DANMARKS FAUNA 33. P.ESBEN-PETERSEN NETVINGER OG SKORPIONFLUER NR Adele og DN s 1144 lå W sy ; Øg i Ar Q al ass =, mave af (dg SE RR i, Tse ? i sn Ca, VILA RE ls Ll SR )1Z; ie OR) Sy ag | nad MR USR 4 ber Er Ands 4 lg rers ri kd ø-: DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING mmm p=3 æg em mere «Q]” eu eee en eee P. ESBEN-PETERSEN NETVINGER OG SKORPIONFLUER (NEUROPTERA & MECOPTERA) MED 90 AFBILDNINGER " G. E. C. GADS FORLAG — KØBENHAVN 1929 KØBENHAVN — BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI - Neuréptera og Mecoptera. Netvinger og Skorpionfluer. Neuroptererne og Mecoptererne er Insekter med Bidemund og med to Par veludviklede og omtrent ensformede, hindeagtige Vinger, hvis Ribbe- net er af en meget primitiv Type. De gennemgaar en fuldstændig Forvandling, og den blege, ufarvede Puppes Lemmer og øvrige Vedhæng er frie, saa Insektet paa dette Stadium ligner det fuldt udvik- lede med Undtagelse af, at Vingerne endnu ikke er helt udfoldede. Denne Puppeform er den mest primitive. Netvingernes og Skorpionfluernes saa vel som andre Insekters Vinger maa betragtes som tynde, pladelignende Udvidelser af Kroppens Hud. Disse hindeagtige Flader er gjort stærke ved et mer eller mindre tæt Net af chitiniserede Rør, der kaldes Nerver, Ribber eller Aarer, og som sete i Tværsnit viser sig at være meget stærkere chitiniserede end selve Vingehinden, Hvis man undersøger Trachésystemet i Vingen af en Larve i Nymfestadiet (Insekter med ufuldstændig For- vandling) eller i Vingen hos en Puppe (Insekter med fuldstændig Forvandling), er det ejendomme- Esben-Petersen: Netvinger og Skorpionfluer. 1 10378 2 ligt at iagttage, at alle Hovedribberne i det fuldt- udviklede Insekts Vinger som Regel er formet omkring Trachéerne, og at Hovedtrachéerne er meget konstante baade i Antal og med Hensyn til deres Plads. Denne ejendommelige og for sy- stematisk Arbejde saa vigtig en Kendsgerning er Fig. 1. For- og Bagvinge af Panorpa germanica. yderlig blevet bestyrket ved Studiet af de i for- skellige geologiske Lag fundne Aftryk af Fortidens Insektvinger. Ud fra disse Forhold har man sluttet, at alle vingede Insektordener har et Ribbenet, der oprindelig er bygget op paa en og såmme Type, en primitiv Form, og idet der henvises til hos- staaende Figur af et Par Vinger af en Skorpion- flue, hvis Ribbenet staar denne hypotetiske, primi- tive Type særdeles nær, anføres her Hovedrib- berne. Costa (C) er ugrenet og følger Vingens 3 Forrand; Subcosta (Sc) er meget sjælden grenet; Radius (R) er femgrenet, idet Hovedribben deler (forker) sig i to, omtrent en Trediedel fra Vingens Rod; den forreste Gren (R,) løber direkte ud i Vingespidsens Kant, medens den bageste Gren deler sig symmetrisk i fire Grene (R,, R,, R, og Rs); i det foreliggende Tilfælde deler R, sig yder- lig i Nærheden af Vingekanten. For Nemheds Skyld vil i det følgende Radius” forreste Gren (R,) som Regel blive betegnet ved R; R, blive kaldt Radialsektor (Rs), og R., R, og R, blive kaldt Radialsektorens Grene. Media (M) er i sin primi- Hus Form firgrenet (M,, M,, M, og M,), idet den forker sig symmetrisk to Gange. Cubitus (Cu) er tregrenet, idet forreste Gren (Cu,) forker sig i Cu; g og Cup, medens bageste Gren (Cu,) er udelt; i hosstaaende Figur er Cu, udelt. Cu forker sig som Regel meget nær ved Vingens Rod. I Skor- pionfluens Bagvinge løber Stammen af M og Cu, sammen paa en kort Strækning, og det samme er Tilfældet med Cu, og 14. Allerbagest i Vingen og nær dennes Rod findes de tre Analribber (IA, 2A og 34). Pterostigma. (Pts) eller Vingemærket er et lille, ofte aflangt Areal, der ligger ved For- kanten af Vingen ud mod Vingespidsen. Som Regel er Pts afvigende fra den øvrige Vingehinde ved dets Farve og dets Uigennemsigtighed; men under- tiden er det næppe synligt. Foruden de her nævnte Hovedribber findes i Skorpionfluens Vinger en Del smaa Tværribber; saadanne fandtes dog næppe i de mest primitive Insektvinger. Rummene eller 1% 4 Felterne mellem Hovedribberne har som Regel Navn efter den foranliggende Ribbe. Costalfeltet ligger altsaa mellem C og Sc, Subcostalfeltet mel- lem Sc og R 0. s. v. Vingefladerne er oftest mer eller mindre tydelig foldede paa langs som en del- vis aaben Vifte. De Ribber, der følger de ophøjede Kanter, kaldes de konvekse Ribber, og de, der følger Furerne, kaldes de konkave Ribber. Som Regel vil det ved første Øjekast ses, at R, Cu, og I Å er konvekse Ribber, og med dette for Øje vil man meget lettere kunne fastslaa Hovedribber- nes Forløb i Vinger med et meget specialiseret Ribbenet. I Løbet af de mange Tusinder af Aar, der er hen- gaaet, siden de første vingede Insekter optraadte paa Jor- den, er der selvfølgelig indenfor de forskellige Insekt- ordener, ogsaa indenfor Neuroptererne og Mecoptererne, i større eller mindre Grad sket Afvigelser fra den primi- tive Type af Vingenervatur. Disse Afvigelser har fulgt to Veje; den ene har medført en Reduktion af Ribbernes Antal eller af deres Udstrækning, dem anden en For- øgelse. Reduktionen har vist sig enten ved en Degenera- tion eller ved en fuldstændig Bortsvinden af en Ribbe eller af en eller flere af dens Grene, eller ogsaa ved, at to nærliggende Ribber ér løbet sammen til een. Hvor der er Tale om en Forøgelse af Ribbernes Antal, gælder dette dog ikke for Hovedribbernes Vedkommende, men kun med Hensyn til en Forøgelse af Hovedribbernes Sek- torer eller Grene, eller, hvad sjældent finder Sted, ved Fremkomst af en sekundær Længderibbe mellem tidligere eksisterende Ribber. Oversigt over Ordenerne. Hovedet stort og forlænget i en lodret stillet Snude, i hvis Spids de bidende Munddele 5 findes. Prothorax kort og bredt; Meso- og Metathorax store og kraftige. Hos Hannen er Bagkroppens sidste Led udstyret med et klo- sakslignende Vedhæng til Brug ved Par- ringen. Vinger ligestore, lange og smalle (hos Boreus er de rudimentære); i Hvilestilling holdes de bagudrettede og horizontale, og de forreste dækker de bageste. Larven eruci- HEE Pa LS aL BREDER SERENE RR II, Mecéptera. Hovedet af ordinær Form, ikke snudeformet forlænget, og med bidende Munddele. Pro- thorax vel udviklet. Hannens sidste Bag- kropssegment ikke udstyret med særlig iøjne- faldende Parringsorganer. Vinger forholdsvis store og brede (Bagvingerne kan ogsaa være svagt udviklede eller manglende). I Hvilestil- ling holdes de plane og tagstillede over Krop- pen. Larven er ikke eruciform ,.. I. Neuråptera. I. Orden Neuroptera (Netvinger). Netvingerne er smaa til jævnt store Insekter med Bidemund og med to Par omtrent ensbyg- gede Vinger"), der i Hvilestilling holdes tagfor- mede over Bagkroppen. Vingernes Ribbenet er af en primitiv Type, men med et stort Antal Tvær- ribber, hvorved Vingerne faar det netagtige Ud- seende, der har givet Ordenen sit Navn. Længde- ribberne forker sig ofte tæt ude ved og langs den apikale og bageste Vingerand. Munddelene er vel udviklede, og der er bidende Mandibler. Maxillar- palper femleddede, Labialpalper treleddede. Fød- derne femleddede, Bagkroppen tileddet og uden Cerci. 1) Familien Coniopterygidae har to Par ulige store Vinger med et meget reduceret Ribbenet. Det er meget smaa Insekter, hvis Legeme og Vinger er dækket med en hvid, voksagtig Udsvedning. 6 Som Regel optræder Arterne sjælden i stort Antal, og mange synes meget sjældne, maaske fordi de. fører en ret ubemærket Tilværelse. Deres Flyveevne er ringe, og deres Føde bestaar af blødhudede Insekter, Honning- dug o. Il. Oversigt over Underordenerne. 1. Vingerne med talrige smaa Marginalforke langs Apikal- og Bagrand (Coniopterygidae undtagen). Pterostigma tydeligt. Alle Fodled smalle og lige brede. Larven med sugende Munddele og uden Spor af Maxillarpalper; hos nogle Arter er den terrestriel, hos andre arboreal og hos enkelte aquatisk. Puppen i 7 5 70 2 KØRRRDRER FOG SANSER STE EMNE SS" 1, Planipenndta: Vingerne med faa eller ingen Marginalforke. Pterostigma dels til Stede, dels utydeligt. Føddernes tredie eller fjerde Led udvidet. Larven med bidende Munddele, dels arboreal, dels aquatisk. Puppen uden Kokon ........ 2. Vingerne uden Marginalforke. Sc udmunder i R. Pterostigma utydeligt. Bagvingernes Anal- parti bredt og foldet i Hviletilstand. Prothorax ikke særlig forlænget. Hunnen uden Æglæg- ningsskede. Fodens fjerde Led udvidet. Lar- Ven AO REDSE 3 SOS KAR 2. Megalåptera. Vingerne med Marginalforke. Sc udmunder i C. Pterostigma tydeligt. Bagvingernes Anal- parti ikke foldet i Hviletilstand. Prothorax cylindrisk, meget længere end bredt, hals- formet. Hunnen med Æglægningsskede. Fo- dens tredie Led udvidet. Larven arboreal... 3. Raphidioidea. 1. Underorden Planipénnia (Planvinger). Planvingerne er særdeles vel afgrænset fra alle nærstaaende Grupper derved, at deres Larver er udstyrede med stikkende og sugende Munddele af en ejendommelig Type. Indenfor de fuldt ud- viklede Planvinger falder det store Antal af smaa 7 Marginalforke særlig i Øjnene, og sammen med de ofte ret talrige Tværribber giver de Vingerne et smukt kniplingsagtigt Udseende. Undertiden er Tværribberne ordnede i næsten regulære Rækker, der faar en vis Lighed med Trinene i en Stige, og de kaldes i saa Tilfælde ,trinstillede" Tvær- ribber. I Planvingernes Ribbenet er der gennem de forløbne Tidsrum siden Underordenens første Optræden (den første kendte Planvinge er funden i de øvre Permlag i New South Wales i AÅustra- lien) sket nogle Afvigelser fra den hypotetiske, primitive Form. Her er allerede nævnt den hyp- pige Optræden af Tværribber ligesom Tilbøjelig- heden til, at Ribberne, efterhaanden som de naar ud mod Vingeranden, undergaar en gentagen sym- metrisk Forkning. En videregaaende Afvigelse fin- der hyppig Sted med Hensyn til Forløbet af R og dens Sektorer eller Grene. Inden for Myrme- leontidae, Osmylidae, Sisyridae og Chry- sopidae er den primitive, symmetriske Forkning af Rs i R,, R,, R, og R. forsvunden, og i Stedet optræder R,, R,, R, 0. s. v. som kamstillede Sek- torer fra Rs (R,). Indenfor Hemerobiiderne er dette Forhold ført et Trin videre, idet alle disse Radial- sektorer synes at udgaa kamstillede fra R. I dette Tilfælde maa det basale Parti af Rs (R,) efter- haanden være smeltet sammen med R. Forkningen af M og Cu kan undergaa en lignende Omdan- nelse. Som Regel er Bagvingernes Ribbenet mere forenklet end Forvingernes. 8 Den danske Planvingefauna rummer kun meget faa middelstore Arter saasom Myreløven og Vandmyreløven; de fleste af vore Arter er smaa, ja undertiden meget smaa, og da de som Regel færdes mere eller mindre skjult, er det almindelige Kendskab til dem ret begrænset, endskønt de med Hensyn til Levevis spiller en meget vigtig Rolle i Kampen mod de planteskadelige Insekter. Man ser ikke meget til Planvingerne i det frie; de opholder sig oftest paa Planter, hvor de bevæger sig langsomt, engang imellem foretagende en kort Flyvetur fra Gren til Gren eller fra Straa til Straa. Om Natten er de muligvis i liv- ligere Bevægelse, og i stille Sommeraftener kommer flere åÅrter til Lyset. I Troperne forekommer store og meget smukke Arter; men Artsrigdommen aftager meget hurtig mod Polerne. I Grønland forekommer een, maaske to Arter. Der er visse Ting, der tyder paa, at nogle Arter er knyttet til bestemte Planter eller Plantegrupper; men vort Kendskab derom er desværre alt for ufuldstændig. Dog er det givet, at Naaletræerne huser et forholdsvis stort Antal, og dette Forhold synes at give et Vink om Plan- vingegruppens høje Alder. Oversigt over Familierne. 1. Ribbenettet stærkt reduceret; faa Tværribber. I Costalfeltet højst een Tværribbe. Meget smaa Arter, der er dækkede med en.hvid, voksagtig Udsvedning..... 6. Coniopterygidae. Længde- og Tværribber talrige. Costalfeltet med mange Tværribber. Smaa til middelstore Ar- ter, som ikke er dækkede af nogen hvid, voks- agtig VASE NS] SEE SE SURE æ 2. Antenner korte (ikke halvt saa lange som For- vingerne), kølleformede mod Spidsen....... 1. Myrmeleontidae. Antenner mindst halvt saa lange som For- vingerne, ikke kølleformede mod Spidsen... 3. 3. Forvingens R med mindst to Radialsektorer, der udgaar kamstillede fra R.. 4. Hemerobiidae. 9 Forvingen med kun een Radialsektor (Rs), der løber parallel med R, og fra hvilken de øv- rige Sektorer udgaar kamstillede........... 4. 4. Sec løber frit ud i Vingespidsens Kant. Anten- ner traadformede. Grønlige Insekter med DØR nå hr SEES ERNE RER SRMEREDNES 5. Chrysopidae. Se løber sammen med R ude mod Vingespid- sen: Antenner perlesnorformede . :.:........ 5. Biøjne til Stede. Talrige Tværribber. Rs med mange Sektorer. Vinger plettede. Vingefang ERE NL. 2. Osmylidae. Biøjne mangler. Færre Tværribber, Rs med tre til fire Sektorer. Vinger ensfarvede. Vinge- RENE HE. MORS LISE AL SISVEdee. 1. Fam. Myrmeleontidae Newm. (Myreløver). De forskellige Arter indenfor denne Familie har en Del ydre Lighed med mange større Arter af Guldsmede, navnlig disse med de smalle Bag- kroppe; men Familiens ejendommelige Larver, der ved deres Levevis har skabt Navnet ,,Myreløve", Arternes særegne Vingenervatur og deres kølle- formede Antenner er gode og konstante Karak- terer, der straks indordner.dem i deres egen Fa- milie. Med Hensyn til Vingenervaturen behøver man for de danske Arters Vedkommende kun at skænke Cu, i Forvingen nogen Opmærksomhed. Henne-Ribbe forker sig i Cay, og Cuyy. tæt ved Vingens Rod. Der findes kun een Rs, som ud- sender en Række parallelløbende Sektorer mod Vingespidsen. Iøvrigt er Nervaturen meget af- vigende fra den primitive Type. Den ejendomme- lige Forgrening af Rs, den delvise Sammensmelt- ning af flere "Hovedribber og den stærke Udvik- ling af Tværribber og Marginalforke betegner, at 10 Familien gennem sin Udvikling har fulgt en fra de øvrige Neuropterfamilier forskellig Linie, hvor- ved den nu staar som en skarp adskilt og stærk specialiseret Gruppe, hvis nærmest beslægtede Fa- milie inden for den danske Fauna er Osmyliderne. Myreløverne er træge Insekter, der om Dagen gerne skjuler sig mellem Buske og anden lav Vegetation, hvor- imod de hen imod Aften bliver mere livlige. Deres Flyve- evne er ret ringe; om Natten lader de sig tiltrække af Lyset. I varme Egne findes mange og tit meget smukke Arter; men Årtsrigdommen aftager stærkt mod Polerne. Her i Landet kendes to Arter, der tilhører to forskellige Slægter. Oversigt over Slægterne. I Forvingen danner Cuia og Cuip en meget sen VIRKEDE 574 Et OS SASERGE 1. Myrméleon. I Forvingen løber Cu1a og Cuip omtrent paral- lele, og Vinklen mellem dem er derfor meget MIN ; DJ DE SS SKESR Fest SSG EDDNE 2. Euréleon. 1. Myrméleon Linn. I Forvingen naar Cup ud i Vingens Bagkant i en Afstand af knap en Trediedel fra Vingeroden. Cu, løber ud i Vingekanten omtrent paa samme Sted. Een Art. 1. M. formicårius Linn. (Fig. 2). Hovedet glinsende sort; Labrum og Kinder gule; en gul Linie langs Øje- randen. Antenner sorte, Rodleddet lidt lysere. Prothorax bredere end langt, mørkt og med gullig Side- og Forrand. Meso- og Metathorax begbrune til sorte. Abdomen brun til begsort og med korte, fine Haar. Ben skinnende brune til sortebrune og med lyse Partier. Vingerne uplettede, med hvidt Pterostigma, som ved sin inderste Ende har 11 en lille, mørk Plet. Ribberne mørke med talrige lyse Af- brydelser. Vf. 60—75 mm. Juni— Juli. Tisvilde, Tibirke Bakker, Bromme, Knagenborg Plan- tage Nord for Faaborg og ved Rønne. Fig. 2. For- og Bagvinge af Myrmeleon formicarius. I Danmark maa Arten betegnes som sjælden og kun lidt udbredt; ved Tisvilde er den dog paa sine Steder ret almindelig. I Sverige er den funden saa langt mod Nord som Helsingland. 2. Euråéleon Esb.-P. I Forvingen naar Cu;, ud i Vingens Bagrand lidt før Midten. Cu, naar Bagranden sammesteds og løber paa et Stykke parallel med Cu4,. Een Art i Danmark. 1. E.europaeus Mac Lachl. (Fig. 3). Hovedet sort med irregulære, gule Pletter og Ringe. Antenner mørke med næsten gult Rodled. Prothorax omtrent saa langt som bredt, brunt til brunsort, med en fin, gul Randlinie og en smal, gul Midtstribe. Meso- og Metathorax mørke 12 og med en smal, gul Linie langs deres bageste Rande. Bagkroppen brun til sort og med en kort, graa Behaaring. Benene skinnende brune til sortebrune og med gule Par- tier. Vingerne, navnlig Forvingerne, med sodbrune Pletter, Fig. 3. Euroleon europaeus. Pterostigma gulhvidt og med en større, mørk Plet ved den inderste Ende. Ribberne mørke med talrige, gulhvide Afbrydelser.. Mange Tværribber, navnlig ude i Forvinger- nes apikale Parti, med smalle, sodbrune Skygger. En Del Marginalforke, navnlig i Forvingerne, med en sodbrun Plet ved deres Basis. Vf. 56—65 mm. Kun funden een Gang og i et enkelt Individ (Frede- riksberg i Juli 1882). løvrigt er Arten udbredt over den største Del af Eu- ropa. Nærmest Danmark er den funden ved Itzehoe. I Sverige er den funden paa Øland og Gotska Sandådn. 2. Fam. Osmylidae Newm. Biøjne til Stede. Antenner perlesnorformede, ikke saa lange som Forvingerne. Costalfeltet med 13 talrige Tværribber, af hvilke flere er forkede. Een Rs, der udsender talrige Grene. M og navnlig Cu forker sig tæt ved Vingens Rod. 14, 2A og 3 A til Stede. Sc og R løber sammen, lidt før de naar Vingespidsen. Vingernes inderste Halvdel med Fig. 4. Osmylus chrysops. talrige Tværribber; den yderste Halvdel med to Rækker. I varmere Egne findes mange smukke Former, somme Tider med stærkt farvede eller plettede Vinger. Kun een Slægt i Europa. Osmylus Latr. 1. O.chrysops Linn. (Vandmyreløven) (Fig. 4). Ho- vedet rødbrunt til mørkebrunt. Biøjnene anbragte i en mørk Plet. Antenner mørkebrune til begsorte. Thorax og Bag- krop skinnende begsorte; Prothorax fortil med Antydning af en gul Midtlinie, og paa Ryggen af Meso- og Meta- thorax Antydninger af en lys Plet. Ben brungule. Vin- gerne med glasklar Grundfarve og med sortebrune Rib- ber,” der dog hist og her er hvidgule paa korte Stræk- ninger. Sc og R er skiftevis hvidgule med parvis stillede, brune Afbrydelser. Forvingerne med talrige mørkebrune 14 Pletter, navnlig langs Vingeranden. Bagvingerne med nogle Pletter ved Pterostigma og en mindre Plet midt paa Vingen; i Forvingerne findes en tilsvarende, men større Midtplet. Vf, 42—48 mm. Juni— Juli. Aarhus Aa, Tarskov Mølle, Harlev Mølle, Jeksen Bæk, Pinds Mølle, Skørring Bæk, ÅAssendrup Bæk, Lilleaa ved Laurberg, Granslev Aa, Borre Aa, Haslum ved Randers, Horsens, Grejsdalen, Højen Bæk, Blykobbeaa, Læsaa, Rønne, Ekkodalen, Melsted Aa og Kæmpeaa, Syd for Helligpeder. Det er en af vore største og smukkeste Planvinger, der holder sig til rent rindende Vand, hvor der er Træ- vækst og Skygge. Dyrene sidder gerne stille i Skygge under Blade og Grene. Forstyrres de, er deres Flugt ejendommelig og flagrende, og de søger straks tilbage i Hvilestilling. 3. Fam. Sisyridae Handl. Biøjne mangler. Antenner perlesnorformede og ikke saa lange som Forvingerne. Costalfeltet med ikke særlig mange og heller ikke særlig tæt- stillede, ugrenede Tværribber. Sc og R løber sammen lidt før Vingespidsen. Een Rs med:, tre eller "fre Grene. M,, M,, M, og M, til Stede i begge Fig. 5. For- og Bagvinge af Sisyra Vingepar. Cu forker ie iarg sig tæt ved Vingens Rod. Cu,, der er særlig kraftig og iøjnefaldende i Bagvingen, udsender i sin apikale Halvdel flere Grene til Vingens Bagrand; Cu, uforket. 14,24 15 og 34 til. Stede. - Meget faa Tværribber. I For- vingens Radialfelt findes tre Tværribber, i Bag- vingens to. Saa godt som ingen Tværribber i Vin- gernes apikale Halvdel. I Europa findes kun een Slægt, hvis Arter opholder sig paa Træer, Buske og anden Vegetation ved Bredden af Søer og ÅAaer. Sisyra Burm. Oversigt over Arterne. 1. Forvingens Tværribber meget mørkere end Længderibberne og stærkt iøjnefaldende.. 2. dålii. Forvingernes Tværribber næppe mørkere end Længderibberne og ikke iøjnefaldende...... æ 2. Antenner sorte og uden lyse Partier.... 1. fuscåta. Rak her med lysere Partier :.…....…........…. ER 3. Antenner sorte; den yderste Fjerdedel bleggul- BEER BIDT ss sens sl ledrer, ferminådlis. Antenner sortebrune mod Spidsen, lysebrune ved Roden; de to inderste Led mørkebrune 3sutlåndica, FFSfTuscåta' Fabr. (Fig. 5). Hoved, Thorax og Ab- domen brunsorte til begsorte, skinnende; Bagkroppen for Størstedelen mat. Ben lysebrune, haarede. Antenner sorte, stærkt haarede. Forvinger glinsende, mørkebrune og med omtrent helt sorte og meget kraftige Ribber. Bagvinger noget lysere. Vingerandene noget mørkere end Vinge- hinderne. Ribber og Vingerande fint og tæt haarede. Vf. 12—14 mm. Maj— August. Arten findes i alle Landsdele. 0 dålii Mac -Lachl. (Fig: 6), Hoved, Thorax og Bagkrop gulbrunlige til brunlige og stærkt haarede. An- tenner haarede mørkebrune og med lysebrunt Rodled. Ben brungule. Forvinger brungule, med lidt mørkere Længderibber. Tværribberne og Marginalforkenes Basis 16 mørkebrune og stærkt iøjnefaldende. Bagvingerne lysere end Forvingerne og med nogle faa, mørke Tværribber. Vingerandene noget mør- kere end Vingehinden. Ribber og Vingerande med fine, lyse og tætstillede Haar. Vf. 11—12 mm. ? Funden ret talrig ved Fig. 6. Forvinge af Sisyra dåalii. Blykobbeaa og enkeltvis ved Læsaa sidst i Juli. Arten, der først er kendt fra England, synes at være ret sjælden. Den er endnu ikke funden i Sverige eller i Norge. 3. S.jutlåndica Esb.-P. (Fig. 7). Hovedet brunt og glinsende. Antenner sortebrune i Spidsen; men bliver lidt Fig. 7. For- og Bagvinge af Sisyra jutlandica. efter lidt lysere mod Roden, hvor de er lysebrune med Undtagelse af de to Rodled, der er mørkebrune. Thorax brunt til kastaniebrunt og skinnende. Bagkroppen mørke- brun til helt sortebrun. Ben brungule. Forvinger lyst brungule. Ribberne næppe mørkere og med Undtagelse af Sc kun lidt iøjnefaldende. Bagvingerne klarere end 17 Forvingerne. Vingerandene kun lidt mørkere end Vinge- hinderne. Antenner, Ribber og Vingerand fint og tæt haarede. Vf. 13—14 mm. Maj—Juni. Tebbestrup ved Randers og Fiskerhuset ved Aarhus. Med Undtagelse af Finland er Arten endnu ikke kendt uden for Danmark. [S. terminålis Curt. (Fig. 8). Hoved og Thorax brungule til mørkt gulbrune, glinsende. Antenner sorte- brune eller helt sorte; den yderste Fjerde- del bleggullig eller gulhvid. Bagkroppen lysebrun til sorte- brun. Ben brungule. Forvinger lysebrune med svagt graaligt An- strøg. Ribberne noget mørkere end Vinge- hinden. Bagvingerne lysere. Vingerandene kun lidt mørkere end Vingehindén. Anten- ner, Ribber og Vinge- rand med fine Haar. Vf. 11—13 mm. Denne Art ken- des endnu ikke fra Fig. 8. For- og Bagvinge af Sisyra Danmark. Nærmest terminalis. Danmark er den fun- den i Sydsverige (Juli Maaned) og i Tyskland. Den vil sikkert ved nærmere Eftersøgning ogsaa findes her. Da der er en Del Lighed mellem denne Art og jut- landica, skal her ud over de alt nævnte Skelnemærker anføres, at Antennerne hos terminalis er kortere og mere aftagende i Tykkelse mod Spidsen, ligesom de en- kelte Led er forholdsvis kortere og bredere end hos jut- landica. Vingerne hos terminalis er ogsaa forholds- vis kortere og bredere end hos jutlandica. I de hidtil kendte danske Eksemplarer af jutlandica har Rs i For- vingen fire Grenel. Esben-Petersen: Netvinger og Skorpionfluer. 2 18 4. Fam. Hemerobiidae Westw. (Florvinger). Denne Familie rummer forholdsvis smaa, men meget kønne Arter med oftest smukt tegnede Vinger, hvilke paa Grund af deres tætte og ret kraftigt markerede Ribbenet har foranlediget det træffende Navn ,, Florvinger" for Familiens Arter. Antenner perlesnorformede, kortere end For- vingerne. For- og Bagvinger næsten ensformede og omtrent lige store (dette er dog ikke altid Til- fældet hos Slægten Psectra). Ribbenettet. viser, at Familien danner en meget specialiseret Gruppe inden for Planipennierne. Særlig ejendommelig er Sammensmeltningen af det basale Parti af R, med R, i Forvingerne, hvorved det ser ud, som om R, først begynder et langt Stykke ude paa R,, me- dens "RB; R. 0. S. V. optræder som selvstændige Radialsektorer. De fleste af Tværribberne i For- vingens Costalfelt forkede, og ved Roden af Feltet findes hos flere Slægter en ejendommelig, tilbage- løbende Ribbe, der udsender Grene til C, og som sammen med Sc danner en særegen oval Celle. Sc og R løber frie af hinanden ud i Vingeranden. Langs Apikal- og Bagrand en Række af smaa Forke. I Vingernes yderste Halvdel findes gerne een eller to Rækker af mer eller mindre regel- mæssig trinstillede Tværribber. M forker sig ret tæt ved Vingeroden. Cu forker sig endnu nærmere denne. Cu, udsender baade i For- og Bagvingen en mer eller mindre lang Række af Grene ud mod Bagranden; Cu, er oftest simpel (uforket) i 19 Forvingen og hyppigst manglende i Bagvingen. Vingernes Ribber og Rande haarede. Thorax og Bagkrop korte, oftest stærkt haarede. Ben korte og med simple Kløer. Florvingerne fører en skjult og stille Tilværelse paa Planter, hvor de lever af Bladlus og andre blødhudede Insekter og Larver, Naar de kætses eller rystes ned i en Paraply, klapper de Vingerne sammen, saa Kroppen me- stendels er skjult. I denne Stilling ligner de Bladstumper o.l. I lune Sommeraftener søger de Lyset. Oversigt over Slægterne. 1. Ved Roden af Forvingernes Costalfelt findes en tilbageløbende Ribbe, der sammen med as indeslufter en oval Celle (Fig. 12)... 2. Ved Roden af Forvingernes Costalfelt findes meen tilbageløbende Ribbe.(Fig. 25)......…. 2; 2. Vingernes yderste Trediedel med indbugtet Bag- EEN AL TIT, 5. Drepanåépteryx. Vingerne uden Indbugtning i Bagranden...... 3; 3. Forvingernes Costalfelt meget bredt udvidet ved Roden; flere end fire Rs. Cus er gerne forket i Forvingen samt til Stede i Bagvingen (Fig. 24) Megal&dmus. Forvingernes Costalfelt ikke særlig udvidet ved Roden; ikke over fire Rs. Cus uforket i For- vingen, manglende eller meget svagt antydet RT 5 RER RRS ER DEERE NEON SES RER 4. 4. I Bagvingerne mangler den yderste Række af trinstillede Tværribber med Undtagelse af den yderste Tværribbe mellem R og Rs; in- derste Række bestaar af to Tværribber (Fig.20) 5. Bagvingerne med to tydelige Rækker af trin- Ree Færribber (FR TA san ed 6. ØR NROFVingerne-med' to Rs, der begge forker. sig straks efter. deres Udspring (Fig. 21) .…...…. 4.Sympherdbius. Forvingerne med tre Rs, af hvilke de to nær- mest Vingeroden først forker sig ude ved Vingeranden, den tredie straks efter dens Ud- Bonne (Fig. 20): 1.2. rs LEN 3. Nirembérge. ØER 20 6. I Forvingerne findes en Tværribbe mellem ba- geste Rs og forreste Gren af M. Tværribben træffer M straks efter, at denne har delt sig KFRETIONVIS ØST AR ERE ST 2. Boriomyia. I Forvingen findes ingen saadan Tværribbe; men en kort Tværribbe kan forekomme mel- lem R og Skaftet af M (Fig. 12).. 1. Hemer&bius. 7. ' Forvingerne med to Rs og med kun een Række af trinstillede Tværribber. Bagvingerne kan MEE FIN SEIN KREIS SEERE SANDT SAGE PAR T.Pséæctra. Forvingerne med mindst tre Rs og med to Rækker af trinstillede Tværribber. Bagvinger AMG "Se HER BENN SER 6. Micréåmus. 1. Hemerobius Linn. Forvingernes Costalfelt med en tilbageløbende Ribbe ved Roden. Subcostalfeltet med en Tvær- ribbe ved Roden og en ude ved Spidsen. Tre (yderst sjælden fire) Rs, af hvilke den yderste ud- sender flere Grene mod Apikalranden og er for- bunden med R ved to Tværribber. Mellem M's Skaft og R en Tværribbe; denne Tværribbe er hos enkelte Arter meget kort og lidet iøjnefal- dende; hos andre er den rykket længere ud; men aldrig længere end til Roden af første Rs eller til Forkningspunktet af M. Mellem M og Cu tre Tværribber; den basale udgaar fra M's Skaft tæt inde ved Vingens Rod og støder til Cu tæt ved eller lige ved denne Ribbes Forkningspunkt; den mellemste Tværribbe forbinder bageste Gren af M (M3+4) med Cu, et Stykke uden for M's Fork- ningspunkt. Denne Tværribbe er meget kort, idet Mz+4 her er nærmest ved Cu, under disse to Rib- bers hele Forløb, ligesom ogsaa M3…4 her har et lille bagudrettet Knæk. Hos de fleste Arter om- 21 gives denne Tværribbe af en mørk og meget iøjne- faldende Plet. Den tredie eller yderste Tværribbe mellem Cu, og Mz…4 ligger saa langt ude, at den danner den bageste Ribbe i den inderste Række af trinstillede Tværribber; undertiden ligger den ogsaa lidt længere ude. Imellem Cu, og Cu, findes to Tværribber; den yderste mangler som Regel Fig. 9. Analvedhæng af 3 hos a Hemerobius lutescens, b humuli, c limbatellus, d pini, e nitidulus, f micans. altid hos nitidulus og micans, og den kan, om end sjælden, mangle hos de andre Arter. 14, 2A og 34 til Stede; 24 forker sig tæt ved Vin- gens Basis. I Bagvingerne er Costalfeltet meget smalt og rummer kun simple Tværribber. Cu, er meget iøjnefaldende; Cu, manglende. Hos denne og følgende Slægt har Hannerne et Par meget tyde- lige Analvedhæng, der som Regel frembyder gode Karakterer for Artsbestemmelsen; derimod er det meget vanskeligt inden for visse Artsgrupper at skelne mellem Hunnerne af forskellige Arter. De 22 her nævnte Årter kan deles i fire Grupper: niti- dulus-Gruppen (nitidulus og micans), mar- ginatus-Gruppen (marginatus, lutescens og humuli), pini-Gruppen (pini, atrifrons og limbatellus) og stigma-Gruppen (stigma og simulans). Den første Gruppes Arter er let kendelige paa de uplettede Vingehinder. I den anden Gruppe er Vingerne meget klare og næsten uden Farve, naar undtages nogle store, udflydende Fig. 10. Analvedhæng af $ hos a Hemerobius simulans, b stigma. Pletter langs Forvingernes Bagrand og de mørk- stregede eller mørkplettede Ribber. Omkring den midterste Tværribbe mellem M og Cu en lille, men stærkt fremtrædende mørk Plet. Denne Plet er ogsaa iøjnefaldende inden for den tredie Gruppe, hos hvilken Hannens Analvedhæng inden for de tre Årter er bygget efter samme Plan og har saa stor Lighed, at der kan fremkomme Tvivl om, hvorvidt de er forskellige Arter. Hos den sidste Gruppe er Vingerne lange, temmelig smalle og som Regel kun svagt skyggede og tegnede. 23 Oversigt over Arterne. . Den yderste Tværribbe mellem Cu; og Cuz i Forvingerne mangler. Vingerne ensfarvede, BEER ER UGEN SKYETET Us bænoN de. A Den yderste Tværribbe mellem Cu4 og Cu» i Forvingerne som Regel til Stede. Vingerne med mørkere Skygger og Pletter. ;...…....…. 3: . Isse og Thorax ensfarvet brune eller lysebrune l.nitidulus. Issen gul eller rødgul. Thorax med bredt gult eller rødgult Længdebaand og med mørkere 32 2 HR TEN TORS GAL DOSER AE MOSSER SDR RGER 2z.mfcans. . Thorax ensfarvet brunt eller lysebrunt.. 8. stigma. Thorax med gult eller brungult Længdebaand. HEE ERE FN IS SERRA en .. Ansigtet gult eller brungult. Vingerne med en omtrent glasklar Grundfarve....….......... 5: Ansigtet sort, brunt eller lysebrunt. Vingerne med svagere eller stærkere graabrunlig Grund- ERR SAVAGE fe .. Forvingernes Costalfelt meget bredt ved Roden; deres Bagrand med en Række større, lever- munke |Pletter;. Yderste Rs. ofte med fire ER SARA SES SA REDDER 3. marginåtus. Forvingernes Costalfelt ikke saa bredt udvidet ved Roden; deres Bagrand med svagere, mere udflydende eller helt manglende Pletter. æderste Rs som oftest med tre Grene... 6. . Langs hver Side af Prothorax et mørkt Længde- baand, der er smallere end det gule Midt- baand. Antenner gule uden mørkere Ringe. Spidsen af Hannens Analvedhæng ikke kløftet BEER 1 ISSN ST. AT SORA 4.lutéscens. Langs hver Side af Prothorax et mørkt Længde- baand, der er saa bredt som eller bredere end det gule Midtbaand. Antenner med smalle og mørke Ringe. Spidsen af Hannens Anal- vedhæng. kløftet (Fig. Gb) Le... 5. himuli. . Vingerne langstrakte. Mellemste Tværribbe mellem M og Cu i Forvingen omgiven af en lille, mørk Plet. Forvingernes For- og Bag- rand som Regel med skiftende, matte, graa VILE BENET I SE YSTAD RR simulans. Vingerne temmelig korte og brede. Mellemste Tværribbe mellem M og Cu i Forvingen om- 24 given af en stor, langstrakt og udflydende Plet. Langs Cu4 findes ofte to eller flere Pletter. Den ene eller begge Rækker af trinstillede Tværribber som Regel meget mørke og stærkt skyggede. Forvingens Bagrand ensfarvet gul- brun 8. Fig. 11. Højre Forvinge af a Hemerobius nitidulus, b stigma, c limbatellus, d pini. 8. Ansigtet glinsende; kulsørt" SEK åtrifrons. Ansigtet glinsende, gulbrunt til mørk kastanie- BENE NE SKT HES NE 3 GATES HEDE 9. 9. Midt paa Forvingen en omtrent klar Plet, be- grænset af de mørke Pletter langs R, langs Cu og den indre Række af de trinstillede, stærkt skyggede Tværribber..... T.limbatéllus. Den ovennævnte klare Diskplet krydses af et mer eller mindre tydeligt Tværbaand. Skyg- 25 gerne fra de to Rækker af trinstillede Tvær- ribber danner to mer eller mindre tydelige Baand; iøvrigt er Forvingen som Regel stærkt ET KT HERREN SER SAREESENERSERERRER 6. pini. 1. H.nitidulus Fabr. (Fig.9e, 113a). Ansigtet lyse- brunt til kastaniebrunt. Antenner brungule med mørkere Ringe. Isse og Thorax uden Længdebaand, lysebrune eller brune. Bagkrop rustbrun. Forvingerne samt Bag- vingernes Costalfelt med gulbrun Farvetone og svagt rød- ligt Pterostigma. Forvingernes Længderibber tæt og fint brunprikkede. Ben gulbrune. Hoved, Thorax, Bagkrop, Ribber og Vingerande med fine, brungule Haar. Vf. 12—16 mm. Maj—September. Ranum, Thorsager, Aaes, Aarhus, Høbjerg (Djurs- land), Smingé, Silkeborg, Funder, Tisvilde, Ørholm, Lille- klint, Søborg (Nordfalster), Bøtø, Damsmose og Rønne. Arten er bunden til Naaletræer, navnlig til Skovfyr (Pinus silvestris). 2. HH. micans Oliv. (Fig. 9f, 13a). Hoved gult. eller rødgult. Antenner gule, lidt mørkere mod Spidsen. Thorax gult eller rødgult med brede, brunlige Sidebaand, der er tydelige paa Prothorax, men svagere antydede paa Meso- og Metathorax. Bagkrop gul eller graagul. Ben hvidgule. Vingehinden hvidlig; Forvingerne samt Bagvingernes Costalfelt med gulligt Anstrøg. Forvingernes Længde- ribber næppe mørkere end Vingehinden, men med korte, mørke Streger. Til begge Sider af de mørke Streger stræk- ker sig svage, graalige Skygger ud paa Vingehinden. Tværribberne mørke. Bagvingernes Ribber ikke mørkere end Vingehinden; yderste Række af de trinstillede Tvær- ribber tilligemed en kort, tilstødende Part af Længderib- berne mørke. Vf. 11—18 mm. Maj— Oktober. Arten er almindelig overalt paa Løvtræer; den synes navnlig at foretrække Bøg, Avnbøg, Hassel og Eg. H. fuscinérvis Schneider er en mørk Form af mi- cans. Åntenner svagt mørkringede. Forvinger svagt graa- 26 lige og uden gult Anstrøg. Sc, Tværribberne i Costalfeltet og de trinstillede Tværribber mørke. Ofte er de mørke Streger paa Længderibberne ret lange eller helt sammen- flydende. Bagvingernes Ribbenet mestendels helt mørkt. Det synes oftest at være Hannen, der varierer. Kendt fra Silkeborg, Skamling, Næsgaard og Moes- gaard Skov. 3. H. marginåtus Steph. (Fig. 12, 15 d). Hoved, An- tenner, Thorax, Bagkrop og Ben gule. Thorax med et smalt, brunt eller mørkebrunt Baand langs hver Side. Bagkroppens Overside ofte med mørkebrune Pletter. For- Fig. 12. Højre Forvinge af Hemerobius marginatus. vingerne brede og skævt tilspidsede. Costalfeltet meget bredt ved Roden. Vingehinden glinsende og hvidagtig. Længderibberne kun lidt mørkere end Vingehinden og med flere eller færre mørke Punkter og Streger, der kun kaster meget svage, ofte næppe synlige Skygger ud i Vingehinden. De trinstillede Ribber i de to Tværrækker mørke og gerne bruntskyggede. Den inderste Tværribbe imellem Cu; og Cuz meget mørk og iøjnefaldende. Langs Bagranden fem eller seks leverbrune Pletter, skilte ved blege Partier. Bagvingernes Ribbenet meget blegt og kun lidt fremtrædende; den forreste og undertiden ogsaa den næst- forreste Tværribbe i den yderste Række gerne lidt mørkere. Vf. 15—20 mm. Juni—September. Nonmølle, Nørholm, Silkeborg, Funder, Svejbæk; Tis- vilde; Maribo, Kældskov, Strandby; Blykobbeaa og Hasle. 27 Arten er knyttet til Løvtræer, og den synes at fore- trække El, Eg og Bøg. 4. H, lutéscens Steph. (Fig. 9a, 13b). Hoved, An- tenner, Thorax, Bagkrop og Ben bleggule. Langs hver Side af Thorax et smalt, brunt eller mørkebrunt Baand; paa Prothorax er det mørke Sidebaand smallere end det gule Midtbaand. Bagkroppen ofte med mørke Pletter paa Fig. 13. Højre Forvinge af a Hemerobius micans, b lutescens. c humuli. Oversiden. Forvinger med svagt, gulligt Anstrøg. Længde- ribberne med smaa, ikke meget iøjnefaldende, mørke Streger, hvis Skygger er yderst svage. De trinstillede Tværribber mørke og med brungule Skygger. Mellemste Tværribbe mellem M og Cu kort, mørk og meget iøjne- faldende. Langs Forvingens Bagrand en Række blege, røgbrune Skyggepletter, af hvilke een naar ind til yderste Række af de trinstillede Tværribber, medens en anden naar ind til inderste Række. Bagvingernes Ribbenet som Regel ganske blegt; men undertiden er nogle af Tvær- 28. ribberne i den ydre Række samt et lille, tilstødende Stykke af Længderibberne mørke. Vf. 13—18 mm. Maj—September. Dannerhøj, Mols, Aarhus, Aaes, .Aakær, Nonmølle, Haarup ved Brædstrup, Sminge, Tvilum, Silkeborg, Hor- sens, Grejsdalen, Nørholm, Varde, Esbjerg, Sønderby " (Fyen), Frederiksdal, Stubbekøbing, Gaabense, Vejringe, Maribo, Røgbølle Sø, Bremersvold, Kældskov, Strandby, Ballitze og Bandholm. Denne Årt, der indtil for faa Aar siden i de aller- fleste Landes Fortegnelser og Samlinger var blandet sam- men med følgende Årt, synes at have en ret vid Udbre- delse i Danmark. Den er knyttet til Løvtræer, og vist navnlig til Bøg. 5. H. håmuli Linn. (Fig, 9b, 130). "Hoved, Antenner; Thorax og Bagkrop brunliggule; Ben lysere. Antenner oftest svagt brunringede. Thorax med et bredt, mørke- brunt Baand langs hver Side; paa Prothorax er det mørke Sidebaand saa bredt som eller bredere end det gule Midt- baand. Bagkroppen med brune Pletter paa Oversiden. Forvinger med svagt gulligt Anstrøg. Længderibberne med som oftest stærkt iøjnefaldende mørke Pletter og Streger, der hos stærkt farvede Individer sender meget tydelige, skraatliggende Skygger ud paa Vingehinden. Tværribberne mørke og gerne med smalle Skygger. Mellemste Tvær- ribbe mellem M og Cu omgiven af en iøjnefaldende, mørk Plet. Langs Forvingens Bagrand som oftest blege, røg- brune Skyggepletter, der knap er saa tydelige eller stræk- ker sig saa langt ind paa Vingehinden som hos lutes- cens. Bagvingerne klare og ufarvede; men Tværribberne i den apikale Halvdel saa vel som større Partier af Længde- ribberne som Regel mørke og iøjnefaldende. Vf. 13—18 mm. Maj—September. Arten synes at være almindelig overalt, og den er knyttet til Løvtræer og lave Buskvækster. Den ligner foregaaende overordentlig meget, og det kan være særdeles vanskeligt at skelne de to Arters Hun- ner fra hinanden. Foruden de i Oversigten og Beskrivel- " serne nævnte Forskelligheder skal her peges paa, at det 29 ser ud til, at Afstanden mellem de to Rækker af trin- stillede Tværribber i Forvingerne er mindre hos lutes- cens end hos humuli. 6. H. pini Leach (Fig. 9d, 11 d). Hovedet gulbrunt til brunt; Ansigtet ofte mørkere og skinnende. Antenner mørkringede. Thorax langs hver Side med et brunt til mørkebrunt Baand og med gulbrunligt Midtbaand. Bag- kroppen mørk. Ben brunliggule. Forvingerne aflange, ovale og med et brungulligt Anstrøg. Ribberne med ret kraf- tige, mørke Punkter og Streger, der har svage Skygger. De to Rækker af trinstillede Tværribber brunsorte og med mørke, meget tydelige Skygger, der viser sig som to uregelmæssige, undertiden afbrudte, mørke Tværbaand. Ved Radialsektorernes Udspring findes gerne en større, mørk Skyggeplet; den inderste af disse Pletter danner gerne, sammen med en større, skraatstillet Plet omkring mellemste Tværribbe mellem M og Cu et basalt mørkt Tværbaand. Omkring og i Nærheden af inderste Tvær- ribbe mellem Cu; og Cuz en skraatstillet, mørk Plet. Bag- vingerne næsten klare med Undtagelse af Costalfeltet, der har en gulbrunlig Farvetone. Ribbenettet delvis mørkt. Vf. 13—17 mm. Maj—September. Arten forekommer kun påa Naaletræer, og den er funden i alle Landsdele. [H. åtrifrons Mac Lachl. Ansigtet skinnende sort. Hovedet sort med gult Midtbaand paa Issen. Antenner mørkringede. Thorax oventil med et sort Baand langs hver Side og et gult Midtbaand. Bagkrop brun til brun- sort. Ben brunliggule. Forvinger ovale og med hvidlig, glasklar Grundfarve og næppe nogen Antydning af gul- brunligt Anstrøg. Ribberne med lange, sorte Streger, navn- lig paa Vingernes Midte; disse mørke Streger med ret kraftige, sorte Skygger. De mørke Tværbaand og Pletter " ordnede som hos foregaaende Art; men de er mere iøjne- faldende. Bagvingernes Ribbenet overvejende mørkt. Vf. 12—18 mm. 30 Arten lever paa Naaletræer, men den er endnu ikke funden i Danmark. Den er kendt fra England, Sverige, Finland, Belgien, Tyskland, Frankrig, Østrig og Sibirien; men der er al Sandsynlighed for, at man kun bør be- tragte den som en stærkfarvet Varietet eller Form af pini, saa meget mere som Hannens Analvedhæng er ens hos begge. Hos atrifrons er Ansigtet altid skinnende sort, hvilket dog ogsaa kan være Tilfældet hos pini. Is- sen og Thorax's Sidelinier er mørkere, Forvingernes Grundfarve hvidlig, Ribbernes Streger længere og stær- kere skyggede, og Forvingernes mørke Tværbaand og Pletter mere iøjnefaldende end hos pini.] 7. H. limbatéllus Zett. (Fig.9c, 11 c). Hovedet skin- nende brunliggult; Ansigtet gulligt til kastaniebrunt. An- tenner svagt mørkringede. Thorax oventil med et brunt til mørkebrunt Baand langs hver Side og med et bredt, gult Midtbaand. Bagkroppen lysebrun til brun. Ben brun- liggule. Forvinger aflange, ovale og med et gulbrunligt Anstrøg. Ribber med fine, mørke Punkter, der er meget svagt skyggede. De to Rækker af trinstillede Tværribber mørke; den inderste Række ret fremtrædende og svagt skygget. Fra det mørke Punkt ved første Radialsektors Rod ned over mellemste Tværribbe mellem M og Cu og langs Cu; strækker sig et brudt, mer eller mindre tyde- ligt, brunt Baand. Détte Baand, samt inderste Tværbaand tillige med den stærkt plettede R indeslutter et iøjne- faldende og ret klart Midtparti. Med Undtagelse af Cu; og R er de fleste Ribber i Bagvingerne som oftest lyse. Vf. 13—19 mm. Maj— August. Allerup Bakker, Lyngbygaard, Silkeborg, Funder, Skanderborg, Horsens, Klakring, Faaborg, Frederiksdal, Kærehave, Marienborg (Møen), Gaabense, Næsgaard, Kæld- skov, Knuthenborg og Strandby. Arten findes kun paa Naaletræer; men den synes at være meget sjældnere end pini, som den kan ligne i den Grad, at det er meget vanskeligt for ikke at sige umuligt at skelne de to Arter fra hinanden. Da Hannens Analvedhæng er af samme Bygning som hos pini, er der nogen Sandsynlighed for, at limbatellus kan være en Form af denne Art. 31 Ved Faaborg er to Hunner klækkede i April af Ma- teriale fra en gammel Solsortrede, indsamlet i Marts fra en Granplantage. 8. H. stigmaSteph. (strigåsus Zett.) (Fig.10b, 11 b). Hoved og Thorax skinnende begbrune til rødbrune. An- tenner brunringede. Bagkroppeén brunlig. Ben brunliggule. Forvingerne lange, ovale. Grundfarven gulbrunlig. Længde- ribberne kun lidt mørkere og med talrige, mørke Punkter, der sender fine, skraatstillede, stregformede Skygger ud i Vingehinden. De to Rækker af trinstillede Tværribber mørkebrune og oftest skyggede. Den mellemste Tvær- ribbe mellem M og Cu stærkt skygget. Langs Cu; yder- Rem ie eller fre" smaa, mørke Pletter eller Streger. Roden af de tre Radialsektorer mørk. Pterostigma i begge Vingepar rødligt. Bagvingernes Grundfarve glasklar; Co- stalfeltet med gulbrunligt Anstrøg. Ribbenettet gulbrun- ligt; nogle Tværribber og enkelte Strækninger af Længde- ribberne nu og da mørkere. Vf. 13—16 mm. Marts—September. Arten er knyttet til Naaletræer og er funden i alle Landsdele. Hannens Analvedhæng er bygget efter samme Plan som hos pini, og stærkt udfarvede Individer kan have nogen Lighed med denne Art. Det skinnende, ensfarvede Thorax hos stigma er dog altid et sikkert Kendemærke; men desforuden findes der gerne endnu et brugbart Skelnemærke i Forvingens Ribbenet. Hos stigma findes der som Regel meget tæt ved Roden af Vingen en lille Tværribbe mellem R og Stammen af M; denne Tværribbe er aldrig forskudt saa langt ud paa Vingen, at den naar ud til Forkningspunktet af M. I pini- Gruppen er den til- svarende Tværribbe placeret længere ude, saa at den gerne rører M i eller omkring ved Forkningspunktet. Som nævnt i Beskrivelsen er Forvingernes Grund- farve angivet at være gulbrunlig. Det synes, som om de tidligst fremkomne Individer (muligvis overvintrende) har et mere graaligt Anstrøg. [H. simulans Walker (orotypus Wallengr.) (Fig. 10 a, i4). Hoved og Thorax lysebrune. Thorax med et bredt, mørkebrunt Baand langs hver Side. Antenner graagule og 32 med kun lidt mørkere Ringe. Bagkroppen brunsort paa Rygsiden og lidt lysere paa Undersiden. Ben graaliggule; yderste Fodled mørkere. Forvinger lange, ovale og med lys brunliggraa Grundfarve. Længderibberne med tætstil- lede, stregformede, ret kraftig fremtrædende mørke Punk- ter, der ikke udsender nogen skraatliggende Slagskygge i Vingehinden. De to Rækker af trinstillede Tværribber mørkebrune og meget svagt skyggede; Rækkerne er tem- melig tætliggende og løber omtrent parallele med Vingens Apikalrand. Den mellemste Tværribbe mellem M og Cu Fig. 14. For- og Bagvinge af Hemerobius simulans Ø. meget kraftig brunsort farvet og skygget. Langs Cu; findes endvidere en eller to mørkebrune Pletter. R med tydelige, mørke Smaastreger. For- og Bagrand med smalle, mørke Skyggepartier, der veksler med klarere Partier. Bagvinger med graaligbleg Grundfarve; Partiet omkring Pterostigma med lidt mørkere Anstrøg. Ribbenettet ufarvet. Vf. 16—19 mm. Arten, der vistnok kun træffes paa Naaletræer, er endnu ikke funden i Danmark; men den er kendt fra Sverige, Norge, England, Pyrenæerne, Grønland og Nord- amerika, saa der er megen Sandsynlighed for, at den og- saa vil kunne findes her. Hannens Analvedhæng er væ- sentlig bygget efter samme Plan som hos pini, ihvorvel de ogsaa har nogen Lighed med Vedhængene hos humuli. 33 Denne Årt kan vist næppe forveksles med andre end meget mørkfarvede Individer af humuli. Foruden For- skellen, der ligger i Analvedhængene hos Hannerne af de to Arter, henvises til Vingernes mere langstrakte Form, til Forvingernes blege, brunliggraa Grundfarve og til Mang- len af de skraatliggende, mørke Slagskygger, udgaaende fra Ribbernes mørke Stregpletter hos mørkfarvede Indi- vider af humuli. Forvingerandens Række af vekslende, smalle, mørke og lyse Partier er undertiden meget svagt fremtrædende. ] 2. Boriomyia Banks. Imellem inderste Rs i Forvingen og forreste Gren af M (M; —2) en Tværribbe. Tre til fire Rs. Fig. 15. Analvedhæng af 3 hos a Boriomyia concinna, b B. betu- lina, c B. subnebulosa, d Hemerobius marginatus. Mellem M og Cu tre Tværribber som hos Slægten Hemerobius; men M;…4 og Cu, er under deres hele Forløb vel adskilte, og M;…4 har ikke noget bagudrettet Knæk ved mellemste Tværribbe, ej heller er den særlig nærmet til Cu.,. . Slægtens" Arter falder i to naturligt adskilte Grupper. I concinna-Gruppen (concinna og Esben-Petersen: Netvinger og Skorpionfluer. 3 34 quadrifasciata) er Forvingerne brede og ovale og med et ved Basis bredt Costalfelt. Foruden de to sædvanlige Rækker af trinstillede Tværribber findes inde paa Forvingens inderste Trediedel end- nu en Række, nemlig en Tværribbe mellem bage- ste og næstbageste Rs, en mellem bageste Rs og M; +2, en mellem M3…4 og Cu, og en mellem Cu, og Cu,. Disse fire Tværribber danner en temmelig regelmæssig og iøjnefaldende Tværrække, som er placeret lidt uden for Forkningspunktet af M. Endvidere findes der som Regel fire Rs hos Grup- pens Arter. I betulina-Gruppen (betulina og subnebulosa) er Forvingerne aflange og ovale og uden noget usædvanlig bredt Costalfelt. I den basale Række af de ikke særlig regelmæssig stil- lede og ikke særlig iøjnefaldende Tværribber mang- ler Tværribben mellem bageste og næstbageste Rs. Som Regel findes der tre Rs i begge Vingepar. Oversigt over Arterne. 1. Forvingerne brede, oftest med fire Rs, med et ved Roden bredt Costalfelt og med fire Tvær- ribber 1: 06n. baknle Række. ISIS SAN KAR 2 Forvingerne ret smalle, med tre Rs, med et temmelig smalt Costalfelt og med tre Tvær- ribber I den basale Række 5.7 SLS 3. 2. Forvingerne brun- eller okkergule.... l.concinna. Forvingerne med bleggraa Grundfarve, med tre eller fire sortebrune Tværbaand og med mange sortebrune. Peer 2 GR ES 2. quadrifasciåta. 3. Forvingerne mørkbrogede. Hannens Analved- hæng jævnt bøjede (Fig. 15b)....... 3. betulina. Forvingerne mere ensfarvede. Hannens Analved- hæng skarpt bøjede (Fig. 15c).. 4. subnebuldsa. 35 1. B.concinna Steph. (Fig. 15a, 16). Hoved, Thorax, Bagkrop og Ben okkergule; Ansigtet oftest mørkere, under- tiden med en glinsende sortebrun eller helt sort Plet, som indtager omtrent hele Ansigtet. Antenner gule, utyde- lig mørkringede. Forvinger med okkergullig Grundfarve. Ribberne med smaa, mørkebrune Punkter, der udsender skraatstillede, smalle og svage Skyggelinier. Længderibber kun lidt mørkere end Vingehinden; næsten alle Tvær- Fig. 16.7 For- og Bagvinge af Boriomyia concinna. ribber (Costaltværribberne undtagne) mørkebrune og nogle af dem skyggede. Den yderste Tværribbe mellem M3—+4 og Cu; er stærkt skygget og meget iøjnefaldende. For- vingernes Apikal- og Bagrand med smal, mørk Skygge, afbrudt af hyaline Partier. Bagvingerne klare og med okkergule Ribber; den yderste Tværribbe mellem M3—+4 og Cuy samt et tilstødende lille Stykke af Cu oftest mørkt. Hannens Analvedhæng, set fra Siden, trekantet, bredt ved Basis og tilspidset udad. Hunnen med kort, bred, opad- rettet Læggeskede. Vf. 19—24 mm. Juni— August. am 36 Hellevad Hede, Ålsø Skov, Aarhus, Marselisborg, Horsens, Silkeborg, Søgaard Skov i Sundeved, Ebberup (Fyen), Bognæs, Tisvilde, V. Ulslev, Strandby (Laaland) og Aasedam (Bornholm). Arten synes at være ret sjælden og kun enkeltvis forekommende. Den er vist knyttet til Fyr. 2. B. quadrifasciåta Reut. (Fig. 17). Ansigtet ka- staniebrunt til sortebrunt, glinsende. Issen gulbrunlig. Fig. 17. For- og Bagvinge af Boriomyia quadrifasciata. Antenner gullige, mørkringede. Thorax sortebrunt og med gulligt Midtbaand. Bagkroppen mørk. Forvinger med bleg- graa Grundfarve. Længderibberne og Costaltværribberne med mørke Streger, der er mørktskyggede. Tværribberne mørke og stærkt skyggede, hvorved der fremkommer fire uregelmæssige Tværbaand; et meget kort Baand tæt ved Roden og tre Baand, der hvert følger de tre Rækker af Tværribber. Forvingernes Rand, særlig Apikal- og Bag- rand, med afvekslende mørke og lyse Partier. Bagvingerne med overvejende mørke Længde- og Tværribber. Anal- vedhæng som hos foregaaende Årt. Vf. 19—22 mm. Juni—August. 37 Tebbestrup, Silkeborg, Geel Skov, Fredensborg, Næs- gaard, Pomle, Merritskov og Gudhjem. Årten synes at være endnu sjældnere end foregaaende, og den er vist som denne knyttet til Naaletræer. 3. B. betulina Stråm (nervåsa Fabr.) (Fig. 15 b, 18). Ansigtet skinnende sort; ISsen gullig og med fin, sort Midtlinie, Antenner brunringede. Thorax med sortebrune Sider og med bredt, gult Midtbaand, som har en fin, sort Fig. 18. Boriomyia betulipa &. Midtlinie. Bagkroppen mørk. Forvinger aflange, klare. Ribberne med lange, sortebrune Streger, der er svagt skyggede. Tværribberne sortebrune og med smalle Skygger. Langs Cu4 nogle mørke Pletter, af hvilke to eller tre er forbundne med Bagranden ved et brunsort Skyggebaand. "Den største og mest iøjnefaldende Plet findes omkring yderste Tværribbe mellem M3+4 og Cu4. Vingeranden . med brede, mørke Skyggepartier, afvekslende med mindre og klare Partier. Bagvingerne klare og med overvejende mørk Ribbenet. Vf. 14—20 mm. Maj—September. Årten er ret almindelig, og den opholder sig mulig- vis baade paa Løv- og Naaletræer. 38 4. B.subnebuldsa Steph. (Fig. 15c, 19). Hoved, An- tenner, Thorax og Bagkrop som hos foregaaende. For- vinger aflange. Længderibberne med lange, mørke Streger, hvis Skygger er saa store og kraftige, at Vingehinden faar et graaligsort Anstrøg, hvori de sædvanlige glasklare Par- tier som Regel er smaa og undertiden helt forsvundne. Tværribberne sortebrune og med smalle, lidet iøjnefal- dende Skygger. Cu; med meget mørke Streger og Punk- spe ae ad eee SS NSSS SST ag HEDE = gm mens ner UDSEN bEsN tits rmggegentrE on Fe: x Fig. 19. For- og Bagvinge af Boriomyia subnebulosa. (Efter Morton). ter,7 der er stærkt skyggede. Vingeranden med mørke Skygger, vekslende med meget smaa, klare Partier. Bag- vinger klare og med overvejende mørkt Ribbenet. Vf. 15—20 mm. Maj—September. Lemvig, Aarhus, Vinkel ved Viborg, Silkeborg, Haa- rup, Esbjerg, Fredericia, Sønderborg, Tibirke, Valby, Kø- benhavn, Thureby, Røgbølle Sø, Strandby og Rønne. Årten synes at være meget sjældnere end betu- lina, som den ligner i høj Grad. Dens kun svagt stænk- plettede Forvinger med de smaa, klare Randpartier, er 39 det bedste Skelnemærke, naar der ses bort fra Forskellig- hederne i Hannernes AÅnalvedhæng. Den lever vist baade paa Løv- og Naaletræer. 3. Nirembérge Navas. Bagvingerne med kun een Tværribbe i yderste Række (mellem R og Rs) og med to eller højst tre i den indre. Forvinger med tre Rs, af hvilke den inderste og mellemste først forker sig hen imod Vingespidsen; den tredie eller yderste forker sig straks efter dens Udspring, og dens forreste Gren er forbundet med R ved to Tværribber. For- vinger ensfarvede og ikke plettede. Hos Hannerne af denne og følgende Slægt er AÅnalvedhængenes Sidevedhæng kun smaa og lidet iøjnefaldende, hvorimod den under sidste Segment liggende Plade, Subgenitalpladen, rager betydelig frem. Oversigt over Arterne. Forvingerne blegt røggraa til røgbrune. Tvær- ribberne uden Skygger .......…..: l. fuscéscens. Forvingerne svagt bleggraa, omtrent klare. Tværribberne med smalle, mørkegraa Skyg- 5 SE GAME END raven pelltåcida. 1. N. fuscéscens Wallengr. (inconspicua Mac Lachl.) (Fig. 20). Hovedet skinnende sortebrunt til sort; Ansigtet kulsort, skinnende. Antenner brunsorte til sorte. Thorax sortebrunt og med lysere Midtparti. Bagkroppen mørkebrun og med lysere Underside. Ben graagule til brunliggule. Vingerne noget aflange og med but, rundet Spids. Forvingerne blegt røggraa til røgbrune. Ribberne kun lidt mørkere end Vingehinden og derfor svagt frem- trædende. Tværribberne uden Skygger. Pterostigma i begge 40 Vingepar med et brunligt Anstrøg. De to Rækker af trin- stillede Tværribber temmelig uregelmæssig placerede, Hos Hannen er Subgenitalpladen lang, og set fra Siden er den bred ved Roden og afsmalnet mod Spidsen, der er bøjet opad... Vf. 9—12 mm. Juni og Juli. Hald, Aakær, Silkeborg, Tisvilde, Blykobbe og Gud- hjem. Denne Art, der har stor ydre Lighed med Sisyra fuscata, synes at være ret sjælden her i Danmark, hvor Fig. 20. For- og .Bagvinge af Niremberge fuscescens. den er tagen paa Skovfyr. Weymouthsfyrren skal iøvrigt være Artens Yndlingstræ. [N. pellucida Walker. Hovedet skinnende, brunt til mørkebrunt. Antenner brunringede. Thorax noget lysere end Hovedet. Bagkroppen brunlig paa Oversiden og gul- lig paa Undersiden. Ben graagule. Vinger aflange, med but afrundet Spids. Ribbenettet blegbrunt, og i Forvingerne er de trinstillede Tværrribber iøjnefaldende paa Grund af deres smalle, graa Skygger. Vingehinden svagt bleggraa og skinnende; i Bagvingerne mere glasklar. Pterostigma med brunligt Anstrøg. Hannens Analvedhæng bygget efter samme Plan som hos foregaaende; men Subgenitalpladen er meget kortere, Vf. 8—12 mm. 41 Arten er endnu ikke funden i Danmark; men da den findes i Tyskland og England, er det ikke udelukket, at den kan træffes her.] 4. Sympheråbius Banks. Bagvingerne med kun een Tværribbe i yderste Række (mellem R og Rs) og to eller højst tre i den indre. Forvinger med to Rs, der begge forker sig straks efter deres Udspring. Tværribberne ord- nede som hos Niremberge. Forvingerne stænk- plettede. Hannens Analvedhæng som hos fore- gaaende Slægt. Oversigt over Arterne. Forvingernes Længderibber brune, uden klare FREE eller Streger DEL 0 es L.élegans. Forvingernes Længderibber lysebrune og med klare eller hvidlige Afbrydelser ... 2. pygmaeus. 1. S. élegans Steph, (striatéllus Klap.) (Fig. 21). Ansigtet skinnende sort; Isse og Thorax brune til mørk begbrune. Antenner sorte; det inderste eller de to inder- ste Led brungule. Bagkroppen matbrun. Ben gullighvide. Længderibberne i Forvingerne brune; Tværribberne (Co- staltværribberne dog undtagne) mørkebrune og skyggede. Vingehinden mellem Ribberne med talrige brune Pletter, .der paa den inderste Vingehalvdel ofte flyder sammen til Streger. Forvingernes Apikal- og Bagrand med en mør- kere Skygge, der langs Bagranden er afbrudt af lysere Partier. Bagvingerne med bleggraat Anstrøg, brunlige Rib- ber og røgfarvet Pterostigma. | Vf. 10—13 mm. Juni—August. Silkeborg, Horsens, Sønderborg, Madskov, Jyderup, Frederiksdal, Lellinge Aa, Rønne og Læsaa. Arten er utvivlsomt sjælden, og der foreligger kun faa Eksemplarer. Den synes at foretrække Træer og Buske 42 i Nærheden af rindende Vand. I England synes det fuldt udviklede Insekt at være knyttet til Bøg; her i Landet er det blandt andet fundet paa El. 2. S. pygmåeus Ramb. (Fig. 22). Hovedet lysebrunt, skinnende. Antenner mørkebrune med smalle, lyse Ringe; Rodleddet fuldstændig brungult og de følgende to til tre Fig. 21. For- og Bagvinge af Sympherobius elegans (Efter Morton). Led overvejende brungule. Thorax kastaniebrunt, skin- nende, og med en smal, brungullig Midtlinie. Bagkroppen brungul. Ben hvidgule. Forvingerne med lysebrune Længderibber med klare eller hvidlige Afbrydelser. De lysebrune Strækninger paa Længderibberne med brunlige Skygger. De brune Tværribber med smalle, brune Skygger. Apikal- og Bagrand med brun Skygge, der langs Bag- randen er afbrudt af klare Partier, hvorimod den langs Apikalranden er hvidlig stænkplettet. Bagvinger omtrent hyaline, med svagt brunlige Ribber og næppe synligt Pterostigma. Vf. 8—10 mm. 43 Gurre Vang, 30. Juli 1910. Denne Art maa betegnes som særdeles sjælden i Danmark, eftersom den hidtil kun er fundet i et Eksemplar. Det formenes, at den navnlig er knyttet til Eg. 5. Drepanåpteryx Burm. For- og Bagvingernes Bagrand indbuet ude ved Spidsen. Forvingernes Costalfelt meget bredt Fig. 22. For- og Bagvinge af Sympherobius pygmaeus (Efter Morton). og dets tætstillede, forkede Tværribber forbundne med hverandre ved en Række smaa Tværribber i Feltets basale Halvdel. Subcostalfeltet med flere Tværriber. Talrige Rs. M og Cu forker sig flere Gange tæt ved Vingens Rod. I Bagvingerne er Cu, meget iøjnefaldende, hvorimod Cu, kun er svagt synlig. De to Rækker af trinstillede Tvær- ribber tydelige; yderste Række omtrent parallel med Vingeranden. Midt i Forvingens basale Halv- del endnu en meget skraatstillet Række af svagt synlige Tværribber. 44 Een europæisk Årt. Denne Slægt frembyder en ejendommelig Spe- cialisation med Hensyn til en stærk Forøgelse af Antallet af flere Hovedribbers Grene, hvorved Ribbenettet i Forvingerne bliver overordentlig tæt. 1. D.phalaenbides Linn. (Fig. 23). Hoved, Anten- ner, Thorax og Bagkrop gulbrune. Ben lysere. Forvinger Fig. 23. Drepanopteryx phalaenoides. brungule, og Ribberne kun lidt mørkere. De to yderste Rækker af trinstillede Tværribber brune og brunskyggede. Tværs over Vingen flere Rækker af afbrudte, bølgefor- mede, mer eller mindre tydelige, brune Skyggelinier. Fra den mellemste Række af trinstillede Tværribber og ud i Vingespidsen løber en brun Længdestreg. Hvor Cu+ be- gynder at dele sig, findes et iøjnefaldende brunt Punkt, og hvor de to yderste Tværribberækker løber ned mod Bagranden, findes en klar, kileformet Plet, omgivet af brunt. Vingens apikale Rand med afvekslende brune og gule Streger. Bagvingerne klare med brungulligt Anstrøg og kun lidt mørkere Ribber. Vf. 23—32 mm. April—Oktober. Denne smukke og ejendommelige Art synes at fore- komme spredt over hele Landet. Naar den ligger ned 45 med sammenklappede Vinger, har den en skuffende Lig- hed med brune Bladstumper. Den er knyttet til Løvtræer. [Megalbmus Ramb. Forvingernes Costalfelt meget bredt; undertiden er nogle af de inderste Tværribber forbundne med hver- andre. Subcostalfeltet med flere end de to sædvanlige Fig. 24. For- og Bagvinge af Megalomus hirtus. Tværribber. Seks eller syv Rs. M og Cu forker sig paa sædvanlig Maade tæt ved Vingens Rod. Den yderste Række af trinstillede Tværribber anbragt i en Bue, løbende parallel med Vingens Apikalrand; den indre Række dan- ner en skraatstillet, omtrent lige Linie. I Bagvingen er Cu. kraftig; Cu, meget lidt iøjnefaldende. M. hirtus Linn. (Fig. 24). Ansigt og Isse sorte eller sortebrune, stærk glinsende. Antenner brune; de to Rod- led lyse, Thorax brunt eller sortebrunt. Bagkrop mørke- brun, lysere ved Roden. Ben gulbrune. Forvinger korte, brede, med afrundet Spids og med gullig eller lysebrun Grundfarve. Ribberne kun lidt mørkere, men med mange brune Pletter, der er mer eller mindre skyggede. De to 46 Rækker af Tværribber brune og skyggede. Vingeranden med afvekslende lyse og brune Partier. Bagvingerne hya- line og med fire store, gulbrunlige Skyggepletter med de indesluttende Ribber brunlige; den ene Plet omkring Pterostigma, en i Vingespidsen og to ude ved Bagranden. Vingernes Ribber og Rande stærkt haarede. Vf. 16—19 mm. Arten er endnu ikke funden i Danmark; men da den findes, om end kun sparsomt, i Mellem- og Sydsverige samt i Tyskland og det øvrige Mellemeuropa, forekommer den utvivlsomt ogsaa hos os.] 6. Micromus Rambur. Ingen tilbageløbende Ribbe ved Roden af For- vingernes Costalfelt, der iøvrigt er meget smalt, navnlig inde ved Basis. M forker sig paa sæd- vanlig Vis, hvorimod Cu i Forvingen forker sig meget tæt ved Roden og for de to Arters Ved- kommende, angulatus og variegatus, har et ejendommeligt Forløb, idet Cu, paa en kort Stræk- ning løber sammen med Mz…4. Det samme gen- tager sig i Bagvingen for variegatus”s Vedkom- mende. To Rækker af trinstillede Tværribber. Oversigt over Arterne. 1. Forvingerne med fem til seks Rs. M3+4 og Cu4 i Forvingerne ikke sammenløbende.. 1. pagånus. Forvingerne med færre Rs. M3—+4 og Cu i For- vingerne sammenløbende paa en kort Stræk- NNE NS SEE SER Mobar SSL 15 see REDER SEERE 2. Forvingerne med to til tre Rs. M3+—4 og Cuy i Bagvingerne sammenløbende..... 2. variegåtus, Forvingerne med fire Rs. M3+4 og Cu4 i Bag- vingerne ikke sammenløbende..... 3. angulåtus. 1. M. pagånus Linn. (Fig. 25). Hoved og Thorax brun- gule til mørkebrune. Bagkroppen mørkere. Antenner brun- 47 gule og mørkringede. Ben brungule. Forvinger bredt ovale og med bleggul Grundfarve. Længderibberne med mørke Streger, der ud imod Vingespidsen er skyggede fra Ribbe til Ribbe. Tre Længderibbers apikale Del fuldstændig brun og mørkskygget. Bagvinger hyaline med den yderste Række af trinstillede Tværribber som oftest mørke. Vf, 18—27 mm. Maj—September. Allerup Bakker, Lemvig, Laurberg, Hammel, Aarhus, Løjenkær, Galten, Jeksen Bæk, Foerlev, Laven, Silkeborg, Fig. 25. For- og Bagvinge af Micromus paganus. Grejsdal, Lindeballe, Nørholm, Tørning Mølle, Ebberup (Fyen), Odense, Hareskov, Næsgaard og Gudhjem. Arten er blandt andet fundet paa Hassel og Spring- balsamin. 2. M.variegåtus Fabr. (Fig. 26a). Ansigtet mørke- brunt til sort, skinnende. Antenner gulbrune med mørkere Ringe og mørkere Rodled. Isse og Thorax mat graabrune og stærkt haarede; Meso- og Metathorax med en mørk Plet oven over hver Vingerod og som oftest med et lysere Midtbaand. Bagkrop sortebrun. Ben brungule og undertiden med smalle, brunlige Ringe. Forvinger lang- strakte og hyaline og med svagt gulligt Anstrøg. Længde- ribber næppe mørkere end Vingehinden, men med ret 48 lange, mørke Streger, der er brunskyggede. De fleste Tværribber mørkebrune og stærkt skyggede. Bagvinger klare, men Ribberne langs Randen af Vingespidsen brune og svagt brunskyggede. Vf. 11—14 mm. Maj—Oktober. Aarhus, Horsens, Sønderborg, Odense, Tisvilde, Næs- gaard, Bøtø, Maribo, Røgbølle Sø, Strandby og Nakskov. Den er blandt andet fun- det paa Hassel og Bælg- planter. 3. M.angulåtus Steph. (aphidivårus Schranck) (Fig. 26 b). Hovedet gul- brunt til mørkebrunt. ÅAÅn- tenner brungule og mørk- ringede. Thorax brunligt. Bagkrop mørkere. Ben gul- ' , : brune. Forvinger ret korte ra 20. Føns SOREN RR og brede, med brungullig a Micromus variegatus, b Micromus angulatus. Grundfarve og med rødgule Ribber, der er forsynede med brune Streger, som er svagt skyggede. De fieste Tværribber mørkebrune og skyggede. To brune Skygge- streger strækker sig gerne fra yderste Ribberække ud til Vingespidsen. Bagvinger med svagt gulbrunligt Anstrøg og Ribbenet; det sidste er dog som Regel mørkere ud imod Vingespidsen. Vf. 11—13 mm. Juni—September. Pinds Mølle, Pøtmølle ved Hammel, Salten Langsø, Sminge, Silkeborg, Funder, Tvilum, Tisvilde og Strandby. — Det synes at være en ret sjælden Art, der som Regel kun findes enkeltvis. 7. Pséctra Hagen. Ingen tilbageløbende Ribbe ved Grunden af Forvingernes Costalfelt, der er ret smalt, navnlig 49 ved Roden. Kun een Række af trinstillede Tvær- ribber i Forvingernes yderste Halvdel. I Bag- vingerne (ofte kun til Stede i rudimentær Til- stand) findes i yderste Halvdel kun een Tværribbe (mellem R og Rs) og slet ingen inde paa Vinge- Fig. 27. For- og Bagvinge af Psectra diptera (Efter Mjåberg). fladen. To Rs i Forvingen. Mere end to Tvær- ribber i Forvingernes Subcostalfelt. M og Cu forker sig som sædvanlig, og 14, 24 og 34 simple. 1. P. diptera Burm. (Fig. 27). Ansigtet mørkebrunt til sortebrunt, skinnende. Antenner mørkebrune, længere end Vingerne. Thorax og Bagkrop mørkebrune. Ben gul- brune. Forvinger temmelig smalle, med but, rundet Spids og med gulbrunlig Grundfarve. Længderibberne med smaa, brune Punkter, der er brunskyggede. Tværribber sorte- brune og gerne kraftig skyggede. Omtrent alle Marginal- forke”' mørke. Bagvinger ofte rudimentære. Ribber og Vingerand stærkt haarede. Vf. 7 mm. Denne meget lille og særdeles sjældne og ejendomme- lige Netvinge er fundet ved Odense i et Eksemplar (dipter) Esben-Petersen: Netvinger og Skorpionfluer. 4 50 og i Sottrup Skov i to Eksemplarer (dipter). Sidstnævnte Sted nedbanket af en Ellebusk midt i August. Arten er iøvrigt kendt fra omtrent alle Lande i Eu- ropa, desuden er den funden i Sibirien og Nordamerika; men alle Vegne er den meget sjælden og forekommer kun enkeltvis eller meget faatallig. I Finland er den taget paåa Græs. 5. Fam. Chrysopidae Newm. (Guldøjer). Ingen Biøjne. Øjnene fremstaaende og gylden- glinsende; deraf Familiens populære Navn ,Guld- > ES ss 5 JR ÆS-"" XLII J3m, Beu Fig. 28. For- og Bagvinge af Chrysopa vulgaris. Idet der henvises til Fig. 1 anføres: Rs —= Radialsektor, Psm == Pseudomedia, Pscu = Pseudocubitus, mc = den basale Mediancelle, mf = Medianens basale Forkningspunkt, cuf = Cubitus's basale Forkningspunkt, imt — den basale intermediære Tværribbe. øjer". Antenner lange og traadformede. Kroppen oftest grønlig farvet. Vinger klare, iriserende og med et tæt og ejendommeligt specialiseret Ribbenet. Costalfelt med simple, uforkede Tvær- ribber. En Rs, der udsender en Række kamstillede 51 Grene ud mod Apikal- og Bagranden, hvor de gerne ender med smaa Marginalforke. Disse Radial- grene er forbundne med to Rækker af trinstillede Tværribber. M forker sig tæt inde ved Vinge- roden, men i Forvingen løber dens to Grene straks efter sammen, hvorved der fremkommer en ejen- dommelig Celle, den basale Mediancelle, hvis Form har stor Betydning med Hensyn til Chryso- pidernes Systematik. Inden for Chrysopa (Fig. 28) har den en oval Form, og dens Bagrand er for- bundet med Cu, ved en Tværribbe; hos Slægten Hypochrysa (Fig. 32) er den trekantet, og fra Cellens bageste Hjørne gaar en Tværribbe over til Cu,; hos Nothochrysa (Fig. 33) er den rhom- boidal, og fra hvert af dens to bageste Hjørner gaar en Tværribbe over til Cu. Som det vil ses af Fig. 29, er Psm og Pscu ikke enkelte, usammen- satte Ribber, der repræsenterer den virkelige M eller Cu; men de er derimod fremkomne ved en Sammensmeltning af Medianens og Cubitus's Grene tillige med en Del af de basale Grene fra Rs. Imellem den basale Part af Rs og af Psm i For- vingen findes et større eller mindre Antal af Tvær- ribber, de intermediære Tværribber, hvis Antal kan være af systematisk Betydning. Hos vulgaris findes fem, hos aspersa fire o. s. v. Den inderste (basale) intermediære Tværribbes Plads i Forhold til den basale Mediancelle spiller ogsaa en stor Rolle. Hos vulgaris støder denne Ribbe til Psm udenfor den basale Mediancelle, medens den hos AR 52 alle de øvrige danske Arter af Chrysopa-Slæg- ten træffer Psm indenfor denne Celle. Chrysopidernes Analvedhæng er kun lidet iøjnefaldende. I hver Side af Prothorax ligger en Stinkkirtel, der aabner sig paa Siden. Ved Berø- oe SIV TLT — Siem IL nl e 18 TE DERES ENDS, SFREGSPØG Fig. 29. For- og Bagvinge af Chrysopa vulgaris. Ribberne til Dels indtegnede ovenpaa Trachéerne i Puppens Vinger for at vise Dan- nelsen af Psm og Pscu samt Forløbet af den virkelige Media og Cubitus (delvis efter Tillyard). ring giver flere Arter ved Hjælp af disse Kirtler en intensiv, ubehagelig Lugt fra sig. Chrysopiderne er træge Dyr, der gerne opholder 'sig paa Undersiden af Blade paa skyggefulde Steder. De efter- stræber Bladlus og andre smaa, blødhudede Insekter, hvor- ved de gør megen Nytte. Meget tyder paa, at de forskel- lige Arter foretrækker og opholder sig paa bestemte Træer og Planter, muligvis begrundet i, at de selv og deres Larver dér kan finde den Art af Føde, der passer dem bedst, men derom vides endnu meget lidt. De flyver trægt 53 og kun korte Strækninger ad Gangen. Flere Arter flyver om Natten og lader sig tiltrække af kunstigt Lys. Chrysopidernes Familie indeholder mange Slægter, og flere af Slægterne, f. Eks. Chrysopa, er meget arts- rige; men da deres Legeme kun er svagt chitiniseret, skrumper det gerne ind ved Tørring, og dets Form kan saa godt som ikke yde noget Kendemærke til Brug ved Slægts- og Årtsbestemmelse. Man maa bygge paa Teg- ninger og Pletter paa Legemet, paa Ribbernes Farver og navnlig paa Kendemærker, der er til Stede i Ribbenettet; men man maa aldrig glemme, at flere af disse Karakterer kan skifte i Forhold til Insektets Modenhed, og man maa derfor aldrig drage for hurtige Slutninger fra enkelte In- divider, naar man ikke er sikker paa, at disse er fuldt ud- farvede og ganske normale i Bygning. Oversigt over Slægterne. 1. Forvingens Psm danner en lige Linie (Fig. 30); den basale Mediancelle oval....... 1.Chrysopa. Forvingens Psm noget indadbuet (Fig. 33); den basale Mediancelle rhomboidal.. 3. Nothochrysa. " Forvingens Psm danner en uregelmæssig Linie (Fig. 32); den basale Mediancelle trekantet. . | 2. Hypochrysa. 1. Chrysépa Leach. Forvingens Psm danner en lige Linie fra den basale Mediancelle, som er oval af Form, til yderste Række af de trinstillede Tværribber. Pterostigma mer eller mindre synligt, idet det er mat og uigennemsigtigt; sjældnere har det en fra den øv- rige Vingehinde særlig afvigende Farve. Som Regel er Pterostigma opfyldt af Tværribber, og dette gælder baade den costale saa vel som den sub- costale Del; men hos visse Arter er disse Tvær- 54 ribber kun synlige i gennemsigtigt Lys, hos andre derimod meget iøjnefaldende. Chrysopa-Slægten er saa godt som udbredt over hele Verden, og den er meget artsrig. Der kendes i Øjeblikket omkring 500 Arter. 1. REN LES, nb, 10. Oversigt over Arterne. Den basale, intermediære Tværribbe støder til Psm uden for den basale Mediancelle..... l. vulgåris. Den basale, intermediære Tværribbe træffer Psm inden for den basale Mediancelle ..... 2. Panden med en sort, X-formet Plet mellem An- nere 130 0 5 ar. FA DLG Mol sat Jerne SEERE 3: Panden med et sort Punkt mellem Antennerne 4. Panden uden sorte Figurer eller Pletter ...... 8. Vingernes Længederibber grønne HS SSE 2. perla, Sc sort; de øvrige Længderibber grønne... dorsålis. C med et sort Punkt tæt ved Roden” », Cuden noget soft Pink TS FE RA RENS AT: 6. Bagkroppens Underside sort......... T.ventrålis: Bårkroppens Underside grøn, DA DIE 6. prasina. Issen (Partiet bag Antennerne) med mindst to PORRER TUNE FU EM 15370. SE, SE RARE SEER Issen uden Ponte ss o. septempunctåta. Issens Bagrand oftest uden sorte Pletter eller Linier. Kløer uden Tand ved Roden (Fig. 31 b) 3. phyllochré&åma. Issens Bagrand oftest med en sort Linie eller med to sorte Punkter. Kløer med en bred Tand ved Roden (Fig. 313)..…..... 4.abbreviåta. Forvingernes Forkant noget uden for Roden stærkt Bem sEbSe 5 LS SETS sa ANER 8. flåva. Forvingérnes' Forkant het. DDD SEERE 9. Kinderne (Partiet fra Øjets Underkant ned til Munden). med ;et sort PENRE sc 1Læn lis Kinder uden sort Punkt "7705 3., [MA SES ReER 10. Tværribberne i Forvingernes Costalfelt enten helt grønne eller sorte paa Midten i Feltets basale: Parti. VF 38-45 mm SS SAV SER 9, vittåta. Tværribberne i Forvingernes Costalfelt enten helt sorte eller sorte ved begge Ender eller ved den ene Ende. Vf, 22—34 mm XX... 14. 55 11. Tværribberne i Forvingernes Costalfelt helt Es sr. sad arkke 10.ålba. Tværribberne sorte ved begge Ender eller kun BEER EN ab selen flåvifrons. 1. Chr. vulgåris Schn. (Fig. 28). Hoved og Antenner grøngule; ofte findes langs Kinderne en rødlig Stribe, der kan gaa over til brunt. Thorax og Bagkrop græsgrønne og med et bredt, grøngult Midtbaand langs Oversiden. Ben grøngule. Kløer med Tand ved Roden. Vinger jævnt brede og med but, rundet Spids. Alle Ribber græsgrønne og stærkt haarede. De trinstillede Tværribber meget regel- mæssig ordnede;' Rækkerne parallele med hinanden og med Vingeranden. Den ydre Række er lidt nærmere ved Vingeranden, end den indre Række er ved Rs. Fem inter- mediære Ribber. Vf. 26—29 mm. Maj— Oktober. Meget almindelig. Man kan træffe den overvintrende i Huse, og hos disse Eksemplarer er den grønne Kropfarve mer eller mindre gaaet over i en rødlig; dog er det gule Midtbaand stedse bevaret. Disse Vinterformer er beskrevne af Stephens under Navnet Chr. carnea, og Brauer har beskrevet tre Varieteter paa de samme Former, nem- lig primaveria, incarnata og rubropunctata. Va- rieteten microcephala Brauer, der undertiden om end sjælden opføres som selvstændig Art, afviger fra Hoved- formen ved, at de costale Tværribber har et sort Punkt inde ved Sc, at inderste Tværribbe mellem Cu4 og Cu» er mørk, og at Kinderne har en mørk Plet. Paa Born- holm og paa enkelte andre Lokaliteter er der fundet Eks- emplarer, som kan henføres til Varieteten. 2. Chr. pérla L. (Fig. 30). Hovedet gulgrønt. Over- læben, Palperne delvis, en Plet ved Yderhjørnet af Cly- peus, en langs Kinden og en meget stor bag hvert Øje sorte. Den sorte, X-formede Figur mellem Antennerne oftest udformet i to sorte sammenhængende Ringe, der i Fællesskab rører endnu en ringformet Plet paa Issen. Antenner lysebrune ved Roden og mørkere mod Spidsen; Rodleddet gulligt; andet Led oftest helt sort. Thorax 56 græsgrønt, eller blaagrønt med brede, sorte, afbrudte Sidebaand. Bagkroppen oftest sort paa Over- og Under- siden. Ben grønne. Kløerne med Tand ved Roden. Vinger temmelig. korte og brede, med but, afrundet Spids og med grønne Længderibber og sorte Tværribber. Sc mørkebrun indenfor Pterostigma, der iøvrigt er opfyldt af mørke Fig. 30. Chrysopa perla. iøjnefaldende Tværribber, De to Rækker af trinstillede Tværribber regelmæssig ordnede. Vf. 26—32 mm. Maj— August. Arten er meget almindelig overalt paa Løvtræer, og den varierer en Del med Hensyn til Farven, idet man kan finde udfarvede, lysebrune saa vel som blaagrønne Individer. [Chr.dorsålis Burm. Hovedet gulgrønt. Overlæben rødgul. Clypeus med en stor, sort Plet ved hvert For- hjørne. En sort Linie langs hver Kind, en sort Ring om hver Antenne og en lignende midt paa Issen; en sort Linie langs Indersiden af hvert Øje. Palperne sorte. An- tennerne bleggule ved Roden, brune mod Spidsen; andet Led omtrent sort. Thorax blaagrønt eller gulgrønt med et bredt, sort Baand langs hver Side. Bagkroppen sort med grønne Sider, men ellers noget varierende i Farve. Ben grøngule. Kløerne uden Tand ved Roden. Vingerne, sam- menlignet med foregaaende Arts, smallere og med noget 57 skarpere Spids. Ribbenettets Farve omtrent som hos perla, men C mørk inde ved Roden og Sc sort i hele dens Længde. Pterostigma som hos perla. Vf. 25—30 mm. Denne smukke Art er endnu ikke funden i Danmark; men den vil sikket findes her, da den forekommer i Lan- dene rundt om os. Den er knyttet til Naaletræer, særlig Fyr, og den er fremme fra sidst i Juni til ind i August.] | 3. Chr. phyllochråma Wesm. (Fig. 31 b). Hovedet græsgrønt med sortagtige Palper. En sort Plet ved For- hjørnerne af Clypeus, en langs Kin- den, en under hver Antenne, en mellem Antennerne, to paa den for- reste Del af Issen og undertiden og- saa to paa den bageste Del; disse to Aa P; kan være forenede til en sort Tvær- ; linie. Antenner brungule ved Roden Fig, 31, Kjret i a Chrysopa abbreviata, og mørkere mod Spidsen; Rodleddet + Chrysopa phyllo- grønt og andet Led sort. Thorax og chroma. Bagkrop grønne; Prothorax med et sort Punkt ved hver Ende af en Tværfure. Kløerne uden Tand ved Roden. Meso- og Metathorax som Regel med en mørk Plet ved Roden af hver Vinge. Vingerne brede og ovale. Ribberne græsgrønne og tæt besatte med lange, sorte Haar. De fleste Tværribber i Bagvingernes Costal- felt omtrent helt sorte, i Forvingerne er de sorte ved Sc eller ogsaa helt grønne. Tværribberne mellem R og Rs i begge Vingepar gerne sorte ved R. Nogle Ribber i For- vingernes Analhjørne mer eller mindre sorte. De trin- stillede Tværribber regelmæssig ordnede i to parallele Rækker. — Vf. 20—28 mm. juni—August. Årten er almindelig og synes at foretrække lav Plante- vækst. Den er hyppig i Haver paa Roser og Tjørn, og den er ofte ketset paa Græs- og Kløvermarker. 4. Chr. abbreviåta Curt. (Fig. 31 a). Hovedet græs- grønt; Palper delvis sorte, En sort Plet ved hvert af 58 Clypeus's fire Hjørner, en paa Kinden, en halvmaane- formet under hver Antenne, en mellem Antennerne, to " paa Issens Forrand og en bagudbøjet, sort Linie paa dens Bagrand. Antenner brungule ved Roden og lidt mørkere mod Spidsen. Rodleddet stort og grønt, ofte med en sort Plet paa Indersiden; andet Led delvis sort. Prothorax græs- grønt og med en mørk Tværfure over Midten; bag ved Furen et sort Punkt ud mod hvert Baghjørne. Den øvrige Del af Thorax græsgrøn; Meso- og Metathorax har dog som "Regel en mørk Plet ved Roden af hver Vinge. Bag- kroppen græsgrøn. Kløerne med en stor Tand ved Roden. Vingerne af samme Form og med samme Behaaring og Ribbenet som hos foregaaende. Vf. 19—25 mm. Juni— August. Blokhus, Vrist, Bovbjerg, Henne, Esbjerg, Fanø, Søn-. derborg, Liseleje, Tisvilde og Rønne. Denne Art synes at være ret sjælden og at fore- trække Klitegne. Paa flere af de her nævnte Lokaliteter er den ketset paa lav Klitvegetation. Den ligner fore- gaaende Art overordentlig meget, og sammen med Chr. dasyptera Mac Lachl., der er kendt fra Østfinland og Sydrusland, danner de tre Arter en ejendommelig Gruppe, hvis nærmeststaaende Arter har hjemme i Egnen Øst for det kaspiske Hav. En ejendommelig Form eller Varietet Chr, abbre- viata var. germånica Esb.-P, optræder meget hyppig. Hos denne er den basale Mediancelle ikke oval, men af- lang, firkantet, idet M3+—+4 efter Forkningen ikke, som ellers er Tilfældet, løber sammen med Mi+2, men fort- sætter parallelt med denne Ribbe, indtil en Tværribbe af- grænser Cellen. En lignende Form kan forekomme hos phyllochroma, men meget sjældent. 5. Chr.septempunctåta Wesm. Hovedet grønt. Pal- perne gulbrune. Et Punkt ved hver Side af Clypeus, et paa Kinden, et under hver Antenne og et imellem An- tennerne sorte. Antennerne gulgrønne til gulbrune; Rod- leddet grønt. Thorax grønt med et gulligt Midtbaand. Kløerne med Tand ved Roden. Længderibberne grønne. Costaltværribberne sorte. De trinstillede-Tværribber ofte 59 helt eller delvis sorte. Tværribberne mellem R og Rs ofte sorte inde ved R. Flere Tværribber ved Roden af Vingerne kan ogsaa være sorte. De to Rækker af trin- stillede Tværribber meget lange og regelmæssig ordnede. Rækkerne er parallele med hinanden og med Vingeranden, og de deler Arealet mellem Rs og Vingeranden i tre om- trent lige brede Felter. Vf. 32—41 mm. Maj— Juli. Aarhus, Himmelbjerg, Sønderborg, Sønderby (Fyen), Tisvilde, Valby, Hellerup, Nørrebro, Korsør, Pederstrup, Alsø Skov, Strandby og Gudhjem. Denne store og smukke Art synes ikke at være al- mindelig, i det mindste ikke i Jylland. Den kan variere en Del med Hensyn til de sorte Pletter paa Hovedet. Her skal blot nævnes, at Pletten under hver Antenne kan være stor og bueformet, den kan være ganske lille, og den kan ogsaa være helt for- svunden, I sidste Tilfælde har vi Varieteten quinque- punctåta Schneid. 6. Chr. prasina Burm. (aspérsa Wesm.). Hovedet grønt. Palperne overvejende sorte. Et Punkt ved hver Side af Clypeus, et paa hver Kind og et mellem Anten- nerne sorte, Antenner gulbrune ved Roden og lidt mør- kere mod Spidsen. Prothorax græsgrønt med to mørke Pletter lidt foran Midten og oftest med to eller tre smaa langs med hver Siderand. Mesothorax med to Pletter. Bagkroppen grøn. Ben gulgrønne. Kløerne med Tand ved Roden. Vingerne med grønne Længderibber. Begge Vinge- pars C har en sort eller brunsort Plet tæt ved Vinge- roden. Tværribberne i Bagvingernes Costalfelt helt sorte; alle øvrige Tværribber gerne sorte ved begge Ender. De to Rækker af trinstillede Tværribber ligger tæt ved Siden af hinanden og tæt ved Vingens Yderrand; inderste Række ligger meget længere fra Rs end yderste Række fra Vinge- randen. Den inderste (bageste) Tværribbe i inderste Række . er trukken forholdsvis langt længere ind paa Vingen end de øvrige i Rækken. Vf. 24—36 mm. Juni— August. 60 Dannerhøj, Aarhus, Aakær, Tebbestrup, Frijsenborg, Tinning Skov, Rindsholm, Silkeborgegnen (ikke sjælden), Jelling, Sønderborg, Tisvilde, Tibirke, Ulfshale, Sundby Storskov, Kældskov, Gudhjem og Rønne. I Jylland synes Arten ikke at være sjælden. Den va- rierer i en ret udstrakt Grad, navnlig med Hensyn til Pletternes Antal og Udstrækning paa Thorax. Brauer har beskrevet en Form med to Rækker af mørke Pletter langs Abdomens Rygside under Navnet abdominålis. Denne Form, der iøvrigt ikke afviger fra Hovedarten, betragtes nu som en Farvevarietet. Varieteten er funden paa to Lokaliteter i Silkeborgegnen, 7. Chr. ventrålis Curt. Hovedet grønt. Palperne overvejende sorte. Et Punkt paa hver Side af Clypeus, et paa hver Kind og et mellem Antennerne sorte. Under- tiden findes to, noget utydelige Pletter ovenpaa Issen. Antenner gulbrune ved Roden, mørkebrune ved Spidsen. Der kan, om end sjælden, findes en lille mørk. Plet paa Rodleddets Overside ude ved Spidsen. Prothorax græs- grønt med to mørke Pletter lidt foran Midten; disse Pletter er undertiden forlænget bagtil som korte Streger; langs Thorax's Sidekant to eller tre mørke Pletter. Mesothorax med to mørke Pletter. Bagkroppens Underside overalt sort eller sortebrun. Kløer med Tand ved Roden. Vin- gerne med grønne Længderibber. Begge Vingepars C har en sort eller brunsort Plet tæt ved Vingeroden. Costal- felterne og de to Rækker af trinstillede Tværribber som Regel hel sorte; de øvrige Tværribber gerne sorte ved begge Ender. Rækkerne af trinstillede Tværribber ordnede som hos prasina. Vf. 27—33 mm. Juni—August. Aarhus, Aakær, Hald, Horsens, Silkeborgegnen, Jel- ling, Varde, Esbjerg, Sønderborg, Tisvilde, Frederiks- værk, Maribo og Kældskov. Denne Art, der synes noget sjældnere end fore- gaaende, har overordentlig megen Lighed med forrige; det bedste og paalideligste Skelnemærke er Bagkroppens mørke Underside. 61 8. Chr. flåva Scop. Hoved, Thorax og Bagkrop blege, hvid- eller gulgrønne uden mørke Pletter, men med en klar gul Ryglinie. Antenner gullige, lidt mørkere mod Spidsen. Kløer med Tand ved Roden. Længderibberne bleggrønne. Tæt inde ved Vingeroden buer Forvingernes C stærkt ud, derefter bøjer den hurtig ind mod Sc igen, og fra Midten af Vingen og ud til Spidsen løber disse to Længderibber omtrent parallele og tæt opad hinanden. Nogle af Tværribberne i Costalfeltet, særlig de nærmest mod Vingeroden, sorte ved Sc; ligeledes er nogle af Tvær- ribberne mellem R og Rs sorte ved R. Enkelte Tvær- ribber ved Vingeroden mer eller mindre sorte; alle de øvrige bleggrønne. Hos Hannen er de costale Tværribber i Forvingen, naar undtages de 9—10 basale, meget for- tykkede. De to Rækker af trinstillede Tværribber meget lange og ret tætliggende; den inderste Række begynder langt inde paa Vingen. Vf. 36—45 mm. Juni—September. Dannerhøj, Randers, Aarhus, Horsens, Silkeborg, Funder, Sønderborg, Svendborg, Hillerød, Ørholm, Ege- bæksvang, Holte, Valby, Tjæreby, Næstved, Stubbekøbing, Næsgaard, Kældskov, Maribo og Strandby. Det er en stor og sirlig Årt, let kendelig paa Formen af Forvingernes Forkant. Den synes ikke at forekomme ret talrig paa Findestederne, og den lader til at fore- trække Eg og Ask. 9. Chr. vittåta Wesm. Hoved, Thorax og Bagkrop bleggrønne med gul Linie langs Ryggen og uden sorte Pletter. Antenner gullige ved Roden og lidt mørkere mod Spidsen. Rodleddet meget tykt og langt, noget længere end hos foregaaende Art. Kløerne med Tand ved Roden. … Vingernes Længderibber bleggrønne. Forvingernes C har den sædvanlige Form og Retning. Tværribberne i Costal- feltet er enten sorte paa Midten eller helt grønne. En Del af Tværribberne paa inderste Vingehalvdel mer eller mindre mørke paa Midten. Rækkerne af trinstillede 62 … Tværribber er anbragte og ordnede som hos fore- gaaende Årt. Vf. 383—47 mm. Maj— August. Arten forekommer hyppigere og i større Flokke end flava og maa betegnes som ikke værende sjælden. Den ligner meget foregaaende, men er ikke saa sirlig i Vinge- form og Kropbygning. 10. Chr. ålba Linn. Hoved, Thorax og Bagkrop hvidgrønne og uden Pletter, Antenner bleggule. Ben hvid- gule. Kløer med Tand ved Roden. Vinger blege og hvid- lige, forholdsvis korte og brede. Forvingernes Costalfelt bredt. Længderibberne hvidgrønne. Tværribberne i Costal- feltet og de to Rækker af trinstillede Tværribber helt sorte eller sortagtige. Alle øvrige Tværribber kun sorte ved Enderne; nogle faa nær Vingeroden kan være helt sorte eller sortagtige. De trinstillede Tværribber regel- mæssig ordnede; de to Rækker er parallele med hinanden og med Vingens apikale Bagrand. Afstanden mellem Rs og forreste Række, mellem denne og anden Række og mellem anden Række og Vingens Bagrand ligé store. Vf. 24—34 mm. Maj— August. Årten maa sikkert efter vulgaris, perla og phyllo- chroma betegnes som vor almindeligste. Den synes at foretrække Eg og Ask. Sammen med de to foregaaende danner den en egen Gruppe, kendelig paa den fuldstæn- dig uplettede Krop, meget klare Vinger og hvidliggrønne Længderibber. [Chr. flåvifrons Br. Hele Hovedet og et bredt Baand langs Thorax's Midte gule. Palper med brede, sorte- brune Ringe. Hovedet uden sorte Pletter; men Kinderne med en rødbrun Linie. Antennerne gullige ved Roden og brune i Spidsen; Rodleddet kort, men tykt. Prothorax med en, oftest utydelig, kroget S-formet, rødbrun Linie langs hver Side. Undertiden findes to rødbrune Punkter paa Prothorax's Forkant. Bagkroppen bleggrøn. Kløer med Tand ved Roden. Vingerne temmelig brede. Alle Længde- ribber grønne. Begge Vingepars C som Regel med en lille rødbrun Plet tæt ved Vingeroden. De to Rækker af trinstillede Tværribber samt de costale Tværribber i Bag- 63 vingerne helt sorte. Tværribberne i Forvingernes Costal- felt samt alle de øvrige Tværribber enten sorte ved begge Ender eller kun ved den ene, men altid med grøn Midte. Som Regel fire intermediære Tværribber. i For- vingerne. De to Rækker af trinstillede Tværribber ligger tæt op ad hinanden og meget nærmere ved den apikale Vingerand end ved Rs; den indre Række er kort, og den inderste (bageste) Ribbe i Rækken er rykket uforholds- mæssigt langt ind paa Vingen. Vf. 26—30 mm. Juni—September. Denne Art er endnu ikke funden her; men da den forekommer i alle vore Nabolande, vil den utvivlsomt ogsaa træffes her. Saavidt vides er den knyttet til Fyr.] ME Chr'tenélla Schneid; Hovedet gult: Paa hver Kind og paa hver Side af Clypeus et sort Punkt. Palperne lysegule med en brunlig Farve langs Ydersiden af Led- dene. Antenner gullige, kun lidt mørkere mod Spidsen. Thorax og Bagkroppen blegt hvidgrønne og langs Midten med et hvidgult Baand. Kløerne med Tand ved Roden. Vingerne temmelig smalle og med hvidgrønne Længde- ribber. De to Rækker af trinstillede Tværribber samt de costale Tværribber i Bagvingerne helt eller næsten helt sorte. I Forvingernes Costalfelt er de sorte ved den Ende, der rører Sc. De øvrige Tværribber sorte ved begge En- der, sjældnere ved den ene Ende alene. De to Rækker af trinstillede Tværribber parallele med hinanden og med den apikale Vingerand; de ligger ikke nærmere hinanden, end at Arealet mellem Rs og den apikale Vingerand paa det nærmeste er delt i tre lige brede Arealer. Den in- derste (bageste) Tværribbe i inderste Række ikke rykket uforholdsmæssig langt ind paa Vingen. I Forvingen findes som Regel fem intermediære Tværribber. Vf. 19—33 mm. Juni— August. Mols, Aarhus, Harlev, København, Valby (talrig), Geel Skov, Næstved og Næsgaard. Det er vor sjældneste Chrysopa-Art, og den er funden paa Eg, Lind og Hassel. 64 2. Hypochrysa Hag. Slægten rummer kun een Årt. 1. Hyp. nåbilis Schneid. (Fig. 32). Hoved og Thorax grøngule eller orangegule. Hovedet med en fin, brunsort Midtlinie, med en smal, brunsort Linie langs hver Kind og med en kort, brunsort Linie bag hvert Øje. Antenner- sorte med gult Rodled, hvis Yderside har en fin, mørk Længdelinie. Palper sorte. Prothorax med tre smalle, Fig. 32. For- og Bagvinge af Hypochrysa nobilis. brunsorte Længdelinier paa Oversiden og med tre paa Undersiden. Meso- og Metathorax med brunsorte Linier i Furerne og med brunsorte Pletter ved Roden af Vin- gerne. Bagkroppen grønlig og med en smal, brunsort Linie langs hver Side. Ben grønliggule og med brunsorte Ringe og Streger. Kløer uden Tand ved Roden. Vingerne forholdsvis korte, med afrundet Spids og med faa Celler. Ribberne mørke. Pterostigma kun svagt fremtrædende. Vf. 19—23 mm. Maj—Juni. Sønderborg, Frederiksdal, Falster, Høvænge Skov og Kældskov. Denne lille, ejendommelige Art er sjælden her i Dan- mark saa vel som i det øvrige Europa. Den er endnu ikke funden i Sverige. 65 3. Nothochrysa Mac Lachl. Kroppen ret kort, men kraftig. Den basale Mediancelle rhomboidal. I Stedet for at løbe ud i Vingeranden synes Psm at fortsætte i den indre Række af de trinstillede Tværribber, medens Pscu synes at fortsætte i den ydre Række. Oversigt over Arterne. Alle Ribber sorte med Undtagelse af C, Sc og tildels R, som er grønlighvide. Kløer med krom Fånd ved Roden ...,…..:..... 1. fulviceps. Alle Ribber rødbrune. Kløer uden Tand.. 2. capitåta. 1: N. fulviceps Steph. Hovedet orangegult. Palper sorte. Antenner brunsorte og med orangegult Rodled. Thorax gult og med et bredt, sortebrunt Baand langs hver Side. Bagkroppen sortebrun. Ben gulhvide til brungule. Vingernes Ribber—sorte med Undtagelse af C, Sc og undertiden R, der er grønlighvide. Pterostigma langt og mørkere end den øvrige Vinge. Midtpartiet af den indre Række af trinstillede Tværribber bøjer opad mod Rs. Vf. 38—45 mm. Juni— August. Hammel, Klakring, Augustenborg, Sønderborg, Fre- deriksgave Skov, Lohals, Tisvilde, Frederiksdal, Brede, Lejre, Trørød Skov, Jungshoved, Ulfshale, Stubbekøbing, Redsle, Gaabense, Bremersvold, Kældskov, Maribo og Bornholm. Arten synes at forekomme langt hyppigere paa Øerne end i Jylland. 2. N. capitåta Fabr. (Fig. 33). Hovedet orangegult. Palper mørkebrune. Antenner mørkebrune til helt sorte og med klart, orangegult Rodled. Thorax og Bagkrop rødbrune til sortebrune, ofte med enkelte orangegule Pletter langs Oversiden af Thorax. Ben gulbrune, lidt mørkere ved Leddene. Vinger forholdsvis korte og brede med but rundede Spidser. Hos fuldt udfarvede Individer Esben-Petersen: Netvinger og Skorpionfluer. 5 66 er alle Ribber rødbrune. Pterostigma langt og rødbrunt. Alle Ribber tæt- og langhaarede. Inderste Række af trin- stillede Tværribber buer paa Midten lidt opad mod Rs. Vf, 28—35 mm. Juni— August. Randers, Thorsager, Skafføgaard, Trustrup, Aarhus, Frijsenborg, Tvilum, Silkeborg, Funder, Klakring, Skam- ling, Nørholm, Esbjerg, Sønderborg, Tisvilde, jægerspris, Fig. 33. For- og Bagvinge af Nothochrysa capitata. Frederiksdal, Holte, Kongelunden, Næsgaard, Bøtø, Bre- mersvold, Kældskov, Knuthenborg, Røgbølle Sø og Eg- holm. Arten synes ikke at være saa sjælden i Jylland, om man end kun træffer den enkeltvis. Den synes at være bunden til Naaletræer, Hos befrugtede Hunner finder man gerne en gulhvid, svampet Masse fæstet paa Bagkroppens Overside ud imod Spidsen. Dette kan ogsaa, om end meget sjældent, iagttages hos Hunnen af foregaaende Art. 6. Fam. Coniopterygidae Burm, Smaa Insekter med reduceret Ribbenet (sam- menlign Fig. 34 med Fig. 1), faa Tværribber og ingen Marginalforke. For- og Bagvinge omtrent 67 ens i Form og Ribbenet, naar Slægten Con- wentzia undtages, Vinger og Krop dækket med en hvid, voksagtig Udsvedning, der giver dem megen Lighed med Hemipter-Familien AÅAleuro- didae. Ingen Biøjne. Antenner perlesnorformede. Kun een Tværribbe i Costalfeltet (nær Vinge- 214 Gag Cu Br. Fig. 34. For- og Bagvinge af Coniopteryx tineiformis. roden); een Rs. M som oftest forket en Gang. Cu, og Cu, ugrenede. Coniopterygiderne fører en stille Tilværelse paa Planter, særlig Eg og Skovfyr, hvor de lever af smaa, blødhudede Insekter og af Honningdug. Oversigt over Slægterne. 1. I Bagvingen løber M og Cu4 paa en længere Strækning parallele og tæt op ad hinanden eN ar Sr RET VER SRE DE TNS VÅ I Bagvingerne løber M og Cu+ vidt adskilte og HHEesSt divergerende (Fig. 0) 22702 7 sr. 3. 2. Cus i Forvingerne lige. I Bagvingerne træffer Tværribben mellem R og Rs denne sidste uden "for Forkningspunktet (Fig. 40)... 4. Helicoc&nis, 5% 68 Cus i Forvingerne stærkt bugtet i sin yderste Halvdel (Fig. 41). I Bagvingerne træffer Tvær- ribben mellem R og Rs denne sidste inden for Forkningspunktet ........... Aleuråpteryx. 3. Bagvinger meget smaa og med stærkt redu- ceret Ribbenet (Fig. 39)......... 3. Conwéntzia. Bagvinger normalt, udviklede, DN KAST A 4. 4. I Bagvingerne er M uforket (Fig. 34)......…. 1. Conidpteryx. Bagvinserne ér MORER 5 SSG SENERE 5. begge Vingepar træffer Tværribben mellem Cu, og M denne uden for Forkningspunktet (den træffer M”s bageste Gren) (Fig. 37) ..…. 2. Semidålis; I begge Vingepar træffer Tværribben mellem Cu; og M denne inden for Forkningspunktet (MM Skal [Pig AR Dog Parasemidålis. Sk |emnilenm! 1. Conibpteryx Curt. I Bagvingerne løber M og Cu, vidt adskilte, og de er oftest divergerende. I Forvingerne er M forket, i Bagvingerne uforket. Det er den eneste Slægt, hvor M er uforket i Bagvingerne. Hos Hannerne er Antennerne meget korte, hos Hun- nerne noget længere. Oversigt over Arterne. I For- og Bagvinger ligger Tværribben mellem Sc og R som Regel ikke i Forlængelse af Tværribben mellem R og Rs (Fig. 34)... l.tineifårmis. I For- og Bagvinger ligger de nævnte Tvær- ribber i eller saa godt som i Forlængelse af Minden PE BON KL AED TASTEN 2. pygmåea. Il. C. tineifårmis Curt. (Fig. 34, 35A). Hoved og Thorax lysebrune til brune, Antenner med 25 til 26 Led, sjælden med flere. Bagkroppen hvid til orangegul, Spidsen 69 brun. Ribberne brune til lysebrune og uden Behaaring. Bestøvning paa Krop og Vinger mer eller mindre hvid. Vf, 6—7 mm. Juni— August. Arten vil sikkert vise sig at være udbredt i Dan- mark. Den synes at. foretrække Løvtræer, navnlig Eg og Bøg; men den kan ogsaa findes paa Naaletræer, særlig Fyr. Den i Oversigten nævnte Karakter, de to Tværrib- bers Stilling til hinanden, er desværre næppe helt paa- lidelig. For Hannens Vedkommende yder Analvedhængenes Fig. 35. Bagkropsspids, set fra højre Side, hos $ af A Coniopteryx tineiformis, B Coniopteryx pygmaea (Efter Enderlein). , Form gode Skelnemærker; for Hunnens Vedkommende stiller Sagen sig vanskeligere;. men det maa erindres, at tineiformis gerne er noget større end pygmaea, og at dens Bagkrop er gullig, medens den hos pygmaea er orange-lyserød. 2. C. pygmaåaea Endl. (Fig. 35 B, 36). Hoved og Thorax matbrune. Antenner med 24 Led. Antenner korte. Bag- kroppen, navnlig hos Hunnen, orange-lyserød og med brun Spids. Ribber blegbrune og uden Behaaring. Bestøv- ning paa Krop og Vinger mer eller mindre rent hvid. Vf. 5—6 mm. Maj— Juli. Almindelig udbredt. Denne Årt ligner til Forveksling foregaaende Art; men den i Oversigten nævnte Karakter synes at være ret konstant. Meget tyder paa, at Arten er bunden til Naaletræer, navnlig Fyr. 70 2. Semidålis Endl. I Bagvingerne løber M og Cu, vidt adskilte, og de er ofte noget divergerende. M er forket i Fig. 36. For- og Bagvinge af Coniopteryx pygmaea. Bagvingerne. I begge Vingepar træffer Tværribben mellem Cu, og M dennes bageste Gren. Kun een Årt. 1. S. aleurodifårmis Steph. (Fig. 37). Hovedet brunt. Thorax's Overside oftest mørkere. Bagkroppen bleg; i levende Live gullig eller undertiden graa; Bag- kropsspidsen mørkebrun. Antenner oftest med 30—33 Led og mere end halv saa lange som Forvingerne. Vingerne varierer fra blegbrune til næsten farveløse. Ribberne brune til blegbrune. Kroppens og Vingernes Bestøvning rent hvid. Å Vf. 6—8 mm. Juni— August. Allerup Bakker, Lindum, Hald, Funder, Silkeborg, Haarup ved Brædstrup, Holtum, Varde, Læborg, Ulfshale, Marienborg og Næsgaard. Varieteten curtisiåna Endl., oprindelig beskrevet som Årt paa nogle Huneksemplarer, forekommer sammen 71 med Hovedarten, fra hvilken den skal kunne kendes paa, at Tværribben mellem R og Rs træffer denne sidste før 2A 1A DÅ 11% H RSSTEAN: 1A ER Cu, R2+3 Cl R445 MM 344 MI 1+2, Fig. 37. For- og Bagvinge af Semidalis aleurodiformis. Forkningspunktet. Men denne Karakter er ikke konstant, selv ikke hos samme Individ. S. aleurodiformis synes saa afgjort at være knyttet til Løvtræer, navnlig Eg, om den end meget sjældent skal kunne findes paa Fyr. [Parasemidålis Endl. I Bagvingerne løber M og Cu vidt adskilte, og de er oftest divergerende. M er forket i Bagvingerne. I begge Vingepar træffer Tværribben mellem Cu; og M "denne sidste før Forkningspunktet. P. fuscipénnis Reuter (Fig. 38). Hovedet brunlig- sort, stærkt glinsende. Munddele og Antenner mørke- brune. Ben brune, Skinneben lidt lysere. Antenner om- trent halvt saa-lange som Forvingerne og med 26 Led. Forvingernes Hinde mørkebrun. Ribberne mørkebrune, og Længderibberne med lys Søm til omtrent midt paa Vingen. Bagvingerne blegt graabrune, noget mørkere langs For- 72 randen og ude i Spidsen. Begge Vingepars Hinder stærkt rødt til rødviolet iriserende. Vf. 5,5—6 mm. Denne Art er kun kendt fra Finland, Letland og Got- land; men da en Art ånnae Endl., der utvivlsomt kun ge se: 2. Fig. 38. For- og Bagvinge af Parasemidalis fuscipennis. er en Form af fuscipennis, er beskrevet fra Tyskland, er det ikke umuligt, at vi kan finde Arten her i Landet.] 3. Conwéntzia Endl. Bagvinger meget smaa og med stærkt redu- ceret Ribbenet. I Forvingen træffer Tværribben mellem Cu, og M denne sidste før Forknings- punktet. 1. C. psociféårmis Curt. (Fig. 39). Hoved og Bag- kropsspids lysebrune. Munddele, Antenner, Thorax og Ben meget blegbrune, næsten helt lyse. Bagkroppen om- trent hvid. Antenner lidt kortere end Forvingerne. Vinge- hinden næsten farveløs. Ribber meget blege. Bestøvning rent hvid. Vf. 7—8 mm. Maj— August. 73 Aarhus, Hammel, Skanderborg, Silkeborg, Funder, Sminge, Klakring, København, Knuthenborg og Bornholm. Arten er vist særlig knyttet til Løvtræer, navnlig Eg; men den kan ogsaa findes paa Naaletræer, særlig Fyr. En Form, C. pineticola Endl., er beskrevet paa tyske Eksemplarer som selvstændig Art og skal kunne adskilles fra psociformis ved et mindre Antal af Led Cuz Ce Fig. 39. For- og Bagvinge af Conwentzia psociformis. i Antennerne, nemlig 28—34 (psociféårmis skal have 38—43 Led) og ved, at Tværribben i Forvingen mellem R og Rs skal træffe Rs indenfor Forkningspunktet (hos psociformis skal Ribben træffe udenfor). Nu har det vist sig, at Hannens Genitalier indenfor de to Former synes at være ens, og at Antallet af Åntennernes Led saa vel som den omtalte Tværribbes Plads er meget ukon- stante, hvorfor man gør bedst i kun at betragte pineti- cola som en Form af psociformis. 4. Helicocénis Endl. I Bagvingerne løber M og Cu, paa en længere Strækning meget tæt op ad hinanden (Fig. 40). "Cu, i Forvingerne svagt buet i yderste Trediedel. I Bagvingerne træffer Tværribben mellem R og Rs denne sidste uden for Forkningspunktet. H. lutea Wallengr. (Fig. 40). Hoved og Thorax brune. Bagkroppen gulhvid til rødlighvid. Antenner med 23— 74 24 Led, omtrent saa lange som tre Fjerdedele af" For- vingerne, bleggule, den yderste Halvdel mørkere, Vinge- 2 Cui 7 M Fig. 40. For- og Bagvinge af Helicoconis lutea. hinden med blegbrunt Anstrøg. I Bagvingerne er M's Grene lange. Bestøvningen rent hvid. Vf. 7—8 mm. Der kendes kun meget faa Eksemplarer fra Danmark, alle tagne i Juni og i Slutningen af Maj. Allerup Bakker, Hellevad Hede, Hammel, Silkeborg og Højen Bæk (Vejle). Årten, som synes. meget sjælden overalt, er tillige kendt fra Sverige, Finland, Estland, Letland, Tyskland og England. Det sidstnævnte Sted er den taget paa Birk og Lærk. | | [Aleuråpteryx Loew. I Bagvingerne løber M og Cu; paa en længere Stræk- ning tæt op ad hinanden, Cu» i Forvingen meget bugtet. I Bagvingerne træffer Tværribben mellem R og Rs denne sidste inden for Forkningspunktet. A. loewi Klap. (Fig. 41). Hoved og Thorax mørke- brune. Bagkroppen gulbrunlig til rødgulbrun, Spidsen 75 noget mørkere. Antenner med 26 til 27 Led, brune, den inderste Halvdel brunliggul. Vingehinden blegbrunlig til graabrunlig. I Bagvingerne er M”s Grene meget korte. Bestøvning hvid. É NE 1 mm, Arten er endnu. ikke kendt fra Danmark, men i Mellemeuropa er den funden saa langt mod Nord som -Rs ÆS Fig. 41. Forvinge af Aleuropteryx loewi. Berlin, saa det er ikke umuligt, at den ogsaa vil kunne træffes hos os.] | . 2. Underorden Megaléptera. Hovedet bredt og kraftigt med bidende Mund- dele. Prothorax bredt og stærkt udviklet. Hanner- nes Analvedhæng meget simple og primitive. For- og Bagvinger omtrent ens og lige store; de sidste med stærkt udviklet og i Hviletilstand foldet Anal- parti. Ribbenettet meget primitivt og med faa Marginalforke. Fem Fodled. Megaloptererne dan- ner en meget primitiv og gammel Insektgruppe, der er udbredt over alle fem Verdensdele. Arts- antallet er dog meget ringe; men Gruppen inde- holder mange, meget store Former. I Europa findes kun en Slægt, Sialis, der rummer Underordenens mindste Arter. 76 Sialis Latr. (Vandflorvinger). Antenner traadformede. Øjnene kun svagt frem- staaende. Ingen Biøjne. Sc udmunder i R. Ptero- stigma utydeligt. I Forvingerne løber Cu, paa en kort Strækning sammen med M inden dennes Fork- Fig. 42. Sialis lutaria. ningspunkt. Fjerde Fodled udvidet. Larven aqua- tisk og dens Bagkrop med Trachégæller. Oversigt over Arterne. Forvingernes C brungul inde ved Vingeroden. Forvingernes inderste Del kun svagt brun- Sr TAN SF REESE RR EN l.lutåria. Forvingernes C sortebrun inde ved Vingeroden. Forvingernes inderste Del stærkt brunlig i ad SEGRR REE R REL ERE Nan ha DSE In res AR DE 2. fuligindsa. 1. S. lutåria L. (Fig. 42). Vingerne svagt brunlige, lidt mørkere mod Roden. Tværribben i Forvingernes Sub- costalfelt træffer den inderste Celle mellem R og Rs nærmest Cellens inderste Ende. (Denne Karakter er dog ikke altid paalidelig). Vf. 22—34 mm. Maj—Juni. 77 Arten er almindelig forekommende overalt baade ved stillestaaende og svagt rindende Vand. Iøvrigt udbredt over hele Europa. 2. S. fuliginåsa Pict, Vingerne brunlige, meget mørkere mod Roden. Tværribben i Forvingernes Sub- costalfelt træffer den inderste Celle mellem R og. Rs nærmest Cellens yderste Ende. Vf. 24—36 mm. Juni—Juli. Allerup Bakker, Sæby, Lemvig, Bidstrup, Løjenkær, Aarslev, Jexen, Tange, Funder, Lemming, Mausing, Hol- tum, Grejsdal, Højen Bæk og Genner. Saa vidt vides, er Årten her i Landet ikke funden uden for Jylland, hvor den træffes ved stærkt rindende og koldt Vand. løvrigt er den udbredt over Europa og Lilleasien, 3. Underorden Raphidioidea. Hovedet stort, noget fladtrykt, meget bredere end Prothorax og bagtil halsformigt sammensnøret. Øjnene ret fremstaaende. Antenner temmelig korte, traadformede og af ens Tykkelse overalt. Pro-" thorax cylindrisk, meget langt, længere end Meso- og Metathorax tilsammen. Det lange og smalle Prothorax sammen med det indsnævrede Baghoved har utvivlsomt foranlediget Navnet ,Kamelhals- fluen”, der populært bruges for disse Insekter. Hannens Analvedhæng lidet iøjnefaldende; Hun- nens Bagkrop ender med en lang Æglægnings- skede. Fire Fodled; tredie udvidet. For- og Bag- vinger omtrent ens, med skarpt fremtrædende Pterostigma og med et ret specialiseret Ribbenet. Se ender i C før Pterostigma. Een Rs, der forker sig flere Gange og er .forbunden med R ved to 78 eller tre Tværribber. M forker sig temmelig langt ude paa Vingen og udsender mindst fire Grene til Vingeranden. Cu's Forløb i Forvingen er gan- ske ejendommeligt. Straks efter Forkningen løber Cu, op og smelter paa en kort Strækning sammen med Stammen af M. Ud imod Vingeranden smelter FEDE ESN =SE Ababa me Fig. 43. Forvinge af Raphidia notata. en af Cu.”s Grene paa en kort Strækning sammen med M,. I Hvilestilling holdes Vingerne tagstillede over Bagkroppen. Larverne arboreale. Oversigt over Slægterne. Biøjne til Stede. Forvingens Pterostigma med i det mindste een Tværribbe....... 1. Raphidia. Biøjne mangler. Forvingens Pterostigma uden Bug oki SPRE ER SENERE RTE TØ hor SA Een vr nocellie 1. Raphidia Linn. Tre Biøjne til Stede. Antenner temmelig fine. Prothorax i det mindste dobbelt saa langt som bredt, og dets ombøjede Siderande dækker hele Undersiden med Undtagelse af et mindre Rum bagtil. Pterostigma med Tværribber. 79 Oversigt over Arterne. . Bag Pterostigma og ind mod forreste Median- gren i Forvingerne ligger fire Celler i en KEE REERE (Fig: 43) LET SL l.notåta. Bag Pterostigma og ind mod forreste Median- gren i Forvingerne ligger kun tre Celler ,.. 2. Pterostigma tofarvet; inderste Trediedel graa- blunlig, yderste Parti gulligt. .….…..…... flåvipes. FEE ensfarvet 1 2 aksen see: 3. Pterostigma langt og gult, begynder ved For- randen af den bagved liggende Celle og er lige saa langt som denne..... 2. xanthostigma. Pterostigma brungult og begynder et Stykke uden for Forranden af den bagved liggende EN se RIR ere: Hovedet bredt, næsten rektangulært; bagtil pludselig afsmalnende if, SX) RGS ØRRRE SENDE måjor. Hovedet ovalt, bagtil jævnt afsmalnende (Fig.44) 5. . Pterostigma forholdsvis langt og med to Tvær- Antenner mørke, ved Roden gullige, særlig paa Undersiden. Skinneben, Fødderne og til Dels Laarene brun- gule. 12—16 Tværribber i Forvinger- nes Costalfelt. Pterostigma mørke- brunt med to, undertiden forkede, Tværribber. Bagranden af Pterostigma meget kort og forbundet med den bagved liggende Celles yderste Halv- og forreste Mediangren i Forvingen; den anden forreste Celle oftest tre- ribber; det strækker sig langt ud over den HERNed liggende Celle (Fig. 45). 2:..21..1.... l. notåta var. låticeps. Pterostigma forholdsvis kort og med een Tvær- ribbe (ofte forket); det strækker sig ikke ud over den bagved liggende Celle (Fig. 48)... ophidpsis. 1. R. notåta Fabr. (Fig. 43 og 44). . Fire Celler mellem Pterostigma kantet... Fig. 44. Hoved af Vf. 22—30 mm. Juni— August. Raphidia notata. 80 Rold, Hald, Laurberg, Svenstrup, Aarhus, Nørholm, Silkeborg, Sønderborg, Grib Skov, Kældskov, Bremers- vold, Engestofte, Høvænge Skov og Nakskov. Det er den næstalmindeligste af vore Arter, og uden for Danmark kendes den fra Finland til Norditalien. Varieteten låticeps Wallengr. (Fig. 45) skiller sig fra Hovedarten ved, at der kun findes tre Celler mellem Pterostigma og forreste Mediangren i Forvingen. 1 alle Fig. 45. For- og Bagvinge af Raphidia notata var. laticeps Wallengr. andre Forhold, ogsaa med Hensyn til Hannens Analved- hæng, stemmer den fuldstændig overens med den typiske Form. Varieteten blev oprindelig beskreven som selvstændig Art; senere blev den opfattet som værende den samme som major, med hvilken den dog intet har at gøre. I Danmark er den kun kendt i meget faa Eksemplarer fra "Hald, Bidstrup ved Laurbjerg og fra Silkeborg, taget i Juni og Juli. Med Hensyn til dens Udbredelse udenfor Danmark vides kun lidt. Den er kendt fra Sverige og Tyskland. [R. måjor Burm. (Fig. 46). Hovedet bredt og med omtrent parallele Sider, bagtil pludselig indsnævret. Over- siden grovt punkteret og tværridset; finere punkteret for- til. Antenner brunliggule; mørkere mod. Spidsen. Pro- 81 thorax med smal, gullig Forrand og bredere, gullige og ombøjede Siderande; iøvrigt er Prothorax grovt punkteret og tværridset samt forsynet med korte og sorte Haar. Meso- og Metathorax sorte; Bagkroppen skinnende sort og med smal, gul Siderand; de enkelte Bagkropsled med en smal, gul Bagrand paa Under- siden. Ben gulbrune. Forvingernes Costalfelt med 8—11 Tværribber. Pterostigma brunt, rækkende ud over den bagved liggende Celle, med hvis halve Forkant det er forbundet; to Tværribber. Vf. 25—29 mm. Arten er endnu ikke funden i Danmark. Den er kendt fra Tysk- land, hvor den mod Nord gaar op til Østersøens Kyst. 2? s te VER TE KG SÅ vad i & $ W] ( amp t P« RS OVALE NS: 2 en SER CY R. flåvipes Stein, Antenner gule i deres inderste Halvdel, mørkebrune : : i den yderste. Ben gule. Alle Rib- Fig. 46. Hoved af berne i den basale Del af Vingerne lysegule (1 A i Forvingerne delvis undtagen). Endvidere er C lysegul omtrent til Pterostigma, R til Udspringet af Rs og Bag- randen af Vingerne i godt Halvdelen af dens Længde. Inderste Trediedel af Pterostigma graabrun, de to Tredie- dele gule til bleggule. Pterostigma med een Tværribbe og omtrent saa langt som to Trediedele af den bagved liggende Celle, hvis yderste Ende det ikke overskrider. Vf. 24—27 mm. Arten er endnu ikke funden i Danmark; men da den er taget i et Eksemplar først i Åugust saa nær vor Grænse som Lyksborg, er det aldeles ikke udelukket, at den kan findes her. Iøvrigt er den kendt fra Hamborg til Sicilien og Grækenland mod Syd og fra Elsass til Lilleasien mod Øst.] Raphidia major. 2. R. xanthostigma Schneid. (Fig. 47). Antenner lysegule ved Roden, mørkere mod Spidsen. Ben brun- gule; Baglaarene helt mørke, Mellem- og Forlaar mørke paa Oversiden. Forvingernes Costalfelt med 6—8 Tvær- ribber. Pterostigma smalt og gult, saa langt som den bag- Esben-Petersen: Netvinger og Skorpionfluer. 6 82 ved liggende Celle, med hvis Forrand det er forbundet i hele dens Længde; een eller to Tværribber. Vf. 15—21 mm. Maj—Juli. Gistrup ved Aalborg, Svenstrup, Hobro, Hald, Laur- berg, Hammel, Aakær, Silkeborg, Svinding, Funder, Tvi- Fig. 47. Raphidia xanthostigma 2. lum, Sønderborg, Tisvilde, Jægerspris, Redsle Skov, Bre- mersvold, Frejlev, Kældskov, Gudhjem og MEelsted. Det er vor almindeligste Raphidia-Art, der ofte optræder i større Antal nær gamle Fyrretræsbevoksninger. Arten er iøvrigt udbredt over hele Europa til ind i Si- birien mod Øst. (R. ophiåpsis Linn. (Fig. 48). Antenner lysegule; den yderste Trediedel mørk. Ben brungule; Laar helt eller delvis mørke. Forvingernes Costalfelt med 7—8 Tvær- ribber. Pterostigma brunt, kortere end den bagved lig- gende Celle, med hvis Forrand det er forbundet i de to Femtedele af Cellens Længde; een Tværribbe, der ofte er forket. Vf. 18—23 mm. Arten er endnu ikke funden hos os; men da den forekommer i Finland, Sverige, Norge, ved Hamborg og sydpaa til Italien og Grækenland, samt fra Belgien til Mesopotamien mod Øst, vil den utvivlsomt ogsaa kunne findes hos os.] 83 [Inocéllia Schneid,. Ingen Biøjne. Antenner temmelig tykke. Prothorax dobbelt saa langt som bredt; de ombøjede Siderande dæk- ker ikke Undersiden. Pterostigma uden Tværribber., Fig. 48. For- og Bagvinge af Raphidia ophiopsis. Inoc. crassicérnis Schneid. (Fig. 49). Hovedet med omtrent parallele Sider og afrundede Baghjørner. Anten- ner brunrøde, lysest ved Roden. Ben gule til gulbrune. Forvingernes Costalfelt med 7—10 Tværribber. Ptero- Fig. 49. For- og Bagvinge af Inocellia crassicornis. stigma brunt og saa langt som den bagved liggende Celle; men det begynder nærmere ved Vingens Rod end Cellen. Vf. 21—27 mm. 6% 84 Arten er ikke« kendt fra Danmark, men da den er funden i Sverige (Dalarne) to Gange og forekommer, om end sjældent, i Tyskland, er der Mulighed for at kunne træffe den her. Den er iøvrigt funden i Ungarn, Italien og gennem Sibirien til Amur og Japan.] Il. Orden Meco&ptera. Hovedet forlænget nedadtil i en Snude, der i Spidsen bærer bidende Munddele. Antennerne lange og traadformede. Prothorax kort og bredt; Meso- og Metathorax store. Abdomen lang, ti- leddet; hos Hannen ender den med et klosaks- lignende Gribeapparat til Brug under Parringen (Fig. 52). Fødderne femleddede; alle Led lange og cylindriske; sidste Led med to Kløer, der er tan- dede paa Indersiden. Vingerne ligestore, lange og smalle (hos Boreus er de rudimentære) med et Ribbenet, der er af en meget primitiv Type. Tværribberne forholdsvis faa, og de er aldrig an- bragt i regelmæssige Tværrækker; i Costalfeltet een eller to. Den symmetrisk forkede Rs viser hen paa Ordenens meget høje Alder. Meget faa eller slet ingen Marginalforke. Ordenen indeholder forholdsvis faa Arter, der dog er udbredt over alle fem Verdensdele. I Europa findes Repræsen- tanter for tre Familier, hvoraf den ene, Bitta- cidae, ikke er funden nordligere end i Belgien og Harzen. Mecoptererne er Rovdyr, der ernærer sig af mindre Insekter. 85 Oversigt over Familierne. Vingerne fuldt udviklede. 3 Biøjne.. 1. Panorpidae. Vingerne rudimentære eller skælformede. Ingen NSA] IEEE. 2. Boreidae. 1. Fam. Panorpidae Steph. (Skorpionfluer). Bagkroppen lang, omtrent cylindrisk. Hos Hun- nen er den stærkt afsmalnet mod Spidsen; hos Fig. 50. Panorpa. communis 2. Hannen er de tre yderste Led omdannede saa- ledes, at de to næstyderste er koniske, og det yderste udvidet og bærende en klosakslignende Tang. Hannen bærer stedse de yderste Led bøjede op over de øvrige Bagkropsled, og denne ejen- dommelige Stilling har skaffet Familiens Arter det populære Navn ,Skorpionfluerf. Familien er den artsrigeste inden for Ordenen, og flere af Arterne er hyppig forekommende paa Træer, Buske og lav Plantevækst, navnlig hvor Bunden er fugtig. Een Slægt i Europa. 86 Panbrpa Linn. Oversigt over Arterne. 1. Vingerne med et mer eller mindre tydeligt Tværbaand udgaaende fra Pterostigma...... LÆ Vingerne med enkelte spredte, mørkebrune FREE AN TET ate 8 EOR near SL TEDE DEN 3. 2. Vingernes Tégninger mørkebrune. Tværbaandet tydeligt zigzagformet. Vingespidsen oftest med en stof; mørk Plet (Pig: 50) 2 2.communis, Fig. 51. For- og Bagvinge af Panorpa cognata. Vingernes Tegninger gulbrune. Tværbaandets bageste Parti forket; men Forkens Grene of- test utydelige. Vingespidsen med gulbrun Plet, der tit omslutter større eller mindre klare Patter Fie SINE REST ey GE l.cognåta. 3. Hannens nedre Vedhæng afskaarne i Spidsen, Titillatorer kløftede (Fig. 53 B). Vf. 23—30 mm 3. germånica. Hannens nedre Vedhæng afrundede i Spidsen. Titillatorer ikke kløftede (Fig. 53 A). Vf. 29— SR 1 Be AT EAN GERE oe BESET STEDE STAFET S SENSE hybrida. 1.P.cognåta Ramb. (Fig. 51, 52 b). Vinger med grøn- liggul Glans og med gulbrune Tegninger. Paa den inder- ste Vingehalvdel findes gerne tre mindre Pletter; paa den ydre et Tværbaand og en Plet i Vingespidsen. Tvær- baandet er ret bredt i den forreste halve Længde, bagtil 87 er det forket med smalle, tit utydelige Grene. Pletten ved Vingespidsen oftest opfyldt af større eller mindre klare Partier. Hannens fjerdesidste Bagkropsled ikke tilspidset bagtil, men ret dybt indskaaret i selve Spidsen; tredie- sidste Leds Overkant med en fremstaaende Knude. Han- nens nedre Analvedhæng lange og smalle, fra Midten af jævnt afsmalnende mod Spidsen. Vf. 25—30 mm. Juli—September. Tolne Skov, Thors Mølle, Marselisborg Strand, Ørting, Grejsdal, Gyllingnæs, Klakring, Højruphav, Sønderborg, Højrup, Katterød, Ebberup, Odense, Frederiksdal, Ordrup Mose, Møen, Næsgaard, Stangerup Skov, Vejringe, Sort- sø, Maribo, V. Ulslev, Dødemose og Strandby. Arten synes at have en ret vid Udbredelse i Østjyl- land og påa Øerne, og hvor den forekommer, findes den gerne i større Mængde. Den er senere fremme end de to andre Arter. Der kan forekomme Eksem- plarer, hvor Vingetegningerne er indskrænkede til en mørk Plet ved Pterostigma og en meget utydelig Plet ved Vingespidsen. Iøvrigt er den kendt fra Syd- sverige, de baltiske Lande, Cen- g traleuropa og England. FF. communis L.. (Fig: 50, 52 a). Vingerne med svagt gulligt Skær og mørkebrune Tegninger. AZ Inderste Vingehalvdel med indtil fire, temmelig store Pletter. Tvær- ; baandet bredt, zigzagformet, som- ey SØ ENE Fi] metider forket fra Midten; den af 4 Panorpa communis, yderste Gren er da meget smal. b Panorpa cognata. Pletten i Vingespidsen meget stor; ofte mer eller mindre opfyldt af klare Partier. Hos Han- nen er fjerdesidste Bagkropsled cylindrisk, lidt afsmal- nende mod Spidsen, der er lige afskaaren; det er om- trent saa langt som de to følgende tilsammen; tredie- sidste og andetsidste Led koniske, det førstnævnte lidt 88 længere end sidstnævnte. Hannens nedre Vedhæng som hos foregaaende Art. Vf. 25—34 mm. Juni— August. Vor almindeligste Art, som vist findes overalt. Den varierer betydelig med Hensyn til Vingernes Tegninger. Som hos cognata er Vingerne temmelig lange og smalle og med elliptisk Spids. Arten er udbredt over hele Europa og ind i Sibirien, 3. P. germånica L. (Fig. 1, 53 B). Vingerne med gul- ligt Skær og med enkeltliggende, mørkebrune Pletter. Paa inderste Vingehalvdel indtil fire meget smaa Pletter. Tvær- Fig. 53. Underside af. yderste Bagkropsled hos $ af A Panorpa hybrida, B Panorpa germanica. V = nedre Analvedhæng, T = Titillatorer. baandet antydet ved fire Pletter, nemlig en større ved Pterostigma, en mindre midt paa Vingen og to ved Vin- gens Bagrand. Pletten ved Vingespidsen er delt i to, nem- lig en større i selve Spidsen og en mindre ved Bagranden. Hos Hannen er fjerdesidste Bagkropsled cylindrisk, lidt afsmalnende mod Spidsen, der er lige afskaaren; tredie- sidste og næstsidste hver for sig lidt kortere end fjerde- sidste og koniske. Hannens nedre Analvedhæng korte og brede og med lige afskaarne Spidser. Vf. 23—30 mm. Juni— Juli. 89 Arten er et udpræget Forsommerdyr, der er ret al- mindeligt overalt. løvrigt er Arten hyppig i Nord- og Mellemeuropa og kan ogsaa findes saa langt mod Syd som Grækenland. I Skotland og Norge findes en Form boreålis Steph., hvis Vinger er uplettede. Mellem denne og den typiske Form findes talrige Overgangsformer. Paa flere Lokali- teter i Midtjylland er der fundet meget svagtplettede Indi- vider, der i høj Grad kan ligne de lyse Eksemplarer af cognata. Der kan dog ingen Forveksling finde Sted, thi bortset fra de betydelige Forskelligheder i Hannens Bag- kropsled og Analvedhæng er Individer af germanica altid kendelige paa de forholdsvis korte og brede Vinger med den butrundede Spids, hvis Plet altid er meget smal. [P. hyøbrida Mac Lachl. (Fig. 53 A). Vinger omtrent glasklare og med kun svagt gulligt Anstrøg; deres Spids ikke saa but afrundet som hos germanica. Langs For- randen findes som oftest tre mørkebrune Pletter, af hvilke den ved Pterostigma er den største. Denne pterostigmale Plet tillige med en lille Plet bagved og midt paa Vingen samt to smaa Pletter lige overfor paa Vingens Bagrand markerer det sædvanlige forkede Tværbaand. Apikalpletten, navnlig bagtil, mer eller mindre opløst eller indesluttende smaa, hyaline Partier. Hos Hannen er tredie Abdominal- segments Bagrand oventil forlænget bagud i Midten. For- længelsen er, set fra Siden, meget iøjnefaldende, og dens Spids er krummet og nedadbøjet, saa at den hviler midt paa fjerde Segment. (Hos germanica findes noget til- svarende, men ikke saa stærkt udviklet). Hannens nedre Analvedhæng korte og brede og deres Spids afrundet. Titillatorer kraftige og udelte. Vf. 29—34 mm. Denne store og kraftige Art er endnu ikke funden i Danmark og heller ikke i Sverige; men da den er taget i Finland, paa Øsel, i Estland, Letland, Sachsen, Bayern, Tjekkoslovakiet og Rumænien, er det aldeles ikke ude- lukket, at den vil kunne træffes paa vore Øer saa vel som i Sverige. Det synes at være en Forsommerart; thi fra de bal- tiske Lande, hvor den synes at være almindelig udbredt, opgives dens Flyvetid at være Maj og Juni.] 90 2. Fam. Boreidae Mac Lachl. Snuden lang. Ingen Biøjne. Vingerne meget reducerede. Hos Hunnen er de tilstede som et Par smaa skællignende Vedhæng udgaaende fra Mesothorax, og hos Hannen er de lange, smalle og sylspidse, og Spidserne nedadbøjede. Forreste Par med stive Børster. Bagkroppen ender hos Hunnen i en lang Æglægningsskede, og hos Han- nen bærer sidste Led oventil to opadbøjede og krummede, i Spidsen kløvede Vedhæng; det nedre Analvedhæng har Form af en trekantet Plade. Hos de europæiske Arter findes hos Hannen en Ophøjning paa Rygsiden af andet og tredie Bag- kropssegment. Een Slægt, hvis Arter er udbredt over Europa og Nordamerika. Båreus Latr. Oversigt over Arterne. Panden næsten glat, fint og spredt punkteret. Hannens nedre Analvedhæng med svagt run- dede Sider og elliptisk Spids....... 1. hyemålis. Panden tværridset. Nedre Analvedhæng med svagt indbuede Sider og med omtrent af- skarn Sd SNOR RD westwoodi. 1. B. hyemålis L. (Fig. 54). Hoved, Bryst og Bag- krop skinnende bronzebrune. Antennernes inderste Halv- del mørkere. Panden skinnende, spredt punkteret. Ryg- siden af Hannens andet Bagkropssegment bærer en tvær- stillet, rektangulær Forhøjning, hvis øvre Hjørner er truk- ket noget udad; tredie Segment har en lignende Forhøj- ning, men den er meget mindre og noget utydelig. Længde hos $ 3—4 mm, 2 4,5—5 mm… 91 Frijsenborg, Lyngbygaard, Silkeborg, Sønderborg, Geel- skov, Hareskov, Dyrehaven, Korsør, Bremersvold, Kæld- skov og Høvængeskov. Arten er fremme fra November og kan findes under Mos, paa Træstubbe, ja selv paa Sne paa solbeskinnede Steder. f Den er udbredt over hele Europa. [B. westwoodi Hag. Arten ligner foregaaende. An- tennernes inderste Halvdel gulbrun, yderste Halvdel brun. Fig. 54. Boreus hyemalis. $ øverst, 2 nederst. (Efter Withycombe). Panden glinsende, tværridset. Rygsiden af Hannens andet Bagkropssegment med en Forhøjning som hos hyemalis. Forhøjningen paa tredie Segment af samme Form, men noget kortere. Længde af $ 3—3,5 mm, 2 4—4,5 mm. Arten er endnu ikke funden i Danmark, men da den er kendt fra Norge, Sverige, Finland, Letland og Tysk- land, findes den rimeligvis ogsaa hos os.] Larver og Pupper. Oversigt over Ordener og Underordener. 1. Larven eruciform. Antenner treleddede. Puppen fritliggende i en Jordcelle.. II. Orden Mecoptera. Larven anderledes BREDER 1 STS ro ER I. Orden Neuroptera... 2. 2. Larven med normalt byggede, bidende Mund- dele. Puppen Fi; uden 'Kokon 32/3 STN 3. Larven med Mandibler og Maxiller omdannede til et Par stikkende og sugende Mundorganer. Puppen indelukket i en spunden Kokon,.... 1. Underorden Planipennia. 3. Larven aquatisk, med leddede Trachégæller langs Bagkroppen. Forpupningen sker i en Hule fr Jorden... 2. Underorden Megaloptera. Larven arboreal, uden Trachégæller. Forpup- ningen sker i en Fordybning eller under Bark- skæl pad en Træstamie 5 KL SENSE E 3. Underorden Raphidioidea. Planipennia. Planvingerne lægger deres Æg enten enkeltvis eller i Grupper paa Blade, Grene eller Bark. Hos Guldøjerne er Ægget anbragt i Spidsen af en mer eller mindre lang, gelatinøs Stilk, der meget let hærdner; en saadan An- bringelse af Ægget sker maaske for at yde det Sikkerhed mod Efterstræbelse., De i Danmark forekommende Plan- .vingearters Larver gennemgaar, saa vidt vides, tre Ud- viklingsstadier (Hudskifter), inden de bliver Pupper. I første Stadium afviger Larven, bortset fra Størrelsen, i 93 flere Retninger fra Larven i andet og tredie Stadium. I første Stadium har Larverne af Hemerobiiderne saa vel som af Chrysopiderne trompetformet Empodium (Fodsaal) mellem Kløerne; i de to sidste Stadier findes det kun hos Chrysopiderne, men ikke hos Hemerobiiderne. I første Stadium har alle Larver færre børsteformede Haar paa Legemet end i de to senere Stadier. Hos unge Chry- sopidlarver er disse Børster ofte forsynede med en lille Krog i Spidsen, og ved Hjælp af saadanne Kroge bærer disse Larver tit et Dække af Smaapartikler af udsugede Insektkroppe o. Il. Ellers er Krogbørster kun til Stede hos Fig. 55. Chrysopa alba. Fod med Empodium af Larve i tredie Stadium. (Efter Withycombe). de Former, der sædvanlig bærer et Dække. Kroppen af en Larve i tredie Stadium er mer eller mindre tilspidset baade for- og bagtil og desuden noget fladtrykt. Hovedet er ogsaa fladtrykt og stærkt chitiniseret. Mandiblerne er enten lige eller buede; hos Myreløverne har de Tænder paa Indersiden. Paa Mandiblernes Underside findes en langsgaaende Fure, og denne Fures Sidekanter er enten forsynede med smaa langsgaaende Furer eller langsgaaende ophøjede Ribber afpassede- efter modsvarende Ribber eller Furer i Maxiller- nes Overside, der ogsaa langs Midten har en Hovedfure. Naar Mandibel og Maxilla er lagt sammen, danner de et Rør, hvorigennem Byttets Blod kan suges eller pumpes op i den fortil mekanisk lukkede Mundhule. Under Ud- sugningen af et Bytte bevæges Maxilla paa langs i For- hold til Mandibel. Spidsen af Maxilla er med Undtagelse af Coniopterygiderne altid stump og forsynet med Sanse- 94 haar, der sandsynligvis er Larven til Nytte under dens Søgen efter Føde, Overlæben er gerne lille og utydelig; hos Coniopterygiderne viser den sig dog som en frem- skudt Plade. Underlæben er altid stærkt reduceret, men bærer Palper; disse findes dog ikke hos Sisyriderne. An- tenner er simple; Øjnene er Punktøjne. Thorax og Ab- domen er almindeligvis ret bløde, og de enkelte Seg- menters Rygside (Tergum) med kun faa chitiniserede Plader (Skleriter), der tjener til Fæste for Muskulaturen. Hos Sisyriderne er dog de enkelte Segmenters Tergum fuldstændig chitiniseret. De tre Brystled bærer hvert et Par Lemmer, der bestaar af de sædvanlige tre Dele, Laar, Skinneben og Fod, Sidstnævnte har kun et Led. Hos Myreløverne er Bagskinneben og Bagfod voksede sammen. Foden bærer to Kløer; hos Sisyriderne kun een. Efter at have skiftet Hud to Gange — Larvehuden revner langs Thorax og Baghoved — naar Larven frem til at blive fuldtudviklet, og den spinder sig nu en Kokon af hvid Silke; undertiden er Silkespindet iblandet fremmede Dele. Spindet udstødes af Bagkroppen. Puppen er en fri Puppe, d. v. ss Lemmer, Antenner og Vingeanlæg kan bevæges i en ret udstrakt Grad. Mod Slutningen af Puppestadiet bider eller skærer "Puppen Hul i Kokonen, kravler ud og søger sig et passende Skjul, hvor den forbliver, indtil Forvandlingen til Imago finder Sted. Puppehuden revner da langs Ryggen af Thorax, og det fuldtudviklede In- sekt kommer frem til Dagens Lys. Larvens og Puppens Fordøjelseskanal er lukket bagtil, saa at ingen Ekskre- menter kan udskilles under disse Perioder; men straks efter Forvandlingen til fuldtudviklet Insekt finder en. Ud- tømning af Ekskrementer Sted. Planvingernes Larver spiller en meget vigtig Rolle ved at ødelægge en Mængde af blødhudede, planteskade- lige Insekter og disses Larver; de udsuger og dræber en Mængde Bladlus, Skjoldlus, Bladhopper o. s. v. Det fuldtudviklede Insekt lever forholdsvis kort; Han- nen maaske nogle Uger, Hunnen vel nok indtil to eller tre Maaneder. 95 Flere Arters Udviklingshistorie og øvrige biologiske Forhold er kun lidt eller slet ikke kendt; men alt tyder paa, at Planvingerne som Regel er villige til at lægge Æg i Fangenskab, ligesom Æggenes Klækning og Larvernes Opfødning udmærket kan foregaa i passende Klækkebure eller Glas; blot der sørges for de nogenlunde rigtige Føde- emner blandt Plantelusene (Aphididae og Coccidae). For saa vidt ikke andet er nævnt, er alle Beskrivelser i det følgende givne efter den fuldtudviklede Larve, d.v.s. Larven i tredie Stadium. Oversigt over Larveformerne hos de forskellige Familier. I; Mandiblernes Inderkant med kraftige Tænder. 1. Myrmeleontidae. Mandiblernes Inderkant uden Tænder........ LÅ Larven fuldstændig aquatisk. Foden med en Te ENDER 3. Sisyridae. Larven terrestrisk eller amphibisk. Foden med EN Ar mande FIVE 3. Labrum dækker de konisk-formede Munddele. Mandibler og Maxiller naaleformede og korte 6. Coniopterygidae. Labrum dækker ikke Munddelene, der er af BEEN NE FORM SI esse LEE 4. Mandibler og Maxiller omtrent lige, flere Gange længere end "Hovedet, deres Yderkant er en Smule konkav. Larven amphibisk....... 2. Osmylidae. Mandiblers og Maxillers Yderkant konveks; de er saa lange som eller indtil dobbelt saa lange som Hovedet. Larven terrestrisk ..... 5. .. Empodium trompetformet gennem Larvens hele Udvikling. Større Former...... 5: Chrysopidae: Empodium trompetformet, indtil første Hud- skifte har fundet Sted. Under senere Stadier ikke trompetformet. Mindre Former........ 4, Hemerobiidae. 1. Myrmeleontidae. Myrmeleon formicarius Linn. (Fig. 56). Hovedet forholdsvis lille, stærkt chitiniseret. Punkt- øjnene samlede i en mørk Plet ude i Hjørnerne af For- 96 randen. Mandibler brune og kraftige; den yderste Tredie- del stærkt indadkrummet; paa Indersiden findes tre kraf- tige Tænder samt en Række af halvt saa lange sorte Børster; iøvrigt er Mandiblerne ligesom Hoved, Thorax, Bagkrop og Ben forsynede med jævnt tætstillede, sorte Haar. Antenner brune, tynde og anbragte lige over Roden af Mandiblerne. Hovedets Overside med to brune, skraatstillede Pletter, som danner en V-formet Figur. Pro- thorax brungult, bestaaende af tre Partier, et lille, hals- lignende Parti fortil og et . bredt, kort Parti bagtil. Paa Oversiden af selve Prothorax findes to brune V-formede Figurer. Meso- og Metathorax meget brede; hver af dem har ud mod Siderne en brun, liggende, draabeformet Skle- rit. Metathorax bærer end- videre ud mod hver Side en Dusk af ret lange, sorte Haar. Alle &Bagkropssegmenterne har hver en lille Dusk af korte, sorte Haar ud mod Siden, og paa Rygsiden findes tre smaa, tværstillede, mørke Skleriter. Benene svage, gule og forsynede med lange Randhaar. Længde (Mandibler iberegnede) 18—20 mm. Fig. 56. Larve af Myrmeleon formicarius. Hunnen af Myrmeleon formicarius lægger sine Æg i Sand, og den udklækkede Larve graver straks en tragt- formet Grube, i hvis Bund den tager Ophold, nedgravet, saa at kun Spidsen af de lange Mandibler rager op. Hvis Myrer eller andre Insekter, der færdes paa disse sandede Steder, 97 falder i en saadan Grube, vil Insektet straks blive grebet af Larven og udsuget, hvorefter Levningerne ved et kraf- tigt Kast af Larvens Hoved vil blive slynget ovenud af Gruben. Sker det, at et Insekt ikke naar Bunden af Gru- ben, men standser paa dens Sider, vil det som Regel straks blive ramt af en kraftig Sandstraale, udslynget ved et Kast af Larvens Hoved, og Følgen bliver gerne den, at Insektet ender i Bunden af Gruben. Henimod Efter- aaret er Larven fuldt udviklet, og den spinder sig da en Kokon, udvendig be- klædt med Sandskorn, og i denne Ko- kon forbliver Puppen til ind i Juni eller Juli Maaned, til hvilket Tidspunkt det fuldt udviklede Insekt kommer frem. Myreløven ynder sandede Pladser, enten langs Kanten af eller ogsaa inde påa Lysninger i Naaleskov. I Danmark er Larven kendt fra Tisvilde. 2. Osmylidae. Osmylus chrysops Linn. (Fig. 57). Hoved og Mandibler rødbrune. Thorax og Bagkrop graabrune til mørke- brune. Ben lyse. Hele Legemet forsynet med korte, kraftige og sorte Børster, Hovedet ovalt, bredere end langt, stærkt chitiniseret. Seks Punktøjne, der er stillede i to Rækker ved Grunden F'8: 57. Larve af Å Osmylus chrysops af hver Antenne; disse er brune, ret (Efter Withycombe). lange og treleddede. Mandibler lange | og spidse, noget indadbøjede paa Midten. Labialpalper lange, firleddede. Prothorax fortil med et afgrænset ovalt Parti og bagtil med et meget bredt, men kort Parti, som ud mod hver Side bærer en fremstaaende Spirakel. Meso- og Metathorax har hver to tværstillede Rækker af Børster, Bagkroppen er afsmalnet bagtil, og hvert Led bærer paa Oversiden en tværstillet Række af Børster og ud mod Siden en Spirakel anbragt paa et orangegult Fremspring. Esben-Petersen: Netvinger og Skorpionfluer. 7 98 Kun de otte forreste Bagkropssegmenter er forsynede med Spirakler. Sidste Bagkropssegment er glat og for- synet med et Par retraktile Vedhæng, som bærer smaa Kroge eller Modhager. Disse Vedhæng bruger Larven til at klamre sig fast med og maaske særlig, naar det kaster sig ud mod sit Bytte. Benene er godt udviklede. Længde (Mandibler iberegnede) omkring 20 mm. Larven lever paa mosgroede Skrænter langs Vandløb, og den kan opholde sig baade i Vandet og paa den fug- tige Grund. Det synes, som om Mygge- og Fluelarver, maaske særlig Chironomus-Larver, danner en Hoved- bestanddel af dens Føde. Hunnen lægger sine Æg i Juni og Juli, og Larven overvintrer i andet eller tredie Stadium, I Slutningen af April eller maaske allerede i Begyndelsen af denne Maaned spinder Larven en oval Kokon mellem fugtigt Mos ved Bredden af Vandet; som oftest er smaa Mosstumper indflettede eller indspundne i Kokonens Vægge. Efter nogle Dages Forløb forvandler Larven sig til Puppe, og samtidig falder de lange Mandibler og Maxil- ler af. Puppetiden varer ti til fjorten Dage. Puppen bider da Hul paa Kokonen med sine Mandibler, forlader denne og opsøger sig et Sted, hvor den endelige Forvandling til Imago finder Sted. I I Danmark er Larven kendt fra Bidstrup Skovbæk ved Laurberg. " 3. Sisyridae. Sisyra fuscata Fabr. (Fig. 58). Hovedet lille, omtrent cirkelformet, lysere end det øvrige Legeme. Seks Punktøjne er anbragt i en sort Plet ud mod hver Side af Hovedet. Antenner mangeleddede, slanke og saa lange som Mandiblerne, der sammen med Maxillerne er særdeles slanke og bøjelige. Almindeligvis bæres disse Munddele fremadstrakte; men de kan bøjes opad og nedad efter Behag, særlig gælder det den api- kale Trediedel. Labialpalper mangler. Thorax og Bagkrop gulgrønne til brune og med en smal, lys Ryglinie. Ryg- siden af alle Led stærkt chitiniseret. Hvert Led bærer noget ud mod Siden en vortelignende Ophøjning med Børster; hver af disse Ophøjninger er omgivet af to eller 99 tre smaa, lyse Pletter. Endvidere findes et børstebærende Fremspring paa Siden af hvert Segment. Ophøjningerne og de laterale Fremspring paa ottende Segment er meget iøjnefaldende. Larvens Underside forholdsvis lys. De syv Bagkropssegmenter bærer paa Undersiden hvert et Par leddede Trachégæller, der ved første Øje- kast har megen Lighed med almindelige Lemmer: Saa længe Larven er i Live, holdes de i en kraftig, vibrerende Be- vænelse De tre Par egentlige Lemmer er forholdsvis kraftige. Længde (Mandibler iberegnede) om- kring 5 mm. Hunnen lægger sine Æg enkeltvis eller i smaa Grupper i Fordybninger paa Blade, f. Eks. langs disses Ribber. Efter Lægningen overspinder hun Æggene med to til tre Lag Silketraade. Lagene af Spind er dog ikke tykkere, end at Æggene kan ses. I Løbet af omkring fjorten Dage kom- mer Larven ud, og den lader sig saa falde ned i Vandet, hvor den tager Ophold paa eller i Kanalerne af Ferskvandssvampene, Spongilla lacustris og Ephydatia fluviatilis. Naar Larven er fuldt ud- viklet, forlader den Vandet, kravler op paa Træstammer, der staar i eller ved Kanten af Vandet eller op paa Bropiller, Brostolper og Brovægge. Her spinder .den en gulhvid Kokon, bestaaende af et ydre grovere Lag og et indre fint, hvidt Lag. Undertiden forlader Puppen Kokonen, in- den den endelige Forvandling til Imago finder Sted, men sommetider sker Forvandlingen inde i Kokonen, efter at Puppen først har bidt Hul paa denne. Der er megen Sand- synlighed for, at Overvintring finder Sted som Larve inde i Kokonen. Larven er ikke sjælden ved Søbredder og ved svagt rindende Vand. Fig. 58. Larven af Sisyra fuscata (Efter Withy- combe). in 4. Hemerobiidae. Larven tenformet og noget fladtrykt. Hovedet lille og med en Gruppe af seks Punktøjne ud mod hver Side S bog 100 Antennerne treleddede og anbragte paa et lille Fremspring mellem Øjnene og Roden af Mandiblerne. Mandibler og Maxiller er ret korte, ikke særlig stærkt krummede. Labial- palper firleddede. Legemet temmelig glat og med to eller flere tværstillede Rækker af fine Haar paa hvert Segment. Prothorax som sædvanligt delt i tre Partier. I første Sta- dium har Hemerobiidlarven et trompetformet Empodium, der kan anvendes til Fastsugning under dens Færden paa | Stammer og Grene; i andet og. tredie Stadium har Empodiet almindelig Saale- form. Før Forpupningen danner Larven en Kokon af Silkespind, og noget før For- vandlingen til Imago finder Sted, skærer Puppen et Hul i Kokonen, som den for- lader for at opsøge sig et passende Sted, hvor den forbliver, indtil det vingede In- sekt kommer frem. Hemerobiidlarverne er meget vanskelige at skelne fra hverandre, idet man ud over Farveforskellighederne kun har faa gode Karaktermærker at rette sig efter. Hemerobius nitidulus Fabr. (Fig. 59). Fi Hovedet er bleggult med en lysebrun, ie, 59. Larven ; a af Hemerobius trekantet Plet, hvis skarpe Hjørne vender nitidulus (Efter bagtil. Hovedets Sider lysebrune. Øjnene Withycombe). sorte, Antenner graabrune; Rodleddet næsten sort. Mandibler kastaniebrune. Palper brune. Thorax og AÅbdomen gulhvide og oventil med to kastaniebrune Længdebaand. Længde omkring 7 mm. Larven og Imago ikke sjældne paa Naaletræer, navn- lig paa Skovfyr. Æggene lægges gerne under Skællene ved Naalenes Rod, oftest enkeltvis. Arten har flere Gene- rationer i Løbet af en Sommer. Man har fundet Larven sugende paa Bladlusene Lachnus pini L., Lachnus tomentosus De Geer og Lachnus agilis Kalt. 101 Hemerobius stigma Steph. (Fig. 60). Hovedet graahvidt med en brun, trekantet Plet paa Midten; den skarpe Kant vender bagtil. Hovedets Sider brune. Øjnene brune eller sorte. Antenner og Palper sorte. Mandibler graa, men brunlige mod Spidsen. Thorax og Abdomen gulhvide, undertiden med brunligt eller rød- ligt Anstrøg og oventil med to chokolade- brune Længdebaand. Længde omkring 7 mm. Almindelig paa Naaletræer, særlig Fyr. Æggene lægges enten paa den flade Underside af en Fyrrenaal lidt neden for Spidsen eller ogsaa under Skællene ved et Naalepars Rod. Larven af nitidulus og stigma ligner hinanden særdeles meget og vil være ret vanskelige at skelne fra hverandre, dog .synes Larven af stig- ma at være mørkere end Larven af niti- dulus. Hemerobius micans Oliv. (Fig. 61). Hovedet gulhvidt, lidt mørkere langs Siderne og undertiden med Antydning af den sædvanlige trekantede Plet. Øjnene É af Hemerobius sorte, Antenner sorte med Undtagelse af stigma (Efter det basale Led, der er lysere. Mandibler Withycombe). og Palper graa. Thorax og Abdomen hvide eller gullige med to, mer eller mindre skarpt begrænsede, brune Ryglinier, der dog ogsaa fuldstændig kan mangle. Paa de to bageste Segmenter af Thorax samt paa Bag- kropssegmenterne findes gerne en eller to mørke, tvær- gaaende Furer paa hvert Segment. En fin, mørk Midt- linie løber fra bageste Trediedel af Prothorax langs hele Kroppen, hvis Underside er gul. Ben hvide og gennem- skinnelige. Længde omkring 7 mm. Fig. 60. Larven Arten lever udelukkende paa Løvtræer, navnlig paa Bøg. Paa dette Træ har man iagttaget, at Larven udsuger 102 Bladlusen Phyllaphis fagi L. Det er ikke sjældent at finde Larver omtrent uden Tegninger, Æggene lægges enkeltvis paa tørre, brune Knopskæl eller paa Undersiden af Blade langs Ribberne. Hemerobius humili L. (Fig. 62). Hovedet gennemskinneligt, næsten hvidt, med en tre- kantet, brun Figur paa bageste Halvdel; Hovedets Sider Fig. 61. Larven af Hemerobius Fig. 62. Larven af Hemerobius micans (Efter Withycombe). humuli (Efter Withycombe). brune saa langt frem som til Øjnene. Øjnene mørkebrune. Antenner og Palper svagt begbrune. Thorax og Abdomen hvide til gulhvidlige, med to brune Længdebaand, der i Virkeligheden bestaar af en Række trekantede, brune Fi- gurer, En fin, mørk Ryglinie begynder paa den bageste Del af Prothorax og strækker sig omtrent til Bagkrops- spidsen. Kroppens Underside graahvid og ofte med brune Fisker Længde omkring 7 mm. Imago lever udelukkende paa Løvtræer, men Hassel og El er maaske foretrukne. Æggene lægges paa Blade, 103 almindeligvis enkeltvis og ganske tilfældig. Man har iagt- taget, at Larven paa Hassel har udsuget Bladlusene Cal- lipterus coryli Gtze.og Macrosiphum avellanae Schr. Kokonen spindes mellem dødt Mos eller Løv og lignende. Larven overvintrer vist i Kokonen og forpupper sig først i Marts eller April. Hemerobius lutescens Fabr. Larven ligner meget foregaaende, og det er oftest saa godt som umuligt at skelne de to Former fra hin- anden. Den trekantede Figur paa Hovedet af lutescens- Larven gaar længere frem mod Forranden end hos humuli-Larven, ligesom Lege- mets Farve hos lutescens-Larven som Regel er mindre ren; de; hvide Partier har ofte et gulligt eller brunt Anstrøg. Imago lever udelukkende paa Løv- træer, og Bøgen synes at være stærkt foretrukken. Æggene lægges enkeltvis som hos humuli. Boriomyia subnebulosa Steph.(Fig.63). Hovedet mørkt; den centrale, mørke, trekantede Plet ovenpaa Hovedet er be- grænset af en fin, lys Linie. Øjnene sorte. Antenner og Palper mørke. Thorax og Abdomen brungraa, undertiden med Spor Fig. 63. Larven af to mørkere Længdelinier langs Ryggen; af Boriomyia sub- disse er dog oftest kun synlige paa Pro- BES RO HE Gr 8 rr Ea Withycombe). thorax. Ben mørke. Undersiden af Thorax og Abdomen brungraa, ofte med en mørkere Linie ud mod hver Side. Længde omkring 7 mm. Imago kan vist findes paa alle Former af Træer, og Æggene er sædvanlig lagt enkeltvis paa Blade langs frem- staaende Ribber. Kokonen er aflang og spunden af hvid Silke. I Sommertiden kommer Imago frem to til tre Uger, efter at den har spundet sig ind; men om Vinteren ligger 104 Larven over i Kokonen, og disse kan undertiden findes i store Mængder under Barkskæl paa Frugttræer i Haver. Larven er særdeles graadig, og den er ingen Kostforagter. Man har fundet den sugende paa Bladlusen Aphis ru- micis L., Skjoldlusen Pulvinaria vitis L. og forskel- lige Former af Aleurodider og Psyllider, ja selv paa forskellige Mider. - Boriomyia concinna Steph. (Fig. 64). Hovedet lyst og med mørkebrune Fi- gurer, blandt hvilke den sædvanlige brune, trekantede, centrale Plet er iøjnefaldende. Øjnene sorte. Antenner og Palper mørke. Mandibler mørkebrune med selve Spidsen kastaniebrun. Thorax og Åbdomen fløde- gule og med to Rækker af store, choko- ladefarvede Pletter langs Ryggen. Under- siden lys med brunligt Anstrøg. Ben mørkebrune. Længde omkring 9 mm. Imago er vist særlig knyttet til Naale- . træer, navnlig til Fyr, og Æggene er lagt . Fig. 64. Larven enkeltvis, skjulte i Barkrevner eller under af Boriomyia — Skællene ved Roden af Fyrrenaalene. Hun- concinna (Efter nens ret lange Læggeskede gør det mu- Withycombe). ligt, at Æggene kan anbringes mere skjult end almindeligt. Før Forpupningen spinder Larven en meget grov, gul Kokon, der anbringes mellem Fyrrenaale eller i Barkrevner. Imagines er graadige, og i Fangenskab vil de øde- lægge hverandre, hvis der ikke er rigeligt med Føde. Larven er funden sugende paa Aphidider o. Il. paa Fyr. Sympherobius pygmaeus Ramb. (Fig. 65). Legemet glat, tenformet, noget fladtrykt, flødefarvet. Hovedet lille, mørkebrunt og med en lys V-formet Figur paa Oversiden. Antenner mørkebrune og af samme Længde som Hovedet. Mandibler og Maxiller kortere end Hovedet 105 og mørkebrune. Labial Palper tykkere end Antenner. Ho- vedet hvidt paa Undersiden. Prothorax med to mørke- brune Længdebaand, Meso- og Metathorax med hver to store, mørkebrune Pletter. Bagkroppen med to Rækker af brune Pletter. Ben korte og brune. Længde 4—5 mm. Saa vidt vides lever Larven paa Eg, og Æggene lægges gerne enkeltvis paa Undersiden af Egeblade, enten langs Randen eller langs Hovedribberne. Sand- synligvis lever Larven af Bladlusen Phylloxera coccinea v. Heyd. og af forskellige Skjoldlus. Sympherobius elegans Steph. Larven er kun kendt i første Sta- dium, i hvilket den ligner Larven af Sympherobius pygmaeus; dog er den en Del mørkere. Fig. 65: - Larven É af Sympherobius Niremberge fuscescens Wallengr. Ben ebs (Efter Larven er kun kendt i første Sta- Withycombe). dium. Hovedet mørkebrunt, Thorax og Bagkrop gullige. Antenner korte, treleddede; det yderste Led smallest og ender med en Børste. Palper treleddede; yderste Led opsvulmet og længere end sidste Antenneled. Da det synes, som om det fuldtudviklede Insekt yn- der Weymouthsfyr, er der Sandsynlighed for, at Larven lever af Bladlusen Chermes (Pineus) strobi Hart., der er almindelig paa dette Træ. Drepanopteryx phalaenoides Linn. (Fig. 66). Hoved bredere end langt, bredest mellem Øjnene, der er sorte. Antenner lange. Hoved, Thorax og Abdomen lysebrune til mørkebrune og med fedtet Glans. Under- 106 siden lys brungul. Langs Ryggens Midtlinie findes en mørk Streg, strækkende sig fra Prothorax's Midte til fjerdesidste Bagkropssegment. Længde 12—15 mm. Larven er funden sugende paa Bladlusene Phylla- phis fagi L. (lever paa Bøg), Schizoneura ulmi L. (paa Elm), Schizoneura lanigera Hausm. (paa Æble- træer) og Hyalapterus pruni Fabr. (paa Blomme- træer). Larven forpupper sig i Forsommeren til hen mod Udgangen af Juli i et sammenkrøllet Blad eller i Revner i Bark. Før den endelige Forvandling gaar Puppen ud af Kokonen og opsøger sig en pas- sende Plads, hvor sidste Skifte finder Sted. Arten er klækket ved Silkeborg i Juli. I øvrigt er dens Biologi endnu ikke fuldt opklaret. Micromus paganus Linn. (Fig. 67). Hovedet er bredere og kortere end sædvanligt hos Hemerobiiderne, og den største Bredde findes mellem Øjnene. Dets Overside er graaagtig eller lysebrunlig med et mørkt, trekantet Parti, begrænset af en nedtrykt, lys V-formet Linie. Øjnene sorte. Antenner, Palper og Man- dibler mørke. Legemet er meget langstrakt og glat. Farven varierer fra gulhvid til orange eller lyst rødbrun. Der findes gerne to temmelig utydelige, graabrune Ryglinier. Spidsen af Bagkroppen er sort. Undersiden er meget lys og med rødligt Anstrøg. Ben lysegraa; Knæ og Fodled samt de- enkelte Fodleds yderste Spidser mørke. Længde 8—9 mm. Fig. 66. Larven af Drepanopteryx phalaenoides (Efter Morton). 107 Æggene lægges enkeltvis, og da Imago . gerne findes paa Buske og lav Plante- vækst, maa Larven utvivlsomt findes paa lignende Steder. rr mn - rs død d == 5. Chrysopidae. Larven bredere. end hos Hemero- biiderne og som Regel stærkere behaaret. Hovedet bredt. Øjnene sorte, hvert be- staaende af seks Punktøjne. Antenner tem- melig lange, slanke og treleddede; Græn- sen mellem andet og tredie Led kun svagt antydet. Mandibler og Maxiller paa Midten buede udad, længere og mere slanke end hos Hemerobiiderne. Labium lille og med firleddede Palper. Legemet er stærkt haaret og langs Siderne med fremspringende Knuder eller Vorter, som bærer Duske af Børster (undtagen herfra er Chrys- Fig. 67., Larven i af Micromus pa- opa flava og Chr. vittata). sinus. (Efter De Former, der bærer et Dække af Withycombe). udsugede . Insektdele blandet med andet Debris, har Oversiden af Bagkroppen udstyret med korte, krogformede Haar. Hvert af Thorax's Segmenter har paa Rygsiden i det mindste et Par Skleriter. Benene er vel udviklede. Der er to simple Kløer og mellem disse et trompetformet Empodium, der ikke alene spiller en stor Rolle for Larven med Hensyn til at holde sig fast, men som sikkert ogsaa er et meget vigtigt Føleredskab. Før Forpupningen spinder Larven en kort, oval Ko- kon af hvid Silke. Straks efter Forvandlingen er Puppen gullig, senere bliver den grønlig, og det fuldtudviklede Insekts Mærker og Pletter kommer til Syne. Lige før den sidste Forvandling skærer Puppen et cirkelformet Laag ud af Kokonen; dette stødes op, og Puppen kravler ud og opsøger sig et passende Sted, hvor Puppehuden af- ÅR øn TØ 7 Så p ”J. 8 vy' W ns < y < t i p |: 108 kastes, saa at Insektet i kortere Tid end en Time efter at have forladt Kokonen kan begynde sin Flugt. Man maa antage, at Overvintring finder Sted som Larve i Kokonen. Chrysopa vulgaris danner dog en Fig. 68. Larven af Chrys- opa flava (Efter Withy- combe). Undtagelse, idet denne Art findes almindelig overvintrende i Huse som Imago. Chrysopa flava Scop.(Fig.68). Larven meget mindre haaret og vortet end andre Chrysopid- larver, hvorved den faar megen Lighed med en Hemerobiidlarve, s« Hoved somtrent fuldkommen hvidt og med to rødbrune Linier, . løbende parallel fra Hovedets Bagrand og derefter fra Midten bøjende hen imod Roden af Mandiblerne; den buede Del ofte opløst i Pletter. Langs Hovedets Siderand en mørk Linie. Langs Siderne og Midten af Thorax og Abdomen et gulligt Baand, og imellem Midtbaandet og Side- baandene et orangefarvet eller blegrødt Længdebaand. Under- tiden er Midtbaandet gult og undertiden orangefarvet eller rød- ligt. Paa Prothorax findes et Par ægformede, sorte, for- dybede Skleriter, og imellem disse endnu en i Midter- linien. Meso- og Metathorax har hvert et Par smaa, sorte Skleriter. Kroppens Underside bleggul. Ben gulhvide. Længde 12—13 mm. Hunnen anbringer sine Æg paa en ejendommelig Maade, idet Æggestilkene anbringes saa tæt ved hver- andre, at de klæbes sammen til en fælles Stamme, fra hvis Top en Mængde Grene, hver bærende et Æg, straaler 109 ud til alle Sider. (Chr, flavifrons anbringer sine Æg paa samme Maade). Årten overvintrer som Larve i sit Puppespind, og den synes at foretrække Eg, hvor man har fundet Larven sugende paa Cikader (Jassider). Chrysopa vittata Wesm. (Fig. 69). Hoved gulhvidt og med to brungraa, store Pletter liggende ved Hovedets Bagrand og Siletssoden jævnt bøjede i Retning mod Øjnene; to smaa, aflange, skraatliggende, næsten sorte Pletter ovenpaa Hovedet tæt bag ved Antenner- nes Rod; tre smaa, runde, sorte Pletter danner en tværliggende Række mellem Mandiblernes Rod. Mandibler kastaniebrune med Undtagelse af det basale Parti, der er gulhvidt. Antenner og Palper kastaniebrune. Thorax og Abdomen klart gule oventil, bleggule paa Undersiden. Pro- thorax med to skarphjørnede, omtrent trapezformede, ufarvede Skleriter; Baghjørnerne er dog sorte; imellem Skleriterne et bredt, teglstensrødt Længde- baand, fortsættende sig langs Midten af Meso- og Metathorax; Fie EO KaR et) Chr paa de to sidstnævnte Segmenter na vittata (Efter Withy- udvider Midtbaandet sig helt ud combe). til de smaa, stærkt bebørstede Knopper, der findes paa disse Segmenter. Skleriterne paa Meso- og Metathorax smaa, runde og sorte. Bag- kroppen har det samme brede og røde Midtbaand, der dog langs Midten af Meso- og Metathorax saavel som af Bagkroppen er mindre intensivt farvet, saa at den 110 mørke, smalle Midtlinie træder. tydelig frem. Ben gul- hvide. Længde 13—14 mm. Denne Larve har megen Lighed med foregaaende, men kan adskilles fra denne ved den stærke og mere Fig. 70. Larven af Chrys- opa vulgaris (Efter Withy- combe). intense røde Farve samt ved Formen af Hovedets Figurer og Skleriterne paa Prothorax. Man har fundet Larven paa Eg. Chrysopa vulgaris Schn. (Fig. 70). Hovedet hvidt eller bleggult og med to brune, bøjede Linier fra Hovedets Bagrand til Roden af Mandiblerne. I Midten af Ho- vedets Forkant to smaa brune Pletter og bag disse, omtrent paa Midten af Issen, endnu to Pletter. Langs Siden af Hovedet findes undertiden to smalle, brune- Linier; den” ene "orer den anden under Øjet. Antenner og Palper mørkebrune; Man- dibler kastaniebrune, mørkere mod Spidsen. Thorax og Ab- domen flødefarvede, ofte klart gule og med to mørkebrune eller karmoisinrøde Rygbaand. Prothorax med to skin- nende, mørkebrune, aflange Skleriter omsluttede af de mørke Længdebaand, Meso- og Metathorax har hvert et mindre Par. Sidevorterne paa de to bageste Brystseg- menter større end paa de andre Led. Bagkroppens choko- ladefarvede Rygbaand ikke saa skarpt begrænsede, men løbende ud i det lyse Midtbaand, der gerne er delt af en smal, brun Midtlinie. Ud mod Siderne af hvert af de syv forreste Bagkropssegmenter en skævtstillet, mørkebrun æ- 111 Plet. Ben omtrent hvide; Fodled, Knæled og Spidsen af de enkelte Fodled sorte. Længde omkring 7 mm. Arten har utvivlsomt to Generationer. Den første Æg- lægning finder Sted om Forsommeren og den anden om Eftersommeren. Æggene lægges enkeltvis og fæstnes vistnok alene paa Undersiden af Bladene. Der er kun ringe Forskel paa Earverne- i andet og tredie Stadium, Chrysopa perla L. (Fig. 71). Hovedet hvidt og med en oval, sort Plet fra Midten af For- randen til omtrent midt ind paa Hovedet. Paa hver Side en større, sort uregelmæssig Plet, der strækker sig fra Bagranden til frem mod Øjet; Plettens For- rand formet som en Klosaks. Under denne Plet løber langs hver Side to fine Linier, som ender lidt fra Øjet. Undersiden forsynet med to divergerende graa Pletter og mellem disse en Fig. 71. Larven af Chrys- røgfarvet Plet. Antenner og Pal- opåa perla (Efter Withy- per graa; Mandibler graa eller combe), kastaniebrune, men mørkere mod Spidsen. Prothorax's Forrand og Sidevorter hvide; iøvrigt er Prothorax's Sider gulhvide, medens Midtpartiet danner et bredt, mørkebrunt Længdeparti. Skleriterne kantede og skinnende sorte. Mesothorax med to temmelig brede, mørkebrune Længde- baand, adskilte ved et gullighvidt Midtbaand. Siderne gul- hvide. Skleriterne smaa, ovale og sorte. Metathorax med et gulhvidt Midtbaand; den øvrige Rygside, ogsaa Side- vorterne, med Undtagelse af et lille Parti langs Bagkanten mørkebrun. Bagkroppen med gulhvide Sider og med to 112 brune Længdebaand, adskilte ved et gulligt Midtbaand; den gule Farve i Midtbaandet er dog stærkt blandet med brunt. Foruden Sidevorterne findes endnu et Par iøjne- faldende Vorter paa hvert Segment. Den smalle Ryglinie Fig. 72. Larven af Chrys- opa phyllochroma (Efter Withycombe). er mørkebrun. Legemets Underside er gul- eller grønhvid og med ÅAn- tydninger af en Linie langs hver Side. Ben lyse. Længde omkring 8 mm. Æggene lægges enkeltvis eller i smaa Grupper paa Undersiden af Blade. Å Chrysopa phyllochroma Wesm. (Fig. 72). Hovedet hvidt med to Rækker af mørkebrune Pletter langs hver Side; Rækkerne naar næppe frem til Øjnene, Hovedets bageste Parti med to parallele, mørkebrune og tætliggende Midtlinier; omtrent midt påa Hovedet er de afbrudt og tager Retning mod Roden af Antennerne. Paa forreste Halvdel findes ligeledes to tætliggende, parallele, mørkere, men smallere Midtlinier, der ude ved Forranden er noget diver- gerende. Thorax og Abdomen hvid- lige og med to mørkebrune Længdebaand, der er skarpest begrænsede paa Thorax, medens de paa Bagkroppen gaar over i det lyse Midtbaand. En fin, mørk Ryglinie strækker sig omtrent fra Prothorax”s Forrand næsten ud til Bag- kroppens Spids. Prothorax's Skleriter omtrent trapezfor- mede og skinnende sorte. Skleriterne paa Meso- og Meta- thorax smaa, runde og mørke. Undersiden hvid og med et bredt, mørkebrunt Baand langs hver Side. Ben røgfarvede. Længde 10—11 mm. 113 Æggene lægges vistnok enkeltvis eller samlede i smaa Grupper paa 5 til 10 i hver og anbringes paa Undersiden af Blade. Man har fundet Larven ivrig sugende paa Bladlusen Aphis rumicis L. Chrysopa tenella Schn. (Fig. 73). Hovedet næsten hvidt og med to divergerende, brune Li- nier paa hver Side; disse Linier begynder ved Hovedets Bagrand og ender henholdsvis ved Roden af Antennerne og ved Øjnene. Imellem disse Linier findes paa Hovedets forreste Halvdel endnu to korte, brune Linier, som be- gynder ved Forranden og ender omtrent paa Midten af Hovedet. Prothorax's forreste Del sammen med Siderandene hvide. Skle- å i Fig, 730 "Larcern af Chrys- riterne graa, omgivne af et mør- ops tabel (ENer Withy- kere Parti; Midtpartiet lysere. combe). Siderne af Meso- og Metathorax hvide, deres Ryg med to mørke, skraatstillede Pletter; Partiet mellem Pletterne lysegraat. Oversiden af Bag- kroppen graabroget, ofte med karmoisinrødt Anstrøg. Sidevorterne hvide. Ingen tydelige Rygbaand. Kroppens Underside hvid. Ben graa eller lysegraa. Længde mellem 6—7 mm. Æggene lægges enkeltvis, og Stilkene fæstnes til Randen af Blade, saa deres Stilling bliver i Plan med Bladet. Larven, der vist under hele sin Udvikling bærer et Dække, er funden sugende paa Bladlusene Aphis rumicis L. (paa Skræppe) og Schizoneura lanigera Hausm. (paa Æble), Skjoldlusen Pulvinaria vitis L. (paa Vindrue), Miden Bryobia praetiosa Kalt. og Blærefoden Taeniothrips inconsequens Uz. (paa Esben-Petersen: Netvinger og Skorpionfluer. 8 114 Pære). Man har ogsaa iagttaget tenella-Larven suge baade paa Larver og Pupper af Coniopterygider. Chrysopa alba Linn. (Fig. 74). Hoved graahvidt og med to smalle, divergerende, sorte Linier, strækkende sig fra Bagranden til Roden af Antennerne. Imellem disse Li- nier to korte, parallele, der be- gynder ved Hovedets Forrand og ender lidt før Hovedets Midte. Hovedets Sider er ofte graalige; Antenner lyse; Man- dibler kastaniebrune; Palper lysebrune. Thorax hvidt med meget fremspringende Side- vorter, og påa hver Vorte en Dusk af lyse Børster. I hver af Duskene paa Prothorax er sædvanligvis tre af Børsterne sorte, og i hver af Duskene paa Meso- og Metathorax er en af dem sorte. Paa Rygsiden af Prothorax to trekantede, skinnende sorte Skleriter; paa Meso- og Metathorax ligeledes Fig. 74. Larven af Chrysopa et Par, som dog er mindre, alba (Efter Withycombe). og hvert Par forbunden med en fordybet Linie; paa Meso- thorax findes endvidere et Par meget smaa tæt ved For- randen. Bagkroppen hvid og med en sort Ryglinie, der fortsætter sig noget frem paa Thorax. Undersiden hvid. Ben ufarvede med Undtagelse af Fødderne, der er mørkere. Længde 6—7 mm. Hunnen lægger Æggene enten enkeltvis eller tre til fire sammen i Grupper paa Undersiden af Blade. Larven bærer hele Tiden et Dække. Man har iagttaget, at den suger paa Bladlusen Phyllaphis fagi L. paa Bøg. BLE Chrysopa flavifrons Brauer (Fig. 75). Hovedet omtrent hvidt, med mørkebrune Tegninger af samme Form som hos tenella; Figurerne er dog skarpere begrænsede end hos denne Art. Antenner og Palper AN graa; Mandibler kastaniefar- SVONN ( h vede. Thorax og Abdomen ON NVÆ hvide. Prothorax med to store, Rå MUD ZF Rap hidii TV. TIGSESE ES 78 Hemerobins SS 20; 21 Smile ea EE dg 68, 70 Hypo RRS 835 644 + SE 212 SESENED ERE 76 Hi scent RESENS EDIT NREN 18.834 DEDE Sr SES GA 15 7 FERNRESERSRERRRER 9, SERMOnGUer .…........… Sømnherobius........ 19, 133 il Arter, Varieteter og Synonymer. Imagines. 2 2 DRE SARERRER aphidivorus atrifrons betulina borealis capitata chrysops EL. CORE 17. . concinna REE IE NER GT eN ae ar NØ DN 4 BT SE Fa DOG RT RER 7] mm ER Ye SR EK TERE SA "NE ET RETTERE] REE EET na 0 8 RE 00 0 BE BR Re ea Aal Rn pE ER TER NRU ond ae EL. RR 1 oe SAR SER 1 SAREEN 5 ERR rr” BARRE SER 15 7 ARRENE RØR ERR FRR 2... 0 HEER fulviceps fuscata RE SET Se RS ED se KR CE fuscinervis fuscipennis germanica hirtus humuli REE ADR TR, Er oe NR Vanaio vinger EN 00 Vandmyreløver 32. 425 RUGE 0 SR KTS SSG rn 1, Ta T AGERRRAR JESSAREL ARE NER ke 05177, NE 15, RUE ELLE har TR TØ Hubei 2770 24, BER RE RSS SAS BEER AN EN USS NES RUNS, BE EA EN SR SR MS ENE iEseEns BE SNE NED 23, KEE SE AE ME Ds 78, Ll dy 4 LT 127 > ANES HERRED 23; se MARS 2 ANER NREN PR FÆR BENE EOS san DLT 14 LV 7 ANDRE RRS RMER FÆR MEE: 2 ra ES ESS AE 104.13 372 i 16; VERS ÅER 2 SP NRA ARR NESS ER BRIO 179; Ba, nr EN arlet ASER FR INR RED Ene) TY. 7 TRENSER RENEE 39, BE NO ag 54, phalåsnoides ;. 2. 10270 påyllochroma 7. 222 54, Fe NEDIRE 5 JS AE TU SGER BRA Fa] RS KAR 24, BEREDT YN 54, POOLE RS TD BREREE 1. SETS 68, PYLMSEUS SE 2 PENGE 41, Quadfifasciata 7... 34, Septempunctata..……. 54, SUNS EY GE: NE 23, BENE 5 LL EN TEE 23, SERENE FU TR ONS RE EESERRRERE 0] ADEL SR SsubnebulosR 1.2: 34, FORST REST NR ME 54, Side Side kr, RESET MENE fr MES VT SER RER 7 2 "ET RENE Es] 54, 60 ba tir sg BAN SRERRRARDEL KER ÆNES BE HU MbRER 5.5" 5.0 > FOSS 54, 61 Es 5 SKS 91; "boel 55. 55 RR od, 9 vane Retik 10 7 HE 46; 47. 1 santhostigme 7. 19,31 Ill. Larver:og Pupper. Side Side ER ss Tan SN NE LA KLOSS NV rar ARE 97 nleufodiformnes TVIS 1227 Bees. 10 TI SS ERE 106 REE BLE T. SET VS ES ERER 128 "VV OPSROFDE 5/5] EL EPAR 126 moi, SØNNERNE SKEDE LABS Der 155 SE NES SOJERRER i GEFION. To 107. (7 øhalkenetder 1: REE 105 Rg RØR SER RE RER R ARR 97, ” hylle hromg? SER 112 FORE 2 es PE ru, 126. ./”-presina 7; DAS FIE SKNE ER 115 OGRE SUSE RER oe ROM "3 soon 3.75 STS EAN 121 Coniopterygidae ........ 110 DES 0 REE SALGS MERNE 10, rs NET SR 105 pykdakgs 1.5 Ng SENSE 104 ESSEN ne F0S. "Rapid 057215 RES 25 BRPRSODE 5.37] Sr ds 115” FF septem pungtete. MS SSAN VÆR Formlen FA ESS 3,4 ”Sløl, (u F. SS VV FESTE SEES 123 BEER SU ERE BYDER SB SØER] SEE BRS 98 FENDER 5. SUSER 195, BERGE 330 DYRS ARSEN 101 Hemérobiidag 1.507. 7 99 4"atbaehuldese: "N.E SEE 103 KEE, 5530 RB VINTRE g 102, k FoRele 11552 NSEE MBEER 113 KREDSE 183: 7] USE SENDE 128. eier NSA AE 123 BE RENE RANE res. ØS FORENER 5 5 fe SR 116 IkOEEERE 0 Cr dale in EST lyng LOS 1 oven es 7 VE SER SERENE 109 rn RRNRERØ TREE et eRDL LØ "ynleees 7 SS DERE 110 Mirren LY 223 te GDGLER GS -XanthostahiiN 1 LE 125 HUG IS 2 2", 1330" SER Nr 100 år > e Al É ” t É CAN i ise HR « É É" w D.S ere å ed dl , Ar N RAS 2 (2 0 "ra S ” £ rs 4J SR hd EH" FN åd sæ A i i = ' MK SEE RT RS ELEVEN le Er Rs] Ø 5 ES DSE HENDE RE VET w å 4 es vartaj rs Se Ø VADALE d Seng syns jr tg det sets dn I ON Ung N k MERE Un ME Dr d EIDE: AAA BING 'SUGSN en re NME, SANNA HINE Cu rn TAKE SAN FONT vb Ko: FASD i ger (Mn sn TON BONN EEN væ; AN ts: sg NØ SRI: nd UR RAN LMS MR Ar Fu ! 4 É På De an! ar OR Mrs ip Wi Hue i mn: Mig pøj 3 4 få Ud AN '& i f In HR Lt i kd NR FM 033) FEJRE HRK Ma Mat; ULF i: JS År ver Ad (de MUR ME! AIR hr Ti 12 [ BX", NM i SAR Rey IR bg FA ROR R NE IGEN BANE KR Bø ig: gi RG 10 K md Ja j NDESØR I MS; A.F f Ss RA er G AM "NÅ ii BENET ! Es HA AOL É NS " FYN Mn at Urd Ul MK VT DERE UHA BRAVE ': VÆ SVN it ER KR Wi al: KEN W ÆREN Udi 2 JAN ed, sy! H i ANY | mi Ste: PISA "aA Ur "4 "AN td, elite iv MY så i My um, ag INN as, ii Fig SY cake AG ar syr dkt RAK ø vr un | TATA SAN 5 ADS VÆ Es s sd & kr Apt GK DN VER kt SNE: At få HÆDS aA i ES ØR mi kg 0 Uiug KR lg! Yikan, 2 Å Wa i ØR TN ANN HAJ: u i ng Hu É: Fil de ti SANS 6 on RSNA IN AN ASK IK IN sag WJ UK At > HR år fi Ale SER 167030 rt LK An, FerT ie ÅR Sr AN ar KN FN " i LN F Cf: ENTER Shu: id vs SR kk: ig BAR hyle fa GR AAN Skr BED, Fa Me BE: MÅ! AR, ASERNES ! SLA sats PEDE 6 i by SANAN Nør AE NED NS le ' N 7 AA Al) yt ir lle ev ””,. AND z INT KØR KK UMA fyy BKB NT ART] ISK TERN Moes FDR CAN E OR i: KNN 50 4 Ma, BNG KR i AN RY SALE "kale vs ly Hu mt så "JR NAR 4 Bit ) RR ing) KN Mod bs Bi n ) | 5% É : iz ik, å YX De, (== Ø å k 1 ' mar n Fr UNS: if SSR NEN RK ANAREr DA År, 5 BA ORE RE ANDENS LER MS TE dg VRE CERN FSNER vild; Så FE ELSAM er "KA (ø mig il. R LL: is i At 55 TA Ad of ' LÆS fi INS tr ss i Rn SB tr KYTINÆNE t MAD 20 SNAK! VI År te i St RUG Fe (Ye OK En VR UDE SEERNE MÅ So EDT fol: RARE: ME VEN É AR be i å mn AR R ie ls ag HA n AR BEN fg ir ak SALES reg ed ml p HA: MS VAGN snø i" bal il Dve 1; Xu BUS SM Ye LI ISDN IN ro å USET ak le z Fnr and MORE SN DØR fdd SMÅ US ST Æ OG SYN pll br ra Varg "+ ng kl agt he L i Pi . Y FYN i FOREN tt eg dn i NM AGP US NU RYSTER Sele Ane dy SA ker gr. HANNS JUNK: PU SS ANSg fig BUWw%, HD N wr, ' at» tek ie San Bee AMT Ink Vig HALS får SIG Hr AV (NS Wa KAGER E i K vedr, n; Kj o20L4 RI NER EN Ny SN eRE ÅL bt nar ADS SNS RR 278% LH TOD KE og R ER "SØENS KONGSaN s SERENE ”D: MUD G gt "Half iD NASH RTAS INSTANS KR CR Ha ie FUSIN er j ME RYRLANSN EEN s KOM er! rene AL SHA Sl BUR ESKE SAL vr i KANDIS ARN BAN sn TJA BRUHN al ANSAL AS RR Pil AVA KA : SFaRDag N | sl ig ; Q RAE LUDOUINR é KR ig jdl & Me ar SAR Ale, Ar: i VA så "Al SQ Hver ASA K/ Ar eo: BAA « — UNA de f GA. al AGRA SAR UNVANGG TERØDRE vi Na on bye HÆNGES 190 Y; ml (Y; irak AA GØV må i. Kon SSR ng "ON ie ERE TR så OG y Kat) IN i Ng F Hi JK ner | AN NSG t ANNA BSSGR6 Åke MA ? F: i LA iv) Kå FRØS SN SEND NR T Sie ht [VV (Ar FRANS MM n vi Side SHA ENTANT SLS Pe mat ra ny VE da 5 CIS KREN é ye) BERN SR, i SADSYDGET, ØRNN KR NR; Ar: Å A< "4 SNS ie IR KER SAR ANE SAR AN ILA A SILVAN E GND N! Æær: TAN W! eh HS pE