QÆ.C.GADS FORLAG —KØBENHAVM wm^ SSSbS DANMARKS FAUNA LLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING C. V, OTTERSTRØM FISK III. FASTKÆBEDE, BUSKGÆLLEDE, GANOIDER, TVÆRMUNDE OG RUNDMUNDE MED 73 AFBILDNINGER OG 1 KORT G. E.C.GADS FORLAG — KØBENHAVN 1917 Til Udgivelsen af det foreliggende Arbejde har Cand. Chr. D. Lunn, Forpagter af Østersfiskerierne, ydet Understøttelse. KØBENHAVN — BIANCO LUNOS BOGTRYKKEI III. Underorden: De fastkæbede (Plectognåthi)*). Mellemkæbebenene er i Almindelighed urørligt sammenvoksede med Overkæbebenene. Munden er lille. Gællespalterne er smaa. Gællerne er kam- formede. Een blødstraalet Rygfinne, der er fæstet over den blødstraalede Gatfinne, eller to Rygfinner, af hvilke den bageste er udviklet paa tilsvarende Maade, medens den forreste er pigstraalet og lidet udviklet. Bugfinner mangler eller er indskrænkede til een eller nogle faa Pigge. Huden kan være nøgen eller forsynet med Skæl,*" Plader eller Pigge. Skelettet er ufuldstændigt forbenet. Hvirvelantal- let er ringe. Svømmeblære kan findes. Luftgang mangler. Hertil hører et Par Hundrede Arter, næsten udeluk- kende Havfisk fra tropiske og tempererede Have; enkelte Arter gaar op i Floderne eller lever i disse til Stadighed. Det er hovedsagelig Kystfisk eller pelagiske Overfladefisk, ikke egentlige Dybhavsfisk. Mange af de herhen hørende Fisk har ejendommelige Former (Kuffertfisk, Pindsvinefisk, Klumpfisk) og kan give Lyd fra sig. En enkelt Art synes at have økonomisk Betydning i Japan, men ellers er de fastkæbede uden synderlig Værdi, og adskillige af dem skal være giftige. Til Underordenen hører 7 Familier, der kan samles i to Grupper. *) Oversigt over Benfiskenes Underordener findes i Del I, Side 42. cv. Otterstrøm: Fisk III. 1 40 Oh,) Oversigt over Grupperne. Kæberne er omdannede til et Slags Næb uden tydelige Tænder 1. Gymnodontes. Kæberne har et ringe Antal tydelige Tænder . . 2. Sclerodérmi. 1. Gruppen Gymnodontes. Kroppen er kort. Kæberne er omdannede til et Slags Næb med skærende Kanter; adskilte Tæn- der mangler hos de voksne, men Kæberne er be- lagt med Tandplader, fra hvilke der stundom kan udgaa tandlignende Udvækster; fortil kan der under- tiden være en Søm i Midten af Tandpladerne. Ingen Pigfinne. Bugfinner mangler. Huden er nøgen med smaa eller større Pigge eller med Benplader. Af de tvende hertil hørende Familier har den ene en Art hos os. 1. Klumpfiskfamilien (Orthagoriscidæ). Kroppen er mer eller mindre høj og sammen- trykt, og bagtil er den afkortet. Den kan ikke pustes op. Kæbernes Tandskiver er udelte. De uparrede Finner er sædvanlig mer eller mindre forenede. Bigælle er til Stede. Svømmeblære mang- ler eller er rudimentær. Bækkenben mangler. Til Familien hører fire Arter, der henføres til et Par Slægter. 1. Klumpflsks lægten (Orthagoriscus Schneider). Formen er oval set fra Siden, men stærkt sam- mentrykt. Snuden rager noget udover Munden. Seks Gællehudstraaler. Halefinnen er meget kort, afrundet eller mer eller mindre lige afskaaret; hos ældre Fisk er den stundom uden Forbindelse med Ryg- og Gatfinne. Brystfinnerne er smaa, men vel- udviklede. Huden er tyk og elastisk og mer eller mindre ru af tætstillede Smaa- knuder, medens større Pigge mangler hos de ældre Fisk. Maven har ingen Blind- sæk. Tarmkanalen er flere Gange længere end Kroppen. Sidemusklerne er svage, medens Ryg- og Gatfinnens Muskler er meget store. Kun een Rognsæk. Pelagiske Fisk, der lever i alle Oceaners tempererede og tropiske Dele. Tre Arter, af hvilke een undertiden tages hos os. 1. Klumpfisk (O r thagoriscus mola Linné). (Zoologia danica: Mola rotunda; Lonnberg: Mola mola; Steenstrup og Liitken: Mola nåsus). Formen er fra Siden set hos de yngre rund eller rundagtig-oval, men bliver efterhaanden mere langstrakt, saa at den hos de ældre er oval eller elliptisk-oval. Hos de ældre findes en Benknude i den stumpe, fremragende Snude- spids, og hos dem begrænses den skarpe Bugkant fortil et Stykke under Munden af een eller flere aflange Benknuder, og lignende findes ogsaa i Kanten af Halefinnen. Kæbernes Halvdele er sammenvok- sede. Deres Yderside er belagt med Tandmasse, som dan- ner en skærende Kant paa Kæberanden; i Overkæbens Midte er der en lille krogformet Fremragning og i Under- kæbens en svag Udhuling. Indenfor Kæbernes Tandplader findes hos de yngre Fisk baade i Over- og Undermunden pladeformede Tænder, men disse falder senere ud. Gælle- spalterne er meget smaa. Gællelaagets bevægelige Del be- Fig. 1. Klumpfisk set lige for- fra. Store- bælt, No- vember 1862. (Efter Lutken). grænses bagtil af en tynd, bugtet Rand, der fortil er dybt ned- sænket, saa at det kan se ud, som om der er to Gælle- spalter paa hver Side. Ryg- og Gatfinnen kan ikke lægges Fig. 2. Klumpfisk; c. 47 cm. (Efter Zoologia danica). ned i Retnmgen forfra — bagtil, men de er meget bevægelige i Sideretningen. Brystfinnerne er korte og runde eller rundagtig-ovale. Halefinnen er afrundet og mer eller min- dre bugtet i Kanten. Sidelinie mangler. Farven er oventil brungraa eller skiffergraa, nedentil sølvgraa; paa Sider og Hale mer eller mindre udviklede, mat sølvfarvede Pletter eller Aarer. R 16-20; G 14-18; Br 11 — 14; Bu 0; H 11 — 14. Klumpfisken kan naa en meget betydelig Størrelse. Fra Australien kender man et Eksemplar paa omtrent halvfjerde Meters Længde og med henved halvfemte Me- ter mellem Spidserne af Ryg- og Gatfinnen; Fisken vejede meget nær eet Tusinde Kilogram. Eksemplarerne fra vore Have har været mellem 43 og 190 cm lange og har højst haft en Vægt af omkring halvfjerde Hundrede Kilogram. Klump- fiskens Udbredelsesomraade er meget stort; det strækker sig over alle varme Have og over meget store Dele af de tempererede, ligefra Ny-England, Island og det nordligste Norge til Brasilien og Sydafrika og fra Japan til Califor- nien ogTasmanien; i Middelhavet er den almindelig. Det aabne Ocean er dens Hjem, og de Individer, der af og til træffes hos os, er at betragte som vildfarne og ender som Regel med at strande. Ved England tages den aarlig; fra Island omtales fire Eksemplarer, hvoraf det ene fra Nord- kysten; ved Norges Kyst strander den ikke sjælden, saa at mindst en Snes Tilfælde er kendt fra Christiania Fjord og dens Munding; det nordligste Eksemplar var fra Alten- fjord (70° 10'). Ved den svenske Skageraks- og Kattegats- kyst er Klumpfisk taget mindst en halv Snes Gange, og i Øresund dels ved dansk, dels ved svensk Kyst er der taget et Dusin Stykker (Nov. 1784; c. 1805 mellem Hel- singør og Hornbæk; Helsingør, Nov. 1839; Gilleleje, 20. Nov. 1848, 5—7 Stkr.; nær Molle, c. 16. Nov. 1904; Gille- leje, 3. Dec. 1911; Øresund, c. 10. Okt. 1912). I vore andre Farvande er den taget: i Vesterhavet fire Gange (Bov- bjærg, 1862; Ferring, Dec. 1863; Tuskjær ved Fjaltring, 5. Dec. 1885; Blaavand, c. 22. Nov. 1912), i Skagerak fem Gange (Blokhus, 1861; Slettestrand, 18. Nov. 1887; Skagens Nord- strand, 8. Dec. 1891; Hirtshals, 10. Dec. 1908, 2 Stkr.), i Kattegat to Gange (Kattegat, c. 13. Nov. 1912; Skagens Sønderstrand, c. 18. Nov. 1912), i Samsøhavet een Gang (Kalø, Okt. 1879), i Lillebælt to Gange (Vejle Fjord, Nov. 1878; Kolding Fjord, c. 1. Dec. 1891), i Storebælt een Gang (Se- vedø. Syd for Korsør, 4. Nov. 1862), i den vestlige Østersø to Gange (Flensborg Bugt, c. 1863; Thorø Rev SV. f. Assens, Okt. 1872). I det fynske Øhav, i Smaalandshavet og i den egentlige Østersø er Klumpfisken endnu ikke truffet. Medens over tredive Fangster af Klumpfisk hos os fore- gik i Maanederne Oktober — December, omtales slet ingen fra den øvrige Del af Aaret. Klumpfisken er en ægte pela- gisk Fisk. Den træffes i tættere eller mere spredte Flokke i Overfladen af det aabne Ocean og søger næppe nogen- sinde ned paa større Dybder. Ofte træffes den i godt Vejr 6 liggende paa Siden i Vandskorpen saa døsig, at den kan tages med Hænderne. Dens Føde bestaar af Vandmænd, Vingesnegle, Blæksprutter, Krebsdyr o. 1.; de Tangstumper, som jævnlig findes i Maven paa strandede Klumpfisk, er sikkert slugt af Vanvare. Klumpfisken bevæger sig fremad ved Bøjninger til Siderne af Ryg- og Gatfinne, hvorimod Halefinnens Bevægelser kun har underordnet Betydning. Om Legetiden er intet bekendt. Yngelen træffes som de voksne i det aabne Havs øvre Vandlag. Klumpfiskens Kød er ikke godt, men spises dog i Sydeuropa, hvor der ogsaa laves Olie af Leveren. Fiskens økonomiske Betydning er dog kun ringe. [2. Gruppen Sclerodérmi. Snuden er noget fremspringende. Kæberne er væbnet med et ringe Antal adskilte Tænder. Huden er pladeklædt eller ru af Smaatorne. De to herhen hørende Familier, Ostraciidæ (Kuffert- fisk) og Balistidæ, stammer hovedsagelig fra tropiske Have. Men en Art af den sidstnævnte Familie er dog engang taget i vore Farvandes umiddelbare Nærhed og omtales derfor her. 1. Familien Balistidæ. To Rygfinner, af hvilke den første er pigstraalet. Hale- finnen har ti grenede Straaler og i hver Kant een ugrenet. Haarde Skæl eller skælagtige Plader, men ikke noget sammenhængende Panser. Hertil hører Fisk af en mindre mærkværdig Form end mange af de øvrige fastkæbede; til Gengæld er deres Farve- pragt jævnlig overordentlig. Der er omtrent Hundrede Arter, hovedsagelig fra tropiske Have; de henføres til tre Underfamilier. 1. Filfiskens Underfamile (Balistinæ). I Overkæben er der otte Tænder i en ydre Række og seks i en Række tæt indenfor; i Underkæben er der otte Tænder i en enkelt Række. Baade øvre og nedre Svælgben bærer Tænder. Fem — seks Gællehudstraaler. Første Rygfinne har tre Straaler. Bugfinner mangler helt, eller der findes en bevægelig eller ubevægelig Pig paa Spidsen af de til een Knogle forenede Bækkenben. Hale- finnen er afrundet eller har en bugtet Bagrand. Skællene er middelstore eller store, mer eller mindre pladeagtige. Sytten Hvirvler. Første Rygfinne har en ejendommelig Ledindretning, saa at den forreste, store Pig ikke kan lægges, førend anden Straale trækkes tilbage (Spærreled, jvf. Hundestej- lerne). Hertil hører omtrent tredive Arter. 1. Slægten Balistes Artedi. Halefinnens Rod er sammentrykt. Læberne er kød- fulde og nøgne. Kæbetænderne er hvide. Tænderne i Un- derkæben og i den ydre Række i Overkæben er skraat tilspidsede eller kloformede, men der er ingen særlige Hugtænder. Første Rygfinne er fuldstændig adskilt fra anden; denne har mindre end tredive Straaler. 1. Plettet Filfisk (Balistes maculåtus Gmelin). Foran hvert Øje er der en Længdegrube. Den til Bug- finnerne svarende Pig er meget kort. Halefinnens ydre Pig. 3. Plettet Filfisk. (Efter F. A. Smitt). Straaler er ikke stærkt forlængede. Kindernes Skælklæd- ning er jævn, ikke afbrudt af nøgne Længdestriber. Bag- om Gællespalterne har Skællene samme Form som paa den øvrige Krop. Halen har ingen Pigge eller større Knu- der, men Skællene har en lille, tydelig Knude. 28—39 (sædvanlig 30) Skæl i en Række fra Forkanten af anden Rygfinne til Gattet. Sidelinie mangler. Farven er meget foranderlig: ensfarvet sort eller brun, eller sorteblaa eller brunlig spættet med ovale lyseblaa Pletter. 8 Ri 3; R2 23—26; G 21-24; Br 13-15; [Bu 1]; H 1 + 10-^ 1. Den plettede Filfisk kan blive mindst fire Decimeter lang. Den lever i tropiske og subtropiske Dele af Atlanter- havet, det indiske Hav og Stillehavet. Antagelig er det vestindiske Eksemplarer, som undertiden med Golfstrøm- men føres over til Nordvesteuropa. Een Gang skal den plettede Filfisk være taget ved Cornwall, og i Høsten 1857 toges et 27 cm langt Individ inde i Gullmarfjord paa Bo- huslåns Kyst. Som de andre Filfisk lever ogsaa denne af Muslinger, Koraller o. 1. Kødet skal være giftigt.] IV. Underorden: De buskgællede (Lophobrånchii) *). Formen er i Reglen smal og langstrakt. Snuden er mer eller mindre forlænget. Munden sidder i Pig. 4. A Hoved af den almindelige Tangnaal ; Gælle- laaget er fjernet, saa at de fire Gæller ses. B bageste Gælle (venstre) af den lille Tangnaal; den bærer kun elleve Gælleblade. Snudespidsen og er lille og tandløs. Overlæberanden dannes af Mellemkæbebenene. Disse er ikke sam- menvoksede med Overkæbebenene. Paa hver Side er der fire Gæller, der hver bestaar af faa Gælle- blade med forholdsvis store respiratoriske Folder, hvorved de faar et busklignende Udseende (Fig. 4). Finnerne er som oftest (saaledes hos alle vore Arter) blødstraalede. Kroppen dækkes af et Hud- *) Oversigt over Benfiskenes Underordener findes i Del I, Side 42. 9 skelet af talrige Skiver og Plader, der er ordnede segmentvis, saa at der opstaar Ringe, hvis Antal svarer til Hvirvlernes. Sidelinien er utydelig for blotte Øjne og mangler undertiden. Skelettet er forbenet. Muskulaturen er kun svagt udviklet. Svømmeblæren mangler Luftgang. Ingen Blind- tarme. De herhen hørende c. 175 Arter er Smaafisk fra alle tropiske og tempererede Have, til Dels ogsaa fra Fersk- vand. Det er svage Fisk, hvis Finner oftest er lidet ud- viklede, men som til Gengæld for den ringe Svømmeevne kan være beskyttede ved en paafaldende Lighed med Plante- dele, hvilket særlig gælder australske Arter med bladfor- mede Vedhæng, men dog ogsaa er tydeligt hos de hos os levende Arter. Føden bestaar af Smaadyr, der er svage nok, til at de kan suges ind af den tandløse Mund. Mærkværdig er den Omsorg, der vises for Æg og Un- ger, idet disse bæres af den ene af Forældrene; hos den ene Familie (Solenostomidæ), der kun omfatter to— tre tropiske Arter, er det Hunnen, hvis Bugfinner danner en Sæk, hvori Æggene gemmes; men hos den Familie, der omfatter Resten af de buskgællede og deriblandt alle vore Arter (Syngnathidæ), er det Hannen, der overtager Omsorgen for Afkommet. Naar Ungerne forlader Faderen, har de i det væsentligste de voksnes Ydre med Finnerne i den endelige Skikkelse; herfra danner dog Næbsnogene (Nerophina) en Undtagelse, idet Ungerne her gennemløber en tilbageskridende Udvikling. Noget egentlig pelagisk Liv fører Ungerne næppe, selv om de, ogsaa hos os, af og til fanges et Stykke fra Bunden. 1. Naalefiskenes Familie (Syngnathidæ). Gællelaagsrandene vokser for største Delen til Kroppen, saa at Gællespalterne bliver meget smaa; de ligger tæt over Gællelaagets bageste Hjørne. 10 Alle Finnestraalerne er leddede. Der er kun een Rygfinne. Gatfinnen er lille (to — seks Straaler) eller mangler. Bugfinner mangler, og dette kan ogsaa gælde flere eller færre af de andre Finner, sjældnest Rygfinnen*). Egentlig Sidelinie findes næppe; paa Skulderringen er der flere Sanseorganer, men i øvrigt er der eet paa hver Ring. Til Familien hører omtrent 175 Arter. De fleste hører hjemme i Havet, særlig i det lave Vand ved Kysterne og fortrinsvis i Troperne; som Regel foretrækker de blød, plantebevokset Bund, men nogle lever paa Koralrev; enkelte lever i Søpølser paa lignende Maade som Fierasfer; i det aabne Hav lever kun to — tre Arter, dels drivende med Sargassotangen eller paa anden Maade pelagisk, dels ved Bunden paa større Dybder som vor Snippe; endelig lever ikke faa Arter i Brakvand eller endog i Ferskvand. De er alle klædte med et Hudpanser, der dannes af Plader, som er ordnede i Ringe, saa at hver Ring, undtagen den for- reste, Skulderringen, svarer til en Hvirvel. Pladerne er vinkelbøjede og har i Knækket en Køl, saa at Fisken, da Pladerne staar i Længderækker, bliver mer eller mindre kantet og faar Længdekøle. Kroppen har syv Længde- rækker af kølede Plader og altsaa syv Længdekøle (to Ryg- køle, to øvre og to nedre Sidekøle og een Bugkøl; Bug- kølen ophører ved Gattet, Rygkølene henimod Slutningen af Rygfinnen. Bag Rygfinnen er der fire lignende Rækker af kølede Plader og altsaa fire Længdekøle (to øvre og to nedre Halekøle). Rygkølene kan enten gaa umiddelbart over i de øvre Halekøle eller ende frit, medens de nedre Halekøle danner Fortsættelsen enten af de øvre eller af de nedre Sidekøle; den øvre Sidekøl paa Kroppen kan ende frit eller gaa over i den øvre eller nedre Sidekøi paa Halen. I Mellemrummene mellem Pladerne kan der *) De Arter, der har Halefinne, er som Regel i Stand til efter Tabet af selv en større Del af Halen at udvikle en nv Halefinne paa Saar- stedet. Halens Længde er derfor et usikkert Kendetegn. 11 være indskudt „Mellemplader". Yderligere findes der paa Nakken foran Skulderringen nogle „Nakkeplader"; for- rest sidder ofte en „Prænuchalplade", bagest sidder een eller to „Nuchalplader". Hannen bærer Æggene en- ten paa Kroppens eller paa Halens Underside. Mindst udviklet er Yngelplejen hos Næbsnogene (Nerophina), hvor Æggene klistres sammen indbyrdes til en Plade, der let løsnes fra Hannen uden nogen Art Saardannelse; mere fremskreden er Yngelplejen hos de Arter, hvor Bug- eller Halehuden vokser bikageagtig ud, saa at hvert Æg om- sluttes et Stykke op af Hud; endnu bedre beskyttes Æg- gene hos de Arter, hos hvilke der ydermere findes Plader eller Folder, som dækker over den ægbærende Flade, og som hos nogle af Arterne klæber sammen i Kanten i den Tid, Hannen gaar med Æggene; højest naar Ud- viklingen dog hos de ejendommelige Søheste (Hippo- campini) med det nedadbøjede Hoved, den tykke Krop og Gribehalen, idet Sidefolderne her vokser sammen og danner en Sæk, der fortil har en Aabning med Lukke- muskel. Disse forskellige Indretninger til Optagelse af Æggene udvikler sig hos Hannen, naar dens første Lege- tid nærmer sig; dannes der Dækplader, vedbliver disse at holde sig, medens Dækfolderne er mindre udenfor Yngle- tiderne end under disse. Hos de Arter, der bærer Æggene under Halen, strækker Ægfladen sig over flere Ringe hos de ældre Hanner end hos de yngre, og tillige rummer den flere Æg paa tværs. Undertiden kan der hos voksne Hunner findes en ubrugelig, rudimentær Optagelsesflade for Æg. Rygfinnen er som Regel det egentlige Bevægelsesmid- del, selv naar Halefinne er til Stede. Mangler Halefinne, ændres Halens Udseende mer eller mindre; saaledes er hos vore Næbsnoge Halen traadformet og muskelsvag, me- dens andre som Søhestene har en muskelstærk Hale, der kan rulles op i Spiral under Fisken, saa at den kan bruges som Gribehale. Medens en Del Arter, der har en mer eller mindre tyk Krop, og hvis Hoved er bøjet i Vinkel med Kroppen, og hvis Hale er udviklet til et Klatreorgan, 12 samles i Søhestenes Underfamilie (Hippocampini), hen- føres de øvrige, og deriblandt alle vore Arter, under neden- staaende Underfamilie. 1. Naalefiskenes Underfamile (Syngnathini). Hoved og Krop er i Reglen meget smalle, og de danner ikke nogen Vinkel med hinanden. Krop- pen er næsten naaleformet. Der er kun to Præor- bitalben*) og sædvanlig to Nakkeplader (een Prænu- chalplade og een Nuchalplade), men undertiden tre (een Prænuchalplade og to Nuchalplader). Vore seks Arter hører til tvende Slægter. Oversigt over Slægterne. Brystfinner er til Stede 1. Tangnaalslægten (Syngnathus). Brystfinner mangler 2. Næbsnogslægten (Nerophis). 1. Tangnaalslægten (Syngnathus Artedi). Hovedet er smalt, og Snuden er mer eller mindre forlænget og rørformet. Forgællelaag mangler. Gæl- lelaaget har en Køl, men ingen eller kun meget fine Straalelister. To — tre haarfine Gællehudstraaler. Rygfinnen, Brystfinnerne, der har under sytten Straaler, og Halefinnen er veludviklede, medens Gatfinnen er rudimentær. Rygkølene er skilt fra de øvre Halekøle; Kroppens nedre Sidekøle fortsætter sig i Halens, medens Kroppens øvre Sidekøle stun- dom gaar over i Halens og stundom ikke. Den æg- bærende Flade strækker sig betydeligt længere tilbage end Rygfinnen; den har mer eller mindre udviklede *) Præorbitalbenene er Sidelinieknogler foran Øjet. 13 Dækplader og brede Dækfolder, som begynder ved Siden af Gattet, og som midlertidig klæber sammen i Randen. Formen er ikke synderlig forskellig hos de to Køn. Overførelsen af Æggene sker med Dages Mellemrum i Portioner paa ti— tyve Stykker ad Gangen, og i alt rum- mer Hannens Halesæk efter Fiskens Størrelse fra et halvt til omtrent fem Hundrede Rognkorn. Selve Overførelsen er iagttaget hos den store Tangnaal og foregaar, idet Fiskene griber om hinanden, ved at Hunnen krænger Æggelederne seks— otte Millimeter ud af Kønsaabningen og skyder dem ind fortil i Hannens Halesæk, hvorpaa Æggene gydes. Samtidig eller maaske senere befrugtes Æggene; Mælken gydes i Halesækken, i hvis forreste Ende Hannens Køns- aabning ligger. Æggene fæstes til Halesækkens Slimhinde, der derefter vokser, saa at hvert Æg kommer til at ligge i en Grube; de ligger regelmæssigt ordnede i Rækker. Naar Halesækken er fyldt, klæber Randene af dens to Klapper fast sammen, men naar Ungerne skal ud i det fri, løsnes Sammenklæbningen igen, og Hannen kan nu, som det er iagttaget hos den almindelige Tangnaal, frivil- ligt aabne og lukke Halesækken, ud af hvilken Ungerne vover sig for atter ved Fare at søge tilbage. Ungerne er, naar de slipper ud, allerede i Hovedsagen lig de voksne. Til Slægten hører et halvt Hundrede Arter, der træffes i alle varme og tempererede Have samt i enkelte Søer og Floder i Troperne; enkelte lever pelagisk, blandt andet i Sargassohavet. Vore tre Arter hører til to Underslægter. Oversigt over Underslægterne. Skulderbæltets højre og venstre Side er nedentil bevægeligt samlede og er her ikke dækkede af nogen Bugplade 1. Siphonostoma. Skulderbæltets højre og venstre Side er neden- til ubevægeligt forenede ved en der værende Bugplade 2. Syngnathus. 14 1. Underslægten Siphonostoma Kaup. Snuden er lang, stærkt sammentrykt og høj. Skulder- bæltets højre og venstre Side er nedentil bevægeligt sam- lede og dækkes her ikke af nogen Bugplade. Den forreste Nakkeplade er lille. Kroppens Køle, især Bugkølen, er temmelig lave. ^1 1 1 Hertil hører fire udelukkende europæiske Arter, af hvilke een findes hos os. ^> OQ '1 -i O = -^j 1. Almindelig Tangnaal (Syngna- 'xj c o i) > bC eua t^ . ^ ii w es "> c 03 C eU t. H e£ Ve 3 0) —' T3 C CO 16 store (c. 1,7 mm i Tværmaal) og deres Antal følgelig ringe; hos en middelstor Hun er talt 140, hos en større 240 Styk- ker. Hannens Halesæk rummer fra et halvt til et Par Hundrede Stykker. I Løbet af Sommeren indtil hen i Au- gust Maaned klækkes Æggene, men endnu et Stykke Tid gaar Hannen med Ungerne. Naar disse slipper ud {ca. 25 mm lange), optager de straks de voksnes Levevis. Vore Tangnaale er saaledes udprægede Standfisk. Ungerne vokser hurtigt til og er allerede næste Aar forplantningsdygtige, men først et Aar senere er de fuldvoksne. Efter Maalinger af Tangnaale fra Holbæk Fjord (d. 22.-24. Juli 1890) foregaar Væksten der saaledes: 0-Gr. c. 2,5 — 9 cm; I-Gr. <^ c. 13 —18 cm, $ c. 15—20 cm; H-Gr. ^ c. 20—25 cm, $ c. 22— 27 cm. Allerede i Oktober har Aarets Yngel naaet Stør- relsen af de mindste Hanner fra foregaaende Aar; men disse sidste er lette at kende, da de har baaret Æg om Sommeren og har en veludviklet Æggesæk, medens de nytilkomne Hanner kun har Antydninger af Hudfolder endnu. Mærkelig nok synes Hannerne og særlig de ældre at være Hunnerne en Del underlegne i Antal. Om Efter- aaret synes Mængden af de voksne at aftage stærkt; da Fisken tiltager i Fedme efter Legetiden, skyldes det næppe nogen naturlig Død, og da Bortvandring heller ikke kan komme i Betragtning, er Aarsagen snarere Opfiskning med Vaad og andre Fisks Efterstræbelser, medmindre For- holdet er det, at Tangnaalene blot gemmer sig ved Bunden. Den almindelige Tangnaal har ingen økonomisk Betydning udover, at den af og til bruges til Agn paa Aalekroge. Men dens — oven Vande — saa iøjnefaldende Besynder- ligheder har skaffet den mange stedlige Navne; dog sam- menblandes den ofte saavel med andre Naalefisk som med Tangsnarren. Ligesom denne (se I, Side 119) bruges Tangnaalen som „Vejrfisk". 2. Underslægten Syngnathus Giinther. Snuden er kortere eller længere, lidet eller ikke sam- mentrykt og ikke høj. Skulderbæltets højre og venstre Side er nedentil urørligt forbundne ved Hjælp af en Bug- plade. Den forreste Nakkeplade er temmelig stor skønt oftest (dog ikke hos den store Tangnaal) mindre end den bageste. Saavel Nakkepladerne som de øvrige Plader har i Almindelighed mer eller mindre høje Køle. Underslægten rummer omtrent tresindstyve Arter fra alle tempererede og tropiske Have; henved et Dusin Arter lever ved Europas Kyster, og to af dem træffes hos os. 17 Oversigt over Arterne. Rygfinnen begynder paa den 19. eller 20. Plade- ring (Skulderbæltets og Nakkens Plader ikke medregnet) 1. Stor Tangnaal (S. åcus). Rygfinnen begynder paa den 14. eller 15. Plade- 'ring 2. Lille Tangnaal (S. rostellåtus). 1. Stor Tangnaal (Syngnathus åcus g Linné). | [Krøyer: Siphostoma åcus.] | Snudens Længde er betydelig større end t Hovedets halve Længde. Mod Spidsen er Snu- t den tydelig sammentrykt. Øjets vandrette Tvær- J maal er betydelig større end det halve af Hove- ; dets Højde maalt midt over Øjet. Afstanden fra I Snudespids til Gat gaar 2^/2—22/3 Gang op i Total- r © længden. Rygfinnen begynder paa den 19. eller t; ^ 20. Pladering (Skulderbæltets og Nakkens Plader t g ikke medregnet). Rygfinnen er kortere end Ho- ^ ^ vedet. Antallet af øvre Sideplader mellem Bryst- X- 3 finnernes Rod og Gattet er 19 — 21, medens An- t "^ ■i- D tallet af øvre Side- og Haleplader fra Gattet til X ^ Halefinnen er 43—45; det samlede Antal Plade- |^ -^ ringe er omtrent 62—66. Farven er vekslende, fe ^ men sædvanlig er Fisken oventil gulbrun med ^it 12—13 brede, afbrudte, mørkebrune Tværbaand; Bugsiden gullig eller rødlig; Snudens Sider har som Regel en mørk Plet. Kønsforskel ses særlig i de voksne Hanners Halesæk, men ogsaa i Hun- nernes tykkere Krop, kortere Hale og lavere Køle. R 35-45; G 3-4; Br 10—13; Bu 0; H 9—10. Den store Tangnaal kan blive indtil 46 cm lang, men er oftest 36— 40 cm; den er den stør- ste af de europæiske Tangnaalearter. Mærkelig nok synes hos denne Art Hannen at blive større end Hunnen. Fra Trondhjemsfjorden er den ud- bredt mod Syd langs Europas og Afrikas Vest- kyst til det gode Haabs Forbjærg; muligvis findes C. V. Otterstrøm : Fisk III. 2 18 den ogsaa i Middelhavet og det sorte Hav; den er almindelig ved England, delvis ogsaa ved Færøerne, Holland, Frankrig og den pyrenæiske Halvø. Medens den endnu er ret al- mindelig i Christiania Fjord, aftager den hurtigt i Tal ned langs den svenske Vestkyst; fra det nordlige Bohusian er godt en halv Snes Eksemplarer kendt, men sydligere ingen. Fra dansk Side kendes fra ældre Tid (Krøyer, c. 1848) en stor Han med Æg fra Kattegat, i Sommeren 1901 toges en voksen Han uden Æg ved Hornbæk, c. 1909 toges en voksen Hun ved Snekkersten og endelig fangedes en æg- bærende Han d. l.Juli 1915 i Julebæksbugten Nord for Hel- singør. Om den store Tangnaals Levevis er ikke synderlig kendt. Den holder sig vistnok paa lidt dybere Vand end vor almindelige Tangnaal, men gaar dog næppe nedenfor Tan- gens Omraade. Æggenes Tværmaal er 2,4 mm; deres An- tal hos Hunnerne synes at være tre— fire Hundrede, medens det hos Hannerne synes at kunne veksle ret betydeligt {174— c. 500) efter Fiskens Størrelse. Legen foregaar i For- aars- og Sommermaanederne. Den udslippende Unge er c. 30 mm lang og træffes tidligst fra Maj. I Maven af den store Tangnaal er fundet Kutlingunger. 2. Lille Tangnaal (Syngn athus ros tellåtu s Nilsson). Snudens Længde er omtrent lig Halvdelen eller lidt mere af Hovedets Længde. Snuden er lav og selv mod Spidsen kun lidet eller ikke sammentrykt. Afstanden mel- lem Snudespids og Gat gaar omtrent 2^/4—3 Gange op i Totallængden. Rygfinnen begynder paa den 14. eller 15. Pladering (Nakkepladerne og Skulderbæltets Plader ikke medregnet). Rygfinnen er i Almindelighed længere end Hovedet. Antallet af øvre Sideplader mellem Brystfinnens Rod og Gattet er 14—17, medens Antallet af øvre Side- og Haleplader fra Gat til Halefinne er 40—42; det samlede Antal Pladeringe er omtrent 52—57; Farven er vekslende, .men sædvanlig er den oventil graabrun eller graagrøn, ne- dentil sølvgraa; et mørkere Længdebaand kan strække sig fra Snuden, over Øjet og Baghovedet hen langs Siden, men med en Afbrydelse, idet Halens Sidestribe fortil kiler sig ind under Kroppens; ofte findes smalle, mørke Tvær- baand mellem Ringene og hvide Pletter. 19 R 33-42; G 3-4; Br 9-11; Bu 0; H 9—10. Den lille Tangnaal bliver højst seksten Centimeter lang. Dens Udbredelsesomraade strækker sig fra Bergen til den biskayiske Bugt; den er almindelig ved Norges Vest- og Sydkyst og ved Bohusian. Hos os er den ) taget i Vesterhavet (Syd for Blaavandshuk, NVtN. ^' f. Vyl Fyrskib), i Limfjorden, i Kattegat (Frederiks- \ havn, Sæby, udfor Asaa, N. f. Nordre Rønner, Læsø) I ^ og Øresund (Gilleleje, Hornbæk, Hellebæk, Hel- } S singør, Snekkersten, Hveen, Taarbæk); mulig gaar | | den ind i Østersøen, thi den toges d. 13. Juni 1900 I "^ ved Rødsand Syd for Lolland. I 1910 trængte den ^ .S ind i Ringkjøbing Fjord. Endelig er den taget i 1 o Holbæk Fjord og mulig i Aarhusbugten. Den synes ^ § at leve paa lavere Vand end foregaaende Art. Æg- i n gene er en Del mindre end hos vore andre Tang- T' ^ naalearter (c. 1 mm i Tværmaal). Legetiden falder {t i; i Sommermaanederne. De udslippende Unger er 13—14 mm lange; de træffes særlig i Juli— August, men ogsaa endnu i September — Oktober. Ungerne er et Par Gange taget pelagisk i eller nær Over- fladen over Dybder paa 40 og 106 m i Vesterhavet. I Levevis synes den lille Tangnaal at stemme over- ens med sine Slægtninge. 3 c WD C es 2. Næbsnogenes Slægt (Nerophis). Formen er overordentlig langstrakt og slank, bagtil næsten traadformet; den er trind I eller stundom fortil noget sammentrykt, lidet .$ eller ikke kantet. Pladerne skjules mer eller mindre under den tykke Hud. Halens Musku- latur er svag. Rygfinne er til Stede, men Gatfinne mangler og hos de voksne ogsaa Brystfinner. Kroppens Rygkøl fortsætter sig i den øvre Halekøl, medens Kroppens øvre Sidekøl gaar over i den nedre Halekøl, og Kroppens nedre Sidekøl ender frit. „Mellemplader" findes. Den æg- bærende Flade har ingen Dækplader eller Folder; Æggene klistres sammen til en Skive, der kun er 20 svagt fæstet til Hannens Bughud. Gattet ligger for- holdsvis længere tilbage hos Hunnerne end hos Han- nerne, og Kroppen er højere, smallere og har stær- kere Hudkøle paa Ryg og Bug hos Hunnerne end hos Hannerne. Ungerne har ikke afsluttet deres tilbageskridende Udvikling, naar de forlader Fade- ren; saaledes har de endnu Brystfinner, der først senere mistes. Næbsnogene er meget daarlige Svømmere, der bevæ- ger sig gennem Vandet med ormeagtige Bugtninger; deres Tilholdssted er da ogsaa Plantevækst, hvor de klatrer om. Næbsnogene lever i Havet ved Europas Vestkyst, i Mid- delhavet og det sorte Hav og mulig ved Amerikas Øst- kyst; de fire Arter henføres til to Underslægter, der begge forekommer hos os. Oversigt over Underslægterne. Gattet ligger under den bageste Del af Rygfinnen. 1. Entelurus. Gattet ligger under den forreste Del af Rygfinnen. 2. Nerophis. 1. Under slægten Entelårus Dumeril. Gattet ligger under den bageste Del af Rygfinnen. En rudimentær Rygfinne er til Stede. Hertil hører kun den nedenstaaende Art. 1. Snippe (Entelurus æquoreus Linné). [Krøyer: Syngnathus æquoreus; Zoologia danica: Nerophis æqubreusj. Snudens Længde gaar ikke fuldt to Gange op i Hove- dets Længde. Hovedets Længde gaar c. 4"/3— 5^/2 Gang op i Afstanden fra Snudespids til Gat og 11 — 13 Gange i Totallængden. Gattet ligger under den bageste Del af Ryg- 21 finnen. En rudimentær Halefinne er som Regel til Stede, men den er skør og brækkes ofte af med Alderen. Farven er brandgul eller brungul paa Kroppen og den forreste Del af Halen med hvide i • eller lyseblaa Tværbaand, der er smalle, s | lidt bølgede og indfattede med mørkt; hvertandet af disse Baand ligger midt over en Kropring, hvertandet over Mellemrum- met mellem to Ringe, saa at der er dob- belt saa mange Baand som Ringe; en rødlig Streg gaar fra Snudespidsen til Øjet og bag dette videre til Gællespalten. Kønsforskel viser sig (foruden i Hannens Ægmasser) særlig i, at Hunnen som ældre har Hudkøle mellem Nakken og Rygfinnen og mellem Gællebroen og Gattet, hvilke Hannen savner. Fortil er Hunnen mere sammentrykt end Hannen. R 37—46; G 0; Br 0; Bu 0; H 4—7. Snippen er vor største Naalefisk og kan naa mindst seks Decimeters Længde; fra Irland berettes om et langt større Eksemplar (104 cm); hos os bliver Hun- nerne som Regel 45—55 cm, Hannerne 32—40 cm lange. Dens Udbredelsesom- raade gaar fra Sydvestisland, Færøerne og Norges Vestkyst (Ibestad paa 68° 50' n. Br.) til det vestlige Frankrig og omfatter til- lige Middelhavet og det sorte Hav. Særlig almindelig er den ved England og ved Helgoland. En Varietet (var. e x i 1 i s, Holt et Byrne) lever i eller over Atlanterhavets Dybder Vest for de britiske Øer og ovre ved Amerikasiden. Ved den svenske Vest- kyst er den ikke sjælden ved Bohuslån, og den er taget saa sydligt som ved Landskrona. Ved vore Kyster kendes den fra Vesterhavet (Graadyb, c. 8 m, d. 21. Juni 1890), Ringkjøbing Fjord (indvandret i 1911 efter Aabningen af Hvide Sande Løbet i Marts 1910), Skagerak {3^1-2 Kvml NV'oO for Højen Fyr, 100 m, d. 3. Januar 1907), Kattegat (Ska- gen; Hirtsholmene; Læsø, 1881; Grenaa; det sydlige Katte- i s i g J "O , T 03 '§= 'c « O 73 O N CJ logi o w o ; N : Ui c i> u i: V. tu i ^ es c 1 ci: 3 X r o M = 1 (U i c V} « > 1 il "O c t- t. ^ O, ! J3 o- W c « in i i llium canicula). Paa Hovedskallens Forende ses Snudebruskene, under dem den tand- væbnede Ganebrusk og Underkæben, og mellem disse et Par Læbebruske. (Efter W. K. Parker). der foran Ganebrusken findes to-tre Par smaa Bruske; de svarer maaske til de foregaaende Or- deners Overkæbeben, Mellemkæbeben og Under- kæbeben. Gællernes Skelet ligger længere tilbage end Ganebrusken. Til Hovedskallen er fæstet en Række Buer, der er sammensat af Bruskstykker. Den forreste svarer til Benfiskenes Hængselben og Tungebensbue, medens de øvrige svarer til Ben- fiskenes Gællebuer. Nedentil er de samhørende Buer forenede med Midtstykker (Copulæ). Ud- 40 adtil er Buerne forsynede med Bruskstraaler (Extrabranchialia), ved hvis Spidser der kan findes Bruske, der ligger parallelt med Buerne. Snuden, der hyppigt er stærkt udviklet, af- stives ofte af tre Snudebruske, der kan støde sammen i Spidsen. Rygraden dannes af en Rygstræng (Chorda), der hos Chimærerne forbliver cylindrisk og er E— Fig. 18. Fig. 19. Fig. 20. Fig. 18 — 20. Skematisk Fremstilling af Hvirvelforkalkningen hos Asterospondyli, Cyclospondyli og Tectospondyli. Det punkterede er Brusk, det sorte (D) de forkalkede Partier. E Hvirvel, N øvre og H nedre Bue, C Chorda. (Efter Hasse). omgivet af en tyk Bindevævskede, medens den hos de øvrige Tværmunde mer eller mindre snøres ind i Perlesnorform og helt omgives af Bruske, saa at der opstaar Hvirvler, som er udhulede i begge Ender (amphicoele). I Hvirvlerne forkalker Brusken delvis, hvorved de forkalkede Partier kan ordnes ringformet eller straaleformet om Ryg- strængen. Saaledes har Asterospondyli (en Del af Hajerne) forholdsvis stærkt forkalkede Hvirvler med 41 en straalet Ordning af de faste Dele udenom den forkalkede Dobbeltkegle (Fig. 18); Cyclospondyli (en Del Hajer) har forholdsvis svagt forkalkede Hvirv- ler, i hvilke der ikke findes nogen forkalket Dob- beltkegle, men kun en Ring (Fig. 19); Tectospondyli (Rokkerne og en Del Hajer) har forholdsvis stærkt forkalket Hvirvellegeme, og udenom Dobbelkeglen ligger de forkalkede Lag ringformet (Fig. 20). Ryg- raden kan fortil være sammenvokset med Hoved- skallen (de fleste Hajer), eller der kan være Led- forbindelse. Rygraden kan bære smaa Ribbensbru- ske, men ofte mangler saadanne helt. Som Regel er Halen meget skæv (se f. Eks. Fig. 51). Lemmerne er fæstet paa Bruske, for Forlem- mernes vedkommende paa en uparret (eller delt) Skulderbæltebrusk (Fig. 21), der ligger frit bag Gællebuerne, for Baglemmernes vedkommende paa en som Regel ligeledes uparret, tværliggende Bækkenbrusk, der ligger langt bag Skulderbæltet. Paa disse Bruske er der indleddet andre, som strækker sig ud i Bryst- og Bugfinnerne, og som her bærer et tredje Hold Bruske: Radierne (Fig. 21). For- og Bagsiden af Radierne er beklædt med saa- kaldte „Hornstraaler", som strækker sig ud til Finnernes Rand; Hornstraalerne i Bryst- og Bug- finner er lange hos Hajerne, medens de er korte eller helt mangler hos Rokkerne. De uparrede Finner støttes af større eller min- dre Bruskstykker, der naar dybt ned mellem Muskel- masserne og rager et Stykke ud i Finnerne (Fig. 22). Paa hver Side af disse Bruskes yderste Del ligger 42 flere Lag „Hornstraaler". Alle Finnerne, saavel parrede som uparrede, er stive og Ican ikke foldes sammen. Skæl eller andre Bendannelser findes ikke i Tvær- mundenes Hud. Derimod er der ofte et stort Antal Hudtænder (Chagrin), der dannes paa samme Maade som Mundens Tænder og ligesom disse bestaar af Fig. 21. Skelet af en Pilrokke. (Efter Liitken). Dentin og Emaille; med Tiden falder de ud for at erstattes af ny. Enkelte af disse Hudtænder kan være udviklet til store Pigge (f. Eks. i Ryg- finnernes Forkant). En mærkværdig Omdannelse af Muskelvæv til nerverige elektriske Organer finder Sted hos adskillige Rokker. Den kendes ogsaa fra forskellige udenlandske Benfisk, men elektriske Organer - omend ret svage — kan iagttages hos de hyppigt i vore Farvande fangede Arter af Rokkeslægten Raja. De elektriske Batterier er 43 her langstrakte, tenformede Legemer, eet paa hver Side af Halen. Langt stærkere er de udviklet hos den uden- landske Rokkeslægt Torpedo (elektriske Rokker), hvor .^,?^'~^', Fig. 22. Rygfinne af en Sildehaj. Nederst Rygraden, fra hvis Nærhed der strækker sig Bruske langt ud i Finnen; udenfor Bruskene ses Hornstraalerne. (Efter F. A. Smitt). de ligger i Hovedet. De elektriske Rokker kan give en kraftig Udladning og frygtes derfor af Fiskerne; derimod synes vore Rokkers elektriske Udladninger at være for svage til at mærkes af os, og det er gaadefuldt, hvilken Brugen Fisken gør af dern. 44 Hjertet er bygget som hos Ganoiderne af et For- kammer, et Hjertekammer og en Hjertekegle. Aandedrætsorganerne adskiller sig hos Hajer og Rokker fra Benfiskenes ved, at Kulisserne mellem Gæl- lernes to Bladrækker er meget højere (allerede Ganoidernes var ret høje), saa at der dan- nes en Skillevæg mellem de to samhørende Gællebladsrækker (Fig. 23). Kulissen naar helt ud i Flugt med Huden, og der dannes derved en hel Række af Gællespalter, den ene bag den anden. Disse sidder hos Rokkerne paa Legemets Under- side (Fig. 24). Den til |Ben- fiskenes Bigælle svarende Blad- række paa første Gællespaltes Forside (paa Tungebensbuens Bagside) er veludviklet. Lige- som visse Ganoider har Tvær- mundene (undtagen Chimæ- rerne) yderligere en rørformet Gællespalte foran Tungebens- buen; i dette saakaldte Sprøjte- hul kan der sidde en rudimen- tær Gællebladsrække. Gennem Sprøjtehullet, der udmunder paa Hovedets Overside (Fig. 31), strømmer Vandet ind til Gæl- lerne; derfor kan Rokkerne ligge med Munden mod Bunden, uden at Aandedrættet hindres. Foruden Sprøjtehul og de fem Gællespalter har nogle udenlandske Hajer endnu en sjette eller endog en syvende Gællespalte med et tilsvarende Antal Gælle- buer. Gællelaag mangler. Hos Chimærerne er Forholdet lidt anderledes; Kulisserne er her ikke længere end, men Fig. 23. Vandret Snit gen- nem Hovedet af en Haj set fra oven. Skema. M Mund. T Tunge. Sv Svælg. Kh Krophule. 7,2, 5, 4, 5 første til femte Gællespalte. 45 af Længde som Gællebladene; og fra Tungebensbuens Bagrand strækker der sig et Gællelaag (Fig. 29) henover Gællespalterne, men dette Gællelaag er ikke synderlig udviklet og indeholder ikke andre Skeletdele end de Gællebuestraaler, som ogsaa andre Tværmunde har; Chi- mærerne mangler Sprøjtehul. Lugteorganerne er grubeformede og ligger foran Munden paa Hovedets Underside {Fig. 24). Grubernes Aab- Fig. 24. Hovedet af den i Fig. 36 afbildede Fyllas Rokke set fra Undersiden. (Efter Zoologia danica). ning deles sædvanlig i hver to Næsebor af to overfor hinan- den siddende Hudlapper. Hos Chimærerne har hvert Næse- bor en ydre af Sideoverlæben skjult Aabning og en indre, saa at Fisken (trods manglende Sprøjtehul) kan aande med lukket Mund. Hos Rokkerne fører en dyb Fure fra Næseborene hen til Mundvigene; hos Hajerne ligger Næseborene fri af Munden. Tværmundenes Øjne mangler det Indstillingsapparat (Processus falciformis), som Benfiskene har i deres. I Aarehinden er der et skinnende Lag, Tapetet, hvis Celler er fyldt med Krystaller. En Del Hajer har en^ Blink- hinde, der kan trækkes hen foran Øjet. Ligesom mange 46 Plyndre har ogsaa mange Rokker en sammentrækkelig Flig, der fra Regnbuehinden skyder sig ned over Pupillen. Ørernes sækformede Del staar i umiddelbar For- bindelse med Omverdenen gennem en fin Kanal (Ductus endolymphaticus). Sideliniesystemet har faaet en stærk Udvikling, og der findes tillige mange enkeltvis siddende Rør med Sanseorganer paa Bunden („Lorenziniske Ampuller" kaldes de, der sidder paa Hovedet). Tænderne sidder i flere Rækker paa Gane- og Underkæbebrusken hos Hajer og Rokker. De er ofte "^^ '^ Pig. 25. Bughulen af en Haj (Isistius brasiliensis) opskaaren og Tarmen opklippet, saa at Spiralfolden ses. (Pfter Garman). særdeles veludviklede, egnede til at sønderklippe Byttet med (mange Hajer, se Pig. 46) eller til at knuse det med (Rokker, se Pig. 34). Efterhaanden som de forreste Tænder falder ud, rykker ny fra de bagved liggende Tandrækker frem til Afløsning; ofte er flere Rækker ad Gangen i Brug, medens de øvrige ligger skjult i en Fold i Mundhuden. De Tænder, der kan findes andre Steder paa Mundhulens Væg, er smaa og minder meget om de føromtalte Tænder paa Huden. Chimærerne har kun faa, men store og kraftige Knusetænder (se Pig. 28). Leveren er oftest stor og olierig. I Tyndtarmen har Tværmundene ligesom Ganoiderne en indvendig frem- 47 springende Fold, der oftest er en Spiralfold, hvis Tilhæft- ning gaar efter en Skruelinie (Fig. 25); men hos de fleste Blinkhindehajer løber Foldens Tilhæftningslinie lige, og Folden er indrullet paa langs („Vikkeltarm"). Svømmeblære mangler altid. Urinledere og Kønsveje udmunder (undtagen hos Chimærernes Hanner) i Tarmens bageste Afsnit, der be- tegnes som Kloak. Paa Urinlederne er der ofte Udpos- ninger, der tjener som Urinblærer, Kønsorganerne minder meget om Ganoidernes. Hankønsorganerne bestaar af Sædstokkene, fra hvilke Sæden føres ud gennem den forreste Del af Nyren (Bitestiklen), idet den ledes gennem en særlig Udførselsgang for denne Del af Nyren, som først helt bagtil forener sig med Urinlederen. Tværmundenes Han- ner har alle Parringsredskaber (Fig. 26), idet en Del af Bugfinnerne er omdannet til meget sammensatte Organer, som un- f t der Parringen indføres i Hunnernes Kloak. Hun kønsorganerne bestaar af et Par Æggestokke og af to Æggeleder, som fortil munder i Bughulen med een fælles Tragt og bagtil fører ud i Kloakken. Hver Fig. 26. Bugfin- Æggeleder har et opsvulmet Parti, hvis "f^'"^ pg ^^^es ,, , T.. , „ Omgivelser af en Vægge rummer de Kirtler, som afsondrer voksen Havmus- det hornagtige Hylster, der omgiver eet han, set fra neden. eller flere Æg, naar de lægges; kun sjæl- '^ Parnngsredska- , TT , ,, , , ... , ,^ berne, fc et skive- dent mangler Hornskallen helt (Havkai?), formet Redskab Derimod klækkes Æggene ofte i Moders der kan skjules Liv. Æggenes Antal er forholdsvis ringe * ^" Hudsæk, _. u , o ^- • ,- , ^ Gattet. (Efter (oftest under en halv Snes, højst et halvt zoologia danica). Tusinde); jævnlig er Æggene meget store (som Hønseæg, men kuglerunde). Hornkapslen har tidt ejendommelige Former (Fig. 27). Kønsforskellighed, udover selve den Kønsorga- nerne vedrørende, er almindelig. De „sekundære Køns- 48 karakterer" er ikke indskrænket til ydre Forhold, som Rokkehannernes Karter (Fig. 36), men kan ogsaa vise sig i forskelligartet Tandbevæbning (Fig. 33 og 34). En Parring finder altid Sted, hvad enten Æggene af- lægges eller kommer til Udvikling i Moders Liv. Man har iagttaget den storplettede Rødhajs Parring i Akvarie; Hannen slyngede sin smidige Krop omkring Hunnen og indførte kun eet Parringsredskab ad Gangen i Hunnens Kloak. Æggelederne udskiller ofte (f. Eks. hos Sorthaj og Pighaj) gennem traadede Vedhæng en Næringsvædske for Fostrene; hos en indisk Rokke hænger Bundter af disse Fig. 27. Ægkapsel af en grønlandsk Rokkeart (Raja hyperborea). (Efter Ad. S. Jensen). Traade ind i Fostrenes Sprøjtehuller. Undertiden (Mustélus lævis, nogle Carchårias-Arter) træder Fosteret i Forbindelse med Væggen i Æggelederens udvidede Parti ved Hjælp af en Slags Fosterkage. Hos Sildehajen synes Fosteret at opæde en Del Æg, der tjener det til Næring. Ungerne gennemgaar ingen synderlig Forvandling. I Fostertilstanden hænger lange Forlængelser af Gællebladene ud gennem Gællespalterne, og Blommesækken er meget stor og saa stærk afsnøret fra Fosteret, at der dannes en Slags Navle- streng. Naar Blommesækken er svundet, ser Ungerne i det væsentlige ud som de voksne*). Tværmundene er gennemgaaede store Fisk. Der kendes en Haj, som kun bliver omtrent halvanden Deci- *) I Enkeltheder kan der være Forskel. Saaledes er unge Rokker ofte meget svære at bestemme, da de for de voksne brugelige Kendemærker ikke er til Stede. 49 meter lang, men Ordenen rummer adskillige Kæmper (Brugde (Sélache måxima) c. 12 m, Carchårodon rondelétii c. 12 m, Rhinodon typicus c. 15 m, Djævlerokke (Ceratop- tera) 4—6 Meter bred, 600 kg). Ejendommelige Former fin- des hos flere; Hammerhajens Øjne sidder paa flade For- længelser, der giver Hovedet Hammerform; Rokker og nogle Hajer er fladtrykte; Snuden kan være trukket ud og væbnet med sidestillede Tænder (Savhajer og Savrok- ker; afbrækkede „Save" af Savrokker bringes ofte hjem af Søfolk fra de varme Have). Rokkerne holder Halen strakt ret ud, naar de svømmer, medens de slaar med Brystfinnerne som med et Par Vinger. De fleste Tværmunde er Rovfisk, men netop blandt de meget store findes Arter, der lever af Svæv paa lig- nende Vis som Bardehvalerne. Deres økonomiske Be- tydning er forholdsvis ringe; en Del Anvendelse gøres der af Leveren (Tranvinding), medens Kødet langtfra af alle Arter kommer til Brug. De gør ofte Skade paa Fiskeriet, dels ved at æde eller fordrive Nyttefiskene, dels ved at ødelægge Fiskeredskaberne. Nogle Arter er farlige for Mennesket. Gennemgaaende er det glubske, men dorske Fisk; de er meget sejglivede og ofte ufølsomme overfor Saar. Tværmundenes Orden deles i tre Underordener, Oversigt over Underordenerne. 1. Gællelaag til Stede 1. Chimærer (Holocéphala). Gællelaag mangler 2. 2. Gællespalterne ligger paa Siderne af Kroppen. 3. Hajer (S q u a 1 i d a). Gællespalterne ligger paa Undersiden af Kroppen. 2. Rokker (Rajida). 1. Chimærernes Underorden (Holocéphala). Rygstrængen er cylindrisk. Ganebrusken er sammenvokset med Hovedskallen. Munden har cv. Otterstrøm: Fisk III. 4 50 Faa, men store Tænder. Gællelaag findes; de inde- slutter kun Gællebuestraaler. Gælleblade dækker hele Siden af Kulisserne, men rager -^ - ikke udover disse. I den af Gælle- ^ ^ laaget dækkede Gællehule munder fire Gællespalter. Huden er for ^^>'-^^ største Delen nøgen. Æggelederne har en fælles Munding fortil, men Fig. 28. Kæber , , , ., . t^i i i c^ -, og Tænder af en munder adskilt 1 Kloakken. Sæd- Havmus. (Efter lederne forenes bagtil og har der Zoologia danica). en Udvidelse (Sædblære), fra hvil- ken Udførselsgangen fører hen paa Forsiden af en bag Gattet siddende Tap, paa hvis Bagside Urin- lederen munder. Hertil kun een Familie. 1. Havmusfamilien (Chimærfdæ). Formen er langstrakt og bagtil tilspidset. Snu- den er fremspringende. Ingen Sprøjtehuller. Der er kun tre fuldstændige Gæller paa hver Side, men desuden er der en Bladrække paa Gællelaagets Inderside og en paa fjerde Gællebues Forside. Gællespalterne er temmelig smaa. Rygfinnen fal- der i to— tre Dele, af hvilke den forreste ligger over Brystfinnerne og fortil er væbnet med en stor Pig; denne er sammen med den forreste Del af første Rygfinne bevægelig indleddet paa Skelet- tet. Gat- og Halefinnen er lave. De store Bryst- finner og de bugstillede Bugfinner er „skæftede". Huden er hos de ældre nøgen undtagen paa Han- nernes særlige Vedhæng; den er forsynet med 51 talrige Slimkirtler. Sidelinie findes. Leveren er meget stor og fylder det meste af Bughulen. Hertil tre Slægter med en halv Snes Arter fra nord- lige og sydlige tempererede Have. Kun een Art hos os. 1. Havmusslægten (Chimæra Linné). Snuden er meget blød og har intet Vedhæng paa Spidsen, men ovenpaa Snuden lige foran Øjnene har Hannen et be- vægelig, brusket, morgen- > stjerneformet, tornet Ved- ^^^Sf) hæng (se Fig. 29). Øjnene er store. Næsehulerne ligger nær hverandre ; de store - '^ Næsebor er delt med Flige, ^. »„ „ . „ „ ° Fig. 29. Hoved af en Hav- saa at hvert af dem har en mus, voksen Han. Aabning tæt foran og en an- ^^^''' ^^^^^^'^ ^^"^'^^^• den inden i Munden. To Rygfinner, af hvilke den bageste er lav. Halen er ret (diphycerk) og har en lav Halefinne paa Over- og Undersiden. Side- liniesystemet er stærkt udviklet, delvis i Form af aabne Render. Tre Arter fra de nordlige tempererede Have. Kun een hos os. 1. Havmus (Chimæra monstrosa Linné). Halen ender i en lang, traadlignende Forlængelse, der let knækker af; naar den er ubeskadiget, er Afstanden fra Snude til Gat kun henved en Tredjedel af Totallæng- den. De to Rygfinner er næsten sammenhængende. Farven er oventil brun, medens Siderne er sølvgraa med • 4* 52 brunlig Marmorering eller brunlige Længdebaand; Bugen er hvid; anden Rygfinne, Gat- og Halefinne har en sort Bræmme. Hannen kendes let paa Pandevedhænget og paa de mærkelige Parringsredskaber (se Fig. 26), der be- staar af tre lange Grene (a) ved Bagenden af hver Bug- finnes Rod; tillige har den foran hver Bugfinne en Sæk med et fremskydeligt, skiveformet, i Randen tornet Red- skab (b). Havmusen bliver henimod en Meter lang (almindelig- vis 70—95 cm), og er Halen ubeskadiget, hvilket sjælden er Tilfældet, kan Fisken naa en Længde af 120 cm; den naar en Vægt af omtrent halvtredje Kilogram. Hunnerne bliver større end Hannerne og fanges meget hyppigere. Fig. 30.^[ Havmus, en voksen Hun, c. 9 dm lang. (Efter Zoologia danica). Havmusen hører hjemme paa dybt Vand (ned til flere Hundrede Meters Dybde) og kommer kun sjældnere (under den kolde Aarstid) ind paa 30—40 Meters Dybde. Som det herefter er at vente, har den en meget vid Ud- bredelse; ved Sydvest-Island er den almindelig, og den træffes fra Østfinmarken ned til det gode Haabs Forbjærg, i det vestlige Middelhav samt ved Cuba; fra Grønland ken- des den ikke, derimod fra det nordlige Stillehav, hvor den lever ved Japan. I vore Farvande lever Havmusen i det nordligste af Vesterhavet og i Skagerak, hvor den synes almindelig paa Dybder mellem 200 og 500 Meter; den er næppe heller sjælden i det dybe østlige Kattegat; i det syd- lige Kattegat er den taget i Garn af Gillelejefiskere (d. 24. Januar 1904), og nær Kullen skal den efter ældre Meddelelser flere Gange være taget ligesom ogsaa nogle Gange i det nordlige Øresund mellem Landskrona og Hveen. Fra vore øvrige Farvande kendes den ikke. Havmusens Føde be- staar særlig af Krebsdyr og Pighude, men ogsaa af Mus- 53 linger, Orme og lignende, som den knuser med sine stærke Tænder; stort Bytte kan den ikke tage, da dens Mund er lille, og Fisk træffes kun undtagelsesvis i dens Mave; dog gnaver den gerne af død Fisk og fanges derfor ikke sjældent paa Kullerkroge. Af det Par Hundrede Æg, som findes i Æggestokkene, bliver kun to ad Gangen modne; de har da et Tværmaal af ca. 26 mm. De opholder sig i længere Tid i hver sin Æggeleder, hvor de vel bliver be- frugtede, og hvor de klædes med en hornagtig Skal. De færdige Ægkapsler er mørkt gulbrune, omtrent valsedan- nede, c. 17 cm, knap 3 cm brede og med en omtrent 3 cm lang Traad i den ene, tilspidsede Ende; Kapslen om- gives af en Bræmme paa langs, og en lignende Bræmme gaar om den paa tværs. I nogen Tid hænger de to Æg- kapsler fast ved Hunnens to Kønsaabninger med Traa- dene; senere fæstes de vel til Bunden med disse. Saaledes lægges kun to Æg ad Gangen, og Æglægningen synes at foregaa Aaret rundt. Rimeligvis henligger Ægkapslen i flere Maaneder, før Ungen er udviklet. Kapslerne spaltes let langs Sidebræmmen, saa at Ungen kan slippe ud. De mindste fangede Unger har været c. 11 cm lange og havde i det væsentlige de voksnes Ydre. Havmusene synes at holde sammen stimevis, og udenfor Legetiden gaar vist- nok hvert Køn for sig. Havmusen er uden økonomisk Betydning, selv hvor den fanges almindeligt. Dens Kød skal være sejgt og trannet og bruges ikke. Henlægges den olierige Lever et Par Dage i Solen, „smelter" den, saa at kun en Smule Levervæv bliver tilbage tillige med en vandklar Olie uden ubehagelig Lugt; denne Olie synes hovedsagelig kun at finde Anvendelse hos Fiskerne som Smøremiddel mod forskellig udvortes Skade. 2. Rokkernes Underorden (Rajida). Formen er i Reglen meget fladtrykt, og Bryst- finnerne er mægtigt udviklede og rettede vandret ud, saa at Forkroppen danner en skævt firkantet eller afrundet Skive, fra hvilken den tynde, mer eller mindre lange Hale strækker sig som et^Ved- hæng. Sjælden er Kroppen mere langstrakt ^og Halen tykkere. Paa Undersiden af Kropskiven sidder de fem Gællespalter, der ikke dækkes af 54 noget Gællelaag (Fig. 24). Gællebladene naar ikke ud til Kulissernes Rand. Er der Rygfinner til Stede, sid- der de paa Halen. Gatfinne mangler. Huden er mer eller mindre dækket af Hudtænder. Ryg- strængen er perlesnorformet. Hvirvellegemernes Kalklag ligger ringformet om Dobbeltkeglen. Gane- brusken er ikke sammenvokset med Hovedskallen. Rokkerne forekommer i alle Have, hvor de hoved- sagelig holder sig paa Bunden. Enkelte Ferskvandsrokker kendes fra tropiske Floder. Rokkerne er nær beslægtede med de tectospondyle Hajer. Af de seks Familier er de to repræsenterede hos os*). Oversigt over Familierne. 1. Brystfinnerne er afbrudt paa Siderne af Hovedet, men fortsættes paa Siderne af Snuden Ørnerokke familien (Myliobatidæ). Brystfinnerne strækker sig frem langs Siderne af Hovedet 2. 2. Den lange, tynde Hale har ingen Hudfolder paa Siderne, men bærer ofte en lang, savtandet Pig 1. Pilrokke familien (Trygonidæ). Den middellange, tynde Hale har en langsløbende Hudfold paa hver Side og har ingen savtandet Pig 2. De ægte Rokker (Rajidæ). 1. Pilrokkefamilien (Trygonidæ). Kropskiven er mer eller mindre stærkt ud- bredt. Halen er oftest næsten piskelignende; den *) I Christiania Fjord blev Ørnerokken (Myliobåtis åquila Linné) taget d. 16. November 1882 (Han, 85 cm), og mulig er den fanget flere Gange ved Norge. Det formodes, at den findes til Stadighed om end sparsomt i Fjorden. Et Æg opgives at være fun- det ved Føør i 1823. Hos os er den ikke kendt. Den er taget nogle Gange ved England og har i øvrigt en vidtstrakt sydlig Ud- bredelse i Atlanterhavet, Middelhavet og i australske Have. Lige- som Pilrokken har den sædvanlig eet eller to Halespyd, men kendes i øvrigt let paa, at Hovedets Sider er finnefri. 55 kan dog være kort og tyk. Der er ingen langs- gaaende Hudfolder paa Halens Sider, men oven- paa den er ofte en savtandet Pil. Rygfinne mangler ofte eller er rudimentær, men den kan findes. Brystfinnerne strækker sig helt frem langs Hovedets Sider til Snudespidsen. Tænderne er smaa, flade, knudeformede eller tilspidsede. Huden er glat eller med større eller mindre Tænder. Hannen har ingen særlige Tænder paa Bryst- finnerne. Hertil hører en halv Snes Slægter med et halvt Hun- drede Arter. De lever i de fleste tropiske og tempere- rede Have, og enkelte hører hjemme i Mellem- og Syd- amerikas Floder. Hos os er kun een Art taget. 1. Pilrokkeslægten (Trygon M. Adanson). Kropskiven er rhombisk-oval eller rhombisk. Halen er lang, tynd og piskelignende. Næsebors- klapperne støder sammen i Midtlinien og danner en firkantet Skive, som for det meste dækker Overlæben. Tænderne er flade hos Hunnen, hos Hannen er de tilskærpede. Rygfinne mangler, men der findes ofte een eller to lodrette Hudkøle, der ikke naar ud til Halens Spids. En lang Pil er til Stede; undtagelsesvis er der to. Kroppen er glat eller mer eller mindre tandet. De omkring tredive Arter hører særlig hjemme i varmere Have ved alle Verdensdele, men enkelte lever i Floder. De hører hjemme paa lavt Vand; om Dagen ligger de nedgravede i Sandet, saa at kun Øjne og Sprøjte- huller rager frem. Badende Folk, der uforvarende træder paa dem, saarer sig let slemt paa Pilen. Den foruroligede 56 Fisk bøjer Snudespids og Halerod mod hinanden og fæg- ter med Halen over sig, hvorved den frygtelige Pil let tilføjer Saar. Fiskerne hugger Halen af Pilrokkerne, før de bringer dem til Torvs. Efter det græske Sagn gav Circe sin Søn Telegonus et Spyd, hvori sad en Rokkepig; med dette kom han uforvarende til at dræbe sin Fader Odysseus. 1. Pilrokke (Trygon pastinåca Linné). Kropskiven er rhombisk og noget bredere end lang. Halen er indtil halvanden Gang længere end Kropskiven. j^ -€^ Fig. 31. Pilrokke; Hun, c. 78 cm. Frederikshavn, 1862. (Efter Zoologia danica). Snudespidsen er kort, men danner en tydelig fremstaaende, stump Spids. Brystfinnernes Sidevinkler er afrundede. Halen har en tydelig Hudkøl nedentil og en lav, utydelig Køl oventil. Huden er glat med Undtagelse af, at der 57 undertiden kan være nogle mindre, tilspidsede Knuder paa Skulderbæltet og midt paa Ryggen. Farven er sorte- grøn eller graablaa oventil, graahvid nedentil; de yngre har ofte lysere Pletter paa Oversiden. Pilrokken kan naa en Længde af halvtredje Meter og en Bredde af halvanden Meter; sædvanlig er den langt mindre. Dens Vægt er (i Middelhavet) almindeligvis godt en halv Snes Kilogram, højst en Snes Kilogram, men ved Japan skal den kunne naa Hundrede Kilogram eller mere. Dens Udbredelsesomraade er stort; den kendes fra Japan og Kina, fra det gode Haabs Forbjærg og fra det sorte Hav; i Middelhavet og ved Frankrigs Sydvestkyst er den ikke sjælden; mindre hyppig er den ved det øvrige Frankrig, Holland og England; nogle Gange er den ogsaa taget ved Skotland; fra Norges Kyst kendes den ikke med Sikkerhed, men den synes dog flere Gange at være taget der. Ved Helgoland var den i hvert Fald i ældre Tid velkendt (Schonevelde, 1624); ved Fanø er den taget (før 1896). Fra Vesterhavets nordlige Del og fra Skagerak er den ikke kendt. Rimeligvis hidrører to i August 1890 hos en Fiskehandler i Skagen forefundne Pilrokker fra det nordlige Kattegat ligesom seks, hvis Fangsted er bedre oplyst (Hirtsholmene, 1830; Frederikshavn, Efteraar 1862, $, 78 cm (Halespids manglede) og August 1871 ; Ska- gens Sønderstrand, o, 95 cm, d. 10. Juni 1882; Nord for Anholt, først i September 1888; 4 Kvml. NO. for Nordre Rønner, 12 Meter Vand, 44 cm, c. d. 13. August 1906). Endelig er Pilrokken taget ved Kullen ($, d. 24. Juli 1849) og i den vestlige Østersø i Bugten ved Kiel (55 cm, d. 21. September 1877). Pilrokken synes saaledes hos os kun at være fanget i Aarets sidste Halvdel, og det drejer sig rimeligvis kun om vandrende Individer. Pilrokken lever paa mindre Dybder og gaar om Sommeren ind paa grundt Vand. Som nævnt gemmer den sig om Dagen i Sandet, men om Natten er den i Bevægelse og kan da fanges i Sættegarn. Dens Føde bestaar af Fisk, Krebsdyr og Blød- dyr. Nogen bestemt Yngletid har den næppe. Fire Æg ad Gangen kommer til Udvikling, to i hver Æggeleder; Ungerne fødes først, naar de har naaet en betydelig Størrelse. 2. De ægte Rokkers Familie (Rajidæ). Kropskiven er i Reglen bred og rhombisk. Hovedet stærkt fladtrykt, saa at Øjne og Sprøjte- 58 huller for det meste er opadvendte. Øjnene har ofte en fra Regnbuehinden udgaaende sammen- trækkelig, haandagtig Forlængelse, der strækker sig ned over Pupillen, som den kan dække mer eller mindre. Tænderne er smaa og talrige. To Rygfinner nær Halens Spids. Brystfinnerne stræk- ker sig langs Hovedets Sider til eller næsten til Snudespidsen. Paa hver Siden af Halen er der en langsløbende Hudfold. Oversiden er oftest mer eller mindre tandet. Halepil mangler. Elek- triske Organer forekommer ofte og ligger da i Halen. Æglæggende; Æggene er store, firkantede med tyk, hornagtig Skal med en Forlængelse fra hvert Hjørne (Fig. 27). Hannerne kendes, foruden paa Parringsredskaberne, som oftest tillige paa, at de har et særligt Parti Tænder („Karter", Fig. 36) paa Brystfinnernes Overside samt ofte ogsaa paa Hovedet, og desuden har de ofte spidse Tænder, medens Hunnernes er flade eller stumpe. Vanskabninger er ikke sjeldne blandt Rokkerne. De to smaa Rygfinner kan smelte sammen til een. En tredje Rygfinne kan sidde midt paa Ryggen. Halefinnerudimen- tet kan helt mangle. Brystfinnerne kan være mangelfuldt sammenvoksede med Hovedets Sider, saa at Rokken bliver trespidset fortil, eller der kan være en dobbelt Indskæring paa hver Side, og da danner den forreste Del af Brystfinnen paa hver Side af Hovedet en særskilt lille Finne. De ægte Rokker er Genstand for en Del Fiskeri; de anvendes mest kogte, tørrede eller saltede. Da deres Smag minder om Hummer, kan de bruges til Forfalsk- ning af Daasehummer. Til Familien hører fire Slægter med henved et halvt Hundrede Arter, der lever saavel i varme som i kolde 59 Have paa den sydlige og særlig paa den nordlige Halv- kugle. Arterne er æglæggende, men Ungen forlader Æg- get kort efter eller endog under Æglægningen. Kun een Slægt hos os. 1. Rokkeslægten (Råja Artedi). Kropskiven er meget bred og mer eller min- dre rhombisk. Halen er tynd og stærkt afsat fra Kroppen. Næseborene ligger tæt foran Mund- vigene; indadtil dækkes de af Klapper; disse er adskilt fra hinanden med en bred Indbugtning af Overlæben (Fig. 24). Halen bærer to Rygfinner. Er Halefinne til Stede, er den rudimentær og strækker sig ikke til Halespidsens Underside. Brystfinnerne naar ikke til Snudespidsen. Bugfinnerne er tve- delte (se Fig. 40), og den forreste Del er ofte lemmeagtig. Rokkeslægten omfatter omkring fyrretyve Arter og har samme Udbredelsesomraade som Familien. Til vor Fauna hører seks eller syv Arter, der til Dels staar hin- anden meget nær og sondrer sig i to Grupper, af hvilke den ene igen naturlig lader sig tvedele. Oversigt over Grupperne. Stumpsnudede. Den mindste Afstand mellem Næseborenes Inderrand er større end 70 "/o af disses Afstand fra Snudespidsen 1. Tornerokker (Råjæ clavåtæ). Spidssnudede. Den mindste Afstand mellem Næseborenes Inderrand er mindre end 70*^/0 af disses Afstand fra Snudespidsen 2. Sletrokker (Råjæ læves). 1. Tornerokkegruppen (Råjæ clavdtæ Fries). Snuden er kort, og Snudespidsen er stump- vinklet: Snudens Længde fra Spidsen til Øjnenes 60 Midte er mindre end Halvdelen af dens Bredde tværs over ved Øjnene. En fliget Udvækst fra Regnbuehinden strækker sig ned over Pupillen. Store Torne (Fig. 38) findes i større eller mindre Antal uregelmæssig spredt udenfor de regelmæssige Rækker. De herhen hørende Arter er forholdsvis smaa. Hun- nerne bliver størst og er rigeligst bevæbnede baade med mindre og større Torne. Oversigt over Arterne. 1. De store Torne har en glat Roddel, der ligner et Sømhoved, og selve Tornen har ingen Furer 1. Sømrokke (R. clavåta). De store Torne er riflede forneden 2. 2. Skivens forreste Siderand er forholdsvis jævn. Tornene er forholdsvis store 2. Tærbe (R. radiåta). Skivens forreste Siderand er (hos voksne) for- holdsvis bugtet. Tornene forholdsvis smaa.. 3. Fyllas Rokke (R. fyllæ). 1. Sømrokke (Råja clavåta Linné). Pandens mindste Bredde mellem Øjnene gaar godt to Gange op i Snudens Længde. Snuden er omtrent ret- vinklet, men selve Spidsen er en Smule spidsere. Ryg- finnerne er forholdsvis langt adskilte. Brystfinnernes Hjørner er omtrent retvinklede. Oventil er Kroppen overalt ru af tætsiddende Smaatænder, og det samme gæl- der i noget mindre Grad Undersiden; de unge er dog helt glatte underneden. I Reglen er der en Række store Torne langs Ryggens Midte og tre Rækker ud ad Halen, hvor der oftest er een eller et Par store Torne mellem Rygfinnerne. Foruden disse rækkevis ordnede Torne sidder der næsten altid flere eller færre store Torne 61 uregelmæssig spredt paa Over- og Undersiden. Alle disse store Torne udmærker sig ved at have en sømhovedlig- nende, glat Roddel, fra hvilken selve Tornen, der er glat og meget spids, krummer sig bagud. Farven veksler ikke lidt; Oversiden har gerne graalig eller graagul Bundfarve Æ$^^ -:^- Fig. 32. Sømrokke; en middelstor Hun. (Efter Zoologia danica). med uregelmæssige sorte Pletter, eller der er runde, hvid- gule Pletter eller Øjenpletter med lys Indfatning om en sort Kerne eller omvendt; Undersiden er hvid, naar und- tages Kanten af Bryst- og Bugfinnerne og den yderste Del af Halen, hvor Farven er sortagtig. Foruden paa Parringsredskaberne, der hos den voksne Han er meget 62 store og naar bagom Halens Midte, kendes Hannerne paa Karterne indenfor Brystfinnernes Vinkler og udfor Øjnene og paa, at deres Tænder har en sylformet bagud eller indad rettet Spids, medens Hunnernes Tænder er ■v' / . .^ / Fig. 33. Kæberne af en Sømrokkehan ; halv Størrelse. Indenfor Kæberne er afbildet to Tænder fra Overmunden, udfor den Plads, hvor de har siddet, og forstørret to Gange. (Efter Zoologia danica). flade eller svagt hvælvede og sidder tæt presset sammen i Rækker med Tveskifte. Adskillige af de fornævnte Karakterer bliver først udprægede hos de voksne, og Ar- ten er i det hele noget variabel. i} ■ - ^ ^ S;Mt -- J-:i Fig. 34. Kæberne af en Sømrokkehun; halv Størrelse. Indenfor Kæberne er afbildet en enkelt Tand, forstørret to Gange. (Efter Zoologia danica). Sømrokken naar en Længde fra ni til godt tolv Deci- meter. Hunnerne bliver noget større end Hannerne. Fra Trondhjemsfjorden strækker Sømrokkens Udbredelses- omraade sig mod Syd til Madeira og omfatter Middelhavet og det sorte Hav; fra Nordamerika kendes Arten ikke, 65 men den er taget ved Vestmannaøerne ved Island og paa Færøbanken sydvest for Færøerne. I vore Farvande er Sømrokken almindelig i Vesterhavet, i Skagerak og i de dybere Dele af Kattegat, men her aftager dens Hyppig- hed mod Syd, saa at den rimeligvis kun sjælden fore- kommer i Bælterne og i Øresund, hvor den dog skal være truffet ned til Saltholmsgrundenes Nordside; i den egent- lige Østersø er den ikke taget, men i den vestlige Østersø kendes den fra fire Fangster (Eckernførde Bugt, Vinter 1824, 83 cm og Oktober 1854, 9, 75 cm ; Kiel, April 1858 og 21. Juni 1870) og nævnes desuden i en ældre Fortegnelse over Fisk ved Mecklenburgs Kyst; i Limfjorden er et Æg af den fun- det i Nissum Bredning (September 1897), og i Ringkjøbing Fjord er den taget (1911). Om Vinteren skal Sømrokken holde sig paa den bløde Bunds Omraade paa Dybder omkring Hundrede Meter, men om Sommeren gaar den delvis ind paa den blandede Bunds Omraade og træffes paa mindst en Snes Meters Dybde. Den holder sig næ- sten stadig ved Bunden og tager her mindre Fisk, Krebs- dyr (Hummer, Krabber, Rejer o. 1.), Bløddyr, Orme, Pig- hude og Aktinier. Et eller højst to Æg lægges ad Gangen, og Æglægningen synes at foregaa Sommeren igennem. I 'Æggelederen omgives Ægget med en hornagtig, aflang firkantet Kapsel, der er c. 6 cm lang og c. 4 cm bred, og som i Hjørnerne løber ud i traadagtige Forlængelser; maales disse med, er Kapslen c. 11 cm lang; i Kapslens Hjørner er der Spalter, hvorigennem Vandet kan komme ind til Ægget. Kapslen anbringes mellem Planter, og naar Ungen er udviklet, slipper den ud af dens ene Ende, hvor Kapselvæggene viger fra hinanden. De spæde Unger søger ind paa lavt Vand. Først naar Hannen har naaet en Længde af over seks Decimeter, er Parringsorganerne fuldt udviklede. Sømrokken er ikke synderlig anset hos os, hvorimod den regnes for god i England og særlig paa Irland. 2. Tærbe(Råjaradiåta Donovan). Snuden er stumpvinklet. Pandens mindste Bredde mellem Øjnene gaar mer end tre Gange op i Snudens Længde. Rygfinnerne sidder tæt ved hinanden; Bryst- finnernes Hjørner er afrundede. Kroppen er aldeles glat paa Undersiden, men paa Oversiden ru af smaa og større Torne, der alle har en kegleformet, riflet Roddel og fin, spids, bagudrettet Od. Langs Ryggens Midte og hen ad 64 Halen findes en Række (tolv-nitten) saadanne store Torne, af hvilke der ogsaa er nogle foran og bagved Øjnene og paa Siderne af Skulderbæltet; mellem Rygfinnerne er der i Reglen ingen stor Torn. Tænderne er tilspidsede og omtrent ens hos Han og Hun, men Spidserne er dog noget længere hos Hannen. Farven er meget vekslende; «^ m Fig. 35. Tærbe; en voksen Hun, knap fem Decimeter. (Efter Zoologia danica). Rygsiden er oftest brunlig med forskellige Afskygninger, undertiden med hvidgule Smaapletter og sort Marmore- ring; Rygsiden kan dog ogsaa være graagul eller lergraa med mørke Smaapletter; Bugsiden er hvid, undertiden med Pletter, særlig paa Halens Underside. Den voksne Hans Parringsredskaber er meget store og naar stundom forbi Midten af Halen. Et Stykke indenfor Brystfinnernes Hjørne har Hannen en „Karte". 65 Tærben er vor mindste Rokkeart; den skal ved Is- land kunne naa en Længde af 99 cm ; hos os bliver den højst omtrent seks Decimeter, men er oftest mindre; Hunnen er større end Hannen. Tærbens Udbredelses- omraade er forholdsvis nordligt; mod Syd gaar det til den biskayiske Bugt, men baade ved Frankrig og England er den sjælden; ved Skotland og Færøerne er den hyppig, og ved Island og Vest-Grønland, hvor den gaar op til Diskobugten, er den almindelig; den forekommer ved Nordamerikas Østkyst ned til de nordlige Stater; ved Norge er den almindelig langs hele Kysten, og den breder sig mod Øst i det mindste til det hvide Hav og mod Nord til Spitsbergen; den findes endog i Nordhavets Dyb, hvor Vandet stadig er under O- C. Tærben er almindelig i vore Farvande i lignende Udstrækning som Sømrokken, men er baade i Øresund og især i Storebælt langt talrigere og gaar her i hvert Fald til Sprogø og Vresen; i den vestlige Østersø er den taget flere Gange i Bugten ved Kiel i ældre Tid, men ellers kendes den ikke fra Østersøen; i Limfjorden er der taget fem Ægkapsler af den i Nissum Bredning (September 1910); derimod ken- des den ikke fra Ringkjøbing Fjord. Tærben gaar om Sommeren ind paa lavere Vand (en halv Snes Meter) end vore andre Rokker, omend dens almindeligste Tilholds- sted vistnok er Dybder fra 30 til 150 Meter. Men den gaar ogsaa ud paa langt større Dybder; saaledes er der i Skagerak taget en Ægkapsel med en Unge paa 660 Meters Dybde (d. 9. Oktbr. 1904), og i Nordhavet ved Spitsbergen er to unge Tærber taget paa 863 Meters Dybde. Tærben holder sig ved Bunden og lever her af Krebsdyr, Blød- dyr, Orme og Smaafisk. Æglægningen foregaar Aaret rundt. Ægkapslen er brunsort, aflang, firkantet og har traadagtige Forlængelser i Hjørnerne; de yngre Hunner lægger forholdsvis smaa Kapsler; Maalet paa de større Kapsler er c. fem-seks Centimeter i Længden og tre-fire Centimeter i Bredden, og hertil kommer de tre-fem Centi- meter lange Traade. Æggene lægges paa meget forskel- lige Dybder, ofte saa langt inde, at de tomme Kapsler driver ind paa de mere aabne Kyster. Ungerne er noget forskellige fra de voksne baade med Hensyn til Tornene, der endnu ikke er furede, og som er meget høje og har et Hudovertræk med tilbagebøjet Spids, og med Hensyn til Ryg- finnerne, der sidder forholdsvis langt fremme paa Halen; Unger paa tretten Centimeter er endnu ikke som de voksne; Parringsredskaberne viser sig allerede hos Han- nen i Ægget, men deres fulde Længde i Forhold til Total- længden synes de først at naa, naar denne er godt fire Decimeter. Tærben fanges ofte paa Torske- og Kuller- C. V. Otterstrøm: Fisk III. 5 66 kroge, i Trawl og Snurrevaad. Tærben er for lille til hos os at finde synderlig Anvendelse, og den bortkastes som Regel; derimod brugtes den tidligere i Grønland, men først efter at den var bleven lidt raaden eller sur, og paa Island tørres eller saltes den enkelte Steder. 3. Fyllas Rokke (Rå ja fyllæ Liitken). [C. G. J. Petersen: Råja circulåris; F. A. Smitt: Råja falsavéla]. Snudens Længde fra Snudespidsen til en Tværlinie gennem Øjnenes Midte gaar 2,s5 — 2,r.7 Gang op i Skivens '^=-~~---~. Fig. 36. Fyllas Rokke (var. lipacantha); ung Han, 48 cm, Skagerak. (Efter Zoologia danica). Bredde langs den nævnte Tværlinie. Snudespidsen er ret- vinklet eller stumpvinklet. Rygfinnerne er forenede ved Roden. Brystfinnernes Sidehjørner er bredt afrundede. Hos de unge er Kropskiven næsten kredsrund; hos de ældre bliver den forreste Siderand bugtet. Bugsiden er aldeles glat. De større Torne paa Rygsiden er mindre end hos den foregaaende Art. De findes hos de unge i en Række, der begynder straks bag Hovedet og løber langs 67 Ryggens Midte ud ad Halen; senere bortfalder denne Række mer eller mindre, og til Gengæld dannes nye Tor- nerækker ved Siden af den; hos ældre findes store Torne dels paa Snuden og ved Øjnene, dels i et trekantet Felt bag Hovedet og i uregelmæssige Længderækker paa Krop og Hale. Mellem Rygfinnerne er der ingen Torn. De store Torne har en kegleformet, riflet Roddel med en til- bagekrummet Spids. Farven er paa døde Eksemplarer hos de unge oventil brun og med store mørke Pletter til Dels med lys Rand og paa Halen i Form af Tværbaand, hos de ældre ensformig graabrun med mørke Skjolder; Under- siden er hvid, plettet med mørkt. Hannen har spidsere Tænder end Hunnen og en dobbeltradet „Karte" paa Brystfinnerne. En Varietet (varietas lipacånthaAd. S.Jensen) har som yngre forholdsvis finere Smaatorne og som ældre en for- holdsvis sparsom Udvikling af store Torne langs Midten af Ryggen. Fyllas Rokke bliver mindst 55 cm lang; en Han af denne Længde er nemlig taget ved Grønland, og antagelig bliver ogsaa af denne Art Hunnen større end Hannen. De største hos os tagne Eksemplarer er en Han paa 48 cm og en Hun paa 47 cm. Fyllas Rokke er taget i den sydlige Del af Davis- og Danmarksstrædet, Sydvest for Færøerne, i Havet Nord for Finmarken, udfor den russiske Murmankyst, omkring Bjørneøen og ved det vestlige Spits- bergen samt endelig i Skagerak. Det sidstnævnte Sted forekommer kun Varieteten lipacåntha. Fyllas Rokke hol- der sig paa store Dybder fra omkring tre Hundrede til over Tusinde Meter (dog vistnok kun, hvor Vandets Varmegrad er over 0° C.) og er i Skagerak da ogsaa kun taget paa det dybeste (c. 400—660 Meter). Mærke- lig nok er de c. 25 fra Skagerak kendte Individer alle unge; det største, den afbildede Han paa 48 cm, havde endnu ikke fuldt udviklede Parringsredskaber; fra Havet Nord for Finmarken kendes ligeledes kun yngre Individer. Arten blev opdaget i 1884 under den danske Krydser „Fylla"s Togt til Grønland, og til Erindring herom fik den sit Navn. I Skagerak toges den første Gang i 1897; de da fangede Eksemplarer blev først anset for at tilhøre en anden Art (Råja circulåris Couch), der næppe forekommer hos os. Om dens Levevis er intet kendt. 5* 68 2. Sletrokkegruppen (Rdjæ læves Fries). Snuden er lang, og Snudespidsen er spidsvinklet; Snudens Længde fra Spidsen til en Tværlinie gen- nem Øjnenes Midte er større end Halvdelen af Snudens Bredde langs denne Tværlinie. Øjnene kan have eller mangle Regnbuehindeflig over Pu- pillen. Tænderne er altid spidse. Store Torne fin- des kun ved Øjnene (undertiden ogsaa paa Skul- derbæltet) og langs Rygrad og Hale, men aldrig spredt udenfor disse Steder. Gruppen kan deles i to Undergrupper. Oversigt over Undergrupperne. Kroppens Underside lys, ensfarvet uden mørke Pletter 1. Hvidrokker. Kroppens Underside mørk eller med mørke Pletter og Streger.... 2. Egentlige Sletrokker. 1 . Hvidrokker. Ingen Regnbuehindeflig over Pupillen. Rygfin- nerne sidder tæt sammen, og der er aldrig nogen Torn mellem dem. Der er Tornerækker paa Ryg og Hale. Bugsiden er lys og fuldkommen ensfarvet. Arter fra store Havdybder, der sjælden kommer ind til Kysterne. I Størrelse staar de mellem Tornerokkerne og de egentlige Sletrokker. Oversigt over Arterne. Ingen Torne i Halens øvre Midtlinie 1. Gøgerokke (Råja fullonica). Halens øvre Midtlinie med Torne 2. Hvid rokke (Råja lintea). 69 1. Gøgerokke (Råja fullonica Linné). Pandens mindste Bredde gaar omtrent tre Gange op i Snudens Længde. Rygfinnerne staar nær hinanden eller Fig. 37. Gøgerokke, Hun. Kattegat, Juli 1835. (Efter F. A. Smitt). støder sammen. Brystfinnernes Hjørner er afrundede. En lav, rudimentær Halefinne er til Stede. Kroppens Un- derside er ru af tætsiddende Smaatorne; dog findes nøgne Pletter. Oversiden er helt dækket af lidt grovere Torne. Af større Torne findes to uregelmæssige Rækker paa Snuden, en bøjet Række ved hvert Øje og en kort, lige Række fra Nakke til Skulderbælte samt to Længderæk- ker paa den bageste Del af Ryggen og paa Halen, hvor der ingen Midterrække findes. Tor- nen^ er riflede, Farven er lysegraa med brunlig Tone i Fig. 38. En af Gøge- rokkens store Torne set fra Siden og oven- fra. ( Efter F. A. Smitt). 70 og med nogle sorte Smaapletter; Brystfinnernes Bagrand er mørkere, og Rygfinner og Halespids er sortagtige; Bugsiden er hvid uden sorte Prikker og Streger, men med talrige mørke Smaa- porer paa den forreste Del. Tænderne er ens hos de to Køn; de har en temmelig lang, sylspids, bøjet Krone. Hannen har Fig. 39. Tand af ^q gggt Brystfinnekarter, og dens Parrings- Gøgerokke, for- , , . . ■, •, R/i-j P Tf , størret set fra redskaber naar indtil Midten af Halen. Siden og ude- Gøgerokken bliver ofte omtrent en fra. (Efter F. A. Meter lang, undertiden elleve— tolv Deci- Smitt). meter. Den lever i det vestlige Middelhav, ved Madeira, ved Frankrig og ved de britiske Øer; den er taget Nordøst for Shetlandsøerne og Sydvest for Færøerne og er almindelig ved Sydvest-Island; fra Grøn- land eller Nordamerika kendes den ikke; langs Norges Kyst er den udbredt i det mindste til Nordkap, sandsyn- ligvis ogsaa ved Østfinmarken, og i Trondhjemsfjorden og i Fjordene ved Bergen er den meget almindelig. I vore Farvande er den ikke almindelig; den fanges undertiden i Skagerak paa Kanten af den jydske Grund, og i Christi- ania Fjords Munding er den taget i Januar 1880; muligvis er den dog ikke saa sjælden i Skagerak, thi den er taget i eller nær Gullmarfjorden (1907?) og efter en gammel Beretning, der dog er usikker, ved Kullen (Arildslåge, Oktober 1849). Gøgerokken lever mest paa Vand fra et halvt til fire Hun- drede Meters Dybde. Da Unger og Hunner med gyde- færdige Æg ikke træffes, foregaar Forplantningen rimelig- vis paa endnu større Dybder. Gøgerokken er en Rovfisk, der hovedsagelig lever af Fisk som Sorthaj og Havmus, Sild, Tobis og Torskearter, men som ogsaa tager Krebs- dyr og Muslinger. Den spiller ingen økonomisk Rolle og skal ogsaa være lidet anset som Føde. 2. Hvid rokke (Rå ja li'ntea B. Fries). Snudens Længde er omtrent to Tredjedele af Hove- dets. Pandens mindste Bredde mellem Øjnene gaar om- trent halvfjerde Gang eller noget mere op i Afstanden fra Snudespidsen til Øjets Midte og omtrent tre eller næsten halvfjerde Gang i Snudens Længde. Rygfinnerne støder sammen ved Grunden og kan her være sammenvoksede. Anden Rygfinne strækker sig næsten til Halespidsen, 71 Brystfinnernes Hjørner er afrundet retvinklede. En rudimen- tær Halefinne er til Stede. Undersiden er fuldstændig glat, i det højeste med Undtagelse af Snudespids og Hale. Over- siden er hos de voksne ligeledes glat undtagen Skivens forreste Siderande, hvor der findes Smaatorne med stjerne- formet Rod, og Snudespidsen, hvor der er lignende, noget større Torne, samt Halen, der er ru af fine Torne, der sidder i to :Længdebaand. Store Torne findes ved Øjnene, Fig. 40. Hvidrokke, Hun, samt en af dens store Torne set fra oven og fra Siden. (F. A. Smitt). paa Skulderbæltet, i en Række langs Midten af Ryg og Hale samt i en Række paa hver Side af Halen; i Halens Siderækker er Tornene ikke saa store som de andre Ste- der. De store Torne er svagt riflede med en stærkere Fure paa Bagsiden. Farven er paa Ryggen blaagraa eller lergraa, hyppigt dog med en mørkere Tone langs Randene; Bugsiden er rent hvid, dog med et graaligt Baand langs Midten af Halen og en Plet af samme Farve paa hver Side af Gattet, men der er ingen sorte Punkter og Streger. Tænderne er omtrent ens hos de to Køn, lave med kort, bagudbøjet Spids, dog kortest og med størst Fodskive hos 72 Hunnen. Hannen har to Brystfinnekarter, en udfor Øjet og en indenfor Brystfinnens Hjørne. Hvidrokken bliver hos os tilsyneladende ikke over c. tolv Decimeter lang, men skal efter engelske Angivelser kunne blive godt enogtyve Decimeter. Den har nylig vist sig at have en større Udbredelse, end man hidtil har kendt. Norske og bohuslanske Fiskere har længe fanget Hvid- rokker udfor Jæderen og paa Bankerne Holmen og Rob- ben udfor Skagerak paa halvandet til godt to Hundrede Meters Dybde; i 1902 blev den taget af en norsk Ekspe- dition paa Dybder fra c. 350—470 Meter Nordøst for Shet- landsøerne og Øst for Færøerne, og den kendes nu ogsaa fra Atlanterhavets Vestside, nemlig fra Davisstrædet. Krøyer, som kendte Hvidrokken fra Norges Vestkyst, siger, at den synes sjælden i Kattegat; her er den imidlertid næppe nogensinde fanget. Første Gang den blev taget i Skagerak, var i 1879 (den svenske Kanonbaad „Gunhild"). Senere blev den taget her af den danske biologiske Station (d. 28. Juli 1897, 517—564 m) og af den danske Havundersøgelses- damper „Thor" (d. 9.— 14. Oktober 1904, 7 Stkr., 520-660 m; d. 30. Maj 1907, 490 m, 2 Stkr.; c. 1907, 420 m, 4 Stkr.). Til Dels er Hvidrokken fanget sammen med Fyllas Rokke. I dens Mave er fundet Rester af Fisk og ottearmede Blæk- sprutter. 2. Egentlige Sletrokker. Rygfinnerne er adskilte, dels med og dels uden mellemsiddende Torne. Ingen store Torne paa Ryg- gen, kun paa Halen og undertiden ved Øjnene. Bug- siden er smudsig graa eller sort, med en Mængde sorte Porer og fra dem indadførende Kanaler (Lorenziniske Ampuller og Sideliniegrene). De herhen hørende Arter lever paa stort Dyb; de naar en betydelig Størrelse, og deres Kød er velanset. Oversigt over Arterne. Pandens mindste Bredde mellem Øjnene gaar højst tre Gange op i Snudens Længde 1. Skade (R. båtis). Pandens mindste Bredde mellem Øjnene gaar mindst fire og en halv Gang op i Snudens J^ængde 2. Plo vjærnsrokke (R. oxyrhynch us). 73 1. Skade (Rå jabåtis Linné). Snudespidsen er udtrukken i en spids Vinkel. Snudens Længde fra Spidsen til en Tværlinie gennem Midten af Øjnene gaar ikke to Gange (men undertiden meget nær) op i Skivens Bredde maalt langs den nævnte Tværlinie. f'.. ■•^^■•"^^i»?^ 'vSs- å Fig. 41. Skade; Hun, c. 78 cm. (Efter Zoologia danica). Snudens Længde er omtrent 7?, af Hovedets. Pandens mindste Bredde mellem Øjnene gaar omtrent 2Mo — 3^/:; Gang op i Snudens Længde. Anden Rygfinne slutter i en Afstand fra Halespidsen, der er større end Halvdelen af anden Rygfinnes Rod. Halespidsen bærer oventil en rudi- mentær Halefinne. Brystfinnernes Hjørner er afrundet spidsvinklede. Større eller mindre Dele af Over- og Un- 74 derside er ru af meget smaa, usynlige Torne. Store Torne findes hos de unge ved Øjnene og i en Række paa Halens Overside; hos de ældre falder disse Torne af, og i Stedet kommer der en Række fjerntstillede Torne paa hver Side af Halen; undertiden kan Halen have alle tre Tornerækker samtidig. Farven er oventil graa, til Dels gullig, hist og her særlig paa Brystfinnerne med kødfarvede Striber og ofte . med lysere og mørkere Skjolder; Undersiden er graalig eller smudsig hvid med talrige blaasorte Prikker og Smaastriber, der dannes af Sideliniesystemets Porer og Kanaler; undertiden er Oversiden tigret med hvidgule Smaapletter, og Undersiden kan være marmoreret med sort. Tænderne er tilspidsede, særlig midti Munden; hos de gamle Hanner er Tændernes Rod bredere og Spidsen kraftigere end hos Hunnerne. Hannerne har to Brystfinne- karter, og deres Parringsredskaber er særdeles store hos de gamle, hvor de naar langt forbi Halens Midte. Skaden er vor største Rokkeart; oftest faas tolv — femten Decimeter lange Eksemplarer, men et norsk Eksem- plar paa 2.375 mm kendes, og rimeligvis kan den naa hen- imod tre Meter og en Vægt af omtrent Hundrede Kilo- gram. Hunnen bliver størst, men en ved Norge fanget Han maalte dog 2.055 mm. Dens Udbredelsesomraade gaar fra den biskayiske Bugt til Varangerfjord i det nord- ligste Norge og omfatter Færøerne og hele Island, der- imod ikke Grønland. Hos os er den almindelig i Vester- havet og ret hyppig i Kattegat, hvorfra den gaar ned i Øresund til Hveen og i Bælterne, hvor den dog er spar- som; i den vestlige Østersø er den taget ved Eckernførde (før 1824, Oktober 1854 og 29.Januar 1869), i Bugten ved Kiel (23. Januar 1883) og i Travemunde Bugten (2 Stkr. i Høsten 1873); i den egentlige Østersø er den lige saa lidt kendt som nogen anden Rokkeart. Medens Skaden til Tider kommer Kysten saa nær, at den gaar i Bundgarn (hvad Krøyer saa ved Gilleleje i September Maaned), er dens almindelige Opholdssted fra den blandede Bunds Omraade helt ned til Dybder paa over fem Hundrede Meter. Om Foraaret og Sommeren gaar Skaderne ind paa lavere Vand, dog er det vistnok kun de ikke kønsmodne, der kommer indenfor Kurven for de fyrretyve Meter. Skaden er en Rovfisk; den tager særlig Torske- og Flynderfisk, men ogsaa Sømrokker, Havtasker, Sild, Stenbider samt Krebs- dyr, Blæksprutter, Orme og lignende. Hannerne bliver 75 forplantningsdygtige ved en Længde af halvanden Meter, Hunnerne først endnu større. Gamle Hanner med lange Parringsredskaber har været opfattede som trehalede. Æg- lægningen synes at foregaa om Efteraaret og Vinteren. To Æg ad Gangen modnes; Kapslerne er næsten glatte og har en Længde af 23—24 cm uden de korte Hjørne- flige og en Bredde af 12,:.— 13,5 cm; som friske er de sø- grønne, men senere bliver de glinsende mørkebrune. Ungerne slipper muligvis først ud efter flere Maaneders Forløb. Fiskerne bruger selv mange af de fangede Skader; en Del koges, men de fleste tørres. I den nyere Tid sælges ogsaa en Del til Udlandet (bl. a. til England til Fabrikation af „Daasehummer"). Vor Fangst af „Rokker og Skader" var i Aaret 1913: i Vesterhavet c. 139.000 kg, i Skagerak c. 4.000 kg, i Kattegat c. 31.000 kg; i alt fangedes 174.231 kg til en Værdi af 10.445 Kr., hvilket er 0,06 ^/o af Aarets Udbytte af Saltvandsfiskeriet; Gennemsnitsprisen var 6 Øre pr. Kilogram. I Skotland og Frankrig har Skaden større Betydning som Handelsvare; ved Island fiskes en Mængde Skader, dels af Islænderne selv, der bruger dem tørrede til Vinterføde (tidligere gærede, nu saltede), dels af frem- mede Langlinefiskere. Det er vel nærmest Skaden, der (i England?) finder Anvendelse til Forfalskning af Hum- mer, med hvilken det kogte Rokkekød har megen Lighed i Smagen. „Brokke" er et hyppig brugt Navn for denne Art. 2. Plovjærnsrokke (Råja oxyrhynchus Linné). [Krøyer: Råja vomer]. Snuden er trukket meget spidst ud. Dens Længde fra Spidsen til en Tværlinie gennem Midten af Øjnene er næsten lige saa stor som {;'l>\ eller mere af) Skivens Bredde maalt langs den nævnte Tværlinie. Snudens Længde er omtrent ^U af Hovedets. Pandens mindste Bredde mellem Øjnene gaar 4^/io--6 Gange op i Snudens Længde. Bryst- finnernes Hjørner er afrundet spidsvinklede. Over- og Undersiden er som Regel mer eller mindre ru af fine Smaa- torne, medens større Torne kun findes paa Halen, hvor de paa hver Side danner en mer eller mindre udviklet Række, og hvor der undertiden tillige findes en Række af nogle faa Torne langs Halens øvre Midtlinie foran første Rygfinne. Farven er oventil brunlig med hvidlige Pletter 76 og rødlige Bagkanter paa Bryst- og Bugfinner; nedentil er den smudsighvid eller graahvid med talrige sortagtige Prikker og krumme Smaastreger. Tænderne er tilspidsede og ikke meget forskellige hos Kønnene; dog har Hannens en smallere Rod og en længere Spids. Hannen har to Par Brystfinnekarter, og dens Parringsredskaber er meget store. Plovjærnsrokken kan blive mindst fjorten Decimeter lang. Den forekommer hyppigt paa flere Steder ved Nor- ges sydlige Kyster op til Trondhjemsfjorden, hvor den endnu er talrig; dens Udbredelsesomraade strækker sig derfor rimeligvis længere mod Nord; i øvrigt forekommer den ved England og — med mindre det drejer sig om en anden Art — ved Frankrig, i Middelhavet og Syd paa til Madeira. Den skal tages af de bohuslanske Storbanke- fiskere ikke blot udfor Jæderen, men ogsaa paa Bankerne udfor Skagerak; den er taget i Christiania Fjord og mindst fire Gange ved det nordlige Bohuslån (November 1889, August 1892, Januar og Marts 1895), og at den endnu ikke vides taget i Skageraks danske Del, er vel nærmest et Til- fælde. Plovjærnsrokken tages som Regel paa en Dybde af 130—200 Meter; den kan dog gaa dybere og af og til ogsaa højere, saa at den endog har kunnet tages ved Bygdø lige ved Christiania (1886). Forplantningsdygtigheden ind- træder ved en Længde af elleve — tolv Decimeter. Æglæg- ningen er rimeligvis som hos de fleste nordiske Rokker ikke strengt bundet til nogen bestemt Aarstid; hovedsagelig foregaar den dog vist om Sommeren. Ægkapslerne er 12 —13,4 cm lange uden Traadene og 5,8—7,5 cm brede; de er glinsende mørkebrune, og deres Ydre er opløst i et Lag langsløbende Horntraade. Plovjærnsrokken lever sær- lig af Krebsdyr (som Dybhavsrejen (Påndalus) og Fisk (Sorthaj, Rødfisk)). 3. Hajernes*) Underorden (Squalida). Formen er i Reglen mer eller mindre langstrakt og trind, og der er en jævn Overgang mellem Krop og Hale. Af Gællespalter er der fem — syv Par; de sidder paa Siderne af Kroppen og dækkes ikke *) Ordet Haj synes at være den hollandske Form af det gamle nor- diske Ord Haa, men er nu almindelig antaget i Skriftsproget. Vore piskere bruger endnu Ordet Haa (Pighaa, Haakærring). 77 af noget Gællelaag. Gællebladene naar ikke ud til Randen af Kulisserne. Der er een eller to Ryg- finner, af hvilke den forreste sædvanlig sidder paa Kroppen. Gatfinne kan mangle eller være til Stede. Brystfinnerne har som Regel almindelig Form og ligger bagved eller under Gællespalterne. Huden er mer eller mindre ru af Hudtænder. Ganebrusken er ikke sammenvokset med Hovedskallen. Ryg- strengen er mer eller mindre perlesnorformet. Ha- len er i Reglen meget skæv. Hajer findes næsten i alle Have, dog særlig i de tro- piske. Desuden findes de i Tigris og Ganges, i Floder og Søer paa Filippinerne og Fidjiøerne, i Sambese og Nica- ragua. Nogle holder sig ved Bunden, men de fleste er gode Svømmere, der strejfer om som Regel paa mindre Dybder. De fleste har en kraftig Tandvæbning og lever af Rov, men nogle af de største har svage Tænder og lever af Svæv i Lighed med Hvalerne (saaledes den indtil over tyve Meter lange Brugde, der tidligere fangedes ved Norge og Island). Arternes Udbredelsesomraade er som Regel stort. Hajkød spises særlig i Østasien og Indien; nogen Anvendelse har det ogsaa i Grønland og paa Island samt i den nyere Tid hos os. De vigtigste Fiskerier efter Hajer gælder dog den olierige Lever. I Østasien anses Finnerne, saavel af Hajer som af Rokker for en Lækkerbidsken, og de indføres der i Mængde. Endelig bruges den ru Hud („Chagrin") som Slibemiddel, til Beklædning af Sabelfæster o. 1., og Rygraden benyttes ofte til Spadserestokke. Haj- ernes Underorden deles i fire Grupper, der tilsammen om- fatter tolv Familier med omtrent halvandet Hundrede Arter. Oversigt over Grupperne. 1. Een Rygfinne. Seks— syv Gællespalter [Palæonotidåni*).] *) Arter af Notidanus og Chlamydosélachus er taget ved Skotland og Norge, men aldrig hos os. To Rygfinner. Fem Gællespalter 2. 2. Gatfinne mangler 3. Gatfinne til Stede 2. Asterospondyl i. 3. Almindelig Hajform 3. Cy clospondyli. Bred og flad (rokkelignende) med Munden langt fremme, eller Snuden er væbnet med en lang, flad, tandet Klinge 1. Tectospondy li. 1. Gruppen Tectospondyli. Formen er bred og flad, rokkeagtig, eller Snu- den er forlænget fremefter i en flad, tandvæbnet Klinge. Øjnene er opadvendte og har ingen Blink- hinde. Sprøjtehullerne er store. Der er fem Gællespalter paa hver Side. Der er to Rygfinner, men ingen Gatfinne. Hvirvellegemerne er forholds- vis stærkt forkalkede, og udenom Dobbeltkeglen ligger Forkalkningen i ringformede Lag. Saavel i det Ydre som i Rygradens Bygning viser disse Hajer sig som nærbeslægtede med Rokkerne. Af Gruppens to Familier har den ene Savhajerne (Pristiopho- ridæ) fire Arter i det stille Hav; det er Hajer, der meget ligner Savrokkerne (Pristidæ), men kendes fra disse paa de sidestillede, ikke bugstillede, Gællespalter. Den anden Families eneste Art er tre Gange taget hos os. 1. Havengelfamilien (Rhinidæ). Formen er bred og flad, rokkeagtig. Snuden er ikke forlænget frem.efter i en flad, tandvæbnet Klinge. Brystfinnerne er store; deres Grund er forlænget fremefter, men er ikke fastvokset til Hovedets Sider. 1. Havengelslægten (Rhina Klein). Hoved og Krop er fladtrykt. Munden sidder i Hovedets Forende. Tænderne har tydelige Mellem- 79 rum og er sammentrykte, med bred Grund og en fin, skarp Spids. Gællespalterne sidder paa Krop- Fig. 42. Havengel; Hun, 97 cm, Skagen. (Efter Zoologia danica). pens Sider og naar noget ind paa Bugfladen; de er store, men skjules delvis af Brystfinneforlæn- gelserne. Begge Rygfinnerne sidder paa Halen. Kun nedenstaaende Art. 1. Havengel (Rhina squatina Linné). [Krøyer: Squatina vulgåris]. Ryggens Grundfarve er graa med en gullig Tone og med utallige smaa mørke Pletter, men i øvrigt veksler Farven meget efter Bunden; ofte er der store hvide Plet- ter; Bugsiden er hvid. Havenglen skal kunne naa en Længde af halvtredje Meter og en Vægt af firsindstyve Kilogram, men ni — tolv Decimeter er den almindelige Længde. Dens Udbredelses- omraade er vidtstrakt og gaar vistnok over alle varme og middelvarme Have; den kendes fra Japan,"| Californien, Ny-Holland og Tasmanien; i det vestlige Atlanterhav træffes den fra Cap Cod til Brasilien; den er almindelig i hele Middelhavet, ved de canariske Øer, ved Frankrigs Vestkyst og i Kanalen; mer eller mindre hyppigt træffes den ved de øvrige britiske Kyster, ved Belgien^ og ved 80 Holland; nordligst er den taget ved Orkneyøerne, og den kendes hverken fra norske eller svenske Farvande. Hos os er den taget tre Gange; d. 1. April 1875^toges;en c. 6,5 dm lang Hun i Garn ved Skagen; midt i Maj 1905 fangedes en 97 cm lang Hun c. 15 km V. f. Skagen paa 14 m Vand i Rødspættegarn; og i Juli (c. d. 8.) 1907 fangedes endnu en Hun ved Skagen (136 cm, i Rødspættegarn c. 1 km fra Land paa c. 11 m Vand). I Vandet svømmer Havenglen som en Haj udelukkende med Halen, men den graver sig gerne ned i Havbunden ved Hjælp af sine skovldannede Fig. 43. Havengel; det i Fig. 42 afbildede Eksemplar set fra Siden. (Efter Zoologia danica). Brystfinner og lurer her paa Rokkevis efter Bytte. I Akva- rier viser den sig som en træg Dyndbeboer; kun dens Mund med de udskaarne, følsomme Næseflige og de glans- løse, ubevægeligt opadstirrende Øjne rager frem, og den synes sløv og dvask. Dens Føde er Blæksprutter, Snegle og Bundfisk som Rokker og Flyndre. I Middelhavet kan drægtige Hunner træffes baade Foraar og Efteraar. Som Regel skal Havenglen kun føde fire og kun sjælden over seks Unger. Disse er ved Fødslen allerede atten Centi- meter lange. Kødet er sejgt og smager ikke godt, men bringes i Sydeuropa alligevel til Torvs. 2. Gruppen Asterospondyli. Gællespalternes Antal er fem paa hver Side. Der er to Rygfinner og een Gatfinne. Hvirvel- legemerne er forholdsvis stærkt forkalkede, og' der er en straalet Ordning af de fastere Dele udenom deres forkalkede Dobbeltkegle. Sprøjtehullerne er smaa eller mangler. Oversigt over Familierne. 1. Første Rygfinne sidder over Bugfinnerne eller længere tilbage 3. R ø d h a j e r (S c y 1 1 i i d æ). 81 Første Rygfinne sidder længere fremme end Bug- finnerne 2. 2. Øjnene har en Blinkhinde 1. Blinkhindehajer (Carch ariidæ). Øjnene har ingen Blinkhinde 2. Sildehajer (Lamnidæ). 1. Blinkhindehajfamilien (Carchariidæ). Øjnene har en Biinkhinde. Munden ligger paa Hovedets Underside og er halvmaaneformet. Sprøjte- hullerne er smaa eller tilvoksede. Bageste eller endog næstbageste Gællespalte ligger over Bryst- finnernes Rod. To Rygfinner, af hvilke den forre- ste ligger længere fremme end Bugfinnerne. Der er ingen Pig i nogen af Rygfinnerne. Gatfinne er til Stede. Der er ingen Køl paa Siderne af Halen foran Halefinnens Rod. Som Regel fødes Unger; disse er under Udviklingen fæstede (undertiden ved en Slags Moderkage) til Æggeledernes Væg. Til Familien hører henimod halvfjerdsindstyve Arter; de samles i tre Underfamilier med elleve Slægter. Vore Arter tilhører tvende Underfamilier. Oversigt over Underfamilierne. Tænderne med en enkelt Spids med skarpe, glatte eller takkede Rande 1. Carcharifni. Tænderne smaa, enten med en Midterspids og een eller to Sidespidser eller helt uden Spidser 2. Mu stel in i. 1. Blaahajernes Underfamilie (Carchariini). Snuden er uddraget i Længden, ikke udbredt paa tværs. Tænderne har en enkelt Spids og har skarpe Kanter, som er glatte eller savtandede; de staar lige eller skraat. Gællespalterne er temme- lig smaa. c. V. Otterstrøm: Fisk III. 6 82 Talrige Arter, hørende til seks Slægter, særlig i de varme Have, nogle i Ferskvand. Vore Arter tilhører tvende Slægter. Oversigt over Slægterne. Sprøjtehuller mangler 1. Blaah aj slægten (C archårias). Sprøjtehuller findes 2. Graah ajslægten (Gåleus). /. Blaahaj slægten (Carchårias Cuvier). Sprøjtehuller findes ikke. Læbefuren strækker sig kun lidt eller slet ikke bag om Mundvigen. Tæn- derne er trekantede. Ved Roden af Halefinnen er der foroven og forneden en tværgaaende Grube. Halefinnen har en særlig nedre Flig. I Stedet for Spiraltarm findes en Vikkeltarm med en paa langs indrullet Fold med lige Tilhæftningslinie. Nogle af Arterne bliver hyppig omkring fire Meter lange, og der skal kendes Eksemplarer paa over syv Meters Længde. Da de tilmed er rovbegærlige og dum- dristige og har en frygtelig Tandvæbning, er de med Rette frygtede. De følger ofte Skibene i godt Vejr, me- dens de ikke ses i nogenlunde stærkt Blæsevejr, for- modentlig fordi de svømmer lidet udholdende og saa ikke formaar at følge Fartøjet; de griber alt, hvad der kastes over Bord og minder i hele deres Opførsel om en sulten Hund, hvilket har givet Anledning til Søfolkenes Navne for dem. Hvad der flyder paa Overfladen, gaber de over, idet de løfter hele Hovedet over Vandskorpen; men griber de efter Agnen paa en Krog, vender de sig paa Siden eller med Bugen i Vejret, for at Snuden ikke skal støde mod Linen. Druknende Mennesker bliver ofte ædt af Hajerne, der klipper dem over; men det sker næppe hyppigt, at dygtige Svømmere bliver angrebet (f. Eks. Perle- og Trepangdykkere). Hajerne fanges paa Krog med 83 Jernkæde som Forfang; om deres Følelsesløshed og Graadighed vidner det, at en Haj, der var udkastet, efter at Leveren var taget ud, jagede efter en Makrel. Hajerne følges i de varmere Have oftest af Lodsfisken (Naucrates diictor), og Sugefisk (Echenéis, se Del I, Side 101) sidder hyppig fastsuget paa dem; begge lever de hovedsagelig af Hajernes Ekskrementer, der indeholder meget ufor- døjet Føde. Af Slægtens henved fyrretyve Arter fra de tropiske og til Dels de tempererede Have forvilder en enkelt sig til Tider til vore Farvande. 1. Blaahaj (Carchårias glaucus Linné). [Collett: Prionåce glaucus]. Formen er slank; Højden gaar omkring otte— ni Gange op i Totallængden. Snuden er særdeles lang, idet Afstan- den fra Snudespidsen til Øjet kun gaar to og en halv (ældre Fisk) til tre Gange (yngre Fisk) op i Afstanden fra Snude- spidsen til Overkanten af den bageste Gællespalte. Hos Fig. 44. Blaahaj. (Fra Stuxberg). ældre Fisk ligger Øjet omtrent midt imellem Snudespids og første Gællespalte. Næseborene ligger noget nærmere Øjnene end Snudespidsen. Læbefold mangler med Und- tagelse af en Fure ved Mundvigen. Overmundens Tæn- der er mer eller mindre skraat trekantede med lidet ind- bugtede Sidekanter, der i Reglen er fint savtandede, stundom dog ikke hos de meget store Eksemplarer; Undermundens Tænder er smallere trekantede, med stærkt indbugtede Siderande, der i Reglen er fint savtandede, 6* 84 undtagen hos meget store Eksemplarer, hvor de ofte er glatte. Hos helt unge Fisk er baade Over- og Under- tænderne lidet eller slet ikke skraa. Tænderne sidder i fem— seks Rækker. Brystfinnerne er meget lange, temme- lig smalle og krummede; tilbagelagt naar de til eller bagom første Rygfinnes Forkant. Denne Finne er ligesom Gat- og Bugfinner lille og sidder nærmere Bugfinnernes end Brystfinnernes Rod. Halefinnen er stor; dens øvre Flig, som har en Afsats nær Spidsen, er omtrent saa lang som en Fjerdedel af Totallængden. Huden er noget ru af smaa Knuder. Oventil er de ældre mørkeblaa, blaagraa eller skiffergraa, medens de er lysere paa Si- derne og hvidlige paa Bugen; Snuden er søgrøn og paa Undersiden gullig; Ryg- og Halefinnen er sorteblaa, og Brystfinnerne paa Ydersiden sortagtige; unge Fisk er lysere blaa paa Ryggen og næsten sølvhvide paa Bugen. Blaahajen kan blive mindst fire, mulig endog halv- ottende Meter lang og kan veje et Par Tusinde Kilogram. Den forekommer i det stille Ocean ned til Australien, i det indiske Ocean og i Atlanterhavets varmere Dele baade ved den gamle og den ny Verden; den er almindelig i Middelhavet og er ikke sjælden ved Frankrigs Vest- og Nordkyst lige saa lidt som ved Englands og Irlands Kyst; den er ogsaa truffet ved Skotlands Østkyst og ved Ork- neyøerne, og nogle faa Gange har den været endnu nær- mere ved vore Farvande. Saaledes toges en ung Blaahaj paa seksten Decimeter d. 29. November 1883 lige udenfor Christiania, og fra ældre Tid kendes Eksempler paa, at Blaahajer er strejfet igennem vore Farvande og endt i den vestlige Østersø, hvor der c. 1752 fangedes et Eksem- plar ved Kiel og i Begyndelsen af Oktober 1753 toges et 3,(; m langt i Travemunde Bugt; mulig er den ogsaa taget ved Skagen (c. 1830). Nyere Beretninger om dens Forekomst hos os (saaledes om Stranding af et c. 2,5 m langt Eksemplar ved Sjællands Odde i November 1915) skyldes vistnok For- vekslinger med Sildehajer. Blaahajen iagttages hyppigst, naar den i godt Vejr følger Skibene eller svømmer nær Land, ofte med Ryg- og Halefinne delvis over Vandet; i Virke- ligheden er den næppe nogen egentlig Overfladefisk, men har snarere sit Tilhold i en Hundrede Meters Dybde; naar den forfølger et Bytte, er Blinkhinden i stadig Be- vægelse, som om Lyset hindrede den i at se skarpt. Dens Hovednæring er Fisk; dens Hunger synes umætte- 85 lig. Ved Fødslen skal Ungerne være seks Decimeter lange, og det fortælles, at de i Begyndelsen søger Ly mod Fare i Forældrenes Gab. Blaahajens Kød skal være haardt og skal have en væmmelig Lugt, men spises dog af Fattigfolk i Italien. 2. Graahaj slægten (Gdleus Cuvier). Smaa Sprøjtehuller findes bag Øjnene. Tænderne er ens i Over- og Undermund; de er skraat tre- kantede og har i Yderkanten en Indskæring, uden for hvilken Kanten er savtandet; som sædvanlig sidder de i flere Rækker. Ingen Indskæring ved Hale- finnens Rod. Halefinnen har en særlig nedre Flig. Pig. 45. Graahaj ; en mindre Han. (Efter Fries og Ekstrom fra Zoologia danica). Sidelinien er lidet tydelig. Huden er dækket af meget smaa, tætsiddende, i Reglen i Kanten ind- skaarne eller takkede, skællignende Knuder. Tarm- foldens Tilhæftningslinie løber i Spiral. Til Slægten hører kun et Par, middelstore Arter; den ene kendes kun fra Japan, den anden fra de fleste tropi- ske og tempererede Have, deriblandt ogsaa fra vore. 1. Graahaj (Gåleus vulgåris Fleming). [Zoologia danica: Galeorhinus gåleus; Georg Winther: Gåleus cånis]. Første Rygfinne sidder nærmere ved Brystfinnerne end ved Bugfinnerne; den er to— tre Gange saa stor som 86 anden Rygfinne, der sidder en Smule længere fremme end Gatfinnen. Farven er oventil mørkegraa eller staalgraa, med brunlig Tone hos de yngre; Kropsiderne er nedadtil lyst graablaa eller graahvide; Bugen er hvid med nogen Perlemoderglans; Snuden er til Dels genemskinnelig. Graahajen bliver hos os som Regel kun otte— ni Deci- meter lang, men kan blive godt to Meter. Den har en meget vid Udbredelse, idet den kendes fra det stille Hav (San Francisco, Tasmanien), det indiske Hav og Atlanter- havet; her træffes den fra det gode Haabs Forbjærg op til Orkneyøerne og undertiden op til Finmarken og Island; den er almindelig i Middelhavet, ved Frankrig, Sydengland og Irland, men ved Norge træffes den spredt og lever næppe her til Stadighed. I vore Farvande er den temmelig almin- _,^^ delig i Vesterhavet, ,^.^^^^^^^^ b^erToetafK^tt .^-^^^'"-'^J ^''^^X sat, men aftager i P^^^ ^^^ "^^-^jtsj ^i^ dette i Hyppighed ^^^'^^^W^ mod Syd; den er i 1 Øresund taget ned ^f \ , til Saltholmsgrun- A ^- — Fig. 46. Kæber af en Graahaj (Hun), halv Størrelse; underneden en Tand fra venstre Side af Overmunden, forstørret to Gange. (Efter Zoologia danica). densNordside,men er her sjælden; fra Bælterne kendes den ikke, lige saa lidt som fra Øster- søen; derimod er den taget i Limfjorden (Struer, d. 10. Juni 1876) og i Ring- kjøbing Fjord (nær Hvide Sande Kanalen, 1912). At Graa- hajen i hvert Fald til Tider kan være almindelig i det nordlige Kattegat, fremgaar af, at Krøyer paa Hirtshol- mene mod Slutningen af Sommeren daglig i længere Tid saa en halv Snes Stykker eller flere blive fanget tilfældig i Flyndergarnene; han traf den ogsaa ret almin- delig paa Jyllands Vestkyst ved Agger, hvor den toges paa Bundkroge sammen med Pighaj. Graahajen lever hovedsagelig af Fisk og er meget graadig og glubsk. Den føder ved Sommertid (Juni — September) een— to Snese Un- ger, alle paa een Gang. Ungerne, der ved Fødslen er om- trent fire Decimeter lange, skal den første Vinter holde sig nær Kysten, men ellers lever Graahajen vistnok mest paa noget dybere Vand (c. 40—100 m), hvor den holder sig ved Bunden. Her gaar den let i Garn eller paa Kroge, og den volder da ofte Fortræd ved at overbide Krogenes Forfang eller ved at spege Redskaberne. Den har kun ringe Værdi, da Kødet er daarligt, men skal dog flere 87 Steder anvendes af den franske Kystbefolkning; af Leve- ren kan koges Tran, og Huden kan bruges som Slibe- middel. I det nordlige Kattegat kaldes Graahajen Blaahaj og paa Vestkysten Skærie eller Skerri. 2. Glathajernes Underfamilie (Mustelini). Snuden er uddraget i Længden, ikke udbredt paa tværs. Tænderne er smaa og er enten flade, uden Spidser og danner en Brolægning paa Kæ- berne (Fig. 47), eller de har en Midterspids med een eller to smaa Sidespidser. Hertil hører fire Slægter, af hvilke een har en Art, som er taget hos os. 1. Glathaj slægten (Mustélus Cuvier). Øjenspalten er langstrakt. Tænderne er talrige, smaa, ens i begge Kæber, flade eller med meget utydelige Spid- ser og danner en Brolægning paa Kæberne. Smaa Sprøjtehullerfin- des nær bag Øjnene. Sidste Gællespalte sid- der over Bryst- finnernes Rod. Første Rygfinne Fig. 47. Kæberne af den i Fig. 48 afbil- dede Glathaj i naturlig Størrelse; under- neden en tre Gange forstørret Tand set ovenfra. (Efter Zoologia danica). sidder omtrent lige langt fra Bryst- og Bugfinnerne, og den er ikke meget større end anden Rygfinne. Gatfinnen er meget mindre end anden Rygfinne og strækker sig lidt længere tilbage end denne. Halefinnen har ingen særskilt 88 nedre Flig. Der er intet Indsnit ved Halefinnens Rod. Tarmfoldens Tilhæftningslinie er skruedannet. Af Slægtens fem Arter træffes to ved Europas Kyster, og den ene er taget hos os, men i øvrigt lever der Glathajer i næsten alle tempererede og tropiske Have. De lever af Krebsdyr, Muslinger og forskellige andre Bund- dyr. Mærkelig nok træffes indenfor Slægten saa store Modsætninger som M. lævis og M. vulgåris (de to euro- pæiske Arter), af hvilke den førstes Fostre er fæstede til Æggelederens Væg med en „Fosterkage" (Blommesækken), medens den sidstes mangler en saadan Tilhæftning. 1. Glathaj (Mustélus vulgåris Muller). [Collett: Mustélus cånis]. Snuden er forholdsvis kort; den Del, der rager frem foran Munden, har omtrent samme Længde som Afstanden fra Mundvig til Mundvig; Længden til Øjehulens Forrand Fig. 48. Glathaj; Han, 9 dm. Vesterhavet udfor Thyborøn, c. 13—20 m, d. 25. September 1904. (Efter Zoologia danica). er betydelig mindre end Afstanden fra dette Punkt til den forreste Gællespalte. Alle Tænderne er stumpe, uden Spidser. Rygfinnens Begyndelse ligger næsten over Mid- ten af Brystfinnens indre Rand. Fosteret er ikke fæstet til Æggelederens Væg ved Hjælp af en „Fosterkage". Far- ven er graalig, noget lysere paa Bugen; ovenover og sær- lig langs Sidelinien er der talrige hvidlige Pletter, som dog svinder med Alderen. Hannerne kendes paa Bugfinne- vedhængene. 89 Glathajen bliver 1- l,s m lang. Den lever i det nord- lige Atlanterhav, saavel ved den vestlige Side, hvor den træffes fra Cuba op til Cap Cod, som ved den østlige Side; her er den hyppig i Middelhavet og ved de sydvesteuro- pæiske Kyster, og den er almindelig ved Vestfrankrig, Sydengland og Belgien; længere mod Nord aftager den i Tal, men ved Holland er den dog ikke sjælden, og den er fanget paa de fleste Steder af de britiske Kyster helt op til Orkney- og Shetlandsøerne; ogsaa ved Helgoland er den taget flere Gange (1855; Juli og August c. 1875; flere Stykker i Sættegarn, der sattes efter Fladfisk Natten over nær Stranden, Somrene 1894 og 1895). Men i November 1887 toges en ung Hun paa 77 cm tæt udenfor Christiania i Garn, saa Arten vil rimeligvis oftere kunne træff'es hos os; hidtil er den kun taget een Gang, d. 25. September 1904, da en knap meterlang Han toges i Trawl udfor Thy- borøn paa c. 13—20 Meters Dybde (det afbildede Eksem- plar). Glathajen er en Bundfisk, som lever af skalklædte Bløddyr og Krebsdyr som Krabber, Troldkrebs og Eremit- krebs,'hvilke den knuser med sine flade Tænder; den tager dog ogsaa Fisk. Den føder en Snes eller endnu flere Unger ad Gangen og synes at yngle Aaret rundt. Ved Italien fanges den hyppig paa Krog og bringes i Handelen, men er ikke synderlig anset; den spises ogsaa paa Hebriderne, men intet Steds synes den at spille nogen større Rolle. 2. Familien Lamnidæ. Øjnene har ingen Blinkhinde. Næseborene er adskilt fra Munden. Denne ligger paa Hovedets Underside. Smaa Sprøjtehuller kan være til Stede, men de kan ogsaa mangle. Gællespalterne er i Reglen store. Der er to Rygfinner, af hvilke den første ligger længere fremme end Bugfinnerne og mangler Pig. Gatfinne er til Stede. Hertil hører en halv Snes Hajer af en betydelig Stør- relse og med pelagisk Levevis; i tropiske Have lever der tolv Meter lange Hajer (Carchårodon rondelétii) med fem Centimeter høje Tænder, og endnu større Længde opnaar og særlig opnaaede Brugden (Sélache måxima), der lever i Middelhavet og det nordlige Atlanterhav, men mærkelig nok aldrig er set hos os; i den nyere Tid vides der ikke 90 med Sikkerhed fanget Brugder paa over godt ni Meters Længde (1905); men tidligere blev Brugden i hvert Fald fem- ten og mulig endog over tyve Meter (34 m !) lang. Dens Tæn- der er smaa, og paa lignende Maade som Hvalerne ernæ- rer den sig af Smaadyr; tidligere var den Genstand for Fiskeri fra den norske Kyst, men forsvandt fuldstændig fra Midten af forrige Aarhundrede, for atter at vise sig spredt fra Firserne op til vor Tid. Familien deles i tvende Underfamilier, af hvilke den ene kun omfatter Brugden og kendetegnes ved, at Tænderne er meget smaa, talrige og kegleformede, medens den anden Underfamilie har nedenstaaende Kendetegn. 1. Underfamilien Lamnini. Tænderne er store eller middelstore. I Over- munden er der paaj hver Side i nogen Afstand fra Fig. 49. Kæber af en voksen Sildehaj formindsket tre Gange, samt en af de største Tænder fra Overmunden i naturlig Størrelse. (Efter Zoologia danica). 91 Midtlinien een eller to Tænder, der er tydelig min- dre end de øvrige. Gællespalterne strækker sig ikke eller kun lidt op over Midten af Kropsiden. Af de herhen hørende fire Slægter har de to Arter i vor Fauna. Oversigt over Slægterne. Halen har Køle paa Siderne 1. Sildehaj slægten (Låmna). Halen har ingen Køle paa Siderne 2. Rævehaj slægten (Alopias). /. Sildehajslægten (Låmna G. Cuvier). Formen er undersætsig. Der er sædvanlig yderst smaa Sprøjtehuller bag Øjnene. Læbefolder mang- ler eller er meget ubetydelige. Tænderne er middel- store, smalt lancetformede, ikke savtandede i Kanten, men stundom med Flige ved Grunden ; Tænderne sid- der i tre Rækker. Gællespalterne er store; den bage- ste sidder lige foran Brystfinnen. Anden Rygfinne og Gatfinnen er meget smaa. Halefinnens nedre Flig er særdeles stærkt udviklet, hvorfor Halefin- nen næsten er halvmaaneformet. Paa hver Side af Halens bageste Del er der en Længdekøl, og foran Halefinnens Rod er der baade foroven og forneden en Indskæring. Hertil tre Arter fra tropiske og tempererede Have; een af dem forekommer hos os. 1. Sildehaj (Låmna cornubica Gmelin). [F. A. Smitt: Isurus cornubicus]. Snuden er kegleformet og tilspidset og er ved Munden omtrent lige saa høj, som den er lang. Baade i Over- og Undermund er der i hver Side tolv — seksten Tænder i 92 hver af Rækkerne. Den tredje Tand fra Midten regnet er mindre end dens Naboer. Hos de ældre Fisk er der en Flig paa hver Side af Tændernes Grund. Første Rygfinnes Forkant ligger en Ubetydelighed længere tilbage end Bryst- finnernes Rod. Sidelinien er utydelig. Huden føles ru, naar man stryger over den bagfra — fremefter; den afsondrer meget og ildelugtende Slim. Farven er oventil sortegraa eller mørkt blaagraa, nedentil hvidlig; mer eller mindre af Rygfinnernes og Halefinnens Bagkant er hvidt. Fig. 50. Sildehaj ; ung Hun. (Efter Fries og Ekstrom fra Zoologia danica). Sildehajen plejer hos os at være halvanden— halvtredje Meter lang, men den synes i Middelhavet at kunne blive meget større (mindst seks Meter). Vægten af en Sildehaj paa 275 cm var 172,5 kg; en anden vejede 282 kg. Sildehajens Udbredelsesomraade er vidtstrakt; den kendes fra Japan, Californien og Ny-Zeeland, og i det nordlige Atlanterhav lever den saavel ved Nordamerikas Kyst som ved Europas, hvor den er almindelig i Middelhavet og derfra op til Norges Kyst; her optræder den sparsomt mod Nord, men er dog taget ved Østfinmarken og ved Murmankysten; ved Island er den ikke almindelig, men forekommer dog rundt omkring Landet; fra Grønland kendes den ikke. I vore Farvande er den almindelig i Vesterhavet, Skagerak og det nordlige Kattegat; den trænger derfra ned i Sundet, hvor den ses ret almindelig i Smaaflokke om Efteraaret; i Samsøhavet toges den ogsaa (ung $, Aarhus Bugten under Helgenæs, d. 28. Juli 1909), og i Bælterne skal den træffes, omend sjældent; dog maa den af og til gaa gennem disse, thi den er taget i den vestlige Østersø (Neustadt paa Holstens Østkyst, 1854), ja endog helt inde ved Mundingen af den finske 93 Bugt (før 1882). Sildehajen lever fortrinsvis af Fisk, særlig Sild, men ogsaa delvis af hvirvelløse Dyr som Blæksprutter. Den er graadig og ses ofte følge Sildestimerne i Flokke paa tyve -tredive Stykker. Som Halens Bygning antyder, er den en god Svømmer; passer det, hvad islandske Fi- skere mener, at den har varmt Blod, stemmer den heri overens med de udholdende Makrelfisk (se Del I, Side 87). Det er særlig om Efteraaret, at den ses i vore Farvande, men heller ikke andet Steds synes den at lade sig se Aaret igennem; mulig opholder den sig som Regel kun om Efteraaret i vore grunde Vande, for den øvrige Tid at søge Dybet eller fjernere Have. Georg Winthers Beretning om dens Optræden i Øresund stemmer dog ikke helt her- med; han siger, at Sildehajen her langtfra er sjælden, men kommer om Sommeren, sidst i April eller Maj ; i Slutningen af Juli eller Begyndelsen af August ser man den forfølge Sildestimerne; den er aldeles ikke menneskesky; man kan om Dagen se den i Smaaflokke paa seks — syv Stykker; den følger efter Solnedgang ofte efter Baadene og snapper Sild, der tabes af Garnene under Røgtningen. Ungerne, af hvilke der oftest er fire, fødes vistnok som Regel om Foraaret. Yderst mærkværdig er det, at man sammen med de smaa Fostre træffer c. 40 bløde Kapsler, hver indehol- dende en et Par Centimeter lang Klump bestaaende af c. 25 Æg med et Tværmaal af 5—6 mm; hos ældre Fostre har der dannet sig en blommesæklignende Udvækst, som de smaa Fostre mangler; denne indeholder imidlertid de nævnte Æggeklumper, som Fostret har slugt, og hvoraf det nu ernærer sig. Ved Fødslen er Ungerne mindst fire Decimeter lange. Sildehajen fanges lejlighedsvis i mange Slags Redskaber, i Sættegarn, Drivgarn, paa Bundkroge og Makreldørg, og den kan gøre en Del Fortræd paa dem; værst er det, naar den kommer ind i et Sildestæng (II, Side 204) og bryder Hul i dette for Silden. Selv har den kun ringe Værdi; Kødet bruges ikke hos os, men brugtes tidligere paa Island, og i Frankrig og Italien synes det godt anskrevet; Leveren er som anden Hajlever god til Trankogning; Skindet har paa Island været brugt til Sko, og det er godt til Slibemiddel; Rygraden bruges noget til Spadserestokke. Trods sin Størrelse er Sildehajen helt ufarlig; trækkes den op med Line, er den gerne døsig og hænger som død, selv efter at den er kommet op af Van- det. Dens Hoved har et glubsk og dumt Udseende, og den sejge Slim, som giver Fisken et urenligt Ydre, i For- bindelse med dens væmmelige Lugt gør nok Sildehajen til den styggeste af vore Hajer. 94 2. Rævehajslægten (Alopias Rafinesque Schmaltz). Meget smaa Sprøjtehuller findes i Furer bag Øjnene. Tænderne er omtrent ens i Over- og Un- dermund, middelstore, sammentrykte, trekantede og uden Savtænder i Randen. Den tredje Tand fra Midten regnet er i Overmunden meget mindre end de øvrige. Gællespalterne er middelstore. Anden Rygfinne og Gatfinnen er begge meget smaa; den Fig. 51. Rævehaj; Han, c. 2,5 m, Tisvilde, December 1886. (Efter Zoologia danica). sidste sidder noget længere tilbage end den første. Bugfinnerne og særlig Brystfinnerne er store. Foran Halefinnens Rod er der foroven og forneden en Indskæring. Halefinnens øvre Flig er overordentlig lang, omkring Halvdelen eller mere af Totallæng- den; dens nedre Flig er tydelig, men temmelig lille. Halen har ingen Sidekøle. Huden er en Smule ru. Hertil kun een Art, der har en vid Udbredelse. 1. Rævehaj (Alopias vulpes Gmelin). [Stuxberg: Alopécias vulpes]. Sidelinien er lidet tydelig. Ryggen er askegraa eller blaagraa; Siderne foroven af samme Farve, forneden lysere, ofte marmorerede; Bugen graahvid eller hvidlig. 95 Rævehajen kan blive fem Meter lang og naa en Vægt af tre Hundrede Kilogram. Den kendes fra det stille Hav (San Francisco, Ny Zeeland), fra det indiske Ocean og fra store Dele af Atlanterhavet, hvor den er truffet fra det gode Haabs Forbjærg op til Bergen; almindelig er den i Middelhavet, og endnu ved England og Irland er den ikke sjælden, men længere mod Nord viser den sig kun lejlig- hedsvis; ved Norge er den taget to Gange nær Bergen (1868 og 1902) og een Gang i det inderste af Christiania Fjord (1878). I vore Farvande er den iagttaget een eller to Gange; c. 1830 skal den være truffet ved Agger, og i de første Dage af December 1886 drev en Rævehaj {<^, c. 2,5 m) i Land paa Nordsjællands Kyst ved Tisvilde. Ræve- hajens store Øjne kunde tyde paa, at den var en Dybvands- fisk, men den ses i hvert Fald ofte jagende i Vandskorpen. Den forfølger de i Stime gaaende Fisk, som Makrel, Sild, Brisling og Sardin og farer rundt om Stimen piskende med sin lange Halefinne i Vandet med stort Bulder; naar den saaledes har faaet Stimen skræmt tæt sammen, sluger den, hvad den kan overkomme. Man har troet, at den og- saa skulde angribe ikke blot smaa Delfiner, men ogsaa store Bardehvaler; dertil synes dog dens Tænder altfor svage, og der maa rimeligvis være sket Forveksling med Spækhuggeren; derimod har man set Rævehajer flok- kes om døde Hvaler. Rævehajen føder Unger, i Middel- havet ved Sommertid. Den skal aldrig gaa paa Krog, der- imod ofte i Garn. I Sydeuropa spises den. 3. Rødhajfamilien (Scylliidæ). Øjnene har ingen Blinkhinde. Tydelige Sprøjte- huller findes. Store Næseaabninger. Munden ligger paa Hovedets Underside. Tænderne er smaa, og i Reglen er flere Rækker af dem i Brug samtidig. Der er to Rygfinner; ingen af dem er væbnet med Pig; den forreste ligger over eller længere tilbage end Bugfinnerne. Gatfinne er til Stede. Halespid- sen er ikke opadbøjet. Det er Bundfisk med natlig Levevis. Nogle har Hudfrynser paa Hovedet omkring Munden, som hos disse sidder nær Snudespidsen. Alle de, hos hvem Forplant- ningsforholdene kendes, lægger Æg. Omtrent femogtyve 96 Arter træffes i tropiske og tempererede Have. De hen- føres til syv Arter, af hvilke to kendes fra vore Farvande. Oversigt over Slægterne. Halefinnens Overkant bærer Savtænder 1. Ringhajslægten (Pristiurus). Halefinnens Overkant bærer ikke Savtænder. . 2. Rødhajslægten (Scyllium). 1. Ringhajslægten (Pristiurus Bonaparte). Snuden springer stærkt frem og har talrige Po- rer. Næseborene ligger langt fra hinanden og fra Munden. Næseborsklapperne er smaa. Tænderne er smaa og tre — femspidsede; de danner flere ure- gelmæssige Tværrækker og talrige Skraarækker. Gatfinnen begynder længere fremme end anden Rygfinne. Paa den forreste Del af den øvre Hale- finnefligs Kant er der to Længderækker af bevæ- gelige Savtænder. Halen er svagt nedadbøjet. Kun nedenstaaende Art kendes. 1. Ringhaj (Pristiurus cåtulus Gunnerus). [Krøyer: Scyllium melåstomum; Georg Winther: Pristiurus melanostomus]. Sidelinien er ret tydelig. Farven veksleren Del; Ryg- gen og Kropsiderne er mørkt askegraa, graabrune, graa- Pig. 52. Ringhaj; en voksen Han. (Efter Zoologia danica). gule eller graarødlige, men paa Siderne af Forkroppen og hen paa Siderne af Ryggen er der altid en Del lysere 97 Ringe, der omgiver Pletter, som er mørkere end den almin- delige Bundfarve; Bugsiden er graahvid; ofte er, særlig hos Hannen, mer eller mindre af Finnekanterne hvidt; Mund- og Gællehule er sorte ligesom Bughinden. Han- nerne udmærker sig foruden ved Parringsredskaberne, der naar langt udover Bugfinnerne, tillige ved forholdsvis slan- kere Form, bredere Brystfinner og kortere og stumpere Bugfinner. Ringhajen bliver seks— otte, højst henimod ni Deci- meter lang. Hunnen bliver størst. Den er almindelig i Middelhavet, ved Portugals Kyst og forskellige Steder ved Norges Kyst, og den er taget fra Madeira til Tromsø. Den holder til paa to— fem Hundrede Meters Dybde og kom- mer kun undtagelsesvis ind paa et halvt Hundrede Meters Dybde. Det er derfor kun sjældent, at den fanges hos os; i Christiania Fjord er den sparsom, og ved Bohuslån er den taget fire Gange; men den kan dog træffes baade i Kattegat og Øresund, fra hvilke fire Fangster er kendt (Kummelbanken ved Læsø, 75 m, (^, 62 cm, d. 3. Septem- ber 1874 og 56 m, ?, 68,5 cm, d. 24. Juli 1875; ved Anholt omkring Midten af December 1902; Nordkanten af Hveen, i Marts 1847). Ringhajen er en Bundfisk; den lever af Krebsdyr (som Påndalus boreålis) og Fisk. Den lægger Æg, to ad Gangen, Vinter og Foraar muligvis Aaret rundt. Æggene er omgivet af en Kapsel, der har korte Flige i de to Hjørner, medens den anden Ende af Kapslen er afrundet og har en Indskæring i Midten; Kapslerne er mørkt kastaniebrune, glinsende og er omtrent 60 Milli- meter lange og 20 Millimeter brede. Ringhajen, i hvert Fald Hunnen, synes først at blive avledygtig, naar den har naaet omtrent syv Decimeters Længde. Den fanges ved Norge hyppig paa Langliner sat efter anden Fisk, og den torvføres der. 2. Rødhajslægten (Scyllium Cuvier), Næseborene nærmer sig bagtil Munden eller støder endog til Overlæbens Forkant. Tænderne er smaa; i Reglen har de en Midtertak og een eller to Sidetakker; de sidder i flere Rækker. Gat- finnen begynder længere fremme end anden Ryg- finne. Halefinnens Overkant bærer ingen tydelige Savtænder. c. V. Otterstrøm : Fisk III. 7 98 Hertil hører otte Arter af temmelig ringe Størrelse. Det er væsentlig Kystformer, hvis Udbredelsesomraade Fig. 53. Kæberne af en voksen, smaaplettet Rødhaj i naturlig Størrelse samt, fire Gange forstørrede, to Tænder fra Over- mundens venstre Side omtrent udfor den Plads, hvor de har siddet; til venstre er afbildet nogle Tænder for at vise, i hvor regelmæssige Rækker de sidder. (Efter Zoologia danica'l. ikke er synderlig stort, selv om Slægten har Arter i de fleste tropiske og tempererede Have. Een Art forekommer hos os, og en anden vil rimeligvis lejlighedsvis kunne tages. Oversigt over Arterne. Bugfinnernes bageste Hjørne er trukket ud i en Spids... 1. Smaaplettet Rødhaj (S. canicula). Bugfinnernes bageste Hjørne er ikke forlænget. 2. Storplettet Rødhaj (S. stellåre). 1. Smaaplettet Rødhaj (Scyllium canicula Linné). [Tudsehaj; Lonnberg: Scylliorhinus canicula]. Næseborenes Klapper gaar næsten i eet og adskilles kun ved en smal Tilhæftningslinie i Midten. Bugfinnernes bageste- inderste Hjørne er forlænget og tilspidset. Slut- ningen af Gatfinnens Rod ligger under eller en Smule længere fremme end Begyndelsen af anden Rygfinne. Sidelinien kan, omend ikke tydeligt, følges ud til Hale- spidsen. Farven er oventil rødgraa med talrige og tæt- siddende mindre samt med en Del noget større, sortagtige 99 Pletter; paa Siderne gaar den rødgraa Farve over i graa- gult, og Bugen er hvidlig. Hannen kan foruden paa Parringsredskaberne kendes paa, at Bugfinnerne er noget større end hos Hunnen, samt at de er sammenvoksede med største Delen af Inderrandene. ^ Fig. 54. Smaaplettet Rødhaj; Hun. (Efter Zoologia danica). Rødhajen er oftest fem — syv Decimeter lang og over- stiger her næppe en Længde af halvottende Decimeter; men ved England skal den naa halvelvte Decimeter. Rød- hajen er almindelig i Middelhavet, ved Frankrigs, ved Ir- lands, det sydlige og vestlige Englands Kyster, men længere mod Nord aftager den i Tal; saaledes er den sparsom ved Norges sydlige og vestlige Kyster og kendes her ikke nordligere end Bergen, og fra Island kendes den ikke. I vore Farvande er den næppe sjælden i Vesterhavet, Skagerak og Kattegat norden for Læsø, og gennem det dybe østlige Kattegat naar den ned i det nordlige Øre- sund, hvor den er taget nogle Gange fra svensk Side og to Gange fra dansk (Snekkersten c. 1896 og c. 1904); fra det øvrige Kattegat og fra vore andre Farvande kendes kun to Fangster (Storebælt, sidst i Januar 1913; c. 10 km N. f. Tisvilde, c. 20 m, d. 24. Marts 1914); ind i Øster- søen kommer Rødhajen saaledes næppe. Den skal fore- trække Sandbund med Alger, og færdes den paa Lerbund, afløses dens rødlige Grundfarve af en mørkegraa eller sortagtig med endnu mørkere Pletter. Hos os synes den dog mest at træffes udenfor Plantevæksten, paa Dybder mellem 30 og 85 Meter. Af de 16 Fangster, for hvilke Tidspunktet kendes, fandt 4 Sted i Aarets første Fjerde- del, 4 i dets anden, 2 i dets tredje og 6 i dets sidste; da Rødhajen altsaa kan fanges her til alle Aarstider, maa den rimeligvis ogsaa yngle her, skønt kun voksne kendes. Rødhajen er en Bundfisk og „sover", som man har iagt- taget det i Akvarier, Dagen over rolig med sammendragne Pupiller, medens den om Natten svømmer rastløs om med opspærrede Pupiller. Under Svømningen bugter den 100 hele Kroppen. Dens Føde bestaar af Fisk, Krebsdyr, Bløddyr og Orme. Om Æglægningen kun foregaar om Vinteren eller over en større Del af Aaret er usikkert; en Hun kan indeholde indtil atten Æg, men de lægges ligesom de fleste Tværmundes to ad Gangen. Ægkapslen er gulbrun, c. 50—65 mm lang og c. 18—25 mm bred og med en indtil meterlang Traad i hvert Hjørne. Man har iagttaget, hvorledes Hunnen i Akvarier anbringer Æggene i Koralbuske eller lignende, idet den svømmer rundt om en Gren, indtil Kapslens Traade faar fat i denne og vikles derom; Ægkapslerne ophænges saaledes frit og bliver hængende, efter at Ungen er kravlet ud, hvilket i Akva- rierne varer fem — ti Maaneder. Rødhajens Kød er haardt og ildelugtende, men Lugten skal forsvinde ved Kogning, og Kødet bruges i Sydeuropa. Skindet er godt som Slibe- middel. Men i Forhold til sin Værdi gør Rødhajen stor Skade, hvor den er talrig, ved at spege Fiskegarn og æde Fisk af Krogene. [2. Storplettet Rød haj (Scyllium s te II åre Linné). [Lonnberg: Scylliorhinus stellåris. Nilsson: Scyllium cåtulus]. Næseborenes Klapper er adskilt ved et Mellemrum, der er lige saa stort som Højden af den bageste Gælle- spalte; de har en Indbugtning i deres Bagrand. Bugfin- nernes inderste— bageste Hjørne er afstumpet og ikke udtrukket i nogen Spids. Slutningen af Gatfinnens Rod ligger omtrent under Midten af anden Rygfinne. Farven er oventil og paa Siderne brungraa, undertiden med gullig eller rødlig Tone, og der er forholdsvis faa og temmelig store, mørke Pletter samt ofte tillige hvidlige Pletter; nedentil er Fisken hvid. Den storplettede Rødhaj bliver vistnok sjælden over en Meter lang. Den er almindelig i Middelhavet og ikke sjælden ved Frankrigs Vestkyst, England, Irland og Hol- land. Undertiden er den naaet op til Orkneyøerne og Shetlandsøerne. Fra Norden kendes kun eet Eksemplar, en 62 cm lang Hun, som d. 16. November 1875 fangedes ved Bohuslån (ved Hallo i den mellemste Del af Skær- gaarden). I Levevis stemmer den overens med den smaa- plettede Rødhaj. Man har set den parre sig i Akvarie (jvfr. Side 48). Dens Skind er et særlig anset Slibemiddel, der bider paa Marmor og Jærn; slebet bruges det blandt andet til Overtræk paa Sabelhaandtag.] 101 3. Gruppen Cyclospondyli. Formen er ikke bred og flad, rokkeagtig, og Snuden bærer ikke nogen fremadrettet flad, tand- væbnet Klinge. Øjnene har ingen Blinkhinde. Sprøjtehullerne er store. Paa hver Side af Mun- den er der en lang, dyb Grube. Der er fem Gællespalter paa hver Side; de ligger alle foran Brystfinnerne. Der er to Rygfinner, men ingen Gatfinne. Halefinnen er forholdsvis lidt skæv. Hvirvellegemerne er forholdsvis svagt forkalkede, og af Dobbeltkeglen findes kun en Kalkring (Fig. 19). Til Gruppen henføres tre Familier med ti Slægter og omkring femogtyve Arter. To af Familierne har Arter hos os. Oversigt over Familierne. Foran i hver Rygfinne er der en Pig 1. Pighajfam ilien (Spinacidæ). Der er ingen udvendig synlig Pig foran i Ryg- finnerne 2. Havkai familien (Scymnidæ). 1. Pighajfamilien (Spinacidæ). Første Rygfinne ligger over Midten af Mellem- rummet mellem Bryst- og Bugfinner eller ogsaa længere fremme. Foran i hver Rygfinne er der en mer eller mindre langt fremragende Pig. Huden er jævnt dækket med smaa Tænder. De herhen hørende Hajer føder vistnok alle Unger; de kendes fra den nordlige og sydlige Halvkugles tempe- rerede Have. Af de fem Slægter med omtrent tyve Arter har kun to med hver sin Art hjemme hos os. 102 Oversigt over Slægterne. Tænderne er ens i Over- og Undermund. Ryg- finnepiggene er glatte 1. Pighaj s lægten (Squalus). Tænderne er forskellige i Over- og Undermund. Rygfinnepiggene er furede paa Siden 2. Sorth aj slægten (Etm 6 pteru s). /. Pighajslægten (Squalus Artedi). En lang, dyb og næsten lige Grube findes ud- for hver Side af Munden. Næseborene er middel- store; deres Bredde er betydelig kortere end Afstanden fra Snudespidsen ■:^ . . til Midten af \*v en Tværlinie ^L^ ^"■^«^ gennem deres l'^'^ ^ Forkant. Tæn- derne er ens- artede i Over- Fig. 55. Kæberne af en mindre Pighaj for- mindsket 1'/;! Gang samt en Tand fra Un- og Under- dermundens højre Side to Gange forstørret. a a 'a (Efter Zooiogia danica). mund; ae Sid- der i omtrent seks Rækker, af hvilke de to — tre, der sidder yderst, har de største Tænder; hver Tand har en sammentrykt, skarp Spids, der er vendt bort fra Mun- dens Midtlinie, saa at Tandens Inderrand danner en vandret, skærende Kant. Sprøjtehullerne er temme- lig store og ligger ikke langt bag Øjnene. Gælle- spalterne er smaa. Rygfinnepiggene har ingen Sidefure. Brystfinnerne er trekantede, og deres bageste-yderste Rand er indadbuet. 103 Slægten forekommer i saavel den nordlige som den sydlige Halvkugles tempererede Have, men ikke i de mellemliggende tropiske. Af de to kendte Arter er den ene almindelig hos os. 1. Pighaj (S qua lus acånthias Linné). [Krøyer: Acånthias vulgåris]. Første Rygfinne begynder ovenover eller hyppigere længere tilbage end Bagkanten af Brystfinnernes Rod. Halefinnens øvre Flig har ingen Udskæring i Underkanten. Sidelinien er temmelig tydelig, i hvert Fald fortil; den løber nærmest Rygkanten og er lige paa sin største Stræk- ning. Oventil er Farven mørkt askegraa, brungraa eller Mi Pig. 56. Pighaj; en voksen Hun, c. 9 dm lang. (Efter Zoologia danica). mørkebrun med rødbrune utydelige Pletter; Snuden er som Regel lysere, og langs Sideliniens forreste Del, og hos unge tillige i Rækker paa Ryggen, er der smaa hvid- lige Pletter; Undersiden er hvidlig, fint mørktprikket, under- tiden med rødbrun Marmorering. Hannens Parringsorga- ner er store. Pighajen skal kunne blive indtil tolv Decimeter lang, men hos os bliver den næppe over ni— ti. Dens Ud- bredelsesomraade er usædvanlig stort*); den lever fra Murmankysten langs hele Europas Atlanterhavskyst og i Middelhavet, ved Færøerne, hele Island, Sydvestgrønland, Amerikas Kyst ned til Cuba; dernæst lever den ved Syd- afrika, ved de mascarenske Øer, Australien, Tasmanien, Ny-Zeeland, Patagonien, Chile, Hawaji, Kina, Japan, i Be- *) Der er fremsat den Opfattelse, at det drejer sig om fem forskel- lige Arter, af hvilke vor da kun skulde forekomme i det nordlige Atlanterhav og i Middelhavet. 104 ringshavet og ved Nordamerikas Vestkyst ned til Californien. I vore Farvande er den meget almindelig i det nordlige Vesterhav, medens den i det sydlige grunde Vesterhav er noget mindre hyppig; i Skagerak og Kattegat findes den vistnok altid, og i hvert Fald til visse Aarstider findes den i Bælthavet ned til Middelfart og Sprogø og i Øre- sund ned til Hveen; den trænger af og til ind i den vestlige Østersø, hvor den baade er taget i Eckernførde Fjord, i Bugten ved Kiel og ved Mecklenburg; den træffes rime- ligvis ogsaa af og til i det sydlige Øresund, thi en Pig- haj toges i August 1881 paa Østsiden af Riigen, og, den er ogsaa taget ved Lando ved Skaanes Nordøstkyst; fra Bornholm kendes den ikke. I Limfjorden trænger den vistnok ind i Nissum Bredning, og i Ringkjøbing Fjord viste den sig i 1912 indenfor Hvide Sande Kanalen. Det synes imidlertid, som om i hvert Fald store Dele af Kattegat er hajtomme om Vinteren, og som Helhed kan Pighajen vistnok betragtes som en omstrejfende Sommer- gæst i vore Farvande, selv om nogle overvintrer bl. a. i Bælt- havet. Undertiden fiskes den i store Mængder; Krøyer beregnede, at der ved Agger i een Nat blev fisket omtrent 11,000 Stkr. — et Tal, der fyldte ham med Tvivl, men rimeligvis har været rigtigt; saa langt inde som i Hor- sens Fjord fangedes d. 27. April 1904 600 Stkr. Pighajen holder sig mest nær Bunden paa Dybder fra 25 til godt 400 Meter og foretrækker Lerbund; men ved Sommertid gaar den dog ogsaa ind paa lavere Vand, endog ind i Bændeltangsomraadet under Forfølgelse af Fiskestimerne. Den er endog taget inde i Kolding Aa (før 1879). Den er en i høj Grad omstrejfende Fisk, der ofte gaar i Stime. Ved Island har man iagttaget, at det næsten udelukkende er voksne Hunner, der træffes om Sommeren ved Kysten. Den æder ikke blot Fisk (Torsk, Kuller, Hvilling, Sild, Brisling, Hornfisk, Aalekvabbe, Aal), men ogsaa Krebsdyr, Orme, Søpølser og Ribbegopler, hvilke sidste ofte findes i stor Mængde i dens Mave; selv store Torsk og Kuller tager den, idet den kan bide dem over; derimod har Flynderfisk ofte Bidemærker, der synes at stamme fra Hajer, men disse Fisks brede Form synes at redde dem. Det er en almindelig Mening, at det er Hajstimerne, der jager Torsken ud af Kattegat om Sommeren, og at de lige- ledes driver Sildestimerne. Pighajen føder Unger, fra tre til elleve, oftest fem eller seks Stykker; de fødes alle paa een Gang eller dog kun med faa Dages Mellemrum. Skønt hver Hun vist- nok kun forplanter sig een Gang aarlig, er der dog ikke nogen bestemt Yngletid, omend maaske de fleste Fødsler falder i Vintertiden eller om Foraaret. De nyfødte Unger 105 er 22-26 cm lange og ligner i Hovedsagen de voksne; men fangede drægtige Pighajhunner føder ofte i Utide Unger, som endnu har en stor Blommesæk. Aabner man den drægtige Hun, finder man i hver Æggeleder en Kap- sel, i hvilken der er indesluttet to— seks Æg, eller senere (efter at Kapslen er opløst) de fritliggende Fostre med mægtig Blommesæk og med lange Gælletraade ud af Gællespalter og Sprøjtehul. Pighajen gør megen Fortræd, dels middelbart ved at æde (og bortskræmme) værdifuld Fisk, dels umiddelbart ved at tage Fisk af Krogene eller ved selv at gaa paa Krogene, som denne lidet værdifulde Fisk da optager til Skade for anden Fangst samtidig med, at den let ødelægger Redskabet; med sine skarpe Tænder kan den undertiden overbide Krogtavsen. Pighajen er derfor ildeset. Skønt Kødet er hvidt og ikke har den ubehagelig Hajlugt, er det hos os lidet anset; ved Gammel Strand i København sælger Fiskerkonerne den i de senere Aar, flaaet og uden Hoved og Hale og saaledes gjort ukendelig, under Navn af „Kongeaal". Den kan bruges røget, saltet, stegt eller kogt, og er maaske bedst i Gelé. Tidligere (og delvis endnu) blev den mest tørret og brugt af Fiskerne og af Fattig- folk i Nord- og Vestjylland, og den anvendes ligeledes i Bohusian, Norge, Skotland, paa Island og i Sydeuropa. Men medens der tidligere kun fandt nogen Handel Sted med den tørrede Pighaj, som stod i ringe Pris, er der i de senere Aar blevet nogen Udførsel til Tyskland af den friske Haj, som der vistnok hovedsagelig ryges. Vær- dien af Hajfiskeriet er dog endnu ikke saa stor, at det er optaget i Fiskeriberetningen. Men i ældre Tid har det haft en Del Betydning, thi Peder Claussøn nævner 1632, at der i Slutningen af det femtende Aarhundrede dreves et indbringende Hajfiskeri ved Bohusian. Leveren kan yde forholdsvis rigelig og god Tran. Finnerne, især Hale- finnen, bruges til Polering af Træ- og Metalarbejde. Pighajens egentlige danske Navn er Pighaa, Spirhaa, Haafisk eller simpelthen Haa (jvf. Side 76, Anm.). 2. Sorthaj slægten (Etmopterus Rafinesque). Næsehulerne ligger nær Snudespidsen; de er store, og deres Bredde er større end Afstanden fra Snudespidsen til Midten af en Tværlinie gen- nem deres Forkant. Over og bag Mundvigen er der ^n bagtil afsmalnende og tilspidset Grube, 06 Tænderne er forskelligartede i Over- og Under- mund; Overmundens er symmetriske med een — to mindre Spidser paa hver Side af den syllignende Midterspids; Undermundens er sammentrykte og skarpæggede med Spidsen visende bort fra Mun- dens Midtlinie, saa at Inderkanterne danner en for det meste opadvendende, skærende, savtandet Æg. Sprøjtehullerne er store og ligger temmelig højt og langt bag Øjnene. Gællespalterne er smaa. Ved Forkanten af hver Rygfinne er der en opad og bagud rettet Pig, som er furet paa Siderne. Brystfinnerne er ovalt spadeformede og temmelig smaa. Tre (mulig sammenfaldende) Arter fra Europa, Madeira, Cuba og Sydamerika kendes. Den ene er taget hos os. 1. Sorthaj (Etmopterus spinax Linné). [Krøyer: Spinax niger; Lilljeborg: Spinax gunnéri]. Første Rygfinne er mindre end den anden; den sidder omtrent midt mellem Øjet og anden Rygfinnes Forkant. Hudens Tandknuder er meget smaa; hver af dem bærer Fig. 57. Sorthal; en voksen Han, c. 3 dm lang. (Efter Zoologia danica). paa en tre- firegrenet Roddel en temmelig lang, men fin, bagudrettet Torn; de tætsiddende Torne giver Huden et fløjelsagtigt Udseende. Ryggen og Siderne er sorteblaa, og Bugen er sort. Øjets Pupil er skinnende grøn, Regn- buehinden rødbrun; Rygfinnens Pigge, Mundens Tænder 107 og Øjnenes Senehinde stikker af ved deres hvide Farve. Hannen synes at holde sig mindre end Hunnen og ad- skiller sig fra denne ved en forholdsvis længere Hale samt ved de temmelig korte Parringsredskaber. Sorthajen er Europas mindste Hajart; Hannen kan være forplantningsdygtig Ved en Længde af omtrent tre Decimeter, Hunnen ved en Længde af halvfjerde, og den bliver sjælden over 45—47 cm lang; dog har det vist sig, at den ved Island bliver meget større (57—89 cm). Sort- hajen er en Dybhavsfisk, og dens Udbredelsesomraade vil rimeligvis vise sig at være meget stort. Den kendes fra Middelhavet, hvor den vistnok er almindelig paa dybt Vand, da man paa een Gang har faaet 40 Stkr. op fra en Dybde af 800 — 1000 Meter; den lever paa Atlanterhavets Banker, hvor den er taget i den biscayiske Bugt, Vest for Irland (c. 190—375 m) og Syd for Island (375-920 m); og den lever paa Nordhavets Kystbanker, hvor den er taget Syd og Øst for Færøerne samt Nord for Shetlands- øerne (c. 430 m), og hvor den er almindelig langs hele Norges Kyst (150- 600 m) helt op til 70^ n. Br. (Vestfin- marken). Mulig er det den samme Art, der kendes fra Madeira, Cuba og Chile; derimod afløses Sorthajen af en nærbeslægtet Art (Etmopterus princeps) paa de større Dybder (større end c. 700 m) i Atlanterhavet. I vore Far- vande trænger den ind i Skagerak, hvor den er almindelig under Norges Sydkyst; i Christiania Fjord er den til Tider almindelig, og i de dybe bohuslanske Fjorde (Koster- og Gullmarfjord) tages den af og til. Selv om det sker, at Sorthajen træffes inde paa 75 — 100 Meters Dybde, bliver den dog først hyppig paa Dybder større end c. 125 Meter, og det er derfor naturligt, at kun faa Eksemplarer er fan- get fra dansk Side; den er taget i Farvandene om Skagen i August 1860 og i Skagerak paa 200 Meters Dybde i 1904 („Thor", 2 Stkr.). Sorthajen lever af Smaafisk, Blæksprutter, blødskal- lede Krebsdyr (Dybhavsreje, Glasreje, Lyskrebs) og Orme. Som saa mange andre Dybhavsfisk er den i Stand til at lyse; man har i Akvarie set hele dens Bugside fra Mund til Halefinne ulme med et grønligt Skær, der kunde ses paa omtrent tre Meters Afstand; Lyset forsvandt med smaa Mellemrum og viste sig igen, men tiltog altid i Styrke, før det svandt bort. Rimeligvis dannes Lyset i nogle smaa Organer, der findes i stort Antal i Huden, særlig paa de sortfarvede Dele. Yngletiden synes at strække sig Aaret rundt. Sorthajen føder sædvanlig om- trent ti, undertiden indtil fjorten Unger, som ved Fødslen er elleve— fjorten Centimeter lange. Sorthajens Kød er 108 uspiseligt, men Leveren giver en god, klar Olie. Da den optræder i Stimer og ofte i stort Tal gaar paa de ved Norges Kyster udlagte Torske-, Lange- og Helleflynder- kroge, er den forhadt af Fiskerne. Paa Ryggen eller paa- Hovedets Underside har den meget ofte Knuder, der dan- nes af snyltende Langhalse (Anelåsma squalicola), der parvis sidder med Stilken nedsænket i Huden; de norske Fiskere kalder dem „Blomster". 2. Havkalfamilien (Scymnidæ). Første Rygfinne ligger midt over Mellemrummet mellem Bryst- og Bugfinner eller ogsaa længere fremme. Der er ingen udvendig synlig Pig foran i Rygfinnerne. Hudens Tænder er ensartede, dan- nede at smaa knude- eller kegleformede Torne. Tænderne i Overmunden er forskellige fra Under- mundens, men de er alle glatrandede og mangler Sidespidser. Til Familien hører fire Slægter med fem Arter, der lever i det nordlige Atlanterhav og det nordlige Ishav. Een Art træffes hos os. /. Havkalslægten (Somniosus le Sueur). Næsehulerne ligger nær Snudespidsen. Kæberne er svage. Overmundens Tænder er lancetformede og skarpt tveæggede; Undermundens er sammen- trykte og skarpkantede og er bøjede udefter fra Mundens Midtlinie, saa at deres Inderkant for det meste viser opefter, hvorved Tænderne kommer til at danne flere parallele, skarpe og savtandede Ægge. Flere Tandrækker virker samtidig. Alle Finnerne er smaa. Bugfinnerne er fæstet en Smule længere fremme end anden Rygfinne. Huden er ensartet beklædt med smaa Tandknuder med riflet 109 Rod, som hver bærer en temmelig kraftig, tilbage- bøjet, spids Torn; Huden er derfor meget ru. Een Art fra Middelhavet og een fra det nordlige Is hav og Atlanterhav hører til Slægten; den sidste Art træffes undertiden hos os. 1. Havkai (Somniosus microcéphalus Schneider). [Krøyer: Scymnus microcéphalus; Georg Winther: Læmårgus microcéphalus; F. A. Smitt: Acanthorhinus car- chårias; Fabricius: Squalus carchårias]. Formen er temmelig undersætsig og bagtil stærkt af- smalnende. Første Rygfinne sidder omtrent lige langt fra Bryst- og Bugfinnernes Rod. Farven er oftest mørkest paa Ryggen, men veksler fra mørk kaffebrun eller sorte- brun til mørk askegraa, ofte med blaalig Tone særlig paa Finnerne; af og til træffes kridhvide Individer (Albinoer). Pig. 58. Havkai. (Efter F. A. Smitt fra Zoologia danica). Havkalen bliver i Reglen et Par Meter lang og hyp- pig henimod fire; halvfemte Meter naar den ikke sjælden, og den synes at kunne blive endnu større (efter ældre Beretninger 5,6 m og endog 7,8 m). Efter nogles Mening er Hunnerne de største, medens andre finder Kønnene lige i Størrelse, dog at de meget store gerne er Hanner. Havkalen hører hjemme i Ishavet ved Grønland, Is- land, Bjørneøen, Spitsbergen, det nordlige Norge, det hvide Hav og Murmankysten; den breder sig mod Syd ved Ame- rikas Østkyst til Cap Cod og er endnu almindelig ved Islands Atlanterhavskyst, i det norske Nordhav ved Fær- øerne og ned langs Norges Kyst, hvor den dog aftager i Tal sydefter, og hvor der synes at holde sig lokale Stam- mer i de dybe Fjorde (f. Eks. i Bundefjord udenfor Chri- stiania); undertiden fanges den ved Skotland og en sjæl- 110 den Gang ved England og ved Nordfrankrig; yderligere lever Havkalen i Ishavet Nord for Amerika og i det nord- lige Stillehav, hvor den træffes ved Aleuterne, lejligheds- vis ved Japan og ved Amerikas Kyst fra Alaska ned til Oregon. I vore Farvande kommer Havkalen ind gennem — eller lever mulig til Stadighed i — Skagerak (hvor den er taget af det danske Havundersøgelsesskib „Thor" d. 21. Ok- tober 1904 paa 310 Meters Dybde NV for Skagen); den tages næsten aarlig udfor Bohuslån (paa 50—200 m) og er een Gang fanget saa sydligt ved svensk Side som ved Kullen (Foraaret 1831); ved dansk Side er den taget i det nord- lige Kattegat ved Hou (d. 8. Februar 1866) og ved Aalbæk (inddrevet c. d. 8. Januar 1893, c. 3,.s m, c. 300 kg), og den er fanget i det sydlige Kattegat ved Gilleleje (c. d. 8. Februar 1906, c. 1,6 m); i det nordlige Vesterhav er den fanget ved Torup Strand (?, c. 2 m), sidst i Novbr. 1885, ved Vangsaa {^, c. 2,2 m, Januar 1892), ved Vestkysten i Thistedegnen (4-5m, 1891; $, c. 204 cm. Januar 1892) og ved Sønder Nissum (d. 24. Januar 1870, 4,45 m). Saavel vore som de svenske Fangster synes alle (med Undtagelse af den fra det dybe Skagerak) at være fra Vinler- og Foraarsmaanederne, som det var at vente af saa udpræget en Nordfisk. Havkalen træffes mest paa Dybder mellem to Hundrede og seks Hun- drede Meter, men den gaar sikkert langt dybere; paa den anden Side kan den træffes paa lavere Vand, og særlig de yngre gaar (ved Island) fra Julen til hen paa Sommeren ind paa Kystbankerne. Havkalen er til en vis Grad en Vandrefisk, og den vandrer saaledes regelmæssig fra Ban- kerne nærmest Norge, hvor den er talrigst i Vaarmaane- derne, til Bjørneøen og Spitsbergen, under hvilke Fiske- riet er bedst i Sommermaanederne. Den er nærmest en Bundfisk, men kan dog træffes i Overfladen, for Eksempel jagende i Loddestimer eller fraadsende i Hvalaadsler, og den er taget i de mellemliggende Vandlag paa Krog, der var sat paa 200—400 Meters Dybde paa et Sted Vest for Island, hvor Dybden var 1240 Meter. Havkalens Yngleforhold kendes endnu ikke. Der er aldrig med Sikkerhed fundet Unger i den og lige saa lidt skalklædte Æg. Derimod vokser Æggene rask i Størrelse om Efteraaret, og i Februar, Marts eller noget senere inde- holder de større Hunner (over et Par Meter) talrige, ind- til hønseægstore, bløde Æg (en Hun paa 4 m indeholdt c. 1 hl Æg eller omtrent 500 Stkr.). Muligvis gydes disse Æg paa dybt Vand, hvor de kan beskyttes ved Nedgrav- ning i den bløde Bund. De mindste, kendte Unger er paa syv— ti Decimeter. Havkalens Føde er alskens større Dyr, særlig Fisk som Torsk, Lange, Helleflynder, Rødfisk, Havkat, Stenbider og 111 Rokker; den vrager dog ikke laverestaaende Dyr som Blæk- sprutter og Krebsdyr, Søpølser, Koraller og Søanemoner. Den snapper jævnlig dykkende Fugle, og ikke saa sjælden har man i dens Mave fundet Sæler, som den synes at have taget levende; men den er i øvrigt meget graadig efter Aadsler, og man har i forskellige Havkale fundet Dele af Lig, et fra Land udkastet Vædderhoved og et helt Rens- dyr (uden Takker), der vel maa være styrtet ud med et Sneskred. Dens Graadighed er forbløffende; en Havkai fra Islands Nordkyst havde saaledes ædt en Sæl af Stør- relse som en Okse samt fjorten Torsk. Dog er den ikke farlig for Mennesker, og det er fejlagtigt, at den skulde efterstræbe Grønlænderne i deres Kajak; kun store Hav- kale kan gøre Fortræd, naar de trækkes op med Snøre, ved at skrabe Kajakken med deres ru Skind; Spækflæn- serne, som ofte falder i Vandet fra Hvalkroppene lige for Næsen af de sammenstimlede Havkale, bliver aldrig an- grebne, end ikke ænsede. Havkalen er ualmindelig dvask og døsig og rører sig knap, naar den bliver fanget (Slægtsnavnet somniosus be- tyder den søvnige). Den er sejglivet og lader sig næppe skræmme væk fra Hvalkroppene ved Lansestik. Fangede Havkale, der er skaaret op og berøvet deres Lever, bider undertiden atter paa Krogen, naar de vaagner af Bedøvel- sen efter Slaget paa Snuden. Der har været drevet et betydeligt Fiskeri efter Hav- kai ved Norge, Spitsbergen, Bjørneøen og Island, men det er taget meget af. Derimod er det grønlandske Hav- kalefiskeri stigende. Medens man nemlig de andre Steder maa drive Fiskeriet fra søgaaende Skibe langt fra Land, kan man i Nordgrønland fiske „Hajen" (som den her kort kaldes) fra Vinterisen gennem huggede Huller. Til disse lokkes Havkalene ved Sælindvolde, men er Fiskeriet først begyndt, strømmer de vedblivende til og fanges da mest paa store Jernkroge agnede med Spæk eller lignende. Der fiskes dog ogsaa meget Havkai fra Kajak og Baad. Først i 1805 begyndte man at udvinde Tran af Leveren af den grønlandske Havkai, og medens den tidligere kun blev fanget lejlighedsvis, opstod der nu et Fiskeri efter den, som endnu i Midten af forrige Aarhundrede kun gav 2—3.000 Stkr., medens det nu giver c. 32.000 Stkr. aarlig (c. 7.400 hl Lever). For Grønlænderne er Havkalen blevet et meget nyttigt Dyr; Leveren sælger de til den grønlandske Handel for seks Øre pr. Kilogram, og Kødet bruges til Hundefoder. Kødet indeholder et Giftstof, saa at hverken Mennesker eller Hunde kan taale større Mængder deraf, uden at det er tørret eller kogt i flere Hold Vand. Gen- nemsnitlig yder Havkalene vel knap 0,3, men en stor 112 Havkai giver 2 3, de største (fedeste) indtil 4,:. (mulig 7) Hektoliter Lever, der giver godt den halve Mængde Tran. Havkaletran udvindes i Trankogerier; den grønlandske Han- del blander den med Sæltran til Salgsvaren „Trekroner- tran". Som Menneskeføde spiller Kødet nu kun en ringe Rolle paa Grønland (kogt) og ingen paa Island og i Norge, men tidligere brugte man det i gæret eller halvraadden Stand eller skaaret til „Rav" og „Rækling" (jvf. Del II, Side 91). Paa Island brugte man Skindet til Sko, ved Trondhjemsfjorden anvendes Kroppen til Gødning, og paa Grønland har man fundet Knive lavede af Havkalens, Underkæbetænder indsat i et Træskaft. I Norge har kun Leveren Betydning; den smeltes ved Damp og giver en fin Lampeolie, medens Resten koges til den brune Læder- tran. I 1875 ansloges den norske Fangst til 12.000 hl Lever aarlig, men den er nu gaaet ned ligesom den islandske, der i 1905 var 8.750 hl Lever; den islandske Udførsel af Havkaltran var samme Aar 5.000 hl \i\ en Værdi af 91.670 Kr. Det islandske Havkalfiskeri drives næsten udelukkende af Islænderne selv. Her som andet Steds kan Havkalen skade andet Fiskeri slemt ved at øde- lægge Krogsæt og lignende. Foruden i Mennesket har Havkalen en farlig Fjende i Spækhuggeren (Orca gladiator). En iøjnefaldende Snyl- ter (Lernæopoda elongåta) sidder ofte fæstet paa Horn- hinden i Havkalens Øje. 4. Rundmundenes Orden (Cyclostomi)*). Skelettet er svagt udviklet og er udelukkende brusket eller hindeagtigt. Hovedskelettet bestaar af den delvis bruskede, delvis hindeagtige Hjernekasse og af en Del Brusk- stykker, der tjener til Afstivning af Mund og hos Lampretterne af Aandedrætsredskaber, men som vanskelig lader sig henføre under de hos andre Fisk benyttede Navne. Hovedskallen er ubevægelig forbundet med Rygstrængen. Dennes Skede er ikke delt i Hvirvler og kan være helt hindeagtig, men der *) En Oversigt over Fiskeklassens Ordener findes i Del I, Side 2. 113 kan ogsaa være udviklet bruskede øvre Buer (Lam- pretterne). De uparrede Finner støttes af tynde Bruskstave, der naar fra Rygraden ud til Finne- randen. I øvrigt findes ingen Skeletdele, hverken Ribben, Lemmeskelet eller Skæl. '^XOX? / ab ^b Fig. 59. Det bruskede Skelet af den forreste Del af en Flod- negenøjn (uden Rygstreng). (Efter Schneider fra Gegenbaur). Lemmer mangler helt. Derimod er der en upar- ret Finnebræmme, som kan falde i flere Afsnit (Hale- og Rygfinner, medens Gatfinne mangler). Huden er fuldstændig nøgen. Den kan indeholde store Slimkirtler. Muskulaturen er i Hovedsagen bygget som hos andre Fisk, altsaa delt i et Antal Afsnit, der imidlertid her ikke svarer til nogen Leddeling i Skelettet. Hjertet bestaar af Forkammer og Hjertekammer, medens en Hjertekegle mangler. Hjertet ligger langt til- bage, under den bageste Del af Gælleapparatet. Ejendom- meligt nok har Slimaalen et parret Hjælpehjerte i Hale- spidsen; det minder om Aalens enkelte (Del I, Side 20). Aandedrætsorganerne bestaar af seks— sy v (stun- dom flere) Gællekamre paa hver Side. Disse Gællekamre kan tænkes opstaaede af almindelige Gællespalter, som de forekommer hos Tværmundene, ved at disses ydre og indre Munding er blevet stærkt indsnævret; hver Gælle- spalte er da kommet til at bestaa af en ydre, rørformet Del, et midterste, opsvulmet Parti (Gællesæk), hvori Gællebladene C. V. Otterstrøm : Fisk III. 8 114 Fig. 60. Aandedræts- organerne af en Slim- aal, set fra Bugsiden. Fra Spiserøret gaar 6 Rør til venstre (Dy- rets højre Side) og 7 til højre; med Und- tagelse af det upar- rede har de alle Gæl- lesække; de munder i to fælles Aabnin- ger langt tilbage. Det skraverede viser Hjertet med Puls- aarestammen, der gi- ver en Gren til hver Gællesæk. (Efterjoh. Muller, lidt omtegn.). sidder, og en indre, rørformet Del. Simplest er Forholdet, naar Gælle- spalterne som hos andre Fisk gaar umiddelbart fra Mundhulen til Over- fladen, men saaledes er det kun hos nogle Rundmunde (Lampretlarver og Bdellostoma). Mere indviklet er For- bindelsen hos de øvrige; Gællespal- terne kan forene sig udadtil, saa at de munder med en fælles udvendig Aabning paa hver Side (Slimaalen, Fig. 60), eller Gællespalterne kommer ikke fra selve Mundhulen, men fra en Udposning fra denne, som stræk- ker sig hen under Spiserøret (Lam- pretter). Vandet bliver sædvanlig baade suget ind og stødt ud gennem Gællespalterne. Lugteorganet er enkelt. Der er kun een Næsehule og eet Næse- bor, som sidder i Snudens Midtlinie (Fig. 61). Men Lugtenerven er som hos andre Fisk dob- belt, og der kan være en Antydning af, at Næsehulen er et par- ret Organ. Næsehu- len er en dyb, rør- formet Sæk, der næ- sten naar til Mundhu- lens Loft; hos Slim- aalen aabner den sig endog paa Ganen, saa at der her er Forbin- Fig. 61. Hoved delse mellem Mund- ^^ Havnegen- , , ,^ , øjn, set fra oven. hulen og Vandet gen- ^^fter Zoologia nemNæsehulensRør. danica). / 115 Øjnene har ingen „Processus falciformis" (se Del I, Side 24); de er fuldstændig rudimentære hos Slimaalene, hvor de ligger skjult under Hud og Muskler. I Pandens Midtlinie har Lampretterne nogle til øjelignende Organer udviklede Udposninger fra Hjernen (Parietalorgan og Epi- physe); de er dækkede af Hjernekassen, men denne kan her være tynd, og Huden over den gennemsigtig. I hvor høj Grad disse uparrede Pandeøjne er i Stand til at se, er ukendt. Ørerne er paafaldende daarligt udviklede; i Modsæt- ning til Forholdet hos alle andre Hvirveldyr, har de kun to eller endog kun een Buegang. Sidelinie findes hos Lampretterne, men er oftest utydelig; hos Slimaalene mangler den. Munden sidder i Legemets Forende og er hos mange (Lampretterne) en kredsrund Sugemund (Fig. 62), medens den hos andre (Slimaalene) er en læbeløs Grube omgivet af Skægtraade (Fig. 70). Den er væbnet med Horntænder, medens ægte Tænder aldrig findes. Mundhulen er rørfor- met og strækker sig langt tilbage. Tarmkanalen er kort. Krøs findes kun fortil og bagtil. Tyndtarmen har hos Lam- pretterne en Spiraldfold (se S. 46 — 47), medens en saadan mangler hos Slimaalene. Blindtarme (Appendices pyloricæ) findes ikke. Svømmeblære mangler altid. Nyrernes Udførselsgange aabner sig i en lille Sæk (Sinus urogenitalis), som munder bag Gattet. Milt findes ikke. Hankønsorganet bestaar af en uparret Sædstok, fra hvilken Mælken træder ud i Bughulen; herfra føres den ud gennem to Aabninger i Urogenitalsækken. Nogen For- bindelse med Nyrerne som hos Tværmundene findes ikke. Hunkønsorganet er en uparret Æggestok, fra hvil- ken Æggene ligeledes gennem Bughulen og Urogenital- sækkens to Aabninger føres ud i det fri. Parringsredskaber findes ikke; men en Kønstap kan være til Stede, og Hannens kan være paafaldende lang. 8* 116 Kønskirtlen har hos Slimaalen sædvanlig en blandet Karakter, saaledes at Dele af den er Æggestok, andre Dele Sædstok; men kun det ene Køn kommer til Udvikling. Medens Ungernes Udvikling fra Æg til Fisk, som i det væsentlige kun ved Kønsorganernes Umodenhed af- viger fra de voksne, hos de fleste andre Fisk (men f. Eks. ikke hos Aalen) gaar jævnt og ret hurtig for sig, træffes der hos nogle Rundmunde (Lampretterne) udprægede Lar- ver, som henlever i længere Tid i en fra de voksnes forskellig Skikkelse for derpaa i Løbet af forholdsvis kort Tid at ombytte denne med de voksnes; de øvrige Rund- mundes Udvikling kendes endnu ikke. Alle Rundmundene er mindre Fisk med en langstrakt og trind, aaleagtig Form. Deres Levemaade er i hvert Fald i visse Livsafsnit gravende, aadselsædende eller snyl- tende, og det kan maaske antages, at mange af de Afvigelser, Rundmundene viser fra Tværmundene, i hvilke de sikkert har deres nærmeste Slægtninge indenfor Fiskeklassen, netop skyldes dette Liv, der - efter hvad man kender saavel fra Dyr som fra Planter — plejer at medføre allehaande mærkværdige Omdannelser og Indskrænkninger. Mange regner overhovedet ikke Rundmundene som hjemmehø- rende i Fiskeklassen. Rundmundenes Orden omfatter kun tyve— tredive Ar- ter. Den deles i to Underordener. Oversigt over Underordenerne. Næsehulen aabner sig kun paa Overfladen. Ingen Skægtraade 1. Helganer (Hy peroårtii). Næsehulen aabner sig baade paa Overfladen og paa Ganen. Skægtraade findes 2. Hulganer (H y perotréti). 1. De helganede Rundmundes Underorden (Hyperoårtii). Næseboret ligger oven paa Hovedet, mer eller mindre langt bag Mundranden (Fig. 61); den bagud 117 og nedad rettede Næsehule er lukket i Bunden. Rygfinnen er vel udviklet hos de udvoksede Fisk. Ingen egentlige Skægtraade. Underordenen rummer kun een Familie. 1. Lampretfamilien (Petromyzontidæ). Munden er en Sugemund; den er omgivet af en sammenhængende, mer eller mindre ringformet Læbe. Den er væbnet med enkelt- eller flerspid- sede Horntænder. Næseboret ligger meget langt fra Mundranden. Øjnene er veludviklede. Der er syv Gællekamre paa hver Side; hvert af dem mun- der for sig paa Overfladen, og indadtil staar de i Forbindelse med en under Spiserøret liggende Udposning fra Munden. Tyndtarmen har en svag Spiralfold. Kønsorganerne er forenede ved Grun- den, men er i opsvulmet Stand nedefter dobbelte. Ungerne er meget forskellige fra de voksne. De- res Mund er ingen Sugemund; Læben bestaar af en hesteskoformet Overlæbe og en ubetydelig Under- læbe. Tænder mangler, men i Munden er der gre- nede Papiller. Næseboret sidder nærmere Mund- randen end hos de voksne. Øjnene er meget svagt udviklede. Gællekamrene munder indadtil i Mund- hulen, ikke i en Udposning fra denne. Finnerne er mindre udviklede hos Larven end hos den voksne. Lampretterne er fortrinsvis Ferskvandsfisk, men nogle af dem er Vandrefisk, der fra Havet stiger op i Vand- løbene for at yngle. Rimeligvis dør de efter Legen. Den lange Larvetid tilbringer de gravende paa Ormevis i Bunden, og de æder som Larver Smaadyr og allehaande organiske Re- ster. Som voksne lever de af forskellige Smaadyr, men skal 118 ogsaa kunne suge sig fast paa levende Fisk og æde deres Kød. De kaldes oftest Negenøjn, hvilket Navn allerede findes i Henrik Harpestrengs Kogebog fra det trettende Aarhun- drede (næghær øghen*); antagelig har man regnet saavel Gælleaabningerne som det uparrede Næsebor for Øjne og saaledes set ni Øjne, naar man saa Fisken fra Siden. Lam- pretterne har hjemme i de tempererede Egne af begge Halvkugler. Der kendes en Snes Arter, som henføres til fire— seks Slægter; kun een af disse har Arter i Europa. 1. Negenøjnslægten (Petromyzon Artedi). Nærmest Mundaabningen oventil sidder en Tand- skive (Maxillartand), der har to Spidser eller Knu- der, som kan sidde nær hinanden eller med et Mel- lemrum (Fig. 64). Tungen bærer fortil en tværstillet Tandskive (Lingualtand) med flere Spidser, af hvilke den midterste er størst. Under Mundaabningen fin- des en tværstillet, bøjet Tandskive (Mandibulartand) med flere (oftest syv — ni) Spidser eller Knuder. De voksne har to Rygfinner, af hvilke den bageste staar i Forbindelse med Halefinnen. Gatfinne mang- ler eller er blot antydet ved en Hudkøl bag Gattet. Ni Arter kendes fra Europa og Nordamerika, og deraf træffes to hos os. Oversigt over Arterne. De to Tænder paa Fortandskiven sidder tæt op ad hinanden (Fig. 62) 1. Hav negenøjn (P. marin us). De to Tænder paa Fortandskiven er langt ad- skilte (Fig. 64 og 65) 2. Flod- (Bæk-)negenøjn (P. fl uviåtilis). *) Det er altsaa forkert, naar det angives, at Negenøjn er en Forvansk- ning af det tyske Neunauge. 119 Fig. 62. Munden af en Havnegenøjn i ud- spilet Tilstand, set nedenfra. (Efter Zoo- logia danica). 1. Havnegenøjn (Petromyzon marinus Linné). Fortandskiven er saa kort, at dens to Tænder kommer nær op ad hinanden. Bagtandskiven er halvmaaneformet bøjet og har syv— otte Spidser. Tun- gens forreste Tandskive er indadbuet og har forpaa en Længdefure; Tungens bageste Tandskiver er næsten lige saa store som den forreste. Paa hver Side af Mundaabningen findes fire tospid- sede Tænder. Det øvrige af Sugeski- ven er opfyldt af talrige eenspidsede Tænder, som er stillet i Rækker. Ryg- finnerne er hos de ældre vel adskilte. Grundfarven er graalighvid med et grøn- ligt Skær; Ryg og Sider er marmore- rede med sort; Hovedet er oventil sortegraat, nedentil gult. De unge er ikke marmorerede. I Legetiden skal den (rimeligvis kun Hannen) faa en finneagtig Hudkam mellem Hovedet og første Rygfinne og en lignende mellem Gattet og Hale- finnen. Havnegenøjnen skal kunne blive henimod en Meter lang og halvandet Kilogram tung, men dens almindelige Størrelse er 60—75 cm, og det største fra Norden kendte Eksemplar var 867 mm langt. Rimeligvis bliver Hannerne ikke saa store som Hunnerne. Dens Udbredelsesomraade omfatter Strækninger paa begge Sider af Atlanterhavet; ved den amerikanske Side gaar den mod Syd til Chesa- peake Bugten; ved Grønland mangler den, men ved Island forekommer den af og til ligesom ved Færøerne; i det hvide Hav er den rimeligvis taget, og fra Finmarken syd- efter kendes den, men først ved det sydvestlige Norge bliver den nogenlunde hyppig; videre strækker dens Udbredelses- omraade sig ned langs Europas og Dele af Afrikas Vest- kyst og omfatter Middelhavet, men ikke det sorte Hav; det er rimeligvis den samme Art, der fra det kaspiske Hav stiger op i Wolga, og som lever i det ochotske Hav. I vore Farvande er den talrig i Vesterhavet, men aftager indefter mod Østersøen; den er dog taget flere Gange i 120 Bugten ved Kiel og gaar i den egentlige Østersø i hvert Fald til Blekinge; et enkelt Eksemplar er endog (1854) taget ved Finlands Kyst nær Helsingfors. Fra Havet stiger Havnegenøjnen op i Vandløbene for at yngle, og den træffes derfor tidvis i Ferskvand; men i Nordamerika har den forskellige Steder slaaet sig til Ro i Søer, fra hvilke den aldrig søger ud til Havet (jvfr. Laksen; Del II, Side 128). Hos os er Havnegenøjnen kendt fra følgende Vandløb: Sneum Aa og Tilløbet Bramminge Aa, Varde Aa, Fisk- bæk Aa (ved Ravnstrup Mølle, 4. Juli 1869 (eller 1876)), Kolding Aa (i Tilløbet Aakjærdal Aa mellem Lunder- skov og Aakjærdal), Gudenaa (^uli 1910), Odense Aa (ved Ejby, før 1879) samt fra Køge Aa (13. Maj 1903); rimeligvis er den almindeligere i Vandløbene, end dette antyder, thi Krøyer saa den ved Nymindegab stige op fra Havet hele Maj Maaned igennem, og heller ikke nu er den sjælden i Ringkjøbing Fjord. Det kunde maaske være rimeligtjat Pig. 63. Havnegenøjn. (Efter Zoologia danica). antage, at de Havnegenøjn, som træffes indenfor Skagen, er forvildede bort fra deres rette Hjem, og at Arten ikke regelmæssig yngler hos os undtagen muligvis i vestjyd- ske Aaløb. Havnegenøjnens Levevis er ikke synderlig godt kendt. Man ved, at Legen finder Sted i Vandløbene om Somme- ren, og at Fisken stiger op fra Havet lige fra Februar til Juni, hos os vistnok særlig i Maj Maaned. Hunner med løs Rogn er taget hos os f. Eks. d. 19. Maj og d. 4. Juli. Man har iagttaget Legen, under hvilken Hannen og Hun- nen samdrægtig bygger en Legeplads, idet de flytter Ste- nene; men der er Uenighed om, hvorvidt Parret danner en Legegrube med en Vold af Sten om, eller om Lege- pladsen er Stenhøjen, der kan blive indtil en Meter i Tværmaal og seks Decimeter høj; at Stenflytningsarbejdet har til Formaal at beskytte den gydte Rogn, kan imidlertid næppe betvivles, da Fiskene, medens det staar paa, parrer sig hvert femte Minut. Rimeligvis dør de udlegede Hav- negenøjn. Hunnerne indeholder omtrent 2-300.000 Æg, der alle er lige store (knap 1 mm). Larven er endnu kun fundet i Nordamerika; Larvelivet er sandsynligvis forholds- vis kortvarigt, thi forvandlede Havnegenøjn paa 12 — 15 cm kendes (c. 13 cm. Sælvig, 1904; 15 cm, Kiel Havn, 6. Juni 1882; en Unge, Kalundborg Fjord, 1880; 2 Unger, 121 Skagen, 1882; 122 mm, Fornæs, 3. Maj 1904; en Unge, Langelands Bælt NV for Albuen, 1910). Den træffes nu i Havet, hvor den formodentlig lever i flere Aar, inden den bliver kønsmoden og atter vender tilbage til Vandløbene. De unge har ikke de ældres Farvetegning; de er blaalige oventil uden nogen Marmorering; ved en Længde af tre Decimeter har nogle endnu dette Udseende, medens andre er udfarvede. Havnegenøjnene træffes ofte fastsugede paa andre Fisk (særlig paa Torskefisk, men ogsaa paa Makrel, Sild, Hornfisk, Laks, Ørred og Stamsild); endog Brugden skulde have megen Ulejlighed af denne Snylter; dog kan det ogsaa tænkes, at Negenøjnen suger sig fast uden at have Bytte for Øje, thi den er fundet ved Island siddende paa en Pukkelhval og samme Steds fastsuget paa en Motorbaad, ligesom den andet Steds er taget paa Baade, større Fartøjer og Drivved; den skal endog have suget sig fast paa et badende Menneske. At den, medens den sidder fæstet, kan føres lange Strækninger, er selv- følgeligt, og antagelig er det opstigende Laks, der fører den med opad Elben til Bohmen, ad Rhinen til Basel o. s. v. Dens Legepladser findes i Virkeligheden næppe saa højt oppe ad Floderne, men meget snarere nær deres Munding; hermed stemmer det, at Krøyer mener, at Havnegenøj- nene kommer parvis allerede fra Havet. Havnegenøjnen skal være en fortræffelig, men tungt fordøjelig Fisk. Hos os er den for sjælden til at have nogen Betydning. 2. Flod- (Bæk-)negenøjn (Petromyzon fluviåtilis Linné). [Krøyer: Petromyzon fluviåtilis ~f- P. planéri -f Ammo- coetes branchiålis]. Fortandskiven er halvmaaneformet, og Spidserne i dens Ender er langt adskilte. Bagtandskiven er tværstillet, no- get krummet og har syv Spidser, af hvilke de yderste ofte er dobbelte. Paa hver Side af Munden er der tre Tænder, af hvilke den midterste har tre, de andre to Spidser. Tungen bærer fortil en kronelignende udadbuet Tand med en større Midtertak og fem— syv mindre Takker paa hver Side; bag denne Tand findes to andre. Paa Sugeskiven findes i øvrigt kun en Kreds af smaa Tænder nær Randen samt nogle lidt større mellem Fortandskiven og denne 122 Kreds. Farven paa Ryggen er mørk, fra sortblaa, staal- blaa til olivengrøn, medens Siderne er noget lysere, ofte med Bronceglans; der er en skarp Græn- se mod den sølvhvide, jævnlig graaprik- kede Bug; bag Næseboret er der i Reg- len en graahvid Plet (over Pandeøjet). Denne Art har to hos os velad- skilte Former, som andet Steds er for- bundne med Overgange. Pig. 64. Munden j Flodnegenøjn (Petromvzon af en Flodnegen- „, •',-,• c *- • \ -r ^ øjn i udspilet Til- fluviatilis formå typica). Tand- stand, set neden- spidserne er forholdsvis kraftige (Fig. fra. (Efter Zoolo- 54). Rygfinnerne er adskilt med et tyde- gia danica). ,. ^ .. ,, ,r-- r-r^\ t^ ^ ligt Mellemrum (Fig. 66). Kønstappen er hos begge Køn kort, omend lidt større hos Hannen. Bliver som Regel over 25 Centimeter lang; fingertyk. 2. Bæknegenøjn (Petromyzon fluviatilis for- må pi anéri Bloch). Tandspidserne er forholds- ,„.^. vis stumpe (Fig. 65). Rygfinnerne støder mer eller mindre sammen (Fig. 67). Kønstappen hos Hannen (stundom ogsaa hos Hunnen) lang, men tynd. Bliver som Regel ikke 25 Centimeter lang; blyantstyk. ^. Flodnegenøjnen skal kunne blive omtrent en halv Meter (c. 47 cm) lang, men tre — fire Fig. 65. Decimeter er den almindelige Længde; dog er Munden af det kun Hunnerne, der bliver saa store, Han- en Bækne- nerne naar næppe over tre Decimeters Længde, genøjn i De Stammer, der søger ud i større Søer i Stedet udspilet for i Havet, opnaar ikke en saadan Størrelse; Tilstand, i Mjøsen er de største Negenøjn 23 cm. Og set neden- de Dværgstammer, der overhovedet ikke søger fra. (Efter bort fra Vandløbene (Bæknegenøjn), bliver endda Zoologia langtfra saa store, saa at Længden hos dem danica). oftest kun er ti — tyve Centimeter, ja udvoksne Bæknegenøjn med en Længde af kun 7,.") cm kan træffes (Norge). Tykkelsen af Flodnegenøjn er omtrent som af en Tommelfinger, af Bæknegenøjn som af en Blyant. Udbredelsesomraadet omfatter Mellemeuropa og Syd- europa (hvor Arten dog er mindre hyppig og mangler i 123 hvert Fald i Grækenland), Tilløb til det sorte og kaspiske Hav, en stor Del af Italien, Frankrig, Storbritanien, den sydlige Del af Norge op til Dovre, hele Sverige, Finland, Ladoga og Onega, Varangerfjord, Murmankysten, det hvide Hav, Tanais, Irtysch, Ob og Jenisei; dog er mulig den i de tre sibiriske Floder levende Negenøjn en anden Art, men snarere dog den samme ligesom Negenøjnene fra Nord- amerika og Japan. Flodnegenøjn mangler i Grønland og paa Island, i Norge fra Jæderen nordefter til Varanger- fjord, og den siges ogsaa at mangle i nordtyske, østpreus- siske og schweiziske Søer. Bæknegenøjn træffes i Schweiz 600--700 Meter over Havfladen, og endnu i Muonio Elv i Sverige (68° 25' n. Br.) lever den 320 Meter over Havet. Hos os findes Arten vist i de fleste Vandløb Landet over, men Udbredelsen af de to Former er noget forskellig. Flodnegenøjn kendes fra Limfjorden, Kilen, Ringkjø- bing Fjord, Vesterhavet ved Vangsaa (Thy), Skagens Syd- side, Kattegat, udfor Lillebælt i Kattegat, Baaringvig, den Fig. 66. Flodnegenøjn; voksen, c. 3 dm lang. (Efter Zoologia danica). vestlige Østersø ved Thorø og Helnæs, Kiel Bugt, Dyreborg ved Faaborg, Langeland mellem Taars og Spodsbjerg, Slet- ternæs ved Nakskov, Smaalandshavet ved Skalø, Nysted, Grønsund, Vordingborg, Barsebåck, Limhamn, Snekkersten, Helsingør, Hornbæk, Frederiksværk, og nogle af disse Ste- der (som i Limfjorden og rimeligvis i Vesterhavet) er den almindelig. Desuden kendes den fra følgende ferske Vande: Sæby Aa, Randers Fjord (hvor Aalestangerne ikke saa sjælden faar den op), Gudenaa (ved Ans) og Tilløbet Nør- reaa (ved Rindsholm), Aarhus Mølledam, Vejle Aa (Store Aa), Kolding Aa, Vestjyllands Aaløb (f. Eks. Sneum Aa (Bramminge) og Damhus Aa (Møborg, ved Nissum Fjord)), Susaa med Tjustrup Sø, Halleby Aa og Køge Aa. Bæknegenøjn kendes fra talrige Vandløb. I Jylland er den taget i Aaer og Bække f. Eks. paa Randers-, Viborg-, Skanderborg- og Ringkjøbingegnen, fra Andst Herred og Nørvang Herred, ved Aarup Mølle i Thy, i Bækken ved Ki- len, Gudenaa (Lilleaa, Granslev Aa, Funderaa, Hesselballe Kjær), Egaa (Elsted), Lyngbygaard Aa (Skivholme), Byg- holm Aa, Klokkedalsbækken, Ørum Aa (Hornsyld), Vejle Aa, Kolding Aa, Ribe Aa, Sneum Aa, Varde Aa (Ansager Aa), Skjern Aa (Omme Aa). Paa Fyn kendes den fra Odense 124 Aa og paa Sjælland fra Gilleleje og Søborg, Strandmøllen og Mølleaaen, Attemose Aa (ved Havelse og ved Frerslev- hegn) og fra Bromme Mølle ved Sorø (Tudeaa). Fra Lolland- Falster nævnes den ikke, og fra Bornholm opgives den kun fra Øleaa. Rimeligvis findes den i en Mængde Smaa- bække, thi fra Skaane berettes, at den endog træffes i saa- danne smaa Vandløb, som om Sommeren er delvis tørre. Om Efteraaret, i September, Oktober Maaneder og hen i November stiger de voksne Flodnegenøjn fra Havet op i Vandløbene; de skal foretrække klare, hastigt rindende Strømme. Ved Opstigningen er Kønsorganerne opsvul-; mede, men ikke modne; Fisken er fed, men Tarmen er tom og indskrumpet, hvilket viser, at Næringsoptagelsen er hørt op. Under Vandringen opefter følger Negenøjnene mest Bredderne, og er Strømmen stærk, suger de sig fast til en Sten eller lignende, til de har udhvilet og kan fort- sætte. De skal ikke kunne passere Rhinens og Rhones Vandfald og mangler derfor i Bodensøen og i Genévesøen; "^ "^ Pig. 67. Bæknegenøjn; en voksen Han, c. 12 cm. (Efter Zoologia danica). derimod findes Vandreformen i Venern ovenfor Troll- håttan. Har de suget sig fast, kan Strømmen slide i dem, uden at de rives løs. I Vandløbene maa Flodnegenøjnene overvintre (mulig i Dvale), men næste Foraar i April, Maj Maaneder (sydligere allerede fra Marts, nordligere hen i Juni) træffes de paa lavvandede Steder med Grus og Smaa- sten, hvor de holder sammen i Smaaflokke, men altid parvis. Her foregaar Legen, under hvilken Hannen suger sig fast paa Hunnens Nakke; idet Parret omslynger hin- anden med Halerne, hvirvles Sand og Grus op (til en Legegrube?), og Mælken sprøjtes over Rognen samtidig med, at denne gydes. Paa lignende Maade leger Bækne- genøjnene; de ses ofte sidde fastsuget i Klumper nær ved hinanden; nu og da griber en Han med Sugemunden en Hun i Nakken, og under voldsomme, dirrende Bevægelser, og medens Hannen krummer den bageste Del af Kroppen i en Bue og nærmer sin Kønsaabning til Hunnens, ud- tømmer Fiskene fra Tid til anden samtidig Æg og Mælk; Bæknegenøjnhannen har en meget lang Kønstap, men denne føres dog ikke ind i Hunnen. I Legetiden er Hun- nernes Hud vattersotagtig oppustet, mest omkring Gattet og langs Halens Underside, anden Rygfinnes Rod og der 125 foran. Æggene er omtrent en Millimeter i Tværmaal, gul- hvide med et vandklart Slimlag, der formodentlig klæber dem fast til Bunden. Deres Antal er hos store Flodnegenøjn c. 40.000, hos Bæknegenøjn nogle faa Tusinde. Alle Æg- gene udvikles samtidig og gydes i Løbet af en Legeperiode i flere tæt paa hinanden følgende Omgange. Efter Legen dør Negenøjnene hurtig, og i Nærheden af Legepladserne . os = 15 .5 i c E U, — SS o 1 1 ^'^ ''^ o: -2 O. I ■M CL *- t; _ iU .^ U 3 o, "E ^ o. -^ > s o :> t 3 3 C > S E E <= i, '5' « 5 c n 2 2 ° -E -l-'o o-c - - -= 1)-« 3 o. i! £ 2t3^-g .- o. 3 i -o ^ u o C C S ".§ -3 c 5 E " S 1111 U o, o- UJ w o o — N ro rt "1 0 >0 IC 144 to to 05 — »o ■?. c n c c «-'3j33scE — — =o c« CA) 1 5^3 S W Tf Q (2 S H ■- /, ^ u S == S S . ti ^ 145 c ti o c ^ i; u 2 -^ o o H id := E ^ g M _^ > o — 3 .S •- K ^ K lid j ia u o f^ § ^ I cs:: c/)c«jQfcdooJj5j . 3 « 2 C *" j«: tJ* = -o .22 « Si' i! W j«: *-: o (U ij ^ uri O. 2 ,xa: i :S (X M I 'III 6 EEO.= ifc.<«^_f 3 '^cS33«3_«2 .0 « -^ -o -o ,-§ -o o. b o O O O O < O 'i:- E 3 3 E E CM « TT in ■?,-2 t- o 2H n 4j ~ .-5 -e « £ o I fe t:d> a: j^ OÆjV)cn:«bij J O O O O •- -S 1 i g « t« - "= -gn MtflmWM='5-B> 33333. ii2>> •CS -ca « -C« VB ^ 1) -O O .S — CV) fo Ti> in ^i = c5- r~ooæo — CMfcrj>io C. V. Otterstrøm: Fisk III. 10 146 147 t- t- t^ i S -é 5 gig I-S I ^-sis « E -o-lS 2 'SS'' « • M I S I li. •« tt. S i '£ '^ E "2. 5= M o 11^ > J3 bi o r E C >o vO 8 E I I I E ce CQ < o S .Ji o 1 1 s o "C 5 Vesterhavsform, nordlig og sydlig Sletskruppe,Lepse Skrubbe, Sandflyn- der (nordlige Kat- tegat), Flynder (Bornholm) Helleflynder M C .2 X CL, U^ M i I V ^ B ^ ^ •S £ =-■ i = I ^ E I .2 I I I -s E ■■§ E •o e c "-2 E J= Æ Æ go. o-D. locEEE-g'S, 148 149 o — — — rt o -s b 5 w s Ev. S3 o (S .Ji, -s cQ X :S o j :^ O j .f ?i 2 £ 5 "u c = 2 13.° =5 g S E .P ^« « -« i: s e S -S .. 1 s -S .•2 c g -5 r - .i: =2 £. '^ '!^ o o o ! I 3 e ■cs -cs -a ^ trt O) CO 3 3 C O 3 1) Q. 3 3 O. C C er -O -O c c :3 .i ji "-I 3 j;Soo3'io-«5r„'=^ æ o — ' N fo T3 s M o M .ii -1; s :2 -5. -I ,°; .•S 2 « =« " " « o. « E s « « E t- i- 3 3 u S S =2 =2 C _e £ ^ o. ^^ „ "5 "5 _^ •3 -3 1? XI £;§;■«■ U O OU E -S O i 150 151 p. 5i ? % » M SS , g i S Is : ? s g ^ il l| 1 1 «ii^8§s V -^ — — . — ■"■ "" -^ — — ~ ~ '"' " ■ 1— 1 — ~ — — - -. -^ c s E II 1 c Si ■5 c •- 3 c g ■S £ E c .2. 'c" =2 "c s -i s 1 Is II 1 = si" 1" 1 1 32? Is Q o t-i t^ 2 2 t: E > o IB n ^ S ,^ ■=o 2 2 i i i II. t 1 llll S J5 tii s (^ 2 c^ o < J 03 03 > 1^ M ^ I X æ 0 z ^ s .< i 6jO BX) C 3 3 li O •e S z CC "5 1 f il •s > 1 \ i 1 1 1 5 O c/: Q SI E 09 u ØQ < ■S a m « 11 5 t/) E 03 Q Pil 3 5 C ^ uq; o u: o ~ •« •o 3 1 3 O c o. g lll UJ c^ "S E «^ 2 «iu E •C 3 O s 01 0.2 S! < i il ol •o ::: .E u. E u ^S li (Se 03 "S 111% llhl - "> -5 "5 ^ 1 Hid, u. c/5 o! Q s a Z E V) 1 « 2 o .2 III c _c _ U U (3 1 .S 2 "5 3 > « 3 •« S li 1 il 1 II 3 .■2 3 1 1 -o > 1 1 & -S 3 "o. J J 1 i 3 5 E ? •5 .1. S i 1 i J E 2 •3 -S -es -a 3 ■- •£ „ "^ Il X 1 I 5 fc -^ •2 -2 »< X is: i: i 1 1 1 i 1 1 ■I4.1 i.i i i ^ 1 . '- i 1 lllilf 1 lliJl'l 1 S 53^1^ o — (M n •* in to I^ 00 o> s pj ^ in to r~- 00 a 0 -, fM m in in _ _ - "~ 152 153 •a o S _ o _ m * t^; 00 o ro ■* fM — CD o ro CO O) c '<7i P ?^ re PJ ro ro <^ ^ — — (MM M ro .O ^ .O CO CO CO £ CD r=: r^ ^ ^ ^ _r _- _r »^ ^ 1— T — T _J ^ —T ' .-T ^ i-T I-T ^ _^ ^ ^ "o a ~ "~ •" — ■" "" _ _ "" ■" — — — "" ^ — _ -^ ~ H- ~ - -^ ^ — c C C c £ u i! 1 3 C« I llll fil = 11 ^ E M II i SS g 111 j v5 j .So S c 3 c i| 1 lit 1 c c « il C O i cl II o > «X OQ 1 f e r M 2 ^ ^ ^ c tL »^ X u o _ i 1 — (2 S 15 c B rt 1 % 1 > 1 1 rt M -Z2. E 2 S) 1 !2 1 I ^ H ^ % ^ in O w X s s: i»i z X O 1 Q S -3 c « S s f 1 1 1 5 o OQ •o c é 3 2 IX •S > 1 > < c 5 I c « 5 •o c > 1 3 o; 1 •O •a > < •s 1 o 1 < > c < i 0 C M ^1 li li 1 g O I II II > 2 •o. III C C H o i •3 gDZ So S 1 Mi at s 2 z 1 c 2 ! f ^ ^ III lå u II 1 1 { 1 > 1 c i .s II SS II attegat, Kbhvn.), estkysten : Slet- Lade, Storskade, Kohale c/) oa X tij s: < c^ J c/D c/D i< c/3 X Q Cu CA) — H iT o X ^ ii i! ^>-^ i 1 1 3 r B z 1 c« 1 3 1 .2 3 'c - 1 y1 i 3 C 1 i g fil 01 o, 1 „ ° å 1 B 3 •3 c il c — c ■« 'S C il §= "> r -.5 M c 1 c 5^ ■I J -O Il ^ WD C = 11 '^ W Z ■S •I -'«' -c7 -'«? £ ;2, .5. .2, U in z < O S H o; o; Qj Qi o: ro ■^ u^ to i^ 00 æ o ~ ro ,f iC CO r- 00 o> o j ^ S ^ t^ ^ ^ 2 2 00 OO S 00 00 00 52 a> 2 ~ ~ , _ ~ ~ EE ri 154 155 V ro CO o> O-- (M tM lO O) •o 1/3 O) ro lO CO ■3" CO » S O o o -U M CM N c75 r- t- 00 00 00 æ Ol æ 31 -il 'j: — ' I-t — r 1 ^ 3 = a — "^ "" "■ '-' — ' -^ '-' ■"' ■" ~ « « - « « c C , H. c ■« q S) rt 4-" 1 1 .•0! 'i 1' =2 c ¥ 2 O e 3 •o 1 £ 1 1 E c/) 1 a 1 CC fe c c c Ul afsnejonSgat Vanliga nej ogat. Nattin li c K -^ C II 1 C C 2 "2 E 5 I X s S I <« E s X X o! lii 13 > es il u X i O C3 X 1 t s- 1 z ! 1 5 3 S! 2 O 2 X 1 1 X 1 o: £ II E .5 ^ s S z X 1 55 i fe "^ _:; o > 'm « E X u '^ <=■« "^ "HT ~^'T ^ ^' c "ra C4 a 1 »8 i« I 1 2 6J0 1 o ?° •g 's .^ Æ •s 1 I X 1 3 -C t 1 E c/3 UCI 1 "d. I CC __, vX-= li 's 1 Høraal Slimaal, Blindfis den røde Aal, Ste suger, Sliba 0. X å O s 5§ s o Cn E Oi (5 H (XI Xx § £ i B E — 3 ■^ > o & ^- "éa S .« S •== z 3 C o- 3 .2 > "c s" -3 SS o. '3 J c E 1 S s 1 c "i 11 ir I! gS E 1 •E. i ifl V) O o; m c ■I 6 i 3 C B "o. < •3 •C E _3 V 1 ^1 3 3 C« ■o" c W (/3 2" ^, « ^ ~ CO t^ 00 a> ~o "^ ro •* in o ^ o> O) 2 a æ 05 2 2 c O O O si 8 1 " ~ M M fv] N g S-S 2 s^^ es £ X I ^ Navnefortegnelse. (Synonymer er trykt med Cursiv). I. Ordener, Familier, Underfamilier, Slægter og Underslægter. Side i Side I Side Acånthias 103 Acanthorhinus . 109 Acipénser 31 Acipenseridæ . . 29 Alopécias 94 Alopias 94 Ammocoetes 121,126 Asterospondyli . 40, 80 Atherinidæ .... 135 Atherina 136 Balistes 7 Balistidæ .... 6 Balistinæ 6 Bdellostoma ... 114 Benganoider. . 25,29 Blaahajer 81 Filfiskenes Un Blaahajslægten . 82 derfamilie . . . Blinkhindehajer 81 Galeorhinus Bruskganoider . 26, 29 Buskgællede. . . 8 Carchårias . . 48, 82 Carchariidæ. . . 81 Chimæridæ ... 50 | Havkalfamilien 108 Chlamydoséla- i Havkalslægten . 108 chus 77 i Havmusfamilien 50 Chondrostei ... 29 ] Havmusslægten 51 clavåtæ 59 | Helganer 116 Cottini 133 Cottunculus . . . 134 Cyclosp6ndyli41,101 Cyclostomi .... 1 12 Echéneis 83 Egentlige Slet- rokker 72 Elektr. Rokker. 43 Entelurus 20 Etmopterus ... 105 Fastkæbede ... 1 6 85 Gåleus 85 Ganoidei 25 Ganoiderne Glathajerne Hippocampini 11, 12 Holocéphala. . . 49 Holostei 29 Hulganer 12.8 Hvidrokker. ... 68 Hyperoårtii ... 116 Hyperotréti ... 128 Icelus 134 Isistius 46 Isurus 91 Klumpfiskfami- lien 2 Klumpfiskslæg- ten 2 Kuffertfisk 1, 6 Låmna 91 25 [ Lamnidæ 89 87 1 Lanmini 90 Glathajslægten. 87 Lampretfamilien 117 Carchariini ... 81 ; Graahajslægten 85 Lepidosteus ... 28 Carchårodon 49, 89 ; Gymnodontes. . 2 Lophobrånchii . 8 Centridermich- Hajer 76 Læmårgus 109 Havengelfami- læves 68 lien 78 Mdla 3 Havengelslæg- Mustelini 87 ten 78 Mustélus . . 48, 87 thys 134 Ceratoptera ... 49 Chimæra 51 Chimærer 49 57 Side ! Myliobatidæ . . 54 Myliobåtis .... 54 Myxine 129 Myxinidæ 128 Naalefiskenes Familie 9 Naalefiskenes Underfamilie 12 Naucrates .... 83 Negenøjnslægte nll8 Nerophina . . . 9 Nerophis .... 19 Nerophis .... 22 Nerophis 20 Notidanus . . . 77 Næbsnogslæg- ten 19 Orthagoriscidæ 2 Orthagoriscus 2 Ostraciidæ . . . 6 Palæonotidåni 77 Petromyzon . . 118 Petromyzontidæ 117 Pighajfamilien 101 Pighajslægten 102 Pilrokkefamilien 54 Pilrokkeslægten 55 Pindsvinefisk . 1 Plectognåthi . . 1 Polypterus . . . 28 Prionåce 83 Pristidæ ... . 78 Pristiophoridæ 78 Pristiurus. . . . 96 Råja... . 42, 4 8, 59 Side Rajida 53 Rajidæ 57 Råjæ clavåtæ . 59 Råjæ læ ves ... 68 Rhina 78 Rhinidæ 78 Rhinodon 49 Ringhajslægten 96 Rokker 53 Rokkeslægten . . 59 Rundmundene . 1 12 Rævehajslægten 94 Rødfiskslægten. 133 Rødhajfamilien 95 Rødhajslægten . 97 Savhajer ... 49, 78 Savrokker . . 49, 78 Sclerodérmi . . 6 Scorpænini .... 133 Scylliidæ 95 Scylliorhinus 98, 100 Scyllium 97 Scyllium 96 Scymnidæ .... 108 Scymiius 109 Sebåstes 133 Sélache .... 49, 89 Selåchii 38 Sildehajer 89 Sildehajslægten 91 Siphonostoma . 14 Siphonostoma . . 14 Siphostoma. . 14, 17 Sletrokker 68 Slimaalfamilien 128 ! Side Slimaalslægten. 129 ! Skuffelstørene . 30 \ Solenostomidæ 9 Somniosus . . . 108 I Sorthajslægten . 105 Spadestørene . . 29 Spinacidæ .... 101 Splnax 106 ' Squalida 76 ISq^lus 102 [Squalus 109 Squatina 79 ; Størfamilien ... 29 Størslægten ... 31 Syngnathidæ . . 9 Syngnathini ... 12 j Syngnathus ... 12 I Syngnathus . . 16 Syngnathus .... 20 Søheste .... 11,12 Tangnaalslæg- ten 12 Tectospondyli 41,78 Tornerokker ... 59 Torpedo 43 Triglops 134 Trygon 55 Trygonidæ .... 54 Tværmundenes Orden 38 Ulkefamilien . . 133 ægte Rokker . . 57 Ørnerokkefami- lien 54 II. Arter, Varieteter, Handelsnavne o. 1. Side cånis 85, 88 carchårias 109 cåtulus 96 Side Side acånthias 103 Blaakæft 133 åcus 17 I branchiålis .... 121 Alm. Tangnaal. 14 ! brasiliénsis ... 46 åquila 54 ; Brokke 75 cåtulus 100 båtis 73 Brugde . . 49, 77, 89 Chagrin 77 Blaahaj 83 Bæknegenøjn . . 121 circulåris 66 Blaahaj 87 , canicula 98 ; clavåta 60 158 Side cornubica . . . .. 91 cornubicus . . .. 91 Daasehummer .. 75 dactylopterus . . 133 Djævlerokke .. 49 ductor .. 83 Elbkaviar . . . .. 38 exilis 21 falsavéla .... .. 66 Flodnegenøjn . . 121 fluviåtilis . . . . . 121 fullonica .... . . 69 Fyllas Rokke .. 66 fyllæ . . 66 gåleus . . 85 Glathaj ..88 glaucus . . 83 glutinosa . . . . . 129 Graahaj .... . . 85 gunneri . . 106 Gøgerokke . . .. 69 Haa 76, 105 Haafisk . . 105 Haakærring . . . 76 Hajen .. 111 Halvulk . . 134 hamåtus .... . . 134 Hammerhaj . .. 49 Havengel . . . . . 79 Havkai . 109 Havmus .... . . 51 Havnegenøjn . 119 Husblas . 38 Huse 31, 38 huso 32, 38 Hvidrokke . . . 70 hyperborea . . . 48 Høraal . 126 Kaviar . 38 Klumpfisk . . 3 Kongeaal. . . . . 105 Krumsnudet Næbsnog . . . 24 Side Lille Næbsnog. . 24 Lille Tangnaal. 18 Linaal 126 lintea 70 lipacåntha 67 Lodsfisken .... 83 lumbriciformis . 24 lævis 48, 88 maculåtus 7 Malle 137 marinus 119 måxima .... 49, 89 melanostomus . . 96 melåstomum ... 96 microcéphalus . 109 microps 134 mola 3 monstrosa 51 nåsus 3 Negenøjn 118 Neunauge 118 niger 106 næghær øghen . . 118 ophidion 23 oxyrhynchus . . 75 Paddeulk 134 pastinåca 56 pingélii 134 Pighaa. .. 76, 105 Pighaj .... 48, 103 Pilrokke. ... 42, 56 planéri 121 Plettet Filfisk. . 7 Plovjærnsrokke 75 presbyter 136 princeps 107 radiåta 63 Rav 112 Ringhaj 96 rondelétii ... 49, 89 rostellåtus .... 18 rotdnda 3 I Side Hækling 112 Rævehaj 94 Save 49 i Sildehaj. 43,48, 91 Skade 73 I Skerri 87 I Skærie 87 Slimaal 129 Smaaplettet I Rødhaj 98 Snippe 20 Sorthaj... . 48, 106 spinax 106 Spirhaa 1 05 squatina 79 j stellåre 100 , stellår is 100 i Sterlet 31, 38 Stor Næbsnog . 23 Storplettet Rød- haj 48, 100 Stor Tangnaal . 17 Stribefisk 136 sturio 32 Stør 32 Sugefisk 83 Sømrokke 60 Trekroner Tran . 112 Tudsehaj 98 typhle 14 typica 122 I typicus 49 Tærbe 63 uncinåtus 134 Vejrflsk 16 Vjeziga 38 vomer . 75 vulgåris 85, 88 vulgåris ... 79, 103 vulpes 94 æquoreus 20 Ørnerokke .... 54 59 Navnefortegnelse til Kortet. Ferskvand. Vandløb og Søer. Mærkede paa Kortets Forsatsblad med opretstaaende Tal, 9. 10. 11. 12. 13. 14. 15. 16. 17. 18. 19. 20. 21. 22. 23. 24. 25. 26. 27. 28. 29. 30. 31. 32. 33. 34. 35. 36. 37. 38. Aakjær Aa C 2 Aakjær Aa C 2 Aalestrøm Cl Aarhus Aa C 2 Alling Aa B2 Alling Aa C 2 Alling Sø C 2 Almind Sø C 2 Alslev Aa (Toftnæs Aa) Cl Alver Aa (Taps'Aa). . C 2 Aneraa Cl Ansager Aa Cl Arl Aa Dl Arnaa Dl Arnholt Sø D 2 Arresø C 3 Arreskov Sø D 2 Asaa B 2 Asaa C 2 Aunede Strand D 2 Aventofte Sø Dl Badstrup Sø D 3 Bagaa D 4 Bagsværd Sø C 3 Bankjel Dam D 2 Bastemose D 4 Billesborg Aa C 3 Binderup Aa B 2 Birkerød Sø C 3 Birksø C 2 Bistensee D 2 Bjørnsholm Aa B 2 Blykobbe Aa D4 Bobbeaa C 4 Bondesgaard Sø Dl Bornakke Aa (SaltøAa) D 3 Borre Aa B2 Borresø C 2 Borup Sø C 3 Botslote Sø Dl 39. Botø Nor D 3 40. Brabrand Sø C 2 41. Brande Aa Cl 42. Brassø C 2 43. Bredeaa Dl 44. Bredningen („Bræn- dingen") B 2 45. Breininge Aa C 2 46. Brende Aa C 2 47. Brendegaard Sø D2 48. Bryrup Søer (Langsø, Kvind- og Kulsø) . . C 2 49. Brøns Aa Dl 50. Buresø C 3 51. Bygholm Aa C 2 52. Bønstrup Sø C 2 53. Ballerup Sø C 2 54. Dallund Sø (Søndersø) C 2 55. Damhus Aa Bl 56. Draaby Sø C 2 57. Dynddals Bæk C 4 58. Døvling Bæk Cl 59. Egaa C 2 Egens Aa (Kolaa) ... C 2 60. Ejder Dl 61. Ejlemade Sø C 3 62. Ejstrup Sø C 2 63. Elling Aa A 2 64. Elverdams Aa C 3 65. Engelsholms Sø C 2 66. Esrom Aa C 3 67. Esrom Sø C 3 68. Even D 3 69. FaaremøUe Aa Bl 70. Faarup Sø C 2 71. Farum Sø C 3 72. Faxe Aa D 3 73. Ferring Sø Bl 74. Fil Sø Cl 75. Fiskbæk Aa B 2 160 76. Fjederholt Aa Cl 77. Flade Sø Bl 78. Fladsaa D 3 79. Fladsaa Cl 80. Flintinge Aa D 3 81. Flynderaa Bl 82. Flyndersø Bl 83. Funder Aa C 2 84. Furesø C 3 85. Fusing Sø B 2 86. Gaaser Aa B2 87. Ganer Aa Cl 88. Gelsaa C 2 89. Giber Aa C 2 90. Gislinge Aa C 3 91. GjellerSø, Hornsø og Vestersø Bl 92. Gjels Aa Dl 93. Gjeraa B 2 94. Gjern Aa C 2 95. Gjedsager Aa C 2 96. Gjødstrup Sø Cl 97. Glumsø C 3 98. Glænstrup Sø B 2 99. Granslev Aa B2 100. Grejs Aa. C 2 101. Grenaa B2 102. Grindsted Aa Cl 103. Græsed Aa C 3 104. Gudenaa B 2, C 2 105. Gudensø C 2 106. Gudme Sø D2 107. Gundesbøl Aa Cl 108. Gundsømagle Sø . . . C 3 109. Gudumlund Kanal.. B2 110. Gurre Aa C 3 111. Gurre Sø C 3 1 12. Gyrstinge Sø C 3 113. Haarby Aa D2 114. Haderslev Dam D2 1 15. Haderup Aa Bl 116. Hald Sø B2 117. Halkjær Aa B2 118. Halleby Aa C 2-3 119. Haller Aa C 2 120. Halsted Aa D2 121. Hammer Sø C 4 122. Hampen Sø Hansted Aa (St. og C2 lille H. Aa) C2 123. HaraldstedSø(Langsø) C 3 124. Harrestrup Aa C3 125. Haslevgaard Aa . . . . B2 126. HasserisAa(Vesteraa) B2 127. Hastrup Sø C2 128. Have Sø C2 129. Havmølle Aa C2 130. Heeager Aa Cl 131. Hejrede Sø D3 132. Hellegaard Aa Bl 133. Hellesø Bl 134. Hemmed Aa Cl 135. Henne Aa Cl 136. Herborg Bæk Cl 137. Herningsholms Aa. . Cl 138. Hevring Aa B2 139. Hinnerup Aa Bl 140. Hjortvad Aa Cl 141. Hinge Sø C2 142. Hoed Aa B2 143. Holme Aa Cl 144. Holsted Aa Cl 145. Holtum Aa Cl Hornsø (se 91) .... Bl 146. Hostrup Sø D2 147. Hove Aa C3 148. Hove Aa Bl 149. Hoven Aa C 1 150 Hover Aa C 1 151. Hundstrup Aa D2 15? Hunsaa 0 3 153. Husby Sø Cl 154. Hvidbjerg Aa Bl 155. Hvidkilde Sø, Niel strup Sø,011erupSø Sørup Sø D2 156. Hvirl Aa Dl 157 Ilsted Aa. . r, 1 158. Isted Langsø D2 159. Isted Sø D2 160. Jels Sø C2 161. Jordbro Aa B2 162. Julsø C2 163. Julstrup Sø (Sørup Søj B2 161 164. Kaas Sø Bl 165. Karlum Aa Dl 166. Karstoft Aa Cl 167. Karup Aa C 2 168. Kasbæk Aa D2 169. Kastbjerg Aa B2 170. Kattinge Sø C 3 171. Kauslunde Aa C 2 172. Kjeldsnor D2 173. Kjeldstrup Sø B2 174. Kjærmølle Aa C 2 175. Klejtrup Sø B2 176. Klokkedalsbæk C 2 177. Kløvaa Bl 178. Knasborg Aa A2 179. Knubbro Bæk (Følle Bæk) B 2 180. Knudsø C 2 181. Kolding Aa C 2 182. Kolindsund Kanaler B2 183. Kolsø C 2 184. Kolaa (Egens Aa) . . C 2 185. Kongeaa Cl 186. Kongshøj Aa D2 187. Korrup Aa B2 188. Korup Aa B2 189. Kragsø Bl 190. Kvie Sø Cl 191. Køge Aa C 3 192. Ladegaards Aa C 3 193. Lading Sø C 2 194. Lammefjords Sø. . . . C 3 195. Langesø C 2 196. Langsø C 2 Langsø(Isted,Harald- sted, Brvrup L) 197. Langsø . .' Cl 198. Langsø B2 199. Lejre Aa C 3 200. Lepping Aa D 2 201. Lerkenfeld Aa B2 202. Lilleaa B 2 203. Lilleaa D 3 204. Lilleaa Bl 205. Lilleaa B2 206. Lilleaa C 3 207. Lille Hansted Aa. . C 2 C. V. Otterstrøm: Fisk III. 208. Lille Vejle Aa C 3 209. Linaa C 3 210. Lindenborg Aa B 2 21 1. Lindholm Aa B 2 212. Linding Aa Cl 213. Lindved Aa C 2 214. Liver Aa A2 215. Loldrup Sø B2 216. Lunde Aa C 2 217. Lydum Aa Cl 218. Lykkesholm Søer. . . D 2 219. Lyksborg Slotssø... D2 220. Lyngbygaard Aa . . . C 2 221. Lyngby Sø C 3 222. Lynge Aa C 3 223. Læk Aa Dl 224. Læsaa D 4 225. Løjt Aa D 2 226. Lønborg Aa Cl 227. Madum Aa Cl 228. Madum Sø B 2 229. Maglesø C 3 230. Marbæk Kanal D3 231. Maribo Nørresø... D3 232. Maribo Søndersø ... D 3 233. Mattrup Mølleaa ... C 2 234. Miang Sø D 2 235. Mollerup Sø Bl 236. Mossø C 2 237. Mærn Aa D 3 238. Mølleaa C 3 239. Mølleaa C 2 240. Nagbøl Aa C 2 241. Navnsø B2 242. Nielstrup Sø C 3 Nielstrup Sø (se 155) D2 243. Nimtofte Aa B 2 244. Nips Aa (Ribe Aa) . Cl 245. Nipgaard Sø B 2 246. Nivaa C 3 247. Noret Bl 248. Nors Aa Bl 249. Nors Sø Bl 250. Nørreaa B 2 251. Nørrebæk Cl 252. Nørresø Cl 253. Nørresø D 2 11 162 254. 255. 256. 257. 258. 259. 260. 261. 262. 263. 264. 265. 266. 267. 268. 269. 270. 271. 272. 273. 274. 275. 276. 277. 278. 279. 280. 281. 282. 283. 284. 285. 286. 287. 288. 289. 290. 291. 292. 293. 294. Nørresø (Viborg N., Maribo N.) Odder Aa C 2 Odense Aa C 2 Ollerup Sø (se 155). D2 Omme Aa Cl Onsild Aa B2 Oversø (Træsø) .... D 2 Ove Sø Bl Pederstrup Sø D 2 Pramaa C 3 Pølaa Cl Ramme Aa Bl Ramten Sø B 2 Ravnsø C 2 Rejsby Aa Dl Ribe Aa (se 244) ..Cl Ribe Sø Cl Rind Aa Cl Ringsted Aa C 3 Rosenholm Aa B 2 Rosenvold Aa C 2 Rye Aa B2 Ryom Aa B2 Rævs Aa C 2 Røding Aa Bl Røding Sø B 2 Rødsø B 2 Røgbølle Sø D 3 Rønninge Søgaard Sø (Vomme Sø) C 2 Rørbæk Sø C 2 Salinge Aa D 2 Saltbækvig C 2 Salten Aa C 2 Salten Langsø C 2 SaltøAa(BornakkeAa) D 3 Sankelmark Sø D 2 Saxkøbing Aa D 3 Seest Aa C 2 Silkeborg Langsø. . . C 2 Simmelbæk . Cl Simested Aa B 2 Sjæl, Sø ... C 3 Sjørup Sø B 2 Skader Aa B 2 Skallesø Bl 295. Skals Aa B 2 296. Skanderborg Sø ... . C 2 297. Skarritsø C 3 298. Skibsted Aa B 2 299. Skive Aa Bl 300. Skjelbæk Dl 301. Skjern Aa Cl 302. Skjærup Aa C 2 303. Skodaa B 2 304. Sliv Sø D 2 305. Sminge Sø C 2 306. Sneum Aa Cl 307. Soholm Aa Dl 308. Solkjær Aa C 2 309. Sorø Sø . C 3 310. Spang Aa C 2 31 1. Stallerup Sø C 2 312. Staveds Aa C 2 313. Stevns Aa C 3 314. Stigholm Sø C 2 315. Stilling-Solbjerg Sø . C 2 316. Stistrup Aa B2 317. Storaa Bl 318. Storaa C 2 319. Store Hansted Aa . . C 2 320. Store Vejle Aa . . . C 3 321. Storkebæk C 3 322. Storsø (Valsølille Sø) C 3 323. Stubbe Sø C 2 324. Stubbergaard Sø. . . . Bl 325. Sunds Sø Cl 326. Susaa D 3 327. Svinninge Aa C 3 328. Svoverslev Sø C 3 329. Syltemaade Aa D 2 330. Sæbv Aa A 2 331. Sæden Bæk Cl 332. Søbo Sø D2 333. Søby Aa Cl 334. Søby Sø Cl 335. Søbygaard Sø C 2 336. Søbv Søgaard Sø. C, D 2 337. Søbæk C, D 3 338. Søgaard Sø C 2 339. Søholm Sø D 2 340. Søllerød Sø C 3 341. Sønderaa Cl 163 342. 343. 344. 345. 346. 347. 348. 349. 350. 351. 352. 353. 354. 355. 356. 357. 358. 359. 360. 361. 362. 363. 364. 365. 366. 367. 368. 369. 370. 371. 372. 373. 374. 375. 376. 377. 378. 379. Søndersø C 3 Søndersø, (Viborg S., Maribo S., Dallund Sø) Søndersø C 2 Sønderup Aa B 2 Sørup Sø ise 155). . D2 Sørup Sø ijulstrup Sø) (se 163) B 2 Søthorup Sø (Thorup Sø) (se 355) C 3 Søsøby Sø D 2 Taaning Aa C 2 Tanbæk B 2 Tange Aa B 2 Tangsø Bl Taps Aa (Alver Aa). . C 2 Tarm Bæk Cl Tarm Møllebæk ... Cl Tepstrup Sø C 2 Thorsø C 2 Thorup Sø (Søthorup Sø) C 3 Tim Aa Cl Tingsted Aa D 3 Tissø C 3 Tjele Aa B 2 Tjeie Langsø B 2 Tjustrup-Bavelse Sø. C 3 ToftnæsAa(AlslevAa) C 1 Tolk Sø D 2 Torpe Kanal C 3 Tranekjær Slotssø . . D 2 Travel Aa Bl Trendaa B 2 Treaa (Trene) D 2 Troelstrup Sø . . , C, D 3 Tryggelev Nor . ... D 2 Tryggevælde Aa. . C 2 Træsø Oversø, 258) D2 Tudbæk D3 Tude Aa C, 2, 3 Tudse Aa C 3 Tuel Aa C 3 Tuel Sø C 3 Tustrup Bæk B 2 Tved Aa Cl Tvede Aa B 2 380. Tvis Aa Bl 381. Tværsted Aa A2 382. Tvrsbæk C? 383. Uggerby Aa A2 384. Ullerslev Sø C2 385. Ulse Sø C ,D3 386. Vaarby Aa C3 Valsølille Sø Storsø) C3 387. Vandet Aa Bl 388 Vandet Sø B 1 389 Varde Aa C 1 390. Varming Sø C 1 391. Ved Sø B2 392. Veggerslev Aa .... B2 393. Vejen Aa C 1,2 394. Vejle Aa C2 395. Vejle Sø C3 396. Vejstrup Aa D2 397. Venerød Sø D2 398. Venner Aa Cl 399. Venslev Dam D3 400. Vessø Vesteraa ' Hasseris C2 Aa) B2 401. Vesterborg Sø D2 402. Vesternebel Aa .... C2 403. Vestersø Bl 404. Viborg Nørresø .... B2 405. Viborg Søndersø . . B2 406. Vidaa n 1 407. Vidkjær Aa B2 408. Vigersdals Aa . ... C3 409. Villestrup Aa B2 410. Vilsted Sø B2 411. Vindinge Aa C2 412. Wittensee . D2 413. Viummølle Bæk. . . B 1 414. Vommesø (Rønninge Søgaard Sø) C2 415. Vondaa C2 416. Vorgod Aa C2 417. Vors Aa . . . . B2 418. Værebro Aa C3 419. Øjesø C2 420. Øleaa D4 421. Ølsted Aa C2 422. Ørbæk 11* D2 164 4?3 Ørnsø Ørum C2 427. 424. Aa B2 428. ! 425. Ørum Aa . . C2 429. ! 426. Ørum Sø Bl 430. ! Ørslevkloster Sø . . . B 2 Østeraa B 2 Østeraa B 2 Øxsø B 2 Salt- og Brakvand. Bugter, Fjorde, Sunde o. I. Mærkede paa Kortets Forsatsblad med Cursivtal. Om Farvandenes Afgrænsning se Del I, Side 37. /. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. W. IL 12. 13. 14. 15. 16. 17. 18. 19. 20. 21. 22. 23. 24. 25. 26. 27. 28. 29. 30. 31. 32. 33. 34. 35. Aabenraa Fjord D 2 ' 36. Aakrog Bugt D2 37. Aalborg Bugt B 2 38. Aalbæk Bugt. A2 39. Aarhus Bugt C 2 40. Aggersund '. . B 2 41. Aggersø Sund . .... D 2 42. Als Sund D2 43. As Vig C 2 44, Augustenborg Fjord D 2 45. Aunø Fjord D 3 46. Baadsgaard Vig Bl 47. Baaring Vig C 2 48. Basnæs Nor D3 49. Begtrup Vig C 2 50. Bramsnæs Vig C 3 I 51. Bredningen . .... D 3 ' 52. Bøgestrømmen ..... D 3 1 53. Bøvling Fjord Bl 54. Draaby Vig Bl 55. Dragstrup Vig Bl 56. Drogden C 3 i 57. Dvbsø Fjord D 3 [ 58. Ebeltoft Vig C 2 59. Egens Vig C 2 ' 60. Egernførde Fjord .... D 2 61. Faaborg Fjord D 2 62. Flensborg Fjord D 2 ; 63. Flinterenden C 3 64. Fuur Sund Bl ! 65. Fægge Sund Bl i 66. Fænø Sund C 2 67. Føns Vig C 2 68. Gamborg Fjord C 2 69. Gjelting Bugt D 2 70. Gjenner Fjord D 2 Gjerrild Bugt B 2 Glumstrup Vig Bl Grund Fjord B2 Grønsund D 3 Gudsø Vig C 2 Guldborg Sund D 3 Haderslev Fjord D 2 Hanobukt C 4 Harre Vig Bl Hejlsminde C 2 Helgolands Bugt .... Dl Helnæs Bugt D2 Hjarbæk Fjord B2 Hjelms Bugt D3 Hjerk Nor Ho Bugt Hobro Vesterfjord . Holbæk Fjord Holckenhavn Fjord Holsteinborg Nor. . Horsens Fjord . . . Hullerne C 3 Hvalp Sund Bl Hvgom Nor Bl Hollvik C 3 Hørup Hav D 2 Indfjorden Bl Isefjord C 3 Jammerbugt B 2 Jammerlands Bugt. . . C 2 Kaas Bredning Bl Kallebodstrand C 3 Kalø Vig C 2 Kalundborg Fjord ... C 2 B 1 C 1 B2 C3 D2 D3 C2 165 77. Karrebæksminde . . . D3 118. 12. Karrebæk Fjord . . . . D3 119. 73. Kerteminde Bugt. . . C2 120. 74. Kerteminde Fjord . . C2 121. 75. Kertinge Nor . C2 122. 76. Kiel Bugt . D2 123. 77. Kiel Fjord . D2 124. 7(S Kilen . Bl C2 125. 79. Klinte Strand . . . . 126. 80. Knebel Vig C2 127. 81. Kolding Fjord .... . C2 128. 8^ Korshavn . C2 C2 129. 83. Korsør Nor 130. 84. Krageholm Strøm . . D3 131. 85. Kramnitze Gab . . . . D3 132. 86. Krik Vig . B 1 133. 87. Kulhusrende . C3 134. 88. Kysing Nor . C2 135. 89. Køge Bugt . C3 136. 90. Laholmsbukt . B3 137. 91. Lammefjord . C3 138. 92. Langerak . B2 139. 93. Lem Vig . Bl 140. 94. Letten . D3 141. 95. Limfjorden Bl,2 142. 96. Lindelse Nor . D2 143. 97. Livø Bredning . . . . . Bl 144. 98. Lommabukt . C3 145. 99. Louens Bredning. . B2 146. 100. Lumby Kvissel . . . C2 147. 101. Lundåkrabukt . C3 148. 102. Lund Fjord . Bl 149. 103. Lysen Bredning . . . Bl 150. 104. Løgstør Bredning. . . B2 151. 105. Lønnerup Fjord . . . . B 1 152. 106. Mariager Fjord . . . . . B2 153. 107. Masnedsund . D3 154. 108. Mosvig . C2 155. 109. Musholm Bugt. . . . . C2 156. 110. Møllebugt C2 157. 111. Nakkebølle Fjord. . . D2 158. 112. Nakskov Fjord. . . . D2 159. 113. Nakskov Indrefjord . D2 160. 114. Neustadt Bugt . . . . . D2 161. 115. Nexelø Bugt . C3 162. 116. Nibe Bredning .... . B2 163. 117. Nisum Bredning . . . Bl 164. Nisum Fjord Bl Nivaa Bugt C 3 Noret Bl Nvborg Fjord D 2 Nybøl Nor D 2 Nykøbing Bugt .... C 3 Nyrup Bugt C 3 Næraa Strand C 2 Næs Sund Bl Nørrestrand C 2 Oddesund Bl Odense Fjord C 2 Ohnsevig D 2 Omø Sund D2 Præstø Bugt. D 3 Præstø Fjord D 3 Rands Fjord C 2 Randers Fjord B 2 Ringkjøbing Fjord ..Cl Risgaarde Bredning. B 1 Roskilde Fjord C 3 Rødby Fjord D 3 Samsø Bælt C 2 Salling Sund Bl Sandbjerg Vig C 2 Sandvig Dl Saxkøbing Fjord ... D 3 Sebbersund B 2 Seden Kvissel C 2 Sejrø Bugt C 2 Selbjerg Vejle Bl Skaarup Sund C 2 Skelderviken B 3 Skelskør Nor D 3 Skibsted Fjord Bl Skive Fjord Bl Slien D 2 Sortsø Gab D 3 Stadil Fjord Cl Stavns Fjord C 2 Stege Strand D 3 Storstrøm D 3 Struer Bugt Bl Sunds Aa Cl Svanemølle Bugt ... C 3 Svendborg Sund. .. . D2 Sælvig C 2 166 165. Sønder Lem Vig ...Bl 166. Søndernor ... D 2 767. Taars Vig D3 168. Tannis Bugt A2 169. Tempelkrog C 3 170. Thisted Bredning. ..Bl 171. Tybrind Vig C 2 172. Tømmerby Fjord ... Bl 173. Ulfsund D3 174. Vejle Fjord C 2 7 75. Vemmingbund D 2 176. Venø Bugt Bl 1 77. Venø Sund Bl 1 78. Vester Hedekrog ... C 2 179. Vester Stadil Fjord. C 1 180. Vils Sund Bl 181. Vindeby Nor D2 182. Virk Sund B2 183. Visby Bredning Bl 184. Vixø Bugt Bl 185. Vondaa Cl 186. Værn Sande Cl 187. Øster Hedekrog. ... C, 2 C 1- aL_|-^Es: — i_ ^:f^«. ""•.,« K a t t « ff « « h 7« ,^'« k Ij^fltVn .^ -^^ ^^^^.- ^ -^sa^