G. E.C.GADS FORLAG-KØBENHAVN DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING J. C. NIELSEN OG K. HENRIKSEN TRÆ- OG BLAD HVEPSE MED 134 AFBILDNINGER G. E. C. GADS FORLAG — KØBENHAVN 1915 Til Udgivelsen af det foreliggende Arbejde har Cand. Chr. D. Lunn, Forpagter af Østersfiskerierne, ydet Understøttelse. KØBENHAVN — BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI Træ- og Bladhvepse. (Hymenoptera phytophaga). Hvepse med Bagkroppen fastvokset til Thorax i hele sin Bredde; Vingerne rigeligt forsynede med Aarer og Celler; karakteristisk er Tilstedeværelsen af Humeralaare og Lancetcelle. Larverne med Ben paa Thoraxleddene. Alle de nævnte, for Phytophagerne typiske Træk viser, at disse Insekter er de primitivest byggede blandt Hyme- noptererne. Blandt Vingens Celler findes typisk 2*) Radialceller, 4 Cubital- og 3 Discoidalceller, det største Antal man overhovedet træffer hos Hvepsene (Udgangspunktet for Insektvingens Aareforsyning er det stærkt netagtigt forgrenede System, som f. Eks. Guldsmede og Døgnfluer viser Eksempler paa), og under Brachialcellen findes endnu en Celle (Lancet- eller Humeralcellen), der er forsvundet hos alle andre Hvepse, saaledes at disses bageste Vinge- aare er Brachialaaren; her findes altsaa endnu en Hume- ralaare. — E't andet primitivt Træk er, at Bagkroppen er fastvokset i hele sin Bredde til Thorax, at der altsaa ingen Indsnøring har fundet Sted efter det iflg. sit Anlæg første Bagkropsled, der jo hos andre Hvepse er skudt over paa •) Xyelinerne har endog 3 Radialceller. J. C. Nielsen og K. Henrilisen: Træ- og Bladhvepse. 405G3 Thorax og danner Bagfladen af Metathorax. Ganske vist træffer man ogsaa det Forhold, at Bagkroppen er tilvokset i hele sin Bredde, hos enkelte Snyltehvepse, men en For- veksling af disse med Bladhvepse vil dog ikke kunne finde Sted; thi de paagældende Snyltehvepse er meget smaa (højst et Par mm), og deres Vingeaarer — om de over- hovedet har Vinger — er altid yderst reducerede. — Et tredie primitivt Træk er Tilstedeværelsen af 2 Hofteringe, hvilket Bladhvepsene deler med Flertallet af Snyltehvep- sene (og Galhvepsene). — Endvidere er Larverne i Be- siddelse af Ben paa de 3 Thoraxled — alle andre Hyme- nopterlarver er blevet benløse, maddikeagtige. Derimod er det en sekundær Erhvervelse, naar Bladhvepselarverne (med Undtagelse af Lydinerne) har Gangvorter paa Bag- kropsleddene, og derved habituelt kan minde om Sommer- fuglelarver. — Endelig har Træ- og Bladhvepsene en høj geologisk Alder (Lias); det er indenfor Hvepsene de For- mer, hvis Levninger er fundet længst ned i Lagserien. Paa Hovedet (Pig. 1), der bærer det normale Ud- styr af Munddele, Følehorn, et Par sammensatte Øjne og 3 Pandeøjne, skelnes flg. Partier : Oventil bag Pandeøjnene den lille, af Sidefurer begrænsede Isse (/), til Siderne for denne og ned langs Øj- nenes Bagrand kommer Tindingerne (T), me- dens Sidepartierne paa Hovedets Forside, o: in- denfor de sammensatte Øjne, kaldes Kinderne (K). Naar Øjnene ikke naar helt ned til Kindbakkernes Fæste, forbindes Tinding Pig. 1. Hovedet af en Pteronus, set skraat forfra. og Kind langs Øjets Underrand ved en smal Bro. Det forreste, uparrede Pandeøje ligger indesluttet i det oftest 5-kantede Pande felt (Pf). Foran dette kommer Panden (P), til Siderne begrænset mod Kin- derne ved en Fure, i hvilket Følehornsfæstet (F) fin- des, og fortil gaaende helt frem til Sømmen mod Clypeus. I Pandens Midtlinje findes ofte en Længdefure, men tit er denne reduceret til en lille 3-kantet Grube, Supraantennalgruben (5), der ligger op mod Pandefeltet. Følehornene, der er fæstet paa Grænsen mellem Pande og Kinder, har hos de forskellige Grupper meget forskelligt Udseende og meget forskelligt Ledantal; det hyp- pigste er 9 Led, men Antallet kan synke til 3 og gaa op til 42 Led. Foran Panden findes Clypeus (C), hvis Forrand kan være forskelligt uddannet, være udrandet, lige afstudset eller tandet. Forhold der har Betydning i Systematikken. Til Clypeus er Overlæben (O) fæstet. De øvrige Munddele danner en ganske almindelig Bidemund, hvis Kæbe- palper sædvanlig har 6, Læbepalperne 4 Led. Dog kan det mærkes, at hos Siriciderne er Max- ilier og Underlæbe meget stærkt reducerede, medens der paa den anden Side gives Former (den ikke- danske Slægt Megalodontes), hvor de paagældende Munddele er forlængede. Thorax (Fig. 2—3). Paa Prothorax skelnes den smalle kraveformede Rygdel: Pronotum (N^) og den med Pronotum løsere forbundne Sidedel, der kun bestaar af Episternum (Es^). — Meso- thorax er langt det største Thoraxled. Paa dets Fig. 2. Thorax af en Allantus, set ovenfra. Fig. 3. Thorax af en Allantus, set fra venstre Side. Rygdel er kun Notum (Mesonotum) fremtrædende, og dette er som sædvanligt delt i et forreste Scu- tum (Se 2) og et bageste Se u te Hum {Set 2). Paa Fig. 4. For- og Bagvinge af en Sirex gigas. Scutum findes typisk en V-formet Fure (Para- psidefure), der oftest sender Spidsen helt tilbage til Furen mod Scutellum, ja dens 2 Grene kan der- Fig. 5. Forvinge af en Neurotoma. ved rykke helt fra hinanden og gøre Indtrykket af at være et Par af hinanden ganske uafhængige Furer (Parapsidefurer). Herved bliver Scutum 3-delt, i en Midtflig og 2 Sideflige. Scutellum kan Fig. 6. For- og Bagvinge af en Phyllotoma nemorum. Fig. 7. Lancetcellens forskellige Former. være delt i et forreste og et bageste Parti, hvoraf det bageste da kaldes for Scutellumsvedhæn- get (a). Paa Leddets Sidedel lægger man Mærke til det mægtigt udviklede Episternum (Es 2), fra hvis Forkant undertiden kan være sondret en Skelet- del, der — vist med Urette — kaldes Præster- num (se fig. 81, Ps). Epimeren {Em^) er der- imod oftest meget mindre. Over Episternen ses et veludviklet, 3-kantet Basilare(P) og det ofte særligt farvede Vingeskæl, Tegula (T). Leddets Sternaldel er stor, men, ligesom paa de 2 andre Thoraxled, ikke vel sondret fra Episternen. — Paa Metanotum {N^) er den midterste Del ofte særlig fremtrædende og kaldes Metascutellum (Sct^). Til Siderne for dette findes et Par smaa, ofte særligt farvede Korn: Cenchri (C). Side- delen bestaar som sædvanligt af Epimer (Em^) og Epistern (Es^). Postnotum (PN^) er paa dette Led ikke ganske skjult. Med Hensyn til Vingernes Aarer og Celler henvises til Fig. 4 — 7, hvor Betegnelserne er flg.: Aarer: 1 Costalaare, 2 Intercostalaare, 3 Sub- costalaare, 4 Medialaare, 5 Brachialaare, 6 Hume- ralaare, 7 Axillaraare, 8 Intercostaltværaare, 9 Ra- dialaare, 10 Cubitalaare, 11 Radialtværaare, 12 Cubitaltværaare, 13 Basal- (eller Discoidal-) aare, 14 tilbageløbende Aarer, 15 Arealaare, 16 Vinge- mærke (Stigma). Celler: a Costalcelle, b Radialceller, c Cubital- celler, d Discoidalceller, e Brachialcelle, / Lancet- celle (Humeralcelle), g Midtceller, x Vedhængscelle. 8 ^ c Fig. 8. Kløer. Lancetcellens Form er af særlig Betydning i Systematikken, idet den hos de enkelte Slægter eller Grupper har forskelligt Udseende. De forskel- lige Former er afbildede i Fig. 7, hvor a er stilket, b kort sammensnøret, c langt sammensnøret, d med lige Tvær- aare, e med skraa Tværaare, / aaben. Benene er normalt byggede og har 2 Hof- teringe (Trochanteres). Skinnebenene har i Spidsen 1 — 2 Apical- s porer; desuden kan der lidt højere oppe paa Skinnebenet findes 1 — 3 Supraapical- sporer. Yderste Fod- led bærer 2 Kløer, der enten er simple, spal- tede eller forsynet med en nedadrettet Subapicaltand (Fig. 8 a, ft, c). Fig. 9. Bagkropsspidsen af en Al- lantus-Han, set nedenfra. Fig. 10. Bagkropsspidsen af en Allantus-Han, set fra venstre Side. 9 Bagkroppen. 1. Bagkropsleds Rygdel (Notum) er ofte spaltet langs Midtlinjen, og det tilsvarende Bugled (Sternum) mangler altid*). Hos Hannen (Fig. 9 — 10) findes paa Bagkroppen 8 frie Led, dog er Bugpladen til 8. Led meget lille og skjult, medens 9. Bugled (talmæssigt altsaa Nr. 7), Genitalklap- pen, er forholdsvis stor og pladeformet. 9. og 10. Rygled er indtrukket og skjult. Af Hankønsorga- nerne ses oftest det ydre Par Klapper, Valvæ(F), rage ud over sidste Rygled. Hos Hunnen (Fig. 11 — 12) er alle Rygleddene synlige, men 9. og det lille, trekan- tede 10. er vokset sammen og Sømmen mellem dem oftest utydelig; den er dog f. Eks. hos Dolerus- Formerne meget tydelig. 10. Bagkropsled er for- synet med 2 meget smaa Cerci (C). Paa Bugsiden er det til 7. Rygled svarende Sternum det sidste som Plade udviklede; det fortsætter sig bagtil i Midten i det lille, trekantede Hypopygium (//). Bag dette kommer Læggebrodden, idet der fra 8. Bag- kropsled udspringer 2 af Læggebroddens 3 Styk- ker, fra 9. Led det 3., uparrede, samt de 2 Brod- skeder, man altid ser dække selve Brodden. De parrede Stykker af Brodden er meget fint og hos de forskellige Former forskelligt skulpteret og tak- ket i Underkanten, saa at den ligner en lille Sav. I Virkeligheden benytter Flertallet af Bladhvepse den ogsaa som en saadan, idet de med den saver en lille Ridse i Blad eller Stængel paa en Plante, hvor igennem de skyder det nylagte Æg, saa *) I Beskrivelserne vil Bugleddene blive nummererede som de ses; Nr. 2 betegner saaledes det virkelige Nr. 3. 10 at det ligger gemt som i en lille Lomme. Hos mange Lydiner skydes Ægget dog kun halvt inden- Fig. 11. Bagkropsspidsen af en Dolerus-Hun, set nedenfra. N. 10 Fig. 12. Bagkropsspidsen af en Dolerus-Hun, set fra venstre Side. for Ridsen, og andre, som Stikkelsbærbladhvepsen og Naaletræ-Lyda'erne, lægger Ægget helt frit. 11 fæstet til Underlaget ved en Kitmasse, der stammer fra Kitkirtler i Æggelederen. Siriciderne, der som Larver lever i Træ, borer med deres lange Læggebrod et dybt Hul i en Gren eller Træstamme og lægger et Æg i Bunden af hvert Hul. Æggets Form er sædvanlig oval, som Insekt- æggets i Almindelighed, men indenfor Lydinerne træffer man ogsaa baadformet krummede Æg. An- tallet af Æg, som en Hun lægger, svinger mellem 40 og 250. Et almindeligt, men ikke forklaret Forhold synes det at være, at Ægget vokser i Størrelse under Fostrets Vækst. — Mange Blad- hvepse lægger ubefrugtede Æg, der kan udvikle sig partenogenetisk, og medens hos mange Arter de ubefrugtede Æg udvikler sig til Hunner, giver de hos andre Arter — ligesom hos Honningbien — Hanner, og hos enkelte fremkommer der Dyr af begge Køn af de ubefrugtede Æg. Det første Tilfælde (Telyotoki) findes hos følgende europæiske Former*): Poecilosoma pulveratum Retz., Eriocampa ovata L., Hemichroa alni L., crocea Geoffr., Pteronus tibialis Newm., hortensis Htg., spirææ Zdd., Pon- tania proxima Lep., Pachynematus conductus Htg., Pristiphora pallipes Lep., fulvipes Fall., Cimbex connata Schr., Pseudoclavellaria amerinæ L., Ahia fasciata L. Da Hanner træffes saa uhyre sjæl- dent af flg. Arter, gælder det samme sikkert ogsaa dem: Tomostethus dubius Gmel., luteiventris Kl., Mesoneura opaca F., Poecilosoma luteolum Kl., Monophadnus albipes Gmel. og monticola Htg. — *) De flg. Fortegnelser er taget efter Enslin. 12 Det Forhold, at ubefrugtede Æg giver Hanner (Arrhenotoki), findes hos: Emphytus cinctus L., viennensis Schr., Lophyrus laricis Jur., pini L., Croesus septentrionalis L., latipes Vill., Cladius pectinicornis Geoffr., Trichiocampus viminalis Htg., Priophorus padi L., Pteronus ribesii Scop., miliaris Pz., hrevivalvis Th., curtispinis Th., hypoxantha Forst., melanaspis Htg., dimidiatus Lep., pavida Lep., salicis L., Holcocneme coeruleicarpus Htg., Amauronematus fallax Lep., Pristiphora conj'ugata Dahlb., betulæ Retz., crassicornis Htg., geniculata Htg., Cimbex lutea L., femorata L., A^ia nitens L., Hylotoma coeruleipennis Retz., ros^ L. og berberidis Schr. — Baade Hanner og Hunner (Deuteroki) fremkommer hos Pteronus polyspila Forst., samt som Undtagelsestilfælde hos Croesus varus Vill., Pseudoclavellaria amerinæ L., >l&ia fasciata L. og Pristiphora fulvipes Fall. Larverne er sædvanlig langstrakte, mer eller mindre cylindriske; nogle af dem formaar at rulle Legemet sammen i Spiral, naar de forstyrres. Ho- vedet er rundt, forsynet med et enkelt Øje paa hver Side, med smaa 3 — 7-leddede Følehorn og de normale Munddele. Thoraxleddene bærer altid 3 Par, hos Bladhvepsene veludviklede og leddede Ben, der ender i krumme, kraftigt kitiniserede Kløer. Bagkroppen er hos Bladhvepselarverne sædvanlig udstyret med 6 — 8 Par Gangvorter, der i Modsætning til Sommerfuglelarvernes ikke ender i Kitinhager; (Sommerfuglelarverne skelnes jo iøvrigt fra Bladhvepselarverne ved højst at have Træ- og Bladhvepselarver (efter Hartig, Ratzeburg, SchiSdte og Taschenberg). Fig. 13. Sirex-Larve. Fig. 14. Cimbex-Larver paa et Birkeblad. Fig. 15. Lyda-Larve. Fig. 16. Hylotoma-Larve. Fig. 17. Lophyrus pini-Larve. Fig. 18. Lygæonematus pini-Larve. Fig. 19. Periclista- Larve. Fig. 20. Hoplocampa fuIvicornis-Larve paa Blomme. Fig. 21. Eriocampoides adumbrata-Larver paa et af dem skelet- teret Blad. 14 5 Par Gangvorter og ved at have store sammen- satte Øjne). Oftest har Bagkroppen bagtil 2 Cerci, der er særlig veludviklede hos Lydinerne. Træhvepselarverne lever i Træ, hvori de danner Gange; Cephidelarverne lever i Marven af Træer og Buske eller i Straa; af Bladhvepselarverne er de fleste fritlevende paa deres bestemte Næringsplanters Blade, som de fleste æder fra Randen, medens enkelte skeletterer dem {Erio- campoides); nogle danner sig Rør af Bladstykker at fær- des i {Hylotoma)j og andre danner et beskyttende Spind uden om flere eller færre Kviste paa Næringsplanten (Lydinerne); nogle minerer i Blade (forsk. Blenno- campiner og Hoplocampiner); Hoplocampa-Larv erne lever i Frugter, og Cryptocampus- og Pontania-Larv erne findes i Galler paa Pil, frembragte ved den Pirring, Moderdyret ved Æglægningen fremkalder hos Værtplanten (herved staar altsaa Bladhvepsegallerne i Modsætning til Galhvepsegallerne, der foraarsages af de sig udviklende Larver). De Larver, der lever inde i Grene, Stængler eller i Ved, forpupper sig derinde; nogle fritlevende Larver (f. Eks. Emphytus) borer sig før Forpupningen ind i tilfældige Plantestængler og forvandler sig deri. De fleste andre Larver søger ved Forpupningen ned i Jorden, hvor nogle forpupper sig uden at danne Kokon (Doleriner, Ten- thredininer og Lydiner), medens de fleste spinder sig en Kokon, der endog hos Hylotoma og mange Nematiner er dobbeltvægget. Nogle Former (som Cimbex og Lop hy- rer) anbringer ikke deres Kokon i Jorden, men paa Grene eller mellem Blade. — I Kokonen hviler Larven i sammen- trukket Tilstand Vinteren over, ja undertiden Vl-2 Aar; først et Par Uger før Imago bryder frem, finder Forvand- lingen til Puppe Sted. Bestemmelsestabeller over Larverne vil findes bagest i dette Hefte. 15 Oversigt over Familierne. 1. Forskinnebenene med 1 Apicalspore 2. Forskinnebenene med 2 Apicalsporer. 3. Tenthredinidæ. 2. Pronotum bagtil dybt indbugtet. Følehornene børstedannede, undertiden svagt tendannede. 1. Siricidæ. Pronotum bagtil ikke eller kun svagt indbugtet. Følehornene traad- eller kølleformede. 2. Cephidæ. I. Siricidæ. (Træhvepse). Kroppen cylindrisk. Pronotum stort, fortil temmelig brat afskaaret, Hjørnerne oftest tandfor- met fremspringende. Mesoscutums Midtflig naar helt tilbage til Scutellum, fra hvilken den adskilles ved et dybt Indtryk. I Forvingen støder Basal- aaren ikke op til Subcostalaaren, men udmunder paa Cubitalaaren. Hovedet stort, kubisk eller halvkugleformet. Hunnens Læggebrod fremstaa- ende. Forskinnebenene med 1 Apicalspore. Larverne (Fig. 13) er hvide, med korte Følehorn, 3 Par korte Brystfødder, uden Gangvorter og med en kort, horn- agtig Spids i Bagkropsspidsen. Hunnen lægger ved Hjælp af sin lange Læggebrod Æg i Træernes Ved, 1 Æg i hvert Borehul. Ved Æglæg- ningen sænkes Brodden lige til Roden ind i Træet, og medens Æglægningen staar paa, er Hvepsene ganske ube- vægelige, forsvarsløse; det hænder ofte, at de snappes bort af insektædende Fugle, saaledes at Brodden og de sidste Bagkropsled bliver siddende fast i Træet. I Veddet borer Larverne Gange, der let kan adskilles fra Træbukke- larvernes Gange ved at være cirkelrunde i Gennemsnit (Træbukkelarvernes er ovale). Udviklingen kan vare i flere Aar. De fuldvoksne Larver forpupper sig i Gangene, og de fuldt udviklede Træhvepse borer en Gang ud til Træets Overflade. 16 Træhvepsene, i hvert Fald de større Arter af Gruppen Siricini, angriber ikke sunde Træer, men lægger deres Æg i beskadigede eller fældede Stammer. Udviklingen kan forsinkes betydeligt, saaledes at Hvepsene kommer frem af Bjælker, der er brugt til Bygning af Huse. Man har flere Eksempler paa, at Hvepsene formaar at gnave sig igennem tykke Blyplader paa f. Eks. Kirketage, hvor man har benyttet angrebet Tømmer til Sparreværk. Ligesom saa mange andre vedborende Insekter, Eg- hjorte f. Eks., varierer de fuldvoksne Dyrs Størrelse indenfor meget vide Grænser. Oversigt over Grupperne. 1. Forvingerne med Intercostaltværaare 1. Xiphydrini. Forvingerne uden Intercostaltværaare .. 2. Siricini. 1. Xiphydrini. Hovedet stærkt hvælvet, halvkugleformet. Pro- thorax's Episterner stærkt halsagtigt forlængede. Mellemskinnebenene med 2 Apicalsporer. Hannens Bagkrop noget nedtrykt, Hunnens svagt sammen- trykt henimod Spidsen og med knivformet sammen- trykt Læggebrod. Larverne er forsynede med Øjne; Følehornene er utydeligt treleddede; de 3 Thoraxled og sidste Bagkropsled bredere end de øvrige Led. Lever i Løvtræer. Kun 1 Slægt. 1. Xiph^dria Latr. Forvingerne med 2 Radialceller og 4 Cubi- talceller. Lancetcellen med skraa Tværaare. Bagskinnebenene med 2 Pig. 22. Forvinge af Xiphydria camelus. Apicalsporer. iC o' ca cfl ^ c« t- P g O 3 OJ ^ I 'S -i ^ ■S .It"*! (L. o tS s ca s * s c 3 (U cS O M > w .2 C H E ? * o o § S3 ^ "^ rvi '- ^ "^ f 3 Q, « «i< . ^ •i: « S w S ^ 3 .2 . t; . OT "S re ,2 — 3 «! -^ o 17 Oversigt over Arterne. 1. Bagkroppen med sort Overside 1. camélus. Bagkroppen med 2.-4. Leds Overside rød eller rødgul 2. dromedårius. 1. X. camélus L. Sort; 2 Pletter paa Issen, en Stribe eller et Par Pletter paa Tindingerne, Pronotums Baghjørner, Vingeskællene og en Plet paa hver Side af 4.-6. Bag- kropsled (og undertiden ogsaa af 7.-8.) hvide. Benene rødgule, Hofterne sorte med brunlig Spids, Føddernes Spids noget mørkere. L. 10—20 mm. Larverne i El og Birk. Temmelig almindelig. Slutn. af Maj— Juli. 2. X. dromedårius Fabr. (prolongåta Geoffr.). Sort, Bagkroppens mellemste Led røde, 2 Pletter eller Striber paa Issen, 2 undertiden sammenflydende Pletter langs Øjnenes Underrand, Pronotums Baghjørner og fra 2 til 7 Pletter langs Bagkroppens Sider hvide. Benene røde, Hofterne sorte. Hofteringene og Føddernes Spids brunlige, Skinnebenenes Rod ofte, især hos Hunnen, hvid. L. 7— 18 mm. Larverne i Pil, Elm og Poppel. Næstved. Falster. Juni. 2. Siricini. Hovedet stort, kubisk, Kroppen cylindrisk, noget fladtrykt hos Hannen. Hunnens sidste Rygled og Hannens sidste Bugled med en tornagtig Forlæn- gelse med takkede Rande. Hunnens Læggebrod ikke knivformet sammentrykt. Forvingerne med 2 Radialceller og 3 eller 4 Cubitalceller. Lancet- cellen med skraa Tværaare. Mellemskinnebenene med 1 Apicalspore. Hannens Bagskinneben og første Led i Bagfødderne sammentrykte. J. c. Nielsen og K. Henriksen : Træ- og Bladhvepse. 2 18 Larverne cylindriske, uden Øjne, sidste Led større end de øvrige, Følehornene 2-leddede. Lever baade i Løv- og Naaletræer. Oversigt over Slægterne. 1. Følehornene lange, traadformede, med 18—24 Led 2. Sirex. Følehornene korte, tykkere paa Midten, med 14— 16 Led 1. Trémex. 1. Trémex Jur. Forholdsvis slank. Forvingerne med 3 Cu- bitalceller, hvoraf den 1. meget kort, 2. lang- Fig. 23. Forvinge af Trémex Strakt, med begge de til- fuscicornis. bageløbende Aarer. Bag- skinnebenene med 1 Apicalspore. Kun 1 Art. 1. T. fuscicornis Fabr. Hannen sort med blaalig Glans, brunlig Tegning bag Øjnene, brune Pletter paa de første Rygled og paa Bagkropsspidsens Underside. Benene med Undtagelse af Hofter og Hofteringe brunrøde. Bag- benene dog brunsorte. — Hunnen sort. Bagkroppen i større eller mindre Udstrækning med brungule Tværbaand, Leddenes Bagrande sorte, Hoved, Pronotum og den bageste Del af Mesonotum brunrød. Benene rødgule. Hofter, Hofteringe og Baglaar sorte. L. 15—35 mm. Larverne i Bøg, maaske ogsaa i Poppel. Sjælden. Fyn, Horsens, Silkeborg. August. 2. Sirex L. Forvingerne med 4 Cubitalceller, 2. og 3. hver med sin tilbagelø- bende Aare. c- o^ c • ^ c- Fig. 24. Forvinge af Sirex Larverne i Naaletræer. juvencus. 19 Oversigt over Arterne. 1. Bagskinnebenene med 1 Apicalspore (Xéris Costa) 1. Spectrum. Bagskinnebenene med 2 Apicalsporer 2. 2. Forvingernes Brachialcelle med 1 Arealaare (Sirex s. s.) 2. g i gas. Forvingernes Brachialcelle med 2 Arealaarer (Paururus Knw.) 3. 3. Følehornene helt sorte 3. n o c t i 1 i o. Følehornene sorte med gul Rod 4. juvéncus. 1. S. Spectrum L. Sort, en Plet i hver Tinding og en bred Stribe paa hver Side af Pronotum gulhvide. Han- nens Hofter sorte; Hofteringe og Laar brunrøde, mer eller mindre sortplettede. Knæene og Skinnebenenes Rod gul- hvide, Resten af Skinnebenene sort eller brun. Fødderne brunrøde, første Led sort. Hunnens Ben rødgule. Hof- terne noget mørkere og Skinnebenenes Rod gulhvid. Hunnens Brod af samme Længde som hele Kroppen. L. 15—35 mm. Larven i Gran. Kun fundet 1 Gang her i Landet, i Dyrehaven, hvor den klækkedes af Granstammer, Juni— Juli. 2. S. gigas L. (Tavle I, Fig. 1). Sort, Tindingerne gule. Hannens Bagkrop rødlig med sort Rod og Spids og sort Underside, Hunnens brungul med 1. Leds Rod og 3.-6. Led sorte med fløjlsagtig Glans. Benene sorte. Knæ, Skinne- ben og Fødder gule, Hannens Bagskinneben dog sorte med lys Rod og dens Bagfødder undtagen Roden brune. Føle- hornene gule. Hunnens Brod saa lang som Bagkroppen. L. 12-40 mm. Larven i Gran og Ædelgran, fortrinsvis i ældre Stammer. Ikke sjælden og fundet i de fleste Egne af Landet. Juni— August. 3. S. noctilio Fabr. Blaasort. Hannens 3.-7. Ryg- led og 2.-6. Bugled rødgule. Benene rødgule. Hofter, Hofteringe og Hannens Bagskinneben undtagen Roden og Bagfødderne undtagen 4. og Roden af 5. Led sorte; Roden 2* 20 af alle Skinnebenene hos Hunnen hvidlige. Følehornene sorte. Brodden saa lang som Bagkroppen. L. 18 — 30 mm. Larverne i Fyr og Gran, fortrinsvis i Fyr. Almindelig. Juli — August. 4. S. juvéncus L. Blaasort, Hannens Bagkrop und- tagen de 2 første Rygled, forreste Bugled og den yderste Spids rød. Roden af Hunnens Brod og Spidsen af sidste Bugled brungule. Benene rødgule, Hofterne, Hofteringene, Hannens Bagskinneben og Bagfødder undtagen de sidste Led, samt undertiden noget af Mellemskinnebenene og Mellemfødderne sorte. Følehornenes Rod rødgul. Spidsen sort eller brun. Brodden saa lang som Bagkroppen. L. 15—30 mm. Larverne i Fyr og Gran, fortrinsvis i Gran. Almindelig. Juli— August. II. Cephidæ. Kroppen slank, cylindrisk. Hovedet hvælvet, bredere end Thorax. Følehornene med mange Led. Bagkroppen oftest sammentrykt. Pronotum stort, dets Bagrand buet, Mesoscutums Midtflig lille. Forvingen uden Fig.25. Forvinge af Cephus. ,„tercostalaare, med 2 Radial- og 4 Cubitalceller. Forskinnebenene med 1 Apicalspore. Larverne har 3 Par smaa valseformede Brystfødder og en i Spidsen kitiniseret Udvækst paa Bagkropsspidsen samt i Reglen et Par Børster paa Undersiden af sidste Bugled. De lever enten i Marven af Træer og Buske eller i Straa. 21 Oversigt over Slægterne. 1. Følehornene tykkere mod Spidsen, 3. Led ikke eller kun lidt længere end 4 2. Følehornene traadformede, 3. Led tydeligt læn- gere end 4 3. 2. Pronotums Overside lidt længere end bredt. 3. Calameuta. Pronotums Overside bredere end langt . 4. Céphus. 3. Bagskinnebenene med 1 Supraapicalspore. 1. Hartigia. Bagskinnebenene med 2 Supraapicalsporer 2. Janus. 1. Hartigia Schio. (Macrocéphus Schlechtd.), Kroppen slank. Bagkroppen mere end dobbelt saa lang som Thorax. Følehornene lange og tynde, 3. Led omtrent dobbelt saa langt som 4. Pronotum langstrakt, kegleformet. Bagskinnebenene med 1 Supraapical- spore. Kun 1 Art. 1. H. xanthostomus Eversm. Sort, en lille Plet foroven paa hver Kind, under- tiden ogsaa Kindernes og Tindingernes nederste Del, Pronotums Bagrand, Bagran- den af 4., 6. — 7. og undertiden 8. Rygled, samt Pletter paa Bagrandene af 3. og 5. Led og nogle smaa Pletter paa Bugleddenes Bagrande gule. Hannens Ansigt gultegnet. Benene sorte, Knæ, Skinneben og hos Hannen en Plet paa Baghofterne gule; Føddernes Spids brun. Vingerne svagt gullige. Følehornene sorte, 3. Led tydeligt bøjet. L. 10—12 mm. Larven ukendt, men lever vistnok i Stænglen af Spiræa ulmaria. Sjælden. Nordsjælland, Falster, Lol- land, Møen. Juni. Pig. 26. Hoved og Pronotum af Hartigia xan- thostomus. 22 2. Janus Steph. Bagkroppen kort, hos Hannen ikke, hos Hun- nen ubetydeligt længere end Hoved og Thorax. Bagskinnebenene med 2 Supraapicalsporer. Oversigt over Artferne. 1. Laarene røde 1. cynosbåti. Laarene sorte 2. 1 u t é i p e s. 1. J. cynosbåti L. Sort, en Plet paa Kindbakkernes Rod gul. Hos Hannen er Pronotums Bagrand, en Plet paa Scutellum og en paa hver Side af Mesoscutum, hos Hunnen Vingeskællene gule. Hannens Bagkropsspids rødgul. Benene rødgule. Hofterne og den inderste Hofte- ring, hos Hunhen tillige Spidsen af Baglaarene, Bag- skinnebenene undtagen Roden, samt Bagfødderne sorte. Hannens Skinneben gule. Følehornene sorte, hos Han- nen med gul Underside. L. 7—9 mm. Larven borer en Gang i Spidsen af aarsgamle Egeskud. Sjælden. Vestjylland, Hald. Juni. 2. J. lutéipes Lep. Sort, en Plet paa Kindbakkerne og i Reglen Pronotums Bagrand gul. Hannens Bagkrops- spids rødgul. Benene sorte. Skinneben og Fødder brun- røde med hvide Pletter, Bagskinnebenenes Spids og Bag- fødderne sorte. Følehornene sorte. Undersiden hos Hannen gul. L. 8 — 10 mm. Larven lever i Marvrøret af Pileskud. Et Eksemplar i en Have paa Frederiksberg. Juni. 3. Calameuta Knw. Kroppen langstrakt. Bagkroppen dobbelt saa lang som Hoved og Thorax. Pronotum længere end bredt. Bagskinnebenene med 1 Supraapical- spore. Kun 1 Art. 23 1. C. fil i form is Eversm. (quadricinctus Th.)- Sort, Kindbakkerne undtagen Roden og Spidsen, samt 1 eller 2 Pletter paa Hannens Clypeus gule. 3.-7. Bagkropsled med gule Bagrande, Hannens dog ofte helt sorte. Han- nens Ben næsten helt gule. Hunnens sorte. Knæene gule. For- og Mellembenenes Skinneben og Fødder rødgule. Følehornene sorte, 3. Led saa langt som 4. L. 9—12 mm. Larven lever i den under Vandet voksende Del af Tagrør {Phragmites communis). Sjælden. Lolland. 4. Céphus Latr. Kroppen smal. Bagkroppen sjælden mer end en halv Gang længere end Hoved og Thorax. 3. Følehornsled saa langt som eller kortere end 4. Bagskinnebenene med 2 Supraapicalsporer. Larverne i Græsstraa. Oversigt over Arterne. 1. Følehornene kun svagt fortykkede i Spidsen . . 2. Følehornene tydeligt kølledannede 3. 2. Bagkroppen helt sort 1. ni grin us. Bagkroppen gultegnet 2. p i 1 6 s u 1 u s. 3. Bagskinnebenenes Forside for største Delen sorte 3. pygmæus. Bagskinnebenene helt gule 4. pållipes. 1. C. ni grin u s Th. Sort, Kindbakkernes Rod gul. Benene sorte. Knæ, Skinneben og Fødder brungule. Vin- gerne svagt røgbrune. Vingemærket brunt. Følehornene sorte. L. 7—9 mm. Larven i Rapgræs (Poa pratensis). Almindelig. Maj, Juni. 2. C. pilosulus Th. Sort, Kindbakkerne og hos Hannen en Plet paa hver Kind nær Øjnenes Underrand gule. 4. og 6. Bagkropsled med gul Bagrand. Benene sorte, For- og Mellembenenes Knæ og Skinneben, samt Bag- benene — undtagen den brune Spids og hos Hannen ofte 24 Hofternes Underside — gule. For- og Mellemfødderne brungule med lysere Rod, Bagfødderne sortebrune. Vinge- mærket brungult. Følehornene sorte med brunlig Spids. L. 7—9 mm. Larven ukendt. Ikke almindelig. Nordsjælland, Lolland, Falster, Fyn, Vejle. Juni— Juli. 3. C. py gmæu s L. (Halmhvepsen). (Tvl. I, Fig.3). Sort; Hannens Kindbakker, en Plet paa hver Kind nær Øjnenes Underrand, en stor Plet paa Pandens nedre Del og den største Del af Pronotum gule; Hunnens Hoved og Thorax helt sorte. Kindbakkerne med en lille gul Plet. Bagkroppen med gule Baand og Pletter. Benene sorte. Knæ, Skinne- ben, For- og Mellemfødder gule. Bagskinnebenene enten helt eller Forsiden alene sortagtig. Bagfødderne brune, Hannens Hofter, Skinneben og Laar guie. Vingemærket lysebrunt. Følehornene sorte. Spidsen hos Hannen ofte brunlig. L. 5—10 mm. Æggene lægges i Straaet af Rug, Hvede, Byg og andre Græsser. Larverne borer sig ind gennem Straaet og gna- ver paa Indervæggen. De gennemborer Knæene. De voksne Larver hviler Vinteren over ved Grunden af Straaet og forpupper sig næste Foraar. Almindelig. Juni— Juli. 4. C. pållipes Kl. Sort, Kindbakkerne paa Midten gule. Hannens 4. — 6. Bagkropsled med brede, rødgule Baand eller helt rødgule. Benene sorte. Knæ og Skinne- ben gule. Fødderne og Bagskinnebenenes Spids sorte- brune, de første med gul Rod. Vingemærket brungult. Følehornene sorte med brunlig eller brungul Spids. L. 4—9 mm. Larven ukendt. Ikke almindelig. Marts— Juni. III. Tenthredinidæ. Oversigt over Underfamilierne. 1. Pronotum bagtil afstudset eller svagt indbugtet 2. Pronotum bagtil dybt indbugtet 3. 25 2. Følehornene med 12 Led, 3. Led omtrent saa langt som de følgende 9 Led tilsammen... 1. Xyelinæ, Følehornene mangeleddede, 3. Led højst saa langt som de 3 følgende Led tilsammen 3. Lyd i næ. 3. Basalaaren udmunder i L Cubitalcelle. 2. Blasticotominæ. Basalaaren udmunder foran eller i Cubitalaarens Udspring 4. 4. Følehornene med 3 Led 5. Hylotominæ. Følehornene med mere end 3 Led 5. 5. Følehornene kølledannede 4. Cimbecinæ. Følehornene ikke kølledannede 6. 6. Forvingerne med 1 Radialcelle. Følehornene mangeleddede 6. Lophyrinæ. Forvingerne med 2 Radialceller, hvis kun med 1, er Følehornene 9-leddede. 7. Tenthredininæ. 1. Xyelmæ. Kroppen lille og plump, fortil fladtrykt. Hunnens Brod meget langt fremstaaende. Føle- hornenes 3. Led stærkt pig. 27. Forvinge af Xyelajulii. forlænget, de følgende Led meget smaa. Parapsidefurerne deler Mesoscutum i to store Sideflige og en meget lille Midtflig. Forvingerne med 3 Radial- og 4 Cubitalceller. Lancetcellen med skraa Tværaare. Mellemskinnebenene med 3, Bagskinnebenene med 4 Supraapicalsporer. Udviklingen ukendt. Kun 1 Slægt. Xyéla Dalm. Følehornene 12-leddede, de 9 sidste Led tilsammen omtrent saa lange som 3. Led. I Fig. 28. Forvingen er Intercostalaaren smeltet sam- ^Ixyda ^^^ ^^^ Subcostalaaren. Kløerne simple. Julii. Kun 1 Art. 26 1. X. Jul i i Breb. (pusilla Dalm.). Brunsort, Forhove- det og Mesonotum lyst gule med mørke Tegninger; Bag- kropsspidsen, Brod og Ben brungule, Hofter og Laar dog brunlige. Vingemærket lyst, omtrent dobbelt saa langt som bredt; 1. Radialtværaare udgaar fra Midten af Vinge- mærket. L. 2,5—3 mm. (uden Brod). Larven ukendt. Sjælden. Nordsjælland, nedbanket af Gran. Maj— Juni. 2. Blasticotomi'næ. Kroppen kort og tyk. Hunnens Brod ikke fremstaaende. Følehornene 4-leddede, de 3 første Led stærkt udviklede, Nr. 3 langt og tykt, Nr. 4 meget lille. For- vingerne med 2 Radial- og 3 Cubitalceller. Intercostalaare mangler. Lancetcellen med skraa Tværaare. Af denne Familie kendes kun 1 Slægt med 1 Art, hvoraf der kun er fundet Hunner. Blasticotoma Kl. 2. Følehornsled kegleformet, noget længere end bredt, 3. Led tenformet. Clypeus fortil udrandet. Kløerne med en lille Sub- apicaltand. 1. B. filicéti Kl. Sort, Kindbakkernes Spids og Bagkroppen i større eller mindre Ud- strækning rødbrun. Benene brungule med sort Rod. L. 6—9 mm. Larven lever i Stængler af Ørnebregne {Pteris aquilina). Foran Gangens Aabning findes af Blasti en Klump Skum som Skumcicadernes. cotoma Fundet ved Horsens. Begyndelsen af Maj. filicéti. Pig. 29. Forvinge af Blastico toma filicéti. Fig. 30. Følehorn 27 3. Lydinæ. Kroppen mer eller mindre, oftest stærk flad- trykt. Hovedet stort, skiveformet. Følehornene lange og børsteformede. Forvingerne med 2 Radial- og 4 Cubitalceller. Lancetcellen med skraa Tværaare. Larverne (Pig. 15) mangler i Modsætning til alle andre Blad- hvepselarver Gangvorter paa Bagkroppen. De normale 3 Par Thorakalben er korte og svage. Følehornene forholdsvis veludviklede. Nær Bagenden et Par veludviklede, leddede Cerci. Æggene klæbes til Blade eller Knopper, og Larverne lever enten i sammenrullede Blade, i Rør dannede af sam- menspundne .Bladstykker, eller i Spind, ofte i større Kolonier. Paa Grund af de korte Ben er Larverne temmelig hjælpeløse, naar de tilfældigvis falder ud af Spindet. De kan ganske vist krybe ormeagtigt om paa Jor- den, men klatre opad formaar de ikke ved Hjælp af deres Ben alene; de anvender dertil en temmelig indviklet Metode. De trykker sig med Ryggen mod en Stamme eller Gren, fæster med Munden en ny- spunden Traad til den ene Side for sig, drager Traaden tværs over Brystet og fæster den udfor sin anden Side. Ved Hjælp af de svage Brystfødder kan de nu klatre et •Fig. 31. Spind af Lyda stellata paa Fyr (efter Ratzeburg). 28 lille Stykke op, støttet af denne Traad; derpaa spinder de en ny Traad lidt højere oppe, og den bringer dem igen et lille Stykke opad osv. Forøvrigt plejer kun unge Lar- ver at klatre paa denne Maade. De voksne Larver borer sig ned i Jorden og forpupper sig der uden at spinde Kokon. Oversigt over Slægterne. 1. Kløerne spaltede i Spidsen (Fig. 8 b) 2. Kløerne med en Subapicaltand (Fig. 8 c) 3. 2. Intercostalaaren spalter udadtil i 2 Grene, en til Costalaaren og en til Subcostalaaren (Fig. 33). 4. P a m p h i 1 i u s. Intercostalaaren uden Gren til Costalaaren (Fig. 5) 3. N e u r o 1 6 m a. 3. Forskinnebenene med en Supraapicalspore. 1. Lyda. Forskinnebenene uden Supraapicalspore. __ 2. Cephalaia. 1. Lyda Fabr. Kroppen kort og bred, fladtrykt. Larverne paa Fyr; hver Larve i et Rør af Spind, undertiden i mindre Kolonier. Oversigt over Arterne. 1. Kroppen staalblaa, Vingerne røgfarvede. 1. erythrocéphala. Kroppen ikke staalblaa 2. 2. Bagkroppens Overside sort med et gult Tvær- baand 2. campéstris. Bagkroppens Overside sort med røde Rande. 3. stellåta. 1. L. erythrocéphala L. Staalblaa. Hannens Ho- ved nedenfor Følehornene gult. Hunnens helt rødt. Be- nene sorte, Forbenenes Knæ og Skinneben rødgule. Fød- derne brune. Følehornene sorte. Vingerne røgfarvede. L. 10-12 mm. Larven graalig eller grønlig med brunlige Pletter i Tværrækker paa Oversiden. Omkring Øjnene en sort Plet og paa Panden 3 sorte Pletter. 29 Æggene lægges i Rækker paa Naalene. Larverne lever sjældent enligt, i Reglen findes der 2 — 4 sammen; de begynder med at æde de øverste Naale af det foregaa- ende Aars Skud og fortsætter nedefter langs Grenen eller Stammen, indtil hele Skuddet er afædt, derefter fortsætter de undertiden med at æde Sideskud og kan ogsaa be- gynde at angribe Majskuddene. De forekommer kun paa yngre Træer. Sjælden. Nordsjælland, Lolland (Strandby). April — Maj. I Slutningen af 90erne var Hvepsene ikke sjældne i en Bevoksning af Weymouthsfyr ved Hillerød, men for- svandt, da Træerne voksede til. 2. L. campéstris Fabr. (hieroglyphica Christ). Sort; en Plet ved Øjnenes Inderrand, hos Hannen ogsaa en Plet paa Mundranden, Vingeskællene, en Plet foroven paa Mesonotums Sider og undertiden hos Hunnen en Plet paa Pronotums Hjørner, samt Scutellum gule. Følehor- nene rødgule. Rodleddene hos Hannen med sorte Pletter. Benene gule, Hofterne, Hofteringene, samt hos Hannen Forlaarenes Rod og hos Hunnen alle Laarene sorte. Vin- gerne gullige. L. 12 — 17 mm. Larven grønlig med en brun Længdestribe paa Ryg- gen, en lignende langs Bugen og Tværrækker af brune Pletter paa Ryggen. Hovedet gult med smaa brunlige Pletter. Larven lever enlig i et langt Spind paa Majskuddet, næsten altid paa Midtskuddet. Spindet begynder under Endeknoppen og ender ved den første Forgrening. Røret er dannet af smaa Fnug. Denne Arts Spind er fundet paa Skovfyr i Bromme Plantage. 3. L. stellåta Christ. Sort; Hovedet foroven gul- plettet og nedenfor Følehornene helt gult. Følehornene røde, det inderste Led sort, i hvert Fald paa Oversiden. Thorax's Overside gulplettet. Undersiden næsten helt gul. Bagkroppens Overside sort med røde Rande, Undersiden hos Hannen næsten helt gul, hos Hunnen gul med et sort Tværbaand paa hvert Led. Benene rødgule med sort Rod. Vingerne omtrent glasklare, undertiden med lidt mørkere Spids og Vingemærkebasis. L. 12—17 mm. 30 Larvens Hoved er gulbrunt med mørkere Prikker, Følehornene sort- og gulringede. Kroppens Overside grønlig, hos yngre Individer gullig, med en stor trekantet mørk Plet midt paa hvert Led. Langs Siderne 2 Længde- striber, en gul og en rødlig. Bugen lyst gullig eller grøn- lig. De overvintrede Larver dels grønlige (cf), dels gullige (9). Larven lever enlig paa Skovfyr, især paa ældre Træer, i et løst Spind paa gamle Skud. Meget sjælden. Lolland (Strandby), Silkeborg. Juni. 2. Cephalaia Pz. Kroppen noget mere langstrakt og smallere end hos den foregaa- ende Slægt. Fig. 32. Forvinge af Cephalaia Larverne paa Gran i et abietis. stort fælles Spind. Oversigt over Arterne. Hunner: 1. Mesonotums Midtflig med en lille gul Plet paa Spidsen 1. abietis. Mesonotums Midtflig næsten helt gul, ogsaa Sidefligene mer eller mindre gule .... 2. signåta. Hanner: 1. Hovedet tydelig indsnævret bag Øjnene. 2. signåta. Hovedet kun svagt indsnævret bag Øjnene 1. abietis. 1. C. abietis L. (hypotrophica Htg.). (Tvl. I, Fig. 4). Sort; Mundranden i større eller mindre Udstrækning, en Plet ved Følehornenes Rod, hos Hunnen en Plet ved Øjne- nes Inderrand, en Stribe paa hver Side af Issen og nogle Pletter ved Øjnenes Bagrand gule. Pronotums Sider og Bag- rand, Vingeskællene, en lille Plet paa Mesonotums Sider og dets Midtflig, Scutellum og Metascutellum gule. Bagkrop- pen brunligrød. Roden sort. Oversiden undertiden noget mørk. Følehornene rødgule med mørkere Spids og ofte med sortplettet Rod. Benene rødgule. Hofterne og hos 31 Hunnen Hofteringene og Laarenes Rod sorte. Vingerne klare, Spidsen og et Baand under Vingemærket svagt røg- farvede. L. 12 — 16 mm. Larven er grøn med en rødlig Rygstribe og undertiden lignende Bug- og Sidestriber. Panden med en x-formet Tegning. Sidste Bugled med en smal sort Midtlinie. Larverne lever selskabeligt i Kolonier paa 10— 30 Styk- ker paa ældre Graner, hvor de æder af de 2—3 Aar gamle Skud. Kolonierne omgives af et fælles Spind, inden for hvilket hver Larve har sit særlige Rør. Almindelig i Nordsjælland og er vistnok udbredt i alle vore ældre Granskove. Slutn. af Maj— Juni. 2. C. signåta Fabr. (arvénsis Pz.). Sort; stærkere gultegnet end foregaaende. Hannens Mundrand i større eller mindre Udstrækning, en Plet mellem Følehornenes Rod, en større Plet ved Øjnenes Inderrand og en over Øjnene, samt en Stribe eller et Par Pletter bag Øjnenes Bagrand, Pronotums Bagrand, en eller to Pletter paa Mesonotums Midtflig, Vingeskællene og undertiden en Plet paa Scutellum og paa Mellembrystets Sider rødgule. Hos Hunnen er alle de gule Pletter større og lysere og tillige Mesonotums Sideflige og Scutellum gulplettede. Bagkroppen rødgul eller brungul. Oversiden hos Hannen noget sortplettet. Benene rødgule, Hofternes Rod brun- lige. Følehornene brunrøde. Vingerne klare med svagt gullig Rod og en svagt antydet røgfarvet Plet under Vingemærket. L. 9—12 mm. Larven er rødgul, lysere paa Ryg og Bug. Paa Panden findes samme x-formede Tegning som hos foregaaende, men de 2 øverste Grene mangler ofte, og ligeledes savnes den sorte Stribe paa sidste Bugled. Larverne findes i større Spind paa ældre Graner, hvor de æder Naalene af de foregaaende Aars Skud. Ikke almindelig. Nordsjælland, Møen, Falster, Born- holm, Skanderborg. Juni. Arten optraadte i 1868—74 i stort Antal i Vester Palsgaards Plantage i Jylland, hvor den fandtes i 50 Aar gamle Granbevoksninger og efter- haanden bredte sig over hele Plantagen. 32 3. Neurotoma Knw. Kroppen kort og bred, ikke saa stærkt flad- trykt som hos de foregaaende Slægter. Følehor- nene noget kortere, 3. Led 3 Gange saa langt som 4. Larverne paa Løvtræer. Oversigt over Arterne. 1. Vingerne klare 1. nem o rå li s. Vingerne med et røgfarvet Baand . 2. flavivéntris. 1. N. nemorålis L. (punctåta Fabr.). Skinnende sort; Hunnens Hoved med en lille Plet over hvert Øje, en Stribe mellem Følehornenes Rod, indesluttende et lille sort Punkt, en Stribe bag Øjnenes Bagrand og et Par Striber paa Issen hvide, Hannens kun med en hvid Plet over hvert Øje. Pronotums Bagrand, Vingeskællene og Pletter paa Bagkroppens Ryg- og Bugside, hos Hunnen tillige Pletter paa Mesonotum, Scutellum og Metascutellum hvide. Benene gule. Hofterne, Hofteringene paa Forbe- nene og Laarenes Rod sortebrune. L. 7—9 mm. Larven er grøn med sort Hoved og en mørk Rygstribe. Æggene lægges paa Bladknopperne af Stenfrugttræer i stort Antal paa hvert Blad. Larverne æder det indre af Knopperne, senere spinder de Bladene paa Træerne sam- men til Rør, hvori de opholder sig, til de er fuldvoksne, hvorpaa de forpupper sig i Jorden. Arten kan gøre en Del Skade i Haver. Ikke almindelig. Nordsjælland, Falster. April— Maj. 2. N. flavivéntris Retz. Sort; Bagkroppen i større eller mindre Udstrækning rød. Underansigtet hos Han- nen, en Plet mellem Følehornene hos Hunnen, Følehor- nenes Rod, Kindbakkerne og Vingeskællene hos begge Køn gule. Benene lyst gule. Hofterne, For- og Mellem- benets Hofteringe og Laar hos Hunnen sortplettede. Vin- gerne klare med et røgfarvet Baand under Vingemærket. L. 11 — 14 mm. 33 Larven er gul eller rødgul med sort Hoved. Larven lever i Kolonier paa Tjørn .og Slaaen, maaske ogsaa paa andre Prunus-Arter. Sjælden. Nordsjælland, Falster. Maj— Juni. 4. Pamphilius Latr. Kroppen noget smal- lere og længere end hos foregaaende Slægt. Føle- hornenes 3. Led noget længere end 4. Larverne lever paa Løv- træer eller Urter, i Rør, dannede af sammenrullede Blade Pig. 33. Forvinge af Pamphilius silvaticus. 4. 8. 9. Oversigt over Arterne. 3. Følehornsled mindst PI-2 Gang saa langt som 4. 2. 3. Følehornsled ikke eller kun ubetydeligt læn- gere end 4. 10. Panden mellem det forreste Biøje og Følehor- nenes Rod flad eller svagt hvælvet 3. Panden stærkt udbulet, undert. med en Midtfure 8. Bagkroppens Overside delvis rød 4. Bagkroppens Overside sort med gule Siderande. 6. marginåtus. Mesonotum sort, kun Scutellum gul 5. Mesonotum ogsaa med gul Midtflig 6. 3. Følehornsled kun dobbelt saa langt som 4. 2. hortorum. 3. Følehornsled omtrent 3 Gange saa langt som 4. 1. balteåtus. Panden over Følehornenes Rod sort... 3. pållipes. Panden over Følehornenes Rod gul eller gul- tegnet 7. Overhovedet (Isse og Tindinger) kraftigt og temmelig tæt punkteret 4. depréssus. Overhovedet hos d* med spredte Punkter, hos 9 omtrent glat 5. v å f e r. Hovedet fint, men tydeligt punkteret 9. bétulæ. Hovedet ikke punkteret 9. Panden mellem Biøjne og Følehorn gul, i Mid- ten med en — ofte sort — rund Grube 7. histrio. J. C. Nielsen og K. Henriksen: Træ- og Bladhvepse. 3 34 Panden mellem Biøjne og Følehorn med 2 gule Knuder, adskilt ved en Længdefure. 8. Gyllenhåli. 10. Underansigtet gult. Vingemærket gult , med brun Spids 10. inanitus. Underansigtet sort. Vingemærket sortebrunt, undertiden med gul Basis 11. 11. Følehornene sorte 11. lucorum. Følehornene røde 12. silvåticus. 1. P. balteåtus Fall. (suffusa Htg.). Sort med svag blaalig Glans. Bagkroppens mellemste Led røde. Hannen med Mundranden og i Reglen en Plet over Øjnene, Hun- nen med en Stribe, der løber hen til Hovedets Bagrand, Kindbakkernes Rod, Pronotums Baghjørner, Vingeskællene, Scutellum og Metascutellum hvidgule. Bugen gullig. Be- nene hvidgule. Hofterne undtagen Spidsen sorte. Fødderne og Skinnebenenes Spids rødgule. Følehornenes Rod sort. Spidsen mørkt brun. Vingemærket brunt. L. 9— 11 n,im. Larven er grøn og lever i Bladrør paa Roser. Sjælden. Vejle. Juni. 2. P. hortorum Kl. Stemmer overens med foregaa- ende, kun mangler Hunnen den gule Tindingstribe, og Hannens Hoved ikke saa stærkt afsmalnet bagtil. L. 11 — 12 mm. Larven ukendt. Sjælden. Nordsjælland, Horsens, Boller. Juni. 3. P. pållipes Zett. Sort, Bagkroppen hos Hannen fra 3. Led rød, hos Hunnen med større eller mindre røde Pletter paa 4.-5. Led, rød Spids og oftest røde Bag- rande paa de andre Led. Kindbakkerne, hele Mundran- den, en Plet langs Øjnenes nedre Rand og en ofte dermed sammenhængende Streg langs Inderranden, en Streg paa Issen og en Streg langs Øjnenes Bagrand, Pronotums Bag- rand og Hjørner, Vingeskællene, en Plet paa Mesonotums Midtflig, Scutellum og Metascutellum samt en Plet paa Mesothorax's Episterner gule. Farven varierer, saaledes 35 er Scutellum og Metascutellum hos Hannen undertiden helt sorte. Benene bleggule, Hofterne undtagen Spidsen sorte, Fødderne og Skinnebenenes Spids rødgule. Føle- hornene gule, Spidsen brunlig. Rodleddene foroven sorte. Vingemærket gult. L. 8— 11 mm. Larven ukendt. Sjælden. Nordsjælland, Silkeborg. Maj— Juni. 4. P. depréssus Schr. (albopicta Th.). Sort; Han- nens Underansigt, For- og Mellembryst, nogle Pletter om- kring Øjnene, 2 Striber paa Issen, Vingeskællene, Meta- scutellum, Pletter paa Mellem- og Bagbrystets Sider gule; Hunnens Hoved gult med en stor, fliget Plet paa Ansigtet og en trekantet Plet over Øjnene sorte, Pronotums Hjør- ner eller Bagrand, en stor Plet paa Mesonotums Midtflig, Vingeskællene, Scutellum og Metascutellum, Meso- og Metathorax's Episterner gule. Benene bleggule med rød- lige Fødder. Følehornene brungule, Rodleddet gult, 3. Led 3 Gange saa langt som 4. Vingemærket rødgulligt. L. 7 — 10 mm. Larven er grøn med mørk Rygstribe; Panden, første Rygled og Benenes Rod sortplettede. Larven lever paa El og Birk; den ruller Bladranden ind til et Rør, der vender opad paa Bladets Overside, og strækker sig ud af Røret for at æde. Meget sjælden. Et Eksemplar fra Bygholm ved Hor- sens. Juni. 5. P. våfer L. Sort; hele Mundranden, nogle Plet- ter mellem Øjnene, 2 Striber paa Issen, bredest hos Hunnen, Vingeskællene, Pronotums Midtflig, Scutellum, Metascutellum, en Plet paa henholdsvis Meso- og Meta- thorax's Episterner gule, hos Hannen desuden hele Under- ansigtet (Antennegruberne dog sorte) og hos Hunnen Pro- notums Bagrand gule. Benene gule med rødlige Fødder. Følehornene brungule. Rodleddet med sort Overside, 3. Led saa langt som de 3 følgende tilsammen. Vingemærket rødgulligt. L. 10—13 mm. Larven ukendt. Sjælden. Nordsjælland, Falster, Bornholm, Hald. Maj— Juni. 3* 36 6. P. marginåtus Lep. Sort; Underansigtet, Tin- dingerne, hos Hunnen tillige Øjnenes Inderrande gullige. Pronotums Bagrand hos Hunnen og Hjørnerne alene hos Hannen, Meso- og Metathorax's Episterner, hos Hannen tillige Mesosternum, samt Vingeskællene hos begge Køn ligeledes gule. Benene lyst gullige med mørkere Fødder. Følehornene rødgule, 3. Led noget længere end 4. og 5. tilsammen. Vingeaarerne lysere ved Roden, Vingemærket hvidgult. L. 9—12 mm. Larven ukendt. Sjælden. Nordsjælland, Lolland, Falster, Vejip, Pals- gaard. Slutningen af Maj— Juni. 7. P. his trio Latr. Sort; hos Hannen hele Under- ansigtet indtil Øjnenes Midte gul. Baghovedet sort; hos Hunnen er Mundranden og den derfra udgaaende foroven indbugtede Pandetegning gul; en stor Tindingeplet, Isse- stribe, Pronotums Sider og Baghjørner (hos Hunnen hele Bagranden), Vingeskællene, en Plet paa Mesonotums Midt- flig, Scutellum og Metascutellum, en Skraastribe paa Meso- og Metathorax's Episterner, Hofterne samt hos Hannen omtrent hele Mesosternum gule. Bagkroppens Rygside fra 3. eller 4. Led rødgul med sorte Midtpletter. Ben gule. Skinneben og Fødder lidt rødlige. Følehornene rødlige, mørkest mod Spidsen, Basalleddet rent gult, 3. Led saa langt som 4. og 5. tilsammen. Vingemærket gult. L. 11 — 13 mm. Larven ukendt. Meget sjælden. Et Eksemplar fra Skanderborg, Slutn. af Maj. 8. P. Gyllenhåli Dahlb. Sort; Hannens Underan- sigt indtil Øjnenes Midte, Hunnens Mundrand og en Midt- plet bagud derfra, en Stribe paa Tindingernes nederste Del og flere Pletter paa Pande, Kind og Isse gule. Pro- notums Hjørner eller Bagrand, Vingeskællene, en Plet paa Mesonotums Midtfiig, Scutellum og Metascutellum, samt hos Hannen Meso- og Metathorax's Episterner gule. Bag- 37 kroppen sort; hos Hannen er Bugsiden og 4.-8. Rygled i forskellig Udstrækning rødgule, hos Hunnen Siderne, Bugleddenes Bagrande og Bagkropsspidsen gule, paa Over- siden 4. og ofte ogsaa 5. Led rødlige. Benene gule, Hun- nens Hofter sorte. Skinnebenenes Spids og Fødderne rød- lige. Følehornene brungule, 3. Led lidt længere end de 2 følgende. Vingeaarerne lysere ved Roden, Vingemærket gult, under dette et svagt røgfarvet Baand, der strækker sig ud over Bagvingernes Spids. L. 10—11 mm. Larven ukendt. Sjælden. Nordsjælland, Vejle. Maj -Juni. 9. P. bétulæ L. Hannen med gult Underansigt og Tindinger, den øverste Del af Hovedet sort; Pronotum sort med gule Siderande, Meso- og Metanotum og de for- reste Bagkropsled sorte. Resten af Bagkroppens Overside 'rødlig; hele Undersiden med Undtagelse af Meso- og Metathorax's Epimerer gul. Hunnen rødgul med Kind- bakkernes Spids, Biøjeregionen, Meso- og Metanotum (undtagen Vingeskællene), Bagkroppens 1., en Plet paa 6. og hele 7. og 8. Rygled sorte, Meso- og Metathorax's Underside ligeledes sorte. Begge Køns Ben rødgule. Hofterne hos Hunnen med sort Rod. Følehornene gule, noget mørkere mod Spidsen, 3. Led hos Hannen lidt kor- tere, hos Hunnen saa langt som de 2 følgende Led til- sammen. Vingeaarerne gule ved Roden, Vingemærket gult. Forvingerne lidt indenfor Spidsen med et røgfarvet Baand, der fortsætter sig paa Bagvingernes Spids; det er tydeligst hos Hunnen. L. 11 — 15 mm. Larven paa Poppel, maaske ogsaa paa Birk. Ikke almindelig. Nordsjælland, Silkeborg, Hald. Juni— Juli. 10. P. inanitus Vill. (inånis KL). Sort; Hannens Underansigt, Tindinger, Pronotums Hjørner, Vingeskæl- lene og Brystets Underside — med Undtagelse af Epime- rerne og nogle sorte Pletter paa Mesosternum — bleggule; 38 Hunnens Underansigt, Pronotums Bagrand og Vingeskæl- lene gule. Bagkroppen hos Hannen med de 2 forreste Led sorte, de følgende røde med sorte Midtpletter, hos Hunnen rød med 1. og 6.-8. Led sorte. Benene bleg- gule, Hofternes Rod hos Hunnen sort. Skinnebenenes Spids og Fødderne rødlige. Følehornene brune, 3. Led saa langt som 4. Vingeaarerne ved Roden lyse. Vinge- mærket gult med brun Spids. L. 9 — 11 mm. Larven gulgrøn med rød Sidestribe, Hovedet lyst rød- gult, første Kropled paa hver Side med en sort Plet. Larven lever paa Roser og afklipper Bladstykker, som den spinder sammen til et Rør om sig. Sjælden. Nordsjælland, Boserup, Sorø, Bornholm, Sønderby (Fyen). Maj— Juni. 11. P. lucorum Fabr. (arbuti Zadd.). Sort; en Stribe paa hver Side af Issen, Pronotums Hjørner, Vingeskæl- lene og hos Hunnen en trekantet Plet paa Kinderne og undertiden en Plet paa Scutellum hvide. Hannens sidste Bagkropsleds Sider røde, Hunnens 4.-5. Led brune. Be- nene gule, Roden indtil Laarenes Midte sorte, Skinnebe- nenes Spids og Fødderne rødlige. Vingeaarerne ved Ro- den gule. Vingemærket brunt med gul Rod. Følehornene sorte. Undersiden af Hannens Rodled gult, 3. Led saa langt som 4. L. 8 — 11 mm. Larven lever paa Jordbær. Meget sjælden. Et Eksemplar fra Egebjerg ved Hor- sens. Juni. 12. P. silvåticus L. Sort; en Stribe eller et Par Pletter paa Tindingerne og hos Hannen tillige et Par Pletter mellem Øjnene og Følehornenes Rod, Pronotums Hjørner, Vingeskællene, Scutellum og Metascutellum, samt hos Hunnen ofte en Plet paa Mesonotums Midtflig hvid- gule. Benene gule med sort Rod, Skinnebenenes Spids og Fødderne brunlige. Følehornene rødgule med mørkere Spids, Rodleddet oftest med sort Basis, 3. Led saa langt som 4. Vingeaarerne ved Roden gullige. Vingemærket brunt. L. 8— 11 mm. 39 Larven grøn med mørk Rygstribe og skinnende brunt Hoved. Larven lever paa Poppel, Pil o. a., hvis Blade den ruller sammen. Temmelig almindelig. Nordsjælland, Lolland, Falster, Vejle, Horsens, Silkeborg. Maj^uni. 4. Cimbecinæ. Større, kraftige Ar- ter. Følehornene kølle- dannede med 4 eller 5 Led foran Køllen. For- ^^g- ^4- Forvinge af Cimbex. vingerne med 2 Radialceller og 3 Cubitalceller. Larverne med 8 Par Gangvorter, Leddene med Tvær- folder. Pig. 35. Følehorn Oversigt over Slægterne. 1. Lancetcellen sammensnøret 3. Abia. Lancetcellen med Tværaare 2. 2. 1. Bagkropsled bagtil halvkredsformet udskaaret. Bindehuden deri meget lys og fremtrædende 1. Cimbex. 1. Bagkropsled bagtil simpelt sluttende op til 2 2. Trichiosoma. 1. Cimbex Oliv. Store, kraftigt byggede Arter med for- holdsvis svag Behaaring. Følehornene kølledannede med 5 Led foran Køllen, de 2 første Led korte, det 3. meget langt, Køllen kun med Spor til Leddeling. I Forvingen munder 2. tilbageløbende Aare i 1. Cubitalcelle eller interstitielt. Han- nens Baghofter og Baglaar stærkt udvik- lede og fortykkede. Larverne (Fig. 14) oftest grønne; langs Ryg- afCimbex. gen løber en mørk Linje. Aandehullerne om- 40 trent trekantede. Paa Kroppen særlig over Fødderne findes talrige korte Hudtakker. Ved Berøring udsprøjter Larverne deres grønlige eller gullige Legemsvædske (Blod). Larverne er fuldvoksne om Efteraaret og spinder tykke, brunlige Kokoner, hvori de overvintrer. Kokonerne an- bringes enten i Jorden eller paa Træerne; Hvepsene kom- mer frem i Forsommeren efter at have skaaret et regel- mæssig afskaaret Laag af Kokonen, og flyver omkring med en tydelig Summen. Æggene aflægges i Bladene. Hvep- sene gnaver dybe Saar paa tværs af Grene og unge Træer, enten helt omkring Grenen eller kun paa en Del af denne. Oversigt over Arterne. 1. Vingernes Bagrand med en* skarpt begrænset brun Søm og en brun Plet langs Forvingens Basalaare 1. femoråta. Vingernes Bagrand højst med en utydelig mørk Skygge 2. 2. Hanner 3. Hunner 4. 3. Scutellum jævnt hvælvet, med en Længdefure. 3. lutea. Scutellum fladt, svagt nedtrykt paa Midten 2. connåta. 4. 3. Bagkropsled gult, undertiden med en lille mørk, trekantet Midtplet 3. lutea. 3. Bagkropsled broncefarvet med gule Side- pletter 2. connåta. 1. C. femoråta L. (lutea Th.). Forkroppen sort. Vingernes Bagrand med en skarpt afsat, mørk Søm, For- vingerne med en mørk Plet langs Basalaaren i 1. Discoi- dalcelle. Følehornenes Rod brun. Spidsen gul. Benene sorte med lyst brunlige Fødder og hos Hunnen under- tiden gule Skinneben og Knæ. Bagkroppens Farve vari- erer stærkt. Hos Hovedformen er baade Hannens og Hunnens Bagkrop helt sort, men den kan have de mid- terste Led brune (var. silvarum Fabr.), eller Hunnens kan være helt gul undtagen Roden (var. pallida Steph.). L. 17—23 mm. 41 Larven er grøn, med meget fremtrædende mørk Ryg- linie, Siderne uplettede, Hovedet hvidgulligt. — Lever paa Birk og Bøg. Temmelig almindelig. Maj— Juni. Var. silvarum kun kendt fra Falster. 2. C. connåta Schr. (violåscens Th.). (Tvl. I, Fig. 2). Hannen sort med blaalig Glans. Følehornene sorte ved Roden, gule paa Spidsen. Fødderne brungule; Vingerne klare, ofte med en svag Randskygge. Hunnen sort med Bronceglans; Hovedet og Pronotum i forskellig Udstræk- ning, Vingeskællene og Scutellum gulbrune; sjældnere er ogsaa Mesothorax's Episterner, Hofterne og Laarene af denne Farve; Bagkroppens 3. Led paa hver Side med en gul Plet, de følgende Led gule, dog har 4. Led paa Midten en lille sort Plet; Benene brungule, Laarene i Reglen sorte. Vingerne med gulligt Skær. L. 15—26 mm. Larven er grøn, Ryglinien er afbrudt ved hvide Plet- ter, hvert Led paa Siden med en rund, blaasort Plet. Ho- vedet grønt. — Paa El. Temmelig almindelig. Maj— Juni. 3. C. lutea L. (brevispina Th.). Ligner foregaaende meget, men adskilles dog let ved de i Tabellen givne Karakterer; hos Hunnen er desuden Vingerne ikke saa gullige, og hos Hannen er nogle af Bagkropsleddene of- tere mørkt brunlige. L. 20—24 mm. Larven varierer fra okkergul til orangerød, undertiden svagt grønlig. Rygstriben er stærkt blaa fortil og bliver bagtil lysere. Siderne uden Pletter. — Lever paa Pil. Ikke almindelig. Nordsjælland, Boserup, Hvalsø, Lol- land, Vejle, Skanderborg. Maj— Juni. 2. Trichiosoma Leach. Store, stærkt behaarede Arter, der er noget slankere end foregaaende Slægts. Følehornene som hos Cimbex, men Køllen er delt i 3 tydelige Led. Bagkroppens 1. Rygled uden stor, fremtræ- 42 dende Bindehud. Vingerne som hos Cimbex. Hannens Baghofter og Baglaar normalt udviklede, men hos begge Køn findes paa Under- siden af Baglaarene en tydelig Tand. — Arterne er vanskelige at skelne, især gælder dette Hannerne af lucorum og vitellinæ. Larverne ligner foregaaende Slægts. Krop- pen er hvidpudret, glat, men uden Rygstribe. Aandehullerne ovale. Udviklingen som hos Cimbex. Oversigt over Arterne. 1. Bagkroppens Under- og Overside helt sorte 3. sorbi. Bagkroppens Bugside og Rygsidens Siderande brunrøde 2. 2. Thorax brunsort, ikke metallisk. 1. lucorum. Fie. 36. Thorax sort med Metalglans 2. vitellinæ. Følehorn af . ^ , , , ., , ,, , Trichiosoma. ^' T. lucorum L. Matsort uden Metal- glans, kun Hofter og Laar blaaskinnende. Kroppen med lang, brungul, paa Forhovedet sortebrun Behaaring, især Hunnens Scutellum tæt og langt behaaret. Knæ, Skinneben og Fødder gullige. Vingerne gullige med en mørl% Skygge omkring Spidsen, Aarerne ved Roden brunlige, mod Spidsen tilligemed Vingemærket sorte. 1. Discoidalcelle med en svag brunlig Skygge. L. 16 — 28 mm. Larven er gulgrøn eller blaaliggrøn med fine, hvide Rynker, der mangler paa de sidste Led. Hovedet brun- gult med mørkere Mund og sorte Øjefelter. — Lever paa Birk. Ikke almindelig. Nordsjælland, Silkeborg. Juni. 2. T. vitellinæ L. Sort. Skinneben og Fødder og Midten af Følehornene gule. Bagkroppen brunrød. Ho- vedet hos Hannen med sort. Oversiden med brun Behaa- ring, hos Hunnen er den brungul og over Følehornene 43 sort; Brystet og Bagkroppen med gul Behaaring. L. 16 — 24 mm. Larven er gulgrøn, tæt rynket med hvide Vorter, der dog ikke findes langs Midten af Ryggen; paa de første Leds Rygside findes i Reglen en mørk Midtplet. Hovedet gult med sorte Øjefelter. — Lever paa Pil (og Birk?). Ikke almindelig. Nordsjælland, Jægerspris, Boserup. Juni. 3. T. sorbi Htg. Sort, svagt broticeskinnende, Han- nens Bagkropsspids rødlig. Skinneben og Fødder brun- gule. Hovedets Behaaring sort, Brystet og de 2 første Bagkropsled med lang, lys Behaaring, fra 3. Led med sort og Bagkropsspidsen graalig Behaaring. L. 14 — 18 mm. Larven er lyst grønlig; hele Kroppen undtagen de sidste Led med gule Vorter. Aandehullerne røde. Hove- det okkergult med 2 rødbrune Pletter paa Issen og skin- nende sorte Øjefelter. — Lever paa Røn. Her fra Landet kendes kun 2 Eksemplarer, fra hen- holdsvis Nordsjælland og Silkeborg. 3. Abia Leach. Kroppen kort og kraftig, oftest metalglinsende. Øjnenes Inderrand indbugtet; hos Hannen støder Fig. 37. Forvinge af Abia. Øjnene næsten sammen paa Issen. Føle- hornene|[med 4 Led foran Køllen, der dannes af 3 tydelige Led. Forvingerne med 3 Cubitalceller, af hvilke den første modtager begge de tilbageløbende Aarer. Lancetcellen sammensnøret i Midten. Larverne lever frit paa Planter. Fig. 38. Følehorn af Abia. 44 Oversigt over Arterne. 1. Kløerne kløvede i Spidsen 2. Kløerne ikke kløvede 3. 2. Følehornene gule 1. sericea. Følehornene sorte 2. 1 o n i c e r æ. 3. Kroppen sort, fint punkteret 4. f asciåta. Kroppen svagt metallisk, groft og tæt punk- teret 3. mtitica. 1. A. sericea L. Metallisk grønlig skinnende, Thorax mer eller mindre blaaskinnende. Følehorn, Knæ, Skinne- ben og Fødder lyst gullige. Vingerne klare, gullige med en brunlig Plet ved Radialcellens Spids og en under Vingemærket. 4.-7. Bagkropsleds Rygside hos Hannen med en fløjlsagtig sort Midtstribe. L. 11—12 mm. Larven er mørk skifergraa. Hovedet sort med lys Mund, langs Ryggen en sort Stribe, paa hver Side af denne en Række af 12 orangegule Pletter og under disse en Række afvekslende smaa og store sorte Pletter. Under- siden hvidlig. — Lever paa Succisa pratensis og Skov- Jordbær. Ikke almindelig. Nord- og Midtsjælland, Lolland, Fal- ster, Vestfyen, Horsens, Vejle, Ry. Juli— August. 2. A. loniceræ L. (nigricornis Leach, bifida Th.). Grønlig eller kobberskinnende. Følehornene sorte. Knæ- ene, Skinneben og Fødder gulhvide. 4.-6. Bagkropsleds Rygside hos Hannen med en fløjlsagtig, sort Midtstribe. Vingerne med en brunlig Plet under Vingemærket. L. 10—12 mm. ' Larven er lyst graalighvid, Rygsiden ovenover Aande- hullerne blaagraalig, efter sidste Hudskifte næsten sort med flere Rækker sorte Pletter, paa Siden af hvert Led en orangegul Øjeplet med fløjlssort Kerne. Hovedet sort med lys brunlig Mund. — Lever paa Lonicera xylosteum. Kun 3 Eksemplarer kendes her fra Landet, fanget for mange Aar siden i Frederiksberg Have. 3. A. muticaTh. Hoved og Thorax sorteblaa, under- tiden bronceskinnende. Bagkroppen skinnende kobber- farvet. Følehornene sorte. Knæ, Skinneben og Fødder 45 bleggule. Hannens Bagkrops Rygside som hos foregaa- ende Art. L. 9—10 mm. Larven graalighvid med 5 Rækker sorte Punkter ned langs Ryggen, Punkterne er ordnede i Tværrækker; over Fødderne store, gule Pletter, der er omgivne af sorte Streger. Hovedet sort. — Lever paa Lonicera periclymenum. Denne Art er vistnok fundet i Vestfyen. 4. A. fasciåta L. Sort, Hunnens Metanotum og 1. Bagkropsled hvide. Skinneben og Fødder brunlige. Vin- gerne med et bredt mørkt Baand indenfor Vingemærket. L. 9—12 mm. Larven grøngraa med blaalig eller gullig Ryg. Ryg- gen med 5 Rækker sorte Pletter, under Aandehullerne en sort Stribe og under denne en Række af 11 orangegule Pletter. — Lever paa Symphoricarpus racemosus og Loni- cera xylosteum. Sjælden, Kendes fra flere Steder i Nordsjælland og og desuden fra Falster. Den synes at være noget alminde- • ligere i Egnen omkring Boserup. Hannen, der overalt er meget sjælden, kendes ikke her fra Landet. Fig. 39. Forvinge af Hylotoma enodis. 5. Hylotominæ. Mindre Arter, i Reg- len med Metalglans. Følehornene treledde- de, 3. Led meget lang- strakt. Forvingerne med 1 Radial- og 4 Cubital- celler. Larverne (Fig. 16) med 6, sjældnere 7 Par Gangvorter; de er oftest grønne eller gule med regelmæssigt ordnede sorte Vorter, der er forsynede med Haar. Larverne findes baade paa Træer og urteagtige Plan- ter; de æder Bladene saaledes, at kun de større Ribber bliver tilbage. Æggene lægges i Bladene. Forpupningen sker i Jorden i en dobbelt Kokon; den ydre er stiv og haard, sammenspunden med Jord, den indre fin, tynd og af lys Farve. 46 Oversigt over Slægterne. 1. Radialcellen med Vedhængscelle 1. Hylotoma. Radialcellen uden Vedhængscelle 2. 2. Lancetcellen stilket 2. Aprosthéma. Lancetcellen langt sammensnøret... 3. Schizocera. 1. Hylotoma Latr. (Arge Schr.). Middelstore, plumpe Former. Følehornenes 3. Led hos Hannen traaddannet, hos Hunnen kortere, svagt kølledannet. Baade For- og Bag- vingerne med Vedhængscelle. Lancet- cellen langt sammensnøret. Fig. 40. Følehorn af Hylo- toma. Oversigt over Arterne. 1. Hele Kroppen sort med blaalig eller grønlig Metalglans 2. I hvert Fald Bagkroppen gul ...... 10. 2. Vingerne mørke, røgfarvede. Hoved ogThorax tæt besat med korte, sorte- brune Haar 3. Vingerne gule eller klare, sædvanlig med en mørk Plet under Vinge- mærket. Hoved og Thorax besat med hvidliggraa, silkeskinnende Haar 6. 3. 3. Cubitaltværaare forneden stærkt celle er meget smallere forneden end op mod Radialcellen . 2. cyanélla. 3. Cubitalcelle forneden ikke eller kun ubetyde- ligt kortere end foroven 4. 4. 3. Cubitaltværaare næsten lige eller kun svagt krummet. Hovedet stærkt udvidet bag Øjnene. 3. coeruleipénnis. 3. Cubitaltværaare krummet, hos Hannen stærkt, hos Hunnen noget svagere. Hovedet ikke eller kun lidet udvidet bag Øjnene 5. 5. Panden set ovenfra flad og temmelig bredt furet med smalle, lidet ophøjede Siderande. Hun- nens Brodskeder tangformede 4. berbéridis. Pandefuren smal og dyb med tykke, haarede Rande. Hunnens Brodskeder almindelige 1. enodis. 47 6. Skinnebenene mørke eller kun delvis lystfar- vede 7. Skinnebenene hvidgule 8. 7. Bagskinnebenene ved Grunden sorte, mod Spid- sen lysere 6. f u s c i p e s. Bagskinnebenene ved Grunden hvide, kun mod Spidsen mørke 5. c i 1 i å r i s. 8. De mellemste Bagkropsled foroven ensfarvede. 9. De mellemste Bagkropsled foroven i Midten gulrandede, hos Hannen dog ofte kun svagt, og kun tydeligt paa friske Eksemplarer. Hun- nen med en mørk Vingeplet fra Vingemærket ud mod Vingespidsen 9. at rata. 9. Følehorn rødgule 8. metållica. Følehorn sorte 7. u s t u 1 å t a. 10. Vingerne røgfarvede, Aarerne i Rodhalvdelen sorte 11. p a g å n a. Vingerne gullige, Aarerne i Rodhalvdelen med Undtagelse af Costa og Subcosta gule 11. 11. Baglaarene broncefarvede. 13. d imidiåta. Baglaarene gule, undert. med mørk Spids 12. 12. Thorax helt blaasort 12. cyanocrocea. Thorax gult og sort 10. r 6 s æ. 1. H. enodis L. Blaasort, Følehorn og Ben sorte. Vingerne røgfarvede, lysere mod Spidsen. 3. Cubitaltvær- aare danner en regelmæssig Bue. Hovedet udvidet bag Øjnene. L. 7—8 mm. Larven er grøn med sorte Vorter og Aandehuller. — Den lever paa Roser. Almindelig. Juli — August. 2. H. cyan él la Kl. (coeruléscens GeofF.). Blaasort,^ Følehorn og Ben sorte, Vingerne røgfarvede med blaaligt Skær, ikke eller kun ubetydeligt lysere mod Spidsen. 3. Cubitaltværaare forneden saa stærkt indefterkrummet, at 3. Cubitalcelle bliver meget smallere forneden end for- oven. Hovedet ikke udvidet bag Øjnene. L. 7—8 mm. Larven lever paa Hindbær. Almindelig. Maj — August. 3. H. coeruleipénnis Retz. Stærkt skinnende, sorteblaa. Følehorn og Ben sorte. Vingerne mørkt brun- 48 lige med lys Spids. 3. Cubitaltværaare næsten lige. Ho- vedet udvidet bag Øjnene. L. 8—10 mm. Larven er rødlig eller græsgrøn; Hovedet brunt, fint behaaret, med sorte Øjefelter. Første Led er orangegult, de følgende undtagen de 2 sidste med en stor gul Side- plet, hvorover der findes sorte Pletter. — Lever paa Roser og Rubus-ArteT. Sjælden. Nordsjælland, Boserup. 4. H. berb éridis Kl. Blaasort, skinnende, Følehorn og Ben sorte. Vingerne brunlige. 3. Cubitaltværaare svagt bøjet. Hovedet udvidet bag Øjnene. Hannens sidste Leds Sideklapper og Hunnens — tangdannede — Brod- skeder længere end hos de andre Arter. L. 7 — 10 mm. Larven er hvid, med sort, kort behaaret Hoved; hvert Led paa Ryggen med to store lysegule Pletter, første og sidste gullige, paa sidste Led en stor, sort behaaret Plet, de midterste Led med 3 Tværrækker af sorte Vorter og en stor sort Sideplet. — Lever paa Berberis vulgaris. 1 Eksemplar fra Lolland. Juni. 5. H. ciliåris L. Blaasort, skinnende. Følehorn og Ben sorte. Bagskinnebenene hvide med sort Spids, Vin- gerne helt klare. 3. Cubitaltværaare i Midten skarpt udad- bøjet. L. 7 — 8 mm. Larven ukendt. Ikke almindelig. Nordsjælland, Lolland, Falster, Hor- sens. Maj— Juni. 6. H. fuscipes Fall. Blaa, Følehornene brunlige, Benene brune, Laarene mørkere med blaaligt Skær, Vin- gerne klare med en brunlig Plet mellem Vingemærket og Cubitalaaren. L. 8 — 11 mm. Larven paa Birk. Almindelig. Juni— Juli. 7. H. ustulåta L. (Tvl. I, Fig.5). Blaasort med grøn- ligt Skær, Følehorn og Ben sorte. Knæ, Skinneben og Fød- der hvidgule. Vingerne gullige med gule Aarer, der bliver noget mørkere hen imod Vingespidsen, Vingemærket gult, 49 med en mørk Plet, under hvilken en brunlig Skygge, der gaar ned til Cubitalaaren. L. 7—10 mm. Larven med 7 Par Gangvorter; den er lyst grønlig med smaa vorteformede Knopper, der hver bærer en lille Børste; paa hvert af de tre første Led 2 Par større, brune Vorter med Torne. Ryggen med 2 smalle, hvide Linier, Sidefolderne hvide, Aandehullerne brune. Hovedet brun- ligt med en mørkere brunlig Linie paa Issen. — Lever paa Pil og Birk. Almindelig. Maj— Juli. 8. H. metal li ca Kl. Stærkt metallisk grønligsort, 3. Følehornsled rødgult, Forlaarenes Forside lyst brunlig. Skinneben og Fødder rødgule. Vingerne svagt gullige med brunlige Aarer, Randaaren og Lancetcellens Aarer gule. Vingemærket brunt. Forvingerne med et brunligt Baand under Vingemærket. L. 8 — 10 mm. Larven ukendt. Kun 3 Eksemplarer kendes her fra Landet, alle fra Hannenov Skov (Falster), paa Birk i Juli. 9. H. atråta Forst. Sort med grønlig Metalglans, Følehornene sorte. Benene fra Knæene hvidgule, Vinge- aarerne som hos den foregaaende Art, Radialcellen ud- fyldt af en brunlig Plet, hvorfra der udgaar en mørk Skygge ned i de første Cubitalceller. Mellemrummet mel- lem Basal- og Cubitalaaren paa Subcostalaaren meget kortere end Intercostalaaren. L. 9—11 mm. Larven er grøn med korte sorte Haar og gule Side- folder. Ryggen med Tværrækker af brune Pletter. Aande- hullerne sortebrune; Hovedet skinnende grønt; Issen med brune Punkter, paa begge Sider af Clypeus en sort Plet. — Lever paa Eg og El. Meget sjælden. 1 Eksemplar kendt fra Nykøbing F. 10. H. rosæ L. (rosårum Kl.). Gul, Hovedet, Meso- notum og Mesosternum, Scutellum, Metanotum i forskel- lig Udstrækning, Spidsen af Skinneben og Fodled, samt For- og Mellembenenes Hofter sorte. Vingerne gullige, Vingeaarerne gule, Costalaaren, Subcostalaaren, Feltet J. c. Nielsen og K. Henriksen: Træ- og Bladhvepse. 4 50 imellem dem samt Vingemærket sorte, kun Roden gul. L. 7—10 mm. Larven er blaaliggrøn, Ryggen gul eller gulplettet, alle Leddene undtagen de 2 sidste med 2 Tværrækker sorte Vorter, hver med en Børste, dannende 6 Længderækker; under disse findes paa hvert Led en større sort Plet med flere Børster og over hvert Ben en lille Plet, de 2 sidste Led med mindre Pletter. Aandehullerne og Hovedet sorte. — Lever paa Rose. Æggene lægges i de unge Skud, der derved forkrøbles og bliver sorte. Almindelig. Maj— August; i 2 Generationer. 11. H. p agå n a Pz. Hoved og Thorax sorte med under- tiden blaalig Glans, Bagkroppen gul, Benene og Følehor- nene sorte. Vingerne mørkt røgfarvede. L. 6—10 mm. Larven ligner foregaaende, men adskilles ved, at hvert Led bærer 3 Tværrækker Pletter og næstsidste en enkelt. — Lever ligeledes paa Roser. Noget mindre almindelig. Maj— August. 12. H. cyanocrocea Forst, (coeruléscens Fabr.). Hoved og Thorax metallisk blaasorte. Bagkroppen gul. Følehornene sorte; Benenes Farve variabel, oftest Skinne- benene, Føddernes Rod og Baglaarene gule, Baglaarenes og Bagskinnebenenes Spids sorte. Vingerne gullige. Rod- delen med gule Aarer, Vingemærket brunt eller brunsort med gullig Spids, Forvingerne med en brunlig Plet under Vingemærket. L. 7—9 mm. Larven ukendt. Almindelig. Maj— Juli. 13. H. dimidiåta Fall. Hoved, Thorax og 1. Bag- kropsrygled metallisk blaasorte. Bagkroppen gul med 1. — 6. Bugled og Brodskeden blaasorte. Følehornene sorte, Benene fra Knæene gullige, Laarene blaasorte. Vingerne gullige. Roddelen med gule Aarer, Forvingen med en mørk Plet fra Vingemærket ned til Cubitalaaren. L. 8—11 mm. Larven ukendt. Meget sjælden. 1 Eksemplar taget ved Tisvilde. Juni. 51 2. Åprosthéma Knw. (Schizocera Latr.). Hannens 3. Følehornsled delt i 2 lige lange Grene, Hunnens svagt kølleformet. Vingerne uden Vedhængscelle, Forvingerne med 1 Ra- dial- og 4 Cubitalceller; de tilbageløbende Aarer munder henholdsvis i 2. og 3. Cubitalcelle. Lancetcellen stilket. Arterne er overalt sjældne, og næsten alle de Eksemplarer, der kendes her fra Lan- det, er indsamlede af I. C. Schiødte især paa hans Undersøgelsesrejse i 1838. De er hin- ^^8- 41. , ^ ^ , ... Følehorn af anden meget nærstaaende og vanskelige at Aprosthema. bestemme. Han. Oversigt over Arterne. 1. Hovedet (regnet fra Øjnenes Midte) stærkt ind- snævret bag Øjnene 4. bifida. Hovedet ikke indsnævret bag Øjnene 2. 2. Hovedet ikke udvidet bag Øinene . 3. brevicornis. Hovedet udvidet bag Øjnene 3. 3. Biøjnene i en Trekant. Hunnens 3. Følehorns- led stærkt indsnøret mod Basis 1. tårda. Biøjnene i en flad Bue. Hunnens 3. Følehorns- led omtrent ikke indsnøret mod Basis. 2. cylindricornis. 1. A. tårda Kl. (melanura Th.). Sort, Bagkroppen gul med sort Rod og Spids, Benene gule. Hofterne, Hofte- ringene og de inderste to Trediedele af Laarene sorte. Vingerne brunskyggede med lysere Spids. Hovedet stærkt udvidet bag Øjnene. L. 6—8 mm. Larven ukendt. Falster, paa Rør ved en Bæk. 2. A. cylindricornis Th. Afviger fra foregaaende Art foruden ved de i Tabellen nævnte Karakterer kun ved, at Hovedet ikke er saa stærkt udvidet bag Øjnene. L. 6—8 mm. 4» 52 Larven ukendt. Et Par Eksemplarer fra Sorø, paa Siv. Juni. 3. A. brevicornis Fall. Hannen helt sort med gule Skinneben, Hunnen sort med Bagkroppen undtagen Roden og den yderste Spids gul, Benene gule. Hofter, Hofteringe og Laarenes inderste Trediedel sorte. Hovedet bagtil saa bredt som over Øjnene. L. 6—8 mm. Larven ukendt. Et Par Eksemplarer fra Falster. Juni. 4. A. bifida Kl. (geniculåta Th.). Sort, Bagkroppen gul med sort Rod, Benene gule, Hofter, Hofteringe og sædvanligt Laarenes inderste Del sorte. Hovedet stærkt indsnævret bag Øjnene. L. 6—7 mm. Larven ukendt. Sorø, i en Mose paa Carex', Falster. 3. Schizocera Lep. (Cyphona Dahlb.). Denne Slægt stem- mer i alle Forhold over- ens med Aposthema, kun er Lancetcellen Pig. 42. Forvinge af Schizocera 1^"«* sammensnøret, geminata. Kun 1 Art. 1. S. geminata Kl. Broncesort, Hannens Bagkrops Rod med et gult Baand. Knæ, Skinneben og Fødder bleg- gule; Følehornene rødbrune med mørkere Rod. Vingerne klare med et svagt Baand under Vingemærket. L. 5—7 mm. Larven har 6 Par Gangvorter, er lyst grønlig med noget mørkere Ryg og sorte Aandehuller. — Den angives at leve paa Roser. Sjælden. Dyrehaven, Roden Skov paa Lolland, Assens- egnen, Horsens; de 2 første Steder paa Hvidtjørn. Maj— Juni. 53 6. Lophyrinæ. Kroppen er kort og plump. Følehornene mange- leddede, hos Hannen fjerformede, hos Hunnen sav- takkede. Forvingerne med 1 Radial- og 4 Cubital- a b Fig. 43.^ Følehorn af Lophyrus. a Han. b Hun. (Efter Enslin). celler, 1. Cubitaltværaare ikke fuldstændig, 2. og 3. Cubitalcelle hver med en tilbageløbende Aare. Oversigt over Slægterne. 1. Lancetcellen med Tværaare 1. Lophyrus. Lancetcellen sammensnøret 2. Monocténus. 1. Lophyrus Latr. Hannens Følehorn med dobbelt Kam. Skinne- benenes Sporer undertiden med udfladet Spids. De to Køn er meget forskellige i Udseende. Larverne (Fig. 15) med 8 Par Gangvorter; de er grønne eller graa med mørkere Tegninger. Nogle Arters Larver 54 Fig. 44. For- og Bagvinge af Lophyrus virens. lever kolonivis, andres er enlige; de findes alle paa Naale- træer, og nogle af dem hører til de farligste Forstinsekter. Æggene lægges i Randen af Naalene enten hvert for sig i et Hul eller flere sammen i en Fure. Larver- nes Gnav (Fig. 45) er meget karakteristisk; de yngre Larver fortærer nemlig Naalenes Rande saaledes, at kun Midtribben staar tilbage som en Traad; de ældre Larver æder Naa- lene af lige ned til Naaleskederne. Larverne foretrækker det foregaaende Aars Skud, men ved Efteraarsangreb gaar de ogsaa paa samme Aars Skud; og ved Masseangreb, der ofte fører til fuldstændig Afnaa- ling („Kahlfrass"), skaanes over- hovedet ingen Naale og ingen Træer; ellers holder Larverne sig især til yngre, spredt staa- ende Træer i slette Kulturer. Naar de forstyrres, bøjer Lar- verne Forkroppen opad og lader en harpiksagtig Vædske træde frem fra Munden. Larve-Ekskre- menterne har en ejendommelig skæv, firkantet Form. Forpup- ningen finder Sted i ovale Ko- Træerne eller anbringes i Skov- bundens Mos- eller Naaledække. Naar Hvepsene er fuldt udvik- lede, klipper de Spidsen af Ko- konen af som et Laag. Lophyrerne er ikke gamle i Fig. 45. Gren af Skovfyr, gnavet af Lophyrus pini- Larver (efter Fritz). 55 vor Fauna; de er først kommet hertil, efter at Plantningen af Naaletræer er begyndt. L. hercyniæ, der lever paa Gran, har været kendt herfra fra før Midten af forrige Aarhundrede, medens de øvrige Arter, der lever paa Fyr, først optraadte i 1872, hvor 7 Arter pludselig viste sig i Gel Skov og Ørholms Fælled; senere er endnu 2 Arter, L. pallipes og similis indvandrede. Oversigt over Arterne. Hanner: 1. Bagvingens Lancetcelle ender langt indenfor den tilbageløbende Aare (Fig. 44) 3. Bagvingens Lancetcelle ender nær ved den til- bageløbende Aare (Fig. 46) 2. 2. Kløerne simple. Bagkroppens Underside helt sort 7. p å 1 1 i p e s. Kløerne med Subapicaltand. Bagkroppens Un- derside i hvert Fald i Midten rød.... 6. sértifer. 3. Bagvingerne i Spidsen røgfarvede. Bagkrop- pens Underside sort 4. p i n i og 5. similis. Bagvingerne klare eller kun svagt røgskyggede. Undersiden rødlig 4. 4. Følehornene længere end Thorax, med 21 — 23 Straaler 3. hercyniæ. Følehornene højst med 20 Straaler, ikke læn- gere end Thorax 5. 5. Issen sort. Pronotums Baghjørner gule.. 1. virens. Issen gulplettet. Pronotum helt sort eller kun med Baghjørnespidserne gule 2. pållidus. Hunner: 1. Bagvingens Lancetcelle ender langt indenfor den tilbageløbende Aare (Fig. 44) 3. Bagvingens Lancetcelle ender nær ved den til- bageløbende Aare (Fig. 46) 2. 2. Bagkroppens Overside sort 7. pallipes. Bagkroppens Overside gul 6. sértifer. 3. Den indre Bagskinnebensspore bladagtig udfla- det 4. Den indre Bagskinnebensspore ikke bladagtig udfladet 4. p i n i og 5. similis. 4. Mesosternum sort eller sortebrun. Hovedet med et bredt sort Baand mellem Øjnene 5. Mesosternum gul eller blegbrunlig. Pandebaand smalt eller mangler 2. pållidus. 56 5. Følehornene 21— 22-leddede. Pandebaandet saa bredt som Øjnene 3. hercyniæ. Følehornene 18-leddede. Pandebaandet smallere' end Øjnene 1. virens. 1. L. virens Kl. Hannen sort med Clypeus, Over- læbe og Palper gule; Pronotums Sidehjørner og Benene gule; Bagkroppens Spids, Sider og Underside rødlige. Hunnen lergul; over Panden et smalt sort Baand, Meso- notums 3 Flige hver med en stor sort Plet, Sidefligenes Pletter naar dog kun paa et ubetydeligt Stykke fortil ud til Parapsidefurerne; Scutellums For- og Bagrand, Meta- notum og et bredt Bælte paa hvert Bagkropsrygled sorte, Bælterne paa 1. og sidste Led smallere og undertiden op- løste i Sidepletter; Bugen gullig; Mesosternum brun eller sort; Benene gule. Følehornene sorte, de 2 første Led gule. L. 6 — 8 mm. Larvens Hoved er forfra set ovalt (alle andre Lophy- rus-Larver har rundt Hoved), grønt. Kroppen glat, græs- grøn med en dobbelt, mørkegrøn Ryglinie og en lige saa bred Sidelinie og mælkehvide Sidefolder. Hvepsens Flyvetid er Maj— Juli. Larverne findes i August— September paa Fyr; de lever enligt paa de højere siddende Grene af 20—30 Aar gamle Træer. Kokonerne er lyse, hvidlige eller gullige. Kendes kun fra Gel Skov og Ørholms Fælled, hvor den indsamledes i 1872—73. 2. L. pållidus Kl. (dorsåtus Cam.). Hannen afviger fra den foregaaende Arts ved, at Pronotum enten er helt sort, eller kun de alleryderste Hjørner er gullige. Hunnen ved, at der paa Panden ikke findes noget skarpt afgrænset sort Baand, i Reglen kun en sort Plet omkring Biøjnene, hvorfra der undertiden breder sig en mørk Skygge ud til hver Side, og ved, at Mesosternum er gult eller gulbrunt. L. 6—7 mm. Larven er grønlig eller gulliggrøn; Hovedet hos den yngre Larve sort, hos den voksne brunrødt med mørke Pletter. Langs Siderne findes en Række uregelmæssige, brunlige eller grønlige Pletter og paa Ryggen 2 smalle, lyse Linjer. 57 Arten har 2 Generationer om Aaret, en i Maj og en i Juli— August. Larverne lever kolonivis paa yngre Skov- fyr, sjældnere Bjærgfyr, og kan ogsaa fremkomme paa Rødgran. Kokonen er lyst gullig eller hvidlig. Hvepsen blev først fundet i Adserbo Plantage 1890 og er senere fundet ved Helsingør og i Jægerspris Nordskov. 3. L. hercyniæ Htg. Hannen angives at ligne virens, men at have hele Hovedet ned til Palperne sort og i hvert Fald Mellem- og Baghofternes Rod, under- tiden alle Hofternes Inderside, Hofteringe og Laar lige- ledes sorte. Hunnen skelnes fra virens ved, at der mel- lem Øjnene findes et Baand saa bredt som disse, og ved, at de sorte Pletter paa Mesonotums Sideflige naar ud til Parapsidefurerne i hele disses Længde og ligeledes helt tilbage til Sømmen mod Scutellum. L. 6—9 mm. Larven er mørkegrøn med 3 smalle hvide Længde- striber, der dannes af en Kirtelafsondring, og som derfor kan gnides af. Langs Grunden af Gangvorterne findes en smal mørkere Stribe. Hovedet er brunrødt med mørkere Tegning. Arten har 2 Generationer om Aaret, en i Maj— Juni og en i September. Larven lever enlig paa lavere Skud af ældre Graner. Den første Generations Kokoner findes paa Træerne, den andens i Skovbunden. Kokonerne er smalle, lysere eller mørkere brune. Almindelig i alle ældre Granskove. Kun Hunnen er taget her i Landet, Hannen er overalt uhyre sjælden. 4. L. pini L. (Tvl. I, Fig. 6— 7). Hannen er sort; Knæ, Skinneben og Fødder gule. Bagvingernes Spids røg- farvet. Hunnen ligner i Farvetegningen virens, men Hovedets Overside, er næsten helt sort, og Thorax-Tegnin- gen varierer stærkt, idet Mesonotums Fliges Pletter kan være større eller mindre og Scutellum gul og sort i forskel- lig Udstrækning; Følehornene brunlige med gul Rod; Benene gule med mørkere Tegning; Bagvingernes Spids oftest røgfarvet. L. 7—10 mm. Larvens Hoved er brunt med mørk Tegning. Krop- pen gulgrøn med en Række sorte Pletter over Aandehul- 1erne og en Række afvekslende smaa runde og større, 58 langstrakte Pletter over Gangvorterne, dannende en Række liggende Semikolon'er. Arten har her i Landet kun 1 Generation aarlig, med Flyvetid i Maj— Juli. Larverne, der undertiden gør stor Skade, lever kolonivis paa Fyr, baade paa ældre og yngre Træer. Kokonerne, der er mørkt brunlige og temmelig tykke, findes baade paa Træerne og i Skovbunden. Den kendes fra Gel Skov, Ørholms Fælled, Tisvilde, Jægerspris, Hornsherred og Odsherred, Wedellsborg og fra flere jydske Klit- og Hedeplantager. 5. L. similis Htg. (eremita Th.). Det er meget van- skeligt at adskille de udviklede Hvepse fra foregaaende Art. Hunnen er større og plumpere med mere sortplet- tede Ben, Følehornsleddene, særlig de inderste, er kortere og bredere med længere Tænder, saaledes at similis' Føle- horn gør Indtryk af at være kortere og stærkere savtak- kede end pini's. — Et sikkert Skelnemærke findes i Brod- dens Bygning; hos pini er Broddens nederste Rand min- dre stærkt takket end hos similis, og hos deane Art bestaar Tandrækkerne af ligestore Tænder, medens disse hos pini varierer i Størrelse. — Hannerne lader sig foreløbigt ikke adskille sikkert. L. 11 mm. Larvens Hoved er skinnende sort; Kroppen sortbro- get med netformede, gule Tegninger. Arten har kun 1 Generation om Aaret. Den flyver i Juli. Larven lever enkeltvis, sammen med pini eller alene; Kokonerne som pini's. Hvepsen er taget i Gel Skov ^ji 87. Larverne er fundet i Hornbæk Plantage ^^/g 87 og ved Hillerød, yngre Larver i Juli 99, Kokoner paa unge Weymouthsfyrre i Sommeren 1900. I Efteraaret 1914 optraadte den i Mængde paa Tibirke Bakker. 6. L. sértifer Geoff. (rufus Kl.). Hannen sort, Be- nene og i hvert Fald Midten af Bagkroppens Underside rødlig; Bagvingernes Spids meget svagt skygget. Hunnen rød, skinnende; Følehornenes Svøbe, Metanotum og Bag- kroppens Rod sorte. L. 6—9 mm. Larvens Hoved sort, skinnende; Kroppen grønlig med brede, mørke Længdestriber og i Reglen en smal, lys Ryg- stribe; paa Siderne Tværrækker af fine sorte Torne. 59 Flyvetiden falder i September— Oktober. Æggene over- vintrer, og Larverne æder kolonivis i Maj— Juni. Forpup- ning paa Træet eller i Skovbunden. Kokonen er tynd og gullig. Arten er fundet flere Steder paa Sjælland: Gel Skov, Ørholms Fælled, Ordrup, Tisvilde, Asserbo, Tølløse, Bromme, Giesegaard, og i Jylland: Vester Palsgaard og Holstebro. 7. L. pållipes Fall. (dorsåtus Fabr.). Hannen sort; Benene gule med sort Rod. Hunnen sort, skinnende. Vingeskællene, Bagkrop- pens Underside og under- tiden Pronotums Baghjørner gule, Thorax's Sider gulplet- tede. L. 6—7 mm. Larvens Hoved brunt med en sort, trekantet Plet paa Panden; Kroppen grøn- liggul med 4 mørkegrønne Sidestriber. Den har 1 Generation Fig. 46. Bagvinge af Lophy- rus pållipes. om Aaret med Flyvetid i Maj. Larverne lever paa Fyr. Kendes kun fra Ørholm Fælled og Gel Skov 1872—73. 2. Monocténus Htg. Hannens Følehorn kun med en enkelt Kam. Skinnebenenes Sporer aldrig udfladede. Kun 1 Art. 1. M. juniperi L. Hannen sort. Skinnebenene og Fødderne lysere; Følehornene med 20 Led. Hunnen sort. Benene som hos Hannen, Bagkroppens Sider paa Midten gullige. L. 6 — 7 mm. Larven med 8 Par Gangvorter, grønlig med sorte Punkter, Hovedet brunt. — Den lever paa Symphoricarpiis racemosus og maaske paa Ene {Juniperus). Kun kendt i 2 Eksemplarer her fra Landet, et fra Hornbæk og et fra Hellebæk, begge Hanner. 60 7. Tenthredininæ. Oversigt over Grupperne. 1. Radialcellen udelt, eller hvis den er delt, mun- der begge de tilbageløbende Aarer i den 2. af de 4 Cubitalceller. Basalaaren konvergerer med 1. tilbageløbende Aare 1. Nematini. Radialcellen delt ved en Tværaare. Hvis 2. Cubitalcelle optager begge tilbageløbende Aa- rer, findes der kun 3 Cubitalceller, idet 2. Cu- bitaltværaare mangler 2. 2. Lancetcellen stilket 2. Blennocampini. Lancetcellen ikke stilket 3. 3. Basalaaren ikke parallel med 1. tilbageløbende Aare 3. Hoplocampini. Basalaaren forløber parallelt med 1. tilbagelø- bende Aare; hvis ikke, mangler 2. Cubital- tværaare 4. 4. Basalaaren munder i Cubitalaarens Udspring eller tæt derved. Sædvanlig med 4 Cubital- celler; naar kun med 3, mangler 1. Cubital- tværaare 4. S e 1 a n d r i i n i. Basalaaren munder et Stykke fra Cubitalaarens Udspring; hvis ikke, mangler 2. Cubitaltvær- aare 5. 5. 3 Cubitalceller, idet 2.jCubitaltværaare mangler; 2. Cubitalcelle derfor meget langstrakt og op- tagende begge tilbageløbende Aarer . 5. Dolerini. 4 Cubitalceller 6. Tenthredinini. 1. Gruppe. Nematini. Mellemstore eller smaa Arter med blødt Hud- skelet. Følehornene slanke, børste- eller traad- dannede, hos Hannen undertiden med Udvækster. Fo-rvingerne med 1 eller sjældent 2 Radialceller, oftest med 4, undertiden 3 Cubitalceller, 1. Cubital- tværaare undertiden utydelig; 2. Cubitalcelle ofte med begge de tilbageløbende Aarer. Basal- og Cubitalaaren ikke parallele. Lancetcellen stilket eller sammensnøret i Midten. Bagvingerne med 2 lukkede Midtceller. 61 Larverne (Fig. 18), der har 7 Par Gangvorter, lever frit paa Blade, i sammenrullede Blade eller i Galler. Denne Gruppes Arter er de vanskeligst bestemmelige af Bladhvepsene, da især de af Konow opstillede Slægter med deres Arter staar hinanden ganske overordentlig nær, saaledes at der udfordres et temmelig stort Sammen- ligningsmateriale, for at man ved Bestemmelsen kan af- gøre de tit yderst smaa Differenser imellem Arterne, som vanskeligt kan formuleres i Ord. Til videregaaende Under- søgelser — vi har nemlig sikkert et meget betydelig større Antal Arter af denne Gruppe end nu kendt, da der ikke tidligere er indsamlet saa meget af dem netop paa Grund af deres vanskelige Bestemmelighed — anbefales især Konows i Litteraturfortegnelsen anførte Afhandlinger, som for flere Slægters Vedkommende er lagt til Grund for nærværende Behandling. Oversigt over Slægterne. 1. 1 Radialcelle 5. 2 Radialceller 2.. 2. Lancetcellen sammensnøret 5. Hemichroa. Lancetcellen stilket 3. 3. Bagvingerne uden Humeralcelle, da Huméral- aaren mangler eller kun er antydet ved Basis. Pseudodineura (se Blennocampini). Bagvingerne med Humeralcelle, denne lukket eller højst aaben lige ved Enden 4. 4. Øjnene naar helt ned til Mandibelbasis. Mesoneura (se Blennocampini). Øjnene langt fjernede fra Mandibelbasis. 6. Dineura. 5. Lancetcellen sammensnøret 6. Lancetcellen stilket. 2. Cubitalcelle med begge de tilbageløbende Aarer 9. 6. De 2 tilbageløbende Aarer munder hver i sin Cubitalcelle 7. 2. Cubitalcelle med begge de tilbageløbende Aarer 4. C a m p o n i s c u s. 7. 3.-6. Følehornsled hos Hannen udtrukket i en Gren, hos Hunnen skævt afstudsede og for- længede i en lille Tap 1. Clådius. Følehornene uden Grene eller Tapper 8. 8. 3. Følehornsled krummet, mest hos Hannen. 2. Trichiocåmpus. 62 3. Følehornsled lige 3. Priophorus. 9. Clypeus fortil tydeligt indbugtet eller indskaaret 10. Clvpeus fortil afstudset eller yderst svagt ind- bugtet 19. 10. 2. Cubitaltværaare mangler .... 8. Cryptocåmpus. 2. Cubitaltværaare til Stede; undertiden er 1. Cubitaltværaare svag eller manglende 11. 1 1. Kløerne spaltede i Spidsen 12. Kløerne med en Subapicaltand 17. 12. Hannens 8. Rygled med en lille, stump, mer eller mindre sylformet Forlængelse. Hunnens Følehorn traaddannede, kun ganske svagt for- tyndede mod Spidsen, Vingemærket ofte tve- farvet (mørkt med lys Rod) 9. Pontånia. Hannens 8. Rygled, bredt, stump trekantet eller næppe forlænget foran Spidsen. Hunnens Følehorn børstedannede, tydelig tyndere mod Spidsen. Vingemærket meget sjældent mørk med lys' Rod 13. 13. Bagskinnebenenes Spids og 1. Bagfodsled ud- fladede eller fortykkede 14. Bagbenene normale 15. 14. Bagskinnebenenes Spids og 1. Bagfodsled stærkt udfladede 7. C roe sus. Bagskinnebenene kun fortykkede, ikke udfla- dede, udvendig med en Længdefure. 12. Holcocnéme. 15. Mesonotum og som oftest ogsaa Mesopleurerne fint og tæt punkterede, matte. Følehornene korte og kraftige 11. Amauronématus. Mesonotum og Mesopleurerne skinnende, højst meget svagt punkteret. Følehornene lange, slanke 16. 16. Hunnens Brodskede meget tyk. Hannens sid- ste Bugled i Spidsen afrundet, afstudset eller indbugtet 13. N é m a t u s. Hunnens Brodskede normal. Hannens sidste Bug- led trekantet, men med stump Spids. 10. Ptéronus. 17. Bagskinneben og 1. Bagfodsled fortykkede. Større Arter 12. Holcocnéme. Bagbenene simple 18. 18. Pandefelt tydeligt afgrænset. Kløerne med tyde- lig Subapicaltand 14. Pachynématus. Pandefelt ikke afgrænset. Kløerne med meget utydelige Tænder 20. 19. Pandefelt mer eller mindre tydeligt afgrænset. Hannens sidste Rygled i Midten udtrukket i en kølet Spids. Hunnens Brodskeder simple. 15. Lygæonématus. 63 Fig. 47. Forvinge af Cladius pectinicornis. Pandefelt utydeligt afgrænset, Panden hvælvet. Hannens sidste Rygled ikke eller kun svagt udtrukket, og Kølen naar ikke Spidsen. Hun- nens Brodskeder brede, i Spidsen gabende, med tydelige Børsteplader 20. 20. Clypeus afstudset. 1. Cubitaltværaare mang- lende eller utydelig • 16. Pristiphora. Clypeus let og bredt indbugtet. 1. Cubitaltværaare sædvanlig kraftig og tydelig . 17. Micronématus. 1. Cladius 111. Kroppen langstrakt ægdannet. Hannens 3. Føle- hornsled krummet, Ro- den med en stump Tand, Spidsen af 3. — 5. Led udtrukket i en lang Gren, 6. Led i en sva- gere Spids; Hunnens 3. — 5. Følehornsled skraat afstudsede, saaledes at det ene Hjørne springer noget frem. Forvingerne med 1 Radial- og 3 Cu- bitalceller. 1. Cubitaltværaare forsvundet. De 2 inderste Cubitalceller hver med én til- bageløbende Aare. Kun 1 Art. 1. C. pectinicornis Geoff. (difformis Jur.). Sort, skinnende, med svag graalig Behaaring; Knæ, Skinneben og Fødder hvidgule, de sidstes Spidser brunlige. Vingerne svagt brunlige med lysere Spids. L. 5 — 7 mm. Larven har 7 Par Gangvorter; den er lysegrøn, besat med korte Børster; to mørkere Længdestriber langs Ryggen. Hovedet lyst rød- Fig. 48. Følehorn af Cladius pectinicornis, Han og Hun. 64 brunt med en mørkere Isseplet. — Den lever paa forskel- lige Rosaceer, særlig Roser, findes paa Undersiden af Bladene og æder store, uregelmæssige Huller i dem. For- pupningen sker i Jorden eller i hule Grene; Kokonen er blød, graalig og sammenspunden med Jord eller Smuld. Almindelig. Maj — August. 2. Trichiocdmpus Htg. Arterne ligner den foregaaende Slægts, men ad- skilles ved, at 3. Følehornsled er krummet, stær- kere hos Hannen end hos Hunnen og hos den først- nævnte med en stump Tand ved Roden og med 4. — 5. Led skraat afskaaret i Spidsen. Oversigt over Arterne. 1. Kroppen helt sort.... 2. Bagkroppen gul 3. viminålis. 2. Laarene mørke 2. eradiåtus. Laarene lyse, gullige . 1. ulm i. 1. T. ulmi L. (rufipesLep.). Sort; Benene rødgule. Roden i forskellig Udstrækning mør- kere, sidste Fodled ligeledes mørkere. L. 6—7 mm. Larven er tæt behaaret, grøn, ofte mørkere paa Ryg- siden, Siderne med en hvid eller gullig Stribe. Hovedet brunligt med en stor sort Isseplet. — Lever paa Ælm [Ulmus campestris). Almindelig. Maj— Juli. 2. T. eradiåtus Htg. (Drewséni Th.). Sort; Knæ, Skinneben og Fødder graalig hvide. Følehornene stær- kere behaarede end hos den foregaaende Art. L. 5 — 7 mm. Larven ukendt. Ikke almindelig. Nordsjælland, Tissø, Sydfyen, Hor- sens. April — Maj. Fig. 49. Følehorn af Tri- chiocampus ulmi. 65 3. T. vi mi nål i s Fall. Gul; Følehornene brune, de to første Led hos Hannen sorte; Hovedet og Thorax's Overside sort, Mesosternum ligeledes. Benene gule. Vin- gerne gullige med lysere Spids. L. 7 — 9 mm. Larven er gulliggrøn, Ryggen med 4 Rækker sorte Pletter, 1. og næstsidste Led dog kun med 2 Pletter, og sidste med 1 større Plet; 1. og de 3 sidste Led stærkere gullige. Hovedet skinnende, sort. — Lever paa Poppel. Ikke almindelig. Nordsjælland, Falster, Vejle. Maj. 3. Priophorus Dahlb. Slægten adskilles fra begge de 2 foregaaende ved, at begge Køns Føle- horn er traaddannede uden Udvækster, Hannens 3. Led forneden dog med et ret skarpt Inderhjørrie. Oversigt over Arterne. 1. Hofterne hvidlige med mørkere Rod 1. på di. Hofterne helt sorte 2. B rulle i. ■i. Pig. 50. Føle- horns - Basis af Priophorus padl, Han og Hun. 1. P. pådi L. Sort, skinnende, med graalig Behaa- ring. Benene hvidlige. Hofternes Rod og Laarenes Midte brunlig. L. 7—8 mm. / Larven er grøn med et graaligt Anstrøg; Ryggen oliven- grøn, paa hvert Led 3 Tværrækker af hvide, sortrandede Punkter. Hovedet lysebrunt. Issen med en sortebrun Plet. — Paa mange forskellige Løvtræer og Urter. Almindelig. Maj— Juni. 2. P. B ru Ile i Dahlb. Sort, Benene sorte. Knæ, Skinneben og Fødder hvidlige. L. 6 — 7 mm. Larven ukendt. Almindelig. April— Juli. j. c. Nielsen og K. Henriksen : Træ- og Bladhvepse. 5 66 4. Camponiscus Newm. (Leptocércus Th., Léptopus Htg.). Kroppen langstrakt ægdannet. Følehornene 9-leddede, lange og traaddannede. Forvin- gerne med 1 Radial- og Fig. 51. Forvinge af Campo- 4 Cubitalceller, af niscus luridiventris. j^^jjj^^ ^^^ ^ modtager begge de tilbageløbende Aarer. Lancetcellen langt sammensnøret. Oversigt over Arterne. 1. Benene helt lyse, gule eller røde. 1. luridiventris. Benene med sorte Hofter, Hofteringe og Laar. 2. ovåtus. 1. C. luTidivéntris Fall. Hannen sort; Prono- tums Hjørner og Vingeskællene rødlige, Bagkropsspidsen brunrød; Benene gule, Bagskinnebenenes Spids og Bag- fødderne brunlige. Hunnen sort; Pronotums Hjørner, Vingeskællene og Benene røde; Skinneben og Hofteringe lysere; Bugen rødlig. L. 5—6 mm. Lårven er fladtrykt, bænkebideragtig, grøn, hvert Led paa Siden med en lille, skraa, sort Streg og et sort Punkt, 1. Led dog uden Pletter, og paa 2. og de 2 sidste Led mangler Stregen. Hovedet gulbrunt med sorte Øjefelter. — Den lever paa El, sidder paa Bladenes Underside og æder store uregelmæssige Huller i Bladene. Om Efter- aaret er den fuldvoksen og spinder en tynd Kokon i Jorden. Almindelig. Juni. 2. C. ovåtus Zadd. Sort, Bagkropsspidsen brunrød; Benene gulhvide. Hofter, Hofteringe og Laar undtagen disses Spids sorte. Hannens Følehorn sortebrune, Hun- nens sorte. L. 4 — 5,5 mm. 67 Larven grøn; Hovedet grønt med gulbrunlig Isse og sorte Øjefelter; paa Kroppens Sider en mørkere Længde- stribe, over Brystfødderne en mørkegrøn Længdeplet. — Paa Lærk, En Han taget paa Lærk ved Frederiksgave (Assens), Maj. 5. Hemichroa Steph. (Leptocérca Htg.). Adskilles fra foregaaende Slægt ved, at For- vingerne har 2 Radialceller. Hannerne til de 2 Arter er meget sjældne. Oversigt over Arterne. 1. Hannens Hoved sort. Hunnens Bagkrop gul 1. crocea. Hannens Hoved rødt. Hunnens Bagkrop sort 2. ål ni. Fig. 52. Forvinge af Hemi- chroa alni. 1. H. crocea Geoff. (rufa Pz.). Hannen sort med mørke Vinger; Pronotums Hjørner ofte brune; Bugen i Midten brun; Benene gulligrøde med sorte Hofter. Hun- nen rød, Følehornenes Overside, Overlæben, Metanotum og Mesosternum sorte; Benene lyse med Hofterne og undertiden Laarenes Basis sorte. L. 5—8 mm. Larven med 7 Par Gangvorter; Kroppen lyst grønlig eller lys blaagraa. Ryggen gullig, paa hver Side med en sort Stribe; Siderne med 2 smallere, afbrudte Linier. Ho- vedet sort eller brunt. Kløerne sorte. — Lever paa El, hvor den forekommer i større Kolonier. Almindelig. Maj— Juli. 2. H. ålni L. Hannen sort. Hovedet rødt med en lille, aflang, sort Plet over hvert Øje. Pro- og Mesopleu- rerne rødplettede; Følehornene sorte; Benene rødgule med sort Rod; Bugens Underside i Midten rød. Hunnen sort; Benene sortebrune, Forbenenes Forside lyst brunlig. L. 5—8 mm. Larven med 7 Par Gangvorter; Kroppen lyst grønlig. Ryggen med et blaaligt Skær, uden sorte Sidestriber. 5* 68 Hovedet lysebrunt med sorte Øjefelter. Kløerne brune. — Paa Birk og El; lever enkeltvis eller kun 2—3 sammen. Almindelig. Juni— Juli. Af Hannen kendes her fra Landet kun et Eksemplar fra ældre Tid, fra Bornholm. 6. Dineura Dahlb. Kroppen langstrakt. Følehornene 9-leddede, tynde. Forvingerne med 2 Radialceller og 4 Cu- Fig. 53. Forvinge ^ Dineura bitalceller, af hvilke den stiiata. 2. modtager begge de tilbageløbende Aarer. Lancetcellen stilket. Oversigt over Arterne. 1 . Thorax's Grundfarve gul 1. Degeeri^ Thorax's Grundfarve sort 2. 2. Bagkroppens Overside sort 3. testacéipes. Bagkroppens Overside gul 2. stilåta. 1. D. Degeeri Kl. Rødgul; Hannens Mesonotum sortplettet; hos begge Køn er Scutellums Spids, Metano- tum og en stor Plet paa Bagkroppens Overside (hos Han- nen næsten hele denne) sorte. Benene gule, Skinnebene- nes og Fodleddenes Spids lidt mørkere. L. 6—7 mm. Larven med 7 Par Gangvorter; Kroppen grøn med et bredt mørkt Baand ned langs Ryggen; Siderne bærer korte, kødede Vedhæng. Hovedet gulligt. — Lever paa Birk. Den sidder paa Undersiden af Bladene og skeletterer disse. Forpupningen sker i en stærk Kokon, der er sammenspundet med Jordklumper. Ikke almindelig. Nord- og Midtsjælland, Bornholm,. Falster, Ry. Maj— Juni. 2. D. stilåta Kl. Sort; Munden og Følehornenes Underside brune; Pronotums Hjørner, Vingeskællene, Ben,, og Bagkrop røde. Bagkroppens Rod og hos Hannen til- lige Spidsen sorte. L. 5—6 mm. 69 Larven er grønlig, med mørkere Hoved og besat med smaa skinnende Vorter, der bærer korte, hvide Haar. — Lever paa Cratægus. Den udbreder en ubehagelig, tægeagtig Lugt, er særdeles træg og sidder paa Undersiden af Bla- dene, som den skeletterer. Sjælden. Nordsjælland, Falster, Vejle, Vestjylland. Maj— Juni. 3. D. testacéipes Kl. Sort; Munden, Følehornenes Underside, Pronotums Hjørner, Vingeskællene, Benene og Bagkroppens Underside gule. L. 5—6 mm. Larven ligner foregaaende Arts, men giver ingen ube- hagelig Lugt fra sig. — Den findes paa Røn. Sjælden. Nordsjælland, Tissø, Bornholm, Ry. Juni— Juli. 7. Croesus Leach. Kroppen tyk og plump. Hoved og Thorax punkterede, matte. Følehornene lange og børste- dannede. Skinnebenenes Rod hvid, Bagskinnebenenes Spids og Bag- føddernes 1. Led stærkt affladede og udvidede. Forvingerne med 1 Radial- og 4 Cubitalceller, Lan- cetcellen stilket. Oversigt over Arterne. 1. Mesothorax's Episterner matte, groft rynket punkterede .... 1. septentrionålis. Mesothorax's Episterner skin- nende, med fine Punkter . . . 2. vårus. 1. C. septentrionålis L. (Tvl. I, Pig. 8). Sort; Benene sorte, Hannens Fig- 54. Bagben af Laar røde og dens Bagben med sorte nalis^ Knæ; hos begge Køn er For- og Mellem- benene fra Knæene lyse. Baghofternes Spids og Hofterin- gene hvide, Skinnebenenes Rod hvid. Bagkroppen brunrød. 70 Roden og undertiden ogsaa Spidsen sorte. Vingerne med en svagt brunlig Plet under Vingemærket. L. 10— 11 mm. Larven blaagrøn med 1. og sidste (eller de 2 sidste) Led rødgule. Hovedet skinnende sort; paa hver Side af Kroppen findes over Spiraklerne en Række af 11 store, afrundede, sorte Pletter og under Spiraklerne 2 Rækker mindre Pletter; paa sidste Leds Rygside en stor, sort Plet. Langs Ryggen en mørkere Stribe. — Paa Birk og El. Fin- des i Reglen i Kolonier, der æder Bladene fra Randen af. Naar de forstyrres, slaar de, idet de kun holder sig fast med Brystfødderne, Bagkroppen tilbage. Forpupningen foregaar i Jorden i en brunsort Kokon. Æggene lægges i Birkebladenes Sideribber. Temmelig almindelig. April— Juni. 2. C. vårus Vill. Sort; Overlæben og Clypeus hvide, Laarene røde, de bageste med sort Spids. Hofternes Spids, Hofteringene, Forskinnebenene og Forfødderne, Mellem- og Bagskinnebenenes inderste Halvdel hvide. Bagkroppen rød. Roden og Spidsen sorte. Vingerne klare. L. 8—9 mm. Larven er grøn, Ryggen paa hver Side med 2 sorte Punktrækker. Hovedet lyst brunligt med sorte Øjefelter. — Paa El. Ikke almindelig, men udbredt. Juni— August. Kun Hunnen taget her i Landet. 8. Cryptocåmpus Htg. (Euura Newm.). Smaa, langstrakte Arter. Følehornene næsten traadformede, kun ubetydeligt tyndere i Spidsen. Forvingerne med 1 Radial- og 3 Cubital- celler, af hvilke den 2. modtager begge de tilbageløbende Aarer. Pig. 55. Forvinge af Cryptocåmpus Vingemærket oftest pentandræ. tofarvet, med lys Rod. Intercostalaaren indenfor Basalaarens Udspring paa Subcosta. Larverne i Galler paa Pil, sjældent paa Poppel. 71 Oversigt over Arterne. 1. Pronotums Baghjørner hvidlige i Spidsen 2. Pronotum helt sort 3. 2. Kun Baghofterne med sort Basis .. 4. testacéipes. Alle Hofterne med sort Basis 1. pentåndræ. 3. Munden sort eller sortebrun 2. angustus. Munden hvidlig 4. 4. Laarene lyse, kun fint sortrandede eller med svagt sværtet Rod 3. venustus. Laarene fortil med sorte Rande og sortagtig Rod, bagtil næsten helt sort 5. salicéti. 1. C. peiltåndræ Th. (ameri'næ L., medullériæ Htg.). Sort; Munden, Overlæben, Clypeus og Kinderne gule, Pronotums Bagrand og Vingeskællene hvid- gule. Bagkroppens yderste Spids brunlig. Benene rødgule, kun Hofternes Basis og sædvanlig Forlaarenes Underrand sorte. Følehornene sorte, mod Spidsen rødbrune, hos Hannen stærkt sammentrykte og kun Oversiden og Grundleddene sorte. L. 4,8—6 mm. Larven med 7 Par Gangvorter, grønlig uden Aftegning, Bugen lidt lysere. Hovedet rundt, brunligt med mørke Tegninger og Smaaprikker. — Lever i Grengaller (Fig. 56) paa forskellige Pile-Arter, især paa Salix pen- tåndræ [undertiden ogsaa paa Poppel); Gre- nens Marvlag vokser uforholdsmæssigt og omdannes til en fast, grønlig Masse, Ved- det derimod vokser ikke og sprænges der- for i et System af foroven og forneden ind- byrdes forbundne Stivere ud til den ene Side, den, hvorpaa Æggene er blevet lagt. Ogsaa Barken tiltager overordentlig i Tyk- ^^8* ^6. Galle kelse, og hele Gallen bliver uregelmæssigt af Cryptocam- buklet, agurke- eller kartoffelformet. De Pus pentåndræ unge Galler, der til en Begyndelse næppe Paa Pil. (Efter kan skelnes fra Galmyggen Rhabdophaga v. Baer). salicis', er grønlige; senere paa Aaret faar de samme Farve som de visne Grene. Hver Galle inde- holder 1—5 Larver, der borer slyngede Gange deri. Larven spinder Kokon om Efteraaret inde i Gallen og forpupper sig deri næste Foraar. Almindeligvis dræbes 72 det Skud, hvorpaa Gallen har dannet sig, og oftest fore- kommer de i Mængde paa de Buske eller Grene, de angriber. Udbredt, men stedegen. Nordsjælland (almindelig); Lolland, Fyn, Horsens, Skanderborg. Maj— Begyndelsen af Juni. 2. C. angustus Htg. Sort; Vingeskællene ofte hvid- lige; Følehorn og Ben sorte. Knæ, Skinneben og Fødder blegbrune; Hannen med rødlig Genitalklap. L. ca. 5 mm. Pig. 57. Galle af Crypto- campus angustus paa Pil (efterj. C. Nielsen). Fig.58. Gallejaf Gryptocampus venustus paa Pil. (Efter J. C. Nielsen). Larven mangler Gangvorter, er lyst grønlig. Hovedet brunt med samme Tegning som foregaaende. — Æggene lægges i Barken af forskellige File-Arters Grene {Salix amygdalina^ purpurea, amygdalina X purpurea, alba). Lar- ven gnaver en Længdefure i Veddet, og Furen uddybes efterhaanden helt ind til Marven og fyldes med indvok- sende Bast. Udvendig fra viser Grenen en langagtig, flad Fordybning, og Grenen bliver paa dette Stykke bredere 73 og fladere og ofte krummet (Fig. 57). Larverne lever enlige, hver i sit Grenstykke, og æder hele Marven bort i Vh — 2 cm's Længde; Kokonen findes inde i Larvegangens ene Ende. Skuddet dræbes sædvanlig ikke ved Angrebet, men bliver dog uskikket til teknisk Brug. Temmelig almindelig. Begyndelsen af Juni. 3. C. venustus Zdd. Sort; Mund, Overlæbe og Clypeus' Forrand gule, Vingeskællene og Brodskeden ligeledes. Benene hvidgule, Hofterne til henimod Spid- sen sorte og Laarene fint sortrandede eller lidt sværtede ved Basis, Spidsen af Skinneben og Fødder brunlige. Følehornene sorte med rødbrun Spids, hos Hannen stærkt sammentrykte, foroven sorte, forneden og i Spidsen lyse- brune. L. 4,5 mm. Larvens Hoved som Regel mørkere end saliceti's, fra hvilken den ellers ikke afviger. — Gallerne (Fig. 58) findes ^aa Salix purpureay pruinosa og caprea, paa Bladstilkene; disse fortykkes jævnt lige fra Grunden og til lidt ind paa Bladpladen i en Længde af henimod et Par cm. Gallen er glat, træagtig, grøn med et rødligt Skær og indeholder oftest 1, sjældnere 2 Larver i veladskilte Kamre. Under- tiden kan Gallen fortsætte sig ned under Bladstilkens Basis og deformerer derved hele Grenen. Larverne spin- der Kokonerne i Jorden eller mellem nedfaldent Løv, sjældnere i Gallerne. Mindre hyppig. Nordsjælland. Slutningen af Juni— Juli. 4. C. testacéipes Br. Sort; Munden, Overlæben, Clypeus og Kindernes Spids hvidgule. Sidste Bugled gult. Benene gule. Baghofternes Basis sort, Laarene under- tiden med en fin sort Streg paa Undersiden, Spidsen af Bagskinneben og Bagfødder brune, ligesaa af Forfødderne. L. 3—4 mm. Larven som foregaaende Arts. — Gallerne, der meget ligner venustus', findes paa Bladstilkenes øverste Del og paa Midtribberne af Salix lanceolata og viridis. Smaa Galler indeholder kun 1 Larve, større ofte 2 i 2 velad- skilte Kamre ved Siden af hinanden. Sjældnere. Nordsjælland, 5. C. salicéti Fall. (gemmårum Zdd., låetus Jorgen- sen). (Tvl. I, Fig. 9). Sort; Munden, Overlæben, Kindernes Spids, Vingeskællene og hos Hannen desuden Clypeus og 74 Pletter i Ansigtet gule. Benene hvidgule, Hofterne ved Basis sorte, Laarene bagtil mørkere end fortil, fortil med sorte Rande og Basis, bagtil næsten helt sorte, Bagfødderne og Bagskinnebenenes Spids mørke. Følehornene sorte med rød Spids, hos Hannen sammentrykte og kun de inderste Led sorte. L. 3,5 mm. Larven er næppe til at adskille fra pentandræ's, undertiden dog lidt mør- kere paa Kroppen og lidt lysere paa Hovedet end denne. — Danner Galler paa forskellige Pile-Arter og efter Værtplantens Art af 3 forskellige Typer. Paa Salix viminalis for- øges de angrebne Knop- pers Omfang stærkt, ind- til 3 Gange den normale Længde, idet Indholdet omdannes til smaacellet, næringsrigt Parenkym- væv (Fig.59tv.). — Paa Sa- lix purpurea, daphnoides o.a. Arter med lange spidse Knopper er det kun den nederste Del af Knoppen, der udvides og fyldes af Parenkymvæv; Knoppen faar derved et karakteri- stisk, andenæbsagtigt Ud- seende. Paa S. amygdalina X purpurea og især paa de nedre Grendele paa S. viminalis omdannes derimod selve Knoppen ikke, men under denne findes i Træets Ved en Fure ind til Marven paa indtil 7 mm's Længde; denne Fure fyldes med Gallevævet, der vokser videre udefter og faar det paagældende Sted paa Grenen til at staa frem som en Pukkel (Fig. 59 th.). — I hver Galle findes en Larve; om Efteraaret borer de sig ud, falder til Jorden og kryber ind i Marvkanalen paa de faststaaende Stykker af afskaarne eller afbrækkede Pilegrene; herinde spinder de en fin, gennemsigtig Kokon, efter at have lukket for Aab- ningen i Marven med en Prop. Almindelig. Slutningen af Juni— Juli. Fig. 59. Galler af Cryptocampus saliceti paa forsk. Pilearter. (Efter J. C. Nielsen). 75 9. Pontdnia Costa. Smaa, korte Arter. Følehornene højst ubetyde- ligt tyndere i Spidsen. Forvingerne med 1 Radial- celle og 4 Cubitalcel- ler, af hvilke den 2. optager begge de til- bageløbende Aarer; Vingemærket oftest tofarvet med lys Rod; Fig. 60. Forvinge af Pontania Intercostalaaren inden- proxima. for Basalaarens Udspring paa Subcosta; Lancet- cellen stilket. Hannens 8. Rygled bagtil med en kort og smal Udvækst. Larverne i Bladgaller eller i sammenrullede Blade paa Pil. Oversigt over Arterne. 1. Scutellum mer eller mindre halvkugleformet hvælvet og stærkt punkteret 11. Scutellum tre- eller firkantet, fladt, skinnende, ikke eller lidet punkteret 2. 2. Bagskinnebenenes Endesporer krumme. 7. leucosticta. Bagskinnebenenes Endesporer lige 3. 3. Hannens Følehorn tynde runde, traadformede, saa lange som eller lidet kortere end Kroppen. Hunnens Brodskede trukket ud i en skarp Spids 4. Hannens Følehorn mer eller mindre sammen- trykte, svagt men tydeligt afsmalnende mod Spidsen, kortere end Kroppen. Hunnens Brod- skede set fra Siden bagtil i det højeste skarp- hjørnet, sædvanlig afrundet 5. 4. Hannens Følehorn lidt kortere end Kroppen. Dennes Grundfarve sort 8. v i m i n å 1 i s. Hannens Følehorn længere end Kroppen. Den- nes Grundfarve hos Hannen sort, hos Hun- nen brungul 9. p u é 1 1 a. 5. Vingemærket ensfarvet gult eller brunt 6. Vingemærket brunligt, sædvanlig med hvid Rod eller hvidt med brunlig Spids 7. 76 6. Supraantennalgrube tydelig 2. vesicåtor. Over Interantennalpuklen ingen Grube, kun en smal Fure 1. collactånea. 7. Benene blegt brunliggule, højst Hofternes og Bagføddernes Rod brunlige. Hunnens Brod- skede kortere end Bugen 8. Laarene i det mindste ved Basis eller paa Un- dersiden mer eller mindre sortagtige eller brunlige; hvis ikke, er Hunnens Brodskede saa lang som eller længere end Bugen 9. 8. Pandepuklen tyk, stump, afbrudt i Midten ved en smal Fure, der løber ned til Interantennal- puklen 4. s å 1 i c i s. Pandepuklen skarp, ikke afbrudt; under den en temmelig bred Grube 5. b é 1 1 a. 9. Ben rødliggule, Laar foroven eller forneden sortstribede 10. Ben blegt hvidlige, med mer eller mindre for- mørkede Laar; Bagskinnebenene sortagtige i Spidsen 3. p r 6 x i m a. 10. Pandepuklen skarp, ikke afbrudt.. .. 5. bélla var. Pandepuklen og Pandefelt næppe antydet, 6. pedunculi. 11. Scutellum stærkere hvælvet og punkteret 12. Scutellum fladere og finere punkteret. 12. b^ parti ta. 12. Scutellum højt hvælvet; Bagkroppen sort. 10. s CO tås pis. Scutellum fladere; Bagkroppen gul . . 11. pilisérris. 1. P. collactånea F6rst.(helicinusTh., cråssipesTh.). Sort, Vingeskællene røde; hos Hunnen Munden, Øjnenes Omkreds, Pronotums Baghjørner, den yderste Bagkrops- spids og sædvanlig Scutellum rødlige eller brunlige, hos Hannen ofte Overlæben og Genitalpladen brune. Benene brunliggule. Skinnebenene blegere, Hofter og Laar mer eller mindre sorte, Bagfødderne mørkere mod Spidsen. Vingemærket hos Hannen brunt, hos Hunnen tilligemed Costalaaren brunliggul. Hunnens Brodskede bredt rundet for Enden. L. 4—6 mm. Larven lever i Grengaller paa Salix repens. Ikke sikkert taget her i Landet. P. Jørgensen har i Vestfyen klækket 6 Hunner af en Form, som han henfører enten til Pontania collactånea eller en nærstaaende ube- skrevet Art. Da hans Eksemplarer ligesom Cryptocam- pus-Slægten mangler 2. Cubitaltværaare, og de er klækket 77 af knoldformede Grengaller paa Salix cuspidata, ganske lignende Cr. pentandræ's, drejer det sig dog maaske kun om en Cryptocampus-Art. — P. collactanea forekommer imidlertid baade i Sverige og Tyskland, og dens Forekomst her i Landet er derfor meget sandsynlig. 2. P. vesicåtor Bremi. Sort; hosjHannen Overlæ- ben, Pronotums Baghjørner, Vingeskællene og Genital- ir^ ? Fig. 61. Galler af Pontania Fig. 62. Galler af Pontania vesicåtor paa Pileblad. (Efter proxima paa Pileblad. (Efter 'P. Jørgensen). P. Jørgensen). klappen brunliggule, hos Hunnen Munden, Pronotum, Vingeskællene og Bagkroppen lyst rødliggule, Bagkroppen mod Basis ofte sortagtig. Benene gullige. Hofternes Rod, en Plet paa Laarenes Underside og Føddernes Spidser mørke. Vingemærket gult. Hunnens Brodskede smalt rundet bagtil. L. 3,5—5,5 mm. 78 Den unge Larve er grønlighvid med sort Hoved; fuld- voksen er den skifergraa med brunt Hoved og Øjnene siddende i en sortebrun Plet. — Lever i store, indtil 20 mm lange, aflange, oppustede, tyndvæggede, glatte, grønne eller delvis røde Galler (Fig. 61) paa Bladene af Salix purpurea, visende sig lige meget paa begge Bladets Sider. — Larven æder ikke Hul paa Gallen, før den forlader samme, hvorfor denne altid er fyldt med Ekskrementer. Forpupningen sker i en brun Kokon paa Jorden mellem Mos og Løv eller i Jorden. Lokal. Glostrup, Syd- og Vestfyen. Her i Landet 2 Generationer om Aaret, flyvende i Maj og i Juli— August. 3. P. proxima Lep. (gallicola Steph., Vallisniérii Htg.). Sort; Mund, Overlæbe og sædvanlig Vingeskællene hvid- lige. Benene hvidlige med mer eller mindre mørke Laar, Bagskinnebenene kun sværtede ved Spidsen. Vingemær- ket tofarvet. Hunnens Brodskede lang, længere end Bugen, ragende ud over Bagkropsspidsen, set ovenfra smal og langt tilspidset, set fra Siden med stump Ende. Pandepuklen tydelig, ikke afbrudt. L. 3—4 mm. Larven er gul med gulbrunt Hoved og sorte Øjne, der er forbundet ved en mørkebrun Streg. — Lever i ovale ca. 9 mm lange, glatte, grønne, hvidlige eller røde tykvæggede Bladgaller (Fig. 62) paa en Mængde forskellige Pilearter {Salix alba, amygdalina, caprea, cinerea, fragilis, cuspidata, undulata, viridis), visende sig lige meget paa begge Bladets Sider og ofte optrædende i stort Antal paa samme Blad. — Den voksne Larve gnaver Hul paa Gal- lens Underside for at kunne skyde Ekskrementerne ud. Om Efteraaret falder Larven ned paa Jorden for at spinde sig ind i en mørkebrun Kokon. Meget almindelig. Maj. 4. P. sålicis Chr. (gallårum Htg., cinéreæ Th.). Sort; Munden, Øjnenes Omkreds, Pronotums Baghjørner, Vinge- skællene, sidste Ryg- og Bugled samt Benene rødliggule; hos Hunnen Forhovedet og ofte hele Hovedet, Scutellum og Bugen rødlig brungul. L. 3—7 mm. Larven er hvid, før Forpupningen rødligblaa, med mørkere Hoved, sorte Øjne og brune Munddele. Tvers 79 over Panden en sort, buet Streg, der dog ikke naar Øj- nene. — Lever i kuglerunde, glatte, gule og røde Galler, der kun i et enkelt Punkt er fæstet til Undersiden af Pile-Blade {Salix repens, purpurea o. a.) (Fig. 63); Gallen er ca. 9 mm i Diameter. — Forvandlingen sker paa Jorden mellem nedfaldne Blade i en lysebrun, blød Kokon. Lar- ven æder ikke Hul paa Gallen, før den forlader den. Almindelig. Maj. 5. P. bélla Zadd. Ligner i høj Grad foregaaende, men er sædvanlig mørkere farvet; Scutellum er saaledes aldrig Fig. 63. Galle af Pontania Fig. 64. Galler af Pontania salicis paa Pileblad. (Efter bella paa Pileblad. (Efter P. Jørgensen). P. Jørgensen). lystfarvet, og kun sjælden har Laarene paa Undersiden en sortagtig Streg. L. 3 — 6 mm. Larven er hvid. Hovedet lysebrunt med mørkere Strøg foroven og sorte Øjne. — Gallen, der findes paa Salix caprea, cinerea og auritUy er kuglerund, af Størrelse som foregaaende og fæstet i et enkelt Punkt, tæt og fint hvid- haaret (Fig. 64). — Larven æder ikke Hul paa Gallen, før den i Oktober forlader samme. Forpupningen sker i en blød, brun Kokon i eller paa Jorden. Kendt fra Nordsjælland, Assens og Silkeborg-Egnene. Maj. 80 6. P. pedunculi Htg. Nær be- slægtet med foregaaende, men skelnes let ved de i Tabellen anførte Kendetegn. Hunnens Brodskede er, set fra oven, smal, afsmalnet mod Enden, set fra Siden næsten skarpvinklet bagtil. L. 3,5 — 6 mm. Larven ligner i Ydre og Levevis ganske salicis'. Gallen ligner [bella's, Fig. 65. Galle af "^^^ ®^ ^^^^ større, uregelmæssig?og be- Pontania pedunculi sat med lartge, blege Haar (Fig. 65). Den paa Pileblad. (Efter findes paa Salix caprea, cinerea, aurita o. a. P Tøreensen^ 1 Hun fanget i Frederiksgave Skove * ^ ^ ved Assens ^"-l-o 1904. 7. P. leucosticta Htg. (cråssulus Th.). Sort; Mund, Øjnenes Omkreds, Pronotums Baghjørner, Vingeskællene, samt hos Hannen Genitalklappen og hos Hunnen Hypopygiet hvidlige til brunliggule. Hunnens Brodskede set fra Siden løbende ud i en skarp Spids. L. 5—6 mm. Larven er som yngre hvid, som voksen hvidgrøn, med mørkebrunt eller brungult Hoved. Huden besat med smaa Vorter, hver med et kort Haar. Lige over Brystfødderne et bredt sort Baand. — Larven af denne og de føl- gende 4 Arter lever i et langt smalt Rør, der dannes ved den mod Bladets Underside omslaaede Bladrand, der af Larven spindes fast til Bladet. Lever paa Salix aurita, cinerea o. a. Arter. Udbredt; almindelig i Assens-Egnen. Maj — Juni og vistnok en anden Genera- tion i Juli. 8. P. vi min ål i s Htg. (ischnocerus Th., prussicus Zadd.). En meget varie- Fig. 66. Pileblad rende Art. Sort; Munden, Overlæbe og "^^^^ ombøjet Blad- ^, T , , , «. rand, frembragt af Clypeus, Interantennalpuklen, Øjnenes p_ viminalis. (Efter Omkreds, Pronotums Bag^jørner, Vinge- P. Jørgensen). 81 skællene og hos Hannen sædvanlig Genitalklappen mere eller mindre hvidlig til brunliggul. L. 4 — 5 mm. Var. nigrifrons Knw. har sort Pande. Larven er gulgrøn med næsten sort Hoved, der forneden er lysere. De 2 sidste Ledrande bredt sorte; disse Baand kan dog være opløst i Pletter. Analsegmen- tet med 2 smaa, sorte Vedhæng, der er forenede til en firkantet, sorttegnet Plet. — Lever under den oftest bredt ombøjede Bladrand paa mange Pile-Arter: Salix viminalis, pentan- dra, purpureUj fragilis, caprea, cinerea^ alba o. m. a. (Fig. 66). Forvandlingen sker paa eller i Jorden. Meget almindelig over hele Landet. Maj— Juni, August. 9. P. puélla Th. (pinétiZdd.). Han- nen sort; Munden, Øjnenes Omkreds, de brede Pronotumshjørner, Vingeskællene og sædvanlig Bagkroppens Underside blegt (N brungule. Hunnen brunliggul; en Plet paa hver af Mesonotums Flige, Mesoster- num og de tilstødende Partier samt Meta- notum og Bagkroppens Rygside i hvert Fald langs Midten sorte. Benene gule, hos Hannen med alle Hofternes Rod, hos Hunnen kun Baghofterne sorte. Hunnens Brodskede trukket ud i en længere, skarp Spids. L. 4 — 5,5 mm. Larven blaalig grøn med mørkere Ryg, Hovedet brunt med en mørk Tværstreg mellem Øjnene og en lang, mørk Skygge bag dem. De 2 sidste Led af variabel Farve, ofte violet med sorte Pletter og Punkter. Sidste Led med 2 korte, sorte Spidser. — Lever under den ombøjede Bladrand paa Salix alba, fragilis og viridis. Forpupningen i Jorden. Almindelig i Assens-Egnen, Lolland, Falster og i Nordsjælland. Maj. 10. P. scotåspis Forst. (Wester- mann! Th.). Sort; Bagkroppens Under- J. c. Nielsen og K. Henriksen : Træ- og Bladhvepse. Fig. 67. Pileblad medombøjetBlad- rand, frembragt af Pontania sco- tåspis. (Efter P. Jørgensen). 6 82 side rødgul; Mund, Overlæbe, Clypeus, Pronotums Bag- hjørner og Vingeskæl hvide. Benene undtagen Hofternes Basis gullige. Hunnens Brodskede fra Siden og ovenfra hurtigt afsmalnende og trukket ud i en skarp Spids. L. 4,5—5 mm. Larven er hvidliggrøn; Hovedet hos den yngre Larve næsten sort med lys Midtlinie, der midt paa Ansigtet deler sig gaffelformet til begge Øjne; hos den ældre Larve er Hovedet lysebrunt med sorte Øjne. — Lever under den smalt ombøjede Bladrand paa Salix viminalis (Fig. 67). Almindelig ved Sønderby (Assens); desuden taget i Ordrup. Juli til Begyndelsen af August. 11. P. pilisérris Th. Gul; Biøjeregionen, Issen, Mesonotum med Scutellum og Metanotum helt eller del- vis sorte (mest hos Hannen); hos Hannen sædvanlig des- uden en Plet eller Stribe paa Mesothorax's Episterner og Midten af de forreste Bagkropsleds Rygside sorte. Benene gule, med Bagskinnebenenes og Bagføddernes Spids sort. Hunnens Brodskede set fra Siden høj, skarpkantet bagtil i Midten. L. 5—6 mm. Larven er blaagrøn paa Ryggen, lysegrøn paa Siderne, Huden rynket paa tvers. Hovedet lysebrunt, mørkere for- oven; Munden brun. — Lever under den ombøjede Blad- rand paa Salix viminalis^ aurita, cinerea o. a. Arter. Blad- randen er ikke bøjet saa meget ind som hos de øvrige Arter. Kokonen i Jorden. Sønderby ved Assens, og sikkert flere Steder. Juni— Juli. 12. P. bi parti ta Lep. (aurantiacus Htg., ochropus Th.). Gul; Hovedet sort med gult Underansigt og Tindingeplet- ter; Mesonotum med Scutellum, Metanotum og nogle Pletter paa Midten af Bagkroppens Rod sorte. Hunnens Brodskede set fra Siden bagtil foroven med et skarpt Hjørne. L. 5—6,5 mm. Arten har tidligere været regnet til Slægten Pteronus; men trods sit Pteronus-agtige Udseende og det Forhold, at Larven — saa vidt vides — lever frit, skal den dog iflg. Konow nærmere høre hjemme i Pontania-Slægten og være nærbeslægtet med pilisérris Th. Larven grøn, Hovedet blegt grønligbrunt med et sort Baand fra Issen over Panden, en anden utydeligere sort 83 Streg fra Øjnene mod» Issen. Huden meget fint rynket, næsten glat, med gennemskinnelige sorte Linier paa Ryg- gen; smaa børstebesatte sortagtige Vorter paa Ryg og Sider. — Lever paa Pil og Poppel, vistnok frit. Forvand- lingen i en brun Kokon mellem visne Blade. Dyrehaven, Hald og flere Steder. 10. Pteronus Jur. Mellemstore, temmelig langstrakte, skinnende Arter. Hovedet set forfra omtrent cirkelrundt. Clypeus' Forrand indskaaret eller indbugtet. Føle- hornene lange, tydeligt tyndere mod Spidsen, hyp- pigst lyse enten helt eller kun paa Undersiden. 1 Radial- og 4 Cubitalceller. Intercostalaaren indenfor Basalaaren. Vingemærket kort og bredt, ikke udtrukket udefter. Hannens 8. Rygled bagtil med en trekantet Forlængelse. Oversigt over Arterne. 1. Følehornene sorte, kun undtagelsesvis lyse paa Undersiden 2. Følehornene i det mindste delvis lyse U. 2. Vingemærket sort eller mørkebrunt 3. Vingemærket lyst, undertiden, især hos Hannen, tilligemed Costalaaren noget mørkere 6. 3. Bagkroppen hos begge Køn helt gul. Hun- nens Brodskede temmelig tyk, set ovenfra i Spidsen bredt afrundet, ikke afsmalnet. 1. sålicis. Bagkroppen hos Hannen aldrig helt gul; naar den hos Hunnen er uplettet, er Brodskeden smallere, set ovenfra tydelig afsmalnende mod Spidsen 4. 4. Costalaaren bleg foran det mørktfarvede Vinge- mærke. 3. Cubitalcelle ved Grunden næppe smallere end udadtil, højst dobbelt saa lang som 1 2. dimidiåtus. Costalaaren mørk foran Vingemærket. 3. Cubi- talcelle stærkt udvidet mod Enden, mere end dobbelt saa lang som 1 5. 5. Issen højst dobbelt saa bred som lang. Føle- hornene ofte mer eller mindre brunlig farvede. 3. ribésii. 84 Issen mindst 3 Gange saa bred som lang. Føle- hornene sædvanlig helt sorte.. 4. leucotrochus. 6. Pandepuklen skarpt afbrudt ved Supraantennal- gruben, saa at der dannes 2 tykke Volde ved Siden af hinanden (undertiden noget utydelig hos Hannen) 5. på vi du s. Pandepuklen ikke afbrudt eller kun svagt ned- trykt 7. 7. Hovedet tæt og tydeligt punkteret. Clypeus svagt udrandet 6. s p i r æ æ. Hovedet meget utydeligt punkteret. Clypeus dybt indskaaret 8. 8. Hele Bagkroppens Overside sort 7. fuscomaculåtus. Bagkroppens Overside i det mindste med lyse Siderande 9. 9. Hovedet tykt og bredt, kun hos Hannen af- smalnet bag Øjnene. Bagkroppens Sider og Underside mørkt rødgule 8. nigricornis. Hovedet afsmalnet bag Øjnene. Bagkroppens Sider og Underside lyst rødgule eller blege . 10. 10. Udvæksten paa Hannens 8. Rygled rager ikke eller kun ubetydeligt ud over dettes Bagrand. Hunnens Scutelium sort 9. myosotidis. Udvæksten paa Hannens 8. Rygled rager mindst lige saa meget ud over dettes Bagrand, som den selv ér bred. Hunnens Scutelium helt eller for Størstedelen bleg 10. v i r é s c e n s. 11. Vingemærke og Costalaare sorte eller mørke- brune 3. Vingemærke og Costalaare blege 12. 12. Hunner, hvis Mesopleurer er sorte 10. Hunner, hvis Mesopleurer er lyse, eller Hanner 13. 13. Bagkroppens Overside sort, kun hos Hunnen med en smal, lys Sidesøm 11. melanåspis. Bagkroppens Overside lys, sædvanlig med en smallere eller bredere, bagtil afsmalnende sort Midtstribe 14. 14. Issen meget kort, kun ubetydelig længere end et Biøjes Diameter 12. c u r t i s p i n i s. Issen meget længere 15. 15. Pandepuklen en Tværvold, der fra sin Midte sender en kort fin Køl bagud ind mellem 2 svage Køle, der fra det forreste Biøje løber fremefter 13. oligospilus. Panden uden saadanne Køle 16. 16. Paa Baghovedet kun Issens Bagside samt Scu- telium idetmindste delvis sorte 14. hypoxånthus. Baghovedet sort i større Udstrækning, Issens 85 Bagside ofte kun med en mørk Plet i Midten, eller Baghovedet helt gult 17. 17. Kroppen paa det levende Dyr gul. Paa Han- nens Baghoved kun Issens Bagside eller kun en lille Plet paa denne sort, Hunnens Bag- hoved som hele Kroppen gul 18. Kroppen paa det levende Dyr grøn. Hannens Baghoved sort i større Udstrækning, Hun- nens med en lille Nakkeplet 20. 18. Hunner, hvis Brodskede set ovenfra er tyk, mer end dobbelt saa tyk som Cerci, bredt afrundet for Enden 19. Hanner eller Hunner, hvis Brodskede er smal, smalnende af mod Spidsen 15. teståceus. 19. Pandepuklen dybt afbrudt 16. mi mus. Pandepuklen ikke afbrudt 17. miliåris. 20. Hos Hannen er Sternum blegt, hos Hunnen Brodskeden smal, smalnende af mod Spidsen 21. Hos Hannen er Sternum sort, hos Hunnen Brodskeden tyk, bredt afrundet for Enden... 19. 21. Pandepuklen ikke afbrudt 18. polyspilus. Pandepuklen dybt afbrudt ved en Fure 22. 22. Hos Hannen er 8. Rygleds Forlængelse smal, længere end bred; hos Hunnen smalner Brod- skederne, set ovenfra, stærkt af mod Spidsen fra den tykkere Basis, ved Grunden omtrent dobbelt saa bred som de korte Cerci 20. brevivålvis. Hos Hannen er 8. Rygleds Forlængelse kortere end bred; hos Hunnen er Brodskederne smalle, mod Spidsen næppe eller kun lidet afsmal- nende 19. Bergman ni. 1. P. sål i cis L. Gul; Pande, Isse, Kinder og Meso- notum med Scutellum sorte, undertiden ogsaa Mesosternum sort. Bagkroppen gul. Følehornene sorte, især hos Han- nen undertiden lysere paa Undersiden. Benene gule. Bagfødderne noget mørkere. Hunnens Brodskede temme- lig tyk, set fra oven bredt afrundet bagtil, ikke afsmalnet. L. 7—10 mm. Larven grønblaa eller blaa, de 3 forreste og de 3 sid- ste Led rødgule; Ryggen med 7 — 9 sorte Pletstriber; Cerci smaa, grønne med sort Spids; Hovedet sort. Paa Pil og Poppel. Assensegnen, Rye. Juni— Juli. 86 2. P. dimidiåtus Lep. (melanocéphalus Htg.). Gul; Hovedet undtagen Clypeus, Mesoscutum, Mesosternum og hos Hannen hele Resten af Thorax's og Bagkroppens Overside sorte. Følehornene sorte. Benene gule, Bag- fødderne mørkere. Hannens 8. Bagkropsled med 2 bagud lidet divergerende Indtryk, begrænsende den lille, opstaa- ende, men ikke langt bagudrækkende Forlængelse. L. 6—9 mm. Larven blaagrøn med 8 sorte Pletrækker; hvert Led undtagen de 2 sidste paa hver Side med en stor, sort Plet. Hovedet sort. Cerci blaaliggrønne med sort Spids. — Paa glatbladede Pile. Assensegnen. Juni— Juli. 3. P. ribésii Scop. Gul med sort Hoved; hos Han- nen hele Oversiden, undertiden med Undtagelse af Bag- kroppens Sider, og Mesothorax's Underside sorte, hos Hunnen i hvert Fald Mesonotum samt Metasternum sorte. Følehornene sorte eller brunlige. Benene gullige, mørkere mod Spidsen. Hannens 8. Bagkropsled med 2 vidt ad- skilte, stærkt divergerende, dybe Indtryk, der begrænser den brede, stærkt bagudragende Forlængelse. L. 5— 7mm. Larven bleggrøn; 1. og 11., undertiden ogsaa 2. og sid- ste Led mer eller mindre gult. Ryggen med mange smaa, sorte Vorter, der er ordnede i Længde- og Tværrækker, og som hver bærer et Haar. Hovedet for største Delen, Gatdækket og Cerci helt sorte. — Paa Ribs og Stikkelsbær. Almindelig. Maj— Juli. 4. P. leucotrochus Htg. Staar foregaaende Art overordentlig nær. Hunnen dog oftest med mere udstrakt mørk Tegning end ribesii's (var. multiplex Zadd. har saaledes den største Del af Bagkroppens Overside og Mesopleurerne sorte). Hannens 8. Bagkropsled med 2 tæt ved hinanden anbragte, temmelig stærkt divergerende Furer, derimellem en ret skarp Køl, der neppe rager ud over Leddets Bagrand. L. 5 — 7 mm. Larven ligner foregaaende, men Cerci er gule med sort Spids, og 2. — 10. Led har paa hver Side en gul Plet. — Ligeledes paa Ribes-Arter. Var. multiplex taget i Assensegnen. Maj. 87 5. P. påvidus Lep. (auranthiacus Th.). Rødgul; med Hovedet sort undtagen en Plet paa hver Side af Issen, der sender en Fortsættelse ned langs Øjnenes In derrande; hos Hannen hele Oversiden, undertiden med Undtagelse af Bagkroppens Sider og Mesothorax's Underside sort, hos Hunnen Mesonotum og Midtpartiet af Metanotum sorte og de første 2 Bagkropsled sortplettede. Følehor- nene sorte, hos Hannen med brunlig Underside. Benene gule. Bagfødderne mørkere. Hannens 8. Bagkropsled med 2 Furer, der gennemløber hele Leddet og indeslutter en stump Køl, der næppe rager ud over Leddets Bagrand. L. 6—8 mm. Larven grønlig; 1. og de to sidste Led gule, uplettede. Paa hver Side med 3 sorte Pletstriber, derunder paa hvert Led 2 sorte Punkter og over Benene endnu 2 sorte Plet- striber. Paa Pil og Poppel. Almindelig. Maj —August. 6. P. spirææ Zadd. Hovedet sort med gult Clypeus og hos Hannen flere gule Pletter. Kroppen sort med Pronotums Baghjørner, Vingeskællene og Bagkroppens Underside gule, hos Hannen undertiden ogsaa dens Over- sides Rande bredt gule. Benene gule. Bagfødderne mørkt brunlige. L. 5—6 mm. Larven lysegrøn med mørkere Rygstribe, over de mørkebrune Øjne en ligedan farvet, kort Kommastribe. — Paa Spiræa. Assensegnen. Maj — August. 7. P. fuscomaculåtus Forst. Hovedet sort med gul Mund og brunlig indre Øjerand. Kroppen sort med Pronotums Baghjørner, Vingeskællene og Bagkroppens Underside gule. Benene gule med mørkere Bagfødder. Hannens 8. Bagkropsled næsten uden Indtryk; den bagud- rettede Forlængelse saa lang som bred eller noget læn- gere. L. 5 — 6 mm. Larven ukendt. Assensegnen. August. 88 8. P. nigricornis Lep. (Zetterstédti Th.). Hovedet sort med gult Underansigt og gule Tegninger paa Kinder, Pande og Tindinger. Kroppen dybt sort med Pronotums Baghjørner, Bagkroppens Underside og dens Rygsides Rande skarpt rødgule. Mesopleurerne snart sorte, snart gule. Benene gule med brunlige Bagfødder. Følehornene sorte, hos Hannen dog oftest med brunlig Underside. Hannens 8. Bagkropsled med en bagudrettet Forlængelse,, der er kort, temmelig smal og lige afstudset for Enden. L. 6-8 mm. Larven lyst blaaliggrøn med hvide Ledrande og en fin hvid Linie gennem Spiraklerne. Hovedet af samme Farve. Paa Populus tremula og glatbladede Pile. Bøllemosen, Hald, Vejle. Maj — August. 9. P. myosotidis F. (papillosus Th.). Hovedet sort med gul Mund og Clypeus. Kroppen gul med Meso- og Metathorax (undertiden undtagen Mesopleurerne) og oftest en Midtstribe, der gaar ned langs hele Bagkroppens Over- side, undertiden dækkende denne omtrent helt, sorte. Be- nene gullige. L. 6—8 mm. Larven grøn, tværrynket, med hvide Ledrande; paa Ryggen en mørk Stribe, der indfattes af lysere Striber; en fin hvid Linie gennem Spiraklerne, over Benene brune Pletbuer. Cerci rosenrøde. Paa Trifolium-Artev. Boserup, Assensegnen, Falster, Stendalsgaard Plan- tage, Vejle, Rye. Maj— Juni. 10. P. vires een s Htg. Hovedet gult med sort Pandefelt; hos ' Hannen breder den sorte Tegning sig videre ud over Overhovedet. Kroppen brungul eller grøn- gul med Oversiden sort med Undtagelse af Prothorax's Baghjørner, hos Hunnen er endvidere Egnen langs Para- psidefurerne og Scutellum gule, og Bagkroppens sorte Farve er indskrænket til en ret smal Længdestribe. Be- nene gule. Bagfødderne mørkere. Hannens 8. Bagkrops- led med en kort, bred, afrundet Forlængelse. L. 5—8 mm. Larven ensfarvet græsgrøn; Hovedet skinnende, med brune Streger paa Isse og Tindinger; en sort Plet over hver af Thorakalbenene. Paa Birk. Dyrehaven, Falster, Rye. April— Maj. 89 11. P. melanåspis Htg. (låcteus Th.). Hovedet gult med sort Pandefelt, Isse og Baghoved; hos Hannen bre- der den sorte Tegning sig videre ud over Overhovedet. Kroppen brungul eller grøngul, hos Hannen med hele Oversiden undtagen Pronotum og Vingeskællene sort, samt Mesothorax's Underside sort. Hos Hunnen er paa Oversiden ogsaa Bagkroppens Siderande gullige. Benene gule. Bagfødderne mørkere. Hannens 8. Bagkropsled med en kort, bred, lidet bagudragende Forlængelse. L. 5—7 mm. Larven grøn; de 2 eller 3 sidste Led rødgule, sortplet- tede. Ryggen med 9 sorte Pletrækker. Hovedet sort. Paa Pil og Poppel. Dyrehaven, Sorø, Assensegnen, Kjerteminde. April- August. 12. P. Curtis pin i s Th. Hovedet gult med sort Pandefelt. Kroppen gul med en stor Plet paa hver af Mesoscutums Felter, oftest en Længdestribe paa Scutellum, Metanotum og Bagkroppens Midtlinie sort. Hannens Underside kan undertiden være noget mørk. Benene lyse med mørkere Bagfødder. Hannens 8. Bagkropsled med en temmelig smal, næsten længere end bred, bagudrettet Forlængelse. L. 5—7 mm. Larven grøn med brunliggult Hoved med sorte Øje- og Følehornsfelter og med en mørkebrun Skygge over Øj- nene. Paa Ryggen en bred, hvid eller rosenrød Stribe, der paa hver Side begrænses af en mørkegrøn Stribe. De sortebrune Spirakler er forbundet ved en hvid Linie. Cerci røde med sortagtig Spids. Sidste Par Gangvorter sammen- voksede. Paa glatbladede Pile. Nordsjælland, Assensegnen. August. 13. P. o li gos pil u s Først, (microcércus Th.). Hove- det gult med sort Pandefelt og Issens Bagrand samt hele Hannens Isse ligeledes sorte. Kroppen gul, hos Hannen med Oversiden undtagen Pronotum og Bagkroppens Sider sort; hos Hunnen er kun en stor Plet paa hver af Meso- notums Flige, Metanotum og Bagkroppens Midtlinie sort. Benene lyse med mørke Bagfødder. Hannens sidste Bag- kropsled for Enden bredt afstudset eller ganske svagt ud- randet. L. 5 — 6 mm. 90 Larven skinnende grøn med mørkere Pletter, som paa Siderne danner uregelmæssige Længdestriber. Gatklap og Cerci sorte. Det grønne Hoved med sorte Øjefelter, en brun Plet bag disse og en brun Midtstribe, der er spal- tet mellem Øjnene. Paa El {Alnus glutinosa). Assensegnen. Maj— August. 14. P. hypoxånthus Forst, (palliåtus Th.). Hovedet gult med sort Pandefelt og Isse. Kroppen som hos fore- gaaende, kun er her ogsaa Scutellum sort. Hannens 8. Bagkropsled med en kort, lysfarvet Forlængelse, der er meget kortere end bred. L. 4-5 mm. Larven lysegraa. Ryggen mørkt blaaliggraa, de to Far- ver skarpt adskilte. Ved Benenes Rod mørkegraa Pletter. Hvert Led med 2 Tværrækker smaa, lyse Tornvorter. Cerci korte, stumpe, lyst brunrøde eller rødgule. Hovedet mørkt rødbrunt til gult med sorte Øjefelter og sædvanlig en brun Isseplet. Paa Poppel og glatbladede Pile. Boserup, Lolland, Vestjylland, Bornholm. Maj — August. 15. P. teståceus Th. Helt rødliggul; kun er hos Hannen en Pande-Isseplet, der ogsaa gaar om paa Issens Bagside, samt Mesonotum (undt. Scutellum) i det mindste for Størstedelen sorte, og hos begge Køn har Følehornenes 2 første Led smaa sorte Pletter. Hunnen undertiden med en antydet sort Rygstribe langs Bagkroppens Midte. L. 4,5—6 mm. Larven hvid eller grønlighvid med temmelig lange, hvide Haar; ved Benenes Rod en sort Pletstribe; paa Hovedet kun Øjefelterne og Kindbakkernes Spids sorte. Paa Pil {Salix caprea). Silkeborg. Maj— Juni. 16. P. mimus Knw. Blegt rødgul. Hannen med Pandefelt og Isse, Baghoved, Pronotums Midte, Meso- notum med Scutellum, Metanotum, Mesosternum og mer eller mindre af Bagkroppens Rygside sorte. Hos Hunnen er Pandefeltet og undertiden Issen, Baghovedets Rand, 2 eller 3 Baand paa Mesonotum, Scutellums Spids, Meta- notum og Bagkroppens Rygside med Undtagelse af Siderne, Spidsen og Ledrandene sorte. Hannens 8. Bagkropsled 91 nedtrykt paa begge Sider, dets Forlængelse bred og kort med afstudset Spids. L. 5 — 7 mm. Larven ukendt. København (iflg. Konow). 17. P. miliåris Pz. (croceus Th.). Blegt rødgul. Hannen med Pandefelt og Isse, hele Oversiden med Und- tagelse af Pronotum og Bagkroppens smalle Siderande, samt Mesosternum sorte. Hunnen enten helt rødgul eller med en Plet paa hver af Mesonotums 3 Flige og en Række Pletter ned langs Bagkroppens Rygside sorte. Hannens 8. Bagkropsled med en Forlængelse, der er temmelig smal, længere end bred, paa Siderne sort og i Midten gullig. L. 6—9 mm. Larven grøn; de 3 forreste og 3 bageste Led rødgule. Ryggen paa hver Side med en Pletstribe; paa sidste Led en skinnende sort Plet. Cerci sorte. Paa Pil og Poppel. Ry, Assensegnen. Maj— August. 18. P. polyspilus Forst. Farven paa det levende Dyr grønlig, hos Hannen med mørktegnet Overside, saa- ledes Scutellum helt sort. Hos Hunnen en Plet paa hver af Mesonotums Flige, en Plet paa Scutellum og oftest Bagkroppens Midtflige sorte. Hannens 8. Bagkropsleds Forlængelse sort, saa lang som bred. Larven lever paa El, men er ikke nærmere beskrevet. Assensegnen. Juni. 19. P. Bergman ni Dhlb. (Tvl. I, Fig. 10). Farven paa det levende Dyr grønlig, hos Hannen med Pandefelt, Isse, hele Baghovedet, Meso- og Metanotum og Bagkroppens Rygside undtagen Siderandene sorte. Hos Hunnen en Plet paa Issens Nakkedel, en paa hver af Mesonotums Flige og oftest en Række ned langs Bagkroppens Midtlinie sort. Hannens 8. Bagkropsleds Forlængelse sædvanlig sort, lige afstudset, noget kortere end bred, dens sidste Bugled bredt afrundet for Enden. L. 8—9 mm. Larven smukt lysegrøn med mørkere Pletter og Punk- ter, der paa de mellemste Led danner 2 Længdestriber 92 paa Sidefolderne, paa de forreste og bageste Led staar som Længdestriber nær Leddets Midtlinie. Ryggens Midt- linie er indrammet af en lysegul Søm. Sidste Led rød- gult med en brunrød Plet. Cerci brunrøde. Hovedet lysebrunt, skinnende, med 3 mørkere Striber. Paa Birk og Pil. Almindelig. Maj — August. 20. P. brev i val vi s Th. Meget nær beslægtet med foregaaende; især er Hunnen meget vanskelig at kende fra den; Hannen vil dog kunne kendes paa det lysfarvede Scutellum med sort Spids og ogsaa ofte sort Midtlinie, og Hunnens Mesonotum er tit ikke saa stærkt sorttegnet. Hannens 8. Rygleds Forlængelse smal, lidt længere end bred. L. 5—8 mm. Larven mørkegrøn; over Benene en sortagtig, bølge- formet Stribe og derover en smallere, ubestemt Linie; paa sidste Led en sort eller rødlig, bagtil udvidet eller spaltet Plet. Cerci sorte. Hovedet grønt med en sort Midtstribe, der omtrent naar Munden. Paa Pil. Silkeborg. Maj. 11. Amauronématus Knw. Mellemstore, brede og kraftige Former. Føle- hornene forholdsvis korte og kraftige, tyndere mod Spidsen. Vingemærket oftest langt og spidst ud- trukket. Forvingerne med 1 Radial- og 4 Cubital- celler. Lancetcellen stilket. Hunnens Brodskede kraftig. Hoved, Mesonotum og oftest Mesopleu- rerne mer eller mindre matte paa Grund af tæt Punktering. Oversigt over Arterne. 1. Kinderne smalle, smallere end Følehornenes 2. Led. Mesopleurerne skinnende 4. vid uå tus. Kinderne brede, næppe smallere end Følehor- nenes 2. Led. Mesopleurerne matte 2. 2. Clypeus med svagt indskaaret Rand. Følehor- nene baade hos Han og Hun helt sorte 3. Clypeus med dybt indskaaret Rand. Hunnens Følehorn forneden blege 5. Fåhréi. 93 3. Vingemærket mørkt 2. h u m e r å 1 i s. Vingemærket gulhvidt 4. 4. Bagkroppens Overside rød med sort Basis og Spids 1 . h i s t r i o. Bagkroppens Overside sort 5. 5. Hanner 6. Hunner 8. 6. 8. Bagkropsled ikke blødhudet, fra Bagranden med en tydelig, bagudrettet Forlængelse, saa lang som bred og for Enden afskaaret 7. 8. Bagkropsled blødhudet, den bagudrettede For- længelse ganske kort, men fortsættende sig fremefter i en meget fremtrædende Køl langs hele Leddet 3. v i 1 1 å t u s. 7. Hovedet ikke indsnævret bag Øjnene 7. fållax. Hovedet indsnævret bag Øjnene .... 6. longisérra. 8. Brodskeden stor og bred, saa lang som eller længere end Bagskinnebenene 9. Brodskeden kortere end Bagskinnebenene, i Spidsen ru 3. vittåtus. 9. Hovedet ikke indsnævret bag Øjnene 7. fållax. Hovedet indsnævret bag Øjnene ... 6. longisérris. 1. A. histrio Lep. (ruféscens Htg.). Ret slank. Hun- nens Hoved rødligt med sort Pandefelt. Thorax rødligt med en stor Plet paa hver af Mesonotums 3 Flige, den yderste Halvdel af Scutellum, Mesosternum og Metanotum sort. Bagkroppen rødlig med de inderste Led og undertiden en Plet paa flere eller færre af de andre Led sorte. Be- nene lyse, Laarene med mørk Yderkant. Brodskeden lang. — Hannen er sort med Bagkroppens mellemste Led røde (sjældent helt sort) og Clypeus, Kindernes nederste Del og Benene med Undtagelse af Hofterne og Baglaarene og Yderkanten paa de andre Laar gule. L. 8-9 mm. Larven bleggrøn, ofte med et let blaaligt Anstrøg og paa Bagkropsleddene med smaa sorte Punkter. Langs ad Ryggen en mørkere grøn Stribe, hos den yngre Larve imellem 2 hvide. Hovedet blegere grønt. Den fuldvoksne Larve ensartet grøn. Lever paa Pil, sjældnere paa Hassel og Bævreasp. Udbredt. April — Maj. 94 2. A. h urne ral i s Zett. Mere plump. Sort med La- brum, Kindernes nederste Del, Pronotums Baghjørner, Vingeskællene og hos Hunnen Bagkropsleddenes Side- og undertiden Bagrand lyst gullige. Benene sorte med Knæ og Skinneben (undtagen de bagestes Spids) gullige. L. 7— 8 mm. Larven ukendt. Danmark; nærmere Lokalitet ukendt. Marts — April. 3. A. vittåtus Lep. (striåtus Htg., scabrivålvis Th.). Rødlig med Pandefeltet, undertiden en Plet paa hver af Mesonotums 3 Flige, Metanotum og Bagkroppens Over- side med Undtagelse af Spidsen mer eller mindre sorte. Undersiden undertiden ogsaa med sorte Partier. Benene lyse med mørkere Bagfødder. L. 7—8 mm. Larven med glasgrønt Hoved med brune Tegninger, der undertiden kan flyde sammen og danne Hovedets fremtrædende Farve. Kroppen mørkt graalig eller hvidlig grøn med en svag hvid Linie langs Siderne og ligesaa med nogle mørkere Pletter. Lever paa forskellige Pile, især Salix repens. Udbredt. Maj— Juni. 4. A. viduåtus Zett. Sort; med Munden, Bagkrops- spidsen og undertiden enkelte Pletter paa Hovedet, Pro- notums Baghjørner og Vingeskællene gullige. Benene gullige med mørke Hofter og undertiden flere mørke Par- tier. L. 5 — 6 mm. Larven smukt grøn med 2 mørkt graagrønne Side- striber. Hele Siden besaaet med mørke Punkter. Hovedet med brun Mund. Paa Pil. Assensegnen. April. 5. A. Fåhræi Th. Hunnen rødlig med Metanotum og 1. Bagkropsled sorte. Benene lyse. Hannen sort med Munden, Øjnenes Omkreds, Pronotums Baghjørner, Vingeskællene og Undersiden (underliden med Undtagelse af Mesosternum) rødlige. Benene lyse, oftest med Hofter- nes Rod og en Plet eller Linie paa Laarene sorte. L. 5—6 mm. 95 Larven grøn med noget mørkere Ryglinie og hvidlig Sidelinie. Hovedet med brune Tegninger. Paa Ranun- culus acer. Gribskov, Boserup. Maj. 6. A. longisérra Th. Hunnen gullig med Følehor- nene, en Plet paa hver af Mesonotums 3 Flige (den mid- terste dog undertiden manglende), Metanotum og 1. Bag- kropsled samt undertiden Pletter paa Hovedet, mere af Bagkroppens Overside og Mesosternum sorte. Benene gullige, undertiden med en sort Stribe paa Forlaarene. Hannen sort, med Underansigt, Øjnenes Omkreds, Prono- tums Baghjørner, Vingeskællene og Bagkroppens Under- side lysgullige. Benene lysgullige med mørkere Hofter og en mørk Stribe paa Forlaarene. L. 6 — 7 mm. Larven ukendt. Danmark; nærmere Lokalitet ukendt. Maj. 7. A. fållax Lep. (striåtus Th.). Hunnen rødgul; Følehornene, Pandefeltet, en Plet paa hver af Mesonotums 3 Flige og Bagkroppens Overside sorte. Hannen sort. Underansigtet og Pronotums Baghjørner, Øjnenes Omkreds, Benene og sidste Bugled gullige. L. 7 — 9 mm. Larven som vittatus, paa Pil. Nordsjælland. Maj. 12. Holcocnéme Knw.j Temmelig store, slanke, skinnende sorte Arter. 1 Radial- og 4 Cubital- celler. Lancetcellen stilket. Bagbenene, især Skinneben og Fødder, meget kraf- tige. Bagskinnebenene med en dyb Fure paa Ydersiden. Hunnens Brod- rkfnnTberf^g skeder korte og kraftige.*^ Vingemær- Fodrod af Hoi- , ^ . " cocneme ket mørkere end Costalaaren. crassa. 96 Oversigt over Arterne. 1. Bagkroppen helt sort 2. Bagkroppen nær Basis med et rødt Tværbaand 4. 2. Baglaarene med sorte Knæ 3. Wahlbérgi. Baglaarene helt røde 3. 3. Bagskinnebenenes længste Apicalspore mindst halv saa lang som 1. Fodled 1. c rås s a. Bagskinnebenenes længste Apicalspore kun en Trediedel saa lang som 1. Fodled 2. brachyacåntha. 4. Følehornenes Underside brun 5. Erichsen i. Følehornenes Underside sort 4. lucida. 1. H. cråssa Fall. (Tvl. I, Fig. 11). Sort. Benene røde, med Hofter, Hofteringe, Bagfødder og den yderste Halvdel af Bagskinnebenene sorte. L. 9—10 mm. Larven grøn, Ryggen mørkere, begrænset paa hver Side af en sort Punktrække. Kroppen iøvrigt med sorte Punkter, der om Aandehullerne er ordnet i Ringe, paa Ryggen i Tværrækker og ved Benenes Grund i Streger. Hovedet lysebrunt med 3 brune Striber. Paa Pil {Salix fragilis). Maribo, Kjerteminde, Bornholm, Vejle, Horsens. Maj— Juni. 2. H. brachyacåntha Th. (coeruleocårpa Htg.). Sort. Benene røde med Hofter, Basis af Hofteringene, Bagfødderne og den yderste Halvdel af Bagskinnebenene sorte. Thorax' Sider længere og tættere behaaret end foregaaende. L. 9—10 mm. Larven som foregaaende. Paa Bævreasp. Nordsjælland, Falster, Assensegnen, Horsens, Hald. Maj — August. 3. H. Wahlbérgi Th. Sort; Munden, Pronotums Baghjørner og Vingeskællene bleggule. Benene gullige eller hvidlige. Bagfødderne, den yderste Halvdel af Bag- skinnebenene og Bagknæene sorte. Thorax' Sider om- trent nøgne. L. 7 — 8 mm. Larven ukendt. Danmark; nærmere Lokalitet ukendt. Maj. 97 4. H. lucida Pz. Sort; Pronotums Baghjørner, Vinge- skællene og et Tværbaand nær Bagkropsoversidens Rod (2., 3. og undertiden flere Led) rødbrune. Benene rød- brune, med Hofter og Bagfødder sorte. L. 9—12 mm. Larven lysegrøn, skinnende. Ryggen blaagrøn. 1. Led med 2 skinnende sorte Pletter. Ved Grunden af Benene sorte Vorter. Sorte Tornspidser paa Sidefolderne og paa Randen af de Bagkropsled, der ikke bærer Gangvorter. Hovedet lysebrunt, Issen mørkere. Øjefelterne sorte. Paa Hvidtjørn. Nordsjælland, Tissø, Assensegnen, Horsens, Vejle. Maj— Juni. 5. H. Erichsoni Htg. Sort; Overlæben hvid, Prono- tums Baghjørner og et Baand over Bagkroppen samt Be- nene røde; Hofterne, Bagskinnebenene og Bagføddernes Spidser dog sorte. Vingemærket brunt og Vingeskællene rødbrune. Bagbenene ikke saa kraftige som paa de andre Arter. L. 7 — 9 mm. Larven med skinnende sort Hoved, Kroppen lysegraa. Ryggen undtagen 1. Led mørkere, grønlig graa. Især paa Siderne korte, sorte Haar. Thorakalbenene med sorte Skæl. Paa Lærk. Kan i rene Lærke-Bestande optræde som et farligt Skadedyr, saaledes her i Landet i Almin- dingen paa Bornholm, 1840—47. Nordsjælland, Bornholm. Juni. 13. Nématas Jur. Mellemstore, temmelig kraftige Arter. Føle- hornene lange, børstedannede. 1 Radial- og 4 Cu- bitalceller, Lancetcellen stilket. 3. Cubitalcelle mod Spidsen og Enden lige bred, saa lang eller kun ubetydelig kortere end 2. Hannens bageste Rygled med 2 skraa Indtryk. Hunnens Brodske- der opsvulmede, meget tykke. Cerci meget lange. Oversigt over Arterne. 1. Vingerne røgfarvede 1. abdominålis. Vingerne ikke røgfarvede 2. J. c. Nielsen og K. Henriksen: Træ- og Bladhvepse. 7 98 2. Mesonotum hos begge Køn rødgult med en sort Plet paa hver af dets 3 Flige 2. Kl ug i. Mesonotum hos Hannen sort, hos Hunnen helt rødgult 3. 1 u t e u s. 1. N. abdominålis Pz. (ventrålis Th.). Sort; Mun- den, Bagkroppen og oftest Pronotums Baghjørner og Vingeskællene gulrøde. Benene gulrøde med sort Rod. Hannens Bagkropsspids undertiden sort. Vingerne røg- farvede. Vingemærket gult, dets Rod og Costalaaren sort- agtige. L. 6 — 7 mm. Larven gullig grøn. Ryggen blaalig grøn, de 2 Farver skarpt adskilte. Hvert Led med 4 Tværrækker hvide Tornvorter. Hovedet brunliggult, med sorte Øjefelter. Paa El. Almindelig. Juni— Juli. 2. N. Klugi Dahlb. (bilineåtus Th.). Gul; Mesono- tums 3 Flige (undertiden undtagen Midtfligen) med en sort Plet eller Stribe, Mesosternum oftest med en sort Plet. Vingerne gullige. L. 6—7 mm. Larven lysegrøn med græsgrøn Ryg. Hvert Led med 3 Tværrækker hvide Tornvorter. Hovedet gult, ved Siden af Issen 2 runde, brune Pletter; Øjefelterne sorte. Paa El. Danmark; nærmere Lokalitet ukendt. 3. N. luteus Fabr. (acuminåtus Th.). Rødgul; Føle- hornenes Roddel sortagtig. Thorax hos Hannen næsten helt sort, hos Hunnen gult med Mesosternum og i Reg- len ogsaa Metanotum samt Bagkroppens 1. Led sorte. Vin- gerne svagt gullige, Vingemærket gult med mørk Rod. L. 6—7 mm. Larven lyst graagrøn. Ryggen mørkt blaaliggrøn. Hvert Led med 2 Tværrækker af hvide Tornvorter. Hovedet rødt eller gulligbrunt, ved Siden af Issen 2 brune Skyg- ger; de sorte Øjefelter forlænget bagud. Paa El. Udbredt. Maj— Juni. 14. Pachynématus Knw. Forholdsvis korte og kraftige Arter. Hannens Følehorn lange, Hunnens kortere, traadformede. 99 Hannens sidste Rygled i Spidsen udtrukket i en Forlængelse. Hunnens Brodskeder korte og i Reg- len temmelig tykke. 1 Radial- og 4 Cubitalceller, Lancetcellen stilket. Oversigt over Arterne. 1. Hannens 8. Rygled bagtil udtrukket i en lang Forlængelse, saaledes at Leddet bliver 2—3 Gange saa langt som 7. Led. Hunnens Ho- ved ikke indsnævret bag Øjnene 2. Hannens 8. Rygleds Forlængelse kort, saaledes at Leddet enten ikke er længere end 7. Led eller kun ubetydelig længere. Hunnens Ho- ved indsnævret bag Øjnene 5. 2. Bagkroppens Overside mat af en kort og fin, men tydelig Behaaring 1. turgi dus. Bagkroppens Overside skinnende med ringe, lidet fremtrædende eller ingen Behaaring ... 3. 3. Hannens Vingeskæl sorte. Hunnens Meso- thorax sort 4. xanthocårpus. Hannens Vingeskæl rødlige. Hunnens Meso- thorax lyst med sorte Tegninger 4. 4. Vingemærket gult 2. trisignåtus. Vingemærket hvidt 3. clitellåtus. 5. Følehornene sorte 6. Følehornene lysere paa Undersiden 10. 6. Bagkroppens Overside for Størstedelen sort... 7. Bagkroppens Overside for Størstedelen lys ... . 9. 7. Vingemærket gult 5. v å g u s. Vingemærket ikke gult 8. 8. Vingemærket brunt med hvid Rod. 7. imperféctus. Vingemærket helt brunt 6. obdiictus. 9. Scutellum yderst fint punkteret, næsten glat. Hannens Hoved helt sort 8. n i g r i c é p s. Scutellum tydelig punkteret. Hannens Mund gul 9. a 1 b i p é n n i s. 10. Vingerne svagt gullige, især i Rodhalvdelen . . 10. rumicis. Vingerne ikke gullige 11. 11. Vingemærket helt gult 11. palléscens. Vingemærket gult med mørkere Spids 12. scutellåtus. 1. P. turgidus Zadd. Hannen: Hoved, Bryst og Bagkroppens Rod sorte, de følgende Bagkropsleds Rod- 7* 100 dele mer eller mindre sorte, den øvrige Del af Leddene gulbrune. Benene indtil Laarenes Midte sorte, derefter rødgule. For- og Mellemføddernes Spids, Bagskinnebene- nes Spids og Bagfødderne brune. — Hunnen (levende): Prothorax og Bagkroppen grønlige. Hovedet, Meso- og Metathorax og undertiden Bagkropsspidsen rødlige; i tør- ret Tilstand helt brunrød eller brungul. Følehornene, en Plet paa Issen, 3 brede, sædvanlig sammenflydende Plet- ter paa Mesonotum, en Stribe paa Scutellum, Metanotum, 1. Bagkropsled og de flg. Leds Rod, Mesopleurernes Om- kreds, Sternum, Hofterne og Laarenes Rod sorte. L. 6—8 mm. Larven ukendt. Assensegnen. 2. P. trisignåtus Forst. (Kirbyi Th.). Hannen: Sort; Vingeskællene og oftest Randen af Pronotums Bag- hjørner, Bagkropsspidsen og Benene rødgule; Hofterne, Hofteringene og Laarenes Rod sorte. Hunnen: Brun- gul; Følehornene, Pandefeltet, 3 brede Striber paa Meso- notum, Spidsen af Scutellum, Scutellumsvedhænget og Metascutellum, i Reglen hele Bagkroppens Overside, Brystets Underside, Hofternes Rod og i Reglen Pletter paa Laarenes Rod sorte. L. 6 — 9 mm. Larven græsgrøn eller karmoisinrød, paa Ryggen 2 hvide Linier, ligeledes en hvid Linie paa hver Side nær Spiraklerne. Ved Grunden af hvert Thorakalben en brun Skygge. Hovedet brunliggult med lyse Sømme og sorte Øjefelter. Paa Carex- Arter. Almindelig. Maj — August. 3. P. clitellåtus Lep. (pallicårpus Htg.). Hannen: Sort; Vingeskællene, Bagkropsspidsen og Benene røde. Hofterne og Laarenes Rod sorte eller sortplettede. Hun- nen: Brungul; Følehornene, Pandefeltet, 3 brede Striber paa Mesonotum, en Plet paa Scutellum, Scutellumsved- hænget, Metanotum, den største Del af Bagkroppens Overside, Mesopleurerne i forskellig Udstrækning, Hof- 101 terne og Laarenes Rod sorte. Fødderne, særlig Mellem- og Bagfødderne, mørkere. Bagkroppens Underside mer eller mindre sortagtig. Vingerne let gulfarvede, Costalaare og Vingemærke hos Hannen lysegult, hos Hunnen hvidt. L. 5—7 mm. Larven græsgrøn, paa Ryggen 2 hvide Linier. Ryggen dækket af haarbærende Vorter. Sidste Led behaaret, uden Vorter. Hovedet gulliggrønt med en mørk Stribe over de sorte Øjefelter. Paa Poa annua og andre Græsser. Assensegnen. Maj. 4. P. xanthocårpus Htg. Begge Køn skinnende sorte; hos Hannen er Bagkropsspidsen, Knæ og Skinneben rødgule, hos Hunnen er Hovedet undtagen Pandefelt og Isse, Pronotums Baghjørner, Vingeskællene og Bagkrops- spidsen samt Benene undtagen Hofterne og Laarenes Rod gule. L. 7— 9mm. Larven ukendt. Assensegnen. Maj. 5. P. vågus Fabr. (punctipleuris Fabr., punctulatus Th.). Sort; Munden, Pronotums Baghjørner, Vingeskællene, Bag- kropsspidsen samt hos Hunnen Bagkroppens Underside gule eller rødgule. Benene gule eller rødgule, Hofternes Rod sort. Spidsen af Bagskinnebenene og Bagfødderne brune. Hos Hunnen er Bagkropsleddenes Rande ofte mer eller mindre rødlige. L. 6—8 mm. Larven ukendt. Almindelig. Maj— August. 6. P. obductus Htg. Skinnende sort; Munden, Pro- notums Baghjørner og Vingeskællene oftest hvidgule. Hos Hannen sidste Bugled og hos Hunnen hele Bagkroppens Underside hvidgul. Hannens Bug hvid med mørkere Pletter. Benene hvidgule. Hofternes Rod og For- og Mel- lemlaarenes Rod sorte, Baglaarene helt eller kun i Spidsen sorte. Bagskinnebenenes Spids og Bagfødderne sorte. Co- stalaaren bleggul. Vingemærket brunt. L. 5— 6mm. Larven (ubeskrevet) lever paa Græs. Assensegnen. Maj. 102 7. P. imperféctus Zadd. Hannen: Sort; Under- ansigtet, Tindingerne, Pronotums Baghjørner, Vingeskæl- lene, Bagkroppens Underside samt Benene hvidgule, Bag- benenes Hofters Rod, Enden af Bagskinnebenene og Bag- fødderne brune. Hunnens Hoved og Bryst gullige, nogle aflange Pletter paa Ansigtet, en Plet omkring Biøjnene, næsten hele Baghovedet, en Plet paa hver Side af Prono- tum og en paa hver af Mesonotums 3 Flige samt hele Metathorax sorte. Bagkroppens Overside undtagen Spid- sen sort. Undersiden hvidgul. Benene gullige eller hvid- lige. Enden af Bagskinnebenene og Bagfødderne brune. L. 5—7 mm. Larven ukendt. Assensegnen. Maj. 8. P. nigricéps Htg. (bistriåtus Th.). Hannen: Sort; Vingeskællene, sidste Bugled og Benene fra Knæene hvidlige. For- og Mellemføddernes Spids, Bagfødderne og Bagskinnebenenes Spids sorte. Hunnen: Rødgul, Hovedet sort med gul Mund, Mesonotum med en sort Plet paa hver Flig, Bagskinnebenenes Spids og Bagfødderne sorte. L. 4 — 5 mm. Larven græsgrøn,skinnende,Hovedetmed sorte Øjefelter og en brun Stribe fra Issen ned paa Ansigtet. Paa Rødgran. Assensegnen. 9. P. albipénnis Htg. Sort; Munden, Prothorax, Vingeskællene, Mesopleurerne i forskellig Udstrækning, hele Bagkroppen og Benene gule; 1. Bagkropsled oftest med et Par smaa sorte Pletter, hos Hannen undertiden ogsaa de følgende Led hver med to smaa sorte eller brune Pletter. Hunnen ofte med en rødbrun Plet bag hvert Øje. L. 5— 6 mm. Larven græsgrøn. Ryggen noget mørkere, paa begge Sider begrænset af en hvidgul Linie. Paa hvert Rygled 2 Tværrækker af fine Børster. Hovedet blaaliggrønt, oventil mørkere af fine brunlige Punkter; Øjefelterne sorte. Paa Polygonum persicaria. Kjerteminde, Lolland, Falster, Ry. Juni. 103 10. P. rumicis Fall. Hannen: Rødgul; Følehorne- nes 2 inderste Led sortplettede, en Plet omkring Biøjnene, forskellige Pletter paa Mesonotum, en Plet paa Scutellum og Metanotum i forskellig Udstrækning sorte. Bagkroppens Rygside ofte med en stor sort Plet. Hunnens Grund- farve sort med meget variabel gulrød Tegning, der under- tiden kan udbrede sig saa meget, at Tegningen kommer til at ligne Hannens. L. 4— 5mm. Larven græsgrøn, Ryggen blaaliggrøn, paa hver Side af Midtlinien med en Række brune Punkter, ogsaa over Gangvorterne staar Smaapletter af brune Punkter. Hove- det brunliggult, med sorte Øjefelter. Ryggen tværrynket med lave, haarbærende Vorter. Paa Rumex-Arter. Nordsjælland, Vordingborg, Bornholm, Kjerteminde, Vejle. Juni— Sept. 11. P. palléscens Htg. {olivåceus Th.). Bleg brun- gul med lysere Underside. Hos Hannen Pandefelt og Isse, den største Del af Baghovedet, Mesonotum undtagen Scutellum, Metanotum og en stor Plet paa Bagkropsled- denes Overside af forskellig Udstrækning sorte eller brun- sorte. Mesonotum ofte lyst plettet. Hos Hunnen er højst Biøjnenes nærmeste Omkreds og 2 Striber paa Mesono- tum brune. L. 5,5 — 7 mm. Larven ukendt. Almindelig. Maj— Juli. 12. P. scutellåtus Htg. (immundus Th.). Gullig; Pandefelt og Isse samt hos Hannen en Del af Baghovedet, Scutellums Spids, hos Hannen og undertiden hos Hunnen Pletter paa Mesonotum og Brodskedernes Spids sorte. Bagkropsleddene med utydelig begrænsede brunlige Tvær- baand. L. 6 — 9 mm. Larven grøn med 5 smalle Længdestriber, hvoraf Ryg- striben er smallest og deler sig gaffelformet bag Hovedet paa 1. Kropring. De 2 næste Striber løber langs Ryggens Sider, de 2 nederste gaar lige under Aandehullerne langs Sidefolderne. Hovedet blegrødt med et Par Striber, der fra Issen løber ned mod Øjnene, de bliver noget bredere nedefter; Øjefelterne sorte. Meget livlig. Paa Rødgran. Vidt udbredt og temmelig almindelig. Maj— Juni. . 104 15. Lygæonématus Knw. Forholdsvis langstrakte Arter. Clypeus' Rand afstudset. Følehornene ret korte, børsteformede. 1 Radial- og 4 Cubitalceller. Lancetcellen stilket. 1. Cubitaltværaare ofte svag eller manglende. Vinge- mærket lyst. Oversigt over Arterne. 1. Hannens sidste Rygled med et fortil bueformet Indtryk. Hunnens Bagkrops bageste Del sammentrykt 2. Hannens sidste Rygled med et fortil vinkelformet Indtryk. Hunnens Bagkrop ikke sammentrykt 5. Hanner, hvis sidste Rygled har et omtrent tvær- gaaende Indtryk, der er afbrudt paa Midten.. 5. ambiguus d". 2. Indtrykket paa Hannens sidste Rygled naar ikke helt frem til Leddets Forrand. Hunnens Brod- skeders Spids naar ikke udover Cerci. 1. Wesmaéli. Indtrykket paa Hannens sidste Rygled naar helt frem til Leddets Forrand. Hunnens Brod- skeders Spids naar udover Cerci 3. 3. Issen kort, 3 Gange bredere end lang 3. pin i. Issen længere, højst 2^/2 Gange saa bred som lang 4. 4. Hannens Underside gul med en sort Plet paa Pieurerne foran Mellemhofterne. Hunnens Brodskeders Bagrand vinkelformet 4. compréssus. Hannens Underside helt gul. Hunnens Brod- skeders Bagrand lige afskaaret 2. Saxeséni. 5. Panden stærkt hvælvet. Lille Art.. 5. ambiguus 9. Panden fladt hvælvet. Større 6. 6. Mesopleurerne skinnende, glatte eller utydelig punkterede 7. Mesopleurerne matte, tæt punkterede 8. 7. Bagkroppen helt sort 10. Bagkroppen med bleg Underside eller Spids... 9. 8. Bagkroppen helt sort 9. m 6 1 li s. Bagkropsspidsen gullig 10. p å 1 1 i p e s. 9. Vingemærket helt brunt 6. b i s c å 1 i s. Vingemærket gult med brunlig Yderrand 7. låricis 9. 10. Laarene helt lyse 8. compressicornis. Laarene brune 7. låricis c?. 105 1. L. Wesmaéli Tischb. Bleggul; Pandefelt og Isse, Meso- og Metanotum og omtrent hele Bagkroppens Over- side sorte. Følehornene rødgule med brunlig Overside. Benene gule eller hvidgule, Bagskinnebenenes Spids og Bagfødderne brune. Brodskedernes Spids sort. Vingerne klare, Costalaare og Vingemærke bleggule. Hunnens Bag- krop kun sammentrykt i Spidsen. L. 5—6 mm. Larven grøn med mørkere Ryg. Paa hvert Led 2 Rækker mørke Pletter. Hovedet olivengrønt. Paa Lærk. Boserup. Juni. 2. L. Saxeséni Htg. Bleggul; Pandefelt og Isse, Meso- og Metanotum sorte; Bagkroppens Overside hos Hannen helt sort, hos Hunnen med en større eller mindre sort Plet paa hvert Led. Benene gule. Enden af Bag- skinnebenene og Bagfødderne brune. Hunnens Baglaars Spids brune. Følehornene gule. Roden sort og Oversiden brunlig, hos Hunnen ofte helt brune. Vingerne klare, Costalaare og Vingemærke bleggule, det sidste hos Hun- nen dog ofte brunligt. L. 6,8 mm. Larven græsgrøn, paa Siderne med en mer eller mindre mørk Pletstribe. Hovedet rødt. Paa Rødgran. Udbredt over hele Landet. Talrigst i Silkeborg-Egnens Skove og Plantager. Maj— Juni. 3. L. pini Retz. (abiétinus Chr., abietum Htg., trun- cåtus Th.). Hannens Farvetegning omtrent som hos Wesmaéli: Undersiden helt bleggul, hele Hovedet ovenfor Følehornene samt Baghovedet sorte. Meso- og Metanotum samt Bagkroppens Overside sorte. Følehornene gule med mørk Overside. Benene gule, Bagskinnebenenes Spids og Bagfødderne sorte. Hunnen sort; Clypeus' Forrand og Overlæben, Pronotums Baghjørner, Vingeskællene og mer eller mindre af Bagkroppens Underside gule. Be- nene som hos Hannen. Brodskederne i Spidsen afstud- sede, det øverste Hjørne afrundet. L. 4—7 mm. Larven kan ikke skelnes fra foregaaende. (Fig. 18). Paa Rødgran. Udbredt over hele Landet. Maj—Juni. 106 4. L. compréssus Htg. Sort; Underansigtet i større eller mindre Udstrækning, Øjnenes Rande, Pronotums Baghjørner, Vingeskællene, Bagkroppens Underside og Benene samt undertiden ogsaa Mesopleurerne bleggule. Følehornene lysere eller mørkere brune eller brunsorte med lysere Underside. Forhofterne og undertiden ogsaa de andre Hofters Rod mørkere, Baglaarene, Bagskinne- benenes Spids og Bagfødderne brune. Brodskedernes Bagrand vinkelformet. L. 6—9 mm. Larven kan ikke skelnes fra de 2 foregaaendes. Paa Rødgran. Udbredt over hele Landet. Har flere Gange optraadt i Mængde i Stendalgaards Plantage. Maj— Juni. 5. L. ambiguus Fall. Sort; Underansigtet, Tindin- gerne, undertiden Øjnenes Inderrande, Pronotums Bag- hjørner, Vingeskællene og ofte Bagkroppens Underside gule. Følehornene brune, hos Hannen med lysere Un- derside. Benene gule. Bagskinnebenenes Spids og Bag- fødderne brune. Brodskederne lange, sorte, med lys Rand, Spidsen afrundet. L. 4 — 5 mm. Larven med Kroppen grøn og rødt Hoved. Øjnene omgivet af en sort Ring, Benene med mørke Rande om- kring Leddene. Paa Rødgran. Udbredt og ret hyppig. April — Beg. af Juni. 6. L. bi s c ål i s Forst. Sort; Clypeus' Forrand, Over- læben, Pronotums Baghjørner og Vingeskællene, hos Han- nen Genitalklappen, hos Hunnen Bagkropsspidsen og Pletter paa Bagkroppens Underside brungule. Følehornene sorte. Benene gule. Hofternes og Laarenes Rod sorte, Bågskinne- benenes Rod hvidlig. Spidsen og Bagfødderne brunlige. L. 4—6 mm. Larven grøn, skinnende, med grønt Hoved og smaa sorte Øjne. Kroppen bagtil næsten retvinklet afskaaret. Paa Slaaen (Prunus spinosus). 1 Eksemplar fra Horsens. 7. L. låricis Htg. Sort; Overlæben hos Hannen gul- brun, hos Hunnen gullig; Pronotums Baghjørner og Vinge- 107 skællene rødgule, hos Hannen de første dog undertiden sorte, Midten af 9. Bagkropsled hos Hunnen hvidligt. Be- nene hvidgule, Hofternes Rod, i hvert Fald hos Hunnen, sorte, Laarene, Bagskinnebenenes Spids, Hannens Bag- fødder og Spidsen af Hunnens brune. Vingemærket hos Hannen brungult, hos Hunnen gult med brunlig Yderrand. L. 5— 6 mm. Larven grøn, med brunrødligt Hoved med smaa, sorte Øjefelter. Paa hver Side af Midtlinien en hvid Længde- stribe, ligesaa over Benene. Paa Lærk. Assensegnen. Juni — August. 8. L. compressicornis Fabr. (callicerus Th.). Sort; Vingeskællene gulhvide; 9. Bagkropsled hos Hunnen un- dertiden med lysere Rand. Benene gule og rødgule. Hof- ternes Rod sort. For- og Mellemføddernes Spids, Bag- skinnebenenes Spids og Bagfødderne sortebrune. Vinge- mærket sortebrunt. Følehornene sorte eller sortebrune, de enkelte Led fra 3. Led tandformet fremtrukket i Spid- sen. L. 5—6 mm. Larven græsgrøn, .tværrynket, ved Basis af Benene mørkere Pletter, ved Basis af Gangvorterne en Række meget fine Smaapunkter. Hovedet grønt, paa hver Side en mørkebrun Stribe fra Issen ned til de sorte Øjefelter. Paa Poppel, især Populus tremula. 2 Eksemplarer fra Falster. 9. L. mollis Htg. Sort; Overlæben oftest brun eller brungul, Pronotums Baghjørner hos Hannen sædvanlig sorte, hos Hunnen gullige. Vingeskællene brungule, hos Hannen ofte sorte. Hunnens sidste Rygleds Bagrand lysere. Benene gule eller rødgule. Hofterne sorte, Mellem- og Baglaarene næsten helt brune. Bagskinnebenenes Spids og Bagfødderne lyst brunlige. Vingemærket brungult eller gult. L. 6-8 mm. Larven blaagrøn, mat, tværrynket. Ryggens Midtlinie mørkere, paa hver Side heraf en smal, hvid Linie. Øje- felterne smaa, sorte. Paa Vaccinium- Arter y især Blaabær og Mosebølle. Kjerteminde, Assensegnen. Maj. 108 10. L. pållipes Fall. Sort; Overlæben og Clypeus* Forrand hvidgule, Pronotums Baghjørner, Vingeskællene, Bagkroppens yderste Spids samt hos Hannen Genitalklappen og hos Hunnen Brodskederne gullige. Benene rødgule, Bagskinnebenenes Spids og Bagfødderne brune. Vinge- mærket hos Hannen brungult, hos Hunnen bleggult. L. 6—8 mm. Larven ukendt. Stendalgaards Plantage. Juni. Paa Gran. 16. Pristiphora Latr. Temmelig kraftige Arter. Hoved og Thorax oftest punkteret, Clypeus' Forrand afstudset. Føle- hornene børsteformede. 1 Radial- og 4 Cubitalceller, Lancetcellen stilket. 1. Cubitaltværaare mangler dog helt eller er bleg. Oversigt over Arterne. 1. Bagbenene helt sorte ; 1. tétrica. Bagbenene ikke helt sorte 2. 2. Bagkroppen helt sort 3. Bagkroppen ikke helt sort 9. 3. Følehornene helt sorte 4. Følehornene ikke helt sorte 7. 4. Baglaarene i det mindste for Størstedelen sorte 5. Baglaarene røde 7. f u 1 v i p e s. 5. Trochanterne sorte 8. Staudingeri. Trochanterne hvide 6. 6. Issen 2^/2 Gang saa bred som lang.. 2. geniculåta. Issen 4 Gange saa bred som lang. 3. melanocårpa. 7. Vingerne med et undertiden meget svagt røg- farvet Baand under Vingemærket 4. crassicornis. Vingerne uden Baand 8. 8. Hannens sidste Rygled med 2 ved Roden ad- skilte Indtryk. Hunnens Baglaar sorte med hvid Rod 5. ruficornis. Indtrykkene paa Hannens sidste Rygled forenede ved Roden. Hunnens Baglaar hvidlige 6. pållipes. 9. Bagkroppen sort med den yderste Spids og ofte ogsaa Undersiden lysere 9. punctifrons. 109 Bagkroppen rødgul eller gul, ofte med Oversiden mer eller mindre mørk 10. 10. Bagkroppen bleggul 11. Bagkroppen rødgul 12. 11. Bagkropsspidsen hvidgul 10. pallidivéntris. Bagkropsspidsen sort 11. quércus. 12. Meso-Episternerne sorte 12. bétulæ. Meso-Episternerne i hvert Fald delvis gulbrune 13. conjugåta. 1. P. tétrica Zadd. Hoved og Thorax skinnende sorte. Hannens Bagkrop helt sort, Hunnens oftest rødgul med for Størstedelen sort Overside, men kan ogsaa være helt sort (var. thalictri Kriechb.) eller rødgul med Und- tagelse af 1. og en Del af 2. Led, der er skinnende sorte (var. velåta Zadd.). Forlaarenes Spids brunliggul. For- og Mellemskinnebenene undtagen Spidsen rødbrune. Bagbe- nene sorte, undertiden er Knæene svagt brunlige. Vingerne svagt røgfarvede. Vingemærke og Aarer sortebrune. L. 4,5 mm. Larven er bleggrøn. Ryggen fra 2. eller 3. Led mørkt graagrøn, Spirakellinien gullig. Hovedet rødbrunt med sorte Øjne. Paa Thalictrum aquilegifolium. 1 Eksemplar taget ved Ørnsø nær Silkeborg i Maj. 2. P. geniculåta Htg. Sort; Pronotums Baghjørner, Vingeskællene samt i Reglen ogsaa Overlæben og Clypeus' Forrand hvidlige. Brodskedernes Rod gullig. Benene hvidgule. Hofterne i større eller mindre Udstrækning sortebrune, Laarene undtagen Spidsen og Roden, samt Mellem- og Bagskinnebenenes Spids og Bagfødderne sorte. Vingerne klare. Vingemærke og Aarer sortebrune. L. 5 — 8 mm. Larven lyst brunliggul, paa Ryggen med 6 sorte Plet- rækker, de midterste afbrudt paa 5.-7. Led. Desuden 2 Rækker paa Siden. Hovedet hos unge Larver sort, senere brunliggult. Paa Røn. Falster, Faaborg, Assensegnen. Maj. 3. P. melanocårpa Htg. Sort; Munden undertiden brunlig, Vingeskællene mørkere eller lysere gulbrune. 110 Benene gulhvide med Hofter, For- og Mellemlaarenes Basis og omtrent hele Baglaarene sortebrune, Bagskinnebenenes Spids og Bagfødderne brune, de sidste lysere ved Roden. Vingerne klare, Vingemærke og Aarer brune, Costal- aaren hvidlig. L. 4 — 6 mm. Larven ukendt. Assensegnen. Juli. 4. P. crassicornis Htg. (armåtus Th.). Sort; Føle- hornenes 2 inderste Led sorte, de følgende Led hos Han- nen brune med noget mørkere Overside, hos Hunnen mørkt brune med lys Underside; Hannens Vingeskæl brune; hos Hunnen er Vingeskællene og en Del af Pro- notums Baghjørner gullige. Benene sorte; Hofteringene, Forbenenes Knæ, undertiden Roden af Hunnens Baglaar, alle Skinneben undtagen Bagskinnebenenes Spids, samt For- og Mellembenenes Fødder gulhvide. Kløernes Tand stor. Vingerne klare, under Vingemærket et meget svagt, røgfarvet Baand, Aarerne brune, Costalaaren gullig. Vinge- mærket brunt med lysere Rande. L. 5— 6mm. Larven grøn, sidste Led smukt rosenrødt (eller blaat?). Hovedet gulligt med sorte Striber. Paa Hvidtjørn. Nordsjælland, Assensegnen, Horsens. Maj— Juni. 5. P. ruficornis Oliv. (fråxini Th.). Ligner meget foregaaende, men er noget mindre og navnlig smallere end denne. Hovedet smallere end Thorax. Kløernes Tand lille. Sort; Munden i Reglen brunlig. Følehornene som hos crassicornis. Vingeskællene og hos Hunnen oftest Pronotums Baghjørner brungule. Benene sortebrune. Hofte- ringene, Forlaarenes yderste Halvdel, Mellem- og Baglaa- renes Spids, alle Skinnebenene undtagen de bagestes Spids, samt For- og Mellemfødderne bleggule. Vingerne klare. Vingemærket og Aarerne brune. L. 4,5—6 mm. Larven grøn, ved hvert Thorakalben en sort Plet. Hovedet brunt med mørkere Isseparti og en sortebrun Plet i Ansigtet. Paa Lind og Hassel. Nordsjælland, Falster, Assensegnen, Ry. Maj— August. 111 6. P. pållipes Lep. (appendiculåtus Th.). Sort, skin- nende. Følehornenes Spids og Underside brunrøde, lysere hos Hunnen, hos Hannen undertiden sortebrune. Palperne, Overlæben, Vingeskællene, i Reglen ogsaa Pronotums Bag- hjørner, hos Hunnen ogsaa undertiden Bagkropsspidsen bleggule. Hannens Ben sorte, Hofter, Knæ, Skinneben og For- og Mellem fødder undtagen Spidsen gulhvide. Bag- skinnebenenes Spids, Bagfødderne og Spidsen af For- og Mellemfødderne brune. Hunnens Ben undtagen Hofternes Rod gulhvide; Laarene undertiden svagt rødgule og deres Rod undertiden sort. Vingerne klare. Vingemærke og Aarer brune. L. 4—6 mm. Larven grøn, Spirakellinien gullig. Hovedet grønt med sorte Øjefelter og mørke Tegninger. Unge Larver med sort Hoved. Paa Ribes-Arter. Falster, Bornholm. April— Juli. 7. P. fulvipes Fall. Sort; Vingeskællene brune eller brunsorte. Benene rødgule. Føddernes og Bagskinnebe- nenes Spidser brune, undertiden er Hofternes og For- og Mellemlaarenes Rod sorte. Vingerne klare, Aarerne og Vingemærket brune eller brungule. L. 4—5 mm. Larven ganske grøn, kun sidste Led smukt rosenrødt. Paa Pil. Nordsjælland, Kjerteminde, Assensegnen, Horsens. Maj— Juli. 8. P. Staudingeri Ruthe (puncticeps Th.). Sort, li- det skinnende, Munden ofte mer eller mindre brun. Knæ, Skinneben, For- og Mellemfødderne hvidgule. Bagskinne- benenes Spids og Bagfødderne sortebrune. Vingerne svagt røgfarvede, Aarer og Vingemærke brunt. L. 5,5—6,5 mm. Larven lysegrøn med hvidlig Spirakellinie. Ved Grun- den af Thorakalbenene en mørk Skygge. Hovedet med sorte Øjefelter og brune Striber. Kroppen ubehaaret. Paa Vicia cracca. 1 Eksemplar fra Skanderborg. Maj. 9. P. piinctifrons Th. Sort; Overlæben helt eller kun dens Forrand, Pronotums Baghjørner, Vingeskællene, 112 samt hos Hannen den sidste Genitalplade og hos Hunnen den yderste Del af Bagkropsspidsen i større eller mindre Udstrækning smudsig rødgule. Benene gullige, Hofterne i større eller mindre Udstrækning og ogsaa ofte Laarenes Rod sorte, Bagskinnebenenes Spids og Bagfødderne brune. Vingerne klare, Aarerne brune, Costalaaren og Vingemær- ket dog bleggule. L. 4—5 mm. Larven blaaliggrøn, med Tværfolder, noget mørkere paa Ryggen. Spirakellinien fin, hvid; under denne paa Siderne rækkevis anbragte Børster, der paa de sidste 3 Led er rødbrune. Cerci ogsaa rødbrune. Hovedet med en mørkere Skygge over de sorte Øjefelter og i Ansigtet. Paa Blommetræ. Taasinge, Assensegnen, Horsens. Maj. 10. P. pallidivéntris Fall. Sort; Munden, Prono- tums Baghjørner, Vingeskællene, Undersiden og Benene hvidgule; en Plet paa Spidsen af Baglaarene, Bagskinne- benenes Spids og Bagfødderne sorte. Bagkroppens Over- side mer eller mindre sort, ofte med gule Siderande, eller gul med en sort Plet paa hvert Led, eller helt gul. Vin- gerne klare, Aarer og Vingemærke brune, Costalaaren gul. L. 5— 6 mm. Larven grøn. Ryggen tværrynket. Hovedet med sorte Øjefelter og en mørkere Issestribe. Hvert Leds Sidefold be- sat med 3 Haar. Paa Hindbær, Nellikerod og andre Planter. Vidt udbredt, vist temmelig almindelig, i Granskove. 11. P. quércus Htg. Sort; Overlæben, Pronotums Baghjørner og Vingeskællene rødgule. Bagkroppen rød, 1. Rygled og Spidsen sorte, Hannens Bagkrop i videre Udstrækning sortfarvet, undertiden omtrent helt sort. Be- liene rødgule, Hofterne, en Plet paa Baglaarenes Spids, Enden af Bagskinnebenene og Bagfødderne sorte. Vin- gerne klare, Aarer og Vingemærke brune, Costalaaren noget lysere. L. 5—7 mm. Larven smukt teglstensrød med mørkebrun Rygstribe, hvorfra der fra 5. Led udgaar mørkebrune Skraastriber bagud, som stadig bliver smallere. Rygstriben bagtil paa hver Side med en hvidlig Stribe. Paa hvert Led med 113 Undtagelse af de 3 sidste 2 Tværrækker smaa, brune Vorter og en Længderække smaa, brune Pletter ved Grunden af Gangvorterne. Hovedet med brune Tegninger og sorte Øje- felter. Paa Blaabær {Vaccinium myrtillu^. Nordsjælland, Ry. Juni— Juli. 12. P. bétulæ Retz. (erythrogåster Th.). Sort; Un- deransigtet, Følehornene undtagen de inderste Led, Pro- notums Overside, Vingeskællene og Bagkroppen rødgule. Hannens Bagkrops Overside undertiden med sorte Pletter, saa at den er omtrent helt sort. Brodskederne gule. Be- nene gule. Bagskinnebenenes Spids og Bagfødderne mør- kere. Vingerne klare, Aarer og Vingemærke sortebrune, Costalaaren bleggul med mørke Rande. L. 5—7 mm. Larven grønlig med mørkere Ryg. Ved Grunden af Thorakalbenene en mørk Skygge og paa Siderne af hvert Led — med Undtagelse af 1. og sidste — en stor, orange- gul Plet. Paa Birk. Dyrehaven, Falster. Maj— Juni. 13. P. conjugåta Dahlb. Sort; Munden, hos Han- nen hele Underansigtet, Pronotum, Vingeskællene, Meso- episternerne og Bagkroppens Underside rødgule; Bagkrop- pens Overside hos Hannen sort, hos Hunnen rødgul, sæd- vanlig med en mørkere, smallere eller bredere Midtstribe. Benene rødgule. Bagfødderne og hos Hunnen ogsaa Enden af Bagskinnebenene brunlige. Vingerne klare, Aarerne brune, Costalaaren bleggul. Vingemærket brunt med mør- kere Rand. L. 5—8 mm. Larven lyst gulliggrøn. Hoved og Thorakalbenene skinnende sorte, de 3 første og de 2 sidste Led gullige. De mellemste, grønne Led med 4 sorte Pletrækker, de gule Led med smaa, sorte Pletter. Over Benene desuden sorte Pletter og Streger. Paa Poppel og glatbladede Pile. Nordsjælland, Lolland, Assensegnen. Maj— August. 17. Micronématus Knw. Lille, plump Form. Clypeus svagt indbugtet. Følehornene fine og traadformede. 1 Radial- og 4 Cubitalceller. Lancetcellen stilket. Costalaaren udvidet ved Vingemærket. J. c. Nielsen og K. Henriksen : Træ- og Bladhvepse. g 114 1. M. monogyniæ Htg. (filicornis Th.). Sort; Mun- den lysere. Benene brunlige med Knæ, Skinneben og Fødder hvidlige, oftest dog Bagskinnebenenes Spids og Bag- fødderne mørkere. Vingerne svagt røgfarvede, Costalaare og Vingemærke lyst brunlige. L. 3 — 4 mm. Larven lysegrøn med graagrøn Ryg. Hovedet mørkere, brunligt med sorte Øjefelter. Sidste Par Gangvorter sam- menvoksede. Paa Slaaen (Prunus spinosus). Dyrehaven, Horsens. Maj. 2. Gruppe. Blennocampini. Mindre, i Reglen korte og kraftigt byggede, mørkfarvede Arter med traadformede Følehorn. Forvingerne med 2 Radial- og oftest 4 Cubitalceller. Lancetcellen stilket. Bagvingerne med 2, 1 eller ingen Midtcelle. Larverne har 8 Par Gangvorter; de fleste lever frit paa Blade; enkelte minerer. Oversigt over Slægterne. 1. Bagvingerne med 2 Midtceller 2. Bagvingerne med 1 eller ingen Midtcelle 3. 2. Bagvingerne med Humeralcelle 1. Mesoneura. Bagvingerne uden Humeralcelle, idet Humeral- aaren enten mangler helt eller kun findes ved Vingeroden 2. Pseudodineura. 3. Øjnene tydelig fjernede fra Kindbakkernes Rod 4. Mellem Øjnene og Kindbakkernes Rod højst et smalt, linieformet Mellemrum 7. 4. Hannens Bagvinger med fortsat Randaare (Fig. 80). Hunnens Brodskeder fra Siden regelmæssig og jævnt tilspidsede (Fig. 69a) 7. Periclista. Hannens Bagvinger uden fortsat Randaare. Hunnens Brodskeder enten brat afrundede paa Spidsen (Fig. 69c) eller her brat udtrukne i en kort, tornformet Forlængelse (Fig. Q9b) 5. 5. Kløerne uden Tænder. Afstanden mellem Øjnene og Kindbakkernes Rod saa lang som 2. Føle- hornsled 5. Pareophora. 115 Kløerne med en lille Tand. Afstanden mellem Øjnene og Kindbakkernes Rod knap halv saa lang som 2. Følehornsled 6. 6. Følehornene korte og tykke, 3. Led en Trediedel læn- gere end 4 6. Ard i s. Følehornene lange og traad- formede, 3. Led saa langt som 4.... 4. Rhadinoceræa. 7. 3. Følehornsled kortere end 4 3. Phymatocera. 3. Følehornsled længere end 4. 8. 8. Cubitalaaren ikke eller kun svagt vinkelbøjet. 4 Cu- bitalceller 9. Cubitalaaren bøjet i en skarp Vinkel. 3 Cubitalceller. . 12. 9. Paa Mesopleuren er Præ- sternum ved en tydelig Søm skilt fra Episternum 8. Tomostéthus. Præsternum ikke sondret fra Episternum 10. 10. Bagvingerne med 1 Midt- celle. .. . 10. Monophådnus. Bagvingerne uden Midtcelle 11. 11. Basalaaren lige og parallel med 1. tilbageløbende Aare 9. Blennocåmpa. Basalaaren svagt bøjet og ikke parallel med l.__ tilbageløbende Aare 11. Scoloneura. 12. Følehornene med 11 — 14 Léd 14. Fenélla. Følehornene med 9 Led 13. 13. Bagvingerne med Humeralcelle 13. Fenusa. Bagvingerne uden Humeralcelle 12. Caliosysphinga. Fig. 69. Brodskede af a Periclista, b Ar- dis, c Pareophora. 1. Mesoneura Htg. I Forvingerne udmunder 2. Cubitaltværaare ved Roden af Radialtværaaren, og 2. tilbageløbende Aare ved Roden af eller lige tæt ved 2. Cubitaltværaare, saaledes at de 3 Aarer danner 1 Linie. Basalaaren træffer Subcostalaaren langt fra Cubitalaaren og 8* 116 er ikke parallel med 1. tilbageløbende Aare. Bag- vingerne med 2 Midtceller. Følehornene korte og tykke. — Slægten dan- ner ved sin Vinge- nervation en Overgang til Nematinerne, men medens disses Øjne er fjernet fra Mandi- belbasis, gaar de her omtrent helt ned til denne. Fig. 70. For- og Bagvinge af Mesoneura opaca. 1. M. opåca Htg. Sort med tynd, graalig Filtbeklæd- ning, især paa Hovedet. Clypeus' Spids og Overlæben hvide. Pronotum rødlig, Mesonotums Midtflig med 3 røde Pletter, sjældnere helt rødt eller helt sort; Scutellum oftest rødt. Benene lyst gullige, Hofternes Rod og den yderste Del af Fødderne mørkere. L. 6 mm. Larven er grøn. Leddenes Bagrande smalt hvidlig. Kroppens Hud rynket. Hovedet med sorte Øjefelter. Aandehullerne smaa, brunrøde, indbyrdes forbundne ved en smal, hvid Linie. Det trediesidste Gangvortepar lille. Paa Eg, hvis Blade den gnaver fra Randen. Ikke almindelig. Nordsjælland, Falster, Assensegnen. Kun Hunnen er taget her i Landet. 2. Pseudodineura Knw. (Pelmåtopus Htg.) Basalaaren udmun- der langt fra Cubital- aaren og er ikke parallel med 1. tilbageløbende Aare. Bagvingerne med 2 Midtceller, deres Hu- meralaare mangler en- ^. „ ^ ^ . Fig. 71. For- og Bagvinge af ten helt eller delvis. Pseudodineura fuscuia. 117 Følehornene tynde, 3. Led længere end 4. — Lig- ner som foregaaende en Nematin. 1. P. fuscula Kl. Sort; Vingeskællene rødlige. Be- nene hvidgule med sorte Hofter og Laar, de sidstes Spids rødlig. L. 5—6 mm. Larven lyst grønlig med mørkere Ryg. Hovedet lille, skinnende rødbrunt med mørkere Mund og sorte Øjne. Thorakalbenene brune, mellem dem paa hvert Led en lysebrun Plet. Minerer i Bladene af Ranunculus repens. Ikke almindelig. Nordsjælland, Falster, Horsens. April— Juni. 3. ^Phymatocera Dahlb. Følehornene lange og tynde, Undersiden hos Hannen med temmelig lange, kamformet udstaaende Børster, 3. Led kortere end 4. Basal- aaren udspringer tæt ved eller ved Roden af Cubitalaaren og er parallel med 1. tilbageløbende Aare, 3. Cubi- talcelle længere end de 2 første til- sammen. Bagvingerne med 1 Midtcelle. Fig. 72. For- og Bagvinge af Phymatocera aterrima. Fig. 73. Føle- hornsrod af Phy- matocera aterrima. 1. P. aterrima Kl. Sort med meget mørkt røg- brune Vinger. Forskinnebenenes Forside mørkt brunlige L. 5—7 mm. 118 Larvens 3 første Led er bredere end de følgende; den er graagrøn, paa 1. og sidste Led en enkelt, paa de andre Led 2 Tværrækker brune Vorter, der bærer korte, brune Børster. Aandehullerne trekantede, sorte. Paa Convallaria- Arter. Almindelig. Maj— Juni. 4. Rhadinoceræa Knw. Følehornene kortere og ubehaarede, 3. og 4. Led lige lange. Basalaaren udspringer lige ved Cubital- aaren og er parallel med 1. tilbage- løbende Aare, 3. Cubitalcelle længere end 2. Bagvingerne med 1 Midtcelle. 1. R. micans Kl. Sort med mørke, røgfarvede Vinger. Forskinnebenenes For- side mørkt brunlig. L. 5—8 mm. Arten ligner meget foregaaende, men er noget plumpere og adskilles let ved Følehorne- nes Bygning. Larven er gulliggrøn med mørkere Ryg og sort Hoved. Ryggen med hvide, kegleformede Vorter, dér er ordnede i 2 Tværrækker paa hvert Led, paa sidste Led Fig. 75. Følehorns- Fig. 74. Forvinge af rod af Rhadinoceræa Rhadinoceræa micans. micans. dog kun 4 Vorter. Paa Iris pseudacorus og dyrkede Iris- Arter. Kendes hidtil kun fra Nordsjælland og fra Assens- egnen. Maj. 119 5. Pareophora Knw. 3. Følehornsled no- get længere end 4. Ba- salaaren udmunder ved Roden af Cubitalaaren og er parallel med 1. til- bageløbende Aare. Bagvin- Fig. 76. Forvinge af Pareophora nigricans. gerne med 1 Midtcelle. 1. P. nigricans Kl. Sort; Bagkroppen rødliggul med Roden og Spidsen sorte. Forbe- nene fra Knæene gullige, Mellem- og Bagskinne- ben og -fødder brunlige. L. 4— 5mm. Larven er grøn med sorte Øjne; paa hvert Led findes 2 Rækker hvide, tvespidsede Torne, paa 1. og sidste Led er Tornene længere, og her findes ogsaa enspidsede Torne. Brystled- Fig.77. Føle- dene er noget bredere og Hovedet kan trækkes hornsrod af ind i det første. Lever paa Slaaen (Prunus spi- Pareophora nosus), sidder paa Undersiden af Bladene. nigricans. Almindelig. Maj. 6. Ardis Knw 3. Følehornsled knap en Trediedel længere end 4. Følehornene kor- te og tykke. Hunnens Brodskeder i Spidsen spidst udtrukne. Basal- aaren udspringer ved Roden af Cubitalaaren og er parallel med 1. tilbageløbende Aare. Bag- vingerne med 1 Midtcelle. Fig. 78. Forvinge af Ardfs bipunctata. 120 1. A. bipunctata Kl. Sort; Pronotums Baghjørner, Vingeskællene, Knæ, Skinneben og Fødder gulhvide. L. 5—6 mm. Larven er brungul med mørkt, brunligt Hoved med sorte Øjne. Æggene lægges paa unge Rosenskud, og Larven gnaver sig ind i disse og danner en Gang, der kan naa en Længde af 4— 5 cm; Ekskrementerne udstødes gennem et Hul i Toppen af Skuddet. Den fuldvoksne Larve borer sig ud af Skuddet og forpupper sig i Jorden. Angrebet medfører, at Rosenskuddet holder op at vokse og visner. Larven kan derfor gøre Skade i Haver. Temmelig almindelig. Maj. 7. Periclista Knw. Hannens Bagvinger med fortsat Randaare. Hunnens Brodskeder jævnt tilspidsede. Føle- hornenes 3. Led længere end 4. Basalaaren ud- munder ved Roden af 1. Cubitalaare og er paral- lel med 1. tilbageløbende Aare. Bagvingen hos Hunnen normalt med 1 Midtcelle. Oversigt over Arterne. 1. Bagkroppen rødlig 1. melanocéphala. Bagkroppens Overside sort 2. pubéscens. Pig. 79. For- og Bagvinge af Periclista pubéscens. Hun. 1. P. melanocé- phala Fabr. Hunnen: Rød, Hovedet med Føle- hornene, Metanotum og en Plet paa Mesosternum sorte. Benenes Rod sort- plettet. Hannen: Hoved og Thorax sorte, Prono- Fig. 80. Bagvinge af Periclista pubescerts. Han. 21 tum, Meso- og Metapleurerne hver med hvidgul Bagrand. Bagkroppen rødgullig, Undersiden med sorte Pletter; Be- nene gule med sort- og hvidtegnet Rod. L, 6—7 mm. Larven er grøn, Hovedet med brune Pande- og Isse- pletter. Øjefelterne sorte. Kroppen med Tværrækker af sorte Vorter, der bærer lange, tvespidsede Torne, der deler sig lige ved Udspringet; mellem Tværrækkerne enkelte enspidsede Torne. Ved Roden af Thorakalbenene 2 skraa, brune Linier og en brun Plet. Paa Eg. Almindelig. Maj— Juni. 2. P. pubéscens Zadd. Sort; hos Hunnen er Pro- notums Baghjørner og Vingeskællene hvidgule, Bagkrop- pens Sider rødlige; hos Hannen Pronotums Baghjørner hvidlige. Benene hos Hunnen rødlige med sort Rod og sorte Fødder, hos Hannen fra Knæene hvidgule. L. 6—8 mm. Larvens Hoved sort med grøn Pandestribe og grønt Underansigt. Kroppen lyst blaaliggrøn med sorte Vorter, der bærer lange, tvespidsede Torne, der først spaltes i Spidsen; paa hvert Leds Sider 3 grønne eller hvide Torne, af hvilke den forreste er en-, de to andre tvespidsede. Paa Eg. Kun kendt fra Nordsjælland. Maj — Juni. 8. Tomostéthus Knw. Mesopleurerne paa hver Side fortil med en Fure, der afgrænser den forreste Del af Episternum som Fig. 81. Thorax, set fra højre Side, af en Tomostéthus, vi- sende Præsternum {Ps). De øvrige Bogstavers Betydning se Side 3 — 7. 122 et særligt Præsternum. Følehornene er korte, 3. Led omtrent dobbelt saa langt som 4. Vingerne er mørke, røgfarvede. Basalaaren udspringer kort foran Cubitalaaren og er i Reglen parallel med 1. tilbageløbende Aare. I 2. Cubitalcelle findes hyppigt et lille, med 1 eller Fig. 82. Forvinge af Tomostethus nigritus. sort Punkt. Bagvingerne uden Midtcelle. Oversigt over Arterne. 1. Basalaaren og 1. tilbageløbende Aare parallele 2. Basalaaren og 1. tilbageløbende Aare ikke parallele 1. nigritus. 2. Bagvingerne med 1 Midtcelle 3. Bagvingerne uden Midtcelle 6. 3. Bagkroppen for Størstedelen gul . . . 5. luteivéntris. Bagkroppen sort 4. 4. Tindingerne med en skarp, køldannet Linie, der udgaar fra Kindbakker- Fig. 83. nes Rod 5. Følehorns- Tindingerne uden saadan Køl 2. funé^reus. rod af To- 5. Tindingerne glatte 3. gagathinus. • mostethus Tindingerne ved Bagranden med store nigritus. Punkter 4. p u n c t å t u s. 6. Tindingerne uden Køl 6. f u 1 i g i n 6 s u s. Tindingerne med en Køl 7. e p h i p p i u m. 1. T. nigritus Fabr. (nigérrimus Kl.). Skinnende sort med temmelig tæt, sort Behaaring. Forskinnebenenes Knæ mørkt brunlige. Bagvingerne med 1 Midtcelle. L. 6— 8 mm. Larven er helt grøn med mørkt Hoved. Lever paa Ask (Fraxinus). Almindelig. Maj— Juli. 123 2. T. funéreus Kl. Sort med gullige Ben, Hofterne og Hofteringene sorte. L. 4 — 5 mm. Larven ukendt. Temmelig almindelig. April— Juli. 3. T. gagathinus Kl. Sort; Benene gule, Hofterne, Hofteringene og Laarenes Rod sorte, Fødderne brunlige. Tindingkølen kun tydelig forneden. L. 4—5 mm. Larven ukendt. Temmelig almindelig. Maj— Juni. 4. T. punctåtus Kl. Sort; Forskinnebenenes Forside lyst hvidlig. Tindingkølen kun tydelig forneden. L.5— 6 mm. Larven ukendt. 1 Exemplar fra Assensegnen, Juni. 5. T. luteivéntris Kl. (fuscipénnis Fall.). Hunnen sort, Bagkroppen, For- og Mellemlaar'enes Spids, Baglaarene og Skinnebenene gule. Bagkroppens Rod og Spids og undertiden ogsaa en smal Rygstribe sorte. Tindingerne med en Køl, der fra Kindbakkens Rod naar helt op til Issen. L. 5—6 mm. Hannen ukendt. Larven ukendt. Temmelig almindelig. Maj— Juni. 6. T. fuliginosus Schr. Sort; Forskinnebenene mørkt gulhvide. L. 5-6 mm. Larven er lyst gulgraa med mørkt olivenfarvet Ryg; paa hver Side af Ryggen findes en sort Linie. Over Be- nene en mørk, utydelig begrænset Plet. Hovedet sort. Paa Ranunculus sceleratus. Almindelig. April- Juli. 7. T. ephippium Pz. (dubius Gmel.). Hunnen sort, Pronotum, Mesonotum undtage Scutellum, og Mesopleu- rerne røde, alle 'Knæ og Skinneben hvidgule. Var. nigrans Kurv. har dog helt sort Thorax. Tindingkølen naar helt fra Kindbakkernes Rod op til Issen. L. 4-5 mm. Han- nen ukendt. Larven ukendt, lever vistnok paa El {Alnus). Almindelig. Maj— Juni. 124 9. Blennocdmpa Htg. Basalaaren pa- rallel med 1.^^ til- bageløbende Aare. Bagvingenf |uden Midtcelle. Fig. 84. For- og Bagvinge af Blenno- campa pusilla. Oversigt over Arterne. 1. 3. Følehorns- led mindst en halvGanglængereend4.(Fig.85a) 2. 3. Følehornsled ikke en halv Gang læn- gere end 4. (Fig. 85 b) 4. 2. Bagkroppen rødgul 1. as simili s. Bagkroppen sort 3. 3. Alle Skinneben og Fød- der hvidgule 6. pusilla. Kun For- og Mellem- skinnebenene hvid- gule 2. altérnipes. 4. Bagskinnebenene for Størstedelen sorte 3. geniculåta. Bagskinnebenene helt eller for Størstedelen hvide 5. 5. Bagskinnebenene und- tagen Spidsen hvide 5. subcåna. Bagskinnebenene helt hvide .. 4. tenuicornis. 1. B. as simili s Fall. (affi- a b nisFalL). Sort, undertiden en Plet J^g- »5. Følehornsrod af ' ' Blennocampa. a altérnipes. paa Mesosternum, Benene og f, geniculåta. Bagkroppen gule, de to første Rygled og Brodskederne sorte. L. 5—6 mm. Larven er lyst graagrøn med blaalig Ryg, med Vorter med smaa sorte Haar; Sidefolderne med hvidlige Børster. Hovedet brunt med 2 sorte Issepletter, en brun Plet over 125 hvert af de sorte Øjefelter og en i Ansigtet. Paa Burre- snerre {Galium apariné). Temmelig almindelig. Maj— Juli. 2. B. altérnipes Kl. (cineréipes Th.). Skinnende sort; Knæene og For- og Mellemskinnebenene hvidlige. L. 5—6 mm. Larven er lyst grønlig med mørkere grønt, behaaret Hoved, hvis øverste Del er mørkere med 3 sorte Pletter mellem Øjnene; paa hvert Led 2 Rækker hvide, tvedelte Torne, paa sidste Led er Tornene dog udelte. Lever paa Hindbær [Rubus idæus). Almindelig. April— Maj. 3. B.geniculåta Steph. ( altérnipes Th., cineréipes Htg.) Sort; Knæene og Forskinnebenenes Forside gullige. L.5mm. Larven er lysegrøn med mørkere Midtlinie og lyse- brunt Hoved. Hvert Led med 2 Rækker tvedelte Torne, sidste Leds Torne er dog udelte. Paa Jordbær (Fragaria). Almindelig. Maj. 4. B. tenuicornis Kl. (uncta Th.). Sort; Knæene, Skinnebenene og Vingeskællene hvide. L. 5 — 6 mm. Larven er lysegrøn med mørkere Rygstribe og brunt Hoved med sorte Øjefelter. Hvert Led bærer 2 Rækker hvide, tvespidsede Torne, 1. Led dog firespidsede og sidste Led hovedsagelig udelte Torne. Lever paa Løvefod (Al- chemilla vulgaris) og Spiræa ulmaria. Ikke almindelig. Nord- og Midtsjælland, Falster, Hor- sens. Maj— Juni. 5. B. subcåna Zadd. (subserråta Th.). Sort; Knæene og Skinnebenene hvidlige, de bageste med sort Spids. Vingeskællene i Reglen hvidlige. L. 5 mm. Larven kan ikke skelnes fra geniculata's. Lever paa Geum palUdum. Temmelig almindelig. Maj— Juni. 6. B. pus il la Kl. Sort; Knæene, Skinnebenene og Fødderne hvidlige. Mellem- og Bagfødderne med lyst brun- lig Spids. L. 4 mm. Larven er lyst grønlig med mørkebrunt, skinnende, fint behaaret Hoved med lysere Ansigt; Øjne og Følehorn sorte. Ryggen med Vorter, der hver sædvanlig bærer 3 korte, hvide Børster. Lever paa forskellige i?osa-Arter, paa de i Randen indrullede og forhærdede Blade, ofte i Antal. Almindelig i Nordsjælland, Lolland og Falster. Maj— Juni. 126 Fig. 86. For- og Bagvinge Monophadnus albipes. 10. Monophadnus Htg. 3. Følehornsled længere end 4. Basal- aaren udmunder ved eller tæt ved Cubi- talaarens Udspring og er parallel med 1. til- bageløbende Aare. Bagvingerne med 1 Midtcelle. Oversigt over Slægterne. 1. Radialtværaaren og 3. Cubital- tværaare falder i Forlængelse af hinanden .... 2. geniculåtus. Radialtværaaren og 3. Cubital- tværaare ikke i Forlængelse af hinanden 1. albipes. 1. M. albipes Kl. Sort, skinnende. Benene fra Knæene hvide og Fødderne svagt bruntegnede. Larven 5—6 mm. Larven er gulgrøn med lysere Bug- side. Hovedet gullig brunt med sorte Øjefelter. Lever paa Ranunculus repens og acer. Almindelig. Maj— Juni. 2. M. geniculåtus Htg. (longicornis Htg.). Sort; Knæene, For- og Mellem- skinneben og Fødder hvidgule. L. 5—6 Fig. 87. Føle- hornsrod af Monophadnus albipes. Larven er lyst grønlig; paa hvert Led findes 2 Tværrækker hvide, tvespidsede Torne, 1. Led dog kun med 1 Række tre — femspidsede Torne og sidste Led med enspidsede Torne. Hovedet grønligt med sorte Øjne. Lever paa Rubus- Arter, paa Geum urbanum og Spiræa ulmaria. Almindelig i Nord- og Midtsjælland. Fyn, Ry. Maj —Juni. 127 11. Scolioneura Knw Følehornene tynde, 3. Led længere end 4. Basalaaren udmunder tæt ved eller ved Ud- springet af Cubitalaaren og er ikke parallel med 1. tilbageløbende Aare. Bagvingerne uden Midt- celle. Det forreste Bi- øje ligger over en Linie, der kan drages mellem de 2 Øjnes øverste Rand. Fig. 88. For- og Bagvinge af Scolioneura betuleti. Oversigt over Arterne. 1. Vingeskællene sorte.. 1. betuleti. Vingeskællene hvidlige .. 2. nåna. 1. S. betuleti Kl. Sort. Benene rødgule med sort Rod, Fødderne noget mørkere. Vingerne helt klare. L. 4 — 5 mm. Larven er ikke med Sikkerhed kendt. Almindelig. Juni — August. 2. S. nåna Kl. Sort. Følehornenes Underside brunlig. Pronotums Bag- hjørner, Vingeskællene, Knæene, Skinne- benene og Fødderne hvidlige. Vingerne med et svagt, mørkt Baand under Vinge- mærket. L. 4—5 mm. Larven ukendt, skal minere i Ege- Fig, 89. Følehorn blade, af Scolioneura Sjælden. Nordsjælland, Falster. Maj nana. — Juni. 128 12. Caliosysphinga Tischb. Følehornene korte og traadformede, 3. Led længere end 2. I Forvingerne er Hu- meralaaren — som saa ofte ellers ved stil- kede Lancetceller — tydelig ved Vingero- den, men her bøjet tydelig indad imod Brachialaaren, saaledes at Lan- cetcellen kan synes at være sammensnøret. Basal- aaren er bøjet og ikke parallel med 1. tilbageløbende Aare. Bagvingerne uden Midtceller og Humeralcelle. Larverne minerer i Blade; det sidste Par Ben sam- menvoksede. Fig. 90. For- og Bagvinge af Caliosysphinga ulmi. Oversigt over Arterne. 1. Radialtværaaren udmunder indenfor 2. Cubital- tværaare 1 . u 1 m i. Radialtværaaren udmunder udenfor 2. Cubital- tværaare 2. 2. 3. Følehornsled mer end dobbelt saa lang som 4. 2. pumila. 3. Følehornsled ikke dobbelt saa langt som 4. 3. Dohrni. 1. C. ulmi Sundev. (intermédia Th.). Sort. Benene fra Knæene brungule. Vingerne klare. 3. Følehornsled ikke dobbelt saa langt som 4., dette Led kortere end 2. L. 3 mm. Larven er lyst hvidgul med rødbrunt Hoved. Mine- rer i Blade af Ulmus campestris. Ikke almindelig. Nordsjælland, Horsens. Maj. 2. C. pumila Kl. Sort. Benene fra Knæene hvidgule. Vingerne brunlige. 3. Følehornsled dobbelt saa langt 4., dette Led tydelig kortere og tyndere end 2. L. 3. mm. 129 Larven er lyst grønlig med mørkere Rygside. Hovedet lyst brunrødt med brun Mund og sorte Øjne. Paa Under- siden af de første 4 Led en sort Plet. Minerer i Birke- blade. Ikke almindelig. Nord- og Midtsjælland, Falster, Ry, Vestjylland. 3. C. Dohrni Tischb. (nigricans Th.). Sort; Benene fra Knæene hvidgule. Vingerne brunlige. 3. Følehornsled omtrent en halv Gang længere end 4., dette Led omtrent saa langt som og lidt smallere end 2. L. 3 mm. Larven lysegrøn. Hovedet brunt med sorte Øjefelter. Paa 1. Led en sort Plet, der er delt ved en lys Midtlinie og paa Undersiden af de 3 første Led en sort Plet. Mi- nerer i Elleblade. Ikke almindelig. Nord- og Midtsjælland, Falster, Born- holm, Horsens. Den har vistnok 2 Generationer aarlig, en i Maj— Juni og en i August. 13. Fenusa Leach. Afviger fra foregaaende Slægt ved, at Forvingen helt mangler Humeralaare, og ved, at Bagvingen har Humeralcelle. Larverne, der ligner den foregaaende Slægts, minerer i Blade. Oversigt over Arterne. 1. Mesopleurerne gultegnede 1. hortulåna. Mesopleurerne sorte 2. p y g m æ a. 1. F. hortulåna Kl. Sort; Pronotum og Vingeskællene, en stor Plet paa hver af Mesopleurerne, en smal Stribe paa hver Side af Mesonotums Midtflig og Benene hvidgule. L. 3—4 mm. Larven er hvidgrønlig med gult Hoved og brun Mund; paa hvert af de 3 første Led 2 sorte Tværstriber. Minerer i Blade af Acer platanoides og campestre. Kun kendt fra Helsingør. Juni. 2. F. pygmæa Kl. Sort; Vingeskællene, Knæ, Skinne- ben og Fødder hvide. L. 3 mm. J. c. Nielsen og K. Henriksen : Træ- og Bladhvepse. 9 130 Larven er gulgrøn med lyst rustbrunt Hoved. 1. Leds Rygside med en i Midten delt, sortebrun Plet, 2. Led med en smal, brun Tværstribe; paa Undersiden af 1. Led en sort Plet med brunlige Kanter, paa 2. og 3. Led en sort Tværstribe. Minerer i Egeblade. Sjælden. Nordsjælland, Bornholm, Fyn, Vejle, Ry. Juni. 14. Fenélla Westw. Basalaaren bøjet og ikke parallel med U til- bageløbende Aare. Bag- vingerne uden Midtceller og Humeralcelle. Larverne minerer i Blade. Fig. 91. For- og Bagvinge af Fenella nigrita. Oversigt over Arterne. 1. Følehornene 11 — 12-leddede 2. nigrita. Følehornene 13 — 14-leddede 1. minuta. 1. F. minuta Dahlb. Sort; Benene fra Knæene rød- gule. Følehornene lange. L. 3 mm. Larven ukendt. Kun kendt fra Strandmøllen ved Dyrehaven. 2. F. nigrita Westw. Sort; Benene fra Knæene hvid- lige. Følehornene korte. L. 2-3 mm. Larven er bleggrøn, Ryggens Midtlinie mørkegrøn, Hovedet og de 3 forreste Led lyst rødbrune, 1. Led for- neden med en sort Midtstribe, de 3 følgende med tilsva- rende Punkter. Minerer i Blade af Ågrimonia eupatoria og Potentilla reptans. Sjælden. Nordsjælland, Falster. Maj. 3. Gruppe. Hoplocampini. Forvingerne med 2 Radial- og 4 Cubitalceller, af hvilke den 2. og 3. modtager de tilbageløbende Aarer. Basalaaren udmunder paa Subcostalaaren 131 og er ikke parallel med 1. tilbageløbende Aare. Lancetcellen enten med skraa Tværaare eller sam- mensnøret i Midten. Bagvingerne med O eller 2 Midtceller. Larverne lever paa forskellig Maade, nogle er frit- levende og skeletterer Blade, andre minerer i Blade eller borer Gange i Frugter. De har 7 eller 8 Par Gangvorter. Oversigt over Slægterne. 1. Følehornene med 9 Led 2. Følehornene enten med færre eller flere Led end 9 3. 2. Lancetcellen sammensnøret 3. Hoplocåmpa. Lancetcellen med skraa Tværaare 4. Eriocampoides. 3. Følehornene med 7 Led 2. Heptamélus. Følehornene med 10—15 Led 1. Phyllotoma. 1. Phyllotoma Fall. Smaa, blødhudede Arter med lille Hoved. Føle- hornene tynde, 10 — 15-leddede. 1. Cubitalaare ofte mer eller mindre utydelig; det samme gælder ogsaa flere andre Aarer. Lancetcellen med skraa Tvær- aare. Bagvingerne uden Midtcelle. Larverne lever i Miner i forskellige Træarters Blade. De er stærkt fladtrykte, særlig fortil, hvor Kroppen er bredest. Hovedet er lille og kan trækkes ind i 1. Bryst- led. Thorakalbenene og Gangvorterne er meget smaa, sidste Leds Gangvorter mer eller mindre sammenvoksede. 1. Rygled har foroven 2 aflange, brune Plader og forneden en bøjet Plade, og de 2 sidste Brystled har hver paa Un- dersiden en meget lille Plade. Hvert Brystled er tillige forsynet med et Par Sugevorter. — Forpupningen foregaar i Minerne, i Reglen ved, at Larverne klæber Minens to Vægge sammen i en Ring omkring sig og forsyner Rum- met med et fernisagtigt Overtræk. 9* 132 Oversigt over Arterne. 1. Bagkroppen rødgul, helt eller kun paa Undersiden 2. Bagkroppen helt sort 3. 2. Følehornenes Rod hvid 4. microcéphala. Følehornenes Rod sort 3. våg an s. 3. Bagkroppens Sider med hvide Pletter 1. nemoråta. Bagkroppens Sider uden Pletter 4. 4. Pronotum og Vingeskællene hvide 5. åceris. Pronotum og Vingeskællene sorte... 2. ochropoda. 1. P. nemoråta Fall. Sort; Ansigtet undtagen en Tegning mellem Øjnene, Pronotums Baghjørner, Vinge- skællene, en Række aflange Pletter langs Bagkroppens Sider og Benene hvide; Hofterne sortplettede, Laarene undtagen Spidsen sorte. Vingerne svagt brunskyggede med et svagt Baand under Vingemærket. Følehornene med 10 — 11 Led. L. 4—5 mm. Hannen er ukendt. Larven minerer i Birkeblade. Ikke almindelig. Nord- og Midtsjælland, Falster, Ry. Juni. 2. P. ochropoda Kl. Sort; Øjnenes Inderrand smalt hvidlig, Clypeus' Forrand, Overlæben, Palperne og Hofte- ringene hvide. Benene bleggule, med i hvert Fald For- og Mellemhofter og Laarenes Rod sorte. Vingerne brun- skyggede med lysere Spids. Følehornene 12 — 13-leddede. L. 5 mm, Hannen er ukendt. Larven minerer i Populus tremula-Blade; den er lyse- grøn med mørkere Rygside og rødbrunt Hoved. Thora- kalbenene rødgule. Sidste Par Gangvorter omgivne af en hvid Halvkreds. 2 Eksemplarer fra Ry. 3. P. vågans Fall. Sort; Øjnenes Inderrand, Clypeus, Overlæben og en Plet mellem Følehornene hvide. Bag- kroppen oftest helt gul, men undertiden med sort Tegning og med sort Rod hos Hannen, hos denne undertiden med helt sort Overside. Ansigtets hvide Pletter stærkere ud- bredt hos Hannen end hos Hunnen. Benene hvidgule, undertiden med brune Pletter. Følehornene hos Hannen 10— 13-leddede, hos Hunnen 10— 12-leddede. L. 3— 5mm. 133 Larven minerer i Elleblade; den er hvidlig med grøn Rygside undtagen paa de første Led. 2.-3. Led med 3 og 4. Led med 1 lille sort Plet. Thorakalbenene sorte. Ikke almindelig. Maj— Juni. 4. P. microcéphala Kl. Sort, skinnende; Hannen med en gul Plet paa hver Side al Ansigtet. Følehornene brunlige, de 2 inderste Led hvide; en bred Linie langs Øjnenes Inderrand, en Plet mellem Følehornene, Clypeus Overlæben, Kindbakkernes Rod, Palperne, Pronotums Bag- hjørner og Vingeskællene hvide. Benene og Bagkroppen rødgule. Oversiden hos Hannen sort. Vingerne svagt røgskyggede. Følehornene hos Hannen med 15, hos Hun- nen med 14 Led. L. 4 mm. Larven minerer i Bladene af forskellige glatbladede Pile; den er lysegrøn med rødbrunt Hoved, 2. Led forneden med en større og 3. med en mindre Plet, sidste Leds Underside med en brun Halvring. Thorakalbene sorte. Sjælden. Nordsjælland; optraadte for nogle Aar siden talrig i Lersøen. 5. P. åceris Kalt. Sort; Følehornenes Spids brunlig. Ansigtet og Pronotum med hvid Tegning. Vingeskællene hvide. Benene hvide, Laarene for Størstedelen sorte. Bag- kroppen sort. Leddenes Hjørner undertiden hvidlige. L. 3 — 4 mm. Larven, der minerer i Blade af Acer pseudoplatanus og campestre, er grøngul med brunt Hoved; de 3 første Led lyse, Thorakalbenene brunlige. Forinden Larven for- pupper sig, klipper den et cirkelrundt Stykke af Bladet og anbringer sin Kokon derpaa. Bladstykket falder til Jorden, og Larven overvintrer der. Kendes kun fra Nordsjælland og fra Horsens. 2. Heptamélus Hal. {Coenonura Th.) Kroppen temmelig langstrakt. Hovedet stort, saa bredt som eller lidt bredere end Thorax. Føle- hornene med 7 Led, temmelig tykke og behaarede. 134 1. Cubitaltværaare undertiden omtrent helt for- svunden. Lancetcellen med skraa Tværaare. Bag- vingerne med 2 Midtceller. 1. H. ochroleucus Hal. (Dahlbémi Th.). Hannens Hoved sort med rødgul Mund og brunlige Følehorn, hvis 2 inderste Led er gule. Kroppen rødgul, flere Pletter paa Pieurerne, Metanotum og Bagkroppens Rod sorte. Bag- kroppen med utydeligt begrænsede brunlige Pletter. Benene gule; Vingerne klare, Aarer og Vingemærke lyst gullige. Hunnen brunsort, skinnende; Hoved, Thorax, Følehor- nene og Costalaaren med lang, lys Behaaring. Følehornenes 2 inderste Led og Benene hvidgule, Spidsen af Bagskin- nebenene og Bagfødderne brunlige. Vingerne klare med brune Aarer og mørkt, brunligt Vingemærke. Vinge- skællene hvide. L. 5 mm. Larven har 8 Par Gangvorter; den er violet, skinnende. Hovedet brunliggraat, foroven med talrige fine, mørke Plet- ter, Øjnene sorte. Lever i Bladstilken af Åthyrium felix femina. Kun 2 Eksemplarer kendt her fra Landet, en Han fra Vejle og en Hun fra Falster. 3. Hoplocdmpa Htg. Kroppen kort æg- formet. Øjnene fjer- nede fra Kindbakker- nes Rod. Følehornene korte, 3. Led kun Fig. 92. Forvinge af Hoplo- , , , , , campa flava. dobbelt saa langt som 2. Forvingerne med 4 Cubitalceller, Lancetcellen sammensnøret i Midten. Bagvingerne med 2 Midtceller. Larverne har 8 Par Gangvorter. Hunnen lægger Æg i Blomsterne især af Frugttræer og Frugtbuske; Larverne borer sig ind i Frugterne, som de udhuler eller gennem- 135 gnaver og derved, ødelægger; som fuldvoksne borer de sig ud og forpupper sig i en Kokon i Jorden. Oversigt over Arterne. 1. Clypeus dybt indbugtet 2. Clypeus svagt indbugtet 8. 2. Mesonotum helt sort 3. Mesonotum ikke helt sort 5. 3. Følehornene sorte 6. pectorålis. Følehornene gule eller brune 4. 4. Bagkroppens Rod sort 4. cratægi var. nigra. Bagkroppens Overside helt sort 1. testudinea. 5. Bagkroppens Overside sort 2. brev i s. Bagkroppens Overside gul 6. 6. Mesonotum hvidgul med brune Pletter... 5. alpina. Mesonotum brun med sorte Pletter 7. 7. Mesonotum meget fint og spredt punkteret 4. cratægi. Mesonotum kraftigt og tæt punkteret 3. flåva. 8. Bagkroppens Underside gul 9. chrysorrhoea. Bagkroppens Underside sort 9. 9. Følehornene ensfarvet rødlige 8. rutilicornis. Følehornene tvefarvede 7. ful vi c 6 rn i s. 1. H. testud'inea Kl. Gul; en Plet omkring Biøj- nene og Issen, Meso- og Metanotum og Bagkroppens Over- side (hos Hannen undtagen Spidsen og Siderandene) sorte. Vingerne klare, Aarerne brunlige. Vingemærket med lys Spids. L. 6—8 mm. Larven er gulhvid med en mer eller mindre tydelig, brunrød Midtstribe langs Ryggen. Hovedet rødbrunt; paa de 2 sidste Led findes en graasort Plet. — Larverne borer Gange i umodne Æbler, der ikke udvikles videre, men falder af Træerne. Larven er fuldvoksen i Juli, forlader Æblet og forpupper sig i en Kokon i Jorden. Almindelig. Maj— Juni. 2. H. brévis Kl. Gulbrunlig eller gul; Mesonotum med sorte Pletter. Metanotum og Bagkroppens Overside sorte. Vingeaarerne gulbrune, Vingemærket lysere end hos foregaaende Art. L. 4—5 mm. Larven, der her i Landet er fundet i Blommer, men ogsaa skal kunne leve i Pærer, adskilles fra foregaaende Arts ved, at Ansigtet har en mørkere Plet. Sjælden. Nordsjælland, Assensegnen. Maj. 136 3. H. flåva L. (ferruginea Pz.). Gulbrun; Hannens Mesonotum med sorte Pletter, Hunnens undertiden om- trent helt uplettet; Hannen tillige med en sort Plet om- kring Biøjnene; Metanotum sort. Skinneben og Fødder hvidlige. Vingerne svagt brunskyggede, især i Rodhalv- delen. L. 4—5 mm. Larven lever i Blommer og sikkert ogsaa i andre Prunus-Aners Frugter (Slaaen, Kirsebær, Fuglekirsebær), hvorpaa Imago nemlig ofte træffes. Almindelig. Maj. 4. H. cratægi Kl. Gul; en lille Plet omkring Bi- øjnene, en paa hver af Mesonotums Flige, Metanotum og Bagkroppens Rod sorte. Følehornene hos Hannen enten helt gule eller gule og brune, hos Hunnen brune. Bag- skinnebenenes Spids, Mellem- og Bagfødderne hos Hunnen brunlige. Hunnen optræder undertiden med helt sort Me- sonotum (var. nigra Th.). Vingerne svagt skyggede. L. 4 mm. Larven lever i Cratægus-Bær; den er gullighvid med rødlig Rygside. Hovedet brungult med sort Baghoved og en brun Ansigtsplet; Oversiden af de 2 sidste Led sort. Almindelig. Maj— Juni. 5. H. alpina Zett. Bleggul; hos Hunnen er Føle- hornenes Overside og Mellem- og Bagfødderne brune, hos begge Køn Mesonotums Flige hver med en brunlig Plet. Vingerne klare med hvidligt Skær, Vingeaarerne lyst gul- lige. L. 4 mm. Larven skal leve i Rønnebær (Sorbus aucuparia). Et Par Eksemplarer fra Nordsjælland, nedbankede af Birk. Maj. 6. H. pectorålis Th. Gul; den største Del af Ho- vedet, Følehornene, Meso- og Metanotum og Bagkroppens Rod sorte. Vingerne klare med brune Aarer, Vingemærket med lysere Spids. L. 5 mm. Larven ukendt, lever vistnok i Cratægus-Bær. Sjælden. Nord- og Midtsjælland, Falster, Fyn, Vejle. 137 7. H. fulvicornis Kl. Skjnnende sort; Følehornene hos Hannen gule med sort Rod, hos Hunnen brune med sort Rod; Hofterne, Mellem- og Baglaarenes Rod i for- skellig Udstrækning sorte, Mellem- og Bagfødderne samt Bagskinnebenenes Spids brune. Vingerne klare med brune Aarer og gulbrunt Vingemærke med mørkere Rod. L. 4— 5 mm. Larven i Blommer (Prunus domestica) (Fig. 20). Ægget lægges om Foraaret i Blomsten, og Larven borer sig ind i Frugten, som den udhuler. Ekskrementerne udstødes gen- nem et Hul i Blommen, Larven forpupper sig i en Kokon i Jorden. Den kan undertiden gøre temmelig betydelig Skade i Haver. Er ogsaa iagttaget i Aprikos {Årmeniaca vulgaris). Almindelig. April— Juni. 8. H. rutilicornis Kl. Brunsort skinnende; under- tiden Pronotum og Vingeskællene, Følehornene, Munden og Clypeus, Benene og Bagkropsspidsen rødlige eller gul- lige. L. 3 — 4 mm. Larven lever i Frugter af Slaaen {Prunus spinosa). Almindelig. Maj— Juni. 9. H. chrysorrhoea Kl. Skinnende sort; Munden, Bagkroppens Underside og Benene rødgule. Pletter paa Mellem- og Baglaar, Bagskinnebenenes Spids og Bagfød- derne sorte. Vingeskællene gule. L. 3—4 mm. Larven lever i Ribes-kvtQV. Hidtil kun kendt fra Nordsjælland og Vestfyn. 4. Eriocampoides Knw. Kroppen kort, æg- formet. Øjnene naar helt ned til Kindbak- kernes Rod. Følehor- nene korte, tykkere i ^. ^^ ^ . . ^ . Fig. 93. Forvinge af Erio- Spidsen. 1. Cubital- campoldes annulipes. 138 tværaare ofte i Midten svag eller manglende. Bag- vingerne med 2 Midtceller. Larverne har 8 Par Gangvorter; deres Forende er noget opsvulmet og dækker Hovedet som en Hætte. Hele Kroppen er bedækket af en sort eller grøn Hudafsondring, der giver Larverne Lighed med smaa, nøgne Snegle. De sidder paa Bladenes Overside og skeletterer dem (Fig. 21). Forpupningen i Jorden i en Kokon, der er sammenspunden med Jord. Oversigt over Arterne. 1. Clypeus ikke indskaaret i Spidsen 2. Clypeus indskaaret i Spidsen 3. 2. I Bagvingen udmunder Are- alaaren udenfor Spidsen af Humeralcellen (Fig. 94a) 5. æthiops. I Bagvingen udmunder Are- alaaren indenforSpidsen af Humeralcellen (Fig. 94 fe) 4. c i n X i a. 3. Skinnebenene hvidringede . 4. Skinnebenene ikke hvidrin- gede 1 . 1 i m a c I n a. 4. Bagfødderne hvidringede . . 2. annul ipes. Bagfødderne ikke hvidringede 3. våripes. Fig. 94. Bagvingens Humeralcelle (/) og Arealaare {14) hos Eriocampoides. a æthiops, b cinxia. 1. E. limacina Retz. (adumbråta Kl.). Skinnende sort; Knæene og Skinnebenene paa Forbenene gule, paa Mellembenene brune. Vingerne mørke, Roden og Spidsen lysere; i Bagvingen udmunder Arealaaren ved Humeral- cellens Spids. L. 4 — 5mm. Larven lever paa mange forskellige Træer: Eg, Birk, Pil, Poppel, Rosa, Rubus og Frugttræer [Pirus, Prunus, Åmygdalus, Cydonia, Cratægus, Sorbus); paa de sidste gør den, naar den optræder i større Antal, Skade, da Træerne svækkes ved dens Angreb, saaledes at Frugten ikke mod- nes, men falder af før Tiden. Den er gulgrøn med brune Thorakalben. Meget almindelig. Juni— Juli. 139 2. E. an nul i p es Kl. (Tvl. I, Fig. 13). Skinnende sort, Sporerne hvide, Forskinnebenene helt og Mellem- og Bag- skinnebenenes Rod samt Bagføddernes Rod hvide. Vin- gerne mørke med lys Spids; i Bagvingen udmunder Areal- aaren indenfor Humeralcellens Spids. L. 4—5 mm. Larven lever paa Eg, Birk, Lind, Hassel og Pil. Krop- pen er gullig. Ryggen fra 4. Led mørkegrøn, bagtil med et hvidt Tværbaand; 2. og 3. Par Thorakalben sorte. Ho- vedet rødbrunt med sorte Øjefelter, der forbindes ved en sort Linie over Hovedets Overside. Almindelig. Juli— August. 3. E. våripes Kl. Skinnende sort; Skinnebenenes Rod hvid. Forskinnebenene mørkt gullige. Vingerne klare med et svagt røgfarvet Baand under Vingemærket. I Bag- vingen udmunder Arealaaren ved Humeralcellens Spids; Hannens Bagvinge med fortsat Randaare. L. 4— 5mm. Larven lever paa Populus tremula, Salix aurita. Eg og Birk. Den er lyst gulgrøn. Hovedet og Thorakalbe- nene sorte. Underansigtet rødbrunt. Sjældnere. Nordsjælland, Falster, Ry, Horsens. Juli- September. 4. E. cinxia Kl. Skinnende sort; Skinnebenene og Fødderne brune. Skinnebenenes Rod hvid. Vingerne røg- farvede med lysere Rod og Spids. L. 5 mm. Larven lever paa Eg. Den er hvidlig med mørkere Ryg og med et hvidt Tværbaand over denne ved Spidsen. Hovedet lyst rødbrunt, 2. og 3. Par Thorakalben med brunlig Glans. Sjælland, Lolland, Horsens. Juli. 5. E. æthiops Fabr. (atråtula Dahlb.). Skinnende sort; Skinneben og Fødder gullige, Bagskinnebenenes Rod og Spids brungule. Vingerne klare. L. 5 — 6 mm. Larven lever paa Roser. Hovedet er lyst gult eller rødgult med sorte Øjne og 2 brune Pletter paa Overhove- det. Kroppen gul eller grøngul, det sidste Led med Tvær- rækker af spidse Torne. Almindelig. Maj— Juni. 140 4. Gruppe. Selandriini. Kroppen ægformet eller langstrakt. Forvingerne med 4 eller 3 Cubitalceller; hvis der kun findes 3, er 1. Cubitaltværaare forsvundet, og 1. Cubitalcelle derfor langstrakt. Basalaaren udmunder paa Sub- costalaaren ved eller tæt ved Cubitalaarens Ud- spring og er parallel eller næsten parallel med 1. tilbageløbende Aare. Lancetcellen enten aaben el- ler med skraa Tværaare. Bagvingerne med O, 1 eller 2 Midtceller. Larverne har 8 Par Gangvorter. De lever frit paa Blade. Oversigt over Slægterne. 1. Følehornene svagt kølleformede, med 10 eller 11 Led 1. Athålia. Følehornene med 9 Led 2. 2. Lancetcellen aaben 3. Lancetcellen med Tværaare .... 6. 3. Kroppen kort, ægformet. Costal- aaren stærkt opsvulmet foran Vingemærket 2. S e 1 å n d r i a. Kroppen langstrakt. Costalaaren ikke stærkt opsvulmet 4. 4. 3. Følehornsled saa langt som eller kortere end 4. (Fig. 96a) 3. Thrinax. 3. Følehornsled længere end 4. (Fig. 96fc, d) 5. 5. 2. Følehornsled bredere end langt (Fig. 96b). .. . 4. Strongylogåster. 2. Følehornsled længere end bredt (Fig. 96 d) 5. St ro mb 6c eros. 6. Kroppen kort, ægformet. Øjnene naar ned til Kindbakkernes Rod 6. Eriocåmpa. Kroppen langstrakt. Øjnene naar ikke ned til Kindbakkernes Rod 7. 7. Bagvingens tilbageløbende Aare lodret, dannende rette Vinkler baade med Medial- og Brachialaaren 8. Fig. 95. Føle- horn af Athå- lia rosæ. 141 Bagvingens tilbageløbende Aare skraa, dannende en spids Vinkel med Medialaaren, en stump med Brachialaaren 9. Fig. 96. Følehornsrod af a Thrinax mixta, b Strongylogaster cingulata, c Eriocampa ovata, d Stromboceros delicatula, e Selandria serva. 8. 1. Følehornsled kortere end 2.... 8. Harpiphorus. 1. Følehornsled længere end 2... 9. Poe,cilos6ma. 9. Forvingerne med 3 Cubitalceller. . . . . 7. Émphytus. Forvingerne med 4 Cubitalceller 10. 10. Hunnens Bagvinger med 2 Midtceller, Hannens med Randaare 10. T a x 6 n u s. Hunnens Bagvinger uden Midtceller, Hannens uden Randaare 11. Ametastégia. 1. Athålia Leach. Kroppen langt ægformet. Følehornene 10 — 11- leddede, noget tykkere mod Spidsen, 3. Led længst. 142 Forvingerne med 4 Cubitalceller, 2. Cubitaltvær- aare kort. Basalaaren udmunder i Roden af Cu- bitalaaren. Lancetcel- len med skraa Tvær- aare. Bagvingerne med 2 Midtceller. Larverne har 8 Par Gangvorter. Deres Krop er ubehaaret og Huden stærkt rynket, Hovedet er temmelig lille. Frit- levende. Fig. 97. For- og Bagvinge af Athalia lineolata. Oversigt over Arterne. 1. Mesonotum tilsyneladende ubehaaret 1. glabricollis. Mesonotum tydelig fint behaaret 2. 2. Bagkroppens 1. Led helt sort 6. annulåta. Bagkroppens 1. Led gult, højst med en sort Midt- plet 3. 3. Mesonotums Midtflig gul 2. spinårum. Mesonotums Midtflig sort 4. 4. Bagskinneben og Bagfødder omtrent helt sorte. 5. lugens. Bagskinneben og Bagfødder sortringede 5. 5. 3. Følehornsled dobbelt saa langt som 4 3. scutellåriæ. 3. Følehornsled ikke dobbelt saa langt som 4.. . 4. lineolata. 1. A. glabricollis Th. Rødgul; Følehornenes Over- side og Hovedet undtagen Clypeus og Munddelene, Meso- og Metanotum, Spidsen af Brodskederne, Spidsen af Skinne- ben og Fodled sorte. Vingernes inderste Del gullig. Vinge- mærke, Costalaare og Subcostalaare sorte, de sidste med gul inderste Del. L. 6 — 7 mm. Larven er lyst hvidlig med mørkere Rygside. Benene sorte. Gangvorternes Spids og det sidste Par Gangvorter hvidlige. Lever paa Sisymbrium officinale, Erysimum sp. og andre Korsblomstrede. 143 Sjælden. Nordsjælland, Lolland, Fyn, Aarhus, Horsens. Juli— August i 2 Generationer. 2. A. spinårum Htg. (colibri Christ). Gul; Munden hvidlig. Hovedet, Følehornenes Overside, Mesonotums Sideflige, Metanotum med Undtagelse af Metascutellum^ Brodskedernes Spids, Spidsen af Skinneben og Fodled sorte. Vingernes inderste Del gullig. Vingemærke, Costal- aare og Subcostalaare sorte, Costalaarens Rod svagt gullig, L. 5—6 mm. Larven er graagrøn paa Ryggen og lyst grøn paa Un- dersiden. Ryggen med 3 mørkere Længdestriber. Hove- det, Benene og Gangvorternes Rod sorte. Lever paa Bras- sica, Sinapis, Raphanus og andre Korsblomstrede og kan her gøre Skade ved at afæde Bladene, saa kun Ribberne bliver tilbage. Almindelig. Juni — August i 2 Generationer. 3. A. scutellåriæ Cam. Gul; Hovedet og Følehor- nenes Overside sorte. Spidsen af Clypeus og Overlæben hvide. Meso- og Metanotum undtagen den største Del af Scutellum sorte, den øverste Del af Meso- og Metapleu- rerne sorte. Brodskedernes Spids og Spidsen af Skinne- ben og Fodled sorte. Vingerne klare. Vingemærke, Co- stalaare og Subcostalaare sorte, Costalaarens Rod gul. L» 5—6 mm. Larven er fløjlssort, Thorakalbenene brunsorte. Gang- vorterne hvidlige. Lever paa Scutellaria galericulata. Her fra Landet kun kendt i 1 Eksemplar, vist fra Nordsjælland. 4. A. lineolåta Lep. (rosæ L.). Gul; Munden hvid^ Meso- og Metanotum sorte. Pieurerne sædvanlig sorte med gule Pletter; hos var. libérta Kl. er de helt gullige, og hos var. cordåta Lep. helt sorte. Ben og Brodskeder som hos foregaaende Art. Vingernes inderste Del gullig. Vingemærket, Costalaaren og Subcostalaaren sorte, de sidste med gul Rod. L. 4— 6mm. Larven er fløjlssort; Benene og sidste Led askegraa. Thorakalbenene med sorte Skjolde; paa hvert Led undta- 144 gen sidste findes 4 hvide Vorter, og en lignende findes ved Grunden af Gangvorterne. Lever paa lave Planter (Lycopus europæuSy Åjuga reptans, Capsella, Veronica beccabunga, Melampyrum, Scutellaria, Sedum, Plantago). Almindelig; var. liberta dog sjælden. Maj— Juni og August i 2 Generationer. 5. A. lugens Kl. Gul; Hovedet, Meso- og Metano- tum sorte. Benene gulbrune, Skinnebenenes Yderside og Spids brunsorte. Fødderne næsten helt Sorte. L. 5 — 6 mm. Larven angives at leve paa Clematis erecta; Hunnen skal lægge Æggene i Bladribberne, og der skal danne sig galleagtige Opsvulmninger omkring Ægget; Larven lever i disse Opsvulmninger, til den er halvvoksen, borer sig saa ud og lever frit paa Bladene. Ikke almindelig. Nordsjælland, Møen, Assensegnen, Horsens. Juli— August. 6. A. annulåta Fabr. Gulrød; Hovedet undtagen Clypeus og Munden, Følehornene, Thorax undtagen Pro- notums Hjørner, og 1. Bagkropsleds Rygside sorte. Bag- skinnebenenes og Bagføddernes Leds Spidser sorte. Vin- gernes inderste Del gullig. Vingemærket, Costal- og Sub- costalaaren sorte, de 2 sidstes inderste Del gul. L. 5 — 7 mm. Larven er graasort med lysere Sider. Lever paa Ve- ronica-knev. Ikke almindelig. Nordsjælland, Lolland, Falster, Møen, Horsens. Juni— Juli. 2. Selåndria Leach. Kroppen kort, ægfor- met. Randaaren stærkt udvidet foran Vinge- mærket. Forvingerne med 4 Cubitalceller. Fig. 98. Forvinge af Bagvingerne med 2 Selåndria serva. Midtceller. Følehor- nene korte, 3. Led længere end 4. Larverne lever frit paa Blade; de har 8 Par Gangvorter. 145 Oversigt over Arterne. 1. Bagkroppen gul 2. * Bagkroppen sort 4. 2. Øjnene næsten cirkelrunde, deres nederste Rand naar ikke Kindbakkernes Rod 3. flåvens. Øjnene ovale, deres nederste Rand naar helt eller omtrent til Kindbakkernes Rod 3. 3. 3. Følehornsled 3 Gange saa langt som 4... 2. Sixii. 3. Følehornsled højst dobbelt saa langt som 4. 1. sérva. 4. Vingeskællene hvide eller gule 5. Vingeskællene sorte 8. 5. Tindingerne urandede 6. temporålis. Tindingerne randede 6. 6. Pronotums Baghjørner gule 5. Fiirstenbergénsis. Pronotums Baghjørner sorte 7. 7. Bagkroppens Spids sort 4. strå min éipes. Bagkroppens Spids hvidlig 7. a n å 1 i s. 8. Benene rødgule 8. m 6 r i o. Benene sorte med mer eller mindre hvidlige Skinneben 9. 9. 1. Fodled hvidt 11. annulitårsis. 1. Fodled sort eller sortebrunt 10. 10. Skinnebenene hvide med sort Spids 11. Skinnebenene sortebrune 1. sérva var. 11. Bagvingens tilbageløbende Aare udmunderuden- for Spidsen af Humeralcellen 9. apérta. Bagvingens tilbageløbende Aare udmunder ved Spidsen af Humeralcellen 10. fovéifrons. 1. S. sérva Fabr. (Tvl. I, Fig. 14). Gul; Hovedet, Følehornene, Meso- og Metanotum, Prothorax's Underside og en stor Plet paa Mesosternum sorte. Den største Del af Costalaaren og Subcostalaaren gule, Vingernes inderste Del gullig. Hannen optræder undertiden med brunsort Bag- kropsspids og Hunnen med helt sort Bagkrop og helt sort Thoraxoverside. L. 9 — 11 mm. Larverne lever paa Juncus, Carex og Scirpus. Almindelig. Juni^uli. 2. S. Sixii Voll. (interstitiålis Th.). Sort; Pronotums Baghjørner, Vingeskællene, Bagkroppen og Benene gule. Bagkroppen undertiden med sorte Pletter langs ned ad Ryggens Midtlinie. Vingerne som hos foregaaende Art. L. 10—11 mm. J. c. Nielsen og K. Henriksen : Træ- og Bladhvepse. 10 146 Larven er lyst grønlig med lyst brungult Hoved; mel- lem de sorte Øjefelter et mørkere Baand. Lever paa Græs- ser, f. Eks. Glyceria aquatica. Her fra Landet kun kendt 1 Eksemplar, fanget ved Kjerteminde. 3. S. flåvens Kl. (flavéscens Th.). Sort; Bagkroppen, Benene, Vingeskællene, Følehornenes Rod, Munden og Pronotum gule; Farven iøvrigt variabel, de 3 sidstnævnte saaledes ofte helt eller delvis sorte. Vingernes Rod gul- lig, den inderste Del af Costalaaren og Subcostalaaren gul. L. 7—8 mm. Larven ukendt. Almindelig. Maj — August. 4. S. stram in éip es Kl. Skinnende sort; Overlæben, Vingeskællene og Benene undtagen Hofterne hvidgule. Pandefeltet meget tydeligt. L. 5—6 mm. Larven er græsgrøn med sorte Aandehuller og okker- u It Hoved. Lever paa Ørnebregne {Pteris aquilina). Almindelig. Juni. 5. S. Furstenbergénsis Knw. Sort; Pronotums Baghjørner, Vingeskællene og Benene hvidgule, Hofter og Hofteringe sorte. Pandefeltet tydeligt. L. 5—6 mm. Larven ukendt. Et Par Eksemplarer fra Nordsjælland og Silkeborg. Juni. 6. S. temporalis Th. Sort; Overlæben, Vingeskæl- lene og Benene undtagen Hofterne hvidgule. Pandefeltet ret utydeligt. L. 5—6 mm. Larven ukendt. Ikke almindelig. Nordsjælland, Lolland, Ry. 7. S. an ål i s Th. Sort; Overlæben, Vingeskællene, Bagkropsspidsen og Benene hvidlige. Hofternes Rod sort. Pandefeltet tydeligt. L. 5 — 6 mm. Larven ukendt. Sjælden. Korsør, Lolland, Horsens. 147 8. S. mor i o Fabr. Sort; Benene gule med sortebrun Rod. 1. Cubitaltværaare utydelig. L. 5 mm. Larven ukendt. Almindelig. Maj— Juni. 9. S. cineréipes Kl. (apérta Htg.). Sort; Knæene og Skinnebenene undtagen Spidsen hvide. L. 5 mm. Larven er lysegraa med mørkere Rygside og brunsort Hoved med sorte Øjefelter. Lever paa Forglemmigej {My- osotis). Almindelig. Maj— Juni. 10. S. fovéifrons Th. Ligner den foregaaende Art, men adskilles fra den foruden ved den i Oversigten an- førte Karakter tillige ved, at Følehornene er kortere. L. 5mm. Larven ukendt. Et Eksemplar fra Horsens, Juli. 11. S. annulitårsis Th. Sort; Knæ, Skinneben, For- fødderne helt og Mellem- og Bagføddernes 1. Led hvide. L. 5 — 6 mm. Larven ukendt. Et Eksemplar fra Horsens, Maj. 3. Thrinax Knw. Kroppen langstrakt. Pandefeltet skarpt begræn- set. Forvingerne med 4 Cubitalceller. Bagvingerne med 2 Midtceller. Hunnens Brodskeder bagtil (set ovenfra) tilsammen trespidsede, den midterste Tand dog ofte yderst kort. Oversigt over Arterne. 1. Clypeus og Overlæbe sorte 1. mixta. Clypeus og Overlæbe hvide. 2. måcula. 1. T. mixta Kl. Sort; Pronotums Baghjørner og Vin- geskællene hvidlige. Bagkroppens 2. — 5. Led (undertiden 10* 148 dog flere eller færre Led) rødlige. Benene gullige eller brunlige med mørk Rod. Hunnens Brodskeder med kun lidet divergerende Endespidser, temmelig tæt behaaret. L. 7— 9 mm. Larven ukendt. 2 Eksemplarer fra Nordsjælland, Maj— Juni, 2. T. måcula Kl. Sort; Clypeus og Overlæben, Pronotums Baghjørner og Vingeskællene hvide. De mellemste Bagkropsleds Rygside i større eller mindre Grad rødlige, den rødlige Farve danner almindeligvis ikke et saa skarpt begrænset Bælte som hos foregaaende. Benene helt rødlige. Fødderne og undertiden Hannens Baglaar mørkere. Hunnens Brodskeder med stærkt divergerende Endespidser. L. 5—7 mm. Larven ukendt. Sjælden. Nordsjælland, Boserup. Maj— Juni. 4. Strongylogdster Dahlb. Kroppen langstrakt. Følehornene kraftige, 1. Følehornsled lidt tykkere end 2. Pandefeltet ikke Pig. 99. Forvinge af afgrænset. Forvingerne Strongyiogaster cinguiata. med 4 Cubitalceller, Bag- vingerne med 2 Midt- celler. Hunnens Brodskeder bagtil dybt gaffelagtig gabende. Oversigt over Arterne. 1. Laarene rødgule, kun med sort Rod. Hunnens Følehorn sorte med 1. og 2. Led gule. 1. cinguiata. Laarene sorte med gullige Knæ. Hunnens Føle- horn i den indre Halvdel rødlige. Spidsen sort 2. geniculåta. L S. cinguiata KL (Tvl. I, Fig. 15). Sort; Vingeskæl- lene, hos Hunnen de 2 inderste Følehornsled og en bred 149 Bagrand paa hvert af Bagkropsleddene (undtagen 1.), og hos Hannen de mellemste Bagkropsleds Overside eller hele Bag- kroppens Overside gule. Benene rødgule med Hofter, Hofte- ringe og Laarenes Rod sorte. Vingemærket gult, den øverste Halvdel tykkere og mørkere. L. 9—10 mm. Larven er skinnende gulgrøn med mørkere grøn Ryg. De smaa sorte Spirakler forbundet ved en hvid Linie. Hovedet lyst gulbrunligt med 2 skinnende sorte Issepletter og sorte Øjefelter. Paa Bregner [Pteris aquilina og Åspidium felix mas). Forpupningen sker under Fyrrebark, i Gange, som Larven selv udgnaver. Almindelig. Maj— Juni. 2. S. geniculåta Th. (xanthoceros Steph.). Skelnes fra de foregaaende ved de i Oversigten anførte Karakterer samt ved, at Vingemærket er omtrent ensfarvet gult. L. 9— 10 mm. Larven er ikke med fuldstændig Sikkerhed adskilt fra den foregaaende Arts, som den skal ligne; men Hovedet skal være lyst graagrønt med Isse og Pande sorte til ned forbi Øjnene. Paa Ørnebregne {Pteris aquilina). Kun kendt fra Nordsjælland. 5. Stromboceros Knw. Kroppen langstrakt. Pandefeltet skarp begrænset. Forvingerne med 4 Cubitalceller. Bagvingerne med 2 Midtceller. Hunnens Brodskeder bagtil sammen- stødende, simpelt afrundet. Kun 1 Art af et Pteronus-sigtigt Udseende. 1. S. delicåtulus Th. (eborina Kl.). Gullig; Hovedet undtagen Munddele og Følehorn, en Plet paa hver af Mesonotums Sideflige og Mesosternum sorte. Bagkroppen hos Hunnen med 2 brede, brune Pletter paa hvert Led, hos Hannen med brun Spids. L. 7 mm. Larven ensfarvet grøn. Hovedet bleggrønligt med 2 sorte Issepletter. Ryggen med Vorter, der hver bærer en temmelig lang Børste. Paa Bregner {Pteris aquilina og Åspidium felix mas). Ikke almindelig; Nordsjælland, Sorø, Falster, Ry. 150 6. Eriocdmpa Htg. Kroppen ægformet. Pandefeltet skarpt be- grænset. Forvingerne med 4 Cubitalceller, Bagvingerne med 2 ^^r^lJr.l'l^! '^ Midtceller. Brodske- Enocampa ovata. derne simple. Oversigt over Arterne. 1. Hovedets Overside stærkt rynket- punkteret. Hunnen med Mesonotums 3 Flige rødbrune. 1. o vat a. Hovedets Overside utydeligt punkteret. Hunnens Thorax helt sort 2. umbråtica. 1. E. ovåta L. Sort; Følehornenes yderste Del, Pronotums Hjørner, Mesonotums 3 Flige hos Hunnen og det yderste Fodled rødlige. Forvingen med en brun Skygge fra Vingemærket ned til Bagranden. L. 7—8 mm. Larven er lyst blaaliggrøn bedækket med et hvidt voksagtigt, fnugget Overtræk. Hovedet kort behaaret, hvidpudret med en sort i Midten delt Isseplet. Efter det sidste Hudskifte forsvinder det hvide Overtræk. Paa El (Alnus glutinosa og incana). Almindelig. Juni— August. Hannen meget sjælden, ikke fundet her i Landet. 2. E. umbråtica Kl. Helt sort; Vingens Rodhalvdel røgfarvet, tydeligst hos Hunnen. L. 5—7 mm. Larven paa El. Temmelig sjælden. Nordsjælland, Sorø, Strandby (Lol- land). Maj— Juni. 7. Émphytus Kl. Kroppen langstrakt. Pandefeltet mer eller mindre tydeligt begrænset. Forvingerne med 3 Cubital- celler, Bagvingerne uden Midtcelle. Brodskederne simple. 151 Oversigt over Arterne. 1. Radialcellerne brunskyggede 1. togåtus. Radialcellerne som Resten af Vingerne klare . . 2. 2. Arealaaren træffer Medialaaren midtvejs mellem Basalaaren og 1. tilbageløbende Aare 10. Arealaaren træffer Medialaaren nærmest ved Ba- salaaren 3. 3. S.Bagkropsledhelt eller delvis hvidt, Bagkrop- Fig. 101. For- og Bagvinge pen iøvrigt sort. 4. af Emphytus braccatus. Bagkroppen ander- ledes farvet 5. 4. Alle Hofter, Overlæben og Pronotums Bagrand hvide 2. cingulåtus. De fire forreste Hofter, hele Hovedet og Pro- notum sorte 3. c i n c t u s. 5. Følehornene korte (lidet længere end Kroppens halve Længde), børstedannede, kraftige ved Roden, Leddenes nedre Kant tydelig konvex. 6. Følehornene meget længere og slankere, omtrent traaddannede 9. " 6. Bagkroppen helt sort eller sorteblaa 7. Bagkroppen med et rødt Baand 8. 7. Baglaarene gulrøde 4. melanårius. Baglaarene omtrent helt sorte. Hanner 4. 8. Baghofteringene hvide 5. rufocinctus. Baghofteringene sorte 6. calceåtus. 9. Bagvingens Humeralcelles Spids støder helt eller omtrent op til den tilbageløbende Aare 7. braccatus. Bagvingens Humeralcelle stilket, ender tydeligt indenfor den tilbageløbende Aare.. 8. serotinus. 10. Vingeskællene gule 9. t é n e r. Vingeskællene sorte 11. 11. Scutellum glat, skinnende 10. cårpini. Scutellum punkteret, mattere .... 11. grossulåriæ. 1. E. togåtus Pz. (succinctus Kl.). Sort; Vinge- skællene, Cenchri, en stor Plet paa 1. og forreste Halvdel af 5. Bagkropsleds Overside hvidlig, hos Hunnen sædvan- lig ogsaa Bagkropsspidsen hvidlig foroven. Benene sorte 152 med Hofteringe, Skinneben og Fødder mer eller mindre hvide. Hunnens Følehorns yderste Del brunlig. Forvingen med en røgbrun Skygge i Radialcellerne og lid't ned i Cubitalcellerne. L. 8 — 9 mm. Larven er lyst graagrøn, Ryggen olivengrøn, rynket, med smaa sorte Tornvorter. Overhovedet mer eller mindre sortagtigt. Paa Eg, Birk og Pil. Ikke almindelig. Nordsjælland, Falster, Bornholm, Hald, Ry, Horsens. Juni— Juli. 2. E. cingulåtus Lep. (togåtus Fabr.). Sort ; Overlæbe og Clypeus, Pronotums Bagrand, Vingeskællene, Cenchri, en trekantet Plet paa 1. Bagkropsled og hos Hunnen et Baand paa 5. Bagkropsleds Overside samt mer eller mindre af Bagkroppens Underside hvide. Benene hos Hannen hvidgule, kun med Mellem- og Baglaarenes yderste Del sort; hos en Hun, der sikkert hører herhen, er Benene gullige med Hofterne og Laarene — de forreste Laar dog kun delvis — sorte. L. 7—9 mm. Larven er grøn med skarpt afsatte lysere Sider. Hovedet er lysebrunt, kun Øjefelterne sorte. Hvert Led med 3 Tværrækker hvide Tornvorter. Paa Roser. Sjælden. 3 Hanner fra Falster og 1 Hun fra Vejle. 3. E. cinctus L. (Tvl. I, Fig. 16). Sort; Cenchri, en lille Plet paa 1. Bagkropsleds Midte og hos Hunnen et Baand paa 5. Bagkropsleds Overside hvidt. Benene brunsorte, Baghofteringene hvide og alle Ben fra Knæene udefter rød- brune. L. 7 — 8,5 mm. Larven lyst graagrøn. Ryggen mørkere blaaliggrøn, paa Siderne blegere, forneden begrænset af en sortagtig Skygge. Paa Sidefolderne en graalig Skygge. Hovedet gulbrunt med mørk Isseplet, der ofte indtager hele Over- hovedet ned til de sorte Øjefelter. Paa hvert Led 3 Tværrækker hvide Tornvorter. Paa Roser (baade vilde og dyrkede), hvis Blade ædes fra Randen, eller hvori der ædes Huller. Naar den æder, findes Larven paa Bladets Overside, i Hvile sidder den paa Undersiden. Kan ogsaa findes paa Fragaria. Forpupningen sker under nedfaldne Blade, i Sprækker i gammelt Træ, men almindeligvis ind- borede i Marven af overskaarne Rosengrene. Almindelig. Maj — August, vistnok i 2 Generationer. 153 4. E. mel an år i us Kl. Sort med violet Metalskær; en smal Bagrand paa 1. Bagkropsleds Overside, Cenchri og Baghofteringene hvidlige; For- og Mellembenene fra Knæene, Baglaar og Bagskinneben rødbrune. L. 8,5 mm. Larven er graagrønlig, Thoraxleddene noget mørkere, Siderne og Bugen grønlighvide; hvert Led med 3 Tvær- rækker af hvide Tornvorter; over hvert Spirakel en lille sort Plet. Hovedet blegt rødliggult. Øjefelterne og en stor Isseplet sorte. Paa Cornus sanguinea. Meget sjælden, kun 1 Eks. taget paa Lolland. 5. E. rufocinctus Retz. Sort; Bagkroppen med et rødt Baand, der fylder 4., 5. og den forreste Del af 6. Bagkropsled. Benene sorte, de bageste Hofteringe hvide. Benene fra Knæene udefter gulbrune. L. 9— 10 mm. Larven er lysere eller mørkere graagrøn. Siderne under Spiraklerne hvide. Ryggens Midte noget lysere. Leddene med Tværrækker af hvide Tornvorter. Hovedet blegt rødgult, Øjefelterne sorte. Munden lysebrun. Paa Rosa og Rubus. Kun 2 Hanner kendt her fra Landet, fra Nordsjælland og Silkeborg. Juni. 6. E. calceåtus Kl. Sort; Bagkroppen med et rød- ligt Baand, der sædvanlig kun fylder 4. og 5. Bagkropsled. Benene gulbrune med sort Rod. L. 8—9 mm. Larven er grøn med grønlighvide Sider; ved Roden af Ben og Gangvorter sorte eller graa Pletter. Hvert Led med 3 Tværrækker hvide Tornvorter. Over Spiraklerne findes hos den ældre Larve en Række sorte Pletter. Hovedet er foroven lysebrunt til mørkebrunt, forneden smudsig hvidt med sorte Pande- og Øjepletter og lyse Issefurer. Paa Spiræa ulmaria samt paa Fragaria og Rosa. Ret almindelig. Maj — August. 7. E. braccåtus Gmel. (tibiålis Kl.). Sort; Vinge- skællene og i hvert Fald Hunnens 6.-8. Følehornsled hvidlige. Benene med sorte Hofter og Hofteringe, røde Laar, Skinnebenenes Rodhalvdel hvid. Spidshalvdelen paa de 4 forreste Ben rød, paa Bagbenene sortebrun. Mellem- og Bagfødderne sortebrune. Forfødderne mere rødlige. L. 8-10,5 mm. 154 Larven er som ung lysegrøn; senere bliver Hovedet sort, den nedre Del af Ansigtet dog lysebrunt, Ryggen mørkt olivengrøn til graasort, Siderne skarp afsat lyst grønliggraa. Over hver Gangvorte en graasort Plet, Bryst- føddernes Rod sort, Spiraklerne sorte. Efter sidste Hud- skifte er Larven bleggrøn. Lever paa Eg. Ikke almindelig. Nordsjælland, Bregentved, Lolland, Ry, Horsens. August — September. I Forsommeren 1913 fandtes Larven i Mængde i en ung Egeplantning i Tis- vilde Hegn. 8. E. serotinus Miill. (Klugi Th., apicålis Kl.). Til denne Art henføres forskellige Former, som dog maaske ikke alle hører sammen. Typisk er Arten sort; Vinge- skællene og Hunnens 3 — 4 yderste Følehornsled hvide. Benene rødbrune med Hofter, Hofteringe og Fødder sorte. Var. filiformis Kl. af Hunnen adskiller sig kun fra Hovedarten ved de helt sorte Følehorn. Var. abdo- minålis Lep. (serotinus Kl.) er sort. Bagkroppen fra 2. Led gul. Benene brungule med sort Rod og sorte Fødder. Følehornene helt sorte. L. 8— 11 mm. Larven er blaagrøn, hvidt bestøvet, det runde Hoved lysbrunligt, bag de sorte Øjefelter en mørk Skygge. Efter sidste Hudskifte er Larven lysegrøn med orangegult Hoved. Larven til var. abdominalis adskiller sig ved det ens- farvet rødbrungule Hoved med hvidlig bestøvet Isse. Paa Eg. Larven til var. filiformis, der lever paa Rosa, beskrives som grøn med grønlighvid Bug og Sider, og gult Hoved; hvert Led med 2 Tværrækker lidet paafaldende, hvide Vorter. Ikke almindelig. Nordsjælland, Kjerteminde, Lolland, Ry, Horsens. Sept.— Oktbr. 9. E. téner Fall. Sort; Forbenene fra Knæene og undertiden ogsaa de øvrige Knæ hvidlige. L. 5—6,5 mm. Larven er blaaliggrøn med lyslilla Sider og Bug; Hovedet lysebrunt, Issen mørkere. Øjefelterne sorte. Paa Spiræa ulmaria. Temmelig almindelig. Maj— August. 10. E. cårpini Htg. Sort; Vingeskællene, Forbenene fra Laarenes Midte, Mellem- og Bagbenenes Hofteringe og Skinneben undtagen ved Spidsen hvidlige. L. 5—8 mm. Larven er ikke sikkert kendt, lever antagelig paa Geranium-Arten. 155 Ikke almindelig. Nordsjælland, Falster, Horsens. Maj. 11. E. grossulåriæ Htg. Sort; Vingeskællene og Benene sædvanlig med Undtagelse af Hofternes Rod og den yderste Del af Baglaarene hvidlige. L. 5 — 8 mm. Larven er ikke sikkert kendt, lever vistnok paa Stik- kelsbær. Temmelig almindelig. |^Maj— August. 8. Harpiphdrus^Htg. Kroppen langstrakt. Pandefeltet utydeligt, men over Følehornene findes en Tværrække af 3 dybe Gruber. Forvingen med 3 Cubitalceller, Bagvin- gen med 1 Midtcelle. Hunnens Brodskeder simple. Kun 1 Art. 1. H.lépidus Kl. Hun- nen sort; Munden, Over- hovedet, Pronotums Bag- Fig. 102. For- og Bagvinge , ,,. , ,, ^ * af Harpiphorus lepidus. rand, Vmgeskællene og Bag- kroppens Siderande hvidlige. Benene gule med Hofter og Laarenes Rod sorte. Vingerne svagt røgfarvede. Hannen gullig; Issen og en korsformet Tegning paa Rygsiden (Længdestregen gaaende fra Pronotum omtrent til 3. Bagkropsled, Tværstregen hen over Scutellums Side- partier omtrent til Forvingernes Rod) sort. Benene helt gule. L. 4 — 5 mm. Larven er grøn. Hovedet trukket tilbage i 1. Led. Kroppen med skinnende, hvide Vorter og Torne, der paa de mellemste Led staar i 2 Tværrækker med 6 i hver Række, paa Siden af hvert Led 3 hvide Spidser. Gang- vorterne stiftformede. Larven paa Eg, hvis Blade den, siddende paa deres Overside, skeletterer. Temmelig sjælden. Nordsjælland, Falster, Horsens, Silkeborg, Vestjylland. Maj— Juni. 156 9. Poecilosoma Th. (Poecilostoma Dhlb., Émpria Lep.) Kroppen sædvanlig langstrakt. Pandefeltet kun utydelig begrænset, men Panden med flere dybe Længdefurer. Forvin- gerne oftest med 4, sjældnere 3 Cubitalcel- ler, Bagvingerne uden eller med 1 Midtcelle. '''■ "'somaTuivSal':"^^""- Hunnens Brodskeder simple. De fleste Arter har paa hver Side af flere eller færre Bagkropsleds Overside et lyst, blødhudet Parti. Oversigt over Arterne. 1. Bagkroppen helt gulrød 1. lutéolum. Bagkroppen helt eller hovedsagelig sort 2. 2. Bagkroppen med lyse, blødhudede Pletter 3. Bagkroppen simpel, ensartet sort, kun med hvid- lige Ledrande 2. pulveråtum. 3. Bagvingerne uden Midtceller 3. candidåtum. Bagvingerne med 1 Midtcelle 4. 4. Tindingerne med en fin, undertiden hos c^" noget utydelig Fure, der løber langs hele den bageste Øjerand. Vingerne røgfarvede 4. Klugi. Tindingerne uden Fure. Vingerne klare 5. 5. Kløerne simple eller med en meget lille Sub- apicaltand 6. Kløerne spaltede 7. 6. Bagskinnebenene helt sorte. Clypeus kun svagt indbugtet 5. lituråtum. Bagskinnebenene med hvid Rodhalvdel (9) eller i hvert Fald hvide Knæ (d"). Clypeus dybt indbugtet 6. e x c i s u m. 7. Benene rødbrune. I Clypeus' Indbugtning fin- des kun en lille Tand 7. i m m é r s u m. Benene mere graalige med i hvert Fald sorte Laar. Clypeus med en stor Midtertand, saa at det ser ud, som om der fandtes 2 Indbugt- ninger paa Clypeus' Forrand 8. 157 8. Lyse, hudede Partier findes paa 4 Bagkropsled 8. longicorne. Lyse, hudede Partier findes paa 5 Bagkropsled 9. tridens. 1. P. lutéolum KL (abdominålis Fabr.). Sort; Over- læben og undertiden ogsaa Clypeus delvis, Pronotum, Vingeskællene og Bagkroppen fra 2. Led gulrøde. Benene gulrøde med Hofternes Rod sort. L. 6—8 mm. Larven er lysegrøn til blaaliggraa, hvidt bestøvet, paa Ryggen med 3 ofte delvis sammensmeltede Striber. Ho- vedet brunt med bred, sort Midtstribe og sorte Øjefelter. Efter sidste Hudskifte er Larven græsgrøn uden Bestøv- ning, og den sorte Hovedplet mangler omtrent. Lever paa Lysimachia vulgaris og nummularia samt paa Anagallis phoenicea og arvensis. Ikke almindelig. Nordsjælland, Lolland, Falster, Ry, Skanderborg. Juli— August. Hannen, der alle Steder er sjælden, kendes ikke her fra Landet. 2. P. pulveråtum Retz. Sort; Overlæben og sjæld- nere ogsaa Clypeus' Forrand, Pronotums Baghjørner, Vin- geskællene helt eller delvis og Bagrandene af alle Bag- kropsleddene hvidlige. Bagkropsspidsen gullig. Benene lyst rødbrune, hos Hunnen kun Hofternes Rod og Fød- derne mørkere, hos Hannen har den mørke Farve større Udstrækning. L. 7—9 mm. Larven er tæt hvidpudret, saa at den blaaliggrønne Grundfarve derved skjules, og kun 3 Længdestriber deraf er fri paa Ryggen. Efter sidste Hudskifte er Larven lyse- grøn og senere brungraa, med brune Spirakler og lyse- brunt Hoved, der foroven er mørkere. Paa El (Alnus glu- tinosa og incana). Ikke almindelig. Nordsjælland, Falster, Horsens, Vejle, Silkeborg, Vestjylland. Maj— Juni. 3. P. candidåtum Fall. Sort; Munddelene, Tindin- gerne og en Plet foroven paa Kinderne, Pronotums Bag- hjørner, Vingeskællene, en stor Plet paa Mesopleurerne og en stor, blødhudet Plet paa hver Side af 2. — 7. Bagkropsled, og mer eller mindre af disse Leds Bagrande hvide. Benene hvidlige eller gullige med Hofternes Rod, Laarene i større 158 eller mindre Udstrækning, Skinnebenenes Spids og Fød- derne mørkere. L. 6 — 8 mm. Larven er paa Ryggen omtrent ned til Spiraklerne mørkegraa, derunder lysegraa. Ryggen med 2 lyse Linier. Paa Siden af hvert Led er Grænsen mellem de 2 Farver fremhævet ved en mørk Skygge, desuden en mørkegraa Pletlinie over de lysegraa Ben. Kroppen tværrynket og derfor noget ru, desuden med nogle lyse Tornvorter paa hvert Led. Hovedet brunt med Øjefelterne og en Længdestribe paa Issen sorte. Efter sidste Hudskifte er Larven lyst skifergraa med mere fremtrædende Tværryn- ker og Tornvorter. Paa Birk. Kun kendt fra Nordsjælland. Maj. 4. P. Kl ugl Steph. (guttåtum Th., carbonårium Knw.). (Tvl. I, Fig. 17). Sort; en stor, blødhudet Plet paa hver Side af 2.-5. eller 2.-6. Bagkropsled og oftest ogsaa Pronotums Bagrand hvidlige. Benene sorte, kun Knæene og Skinne- benenes Forside og For- og undertiden ogsaa Mellemskinne- benene hvidlige. L. 6—7,5 mm. Larven er ukendt. Temmelig almindelig. Maj— Juni. 5. P. lituråtum Gmel. (submuticum Th.). Sort; lig- ner foregaaende, kun er Hudpletterne paa Bagkroppen mere fremtrædende og altid tilstede paa 6. Led, og Vin- gerne er ikke røgfarvede. Desuden er Clypeus meget fladt udrandet uden fremspringende Tand i Midten, medens det hos Klugi er tydelig udrandet med en lille Tand midt i Udrandingen. L. 5,5 — 7 mm. Larven er bleggrønlig. Ryggen med netagtige, brune Tegninger, Overhovedet med en brun Issestribe og til hver Side for denne 2 brune Pletter, hvoraf den yderste omslutter de sorte Øjefelter. Lever paa Jordbær {Fragaria vesca). Ikke almindelig. Nordsjælland, Tissø, Lolland, Falster, Horsens. Maj— Juni. 6. P. ex Cl sum Th. Sort; Overlæben, Pronotums Bagrand, Vingeskællene i hvert Fald i Randen, en blød- hudet Plet paa 2.-6. Led og en smal Bagrand paa flere 159 eller færre Led hvide. Benene sorte, med Knæ, Skinneben og Fodrod mer eller mindre hvidlige. L. 6 — 7 mm. Larven er tværrynket, bagtil noget afsmalnet, lys graa- grønlig. Ryggen bredt mørkere brungrøn, paa Siderne be- grænset af en mørk Pletrække, og med netagtige, brune Tegninger. Desuden 2 Tværrækker hvide Tornspidser paa hvert Led. Hovedet orangegult; en sort Nakkeplet forlæn- ger sig som en fin Stribe ned i Ansigtet; Øjefelterne er sorte. Efter sidste Hudskifte er Larven lyst lergul med brune Tegninger, der ikke er saa tætte som tidligere. Paa Salix aurita, Epilobium hirsuium og Pteris aquilina. Temmelig sjælden. Nordsjælland, Tissø, Ry. Juni. 7. P. immérsum Kl. (obtusum Th.). Sort; Over- læben, Pronotums Bagrand og Vingeskællene oftest hvid- lige. Bagkropsleddene fint hvidt kantede og 2.-6. Led med hvide, blødhudede Pletter. Benene lyst rødbrune med Hofter, Hofteringe og Fødder sorte. L. 6 — 7 mm. Larven er bagtil noget afsmalnet, lyst hvidgraa. Ryg- gen ned til Spiraklerne mørkere grønliggraa. Thorakai- benene lysbrunlige. Paa hvert Led en Tværrække af 4 — 6 fine, hvide, ophøjede Punkter, bag hvilke staar 2 lignende. Hovedet er lyst brungult, en Isseplet og Øjefelterne sorte. Paa Bladene af Salix alba. Temmelig sjælden. Nordsjælland, Vejle, Ry. Maj— Juni. 8. P. longicorne Th. Sort; Pronotums Bagrand, oftest ogsaa Vingeskællene og blødhudede Pletter paa 2. — 5. Led hvide. Benene sorte. For og Mellembenenes Knæ og og Forsiden af de paagældende Skinneben, Bagknæene og og Bagfodens Rod hvide. Sædvanlig kun 3 Cubitalceller i Forvingen. L. 6—7 mm. Larven ukendt Ikke sjælden. Nordsjælland, Boserup, Falster, Kjerte- minde, Horsens. Maj — Juni. 9. P. tridens Knw. Sort; Overlæbe, Pronotums Bag- rand, oftest ogsaa Vingeskællene og Pletter paa 2.-6. Bag- kropsled hvide. L. 5— 7mm. Larven ukendt. Sjælden. Nordsjælland, Assensegnen. Maj. 160 10. Taxonus Htg. Kroppen langstrakt. Pandefeltet ret tydeligt be- grænset. Forvingen med 4 Cubitalceller, Bagvin- gen hos Hunnen med 2 Midtceller, hos Hannen med lukket Randaare. Hunnens Brodskeder simple. Kun 1 Art. 1. T. agrorum Fall. Sort; 3. — 5. Bagkropsled røde. Benene rødbrune med Hofter, flere eller færre af Laarenes Rod, Bagknæene og en Linie paa Skinnebenenes yderste Del og paa Fødderne sorte. L. 8— 10 mm. Larven er blaaliggrøn med hvidt bestøvede Tværryn- ker, kun sidste Led ikke rynket. Ryggens Midtlinie grøn- lig, Spiraklerne brunrøde. Hovedet foroven lyst brunlig- gult. Overhovedet og en mørkebrun Plet over hvert Øje hvidt bestøvet. Ansigtet skinnende og mere grønligt. Øje- felterne sorte. Efter sidste Hudskifte er Larven helt grøn og skinnende. Paa Hindbær (Rubus idæus). Ikke sjælden. Nordsjælland, Vejle, Horsens, Skander- borg, Silkeborg. Mai— Juni. 11 Fig. 104. For- og Bagvinge af Ametastegia glabrata. Åmetastégia Costa. Kroppen langstrakt. Pandefeltet stærkt for- dybet. Forvingen med 4 Cubitalceller. Bag- vingerne uden Midt- celle og uden Rand- aare. Hunnens Brod- skeder simple. Oversigt over Arterne. 1. Bagkroppen helt sort 2. glabrata. Bagkroppen med et rødt Baand 1. equiséti. 161 1. A. equiséti Fall. Sort; Munden og Vingeskællene hvide. 3.-5. Bagkropsled (sjældnere ogsaa 6. eller kun 4.-5.) røde. Benene rødlige, ofte med mørk Hofterod og mørke Fødder. L. 6—7 mm. Larven er graa, Ryggen mørkere brunliggraa. Hovedet foroven mat og til ned under Øjnene sort, kun 2 Pletter paa Issen lysere. Hovedets Forside skinnende lysebrun med 2 sortagtige Pletter mellem Øjnene. Sidste Kropled med en trekantet sort Plet. Paa hvert Bagkropsled 2 Tværrækker hvide Tornvorter, sædvanlig med henholdsvis 2 og 4 Vorter i hver. Ogsaa Thoraxleddene med Tornvorter, hvis Tal og Orden er endnu mere ukonstant. Taget paa Polygonum persicaria, Chenopodium album, Lythrum sali- caria, Rumex acetosella og Stikkelsbær {Ribes grossularia). Temmelig almindelig. Maj— Juni. 2. A. glab rata Fall. (ågilis Kl.). Sort; Benene rødlige med Hofteroden og Bagfødderne sorte eller sortebrune. L. 6—8 mm. Larven er lyst grønlig med græsgrøn Ryg. Hovedet lyst gulbrunt med mørkere Isse og en sort Plet over hvert Øje; ogsaa ofte en sort Plet mellem Øjnene. Sidste Led uden sort Plet. Tornvorterne som hos foregaaende. Taget paa Polygonum persicaria, bistorta, Chenopodium album, Lythrum salicaria, Rumex acetosella, Viola tricolor. Temmelig almindelig. Maj— August. 5. Gruppe. Dolerini. Arterne kendes let paa, at 2. Cubitaltvær- aare mangler, saaledes at 2. Cubitalcelle er meget langstrakt og op- tager begge de tilbage- løbende Aarer. Basal- aaren lige, parallel eller svagt konvergerende med 1. tilbageløbende Aare. Fig- 105. Forvinge af , , Dolerus niger. Lancetcellen med skraa Tværaare. Bagvingerne med 2 Midtceller. Hovedet og sædvanlig ogsaa Thorax grovt punkterede. Cen- J. c. Nielsen og K. Henriksen : Træ- og Bladhvepse. 1 \ 162 chri hvide. Kløerne med en lille Subapicaltand. Nogle af Arterne flyver meget tidligt paa Aaret, i Marts — April. Larverne med 8 Par Gangvorter; naar de forstyrres, ruller de sig sammen, og lader sig falde til Jorden. De lever især paa Græsser og forpupper sig i Jorden uden Kokon. Kendskabet til Larverne er iøvrigt meget mangel- fuldt. Oversigt over Slægterne. 1. Øjnene kort ovale, højst dobbelt saa lange som brede, deres Afstand fra Kindbakkernes Rod mindst saa stor som 2. Følehornsleds Længde 1. Dolerus. Øjnene langt ovale, ca. 2^/2 Gang saa lange som brede, paa Indersiden svagt indbugtede, deres Afstand fra Kindbakkernes Rod kortere end 2. Følehornsled 2. Loderus. 1. Dolerus Jur. De to Slægter Dolerus og Loderus staar hin- anden meget nær, og den i Oversigten nævnte Karakter er deres væsentligste Skelnemærke. Dolerus er dog gennemgaaende lidt plumpere og har lidt længere Følehorn end Loderus. Ogsaa indenfor de 2 Slægter staar Arterne hverandre meget nær, og særlig de sorte og sortbenede Dolerus-Arter er vanskelige at skelne fra hverandre. Læggebroddens Skulptur danner dog gode, men kun ved Mikroskop iagttagelige Karakterer (hvorfor de ikke er anvendt i den følgende Bestemmelsesliste); det har dog vist sig, at flere Arter (carbonariué, oblongus, gibbosus og flere ikke-danske) har ganske ens Brodde, saaledes at de maaske — hvad dog kun Klækningsforsøg kan afgøre — vil vise sig at være Varieteter af én Art. 163 Oversigt over Arterne. 1. Bagkroppen helt eller delvis rød 2. Bagkroppen sort, ofte med smalle hvide Led- rande 10. 2. 1. Bagkropsled meget fint punkteret, de føl- gende meget fint naaleridsede paa tvers 3. Bagkropsleddene glatte, skinnende 4. 3. Bagbenene sorte, med Skinnebenenes yderste Spids og Endesporerne rødlige.. 1. bimaculåtus. Bagbenene enten helt sorte eller omtrent helt røde 2. d u b i u s. 4. Alle Benene helt sorte 7. I hvert Fald Forbenene delvis røde 5. 5. Mesonotum tæt og ensartet fint punkteret, hos begge Køn sortfarvet 3. p al u s t ri s. Mesonotum uregelmæssig besat med grovere og finere Punkter, hos Hannen sort, hos Hunnen rødt 6. 6. Følehornene tynde, meget kortere end Bag- kroppen, næppe fortyndede mod Spidsen. Vingerne klare 4. aer i c e p s. Følehornene kraftigere, saa lange som eller hos Hunnen kun lidet kortere end Bagkroppen, tydelig tyndere mod Spidsen. Vingerne svagt røgfarvede 5. praténsis. 7. Hannens Bagkrop med Undtagelse af 1. Led rød. Hunnens Scutellum rødt 6. triplicåtus. Hannens Bagkrop med sort Spids, Hunnens Scutellum sort 8. 8. Hannens Følehorn højst saa lange som Bag- kroppen. Hunnens 1. Bagkropsled sort 9. Hannens Følehorn længere end Bagkroppen. Hunnens 1. Bagkropsled (som hele Bag- kroppen) rødt 9. mad i dus. 9. De sidste Rygled hos Hannen skinnende, glatte, kun besat med spredte Punkter. Mesonotums Sideflige hos Hunnen enten helt røde eller røde fortil, sorte bagtil 7. å n t i c u s. De sidste Rygled hos Hannen fint rynkede, mindre stærkt skinnende. Mesonotums Side- flige hos Hunnen helt sorte 8. ferrugåtus. 10. Alle Benene helt sorte 15. I det mindste de forreste Knæ rødlige eller gullige 11. 11. Bagbenene sædvanlig helt sorte, paa de 2 forreste Benpar er Knæene og Skinnebenene røde 2. dubius var. atråtus. Benene anderledes farvede 12. 11* 164 12. Bagbenene helt sorte 10. Géssneri. Ogsaa Bagbenene delvis rødlige 13. 13. Laarene helt rødgule 11. liogåster. Laarene i hvert Fald i Rodhalvdelen sorte .... 14. 14. Mesonotums Sideflige spredt punkterede, næsten glatte 12. go nager. Mesonotums Sideflige tæt og kraftigt punkterede 13. pun c ti c 6 11 i s. 15. Indtrykket omkring Mesonotums Midtfligs mid- terste Del tydelig halvkredsformet (Fig. 106 a) 16. Indtrykket omkring Mesonotums Midtfligs mid- terste Del spidsvinklet (Fig. 106 b) 18. Fig. 106. Pro- og Mesonotum af Dolerus. a. nitens, b. nigratus, visende den forskellige Form af Indtrykket omkring Mesonotums Midtflig. Den punk- terede Linie angiver Indtrykkets bageste Begrænsning. (Efter Enslin). 16. Hannens Hoved graatbehaaret, bag Øjnene stærkt indsnævret. Mesonotums Midtflig hos Hun- nen med fureagtig fordybet Midtlinie 17. Hannens Hoved sorthaaret, ikke saa stærkt ind- snævret bag Øjnene. Mesonotums Midtflig hos Hunnen med kølagtig forhøjet Midtlinie 14. anthracinus. 17. Bagkroppen sort, temmelig mat 15. nit en s. Bagkroppen blaa metallisk, skinnende 16. coracinus. 18. De første 3—4 Bagkropsled ganske glatte og skinnende. Kroppen helt sort 8. ferrugineus var. miricolor. 2. og de følgende Bagkropsled fint punkterede, rynkede eller naalestribede, eller naar det er glat i Midten, er Mesonotum delvis rødt 19. 19. Tindingerne nær Issen paa hver Side med et stort, glat, skinnende Sted. Hunnens Brod- skeder meget stærkt udvidet mod Spidsen (set fra oven) 17. picipes. Tindingerne uden saadant Sted. Hunnens Brod- skeder ikke saa stærkt udvidet mod Spidsen. 20. 165 20. Hannens 3. Bagkropsled ikke behaaret og 4. kun behaaret paa Siderne. Hunnens Pronotum og Vingeskæl, sjældnere ogsaa Mesonotums Midt- fligs Rande røde, Resten af Thorax sort 18. hæmatodes, Hannens 3. og 4. Bagkropsled i Midten eller helt behaaret. Hunnens Thorax helt sort eller med rød Tegning af anden Fordeling 21. 21. Issen fortil og paa Siderne kun utydeligt begræn- set 19. carbonårius. Issen i det mindste paa Siderne begrænset af tydelige Furer 22. 22. Bagfødderne naar hos Hannen næppe, hos Hun- nen ikke 2/3 af Bagskinnebenene. 20. brevitårsis. Bagfødderne hos Hannen mere end, hos Hunnen -Is, saa lange som Bagskinnebenene 23. 23. Tindingfurer utydelige eller manglende 24. Tindingfurer tydelige (Fig. 107) . 25. 24. Hannens 8. Bagkropsled helt. Hunnens Brodskeder smalle, afsmalnende mod Spidsen, Hy- popygiet lille, sort.. 21. oblongus. Hannens 8. Bagkropsled med et tydeligt, trekantet, hudet Udsnit. Hunnens Brodskeder bredest mod Spidsen, Hypopygiet stort, Fig. 107. Ho- paa Siderne brunt... 22. nigråtus. vedafDolerus 25. Store Arter, Hannen 10 mm, aeneus, visen- Hunnen 11 — 12 mm 26. de Tinding- Mindre Arter, Hannen højst 9 mm, furerne. Hunnen højst 10 mm 27. (skraverede). 26. Clypeus' Indbugtning dyb, gaaende om- trent halvvejs ind paa Clypeus 23. niger. Clypeus' Indbugtning svagere, kun gaaende ^l4 — ^h ind paa Clypeus 24. gib b os u s. 27. Mesonotums Sideflige svagt og spredt punkteret, stærkt skinnende. 3. Følehornsled ikke længere end 4 25. a é n e u s. Mesonotum tæt punkteret. 3. Følehornsled læn- gere end 4 28. 28. Vingerne omtrent glasklare. Mesonotum kraftigt rynket punkteret. Hannens 8. Bagkropsled normalt. Hunnens Thorax altid helt sort 26. rugosulus. Vingerne svagt røgfarvede. Mesonotum fint punkteret. Hannens 8. Bagkropsled med tre- kantet, hudet Udsnit. Hunnens Thorax helt sort eller sort med mer eller mindre udbredt rød Farve 27. sanguinicollis. 166 1. D. bimaculåtus Geoffr. (tristis Fabr.). Sort; Bagkroppens mellemste Led (oftest Q 2. — 5., c? 3.-4. Led) og i hvert Fald Hunnens Vingeskæl røde. Benene sorte, Laarenes yderste Halvdel, Skinneben og de første Fodled paa For- og Mellembenene og Bagskinnebenenes Spids med Sporerne røde; For- og Mellembenenes sorte Farve kan dog strække sig længere udefter, sjældnere er de helt sorte. Cenchri store. L. 8 — 10 mm. Larven ukendt. Temmelig almindelig. 2. D. dubius Kl. Ligner foregaaende i Kroppens Farvetegning, dog er Vingeskællene omtrent altid sorte, og hos var. atråtus Enslin er ogsaa hele Bagkroppen sort. For- og Mellembenene som hos foregaaende, dog er den røde Farve mere fremtrædende. Bagbenene enten helt sorte, eller Bagskinnebenene helt røde, ofte med sort yderste Spids (var. tim i dus KL), og hos var. de sér tus Kl. er tillige Vingeskællene røde. L. 10—12 mm. Larven ukendt. Ikke almindelig. Nordsjælland, Boserup, Vejle, Hor- sens, Silkeborgegnen. Maj. 3. D. palustris Kl. Sort med Bagkroppens mellem- ste Led (9 2.-6. Led, d" i mindre Udstrækning) røde. Benene sorte med rødlige Skinneben, sjældent (var. s a X å t i 1 i s Htg.) kun Forbenenes Knæ, Skinneben og Fødder, samt Vingeskællene røde. L. 8 — 9 mm. Larven med mørk grønliggraa Ryg og smudsig grøn- lighvide Sider og Underside, Ryggens Midtlinie og Grænsen mod den lysere Sidefarvning mørkere. Hovedet brunlig- sort med gule Tegninger. — Lever i Equisetum palustre og limosum-Stænglev og opæder indefra Vævet i de en- kelte Stængelled lige ud til Overhuden. Naar et Stængel- led er ædt op, gaar den til det næste; den bryder ikke direkte gennem Skillevæggen ned deri, men gaar ud paa Padderokkens Yderside og gnaver sig fra denne ind i Nabostængelleddet. Forpupningen sker paa Land, og Larven maa derfor ofte svømme et Stykke for at naa fra sin Næringsplante ind til Sø- eller Mosebredden. Almindelig. Maj— Juni. 167 4. D. ae^riceps Th. Hoved og Thorax hos d" helt sorte, hos 9 sorte med rødt Pronotum, Mesonotum (undtagen Scutellum) og Vingeskæl. Bagkroppen rød, hos cj" med de forreste og bageste Bagkropsled sorte, hos 9 med 1. Led og Brodskederne sorte. Benene sorte med Forbenenes Knæ og Skinneben røde; den røde Farve kan dog ogsaa være mere udbredt, og hos var. erythropus Enslin er alle Laar og Skinneben helt eller delvis røde. L. 7 — 8 mm. Larven ukendt. Ikke almindelig. Nordsjælland, Odsherred, Kjerte- minde, Horsens, Vejle, Vestjylland. Juli — August. 5. D. praten si s L. (eglantériæ Kl.). Hoved og Thorax hos d" helt sorte, hos 9 sorte med rødt Pronotum, Mesonotum, undertiden ogsaa Scutellum og Vingeskæl (v a r. me di at er Enslin har dog sort Midtflig paa Mesonotum). Bagkroppen rød, hos d' med de forreste og bageste Led sorte, hos 9 nied 1. Led og undertiden ogsaa den yderste Bagkropsspids sorte. Vingerne røgfarvede. L. 7,5—8,5 mm. Larven er (lige før Forpupningen) græsgrøn med mørkere Ryglinie og de 2 sidste Led med en brun Side- linie. Hovedet lysegult med brunlige Tegninger. Lever paa Græs. Almindelig. Maj— August. 6. D. triplicåtus Kl. Hoved og Thorax hos d* sorte, hos 9 røde med en sort Plet paa hver af Mesonotums Side- flige og undertiden ogsaa paa Midtfligen, og sort Mesoster- num. Bagkroppen hos d rød med sort 1. Led, hos 9 helt rødgul, kun med sorte Brodskeder. Vingerne ubetydeligt røgfarvede. L. 9,5— 10,5 mm. Larven ukendt. Kun kendt fra Nordsjælland, klækket „af Larve paa Juncus^. April — August. 7. D. ånticus Kl. d* sort med de mellemste Bag- kropsled rødgule, 9 Hoved og Thorax sorte, med Prothorax, Vingeskællene, Mesonotums Midtflig og mer eller mindre af dens Sidefliges forreste Del rødgule; dens Bagkrop rød- gul med 1. Led og Brodskederne sorte. L. 8,5— 10,5 mm. 168 Larven ukendt. Nordsjælland, Boserup, Tissø. Juni. 8. D. ferrugåtus Lep. (brevicornis Th.). Ligner an- ticus meget i Farven, paa Thorax er hos 9 dog kun Pro- notum. Vingeskællene og Mesonotums Midtflig rødgule. Af d" forekommer en melanistisk Varietet, var. mi ri col or Knw., der har helt sort Bagkrop, højst med svagt rødt paa Siderne. L. 8,5—10 mm. Larven ukendt. 2 Eksemplarer af var. miricolor er taget ved Kjerte- minde. 9. D. mad i dus Kl. (lateritius Kl.), d" sort med de mellemste Bagkropsled (2.-6.) rødgule, 9 Hoved og Thorax sorte, med Prothorax, Vingeskællene, Mesonotum undtagen Scutellum og Mesoepisternernes øverste Del røde, dens Bagkrop helt rødgul. L. 9— 10.5 mm. Larven lyst grøngul. Ryggen bredt mørkere grøn. Ryg- gens Midtlinie og Grænsen mod den lysere Sidefarve endnu mørkere. Over hvert Aandehul en sort Plet, der er utydelig over det første og sidste Aandehul. Hovedet lyst rødbrunligt med sorte Tegninger. Paa Juncus. Nordsjælland, Kjerteminde. April— Maj. 10. D. Géssneri André. Sort. Benene sorte med For- og undertiden Mellembenenes Knæ i ringe Udstræk- ning røde. Tindingefure tydelig. Vingerne let røgfarvede. L. 9— 10 mm. Larven ukendt. Nordsjælland, Assensegnen. 11. D. liogåster Th. Sort; hos var. rufonotåtus Enslin har Pro- og Mesonotum smaa, røde Pletter. Benene med Laarene rødgule, undertiden kan den røde Farve strække sig lidt ned under Knæene. Cerci sædvanlig rød- lige. Tindingfure dyb. L. 8,5—9 mm. Larven ukendt. Nordsjælland, Boserup, Tissø, Viborg. „Af Larve paa Juncus"^. April^uli. 169 12. D. go nager Fabr. Sort. Benene sorte med alle Knæ bredt røde. L. 8—9 mm. Larven er gulliggrøn, Ryggen med en mørkere, smud- siggrøn Stribe og med en lignende, noget bredere paa Siderne. Hovedet af samme Farve som Kroppen. Lever paa Græs. Udbredt. Slutn. af April— Juni. 13. D. puncticollis Th. Som foregaaende, skelnes kun fra den ved den i Oversigten anførte Karakter (samt ved Broddens Bygning). L. 8—9 mm. Larven ukendt. Udbredt, men sjældnere end foregaaende. Slutn. af April— Juni. 14. D. anthracinus Kl. (atricapillus Th.). Sort med svag blaalig Glans. Hannens Hoved besat med sorte Haar (Hunnen og alle andre Dolerus-Arter er graahaarede). Hannens Følehorn noget sammentrykte. L. 9— 10 mm. Larven er ikke sikkert kendt. Den beskrives som grøngul, med en grønlig Ryg- og Sidestribe, Hovedet rød- liggult med brun Mund. Over Basis af Benene en mørk Skygge. Gatfolden sortrandet og med 2 sorte Pletter. Paa Carex-Avtev. Nordsjælland. Hører ligesom de 2 følgende til de tid- ligst flyvende Dolerus-Former; viser sig allerede i første Halvdel af April eller maaske endnu tidligere og flyver til Slutn. af Maj. 15. D. nitens Zadd. Sort. Hannens Følehorn næppe sammentrykte. L. 9 — 10 mm. Larven er ikke kendt med Sikkerhed. Nordsjælland, Boserup, Vejle, Horsens, Silkeborg. Beg. af April— Beg. af Juni. 16. D. coracinus Kl. Staalblaat skinnende. Han- nens Følehorn næppe sammentrykte. Maaske kun en Va- rietet af nitens. L. 9 — 10 mm. Larven ukendt. Nordsjælland, Tissø, Horsens, Vejle. Beg.af April— Beg. af Juni. 17. D. p 1 c i p e s Kl. (varispinus Th., intermédius Cam.). Sort. Følehornene hos Hannen længere end, hos Hunnen 170 saa lange som Bagkroppen. Hovedet grovt, Mesonotum fint punkteret. Cenchri store og hvide. L. 8,5—9 mm. Larven ukendt. Nordsjælland. Tissø, Vejle, Horsens, Ry. April — Maj. 18. D. hæmatodes Schr. (Tvl. 1, Fig. 23). Sort med svag blaalig Glans paa Hoved og Tliorax. Hunnen med Pronotum og Vingeskællene røde ; hos var. rufåtus Enslin er ogsaa Mesonotums Midtfligs Rande røde. Sjældent op- træder Hanner, hos hvem Pronotums Hjørner og Vinge- skællene er røde (var. muliébris Enslin). Tindingfure tydelig. L. 9,5—10 mm. Larven grønlighvid med sortagtig Ryg og en sort Plet over hvert Thorakalben, Overhovedet er ligeledes sortfarvet. Lever paa Juncus og Scirpus. Temmelig almindelig. Beg. af April — Beg. af Juni. 19. D. carbonårius Zadd. (fumosus Zadd.). Sort. Tindingefure svagt antydet. Vingerne røgfarvede. L. 8,5 — 9 mm. Larven ukendt. 2 Eksemplarer fra Assensegnen. 20. D. brevitårsis Htg. Sort. Tindingefure findes. Issen overalt skarpt begrænset. Hunnens Brodskede for- tykket mod Spidsen. Hannens Hoved og Thorax beklædt med lang og tæt graa Behaaring. L. 8,5—9 mm. Larven ukendt. 3 Eksemplarer fra Nordsjælland. 21. D. oblongus Cam. (brevicornis Zadd.). Sort. Hunnens Hypopygium næppe synligt. L. 8—10 mm. Larven ukendt. Nordsjælland, Lolland, Skanderborg, Horsens. April —Maj. 22. D. nigråtus Mull. (cénchris Htg.). Sort. Hun- nens Hypopygium stort, dækkende Brodskedernes Basis. Cenchri store. L. 9—10,5 mm. 171 Larven angives at være grønliggul til graahvid, med mørk Ryglinie og en mørk Længdestribe paa hver Side; mellem denne sidste og den ligeledes mørke Sidefold fin- des en smal, hvid Stribe. Hovedet med brun Mund og sort Omranding af Følehornsroden. Paa Poa annua. Almindelig. Maj— August. 23. D. ni ger L. Sort. Mesonotums Sideflige tæt punk- terede, lidet skinnende. Vingerne svagt røgfarvede. Hun- nens Brodskeder (set fra oven) besat med korte, svagt krummede Haar. L. 10—11 mm. Larven ikke med Sikkerhed kendt. Almindelig. Maj. 24. D. gib bo sus Htg. Sort. Mesonotums Sideflige mindre tæt punkterede, med tydelig Glans. Vingerne klare. Hunnens Brodskeder (set fra oven) med lange, halvkreds- formet bøjede Haar. L. 10 — 11 mm. Larven ikke med Sikkerhed kendt. Nordsjælland, Skanderborg, Horsens. April. 25. D. aéneus Htg. (elongåtus Th.). Sort; Cerci sæd- vanlig rødlige. Hovedet stærkt indsnævret bag Øjnene. Vingerne klare. Hannens 8. Bagkropsled normalt. Hun- nens Brodskeder meget smalle, ganske lidt afsmalnende mod Spidsen. L. 8 — 9,5 mm. Larven ukendt. Nordsjælland, Lolland, Horsens, Ry. April— Juni. 26. D. ru go sul u s D.T. Sort. Hunnens Brodskeder omtrent parallelsidede, næppe udvidede mod Spidsen. Hannens Følehorn længere. Hunnens kortere end Bag- kroppen. L. 8—9 mm. Larven ukendt. Assensegnen. 27. D. sanguinicollis Kl. Hannen altid helt sort. Hunnen sort med Prothorax og Mesonotum undtagen Scu- tellum røde; dog kan den røde Farve ogsaa være ind- skrænket til Prothorax og Mesonotums Midtflig (var. con- 172 fusus Enslin), eller endog blot til Mesonotums Midtflige (var. lucens André); undertiden er hele Kroppen sort (var. fumosus Steph. = aeneus Th.). Hunnens Brod- skeder smalner lidt af udefter, næppe udvidede mod Spid- sen. Hannens Følehorn længere end, Hunnens saa lange som Bagkroppen. L. 7 — 8 mm. Larven ukendt. Var. fumosus er ret udbredt og temmelig almindelig. Maj. 2. Loderus Knw. Meget nær beslægtet med foregaaende. Krop- pen lidt slankere og Følehornene lidt kortere. Oversigt over Arterne. 1. De mellemste Bagkropsled røde 4. pratorum. Hele Bagkroppen sort 2. 2. 9 Brodskederne kraftige, set fra Siden ragende ud over Bagkropsspidsen. d" 5.-6. Bagkrops- led med et hvidt, hudet Midtparti .. 1. palmåtus. $ Brodskederne rager ikke ud over Bagkrops- spidsen. (S 5. — 6. Bagkropsled uden hvidt, hudet Midtparti 3. 3. Vingemærket omtrent ensfarvet sortebrunt 4. Vingemærket ved Basis og ogsaa ofte langs Bag- randen hvidt 2. gilvipes. 4. Alle Laar røde 5. ve s tig i ål i s. I hvert Fald Mellem- og Baglaarene sorte 3. genucinctus. 1. L. palmåtus Kl. Sort; Forskinnebenenes Rod og oftest Vingeskællene rødlige eller hvidlige, sjældnere og- saa de øvrige Skinneben med bleg Basis. Issefurer tyde- lige. L. 9— 10 mm. Larven ukendt. Temmelig almindelig. Foraarsdyr, April— Maj. 2. L. gilvipes Kl. Sort; Overlæben, Vingeskællene, undertiden ogsaa Pronotum og hos Hannen Clypeus hvid- lige. Følehornene sortebrune, i Spidsen oftest lysebrune, hos Hannen undertiden omtrent helt lysebrune. For- og 173 Mellembenene, med Undtagelse af de sorte Hofter, lyse- brune; paa Bagbenene er Laarene, Spidsen af Skinnebenene og Fødderne mer eller mindre sortebrune. L. 6 — 7 mm. Larven ukendt. 1 Eksemplar fra Horsens. Maj. 3. L. genucinctus Zadd. (annulipes Th.). Sort; Vin- geskællene hvidlige. Benene sorte med Forlaarenes Spids, Skinneben og Fødder paa For- og Mellembenene brune. De bageste, sorte Skinneben og ogsaa ofte andre Skinne- ben med hvidlig Rod. L. 7—8 mm. Larven ukendt. Nordsjælland, Falster, Bornholm. 4. L. pratorum Fall. Sort; hos Hannen 2.-4. eller 5., hos Hunnen 2.-5. eller 6. Bagkropsled røde; Overlæbe og Clypeus sædvanlig, især hos Hannen, brune; Vinge- skællene hvidlige. Følehornene hos Hunnen ofte med brun Spids, hos Hannen i Reglen brune fra 3. Led. Be- nene røde. Hofterne og Fødderne, sjældent ogsaa Skinne- benenes yderste Halvdel mørkebrune. L. 6—7 mm. Larven ukendt. Udbredt. Maj— Juni. 5. L. vestigiålis Kl. Sort; Vingeskællene og tit ogsaa Bagkropsleddenes Bagrande hvidlige. Benene sorte med Laarene og Skinnebenenes Rod røde. Skinnebenene sjældnere røde i større Udstrækning. L. 8—9 mm. Larven er ikke sikkert kendt. Den angives at leve paa Prunus padus. Ret almindelig. Maj— Juni. 6. Gruppe. Tenthredinini. Store til middelstore Former, ofte livligt farvede. Forvingerne med 4 Cubitalceller, undertiden er 1. Cubitaltværaare dog kun svag. Basalaaren munder 174 i eller tæt ved Cubitalaarens Udspring. Bagvin- gerne med 2 Midtceller. Larverne har 8 Par Gangvorter; de lever frit paa Blade og hyppig ikke bundet til en bestemt Plante (polyphage). Oversigt over Slægterne. 1. Baghofterne normale; Bagknæene naar ikke til Bagkropsspidsen 2. Baghofterne stærkt forlængede, saa at Bagknæ- ene naar til eller udover Bagkropsspidsen. De bageste Skinnebenssporer meget lange ... 9. 2. De indre Øjerande konvergerer ikke eller næppe nedadtil 6. De indre Øjerande konvergerer tydelig nedadtil 3. 3. De indre Øjerande konvergerer kun lidt, For- længelseslinierne vil træffes langt udenfor Clypeus 4. De indre Øjerande konvergerer stærkt, Forlæn- gelseslinierne vil træffes paa Clypeus 5. 4. Scutellum sort 1. Sciåpteryx. Scutellum gult Rhogogåster picta. 5. Følehornene længere end Hoved og Thorax til- sammen, sædvanlig tyndere mod Spidsen; hvis de er kortere, findes der mellem Følehornene en Fure, der paa hver Side er begrænset af en fra Følehornsbasis opefter gaaende Vold. . 2. Tenthrédo. Følehornene saa lange som eller kortere endHoved og Thorax tilsammen. Panden mellem Føle- Jiornene ikke fureagtig fordybet 3. Al lån tus. 6. Lancetcellen kort sammensnøret.... 4. Synairéma. Lancetcellen med kort, lige Tværaare 7. 7. Følehornene korte, mod Enden noget fortykkede. Kroppen kort 1. Sciåpteryx. Følehornene lange, traadformede eller tyndere mod Spidsen. Kroppen langstrakt 8. 8. 1. Bagkropsleds Rygside delt ved en Fure, sæd- vanlig bagtil med hudet Indbugtning 5. Rhogogåster. 1. Bagkropsleds Rygside udelt, sædvanlig i Mid- ten med en Længdekøl 6. Tenthredopsis. 9. Clypeus fortil afstudset 7. Siobla. Clypeus fortil udrandet eller indskaaret 10. 10. Følehornene lange og tynde, børsteformede 8. Pachyprotasis. Følehornene temmelig korte, sædvanlig noget fortykkede før Spidsen 9. Macrophya. 175 1. Scidpteryx Steph. Kroppen kort. Hoved og Thorax matte, tæt punkterede. Overlæben i Spidsen udrandet. Lan- cetcellen med kort, lige Tværaare. Oversigt over Arterne. 1. Vingemærket gult med mørk Spids .... 1. costålis. Vingemærket helt sort eller sortebrunt 2. consobrina. 1. S. costålis Fabr. Sort; Hunnens indre Øjerande og Overlæbe gule, Hannen tillige med nedre og ydre Øje- rand og Underansigtet gullige eller hvide. Pronotums Bagrand smalt hvidlig, Vingeskællene gule. Bagkrops- leddene, hos Hunnen oftest fra 4., hos Hannen fra 2. Led, med bredere og bredere, blege Bagrande. Benene sorte, Skinnebenenes Forside og delvis ogsaa Fødderne blege. Hunnens Bagskinneben dog ofte helt sorte, og Hannen og- saa med Forlaarene mer eller mindre blege. Vingerne graalig skyggede med sorte Aarer; Costalaare, Subcostal- aare og Vingemærke gule, Costalaaren dog sædvanlig mørkere i Midten og Vingemærket i Spidsen — mest hos Hannen — sort eller brunt. L. 9— 10 mm. Larven er lysere eller mørkere grøngul, Hovedet lyst gulbrunt. Hvert Kropled undtagen 1. og de 2 sidste med en Tværrække af 5 sorte Punkter, saa at der paa alle Led- dene tilsammen dannes 5 Punktrækker; den midterste Række har de mindste Punkter, de yderste, der staar ved Benenes Rod, de største. Desuden mørke Skygger over Ben og Gangvorter. Leddene er tværrynkede og besat med smaa, hvide Vorter. Paa Hovedet staar imellem og bag de sorte Øjefelter paa hver Side et sort Punkt. Efter sidste Hudskifte har Larven hverken sorte Punkter eller Vorter. — Lever paa Ranunculus acer; den æder især om Aftenen og Natten; om Dagen ligger den stille, sammen- rullet. 1 Eksemplar fra Assensegnen. April — Maj. 2. S. consobrina Kl. Sort; den indre Øjerand i hvert Fald hos Hannen, dennes Overlæbe og Qypeus 176 (helt eller kun Forranden), Vingeskællene og oftest Pro- notums Bagrand hvide. Alle Bagkropsleddene med hvid- lige Bagrande, de forreste dog ofte utydelige. Benene sorte; Skinnebenenes Forside og delvis ogsaa Fødderne blege; paa Forbenene ogsaa Laarenes Forside mer eller mindre bleg. Vingerne klare, Aarer og Vingemærke sorte eller sortebrune. L. 6— 10 mm. Larven ukendt. Sjælden. København, Lolland, Vejle, Horsens. April -Maj. 2. Tenthrédo L. (Tenthredélla Rohwer.) Kroppen slank, stor. Lancetcellen med kort, lige Tværaare. Pig. 108. Forvinge af Oversigt over Arterne. Tenthrédo atra. 1. Følehornene helt sorte 2. Følehornene helt lyse, eller med Undersiden eller Spidsen bleg 10. 2. Scutellum gult 3. Scutellum sort 4. 3. Mesopleurerne sorte 1. maculåta. Mesopleurerne blege ^2. m e s o m é 1 a s. 4. Clypeus og oftest ogsaa Overlæben sort 3. mandibulåris. Clypeus og Overlæben blege 5. 5. Bagkroppen sort, 3. Rygled helt gult, 4. og un- dertiden ogsaa 5. paa Siderne svovlgult 15. témula. Bagkroppen anderledes farvet 6. 6. Bagkroppens Overside helt sort (kun hos pro- cera - c^" undertiden i Midten brunlig) 7. Bagkroppens Overside sort og rød eller sort og rødgul 8. 7. Følehornene tynde, traadformede. 1. Bagkropsled paa Siden med en hvid Plet og oftest ogsaa en hvid Plet paa Metapleuren 4. procera. Følehornene kraftigere, tyndere mod Spidsen. 1. Bagkropsled helt sort, Metapleurerne under- tiden med en hvid Plet 5. atra. 177 8. .Metapleurer og 1. Bagkropsled helt sorte 5. åtra (d" og var. ignobilis). Over Baghofterne 1 eller 2 hvide Pletter 9. 9. Hannens Mesosternum rødt. Hunnens nedre Øjerand gul 6. moniliåta. Hannens Mesosternum sort. Hunnens Øjne med helt sort Omkreds 5. åtra (var. Scopolii og nobilis). 10. Bagkroppen sort, højst 1. Rygled paa Siden med en hvid Plet 11. Bagkroppen ikke helt sort 14. 11. Scutellum hvidt, sjældnere sort med en hvid Plet 7. fågi. Scutellum helt sort 12. 12. Vingemærket sortebrunt med bleg Basis 10. livida (var. dubia). Vingemærket ensfarvet 13. 13. Over Baghofterne kun 1 hvid Plet, paa Meta- pleuren 8. v é 1 o x. Over Baghofterne 2 hvide Pletter 14. colon (var. nigrivéntris). 14. Vingerne gule. Vingespidsen røgfarvet. Føle- hornene helt gule 9. flavicornis. Vingerne klare. Følehornene anderledes 15. 15. Vingemærket brunt med bleg Basis ..... 10. livida. Vingemærket ensfarvet . 16. 16. Vingemærket lyst, grønligt, gult eller rødligt. . . 17. Vingemærket sortebrunt 18. 17. Bagkroppen grøn, oftest med sort Midtstribe. . . 11. olivåcea. Bagkroppen rød med sort Rod 12. ferruginea. 18. Scutellum hvidligt 7. fågi d- Scutellum sort 19. 19. Metapleurer og 1. Bagkropsled helt sorte 13. balteåta. Over Baghofterne 1 eller 2 hvide Pletter 20. 20. Kun Metapleurerne med hvid Plet. 1. Bagkrops- led helt sort 8. vélox (cJ og var. simplex). Baade Metapleurerne og 1. Bagkropsled med en hvid Plet hver 14. colon. 1. T. maculåta Geoffr. Hoved og Thorax sorte, Scutellum og oftest Pronotums Bagrand, Vingeskællene og en Plet paa Meta-Episternerne gule. Hunnens Bagkrop sort med 4. og 5. Led gule, hos Hannen er Bagkroppen omtrent helt gul, kun Rygsidens Basis og Spidsen sværtet. Benene hos Hunnen sorte. For- og Mellemhofter og Hofte- ringe ofte gultegnede, Forlaarenes Forside og Mellemlaa- J. C. Nielsen og K. Henriksen : Træ- og Bladhvepse. 12 178 renes Spids, alle Skinneben (undtagen Spidserne) og Fød- derne (undertiden undtagen 1. Led) gule; Hannens Ben gule med Bagsiden mer eller mindre sort, Baglaarene og ofte Bagskinnebenene helt sorte. L. 12—14 mm. Larven ukendt. Kun kendt fra Jylland (Stendalgaard, Ry, Laurberg, Frijsenborg). Juni — August. 2. T. mesomélas L. (Tvl. I, Fig. 18). Hoved og Thorax's Overside sorte, Thorax's Underside grøn med sorte Grænser mellem de enkelte Felter; Pronotums Bagrand, Vingeskællene, Scutellum og Scutellumsvedhænget samt Metascutellum grønne. BagkroppensOverside sort, de enkelte Led med grøn Bagrand, Undersiden grøn. Benene grønne med sortstribet Bagrand. Var. obsolet a Kl. (årctica Th.) har stærkt sorttegnede Mesopleurer og kortere Følehorn end Hovedarten. Larven er lyst askegraa. Ryggen mørkt brungraa med endnu mørkere Tegninger; paa hvert Led en ly segraa ind- fattet Trekant, i hvis Nærhed mørkere Pletter. Den mørke Rygstribe ser marmoreret ud paa Grund af mørkere Plet- ter og Streger, ved den findes paa hvert Led en mørk Skygge. Hvert Led med 2 Tværrækker hvide Tornvorter. Paa de lyse Sider findes paa hvert Led en brunlig Streg og flere Punkter. Hovedet skinnende sort. Ansigtet mørke- brunt. — Lever paa mange forskellige Planter {Polygonum persicaria, Arctium Lappa, Heracleum, Veronica^ Ranun- culus). Almindelig. Maj— Juli. 3. T. mandibulåris Fabr. Sort; Kindbakkernes Rod, undertiden Overlæben samt en Plet paa hver Side af 1. Bagkropsled hvide eller hvidlige. Benene sorte. For- og Mellembenenes Laar undtagen Roden, Skinneben og Fød- der gulrøde. Vingerne let gullige. L. 13— Hmm. Larven har sort Hoved med rødbrun nederste Del. Ryggen er fløjlssort ned til de orangefarvede Spirakler, Undersiden lysegraa. Paa hvert Led en orangegul Plet i det sorte, paa 2. og 3. Led derforan endnu en orangefarvet Skygge, 1. Led uden Plet; i den lysegraa Farve paa hvert Led oftest 3 mørkere Pletter. Efter sidste Hudskifte er 179 Larven mørkere. Paa Petasites og Tussilago, i hvis Blade den æder Huller. Ikke almindelig. Falster, Vejle, Horsens. Juni— Juli. 4. T. procera Kl. Sort; Clypeus, Overlæbe og Kind- bakkernes Rod, en Plet paa hver Side af 1. Bagkropsled samt oftest tæt derved endnu en Plet paa Metapleuren hvide. Hannen desuden med nedre Øjerand, Størstedelen af Hofterne, Hofteringene og Mesosternum samt Største- delen af Bagkroppens Underside hvide. Vingeskællene og Benene røde. Bagbenene dog med sort Skinnebensspids og sorte Fødder. L. 11 — 12 mm. Larven lysegraa med Ryggen mørkebrun og sort mar- moreret med lys Midtlinie. Ved Siden af denne lyse Midt- linie paa hvert Led (undtagen paa de sidste) en hvid Ki- tinplade med 3—4 Kitinspidser, hvorbagved en Tværrække af 4—6 enkeltstaaende Kitinspidser. I Sidens lysegraa Bundfarve paa hvert Led over Benene en skraa, brun Skygge samt 3 hvide Torne. Hovedet sort. Ansigtet og en Plet foran Øjnene graa. Efter sidste Hudskifte er Larven lysebrun med Rygstriben og en fra denne paa hvert Led udgaaende Skraastribe samt nogle Pletter over Benene mørkebrune. Øjefelterne sorte. Lever paa Symphytum of- ficinale og Petasites. Sjælden. Horsensegnen. Maj— Juni. 5. T. åtra L. Sort, Munddelene og Hannens nedre Øjerand og oftest Pronotums Baghjørner hvidlige. Vinge- skællene oftest røde. Bagkroppen hos Hunnen helt sort, hos Hannen sort med 3.-5. (sjældnere ogsaa 2. og 6.) Led helt røde. Benene røde med Hofter (helt eller kun Bag- siden), Hofteringe og Bagskinnebenenes og Bagføddernes Spidser samt en Stribe paa flere eller færre af Hannens Laar sorte. Var. ignobilis Kl. af Hunnen har som Han- nen 3.-5. Bagkropsled rødt, men sorte Vingeskæl og Bag- laarsspidser. Var. Scopolii Lep. (dispar Kl.) er farvet som Hovedarten, men har et hvidt Punkt paa Meta-Epi- sternerne samt oftest hvid Bagrand paa Pronotum og dens Hanner oftest med en hvid Plet paa 1. Bagkropsleds Sider og mere rødt paa Benenes Rod. Var. nobilis Knw. af 12* 180 Hunnen har ligeledes en hvid Plet paa Metapleuren, men samtidig rød Bagkropsmidte. L. 9— 12 mm. Larven er grøn, Hovedet med sorte og brune Pletter. Ryglinien mørkere og ofte Segmentfolderne mørkere grønne. Hvert Led undtagen de 2 sidste med 2 Tvær- rækker hvide Tornvorter. Gatdækket silkeagtig behaaret. Lever paa Lamium, Mentha, Menyanthes o. a. lavere Plan- ter, maaske ogsaa paa Buske (Pil, Rose, El, Birk, Hassel). Almindelig. Maj— Juli. 6. T. moniliåta Kl. Hunnen: Sort; Clypeus, Over- læben og Kindbakkernes Rod samt den nedre Øjerand og oftest en Plet ved Følehornenes Rod bleggule; Vingeskæl- lene og i hvert Fald 3.-5. Bagkropsled røde; Pronotums Bagrand, en stor Plet paa Meta-Episternerne og oftest en paa Siden af 1. Bagkropsled hvid. Benene røde, med Hofter, Hofteringe og Baglaarenes Spids sort. Var. fla- vi lab ri s Gimm. (lachlaniåna Cam.) adskiller sig ved at have hvide Vingeskæl, mere hvidt omkring Øjnene og Bagbenene med Laarene helt sorte og Skinnebenets Spids og delvis ogsaa Foden mørkfarvet. Hannen: Sort; Ho- vedets hvide Farve mere udstrakt end hos Hunnen, Pro- notums Bagrand og Cenchri hvide. Vingeskællene rødlige eller gule. Mesosternum og en Del af Mesopleuren røde. Meso-Epimerernes Rand og Meta-Episternerne hvide. Benene lyserøde med Bagsiden mere eller mindre udstrakt sort. Forhofterne ofte gullige fortil. Bagkroppens røde Tvær- baand bredere end hos Hunnen, undertiden gaaende lige til Bagkropsspidsen, og Bugsiden helt rød. L. 10— 12 mm. Larven skal leve paa Heracleum og Menyanthes. Ikke almindelig. Nordsjælland, Falster, Horsens, Pals- gaard. Maj— Juni. 7. T. få gi Pz. Hunnen: Sort; Clypeus, Overlæben og Kindbakkernes Rod, 6.-8. Følehornsled, Scutellum, 2 Pletter over Baghofterne og ofte Pronotums og 1. Bag- kropsleds Bagrande hvide. Benene sorte, Skinneben og Fødder almindeligvis røde. Vingerne svagt gullige. Han- nens Bagkrop er for Størstedelen brunlig, lysere i Midten, 181 dens nedre Øjerand, de 2 forreste Par Bens Forside og Bagbenenes Rod hvide, Scutellum hvid eller sort med en større eller mindre hvid Plet. L. 12 — 13 mm. Larven er graabrun. Ryggen bredt mørkebrun med endnu mørkere Midtlinie og til Siden for denne med en mørk Længdelinie. Paa hvert Led 2—3 Tværrækker brune Vorter, der hver bærer et Haar. Over alle Gangvorterne en graabrun Skygge, Øjefelterne sorte. Paa Røn {Sorbus aucuparia). Ikke almindelig. Nordsjælland, Bornholm, Lolland, Falster, Horsens, Serup. Juni^uli. 8. T. vélox Fabr. Sort; Clypeus, Overlæben og Kindbakkernes Rod, en Plet paa Metapleuren samt Føle- hornenes Underside fra 3. Led og hele Spidsen hos Hun- nen hvide. Bagkroppen hos Hunnen sort, hos Hannen fra 2. eller 3. Led rød. Var. simplex D. T. af Hunnen har rød Bagkropsmidte og lyse Bagfødder. Benene almindelig- vis røde med Forbenenes Forside og Bagbenenes Rod og Fødder sorte. Hannens 'Ben bagtil mere sorte. L. 10— 11 mm. Larven gulgrøn med græsgrøn Overside og lysegrønne Ben, Hovedet svovlgult. Ryggen paa hver Side med en sort Punktlinie og Siderne med fine mørke Streger. Over Benene 2 større runde, sorte Pletter, Spiraklerne sort om- randede. Lever paa El, Hassel, Bøg og Avnbøg. Sjælden. Silkeborg, Horsens. 9. T. flavicornis Fabr. Sort; Følehornene, Clypeus, Overlæben og Kindbakkernes Rod, mer eller mindre af Thorax' Overside, en Plet paa Metapleuren og Bagkroppen undtagen de yderste Led og undertiden ogsaa Roden gule. Benene gule med mørke Hofter, og ofte mørke Mellem- og Baglaar. Vingerne gule med røgfarvet Spids. L. 12 — 14 mm. Larven er lyst rødbrun, med lys Rygmidtlinie og til Siden derfor en mørkebrun Længdestribe og en Skraa- stribe paa hvert Led ned til Benene, andre Skraastriber gaar omtrent vinkelret paa disse. Paa hvert Led 2 Tvær- rækker hvide Tornvorter. Paa Skvalderkaal (Ægopodium podagrarium). 182 Ikke sjælden. Nordsjælland, Boserup, Lolland, Falster, Horsens, Vejle, Vestjylland. Juni— August. 10. T. livida L. Sort; Clypeus, Overlæben og Kind- bakkernes Rod, hos Hannen tillige undertiden den yderste Øjerand, Følehornenes yderste Del, oftest en Pheir paa Metapleuren og en paa Siden af 1. Bagkropsled hvide. Bagkroppens 4—5 sidste Led hos Hunnen røde, hos var. dubia Strøm dog helt sorte, hos Hannen er Bagkroppen fra 3. Led brunlig med gennemskinnende gullig Midtlinie. Benene røde eller brune med sort Rod, oftest ogsaa mørke Baglaar og Bagfødder, og Forbenene fortil gullige. L. 12— 15 mm. Larvens Hoved er orangegult med sorte Øjefelter, Kroppen er olivenfarvet med lysegraa Sider, Ryggen marmoreret ved mørkere Streger og Pletter. Hvert Led med 2 Tværrækker hvide Tornspidser. Over Benene paa hver Side 3 brune Pletter. Lever paa mange forskellige Planter {Viburnum, Salix, Rosa, Corylus, Sorbus, Loni- cera, Pteris o. a.). Almindelig. Maj— Juli. 11. T. olivåcea Kl. Grøn; Følehornenes Overside med Baghovedet, en Tegning paa Isse og Kinder, Randene paa de enkelte Felter i Thorax, undertiden Bagkrops- leddenes Roddele eller hos Hunnen deres Midtlinie sorte. Benene grønne. Bagsiden sort. Bagfødderne ofte helt sorte. L. 9— 12 mm. Larven ukendt. Kun kendt fra Jylland, hvor den er udbredt. Juni— Juli. 12. T. ferruginea Schr. (rufivéntris Fabr.). Sort; Underansigtet, Hannens indre og ydre Øjerande, Føle- hornenes yderste Del, mest hos Hannen, Pronotums Bag- rand, Vingeskællene og Thorax' Underside hvide; Bag- kroppen rød eller rødgul med sort Rod. Benene rødlige, de forreste mere gullige, Laar og ofte ogsaa Skinnebenene bagtil sorte. Var. rufipénnis Fabr. af Hunnen har Thorax' Underside sort, højst Metapleurerne delvis lyse og 183 Benene, især Bagbenene er mere mørktegnede. L. 10— 13 mm. Larven kan være ret forskelligt farvet; oftest er den lysebrun, Ryggen mørkere brun med endnu mørkere net- agtige Tegninger, brune Plettet og Punkter over Benene. Hvert Led med 2 Tværrækker hvide Tornspidser. Hovedet rødbrunt med Isse, Tindinger og Baghoved mørkebrune. Efter sidste Hudskifte er Larven skinnende rød eller rød- brun med 2 mørke Skraastriber paa hvert Led. Lever paa Salix, AlnuSy Spiræa ulmaria og Pteris aquilina. Ret almindelig. 13. T. balteåta Kl. Sort; Underansigtet med Mund- delene og Øjerandene mer eller mindre hvide. Føle- hornene ret varierende, undertiden helt hvide fra 3. Led, undertiden er kun de yderste Led lyse paa Undersiden. Undertiden er ogsaa Pronotums Bagrand eller Vinge- skællene lyse. Bagkroppen rød med Roden og Bagkrops- spidsen mer eller mindre sort. Benene røde. Bagsiden sort. L. 9— 10 mm. Larven har gult Hoved med sorte Øjefelter og Føle- hornsspidser, Kroppen er lyst bleggul, den tværrynkede Ryg grønligt gennemskinnende, hvert Led med 2 Tvær- rækker hvide Vortepunkter. Lever paa Pteris aquilina. Ikke almindelig. Nordsjælland, Lolland, Falster, Ry. Juli— August. 14. T. colon Kl. Sort; Clypeus, Overlæben og Kind- bakkernes Rod, Følehornenes Spids og Hannens nedre Øjerand, en stor Plet paa Metapleuren og oftest ogsaa en paa Hannens Mesosternum, samt Siden af 1. Bagkropsled hvide. Vingeskællene almindeligvis og Bagkroppen med Undtagelse af de første 2— 4 Led røde. Var. nigrivéntris Enslin har dog helt sort Bagkrop, kun med hvid Plet paa Siden af 1. Led. Benene røde med Roden og oftest Bag- siden samt Bagbenenes Laar og Fødder sorte, Hannens Ben lysest. L. 10—13 inm. Larven har honninggult Hoved med sort Isseplet. Siderne, Undersiden og Benene er smudsig hvide. Ryggen brungul, til Siderne med en mørkebrun Længdestribe, hvorfra der udgaar krydsende Skraastriber. Hvert Led med 184 2 Tværrækker hvide Tornvorter. 2. Led paa hver Side med en sort Plet. Lever paa Fuchsia, Circæa og Epilobium. Ret almindelig. Juni. 15. T. témula Scop. (bicmcta L.). Sort; Clypeus, Overlæben og Kindbakkernes Rod, Vingeskællenes Rande, Undersiden af Hannens Thorax undtagen Felternes Grænser, 3. Bagkropsleds Overside, 4. og oftest ogsaa 5.'s Sideparti samt hele Hannens Bugside hvide. Benene sorte, hos Hunnen med Hofteringe, Skinneben, For- og Mellemfødder samt Skinnebenenes Forside gule, Hannens Ben lysere, navnlig er alle Hofter gule og Skinnebenenes Bagsider sorte. Hannens Bagfødder er udbredte, og Følehornene er temmelig korte og svagt fortykkede i Midten, Karakterer der viser, at Arten indtager en Overgangsstilling til Ållan- fKS-Slægten. L. 12 mm. Larven ukendt. Temmelig almindelig. Nordsjælland, Boserup, Sorø, Lolland, Falster, Horsens, Vejle. Juni— Juli. 3. Alldntus aut. (Tenthrédo Rohwer). Kroppen kortere end hos foregaaende Slægt, som den staar meget nær. Lancetcellen med kort, lige Tværaare. Oversigt over Arterne 1. Hovedet stærkt udvidet bag Øjnene. Hele Hove- det med Følehornene, Vingeskællene, Meso- og Metapleurer, Hofter, Hofteringe, Baglaar, Bagkroppens 1. Rygled og alle Bugled helt sorte 1. bifasciåta. Hovedet ikke udvidet bag Øjnene; eller hvis det er noget udvidet, er en eller flere af de nævnte Legemsdele gule 2. 2. Overhovedet glat, stærkt skinnende 3. Overhovedet grovt og tæt punkteret, mat 5. 3. Baglaarene gule, højst med sorte Knæ .. 2. zonula. Baglaarene sorte, højst med gul Rodhalvdel ... 4. 4. Vingeskællene helt gule 3. distinguénda. Vingeskællene kun gulrandede 4. amoena. 185 5. Følehornene helt rødgule 5. scrophulåriæ. Følehornene sorte, højst de 2 inderste Led gule 6. 6. Radialcellen med en røgbrun Skygge, der stræk- ker sig lidt ind i Cubitalcellerne 7. Radialcellen ikke mørkere end den øvrige Del af Vingen 6. arcuåta. 7. Metapleurerne helt sorte 7. z 6 n a. Metapleurerne med en gul Plet 8. 8. Vingeskællene gule eller rødlige 8. véspa. Vingeskællene sorte 9. m a rg i n é 1 1 a. 1. A. bifasciåta Miill. Sort; et Tværbaand paa 3. og 4. Bagkropsled eller kun disses Sider, Skinnebenene og i hvert Fald Hunnens Fødder og Forknæenes Forside gule. L. 11 — 13 mm. Larven skal være gulgrøn med skarpt afsatte gule Længdestriber, Ryggen med en mørkere Stribe, de enkelte Led med sorte Punktvorter. Paa Skvalderkaal (Ægopodium podagrarium). Ikke almindelig. Nordsjælland, Strandby (Lolland), Faaborg, Horsensegnen. Juni— ^JuH. 2. A. zonula Kl. Sort; Munddelene og 1. Føle- hornsled, Pronotums Bagrand, Vingeskællene og hos Hannen oftest en Plet paa Metapleurerne gule. Bagkroppen hos Hannen med Midten af 1. og hele 5. Rygled og alle Bugled gule, Hunnens 1., 8. og 9. Rygled med brede gule Baand og 5. Led helt gult; paa Bugen kun 5. Led gult. Benene gule, hos Hunnen med Hofter, Mellem- og Bag- skinnebenenes og Baglaarenes Spidser samt mer eller mindre af Fødderne sorte, hos Hannen er ogsaa Hofterne gule og Bagskinneben og Bagfødder med mere sort. L. 9 mm. Larven ukendt. Temmelig almindelig. Juni— August. 3. A. distingiienda Stein (zona Th.). Sort; Mund- delene, 1. Følehornsled delvis. Vingeskællene og Pronotums Bagrand gule; Bagkroppen hos Hunnen med 5. Ryg- og Bugled helt gult, 1. og 7.-9. Rygled med gule Bagrands- baand; hos Hannen er 1. Rygled med et smalt gult Baand 186 og 5. Rygled helt gult, og kun det mellemste Parti af Bagkroppens Underside gult. Benenes Farve omtrent som hos foregaaende, kun er Bagbenene mere sorttegnede, især er Baglaarene mørkere, mest hos Hunnen. L. 9,5 mm. Larven ukendt. Ikke almindelig. Vordingborg, Lolland, Falster, Vejle, Horsens. Juni— Juli. 4. A. amoena Grav. (cingulum Kl.). Ligner meget foregaaende, kun er 1. Følehornsled altid helt gult. Vinge- skællene kun gulrandede og Scutellum især hos Hannen ofte gult, samt paa Bagkroppen hos Hannen ogsaa et Baand paa 7. og 8. Rygled gult, og hos Hunnen er 5. Ryg- leds Bagrand oftest mer eller mindre sort og ogsaa 6. Rygled har gult Bind, og paa dens Underside er kun 5. Led gult. L. 10,5—11,5 mm. Larven ukendt. Temmelig almindelig. Juli— August. 5. A. scrophulåriæL. Sort; Overlæbe og Clypeus og undertiden ogsaa Kindbakkernes Rod mer eller mindre gule, Pronotums Bagrand og nedre Hjørner, Vingeskællene helt eller kun i Randen, det øverste Hjørne af Mesopleu- rerne, en stor Plet paa Metapleurerne, Scutellum og Scutellumsvedhænget og Bagkropsleddenes Bagrande med Undtagelse af 2. og 3. Led gule. Benene sorte. Forsiden af Laarene undertiden undtagen Baglaarene, Skinneben og Fødder gule, hos Hannen desuden ofte Hofter og Hofte- ringe delvis gule. L. 11 — 15 mm. Larven er graahvid med mørkere, ofte noget grønlig og ligesom hvidpudret Overside. Paa Ryggen 5 Længde- rækker af sorte Punkter, der dannes ved, at der paa hvert Led i Midten findes et stort sort Punkt og til hver Side for dette 2 Tværrækker hver med 4 Punkter. Over Benene ligesaa et sort Punkt og under dette en sort Streg. Hovedet er sort. Efter sidste Hudskifte er Larven rødgul uden sorte Punkter, kun med mørkere Ryglinie. Paa Scrophularia og Verbascum. Ikke almindelig. Nordsjælland, Falster, Bornholm. Juni— Juli. 6. A. arcuåta Forst, (notha Kl.). Sort; Clypeus, 187 Overlæben og Kindbakkernes Rod, undertiden ogsaa de 2 inderste Følehornsled, Pronotums Bagrand og nedre Hjørner, Vingeskællene, Scutellum med Scutellumsved- hænget, Metascutellum, en Stribe paa Meso-Epistern, Meso- Epimer og Meta-Epistern samt Baand paa flere eller færre af Bagkropsleddene gule, 2. Rygled hyppigst med ufuld- stændigt Baand eller helt sort. Benene gule. Bagsiden, Bagfødderne og Hunnens Bagskinnebensspidser sorte. L. 8—11 mm. Larven har brunt Overhoved med sorte Øjefelter, Ryggen angives enten fløjlsagtig blaa, eller smudsig graagul, Siderne og Undersiden gul. Paa Grænsen mellem de 2 Farver paa hvert Led en sort Plet, imellem disse Pletter mørke Skygger. I den gule Sidefarve paa hvert Bagkrops- led, undtagen det sidste, en stor sort Plet og over denne en graa, udvisket Dobbeltplet. Paa Lotus corniculatus og Bupleurum falcatum. Meget almindelig. Juli — August. 7. A. zona Kl. (quadricincta aut.). Sort; Clypeus, Overlæben, oftest ogsaa Kindbakkernes Rod, de 2 inderste Følehornsled, Pronotums Baghjørner, Vingeskællene og Cenchri, hele 5. Bagkropsled og Baand paa Oversiden af 1., 7., 8. og Hunnens 9. Bagkropsled gule; 7. Led kan dog være helt sort. Benene har sorte Hofter, gule Hofteringe, Laarene sorte med gul Rod og Spids, iøvrigtgule; Spidsen af Bagskinneben og Bagfødder hos Hunnen rødlig, hos Hannen sort- eller brunagtig. L. 8—10 mm. Larven ukendt. Kun 2 Eksemplarer kendt, fra Horsens og Vejle. Juni. 8. A. véspa Retz. (tricincta Fabr.). (Tvl. I, Fig. 19). Sort; Clypeus, sjældnere ogsaa Overlæben og Kindbakkernes Rod, Pronotums Bagrand, en Plet paa Metapleuren, Bind paa 1., 4. og 5. Bagkropsleds Overside og 4. og 5.s Underside (sjældnere paa flere eller færre) gule. Inderste Følehornsled oftest rødligt. Vingeskællene gule eller rødlige. Benene gule med sort Rod og varierende sort Tegning. L. 11— 12mm. Larven er lysegraa; hvert Led, undtagen det sidste i Midten med en mørkebrun trekantet Plet og bag denne 2 188 udviskede brune Pletter. De sorte Spirakler staar i en mørkegraa Stribe. Hovedet sort. Efter sidste Hudskifte er Larven gul med lysebrunt Hoved, Ryggen med lyse- brune Pletter. Lever paa mange forskellige Planter {Viburnum^ Fraxinus, Jasminum, Lonicera, Syringa, Ligu- strum, Symphoricarpus). Naar den forstyrres, afgiver den gennem Munden en stinkende Saft. Almindelig. Juli — August. 9. A. marginélla Fabr. Sort; Clypeus, undertiden ogsaa Hannens Overlæbe og Kindbakkerod, 1. Følehorns- led, Pronotums Baghjørner og en Plet paa dets nedre Hjørner, en Plet paa Metapleuren, sædvanlig en Dobbelt- plet paa Scutellum og en kort Stribe paa Mesopleuren, og paa Bagkroppen sædvanlig 1. Rygleds Bagrand, et bredt Bind paa 4., et afbrudt paa 5., en stor Plet paa 7., hele 8. og Hunnens 9. Rygled gule. Benene oftest med sorte Hofter, gule Hofteringe, sorte Laar med gul Rod og Spids, Skinnebenene gule, deres Spids og Fødderne sorte. L. 9— 12 mm. Larven har sort Hoved med gul Mundegn, Ryggen skifergraa med lysere Sider; paa hvert Leds Side en stor gul Plet, over og under den en sort Plet, desuden over hvert Ben en langagtig sort Plet. Efter sidste Hudskifte er Larven ensfarvet rødbrun. Larven lever paa Mentha, Lycopus, Plantago o. m. a. Planter. Ikke almindelig. København, Boserup, Møen, Falster. 4. Synairéma Htg. (Perineura Htg). Kroppen ret langstrakt. Clypeus trekantet ud- skaaret. Følehornene lange. Lancetcellen kort sammensnøret. Hannens Bagvinger med fuld- stændig Randaare. Kun 1 Art. 1. P. rubi Pz. Hannen: Hoved og Thorax sorte, hele Underansigtet, Øjerandene, den øverste Del af Tin- dingerne, Pronotums Bagrand, Vingeskællene, en Plet paa 189 hver af Mesonotums Sideflige, Scutellum og Scutellums- vedhænget, ogsaa ofte en Plet paa Metascutellum, samt mer eller mindre af Meso- og Metapleurerne gule. De lange, sammentrykte Følehorn lysebrune. Oversiden og Rodleddene mørkere. Bagkroppen lysebrun, 1. Rygled lysere, de første Led ved Basis svagt sortfarvede. Benene gule eller lysebrune med lysere Hofter og Hofteringe og sort Hofterod. Hunnen: Følehornene sorte, de 3 yderste Led hvide. Hovedet sort, Overlæben og den forreste Del af Clypeus, samt de indre Øjerande og den øverste Del af Tindingerne, Thorax' Overside i omtrent samme Ud- strækning som hos Hannen, paa dens Underside kun en Plet paa Meso- og en paa Metapleuren hvidlige. Bag- kroppen sort, dens Midte mer eller mindre bredt lysebrun. Benene med mere sort paa Hofterne end hos Hannen, og Laarene mer eller mindre mørkebrune. L. 7 — 8 mm. Larven ukendt. Ikke almindelig. Charlottenlund, Maglemose, Boserup, Vejle, Horsens. Maj— Juni. 5. Rhogogdster Knw. Følehornene sædvanlig traadformede, sjældnere tyndere mod Spidsen. Lancetcellen med kort, lige Tværaare. Bagvingerne uden Randaare. Oversigt over Arterne. 1. Clypeus fortil lige afstudset. Bagkroppen sort med rødt Tværbaand 2. Clypeus fortil rundt udskaaret. Bagkroppen gullig, oftest med mørk Midtstribe 3. 2. Hos Hannen Bugen næsten helt, hos Hunnen i hvert Fald dens Siderande hvidlige. 1. fulvipes. Hos Han og Hun Bugen rød og sort uden hvid Farve 2. aucupåriæ. 3. Baghovedet sort, undertiden med grønne Kanter 3. picta. Baghovedet grønt, undertiden sort lige omkring Nakkehullet 4. 4. Bagkroppen grøn, de forreste og mellemste 190 Rygled paa hver Side hver med 2 smaa bag hinanden staaende sorte Punkter. . 4. punctulåta. Bagkroppen uden saadan Punktsøm, derimod er Midten af Bagkropsleddene oftest mer eller mindre sort 5. viridis. 1. R. fulvipes Scop. (laterålis Fabr.). Sort; Hunnens Clypeus, Overlæbe, Kindbakkerod og indre Øjerande, hele Hannens Forhoved undtagen en Pande-Isseplet, Pronotum, Vingeskællene, Cenchri, Undersiden af Hannens Thorax med Undtagelse af Felternes Grænser og den øverste Del af Mesopleurerne, paa Hunnens Thorax kun en Plet paa Metapleuren og oftest en paa Mesopleuren hvide. Bag- kroppens Rod og Spids sorte. Midten rød; Hannen Bug helt hvidlig; hos Hunnen den omslaaede Del af Ryg- leddene hvid. Bugleddene rødlige eller sortagtige. Benene brunligrøde, lysere hos Hannen. Hofter og Hofteringe hos Hunnen sorte, lidet hvidplettede, hos Hannen omtrent helt hvidlige. Bagfødderne og Bagsiden af Hannens Laar mer eller mindre mørkfarvede. . L. 7—9 mm. Larven har rødgult Hoved med sorte Øjne og rød Mund, Kroppen er smudsig graagrøn, 1. Led med 3 brune Længdelinier. De enkelte Led med smaa, hvide Tornvorter. Over Spiraklerne en sort Plet, der dog er udvisket paa Siderne. Efter sidste Hudskifte er Larven lysegrøn. Lever paa Galium veriim. Ikke almindelig, men udbredt. Maj— Juni. 2. R. aucupåriæ Kl. Sort; Overlæben og undertiden ogsaa Clypeus' nedre Rand, Pronotums Bagrand og Vinge- skællene hvide. Bagkroppens 3.-6. Led baade foroven og forneden røde. Følehornene sortebrune, forneden lyse. Benene rødlige med Hofter, Hofteringe, Bagfødderne delvis og Oversiden af Hannens Laar sorte. L. 8 mm. Larven ukendt. Ikke almindelig, men udbredt. Maj— Juni. 3. R. picta Kl. Hovedet grøngult; en stor Plet paa Overhovedet, Baghovedet og Følehornenes Overside sorte. Thorax' Overside sort med Pronotum, Vingeskællene, Scutellum og sædvanlig Metascutellum, en Plet paa hver 191 af Mesonotums Sideflige og sædvanlig ogsaa 2 paa Midt- fligen gule. Thorax' Underside næsten helt grøngul, kun hos Hunnen Mesosternum og Grænserne mellem de enkelte Felter sorte. Bagkroppens Overside sort med gule Siderande og undertiden ogsaa lysere Bagrande, dens Underside hos Hannen gul, hos Hunnen undertiden temmelig mørkfarvet. Benene grøngule, Fødderne i hvert Fald paa Oversiden, og i hvert Fald Bagskinnebenenes Spids, Laarenes Spids og Hunnens Hofterod sorte. L. 7 — 8,5 mm. Larven skal leve paa El. Kun kendt fra Jylland, hvor den er udbredt. Maj— Juli. 4. R. punct ulåta Kl. Lysegrøn; Følehornene mørke paa Oversiden, en Plet om Biøjnene, Furerne paa Thorax' Overside og en Skraastribe paa Sidefligene samt 2 Punkter paa Bagkroppens forreste og mellemste Leds Sider sorte. Benene med en Længdelinie ned over Laar og noget af Skinnebenet, Fodleddenes og undertiden ogsaa Skinne- benenes Spidser sorte. L. 10 — 12 mm. Larven har skinnende rødbrunt Hoved med sorte Øjefelter. Paa Kroppen er Ryggen smudsig mørkegrøn. Siderne og Bugen lysegraa. Paa hvert Led 2 Tværrækker hvide Tornvorter og mange brune Pletter og Punkter. Ryglinien mørk, oftere lysere indfattet. Ved Benroden en brun Længdestreg. Efter sidste Hudskifte er Larven skinnende gulbrunlig, Ryglinien paa hver Side indfattet af en brun Linie; paa Siden af hvert Led mange brune Tvær- streger og Punkter. Lever paa Salix, Sorbus, Alnus og Fraxinus. Temmelig almindelig. Maj— Beg. af JuH. 5. R. viridis L. (scalåris KL). (Tvl. I, Fig. 20), Grøn; almindeligvis med Følehornenes Overside, en Plet mellem Øjnene, Baghovedet^ ringe Udstrækning, Mesonotum med Undtagelse af Scutellum, Metascutellum og 2 Streger paa hver af de 3 Flige, og Midten af alle Bagkropsleddene sorte. Benene som hos foregaaende Art. Hannen er sædvanlig lysere farvet end Hunnen, men Farven iøvrigt noget varierende. L. 10 — 13 mm. Larven er lyst grønliggraa til gul. Ryggen mørkere 192 marmoreret af sorte Pletter og Punkter, Siderne med enkelte mørke Pletter, sædvanlig en større Plet under Spiraklet og nogle smaa Skygger over Benene. Hvert Led med 2 Tværrækker hvide Torne. Øjnene ligger i en stor, sort Plet; paa Panden en sort Stribe, der fortil mellem Øjnene udvider sig til en stor Plet. Efter sidste Hudskifte er Larven teglstensrød. Ryggen med mørkere Tværstreger, paa Hovedet kun Øjefelterne sorte. Lever paa Salix, Populus, Alnus, RanunculuSy Filipendula, Stellaria og Circæa. Meget almindelig. Slutn. af Maj— Juli. 6. Tenthredopsis Costa. (Perineura aut., Thomsonia Knw.) Følehornene lange, børstedannede. Lancetcellen med kort, lige Tværaare. Hannens Bagvinger oftest med lukket Randaare (Fig. 109). Øjnene ovale, naar ikke Kindbakker- nes Rod. Fig. 109. Bagvinge af Slægtens Arter er meget Tenthredopsis-Han. vanskelige at afgrænse sikkert fra hverandre; den følgende Bestemmelsestabel er efter Enslin med en enkelt Rettelse (picticeps-Hannen skulde ifølge E. være Coque- berti-Hannen). Oversigt over Arterne. Hunner: 1. Clypeus afstudset eller fladt udrandet 3. Clypeus i Midten rundt udskaaret 2. 2. Bagkroppen sort med et bredt, rødt Tværbaand, Midtlinien smalt sort 9. excisa. Bagkroppen sort med gulhvide Rande 10. lactiflua. 3. Hypopygiet stort, i Spidsen dybt indskaaret. . . . 1. litteråta. Hypopygiet lille, ikke indskaaret i Spidsen 4. 4. Vingeskællene gule, hvide eller røde 5. Vingeskællene sorte eller sortebrune 6. 193 5. Bagkroppen smudsiggul med sort Midtstribe; Bugsiden paa hver Side oftest med en sort Længdestribe paa den omslaaede Rand af Ryg- leddet 2. s 6 r d i d a. Bagkroppen rødgul eller lysebrun med sort Midt- stribe. Bugen uden sorte Længdestriber .... 8. 6. Bagføddernes mellemste Led hvide 6. Frie se i. Bagfødderne rødlige eller sortagtige 7. 7. Hovedet bredt, ikke afsmalnet bag Øjnene 7. picticéps. Hovedet smalt, afsmalnet bag Øjnene 8. campéstris. 8. Vingemærket ganske bleggult eller kun svagt brunligt i Spidsen 3. pal lid a. Vingemærket for Størstedelen brunt med gul Rod 9. 9. Issen lidet bredere end lang, med fuldstændig Midtfure. 12 mm lang 4. nassåta. Issen P/2 Gang saa bred som lang, Midtfuren kun tydelig fortil. 9— 10 mm lang... 5. inornåta. Hanner: 1. Clypeus afstudset eller fladt udrandet 3. Clypeus i Midten rundt udskaaret 2. 2. Bagkroppen sort med rødbrune Siderande; Bag- vingerne med fuldstændig Randaare.... 9. ex cis a. Bagkroppen sort med hvidlige Siderande; Bag- vingerne uden Randaare 10. lactiflua. 3. Genitalklappen i Spidsen dybt kvartcirkelformet indskaaret 1. litteråta. Genitalklappen ikke eller i hvert Fald kun svagt udrandet 4. 4. Bagvingerne uden Randaare 7. picticéps. Bagvingerne med fuldstændig Randaare 5. 5. Vingeskællene lyse 6. Vingeskællene sorte eller sortebrune 8. campéstris. 6. Mesosternum lyst 7. Mesosternum sort 9. 7. Vingemærket ganske gult, kun lidt mørkere mod Spidsen 3. pållida. Vingemærket mørkebrunt eller sort med bleg Rod 8. 8. Genitalklappen smalt afrundet, for Enden tydelig indskaaret 4. nassåta. Genitalklappen meget bredt afrundet, næppe indskaaret 6. Frie se i. 9. Mesopleurerne smudsiggule 2. s ordida. Mesopleurerne sorte, hyppigst med et blegt Baand 5. inornåta. J. c. Nielsen og K. Henriksen: Træ- og Bladhvepse. 13 194 1. T. litteråta GeofFr. (nassåta Th.). Hunnen: Farven meget varierende. Typisk er Hoved og Thorax sorte med Clypeus, Overlæben, Kindbakkernes Rod og undertiden den indre Øjerand og en Plet foroven paa Tindingerne, Scutellum, Scutellumsvedhænget og Meta- scutellum hvide. Bagkroppen sort med de mellemste og bageste Led røde og Hypopygiet oftest med hvide Side- rande. Benene røde med Hofter, Hofteringe og Bagfødder sorte. Af Varieteterne er flg. de almindeligste: var, cordåta Geoffr. (femorålis Steph.) har ogsaa Baglaar og Bagskinneben sorte, var. thoråcica Geoffr. (microcéphala Lep.) har helt sort Bagkrop og var. caliginosa St. har sort Bagkrop og sorte Bagben. — Hannen: Hoved og Thorax gule, en stor Pande-Isseplet sort. Følehornene brune, Thorax' Overside mer eller mindre sort- og brun- tegnet, dog er Pronotum, Vingeskællene, Mesonotums Midtfligs Spids og Scutellum altid gule. Bagkroppen lyse- brun, lidt mørkere mod Spidsen, Rygleddenes Rod oftest sort markerede. Benene lysebrune med Bagfødderne ofte hvidlige. L. 1 1 — 12 mm. Larven er slank, graabrun. Ryggen med 2 mørkere Længdestriber og en lignende Sidestribe. Mellem Ryg- og Sidestriber en meget fin og utydelig mørk Linie og over Benene 2 lignende fine, bølgede Linier. De mørke Striber fortsættes paa Hovedet. Øjnene sorte. Lever paa Hundegræs {Dactylis glomerata). Temmelig almindelig. Maj— Juni. 2. T. sordida Kl. Hunnen: Gul; en stor Pande- Isseplet, Følehornenes Overside, Mesonotum undertiden med Undtagelse af Midtfligens Spids, ofte en Plet paa hver af Sidefligene, samt Scutellum brune. De enkelte Thoraxafsnits Grænser, en Plet paa Metanotum og under- tiden en paa Mesosternum, Bagkroppens Midtlinie og ofte en Længdestribe paa den omslaaede Rand af Rygleddene sorte. Benene gule, de bageste mer eller mindre brunlige, Baglaarene ofte sorte bagtil. Hannen: Gul; en stor Plet paa Baghovedet, Følehornenes Overside, Thoraxf 195 Overside undtagen Pronotum, Vingeskæl, 2 eller 4 Pletter paa Mesonotum og Scutellum, samt paa Undersiden Mesosternum og de enkelte Afsnits Grænser sorte. Bag- kroppen smudsiggul, i Midten med en sort Længdestribe af forskellig Bredde. Benene gule, de bageste oftest mørkere. L. 10—12 mm. Larven skal leve paa Avnbøg (Carpinus). Kendt fra Falster, Horsens og Vejle. Maj — ^Juni. 3. T. pållida Knw. Hunnen: Lysegul med mørkere Tegninger paa Hoved og Thorax, ofte ogsaa de forreste Bagkropsleds Rod svagt sorttegnede. Mesopleurer, Meso- sternum, Metapleurer og Hofter mere bleggule. Hannen helt lysegult farvet med endnu lysere Tegninger. L. 10 — 11 mm. Larven ukendt. Meget sjælden. Ry. 4. T. nassåtaL. Hunnen: Lysebrun eller rødlig- gul; Overlæbe, Clypeus og Kindbakkernes Rod, de sæd- vanlige Tegninger paa Hovedet samt oftest Pletter paa Mesonotum og altid Scutellum gule. Mesonotum ofte med sorte Pletter. Bagkroppen og Benene helt lysebrune eller rødliggule. Fra denne typiske Farvning gives der dog mange Afvigelser; Bagkroppen har saaledes hos var. dorsåta Knw. en smal Længdestribe, hos var. vittåta Knw. derimod en bred; andre Varieteter har sort Tegning paa Metanotum, paa Thorax' Underside, Benenes Rod, Bag- kroppens Rod eller dens Spids. — Hannen ligner i Farve meget litterata-Hannen, oftest er dog Bagfødderne rødlige. L. 12 mm. Larven ukendt. Kun et enkelt Stykke, fra Ry, er kendt her fra Landet. 5. T. i n o r n å t a Cam. Hunnen er meget vanskelig at skelne fra foregaaende Arts, og varierer ligesom denne, typisk har dog Bagkroppen en sort Længdestribe; hos var. diluta Knw. mangler den. Broddens Bygning viser dog, 13* 196 at den er artsforskellig fra foregaaende. — Hannen: Sort, Hovedet sædvanlig stærkt bleggult tegnet, Følehornenes Underside, Pronotums Bagrand, Vingeskællene, Scutellum og ofte et Bind paa Mesopleuren mer eller mindre bleg- gult. Bagkroppen lysebrun med en smallere eller bredere Rygstribe og dens Rod og Spids i forskellig Udstrækning sorte, 1. Rygled ofte med hvid Bagrand. Benene mørkt gullige. Bagbenene og alle Fødder brunlige. Hofter og Hofteringe sorte, ofte med bleggule Pletter. L. 9 — 10 mm. Larven ukendt. Kendt fra Tisvilde, Falster, Horsens, Vejle, Ry. Maj —Juni. 6. T. Friesei Knw. Hunnen: Sort, Hovedet hvid- tegnet, Scutellum gulligt, Bagkroppens 3. — 5. Led rødt, Hypopygiet med hvide Siderande. Benene røde, med Hofter, Hofteringe og Baglaar sorte, og de mellemste Bag- fodsled hvide. — Hannen ligner nassata-Hannen, men er dog noget mørkere, især er Mesonotums Sideflige sæd- vanlig helt sorte. Bagfødderne for største Delen hvidlige. L. 11— 12 mm. Larven er lysegrøn. Ryggen blaaliggrøn med 2 hvide Striber. Hvert Led med 2 Tværrækker fine, hvide Torn- vorter. Hovedet skinnende, kort haaret, med sorte Øje- felter. Lever paa Holcus mollis o. a. Græsser. Udbredt over hele Landet. Slutn. af Maj— Juni. 7. T. picticeps Cam. Hunnen: Sort; Hovedet hvidt tegnet, Scutellum, Scutellumsvedhæng og Metascu- tellum og sædvanlig ogsaa Pronotums Bagrand hvide. Bag- kroppens mellemste Led og Benene, undertiden med Undtagelse af disses Rod, rødlige. Var. gibberosa Knw. har ogsaa sorte Baglaar, medens var. ni gron o tå ta Cam. har sort Midtstribe paa de røde Bagkropsled. Hannen: Sort; Hoved og Thorax hvidt tegnet, sædvanlig med flere hvide Partier end Hunnen. Bagkroppen rødlig med sort Rod og (undertiden) Spids; Midtlinien mer eller mindre brunlig. Benene rødlige med sort Rod. L. 10— 12 mm. Larven ukendt. 197 Kun kendt fra Tissø, Fyn (Kjerteminde) og Jylland (udbredt). Juni— Juli. 8. T. campéstris L. (scutellåris Fabr.). Hunnen: Sort; Følehornenes Underside brun, Clypeus, Overlæben, Kindbakkernes Rod, den indre Øjerand og en Plet foroven paa Tindingerne, Scutellum og sædvanlig ogsaa Pronotums Bagrand hvid. Bagkroppens 3 eller 4 mellemste Led røde, ofte med sort Midtstribe. Benene røde med sort Rod og ofte sorte Baglaar. Hannen: Sort; Hovedet hvidt tegnet, Scutellum og Pronotums Bagrand ofte hvide; Bagkroppen brunlig, mørkere mod Rod og Spids. Benene rødlige, de bageste mer eller mindre brunlige. Hofter og Hofte- ringe sorte, ofte hvidtegnede. L. 9 — 1 1 mm. Larven er graahvid med en brun Midtstribe, til hver Side for denne en lysebrun Pletlinie, derpaa en smal brun Pletstribe og en skarpt begrænset bred, dybt brun Side- stribe, hvori en Skraarække af 3—4 hvide Vortepletter paa hvert Led. Over Benenes Rod en brun Længdeskygge paa hvert Led. Hovedet, der i Hvilen danner en spids Vinkel med den øvrige Krop, er skinnende lysebrunt. Kroppens Striber fortsætter sig paa Hovedet. Lever paa Anthriscus silvestre, Årtemisia compestris og paa Græsser. Ved Berøring ruller den sig kredsformet sammen og lader sig falde til Jorden. Temmelig almindelig. Juni— Juli. 9. T. excisa Th. Hunnen: Sort; Clypeus i hvert Fald delvis, Overlæben, Kindbakkernes Rod, den indre Øjerand og en Plet foroven paa Tindingerne, Pronotums Bagrand, Vingeskællene og sædvanlig ogsaa Scutellum hvide eller bleggule. Følehornenes Underside brun. Bag- kroppens 3.-6. Led røde, ofte med sort Midtlinie og lige- ledes ofte den omslaaede Rand af Rygleddet med en sort Længdestribe. Benene røde med Hofter, Hofteringe og Mellemfødder sorte. Hannen ligner Hunnen, kun er Bagkroppen sort eller brun og kun Siderandene af de mellemste Bagkropsleds Rygdele og Bugsiden for største Delen brunrøde, den sidste med 2 sorte Længdestriber. L. 9 mm. 198 Larven ukendt. Temmelig almindelig. Slutn. af Maj— Juni. 10. T. lactiflua Kl. Hunnen: Sort; Clypeus i hvert Fald delvis, Munddelene, den indre og den nedre Øjerand, Tindingernes øverste Del, Pronotums Bagrand og Vinge- skællene, Bagkropsleddenes Siderande og de sidste Rygled helt hvide. Benene sorte med de 4 forreste Laar og Skinneben, sjældnere ogsaa Bagskinnebenene rødlige, Vingemærket helt hvidt, kun lidt mørkere i Spidsen. Hannen ligner Hunnen, kun er Vingemærket ofte mørkere og Bagkroppen hvid med sort Midtlinie, 1. Led dog sort med 2 hvide Pletter. L. 9 mm. Larven ukendt. Sjælden. Kolding, Horsens, Skanderborg. Slutn. af Maj^uni. 7. Siobla Cam. (Encarsioneura Knw.). Kraftig og plump Form. Indre Øjerande stærkt konvergerende. Lancetcellen med lang skraa Tværaare. 1. Bagkrops- rygled delt. Bagbenene meget lange. Kun 1 Art. Pig. 110. Forvinge af S. S tur mi KL (TvL I, Siobla Sturmi. Fig. 21). Sort; Følehornene (undertiden undtagen Han- nens inderste Led) rødlige, Cenchri gule, Pronotums Bag- rand ofte rødlig. Bagkroppen hos Hunnen med 2.-4. og 9. Rygled gulrøde, 4. Led dog ofte mer eller mindre sort, hos Hannen er ogsaa de forreste Bugled gulrøde. Benene røde eller rødgule med sort Rod og sort Bagskinnebensspids. L. 9,5—11 mm. Larven er gulliggrøn og har paa hvert Led 4 kegle- formede, gullighvide Torne, paa l.og sidste Led dog kun 199 2. Paa hvert Led endvidere en Halvkreds af 4 — 5 sorte Pletter omkring Sidefolden. Hovedet graagrønligt med sorte Øjne. Lever paa Balsamin {Impatiens noli-me- tangere). Sjælden, kun kendt fra Horsens og Vejle. Juni — ^Juli. 8. Pachyprotasis Htg. Kroppen langstrakt, slank. De indre Øje- rande konvergerer ikke. Undersiden altid lysfar- vet. Lancetcellen langt Fig. 111. Forvinge af sammensnøret. Pachyprotasis rapæ. Oversigt over Arterne. 1. Mesosternum og Mesopleuren helt bleggrønlige 1. antennåta. Mesosternum og Mesopleurer stærkt sorttegnede 2. 2. Baglaarene røde 4. variegåta?. Baglaarene sort- og gultegnede 3. 3. Bagkroppens Overside helt sort 2. rapæ. Bagkropsleddene med hvide Bagrande, i hvert Fald i Leddenes Midtparti 4. 4. Overhovedet glat skinnende 3. simulans. Overhovedet svagt, men tydelig punkteret 4. variegåta d". 1. P. antennåta Kl. Grøn; en stor Plet paa Panden og Issen, en Plet paa Tindingernes øvre Del, den øverste Del af Baghovedet, Følehornenes Overside, Mesonotum undtagen Midtfligens Siderande og Scutellum, Pronotums Midte og Bagkroppens Overside sorte. Benene gulgrønne med en sort Linie paa Mellem- og Forskinneben og -fødder sjældnere ogsaa paa Laarene; paa Bagbenene er Skinnebenene undtagen ved Spidsen, og Fødderne delvis samt en Plet eller Linie paa Laarene sorte. L. 8— 9mm. Larven ukendt. Ikke almindelig. Lolland, Falster, Bornholm, Vejle, Horsens, Ry. Juni. 200 2. P. råpæ L. (Tvl. I, Fig. 22). Sort; Hovedet stærkt hvidlig tegnet, Undersiden af Hannens Følehornsled, Vinge- skællene, Mesonotums Midtfligs Rande og Scutellum, mer eller mindre af Thorax' Underside, og ofte hele Bagkroppens Underside hvidlige. Benene hvidlige. For- og Mellembenene bagtil med en sort Linie, Bagbenene med Knæ og sæd- vanlig hele Skinnebenet samt Foden undtagen Roden sorte. L. 7—8 mm. Larven er graa eller grønlig med olivengrøn eller rødlig Ryg, Siderne mørkere indfattede, ad Ryggens Midte 2 Punktlinier. Benenes Rod med en brunlig Streg og over denne en lignende Plet. Hovedet rødligt eller brun- ligt med mørkere Tegninger. Efter sidste Hudskifte er Larven ensfarvet grøn med sorte Øjefelter. Lever paa Solidago, Scrophularia, Betonica o. a. lave Planter og vistnok ogsaa paa Ask (Fraxinus). Almindelig. Maj — August. 3. P. simulans Kl. Hoved og Thorax farvet om- trent som hos rapæ, dog er ogsaa Hunnens Følehorns Underside bleg, Pronotums Bagrand ligeledes. Paa Bag- kroppen er Bugsiden bleg. Ryggen sort. Rygleddene fra 2. eller 3. med smalle hvide Bagrande bredest i Midten, Hannens sidste Rygled sort eller med bleg Længdestreg, Hunnens med en hvid Plet eller helt hvid. For- og Mellembenene bleggule, bagtil med en sort Linie, Bag- benene med hvidlige Hofter, Hofteringe og Forside af Laar og Skinneben, iøvrigt sorte. L, 7 mm. Larven er lysegrøn med hvidlig pudrede Rynker, Siden med en blaaliggrøn Stribe. De sorte Spirakler ligger i en hvid Linie. Thorakalbenene noget brunlige. Hovedet lysebrunt, oventil med et Par mørkere Pletter. Efter sidste Hudskifte er Larven ensfarvet gulgrøn. Lever paa Solidago og Scrophularia. Meget sjælden. Kun taget ved Tissø. 4. P. variegåta Fall. Hunnen ligner foregaaende, men har røde Baglaar og Bagskinneben, Bagkropsleddene oftest uden de hvide Bagrande, For- og Mellemlaarene er blegt gulrøde og paa Bagbenene er Hofter og Hofteringe ganske bleggule og Fødderne sorte med rød Rod. Hannen 201 adskiller sig fra foregaaende ved mørkere farvet Thorax- underside og ved, at Følehornene er lange, af Længde med Kroppen (hos foregaaende er de kun noget længere end Bagkroppen) samt ved mindre Farveforskelle paa Benene og Thorax. L. 8—9 mm. Larven er ukendt. Temmelig almindelig. Maj— Juli. 9. Macrophya Dahlb. Kroppen ikke fuldt saa slank som foregaaende. Bagkroppen cylindrisk. Øjnene konvergerer næsten altid stærkt nedadtil. Lancetcellen med kort, lige Tværaare, eller meget kort sammensnøret. Oversigt over Arterne. 1. Bagkroppen sort med rødt Tværbaand 2. Bagkroppen sort, uden rød Farve 3. 2. Baghofterne og hos Hannen ogsaa Laarenes Underside hvide 1. bl an da. Bagbenene helt sorte 2. annulåta. 3. De indre Øjerande konvergerer kun svagt ned- efter, Linierne vil først mødes langt udenfor Clypeus 3. punctum-ålbum. De indre Øjerande konvergerer stærkt. Linierne vil mødes paa Clypeus 4. 4. Baglaarene med rød Tegning... 4. sanguinolénta. Baglaarene helt sorte 5. 5. Vingemærket gult eller gulbrunt... 5. 12-punctåta. Vingemærket sortebrunt 6. 6. Issen bagtil urandet 6. al bi c in eta. Issen bagtil randet 7. r ib i s. 1. M. blån da Fabr. Sort; Overlæben, Clypeus og Vingeskællenes Rand undertiden hvidlige,2.— 5. Bagkropsled røde baade foroven og forneden; især hos Hannen kan den røde Farve dog være indskrænket til Siderne. Benene sorte. For- og Mellembenenes Forsider og Hannens For- fødder hvidlige. Baghofternes Yderside hos Hunnen med en stor hvid Plet, en mindre hos Hannen og dennes 202 Baglaars Underside mer eller mindre hvid. Metaepimererne bagtil med et særligt lille Vedhæng. L. 11,5— 12,5 mm. Larven ukendt. Kun kendt fra Lolland, Falster og Flatø. Juni. 2. M. annulåta GeofPr. (neglécta KL). Ligner fore- gaaende meget, kun er Benene sorte, hos Hunnen med Forlaar og Forskinneben, hos Hannen desuden Mellemlaar og Mellemskinneben, samt de tilsvarende Fødder fortil hvidlige. Metaepimererne med Vedhæng. L. 11,5 — 12,5 mm. Larven er ukendt. Temmelig almindelig paa Øerne. Jum. 3. M. punctum-ålbum L. Sort, paa Thorax kun Pronotums Bagrand, hos Hannen tillige Scutellum samt ofte en smal Rand paa Vingeskællene hvide. Hunnens Bagkrop med hvide Pletter paa Siden af de mellemste Rygled og 9. Rygled næsten helt hvidt. For- og Mellem- benene hos Hunnen sorte, fra Knæene udefter for største Delen hvide, dens Bagben sorte med røde Laar og en hvid Plet paa Hoften og Skinnebensspidsen. Hannens Ben sorte. Forsiden af de 4 forreste Skinneben og Fødder og en Plet ved Bagskinnebenets Spids hvide. L. 7—8 mm. Hannen er overalt meget sjælden. Larven er ensfarvet grøn, den lever paa Ask (Fraxinus), Ligustrum, samt paa Eg (Qiiercus) og Hvidtjørn (Cratægus). Ikke almindelig. Nordsjælland, Tissø, Lolland, Falster, Bornholm, Boller. Kun Hunnen kendes her fra Landet. Maj — Juni. 4. M. sanguinolénta Gmel. Sort; Overlæben i hvert Fald hos Hannen hvid. Bagkroppen hos var. quadrimaculåta Fabr. med en hvid Plet paa Siden af de mellemste Bagkropsled. Benene sorte, de 4 forreste Ben med Ydersiden af Laar, Skinneben og ofte ogsaa Fødderne hvide; paa Bagbenene har Hoften en hvid Plet paa Siden, Hofteringen og undertiden Foden delvis hvide, Laaret rødt med sorte Knæ, Skinnebenene oftest røde med sort Spids, sjældnere sorte. L. 8— 9mm. Larven ukendt. Temmelig almindelig. Slutn. af Maj— Juli. 203 5. M. duodecimpunctåta L. Sort; Hunnens Over- læbe og Clypeus og Hannens Overlæbespids, Pronotums Baghjørner mest hos Hunnen og dennes Scutellum hvide. Bagkroppen med en hvid Plet paa Siden af 5. og 6. og sjældnere ogsaa 4. samt oven paa 9. Bagkropsled; hos Hannen kan disse Pletter dog være meget smaa eller manglende. Benene sorte, For- og Mellembenenes Forside mer eller mindre hvide. Hunnens Bagben med en Plet paa Hoften og Skinnebenets Overside foran Spidsen hvide, Hannens Bagben med endnu mindre hvidt. Metaepimeren med Vedhæng. L. 10— 11,5 mm. Larven er grønliggul, tværstribet. Hovedet glat, grønt med brune Øjne. Lever paa El (Ålnus). Temmelig almindelig. Juni. 6. M. albicincta Schr. Sort; Munddelene og hos Hunnen 2 Pletter paa Issen, sædvanlig ogsaa Pronotums Bagrand og Vingeskællene samt sædvanlig Hunnens Scutellum (helt eller delvis) hvidlige. Bagkroppen med Bagranden af 1. og sidste eller især hos Hannen endnu flere Rygled hvide. Var. decipiens Knw. har dog helt sort Bagkrop. For- og Mellembenene sorte med mer eller mindre hvidlig Forside, Bagbenene sorte med en Plet paa Hoften i hvert Fald hos Hunnen, Hofteringene, ofte Laarenes Yderside, Knæene, en stor Plet foran Skinne- benenes Spids og sjældent smaa Streger paa Fodleddene hvide. L. 10—11 mm. Larven er grønliggraa. Ryggen mørkere, mere blaalig- graa, de 2 Farver skilt ved den fine hvide Trachélinie. Over hvert Bagkropsspirakel og over 2. Thorakalben en sort Plet, desuden mindre Pletter over alle Benene. Over Ryg og Sider mørke skyggede Linier. Paa sidste Led en stor, rundagtig sort Plet. Hovedet lysebrunligt, Issen med en stor mørk Plet, Øjefelterne ogsaa mørke. Efter sidste Hudskifte er Larven lysegrøn. Lever paa forskellige Arter Hyld (Sambucus nigra, racemosa, ebulum). Udbredt, men ikke almindelig. Maj. 7. M. rib i s Schr. Sort; Clypeus, Overlæben og Kind- bakkernes Rod i hvert Fald hos Hannen mer eller mindre 204 hvide. Bagkroppen helt sort. Benene sorte med en Plet paa Hofterne, mer eller mindre af de forreste 4 Bens Forside, Bagbenenes Hofteringe, Knæ og en Plet foran Skinnebensspidsen hvide, alle Fødder mer eller mindre hvidringede. L. 8 — 10 mm. Larven ligner foregaaende, men har et orangegult Hoved med sort Isseplet og en lignende Plet paa Bag- kropsspidsen; ingen sorte Pletter paa Siderne. Paa Sam- bucus. Sjælden. Kun kendt fra Vejle og Horsens. Juni- August. 205 Oversigt over de kendte Træ- og Bladhvepselarver, ordnede efter Værtplanterne. I den følgende Oversigt er ogsaa medtaget saadanne Former, hvis Værtplanter ikke er kendt med Sikkerhed, forsaavidt man har grundet Formodning om, hvorpaa de lever. Af Hensyn til de mange ukendte Larver og de, hvis Næring vil vise sig at være mere forskelligartet end nu kendt, er Larverne ved Værtplanter, der huser mange forskellige, kun grupperede i store Grupper. Ved Be- stemmelsen maa da alle de paagældende Beskrivelser efter- ses og eventuelt ogsaa Beskrivelser af Larver, der lever paa botanisk nærstaaende Værtplanter. Pteridophyta. (Karsporeplanter). L Felicinæ (Bregner). 1. Pteris aquilina (Ørnebregne). Side Inde i Bladstilken . . . Blasticotoma filiceti 26 Selandria stramineipes . . 146 Strongylogaster cingulata. 149 — geniculata 149 Strombocerosdelicatulus. 149 Poecilosoma excisum. . . . 159 Tenthredo livida 182 — ferruginea .... 183 — balteata 183 2. Athyrium felix femina (Fjerbregne). Inde i Bladstilken ... Heptamelus ochroleucus. 134 3. Åspidium felix mas (Mangeløv). Fritlevende | Strongylogaster cingulata. 149 \ Stromboceros delicatulus. 149 II. Equisetinæ (Padderokker). 1. Equisetum palustre og limosum. Inde i Stænglen Dolerus palustris 166 Fritlevende 7 Par Gangvorter 206 Gymnospermæ. (Nøgenfrøede). I. Cupressaceæ. Juniperus communis (Ene). Side Fritlevende Monoctenus juniperi 59 II. Åbietaceæ. Picea (Gran). Borer Gange i Veddet. Sirex-Slægten 19-20 Kolonivis i et stort fælles Spind paa Grenene Cephalaia-Slægten 30-31 Fritlevende, enlige: 8 Par Gangvorter Lophyrus hercyniæ 57 Pachynematus nigriceps . 102 — scutellatus 103 Lygæonematus Saxeseni. 105 — pini 105 — compressus 106 — ambiguus 106 2. Åbies pectinata (Ædelgran). Borer Gange i Veddet. Sirex gigas 19 3. Pinus (Fyr). D ^^r-.,^r,r.;\T^AA^4^ / Sirex noctilis 19 Borer Gange 1 Veddet. I _ j^^^ncus 20 I et Spindrør, enlige eller i smaa Kolonier paa Grenene Lyda-Slægten 28-30 Fritlevende Lophyrus-Slægten 56-59 4. Larix europæa (Lærk). {Camponiscus ovatus .... 67 Holcocneme Erichsoni . . 97 Lygæonematus Wesmaeli. 105 — laricis... 107 Monocotyledones. (Enkimbladede). I. Juncaceæ. \. Juncus (Siv). c ^^^^.r^^A^ i Selandria serva 145 P"*^^^^"^^ \ Dolerus spp 161-172 207 II. Cyperaceæ. 1. Carex (Star). Fritlevende: Side 7 Par Gangvorter Pachynematus trisignatus 100 c D«., n^^^.r^r.*^^ / Selandria serva 145 8 Par Gangvorter I ^^^^^^^ anthracinus 169 2. Scirpus (Kogleaks) FntlevenHp ^ Selandria serva 145 ^ritlevenae ^ Dolerus hæmatodes 170 HI. Gramineæ. 1. Phragmites communis (Tagrør). Inde i Stænglen Calameuta filiformis 23 2. Kornsorter (Secale, Triticum, Hordeum) Inde i Stænglen Cephus pygmæus 24 3. Andre Græsser. Inde i Stænglen ( ^^P^"^ ETfillT,«' l\ ^ \ — nigrinus 23 Fritlevende: 7ParGangvor,er{ Paehynema.us c.i.e.la.us. 101 Selandria Sixii 146 Dolerus spp 161-172 8 Par Gangvorter <[ Tenthredopsis litterata. . . 194 — Friesei . . . 196 — campestris 197 IV. Convallariaceæ. 1. Convallaria. Fritlevende Phymatocera aterrima ... 118 V. Iridaceæ. 1. Iris. Fritlevende Rhadinoceræa micans ... 118 Dicotyledones. (Tokimbladede.) I. Salicaceæ. Salix (Pil). Borer Gange i Veddet. Xiphydria dromedarius . . 17 208 Side I Marvrøret af Skuddene Janus luteipes 22 Cryptocampus-Slægten. 71-74 Pontania collactanea .... 76 — vesicator 77 I Galler { — proxima 78 — salicis 78 — bella 79 — pedunculi 80 Under den ombøjede eller omrullede Bladrand; Uden Gangvorter Pamphilius silvaticus. . . . 39 { Pontania leucosticta 80 — viminalis 81 Med 7 Par Gangvorter < — Fritlevende : 6 Par Gangvorter puella 81 scotaspis 82 piliserris 82 7 Par Gangvorter 8 Par Gangvorter Hylotoma coeruleipennis ^) Hylotoma ustulata 48 Pontania bipartita 82 Pteronus salicis 85 — dimidiatus 86 — pavidus 87 — nigricornis .... 88 — melanaspis .... 89 — curtispinis .... 89 — hypoxanthus. . . 90 — testaceus 90 — miliaris 91 — Bergmanni .... 91 — brevivalvis .... 92 Amauronematus histrio . . 93 — vittatus . 94 — viduatus 94 — fallax .. 95 Holcocneme crassa 96 Pristiphora fulvipes 111 — conjugata 113 Cimbex lutea 41 Trichiosoma vitellinæ ... 43 Eriocampoides limacina. . 138 — annulipes. 139 — varipes . . . 139 1) Beskrivelsen af Larven under Hylotoma coeruleipennis (p. 48) gælder Hylotoma cyanella. Den virkelige H. coeruleipennis-Larve er græsgrøn med svovl- gule Sidefolder. Hovedet grønt med sorte Øjne og sortagtige Pletter paa Panden. Kroppen er hvælvet med flad Bugside, bredest paa Midten, bagtil trukket ud i en kegledannet Spids. Lever paa glat- bladede Pile. 8 Par Gangvorter 209 Side Emphytus togatus 152 Poecilosoma excisum. . . . 159 — immersum . 159 Tenthredo atra 180 - livida 182 — ferruginea . . . 183 Rhogogaster punctulata. . 191 — viridis 191 ( Xiphydria dromedarius . . 17 2. Populus (Poppel) Borer Gange i Veddet . ^ j,^^^^ fuscicornis 18 I Grengaller Cryptocampus pentandræ 71 T • j 11 j Ol ^^ / Pamphilius betulæ 37 I indrullede Blade . . . | ^_ silvaticus. . . . 39 Minerer i Blade Phyllotoma ochropoda. . . 132 Fritlevende: Trichiocampus viminalis. 65 Pteronus salicis 85 — pavidus 87 — nigricornis .... 88 — melanaspis .... 89 — hypoxanthus. . . 90 — miliaris 91 Amauronematus histrio.. 93 Holcocnemebrachyacantha 96 Lygæonematus compressi- cornis 107 Pristiphora conjugata. . . . 113 ( Eriocampoides limacina . 138 j — varipes . . 139 I Rhogogaster viridis 191 7 Par Gangvorter 8 Par Gangvorter II. Betulaceæ. 1. Ålnus (El) Borer Gange i Veddet. Xiphydria camelus 17 I indrullede Blade. . . . Pamphilius depressus ... 35 / Caliosysphinga Dohrni . . 129 \ Phyllotoma vagans 133 Fritlevende: 6 Par Gangvorter Hylotoma atrata 49 Camponiscusluridiventris 66 Hemichroa crocea 67 — alni 67 Croesus septentrionalis. . 70 — varus 70 Pteronus oligospilus 90 Minerer i Bladene. 7 Par Gangvorter J. c. Nielsen og K. Henriksen : Træ- og Bladhvepse. 14 210 7 Par Gangvorter 8 Par Gangvorter Side Pteronus polyspilus 91 Nematus abdominalis . . . 98 Klugi 98 Cimbex connata 41 Tomostethus ephippium . 123 Eriocampa ovata 150 — umbratica 150 Poecilosoma pulveratum . 157 Tenthredo atra 180 — velox 181 — ferruginea . . . . 183 Rhogogaster picta 191 — punctulata. 191 — viridis .... 191 Macrophya 12-punctata . . 203 2. Betula (Birk). Borer Gange iVeddet. I indrullede Blade { Minerer i Blade < Fritlevende; 6 Par Gangvorter 7 Par Gangvorter 8 Par Gangvorter Xiphydria camelus 17 Pamphilius depressus ... 35 — betulæ 37 Caliosysphinga pumila . . 129 Phyllotoma nemorata. . . . 132 Hylotoma fuscipes 48 Hylotoma ustulata 49 Priophorus padi 65 Hemichroa alni 67 Dineura Degeeri 68 Croesus septentrionalis. . 70 Pteronus virescens 88 — Bergmanni .... 91 Nematus luteus ^) Pristiphora betulæ 113 Cimbex femorata 41 Trichiosoma lucorum. ... 42 — vitellinæ ... 43 Eriocampoides limacina. . 138 — annulipes. 139 — varipes . . . 139 Emphytus togatus 152 Poecilosoma candidatum. 158 Tenthredo atra 180 ') Beskrivelsen af Larven til Nematus luteus, p. 98, rettes til : Hvid- liggrøn med skarpt afsat mørkt græsgrøn Rygfarve (undtagen paa 1. og sidste Led). Hyggens Midtlinie lysere. Hovedet blegt rødliggult, mat, med sorte Øiefelter og en mørkebrun Plet bestaaende af fine Punkter paa hver Side af Issen. Paa Birk. 211 III. Corylaceæ, 1. Corylus avellana ( Hassel). Fritlevende: Side '7D„.,/^o.,„„«^*^.. / Amauronematus histrio.. 93 7 Par Gangvorter I p.igtjphora ruficornis. . . . 110 {Eriocampoidesannulipes. 139 Tenthredo atra 180 velox 181 — livida 182 2. Carpinus betulus (Avnbøg). I indrullede Blade . . . Pamphilius silvaticus. ... 39 c^;.,^„^„ j^ / Tenthredo velox 181 Fritlevende | Tenthredopsis sordida ... 195 IV. Cupuliferæ. 1. Fagus silvatica (Bøg). Borer Gange i Veddet. Tremex fuscicornis 18 c..,„^„,^ / Cimbex femorata 41 Fntlevende | Tenthredo velox 181 2. Quercus (Eg). I unge Skud Janus cynosbati 22 ( Scolioneura nana 127 \ Fenusa pygmæa 130 Minerer i Bladene. Fritlevende: 6 Par Gangvorter 8 Par Gangvorter Hylotoma atrata 49 Trichiosoma lucorum ... 42 Mesoneura opaca 116 Periclista melanocephala. 121 — pubescens 121 Eriocampoides limacina. . 138 — annulipes. 139 — varipes . . . 139 — cinxia .... 139 Emphytus togatus 152 — braccatus 154 — serotinus 154 Harpiphorus lepidus 155 Macrophya punctum - al- bum 202 V. Ulmaceæ, \. Ulmus (Ælm). Borer Gange i Veddet Xiphydria dromedarius 14* 17 212 Side Minerer i Bladene Caliosysphinga ulmi 128 Fritlevende Trichiocampus ulmi 64 VI. Polygonaceæ, 1. Rumex (Skræppe). {Pachynematus rumicis . . 103 Ametastegia equiseti 161 — glabrata 161 2. Polygonum (Pileurt). Fritlevende : 7 Par Gangvorter Pachynematus albipennis 102 ( Ametastegia equiseti .... 161 8 Par Gangvorter < — glabrata 161 I Tenthredo mesomelas . . . 178 VII. Caryophyllaceæ. Stellaria holostea (Fladstjerne). Fritlevende Rhogogaster viridis 191 VIII. Chenopodiaceæ. 1. Chenopodium album (Gaasefod). Fnaevende { ^"^^'^^'^ |Éa 161 161 IX. Ranunculaceæ. 1. Ranunculus (Ranunkel). Minerer i Bladene. . . . Pseudodineura fuscula. . . 117 Fritlevende: 7 Par Gangvorter Amauronematus Fåhræi . 95 ITomostethus fuliginosus. 123 Monophadnus albipes . . . 126 Sciapteryx costalis 175 Tenthredo mesomelas . . . 178 Rhogogaster viridis 191 2. Thalictrum aquilegifolium (Frøstjerne). Fritlevende Pristiphora tetrica 109 3. Clematis erecta. Fritlevende eller i Gal- ler paa Bladstilkene Athalia lugens 144 213 X. Berberidaceæ. .. Berberis vulgaris. Side Fritlevende Hylotoma berberidis 48 XI. Cruciferæ (Korsblomstrede). iAthalia glabricollis 142 — spinarum 143 — lineolata 143 XII. Violaceæ. 1. Viola tricolor (Stedmodersblomst). Fritlevende Ametastegia glabrata 161 XIII. Tiliaceæ, 1. Tilia (Lind). Fritlevende: 7 Par Gangvorter Pristiphora ruficornis. ... 110 8 Par Gangvorter Eriocampoides annulipes 139 XIV. Geraniaceæ. 1. Geranium (Storkenæb). Fritlevende Emphytus carpini 154 XV. Balsaminaceæ. 1. Impatiens noU-me-tangere (Springbalsamin). Fritlevende Siobla Sturmi 198 XVI. Åceraceæ. 1. Acer (Ahorn). Minerer i Bladene ot.r-o«„„«^^^/ Emphytus grossulariæ. . . 155 8 Par Gangvorter ^^ Ametastegil equiseti .... 161 XIX. Rosacece, Spiræa (Filipendula) ulmaria (Mjødurt). Inde i Stænglen Hartigia xanthostomus. . . 21 Fritlevende: n Po,. r^o««,r«^^^ / Cladius pectinicornis 63 7 Par Gangvorter | pteronus spirææ ........ 87 8 Par Gangvorter Blennocampa tenuicornis 125 Monophadnusgeniculatus 126 Emphytus calceatus 153 — tener 154 Tenthredo ferruginea. . . . 183 Rhogogaster viridis 191 2. Potentilla reptans (Krybende Potentil). Minerer i Bladene Fenella nigrita 130 Fritlevende Pristiphora pallidiventris 1 12 3. Fragaria (Jordbær). I Bladrør Pamphilius lucorum 38 Fritlevende: 7 Par Gangvorter Cladius pectinicornis .... 63 i Abia sericea 44 Blennocampa geniculata . 125 8 Par Gangvorter \ Emphytus cinctus 152 — calceatus 153 Poecilosoma lituratum . . . 158 I Geum (Nellikerod). Fritlevende: 7 Par Gangvorter Pristiphora pallidiventris 112 « Pot.r^o«„,r«,.*^^/ Blennocampa subcana. . . 125 8 Par Gangvorter I Monophadnusgeniculatus 126 215 5. Ålchemilla vulgaris (Løvefod). Fritlevende: Side 7 Par Gangvorter Cladius pectinicornis 63 8 Par Gangvorter Blennocampa tenuicornis 125 6. Rosa (Rose). I Bladrør eller under j ^i^^rs^LKlls W: ''Å omrullet Bladrand.. I ^_ jnanitus 38 Inde i unge Skud Ardis bipunctata 120 Fritlevende: IHylotoma enodis 47 — cyanella ^) 48 — rosæ 50 — pagana 50 Schizocera geminata .... 52 TD^^r-«««^«^^*./ Cladius pectinicornis ... 63 7 Par Gangvorter | p^jophorus padi 65 Blennocampa pusilla .... 125 Eriocampoides limacina. . 138 — æthiops . . 139 Emphytus cingulatus 152 — cinctus 152 — rufocinctus . . . 153 — calceatus .... 153 — serotinus .... 154 Tenthredo atra 180 livida 182 Rubus (Brombær, Hindbær). Fritlevende: 6 Par Gangvorter Hylotoma cyanella ^) . . . . 48 7 Par Ganffvorter ^ P^iophorus padi 65 / t^ar L,angvorter ^ prjstiphora pallidiventris. 112 Blennocampa alternipes 125 Monophadnus geniculatus 126 8 Par Gangvorter <[ Eriocampoides limacina . 138 Emphytus rufocinctus . . . 153 Taxonus agrorum 160 8. Agrimonia eupatoria (Agermaane). Minerer i Bladene. . . . Fenella nigrita 130 9. Sanguisorba officinalis (Kvæsurt). Fritlevende Cladius pectinicornis 63 8 Par Gangvorter ^) (Beskrivelsen staar under coeruleipennis). 216 XX. Amygdalaceæ. 1. Prunus spinosa (Slaaen). Side r n ^ i Hoplocampa flava 136 I P^"8t^" i - rutMicornis . 137 I et stort fælles Spind r Neurotoma nemoralis ... 32 paa Grenene X — flaviventris . . 33 Fritlevende: 7ParGanPvorter/ ^y^æonematus biscalis.. 106 Tl^aruangvorter j Micronematusmonogyniæ 114 SParOanjTvorter/ P^^^^P^°^^ nigricans . . . . 119 8ParUangvorter| Eriocampoides limacina. . 138 2. Prunus domesticus (Blommetræ). ( Hoplocampa brevis 135 I Frugten \ — flava 136 [ — fulvicornis . 137 I et stort fælles Spind / Neurotoma nemoralis ... 32 paa Grenene \ — flaviventris .. 32 Fritlevende: 7 Par Gangvorter Pristiphora punctifrons . . 112 8 Par Gangvorter Eriocampoides limacina . 138 3. Prunus padus (Hæg). Fritlevende: 7 Par Gangvorter Priophorus padi 65 Q Oot./-o««Tr^,.4-«t./ Eriocampoides limacina . 138 8 Par Gangvorter | Loderus vestigialis 173 4. Prunus avium og cerasus (Kirsebær). I Frugten Hoplocampa flava 136 I et stort fælles Spind ( Neurotoma nemoralis ... 32 paa Grenene \ — flaviventris.. 33 Fritlevende: 7 Par Gangvorter Priophorus padi 65 8 Par Gangvorter Eriocampoides limacina . 138 5. Amygdalus communis (Mandeltræ). Fritlevende Eriocampoides limacina . 138 6. Årmeniaca vulgaris (Aprikos). I Frugten Hoplocampa fulvicornis . . 137 XXI. Pomaceæ. 1. Cydonia vulgaris (Kvæde). Fritlevende Eriocampoides limacina . 138 2. Pyrus communis (Pæretræ). I Frugten Hoplocampa brevis 135 I et stort fælles Spind paa Grenene Neurotoma flaviventris . . 33 Fritlevende Eriocampoides limacina . 138 217 3. Pyrus malus (Æbletræ). Side I Frugten Hoplocampa testudinea. . 135 Fritlevende Eriocampoides limacina . 138 4. Sorbus (Røn). I Frugten Hoplocampa alpina 136 I et stort fælles Spind paa Grenene Neurotoma flaviventris . . 33 Fritlevende: C Priophorus padi 65 7 Par Gangvorter