OTE.C.GADS forlag -> KØBENHAVN O/ I li ■O O 'rr, DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING A. KLOCKER SOMMERFUGLE IV. NATSOMMERFUGLE III. DEL MED 284 AFBILDNINGER G. E.C.GADS FORLAG — KØBENHAVN 1915 KØBHNHAVN — BIANCO LUKOS BOGTRYKKERI Heterocera (Natsommerfugle). Fortsættelse. 18. Geometridæ (Maalere). Øjnene nøgne. Biøjne mangler. Palperne of- test tynde, fremstrakte. Snablen i Reglen velud- viklet, ofte dog rudimentær. Bagkroppen er i Reglen tynd og langstrakt, men hos enkelte Former tyk og spinder-agtig. Sporeantallet paa Skinnebenene vexlende. Hos nogle c? er Bagbenenes Laar og Skinneben fortykkede, med rudimentære Sporer og Fødder. Vingerne oftest forholdsvis brede. I Forv. findes hyppigt en Tillægscelle, dannet ved Anasto- mose af 10 og 11 med Stilken til 7 — 9. 6 og 7 udgaar enten paa samme Punkt eller har fælles Stilk. I Bagv. anastomoserer oftest 8 med Radius eller er forbunden med denne ved en Tværgren. 5 kan mangle eller være svagere udviklet. Hæfte- børste findes næsten altid. Af sekundære Køns- mærker findes hos nogle S' en nøgen Grube ved Forv.s Rod og hos andre en Lap ved Bagv.s Rod. Hos nogle $ mangler Vingerne, eller de er uud- viklede. Klocker : Sommerfugle. IV. \ 40562 Larverne er meget karakteristiske, idet de højst har 8 Par Bugfødder, oftestS— 7 Par; det 8de Par er, naar det findes, altid forkrøblet. Larvernes Bevægelse bliver der- ved ejendommelig, idet vexelvis Brystfødderne og Bug- fødderne fixeres, og Legemet derved krummes i en Bue, saa at de ligesom maaler Vejen, de passerer. Deraf Nav- net. I Hvilestillingen holder de sig fast med Bugfødderne og strækker Kroppen stivt ud (Fig. 1). Mange er forsynede med Udvæxter. De forpupper sig i Reglen i Jorden, kun enkelte spinder en fri Kokon. Puppernes Bagende er i Reglen spids med velud- viklet Cremaster og ofte med Krogbørster. Fig. 1. Larve af Amphidasis betularius. De herhen hørende Slægter er i det Hele og Store daarligt karakteriserede. For manges Vedkommende er Karaktererne saa godt som udelukkende hentede fra de mandlige Individer; dette gælder ogsaa i flere Tilfælde Arterne. Det er derfor forbundet med en Del Vanske- lighed at bestemme saadanne Former, men Afbildningerne vil forhaabentlig i saa Tilfælde kunne yde Hjælp. Hvad Ribbeforgreningen, som i mange Tilfælde be- nyttes i Systematikken, angaar, da er den ogsaa under- kastet Variation og undertiden meget vanskelig at be- stemme. Man ser derfor i Litteraturen forskellige An- givelser for samme Arts Vedkommende. Forf. har saa vidt mulig kontrolleret de her meddelte Angivelser. Ang. Ribbebetegnelsen henvises til 1ste Hefte S. 5 og 6 og ang. Undersøgelse af Ribbeforløbet til S. 10 sammesteds. Ang. Bestemmelse af Larverne henvises til 2det Hefte S. 39. I flere Tilfælde har det vist sig, at de i den derværende Oversigt givne Beskrivelser ikke ganske er i Overens- stemmelse med de nyeste Meddelelser i Litteraturen, som findes under Arternes Beskrivelse i dette Hefte. Oversigt over Underfamilierne. 1. I Bagv. er 5 fuldt udviklet 2. I Bagv. er 5 kun delvis udviklet eller mangler. 4. Boarmiinæ. 2. I Bagv. udspringer 5 omtrent fra Tværribbens Midte 3. I Bagv. udspringer 5 meget nærmere 6 end 4. 1. Geometrinæ. 3. 8 i Bagv. fjærner sig efter Anastomosen strax langt fra Radius (Fig. 2) 2. Acidaliinæ. 8 i Bagv. er i det mindste til midt paa Radius forbunden med denne (Fig.3) .. 3. Larentiinæ. Fig. 2. Bagv. af Acidalia remutaria. (Efter Poppius). Fig. 3. Bagv. af Larentia obliterata. (Efter Poppius). 1. Underfam. Geometrinæ. Forv. mangler Tillægscelle. 10 — 7 oftest paa Stilk. I Bagv. er 5 veludviklet, udspringende meget nærmere 6 end 4. 8 i Bagv. bøjer sig nær Basis stærkt til Radius og fjerner sig derefter langt fra den. I Reglen mangler Hæftebørste. De fleste herhenhørende Former er grønne. Oversigt over Slægterne. 1. Bagkroppen med Rygduske 2. Bagkroppen uden Rygduske 3. 2. Bagv. med afrundet Søm. 7 og 6 adskilte 1. Pseudotérpna. Bagv.s Søm med en fremspringende Spids; 7 og 6 paa fælles Stilk 6. H e m i t h é a. 1* 3. Bagv.s Søm med en Spids eller udskaaret 5. Thålera. Bagv.s Søm afrundet eller i det højeste med et svagt Fremspring 4. 4. d"s Følere haarede. Grøn. V. 1,0—1^ Ctm.. . 4. N e m 6 r i a. cj^s Følere dobbelt kamtandede 5. 5. I Bagv. udgaar 7 og 6 fra samme Punkt. Grøn. V.2,1— 2,7 Ctm 2. Geométra. I Bagv. udgaar 7 og 6 fra en fælles Stilk. Grøn, med gullig-hvide og brune Tegninger. V. 1,3 —1,7 Ctm 3. Euchloris. 1. Pseudotérpna Hb. J"s Følere kort dobbelt kamdelte, med nøgen Spids. Palperne tiltrykt-skællede, med ganske kort Endeled. Bagkroppen med Rygduske. Benene til- trykt-skællede, Bagskinnebenene svagt fortykkede, med 2 Par korte Sporer. Bagv.s Søm afrundet. I Forv. udgaar 10 fra 9, i Bagv. er 7 og 6 adskilte. Larven har tvespidset Hoved og 1ste Brystled; de brede Endeklapper er bagtil forlængede i en Spids. Den forvandler sig i et let Spind. 1. Ps. pruinåta Hufn. Tavle I, Fig. 4. Forv. blaalig-grønne, med ofte brunligt bestøvet Mel- lemfelt. Mellemlinierne brune, den indre med en frem- springende Spids paa Midtcellens nedre Hjørne, den ydre takket paa Ribberne. Bølgelinien hvidlig, utydelig. Bagv. enten lysere end Forv. eller med rødlig Bestøvning. Bølgelinien i Reglen her tydelig. Mellemlinierne mer eller mindre tydelige. Panden kulsort. V. 1,2—1,6 Ctm. L arv-en grøn med mørk Ryglinie, hvidlig Sideryg- linie og en hvidlig, nedentil rødlig kantet Sidestribe. L. 2,6 Ctm. I Maj— Juni paa Genista (Visse), Cytisus (Guld- regn) og Sarothamnus (Gyvel). Puppen er grøn, med fine, sorte Prikker, Kun funden paa Jyllands Heder og paa Loll. (Hø- vænge Skov). Juli. 2. Geométra Linn. c^'s Følere kort dobbelt kamtandede til Spidsen, $'s meget svagt savtakkede. Palperne naar ud over Panden; de er ruhaarede, med spidst, bøjet Endeled. Hoved og Bryst uldhaarede; Bagkroppen tiltrykt-skællet, uden Rygduske. Bagskinnebenene med 2 Par Sporer. Vingerne med bølget Søm. I Forv. er 10 — 7 stilkede, i Bagv. udspringer 7 og 6 fra samme Punkt. Larven tyk, cylindrisk, med en stor, kegleformet Pukkel paa 2det Led og mindre Forhøjninger paa 1ste og 5te —8de Led. 1. G. papilionåria Linn. Tavle I, Fig. 5. Vingerne grønne. Mellemlinierne takkede, lidt mørkere end Grundfarven, paa de fravendte Sider hvidkantede. Bølgelinien utydelig, bestaaende af hvide Pletter; den og den ydre Mellemlinie fortsættes paa Bagv. Panden grøn. Kroppen hvidlig. V. 2,1— 2,7 Ctm. Ægget gult, senere mørkt; paa dets Overflade et Nætværk af Mangekanter. Larven er grøn, med gullig Sidelinie. Puklernes Spidser og Hovedets Rand røde. L. 3,2 Ctm. I Maj— Juni paa Birk, Hassel, El og Bøg. Den overvintrer som lille. Puppen (Fig. 6) med krog- formede Børster i Bagenden og paa Si- den af denne, gulgrøn, paa Ryggen rød- Fig. 6. Geométra brun. papilionåria d". Hist og her, nogle Steder ret almin- Puppens Bagende, delig. Juli — August. (Efter Haverhorst). 3. Euchloris Hb. (Phorodésma Boisd.). cf 's Følere dobbelt kamtandede, $'s savtandede. Palperne korte, med ru behaaret Mellemled, ikke 6 ragende forbi Panden. I Forv. 10 — 7 paa fælles Stilk; i Bagv. berører 8 ved Basis Radius, 7 og 6 fra fælles Stilk, 4 og 3 udgaar fra samme Punkt. Larverne med Rygvorter; de bedækker sig med Af- fald fra Næringsplanten, hvilket omgiver dem som en løs Sæk. 1. E. pustulåta Hufn. Tavle I, Fig.7. Vingerne grønne med utydelige, hvide Mellemlinier. En Hjørneplet paa Forv. og Bagv. samt et Sømbaand paa de sidste gullig-hvide med brune Maanepletter. V. 1,3 — 1,7 Ctm. Ægget blegrødt, stærkt fladtrykt, paa Overs, med Nætværk. Larven gulbrun med mørk Ryglinie, der er kantet med hvidgult, og Sideryglinier af samme Farve. Rygvorterne lange, hvide. L. 2,5 Ctm. I Juni paa Eg og {?)Prunus domesticus (Blomme). Den overvintrer og for- vandler sig i et sammenrullet Blad. Puppen kort og tyk, brun med lysere, mørkt stribede Vingeskeder. Cre- master trekantet, besat med Krogbørster. Sjælden. Sj. (Giesegaard, Bloustrød, Gel Skov, For- tunens Indelukke); Amager (Kongelunden); Loll. (Bre- mersvold. Guldborgland); Fyen (Svendborg, Østrupgaard). Juli. 4. Nemoria Hb. c^'s Følere korthaarede; Bagskinnebenene hos c? fladtrykte, kun med Endesporer, hos $ med 2 Par Sporer. I Bagv. udgaar 4 og 3 fra fælles Stilk; et svagt Fremspring paa 4. Larven slank, med Tværfolder; Hoved og Iste Bryst- led tvespidset. Den forvandler sig i et Spind. 1. N. vi ri data Linn. Tavle I, Fig. 8. Gulgrøn. Mellemlinierne hvide, parallele, svagt bøl- gede, den indre oftest mindre tydelig, den ydre fortsat paa Bagv. Forv.s Kant gullig-hvid. Frynserne i Spidsen hvid- lige. Panden brun. V. 1,0—1,2 Ctm. Ægget grønt, senere gult, med svagt Nætværk. Lar- ven bleggrøn, ofte med en brun, afbrudt Ryglinie og hvide og gullige Pletter. Hovedet fortil purpurfarvet. L. 1,3 Ctm. I August paa Lyng, Tjørn, Blomsterne af Hieracium o. a. Forvandlingen foregaar mellem Grenene. Puppen, som overvintrer, er i Endespidsen forsynet med Kroge. Farven er gul, Vingeskederne med sorte Prikker. Maj— Juni i Lyngegne. (Ikke funden paa Loll.-Flstr.) 5. Thålera Hb. (lodis Hb. pr. p.). c^'s Følere kamtandede, enten helt ud til Spid- sen eller denne er nøgen. Ribbeforgreningen som hos Euchloris. Bagv.s Søm med Fremspring paa 4. Bagskinnebenene med 2 Par Sporer eller (hos fimbrialis) kun med Endesporer. Larven slank, med tvespidset Hoved. Oversigt over Arterne. 1. Frynserne tavlede, med brunrøde Pletter paa Ribbeenderne 1. fimbrialis. Frynserne af Grundfarven 2. 2. Mellemlinierne takkede. Panden okkergul 2. putåta. Mellemlinierne næsten rette. Panden graalig... 3. lacteåria. 1. Th. fimbrialis Se. Tavle I, Fig. 9. Vingerne grønne. Forv. med gullig Kant og hvide, svagt bølgede Mellemlinier, hvoraf den ydre fortsættes paa Bagv. Frynserne hvidlige med brunrøde Pletter paa Ribbeenderne. V. 1,5—1,7 Ctm. Larven meget foranderlig, grønlig eller rødlig, med lyse Vinkeltegninger og en afbrudt, rød Ryglinie. Hoved og Endespidser rødlige. L. 3,2 Ctm. I Maj— Juni paa Hypericum, Åchillea (Røllike), Solidago (Gyldenris), Arte- misia (Bynke), Thymus (Timian) o. a. Sjælden. Sj. (Hornbæks Plantage, Tisvilde, Asserbo, Tibirke); Loll. (Søholt); Jyll. (Blokhus). Juli. 2. Th. putåta Linn. (putatåria Linn.). Tavle I, Fig. 10. Hvidlig-grøn, silkeglindsende, Mellemfeltet undertiden 8 mørkere. Mellemlinierne hvide, takkede, den ydre pa- rallel med Sømmen og fortsat paa Bagv. Panden okker- gul. V. 1,0-1,2 Ctm. Larven lysegrøn med røde Længdestreger i Ledind- snittene og brunkantet Hoved. L. 1,3—1,7 Ctm. I Juli- August paa Vaccinium (Bølle). Puppen overvintrer. I Skove, hvor Blaabær voxer. Jyll., Nord-Sj. og Loll. (Søholt). Maj— Juni. 3. Th. lacteåria Linn. Tavle I, Fig. 11. Blaalig-hvidgrøn, stærkt silkeglindsende. Mellem- linierne hvide, næsten rette, den ydre fortsat paa Bagv. Panden graalig. V. 1,1 — 1,2 Ctm. Larven grøn, med en i Pletter opløst rød Ryglinie. Hovedet meget spidst, rødbrunt. L. 2,0 Ctm. I August — September paa El, Pil, Birk o. a. Skal undertiden over- vintre. Puppen grønlig eller gulbrun. Alm. med Undt. af Jyll., hvorfra den kun angives fra Horsens. Juni— Juli. 6. Hemithéa Dup. (Nemoria Hb.). c^'s Følere haarede. Palperne, navnlig hos ?, forholdsvis lange. Bagskinnebenene hos c? flade, med en Haardusk i en Rille og kun med Ende- sporer. Bagkroppen med 3 svage Rygduske. I Forv. er 11 fri, 10—7 paa fælles Stilk. I Bagv. udgaar 7 og 6 fra en fælles Stilk og 4 og 3 fra en fælles Stilk. Bagv.s Søm med Fremspring paa 4. Larven slank, med tvespidset Hoved og 1ste Brystled. 1. H. strigåta Miill. Tavle I, Fig. 12. Grøn med hvide, stærkt bølgede Mellemlinier, hvoraf den yderste fortsættes paa Bagv. Mellemfeltet ofte noget mørkere end Grundfarven. Forv.s Kant med brune Stænk; 9 Frynserne hvide med brune Pletter paa Ribbeenderne. V. 1,3—1,7 Ctm. Ægget stærkt fladtrykt. Larven grønlig eller gul- brun, med mørk Ryglinie paa de forreste Led og mørke Sideprikker paa de øvrige Ledindsnit. L. 2,6 Ctm. Paa Eg, Hassel, Pil, Slaaen, Ribs o. a. Maj— Juni. Den over- vintrer og forvandler sig i et nætagtigt Spind til en gul- brun Puppe, hvis Endeled er udhulet. Temmelig sjælden. Sj. (fl. Steder); Amager; Møen; Fyen (fl. Steder); Loll. (Guldborgland, Fagersted, Kældskov, Holmeskov). Juni— Juli. 2. Underfam. Acidaliinæ. Forv. med Tillægscelle og 10 — 7 paa fælles Stilk. I Bagv. 5 fra Midten af Tværribben (sjæl- dent lidt nærmere 6). 8 anastomoserer nær Basis et kort Stykke med 7 og fjærner sig derpaa langt fra denne. (Se Fig. 2, S. 3). Oversigt over Slægterne. L Tillægscellen udelt 2. Tillægscellen delt. Grundfarven lædergul, med rosenrøde Mellemlinier .... 3. Rhodostrophia. 2. Fra Forv. s Spids en lige, rødbrun Stribe over begge Vinger til Midten af Bagv.s Rand 4. T i m å n d r a. Denne Stribe findes ikke 3. Fig. 13. Forv. af Ephyra. (Efter Poppius 3. I Forv. 7-11 fra fælles Stilk, først 7, siden 11 (Fig. 13). Vingerne oftest med en ring- formet Plet 2. Ephyra. 10 I Forv. 7—11 fra fælles Stilk, først 11, siden 7 (Fig. 14), eller 7 og 11 omtrent i samme Højde 1 . A c i d å 1 i a. Fig. 14. Forv. af Acidalia remutaria. (Efter Poppius). 1. Acidalia Tr. cf's Følere sjældent kamdelte, oftest kun haa- rede. Palperne korte. Snablen oftest svag, sjæl- dent lang. Benene meget forskellige ; hos ^ er hyppig det bageste Benpar forkortet, med fortyk- kede, sporeløse Skinneben og forkrøblede Fodled. Antallet af Sporer kan endog variere indenfor samme Art. Forv. med hel Tillægscelle; 11 — 7 ud- gaar fra en fælles Stilk, der udspringer fra Til- lægscellens Spids. I Bagv. kan 7 og 6 enten ud- gaa fra en fælles Stilk eller fra samme Punkt. (Se Fig. 2 og 14). Larverne er enten lange og slanke, eller korte og tykke. Hos de fleste er Vorterne stærkt udviklede. De overvintrer som smaa og lever paa lave Planter, visne Blade, Mos, Svampe; de (alle?) kan opfodres med tørre Blade af Salat. Forpupningen foregaar i Jorden. Oversigt over Arterne. 1. Grundfarven rødgraa 14. rubiginåta. Grundfarven anderledes 2. u 2. Grundfarven okkergul eller guldgul 3. Grundfarven anderledes 4. 3. Okkergul med flere brune Tværlinier. 1. similåta. Guldgul med purpurrød Bestøvning. Langs Sømmen en violetrød Stribe 2. muricåta. 4. I Bagv. udgaar 7 og 6 fra en fælles Stilk 5. I Bagv. udgaar 7 og 6 fra samme Punkt 13. 5. Paa 4 og 3 i begge Vingepar Fremspring. Forv.s Søm under Spidsen udskaaret . 12. emarginåta. Vingerne uden Fremspring 6. 6. Vingerne uden Midtpunkter 5. pallidåta. Vingerne, ialfald Bagv., med Midtpunkter . 7. 7. I Forv. findes indenfor Bølgelinien ved Inder- vinklen sortegraa Pletter 3. dimidiåta. I Forv. er hele Sømfeltet mørkegraat . 7. bisetåta. Farven anderledes 8. 8. Med sorte Prikker paa Frynserne 9. Uden sorte Prikker paa Frynserne 10. 9. Forv. med 2 Tværlinier 4. virgulåria. Forv. med 5 Tværlinier 6. straminåta. 10. Forv.s Kant purpur- eller rustrød .. 9. humiliåta. Forv.s Kant anderledes 11. 11. Forv.s Kant brunlig 8. dilutåria. Forv.s Kant ikke brunlig 12. 12. Den ydre Mellemlinie i Forv. under Kanten jævnt bøjet 10. inornåta. Den ydre Mellemlinie i Forv. skarpt vinkel- bøjet 11. aversåta. 13. Den hvide Grundfarve dækket af tæt, sort Be- støvning; Tværlinierne brede, brune. (Ser ofte ud som brun med hvide Pletter) 13. immoråta. Farven anderledes 14. 14. Uden Midtpunkter i Vingerne 15. fumåta. Med Midtpunkter idetmindste i Bagv 15. 15. Ren hvid. Ved Bølgelinien i Forv. under Spid- sen og ved Indervinklen gulbrune eller brune Pletter 16. Dette findes ikke 17. 16. Bølgelinien i Forv. paa begge Sider blaagraat begrænset 20. violåta var. decoråta. Dette findes ikke 19. ornåta. 17. Forv. med 5 brune Tværlinier 17. immutåta. Forv. med 2—3 Tværlinier 18. 18. Bagv. afrundede 16. remutåria. Bagv. kantede 18. strigilåria. 12 1. A. similåta Thnbg. Tavle I, Fig. 15. cf's Følere har kraftige Haarduske, der sidder langt fra hinanden. Okkergul, med flere brune Tværlinier og lysere Bølgelinie. Oftest kun Bagv. med sort Midtplet. V. 0,9-1,1 Ctm. Larven graalig, med i Pletter opløste Striber eller uden Tegning. L. 1,7 Ctm. Paa Græs. Kun kendt fra Sj., Loll. (Høvænge Skov) og Bornh. (Hjortegaards Skov). Juli. 2. A. muricåta Hufn. Tavle I, Fig. 16. (fs Følere med korte Haarpensler. Grundfarven guld- gul med udstrakt purpurrød Bestøvning, saa at den kun træder frem langs Vingernes Søm og i deres Midte. Pa- rallel med Sømmen og nær denne gaar en bred, violetrød Stribe. V. 0,8—1,0 Ctm. Ægget stort, fladtrykt, olivenbrunt. Larven foran- derlig, brunlig eller graa eller rødlig, med mørk indfattet Ryglinie, der paa hvert Led gennemskærer en rudeformet Plet. Undertiden er der kun 2 sorte Punkter paa For- kanten af hvert Led. L. 1,7 Ctm. Paa Polygonum (Pile- urt), Plantago (Vejbred) o. a. Puppen glindsende okker- gul, med sort indfattede, korte Vingeskeder. I Moser, sjælden: Sj. (Lyngby Mose, Svenstrup Mark); Fyen (Odense, Baardesø Mose, Einsidelsborg, Trolleborg); Langeland (Stengade Skov); Jyll. (Horsens, Ry, Velling Skov ved Silkeborg, Lemvig, Hadsten, Torsager, Ulveskov i Vendsyssel, Legind paa Mors); Loll. (Guldborgland, Lyttesholm, V. Ulslev). Juni— Juli. 3. A. dimidiåta Hufn. Tavle I, Fig. 17. cf's Føler svagt savtandet, med Haarduske. Benfarvet med sorte Midtpunkter. Mellemlinierne fine, graalige, be- gyndende som et sort Punkt i Vingeranden og afbrudt af sorte Prikker paa Ribberne. Bølgelinien bestaar af hvide Halvmaaner; indenfor den i Sømfeltet nær Indervinklen nogle graasorte Pletter af større eller mindre Udstræk- ning. Ved Roden af Frynserne sorte Prikker. V. 0,9— 1,0 Ctm. Ægget er aflangt, affladet ved den ene Ende, besat med fine Gruber, hvidligt med brune Prikker. Larven 13 gullig eller graa, med fin, mørkkantet Ryglinie og Skraa- striber, der forener sig fortil. Prikvorterne er paa Bryst- leddene stærkere. Hovedet sort. L. 2,0 Ctm. Paa Poly- porus (Poresvamp). Puppen brungul. Ret alm. Juni— August. 4. A. virgulåria Hb. (incanåria Hb.). Tavle I, Fig. 18. d"s Føler savtandet og haaret. Bagskinnebenene for- kortede, uden Sporer. Hvidgraa med graa Bestøvning og sorte Midtpunkter. Mellemlinierne mørke, med sorte Prikker paa Ribberne, fortsatte paa Bagv. Sømlinien af- brudt, ved Frynsernes Rod sorte Prikker. V. 0,9— 1,2 Ctm. Larven træfarvet eller rødbrun, med mørke Længde- linier paa de fire første Led og et mørkt Kryds paa de øvrige. L. 2,0 Ctm. Lever af Planteaffald. Puppen med knapformet Cremaster, der paa Siden og i Spidsen bærer Krogbørster. Alm. udbredt. Juli— September. 5. A.pallidåta Bkh. Tavle I, Fig. 19. d"s Føler regelmæssigt langhaaret; Bagskinnebenene stærkt forkortede, uden Sporer, d bleg gulgraa, 9 hvid, fint sortagtig bestøvet, paa Overs, uden Midtpunkt. Forv. med 5, Bagv. med 4, svagt takkede, lysebrune, parallele Tværlinier, af hvilke de to yderste danner Bølgeliniens Begrænsning. Sømlinie og Frynsepunkter mangler. V. 1,0—1,1 Ctm. Ægget temmelig stort, noget indtrykt, glat, grønt. Larven fladtrykt, graabrun, med sort indfattet Ryglinie, der er tydeligst paa de bageste Led. Paa Ilte Led paa begge Sider af Ryglinien en større, hvid Prikvorte. Paa 6te til 9de Led findes mørke Skraastreger, der bagtil for- ener sig med Ryglinien. Ifølge en ældre Angivelse skal den leve paa Åchillea (Røllike). Puppen brunlig-gul, med sorte Vingeribber og tapformet Cremaster, der bærer 6 Børster. Juni. Loll. (Lungholm, Søholt); Jyll. (Silkeborg, Ry, Hald, Vinding, Ræbild Bakker, Rold Skov). 6. A. stram in åta Tr. Tavle I, Fig. 20. c5"s Følere korthaarede. Bagskinnebenene stærkt for- kortede og uden Sporer. Benfarvet, fint sort bestøvet, 14 med sorte Midtpunkter. Paa Forv. findes 5, paa Bagv. 4 brunlige, parallele Tværlinier, af hvilke de to yderste danner Bølgeliniens Begrænsning. Frynserne med meget fine, sorte Prikker paa Ribbeenderne. Sømlinie mangler. V. 0,9- 1,1 Ctm. Larven sortagtig brungraa, med Rudepletter paa de mellemste Led; disse Pletter er omgivne af sorte Prikker og den paa 9de Led hvidlig udfyldt. Bugsiden sortagtig. L. 2,0 Ctm. Paa Thymus (Timian), Chenopodium (Gaase- fod) o. a. Puppen har 6 Krogbørster paa Cremaster; den er rødlig-graa, Vingeskederne grønagtige med sorte Ribber. Juli. Kun kendt fra Nord-Sj. (Hornbæk, Tisvilde, As- serbo), Fistr. (Bøtø) og Jyll. (Blokhus, Rom Hede). 7. A. bisetåta Hufn. Tavle I, Fig.21. cf's Følere med fremtrædende Ledender, regelmæssigt korthaarede; Bagbenene stærkt forkortede, uden Sporer, Bagskinnebenene dog udad meget langt og tæt sort- haarede. Vingerne benfarvede, med sorte Midtpunkter og mørke, takkede Mellemlinier. Sømfeltet mørkegraat, gen- nemskaaret af den lyse Bølgelinie ; Partiet mellem denne og den ydre Mellemlinie oftest mørkest. Frynserne har sorte Punkter paa Ribberne. Sømlinie mangler. V. 1,0 —1,2 Ctm. Larven jordfarvet eller mere brun, lyst vatret, ellers næsten uden Tegning, kun med lysere Sidekant. For- og bagtil paa hvert Led 2 spidse, lyse Vorter. L. 2,0 Ctm. Paa forskellige lave Planter. Ikke sjælden, navnlig i fugtige Skove. Juli— August. 8. A. dilutåria Hb. Tavle I, Fig.22. cfs Følere med svagt fremstaaende Ledender, meget korthaarede; Bagbenene lidet forkortede, slanke, uden Sporer. Vingerne blegt straagule, Forv. med brunlig Kant og 3 olivengraa, bugtede Tværlinier. Bølgeliniens Be- grænsning paa begge Sider olivengraa. Midtpunktet, som undertiden kan mangle, er fint og ligger i den 2den Tværlinie. Bagv. med 2 Tværlinier, hvorimellem Midt- 15 punktet. Frynserne uden Prikker, Sømlinien meget fin. V. 0,9- 1,0 Ctm. Ægget tøndeformet, ved Enderne stærkt affladet, med Nætværk, gult. Larven kort og bred, med kortstilkede Prikvorter og Børster, mørk rødbrun, bagtil undertiden gullig-hvid, med mørkkantet Ryglinie. Bugsiden graagrøn. Paa Mos og lavere Planter. Meget sjælden. Fyen (Otterup, Baardesø Mose, Em- melev. Bederslev Dale); Bornh. (Aarsdale). 9. A. humiliåta Hufn. Tavle I, Fig. 23. Ligner den foregaaende Art, men Vingerne er mere gule og Midtpunkterne tydeligere; mørkere, brunlige Tvær- linier. Forv.s Kant er purpur- eller rustrødlig. Fryn- serne uden Prikker. V. 0,7— 1,0 Ctm. Ægget ovalt, til begge Sider affladet, med fint Næt- værk, rødligt. Larven fortil tyndere, kort, med Tvær- rynker; Prikvorterne med korte Børster; Ryggen med utydelige mørke Rudetegninger. Bugsiden paa hvert Led med 2 mørke Pletter. Paa Ononis (Krageklo) og (?) Rumex (Skræppe). Meget sjælden. Sj. (Ravneholms Plantage, Refsnæs); Fyen (Faaborg, Risinge pr. Ullerslev); Bornh. (Hammers- hus); LoU. (Guldborgland). Juli— August. 10. A. inornåta Hw. Tavle I, Fig. 24. cf's Følere regelmæssigt behaarede; Bagskinnebenene fortykkede, uden Sporer; Foden meget kort. Vingerne blegt gullig-graa, med et svagt grønligt Skær og med fine, sorte Midtpunkter. Forv. med 3, Bagv. med 2 fine, graa Tvær- linier, af hvilke den ydre Mellemlinie under Kanten er jævnt og svagt bøjet. Frynserne uden Prikker. V. 1,2 —1,4 Ctm. Larven med Tværfolder, rødlig-brun, med mørkkantet Ryglinie, udvisket, mørk Rudetegning paa de mellemste Led, der fortil har en hvid Prik. L. 2,0—2,6 Ctm. Paa vissent Løv og Mos. Puppen rustbrun. Meget sjælden. Sj. (Gel Skov, Bøllemose, Dyre- haven) og Loll. (Strandby). Juli. 11. A. aversåta Linn. Tavle I, Fig. 25. Som den foregaaende, men Grundfarven mere gullig, sortbestøvet. Den ydre Mellemlinie er skarpt vinkelbøjet 16 under Kanten og Mellemfeltet sortegraat eller skifergraat. Sømlinien afbrudt paa Ribbeenderne. V. 1,4—1,6 Ctm. Hos ab. spoliåta Stdgr. er Mellemfeltet af Grund- farven. Larven mørkebrun, ligner den foregaaende Arts. Den mørke Rudetegning paa de mellemste Led har bagtil en lys Prik. Bugsiden mørkegraa, med store, lyse, hjærte- formede Pletter. L. 2,0— 2,6 Ctm. Paa vissent Løv. Pup- pen med spids, kegleformet Cremaster, der har nogle faa Børster i Spidsen. Juni— ^Juli. Hovedarten er mindre hyppig, hvorimod Aberrationen er alm. udbredt. 12. A. e margin åta Linn. Tavle I, Fig. 26. cTs Følere og Bagskinneben som hos den foregaaende Art. Paa alle Vingernes Søm paa 4 og 3 Fremspring. Forv.s Søm indskaaren under Spidsen. Grundfarven læder- gul til rødbrunlig (9) med mørkere Bestøvning, Midt- punkterne sorte, skarpe. Mellemlinierne fine, skarpe, mørke, den ydre fortsat paa Bagv. Mellemskyggen graa- lig, udvisket, undertiden manglende. Sømlinien sammen- hængende, mørk. V. 1,1 — 1,3 Ctm. Larven langstrakt, gullig, med korsformet, mørk Ryg- tegning ved Siden af den mørkt indfattede Ryglinie. L. 1,7—2,0 Ctm. Paa forsk, lave Planter. Juli— August. Hist o^ her. 13. A. immoråta Linn. Tavle II, Fig. 27. c5"s Følere regelmæssigt behaarede; Bagskinnebenene svagt fortykkede, oftest uden Sporer, sjælden en rudi- mentær Endespore; Foden fuldstændig. Den hvidlige Grundfarve dækket af en tæt, sortebrun Bestøvning og delvis skjult af brede, lyst graabrune Tværlinier, 3 paa Forv., 2 paa Bagv., og af den hvide, takkede Bølgelinies Begrænsning af samme Farve, saa at det ser ud, som om Grundfarven var lyst graabrun og Tværlinierne hvide. Sømlinien skarp, sort, afbrudt paa Ribbeenderne. Fryn- serne med graabrune Pletter. Bagv. har ofte et sort Midt- punkt. V. 1,1 — 1,4 Ctm. TAVLE I y^s5?* fX lO wm (5 '5^ •, i 16 Z2 Z5 I 14>>,. Z5 Z6 4. Ps. pruinata. 5. G. papilionaria. 7. E. pustulata. 8, N. viri- data. 9. Th. fimbrialis. 10. Th. putata. 1 1. Th. lactearia. 12. H. strigata. 15. A. similata. 16. A. muricata. 17. A. dimidiata. 18. A. virgularia. 19. A. pallidata. 20. A. straminata. 21. A. bise- tata. 22. A. dilutaria. 23. A. humiliata. 24. A. inornata. 25. A. aversata. 26. A. emarginata. TAVLE II 39 -V »i ^1 \/> 36 ^ ^5 'i HG 27. A. immorata. 28. A. rubiginata. 29. A. fumata. 30. A. remutaria. 31. A. immutata. 32. A. strigilaria. 33. A. ornata. 34. A. violata V. decorata. 35. E. pendularia. 36. E. annulata. 37. E. porata. 38. E. punctaria 39. E. linearia. 40. Rh. vibicaria. 41. T. amata. 42. L. purpuraria. 45. O. coarctata. 46. O. plumbaria. 17 Larven gullig-hvid, med dobbelt, rødlig kantet, lys Ryglinie, hvis indre Indfatning bagtil bliver sortagtig, og brede, sortebrune Sidestriber, der fortsættes ud paa det lyse Hoved. Aandehullerne store, sorte. L. 2,0 Ctm. Paa Ca//una (Lyng) o. a. Puppen med sortagtige Vingeskeder og kegleformet Cremaster, der har 2 Børster paa Siden, 4 i Spidsen. Juni— Juli. Sj. (ret udbredt); Amager; Jyll. (Hobro, Silkeborg); Loll. (Strandby, Kældskov); Fyen (Frederiks- gave Skove). 14. A. rubiginåta Hufn. Tavle II, Fig. 28. cfs Følere langt og regelmæssigt haarede; Bagskinne- benene noget forkortede, med en lille Haarpensel, uden Sporer. Grundfarven rødgraa, undertiden med et gulligt, undertiden med et violetagtigt Skær. Sømfeltet paa begge Sider af den fine, lyse Bølgelinie noget mørkere. Forv. har3, Bagv. 2 mørkebrune Tværlinier, der er svagt bølgede. Midtpunkterne utydelige, mangler ofte i Forv. Sømlinien sortagtig, hel. V. 0,9—1,0 Ctm. Larven meget langstrakt, gullig-kødfarvet, med rødlig Ryglinie og lysegrøn Bugside. Det lille, kuglerunde Ho- ved rødligt. L. 2,0 Ctm. Paa Thymus (Timian), Lotus (Kællingetand), Convolvulus (Snerle), Origanum (Merian) o. a. Puppen brun, med fine Børster paa Cremaster. Temmelig sjælden; i tørre Egne. Sj. (Tisvilde, Ti- birke, Bagsværd, Strandvejen v. Kbhvn.); Amager; Fyen; Møen; Bornh.; Jyll. (Viborg, Hald, Silkeborg, Torsager, Allerup Bk., Juelstrup v. Støvring); Loll. (Torrig Skov); Fistr. (Gedser). Juni— Aug. 15. A. fumåta Stph. Tavle II, Fig. 29. d"s Følere med spidst fremtrædende Ledender, kort- haarede; Bagbenene næsten normale. Skinnebenene dog kun med et Par Endesporer. Grundfarven gullig-hvid, med en tæt, fin, sortagtig Bestøvning; ingen Midtpunkter. Forv. med 3, Bagv. med 2 udviskede, utakkede, gulgraa Tværlinier. Forv.s Unders, sort bestøvet. 9 er mindre end (S, og Vingerne er smallere, men Tegningen tydeligere, og en fin, mørk Sømlinie findes. V. 1,2—1,4 Ctm. Larven slank, med hvidlig Sidekant; ellers rødlig- graa med dobbelt, afbrudt Ryglinie, som er tykkere i Led- Klocker: Sommerfugle. IV. 2 18 indsnittene. L. 2,6 Ctm. Paa Vaccinium myrtillus (Blaa- bær). Juni— Juli og sjældnere i Aug. Nord-Sj.; Jyll. (Silke- borg, Allerup Bk., Hald, Ræbild Bk.); Loll. (Engestofte). 16. A. remutåria Hb. Tavle II, Fig. 30. cf s Føler med spidst fremtrædende Ledender og Haar- duske; Bagskinnebenene lange, fladtrykte, uden Sporer, med hvid Behaaring; Foden meget kort. Vingerne gullig- hvide, meget fint brunligt bestøvede, med brunlige Tvær- linier og mere eller mindre tydelige Midtpletter. Den ydre Mellemlinie er mørkest, skarpt takket. Bølgelinien paa begge Sider med brun Begrænsning. Bagv.s Søm svagt vinkelbøjet. Unders, lys. V. 1,2 — 1,5 Ctm. Ægget rødt. Larven meget slank, lysegraa eller brunlig med sortagtig Ryglinie og korsvis stillede Side- prikker. Hovedet lille, fortil stærkt affladet. L. 2,6 Ctm. Paa Galium (Snerre), Åsperula (Skovmærke), Taraxacum (Mælkebøtte) o. a. urteagtige Planter. Den forvandler sig i et med Jordpartikler blandet Spind. Puppen slank, brun. Kun kendt fra Jyll. (Silkeborg, Hald, Allerup Bakker) og Loll. (Søholt). Juni. 17. A. immutåta Linn. Tavle II, Fig. 31. (fs Følere med spidst fremtrædende Ledender, kort- haarede; Bagskinnebenene stærkt fladtrykte, med forkortet Fod. Panden sortebrun. Vingerne hos d* mere gullige end hos 9, hvor de er hvidlige, svagt mørkt bestøvede, med sorte Midtpunkter og 5 brungule, parallele Tvær- linier, hvoraf den ydre Mellemlinie er svagt takket. V. 1,0—1,2 Ctm. Ægget aflangt cylindrisk, affladet ved den ene Ende, med stærkt fremtrædende Nætværk, blegt gulligt, isprængt rødligt. L-arven graa eller brunlig, med en mørk, i Led- indsnittene i to sorte, med hvidt adskilte Længdestreger opløst Ryglinie og en fortil tydelig Sideryglinie. Paa Si- derne en gullig, ikke altid tydelig Længdestribe. L. 2,6 Ctm. Paa Plantago (Vejbred), Åchillea (Røllike) o. a. Puppen lysebrun med grønne Vingeskeder. Juni— Aug. Almindelig. 19 18. A. strigilåria Hb. Tavle II, Fig. 32. cfs Følere med spidst fremtrædende Ledender, med Haarduske; Bagskinnebenene forkortede, brede, uden Sporer. Forv. med skarp Spids og Bagv. skarpt kantede, hvidlig-graa, sort bestøvede og med sorte Midtpunkter. Forv. med graalige Tværlinier, der fortsætter sig paa Bagv. Bølgelinien utydelig, graat beskygget. Sømlinien meget fin, sort, afbrudt paa Ribbeenderne. Paa Unders, er den ydre Mellemlinie skarpt fremtrædende. V. 1,3—1,5 Ctm. Larven langstrakt, fortil tyndere, gullig, foranderlig, oftest med mørk, dobbelt, udvisket Ryglinie og utydelige, rødlige Sideryglinier. Ofte med fin, mørk Punkttegning derimellem. Paa Unders, med en lys, mørktkantet Linie. Paa Vicia (Vikke), Stachys (Galtetand), Viol, Clematis o. a. Meget sjælden. Fistr. (Gedser, 1 Stk.). Juli. 19. A. ornåta Se. Tavle II, Fig. 33. c5"s Følere med stærke Haarpensler; Bagskinnebenene af næsten normal Længde, fladtrykte, uden Sporer. Grund- farven hvid. Mellemlinierne mere eller mindre tydelige, den indre brunlig, den ydre sort, i Reglen skarpt frem- trædende, bugtet. I det ydre Sømfelt to gulbrune Pletter i Mellemliniens Indbugtninger. Bølgelinien hvid, udad med graa Bestøvning. Sømlinien sort, undertiden afbrudt. Frynserne med graabrune Pletter og sorte Prikker paa Ribbeenderne. Bagv.s Søm har en svag Udskæring. V. 1,0—1,3 Ctm. Æggets underste Side har stærke Forhøjninger, oventil affladet. Larven graa, paa Ryggen brunlig, med lysere Ryglinie og x-formede mørke Streger. Hovedet lyse- graat. L. 2,0—2,6 Ctm. Paa Thymus (Timian), Origanum (Merian) og Mentha (Mynte). Puppen brun med grønne Vingeskeder. Hist og her. I Maj— Juni og i August. 20. A. violåta Thnbg. var. decoråta Bkh. Tavle II. Fig. 34. Ligner noget den foregaaende Art, men d"s Følere er svagere behaarede og Bagfødderne længere. Grundfarven hvid, Mellemlinierne graalige, den ydre mørkest, næsten 2* 20 sort, takket, afbrudt. Forv.s Kant med sorte Prikker, hvor de udspringer. Sømfeltet blaagraat, mørkere i den ydre Mel- lemlinies Indbugtninger. Bølgelinien hvid, med blaagraa Bestøvning udad. Bagv. med sort Midtpunkt. Frynserne graabrune med hvide Pletter paa Ribbeenderne. V. 1,2— 1,3 Ctm. Larven langstrakt, gul, paa Ryggen rødlig, med dob- belt, sort Ryglinie og meget bred, sortagtig Sideryglinie. Sidelinien hvidlig. Hovedet med lyse Striber. Paa Thymus (Timian). Puppen brunlig-grøn. Meget sjælden. Kun kendt i nogle faa Stkr. fra Born- holm (ved Rønne, Hasle, Hammeren). 2. Eph^ra Dup. (Zonosoma Led.). c^'s Følere dobbelt kamtandede i ^k af Læng- den og Bagskinnebenene kun med 1 Par Ende- sporer. I Forv. er 11 — 7 paa fælles Stilk. 7 ud- springer nedenfor 11. (Se Fig. 13, S. 9). I Bagv. 3 og 4 fra Midtcellens nedre Hjørne. Larverne slanke, lige tykke over det hele; Hovedet fortil affladet, paa Issen noget indskaaret. De forpupper sig frit paa et Blad, med Hovedet opad og fastgjorte ved Hjælp af en Traad om Livet og en i Bagenden. Pup- pens Hovedende fladt afstudset. Oversigt over Arterne. L Den ydre Mellemlinie sammenhængende, stærkt takket, med brede, mørke Skygger indad .... 2. annulåta. Den ydre Mellemlinie opløst i Prikker 2. 2. Midtple.t mangler 3. Midtplet tilstede 4. 3. Vingerne tæt og grovt stænkede med mørke- graat paa den gule Grund; Mellemskyggen en tyk, lige Linie 4. punctåria. Vingerne ikke, eller meget tyndt stænkede; Mel- lemskyggen svagt vinkelbøjet, tyndere. 5. lineåria. 21 4. Grundfarven hvidlig-graa 1. pendulåria. Grundfarven gul 5. 5. Sømlinien opløst i fine, sorte Prikker... 3. poråta. Sømlinien i hvert Fald i Bagv. sammenhængende 5. lineåria. 1. E. pendulåria Cl. Tavle II, Fig. 35. Grundfarven hvidlig med graa Stænk. Mellemlinierne opløste i Prikker, Vingernes Midtpletter hvide, i Forv. omgivne af en rødlig, i Bagv. af en sortebrun Ring. Søm- linien opløst i sorte Prikker. V. 1,3— 1,5 Ctm. Larven gullig-grøn eller rødlig, med mørk Ryglinie, sjældent med tydelige, sorte Længdestreger paa Ryggen, og tydelige Prikvorter. Hovedet brunt. L. 2,0 Ctm. Hovedsagelig paa Birk, men ogsaa paa El og Eg. Pup- pen grønlig. Sjælden. Sj. (Bøllemose, Teglstrup Hegn, Rude Hegn, Tisvilde Hegn, Ruds Vedby); Loll. (Kældskov); Fyen (Emmelev); Bornh. (Almindingen). Maj— Juni og atter i August. 2. E. annulåta Schultze. Tavle II, Fig. 36. Grundfarven hvidgul. Midtpletterne af Grundfarven, i Bagv. mere langstrakte, omgivne af en bred sortebrun Ring. Mellemlinierne sortebrune, den indre dannende faa store Buer, den ydre med spidse Takker paa Rib- berne, indad bredt sortebrunt bestøvet. Sømfeltet delt paa langs ved en gulbrun, udvisket Linie i et ydre lysere og et indre, mere gulbrunt Parti, der ved Randen er mørkere. Sømlinien opløst i korte, sorte Streger. V. 1,2 —1,4 Ctm. Larven fløjelsgrøn, med gule Længdelinier og sorte Prikker. L. 1,7-2,0 Ctm. Paa Ahorn, Birk, Pil o. a. Sjælden. Sj. (Søndermarken, Korsør, Marienlyst, Vor- dingborg, Faxe); Loll. (Bremersvold o. fl. St.); Fistr. (Nykjø- bing, Alstrup); Fyen (Christianslund v. Svendborg). Maj —Juni og senere i August. 3. E. poråta Fabr. Tavle II, Fig. 37. Lædergul med stærk rød og sort Bestøvning og mørkt indfattede, hvidkærnede Midtpletter, der dog paa Forv. kan mangle. Mellemlinierne opløste i sorte Prikker; en brunlig 22^ Mellem skygge undertiden tilstede. I Forv.s Sømfelt under- tiden nogle smaa, graa Pletter. Sømlinien opløst i fine, sorte Prikker. løvrigt en Del foranderlig. V. 1,2— 1,4 Ctm. Larven brun eller grøn, oftest med mørke, skarpe Skraastreger, som med den utydelige, dobbelte, graa Midt- linie danner en Vinkeltegning, som begrænser hvidlige Pletter paa Siden. L. 2,0 Ctm. Paa Eg og Birk. Pup- pen med 2 Rækker mørke Rygpletter. Meget sjælden. Fyen (Aalykkeskov v. Odense, 1 Stk.); Loll. (Kældskov). August. 4. E. punctåria Linn. Tavle II, Fig. 38. Grundfarven lædergul, paa Forv. oftest mørkere end paa Bagv., med sortebrune (fortil) og rødlige (bagtil) Stænk. Midtpletten mangler eller er tilstede i Forv. som en utydelig, hvid Prik, ikke omgivet af nogen mørk [Ring. Mellemlinierne opløste i fine, sorte Prikker. Mellem- skyggen danner en tyk, næsten lige Linie, der paa Forv. fortil er sortegraa, bagtil rødlig-brun, paa Bagv. graa. Sømlinien sort, afbrudt paa Ribbeenderne. Forv.s Spids fremtrukken. V. 1,2—1,5 Ctm. En mærkelig Form er ab. foliåta Fuchs, Tavle XVIII, Fig. 280, der i Sømfeltet har store, graa, mere eller mindre sammenhængende Pletter. Larven græsgrøn eller sjældnere brun, med lyse, sortkantede Sidepletter paa 4de til 8de Led og sortvatret Endeklap. L. 1,7—2,2 Ctm. Paa Eg. I Egeskove, ikke altid lige almindelig. Maj— Juni og i August. Aberrationen er taget paa Sj, (Bognæs). 5. E. lineåria Hb. Tavle II, Fig. 39. Grundfarven okkergul. Midtpletterne mangler eller er tilstede paa alle eller enkelte Vinger, undertiden uden, undertiden med Ring. Mellemlinierne mere eller mindre tydelige, opløste i Prikker, paa Bagv. undertiden næsten hele. Mellemskyggen skarp, tyndere end hos foregaaende Art, svagt vinkelbøjet. Sømlinien mere eller mindre af- brudt. Vingeformen som hos foreg. Art. V. 1,2— 1,6 Ctm. Larven grøn med fine, hvide Prikker, med rødlige 23 Ben og Endeklap, sjældnere brun med mørke Skraastreger. L. 2,0 Ctm. Paa Eg, Bøg og Blaabær. Almindelig udbredt. Maj— Juli og August. 3. Rhodostrophia Hb. (Pellonia Dup.). c?'s Følere dobbelt kamtandede i hele deres Længde. Tillægscellen i Forv. delt. 5 udspringer lidt nærmere 6 end 4; 3 udspringer før Midtcel- lens Hjørne. I Bagv. er 7 og 6 paa fælles Stilk. Larven slank, fortil tyndere; de midterste Led meget lange. Puppen slank, i et Spind. Ægget eller den unge Larve overvintrer (hos den hos os fundne Art). 1. Rh. vibicåria Cl. Tavle II, Fig.40. Grundfarven lyst lædergul; Midtpunktet, der kan mangle paa Bagv., er ligesom Tværlinierne og Frynserne rosenrøde. Fory. har 3, Bagv. 2 Tværlinier; den, der i Forv. svarer til Mellemskyggen, er udadtil bredt rosen- rødt beskygget. Bagv.s Søm med et svagt Fremspring. V. 1,4-1,6 Ctm. Arten varierer en Del. Den Form, der har alle 3 Tværlinier i Forv. lige brede, kaldes ab. strigåta Stdgr. og er afbildet paa Tavle II, Fig 40; en Form, der har Feltet mellem Mellemskyggen (den midterste Tværlinie) og den ydre Mellemlinie helt rosenrødt, er kaldt ab. fasciåta Rbl. Æggene rosenrøde. Larven gullig-brun med sort- agtige Rygpletter. Ruller sig proptrækkeragtig sammen. L. 2,6 Ctm. Paa Sarothamnus (Gyvel), Tanacetum (Rejn- fan), krybende Pil, o. a. Sjælden. Juni— Juli. Sj. (Refsnæs, Tisvilde Hegn, Tibirke, Asserbo); Loll. (Kældskov, Marvmose, Kærstrup); Jyll. (Glatved S. f. Grenaa, Hune, Blokhus, Svinkløv, ved Ebeltoft Vig, Funder). 4. Timdndra Dup. J"s Følere dobbelt kamtandede i ^/e af deres Længde. Bagskinnebenene med 2 Par Sporer. 24 Forv. med skarp fremtrukken Spids. Tillægscellen udelt. 3 udspringer nær det nedre Midtcellehjørne. Bagv. gaar paa 4 ud i en stor Vinkel. 7 og 6 paa fælles Stilk ud fra Midtcellens øvre Hjørne; 4 og 3 fra et og samme Punkt. Larven temmelig kort, tykkere paa 4de Led, med af- fladet Hoved. 1. T. amåta Linn. (amatåria Linn). Tavle II, Fig. 41. Lædergul med brungraa Bestøvning. I Forv. et rød- brunt Midtpunkt og en bred, rødbrun Linie fra Spidsen til Randens Midte. Den indre Mellemlinie ses undertiden som en fin, rødbrun Linie. En fin, rødbrun, bugtet Tvær- linie indenfor Sømmen. Sømlinien fin rødbrun. I Bagv. fortsættes den brede Skraalinie og den fine Tværlinie indenfor Sømmen. Frynserne rødlige. V. 1,4 — 1,7 Ctm. Æggene rosenrøde. De nyfødte Larver sort- og hvid- ringede; der er 7 sorte Ringe, som paa Rygsiden er bre- dere og tilspidsede for og bag. Senere bliver de hvide Partier brunplettede. Den voxne Larve er kødfarvet, blandet med graat; paa Brystleddene og 4de Led fire brune Ryg- linier, paa de øvrige en afbrudt brun Ryglinie og Ryg- sidelinie. Hovedet med 2 brune Streger. L. 2,6 Ctm. Paa Polygonum, Rumex o. a. Puppen brungraa, mørkt vatret, med tvespidset Forende og en meget lang Cre- master. Det angives, at Puppen af 2den Generation overvintrer. Forf. har haft Larver, der overvintrede som smaa. Sjælden. Sj., Amager, Loll., Fyen, Bornh., Jyll. (Nør- holm Skov, Aarhus). Juni— Aug. 3. Underfam. Larentiinæ. Palperne naar oftest langt forbi Panden. Forv. med en Tillægscelle (kun hos Anisopteryx findes ikke en egentlig Tillægscelle), der kan være delt eller udelt. 10 ud fra Midtcellen, eller paa fælles Stilk med 11. I Bagv. er 5 veludviklet, 7 og 6 i Reglen paa fælles Stilk. 8 anastomoserer med 25 Radius indtil Midtcellens Midte (se Fig. 3, S. 3) (sjældent kun løbende parallelt meget nær den og midtvejs forbundet med den ved en Tværgren). Hæftebørste findes. Oversigt over Slægterne. 1. Begge Køn med fuldt udviklede Vinger 2. 9 med forkrøblede Vinger. Farven rødlig-graa. Efteraars- eller Foraarsdyr 18. 2. Bagv. hos d uden, hos 9 med la 3. Bagv. hos begge Køn med samme Ribber 6. 3. Forlaarene fortykkede 4. Forlaarene ikke fortykkede 5. 4. Vingerne hvide, uden Tegninger.. 5. Lithostége. Vingerne med stærk Tegning 7. Chésias. 5. Forv. med skarpt fremtrædende Spids. 6. Anaitis. Forv. afrundede 8. Lobophor a. 6. Forv.s Tillægscelle (næsten altid) udelt 7. Forv.s Tillægscelle altid delt 11. 7. Farven olivengul med rødt 1. Lythria. Farven sort 4. O d é z i a. Farven anderledes 8. 8. I Forv. 7 og 6 paa en lang Stilk. Forv. hvid- graa med brunlig Bestøvning 3. Mesotype. I Forv. 7 og 6 ikke stilkede 9. 9. Bagv.s Søm bølget 19. Collix. Bagv.s Søm ikke bølget 10. 10. I Forv. er 12 og 11 smeltede sammen 18. Chioroclystis. I Forv. er 12 og 11 ikke forenede 17. Tephroclystia. 11. Vingernes Unders, hos d med Haarduske .... 12. Vingernes Unders, hos cf uden Haarduske .... 13. 12. Haardusken ligger ved Forv.s Basis... 14. Lygris. Haardusken ligger ved Bagv.s Rand. 12. Eucosmia. 13. d"s Bagkrop meget lang, med lang, penselagtig Endedusk 13. S c o 1 6 s i a. d"s Bagkrop og Endedusk normale 14. 14. Bagv.s Søm lappet eller takket 15. Bagv.s Søm helrandet 16. 15. Forv.s Søm udbuet, Bagv.s lappet. V. 1,9—2,4 Ctm 11. Triphosa. Forv.s Søm skraa, Bagv.s Søm takket. V. under 1,8 Ctm 20, Philabåpteryx. 26 16. Bagv. med fremtrædende Spids ... 2. Ortholitha. Bagv. afrundede 17. 17. Panden glat. V. 1,0—1,1 Ctm. Farven silkeglin- sende hvid 16. A s t h é n a. Panden med ru Skæl. Forv. oftest med mørkt Mellemfelt 15. Laréntia. 18. cf's Forv. med en lang Tillægscelle. 9 uden Uld i Bagenden 10. Cheimatobia. d"s Forv. uden egentlig Tillægscelle. 9 med en Dusk Uld i Bagenden 9. Anisopteryx. 1. Li^thria Hb. Følerne meget korte, hos J* med lange Kam- tænder, kun den yderste Spids er nøgen. Palperne fremstaaende, hængende, langhaarede. Bagskinne- benene med 2 Par Sporer. Forv. med udelt Til- lægscelle, fra hvis Spids 11 og 10 — 7 udspringer. I Bagv. udspringer 8 fra Radius i ^k af dennes Længde; 7 og 6 paa en kort, fælles Stilk. Larven meget slank, cylindrisk, glat. Hovedet saa bredt som det 1ste Led, fortil affladet. 1. L. purpuråria Linn. Tavle II, Fig. 42. Forv. grønlig-gule med 2 brede, purpurrøde Tvær- baand, et ved Roden, som undertiden ikke naaer Randen, et indenfor Sømfeltet, som undertiden er delt i Midten paa langs eller kun ved Kanten har en kileformet Plet af Grundfarven. Bagv. okkergule, ved Randen mørkt bestø- vede. Frynserne ofte purpurfarvede. V. 1,1 — 1,5 Ctm. Den 1ste Generation er kaldt rotåria Fabr. og ad- skiller sig fra den 2den ved sin Størrelse, idet V. kun er 1,1 — 1,2 Ctm. og ved at Forv. er mørkere, grøngraa. Ab. mevési Lampa har Tværstriberne graalige. Larven rødlig, med dobbelt, mørk Ryglinie, lys Ryg- sidelinie, der fortsættes paa Hovedet, og lyse Sidelinier. L. 2,0 Ctm. Paa Rumex (Skræppe), Polygonum (Hinde- knæ), Thymus (Timian). Almindelig udbredt, i 2 Generationer: Juni og Juli- August; den 1ste Generation sjældnere. 27 2. Ortholitha Hb. c^'s Følere kort dobbelt kamtandede, Spidsen nøgen. Palperne med ru Skæl, svagt opstigende. Forv. med buet Søm og skarp Spids. Tillægscellen delt. Bagv. med meget lang Kant. 8 anastomo- serer et langt Stykke med Radius, 7 og 6 paa fælles Stilk. Larverne temmelig plumpe, cylindriske, fortil noget tyndere, glatte. De lever paa urteagtige Planter og over- vintrer. (Kun hos cervinata overvintrer Ægget ^)). Oversigt over Arterne. 1. Den ydre Mellemlinie med et meget stort Frem- spring udad 5. m o e n i å t a. Den ydre Mellemlinie lige eller kun med meget smaa Fremspring 2. Fig. 43. Bagv. s Tværgren Fig. 44. Bagv.s Tværgren hos Ortholitha cervinata. hos Ortholitha iimitata. 2. Den ydre Mellemlinie udad skarpt hvidgraat be- grænset. Bølgelinien svagt takket, hvidgraa, stærkt fremtrædende 1. coarctåta. Den ydre Mellemlinie ikke skarpt hvidgraat be- grænset. Bølgelinien ikke hvidgraa, ikke stærkt fremtrædende 3. 3. Den ydre Mellemlinie ved Kanten svagt bøjet, iøvrigt lige 2. p 1 u m b å r i a. Den ydre Mellemlinie med svage Fremspring midtvejs 4. 4. Bagv.s Tværgren to Gange vinkelbøjet. (Fig. 43). 3. cervinata. Bagv.s Tværgren ikke to Gange vinkelbøjet. (Fig. 44) 4. limitåta. 1) Strøm angiver, at Imago overvintrer, 28 1. O. c o ar etat a Fabr. Tavle II, Fig. 45. Forv. blaagraa med brun Bestøvning og brune Tvær- linier og Tværbaand, der er næsten lige. Et svagt, sort Midtpunkt. Bølgelinien af Grundfarven, paa begge Sider med brunt. Spidsen undertiden delt af en mørk Skraa- streg. Sømlinien mørk. Frynsernes indre Halvdel mør- kere end den ydre. Bagv. brungraa, med undertiden lysere Tværbaand. V. 1,2—1,5 Ctm. Ab. infuscåta Stdgr. er mørkere, med graa Tvær- linier. Larven gulgraa, med afbrudt, mørkegraa Ryglinie, utydelige, hvidlige Sidelinier og bag hvert Aandehul med en lille, mørk Plet. Angives at leve paa en ikke her i Danmark forekommende Cytisus-Avt; sandsynligvis lever den hos os paa Gyvel eller Visse. Puppen sortebrun med særdeles lang, kegleformet Cremaster, der ender med en noget fortykket Spids. Meget sjælden. Jyll. (Holsted, Rom Hede, Hald, Ribe- egnen, Astrup V. Ryomgaard, Hellevad Hede); Loll. (Kram- nitze). Maj— Juni. (2 Kuld?). 2. O. plumbåria Fabr. Tavle II, Fig. 46. Forv. askegraa med brun Bestøvning og sort Midt- punkt. Rodlinien fin, mørkebrun, bugtet; Mellemlinierne tykke, mørkebrune, den indre lige, den ydre svagt vinkel- bøjet ved Kanten, indad mørkebrunt udflydende. Bølge- linien hvidlig. Spidsen delt af en mørkebrun Streg. Bagv. graabrune, med mere eller mindre tydelige Mellemlinier. V. 1,6-1,9 Ctm. Larven hvidgraa med mørkegraa, i Prikker opløste Ryglinier. L. 3,0 Ctm. Paa Genista (Visse), Gyvel og Kløver. Puppen lysebrun med mørke Aarer i Vinge- skederne. Alm. i Jyll. i Hedeegnene. Sj. (Dyrehaven); Loll. (Torrig Skov); Fyen (Bederslev). Maj— Juni og Juli- August. 3. O. cervinåta Schiff. Tavle III, Fig. 47. Forv.s Grundfarve lys rødlig-brun med spredt, hvid Bestøvning. Midtpunktet lille. Rod- og Mellemlinier fine, hvide, svagt bugtede, den første med mørk Begrænsning 29 mod Roden, de to sidste mørkt begrænsede mod Mellem- feltet. Det indre Sømfelt lysere nærmest den ydre Mel- lemlinie. Bølgelinien hvid. Bagv. lyst brungraa med utydelige Mellemlinier og mørkere Søm. Vingernes Un- ders, er indtil den ydre Mellemlinie ensfarvet mørkegraa. Den ligner paa Overs, den følgende Art, men er noget større og har Tværgrenen i Bagv. to Gange vinkelbøjet. (Se Fig.43, S. 27). V. 1,8-2,1 Ctm. Ægget overvintrer. Larven grøn med mørk Ryg- linie, hvidlige brunthaarede Prikvorter og hvidlig Bugside. L. 3,5—3,9 Ctm. Paa Malva (Katost) og Ålthæa (Stokroser). Ikke sjælden. September. 4. O. limitåta Se. Tavle III, Fig. 48. Forv.s Grundfarve graagul. Rod- og Mellemlinierne brune, den første ofte utydelig, den ydre Mellemlinie indad mørkt begrænset. Mellem feltet graat med sort Midtpunkt. Bølgelinien utydelig. Spidsen delt af en brun Skraastreg. Bagv. graabrune med utydelige Mellemlinier; Sømmen mørkere. Vingernes Unders, graagul. Bagv.s Tværgren kun en Gang vinkelbøjet. (Se Fig. 44, S. 27). V. 1,6— 1,8 Ctm. Larven graa, med afbrudte, mørke Ryglinier, paa hvilke findes smaa, korthaarede, sorte Prikvorter, og 3 mørke Sidelinier. L. 3,5 Ctm. Paa Bromus og andre Græsarter, Lathyrus (Fladbælg), Lotus (Kællingetand) o. a. Almindelig udbredt. Juli— August. 5. O. moeniåta Se. Tavle III, Fig. 49. Forv. lyst violetgraa. Rodlinien rødbrun, utydelig; den indre Mellemlinie rødbrun med lys Begrænsning mod Roden, den ydre hvidlig med et meget stærkt Fremspring midtvejs og indad med en meget bred, sortebrun Skygge, der næsten udfylder hele Mellemfeltet. I Sømfeltet en Række mere eller mindre tydelige sorte Prikker. I Spidsen en sortebrun Skraastreg. Midtpletten mere eller mindre tydelig. Bagv. brungraa, undertiden med en lys Tvær- linie. V. 1,5—1,8 Ctm. 30 Larven askegraa, ligner den foreg. Arts. L. 3,3 Ctm. Paa Sarothamnus (Gyvel) og Genista (Visse). Meget sjælden. Jyll. (Raasted og Vind v. Holstebro, Lærkenfelti Vesthimmerland); Loll. (Billitze, Bunddragene). Juli. 3. Mesotype Hb. c^'s Følere haarede.; Palperne hængende, be- klædte med ru Skæl. I Forv. er 7 og 6 paa en lang Stilk, 3 udspringer fra Midtcellehjørnet. Larven meget slank. L M. virgåta Rott. Tavle III, Pig. 50. Forv. lysegraa med brun Bestøvning og sort Midtpunkt. Mellemlinierne rette, brune; den ydre bred, indad og udad begrænset af en fin, lys Linie; den indre kun indad hvidt begrænset. Spidsen delt af en mørk Skraastreg. Fryn- serne graa, den ydre Halvdel lysere. Bagv. graa, hos 9 med Tværlinier foran Sømmen. V. 1,1 — 1,2 Ctm. hos d", 0,8—0,9 hos 9. Larven rødlig-brun, med mørk, lysegult-kantet Ryg- og Sidelinie. L. 2,0— 2,6 Ctm. Paa Ga/rum (Snerre). Pup- pen mørkebrun, med kegleformet Cremaster, der ender i 2 divergerende Spidser. Ikke alm. Sj. (Kjøbenhavn, Dyrehaven, Bildsø Strand, Oppesundby); Amager; Fyen (ved Odensefjord, Einsidels- borg); Egholm; Musholmen; Syltholm; Jyll. (Harboøre, Søndervig, Blokhus, Helligkildemose v. Horsens, Frede- rikshavn); Hjælm. I Maj og atter i August. 4. Odézia Boisd. J"s Følere fortykkede, korthaarede. Palperne korte, vandret udstaaende, med grove Skæl. I Forv. er Tillægscellen udelt, 11 ud fra dens For- kant, 10 — 7 fra dens Spids. 4 og 3 udspringer hver for sig. I Bagv. er 7 og 6 paa fælles Stilk, 8 anastomoserer med Radius til over Midten. Larven cylindrisk, med svag Sidekant og lille Hoved. 31 1. O. atråta Linn. (chærophyllåta Linn.). Tavle III, Fig. 51. Sort, kun Frynserne omkring Forv.s Spids hvide. V. 1,2—1,5 Ctm. Ægget, der overvintrer, har en dyb Længdefure. Larven, som ogsaa angives at overvintre, er grøn eller graabrun, med utydelige, fine, hvide Sidelinier og røde Aandehuller. L. 2,0 Ctm. Paa Skærmplanter, navnlig Ånthriscus (vild Kørvel). Meget almindelig. Juni— Juli. 5. Lithostége Hb, J"s Følere korthaarede. Panden hvælvet, Pal- perne kun lidet ragende udover denne. Forlaarene hos begge Køn stærkt fortykkede, Forskinnebenene kun ^U saa lange, med en stærk Endeklo; Bag- benene tynde, Bagskinnebenene kun ^'3 længere end Baglaarene. Bagv. smaa i Forhold til Forv., hos (^ ved Roden paa Randen med en lille Lap. Forv. med dobbel Tillægscelle, 6 fra den bageste Tillægs- celles Yderkant, 3 fra Midtcellens Hjørne. I Bagv. er 8 før Anastomosen forbunden med Radius ved en Tværgren, 7 og 6 paa fælles Stilk. Larven nøgen. 1. L. farin åta Hufn. Tavle III, Fig. 52. Forv. graalig-hvide, Bagv. hvide. V. 1,7 — 1,9 Ctm. Ægget hvidlig-gult, med Smaagruber paa Overfladen. Larven matgrøn, med 3 fine, brune Ryglinier og paa Siden to kraftige Bølgelinier. Endeskjoldet brunt. Den er i Fangenskab fodret med Sisymbrium officinale (Vejsen- nep). Puppen brun. Leddene paa Ryggen dybt punk- terede. Cremaster med 2 divergerende Spidser. Sjælden. Sj. (Valby, Strandmøllen, Kratmøllegaarden ved Slangerup, Korsør, Tisvilde, Tissø); Amager; Loll. (Rødby): Fyen (Faaborg, Bederslev, Otterup, Risinge, Søn- derby); Jyll. (Torsager, Nykjøbing, Aarhus). Juni. 32 6. Ånattis Dup. J"s Følere fortykkede og fladtrykte, meget kort- haarede. Panden med en stump Dusk. Snabelen meget lang. Forlaarene ikke fortykkede og For- skinnebenene meget korte. Forv. med skarp Spids og lang Søm. Ribbeforgreningen som hos Litho- stege. c^'s Bagv. med en meget kort Rodlap ved Randen. Larven med Tværfolder og tydelig Sidekant. Pup- pen med forlænget Føler- og Snabelskede. Oversigt over Arterne. Den ydre Mellemlinie med sit største Frem- spring paa 6. V. 1,9— 2,1 Ctm 1. plagiåta. Den ydre Mellemlinie med sit største Frem- spring mellem 3 og 4. V. 1,1 — 1,4 Ctm 2. paludåta var. imbutåta. 1. A. plagiåta Linn. Tavle III, Fig. 53. Forv.s Grundfarve askegraa. Rodlinien brun, ved Kanten dobbelt, vinkelbøjet. Mellemlinierne bestaar hver af 3 fine mørkebrune Linier med lysere brune Mellemrum. Spidsen delt af en brun Skraastreg, der fortsættes i en rødbrun Skygge i det indre Sømfelt. Bølgelinien hvid, med mørkegraa Skygger paa begge Sider. Frynserne mere eller mindre tydeligt tavlede. Bagv. lyst brungraa. V. 1,9— 2,1 Ctm. Larven rødlig-graa, med mørk Ryglinie og hvidgule Sidestriber. L. 2,6 Ctm. Paa Hypericum (Perikum), navnlig paa Blomsterne. Puppen lys rødbrun, punkteret, Cre- master med meget kort, gaffeldelt Fremspring. Hist og her, i 2 Kuld: Maj— Juni og (sjældnere) i August. 2. A. paludåta Thnbg. var. imbutåta Hb. Tavle III, Fig. 54. Forv. hvidgraa. Tegningen ligner den hos den foreg. Art, men Mellemlinierne er ensartet brunt udfyldte, paa TAVLE III 47. O. cervinata. 48. O. limitata. 49. O. moeniata. 50. M. virgata. 51. O. atrata. 52. L. farinata. 53. A. plagiata. 54. A. paludata V. imbutata. 55. Ch. spartiata. 56. Ch. rufata. 58. L. sertata. 59. L. carpinata. 60. L. halterata. TAVLE IV 61. L. sexalata. 62. L. viretata. 63. A. æscularia d". 64. 9- 65. Ch. boreata. 66. Ch. brumata d. 67. Q. 69. T. dubitata. 70. E. certata. 71. E. undulata. 73. S. vetulata. 74. S. rhamnata. 75. L. reticulata. 76. L. prunata. 33 de udadvendte Sider med hvid Begrænsning. Den brune Skraalinie i Spidsen fortsættes ned til Sømfeltets Midte. Mellem 6 og 4 et rødgult Strøg. Frynserne tydeligt tav- lede. Bagv. brungraa med tavlede Frynser. V. 1,1 — 1,4 Ctm. Ægget glat, gult, overvintrer. Larven rødgul, med fin, mørk Ryglinie og bredt gulkantede Aandehuller. L. 2,0—2,1 Ctm. Paa Vaccinium oxycoccos (Tranebær). Sjælden. I Hængedyndsmoser: Sj. (Rudehegn, Bølle- mosen); Jyll. (Silkeborg, Viborg, Himmel bjærget, Allingaa). Juli— August. Om Hovedformen, der er mindre skarpt tegnet og bl. a. mangler det rødgule, findes her i Landet, er uvist. 7. Chésias Tr. Som de foregaaende to Slægter, men Forlaarene mindre fortykkede end hos Lithostege; de meget korte Forskinneben med en Endeklo. Bagv. lange og smalle, med fremtrædende Spids. Larven glat. Oversigt over Arterne. I Forv. en lang, lys Stribe fra Spidsen henimod Midtcellen 1. spartiåta. Forv. uden saadan Stribe 2. rufåta. 1. C h. spartiåta Fuessl. Tavle III, Fig. 55- Forv.s Grundfarve graa med brune Skygger. Fra Spidsen gaar en lys Skraastribe, der paa begge Sider er mørkt be- grænset. Cubitus i sin yderste Trediedel hvid. Bølge- linien lys, udad rustrødt begrænset. Paa Ribberne, navnlig i Sømfeltet, ofte hvid Bestøvning og mørke Prikker. Fryn- serne med en mørk Delingslinie; den ydre Halvdel lysere. Bagv. graa. V. 1,6—1,8 Ctm. Ægget overvintrer. Larven gulgrøn, med talrige, fine, bølgede, mørke Dobbeltlinier paa Ryggen og bred, lys Sidestribe, hvori de mørke Aandehuller. L. 2,5 Ctm. Paa Sarothamnus (Gyvel). Klocker: Sommerfugle. IV. 3 34 I Jyll. flere Steder alm.; Fyen (Ørslev, Faaborg); Sj. (Kjøbenhavn, Brønshøj, Tisvilde Hegn, Kjøge, Kjøge Aas, Billesborg). Septbr. — Oktbr. 2. Ch. rufåta Fabr. Tavle III, Fig. 56. I Forv. er Rodfeltet lysegraat; Rodlinien fin, brun, under Kanten skarpt vinkelbøjet. Partiet mellem denne og den indre, takkede, brune Mellemlinie er brunt; Rib- berne her hvidt bestøvede og med skarpe, sorte Prikker paa nogle af dem. Mellem feltet graat, brunt bestøvet. Den ydre Mellemlinie mørk, svagt takket, udad bredt rustrødt be- grænset. Bølgelinien hvid, næsten lige, paa begge Sider graat begrænset. Flere af Ribberne i det indre Sømfelt hvidt bestøvede og med skarpe, sorte Prikker. En lys Skraaplet med rustrød Fortsættelse i Spidsen. Sømlinien opløst 1 sorte Streger, paa begge Sider hvidt begrænset. Frynserne graa, den ydre Halvdel lysere. Bagv. graa. V. 1,3—1,5 Ctm. Larven grøn, graa eller brunlig, ligner en Del den foregaaende Arts, men er mere utydelig tegnet. Paa Saro- thamnus (Gyvel) og Genista (Visse). Puppen over- vintrer. Kun kendt fra Jyll. (Kalvslund Hede, Ringkjøbing, Rom Hede ved Lemvig, Ulfborg Sande, Provstlund, Torn- vig, Astrup V. Ryomgaard, Hellevad Hede, Horsens). Juni — August. 8. Lobophora Curt. c^'s Følere korthaarede; Bagskinnebenene enten kun med Endesporer eller ogsaa med Midtsporer tillige. Forv. med dobbelt Tillægscelle; 11 udsprin- ger fra dennes Forrand, 10 — 8 fra Spidsen. Bagv. hos c^ smaa, med Fig 57 Bagv. af gn Hudlap ved Randens Rod. Lobophora halte- rata d". (Efter Rebel). (Fig. 57). 35 Larverne korte, fortil tilspidsede. Endefødderne med 2 korte, bagtil rettede Spidser. Oversigt over Arterne. 1. Bagskinnebenene kun med 1 Par Endesporer . 2. Bagskinnebenene med 2 Par Sporer 4. 2. Palperne meget korte 3. Palperne lange, ragende ud over Hovedet. Grund- farven grøn*) 5. V i r e t å t a. 3. Forv. lyst askegraa, uden rustbrun Iblanding . . 2. carpinåta. Forv. med rustbrun Iblanding, Midtpletten med hvid Begrænsning 1. sertåta. 4. Bølgelinien udvisket. Rodfeltet mørkest. Bagv. hvide 3. halteråta. Bølgelinien skarpt takket, Bagv. graabrune .... 4. s e X a 1 å t a. 1. L. sertåta Hb. Tavle III, Fig. 58. Palperne korte, sorte. c5"s Bagskinneben med en lang Haarpensel. Forv. hvidgraa; Rodfeltet brunligt bestøvet, med 2 sorte Tværlinier. Mellemfeltet, hvori en stor, sort Midtplet, der er omgivet af et lyst Parti, begrænses af 2 rustbrune Tværbaand, der udad er kantede med en brun, indad med en sort, rundtakket Tværlinie. Sømfeltet delt af en mørk, rundtakket Tværlinie. Bølgelinien lys, utydelig. Sømlinien opløst i sorte Streger. Frynserne utydeligt tav- lede. Bagv. hvidgraa, med en utydelig Buelinie foran Sømmen, hos (S med en kort og smal Lap. V. 1,5— 1,7 Ctm. Ægget overvintrer. Larven lys gullig-grøn, med 2 hvide Sideryglinier og mørkebrunt Hoved, der er delt af en gul Linie. Paa Acer pseudoplatanus (Løn), i Begyn- delsen i Bladknopperne. Meget sjælden. Kun funden paa Fyen (i Fruens Bøge ved Odense). September. 2. L. carpinåta Bkh. Tavle III, Fig. 59. Palperne korte, mørkebrune. Forv. graa, brunt be- støvede, med flere, mere eller mindre tydelige Tværlinier, •) Paa tørrede Expl. gulbrun. 3* 36 der udspringer fra større Pletter paa Kanten. Midtcellens Tværgren med en sort Streg. Ribberne ofte mørkt plet- tede. Sømlinien sortebrun, afbrudt. Bagv. hvidgraa, med et utydeligt, graat Tværbaand foran Sømmen. d"s Vingelap større end hos den foregaaende Art. V. 1,5—1,7 Ctm. Larven mørkegrøn, med gullige Ledindsnit og gullig Sidelinie. L. 2,2— 2,6 Ctm. Paa Pil og Poppeh Puppen overvintrer. Ikke sjælden; i Jyll. dog kun kendt fra Nykjøbing og Jexendal. April— Maj. 3. L. hal te rata Hufn. Tavle III, Fig.60. Palperne meget korte, rager ikke ud over Panden. Forv. hvidgraa, graabrunt bestøvede, med graabrunt Rodfelt og Sømfelt, det sidste navnlig graabrunt i Halvdelen nærmest Kanten, og et mere eller mindre afbrudt graabrunt Tvær- baand over Vingens Midte. Ribberne med graabrune Pletter. Bølgelinien meget utydelig. Sømlinien næsten sammenhængende. Frynserne med en svag Delingslinie. Bagv. hvide, med en smal, graa Søm, hos d" med en meget stor, foldet Lap. (Fig. 57, S. 34). V. 1,3— 1,5 Ctm. Larven gullig-grøn, med hvidlig-gule Sideryglinler. L. 2,0 Ctm. Paa Pil, Bøg og Birk o. a. Puppen over- vintrer. Ikke almindelig; i Jyll. kun kendt fra Hald Skov; Loll. (Fagersted). Maj— Juni. 4. L. sexalåta Retz. (sexalisåta Hb.). Tavle IV, Fig. 61. Palperne korte. Forv. brunlig-graa, mod Randen ly- sere. Mellemfeltet med en stor, sort, rund Midtplet og begrænset paa begge Sider af et hvidgraat Tværbaand, der deles af en brungul Linie. Bølgelinien hvid, stærkt og regelmæssigt takket. Ribberne med mørke Streger. Søm- linien sortebrun, afbrudt paa Ribbeenderne. Frynserne plettede. Bagv. brungraa, hos d" lysere ved Roden, med mørkt Midtpunkt og en lys Buelinie bag dette, cf s Vinge- lapper saa store som hos den foreg. Art og dobbelt fol- dede. V. 1,0—1,3 Ctm. 37 Larven hvidlig-grøn, med lyse Striber paa Ryggen; Hovedet paa Issen dybt indskaaret, Endespidserne meget lange. L.2,0 Ctm. Paa Pil og Poppel. Temmelig sjælden; i Jyll. kun kendt fra Horsens og Hald. Juni— Juli. 5. L. viretåta Hb. Tavle IV, Fig.62. Palperne meget lange. Forv. med grønlig (ved Tør- ring gulbrun) Bestøvning og Tværlinier af samme Farve. Mellemfeltet indad begrænset af en enkelt, udad af flere af- brudte sorte Tværlinier. Den sorte Sømlinie opløst i Prikker. Frynserne med Delingslinie. Bagv. graa, hos cf med korte, tynde Lapper. V. 1,1 — 1,4 Ctm. Larven gullig-grøn, med røde, sammenflydende, hjærteformede Rygpletter til 8de Led og en Midtlinie af samme Farve paa de sidste Led. L. 2,2 Ctm. Paa Liguster, Rhamnus (Vrietorn) og Åctæa spicata (Druemunke). Sjælden. Sj. (Kjbhvn., Søndermarken, Dyrehaven, Gel Skov, Teglstrup Hegn, Bøllemosen); Fyen (Sønderby); Jyll. (Stensballeskov v. Horsens); Loll. (Knuthenborg). Maj— Juni. 9. Ånisopteryx Stph. c^'s Følere savtakkede, med lange Haarpensler. Palperne meget korte. Snabelen rudimentær. De forreste Ben meget lange, de bageste korte. Forv.s Midtcelle hos (^ udgør ^/s at Vingens Længde. 11 anastomoserer med 12 eller 10 uden at danne nogen egentlig Tillægscelle. 9—7 paa fælles Stilk. 5 ud fra Tværribbens Midte. I Bagv. anastomo- serer 8 med Radius i den halve Længde, 7 og 6 paa en kort, fælles Stilk, 5 fuldstændig udviklet. ? med ganske korte Vingerester og en bred, ulden Endedusk. Æggene dækkes med Ulden fra 9's Endedusk. Lar- ven glat, med rudimentært Benpar paa 8de Led, 38 1. A. æsculåria Schiff. Tavle IV, Fig. 63 og 64. cf s Forv. brungraa, med en stregformet mørk Midt- plet og Spidsen delt af en sort, skraa Streg. Den indre Mellemlinie sortegraa, udvisket, tydeligst paa Ribberne, indad hvidt begrænset. Den ydre Mellemlinie vinkelbøjet under Kanten, sortegraa, med spidse Takker paa Rib- berne og udad hvidt begrænset. Sømlinien mørkebrun, med sorte Prikker paa Ribbeenderne. Bagv. lyst brunlig- graa, med sort Midtplet og en utydelig Tværlinie. Søm- linien med mørke Prikker paa Ribbeenderne. V. 1,5—1,9 Ctm. 9 graabrun. L. 1,0— 1,1 Ctm. Ægget cylindrisk, nedentil affladet, glinsende oliven- brunt. Larven gulgrøn, med mørk Ryglinie og hvidlige Sideryglinier og Sidestriber. L. 2,6 Ctm. Paa Eg, Slaaen, Hvidtjørn o. a. Puppen med knapformet Cremaster, der har 2 stærkt divergerende korte Torne. Almindelig. Marts— April. 10. Cheimatobia Stph. c^'s Følere langhaarede. Palper og Snabel svage og korte. Forv. hos J* med en meget lang, udelt Tillægscelle, fra hvis Spids 2 — 7 udspringer. 5 udspringer fra den nedre Halvdel af den vinkel- brudte Tværgren. I Bagv. er 7 og 6 paa en fælles, lang Stilk, 4 og 3 udspringer langt fra hinanden. Hæftebørsten er meget kort. $ har meget redu- cerede Vinger. Æggene overvintrer. Larverne langstrakte, gør megen Skade paa Løvtræer. De forpupper sig i Jorden. Oversigt over Arterne. cfs Bagv., der er hvide, med en Tværskygge paa Unders, udenom Tværgrenen. 9's Vinge- rester ikke meget længere end Forbrystet, hvidgraa med brunt Tværbaand 1. boreåta. cfs Bagv., der er graa, med en Tværskygge paa Unders., der gaar over Tværgrenen. $'s Vinge- 39 2 Tværbaand 2. b r u m å t a. 1. Ch. boreåta Hb. Tavle IV, Fig.65. d* ligner den følgende Art meget, men Farven er lys rødlig-graa paa Forv. og hvid paa Bagv., og begge Vinge- par er længere og smallere. I Forv. 3 mørkere Baand, bestaaende af bølgede Tværlinier. V. 1,4 — 1,6 Ctm. Ægget aflangt ovalt, oventil stærkt affladet, med po- lygonalt Nætværk, lysegrønt. Larven ligner den følgende Arts, men er mere smudsig gulgrøn, paa Ryggen mørkere, med gullige Sidestriber og sort Hoved, Brystfødder og Aandehuller. L. 1,3—2,0 Ctm. Paa Bøg, Birk og Pil. Puppen rødbrun, med kort Cremaster, der ender i 2 stærkt divergerende Spidser. Ikke saa alm. som den følgende. Oktober— November. 2. Ch. brumåta Linn. (Lille Frostmaaler). Tavle IV, Fig.66 og Fig.67. c? rødlig-graa eller brunlig; Forv. med 3 mørkere Baand, bestaaende af bølgede Tværlinier. Bagv. graa. V. 1,3-1,6 Ctm. Ægget aflangt ovalt, oventil afstum- pet, med fint polygonalt Nætværk, lyse- grønt, senere rødlig-gult. Larven grøn, undertiden med mørk Ryglinie og hvide Sideryglinier. Hoved og Brystfødder grønne. L. 1,3— 2,0 Ctm. Paa Frugt- og Pig. 68. Cheima- Løvtræer, gør ofte stor Skade paa Grund tobia brumata 9- af sin Mængde. Puppen som hos foreg. Puppens Bag- (Fig.68). ende. (Efter Meget almindelig. Oktbr.— December. Haverhorst). 11. Triphosa Stph. c^'s Følere korthaarede. Palperne tilspidsede, fremragende, c^'s Bagkrop med en kort, tyk Ende- dusk. Vingerne brede, stærkt silkeglindsende. Bagv.s Søm takket. Ribbeforgreningen som hos Larentia. Imago overvintrer. Larverne forvandler sig i Jorden. 40 1. T. dubitåta Linn. Tavle IV, Fig.69. Forv.s Grundfarve glindsende brungraa med violet- rødlig Glands. I Rodfeltet flere mørke, bølgede Tvær- linier. Mellemfeltet til begge Sider begrænset af de mørke Mellemlinier og delt af skiftevis lysere og mørkere Tvær- linier. Den indre Mellemlinie er ved Kanten udvidet til en mørk Plet, følger Tværribben og danner en indadvendt mørk Spids paa Cubitus; ved Randen er den udvidet til en mørk Plet. Den ydre Mellemlinie bredest ved Kanten og mørkest i sin forreste Halvdel, hvor den danner to Spidser. I Sømfeltet en mørk Plet ved Kanten, og Rib- berne med mørke og lyse Pletter. Bølgelinien hvidlig, udvidet ved Indervinklen. Sømlinien sort. Bagv. graa, med flere, mere eller mindre tydelige Tværlinier, mørkt Midtpunkt og mørkt- og lystprikkede Ribber. V. 1,7— 2,4 Ctm. Larven lysegrøn med 4 gullige Ryglinier og bred, gul Sidestribe. L. 2,6 Ctm. Paa Rhamnus og Prunus. Puppen mat brunrød med kegleformet Cremaster, der ender i en svagt gaffeldelt Spids og paa Siden har smaa Kroge. Temmelig sjælden. Sj. (Kjbhvn., Ordrup, Folehave Skov, Ermelund, Bøllemose, Slagelse, Kjøge, Ruds Vedby, Helsingør); Jyll. (Aarhus, Nykjøbing M., Hadsten); Fyen (Odense, Sønderby); Langeland (Frelsvig); Loll. (Strandby, Knuthenborg, Maribo); Bornh. (Hammeren, Jonstrup,Aars- dale). August — Oktober og atter i Maj. 12. Eucosmia Stph. Ligner Triphosa, men Bagv.s Søm er ikke saa stærkt takket. cT har paa Unders, af Bagv. paa la en tæt.Haardusk. Hos den ene af de danske Arter (certata) har c? paa det næstsidste Bagkrops- led en krum Haardusk. Larven tyk, valseformet, med lille Hoved. Pup- perne overvintrer i en Jordkokon. 41 Oversigt over Arterne. Frynserne hvidplettede. Vingerne med talrige, bølgede, parallele Tværlinier. V. 1,5— 1,8 Ctm. 2. undulåta. Frynserne uden hvide Pletter. V. 2,0-2,4 Ctm. 1. certåta. 1. E. certåta Hb. Tavle IV, Fig. 70. Forv. brunlig-graa, med sort Midtpunkt, mørkere Rod- felt og et Mellemfelt, der er begrænset af 2 brede, mør- kere, takkede Baand, hvoraf det ydre har et stumpt Frem- spring under Kanten og paa Midten. Bølgelinien hvidlig. Sømlinien bestaar af sorte Halvmaaner. Bagv. har talrige, bølgede Tværlinier. V. 2,0— 2,4 Ctm. Larven blaagraa, med 4 skarpe, hvidlige Punktrækker paa Ryggen og orangefarvede Sidepletter. Paa Berberis vulgaris. Puppen kort og tyk, med kort Cremaster, der ender i en kort, gafFeldelt Spids; den overvintrer. Paa Grund af sin Lighed med Triphosa dubitata er den rimeligvis tidligere overset her i Landet. Den angives i den sidste Tid fra Sj. (fl. St.) og Loll. (Knuthenborg). 2. E. undulåta Linn. Tavle IV, Fig. 71. Grundfarven hvidlig-graa med gulbrune Skygger. Forv. med talrige mørkebrune, bølgede Tværlinier, hvis Buer i Rodhælvten er konvexe mod Roden, i Vingens ydre Halvdel konvexe mod Sømmen; paa Grænsen danner Buerne derfor Ringe. Bagv. har sort Midtpunkt, og her fortsættes de ydre Tværlinier. Frynserne brunt- og hvidplettede. V. 1,5—1,8 Ctm. Larven sortegraa, brunlig eller c. -n c grøn, med 4 fine, 'hvide RygliSier og ^'^'^^,,fZT'' lys, ofte gullig, bred Sidestribe. L. 2,6 p^^e" Jagende Ctm. Paa Pil, hvis Blade den skelet- Tt: P^ » Bagende, terer. Puppen rødbrun, med tyk, kegle- (Efter Haverhorst), formet Cremaster, der er besat med Krogbørster paa Siden og ender med 2 divergerende Spidser. (Fig. 72). Hist og her; paa enkelte Steder ret alm. Juni— Juli. 42 13. Scotosia Stph. Adskiller sig fra de 2 foregaaende Slægter ved, at c^'s Bagkrop er meget lang, Genitalklapperne og Endedusken er særdeles forlængede. Bagv.s Søm er dybt takket, deres Unders, hos (^ uden Haardusk. Larven som hos den foregaaende Slægt. Oversigt over Arterne. Mellemfeltet mørkt; den ydre Mellemlinie med et spidst Fremspring 2. rhamnåta. Mellemfeltet ikke mørkt; den ydre Mellemlinie uden spidst Fremspring 1 . v e t u 1 å t a. 1. S. vetulåta Linn. Tavle IV, Fig. 73. Vingerne graalige, med fint, sort Midtpunkt og talrige, mørkere, bølgede Tværlinier. Mellemfeltet udad begræn- set af en lysere Linie. Bølgelinien ofte utydelig, lys, skarpt takket. Sømlinien sort, afbrudt paa Ribbeenderne. Den inderste Halvdel af Frynserne mørkere. V. 1,3 — l,6Ctm. Larven graa, med en hvid Dobbeltlinie paa Ryggen og en lysegul, sortplettet Sidestribe. Hovedet glindsende sort. L. 2,2 Ctm. Paa Rhamnus (Vrietorn) mellem sam- menspundne Blade. Puppen glindsende rødbrun, med kegleformet Cremaster, der bærer en kort, fin EndegafFel. Udbredt i Jyll. og Fyen, sjældnere i Sj.; Loll. (Kæld- skov. Maribo, Guldborg). Juli. 2. S. rhamnåta SchifP. Tavle IV, Fig. 74. Vingerne mørkt rustbrune, med talrige sortagtige Tværlinier. Forv.s Mellemfelt mørkere, begrænset paa begge Sider af en fin, lys Linie og med sort Midtpunkt, der undertiden er utydeligt. Den ydre Begrænsning har under Kanten et stærkt, tvespidset Fremspring; den indre Begrænsning er parallel med den ydre. Spidsen delt af en mørk Skygge. Bølgelinien lys, takket, indad mørkere skygget. Sømlinien sort. Frynserne med en bred, mørk Delingslinie. V. 1,6— 1,9 Ctm. 43 Ægget overvintrer. Larven oftest sortebrun, paa Siderne gul- og hvidplettet, sjældnere grøn, med mørk Ryglinie, paa de sidste Led rødbrun paa Siderne. L. 2,6 Ctm. Paa Rhamnus (Vrietorn) og Slaaen. Puppen rød- brun, med mørkere Vingeskeder og kort EndegafFel paa den kegleformede Cremaster. Sjælden og enkeltvis. Juli. 14. Ly gris Hb. (Cidåria Tr.) c^'s Følere korthaarede. Bagskinnebenene med 2 Par Sporer. Hos c^ findes paa Unders, af Forv. ved Roden paa la en Haardusk. løvrigt som La- rentia. Larven slank, fortil tyndere. Oversigt over Arterne. 1. Forv. graa- eller rødbrune 2. Forv. gullige eller violet-graa 3» 2. De fleste Ribber hvide \. reticulåta. Ribberne ikke hvide 2. prunåta. 3. Frynserne med skarpe, mørke Pletter. 5. associåta. Frynserne uden Pletter 4. 4. Den ydre Mellemlinie bøjet i en ret Vinkel . . . 3. teståta. Den ydre Mellemlinie med 2 stumpe Frem- spring 4. p o p u 1 å t a. 1. L. reticulåta Fabr. Tavle IV, Fig. 75. Forv.s Grundfarve mørkebrun, i Sømfeltet, navnlig det indre, ogsaa graa. De fleste Ribber hvide. I Rodfeltet en hvid Tværlinie. Mellemfeltet indad begrænset af et hvidt Bælte, der er skarpt vinkelbøjet udad og delt af en graa Tværlinie. I Mellemfeltet fra Kanten 2 hvide Linier, den ene til Spidsen af det nævnte Bæltes Spids, den anden til Midten af den ydre, hvide Mellemlinie og gaaende pa- rallel med denne til Randen. Bølgelinien bred, svagt rundtakket. En bred, hvid Linie deler Spidsen og naaer Bølgelinien. Frynserne delte af en mørk Linie og tavlede. Bagv. lysegraa, med 2 hvide Tværlinier. V. 1,2— 1,5 Ctm. 44 Larven grøn, med rød, afbrudt Ryglinie og hvide Sideryglinier. L. 2,2 Ctm. Paa Impatiens (Balsamin). Puppen okkerbrun, fint punkteret, med 2 korte, konver- gerende Torne paa den spidse Bagende. Sjælden. Sj. (Giesegaard, Ordrup Krat, Fredensborg, Rungsted, Ruds Vedby, Lellinge Skov, Skjoldnæsholm); Jyll. (Stensballegaard, Rye, Munkebjerg, Marselisborg v. Aarhus, Skærsø Skov v. Ebeltoft); Loll. (Holmeskov); Fist. (Kohave); Fyen (Trollebprg). Juli— August. 2. L. prunåta Linn. Tavle IV, Fig.76. Forv.s Rodfelt brunt, udad mørkere. Rodlinien fin, lys. Partiet mellem Rod- og Mellemfelt hvidgraat med gullige, graalige og brunlige Skygger. Mellemlinierne tak- kede, utydelige; hele Mellemfeltet fløjelsbrunt, mørkest nærmest Mellemlinierne, udad hvidt begrænset, hvorefter følger en fin, gulbrun Linie. Sømfeltet gulbrunt skygget. Bølgelinien hvid, stærkt takket, med sorte Pilpletter mel- lem Ribberne indad. En fin, hvid Skraalinie fra Spidsen begrænser en halvmaaneformet mørkebrun Plet ved Søm- men under Spidsen. Sømlinien mørkebrun. Frynserne brunplettede. Bagv. lysegraa, mod Sømmen mørkere, med 3 hvide, mørktkantede, takkede Tværlinier foran Sømmen. V. 1,6-1,9 Ctm. Larven grøn eller brun. 2det Led fortykket, rød- brunt med hvide Prikker. 4de til 10de Led med hvide, rødkantede, trekantede Rygpletter. Oftest findes en fin, mørk Ryglinie. L. 3,0—3,3 Ctm. Paa Ribs, Stikkelsbær og Slaaen. Den forpupper sig i et let Spind mellem Næ- ringsplantens Blade. Puppen gulgraa, med mørkebrune Pletter og Streger, i Bagenden med Børster. Meget almindelig. Juli — August. 3. L. teståta Linn. Tavle V, Fig. 77. Forv.s Grundfarve en Blanding af violetgraat, gult og lysebrunt;' Rod- og Mellemlinierne brungule, den første skarpt takket; den indre Mellemlinie vinkelbøjet omtrent i Midten, den ydre ligesaa og udad hvidt begrænset. En hvid Skraalinie, der deler Spidsen, begrænser en brungul, halvmaaneformet Plet ved Sømmen. Sømlinien fin, brun. 45 Bagv. lyst rødlig-graa, med 1 å 2 lyse Tværlinier; mellem disse og Sømmen brunlige. V. 1,4—1,8 Ctm. Larven straagul med sortagtig Ryglinie, hvidlig Side- ryglinie og en hvidlig Sidelinie, der oventil er graat, nedentil undertiden rødligt kantet. L. 3,0—3,3 Ctm. Paa Pil og Poppel. Puppen graagul, med mørkstribede Vinge- skeder, sortagtige Rygstriber og Prikker. Cremaster kegle- formet, med 2 Børster og paa hver Side en Krog. Temmelig almindelig. Angives ikke fra Loll.-Flstr. Juli— September. 4. L. populåta Linn. Tavle V, Fig.78. Forv. okkergule. Mellemfeltet og delvis Sømfeltet med brunlige Skygger. Rodlinien og den indre Mellemlinie brun, med 2 store, stumpe Fremspring i Midten. Spidsen delt af en brun Skraalinie. Frynserne uden Pletter. Bagv. hvidgule, langs Sømmen lidt mørkere. V. 1,5—1,8 Ctm. Larven træfarvet, sjældnere grøn, med rødbrun Ryg- linie og rødbrune, stærkt bølgede Sideryglinier, derimellem oftest gullig; paa Bagranden af hver Ring en trekantet, hvidlig Plet. 2den Brystring med en brun, ringformet Fortykkelse. L. 3,0—3,3 Ctm. Paa Blaabær, Pil, Poppel. Puppen gulbrun, med mørkere Striber, navnlig paa Vingeskederne, og Prikker. Cremaster bredt kegleformet, med 2 Endespidser og paa hver Side 3 Kroge. Almindelig i Sj. og Jyll. i Skove med Blaabær. Juli —August. 5. L. associåta Bkh. Tavle V, Fig.79. Forv. okkergule. Mellemfelt og Sømfelt med brune Skygger. Rodlinien og den indre Mellemlinie brune, ved Kanten stærkt vinkelbøjede. Den ydre Mellemlinie brun, med et stort, stumpt Fremspring paa Midten. En brun Skraalinie i Spidsen. Frynserne med sortebrune Pletter paa Ribbeenderne. Sømlinien brun. Bagv. hvidgule, un- dertiden med en Antydning af et brunligt Tværbaand ved Indervinklen. Sømlinien og Frynser som i Forv. V. 1,5 Ægget overvintrer. Larven grøn, med mørk Ryg- linie og lys Sidestribe. Paa Ribs. Den æder kun om 46 Natten og forvandler sig i Jorden, Puppen bleggul, gennemsigtig. Hist og her. Juli. 15. Laréntia Tr. (Cidåria Tr. -f Hydrioména Hb. -f Emmelésia Stph. -|- Oporåbia Stph. + Hydrélia Hb.). J"s Føler forskellig, $'s altid børsteformet. Panden beklædt med ru Skal. Palperne tiltrykt skælklædte. Snabelen spiralsnoet. Tillægscellen i Forv. oftest delt. Fra denne udgaar 11, ofte Stil- ken til 10 — 7, samt 6. 5 i Reglen fra Tværrib- bens Midte. 4 og 3 tydelig adskilte. I Bagv. anastomoserer 8 et langt Stykke med Radius, 7 og 6 paa fælles Stilk. (Se Fig. 3, S. 3). 5 stærkt ud- viklet. Larverne forskellige, forvandler sig i Reglen i Jorden. Oversigt over Arterne. 1. Forv.s Mellemfelt ensfarvet hvidt. I Bagv. 5 ud fra Tværribbens Midte. (Fig. 80). 32. albicillåta. Forv.s Mellemfelt aldrig ensfarvet hvidt 2. :>^ Fig. 80. Bagv. af Laréntia Fig. 81. Bagv. af Laréntia albicillåta. (Efter Aurivillius). dilutata. (Efter Auriviliius). 2. I Bagv. udspringer 5 nærmere Midtcellens ba- geste Hjørne. (Fig. 81) 3. I Bagv. udspringer 5 nærmere Midtcellens for- reste Hjørne. (Fig. 82) 7. 47 3. Panden opsvulmet; Brystet højt opstaaende. Halskraven set fra Siden næsten lodret op- staaende. Farven lys okkergul med brunt Rod- og Mellemfelt. V. 1,5— 1,8 Ctm.. 53. comitåta. Panden næsten flad. Brystet ikke opstaaende . . 4. 4. Bagv.s Søm bølget eller tandet. Grundfarven i Forv. rødlig-brun 50. badiåta. Bagv.s Søm hel 5. 5. Bølgelinien ender i Vingespidsen 6. Bølgelinien ender i Kanten 10. 6. Forv. lyst okkergule 1. dotåta. Forv.s Grundfarve hvidlig, med brune Tvær- linier og graabrunt Rod-, Mellem- og Sømfelt. 18. suffumåta. Pig. 82. Bagv. af Larentia miata. (Efter Aurivillius). 7. Bagv. med samme Tegning som Forv. (Farven dog ikke sort og hvid) 8. Bagv. med anden Tegning end Forv., eller Far- ven sort og hvid 10. 8. Vingerne med talrige skraa Tværlinier. 24. vittåti Dette findes ikke 9. 9. Tillægscellen i Forv. udelt 53. Tillægscellen i Forv. delt. Gul med bølgede Tværlinier 44. bilineåt; 10. I Bagv. udspringer 5 nærmere Midtcellens ba- geste Hjørne (Fig.81) 11. I Bagv. udspringer 5 nærmere Midtcellens for- reste Hjørne (Fig. 82) 32. 11. Forv. og Bagv. med ens sorte og hvide Tegnin- ger 33. haståtj Forv. og Bagv. forskellige 12. 12. Forv.s Spids delt af en tydelig, sort eller hvid, undertiden i Pletter opløst Skraastreg 13. Forv.s Spids uden Skraastreg 21. 13. Palperne lange eller middellange, synlige naar Hovedet ses ovenfra 14. Palperne smaa og korte. Hele Mellemfeltet mørkt, sortagtigt 37. unifasciåtj 14. Forv.s Mellemfelt i sin Helhed, eller den indre, lyse Del af det, lige bredt, ikke eller kun 48 lidet smallere ved Randen; udad uden større Fremspring 15. Forv.s Mellemfelt altid betydeligt smallere ved Randen end ved Kanten; udad med flere mere eller mindre tydelige Fremspring 16. 15. Forv. mere eller mindre grønlige, mere eller mindre vatrede og pudrede med okkergult og rustrødt 45. s o r d i d å t a. Forv. graa eller brunlige, sædvanlig med lysere Mellemfelt, aldrig pudret med gult eller rust- rødt 46. a u t u m n å 1 i s. 16. Tværlinierne enkelte. I Mellemfeltet ingen tyde- lige Tværlinier; det er meget smalt ved Ran- den ('/4 af Randens Længde) 18. Mellemfeltet ved Randen ^h af dennes Længde 17. 17. Mellemfeltet paa Forv.s Unders, danner en bred, stump Spids 10. truncåta. Mellemfeltet paa Forv.s Unders, danner en skarp, fin Spids. Forv.s Søm meget skraa, Spidsen derfor fremtrædende ... . 11. immanåta. 18. Forv.s Grundfarve grøn. Mellemfeltet i Celle 3 med et stort Fremspring. d"s Føler kam- tandet 13. viridåria. Forv. ikke grønne, Mellemfeltet paa 5 med et stort Fremspring. d"s Føler simpel, finthaaret. 19. 19. Forv.s ydre Mellemlinie under Fremspringet næsten lige, uden Buer 6. c o g n å t a. Forv.s ydre Mellemlinie under Fremspringet dannet af tydelige Buer, der kan gaa saa langt ind mod Midten, at Feltet derved deles 20. 20. Den ydre Mellemlinie mellem Kanten og Celle 5 næsten lige eller svagt bøjet 5. variåta. Den ydre Mellemlinie mellem Kanten og Celle 5 dybt indbøjet, næsten vinkelbøjet 7. juniperåta. 21. Bagkroppen paa Overs, med parvise sorte Pletter. Farven hvidlig, Forv. med sortebrunt Rod- og Mellemfelt 3. ocellåta. Bagkroppen uden saadanne Pletter 22. 22. Forv.s ydre Mellemlinie lige, uden Tænder 16. vespertåria. Forv.s ydre Mellemlinie mere eller mindre bøjet og ujævn 23. 23. d"s Føler kamtandet 24. ^ d"s Føler haaret eller glat 25.' 24. Forv.s Mellemfelt sortagtigt, betydeligt mørkere end Grundfarven 12. o 1 i v å t a. Forv.s Mellemfelt ikke eller kun for en ringe TAVLE V %^.^ 1 7d i-".,^ 1 t 79 o o o CO ro — m 5; m rt p o n T O) 3 QTQ PS ja -• fa ?» S ?" to CO t\J O O O O) CH «*^ w rd w ;a X; X) =• C C S. n> ^ .-s /-i t\i to to o o o CO 00 CD t-^ o, "o; (M CM XO rj CM o — ''990' ^ -■^É^ ^ r f* -^ V "^^ 113 der er helt hvid, skal være funden her i Landet. Forf. har en Form, som paa Bagv. har et gult Tværbaand. Ægget glat, gult. Larven hvid, med brede, sorte Rygpletter og en orangegul Sidestribe; over og under denne en Række sorte Pletter. Hoved- og Brystfødder sorte. L. 3,0—3,8 Ctm. Paa Ribs og Stikkelsbær, under- tiden ogsaa paa Prunus. Puppen sort, med gule Led- rande; Cremaster kort og tyk, med 6 Krogbørster og 1 meget mindre paa hver Side (Fig. 191). Almindelig udbredt. Juli— August. 2. A. sylvåta Se. Tavle XI, Fig. 192. Hvid, silkeglinsende, med blaagraa Frynser. I Forv. er Rodfeltet rustbrunt med 2 mørkere Tværbaand og en sølvblaa Plet; ved Randen nær Inder- vinklen en lignende Plet; midtvejs ved Kanten en blaagraa Plet og en nærmere Spidsen, derefter en Række blaagraa Pletter, der gaar ned til den store Rand- plet. Midtvejs paa Sømmen en lignende Plet. Bagv. med en blaagraa Midtplet og Pletrække, der ender i en stor, rustbrun Plet ved Indervinklen. Kroppen gul, med Fig. 193. Abraxas sorte Pletter. V. 1,8—2,2 Ctm. sylvata d. Pup- Ægget gult, med polygonalt ^^^- J^^^^y^^tvst) værk. Larven blaalig-hvid, paa Ryggen lt."erHavernorst;. gullig, med fin, sort Ryglinie og bredere, sorte Sideryglinier og Sidestriber. Bugsiden med 4 brede, sorte Længdelinier. L. 3,2 Ctm. Paa Elm. Puppen sortebrun. med tilspidset Cremaster, der ender i en lang Stilk med 2 Kroge i Enden. (Fig. 193). Stedegen og ikke altid alm. Juni— Juli. 3. A. marginåta Linn. Tavle XI, Fig. 194. Meget foranderlig. Hvid. Forv. med bred, sort Kant, der er afbrudt i Midten og foran Spidsen, og bred, sort Søm, der har en halvcirkelformet Indbugtning midtvejs. Bagv.s Sømbaand ligesaa. Desuden i begge Vinger sorte Pletter af meget forskellig Omfang og Mængde. V. 1,0— 1,3 Ctm. Klocker: Sommerfugle. IV. 8 ii4 Der er opstillet adskillige Aberrationer med særskilte Navne, men alle Overgange findes, og de fortjener næppe saadanne. Ægget grønt, med hvide Prikker. Larven mørk graagrøn, med 3 fine, mørke Ryglinier og stort, skjoldfor- met, lysegult Hoved med sortebrune Sidestreger. V. 2,0 —2,6 Ctm. Paa Poppel, Pil, Esp og Hassel. Puppen kort og stump, mørk rødbrun, med meget lille, keglefor- met Cremaster. Almindelig udbredt. Maj— Juli. 4. A. aduståta Schiff. Tavle XI, Fig. 195. Grundfarven hvid. Forv.s Rodfelt sortebrunt, med enkelte lyseblaa Skæl. Det indre Sømfelt sortebrunt, indad rustbrunt begrænset, hvori en fin, sølvfarvet Linie; den ydre Begrænsning stærkt takket, stødende op til den hvide Bølgelinie. Det ydre Sømfelt lysere og mørkere graat skygget, med en stor, lys Plet i Spidsen. Bagv. med et graaligt Tværbaand i Midten, utydelig Bølgelinie og sortebrune Prikker paa Randen. Forkroppen sorte- brun, Bagkroppen hvid. V. 1,2 — 1,4 Ctm. Larven grøn, med smaa, rødbrune, hvidkantede, fir- kantede Rygpletter og større, rødbrune Pletter paa Siderne af 5te og 6te Led. Hovedet brunt, kantet. L. 2,6 Ctm. Paa Evonymus (Benved). Puppen fortykket i Midten, rødbrun, med sortagtige Pletter og lille, kegleformet Cre- master, der bærer nogle meget korte Børster. Temmelig sjælden. Juni— Juli og undertiden i August. 3. Båpta Stph. J^'s Følere meget korthaarede. Palperne smaa og ligesom Benene tiltrykt-skællede. 3 og 4 ud- springer fra samme Punkt. I Forv. berører 10 og 11 hinanden kort efter deres Udspring, 7 og 8 er langstilkede. I Bagv. udgaar 8 frit fra Basis. Larverne er cylindriske, med fladt Hoved. -Pup- perne overvintrer. 115 Oversigt over Arterne. Forv.s Kant med 2 sortebrune Pletter 1. bimaculåta. Forv.s Kant uden sortebrune Pletter. 2. temeråta. 1. B. bimaculåta Fabr. Tavle XI, Fig. 196. Grundfarven hvid, silkeglinsende. Forv. har 2 sorte- brune Kantpletter, hvorfra udgaar 2 utydelige, brune Tvær- linier, der oftest kun er tydelige som Pletter paa Rib- berne og hvoraf den ydre fortsættes paa Bagv. Sømmen i Forv. graat bestøvet. Sømlinien brun, sammenhængende. V. 1,3-1,5 Ctm. Larven foranderlig, grøn, med rød, navnlig paa de bageste Led til rudeformede Pletter udvidet Ryglinie, undertiden kun med lys Rygstribe. L. 2,0—2,6 Ctm. Paa Prunus avium (Fuglekirsebær), Lind, Birk og Hvidtjørn. Puppen rødbrun, med korte Børster i Bagenden. Ikke. særlig almindelig, men udbredt. Maj— Juni. 2. B. temeråta Hb. Tavle XI, Fig. 197. Hvid, silkeglinsende, med sorte Midtpletter i begge Vingepar. I Forv. er den indre Mellemlinie indskrænket til en brunsort Plet ved Randen. Det indre Sømfelt er graat skygget, mørkere lidt under Kanten, og dette Parti fort- sættes paa den anden Side af Bølgelinien; en sortebrun, stor Plet i det ydre Sømfelt. Sømlinien opløst i sorte Halvmaaner. Bagv. med en udvisket, graalig Tværlinie. V. 1,2-1,5 Ctm. Larven foranderlig, grøn, med rød, ofte afbrudt Ryg- linie, eller violetbrun paa Ryggen. L. 2,0 — ^2,6 Ctm. Paa Birk, Pil, Eg, Roser, Slaaen o. a. Maaske hyppigere end den foregaaende Art; dog synes den at være sjældnere i Jyll. Maj— Juni. 4. Deilinia Hb. (Cåbera Tr.). c^'s Følere dobbelt kamdelte, Spidsen savtandet. Palperne korte, tiltrykt skællede. Forskinnebenene paa Indersiden med en lang Haardusk. Forv. med 8* 116 11 fri, 10 — 7 stilkede, 3 nær det nedre Midtcelle- hjørne. Bagv. hos (^ paa Overs, med en nøgen Plet ved Roden; 3 fra Midtcellens Hjørne. Larverne slanke, cylindriske. Pupperne overvintrer. Oversigt over Arterne. Panden hvid 1. pusåria. Panden brunlig 2. exanthemåta. 1. D. pusåria Linn. Tavle XI, Fig. 198. Hvid, med svag, graa Bestøvning. Forv. har 3, Bagv. 2 graa, næsten lige Tværlinier. Sømfeltet i begge Vinge- par med enkelte mørke Stænk. Panden hvid. V. 1,3— l,7Ctm. Hos ab. rotundåria Hw. er Forv.s Spids mere af- rundet og de 2 første Tværlinier i Forv. meget nær hin- anden. Larven grøn, i Ledindsnittene ofte rødlig, med sort- agtige Rygprikker og hvide Sideryglinier, eller med rød- lige, hvidkantede Rygpletter. L. 2,6—3,2 Ctm. Paa Birk, El og Hassel. Puppen brun, med olivengrønne Vinge- skeder og 2 Krogbørster i Bagkropsenden, samt paa hver Side af disse 3 mindre Krogbørster. Almindelig; i 2 Generationer: Maj— Juni og Juli — August. 2. D. exanthemåta Se. Tavle XI, Fig. 199. Ligner den foreg. Art, men er mere lergult eller brun- ligt stænket; Tværlinierne har ogsaa denne Farve, og den yderste i hvert Vingepar er bøjet; den midterste i Forv. ofte utydelig. Panden er brunlig. V. 1,3 — 1,7 Ctm. Ægget er grønt, med fint Netværk. Larven gul- grøn, med mørk Ryglinie eller brunlig, med lysere, hjærte- formede Rygpletter. L. 2,6—3,2 Ctm. Paa Pil og andre Løvtræer. Puppen kort og tyk, brun, med kort Cre- master, der bærer et Bundt korte Krogbørster. Almindelig; i 2 Generationer: Maj— Juni og Juli — August. 117 5. Numéria Dup. c^'s Følere dobbelt kamdelte, med lange Grene. Palperne opad rettede, nedadtil med opretstaaende Skæl. Benene tiltrykt skællede. I Forv. berører 11 saavel 12 som 10, 10—5 paa fælles Stilk, 3 udspringer foran nederste Midtcellehjørne. I Bagv. udspringer 7 og 6 samt 4 og 3 hver for sig. Larverne med hjærteformet Hoved og flade Tvær- pukler paa 8de og 9de Led (hos den hos os forekom- mende Art). 1. N. pulveråria Linn. Tavle XI, Pig. 200. Grundfarven gullig-graa, med brune Stænk. Mellem- feltet brunt; den indre mørkebrune Mellemlinie tæt under Kanten vinkelbøjet, iøvrigt lige; den ydre mørkebrune Mellemlinie har paa 6, 4 og 3 spidse Fremspring; paa 3 bøjer den sig indad i en stor, halvcirkelformet Bue. Bagv. med en utydelig, brunlig Tværlinie i Midten. Unders. med fremtrædende rødlige Stænk. V. 1,6— 1,9 Ctm. Ægget okkergult, med røde Pletter. Larven rødlig- brun, med dobbelt, bølget, brun Sidelinie. L. 3,2 Ctm. Paa Pil, Birk, Eg, Lonicera (Gedeblad) o. a. Puppen rødbrun, med 3 meget smaa Børster paa den brede Cre- master. Temmelig sjælden. Fra Jyll. angives den kun fra Sinding Skov v. Silkeborg og Balle Skov v. Trustrup. Juni. 6. Ellåpia Tr. c^'s Følere med lange, tynde Kamtænder. Pal- perne korte, opadkrummede, skællede. Brystet til- trykt haaret. I Forv. anastomoserer 11 med 12, 9—7 paa fælles Stilk. Bagv. som hos Numeria. Larverne med stærke, kort behaarede Rygvorter og et Par kortere Fødder ogsaa paa 8de Led. I Hvilestilling benytter de ogsaa Brystfødderne. Forpupning i Jorden, 118 1. E. prosapiåria Linn. Tavle XII, Fig.201. Vingerne rødlig-brune, med mørkere Mellemfelt og gullig-hvide Mellemlinier, af hvilke den indre er svagt krummet, den ydre under Kanten vinkelbøjet og fortsat paa Bagv. V. 1,7-2,1 Ctm. Hos ab. prasinåria Hb. er Grundfarven olivengrøn. Mellemlinierne ofte rødkantede. Ægget først grønligt, senere rødbrunt. Larven mørkebrun, med mørk, dobbelt Ryglinie og trekantede Rygpletter. L. 3,2 Ctm. Paa Fyr og (ab. prasinåria) paa Gran. Puppen rødbrun, fint punkteret, med afstudset Cremaster med 2 Torne og nogle korte Krogbørster. Sjælden. Sj. (Gel Skov, Jægerspris Nordskov, Tis- vilde Hegn, Kjøge Aas, Billesborg); Fyen (Egholm); Loll. (Knuthenborg, Kældskov); Bornh.; Taasinge (fl. Steder); Jyll. (mange Steder; Aberrationen synes her at være den almindeligste). Juni— Juli. 7. Metrocdmpa Latr. c^'s Følere kort kamdelte til Spidsen. Det mid- terste Led af Palperne temmelig langt behaaret. Forskinnebenene paa Indersiden med et langt Frem- spring og Haarpensel. I Forv. anastomoserer 11 med 12 og 10; 10—7 paa fælles Stilk. Bagv. med Fremspring paa 4. Larverne er 12-fodede, med stort, fladt Hoved. Hvilestilling som EUopia. De forpupper sig i et Spind. 1. M. margaritåta Linn. Tavle XII, Fig. 202. Hvidlig-grøn; Forv. med 2, Bagv. med 1 hvid, indad mørkere skygget Mellemlinie. Forv.s Kant og Frynser under Spidsen brunlige. V. 2,0—2,5 Ctm. Ægget aflangt ægformet, lysegraat, flnt sortprikket, senere rødligt. Larven violetgraa eller olivengrøn, med 2 større, sidestillede, hvidlige Vorter paa hvert Led. Bugen grøn. Hovedet sort. L. 3,6— 3,9^ Ctm. Paa Bøg, Eg, Birk, 119 Tjørn, Hassel o. a. Den overvintrer. Puppen rødbrun, med kraftig Cremaster, der bærer 2 lange, parallele Torne. Ikke sjælden. Juni— Juli. 8. Énnomos Tr. (Eugonia Hb.). c^'s Føler dobbelt kamdelt. Palper og Pande ruhaaret, Forbrystet uldhaaret, Kroppen plump, Vingernes Søm takket. Paa 4 i begge Vinger en større og mere fremspringende Tak. I Forv. er 10 — 7 paa fælles Stilk, 11 udspringer ofte fra 10 eller anastomoserer med 12. I Bagv. udspringer 7 og 6 fra samme Punkt eller er stilkede. Æggene overvintrer. Larverne har 10 Fødder og er forsynede med Pukler. De forvandler sig i et let Spind mellem Blade. Oversigt over Arterne. 1. Bagskinnebenene med Midtsporer 2. Bagskinnebenene uden Midtsporer 3. 2. Tværlinier manglende eller utydelige. Vingerne mere eller mindre stænkede ... . 1. autumnåria. Tværlinierne skarpe. Vingerne uden Stænk. . . . 2. quercinåria. 3. Hoved og Forbryst svovlgule 3. alniåria. Hoved og Forbryst blegt gule 4. 4. Forv.s Sømfelt violetgraat 4. fuscantåria. Forv.s Sømfelt ikke violetgraat 5. erosåria. 1. E. autumnåria Wernb. Tavle XII, Fig. 203. Bagskinnebenene med 2 Par Sporer. Vingerne dybt takkede, okkergule, ved Sømmen rødbrune, stærkt, mørkt stænkede. Forv.s Mellemlinier utydelige og oftest kun synlige som en mørk Plet ved Kant og Rand. Frynserne brunt og hvidt plettede. V. 2,2—2,7 Ctm. Ægget tøndeformet-firkantet, violetbrunt. Larven brun, med vorteformede Pukler paa 5te, 6te og 9de Led 120 og 2 korte Spidser paa Ilte Led. Paa Birk, Pil, El og Eg. Puppen gulbrun, med Krogbørster paa Cremaster. Meget sjælden. Kun kendt fra Jyll. (Kalvslund Hede, (1 Stk.), Ribe (2 Stkr.)). Septbr.— Oktbr. 2. E. quercinåria Hufn. Tavle XII, Pig. 204. Bagskinnebenene med 2 Par Sporer. Fremspringet i Forv. paa 4 større hos 9 end hos c?. Okkergul, mere eller mindre brunlig stænket. Mellemlinierne brune, den indre vinkelbøjet lige under Kanten, næsten parallele. En brun, stregformet Midtplet er i Reglen tilstede paa begge Vingepar. Paa Unders, er Forv.s Spids og det meste af Bagv. helt violetbrunt skyggede. løvrigt meget foranderlig. V. 1,9-2,2 Ctm. Ab. carpinåria Hb. er rødlig-okkergul og ab. eque- stråria Fabr. (Tavle XII, Fig. 205) har Rod- og Sømfelt violetbrune. Ægget grønt, med den øvre Rand brunlig. Larven rødbrun, oftest med Tværvalke paa 5te, 6te og 8de Led og 2 større Vorter paa Ilte Led. L. 4,0 Ctm. Paa Eg, Bøg, Birk og Lind. Puppen matgrøn, med fladtrykt, langagtig Cremaster, der bærer 4 større og paa hver Side 2 mindre Kroge. Almindelig. August— September. 3. E. alniåria Linn. (tiliåria Bkh.). Tavle XII, Fig. 206. Vingerne okkergule, med brune Stænk. Forv. med 2 violetbrune, parallele, utakkede Mellemlinier og streg- formet Midtplet. Bagv. med større Midtplet og en mere eller mindre tydelig Tværlinie. Paa Unders, er Forv.s Spids og Bagv. violetbrunt stænkede og de sidste med stor Midtplet. Hoved og Bryst stærkt svovlgule. V. 1,7 —2,0 Ctm. Ægget glinsende sort, firkantet. Larven brun, mørkt marmoreret, med en dobbelt Pukkel paa 5te og 6te Led, og 2 Spidser paa Ilte Led. L. 4,0 Ctm. Paa Birk, Pil og Lind. Puppen paa Ryggen ujævn, med keglefor- met, fint tornet Cremaster. Ikke saa almindelig som foreg. Angives ikke. fra Loll.-Flstr. August— Oktober. 121 4. E. fuscantåria Hw. Tavle XII, Fig.207. Okkergul med violetbrun Bestøvning. Forv. med 2 violetbrune Mellemlinier, der er stærkt konvergerende mod Randen, og en brun, stregformet Midtplet. Sømfeltet, for Størstedelen Bagv. og paa Unders. Forv.s Spids og Bagv. violetbrune. Indskæringen midtvejs i Forv.s Søm dyb. V. 1,6-2,0 Ctm. Ægget violetgraat, med hvid, øvre Rand, firkantet. Larven meget foranderlig, oftest grøn, med gul Sidestribe, undertiden med rødlige Pukler. Hovedet grønt. L. 4,0 Ctm. Paa Ask. Puppen grøn, med 4 større og paa hver Side 2 kortere, finere, krummede Børster. Temmelig sjælden. Sj. (Kjøbenhavn, Højelse, Hav- drup, Oppesundby); Amager; Bornh. (Hammeren); Fyen (Otterup, Sønderby, Faaborg); Jyll. (Horsens, Lemvig, Ny- kjøbing, Kolding); Loll. (Merritzskov, Lysemose, Saxkjø- bing). August — September. 5. E. erosåria Hb. Tavle XII, Fig.208. Okkergul, undertiden rødlig og uden Stænk. Mellem- linierne brunlige. Frynserne hvid- og brunplettede. Unders, lys. V. 1,6—1,9 Ctm. Ægget firkantet, rødbrunt, med hvid, øvre Rand. Larven lys graabrun, med Forhøjninger paa 2det, 5te, 8de og 10de Led og Sidepukler paa 6te Led. L. 3,3—4,0 Ctm. Paa Eg, Birk, Lind, Avnbøg og Bøg. Puppen gulbrun, med kegleformet Cremaster, der bærer 4 længere og paa hver Side 2 korte, krumme Torne. Ikke alm. Juli— Oktbr. 9. Selénia Hb. Staar Ennomos nær, men adskiller sig fra denne Slægt ved, at ^'s Følere er savtakkede, at i Forv. 12 og 11 næsten altid er adskilte og 4 og 3 ud- springer fra samme Punkt. I Bagv. mellem 4 og 6 en Udskæring, og 7 og 6 altid paa fælles Stilk. I begge Vinger findes en glasklar, maaneformet 122 Midtplet, der dog hos den ene Art (bilunaria) kun er synlig paa Unders. Larven tyndere fortil, paa 7de og 8de Led tykkere, med kegleformede Vorter. Oversigt over Arterne. 1. Den glasklare Midtplet kun synlig paa Vinger- nes Unders 1. bilunaria. Den glasklare Midtplet synlig paa Vingernes Overs 2. 2. Midtpletten staar omtrent vinkelret paa den vin- kelbøjede, ydre Mellemlinie.... 3. tetralunåria. Midtpletten er parallel med den rette, ydre Mel- lemlinie 2. lunåria. 1. S. bilunaria Esp. Tavle XII, Fig. 209. Grundfarven lædergul, med brun Bestøvning og brune Skygger. Forv.s Kant hvidlig bestøvet; en svagt takket, hvid, bueformet Streg foran Spidsen. Mellemlinierne brune, udvidede til en Plet ved Kanten, den indre svagt buet, den ydre lige. Parallel med dem gaar en lidt bredere Mellemskygge. Bagv. undertiden med et lyst Tværbaand. De halvmaaneformede Pletter er skjulte paa Overs., men ses paa Unders., i hvert Fald i Bagv. Unders, mørkebrunt bestøvet med skarp, fremtrædende Tegning. V. 1,8— 2,5 Ctm. Sommergenerationen (juliåria Hw.) er lysere og meget mindre, idet V. kun er 1,5—1,8 Ctm. Ægget langstrakt ovalt, rosenrødt. Larven lys brun- graa, med uregelmæssig okkergul Tegning, hvori Ryg- sidelinierne træder tydeligt frem. Paa 7de og 8de Led med kort, tvespidset Pukkel. L. 3,0—3,4 Ctm. Paa Lind, El, Hindbær, Pil, Roser o. a. Puppen brunlig, med knap- formet Cremaster og større og mindre Krogbørster. '_ Ikke sjælden. I Maj og i August. 2. S. lunåria Schiff. Tavle XIII, Fig.210. Brunlig-graagul. I Forv. er Partiet fra Roden til den ydre, rette Mellemlinie mørkere, brunligt; endnu mørkere 123 en halvmaaneformet Plet ved Spidsen. Halvmaanen i Mellemfeltet lille, parallel med den ydre Mellemlinie. I Bagv. har Halvmaanen en bred, sort Kant. Unders, er lysegraa; den inderste Halvdel og Forv.s Plet ved Spidsen stærkt rødbrune. V. 1,7—2,2 Ctm. Sommergenerationen er ogsaa hos denne Art mindre. V. 1,4—1,7 Ctm. Ægget aflangt ovalt, brunt. Larven oftest brunlig, med mørkere Pletter, med lyse Rygsidelinier; paa 5te Led en Dobbeltpukkel, paa 8de og 9de Led undertiden med parrede Fremspring. L. 3,0—3,4 Ctm. Paa El, Slaaen, Lind, Roser o. a. Puppen med et Antal Børster paa den knapformede Cremaster. Ikke almindelig. Maj og August. 3. S. tetralunåria Hufn. Tavle XIII, Fig. 211. Grundfarven violetgraa. I begge Vingepar er Partiet fra Roden til den ydre Mellemlinie, der er vinkelbøjet, navnlig i Forv., brunt, mørkest ved den ydre Mellemlinie. Samme Farve har Pletten ved Forv.s Spids, under hvilken et mørkegraat Strøg. Halvmaanen i Forv. er skraatstillet, saa at den staar vinkelret paa den ydre Mellemlinie. Paa Unders, er Tegningen meget skarp, paa Forv. med meget violetgraat, paa Bagv. med rustrødt. V. 1,9—2,4 Ctm. Sommergenerationen (æstiva Stdgr.) er lysere og mindre. V. 1,6—1,8 Ctm.. Ægget aflangt ovalt, rødbrunt. Larven brunlig, paa 4de, 5te, 7de og 8de Led med 2 korte Spidser. L. 3,0—3,4 Ctm. Paa Hassel, El, Lind, Birk o. a. Puppen rødbrun, med meget fladtrykt Cremaster, der bærer Børster. Ikke almindelig. Maj og August. - 10. Hygrochroa Hb. (Pericållia Stph.). Adskiller sig fra Selenia ved, at $ har kam- delte Følere, at Forv.s Søm ikke har noget Fremspring, og at de glasklare Midtpletter mangler. 124 I Forv. 10 undertiden fra 9, undertiden forbunden med 11. Larverne er korte og tykke, med 2 korte Spidser paa 5te og 6te Led og 2 lange, bagud rettede, kødede Spidser paa 7de Led. De overvintrer. Puppen fæstes til en Gren med Hovedet opad. 1. H. syringåria Linn. Tavle XIII, Fig.212. Grundfarven en Blanding af violetgraat og brungult, den første Farve overvejende hos 9, den anden hos d"- Den midterste Del af Sømfeltet gult. Ved Kanten findes nær Spidsen en hvidlig Halvmaane som Begyndelse til den utydelige Bølgelinie, samt 2 større, hvidlige Pletter, hvorfra Mellemlinierne gaar ud, den ydre nær Kanten vinkelbøjet og indtil Midten sortebrun, derefter hvid og fortsat paa Bagv., hvor den er kantet med sorte Prikker; den indre utydelig, hvidlig. Fra den ydre Mellemlinies Vinkelspids og til Randens Midte gaar en rødbrun Linie, der fortsættes paa Bagv. Unders, graalig, med violetbrune Streger og Pletter. V. 1,7—2,2 Ctm. Ægget aflangt ovalt, rødt. Larven brunlig med gul Iblanding, paa Ryggen ofte rosenfarvet. L. 2,6 Ctm. Paa Syren, Lonicera (Gedeblad), Liguster o. a. Puppen brun- gul, glinsende. Sjælden. Juli. 11. Gonodontis Hb. (Odontoptera Stph.). c^'s Følere med korte, dobbelte Kamtænder. Palpernes Endeled vandret fremstaaende og ragende ud over Pandedusken. Bryst og Laar uldhaarede. Bagskinnebenene med 2 Par Sporer. Forv.s Søm uregelmæssigt takket. I Forv. anastomoserer 10 ofte med 9, undertiden med 11. 125 Larverne har en lille Pukkel paa Ilte Led, og paa 7de og 8de Led er Benene forkrøblede. 1. G. bidentåta Cl. Tavle XIII, Fig.213. Grundfarven graabrun, med mørkere Stænk. Mellem- linierne mørkegraa, svagt takkede, med enkelte hvide Prikker, stærkt konvergerende mod Randen. Paa alle Vinger en lys, sortkantet Midtplet. Unders, hvidgraa, med stærkt fremtrædende Mellemlinier og Midtpletter. V. 1,8—2,3 Ctm. Larven graa, brunlig eller endog grønlig, med mørk Tegning og 2 sorte Pandepletter. L. 4,0—4,6 Ctm. Paa Slaaen, Poppel, Pil, El, Hassel, ogsaa paa Fyr. Puppen rødbrun, med 2 længere, næsten lige Torne og paa hver Side 2 Kroge paa Cremaster, Ikke hyppig. Maj— Juni. 12. Himera Dup. J^'s Følere fjerformede, $'s Følere børstefor- mede. Panden furet paalangs. Issen med en Dusk. Palperne meget korte. Snabelen meget svag og blød. Forv.s Søm med et svagt, stumpt Fremspring paa 4. I Forv. anastomoserer 10 undertiden med 9, 11 med 12 og 10. 9—7 paa fælles Stilk. Larverne har 2 Spidser paa Ryggen af Ilte Led og indtil 3die Hudskifte ogsaa paa 8de Led et Par Ben, der bliver kortere og kortere, efterhaanden som den voxer. 1. H. pennåria Linn. Tavle XIII, Fig.214. Grundfarven okkergul, rødgraa eller rødbrun. I Forv. findes 2 brune Mellemlinier, der kan være uden eller med Takker og mere eller mindre konvergerende, og i Søm- feltet ved Spidsen en hvid, sortkantet Prik. Bagv. med en lige, brunlig Tværlinie. Alle Vinger med en lille, mørk Midtplet. V. 1,7—2,4 Ctm. 126 Larven graa eller brun, med lysere, bølgede Længde- striber, undertiden med mørk, paa Midten af hvert Led udvidet Længdetegning. L. 4,5—4,8 Ctm. Paa Eg, Birk, Pil og Frugttræer. Puppen glinsende rødgul, med sort- agtig Cremaster, der bærer 2 korte Torne. Ikke sjælden. September— Oktober. 13. Crocallis Tr. Ligner Gonodontis, men Følernes Kamtænder er længere, Palperne ligesaa, og Forv.s Søm ikke takket. I Forv. anastomoserer 10 med 9; 9 — 7 paa fælles Stilk. I Bagv. udspringer 7 og 6, samt 4 og 3 hver for sig. Larverne har et fladt Hoved og 2 spidse Vorter paa Ilte Led. 1. C. elinguåria Linn. Tavle XIII, Fig. 215. Forv. lysegule, med mørkere Mellemfelt, Bagv. lysere. Mellemlinierne i Forv. brune, svagt bøjede, mere eller mindre konvergerende; en stor, sort Midtplet her, i Bagv. en lille, der kan mangle. Sømmen ofte med sorte Prikker. V. 1,7-2,1 Ctm. Ægget firkantet, foroven og forneden affladet, lyse- graat. Det overvintrer. Larven, der er Mordlarve, er okkergul, med mørke Prikker og Streger, en mørk Ryg- linie, der er udvidet i Ledindsnittene og bølget, rødlig Rygsidelinie. L. 3,9—4,5 Ctm. Paa Frugttræer, Slaaen, Eg, Roser, Enebær, Tjørn, Lyng o. s. v. Puppen med 2 lange, i Spidsen krumme Torne paa den spidse Cremaster og ved Siden deraf nogle Krogbørster. Ikke sjælden. Juli — August. 14. Ångerona Dup. (^'s Følere dobbelt kamdelte i \6 af Længden, ?'s Følere børsteformede. Palperne meget korte. Forbrystet tiltrykt haaret. Forskinnebenene hos cf med et Skinneblad; Bagskinnebenene fortykkede, 127 med 2 Par Sporer. I Forv. anastomoserer 11 med 12 og 10; 9—7 paa fælles Stilk. Bagv. med en Indskæring mellem 6 og 4. Larverne grenformede, med Spidser paa Ryggen af 4de, 8de og 9de Led, Knuder paa Ilte Led og 2 Ende- spidser. De overvintrer. 1. A. prunåria Linn. Tavle XIII, Fig. 216 (c?) og Fig. 217 (9). d orange-brungul med talrige sortegraa, smaa Tvær- streger, 9 lysegul, med meget fine, brunlige Tværstreger og stregformede Midtpletter. Frynserne, navnlig hos cj" sortplettede paa Ribbeenderne. V. 2,3—3,0 Ctm. Ab. sordidåta Fuessl. (Tavle XVIII, Fig. 282) er sortebrun eller graabrun uden Stænk og har kun Grund- farven i et Tværbaand over Forv. og i en Plet paa Bagv. Den er bl. a. taget ved Korslunde (LolL). Larven graabrun, lysere marmoreret. L. 4,0 — 4,5 Ctm. Paa Slaaen, Hindbær, Hassel, Hvidtjørn, Clematis, Lonicera (Gedeblad) o. a. Puppen sortebrun, med et Bundt Børster i Spidsen. Fyen (ikke sjælden); Sj. (Hellebæk, Teglstrup Hegn, Kjøge Aas, Lellinge Skov); Loll. (Bremersvold, Knuthen- borg, Kældskov, Strandby, Holmeskov); Fistr. (Alstrup). Juni— Juli. 15. Ourdpteryx Leach. Følerne børsteformede, hos J* svagt fortykkede. Palperne korte, opadbøjede, c^'s Bagskinneben for- tykkede og noget fladtrykte, med 2 Par korte Sporer. I Forv. anastomoserer 12 med 11, 10 mangler, 9—7 paa fælles Stilk, 3 ud fra Midtcel- lens Hjørne, nær 4. Bagv. har paa 4 en Hale, 3 og 4 ud fra Midtcellens Hjørne. Larverne med en stor, rund Pukkel paa Siderne af 6te Led og en mere spids Pukkel paa Ryggen af 8de Led. 128 De forvandler sig i et løst, med Blade blandet Spind, der er befæstet som en Hængekøje til en Gren. 1. O. sambucåria Linn. Tavle XIV, Fig. 218. Grundfarven lysegul, hos 9 oftere lysere. I Forv. 2 olivenbrune Mellemlinier, uden Takker, den ydre endende nær Indervinklen, den indre i Randens Midte og fortsat paa Bagv. til disses Indervinkel. løvrigt har Vingerne meget fine, brunlige, stregformede Stænk og Forv. en stregformet Midt- plet. Paa begge Sider af Bagv.s Hale en mørk Plet. V. 2,3—3,0 Ctm. Ægget melonformet, foroven og forneden affladet, med hvidlige Læng- deprikker. Larven brun, utydeligt lysere vatret. Den overvintrer. L. 6,0 —7,0 Ctm. Paa Hyld, Lonicera (Gede- Fig. 219. blad), Epheu, Clematis. Puppen gul- Ourapteryx sambu- lig-graabrun, med mørkere Tegning, caria c5". Puppens med noget fladtrykt Cremaster, der Bagende. bærer 2 korte Torne og flere meget (Efter Haverhorst), korte Krogbørster (Fig. 219). Sjælden. Sj. (Kjbhvn., Hellerup, Ruds Vedby, Højelse, Kjøge, Lellinge Skov, Herfølge, Skjoldnæsholm, Borup, Hvalsø, Vemmetofte); Fyen;Jyll.; Loll. (Maribo, Strandby, Bremersvold). Juli. 16. Euryméne Dup. J"s Følere dobbelt kamdelte, i Spidsen kun sav- takkede. ?'s Følere svagt savtakkede. I Forv. er 11 ved en kort, skraa Gren forbundet med Radius, 9—7 paa fælles Stilk. Larvernes Hoved tvespidset, 2det Brystled pukkel- formet udvidet og paa 8de Led en stor, rund Pukkel. 1. E. dolabråria Linn. Tavle XIV, Fig. 220. Grundfarven lædergul. Forv. med talrige rustt3rune Tværlinier, der paa Mellemliniernes Plads staar tættest w ■►s ^^^ J#a^ 2 i ' 4 JS^s \ ,^. ?^*, • >'*!«' 'V 129 sammen; den ydre ender ved Randen i en mørk Plet; udenfor denne i Indervinklen en violet Plet. Bagv. næsten uden Tværstreger, med en stor, violet Plet i Indervinklen. Hoved, Halskrave, samt noget af Bagkroppen violetbrune. V. 1,5-1,9 Ctm. Ægget ovalt, glat, grøngult. Larven brungraa, med 2 Længderækker af hvide Prikvorter. L. 2,6 Ctm. Paa Eg og Bøg. Puppen rødbrun med 2 længere og paa hver Side 2 kortere Krogbørster paa Cremaster. Temmelig almindelig. Maj^uni. 17. Opistogrdptis Hb. (Rumia Dup.). Føler børsteformet. c^'s Forv. med en Basal- grube. I Forv. 9—7 paa fælles Stilk, 3 fra Midtcellens Hjørne. I Bagv. anastomoserer 8 med Radius i ^k af Midtcellens Længde; Tværribben er skarpt bøjet indad. Larvens Bugfødder paa 7de og 8de Led forkrøblede, paa 6te Led en Tværvalk. 1. O. luteolåta Linn. (cratægåta Linn.). Tavle XIV, Pig. 221. Grundfarven svovlgul. Forv.s Rand samt 3 Rand- pletter rustrøde; den midterste af disse er i Forbindelse med Midtpletten, der er blaalig-hvid med mørkebrun Kant. Mellemlinierne svagt antydede som graalige Prik- ker. I Bagv. en utydelig, graalig, lille Midtplet. V. 1,6— 2,0 Ctm. Ægget ovalt, med fint, mangekantet Nætværk, hvid- ligt, rødt marmoreret. Larven brunlig-graa eller grøn, med rødligt Hoved og Tværvalk paa 6te Led. Under- tiden er ogsaa den brede Ryglinie bagtil rødlig. L. 2,6 Ctm. Paa Slaaen, Hvidtjørn, Frugttræer, Bøg, Eg o. a. Puppen med stærkt ribbede Vingeskeder og 6 krumme Børster paa den korte Cremaster; brungul. Overvintrer i Reglen. Almindelig. Maj— Juli. KlScker: Sommerfugle. IV. 9 30 18. Epione Dup. c^'s Følere dobbelt kamdelte, ?'s Følere børste- formede, c^'s Forskinneben med Skinneblad. I Forv. 9 — 7 paa fælles Stilk. I Bagv. er Sømmen mellem 4 og 6 udskaaren, 7 og 6 udspringer hver for sig. Larverne med bredt, rundt Hoved; 5te Led svagt for- tykket. Oversigt over Arterne. 1. Den ydre Mellemlinie gaar omtrent fra Forv.s Kants Midte. Grundfarven hvidlig, brunlig bestøvet 3. advenåria. Den ydre Mellemlinie udgaar fra eller nær Spidsen af Forv 2. 2. Den ydre Mellemlinie udgaar fra Forv.s Kant, noget før Spidsen 2. parallelåria cf. Den ydre Mellemlinie udgaar fra Forv.s Spids. 3. 3. Brandgul med røde Tværstænk 1. apiciåria. Lysegul uden Stænk 2. parallelåria 9« 1. E. apiciåria SchifP. Tavle XIV, Fig.222. Vingerne gule med røde Tværstænk og violetgraat Sømfelt. I Forv. er Mellemlinierne sortebrune, den ydre fra Spidsen med en Bue paa Midten, den indre bøjet i en spids Vinkel paa Cubitus. 1 Bagv. en sortebrun, svagt bøjet Mellemlinie. V. 1,2—1,5 Ctm. Ægget ovalt, orangefarvet med gule Pletter, over- vintrer. Larven graabrun, med hvidlige Prikvorter, hvide Rygsidelinier, der kun fortil er synlige, og utydelige, lyse Rudepletter. L. 2,6 Ctm. Paa El, Pil og Poppel. Pup- pen med kegleformet Cremaster, der bærer 2 korte Børster. Temmelig almindelig. Juli — September. 2. E. parallelåria SchifP. Tavle XIV, Fig. 223 (d") og Fig. 224 (9). d* væsentligt som foregaaende, dog er den indre Mel- lemlinie bredere og ikke saa skarpt vinkelbøjet, og den 131 ydre Mellemlinie udspringer et Stykke foran Spidsen og har midtvejs et stumpt Fremspring. 9 er lysegul, med meget utydelige og faa mørkegule Tværstreger. Den ydre Mellemlinie gaar fra selve Spidsen i Forv. og har midt- vejs en meget stor Udbugtning, der naar næsten ud til Sømmen. Sømfeltet violetgraat. V. 1,2 — 1,5 Ctm. Ægget langagtigt ovalt, brunrødt. Larven ligner meget den forrige Arts, men er mørkere, og Rudepletterne er rødlige. L. 3,0 Ctm. Paa Birk, Pil, Asp. Sjælden. Sj. (Hornbæk Plantage); Amager; Jyll. (Hald Egeskov, Grimstrup v.Varde, Læborg); Loll. (Strandby). Juli. 3. E. advenåria Hb. Tavle XIV, Fig.225. Graalig-hvid, brunlig bestøvet. Mellemlinierne udvi- skede, brunlige, den indre vinkelbøjet, rørende Midtpletten med Vinkelens Spids, den ydre udspringende fra Kantens Midte, svagt buet og fortsat paa Bagv. tæt forbi disses Midtplet. Sømlinien fin, mørkebrun, udelt; paa Frynserne mørkere Pletter udfor Ribbeenderne. V. 1,3 — 1,6 Ctm. Larven har 2 smaa Vorter paa Ryggen af Ilte Led og lysegule Ryg- og Sidepletter. L. 2,6 Ctm. Paa Vacci- nium myrtillus (Blaabær); skal ogsaa kunne leve paa Pil og Roser. Puppen olivengrøn, med tyk Cremaster, der er forsynet med Krogbørster. Almindelig, hvor Blaabær voxer i Nord-Sj. og Jyll.; Loll. (Søholt). Maj— Juni. 19. Venilia Dup. Følerne børsteformede, hos S' med korte Haar. Vingerne helrandede. I Forv. anastomoserer 12 med 11, 9 — 7 paa fælles Stilk, 6 udspringer frit. I Bagv. anastomoserer 8 til mere end ^h af sin Længde med Radius. Larven tynd, valseformet, med lille, rundt Hoved. 1. V. maculåria Linn. Tavle XIV, Fig.226. Guldgul. Vingerne ved Roden med sortebrune Stænk, iøvrigt med sortebrune, gultbestøvede Pletter og Frynser, 9* 132 de sidste med gule Pletter omtrent i Midten af Vingen og ved Indervinklen. V. 1,4-1,5 Ctm. Larven grøn, med mørk Ryglinie, bølgede, hvide Sideryglinier og Side- stribe. L. 2,6 Ctm. Paa Læbeblomstrede, saasom Lamium (Døvnælde), Stachys (Galtetand), Teucrium (Kortlæbe). Pup- pen paa Midten meget tyk, purpurbrun, Fig. 227. Venilia med knapformet Cremaster, der ender macularia (S. i en kraftig Spids med 2 store Kroge, Puppens Bagende, der er omgivet af 6 mindre Krogbør- (Efter Haverhorst), ster (Fig. 227). Ret hyppig i flere Egne af Jyll. og Fyen; Sj. (Borup, Ruds Vedby, Lellinge Skov, Bromme Plantage); Loll. (Bremersvold, Knuthenborg); Fist. (Oreby). Juni. 20. Semiothisa Hb. (Macåria Curt.). cJ^'s Følere børsteformede eller kort savtakkede og haarede. Bagfødderne meget kortere end de ofte udvidede Bagskinneben, som har 2 Par Spo- rer. Forv. ofte med et Udsnit under Spidsen, hos (^ med Basalgrube. I Forv. 12 og 11 fri, 10 mangler, 9 — 7 paa fælles Stilk. 3 udspringer nær Midtcellens Hjørne, ligesom ogsaa i Bagv., som paa 4 har et Fremspring. Oversigt over Arterne. 1. Forv. indbuede under Spidsen; Frynserne her meget mørke 2. Forv. meget svagt indbuede under Spidsen, Frynserne her kun ubetydeligt mørkere end Grundfarven 3. 2. Udskæringen under Forv.s Spids mindre stærk; Sømlinien hel 1. notåta. Udskæringen under Forv.s Spids stærk. Søm-" linien opløst i Prikker 2. alternåria. 133 3. Grundfarven violetgraa; det indre Sømfelt mer eller mindre rustgult 4. lituråta. Grundfarven hvidgraa med graabrune Stænk . . 3. signåria. 1. S. notat a Linn. Tavle XIV, Fig.228. Grundfarven hvidlig, gulgraat stænket. I Forv. er Rodlinien og den ydre Mellemlinie vinkelbøjede, graa og ved Kanten udvidede til en mørkebrun Plet; den indre Mellemlinie næsten lige, graa. Paa Forv.s Kant findes desuden en stor, mørkebrun, halvmaaneformet Plet tæt ved den ydre Mellemlinies Udspring. Udfor Midtcellen ses ligeledes en stor, mørkebrun Plet, der er gennem- skaaret af 2 — 3 hvide Ribber. Frynserne i Indskæringen graabrune eller mørkebrune. Bagv. med 2 graa Mellem- linier og sort Midtpunkt. Sømlinien hel. V. 1,4— 1,6 Ctm. Larven grøn eller brunlig, med mørke Sidepletter og grønlig Bug. L. 2,6 Ctm. I Juli og September paa Birk, El og Pil. Puppen rødbrun, med en lang Torn paa Cre- master. I Birkeskove i 2 Generationer: Juni— Juli og August. Sj.; Jyll.; Loll. (Strandby, Øllebølle) og Fyen (sjælden). 2. S. alternåria Hb. Tavle XIV, Fig.229. Ligner den foreg. Art meget, men Udskæringen i Sømmen under Spidsen er dybere og mørkere farvet, næsten sort, og Sømlinien er opløst i Prikker. Desuden er Fremspringet paa Bagv. længere. V. 1,3 — 1,5 Ctm. Larven ligner ganske den foreg. Arts. L. 2,6 Ctm. Paa Pil, Slaaen, Eg, Rhamnus (Vrietorn), Lonicera (Gede- blad). Sjælden. Sj. (Dyrehaven, Teglstrup Hegn, Rude Hegn, Lillerød); Amager (Kongelunden); Jyll. (Silkeborg, Hald); Loll. (Kældskov); Egholm. I 2 Generationer: Juni— Juli og August. 3. S. signåria Hb. Tavle XIV, Fig.230. Hvidgraa, graabrunt bestøvet og plettet. Den ydre Mellemlinie i Forv. sortebrun, svagt takket; samme Farve har en Kantplet og en Plet noget under denne i det indre 134 Sømfelt. Bølgelinien hvidlig. Bagv. med 2 graa Tvær- baand. Sømlinien opløst i Pletter. V. 1,3—1,5 Ctm. Larven grøn, med hvidlige Længdelinier og rødbrunt Hoved. L. 2,6 Ctm. Paa Gran, Puppen sortebrun, over- vintrer. Almindelig. Maj— Juli. 4. S. 1 itu rata Cl. Tavle XIV, Fig.231. Violetgraa, med fine, mørkere Stænk, det ydre Søm- felt mørkest. Rod- og Mellemlinierne i Forv. udviskede, udspringende hver fra sin mørke Plet ved Kanten. Det indre Sømfelt rustgult, lysere paa Bagv., som har en sort Midtplet. Sømlinien opløst i Pletter. Paa Unders, er Forv.s Spids og Bagv.s Sømfelt hvide, silkeglinsende med smaa, brune Tværstreger; iøvrigt er Unders, mere eller mindre gullig, med fine, mørke Stænk. V. 1,3— 1,5 Ctm. Larven grøn, med lyskantet Ryglinie og gullig Side- stribe. L. 2,6— 3,0 Ctm. Paa Gran, Fyr og Enebær. Pup- pen gulbrun, med en lang, glat Endetorn. Hist og her, ikke sjælden. Maj— Juni og i August. 21. Hihérnia Latr. J"s Følere med lange, tynde Kamtænder. (j"s Bagskinneben svagt fortykkede, c^'s Vinger brede. Ribbenættet foranderligt, dog er 9 — 7 altid paa fælles Stilk, 6 fri ; i Bagv. udspringer 7 og 6 samt 4 og 3 hver for sig. ?'s Vinger er enten stærkt reducerede eller mangler fuldstændig. Tidlige For- aarsdyr eller sene Efteraarsdyr. Larverne cylindriske, uden Pukler, lever paa Løv- træer og forvandler sig i Jorden. Oversigt over Arterne. 1. Vingerne fuldstændige -2. Vingerne reducerede eller mangler 6. 135 2. Ved Sømlinien fremtrædende sorte Prikker. For- aarsdyr 3. Sømlinien hel eller bestaaende af udviskede, mørke Prikker 4. 3. Forv.s Grundfarve gul 4. marginåria. Forv.s Grundfarve rødlig-graa. . . 1. rupicapråria. 4. Forv. gule 5. Forv. hvidlige og sortegraa .... 2. leucophæåria. 5. Bagv. uden Mellemlinier 5. defoliåria. Bagv. med mørke Mellemlinier... 3. aurantiåria. 6. Fuldstændig vingeløs 5. defoliåria. Vingerne kortere end den halve Bagkrop 7. Vingerne længere eller saa lange som den halve Bagkrop 8. 7. Vingerne ^u af Bagkroppens Længde 3. aurantiåria. Vingerne meget korte 2. leucophæåria. 8. Bleggul 4. marginåria. Graa 1. rupicapråria. 1. H. rupicapråria Schiff. Tavle XIV, Fig. 232 (d) og Fig.233 (9). c5"s Forv. rødlig-graa, med sort Midtpunkt og mørke, paa de modvendte Sider hvidligt kantede Mellemlinier. Sømlinien opløst i sorte Prikker. Bagv. hvidgraa, med sort Midtpunkt og sortprikket Sømlinie. 9 rødlig-graa, med spidse Vingestumper, der er af den halve Krops- længde og med en brun Tværlinie foran Sømmen, d V. 1,5—1,7 Ctm. 9 V. ca. 0,5 Ctm. Larven lysegrøn, med hvidligt kantet Ryglinie og Sideryglinier, undertiden med 2 mørke Prikker paa Bag- randen af hvert Led. L. 2,6 Ctm. Paa Slaaen og Hvid- tjørn. Puppen lysebrun, med 2 divergerende Krogbørster paa den vorteformede Cremaster. Almindelig. Februar—April. 2. H. leucophæåria Schiff. Tavle XIV, Fig. 234 (c?) og Fig. 235 (9). cT's Forv. hvidgraa med graabrun Bestøvning, navnlig i Rod- og Sømfelt. Rodlinien og den ydre Mellemlinie sortebrune, den første i en Bue, den anden med 2 skarpe Fremspring. Bølgelinien hvidlig, udvisket. Sømlinien hel. 136 Bagv. hvidlige, graat bestøvede. 9 brun, med lysere Skygger og meget korte Vingestumper, d V. 1,6—1,8 Ctm. Hos ab. marmorinåria Esp. er Rod- og Sømfelt sortegraat. Ægget aflangt, tilspidset i den ene Ende, lysegrønt, med yderst fine Længde- Fig. 236. Hiber- striber. Larven smudsiggrøn, med sorte nia leucophæaria Rygprikker og ofte graasorte Ledrande cJ". Puppens Bag- <^g Sidestriber. Hovedet og Nakkeskjol- ' ende. (Efter ^^^ sortebrunt, det sidste med en bred. Haverhorst). ^Y^ Delingslinie. L. 2,6 Ctm. Paa Eg. Puppen rødlig-brun, tilspidset bagtil, endende i 2 divergerende Spidser (Pig. 236). Almindelig. Februar— April. 3. H. aurantiåria Esp. Tavle XV, Pig. 237 (d") og Pig. 238 (9). c3"s Porv. gule, med brune Stænk og brune Rod- og Mellemlinier; den første næsten lige, den indre Mellem- linie udvisket, den ydre vinkelbøjet lidt under Kanten. I Sømfeltet en Række utydelige, brune Pletter. Midtpletten svag. Bagv. hvidgule, med brun Midtplet og buet Tvær- linie. 9 er rødlig-brun, med en Dobbeltrække af sorte Rygpletter, lysplettede Ben og Pølere og lancetformede, ca. 0,3 Ctm. lange Vingestumper, der har 2 sorte Tvær- linier, d' V. 1,7—2,1 Ctm. Larven brun eller graa, lyst vatret, med afbrudt, sortagtig Ryglinie og bred, vatret Sidestribe. Hovedet gulbrunt. L. 3,0—3,2 Ctm. Paa Eg, Birk og Avnbøg. Puppen lysebrun, med gaffeldelt Cremasterspids. Almindelig. Oktober— November. 4. H. margin åria Bkh. Tavle XV, Pig. 239 (d) og Pig. 240 (9). cfs Porv. rødlig-graa, sortstænkede, Sømfeltet oftest mørkere. Rod- og Mellemlinier brungraa, den ydre Mel- lemlinie vinkelbøjet under Kanten. Midtpletten utydelig. Bagv. hvidlige, med svagt Tværbaand og Midtplet. Paa alle Vinger sorte Sømpunkter, 9 med forkortede Vinger, 137 Forv. 0,5 Ctm., Bagv. 0,7 Ctm., med meget lang Rand og spids Indervinkel. De er graa, Forv. med 2 sorte Mellem- linier, Bagv. med 1. c? V. 1,5—1,9 Ctm. Ægget valseformet, med Længdestriber, hvidgrønt, senere foroven rødligt. Larven oftest brunlig-gul, med sorte Rygprikker og bred, mørkegraa Sidestribe. L. 3,2 Ctm. Paa Birk, Eg, Avnbøg o. a. Puppen rødbrun, med grønne Vingeskeder og lang Cremasterspids, der ender i 2 divergerende Spidser. Almindelig. Marts— April. 5. H. defoliåria Cl. (Stor Frostmaaler). Tavle XV, Pig. 241 id) og Fig.242 (9). cfs Forv. lysegule, mørkt stænkede, med sort Midt- punkt, ved Roden okkergule, den indre Mellemlinie brun- lig, bøjet; den ydre sortebrun, stærkt vinkelbøjet, udad med brune Skygger i Sømfeltet. Frynserne med brune Pletter. Bagv. hvidlige, med Midtpunkt. 9 vingeløs, gul med sorte Prikker, d V. 2,0—2,3 Ctm. c? varierer meget: Ab. obscura Helfer har Feltet mellem Rod- og Mellemfeltet samt det indre Sømfelt sortebrune. Ab. brunnéscens Rbl. er næsten ensfarvet rødlig-okkerbrun, tæt bestøvet, med tydelige Mellemlinier og Midtpunkt og ensfarvede Frynser. Ab. holmgréni Lampa som den forrige, men mangler Mellemlinier. Ægget brungult, overvintrer. Larven oftest rød- brun, med vinrøde Rygpletter og bred, gul Sidestribe, eller gul, med vatret, sortagtig Rygstribe. Hovedet rød- brunt. L. 3,0—3,4 Ctm. Paa Frugttræer og Eg o. a. og skal kunne gøre Skade. Puppen gulbrun, med lang Cre- masterspids. Meget almindelig. Oktober — November. 22. Phigdlia Dup. J"s Følere langt dobbelt kamdelte. Snabelen reduceret til 2 bløde Traade. Forbrystet stærkt laaddent, takket. Bagskinnebenene med 2 Par 138 korte Sporer. I c?'s Forv. anastomoserer 12 med 11, 10 — 7 paa fælles Stilk. I Bagv. udspringer 7 og 6 hver for sig. J, som er skælklædt, har kun ganske korte Vingestumper og børsteformede Føle- horn. Larverne cylindriske, med Rygvorter, der er for- synede med grove Børster. Puppen overvintrer. 1. Ph. pedåria Fabr. Tavle XV, Fig. 243 (d*) og Fig. 244 (9). (fs Forv. hvidgraa, med olivengrøn og brunlig Iblan- ding og mørkt stænkede. 3 mørke Tværlinier, der er mere eller mindre udflydende og ofte kun tydelige paa Ribberne. Bagv. hvidgraa, mørkt stænkede, med 2 mørke Tværlinier. Bagkroppen smudsigrød. 9 graa, Bagkroppen rødlig-graa. Benene hvidringede. d" V. 2,0—2,2 Ctm. Ægget ovalt, grønt, med brune Prikker. Larven gullig- eller brunlig-grøn, med orangefarvede Prikker. L. 3,4—3,9 Ctm. Paa Løvtræer og Slaaen. Puppen rød- brun, med gaffeldelt Cremaster. Almindelig. Februar — April. 23. Biston Leach. c^'s Følere med lange Kamtænder. Snabelen bestaar kun af 2 bløde Traade, Øjnene nøgne. Bagskinnebenene kun med Endesporer. Kroppen stor og plump, af spinderagtigt Udseende. ? har ofte reducerede Vinger. De fuldt udviklede Forv. har 12 fri, 11 og 10 paa kort, fælles Stilk, 9—7 paa fælles Stilk, 4 og 3 ud fra samme Punkt. I Bagv. er 7 og 6 undertiden paa fælles Stilk. Larverne tykhudede og forsynede med Vorter. Ho- vedet hjærteformet eller tvespidset. Puppen overvintrer. 139 Oversigt over Arterne. 1. Med fuldt udviklede Vinger 2. Med reducerede eller uden Vinger 4. 2. Frynserne uden Pletter. Bagkropsleddene med gule Rande 2. zonåria d*. Frynserne paa Ribberne mørktplettede 1. hispidåriac?. Frynserne mellem Ribberne mørktplettede 3. 3. Mellemlinierne stærkt takkede 4. stratåria. Mellemlinierne ikke takkede 3. hirtåria. 4. Bagkropsleddene med gule Rande .. 2. zonåria 9« Bagkropsleddene uden gule Rande. 1. hispidåria Q. 1. B. hispidåria Fabr. Tavle XV, Fig.245. c5"s Forv. hvidgraa, tæt graabrunt bestøvede og stæn- kede, det ydre Sømfelt mindst stænket og derfor lysest. Mellemlinierne takkede, sorte, navnlig den ydre, hvor Takkernes Spidser løber ud som sorte Streger paa Rib- berne. Bagv. hvidgraa, med et mørkt Tværbaand. Fryn- serne brunt og hvidgraat plettede. 9 med meget korte eller næsten uden Vingestumper, graa og brun, paa Følere, Ben og Bagkrop behaaret, paa den sidstnævnte ogsaa med enkelte Torne og 2 Rækker sortagtige Rygpletter, d V. 1,3—1,7 Ctm. 9 L. 1,1 Ctm. Larven gulgraa, med orangerøde Pletter og Vorter, der bærer Børster. L. 3,9 Ctm. Paa Eg, Birk og Elm. Puppen glinsende rødbrun, med afstudset Cremaster, der ender i en lang, gaffeldelt Spids. Sjælden. Sj. (Dyrehaven, Kjøge Aas, Lellinge Over- drev, Bognæs); Jyll. (Horsens); Fyen (Trolleborg); Loll. (Kældskov, Knuthenborg). Marts— April. 2. B. zonåria Schiff. Tavle XV, Fig. 246 (c?) og Fig. 247 (9). cf s Forv. sortegraa, ved Roden med hvidlige Længde- striber, sort Midtplet, hvid, bred ydre Mellemlinie og hvid Bølgelinie. Frynserne uden Pletter, graa. Bagv. ved Ro- den hvidlige, den ydre Mellemlinie bred og Bølgelinien af samme Farve. Skulderdækkene hvidlige og Bagkrop- pens Ledrande gule. 9 sort, med yderst korte eller ingen 140 Vingelapper, beklædt med lange, gule Haar og med gule Ledrande, cf V. 1,4— 1,6 Ctm. 9 L. 1,0— 1,1 Ctm. Ægget grønligt eller gult, fint chagrineret. Larven grøn, fint sortagtig punkteret og vatret, med bred, gul Sidestribe og grønt Hoved. L. 3,8 Ctm. Paa Åchillea (Røllike), Centaurea (Knopurt), Convolvulus (Snerle) o. a. Sjælden. Sj.; Loll. (Strandby); Fyen;Jyll. Marts— Maj. 3. B. hirtåria Cl. Tavle XV, Fig. 248. (fs Føler med meget lange Kamtænder. Forv. hvid- graa, med brunlig-graa Bestøvning, hos $ tyndere. Mellem- linierne og en Tværlinie i Mellemfeltet sortagtige, mere eller mindre skarpe, utakkede, ved Kanten og navnlig ved Randen afsatte som sorte Pletter. Bagv. med utydelig Tværlinie og mørke Pletter ved Indervinklen. Frynserne med mørke Pletter mellem Ribbeenderne. V. 2,0— 2,3 Ctm. Ægget ovalt, grønt. Larven rødlig eller gullig-graa, med sorte, bølgede Længdelinier, gult Halsbaand og paa hvert Led 2 smaa, gule Rygpletter. L. 3,9— 4,5 Ctm. Paa Poppel, Lind, Slaaen o. a.' Puppen sortebrun, med en tvespidset Torn paa den korte Cremaster. Den kan over- vintre indtil 3 Aar. Sjælden. Sj. (Kjbhvn., Rude Hegn, Bromme, Lel- linge Skov, Tibirke); Loll. (Studehave, Merritzskov); Fist. (Kohave). Maj. 4. B. stratåria Hufn. Tavle XVI, Fig. 249. Hvidgraa,med store, sorte Stænk; i Forv. paa hver Side af Mellem feltet et brunt, takket, sortkantet Tvær- baand. I Mellemfeltet ved Kanten ofte en mørk Plet. Bagv. med 2 graa Tværbaand. Brystet sortebrunt, med hvide Haar iblandet, d V. 2,0-2,3 Fig. 250. Biston strå- ^tm., 9 V. 2,2-2,5 Ctm. taria cf. Puppens Ægget ovalt, blegt kødfarvet. Bagende. chagrineret. Larven med spidse (Efter Haverhorst). Sidepukler paa 7de og 8de Led og hjærteformet, brunt Hoved. Graa, med utydelig, mørk Rudetegning paa Ryggen. L. 5,5—6,0 Ctm. 141 Paa Løvtræer. Puppen bagtil afrundet, med lang, kegle- formet Cremaster, der ender i 2 divergerende Spidser (Fig. 250). Sjælden. Sj. (Frederiksberg, Fortunens Indelukke, Raavad, Fredensborg, Højelse, Kjøge Aas); Amager (Konge- lunden); Fyen (Uggerslev, Tommerup); Loll. (Høvænge Skov, Saxkjøbing, Knuthenborg). April. 24. Åmphiddsis Tr. Ligner Biston, men adskiller sig fra denne Slægt ved, at Snabelen er veludviklet, Øjnene svagt haarede og Bagskinnebenene har 2 Par Sporer. ^ er større end ^. Larven med Rygvorter og tvespidset Hoved. 1. A. betulåria Linn. Tavle XVI, Fig. 251. cfs Føler dobbelt kamdelt, Spidsen nøgen. Grund- farven hvid, med sorte Stænk og sorte Mellemlinier, hvoraf den ydre i begge Vinger danner et spidst Fremspring paa 5. Sorte Pletter langs Kanten. Frynserne med sorte Pletter mellem Ribberne. Ben og Følere sort og hvid- plettede, ligesaa Bryst og Bagkrop, c? V. 2,0—2,3 Ctm., 9 V. 2,5—3,0 Ctm. Varierer stærkt m. H. t. den sorte Farves Udstræk- ning. Ab. doubledayåria MilL (Tavle XVIII, Fig. 283 viser en denne Aberration meget nærstaaende Form) er fuldstændig sort med Undt. af Hovedet. Ægget ovalt, chagrineret, grønt, senere rødligt. Lar- ven grøn, graa eller brun; Aandehullerne hvide, med mørk Kant. L. 5,5 — 5,8 Ctm. Paa Løvtræer, Roser o. a. Puppen mørkebrun, med i Spidsen gaffeldelt Cremaster. (Ligner den foregaaende Arts). Almindelig. Maj— Juni. Aberrationen er bl. a. taget i Valby flere Gange. 25. Bodrmia Tr. J"s Føler forskellig hos de forskellige Arter. Bagskinnebenene med 2 Par Sporer, hos (^ under- 142 tiden med en Haarpensel (ribeata). c^'s Forv. med en Rodgrube paa Unders, (hos ribeata kun antydet). Forv. med 9 — 7 paa fælles Stilk, 3 ud fra det nedre Midtcellehjørne. I Bagv. gaar 8 nær Ra- dius i Midtcellens halve Længde. Larverne grenformede, hyppig med Vorter, Valke eller Pukler. Oversigt over Arterne. 1. Vingernes Tværlinier tydeligt tandede; Forv.s Søm hel og jævn, sjældent svagt tandet 2. Vingernes Tværlinier idetmindste udad lige, uden Tænder 9. 2. Forv.s ydre Mellemlinie mellem 5 og Randen næsten aldeles lige eller kun svagt indbøjet og saa skraatstillet, at den næsten udgaar fra Randens Midte 3. Forv.s ydre Mellemlinie mellem Kanten og 3 stærkt udbuet, derefter mellem 3 og 1 stærkt indadbuet. cfs Føler kamtandet 8. Forv.s ydre Mellemlinie gaar tværs over Vin- gen og er næsten ganske lige eller svagt bøjet, mod Randen utydelig, opløst i Punkter og der gaaende langt udenfor Midten. d"s Føler grovt haaret 11. luridåta. 3. Bagkroppen oventil med et hvidligt Tværbaand. Vingernes Midtplet oftest med stor, hvid Kærne, cfs Følere med Kamtænder, der ved Roden har en lille Gren 1. cinctåria. Bagkroppen uden hvidt Tværbaand ved Roden. Store Arter 4. 4. Vingerne med tydelig Midtplet. cfs Følere kam- tandede, i Spidsen nøgne 5. Vingerne paa begge Sider uden Midtplet. cfs Følere simple, langt og grovt haarede 10. crepusculåria. 5. Midtpletten streg- eller punktformet 6. Midtpletten idetmindste paa Bagv. ringformet.. 6. consortåria. 6. Forv. i Reglen uden lys Plet i Spidsen paa Unders, eller med en saadan midtvejs paa Sømmen. Panden brunlig 3. ribeata. Forv. paa Unders, med en firkantet, hvidgul Plet, som sædvanlig udad er skarpt begræu' set med sort 7. 43 7. Bølgelinien ujævnt tandet. Vingerne med brun- graa Grundfarve. V. 1,9— 2,1 Ctm. 2. gemmåria. Bølgelinien jævnt tandet. Vingerne oftest med askegraa Grundfarve. V. 2,4—3,0 Ctm 5. roboråria. 8. Vingerne med hvid Grundfarve; Mellemliniernes Tænder tykke, punktformede, c^s Føler med nøgen Spids 7. angulåria. Vingerne med grøngraa Grundfarve; Mellem- liniernes Tænder lange og spidse, cfs Føler kamtandet til Spidsen ... . 8. lichenåria. 9. Forv.s Søm tydeligt og dybt takket eller bølget; den ydre Mellemlinie er mellem 5 og 2 tyde- ligt indbøjet, danner strax bag 2 en udgaaende Bugt og er tydelig lige til Randen. d"s Følere kamtandede, i Spidsen nøgne.... 4. repandåta. Forv.s Søm jævn og hel eller ubetydeligt bølget. 10. 10. Midtpletten især i Forv. stor og rund. d"s Føler kamtandet 9. j u b å t a. Midtpletten utydelig eller mangler, cfs Føler simpel, paa Unders, med parvis stillede Haar- duske 12. punctulåria. 1. B. cinctåria Schiff. Tavle XV, Fig.252. cfs Føler med lange Led og meget fortykkede Kam- tænder; Spidsen nøgen. Vingerne hvidgraa, med brun Bestøvning, navnlig i Rod- og Sømfeltet. Forv. med ring- formet Midtplet og 2 sorte, næsten parallele Mellemlinier, hvoraf den indre har brun Begrænsning indad, den ydre hvid udad. Sømfeltet brunligt, med et lyst Strøg ved Spidsen; Bølgelinien hvid, takket. Sømlinien opløst i sorte Halvmaaner mellem Ribberne. Bagv. har en mørk Tværlinie og Bølgelinie. Bagkroppen brunlig, det første Led foroven hvidgraat. Unders, ensfarvet hvidgraa, med utydelig Midtplet og Mellemlinier. V. 1,6—1,9 Ctm. Larven grøn, med hvidlige Længdelinier, af hvilke Sideryglinierne er de tydeligste. L. 3,2 Ctm. Paa Slaaen og forsk, urteagtige Planter, som Artemisia (Bynke) o. a. Puppen med knapformet Cremaster, der ender i en lang Gaffelspids; den overvintrer. Sjælden. Sj. (Teglstrup Hegn, Fredensborg, Bloustrød, Frederiksberg Allé, Tisvilde Hegn); Loll. (Strandby, Mer- ritslev). Maj— Juni, undert. i Slutningen af April. 144 2. B. gemmåria Brahm. Tavle XVI, Fig.253. d"s Føler med Kamtænder og nøgen Spids. Vingerne graabrune, tæt og mørkt stænkede. Af de mørke Mellem- linier i Forv. er den indre svagt buet, den ydre løber lige under Kanten ud i en Spids udad og gaar da i en lige Skraalinie til Randen, hvor den støder sammen med en fra Midtpletten udgaaende Streg. Mellemlinierne er ved Kanten, den ydre tillige ved Randen, udvidede til en Plet. Bølgelinien hvid, skarpt takket. I Bagv. fortsættes denne; de har endvidere 2 Mellemlinier, hvoraf den ydre er tak- ket, og en lille Midtplet. Begge Vingepars Søm med sorte Halvmaaner. Unders, gulgraa; Forv.s Spids med en skarpt, sort begrænset gullig Plet. V. 1,9—2,1 Ctm. Ægget graat, foroven affladet, med grovt, polygonalt Nætværk. Larven brunlig eller graa, med dobbelt, oftest i Streger og Prikker opløst, sort Ryglinie og hvidlige Sideryglinier. L. 3,9—4,2 Ctm. Paa Slaaen, Frugttræer, Roser, Nerium o. a. Den overvintrer. Meget sjælden. Kun kendt fra Loll. (Maribo, Knuthen- borg, Strandby) og Fyen (Otterup). Juli. 3. B. ribeåta Cl. (abietåria Hb.). Tavle XVI, Fig. 254. cfs Føler med tilliggende Kamtænder, den yderste Femtedel nøgen. Brunlig-gulgraa, tæt og stærkt mørke- brunt stænket og skygget. Mellemlinierne sortebrune, utydelige, udspringende fra Pletter paa Kanten, den ydre ved Randen stødende til en, ofte utydelig. Fortsættelse af den stregformede Midtplet. Bølgelinien utydelig, indad mørkt begrænset. Bagv. noget lysere end Forv., med et Par mørke Tværlinier. Unders, gulgraa, med paa Forv. et mørkt Sømbaand, der kan begrænse 2 lysere Pletter, en i Spidsen og en midtvejs paa Sømmen. V. 1,8—2,1 Ctm. Larven rødlig-brun, med sortagtige Skraastriber og gullige Sidepletter. L. 3,0—3,4 Ctm. Paa Fyr, Gran, Eg o. a. Puppen glinsende lysebrun, med bred, kegleformet, udhulet Cremaster, der bærer 2 smaa Kroge. Ikke almindelig. Juni^uli. TAVLE XVII 257. B. consortaria. 261. B. crepuscularia. 262. ^B. luridata. 263. B. punctularia. 264. P. hippocastanaria. 265. G. obscuraria. 266. G. mvrtillata. 267. F. carbonaria. 268. E. atomaria d- 269. 9. ' 270. B. piniarius d- 271. 5. 272. S. ericetaria. TAVLE XVIII 273. Th. wauaria. 274. Th. brunneata. 275. Ph. petraria. 276. Ph. clathrata. 277. S. fagaria. 278. S. lineata. 279. P. strigillaria var. grisearia. 280. E. punctaria ab. foliata. 281. T. helveticaria. 282. A. prunaria ab. sordidata. 283. A. betularia ab. doubledayaria. 284. T. euphrasiata. 145 4. B. repandåta Linn. Tavle XVI, Fig.255. cfs Føler dobbelt kamdelt, den yderste Spids nøgen. Graa, med talrige, brune Stænk og mørk Bestøvning. I Forv. er den indre Mellemlinie i Reglen utydelig, regelmæssigt buet, den ydre under Kanten bøjet i en næ- sten ret Vinkel og gaar derpaa skraat indad. Midtpletten stor, mørkkantet, forbundet med en mørk Plet ved Kanten. Bølgelinien hvidlig, uregelmæssig takket; den fortsættes tilligemed den ydre Mellemlinie paa Bagv., som har en lil e Midtplet. Vingernes Søm takket. Arten er iøvrigt meget foranderlig. V. 2,0—2,4 Ctm. Larven graa eller gullig, med fin, mørk Rygtegning, hvori fremtrædende sorte Prikker. L. 3,2—3,9 Ctm. Paa Pil, Brombær o. a. Den overvintrer. Puppen rødbrun, meget slank, med ovenover Basis fortykket Cremaster, der ender i en spaltet Spids. Almindelig. Juni— Juli. 5. B. roboråria Schiff. Tavle XVI, Fig.256. cfs Føler kamdelt, med nøgen Spids. Grundfarven graa, med brune Stænk og Tværlinier. Midtpletten i Bagv. størst. Mellemlinierne fortykkede paa Ribberne, takkede. Den hvide, takkede Bølgelinie mere eller mindre tydelig. Bagv. som Forv. Unders, meget lys gulgraa, med sorte Midtpletter og ydre Mellemlinie, samt en skarp, hvid Plet i Forv.s Spids, indad stødende op til en sort Kantplet. V. 2,4—3,0 Ctm. Larven tyk, med stærke Sidepukler paa 3die og 5te og 2 korte Spidser paa Ilte Led, barkfarvet, med lysere Pletter paa Siden. Issen tvepuklet. L. 5,2—6,2 Ctm. Paa Eg og Æbletræer; overvintrer. Puppen rødbrun, med kort, kegleformet, paa Unders, udhulet Cremaster, der bærer en lang Stilk, der ender med 2 divergerende Torne. Sjælden og enkeltvis. Sj. (Helsingør, Strandmøllen, Bøllemosen, Folehave Skov, Ruds Vedby, Kjøge Aas, Svenstrup, Ravnsholte Hegn, Teglstrup Hegn); LoU. (Knu- thenborg, Engestofte, Maribo); Fyen (Frederikslund); Jyll. (Hald, Funder). Juli— August. Klocker: Sommerfugle. IV. 10 146 6. B. consortåria Fabr. Tavle XVII, Fig.257. Mindre end den foreg. Art, men ellers meget lig denne. Grundfarven er mere brunlig og Mellemlinierne mere lige. Midtpletten har en lys Kærne, og Forv.s Spids er ikke paa Unders, hvid og sort begrænset. V. 2,1— 2,4 Ctm. Larven graa eller brunlig, med rødlige Rygpletter og paa 5te Led en knopformet, tvedelt Pukkel. L. 3,7 Ctm. Paa Eg, Æbletræer, Pil, Slaaen o. a. Puppen brun, med 2 Torne paa den korte Cremaster. Meget sjælden. Kun kendt fra Loll. (Christianssæde, Kærstrup, Guldborgland). Juni— Juli. Forekommer maaske ogsaa her i Landet i 2 Generationer. 7. B. angulåria Thnbg. Tavle XVI, Fig. 258. c^'s Føler med Kamtænder, undtagen i Spidsen. Forv. hvide, med brune Stænk, navnlig i Rod- og Sømfelt. Mel- lemlinierne sorte, mere eller mindre opløst i Pletter, lige- saa Mellemskyggen. Midtpletten langagtig. Bølgelinien utydelig, indad med sorte Pletter. Sømmen mellem Rib- berne med sorte Pletter, Frynserne sortplettede paa Ribbe- enderne. Bagv. hvidlige, med fin, sort Midtplet og sorte Pletter ved Indervinklen. V. 1,5-1,8 Ctm. Larven rødbrun, med lysere Iblanding, med Side- pukler paa 2det og sorte Rygpukler paa 5te Led. L. 2,6 Ctm. Paa Lavarter. Puppen overvintrer. Ikke alm. Sj., Jyll. og Fyen (Østrupgaard). Juni. 8. B. lichenåria Hufn. Tavle XVI, Fig. 259. cfs Føler dobbelt kamdelt lige til Spidsen, 9's Føler spidst savtakket. Grundfarven lysegraa, med olivengrøn og brunlig Iblanding og mørke Midtpletter. Forv. med sortebrune Mellemlinier, hvoraf den ydre er stærkt takket og fortsættes paa Bagv. V. 1,2-1,7 Ctm. Larven stærkt foldet paa tværs, med spidse Dob- beltpukler, af hvilke de paa 4de og 8de Led er de stør- ste, mosgrøn, med sort Plettegning. L. 2,6 Ctm. Paa Lav- arter, hvor den overvintrer og forpupper sig. Puppen slank, med kort Cremaster, som bærer 2 Torne og 2 Par Kroge. Almindelig. Juni— Juli. 147 9. B. jubåta Thnbg. Tavle XVI, Fig.260. cfs Føler dobbelt kamdelt, den yderste Femtedel nøgen. Smudsighvid, med fin, sort Bestøvning. Forv. med stor, sort Midtplet og 4 sorte Kantpletter, hvorfra de, oftest kun som Pletter paa Ribberne antydede Tværlinier udspringer. Den 2den Kantplet, fra Roden af regnet, er i Forbindelse med Midtpletten. Bølgelinien utydelig, indad og udad sort begrænset. Sømmen har sorte Pletter mel- lem Ribberne, Frynserne sorte Pletter paa Ribbeenderne. Bagv. med fin, sort Midtplet og Tværlinie og sammen- hængende sort Søm. V. 1,2—1,4 Ctm. Ægget aflangt ovalt, med fint Nætværk, gulgrønt. Larven hvidlig-grøn, med afbrudte, sorte Ryg- og Side- ryglinier og sorte Sidepletter. L. 2,4 Ctm. Paa Lav, navn- lig Usnea barbatUy hvor den overvintrer og forpupper sig. Puppen gulbrun, med spids Cremaster, der ender i 2 lange Torne. Kun kendt fra Jyll. (Silkeborg, Hald). Juli— August. 10. B. crepusculåria Schiff. Tavle XVII, Fig.261. c5^s Føler simpel, haaret. Hvidgraa, med lysebrun Bestøvning; i Forv. er Mellemlinierne mørkebrune, den ydre takket, udad lysebrunt skygget. Det ydre Sømfelt lysebrunt. Bølgelinien hvid, indad nær Kanten med sorte- brune Pletter. Sømlinien opløst i sorte Pletter mellem Ribberne. Ingen Midtpletter, hverken paa Overs, eller Unders. Bagv.s Søm bølget. 9 med i Reglen fremstaa- ende Læggerør. V. 1,7—2,0 Ctm. Ægget ovalt, grønt. Larven graa eller brunlig, med mørke Ryg- og Sideryglinier og undertiden med hvide, trekantede Rygpletter. L. 3,2 Ctm. Paa Birk, Pil, Frugt- træer o. a. Løvtræer. Puppen med kegleformet Cre- master, der ender i 2 tynde Spidser. Den overvintrer. Ikke almindelig. April— Juni. 11. B. luridåta Bkh. Tavle XVII, Fig.262. Gulgraa, tæt mørkt bestøvet og ofte med utydelig Tegning. Forv. med sort Midtplet, en udenom denne buet, sort Midtskygge og sorte, ofte utydelige Mellem- 10* 48 linier. Bølgelinien hvid, midtvejs udvidet til en større Plet og indad, navnlig ved Kanten, med en bred, sort Skygge. Frynserne sortplettede. Bagv. lysere, med en mere eller mindre tydelig Tværlinie foran Sømmen, som er svagt bølget. V. 1,6—1,8 Ctm. Ægget langagtigt ovalt, grønt, med fin Længdeskulp- tur. Larven grøn, med rødlig Iblanding, med knopfor- mede Vorter paa 4de og 9de Led og mørke Længdelinier. L. 3,2 Ctm. Paa Eg, Birk og Hassel. Puppen, der over- vintrer, er rødbrun, med kort, afstumpet Cremaster, der bærer 2 Torne i Spidsen. Temmelig sjælden. Sj. (Dyrehaven, Charlottenlund, Kjøge Aas); Amager (Kongelunden); Jyll. (Naaege v. Silke- borg); Loll. (Kældskov o. fl. St); Møen. Juni. 12. B. punctulåria Hb. (scopulåria Thnbg.). Tavle XVII, Fig. 263. Grundfarven blaalig-graa, med sortebrun Bestøvning; Forv. med sortebrune Mellemlinier og Midtskygge, ud- springende fra Kantpletter. Bølgelinien hvidlig, indad sortebrunt skygget, navnlig ved Kanten. Bagv. med 2 sortebrune Tværlinier og Midtplet. Sømlinien sort, af- brudt; Frynserne med brune Pletter paa Ribbeenderne. V. 1,3—1 5 Ctm. Ægget ovalt, grønt, oventil affladet og rødtegnet. Larven brunlig eller grønlig, foranderlig, ofte med mørk Ryglinie og sorte Prikker. L. 2,6—3,0 Ctm. Paa Birk og El. Almindelig. Maj— Juni. 26. Pachycnémia Stph. J"s Følere korthaarede. Palperne temmelig lange, fremstaaende. Bagskinnebenene fortykkede, med 2 Par Sporer. Vingerne langstrakte; Midt- cellen udgør ^/s af Vingelængden. I Forv. anasto- moserer 10 et kort Stykke med Stilken til 9—7. 149 I Bagv. er 8 frit ud fra Roden, 7 og 6 udspringer hver for sig. Larven fortil tilspidset, forsynet med enkelte læn- gere Haar. 1. P. hippocastanåria Hb. Tavle XVII, Fig. 264. Forv. blaalig-graa, med brunlige Skygger, hvidt bestø- vede. Mellemlinierne mørke, utydelige, den indre med et Fremspring udad, den ydre nær Sømmen, takket eller kun antydet ved sorte Streger paa Ribberne, udad hvidligt begrænset. Bagv. lysere, uden Tegning. V. 1,2 — 1,6 Ctm. Larven kødfarvet eller brun, med trekantede, gule, i Størrelse varierende Sidepletter og rødligt Hoved. L. 2,6 Ctm. Paa Lyng. Puppen rødbrun, fortil gullig, med sort, behaaret Endespids, der bærer 2 Torne. Kun kendt fra Jyll. (fl. St.) og Østfalster. Maj— Juni. 27. Gnophos Tr. d"s Følere med kortere eller længere Haar, $'s Følere børsteformede. Bagskinnebenene hos ^ ofte fortykkede. I Forv. anastomoserer ofte 10 med Stilken til 9 — 7, 3 udspringer fra det nedre Midt- cellehjørne. Larverne cylindriske, med 2 smaa Spidser paa Ryg- gen af Ilte Led. Oversigt over Arterne. Bagv. stærkt takkede. Forv.s Midtplet med lys Kærne. V. 1,3— 1,8 Ctm 1. obscuråria. Bagv. kun svagt bølgede. Forv.s Midtplet min- dre tydelig. V. 2,0—2,2 Ctm 2. myrtillåta. 1. G. obscuråria Hb. Tavle XVII, Fig. 265. Vingerne gulgraa, meget tæt sortbestøvede, med ring- formede Midtpletter med lys Kærne. Mellemlinierne sorte, 150 stærkt takkede, den ydre fortsat paa Bagv. Bølgelinien udvisket. Sømlinien fin, sort. V. 1,3—1,8 Ctm. En Aberration, argillaceråria Stdgr., er større og lysere. Larven brunlig eller graa, med gullige Ryg- og Side- pletter og mørke Skraastriber derimellem. L. 2,6 Ctm. Paa urteagtige Planter, som Sedum (Stenurt), Artemisia (Bynke), Hindbær o. a. Puppen rødbrun, med 2 korte Torne paa den kegleformede Cremaster. I Hedeegne. Jyll. (fl. St.). Varieteten skal forekomme paa Øerne; dog findes Hovedarten ogsaa her, som f. Ex. i Tisvilde Hegn o. a. St. 2. G. myrtillåta Thnbg. Tavle XVII, Fig. 266. d* mørkegraa, 9 lysere; i Forv. Mellemlinierne mørke, takkede, den ydre fortsat paa Bagv. Midtpletten mere eller mindre tydelig. Bølgelinien gullig, takket, parallel med Sømmen. Ingen tydelig Sømlinie. V. 2,0— 2,2 Ctm. 9 mindre end d". Larven med 2 smaa Vorter paa Ilte Led, grønlig- graa, paa Ryggen mørkere vatret. L. 3,2 Ctm. Den over- vintrer. Paa urteagtige Planter, som f. Ex. Vikke. Meget sjælden. Nord-Sj. (et Par Stkr. i Hornbæk Plantage). August. 28. Fidonia Tr. cf's Følere med korte Kamtænder, ?'s svagt savtakkede. Palperne hængende, dobbelt saa lange som Hovedet. Snabelen kraftig. Bagskinnebenene med 2 Par Sporer. J"s Forv. med Basalgrube. I Forv. mangler oftest 11, 10 — 7 paa fælles Stilk. I Bagv. gaar 8 nær Radius i Midtcellens halve Længde, 7 og 6 fra samme Punkt. Larven glat. 1. F. carbon år i a Cl. Tavle XVII, Fig. 267. Vingerne hvide, med sorte Stænk og Tværlinier, -Forv. med 3, Bagv. med 2 saadanne, af hvilke den ydre Mel- 151 lemlinie udad er skarpt, hvidt begrænset. Bølgelinien hvid. Frynserne hvid- og sortplettede. Unders, med Overs.s Tegning, men Vingernes Rod, Kant og Ribber okkergule. V. 0,95-1,2 Ctm. Larven brun, med meget udviskede, mørke Længde- striber. Paa Birk og Pil. Sjælden. Kun kendt fra Jyll. (Rom Hede v. Lemvig og Kalvslund Hede). Maj— Juni. 29. Ematurga Led. J"s Følere med lange Kamtænder, ?'s børste- formede. Snabelen stærkt udviklet. Forv. hos c? uden Basalgrube og uden 11; 12 og 10 er for- bundne ved en skraatliggende Gren. Larven glat. 1. E. atomåria Linn. Tavle XVII, Pig. 268 (d) og Pig. 269 (9). d okkergul, 9 hvid, stærkt brunt stænkede, med brune Tværbaand, 4 i Porv., 3 i Bagv. De 2 midterste i Porv. støder sammen ved Randen. Frynserne med mørke Pletter. 9 er mindre end c?, og i Reglen skarpere tegnet. V. 1,2 -1,6 Ctm. Ægget langagtigt, grønt, chagrineret. Larven brun, sjældnere gullig, ofte lysere paa Ryggen, med en i Pletter opløst Ryglinie og lysegul, bølget Sidestribe. L. 2,6 Ctm. Paa Lyng o. a. urteagtige Planter. Puppen gulbrun, med lang, spids, i Enden kort gaffeldelt Cremaster. Almindelig i 2 Generationer: Maj— Juni og Juli- August. 30. Bupalus Leach. c^'s Følere med lange Kamtænder, $'s børste- formede. Palperne meget korte og svage. Sna- belen normal. Forv. hos J* med Basalgrube. I 152 Forv. er 11 og 10 forbundne ved en skraatliggende Ribbe, 9 — 7 paa fælles Stilk. I Bagv. udspringer 7 og 6 hver for sig. Larven glat. 1. B. pi ni år lus Linn. (Fyrremaaler). Tavle XVII, Pig. 270 id) og Pig. 271 (9). Hos (S er Grundfarven sortebrun. Porv. har gul Be- støvning ved Roden og langs Kanten. En stor hvidgul Plet udfylder Midtcellen og Partiet under denne fra Midten af Cubitus til nær Søm og Rand. I Bagv. findes et hvid- gult, sortstænket Parti i Midten. Hos 9 er de Partier, der svarer til de sortebrune hos d", mørkebrune, det øv- rige brungult og mere udstrakt; navnlig er Bagv. næsten helt brungule, med et Par mørkere Tværbaand. Frynserne tavlede. V. 1,7—2,1 Ctm. Ægget ovalt, lysegrønt, lægges paa Unders, af Naalene rækkevis. Larven grøn, med hvid Ryglinie og Sideryg- linier og gullig-hvid Sidestribe. L. 2,6 Ctm. Paa Fyr, paa hvilken den ofte gør Skade. Puppen er glinsende brun, med simpel Cremasterspids. Almindelig. Maj — Juli. 31. Selidoséma Hb. J"s Følere med lange Kamtænder, den yderste Spids nøgen ; ?'s Følere svagt savtakkede. Palperne ragende vandret frem forbi Panden. Snabelen ud- viklet. Forv. hos S med Basalgrube. Ribbefor- løbet som hos Bupalus. Larven glat. 1. S. ericetåria Vill. Tavle XVII, Fig.272. Violetgraa, fint brunt bestøvet, med sorte Midtpunkter. Forv. med 3 mørke Pletter ved Kanten, hvorfra de 2, meget utydelige Mellemlinier og den mere fremtrædende 153 Mellemskygge udspringer. Sømfeltet paa alle Vinger graa- brunt. 9 er mindre, mere gulbrun, stærkere stænket. V. d 1,4-1,7 Ctm., 9 1,2—1,3 Ctm. Larven rødlig eller gulbrun, med dobbelt, sortagtig, ofte pletagtigt udvidet Ryglinie og mørkere Sidestriber. L. 2,6 Ctm. Paa Lotus (Kællingetand), Genista (Visse), Cal- luna (Lyng). Puppen med flad, kegleformet, i Spidsen svagt gaffeldelt Cremaster. I tørre Egne. Sj. (Hornbæk Plantage, Tisvilde Hegn, Asserbo Overdrev, Tibirke Bakker, Solrød Strand); Jyll. (fl. St.); Bornh. Juli— August. 32. Thamnånoma Led. (Hålia Dup.). c^'s Følere kort kamtandede, i Spidsen savtak- kede, hos ? savtakkede. Palperne oprette, ragende ud over Panden. Snabelen normal. c?'s Forv. med Basalgrube. 12 og 11 forløber tæt ved Siden af hinanden, 9 — 7 paa fælles Stilk. I Bagv. udsprin- ger 7 og 6 hver for sig. Larverne enten med haarede Prikvorter eller glatte. Oversigt over Arterne. Grundfarven askegraa 1. wauåria. Grundfarven okkergul 2. brunneåta. 1. Th. wauåria Linn. Tavle XVIII, Pig. 273. Grundfarven hvidgraa, med brune Stænk. Forv.s Søm graabrun; paa Kanten 4 mørkebrune Pletter; den nær- mest Roden fortsættes ofte i en Tværlinie, den midtvejs er den største, halvmaaneformet, og naar til Midtcellens bageste Hjørne, hvorfra den undertiden fortsættes til Randen, dannende et mere eller mindre tydeligt Tvær- baand. Bagv. lysere, med fin Midtplet. V. 1,5 — 1,7 Ctm. Den varierer en Del. Man træffer saaledes Individer, hvor den midterste Tværlinie udspringer fra en Plet uden- 154 for den midterste Plet, og hos andre gaar der en fin, buet Tværlinie fra den næstyderste Plet til Randen og forener sig med den midterste Tværlinie her. Forf. har en Form, hvor Forv. er ensfarvet viole^raa med brune Kantpletter, Bagv. kun lidet lysere. Ægget langagtigt, grønt, med polygonalt Nætværk; det overvintrer. Larven blaalig-grøn, med sorte, med Børster forsynede Prikvorter og højgul Sidestribe. L. 2,6 Ctm. Paa Ribs og Stikkelsbær. Puppen slank, rødbrun, med en kort Gaffel i Spidsen af Cremaster. Almindelig. Juni— August. 2. Th. brunneåta Thnbg. Tavle XVIII, Fig. 274. Grundfarven okkergul, hos d" med tæt brunlig Bestøv- ning. Forv. har 4 brune Kantpletter, den første og tredie fortsætter sig som Tværlinier, den sidste ogsaa paa Bagv. Hos 9> som er mindre og lysere, navnlig ved Kanten, gaar som Regel ogsaa en Tværlinie fra den anden Plet, der fortsættes paa Bagv. Tegningen i det Hele mere fremtrædende. V. 1,0—1,3 Ctm. Ægget overvintrer. Larven violetrød, med grønne, gult indfattede Rygstriber, fine, gullige Sideryglinier og bred, gul Sidestribe. L. 2,0 Ctm. Paa Blaabær og vistnok ogsaa paa Birk*). I Sj., Jyll. og Loll. (Bremersvold). Juni— Juli. 33. Phasiane Dup. c^'s Følere enten børsteformede eller haarede. Palperne med kort, stumpt Endeled. Snabelen normal. Forv. hos J* uden Basalgrube; 12 fri, eller, naar 11 mangler, anastomoserende med 10, 9 — 7 paa fælles Stilk, 6 fri. I Bagv. udspringer 7 og 6 adskilte. Larven glat. •) At denne Angivelse er rigtig, derpaa tyder det, at Forf. har taget Dyret I Charlottenlund, hvor der ingen Blaabær findes. 155 Oversigt over Arterne. Forv. brunligt bestøvede, med 2 mørkere Mellem- linier og Midtpunkt 1. petråria. Forv. gulligt bestøvede, med 4 brede, sortebrune Tværlinier og mørke Ribber 2. clathråta. 1. Ph. petråria Hb. Tavle XVIII, Fig.275. Forv. lyst rødlig-graa, med brunlig Bestøvning, mørk Midtplet og 2 lige, brune Mellemlinier, hvoraf den ydre udad er hvidt begrænset. Bølgelinien utydelig, hvidlig, næsten lige. Bagv. hvidlige, foran Sømmen mørkere be- støvet, oftest med en ved Randen tydelig Tværlinie. V. 1,5—1,7 Ctm. Larven brunlig eller grønlig, med fine, mørke Længde- linier og skarp, lysegul Sidestribe. L. 2,6 Ctm. Paa Pteris aquilina {Ør nebr egne). Den forvandler sig i Jorden. Pup- pen overvintrer. Sj., Fyen, Loll. og Jyll. Maj — Juni. 2. Ph. clathråta Linn. Tavle XVIII, Fig.276. Grundfarven hvid, med gullig Bestøvning og sorte- brune Ribber. Over Forv. gaar 4, over Bagv. 3 sortebrune Tværbaand, der flyder mere eller mindre sammen, og hvis Bredde varierer, saa at den hvide Grundfarve ofte kun fremtræder som Pletter. Frynserne hvide, med sortebrune Pletter paa Ribbeenderne. V. 1,1 — 1,5 Ctm. Larven rødlig eller brunlig-grøn, med utydelige Længdelinier og brede, oventil mørkt kantede, hvide Side- striber. Paa Kløver. Puppen bagtil stærkt tilspidset; Cremaster ender i en simpel Spids. Meget sjælden. Jyll. (Juelsminde v. Horsens, 1 Stk.); Fist. (Gedser). Juni— Juli. 34. Scodiona Boisd. cT's Følere kort dobbelt kamdelte, $'s savtak- kede. Palperne meget korte, oprette. Snabelen meget kort og blød. Forskinnebenene med en lang 156 Torn paa Indersiden, Bagskinnebenene med 2 Par Sporer. Forv. hos <^ uden Basalgrube; 12 og 11 berører hinanden, 9 — 7 paa fælles Stilk. I Bagv. udspringer 7 og 6 hver for sig. Larven med et spidst Horn paa Ryggen af Ilte Led, og paa Endefødderne med bagtil rettede korte Frem- spring. 1. S. fagåria Thnbg. (belgåria Hb.). Tavle XVIII, Fig. 277. Lysegraa, med tæt, brun Bestøvning og store, sorte- brune Midtpletter. Forv. har 2 sortebrune Mellemlinier, hvoraf den indre er takket, den ydre nær Sømmen, med 2 sortebrune, pletformede Skygger udad. Sømmen med sortebrune Pletter paa Ribbeenderne. Bagv. med en sortebrun Tværlinie. 9 er mindre end d og mørkere be- støvet. V. 1,4—1,7 Ctm. Larven brunrød, med lys Rygstribe og Sidepletter. L. 3,9 Ctm. Paa Lyng. Overvintrer. Sjælden. Sj. (Hornbæk Plantage, Tisvilde, Asserbo); Jyll. (Varde, Rom Hede v. Lemvig, Torsager, Buderups- holm, Sørup v. Støvring). Maj— Juni. 35. Scoria Stph. c^'s Følere meget kort haarede. Palperne med tilspidset Endeled, næppe naaende ud over Panden. Snabelen kraftig. Benene lange og tynde. c?'s Forv. uden Basalgrube; 12 og 11 fri, 10 anasto- moserer med 8, 9 — 7 paa fælles Stilk. I Bagv. udgaar 7 og 6 fra samme Punkt. Larven glat, med korte Fremspring paa Endefød- derne; den forvandler sig i en Kokon paa en Gren. 1. S. lineåta Se. Tavle XVIII, Fig. 278. Hvid. Overs, uden Tegning. Unders, med sorte- Rib- ber, en stor, sort Midtplet i Forv. og sort Sømlinie. Ofte 157 en vinkelbøjet, udvisket, sortebrun Tværlinie. V. 1,7— 2,2 Ctm. Ægget langagtigt, med afrundede Kanter, forneden fladtrykt, først bleggult, senere orange, aflægges rækkevis. Larven gullig-graa, mørk vatret, med mørk Ryglinie og gullig Sidestribe. L. 3,9 Ctm. Paa Hypericum (Perikum), Gyvel o. a. Overvintrer. Puppen med tvespidset Frem- spring paa Panden og kegleformet Cremaster, der ender i 2 lige Spidser. Kun kendt fra Øerne. Juni. 36. Perconia Hb. (Aspilates Tr.). J"s Følere kamdelte til Spidsen, $'s savtakkede. Palperne temmelig korte. Forskinnebenene med et langt, spidst Skinneblad. c^'s Forv. uden Basal- grube. 10 berører Stilken til 9—8, 9—7 paa fælles Stilk; i Bagv. udspringer 7 og 6 fra samme Punkt. Larven med Fremspring paa Endefødderne. 1. P. strigillåria Hb. var. griseåria Stdgr. Tavle XVIII, Fig. 279. cJ gulgraa, 9 hvidgraa, begge stærkt stænkede med brunt, navnlig cf. I Forv. gaar 3 parallele, brune Tvær- linier, samt en fjerde, svagere, der er parallel med Søm- men. De 3 yderste fortsættes paa Bagv. Alle Vinger med en fin, sort Midtplet. Sømlinien graa. V. 1,5—1,7 Ctm. Hovedarten, som ikke er funden hos os, er lysere, ikke nær saa stærkt brunt bestøvet. Larven graa, med sort, paa de bageste Led ofte i Prikker opløst Ryglinie, brune Striber ved Siden deraf og gul Sidelinie. L. 2,6—3,2 Ctm. Paa Sarothamnus (Gyvel) og Genista (Visse). Puppen glinsende rødbrun. Kun kendt fra Jyll., hvor den findes i Lyngegne. Juni— Juli. Berigtigelse. Den S. 93 ved T. helveticaria anførte Henvisning til Tavle X, Fig. 162 gælder ab. arceuthata. Hovedarten er afbildet paa Tavle XVIII, Fig. 281. 158 LITTERATUR C. Aurivillius. Nordens fjårilar. Stockholm 1888—1891. Karl Dietze. Biologie der Eupithecien. 1913. P. Haverhorst. Over de Staartspitsen onzer Heterocera- Poppen. (Tijdschrift voor Entomologie. 1910). H. V. Heinemann. Die Schmetterlinge Deutschlands und der Schweiz. Braunschweig 1859. E. Meyrick. A Handbook of British Lepidoptera. London 1895. Alfred Poppius. Finlands Dendrometridae. Helsingfors 1887. Alfred Poppius. Finlands Phytometridae (Acta Soc. pro fauna et flora Fennica, VIII, No. 3). Helsingfors 1891. H. Rebel. Fr. Berge's Schmetterlingsbuch. 9te Aufl. Stuttgart 1910. A. Spuler. Die Schmetterlinge Europas. 1908. O. Staudinger und H. Rebel. Catalog der Lepidopteren des palaearctischen Faunengebietes. Berlin 1901. V. Strøm. Danmarks større Sommerfugle. København 1891. Alle Figurerne paa Tavlerne er i naturlig Størrelse. FORKORTEDE FORFATTERNAVNE Bkh. = Borkhausen. ! Don. = Donovan. Boisd. = Boisduval. i Dup. = Duponchel. Cl. = Clerck. , Esp. = Esper. Curt. = Curtis. Ev. = Eversmann. Dbld. = Doubleday. i Fabr. = Fabricius. 159 Forst. Frr. Fuessl. Gmppbg. Gn. Gregs. Hb. H.S. Hufn. Hw. Latr. Led. Linn. Mab. MiU. Forster. MiilL Freyer. RbL Fuessly. Retz. Gumppenberg. Rott. Guenée. Se. Gregson. Schiff. Hiibner. Stdgr. HerrichSchaffer. Stph. Hufnagel. Thnbg. Haworth. Tr. Latreille. Vin. Lederer. Waldd. Linné. Wernb. Mabille. Z. Milliére. = Muller. = Rebel. = Retzius. = Rottemburg. = Scopoli. = Schiffermiller. = Staudinger. = Stephens. = Thunberg. = Treitschke. = de Villiers. = V. Walderdorff. = Werneburg. = Zeller. NAVNEFORTEGNELSE (Synonymerne er trykte med Cursiv). L Familier, Underfamilier og Slægter. Side Abraxas 111 Acidalia 10 Acidaliinæ .... 9 AmpTiidasis . . . 141 Anaitis 32 Angerona 126 Anisopteryx ... 37 Arichanna 111 Aspilates 157 Asthena 77 Bapta 114 Biston 138 Boarmia 141 Boarmiinæ .... 109 Bupalus 151 Cabera 115 Cheimatobia . . 38 Chesias 33 Side Chioroclystis . . 105 Cidaria .... 43, 46 Collix 107 Crocallis 126 Deilinia 115 Ellopia 117 Ematurga 151 Emmelesia 46 Ennomos 119 Ephyra 20 Epione 130 Euchlorls 5 Eucosmia 40 Eugonia 119 Eupithecia . 78, 105 Eurymene 128 Fidonia 150 Geometra . , Geometridæ Geometrinæ Gnophos. . . Gonodontis Halia Hemithea . . Hibernia . . . Himera. . . . Hydrelia ... Hydriomena Hygrochroa lodis Larentia . . Larentiinæ Lithostege Lobophora Side 5 1 3 149 124 153 8 134 125 46, 77 46 123 46 24 31 34 160 Side Lygris 43 Lythria 26 | Macaria 132 Mesotype 30 Metrocampa ... 118 Nemoria 6 Nemoria 8 Numeria 1 17 Odezia 30 Odontoptera ... 124 Opistograptis . . 129 Oporabia 46 i Ortholitha .... 27 Ourapteryx . . . Pachycnemia . . Pellonia Perconia Pericallia Phasiane Phigalia Philabapteryx , Phorodesma . . Pseudoterpna. Rhodostrophia. Rumia Side 127 Side Scoria 156 Scotosia 42 Selenia 121 148 23 157 123; 154 I Tephroclystia Selidosema , Semiothisa , 152 132 137 107 5 4 23 129 Scodiona 155 78 7 153 Thalera Thamnonoma . Timandra 23 Triphosa 39 Venilia 131 Zonosoma 20 II. Arter, Varieteter og Aberrationer. Side abbreviata .... 100 abietaria 86 abietaria 144 absinthiata .... 89 actæata 90 adustata ..... 1 14 advenaria 131 adæquata 69 affinitata 68 albicillata 67 albipunctata ... 90 albulata 70 alchemillata ... 69 alniaria 120 alternaria 133 amata 24 amataria 24 angularia 146 annulata 21 apiciaria 130 arceuthata 94 argillaceraria . . 150 assimilata .... 88 associata 45 atomaria 151 atrata 31 aurantiaria .... 136 Side autumnalis .... 73 autumnaria. ... 119 aversata 15 badiata 74 begrandiaria ... 96 belgaria 156 betularia 141 bicolorata 53 bidentata 125 bifasciata 69 bilineata 72 bilunaria 122 bimaculata .... 115 bisetata 14 boreata 39 brumata 39 brunneata 154 brunnescens ... 137 campanulata ... 89 candida 112 candidata 77 capitata 73 carbonaria .... 150 carpinaria 120 ! dodoneata . ._ . . 101 carpinata 35 ! dolabraria 128 Side castigata 92 certata 41 cervinata 28 chloerata 106 chærophyllata . . 31 cinctaria 143 clathrata 155 coarctata 28 cognata •. . 54 comitata 76 consortaria .... 146 cratægata 129 crepuscularia . . 147 cucullata 64 cydoniata ..... 106 debiliata 106 decorata 19 defoliaria 137 denotata 89 designata 62 didymata 58 dilutaria 14 dilutata 63 dimidiata 12 161 Side dotata 51 doubledayaria . 141 dubitata 40 elinguaria 126 emarginata .... 16 equestraria .... 120 ericetaria 152 erosaria 121 euphrasiata. ... 87 exanthemata . . 116 exiguata 1 1 fagaria 1 56 farinata 31 ferrugata 61 fimbrialis 7 flavicata 71 flavofasciata ... 71 fluctuata 57 foliata 22 fraxinata 100 Frostmaaler, Lille 39' Frostmaaler,Stor 137 i fulvata 52 fumata 17 fuscantaria .... 121 Fyrremaaler . . 152 galiata 64 gemmaria 144 grisearia 157 grossulariata . . 112 halterata 36 Harlekin 112 hastata 67 helveticaria. ... 93 hippocastanaria 149 hirtaria 140 hispidaria 139 holmgreni 137 humiliata 15 imbutata 32 immanata 56 immorata 16 S:de mmundata .... 96 mmutata 18 ncanaria 13 I indigata 85 nfuscata ... 28, 72 nnotata 99 nornata 15 nsigniata 86 nturbata 98 rriguata 84 sogrammaria . . 96 jubata 147 juliaria 122 juniperata 54 lactearia 8 lanceata 103 lariciata 92 leucophæaria . . 135 lichenaria 146 limitata 29 linariata 83 linearia 22 lineata 156 liturata 134 iunaria 122 luridata 147 luteata 71 I luteolata 129 \ macularia 131 \ margaritata . ... 118 I marginaria .... 136 i marginata 113 marmorinaria . . 136 mediorufaria. . . 56 melanaria 111 mevesi 26 I miata 55 : moeniata 29 I montanata 59 I muricata 12 j myrtillata 150 nanata 99 nebulata 63 Side nigrocericeata. . 106 nigrofasciaria . . 75 nigrofasciata. . . 53 notata 133 obeliscata 53 obliterata 71 oblongata 83 obscura 137 obscuraria .... 149 obsoletaria .... 73 ocellata 52 olivata 56 ornata 19 pallidata 13 paludata 32 papilionaria ... 5 parallelaria. . . . 130 pedaria 138 pendularia .... 21 pennaria 125 perfuscata 56 petraria 155 picata 66 pimpinellata ... 88 piniarius 152 plagiata 32 plumbaria 28 plumbeolata ... 96 polygrammata . 108 pomoeriaria ... 62 populata 45 porata 21 prasinaria 1 18 prosapiaria .... 118 pruinata 4 prunaria 127 prunata 44 pulveraria 117 pumilata 104 punctaria 22 punctularia. . . . 148 purpuraria .... 26 pusaria 116 pusillata 84 pustulata 6 Kloclcer: Sommerfugle. IV. 162 Side I putata 7 1 putataria 7 i pygmæata 98 I quadrifasciaria 60 | quercifoliata ... 101 quercinaria .... 120 | rectangulata ... 105 I remutaria 18 i repandata 145 i reticulata 43 i rhamnata 42 | ribeata 144 \ rivata 65 roboraria 145 rotaria 26 rotundaria .... 1 16 ; rubidata 76 | rubiginata 17 ; rufata 34 i rupicapraria . . . 135 sagittata 77 sambucaria .... 128 i satyrata 44 i scabiosata 95 scopularia 1 48 sertata 35 sexalata 36 sexalisata 36 , signaria ..... 133 I silaceata 73 j similata 12 I sinuosana siterata sobrinata sociata sordidata. . 72, spadicearia . . . . sparsata spartiata spoliata Stikkelsbær- maaler straminata . . . . strataria strigata strigilaria strigillaria strobilata subaerata subciliata subfulvata . . . . subnotata subumbrata . . . . succenturiata . . suffumata sylvata syringaria tamarisciata temerata . . . tenuiata. . . . tersata testaceata . . testata tetralunaria. Side I Side 102 ! thedenii 60 55tiliaria 120 103 togata 86 65 I trisignaria 91 127 ' tristata 68 61 truncata 55 107 turbaria 68 33; 16 I unangulata .... 66 undulata 41 112 ; unidentaria .... 61 13 j unifasciata .... 69 140 I 8 ! valerianata .... 97 19 I variata 53 157 venosata 87 85 vespertaria .... 58 lOOlvetulata 42 98 vibicaria 23 95|vioIata 19 93 I viretata 37 84 virgata 30 94 virgularia 13 59 viridaria 6, 57 113 vittata 63 124 I vulgata 91 100 i wauaria 153 115' 98 zonaria 139 108 70 æscularia 38 44 æstiva 123 123! ^^^