■^^ u,/ f ..^JÆ'A'Ivi'jM'r'^;- MMERFUG V. TSOMMERFUGLE IV. 287 D 24 "C.GADS FORLAG - KØBENHAVN DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING # A, klOcker SOMMERFUGLE V. NATSOMMERFUGLE IV. DEL MED 116 AFBILDNINGER G. E.C.GADS FORLAG — KØBENHAVN 1917 KØBENHAVN — BIA.MCO LUNOS BOGTRYKKERI Heterocera (Natsommerfugle). Fortsættelse. 19. Nolidæ. Biøjne mangler. Følerne ved Roden med en Skældusk. Palperne fremstaaende, deres mellem- ste Led ikke udvidet mod Spidsen, beklædt med ru Skæl. Snablen veludviklet. Bagkroppen oftest med svage Rygduske. Skinnebenene med lange Sporer. Forv. har, navnlig i Midtcellen, opstaa- ende Skæl eller Skælduske, der ofte danner Tvær- rækker. Larverne er korte, fladtrykte, besatte med smaa Vor- ter, der bærer korte Haarduske; de mangler det første Par Bugfødder. De forvandler sig i et pergamentagtigt Spind, der er baadformet og anbragt paa Foderplanten. Puppen er valseformet og kan kun bevæge det 5te Bag- kropsled; dens Bagende er afrundet, uden Kremaster. Nola Leach. Familiekaraktererne gælder. I Bagv. mangler enten 4, eller 4 og 3 udgaar fra fælles Stilk. Klocker: Sommerfugle. V. * 4056G Oversigt over Arterne. 1. 4 i Bagv. mangler (Fig. 1.) 2. Fig. 1. Forv. og Bagv. af Nola confusalis H. S. (Efter Meyrick). 4 og 3 i Bagv. paa fælles Stilk 4. 2. Forv.s Rodfelt mørkere end Mellemfeltet 1. cucullatélla. Alle Felterne lige mørke eller lyse 3. 3. Halskraven med mørkt Tværbaand. Tegningen sortebrun. Den ydre Mellemlinie paa Ribberne med skarpe, sorte Punkter 3. confusalis. Halskraven ensfarvet. Tegningen gulbrun. Den ydre Mellemlinie paa Ribberne uden sorte Punkter 5. centonålis. 4. 4 i Bagv. udgaar fra 3 lige foran Sømmen, alt- saa med fælles, lang Stilk 5. 4 og 3 i Bagv. paa en fælles, kort Stilk. Grund- farven hvid 4. å 1 b u 1 a. 5. Forv. lysegraa med 2 sorte Tværlinier. Bagv. mørkt brungraa 2. s t r i g u 1 a. Forv. hvide med 2 gulbrune Tværlinier. Bagv. lysegraa 5. centonålis. 1. N. cucullatélla Linn. Tavle I, Fig. 2. (^'s Føler med temmelig lange, stærkt haarede Kam- tænder. Palperne lange. Forv. lyst rødlig-graa, med mørke- brunt Rodfelt, der begrænses af den buede, sorte, indre Mellemlinie. Mellemfeltet hvidgraat bestøvet. Den ydre Mellemlinie tynd, buet, takket, sortagtig. Bølgelinien lys, utydelig, indad bredt brunt begrænset. Bagv. lyst brun- graa. V. 0,8—1,0 Ctm. Larven brun- eller gulgraa, med gulgraa Haar og hvid Ryglinie med graa Sidepletter. Hovedet sort. L. 1,2 — 1,3 Ctm. Den overvintrer som lille og lever i Maj— Juni paa Prunus-AvtQT, Æbletræer og Hvidtjørn. Almindelig. Juni— Juli. 2. N. strigula Schiff. Tavle I, Fig. 3. c^'s Føler med 2 Rækker kraftige, haarede Kamtænder. Vingerne korte og brede. Forv. graa, langs Kanten og i Sømfeltet ofte brunligt bestøvede. Mellemlinierne sorte, den indre bølget, den ydre takket. Bølgelinien hvid, indad med sorte Pletter paa Ribberne. Bagv. graabrune med mørk Midtplet. V. 1,0—1,2 Ctm. Larven okkergul, med rødlige, langt gulhaarede Prik- vorter og en mørk Tværplet paa Ryggen af 6te Led. Ho- vedet brunt med en gul, trekantet Plet. L. 1,3—1,4 Ctm. I Maj paa Eg (og Bøg og Lind?), hvor den skeletterer Bladene. Sjælden. Sj. (Jægersborg Dyrehave, Charlottenlund, Jægerspris, Bognæs, Køge); Amager (Kongelunden); Loll. (Knuthenborg, Kældskov); Jyll. hist og her. 3. N. confusålis H. S. Tavle I, Fig. 4. d"s Føler behaaret. Forv. brede, med stump Spids og lige Søm, hvidgraa; Mellemlinierne mørke, buede, svagt takkede, den ydre med en Vinkel nær Randen. Bølgelinien tydelig. Bagv. lysegraa, lysere mod Roden, med en lille Tværplet. V. 0,8—1,0 Ctm. Larven grøn eller brunlig, med gullige Vorter og Ryglinie, der er afbrudt paa 6te Led. Hovedet brunt. L. 1,2—1,3 Ctm. Paa Eg. Den forvandler sig i et med Lavarter blandet Spind. Hist og her. Maj— Juni. 4. N. ålbula Schiff. Tavle I, Fig. 5. d"s Føler med temmelig lange, enkeltstaaende Kam- tænder. Vingerne korte og brede. Forv. med tydelig 1* Midtplet og temmelig varierende brun Tegning; Kanten ofte brunplettet. Mellemlinierne utydelige; den brune Mellemskygge buet. Bølgelinien bestaar af 3 Buer, hvid, oftest paa begge Sider med brune Skygger. Ved Sømmen findes mellem Ribberne korte, sortagtige Længdestreger. Bagv. graa, ved Rod og Kant hvidlige. V. 0,9—1,1 Ctm. Larven kort, tyk, lysorange eller gulgrøn, med 2 Rækker tværstillede, sortagtige Smaapletter og hvidlig Behaaring. L. ca. 1,3 Ctm. Paa Mentha aqvatica (Vand- Mynte) og Hindbær. Meget sjælden. 1 $ skal være taget paa Bornholm (Dueodde). Juli. 5. N. centonålis Hb. Tavle I, Fig. 6. Ligner meget den foreg. Art, men d"s Føler er kun kort og tæt haaret, og Vingerne er mere langstrakte. Forv. hvide, med 2 gulbrune Mellemlinier, hvoraf den indre gaar til den første Skældusk og derfra fortykket til Kan- ten; den ydre er svagt takket, ved Kanten bøjet i en ret Vinkel. De indre Sømfelt overvejende hvidt; Bølgelinien undertiden indad brunlig udfyldt. Ingen sorte Længde- streger mellem Ribberne. I Bagv. mangler 4 oftest; fin- des den, er den sammen med 3 paa en lang Stilk. Bagv. lysegraa. V. 0,9-1,0 Ctm. Larven før sidste Hudskifte brun, med gul Midt- stribe og sorthaarede Vorter, senere med sorte Sideryg- linier. L. 1,2 — 1,3 Ctm. Den overvintrer og lever paa Rubus (Klynger), Jordbær, Potentil og Birk. 2 Stkr. er taget paa Bornh. (N. f. Rønne). Juli. 30. Cymbidæ. Oftest med Biøjne. Palpernes midterste Led bredere mod Spidsen. Snablen veludviklet. Bag- kroppen uden Rygduske, undertiden paa første Leds Sider med dybe Gruber (Hylophila). I Bagv. anastomoserer 8 med Radius og danner undertiden en Rodcelle. Larverne med enten 6 eller 5 Par Bugfødder, nøgne eller svagt haarede. Oversigt over Slægterne. 1. Forv. mere eller mindre grønne 2. Forv. ikke grønne 1. Sarrothripus. 2. I Forv. udgaar 7 fra 8—9 paa en Stilk; i Bagv. mangler 4 2. E å r i a s. I Forv. udspringer 7 frit; i Bagv. er 4 tilstede. 3. Hylophila. 1. Sarrothripus Curt. Med Biøjne. Snablen veludviklet. Palperne meget lange, dobbelt saa lange som Hovedet; deres Endeled tyndt, længere end begge de to første Led tilsammen. Forv. med retvinklet Spids og op- staaende Skæl. I Bagv. er 4 og 3 paa en fælles lang Stilk. Larverne med enkeltstaaende Haar; 6 Par Bugfødder. De lever paa Løvtrær mellem sammenspundne Blade og forvandler sig i en baadformet Kokon. 1. S. revayåna Scop. (undulåna Hb.). Tavle I, Fig. 7. Meget foranderlig. Typen for Arten er beskrevet som ensfarvet grønlig-graa. Mellemlinierne dobbelte, mørke, bølgede. Sømmen med en sort Randlinie. Hyppigt er Forv. brune, med sorte Mellemlinier, Midtplet og Pletter i Rod- og Sømfelt. Bagv. lysegraa med mørkere Søm. V. 1,1—1,2 Ctm. Af de mange Varieteter og Aberrationer er bl. a. ab. ramosåna Hb. fundet her i Landet. Den har i Forv. en sort Streg ud fra Roden, og oftest sender denne Streg nogle Sidegrene ud. Larven tynd, grøn, med lange, lyse Haar og gullige Ledindsnit, utydelig gullig Sidelinie og lysebrunt Hoved. Imellem sammenspundne Blade paa Eg. Spindet baadfor- met, hvidgraat. Puppen grøn, med brun Rygstribe. 6 Sjælden, men udbredt. Sj. (Fortunens Indelukke, Rude Hegn, Hareskov, Tisvilde Hegn, Ruds Vedby, Bromme, Køge Aas, Svenstrup, Boserup); Amager (Kongelunden); Jyll. (Synnedrup Skov v. Malling); Fyen (Trolleborg); Loll. (Guldborgland, Merritzskov, Alstrup, Kældskov, Nakskov); Bornh. (Aarsdale). Aberrationen flere Steder med Hoved- arten. Juli. 2. Edrias Hb. Med Biøjne. I Forv. 9 og 7 ud fra 8. I Bagv. mangler 4. Larverne tykkere paa Midten, korthaarede, med lille Hoved og 6 Par Bugfødder. De lever mellem sammen- spundne Blade. Puppen overvintrer. Oversigt over Arterne. Forv. hvidlig-grønne, med 2 mørkere grønne Tværlinier 1. vernåna. Forv. ensfarvet, stærkt grønne 2. chloråna. 1. E. vernåna Hb. Tavle I, Fig 8. Forv. hvidlig-grønne, med 2 mørkere grønne Tvær- linier og Søm. Bagv. hvide, i Spidsen og paa lidt af Sømmen grønlige. V. 1,0—1,1 Ctm. Larven grønlig-hvid, fint mørkt prikket, med en Række rustbrune Siderygpletter og gule Prikvorter. Ho- vedet brunt, fortil gult. Om Efteraaret paa Populus albUy hvis Blades Overside den æder. L. ca. 1,4 Ctm. Puppen rødlig-brun, med stump Bagende og violetduggede Vinge- skeder. Meget sjælden. Loll. (Dødemose). Juni. 2. E. chloråna Linn. Tavle I, Fig. 9. Forbryst og Forv. stærkt grønne, de sidste med hvid Kant. Bagv. hvide, undertiden grønlige langs Sømmen. Hoved, Halskrave og Bagkrop hvide. V. 1,0—1,1 Ctm. Larven hvidlig, med fine, brune Sideryglinier og fin, mørk Behaaring. Hovedet brunt, fortil gult. L. 1,0—1,1 Ctm. Paa Pil, hvis Blade den sammenspinder i Top- skuddene. Puppen lysebrun, blaadugget. Almindelig. Juni— Juli. 3. Hylophila Hb. Med eller uden Biøjne. I Forv. 10 og 9 ud fra 8 (Fig. 10). I Bagv. er 4 tilstede. Fig. 10. Forv. og Bagv. af Hylophila prasinana Linn. (Efter Meyrick). Larven glat, bagtil tyndere, med stort Hoved. Spin- det pergamentagtigt, baadformet, fortil med en KøK Oversigt over Arterne. Forv. med 3 hvidlige Tværlinier. Frynserne røde eller gule 1. prasinana. Forv. med 2 hvidlige Tværlinier. Frynserne hvide 2. bicoloråna. 1. H. prasinana Linn. Tavle I, Fig. 11. Med Biøjne. Følerne og det første Par Ben røde. Hoved og Bryst samt Forv. grønne, de sidste med 3 hvidlige Tværlinier. Hos d er Frynserne røde, ofte lige- saa Kant og Rand, hos $ gullige. Bagv. hos c? gule, hos 9 hvide. V. 1,5—1,8 Ctm. Ægget affladet, med tydelige Længderibber, grønt. 8 Larven grøn, gult vatret, med 3 gule Længdelinier. Ende- fødderne med en rød Sidestreg. L. 2,4—2,8 Ctm. Om Efteraaret paa Bøg og Eg. Puppen blaalig, paa Unders, lysere. Almindelig. Maj— Juni. 2. H. bicoloråna Fuessl. Tavle I, Fig. 12. Uden Biøjne. Forv. grønne, med 2 hvidlige Tvær- linier. Frynserne og Bagv. hvide. V. 1,8—2,1 Ctm. Larven først rødbrun, senere grøn, med gullige Ryg- vorter paa 2det Led og gule Sidestriber. Hovedet grønt. L. 3,0—3,2 Ctm. Overvintrer. Paa Eg om Foraaret. Spin- det gulgrønt, paa Bladenes Overside. Puppen gullig, paa Ryggen mørkeviolet. Sjælden. Sj. (Nord-Sj. flere Steder); Amager (Konge- lunden); Fyen (Østrupgaard, Svendborg); Jyll. (Hald, Mar- selisborg, Horsens); Loll. (Bremersvold, Knuthenborg, Holmeskov, Nakskov). Juli. 21. Arctlidæ. Med eller uden Biøjne. Palperne i Reglen korte, oprette. Snablen kort, undertiden meget lidt udviklet. Bagskinnebenene med 2 Par, oftest korte Sporer. I Bagv. anastomoserer 8 i Reglen til over Vs af Midtcellens Længde med Radius. I Forv. findes ofte en Tillægscelle. 5 og 4 udgaar her oftest fra samme Punkt. 1 b mangler. Hæfte- børste findes altid. Larverne har 6 Par Bugfødder og mere eller mindre tæthaarede Vorter. Oversigt over Underfamilierne. Biøjne tilstede. Skinnebenenes Sporer meget korte. Larverne ens tykke over det hele; de lever paa urteagtige Planter 1. Arctiinæ. Biøjne mangler. Skinnebenenes Sporer af Mid- dellængde. De tenformede Larver lever paa Lavarter 2. Lithosiinæ. 9 1. Underfam. Arctiinæ. (Bjørnespindere). Spinderagtige, oftest broget farvede Dyr, der hyppig flyver i Solskinnet. Oversigt over Slægterne. 1. Følerne kamtandede eller savtakkede 2. Følerne uden Tænder eller Takker 6. 2. 5 i Bagv. mangler 7. Coscinia. 5 i Bagv. veludviklet 3. 3. Forv. med Tillægscelle 4. Forv. uden Tillægscelle 5. 4. Bagkroppen hos cf slank. Flyver om Dagen . . 3. Parasémia. Bagkroppen hos d* robust. Flyver om Natten.,. 5. Arctia. 5. Forv. og Bagv. af forskellig Farve... 4. Diacrisia. Forv. og Bagv. af samme Farve... 1. Spilosoma. 6. 8 og Radius i Bagv. ved Basis kun ganske kort anastomoserende 6. Callimorpha. 8 og Radius i Bagv. idetmindste i ^h af Midtcel- lens Længde anastomoserende 7. 7. Forv. med Tillægscelle 8. Forv. uden Tillægscelle 2. Phragmatobia. 8. Tillægscellen delt 9. D e i o p é i a. Tillægscellen ikke delt 8. Hipocrita. 1. Spilosoma Stph. J^'s Føler med korte, dobbelte Kamtænder. Snablen meget svagt udviklet. Forv. uden Tillægs- celle. Forv. og Bagv. af samme Farve. Bagv. med 5. Larverne med Vorter, der er besat med lange Haar- duske; Haarene iblandes Spindet. Pupperne overvintrer. Oversigt over Arterne. 1. Bagkr. gul med 5 Rækker sorte Prikker 2. Bagkr. hvid eller graa; Vingerne hvide (9) eller brungraa (cf) L méndica- 2. Vingernes Grundfarve hvid 3. Vingernes Grundfarve gul 2. lubricipéda. 10 3. Forv. længere end deres dobbelte Bredde. Fø- lernes Skaft hvidt 4. u r t i c æ. Forv. kortere end deres dobbelte Bredde, med mange fine, sorte Pletter. Følernes Skaft sort 3. menthåstri. 1. S. méndica Cl. Tavle I, Fig. 13 (d") og 14 (9). Vingerne hos d brungraa, hos 9 hvide, med fra 2—8 sorte Pletter paa Forv., 2—3 paa Bagv. V. d 1,1 — 1,3, 9 1,4—1,8 Ctm. Hos var. c? rustica Hb. er Farven hvid med kun et brunligt Anstrøg. Ægget kuglerundt, hvidlig-gult. Larven brunlig-grøn, undertiden med en fin, lys Midtlinie, rustbrune Vorter med gule Haar og rustfarvet Hoved. L. 2,5 — 3,2 Ctm. Paa urteagtige Planter, saasom Rumex (Skræppe), Plantago (Vejbred), Campanula (Klokke) og Blomster af Scabiosa og Hieracium (Høgeurt. Puppen rødbrun, fint punkteret. Sjælden. Sj. (Helsingør, Hornbæk); Fyen (flere Steder); Jyll. (Dronninglund Storskov, Torsager); Loll. (Bremers- vold, Knuthenborg, Strandby, Nakskov). Maj— Juni. Var. rustica er taget paa Fyen. 2. S. lubricipéda Esp. Tavle I, Fig. 15. Vingerne gule, hos d" mørkest; Bagv. i Reglen lidt lysere end Forv. I Forv. sorte Prikker, der danner 3 mere eller mindre tydelige Tværlinier; tydeligst er den, der svarer til den ydre Mellemlinie, og som gaar fra Spid- sen til omtrent Midten af Randen. I Bagv. en sort Prik ved Kanten og undertiden en Række saadanne parallel med Sømmen. V. 1,6—2,0 Ctm. Ægget rundt, lysegrønt. Larven foranderlig, brun- lig, grønlig-gul eller hvidlig, med lyse Længdestriber, rød- gule Vorter, brungul Behaaring og gulbrunt Hoved. L. 3,5—4,0 Ctm. Om Efteraaret paa en Mængde urteagtige Planter og Buske. Puppen med Børster i den stumpe Bagende. Meget almindelig. Juni— Juli. 3. S. menthåstri Esp. Tavle I, Fig. 16. Forv. hvide med gulligt Skær og flere eller færre, større og mindre sorte Prikker. Bagv. hvide med nogle faa sorte Prikker, der næsten kan mangle. V. 1,6—2,0 Ctm. 11 Ægget lille, rundt, hvidlig-gult. Larven mørkebrun, med rødgul Ryglinie, graa eller sorte Vorter med brune Haar og sortagtig Hoved med en rødgul Vinkeltegning. L. 3,5-4,0 Ctm. Paa urteartige Planter; optræder under- tiden som Mordlarve. Puppen sortebrun, med ganske faa, korte Haar i Bagenden. Temmelig almindelig. Maj— Juni. 4. S. urticæ Esp. Tavle I, Fig. 17. Hvid. Forv. med ganske enkelte sorte Prikker, der kan mangle. V. 1,6—2,0 Ctm. Ægget næsten kugleformet, gullig-hvidt. Larven mørkebrun med Haar af samme Farve, uden lyse Længde- linier. L. 3,6— 4,0 Ctm. Paa urteagtige Planter. Puppen sortebrun, med lysere Ledindsnit. Temmelig almindelig. Maj— Juni. 2. Phragmatobia Stph. Staar den forrige Slægt nær, c^'s Føler dog traadformet, med svagt fremtrædende Ledender. I Bagv. anastomoserer 8 med Radius til over ^/2 af Midtcellens Længde. 1. Ph. fuliginosa Linn. Tavle I, Fig. 18. Forv. kanelbrune med 2 sorte Prikker. Bagv. røde med et Par sorte Prikker og et sort, udvisket Baand pa- rallel med Sømmen. Bagkroppen rød, med 3 Rækker sorte Prikker. V. 1,3—1,8 Ctm. Ægget kugleformet, rødlig-graat. Larven graa, brun eller sort, med Haar af samme Farve. Hovedet oftest glindsende sort. L. 3,0 — 3,2 Ctm. Paa urteagtige Planter i Maj— Juni; om Efteraaret i 2den Generation, som over- vintrer. Puppen sort, med lyse Ledindsnit. Temmelig almindelig. Maj— Juni og Juli—August. 3. Parasémia Hb. (Nemeophila Stph.) J^'s Føler kort kamtandet, $'s savtakket. J^'s Bagkrop slank. Forv. med Tillægscelle. Flyver om Dagen. 12 Larven med kort Behaaring, der paa de sidste Led er længere. 1. P. plantåginis Linn. Tavle I, Fig. 19 (d*). Meget foranderlig. Forv. hos c5' sorte med gule Teg- ninger; Bagv. gule med sorte Tegninger. Hos 9 er Forv. omtrent som hos d, men Bagv. er røde med mere ud- bredte sorte Tegninger, navnlig i Rodfeltet, som er helt sort. De sorte Tegninger, navnlig i Bagv., varierer over- ordentlig. V. 1,6-2,1 Ctm. Ab. hospita Schiff. har hvid Grundfarve. Ægget kuglerundt, grønligt. Larven sortebrun, paa Ryggen af 4de til 7de Led med røde Haar, ellers sort- haaret. Hovedet sort. L. 2,5—3,2 Ctm. Paa urteagtige Planter, især Plantago (Vejbred). Overvintrer som lille. Puppen sortebrun, med fine Børster i Bagenden. Hist og her, navnlig i Landets sydlige Egne. Aber- rationen mellem Hovedarten. Juni- Juli. 4. Diacrisia Hb. Adskiller sig fra den forrige Slægt ved, at Forv. mangler Tillægscelle. 1. D. sånnio Linn. (russula Linn). Tavle II, Fig. 20 (d") og 21 (9). d"s Forv. gule, med rød Rand, røde Frynser og en rødkantet, mørk, nyreformet Midtplet. Bagv. hvidgule, med mørk Midtplet og et bredt, mørkt Sømbaand, der er gennemskaaret af de lyse Ribber. Frynserne røde. 9's Forv. smallere, rustgule, med rødlig Midtplet og Ribber. Bagv. mere rødgule, med et sort Rodparti, der flyder sam- men med den ligeledes sorte Midtplet, Rand og Sømbaand. V. d 1,9—2,3 Ctm., 9 1,6-1,8 Ctm. Larven sortebrun, med en lys, rødprikket Ryglinie, sorte Prikvorter og rustrød Behaaring. L. 2,5—3,0 Ctm. Den overvintrer og lever om Foraaret paa Plantago (Vej- bred) og Taraxaciim (Mælkebøtte). Puppen glindsende rødbrun, med en spids Dusk Børster i den kegleformede Bagende. 13 Udbredt og vistnok temmelig almindelig. Sj. (Nord- Sj.jKøge Aas); Jyll.; Fyen; Bornh. (Højlyngen); LoU. (Enges- tofte, Høvænge Skov). Juni— Juli. 5. Arctia Schrk. c^'s Føler kamtandet, hos $ savtakket. Snab- len kort og blød. Kroppen meget robust. Bagv. med 5. (Pig. 22). Pig, 22. Forv. og Bagv. af Arctia caja Linn. (Efter Hormuzaki). Oversigt over Arterne. 1. Forv. med lyse Tværbaand 2. Forv. med lyse Pletter 3. 2. Forv.s Grundfarve sort, med 3—5 hvide, orange indfattede Tværbaand 4. h ébe. Forv.s Grundfarve brun 1. cåja. 3. Forv. sorte med gullig-hvide Pletter.... 2. vj_llica. Forv. gule med brune Pletter 3. aulica. 1. A. cåja Linn. (Bjørnespinder). Tavle II, Fig. 23. Særdeles foranderlig. Hoved, Bryst og Forv. kaffe- brune, Halskraven rødkantet. Forv. med meget varierende 14 hvide, bugtede Tværbaand og Pletter. Bagv. og Bagkr. cinnoberrøde, de første med store, sorte, i Midten blaat glinsende Pletter, den sidste med sorte Tværpletter paa Overs. V. 2,2—3,7 Ctm. Ægget kugleformet, grønt. Larven som ung sort- agtig, med blaalig-hvide Vorter og rødgul Ryg- og Side- stribe og graa Haar. Som voxen er den sort, med hvide Vorter og sorte Haar, der er graa i Spidsen. Haarene fortil og paa Siderne rustrøde. L. ca. 6,0 Ctm. Over- vintrer som lille og lever om Forsommeren paa en Mængde urteagtige Planter. Ved Fodring med Blomsterne af røde Valmuer skal Imagos Vinger blive meget blege. Den for- vandler sig i et stort Spind, hvori Haarene er iblandede, til en sort Puppe. Almindelig overalt. Juli. 2. A. villica Linn. Tavle II, Fig. 24. Hoved og Bryst sorte. Skulderne med en stor, hvid Plet. Forv. sorte med 8 gullig-hvide Pletter. Bagv. orange- gule med sort Spids og to Rækker smaa, sorte Pletter. Bagkr. orangegul, med højrød Bestøvning og smaa, sorte Rygpletter. Paa Unders, er alle Vingers Kant højrød. V. 2,7—3,2 Ctm. Ægget kugleformet, hvidt. Larven fløjelssort, med brungraa eller rødlig-brune Haarduske paa sorte Vorter, rødt Hoved og Brystfødder. L. ca. 5,0 Ctm. Paa urte- agtige Planter. Overvintrer. Skal i sin Tid være taget paa Sj. (Frederiksdal); i den nyere Tid i Fortunens Indelukke (?). 3. A. aulica Linn. Tavle II, Fig. 25. Forv. kanelbrune med lysegule Pletter. Bagv. brand- gule, med bredt, sort, afbrudt Sømbaand, stor, sort Midt- plet og sort Tværbaand nær Roden. Bagkr. gul, med brede, sorte Tværpletter paa Overs. V. 1,4—2,0 Ctm. Larven sort, med rustfarvet behaarede, sorte Vorter; kun de forlængede Haar paa de tre sidste Led er sort- agtige. Hovedet glindsende sort. L. 4,0—4,5 Ctm. Over- vintrer paa lune Steder. Lever om Foraaret paa forskellige urteagtige Planter og forvandler sig i et tyndt Spind til en glinsende, sortebrun Puppe, der har korte Børster i Bagenden. Kun kendt fra Sj. (Tisvilde Hegn, Asserbo Overdrev) 15 og Jyll. (Ulstrup i Nærheden af Langaa, Svinkløv, Gjessø V. Silkeborg). Maj— Juni. 4. A. hébe Linn. Tavle II, Fig. 26. Hoved og Bryst sorte. Baghovedet og Halskraven med rød Kant. Forv. sorte, med 5 hvide, fint orangegult kan- tede Tværbaand, hvoraf de to yderste er forbundne ved en Tværgren. Hos 9 er ofte det 3die Tværhaand redu- ceret til en Plet. Bagv. karmoisinrøde, med sorte Frynser, lille sort Midtplet, et sort Tværbaand nær Roden og et afbrudt, sort Pletbaand i Sømfeltet. Bagkr. rød, med sorte Ledrande, bred Rygstribe og Spids. V. 2,2—2,8 Ctm. Ægget kugleformet, glat, gult, senere graat. Larven sort; Behaaringen paa Ryggen hvidgraa, paa Siderne rust- gul. Hovedet glinsende sort. Den overvintrer og lever om Foraaret paa Årtemisia (Bynke), Euphorbia (Vortemælk) og andre urteagtige Planter og forvandler sig i et hvid- graat Spind til en sortebrun Puppe med svage Børster i Bagenden. L. ca. 5,0 Ctm. Den angives fanget paa Sj. (Rude Hegn og v. Vor- dingborg). Maj— Juni. 6. Callimorpha Latr. Følerne hos begge Køn børsteformede. Pal- perne middellange, spidse. Snablen normal. Forv. med en lang Tillægscelle; i Bagv. anastomoserer 8 kun ved Basis kort med Radius; 7 og 6 ud- springer hver for sig. Flyver om Dagen. Larven svagt haaret, livlig tegnet. 1. C. dominula Linn. Tavle III, Fig. 27. Forv. sorte med grøn Metalglans og 3 brandgule Plet- ter i Vingens Midte nær Kanten, samt ca. 8 hvide Pletter, hvoraf Midtpletten er større end de andre, og 4 i Søm- feltet og 1 ved Indervinklen er mindst. Bagv. røde, med stor, sort Midtplet ved Kanten og et bredt, sort Sømbaand, der er afbrudt og ved Spidsen indeslutter 2 røde Prikker. Brystet blaasort, med 2 orangegule Længdestriber; Bagkr. rød, med sort Midtstribe og Bagende. V. 2,0-2,7 Ctm. 16 Larven blaasort, med en gul, sortplettet Rygstribe og afbrudte Sidestriber. Vorterne blaagraa; den korte Behaaring gullig og sortagtig. Hovedet glindsende sort. L. 3,5—4,0 Ctm. Overvintrer og lever om Foraaret paa Lamium (Døvnælde), Myosotis (Forglemmigej), Lonicera (Gedeblad), Hindbær o. a. og forvandler sig i et tyndt Spind til en glinsende rødbrun Puppe med en kraftig Dusk af gule Børster i Bagenden. Temmelig sjælden. Sj. (Slagelse, Lørup, Ruds Vedby, Hvalsø, Skoven S. f. Lellinge); Loll. (Knuthenborg, Guld- borg, Maribo, Berritzgaard, Dødemose); Fistr. (Hannenov Skov, Næsgaard, Risnuse); Fyen (Faaborg-Egnen). Juli. 7. Coscinia Hb. (Emydia Bd.) J"s Føler med dobbelte Kamtænder. Palperne smaa. Snablen kort og blød. Forv. lange og smalle, Bagv. korte og brede, uden 5. Larverne er tenformede, med lille, glinsende sort Hoved og stjærneformet korthaarede Vorter. De over- vintrer som smaa. Oversigt over Arterne. Forv. med mere eller mindre tydelige Længde- streger af sort Farve 1. striåta. Forv. med Tværrækker af sortebrune Pletter . . 2. cribrum. 1. C. striåta Linn. (gråmmica Linn.) Tavle III, Fig. 28. Forv. hvidgule, hos c? med sorte Længdestreger paa hver Side af Ribberne, i Sømfeltet paa selve Ribberne; hos 9 er Stregerne kun antydede som sort Bestøvning. Bagv. brandgule, med stor, sort Midtplet og sort Rod, Kant, Søm og Rand. Frynserne brandgule, Bagkr. ligesaa, med sorte Rygpletter. V. 1,5—2,0 Ctm. Hos ab. melanoptera Brahm. er Bagv. ensfarvet sorte, hos ab. intermédia Spul. er kun Midtpartiet brandgult. Larven sortebrun, med orangegul Midtstribe og gullig- hvide Fodstriber. Vorterne sortagtige; den korte Behaa- 17 ring gullig og sortagtig; Hovedet glinsende sort. L. 2,0 — 2,5 Ctm. Efter Overvintringen om Foraaret paa Hiera- ciiim (Høgeurt), Calluna (Lyng), Artemisia (Bynke), Græs- arter o. a. Den forvandler sig i et hvidgraat Spind til en rødbrun Puppe med faa stive Børster i Bagenden. Kun funden i Sj. (Tisvilde, Tibirke, Hornbæk, Helle- bæk) og Bornh. (ved Rønne). Juni— Juli. 2. C. cribrum Linn. Tavle III, Fig. 29. Forv. hvide, med 4 Tværrækker af langagtige, sorte- brune Pletter. Sømlinien af samme Farve, henimod Spid- sen opløst i Prikker. Bagv. mørkegraa. Frynserne hvide. V. 1,5-2,1 Ctm. Larven graabrun, paa Siderne rødlig, med fin, gul Midtlinie, utydelige Sideryglinier af samme Farve og glin- sende sort Hoved. Behaaringen sort og gullig. L. ca. 2,5 Ctm. Efter Overvintringen om Foraaret paa Calluna (Lyng). Puppen mørkebrun. Kun taget i faa Stykker paa Bornh. (ved Rønne og Hasle). Juli — August. 8. Hipocnta Hb. (Euchélia Bd.) Følerne korte, traadformede. Snablen kort. Bag- skinnebenene korte, svagt kølleformede. Forv. med Tillægscelle. I Bagv. 7 og 6 paa fælles, kort Stilk. Larverne slanke, fløjelsbløde, med enkelte længere Haar. De lever selskabeligt og forvandler sig i et tyndt Spind til en Puppe med glat Bagende. 1. H. Jacob ææ Linn. Tavle III, Fig. 30. Forv. sortagtige med svagt grønlig-brunt Skær. En Streg langs Kant og Rand, samt 2 Pletter i Sømfeltet blodrøde. Bagv. blodrøde med mørk Kant og Frynser. V. 1,7-2,0 Ctm. Ægget kugleformet, gult. Larven sort med gule Tværringe. Hovedet sort, fortil med gul Vinkel. L. 2,0 — 2,5 Ctm. Om Efteraaret paa Senecio jacohæa (Brand- bæger). Udbredt i Jyll. Paa Øerne kun funden paa Sj. (Hellerup?) og Fyen (Odense, Tommerup, Sønderby) og Bornh. (Nexø). Juni. Klocker: Sommerfugle. V. o 18 9. Deiopéia Stph. Føler traadformet. Snablen kort. I Forv. dob- belt Tillægscelle. Bagv. meget brede; 7 og 6 ud- springer hver for sig. Larven fortil tyndere, med meget lille Hoved og enkelte lange Haarbørster. 1. D. pulchélla Linn. Tavle III, Fig. 31. Forv. gullig-hvide, med 4 Tværrækker af smaa, fir- kantede, sorte Pletter, hvorimellem større, røde Pletter, af hvilke en Længderække gaar foran Sømmen og en ved Kanten. Sømpunkterne smaa, firkantede, sorte. Bagv. hvide, med sort Midtstreg og Sømbaand. V. 1,7—2,0 Ctm. Larven brunlig-graa, med bred, hvidlig-gul Pletstribe paa Ryggen og Siderne, hvorimellem røde Tværstreger. Vorterne sorte, med enkeltstaaende, sorte, paa Siderne hvide Haarbørster. L. ca. 2,5 Ctm. Paa Myosotis (For- glemmigej), Echium (Slangehoved) o. a. Puppen med 8 temmelig lange Børster paa den stumpe Bagende. En kosmopolitisk Art, der er taget i et enkelt Stk. i Jyll. (ved Hjørring). Juli — August. 2. Underfam. Lithosiinæ. Slanke, ofte ensfarvede Dyr. De fleste flyver om Natten. Larverne lever hovedsagelig paa Lavarter. Oversigt over Slægterne. 1. Forv. med Tillægscelle 2. Forv. uden Tillægscelle 4. 2. I Forv. er 12 og 11 adskilte 3. I Forv. anastomoserer 12 og 11 8. Lithosia. 3. I Bagv. 5 og 4 paa fælles Stilk 6. Gnophria. I Bagv. mangler 5, hos (^ ogsaa 6.. 7. Oeonistis. 4. I Forv. 12 og 11 adskilte 5. I Forv. anastomoserer 12 og 11 7. 5. Forv. meget tyndt bestøvede, gulgraa 6. Forv. tæt bestøvede, gule med rød Tegning. . . . 2. Miltochrista. 19 6. I Forv. 7 og 8 ud fra 9 5. Comåcla. I Forv. 6 og 8 ud fra 9, 7 mangler ... 1. Nudåria. 7. I Forv. 5-4 og 3 paa lang Stilk 9. Pelosia. I Forv. 4 og 3 adskilte 8. 8. 8 i Bagv. anastomoserer kun kort med Radius. 4. Cybosia. 8 i Bagv. anastomoserer i over den halve Længde med Radius 3. End rosa. 1. Nudåria Hw. Følerne korthaarede. Øjnene store, fremtræ- dende. Vingerne tyndt bestøvede; Forv. med meget lang Midtcelle, uden Tillægscelle. I Forv. mangler 7. Larven noget fladtrykt, med fremstaaende Led, meget lange Ben og tynde Haarduske. \. N. mundåna Linn. Tavle III, Fig. 32. Forv. gulgraa, meget tyndt bestøvede, med 2 takkede, graa Mellemlinier og derimellem et mørkt Punkt. Foran Sømmen en udvisket, graa, takket Stribe. Bagv. uden Tegning. V. 0,9—1,0 Ctm. Ægget kugleformet, lysegult. Larven gulgraa, med sortagtige Prikker paa Ryggen og en Tværplet af samme Farve paa 7de og 10de Led. Behaaringen sortagtig, paa Siderne gullig. Hovedet glinsende mørkebrunt. L. 1,6 — 1,8 Ctm. Den overvintrer som lille og lever om For- aaret paa Lavarter paa Vægge og Klipper. Den forvandler sig i et løst Spind med ivævede Haar til en glinsende, gullig Puppe med 2 Rækker mørke Pletter over Ryggen. Temmelig almindelig. Juli. 2. Miltochrista Hb. (Caligénia Dup.) Følerne haarede. Øjnene store. Snablen vel- udviklet. Forv. uden Tillægscelle, 10 — 7 paa Stilk. I Bagv. 7 og 6 paa lang Stilk. Larven kort, valseformet, korthaaret. 2* 20 1. M. miniåta Forst. Tavle III, Fig. 33. Forv. gulrøde, med rød Kant og Søm. En Prik ved Roden, Midtpletten, de to Mellemlinier, hvoraf den indre ofte er utydelig, den ydre meget dybt takket, og Bølge- linien, der er opløst i Længdeprikker paa Ribberne, sorte. Bagv. lysere end Forv., i Spidsen mere rødlige. V. 1,2 —1,4 Ctm. Ægget langagtigt, gulligt. Larven graa, sortagtig behaaret, med rødgult Hoved. L. 1,4—2,0 Ctm. Den over- vintrer som lille og lever paa Lavarter paa Træer. Den forvandler sig i et tæt, med Haar iblandet Spind til en ægformet, mørkebrun Puppe. Ikke almindelig. Sj.; Jyll.; Fyen (Odense, Trolleborg, Einsiedelsborg); Amager (Kongelunden); Loll. (Guldborg- land, Bremersvold, Kældskov). Juli— August. 3. Endrosa Hb. (Setina Schrk.) cf's Føler med Haar i 2 Rækker. Snablen meget kort. Forv. uden Tillægscelle; 12 og 11 anasto- moserer; 8 og 9 paa fælles Stilk ud fra 7. I Bagv. anastomoserer 8 i mere end den halve Længde med Radius, og 7 og 6 er paa fælles Stilk, lige- som 5 og 4. Under Vingerne, paa Siderne af Brystet, findes en stor, nøgen Blære. Flyver om Dagen. Larven kort, tyk, med Haarduske. 1. E. irrorélla Cl. Tavle III, Fig. 34. Forv., Halskrave, Skulderdækkene, Midten af Brystets Overs, og Bagkr.s Endedusk okkergule, Bagv. noget ly- sere. I Forv. findes 3 Tværrækker af sorte Prikker, hvoraf den indenfor Sømmen kan være stærkt reduceret eller helt mangle. Den inderste bestaar af 3, den mellemste i Reglen af 5 Prikker. I Bagv. nogle faa sorte Prikker i Spidsen, hvilke kan mangle. Kroppen sort. Forv.s 21 Unders, med Undtagelse af Kant, Søm og Rand sort. V. cT 1,6—1,8 Ctm., 9 1,2—1,4 Ctm. Ægget kugleformet, brunt. Larven blaasort, med gul Pletrække paa Ryg og Sider og smaa Siderygpletter. Vorter og Behaaring sortagtig; Hovedet glinsende sort. L. 2,5 Ctm. Paa Lavarter paa Stene. Ikke alm. Sj. (Hornbæk, Tisvilde, Lækkende Skov); Loll. (Høvænge Skov); Jyll. (Dronninglund, Skafføgaard, Torsager, Femmøller, Sortbæk, Allerup Bakker, Aarhus, Katholm). Juni— August. 4. Cybosia Hb. Staar den foregaaende Slægt nær, men 8 i Bagv. anastomoserer kun et kort Stykke med Ra- dius, og den nøgne Blære paa Brystets Sider mangler. Larven med Haarduske. 1. C. mesomélla Linn. Tavle III, Fig. 35. Forv. hvidgule med gul Kant og 2 sorte Prikker, 1 i Midten af Kanten og 1 i Midten af Randen. Bagv. mørkegraa, med gullige Frynser og et hvidgult Strøg foran Midten af Sømmen. Unders, af Forv. sortegraa, af Bagv. hvidgul med gule Rande. V. 1,3—1,6 Ctm. Larven cylindrisk, fortil tyndere, sortebrun, med sortagtig Behaaring og glinsende gulbrunt Hoved. L. 2,0 Ctm. Den overvintrer og lever om Foraaret paa Junger- mannia (Halvmos) o. a. og forvandler sig til en kort, sort Puppe. Ikke sjælden paa fugtige Steder. Juni — August. 5. Comåcla Wlk. c^'s Føler haarede. Øjnene store. Snablen svagt udviklet. Vingerne tyndt bestøvede. I Forv. 7 og 8 ud fra 9. $'s Bagkr. i Spidsen uldhaaret. Larven temmelig stærkt haaret. 22 1. C. s én ex Hb. Tavle III, Fig. 36. Vingerne lyst gulgraa, med sort Midtpunkt. Forv. med 2 Tværlinier af graa Prikker paa Ribberne og sort- artige Prikker i de gullige Frynser paa Ribbeenderne. Bagv. lysere end Forv. V. 0,8—1,0 Ctm. Ægget forholdsvis stort, rundt, affladet, meget svagt furet, gulligt; det dækkes af Bagkropsspidsens Uld. Lar- ven mørkegraa, med sortagtige, i Spidsen fortykkede Haar. Hovedet sortebrunt. L. 1,3—1,4 Ctm. Den overvintrer og lever om Foraaret paa J unger mannia (Halvmos), men kan i Fangenskab opfodres med Salat. Den forvandler sig i et tæt, med Haar blandet Spind til en mørkebrun Puppe. Paa fugtige Steder i Sj.; Jyll.; Fyen; Fejø. Juli — August. 6. Gnophria Stph. Følerne traad formede, hos J* meget svagt haa- rede. Snablen normal. Forv. langstrakte, med Til- lægscelle; 12 og Radius adskilte. Bagv. med 7 og 6 paa fælles Stilk, og 5 og 4 paa fælles Stilk. Larven tenformet, med Rygvorter, korthaaret, med enkelte længere Haar. 1. G. rubricollis Linn. Tavle III, Fig. 37. Sodfarvet. Halskraven rød, den sidste Trediedel af Bagkr., saavelsom Bugen orangegule. V. 1,4—1,6 Ctm. Larven grønlig-graa, sort vatret; Prikvorterne røde, med sortagtige og gullige Haar. Hovedet brunt med hvid Vinkeltegning. L. 2,5 Ctm. Om Efteraaret paa Lavarter paa Træstammer. Den forvandler sig i et brungraat, med Haar blandet Spind til en glinsende, brun Puppe, der overvintrer. Almindelig. Juni— Juli. 7. Oeonistis Hb. c^'s Følere fint haarede. Palperne opadkrum- mede. Snablen normal. Forv. med lang, smal Til- 23 lægscelle; 12 og Radius adskilte. Bagv. meget brede, uden 5, hos J^ ogsaa uden 6. 7 og 6 (hos $) saavel som 4 og 3 paa Stilk. Larven som hos forrige Slægt, men de forreste Vor- ter paa hvert Led meget mindre. 1. Oe. quådra Linn. Tavle III, Fig. 38 (cf) og Fig.39(9). Hos d" er Forv. gulgraa, langs Sømmen med Silke- glans. Hoved, Bryst og Forv. s Rod orangegule, de sidstes Kant ved Roden staalblaa. Bagv. bleggule, langs Kanten graa. Hos 9 er Hoved, Bryst og Forv. okkergule, med 2 staalblaa Pletter, 1 paa Kantens Midte og 1 ved Randens Midte. Bagv. bleggule. Benene hos begge Køn staalblaa. V. 1,8—2,6 Ctm. Ægget kugleformet, gult, fint mørkt punkteret. Lar- ven sortagtig, med dobbelte, takkede, gule Sideryglinier, der undertiden er meget brede; Prikvorterne røde; Be- haaringen sortagtig. Hovedet glinsende sortebrunt. L. 3,2 — 3,7 Ctm. Den overvintrer som lille og lever om For- aaret paa Lavarter paa Træer. Den forvandler sig i et hvidligt Spind til en glinsende sort Puppe. Ikke almindelig. Juni— August. 8. Lithosia Fabr. J"s Føler haaret. Palperne ofte meget korte. Snablen svag. Forv. langstrakte, med rhombisk Til- lægscelle og 12 anastomoserende med 11 og en- dende i Kanten som en meget kort Gren. 6 fri, 5 mangler, 4 og 3 paa fælles Stilk. I de meget brede Bagv. er 7 og 6 og 4 og 3 paa Stilke; 5 mangler. Larverne med kort Behaaring. De overvintrer (undtagen sororcula, hvor Puppen overvintrer) og lever paa Lavarter De forvandler sig i et løst, med Haar iblan- det Spind. 24 Oversigt over Arterne. 1. Forv. helt gule eller bleggule 2. Forv. idetmindste foran Sømmen graa 3. 2. Forv.s Kant stærkt bøjet 6. s o r 6 r c u 1 a. Forv.s Kant lige 5. lutarélla. 3. Forv. gulgraa eller blandet med rødlig-graat, foran Sømmen askegraa 1. deplånad*. Forv. graa med Undtagelse af Kanten 4. 4. Forv.s Kant meget smalt gul 2. g r i s é o 1 a. Forv.s Kant bredere gul 5. 5. Bagv. gule, højst ved Kanten med graa Skygger 6. Bagv. graa 1. deplåna9. 6. Forv s gule Kant af samme Bredde lige til Spid- sen. Bagkr.s sidste Trediedel gul. 4. complåna. Forv.s gule Kant er smallere ved Spidsen. Hals- kraven bagtil med en graa Plet. Kun Bagkr.s yderste Spids gul 3. 1 u r i d é o 1 a. 1. L. deplåna Esp. Tavle IV, Fig. 40. d"s Forv. gulgraa med graa Søm, ved Roden og Spid- sen gule. Bagv. lysere med mørkere Søm. Bagkr. gul. 9's Forv. rødiig-graa, med gul Kant, der bliver smallere mod Spidsen. Bagv. lysere graa. Bagkr. graa, med gul Bagende. Hos begge Køn er Hoved, Halskrave og Fryn- ser gule. V. 1,3-1,6 Ctm. Larven grøngraa, med gul Rygstribe, der er sort- kantet og delt paa langs paa 3die og 7de Led; paa Siderne med sortagtige Forhøjninger. Hovedet sort. L. 2,5 Ctm. Paa Naaletræers Stammer. Den forvandler sig i et brun- ligt Spind til en glinsende, rødbrun Puppe. Ikke almindelig. Juli — August. 2. L. griséola Hb. Tavle IV, Fig. 4L Forv. graa, med en meget smal, gul Kant. Frynserne gullig-hvide, ved Grunden graa. Bagv. lyst gulgraa, ved Sømmen mørkere. Hovedet gult, Bagkr. graa, med gul Bagende. V. 1,4—1,7 Ctm. Larven sortagtig, med rødgule Sideryglinier, der paa 2det Brystled udvider sig til Pletter. Behaaringen sort- agtig. Hovedet glinsende sort. L. 2,0 Ctm. Paa Stam- mer af Eg og Poppel. Den forvandler sig i et temmelig tæt Spind. Meget sjælden. Sj. (Jægerspris Nordskov, Hornbæk Plantage); Loll. (Kældskov). Juni— Juli. 25 3. L. luridéola Zinck. Tavle IV, Fig. 42. Forv. blygraa, Bagv. lysegule. Hovedet, Siderne af Halskraven, Bagkr.s yderste Spids, samt Forv.s Kant brandgule; denne Kantstribe løber ud i en Spids. V. 1,5 — 1,7 Ctm, Larven sortagtig blaagraa, med rødgul Pletstribe paa Siderne. Behaaringen brunlig. Hovedet sort. L. 2,5 Ctm. Paa Sten og Stammer af Løvtræer. Puppen glinsende rødbrun. Temmelig almindelig. Juli— August. 4. L. complåna Linn. Tavle IV, Fig. 43. Ligner meget den foregaaende Art, men kendes let paa den helt brandgule Halskrave, den lige til Spidsen lige brede gule Kantstribe i Forv., og at den sidste Tredie- del af Bagkr. er gul. Desuden har d paa Forv.s Unders, i Kantens Midte en Længdestribe af opretstaaende Skæl. V. 1,5-1,7 Ctm. Larven sortegraa, med Sideryglinier, bestaaende af Pletter, der paa hvert Led er sammensat af en gul for- reste og en hvid bageste Del. Sidelinien smal, rødlig-gul. Behaaringen sortagtig. Det lille Hoved glinsende sorte- brunt. L. 2,6 Ctm. Paa Sten og Træer. Den forvandler sig i et brungraat Spind til en glinsende rødbrun Puppe. Sjælden. Sj. {Asserbo Overdrev, Tisvilde Hegn, Tibirke Bakker); Loll. (Ulriksdals Skov); Jyll. (ved Kolding). Juli. 5. L. lutarélla Linn. Tavle IV, Fig. 44. Forv. smalle, næsten lige brede, gule eller gullig-hvide. Bagv. lysere, ved Kanten bredt sortegraa. Issen, Bryst og Bagkropsspidsen gullige, Panden mørk. o er mindre end cf, og dens Vinger er lysere. Det meste af Vingernes Unders, sortegraat. V. 1,1 — 1,4 Ctm. Hos var. pållifrons Z. er hele Hovedet gult og Vingerne blegt gulgraa; Bagv. ved Kanten graalige. Den opfattes af nogle som en egen Art, hvad maaske er be- rettiget, da Larven ogsaa afviger noget fra lutarélla. Larven sortegraa med en gullig, forneden hvidlig Sidestribe. Vorterne med sorte Haar, Hovedet sortagtig. L. 2,2 Ctm. Paa Lavarter paa Jorden. Puppen mørkebrun. Kun kendt fra Nord-Sj., hvor den flere Steder er fun- 26 den i Mængde (Tisvilde, Hornbæk, Raavad) og Jyll. (Katholm, Torsager, v. Ryomgaard). Juli— August. Varieteten skal være taget i et Par Expl. paa Bornh. 6. L. sororcula Hufn. Tavle IV, Fig. 45. Forv.s Kant før Spidsen stærkt krummet. Forv., Ho- ved og Bryst rødlig-okkergule, Bagv. lysere gule. Bagkr. graa med gul Endespids. V. 1,2—1,4 Ctm. Larven sortagtig, med sort Ryglinie og afbrudte, gule Sideryglinier, hvori de røde Vorter. Paa 8de Led en stor, hvid Plet, Behaaringen brungraa. L. 2,2 Ctm. Om Efter- aaret paa Stammer af Løvtræer; den forvandler sig i et brunligt Spind til en rødbrun Puppe, der overvintrer. Hist og her. Maj— Juni. 9. Pelosia Hb. c^'s Føler haaret. Forv. uden Tillægscelle; 12 og 11 anastomoserer, 9 mangler, 8 og 7 paa Stilk, 6 fri, 5 — 4 og 3 paa lang Stilk. I Bagv. er 5 — 4 og 3 paa lang Stilk, 7 og 6 paa kort Stilk. Larven som hos foregaaende Slægt. 1. P. muscérda Hufn. Tavle IV, Fig. 46. Forv. lyst rødlig-graa, langs Kanten hvidlige. Fra denne en skraa Række af 4 sorte Pletter og 2 sorte Dobbeltpunkter over Randens Midte. Bagv. lysere graa. V. 1,2-1,4 Ctm. Ægget kuglerundt, gulligt, med fin Nættegning. Lar- ven sortebrun, med sort Rygstribe og stærkt haarede Rygvorter. Sidevorterne oftest rødbrune. Hovedet sorte- brunt. L. 2j2 Ctm. Paa Alger og Lav. Meget sjælden. Sj. (Ermelund); Fyen (Faaborg, Trolle- borg). Juli— August. 22. Zygænidæ. Følerne mod Spidsen mere eller mindre kølle- formet fortykkede eller hos J' kort kamtandede eller (særlig hos ^) savtakkede. Øjnene nøgne. Bi- 27 øjne findes. Snablen oftest veludviklet, sjælden kort og blød. Palperne smaa, fremragende, paa Unders, behaarede. Kroppen plump og blød. Forskinnebe- nene undertiden med lange Sporer; Bagskinnebenenes Spo- rer svage. Forv. med delt Midtcelle (Fig. 47) og velud- viklet 1 b. Tillægscelle mang- ler. I Bagv. er 8 oftest for- bundet med Radius ved en kort Tværribbe. Hæftebørste Tf^'z/gæna^' mipenduU findes altid. Dyrene flyver i Linn. (Efter Hormuzaki). Solskinnet og er meget sejglivede (f. Ex. over- for Cyankalium). Larverne er korte og tykke, stærkt hvælvede, med et lille Hoved, som kan trækkes ind, korthaarede og over- vintrer som smaa. De forvandler sig i et pergament- agtigt Spind, der i Reglen anbringes paa Foderplanten. Puppen er blød og tyndhudet, og ved Klækningen skydes Puppen halvt ud af Spindet. Oversigt over Slægterne. Forv. mørke med røde Pletter : 1. Zygæna. Forv. mere eller mindre glinsende grønne, uden Pletter 2. I n o. 1 . Zygæna Fabr. Føler tenformet eller kølleformet fortykket, sort. Snablen veludviklet. Forskinnebenene med lange Sporer. I Forv. 9 og 8 paa fælles Stilk. Deres Farve er blaasort eller sortegraa, med røde 28 Pletter, der betegnes som vist i Fig. 48 Pletterne kan smelte sammen til Længdestreger. Bagv. oftest røde med sort '''■XZ:!^^^""' Som. Arterne varierer i høj Grad. Æggene er smaa, langagtigt ovale, gullig glinsende, glatte. Larverne stærkt hvælvede paa Ryggen, med korte Stjærnehaar, oftest gule med sorte Pletter og lille sort Hoved. Oversigt over Arterne. 1. Forv. med 3 Længdepletter 2. Forv. med 5 eller 6, undertiden parvis forbundne Pletter 3. 2. Følerne med tyk Kølle 1. purpurålis. Følerne kun svagt tenformede i Spidsen, uden kølleformet Udvidelse 2. s c a b i 6 s æ. 3. Forv. med 5 Pletter •. . 4. Forv. med 6 Pletter 6. filipéndulæ. 4. Forv. s Unders, blegt brungul, meget tyndt be- støvet. Plet 4 stor, skraa, firkantet; Plet 3 lille, punktformet 3. mel il 6 ti. Forv.s Unders, af Overs.s Farve, næppe tyndere bestøvet 5. 5. Føler lang, spids. Pletterne i Reglen mere eller mindre sammenflydende 4. trifolii. Føler lang, med lang Kølle, efterhaanden for- tykket, derpaa atter spids. Pletterne ikke sammenflydende 5. 1 o n i c e r æ. 1. Z. purpurålis Brunn. (pilosélla Esp.). Tavle IV, Fig 49. Forv. tyndt bestøvede, sortegraa, med 3 purpurrøde Længdepletter. Randen bredt sortagtig. Bagv. røde, med sorte Frynser. Kroppen sort. V. 1,4—1,6 Ctm. Ægget lysegult. Larven gullig eller blaalig-hvid, med lysere Ryg- og Sideryglinier, mellem begge paa hvert Led en sort Plet. L. 1,6—1,8 Ctm. Skal undertiden over- 29 vintre 2 Gange. Lever paa Trifolium (Kløver), Lotus (Kællingetand), Pimpinella, Thymus (Timian), Veronica (Ærenpris) o. a. Kun kendt fra Sj. og Fyen (Faaborg). Juli. 2. Z. scabiosæ Scheven. Tavle IV, Pig. 50. Følerne uden kølleformet Fortykkelse. Forv. som hos foregaaende Art med 3 Længdepletter paa sorteblaa Grund. Bagv. røde, med meget bredere, mørk Søm. V. 1,2 — 1,4 Ctm. Ægget langagtigt, gult. Larven paa Ryggen grøn, med gule Sidestriber og en Siderygstribe af store, sorte Pletter. Behaaringen hvidlig. L. 1,2—1,3 Ctm. Om For- aaret paa Kløver. Det gullige Spind anbringes i Reglen paa Træstammer. Puppen mørkebrun, bagtil lysere. Kun kendt fra det sydlige Fyen (Vesterhæsinge, Frederiksgave, Faaborg-Egnen) og Loll. (Studehave). Juni -Juli. 3. Z. meliloti Esp. Tavle IV, Fig. 51. Følerne med lang, slank Kølle, der hos $ ender meget spidst. Forv. blaasorte, med 5 karminrøde Pletter, af hvilke Plet 3 er lille, punktformet, Plet 4 stor og oftest kantet, og Plet 5 middelstor, rund. Paa Unders, er Plet- terne adskilte og deres Omgivelse gulgraa. Bagv. røde, med sort Søm. V. 1,1 — 1,4 Ctm. Ab. sténtzii Frr. har et rødt Bælte paa Bagkr. Ægget ovalt, glat, grønligt. Larven lysegrøn, med hvidlige Ryg- og Sidestriber, og derimellem paa hvert Led et fint, sort Punkt. Hovedet sortebrunt, Behaaringen hvid- lig. L. 1,3 — 1,4 Ctm. Paa Lotus (Kællingetand), Vicia (Vikke) o. a. Kokonen baadformet, gul, med talrige Længde- folder. Puppen lysebrun. Lokal. Sj. (Jægersborg Dyrehave, Hornbæk Plantage, Tisvilde, Lellinge, Bognæs); Jyll. (flere Steder). Aber- rationen er taget paa Sj. (Fortunen). Juni — Juli. 4. Z. trifolii Esp. Tavle IV, Fig. 52. Følerne med lang, spids Kølle. Forv. tæt bestøvede, hos (S blaasorte, hos 9 mere grønsorte, med 5 karminrøde Pletter, af hvilke Plet 3 og 4 næsten altid er i Forbindelse med hinanden. Plet 5 oftest kantet. Paa Unders, er Plet 5 ud- og indefter omgivet af rød Bestøvning. Bagv. røde. 30 med bred, sort, foran Indervinklen udvidet Søm. V. 1,4 — 1,6 Ctm. Den adskiller sig fra den foregaaende Art ved at være større, ved tættere Bestøvning og ved, at Følernes Kølle er længere. Ægget langagtigt ovalt, med meget fine Længderibber, lysegult. Larven som ung grøn, som voxen bleggul, med 2 Rækker sorte Pletter paa hver Side og over Fød- derne 1 Række sortagtige Prikker. Hovedet sort. L. 1,7 Ctm. Paa Trifolium (Kløver) og Lotus (Kællingetand). Kokonen baadformet, langstrakt, glinsende hvidgul, med uregelmæssige Længderibber. Puppen sort. Hist og her. Juni— Juli, 5. Z. loniceræ Scheven. Tavle IV, Fig. 53. Følerne meget lange, med lang, tilspidset Kølle. Forv. blaa- (sjældnere grøn-) sorte, med 5 store, karminrøde Pletter, af hvilke Plet 3 og 4 i Reglen er adskilte. Plet 5 større end 4. Bagv. røde, med bred, sort Søm og sorte Frynser. V. 1,5 — 1,8 Ctm. Hos ab. citrina Spey. er den røde Farve erstattet med gult. Ægget ovalt, paa Overs, svagt indtrykt, lysegult. Larven hvidlig eller grønlig, i sidste Tilfælde med hvid- lig Ryg- og Sidestribe og paa hver Side 2 Rækker kantede, sorte Dobbeltpletter. Over Fødderne en Række smaa, sortagtige Pletter. L. 2,0—2,2 Ctm. Paa Trifolium (Kløver) og Vicia (Vikke). Kokonen baadformet, lysegul, med uregel- mæssige Længdefolder. Puppen sortebrun. Almindelig. Aberrationen paa Sj. (Fortunens Inde- lukke). Juli— August. 6. Z. filipéndulæ Linn. Tavle IV, Fig. 54. Forv. blaasorte, med grønlig Glans og 6 røde, om- trent lige store Pletter. Bagv. røde, med smal sort Søm og sorte Frynser. V. 1,4— 1,7 Ctm. Ægget kort ovalt, gult. Larven gul, med 2 Rækker sorte Siderygpletter. L. 2,0—2,2 Ctm. Paa Trifolium (Klø- ver), Plantago (Vejbred), Hieracium (Høgeurt) o. a. Den meget lange, baadformede Kokon er forsynet med svage Længdefolder, gul eller hvidlig. Puppen sortebrun. Almindelig. Juni — August. 31 2. Ino Leach. Følerne hos <^ med dobbelte Kamtænder. Pal- perne meget korte. Forskinnebenene uden Sporer, Bagskinnebenene kun med Endesporer. Forv. mere eller mindre metallisk grønne, Bagv. graabrune eller sortegraa. Larverne plumpe, forsynede med flade, tæt behaa- rede Vorter; som unge minerer de, efter Overvintringen lever de frit og forvandler sig i en silkeagtig Kokon til en tyndskallet Puppe, der har Krogkranse paa Bagkr.s Ryg. Oversigt over Arterne. Føler i Spidsen stump. Forv. stærkt metalgrønt glinsende 2. statices. Føler i Enden spids. Forv. mørkebrune, meget tyndt mørkegrønt bestøvede 1. p run i. 1. I. p run i Schiff. Tavle IV, Fig. 55. Brun, paa Forv., Hoved og Bryst svagt mørk metal- grøn, tyndt bestøvet. V. 1,0—1,2 Ctm. Ægget aflangt-rundt, gulligt. Larven kød- eller orangefarvet, med rudeformede, sortagtige, lyst delte Ryg- og udelte Sidepletter. Den temmelig lange Behaaring gullig. Hovedet sort. L. 1,5—1,8 Ctm. Paa Slaaen og Lyng. Kokonen hvid. Puppen gullig, fortil brun. Kun kendt fra Østjyllands Lyngheder. Juni— Juli. 2. I. statices Linn. Tavle IV, Fig. 56. Glinsende metalgrøn; Bagkr. ofte mere kobberfarvet. Bagv. sortegraa. V. 1,0—1,3 Ctm. Ægget ovalt, med polygonalt Netværk, meget tynd- skallet, først gult, senere lysere. Larven foranderlig, oftest paa Ryggen mørkebrun, med gullige eller grønlige Sideryglinier og stjærneformede, stærke, gullige Børste- vorter. Paa Siderne en rødlig Stribe. Halsskjoldet fortil rødt. Hovedet sortagtig. L. 1,5—2,0 Ctm. Paa Rumex (Skræppe) og forvandler sig i et hvidligt Spind nær Jor- den til en lysebrun Puppe. Almindelig. Juni— August. 32 23. Cochlididæ. (Limacodidæ). Biøjne mangler. Palperne middellange, frem- adrettede. Snablen bestaar kun af 2 korte, bløde Traade. 8 og Radius i Bagv. ana- stomoserer. (Fig. 57). Hæftebørste findes. Larverne er korte, ægformede, flade paa Unders, og ligner nøgne Snegle. Hovedet meget lille, kan trækkes ind i 1ste Forkropsled. Brystfødderne meget smaa, Bugfødderne reducerede til Vor- ter uden Krogkranse, men afsondrer istedetfor en klæbrig Slim. De overvint- rer i et tøndeformet Spind, der er luk- ket med et bevægeligt Laag, og for- vandler sig først om Foraaret. Puppen er meget blød og tyndhudet, med næsten helt frie Lem- mer og frit bevægelig Bagkr. Fig. 57. Forv. og Bagv. af Cochlidion litnaco- des Hufn. (Efter Meyrick). Oversigt over Slægterne. I Forv. kun 9 og 8 paa fælles Stilk. Bagskinne- benene med 2 Par Sporer 1. Cochlidion. I Forv. 10—8 paa fælles Stilk. Bagskinnebenene kun med Endesporer 2. Heterogene a. 1. Cochlidion Hb. c^'s Føler svagt savtakket. I Forv. 9 og 8 paa fælles Stilk. Bagskinnebenene med 2 Par Sporer. 1. C. limåcodes Hufn. Tavle V, Fig. 58. Forv. okkergule, lysest hos 9. Mellemlinierne sorte- brune, den indre fra Kantens Midte til nær Roden, den ydre fra Kantens ydre Halvdels Midte i Retning af Bag- 33 hjørnet og bøjer herfra som en skygget Stribe, der gaar over i en tydelig Linie, til Midten af Randens ydre Halv- del. Bagv., navnlig hos c?, sortebrune, med lysere Kant og Rand. V. d 0,9-1,0 Ctm., 9 1,2—1,3 Ctm. Ægget fladt, gulligt, uden tydelig Struktur. Larven gullig-grøn, med 3 Længderækker af glinsende Vorter paa Ryggen og gul- og rødprikket Sidekant. Hovedet brunt. L. 1,2—1,3 Ctm. Paa Eg, Bøg, Kastanie og Hvidtjørn. Den spinder et lysebrunt, tøndeformet Spind paa et Blad og falder med dette til Jorden, hvor den overvintrer for om Foraaret at forvandle sig til en bleg, graagul Puppe. Ikke almindelig. Juni— Juli. 2. Heterogénea Knoch. c^'s Føler traadformet. I Forv. 10—8 paa fælles Stilk. Bagskinnebenene kun med Endesporer. 1. H. asélla Schiff. Tavle V, Fig. 59. Forv. hos d okkerbrune, hos 9 gullige; Bagv. mørkere, hos 9 oftest med gullige Frynser. V. 0,7—0,9 Ctm. Æggene som hos den foregaaende Art; de aflægges i Klumper. Larven gullig eller grønlig, med stor rød- brun Rygplet, der er gulkantet. Hovedet brunt. L. 1,0 — 1,2 Ctm. Paa Bøg, Eg, Ahorn og Hassel. Den spinder et kort, tøndeiormet, brunlig-graat Spind paa et Blad, hvori den overvintrer. Sjælden. Sj. (Helsingør-Egnen, Tisvilde, Bøllemosen, Suserup, Ruds Vedby, Raavad, Gelskov, Hareskov); Jyll. (Horsens); Loll. (Nakskov, Kældskov); Fistr. (Nykøbing). Juni— August. 24. Psychidæ. (Sækbærere). Biøjne mangler. Snabel og Palper i høj Grad rudimentære. J^'s Føler dobbelt kamdelt eller sav- takket. $ vingeløs, ofte maddikelignende og uden Lemmer, Øjne og Munddele, c^'s Vinger med meget Klocker: Sommerfugle. V. o 34 forskellig Ribbeforgrening. (Fig. 60 og 61). Æggene glatte og tyndskal- lede; de lægges i den af Larven dannede Sæk. Larverne har Hornskjolde paa Brystringene; Bagkr. nøgen; Bugfødderne rudimentære, med Krogkranse. De forfærdiger en Sæk, der er beklædt med Sand- korn, Straa- eller Bladstykker, hvori de skjuler Bagkr., og som de slæber med sig. Bagenden af Sækken har hos d* en længere, silkeagtig, rørformet Forlængel- se. De er polyfage og overvint- rer. Naar Forpupningen skal finde Sted, spindes Sækken fastved Hovedenden; Larven vender sig derpaa i Sækken, saa at Puppens Hovedende vender imod den frie Del af Sækken. I Tidsrummet mellem Larvens næstsidste Hudskifte og Forpupningen tager den hos nogle Arter ingen Næring til sig. cf-Pupperne har delvis frie Lem- mer og Torne paa Ryggen: 9-Pupperne er enten helt glatte, langstrakt tønde- formede, eller de har korte Vingeskeder, som hos Fumea. Mange ^ lever kun en meget kort Tid, Fig. 60. Forv. og Bagv. af Acantho- psyche opacella H. S. (Efter Meyrick). nogle faa Timer. Partenogenese (Jomfru- fødsel) finder Sted hos flere Arter. Fig. 61. Forv. og Bagv. af Fumea casta Pall. (Efter Meyrick). Oversigt over Underfamilierne. Bagv. er 8 forbunden med 7 ved en Tvær- gren, eller 7 mangler. 9 forlader aldrig Sæk- ken 1. Psychinæ. Bagv. er 8 fri 2. 35 2. Forskinnebenene uden Sporer (hos den danske Art), d hvid med mørk Tegning. $ forlader aldrig Sækken 2. Epichnopteryginæ. Forskinnebenene med Sporer. Q med tydelige Lemmer, forlader Sækken 3. Fumeinæ. 1. Underfam. Psychinæ. c^'s Føler kamdelt. Bagkr. meget udstrækkelig. ? forlader ikke Sækken, hvori Parringen foregaar. Oversigt over Slægterne. 1. Forskinnebenene paa Inders, med en lang Torn 2. Forskinnebenene paa Inders, uden Torn 3. Phalacropteryx. 2. Føler middellang. 1 b i Forv. udmunder i Ende- grenen af 1 a (Fig. 60) 1. Acanthopsyche. Føler meget kort. 1 b i Forv. mangler eller forbunden med 1 a ved en Tværgren 2. Pachythélia. 1. Acanthopsyche Heyl. ^'s Føler paa Overs, skælklædt, dobbelt kam- delt til Spidsen. Laarene langhaarede, Forskinne- benene med en lang Torn. I Forv. er 9 og 8 paa fælles Stilk, 7 mangler; 1 b udmunder i Ende- grenen af 1 a. $ er ormeformet, med udvidet Endeled, sorte Øjepletter og hornagtige Rygskjolde paa Brystleddene. Larven med af en gul Linie delte Brystskjolde. Sæk- kene rørformede. 1. A. opacélla H. S. (åtra Linn). Tavle V, Fig. 62 og 63. (J's Føler med 29 Led. Sortegraa eller brunlig-sort. $ har paa Ryggen af 1. Bagkropsled en lille Kitinplade; Dyret er gulligt med mørkere Rygskjolde. V. (^ 0,7—0,9 Ctm. Larven smudsig gul, paa Ryggen sortagtig. Bryst- skjoldene sorte, med lys Midtlinie og gule Sidepletter. Paa Calluna (Lyng), Vaccinium (Bølle) o. a. L. 1,6—2,0 36 Ctm. Sækken, der hos (^ er 2,5 Ctm. lang, er uregel- mæssigt beklædt med Sand og forskellige Plantedele; $-Sækken er tættere beklædt. Sjælden. Sj. (Bøllemosen, Rude Hegn, Teglstrup Hegn, mellem Hillerød og Fredensborg, Køge-Aas); Fyen (Trolle- borg). Maj — Juni. 2. Pachythélia Westw. J"s Føler meget kort, dobbelt kamdelt til Spidsen. Laar og Skinneben langhaarede. Forskinnebenene med en lang Torn, Bagskinnebenene uden Torne. I Forv. mangler 1 b, eller den er forbunden med 1 a ved en lille Tværgren. 9 og 8 paa fælles Stilk. ? meget robust, lige tyk i hele Længden. Larven med gule, sorttegnede Brystled. Sækken be- klædt med tørre Blade og Grenstykker. Oversigt over Arterne. ■^ brunlig-sort. Frynserne i Spidsen gullig-hvide. $ brunlig-hvid med mørkebrune Brystskjolde og Plet paa 1. Bagkropsled; har Benrudimenter 1. unicolor. (J gulbrunlig, pelsagtig behaaret. Vingerne rødlig- graa. $ gullig-hvid, helt uden Lemmer 2. villosélla. 1. P. unicolor Hufn. Tavle V, Fig. 64 og 65. ^ stor, med smækker Bagkr., brunlig-sort. Vingerne tæt skælklædte, uigennemsigtige. Frynserne i Spidsen gullig-hvide. ? har tydelige Øjne og Rudimenter af Fø- ler og Ben; den er brunlig-hvid, med mørkebrune Bryst- skjolde og Plet paa 1. Bagkropsled. V. 1,1 — 1,3 Ctm. Larven er graabrun. Brystleddene gule med sort Dobbeltstribe og brede Sidepletter. L. ca. 3,0 Ctm. En- aarig, paa Græs. Sækken er hos (^ ca. 3,5 Ctm. lang og beklædt med tørre Blade; den har et ca. 1,2 Ctm. langt smudsig-hvidt Enderør. Sækken hos ? i hele sin Længde beklædt med tørre, udstaaende Græsstraa. Meget sjælden. Fyen (ved Vejrupgaard) og Loll. (Ryde, Fagersted). Juni— Juli. 37 2. P. villosélla O. Tavle V, Fig. 66 og 67. ^ mere robust end hos den foregaaende Art. Krop- pen overalt pelsagtig gulbrun behaaret. Vingerne rødlig- graa; Forv. med en mørkere Skygge paa Tværgrenen. $ gullig-hvid, lemmeløs. V. c^ 1,1—1,3 Ctm. Larven smudsig brunlig, paa Ryggen mørkere, med gule Brystskjolde, der har en sort Dobbeltstribe og en meget bred, sort Sidestribe. L. 3,2 Ctm. Lever toaarig paa Lyng, Gyvel; skal kunne fodres med Salix acutifolia. Sækken er ca. 4,0—5,0 Ctm. lang, beklædt med løse Blade og Grenstykker. Meget sjælden. Jyll. (Lyngheder v. Vroue, S. f. Skive, Rom Hede v. Lemvig, Hald). Juli. 3. Phalacropteryx Hb. c^'s Føler med meget tætstaaende Kamtænder. Forskinnebenene paa Indersiden uden Torn. Sækkene paa Midten udbuede og paa Ydersiden be- dækkede med et graat Spind. 1. Ph. graslinélla Bd. Tavle V, Fig. 68 og 69. cJ's Krop med lange, sorte Haar; Vingerne tyndt be- støvede. $ rødlig-brun, med gulligt, indtrukket Hoved og Brystskjolde og gulgraa Endeduske; den forlader ikke Puppehylstret. V. ^ 0,9—1,0 Ctm. Larven paa Ryggen sortebrun, med gult Hoved og Brystskjold, der har brune Tegninger. L. 1,7—2,0 Ctm. Lever paa Lyng. Sækken er ca. 2,0 Ctm. lang, med graat Overtræk, og hos c^ forsynet med et ca. 0,8 Ctm. langt, i Enden hvidt Rør. Den fastgøres til Græsstraa, ^-Sækken derimod paa Træstammer. Puppen er sortebrun, i begge Ender lysebrun. Meget sjælden. Jyll. (Heder v. Vroue, S. f. Skive, v. Vind, S. f. Holstebro og Rom Hede v. Lemvig). Maj. 2. Underfam. Epichnopteryginæ. c^'s Føler dobbelt kamtandet. Bagkr. meget ud- strækkelig. Vingerne beklædt med Haarskæl. I 38 Bagv. mangler 4. $ meget rudimentær, forlader ikke Sækken. 1. Epichnopteryx Hb. c^'s Føler med Kamtænder lige ud til Spidsen. Forskinnebenene uden, Bagskinnebenene med 2 Par Sporer. J' flyver om Dagen i Solskinnet. 1. E. retiélla Newm. Tavle V, Fig. 70. (J's Føler med 15 Led og lange Kamtænder. Vingerne hvide, med fine, mørke Ribber og mørkegraa, bølgede Tværlinier. Kroppen med hvide Haar. $ gul, med mørkt Hoved og lyse Ledindsnit. V. (^ ca. 0,4 Ctm. Larven gullig, med sort Hoved og Brystskjolde, der har en lys Midtstribe og brede Sidestriber. Den over- vintrer og lever paa Græsarter, som Poa. Sækken er tenformet og beklædt med Straa. Meget sjælden. Kun kendt fra Jyll. (Risbæk og Søn- derby v. Lemvig), hvor (^ er taget i Antal i Maj. 3. Underfam. Fumeinæ. Staar den foregaaende Underfamilie nær. Bagkr. er ikke udstrækkelig. Forskinnebenene med Sporer. Forv. beklædte med Dækskæl. $ med leddede Fø- lere, Ben og Læggerør. Den forlader Sækken og klamrer sig fast til denne. Oversigt over Slægterne. Følernes Kamtænder begynder med 3. Led. $ med udelte Bagkropsskjolde. Sækken cylind- risk 1 . F u m e a. Følernes Kamtænder begynder med 4. Led. $ med delte Bagkropsskjolde. Sækken klokke- formet 2. B a c 6 1 i a. 1. Fumea Stph. Se ovenfor. 39 Oversigt over Arterne. c^'s Føler med 16 Kamtænder. $'s Endedusk gulgraa 1 . c å s t a. (J's Føler med 18 Kamtænder. $'s Endedusk snehvid 2. b e t u 1 1 n a. 1. F. cåsta Pall. (intermediélla Brd.) Tavle V, Fig. 71 og 72. (^'s Vinger graabrune. Forv. med afrundet Spids. $ rødlig-brun, paa Ryggen mørkere. V. (^ 0,5—0,7 Ctm. Larven gullig, med brunt Hoved. L. 0,6 Ctm. Paa forskellige Planter og Træer. Sækken beklædt med Græs- straa paalangs. Kan formere sig partenogenetisk; af de ubefrugtede Æg udvikles kun $. Almindelig. Juni— Juli. 2. F. b etuiina Z. Tavle V, Fig. 73. (5"s Vinger graabrune. Forv. med skarpere Spids end hos den foregaaende Art, som den meget ligner. $ brun- rød med sortagtige Sider. V. 0,5—0,7 Ctm, Larven lysere end hos den foregaaende Art, meri Hovedet er sort uden Tegning. Sækken beklædt med Styk- ker af Lavarter, sjældent med Straa. 1 (^ skal være taget paa Bornh. (Ringedal). Juli. Bacotia Tutt. Se ovenfor. 1. B. sépium Spey. Tavle V, Fig. 74. (J's Forv. spidse, gulgraa eller brungraa, med en mørk Skygge paa Tværgrenen. Bagv. mørkegraa. $ mørke- brun, paa Siderne gullig, med gulgraa Endedusk. Hovedet lille, brunt, med store, sorte Øjne. V. (^ 0,5—0,7 Ctm. Larven sortagtig med sortebrunt Hoved og Ryg- skjolde, der er delte af en lys Midtlinie. L. 0,6 Ctm. Paa Lavarter. Sækken klokkeformet, beklædt med Lav, ca. 0,6—0,7 Ctm. lang, bæres af Larven i horisontal Stilling. Sjælden. Sj. (Bøllemosen, Lillerød, Hareskov); Ama- ger (Kongelunden); Loll. (Knuthenborg, Bremersvold). Juli. 40 25. Sesiidæ. (Glassværmere). Øjnene nøgne. Biøjne findes. Følerne ten- eller traadformede, hos J' oftest med Lameller eller Kamtænder, i Spidsen hyppig med en Haarpensel. Vingerne lange og smalle, mere eller min- dre glasklare, oftest kun med Skæl langs Randene. Midtcellen udelt. I Forv. er 8 og 7 oftest ''.VT^oohr.^^pr P-- f«"«« StUk. I Bagv.ma„g- forme Cl. ler 8, undertiden ogsaa 5. Hæfte- (Efeer Meyrick). ^^^^^^ f.^^^^_ ^^.^ ^^^ Larverne er hvide, nøgne, med hornagtigt Nakke- skjold og Endeklap. Paa Bugføddernes Saaler findes Krogkranse. De lever i Næringsplantens Indre og for- pupper sig her. De overvintrer ofte 2 Gange. Pupperne er langstrakte, med Tværrækker af Torne paa Ryggen og med en Pigkrans i Bagenden, ved Hjælp af hvilken de, naar Imago skal bryde frem, skubber sig ud af det i For- vejen dannede Hul i Planten. Oversigt over Slægterne. 1. Følerne med Haarpensel i Spidsen 2. Følerne uden Haarpensel i Spidsen. 3. Bembécia. 2. Snablen meget kort og blød. Stor, gedehamslig- nende. V. 1,6— 2,0 Ctm 1. Troch ilium. Snablen hornet og spiralsnoet. V. under 1,6 . Ctm 2. S é s i a. L Trochilium Scop. Følerne temmelig korte, tiltagende udad i Tyk- kelse og med en Haarpensel i Spidsen, hos c? paa Unders, med lamelagtige, haarede Kamtænder. Snablen bestaar kun af 2 bløde Tappe. Vingerne 41 lange og smalle, glasklare, kun Randene og Tvær- grenen med Skæl. Forv. med 8 og 7 paa fælles Stilk og lang Midtcelle. I Bagv. oftest 4 og 3 paa fælles Stilk, 5 mangler; Midtcellen meget kortere end i Forv. (Fig. 75). Larverne med fladt Hoved; de lever i Stammer af Poppel og Pil o. a. og overvintrer. 1. T. apiforme Cl. Tavle V, Fig. 76. Sort eller sortebrun, med gule Pletter paa Hoved, Halskrave og Forbryst. 3. og 5. — 8. Bagkropsled gule. Laarene gule. Skinneben og Fødder brunt bestøvede. Vingerne glasklare, med brunlige Ribber og Frynser; Forv. s Kant, Tværgren og Rand rustbrune. Desuden fin- des paa Vingerne enkelte brune Skæl. V. 1,5—2,0 Ctm. Ægget rødlig-brunt, haardt, fæstes ved den ene Pol til Barken. Larven gullig-hvid, med enkelte Haar, ogsaa paa det rødbrune Hoved, med mørkt gennemskinnende Rygkar. L. 3,2—4,0 Ctm. I Stammen af Poppel og under- tiden Æbletræer. Efter 2 Aars Ophold her spinder den en Kokon under Barken eller i Jorden nær Stammen, hvor den overvintrer for om Foraaret at forvandle sig til en langagtig, gulbrun Puppe. Hvor den optræder i stor Mængde, kan den gøre Skade. Ikke sjælden. Juni— Juli. 2. Sésia Fabr. Følerne dobbelt saa lange som Forbrystet, med en Haarpensel i Spidsen, hos c? i Reglen noget tykkere end hos $ og paa Unders, med fine Haarduske. Snablen veludviklet. Bagkr. slank, med en stor Endedusk, der kan bredes ud. Vingerne i Reglen glasklare, langstrakte, Randene beklædte med Skæl, ligesaa Tværgrenen og Sømfeltet i Forv. Af de i Reglen klare Felter skælnes i Forv. mel- lem Kilefeltet i Midtcellen, det derunder liggende 42 Længdefelt og det ydre Glasfelt, der ligger bag Tværgrenen og er delt af 2 eller flere mørke Rib- ber. I Bagv. er 4 og 3 paa fælles Stilk ; Tvær- grenen er ogsaa her mere eller mindre tæt skæl- klædt. Dyrenes Størrelse varierer meget efter Larvernes Ernæring, og Udviklingens Varighed er ogsaa forskellig, saa deres Forekomst kan strække sig over en længere Tid. Larverne er fladtrykte, bagtil tyndere, hvidlige, med mørkebrunt Hoved og rødligt Nakkeskjold. De ligner hinanden meget og er meget vanskelige at skælne fra hinanden. De forvandler sig i den af dem gnavede Gang. De er en- eller toaarige. Oversigt over Arterne. 1. Det glasklare Længdefelt naar mindst til det mørke TVærbaand ■...-.... 2. Det glasklare Længdefelt naar ikke til det mørke Tværbaand eller mangler 6. 2. Bagkr. med røde Tværbaand 3. Bagkr. med gule eller hvide Tværbaand 4. 3. Brystets Sider med en stor, gul Plet 5. culiciformis. Brystets Sider uden gul Plet.. 6. formicæformi s. 4. Det ydre glasklare Felt indad gult kantet 4. ve s pi for mis. Det ydre glasklare Felt ikke gult kantet 5. 5. Bagkr.s 4. Led paa Unders, helt gult eller hvidt 1. scoliæformis. 2. og 4. Led kun med gul Kant. . 2. spheciformis. 2., 4. og 6. Led med gul Kant .... 3. t i p u 1 i f 6 r m i s. 6. Det ydre Glasfelt indad rødgult kantet 7. ichneumoni formis. Det ydre Glasfelt ikke indad rødgult kantet. For- brystet med 3 gule Længdestreger 8. muscæformis. 1. S. scoliæformis Bkh. Tavle V, Fig. 77. Blaasort, $'s Føler i Spidsen hvidlig. Palperne paa Unders, orangefarvede. Øjeranden fortil hvid. Hovedets bageste Rand, Skulderdækkene og 2. og 4. Bagkropsled, 43 det sidstnævnte ogsaa paa Unders., gule. Endedusken orangefarvet. Vingernes Randbestøvning blaasort; i Forv. en bred Midtplet og et bredt Sømbaand af samme Farve, hvad ogsaa gælder om Bagv.s Midtplet. V. 1,2- 1,6 Ctm. Larven er toaarig og lever i gamle, syge Birke- stammer. Forpupningen foregaar under Barken i et Hyl- ster af smaatgnavede Barkdele. L. 2,8— 3,0 Ctm. Puppen gulbrun. Sjælden. Kun kendt fra Nord-Sj. (Skovene mellem Fredensborg og Hornbæk, Tibirke). Juli —August. 2. S. spheciform is Gerning. Tavle V, Fig. 78. Følerne og Kroppen blaasorte, de første indenfor Spid- sen bredt hvidgule. Unders, af Palperne og en Sideplet paa Brystet lysegule. Skulderdækkene og 2. Bagkrops- led lysegult kantede. 1. Bagkropsled paa Siderne med gule Pletter, 4. Led paa Unders, med bred, gul Rand. Endedusken blaasort. Fødderne og Benenes Sporer gule. Vingernes mørke Tegninger violetsorte. Frynserne sortagtig brune. V. 1,1—1,4 Ctm. Larven har brunkantet Nakkeskjold og lever i Elle- stammer. L. 3,2 Ctm. Den forpupper sig under Barken til en lysegul Puppe. Ikke alm. Sj. (Rude Hegn, Sorø, Bognæs, Tokkekøb Hegn); Jyll. (Jexendal, Ry, Horsens); Fyen (Odense); Bornh. (N. f. Rønne). Juni. 3. S. tipuliformis Cl. Tavle V, Fig. 79. Blaasort; Følerne paa Unders, gult bestøvede. Pal- perne paa Unders, gule. Den forreste Øjerand hvid. Hovedet bagtil gulkantet, ligeledes Skulderdækkene og Led 2, 4 og 6, hos (^ tillige ogsaa 7, af Bagkroppen, der ved Basis har gule Sidestreger; paa Unders, har 4. Led en smal, gul Kant. Endedusken stor, blaasort. Brystet fortil bredt gulplettet. Forhofterne gule. Benene ellers blaasorte, med gult bestøvede Fødder; Mellem- og Bag- skinnebenene i Midten og i Spidsen gulplettede. Forv. med blaasort Tegning, i Sømfeltet mellem Ribberne gul- brunt bestøvede. Det ydre Glasfelt deles af fire Ribber. 44 Midtpletten i Bagv. lille, nær Kanten. Frynserne brun- lige. V. 0,7-0,9 Ctm. Larven har rødbrunt Hoved og mørkt, i Midten ly- sere Nakkeskjold. Den er enaarig og lever i Grene af Ribs, Solbær, Hassel, Benved og Enebær. L. 1,3 — 1,6 Ctm. Puppen brungul, med delt Hovedspids. Ikke sjælden. Skal kunne gøre Skade i Haver. Juni— Juli. 4. S. vespiformis Linn. (asiliformis Rott.). Tavle VI, Fig. 80. Føler og Krop blaasorte. Palperne forneden gule, den forreste Øjerand hvid. Hovedet bagtil. Skulderdækkene, Forbrystet bagtil, samt Led 2, 4 og 6 og hos (^ 7 af Bag- kroppen med gul Kant. Endedusken paa Overs, hos ^ kun paa Siden, hos $ i Midten gul. Bryst og Forhofterne gulplettede. Mellem- og Bagskinnebenene i Midten bredt, i Spidsen smallere gule. Alle Fødder mørkegule. Vin- gerne med brede, sortebrune Kanter; i Forv. er Midtplet- ten orangefarvet, ogsaa Kant og Søm, særlig hos $, under- tiden ogsaa Spidsen, af samme Farve. Det ydre Glasfelt er delt af fire Ribber, hvoraf den øverste er gaffeldelt. Bagv.s Midtplet kun i sin øverste Del svagt skælklædt. Frynserne brunlig-sorte. V. 0,8 — 1,0 Ctm. Larven med brunt, lyst delt Nakkeskjold, lever, of- test kun enaarig, i gamle Ege under Barken. Er und- tagelsesvis klækket af Bøg og Poppel. L. 2,0—2,6 Ctm. Kun nogle tomme Puppehylstre er funden i Jyll. (Ry). Juni-Juli. 5. S. culiciformis Linn. Tavle VI, Fig. 81. Blaasort. Palperne paa Unders, orangefarvede, lige- saa en Sideplet paa hver Side af Forbrystet, samt 4. Bag- kropsled. Endedusken hos <^ ofte med gul Iblanding. Fødderne mere eller mindre gule. Forv. ved Roden orange- rødlige, ligesaa Midtpletten bagtil og Sømfeltet fortil, dog kun svagt. V. 0,9-1,2 Ctm. Larven enaarig, i Birk og El. L. 1,3— 1,6 Ctm. Skal kunne gøre Skade, naar den optræder i Mængde. Hist og her. Juni— Juli. 45 6. S. form i cæ formis Esp. Tavle VI, Fig. 82. Blaasort. Palperne paa Unders, orangerøde, den for- reste Øjerand hvid. 2. og 3. Bagkropsled paa Siderne gule, 4. og Forkanten af 5. røde, Unders, af 5. og hos cJ ofte af 6. Led røde. Endedusken med to hvide Striber. Mellemskinnebenene i Spidsen og Bagskinnebenene ogsaa i Midten lysegult plettede. Fødderne mere eller mindre gult bestøvede. Forv. paa Kanterne med rød Iblanding, i Sømbindet mellem Ribberne rødt bestøvede. Sømmen sortebrun. Frynserne lysere brunlige. Midtpletten i Bagv. kun tydelig i sin øverste Del. V. 0,7 — 1,0 Ctm. Larven med brunlig Ryglinie, finthaarede Prikvorter, gulbrunt Hoved og Nakkeskjold. L. 1,6—2,0 Ctm. En- aarig, i Grene og Stammer af Pile. Sjælden. Sj. (Holte, Rude Hegn, Roskilde, Vangede Mose); Jyll. (Horsens, Lysbro Mose v. Silkeborg). Juni -Juli. 7. S. ichneumoni formis Fabr. Tavle VI, Fig. 83. Føler hos <^ sort, paa Unders, rustrød, hos $ i ^/s af Længden orangegult bestøvet. Palperne hos (^ paa Unders, gule, hos $ næsten helt orangefarvede. Ansigtet, Hovedets bageste Rand, Randen af Skulderdækkene, Bagranden og Siderne af Forbrystet gule. Bagkroppen sort, alle Led, med Undtagelse af det første, bagtil med gul Rand. Ende- dusken iblandet gult, hos $ foroven paa Siderne helt gul. Forhofterne gule. Skinneben og Fødder ogsaa gule, hos $ orange, de første sortplettede. Vingerne med sortebrune Kanter; Forv.s Rand, Midtpletten udad og Sømfeltet indad rødlige. Midtpletten i Bagv. kun foroven svagt udviklet. Frynserne brunlig-sorte. V. 0,7—1,0 Ctm. Larven med sort Hoved. Den lever enaarig i Rød- derne af Anthyllis vulneraria (Rundbælg), Onobrychis sa- tiva (Esparsette), Lathyrus (Kællingetand), Ononis (Krage- klo) o. a. Puppens Torne paa Ryggen meget lange. Meget sjælden. Sj. (v. Frederiksholms Teglværk v. Kbhvn.); Jyll. (1 Stk. i Stensballe Skov v. Horsens, Rom Hede v. Lemvig). Juli. 8. S. mu scæformis View. Tavle VI, Fig. 84. Føler kun hos $ foran Spidsen hvidlig.. Palper, An- 46 sigt og Forhofter hvidlige, de første med sortagtig og gul Iblanding. Forbrystet med 3 gule Længdestreger. Bag- kroppen sort, undertiden med en Række hvidgule Pletter paa Overs.; Leddene 2, 4 og 6 med hvidlig Kant. Ende- dusken med gul Iblanding. Benene hvidgult bestøvede. Bagskinnebenene ved Basis og foran Spidsen sorte. Vin- gerne sortebrunt kantede, Længdefeltet hos $ næsten helt mørkt udfyldt. Glasfeltet hos ^ delt af 3, hos $ kun af 2 frie Ribber. Bagv.s Midtstreg i -k Længde bredt skælklædt. Frynserne brunlige, lysere i Spidsen V. 0,7 —0,85 Ctm. Larven lever enaarig i Rødderne af Armeria vulgaris (Engelskgræs) og Lyng. L. 1,3—1,4 Ctm. Meget sjælden. 1 enkelt Stk. fra Jyll. (Silkeborg). 3. Bembécia Hb. Føler meget kort, uden Haarpensel i Spidsen, hos (^ paa Unders, med 2 Rækker skraatstillede Kamtænder. Snablen kort, spiralsnoet. Bagkroppen tykj med bred, afstudset Endedusk. Vingerne meget lange og smalle. I Forv. mangler 5, i Bagv. er 4 og 3 paa lang Stilk. Tværgrenen uden Skæl. Larven enaarig, som hos Sesia. Puppen med flad Hovedspids. 1. B. hyl æi form is Lasp. Tavle VI, Fig. 85. Føler og Krop blaasorte. Palperne gule, paa Unders, med sorte Børster. Ansigtet, Baghovedet, Forbrystet paa Siderne, samt alle Bagkropsled, de tre sidste bredt, gul- kantede. Endedusken rustgul, i Midten sortagtig. De sort- plettede Ben hos ^ rustgule, hos $ rødlige. Forv. med brede, brune Rande; Længde- og Kilefeltet meget smalle, rødkantede; Midtpletten sort. Glasfeltet gennemskæres kun af 2 sorte Ribber. Frynserne brune. V. 1,0—1,3 Ctm. Larven hvidgraa, med brungult Hoved og Nakke- skjold. L. 2,3—2,5 Ctm. Er enaarig og lever i Begyn- 47 delsen i Rødder af Hindbær, efter Overvintringen i Stængler fra det foregaaende Aar, i hvilke Forpupningen finder Sted. Ikke sjælden. Juli— August. 26. Cossidæ. Føler forskellig, ofte med Kamtænder. Biøjne mangler. Snablen meget rudimentær. Palperne Fig. 86. Forv, og Bagv. af Cossus cossus Linn. C Cubitus, H Hæftebørste, / Indskudscelle, M Media. MC Midt- celle, R Radius, T Tillægscelle. korte eller manglende. Kroppen meget plump, hos $ med Læggerør. I Forv. anastomoserer 10 — 7 ved Roden, danner en Tillægscelle, hvorfra 10 og 9 udspringer nær hinanden; 8 og 7 paa fælles Stilk eller 10 frit; 9, 8 og 7 paa fælles Stilk (Fig. 86). I Bagv. udgaar 8 frit fra Roden, undertiden for- 48 bunden med 7 ved en Tværgren. Hæftebørste findes altid. Larverne nøgne, ofte meget fladtrykte, med stærkt udviklede Munddele. Bugfødderne med Krogkranse. Lever i Plantestængler, Træstammer eller Rødder. Puppen har Torne paa Ryggen, hvilke den bruger til at skyde sig frem, naar Imago er udviklet. Oversigt over Slægterne. 1. Bagskinnebenene med 2 Par Sporer ... 1. Cossus. Bagskinnebenene kun med Endesporer 2. 2. I Bagv. en Tværgren mellem 8 og 7. Hvid med staalblaa Pletter 3. Zeuzéra. I Bagv. ingen Tværgren mellem 8 og 7. Forv. blegt gullig-graa, brunligt bestøvede, med en Række mørkere, udviskede Prikker 2. Phragmatoecia. 1. Cossus Fabr. c^'s Føler til Spidsen med Kamtænder. Hovedet lille. Kroppen meget plump. Bagskinnebenene med 2 Par Sporer. Vingerne brede, Forv. med stærkt udskaaret Rand og med Tillægs- og Indskudscelle. I Bagv. udspringer 7 og 6 adskilt fra hinanden ; ogsaa her er Indskudscelle. (Fig. 86). Larven flad, glat, med foldede Sider og stærkt ud- viklede Munddele. Den overvintrer 2 Gange og forvandler sig i en Kokon, der er dannet af Træsmuld. 1. C. cossus Linn. (ligniperda Fabr.) (Pileborer). Tavle VI, Fig. 87. Issen og Halskravens Bagrand lyst okkerfarvede. For- brystet brunt, bagtil hvidligt og derpaa bredt sortkantet. Bagkroppen mørkegraa. Ledrandene med hvidgraa Skæl. Vingerne graabrune, med hvidgraa Iblanding og talrige tykkere og tyndere sorte Tværlinier. Frynserne, navnlig paa Forv., mørkere udfor Ribbeenderne. V. 3,0—4,1 Ctm. Ægget ovalt, med Længderibber, paa den øvre Pol med tydeligt polygonalt Nætværk, gulligt. Larven (Rød- 49 orm) er som ung mørkerød, som voxen gullig paa Siderne, med sort Hoved og mørkebrunt, paa Siderne sortplettet Nakkeskjold. Den har moskusagtig Lugt. L. 8,0—10,0 Ctm. Den lever i Poppel, Pil, Frugttræer, Eg, ofte i stort Antal og er derfor skadelig. Exkrementer og Træsmuld udkastes af Boregangen og røber derved Dyrets Tilstede- værelse. Før anden Overvintring forlader den ofte om Efteraaret Træstammen for at søge et Forpupningssted, f. Ex. under store Stene, og Kokonen dannes da af Jord- partikler o. lign. Til Klækning kan man anbringe Larven paa dette Stadium i en Glas- eller Blikbeholder, der er fyldt med Korkpropper. I Løbet af Vintren gnaver den heri og forpupper sig om Foraaret. Puppen er gul, for- til mørkebrun og med mørkebrune Pletter; paa Panden har den et snabelagtigt Fremspring. Almindelig. Juni— Juli. 2. Phragmatoecia Newm. Føler hos J' med dobbelte Kamtænder, der i den yderste Trediedel er meget smaa; $'s Føler meget kort kamtandet. Øjnene store, Palperne uld- haarede, Snabel mangler. Kroppen meget langstrakt, hos $ med ^k af Længden ragende ud over Bagv. Læggerøret kort, fladtrykt. Skinnebenene behaa- rede; Vingerne med Indskudscelle; Forv. med Til- lægscelle og 8 og 7 paa kort, fælles Stilk. Bagv. med 8 fri. 1. Ph. caståneæ Hb. Tavle VI, Fig. 88. Bleg gullig-graa. Forv. fint brunt bestøvede, hos (^ mørkere, med en Række udviskede, mørkere Prikker, der fortsættes over Randen. Bagv., navnlig hos $, meget lyst gullig-graa. V. 1,6—2,1 Ctm. Ægget langagtigt, hvidgraat. Larven bleg smudsig gulgraa, med udviskede, rødlig-brune Siderygstriber, brunt Hoved og de 2 første Brystskjolde brune. Overvintrer 2 Gange. Lever i Phragmites (Tagrør) nær Roden og for- vandler sig højere oppe i Stænglen til en meget langstrakt, brungraa Puppe, der har et næbagtigt Pandefremspring og Rækker af Torne paa Ryggen. Kun funden i 2 Stkr. i Sj. (Lyngby Mose). Juni. Klocker: Sommerfugle. V. a 50 3. Zeuzéra Latr. cf's Føler i sin halve Længde med lange Kam- tænder, derpaa pludselig savtakket. Palper og Sna- bel meget korte. Forv.s Søm meget skraa, med Indskudscelle og Tillægscellé, 8—7 paa fælles Stilk. I Bagv. er 8 og 7 forbundne ved en kort Tværgren. Larven valseformet, med Prikvorter og stærkt kiti- niseret Hoved, Nakke- og Endeskjold. 1. Z. pyrina Linn. (æsculi Linn.). Tavle VI, Pig. 89 {S) og Tavle VII, Pig. 90 (?). Hoved og Porbryst hvide, det sidste med 6 staalblaa Pletter. Bagkroppen staalblaa, med hvidkantede Led og hvid Endespids. Vingerne tyndt bestøvede, hvide; Porv. med talrige staalblaa Pletter, Bagv. med utydelige, ud- viskede saadanne. S betydelig mindre end $. V. 1,8 —3,5 Ctm. Ægget glat, mat rødligt. Larven gul, med sorte Prikvorter, rødbrunt- Hoved og Nakkeskjold, det sidste med fremstaaende sort Kant. L. 4,0—4,4 Ctm. I Stammer af Prugtræer, Poppel, Bøg, Kastanie o. a; optræder ofte som Skadedyr. Puppen gulbrun, med en krum Pandetorn. Ikke almindelig, men kendt fra de fleste Egne af Lan- det. Juli— August. 27. Hepialidæ. Følerne meget korte. Øjnene nøgne, Biøjne mangler. Palperne meget smaa, Snablen mangler. Benene korte, uden Sporer; Bagskinnebenene hos S' undertiden stærkt fortykkede, med et Duft- apparat, der kan skjules i en Sidepose paa Bag- kroppen. Vingerne lange og smalle, ved Roden fjærnede fra hinanden. Ribbeforgreningen i Forv. og Bagv. omtrent ens (Fig. 91). Ib mangler. 51 Costalis i Forv. og Bagv. er ved en Tværgren for- bunden med Kanten. Fra Bagv.s Radius ud- gaar 9 — 10, delvis stil- kede Grene, hvad ikke findes hos nogen anden af Macrolepidopterernes Familier. Vingerne sam- menholdes ikke af nogen Hæftebørste, men ved en Hæftelap (Jugum). (Fig. 91). Æggene er meget smaa og lægges af $ i Flugten. Larverne langstrakte, nøgne; Prikvorterne har enkelte Børster. Bugfødderne paa Saalen med Krogkranse. De lever oftest i Rødder. Forpupningen foregaar udenfor Foderplanten. Pupperne har Rygtorne og er meget be- vægelige. Fig. 91. Forv. og Bagv. af Hepi- alus humuli Linn. (Efter Hormuzaki). Hepialus Fabr. Samme Karakterer som Familien. Oversigt over Arterne. 1. Vingerne hvide 1. humuli ^. Vingerne anderledes farvede 2. 2. Vingerne bleggule med blegrøde Tværstriber og skarp Spids 1. humuli $. Vingerne anderledes, med afrundet Spids 3. 3. Forv. med 2 lyse, parallele Tværstriber af Pletter 5. hécta. Forv. med 2, mod Randen konvergerende eller sammenløbende lyse Tværstriber .... 2. syl vin a. Forv. med 1 Stribe fra Spidsen til Randen .... 4. 4* 52 4. Striben i Forv. paa begge Sider bredt lyst og derpaa smalt mørkt kædeagtigt begrænset . . . 3. fusconebulos Striben i Forv. paa begge Sider lyst, lige be- grænset 4. 1 u p u 1 i n : 1. H. humuli Linn. Tavle VII, Fig. 92 {^) og 93 (?). Vingerne hos ^ silkeglinsende hvide, med rødlig Kant, paa Unders, brungraa. Hos ? er Forv. bleggule, med blegrøde Tværstriber, Bagv. brunlig-graa, ligesaa Unders. Bagskinnebenene hos (^ med meget lange Haar. V. 1,9 —3,4 Ctm., 9 større end (^. Ægget meget lille, sort, tilspidset i begge Ender. Larven gullig-hvid, med brunt Hoved og Nakkeskjold og 2 Pletter af samme Farve paa 2. og 3. Brystled. L, 4,0 — 4,4 Ctm. Den overvintrer i Rødderne af Humle, Gule- rødder, Nælder, Rumex (Skræppe), Taraxacum (Løvetand) o. a. Puppen besat med meget stærke Torne, fortil mørkere. Ikke sjælden. Juni— Juli. 2. H. sylvina Linn. Tavle VI, Fig. 94 [^) og Tavle VII, Fig. 95 ($). c^'s Føler med korte Grene. Farven varierer fra graat gennem brunt til rødgult, hos S i Reglen rødlig, hos $ brunlig-graa. De 2 Tværlinier i Forv. er skarpt hvide, med mørk Begrænsning; særlig den indre Linies ydre Begrænsning er bred og strækker sig ofte et Stykke ind i Mellemfeltet. V. 1,2—2,6 Ctm. ^ er mindre end $. Ægget er kugleformet, svagt indtrykt paa Siderne. Larven glinsende hvidgraa, med stort, rødbrunt Hoved. Den lever toaarig i Rødder af Malva (Katost), Rumex (Skræppe), Gulerødder o. a. L. 3,2 — 4,0 Ctm. Puppen gulbrun med korte Torne. Temmelig almindelig. August. 3. H. fusconebulosa De Geer (vélledaHb.). Tavle VII, Fig. 96. Forv. gulbrune eller brunrøde, med uregelmæssig, udvisket Tegning, som bestaar af hvide og mørke Pletter 53 ved Roden og langs Kanten. Tværstriben hvidgraa, mørkt indfattet og udad begrænset af en Række mørke Pletter. Foran Sømmen en Række hvidgraa Pletter. Bagv. brun- graa, med smalle, rødlige Rande. Frynserne mørkt plet- tede. V. 1,5-2,3 Ctm. Larven hvidgraa; Hoved, Nakkeskjold og Brystrin- gene foroven gulbrune, det første med mørk Tegning. L. 3,8 — 4,0 Ctm. Lever toaarig i, som det angives. Rod- stokke af Pteris aquilina (Ørnebregne). At den ogsaa kan leve i andre Planters Rødder, er givet, idet den er funden paa Steder her i Landet, hvor nævnte Plante ikke findes i mange Miles Omkreds. Man formoder, at den kan leve i Roden af Rumex (Skræppe), muligvis af Græs. Sjælden. Sj. (Hillerød, Rude Hegn, Ganløse Ore); Fyen (Trolleborg); Jyll. (Hald, Katholm, Lemvig, Løgind pr. Mors, Pandrup, AUerup Bakker, Hadsten). Juni— August. 4. H. lupulina Linn. Tavle VI, Fig. 97. Forv. gulgraa eller gulbrune. Rodstregen og den ydre Skraastribe, der udmunder i Kanten før Spidsen, sølv- hvide; den sidste er ofte opløst i Pletter. Saadanne findes undertiden ogsaa foran Sømmen. Bagv. og Frynser brunlig- graa. V. 1,0—1,7 Ctm. c^ mindre end $. Ægget lille, glat, sort. Larven smudsig hvid, med smaa, sorte Prikvorter, brunt Hoved og oftest brunlige Brystskjolde. L. 2,6—3,3 Ctm. Lever paa Rødder af for- skellige Græsarter (Triticum f. Ex.), af Plantago (Vejbred), Solidago (Gyldenris), Colchicum (Tidløs), Lilliekonval o. a. og forvandler sig oftest i det 2. Aar i et brunligt Spind til en gulbrun, for- og bagtil behaaret Puppe. Sjælden. Sj. (Kbhvn.); Amager; LolL (Bremersvold); Jyll. (Vendsyssel). Maj— Juni. 5. H. hécta Linn. Tavle VII, Fig. 98 (c^) og 99 ($). Bagskinnebenene hos (^ stærkt kølleformet fortykkede, paa Overs, med en stærk Dusk af korte, gule Haar. Bag- fødderne mangler fuldstændig. Forv. hos ^ okkergule, Tværbaandene sølvhvide, mere eller mindre opløste i Pletter. Bagv. mørkebrune. Forv. hos $ graabrune, Tvær- baandene bredere, graalige. Bagv. graabrune. V. 1,2—1,5 Ctm. 54 Ægget lille, kuglerundt, blaasort. Larven smudsig hvidgraa, med brungult Hoved og sortagtige, adskilte Bryst- skjolde. Vorterne smaa. L. 3,0 — 3,2 Ctm. Lever enaarig paa Rødder af Pteris (Ørnebregne), Rumex (Skræppe), Primula, Lyng o. a. Puppen meget tynd, brunlig. Temmelig almindelig. Juni— Juli. 55 TILLÆG. Rettelser og Tilføjelser til tidligere Hefter. De i det følgende nævnte Rettelser og Tilføj- elser er dels Trykfejl, dels nye Bidrag til Kund- skaben om Udbredelsen af en Del Arter her i Landet og dels Beskrivelse af ny tilkommende Arter og Varieteter. De nye Findesteder er for Størstedelen hentede fra: L. Jørgensen, Forteg- nelse over Lolland-Falsters Storsommerfugle (Flora og Fauna, 1913) og V. S. Knudsen, Jyllands Stor- sommerfugle (ibid. 1914—1916). Til Hefte I. Side 7. I Fig. 7 er fejlagtig anbragt Aandehuller paa 2det og 3die Led. 18. 4de Linie fra neden: 25 ændres til 21. 39. Papilio podalirius. 1 Expl. skal være set ved Vejlby ved Aarhus (Jyll.). — Papilio machaon. Larven angives at skulle kunne optræde som Mordlarve. Den er i Jyll. taget paa Impatiens og klækket ved Fodring hermed. 41. Parnassius apollo. 1 Expl. skal være set ved Alstrup pr. Ullits (Jyll.), hvor Larvens Næringsplante findes i Mængde. — Parnassius mnemosyne. Ægget er senere be- skrevet som kugleformet, forneden affladet og kon- kavt indtrykt, glinsende hvidt, med rosafarvet Glans 56 Side i Bunden af de naalestikformede Fordybninger, hvor- med Ægget er uregelmæssig bedækket. Efter nogen Tids Forløb bliver det okkergult. Det lægges nær Jorden paa Stængler i Nærheden af Foderplanten. 42. Aporiacratægi. Angives ikke fra Loll.-Falster. 43. Pieris brassicæ. Larven kan optræde som Skade- dyr paa Radiser. 47. C ol i as palæno. Er senere taget paa flere Steder i Jyii. 48. C o Has edusa. Er taget flere Steder i Jyll. og paa Loll.; 1 Stk. paa Amager. 50. Apatura iris. Imago skal være set paa Sj. ved Faxe og Borup; fanget flere Steder paa Loll.; 28 Larver tagne ved Nakskov. 52. Limenitis sibylla. Skal være set i Jelling og Hesselballe (Jyll.). 53. Py ram eis c ar du i. Det synes, ifølge nyere Under- søgelser at være tvivlsomt, hvorvidt den overvintrer som Imago. 57. PolygoniaCalbum. Jyll. (Allerup Bakker). 60. Melitæaaurinia. Loll. (Søholt, Maribo). 61. Melitæa athalia. Loll. (Engestofte, Søholt, Fager- sted). En Aberration, ab. navarina Selys., er taget i et enkelt Stk. i Tokkekjøb Hegn (Sj.). Hos denne Form er Vingernes Overs, stærkt formørket, saa at der kun bliver en Række brune Pletter tilbage foran Sømmen. — Melitæa dictynna. Taget flere Steder paa Loll. Er taget i August. 63. Argynnis euphrosyne. Findetiden er Juni (ikke Juli) —August. Jyll. (flere Steder). 64. Argynnis in o. Loll. (Engestofte, Søholt). 65. Argynnis niobe. Loll. (Lyttesholm). 70. Pararge egeria var. egerides. 1 Stk. fra Fyen (Indslev) og 1 Stk. i Charlottendal Skov v. Slagelse (Sj.). 71. Pararge mæra. Nogle Stkr. skal være tagne i Grib Skov (Sj.). 57 Side 75. Coenonympha arcania. Jyll.(Grimstrup v.Varde). 76. Coenonympha tiphon. Angives ikke fra Loll.- Flstr. 77. Nemeobius lucina. 2 Stk. er taget ved Vallø, desuden fra Lellinge og i Antal fra Alindelille Fred- skov (Sj.). 79. Thecla ilicis. Loll. (Fagersted). — Thecla pruni. Loll. (Kæld Skov, Hestø). 80. Callophrysrubi. Loll., flere Steder. 81. Zephyrus betulæ. Synes at være sjælden i Jyll.; angives kun fra Kolding, Juelsminde og Pedholt v. Malling. 83. Chrysophanus phlæas. Angives at overvintre som Imago, i hvert Fald i Westphalen. — Chrysophanus dorilis. Loll. (Sandager, Lyttes- holm). 86. Lycæna argyrognomon. Jyll., mange Steder. — Lycæna optilete. Loll. (Holmeskov); Jyll. (flere Steder). — Lycæna astrarche. Jyll. (flere Steder). 87. Lycæna i ca ru s. En Aberration, ab. amethystina . $ Gillm., har Overs, helt blaa, uden sort Kant, og med store, orangerøde Sømpletter. Den er taget paa Bornh. — Lycæna amanda. Loll. (Søholt); Jyll. (flere Steder). 88. Lycæna arion. Jyll. (flere Steder). 89. Lycæna argiolus. Jyll. (flere Steder). 92. Det skal ved senere Undersøgelser have vist sig, at at de Expl., der er bestemte som Hesperia serra- tulæ og funden her i Landet, ikke tilhører denne Art, men den meget nærstaaende H. alveus Hb. var. fritillum aut. (cirsii Ramb.). Dog er serratulæ senere fundet i et enkelt Expl. paa Loll. (Strognæs Dige V. Kæld Skov) i Juni 1909. Hvor det ved Hille- rød fundne Expl. hører hen, vides ikke. Forskellen mellem de to, meget nærstaaende Arter er følgende: Paa Bagv.s Unders, er hos H. serratulæ den i 58 Celle 7 liggende lyse Rodplet afrundet, oval, medens den hos H. alveus er kantet. Det samme gælder om den i Midtbaandet nærmest Randen liggende Plet. Tegningen paa Unders, af Bagv. af vore 3 Hesperia- Arter ses iøvrigt paa nedenstaaende 3 Figurer 100, 101 og 102. •f^^5-«l " * «'a Fig. 100. Unders, af Bagv. af H. serratulæ. (Efter Rebel). Fig. 101. Unders, af Bagv. af H. alveus. (Efter Rebel). Fig. 102. Unders, af Bagv. af H. malvæ. (Efter Rebel). la. H. alveus Hb. Ligner meget H. serratulæ, men er mere grøngraa paa Overs. Bagv.s Unders, se Fig. 101. Hos ab. fritillum aut. (cirsii Rambr.) er Bagv.s Unders, stærk rødlig, deres Overs, ofte med bredere og tydeligere Midtbaand. Larven chokoladebrun, med noget mørkere Ryg- linie, fint behaaret. Hovedet mat sort; første Brystled med sortagtig, hvidkantet Nakkeskjold. Paa Polygala, 59 Ågrimonia (Agermaane) og sandsynligvis ogsaa Potentilla. Puppen langstrakt, rødbrun, svagt blaat bestøvet, med sorte Prikker. Om Udbredelsen se ovenfor. Til Hefte II. Side 30. Linie 18 f. o. tilføjes efter „oftest brunligt": „eller blaaligt med brune Prikker". 63. Dilina tiliæ. Loll. (Knuthenborg, Søholt, Harden- berg, Strandby Skole). 64. Sphinx convolvuli. Anføres ikke fra Loll.-Flstr. 65. Sphinx pinastri. Loll. (Oreby, Hardenberg); Jyll. (Thorsager, Astrup v. Ryomgaard, Aarhus). 66. Daphnis nerii. 2 Expl. fra Jyll. (Herning, Juli, og Præstbro St. v. Sæby, April). 67. Deilephila euphorbiæ. Sj. (Karrebæksminde); Loll. (Handermelle og Høvænge Skov); Jyll. (Jellinge Enge). 71. Macroglossa stellatarum. Fra Loll. kun kendt fra Strandby Skole. 72. Hemaris fuciformis. Fra Loll. kun kendt fra Søholt. — Hemaris scabiosæ. Angives ikke fra Loll.-Flstr. 76. C er ur a bifida. LolL (Strandby Skole, Nakskov). 78. Hoplitis milhauseri. Loll. (Flere Pupper i Kæld Skov; Sønderstrand; Imago v. Nakskov). 79. Drymonia querna. En Larve, der maaske hører til denne Art, er funden i Hareskov (Sj.). — Drymonia trimacula. Sj. (Kjøge Aas); Loll. (Maribo). 80. Drymonia chaonia. Loll. (Maribo). 81. Pheosia dictæoides. Amager (Kongelunden); Loll. (Nakskov). 83. Peridea trepida. Loll. (Knuthenborg, Merritzskov, Kæld Skov, Nakskov). 60 Side 84. Her indføres 9 a. Odontosia Hb. c^'s Føler savtakket og haaret, $'s kort savtak- ket. Øjnene nøgne; Biøjne mangler. Palperne meget korte, Snablen forkrøblet. Benene uldhaa- rede, Bagskinnebenene med Mellem- og Endesporer. Forv. med tandet Søm og en stærk Tand paa Ran- den. Tillægscelle findes; 10 udspringer frit. Skæl- beklædningen tynd. Larverne har 16 Fødder, mangler Pukler og er be- satte med enkeltstaaende Haar. Puppen uden Torne. 1. O. carmelita Esp. Tavle VIII, Fig. 103. Forv.s Grundfarve violgraa, med et stærkt mørkt purpurbrunt Skær, langs Kanten mørk kastaniebrun, saa at den kun træder tydelig frem i Baghjørnets Omegn. De to Mellemlinier kun antydede ved Kanten ved hvide Pletter og paa de mørke Ribber ved hvide Punkter. Bagv. rødlig-graa, Baghjørnet mørkere, med lys Mellemstribe. Frynserne hvidlige, med brune Pletter. Bagkr. rødlig- brun. V. 2,1—2,3 Ctm. Æggget blaalig-hvidt, fint mørkt punkteret. Larven grøn, som voxen noget fladtrykt, paa Ryggen rynket, med ophøjede Prikker, undertiden med mørkere Længde- linier og en gul, rødplettet Sidestribe, hvori de sorte Aandehuller findes. I Toppen af Birk. Den forpupper sig i Jorden. Puppen sortebrun, næsten ubevægelig. Meget sjælden. Kun kendt i 2 Stkr. fra Sj. (Gel Skov og Roskilde). Juni— Juli. Side 85. Lophopteryx cuculla. Loll. (Kæld Skov, Chri- stianssæde Skov, Høvænge Skov). 86. Pterostoma palpina. Angives fra Jyll. kun fra Hadsten og Aarhus. 87. Ptilophora plumigera. Loll. (Lysemose, Chri- stianssæde). 61 Side 92. Orgyia gono stigma. Ikke angivet fra LoII.-Flstr. og Jyii. 93. Dasychira fascelina. Loll. (Kæld Skov). 95. Arctornis L nigrum. Angives ikke fra Jyll. 101. Trichiura cratægi. Angives ikke fra Jyll. 102. Eriogaster lanestris. Angives fra Jyll. kun fra Kolding. 106. Epicnaptera ilicifolia. Jyll. (Allerup Bakker, Svinkløv pr. Ringkjøbing). 107. Gastropacha quercifolia. Loll.; Jyll. (Juels- minde, Marselisborg). 109. Endromisversicolora. 1 $ taget først i Maj i Slagelse i en Veranda (Sj.). 114. Drepana falcataria. Loll 115. Drepana lacertinaria. Loll. — Her indføres under Slægten Drepana: 3a. D. binåria Hufn. Tavle VIII, Fig. 104. Okkerrødlig, Forv. med graaligt Skær. Under de sid- stes Spids en sortegraa Plet. Under Kanten 2 smaa sorte- graa Pletter, der ligger imellem 2 gule Tværlinier, der fortsættes paa Bagv. De sidste er lysere henimod Kan- ten. V. 1,3—1,7 Ctm. Ægget ovalt, grønlig-hvidt, senere karminrødt, med Længdefurer og et Tværbaand. Larven ensfarvet grøn- lig, paa Siderne violetgraa eller grønlig-brun, paa Ryggen af 6te til Ode Led med en saddelformet, gul, brunt ind- fattet, fortil og bagtil indsnævret Plet. Paa 3die Led en tapformet Udvæxt. Hoved og Endespids brunlige. Paa Eg. Meget sjælden. 1 Stk. er taget i Sæbyholms Skov v. Nakskov. (Loll.). Side 116. Cilix glaucata. Loll. Til Hefte III. 15. Diphtera alpium. Jyll. (Silkeborg, Dronninglund, Ustrup Skov V. Horsens). 62 Side 22. Acronycta auricoma. Jyll. (flere Steder). 23. Acronycta euphorbiæ. Jyll. (flere Steder). 29. Agrotis polygon a. Loll. (Nakskov); Jyll. (Ny- kjøbing M.). 32. Agrotis orbona er paa Loll. langt sjældnere end A. comes, maaske ogsaa i Øst-Sjælland. 42. Agrotis cinerea. Jyll. (flere Steder). 45. Agro ti s lidia. Jyll. (Gjessø, Høgild Skole ved Karup). 49. Agro ti s s au c i a. Jyll. (Lemvig). 50. Agrotis præcox. Jyll. (Lunde v. N. Nebel, Ørum Skole). 54. Epi neuron i a cespitis. Jyll. (Harboøre). 59. Mamestra persicariæ. Larven fandtes i 1913 i Kjøbenhavn paa Aconitum napellus; de klækkedes og gav normale Imagines. 60. Mamestra albicolon. Jyll. (flere Steder). 65. Mamestra glauca. Jyll. (Dannerhøj, Ledgind pr. Mors). 66. Mamestra serena. Jyll. (flere Steder). 69. Dianthoecia nana. Ab. fasciåta Tutt, hvor Forv.s hvide Midtbaand er næsten helt sammen- hængende, er taget i Jyll. (Løngaard pr. Bonnet). — Dianthoecia compta. Sj. (Holmstrup Kirkegaard, Ruds Vedby); Jyll. (Aarhus, 1 Stk.). 70. Dianthoecia capsincola. Larven kan optræde som Mordlarve; den aad Pupper af Larentia deco- lorata. 75. Celæna haworthii. Jyll. (flere Steder). 76. Celæna matura. Fistr. (Bøtø). 77. Linie 11 f. n. staar 12; skal være 13. 81. Hadena fasciuncula. Loll. (Holmeskov); Jyll. (ikke sjælden). 83. Hadena adusta. Jyll. (ikke sjælden). 84. Hadena ochroleuca. Jyll. (Torsager, Vamdrup, Trustrup, Pedholt ved Malling). 63 Side 88. Her indføres under Slægten Hadena: 19a. H. hepåtica Hb. Tavle VIII, Fig. 105. c^'s Føler korthaaret. Forv. rødlig-brungule, med mør- kere brun Iblanding, en sort Rodstreg og en sort Streg derunder ved Randen. Mellemlinierne sortagtige, lyst kantede; den ydre takket. Udfor Takkerne findes sorte- brune Prikker paa de gullige Ribber. De 3 Mærker lysere brunlige; det aflange Ringmærke og Tapmærket helt, Nyremærket kun fortil sortkantet. Den brede, lysebrune Bølgelinie gennemskærer en rødbrun, i Baghjørnet lig- gende Plet. V. 1,9—2,0 Ctm. Larven jordbrun, paa Bugsiden lysere, med fin, hvid Midtlinie og udviskede, hvide Sideryglinier. Prikvorter og Aandehuller sorte. Hovedet brunt. Nakkeskjoldet og det lille Endeskjold sortebrune, det første med 3 hvide Længdestreger. Lever om Efteraaaret i et proptrækker- agtig sammenrullet Blad af Græs og efter Overvintringen frit paa Jorden. Puppen kastaniebrun, med 2 Torne paa den afrundede Bagkropsende. En egentlig Kremaster mangler. Kun kendt fra Loll. (Bremersvold, Nakskov). Juli —August. Side 92. Hadena pabulatricula. Ægget glat, mat gulligt, overvintrer. Den lille Larve borer sig ind i Græs- straa. Den udvoxne er glinsende sort, mellem Leddene og paa Bugsiden lysere. Ryglinien og de 2 Sideryg- linier mat hvide, Aandehullerne sorte. Hovedet lyse- brunt, paa begge Sider med halvmaaneformet, mør- kere Tegning. Paa Rygsiden af Leddene findes af- fladede Vorter af mørk Farve. Den lever af visse Græsarter (ikke alle), men kan opfodres med Salat. Den udvikles meget hurtig og forpupper sig i et løst Spind i Jordoverfladen. Er taget yderligere et Par Gange i Hald Egeskov (Jy".). 94. Poliapolymita. Jyll. (Trustrup). 96. Dasypolia tempi i. Jyll. (Hanstholm Fyr). 64 Side 97. Brachionycha nubeculosa. 2 Stkr. (ikke I) er taget i Jyll. ved Silkeborg. — Brachionycha sphinx. Angives fra Jyll. kun fra Hadsten. 102. Hyppa rectilinea. Fyen (Østrup); Jyll. (Nykjø- bing M.). 105. Brotolomia meticulosa. Loll.-Flstr. sjælden. 107. Helotropha leucostigma. Sjælden paa Loll.- Flstr. og i Jyll. 108. Linie 11 f. n. staar „Fvr."; skal være „Frr." 110. Her indføres som 1ste Art under Slægten Nonagria: N. néxa Hb. Tavle VIII, Fig. 106. c^'s Føler savtakket, med Børstehaar. Forv. rødbrune, med et lille, hvidt Ringmærke og smalt, hvidt Nyremærke, der nedadtil er trukket ud i en lang Stribe henimod Roden. Ribberne i Sømfeltet sortpunkterede. Bagv. mørkegraa, med rødlige Frynser. V. 1,1 — 1,5 Ctm. Larven smudsig hvid, med 2 udviskede, rødlige Side- ryglinier og sortagtig Sidelinie. Prikvorterne sorte. Nakke- og Endeskjold gullige, med mørk Tegning. Hovedet lille, brunt med lys Vinkeltegning. Lever overvintrende i Straa- ene af Glyceria (Sødgræs) og Carex riparia (Stargræs). Puppen gulbrun, med krumme, divergerende Torne paa den afrundede Bagkropsende. Kun kendt fra Sj.(Raavad). Septbr. Side 111. Nonagria sparganii. Jyll. (Vinkel). 112. Nonagria di sso lu ta Tr. Hovedarten, der er mør- kere og hvis Nyremærke er større end hos var. arundineti, er taget i 1 Stk. i Lyngby Mose (Sj.). Van- teten er taget ved Raavad og i Lyngby Mose (Sj.). 113. Senta maritima. Sj. (Borup, Emdrup). Ab. wis- marién&is Schmidt ligner ab. bipunctata Hw., men adskiller sig fra denne ved, at Rodstregen naar næsten ud til Sømmen. Den er ogsaa taget her i Landet. Sj. 114. Meliana flammea. Sj. (Lyngby Mose). 115. Tapinostola elymi. Jyll. (flere Steder alm.). 65 Side 116. Tapinostola bondii Knaggs. I Stk. Stevns (Sj.). August. — Tapinostola fulva. Jyll. (flere Steder). 118. Calamia lutosa. Amager. — Calamia phragmitidis. Amager. 119. Leucania impudens. Loll. (Maribo.). 120. Leucania obsoleta. Jyll. (flere Steder; ikke sj.). 121. Leucania straminea. Jyll. (Aarhus). 124. Grammesia trigrammica. Jyll. (flere Steder). 126. Caradrina alsines. Er sjælden i Jyll., hvor den kun kendes fra Aarhusegnen. 130. Amphipyra perflua. Loll. (Kæld Skov, Christians- sæde). 133. Tæniocampa pulverulenta. Kun 1 Stk. kendt fra Jyll. (v. Aarhus). 134. Tæniocampa opima. Jyll. (Dannerhøj, Rom Hede). 136. Her indføres: 51 a. Mesogona Bd. ^'s Føler med Haarduske. Øjnene nøgne. Pal- perne middellange, med kort, stumpt Endeled. Snablen stærk. Forbrystet beklædt med tilliggende Haar; Bagkroppen glat uden Rygduske. Mellem- og Bagskinnebenene med Børstetorne. Larven nøgen; lever om Dagen skjult paa Løvtræer. 1. M. oxalina Hb. Tavle VIII, Fig. 107. Forv. brunlig-violgraa, med 2 mod Randen stærkt konvergerende, paa de modvendte Sider gulligt indfat- tede, næsten lige Mellemlinier. I det næsten trekantede Mellemfelt ligger de store, mørkt udfyldte og fint gult indfattede Ring- og Nyremærker. Sømfeltet lysere. Den utydelige Bølgelinie begrænses indad af en Tværrække sorte Prikker. Bagv. brunlig-graa, med en mørk Bue- linie i Midten af Sømfeltet. $ har noget smallere Vinger end ^ og er mørkere. V. 1,8—1,9 Ctm. Klocker: Sommerfugle. V. 5 66 Larven lysebrun, med lys Midtlinie og utydelige Sideryglinier og hvide Prikvorter. Paa Siderne en sort- agtig Stribe, der nedadtil er gullig-hvidt begrænset. Ho- vedet brunt. Nakkeskjoldet med 3 lysere Streger. Paa Pil, El og Poppel. Puppen med 4 Børster paa den næ- sten kamformede Cremaster. 2 Stkr. paa Skagens Fyr (Jyll.). September. Side 140. Dyschorista suspecta. Amager. 141. Dyschorista fissipuncta. I Jyll. kun kendt fra Lemvig og Hald. — Plastenis retusa. I Jyll. kun kendt fra Nykjø- bing M. 142. Plastenis subtusa. I Jyll. kun kendt fra Ny- kjøbing M., Alstrup og Lemvig. 143. Orthosia macilenta. Jyll. (flere Steder). 152. Her indføres under Slægten Xylina: 3 a. X. lam da Fabr. Tavle VIII, Fig. 108. Ligner furcifera, men er mindre. Forv. uden Tap- mærke, men har i Stedet derfor en lang, sort Længdestreg, der foran Bølgelinien bøjer sig opad. Bølgelinien paa Indersiden med spidse, sorte Pilpletter. De brunlige Bagv. uden Sømlinie. Bagkroppen uden Rygduske. V. 1,8— l,9Ctm. Ægget meget lille, fladt kugleformet, med Længde- ribber; først gult, senere rødbrunt. Larven blaalig-grøn, fint hvidprikket, med hvide Ryglinier og gul Sidestribe. Hovedet grønt, med 2 smaa, hvide Pletter. Paa Myrica (Pors), Vaccinium uUginosum (Mosebølle), sjældnere paa Pil og Poppel. Puppen okkergul, med fint tilspidset Cremaster. Kun kendt fra Sj. (Tisvilde). September. Imago overvintrer. 3b. X. ornithopus Rott. Tavle VIII, Fig. 109. Forv. hvidgraa, med stærk, mørk Iblanding. Mellem- linierne utydelige, dobbelte, takkede, lyst udfyldte. Sorte er: en kort, fortil gaff'eldelt Streg, der udgaar fra Roden; Tapmærkets Indfatning, der er forlænget til en Stfeg; den nedre Indfatning af det lyse Nyremærke, der nedadtil er svagt okkergult udfyldt. Sidstnævnte Mærke er i Midten 67 paa begge Sider indsnævret. Langs Sømmen en Række sorte Prikker. Bagv. mørkegraa, med sort Midtpunkt. Bagkroppen uden Duske. V. 1,8—1,85 Ctm. Ægget bedækket med fine Haar, lysegult eller rødt. Larven blaalig-grøn, tæt hvidprikket, med 3 hvide Ryg- linier og Sidestribe. De smaa Aandehuller sortkantede. Hovedet stort, hvidgrønt. Er Mordlarve. Lever paa Eg, Prunus o. a. Puppen rødbrun, med 2 i Spidsen udad- bøjede Børster paa den korte Cremaster. Kun kendt fra Loll. (Bremersvold). August. Imago overvintrer. Side 155. Xylocam pa areola. Loll. (Nakskov). 157. Cucullia verbasci. Angives ikke fra Jyll. 158. Cucullia lychnitis. Angives ikke fra Jyll. 160. Cucullia lucifuga. 1 Stk. Jyll. (Harboøre). 161. Cucullia absinthii. I Jyll. kun kendt fra Tors- ager. 162. Cucullia argentea. Ikke alm. i Jyll. — Anarta myrtilli. Fistr. (Bøtø). 163. Heliaca tenebrata. Jyll. (Jexendal, Løjenkær Enge). 164. Heliothis dipsacea. Jyll. (flere Steder). 165. Heliothis armigera. Jyll. (Rom Hede v. Lemvig). 166. Thalpochares paula. Jyll. (Torsager Bakker, Astrup V. Ryomgaard). 167. Her indføres under Slægten Erastria: la. E. venustula Hb.*) Forv. en Blanding af violgraat og brunt; ved Roden, i Midtcellen, Udfyldningen af det fortil sortkantede Nyre- mærke og et Længdestrøg bag dette rosenrøde. Den ydre, buede Mellemlinie og den i Midten bredt afbrudte, ved Kanten pletagtig udvidede Bølgelinie hvide. Foran Nyre- mærket en sort Plet. Bagv. brunlig-graa; Frynserne ved Roden mørkplettede. V. 0,9—1,0 Ctm. Larven kort, med fortykkede Brystled, purpurbrun, med lyse, rudeformede Rygpletter. Paa Siden af 4de Led *) Da det ikke har været muligt at skaffe et Expi. af denne Art, har den ikke kunnet afbildes. 5* 68 med en hvidlig, rødkærnet Plet. De store Prikvorter hvide, sortkantede. Hovedet brunt med lyse Pletter. Paa Blomsterne af Potentilla tormentilla og Genista (Visse); den er Mordlarve og æder ogsaa Skjoldlus. 1 Stk. paa Loll. (Sæbyholms Skov). 2a. E. deceptoria Scop. Tavle VIII, Fig. 110. Forv. sortebrune; Rodfeltet og det indre Sømfelt samt Bølgelinien hvide. Ringmærket med mørk Kærne. Inden- for Bølgelinien ved Kanten en sort Plet. Bagv. mørkegraa, med et mere eller mindre takket, hvidt Tværbaand. V. 1,2—1,3 Ctm. Larven græsgrøn, med mørk Ryglinie, hvide Side- ryglinier og gullig-hvide Sidestriber. Hovedet grønt, Hals- baandet hvidt. Paa Græs, særlig Phleum (Rottehale). 1 Stk. paa Loll. (Kæld Skov). Side 168. Rivula sericealis. Fra Jyll. kun kendt fra Lem- vig, Horsens, Dannerhøj og St. Vildmose. 169. Prothymnia viridaria. Jyll. (flere Steder). — Emmeliatrabealis. Jyll. (Viby v. Aarhus). 174. Pluciacaureum. Denne Art synes nu at have faaet Borgerret her i Landet. Sj. (v. Ruds Vedby, Allindelille Fredskov). 176. Plusia pulchrina. Jyll. (flere Steder). 180. Catocala fraxini. Amager; Jyll. (Brunde Skole pr. Horsens, Ranum, Vejlby Krat v. Aarhus). 183. Laspeyria flexula. Amager (Kongelunden); Loll. (Knuthenborg; Larven her paa Thuja gigantea). 185. Zanclognatha grisealis. I Jyll. kun kendt fra Hadsten, Høskov ved Aarhus, Hohøj ved Mariager. — Zanclognatha emortualis. I Jyll. kun kendt fra Horsens og Hinnerup. 186. Herminia cribrumalis. Loll. (Sønderstrand). Her indføres under Slægten Herminia: 2. H. derivålis Hb. Tavle VIII, Fig. 111. (^'s Føler uden Fortykkelse. Okkergul, brunt bestø- vet. Forv. med 2 mørkegraa, utandede Mellemlininier, hvoraf den ydre er buet; en halvmaaneformet, mørk Midt- 69 plet; Bølgelinien ufuldstændig, oftest kun tydelig ved Kan- ten, lys, buet, paa Siderne med mørke Skygger. Bagv. med mørk, halvmaanéformet Midtplet og en mørk Tvær- linie foran Midten. V. 1,3-1,5 Ctm. Larven bagtil fortykket, sortagtig graabrun, med tal- rige lyse Prikker, uden tydelig Tegning. Hovedet brun- ligt, fortil affladet. Lever af tørre Egeblade. Puppen sortebrun, med Krogbørster paa den fladtrykte Cremaster. 2 Stkr. paa Loll. (ved Torrig). 3. H. tentacularia Linn. Tavle VIII, Fig. 112. Palperne usædvanlig lange. Forv. med fremstaaende Spids, blegt okkergule, brunt bestøvede, med 2 fine, rust- brunlige Mellemlinier, af hvilke den ydre er buet og gaar tæt forbi den meget fine, halvmaaneformede Midtplet. Bølgelinien skarp, lige, udmunder i Kanten langt foran Spidsen. Bagv., som hos c^ er tættere graat bestøvede, har 2 Mellemlinier. V. ^ 1,4—1,6 Ctm., $ 1,1 — 1,4 Ctm. Larven lys brungraa, med hvide Prikker, mørk Ryg- linie og Prikvorter, der hver bærer et hvidgraat Haar. Hovedet brunt. Overvintrer. Lever meget skjult, paa Hieracium (Høgeurt). 1 Larve taget paa Sj. (v. Ruds Vedby). Side 1$6. Pechipogon barbalis. I Jyll. kun kendt fra Hald Egeskov. 188. Her indføres under Slægten Hypena: la. H. obesålis Tr. Tavle VIII, Fig. 113. Forv. langstrakte. Spidsen næppe fremtrædende, brun- gule, langs Kanten bredt sortebrune, i Spidsen dog med store, lyst gulbrune Længdepletter. De utydelige Mellem- linier naar ikke Randen. De 3 Mærker antydes ved sorte, opretstaaende Skæl; Nyremærket hvidgraat begrænset. Den buede Bølgelinie dannes af en Række sortagtige, udadtil hvidgraat begrænsede Prikker. Ved Sømmen sorte, indad hvidgraat begrænsede Prikker. Bagv. ensfarvet brungraa. V. 1,7—2,0 Ctm. Larven grøn, paa Ryggen mørkere graa, med hvidlig Sidelinie, hvori de mørktkantede Aandehuller ligger. Vor- 70 terne og Haarene sorte, Hovedet overalt fint sortprikket. Overvintrer i Selskaber og lever paa Nælder. Den for- vandler sig mellem sammenspundne Blade til en slank, sortebrun Puppe. 1 Stk. fra Jyll. (Nykjøbing M.). Side 188. Hypena rostralis. I Jyll. kun kendt fra Malling- egnen. 191. Habrosyne derasa. I Jyll. kun k^ndt fra Aarhus og Omegn. — Thyatira batis. I Jyll. kun kendt fra Kolding, Elkær Skov v. Malling og Hobro. 193. Cymatophora fluctuosa. Amager (Kongelunden); Fistr.; Loll. (Saxkjøbing). 194. Polyploca flavicornis. Amager (Kongelunden); Jyll. (Fussingø). 195. Polyploca ridens. Sj. (Ved Skarritsø); Jyll. (1 Larve fra Ulstrup Skov v. Horsens). 196. Brephos parthenias. Loll. (Holeby, Holmeskov, Musse); Jyll. (flere Steder, undert. talrig). 197. Brephos nothum. Loll. (Knuthenborg, Sløsse, V. Ulslev). 200. I Spalte 3 mangler: orbona 32; i Linie 7 f. n. staar „71"; skal være „91«. Tavle IV. Her mangler: 67. A. plecta. XL 156. H. sublustris udgaar. Til Hefte IV. Side 8. Thalera lactearia. Jyll. (Allerup Bakker). 12. Acidalia similata. Jyll. (Jexendal). 15. Acidalia hum il iata. Loll. (Nakskov, i Antal). 36. Lobophora carpinata. Jyll. (Buderupholm). 37. Lobophora sexalata. Jyll. (Kolindsund). 44. Lygris reticulata. Sj. (ved Raavad). 71 Side 54. Larentia cognata. Jyll. (Katholms Skov v. Grenaa). 64. Larentia cucullata. Jyll. (Mariager). 69. Larentia unifasciata. Jyll. (Aarhus, 1 Stk.). 70. Larentia testaceata. Jyll. (Hadsten). 73. Larentia capitata. Sj. (ved Raavad); Jyll. (Bi- strup Skov V. Laurberg). 75. Larentia badiata. Jyll. (ved Aarhus, Synnedrup Skov ved Malling). 77. Asthena candidata. Jyll. (ved Odder, Laurberg). 84. Tephroclystia irriguata. Jyll. (Elkær Skov ved Malling). 85. Tephroclystia indigata. Jyll. (Buderupholm, Aarhus, Støvring, Rold Skov). 90. Tephroclystia actæata. Sj. (Allindelille Fred- skov). 95. Tephroclystia succenturiata. Jyll. (flere Steder). 96. Tephroclystia plumbeolata. Jyll. (Himmel- bjærget). — Tephroclystia immundata. Sj. (Allindelille Fredskov, Larven i Antal). 98. Tephroclystia pygmæata. Jyll. (Mariager). 100. Tephroclystia innotata var. fraxinata. Jyll. (Aarhus). 107. Chloroclystis chloerata. Sj. (Hareskov, Larven i Antal). — Collix sparsat a. Jyll. (ved Laurberg, Dannerhøj). 108. Her indføres under Slægten Philabapteryx: la. Ph. aquåta Hb. Tavle VIII, Fig. 114. c^'s Føler noget fladtrykt, med korte Haar. Forv.s Spids noget fremstaaende. De er hvidgraa, oftest med et fint, sort Midtpunkt og talrige brunlige Skraastreger, der smelter sammen i Midten og forener sig med en lige- ledes bredere Tværstribe i Sømfeltet, der ender i den skarpt, mørkt delte Spids. Den brede, hvide, utakkede Bølgelinie danner i Baghjørnet en Tand indad og er ud- adtil blaagraat begrænset. De lysere Bagv. med 2 brun- 72 lige Dobbeltstreger til Midten og hvid Bølgelinie. Alle Vingers Søm med Dobbeltprikker. V. 1,2—1,3 Ctm. Larven grøn, brunlig eller violetgraa, med mørk plettet Ryglinie og kødfarvet, oventil mørkt begrænset Sidekant. Paa Clematis vitalha og Anemone- kvtQV. Pup- pen overvintrer. 1 Stk. i Kjbhvn. (Frederiksberg). Side 108. Philabapteryx tersata. Sj. (Allindelille Fredskov; Larven lever paa Actæa spicata). 113. Her indføres under Abraxas grossulariata: ab. $ dohrni Koenig. Forv. med 2 under hinanden liggende Kantpletter i Midten; det gule ydre Bind indad begrænset af sammen- flydende, udad af spidse, kileformede, sorte Pletter; ved Sømmen smaa, trekantede Pletter, der ikke gaar ud i Frynserne. Bagv. kun med fine, sorte Prikker. 1 Stk. Sj. (Hornbæk).- Side 131. Epione advenaria. Larven er taget i Allindelille Fredskov (Sj.) paa Actæa spicata og Viburnum. 133. Semiothisa alternaria. Jyll.(Dannerhøj,Jexendal). 144. Her indføres under Slægten Boarmia: 2a. B. ilicaria H. G. Tavle VIII, Fig. 115. (^'s Føler indtil Spidsen med korte, i Spidsen noget fortykkede- Kamtænder. Den ligner den følgende Art, secundaria, men har kortere Vinger. Forv. med en Blan- ding af brunligt og mosgrønt; den indre Mellemlinie noget stærkere krummet; paa Bagv. er den ydre Mellemlinie meget stærkere krummet og paafaldende nær Sømmen. Den hvide Bølgelinie er paa alle Vinger meget skarpere takket. V. 1,6-1,8 Ctm. Larven grønlig-graa, med mørke, gulligt begrænsede Skraastreger paa Siderne og sort Rudetegning paa Ryggen. Paa Eg. 2 Imagines fra Fyen (Ørkop, Faaborg); Loll. (1 Imago, Bandholm); Fistr. (3 Larver ved Alstrup). 73 2b. B. secundaria Schiff. Tavle VIII, Fig. 116. c^'s Føler med lange, i Spidsen tyndere Kamtænder; den yderste Spids nøgen. Vingerne langstrakte, askegraa, med hvidlig og brunlig Iblanding, med sorte Mellem- linier, af hvilke den ydre er takket og bøjet under Kanten; Midtstregen og den næsten lige Mellemskygge sortagtige; den sidstnævnte staar den ydre Mellemlinie meget nær ved Randen. Den hvide Bølgelinie næppe takket. I Mid- ten af det ydre Sømfelt et hvidplettet Parti. Bagv. med 2 mørke Tværlinier, hvoraf den indre er lige, den ydre svagt buet og gaaende over Vingens Midte. Den bølgede Søm paa alle Vinger med sortagtige, sammenhængende Randmaaner. V. 1,8—1,95 Ctm. Larven fortil tyndere, rødbrun med mørke Rude- pletter paa Ryggen og gullig Sideplet. Paa Gran. 3 Larver er tagne paa Loll. (Bremersvold). LITTERATUR. c. Aurivillius. Nordens fjårilar. Stockholm 1888-1891. H. V. Heinemann. Die Schmetterlinge Deutschlands und der Schweiz. Braunschweig 1859. £. Meyrick. A Handbook of British Lepidoptera. London 1895. H. Rebel. Fr. Berge's Schmetterlingsbuch. 9te Aufl. Stuttgart 1910. O. Staudinger und H. Rebel. Catalog der Lepidopteren des palaearktischen Faunengebietes. Berlin 1901. V. Strøm. Danmarks større Sommerfugle. København 1891. Alle Figurerne paa Tavlerne er i naturlig Størrelse. Ang. Forkortelser i Texten se 1ste Hefte, Side 44. FORKORTEDE FORFATTERNAVNE. Bd. = Boisduval. Cl. = Clerck. Brh. = Borkhausen. Curt. = Curtis. Brd. = Bruand. Dup. . = Duponchel. Briinn. == Brunnich. Esp. = Esper. 74 Fabr. = Fabricius. Rott. = Rottemburg. Forst. = Forster. Schiff. = Schiffermiller. Frr. == Freyer. Schrk. = Schrank. Fuessl. = Fuessly. Scop. = Scopoli. Gillm. = Gillmer. Selys = de Selys- Hb. = Hiibner. Longchamps. Heyl. = Heylaerts. Spey. = Speyer. H. G. = Hiibner-Geyer. Spul. = Spuler. H. S. = Herrich-Schåffer. Stph. = Stephens. Hufn. = Hufnagel. Tr. = Treitschke. Hw. = Haworth. View. = Vieweg. Latr. = Latreille. Westw. = Westwood. Linn. = Linné. Wlk. = Walker. Newm. = Newman. Z. = Zeller. O. = Ochsenheimer. Zinck. = Zincken- Pall. = Pallas. Sommer. NAVNEFORTEGNELSE. (Synonymerne er trykte med Cursiv). I. Familier, Underfamilier og Slægter. Side I Acanthopsyche. . 35 Arctia 13 Arctiidæ 8 Arctiinæ 9 Bacotia 39 Bembecia 46 Bjørnespindere . 9 Boarmia 72 Caligenia 19 Callimorpha .... 15 Cochlididæ 32 Cochlidion 32 Comacla 21 Coscinia 16 Cossidæ 47 Cossus 48 Cybosia 21 Cymbidæ 4 Deiopeia 18 Diacrisia 12 Side Drepana 61 Earias 6 Emydia 16 Endrosa 20 Epichnopteryginæ 37 Epichnopteryx . . 38 Erastria 67 Euchelia 17 Fumea 38 Fumeinæ 38 Glassværmere . . 40 Gnophria 22 Hadena 63 Hepialidæ 50 Hepialus 51 Herminia 68 Side Hypena Ino . . . . 31 Heterogenea. ... 33 Hipocrita 17 Hylophila 7 i Limacodidæ .... 32 Lithosia 23 Lithosiinæ ..... 19 Mesogona 65 Miltochrista .... 19 Nemeophila 11 Nola 1 Nolidæ 1 Nonagria 64 Nudaria 19 Odontosia 60 Oeonistis 22 Pachythelia .... 36 Parasemia 11 Pelosia 26 75 Side I Phalacropteryx . 37 \ Philabapteryx . . 71 Phragmatobia . . 11 Phragmatoecia . . 49 Psychidæ 33 Psychinæ 35 ! Sækbærere Side Sarrothripus ... 5 Sesia 41 Sesiidæ 40 Setina 20 Spilosoma 9 . 33 Side Trochilium 40 Xylina 66 Zeuzera 50 Zygæna 27 Zygænidæ 26 II. Arter, Varieteter og Aberrationer. Side muscæformis ... 45 Side albula 3 alveus 58 amethystina .... 57 apiforme 41 aquata 71 asella 33 asiliformis 44 atra 35 I hebe aulica Side fuliginosa 11 fusconebulosa . . 52 grammica 16 graslinella . : . . . 37 griseola 24 16 betulina 39 bicolorana 8 binaria 61 Bjørnespinder . . 13 14 ; hecta 53 hepatica 63 hospita 12 humuli 52 hylæiformis .... 46 caja 13 carmelita 60 casta 39 ichneumoniformis 45 ilicaria 72 intermedia 16 intermediella ... '39 centonalis 4 , irrorella 20 chlorana 6 1 cirsii 58 j jacobi citrina 30 complana 25 confusalis 3 cossus 48 cribrum 17 cucullatella .... 2 culiciformis .... 44 17 deceptoria 68 deplana 24 derivalis 68 dominuia 15 dohrni 72 fasciata 62 filipendula 30 formicæformis . . 45 fritillum 58 lamda 66 ligniperda 48 limacodes 32 loniceræ 30 lubricipeda 10 lupulina 53 lurideola 25 lutarella 25 melanoptera .... 16 meliloti 29 mendica 10 menthastri 10 mesomella 21 miniata 20 mundana 19 muscerda 26 navarina 56 nexa 64 obesalis 69 opacella 35 ornithopus 66 oxalina 65 pallifrons 25 Pileborer 48 pilosella 28 plantaginis 12 prasinana 7 pruni 31 pulchella 18 purpuralis 28 pyrina ....... 50 quadra 23 ramosana 5 retiella 38 revayana 5 rubricollis 22 russula 12 rustica 10 Rødorm 48 sannio 12 scabiosæ 29 scoliæformis .... 42 secundaria 72 senex 22 sepium 39 sororcula 26 spheciformis. ... 43 statices 31 76 Side ■ Side \ Side stentzii 29 i trifolii 29 vernana 6 striata 16 j i vespiformis .... 44 strigula 3 j undulana 6 ; villica 14 sylvina 52 ' unicolor 36 ' villosella 37 tentacularia . tipuliformis urticæ 11 43 venustula 67 wismariensis 64 æsculi 50 TAVLE I 2. N. cucullatella. 3. N. strigula. 4. N. confusalis. 5. N. albula. 6. N. centonalis. 7. S. revayana. 8. E. vernana. 9. E. chlorana. 11. H. prasinana. 12. H, bicolorana. 13 og 14. S. mendica, d" og 9- 15. S. lubricipeda. 16. S. menthastri. 17. S. urticæ. 18. Ph. fuliginosa. 19. P. plantaginis. TAVLE VI 80. S. vespiformis. 81. S. culiciformis. 82. S. formicæformis. 83. S. ichneumoniformis. 84. S. muscæformis. 85. B. hylæi- formis. 87. C. cossus. 88. Ph. castaneæ. 89. Z. pyrina <^. 94. H. sylvina ^. 97. H. lupulina. TAVLE VII 90. Z. pyrina $. 92 og 93. H. humuli ^ og $. 95. H. syl- vina ?. 98. H. fusconebulosa. 98 og 99. H. hecta (^ og $.