Benene af Længde med Kæbepalperne. Længde 55 mm. I Eg, Bøg, Hestekastanie og Ask. 94 2. Åcanthocinus ædilis (Fig. 63). 1 Par Øjne. Pronotum fortil fint rynket, bagtil læder- agtig og netrynket, med en Midtkøl. Bagkroppens dor- sale Klatrevorter fløjlsagtige, nær Midtlinien med 2 parallele Længdefurer og med Skraafurer som Figuren. Ingen Ben. Længde 28 mm. I Fyr. Fig. 63. 6. Bagkropsled, set ovenfra, af Larven til Åcanthocinus ædilis. 3. Leiopus nebulosus (Fig. 64). 1 Par Øjne. Pronotum fortil fint rynket, bagtil fløjls- agtig og med enkelte Grubepunkter. Bagkroppens dorsale Klatrevorter i Midten med en dyb Længdefure, paa hver Side af denne delt i et Antal ulige store Tuberkler, undertiden ved en smal Tværfure delt i 2 Partier. Ingen Ben. Længde 11 mm. I forskellige Frugttræer, Eg, Fig. 64. 6. Bagkropsled, set ovenfra, af Larven til Leiopus nebulosus. Fig. 65. 6. Bagkropsled, set ovenfra, af Larven til Exocentrus balteatus. , Avnbøg o. m. a. 4. Exocentrus balteatus (Fig. 65). 1 Par Øjne. Pronotum for- til meget fint rynket, bagtil fint netrynket. Bagkroppens dor- sale Klatrevorter i Midten med en dyb og bred Længdefure, paa hver Side af denne delt i et Antal temmelig store Tu- berkler, hvoraf de største kan være rynkede. I Lind. Ingen Ben. Længde 9 mm. 5. Åcanthoderes vdrius (Fig. 66). 1 Par Øjne. Pronotum fortil fint tværrynket, bagtil netrynket, dette sidste Parti ikke vel afgrænset til Siderne. Bagkroppens dorsale Klatrevorter med Tværrækker af 95 Tuberkler ordnede som Figuren. Ingen f~~ ' Ben. Længde 18 mm. I ^^S^'o^^i) I Frankrig taget i Poppel, Pil, Val- nød, Kirsebær, Lind og Birk. Fig- 66. Et Bag- kropsled, set ovenfra, af 6. Pogonochérus bidentdtus. Larven til Acan- thoderes varius 1 Par Øjne. Pronotum bagtil svagt (efter Perris). netrynket. Bagkroppens dorsale Klatre- vorter med meget tydelige Tuberkler. 9. Bagkropsled for- oven bagtil med en lille Kitintorn. Ingen Ben. Længde 12 mm. I Frankrig taget i El. 7. Pogonochérus hispidus (Fig. 67). 1 Par Øjne. Pronotum uregelmæssig rynket over det hele og uden Sidefurer. Bag- kroppens dorsale Klatrevorter i Midten med en bred Længde- Pig. 67. 6. Bagkropsled f^^e, paa hver Side af denne set ovenfra, af Larven til , , . „ « j ^ , Pogonochérus hispidus. ^^^^ i faa, ret flade Tuberkler. 9. Bagkropsled foroven bagtil med en lille Kitintorn. Ingen Ben. Længde 8 mm. I Æbletræ. 8. Ldmia téxtor. Pronotum fortil glat, bagtil rynket, men uden Kitin- korn. Bagkroppens dorsale Klatrevorter ganske glatte, i Midten med en bred Længdefure. Anus en Tværspalte. Ingen Ben. Længde 40 mm. I Frankrig taget i Pil (Salix vitellina). 9. Monohdmmus sdrtor (Fig. 68). 1 Par Øjne. Pronotum fortil svagt rynket og punk- teret, bagtil længderynket. Bagkroppens dorsale Klatre- vorter i Midten med en Længdefure, desuden med 2 96 Fig. 68. 6. Bagkropsled, set ovenfra, af Larven til Monohammus sartor. Tværfurer og Sidefurer, langs dem alle undtagen Midtfuren besat med flade Tuberkler. Anus en Tværspalte, hvis nedre Læbe er tvedelt. Ingen Ben. Længde 26 mm. I Fyr. Fig. 69. 6. Bagkropsled, set ovenfra, af Larven til Mesosa nubila. 10. Mesosa nubila (Fig. 1 Par Øjne. Pronotum for- til glat, bagtil længderynket. Bagkroppens dorsale Klatrevor- ter i Midten med en Længde- fure, desuden med en Tværfure og Sidefurer, besat med flade Tuberkler. 9. Bagkropsled for- oven bagtil med en lille Kitin- torn. Ingen Ben. Længde 22 mm. I Poppel, Pil, Eg, Bøg, Kastanie, El, Lind og Robinie. 11. Ågapdnthia villosoviridéscens. Meget langstrakt. Hovedet næsten helt frit. Ingen Øjne. Pronotum af Længde med Hovedet og ikke meget bredere end dette, utydelig rynket bagtil. Bagkroppens dorsale Klatrevorter uden Midtfure, kun med 2 Tværræk- ker af Tuberkler. Ingen Ben. Længde 24 mm. I Frankrig taget i tørre Stængler af Stormhat (Aco- nitum anthora), Bjørneklo (Heracleum sphondyleum), Vand- brandbæger (Senecio aquaticus). Hjortetrøst (Eupatorium cannabinum) og Nikkende Tidsel (Carduus nutans). 12. Sapérda carchdrias (Fig. 70). 1 Par Øjne. Pronotum fortil rynket punkteret, bagtil besat med en Mængde Kitinkorn. Ved den forreste Ende af hver Sidefure en Grube. Bagkroppens dorsale Klatre- 97 vorter besat med en Mængde Ki- tinkorn, i Midten med en Længde- fure, desuden med 2 Tværfurer, der løber sammen udadtil og munder ud i en Sidefure. Ingen Ben. Længde 45 mm. I Pil og Poppel. Fig. 70. 6. Bagkropsled, set ovenfra, af Larven af Saperda carcharias. 13. Sapérda populnea ligner fuldstændig S. carcharias. Den naar dog kun en Størrelse af 21 mm og findes kun i Grengaller paa Bævre- asp (Populus tremulæ). 14. Sapérda scaldris ligner de andre S.-Larver. Kun er Kitinkornene paa Pro- notum og Klatrevorterne meget finere og tættere. I Pære-, Kirsebær- og Valdnødtræ samt Birk. 15. Tétrops præusta (Fig. 71). 1 Par Øjne. Pronotum bagtil fint Cooooooooo \ _J længderynket. Bagkroppens dorsale Klatre- Fig. 71. Et Bag- vorter med 2 omtrent parallele Rækker kropsled, set Tuberkler. Ingen Ben. Længde 6 mm. ovenfra, af Larven ^ . ^ , . . ^ . , »^ til Tetrops præ- Taget i Frankrig i Eg, Avnbøg, Pære- usta (efter Perris), træ. Æbletræ, Hvidtjørn og Rose. 16. Stenostola nigripes (Fig. 72). Ingen Øjne. Pronotum for- til glat, bagtil med mange smaa Kitinkorn. Bagkroppens dor- sale Klatrevorter fløjlsagtige, i Midten med en dyb Længde- fure og 2 Tværfurer, der løber sammen udadtil, samt Sidefure. Ingen Ben. Længde 24 mm. I Pil (Salix capræa). A. c. Jensen-Haarup og K. Henriksen: Træbukke Fig. 72. 6. Bagkropsled, set ovenfra, af Larven til Stenostola nigripes. 98 Fig. 73. 6. Bag- kropsled, set ovenfra, af Larven tilOberealinearis. 17. Obérea linedris (Fig. 73). Meget slank. Pronotum fortil glat, et kort bageste Parti med Kitinkorn, der fortil er meget grove, men som bagtil bliver jævnt mindre og mindre. De lange Bagkropsleds Klatrevorter smaa, glatte, med 2 dybe Tværgruber, hvis Rande er besat med fine Kitinkorn, og sædvanlig med et Par Sidefurer. Ingen Ben. Længde 27 mm. Minerer i Hasselgrene, der derved bringes til at gaa ud. 18. Spondylis buprestoides. Ingen Øine. Pronotum fortil punkteret, bagtil læder- agtig skulpteret og med Længderynker. Bagkroppens dor- sale Klatrevorter med en bred Længdefure og en krum- met, svag Tværfure (jfr. Fig. 58). Benene er ca. 1^/2 Gang saa lange som Kæbepalperne. Længde 34 mm. I Frankrig taget i Fyr (Pinus maritima). 19. Åsémum stridtum (Fig. 74). Ingen Øjne. Pronotum fortil ret grovt punkteret, bagtil med grove, lange Længderynker, udgaaende fra faa store Grubepunkter i Pronotums Midte. Bag- kroppens dorsale Klatre- vorter svagt tuberkelbesatte, især langs den brede Længdefure og de 2 Tværfurer. Benene ^/s længere end Kæbepalperne. Længde 24 mm. I Gran. Fig. 74. 6. Bagkropsled, set ovenfra, af Larven til Asemum striatum. (I) 99 20. Criocéphalus rusticus (Fig. 75). Ingen Øjne. Pronotum fortil ret grovt punkteret, /^ bagtil grovt læderagtig og I med isprængte Længderyn- V ker. Bagkroppens dorsale Klatrevorter kun med en Fig. 75 6. Bagkropsled set ovenfra, af Larven til bred Længdefure og Side- Criocéphalus rusticus. furer. Benene omtrent af Længde med Kæbepalperne. Længde 33 mm. I Fyr. 21. Tetropium luridum (Fig. 58). Ingen Øjne. Pronotum fortil fint tværrynket, bagtil fint læderagtig og med Længderynker. Bagkroppens dor- sale Klatrevorter læderagtige, med en bred Længdefure og en enkelt Tværfure, der til Siderne er bøjet bagud. Benene P/a Gang saa lange som Kæbepalperne. Længde 25 mm. I Naaletræer, især Gran. Ved at gaa i levende Træer faar den en Del forstlig Betydning. Tetropium fuscum. Ligner i høj Grad foregaaende, kun er alle Rygleddene glattere og Klatrevorterne finere læderagtig skulpterede. I Gran. 23. Gracilia minuta. 5 Par meget smaa, sort pigmenterede Øjne. Pronotum fortil spredt rynket, i Midten punkteret og bagtil længde- rynket. Bagkroppens dorsale Klatrevorter besat med en Mængde smaa Tuberkler, med en Længdefure i Midten og svage, uregelmæssige Rynker. Benene uhyre korte, næppe til at skelne, højst halv saa lange som Kæbe- palperne. Længde 9 mm. I tørre Hasselgrene (Tøndebaand). 7* 100 Fig. 76. 6. Bagkrops- led, set ovenfra, af Larven til Clytus mysticus. palpernes Længde. I Eg og Lind. 24. Clytus mysticus (Fig. 76). 1 Par Øjne. Pronotum fortil rynket punkteret, bagtil længde- rynket. Bagkroppens dorsale Klatre- vorter meget fint netrynkede, med en Længdefure i Midten, en kort Tværfure og andre Furer som paa Figuren. Benene kun -U af Kæbe- Længde 20 mm. 25. Clytus detritus (Fig. 77). Ingen Øjne. Pronotum for- til glat, i Midten rynket punk- teret, bagtil længderynket, de 2 sidste Arealer adskilt ved 2 fortil konkave Furer. Bagkrop- pens dorsale Klatrevorter fint netrynkede, furede som Fi- guren. Benene meget korte. Fig. 77. Et Bagkropsled, set ovenfra, af Larven til Clytus detritus (efter Perris). Længde 20 mm. Taget i Frankrig i Kastanie og Eg. 3 Par Øjne. 20 mm. I Bøg. 26. Clytus arcttdtus. Ligner iøvrigt Cl. mysticus. Længde Fig. 78. 6. Bagkropsled, set ovenfra, af Larven til Clytus arietis. 27. Clytus arietis (Fig. 78). 1 Par Øjne. Pronotum i Midten rynket punkteret, bagtil længderynket. Bag- kroppens dorsale Klatre- vorter fint netrynkede, med en bred Længdefure i Mid- ten og en Tværfure samt 101 andre Furer som paa Figuren. Ben mangler. Længde 24 mm. I El; i Frankrig desuden taget i Eg, Kastanie, Hæg, Abild, Figentræ, Morbær og Morbærfigentræ. 28. Clytus rusticus (Fig. 79). 1 Par Øjne. Pronotums Klatreparti udvisket og uden Grænsefurer til Siderne. Bagkroppens dorsale Klatre- vorter med dybe Rynker, i Midten med en Længde- fure og med 3 Tværfurer. Benene omtrent saa lange som Kæbepalperne. Længde 36 mm. Næringsplante ukendt. Fig. 79. 6. Bagkropsled, set ovenfra, af Larven til Clytus rusticus. 29. Cerdmhyx cérdo (Fig. 80). 3 Par Øjne. Pronotums Klatreparti fortil punkteret, bagtil grovt længderynket. Bagkroppens dorsale Klatre- vorter delt i en Mængde smaa Tuberkler, i Midten med en Længdefure, med 2 Tværfurer og Sidefurer. Benene P/2 Gang saa lange som Kæbepalperne. Længde 40 mm. I Eg, Bøg og andre Løv- træer, i levende ældre Stammer. 30, Fig. 80. 6. Bagkropsled, set ovenfra, af Larven til Cerambyx cerdo. Åromia moschdta (Fig. 81). 1 Par Øjne. Pronotum fortil fint tværrynket, bagtil Fig. 81. 6. Bagkropsled, set ovenfra, af Larven til Aromia moschata. 102 længderynket, dette sidste Parti fortil i Midten med en svag hesteskoformet Grube. Bagkroppens dorsale Klatre- vorter netrynkede, i Midten med en Længdefure, med 2 Tværfurer og Sidefurer. Benene lidt længere end Kæbe- palperne. Længde 42 mm. I Pil. 31. Hylotrupes bdjulus (Fig. 82). 3 Par Øjne. Pronotum for- til tæt rynket og punkteret, bagtil længderynket, imellem de 2 Afdelinger med 2 fortil konkave Furer. Bagkroppens dorsale Klatrevorter tydelig netrynkede, i Midten med en Længdefure, med Tværfure og andre Furer som Figuren. Benene af Længde med Kæbe- palperne. Længde 31 mm. I Fyr og Gran. Kan undertiden ødelægge Hustømmer, Tagværk o. 1. fuldstændig ved at gennemsætte det med Gange. Fig. 82. 6. Bagkropsled, set ovenfra, af Larven til Hylotrupes bajulus. 32. Callidium varidbile (Fig. 83). 1 Par Øjne. Pronotum for- til rynket punkteret, bagtil længderynket og med en tyde- lig Midtfure. Bagkroppens dor- sale Klatrevorter læderagtige eller fint netrynkede, med en Længdefure i Midten og med 2 krummede Tværfurer og Side- furer. Benene omtrent af Længde med Kæbepalpernel 15 mm. I Bøg, Eg og Kastanie. Gangene ses ofte paa Bøge- brænde. Fig. 83. 6. Bagkropsled^ set ovenfra, af Larven til Callidium variabiie. 103 33. CalUdium cldvipes (Fig. 84). Ingen Øjne. Pronotum for- til rynket og punkteret, bagtil tæt netrynket. Bagkroppens dorsale Klatrevorter besat med Smaatuberkler og Furer som Figuren. Benene korte. Længde 25 mm. I Frankrig taget i Pil og Vinstok. Fig. 84. Et Bagkropsled, set ovenfra, af Larven til Callidium clavipes (efter Perris). 34. Callidium dlni. Ingen Øjne. Pronotum fortil fint rynket, bagtil længde- rynket. Bagkroppens dorsale Klatrevorter meget fint og tæt netrynkede, ofte med en Tværfold. Ben meget smaa. Længde 7 mm. 1 Frankrig taget i Kastanie. 35. Callidium sanguineum (Fig. 85). Fig. 85. 6. Bagkropsled, set ovenfra, af Larven til Callidium sanguineum. 1 Par Øjne. Pronotum for- til punkteret, bagtil længde- rynket og med en tydelig Midt- fure. Bagkroppens dorsale Klatrevorter læderagtige, i Mid- ten med en- svag Længdefure og kun 1 Tværfure, samt Side- furer. Benene omtrent af Længde med Kæbepalperne. Længde 13 mm. I Eg. 36. Molorchus minor (Fig. 86). 1 Par sorte Pigmentpletter i Stedet for Øjne. Pronotum fortil fint rynket Fig. 86. 6. Bagkrops- led, set ovenfra, af Larven til Molorchus minor. 104 og punkteret, bagtil længderynket. Bagkroppens dorsale Klatrevorter fint netrynkede, med en Længdefure i Midten og isolerede, uregelmæssig bølgede Længderynker, ofte med en Antydning af en Tværfure. Benene kun '^/s af Kæbepalpernes Længde. Længde 17 mm. I Gran og Fyr. :b3^ Fig. 87. Et Bagkropsled, set ovenfra, af Larven til Molorchus minimus (efter Perris). 37. Molorchus minimus (Fig. 87). Ingen Øjne. Pronotum ganske glat. Bagkroppens dor- sale Klatrevorter kun med en svag Midtfure og en Tværfure. Ingen Ben. Længde 9 mm. I Æbletræ og Brombær. 38. Rhdgium sycophdnta (Fig. 88). Hovedet noget hvælvet. Kinderne bag Øjnene kraftig rynkede. 1 Par Øjne. Pronotum fint uregelmæssig rynket over det hele og uden Sidefurer. Bagkroppens dorsale Klatre- vorter uregelmæssig rynkede, i Midten med en Længdefure, med 3 Tværfurer, hvoraf de 2 forreste Fig. 88. 6. Bagkropsled, set ovenfra, af Larven til Rhagium sycophanta. løber sammen udadtil, og Side- furer. 9. Bagkropsled løber bag- til i Midten ud i en kort Kitin- torn. Benene dobbelt saa lange som Kæbepalperne. Længde 34 mm. I Eg. 39. Rhdgium mordax ligner ganske R. sycophanta, kun er Pronotum endnu finere og sparsommere rynket, Bagkroppens Klatrevorter ofte ogsaa smallere, og Kinderne bag Kindbakkerne om- trent helt glatte. I Bøg, Birk, Fyr og Eg. 105 40. Rhdgium bifascidtum ligner de foregaaende R.-Arter, kun danner 9. Bagkrops- leds Siderande en Vinkel paa lidt under 90° (de 2 fore- gaaende en Vinkel paa lidt over 90°), og dens Kitinkorn er lidt længere, ligesom Bagkroppens Klatrevorter er mere tuberkelbesatte end rynkede. I Eg og Gran. 41. Rhdgium inquisitor adskiller sig fra de andre Rhagium-Arter ved sit ganske flade Hoved, ved at Øjnene sædvanlig er forsvundne og ved, at 9. Bagkropsled ender afrundet uden nogen Kitintorn. I Fyr og Gran. 42. Rhamnusium sdlicis ligner Rhagium-Arterne, især bifasciatum, men kendes let paa sin lange Haletorn og paa, at Bagkroppens Klatre- vorter kun findes paa 1.— 6. Rygled. Taget i Frankrig i Ælm og Kastanie. 43. Toxotus cursor (Fig. 89). 1 Par Øjne. Pronotum grovt uregelmæssig rynket over det hele og uden Side- furer. Bagkroppens dorsale Klatrevorter, der paa Rygsiden kun findes paa de 6 første Led, Fig- 89. 6. Bagkropsled, c j^ ^„^.^^ liå^^A^ set ovenfra, af Larven til er furede paa samme Maade t^^^* ^ « ^c^ ^ Toxotus cursor. som Rhagium, men bestaar af velafsatte Tuberkler. 9. Bagkropsled med 2 opadbøjede Kitinspidser i Midten ved Bagranden. Benene 4 Gange saa lange som Kæbepalperne. Længde 35 mm. I Fyr. 106 teecicccecco« Fig. 90. Et Bagkrops- led, set ovenfra, af Larven til Pachyta coliaris (efter Perris). 44. Pachyta coliaris (Fig. 90). 2 Par Øjne. Pronotum ensartet netrynket over det hele og uden Side- furer. Bagkroppens dorsale Klatre- vorter med 4 Tværrækker af Tuberk- ler. Benene temmelig lange, men spinkle. Længde 12 mm. I Frankrig taget i Kastanie. 45. Strangdlia 4-fascidta (Fig. 91). 1 Par Øjne. Pronotum grovt uregelmæssig rynket over det hele, fortil dog lidt glattere, ingen Sidefurer. Bagkroppens Klatrevorter findes ;paa Rygsiden kun paa de 6 første Led og har i Midten en Længdefure, 2 Fig. 91. 6. Bagkropsled, set ovenfra, af Larven til Strangalia 4-fasciata. Tværfurer og Sidefurer og er besat med 4 Tværrækker af ret smaa, ofte stærkt kitiniserede Tuberkler. Benene ca. 4 Gange saa lange som Kæbepalperne. Længde 30 mm. I Birk, Pil, El og Bøg. y^^^j Fig. 92. Et Bagkropsled, set ovenfra, af Larven til Strangalia attenuata (efter Perris). 46. Strangdlia attenudta (Fig. 92). 2 Par Øjne. Pronotum glat, kun længst bagtil fint netrynket, og uden Sidefurer. Bagkroppens dorsale Klatrevorter med 4 Tværrækker af Tuberkler, hvoraf de yderste Rækker er bueformede og tilsammen dan- ner en Oval uden om de 2 indre Rækker. Paa 7. Led er der dog kun 3 Rækker i alt. Benene temmelig lange. Længde 15 mm. I Frankrig taget i Kastanie. 107 47. Leptura testdcea ligner Strangalia 4-fasciata, kun er Pronotum lidt finere rynket og Bagkroppens Klatrevorter, hvis Tuberkler er større, stødende op til hinanden, findes paa 1.— 7. Rygled, 7. Rygleds Klatrevorte dog kun med 3 Rækker Tuberkler. Længde 37 mm. I Fyr. 48. Leptura sanguinolénta ligner ganske L. testacea; kun er Hovedets Sider bag Øjnene jævnt afrundede, medens de hos testacea er svagt indbuede, og Længden er kun 17 mm. I Gran. 49. Grammoptera præusta (Fig. 93). 2—3 Par mørke Øjepletter. Pronotum / helt glat eller svagt rynket bagtil. Bag- ( '^Mfi^ kroppens dorsale Klatrevorter med 5 Tvær- rækker af Tuberkler, hvoraf de yderste Bagkropsled, Rækker er svagt bueformede og tilsammen set ovenfra, af omslutter de 3 indre Rækker. Benene Larven til ,. , , , ^ Grammoptera temmelig lange. Længde 9 mm. præusta I Frankrig taget i Kastanie og Eg. (efter Perris). 50. Grammoptera andlis er ikke til at skelne fra præusta og lever i samme Vært- træer. 51. Grammoptera tabacicotor kendes let fra præusta paa, at Pronotum er tværrynket, og Bagkroppens Klatrevorter findes kun paa de 6 forreste Rygled. Længde 10 mm. I Frankrig taget i Eg. 108 Forkortede Forfatternavne. Chevr. Chevrolat. Laich. Laicharting. Dalm. — Dalman. Latr. — Latreille. Deg, \ DG / = Degeer, De Geer. Lee. Linn. = Leconte. Linné. Don. z= Donovan. Muls. = Mulsant. Esch. — Eschscholtz. Mull. — Muller. Fabr. Fairm. = Fabricius. Fairmaire. Ol., \ Oliv. / = Olivier. Froehl. = Froehlich. Pall. = Pallas. Fussl. — Fuessly. Panz. =: Panzer. Gebl. = Gebler. Payk. = Paykuli. Geoffr. = GeofiProy. Redtb. = Redtenbacher. Germ. Gyll. = Germar. Gyllenhal. Sch., \ Schall./ = Schaller. Hbst. = Herbst. Scop. = Scopoli. 111. = Illiger. Serv. = Serville. Kirb. = Kirby. Steph. = Stephens. Kr. — Kraatz. Thoms. Thomson. Kryn. Krynicki. Zett. Zetterstedt. Litte ratur. Af. Bach: Kåferfauna f. Nord- u. Mitteldeutschland. Co- blenz. 1851-^67. Calwer & Schaufuss: Kaferbuch. Stuttgart 1910. W. W. Fowler: The Coleoptera of the British Islands. London 1886—91. L. Ganglbauer: Bestimmungs-Tabellen d. Europ. Ceram- bycidæ. 2 Theile. Wien 1881—83. W. Gutfleisch & F. C. Bose: Die Kåfer Deutschlands. Darmstadt 1859. C. Houlbert & E. Monnot: Faune Entomologique Armori- caine. Coléoptéres. 76e Famille. Cérambycides. Ren- nes 1909. Å. C. Jensen-Haarup : Bestemmelsesliste over de danske Træbukkearter. Flora og Fauna 1893. A. C. Jensen-Haarup: Danmarks Træbukke (Longicornia Danica). Flora og Fauna 1908. P. Kuhnt: Illustrierte Bestimmungstabellen der Kafer Deutschlands. Berlin 1912. L. Redtenbacher: Fauna Austriaca. Die Kåfer. Wien 1874. £. Reitter: Fauna Germanica. Die Kåfer des Deutschen Reiches. IV. Band. Stuttgart 1912. 109 B. G. Rye: Fortegnelse over Danmarks Biller. Kbhvn. 1906. C. Schenkling: Die deutsche Kåferwelt. Leipzig 1885. J. C. Schiødte: Danmarks Cerambyces. Naturhistorisk Tidsskrift, 3. Række, 2. Bind (samt Tillæg i 5. Bind). G. V. Seidlitz: Fauna BalticsL. Die Kåfer. Konigsberg 1891. C. G. Thomson: Scandinaviens Coleoptera, synopt. bearb. Lund 1859—68. Chapuis & Candeze: Catalogue des Larves des Coleopteres. Mem. soc. roy. sci. Liége 1853. Goureau: Note pour servir a l'histoire du Morimus lugubris et de la Saperda scalaris. Ann. Soc. Ent. France 1844. Kolbe: Die Entwicklungsstadien der Rhagium-Arten und des Rhamnusium salicis. Ent. Nachr. X. 1884. Perris: Histoire des Insectes du Pin maritime. Coleop- teres. Ann. Soc. Ent. France. 1851—62. — Larves des Coleopteres. 1877. Ratzehurg: Die Forstinsekten. I. Die Kåfer. 1837. Schiødte: De Metamorphosi Eleutheratorum Observationes. Naturh. Tidsskr., 3. Række, 10. Bind, 1876. Webb: A preliminary Synopsis of Cerambycoid Larvæ. U. S. Dep. Agric. Bur. Ent. Techn. Ser. 20. V. 1912. Navnefortegnelse. (Synonymer er trykte med Cursiv). 1. Familier, Underfamilier Side Axinopalpus. ... 32 Brachyta 64 Callichroma .... 45 Callidium 47 Cerambycidæ ... 1 Cerambycinæ ... 30 Cerambyx 44 Clythanthus .... 39 Clytus 37 Coenoptera 53 Compsidia 24 Cortodera 56 Criocephalus ... 34 Exocentrus 11 Garveren 6 Side Acanthoclnus ... 9 Acanthoderes ... 12 Acmæops 67 Agapanthia 22 Allosterna 83 Amilia 24 Anaglyptus 38 Anoplodera 79 Anthoboscus ... 39 Anthophyiax ... 64 Anærea 24 Aromia 45 Asemum 33 Aspebukken .... 25 Astynomus 9 og Slægter. Side Gaurotes 55 Gracilia 37 Grammoptera ... 83 Hammaticherus , 44 Hoplosia 19 Hylotrupes 46 Judolia 69 Lamia 16 Lamiinæ 7 Leiopus 11 Lepargus 19 Leptura 78 Lepturinæ 54 Liopus 11 Mesosa 20 110 Side Molorchus 52 Monochammus *) 17 Monochamus*).. 17 Monohammus . . 17 Necydalis 56 Nivellia 55 Notorhina 32 Oberea 28 Obrium 32 Oxymirus 64 Pachyta 67 Pachyta 68 Phymatodes .... 49 Phytoecia 29 Side Pidonia 55 Plagionotus .... 38 Poecilium 49 Pogonocherus . . 13 Poppelbukken . . 25 Prioninæ 6 Prionus 6 Pyrrhidium 48 Rhagium 58 Rhamnusium ... 61 Rhopalopus .... 48 Rosalia 31 Saperda 23, 24 Side Semanotus 48 Sphegestes 39 Spondyliinæ .... 5 Spondylis 5 Stenostola 27 Strangalia 71 Tetropium 35 Tetrops 26 Toxotus 62 Tømmermanden . 9 Vadonia 79 Væveren 17 Xylotrechus 40 2. Arter og Varieteter. Side abbreviata 57 agreste 33 alni 50 alpina 31 analis 86 angusticollis 22 antilope 41 arcuata (Strangalia) 74 arcuatus (Clytus) 42 arietis 43 armata 74 arvicola 41 attenuata 76 atra 77 aurulenta 75 bajulus 47 balteatus. 12 bicolor 62 bidentatus 15 bifasciata (Strangalia) 72 bifasciatum (Rhagium) .... 59 brunneum 32 buprestoides . 5 cantharinum 32 carcharias 25 cardui 22 ceramboides 53 cerambyciformis 69 Side cerdo 45 cincta 83 clavipes (Callidium) 50 clavipes (Acanthoderes). ... 13 collaris 68 coriaceum 48 coriarius 6 costatus 10 curculionoides 21 cursor 64 cylindrica 30 Dahli 22 detritus 42 dimidiatus 53 epibata 35 exclamationis 81 fascicularis 16 fasciculatus 16 femorata (Cortodera) 56 femoratum (Callidium) .... 48 fennica (Hoplosia) 20 fennicum (Callidium) 50 ferrea 28 ferus 35 figuratus 39' fulva 80 fuscum 36 galloprovincialis 19 *} Stavemaaden formentlig urigtig. 111 Side gazella 40 glabratum 49 gracilis 32 griseus 10 heros 45 hispidus (Pogonocherus). . . 15 hispidus (Pogonocherus). . . 15 humeralis 56 ibex 41 indagator 59 infuscatum 51 inquisitor (Rhagium) 59 inquisitor (Rhagium) 60 interrogationis 66 Kruperi 79 lama 40 lamed 66 liciatus 43 limbata 83 linearis 29 lineatocollis 22 livida 79 lurida (Pidonia) 55 luridum (Tetropium) 36 lævis 84 macropus 48 maculata 74 maculicornis 80 major . 57 marginata 68 massiliensis 39 melanura 78 meridianus 64 minimus 53 minor 53 minuta 37 mordax (Rhagium) 60 mordax (Rhagium) 61 moschata 46 muricata 32 myops 20 mysticus 41 nebulosa (Mesosa) 20 nebulosus (Leiopus) 11 nigra (Strangalia) 77 nigra (Var. af Tetrops) ... 27 nigricollis 55 nigricornis (Agapanthia) ... 22 Side nigricornis (Phytoecia) .... 30 nigripes (Stenostola) 28 nigripes (Strangalia) 72 nubila 20 octomaculata 69 octopunctata 26 oculata 29 ornatus 39 ovatus 16 pantherinus 40 perforata 24 phoca 24 pilosus 15 plebejus 39 populnea 25 pratensis 68 præusta (Grammoptera) ... 84 præusta (Tetrops) 27 pubescens 72 punctata 24 punctulatus 11 pupillata 29 pygmæa 37 quadrifasciata 75 quadrimaculatus 66 quercus 63 revestita 76 rhamni 40 ruhra 82 rubrotestacea / . . . . 82 ruficornis 85 rufipes (Caliidium) 49 rufipes (Leptura) 79 rusticus (Clytus) 43 rusticus (Criocephalus) ... 35 salicis 62 sanguineum 51 sanguinolenta 83 sanguinosa 55 sartor (Clytus) 39 sartor (Monohammus) .... 18 scalaris 25 Scopolii 45 scutellaris 14 scutellata 82 sexguttata 80 sexmaculata 70 striatum 33 112 Side sutor 18 suturalis 56 sycophanta 61 tabacicolor 84 testacea (Leptura) 82 testaceum (Callidium) 50 thoracica 73 textor 17 tremulæ 26 tropicus 40 umbellatarum 53 undatum 50 Side ustulata 84 variabile 50 varius 13 verbasci 39 villosoviridescens 22 violacea (Gaurotes) 55 violaceum (Callidium) .... 51 virens 81 virginia. . 55 ædilis 9 æneum 49 3. Larver. Side Acanthocinus ædilis 93 Acanthoderes varius 94 Agapanthia villosovirides- cens 96 Aromia moschata 101 Asemum striatum 98 Callidium aini 103 — clavipes 103 — sanguineum. . . 103 Callidium variabile 102 Cerambyx cerdo 101 Clytus arcuatus 100 — arietis 100 — detritus 100 — mysticus 100 — rusticus 101 Criocephalus rusticus ... 99 Exocentrus balteatus .... 94 Gracilia minuta 99 Grammoptera analis 107 — præusta ... 107 — tabacicolor. 107 Hylotrupes bajulus 102 Lamia textor 95 Leiopus nebulosus 94 Leptura sanguinolenta . . . 107 Side Leptura testacea 107 Mesosa nubila 96 Molorchus minimus 104 — minor 103 Monohammus sartor .... 95 Oberea linearis 98 Pachyta collaris 106 Pogonocherus bidentatus. 95 — hispidus . . 95 Prionus coriarius 93 Rhagium bifasciatum .... 105 — inquisitor 105 — mordax 104 — sycophanta .... 104 Rhamnusium salicis 105 Saperda carcharias 96 — scalaris 97 — populnea 97 Spondylis buprestoides . . 98 Stenostola nigripes 97 Strangalia attenuata ..... 106 — 4-fasciata 106 Tetropium fuscum 99 — luridum 99 Tetrops præusta 97 Toxotus cursor 105