DANMARKS FAUNA 27 TH. MORTENSEN PIGHUDE (ECHINODERMER) DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING TH. MORTENSEN PIGHUDE (ECHINODERMER) MED 129 AFBILDNINGER G. E. C. GADS FORLAG — KØBENHAVN 1924 ENE SELDE REE EEN REE TT TEE el Me kk 4: - RT SOLE ANS UR mg" i m M () z 5 == (e) o > z m > bel 2 Pighude eller Echinodermer. (Echinodérma). Pighudene er radiært-symmetriske, oftest 5- straalede, enlige Hav-Dyr, med et Skelet af Kalk- plader og med Sugefødder, der staar i Forbindelse med et indre Vandkanalsystem. Fælles for alle Pighude er den radiære eller straalede Bygning, som kommer til Udtryk ved Ordningen af Suge- fødderne. Legemets Overflade deles derved i (oftest) 10 Afsnit,. hvoraf hverandet bærer Sugefødder, hverandet mangler disse. Afsnittene med Sugefødderne kaldes Ra- dier (Ambulacra), de andre Afsnit Interradier (In- terambulacra). Ogsaa de indre Organer er helt eller delvis radiært byggede (Vandkanalsystem, Nerve- og Blod- karsystem, Kønsorganer); Tarmkanalen er ikke radiært bygget. Legemsformen er yderst forskellig. Radierne kan være indbyrdes fri og danner saaledes fritbevægelige Arme, og Legemet bliver da stjerneformet (Søstjerner, Slangestjerner) eller blomsterformet (Sølillier), eller de kan være fast forenede i hele deres Længde med Inter- radierne, og Legemet bliver da rundt, hvælvet (Søpind- svin) eller langstrakt, orm- eller pølseformet (Søpølser). Antallet af Radier er oftest 5, dog forekommer und- tagelsesvis 4- eller 6-straalede Individer af normalt 5-straa- lede Arter. Nogle Former, særlig blandt Søstjernerne, er normalt flerstraalede. Hos de fleste Sølillier er Armene Th. Mortensen: Pighude. 1 2 tvedelte fra Grunden, saa de bliver 10-armede, eller, naar Delingerne gentager sig, mangearmede. Hos nogle Slange- stjerner (Medusahovedet) er Armene træformet grenede. Skelettet er (undtagen hos Søpølserne) stærkt ud- viklet og danner i Reglen et stærkt Panser af regelmæs- sig ordnede Plader, af hvilke særlig maa fremhæves de langs Radierne liggende Plader, der hos nogle Former (særlig Slangestjernerne) har Form som Hvirvler. Hos Søpølserne er Skelettet oftest svagt udviklet og bestaar af spredt liggende mikroskopiske Smaaplader, der kan være af en meget elegant Bygning. Huden gør her oftest Indtryk af at være helt nøgen. Hos de Søpølser (Skæl- pølserne, Psolus), hvor Skelettet er stærkere udviklet, viser Pladerne aldrig en saadan regelmæssig Ordning som hos de andre Echinodermer. Skelettet dannes indenfor Overhuden og er overklædt af Hud. Denne er overalt be- klædt med fine Cilier eller Fimrehaar. Til Skelettet kan være knyttet forskellige Dannelser, nemlig Pigge, Pedicellarier og Sphæridier. Piggene, der kan naa en betydelig Størrelse og oftest er indleddede paa særlige Ledknuder og forsynede med Muskler, såa de kan bevæges i alle Retninger, findes hos Søpindsvin, Sø- stjerner og Slangestjerner. Pedicellarierne er ejen- dommelige, ofte særdeles compliceret byggede Organer, undertiden forsynede med Giftkirtler; de tjener dels til at rense Dyrets Hud for Smuds og fremmede Legemer eller Smaadyr, dels til at gribe og fastholde Bytte, dels som Forsvarsorganer; de findes kun hos Søpindsvin og Søstjerner. Sphæridierne, der rimeligvis er en Slags Smagsorganer, findes kun hos Søpindsvin og, muligvis, hos enkelte Søstjerner (Pteraster). . Sugefødderne er cylindriske, stærkt udvidelige Hud- rør, der oftest ender med en Sugeskive. De findes op- rindelig i to Rækker i hver Radie, men Antallet kan for- øges stærkt, saa de danner 4 Rækker eller sidder ordnede i Buer eller helt uden Orden. Hos nogle Søpindsvin og, navnlig, Søpølser breder de sig endog ud over Inter- 3 radierne, saa hele Legemet er dækket af Sugefødder. Hos Søstjerner og Sølillier sidder de i Furer (Ambulacral- Furer) udad Armene. Sugefødderne tjener væsentlig som Bevægelsesredskaber. De strækkes langt ud, og Suge- skiven fæstes til Underlaget. Muskler, der gaar til Midten af Sugeskiven, trækker denne noget tilbage, saa der bliver et lille tomt Rum; Luft- og Vandtrykket hæfter da Suge- skiven saa fast, at Dyret kan trække sig frem, idet Suge- foden forkortes. Saa fast hæfter de, at om man tager et Dyr, der har suget sig fast med sine Sugefødder, rykkes disse ofte over i Mængde, og de løsrevne Sugeskiver bliver siddende paa Underlaget. Sugefødderne staar i For- bindelse med Vandkanalsystemet, et for Pighudene ejen- dommeligt Organsystem, hvortil intet helt tilsvarende fin- des hos nogen anden Dyregruppe. Vandkanalsystemet (Fig. 1) bestaar af en omkring Svælget liggende Ringkanal, hvorfra udgaar 5 Radiær-Ka- naler, én til hver Radie; hos de mangearmede Former er der et tilsvarende Antal Radiær-Kanaler. Fra Radiær-Ka- nalerne udgaar parvis smaa Sidegrene, der hver ender i en Sugefod. En lille Blære, Ampullen, sidder indvendig ved Grunden af hver Sugefod. Naar Ampullen sammen- trykkes, presses Vandet (som fylder hele Vandkanal- systemet) ud i Sugefoden, som derved udstrækkes; slap- pes Ampullen, strømmer Vandet tilbage fra Sugefoden, som derved igen forkortes. Et ejendommeligt Ventilsystem i Ampullerne tjener til Regulering af Sugeføddernes Fyld- ning og Tømning. Paa Ringkanalen findes oftest en eller flere større Udposninger, de Poli”ske Blærer. Endelig udgaar fra Ringkanalen i en af Interradierne (sjældnere i dem alle) en Kanal, der aabner sig udad gennem en større, gennem- hullet Plade, Madreporpladen; gennem denne Kanal fyldes Vandkanalsystemet med Vand. Den kaldes Sten- kanalen og er ofte stærkt forkalket. Undtagelsesvis (de fleste Søpølser) aabner den sig ind i Krophulen, og i saa 1% 4 Tilfælde er den Vædske, der fylder Vandkanalsystemet, ikke Vand, men Krophulevædske. Det er Stenkanalens og Madreporpladens Beliggen- hed i den ene Interradie, der gør, at Legemet ikke er helt straaledannet, idet denne Interradie derved er for- Fig. 1. Skematisk Fremstilling af Vandkanalsystemet hos en Søstjerne. A. Ampulle; Ax. Axialorganet; M. Madreporpladen; P. Poli”sk Blære; R. Ringkanal; Rd. Radiærkanal; Sf. Sugefod; St. Stenkanal. skellig fra de andre Interradier. Et Plan lagt gennem denne Interradie og den modstaaende Radie deler Lege- met i 2 symmetriske Halvdele. Der er saaledes hos Pig- hudene en ejendommelig Blanding af en straalet og en tosidet symmetrisk Bygning. ' Samme Ordning som Vandkanalsystemet viser Nerve- og Blodkarsystemet: en Svælgring, hvorfra udgaar en Hovedstamme til hver Radie. Nervesystemet ligger hos Søstjerner og Sølillier i Overhuden, hos de øvrige 5 Pighude er det afsondret fra Huden. Der er ingen Hjærne- knuder eller Ganglier. Men foruden dette, i Huden lig- gende eller i alt Fald af Huden dannede, ambulacrale Nervesystem findes hos Pighudene .endnu to andre sær- skilte Nervesystemer. Det ene af disse ligger langs Inder- siden af det ambulacrale Nervesystem og følger dette i dets Forløb. Det andet ligger i Dyrets Ryg- side; dette dorsale Nerve- system er hos Sølillierne langt stærkere udviklet end de to andre Nerve- systemer, medens det hos de øvrige Echinodermer er svagt udviklet. Pig- hudene har saaledes ikke mindre end tre Nerve- Fig, 2. Skematisk Tværsnit af en systemer. Årm af en Søstjerne. Blodkarsystemet følger umiddelbart inden- for det ambulacrale Nerve- system, ligger imellem Nervesystemet og Vand- kanalsystemet. Fra Ringen omkring Svælget udgaar, foruden de radiære Stam- A. Ampulle; B. det radiære Blod- kar; G. Hudgælle (Papula); L. Lever; M. Muskler; Ms. Mesen- terium; N. de radiære Nervestam- mer; N4. den ambulacrale Nerve- stamme, som ligger i Overhuden; N2. de dybere liggende Nerve stammer; N3. den dorsale Nerve- stamme; RØR. den radiære Vand- kanal; Sf. Sugefod. mer, Blodkar til Tarmen, samt et Kar, der følger Stenkanalen og staar i Forbin- delse med en dorsal eller aboral Blodkarring, hvorfra ud- gaar Grene til Kønsorganerne. Der er intet Hjerte og ingen pulserende Kar. Hos nogle Søpølser danner Tarm- karret et stærkt udviklet Karnet. Et vel afgrænset System af Lakuner (eller ,,Sinus”) omgiver Blodkarrene, baade Ringkar, Radiærkar og deres Forgreninger. Fig. 2 viser den indbyrdes Beliggenhed af Nervesystemer, Blodkar- og Vandkanalsystem. 6 Nyrer (Excretionsorganer) mangler; Udson- dringen besørges af amøboide Vandreceller, der enten oplagres paa særlige Steder i Kroppen eller van- drer ud gennem Kropvæggen og gaar til Grunde. Stedet for disse Cellers Dannelse er et kirtelagtigt Organ, der ligger langs Stenkanalen, Axial-Organet eller Dorsal- Organet. Det ansaas tidligere, med Urette, for et Hjerte. Om Kønsorganernes Ordning maa henvises til de enkelte Klasser. De fleste Echinodermer er særkøn- nede, men nogle Former er tvekønnede (Hermaphroditer); der er ingen ydre Forskel paa Kønnene. Ydre Køns- organer findes ikke, og der finder ingen Parring Sted. Kønsstofferne udtømmes i Vandet, hvor Æg og Sæd mødes. Hos de Former, der er vivipare, maa en indre Befrugtning finde Sted, idet Sædlegemerne her maa op- søge Æggene paa det Sted, hvor Udviklingen skal fore- gaa (Krophulen ell. lign.). Fordøjelsesorganerne bestaar hos Søstjerner og Slangestjerner af en stor Mavesæk, hos de andre Klasser af en lang, bugtet Tarm, der er fæstet til Kropvæggen ved et Krøs eller Mesenterium. Ålle Slangestjerner og nogle Søstjerner mangler Gataabning, og de ufordøjelige Dele udtømmes da gennem Munden. Hos Søstjernerne gaar fra Mavesækken et Par store, foldede Leverblindsække ud i hver Arm, ophængte i et Mesenterium. Echinodermerne gennemgaar en mærkelig, meget kom- pliceret Forvandling. Larverne er fritsvømmende (pela- giske) og saa ganske forskellige fra de voksne Dyr i Byg- ning og Udseende, at man til en Begyndelse ikke havde Anelse om, at de hørte sammen, og Larverne blev be- skrevet under særlige Navne — Pluteus, Bipinnaria, Brachiolaria, Auricularia — Navne, som stadig delvis er bibeholdte. | Larverne er især karakteriserede ved deres Fimre- snor, et med mikroskopiske Svømmehaar (Cilier) tæt be- sat Baand, der er Dyrets Bevægelsesredskab. Fra først 7 af er det et simpelt Baand omkring Munden, men efter- haanden som Larven vokser, danner det Folder eller arm- lignende Forlængelser (Processer); disse er konstante og lader sig jævnføre hos de forskellige Larvetyper. Benæv- nelserne for de forskellige Processer eller Arme ses af Fig. 3. De fire Hovedtyper af pelagiske Echinoderm-Larver: Auricularia (Søpølse-Larver), Bipinnaria (Søstjerne- Larver)"), Ophiopluteus (Slangestjerne-Larver) og Echinopluteus?) (Søpindsvine-Larver) lader sig alle af- lede af samme simple Grundtype. Kun Sølillie-Larverne kan ikke henføres til denne Type; de faa Larver af Sø- lillier, der hidtil kendes, er alle tøndeformede, med ad- skilte, ringformede Fimrebaand. Lignende Larveformer kendes ogsaa indenfor de andre Klasser, især hos de dendrochirote Holothurier, hvor der kun synes. at findes tøndeformede Larver. Det gælder formentlig alle Echino- dermer med større, blommerige Æg, at de ikke har noget egentligt pelagisk Larvestadium. Enkelte Former er vivi- pare eller har Yngelpleje, saa et fritsvømmende Larve- stadium ganske mangler, medens dog undtagelsesvis. Larveformen kan være bibeholdt. Søstjerne-Larverne adskiller sig fra de andre Echino- derm-Larver dels ved, at den Del af Fimresnoren, der ligger foran Munden, paa Bugsiden, er adskilt fra den øv- rige Del, saa der er to adskilte Fimrebaand, dels ved ganske at mangle Skelet eller andre for Larven karak- teristiske Kalkdannelser. Søpølse-Larverne har ejendom- melige Kalkdannelser (Hjul), Slangestjerne- og Søpind- svine-Larverne et stærkt udviklet Kalk-Skelet, der intet har at gøre med det udviklede Dyrs Skelet, men resor- beres ved Forvandlingen. Larvens Mund ligger paa Bugsiden i en Tværfure, 1) Navnet Brachiolaria anvendes ogsaa for en Gruppe Søstjerne- Larver, der i et senere Stadium er forsynede med særlige papilbesatte Arme og med en Sugeskive. ?) Slangestjerne- og Søpindsvine-Larverne betegnedes oprindelig med Fællesnavnet Pluteus. Fig. 3. De 4 Hovedtyper af Echinodermlarver. 1. Auricularia, Larve af en Søpølse (Synapta); 2. Bipinnaria (i Brachiolaria-Stadiet), Larve af en Søstjerne (Asterias); 3. Ophiopluteus compressus, Larve af en Slangestjerne; 4. Echinopluteus, Larve af et Søpind- svin (Echinocardium cordatum). 1. efter Semon; 2. efter A. Agassiz, lidt ændret. a. Gataabning; ad. anterodorsale ell. forreste Rygarm; al. antero- laterale ell. forreste Sidearm; br. Brachiolaria-Arme; e. Enterocøl- blærer; h. Anlæg til Vandkanalsystemet (Hydrocølet); k. Kalkhjul; m. Mave; n. Nervesystem; 0. Mund; pd. posterodorsale ell. bageste Rygarme; pl. posterolaterale ell. bageste Sidearme; po. postorale ell. bageste Mundarme; pr. præorale ell. forreste Mundarme; r. Ende- tarm (Rectum); s. Sugeskive; sk. Skelet. 9 som er kantet af Fimrebaandet. Den forreste Del af Spise- røret er klokkeformet udvidet. Maven er ret stor, kugle- formet; Endetarmen bøjer i Reglen om mod Bugsiden, hvor Gattet aabner sig. Paa Siderne af Tarmkanalen lig- ger to Par smaa Blærer, forreste og bageste Enterocøl- blærer. Fra den venstre forreste Blære udgaar en Kanal, der aabner sig paa Rygsiden gennem en Pore, Rygporen, omkring hvilken senere Madreporpladen dannes. Fra den samme Enterocølblære udvikles ogsaa Vandkanalsystemet (Hydrocølet), først som fem fingerformede Udposninger, der ligger hesteskoformet paa Siden af Spiserøret; efter- haanden lukker det sig om Spiserøret som en Ring, Vandkanalringen, og de fem Udposninger danner Radiær- Kanalerne. Forskellige Modifikationer af disse Forhold optræder, men de lader sig føre tilbage til den her skil- drede Udviklingsgang. Echinodermlarverne er oftest meget smaa, mikrosko- piske Dyr; kun Luidia-Larven opnaar en betydeligere . Størrelse, indtil 35 mm Længde. De er ganske klare og gennemsigtige, i det højeste med enkelte Pigmentpletter, mest i Spidsen af Årmene, og er nogle af de skønneste mikroskopiske Objekter. Oversigt over Hovedtyperne af de pelagiske Echinoderm-Larver. 1. Skelet mangler; i det højeste findes isolerede Kalklegemer 5 i LSE Sr eE SE SSASRE EE FESEEN PÅ SkelerENndE SEE 3 RE ts FYN SEE SEN SEEREN ØER LEN DENE Sy 2. Forreste Del af Fimresnoren ikke adskilt fra den øvrige Del; Kalkhjul findes ........... ER RE DE SIGES RANE Søpølse-Larver (Auriculåria). Forreste Del af Fimresnoren adskilt fra den øvrige Del ingen Kalklesemer suser NET REØST SENE EDER Søstjerne-Larver (Bipinnåria). 3. Skelettet bestaar af to symmetriske Halvdele; bageste Sidearm fremadrettet, stærkt udviklet ASER ER, 1, WS Slangestjerne-Larver (Ophiopluteus). Skelettet bestaar i I. Stadium af to, i II. Sta- 10 dium af fire parrede Dele og en eller to uparrede Dele; bageste Sidearm mangler eller er rettet bagudeller tilt Siden see Fer NOEL SRAVSLEN ES Søpindsvine-Larver (Echinopluteus). Foruden den kønslige Formering har ikke faa Echino- dermer en anden Maade at formere sig paa, nemlig ved Tværdeling, idet hver Halvdel regenererer det manglende og saaledes udvikler sig til et helt nyt Individ; dette sker dog normalt kun hos en enkelt af de fra nordeuropæiske Farvande kendte Arter (Ophiactis nidarosiensis). Ved saa- dan Tværdeling skilles de to Halvdele altid fuldstændig ad; Kolonidannelse kendes ikke hos nogen Echinoderm. Denne ejendommelige Formerings-Maade staar i Sam- menhæng med, at Regenerations-Evnen i det hele taget er meget stærkt udviklet hos Echinodermerne. Det er meget almindeligt at finde Søstjerner og Slangestjerner med Arme i Regeneration. Visse Slangestjerner (Amphiura filiformis blandt danske Arter) kan afkaste hele Skiven, med Maven og Kønsorganerne, og gendanne det hele. Det samme gælder Sølillierne. De fleste Søpølser kan ved at trække Kropvæggen stærkt sammen skyde alle deres Indvolde ud gennem Gattet og derefter gendanne det hele. Pighudene forekommer paa de forskelligste Dybder i Havet, fra Kysten ned til flere Tusinde Meters Dybde. De er meget ømfindtlige overfor Brakvand; hele den øst- lige Del af Østersøen er derfor ganske blottet for Echino- dermer; kun ganske undtagelsesvis kan AÅsterias rubens og Ophiura albida forekomme Øst for Linien Gedser— Darsserort. I Ferskvand findes ingen Echinodermer. I Havets Økonomi spiller Echinodermerne en stor Rolle, dels ved at fortære store Mængder af andre Dyr, Muslinger, Snegle, Orme osv., dels idet de selv tjener til Føde for forskellige Fiskearter; i danske Farvande spises de især meget af Torsk og Isinger. I sydligere Egne ud- gør nogle Arter af Søpindsvin en meget yndet Spise for Mennesker (det er kun Kønsorganerne, der spises); i Stillehavsegnene spises ogsaa forskellige større Arter af Søpølser (af Chineserne); kun Huden benyttes, tørret og røget (,, Trepang"). bl De allerfleste Pighude lader sig udmærket konservere i tørret Tilstand, men maa altid først ligge nogen Tid, i det mindste en Dags Tid, i Alkohol eller Formalin. De blødhudede Søpølser maa opbevares i Alkohol. Formalin kan ikke bruges til Opbevaring af Pighude, idet Kalken da opløses; men det lader sig udmærket anvende til Fiksering, især af Søstjerner, som delvis kan beholde Farven ret godt, naar de tørres efter at være fikserede i Formalin, medens de altid mister Farven i Alkohol. Paa Grund af det stærkt udviklede Kalkskelet hører Pighudene til de allerhyppigste Forsteninger, særlig Sølillier og Søpindsvin. De findes i alle Aflejringer, fra de ældste forsteningsførende Lag til de nyeste geologiske Aflejringer og spiller derfor en overordentlig stor Rolle i Geologien. Her i Danmark forekommer de især i stort Antal i Kridtformationen, og herfra er de ved Isen blevet spredt overalt paa vore Marker, hvor de fra ældgammel Tid har tiltrukket sig Opmærksomheden. De har spil- let en meget stor Rolle i Folke-Overtroen og gør det delvis endnu. De antoges at falde ned fra Himlen i Tordenvejr (ved Lynnedslag) og mentes derfor at be- skytte mod Torden. Man anbragte dem derfor i Husene (påa Steder, hvor ingen kunde gaa), eller Folk gik med dem i Lommen for at beskytte sig selv mod Tordenen. Det er paavist, at de ogsaa i Oldtiden (ældre Jærnalder) benyttedes som Amuletter. I nogle Egne antoges de for at beskytte mod Uheld ved Smørkærningen og anbragtes derfor i Mælkekamret. De betegnes med mange forskel- lige Navne, f. Eks. Tordensten, Sebedæisten (Spadejesten d. v. s. Spaakonesten), Smørsten, Paradisko, Paddeko, Marmorko, Kæmpeknap o. s.v. Echinodermerne deles i Almindelighed i to Hoved- grupper: de stilkede Echinodermer, Pelmatozoa (Sølillierne og deres uddøde Slægtninge, Cystideer og Blastoideer) og de fritlevende Echinodermer, Eleutherozoa (Søstjerner, Slangestjerner, Søpindsvin og Søpølser). En nyere Inddeling skelner mellem 3 Hoved- grupper: Pelmatozoer (Sølillier), Asterozoer (Søstjerner og Slangestjerner) og Echinozoer (Søpindsvin og Søpølser). Disse Inddelinger giver dog næppe et helt rigtigt Billede af Klassernes indbyrdes Slægtskabsforhold. Der kan næppe være Tvivl om, at Søstjerner, Slangestjerner og Søpind- 12 svin er indbyrdes nærmere beslægtede og danner en na turlig Gruppe; derimod staar Søpølserne ikke i nært Slægtskabsforhold til disse, men danner snarere en egen Gruppe ved Siden af Sølillierne og den Søstjerner, Slange- stjerner og Søpindsvin omfattende Hovedgruppe. Oversigt over Klasserne, 1. Fastsiddende, stilkede, i hvert Fald i de yngre Stadier. Årmene fjerformede ............... Nee ES KER Sølillier ell. Crinoider (Crinoidea). Fritlevende, ikke stilkede; Armene ikke fjer- formede eller mangler REE REESE: Px 2. Med et stærkt udviklet, regelmæssig ordnet Kalkskelet; Legemet stjerneformet, kuglefor- metseller ægformet 55755 PI. va ER ARR 3. Uden fast, regelmæssig ordnet Kalkskelet, højst med taglagte Skæl, og da med en nøgen, flad Bugskive. Legemet pølseformet ............ Søpølser ell. Holothurier (Holothurioidea). 3. Legemet stjerneformet; med tydelige Arme... 4. Legemet kugle- eller ægformet; uden Arme... .... Søpindsvin ell. Echinider (Echinoidea). 4. Armene lange, tynde, undertiden grenede, skarpt afsatte fra Skiven. Sugefødderne ikke i en aaben Fure paa Undersiden af AÅrmene..... Slangestjerner ell. Ophiurer(Ophiuroidea). Armene ikke tydelig afsatte fra Skiven, aldrig grenede; Sugefødderne i en aaben Fure paa Undersiden af "Armene eee eee I. Klasse. Sølillier eller Crinoider. (Crinoidea). Bægerformede Echinodermer, med fjerdannede Arme; fæstede hele Livet igennem eller kun i Ungdomsstadiet, ved en fra Rygsiden udgaaende leddelt Stilk. En lang, bugtet Tarm, ingen sæk- 13 formet Mave. Mund- og Gataabning paa Bugsiden, der vender opad. Fodgangene aabne. Stilken er hos de i de nordeuropæiske Farvande forekommende Sølillier slank og trind, med rodformet grenede Vedhæng, hos andre Former meget kraftig, 5-kantet og besat med leddede, ugrenede Ranker eller Cirrer. Hos Fjerstjernerne findes Cirrer kun paa det øverste Stilkled, der udvikles stærkt og danner en ,,Rygknap". Kroppen har Form af et Bæger, hvis Yderside (Ryg- siden) dannes af kraftige, regelmæssig ordnede Kalkplader. Disse Bægerplader er af største Betydning i Sølilliernes Systematik; deres Benævnelse gives under Skildringen af Udviklingen. Langs Årmenes Rygside ligger en-Række kraftige Kalkled, der danner ligesom en Hvirvelsøjle. De er ind- byrdes forbundne ved stærke Muskler. Med regelmæssige Mellemrum optræder Led, der kun er forbundne ved Liga- ment, uden Muskler. Saadanne Led (Syzygier) skelnes let paa, at der kun er en svag Tværfure mellem dem, me- dens Furen mellem de andre Led er bredere, saa Musku- laturen mellem dem ses. Armenes Antal er oprindelig fem; men hos de fleste Sølillier deler de sig fra det andet Led (Axillare), som da har to skraa Ledflader paa sin ydre (distale) Ende. Hos talrige tropiske Former deler Armene sig igen lidt længere ude, én eller flere Gange, saa Armenes Antal kan blive meget stort. — Årmene er besatte med Sidegrene, Pin- nulæ, der udgaar skiftevis fra hver Side, indleddede til Årmleddenes Yderkant. Der er én Pinnula for hvert Årm- led, undtagen det underste Led i hvert Syzygie. Ligesom ÅArmene har de en Række Kalkled langs Rygsiden, kun langt tyndere og svagere; de ydre Led er ofte ret stærkt tornede. De nederste Pinnulæ er ofte særlig uddannede, lange, piskeformede, og kaldes Oral-Pinnulæ. Fodgangene (Ambulacral-Furerne) udspringer fra en Ring omkring Munden og danner en iøjnefaldende fem- 14 straalet Stjerne paa Bugsiden; ud imod Skivens Rand deler hver Fure sig i to Grene, én til hver Arm. De løber langs Armenes Bugside lige til Spidsen og afgiver Side- grene til Pinnulæ. I Fodgangene findes Sugefødderne (eller Tentaklerne), ordnede i en Række langs hver Side af Furen. Ejendommeligt for Sølillierne, i Modsætning til alle andre Echinodermer, er det, at Sugefødderne er 3-delte. De er besatte med Sanse-Papiller, men mångler Sugeskive; de har ingen Betydning som Bevægelses-Organer. — Langs Fodgangene findes smaa Kalkplader (Sideplader, Søm- plader), der hos Fjerstjernerne i Almindelighed er redu- cerede til smaa, mikroskopiske Kalkspikler, medens de hos de stilkede Former i Reglen er stærkt udviklede. Paa hver Side af Fodgangene findes en Række smaa, rødlige Legemer (Sacculi), hvis Betydning ikke er helt sikker; de har været anset for parasitiske. Organismer, men har sandsynligvis noget med Excretionen at gøre. De er i Reglen meget iøjnefaldende og udskiller høs mange Former et Farvestof, der farver Spiritus stærkt rød. Hos Rhizocrinus er de ikke røde og vanskelige at se. Munden ligger i Midten af Skiven, Gattet omtrent midtvejs mellem Munden og Skivens Rand, i Reglen paa et højt, kegleformet Fremspring, Analkeglen. Hos mange tropiske Former ligger dog Gattet i Midten af Skiven, medens Munden, med de omgivende Fodgange, er trængt ud til Skivens Rand. — Tarmkanalen gør en Spiralvinding (i Retning med Viseren paa et Ur); den er i Reglen for- synet med nogle sækformede eller grenede Udposninger, der muligvis fungerer som Lever. Der findes ingen Madreporplade, men i Stedet for er der i hvert Interradie paa Bugsiden et Antal smaa Porer, der fører ind til Krophulen, hvori ogsaa de fra Ring- kanalen udgaaende talrige smaa Stenkanaler munder. Rhizo- crinus har kun én Pore og én Stenkanal i hvert Interradie. Det ambulacrale Nervesystem er svagt udviklet og ikke sondret fra Overhuden. Derimod er Rygnervesystemet stærkt udviklet. I 'Rygknappen danner det ét kraftigt 15 Centralorgan, ligesom en Hjerne, hvorfra udstraaler en Gren til hver Arm, liggende i en Kanal midt i Kalk- leddene, som Rygmarvskanalen i en Hvirvelsøjle. Ogsaa Nerver til Stilken og til Cirrerne udgaar fra Centralorganet i Rygknappen. Kønsorganerne ligger i Pinnulæ. Naar Æggene udtømmes, bliver de hos nogle siddende i smaa Klumper omkring Kønsaabningen paa Siden af Pinnulæ og gennem- løber her de første Udviklingsstadier, og først naar Lar- ven har naaet sin fulde Skikkelse, bryder den ud af Æg- hinden. Hos andre (f. Eks. Antedon petasus) er Æggene fri; Embryonet er da simpelt fimreklædt, naar det bryder ud af Ægskallen og faar først senere de før Sølillie-Lar- ven karakteristiske Fimrebaand. Larven har ingen Mund og kan saaledes ikke optage Næring, men tærer paa det Blommestof, der var i Ægget. Indeni Larven anlægges Skelettet til Sølillien, og det saaledes, at Stilken ligger i Larvens Forende, Bægret i dens Bagende; Larvens For- ende bliver saaledes til Bagenden (Stilken) hos Sølillien, medens Sølilliens Mund dannes i Larvens Bagende. Naar Larven har svømmet om en kort Tid, højst nogle faa Dage, sætter den sig fast med Forenden paa en Alge eller lign. Efter mærkelige indre Omdannelser aabner Bægret sig, de første Fangarme strækkes ud, og den unge Sølillie begynder nu selv at optage Næring. Fra først af dannes Bægrets Skelet af to S5-tallige Kranse af smukt gitrede Kalkplader, der benævnes Basal- plader (nederste Krans) og Oralplader (øverste Krans); de sidste danner 5 Klapper omkring Munden (Fig. 4). Snart optræder en ny Krans af Plader, Radialpladerne, i Mellemrummene mellem de to første Kranse, og derefter dannes saa ovenover Radialpladerne to Plader, nemlig Costalpladen eller 2den Radialplade, og Axillarpladen; den sidstnævnte er den, hvorfra Armen grener sig; den har to ydre Ledflader, og fra hver af disse udgaar en Række Plader, der bliver til Armhvirvlerne. Ved Siden af den ene Radialplade ligger en lille Plade, Analpladen, 16 der senere forsvinder hos de fleste nulevende Former. Efterhaanden som Radialpladerne vokser, trænges Oral- Fig. 4. To Udviklingsstadier (Pentacrinoider) af en Fjer- stjerne (Antedon petasus). Det yngre Stadium 40 G., det æl- dre 20 G. forst. I det ældre Stadium er udeladt 9 Stilkled. a. Analplade; ax. Axillarplade ; b. Basalplade; 0. Oralplade; r. Radialplade. og Basalpladerne fra hin- anden. Oralpladerne bliver liggende ved Mundranden og forsvinder efterhaanden hos de fleste Fjerstjerner. Basal- pladerne undergaar en mærke- lig Forvandling; de forsvin- der efterhaanden helt fra Bægrets Overflade, men ud- dannes indvendig i Bægret til en lille Plade, Rosetten, der ligger som et Laag over Hulheden i Rygknappen. Den- ne dannes af det øverste Stilk- led, der udvider sig stærkt og efterhaanden skjuler Ra- dialpladerne. Paa Rygknappen udvikles Cirrer. Naar et Par Kredse af Cirrer er frem- kommet, løsriver den unge Sølillie sig fra Stilken, som dør bort, og den sætter sig nu fast paa Havbunden ved Hjælp af sine Cirrer. Det fastsiddendeUngdomsstadium hos Fjerstjernerne kaldes Pentacrinocoid-Stadiet. Udviklingen af de stilkede Sø- lillier er ukendt. Fjerstjernerne sidder som Regel fæstede med deres Cir- rer til Havbunden eller til an- dre Organismer og bevæger kun svagt deres Arme; men de kan give Slip og svømme frit om, idet de bevæger Armene skiftevis op og ned; en 17 saadan svømmende Fjerstjerne frembyder et overordent- lig smukt Syn, ligesom Fjerstjernerne, der ofte har en meget livlig Farvetegning, i det hele hører til de skøn- neste Dyreformer. Deres Føde bestaar af Plankton-Or- Fig. 5. Myzostoma cirriferum, Snylter paa Antedon peta- sus; med udstrakt Snabel. (Efter Lovén). TÆGEforse Fig. 6. Dele af fossile Sølillier. (Efter Brinnich Nielsen). 1. Stykke af en Pentacrinus- Stilk; 2. Stilkled af en Penta- crinus, set fra Fladen ; 3.—5. Rygknap af en Antedon, set fra oven, fra neden og fra Si- den; Ringene paa Fig. 4.—5. angiver Gruberne, hvori Cir- Fig. 7. Cyathidium holopus. Set ovenfra og fra Siden. Restau- rerne har været fæstede. 6.— rereret. Efter Brunnich Nielsen. 7. Bæger og Stilkled af Bour- [2 G. forstørret. gueticrinus. Svagt forstørret. ganismer, som indfanges ved Hjælp af Fimrehaarene i Fodgangene, der sender en stadig Vandstrøm ned til Munden. — Sølilliernes Regenerationsevne er overordent- lig stor. Ved Beskadigelse, eller naar de befinder sig under ugunstige Forhold, afkaster de ikke alene Armene, men ogsaa ofte hele Skiven, med Mund, Tarmkanal o.s.v., og gendanner med Lethed det hele. Paa Sølillierne findes næsten altid et mærkeligt Snyltedyr, Myzåstoma, en. Slags stærkt omdannet Th. Mortensen: Pighude. D 18 Børsteorm med en temmelig lang, udstrækkelig Snabel (Fig. 5). Den kravler i Reglen frit om paa Skiven og År- mene, men nogle Arter danner en Slags Galler, hvori de lever. Sølillierne var i tidligere Jordperioder langt talrigere end i Nutiden, Fjerstjernerne undtaget. Forstenede Sø- lillier kendes i meget stort Antal, bl. a. ogsaa fra Kridtet. Som Regel finder man kun Stykker af Bægret eller Stil- ken, ofte kun enkelte Stilkled — let kendelige paa en ejen- dommelig blomsterlignende Figur paa Ledfladen (Fig.6,,). En særlig interessant lille Sølillie, Cyathidium hålopus Steenstrup, fra Faxekalken har kort, uleddet.Stilk og ganske korte, indrullede Arme (Fig. 7). En beslægtet, nulevende Form, Holopus, kendes fra Vestindien. Af fossile Fjer- stjerner findes som Regel kun Rygknappen (Fig. 6,;—5)"). Af de talrige Familier af nulevende Sølillier er kun to repræsenterede i nordeuropæiske Farvande. Oversigt over Familierne. Med Stilk; øverste Stilkled ikke udvidet til en Rygknap. Basal- og Radialplader fri, danner et tydeligt Bæger... I. Fam. Bourgueticrinidæ. Uden Stilk, undtagen i Ungdomsstadiet. Øverste Stilkled udvidet til en Rygknap, der skjuler Basal- og Radialplader.... II. Fam. Antedonidæ. I. Fam. Bourgueticrinidæ. Sølillier med en slank Stilk, bestaaende af for- længede Led med aflange Ledflader; hvert Leds øvre og nedre Ledflader danner en ret Vinkel med hinanden. Cirrer kun paa de nedre Stilkled. Øverste Stilkled ikke udvidet. Bægeret helt frit. I nordeuropæiske Farvande forekommer to Slægter af denne Familie. Den ene af disse, Ilycrinus car- pentéri (Dan. & Kor.) (Syn. Bathycrinus carpentéri) er … en arktisk Form, der hører hjemme i Nordhavets Dyb, men dog gaar helt ned til Færø-Shetland-Kanalen. Den 1) Nærmere Beskrivelse af de fra Danmark kendte fossile Sølillier findes i Brunnich Nielsen: Crinoiderne i Danmarks Kridtaflejringer. Danmarks Geol. Undersøgelse. II. Række. No. 26. 1910. 19 medtages her kun i Slægts-Oversigten. Talrige Arter af Slægten Bourgueticrinus, let kendelige paa den karakteri- stiske Form af Stilkled og Bæger (Fig. 6, ,—), findes i vore Kridtaflejringer. Oversigt over Slægterne. 10 Arme; større, kraftig Form ......... Ilycrinus. 5 (4—7) Arme; lille, fin Form... Rhizocrinus. 1. Rhizocrinus M. Sars. Basalia høje, fuldstændig sammenvoksede til et Bæger; ogsaa Radialpladerne delvis sammen- voksede dermed. Kun 5 (4—7) Årme. Cirrerne kun paa den nedre Del af Stil- ken, rodformet grenede. Kun én Art i vore Farvande. 1. Rhizocrinus lofoténsis (M. Sars) (Fig. 8). Stilken indtil ca. 70 mm lang, med indtil c. 65 Led. De længste Led, paa Midten af Stilken, ca. 1,5 mm lange, 2—3 Gange saa lange som brede. Forneden er Stilken oftest uregelmæssig bøjet, krybende henad Bunden, hvortil den er fæstet ved sine rodformet grenede Cirrer. Årmene korte, ca. 10 mm lange, udelte, med ca. 5—6 Pinnulæ paa hver Side. Store, bladformede Side- plader langs Ambulacralfurerne. ; NORS ER 2 i Fig. 8. Rhizocrinus lo- Sacculi utydelige. Bæger og Årme fotensis. Svagt forst. hos det levende Dyr smukt gule. (Efter Wyv. Thomson). 2% 20 Hyppig findes 4-, 6- eller 7-tallige Eksemplarer. Meget ofte finder man Ekspl., hvor Armene er kastet af og ifærd med at gendannes. Kun fundet en enkelt Gang i Skagerak paa c. 400 m Dybde. Iøvrigt udbredt fra Lofoten til udfor Irland, S. f. Island og fra Davis Strædet til Florida. Dybdeudbredelsen fra 140—ca. 3000 m. Betydelig historisk Interesse knytter sig til denne mærkelige Sølillie, idet den store Opsigt, som Opdagelsen af den (i 1864) vakte, var en af Aarsagerne til Iværksæt- telsen af de første Dybhavs-Ekspeditioner. II. Fam. Antedonidæ (Fjerstjerner). Sølillier uden Stilk. Bægret næsten helt skjult af Rygknappen, der er besat med Cirrer. Ungerne stilkede, men løsriver sig snart efter, at de første Cirrer er fremkomne. Fjerstjernerne, eller Comatuliderne, er en overordent- lig artsrig Dyregruppe, der især findes i Mængde i de varme Have, f. Eks. paa Koralrev, men iøvrigt er udbredt i alle Have, fra Kysterne ned til de største Havdybder. Medens de tidligere væsentlig henførtes til de to store Slægter, Antedon og Actinometra, er de i nyeste Tid blevet delt i en stor Mængde Slægter, der henføres til en hel Række Familier, der igen grupperes i forskellige Or- dener. Alt dette kan der her ikke tages Hensyn til. Den her givne Diagnose af Familien Antedonidæ gælder i Virke- ligheden alle Fjerstjernerne, men da den er fuldt til- strækkelig til at karakterisere denne Familie i Modsæt- ning til Fam. Bourgueticrinidæ, er det overflødigt at frem- hæve de mere specielle Karakterer, hvorved Familien Antedonidæ adskiller sig fra de øvrige Familier af Comatu- liderne. Fire Slægter er repræsenterede i nordeuropæiske Far- vande; af disse er de to, Poliometra, med Arten P. prolixa (Sladen), (Syn. Antedon, Hathrometra prolixa), og Heliometra, med Arten H. glaciålis (Leach), (Syn. Antedon Eschrichtii Mull.) rent arktiske Former, der her kun forekommer ved Finmarken, Island og Færøerne: De medtages her kun i Slægts-Oversigten. 21 Oversigt over Slægterne. 1. Cirre-Gruberne ordnede i regelmæssige Længde- rækker. Cirrerne meget lange og slanke, med sfærkktforlængede tede Poliométra. Cirre-Gruberne ikke i regelmæssige Længde- mæ KE FSRRARSE RS] FK SNS EEG Res FEE SNE RER ESS 2. Første Pinnula med meget talrige (oftest over 50, ikke under 30) Led, der næsten alle er bredere end lange. Cirrerne kraftige, Leddene ikke stærkt forlængede. Stor, kraftig Form.. EEN RER NNE REE EEK MOMS RS Første Pinnula med færre, i Reglen ikke over 30 Led, der med Undtagelse af -de nederste er længere end brede, deivis meget for- længede Mindre EOF es eee SER ES 3. 3. Cirrerne med en tydelig tornformet Forlængelse fra Leddenes Underside (Fig. 10.;) Hathrométra. Cirrerne uden tornformet Forlængelse fra Led- dennes underside (Flies O SD) er Antédon. 1. Hathrométra Å. H. Clark. Rygknappen kegleformet, helt dækket af Cirrer, der ikke sidder ordnede i tydelige Længderækker. Cirrerne med en tydelig tornformet Forlængelse fra Leddenes Underside; det næstsidste Led dan- ner en kraftig Torn, der er omtrent halvt saa stor som det kloformede Endeled. Første Pinnula lang og slank, 2—-3 Gange saa lang som den Z2den. Kun én Årt i nordeuropæiske Farvande. FFFFrathromestra Sarsik(Duben Så Koren) (Syn. Antédon Sårsii) (Fig. 9, 10. 7). Cirrerne med ca. 20 Led (14—23); i den inderste Halvdel af Cirren er de stærkt forlængede, fra omkring Midten aftager de i Længde og er ud imod Spidsen gan- ske korte. De ydre Led af Pinnulæ meget slanke, glatte, 22 kun med nogle Torne paa den ydre Rand. Farven graa- brun, med utydelige brune Tværbaand. Det er en slank og skrøbelig Form, som meget hur- tig afkaster sine Arme, naar den kommer op af Vandet, og det er derfor ret vanskeligt at faa gode, hele Eksem- plarer af den. Dens første Udviklingsstadier kendes ikke, og det er uvist, om Æggene aflægges frit i Vandet eller sidder Fig. 9. Hathrometra Sarsii, set fra oven og fra Siden. Naturlig Størrelse. hæftede til Pinnulæ og dér gennemløber de første Udvik- lingsstadier. Pentacrinoid-Stadiet har en meget fin Stilk, dannet af ca. 40 meget slanke Led. Først paa et temmelig fremrykket Stadium, efter at der allerede er udviklet 20— 30 Cirrer og Årmene bærer 5—6 Pinnulæ paa hver Side, river den unge Sølillie sig løs fra Stilken. — Yngletiden kendes ikke sikkert; man finder Pentacrinoider, færdige til at rive sig løs, fra Marts til Åugust, men da man ikke véd, hvor lang Tid deres Udvikling tager (muligvis et Aar), kan man ikke deraf slutte noget om Yngletiden. Snylteren Myzostoma kendes ikke fra denne Art. Der- 23 imod findes nu og da et lille Krebsdyr, Munna Boecki Krøyer, (hørende til Isopoderne) paa dens Arme, hvor den med sine lange, tynde Ben kravler omkring mellem Sølilliens Pinnulæ og afgnaver dennes Sugefødder. Krebs- dyrets Farve er nøjagtig som Sølilliens, hvorfor den er særdeles vanskelig at opdage. I danske Farvande er denne Årt kun taget én Gang i den ydre Del af Skagerak, Vest f. Hanstholm, paa ca. 170 m. Ogsaa ved Bohuslen's Våderøer er den taget. — Den er iøvrigt udbredt fra Finmarken til S.V. Irland og Island; fore- kommer ogsaa ved S.V. Grønland (Brede- fjord) og gaar ned til New York ved Ame- rikas Kyst. Dybdeudbredelsen fra 28— c. 1800 m. En meget nærstaaende Art, Hathro- métra tenélla (Retzius), fra N. Amerikas Østkyst adskiller sig ved sit større Antal Cirre-Led (i Reglen 27—30) og sin noget betydeligere Størrelse. Muligvis bør den europæiske H. Sarsii og den amerikanske H. tenella anses for blot Varieteter af samme Art. I saa Fald kommer den euro- pæiske Art til at hedde Hathrometra tenella, Var. Sarsii (Dub. & Kor.). [Antédon de Fréminville. Rygknappen halvkugleformet, ikke helstdækket Far Cirrerstider koppen er nøgen. Cirrerne uden tornformet Forlæn- gelse fra Undersiden af Leddene, und- tagen det næstsidste. Første Pinnula c. 2 G. saa lang som anden. Kun én Art i nordiske Farvande. Fig. 10. Cirrer, 1. af Hathro- 1. Antédon pétasus Duben & Koren. metra Sarsii, (Fig. 10. 2). 2. af Antedon Cirrerne i Reglen med kun ca. 15 Led petasus. %/1. (11—17), der er omtrent lige lange i hele Cirrens Længde, men tiltager jævnt i Bredde udad, saa de ydre Led er omtrent dobbelt saa brede som de indre. Tornen paa næstsidste Led lille, meget mindre end det kloformede Endeled. De ydre Led af Pinnulæ temmelig kraftig tornede paa Rygsiden, ikke slanke og glatte som hos H. Sarsii. Farven stærkt varierende, gul eller brun- rød, ofte med meget udprægede Tværbaand. 24 Det er en overordentlig smuk Form, der ikke er saa skrøbelig som H. Sarsii. Yngletiden er om Sommeren. Æggene sidder ikke fæstede til Pinnulæ, men aflægges frit i Vandet. Pentacrinoid-Stadiet (Fig. 4) har en kraftigere Stilk end hos H. Sarsii, med ca. 25, ikke stærkt forlængede Led. Den fuldt udviklede Pentacrinoid kendes ikke, saa det vides ikke, hvor mange Cirrer og Pinnulæ der ud- vikles, før den unge Sølillie river sig løs. Snylteren Myzåstoma cirriferum Leuckart (Fig. 5) forekommer i stort Antal paa den. Ogsaa en Art af Loxo- såma (Entoproct Bryozo) kan findes paa dens Pinnulæ. I danske Farvande er denne Art endnu ikke taget, men der kan næppe være Tvivl om, at den vil findes der, i alt Fald paa Skrænterne ned mod den ydre Del af Skage- rak”. Den er meget almindelig ved Bohuslen's Kyst. lIøv- rigt udbredt langs den norske Vestkyst til Tromsø samt ved Island, Færøerne og Ørkenøerne. Dybdeudbredelsen ca. 20—325 ml]. [Ved de britiske Kyster forekommer en anden Årt, Antedon bifida (Pennant), saa langt ned langs Nord- søkysterne som til Northumberland. Der kan maaske være Mulighed for at finde den i Nordsøen, ogsaa nærmere de danske Kyster. Den adskiller sig fra Å. petasus ved sine grovere Cirrer og ved, at Armleddenes ydre Rand er ret stærkt fortykket og fremspringende (hos AÅ. petasus glat og jævn). I sin Udvikling adskiller den sig væsentlig fra Å. petasus ved, at Æggene sidder fasthæftede til Pinnulæ og dér gennemløber de første Udviklingsstadier, indtil Larven har udviklet sine Fimrebaand]. IL. Klasse. Søstjerner eller Asterider. (Asteroidea). Fritlevende Echinodermer med fladt, stjerne- formet eller 5-kantet Legeme. Sugefødderne i en aaben Fure langs Undersiden af Armene, der i Reglen ikke er skarpt afsatte fra Skiven. Årmene indeholder Kønsorganerne og Leverblindsækkene; 1) En Angivelse i Literaturen om, at den lever i Østersøen, er natur- ligvis urigtig. 25 stor sækformet Mave; Tarm rudimentær;-Gataab- ning lille eller mangler. Munden vender nedad. Søstjernernes Krop er af meget forskellig Størrelse, alt efter Armenes Udvikling. Armene kan være ganske korte og brede, — Kroppen eller Skiven er da stor og hele Dyret 5-kantet (Ceramaster) — eller de kan være meget lange og temmelig smalle, og Kroppen er da gan- ske lille (Asterias). Forholdet mellem Armenes Længde og Skivens Diameter er af systematisk Betydning. Af- standen fra Skivens Midte til Armspidsen betegnes ved R og Afstanden fra Skivens Midte til Skivens Rand midt imellem Armene ved r. Naar det da siges f. Eks. R = 5r, betyder det, at Afstanden fra Skivens Midte til Armspidsen er 5 Gange saa stor som Afstanden fra Skivens Midte til dens Rand. Oftest gaar Årmene jævnt, uden Grænse over i Skiven, men der kan være en tydelig Indsnøring ved Grunden af AÅrmene (AÅsterias); hos Slægten Brisinga er Grænsen mellem Årmene og Skiven tydelig og skarp. Årmenes Antal er oftest 5, men hos nogle Former (Sø- sole, Brisinga) er der flere (9—15) Arme, og hos nogle fremmede Former endda langt flere (25—40), idet Tallet her tiltager med Alderen. Af de normalt 5-armede Arter kan findes 4- eller 6-armede Eksemplarer. Undertiden kan en Årm være 2- eller 3-delt. AÅrmene har et indvendigt Skelet af parrede Plader, Ambulacral-Pladerne, der danner ligesom en Hvirvel- søjle; hos nogle Former (ÅAstropecten) findes indvendig i Armen over hver Ambulacralplade en lille Plade, Supra- ambulacral-Pladen. Langs Undersiden af hver Arm gaar en aaben Rende, Fodgangen eller Ambulacralfuren, be- grænset paa hver Side af en Række tydelige Plader, Ad- ambulacral-Pladerne, én for hver Ambulacralplade. I Bunden af Furen sidder Sugefødderne, ordnede i 2 Rækker; hos nogle Former er de ordnede i 4 Rækker, hvilket fremkommer ved en skiftevis Forskydning af de oprindelige to Rækker. Sugefødderne udspringer i. Mellem- 26 rummene mellem Ambulacralpladerne. De er meget ud- strækkelige, bløde og bøjelige, uden Skeletdele og ender i Reglen med en Sugeskive (mangler hos Astropecten o. a.). I Spidsen af Armen findes en uparret Føler, der paa sin Underside bærer en rød Plet, et ret vel udviklet Øje, med en Slags Linse. Spidsen af Armen bøjes altid opad, saa Øjet ikke skjules. I Spidsen af Armen findes, over Føleren, en større, uparret Plade, Terminalpladen. Langs Fodgangenes Rande sidder, paa Adambulacral- pladerne, regelmæssig ordnede Adambulacral-Pigge eller Fure-Papiller; de er i Reglen noget større end de andre Pigge paa Undersiden og er af meget stor sy- stematisk Betydning. Langs Skivens Rand findes hos nogle Former en dobbelt — sjældnere en enkelt (Luidia) — Række store, tydelige Plader, Rand- eller Marginal- pladerne; de er i Reglen besatte med fine Korn eller med Pigge af forskellig Størrelse. Mellemrummet mellem Armene paa Skivens Under- side danner, hvor Randplader findes, eller hvor der er en tydelig Grænse mellem Over- og Undersiden, et vel afgrænset Felt, Interradial-Feltet, der i Reglen har en karakteristisk Pig-Beklædning, forskellig fra Over- sidens. Ryghuden, der oftest er blød og bøjelig, støttes af et Skelet af netformet ordnede Kalkplader. Paa disse er indleddet Pigge, spredte eller enkeltstaaende, eller ord- nede i Grupper eller i regelmæssige Bundter, som sidder paa skaftformede Forlængelser af Rygpladerne; Paxiller kaldes saadanne Piggrupper, som har en vis Lighed med en Kost. Hvor Paxiller findes, danner Rygsidens Pig-Be- klædning oftest en smuk, regelmæssig Mosaik. Enkelte Former (Porania) har en ganske nøgen Ryghud. I Huden, mellem Piggene, er der Porer, hvorigennem fine Hudrør (Papulæ) kan strækkes ud (Fig. 2 G); de fungerer som Hudgæller og kan hos nogle Former (f. Eks. Asterias) være saa talrige, at de, naar de er vel udstrakte, giver Dyret et helt laaddent Udseende. — Paa Rygsiden, halv- vejs ud mod Randen, ligger Madreporpladen, der i 27 Reglen er temmelig stor og iøjnefaldende; den er fint furet. Undtagelsesvis kan findes 2—3 Madreporplader; hos en tropisk, mangearmet Slægt (Acanthaster) findes i Reg- len talrige Madreporplader. Hos de fleste Søstjerner findes ejendommelige Gribe- organer eller Pedicellarier (Fig. 11). I den simpleste Form er det almindelige Pigge stillede 2—4 sammen, saaledes at de kan bevæge sig mod hinanden (Astro- pecten, Pontaster), eller to Rækker Pigge, der griber mod hinanden (kamformede Pedicellarier; Pseudarchaster); hos andre er det et Par smaa Klapper (klapformede Pedicell., Ceramaster), eller meget brede, lave Klapper, der sidder i Gruber (alveolære Pedicell., Hippasteria). I mere ud- viklet Form bestaar de af to ejendommelig udformede Klapper, der bevæger sig om et Grundled; af disse fin- des i Reglen to Slags, lige og korsformede Pedicellarier (Asterias, Brisinga). De sidder i Huden med en mere eller mindre tydelig, hudet Stilk, og kan være samlede i store " Kranse omkring de større Pigge; paa de levende Dyr sidder disse Kranse ofte helt oppe omkring Spidsen af Piggene, paa konserverede Eksemplarer i Reglen ved Grunden. Lige Pedicellarier findes ofte paa eller ved Grunden af Adambulacralpiggene. Munden ligger paa Undersiden, i Midten, hvor Fod- gangene mødes. Der er ingen Tænder, men de inderste Furepapiller er bøjede ind over Mundranden, saa de danner en Slags Mundbevæbning. Maven er stor, sækformet og udfylder hele Skiven. Et Par store, grenede Leverblind- sække forlænger sig ud i hver Arm. Der er i Reglen en kort, tynd Endetarm, hvorfra der kan udgaa nogle smaa Blindsække. Gataabningen, der er lille og oftest vanskelig at se, ligger midt paa Rygsiden. Hos nogle Former mang- ler den helt. Hos Slægten Luidia findes hverken Ende- tarm, Blindsækké eller Gataabning, saa hele Fordøjelses- kanalen bestaar der kun af den store, sækformede Mave. Kønsorganerne er buskformede, grenede Legemer, der sidder ved Grunden af Armene, ét ved hver Side, og 28 ved Kønsmodenhed strækker sig langt ud i Årmene. Hos nogle Former (Luidia o.a.) findes en hel Række smaa Kønsorganer langs hver Side af Armen, helt ud imod Fig. 11. Forskellige Former af Pedicellarier hos Søstjerner. 1. Simpleste Form, af Pontaster tenuispinus. "”/1. 2. Kamformet Pedicell., af Pseudarchaster Parelii. "”/1. 3. Paxilformede Grupper: af Korn fra Ryghuden af Ceramaster granularis, med to klapfor- mede Pedicellarier. ””/4. 4. Alveolær Pedicellarie af Hippasteria phrygiana. %/1. 5. Korsformet Pedicell. af Asterias rubens. 19/1. 6. En Klap af samme, set fra Indersiden. "”"/1, 7. Gruppe af lige Pedicellarier paa en Adambulacralpig af Asterias rubens; nederst ses en nylig anlagt Pedicellarie. "”/4. p. Pedicellarie. Spidsen. Kønsaabningerne ligger ved Grunden af Armene, undertiden paa smaa Papiller. Som oftest er de vanske- lige at se. Hos nogle Former er der flere Aabninger for hvert Kønsorgan; hvor der er en Række- af Kønsorganer, 29 har hvert enkelt sin særlige Åabning. — Nervesyste- met er ikke videre højt udviklet; kraftigst er Ambulacral- Nervesystemet, der ses som en ophøjet Linie i Midten af Fig. 12. Søstjerne-Larver. 1. Ung Bipinnaria af Luidia (Sarsi?). ””/1. Efter Garstang. 2. Bi- pinnaria af Luidia Sarsi, nær Forvandling; i Bagenden ses den unge Søstjerne. %/1. Efter Joh. Miller. 3. Bipinnaria af-Astropecten irregularis (?). %/1, 4. Brachiolaria-Stadium af Asterias rubens; Sø- stjerne-Anlægget ses i Bagenden. ””/1. br. Brachiolaria-Arme; h. An- læg til Vandkanal-Systemet; m. Måve; oe. Spiserør; p. Pigge; r. Endetarm; s. Sugeskive; st. Søstjerne. 30 Fodgangene. Farven, der oftest er smuk rødlig eller violet, forsvinder altid fuldstændig ved Konservering i Alkohol. I Formalin kan den hos nogle Former holde sig meget smukt i længere Tid, og ofte kan den ogsaa holde sig udmærket paa tørrede Eksemplarer, naar de først har været konserverede i Formalin. Nogle af de i vore Farvande levende Søstjerner (Hen- ricia, Asterias Mulleri, Pteraster) har Yngelpleje og di- rekte Udvikling; de øvrige har fritsvømmende Larver og gennemgaar en indviklet Forvandling. Larverne er smaa og stærkt reducerede, uden Mund, hos Solaster og sand- synligvis ogsaa hos nogle andre af vore Søstjerner, hvis Udvikling endnu ikke kendes. De fleste Søstjerner har en højt udviklet Larveform, den saakaldte Bipinnaria (se Indledningen, p. 7—9), der i nogen Tid (nogle Uger) fører et pelagisk Liv, idet den lever af Diatomeer o. a. smaa pelagiske Organismer. Hos nogle Bipinnarier (Lar- verne af Asterias og Porania) er de tre forreste Arme paa Bugsiden besatte med smaa Papiller, der sidder i en Krans om Spidsen eller i en Række paa hver Side af Armen; ved Grunden mellem disse Arme er der en større Sugeskive, hvormed Larven kan suge sig fast (under For- vandlingen). Saadanne Larver siges at have et Brachio- laria-Stadium, eller benævnes ligefrem Brachiolaria; de med Papiller besatte Arme benævnes Brachiolaria-Årme (Else PM] Oversigt over Søstjerne=Larverne (Bipinnåria) (Fig. 12). 1. Forreste Del af Kroppen stærkt forlænget.. Luidia. Forreste Del af Kroppen ikke forlænget...... 2 2. Den fuldt udviklede Larve har et Brachiolaria- STAUN SEE AD SER SE SENER un FE seR SVN 3. Den fuldt udviklede Larve har intet Brachio- Varia=Sta dam. aL RE POSE DE Astropecten. 3. Papiller i en Krans i Spidsen af Brachiolaria- ATMVENE 5 3 lak Dare 55 DRESS (RER Åsterias. Papiller i Række langs Siderne af Brachiolaria- ÅLMENE sr REE SAS or SE Åen RIS DE te Ane SKR Porania. 31 Søstjernerne er langsomme Dyr, der bevæger sig ligesom glidende hen over Bunden, idet de gaar paa Spidsen af Sugefødderne; Sugeskiven anvendes kun, naar de kravler op ad en eller anden Genstand, ikke naar de gaar paa jævn Bund. De er næsten alle meget graadige Rovdyr, der lever af alle Slags Dyr, især af Pighude, Snegle, Muslinger og Orme. Paa Grund af Mundens store Udvidelighed kan de sluge forholdsvis meget store Dyr; selv Dyr, der er for store til at sluges — Fisk, større Sø- pindsvin o. I. — kan de fortære, idet de kan krænge Maven ud over dem og fortære dem udenfor deres Krop. Ogsaa Muslinger, der er for store til at sluges, kan de faa Bugt med. Søstjernen anbringer sig da i en karakteristisk Stilling omkring Muslingen, med År- mene tæt samlede om denne os Ryssenk skudt Vejret (Fig. 13). Paa Grund af Suge- føddernes stadige jævne Træk tvinges Muslingen til at aabne Skallerne, hvorpaa Søstjernen krænger sin Mave ud af Mun- den og udsuger Muslingen. Hos os gør Søstjernerne(den | : ; almindelige Korsfisk, Asterias Fig. 13. Søstjerne i Færd med rubens) ret stor Skade paa at udsuge en Musling. Musling-Avlen, f. Eks. i Lim- (Efter H. Blegvad). fjorden. Derimod synes den ikke at kunne faa Bugt med Østers, i alt Fald næppe med de voksne; andetsteds, f. Eks. Frankrig, Nordamerika, skal de gøre stor Skade paa Østersavlen. Ogsaa Fisk angriber Sø- stjernerne, men kan naturligvis som Regel kun faa fat i saadanne, som sidder fangne i Garn og ikke kan und- slippe. Enkelte Søstjerner, særlig den højnordiske Cteno- discus crispatus, sluger blot Dyndet fra Havbunden og optager de organiske Bestanddele og Smaa-Organismer (f. Eks. Foraminiferer), som findes deri. Hos nogle Former (Porania, i mindre Grad Astropecten) spiller Ciliebevægel- sen påa Undersiden og særlig i Fodgangene en Rolle ved at lede en Strøm af mikroskopiske Næringspartikler ind i Mund og Mave. — Nogen Nytte for Mennesket er Sø- stjernerne ikke til. Som Fødemiddel anvendes de ikke, saaledes som det er Tilfældet med Søpindsvin og Sø- pølser; hvor de forekommer i større Mængde (som i Lim- fjorden) kunde de vel med Fordel anvendes som Gødning. S2 Som Regel synes Søstjernerne at være ca. 4 Aar om at opnaa fuld Størrelse. Der vides dog foreløbig kun lidet sikkert herom, ligesom intet vides om, hvor længe de kan leve. For vor almindeligste Søstjernes (Asterias ru- bens) Vedkommende er det sikkert, at jo rigeligere Føden er, des hurtigere vokser den; det er ogsaa paavist, at den vokser hurtigere om Sommeren end om Vinteren. For den meget nærstaaende amerikanske Art, Åsterias vul- garis, er det paavist, at den i Løbet af fire Maaneder kan naa en Størrelse af noget over 5 cm Årmlængde; noget lignende gælder sandsynligvis ogsaa for Asterias rubens. I alt Fald de større af Aarets Yngel forplanter sig alle- . rede det følgende Aar. Regenerationsevnen er meget stor. Forskellige Arter afsnører deres Arme helt inde ved Skiven, naar de be- skadiges eller befinder sig under ugunstige Forhold; dette hænder f. Eks. ofte med Åsterias glacialis; i særlig Grad gælder det dog Brisinga, der oftest ved Fangsten afkaster alle sine Arme, saa man kun har den lille ring- formede Skive tilbage. Ikke faa Former, særlig af de. mangearmede, deler sig frivilligt midt over, og hver Halv- del gernidanner da det halve af Skiven og det halve Antal Arme. Hos nogle tropiske Former (Linckia) kan en af- kastet Årm gendanne den hele Søstjerne. Snyltere findes ikke i særlig stort Antal hos Sø- stjernerne. Hos enkelte Arter (næppe hos nogen af de nordiske Arter) findes en Art Myzåstoma, der lever som indvendig Snylter, i Tarmblindsækkene. I Fodgangene hos Astropecten lever en Børsteorm af Skælryggenes Familie (Acholdé astericola); forskellige Snegle-Arter (Thyca, Stylifer) findes snyltende paa tropiske Søstjerner. Nogle Arter af snyltende Copepoder kendes fra Søstjerner (Aste- ricola Clåusi paa Asterias glacialis, — dog ikke hid- til fundet paa Eksemplarer fra danske Farvande af denne Søstjerne, — Åsterochæres Liljebårgii paa Henricia sanguinolenta). Paa Åsterias rubens træffes ofte et lille Krebsdyr,Podaliriustypicus,af Caprellidernes Familie; den kan dog næppe opfattes som en Snylter. Derimod er et andet Krebsdyr, Dendrogåster, af Rankeføddernes Gruppe, en udpræget Snylter og stærkt omdannet, til et buskformet Legeme, uden Lemmer, men fyldt med Æg og Larver. Den lever hos Solaster og Henricia, men er hidtil ikke fundet hos os. Hos en stor tropisk Søstjerne, Culcita, lever en Fisk, Fieråsfer, inde i Krophulen; an- tagelig gaar den ind gennem Munden og bider,saa Hul i Mavevæggen og kommer derigennem ind i Krophulen. 33 Fossile Søstjerner er lidet talrige. I vore Kridtaflej- ringer findes mest kun isolerede Randplader af Former hørende til Goniasteriderne. Et enkelt ret vel bevaret Eks- emplar af Metopaster Parkinsonii Forbes er fundet i Arnager-Kalken, Bornholm. I postglaciale Aflejringer er fundet Levninger af den almindelige Korsfisk, Asterias rubens. De meget talrige Former af Søstjerner deles i to Or- dener. Oversigt over Ordenerne. Randplader tydelige. Hudgæller kun paa Ryg- siden. Ingen finneagtig Hudbræmme langs Skryverandens 57830 SIE I.Phanerozonia. Randplader utydelige. Hudgæller ikke ind- skrænkede til Rygsiden. En finneagtig Hud- bræmme kan findes langs Skiveranden ..... MNECErypfozronia I. Orden. Phanerozonia Sladen. Randpladerne vel udviklede og tydelige; de er oftest dækkede af Pigge eller Korn, men under- tiden af blød Hud, og i saa Tilfælde kan Græn- serne mellem Pladerne være utydelige. I Reglen danner de en tydelig Rand langs Skiven og År- mene, saa Ryg- og Bugside er vel adskilte. Der findes aldrig nogen finneagtig Hudbræmme langs Skiveranden, i det højeste en frynseagtig Kant (i saa Tilfælde er Ryghuden helt nøgen, eller be- klædt med ganske fine, mikroskopiske Pigge). Hudgællerne findes kun paa Rygsiden, indenfor det af Randpladerne afgrænsede Omraade. Ryggen er beklædt med"Paxiller eller Piøses eller den kan være helt nøgen. Hvor Pedicellarier findes, er de enten klapformede eller bestaar kun af Pigge, der griber mod hinanden; de sidder paa Th. Mortensen : Pighude. 3 34 Skeletpladerne, aldrig løst i Huden (,stilkede"”). Sugefødderne sidder altid i to Rækker. Med enkelte Undtagelser (Luidia ciliaris og nogle tropiske Arter af Luidia) er det kun 5-armede Former. De særlig i tropiske Farvande talrige til denne Orden hørende Slægter og Årter deles i tre Underordener. Oversigt over Underordenerne. Il. Sugefødderne spidse, uden Sugeskive. Ryggen Deklædsæmed Pale rr I. Paxilldsa. Sugefødderne med Sugeskive ................ 2 2. Randpladerne i de to Rækker afvekslende. Pedi- cellarierne simple, bestaaende af Pigge, der griber mod hinanden. Ryghuden beklædt med Panther ASE ey RE AE ERR II. Notomydta. Randpladerne i de to Rækker lige udfor hin- anden. Hvor Pedicellarier findes, er de klap- formede. Rygsiden beklædt med Paxiller, større eller mindre Pigge, eller helt nøgen. III. Valvåta. EGE SEES OESTROGEN Os MON CE I. Underorden. Paxillbsa Perrier. Rygsiden beklædt med Paxiller. Randpladerne i de to Rækker lige udfor hinanden, besatte med Pigge af forskellig Længde. Simple Pedicellarier kan findes. Sugefødderne spidse, uden Sugeskive. Ingen dobbelte Armrygmuskler. Tre Familier er repræsenterede i nordeuropæiske Far- vande. Af disse er den ene, Fam. Porcellanasteridæ, med kun én Slægt og Art, Ctenodiscus crispåtus (Bruz.)") en arktisk Form, der ikke findes længere Syd paa. end Trondhjemsfjorden og Færøkanalen. Den medtages her kun i Familie-Oversigten. Den er ejendommelig ved sine »Cribriforme Organerf, parallele Hudfolder, støttede af 1) Sædvanligt anføres Retzius som Forfatternavn til denne Art, men med Urette. Arten er først beskrevet af Bruzelius, 35 fine Kalkpigge, i Mellemrummene mellem Randpladerne; de skjules af Randpladernes Randpigge, der danner lige- som en udfaldende Krave. Arten er fundet fossil -i Gla- cial-Aflejringer i Kristiania-Egnen og kan ventes at fore- komme ogsaa i vore Istids-Aflejringer (Yoldialeret). Oversigt over Familierne. 1. Cribriforme Organer findes. Randplader meget høje, nøgne, kun med én kraftig Pig foroven og med en Krave af flade Randpigge, som dækker Mellemrummet mellem Pladerne. ÅAr- Fam. Porcellanasteridæ. mene ganske ore, VEN Ens crispåtus). Cribriforme Organer mangler. Randpladerne uden nogen Krave af flade Randpigge. Ar- mene lange eller korte; i. sidste Tilfælde er Randpladerne helt dækkede af smaa Korn.. 2. 2. Øvre Randplader findes. Hudgæller simple. Kun ét Par Kønsorganer ved Grunden af hver Arms SES I. Fam. Åstropectinidæ. Øvre Randplader mangler. Hudgæller busk- formede. Kønsorganerne sidder i en Række paa hver Side ud i Armene, næsten til Spid- SODE TRE NE ESRB RR DENN II. Fam. Luidiidæ. EH Fam. Astropectinidæ. Baade øvre og nedre Randplader vel udviklede, lige udfor hinanden. Tarm findes, og i Reglen ud- gaar der Blindsække fra den. Gataabning kan mangle helt. Hudgæller simple. Tre Slægter i nordiske Farvande. Oversigt over Slægterne. 1. Piggene paa de nedre Randplader danner lige- som en Kam helt rundt langs Skiveranden os PArmenesE side rer 1. Astropécten. Piggene paa de nedre Randplader danner ingen Kam langs Skiveranden og Armenes Sider. 2. 3% 36 2. Øvre Randplader meget høje, saa der dannes en høj Kant; nedre Randplader med enkelte længere Pløg ed: SEG REE 2. Psilåster. Øvre Randplader lave, saa der dannes ikke nogen høj Kant; ingen længere Pigge paa de nedre"Randplader seer eee "Leptychåster. 1. Astropécten Linck. Kamstjerne. Skiven temmelig stor; Armene lave, brede, middellange. Øvre Randplader beklædte med fine Korn, de nedre med flade Pigge, der danner en fremstaaende Kam rundt langs hele Randen. Larven er en Bipinnaria med korte Arme; den har ikke noget Brachiolaria-Stadium (Fig. 12.5; Side 29). Kun én Art i vore Farvande. 1. Astropécten irregulåris (Pennant). (Syn. ÅAstropecten Muilléri Mull. & Trosch.) (Fig. 14. Paa øvre Randplader en enkelt større, kegleformet Pig, i alt Fald i Armenes ydre Del; paa nedre Rand- plader sidder 4—5 større Rand-Pigge i en Bue, der gaar ned langs Pladens ydre Rand. Paxillerne er langs ud ad Årmene ordnede i regelmæssige Tværrækker, undtagen i et Bælte langs Armenes Midte, hvor de ikke er regel- mæssig ordnede. Inderst paa hver Adambulacralplade fin- des 3 Furepigge, der er omtrent lige lange; udenfor disse findes andre Pigge af lignende Størrelse, mere uregel- mæssig ordnede. Pedicellarier findes ikke. Farven rødbrun- violet. R = 3'/2—4'/2 r. Størrelse indtil ca. 10 cm R; naar dog næppe denne Størrelse i vore Farvande. Varieteten pentacånthus (D. Ch.) adskiller sig fra den typiske Form ved helt at mangle den større Pig paa de øvre Randplader. Var. serråtus Mull. & Trosch. har derimod flere større Pigge paa øvre Randplader, 3—5 paa hver, siddende i en Tværrække. 37 Den lever især af Pighude (Slangestjerner"), Søstjer- ner, Søpindsvin) og Muslinger, som den sluger hele, i stor Mængde. Ogsaa Snegle, Orme og Krebsdyr spiser den. Endog Smaafisk kan den tage. I danske Farvande er denne Art almindelig paa mere blandet Bund og tildels paa ren Sandbund, paa Dybder fra ca. 12—35 m. I Øresund gaar den ned til Hveen; i Storebælt er den ikke fundet. Derimod er den taget helt nede ved Als. I det sydvestlige Kattegat er den i det hele Fig. 14. Astropecten irregularis (Penn.). Naturlig Størrelse. mindre almindelig. I Nordsøen gaar den helt ned til Hol- lands Kyster. Udenfor vore Farvande er den udbredt fra Lofoten til Marokko, sandsynligvis til de Cap Verdiske Øer. Fra Middelhavet kendes kun Varieteten pentacanthus. Dens Dybde-Udbredelse er ca. 10—1000 m. De to Varieteter kendes ogsaa fra danske Farvande, nemlig pentacanthus fra Hellebæk, Skagerak og Nord- søen, serratus fra Aalbækbugten og Skagerak. 1) Forf. har iagttaget, at en Amphiura Chiajei, der blev taget ud af Maven af en Astropecten irregularis 18 Timer, efter at denne var fanget, var i Live endnu, skønt Huden og Sugefødderne var delvis fortærede. Den levede et Par Dage efter og viste Antydning af Regeneration af Sugefød- derne, da Forsøget maatte afbrydes ved Bortrejse. 38 [Der foreligger i Litteraturen en Angivelse om, at AÅAstropecten jonstoni D. Ch. (Syn. Åstrop. squamåtus Mill. & Trosch.) skal være taget ved Øen Før. Det er dog næppe rigtigt, da denne Årt ellers kun er kendt fra Mid- delhavet, hvor den lever paa ganske lavt Vand, indtil 10 m Dybde. Den er meget let kendelig paa, at nedre Randplader er nøgne paa Midten, kun med en enkelt Række smaa, flade Pigge langs Randen; op imod Rand- piggene bliver de lidt større. Kun to Randpigge, der begge sidder paa Pladens øvre Rand, den ene ganske lille, den anden saa lang som to Randplader, bred, ofte furet paa Overfladen.] 2. Psilåster Sladen. Skiven lille; AÅrmene temmelig høje, med næ- sten lodrette Sider, lange og tilspidsede. Rand- pladerne med fine Korn, de nedre med enkelte længere Pigge; disse er tiltrykte og danner ingen Kam. Ingen Pedicellarier. Udviklingen ukendt. Kun én Art i vore Farvande. 1. Psilåster andråmeda (Mull. & Trosch.). (Syn. Astropécten andråmeda Mull. & Trosch.) (Fig. 15). Randpladerne kun delvis dækkede af fine Korn eller Smaa-Pigge, idet disse kun findes i et Bælte langs Pla- dernes Rande, saa Midten af dem er nøgen. De større Pigge paa de nedre Randplader sidder i en lødret Række langs Pladernes ydre Kant. Paxillerne paa Armenes Over- side i temmelig regelmæssige Tværrækker. Furepapillerne i en bueformet Række af 6—8 omtrent lige store Pigge inderst paa hver Ådambulacralplade; udenfor disse nogle andre, i Tværrækker ordnede Pigge. R = ca. 5r. Farven blegrød eller hvidlig. Huden er noget gela- tinøs, saa der er i Reglen et slimet Overtræk paa de le- vende Eksemplarer. Den naar en Størrelse af henved 10 cm Armlængde. Den synes at være 4 Aar om at naa 39 fuldvoksen Størrelse. Dens Føde bestaar væsentlig af Bløddyr, særlig mindre Muslinger, Echinodermer (unge Spatanger o. a.), Foraminiferer 0. a. Udviklingen ukendt, men de store, blommerige- Æg tyder paa, at den ikke har pelagiske Larver. Den er almindelig paa den bløde Bund i Skagerak paa de større Dybder fra ca. 130 m, men kendes iøvrigt fra c. 70 —1830 m Dybde. Den er udbredt fra det nordlige Norge (Murmankysten) ned til de Cap Verdiske Øer og == Fig. 15. Psilaster andromeda (Mull. & Troschel). Naturlig Størrelse. Azorerne. Ogsaa ved Nordamerika forekommer den, fra Davisstrædet ned til 38” N. Br. [Meget lignende i Udseende er en anden, noget større Søstjerne fra det nordlige Atlanterhavs Omraade, nemlig Bathybiåster vexillifer (Wyv.Thoms.), som der maaske kan være Mulighed for at finde i den ydre Del af Skagerak (den kendes fra Færø-Kanalen). Den kendes let fra Psilaster påa, at Adambulacralpladerne springer temmelig stærkt frem ind imod Ambulacralfuren, og den midterste af Fure- papillerne, paa Spidsen af dette Fremspring, er betydelig længere end de andre (men er meget skør og oftest med Spidsen knækket og hængende i en Hudlap, omtrent som en lille Fane); endvidere er Randpladerne noget højere og helt dækkede af flade, skælformede Pigge, saa der er 40 intet nøgent Parti paa Midten af disse Plader. — Den under Navnet Ilyåster miråbilis Dan. & Koren be- skrevne Form er næppe andet end Ungdomsformen af Bathybiaster]. [Leptychåster") Smith. Skiven temmelig stor; Årmene kun middellange, brede, temmelig flade, med noget afrundede Sider. Rand- pladerne helt dækkede med smaa Korn eller Pigge, uden længere Pigge imellem; de øvre Randplader meget lavere end de nedre. Ingen Pedicellarier. É Udviklingen ukendt. Kun én Årt i de nordiske Farvande. Leptychåster årcticus (M. Sars). (Syn. Astropécten årcticus M. Sars). Paxillerne paa Årmenes Rygside ikke tydelig ordnede i Tværrækker. Paa hver Adambulacralplade 3—4 temme- lig lange og slanke Furepapiller; udenfor disse nogle an- dre Pigge, aftagende i Størrelse. R —< ca. 2—3r. Farven orange eller svagt rødlig. Det er en lille Form, der næppe naar en større Armlængde end ca. 30 mm. — Den kendes fra Dybder af ca. 40—1250 m. Om dens Levevis vides intet. Skønt denne Årt ved Nordeuropas Kyster kun er fundet fra Finmarken ned til Trondhjemsfjorden, er det ingenlunde nogen arktisk Form; den forekommer fra Færø- Kanalen ned til Irlands Sydkyst, og fra Vest-Grønland ned til 38” N. Br. paa N. Amerikas Kyst. Ogsaa i det nord- lige Stillehav forekommer den, fra Beringshavet ned til det nordlige Japan. Fra danske Farvande kendes den hid- til ikke, men det er slet ikke usandsynligt, at den vil findes i de ydre Dele af Skagerak]. II. Fam. Luidiidæ. Kun nedre Randplader udviklede, de øvre Randplader erstattede af Randpaxiller. Kun en stor Mavesæk, ingen Tarm, Tarmblindsække eller Gat- aabning. Kønsorganerne i en lang Række paa hver 1) Navnet skrives ogsaa undertiden Leptoptychaster. 41 Side i Armene, næsten lige til Spidsen. Hudgæller buskformede. Kun én Slægt repræsenteret i nordeuropæiske Far- vande. 1. Luidia Forbes. AÅrmene lange og smalle. Skiven lille, flad. Randpladerne besatte med temmelig store, kam- formet fremstaaende Pigge. Simple Pedicellarier findes. Begge de i vore Farvande forekommende Arter ud- mærker sig ved deres store Skrøbelighed. Det er næsten umuligt at faa et helt Eksemplar; tager man fat i en af Årmene, kastes den næsten øjeblikkelig af. Især den store Art, L. ciliaris, er overordentlig skrøbelig. I Overensstem- melse hermed er Regenerations-Evnen meget kraftig, saa Årmene vokser hurtig ud igen. Larven (Fig. 12. ;—2) er ret stor, med stærkt forlænget Forkrop og alle Armene samlede i en Dusk i Bagenden og omkring Munden; det synes at være en speciel Ka- rakter for disse Larver, at den venstre bageste Sidearm (posterolaterale Arm) er tydelig kortere end den højre. Videre adskiller de sig fra andre Søstjernelarver ved, at de ikke alene svømmer ved Hjælp af Fimrebaandene, men ogsaa ved aktive Svømmebevægelser med de to »Medianprocesserf, i hvilke den stærkt forlængede For- krop ender. Naar den unge Søstjerne er færdig til selv- stændigt Liv, afkastes hele Larvelegemet, som endnu kan svømme om nogen Tid. Hos de andre Larver afkastes Larve- legemet ikke, men resorberes fuldstændig af den unge Søstjerne. Den unge, paa Larven hængende Søstjerne er rød, Larven ellers farveløs. — Der synes ikke at være nogen anden Karakter til Adskillelse af de to Luidia- Larver end Størrelsen, idet L. Sarsi-Larven naar en Længde af 25—35 mm, L. ciliaris-Larven kun ca. 7 mm (?). Saa- 42 snart Søstjerne-Ånlægget er fremkommet, er de lette at skelne, da L. Sarsi kun har 5, L. ciliaris 7 Årme, og Vand- kanalsystemet altsaa viser et tilsvarende Antal Udbugt- ninger. Luidia-Larven var den første Echinoderm-Larve, der blev opdaget, nemlig af Mich. Sars, der i 1835 beskrev den under Navnet Bipinnaria asterigera, uden dog at ane, at det var en Søstjernelarve. Først langt senere erkendte Ludwig, at det var Larven til Luidia Sarsi. Det Antal Æg, som en voksen Luidia ciliaris aarlig producerer, er uhyre stort, mindst ca. 200 Millioner. Da Arten alligevel ikke optræder i større Mængde, selv hvor den er almindeligst (f. Eks. i Kanalen), maa et uhyre An- tal Æg og Larver gaa til Grunde. De ret talrige Arter af Slægten Luidia deles i en Række Underslægter. De to i nordeuropæiske Farvande forekommende Arter henføres til Underslægten Hemi- enémis Mull. & Troschel. Oversigt over Arterne. 5 Arme; nedre Randplader med 3 (sjælden 4) ) BK 7 RENS URE SN or ERR SE EEN 1. L. Sårsi. 171 Arme; nedre Randplader med 4 eller 5 Pigge Se NE ERNE Fey ED SDR DELE NE BEKO san 2. L. ciliåris. 1. Luidia Sårsi Diben & Koren (Fig. 16. b). Fem Arme, der er temmelig jævnt tilspidsede. Til hver 2 Randpaxiller svarer 4 Tværrækker af Sidepaxiller. Tværs over Årmryggen 15—20 Midtpaxiller. Nedre Rand- plader med 3, sjælden 4 Pigge. Hudgæller faalappede, mangier langs Armenes Midtfelt og paa Midten af Skiven. Pedicellarierne i Reglen kun 2-klappede, findes kun paa Undersiden. R = 6—9r. Farven rødbrun, med mørkere Tværpletter langs Armranden. Naar en Årmlængde af ca. 15 cm, men bliver dog næppe saa stor i vore Farvande. Den er et graadigt Rovdyr, der fortrinsvis lever af Echinodermer, særlig Slangestjerner; men ogsaa Børste- orme, Bløddyr og Krebsdyr findes ofte i dens Maveind- hold. — Yngletiden falder i Vinterhalvaaret, idet Larven 43 er fundet fra September til Maj og. synes at være talrigst i December. Undertiden kan Larven optræde i stor Mængde (f. Eks. i December 1899). Arten er udbredt i Kattegat, særlig den østlige Del, og gaar helt ned i Øresund, til Hellebæk. I den vestlige Del af Kattegat gaar den i alt Fald ned til udfor Grenaa, men muligvis helt ned til Lillebælt, hvor Larven er taget en enkelt Gang. Den holder sig mest paa Sandbund, men kan dog ogsaa forekomme paa Dyndbund. Fig. 16. a. Luidia ciliaris (Phil.); b. Luidia Sarsi Duiben & Koren. Noget formindsket. (Efter Koehler). Øvrige Udbredelse: Fra Christianssund ned til de Cap Verdiske Øer; ogsaa i Middelhavet. Dybde-Udbredel- sen: ca. 10—1300 m. End cL Mars (PHD pi) (Fi 1659) (Syn. Luidia Savignyi Mull. & Troschel). Syv Arme, der først tilspidses i den ydre Del. Kun sjælden ses Eksemplarer med alle Arme lige lange, i Reglen er nogle af dem i Regeneration. Til hver to Rand- paxiller svarer tre Tværrækker af Side-Paxiller. Tværs over Årmryggen ca. 10 Midtpaxiller. Hudgæller stærkt lappede, mangler kun i Spidsen af Armene. Nedre Rand- 44 plader med 4—5 Pigge. Toarmede Pedicellarier paa Rand- pladerne, eller trearmede paa Undersiden, sjældnere begge Slags Pedicellarier. R = 7—8r, Farven smukt rød. Det er en pragtfuld stor Søstjerne, der naar en Armlængde altcan30eme Den lever særlig af Slangestjerner (Ophiothrix), som den fortærer i uhyre Mængder. Den forekommer mest påa Sandbund. Yngletiden er (ved Syd-England) om Som- meren, i Middelhavet i November—Januar (Jfr. Asterias glacialis). I danske Farvande forekommer den kun sjælden, er kun fundet i den ydre Del af Skagerak. En Angivelse om, at et Eksemplar er taget ved Bohuslen (Lovén), er sand- synligvis fejlagtig. Fra den norske Kyst kendes den fra Kystbankerne udfor Bergen. Dens øvrige Udbredelse er omtrent som foregaaende Arts, fra Færøerne til de Cap Verdiske Øer, samt i Middel- havet. Den kendes fra Dybder af 4—150 m. II. Underorden. Notomydta Ludwig. Rygsiden beklædt med Paxiller. Randpladerne i de to Rækker afvekslende med hinanden; de er beklædte med Pigge. Pedicellarierne simple eller kamformede, dannede af Pigge, der griber mod hinanden. Sugefødderne med en lille Sugeskive. Under Ryghuden i hver Arm et Par kraftige Længdemuskler. Muligvis kan disse Søstjerner, ved Hjælp af de kraf- tige Længdemuskler i Armene, foretage svømmende Be- vægelser, Dette er dog ikke iagttaget. I alt Fald betinger den skiftevise Ordning af Randpladerne en større Bøje- lighed af Armene. Kun én Familie i nordeuropæiske Farvande. I. Fam. Benthopectinidæ. Foruden de for Underordenen nævnte Karak- terer gælder for denne Familie, at Hudgællerne 45 kun findes paa et mindre, begrænset Omraade i den indre Del af Armene eller paa Skiven. Tarm, med Blindsække og Gataabning findes. Kønsorga- nerne ved Armenes Grund. Kun én Slægt i nordeuropæiske Farvande. 1. Pontåster Sladen. Hudgællerne findes kun paa et lille aflangt, noget ophøjet Felt udfor Midtlinien af hver Arm. Randpladerne med fremstaaende Pigge. Pedicel- larier kan findes baade paa øvre Randplader og paa Adambulacral-Pladerne. Kun én Art i vore Farvande. 1. Pontåster tenuispinus (Diben & Koren) (Fie: 17): (Syn. Astropécten tenuispinus Duben & Koren; Årchåster tenuisp. (Dub. & Kor.)). - Armene lange og stærkt tilspidsede. Ryghudens Paxiller smaa, undertiden med en noget længere Pig i Midten, særlig i Armenes ydre Del. Øvre Randplader med en enkelt fremstaaende Pig paa Midten, nedre Rand- piader med en stor Pig nær den øvre Rand og med nogle andre, i aftagende Størrelse ordnede i Række ned- efter. Randpladerne iøvrigt beklædte med ganske fine Pigge. Undertiden kan de indre nedre Randplader være mere eller mindre nøgne midt paa. Furepapillerne fine, ordnede bueformet langs Adambulacralpladernes Rand, i et Antal af ca. 10—12; den midterste oftest lidt længere. Udenfor disse findes et Par lidt kraftigere Pigge. R =— 3,5—6,6, idet Armlængden er ret stærkt varierende. Farven er pragtfuld højrød, lyserød eller orangegul paa Rygsiden, 46 hvidlig paa Mundsiden. — Synes at være 4 Aar om at naa sin fulde Størrelse. Udviklingen ukendt. Æggene er store, bløommerige, saa det er usandsynligt, at den har en pelagisk Larve. Om dens Føde vides intet. Den hører hjemme paa Dyndbund. Fra danske Farvande kendes den kun fra Skagerak, 220—ca. 550 m; ogsaa fundet ved Bohuslen; en Litteratur- Fig. 17. Pontaster tenuispinus (Dub. & Kor.). Naturlig Størrelse. Angivelse om, at den er fundet helt nede i Kattegat, ud- for Varberg, beror antagelig paa en Misforstaaelse. Det samme gælder en Angivelse om, at den er fundet i Nord- søen, helt nede ved Helgoland. Dens øvrige Udbredelse er fra Spitsbergen og helt ind i det Sibiriske Ishav til den Biscayiske Bugt. I den vestlige Del af Atlanterhavet er den kendt fra Davis- strædet (ogsaa Østgrønland) ned til 42” N. Den forekom- mer paa Dybder fra ca. 20—-1500 m (angives endog fra 3150 m). I Overensstemmelse med dens Udbredelse i baade kolde og varme .Omraader danner denne Art en Koldt- vands- og en Varmtvands-Varietet; til den sidstnævnte 47 hører den hos os forekommende Form. Årten maa for- modes at høre hjemme i det kolde Omraade, idet den der naar en betydeligere Størrelse (indtil en Armlængde af 130 mm) og i det hele er kraftigere udviklet end i det varme Omraade. Arten varierer i det hele stærkt, hvilket har givet An- ledning til Opstillingen af flere ,,Arterf (P. limbåtus, hé- bitus og maribnis), der dog næppe kan gælde for mere end Varieteter, III. Underorden. Valvåta Perrier. Rygsidens Beklædning forskellig: Paxiller, Pigge eller helt nøgen. Randpladerne i de to Rækker lige udfor hinanden. Pedicellarierne klapformede (alveolære) eller manglende. Sugefødderne med tydelig Sugeskive. Ingen dobbelte. Rygmuskler i Årmene. Denne Underorden omfatter talrige, for en stor Del kortarmede Førmer, der fordeles paa flere Familier, af hvilke to er repræsenterede i vore Farvande. Hos Fami- lien Poraniidæ er Randpladerne smaa, delvis dækkende hinanden, og skjulte af en tyk Hud. De danner en Over- gang til Underordenen Spinulosa blandt Cryptozonierne. Oversigt over Familierne. Randpladerne store og tydelige, ikke dækkede af en tyk Hud. Rygsidens Beklædning dannes af paxilagtig ordnede flade Pigge, eller af Korn og spredte større Pigge.. I. Fam. Goniasteridæ. Randpladerne mindre, noget utydelige. Huden tyk, nøgen, eller besat med ganske fine Pigge AE SE RRS ELERS Ås RE ME RSS EIN SEE oe II. Fam. Poraniidæ. I. Fam. Goniasteridæ. Randpladerne store og tydelige. Ryghuden dæk- ketFaf korfe; "flade ” Pigse ordnede 1 "Form af Paxiller, eller med Pigge omgivne af Korn. Pedi- 48 cellarierne alveolære, hos nogle Former meget store. Hudgæller som Regel kun i Radialfelterne: Køns- organerne ligger i Midten af Interradierne og naar ikke ud i Årmene. Til denne Familie hører talrige Slægter, der fordeles paa flere Underfamilier (af nogle Forskere dog ansete for særskilte Familier), adskilte væsentlig ved Forskelligheder i Rygskelettets Bygning. Det er en i systematisk Hen- seende noget vanskelig Gruppe, med en meget indviklet Synonymi. De i vore Farvande forekommende Slægter (hver med kun én Art) er dog meget distincte og lette at adskille. Oversigt over Slægterne. 1. Randpladerne, især de øvre, med kraftige Pigge ER ESS HERE ESPEN NL) TEDE ERE EDEN 2. Hippastéria. Randpladerne kun med fine Korn............ 2. 2. Armene middellange, Armradius ca. 3 Gange saa stor som Skivens Radius... Pseudarchåster. AÅArmene meget korte; Armradius ca. 1'/2 Gang Skivens Radius 530 £ Fa 5 SAREEN 3. Randpladerne med en større eller mindre nøgen Plet. Rygsidens Kornbeklædning ordnet i meget tydelige Paxil-formede Grupper...... arte CRETE hs dæege FR) ÆS ET E> EL Se ESSEN IGESEER 1. Ceramåster. Randpladerne helt dækkede af Korn; Rygsidens Kornbeklædning ikke ordnet tydeligt i Paxil- formede Grupper FAE IEEE: Peltåster. (Underfam. Goniasterinæ). 1. Ceramåster Verrill. AÅrmene meget korte, danner kun fremsprin- gende Hjørner paa den store, femkantede Skive. Rygsidens Kornbeklædning ordnet i skarpt begræn- sede, polygonale Grupper, der ligner Paxiller. Interradialfeltet stort, dækket med Korn, men disse er mindre tydelig ordnede i polygonale Grupper. Kun én Årt i vore Farvande. 49 MCeramaster sranulåris"(O? Fr.-Muller) (Fig. 18). (Syn. Goniåster, Pentagonåster, Tåsia granulåris; Astro- gonium granulåre). Randpladerne med et nøgent Felt nær deres Rand; det er størst hos de unge Individer, men findes og- saa hos de voksne. Langs Ambulacralfuren en enkelt Fig. 18. Ceramaster granularis (O. Fr. Mill.). 1. Oversiden, 2. Undersiden. Naturlig Størrelse. Række korte, temmelig tykke, afstumpede Pigge og uden- for disse Grupper af. kortere Pigge, der danner en jævn Overgang til Interradialfeltets Kornbeklædning. Hudgæller findes kun i et ovalt Felt ved Grunden af hver Årm, ikke over hele Skiven (Feltet tydeligt ved at ,,Paxillernef ikke støder tæt sammen, som paa den øvrige Del af Skiven). Randpladerne viser ofte nogen Uregelmæssighed, øvre og nedre Plader ikke svarende nøjagtig til hinanden; ofte er nogle af Randpladerne delte. Pedicellarier (Fig. 11.3) kan findes paa de større Eksemplarer, men mangler oftest helt. De er smaa, toklappede, og findes kun paa Ryg- siden. R = 1,5r. Den naar i Almindelighed kun en Stør- relse af 60—70 mm i Diameter. Farven er pragtfuld rød paa Oversiden, hvidlig paa Undersiden. Th. Mortensen: Pighude. 4 50 Udviklingen er ukendt, men da Æggene er store og blommerige, er det næppe sandsynligt, at den har en pe- lagisk Larve af Bipinnaria-Form. Om dens Føde vides intet. Den kan findes paa meget forskellig Slags Bund, og er fundet paa Dybder fra ca. 20—1400 m. Den er udbredt fra Finmarken til Marocco og Azorerne, og fra Grønland ned til ca. 41" N. Br. ved Amerikas Østkyst. — Fra danske Farvande kendes hidtil kun 1 Eksemplar, taget i Skagerak paa ca. 600 m Dybde; er ogsaa funden ved Bohuslens Våderøger. [Peltåster Verrill. Ligner Ceramaster i Skivens Form, men adskilles let fra denne ved, at Skivens Korn ikke er tydelig ordnede i paxilformede Grupper. Randpladerne er helt dækkede af smaa Korn. Talrige korte, stumpe Pigge langs Fodgangene. Kun én Art i nordeuropæiske Farvånde. Peltåster nidarosiénsis (Storm). (Syn. Goniåster nidarosiénsis Storm; Goniåster acutus Ltk.; Peltåster hébes Verrill). Til de ovennævnte Karakterer maa føjes, at der fin- des talrige klapformede Pedicellarier baade paa Over- og Undersiden, undertiden ogsaa paa nedre Randplader, men særlig langs med Ambulacralfuren, hvor de sidder ord- nede vinkelret paa denne. De er klapformede, korte, som hos Ceramaster, eller (paa store Eksemplarer) meget brede (6—7 mm) (i alt Fald delvis dannede ved Sammen- voksning af flere mindre Pedicellarier, der har ligget paa Ra) ERE ea Farven er teglrød, paa Undersiden gullig. Den naar en meget betydelig Størrelse, indtil 250 mm i Diameter. Om dens Levevis eller Udvikling vides intet. Denne Art er hidtil ikke fundet i vore Farvande, men det er meget sandsynligt, at den vil findes i de dybere Dele af Skagerak. Den er kendt fra Trondhjemsfjord og Hardangerfjord, Sydisland og Vestindien, fra Dybder af 470—ca. 950 ml]. (Underfam. Pseudarchasterinæ). [Pseudarchåster Sladen. Årmene middellange, ca. 3 Gange Skivens Radius. Rygsidens Kornbeklædning tydelig ordnet i paxilformede Sl Grupper. Randpladerne helt dækkede med smaa Korn. Interradialfelt middelstort, dækket af Smaapigge uden tydelig Orden. Kun én Årt i nordiske Farvande. 1. Pseudarchåster Parélii (Diben & Koren) (Fig. 19). (Syn. ÅAstropécten, Årchåster, Plutonåster, Tethyåster, Åstrogénium Parélii). Årmene smalle, tilspidsede, med kun et smalt Bælte af Paxiller langs Rygsiden ud til Armspidsen, idet de øvre 1 2 Fig. 19. Pseudarchaster Parelii (Dub. & Kor.). 1. Oversiden; 2. Undersiden. Naturlig Størrelse. Randplader bøjer noget om paa Rygsiden. Nedre Rand- plader med nogle korte, tiltrykte Pigge langs Midten. Randpladernes Korn flade, de større af dem tydelig 6-kan- tede. Enkelte noget større Pigge mellem Smaa-Piggene i Interradialfeltet. Furepapiller 5—6 paa hver Adambulacral- plade; udenfor disse nogle lignende Pigge uden regel- mæssig Orden. I Reglen en større Pig paa hvert Mund- hjørne, ragende ind over Munden. Udenfor AÅdambulacral- pladerne kan Piggene være ordnede som kamformede Pedicellarier (Fig. 11.5). Toklappede Pedicellarier mangler. FR CISIKE Den naar en Størrelse af ca. 10 cm Armlængde; bliver sandsynligvis fuldvoksen i Løbet af 4 Aar. Oversidens 4 52 Farve rødbrun eller blodrød. Om dens Føde vides intet. Udviklingen ukendt. En særlig langarmet Form er opstillet som Var. longobrachiåle Dan. & Kor. Fra danske Farvande foreligger endnu ingen Eksem- plarer, men da den kendes fra Christianiafjorden, kan der næppe være Tvivl om, at den vil findes i Skagerak. Den er iøvrigt udbredt fra Murman-Kysten til Irland og fra Syd-Grønland ned til ca. 38? N. paa Amerikas Øst- kyst. Ogsaa i det nordlige Stillehav forekommer den. Den kendes fra Dybder paa 15—ca. 2500 m.] (Underfam. Hippasteriinæ). 2. Hippastéria Gray. (Syn. Hippasterias). Skiven stor, Årmene korte. Randpladerne med kraftige Pigge. Rygsiden beklædt med korte, tykke Pigge, omgivne af en Krans af Korn. Talrige alveolære Pedicellarier. Kun én Årt i europæiske Farvande. 1. Hippastéria phrygiåna (Parelius) (Fig. 20). (Syn. Goniåster, ÅAstrogånium phrygiånum; Goniåster equéstris Forbes; Hippastéria plåna (Linck)). Rygsidens Beklædning uden regelmæssig Orden, ikke i Form af Paxiller. Randpladerne med en Krans af Korn langs Kanten. Talrige korte, klapformede Pedicellarier, ligesom Piggene omgivne af en Krans af Korn. Rand- pladerne store, med et Par tykke, kegleformede Pigge midt paa (hos yngre Eksemplarer kun én saadan Pig). Interradialfelt meget stort, med talrige store, klapformede Pedicellarier, hver omgiven af en Krans af Korn (Fig. 11. ,). Langs Fodgangene er Pedicellarierne ordnede temmelig regelmæssig i en Længderække, hvori de enkelte Pedi- cellarier staar lidt skraat paa Furen. 2—3 kraftige, sam- mentrykte Furepapiller; udenfor disse kun en enkelt 53 større Pig paa hver Adambulacralplade. R — ca. 2r… Farven paa Oversiden smukt rød. Udviklingen ukendt; men da Æggene er ret store, har den næppe nogen typisk Bipinnaria-Larve. Dens Føde er Echinodermer, Muslinger og Orme. Ogsaa Bundma- Fig. 20. Hippastéria phrygiana (Parelius). Undersiden. Lidt formindsket teriale optager den. — Den naar en meget betydelig Stør- relse, indtil ca. 200 mm i Diameter. Arten er temmelig sjælden i vore Farvande; den/er taget i Kattegat 7 Kvm. N.O. f. Anholt Fyr, ved ,,Groves Flak" og ,Fladenf, samt paa nogle Lokaliteter 8—14 Kvm. N.V. for Vinga Fyr, paa Dybder fra 10 til 55 Fv. Ogsaa taget ved Hellebæk (Collin). Den kan findes baade paa Lerbund og påa Sand- og Stenbund. Den er iøvrigt udbredt fra Finmarken til Irland (fore- kommer ikke i den. sydlige Del af Nordsøen, saa dens 54 Indvandring til vore Farvande maa have fundet Sted Nord om Skotland). Paa den amerikanske Side forekommer den fra Grønland ned til 42? N. Br. Den kendes ikke fra det nordlige Stillehav, men angives at findes ved Cap; det er dog foreløbig usikkert, om den sydafrikanske Form virke- lig er denne Art. Dens Udbredelse i Dybden er fra ca. 20—860 m. II. Fam. Poraniidæ. Randpladerne mindre tydelige, delvis taglagte. Rygsiden dækket af en tyk Hud, der kan være helt nøgen eller beklædt med fine, næsten mikro- skopiske Pigge, som ikke er ordnede i paxilfor- mede Grupper. Pedicellarier findes ikke. Hud- gællerne spredt over Rygsiden. Kønsorganerne ligger i Midten af Interradierne og naar ikke ud i Årmene. Tre Slægter er repræsenterede i nordiske Farvande. Den ene af disse, Tylåster Dan. & Kor., med eneste Art, T. Willei Dan. & Kor., er hidtil kun kendt fra Nord- havet mellem Grønland og Spitsbergen, samt lidt N. for Island (66? 42/7 N., 16? 40' V.). Den medtages her kun i Slægts- Oversigten. Oversigt over Slægterne. 1. Rygsiden helt uden Skelet, men besat med fine Pigge. Interradialfelterne med smaa Plader i Tværrækker, og med Pigge i Tværrækker, parallelt med nedre Randpladers Pigge. Tylåster. Rygsiden=med" SKElEe fS ERE ER 2. 2. Ryghuden nøgen. Piggene paa nedre Rand- plader danner en tydelig Frynse langs Skive- FANEN LÆRT SETE, FR SELE AES, SEES RER 2. Porånia. Ryghuden med en tæt Beklædning af fine Pigge"). Nedre Randpladers Pigge danner 1) Da ogsaa disse fine Pigge er omgivne af en ret tyk Hud, er det ikke umiddelbart let at se, om Skiven blot er beklædt af nøgen Hud eller dækket af disse smaa Pigge, og en mikroskopisk Undersøgelse kan være nødvendig for at afgøre det. Paa tørrede Ekspl. ses Piggene let. SYD): kun en svag, utydelig Frynse langs Skivens Randkellersmanslerseerree 1. Poraniomorph a. 1. Poraniomérpha Dan. & Koren. (Syn. Rhegåster Sladen; Lasiåster Sladen; Culcitépsis Verrill). Armene korte, Skiven stor, hvælvet. Over- siden dækket af tætsiddende, ganske fine Pigge eller Korn. Ryghuden med veludviklet Skelet; Interradialfelternes Plader ikke ordnede i Tvær- rækker. Kun én Årt i danske Farvande. 1. Poraniomårpha hispida (M. Sars) (Fig. 21). (Syn. Goniåster hispidus M.Sars; Lasiåster villåsus Sladen; Poraniomorpha råsea Dan. & Koren; Culcita boreålis Sussbach & Breckner). Randpladerne, der, ligesom hele Oversiden, er dæk- kede af fine Pigge, danner en ret tydelig, undertiden næsten lodret Kant. Nedre Randplader med en Gruppe af korte Pigge, der danneren svag, mindre tydelig Bræmme rundtom Skiven. Spredte fine Pigge paa Interradialfelterne. Adam- bulacralpladerne med to Furepapiller og 3—4 Pigge i en Tværrække udenfor disse. ÅArmene korte, temmelig brede. R —= ca. 1Y2—2 r. Naar en Størrelse af ca. 80 mm i Dia- meter. Farven gul eller rødbrun; ofte kun Årmspidserne rødlige. Oversiden undertiden noget knudret, vortet. Armenes Længde ret varierende; hos de mere lang- armede Former (Var. råsea Dan. & Koren) er R = 2 r; men de kan være saa korte, at Skiven er aldeles 5-kantet. Samtidig kan Skiven være meget stærkt pudeformet hvælvet; saadanne Former faar en overfladisk Lighed med den tropiske Slægt Culcita og har givet Anledning til Opstillingen af en formodet nordisk Art af denne Slægt, Culcita boreålis Sussbach & Breckner, som endda er 56 blevet gjort til Type for en egen Slægt, Culcitéåpsis Verrill. — Om Biologi og Udvikling vides intet. Arten forekommer ret almindelig paa de større Dyb- der i Skagerak (ca. 200—600 m). Den er iøvrigt udbredt fra det nordlige Norge til Færøkanalen og fra Sydgrøn- land til 35? N. Br. ved Amerikas Østkyst. Dybdeudbredel- sen ca. 90—1170 m. [Foruden ovennævnte Årt forekommer en anden Art, Poraniomårpha tumida (Stuxberg) (Syn. Rhegåster Fig. 21. Poraniomorpha hispida (M. Sars). 1. Oversiden; 2. Undersiden. Naturlig Størrelse. tumidus (Stuxb.)), i de arktiske Farvande (udbredt fra Grønland til Spitsbergen, Karahavet og det sibiriske Is- hav; ogsaa fundet udfor Islands Nordkyst; ca. 15—1200 m Dybde). Den adskiller sig fra P. hispida ved sine længere og mere tydelig afsatte Arme (R — ca. 27), ved at mangle Pigge paa nedre Randplader, og ved at Skivens Pigge har Form af smaa Korn, saa hele Oversiden er dækket lige- som af en fin, tæt Mosaik. Ofte er Skiven uregelmæssig knudret eller vortet. Bliver noget større end P. hispida, indtil c. 11 cm i Diameter]. 2. Porånia Gray. Årmene korte, Skiven stor, hvælvet. Ryghuden dækket af en tyk, nøgen Hud, uden Pigge eller SÅ Pedicellarier. Randpladerne danner ikke nogen lod- ret Kant. Nedre Randplader med 3—5 ret kraf- tige Pigge. Interradialfeltet nøgent. Ryghuden med vel udviklet Skelet; Interradialfelternes Plader ikke ordnede i Tværrækker. Kun én Årt i nordeuropæiske Farvande. Fig. 22. Porania pulvillus (O. Fr. Mill.). Undersiden. Lidt formindsket. 1. Porånia pulvillus (O. Fr. Miller) (Fig. 22). (Syn. Åsterépsis pulvillus (O. F. Muill.)). Øvre Randplader nøgne, smalle, slutter ikke helt sammen forneden, saa der er et hudet Rum imellem dem, hvori findes Hudgæller”). Nedre Randplader større, bærer paa en fremstaaende Kant 3—5 Pigge, saa der dannes en tydelig Frynse helt rundt. Interradialfeltet nøgent, ofte med tydelige Furer, der gaar fra Fodgangene ud mod 1 Undtagelsesvis kan der findes Hudgæller ogsaa paa Undersiden, i Interradialfeltet. Ogsaa hos Poraniomorpha hispida findes Hudgæller mellem øvre Randplader. 58 Randen. Fodgangene smalle; Adambulacralpladerne med 1 Pig ind imod Fodgangen og én udenfor; disse danner en regelmæssig Dobbeltrække paa hver Side af Fod- gangene. Årmene korte, tilspidsede. R — ca. 1'/2—2 r. Naar en Størrelse af ca. 100 mm i Diameter. Farven paa Oversiden smukt rød eller'gulplettet, paa Undersiden hvid; er i det hele en meget smuk Art. Om dens Føde vides ikke helt sikker Besked; dog er det påavist, at den optager mikroskopi- ske Bestanddele, som føres til Munden af Fodgangenes Fimrebe- klædning. Ligesom foregaaende Art kan den være stærkt opsvulmet, Culcita-agtig. Larven (Fig. 23) er en typisk pelagisk Larveform med Brachio- laria-Stadium; den er ejendomme- lig ved sine korte Årme og ved at have en hel Række Papiller långs Randen af Brachiolaria-Ar- mene. Denne Årt er hidtil ikke sik- kert paavist i egentlig danske Far- vande, men det kan ikke være tvivlsomt, at den vil findes paa Fig. 23. Larve, i Bra- egnede Steder ud imod Skagerak; een afPo- den forekommer ved Bohuslåns rania pulvillus; ca. 1. Kyst, i Kristiania-Fjorden og i (Efter Gemmil!). Nordsøens nordligere Del. Paa Zoologisk Museum findes nogle Eksemplarer, der angives at være fra ,sydlige Nordsø". Ved Norges Kyster findes den, til Trondhjems- fjorden. Iøvrigt er den udbredt langs Storbritannien ned til den Biscayiske Bugt. Fra den vestlige Side af Atlanterhavet kendes den ikke. Den fore- kommer paa Dybder fra ca. 10—250 m. h. Anlæg til Vandkanal- systemet; p. Papiller; s. Sugeskive. II. Orden. Cryptozonia Sladen. Randpladerne utydelige og danner ingen skarp Grænse mellem Ryg- og Bugsiden. Hvor der findes. 59 en skarp Grænse mellem Ryg- og Bugside, frem- kaldes denne enten ved, at Skiven er mere eller mindre fladtrykt (Fam. Asterinidæ), eller ved, at der findes en finneagtig Hudbræmme langs Skivens Rand (Fam. Pterasteridæ). Ryg- og Bugsidens Be- klædning dannes af Pigge, der kan sidde enkelt- viiskellerere Grupper eller" danne Paren Ry p- huden aldrig helt nøgen. Hvor Pedicellarier findes, er de (hos de i nordeuropæiske Farvande levende Former) altid ,stilkedef (siddende løst i Huden) (alene undt. Slægten Åsterina). Hudgællerne findes baade paa Ryg- og Bugsiden. Sugefødderne i to eller fire Rækker, altid med Sugeskive. Årmenes Antal ssellersmanse Ordenen deles i to Underordener. Oversigt over Underordenerne. Rygsidens Pigge samlede i Grupper eller dan- ner Paxiller. Pedicellarier mangler... I. Spinuldsa. Rygsidens Pigge sidder enkeltvis, sjældnere i Grupper. Pedicellarier (stilkede) findes. ... SEE ES EU Es TREERE Ed EVE, NEForerpinkatae I. Underorden. Spinulésa Perrier. Rygsidens Pigge enten samlede i simple Grup- per eller siddende paa en Forlængelse af Skelet- pladen som et Skaft, saa de danner kostformede Paxiller; de sidder aldrig enkeltvis (undt. hos nogle tropiske Former). Pedicellarier mangler, undtagen hos nogle Arter af Familien Asterinidæ (findes dog ikke hos den eneste nordiske Form af denne Familie,. 60 Palmipes placenta). Sugefødderne i to Rækker, med en eneste Undtagelse (Diplopteraster multipes). Af de til denne Underorden hørende Familier er fem repræsenterede i nordeuropæiske Farvande. Oversigt over Familierne. 1. Rygsidens Pigge i simple Grupper........... PAN Rygsidens Pigge danner Paxiller............. Så 2. Skiven stor, 5-kantet, fladtrykt. Armene meget KORS ss ENE RT Seje ÅER DERE . Asterinidæ. Skiven meget lille, Armene lange, trinde..... SEE EEN GE SAT SETE SET AS SPRE NUDE 1. Echinasteridæ. 3. Rygsidens Paxiller dækkede af en tynd, der- over udspændt Hud, der danner som et Tag over hele Rygsiden. Langs Skiveranden en finneagtig Membran.......... III, Pterasteridæ. Rygsidens Paxiller fri; ingen finneagtig Mem- branslangs”"Skiverande nm eee 4. Paxillernes Pigge korte eller middellange, ind- DYLdES ERE SNSS DE ED SES DEERE II. Solasteridæ. Paxillernes Pigge meget lange, indbyrdes for- bundne ved en tynd Hud.... Korethrasteridæ. [Fam. Asterinidæ. Rygskelettet bestaar af taglagte Plader, der bærer smaa Pigge, siddende i Grupper, men ikke i Form af Paxiller. Skiven mere eller mindre fladtrykt, saaledes at Ryg- og Bugsiden er adskilte ved en skarp Rand. Pedi- cellarier kan findes. Af denne Familie findes kun to Arter i europæiske Farvande. Den ene, Asterina gibbåsa (Pennant) gaar kun til Kanalen og Englands Sydkyst samt op langs Vest- kysten til Skotland. Den anden, Pålmipes placénta (Pennant), har en lignende Udbredelse, men gaar Nord om Skotland ind i Nordsøen, hvor den er fundet ned til Hartlepool og N. for Shetlands-Øerne. Der kan da maaske være Mulighed for at finde den længere ude i Nordsøen over mod Skagerak. Den er meget let kendelig ved sin ganske flade, næsten papirtynde, aldeles femkantede Skive, hvor Årmspidserne kun danner Hjørnerne uden ellers at rage frem. Den er pragtfuld rød paa Oversiden, og paa Undersiden er der et bredt rødt Baand helt rundt langs 61 Randen. Den naar en betydelig Størrelse, omkring 150 mm i Diameter. Dens Udvikling ukendt. — (Asterina gibbosa har Yngelpleje). Begge de to nævnte Arter findes udelukkende langs de europæiske Kyster og i Middelhavet, og kendes ikke fra dybere Vand end ca. 70 ml. I. Fam. Echinasteridæ. Rygskelettet bestaar af netformet ordnede Pla- der, hvorpaa Piggene sidder enkeltvis eller i Grup- per: men ikke i "Form af Paxiller: "Skiven meget lille, Armene lange og trinde. Ingen tydelig Grænse mellem Ryg- og Bugside. Ingen Pedicellarier. Sugefødder i 2 Rækker. Kun én Slægt i de nordeuropæiske Farvande. 1 Henrica. Gray: (Syn. Cribrélla Forbes; Magdalenåster Koehler). Rygsidens Pigge smaa, ordnede i Grupper. Fodgangene meget smalle. Piggene paa hver Ad- ambulacralplade ordnede i en Tværrække. 5 Årme. Kun én Årt i vore Farvande. FFEtenriera-sansuinolenta (O: Fr: Muller) (Fig. 24). (Syn. Cribrélla sanguinolénta; Echinåster sanguinoléntus; Echinåster scrobiculåtus Dan. & Kor.; Cribrélla oculåta (Forbes); Magdalenåster årcticus Koehler). En enkelt ganske lille Pig paa hver Adambulacral- plade helt inde i Furen (foruden den ydre Tværrække af 4—7 Pigge). Piggrupperne paa Undersiden, nærmest ÅAd- ambulacral-Piggene danner tydelige Længderækker. Paa Rygsiden sidder de ganske uregelmæssigt. Antallet af 62 Smaapigge i Grupperne ret varierende. Årmene lange, trinde, jævnt tilspidsede. R =.4—5r. Farven stærkt va- rierende, fra blodrød til safrangul. Naar en Størrelse af indtil 10 cm Årmlængde. Eksemplarer af gul Farve synes kun at forekomme paa dybere Vand, medens røde Ekspl. kan findes baade paa lavt og dybere Vand. Arten har Yngelpleje. Moderdyret fæster sig ved Hjælp af Sugefødderne i den ydre Del af Årmene til en lodret Fig. 24. Henricia sanguinolenta (O. Fr. Muill.). 1. Oversiden; 2. Undersiden. Naturlig Størrelse. Klippevæg, Undersiden af en Sten eller lign., løfter der- efter den indre Del af AÅrmene og Skiven i Vejret, saa den danner et klokkeformet Hulrum, og heri udtømmes Æggene, som ligger løst herinde"), ikke direkte fæstede til Moderdyret; Udviklingen varer ca. 3 Uger. I al den Tid tager Moderdyret ingen Næring til sig. Men Ungerne modtager heller ingen Næring fra Moderen, de udvikler sig udelukkende paa Grundlag af den i Ægget værende Biommemasse. Tages Søstjernen bort fra Æggene eller Larverne, udvikler disse sig videre paa normal Vis. Det er altsaa kun Beskyttelse, Yngelen nyder gennem Mo- derens Omsorg. Yngletiden er Februar—April (Maj). Ukendt, hvad dens Næring bestaar af. — En halv- 1) Undertiden kan baade Æg og Larver findes frit, pelagisk. Æggenes Antal ca. 500 (If. Gemmill). 63 parasitisk Copepod, Åsterochaåeres Lilljebårgi Boeck, lever almindelig påa dens Hud, hvor den holder sig meget fast med sine Fødder; men den er ikke fastvokset, be- væger sig tværtimod meget livligt om mellem Søstjernens Pigge; den har Sugemund og suger sikkert sin Næring af Søstjernen som en Slags Lus. I vore Farvande er denne Art hyppigst i det sydvestlige Kattegat, men intetsteds kan den siges at være alminde- lig. Den gaar i Øresund ned til Hveen; gennem Store- bælt og Lillebælt gaar den ned i den vestlige Del af Østersøen, indtil Femern-Bæltet; i den sydvestlige Del af Nordsøen (og i Kanalen) findes den ikke. I Limfjorden, hvor den først synes at være indvandret efter 1884, har den i de sidste Åar bredt sig stærkt og er nu almindelig i Sallingsund og Thisted Bredning. Den er iøvrigt udbredt i hele det arktiske Omraade, gaar i Atlanterhavet saa langt Syd paa som til Åzorerne og paa den amerikanske Side ned til Cap Hatteras. I Stillehavet gaar den ned til Kurilerne og Washington. Dens Dybde-Udbredelse er fra Kysten ned til ca. 2450 m. I vore Farvande findes den ikke paa ringere Dybde end ca. 20 m, paa Grund af at Overfladevandet ikke er salt nok. Hvor dette er Tilfældet, som ved Skotlands Kyster, kan man finde den paa Klipperne over Lavvands-Linien, saa den kan sidde helt tørt ved Lavvande. II. Fam. Solasteridæ. Rygsidens Skelet bestaar af netformet ordnede Plader. Piggene sidder samlede i Bundter, Paxiller, paa en skaftformet Forlængelse fra Skeletpladerne. Paxillerne er fri ikke overdækkede” af Elud, op Paxillernes Pigge er indbyrdes fri, ikke forenede ved en fin Hud. Nedre Randplader omdannede til Paxiller. Skiven temmelig stor, AÅrmene middel- lange, trinde. Ingen skarp Grænse mellem Over- og Underside. Ingen Pedicellarier. Sugefødderne i to Rækker. Oftest med mange Årme. To Slægter i nordeuropæiske Farvande. 64 Oversigt over Slægterne. Kalnige (TLS) FAR me Sr SES NE RRES 1. Solåster. SKATME RE Dre RE SED E SUSER DE GER Lophåster. 1. Solåster Forbes. Søsol. Langs Skiveranden en enkelt Række større Paxiller; umiddelbart over denne Række kan fin- des en anden Række Paxiller, men disse er da meget mindre end den nedre Række. (Disse Rand- paxiller er de omdannede Randplader). 7—15 Arme. De ret talrige Arter falder i to ret skarpt adskilte Grupper, den ene med korte, den anden med temmelig lange Paxiller. De opfattes af adskillige Forskere som to forskellige Slægter, némlig Solåster, i strængere For- stand, omfattende AÅrterne- med de korte Paxiller, og Crøåssaster Mull. & Troschel, omfattende Arterne med de lange Paxiller. Der angives ogsaa at være en indre, anatomisk Forskel mellem de to Grupper, idet Crossaster- Gruppen har en indre Skillevæg i hvert Interradie, me- dens Solaster-Gruppen mangler denne. Hvis denne ana- tomiske Karakter viser sig at holde Stik, vil det forment- lig blive nødvendigt at anerkende de to Grupper som vel adskilte Slægter. Foreløbig synes det dog næppe nødven- digt at gennemføre denne Deling. To Arter i vore Farvande; længere Nord paa fore- kommer endnu to andre Arter, S.squamåtus Dåderlein og S.glaciålis Dan. & Kor. Det er mere arktiske For- mer, som dog gaar helt ned i Færø-Shetland-Kanalen. De medtages her kun i Årts-Oversigten. Oversigt over Arterne. 1. En enkelt Række Randpaxiller; Rygsidens Paxiller kostformede, med lange Pigge..... 2. En dobbelt Række Randpaxiller; Rygsidens Paxiller smaa, med korte Pigge............ St 2. Rygsidens Skelet bestaar af smaa, brede, tag- lagte Plader, der danner en tæt, næsten skæl- agtig Beklædning. Mellemrummene mellem Pladerne meget smaa; Hudgæller enkeltvis. BE ENE ENN ERNIE LSN TS RØN RERS ENES PEREER S.squamåtus. 65 Rygsidens Skelet bestaar af langstrakte, smalle Plader, Mellemrummene store, med flere Hud- vællersseeer mo RRRRERE ES 2 1. S. pappåsus. 3. Rygsidens Paxiller meget tæt siddende, med fladt afskaarne Pigge; i Reglen 4 store, frem- frædendes Eline på pille rr ER S. glaciålis. Rygsidens Paxiller mere spredt, Piggene ikke fladt afskaarne; 2—3 svage, lidet fremtrædende Furspapille rr SS ASE SA SEER ER PNSREN dec Fig. 25. Solaster papposus (Linn.). Oversiden. Ungt Ekspl.; naturlig Størrelse. 1; Solsster papposks (Linne) (Fie 25): (Syn. Crossåster pappåsus (Linné)). Årmenes Antal oftest 11—13. Rygsidens Paxiller store, kostformede, med temmelig lange, slanke Pigge; Paxil- Th. Mortensen: Pighude. 5 66 lerne sidder ret langt fra hinanden, saa Rygsidens Be- klædning er temmelig aaben. Randpaxillerne i en enkelt Række, store og iøjnefaldende. Furepapillerne noget va- rierende i Antal, i Reglen 3—5, lange og slanke. En Tvær- række af 5—9 lidt længere Pigge paa Adambulacral- pladerne. 8—10 Mundpigge. R = ca.2r. — Naar en ret betydelig Størrelse, indtil ca. 250 mm i Diameter. Farven er ret varierende, men i Almindelighed er Skiven purpurrød, ÅAÅrmene hvide, med et bredt rødt Baand. Sjældnere kan den være helt rød paa Oversiden. Undersiden hvidlig. Det er en meget smuk Årt, utvivl- somt vor smukkeste Søstjerne, der med Rette kaldes »Søsolf. Udviklingen er direkte, uden noget Bipinnaria-Sta- dium. Dens Føde bestaar væsenlig af andre Echinodermer, især Søstjerner (Åsterias rubens) og Søpølser (Psolus). Den er et graadigt Rovdyr, der kan overvælde og sluge: Søstjerner næsten lige saa store som den selv. Denne Art forekommer ret almindelig i vore Far- vande, paa Dybder af ca. 10—40 m, særlig i den sydlige og sydvestlige Del af Kattegat; gennem Bælterne gaar den ned i den vestlige Østersø, indtil Femern-Bæltet. I Øresund gaar den ned til Hveen. I Limfjorden kendes den fra Nissum- og Livø-Bredning. Den er iøvrigt udbredt i hele den arktiske Region. Ved den europæiske Kyst har den sin Sydgrænse ved Kanalen; paa den amerikanske Kyst gaar den ned til 40? N. Br. I Stillehavet gaar den ned til Vancouver paa den amerikanske Side, til det ochotske Hav paa den asia- tiske Side. Dens Dybde-Udbredelse er fra Kysten ned til ca. 1200 m. 2. Solåster éndeca (Linné) (Fig. 26). Årmenes Antal oftest 9—10, men kan variere fra 7 til 13. Rygsidens Paxiller smaa, tætsiddende, med korte Pigge. Randpaxillerne lidet fremtrædende, i to ofte af- vekslende Rækker, de øvre meget mindre end de nedre; paa større Eksemplarer er de nedre Randpaxiller brede, kamformede. Furepapiller 2—3, sjælden 4, smaa, næsten skjulte i Furen; udenfor disse 6—8 temmelig korte Pigge 67 i en Tværrække. 4—6 større Mundpigge og nogle. mindre udenfor disse RE =RcCa SE Naar en betydelig Størrelse, indtil ca. 340 mm i Dia- meter. Bliver dog næppe saa stor i vore Farvande. Farven ensformet gulrød eller svagt violet; ofte er Skiven og Grunden af Armene stærkere farvet. Udviklingen er direkte, uden pelagisk Larve-Stadium. Yngletiden er i Marts—April. Dens Føde bestaar af andre Fig. 26. Solaster endeca (Linn.). Oversiden. Ungt Ekspl.; naturlig Størrelse. Echinodermer, og som S. papposus er den et meget graa- digt Rovdyr, der kan sluge Dyr næsten saa store som den selv. Forekommer ret almindelig i vore Farvande; den gaar ind i Øresund (til Hveen), men ikke i Storebælt (ikke fundet S. for Fynshoved) eller Lillebælt; forekommer ikke i Limfjorden. Findes i vore Farvande paa Dybder fra ca. 20—90 m. Den er iøvrigt udbredt fra Spitsbergen til Irland og Nordsøen, og fra Grønland til Cape Cod paa den ameri- kanske Side. I det nordlige Stillehav er den kendt fra 5% 68 Berings Havet til Vancouver. Dens Dybdeudbredelse er fra Kysten til ca. 450 m. [2. Lophåster Verrill. En dobbelt Række vel udviklede Randpaxiller. 5 Årme. Kun én Art i nordeuropæiske Farvande. 1. Lophåster fuårcifer Duben & Koren. (Syn. Sålaster furcifer). Rygsiden med en ret tæt Beklædning af vel udviklede Paxiller, ordnede i Rækker. 3—4 Furepapiller, indbyrdes forbundne ved en tynd Hud. Adambulacralpladerne med 4—5 Pigge i en Tværrække. R =— ca.3r. Naar i de ark- tiske Omraader en Størrelse af ca. 125 mm; i de syd- ligere Egne bliver den næppe større end ca. 80 mm Årm- længde. Farven teglrød; Undersiden hvidlig. Udvikling og Levevis ukendt. Arten er hidtil ikke fundet i danske Farvande, men der er nogen Sandsynlighed for, at den vil findes i Skage- rak. Ved den norske Kyst er den ikke kendt længere Syd paa end Lysefjord ved Stavanger. Den er iøvrigt udbredt fra Spitsbergen og det Sibiriske Ishav til Færø-Kanalen og fra Grønland til 40? N. Br. paa Amerikas Østkyst. En Varietet af denne Årt forekommer i det nordlige Stille- hav. Dybde-Udbredelsen ca. 30—1350 m.] [Fam. Korethrasteridæ. Rygsiden dækket af en tæt Beklædning af meget lange, fine Pigge, der er samlede i kostformede Bundter, Paxiller. Piggene indbyrdes forbundne ved en fin Hud, saaledes at kun den ydre Del er fri. De nedre Rand- plader ikke omdannede til Paxiller. Denne Familie danner Overgang fra Solasteriderne til Pterasteriderne, idet den har Karakterer fælles med begge disse Familier. I nordeuropæiske Farvande er den kun repræsenteret af én Art, Korethråster hispidus Wyv. Thomson, en lille 5-armet Form, der kun kendes fra det kolde Om- raade, fra Færø-Kanalen til Nova Zemlja, Spitsbergen og Østgrønland, paa ca. 180—1150 m Dybde.] 69 III. Fam. Pterasteridæ. Rygsiden beklædt med Paxiller, hvis Pigge er forbundne ved en Hud, der danner ligesom et Tag (Supradorsal-Membran) udspændt over hele Ryg- siden, baaret af Piggene. I denne Hud findes tal- rige smaa Porer (Spirakler), der aabnes og lukkes vilkaarligt. Midt paa Rygsiden en Aabning omgivet af noset større Pigse; der danner fem .Klapper omkring Aabningen. Langs Skiveranden en finne- agtig Membran dannet af en Række længere, ved en tynd Hud forbundne Pigge. I det Hulrum, der dannes over Ryggen af den Hud, der bæres af Paxillerne, foregaar Udviklingen. Noget frit- svømmende Larvestadium findes altsaa ikke. Hulrummet fungerer tillige som Aandehule, idet Vandet suges ind gennem Hudporerne og stødes ud gennem den større Aabning i Midten. Tre Slægter er repræsenterede i nordeuropæiske Far- vande. Af disse er den ene, Hymenåster, med Arten H. pellåcidus Wyv. Thomson, en arktisk Form, der særlig hører hjemme i Nordhavets Dyb, men gaar ned til Færø-Kanalen. Den medtages her kun i Slægts-Over- sigten. Oversigt over Slægterne. imtsusefødderme KÆ Rækker se 2. Diplopteråster. Srizefødderne ERR KER RENEE SENE NESS Pal 2. Adambulacralpiggene indbyrdes forbundne ved Hud til en finneagtig Membran (Fig. 27). Den finneagtige Membran langs Skiveranden ikke sfærkf fremtrædende re IFBteraster- Adambulacralpiggene indbyrdes fri. Membranen langs Skivens Rand meget fremtrædende... BONED SSR TIK STER METER Hymenåster. 1. Pteråster Miller & Troschel. Rygsidens Membran med svagt udviklet Mu- skulatur, der ikke er netformet ordnet. Adambu- 70 lacralpiggene i regelmæssige Tværrækker, forbundne ved Hud til en finneagtig. Membran (Fig. 27). Suge- fødderne i 2 Rækker. Tre Arter findes i de nordiske Farvande. Af disse er den ene, Pteråster obscurus (Perrier) (Syn. Hexåster Fig. 27. Adambulacralpigge af Pteraster militaris. De lange Pigge ud til Siden støtter den finneagtige Membran, der findes helt rundt langs Skivens Kant. 2/1, obscurus) en arktisk Form, der ikke er fundet sydligere end Vestfinmarken. Den medtages her kun i Årts-Over- sigten. Oversigt over Arterne. 1%Armenes Antal" 6-28 en Pt.obscturus. AÅrmenes-Antaly5… ts. SE AN ENE eee ERNE 2. Rygsidens Paxiller med 2—4 Pigge. Smaa Kalk- legemer i Ryg-Membranen...... 1. Pt. militåris. Rygsidens Paxiller med 8—15 Pigge. Ingen Kalk- legemer i Ryg-Membranen........ Pt. pulvillus. 1. Pteråster militåris (O. Fr. Muller) (Fig. 28). Rygsidens Paxiller har kun 2—4 Pigge. Ryg-Mem- branen indeholder ret talrige smaa Kalklegemer. Piggene paa hvert Mundhjørne danner to adskilte Finnebræmmer, én paa hver Side, idet den Hudbræmme, der forbinder Piggene, er afbrudt i Midtlinien. Randbræmmen temmelig bred, fladt udbredt, delvis synlig fra Rygsiden. R— ca. 2,5r. Den naar en Størrelse af indtil 85 mm i Diameter. — Farven gullig eller gulrød. > 71 Hidtil kun fundet paa 100—200 m Dybde N. V. for Hanstholm, men vil sikkert vise sig at være mere ud- bredt i Skagerak. Den er eircumpolar; gaar i de nordeuropæiske Far- vande ned til Færø-Kanalen og til ca. 40? N. Br. paa Fig. 28. Pteraster militaris (O. Fr. Mull.). Mundsiden. Naturlig Størrelse. Amerikas Østkyst. I Stillehavet gaar den ned til Van- couver. Dybde-Udbredelsen er fra 10—ca. 1100 m. [Pteraster pulvillus M. Sars. Rygsidens Paxiller med talrige (8—15) tynde Pigge. Ingen Kalklegemer i Ryg-Membranen. Piggene paa Mund- hjørnerne danner én sammenhængende Finnemembran, idet de er forbundne ved Hud ogsaa i Midtlinien. Rand- bræmmen smal, opstaaende, mere som en Frynse langs Fodgangene, naar ikke saa langt ud mod Skiveranden, at den ses fra oven. R = ca. 2r. Noget mindre end fore- gaaende Årt, bliver næppe større end ca. 40 mm i Dia- meter. Farven blegt gullig. Denne Art er endnu ikke fundet i danske Farvande; men der kan ikke være Tvivl om, at den vil findes i Skagerak, da den er fundet i Gullmarfjorden og ved Våderøerne. E" df 72 Den er iøvrigt udbredt langs hele den norske Kyst > og gaar helt op til Spitsbergen, Karahavet og det Sibi- riske Ishav. Findes ogsaa ved Grønland, baade Øst- og Vestkysten og gaar ned til 422 N. Br. ved Amerikas Øst- kyst. Endvidere kendes den fra Berings-Havet, saa den er utvivlsomt circumpolar. Dybde-Udbredelsen er ca. 15— 400 m.] 2. Diplopteråster Verril. Ryghuden rigt forsynet med Muskler, der lig- ger netformet ordnede. Adambulacralpladerne af- vekslende mere fremspringende mod Furen og mere tilbagetrukne fra Furen; en tilsvarende af- vekslende Ordning af Piggene paa disse Plader. Sugefødderne i 4 Rækker. Kun én Art i nordeuropæiske Farvande. 1. Diplopteråster multipes (M. Sars). (Syn. Pteråster, Rétaster multipes). Årmene 5, sjælden 6, korte; Skiven næsten fem- kantet; Randbræmmen tyk og kødet. Rygsiden har et pigget Udseende, idet den midterste Pig paa hver Paxil er kraftig og løfter Supradorsalmembranen i Vejret. Pig- gene udenom Centralpiggen (7—9) er forbundne med denne ved et Muskelbaand; i Mellemrummene ligger Hud- porerne (Spiraklerne), mere eller mindre tydelig radiært ordnede omkring Centralpiggen. De fremspringende Ad- ambulacralplader har 4—5 Pigge i en Tværrække, for- bundne ved Hud, de ikke fremspringende Plader har 3—4 ”" saadanne Pigge. Huden forlænger sig ud over Spidsen af Piggene som en blød Lap. Farven smudsig mørkerød; Sugefødderne violette, med hvid Sugeskive. — R=15r. Naar en betydelig Størrelse, ca. 20 cm i Diameter. Det er en svær, kødet, klodset Form. Udvikling og Levevis ukendt. I danske Farvande kendes den kun fra Skageraks dybeste Del, 500—600 m. Iøvrigt er den udbredt Nord paa 73 til Barents Havet og fra Grønland til 35? N. Br. ved Ame- rikas Østkyst. I det nordlige Stillehav er den udbredt fra Berings-Havet til Japan og Californien. Angives ogsaa at findes ved Syd-Afrika. Dens Dybde-Udbredelse er fra ca. 100—1170 m. II. Underorden. Forcipulåta Perrier. Rygsidens Pigge sidder enkeltvis, i mere eller mindre tydelige Længderækker ud ad AÅrmene, danner aldrig Paxiller; undtagelsesvis (Stichasteri- dæ) er Piggene smaa, fine eller mere kornformede og sidder samlede i Grupper, der danner Længde- rækker. Sugefødderne i to eller fire Rækker. Stil- kede Pedicellarier findes. Oversigt over Familierne. fS tseføddern ei Rækker SENER el Sugeføddernerr 4 RÆKKER EK 0 RE SEN SKER NE Sy PE KArne 5: (0) Ar Me NE RH ER Pedicellasteridæ. Manet (OFIS) Arme FE Fe er ERE Brisingidæ. 3. Rygsidens Pigge smaa, samlede i Grupper, der danner Længderækker........ I Stichasteridæ. Rygsidens Pigge større, sidder enkeltvis...... EET a] nes HE de BL REM SAR II. Asteridæ. [Fam. Pedicellasteridæ!). Rygsidens Skelet bestaar af smalle, tynde Plader, der danner et aabent Maskeværk. Piggene faa og smaa, sid- dende enkeltvis. Sugefødderne i 2 Rækker. Smaa Former. Kun én Slægt i nordiske Farvande. 1. Pedicellåster M. Sars. Skiven lille, vel afgrænset fra Armene, der er lange, trinde og kun svagt tilspidsede. Fodgangen bred. Fure- papillerne i Tværrækker. Talrige korsformede Pedicellarier. 5—6 Årme. Kun én Årt i nordiske Farvande. 1) I den nyeste Literatur bliver denne Familie slaaet sammen med Familien Asteridæ, 74 1. Pedicellåster typicus M. Sars. To Furepapiller, dannende to Længderækker paa hver Side af Fodgangen. Piggene danner en ret regelmæssig Række langs Armenes Midtlinie og én eller to Rækker paa Armenes Sider. Korsformede Pedicellarier talrige, op- træder i en større og en mindre Form; de sidder paa den nøgne Hud i Maskerne mellem Kalkskelettet, ikke om- kring Piggene. Lige Pedicellarier synes ikke at forekomme hos denne Art. R = ca. 4—5 r. Naar kun en ringe Størrelse — ca. 40 mm Armlængde. Farven rødlig-hvid. 5 Arme. (En nærstaaende Art fra At- lanterhavet har 6 Arme). Armene er meget skøre og knækker let af, saa det er meget almindeligt, at disse er ulige lange (regenererede). — Udviklingen ukendt; men da Æggene er store, blommerige, har den sikkert ikke pelagiske Larver af Bipinnaria-Form. — Om dens Leve- vis vides intet. Den forekommer paa Dybder fra ca. 20— 1130 m. Den er hidtil ikke fundet i vore Farvande; men der kan næppe være Tvivi om, at den vil findes i Skagerak. Paa Grund af sin ringe Størrelse og sin Lighed med en ung Åsterias overses den let. Det er en nordlig Form, der er udbredt fra Spitsbergen og Kara-Havet til det syd- lige Norge (60? N.). Ogsaa ved Vestgrønland findes den, og til 42% N. paa Amerikas Østkyst.] I. Fam. Stichasteridæ. Rygsidens Skelet bestaar af regelmæssig ord- nede smaa, men kraftige Plader, adskilte ved smaa Mellemrum, hvori Hudgællerne findes. De smaa Pigge er samlede i tætte Grupper, der er ordnede i Længderækker, tydeligst langs Ryggens Midt- linie og paa Armenes Sider. Sugefødderne i 4 Rækker. Kun én Slægt i de nordiske Farvande. 1. Stichastrélla Verrill. (Syn. Stichåster Mull. & Troschel). Skiven lille, temmelig tydelig afgrænset fra de lange, trinde, jævnt tilspidsede Arme. Fodgangene TO temmelig brede. Baade lige og korsformede Pedi- cellarier findes. 5 Årme. Kun én Art i nordiske Farvande. 1. Stichastrélla résea (O. Fr. Muller) (Fig. 29). (Syn. Asterias, Åsteracånthion, Stichåster råseus; Stichåster årcticus Dan. & Kor.). Furepapillerne korte, temmelig tykke, 2—3 i en Tvær- række paa hver Adambulacralplade; de danner 3 tætte Fig. 29. Stichastrella rosea (O. Fr. Muill.). Oversiden. Formindsket. Længderækker af Pigge paa hver Side af Fodgangene. Ogsaa Piggene lige udenfor Furepapillerne ordnede i Længderækker; de er lidt kortere end disse og danner Overgangen til de korte Pigge paa Armenes Sider og Ryg. Madreporpladen stor og tydelig, omgiven af en Krans af Korn. De lige Pedicellarier paa Siderne af Fodgangene, de korsformede paa Rygsiden, talrigst paa AÅrmenes Sider. [kE=RcX re Naar en Størrelse af ca. 15 cm AÅrmlængde. Eksem- plarer med 6 Årme kan findes. Farven i Almindelighed smukt orange, men kan være mere rødlig eller blegere, gullig. — Udviklingen ikke nærmere kendt, men den har i alt Fald pelagiske Larver, sandsynligvis med Brachio- laria-Stadium. Yngletiden falder i Åugust—September. — Om Føde og Levevis vides intet nærmere; den synes at foretrække Sandbund, 76 Denne Årt er i danske Farvande hidtil kun fundet i Skagerak, paa Skrænten N. for Hanstholm, ned mød den dybe Rende; men der kan næppe være Tvivl om, at den vil findes paa egnede Lokaliteter ogsaa længere inde i vore Farvande. Den findes ved Bohuslen's Kyst og i Kri- stiania-Fjorden. Iøvrigt er den udbredt fra Lofoten til den Biscayiske Bugt. Fra den amerikanske Side af Atlanter- havet kendes den ikke. Dens Dybde-Udbredelse er tem- melig ringe, 4—366 m. II. Fam. Asteridæ. Rygsidens Skelet danner et uregelmæssigt Maskeværk. Piggene sidder enkeltvis, uregelmæs- sig ordnede eller i tydelige Længderækker. Suge- fødderne i 4 Rækker. Kun én Slægt i vore Farvande. 1. Astérias Linné. (Syn. Asteracånthion Mull. & Troschel; Uråster Forbes). Skiven lille eller middelstor, i Almindelighed ikke skarpt afgrænset fra Armene. 5 eller (hos fremmede Arter) 6 til flere Arme, der er trinde, tilspidsede, middellange eller lange. Fodgangene brede. Furepapiller i enkelt eller dobbelt Række, eller afvekslende enkelte og dobbelte. Baade lige og korsformede Pedicellarier talrige. De talrige herhen hørende Arter er sondrede i flere Underslægter (eller Slægter). De tre hos os forekommende Arter hører til hver sin Underslægt: A. rubens til Slægten Asterias i snævrere Forstand, AÅ. glacialis til Underslægten Marthastérias Jullien og A. Mulleri til Underslægten Leptastérias Verrill. Af de to arktiske Arter, A. Lincki (Mull. & Trosch.) og A. pan&pla Stuxberg, der forekom- mer ved det nordlige Norge, og som her kun nævnes i AÅrts-Oversigten, hører A. Lincki til Underslægten Ur- astérias Verrill, A. panopla til Underslægten Icastérias Fisher, 77 To af-vore Arter, ÅA. rubens og glacialis, har pelagiske Larver (Fig. 12.4), der har et Brachiolaria-Stadium. Nogen sikker Karakter til Adskillelse af de to Larver kan ikke angives, da Å. glacialis-Larven ikke er tilstrækkelig nøje kendt. Den tredie Art, A. Muilleri, har Yngelpleje. Oversigt over Arterne. 1. Furepapillerne afvekslende enkelte og dobbelte; udenfor disse 2—4 Pigge i en Skraarække.. BR ESS REDEN ANE YE RRS EN BESAT EL SAN. UYGSE 1. A.rubens. Furepapillerne i en enkelt Række, i alt Fald i en større Del af Årmen, især nærmere Mun- HENRERSE KI SESE pre FS KANE SE ERE BE NES SERENE NE 2. Furepapillerne i en dobbelt Række........... 3 2. Rygsidens Pigge smaa, oftest kun utydelig ord- nede i Længderækker; Piggene udenfor Fure- papillerne enkelte. Lille Form..... SAMLE rr Rygsidens Pigge ret kraftige, danner en frem- trædende Række langs Armens Midtlinie og én langs hver Side. Udenfor Furepapillerne 2 Pigge i en Skraalinie. Stor Form. 3. ÅA. glaciålis. 3. De to Furepapiller lige store; ingen tydelig :…… Midtrække af Pigge, men to fremtrædende Rækker Randpigge omgivne af store Pedicel- fare buddene FEE SE SN RER SS ENE FEE A. Lincki. Den indre Furepapil mindre end den ydre. En meget fremtrædende Række Pigge langs ÅAr- mens Midtlinie. Randpiggene ikke omgivne af store Pedicellarie-Puder .......... Å. pandpla. 1. Astérias råbens Linné. (Almindelig Kors- fisk, Korstrold) (Fig. 30). (Syn. Astérias violåcea O. Fr. Mull., Asteracånthion rubens Mull. & Troschel). Skiven middelstor; Årmene middellange, brede, jævnt tilspidsede. Rygsidens Skelet svagt udviklet, saa Ryghuden er temmelig blød. Furepapillerne temmelig regelmæssig afvekslende, én og to, særlig i den indre Del af Armen. Udenfor Furepapillerne sidder i Almindelighed 3—4, hos unge Expl. kun to Pigge (Ventrolateral-Piggene) i en Skraa- række paa hver Plade, saaledes at den ydre af disse er nærmest Munden (Fig. 32.2). Disse Pigge er lidt kraftigere 78 end Furepiggene. Langs Årmenes Sider findes en Række Pigge af noget lignende Størrelse eller lidt mindre, to—tre sammen paa hver Plade. Langs Midtlinien af ÅArmene findes oftest, men ikke altid, en mere eller mindre regel- mæssig, undertiden dobbelt Længderække af Pigge, der dog i Reglen ikke er større end de andre Pigge paa Ryg- siden; disse er ret talrige, korte og svage, uden nogen regelmæssig Orden. Pedicellarierne sidder enkeltvis i den Fig. 30. Almindelig Korsfisk, Asterias rubens Linn. Oversiden. Naturlig Størrelse. bløde Hud, spredt over hele Rygsiden, lige og korsfor- mede mellem hinanden, i Reglen ikke særlig knyttede til Piggene. Antallet varierer stærkt; de kan være meget tal- rige eller endog næsten helt mangle. Paa Mundsiden fin- des næsten kun lige Pedicellarier; de indre Furepapiller bærer ofte en Gruppe saadanne nær Spidsen (Fig. 11.72). Ogsaa helt nede paa Kanten af Fodgangene sidder Pedi- cellarier. R = ca. 4 (3,5)—5 (7) r. Den naar en meget betydelig Størrelse, indtil ca. 26 cm Årmlængde, og er vor største Søstjerne. Saadanne meget store Eksemplarer findes kun paa dybere Vand. Farven meget variabel, fra rødbrun til mørkviolet. Eksemplarer 79 fra dybere Vand er i Reglen lysere, blegt rødlige. De mørkeblaa Ekspl. ser paafaldende forskellig ud fra de mere rødlige og er blevet opfattede som en særlig Art (A. violacea); men der synes ikke at findes sikre adskillende Karakterer, saa der. kan næppe være Tvivl om, at det alt- sammen maa opfattes som én, stærkt varierende Art. De forskellige Farvevarieteter kan findes sammen, paa samme Lokaliteter. — Åbnormiteter med 4 eller 6 Årme og med en eller flere 2—3 grenede Arme forekommer ikke helt sjælden. En enkelt Gang kan man træffe Ekspl. med 7 Årme. Yngletiden falder om Sommeren, særlig i Juli, og Larverne kan da til Tider findes i uhyre Mængde i Plank- ton'et. De unge Søstjerner findes især i Mængde paa Zosterabladene; de lever væsenlig af smaa Unger af Blaa- muslingen. Vækstens Hurtighed afhænger af Næringens Mængde; ved rigelig Næring vokser de meget stærkt (jfr. S. 32); de naar at blive kønsmodne allerede i Løbet af ét Aar. : En halvparasitisk Copepod, Scottomyzon gibbåd- sum (Scott), af Åsterocheridernes Familie, lever paa denne Søstjerne. Ligesaa træffes ret ofte et andet Krebsdyr, Podalirius typicus Kr. af Caprellidernes Familie, sid- dende paa dens Hud. Medens den førstnævnte uden Tvivl suger Næring af sin Værts Hud gennem sin Sugemund, er Podalirius næppe egenlig snyltende. Denne vor almindeligste Søstjerne er udbredt i alle vore Farvande. Det er den af alle vore Echinodermer, som er mest modstandsdygtig mod Brakvand og er der- for den, der gaar længst ind i Østersøen. Den er fundet helt inde i Nærheden af Bornholm (24 Kvartmil V. f. Rønne). Nogle smaa Eksemplarer er endog fundet helt inde ved Stolpe. Det er dog kun undtagelsesvis, ved særlig gunstige hydrografiske Forhold (f. Eks. i 1923), at den gaar saa langt ind i Østersøen, og den kan sikkert ikke forplante sig der. De Individer, der findes derinde, er som Larver ført ind med Strømmen udefra. I de dybere Dele af Skagerak findes den ikke. I Nordsøen er den udbredt overalt, helt ned til Schelde, Den er iøvrigt udbredt fra det hvide Hav langs hele Europas Vestkyst og helt ned til Senegal. I Middel- havet synes den ikke at gaa ind, kun i Østersbassinerne ved Cette lever den, men er der indført sammen med Østers. Den findes ved Island, men ikke ved Grønland og Nord-Amerika. En Angivelse om, at den forekommer i Farvandene ved Japan, beror sikkert paa en Fejlbestem- melse. Dens Dybdeudbredelse er fra 0 til ca. 200 m. I Kattegat og længere Nord paa ses den i Reglen i Mængde å 80 paa Havnemolerne lige op til Vandfladen; i den sydligste Del af dens Omraade (f. Eks. Øresund) kommer den dog i Reglen ikke saa højt op, idet Overfladevandet her er for lidt saltholdigt. Åsterias rubens er et meget graadigt Rovdyr. Dens Føde bestaar især af Muslinger og Snegle; selv store Eksemplarer faar den Bugt med, idet den helt omklamrer dem og saa krænger Maven ud over dem (om Maaden hvorpaa de større Muslinger aabnes, se S. 31); de dræbes da ved dens Mavesaft og udsuges. Men iøvrigt spiser den baade Krebsdyr (især Balaner), Orme, Søstjerner, Slangestjerner, Søpindsvin, ja selv Eksemplarer af dens egen Art, og i det hele alt spiseligt. Aadsler fortærer den ogsaa. Den gør betydelig Skade paa Blaamusling- og Østerskulturer (dog synes den ikke at kunne overvælde de større Østers). Ogsaa paa Rødspætte-Fiskeriet kan den gøre endel Skade, dels ved at fortære de i Garnene fangne Fisk, dels ved at beskadige de i Vaad fangne Fisk, naar disse ved Ophalingen trykkes sammen med Søstjernerne og saares paa deres Pigge. Særlig i Limfjorden, hvor den er uhyre talrig, er denne Søstjerne et af Fiskeriernes værste Skadedyr. — Forsøg paa at udrydde den er ikke gjort og vil heller ikke kunne lykkes helt, da man ikke kan forhindre Larverne i at føres ind fra andre Farvande. Men den vilde sikkert kunne reduceres betydelig i Antal, om alle Ekspl., der fanges i Redskaberne, bragtes i Land. Den vilde antagelig kunne anvendes som Gødning og derved faa nogen økonomisk Værdi. 2. Astérias (Leptasterias) Mulléri Sars (Fig. 31). (Syn. Astérias hispida (Pennant)). Skiven temmelig lille, oftest tydelig afsat fra Armene, der er middellange, oftest noget opsvulmede ved Grunden og jævnt tilspidsede. Furepapillerne i en kortere eller længere Strækning i den indre Del af Armfuren i en enkelt Række, længere ude ofte afvekslende enkelte og dobbelte eller kun tilsyneladende afvekslende, idet hver- anden er bøjet udad, hveranden indad. Piggene udenfor Furepapillerne (Ventrolateral-Piggene) enkelte (Fig. 32.7); paa Armenes Sider to Længderækker af Pigge af samme Størrelse som de ventrolaterale. Rygsidens Pigge i mere 81 eller mindre tydelige Længderækker, mere tydeligt hos yngre Eksemplarer. De større af Rygsidens Pigge, særlig de i Midtlinien, kan være knopformet udvidede mod Spid- sen. Rygsidens Skelet ret kraftigt. Pedicellarierne er sam- lede omkring Piggene, sidder i Reglen ikke frit i den Fig. 31. Asterias Mulleri Sars. Oversiden. Naturlig Størrelse. bløde Hud mellem Piggene)). De lige Pedicellarier i Reg- len kun ved Fodgangene. R —= ca. 4—7r. En lille Form, der næppe bliver større end ca. 100 mm Årmlængde. Farven er rødlig eller svagt violet paa Skiven og i den indre Del af Årmene, hvidlig ud imod Årm- spidserne. Det er en meget variabel Art. Forskellige Va- rieteter er opstillede; den i vore Farvande levende Form er benævnt Var danreatktevinsene Årten har Yngelpleje. Yngletiden er om Vinteren. Æggene samles omkring Munden, ved Armenes Grund, hvor de fastholdes i det Rum, der fremkommer ved, at Dyret samler Årmene og ligesom skyder Ryg. Udviklingen 1) Pedicellarie-Kransene omkring Piggene kan paa det levende Dyr, ved at Huden svulmer op, rejse sig op til Spidsen af Piggene, eller end- og lidt højere. Rygsiden faar derved et ejendommeligt Udseende, næsten som den var dækket af Paxiller. Th. Mortensen: Pighude. 6 82 foregaar her uden noget fritsvømmende Larvestadium, og Ungerne forlader først Moderen, naar de første 3 Par Sugefødder er komne frem. Under den Tid, Udviklingen varer, tager Moderdyret ingen Næring til sig. (En nærbe- slægtet Art, Asterias grønlåndica Stp., op- tager Æggene i selve Maven, hvor de da ud- klækkes). A. Mulleri forekom- mer i vore Farvande i det nordlige og østlige Kattegat og den nord- lige Del af Øresund — til Hveen, men overalt kun spredt og temme- lig sjælden. I det syd- vestlige Kattegat og Bælterne synes den ikke at findes. Fra Lim- Fig. 32. Stykke fra højre Side af Fod- gangen hos Åsterias Mulleri (1) og fjorden kendes den 8 A. rubens (2). "/1. ikke. I Nordsøen gaar ad. Adambulacralpigge (Furepapiller); - gen ned til Helgoland g. Porer for Hudgæller; p. Pedicel- og Doggerbanken. løv- larier; vl. ventrolaterale Pigge. rigt er den udbredt fra Skotland til Spitsbergen og det Siberiske Ishav; forekommer endvidere ved Island, Grønland og N. Amerika ned til 44? N. Br. Sandsynligvis findes den ogsaa i Beringshavet og er da circumpolar. Dens Udbredelse i Dybden er fra Kysten til ca. 800 m Dybde. I vore Farvande findes den dog ikke paa ringere Dybde end ca, 20 m. 3. Astérias (Marthasterias) glaciålis Linné (Fig. 33). (Syn. Asteracånthion glaciålis, Stolastérias glaciålis, Marthastérias foliåcea Jullien). Skiven lille, vel afgrænset fra Armene, der er sær- deles lange og temmelig smalle, jævnt tilspidsede. Fure- papillerne i en enkelt, ret regelmæssig Række, temmelig lange og slanke. De ventrolaterale Pigge betydelig kraf- tigere, to paa hver Plade, stillede i en Skraarække. Ar- mene med en temmelig regelmæssig Række kraftige Pigge 83 langs Midtlinien og en lignende Række paa hver Side af Årmen, der saaledes (i alt Fald paa tørrede Ekspl.) faar et noget kantet Udseende. Mellem Midtrækken og Side- rækkerne kan der være endnu en mere eller mindre regelmæssig Række Pigge, men ofte mangler disse fuld- Fig. 33. ÅAsterias glacialis Linné. Oversiden. Noget formindsket. stændig. En oftest ret tydelig Krans af Pigge afgrænser Skiven fra Armene, og en enkelt eller nogle faa Pigge findes midt paa Skiven. Pedicellarier meget talrige; de korsformede sidder i en stor Krans omkring Grunden af hver af Armpiggene og den ydre Ventrolateral-Pig. (Paa levende Ekspl. sidder Pedicellarie-Kransen helt oppe om- kring Spidsen af Piggene). Smaa lige Pedicellarier findes ogsaa mellem disse; meget større lige Pedicellarier- findes i Antal i Mellemrummene mellem Armenes Pig-Rækker og 67 "84 paa Siderne af Fodgangene, indenfor Furepapillerne, men ikke paa selve Furepapillerne. RÆ — ca. 5—9r. (Armlæng- den relativt langt større hos de store Eksemplarer). Naar en meget betydelig Størrelse, indtil ca. 35 cm Årmlængde; i vore Farvande synes den dog ikke at blive saa stor. Farven særdeles varierende, gullig, orange eller rødlig. AÅrmene kastes let af, men regenererer hurtigt igen. — Den er et graadigt Rovdyr, der fortærer alle Slags Dyr, levende og døde, Fisk, Krebsdyr, Echinodermer, men især Snegle og Muslinger, og den gør andetsteds adskillig Skade paa Østersbankerne. Larven ligner meget Å. rubens-Larven, kan foreløbig ikke kendes med Sikkerhed fra denne. Yngletiden er, i alt Fald ved de engelske Kyster, om Sommeren. I Middel- havet synes den at have to aarlige Yngletider, Sommer og Vinter. I vore Farvande forekommer denne Årt fra Skagerak til den nordlige Del af Øresund (Kullen). I den vestlige Del af Kattegat er den ikke fundet Syd for Læsø Rende og kendes altsaa ikke fra det sydvestlige Kattegat og Bæl- terne. Forekommer ikke i Limfjorden og i den sydlige Del af Nordsøen, Den findes kun enkeltvis og er i det hele temmelig sjælden i vore Farvande. — Den er iøvrigt udbredt fra Finmarken og Island til Middelhavet, de Cap Verdiske Øer og. Azorerne; angives ogsaa at findes ved Cap. Ved Grønland og N. Amerika findes den ikke. Dens Dybde-Udbredelse er fra Kysten til ca. 180 m. I vore Far- vande findes den dog ikke paa ringere Dybder end ca. 20 m. [Fam. Brisingidæ. Rygsidens Skelet kun udviklet paa Skiven og Årme- nes indre Del. Armene talrige, skarpt afgrænsede mod Skiven. Piggene sidder enkeltvis, omgivne af en Hud- skede, hvortil Pedicellarier sidder fæstede i stort Antal. Sugefødder i to Rækker. De herhen hørende ret talrige Former er væsenlig Dybhavsdyr og stærkt fosforescerende. De er i nyere Tid delt i en hel Række Slægter, af hvilke to er repræsen- terede i nordeuropæiske Farvande. Oversigt over Slægterne. Kønsorganerne i en Række ud langs hver Side AFSAT MENE ASTRA HERRE AE SERIE ANER Brisinga. Kun et Par Kønsorganer i hver Årm.. Brisingélla. Fig. 34. Brisinga endecacnemos. Efter G:.0: Sarst De to" Arme i Regeneration. Ca. ”/2 Størr. 1. Brisinga. Asbjørnsen. Skiven lilleg tæt beklædt med smaa Pigge, fæ- stede til smaa runde Plader, som ikke er forenede til et sammenhængende Skelet. År- mene med bueformede T vær- ribber, der støtter den iøvrigt nøgne Ryghud; paa Siderne af Armene en enkelt Række meget lange, slanke Pigge, betydelig længere end Fure- papillerne. Madreporpladen tæt ved Skivens Rand. Iste Par Adambulacralplader stø- der sammen i den inter- radiale Midtlinie. Kønsorga- nerne smaa, i en Række ud langs hver Side af Årmen. Kun én Art i nordeuro- pæiske Farvande. FEBbBrkendeceacenemo:s Asbjørnsen. Årmenes Antal i Reglen 11 (10—12). Arme- nes Tværribber talrige, 20— 30, indtil Midten af Armene eller længere ud, hver besat med en Række meget smaa Pigge; Huden mellem Tvær- ribberne besat med lignende smaa Pigge, der er indled- dede paa smaa, isolerede Kalkplader. Madreporpladen ophøjet, delvis dækket af Piese:"Pedicellarier" arto Slags, større og mindre; in- gen Pedicellarier paa Skiven. Farven Sspragtfuld rød paa Oversiden, hvidlig paa Un- dersiden. Naar en meget be- tydelig Størrelse, indtil ca. 370 mm Årmlængde; Skivens 86 Tværmaal ca. 26 mm. Den hører væsenlig hjemme paa haard Bund, Klippebund. Om dens Udvikling vides intet. I danske Farvande er den hidtil ikke fundet, men det er vel sandsynligt, at den vil findes paa egnet Bund i de dybere Dele af Skagerak, Den er udbredt fra Trondhjems- fjord til de Cap Verdiske Øer. Dens Dybdeudbredelse er fra ca. 200—2000 m. 2. Brisingélla W. K. Fisher. Adskiller sig fra Slægten Brisinga væsenlig kun ved, at lste Par Ådambulacralplader ikke støder sammen i den interradiære Midtlinie, og ved at den kun har ét Par store Kønsorganer i hver Årm. Kun én Årt i nordeuropæiske Farvande. 1. Brisingélla coronåta (G. O. Sars). (Syn. Brisinga coronåta G. O. Sars). Årmenes Antal stærkt varierende, fra 9—13. Armenes Tværribber kun ca. 12 (9—15), kun i den indre Tredjedel af Armene, hver besat med en Række kraftige Pigge. Huden mellem Ribberne nøgen, men med Tværvolde, dækkede af Pedicellarier; disse Pedicellarie-Grupper tyde- lige lige til Armens Spids. Madreporpladen uden Pigge. Pedicellarierne smaa, alle af samme Størrelse, ogsaa paa Skiven. Farven smukt rød. Naar en meget betydelig Stør- relse, indtil ca. 400 mm Årmlængde, med en Skive-Dia- meter paa knap 30 mm. Den lever påa Dyndbund; dens Føde bestaar af alle Slags mindre Havdyr, bl. a. særlig Foraminiferer. Yngle- tiden er om Sommeren; Udviklingen ukendt, men de ret store, blommerige Æg tyder paa, at den har direkte Ud- vikling uden noget pelagisk Larvestadium. I danske Farvande er den hidtil ikke fundet, men der kan næppe være Tvivl om, at den vil findes i de dybere Dele af Skagerak. Den er udbredt fra Lofoten til de Cap Verdiske Øer, Azorerne og Middelhavet. Dybde- udbredelsen er ca. 100—ca. 2600 ml. 87 III. Klasse. Slangestjerner eller Ophiurer. (Ophiuroidea). Fritlevende Echinodermer med et rundt, fladt skiveformet Legeme, hvorfra udgaar 5, sjælden flere, tynde, leddelte, fra Skiven skarpt afgræn- sede Arme. Hverken Fordøjelses- eller Kønsor- ganerne gaar ud i Årmene. Ingen aaben Fure langs Armenes Underside"). Sugefødderne i smaa Porer i to Rækker langs Armenes Underside; Munden vender nedad. Fordøjelsesorganer en simpel Mave- sæk, uden Leverblindsække og uden Gataabning. Slangestjernernes Krop er lille, skiveformet, sjælden mere end et Par cm i Tvyærmaal, kun hos Medusahovedet noget større, indtil ca. 10 cm i Tværmaal. Årmene,. der altid er skarpt afsatte fra Skiven, er lange, ofte mange Gange Skivens Tværmaal, tynde og oftest stærkt bøjelige. Hos enkelte Former (Medusahovederne) er de grenede. Armenes Åntal er næsten konstant 5, undtagelsesvis kan 4- eller 6-armede Ekspl. dog findes; kun et Par nordiske Årter har normalt 6 Årme. AÅrmene har et indvendigt Skelet, aldeles som en Hvirvelsøjle, bestaaende af op- rindelig parrede Stykker (Ambulacralpladerne), der vokser sammen parvis til et hvirvelagtigt Stykke, med Ledflader og Udvækster til Fæste af Muskler. Hvirvlernes Ledflader er af to forskellige Typer. Hos Euryaliderne er Ledknuden timeglasformet, lodret paa den indre, horizontal paa den ydre Flade; denne Ledføjning muliggør vertikal Bevægelse og Indrulning af Årmene. Hos de andre Ophiurer er der et mere kompliceret System af Knuder og Gruber, der gri- ber ind i hinanden og væsenlig kun tillader en horizontal Bevægelse af Årmene. Hos enkelte Former (som Ophio- 1) Kun hos de ældste fossile (palæozoiske) Slangestjerner er der en aaben Bugfure. 88 pholis og Ophiothrix) kan Armene dog ogsaa indrulles mod Bugsiden. Baade Skiven og AÅrmene er i Reglen dækkede af et Hudskelet, dannet af temmelig regelmæssige Piader, hvis Form og Ordning er af stor systematisk Betydning. Paa Skivens Rygside (Fig. 36.7) er de vigtigste et Par per—en Fig. 35. En Slangestjerne (Ophiocomina nigra). Overside og Mundside. Naturlig Størrelse. større Plader ved Grunden af hver Arm, Radialskjol- dene; oftest er der midt paa Skiven nogle større, regel- mæssig ordnede Plader, én i Centrum (Centralpladen), og én eller to Kredse, med 5 Plader i hver, udenom. Disse Plader, Primærpladerne, findes altid hos ganske unge Eksemplarer, men bliver efterhaanden utydelige hos de fleste Arter. Hos nogle dækkes hele Rygsiden af Korn eller Pigge eller af en tyk nøgen Hud. Paa Skivens Under- side, i Interradialfelterne, findes i Reglen en lignende Be- klædning som paa Rygsiden. En enkelt eller dobbelt Kam af Papiller kan findes ved Grunden af Armene. 89 Årmene er oftest dækkede af regelmæssig ordnede Plader, fire for hvert Led, nemlig en Ryg- eller Dorsal- plade, to Sideplader og en Bug- eller Ventralplade. Ryg- og Bugpladerne danner en regelmæssig Længderække i Årme- nes Midtlinie paa Over- og Undersiden; Rygpladerne nær- mest Skiven og første Bugplade er af en noget anden Form end de følgende; ud imod Årmspidserne antager Pladerne igen gradvis en anden Form. Ved Beskrivelsen af disse Pladers Form under de enkelte Arter gælder det altid den indre Del af Armene, nærmest Skiven, hvor Pladerne har deres fuldt uddannede Form. Paa Sidepladernes ydre Rand findes Pigge, Årmpiggene, der kan være tiltrykte eller udstaaende; hos nogle kan de tildels have Form af Kroge. Pedicellarier findes ikke hos Slangestjernerne. Enkelte Former har AÅrmene dækkede af en tyk, blød Hud, saa ingen af Pladerne ses tydelig. I Hjørnerne mellem Bug- pladen og Sidepladerne findes Porerne, hvorigennem Suge- fødderne træder ud, ét Par for hvert Armled. Paa Porens Rand findes ofte nogle smaa Papiller, Fodpapillerne. Sugefødderne mangler altid Sugeskive, men kan være be- satte med Papiller med Sansehaar. De spiller kun ringe eller ingen Rolle som Bevægelsesredskaber. I1ste Par Sugefødder sidder altid dybt inde i Munden, henimod Spidsen af ,,Kæbernef (de fem fremspringende Mundpar- tier); 2det Par sidder enten nær Randen yderst i Mund- vigene eller helt udenfor Mundranden (som hos Ophiura og Amphilepis). I Spidsen af hver Arm er der en uparret Føler, som kan strækkes ud gennem den rørformede Ter- minalplade. Øjeplet findes ikke paa denne Føler. Munden, der ligger paa Undersiden (Fig. 36.) og vender nedad, er stjerneformet; langs Randen af de fem fremspringende Partier, Kæberne, sidder oftest nogle Pa- piller, Mundpapillerne, og paa den indre Spids af Kæben sidder andre Papiller, enten i en enkelt lodret Række eller i flere, mere eller mindre regelmæssige Ræk- ker;ter deffensenkeltfRækkebenævnesdertænderster der flere Rækker, kaldes de Tandpapiller (f. Eks. hos 90 Ophiothrix, Fig. 42.7). Ofte forekommer dog Uregelmæs- sigheder hos Arter, der normalt har en enkelt Tand- række, særlig hos større Eksemplarer, saa det kommer til at ligne Tandpapiller. Tandpapillerne indtager kun den ydre Del af Kæbespidsen, dybere inde i Munden fort- Q SEAN Øl I KT Ste i Drot KE s DOG Ø É ed DD SYREDE VR DENN mm — Fig. 37. 1. Skematisk Tværsnit med Radialskjoldene. Ge- nitalpladerne er dog oftest utydelige. Hos enkelte Ophiurer mangler Bursal- spalter helt. Hos nogle mest tropiske Former er Spalterne dobbelte; en enkelt Slægt (Ophiosciza) har kun én Spalte i hvert Interradialfelt. gennem Grunden af en Arm, indenfor Skiveranden, til at vise Beliggenheden af Bursa og Køns- organerne; 2. Skematisk Figur af en Bursa med derpaa siddende Kønsorganer (Efter Ludwig). b. Bursa; d. Kropvæg, Rygsiden ; g. Kønsorgan; gs. Genital- eller Bursal-Spalte; hv. Armhvirvel; m. Mave; v. Kropvæg, Bugsiden. I Bunden af den stjerneformede Mund findes en . simpel rund Aabning, der fører direkte ind i den store Mavesæk, som udfylder hele Skiven. Nogen Tarm findes ikke og Gataabning mangler, saa de ufordøjede Dele ud 92 tømmes gennem Munden. Leverblindsække mangler. Ingen Del af Fordøjelsesorganerne naar ud i Årmene. I hvert Interradialrum ligger under Mavesækken en stilket Blære, den Poli”ske Blære. De radiære Vandkanalstammer omsluttes af Årmhvirvlerne. Sugefødderne mangler Am- puller. Ambulacralnervesystemet er ret højt ud- viklet, ligger ikke som hos Søstjernerne i selve Over- huden, men nedsænket i en Fure paa AÅrmhvirvlernes Underside, dækket af Bugpladerne. Kønsorganerne sidder ved Grunden af Bursæ; oftest er det smaa pære- formede Legemer, der sidder rækkevis ordnede (Fig. 37.9); hos nogle er det et enkelt større, bladformet Legeme; et Par af de hos os forekommende Arter er tvekønnede. Kønsstofferne udtømmes i Bursæ og gaar derfra gennem Bursalspalten ud i Vandet. Hvor Bursa mangler, dannes der midlertidig et Hul i Bugvæggen, hvorigennem Køns- stofferne saa udtømmes. Slangestjernerne er gennemgaaende ret livlige Dyr, der bevæger sig paa en højst ejendommelig Maade ved Hjælp af Armene, idet disse parvis føres frem og skubber Dyret fremad med ret kraftige Sæt, næsten som i Spring. Den ene Arm er da rettet lige fremad, eller lige bagud; det kan være en hvilkensomhelst af AÅrmene, der saaledes rettes frem eller bagud. Denne Bevægelsesmaade er især karakteristisk for de Former, der lever paa haard Bund (Ophiura o. a.). Nogle Arter, især Ophiocomina nigra, men ogsaa f. Eks. Ophiura robusta og Amphipholis squa- mata, er i Stand til at klatre, væsenlig ved Hjælp af Suge- fødderne (f. Eks. op ad Akvariets Glasvægge). En Del Slangestjerner er ret kraftig fosforescerende, f. Eks. Am- phiura filiformis og squamata, Ophiacantha bidentata o. a. Kirtlerne, der udskiller det lysende Sekret, sidder ved Grunden af Piggene; Lyset viser sig derfor som en dob- belt Række Punkter langs hver Arm. Lyset fremkommer i Reglen kun ved Pirring af Dyret. Deres Føde bestaar af alle mulige Slags smaa Dyr, særlig Bløddyr og Orme, som de fører til Munden ved Hjælp af Årmene. Medusa-Hovederne synes udelukkende at leve af pelagiske Dyr (Copepoder o. 1.), som de fanger ved Hjælp af deres Arme. Adskillige Arter (særlig AÅm- 93 phiurerne) lever nedgravede i Sand eller Dynd og sidder der med kun Armspidserne ovenfor. Paa Grund af deres overordentlig store Talrighed spiller Slangestjernerne en ret vigtig Rolle i Havets Øko- logi, dels som Fødeemne for Fisk o. a. Dyr, dels som Konkurrenter til Fødeem- nerne, især ved at fortære uhyre Masser af unge Muslinger. Væksten er kun stu- deret hos en enkelt Art, Ophiura texturata; den naar til Kønsmodenhed, naar den er to Aar gam- mel, men det tager 3, maa- ske flere Aar, før den har naaet sin fulde Størrelse. ; WES Alle Slangestjerner har Fig. 38. Skematisk Fremstilling af en en stærk Regenerations- Slangestjernes (en Ophiura”s) Maade Evne. Ikke alene Armene åt bevæge sig paa. A. med én Arm, vokser hurtig ud igen, B. med 2 Arme foran. Den i Om- om de mistes, men ogsaa rids tegnede Figur angiver Slange- større eller mindre Dele Stjernens Plads efter »Springetf, af Skiven og de indre Or- (Efter Østergren). ganer kan let regenereres. Især nogle Amphiurider, hvor Skivens Underside er tynd- hudet, uden Skæl, afkaster ved Beskadigelse hele Skiven, med Mave, Kønsorganer, Bursæ og regenerer derefter det hele. De fleste Slangestjerner har Evnen til selv at afkaste deres Årme, om disse beskadiges, eller om der blot tages lidt haardt paa dem. — Nogle Arter formerer sig ved Selv- deling; Skiven deler sig midt over, og hver Halvdel re- genererer da det manglende, saa der dannes to ny Indi- vider. Denne Formeringsmaade er særlig hyppig indenfor Slægten Ophiactis, bl.a. hos den nordiske Art O. nida- rosiensis. Snyltere er ikke talrige hos Ophiurerne. Nogle In- fusorier kan findes i Mavesækken hos Oph. Sarsi (0. a.?). I Kønsorganerne hos AÅmph. squamata lever den mærkelige ” Parasit Rhopalura, en primitiv Ormeform, der betragtes som Repræsentant for en særlig Hovedafdeling af Dyreriget (Mesozoa), udmærket ved, at Entodermen kun bestaar af en enkelt eller nogle faa Celler. En mærkelig, endnu ikke nær- mere studeret, snyltende Organisme er fundet hos Ophiura Sarsi — muligvis en stærkt reduceret Fladorm. Snyltende 94 Snegle kendes fra enkelte Ophiurer, men ingen fra vore Farvande. En særlig interessant Snylter findes alminde- ligt hos Medusa-Hovedet, nemlig Protomyzåstoma, en Slægtning af de paa Crinoiderne levende Myzostomer. Den lever inde i Krophulen og er en centimeterlang flad, rød Sæk fyldt med et uhyre Antal smaa Æg; dens Mund og ,,Parapodierf er meget smaa og vanskelige at se; oprindelig blev den fejlagtig anset for at være Me- dusahovedets egne Kønsorganer. I Ophiura albida lever en Ikte, Fellodistomum féllis (Olsson), hvis køns- modne Stadium findes i Galdeblæren hos Havkatten, der altsaa maa faa Snylterne ved at fortære Ophiurerne; og- saa et Par Cercarier er fundet hos Ophiurer, ligesaa nogle Ungdomsstadier af Rundorme. Af Krebsdyr kendes nogle faa Former, der snyiter hos Ophiurer, nemlig den stærkt omdannede Philichthys amphitræ Hérouard, der lever i Bursæ hos Amphipholis squamata, en noget mindre omdannet Årt, Chordeumium obésum Junger- sen, der lever i Kønsorganerne hos AÅsteronyx Loveni, samt en beslægtet Form, der danner Galler i Huden hos en tropisk Slangestjerne. Hos Ophiomitrella clavigera lever ogsaa en (ubeskrevet) snyltende Krebsdyrform, som helt kastrerer Værtdyret. Som Halvsnylter optræder en Copepod, Cancerilla tubulåta Dalyell, hos Amphi- pholis squamata. En snyltende Børsteorm, Ophiuricéla cynips Ludwig, er fundet hos en Dybhavs-Slangestjerne (Ophiura tumulosa), hvor den danner ganske lignende Galler som oven omtalte Krebsdyr. Endelig maa nævnes et mærkeligt Tilfælde af en snyltende Grøn-Alge, Cocco- myxa ophiuræ Rosenvinge, der findes meget almin- delig paa Ophiura texturata og albida i Limfjorden (ogsaa fundet ved Bohuslen); den lever i Dyrets Hud, opløser Kalkpladerne og kan æde Armene helt over; hvor den optræder i stor Mængde, maa den uden Tvivl bevirke Dyrets Død. Fossile Slangestjerner er lidet talrige; fra vore Kridt- aflejringer kendes kun isolerede AÅrmhvirvler. Fra. post- glaciale Aflejringer kendes Aftryk af Ophiura albida. Et smukt Aftryk af en Slangestjerne er fundet i Moleret. Fire af de i nordiske Farvande levende Ophiurer er vivipare, nemlig ÅAmphiura borealis, AÅmphipholis squa- mata, Ophiomitrella clavigera og Ophiacantha anomala; de er tillige tvekønnede. Æggets Udvikling foregaar hos disse Arter i Bursæ, og Ungerne kommer først ud, naar de har naaet en saa betydelig Størrelse, at det næ- 95 sten er ubegribeligt, at de kan komme ud gennem de smalle Genitalspalter. De fleste Slange- stjerner har frit- svømmende, pela- giske Larver, Ophiopluteus, af en meget karak- teristisk Form, med. lange Arme, blandt hvilke de bageste Sidearme er stær- kest udviklede og mere eller mindre skraat fremadrette- de. De har et vel udviklet Skelet, be- staaende af to ad- skilte Dele, der stø- dersammen i Dyrets Bagende (Fig. 3,3; Fig. 39). Fra Krop- staven, der kan være simpel eller tredob- belt (tilbageløbende Stav), saa den dan- ner to Masker, ud- gaar Stave, der støt- ter Årmene og be- nævnes derefter (Fig. 39); bagtil fort- sætter Kropstaven sig i Endestaven, deri Reglen er 3-delt i Spidsen. Noget fra Spidsen udgaar et Fig. 39. Skelet af forskellige Slangestjerne larver (Ophiopluteus). 1. Ophiocomina nigra, 5/1 ; 2. Ophioplu- teus ramosus, "””/1; 3. Ophiothrix fra- gilis, "”%/,; 4. Ophiopluteus dubius (kun bageste Del af Skelettet), "”?/1, al. Forreste Lateralstav; e. Endestav; k. Kropstav; pd. Postdorsalstav ell. bageste Rygstav; pl. Postlateral- ell. bageste Sidestav; po. Postoralstav; pr. Proces fra Tværstaven ; r. tilbageløbende Stav; t. Tværstav. I 2 er kun den tilbageløbende Stav paa Bug- siden tegnet; en tilsvarende findes paa Rygsiden, saa Kropskelettet paa hver Side . danner to Masker. 96 Par Tværstave, der er rettede indad og mødes med dem fra den modsatte Side og saaledes danner en Ring under Maven. Fra Tværstavene kan udgaa kortere eller længere Torne. Hele Kropskelettet er af særlig Betydning for Ad- skillelsen af de forskellige Larve-Arter. Larve-Årmene kan være smalle eller brede, af forskellig Længde, ofte meget lange. Larvelegemet kan have ejendommelige Udbredel- ser, Fimrelapper. Ofte er der.en Fimredusk i Bagenden, undertiden en Fimrering om Bagenden. I Almindelighed er Årmspidserne, særlig bageste Sidearmes, stærkt pig- menterede. Maven er i Reglen grøn. Nogle Ophiurlarver er mere eller mindre rudimentære, med svagt udviklede Årme og Fimresnor (Ophiura affinis). Ved Forvandlingen resorberes hele Larvelegemet med dets Skelet enten fuld- ” stændig, eller de bageste Sidearme forbliver uforandrede og fungerer som Svæveapparat for den unge Ophiur, indtil denne er rede til at overgaa i Bundstadiet, da disse Årme kastes af. De unge Ophiurer kan forøvrigt holde sig pe- lagisk i temmelig lang Tid, idet da de udstrakte Suge- fødder benyttes som Svæveapparater. Larvestadiet varer kun nogle faa Uger. Larven lever af ganske smaa pela- giske Organismer. — Nogle Ophiurer har direkte Udvik- ling, uden nogen pelagisk Larve; det gælder rimeligvis alle dem, der har større, blommerige Æg, f. Eks. Ophia- cantha abyssicola, men det er endnu ikke nøjere studeret for nogen af de i de nordiske Farvande forekommende Ophiurer. Oversigt over Larveformerne (Ophiopluteus) (Fig. 40). 1. Fuldt udviklet Larveform, Arme vel udviklede, Fimresnor ty deli ss 2 REE 145 2. FSR Rudimentær Larveform; kun bageste Sidearme vel udviklede, Fimresnor utydelig (Fig. 62). . Se RR ERR ges rese ek Forelen hes ERE Ophiura affinis (?). 2. En Fimrering om Kroppens Bagende (Skelet ukendt) EDT Ophiopluteus coronåtus. Ingen Fimrering om Kroppens Bagende...... 3: "Kropstavs simpel 6 s 7 0 1 1 AR SØER 4. Kropstaven "danner'to Masker es ill 97 "pepn oapoanoJ ojfje op Ja JÅg apPU3A9| jop sed 'pnåeq apayor uapis344 ved Ioddejomwig 0) ap 19 g | "ABJSIÆAL "I " USABJSIÆAL, BJJ saoolg "ud favysdodg "4 faoddejesung "f + ABjsopug "9 "T/0 07 fsnssordwod snoamndomyde "9 1/007 ejeojnoe smoydomydO "GS '1/,, "89 fepigje Baniyd0 ”p flg 80 fsmudogy Bnydwuy ”g £1/gy "BO egu Buruod0myde "2 1/08 "SIIBBJJ xuyoyde "| isnomdodo somy oy soy JonpoafoysdoJs] je [oq 2sogeq ;9—6 f(snamfdoyd 0) Iosaejoulofsoguejs Je Jojzv o3MJoYSIOJ "p— I] "OP "BI ): opd BESAD) (ø] En Lan EN ax am & Hu aa p UD) er SE er SER cs E <= RE O -— bunnaned 0 | FBE KS 00 E& 3 fa . gg æo (SY JBS np] Rg på an v vred & an VO (== Hil mM + S å hmm seg 10) [== læ] ai hmm ; dd i («b] å ES 3 (+ > fe KR: BE ile DE" ke) In . og … øl 0/0 RE — . DO E DO sg &£s æ vv - ES 8 um bo oa må cm VU el de mn u VO VO 0 bp gg gg mm Yo) Bageste Sidestav en simpel Stay... Th. Mortensen: Pighude. 6. TI 98 6. Et Par Fimrelapper ved Grunden af bageste Sidearme; en eller to indadrettede Processer i Spidsen af Endestavene (Fig. 39. 7, Fig. 40. 5) SJ AN ae REE STEN ERSRE RE LÆNE sl Ophiocomina nigra. Ingen Fimrelapper, ingen indadrettede Proces- ser i Spidsen af Endestavene.............. ; T. Tværstavene med 1—2 fremadrettede Torne .. 8. Tværstavene uden fremadrettede Torne....... 8. En fremadrettet Torn fra Tværstavene;, bageste Sidearme meget lange, stærkt udad rettede (Fig. 39. 2, Fig. 40.7) ....…. Ophibthrix frågilis. To fremadrettede Torne fra Tværstavene, baade påa Ryg- og Bugsiden (Fig. 40.5). Bageste Side- arme middellange, ikke stærkt udad rettede. ES PS ER ARSEN SS NOD VENG Ophiophålis aculeåta. 9. Alle Armene brede og flade; Tværstavene opad bøjede, simple f Ophiura ålbida (Fig. 40.4) ...... TV (Ophioplåteus parad&éxus) Alle: Armene smalle 4: 74 5 2 BESES 10. 10. Tværstavene lige, med smaa Torne i Spidsen (ERSSSY SA) ER RS ve Ophioplaåteus dubius!). Tværstavene opadbøjede, flade, lidt udvidede og takkede (Fig? 333 Fig: AO) TER HEER BE RER ER STEDSE. Ophiopluiteus compréssus. 11. Tværstavene store, grenede, takkede (Fig. 39. 9) SENE SANS D ESSENS FE mø tEbe Ophiopluteus ramåsus. Tværstavene ganske korte, kun med et Par Takker i Spidsen (Fig. 48)..... Ophiåctis Bålli. Af de her nævnte Larveformer kendes Ophioplu- teus coronåtus og ramåsus endnu ikke fra danske Farvande, men der er vel Sandsynlighed for, at de kan findes her. Til hvilke Arter af Slangestjerner, disse to Larver hører, kan man ikke have nogen rimelig Formod- ning om. Heller ikke vides det, til hvilke Arter af Slange- stjerner Ophiopl. compréssus og dubius hører, dog er der nogen Grund til at formode, at O. compressus kan høre til Ophiura Sarsi og O. dubius til Amphiura Chiajei. Slangestjernernes Systematik er endnu noget uklar. Man har inddelt dem efter Hvirvlernes Bygning i Or- denerne-Streptophidræ, med saddelformede Ledflader, og Zygophiuræ, med mere kompliceret Ledforbindelse. En nyere Inddeling, der lægger særlig Vægt paa den in- 1) Se Tillæg. 99 derste Årmhvirvels Form og Genitalpladernes Forhold, deler dem i en Række Ordener, nemlig Phrynophidræ, Læmophiutræ, Gnathophidræ og Chilophitræ. Ingen af disse Inddelinger synes helt at stemme med de naturlige Slægtskabsforhold. Heller ikke med Hensyn til Grupperingen i Familier er der endnu naaet fuld Enighed. Oversigt over Ordenerne!). Årmene bevæges horizontalt. I Reglen tydelig Skælklædning, sjældnere (Ophiomyxidæ) Skive og Årme dækkede af blød Hud. Piggene ikke nedadrettede; Årmene ugrenede..... I. Ophitræ. Årmene bevæges vertikalt (indrulles); Skive og Arme dækkede af blød Hud eller Korn; ingen tydelig Skælklædning. Piggene nedad- rettede. Årmene grenede eller ugrenede .... ERE De Se ESRB ERE NO PER SE SEERE II. Euryålæ. I. Orden. Ophitræ. Skiven i Reglen med tydelig. Skælklædning, som dog ofte er mere eller mindre skjult af Korn eller Pigge. Hos nogle Former er baade Skiven og Årmene beklædte af en tyk Hud, der skjuler Pladerne, men disse findes dog under Huden, om end svagt udviklede. Sidepladerne indtager hele Siden af Armene og naar ofte sammen i Midt- linien, baade paa Ryg- og Bugsiden. Piggene er fremadrettede eller udstaaende og danner Tvær- rækker fra Fodporen op imod Rygsiden, hvor de hos nogle Former næsten naar sammen i Midt- linien. Armene, der altid er ugrenede, bevæges hovedsagelig i horizontal Retning. Bursalspalterne er i Reglen lange og smalle, naar fra Mund- skjoldene til Skivens Rand. 1) I denne Oversigt er intet Hensyn taget til en Gruppe af mest tro- piske Former (Hemieuryaliderne),: som har tydelig Skælklædning, men hvis Arme indrulles vertikalt, 71> 100 Til denne Orden hører talrige Slægter og Arter, der særlig hører hjemme i tropiske Farvande; de deles i en Række Familier, hvoraf de fleste er repræsenterede ogsaa i de nordeuropæiske Farvande. Oversigt over Familierne. 1. Skiven og Årmene beklædte med en tyk, nøgen Hud, der skjuler Skælklædningen og Årme- nes"Plad ere RE FPS SUS VAR ØRN I.Ophiomyxidæ. Skive og Årme ikke dækkede af tyk Hud")... 2. 2. AÅArmpiggene fremadrettede, oftest tiltrykte . SÅ me EDT BON SE SER SST RE AL AN ss AA. VIII. Ophiolepidæ. AÅrmpiggeneudstaaen de eee 3. 3:.…Tandpapiller Findes FED AS SD Ms RES MANERER 4. Kun en enkelt vertical Række Tænder paa Spidsen af hvert Mundhjørne .............. 5: 4. Mundpapiller mangler....: …. IL Ophiothrichidæ. Mundpapiller findes........... III. Ophiocomidæ. 5. Inderst paa hvert Mundbjørne 2 sidestillede Mundpapiller ell. Infradentaipapiller ........ SNEEN NS BEES EN ET re SD been ALS Sele VI. Amphiuridæ. Inderst paa hvert Mundhjørne en enkelt, midt- stillet Mundpapt i LÆ RE eee (SE HASERENSR 6. 6. 2det Par Sugefødder helt uden for Mundvigen. Skiven uden Pigge eller Korn. VII. Amphilepidæ. 2det Par Sugefødder indenfor Mundvigen. Skiven i Reglen med Pigge eller Korn, der kan skjule Skælklædningen! HEL SES KS HER REE T. Mundpapillerne danner en sammenhængende Hæk ERR AASE SEES EN IV.Ophiacanthidæ. Mundpapillerne danner ikke en sammenhæn- senmde Række re REESE V. Ophiactidæ. I. Fam. Ophiomyxidæ. En tyk, nøgen Hud dækker baade Skiven og AÅrmene, saaledes at Skælbeklædningen er helt skjult; selv paa tørrede Eksemplarer ses Pladerne ly) Hos Slægten Ophiopsila, af Familien Ophiocomidæ, er der en ret tyk Hud over Skive og Arme, men Skælklædningen derunder er vel udviklet. En Art af denne Slægt, O. annul&sa M. Sars forekommer ved Englands Sydkyst og Irlands Vestkyst. Der kunde maaske være Mu- lighed for at finde den i den ydre Del af Skagerak. 101 kun ganske utydeligt. Det er oftest ganske fine, glas- agtige Skiver, der kun kan ses tydeligt ved mikro- skopisk Undersøgelse. Årmenes Rygplader er rudi- mentære, hvorimod Bugpladerne er vel udviklede. Mundpapiller findes; Tænder eller Tandpapiller. 2det Sugefodpar helt udenfor Mundvigene. Piggene udstaaende. Ryghuden er meget skrøbelig og ligefrem opløses paa Eksemplarer, der ligger blot faa Minuter i Luften, før de konserveres. Hyppig er derfor Eksemplarer i Samlingerne i daarlig Konserverings-Tilstand. To Slægter i nordeuropæiske Farvande!). Oversigt over Slægterne. Tænder; ingen Tandpapiller; Radialskjolde gan- Sker SME EN ser SE Es l.Ophiosc6élex. Tandpapiller; Radialskjolde veludviklede, med en Række kraftige Pigge....... Ophiobyrsélla, 1. Ophioscålex Miller & Troschel. Skiven paa levende Ekspl. oftest stærkt hvæl- vet, helt nøgen eller med spredte, smaa Pigge. Radialskjoldene utydelige. Mundpapillerne smalle, tynde; en enkelt Række Tænder paa hver Kæbe; dog kan der hos store Ekspl. være en Gruppe af Papiller paa Kæbespidsen. Armpiggene glatte. Ski- vens Hud indeholder talrige glasagtige Skæl. Om Levevis og Udvikling vides intet. To Årter findes i nordiske Farvande. 1) Der er nogen Sandsynlighed for, at endnu en 3dje Slægt, Ophio- déra Verrill, med Arten O. serpentåria (Lyman) (Syn. Ophiomyxa serpentaria) vil kunne findes i Skageraks ydre Del. Den er kendt fra Færø-Kanalen. Den adskilles let fra de to andre S ægter ved sine Mund- papiller, der er brede og flade, skælformede, med grovt takket Rand, 102 Oversigt over Arterne. Fodpapil mangler; ingen Pigge paa Skiven . SE ar ae SE TEDE HUSENE Ar 1. O. glaciålis M. & Tr. Fodpapil findes; smaa Pigge paa Skiven...... ED RT SNE OSSE EKS YNRENEE Eged O. purpureus Dub. & Kor. 1. Ophioscélex glaciålis Mill. & Troschel (Fig. 41 b, e). Skivens Hud helt nøgen. AÅrmenes Rygplader meget svagt udviklede og kan vanskelig ses uden mikroskopisk Undersøgelse; hvad der ses langs Rygsiden af AÅrmene påa tørrede Eksemplarer, er kun Hvirvlerne. Bugpladerne Fig. 41. Ophioscolex glacialis (b og e) og O. purpureus (a, c og d). %/1. a og b. Stykke af Skivens Mundside; d og e. Rygsiden af en Arm, inderste Del, med et Stykke af Skiven; c. Stykke af Arm af O. purpureus, nær Spidsen, set fra Siden; viser de til Kroge om- dannede Pigge, 103 vel udviklede, sammenstødende, med stærkt indbugtede Siderande og svagt konveks Yderrand. 3, undtagelsesvis 4 tynde, slanke Armpigge, der ikke er omdannede til Kroge i Armens ydre Del. Ingen Fodpapiller. 3—6 spidse Mundpapiller, mest kun paa den indre Del af Kæberne; hos store Ekspl. kan der findes en Gruppe Papiller paa Kæbespidsen. Mundskjoldet lille, trekantet, Sidemund- skjoldene bærer hver en Pig. Skivens Diameter indtil ca. 25 mm; Armenes Længde ca. 5 Gange Skivens Diameter. Farven paa levende Ekspl. gullig, rødlig -eller violet. Den er stærkt fosforescerende paa Armene. Forekommer talrig paa blød Bund i Skagerak paa Dybder fra ca. 200—600 m. Den er iøvrigt udbredt fra Spitsbergen til Færø-Ka- nalen og fra Grønland til 38? N. Br. ved N. Amerikas Øst- kyst. Dens Udbredelse i Dybden er fra ca. 50 (38)—1900 m. [Ophioscélex purpureus Duben & Koren (Fig. 41 a, c, d). Skiven med spredte, smaa Pigge (bliver først rigtig tydelige ved Tørring). Armenes Rygplader stærkere ud- viklede end hos O. glacialis, dækker hele Rygsiden, saa Hvirvlerne ikke ses; i den indre Del af Armen er de mere uregelmæssige, længere ude mére regelmæssige, to for hver Hvirvel. Bugpladerne som hos O. glacialis. Mundskjoldene temmelig brede, Sidemundskjoldene uden Pigge. 3 temmelig tykke, glatte Årmpigge; i den ydre Del af Armen er de to øverste Pigge omdannede til Kroge. En spids, tynd Fodpapil. 6—10 Mundpapiller, der er for- delte langs hele Mundranden. — Synes ikke at blive saa stor som foregaaende Art. Farven som hos JO. glacialis. Der foreligger en interessant Iagttagelse (Grieg), som tyder paa, at den kun yngler én Gang og derefter dør. Arten er endnu ikke paavist hos os, men maa an- tages at forekomme i Skagerak. Hardangerfjord det syd- ligste Findested ved Norges Kyst. Den er udbredt fra Hvidehavet til Færø-Kanalen; forekommer ogsaa ved Grønland. (Angivelsen af dens Forekomst i Vestindien beror paa Forveksling). Dybde- Udbredelsen er ca. 75—1055 ml. [Ophiobyrsélla Verrill. Adskiller sig fra Ophioscolex ved at have ret vel ud- viklede, men smalle Radialskjolde, som bærer en Række 104 temmelig kraftige Pigge. En Gruppe at Papiller paa Spidsen af Kæberne. Ingen glasagtige Skæl i Skivens Ryghud. Kun én Art i nordeuropæiske Farvande. — Det er muligt, at den skal henføres til Slægten Ophiophrixus H. L. Clark i Stedet for til Ophiobyrsella. Dette Spørgs- maal kan for Tiden ikke afgøres. Ophiobyrsélla spindsa (Storm). (Syn. Ophioscéålex spindsa Storm; Ophiobyrsa hystricis Lyman). Skiven - med spredte Pigge, foruden den paa Radial- skjoldene siddende Række. Arm-Rygpladerne ret vel ud- viklede, delte ved en Længdefure. Bugpladerne temmelig korte, brede, sammenstødende, med en dyb Bugt i Yder- randen. Sidepladerne meget smalle. Ingen Fodpapiller. 4—5 Årmpigge, der er tæt besatte med fine Torne, saa de faar et næsten leddet Udseende. Ingen Pigge paa Side- mundskjoldene. : Det er en særdeles kraftig Form. der bliver noget større end O. glacialis. Kendes hidtil kun fra Trondhjems- fjorden af de skandinaviske Farvande, men den vil sik- kert vise sig at være mere udbredt og kan vel ventes at —= forekomme i Skagerak. Den er iøvrigt kendt fra Færø- Kanalen og fra Irlands S.V. Kyst. Dybdeudbredelsen er ca. 300—750 ml. II. Fam. Ophiothrichidæ. Skiven skælklædt. Radialskjoldene store. Årme- nes Ryg- og Bugplader vel udviklede. Piggene ud- staaende. Mundpapiller mangler helt; hver Kæbe bærer paa sin Spids en Gruppe Tandpapiller og derunder en Række brede, kraftige Tænder. 2. Suge- fodpar indenfor Mundranden. Kun én Slægt i de nordeuropæiske Farvande. 1. Ophibthrix Mull. & Troschel. Skivens Skælbeklædning mere eller mindre tæt besat med Torne af forskellig Form. Armpiggene lange, tornede; i den ydre Del af Armene er den 105 nedre Pig krogformet. Paa tørrede Eksemplarer ses altid et Hul i Kæbens Midtlinie, indenfor Side- mundskjoldene. Armene meget skøre. Slægten omfatter talrige Arter, der er vanskelige at adskille. To Arter kendes fra nordeuropæiske Farvande. Oversigt over Arterne. Rygpladerne nøgne, rhombiske, den ydre Rand dannersen VINKE I er Es PA SEE Offragilis: Rygpladerne med Pigge, ikke rhombiske; ydre Randedanners en Bue ere ES AEE O. Lutkéni. 1. Ophidthrix frågilis Abildg. (Fig. 42. 1—). Skivens Rygside besat med Pigge af forskellig Længde, snart kun ganske korte, snart lange og slanke, som oftest Fig. 42. 1—2. Ophiothrix fragilis; 1. Mundsiden, 2. Rygsiden ; 3. Ophiocomina nigra, Mundsiden. ”/1. de to Slags blandede mellem hinanden; Undersiden kun med korte Pigge, nærmest Mundskjoldene nøgen. Radial- skjoldene store, i Reglen nøgne. Årm-Rygpladerne nøgne, med en mere eller mindre tydelig Længdekøl; Yderranden danner et mere eller mindre tydeligt Fremspring, ofte med en lille ophøjet, hvidlig Knop. Bugpladerne nærmest rektangulære, med en Indbugtning i den ydre Rand og en Fordybning ved Grunden. En lille Fodpapil. 6—7 Pigge tiltagende i Længde opefter; den nederste er ganske lille, 106 i den ydre Del af Armen krogformet. Sugefødderne tæt besatte med Sansepapiller. Skiven ofte stærkt udbugtet mellem Årmene (afhænger væsenlig af Kønsorganernes Udvikling). Naar i vore Farvande en Størrelse af ca. 15 mm Skive- diameter; Årmene ca. 5 Gange Skivens Tværmaal; i syd- ligere Farvande naar den en betydeligere Størrelse. Far- ven overordentlig variabel, fra ens mørkviolet til næsten hvid, eller rødlig, plettet, ofte med Tværbaand over År- mene. Det er i det hele taget en meget stærkt varierende Art (i Henseende til Skivens Beklædning, Radialskjolde- nes Størrelse og Form, Piggenes Længde osv.), der har givet Anledning til Opstilling af en hel Række , Arter": pentaphyllum Ljungm., lusitånica Ljungm., alope- curus Mull. & Troschel, osv. De lader sig i det højeste opretholde som Varieteter. De i vore Farvande levende Ekspl. opfattes (af Koehler) som en særlig Varietet, abild- gaardii Koehl., karakteriseret ved sine forholdsvis korte Arme og korte, kraftige Årmpigge. Den forekommer mest paa fast Bund, særlig mellem Serpula-Rør og i tomme Skaller, og sidder ofte presset ind i smaa Hulheder, saa det er vanskeligt at faa den ud. Dens Føde bestaar væsenlig af Orme og Krebsdyr, men den tager ogsaa smaa Muslinger, Echinodermer, Foramini- ferer o. l. I danske Farvande er den udbredt i det nordlige og østlige Kattegat og gaar ned i Øresund til Hellebæk (og Råå); fra sydvestlige Kattegat, Bælterne og Østersøen kendes den ikke. Endvidere i Skagerak og Nordsøen, hvor den gaar helt ned til Schelde. Den forekommer i vore Farvande paa Dybder af ca. 20—100 m. Ved de norske Kyster kan den findes helt oppe ved Ebbegrænsen (paa La- minaria). Iøvrigt er den udbredt fra Lofoten og Island til Middel- havet og Azorerne, angives ogsaa fra Cap. Ved Amerikas Kyster findes den ikke. Den synes ikke at gaa ud til større Dybder end ca. 350 m. Larven (Fig. 40.7) er let kendelig paa sine lange, stærkt udad rettede bageste Sidearme, der har 2—3 brede, mørke Pigmentpletter; de andre Arme korte. Kropskelettet (Fig. 39. ;) simpelt; en lille, uparret Proces fra Tvær- stavene. Den ganske unge Larve er ejendommelig ved, at de bageste Sidearme er stærkt udviklede, før nogen af de andre Arme har begyndt at dannes; Fimresnoren gaar 107 da næsten i en ret Linie tværs over Kroppen ovenfor og nedenfor Munden. Ved Forvandlingen resorberes de lange bageste Sidearme ikke; de tjener som Svæveapparat for den unge Slangestjerne, der er ejendommelig ved sine stærkt indrullede Arme og krogformede Pigge. Tilsidst kastes Larvearmene af, og den unge Ophiur synker til- bunds. [Ophibthrix Lutkéni Wyv. Thomson (Fig. 43). Adskiller sig fra O. fragilis navnlig ved AÅrmrygpladernes Form, idet disses Yderrand danner en regelmæssig Bue uden Fremspring i Midten; som Regel er der ingen Længdekøl, men der kan undertiden findes en svag Antydning deraf. I den indre Del af År- men er Rygpladerne besatte med fine Pigge, særlig langs Yderranden. Radial- skjoldene med spredte, ganske fine Pigge. Skivens Bugside kun med faa, smaa Pigge. — For yngre Ekspl. danner Ryg- pladernes Form den sikreste Karakter til Adskillelse fra O. fragilis, idet Piggene påa Radialskjolde og Rygplader her kan mangle. Den i ,,Zoologia Danicaf beskrevne »Åsterias tricolorf Abildg. (fra Færøerne) er sandsynligvis denne Art. Det er en større og kraftigere Årt end O. fragilis, naar en Størrelse af godt 20 mm Skive-Diameter og en Årmlængde af ca. 150 mm. Farven er graarød eller graagrøn, Årmene ensfarvede eller baandede, graa-rosa; Radialskjoldene kan være omgivne af røde Baand. — Udvikling og Levevis ukendt. I danske Farvande er denne Årt hidtil ikke fundet, men der er vel Sandsynlighed for, at den vil findes i den ydre Del af Skagerak. Den er udbredt fra Shetlandsøerne til Azorerne og Canarerne. Dybde-Udbredelsen er ca. 150—930 m.] Fig. 43. Armryg- plader af Ophio- thrix Lutkeni. ?/1. III. Fam. Ophiocomidæ. Skivens Skælbeklædning oftest dækket af Korn, der ogsaa skjuler Radialskjoldene. Armenes Ryg- og Bugplader vel udviklede. Piggene udstaaende. Mundpapiller findes. Paa hver Kæbe en Gruppe 108 Tandpapiller og under disse en Række kraftige Tænder. 2. Sugefodpar helt indenfor Mundranden. Kun én Slægt i nordeuropæiske Farvande. (En anden Slægt, Ophiopsila, der har Skivens og Årmenes Plader dækkede af blød Hud, forekommer ved Syd-England og Irland). 1. Ophiocomina Koehler. Skiven helt dækket af smaa Korn, der skjuler baade Skæl og Radialskjolde. Ingen Udsnit i Skiven ved Armenes Grund. Årmpiggene temmelig fine, hule, ingen af dem særlig forlængede eller kølle- formede. Tænderne uden emaille-agtig Rand. Har tidligere med Urette været henført til den tro- piske Slægt Ophioc&ma, fra hvilken den adskiller sig ved at mangle den karakteristiske Emaille-Beklædning paa Tænderne, ved sine finere, hule Pigge og ved den langt svagere Udvikling af ,,Vingernef paa Iste Armhvirvel. Kun én Art i nordeuropæiske Farvande (eneste kendte Årt af denne Slægt). : 1. Ophiocomina nigra (Abildg.). (Fig. 42.,, Fig. 35). (Syn. Ophiocoma nigra; Ophiacåntha sphærulåta (Penn.) H. L. Clark). Årmenes Rygplader brede, noget bueformede; nær- mest Skiven kan de være delvis dækkede eller omrandede af Korn. Bugpladerne med buet, i Midten svagt indbugtet Yderrand. Baade Ryg- og Bugpladerne sammenstødende i Midtlinien. 2 Fodpapiller, den ydre størst; i den ydre Del af Armen kun 1 Fodpapil. 5—6 (sj. 7) udstaaende, glatte, slanke Årmpigge, omtrent saa lange som to Årmled; de nedre lidt kortere.. Mundskjoldene ovale, med et afrundet Fremspring paa Yderranden. Armenes Længde ca. 5 Gange Skivens Tværmaal. Farven oftest kulsort; undertiden kan den være lysere, brunlig eller rødlig; ikke sjælden er den 109 noget plettet. Årmene i Reglen lysere. Naar i vore Far- vande sjælden over ca. 15 mm Skive-Diameter. O. Råschi G. O. Sars adskiller sig ved sin betyde- ligere Størrelse, ca. 20—25 mm Diameter. Farven oftest rødlig eller broget. 7 Armpigge. Der kan være nogen For- skel fra O. nigra i Mundskjoldenes og Bugpladernes Form og i Antallet af Mundpapiller, men det er ikke konstant. Den kan kun opfattes som en kraftigere, i det mere aabne Hav hjemmehørende Form eller Varietet af O. nigra. Larven (Fig. 39.7, Fig. 40.5) er ejendommelig ved at besidde to Par Fimrelapper. Farven svagt gullig. Krop- staven simpel, Endestavene med indad rettede Torne. Denne Art udmærker sig fremfor andre Ophiurer ved sin Evne til at klatre; den holder særlig til paa de store Laminarie-Blade, og paa Steder ved den norske Kyst kan man finde den i stort Antal dækkende disse Alger lige op til Vandfladen. I Akvarier formaar den at klatre op ad Glasset og hænger sig der gerne fast helt oppe med et Par af Årmene hen under Vandfladen. Dens Sugefødder er tæt besatte med Papiller, der tjener som Slimafson- drere, og ved Hjælp af Slimen fæster de sig til Under- laget. Dens Føde synes delvis at bestaa af Plantedele (Dele af Laminarierne); men den spiser i alt Fald ogsaa alle Slags Smaadyr, som findes paa Algerne. Den vides og- saa at samle sig om døde Fisk og fortære dem, og kan undertiden faas op i Mængde siddende paa Fisk fangne i Garn. Foruden paa Laminarierne forekommer den ogsaa paa selve Havbunden, mest paa stenet og sandet Bund, særlig hvor der er ret kraftig Strøm. Den kan paa saa- danne Steder ligefrem dække Bunden og sidder da med AÅrmene rettede lige op, antagelig for at fange Nærings- partikler i Vandet. Dens Udbredelse i Dybden er fra Ky- sten til 400 m. Varieteten Råschi synes kun at findes paa dybere Vand, ca. 100—200 m. I vore Farvande forekommer O. nigra i det nordlige Kattegat fra N. for Læsø (Trindelen) til S.V. f. Anholt. Ved Trindelen kan den tages i store Masser, iøvrigt er den kun taget enkeltvis. Var. Raschi er hidtil ikke taget i de danske Farvande, men den kan sikkert ventes at forekomme i alt Fald i den ydre Del af Skagerak paa passende Lokaliteter. Den kendes fra Storeggen ved den norske Kyst. (Ogsaa den i Kanalen, ved Plymouth, fore- kommende Form maa regnes til Var. Raschi). Artens øvrige Udbredelse er fra Trondhjemsfjord til 110 Portugal, Middelhavet og Azorerne. I den egenlige Nordsø synes den ikke at forekomme. IV. Fam. Ophiacanthidæ. En sammenhængende Række, oftest spidse Mundpapiller; en enkelt, uparret Papil paa Kæbe- spidsen. En enkelt Række spidse Tænder paa hver Kæbe; ingen Tandpapiller. Piggene udstaaende, ofte meget lange. Armleddene oftest indsnørede; Sidepladerne stærkt udviklede. Intet Udsnit i Skive- randen over Armene. Skivens Skælbeklædning i Reglen dækket mere eller mindre fuldstændig af Korn eller Pigge af forskellig Form. 2. Sugefod- par helt indenfor Mundranden. To Slægter repræsenterede i nordeuropæiske Farvande. Oversigt over Slægterne. Skiven med en tæt Beklædning af fine Pigge ellerskorn rt FBE FS FASER Ophiacåntha. Skiven med spredte, korte, kølleformede Pigge VER EEE 1 RENSEDE) Fer BL BoRRRREN] 1.Ophiomitrélla. 1. Ophiomitrélla Verrill. Skiven besat med korte, tykke Pigge, der ikke helt skjuler Skælklædningen. Radialskjoldene helt eller delvis nøgne. Sidepladerne støder sammen i Armenes Midtlinie paa Rygsiden, saa Rygpladerne er vidt adskilte. Kun én Art i nordiske Farvande. 1.Ophiomitréllaclavigera(Ljungman) (Fig. 44). (Syn. Ophiåctis clavigera; Ophiolébes clåviger). Armrygpladerne smaa, rhombiske, vidt adskilte ved de paa Rygsiden sammenstødende Sideplader. Bugpladerne FE1 temmelig smaa, med svagt indbugtet Yderrand, adskilte fra hinanden; dog kan de i den inderste Del af Armen næsten støde sammen. Inderst paa Armen 5—6 stærkt udstaaende Pigge, af hvilke de øverste er længst, noget længere end et Armled. Kun én lille Fodpapil. Radial- skjoldene smaa, sammenstødende, helt eller delvis nøgne. Fig. 44. Ophiomitrella clavigera. ”/1. a. Bugsiden, b. Rygsiden. Mundskjoldene smaa, rhombiske, eller med den ydre Rand noget afrundet, undertiden helt uregelmæssige. Skiven er paa voksne Eksemplarer stærkt hvælvet. Naar en Størrelse af ca. 7 mm Skive-Diameter. Armene kraftige, middel- lange, 4—5 Gange Skivens Diameter. Farven af det le- vende Dyr ukendt, i Alkohol hvidlig. Om dens Levevis vides intet. men den synes at høre hjemme mellem Koraller o. 1. Den er vivipar og tillige proterandrisk Hermaphrodit (begynder med at være Han og bliver derefter Hun). Et mærkeligt (hidtil ubeskrevet) Krebsdyr, med 4 Æggesække, lever som Snylter i denne 112 Slangestjerne. De angrebne Eksemplarer kastreres fuld- stændig af Snylteren. å Forekommer i Skagerak paa ca. 250—500 m Dybde, men er ret sjælden. Iøvrigt hidtil kun kendt fra Vestgrøn- land ned til Syd Carolina. Dens Dybde-Udbredelse er ca. 300—1000 m. [Ophiacåntha Muller & Troschel. Skivens Skælbeklædning i Reglen helt skjult af en tæt Beklædning af fine Pigge, Torne eller Korn; i det højeste den ydre Del af Radialskjoldene synlig. Fire Arter af denne meget artrige Slægt kendes fra nor- diske Farvande. Ingen af disse er dog hidtil fundet i dan- ske Farvande; men der er megen Sandsynlighed for, at de (særlig de tre sidste) vil findes paa Steder i det dybere Skagerak, hvor Bundforholdene er egnede for dem (sær- lig Steder, hvor Korallen Lophohelia findes). Ingen af Årterne udmærker sig ved særlig Farvetegning; de er alle af en ensartet, brunlig Tone. Om Føde og Levevis vides intet nærmere, kun at de særlig ynder Bund med Lopho- helia, mellem hvis Grene de kan presse sig ind. Udvik- lingen ukendt, undtagen hos O. anomala, der er vivipar og hermaphrodit; men da de andre Arter alle har store, blommerige Æg, er det ret sikkert, at de ikke har pela- giske Larver. j Oversigt over Årterne. GS SNS) ARME 7 SEE SS TESS ASEESESE SEE O.andmala. SIR. Vi] 1 Ka) HERREN EAN GE Er Fee Er 2: 2. De to inderste Fodporer med to Papiller; Pig- gene sammentryktern rr O. spectåbilis. Kun én Fodpapil ved alle Fodporer; Piggene ikke-sammentrykte ==: EVE PR SERRA 3. Skiven beklædt med meget fine, tæt siddende Brage SAS HUN BE ANES ORESTES ERR MERE: O. abyssicola. Skiven beklædt med korte, næsten kornformede PISTER FAE R saa Ass AD FAN Eat RER re O. bidentåta. l1.Ophiacåntha bidentåta (Bruzelius) (Fig. 45. ;—92). (Syn. Ophiacantha spinulåsa Mull. & Trosch.). Skiven beklædt med korte, noget kornformede Pigge, der ogsaa dækker Interradierne paa Mundsiden. 3—4 tem- 1) Denne Karakter er ikke altid sikker; 5-armede Ekspl. af O. anomala og 6-armede af O. abyssicola kan forekomme. Det er derfor nødvendigt at undersøge ogsaa de øvrige Karakterer for at være sikker paa Bestem- melsen. es melig brede Mundpapiller. Mundskjoldene rudeformede, meget bredere end lange. Arm-Bugpladerne helt adskilte, ofte med en Indbugtning i Yderranden. Rygpladerne og- saa helt adskilte, rudeformede eller trekantede med af- rundet Yderrand. Siderandene lige, ikke S-bugtede. 1 bred Fodpapil. Ved Grunden af Armene er der 7—8 slanke, runde Pigge, længere ude ad Armen 6. De tiltager i Længde op imod Rygsiden, de længste som 3.—4. Armled. Ved Grunden af Armene naar Piggene ofte sammen tværs - over Armens Rygside. Årmene ca. 3—5 Gange saa lange SN | Fig. 45. 1—2. Ophiacantha bidentata; 3—4. O. spectabilis; 5—6. O. abyssicola; Del af Mundsiden og to Armled fra Rygsiden. 7—9. O. anomala; 7. Mundskjold, 8. to Armrygplader, 9. en Årm- bugplade, med Fodpapillerne. Alle Figurerne 5 G. forst. som Skivens Diameter, der naar ca. 12 mm. — Den er fosforescerende (gælder muligvis ogsaa de andre Årter). Arten kendes ved den norske Kyst hidtil ikke syd- ligere end Bergen. Iøvrigt er den udbredt fra de arktiske Egne — hvor den er circumpolar — ned til Cap Verde og Azorerne (men ikke Middelhavet) og ved Amerikas Østkyst ned til 33? N. Br. I Stillehavet gaar den ned til Japan. Udbredelsen i Dybde er ca. 10—4500 m. 2. Ophiacåntha abyssicola G. O. Sars (Fig. 45. 5—8). (Syn. Ophiacantha millespina Verrill). Skiven beklædt med fine tætsiddende Pigge, af lidt fløjelsagtigt Udseende. Undersiden uden Pigge ind imod Th. Mortensen: Pighude. 8 114 Mundskjoldene, hvor Skælbeklædningen ses. 3—4 Mund- papiller. Mundskjoldene næsten korsformede, med en For- dybning i Midten. Bugpladerne vidt adskilte, bredere end lange, med lige Yderrand; Rygpladerne næsten bæger- formede, med afrundet Yderrand og Siderandene S-for- met bugtede. 1 lille Fodpapil. Ved Armenes Grund 6—8 tynde, fine, svagt tornede Armpigge, de øverste længst, saa lange som 2. Armled; Pigrækkerne kan naa sammen paa Rygsiden ved Armenes Grund. Armene 5—6 Gange Ski- vens Diameter, der i Almindelighed ikke er mere end ca. 7 mm. — Paa levende Ekspl. er Mundsugefødderne af en mørk, brunrød Farve, hvilket giver Arten et ret karakteri- stisk Udseende. Den ved N. Amerikas Østkyst forekommende Ophia- cåntha millespina Verrill adskiller sig fra O. abyssi- cola alene ved at have flere (10) Pigge; den kan i det højeste anerkendes som en Varietet af abyssicola. Forekommer ved den norske Kyst fra Lofoten ned til Hardangerfjord. Iøvrigt udbredt ned til Azorerne; ikke i Middelhavet. Findes ogsaa ved Grønland og N. Ameri- kas Østkyst. Dybde-Udbredelsen ca. 35—3500 m. 3. Ophiacåntha spectåbilis G. O. Sars (Fig. 45. 3—)). Skiven beklædt med temmelig grove Pigge, paa Ryg- siden ca. 2 mm lange, paa Undersiden korte, mere korn- formede. I Reglen 4 Mundpapiller, hos store Ekspl. dog flere, indtil 8. Mundskjoldene afrundede, forlængede udad og med Korn langs de ydre Siderande. Bugpladerne om- trent i Berøring med hinanden, ikke bredere end lange, med buet Yderrand; Rygpladerne trekantede, berørende hinanden i den indre Del af Armen, hos større Ekspl. til langt ud paa Armene. De inderste 2—3 Par Fodporer med 2 Fodpapiller, derefter kun én stor, bred Fodpapil. Piggene 8, længere ude færre (5—6); de er sammentrykte, stærkt udstaaende, tiltagende noget i Længde op imod Rygsiden, de øverste af Længde med 2—3 Armled. ÅArm- piggene naar næsten sammen paa Rygsiden i en større Strækning af Årmene. Årmenes Længde 4—5 Gange Ski- vens Diameter, der naar ca. 15 mm. Ved Norges Kyst er denne Art hidtil kun fundet ved Lofoten og i Trondhjemsfjorden. Iøvrigt er den kun kendt fra Færø-Kanalen og N. Amerikas Østkyst. Dybde-Ud- bredelsen ca. 150—600 m. 115 4. Ophiacåntha andmala G. O. Sars (Fig. 45. 7—9). Ved sine 6 (sjældnere 7) Arme skelnes denne Årt let fra de 3 andre Arter, der kun har 5 Arme. Skiven be- klædt med temmelig grove, kornformede Pigge. 3—4 Mund- papiller. Mundskjoldene afrundede indadtil, afskaarne ud- ad; med en Fordybning i Midten. Bugpladerne næsten sammenstødende, lidt længere end brede, med afrundet Yderrand; Rygpladerne vidt adskilte, 3-kantede, med af- rundet Yderrand. 1 Fodpapil. 7—8 AÅrmpigge, trinde, til- tagende i Længde opad, de længste som 2—3 Armled. Kan mødes i Midtlinien paa Rygsiden ved Årmenes Grund. Årmene 3—4 Gange Skivens Diameter, der naar 10—11 mm. Årten er vivipar; ofte findes Ekspl., hvor Ungernes Arme rager frem af Genitalspalterne. Den er hermaphro-. ditisk. Er kendt fra Lofoten til Storeggen ved Norges Kyst. Iøvrigt kun kendt fra Grønland og N. Amerikas Østkyst (Nova Scotia). Udbredelsen i Dybden er ca. 200—1400 ml. V. Fam. Ophiactidæ. En enkelt, uparret Papil paa Kæbespidsen. Tænderne stumpt afskaarne. 2. Par Sugefødder indenfor Mundranden. Mundpapillerne oftest i en afbrudt Række. Piggene korte, udstaaende. Skiven oftest med Korn eller Pigge, der dog i Reglen ikke helt skjuler Skælbeklædningen. — Kønsor- ganerne sammensmeltede til én stor Masse ved hver Genitalspalte. 3 Slægter forekommer i nordiske Farvande. Oversigt over Slægterne. f.Æ:Genitalspalter: mangler se es ESS Ophibpus. Genitalspalfershndes SE ro DE RRS SE rr 2 2. Armenes Rygplader omgivne af en Krans af smaa Plader Er: EAGLES 2. Ophioph6lis. Armenes Rygplader ikke omgivne af en Krans alssmaX Bladerat 55 Fag ES GE 1. Ophiåctis. 8+ 116 1. Ophiåctis Lutken. Skiven oftest med spredte Pigge, der ikke skjuler Skælklædningen. 1—2 Mundpapiller, der ved et Mellemrum er skilt fra den paa Kæbe- spidsen siddende (infradentale) Papil. Ingen Smaa- plader omkring AÅrmenes Rygplader. Piggene korte, udstaaende, kegleformede, ikke særlig grove, ingen af dem krogformede. De til denne Slægt hørende Årter er næsten alle sær- deles smaa; mange af dem formerer sig ved Selvdeling, og man finder dem derfor oftest med den halve Del af Skiven med tilsvarende Arme i Regeneration, og derfor tydelig mindre end den anden Halvdel. Disse selvdelende Årter har altid 6—7 Arme. 3 Arter findes i nordiske Farvande. Oversigt over Arterne. FR GSR) Arme RE Ey Ds O. nidarosiénsis. SVAR ME ea NEN EN SEES e AFSENDER 2 BP MUNdAPAPIILER ETERN R 1. O. abyssicola. IMundpapilsirl KER okse RR IN Fe SAN EERR 2. O. Bålli. 1. Ophiåctis abyssicola (M. Sars) (Fig. 46). (Syn. Amphitra abyssicola M.Sars; Ophiåctis påa Lyman). Skiven beklædt med grove Skæl, blandt hvilke Pri- mærpladerne er ret tydelige; kraftige Pigge findes spredt baade paa Over- og Undersiden. Radialskjoldene temme- lig store, halvmaaneformede, helt adskilte af en enkelt Række Skæl. Årmrygpladerne vifteformede, sammenstø- dende. Bugpladerne med udtrukne Yderhjørner, bredere end lange, sammenstødende. 1 (undtagelsesvis 2) bred Fodpapil. 4, længere ude 3, Pigge. Mundskjoldene rhom- biske; 2 brede, skælformede Mundpapiller paa hver Side af Kæberanden. Farven svagt blaagraa-hvidlig paa Sprit- Ekspl.; de levende Ekspl. er rødlige, baade paa Skive, Arme og Pigge. — Naar en Størrelse af 8—9 mm Skive- Diameter; Armene ca. 6 Gange Skivens Diameter. — Om dens Levevis og Udvikling vides intet. it, Af denne Art er hidtil kun ét Ekspl. taget i. danske Farvande, nemlig N.V. f. Hirtshals, 420—660 m. Der kan fl 'Æ= SEE vr ALA ag UDD SEER SEES NU RSGET Ko Fig. 46. Ophiactis abyssicola (M. Sars). 1. Oversiden, 2. Mundsiden. 2/1. dog ikke være Tvivl om, at den vil findes udbredt paa passende Lokaliteter (vistnok helst paa Koralbund) i Skagerak. Årten er iøvigt udbredt fra Vestfinmarken til Azorerne og S. Afrika; forekommer ogsaa ved Grønland. Udbredel- sen i Dybde er ca. 150—1800 m. 2. Ophiåctis Bålli (Thompson) (Fig. 47). Skiven beklædt med fine Skæl; Primærpladerne ikke tydelige; paa Randen og paa Undersiden (i Reglen ikke Fig. 47. Ophiactis balli (Thompson). 1. Mundsiden, 2. Oversiden. %/1. paa Oversiden) findes fine Torne. Radialskjoldene smaa, adskilte af flere smaa Skæl. Årmrygpladerne trekantede, sammenstødende, med afstumpet Spids; Bugpladerne af- 118 rundet firkantede, længere ude noget hjerteformede. Én temmelig bred Fodpapil. 5, længere ude 4, Pigge; Mund- skjoldene afrundet trekantede; en enkelt, lille Mundpapil. Skiven i Reglen rødbroget, Armene med flere eller færre rødbrune Baand. Skivediameteren sjælden mere end ca. 5 mm. — Armene ca. 6 Gange Skivens Diameter. Arten er overordentlig variabel i Henseende til Far- ven og minder baade i Farve og i hele sit Udseende i saa høj Grad om unge Ekspl. af Ophiopholis aculeata, at det næppe er muligt at skelne de to Arter — som ofte forekommer sammen — uden ved nøjere Undersøgelse. Den ynder at krybe ind i smaa Hulheder i Stene og Skal- ler, hvor den maa vride og dreje sine Årme for at faa Plads; og- saa mellem de ydre Lag af de hudagtige Rør af Børsteormen Chætopterus findes den hyppig. Naar den er kønsmoden, er Skiven stærkt udbugtet mellem Årmene. | Larven er pelagisk, af den typiske Pluteus-Form. Den har sammensat Kropskelet (Fig. 48). Kun de yngre Stadier kendes, saa den fuldt udviklede Larves Karakterer er ukendte. .… Arten er i vore Farvande kendt fra den ydre Del af Skagerak, N.V. f. Hanstholm, ca. 100 m. Angives ogsaa fra Bohuslen. Den er iøvrigt udbredt fra Norges Vestkyst (indtil Christianssund) til den biscayiske Bugt. Kendes ikke fra Grønland eller Amerikas Østkyst. Dybde-Udbre- delsen ca. 60—ca. 400 m. Fig. 48. Bageste Del af Ske- lettet af Larven til Ophiactis Balli. 275/, r. Tilbageløbende Stav. [Ophiåctis nidarosiénsis Mrtsn. (Fig. 49). Denne lille Art adskilles let fra de to foregaaende Arter ved at have 6, sjældnere 7 Arme, af hvilke de 3 (eller 4) næsten altid er mindre end de andre (i Regene- ration efter Selvdeling). Skiven beklædt med temmelig grove Skæl; ret talrige Pigge paa Rygsiden. Radialskjol- dene forholdsvis store, trekantede, i Reglen adskilte af en enkelt Række Skæl. Rygpladerne noget forlænget-ovale, 119 Bugpladerne længere end brede, med buet Yderrand. 1 Fod- papil; 4 korte Armpigge. 2 smaa Mundpapiller. Mundskjol- dene afrundet rhombiske. Farven hvidgraa. Skivens Dia- meter kun ca. 3 mm. Årmene ca.5 Gange Skivens Diameter. Fig. 49. Ophiactis nidarosiensis Mrtsn. 7/1. a. Mundsiden, b. Rygsiden. Findes paa Koral-(Lophohelia) Bund. Udvikling ukendt. Arten er hidtil kun kendt fra Trondhjemsfjorden og Ber- gen, ca. 200 m Dybde. Sandsynligvis vil den ogsaa findes i Skageraks dybere Partier. (Azorerne ?).] 2. Ophiophålis Mull. & Troschel. Skiven med talrige Korn eller Pigge, der dæk- ker Skælklædningen, med Undtagelse af de pri- mære Plader der er møsne og" mesef" tydelige: En Krans af Smaaplader omgiver Årmrygpladerne. 120 Den nedre Armpig krogformet i den ydre Del af Armen. Kun én Art i vore Farvande, og i det hele taget i At- lanterhavet; derimod findes der flere Arter i det nordlige Stillehav. 1.Ophiophålis aculeåta (O. Fr. Miller) (Fig. 50). Rygsidens Beklædning enten ensartede Korn eller med Pigge spredt imellem disse. De nøgne Primærplader dan- Ge (ej Ds G ce? 0 KOR co Lo SER Ce G fdo: O Fyrre, ve! JEg Vs HAR c æn E Co oo) 0,0 oa ov Eu es ye % 2 »( bol SE om viNt c 40098 > oOo ) (åh ; (CEED KO) Fig. 50. Ophiopholis aculeata (O. Fr. Mill.). 1. Mundsiden, 2. Oversiden; "/1. 3. to Armled fra den ydre Del af Armen, set fra Siden; viser den til Krog omdannede nedre Årmpig. %/1. ner oftest en smuk, regelmæssig 10-straalet Stjerne, idet der er en Række Plader i hver Radie og ligesaa en Række i hver Interradie. Radialskjoldene i Reglen helt skjulte af Kornbeklædningen. Paa Bugsiden kan Kornbeklædningen mangle helt. Armrygpladerne tværovale, helt adskilte af de omgivende Smaaplader. Bugpladerne rektangulære, ad- skilte ved en lille Fordybning. 6—7 korte, tykke, under- tiden sammentrykte Pigge, der er stærkt udstaaende; den nederste er den korteste, 1 Fodpapil; de inderste Porer 123 kan dog undtagelsesvis have 2 Papiller. 3 (sj.-2) Mund- papiller; den uparrede Papil paa Kæbespidsen lille. Mund- skjoldene ovale, men temmelig variable i Form. Farven stærkt varierende, men oftest rødlig eller rødbroget; un- dertiden er Skiven helt blaa. Årmene ofte med mørke Tværbaand. Det er en særdeles krfatig Form, med forholdsvis korte, tykke Arme. Den naar en Størrelse af ca. 15—20 mm Skivediameter; Årmenes Længde ca. 4 Gange Skivens Diameter. Paa kønsmodne Ekspl. er Skiven stærkt ud- bugtet imellem Armene. Den er særdeles langsom i sine Bevægelser. Ligesom Ophiothrix fragilis og Ophiactis Balli ynder den at skjule sig i Hulheder i Sten, Skaller o.l. og kan vride og sno sine Årme, saa den kan komme ind i Hulheder, der skulde synes altfor smaa til at rumme den. Den hører hjemme paa haard Bund; findes den paa blød Bund, vil det sikkert altid være paa Muslingskaller, Ormerør o. Il. faste Legemer, som kan findes i den ellers bløde Bund. Den synes væsenlig at leve af det opslem- mede Bundmateriale (Detritus). Den spises meget af Tor- sken, udgør paa visse Lokaliteter (i Storebælt) dennes Hovednæring. Larven har simpelt Kropskelet (Fig. 40. >); fra hver Tværstav udgaar en kort, fremadrettet Proces. Det er en typisk Pluteus-Form, uden særlig fremtrædende Ejen- dommeligheder. Yngletiden er Forsommeren (April— Juli.) Særdeles almindelig i vore Farvande, hvor Bunden yder den passende Opholdssteder, paa Dybder af ca. 12— 60 m. Den gaar i Øresund ned til Hveen, i Storebælt til Langelandsbæltet og i Lillebælt til Fænø. I Limfjorden er den kun fundet i Nissum Bredning, hvortil den først fornylig synes at være indvandret. Den er iøvrigt udbredt i alle de arktiske Farvande og er circumpolar. Ved de europæiske Kyster gaar den ikke længere Syd paa end den sydlige Del af Nordsøen og de britiske Kyster. Paa den amerikanske Side gaar den ned tilt Caper Cod: denFnordlige DelFaf Stillehavet ereden meget udbredt, ned til Japan og Californien. Dybdeud- bredelsen er fra Ebbezonen ned til 1880 m. [Ophibpus Ljungman. (Syn. Ophiarégma G. O. Sars). Adskiller sig fra alle andre nordiske Ophiurider (undt. Amphilepis) ved at mangle Bursæ. Ligner iøvrigt Ophiactis, men mangler Pigge paa Skiven. 122 Kønsstofferne udtømmes gennem Huller, der dannes i Skivens Hud udfor Kønsorganerne. Kun én Art kendes. 1. Ophidpus årcticus Ljungman. (Syn. Ophiarégma abyssérum G. O. Sars). Skiven beklædt med ret grove Skæl; Primærpladerne lidet fremtrædende. Radialskjoldene méget smaa, helt ad- skilte. Rygpladerne rhombiske, sammenstødende. Bug- pladerne lidt længere end brede. 4, længere ude ad Ar- men 3, korte, kegleformede Pigge, der i Reglen ikke er stærkt udstaaende. 1 Fodpapil. 2—3 Mundpapiller. Mund- skjoldene 3-kantede, med Yderranden afrundet. Farven hvidgraa. Det er en lille Form, der næppe bliver større end 5—6 mm i Skivediameter; Armenes Længde ca. 3—4 Gange Skivens Diameter. — Om dens Biologi vides intet, heller ikke om dens Udvikling; dog er det ret sikkert, at den - ikke har pelagiske Larver, da Æggene er ret store og blommerige. ; Arten er hidtil ikke kendt fra vore Farvande, men det er ret sandsynligt, at den vil kunne findes i den ydre Del af Skagerak. Ved Norges Kyster kendes den fra Stor- eggen. Iøvrigt er den udbredt fra Spitzbergen til Færø- Kanalen, samt i de grønlandske Farvande. Den lever paa Dybder fra 40—ca. 1200 m. — Det er en ret udpræget arktisk Form]. VI. Fam. Amphiuridæ. To Mundpapiller paa hvert Mundhjørne (Infra- dental-Papiller). Udenfor disse et forskelligt Antal Mundpapiller, der kan danne en sammenhængende Række eller være skilt fra de infradentale Papiller ved et større eller mindre Meliemrum. 2. Par Sugefødder indenfor Mundranden. Armene oftest meget lange, tynde og meget bøjelige. Piggene korte, udstaaende. Skivens Skælklædning oftest nøgen. Kønsorganerne smaa, ikke sammensmeltede til en stor Masse ved hver Spalte. 123 De fleste til denne Familie hørende Former er ka- rakteristiske ved deres meget lange, tynde og stærkt bøje- lige Årme (Fig. 52). De lever dybt nedgravede i Havbunden, med Årmspidserne ragende op over Bundens Overflade. Byttet, der bestaar af alle Slags Smaadyr, trækkes af Ar- mene ned til Munden. De optræder i Reglen i overordent- lig stort Antal, saaledes at Bunden kan være helt gennem- vævet af deres Årme, som et helt Fangnet, og de spiller uden Tvivl en meget betyde- lig Rolle i Havets Økonomi. Som Fiskeføde har de kun ringe Betydning. De fleste af vore Arter er knyttede til Dyndbund, en enkelt Form til Sandbund. Den mere kortarmede Amphipholis squamata findes hyppig un- NEDE der Sten paa lavere Vand. — Fig. 51. En Amphiura i Yngle- Amphiurerne er væsenlig stilling. stedbundne Dyr, bevæger sig ikke frit omkring som de fleste andre Ophiurer. De kan ikke som disse skubbe sig frem ved Hjælp af ÅAr- mene; de bevæger sig fremad — om man har dem f. Eks. i en flad Skaal — ved at strække den ene Arm lige ud og saa trække den slangeagtigt sammen, idet den ydre Ende hæfter fast til Underlaget. Derved trækkes Kroppen fremad med de andre 4 Arme slæbende efter. Ved Ud- tømningen af Kønsstofferne indtager de en meget ejen- dommelig Stilling (Fig. 51), idet de rejser sig et Par Centi- meter op over Bunden, saa Skiven hviler påa de 5 Arme som paa Søjler. Den ydre Del af Armene bliver nede i Bunden. : Ikke faa Amphiurider, deriblandt to af vore Arter (Amphiura borealis og AÅmphipholis squamata), er vivi- pare og hermafroditiske. Andre har pelagiske Larver, men Udviklingen kendes kun hos én Art, Amphiura filiformis. Arterne ligner hinanden overordentlig meget i almin- deligt Udseende og kan næppe adskilles sikkert uden nøjere Undersøgelse. Det er derfor vigtigt at tage rigeligt Materiale med ved Indsamlingen, særlig fra dybere Vand. Sikkert er forskellige Arter oversete i vore Farvande. De meget talrige Arter af denne Familie deles, væsenlig efter Mundpapillernes Antal, i en Række Slægter, af hvilke tre er repræsenterede i vore Farvande. 124 Oversigt over Slægterne. 1. Kun én Mundpapil (undtagelsesvis 2) paa hver Side af Kæberanden, adskilte ved et stort Mellemrum fra Papillerne paa Kæbespidsen. 2. Mundpapillerne, 2 paa hver Side, danner en sammenhængende Række med de paa Kæbe- spidsen siddende Papiller...... 3. Amphiph&lis. 2. Skiven med smaa Pigge......... 2. Amphiocnida. Skiven adenseiore SKE ESSEN SEERE 1. Amphiura. 1. Amphiiura Forbes. (Syn. Ophiopéltis Dub. & Koren). En enkelt Mundpapil (undtagelsesvis to) paa hver Side, inderst i Mundvigene, adskilt fra Pa- pillerne paa Kæbespidsen (de infradentale Papiller) ved et stort Mellemrum. Dybere nede paa Siden af Kæben ses en enkelt, indadrettet Papil, som hører til den første Sugefod; (denne Papil regnes ikke med til de egenlige Mundpapiller). Armene meget lange, tynde og stærkt bøjelige. Skiven uden Pigge; i Reglen en tydelig Indskæring over hver Årm. Tre Arter af denne Slægt kendes fra vore Farvande, og der er megen Sandsynlighed for, at endnu to Arter vil findes, i alt Fald i den ydre Del af Skagerak. Oversigt over Arterne. 1: Fodpapiller-mangler 535 248 Fr SAS RR 2. To: Fodpaåpiller sy) Sy Bi ER HERE 1 Bl KEND EGR AGES 3. 2. Rygsiden helt skælklædt ......... 2. A. filifårmis. Rygsiden kun delvis skælklædt ..... 3. A. boreålis. Rygsiden helt nøgen (undt. Radialskjoldene)... BA ET TR RAN KE SEN ME CSE SE NEN ES ESRRR TES så Å.securigera. 1) Af den Gruppe Amphiura-Arter, som er karakteriseret ved at have en Fodpapil, findes ingen Repræsentant i vore Farvande, men en arktisk Art, A.Sundevålli Mill. & Troschel, hører hertil. Den er circumpolar; findes ikke ved Norges Kyster. En Angivelse om, at den findes i Trond- hjemsfjord, beror paa en Fejlbestemmelse (Ophiactis balli (Thompson)). 125 3. Skiven helt skælklædt, ogsaa paa Undersiden. Sr HERRE Be sae sa 5 NEN ra ER røn ens FASTER Skiven kun delvis skælklædt, nøgen ud imod | Randen og paa hele Undersiden...... ARGrieor 1.Amphidra Chiaj€é1 Forbesi(Fi2.-53). Skiven baade paa Over- og Undersiden beklædt med fine Skæl; Oversidens Skæl bliver gradvis mindre ud Fig. 52. Amphiura Chiajei (Forbes). Oversiden. Naturlig Størrelse. imod Skiveranden. Primærpladerne mere eller mindre tydelige. Radialskjoldene helt adskilte. Armrygpladerne noget vifteformede, med ret skarpe Yderhjørner. Bug- pladerne 5-kantede, med en Indbugtning i Yderranden, og, i den indre Del af Armene, med en mere eller min- dre tydelig Køl langs Siderandene. 4—6 korte Pigge, der er spidse, ikke udvidede i Spdisen1). To brede, skælfor- mede Fodpapiller, der danner en næsten ret Vinkel med 1) En i Middelhavet levende Art, A. mediterrånea Lyman, har 7—9 Pigge, der tildels, især den næstnederste, er fladtrykte. Den er en I avt- vandsform, hidtil kun kendt fra Middelhavet, men da den i høj Grad ligner og let kan forveksles med A. Chiajei, er der Grund til her at gøre opmærksom paa den, selv om der næppe er Sandsynlighed for, at den vil findes i vore Farvande. 126 hinanden. Mundskjoldene rhombiske; Sidemundskjoldene (i alt Fald paa større Eks.) med en Længdekøl. Den ydre Mundpapil er bred og skælformet. Farven rødbrun eller Fig. 53. 1—2. Amphiura Chiajei Forbes. 1. Stykke af Mundsiden, 2. af Rygsiden. 3—5. Amphiura filiformis (O. Fr. Mill.). 8/1. 3. Stykke af Mundsiden, 4. af Rygsiden, 5. Armpigge; viser den økseformede Udvidelse af den midterste Pig. graabrun, ofte noget plettet. Naar en Størrelse af ca. 10—11 mm Skivediameter; Armene ca. 8 Gange Skivens Diameter. Yngletiden synes hovedsagelig at falde om Efteraaret ; at den har pelagiske Larver, maa anses for utvivlsomt, men Larven er endnu ikke kendt med Sikkerhed; mulig- vis ligner den Larven til A. filiformis saa meget, at den ikke kan skelnes sikkert derfra; men det er ogsaa muligt, at Ophiopluteus dubius (Fig. 39. 4), der ligesom A. fili- formis-Larven synes at mangle bageste Rygarme, er dens Larve. 127 I danske Farvande er A. Chiajei udbredt og meget almindelig fra Skagerak til Syd for Hveen, men findes ikke i det sydvestlige Kattegat, Bælterne eller Østersøen, heller ikke i Limfjorden. Den forekommer over hele Nordsøen. Den lever hos os paa Dybder fra 20—ca. 200 m. Arten er iøvrigt udbredt fra Trondhjemsfjorden til Middelhavet. Forekommer ikke ved Grønland eller N. Ame- rika. Den angives at gaa ned til en Dybde af ca. 1200 m. 2. Amphiura filifårmis (O. Fr. Miller) (Fig. 53. 3—5). Skiven fuldstændig skælklædt paa Oversiden; Skæl- lene ensartede, uden tydelige Primærplader. Undersiden nøgen. Radialskjoldene adskilte"). Rygpladerne ovale, Bug- pladerne noget forlængede, tydelig indbugtede i Yder- randen; de indre Bugplader kan have en svag Midtkøl. 5—7 Årmpigge; den næstnederste har en mere eller min- dre tydelig økseformet Udvidelse i Spidsen (Fig. 53.5). Ingen Fodpapiller. Mundskjoldene afrundede; den ydre Mundpapil er pigformet. Farven som hos foregaaende Årt, hvilken den, set fra Ryggen, ligner meget. Den naar vist- nok ikke helt samme Størrelse som denne. Paa Grund af den nøgne Bugsides store Skrøbelighed rives hele Skiven, med Mavesæk og Kønsorganer, af ved den mindste Beskadigelse. Dyret dør dog ikke derfor, men regenererer hurtig det hele. Den er fosforescerende. Larven (Fig. 40.3) (Ophiopluteus mancus) er ejen- dommelig ved at mangle de bageste Rygarme. Der er en Antydning af en tilbageløbende Stav. Bageste Sidearme lange, med en stærkt rød Plet i Spidsen. Den findes hele Sømmeren igennem, i alt Fald til hen i Oktober. I danske Farvande er denne Art ligesaa almindelig som foregaaende og findes sammen med denne. Den gaar dog lidt længere ind i Øresund, nemlig til udfor Taar- bæk, og gaar noget ind i det sydvestlige Kattegat, til S. "for Samsø (ikke fundet S. for Linien Fynshoved— Asnæs); i Lillebælt gaar den ikke ned; kendes heller ikke fra 1) En Form med helt sammenstødende Radialskjolde er taget ved Hellebæk (1 Ekspl.): om det er en individuel Abnormitet eller en egen Varietet, kan ikke afgøres, før mere Matcriale findes. Ekspl. stemmer iøv- rigt med den typiske Form. 128 Limfjorden. Forekommer over hele Nordsøen. Den gaar i vore Farvande næppe ud paa saa store -Dybder som A. Chiajei, i Reglen ikke dybere end ca. 40 m. — løvrigt udbredt fra Trondhjemsfjorden til Middelhavet; kendes ikke fra Grønland eller N. Amerika. Dybde-Udbredelsen ca. 10—ca. 1000 m. 3. Amphidra boreålis (G.O. Sars) (Fig. 54. a—c). (Syn. Ophiopéltis boreålis G. O. Sars). Skivens Overside kun delvis beklædt med fine Skæl; disse forsvinder i Interradierne, saaledes at Skiven bliver nøgen henimod Randen. Undersiden nøgen. Primær- plader ikke til at skelne. Radialskjoldene sammenstødende i den ydre Del, divergerende indad. Årmrygpladerne af- rundet-trekantede, sammenstødende; Bugpladerne 5-kan- tede, længere end brede, ikke indbugtede i. Yderranden. 4 (længere ude 3) Årmpigge, af hvilke den næstnederste er økseformet udvidet i Spidsen. Ingen Fodpapiller. Mund- skjoldene afrundet-trekantede. Den ydre Mundpapil meget lille, skælformet (undertiden er der 2 eller 3 i Stedet for én). Armenes Længde ca. 7 Gange Skivens Diameter, der næppe bliver saa stor som hos de foregaaende Arter. Farven er rødlig-blaa eller blaåsort paa Skiven, kødfarvet paa Armene. Årten er vivipar og tillige proterandrisk Herma- phrodit. Den findes bl. a. paa død Koral-Bund, hvilket kunde tyde paa, at den ikke sidder nedgravet i Bunden som de fleste andre Amphiurider. I danske Farvande er denne Art hidtil kun taget en enkelt Gang i Skagerak, paa ca. 200 m Dybde. Der kan dog næppe være Tvivl om, at den ved nærmere Under- søgelse vil vise sig at være mere almindelig i de dybere Dele af Skagerak. Den er iøvrigt kun kendt fra Tromsø til Færøkanalen, fra Dybder af ca. 150—800 m. [Amphitura securigera (Dub. & Koren) (Fig. 54. d—f). (Syn. Ophiopéltis, Amphiddia securigera). Skiven er fuldstændig nøgen baade paa Over- og Un- dersiden, kun Radialskjoldene findes; disse er smalle, 129 linieformede og parallele. Armene er meget lange, 12—15 Gange Skivens Diameter. Armrygpladerne vifteformede, adskilte; Bugpladerne 5-kantede, ikke.indbugtede i Yder- randen. 3,/;inderst 4 Armpigge, af hvilke den næstnederste er stærkt økseformet udvidet i Spidsen. Ingen Fodpapiller, Fig. 54. a—c. Amphiura borealis; a. Mundside, b. Rygside, c. Årm- led fra Rygsiden; d—f. Amph. securigera; d. Mundside, e. Stykke af Rygsiden, med Radialskjoldene; f. Armled fra Rygsiden. "”/1. eller hist og her en enkelt Papil længere ude paa År- mene. Mundskjoldene afrundet-trekantede. Oftest to smaa, tilspidsede ydre Mundpapiller. Skiven olivengrøn eller brungrøn, Radialskjoldene hvidlige; Armene mørkebrune, noget blegere ved Grunden. Udviklingen ukendt. Hidtil ikke fundet i danske Farvande; men at den vil findes i alt Fald i den ydre Del af Skagerak, kan næppe være tvivlsomt. (En Angivelse i Literaturen om, at den forekommer i Østersøen, er naturligvis fejlagtig; ingen Amphiuride gaar ind i Østersøen). Den er udbredt fra Lo- foten til Englands Sydkyst (nær Eddystone — Forf.), men Th. Mortensen: Pighude. 9 130 synes overalt at være ret sjælden. Dybden er ca. 40— 400 m. De tre Arter, Amphiura filiformis, borealis og securi- gera, synes at være nærmere beslægtede indbyrdes, og bør muligvis snarere opfattes som en særlig Slægt, der i saa Fald maa kaldes Ophiopéltis Dub. & Koren. Å. se- curigera har i nyere Tid været henført til Slægten Am- phiddia Verrill (paa Grund af de to ydre Mundpapiller), men dette svarer næppe til de naturlige Slægtskabs-Forhold. Amphitura Griegi Mrtsn. (Fig. 55). Rygsidens Skæl vel udviklede omkring Radialskjol- dene, svage og utydelige paa Midten af Skiven, mangler AZ (OD cÅ DEN Fig. 55. Amphiura Griegi Mrtsn. a. Stykke af Mundsiden; b. af Rygsiden; c. to Armled 14 fra Rygsiden; d. Armpigge. "/,. helt ud imod Randen. Primærplader ikke til at skelne. Radialskjoldene adskilte. Undersiden nøgen, med Und- tagelse af en lille Gruppe Skæl ved hver Genitalspalte, LSI lidt udenfor Mundskjoldene. Armene meget lange, mindst ca. 10 Gange Skivens Diameter. Armrygpladerne smaa, med lige Yderrand, omtrent sammenstødende; Bugpladerne næsten rektangulære, med svag Indbugtning i Yderranden. 6 Armpigge. Mundskjoldene næsten regulært femkantede. Den ydre Mundpapil kegleformet. 2 smaa Fodpapiller. — Farven synes at være graabrun paa Skiven; Årmene rød- brune i den ydre Del. Synes at være af Størrelse som A. Chiajei. Arten er hidtil kun kendt i ganske faa Eksemplarer, taget i Hardangerfjord, paa 60—70 m, samt i og udenfor Trondhjemsfjorden paa 200—300 m Dybde. Den er uden Tvivl overset eller forvekslet med nogen af de andre Amphiura-Arter. At den vil vise sig at være videre udbredt, kan næppe være tvivlsomt; der er ogsaa Sandsynlighed for, at den vil findes i Skagerak. — Om dens Biologi og Udvikling vides intet; men da den har vist sig at være særkønnet, er det i alt Fald usandsynligt, at den skulde være vivipar.] 2. Amphiocnida Verrill. Adskiller sig fra Slægten Amphiura kun ved, at Skivens Skælbeklædning er mere eller mindre pigget. Mundpapillerne som hos Amphiura. År- mene meget lange. Kun én Art i vore Farvande. 1. Amphiocnida brachiåta (Montagu) (Fig. 56). (Syn. Ophioenida, Amphiura brachiata). Skivens Overside med smaa, glatte Skæl, hvoriblandt Primærpladerne er svagt fremtrædende; paa Skivens Rand og paa Undersiden har Skællene Form af smaa Pigge eller tilspidsede Korn. Radialskjoldene smaa, helt adskilte. AÅrm-Rygpladerne meget korte og brede, med noget ud- trukne Hjørner; Bugpladerne næsten rektangulære, med indbugtet Yderrand. I den indre Del af Armen har de en skarp Midtkøl og to skarpe Sidekøle; længere udad Armen forsvinder Kølene, idet dog Midtkølen længe er synlig. (SE; 132 2 Fodpapiller i Årmenes indre Del; lidt udenfor Skiven forsvinder den indre Papil (der sidder paa Bugpladens Siderand); den ydre Papil findes endnu et langt Stykke ud ad Armen, men bliver mindre og mindre, og i omtrent den ydre Halvdel af Armen er der slet ingen Fodpapiller. 8—9 korte, stærkt udstaaende Pigge i Armenes indre Del, længere ude efterhaanden færre. Mundskjoldene nærmest SC p ng NS 0) Cy 7 al SØREN N) INN ITS ON LØ ANSER = KN y M u Fig. 56. Amphiocnida brachiata (Mont.). 1. Stykke af Mundsiden, 2. af Rygsiden. ?/1. spydformede, med en Forlængelse udad. Den ydre Mund- papil bred, skælformet, noget foldet. Skivens Diameter indtil ca. 12—13 mm. Årmene ca. 15 Gange saa lange som Skivens Diameter. I Modsætning til de egenlige AÅmphiura-Arter lever denne Art paa Sandbund, dybt nedgravet, med Årmspid- serne ragende op. — Farven brungraa eller blaaliggraa. — Udviklingen ukendt. I vore Farvande er denne Art hidtil kun kendt fra Nordsøen, fra jydske Rev (1 Ekspl. ,,Danaf 1922) og udfor den sønderjydske Kyst, fra ca. 30 m Dybde (3 Ekspl.). Arten er iøvrigt kun kendt fra de britiske Kyster (paa Østkysten kun fra Firth of Forth) og fra Middelhavet. 133 Ved Englands Sydkyst kan den graves op af Sandet ved stærkeste Lavvande. Den vides ikke at gaa ud til større Dybder end ca. 40 m. 3. Amphiphålis Ljungman. Mundpapillerne danner en sammenhængende Række paa hver Side af Kæberandene; den ydre Mundpapil er meget bred. Armene middellange. Ingen tydelige Indbugtninger i Skiveranden over eller imellem Årmene. Kun én Art kendes fra de nordiske Farvande, men der er Mulighed for, at endnu en anden Art vil findes der. Oversigt over Arterne. BRAEM ER RS Er RER RE HE 1. A.squamåta. Een ER AE SAD alRe Seek Er A. Torélli. 1. Amphipholis squamåta (Delle Chiaje) (Fis: 57) (Syn, Amphitra squamåta, ÅA. élegans Leach, Å. neglécta Forbes). Skivens Skælbeklædning temmelig fin, Primærpladerne næppe tydelige. Nær Randen i Reglen en skarp Grænse mellem Ryg- og Bugsidens Plader. Radialskjoldene smaa, kun ca. "/s af Skivens Radius, støder sammen i hele deres Længde. AÅrmrygpladerne i den indre Del af Armene bre- dere end lange, noget vifteformede. Bugpladerne omtrent saa lange som brede, med svagt indbugtet Yderrand. 4 korte, kegleformede AÅrmpigge paa de inderste fri Armled, derefter kun 3 Pigge. 2 Fodpapiller, i den ydre Del af Armen kun én. Mundskjoldene nærmest rhombiske, noget tilspidsede nedad. Den ydre Mundpapil meget bred, — 134 Naar kun en ringe Størrelse, indtil ca. 5 mm Tværmaal af Skiven. Årmene ca. 4 Gange Skivens Diameter. Farven blaaliggraa. Er vivipar og tvekønnet. Den er fosforescerende. — En Copepod, Cancerilla tubulåta Dalyell (af AÅste- rocheridernes Familie) findes ikke sjælden som Parasit paa den, sidder i Reglen paa en Arm inde ved Mun- den. I Bursæ lever en meget stærkt omdannet snyltende Copepod, Philichthys amphidræ Hérouard, og ende- Fig. 57. Amphipholis squamata (D. Ch.). 1. Stykke af Mundsiden, 2. af Rygsiden. ””/1. lig lever i Krophulen den ejendommelige Orm Rhopa- lura Giårdii Metschnikoff af Orthonectidernes Familie. Den lever paa sandet og stenet Bund, kan navnlig findes under Sten, og det paa ganske lavt Vand, over Ebbegrænsen. Dog forekommer den hos os næppe paa saa lavt Vand, paa Grund af Overfladevandets ringe Salt- holdighed. Den er i vore Farvande hidtil kun taget i Aalbæk- bugten ved Frederikshavn, paa Kummelbanken (N. O. f. Læsø), udfor Fornæs og i Øresund (Hellebæk, Lands- krona); utvivlsomt er den mere udbredt, idet den meget let overses paa Grund af sin ringe Størrelse. Den er ikke kendt fra Limfjorden, og i Nordsøen kun fundet i den sydligste Del. Ved de norske Kyster gaar den i alt Fald til Lofoten, men den angives ogsaa at findes ved Murman- kysten. Fra Grønland er den ikke kendt. — Iøvrigt har den en overordentlig stor Udbredelse, baade i tempererede og varme Have, og synes at være virkelig kosmopolitisk. Den synes ikke at gaa dybere ned end ca. 250 m, 135 Varieteten tenuispina Ljungman adskiller sig fra den typiske Form ved en noget grovere Skælbeklædning paa Rygsiden; den har kun fire Skæl i en Tværrække mellem hvert Par Radialskjolde, medens den typiske Form har ca. 8 Skæl i en Tværrække her. Ogsaa Radialskjoldene er lidt større, ca. halvt saa lange som Skivens Radius. Piggene er lidt længere og slankere end hos den typiske Form. — Der er imidlertid alle mulige Overgange mellem de to Former, saa det kan vanskeligt nok lade sig gøre at opretholde Formen tenuispina som en distinet Varietet, endsige som en særlig Art, hvad den ofte er blevet, og- saa af de seneste Forfattere. [Amphipholis Torélli Ljungman. Adskiller sig fra A. squamata ved at have 6 Arme. løvrigt er den kun lidet kendt, og andre Karakterer til Adskillelse fra Å. squamata lader sig foreløbig ikke an- give. Den synes ikke at være vivipar. Er hidtil kun kendt fra Island og Grønland, men vil utvivlsomt vise sig videre udbredt, og det er vel muligt, at den kan findes i vore Farvandes nordligere Dele. Den er hidtil kun fundet paa ca. 20—40 m Dybde]. VII. Fam. Amphilepidæ. Ligner i Udseende meget Amphiurerne, men adskiller sig fra disse ved at have en enkelt, uparret infradental Papil, samt ved at 2. Par Suge- fødder er helt udenfor Mundranden. Kun én Slægt i nordiske Farvande. 1. Amphilépis Ljungman. Skiven dækket af fine, nøgne Skæl, meget flad, med en lille Indbugtning over Armene Mund- papillerne danner en sammenhængende Række. Bursæ mangler"); et lille tyndhudet Sted mellem 1) Usikkert, om denne Karakter gælder alle Slægtens Arter. 136 de store Genitalplader angiver sandsynligvis Ste- det, hvor Kønsstofferne udtømmes. Armene meget lange og tynde. Kun én Årt i nordiske Farvande. 1. Amphilépis norvégica Ljungman (Fig. 58). Skiven beklædt med fine Skæl, blandt hvilke Primær- pladerne er tydelige. Radialskjoldene store, 3-kantede, sam- menstødende yderst, divergerende indad. Skivens Bugside skælklædt. Armrygpladerne omtrent elliptiske, med Yder- randen næsten lige. Bugpladerne adskilte, med indbugtet Fig. 58. Amphilepis norvegica. Ljungm. 1. Stykke af Oversiden, 2. af Undersiden. %/1. Yderrand og stærkt indbugtede paa Siderne ved Fodporerne. 3 fine Armpigge. Ingen Fodpapiller. 2 Mundpapiller, den ydre meget bred, den indre lille og smal. Mundskjoldene 3-kantede med afrundet Yderrand. — Farven midt paa Skiven graablaa eller brunlig; Skivens Rand og Årmene i Alm. lysegule. Skivens Diameter indtil 7 mm, Årmenes Længde ca. 10—12 Gange Skivens Diameter. Den lever paa Dyndbund, formodentlig paa samme Vis som Amphiurerne; iøvrigt vides. intet nærmere om dens Biologi. Udviklingen ukendt. — En Art af Loxo- såma (Entoproct Bryozo) findes ikke sjælden paa dens Underside (ikke endnu fundet paa danske Ekspl.). Den synes at være almindelig overalt paa større 152 Dybder i Skagerak. Iøvrigt er den udbredt fra Lofoten til Portugal og Middelhavet. Den kendes ogsaa fra Amerikas Østkyst, men ikke fra Grønland. Dens Udbredelse i Dyb- den er fra ca. 100—2900 m. VIII. Fam. Ophiolepidæ. Skiven skælklædt, ofte med et tydeligt Indsnit over hver Arm; Indsnittet ofte omgrænset af Pa- pilkamme. 2det Par Sugefødder udenfor Mund- randen. Mundpapiller og Tænder, men ingen Tand- papiller. Armpiggene fine, tiltrykte. Kønsorganerne smaa, langs Bursalranden. Tre Slægter er repræsenterede i nordeuropæiske Far- vande; den ene af disse, Ophiopleura, med Arten O. boreålis Dan. & Kor., er en arktisk Form, der hører hjemme i Nordhavet og Ishavet, men dog gaar ned til Færø—Shetland-Kanalen. Den medtages her kun i Slægts- Oversigten. Oversigt over Slægterne. FE Papiller vedsArmenes Grunde REE 2: Ingen Papiller ved Armenes Grund. Ophiopletra. 2. Skiven ikke skarprandet, med Indsnit over Ar- mene, omgivne af Papilkamme...... FOphiura Skiven skarprandet, med en svag Indbugtning over Årmene; en uafbrudt Række Papiller paa Skiveranden, tværs over Årmenes Grund SEE ERE ME NAS BESS RE EN DYST St SN AN PMO ho etern 1: Ophiira Lamarck. (Syn. Ophioglypha Lyman). Skivens Rand ikke skarp; et tydeligt Indsnit i Skiven ved Grunden af hver Arm, begrænset af dobbelte Papilkamme, af hvilke den ydre fort- sætter sig ned langs Genitalspalterne og gaar di- rekte over "1 Genitalpapillerne; "den indre Kam, 138 der oftest er noget. utydelig, dækket af den ydre Kam, strækker sig kun lidt ned ad Armens Sider, til den første fri Sideplade. I Indsnittet ses et for- skelligt Antal ufuldstændige Armrygplader; det har derved Udseende af, at AÅrmene udgaar fra Skivens Rygside, ikke fra dens Underside som hos andre Ophiurer. Skiven flad, dækket med tynde Skæl. Bugpladerne meget bredere end lange, sæd- vanlig adskilte lige fra Armens Grund. De meget talrige Arter, der tidligere henførtes til denne Slægt, er nu adskilt i en Række mindre Slægter. De i vore Farvande forekommende Arter hører til selve Slægten Ophiura i dens indskrænkede Omfang; dog er et Par af dem gjort til Type for egne Underslægter (eller Slægter), nemlig O. robusta for Undersl. Ophioglyphina Ludwig (Syn. Ophiozéa A. H. Clark) og O. carnea for Undersl. Dictenophiura H. L. Clark. Arternes Levevis er væsenlig ens. De kan findes baade paa haard og blød Bund, lever ikke nedgravede, men bevæger sig i Sæt henover Bunden, som ovenfor beskrevet (S. 93). Deres Føde optager de enten ved at lægge sig direkte derover, eller de slynger Armspidserne derom og fører det saaledes til Munden. De lever af alle mulige Slags Dyr, de kan faa fat paa — Orme, Krebsdyr, Mollusker, Echinodermer, men ogsaa for en ret stor Del af Detritus. Dette synes at indføres i Maven af Vand- strømninger, fremkaldte af Cilier. Som Fiskeføde har de ikke ringe Betydning, særlig Ophiura albida (spises især af Isingen). De har utvivlsomt alle pelagiske Larver, men disse kendes med Sikkerhed kun for de to Arter: albida og texturata. 6 Arter findes i vore Farvande. Oversigt over Arterne. 1. Armbugpladerne i den inderste Del af Armene adskilte ved Porer; ca. 30 Papiller i den ydre Kam paa hver Side af Armen... 1. O. texturåta. Ingen Porer mellem Bugpladerne; hver ydre Papilkam med ca, 7—15 Papiller ,........…. 139 2. Inderste Armrygplade ved en Længdelinie delt ek DYSIS re ERE ES SR LE] 6.0. cårnea. Inderste Armrygplade hjærteformet").. 5. O.ålbida. Inderste ÅArmrygplade hverken hjærteformet ellerideler torDeletved'entbængdelmie 13: 3. Papilkammene smaa, utydelige...... 4. O. robåsta. Papilkammensavel udviklede er eee 4. Primærpladerne hver omgivet af en regelmæs- sig Krans af smaa Plader. 1 Fodpapil. Lille, ET NOE De Re RE ES ER ANER sv OSaffents Primærpladerne ikke hver omgivet af en regel- mæssig Krans af smaa Plader. 2 (inderst paa Årmen flere) Fodpapiller. Stor, kraftig Form Pr OFSåAFST PFOshiura tfexfuråta Lamarck"(Fre.: 591353) (Syn. Ophioglypha ciliåris (Linné), ciliåta (Retz.), lacertésa (Pennant); Ophiura ophiura (Linné)). Skivens Skælbeklædning temmelig grov; Primær- pladerne ret tydelige, særlig den runde Centralplade. Ra- dialskjoldene afrundede udad, tilspidsede indad, helt ad- skilte, eller berører hinanden paa deres bredeste Sted; de er omtrent halvt saa lange som Skivens Radius. Papil- kammene bestaar af meget fine, temmelig lange Papiller, ca. 30 i den ydre Kam. Den inderste af de i Skiven op- tagne Årmrygplader (i Reglen 4) er i Almindelighed rekt- angulær eller trekantet. De fri Rygplader er i Armenes inderste Del 4—5 Gange saa brede som lange, med lige eller svagt concav Yderrand; de er i Berøring i deres hele Bredde. Armens Rygside noget tagformet hvælvet. Bugpladerne er dobbelt saa brede som lange, med buet Yderrand; de er ikke i Berøring med hinanden, men ad- skilte ved et Par skarpt begrænsede poreformede For- dybninger i Årmens Midtlinie. Disse Fordybninger er hos yngre Ekspl. kun tydelige paa den i Skiven optagne Del af Armen, hos større Ekspl. noget længere ud ad Årmen. Der er 3—4 Fodpapiller i den inderste Del af Armen, 1) Ogsaa hos O,. robusta kan den inderste Rygplade undertiden være hjærteformet; denne Karakter er altsaa ikke alene nok til en sikker Be- stemmelse af O. albida. 140 længere ude kun 2 og tilsidst kun 1. Ved de inderste 4—5 Porepar er der en bred Papil ved Porens ydre Rand, ved det inderste Par 2—3 saadanne. Af de 3 Armpigge sidder den nederste tæt ved Fodpapillerne og er kun lidt større end disse; den mellemste er den største, omtrent af et Årmleds Længde. Mundskjoldene er omtrent dobbelt Fig. 59. 1—2. Ophiura Sarsi, 3—4. O. texturata, 5—6. O. albida. "/1. Figurerne i øverste Linie fra Mundsiden, i nederste Linie fra Oversiden. saa lange som Afstanden mellem dem og Skivens Rand. 4—6 spidse Mundpapiller. Farven er rødlig eller rødbrun, ofte noget plettet. Undersiden gullig eller hvid. Den naar en Størrelse af ca. 30 mm Skivediameter. Armene er ca. 31/2 Gang saa lange som Skivens Tværmaal. Larven (Fig. 60) adskiller sig fra alle andre hidtil kendte Ophiurlarver ved at have Gitterstav i de bageste Side-Arme. Den optræder det meste af Sommeren igen- nem. Den unge Slangestjerne opnaar Kønsmodenhed i sit tredje Aar, ved en Størrelse af 7—11 mm Skive-Tværmaal, 141 De meget store Ekspl. paa ca. 30 mm Skive-Diameter maa da være flere Aar gamle, antagelig 5—6 Aar. I Limfjorden, hvor denne Art er meget talrig, er den ofte angrebet af en lille snyltende Grønalge, Coccomyxa ophiutræ Rosenv., som opløser Kalkskelettet og antage- lig tilsidst dræber Dyret som en Slags Kræft. Udenfor Limfjorden er 'denne Snylter hidtil kun fundet paa enkelte Ekspl. fra Bohuslen's Kyst. — En snyltende Copepod, Parartotrégus richårdi (Scott), af Asterocheridernes Fig. 60. Larve af Ophiura texturata. Ca. ”/1, Familie, synes at leve paa denne Slangestjerne (er endnu ikke med Sikkerhed fundet derpaa). I danske Farvande er denne Art almindelig fra det nordlige Kattegat til Øresund, helt ned til Hollænder- dybet. I Storebælt gaar den til Sprogø; i Lillebælt synes den ikke at findes. Ogsaa i Vesterhavet er den udbredt overalt, helt ned til Kanalen. Paa Fanø Strand kan den findes ovenfor Ebbegrænsen. Den graver sig da ned i Sandet, før Vandet gaar bort, men rejser sig snart og for- søger at kravle ud til Vandet, idet en karakteristisk stjerne- formet Fordybning i Sandet viser, hvor den har ligget. Den holder sig gennemgaaende paa ringere Dybder, træffes derfor kun undtagelsesvis i Skagerak og i den dybe Rende i det østlige Kattegat. Den er udbredt fra Lofoten til Middelhavet. Den findes ikke ved Grønland eller N. Amerika. Dens Udbredelse i Dybden er fra ca. 2—200 m. 142 2. Ophiura Sårsi Ltk. (Fig. 59. ;—). Skivens Skælbeklædning temmelig grov; Primærpla- derne i Alm. tydelige. Radialskjoldene som hos fore- gaaende Art. Papilkammene bestaar af korte, temmelig brede Papiller, ca. 9—12 i den ydre Kam. Den inderste af de 4—5 i Skiven optagne Rygplader er i Alm. trekantet eller rektangulær. Armenes Ryg- og Bugplader væsenlig som hos foregaaende Art. Ingen Fordybninger paa Armens Underside. 2 Fodpapiller i Årmens indre Del (ved 1. Pore- par 3—4), længere ude kun 1; desuden ved de inderste Porer ogsaa nogle Papiller ved Porens ydre Kant, paa de inderste Porer 3 (4), derefter 2 og lige udenfor Skiven kun 1 lille Papil, som ogsaa snart forsvinder. Fra om- kring 10. Led er der ingen Papiller ved Porens ydre Rand. 3 ofte noget udstaaende Armpigge; de to øverste i Årme- nes indre Del indtil dobbelt saa lange som Sidepladerne, den nedre noget kortere; ikke sjælden er ogsaa den øvre Pig kortere end den midterste. Armene tagformet hvæl- vede. Mundskjoldene betydelig kortere end Afstanden fra deres Yderrand til Skiveranden. 4—6 Mundpapiller. — Farven er ret variabel, rødlig eller mørkere, oftest noget broget. Hos unge Ekspl. kan Radialskjoldene være hvide paa den ydre Del, som hos O. albida og robusta. Lig- heden mellem O. robusta og O. Sarsi af tilsvarende Stør- relse kan være saa stor, at der maa nøje Undersøgelse til for at skelne dem fra hinanden. — Naar en lignende Størrelse som O. texturata; Armene ca. 4 Gange Skivens Diameter. Det vides ikke sikkert, hvilken Larve der hører til denne Art: sandsynligvis er det Ophiopluteus compressus (Fig. 3. 3, Fig. 40. 6). Med Hensyn til Væksten synes denne Art at forholde sig væsenlig som O. texturata. En mærkelig Snylter er fundet i denne Ophiur, sær- lig i Trondhjemsfjorden — en rød, sækformet Organisme af omtrent en Ærts Størrelse, uden særlige Organer men fyldt med Æg eller Embryoner. Det vides ikke, til hvil- ken Dyregruppe denne (endnu ubeskrevne) Snylter hører. 143 Den lever i Ophiurens Kønsorganer, som ødelægges, efterhaanden som Snylteren tiltager i Størrelse. I danske Farvande er denne Art udbredt fra Skagerak gennem det østlige Kattegat (dybe Rende) ned til Øresund (Hellebæk). I det sydvestlige Kattegat og Bælterne findes den ikke, heller ikke i Limfjorden. Den findes paa Dyb- der fra ca. 30—300 m. Er ogsaa fundet subfossil i Mer- geller ved Aker (Kristiania). Arten er circumpolar. Ved de europæiske Kyster gaar den kun til Færø-Kanalen (angives ogsaa fra Rockall- Banken) og Nordsøen (til Helgoland). Ved Amerikas Øst- kyst gaar den ned til 357 N. Br., i Stillehavet til Japan og Californien. Dens Udbredelse i Dybden gaar fra ca. 10— 3000 m. SHOphidraraffinis"Litken (Fie 365 Flos 61): Skivens Skælbeklædning fin og meget regelmæssig; de runde Primærplader omgives hver af en regelmæssig Krans af smaa, oftest 4-kan- tede Plader og bliver derved meget iøjnefaldende. Radial- skjoldene smaa, kun ca. "ss af Skivens Radius; de er helt ad- skilte. Papilkammene bestaar af ca. 7—9 korte, flade Papiller i den ydre Række; den indre Række dannes af ca. 10 noget mindre Papiller, der mødes i Midtlinien foroven, saaledes at Fig. 61. Ophiura affinis Ltk. de danner en sammenhængende = Stykke af Undersiden. %/1. Krave om Armens Grund; nogle faa Papiller findes i Reglen paa selve Skiveranden inderst i Indsnittet, lige over denne Papilkrave. Skiveind- snittet kun lille, og kun 2 smaa Rygplader optages deri, den inderste ganske lille, knudeformet. AÅrmrygpladerne meget brede, tagformede; Bugpladerne vidt adskilte, med en Spids indad og en Bue udad. 3 Armpigge, den nederste kortest, den øverste længst, af Længde med et Armled. Kun 1 bred Fodpapil, ved de to første Porepar ogsaa 1 paa den ydre Side af Fodporen. Poren. for 2den Mund- 144 sugefod har i Reglen ogsaa kun 1 Papil paa hver Side. Mundskjoldene store, længere end brede, saa lange som eller længere end Afstanden fra deres Yderrand til Ski- vens Rand. I Reglen kun 3 Mundpapiller paa hver Side af Kæben, de to inderste spidse, den ydre bred, skæl- formet. — Farven rødlig-brun eller graa. Størrelsen næppe mere end 7—8 mm Skivediameter; Armene ca. 3 Gange Skivens Diameter. Årmene er meget skøre og knækker i Reglen af, om Konserveringen ikke foretages meget hur- tigt efter Fangsten. Larven kendes ikke med fuld Sikkerhed, men der er megen Sandsynlighed for, at en ufuldkommen Ophiøo- Fig. 62. Larve af Ophiura affinis (?), nær Forvandling; i Midten ses den unge Slangestjerne. Ca. ?"/1. pluteus-Form, med formodentlig kun de bageste Side- Arme udviklede, mælkehvid, uigennemsigtig (Fig. 62), hører til denne Art. Denne Larve er hidtil kun fundet ved Bohuslens Kyst, i Begyndelsen af August. I danske Farvande forekommer denne Art fra Skage- rak til Øresund (Hveen); i det sydvestlige Kattegat er den ikke fundet Syd for Linien Fynshoved—Asnæs; den gaar altsaa ikke ned i Bælterne og Østersøen. Findes ikke i Limfjorden. I Nordsøen er den udbredt til Dogger- banken. Iøvrigt er den udbredt fra Vest-Finmarken til de britiske Kyster. Angivelsen af dens Forekomst i Middel- havet: synes at bero paa en Forveksling med en nær- staaende Art, O. Grubei Heller; ligesaa er Angivelsen af dens Forekomst i den biscayiske Bugt og ved Ameri- kas Østkyst næppe sikkert begrundet. — I vore Farvande lever den paa Dybder fra ca. 8—250 m; men den kendes fra indtil ca. 550 m Dybde. 145 4. Ophiura robusta Ayres. (Fig. 63:——). (Syn. Ophiura squamåsa Liitken). Skivens Skælbeklædning ensartet, temmelig grov. Kun Centralpladen tydelig, de andre Primærplader i Reglen ikke til at skelne. Radialskjoldene smaa, knap "/s af Ski- vens Radius; de kan berøre hinanden ved Grunden, men er vidt adskilte indad. Papilkammene er kun svagt ud- viklede, bestaar i Reglen kun af en lille uregelmæssig Gruppe Papiller paa hver Side ved Årmens Grund. Skive- indsnittet er lille, omfatter kun to smaa Rygplader, af hvilke Fig. 63. 1—2. Ophiura robusta, 1. Mundside, 2. Overside; 3—4. O. carnea. 3. Overside, 4. Mundside. ”/1. den inderste er trekantet, noget forlænget, undertiden hjerte- formet. Armrygpladerne er ikke tagformet hvælvede, tem- melig smalle, med stærkt buet Yderrand; i den indre Del af Armen er de sammenstødende, med lige Inderrand, læn- gere ude ender de tilspidsede og kun Spidsen berører den foregaaende Plade; i den ydre Del af Armen er Pladerne helt adskilte. Bugpladerne med svagt indbugtet Yderrand, adskilte lige fra Armens Grund, undtagen hos enkelte større Ekspl. Kun 1 lille Fodpapil; ved nogle faa af de inderste Porer er der ogsaa en lille Papil ved Porens Sidekant. 3 Årmpigge, af hvilke den øverste er betydelig længere end de to nedre, omtrent af Længde med et Årm- led. Mundskjoldene er brede, korte, naar knap halvvejs til Skivens Rand. 3—4 smaa Mundpapiller paa hver Side, den ydre ikke særlig bred. — Farven blaagraa eller mørkt Th, Mortensen: Pighude. : 10 146 brunlig, oftest med hvide Pletter, især er Radialskjoldene oftest hvidlige. Armene ofte noget baandede. Den naar kun en ringe Størrelse, indtil ca. 10 mm Skivediameter. Armenes Længde er ca. 3 Gange Skivens Diameter. Udviklingen ukendt; ingen grundet Formodning kan fremsættes om, at nogen af de kendte Larveformer kan høre til denne Art. É Årten er i vore Farvande udbredt fra Skagerak til Øresund (indtil Taarbæk) og Storebælt (indtil udfor Lange- lands Nordspids). I Lillebælt er den ikke fundet; fore- kommer ikke i Limfjorden. I den sydlige Del af Nordsøen synes den heller ikke at findes. — Iøvrigt er den udbredt indtil Spitsbergen og Karahavet, men kendes ikke syd- ligere end de danske Farvande; forekommer endvidere fra Grønland til Cape Cod paa Amerikas Østkyst. (En i det nordlige Stillehav forekommende Art, O. maculåta Lud- wig, er muligvis samme Årt). Dybde-Udbredelsen er 6— ca. 450 m (undtagelsesvis 1000 m). 5. Ophitra ålbida Forbes (Fig. 59. ;—6). Skivens Skælbeklædning temmelig grov og uregel- mæssig. Primærpladerne ikke fremtrædende. Radialskjol- dene i Reglen i Berøring i den ydre Del, ca. "/3 saa lange som Skivens Radius. Papilkammene bestaar af 10—12 korte Papiller paa hver Side; indre Papilkamme smaa og utydelige, naar ikke sammen over Armens Grund. Skive- indsnittet ret dybt, omfatter 3—4 Rygplader, af hvilke den inderste er tydelig hjærteformet. Armrygpladerne ikke tagformet hvælvede; Bugpladerne med den ydre Rand noget afrundet, naar i Reglen sammen i den indre Del af Armen, men kan være tydelig adskilte lige fra Armens Grund. Kun 1 Fodpapil, undtagen ved de inderste 3—5 Porepar, hvor der som oftest er 2—3 Papiller; ved Porer- nes Yderrand en mindre Papil indtil omtrent midt paa Armen; de inderste Porer kan ogsaa have 2—3 ydre Pa- piller. 3 Armpigge, af hvilke den øverste, som er den længste, kun naar til Midten af næste Leds Sideplade. Mundskjoldene er skjoldformede, naar omtrent halvvejs til Skivens Rand. 3—5 Mundpapiller paa hver Side, den 147 ydre ikke særlig bred. — Farven oftest rødlig-brun, Radial- skjoldene hvidlige. Størrelsen indtil ca. 15 mm Skivedia- meter; Årmenes Længde ca. 4 Gange Skivens Diameter. Larven (Ophiopluteus parad&xus) (Fig. 40. 4) udmærker sig ved sine brede Arme, hvis Kalkstave er besatte med temmelig lange, vinkelret udstaaende Torne. Findes hele Sommeren igennem, dog særlig i AÅugust— September. — Ångaaende Vækst og Alder vides intet di- rekte; men den er antagelig som hos O. texturata. Man har haft et Ekspl. i Akvarium i 2 Aar og 8 Maaneder (Mobius). En Ikte (Fellodistomum: féllis (Olsson)) findes, undertiden i ret betydeligt Antal (5—6 Ekspl.), frit i Mave- sækken hos denne Slangestjerne; det er et Ungdomssta- dium; den fuldvoksne Ikte findes i Galdeblæren hos Hav- kat (Anarrhicas låpus), der for en stor Del lever af alle Slags Pighude. Ogsaa i Bughinden er fundet indkapslede Ikter (Cercåria capricidbsa Cuénot). Endvidere findes undertiden Ungdomsstadier af Rundorme i Bughulen hos denne Slangestjerne; de maa antages at høre til en af de hos Fisk levende Rundorme, men hvilken vides ikke. Vor almindeligste Slangestjerne, udbredt og meget almindelig i alle vore Farvande, undtagen den indre Del af Limfjorden. I Øresund gaar den helt ned til Hollænder- dybet. Gennem Bælterne trænger den ned i den vestlige Østersø til Kielerbugt og til Gjedser. I Nordsøen findes den helt ned til Kanalen. — Iøvrigt er den udbredt fra Østfinmarken til Azorerne og Middelhavet, men forekom- mer ikke ved de amerikanske Kyster og Grønland. Ud- bredelsen i Dybden er fra Kysten til ca. 500 m (ca. 850 m); i vore Farvande i Alm. fra ca. 4—150 m. Arten er ogsaa kendt som subfossil fra Aflejringer i Danmark. G-Ophiara carnea MI Sars' (Fiz: 63.52). Skiven noget hvælvet, beklædt med temmelig grove, ensartede Skæl. Primærpladerne utydelige. Radialskjoldene sammenstødende i den ydre Del, meget smaa, paa større Ekspl. knap større end de øvrige Skæl. Papilkammene staar næsten lodret, bestaar af ca. 12 smaa Papiller; den indre Kam lidet tydelig. Skiveindsnittet omfatter 2—3 Rygplader; den inderste staar næsten lodret og er ved en Længde- fure delt i to Sidehalvdele. Armrygpladerne berører hin- og 148 anden kun paa de første 3—4 Led; de er 3-kantede, med buede Rande, og er noget ophøjede. Bugpladerne er meget smaa, helt adskilte fra Grunden af. 3 meget smaa Armpigge. De inderste Fodporer med 2 smaa Fodpapiller, længere ude kun 1. Mundskjoldene store, længere end brede, naar mere end halvvejs til Skiveranden. 3—4 Mund- papiller, af hvilke de 2 ydre er noget bredere. — Farven smukt rød eller rødbrun. — Det er en lille, men temme- lig robust Form, der ikke synes at naa mere end ca. 7 mm i Skivediameter. Armene er ret korte, kun ca. 2 Gange Skivens Diameter. Udviklingen ukendt, men den maa formodes at have pelagiske Larver. Fra danske Farvande kendes denne Art kun fra det dybere Skagerak. Iøvrigt er den udbredt fra Trondhjems- fjorden til Azorerne og Middelhavet. Dybde-Udbredelsen er fra ca. 50—1260 m. 2. Ophiåcten Lutken. Skiven uden tydeligt Indsnit, kun med en svag Indbugtning over Årmene, der saaledes ikke har Ud- seende af at udspringe fra Rygsiden. En Række Pa- piller paa Skivens Kant tværs over AÅrmenes Grund. Skivens Rand skarp, særlig paa yngre Eksemplarer, saa der er en skarp Grænse") mellem Over- og Underside,. Iøvrigt som hos Slægten Ophiura. Kun én Art i nordiske Farvande. 1. Ophibcten sericéum (Forbes) (Fig. 64). (Syn. Ophiocten Krøyeri Ltk.; Ophioglypha gråcilis G. O. Sars). Skivens Beklædning bestaar af meget fine Skæl, mel- lem hvilke Primærpladerne træder meget tydeligt frem; 1) Paa Ekspl., der er opsvulmede paa Grund af Kønsstofferne, er den skarpe Kant utydelig, men der er dog altid en bestemt Grænse mellem Over- og Undersiden. 149 hos større Ekspl. er de fine Skæl næsten kornagtige. Ra- dialskjoldene smalle, vidt adskilte, knap "/3 saa lange som Skivens Radius. Årmrygpladerne omtrent rektangulære, tagformet hvælvede, de inderste med en Række fine Pa- piller langs den ydre Rand; hos store Ekspl. findes disse Papiller længere ud ad Armen, indtil det 15.—16. Led, hos yngre Ekspl. er de svagt udviklede eller mangler helt, ligesom Papillerne paa Skivens Rand kan være ind- skrænkede til en lille Gruppe paa hver Side af Armen (svarende til den ydre Papilkam hos Ophiura). Bugpla- Fig. 64. Ophiocten sericeum (Forbes). 1. fra Mundsiden, 2. fra Oversiden. ”/1. derne er meget smaa, med et lille Fremspring indad og en buet Yderrand, vidt adskilte. 3 spidse ÅArmpigge, i den inderste Del af Armen noget længere end et AÅArmled. 1 Fodpapil; nogle af de inderste Porer ogsaa med en Pa- pil ved Porens Yderside. Mundskjoldene skjoldformede, saa brede som lange. 4—5 Mundpapiller, de yderste brede. — Farven blaagraa. Naar en Størrelse af ca. 18 mm Skivediameter; Årmene lange og tynde, ca. 4 Gange saa lange som Skivens Diameter. Udviklingen ukendt, men den maa antages at have pelagiske Larver. Muligvis hører.Ophiopluteus ramåd- sus til denne Art. Den hører hjemme paa Dyndbund; dens Levevis iøvrigt ukendt, men maa antages at være som hos Ophiura- Arterne. 150 hj I vore Farvande er den ret almindelig i Skagerak, hvor den er taget paa Dybder fra 66—650 m. Iøvrigt er den udbredt indtil Spitsbergen og det sibiriske Ishav, samt fra Grønland til Massachusetts. Dens Dybde-Ud- bredelse er 5—ca. 4500 m. — Kendes ogsaa subfossilt, fra hævede Lag ved Trondhjemsfjorden. II. Orden. Euryålæ. Skiven og Armene dækkede af nøgen Hud eller med en tæt Beklædning af Korn, sjældnere med tydelige Skæl; Armenes Ryg- og Bugplader mang- ler eller er mere eller mindre rudimentære og skjulte af den tykke Hud. Sidepladerne er smaa og indtager kun Armens nedre Sidekant. Piggene delvis nedadrettede. Armene, der kan være gre- nede eller ugrenede, bevæges hovedsagelig i verti- kal Retning og kan snos og indrulles, idet Hvirv- lernes saddelformede Ledflader tillader saadanne Bøjninger. Genitalspalterne i Reglen korte, brede og oftest vertikalt stillede paa Skivens Rand ved Årmenes Grund. Der kan være en Madreporplade 1 hver Interradie. De til denne Orden hørende Former falder i to Hoved- grupper, karakteriserede ved Tilstedeværelsen eller Man- gelen af Bælter af Kroge paa Armleddene. Begge Grup- per omfatter baade Former med grenede og med ugrenede Br. Familier er repræsenterede j nordeuropæiske Far- vande. Oversigt over Familierne)”. AÅrmene ugrenede. Huden nøgen; ingen Krog- bælter paa Årmleddene ..... I. AÅAsteronychidæ. Armene grenede eller ugrenede. Kornbeklæd- ning. Krogbælter i Armenes ydre Del...... SRORN SEE EET ETEE DENDE NS RR DRE II. Gorgonocephalidæ. 1) I de her anførte Karakterer tages væsenlig kun Hensyn til de nor- diske Former. 151 I. Fam. Asteronychidæ"). Skive og Arme dækkede af nøgen Hud. Skiven temmelig stor, Årmene lange, ugrenede. Genital- spalterne smaa, lige udenfor Mundskjoldene, ikke vertikalt stillede. Kun én Madreporplade. Kun én Slægt i nordiske Farvande. 1. Asteronyx Muil. & Troschel. Radialskjoldene temmelig store. Sidepladerne smaa, danner en mer eller mindre fremspringende Kant langs Armenes nedre Rand. Piggene nedad- rettede, mere eller mindre krogformede. Mund- papiller ret vel udviklede. Ingen Tandpapiller. Kun én Art i de nordiske Farvande. 1. Asteronyx Lovéni Mull. & Troschel (Fig. 65). Radialskjoldene danner ribbeagtige Lister, der naar næsten til Midten af Skiven. Paa tørrede Eksemplarer ses Huden at indeholde spredte, smaa Kalkplader. Årm-Ryg- plader mangler, hvorimod Bugpladerne er ret vel udviklede, men uregelmæssige. Sidepladerne danner smaa vortefor- mede Fremspring langs Armenes Bugkant. Årmene er i Reglen paafaldende uens udviklede, idet nogle af dem, oftest 2 eller 3, er meget længere og kraftigere end de andre. Paa disse kraftigere Arme er den nederste Pig stærkt forlænget, kølleformet, besat med Torne i den yderste Del og omgiven af en tyk Hud. Den er i Reglen rettet skraat indad mod Armens Bugside. De andre Pigge (der er i Alm. 8—9) er korte, krogformede. Paa de sva- gere Arme er alle Piggene korte; de begynder først paa 2. Led. Fodpapiller mangler. Mundskjoldene meget smaa, 1) Regnes ofte kun som en Underfamilie af Familien Trichasteridæ. 52 eller kan endda mangle paa større Ekspl.; kun Madrepor- pladen er ret vel udviklet. Farven svagt rødlig. Naar en meget betydelig Stør- relse, indtil ca. 35 mm Skivediameter. De kraftigere Arme indtil 10 Gange saa lange som Skivens Diameter. Udviklingen ukendt; af Æggenes ret betyde- lige Størrelse maa det dog sluttes, at Udvik- lingen foregaar direkte, uden noget pelagisk Lar- vestadium. Ganske unge Ekspl. har Skiven dæk- ket af store, vel udvik- lede Primærplader, der danner en smuk Rosette. Disse Plader forsvinder efterhaanden helt. Indi- vider af ca. 2 mm Skive- diameter. og en Årm- længde af ca. 10—15 mm er mærkelige ved, at Årmspidsen er stærkt ud- videt, kurvformet; efter- haanden antager den sim- pel cylindrisk Form. Ved denne Størrelse er Pri- mærpladerne allerede for- svundne og Skiven har samme Udseende som hos de voksne, Fig. 65. Asteronyx Loveni Den findes næsten Mill. & Trosch. altid paa Pennatulider Siddende paa et Stykke af en Pen- (hos os i Reglen kun paa natulide (Funiculina). Nat. Størr. Funiculina — quadrangu- laris), sjælden paa Gor- gonider. Den sidder med et Par af Armene snoet om Pennatuliden, medens de andre Arme vifter frit i Vandet og benyttes til at fange de pelagiske Smaadyr, særlig Copepoder, som den lever af. Pennatuliden tjener den kun til Støtte, den fortæres ikke af Slangestjernen. Ungerne, der lever paa Bunden, ernærer sig af Detritus, indtil de har naaet en Størrelse 55 af ca. 5—6 mm Skivediameter, da de kravler op-og sætter sig paa Pennatuliden. En mærkelig omdannet Copepod, Chordeumium obésum (Jungersen) træffes ofte snyltende i dens Køns- organer, som ødelægges af Snylteren (dog kun de an- grebne Kønskirtler; de andre Kønskirtler i samme Individ fungerer normalt.) Forekommer ret almindelig i Skagerak. Er iøvrigt udbredt fra Finmarken til Portugal og ved Amerikas Øst- kyst til Vestindien. Ogsaa i Stillehavet er den vidt ud- bredt, fra Beringshavet til de australske Farvande, det Indiske Hav og de sydafrikanske Farvande. Da den ikke findes i det nordlige Ishav eller ved Grønland, har den formodentlig udbredt sig fra Stillehavet (hvor Slægtens Hjemsted maa antages at være) til Atlanterhavet enten Nord om Amerika eller Åsien i en tidligere varmere Pe- riode, eller over Mellem-Amerika, før Panama-Tangen dan- nedes. — Dybde-Udbredelsen er fra ca. 100—ca. 1800 m. II. Fam. Gorgonocephalidæ. Skiven og Armene med Kornbeklædning, ofte med Torne. Radialskjoldene lange, danner op- højede Ribber. AÅrmene kan være simple, ugrenede, eller grenede i Spidsen eller helt fra Grunden. Krogbælter i den ydre Del af Armene, Én eller fem Madreporplader. Kun én Slægt i nordeuropæiske Farvande. 1. Gorgonocéphalus Leach. (Medusahoved). Årmene grenede fra Grunden. Genitalspalterne nær Skivens Rand, næsten vertikalt stillede. Kun én Madreporplade; Piggene, der er smaa og ligner Fodpapiller (betegnes i Reglen som saadanne), be- gynder ved 2det Par Sugefødder. En Række Plader langs Skivens Rand mellem Armene. Mundpapiller og Tandpapiller i Form af smaa, spidse Pigge. 154 Kønsorganerne smaa, meget talrige, ordnede i flere Rækker paa Bursæ, der alle staar i indbyrdes Forbindelse. Et Bundt korte Blindsække udgaar fra Vandkanalringen i hver Radie!"). Store Former, hvis Skivediameter kan naa indtil hen- ved 10 cm. Med deres rigt forgrenede, yndefuldt udbredte Arme afgiver de levende Dyr et overordentlig smukt Syn. Nogle Arter, f. Eks. G. caput-medusæ, konserveres bedst ved, at man fører det udfoldede Dyr over i Fersk- vand; det lammes da fuldstændig, og man faar dem fik- seret med Armene smukt udbredte. Andre (de fleste) Arter kan man faa udmærket udstrakte ved at dræbe dem i Formalin. De bør da senere overføres til Alkohol. Fire Arter forekommer i de nordiske Farvande. Af disse er de to, G. eucnémis (Mull. & Troschel) og G. årcticus Leach (Syn. G. Agassizi Stimpson) arktiske For- mer, der kun medtages i Arts-Oversigten. De findes ved Finmarken, den første ogsaa kendt fra Færø-Kanalen. Oversigt over Arterne. 1. Skiven helt besat med grovere eller finere Pigge; ingen særlig fremtrædende Pigge paa Radialskjoldene 2. KE. sata 0 ERR RER Skiven nøgen, kun Radialskjoldene bærer en- kelte større Knuder eller Pigge............ 3. 2. Skiven besat med kraftige Pigge...........…. NES REE VE EGE SERENE TREE USERS RES ARE See 1. G.cåput-medtusæ. Skiven tæt beklædt med fine Pigge.. G. Lamårcki. 3. Radialskjoldene med afrundede Knuder ...... MELSE g ESS VEN ESS e FS RL ERKENDER En TERRE BEES NRER ESTER G.eucnémis. Radialskjoldene med større Pigge..... G. årcticus. 1. Gorgonocéphalus cåput-medåsæ (Linné) (Fig. 66). (Syn. Gorgonocephalus Linckii (Mull. & Troschel)). Skivens Overside ret tæt besat med korte, kraftige, kegleformede Pigge; paa Undersiden er de mindre, mere kornagtige. Radialskjoldene ret fremtrædende. ÅArmene 1) Intet tilsvarende kendt hos andre Echinodermer. Er foreløbig kun fundet hos denne Slægt, men gælder formodentlig hele Familien. 155 med en tæt Beklædning af fine Korn. Krogbælterne først tydelige efter den 3.—4. Forgrening. Krogene er ca. "/s mm lange, glasklare, med en lille Torn nedenfor Spidsen Fig. 66. Medusahoved, Gorgonocephalus caput-medusæ (L.). Ungt Ekspl. Naturl. Størrelse. (Fig. 67); de sidder i to Rækker tværs over Rygsiden af hvert Armled, bøjede bagover, saa de vender Ryggen mod hinanden. Årmpiggene korte, kegleformede, tiltrykte; i den inderste Del af Armen er der 2, fra lidt før den første Forgrening 3; paa de ydre Grene er de noget krogformede. Farven gullig eller rødlig, undertiden næsten hvid. Naar en Størrelse af ca. 9 cm Skive-Tværmaal. 156 Udviklingen ukendt, men de meget talrige smaa Æg tyder afgjort paa, at den har pelagiske Larver. — Den findes i Reglen siddende paa Koraller; ofte findes de flere sammen, den ene ovenpaa den anden, med Armene ind- filtrede mellem hinanden, og ofte med nogle ÅArmgrene stukket ind i Bursalspalterne. Føden synes at bestaa af pelagiske Organismer, særlig Copepoder. En mærkelig Snylter, Protomyzåstomum (be- slægtet med den paa Crinoiderne levende Myzostomum) findes ret almindelig i Krophulen hos denne Art (og de andre beslægtede Arter). Den gaar ind i Kønsorganerne, hvis Indhold øde- lægges, og hvis Vægge udvikles til at danne en Hinde omkring Snylteren. Den har Form af en aflang, noget flad Sæk, ca. 1 cm lang, aldeles fyldt med smaa Æg. Snylteren er tid- ligere fejlagtig blevet antaget for Medusa- hovedets egne Kønsorganer. Fig. 67. Arm- I vore Farvande findes denne Art kun i krog af G.ca- Skagerak, hvor den er taget nogle faa Gange put-medusæ. påa ca. 300 m Dybde. Forekommer ogsaa ved SGL: Bohuslens' Kyst. Den er iøvrigt udbredt fra Trondhjemsfjorden til Irlands Vestkyst; ken- des ikke fra de amerikanske Farvande. Dybdeudbredelsen fra ca. 150—1200 m. [Gorgonocéphalus Lamårcki (Mull. & Troschel). Skivens Overside tæt besat med fine, smaa Pigge, som giver den et næsten fløjelsagtigt Udseende. Pigbe- klædningen fortsætter sig langt ud ad Årmene. Krogene som hos G. caput medusæ. 5 Armpigge, der er noget flade og takkede i Kanten, paa de finere Grene krogfor- mede. Farven gulbrun. Naar en lignende Størrelse som foregaaende Art. Udviklingen ukendt, men den har sandsynligvis pela- giske Larver, da dens Æg er meget smaa. Denne Årt er ikke hidtil kendt fra danske Farvande, men det er ikke usandsynligt, at den vil findes i den ydre Del af Skagerak. Den forekommer ved Norges Kyster fra Finmarken til Bergen, og kendes endvidere fra Færøerne. Island, Grønland og N. Amerikas Østkyst, til Nova Scotia. Dybdeudbredelsen ca. 75—775 m.] FS IV. Klasse. Søpindsvin eller Echinider. (Echinoidea). Fritlevende Echinodermer, med et kugleformet, ægformet eller skiveformet Legeme; en fast Skal, dannet af regelmæssig ordnede Plader, der er be- satte med, oftest lange, Pigge, bevægeligt indled- dede paa Knuder paa Skallen. Sugefødderne i 10 Meridian-Rækker; ikke 1 mosen ”Furer fik hver Sugefod svarer en dobbelt Pore i Skallen. Tarm- kanalen lang, slynget; Munden vender nedad. Gat- aabning findes altid, forskelligt beliggende. Søpindsvinenes Krop er kugle- eller ægformet, hos en enkelt Orden (Clypeastriderne, væsenlig tropiske For- mer) ofte ganske flad, skiveformet. De kan .naa en ret be- tydelig Størrelse, som en Melon; af de hos os forekom- mende Former naar dog kun et Par Arter en Størrelse som et stort Æble. Hudskelettet bestaar af meget regel- mæssig ordnede Plader, der er sammenvoksede, saa de danner en fast Skal. Kun hos en Del af de ældste, palæo- zoiske Former samt hos en enkelt Familie af nulevende Former, Echinothuriderne, er Skallen blød og bøjelig, idet Pladerne griber over hinanden, er taglagte. Skallen (Fig. 68) er delt i 10 regelmæssige Felter, hvert bestaaende af en dobbelt Række Plader. De 5 Felter bærer 2 Rækker Sugefødder og svarer derfor til Årmene hos Sølillier, Sø- stjerner og Slangestjerner. Disse Felter er altsaa radiale og kaldes Åmbulacral-Felterne; de afvekslende mel- lem disse liggende Felter er interradiale og kaldes Inter- ambulacral-Felterne. Hvert Felt bærer oftest en dob- belt Række større Knuder. Som Regel er Interambulacral- Felterne betydelig bredere end Ambulacral-Felterne, og Knuderne tydelig større i de første. Hos de allerældste Echinider (Bothriocidaris) bestaar Interambulacral-Felterne af en enkelt Række Plader, og Spor af denne Ordning 158 findes hos alle øvrige Echinider, idet den første Interam- bulacralplade altid er enkelt (den resorberes senere hos nogle Former). Hos de øvrige ældste (palæozoiske) Echin- ider findes der flere Rækker Plader i hvert Ambulacral- eller Interambulacralfelt, hos alle andre (med Undtagelse Fig. 68. Skallen af Echinus elegans Dub. & Kor. 1. Oversiden; 2. Mundsiden. Felterne med de to Rækker smaa Knuder er Ambulacral-Felterne ; de med de to Rækker større Knuder Interambulacralfelterne. Uden- for Knuderækkerne i Amb. Felterne ses Porerne for Sugefødderne. Midt paa Oversiden ses Topfeltet, midt paa Undersiden Mundfeltet. I Midten Munden med de 5 Tænder; uden om disse ses Mund- huden med de 5 Par Buccalplader og spredte smaa Plader uden- for disse. I Randen af Mundfeltet ses 5 Par smaa Udsnit, Gælle- Udsnittene. — Lidt formindsket. af nogle enkelte fossile Former) er der to Rækker Plader i hvert Felt. Pladerne i Ambulacralfelterne vokser hos mange Former sammen til sammensatte Plader; hver sammensat Plade bærer lige saa mange Sugefødder, og dertil svarende Porepar, som der er Smaaplader (Primær- plader) i den, idet der oprindelig hører én Sugefod til hver Ambulacralplade. Paa saadanne sammensatte Plader ordnes Sugefødderne i regelmæssige Buer, 3 eller flere, indtil 9—12, i hver Bue. Sugefødderne sidder altid nær 159 Pladens Yderrand, og dér finder man da de tilsvarende Porerækker paa den nøgne Skal. Former med 3 Porepar i hver sammensat Plade benævnes ,0ligopøoref, saadanne med flere end 3 Porepar i hver sammensat Plade kaldes »polypore". Dette Forhold er af stor systematisk Betyd- ning. — Paa det levende Dyr er Skallen overklædt med en tynd, fimreklædt Hud. Det er altsaa i Virkeligheden et indre Skelet, ligesom Hvirveldyrenes Skelet, ikke Fig. 69. Ambulacralplader af forskellige Echinider. 1. Simple, usammensatte, af Eucidaris tribuloides; 2. sammensatte, oligopore, af Echinus elegans; 3. sammensatte, polypore, af Stron- gylocentrotus drøbachiensis. f/1. po. Porerne for Sugefødderne; pr. Primærplader; prt. Primær- tuberkler; st. Sekundærtuberkler. en ydre Skal, der omslutter Dyret, saaledes som Blød- dyrenes Skal er det. Midt paa Oversiden findes et lille, bestemt omgrænset Felt, Topfeltet (Fig. 70), bestaaende af en Kreds af 10 Plader, 5 radiale, udfor Ambulacralfelterne, de saakaldte Ocularplader, og 5 interradiale, udfor Interambulacral- felterne. I disse aabner sig Udførselsgangene for Køns- organerne gennem en Pore i Pladens Yderkant. De kaldes derfor Genitalpladerne. Hos alle de aflange, ,irregu- læref Former mangler den bageste Genitalplade. Den forreste højre Genitalplade fungerer ogsaa som Madre- porplade; den er hos de irregulære Former oftest stærkt forlænget bagtil, skillende de andre Plader ad. Ogsaa i Ocularpladerne findes en lille Pore, hvorigennem Spidsen af den radiære Vandkanal forlænger sig ud som en lille 160 uparret Føler. Indenfor Kredsen af de 10 Topplader findes hos de runde eller ,regulæref Former et lille Felt be- klædt med uregelmæssigt ordnede Smaaplader, Ånal- feltet, og heri findes Analaabningen, i Reglen lidt ud imod højre Side. En enkelt af Analfeltets Plader kan være betydelig større end de øvrige; den kaldes da Anal- pladen. Hos de irregulære Echinider er Analfeltet rykket udenfor Topfeltet, bagtil; hos nogle er det endda rykket ; helt ned paa Under- siden. — Munden ligger paa Under- siden; hos de regu- lære Former ligger den midt paa, i et stort, rundt blød- hudet Felt, Mund- feltet; stidetfermer Fig. 70. Topfelt af Echinider; 1. af en Smere eller mindre regulær Form (Strongylocentr. drøbachi- dækket af smaa ensis), 2. af en irregulær Form (Spatangus Plader, kan ogsaa purpureus). %/1. a. Analplade; af. Analfelt; an. Gataabning ; VÆTE gas KEB BE SE g. Genitalplade; gp. Genitalpore ; m. Madre- med Undtagelse af porplade; o. Ocularplade; op. Ocularpore. et Par Plader udfor hvert Ambulacral- felt, Buccalpladerne, som hver bærer sin Sugefod. Hos en Del af de irregulære Søpindsvin er Mundfeltet rykket henimod Forenden; det er her oftest tværovalt, helt dækket af Smaaplader, hvoraf ingen bærer Suge- fødder. Paa Skallen og, delvis, Mundhuden sidder forskellige Slags Vedhæng eller Organer, nemlig Pigge, Pedicellarier, Sphæridier, Sugefødder og Gæller. Piggene er indled- dede paa Knuder, ,Tuberklerf?, paa Skallen; disse har i Alm. Form af en Kegle, med et afrundet Hoved, Led- kuglen, paa Toppen. Ved Grunden af Piggen findes en takket Ring, hvorfra Muskeltraade udgaar, som fæster sig paa Skallen rundt om Tuberklen; ved disse Muskler kan 161 Piggen bevæges i alle Retninger. Hos nogle Former ud- gaar en elastisk Streng fra Piggens Grundflade og fæster sig i en Fordybning paa Toppen af den tilsvarende Tu- berkel. En saadan Tuberkel med Hul i Midten siges at væres perkoreret EDER større Knuder ræs RU berklerne, har en tydelig Afsats under Ledkuglen; denne kan være fint takket i Randen; i saa Fald siges Tuberklen at være ,crenuleret”f. Paa Skallen ses rundt om de større Tuberkler i Reglen en tydelig Kreds, der angiver Stedet for Musklernes Tilhæftning (Fig. 71). Denne Kreds kaldes ,,Åreolenf; den er hos nogle Former, særlig Cidariderne, stærkt fordybet. — Piggene er som oftest ret store, indtil fodlange; oftest er de cylin- driske, tilspidsede, men de kan være stærkt fortykkede, ægformede, eller sammentrykte. Hos de irregulære Echinider er de delvis uddannede til flade, spadeformede Gravered- skaber, medens andre er meget smaa, kølleformede, tæt samlede i ejendommelige Baand, ,Fascio- lerf, der har et bestemt, for de First Perforeret, crenuleret Tuberkel af en Echinide (Echino- thrix Desori). %/1. a. Åreolen; cr. den cre- nulerede Rand; k. Led- kuglen; ke. Keglen, paa hvis Top Ledkuglen sidder; p. Fordybning (,Pore") i Ledkuglen. forskellige Former karakteristisk Forløb og derfor er af stor systematisk Betydning. Me- dens Piggene hos de irregulære Former gennemgaaende er smaa, meget talrige og uden regelmæssig Orden, er de - hos de regulære oftest store, temmelig faatallige og regelmæssig ordnede. Der er i Reglen en større Pig midt paa hver Plade, og disse Primær-Pigge danner da en fremtrædende Længderække for hver Pladerække; de mindre, ,secundære" Pigge kan ogsaa danne regelmæs- sige Længderækker, mest ved Skallens Omkreds, hvor de er stærkest udviklede. En ganske tilsvarende Ordning har Tuberklerne paa den nøgne Skal (jfr. Fig. 68). Th. Mortensen: Pighude. fi 162 Pedicellarierne (Fig. 72) er smaa, fine Gribered- skaber eller Tænger, der sidder spredt mellem Piggene og ligesom disse er indleddede paa Knuder paa Skallen, som dog er meget smaa. De bestaar af et Hoved og en Fig. 72. Forskellige Former af Pedicellarier. 1. Triphyl Pedic. af Psammech. miliaris; 2—3. globifer Pedicellarie af Ps. miliaris: 2. lukket, 3. aaben; 4... ophicephal Pedic. af Ps. miliaris; 5. tridentat Pedic. af Echinus acutus; 6. globifer Pedic. af Strongylocentr. drøbachiensis. 1—4. ”/1, 5. ”/1, 6. F/1, g. Giftkirtel; h. Hals; k. Klapper; m. Muskler; st. Stilk. Stilk, til hvilken: Hovedet er fæstet enten direkte ved Muskler eller ved en lang, bøjelig Hals. Hovedet bestaar oftest af 3 Klapper, sjældnere kun 2 eller 4 eller end- nu flere, hver med sit karakteristiske Kalkskelet (Fig. 73). De 3 Klapper er indbyrdes forbundne ved kraftige Musk- ler, saaledes at de kan aabne og lukke sig. Paa den ind- vendige Side af hver Klap findes i Reglen en lille For- højning med fine Sansehaar. Naar noget rører ved disse, 163 slaar Klapperne øjeblikkelig sammen. Pedicellarierne er altsaa en Slags Forsvarsvaaben, som griber enhver frem- med Organisme, der kommer i Berøring med Dyret. Ogsaa smaa Urenheder griber og fjerner Pedicellarierne; selv Dyrets Ekskrementer skal de bortfjerne fra Skallen, idet de rækker dem fra den ene til den anden, til de kommer til Skallens Om- kreds, såa de kan falde udenfor Dyrets Omraade. Pedicellarierne er over- 4 ordentlig mangfoldige i deres Bygning, og optræ- ( der i Almindelighed i 4 forskellige Typer, nemlig globifere, eller Giftpedi- cellarier (som oftest bærer kraftig udviklede Giftsæk- ke paa Klapperne), triden- tate, ophicephale og tri- Fig. 73. Isolerede Klapper af glo- phylle (Fig. 72), Hos nogle — DIE peneeenet efte SGD: (Cidariderne) mangler de 2. af Echinus acutus, %/1; 3. af ophicephale og triphylle Strongyloc. drøbachiensis, %/1; Pedicellarier, hos andre BENE HEE REESE el (Spe peldernE ind Es ende 5 FE Sne immer eres da en Ste Form, de ro- 100/, strate Pedicellarier. Disse mærkelige smaa Organer er af overordentlig stor syste- matisk Vigtighed og vil blive nærmere omtalte ved de enkelte Afdelinger. Sphæridierne (Fig. 74) er ganske smaa, glasklare, kuglerunde eller ovale Legemer, der sidder i Midtlinien af Ambulacralfelterne eller i Nærheden af Sugefødderne fra Mundranden et kortere eller længere Stykke opad Skallen. De mangler kun hos Cidariderne; hos Clypea- striderne sidder de skjult i Gruber i Skallen. De an- tages at være en Slags Smagsorganer; nogen større sy- stematisk Betydning har de ikke. is 164 Sugefødderne er hos de regulære Former forsynede med en Sugeskive, der indeholder en af flere Dele sam- mensat Kalkskive; i Foden findes oftest ret talrige Kalk- spikler, der kan være af forskellig Form, uregelmæssige Kalkstave eller smukke C-formede Legemer. Hos Spa- tangiderne er Sugefødderne meget forskellig uddannede, penselformede eller bladformede, eller ganske smaa og simple. Hos Clypeastriderne breder Sugefødderne sig til- dels ud over Interambulacral- felterne. De er, særlig hos de regulære Former, overordentlig udstrækkelige. Til hver Suge- fod svarer et Par Porer i Skallen. Gællerne er buskede Hud- Udposninger, der sidder ved Mundranden, 10 ialt, et Par ved hvert Interambulacrum. i, & Paa Skallen findes svarende til Fig. 74. Nederste Stykke af hver Gælle et mere eller min- et Ambulacralfelt afStrongylo- dre dybt Indsnit i Mundranden centrotus drøbachiensis, Vi- (se Fig. 68.5). Cidariderne og de sende en Række Sphæridier . JE FRE SENE EGER irregulære Echinider mangler Rækker Tuberkler. Noget disse Gæller. forstørret. Efter Lovén. Munden er hos de regu- lære Echinider og hos Clypea- striderne forsynet med 5 kraftige Tænder, der sidder fæ- stede i et meget kompliceret Støtteapparat, den saakaldte »Åristoteles” Lygte" (Fig. 75), der er af noget forskellig Byg- ning hos de forskellige Grupper og derfor er af ret stor systematisk Betydning. Hver Tand omfattes af 2 større Stykker, der tilsammen danner en ,,Pyramide'; paa deres øvre Ende sidder et Par mindre Stykker, ,,Epiphysernef, der kan mødes i Midtlinien og danne en Bue over Pyra- miden (den ,,camarodonte" Type, Fig. 75.7), eller være kortere, saa de ikke mødes i Midtlinien (den ,stirodontef Type, Fig.75.9). Over Mellemrummene mellem Pyramiderne ligger et uparret Stykke, ,,Bøjlenf eller ,,Rotulaf og derover 165 igen et slankt, buet, i sin ydre Ende i Reglen hjerteformet Stykke, ,, Kompassetf. Fra Pyramiden udgaar Muskler til at skyde Tandapparatet ud eller trække det tilbage; de er fæstede til ,Skalørernef, indvendige Fremspring paa Skal- len ved Mundranden. Ogsaa Pyramiderne er indbyrdes for- bundne ved korte, men kraftige ,,interpyramidalef Musk- ler, de egenlige Tyggemuskler. Desuden er der et Par Muskler fra den ydre Ende af hvert Kompas- Stykke og en Muskel, der forbinder alle 5 Kompasstykker indbyr- des og saaledes danner en 5-Kant paa Tand- apparatets Overside. Tænderne, der bestaar af en haard, emailagtig Substans, vokser stadig Fig, 75. Tandapparat af regulære ved den øvre Ende og Echinider. 1. af Strongylocentrotus skydes saaledes ud, drøbachiensis (camarodont Type) ; 2. en- kelt Pyramide af Tandapparatet af oe ng BE de Arbacia (stirodont Type). ”/1./ slides af i Spidsen. De (Efter Jackson). kan være konkave eller ,, Compas; ep. Epiphyse; m. inter- være forsynede med pyramidal Muskel; p. Pyramide; r. Ro- en Længdekøl paa In- tula; t. Tand. dersiden. Hos alle Spa- tangider mangler Tænder fuldstændig. Hos et Par Former af Cassiduliderne er Tænder paavist hos de ganske unge Individer; Tandapparatet resorberes dog snart, og de voksne mangler fuldstændig Tænder. Tarmkanalen er et cylindrisk Rør, der er fæstet til Skallen ved kraftige Mesenterier (Krøs); den løber først en Gang næsten rundt, slaar saa en Bugt og løber tilbage, parallelt med den første Vinding, hvorefter den aabner sig i Gattet. Den danner altsaa ikke nogen rigtig Spiral. Hos de irregulære Søpindsvin har den en stor Blind- sæk samt en lille tynd ,,Bitarmf, der løber et Stykke 166 parallelt med den egentlige Tarm. To Blodkar løber langs med Tarmen og staar i Forbindelse med et Blodkarnet i Tarmvæggen. Kønsorganerne ligger i en Krans om Topfeltet; det er store, buskede Organer, der gennem en tynd Ud- førselsgang udmunder gennem Poren i Genitalpladerne. Hos de Regulære Echinider er der 5 Kønsorganer (der undertiden kan vokse sammen), hos de Irregulære er det bageste forsvundet, og ydermere kan Antallet reduceres til 3 eller 2. Vandkanalringen ligger ovenover Tandapparatet. Egenlige Poli”ske Blærer findes kun hos en enkelt Fa- milie (Echinothuriderne), hos de øvrige kun nogle svage, lidt buskformede Udvækster fra Ringkanalen. Vandkanal- stammerne og Sugeføddernes Ampuller ligger helt inden- for Skallen, langs opad hvert Ambulacralfelt. Ogsaa Nervesystemet ligger helt indenfor Skallen. Axial- organet ogStenkanalen løber frit gennem Krophulen, fra Svælget direkte op til Topfeltet. Søpindsvinene bevæger sig langsomt, væsenlig ved Hjælp af Piggene paa Mundsiden; de Former, der lever frit påa Bunden, ikke nedgravede, gaar paa Spidsen af Piggene, næsten som paa Stylter. Sugefødderne spiller en ringere Rolle som Bevægelses-Redskaber, undtagen til at klatre med, f. Eks. op ad Klippevægge eller Akvarie-Vægge. Ad- skillige Former borer Huller i Klippevæggene, væsenlig ved . Hjælp af deres Tænder. De Irregulære er mest gravende Former, lever ofte dybt nedgravede i Havbunden, indtil et Par Decimeter dybt. Mange Arter ynder at dække sig med Smaasten, AÅAlgestumper, Skaller o. lign., som de holder fast med deres Sugefødder. Hensigten dermed er vel nok baade at skjule sig for Efterstræbelse og at und- gaa for stærkt Lys. For nogle Arters Vedkommende er det iagttaget, at de holder sig skjult om Dagen, men kommer frem og søger deres Føde om Natten. De regu- lære Former lever for en stor Del af Alger, men tager dog ogsaa al Slags dyrisk Føde. De tandløse Former, Spatangiderne, lever af alle Slags mindre Bunddyr, sær- lig Muslinger, Snegle og Foraminiferer, som de delvis formaar at udpille ved Hjælp af deres penselformede Mundfødder, eller de fylder deres Tarm med Dynd o, a. 167 Bundmateriale, hvoraf de uddrager de organiske- Dele. — Væksten er kun nærmere studeret hos en enkelt Art, Echinus esculentus, som naar fuld Størrelse i Løbet af 4 Aar; men gennemgaaende synes de at opnaa Kønsmoden- hed i Løbet af 1—2 Aar. — Regenerations-Evnen er stor; ikke alene Pigge og de andre ydre Organer regenereres hurtig, men selv ret store Brud paa Skallen heles let. — Selvdeling kendes ikke hos Echiniderne. Snyltere findes i ret stort Antal hos Echiniderne. Forskellige Snegle (af Slægterne Stylifer, Pelseneeria og Mucronålia) lever halvvejs indborede i Søpind- svinenes Skal og suger Næring af Værtdyret. Ft Par Arter Rundorme, Oncholåimus echini Leydig og Ichthyo- néma Grayi Gemmill & Linstow og en Planarie, Syn- désmis echinbdrum Shipley lever i Tarm og Krophule hos Echinus esculentus; i en japansk Art, Mespilia glo- bulus, findes hyppig en Ikte i Kønsorganerne. Forskel- lige Copepoder lever paa Echinider (Åsterochéres echinicola Norm. paa Echinus esculentus); én Årt fremkalder mærkelige Galledannelser i Skallen, en anden i Piggene hos Dybhavs-Echinider. Hos en sydamerikansk Art lever en lille Krabbe i Endetarmen; en anden Krabbe, Zebrida Ådåmsii White, lever paa forskellige tropiske Søpindsvin, hvis Pigge og Sugefødder den fortærer. Den er ejendommelig stribet, saa den ligner Søpindsvinets Pigge — et ejendommeligt Tilfælde af Beskyttelseslighed. Hos en tropisk Echinide (Diadema) med meget lange, spidse Pigge, ses Rejer og Smaafisk søge Ly mellem Piggene. — Hos Cidariderne er Piggene ofte stærkt be- voksede med fremmede Organismer, Mosdyr, Hydroider 0. S. V., men disse lever ikke som Snyltere, sidder kun paa saadanne ældre Pigge, hvor Overhuden mangler. Heller ikke kan de Muslinger (Montacuta), der ofte fin- des mellem Piggene hos Spatangus og Echinocardium, betegnes som Snyltere, og det samme gælder rimeligvis Ostracoden Philomédes brénda Baird (Syn. Cypridina globåsa Lilljeborg), der kan findes omkring Gattet hos Strongylocentrotus drøbachiensis. Forskellige Søpindsvin spiller en betydelig Rolle som Næringsmiddel, i Middelhavslandene og i de tropiske Egne. Det er udelukkende Kønsorganerne, der spises, raat eller tilberedt. Som Fødeemne for Fisk o.a. Havdyr spiller Echiniderne kun en temmelig ringe Rolle. Paa Grund af deres faste, sammenhængende Skal egner Søpindsvinene sig i særlig Grad til at blive for- stenede, og de hører til de allervigtigste og hyppigste 168 mms t tg Å £ Øg å SÅ BE lor serdne ASE (LE RNEEN0t PAEREN ETT ARE NE ES Ej C rr ren egg Oy 2 N SOPHIE re 2 .) IS ars n, RRS TS NE Gt ad ie STEELE RDPK S EA ER Lay is BEDES Fig. 76. 1—2. Larver af Psammechinus miliaris i I. Stadium 1. fra Siden, 2. set fra Mundsiden; 3. Fuldt udviklet Larve (II. Sta- dium) af Echinus esculentus, set fra Rygsiden. Lidt skematisk. Ca. 79/4, b. Rygbuen; ep. forreste Epauletter; ep. bageste Epauletter. Fossilier. Fra vore Kridtdannelser er de under Istiden blevet spredt i Mængde over hele Landet, hvor de nu ofte findes i Jorden. Adskillig Overtro knytter sig til disse »Tordenstenef eller ,,Sebedæistenef (Se nærmere S. 11). 169 En Del Søpindsvin har Yngelpleje, men alle de hos os levende Arter har pelagiske Larver, Echinopluteus, udstyrede med et meget kompliceret Skelet. Der maa skelnes mellem 2 Larvestadier, I. Stadium med kun 2 Par Arme, Postoral- og forreste Sidearme, II. Stadium med det fulde Antal Arme. Hos Larverne af de regulære Echinider foregaar en delvis Resorption og Omdannelse af Kropskelettet ved Overgangen fra I. til II. Stadium (Fig. 76. ;—3). I Modsætning til Ophiurlarverne, hvor Ske- lettet kun dannes af 2 symmetriske Halvdele, dannes Larveskelettet her, hos de fuldt udviklede Larver af 4 parrede Dele, nemlig 1) Kropskelettet med Postoral- og forreste Lateralstav og 2) bageste Dorsalstav, samt des- uden 3) én uparret Del, Rygbuen, hvorfra udgaar Præoral- og forreste Dorsalstav. Hos de fleste Larver (men ikke hos Echinus-Larven) findes endnu en uparret Skeletdel, nemlig bageste Tværstav, hvorfra udgaar Stavene til ba- geste Sidearme og, hos Spatangidelarverne, (Fig. 3.4) den uparrede bageste Forlængelse. Hvor bageste Lateral- eller Sidearme findes, er de rettede lige til Siden eller skraat bagud, aldrig fremefter som hos Ophiurlarverne. Paa Krop- skelettet findes ofte en ,tilbageløbendef Stav, der sammen med Kropstaven danner en ,,Kurv" eller ,Rammef, (f. Eks. Echinocyamus-Larven (Fig. 90). Nogle Larver har i II. Sta- dium ejendommelige Fimredannelser, ,,Epauletterf, eller brede Lapper, ,,Fimrelapperf, kantede af Fimresnoren. Det er i det hele taget en særdeles kompliceret, men højst karakteristisk og ofte overordentlig smuk Larveform. Oversigt over Echinide-Larverne (Echinopliteus). 1. Fra Kroppens Bagende udgaar en uparret, bag- udrettet Forlængelse (Spatangide-Larver).... 5. Ingen uparret Forlængelse fra Kroppens Bag- ENDS REE TEE DIES EN SST EA OSREE DD NER 2 2. Kropskelettet danner en ,,Rammef eller ,,Kurvf; ingen Epauletter. Postoral- og Postdorsal- sfavenerøitredet (Fr25 DO) ERE RE SER Hi) Sk Kropskelettet danner ingen ,,Kurvf; Epauletter findes (II. Stadium). Ingen Gitterstave,,.... 4, 170 3. Bageste Tværstav og bageste Sidearme findes. CERES AAN A HERRE SATAN SER S AES ES to Cidaris cidaris. Bageste Tværstav og bageste Sidearme mangler Ree ge re AS ED NE MORSA Echinocyamus pusillus. 4. Epauletter kun ved Grunden af Postoral- og bageste Dørsalarme, ingen omkring Kroppens Bagende. I I. Stadium Kropstaven noget ud- videt i Spidsen (Fig. 76. ;—92, Fig. 77.7) ...... SEEREN el EDEN ER et HEL RE Psammechinus miliåris. Foruden Epauletterne ved Grunden af Postoral- og bageste Dorsalarme ogsaa et Par omkring Bagenden, hvor de kan danne en næsten lukket Ring. I I. Stadium er Kropstaven simpelt kølle- formet eller fEchinus esculéntus og acttus; noget grenet Strongylocentråtus (Fig. 77. 9—4). drøbachiénsis Fr EPS EET SAYE eg | (Echinoplåteus coronåtus?). 5. Bageste Lateralarme lange, med Skeletstav ... 6. Bageste Lateralarme ganske korte, øreformede, uden Skeletstav (Fig. 101). Brissåpsis lyrifera. 6. Bageste Lateralstav stærkt tornet, især långs Bagranden; uparrede bageste Forlængelse ikke særlig lang, ofte endda meget kort (FISSE SA) de ennen Echinocårdium cordåtum. Bageste Lateralstav kun svagt tornet; uparrede bageste Forlængelse meget lang (Fig. 98)... ER SE ENS ENESTE fr dets he FO Spatångus purptreus. Larverne af Echinus esculentus og acutus kan i II. Sta- dium vanskelig kendes sikkert fra hinanden. Larven til Strongylocentrotus drøbachiensis er for lidt kendt til, at det kan angives med Sikkerhed, hvorved den i II. Stadium VW fk: i 4 Fig. 77. Bagenden af Kropstavene i I. Larvestadium. 1. af Psammechinus miliaris; 2. af Echinus acutus; 3. af Echinus esculentus; 4. af Strongylocentrotus drøbachiensis. Ca. "99/;, (2—3. efter Shearer), å 171 adskiller sig fra de to Echinus-Arters Larver. I I. Stadium er de tre Larver kendelige paa Kropstavenes Form (Fig. 77). Hos Ech. esculentus er Kropstavene svagt tornede, ikke fortykkede i Spidsen, der er bøjet ret stærkt indad; hos Ech. acutus er de temmelig stærkt og uregelmæssigt tor- nede eller svagt grenede i Spidsen, som er kun lidt ind- bøjet; hos Strongylocentr. drøbachiensis er de temmelig regelmæssig kølleformede, ikke indadbøjede. Echinidernes indbyrdes Slægtskabsforhold er endnu ikke fuldt opklarede; det gælder særlig de Former, der sædvanlig sammenfattes under Navnet Cassidulider. Det er sikkert, at ikke alle de Former, der stilles herhen, er nærmere beslægtede, men hvor de enkelte Afdelinger virkelig bør henføres, er endnu ikke helt klart. Ordenen Cassiduloidea er derfor her endnu opretholdt i sit gamle Omfang. Den ældre Inddeling i ,,Regulæref (eller En- docyclica) og ,Irregulæref (eller Exocyclica) er ikke nogen naturlig Inddeling, idet navnlig de ,,Irregulære" omfatter flere Grupper, der ikke er nærmere beslægtede. Bortset fra nogle af de ældste, palæozoiske Former kan Echiniderne naturligst deles i seks Ordener. Oversigt over Ordenerne. 1. Gattet ligger indenfor Topfeltet (,Regulåriaf) 2. Gattet ligger udenfor Topfeltet (,,Irregulåria”) 3. 2. Baade Ambulacral- og Interambulacralfelterne fortsætter sig over paa Mundfeltet. Ingen Gæller ved Mundfeltets Rand. Ambulacral- Pladernssim pe re eee I. Cidaroidea. Kun Ambulacralfelterne (oftest kun 1 Par Pla- der) fortsætter sig over paa Mundfeltet. Gæl- ler ved Mundfeltets Rand. Ambulacralpladerne i Reglen sammensatte...... II. Diadematoidea. 3. Skallens Form regelmæssig rund. Munden midt paa Undersiden (central). Ambulacralfelterne simple, ikke udvidede. Gælleudsnit ved Mund- LANdENE FAE RE ERE Ba III. Holectypoidea. Skallens Form i Reglen aflang. Munden midt paa Undersiden eller rykket frem mod For- enden. Ambulacralfelterne oftest udvidede. Ingen Gælleudsnit ved Mundranden........ 4. Munden central; vel udviklet Tandapparat. Skal- len oftest fladtrykt. Sugefødderne breder sig ofte ud over I,amb.felterne, . IV. Clypeastrcidea, 172 Munden central eller rykket frem mod For- enden. Tandapparat mangler (undt. hos unge Individer af nogle Cassidulider). Sugefødder kun i Ambulacralfelterne SE SKORES VER CERES OR E CnE Frsr FE 5. Det uparrede bageste I.amb.felt paa Undersiden ikke forskelligt Fascioler mangler fra de andre I.amb.felter. V. Cassiduloidea. Det uparrede bageste I.amb.felt forskelligt fra de andre I.amb.felter. Første Plade læbefor- met udvidet, det følgende Par danner et bredt Bugskjold (,,Plastronf) eller er forskudt saa- ledes, at den ene Plade ligger bagved den anden. Fascioler oftest tilstede. VI.Spatangoidea, [I. Orden. Cidaroidea. Skallens Form regelmæssig; Gattet ligger i Midten af Topfeltet. Mundfeltet dækket af regelmæssige Rækker af Amb. og I.amb.plader. Ingen Gæller og ingen Udsnit i Fig. 78. Globifer Pedicellarie, store Form, af Cidaris cidaris. ”?/1, m. Ud- mundingen af den indeni SKlapperne liggende Giftkirtel. Til Stilkens øvre Ende ses fæstede de Muskler, der aabner Klapperne, Skallen ved Mundranden. Amb.pladerne usammensatte. Kun en enkelt stor Pri- mærpig (,Radiol") og tilsvarende Tu- berkel paa hver Interamb.plade. Tu- berklerne i Reglen perforerede. Vel- udviklet Tandapparat; Tænderne uden Køl. Kun globifere og tridentate Pedi- cellarier findes; de globifere i to for- skellige Former, store og smaa. Sphæ- ridier mangler, Alle de talrige nulevende og fossile Former henføres til én Familie. 1. Fam. Cidaridæ. Karakterer som Ordenen. Kun én Slægt i de nordiske Far- vande, 1. Cidaris Leske. Porerne i hvert Par ikke forbundne ved en Fure. Primærpiggene lange, slanke, fint tornede. Globifere Pedi- cellarier (Fig. 78), baade store og lille Form, med en kraftig Endetand paa hver af Klapperne; Stilken af den store Form meget kort, uden nogen 175 Krave af fremspringende Torne. Tridentate Pedicellarier kraftige. Kun én Art i nordiske Farvande. 1. Cidaris cidaris (Linné). (Syn. Dorocidaris papillåta A. Agassiz). Skallen næsten saa høj som bred, temmelig tæt dæk- ket med smaa Tuberkler paa det Stykke af Interamb.pla- derne, der ikke optages af de store Primærtuberkler og deres Åreoler; i Reglen en tydelig, nøgen Midtlinie i baade Amb. og I.amb.-Felterne. De primære Pigge med tydelige Længdefurer, ca. 2/2 Gange saa lange som Skallens Dia- meter. De smaa, sekundære Pigge tiltrykte, flade, men tilspidsede. Naar en Størrelse af ca. 6 cm i Tværmaal af Skallen. Farven hvidlig. Arten er hidtil ikke taget i danske Farvande, men vil muligvis kunne findes i den ydre Del af Skagerak. Langs den norske Kyst findes den helt op til Bodø, paa ca. 280—350 m Dybde. Forekommer ogsaa ved Shetlands- Øerne. Iøvrigt er den udbredt over det nordlige Atlanter- hav indtil Middelhavet, Azorerne og de Cap Verdiske Øer; synes ikke at forekomme i den vestlige Del af Atlanter- havet. Dybde-Udbredelse ca. 50— 1800 m. Larven har Gitterstave i Postoral- og Postdorsal-Armene. Bageste Tværstav findes. Ingen Epauletter. I de danske Kridtaflejringer forekommer adskillige Arter af Cidarider, tildels ret almindeligt. Som de vigtigste skal nævnes Tylocidaris båltica Schluter og T. vexillifera Schliter, samt Temnocidaris dånica Desor. Slægten Tylocidaris Fig. 79. Interamb.felt af adskiller sig paafaldende fra alle Skallen af Temnocidaris andre, nulevende og fossile, Ci- danica Desor. Langs ven- darider ved at have ikke-perfo- stre Side ses Halvdelen rerede Tuberkler. De to nævnte af det tilstødende Ambu- Arter har stærkt ægformet fortyk- lacralfelt, paa højre Side kede Pigge; særlig hos T. baltica = kun et mindre Stykke deraf. er de helt kolossale, næsten som Lidt formindsket. Dueæg (Fig. 80). — Temnoci- (Efter Schliter). 174 daris er karakteristisk ved ejendommelige, skarpt begræn- sede Smaagruber i Skallen, næsten som skaaret med en Kniv. Af denne Form findes oftest kun isolerede I.amb.- Felter med Halvdelen af det tilstødende Amb.-Felt langs hver Siderand, altsaa Udsnit paa ”/s af Skallen. (Ogsaa Fig. 80. Tylocidaris baltica Schluter. Naturlig Størrelse. Efter Ussing. de øvrige Cidarider, fossile og recente, gaar ofte i Stykker pååa denne Maade). Saadanne Udsnit, hvoraf Aftryk ofte findes i Flintblokke, gaar populært under Navnet ,,So-Pat- terf eller ,,So-Dellerf (Fig, 79). Isolerede Pigge af forskellige Cidaride-Arter findes ofte i vore Kridt-Aflejringer]. II. Orden. Diadematoidea. Skallens Form regelmæssig. Gattet indenfor Topfeltet, men ofte noget eksentrisk. Kun Ambu- 1:75 lacral-Felterne fortsætter sig ind over Mundfeltet, hos de fleste kun med ét Par Plader, Buccalpla- derne. Iøvrigt er Mundfeltet mer eller mindre dækket af uregelmæssige Smaaplader, der ikke har noget med Ambulacral- eller I.amb.pladerne at gøre. Gæller (og tilsvarende Gælleudsnit i Skallen) ved Mundranden. Ambulacralpladerne i Reglen sammensatte. Baade Amb. og I.amb.pladerne of- test med flere Pigge, ordnede i Længderækker i Felterne. Ophicephale Pedicellarier findes altid, ofte ogsaa globifere, tridentate og triphylle. Sphæ- ridier findes. Denne store Orden, der omfatter alle de talrige nu- levende og fossile regulære Echinider, bortset fra Cida- riderne, deles i 3 Underordener, der karakteriseres væsen- lig efter Tandapparatets og de sammensatte Ambulacral- pladers Bygning. Oversigt over Underordenerne. 1. Tænderne uden Køl paa Indersiden. Tandappa- ratets Epiphyser vokser ikke sammen oven- over Tændernes Rod (Fig. 75.9). I de sammen- satte Ambulacralplader er den næstnederste den største (Fig. 81.;). Tuberklerne perforerede OP CREME ES EET EG ES BREDE Auloddnta. Tænderne med en Køl paa Indersiden. Tu- berklerkikkerperforere dere REESE 2: Fig. 81. Sammensatte Ambulacralplader, af de to Hovedtyper: 1. den ,,diademoide Type", med den midterste (hos polypore For- mer den næstnederste) Primærplade størst; 2. den ,,echinoide Type", med den nederste Primærplade størst. Skematisk. 176 2. Epiphyserne vokser ikke sammen ovenover Tandens Rod. I de sammensatte Ambulacral- plader er den næstnederste Primærplade den STØRSTE TREN ea TA ED ES FARER ESS SO SER Stiroddånta. Epiphyserne vokser sammen og danner en Bue ovenover Tandens Rod (Fig. 75.7). I de sam- mensatte Ambulacralplader er den nederste Primærplade den største (Fig. 81.,). Camarodonta. [I. Underorden. Aulodénta Jackson. Skallen oftest temmelig svag; Pladerne hos nogle Former taglagte. Piggene i Reglen lange, skøre og hule; ofte er de besatte med fine Torne, ordnede i Spiral. Tu- berklerne perforerede. Af de ret talrige nulevende Former (deriblandt Slægten Diadéma, hvorefter Ordenen benævnes) findes ingen re- præsenterede i de nordiske Farvande; kun én Art lever i Middelhavet. Ogsaa de meget talrige fossile Former er næsten ukendte fra vore geologiske Formationer; kun nogle Pigge af en Pseudodiadéma-Art er fundne i Cenoman-Formationen paa Bornholm]. [II. Underorden. Stirodénta Jackson. Skallen kraftig; Pladerne ofte med Gruber eller Ud- vækster, aldrig taglagte. Piggene aldrig hule, ikke besatte med fine, spiralordnede Torne. Tuberklerne ikke per- forerede. De hertilhørende Former deles i tre Familier. Ingen Repræsentanter for disse findes i nordeuropæiske Far- vande, hvorimod to af Familierne er vel repræsenterede i vore Kridtaflejringer. Af den tredje Familie, Årbaciidæ, let kendelig paa det af 4 (sj. 5) trekantede Plader dækkede Analfelt, findes én Art, Arbåcia lixula (Linné) i Middel- havet og ved Vestafrika. Der er ingen Sandsynlighed for at finde den meget længere Nord paa. Heller ikke kendes fossile Former af denne Familie fra vore geologiske For- mationer. Oversigt over Familierne. Ambulacralpladerne simple eller i det højeste sammensatte af to Primærplader. Meget smaa Kormer.. 5 HEV KK SK AEG SER Saleniidæ. Ambulacralpladerne sammensatte af flere Pri- mærplader. Større Former ... Phymosomatidæ. 177 I. Fam. Saleniidæ. Primærpiggene meget lange, slanke, men temmelig kraftige. Kun en enkelt paa hver I.amb.Plade. De sekun- Fig. 82. Salenia Heberti Cot- teau. Naturlig Størrelse. (Efter Cotteau). II. Fam. Phymosomatidæ. (Syn. Cyphosomatidæ). Primærpigge kraftige, men ikke paafaldende forskellige fra de sekundære Pigge. Tu- berklerne crenulerede. Anal- feltet dækket af mindre Plader. Af denne Familie kendes kun én eneste nulevende Årt (Japan), men talrige fossile Former. I vore Kridtaflejringer findes flere Arter af Slægten Phymosé&ma Haime (Syn. Cyphoséoma Agass.) (Fig. 83). Ingen af dem er dog alminde- lige. Det er middelstore For- mer med temmelig lav Skal; de er let kendelige paa de dære Pigge korte, flade, tiltrykte. Tuberk- lerne crenulerede. Toppladerne temmelig store; Analfeltet dækket af én stor, fem- kantet Plade, ved hvis ene Rand findes et lille Udsnit for Gataabningen. Ingen nulevende Former af denne Fa- milie findes i de nordiske Farvande. Der- imod findes der i vore Kridtaflejringer flere forskellige Arter af Slægten Salénia Gray (Fig. 82), gennemgaaende meget smaa, knap saa store som en Ært. Som oftest mangler baade Topfelt og Mundfelt, saa Skallen har Form som en lille Ring. mangeporede (polypore) Am- Fig. 83. Phymosoma granu- bulacralplader. Som Softest losum (Agassiz); øverst set fra mangler baade Mund- og Top- Oversiden; Topfeltet mangler; felt, saa de har Form af en nederst set fra Siden. Lidt stor Ringl. formindsket. (Efter Cotteau). III. Underorden. Camarodénta Jackson. Primære og secundære Pigge kun forskellige ved Størrelsen, de primære i Reglen ikke særlig store. Th. Mortensen: Pighude. 12 178 Piggene ikke hule, aldrig med Torne i Spiralord- ning. Tuberklerne ikke perforerede, danner vertikale Længderækker, blandt hvilke den primære Række oftest er særlig fremtrædende. Alle fire Slags Pedi- cellarier vel udviklede; af disse har særlig de globifere stor systematisk Betydning. Det er mest temmelig store Former, med tyk, kraftig Skal. Hos nogle tropiske Former er Skallen aflang, tvær- oval; Gataabningen ligger dog stadig indenfor Topfeltet, saa de er alligevel ,,regulæref. Hos den væsenlig tropiske Familie Temnopleuridæ er Skallen mere eller mindre grubet og Tuberklerne crenulerede. De talrige nulevende Former falder i flere Familier, hvoraf to er repræsenterede hos os. Oversigt over Familierne. Ambulacralpladerne med oftest kun 3 Porepar. Globifere Pedicellarier med Sidetænder .... SENERE RAD & ED SES PE. sne FL er ÆNLEERE Le ERE I. Echinidæ. Ambulacralpladerne med flere end 3 Porepar. Globifere Pedicellarier uden Sidetænder.... SENSE SER ER SK METER ... IL Strongylocentrotidæ. I. Fam. Echinidæ. Globifere Pedicellarier med én eller flere Side- tænder paa hver Side nedenfor Endetanden. Suge- fødderne, og tildels de globifere Pedicellarier, med simple, c-formede Spikler, Gælleudsnit smaa. 3 eller flere Porepar i hver sammensat Ambulacral- plade. To Slægter repræsenterede i nordiske Farvande, begge med kun 3 Porepar i hver Ambulacralplade. Oversigt over Slægterne. Primærtuberkel paa alle Amb.pladerne. Globi- fere Pedicellarier med flere Tænder langs 179 hver Side af Klappernes ydre Del, som er helt aaben, uden Tværbjælker paa Inder- Sid ERR SIE SAVE nå Here 1. Psammechinus. Primærtuberkel paa alle eller kun paa hver- anden—tredje Amb.plade. Globifere Pedicel- larier kun med faa Tænder, ofte kun en, paa hver Side af Klappernes ydre Del, hvis Rande er forbundne ved Tværbjælker paa Indersiden, saa den har Form af et Rør.... BE, har ST SLED ERE ENEENRESE. SNEEN CS ARE BDR CRDNE 2. Echinus. 1. Psammechinus L. Agassiz. 3 Porepar i hver sammensat Amb.plade. Alle Amb.pladerne med Primærtuberkel. Skallen tæt besat med Pigge (og Tuberkler) af temmelig ens- artet Størrelse. Ingen af Ocularpladerne naar ind til Analfeltet. Globifere Pedicellarier med Klap- pernes ydre Del af Form som en aaben Rende, med flere Tænder langs Randene (Fig. 73.1). Min- dre Former. Kun én Årt i nordiske Farvande. 1. Psammechinus miliåris (Gmelin). Tang- borre; Søborre (Fig. 84). (Syn. Echinus, Parechinus miliaris (Mull.)). Skallen hvælvet, ofte noget 5-kantet i Omkreds, tæt besat med temmelig korte, kraftige Pigge (og Tuberkler), blandt hvilke de primære kun er lidet fremtrædende. De sekundære Tuberkler temmelig store, men Primærtuberk- lernes Længderækker dog altid tydelige. Topfelt temme- lig lille. Buccalpladerne med talrige Pedicellarier, men ingen Pigge. Mundhudens Plader temmelig stærkt udviklede og danner en næsten helt tæt Beklædning"). Globifere Pedicellarier (Fig. 72.,—3) temmelig smaa, oftest meget 1) Hos Middelhavs-Arten Ps. microtuberculåtus (Blv.) er Mund- hudens Plader endnu kraftigere, i Alm. grønne, og danner en ganske tæt Belægning. 12% 180 talrige og danner med deres hvide Hoveder, paa vel kon- serverede Eksemplarer, ligesom et helt ,,Fnugf mellem Piggene. Tridentate Pedicellarier temmelig grove, med brede Klapper. Farven grønlig, baade paa Skal og Pigge; dog er Spidsen af Piggene i Reglen violet. Den naar kun en temmelig ringe Størrelse, indtil ca. 45 mm i Tværmaal af Skallen; i vore Farvande bliver den næppe større end ca. 35 mm. Yngletiden falder gæsenlig i Forsom- meren. Larven har i I. Stadium forlæn- get Kropstav, noget fortykket og grenet i Spidsen (Fig. 76.41—9, Fig. 77. 7). I II. Sta- dium har den Epau- letter ved Grunden af Postoral- og Post- dorsalarmene, men ikke paa. Kroppens Bagende. Den synes nær- mest at være alt- ædende; alt efter Bunden, den findes paa, lever den af Bændeltang, Alger eller alle Slags Bunddyr. Denne Art, vort almindeligste Søpindsvin, forekom- mer overalt i Kattegat, undtagen paa den bløde Bund i den dybere østlige Del, fra Skagen til den vestlige Del af Østersøen. I Øresund gaar den i alt Fald ned til Hveen. Den findes i Limfjorden og er udbredt over Nordsøen, helt ned i Kanalen. løvrigt er den udbredt fra Trond- hjemsfjorden og Island til Marokko og Azorerne, men gaar ikke ind i Middelhavet. Ved Grønland og de ameri- kanske Kyster findes den ikke. Den synes ikke at gaa ud paa større Dybder end ca. 100 m, holder sig i det hele væsenlig til de mindre Dybder, særlig Tidevandszonen. Den kan bore Huller i Klipperne. Hos os er den især hyppig mellem Bændeltangen. Den er fundet subfossil i Inter- glacial-Aflejringer (Cyprina-Ler). Fig. 84. Psammechinus miliaris (Gmelin). 1. fra Mundsiden; i Midten ses det nøgne Mundfelt, med Tænderne ragende frem som en lille Kegle, omgivet af de 5 Par Mundsugefødder; 2. nøgen Skal, fra Over- siden; i Midten ses Topfeltet. Naturlig Størrelse. 181 2. Echinus Linné. 3 Porepar i hver sammensat Amb.plade. Pri- mærtuberkel paa alle Amb.pladerne eller kun paa hveranden- -tredje Plade." Ingen OQcularplader naar ind til Analfeltets Rand. De globifere Pedicellarier med Klappernes ydre Del rørformet, med faa, 1—3 Sidetænder (Fig. 73.2). Større, tildels meget store og oftest meget smukke Former. 3 Arter i de nordiske Farvande. Oversigt over Arterne. 1. Primærpig (-tuberkel) paa alle Amb.pladerne.. SØERNE ES SS DDS AN SYS DN NSSS SrEch. élegans. Primærpig (-tuberkel) højst paa hveranden Amb.- Plade SEES RENS EET AES REST AT 7S SEER AES FREE 2 2. Primærpiggene næppe større end de sekundære; Buccalpladerne med Pigge og Pedicellarier. . EEN STE REE NÆS fars argn 00 1. Ech. esculéntus. Primærpiggene i Reglen tydelig større og kraf- tigere end de sekundære. Buccalpladerne kun medtBEedicellarrenre es E 2. Ech.acttus. 1SEchinus-esculentus: (Linné) (Fig. 85). (Syn. Ech. sphæra O. F. Miller). Skallen i Reglen hvælvet, næsten kugleformet, sjæld- nere noget lavere eller mere kegleformet. Temmelig tæt beklædt med forholdsvis korte Pigge. Hos større Eksem- plarer er de sekundære Tuberkler ligesaa store som de primære og de af disse dannede Længderækker derfor utydelige; paa mindre Ekspl. er Længderækkerne tyde- ligere. Kun hveranden eller tredje Ambulacralplade med Primærtuberkel. Buccalpladerne bærer smaa, kølleformede Pigge mellem de talrige, mest ophicephale Pedicellarier. De globifere Pedicellarier temmelig store, med i Reglen kun én Sidetand paa hver Side nedenfor Endetanden. De 1] Undtagen hos meget smaa Eksemplarer, og nærmest Mundranden paa større Ekspl. 182 tridentate Pedicellarier med lange, slanke Klapper. Pig- gene rødlige med violet Spids; Skallen smukt rød, Tu- berklerne hvide. Den naar en meget betydelig. Størrelse, indtil ca. 160 mm i Tværmaal, er i det hele taget en af de største Fig. 85. Nøgen Skal "af Echinus esculentus Linné, set fra Siden. Naturlig Størrelse. (Efter Koehler). Former af Echiniderne; i vore Farvande bliver den næppe større end ca. 80 mm i Tværmaal. Yngletiden falder om Forsommeren. Larven har i første Stadium forlængede Kropstave, der bøjer noget indad med Spidsen, som er svagt tornet, ikke fortykket (Fig. 77.2). I II. Stadium har den Fimreepauletter baade ved Grunden af Postoral- og. Postdorsalarmene og om- kring Kroppens Bagende (Fig. 76.3). — Væksten er, efter Iagttagelser fra Skotland, som følger: i Løbet af første Aar naar den en Størrelse af ca. 4 cm i Tværmaal, og er da allerede kønsmoden; 2 Aar gammel er den 4—7 cm, 3 Aar gl. 7—9 cm, 4 Aar gl. 9—11 cm. De meget store 183 Individer paa op til 15—16 cm er da antagelig 7—8 Aar gamle. Dens Føde bestaar baade af Alger (bl. a. Laminarier, især naar de er dækkede af Bryozoer) og alle Slags min- dre Dyr, særlig Balaner. Forekommer temmelig almindelig i det nordlige og østlige Kattegat fra Skagen til Sjællands Odde og Øre- sund, hvor den i alt Fald gaar ned til Hellebæk; findes derimod ikke i det sydvestlige Kattegat eller Bælterne. I Limfjorden er den stedvis talrig (i Nissum Bredning). Og- saa udbredt over Nordsøen. Den ynder haard, plantebe- vokset Bund, paa Dybder af ca. 10—40 m. Andetsteds træffes den indenfor Tidevandszonen, især mellem Al- gerne paa Klipperne (mest i Yngletiden). — Den er iøv- rigt udbredt fra Finmarken og Island til Portugal; gaar ikke ind i Middelhavet. Ved Grønland og Amerikas Øst- kyst findes den ikke. Dens Udbredelse i Dybden er fra 0—ca. 1200 m; men den hører hovedsagelig hjemme i den littorale-sublittorale Region. Ved Portugals Kyster er den Genstand for et ret be- tydeligt Fiskeri og udgør dér et yndet Næringsmiddel. Varieteten fåscus") Mrtsn. (Syn. Var. depréssus Siiss- back & Breckner) adskiller sig fra den typiske Form ved sin temmelig fladtrykte Skal. Piggene er ensfarvet rød- brune og noget længere end hos den typiske Form. Denne Varietet forekommer ret almindelig i Nordsøen; ogsaa taget i Nærheden af Læsø og i Øresund”). Bastarder mellem denne og følgende Art er ikke helt sjældne; ogsaa med Psammechinus miliaris kan den danne Bastarder. BRECeRIn ds acitus Lamarck-(Fis: 86). (Syn. Ech. Flemingii Forbes, depréssus G. O. Sars, rari- spinus G. O. Sars). Skallen gennemgaaende noget mindre hvælvet end hos foregaaende Art; Piggene langt færre end hos denne, de primære i Reglen betydelig længere og kraftigere end de sekundære. Primærtuberklernes Længderækker tyde- lige. Kun hveranden — tredje Amb.plade har Primærtuber- kel. Buccalpladerne bærer kun Pedicellarier, ingen Pigge. De globifere Pedicellarier med oftest kun én Sidetand 1) Undertiden fejlagtig kaldet rufus. 2) Ifølge velvillig Meddelelse fra Dr. G. Thulin, Lund. 184 paa hver Side; de tridentate Pedicellarier (Fig. 72.5) med lange, slanke Klapper; kan naa en Længde af 2,5 mm. Farven i Almindelighed hvid, med en rødbrun Stribe ned ad hver Pladerække; disse rødbrune Striber kan være mere eller mindre brede, og Skallens Farve bliver der- efter snart mere hvidlig, snart mere rødbrun. Langs Ran- den af Pladerne findes ofte afvekslende, parallele rød- Fig. 86. Echinus acutus Lamarck, set fra Siden. Naturlig Størrelse. (Efter Koehler). brune og hvide Linier, der rimeligvis er Tilvækstlinier. Piggene oftest rødlige ved Grunden, hvide i Spidsen; ikke sjælden er de mere grønlige. Naar en betydelig Stør- relse, dog ikke saa stor som foregaaende Årt, næppe over ca. 130 mm i Tværmaal. Larven ligner meget foregaaende Art. I første Sta- dium er den let kendelig paa sine temmelig stærkt tornet- grenede Kropstave, der er noget fortykkede og ikke stærkt indadbøjede (Fig. 77.2). II. Stadium kan vanskelig skelnes sikkert fra Ech. esculentus; Årmene er i Almindelighed lidt slankere og lidt mere divergerende end hos denne. 185 Føden bestaar af forskellige Slags Bunddyr; men og- saa næsten ublandet Bundmateriale kan findes i Tarmen. Det er en overmaade variabel Art, hvilket har givet Anledning til Opstilling af flere ,,Årterf, af hvilke i det højeste et Par kan opretholdes som Varieteter. Den ovenfor beskrevne, typiske Form svarer nærmest til den, der er benævnt Ech. Flemingii Forbes. En ret karakteristisk lille Form, temmelig fladtrykt, med særdeles lange, slanke Pigge og med fem større, rødbrune Pletter paa Oversiden, er benævnt Ech. norvégicus Duben & Koren, og en lignende, fladtrykt Form, med paafaldende lille Mundfelt Ech. micråstoma Wyv. Thomson. I danske Farvande er Var. norvegicus ikke sjælden i den nordøstlige Del af Kattegat, fra Groves Flak til Skagen, samt i Skagerak, paa Dybder af ca. 45—200 m, særlig paa lerblandet Sandbund. Den angives ogsaa at være taget S.O. for Als, men dette kan næppe være rigtigt. — Den typiske Form kendes ogsaa fra Skagerak. Derimod er Va- rieteten microstoma ikke kendt fra danske Farvande. — Arten er iøvrigt udbredt fra det nordlige Norge (Barents- Havet) til Cap Bojador paa Afrikas Vestkyst; forekommer ogsaa i Middelhavet. Den kendes ikke fra Grønland eller Nordamerikas Østkyst. Dybde-Udbredelsen ca. 20—1300 m. 33 Ecehimus élesans Duben & Koren(Fiz 68): Skallen temmelig fladtrykt. De primære Pigge ret fremtrædende og danner, ligesom Tuberklerne paa Skallen, meget tydelige og regelmæssige Længderækker. De se- kundære Pigge (og Tuberkler) betydelig mindre end de primære. Hver Ambulacralplade bærer en Primærtuberkel. Ingen Pigge påa Buccalpladerne. De globifere Pedicel- larier i Reglen med 2—3 Sidetænder paa hver Side. De tridentate Pedicellarier med temmelig brede Klapper. Skal- lens Farve oftest hvid, med en rødlig Tone paa Over- siden; undertiden er den helt violet. Piggene purpurrøde med hvid Spids, undertiden dog ensfarvet rødlige eller gullige. Formen med de purpurrøde Pigge overordentlig smuk. Naar ikke samme. betydelige Størrelse som de to andre Arter, næppe mere end ca. 50 mm i Tværmaal. Om dens Biologi vides intet nærmere. Larven ukendt. 186 Den er hidtil kun taget én Gang i Skagerak, ca. 22 Kvm. N.N.V. f. Hanstholm, paa 53 m Dybde. Forekom- mer iøvrigt langs Norges Kyster indtil Trondhjemsfjorden, ved Islands Sydkyst, Færøerne og de britiske Atlanter- havskyster indtil Kanalen. Vil dog sandsynligvis vise sig at have en langt større Udbredelse, idet Adskillelsen fra nogle beslægtede Arter er vanskelig og næppe lader sig opretholde. Udbredelsen i Dybden ca. 50—2000 m. [Der findes i Literaturen Angivelser om, at Para- centrétus lividus (Lamarck) (Syn. Strongylocentrotus lividus) skal forekomme i den sydlige Del af Nordsøen, ved Helgoland og paa Doggerbanken. De beror sandsyn- ligvis paa Fejlbestemmelser. Arten forekommer ellers ikke nordligere end Bretagne og S.V. Irland. Den adskiller sig fra de andre europæiske Former af Familien Echinidæ ved at have 5—6 Porepar i hver sammensat Amb.plade, der alle har Primærtuberkel. De globifere Pedicellarier med 1 Sidetand paa hver Side; den ydre Del af Klap- perne har Form af en aaben Rende. — Denne Art spiller en betydelig Rolle som Næringsmiddel i Middelhavs- landene]. II. Fam. Strongylocentrotidæ. Ambulacralpladerne med flere end 3 Porepar. Gælleudsnit smaa. Globifere Pedicellarier uden Sidetænder. Sugeføddernes Spikler noget grenede. Kun én Slægt i nordiske Farvande. 1. Strongylocentrétus Brandt. (Syn. Toxopneustes L. Agassiz). Primærtuberkler paa alle Ambulacralpladerne; i Reglen naar to af Ocularpladerne ind til Anal- feltet (Fig. 70. 1). De globifere Pedicellarier med en lang, indtrækkelig Hals (Fig. 72.6); uden Side- tænder (Fig. 73. 3). Kun én Årt i nordiske Farvande. 187 1. Strongylocentråtus drøbachiénsis (O. Fr. Muller) (Fig. 87). (Syn. Toxopneustes drøbachiensis, Toxopn. pållidus G. O. Sars; Toxopn. pictus Norman; Strongyloc. granulåris (Say)). Skallen temmelig fladtrykt, tæt besat med Tuberkler, blandt hvilke de primære danner tydelige Længderækker. Ogsaa de sekun- dære Tuberkler dan- ner hos større Indi- vider ret tydelige Længderækker. I Reglen 5—6 Pore- par i hver Ambu- lacralplade. Ingen Pigge paa Buccal- pladerne. De globi- fere Pedicellarier (Fig. 72.6) i Reglen med ret talrige Spik- ler af lignende Form som de i Sugefød- . Fig. 87. Nøgen Skal af Strongylocentrotus derne, C-formede, drøbachiensis (O. Fr. Miller), set fra oven. med noget grenede Naturlig Størrelse. Spidser (Fig. 73. »). De tridentate Pedicellarier i Reglen med temmelig brede Klapper. Skallens Farve i Reglen grønlig-brun. Piggene grønlige eller rødlige, undertiden violette, ofte hvidlige i Spidsen. Naar en Størrelse af indtil ca. 8 cm i Tværmaal; bliver dog næppe saa stor i vore Farvande. Larven har i I. Stadium forlængede, kølleformede Kropstave (Fig. 77. 4). I II. Stadium har den Fimreepau- letter ved Grunden af Postoral- og Postdorsalarmene samt et Par Epauletter, der danner en næsten lukket Ring om Kroppens Bagende. (Sandsynligvis hører den under Navnet Echinopluteus coronåtus Mrtsn. beskrevne Larve- form herhen). Iøvrigt er denne Larve kun lidt kendt, og der kan ikke angives sikre Karakterer til Adskillelse fra Ech. esculentus- og acutus-Larverne i II. Stadium. — Yngle- tiden falder vistnok i Foraarsmaanederne. 188 Føden bestaar af alle Slags mindre Bunddyr, Alger; ofte findes Tarmen fyldt af almindeligt Bundmateriale. — Paa denne Echinide findes undertiden en snyltende Snegl, Pelsenferia stylifera (Turton) (Syn. Stylifer Turténi Broderip). Smaa Ekspl. spises ikke sjælden af Torsken. I danske Farvande er denne Art udbredt fra Skage- rak og nordlige Kattegat til Øresund, helt ned til Salt- holm; gennem Bælterne gaar den ned i den vestlige Del af Østersøen. Findes ogsaa i Limfjorden og Nordsøen, men ikke i dennes sydlige Del. I vore Farvande findes den ikke inde paa helt lavt Vand; andetsteds findes den hyppig i Tidevandszonen. Den kan bore Huller i Klippe- væggene. — Iøvrigt udbredt fra Spitsbergen og Nord-Is- havet til Kanalen og fra Grønlands Nordkyst til New Jer- sey. I Stillehavet forekommer den ned til Vancouver og Korea. Dybdeudbredelsen er fra O—ca. 1200 m. Arten forekommer ogsaa subfossil i Interglacial-Af- lejringer (Marint Diluvium ved Vognsbøl, Esbjerg) og Al- luvial-Aflejringer (Zirphæa-Lag). [Der foreligger i Literaturen en Angivelse om Fore- komsten af endnu en Art af regulære Echinider i danske Farvande, nemlig Sphærechinus granulåris (La- marck). Dette beror dog sikkert kun paa en fejlagtig Lo- kalitets-Ångivelse. Denne Art findes i Nutiden ikke læn- gere Nord paa end Bretagne og Kanal-Øerne. Maaske kan der være en svag Mulighed for at finde den fossil i nogle af vore interglaciale Aflejringer. Den har 4 Porepar i hver Ambulacralplade og dybe Gælleudsnit. Globifere Pedicel- larier uden Sidetænder. Hører til Familien Toxopneustidæl. [III. Orden. Holectypoidea. Skallen hvælvet, regelmæssig rund, Munden midt paa Undersiden. Gattet udenfor Topfeltet, men indtager iøv- rigt en meget forskellig Plads hos de forskellige Former, fra umiddelbart bag ved Topfeltet til helt ned paa Skal- lens Underside. Amb.felfterne simple, ikke bladformet ud- videde (,,petaloide”). Mundranden oftest: med tydelige Gælle-Udsnit. Tandapparat findes, men mere eller mindre kraftig udviklet. De til denne Orden hørende ret talrige Former er alle fossile, maaske med en enkelt Undtagelse (Pygastri- des relictus Lovén; kun en enkelt lille, delvis sønder- brudt Skal kendt. Vestindien). En af disse, Slægten C6- nulus Klein (Syn. Galerites Lamarck, Echinocénus Brey- 189 nius) er ret hyppig i vort Skrivekridt og er en af de al- mindeligste af de Forsteninger, som findes spredt paa vore Marker og benævnes ,,Tordenstenf (Fig. 88). Som Fig. 88. Conulus sp. Fra Siden og fra Mundsiden. Naturlig Størrelse. (Efter Ussing). oftest er det kun indre Afstøbninger (Flintkærner), hvor- paa Tuberklerne ikke kan ses, medens Porerne oftest er tydelige. Dette gælder ogsaa i høj Grad ,,Ananchyternef (Se Side 195). IV. Orden. Clypeastroidea. Skallen aflang eller rund, oftest fladtrykt, sær- lig hos de runde Former ganske flad og tynd, under- tiden med Indsnit (eller Huller) i Randen. Indvendig er Skallen i Reglen afstivet af Kalkstøtter, der ofte er meget stærkt udviklede; de kan danne et helt kompliceret Maskeværk, der omslutter alle de indre Organer. Gattet, med en enkelt Undtagelse, paa Undersiden af Skallen. Amb.felterne mere eller mindre stærkt udvidede (,petaloide”) omkring Top- feltet, hvor de oftest danner en smuk, blomster- lignende Figur. Munden meget lille; ingen Gælle- udsnit i Skallen langs Mundranden. Tandapparatet meget kraftigt. Piggene ganske smaa, danner en tæt, ofte helt fløjelsagtig Beklædning. Sugefødderne 190 oftest i stort Antal for hver usammensat Amb.- plade, breder sig ofte helt ud over I.amb.felterne. De talrige nulevende Former, der fordeles paa flere Familier, hører mest hjemme i tropiske Egne paa lavere Vand. Kun en enkelt Form findes i Nutiden i europæiske Farvande, hvorimod ret talrige fossile Former kendes fra Middelhavs-Egnenes Tertiær-Formationer. Fra vore Kridt- aflejringer kendes ingen fossile Clypeastrider. I. Fam. Fibulariidæ. Skallen aflang, fladtrykt eller hvælvet. Indre Skalstøtter kun svagt udviklede eller mangler helt. Ambulacralfelterne kun svagt udvidede paa Over- siden. Madreporpladen kun med én eller ganske faa Porer. Smaa Former. Kun én Slægt i europæiske Farvande. 1. Echinocyamus Van Phelsum. - Skallen mere eller mindre aflang, noget flad- trykt. Indre Skalstøtter findes, danner smaa, ufuld- stændige Skillevægge. Talrige smaa Porer (og Suge- fødder) langs de horizontale (Grænser mellem Amb.pladerne. Kun én Pore i Madreporpladen. To Slags Pigge, de længere tilspidsede, de kortere endende med en takket Krone. 4 Genitalporer. Kun én Årt i nordiske Farvande. 1. Echinocyamus pusillus (O. Fr. Muller) (Fig. 89). (Syn. Echinocyamus. angulåsus Leske; minutus (Pallas) H. L. Clark). Skallen aflang, oftest noget tilspidset fortil. Genital- porerne tydelig større end Ocularporerne. Ca. 6—9 Pore- 191 par i den udvidede, øvre Del af Amb.felterne. — Naar kun en Størrelse af ca. 15 mm Længde. Farven graalig eller grønlig. Ved Konservering i Ålko- hol eller ved Beskadigelse bli- ver den grøn, en Ejendomme- lighed som er fælles for næsten alle Clypeastrider. Lever af mindre Bunddyr Fig. 89. Echinocyamus pu- sillus (O. F. Mill.). 1—2. nøgne Skaller, fra oven og fra neden, 3. med Pigge, fra oven. Naturl. Størrelse. (særlig Foraminiferer), Plantelevninger og i det hele taget Bundmateriale (Detritus). Selv spises den temmelig meget af Fisk, særlig af Ising og Kuller. Yngletiden falder om Sommeren. Larven (Fig. 90) er karakteristisk ved, at Kropskelettet danner en ,,Kurvf eller »Rammef. Postoral- og Postdorsal-Stavene gitrede; ingen bageste Tværstav eller bageste Sidearme; ingen Epauletter. Fig. 90. Larve af Echinocyamus pusillus. 1. I. Stadium, fra Siden; Skelettet kun tegnet i den opadvendende Side (Efter Théel); 2. II. Sta- dium, fra Mundsiden. k. Kropstav; r. tilbageløbende Stav. Fig. 1 ca. "1, Fig. 2 %/1. 192 Årten er temmelig almindelig i vore Farvande, paa Dybder af ca. 10—50 m, mest paa Sandbund eller Grus- bund. Den gaar i Øresund ned til Hveen; gennem Bæl- terne gaar den ned i den vestlige Del af Østersøen. Fore- kommer ligeledes i Limfjorden og er udbredt over hele Nordsøen ned til Kanalen. Er iøvrigt udbredt fra Fin- marken til Cap Bojador og Azorerne; findes ogsaa i Middelhavet. Derimod kendes den ikke fra den ameri- kanske Side af Atlanterhavet. Fra Island kendes kun døde Skaller, saa det er usikkert, om den lever der.nu. Dybde- Udbredelsen er fra Ebbegrænsen til ca. 800 m. Er ogsaa fundet subfossil i Interglacial-Aflejringer (Cyprina-Ler) og i Alluvial-Aflejringer (Tapes-Lagene). [V. Orden. Cassiduloidea. (Syn. Astérnata Gregory). Skallen aflang eller rund, hvælvet eller mere eller mindre fladtrykt. Munden central eller rykket hen imod Forenden. Ingen Gælle- udsnit i Skallen ved Mund- randen. Tandapparat mang- ler eller findes kun hos ganske unge Individer. Amb.felterne simple eller mere eller mindre ud- videde (,petaioidef) om- 2 kring Topfeltet og om- kring Munden. Uparrede bageste I.amb.felt ikke for- Il. Mundsiden; 2. Oversiden; den skelligt fra de andre. In- aflange Fordybning i Bagranden gen Fascioler. er Gataabningen. Lidt formindsket. De herhen stillede For- (Efter Hennig). mer er sikkert ikke alle nærmere beslægtede, men de virkelige Slægtskabsforhold er endnu ikke helt klar- lagt. De falder i to Familier, Echinoneidæ med central Mund og simple Amb-felter og Cassidulidæ (eller Nu- cleolitidæ), med fremadrykket (eller central) Mund og mere eller mindre udvidede (petaloide) Amb.felter. Medens ingen hertil hørende Former nu lever i eu- ropæiske Farvande, har de i tidligere Jordperioder været rigt repræsenterede i disse Egne. I danske Kridtaflejringer forekommer Repræsentanter for begge Familier, nemlig Pyrina Freucheni Desor (af Fam. Echinoneidæ) (Fig.91), som er temmelig almindelig i Faksekalken, og en Art af Fig. 91. Pyrina Freucheni Desor. 193 Slægten Cassidulus, af hvilken hidtil kun enkelte Ekspl. er fundne i Saltholmskalken]. VI. Orden. Spatangoidea. Skallen aflang; mere eller mindre. fladtrykt: Munden rykket frem mod Forenden. Ingen Gælle- udsnit. Tandapparat mangler. Uparrede, bageste Fig. 92. Skal af Brissopsis lyrifera. 1. Oversiden; 2. Undersiden. Naturlig Størrelse. Interamb.felt paa Undersiden forskelligt fra de andre I.amb.felter. Første Plade danner et læbeagtigt Fremspring (,Læbenf eller ,,Labrum"), det følgende Par Plader er enten forskudt saaledes, at den ene ligger bag den anden, eller de ligger ved Siden af hinanden og danner et fremtrædende Bugskjold (,Plastron") (Fig. 92; Fig. 93). Amb.-felterne mere eller mindre udvidede (,petaloide”). Fascioler ofte tilstede. De meget talrige herhen hørende nulevende og fos- sile Former deles i to Underordener,. efter det bageste Interambulacralfelts Bygning. ; Th. Mortensen: Pighude. 13 194 Oversigt over Underordenerne. Pladerne af første Pladepar i bageste I.amb.felt forskudt saaledes, at den ene ligger bag den anden (Bis 03) ES REE Meridostérnata. Pladerne af første Pladepar i bageste I.amb.felt ligger ved Siden af hinanden (Fig. 93. 3) . ARDEN KERES dre Re Se EEN [So NR Amphistérnata. 1 2 3 Fig. 93. Bageste, uparrede Interambulacralfelt (,, Plastron"). 1. af Holaster, 2. af Echinocorys, 3. af Spatangus purpureus. Svagt forstørret. 1. og 3. efter Lovén, 2. efter Lambert. [I. Underorden. Meridostérnata Lovén. Væsenlig karakteriseret ved den i Oversigten nævnte Bygning af bageste, uparrede Interambulacralfelt. Fascioler mangler eller er kun svagt udviklede. De til denne Underorden hørende nulevende Former er alle Dybhavsformer og findes særlig paa meget store Havdybder. En Art, Pourtalésia Jeffreysi Wyv. Thom- son, lever i Nordhavet, men gaar ned i Færø—Shetland- Kanalen. Den er mærkelig ved sin flaskeformede Skal; Munden ligger i en Fordybning i Forenden. Af de i vore Kridtaflejringer forekommende Echinider hører nogle af de almindeligste til denne Underorden, nemlig Holåster faxénsis Hennig, som findes ret hyppig i Faksekalken, og to Arter af Slægten Echino- cérys Breynius (Syn. Ananchytes Lamarck), nemlig Ech. ovåta (Leske) fra Skrivekridtet (Fig. 94) og Ech. sul- cåta (Goldfuss) fra Saltholmskalken. Desuden kendes to Arter af Slægten Cardiåster, nemlig C.ananchytes (Leske) fra Skrivekridtet og C. Gronwålli Ravn, fra Bornholms Turon (kun 1 Ekspl. kendt). De nævnte For- mer kendes let fra hinanden paa følgende Karakterer: Echinocorys-Arterne er helt ovale, uden Indbugtning i Forranden; Holaster er noget indbugtet i Forranden, mangler Fascioler;. Cardiaster er stærkt indbugtet i For- randen og har en Fasciol rundt hele Skallens Omkreds 195 (,marginal"). De to Echinocorys-Arter adskiller sig ved, at Pladerne paa Skallens Overside er noget højere og mere hvælvede hos sulcata end hos ovata; Furerne mellem Pladerne er noget fordybede hos sulcata; Tu- Fig. 94. Echinocorys ovata (Leske). Fra Siden og fra Mundsiden. Naturlig Størrelse. (Efter Ussing). berklerne paa Skallens Overside er noget større hos sul- cata end hos ovata. Bageste, uparrede I.amb.felt danner paa Oversiden i Reglen en temmelig skarp Køl hos ovata; denne er mindre fremtrædende hos sulcata. Ananchyterne findes, sammen med (Galeriterne (Co- nulus), hyppig påa vore Marker, liggende frit eller sid- I'Sg 196 dende i Flintblokke, og har som ,Tordenstenf (se S. 11) spillet en betydelig Rolle i tidligere Tiders overtroiske Forestillinger]. II. Underorden. Amphistérnata Lovén. Pladerne af første Pladepar i bageste, uparrede I.amb.felt ikke forskudt i Forhold til hinanden, oftest stærkt udvidede og danner et tydeligt Bug- skjold, ,,Plastronf (Fig. 92.2, Fig. 93. 3). ,Fasciolerf eller Baand vel udviklede. Fasciolerne optræder indenfor denne Underorden i stor Mangfoldighed og spiller en stor Rolle som syste- matisk Karakter. Man skelner mellem følgende Former af Fascioler: »Pperipetalef, der gaar helt omkring alle de udvidede Dele af Amb.felterne (Petalerne) paa Oversiden (Fig. 92. ;, Fig. 96); ,indref, som kun omslutter det forreste Amb.felt paa Oversiden (Fig. 99); ,,lateralef, der udspringer fra den peripetale Fasciol og gaar langs Siden af Skallen, bagtil hen under Gattet (Fig. 96); ,,subanalef, der ligger som en sluttet Ring nedenunder Analfeltet, og omslutter et forskelligt Antal Sugefødder (Fig. 92. »,. Fig. 95. 2). Ende- lig kan der findes en ,,marginalf Fasciol, der gaar helt rundt om Skallen nær Randen; denne sidste Form kendes blandt nulevende Spatangider kun hos ganske enkelte tro- piske Former. Sugefødderne er overordentlig mangfoldigt udviklede i denne Gruppe og spiller, ligesom Pedicel- larierne, en betydelig Rolle i Systematiken; men for de faa, let kendelige Arter, der findes i nordiske Have, er det unødvendigt at tage Hensyn dertil. Til denne Underorden hører talrige baade fossile og nulevende Former. Deres indbyrdes Slægtskabsforhold er endnu ikke helt klarlagt; de nordiske Former maa derfor foreløbig alle regnes til én Familie. To Slægter af denne Underorden er repræsenterede blandt vore Kridt-Forsteninger, nemlig Slægterne Mi- cråster og Brissopnéustes. Micraster — med. ind- sænket forreste Amb.felt og med subanal Fasciol — fore 197 kommer i Faksekalken, men er meget sjælden. Af Slægten Brissopneustes findes to Arter, nemlig Br. dånicus Schlutter og Br. suécicus Schliter (Fig. 95), den første temmelig almindelig, f. Eks. i Cerithium-Kalken i Stevns Klint og i Bryozo-Kalken ved Voxlev (Nibe). Det er mindre Former, ovale, uden Indsænkning i Skallens Forende, men med subanal Fasciol. De to Arter ad- skilles lettest ved Mundens Plads, idet denne hos Br. sue- cicus ligger ganske tæt ved Skallens Forkant, hos Br. da- nicus halvvejs ind mod Midten af Un- dersiden. Br. dani- Fig. 95. Brissopneustes suecicus Schliiter. cus er ogsaa meget 1. Oversiden, 2. Undersiden; viser den slankere end sue- subanale Fasciol tydeligt. Lidt formindsket. cicus1). (Efter Schliter). 1 2 I. Fam. Spatangidæ. Karakterer som Underordenen. Det er ejendommeligt for adskillige Spatangider (af de nordiske Former særlig Spatangus og Brisaster), at Skallen er noget skæv, idet den højre Side naar noget længere frem end den venstre. Af denne Familie er 5 Slægter repræsenterede i nor- diske Farvande. Den ene af disse, Hemiåster exper- gitus Lovén, er undtagelsesvis fundet lidt N.O. f. Shet- landsøerne, ca. 400 m, hører ellers hjemme i Atlanter- havets Dyb. Den medtages her kun i Slægts-Oversigten. Oversigt over Slægterne. FÆSubanakeRas TUNE SE ESSEN 2 Ingen subanal Fasciol........ AES SED ER 3 2. Kun den subanale Fasciol findes.... 1. Spatångus. Foruden den subanale Fasciol findes en indre ; Fås ciolE ME Re SAR KER 2. Echinocårdium. Foruden den subanale Fasciol findes en peri- PEtakEasS Go rene rr Jess 3. Brissåpsis. 1) Ifølge de nyeste Undersøgelser (H. Ødum) skal Adskillelsen mellem de to Arter ikke kunne opretholdes; der bliver i saa Fald kun den ene Årt, Brissopneustes danicys, 198 3. Baade en peripetal og en lateral Fasciol findes SR NERE 2719 "tyseg SOREN NET ERE ES ØRER SSR ERER DER Brisåster. Kun en peripetal Fasciol findes ...... Hemiåster. [Brisåster Gray. Skallen temmelig lav, ret stærkt skraanende fortil. Topfeltet bag Midten af Skallen. Forreste Amb.felt ligger i en lang, dyb Fure. 3 Genitalporer. En peripetal og en lateral Fasciol findes. Kun én Art i nordiske Farvande. 1. Brisåster frågilis (Dub. & Kor.) (Fig. 96). (Syn. Tripylus, Schizåster frågilis (Dub. & Kor.)). Karakterer som Slægten. Denne ved sine Fascioler og sin Form let kendelige Art er hidtil ikke fundet i vore Farvande, men kan mu- ligvis findes i den ydre Del af Skagerak. Den er fundet subfossil i Glacial-Aflejrin- ger i Kristiania-Egnen og kan ogsaa vel tænkes at forekomme i nogle af vore Glacial-Aflejringer. Den er udbredt fra Finmarken til Bergen og Færø-Kanalen; forekommer ogsaa S. f. Is- land og i Danmarksstrædet, samt fra Davisstrædet ned til Florida. Dybde-Udbre- delsen 65— ca. 1300 m. Udviklingen er ukendt, men da den har store, blom- Fig. 96. Brisaster fragilis (Dib. merige Æg, vil den sikkert & Kor.). Oversiden. Viser den vise sig at have direkte peripetale og den laterale Fasciol.. Udvikling, uden pelagisk Naturlig Størrelse. Larvestadium]. 1. Spatångus Klein. Foruden den subanale Fasciol findes ingen an- dre Fascioler, De udvidede Dele af Amb,felterne 199 (Petalerne) ikke fordybede. 4 Genitalporer. Store, kraftige Former af violet eller mørkviolet Farve. To Årter i nordiske Farvande. Oversigt over Arterne. Skallen iav; Subanalfeltet ca. tre Gange saa Dred som an SE DEAD ISSp-purpørens Skallen høj; Subanalfeltet ikke to Gange saa INGE HER 00 1 70 (> KA ses K ASER as REN SES re SEE Sp: Råsel 1. Spatångus purpåreus O. Fr. Muller (Fig. 97). Skallen bred, hjærteformet, temmelig lav, regelmæs- sig hvælvet paa Oversiden, flad paa Undersiden. Munden Fig. 97. Spatangus purpureus O. Fr. Miller. Yngre Ekspl. 1. Oversiden. 2. Undersiden. Naturlig Størrelse. ikke indsænket. Læben bredt afrundet. Subanalfeltet (det af den subanale Fasciol omgrænsede Stykke) meget bredt, ca. 3 Gange saa bredt som langt. I Reglen talrige kraf- tige, tilbagebøjede Pigge midt paa Oversiden, ragende frem af den tætte Beklædning af smaa Pigge. Tilsvarende store Tuberkler paa Skallen, i Reglen ordnede noget bue- 200 formet. Farven violet, de lange Pigge lysere, ofte hvid- lige. — Naar en meget betydelig Størrelse, indtil ca. 10 cm Længde og Bredde; bliver dog næppe saa stor hos os. Den foretrækker temmelig grov Sand-eller Grusbund; ligger helt nedgravet i Bunden. Ved de franske Kyster kan den træf- fes indenfor Ebbezonen. Med sine penselformede Mundsuge- fødder fører den Dele af Bund- materialet ind i Munden. En lille Musling, Montacuta sub- striåta Montagu, findes ret ofte siddende paa dens Pigge. Yngletiden falder om Som- meren. Larven .(Fig. 98) ud- mærker sig ved sin uhyre lange bageste Proces. Bageste Lateral- stav simpel, med faa Torne. I danske Farvande forekom- mer denne Art fra Skagerak til udfor Kullen, men gaar ikke ned i Sundet eller Bælterne, heller ikke i det sydvestlige Kattegat. Findes ikke i Limfjorden. I Nord- søen gaar den helt ned i Kanalen. Iøvrigt udbredt fra Nordkap til Middelhavet og Azorerne. Ken- des ikke fra N. Amerikas Øst- Fig. 98. Larve af Spatangus kyst. Dybde-Udbredelsen ca. 5— purpureus. ?%/1. 840 m. [Spatångus Råschi Lovén. Adskiller sig fra Sp. purpureus ved sin meget højere Skal, sin stærkere fremstaaende Læbe og sit meget smal- lere Subanalfelt. Munden temmelig dybt indsænket. De længere Pigge paa Oversiden ikke nær saa lange og kraf- tige som hos purpureus. Farven mere mørkviolet. — Ud- viklingen ukendt. — Bastarder mellem Sp. Raschi og pur- pureus kan forekomme. Er hidtil ikke taget i danske Farvande, men vil sand- synligvis findes i Skageraks ydre Del. Den er udbredt fra Tromsø til Azorerne, men forekommer ikke i Middel- 201 havet; findes heller ikke ved N. Amerika. Dybde-Udbre- delsen ca. 200—1000 m]. 2. Echinocårdium Gray. Sømus)!). (Syn. Amphidétus L. Agassiz). Foruden den subanale Fasciol findes en indre Fasciol, omkransende Topfeltet og det forreste (frontale) Amb.felt; de udvidede Dele af de parrede Amb.felter (Petalerne) ligger udenfor Fasciolen og er som Regel kun svagt fordybede. Oftest fin- des der paa hver Side af Analfeltet en svag Fas- ciol, som gaar fra den subanale Fasciol op imod Oversiden, hvor den taber sig, før den naar den indre Fasciol. 4 Genitalporer. Det er mindre For- mer med temmelig skrøbelig Skal, oftest af gullig Farve: 3 Arter i nordiske Farvande. Oversigt over Arterne. 1. Forreste (frontale) Amb.felt temmelig stærkt fordybet; Porerne deri tæt samlede i uregel- mæssige Dobbelt-Rækker..... IE Cordatum Forreste (frontale) Amb.felt ikke fordybet; Po- rerne deri i Enkelt-Rækker, ikke tæt samlede 2. 2. Større Pigge (og Tuberkler) paa Oversiden i I.amb.felterne; Labrum naar bagtil (undt. hos ganske unge Ekspl.) til 2den Amb.plade (Fis OOS) ES ES NR 2. Ech. flavéscens. Ingen større Pigge (eller Tuberkler) paa Over- siden. Labrum naar bagtil ikke længere end til Midten af 1ste Amb.plade (Fig. 100. ;).... DLR NR TREK BORES ser SÅS 3. Ech. pennatifidum. 1) Navnet ,Sømusf anvendes ogsaa for vore andre Spatangider, Spa- tangus og Brissopsis, men mest for Echinocardium-Arterne. Ikke sjælden høres Navnet Sømus fejlagtig anvendt for en stor, Jaadden Børsteorm, Apbrodite aculeata; dennes rette Navn er ,Guldmusf, 202 1. Echinocårdium cordåtum (Pennant) (Fig. 99, 1—2). (Syn. Amphidétus cordåtus (Penn.)). Forreste Amb.felt temmelig dybt indsænket paa Over- siden, og Skallens Forrand saaledes med en temmelig dyb Indbugtning. Porerne i det af den indre Fasciol om- givne Stykke af forreste Amb.felt meget tætsiddende, til- 1 2 3 Fig. 99. 1.—2. Echinocardium cordatum (Penn.), fra Oversiden; 1. med Pigge, 2. nøgen Skal. 3. Echinocardium flavescens (O. Fr. Mutll.), nøgen Skal, fra Oversiden. Figurerne viser tydelig den ,,indref Fasciol. Lidt formindskede. dels ordnede i uregelmæssige Dobbeltrækker. Skallen noget skraanende fortil, den største Højde omtrent midt- vejs mellem Topfeltet og Bagranden, idet bageste I.amb.- felt her er temmelig højt hvælvet. De to forreste I.amb.- felter med en Del noget større Tuberkler fra Kanten et Stykke opad, med tilsvarende noget længere Pigge; men dette ses langt tydeligere paa den nøgne Skal end paa Ekspl. med Piggene paa. — Naar i vore Farvande næppe mere end ca. 50 mm Længde, men bliver Syd paa noget større, i alt Fald ca. 60 mm. Lever mest paa Sandbund, i Reglen temmelig dybt (indtil 15—20 cm) nedgravet, idet en Kanal i Sandet fører op til Overfladen. Sandet klæbes sammen af den af Pig- gene afsondrede Slim, saa den ligger frit i sin Hule. Den angives at tage Nærings-Partiklerne fra Sandets Over- 203 flade med de meget langt udstrækkelige Sugefødder i for- reste Ambulacrum; disse fører da Næringspartiklerne ned gennem Kanalen til Undersiden af Dyret, hvor de gribes af de penselformede Mundsugefødder og føres ind i Mun- den. Sikkert er det i alt Fald, at den tidligere Anskuelse, at den (og i det hele taget Spatangiderne) skulde optage Næringen ved, at Bundmaterialet under Gravningen gen- nem Sandet ligefrem automatisk skuffes ind i Munden, er urigtig. Dette kan i hvert Fald kun ske hos de Former, der lever i blødt Dynd. — Ved de britiske og sydligere Kyster forekommer den ovenfor Ebbegrænsen, saa man kan grave den op ved Lavvande. I vore Farvande fore- kommer den ikke paa saa lavt Vand, næppe paa mindre end 5—6 m Dybde, sikkert paa Grund af Overfladevandets ringe Saltholdighed. Dens Føde bestaar af Bundmateriale og Detritus. Unge Ekspl. spises gerne af Fisk, særlig Isinger. En lille Amphipod, Urothoé marina Sp. Bate, lever sammen med den nede i dens Hule i Sandet. Kendes ogsaa fra danske Farvande; men det lader sig næppe konstatere, om den her lever paa samme Maade hos Sømusen. Yngletiden falder om Sommeren. Larven (Fig. 3. ;) har stærkt tornede bageste Lateralstave. Den uparrede bageste Proces varierer meget stærkt i Længde, fra ganske kort til omtrent saa lang som de andre Årme. Årmspid- serne og Spidsen af bageste Proces stærkt røde. I danske Farvande forekommer denne Årt fra Skage- rak til Øresund (Hveen), Storebælt og Lillebælt. Ganske unge Eksemplarer er fundet udfor Thurø; men voksne Ekspl. kendes ikke fra Østersøen, saa den synes ikke at kunne holde sig der, selv om den føres derind som Larve. Findes i Limfjorden; i Nordsøen gaar den helt ned til Kanalen. Den er stedvis overordentlig talrig og er en af vore almindeligste Echinodermer. — Den er iøvrigt ud- bredt fra Tromsø til Middelhavet; forekommer ogsaa ved Cap. Den er ikke kendt fra Færøerne, Island eller Grøn- land. Derimod forekommer den ved Nord-Amerikas Øst- kyst og i det nordlige Stillehav, ned til den californiske Bugt og til Japan. Det synes endvidere umuligt at ad- skille den ved Australien og New Zealand forekommende Art, Echinocard. australe Gray, fra Ech. cordatum, der saa- ledes synes at have en helt kosmopolitisk Udbredelse. Dybde-Udbredelsen er fra Ebbezonen ned til ca. 230 m. Er fundet subfossil i vore Interglacial-Aflejringer (Cy- prina-Ler). 204 2. Echinocårdium flavéscens (O. Fr. Muller) (Fig. 99. 3). (Syn. Echinocardium ovåtum, Amphidétus ovåtus (Leske)). Forreste Amb.felt ikke indsænket paa Oversiden og Skallens Forrand kun med en svag Indbugtning. Porerne i det af den indre Fasciol omgivne Stykke af forreste Amb.felt vidt adskilte, i regelmæssige Enkeltrækker. Skal- len ikke skraanende fortil, den største Højde i Reglen Fig. 100. Forreste Del af bageste, uparrede Interambulacralfelt af Ech. pennatifidum (1) og Ech. flavescens (2). ”/1. a1—3. Ambulacralplader No. 1—3. 1. Labrum; p. Fodporer; pl. Plastron. ved Fasciolens Forrand; foran Fasciolen omtrent lige af- skaaren. I.Amb.felterne paa Oversiden, særlig de forreste, med flere eller færre store Tuberkler (og lange Pigge)!). Labrum noget forlænget bagtil, naar til Midten af 2den Amb.plade (Fig. 100.52). Bliver knap saa stor som fore- gaaende Art. Årtens Biologi ikke nøjere kendt, men det maa an- tages, at den lever paa samme Maade som Ech. cordatum, nedgravet i Sandet. Udviklingen ukendt. I danske Farvande forekommer denne Art i det nord- lige og østlige Kattegat og den nordlige Del af Øresund, i Skagerak og Nordsøen, stedvis meget talrig. Ångives 1) Det kan undertiden være vanskeligt at se disse større Pigge; blotter man Skallen paa saadanne Eksemplarer, vil man som oftest finde Gruberne, hvori de større Pigge har været fæstede, men de er — uvist af hvilken Grund — faldet af og kun delvis erstattede af ny, langt mindre Pigge. 205 ogsaa at være taget en enkelt Gang i den vestlige Øster- sø, S.O. f. Als. Den findes i vore Farvande næppe paa ringere Dybder end ca. 20 m; længere Syd paa kan den findes allerede paa 5—6 m Dybde. Øvrige Udbredelse: fra Finmarken til Middelhavet og Azorerne. Den findes ved Island, men ikke ved Grønland; det er noget usik- kert, om den findes ved N. Amerikas Kyst. Dybde-Ud- bredelsen er ca. 5—325 m. Mærkelige monstrøse Eksemplarer af denne Art fore- kommer ikke saa sjælden (Jf. Brissopsis lyrifera). 3. Echinocårdium pennatifidum Norman. Forreste Amb.felt ikke indsænket paa Oversiden og Skallens Forrand næsten helt uden Indbugtning. Skallen jævnt afrundet fortil. Porerne i det af Fasciolen omgivne Stykke af forreste Amb.felt vidt adskilte, i regelmæssige Enkeltrækker. Ingen større Tuberkler (Pigge) i I.amb.- felterne paa Skallens Overside. Labrum meget kort, naar bagtil ikke udover Midten af iIste Amb.plade (Fig. 100. 7). Arten er desuden karakteriseret ved sine store, indtil 2,5 mm lange tridentate Pedicellarier, med stærkt tandet Rand. I det hele taget afgiver de forskellige Former af Pedicellarier gode Karakterer til Adskillelsen af de tre Echinocardium-Årter; men da Skallen afgiver saa mange gode, og meget lettere tilgængelige Karakterer, er det an- set for overflødigt at omtale Pedicellarierne nærmere. Denne Art lever paa samme Maade som Ech. corda- tum og forekommer i alt Fald ved de franske%Kyster indenfor Ebbezonen. Udviklingen ukendt. I danske Farvande er den kun fundet enkelte Gange i det nordlige Kattegat, Skagerak og Nordsøen (udfor Thy- borøn og Hornsrev). Sandsynligvis er den oftere blevet overset og vil formodentlig vise sig at være ikke saa meget sjælden i vore Farvande. Ogsaa fundet ved Bohus- lens Kyst. Ved den norske Kyst er den hidtil kun fundet ved Haugesund. Den er iøvrigt udbredt fra Færøerne til Middelhavet. Ikke kendt fra Island, Grønland eller N. Ame rika. Dybde-Udbredelsen er fra ca. 5—150 m. Synes at danne Bastarder med Ech. flavescens. 206 3. Brissøpsis L. Agassiz. Foruden den subanale Fasciol findes en peri- petal Fasciol, omkransende alle de udvidede Dele af Amb.felterne (Petalerne) paa Oversiden. Pe- talerne noget fordybede. — Middelstore Former, med temmelig svag Skal. Kun én Årt i nordiske Farvande. 1. Brissåpsis lyrifera (Forbes) (Fig. 92). (Syn. Brissus lyrifer (Forbes). Skallen oval, hvælvet, noget affladet henimod For- enden; den største Højde ligger i bageste 1.amb.felt. Frontale Amb.felt temmelig stærkt fordybet paa Over- siden, og Skallens Forrand med en tydelig Indbugtning. Bageste Petaler noget kortere end de forreste, temmelig vidt adskilte, ikke parallele. Den peripetale Fasciol meget iøjnefaldende, særlig paa det levende Dyr, og danner en meget karakteristisk Figur, som udtrykt i AÅrtsnavnet. Farven oftest rødbrun. Naar en Størrelse af ca. 60 mm Længde. Den lever mest paa ren Dyndbund, helt nedgravet i Bunden. Dens Føde bestaar af Bundmateriale (Detritus), med de deri forekommende mindre Organismer, særlig Foraminiferer. Yngletiden er om Sommeren. Larven (Fig. 101) adskiller sig fra de andre Spatangide-Larver ved at mangle bageste Sidearme. I danske Farvande forekommer den almindelig fra Skagerak til Øresund (Hellebæk), men findes ikke i Bæl- terne eller Limfjorden. I Nordsøen synes den ikke at gaa sydligere end Doggerbanken. Den er i. den nordlige Del af Kattegat og Skagerak overordentlig talrig. I Skagerak forekommer ofte stærkt monstrøse Eksemplarer. — Øvrige Udbredelse fra Lofoten og Island til Middelhavet. Fore- kommer ogsaa ved Cap, men findes ikke ved Grønland og N. Amerika. Dybde-Udbredelsen ca. 5—300 m!"). 1) Se Tillæg. Fig. 101. Larve af Brissopsis lyrifera. 7/1, V. Klasse. Søpølser eller Holothurier. (Holothurioidea). Fritlevende Echinodermer, med et oftest for- længet, pølse- eller ormformet Legeme, uden fri 208 Årme, men med en Krans of oftest grenede Fang- arme (Tentakler) omkring Munden, som i Reglen ligger i Forenden. Omkring Svælget en Kalkring. Tarmkanalen lang, oftest bugtet; Gattet i Bag- enden. Intet Skelet af regelmæssig ordnede Plader, i Reglen kun mindre, oftest mikroskopiske Kalk- legemer indlejrede i Huden. Sugefødderne aldrig i nogen Fure. Søpølsernes Krop er i Reglen forlænget, pølse- eller -ormformet, sjældnere kort, ræddikeformet; hos mange Former er den noget affladet, saa der er en tydelig Bug- side og Rygside; til Bugsiden hører da altid 3 Radier, til Rygsiden to, og Sugefødderne er da altid stærkest ud- viklede paa Bugsiden, der danner en Gangflade. Bugsiden kaldes ,Triviumf", Rygsiden ,,Biviumf. Huden er oftest tyk, læderagtig, hos de fodløse Søpølser o. e. andre dog som Regel tynd og gennemsigtig. Der er intet sammen- hængende Skelet, bestaaende af regelmæssig ordnede Plader, som det findes hos alle andre Klasser af Echino- dermer, kun smaa, oftest mikroskopiske Kalklegemer, indlejrede i Huden. De kan undertiden ligge saa tæt, at Huden bliver helt stiv; hos en enkelt Form (Psolus) findes store, taglagte Plader. Ofte er Kalklegemerne af en meget smuk, regelmæssig Bygning, Hjul, Ankre osv.; de er karakteri- stiske for hver Art og spiller en overordentlig stor Rolle i Søpølsernes Systematik. Som oftest maa man anvende særlig Præparation for at kunne se dem, klare et Stykke Hud i Kanadabalsam eller ved at behandle Hudstykker med Kali eller Chlornatron (Eau de Javelle) faa dem helt isolerede. — Under Huden findes et kraftigt Ringmuskel- lag og indenfor dette fem kraftige Længdemuskler, én indenfor hver Radiærkanal, som strækker sig i hele Kroppens Længde, fra Mund til Gat. Hos nogle Former er hver Længdemuskel delt i to parallele Dele. Retrak- tor-Muskler kan findes; de udspringer fra Længde- 209 musklerne, noget fra Forenden, og gaar tværs gennem Krophulen til Kalkringen. De tjener til at trække Dyrets Forende, med Tentaklerne, ind. Sugefødderne sidder oftest ordnede i fem dobbelte eller flerdobbelte Rækker i hele Kroppens Længde. De er aldrig nedsænkede i nogen Fure. Hos nogle Former breder de sig over hele Krop- pen, hos andre er de indskrænkede til Bugsiden eller er paa Rygsiden kun udviklede som Papiller, uden Suge- skive. Sugefødder mangler helt hos Synaptiderne, er hos Molpadiderne kun tilstede som Papiller omkring Gataab- ningen (Analpapiller). De første Sugefødder omkring Mun- den er særlig udviklede som Fangarme eller Tentakler. De kan være træformet grenede, skjoldformede eller sim- pelt fingerformede. Deres Antal er oftest 10, 12, 15 eller 20, men kan ogsaa være 8, 11, 25 eller 30. Deres Form er meget konstant indenfor de forskellige Grupper og spiller en stor Rolle i Systematiken. Munden ligger i Reglen i Forenden, er dog hos nogle Former rykket ned paa Undersiden, hos andre op paa Oversiden. Den er ubevæbnet; derimod er Spiserøret omgivet af en for Søpølserne meget karakteristisk Dan- nelse, Kalkringen (Fig. 102), bestaaende af i Reglen 5 radiære og 5 interradiære Stykker, af ret forskellig Form indenfor de forskellige Grupper og derfor af temmelig stor systematisk Betydning. Radial-Stykkerne er i Reglen forskellige i Form fra Interradial-Stykkerne, oftest med en Indbugtning i Forranden, hvorover Radialkanal og Ra- dialnerve løber. Indbugtningen kan lukke sig helt sam- men til et Hul, hvorigennem Radialnerven gaar. Der kan være en større eller mindre, bagudrettet, gaffelformet For- længelse paa Radialia, undertiden (Pseudocucumis) ogsaa paa Interradialia; disse Forlængelser kan være delte i en hel Mængde Led, ellér hele Kalkringen kan være delt i en Mængde Smaastykker; der hersker i det hele en meget stor Variation i Kalkringens Bygning. Enkelte Dybhavs- former har kun de 5 radiære Stykker; en enkelt Form, Pelagothuria, mangler helt Kalkring. Tarmkanalen er Th. Mortensen: Pighude. 14 210 lang, oftest bugtet, idet den først løber lige bagtil, føl- gende det midterste Ryg-Interradie, derefter bøjer brat og løber fremefter i venstre Ryg-Interradie imod Forenden, hvor den igen bøjer, gaar over i højre Bug-Interradie og derfra løber lige til Bagenden, hvor den udmunder. Hos Dendrochiroterne, undt. Psoliderne, ligger den bageste Del af Tarmen dog i venstre Bug-Interradie. Den er ophængt 4 Fig. 102. Stykke af Kalkringen af forskellige Holothurier. 1. Thyone fusus; 2. Phyllophorus pellucidus; 3. Psolus squamatus ; 4. Myriotrochus vitreus. R. Radiale; I. Interradiale. 2!/2 Gang forst. i et Krøs (Mesenterium), der er hæftet til Kropvæggen i de tilsvarende Interradier. Hos Former med lige Tarm bøjer Mesenteriet dog om fra det midterste Ryg-Inter- radie i Forenden til det højre Bug-Interradie i Bagenden. Endetarmen, eller Kloaken, der spiller en vigtig Rolle for Respirationen, er ved talrige Muskler forbundet med Kropvæggen; ved disse Musklers Sammentrækning ud- vides Kloaken meget stærkt og Vandet strømmer ind; naar Musklerne slappes og Kropmuskulaturen trækker sig sammen, presses Vandet ud igen. Fra Kloaken udspringer hos mange Holothurier et Par stærkt forgrenede, tynd- væggede Udposninger, Vandlungerne, i hvilke Vandet 2alel strømmer afvekslende ind og ud ved Kloakens Udvidelse og Sammentrækning. Disse er de egenlige ÅAandedræts- organer. De mangler hos Synaptiderne og en Del Dybhavsformer og er kun svagt udviklede hos en Del andre Dybhavsformer. Hvor de er stærkest ud- viklede (Aspidochiroterne) er den venstre Vandlunge omspundet af et stærkt udviklet Blodkarnet (Rete mirabile),- der staar i di- rekte Forbindelse med Tarmens Blodkarnet. Paa Kloakvæggen findes hos adskillige Aspidochiroter de saakaldte Cuvier”ske Organer, en Slags For- svarsorganer, ormformede Legemer, der stødes ud gennem Kloakvæggen, i Vandet svulmer op og bliver stærkt klæbrige og kan helt omspinde Dyr, de kommer i Berøring med. Hos de fleste Synaptider findes indvendig paa Krop- væggen smaa bægerfor- mede, stærkt fimrende Or- ganer, ,Fimreurner"f, der sandsynligvis har ex- cretorisk Funktion. Hos Labidoplax Buski, og for- modentlig andre Synap- tider, findes i Bagenden et Par store Porer, der Fig. 103. Forenden af Holothuria tubulosa; Kropvæggen paa venstre Side fjærnet for at vise den indre Bygning. am. Tentakel Ampuller, bøjede fremefter for at vise Kalk- ringen ; bl.r. Blodkarring; dbl. dor- sale Tarmblodkar; g. Udførsels- gangen for Kønsorganerne; go. Kønsorganerne; h. Huden; kr. Kalkring ; Im. Længdemuskler; ms. Mesenterium; p. Poli?”sk Blære; po. Kønsaabning; rk. Radiærka- naler; rm. Ringmuskler; st. Sten- kanaler; t. Tarm; te. Tentakler; vbl. ventrale Tarmblodkar; vr. Vandkanalring. (Efter Goodrich). 147 212 kan aabnes og lukkes, og som sandsynligvis ogsaa har excretorisk Funktion; iøvrigt findes ingen særlige Excre- tionsorganer. Hos nogle Synaptider findes ,,contractile Ro- setter", af en ejendommelig kompliceret Bygning, ind- vendig i Krophulen i Nærheden af Kalkringen; deres Be- tydning er ukendt. — Fra Vandkanalringen, der ligger omkring Svælget, bag Kalkringen, udgaar Radiærkana- lerne, der løber først fremad, paa Indersiden af Kalk- ringen, mellem denne og Spiserøret, derefter bagtil til Kroppens Bagende, liggende i Kropvæggen, dækkede af Længdemusklerne. De afgiver Kanaler til Tentaklerne; hos Synaptiderne, hvor Radiærkanalerne i Reglen mang- ler eller i det højeste er svagt antydede, udspringer Ten- takelkanalerne fra Ringkanalen. Paa Tentakelkanalerne kan findes store ÅAmpuller, som hænger frit ud i Krophulen, ligesom de fra Ringkanalen udgaaende Poli”ske Blærer, af hvilke der kan findes én eller flere. Stenkanalen, der udspringer fra Vandkanalringen, i Midtlinien paa Rygsiden, og oftest er fæstet til Mesenteriet, munder hos de fleste i Krophulen; kun hos nogle Dybhavsformer, enkelte Synap- tider og Pelagothuria beholder den sin oprindelige Udmun- ding gennem Huden. Stenkanalen ender i Reglen med en blæreformet Opsvulmning, der svarer til Madreporpladen hos andre Echinodermer. Der kan undertiden være flere Stenkanaler. Axialorganet er ikke sikkert paavist hos Holothurierne. Nervesystemet, der følger Vandkanal- systemet, er helt indlejret i Huden. Rygnervesystemet mangler. Sanseorganer er svagt udviklede. Hos en enkelt Form findes meget simple Synsorganer, og hos Synaptider og mange Elpidiider findes smaa ,, Høreblærerf (Statocyster) ved Radiærkanalerne. Hos Synaptiderne fin- des paa Tentaklerne eller Krophuden »Sanseknopper"%, smaa, oftest stilkede Legemer med en lille Grube i Spid- sen, hvori sidder Fimrehaar. Kønsorganerne findes kun i det midterste Ryg-Interradie; de bestaar af et større eller mindre Antal grenede eller ugrenede, rørformede Sække, snart paa begge Sider, snart kun paa den ene 213 (venstre) Side af Mesenteriet. De udmunder alle gennem en fælles, i Mesenteriet indlejret Gang paa Rygsiden, of- test ved Grunden af Tentaklerne, undertiden i Spidsen af en af Tentaklerne; hos nogle Dybhavsformer ligger Køns- aabningen længere bagtil paa Rygsiden, undertiden helt ved Bagenden. Ikke sjælden ligger Kønsaabningen påa Spidsen af en lille Papil. Undertiden grener Udførsels- gangen sig, saa den aabner sig udad gennem flere Porer (f. Eks. Cucumaria frondosa). De fleste Holothurier er særkønnede, men ikke faa, bl. a. de fleste Synaptider, er tvekønnede, oftest saaledes at Æg og Sæd udvikles i samme Kønskirtel, men til forskellig Tid, saa Individet er skiftevis Han og Hun. Adskillige Holothurier er vivi- pare, af de nordiske Arter dog kun én, Leptosynapta mi- nuta. Yngelpleie forekommer hos en Del, mest antark- tiske Arter, ogsaa hos en enkelt arktisk Art, Cucumaria glacialis. Adskillige Holothurier, vistnok de fleste Aspidochi- roter, har. en pelagisk Larve, den saakaldte Auriculåria (Fig. 3.7). Den har intet Skelet, kun isolerede Kalkspikler (oftest smukt formede Hjul). Fra Asteridelarverne, der lige- ledes mangler Skelet, adskiller den sig ved, at den præorale Del af Fimresnoren (Frontalfeltet) ikke er adskilt fra Ryg- sidens Fimresnor, men hænger sammen dermed i Larvens Forende. Der er hidtil ikke kendt nogen Auricularia fra danske Farvande. Af de i vore Farvande levende Holo- thurier er det kun enkelte, der kan ventes at have en Auricularia-Larve, nemlig Stichopus tremulus og i alt Fald én af vore Synaptider, Leptosynapta inhærens. Ingen Dendrochirot vides at have en Åuricularia-Larve; alle dertil hørende Former synes at have direkte Udvikling, med en simpel, tøndeformet (ofte rød) Larve, forsynet med Fimreringe. Søpølserne er meget træge Dyr, der enten sidder nedgravede i Bunden eller fæstede til Stene o. Il. eller kryber hen over Bunden ved Hjælp af Kropmuskula- turens Sammentrækninger. Særlig hos Synaptiderne ses 214 disse ,,peristaltiskef Bevægelser af Kropvæggen meget smukt, ligesom Bølger, der forplanter sig jævnt fra den ene Ende af Kroppen til den anden. Sugefødderne spiller kun ringere Rolle som Bevægelses-Redskaber; de tjener mest til Fasthæftning. Hos Synaptiderne har Kalklegemerne stor Betydning som Bevægelses-Redskaber. Enkelte For- mer (f. Eks. Bathyplotes natans og sandsynligvis en Del Dybhavs-Arter) kan svømme med bugtende Bevægelser, Et Par Former er helt pelagiske. Adskillige Holothurier sidder nede i Bunden, kun med For- og Bagenden ra- gende frem (forskellige Dendrochiroter) eller lever helt nedgravede (forskellige Synaptider og Molpadider). En Del Søpølser dækker sig med fremmede Legemer, Sand, Skal- stumper o.l. Med et Par Undtagelser er vore Arter smaa Former; i tropiske Farvande findes adskillige meget store, indtil Meter-lange Søpølser. Føden bestaar dels af Bund- materiale (Aspidochiroter, Molpadider, Synaptider), dels af Plankton eller al Slags Detritus, der fanges af de ud- strakte Tentakler (Dendrochiroter). Dyret bøjer da Tentak- lerne skiftevis ind i Munden og afsuger Fangsten. Som hos andre Echinodermer er Regenerations- Evnen meget stor. De fleste Holothurier, særlig de større Arter, vil i Reglen under ugunstige Forhold (ved Fangsten, hvis de ikke har tilstrækkeligt frisk Vand) trække sig meget stærkt sammen og derved udstøde deres Tarm og øvrige indre Organer igennem Gattet, eller gen- nem Huden, et eller andet vilkaarligt Sted, hvor den er bristet. Det hele regenereres da i Løbet af kortere eller længere Tid (hos Stichopus tremulus i Løbet af 2—3 Uger; hos en tropisk Form er det iagttaget, at Regenera- tionen foregik i Løbet af 9 Dage). Ogsaa Forenden, med Kalkring og Tentakler, kan regenereres, i alt Fald hos Dendrochiroterne. Hos Synaptiderne, hvor Kroppen under ugunstige Forhold som oftest afsnøres i større eller min- dre Stykker, regenererer Forenden (men ikke de andre Stykker) hele Kroppen. Formering ved Tværdeling finder normalt Sted hos enkelte tropiske Holothurier og blandt de nordiske Arter hos Cucumaria lactea og sandsynligvis ogsaa hos Psolus valvatus. Knopdannelse (en ny Forende udviklet paa Siden af Kroppen, nedenfor den oprindelige Forende) er iagttaget hos Cucumaria lactea (Hj. Øster- gren). Hos en lille tropisk Søpølse (Thyone gibbera Sel.) er iagttaget Sammenvoksning af Individer, der har siddet saa tæt sammen, at de har berørt hinanden. Snyltere findes i temmelig stort Antal hos Holo- thurierne. Forskellige Protozoer, Planarier, Nematoder og 215 Copepoder kan findes i Krophulen eller i Tarmen; nogle Arter af Krabber (Pinnothéres) lever i Kloak eller Vand- lunger hos forskellige tropiske Søpølser; en anden Krabbe- art (Lissocårcinus orbiculåris Dana) lever mellem Tentaklerne hos forskellige tropiske Søpølse-Arter. Nogle Arter af Skælrygge træffes hyppig paa Huden af forskel- lige Søpølser, ligesaa forskellige Snegle (Eulima). Nogle stærkt omdannede Snegle findes snyltende hos Holothu- rier: Entocéåncha miråbilis Joh. Muller, hos Synapta digitata, Enteroxénos Østergréni Bonnevie hos Sti- chopus tremulus, Entoc6blax Ludwigi Voigt hos Myrio- trochus Rinkii (en beslægtet Form hos Myriotr. Théeli, if. Hj. Østergren) — lange, ormformede Sække, der i Form og tildels i Bygning ikke har nogen Lighed med Snegle, men hvis Larver er typiske Sneglelarver, med normal Skal. De sidder fæstede til Søpølsens Spiserør eller Tarm (Entoco- lax til Kropvæggen) og hænger derfra frit ud i Søpølsens Krophule; kan ogsaa findes helt frit i Krophulen. Ogsaa en stærkt omdannet Musling, Entovålva miråbilis Voeltzkow er fundet snyltende i Spiserøret hos en Synap- tide. Nogle langstrakte Smaa-Fisk, af Slægten Fieråsfer, lever i Kloaken og Vandlungerne hos forskellige større Aspidochiroter. Søpølserne er i Ålm. ikke særlig efterstræbte af Fisk; dog spiller i vore Farvande Psolus phantapus og Phyllo- phorus pellucidus en betydelig Rolle som Føde for Tor- sken. Det synes ogsaa at være ret almindeligt, at Fisk afbider Tentaklerne af dendrochirote Holothurier. Ogsaa Søstjerner fortærer gerne Søpølser, f. Eks. Psolus. Som Føde for Mennesker spiller Søpølserne i de ostindiske Egne en stor Rolle, hvor forskellige af de paa Koralrev og paa lavere Vand levende større Arter, tørrede og røgede, under Navnet ,,Trepangf udgør en ret stor Han- delsartikel. De spises i Almindelighed kun af Kineserne. Paa Grund af det svagt udviklede Skelet egner Holo- thurierne sig kun i meget ringe Grad til at blive for- stenede og spiller derfor kun en yderst ringe Rolle i Pa- læontologien. Man kender med Sikkerhed kun Kalklege- mer (Ankre, Hjul) af forskellige Synaptider fra. ældre Formationer. Tydningen af nogle Aftryk fra Underste Cam- brium (N. Amerika) som Holothurier kan næppe anses for sikker. Konserveringen af Holothurierne volder i Alminde- lighed nogen Vanskelighed, idet de — særlig Dendrochi- roterne — trækker Tentaklerne og Sugefødderne ind, eller ved Muskel-Sammentrækningen støder deres Indvolde ud. 216 Man kan i Reglen bedøve dem ved at sætte Magnesium- Sulfat til Havvandet og paa den Maade faa dem konser- veret med udstrakte Tentakler. De bør altid opbevares i Alkohol, ikke i Formalin, som opløser Kalklegemerne -og derved oftest umuliggør en sikker Bestemmelse. Derimod er .det heldigt at dræbe dem i Formalin-Sprit (Formalinen neutraliseret, f. Eks. med Magnesia); men de maa da sna- rest overføres i Alkohol. Til Grund for Holothuriernes Inddeling har man. lagt Tilstedeværelsen eller Manglen af Sugefødder eller af Vandlunger, eller. Tentakelkanalernes Udspring, fra Ra- diærkanalerne eller fra Vandkanalringen. Ingen af disse Inddelinger synes dog at svare helt til de virkelige Slægt- skabsforhold. Den naturligste Inddeling synes at være i de fem Ordener: Elasipoder, Aspidochiroter, Molpadonier, Dendrochiroter og Apoder. Af disse repræsenterer Elasi- poderne den mest oprindelige Type, fra hvilken de andre maa have udviklet sig hver i sin Retning. Oversigt over Ordenerne. 1. Sugefødder vel udviklede; Tentakler skjoldfor- mede eller: træforme de SE 2 SK RE RER 2: Sugefødder mangler fuldstændig eller er kun tilstede som smaa Papiller omkring Bagenden (,Analpapiller"). Tentaklerne fjerformede eller fingerforme de LT EL SDIE By AN SORTEN NAMES ERERRER 4. 2. Tentaklerne skjoldformede; Retractormuskler Mangber SES ANE TETE Ave SE ES ERE ED ENES SÅ Tentaklerne træformet grenede; Retractormusk- VETREN TES ES SET see, IV.Dendrochirota. 3. Tentakel-Ampuller findes. Vandlunger vel ud- viklede, den venstre forbundet med Tarmen ved et Blodkarnet........... II. Aspidochir&dta. Tentakel-AÅmpuller mangler. Vandlunger mang- ler eller er ikke forbundne med Tarmen ved | etiBlodkarne AE REE SEN le BRED I. Elasipåda. 4. Analpapiller, Tentakel-Ampuller") og Vand- lunger findes. Kroppen tyk pølseformet, med en tynd, haleagtig Forlængelse... III. Molpad&nia. Analpapiller, Tentakel-AÅmpuller og Vandlunger mangler. Kroppen ormformet, uden haleagtig NOTlængels er AE RE ØGE UN SA 7 ER SØS ES FE EGER V. Apoda. 1) Tentakel-Ampuller synes at mangle hos den lille arktiske Molpadide Eupyrgus scaber Ltk. BAS [I. Orden. Elasipéda Théel. Sugefødder vel udviklede, paa Rygsiden oftest i Form af Papiller. Tentaklerne skjoldformede, uden Ampuller. Stenkanalen i Forbindelse med Kropvæggen, gennem hvil- ken den oftest aabner sig udad. Længdemusklerne oftest udelte; ingen Retractormuskler. Vandlunger mangler eller er ikke forbundne med Tarmen ved et Blodkarnet. Dor- sale Tarmblodkar simpelt. Cuvier'ske Organer mangler. De til denne Orden hørende Holothurier er mest Dybhavs-Former, ofte af en meget mærkelig Skikkelse. De deles i flere Familier, af hvilke kun én er repræsen- teret i nordeuropæiske Farvande. I Nordhavet (den kolde Årea) forekommer desuden tre mærkelige smaa Dybhavs- Former, hørende til Familien Elpidiidæ. Den ene af disse, Elpidia glaciålis Théel, gaar ind paa temmelig lavt Vand, indtil 70 m, og er udbredt fra Kara-Havet og Øst- Grønland til Færø—Shetland-Kanalen; de to andre er hid- til kun fundne i Nordhavets større Dybder. De tre Former , adskilles let ved følgende Karakterer: Kun 4 Sugefødder paa hver Side af Kroppen; Papillerne paa Rygsiden ikke forbundne til en Krave. Huden stiv af tæt liggende lange, lige, grenede Kalklegemer, mellem hvilke enkelte Hjul findes ... Elpidia glaciålis Théel. Paa hver Side af Kroppen 7—9 Sugefødder; Rygsidens Papiller forenede til en Krave ved Forenden. Huden blød, med uregelmæssig grenede større, og bueformet bøjede mindre Spikler; ingen Hjul... Kålga hyalina Dan. & Kor. Paa hver Side af Kroppen 12 Sugefødder; Ryg- sidens Papiller ikke forenede til en Krave. Huden blød, med lige og bøjede, ugrenede Spikler; ingen Hjul. Irpa abyssicola Dan.& Kor. 1. Fam. Synnallactidæ. Vandlungerne store, men kun svagt grenede eller blot med smaa, blæreformede Udvidelser; ikke forbundne med Tarmen ved et Blodkarnet. Mest større Former. De vel udviklede Vandlunger er den eneste væsen- lige Karakter, der skiller denne Familie fra de øvrige Elasipoder. Fra Aspidochiroterne, hvortil de fleste Synal- lactider tidligere med Urette har været henført, adskiller de sig ved, at det dorsale Tarmblodkar er simpelt og ikke danner noget Karnet, der staar i Forbindelse med venstre 218 Vandlunge, samt ved Manglen af Tentakel-Ampuller og ved, at Stenkanalen er i Forbindelse med Kropvæggen. To Slægter er repræsenterede i nordeuropæiske Far- vande. Oversigt over Slægterne. Kroppen cylindrisk, noget tilspidset. Sugefødder spredt over hele Kroppen....... 1. Mesothuria, Bugsiden flad, Rygsiden hvælvet; Sugefødder ; kun paa Bugsiden, Papiller paa Rygsiden |, 2. Bathyploåtes, 1. Mesothuria Ludwig. (Syn. Allåntis Hérouard). Kroppen cylindrisk, noget tilspidset mod begge En- der, uden Randsøm. Huden tynd; Kalklegemerne har Form af runde, gennemhullede Plader, der hver bærer et lille Spir; ingen C-formede Kalkspikler. 12—20 Tentakler. Kønsorganerne kun. paa venstre Side af Rygmesenteriet, Kun én Art i nordeuropæiske Farvande., 1. Mesothuria intestinålis (Ascanius) (Fig. 105. 3). (Syn. Holothuria intestinålis Ascanius). Munden næsten helt paa Bugsiden, Gattet i Bagenden. 20 Tentakler hos voksne, noget færre hos yngre Indi- vider. Sugefødderne stær- kest udviklede paa Sider- ne af Kroppen, færre og mindre paa Rygsiden og særlig i den midterste Radius paa Bugsiden, saa denne synes næsten nø- gen. Kalklegemerne lig- ger ganske tæt i Huden; det er glatte runde Plader med et større Hul i Mid- ten omgivet af en Krans af større Huller; uden for disse er der ofte igen Fig. 104. Kalklegemer af Meso- en Krans af mindre Hul- thuria intestinalis, fra oven og fra ler. Fra Randen af Midt- ; 5 ; 3 Siden. "2/2. hullet rejser sig 4 (under- tiden 5 eller flere) Søjler, der er forbundne paa Midten og i Spidsen bærer en takket Krone (Fig. 104); hos helt smaa Ekspl. er der ofte kun 219 3 Søjler. — Naar en Længde af indtil 30 cm. Farve graa- lig, ofte med svagt rødt eller violet Anstrøg. Den er tvekønnet, dog saaledes at de hanlige og hun- lige Kønsstoffer ikke modnes samtidig. Æggene er store og blommerige, Udviklingen derfor sikkert direkte, uden noget pelagisk Larvestadium. Den lever paa Dyndbund Fig. 105. Stichopus tremulus (Gunnerus), for oven; Bathyplotes natans (Sars) i Midten; Mesothuria intestinalis (Ascanius) for neden. Formindskede. og plejer at dække sig med Bundmateriale, Skalstumper o.l. Føden bestaar af Bundmateriale (Detritus). — Den er temmelig vanskelig at konservere, da den i Reglen sprøjter sine Indvolde ud ved Fangsten. I danske Farvande er denne Art endnu ikke fundet, men der kan ikke være Tvivl om, at den vil findes i Skagerak, da den er almindelig ved Bohuslen (særlig i Gullmarfjorden), og forekommer i Kosterfjorden og langs Norges Syd- og Vestkyst. — Den er udbredt fra Murman- kysten til Middelhavet og Azorerne. Dybde-Udbredelsen er fra ca. 20 til ca. 2000 m. 220 2. Bathyplåtes Østergren. Bugsiden flad, Rygsiden hvælvet; en mere eller min- dre tydelig Randsøm. Huden tyk, noget bruskagtig. Kalk- legemerne dels kørsformede, med Spir, dels C-formede Spikler. Tentakler 15—20. Sugefødderne vel udviklede paa Bugsiden, i Form af Papiller paa Rygsiden. Kønsorganerne påa begge Sider af Mesenteriet. ; En Art i nordiske Farvande. 1. Bathyplåtes nåtans (M. Sars) (Fig. 105. 9). (Syn. Stichopus nåtans M. Sars; Stichopus Tizårdi Théel; Bathyplåtes fållax Østergren). Munden paa Undersiden, Gattet lidt op paa Rygsiden. Den flade Bugside ved en mére eller mindre tydelig Fig. 106. Kalklegemer af Bathyplotes natans. 1—2. Korsformede Plader, set fra oven; 3. set fra Siden; 4. mindre Form af korsformet Plade, hvor Grenspidserne delvis er forbundne ved Tværstave; 5. C-formet Legeme. "”/1, Randsøm skarpt afgrænset fra .den noget hvælvede Ryg- side. 20 Tentakler hos voksne, færre hos unge Ekspl. Sugefødderne kraftig udviklede i de to Siderækker paa Bugsiden; den midterste Række mangler oftest helt Suge- fødder, men undertiden kan de være udviklede, snart kun nogle faa, spredte, snart tæt som i Sideradierne eller endog talrigere end i disse. Paa Rygsiden spredte, større Papiller. Kalklegemerne (Fig. 106) korsformede, med et eller flere Huller i Spidsen af hver Gren; undertiden kan Grenspidserne være forbundne. Fra Midten hæver sig fire Søjler, én eller flere Gange forbundne ved Tværbjælker. 22 C-formede Spikler findes snart i Huden, snart kun i de indre Organer. — Naar en Længde af 15 cm. Farven gul- lig, svagt kødrød, eller brunlig; gule Pletter mellem og paa Tentaklerne. Den er særkønnet. Æggene store, blommerige, saa Udviklingen er antagelig direkte, uden noget pelagisk Larvestadium. En Iagttagelse (paa et Ekspl. fra Japan) tyder paa, at den hår Yngelpleje, idet Hannen skulde bære Æggene, fæstede til sine Tentakler. Den kan svømme ret livligt, idet den bugter sig op og ned. Den har den mærke- lige Egenskab, at Huden ved Fangsten let falder af i store Stykker, delt efter Interradierne. Holdes den levende i nogen Tid, falder Huden som oftest hen i Slim. Den lever påa Dyndbund, og Føden bestaar af Bundmateriale (De- tritus). Arten er hidtil ikke kendt fra danske Farvande, men der er nogen Sandsynlighed for, at den vil findes i de ydre Dele af Skagerak. Den er udbredt fra Lofoten. til de Cap Verdiske Øer; angives ogsaa fra Vestindien og Japan. Dybde-Udbredelsen ca. 200—1600 m. De under Navnene Bathyplåtes Tizårdi (Théel) og B.fållax Østergren beskrevne Arter lader sig næppe opretholde. B. Tizardi skulde væsenlig karakteriseres ved, at Sugefødderne i de to Sideradier kun danner en Dob- beltrække, medens de hos B. natans sidder 3—4 ved Siden af hinanden. B. fallax karakteriseres ved at have talrige Sugefødder i den midterste Bug-Radius, hvilket ikke er Tilfældet hos natans; endvidere skulde den være brun, natans svagt kødrød. Ingen af disse Karakterer er imidlertid konstante; man kan paa samme Lokalitet finde alle Former og Farvevarieteter mellem hinanden, og de nævnte Karakterer viser sig at være forbundne ved alle Overgange, saa det kan næppe være tvivlsomt, at det alt kun er én og samme Art]. II. Orden. Aspidochiréta Grube. Sugefødder vel udviklede, paa Rygsiden ofte i Form af Papiller. Tentaklerne skjoldformede, med store Ampuller. Stenkanalen hænger i Reglen frit i Krophulen. Ofte findes flere Stenkanaler. Længde- muskler dobbelte; ingen Retractormuskler. Vand- 222 lunger store, rigt grenede, den venstre forbundet med Tarmen ved et Blodkarnet dannet af det dor- sale Tarmblodkar, som bestaar af to Længdestam- mer, — den ene fritliggende, — forbundne ved talrige Tværkar. Cuvier'ske Organer ofte til- stede. De talrige til denne Orden hørende Søpølse-Arter er mest Lavtvands-Former, der hører hjemme i Troperne. Adskillige af dem spiller stor Rolle som Næringsmiddel (,Trepang"). De deles i to Familier, Stichopodidæ og Holothuriidæ, adskilte ved, at hos den første findes Køns- organer paa begge Sider af Mesenteriet, hos Holothuriidæ kun paa venstre Side. Cuvier'ske Organer mangler hos Stichopodiderne, findes ofte hos Holothuriiderne. Ogsaa i Kalklegemerne er der nogen Forskel. I nordeuropæiske Farvande er kun den ene Familie af Ordenen repræsenteret. I. Fam. Stichopodidæ!"). Kønsorganerne udviklede paa begge Sider af Mesenteriet. Ingen Cuvier'ske Organer. C-formede Kalklegemer findes ofte. Kun én Slægt i nordeuropæiske Farvande. 1. Stichopus Brandt. (Syn. Parastichopus H. L. Clark). Bugsiden noget affladet, med talrige Sugefød- der, Rygsiden hvælvet, med Papiller. 20 Ten- takler. Kalklegemerne gennemhullede Plader med Spir. C-formede Legemer kan findes eller mangle. Kun én Årt i nordeuropæiske Farvande. 1) Formen Stichopidæ, der er almindelig anvendt, er sproglig urigtig. PPS fsStrehopusstremulus (Gunnerusk (Fr. TOSS) (Syn. Holothuria trémula Gunnerus; H. élegans O. Fr. Miller; H. ecalcårea M. Sars; Stichopus griegi Østergren). Kroppen noget tilspidset mod Enderne; Munden paa Undersiden. Udenfor Tentakelkransen en Krave, dannet Fig. 107. Kalklegemer af Stichopus tremulus. 1—3. Plader med Spir, fra oven og fra Siden; 4—6. Stave; 7. stjerneformet Kalklegeme. ?99/;, af de ved en Hudfold forenede forreste Papiller. Suge- fødderne i den midterste Bug-Radie smaa, temmelig faa- tallige og spredte, i Side-Radierne tættere stillede og større, mere Papil-agtige og gaar jævnt over i Papillerne paa Kroppens Sider. Papillerne paa Rygsiden noget min- dre end de paa Siderne. Hudens Kalklegemer meget tal- rige (Fig. 107); det er runde, gennemhullede Plader, med 4 større Huller i Midten og en Kreds af mindre udenom; Pladens Rand er takket. Paa Midten et Spir, sammensat af 4 Søjler, forbundne ved Tværbjælker og piggede for- 224 oven. I de dybere Hudlag findes mere eller mindre tal- rige stjerneformet forgrenede Kalklegemer (Fig. 107. -), samt nogle grovere, piggede Stave af meget forskellig Størrelse og Form (Fig. 107. 4—6). Svagt buede Støttestave i Sugefødderne. C-formede Spikler findes ikke. Den naar en meget betydelig Størrelse, indtil ca. 50 cm Længde og er, næst Cucumaria frondosa, den største af de i nordeuropæiske Farvande levende Søpølser. Den er pragtfuld rød paa Rygsiden, hvid paa Bugsiden, ikke sjæl- den dog rød over det hele; smaa sorte Pletter findes spredt i forskelligt Antal i de rødfarvede Partier. Ved Konservering i Alkohol forsvinder den røde Farve fuld- stændig. — Udviklingen ukendt, men da dens Æg er meget smaa, maa det formodes, at den har pelagiske Larver (Auricularia). Dens Føde bestaar af Bundmateriale (Detritus). Ligesom Mesothuria intestinalis er den meget tilbøjelig til at udstøde sine Indvolde ved Fangsten, Flere forskellige Snyltere findes hos denne Art, nem- lig foruden den mærkelige ormformede Snegl, Entero- xénos Østergréni Bonnevie, ikke mindre end 5 for- skellige Slags Planarier, som lever dels i dens Krophule, dels i Tarmen. I danske Farvande forekommer den overalt i Skage- rak paa blød Bund, ofte i stort Antal. Den er iøvrigt ud- bredt fra Finmarken til den Biscayiske Bugt. Dybde-Ud- bredelsen er fra ca. 20—1200 m. Den under Navnet Stichopus Griegi Østergren beskrevne Form lader sig næppe opretholde selv som Varietet. [III. Orden. Molpadénia Haeckel. Kroppen tyk, pølseformet, med en haleagtig For- længelse. Sugefødder mangler, med Undtagelse af 5 smaa Papiller, sjældnere 5 smaa Grupper af Papiller omkring Gataabningen. Undtagelsesvis (et Par Dybhavsformer) kan der findes nogle faa Papiller paa Rygsiden. Radialkana- lerne vel udviklede. 15 simpelt fingerformede eller fjer- formede Tentakler, oftest med vel udviklede Ampuller. Vandlunger vel udviklede og kan være forbundne med Tarmen ved et Blodkarnet. Længdemusklerne mere eller mindre tydelig .dobbelte; Retractor-Muskler kan findes. Foruden gennemhullede Kalklegemer, der ofte bærer Spir eller Ankre, findes ofte talrige smaa vinrøde Legemer i Huden (Fosfat-Dannelser). 225 Ordenen omfatter kun én Familie, Molpadiidæ, som kan deles i tre Underfamilier. Alle hertil hørende Arter lever helt eller delvis nedgravede i Bunden og fylder deres Tarm med Bundmaterialet. Om deres Udvikling vides intet. I danske Farvande findes ingen Arter af Molpadider. I arktiske Farvande findes tre Arter, der alle gaar ned til Finmarken eller Murmankysten. De adskilles ved følgende Karakterer: 1. Tentakler fjerformede, med Ampuller. Kalk- legemer med faa Huller og kun et lille, svagt Spir. Vinrøde Legemer findes, ofte i stort Antals Større EOrMEr SE Se ER 2: Tentakler fingerformede, uden Ampuller. Kalk- legemerne med talrige Huller, paa Midten et højt, tornet Spir, dannet af 3 forenede Stave. Ingen vinrøde Legemer. Kun ca. 1 cm lang. SEER SNE NR TEN ELEG ha: Eupyrgus scåber Lutken. 2. Stjerneformede Pladegrupper (Rosetter), der paa Midten bærer et Anker, findes i Huden. .… Ankyrodérma Jeffreysi Dan. & Kor. Ingen stjerneformede, ankerbærende Plade- srupper su Er Trochåstoma boreåle (Sars). Det er tvivlsomt, om de: to Slægter Trochostoma og Ankyroderma virkelig kan holdes adskilte; derimod er det næppe berettiget at forene dem med Slægten Molpådia (som det ofte er sket), idet denne har Retractor-Muskler, hvad de andre mangler. Heller ikke Arterne er sikkert afgrænsede, og det er vel muligt, at der maa skelnes mellem flere Arter blandt de arktiske Molpadider (Trocho- stoma thomsoni Dan. & Kor., Ankyroderma affine Dan. & Kor.)]. IV. Orden. Dendrochiråta Grube. Sugefødder vel udviklede, Tentakler træfor- mede, uden Ampuller. Længdemuskler enkelte; Retractormuskler findes oftest. Stenkanalen hænger frit i Krophulen, er ofte flerdobbelt. Vandlunger store, undertiden forbundne med Tarmen ved et Th. Mortensen: Pighude. ; 15 226 Blodkarnet. Kønsorganer paa begge Sider af Me- senteriet. De talrige til denne Orden hørende Arter lever af Plankton eller Detritus, som fanges ved Hjælp af de langt udstrækkelige Tentakler. De hører mest hjemme paa lavere Vand og er rigt repræsenterede baade i de kolde, tempererede og varme Have. De synes alle at have di- rekte Udvikling, uden noget pelagisk Larvestadium (Auri- cularia). Med Undtagelse af en enkelt mærkelig, tropisk Form, Rhopalodina, kan alle henføres til én Familie, Cucumariidæ. ' I. Fam. Cucumariidæ. Kroppens Form stærkt varierende, pølseformet, tilspidset eller med flad Bugsaal, ofte krummet, saaledes at For- og Bagenden med Mund- og Gat- aabning er bøjet opad eller rykket op paa Ryg- siden. Tentaklernes Antal (8) 10—20 (30). Suge- fødderne snart ens udviklede i alle Radier, snart stærkest paa Bugsiden, kan helt mangle paa Ryg- siden eller være erstattede af Papiller. Kalklege- merne meget forskellige i Form, ofte med Spir. Ankre eller Hjul findes ikke. Familien deles i tre Underfamilier, som for øvrigt, maaske med lige saa god Ret, af nogle Forskere hæves til Rang af Familier. Oversigt over Underfamilierne. 1. Bugsiden omdannet til en Saal til Fasthæft- ning; Sugefødderne findes alene paa denne, ikke paa den øvrige Del af Kroppen"). 1.Psolinæ. Bugsiden ikke omdannet til en Saal; Sugefød- derne fordelte over hele Kroppen.......... 1) Paa den forreste, blødhudede, indkrængelige Del (,Svælghovedet") og omkring Gataabningen forekommer dog nogle faa smaa Sugefødder og- saa hos Psoliderne; selv paa den skælklædte Rygside kan undertiden enkelte forkrøblede Sugefødder findes. Men som Regel gælder det, at hele den skælklædte Del af Kroppen hos Psoliderne mangler Sugefødder. 2. Kun 10 Tentakler 1. Cucumariinæ. SE 30 ental re eee 2. Phyllophorinæ. I. Underfam. Cucumariinæ. Kroppen uden tydelig Sondring i Ryg- og Bug- side. 10 Tentakler, af hvilke de to ventrale oftest er mindre end de øvrige. Sugefødderne indskræn- kede til Radierne, idet de danner mere eller min- dre regelmæssige dobbelte eller flerdobbelte Ræk- ker i hele Fesemets Længde; seller fordelterover hele Kroppen. Tarmkanalens bageste Stykke ligger i venstre Bug-Interradie. Tre Slægter er repræsenterede i nordiske Farvande. Oversigt over Slægterne. 1. Sugefødderne danner tydelige Længderækker.. 2. Sugefødderne fordelte over hele Kroppen, ikke ordnede i tydelige Længderækker..,. 3.Thydne. PE HUER IPS EEK Fe 2. Echinocucumis. Hudensikke pig re Er SEE 1. Cucumåria. 1. Cucumåria Blainville. Sø-Agurk. (Syn. Ocnus Forbes). Huden tyk, ikke pigget, men mere eller min- dre stiv paa Grund af Kalklegemerne, der kan ligge meget tæt; sjældnere kan de næsten helt mangle. Kroppen ofte 5-kantet, ofte krummet, men ikke stærkt opsvulmet paa Midten. Sugefødderne ordnede i tydelige, oftest dobbelte Længderækker og er i Reglen indskrænkede til Radierne. De talrige til denne Slægt hørende Arter vil antage- lig blive underafdelt i flere Slægter eller Underslægter, men dette er endnu ikke sket. Fra de nordeuropæiske 1s5z 228 Farvande kendes fire Arter, af hvilke hidtil kun de to er fundne i danske Farvande. Oversigt over Arterne. 1. Kroppen forlænget, tilspidset, oftest med opad- krummet For- og Bagende; Sugefødderne KESJEFORnTe de ERE SEER ... l1.C.elongåta. Kroppen ikke forlænget, ikke tilspidset; Suge- fødderne ikke kegleformede. ............... 2. 2. Stor Form. Kalklegemer mangler næsten fuld- stændig; hos ganske unge Ekspl. findes store, uregelmæssige Kalkplader, besatte med smaa ) OT D KN ENG VS) galante HAS BR Bee ss GE ENSR R eh ER om C. frond&sa. Smaa Former. Talrige Kalklegemer i Huden.. 3. SE Kalklesemernerslatte ere C. hyndmåni. Kalklegemerne med talrige Knuder.... 2. C.låctea. 1. Cucumåriaelongåta Dub. & Kor. (Fig. 108. 2). (Syn. Cucumåria pentåctes Forbes). Den langstrakte tynde Krop er tilspidset mod begge Ender, især er Bagenden langt udtrukket;. i Reglen er 1 2 3 Fig. 108. 1. Cucumaria lactea (Forbes). 2. Cuc. elongata Dib. & Koren, med indtrukne Tentakler. 3. Cuc. hyndmani (Thomps.). Naturlig Størrelse. baade For- og Bagenden stærkt opadkrummet. Sugefød- derne næsten kegleformede, i 5 tydelige Dobbelt-Rækker, 229 henimod Enderne mere i Zigzaglinie; de kan ikke trækkes helt ind. Kalklegemerne af tre forskellige Slags. Dybest i Huden ligger et temmelig tæt Lag af større, noget uregelmæssige, glatte Plader, med talrige smaa Huller (Fig. 109.7); over dette Lag ligger mere spredt min- dre, afrundede Piader med færre Huller (Fig. 109.52), og yderst i Huden ligger ret talrige smaa, skaalformede Legemer (Fig. 109. 3). Mel- lem de to Slags Plader fin- des dog en Del Overgangs- former. — Naar en Længde af ca. 15 cm. Farven i Reg- len mørkbrunlig. Den lever paa Dynd- bund, hvor den ligger ned- gravet, kun med Forenden og Spidsen af Bagenden over Bunden. Dens Ten- takler er temmelig smaa, dog langt udstrækkelige. Om dens Udvikling vides intet. I danske Farvande forekommer den hist og her fra Skagen ned til Øresund (Hveen), men findes ikke i det sydvestlige Kattegat eller Bælterne. — Den er iøvrigt ud- bredt fra Trondhjemsfjorden indtil Middelhavet. Fore- kommer ikke ved Grønland eller Amerikas Østkyst. Dybde-Udbredelsen ca. 5—150 m. Fig. 109. Kalklegemer af Cucu- maria elongata. [FE] FE Po see 2. Cucumåria låctea (Forbes) (Fig. 108. 1). (Syn. Cucumåria brunnea (Forbes); C. mosterénsis Grieg). Kroppen cylindrisk, ikke tilspidset mod Enderne, der ikke er opadbøjede. Sugefødderne faatallige, i Zigzagræk- ker; de kan ikke trækkes helt ind. Huden meget tyk, indeholder overordentlig talrige, smaa Kalklegemer, der er tæt besatte med Knuder (Fig. 110.;—); yderst i Huden findes smaa, skaalformede Kalklegemer (Fig. 110..5). — Naar kun en Størrelse af 3—4 cm, Farven hvid eller brunlig. 230 Lever paa haard, stenet Bund eller Skalbund. Om dens Udvikling vides intet; derimod er det iagttaget, at den undertiden formerer sig ved Tværdeling. Fra danske Farvande er den hidtil kun kendt i gan- ske faa Ekspl., fra Aalbækbugten og Frederikshavn. Ved Bohuslen's Kyst og den nørske Kyst er den mere alminde- SEE CD 8 Fig. 110. Kalklegemer af Cucumaria lactea. 7297, 1. set fra Fladen; 2. fra Siden; 3. skaalformede Legemer fra det ydre Hudlag. lig. Den er udbredt fra Trondhjemsfjorden til Bretagne. Findes ikke ved Grønland, men er angivet fra Amerikas Østkyst. Dybde-Udbredelsen er fra Kysten til ca. 100 m. [Cucumåria hyndmåni (Thompson) (Fig. 108. 3). Kroppen kort, nærmest tøndeformet, noget tilspidset bagtil, noget krummet. Sugefødderne i tydelige Dobbelt- rækker, kan trækkes næsten helt ind. Huden tyk, glat, læderagtig. Kalklegemerne (Fig. 111.;) store, glatte, gen- nemhullede Plader, der ligger meget tæt og ved Dyrets Sammentrækning delvis overdækker hinanden som Skæl. — Naar en Længde af ca. 5 cm. Farven hvidgraa eller svagt rødlig. Den lever paa haard Bund, særlig Skalbund, og dæk- ker sig med Skaller og Smaasten, saa den kan være ret vanskelig at opdage. Om dens Udvikling vides intet. Fra danske Farvande er denne Art endnu ikke kendt, men der kan næppe være Tvivl om, at den vil findes der. Den er ret almindelig ved Bohuslen's Kyst og ved den norske Kyst indtil Trondhjemsfjorden. Syd paa er den udbredt til Middelhavet. Fra Grønland og Amerikas Øst- kyst kendes den ikke. Dybde-Udbredelsen ca. 20—1150 mj. 231 [Cucumaria frondåsa (Gunnerus). (Syn. Cuc. assimilis Duben & Koren; Cuc. minuta (Fabr.)). Kroppen cylindrisk, afrundet mod Enderne. Sugefød- derne hos større Eksemplarer flerrækkede, særlig midt påa, og breder sig paa Rygsiden noget ud over Inter- radierne. De kan trækkes fuldstændig ind. Huden meget tyk, læderagtig, hos større Ekspl. helt eller næsten helt uden Kalk- legemer; hos unge Ekspl. findes flere eller færre større, gennem- hullede Plader med smaa Knu- der paa (Fig. 111..). — Naar en meget betydelig Størrelse, indtil ca. 2 m Længde i fuldt udstrakt Tilstand. Farven mørkebrun, no- get lysere paa Bugsiden; Ten- takler næsten sorte. Lysere Eks- emplarer kan forekomme, selv helt hvide. Denne store Søpølse, den største af de nordiske Former, forekommer ofte i meget stort Antal helt oppe ved Ebbegræn- Fig. 111. Kalklegemer af sen, hvor den med sine langt Cucumaria hyndmani (1) udstrakte, buskede Tentakler af- og Cuc. frondosa (2). giver et meget smukt Skue. 1 PS APS He Større Ekspl. er vanskelige at konservere i udstrakt Tilstand. Ved Konservering uden forudgaaende Bedøvelse trækker de sig meget stærkt sam- men, saa Indvoldene ofte udstødes gennem Gattet eller idet Huden revner; dette sker oftest i den forreste Del, som er noget mere tyndhudet. Yngletiden falder i Februar—Marts, længere Nord paa (Grønland) først hen paa Sommeren. De røde, tøndefor- mede Larver kan undertiden optræde i saa stor Mængde, at Vandet bliver helt rødt af dem. Fra danske Farvande kendes denne Årt ikke; en æl- dre Angivelse i Literaturen om, at den lever i Kattegat, er sikkert fejlagtig. Muligvis vil den kunne findes paa Skrænterne ned imod Skageraks ydre Del. Den er ud- bredt i hele det arktiske Omraade. Ved de skandinaviske Kyster kendes den ikke sydligere end Hardangerfjord; den er almindelig ved Færøerne og Island, forekommer ogsaa ved Nordskotland og angives endda at være taget helt nede udfor Portugals Kyst. Ved de amerikanske Ky- ster gaar den ned til Massachusetts; en Angivelse om, 232 at den findes ved Florida, er vel tvivlsom. I det nordlige Stillehav forekommer nogle nær beslægtede Former, som muligvis vil vise sig ogsaa at høre til denne Årt. — Dens Udbredelse i Dybden er fra Kysten til ca. 200 m]. 2. Echinocucumis M. Sars. Huden tynd, men stiv paa Grunden af de tæt liggende Kalklegemer, hvis fremstaaende Spir gør den temmelig stærkt pigget. Kroppen opsvulmet paa Midten, For- og Bagenden tilspidset, opadbøjet. Kun én Årt i nordiske Farvande. 1.Echinocucumishispida (Barrett) (Fig. 112.41). (Syn. Eupyrgus hispidus Barrett; Echinocucumis typica M. Sars). Sugefødderne smaa, tynde, ikke meget større end Piggene, saa de er noget vanskelige at se. I de 3 Bug- Radier danner de Zigzag-Rækker, i de to Ryg-Radier mangler de paa Midten og findes kun enkeltvis ved For- og Bagenden. Tentaklerne er ulige udvik- lede, én paa hver Side betydelig større end de øvrige. Kalklegemerne, der ligger ganske tæt og delvis dækker hinanden med Randen som Skæl, er store, uregel- mæssige, glatte, hullede Plader, der nær deres Rand bærer et højt, tornet Spir, dannet af flere lodrette, ved Tværbjælker forbundne Søjler (Fig. 113). — Det er en ganske lille Form, højst ca. 3 cm lang. Farven hvidlig, Huden klar, saa Ind- Fig. 112. 1. Echi- voldene skimtes igennem. nocucumis hispi- FA da (M. Sars); Leverpaa Dyndbund,sandsynligvis ned- 2. Thyone rapha- gravet i Dyndet, saa kun lige For- og Bag- nus Dib. & Kor. enden rager op over Bunden. Dens Føde Naturl. Størrelse, bestaar af Detritus, Udviklingen ukendt, 233 I danske Farvande er denne Art kun kendt fra Skage- rak, hvor den stedvis er ret almindelig. Iøvrigt er den Fig. 113. Kalklegemer af Echinocucumis hispida. ?/1, udbredt fra Nordkap til den Biscayiske Bugt; den angives ogsaa fra Vestindien og fra Cap. Dens Dybde-Udbredelse er fra ca. 50—ca. 1200 (1800) m. 3. Thyéne Oken. Sugefødderne uden regelmæssig Orden, spredt over hele Kroppen. Ofte med 5 fremstaaende Kalkspikler (,Tænder”") omkring Analaabningen. Huden glat, ikke stiv af Kalklegemerne. Radial- stykkerne i Kalkringen ofte med en gaffelgrenet Forlængelse bagtil (Fig. 102. 1). Hos ganske unge Ekspl. er Sugefødderne endnu ikke udbredt over hele Kroppen, men sidder i Dobbeltrækker i Radierne. Formen af Kalklegemerne vil dog altid være tilstrækkelig til en sikker Bestemmelse. Tre Årter i nordiske Farvande. Oversigt over Arterne. 1. Kroppen med en lang, tynd, haleagtig Forlæn- gelse. Kalklegemerne uden Spir............ SEERE ER? er ode Mean ER ENE Th.råphanus Dub. & Kor. Kroppen kun med en kortere haleagtig For- lænselse'eller-simpelf fl spidset ES EGE 234 2. Kalklegemerne smaa, glatrandede, med Spir.. Er SE ENE SEE NEED SEE 1. Th. fåsus (O. F. Mull). Kalklegemerne store, med takket Rand, uden SPIRE 3 se ERE ER NN SEE Th. serrifera Østergren. 1. Thybne fusus (O. Fr. Muller). Kroppen tøndeformet, tilspidset i begge Ender; For- men iøvrigt meget foranderlig ved Musklernes Sammen- trækning. Kalklegemerne (Fig. 114) ikke meget talrige; det er smaa, glatte Plader med i Reglen 4 Huller og med et Spir dannet af to Søjler, der støder sammen i Toppen og ender med nogle smaa Torne. — Naar en Stør- relse af ca. 20 cm Længde, CO i Alm. dog ikke mere end ca. 10 cm. Farven hvidgraa. Fig. 114. Kalklegemer af Den lever mest paa Skal- Thyone fusus. %99/,, bund og dækker sig med Skalstumper, saa den er ikke helt let at opdage. Paa Grund af, at Huden er ret tynd, brister den ofte ved Fangsten, saa Svælghovedet, med den karakteristiske Kalkring, kommer til at hænge ud af den. Om dens Udvikling vides intet. … I danske Farvande er den hidtil kun taget i Nord- søen, paa Jydske Rev og paa Skrænten ud imod Skage- rak. Den forekommer ved Bohuslen's Kyst, i Christiania- fjorden og ved den norske Kyst indtil Trondhjemsfjord. Syd paa er den udbredt til Middelhavet. Den findes ikke ved Grønland eller den amerikanske Kyst. Dybde-Ud- bredelsen er fra ca. 10—150 m. [Thybdne råphanus Duben & Koren (Fig. 112. 9). Kroppen opsvulmet fortil og trukket ud i en lang, tynd, bøjelig Spids bagtil; ligner nærmest en Radis (hvor- af Navnet). Kalklegemerne (Fig. 115.4;) temmelig store, glatte, mangehullede Plader, der ligger tæt og delvis dæk- ker over hinanden som Skæl. Naar kun en Totallængde af ca. 4 cm, Farven gullig-brunlig. 235 Huden er temmelig kraftig, brister ikke saa-let som hos de to andre Arter. Den lever paa Sand- eller Dynd- bund. Udvikling ukendt. I danske Farvande er denne Art hidtil ikke fundet. men der er al Sandsynlighed for, at den vil findes der, Den forekommer ved de norske Ky- ster indtil Trond- hjemsfjorden. Syd paa er den udbredt til Middelhavet. Kendes ikke fra Grønland eller Amerikas Østkyst. Dybde-Udbredelsen ca. 15—1050 ml. [Thydne serri- fera Østergren. Kroppen tønde- formet, tilspidset, særlig mod Bag- enden, der danner en kort, opadbøjet Hale. Kalklegemer- ne (Fig. 115.) tem- melig store, hullede Fig. 115. Kalklegemer af Thyone rapha- Plader, med baade nus (1) og Thyone serrifera (2). "%/;. Yderranden og Hul- lernes Rand besat med Takker; ejendommelige S-formede Stave i Tentaklerne. — Naar en Længde af ca. 5 cm. Farven hvidlig, noget gennemsigtig. Huden er temmelig skrøbelig og brister let i For- enden, såa Svælget hænger ud. Lever paa dyndet-stenet Bund. Er hidtil kun fundet i Trondhjemsfjorden paa 200— 500 m Dybde, men vil utvivlsomt findes videre udbredt og kan rimeligvis ogsaa ventes at forekomme i Skagerak]. II. Underfam. Phyllophorinæ. Kroppen uden tydelig Sondring i Ryg- og Bug- side. Sugefødderne i dobbelte eller flerdobbelte Lænsderækker" 1 hele "Kroppenshn Længde” "eller 236 breder sig ud over hele Kroppen. 15—30 Ten- takler, større og mindre, ordnede saaledes, at der midt i hver Interradius findes et Par større, i hver Radius én eller flere smaa Tentakler; disse sidste er ofte forskudte noget indad, saa det ser ud, som der er to Tentakelkranse. Tarmens bageste Del i venstre Bug-Interradie. To Slægter repræsenterede i nordiske Farvande. Oversigt over Slægterne. Sugefødderne i 5 dobbelte eller flerdobbelte Længderækker. Tentaklerne med stavformede Kalklegemer (Fig. 116.b)...... Pseudocucumis. Sugefødderne spredt over hele Kroppen. Ten- taklernes Kalklegemer Gitterplader (Fig. 116.c) RE ESS LEV" elg Jussi, LP Ry Fo pons [Pseudocucumis Ludwig. Sugefødderne indskrænkede til Radierne; kun sjæld- nere kan nogle Sugefødder findes ogsaa i Interradierne. Baade Radialia og Interradialia i Kalkringen kan have bag- udrettede Forlængelser. Kun én Art i nordeuropæiske Farvande: 1. Pseudocucumis mixta Østergren. Kroppen langstrakt, cylindrisk, tilspidset mod En- derne. Hos yngre Ekspl. danner Sugefødderne regelmæs- sige Dobbeltrækker, hos større Ekspl. danner de midt paa Kroppen indtil 6-dobbelte Rækker i hver Radie, saa der kun bliver et smalt fodløst Parti i Interradierne. Baade Radialia og Interradialia i Kalkringen med en lang, leddelt, i Spidsen gaffelgrenet Forlængelse bagud. Kalk- legemerne (Fig. 116. a.) er meget talrige og ligger ganske tæt i Huden; det er glatrandede, mangehullede Skiver med Spir, dannede af 4 ved Tværbjælker forbundne Søj- ler, og med en Krone i Spidsen. Tentaklerne indeholder talrige fine Stave med en lille Udvidelse i Enderne (Fig. 116. b.). — Bliver indtil ca. 20 cm lang, eller vistnok endda betydelig større. Farven gullig-violet; Tentaklerne 237 ofte mørkere end Kroppen. — Udviklingen ukendt. Lever paa dyndet-stenet Bund, rimeligvis ogsaa paa Sandbund. Findes ikke sjælden opskyllet paa Strandbredden. a. b. ce Fig. 116. a. Kalklegemer fra Krophuden af Pseudocucumis mixta, set fra oven og fra Siden (efter Østergren); b. Kalklegemer fra Ten- taklerne af Pseudocuc. mixta, 7/1; c. Kalklegemer fra Tentaklerne af Phyllophorus pellucidus, 7??/1. Arten er hidtil ikke kendt fra danske Farvande, men vil efter al Sandsynlighed findes der. Den er udbredt fra Norge (Molde) og Færøerne til de franske Atlanterhavs- Kyster. Dybde-Udbredelsen ca. 30—200 ml]. 1. Phyllbphorus Grube. (Syn. Thyonidium Diiben & Koren; Orcula Troschel). Adskiller sig fra Slægten Pseudocucumis alene ved, at Sugefødderne er udbredte over hele Krop- pen og ikke ordnede i tydelige Længderækker (undtagen hos ganske unge Individer)”). Kalkrin- gens Radialstykker oftest med lange, leddelte For- længelser bagud. Kun én Art i nordiske Farvande. 1) Saadanne kan da alene paa Kalklegemernes og Kalkringens Form kendes sikkert fra Pseudocuc. mixta. 238 1.Phylléphoruspelluacidus (Fleming) (Fig. 117). (Syn. Thyonidium hyalinum (Forbes), commune Diben & Koren, drummåndii (Thomps.), Ørcula Bårthii Troschel). Kroppen tøndeformet, tilspidset mod begge Ender. Huden oftest tynd og gennemsigtig, paa større Eksem- plarer tykkere, uigennemsigtig. Kalkringen uden For- Fig. 117. Phyllo- phorus pellucidus (Fleming), med ind- trukne Tentakler. Lidt formindsket. længelser bagud (Fig. 102. .). Kalk- legemerne er smaa runde, glatte Ski- ver med en dobbelt Kreds af Huller og i Midten et Spir af 4 Søjler, med Krone (Fig. 118). Tentaklernes Kalk- legemer (Fig. 116. c.) store, gennem- hullede Plader. Antallet af Kalklege- merne i Krophuden er overordentlig varierende; de kan undertiden mangle helt, undtagen lige yderst i Bagenden, Synes at resorberes med Alderen (jfr. Cucum. frondosa). Ogsaa Spiklerne i Sugefødderne kan mangle næsten helt. Naar en Længde af indtil ca. 20 cm. — Farven hvidlig eller rødviolet, Tentak- lerne ofte mørkere. Paa Grund af den temmelig tynde Hud brister den let ved Fangsten. Den lever mest paa dyndet Sandbund og dækker sig gerne med Skalstumper o.l. — Om Ud- Fig. 118. Kalklegemer af Phyllophorus pellucidus. 1. set fra oven, 2. halvt fra Siden, 3. fra Siden, 1, viklingen vides intet. Den er ret meget efterstræbt af Fisk, særlig Torsk; ofte afbides Tentaklerne eller hele Forenden af Fisk. I danske Farvande er denne Art ret almindelig og er 239 den af vore Søpølser, der har den videste Udbredelse. I Øresund gaar den helt ned til Saltholm, og gennem Bæl- terne gaar den ned i den vestlige Del af Østersøen. Fra Limfjorden er den ikke kendt. Den er iøvrigt udbredt fra Spitsbergen og Ishavet til Kanalen og fra Grønland til Florida paa Amerikas Østkyst. Dybde-Udbredelsen ca. 10—380 m. (Der er nogen Mulighed for, at den under Navnet drummåndii beskrevne Form vil vise sig at være en egen Art — det angives, at Kalklegemerne i Tentaklerne skal være af en anden Form end hos Ph. pellucidus, og at Kalkringens Form skal være noget anderledes end hos denne; men Spørgsmaalet kan ikke anses for afgjort endnu). III. Underfam. Psolinæ!). Kroppens Bugside omdannet til en Saal til Fastsugning. Sugefødder findes i Alm. kun paa denne og i Form af Papiller ogsaa paa den ind- krængelige Forende (Svælghovedet eller ,Probos- cis”); ogsaa omkring Gataabningen findes nogle smaa Papiller. 10—15 Tentakler. Tarmens bageste Del i højre Bug-Interradie. Kun én Slægt i nordiske Farvande. 1. Psélus Oken. Skælpølse. (Syn. Cuviéria Peron), Kroppen i Reglen dækket med tykke, taglagte Skæl, undtagen paa Bugsaalen, hvor Huden er tynd og bøjelig og indeholder finere Kalklegemer. Mund- og Gataabning rykket op paa Oversiden. 10 Tentakler. Sidder fastsuget til Stene, Skaller 0. 1., Psolus phan- tapus dog kun som ung; de ældre Ekspl. af denne Art 1) De her givne, for en stor Del ny Oplysninger om Psolus-Arternes Karakterer skyldes for den allervæsenligste Del Dr. Hj. Østergren. 240 lever nedgravede i Bunden, med For- og Bagenden ra- gende frem. Tre Arter forekommer i nordiske Farvande. En fjerde Årt, Psolus Fabricii (Dub. & Kor.), som i Nutiden med Sikkerhed kun kendes fra Vest-Grønland, N. Amerika's Østkyst og Island, har tidligere levet i vore Farvande, da der er fundet Skæl af den i Yoldia-Leret ved Esbjerg. Den medtages her kun i Arts-Oversigten. Oversigt over Arterne. i 1. Bagenden trukket ud i en haleagtig Forlængelse; den midterste Radie i Bugsaalen med Suge- fødder i hele dens Længde. De to dorsale Retraktormuskler fæster sig i Interradierne") Rs SES ES Sr es RED: l. Ps. phåntapus (Strsf.). Bagenden ikke trukket ud i en haleagtig For- længelse. Sugefødder kun ved Enderne af den midterste Radie i Bugsaalen. Alle Re- traktormusklerne fæster sig til Længdemusk- lerne 54 arr. SEKT at LAGE LEE of Seere Se RNESSSERSEDER 2. 2. Nærmest omkring Aabningen fortil, hvorigen- ; nem Svælghovedet (Proboscis) strækkes ud og trækkes ind, 5 store trekantede, interradiale Klapper (,,Qralf- eller ,,Atrialf-Klapper), som er skarpt afgrænsede mod de omgivende, mindre, glatte Skæl..... Ps. valvåtus Østergren. Nærmest omkring Aabningen fortil mindre Skæl; om større Skæl findes, naar de ikke. helt ind til Åabningens Rand. Kroppens Skæl kornede. 3. 3. Skællene dækkede med større Korn. Skaalfor- mede Kalklegemer findes i Bugsaalen...... ES RE SE ANELSE RS Ps. Fabricii (Dub. & Kor.). Skællene med fine Korn; ingen skaalformede Kalklegemer i Bugsaalen. Ps. squamåtus (Koren). 1. Psélus phåntapus (Strussenf.) (Fig. 119). Kroppen temmelig høj og hvælvet, med fremstaaende For- og Bagende; særlig Bagenden trukket ud i en lang, kegjeformet, haleagtig Forlængelse. Kroppens Skæl tem- melig smaa, kornede. Huden ret tyk. Bugsaalen temmelig lille, smallere end Kroppen, rektangulær. Sugefødderne i 1) Angaaende den afvigende Form af unge Ekspl. af Ps. phantapus (og squamatus), se Side 241 og 243, 241 Midtradien i en fuldstændig Række i hele Saalens Længde. De to dorsale Retractormuskler fæster sig til Kropvæggen i Interradierne. I Bugsaalens Hud findes smaa, skaalfor- mede og større, kugleformede eller ovale Kalklegemer, Fig. 119. Psolus phantapus, set fra Siden; Tentaklerne ind- trukne. Forneden ses Bugsaalen. Naturlig Størrelse. dannede af, et stærkt kompliceret Maskeværk (Fig. 120). Naar en Størrelse af ca. 15 cm Længde. Farven gullig- brun, undertiden næsten sort. Unge Eksemplarer adskiller sig, alt efter Størrelsen, mere eller mindre stærkt i Udseende fra de voksne. De kan være ganske fladtrykte; den haleagtige Forlængelse er endnu ikke stærkt udpræget og kan være helt ind- trukket. Bugsaalen er forholdsvis bredere end hos de voksne og Sugefødderne i Bugsaalens Midtradius endnu ikke udviklede. De kan dog kendes sikkert fra unge Ekspl. Th. Mortensen: Pighude. 16 242 af de andre Arter paa deres allerede ved Loupe-Forstørrelse tydelige, karakteristiske Kalklegemer i Bugsaalen og paa, at de to dorsale Retraktormuskler allerede meget tidligt flytter sig fra Længdemusklerne, hvorfra de oprindelig udspringer, ud i Interradierne. Desuden er Ryggens Skæl allerede hos Unger af 5—10 mm Længde besatte med tydelige, omend faatallige Korn. ,,Halenf kan, selv om den er helt indtrukket, paåavises gennem de tilhørende Skæl, som da danner et større Antal Ringe omkring Gataab- ningen, noget forskelligt efter Ungens Størrelse (ved 15mm Fig. 120. Kalklegemer fra Bugsaalen af Psolus phantapus. "5/1. Længde ca. 6 Ringe), men altid tydelig flere end hos Ekspl. af samme Størrelse af de andre Arter. Denne sidste Ka- rakter udgør, sammen med Retraktormusklerne, et ud- mærket Kendetegn fra den iøvrigt som ung meget lig- nende Ps. Fabricii. Kroppens ejendommelige Form giver denne Søpølse- Årt en vis Lighed med en Høne, der sidder paa Reden, og Fiskerne, i alt Fald i Nordsjælland, kalder dem da og- saa for ,Hønerf. Den spiller en ret betydelig Rolle som Føde for Torsken; spises ogsaa ret meget af Søstjerner, særlig Solaster. Larven er tøndeformet, helt fimreklædt, rød; den kan til Tider optræde i stor Mængde. Yngletiden falder fra Marts til hen paa Sommeren. I danske Farvande er denne Art udbredt fra Skage- rak til Øresund (udfor Taarbæk). I Storebælt findes den indtil Sprogø. Derimod kendes den ikke fra det sydvest- 243 lige Kattegat og Lillebælt eller Østersøen. Forekommer heller ikke i Limfjorden... Særlig i Farvandet Nord for Sjælland og i den nordlige Del af Øresund er den ret talrig. Den er iøvrigt udbredt fra Spitsbergen og Hvide Havet til Nordsøen og Irlands Nordostkyst, saavel som fra Island og Grønlands Vestkyst ned til 427 N. Br. paa N. Amerika's Østkyst. Dybde-Udbredelsen er fra Kysten ned til 380 m. I de danske Farvande forekommer den dog næppe paa ringere Dybder end ca: 20 m. [Pséålus squamåtus (Koren). Kroppen meget fladtrykt; For- og Bagende kun gan- ske lidt eller, i indtrukket Tilstand, slet ikke fremstaaende. Bugsaalen overordentlig bred, oval, afgrænset fra Over- siden ved en bred, tynd, skarp Rand. Sugefødderne i Midtradien i Reglen kun udviklede ved Enderne; midt paa Saalen findes kun sjældnere nogle enkelte Sugefødder; helt undtagelsesvis kan der være en hel Dobbelt-Række af Sugefødder i Midtradien. Skællene store, glatte, kun med spredte smaa, fine Korn. Særlig hos mindre Ekspl. ses omkring Aabningen fortil 5 (sj. flere) noget større, interradiale Skæl, svarende til dem paa ,,Oralf-Klapperne hos Ps. valvatus; men de er skilte fra Aabningen ved mindre Skæl, der efterhaanden tiltager i Antal. Gataab- ningen omgivet af flere Ringe af helt smaa Skæl. Kalk- legemerne i Bugsaalen (Fig. 122. ;) tynde Gitterplader, helt glatte, eller med nogle faa, smaa Knuder. Ingen skaal- formede Kalklegemer. Alle Retraktormusklerne fæster sig til Længdemusklerne.— Bliver indtil 6—7 cm lang. Farven hvidgul. Udviklingen ukendt. Kønsmodenhed indtræder ved en Størrelse af ca. 30 mm Længde. Helt unge Ekspl. ligner meget følgende Art, men adskilles fra denne ved de inden- for de omtalte 5 store interradiale Skæl liggende mindre Skæl, af hvilke de 5 radiale kommer meget tidlig frem, i alt Fald tydelige allerede paa Ekspl. af 18—20 mm Længde; selv naar Aabningen er lukket, ses disse radiale Skæl tydelig. Fra danske Farvande er denne Art ikke kendt med fuld Sikkerhed. Der foreligger en Angivelse i Literaturen om, at den er fundet paa Skrænten ud imod Skagerak, N. V. for Hanstholm, paa 60—70 m Dybde; men der er Grund til at formode, at det beror paa en Fejlbestem- melse (Ps. phantapus). Imidlertid er det meget sandsyn- ligt, at Arten virkelig vil vise sig at findes i Skagerak, — 16% 244 Den er hidtil med Sikkerhed kun kendt fra den norske Kyst, indtil Trondhjemsfjorden. Alle Angivelser om dens Forekomst ved Grønland, N. Ame- rikas Østkyst, Japan, Cap o.a. er usikre. Dybde-Udbredelsen ca. 40— 400 ml. [Pséålus valvåtus Østergren (Fig. 121). Kroppen meget fladtrykt; For- og Bagenden ikke fremstaaende. Aabningen for Svælghovedet (Pro- boscis) omgivet, i lukket Tilstand helt dækket af 5, sj. 6, store, trekan- tede Plader, ,,Qralf- eller ,,Atrialf- Klapperne; de ligger interradialt og er skarpt afgrænsede fra de til- stødende Kropskæl. Undertiden kan én eller flere af ,,Oralf-Pladerne være delt i to. Indenfor Oral-Klap- perne forekommer ingen andre Skæl (i Mods. til Ps. squamatus). Gataabningen kun om- given af en enkelt Krans af Skæl. Ryggens øvrige Skæl temmelig uregelmæssige, af forskellig Størrelse og ikke tydelig taglagte. De er i Reg- len helt glatte, men hos de største Ekspl. (15—18 mm) kan dog findes enkelte smaa Korn paa Pladerne. Suge- fødder ikke udviklede i Bug- saalens Midtradius. Kalk- legemerne (Fig. 122. 5—3) er fine Gitterplader, oftest be- satte med smaa, ovale, næ- sten stilkede Knuder. Meget lille Form, kun indtil 18 mm lang. Farven hvid eller gul- hvid. Kønsmodenhed. kan indtræde allerede ved en Stør- relse af ca. 10 mm Længde. E GS Sr RE Q on OS sene. SEN Sa Fig. 121. Psolusvalvatus . Østergren. &/1. Formering ved Tvær- deling synes at forekomme normalt hos denne Art. Ud- viklingen iøvrigt ukendt. Hidtil kun fundet ved de norske Kyster, fra 73? Fig. 122. Kalklegemer fra Bug- saalen af Psolus squamatus (1) og Ps. valvatus (2—3); 3. set halvt fra Siden for at vise Knu- dernes ejendommelige Form. 245 N. Br. til Hardangerfjord og Storeggen, fra Dybder af ca. 20—ca. 500 m, samt ved Vestgrønland. Der er nogen Sand- synlighed for, at den ogsaa vil findes i Skagerak. Det er blevet hævdet, at Psolus valvatus ikke er nogen selvstændig Art, men kun Ungdomsformen af Ps. squamatus. Manglen af smaa Plader indenfor Oralklap- perne, Formeringen ved Tværdeling, den langt tidligere Kønsmodenhed, foruden endnu andre Karakterer (Hi. Østergren), viser dog utvivlsomt, at Ps. valvatus er en distinkt Art]. V. Orden. Apéda Brandt. (Syn. Paractinopéda Ludwig). Sugefødder mangler fuldstændig, ogsaa Radiær- kanalerne uudviklede”). Tentaklerne i Reglen fjer- formede eller med kun faa Sidegrene, sjældnere simpelt fingerformede. Ingen Tentakel-Ampuller; ingen Vandlunger. Længdemusklerne udelte; ingen Retractor-Muskler (hos de nordiske Årter). Kun én Familie hører til denne Orden. I. Fam. Synaptidæ. Ormepølser. Kroppen langstrakt, ormformet. Kalkringen ofte med flere end 5 Interradial-Stykker. Radialstyk- kerne ofte gennemborede. Cuvier'ske Organer mangler. Fimreurner findes ofte i Krophulen. Et Par Statocyster ved Grunden af hver Radialnerve. Kalklegemerne Ankre og Ankerplader eller Hjul. De ret talrige herhen hørende Former deles i tre Underfamilier, væsenlig paa Grundlag af Kalklegemernes forskellige Karakter; disse Underfamilier gives dog af nogle Forskere, vel med lige saa megen Ret, Rang af Fa- milier. 1) Kun hos en enkelt Form, den arktiske Chiridota lævis, er de ret vel udviklede. 246 Oversigt over Underfamilierne. 1. Kalklegemerne Ankre og Ankerplader (eller mangler) .. SME RG SENSE DK r SDESE RT l.Synaptinæ. Kalklegemerne Hjul, eller krogformede Legemer 2. 2. Hjulene 8-flerstraalede ........ 3. Myriotrochinæ. Hjulene 6-straalede; desuden findes ofte krog- formede Kalklegemer, eller krogformede Legemer alene og ingen Hjul... 2.Chiridotinæ. I. Underfam. Synaptinæ. Hos de voksne Dyr findes i Kropvæggen i Reg- len kun Ankre og Ankerplader; i Tentaklerne fin- des smaa buede Spikler; ogsaa i Længdemusklerne findes smaa, uregelmæssige Kalklegemer. Hos Lar- verne og tildels hos ganske unge Eksemplarer forekommer ogsaa Kalkhjul. Anker og Ankerplade er vel to særskilte Skeletdele, men ligger altid sammen, Ankret udenpaa Pladen, saaledes at Fig. 123. Anker og Ankerplade af La- bidoplax Buski, som de ligger sammen inden de synes at udgøre et Legeme (Fig. 123). De tjener som Bevægelsesredskaber og ligger altid horizontalt, parallelt med Ringmusklerne. Den nederste (i Figuren opadvendte) Del af Ankret, Haandtaget, danner en Udvidelse, der er takket eller noget grenet i Randen. Lige ovenfor Udvidelsen er Skaftet noget sammen- trykt og har paa Indersiden en buet Køl, der tjener som Ledknude, paa hvilken Ankret kan bevæges i Forhold til Ankerpladen. Ankerarmene, der ofte er takkede i Kanten, er noget udad- rettede. Ankerpladen er i den Ende, hvor Ankeret er forbundet dermed, noget smallere og ofte forsynet med en opstaaende Bøjle. Der er ingen særlige Muskler, men det hele er om- givet af Bindevævstraade. Bevægelsen sker kun ved Hudens Sammentræk- ninger. Naar Huden udspændes, stram- mes Vævet, og Ankret trykkes ned mod Pladen (Fig. 124. B); derved kommer Anker-Armene til at staa udad og danner 247 et Fremspring paa Huden, der altsaa virker som en lille Fod. Ankerets Armspidser gennembryder ikke Huden; de virker altsaa paa lignende Vis som Slangernes Ribben. Naar Huden slappes, rejser Ankeret sig, og Årmspidserne Fig. 124. Anker og Ankerplade af en Synapta, i de to forskellige Stillinger; Å. ved slap Hud, B. ved udspændt Hud. (Efter Østergren). bøjer da lidt indad (Fig. 124. A). — Hullerne i Ankerpladen er oftest takkede i Randen og viser sædvanlig en meget regelmæssig Ordning, som er af systematisk Betydning. Oversigt over Slægterne. 1 Kalkleszemer (Ankre) findes er 22 Kalklesemer mangler rer Rhabdomolgus. 2. Ankerpladernes Ledende har Form af et smalt, skarpt afgrænset Haandtag(Fig.127). 2.Labidoplax. Ankerpladernes Ledende jævnt afsmalnet, ikke et smalt Haandtag (Fig. 126)... I. Leptosynåpta. 1. Leptosynåpta Verrill. (Syn. Synåpta Østergren). Tentaklerne oftest med Sidegrene, undertiden simpelt fingerformede. Fimreurner findes. Anker- pladernes inderste Del jævnt afsmalnet, har ikke Form af et smalt, fra den øvrige Del af Pladen skarpt afgrænset Haandtag. Smaa Former, der sædvanlig sidder nedgravet i Dynd- eller Sandbund. Føden bestaar af Bundmateriale, som de med Tentaklerne fører ind i Munden. 4 Arter i nordiske Farvande. 248 Oversigt over Arterne. 1. Tentaklerne med mindst 2 Par Sidegrene. Kun Ankre og Ankerplader findes i Krophuden.. 2. Tentaklerne simple, ugrenede. Foruden Ankre og Ankerplader findes ogsaa smaa 4-hullede Kalkplader i Krophuden. 10 Tentakler.. L. mintta. Tentaklernes Sidegrene i Reglen højst 7 Par, tiltagende i Længde udad. Tarmkanalen lige, uden Muskelmave NR. 55 RR Tentaklernes Sidegrene i Reglen 8—9 Par, ikke tiltagende i Længde udad. Tarmkanalen dan- ner en Slyngning; Muskelmave findes. 12 (AS) Fentaklers) 2 5 Ses ET SNS Seele L. bergénsis. 3. 12 Tentakler, i Reglen med 5—7 Par Side- PENSEL 1. L.inhærens. 10 Tentakler, i Reglen med 2—4 Par Side- DRENG REE SES FENRIS 2. L. decåria. 1. Leptosynåpta inhærens (O. Fr. Muller) (Fig. 125). (Syn. Synåpta inhærens (O. F. Muller)). 12 (undtagelsesvis 10, 11 eller 13) Tentakler, med oftest 5—7 Par Sidegrene, der tiltager i Længde udad, saaledes at de yderste er tydelig længere end de midter- ste; Endegrenen den længste. Tarmkanalen danner ingen Slyngning; ingen Muskelmave. Fimreurner i tre Længde- striber: i midterste og venstre Ryg-Interradie og i højre Bug-Interradie, i alt Fald i venstre Ryg-Interradie i en tæt Række i hele Kroppens Længde; hos yngre Ekspl. kan de næsten helt mangle i midterste Ryg-Interradie. Som Regel kun 1 Poli'sk Blære. Kalkringen med 12 Stykker (2 Interradialia i højre og venstre Ryg-Interradie); Radialia med Hul. Kønsaabningen ligger i Spidsen af en af Tentaklerne (i Reglen den øverste til højre for Midt- linien paa Rygsiden). Ankeret i Reglen smallere end Ankerpladen (Fig. 126); den ydre, fri Del af Ankerpladen med 6 (sjælden 7) tandede Huller omkring det centrale 1) Tentaklernes Antal hos Leptosynapta-Arterne er ikke absolut kon- … Stant. Denne Karakter er derfor ikke nok til en sikker Arts-Bestemmelse. 249 Hul. Det yderste Hul oftest (ikke altid) tydelig større end de øvrige; ofte findes i en Del Plader nogle faa, smaa, i Reglen utandede Huller i Yderkanten. — Naar i Alm. en Længde af 10—18 cm, men kan dog blive indtil 30 cm lang. Tykkelsen 5—9 mm. Farven rødlig. Lever nedgravet i Bun- den, Dynd eller Sand; ofte mellem Zostera. Udviklingen ukendt, men det synes sik- kert, at den har pelagiske Larver (Auricularia), idet dens Æg er meget smaa"). Artens Udbredelse i de danske Farvande er ikke nøjere kendt, da den tidligere er blevet sammenblandet med Labidoplax buski ;o.a.; men det er sikkert, at den fore- kommer i det nordlige og østlige Kattegat (Anholt) og i Øresund (udfor Hveen). Og- saa ved Bohuslen's Kyst er den fundet en enkelt Gang. Dens øvrige Udbredelse er usikker paa Grund af For- veksling med andre Årter; men den forekommer i alt Fald fra Lofoten ned til de franske Kyster, hvorimod det ikke synes helt sikkert, at den i Middelhavet forekom- mende ,inhærensf virkelig er denne Art. Ligesaa er den nordamerikanske og den ja- panske ,inhærensf sandsyn- ligvis andre Arter. — Dybde-Udbredelsen ogsaa usikker, men den forekommer i alt Fald fra ca. 2—50 m Dybde; Fig. 125. Leptosynapta inhæ- rens (til venstre); Krumningen af Bagenden unaturlig; Dyret er lige udstrakt; i Midten Labidoplax buskii, til højre Myriotrochus vitreus. Naturlig Størrelse. 1) En Angivelse i Literaturen (Wyv. Thomson), som tyder paa, at den skulde have direkte Udvikling, uden pelagisk Larve, beror utvivlsomt paa en Forveksling med en anden Art. Å 250 Fig. 126. Ankerplade og Anker af Leptosynapta bergensis (1), L. inhærens (2), L. decaria (3) og L. minuta (4). Fie 1. ca Eje. 2—3. ca. 19 | 1 Fin 4 ORE (1—3. efter Østergren; 4. efter Becher). i vore Farvande dog næppe paa ringere Dybde end ca. 10 m. 2. Leptosynåpta decåria (Østergren). (Syn. Synåpta decåria Østergren). 10 Tentakler, med 2—4 Par Sidegrene, tiltagende i Længde udad; Tentakelspidsen den længste. Tarmkanalen lige, uden Muskeimave. 2—3 Poli”ske Blærer. Fimreurner temmelig store, i en enkelt faatallig Række i venstre Ryg- Interradie; Kalkringen med 10 Stykker; Radialstykkerne gennemborede. Ankret i Reglen smallere end Pladen; 6 tandede Huller omkring Central-Hullet, det yderste oftest lidt større end de andre (Fig. 126); undertiden findes 1—3 ekstra smaa Huller i Yderkanten. Længde 1,5—5 cm; 1,5—3 mm tyk. Farve hvidlig. ZDl Lever paa Sandbund eller sandblandet Lerbund. Ud- vikling ukendt. Et enkelt Eksemplar er taget i Kattegat, Ø. for An- holt. At den vil vise sig at forekomme paa mange andre Steder i vore Farvande, i alt Fald i det nordlige og øst- lige Kattegat, kan ikke være tvivlsomt. Den er iøvrigt hidtil kun kendt fra Trondhjemsfjorden, Molde og Har- dangerfjord samt fra Bohuslen's Kyst. Er taget paa Dyb- der af 40—70 m. [Leptosynåpta mintuta (Becher). (Syn. Synåpta mintuta Becher). 10 Tentakler, uden Sidegrene. Tarmen simpel, lige. 1 Poli'sk Blære; kun en enkelt Fimreurne. Kalkringen med 10 Stykker, alle éns, haandvægtformede, uden Gen- nemboring. Ånkret smallere end Pladen; denne med kun 3 store Huller i Ledenden, det midterste ganske smalt, spalteformet (Fig. 126. 4) (i Modsætning til de andre Arter, der har flere smaa, temmelig uregelmæssig ordnede Huller i Ankerpladens Ledende). Foruden Ankerplader findes og- saa smaa Gitterplader, med 4 Huller, i Huden hos denne Årt. — Naar kun en ganske ringe Størrelse, næppe over 1 cm Længde… Huden klar, uden Pigment. — Er vivipar; Ungerne udvikles i Krophulen. Denne Årt kendes hidtil kun fra Helgoland, hvor den er fundet sammen med Rhabdomolgus ruber, paa Dynd- bund, ca. 20 m. At den vil findes ogsaa i danske Farvande, kan næppe være tvivlsomt. Ankerpladen hos Leptosynapta minuta kan være ufuld- stændig i Ledenden, idet de to ydre Huller kan mangle; den kommer da til at ligne den for Slægten Labidoplax karakteristiske Form, med et smalt Haandtag. L. minuta indtager i Virkeligheden en Mellemstilling mellem Slæg- terne Leptosynapta, Labidoplax og Rhabdomolgusl. [Leptosynåpta bergénsis (Østergren). 12 Tentakler, med oftest 8—9 Par Sidegrene, der alle er korte og, med Undtagelse af det nederste Par, lige lange; ogsaa Endegrenen ganske kort. Tarmkanalen dan- ner en Slyngning, den opstigende Gren ved et Tværkar forbundet med den første nedstigende Gren; lige bag Kalk- ringen er der et skarpt afgrænset, tykvægget Parti, en Muskelmave. 1 Poli”sk Blære. Fimreurner temmelig faa- tallige, kun i én Længderække i venstre Ryg-Interradie, og væsentlig kun i Forenden. Kalkringen med 12 Stykker; Ra- PRS PA dialia med et Hul for Nerven. Kønsaabningen ligger, som hos inhærens, i Spidsen af en af de dorsale Tentakler. Ankret i Reglen bredere end Ankerpladen (Fig. 126. +). Hullet nedenfor det centrale Hul ofte delt i to eller flere smaa Huller; desuden findes i Reglen nogle mindre, del- vis tandede Huller i den ydre Rand, der ogsaa kan være noget tandet. Anker og Ankerplader betydelig større end hos de andre nordiske Arter”) (jf. de ved Fig. 126 angivne Forstørrelser). Længde i Alm. 12—20 cm, sjælden indtil 30 cm; 5—9 mm tyk. Farven rød. — Lever paa Dyndbund. Udviklingen ukendt. Denne Art er hidtil ikke paavist i danske Farvande, men det maa anses for sikkert, at den vil findes der; den kendes foreløbig kun fra Trondhjem, Bergen, Bohus- len (ikke sjælden) og Helgoland. Dybde-Udbredelsen ca. 2—50 m. Muligvis vil den vise sig kun at være en Varietet af den ved de franske Kyster almindelige Leptosynapta Galliennii (Herapath). 2. Labidoplax Østergren. Tentaklerne med kun 1—2 Par Sidegrene. Ankerpladens Ledende har Form af et Haandtag (Fig. 127). e To Arter forekommer i nordeuropæiske Farvande. Oversigt over Arterne. 11 Tentakler, med en lang Endegren og en mindre Gren paa hver Side. Kønsorganer UTEN FA EN AR AS GE RER 1. L. buskii. 12 Tentakler, med 4 smaa Grene i Spidsen, ingen uparret Endegren. Kønsorganer stærkt SPEER ERE SELE TE SENDE RE L. média. ly Gennemsnitsstørrelsen af Ankre og Ankerplader hos de nordiske Leptosynapta-Arter er følgende, maalt i U (= ”/1000 mm): Anker Ankerplade- Længde Bredde Længde Bredde L.bergensis..…. 300—400 175—225 250—325 150—200 L.inhærens ... 200—250 100—120 175—200 115—135 Erde arnidstre 150 95 130 105 For L. minuta foreligger ingen saadanne Maalinger. 233) 1. Labidoplax buskii (M”Intosh) (Fig. 125). (Synåpta ténera Norman). Tentaklernes Antal 11 (meget sjælden 10 eller 12), med ét Par korte Sidegrene og en lang uparret Gren i Spidsen. Tarmen danner i Kroppens Midte en kort () Slynge; den opstigende Gren 0 er ved et Tværkar forbun- det med første nedstigende GO Gren. Ingen Muskelmave. SES | Kønsorganerne bestaar kun GE af ét langt ugrenet Rør paa . hver Side af Mesenteriet. Fig. 127. Ankerplade og Anker Kønsaabningen ved Tentak- af Labidoplax buski. 29/4, lernes Grund. Fimreurner synes at mangle. Kalkringen bestaar af 11 Stykker, idet der er 2 Interradialia i midterste Ryg-Interradie. Radial- stykkerne gennemborede. Ankrene smallere end Anker- pladerne. — Bliver næppe mere end 3 cm lang. Glasklar eller, naar Kønsorganerne er stærkt udviklede, svagt rød- lig-gul. Lever paa Dyndbund. Udviklingen ukendt, men da Æggene er store og blommerige, har den sikkert intet Auricularia-Stadium. Hos unge Eksemplarer kan i Bag- enden findes Auricularia-Hjul, selv hos Ekspl. af indtil 2 cm Længde. I danske Farvande er denne Art temmelig almindelig i det nordlige og østlige Kattegat, hvor den gaar ned til Hesseløen; ikke kendt fra det sydvestlige Kattegat, Sundet, Bælterne eller Limfjorden. Den er iøvrigt udbredt fra Finmarken til de britiske Kyster. Dybde-Udbredelsen ca. 10—420 m; i danske Farvande forekommer den dog næppe paa ringere Dybder end ca. 20 m. [Labidoplax média Østergren. Adskilles let fra foregaaende Art væsenlig ved Ten- taklernes Form — 4 smaa Grene i Spidsen og ingen, eller en ganske rudimentær Endegren — samt ved at Kønsorganerne er grenede. Anker og Ankerplade væsen- 254 lig som hos L. buskii. Synes at være lidt større end denne. Iøvrigt kun ufuldstændig kendt. Hidtil kun fundet ved Bergen, 45 m, Sandbund. — Der er vel Sandsynlighed for, at den ogsaa vil findes i danske Farvandel. [Rhabdomålgus Keferstein. Tentakler 10, simpelt fingerformede, uden Sidegrene. Ingen Kalklegemer i Huden. Kun én Art i nordiske Farvande. Rhabdomoålgus ruber Keferstein. Tarmkanal simpel, lige, uden Muskelmave. 1 Poli'sk Blære, 1 Stenkanal. Ingen Fimreurner. Kønsorganerne bestaar kun af ét enkelt, sækformet, ugrenet Rør. Køns- aabningen ligger bagved Tentaklerne. Kalkringen bestaar af 10 ensartede, haandvægtformede Stykker. Farven stærkt rød. Naar kun en Længde af ca. 1 cm. Lever paa temmelig grov, ikke plantebevokset Sand- bund. Synes ikke at sidde nedgravet i Bunden. De første Udviklings-Stadier ukendt, men den synes ikke at have noget Åuricularia- Stadium. Hidtil kun kendt fra Bretagne og Helgoland, ca. 20m Dybde. At den vil findes ogsaa i vore Farvande, kan næppe være tvivlsomt]. [II. Underfam. Chiridotinæ. Kalklegemerne har Form af 6-straalede Hjul; desuden findes ofte ,,sigmoide" Spikler, d.v.s. S-formede, eller rettere krogformede, idet de to Krumninger ligger i for- skelligt Plan. Denne Underfamilie er i det nordatlantiske Omraade kun repræsenteret af én Slægt og Art, Chiridéta lævis (Fabricius), karakteriseret ved at have 12 Tentakler og Kalkhjul, samlede i tætte Grupper som smaa Papiller, men ingen sigmoide Spikler. — Den forekommer ved Fin- marken, syd paa indtil Lofoten. En Angivelse i Literaturen om dens Forekomst i Skagerak beror paa en Fejlbestem- melse (Myriotrochus vitreus). Arten forekommer iøvrigt ved Spitsbergen, Grønland og i det nordlige Stillehav]. VD III. Underfam. Myriotrochinæ. Kalklegemerne har Form af mangestraalede Hjul. Ingen sigmoide Spikler. Tre Slægter er repræsenterede i nordiske Farvande. Af disse er den ene, Acanthotråchus Dan. & Kor., med Arten ÅA. miråbilis Dan. & Kor., kun fundet et Par Gange, paa større Dybder mellem Norge og Spitsbergen; en anden, Trochodérma Théel, med Arten Tr. éle- gans Théel, kun kendt fra Karahavet, Spitsbergen, Øst- Grønland og nordlige Norge; begge er meget smaa For- mer, der let overses, og maa ventes at have en adskilligt større Udbredelse. De medtages her kun i Slægts-Over- sigten. Oversigt over Slægterne. 1. Hjulene i alt Fald tildels med udadrettede Tak- ker par Rkingene ts se DEDE SD 2: Hjulene kun med indadrettede, 3-kantede Tak- ker pa RNsed ss, URE REESE 1. Myriotråchus. 2. Hjul talrige, i flere Lag. Hjulringen med tal- rige korte, i forskellige Retninger udgaaende BEDE ere LEE EN ERE Trochodérma. Hjul ikke talrige; nogle af disse kun med 3-kan- tede, indadrettede Tænder, andre med læn- gere, udadrettede Pigge, afvekslende med Ejuleserne ra hane en rs, Acanthotråchus. 1. Myriotréchus Steenstrup. Tentaklerne 10—12, med Sidegrene, Ingen Fimreurner. Kalklegemerne kun én Slags Hjul, med 10—25 Straaler og talrige indadrettede Tak- ker af Form som en Trekant, udgaaende fra Hjul- ringens Yderrand. Tre Arter i nordiske Have. Af disse er den ene, M. Théeli Østergren en lille Dybhavsform, der hidtil kun er fundet i Nærheden af Jan Mayen paa ca. 2000 m Dybde; den kan vel ventes at have en' større Udbredelse i den kolde Area; den anden, M. Rinkii Steenstrup er en ark- tisk circumpolar Art, der dog findes ved Finmarken. Disse to Arter medtages kun i Årts-Oversigten. 256 Oversigt over Arterne. 1. Tentaklernes Antal 10; meget lille Form. M.Théeli. Tentaklernes Antal 12; større Former........ PDS 2. Talrige, temmelig store (for blotte Øjne svagt synlige) Hjul spredt over hele Rygsiden. M.Rinkii. Faa, mikroskopiske Hjul, kun i For- og Bag- endentpaa Rygsiden rese 1. M. vitreus. 1. Myriotréchus vitreus (M. Sars) (Fig. 125). (Syn. Oligotråchus vitreus M. Sars). Tentaklernes Antal 12, med 4—5 korte Sidegrene; de kan trækkes noget ind, idet deres nedre Del danner lige- som en Skede. Huden meget tynd og klar, uden Pigment. Længdemusklerne tynde og svage. Tarmen danner en Slyng- ning; ingen Muskelmave. 1 Po- li”sk Blære; 1—3. Stenkanaler. Kønsorganerne grenede. Hju- lene faatallige, kun i-For- og Bagenden paa Rygsiden; kan undertiden helt mangle. De er Fig. 128. Kalkhjul af Myrio- … temmelig smaa, 0,05—0,09 mm trochus vitreus. 79/1, i Diameter; Antallet af Straaler er 11—16, Tænderne i Randen 19—26 (Fig. 128). Naar en Størrelse af indtil "ca. 7 cm Længde og er af Tykkelse næsten som en Lillefinger. Lever paa Dyndbund. Udviklingen ukendt. Forekommer ikke sjælden i Skagerak paa ca. 500— 600 m Dybde. Kendes iøvrigt kun fra den norske. Kyst til 68? N. (Skraaven). Dybde-Udbredelsen 100—700 m. Tillæg. Da Figur 36 (S. 90) er blevet lidt for stærkt formind- sket, saa de for Bestemmelsen af Ophiurerne saa vigtige Detailler paa Mundsiden ikke alle ses saa tydelig som ønskeligt, gengives denne Del af Figuren her i noget større d. Armrygplade ell. Dorsalplade; fp. Fodpapiller; gp. Genitalplade ; gpa. Genitalpapiller; gs. Genital- ell. Bursalspalte ; ip. indre Papilkam ; k. Kæbe; m. Mundskjold; ma. Madreporplade; mp. Mundpapiller ; p. Årmpigge; pa. ydre Papilkam; po. Fodpore; pz. 2den Fodpore; Tr. Radialskjold; s. Arm-Sideplade; sm. Sidemundskjold; t. Tænder; v. Årmbugp ader ell. Ventralplader; v;. Første Ventralplade. Th. Mortensen: Pighude. ln 258 Maalestok; af Oversiden er kun gengivet (i Figurens Overkant) et mindre Stykke for at vise de to Papilkamme tydeligt. Til S. 97—98. I Oversigten over Ophiur-Larverne er Ophiopluteus dubius stillet blandt dem, der har bageste Rygarm. Dette er næppe rigtigt. Som angivet S. 126, er det sandsynligt, at den mangler bageste Ryg- arm ligesom Amphiura filiformis-Larven. Fra denne ad- skiller den sig ved at mangle den lille bagudrettede Pro- ces fra Postoral- og forreste Lateral-Stav (rudimentær til- bageløbende Stav), samt ved Tværstavenes Form. løvrigt er Ophiopluteus dubius meget lidt kendt. Til S. 104. Ophiobyrsella spinosa. Ifølge nyind- hentede Oplysninger synes det utvivlsomt, at Årten maa henføres til Slægten Ophiophrixus og altsaa skal hedde Ophiophrixus spindsus (Storm). Til S. 153. AÅsteronyx Loveni”s Indvandring til Atlanterhavet kan ogsaa muligvis være foregaaet Syd om Afrika. Dersom Arten viser sig at findes ogsaa i det syd- lige Atlanterhav (hvilket er ret sandsynligt, selv om den endnu ikke kendes derfra), maa Indvandringen S. om Afrika anses for det sandsynligste. Til S. 183. Echinus esculentus. Fra Barents-Havet er fornylig (1923) beskrevet en Varietet af Ech. escu- lentus, var. glaciålis Djakonow, ejendommelig ved at have færre Plader i Skallen end den typiske Form, samt ved sine længere, grønlige Primærpigge. Til S. 206. Brissopsis lyrifera. Efter en nylig fremkommen Angivelse (T. Odhner) er denne Art taget udfor Labradors Kyst, paa 305 m Dybde. Forfatteren ønsker herved at bringe Dr. Hj. Østergren (Gøteborg) en hjertelig Tak for overordentlig værdifuld Bistand ved Udarbejdelsen af Afsnittet om Holothurierne. Særlig Afsnittet om Psoliderne er for en meget væsenlig Del udarbejdet af Dr. Østergren. Endvidere har Docent J. P.J. Ravn givet Forf. en Mængde vigtige Oplysninger om vore fossile Echinodermer. Værdifulde Oplysninger om forskellige Arters Forekomst skyldes Professor T. Odhner (Stockholm), Dr. G. Thulin (Lund), Fil. Mag. T. Gislén (Upp- sala), Statsgeolog, Dr. V. Nordmann (København) og Dr. H. Blegvad (Biologisk Station, Nyborg). Alle disse Herrer bedes modtage Forfatterens hjertelige Tak. Alle de Figurer, ved hvilke ingen Kilde er angivet, er originale. Literatur. (Denne Liste omfatter kun de Værker af den nyere Literatur, som er af særlig Betydning for Studiet af den nordiske Echinoderm- Fauna, samt enkelte Hovedværker over Echinodermer i Almindelighed). L. Des Arts. Uber die Lebensweise von Amphiura Chiajei, unter Bertucksichtigung der anatomischen Verhålt- nisse. Bergens Mus. Aarbog. 1910. S. Becher. Uber Synapta minuta n. sp., eine brutpflegende Synaptide der Nordsee, und uber die contractilen Ro- setten der Holothurien. Zoolog. Anzeiger. XXX. 1906. — Rhabdomolgus ruber Keferstein und die Stammform der Holothurien. Zeitschr. f. wiss. Zoologie. LXXXVIII. 1907. — Die Stammesgeschichte der Seewalzen. 1908. — Beitråge zur Morphologie und Systematik der Par- actinopoden. Zoolog. Jahrbucher. Abt. f. Anatomie u. Ontogenie. 29. 1910. — Beobachtungen an Labidoplax buskii (M”Intosh). Zeitschr. f. wissensch. Zoologie. CI. 1912. — Stachelhåuter; i Handwoårterbuch od. Naturwissen- schaften. IX. 1913. F. Jeffr. Bell. Catalogue of the British Echinoderms. 1892. H. Blegvad. Undersøgelser over Næring og Ernæringsfor- hold hos Havbundens invertebrate Dyresamfund i danske Farvande. Beretn. fra den danske biologiske Ståtion. XXII. 1914. Hj. Broch. Ophiuroidea. Fauna drøbachiensis. 1922. H. G. Bronn. Klassen und Ordnungen des Tierreichs. II. Bd. III. Abt. Echinodermen. I—V, von H. Ludvig u. O. Hamann. 1889—1907. K. Briinnich Nielsen. Crinoiderne i Danmarks Kridtaflej- ringer. Danmarks Geologiske Undersøgelse. II. Række. Nr. 26. 1913. A. H. Clark. Crinoidea. The Danish ,,Ingolff Expedition. IV. Part V. 1923. 261 L. Cuénot. Études Morphologiques sur les Échinodermes. Archives de Biologie. XI. 1891. D. C. Danielssen & J. Koren. Holothurioidea; Asteroidea; Crinoidea. Den Norske Nordhavs-Expedition 1876— 78. 1882, 1884, 1892. A. M. Diakonow. Échinodermes. I.1. Faune de la Russie et des pays limitrophes. Petrograd 1923 (Russisk). L. Doderlein. Die Echinodermen. Zoologische Ergebnisse einer Untersuchungsfahrt d. deutschen Seefischerei- Vereins nach der Båreninsel u. West Spitzbergen auf S. M. S. ,,Olgaf. Wissensch. Meeresuntersuchungen, herausgeg. v. d. Komm. z. Erforschung d. deutschen Meere in Kiel u. Helgoland. Abt. Helgoland. N. F. Bd. IV. 1900. M. W. v. Diiben & J. Koren: Om Holothuriernas Hudske- lett. K. Sv. Vetensk. Akad. Handlingar. 1844. — Ofversigt af Skandinaviens Echinodermer. Samme- steds. 1844. E. Eichelbaum. Uber Nahrung und Ernåhrungsorgane von Echinodermen. Wissensch. Meeresunters.; herausgeg. v. d. Komm. z. Unters. d. deutschen Meere in Kiel u. Helgoland. Abt. Kiel. N.F. Bd. XI. 1909. Sven Ekman. Uber Psolus squamatus und verwandte Ar- ten. Arkiv får Zoologi. 15. 1923. Fauna Årctica; herausgeg. v. Romer u. Schaudinn. Bd. I. 1900 (H. Ludwig. Årktische u. subarktische Holothu- rien; ÅArktische Seesterne. J. Grieg. Die Ophiuriden d. Arktis); Bd. IV. 1905 (L. Dåderlein. Arktische See- igel; Årktische Crinoiden). Fauna littoralis Norvegiæ, af M. Sars, J. Koren og D.C. Danielssen. I—III. 1846—1877. W. K. Fisher. Asteroidea of the North Pacific and adjacent waters. Bulletin U.S. National Museum, Washington. 76. 1911. Aug. Fjelstrup. Pighudede (Slangestjerner) i ,,Zoologia Da- nicastuds aft eFSehfodte og" HS JElansen HS 7: 1890. E. Forbes. A History of British Starfishes. 1841. 4; A. Gandolfi-Hornyold. Beitråge zur Biologie und Ånatomie der Spatangiden. Mitteilungen d. Naturforsch. Gesell- sch. in Freiburg (Schweiz) I. 1910. J. F. Gemmill. Notes on the Adult Anatomy of Solaster endeca (Forbes). Proc. R. Phys. Soc. Edinburgh. XVIII. 1911. — The Development of the Starfish Solaster endeca Forbes. Transact. Zoolog. Society of London. XX. 1912. 262 I. F. Gemmill. The Development and certain points in the Adult Structure ofthe Starfish Asterias rubens L. Philos. Transactions R. Soc. London. Vol. 205. Ser. B. 1914. — On the ciliation of Asterids, and on the question of ciliary nutrition in certain PEST eSs Proceed. Zoolog. Society London. 1915. — The Larva of the Starfish Porania pulvillus (O. F. M.). Quarterly Journal Microsc. Science. Vol. 61. 1915. — Notes on the Development of the Starfishes Asterias glacialis O.F. M.; Cribrella oculata (Linck) Forbes; Søolaster endeca (Retzius) Forbes; Stichaster røoseus (O. F. M.) Sars. Proc. Zool. Soc. London. 1916. Torsten Gislén. Notes on the remarkable discovery of two Echinoderms new to the Swedish Fauna. Arkiv får Zoologi. 15.-1923. J. Grieg. Echinida; Ophiuroidea. Den norske Nordhavs- Expedition 1876—1878. 1892; 1893. — Om Echinodermfaunaen i de vestlandske Fjorde. Ber- gens Museums Aarbog. 1894—95. — Oversigt over det nordlige Norges Echinodermer. Sammesteds. 1902. — Echinodermen von dem norwegischen Fischerei- dampfer ,,Michael Sarsf in den Jahren 1960—1903 gesammelt. I. Ophiuroidea,. II. Crinoidea. Sammesteds. 1903. III. Asteroidea. Sammesteds. 1906. — Nogle Bemærkninger om Pentagonaster granularis, Retz. Kgl. Norske Vidensk. Selsk. Skrifter. 1905. — Goniaster nidarosiensis, Storm og dens "Synonymer. Bergens Museums Aarbog. 1905. — Nogen Åsteriders Alder og Aarsklasser. Sammesteds. 1916—17. H.L. Hawkins. Classification, Morphology and Evolution of the Echinoidea Holectypoidea. Proc. Zoolog. Society, London. 1912. N. v. Hofsten. Die Echinodermen des Eisfjords. Zoologische Ergebnisse der Schwedischen Expedition nach Spitz- bergen 1908. K.Sv.Vetensk. Akad. Handlingar. 54. 1915. M. Kalischewskij. Zur Kenntniss der Echinodermenfauna des Sibirischen Eismeeres. Mémoires de P”Acad. Imp. d. Sci. St. Pétersbourg. VIII. Ser. Vol. XVIII. 1907. R. Koehler. Faune de France. I. Échinodermes. 1921. A. Lang. Lehrbuch d. Vergleichende Anatomie. IV. Ver- gleichende Anatomie der Echinodermen und Entero- pneusten. 1894. G. M. R. Levinsen. Kara-Havets Echinodermata. Dijmphna- Togtets zoologisk-botaniske Udbytte. 1886. . 263 A. Ljungman. Tillågg till kånnedomen af Skandinaviens Ophiurider. Ofversigt K. Vet. Akad. Fårhandl. 1863. — Ophiuroidea viventia huc usque cognita. Sammesteds. 1866. Sven Lovén. En ny Art af Slægtet Spatangus från Nord- sjon. Sammesteds. 1869. — Etudes sur les Echinoidées. K. Sv. Vetensk. Akad. Handlingar. XI. 1874. — On Pourtalesia, a genus of Echinoidea. Sammesteds. XIX. 1883. C. F. Liitken. Additamenta ad historiam Ophiuridarum. I. K. Danske Vidensk. Selsk. Skrifter. 5. Række. Mathem. Naturv. Afd. V. 1861. — De ved Danmarks Kyster levende Pighude. Vid. Medd. Naturh. Foren. 1856. — Gjennemseet Fortegnelse over de ved Danmarks Ky- ster levende Pighude, tilligemed Oplysninger om deres Udbredning ved de danske Kyster. Sammesteds. 1871. — Et yderligere lille Tillæg til Fortegnelsen over Dan- marks Pighude. Sammesteds. 1871. .— Nogle temmelig uventede Forøgelser af den norske Havfauna. Sammesteds. 1889. E. W. MacBride. The development of Echinus esculentus, together with some points in the development of E. miliaris and E. acutus. Philos. Transact. R. Soc. London. Ser. B. Vol. 195. 1903. — The development of Ophiothrix fragilis. Quart. Journ. Mier=Sc 51551907: — The development "of Echinocardium cordatum. I—II. Samme Tidsskr. 59. 1914. 63. 1918. E. Mangold. Leuchtende Schlangensterne und die Flimmer- bewegung bei Ophiopsila. Arch. f. d. ges. Physiologie. Bd. 118. 1907. A.T. Masterman. The early development of Cribrella ocu- lata (Forbes), with Remarks on Echinoderm develop- ment. Transact. R. Soc. Edinburgh. XL. 1902. A. D. Mead. The natural history of the Star-Fish. Bulletin U. S. Fish Commission. 1899 (1900). M. Meissner & A. Collin. Beitråge zur Fauna der suddst- lichen und dåstlichen Nordsee. Wiss. Meeresunter- suchungen. Abt. Helgoland. N. F. I. 1894. M. Michailovskij. Echinodermen. Zoologische Ergebnisse d.Russischen Expeditionen nach Spitzbergen. Ånnuaire du Mus. Zool. de St. Pétersbourg. VII. 1902. Nachtrag. Sammesteds. VIII. 1903. 264 M. Michailovskij. Die Echinodermen d. zoologischen Åus- beute des Eisbrechers ,Jermakf vom Sommer 1901. Sammesteds. IX. 1904. K. Møbius. Die wirbellosen Thiere der Ostsee. Jahresber. d. Komm. z. Untersuchung d. deutschen Meere in Kiel. 1871. & O. Biitschli. Echinodermata der Nordsee. Samme- steds. II. 1875. Th. Mortensen. Systematiske Studier over Echinoderm- Joh. larver. Vid. Medd. Naturh. Foren. 1897. Die Echinodermenlarven der Plankton-Expedition. Er- gebnisse d. Plankton-Exped. II. J. 1898. Echinodermenlarven. Nordisches Plankton. 1. Lief. IX. 1901. Echinoidea I—II. The Danish Ingolf-Expedition. IV. 1—2. 1903—07. Uber Asteronyx Loveni M. Tr. Zeitschr. f. wiss. Zoo- logie. CI. 1912. On the development of some British Echinoderms. Journal Mar. Biol. Assoc. N.S. X. 1913. Notes on the development and the larval forms of some Scandinavian Echinoderms. Vid. Medd. Dansk Naturh. Foren. 71. 1920. Notes on some Scandinavian Echinoderms, with de- scriptions of two new Ophiurids. Sammesteds. 72. 1920. On Hermaphroditism in viviparous Ophiurids. Acta Zoologica. I. 1920. & L. Kolderup Rosenvinge. Sur quelques plantes para- sites dans des Echinodermes. Overs. kgl. danske Vidensk. Selsk. Forhandl. 1910. Miiller. Uber den Bau der Echinodermen. Abhandl. d. Akad. d. Wissensch. Berlin. 1854. O. Fr. Miiller (& P. Chr. Abildgaard 0. a.). Zoologia Danica. I—IV. 1788 — 1806. Hj. Østergren. Zur Kenntnis der Subfamilie Synallactinæ unter den Aspidochiroten. Festskrift får Lilljeborg. 1896. Uber die Holothuriiden Norwegens. Bergens Mus. Aarbog. 1896. Uber die Funktion der ankerférmiger Kalkkårper der Seewalzen. Zoolog. Anzeiger. 20. 1897. Zur Anatomie der Dendrochiroten, nebst Beschreibung neuer Arten. Samme Tidsskr. 21. 1898. Das System der Synaptiden. Ofvers. K. Vetensk. Akad. Forhandl. 1898. 265 Hj. Østergren. The Holothurioidea of Northern Norway. Bergens Mus. Aarbog. 1902. — Uber die Funktion der Fiusschen bei den Schlangen- sternen. Biolog. Centralblatt. XXIV. 1904. — Zur Kenntniss der skandinavischen und arktischen Synaptiden. Arch. Zool. expér. & génér. (4). III. 1905. — Einige Bemerkungen uber die westeuropåischen Pseudo- cucumis- und Phyllophorus-Arten. Arkiv får Zoologi. III. 1906. — Zur Phylogenie und Systematik der Seewalzen. Zoo- logiska Studier, tillågnade Prof. T. Tullberg. 1907. C. G. Joh. Petersen. Echinodermata. Det vidensk. Udbytte af Kanonbaaden ,,Hauch"'s Togter. 1893. — Om Havbundens Dyresamfund og disses Betydning for den marine Zoogeografi. Beretn. danske Biol. Sta- tion. XXI. 1913. — Om Havbundens Dyresamfund i Skagerak, Kristiania- fjord og det nordlige Kattegat. Sammesteds. XXIII. 1915. — & J. Chr. L. Levinsen. Trawlinger i Skagerak og det nordlige Kattegat. Sammesteds. IX. 1899. H. Prouho. Recherches sur le Dorocidaris papillata et quelques autres Echinides de la Méditerranée. År- chives de Zool. expérimentale & générale. 2. Sér. V. 1888. A. Reichensperger. Die Drusengebilde der Ophiuren. Zeit- schr. f. wissensch. Zoologie. XCI. 1908. G. J. Romanes & J. C. Ewart. Observations on the Loco- motor system of Echinodermata. Philos. Transact. R. Soc. 1881. dj J. Runnstrøm & S. Runnstrom. Uber die Entwicklung von Cucumaria frondosa Gunnerus und Psolus phantapus Strussenfelt. Bergens Mus. Aarbok. 1918— 19 (1920). G. O. Sars. Nye Echinodermer fra den norske Kyst. Vi- densk. Selsk. Forhandlinger. Christiania 1871. — On some remarkable forms of Animal life from the great depths off the Norwegian Coast. II. Researches KE the structure and affinity of the genus Brisinga. 875. M. Sars. Oversigt af Norges Echinodermer. 1871. — Mémoires pour servir å la connaissance des Crino- ides vivants. 1868. CI. Schliter. Die regulåren Echiniden d. norddeutschen Kreide. I. Glyphostoma; II. Cidaridæ; Salenidæ. Abh. K. Preussischen Geol. Landesanstalt. IV. 1883. N.F. Heft 5. 1892. 266 CI. Schliiter. Uber einige exocyclische Echiniden d. bal- tischen Kreide u. deren Bett. Zeitsch. d. deutschen Geol. Gesellschaft. 1897. S. Siissbach & A. Breckner. Die Seeigel, Seesterne und Schlangensterne der Nord- u. Ostsee. Wiss. Meeres- unters. Abt. Kiel. N. F. 12. 1910. Hj. Théel. On the development of Echinocyamus pusillus. Nova Acta Reg. Soc. Upsal. Ser. IIE. 1892. — On a singular case of hermaphrodism in Holothurids. Bihang Sv. Vet. Akad. Handl. 27. 1901. — Preliminary account of the development of Echinus miliaris L. Sammesteds. 28. 1902. K. A. Thust. Zur Ånatomie und Histologie der Brisinga coronata G. O. Sars. Mitteil. a. d. Zool. Stat. Neapel. 22. 1916. Joh. Wintzell. De skandinaviska Ophiuridernas Biologi och Fysiologi. 1918. Afkortede Forfatternavne. ÅBASSGE ME ser densa AÅgassiz. BBRVGER ears, Blainville. DHG Æneas Delle Chiaje. Danse Kor hr Danielssen & Koren. Dub SEK Ore Duben & Koren. | S6 REDE ERE ES SEE TEDE, Krøyer ) SERENE AES ERNE DET SAGER Linné TEK Rear rrE see TÆSELEN tar Lutken Misa ag IRE: —.. Mortensen MESSE Br: Eg Mill & SEN . Miller & Troschel. Normer Norman. BENS REY el Fe Pennant. ROSEN VEL GR Kolderup Rosenvinge. SES SD Fe sas Strussenfelt. Wyv. Thoms. ..... Wyville Thomson. 267 Fortegnelse over tekniske Udtryk. Side Adambulacralpigge....... 26 Ambulans Eee 1 Ambulacralfelt sære HS Ambulacralturer ser 3 Ambulacralplader........ 25 Amp ulle rer ae Se2 2 Atnalfelii ASeEE Sa og 160 Analplade mere SA DER 15, 160 AN ke ER ER eee 246 Ankerpladerre San Ste 246 Are OFA AR SES SKS dkr: 161 Aristoteles Bygte rene 164 Axialorgan ...... GRL 2 F2 Basalplade rr se lg Biviumsereee ET YE 208 Buccalpla ders re rs 160 BUZSkJO LESS ED EN 193 BUSAN DS ERE 91 Bursalspaere es ASE 91 Bøjlees ASE SE pe 164 Camanodonf SEN sr 164 Crrrere ere SEES ROM 13 CHE NIIET Er ere 161 Cuvier'ske Organer ..... PM El dradem ordet Rs HIS Dorsalorsan SE 6 (SE TD ONS VE FISKERE RT FEDE RENEE 1675 Enterocølblære.......... 9 EDip lyser See RER SL ANOR: 164 Kasciolersrrrre sed 161, 196 Fine urh ere eee re 24 Eodpapiller SEE: 89 Eucepapiller er Fe PE RER 26 Genitalpapiller: 5 91 Genitalpliade rer 91, 159 Genitalsp alter er 91 slobifertPediee lorem 162 Galle re SNS KA 164 Hudsæller reg ES: 26 EHydroco FX. SSANEN. sn 9 fildre FFAsSero les aR re Eee 196 Inferambulacra rese l Interambulacralfelt....... [Sy Side Interambulacralplader .... 25 Interradfe eee Sabo 1 Kalklesemer sek 208 Kol krimnseer re sen en PeR 209 Kompass FS ER re 165 BE Dybt ao Ur REE se eee gr ENN FEER, 193 lateral Eas close aske 196 EDER SES 5 RS SES GEN SEA mars 193 Madreporplade.... 3, 91, 159 marginal Fasciol ........ 196 Marsmalplader seere 26 Mundfe le S ER 160 Mundpa piller rr 89 Mindskj old SEER 90 Oenlarplade rr 159 OIO P OR SEE SENE 159 ophicephal Pedicellarie ... 162 Oralpladere renee» SERESSER lg BAD Uke SEE Hee SD SNERRE 26 IE DIK bre ES MENER FR 26 Bedicellarrermereee PAP ERKO2 Pentacrinoid-Stadium..... 16 PEFLOPEREL SE AL EEN Ses MER 161 peripetal Fasciol ........ 196 Betaler SE, 8 ke ED. KS 199 POOR IE Hay RER 193 Pin mile 2 KEN 18 Plastrom ses ER 193 Poli?sk Blære. 3, 92, 166, 212 POPOLETTE 159 Primær pigers 161 Primærplader mere 88, 158 Primærtuberkler ser 161 Byaasen ES 571 SÆL AGES 164 Radfalplader rer ER ig) Radialskjolde ne 88 Rader SENE NDS 1 Randplade rer er 26 Retraktormuskler........ 208 Role BER RE. 164 Sae UMS 32 NR SA Ms 14 SECUNdE FSR HRE 161 Sidemundskjol sr reren 90 Side "| Side Skaløreræsesknne re Se 165 |. Topfelt 5 reen 169 Sphæridier sees 2163 "|. Trivium i, 5 eee EAR 208 Stenkanasseeree 3, 1667212 |"tridentatPedicellare see 162 SUT OdO ME AKSER SEE SPARE 164 | triphyl Pedicellarie ...... 162 subanalskasciomee rr 196.) Tuberkler:. 105 160 Sugefødder eee 2 GA nl ÆTænder …. 5 ER 89, 164 SPANDE SEER Re 13 | Vandkanalsystem ........ 3 Fandpapile rs ere So Vand ger en 210 Rentakle re Sora 209 Navnefortegnelse. IE Danske Navne. Side £ Side Side Ananchyter ..... 195 Kæmpeknap ss ETT SOo patter ere 174 Asterider re 24 | Marmorko...... 11 Søborre er 179 Asterozoerememee 11 | Medusahoved ... 153 |! Sølillier........ 12 Crnoider FF 12: | Ormepølser .... 245 | Sømus ....:55 201 Echinider ...... IST HO pure er 87 | Søpindsvin ..... 157 Echinozoer ..... BIRMMEadde kor srrere 11 Søpølser....... 207 Fjersjernerskee 20 | Paradisko...... 11 SØøSOL RER SEER 64 Galerter rer FSOR HERE ruke re mee re 171.” 'søstjermers sær 24 Holothurier 207 | Sebedæisten ..::7 11%" Tangborre FemeeR 179 Fløners Le 242 | Slangestjerner... 87 | Tordensten.. 11, irregulære I ERRES gagtir ke SEER PARAT 167, 189, 196 Kamstjerne..... 36 | Skælpølse...... 2309 | Trepans eee ANS: Korsfisk ae TE NSmørsten skeer iel Korstrold 7 Tre ES oder 174 II. Klasser, Ordener, Underordener, Familier, Under- familier, Slægter og Underslægter. (Synonymer er trykte med Cursiv). Side Acanthotrochus .. 255 AChOol0e ruser SØ Allamtis… ser e 218 Amphidetus..... 201 Ampbhilepidæ.... 135 Amphilepis ..... 135 Side Amphiocnida.... 131 Amphiodia. . 128, 130 Amphipholis .... 133 Amphisternata... 196 Amphiura ...... 124 "Am pure keel 2 Side Ananchytes ..... 194 Ankyroderma ... 225 Antedonsereer 23 . Antedonidæ..... 20 Apoda ERE 245 Årbacia see 176 Side 'Arbaciidæ 50 176 Archaster .... 45, 50 Aspidochirota ... 221 Asteracanthion .. 76 ASterlas sn SNE 76 Astericola se 32 'Asteridem eet 76 AStermaeesk seer 60 Astermidese re 60 Asternåtasrs ere 192 Asterocheres. 32, 63, 167 Åsteroidea...... 24 Asteronychidæ .. 151 Åsteronyx.. 151, 258 Asteropsissee SM Astrogonium. 49, SIED2 Astropecten..... 36 Åstropectinidæ .. 35 Aulodonta ...... 176 Auricularia. . 7, 9, 213 Bathybiaster.... 39 Bathyplotes..... BER Benthopectinidæ . 44 Bipinnaria. .. 7, 9, 30 Bourgueticrinidæ. 18 Brachiolaria ... 7, 30 Brisaster er 198 Bruismea srt 85 Brismgella us 86 Brismodæenseree 84 Brissopneustes .. 196 Brissopsis.. 206, 258 BrISSUS 3 "FRE 206 Camarodontrsee5 175 Cancerilla... 94, 134 Cardiaster 2 so 194 Cassidulidæ .... 192 Cassiduloidea ... 192 Cassidulus RE 193 Ceramaster.….... 48 Cora 147 Chilophiuræ .... 99 Chiridoran ær 254 269 Side Chiridotmns me 254 Chordeumium. .. 94, 153 Cidariderseeek 152 Cidåris 4 EK 172 Cidaroidea ..... 172 Clypeastroidea .. 189 Coccomyxa.. 94, 141 Cornus 188 CEribrellamrerese 61 Grossaster ..... 64 Cryptozonia .... 58 Ctenodiscus .... 34 Cucumaria ..... STI Cucumariidæ ... 226 Cucumariinæ ... 227 Cr eia er 55) Culcitopsis ... 55, 56 Cirvieri MERE 239 Cyathidum sets tArs Cyphosoma ..... HT Cyphosomatidæ .. 177 Cypridina ...... 167 Dendrochirota. .. 225 Dendrogaster ... 32 Diadema ..:..: 176 Diadematoidea .. 174 Dictenophiura... 138 Diplopteraster... 72 Dorocidaris 173 Echimnastierseee 61 Echinasteridæ ... 61 Een 178 Echinocardium .. 201 Echinoconus .... 188 Echinocorys..... 194 Echinocucumis .. 232 Echinocyamus... 190 Echmoidea-—= [Sa Echinoneidæ .... 192 Echinopluteus. 7, 10, 169 EchAusa us 181 Elasipodasree PS Eleutherozoa.... 11 Side Elpidiass rr PAST Endocyclrcassrre 161 Enteroxenos. 215, 224 Entocosereeeree 2 Entoconcha..... PAES Entovalva orme 215 Eupyrgus mrs 225 Euryale ere 150 Exocyclicanmerre 177 Fellodistomum . 94,147 Fibulariidæ ..... 190 ElerasfersserE SP KS Forcipulata ..... 73 Galeriie FEER 188 Gnathophiura ... 99 Goniaster. 49,50, SØSEDD Goniasteridæ ... 47 Goniasterinæ ... 48 Gorgonocephalidæ 153 Gorgonocephalus. 153 Hathrometra.... 21 Eleliometrammren 20 Hemiaster re 197 Hemicnemis 42 Henric mee 61 ETexasterei ses 70 Hippasteria..... 32 Hippasterias .... 52 Hippasteriinæ... 52 Flolaster re 194 Holectypoidea. .. 188 Holothurioidea .. 207 Elymenasters me 69 Icasterias ...... 16 Ichthyonema. ... 167 llyas tere, ser 40 Mycrnus seere 18 i pa 5 ARR PAL TI Irregularia ..... 171 Kolga 2) nike PAT Korethrasfern se 6S Korethrasteridæ . 68 Eabidoplaxsereee DE Easiøster Se 39 Side Leptasterias... 76, 80 Leptoptychaster . 40 Leptosynapta ... 247 Leptychaster.... 40 Lissocarcinus ... 215 Bophaster HEER 68 Mun drasrSe ge 41 Btididæ Se 40 Læmophiuræ ... 99 Magdalenaster... 61 Marthasterias. . 76, 82 Meridosternata .. 194 Mesothuria..... 218 Metopaster 2.03. S3 Micraster re 196 Molpadonia..... 224 Montacuta.. 167, 200 Mucronalia ..... 167 Myriotrochinæ .. 255 Myriotrochus ... 255 Myzostoma... 17, 32 Notomyota ..... 44 Ons so GEd 227 Oligotrochus .... 256 Oncholaimus.... 167 Ophiacantha .... 112 Ophiacanthidæ .. 110 Ophiactidæ ..... 115 Opiraeis eee 116 Ophiaregma..... 121 Ophiobyrsa ..... 104 Ophiobyrsella ... 103, 258 Ophiocnida ..... 131 Ophiocoma ..... 108 Ophiocomidæ ... 107 Ophiocomina ... 108 Ophioefen ere 148 Os der see 101 Ophioglypha .... 137 Ophioglyphina .. 138 Ophiolebes...... 111 Ophiolepidæer "8137 Ophiomitrella ... 110 Ophiomyxa ..... 101 ! 270 Side Ophiomyxidæ ... 100 Ophiopeltis. . 124, 130 Ophiopholis .... 119 Ophiophrixus 104, 258 Ophiopleura .... 137 Ophiopluteus. 7,9,95 Ophiopsila.. 100, 108. Ophiopus ...... 121 Ophioscolex .... 101 Ophiothrichidæ .. 104. Ophiothrix ..... 104 Ophiozea....... 138 Op rurareeeer Sag Opus 99 Ophiuricola..... 94 Ophiuroidea .... 87 Orcnla SLA FESER 237 Palmuipes rr 60 Paracentrotus ... 186 Paractinopoda ... 245 Parartotrogus ... 141 | Parastichopus ... 222 Parechinus ..... 179 Paxillosa mms 34 Pedicellaster.... 73 Pedicellasteridæ . 73 Pelmatozoa..... 11 Pelseneeria. 167, 188 Beltaster rese 50 Pentogonaster ...… 49 Phanerozonia ... 33 Philichthys. . 94, 134 Philomedes..... 167 Phrynophiuræ. .. 99 Phyllophorinæ .. 235 Phyllophorus ... 237 Phymosoma .... 177 Phymosomatidæ . 177 Pinnotheres .... 215 Blue tis reg 7 Plutonaster ..... 51 Podalirius ... 32, 79 Poliometra ..... 20 Pontaster AE 45 Porat se 56 Side Poraniidæ...... 54 Poraniomorpha.. 55 Porcellanasteridæ <= 35 Pourtalesia..... 194 Protomyzostoma . 94, 156 Psammechinus .. 179 Pseudarchaster.. 50 Pseudarchasterinæ 50 Pseudocucumis.. 236 Pseudodiadema.. 176 PSjlaster seen 38 Psolmæer sek 239 PSsolus= ere 239 Pteraster ...... 69 Pterasteridæ .... 69 Pyrina 192 Regularia ...... 171 Retaster ....... 72 Rhabdomolgus .. 254 Rhegaster ...... 55 Rhizocrinus..... 19 Rhopalura... 93, 134 Sålenia 25 177 Saleniidæ ...... 177 Schizaster ERE 198 Scottomyzon .... 79 Solåaster ae 64 Solasteridæ..... 63 Spatangidæ ..... 197 Spatangoidea.... 193 Spatangus...... 198 Sphærechinus ... 188 Spinulosa ...... "59 Stichaster ...... 74 Stichasteridæ ... 74 Stichastrella .... 74 Stichopodidæ ... 222 Stichopus ...... 222 Stirodonta...... 176 Stolasterias ..... 82 Streptophiuræ... 98 Strongylocentroti- dæ : NR 186 Strongylocentrotus 186 2 al Side" | Side Side Sylkerre SANG TEALS SER RE hyre as seees NE SPRE RYTI ASGER Es OEM ER 54 Synallaetidæ 821 hhyons rss 233 Bylocidagis sr 173 SYRaP Ia sr. SES 247 Thyonidium..... SI Ejraster So EeR 76 Synaptide ts re 245 MOSTAFA 49 Urasterrasmmmer 76 Synaptinæe see 246 Toxopneustes.... 186 Urofhosrrrere 203 Syndesmis ..... 167 lripylus 2 198 Valvata Sen 47 kem nocdaærs tree SE RR o Cho derma 255 BEDT er RE 167 lethyaster AAR 51 | Trochostoma. . PPS Zygophiuræ..... 98 me Arter og Varieteter. Side Å Side el Sy ene 2 as ER ane KOGE SD Ida eN Sea ro ker ESS NS SLA 24 abyssicolae (I pa) ere Pil EN boreale (Trochostoma).... 225 abyssicola (Ophiacantha).. 113 | borealis (Amphiura)...... 128 abyssicola (Ophiactis) .... 116 | borealis (Culcita)........ 55 (IDYSS OFTES KREERET ORE 122 | borealis (Ophiopleura) ... 137 AOL aA TR EEE N at rs RU 120 Oz Ke) BE fe HEE EN RER EDER EN]: 131 acutust (Echm us) PEK r enda SR SE MARR 167 acutust (Goniaster) SO brunede SA ME SNØD 229 AAN SERENE SS 3 AE 167 BUSK ER s TRE SE 253 affine (Ankyroderma)..... 223 CAPI SA EVE mr SR el 147 alfinist (Ophrura) Re FASE Heap me dus eee 154 ASASSION SS SARTE TREN ST HER KSÆS carne SER Sola TEE DRE DENE 147 EJ) 1 SEV0 FE ES SNERE Bet se be SERENE ANA IGN Federer EN ER 18 AVOPECUTUSER 2 SE sr DDR NODER KE BAT eet AES 125 TEN 9) STD Sen aen VÆV SÆR ENT LARS ER REDEN SEE ms ADAM CY ES SS RES ARNE VOL errors (ML urdra) 43 ANATOM EA ASE NØ 38 | ciliaris (Ophioglypha)..... 139 AMM OSUS ANE ENERET DD FOO Heard NEN RENE ERE SR 139 ANNUIOS AS ER RAD RE FRTN MES 100 Cinrllerium ERE I ER 24 AO MALA SALE TS TASK Ars 114. claviger (Ophiolebes) ..... 110 arcticus (Gorgonocephalus) 154 | clavigera (Ophiomitrella).. 110 areticust (Leptychaster) 40 commune SIR ES SE SER 238 arcticus (Magdalenaster) .. 61 COMPRESS USE ERR SN ere 98 arcticus (Ophiopus)...... 122 | cordatus (Amphidetus).... 202 aretreus: (Stiehaster) se 75 | cordatum (Echinocardium). 202 (SSU SS ES: 27 ERE SAFE SEE 231 | coronata (Brisingella) .... 86 ASE SETT SS AS NEEDED) 42 | coronatus (Echinopluteus). 187 VALE SENE NES DEEES 117 | coronatus (Ophiopluteus). 96,98 [OG rer SS Fe SEERE TEENS; FYR Heris Pas EN ERR ESME! SAN 34 BALLADE RS EOS HENNE DSE NE CYMADS IRS VILDREDE IEEE 94 bergensis tre Er 75; REE 251 | danica (Ast. Milleri) ..... 81 Hidden afa see KEESDEN 12 danica (Temnocidaris) .... 173 Side danicus (Brissopneustes).. 197 HEC TE SEE TT RER 250 (depressus == REE. TREERE 183 drøbachiensis ere Er 187 drummondise eee 4 239 dUbiusts 2 eo 98, 126, 258 eLAlCarFed se Ey ØENS EKS 223 ECT rr ETS SER 167 EChINIC OLES 7 nen EK var 167 CEN OR SEE 167 elegans (Amphipholis) .... 133 elegans (Echinus) ....... 185 elegans (Holothuria) ..... 223 elegans (Trochoderma) ... 255 lonse Se enge AN ER 228 ENE Ca VER RARE ER ST al 66 endecaenem os re 85 LQWeS HIS ESSEN E: 552 (CSCUlLE DFS Er Fy NERE 181 SERIEL SER OSSE 20 EGNE MIS RE AE 154 EX DEF SUS Sr FARE SEN 197 FAD TERE Na Er ME SE RE ERR Ea 240 TODO D ASER NR BE ES UDE 221 FAXE STS ERE ER SEE SR 194 FEMI SEERE ST IEEE SE ED 94, 147 Fil for mis SE aa RER Er 127 Favescens Sar er D: 204 FEMININE SEE EA søs 185 FONACEA STIER SE En FS 82 fragilis (Brisaster)....... 198 fragilis (Ophiothrix)...... 105 fragilis (Schizaster) ...... 198 freuchen Re SET REE 192 MONdOS AE FK SNE ae eg 231 FUF eler ERNE rs Sae ed 68 FUSCUSIE SES AG HE SEKT age 183 FUSUS: 937000 SØN ae KEDE 234 Falken FREE, FERRSE 252 FAI RK SE SSR LEE 134 FIDBOS Ar get SA Aare 60 glacialis: (Asterias) :. 155. 82 glacialis (Ech. esculentus) . 258 Slacialis" (El pidia) er ere 217 glacialis (Heliometra) .... 20 | inhærens glacialis (Ophioscolex) ... glacialis (Solaster)....... SIOBOSAR 25 SER ARRER STAGIS... … SAS ES granulare (Astrogonium). .. granularis (Ceramaster) . . granularis: (Sphærechinus). granularis (Toxopneustes). . granulosum grayi griegi (Amphiura) griegi (Stichopus)........ grønwalli grubei heberti.s,- LS SÆR SEER hebes 5 3: sees ER APR hebitus hispida (Asterias)........ hispida (Echinocucumis) . . hispida (Poraniomorpha) . . hispidus (Goniaster)...... hispidus (Korethraster) . . . holopus hyalina (Kolga) hyalinum (Thyonidium) ... | hyndmani seer hystricts”: RER irregularis jeffreysi (Ankyroderma) . . . jeffreysi (Pourtalesia) .... jonstoni krøyeri lacertosa limbatus 3-5 kreere lincki (Asterias) lincki (Gorgonocephalus). . lividus arge RER SNERRE ES TOVE ES TREN NERE KENO ta bent Ses SEERNE HUS eee I SN IUSTt AMI FE NEREN lyrifert (Briss us) FN SEE lyrifera (Brissopsis). . MAGUIRE MRS ERE media microtuberedlatus SS MIA SEER SEE rr De HINARTS ERNE SE REN Bar Mies NTR SE ESKE AN minuta (Cucumaria) .... minuta (Leptosynapta). .. minutus (Echinocyamus) .. mirabilis (Acanthotrochus) . mirabilis (Entoconcha) ... mirabilis (Entovalva).... mirabilis (Ilyaster)...... MURE AE me MOSE ØNSISE ASE BSN milleri (Asterias).....…. mlilleri (Astropecten).... Matas rer rar REE as en MeD IOC LA RR EET nidarosiensis (Ophiactis). . nidarosiensis (Peltaster) . . TNT EL rs SEE TEV INDSER RER norvegica (Amphilepis) .…. norvegicus (Echinus) .... ODES HEER NE østergreni OP MIKT ÆSEDEENE ODINS EM ae ovata (Echinocorys) ovatum (Echinocardium) . . ovatus (Amphidetus) .... Th. Mortensen: Pighude. ophiura (Ophiura) ...... Side SD DDIS RØRE NER 2 HE 187 pan op are: SS Re Al 76 Papa ARNE 13-SEE 173 PADPOSUS Feer FS SEERE 65 Daradosuseees res 98, 147 Parkinson ere 33 pellucidus (Hymenaster).. 67 pellucidus (Phyllophorus). 238 hEnennattid uns seere 205 PEN ta can nus eee 36 ipenlacles Fee ESS CTR 228 (El pentap hyle Been 0) SD INDET AS USER EN SL DELE Kb ERE 23 "ph antap use sea SEVEN 240 Dinya as ge OS ME MEESe 52 OD SEE SSR RRS ER MANERER SE 187 PlACE NEDEN NAR ERE ES 60 DLNA ERE RS GERE SER SANNA Se DOGS EGNER SINE EDT VISNER 116 PROlRA ES Eee 20 pulvillus (Porania) ....…. Dill pulvillus (Pteraster)..... . ml purpureus (Ophioscolex).. 103 purpureus (Spatangus).... 199 DUSIN SE 4 SEERE SENER 190 FAM OS US ES ES ten SE 98, 149 FAD anse SER ES EEN 234 KOUKIS PITDLIS ESS SAT SS ANER 183 raschi (Ophiocomina) .... 109 raschi (Spatangus)....... 200 LON ANES ES SIRENE 141 HUD DU GT SENE EET NS AES IRER AE: DS FODUS ta ERE RE 145 rosea (Poraniomorpha) ... 55 rosea (Stichastrella)...... 75 Erosenst (Sfichaster) Re 75 FORUD ENS FREE STEN SEEST ESTER MET UNS GEL ESS ADS HEE RRES ANDRE 254 FLLFIDS ESR S 2 RE SY MG RES ag 183 RES amsrmmn 0 le ora eee 61 sarsii (Hathrometra) ..... 21 SES (Su da) ne 42 SarS (Op linra) 142 SAVIS RYD SE Sa LE SEE NERE ER 43 SET TE een RT "SE TEE PZS 274 Side Side SCKODICUIALUISIEERSER RE SSR 61 tenuispina (Amphipholis).. 135 SELLERS FEE DARSER DE 1-0 128 | tenuispinus (Pontaster)... 45 SEPT EH SER 907, 3 DRAGER 148-|"'texturgata” . JKE RARRER 139 serende. SR 101 HESTE... SES Eee 250 SETRALUSE RE NES ARTER 36" -thomsoni … 1. 70 eee 220 SERIER SE Er 7 HERRER 239 -|VIZAT AL. 3, FE ES PØL Specta bikiser sr SE RR LÆ” | tore. 1.5 Sr Ree RR 135 SDR KAL SEE FEER PER EESN 181 | tremula (Holothuria)..... 23 sphærnlata eee SR ER 108 | tremulus (Stichopus).… .. 223 spinosal (Ophiobyrsella) NO Eric o lor 107 spinosus (Ophiophrixus)... 258 | tubulata..…......5..0 94, 134 SØUMDIOS ASE REE Es: 112 | tumida (Poraniomorpha).. 56 squamata (Amphipholis) .. 133 | tumidus (Rhegaster) ..... 56 squamatus (Psolus)...... 243) Furlore ze RENEE 188 squamatus (Solaster)..... 64 | typica (Echinocucumis) ... 232 SUHATLOS ARE Es 145 | typicus (Pedicellaster).... 74 STUDE Bas SER SEE RE ge FS&svalvatuse 1 3 RES SEE SEERE 244 SUD Sfyja barer RE rr RTE AE: "200 | vexillifer (Bathybiaster)... 39 SUE SES re RT gne: 197 | vexillifera (Tylocidaris)... 173 SUE ATAS SE ses TO willosus : 5 TS ERR Så SUN EV AE AR SE ESSEN 124). violaceas: