DANMARKS FAUNA 34 VICTOR HANSEN BILLER VII. VANDKALVE OG HVIRVLERE Bet euyg DANMARKS FAUNA e ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING MS ø; (> VICTOR HANSEN ell EER VII. VANDKALVE OG HVIRVLERE (HALIPLIDAE, DYTISCIDAE & GYRINIDAE) LARVERNE VED K. HENRIKSEN MED 119 AFBILDNINGER G. E. C. GADS FORLAG — KØBENHAVN 1930 KØBENHAVN — BIANCO LUNOS BO i ; He "dl ! r Å É j ' Indledning. I dette Bind behandles 3 Billefamilier, nemlig Haliplidae og Dytiscidae (Vandkalve) samt Gyri- nidae (Hvirvlere), alle hørende til Adephagernes Underorden. Disse 3 Familier og Familien Hydro- philidae (Vandkærer), som hører til Polyphagernes Underorden, og som vil blive behandlede i næste Bind, omfatter Hovedparten af de Biller, der lever i Vand. Dog findes der ogsaa udenfor de 4 Fa- milier Biller, der er knyttet til Vandet. Saaledes tilbringer Dryopiderne (Familien Dryopidae (Par- nidae)) Størstedelen af deres Liv i Vandet. De fleste Arter af Familien Helodidae lever som Larve i Vand. Ogsaa Sivbukkene (Donaciini)") af Blad- billernes Familie gennemgaar deres Larvestadium i Vandet, og Arterne af Sivbukkeslægten Macro- plea tilbringer ogsaa som Imago deres Liv under Vandoverfladen. Endelig er flere Snudebiller (især Dicranthus, Bagous og Phytobius)?”) knyttede til Vand. Ved Indsamling af Vandbiller maa man være for- synet med en Ketser i solid Udførelse. Tjl Ketserstof er 1y Danmarks Fauna, Biller VII. Bladbiller og Bønnebiller, Side 12 ff. ?y Danmarks Fauna, Biller IV. Snudebiller, Side 135 og 195. Victor Hansen: Vandkalve og Hvirvlere. 1 2 stærk, ikke for aaben Grenadine bedst. Ketserstangen bør være noget længere end den, der sædvanlig anvendes til . Græsketsning. Foruden Ketser maa man have et Stykke Stof — ligeledes helst Grenadine — af Størrelse f. Eks 1 Meter i Kvadrat og med Jernkramper i hvert Hjørne, for at det kan holdes stramt paa Jorden. Paa dette Stykke læg- ges Ketserindholdet ud og spredes godt. Undersøgelsen maa være grundig og ikke for hurtig, thi. mange Smaa- biller kommer først til Syne, efterhaanden som de lang- somt kryber frem af den indketsede Vegetation. De bedste Aarstider til Vandketsning er April—Maj og September— Oktober, men de mellemliggende Maaneder bør dog ikke forsømmes, naar man vil undersøge en Egns Vandbille- fauna. De bedste Steder at drive Vandketsning paa er "som Regel vegetationsrigt, ikke for dybt Vand, men iøv- rigt findes der Vandbiller under de forskelligste Forhold, idet nogle Arter foretrækker rindende, andre stillestaaende Vand, nogle Fersk-, andre Brakvand, nogle Sandbund, andre Tørvebund eller Lerbund o. s. v. Vandbiller dræbes bedst med Eddikeæter, og særlig de større Vandkalve er meget sejglivede, saa at der maa anvendes mere Eddikeæter end til andre Biller. Med Hensyn til Præparationen er at bemærke, at de mindre Arter bedst opklæbes paa Karton paa sædvanlig Vis. For de større Årters Vedkommende foretrækker nogle Samlere at stikke dem paa Naal, bl. a. fordi Artsbestem- melsen ofte kræver Undersøgelse af Undersiden. Man maa i saa Fald anvende Naale, der ikke irrer. Det er dog efterhaanden blevet mere almindeligt at klæbe ogsaa de større Arter paa Karton. Undersidekendetegnene kan da undersøges og noteres inden Opklæbningen, og til denne maa der anvendes rigeligt med Klæbestof (f. Eks. Fiske- lim), idet mange Vandkalve paa Grund af deres glatte Underside ellers let springer af Kartonen og ødelæg- ges. Af samme Grund bør For- og Mellembenene med Tragant fæstes godt til Kartonen, medens Bagbenene hos Vandkalvene — bortset fra de mindre Arter, f. Eks. Hy- 3 droporus — bør anbringes i deres naturlige Stilling uden at røre Kartonen (se Figurerne i det følgende). Naar man har rigeligt Materiale, bør et Eksemplar baade af Han og af Hun opklæbes med Undersiden opad. For de Årters Vedkommende, hvis sikre Bestemmelse kræver Under- søgelse af Hannens Kønsorgan, saasom visse Haliplus- Arter, bør dette Organ udpræpareres samtidig med Dyrets Præparation, idet Organet da er langt lettere at udtage og rense. Som nævnt hører Familierne Haliplidae, Dyti- scidae og Gyrinidae til Underordenen Adephaga!). Til denne Underorden hører yderligere Familierne Cicindelidae (Sandspringere) og Carabidae (Løbe- biller) samt nogle Smaafamilier, der ikke er re- præsenterede hos os (Paussidae, Amphizoidae, Pelobiidae og Rhysodidae). Adephagernes danske Familier kan sondres paa følgende Maade: 1. Metasternum foran Baghofterne med en Tvær- sømseller =punktrække (Fig SS) rr EN PE Metasternum foran Bazhofterne uden Tværsøm eller -punktrække. Bagbenene udviklede til Svømme en re AN SD 4. 2. Følehornene 10-leddede, Baghofterne udvidede til meget store, brede Plader (Fig. 3) Haliplidae. Følehornene 11-leddede. Baghofterne ikke plade- fonmetgudvide der rer SE SEES Rd ME ANE SE 3. Følehornene indleddede indenfor Kindbakker- nes Rod. Mundskjoldets Sider udvidede foran Følehornenes Indledningssted.... Cicindelidae. Følehornene indleddede bag Kindbakkernes Rod. Mundskjoldets Sider ikke udvidede foran Føle- hornenes Indledningssted........... Carabidae. 4. Hvert Øje ikke delt i 2. Forbenene kortere end Baobene nere ES NS RR MENES RE meg Dytiscidae. Hvert Øje delt i 2, et øverste og et nederste. Forbenene meget længere end Bagbenene .. Gyrinidae. 1) Danmarks Fauna, Biller V. Aadselbiller, Stumpbiller m. m. Side 1—2. 1% 1. Familie Haliplidae. Hovedet lille, med hvælvede, ikke udrandede Øjne. Mundskjoldet ikke eller ufuldstændigt ad- skilt fra Panden. Følehornene 10-leddede, nøgne, traadformede, indleddede fortil paa Panden imel- lem Øjnene. Overlæben tværbred, med afstudset eller udrandet, tæt behaaret Forrand. Pronotum med fremstaaende Forhjørner, Bagranden i Midten vinkelformet tilbagetrukket, dækkende Scutellum. Vingedækkerne mere eller mindre stærkt hvælvede, bagtil tilspidsede, rækkepunkterede. Prosternum mellem Forhofterne med et ophøjet Parti (,,For- brystforlængelsen"), der bagtil er bredest og her støder sammen med en mellem Mellemhofterne liggende Forlængelse af Metasternum (,,Bagbryst- forlængelsen") (Fig. 4) og herved skjuler Meso- sternum. Bagbrystets Episterner langt adskilte fra Mellemhoftegruberne. Forhoftegruberne bagtil aabne. Metasternum med en Tværrække af Punk- ter foran Baghofterne (Fig. 3, b) og meliem disse med vinkelformet bagudtrukket Bagrand. For- og Mellemhofterne kugleformede; Baghofterne ud- videde til store Plader, der i Dyrets Midtlinie støder sammen og mod Siderne, i hvert Fald for- til, naar helt ud til Vingedækkernes Sidedækker, i hvilke der findes et lille, til Baghoftens For- hjørne svarende Udsnit: Baghofterne dækker Bag- benenes Hoftering og Laarrod samt de 3—5 første Bugled. Baglaarenes Rod stærkt kølleformet for- tykket, ogsaa Spidsen fortykket. De femleddede 5 Fødder samt For- og Mellemskinnebenene for- synede med Svømmehaar. Bugen med 6 Led, de - 3 første indbyrdes sammenvoksede, men dog med tydelige Sømme. Hannen er kendelig ved, at For- og Mellem- føddernes 3 første Led er svagt udvidede og paa Undersiden behaarede. Hannens Kønsorgan ud- mærker sig ved, at de 2 Sidestykker (Paramererne), der omgiver Penis, ikke er ens. Halipliderne lever i stillestaaende eller rindende, ferskt eller brakt Vand med rigelig Vegetation. De lever — i hvert Fald nogle af Haliplus-Arterne — baade som Larver og Imago af Grønalger, og kun tvungen af Sult tager Imago til Takke med dyrisk Føde. Æggene lægges i hule Algetraade. Larverne overvintrer, de voksne oftest paa Land, de mindre i Vandet. Forpupningen sker i Jorden. Imago svømmer ved skiftevis — ikke samtidig — Be- vægelse af Bagbenene. I Modsætning til Dytisciderne synes de under normale Forhold at kunne holde sig lang Tid i Vandet uden at behøve at komme op til Overfladen, idet de skaffer sig den fornødne Iltmængde ved Diffusion mellem en Luftblære, som de bærer mellem Bugen og de brede Baghofter, og Vandet, der paa deres ODDO GE steder regelmæssigt er meget iltrigt. Af Haliplider er der hidtil fundet 18 Arter i Danmark. Oversigt over Slægterne. 1. Pronotum ikke tilsmalnet fremefter allerede fra Roden RER Be US. SAS BEEN 2. Brychius. Pronutum tilsmainet fremefter allerede fra Ro- (UD VED RESEN SKEER RESR ENES SEE ES SERENE SLADE 13 RES 2: 2. Vingedækkerne i bageste Halvdel med en fin, fordybet Stribe langs Sømmen ... 1. Peltådytes. Vingedækkerne uden fordybet Sømstribe 3. Håliplus. 6 1. Peltédytes Rég. (Cnemidåtus Er.) Adskilt fra de 2 følgende Slægter ved, at Kæbe- palpernes Endeled er længere end det næstsidste Led, at Vingedækkerne i bageste Halvdel langs Søm- men har en fin, fordybet Stribe, og at Baghofterne har randet Yderrand og stumpvinklet eller tand- formet udtrukket Bagrand samt næsten naar tilbage til sidste Bugleds Rod. Fra Brychius tillige let kendelig ved det allerede fra Roden fremefter til- smalnede Pronotum. Følehornene korte. Vingedækkerne med meget ; grove Punktræk- ker. Fødderne med korte Kløer; Bag- fødderne cc. saa lange som Bag- skinnebenene, de- res 15 bed jævnt aftagende i Længde. | SEE ES SS Duftsehm.(Fig.1).Gul, Vingedækkerne bag Midten med en sort Fællesplet paa Søm- men og yderligere ofte med nogle udviskede, mørke Smaapletter. Pronotum bag For- randen med ret fine Punkter, foran Bagranden med et svagt Tværindtryk og meget grove Punkter. Vingedækkerne Fig. 1. Peltodytes caesus. 2.. X 10. T fortil ret parallelsidede, Punktrækkerne meget grove, mod Spidsen og Siderne finere, den 4. i Midten mere eller mindre afbrudt. Baghofternes Bagrand stumpvinklet ud- trukket. Længde 3,5—4 mm. Udbredt og temmelig almindelig, i ferskt stille- staaende Vand, især paa Lerbund. 2. Brychius Thoms. Nærbeslægtet med Haliplus, men adskilt fra denne Slægt ved, at Pronotums Tilsmalning frem- efter først begynder foran Midten, at Kløerne er længere, og at Bag- fødderne er længe- re end Bagskinne- benene. Den danske Årt er iøvrigt straks ken- delig fra alle vore andre Haliplider ved Vingedækkernes køl- formet ophøjede 2. Stribemellemrum. 1. Br.elevåtus BanzH(Els2)E Cul Pronotums Bagrand, Vingedækkernes Søm og Punktrækker samt Pro- og Metasternums Rande, Sidedækker- , nes Inderrand og de Fig, 2. Brychius elevatus. 9. X 11. forreste Bugled sorte; Vingedækkernes sorte Farve noget varierende i Udstrækning og undertiden tildels pletvis sammenflydende, Pronotum 8 bredest foran Midten, med herfra til Roden omtrent rette eller svagt indbuede Sider, paa hver Side med en lang, skarp, fin Længdefure, der naar fra Roden frem i mindst "/3 af Pronotums Længde, mellem disse Furer med et tydeligt Tværindtryk ved Roden og et svagere i Midten, Punkturen ret spredt og uregelmæssig, Bunden tillige med fin Mikropunktur, Siderne — ligesom Vingedækkernes Si- der bagtil — yderst fint karvede. Vingedækkerne langstrakte, langt tilspidsede, i Bunden yderst fint mikropunkterede, 2. Stribemellemrum med en ophøjet Køl, der bagtil naar forbi Midten, fortil falder jævnt ned mod Roden og langs Midten er fint punkteret; 5. og 6. Punktrække forkortede, foran Midten indbyrdes forenede. Længde 3,5—4,5 mm. I rindende Vand. Hidtil kun funden i Jylland, hvor den vistnok er udbredt i Åaer og Bække. Den tages dels svøm- mende frit i Vandet, dels siddende paa eller under Stene, der ligger paa Bunden, eller i Vegetationen. Sletteaa ved Fjer- ritslev, Lundby Krat ved Aalborg, Holstebro, Hornbækaa ved Randers, Funder Bæk, Borum Bæk og Lyngbygaards Aa i Aar- husegnen, Grejsaa, Skallebæk ved Hader- slev. Maj—Juli. 3. Håliplus Latr. Kæbepalpernes Endeled kortere end det næstsidste Led. Pronotum hvælvet, tilsmalnet fremefter Fig. 3. Undersiden af Haliplus fur- allerede fra Roden, catus. a: Baghofterne, b: Metaster- nums Punktrække. som Regel med kraf- tig Punktur langs For- og Bagrand. Vingedækkerne uden fordybet Sømstribe. Baghofterne dækkende de 3 første Bug- 9 led, deres Yderrand ikke randet, deres Bagrand jævnt rundet (Fig. 3). Følehornene forholdsvis lidt længere end hos" Peltodytes. Fødderne med korte Kløer; Bagfødderne c. saa lange som Bagskinne- benene. Arterne lever især i Vand med vegetationsrig Bund og træffes undertiden i stort Antal. Nogle af Arterne er meget vanskelige at bestemme, og Bestemmelsens Rigtig- hed bør da kontrolleres ved Undersøgelse af Hannens Kønsorgan, jfr. nærmere nedenfor under 3. Gruppe. Oversigt over Arterne. 1. Vingedækkernes Punktrækker fine, Sidedækkerne fortil uden kraftig Punktrække. Over- og Underside med kraftig Mikropunktur....... 2 Vingedækkernes Punktrækker kraftige, Sidedæk- kerne fortil med en kraftig Punktrække. Mi- kropunktur mangler eller er i det højeste til- stede paa Hunnens Vingedækker og da me- SERENE EET SEE EEN DES ERE ERR Va S SD. SN tag 4. 2. Forbrystforlængelsen med randede Sider. Pro- notums Rod paa hver Side med en tydelig, finstængderidse rs he 1. confinis. Forbrystforlængelsen med urandede Sider .... 3. 3. Pronotum i det højste langs Forranden med en lidt mørkere, utydeligt afgrænset Randstribe. Størrer rs 2— 38 MM RR TADRE 2. obliquus. Pronotum langs For- og Bagrand med en tyde- ligt afgrænset, sort Randstribe. Mindre, 2,8— ' SET SR ANGST FAAR BR FR SE SNE TER ERE vårius. 4. Pronotums Rod uden Længderidse paa hver Side 5. Pronotums Rod paa hver Side med en tydelig, fingkængderidsSe 3 ERE Se SA FEE BL EET 8. 5. Vingedækkerne som Regel sortplettede. Over- læbens Forrand tydeligt indbuet ........... 6. Vingedækkerne ikke sortplettede, i det højeste med smalle, mørke Længdelinier i Punkt- rækkerne 6. Større, 4—4,5 mm. Vingedækkernes sorte Søm som Regel ikke forbundet med nogen af de SOM ERB HEE Al ss AE SSR SRE SER 16. fulvus. 10 Mindre, 2,8—3,5 mm. Vingedækkernes sorte Søm i Midten udvidet til en sort Plet 15. variegåtus. T. Det forreste Punkt i Vingedækkernes midterste Punktrækker ikke større end Rækkens føl- gende Punkter. Større, 3,5—4 mm. Hovedet spredtf-punkteret SEE SR 14. flavicdllis. Det forreste Punkt i Vingedækkernes midterste Punktrækker større end Rækkens følgende Punkter. Mindre, 2,8—3,5 mm. Hovedet tæt PUNKTET Ef 5 3 0 2 ØE RET de ER ER ER 13. laminåtus. Fig. 4. For- og Bagbrystforlængelserne hos Haliplus furcatus. 8. Pronotums Længderidser kraftige, indadkrum- mede, lange, naaende frem til Pronotums Midte, Roden mellem Længderidserne med et tydeligt Tværindtryk, Vingedækkerne meget Tanestrakternee ek sens reeees 3. lin Sabo rolle Pronotums Længderidser fine og ret korte, sjæl- dent længere end "/s af Pronotums Længde, Roden mellem dem i det højeste ganske svagt indtry kt SEE Er ES Er FALD RR SAKSE ORSNSASRERRER 9. Bagbrystforlængelsen jævn eller med en For- dybning Midten. Så 2 SÆR 554 SA BRS REENERESSER 10. Bagbrystforlængelsen med en mere eller min- dre tydelig Længdegrube paa hver Side (Fig.4) 15. 10. Vingedækkernes Tegning som Regel plettet, idet de sorte Længdelinier hist og her flyder sammen paa tværs. Vingedækkerne stærkt til- spidsede, Tilspidsningen begyndende allerede lidt bas Skuldrene ÆREN” SSL ASPEN SSØSERER I: Vingedækkernes Tegning som Regel stribet (Striberne undertiden afbrudte). Vingedækker- nes Tilspidsning som Regel ikke begyndende såa langt fremme 2 EET ASE ERR 12: 12: 13. 14. IS: 16. 11 Det forreste Punkt i Vingedækkernes 3.—5. Punktrække som Regel ikke større end Ræk- kens følgende Punkter. Hannens Forkløer uens (Fig. 6, Nr. 2), Hunnens Vingedækker bagtil med yderst fin, undertiden utydelig Mikropunk- tur. Gennemsnitlig lidt større, 2,5—2,8 mm. 4. rufic&llis. Det forreste Punkt i Vingedækkernes 3.—5. Punktrække som Regel større end Rækkens følgende Punkter. Hannens Forkløer ens, Hunnens Vingedækker uden Mikropunktur. Gennemsnitlig lidt mindre, 2—2,5 mm. 5. Heydeni. Forbrystforlængelsen uden Fordybning i Midten, Siderne derfor urandede. Bagbrystforlængel- sen i Midten uden Fordybning ... 6. fluviåtilis. Forbrystforlængelsen i Midten i hvert Fald for- til med en mere eller mindre tydelig Længde- fordybning, saa at Siderne synes randede. Bagbrystforlængelsen i Midten svagt indtrykt 13. Hannens første Mellemfodsled paa Undersiden stærkt indbuet (Fig. 5, Nr. 1), dens inderste Forklo kun lidet forskellig fra den yderste (Fig. 6, Nr. 1). Hunnens Vingedækker overalt fmen kt ere de er 8. nomax. Hannens 1. Mellemfodsled paa Undersiden ikke stærkt indbuet (Fig. 5, Nr. 2), dens inderste Forklo meget kortere og mere krummet end den yderste (som Fig. 6, Nr. 2). Hunnens Vingedækker ikke eller dog ikke fortil mikro- Dunktern ede seen RT FR SN ASE Se D 14. Gennemsnitlig lidt større, 2,8—3 mm. Vinge- dækkerne hos Hunnen uden Mikropunktur.. 9. immaculåtus. Gennemsnitlig lidt mindre, 2,5—2,8 mm. Vinge- dækkerne hos Hunnen i hvert Fald bagtil yderst fint mikropunkterede ...... FÆDRE DERS Forbrystforlængelsen med en bagtil tvedelt Længdefure (Fig. 4) Vingedækkernes Tegning SOMMRESEE DUET e FE eee Re 12, urets Forbrystforlængelsen undertiden indtrykt langs Midten, men uden bagtil tvedelt Længdefure 16. Vingedækkernes Tegning stribet, deres Tilsmal- ning først begyndende ret langt tilbage, hos Hunnen med ret kraftig Mikropunktur 10. apicålis. Vingedækkernes Tegning som Regel plettet, deres Tilsmalning begyndende længere frem- me, hos Hunnen uden Mikropunktur....... Eat obkese 12 VÆ dd Fig. 8. Den højre Paramer af Hannens Kønsorgan hos Haliplus ruficollis (1), H. Heydeni (2), H. fluviatilis (3), H. lineolatus (4), H. nomax (5), H. immaculatus (6), H. furcatus (7) og H. fulvi- collis (8). 13 DD) 275 E.) Fig. 9. Penis af Haliplus ruficollis (1), H. Heydeni (2), H. fluvi- atilis (3), H. lineolatus (4), H. nomax. (5), H. immaculatus (6), H. apicalis (7), H. furcatus (8) og H. fulvicollis (9). 14 Oversigt over Hannerne af 3die Gruppe. (Arterne fra Punkt 9 i foranstaaende Oversigt). 1. Bagbrystforlængelsen jævn eller med en For- dybning i "Midten SE SE NER MEE SEENDE 2: Bagbrystforlængelsen med en -tydelig Længde- grube paa hver Side (Fig. 4). Højre Paramer stærkt tilspidset (Fig. 8, Nr.7 og 8)......... 7. ER 2 Fig. 5. Venstre Mellemfod af Haliplus nomax å (1) og H. immaculatus & (2). 7 2 Fig. 6. Kløerne paa venstre Forfod af Haliplus no- max & (1) og H. ruficollis $ (2). 2. Mellemføddernes 1. Led paa Undersiden stærkt indbuet (Fig. 5, Nr. 1). Forføddernes inderste Klo ganske lidt kortere og mere krummet endidentydersten(ErssOREN Fl) eee 8. nåmax. Mellemføddernes 1. Led ikke stærkt indbuet paa Undersiden 2 37 FNS SES BEES SENERE 3: 15 Forføddernes inderste Klo betydelig kortere og mere krummet end den yderste (Fig. 6, INKFRPYEN Er Far EA Nas en ET 7 Por beer eg Ale Ce GA EL E , Forføddernes Kløer ens eller næsten ens .... 6. . Højre Paramer midt paa Underranden med en Samling kraftige, tætstillede, stive Haar, her- fra og til Spidsen ubehaaret (Fig. 8, Nr. 6).. 9. immaculåtus. Højre Paramer paa Underranden med en Bræm- me af lange Haar, der naar lige til Spidsen (io SEN TERE OOA Re ERE SN SE SEER SEE SE RD BNG 2 Højre Paramer mod Spidsen jævnt tilsmalnet UENS SEN RAN EN RS rd Ms T. lineolåtus. i Å Fig. 7. Venstre Paramer af Hannens Kønsorgan hos Haliplus furcatus (1) og H. fulvicollis (2). Højre Paramer med bredt afstudset Spids (Fig. 8, NR ELSA ERR DSE oe SA MENER 4. rufic&llis. Højre Paramer ret kort tilspidset (Fig. 8, Nr. 2). Penis ret kort tilspidset (Fig. 9%, Nr. 2) 5. Heydeni. Højre Paramer meget stumpt tilspidset (Fig. 8, Nr. 3). Penis med rundet-afstudset Spids (Fig. 9. NES) DS NE KLEE ERE ss 6. fluviåtilis. Højre Paramer paa Underranden med lange Haar, samlede i 2 Duske, den ene i Midten, den anden ved Spidsen (Fig. 8, Nr. 8). Ven- stre Paramer med fuldstændig afrundet, ube- haaret Spids (Fig. 7, Nr. 2)...…. 11. fulvicéllis. Højre Paramer paa Underranden med mere spredt, ikke duskvis samlet Behaaring (Fig. 8, Nr. 7). Venstre Paramers Spids kort tilspidset og forsynet med nogle korte Haar (Fig. 7, INFSED) SE 7 335 ES fee SA ASS eger ER SOE SLES BAESN: 8. .. Forbrystforlængelsen med en bagtil tvedelt Længdefure (Fig. 4). Penis med but Spids, bag denne paa Overranden med en tydelig Ind- Hugtnmmei(EieSOMEN ER S) Eee SENE 12. furcåtus. 16 Forbrystforlængelsen undertiden svagt indtrykt langs Midten, men uden tvedelt Længdefure. Penis med afstudset Spids, bag denne uden tydelig Indbugtning paa Overranden (Fig. 9, NES AES AMS SKER S DTS ENE ENE 10. apicalis: 1. Gruppe. Vingedækkernes Punktrækker fine, Sidedæk- kerne fortil uden kraftig Punktrække. Over- og Undersiden hos begge Køn med kraftig Mikro- punktur. 1. H. confinis Steph. (lineåtus Aubé). Gul, Vinge- dækkerne langs Sømmen og i Punktrækkerne med sorte Længdelinier, der som Regel ikke er afbrudte eller plet- vis sammenflydende; undertiden er Hovedet bagtil og For- og Bagranden af Pronotum noget mørkere. Hovedet tæt punkteret, Pronotum for- og bagtil og ofte langs Midten med spredte, grove Punkter, Roden paa hver Side med en tydelig, fin Længderidse. Vingedækkernes Punktrækker fine, lidt uregelmæssige. Forbrystforlængelsen kun med enkelte grovere Punkter. Længde 3—3,5 mm. Hos var. pållens Fowler, der muligvis kunde findes hos os, forsvinder Vingedækkernes sorte Længelinier helt eller delvis. Udbredt, men ikke almindelig; i ferskt, stillestaaende eller langsomt rindende Vand; skal ogsaa være fundet i Brakvand. ; 2. H. obliquus Fabr. (amoenus Oliv.). Ligner den foregaaende stærkt, men adskilles fra den ved den uran- dede, groft og ret tæt punkterede Forbrystforlængelse, den lidt mattere Overside og de som Regel afbrudte, noget pletvis sammenflydende sorte Længdelinier paa Vingedækkerne, samt ved at Pronotums Rod mangler Længderidser. Længde 3,2—3,8 mm. Udbredt og temmelig almindelig i ferskt, stillestaaende eller langsomt rindende Vand. 17 [H. vårius Nicolai. Ligner den foregaaende stærkt, men adskiller sig fra den ved de i Oversigten nævnte Kendemærker, samt ved smalt sorte Laarspidser. Prono- tums Rod paa hver Side med en yderst fin, ofte forsvun- den Længderidse. Af Vingedækkernes sorte Længdelinier er de 4 inderste oftest ikke afbrudt, de andre afbrudt i Midten og bag Midten. Længde 2,8—3 mm. Denne Art, der bl.a. er fundet i Nordtyskland (Lubeck- egnen), kunde muligvis findes ogsaa hos os. Den angives at leve i Vandløb med langsomt rindende Vand og Sand- bund i c. 1 Meters Dybde og synes allevegne at være meget sjælden.] 2. Gruppe. Pronotum med bagtil kraftigt randede Sider, Roden paa hver Side med en kraftig indadkrum- met Længderidse, der naar frem til Pronotums Midte, mellem Ridserne med et tydeligt Tværind- tryk. Vingedækkerne mere langstrakte og parallel- sidede end hos de andre Arter, hos begge Køn uden Mikropunktur, Punktrækkerne kraftige. 3. H. lineatocéllis Marsh. Gul, Hovedet oftest sortbrunt eller brunt, Pronotum i Midten oftest med en mørk, for- og bagtil undertiden udvidet Længdeplet, Vinge- dækkerne med sort Søm og som Regel med en sort Fællesplet omtrent midt paa Sømmen samt forskellige sorte Smaapletter; undertiden mangler Pletterne, og kun Bunden af Punkterne i Punktrækkerne er da sort. Pro- notum langs Randene og i Midten med kraftige Punkter. Vingedækkernes 3.—5. Punktrække som Regel med længde- grubeagtigt forstørret Rodpunkt. Længde 2,2—3 mm. Ikke sjælden i ferskt, stillestaaende eller langsomt rindende Vand. 3. Gruppe. Pronotum ved Roden paa hver Side med en fin Længderidse, der sjældent er længere end "/s Victor Hansen: Vandkalve og Hvirvlere. 2 18 af Pronotums Længde, Roden mellem Ridserne i det højeste ganske svagt indtrykt. Vingedækkerne hos & ikke, hos ? undertiden helt eller delvis mi- kropunkterede, Punktrækkerne kraftige. Årterne i denne Gruppe er overordentlig vanskelige og er først i nyeste Tid blevet tilfredsstillende karakteri- serede af A. Zimmermann. Gruppen frembyder et slaaende Eksempel paa, hvorledes Usikkerhed i Artsadskillelsen kan hæves ved Undersøgelse af Hannens Kønsorgan. Det er særlig den ene Paramer, nemlig den højre”), der frem- byder gode Artskarakterer; i nogen Grad gælder dette dog ogsaa selve Penis, hvorimod den venstre Paramer er meré ensartet hos de forskellige Arter. For at kontrollere Bestemmelsen bør man derfor ud- præparere Hannens Kønsorgan. Dettes 3 forskellige Dele — Penis og de 2 Paramerer — maa forsigtigt adskilles og klæbes derefter i den for Undersøgelsen hensigtsmæs- sigste Stilling (jfr. Fig. 8 og 9) op paa et Kartonstykke, der anbringes paa samme Naal som Dyret. Udtagningen af Organet lader sig med nogen Forsigtighed og Øvelse foretage, uden at Dyret ødelægges. Beskrivelserne i det følgende af Kønsorganet er gjort ret kortfattede, idet Teg- ningerne bedre end Ord viser Organets Ejendommelig- heder. Særlig med Hensyn til Tegningerne af Penis be- mærkes, at dennes hudagtige Dele ved Præparationen undertiden kan komme til at fremtræde noget "forskelligt, og at der i disse Tilfælde skal lægges Hovedvægten paa Formen af Underranden, Spidsen og den yderste Del af Overranden. Af Kendetegn, der iøvrigt er af Betydning ved Arter- nes Adskillelse, fremhæves For- og Bagbrystforlængelser- nes Skulptur, Hannens Forkløer og Hunnens Mikropunk- tur. Denne sidste synes at være mest udviklet hos de i 1) Zimmermann benævner den ,venstre”, idet Kønsorganet betragtes fra Roden. 19 fylogenetisk Henseende lavest staaende Former, medens den forsvinder hos de højere Former. Vingedækkernes Farvetegning er hos flere af Årterne i høj Grad varierende, og det kan derfor ikke stærkt nok betones, at den kun kan bruges til Orientering indenfor Gruppen, og kun naar man af en Art har mange Eksem- plarer, af hvilke man muligvis kan udlede Normaltegnin- gen. Særlig bemærkes, at flere Arter synes tilbøjelige til at danne Lokalracer med en fra det normale afvigende Farvetegning. En Undersøgelse af de ovenfor nævnte af- gørende Kendemærker vil derfor være absolut nødvendig til en sikker Bestemmelse. 4. H. ruficéllis De Geer. (Fig. 10). Denne og den følgende Art udmærker sig ved, at Vingedækkerne er bredest over Skuld- rene eller lige bag disse og allerede her- fra tilsmalner bagud, et Kendetegn, der i Forbindelse med det forholdsvis brede Pro- notum giver Dyret en ejendommelig Form, som dog ikke er lige udpræget hos alle Individer. Rød- gul, Vingedækkernes sorte Længdelinier stærkt varierende, men dog som Regel afbrudte og delvis sammenflydende paa tværs, saa at Tegnin- gen gør Indtryk af at være plettet. Prono- tums Længderidser Fig. 10. Haliplus ruficollis. $. X 17. 2% 20 som Regel korte og lige. Forbrystforlængelsen ret kraftigt og tæt punkteret, fortil let randet paa Siderne som Følge af en Længdemidtfure. Bagbrystforlængelsen i Midten med et tydeligt Indtryk. Længde 2,5—2,8 mm. &g: Inderste Forklo c.”/s kortere end den yderste og betydelig stærkere krummet (Fig. 6, Nr. 2). Højre Paramer ikke tilspidset, men bredt afstudset, langs Underranden og den afstudsede Spids med en Haarbrærnme og i det øver- ste Spidshjørne med en Haarbørste (Fig. 8, Nr. 1). Penis temmelig langt tilspidset, selve Spidsen afrundet (Fig. 9, Nr, 1). 2 2: Vingedækkerne i bageste Halvdel med yderst fin og svag Mikropunktur, der undertiden skal kunne være indskrænket til et meget smalt Længdeparti eller endog maaske næsten forsvinde, og som omvendt undertiden skal kunne brede sig over hele Vingedækkerne. En af vore almindeligste Arter. 5. H. Hevdeni Wehncke. Yderst nærbeslægtet med den foregaaende, men adskilt fra den ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved, at Pronotums Længde- ridser som Regel er lidt længere og lidt indadbuede, at Vingedækkernes Punktrækker oftest har lidt kraftigere og lidt mere spredt stillede Punkter, at Forbrystforlængelsens Fure og Rande er svagere og dens Punktur mindre tæt og kraftig, og at Bagbrystforlængelsen er mindre tydeligt indtrykt i Midten, samt endelig ved Forskellen i Hannens Kønsorgan. Længde 2—2,5 mm. . g: Forkløerne omtrent ens. Højre Paramer ret kort, stumpt tilspidset, paa Underranden med en stump Ind- bugtning og med en Haarbræmme, i Spidsen med en Haarbørste (Fig. 8, Nr. 2). Penis kortere tilspidset end hos H. ruficollis (Fig. 9, Nr. 2). 2: Vingedækkerne uden Mikropunktur. Arten synes at være betydelig sjældnere hos os end H. ruficollis, men om dens Udbredelse lader sig ikke 21 endnu sige noget med Sikkerhed. Eksemplarer foreligger fra Esbjergegnen og Boserup, begge Steder i rindende Ferskvand. 6. H. fluviåtilis Aubé. Rødgul, Vingedækkernes Rod ofte med en smal, sort Rand, der undertiden griber smalt over paa Pronotums Rod; Vingedækkernes sorte Længde- linier smalle, som Regel højst de 2 inderste naaende frem til Roden, de øvrige oftest fortil (og bagtil) stærkt for- kortede og bag Midten afbrudte, saa at de hyppigt danner Antydning af 2 Skraarækker; kun sjældent flyder Længde- linierne sammen paa tværs, saa at Tegningen danner An-. tydninger af Pletter. Pronotum ikke helt saa bredt som hos de 2 foregaaende. Vingedækkerne bredest omkring første Tredjedel, deres 3. og 4. Punktrække som Regel med noget forstørret Rodpunkt. Punktrækken mellem Søm og 1. Hovedpunktrække fin og rykket tæt ind til Sømmen. Forbrystforlængelsen tydeligt og tæt punkteret. Længde 2,5—3 mm. gg: Forkløerne omtrent ens. Højre Paramer mod Spidsen meget stumpt tilspidset, Underranden med en Bræmme mod Spidsen længere Haar, selve Spidsen med en Haarbørste (Fig. 8, Nr. 3). Penis ret jævnt krummet, mod Spidsen noget tilsmalnet, selve Spidsen rundet-af- studset (Fig. 9, Nr. 3). 2: Vingedækkerne fint mikropunkterede, som Regel dog med Undtagelse af et trekantet Scutellarparti. Hidtil kun fundet herhjemme i Susaa og i Køge Aa (vest for Skovhus Vænge), Maj, Juli, Sept. 7. H. lineolåtus Mann. Yderst nærbeslægtet med den foregaaende, men adskilt fra den ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved, at Vingedækkernes sorte Længdelinier vel som Regel er stærkt forkortede, men derimod oftest ikke afbrudte bag Midten, at Mundskjoldets Punktur som Regel er tættere og kraftigere, Pronotums Længderidser oftest lidt længere, Vingedækkernes Punkt- 22 rækker, af hvilke den 3. og 4. undertiden har noget for- størret Rodpunkt, oftest lidt kraftigere og Forbrystforlæn- gelsens Punktur som Regel mindre tæt og kraftig, samt ved Hannens Kønsmærker. Længde 2,5—2,8 mm. åg: Forkløerne uens (omtrent som Fig. 6, Nr. 2). Højre Paramer jævnt tilspidset, paa Underranden med en Haar- bræmme, i Spidsen med en Haarbørste (Fig. 8, Nr. 4). Penis med afrundet Spids, paa Overranden i yderste Tredjedel med et afrundet Fremspring (Fig. 9, Nr. 4). 2: Vingedækkerne mikropunkterede som hos H. flu- viatilis, det glatte Parti dog ofte større, saa at Mikro- punkturen indskrænkes til et smalt Parti langs Side- og Bagrand. ; Udbredt og vistnok almindelig, især i ferskt, stille- staaende Vand. 8. H. n6omax Browne. Nærbeslægtet med de 2 fore- gaaende, men i begge Køn let kendelig fra dem ved Køns- karaktererne. Vingedækkernes sorte Længdelinier varierer, idet de snart naar frem omtrent til Roden og er uafbrudte, snart er forkortede og afbrudte bag Midten, og i denne Henseende ligner Arten saaledes snart H. lineolatus, snart H. fluviatilis. Pronotums Punktur langs For- og Bagrand er forholdsvis kraftig og tæt. Vingedækkernes bredeste Sted falder oftest ganske lidt længere tilbage end hos de 2 foregaaende, hvorfor deres Sider bliver lidt mere run- dede. Forbrystforlængelsen fortil med svag Længdefordyb- ning og Sideranding, dens Punktur ret kraftig. Længde 2,5—3 mm. åg: Forkløerne kun lidt forskellige, den inderste gan- ske lidt kortere og stærkere krummet end den yderste (Fig. 6, Nr. 1); Mellemføddernes 1. Led paa Undersiden stærkt indbuet (Fig. 5, Nr. 1). Højre Paramer omtrent som hos H. fluviatilis, Spidspartiet dog tydeligt bredere og Underrandens Indbugtning fjernet længere fra Spidsen (Fig. 8, Nr. 5). Penis i forreste Del ret kraftigt bøjet, Til- 23 smalningen mod Spidsen ret svag og jævn, selve Spidsen afstudset (Fig. 9, Nr. 5). 2: Vingedækkerne overalt fint mikropunkterede. Udbredt, men vistnok ikke almindelig. Den er truffet flere Steder i stillestaaende Ferskvand, f. Eks. Bøllemosen og Donse Mose, men angives af nogle at foretrække Brak- vand. Andre angiver, at den foretrækker rolige Steder i Kanten af rindende Vand. 9. H. immaculåtus Gerh. Adskilt fra de 3 fore- gaaende Arter ved gennemsnitlig lidt betydeligere Stør- relse og ved Kønskaraktererne. Vingedækkernes sorte Længdelinier som Regel fortsat fremefter omtrent til Ro- den og ikke afbrudte. Vingedækkerne bredest lidt foran Midten, lidt mere langstrakte end hos foregaaende Årt. Forbrystforlængelsen i hvert Fald fortil med Længdemidt- fure og randede Sider, Punkturen ret tæt og kraftig. Længde 2,8—3 mm. &g: Forkløerne uens (omtrent som Fig. 6, Nr. 2). Højre Paramer vidt forskellig fra nogen af de andre af Grup- pens Årters, jævnt tilspidset og i Spidsen med en Haar- børste (eller en tornformet Kitinforlængelse?) midt paa Underranden med en yderst tæt, stiv, skraat afskaaret, mod Spidsen længere Haarbræmme (Fig. 8, Nr. 6). Penis lang, stærkt krummet, i Spidspartiet ret smal, selve Spidsen afrundet, Overranden i forreste Fjerdedel med en mere eller mindre tydelig lille Tand (Fig. 9, Nr. 6). 2: Vingedækkerne blanke, uden Mikropunktur. Vistnok en ret almindelig og udbredt Art; i ferskt, stillestaaende eller langsomt rindende Vand, maaske ogsaa i Brakvand. 10. H. apicålis Thoms. Denne og de 2 følgende Ar- ter adskiller sig fra Gruppens foregaaende Arter ved den paa hver Side længdeindtrykte Mellembrystforlængelse (Fig. 4). Fra de 2 følgende adskiller nærværende Art sig ved de ret langstrakte, omkring Midten bredeste Vingedækker, 24 hvis Tegning ikke er plettet, men bestaar af som Regel temmelig fuldstændige Længdestriber. Disse Kendetegn i Forbindelse med Hunnens kraftige Mikropunktur gør for- øvrigt denne Art forholdsvis let kendelig blandt alle Grup- pens Arter. Følehornenes Endeled ofte med lidt mørkere Spids. Forbrystforlængelsen i det højeste med meget svag Længdemidtfure. Længde 2,5—2,8 mm. åg: Forkløerne næsten ens. Højre Paramer mod Spid- sen jævnt og stækt tilspidset, Spidsen med en Haarbør- ste, Underranden med enkelte spredte, ikke ret lange Haar (som Fig. 8, Nr. 7). Venstre Paramers Spids kort tilspidset og forsynet med nogle korte Haar (som Fig. 7, Nr. 1). Penis ret jævnt krummet, mod Spidsen kun yderst svagt tilsmalnet, selve Spidsen ret bred, afstudset (Fig. 9, Nr. 7). oC: Vingedækkerne overalt tydeligt mikropunkterede, kraftigere end hos nogen anden af Gruppens Arter. Denne Årt foretrækker Brakvand og vil vistnok vise sig at være ret udbredt ved vore Kyster, hvor den ofte kan tages i umaadeligt stort Antal (f. Eks. fundet paa Amager, ved Aarhus og ved Esbjerg). 11. H. fulvicdllis Er. Grundfarven ofte lidt mør- kere end hos de foregaaende Arter, Vingedækkerne som Regel med mørk Søm, et fra dennes Midte skraat mod Skulderen fremadrettet mørkt Tværbaand og 2 mørke Pletter bag dette. Vingedækkerne bredest omkring forreste Tredjedel, Punktrækkerne i Reglen med lidet tætstillede Punkter. Punktrækken mellem Søm og 1. Hovedpunkt- række oftest kraftigere og mere fjernet fra Sømmen end hos de andre Arter i Gruppen, ofte kun lidet svagere end 1. Hovedpunktrække. Forbrystforlængelsen ikke furet eller randet, spredt punkteret. Længde 2,6—3 mm. g: Forkløerne lidt forskellige, idet den inderste Klo er noget kortere og stærkere krummet end den yderste, Forskellen mellem de 2 Kløer lidt større end hos H. nomax (Fig. 6, Nr. 1), men noget mindre end hos H, ruficollis 25 (Fig. 6, Nr. 2). Højre Paramer mod Spidsen jævnt og stærkt tilspidset, paa Underranden med 2 Haarbræm- mer, den ene i Midten, den anden ved Spidsen (Fig. 8, Nr. 8). Venstre Paramer med fuldstændig afrundet, ube- haaret Spids (Fig. 7, Nr. 2). Penis ret jævnt krummet, mod Spidsen betydeligt tilsmalnet, selve Spidsen smal, afrundet (Fig. 9, Nr. 9). 2: Vingedækkerne blanke, uden Mikropunktur. Af denne Art foreligger hidtil kun et enkelt dansk. Eksemplar, fundet ved Boserup, d. %/6 1924. I Norge er Arten fundet i et lille, om Sommeren udtørret Skovkær. 12. H. furcåtus Seidl. Nærbeslægtet med den fore- gaaende, men især adskilt fra denne — saavelsom fra de andre af Gruppens Arter — ved Forbrystforlængelsens Skulptur. Gennemsnitlig lidt mindre end den foregaaende, omtrent af samme Form eller lidt smallere og med lidt mindre fremtrædende Skuldre. Vingedækkernes Tegning ogsaa hos normalt tegnede Individer omtrent som hos H. fulvicollis, men stærkere varierende og undertiden med Antydning af mørke Længdelinier. Vingedækkernes Punkt- rækker oftest med tættere stillede Punkter, Punktrækken mellem Søm og 1. Hovedpunktrække finere og mindre fjernet fra Sømmen end hos den foregaaende. Forbryst- forlængelsen fortil med en Længdemidtfure, der omkring Midten deler sig i 2 langs Siderandene løbende Furer, som indeslutter et trekantet, kun meget spredt punkteret Parti (Fig. 4). Længde 2,2—2,7 mm. åg: Forkløerne kun lidt forskellige, den inderste gan- ske lidt kortere og kraftigere krummet end den yderste (omtrent som Fig.6, Nr. 1). Paramererne omtrent som hos H. apicalis (Fig.8, Nr. 7 og Fig. 7, Nr. 1). Penisspidsen ikke afstudset som hos H. apicalis, men kort og but tilspidset, Overranden lidt bag Spidsen svagt indbuet (Fig. 9, Nr. 8). 2: Vingedækkerne blanke, uden Mikropunktur, under- tiden dog langs Sideranden med en yderst svag og ud- visket Mikropunktur, 26 Herhjemme hidtil kun fundet ved Boserup (et enkelt Stk.) og paa Fanø, hvor Arten er taget i stort Åntal i lidet dybt Vand med græsklædt Bund, Juni. 4. Gruppe. Pronotum uden Længderidser paa hver Side ved Roden. Vingedækkerne med kraftige Punkt- rækker, hos 92 med eller uden Mikropunktur. Gennemgaaende store Arter. 13. H. laminåtus Schall. (cinéreus Aubé). Nærbe- slægtet med den følgende, men adskilt fra den ved de i Oversigten angivne Kendemærker samt ved, at Mund- skjoldet er tydeligere indbugtet i Midten af Forranden, at Pronotum er smallere og fremefter mindre stærkt til- smalnet, saa at der i Kroppens Omrids dannes en tyde- ligere Indsnævring mellem Pronotum og Vingedækker, at disses Punktrækker har lidt mere tætstillede Punkter og deres Stribemellemrum kun ganske enkelte, spredte Punkter, og at Forbrystforlængelsen er stærkere tilsmal- net fortil og mindre tæt og kraftigt punkteret. Gul, Ho- vedet bagtil og Midten af Pronotums Forrand mørkere, Vingedækkerne oftest med smalle, forkortede, mere eller mindre afbrudte, sorte Længdelinier i Punktrækkerne. Længde 2,8—3,5 mm. . 2: Vingedækkerne fint mikropunkterede. Af denne Art foreligger hidtil kun 3 danske Eksem- plarer, det ene taget ved Bremersvold (Lolland), ”/; 1885, det andet i Kohaven ved Nykøbing F., ”"/s 1894, det tredje maaske paa Møen. 14. H. flavicéllis Sturm. Vor næststørste Art. Gul, Punkterne paa Pronotum og i Vingedækkernes Punktræk- ker ofte med sort Bund. Vingedækkerne undertiden med Antydning af smalle mørke Længdelinier i Punktrækkerne Mundskjoldets Forrand svagt konveks, men ikke saa tyde- 27 ligt indbugtet som hos de andre Arter i Gruppen. Vingedæk- kerne med kraftige Punktrækker, Stribemellemrummene med en Række fine, ikke ret tæt stillede Punkter. For- brystforlængelsen ret kraftigt og tæt punkteret. Længde 3,5—4 mm. 2: Vingedækkerne hos danske Eksemplarer med yderst fint antydet Mikropunktur"). Almindelig i ferskt Vand. 15. H. variegåtus Sturm. Rødgul eller rustrød, Vingedækkerne med sort Søm og forskellige mørke Plet- ter, af hvilke i hvert Fald en omkring Midten er forbun- det med den mørke Søm. Pronotums Forrand i Midten stærkere fremadtrukket end hos de 2 foregaaende. Vinge- dækkerne med ret kraftige Punktrækker, Stribemellem- rummene med ret spredte, rækkevis ordnede Punkter, Punktrækken mellem Søm og 1. Hovedpunktrække som Regel ret kraftig. Forbrystforlængelsen ret tæt og kraftigt punkteret. Baghofterne kraftigt, lidet tæt punkterede. Længde 2,8—3,5 mm. 2: Vingedækkerne blanke, uden Mikropunktur. Almindelig. 16. H. fålvus Fabr. Vor største Art. Nærbeslægtet med den foregaaende, men adskilt fra den ved de i Over- sigten nævnte Kendemærker samt ved, at Formen er mere langstrakt og Siderne lidt mindre rundede, at Vingedæk- kernes Pletter i Reglen er smallere, samt at Forbrystfor- længelsens Punktur er lidt mindre tæt og kraftig og Bag- hofternes Punktur finere. Længde 4—4,5 mm. 2: Vingedækkerne blanke, uden Mikropunktur. Udbredt, men ikke saa almindelig som den fore- gaaende og oftest mere enkeltvis. 1) Mikropunkturen er synlig i hvert Fald ved 60 Ganges Forstørrelse. Sydligere i Europa synes Hunnen fuldstændigt at mangle Mikropunktur. 28 2. Familie Dytiscidae. (Vandkalve). Hovedet kort og bredt, trukket tilbage i For- bryststykket indtil Øjnene. Disse simple eller ud- randede, men ikke fulstændig delte i 2 Dele. Føle- hornene 11-leddede, nøgne, som Regel traadfor- mede, indleddede paa Pandens Siderand, foran Øjnene. Prosternum i Midten bagtil med en For- længelse (Forbrystforlængelsen), der som Regel naar helt tilbage til Metasternums mellem Mellem- hofterne fremadrettede Forlængelse (Bagbrystfor- længelsen) og herved skjuler Mesosternums Midte. Metasternum foran Baghofterne uden Tværsøm eller Tværpunktrække. For- og Mellemhofterne koniske eller kugleformede. Baghofterne i Midt- linien sammenstødende, meget brede, naaende helt ud til Kroppens Siderand, saa at de fuldstændigt skiller Bagbryst fra Bagkrop, bestaaende af en stor Yderplade og en smal Inderplade, der som Regel adskilles fra Yderpladen ved en fordybet Linie (Coxallinien), og som hyppigst har en bag- udrettet, over Trochanterroden liggende Forlæn- gelse (Baghofteforlængelsen). Bagbenene Svømme- ben, længere end For- og Mellembenene. Bag- kroppen med 6 Bugled, de 3 første indbyrdes sammenvoksede, men dog med tydelige Sømme. Oversiden ofte med fin og spredt Behaaring. Mundskjoldet i Reglen sammenvokset med Pan- den. Øjnene store, som Regel ikke meget frem- springende, 29 Pronotum med Bagranden sluttende tæt til Vingedækkernes Rod, i Reglen bredest ved Roden og jævnt tilsmalnet fremefter. Vingedækkerne dækkende Bagkroppen helt. Flyvevingerne veludviklede. Forhoftegruberne bagtil aabne. Mellembrystet stærkt nedfaldende, dets Flade dannende en ret eller næsten ret Vinkel med Bagbrystets Flade. Mesosternums Spids dybt udskaaret, dannende en Gaffel til Optagelse af Forbrystforlængelsen. Me- tasternum bagtil i Midten trukket ud i et bredt, vinkelformet Fremspring mellem Baghofterne. Bag- brystforlængelsen i Reglen i Spidsen furet eller udskaaret til Optagelse af Forbrystforlængelsen. For- og Mellembenene som Regel ret korte, Bagbenene i større eller mindre Grad udviklede til Svømmeben, idet de er sammentrykte og paa Skinneben og Fødder beklædte med Svømmehaar. Fødderne 5-leddede; dog er For- og Mellemfød- derne hos Underslægten Hydroporinae tilsyne- ladende 4-leddede, idet 4. Led er yderst lille og næppe synligt (kryptopentamere Fødder), og for- synede med Filtbeklædning paa Undersiden af de 3 første Led. Bagkroppen med 8 Rygled og 6 Bugled, der svarer til 2.—7. Rygled. Nervesystemet concentreret. Hannen er kendelig ved, at de 3 første Led paa Forfødderne, oftest tillige paa Mellemfødderne, er udvidede og paa Undersiden forsynede med stilkede Sugeskaale eller Sugeplader, der vistnok 30 virker dels rent mekanisk, dels gennem Udsondring af et klæbrigt Sekret. Forføddernes Udvidelse er enten jævn eller (Dytiscini) meget kraftig, saa at de 3, tæt sammensluttede Led tilsammen danner en stor, rund eller tværoval Skive. Vandkalvene udmærker sig ved, at der hos nogle Arter kendes 2 Hunformer, der adskilles ved Skulpturen, idet enten (Dytiscus) den ene Form i Modsætning til den anden har kraftigt længdefurede Vingedækker eller (f. Eks. nogle Hydroporus- og Agabus-Arter) den ene Form har stærkere mikrochagrineret og derfor mattere Vingedækker end den anden. De 2 Hunformers territoriale Udbredelse er ofte forskellig, især er vistnok for flere Arters Ved- kommende den kraftigt mikrochagrinerede (som anses for at være den i fylogenetisk Henseende ældste) hyp- pigere i nordlige Egne end i sydlige"). Vandkalvene er Rovdyr. Nogle Arter foretrækker Fersk- vand, andre Brakvand, nogle stillestaaende, andre rindende Vand. Adskillige, særlig af de almindeligere, Arter er dog ikke kræsne i deres Valg, medens andre, særlig sjældne Årter kun forekommer under bestemte Forhold. Nogle Årter (saasom Ilybius og flere Agabus-Arter) overvintrer baade som Imago og som Larve,. oftest i Vandet, for Imagos Vedkommende dog vistnok ogsaa undertiden i Jorden nær Vandet; andre Arter overvintrer kun som Imago, enten udelukkende (saasom Colymbetes) eller dog fortrinsvis (saasom Dytiscus) i Vandet. Særlig vor almindelige store Vandkalv, Dytiscus mar- ginalis har været Genstand for indgaaende biologiske 1y Biller med 2 Former af det ene Køn forekommer kun yderst sjældent. Hos nogle Arter af Slægten Bythinus (Danmarks Fauna, Biller V. Aadselbiller, Stumpbiller m. m., Side 36) forekommer 2 Hanformer, den ene med fortykkede, den andea med simple Laar. 31 Studier i nyere Tid. Herom maa henvises til Fremstillin- gen i Professor C. Wesenberg-Lunds bekendte Arbejde: Insektlivet i ferske Vande (1915), Side 223—256. Her skal kun ganske kort bemærkes, at Dyret under Vingedækkerne har et Hulrum, som det fylder med Luft. Denne Luft spiller dels en Rolle for Respirationen, dels for Dyrets Bevægelser i Vandet, idet Dyret ved at udsætte Luftmas- sen for større eller mindre Tryk er i Stand til at gaa til Bunds eller tilvejrs i Vandet og ved at presse Luften ud i den bageste Del af Luftkammeret er i Stand til at ind- tage den bekendte, skraa Respirationsstilling, under .hvil- ken Dyret ved 3 i en Trekant stillede Punkter støtter sig til Vandoverfladen, nemlig ved Bagkropsspidsen og de to Bagbensspidser. Dyret har et forholdsvis langt Liv, ofte 2—3 Aar. Parring synes at kunne foregaa paa alle ÅAars- tider, livligst dog om Efteraaret. Hannen parrer sig mange Gange. Efter Parringen udsondrer den en hvid Masse, der trykkes op omkring Hunnens Bagkropsspids, hvor den stivner og bliver siddende som et Tegn paa, at Hunnen har parret sig. En Hun kan i Løbet af flere Perioder lægge over et Par Hundrede Æg. Disse ind- bores i friske Vandplanters Stængler under Vandets Over- flade. Andre Årter (saasom Colymbetes) lægger Æggene paa Blade, der driver i Vandets Overflade, eller (Acilius) i Nærheden af Vandet paa Træstammer under løs Bark, over Vandet liggende Mospuder o. lign. Mange Vandkalve udsondrer, naar de gribes, fra et Par Kirtler i Forbrystets Forside en hvid, mælkeagtig, lugtfri Vædske. ; Nogle Vandkalve (blandt de danske Arter saaledes Ilybius obscurus og similis) har i levende Live en ejen- dommelig Lugt. Enkelte Arters Han (saaledes Agabus affinis) kan ved Gnidning af Baglaarenes ene Kant mod et ophøjet tvær- riflet Parti af 3. Bugled frembringe en Lyd. Denne Lyd 32 frembringes, naar Hannen har anbragt sig paa Hunnen umiddelbart før selve Parringsakten. Af Vandkalve er i Danmark hidtil fundet 107 Arter. Oversigt over Underfamilierne. 1. For- og Mellemfødderne tilsyneladende 4-led- dede. Scutellum som Regel ikke synligt.. 3. Hydroporinae. For- og Mellemfødderne tydeligt 5-leddede….. 2. 25 Scutellum ikke synligt TE SEERE 3: ScutellumFsynligt == ZX PE 5 AN SE SSMRERRSER 4. 3. Pronotums Sider tykt randede. BagfodsleddEnes Basrand Mme OSSE SE SL RES 1. Noterinae. Pronotums Sider urandede. Breton Bagrand i yderste Halvdel stærkt bagudtruk- É KEE FE ER MR Re, ERNE FRR: 2. Laccophilinae. "4. Øjnenes Forrand udrandet ..... 4. Colymbetinae. Øjnenes Forrand ikke udrandet.... 5. Dytiscinae. - 1. Underfamilie Noterinae. Scutellum ikke synligt, Forbrystforlængelsen liggende omtrent i samme Flade som Prosternums Rod, naaende tilbage mellem Mellemhofterne, flad, bagtil bred. Mellembrystets Epimerer smalle, ikke stærkt udvidede udadtil. Bagbrystets Episterner ikke naaende ind til Mellemhoftegruberne. Bag- hofternes Inderplade i hele sin Længde hævet op over Yderpladen, saa at der mellem de 2 Plader dannes en lang Laarfure; Yderpladerne ikke ud- videde fremefter, Metasternums Sidepartier derfor bredt trekantede. For- og Mellemfødderne tydeligt 5-leddede. Bagfodsleddenes Bagrand lige, Bagfød- derne med 2 ens, slanke Kløer. Hannens Para- merer uens, dens For- og Mellemfødder paa Un- dersiden med kun faa Sugeskaale. 33 Som man vil se, peger flere af disse Karak- terer hen paa denne Underfamilies nære Slægt- skab med Halipliderne. 1. Nøterus Clairv. Kroppen ægformet, bredest foran Midten, Si- derne rundede i en uafbrudt Linie, Oversiden ret højt hvælvet, Undersiden ret flad. Pronotum med tykt randede Sider, Bagranden i Midten stump- " vinklet tilbagetrukket. Forbrystforlængelsen med randede Sider og afrundet Spids. Baghofteforlæn- gelserne bagtil med et fælles, stumpvinklet Ind- snit, kort trekantede, indbyrdes divergerende. Hos Hannen er Følehornene fra 5. Led stærkt og uregelmæssigt udvidede, Forlaarene paa Under- siden foran Midten forsynede med en kraftig, stump Tand og herfra til Spidsen dybt udrandede, For- skinnebenene meget brede og paa Indersiden nær Spidsen stumpt tandede, og For- og Mellemfød- dernes 1. Led meget stort. Hos Hunnen er Følehornene svagt udvidede mod Spidsen indtil 7. Led, Forlaarene paa Under- siden utandede, bag Spidsen svagt udrandede, For- skinnebenene smallere, utandede og For- og Mel- lemføddernes 1. Led forlænget, men meget smal- lere end hos Hannen. Oversigt over Arterne. 1. Større, 4—4,5 mm. Vingedækkernes Punktur meget uregelmæssig. 3: 6. Følehornsled ikke bredere end 7. (Fig. 11, Nr. 1); g: 5. Føle- hornsled næppe længere eller bredere end 6. l. clavicéornis. Victor Hansen: Vandkalve og Hvirvlere. 3 34 Mindre, 3,5—3,8 mm. Vingedækkernes Punktur fortil noget rækkevis ordnet. g: 6. Følehorns- 4 ÅR Fig. 11. Højre Følehorn af Noterus clavicornis & (1) og N. crassicornis $ (2). led meget bredere end 7. (Fig. 11, Nr. 2); C: 5. Følehornsled tydeligt længere og bre- dere ende Von Es SS ER 2. crassicornis. 1. N.clavicornisi De Geer (spårsus Marsh.) (Fig. 12). Gulbrun, Undersiden hos g mørkere, delvis sort. Over- siden mikroskopisk fint cha- grineret. Hoved og Pronotum upunkterede, bortset fra en Punktrække langs Pronotums Forrand. Vingedækkerne med grov, spredt, meget uregel- mæssig Punktur. Længde 4— 4,5 mm. åg: Følehornenes 5. Led meget stort, 6.—9. i det høje- ste lidt smallere, omtrent lige Fig. 12. Noterus clavicornis. brede, med tandformet ud- EEG UD) trukket yderste Forhjørne; 35 5.—10. Led paa Undersiden udhulede. Prosternums Midte ikke (hos 2 svagt) kølet. I ferskt, stillestaaende Vand, udbredt, men ikke al- mindelig. 2. N. crassicornis Muller. Nærbeslægtet med den foregaaende, men let adskilt fra den ved de i Oversigten angivne Kendemærker samt ved gennemgaaende lidt mør- kere Farve og tydeligt kølet Prosternalmidte hos begge Køn. Længde 3,5—3,8 mm. Ø: 5. og 6. Følehornsled meget bredere end de andre Led, påa Undersiden udhulede, 5. rigeligt saa langt som bredt, 6. over dobbelt saa bredt som langt. I ferskt, stillestaaende Vand, meget almindelig. 2. Underfamilie Laccophilinae. Scutellum ikke synligt. Forbrystforlængelsen liggende omtrent i samme Flade som Prosternums Rod, naaende tilbage mellem Mellemhofterne, smal, stærkt sammentrykt og stærkt tilspidset. Mellem- brystets Epimerer stærkt udvidede udadtil. Bag- brystets Episterner ikke naaende ind til Mellem- hoftegruberne. Baghofternes Inderplade bagtil ty- deligt ophøjet og randet, Yderpladen stærkt udvidet fremefter, saa at Metasternums Sidepartier bliver smalle, tungeformede. For- og Mellemfødderne tyde- ligt 5-leddede. Bagfodsleddenes Bagrand i yderste Halvdel stærkt bagudtrukket. Hannens Paramerer uens, dens For- og Mellemfødder paa Undersiden med en Del Sugeskaale. 3% 36 1. Laccophilus Leach. Kroppen ægformet eller elliptisk, Siderne run- dede i en uafbrudt Linie, Over- og Undersiden ikke ret stærkt hvælvet. Pronotum med urandede Sider. Bagranden i Midten mere eller mindre tyde- ligt stumpvinklet tilbagetrukket. Baghofteforlæn- gelserne korte, bagtil afstudsede i Fællesskab. Bag- benene kraftige, Baglaarenes Inderhjørne skarpt retvinklet, Bagskinnebenene kortere end Baglaarene, deres 2 Endesporer med kort gaffeldelt Spids. Bug- -leddene paa hver Side med fine Skraaridser. Hos Hannen er For- og Mellemfødderne mere eller mindre tydeligt udvidede, og Bagfødderne har 2 Kløer, af hvilke den yderste er meget kortere end den inderste. Hos Hunnen mangler Bagfødder- nes yderste Klo. Oversigt over Arterne. 1. Pronotum med mørk For- og Bagrand. Længde SEE ON 11 FOER EEN ERE REESE READ E v variegåtus. Pronotum ensfarvet gult. Længde 4—4,5 mm... 2. 2. Pronotums Bagrand kun meget svagt tilbage- trukket i Midten. Baghofternes Yderplade med en Bue af fine Ridser (Stridulationsapparat). 1. hyålinus. Pronotums Bagrand i Midten stærkere tilbage- trukket. Baghofterne uden Stridulationsappa- FAT I RE ASSR 8 St STS SNEN rr RER tre FEER OD 2. minttus. 1. L. hyålinus De Geer (minutus Illig., Schiødte) (Fig. 13). Gul, Vingedækkerne brunlige, Sideranden, 4 med Sag den sammenhængende Pletter, en Rodplet og ofte nogle Rygpletter bleggule. Oversiden mikroskopisk fint netridset. Hoved og Pronotum upunkterede. Vingedækkerne bagtil med fine, spredte, noget rækkevis ordnede Punkter. Forbrystforlængelsen en- dende mellem Mellemhofterne. Længde 4,5 mm. åg: For- og Mellemfødderne svagt udvidede. I ferskt, rindende eller stille- staaende Vand. Almindelig. 2. L. minttus L. (obscuårus Panz., Schiødte, Ganglb.). Ligner den OLES EndE yderst stærkt, He ALLE SSD ANE men adskiller sig fra den ved de linus. 9. X 8. i Oversigten angivne Kendemær- ker samt ved, at Følehornenes og Kæbepalpernes Spids er noget mørkere, at Oversiden er lidt mattere, at Vinge- dækkerne oftest kun er utydeligt plettede og har et grøn- ligt Skær, og at Hannens For- og Mellemfødder er stær- kere udvidede. Længde 4—4,5 mm. I ferskt, stillestaaende Vand. Almindelig. [L. variegåtus Germ. Gul, Pronotum med mørk For- og Bagrand, Vingedækkerne sorte eller brune, som Regel med gul Siderand og med 2 gule, takkede Tvær- baand, et bag Roden og et bag Midten. Forbrystforlæn- gelsen meget længere end hos de foregaaende. Baghof- terne uden Stridulationsapparat. Længde 3,5 mm. åg: For- og Mellemfødderne ret stærkt udvidede. Denne Art, der bl. a. er fundet i Sverige og Nord- tyskland, kunde muligvis træffes ogsaa hos os.] 3. Underfamilie Hydroporinae. Scutellum ikke synligt. Forbrystforlængelsen ikke liggende i samme Flade som Roden af Pro- 38 sternum, idet dette mellem Forhofterne er hvæl- vet. Mellembrystets Epimerer stærkt udvidede ud- adtil. Bagbrystets Episterner naaende med Inder- spidsen ind til Mellemhoftegruberne. Baghofter- nes Inderplade i det højeste bagtil svagt ophøjet, Yderpladen stærkt udvidet fremefter. For- og Mel- lemfødderne tilsyneladende 4-leddede, idet 4. Led er yderst lille og næppe synligt, deres 3 første Led hos begge Køn brede, med flad, filtklædt Un- derside, 3. Led tvelappet eller dog med udrandet Spids. Hannens Paramerer ens. Hannen er som Regel kendelig fra Hunnen ved stærkere udvidede For- og Mellemfødder. Denne Underfamilie er let kendelig ved de til- syneladende 4-leddede For- og Mellemfødder. Ar- terne er smaa eller temmelig smaa. Oversigt over Slægterne. 1. Vingedækkernes Sidedækker ved Roden med en Fordybning, der begrænses af en tydelig Fig. 14. Roden af Vingedækkernes Sidedække hos Coelambus parallelogrammus. a: Rodfordybningen. 39 Liste og tjener til Optagelse af Mellemlaarenes STS (ETA) RES REESE EN SNE sl BT aen] s 2 Vingedækkernes Sidedækker ved Roden uden FOR LYD NINGER FEE EET SEN NT DUE. 4. 2. Mundskjoldets Forrand ikke randet. Bagkløerne ORSA LN SK ER RASERI NES EN RN 4. Coelåmbus. Mandskjoldets FE orranderande rer 3. 3. Bagkløerne ens. Mindre, 2,5—3,5 mm.. 3. Hygrotus. Bagkløerne uens, den ene kraftig, den anden meget lille og utydelig. Større, 4,5—5 mm... Ep ny dr us 4. Pronotums Rod paa hver Side med en Længde- streg eller -liste, der (hos de danske Arter) fortsætter sig paa Vingedækkernes Rod. Smaa Arter (de danske 1,8—2,5 mm.) .... 2. Bidéssus. Vingedækkernes Rod uden Længdestreg eller ISS 25 So RER RESEN BEDS Sa EN SE Se DE ED 5. Baghofteforlængelserne i hele deres Længde stødende helt eller næsten helt sammen, deres Spidser afstudsede, oftest i Fællesskab (Fre S EINE ERE NE re RE 5. Hydréporus. i 9 3 Fig. 15. Baghofteforlængelserne hos Hydroporus rufi- frons (1), Deronectes depressus (2) og Agaporus oblongus (3). Baghofteforlængelserne bagtil adskilte fra hin- anden og indbyrdes divergerende, idet deres Bagrand har et fælles, trekantet Udsnit i Mi dtenlErosiSS ON FE ROSES) ERE ERE 6. 6. Kroppen langstrakt, i Midten ret parallelsidet; 40 Vingedækkerne c. 1%/x Gang saa lange som tilsammen brede. Længde 4—45 mm. ..... T. Agåporus. Kroppen bredere, Siderne ret stærkt rundede; i modsat Fald Størrelsen meget ringere .... 6. Deronéctes. 1. Hiphydrus Illig. Kroppen kort og bred, med stærkt hvælvet Over- og Underside. Mundskjoldets Forrand jævnt rundet og randet, Vingedækkernes Sidedækker ved Roden med en trekantet, kraftigt randet Fordyb- ning, Vingedækkerne paa Undersiden i bageste .Tredjedel, lidt fra Sideranden med en ophøjet Længdeliste, der noget foran Spidsen har et tunge- formet Fremspring, tje- nende til at holde Vinge- dækkerne fastsluttede til Bagkroppens Siderand. Forbrystforlængelsen stumpt tilspidset. Mel- lemhofterne kort adskilte fra hinanden. Metaster- nums Sidepartier krum- me, overordentligsmalle. Baghofteforlængelserne korte, ikke udvidede og derfor ikke dækkende Trochanterroden, deres Fig. 16. Hyphyd tus. ; g i HIDS SE Fase Spidser i Fællesskab svagt udrandet. For- og Mellemføddernes Endeled lille og kort, Bagfødderne med en lang og kraftig og en kort og utydelig Klo. 41 1. H. ovåtus L. (ferrugineus L.) (Fig. 16). Rustrød, Vingedækkerne oftest noget mørkere. Pronotum og Vinge- dækkerne hos g blanke, med tæt, grov og iblandet fin Punktur, hos 2 fint chagrinerede, mat silkeskinnende, med ret spredt og fin og iblandet yderst fin Punktur. Længde 4,5—5 mm. åg: For- og Mellemfødderne udvidede (hos 2 sammen- trykte). Gennemsnitlig lidt større end 2. Meget almindelig. 2. Bidéssus Sharp. Mundskjoldet (hos de danske Arter) med uran- det Forrand. Pronotums Rod paa hver Side med en Længdestreg eller -liste, der (hos de danske Arter) fortsætter sig paa Roden af Vingedækkerne; disses Sidedækker ved Roden uden Fordybning. Forbrystforlængelsen jævnt tilspidset. Metaster- nums Sidepartier krumme, overordentlig smalle. Baghofteforlængelserne ikke udvidede og derfor ikke dækkende Trochanterroden. Bagskinnebenene ved Roden smalle, mod Spidsen stærkt fortykkede, Bagkløerne ens. Oversigt over Arterne. 1. Vingedækkernes Sømstribe forsvindende eller utndeliesbaretMidte nere 1. unistriåtus. Vingedækkernes Sømstribe naaende til Spidsen, ikhelesinsLængdet skarp ar EL RER 2: 2. Pronotum bredest ved Roden, Siderne i bage- ste Halvdel næsten rette. Vingedækkernes Rodstreger længere end Pronotums 2. géminus. Pronotum bagtil meget svagt tilsmalnet, Siderne rundede i hele deres Længde. Vingedækker- nes Rodstreger ikke længere end Prono- BKLUMISØSE RER NRA DR mb sa SAS ARE AE, 3. hamulåtus. 42 1. B. ånistriåtus Schrank. (Fig. 17). Temmelig kort ægformet, ret hvælvet. Oversiden ret tyndt behaaret, tem- melig blank, Hovedet med fint chagrineret, Pronotum og Vingedækkerne med yderst svag, ofte næsten udvisket, uregelmæssigt ridset Mikro- skulptur. Brun, Pronotum rød- gult, med mørkere Bag- og oftest ogsaa Forrand, Vinge- dækkerne med rødlige Sider eller Sidepletter; Følehornene brune, med lysere Rod, Be- nene brunlige eller rødlige. Hovedet fint og spredt punk- teret. Pronotum tilsmalnet fremefter, Siderne, især bag- til, kun svagt rundede, Rod- stregerne kraftige, naaende frem i hvert Fald til Midten, udadtil kølformet begrænsede, Fig. 17. Bidessus unistriatus. Punkturen ret ene BEREEE SS særligt fin. Vingedækkerne temmelig tæt og kraftigt punk- terede, deres Rodstreger mindst saa lange som Prono- tums. Længde 2 mm. 2: For- og Mellemfødderne tydeligt udvidede. ?: Forekommer i 2 Former, den ene stemmer over- ens med 3 i Skulptur, den anden er mat og finere punkteret. Udbredt, men sjælden. Nordsjælland, Lolland, Fyen, Fanø. Bl. a. i Brakvandspytter. 2. B. géminus Fabr. Lidt mindre hvælvet end den foregaaende. Oversiden ret tyndt behaaret, ikke særlig blank, med meget fin, chagrineret eller tværridset Mikro- skulptur. Hovedet rødligt, Pronotum rødgult, med lidt 43 mørkere For- og Bagrand, Vingedækkerne gule, Roden, Sømmen og en oftest meget stor, takket, meget variabel Fællesplet brune; Følehorn og Ben gule, de første mør- kere mod Spidsen. Oversidens Punktur temmelig fin, tæt- test paa Vingedækkerne. Pronotums Rodstreger omtrent som hos den foregaaende. Længde 2,3—2,5 mm. å: For- og Mellemfødderne tydeligt udvidede. Udbredt, men sjælden. Nordsjælland, Møen, Fyen, Jylland (bl. a. i Silkeborgegnen). Den synes at foretrække Tørvemoser, men skal ogsaa kunne forekomme i Salt- vandspytter. 3. B. hamulåtus Gyll. Lidt smallere end den fore- gaaende. Oversiden tættere og kortere behaaret, ret mat, med meget svag, chagrineret, udvisket Mikroskulptur. Rød- gul, Undersiden delvis brun, Vingedækkerne med mørk Søm og hvert med 2 for- og bagtil forkortede, mørke Længdelinier, af hvilke den yderste er kortest, den inder- ste bagtil hageformet ombøjet udefter; den mørke Teg- ning er stærkt varierende, undertiden fortsætter den mørke Søm sig fremefter langs Vingedækkernes Rod, undertiden er de 2 Længdelinier bagtil indbyrdes forbundne, og sjæl- dent breder de sig, saa at den mørke Farve bliver den overvejende. Oversidens Punktur temmelig fin, paa Vinge- dækkerne lidt tættere end hos den foregaaende. Pronotums Rodstreger lidt mindre dybe og Vingedækkernes kortere og svagere end hos den foregaaende. Længde 1,8—2 mm. åg: For- og Mellemfødderne tydeligt udvidede. Af denne Art kendes hidtil kun et enkelt dansk Stykke, fundet paa Bornholm, ved Hasle Teglværk, d.7>/6 1920. Arten angives at foretrække lavt, ferskt eller brakt Vand med kalkblandet Bund uden Vegetation. 3. Hijgrotus Steph. Adskilt fra Coelambus og Hydroporus ved, at Mundskjoldets jævnt rundede Forrand er tydeligt 44 randet, fra Hydroporus tillige ved, at Vingedæk- kernes Sidedækker ved Roden har en randet For- dybning, og at Vingedækkerne paa Undersiden har en lignende Dannelse som hos Hyphydrus. Over- og Undersiden uden Mikroskulptur. Hovedet med 2 Indtryk. Pronotum og Vingedækkerne uden Længdestreg eller -liste paa hver Side. Baghofte- forlængelserne omtrent som hos Coelambus. Bag- kløerne ens. Hannens For- og Mellemfødder næppe synligt udvidede. Oversigt over Arterne. 1. Vingedækkernes Siderand, naar Dyret betragtes fra Siden, fortil jævnt opadbøjet. Mindre, SAN TE ES RE RE MERE ERR 3. decoråtus. Vingedækkernes Siderand, naar Dyret betragtes fra Siden, fortil meget stærkt opadbøjet. Større, SSD ME re ES ELSA MS EJES "SE SR ES ERE SE LRERREREER 2. Vingedækkerne tæt og kraftigt punkterede .... 1. inaequålis. Vingedækkerne tæt og meget fint punkterede, med iblandet spredt og grov Punktur 2. versicolor. i. H. inaequålis Fabr. Kort ægformet, højt hvæl- vet, rødgul, Pronotum med sort For- og Bagrand, Vinge- dækkerne med sort Rod og en stor, takket, sort Fællesplet, der varierer i Udstrækning og Form og ofte helt eller delvis er delt af en eller to rødgule Længdelinier. Hove- det ret kraftigt og tæt punkteret. Pronotum ret kraftigt og for- og bagtil ret tæt punkteret. Vingedækkernes Punk- tur lidt uregelmæssig i Styrke, men ikke tydeligt adskilt i 2 Finheder. Længde 3 mm. Almindelig, især i Ferskvand, undertiden ogsaa i Brak- vand. 45 2. H. versicolor Schall. (Fig. 18). Kort ægformet, højt hvælvet, rødgul, Pronotum ofte med smalt mørk Bagrand, Vingedækkerne med sort Rand og Søm og hvert med 3 sorte, stærkt varierende, ofte forkortede, afbrudte eller sammenflydende Længdelinier. Hovedets og Pronotums Punk- tur tæt og ret fin. Længde 3,5 mm. Almindelig, især i ferskt, stillestaaende Vand. SENE decordtustGyll Adskilt fra de 2 foregaaende ved de i Oversigten nævnte Kendemærker og bagtil lidt SEEREN E SUSE Som EER Fig. 18. Hygrotus versicolor. H. inaequalis tillige ved, at SE Vingedækkernes Punktur er ty- deligt adskilt i 2 Finheder, og fra H. versicolor tillige ved, at Vingedækkernes grove Punkter er mere tætstillede og deres fine Punkter lidt kraftigere og mere spredt stil- lede. Brunrød, Vingedækkerne oftest mørkere, Siderne og 2 med dem forbundne Tværpletter lysere, Tegningen dog hyppigt udvisket og utydelig. Hovedets Punktur ikke ret tæt eller kraftig. Pronotums Punktur for- og bagtil ret tæt og kraftig. Længde 2,5 mm. Årten minder i Udseende noget om Deronectes pictus, sammen med hvilken den undertiden forekommer, men adskilles let fra den ved, at Pronotum ingen fordybede Længdestreger har, og at Vingedækkernes Punktur er meget kraftigere. Udbredt, men temmelig sjælden. Især i ferskt, stille- staaende Vand, baade i og udenfor Skove. 46 4. Coelåmbus Thoms. Adskilt fra Hydroporus ved, at Vingedækker- nes Sidedækker ved Roden har en randet Fordyb- ning, og at Vingedækkerne paa Undersiden har en lignende Dannelse som hos Hyphydrus, og fra Hygrotus ved, at Mundskjoldets Forrand er uran- det og i Midten oftest svagt indbuet. Hovedet med 2 Indtryk. Pronotum og Vingedækkerne uden Længdestreg eller -liste paa hver Side. Baghofte- forlængelserne paa Ydersiden lige foran Spidsen med en dyb Indbugtning, i hvilken Trochanter- roden glider ind, naar Laaret bevæges bagud. Bagkløerne ens. Oversigt over Arterne. 1. Vingedækkernes Siderand, naar Dyret betragtes fra Siden, fortil meget stærkt opadbøjet. Side- dækkerne fortil temmelig brede. Vingedæk- kerne tæt og fint punkterede, med iblandet, kraftig, noget rækkevis ordnet Punktur..... l. cånfluens. Vingedækkernes Siderand, naar Dyret betragtes fra Siden, fortil jævnt opadbøjet. Sidedæk- kernetfortilkmeretkbrge de rese SEER Pe 2. Mindre, 3,5 mm. Vingedækkernes Punktur ikke særlig tæt. Undersiden uden tydelig Mikro- SKUD TUR RSD ereler ADELE ØK Reb SEER RR 2. Marklini. Større, 4—5 mm. Vingedækkernes Punktur tæt. Undersiden med yderst fin, men tydelig, cha- prineret MIkTOSKUl PUT Se ERE 3. Mindre, 4 mm. Størrer Sme sns gE ASe Se TELE RL ES ERE ARDEN 4. 4. Kroppen temmelig smal, Siderne i Midten ret svagt rundede. Pronotum som Regel med en tydelig mørk Midtplet. Vingedækkernes Punk- tur ikke ret kraftig (3%) eller meget fin (2).. 4. parallelogråmmus. Kroppen bredere, Siderne ret stærkt rundede. 47 Pronotum som Regel uden mørk Midtplet. Vingedækkernes Punktur hos Z og oftest hos 2 fortil meget grov 5. impréssopunctåtus. 1. C. confluens Fabr. Let kendelig fra de følgende Arter ved den kortere, bredere, højere hvælvede Form, der giver den Lighed med Arterne i den foregaaende Slægt. Oversiden og Størstedelen af Undersiden uden Mikroskulptur. Rødgul, Hovedet bagtil og indenfor Øjnene brunligt, Vingedækkernes Søm og 4 varierende, fortil for- kortede, bagtil ofte sammenflydende Længdelinier sorte; Pronotum, Mellem- og Bagbryst og Bugen sorte. Hoved og Pronotum temmelig fint punkterede. Vingedækkerne tæt og fint punkterede, med iblandede kraftige, noget rækkevis ordnede Punkter. Længde 3—3,5 mm. øg: Forfødderne kun meget svagt udvidede. Udbredt, men temmelig sjælden; i ferskt, stillestaaende Vand med Lerbund. 2. C. Marklini Gyll. Aflang, noget hvælvet. Over- og Undersiden uden Mikroskulptur, hos begge Køn blanke. Gul, Hovedet bagtil og indenfor Øjnene, Pronotums For- og Bagrand og en stor, fortil takket eller delt Fællesplet paa Vingedækkerne mørkere; hyppigt forsvinder dog denne mørkere Tegning helt eller næsten helt (var. pållens Aubé); Prosternum, Mellem- og Bagbryst og Bugen sorte; Følehornene mød Spidsen lidt mørkere. Oversiden ikke særlig tæt og temmelig kraftigt punkteret, Vingedækkerne fortil med to mere eller mindre tydelige Længdelinier af tætstaaende Punkter. Længde 3,5 mm. å: Forfødderne kun meget svagt udvidede, deres Inderklo lidt kraftigere og noget stærkere krummet end Yderkloen. Sjælden. Amager Fælled (i Brakvandspytter), Dam- hussøen, Ringsted (i en Lergrav); Bornholm (paa Stran- den mellem Rønne og Hasle under Tang). 48 3. C. nåvemlineåtus Steph. Aflang, noget hvælvet. Rødgul, Hovedet bagtil og indenfor Øjnene undertiden noget mørkere, Pronotum ofte med en lille, sort Midtplet, Vingedækkerne med sort Søm og 4 for- og bagtil oftest lidt forkortede, sorte Længdelinier, af hvilke den yderste ofte er afbrudt i Midten; sjældent er en 5. Længdelinie antydet; Mellem- og Bagbryst samt Bugen sorte; Føle- hornene mod Spidsen mørkere. Pronotums Sider bagtil lidt stærkere buede, saa at Baghjørnerne bliver lidt af- rundede. Vingedækkerne med tæt Punktur, der ikke er "adskilt i 2 Finheder, fortil er 2 Længdelinier af større Punkter paa hvert Vingedække i det højeste yderst svagt antydede. Længde 4 mm. åg: Oversiden blank, ikke chagrineret, Punkturen ikke særlig fin og ret dyb. For- og Mellemfødderne stærkt ud- videde, deres 2. Led bredere end langt, Forføddernes Inder- klo kortere, kraftigere og stærkere krummet end den næ- sten lige Yderklo. 2: Oversiden mat paa Grund af fin, chagrineret Mi- kroskulptur, Punkturen lidt finere og mindre dyb. Blanke Hunner er ikke fundne hos os, men angives at forekomme i Udlandet. Sjælden. Især i ferskt, stillestaaende Vand med san- det, stenet Bund og sparsom Vegetation. Hørsholm, Har- boøre, Lønstrup, Holstebro (Storaaen), Madum Sø (i stort Antal, ”/7 1924), Esbjerg, Tjæreborg, Fanø. April, Juni, Juli. 4. C. parallelogråmmus Ahr. (Fig. 19). Aflang, noget hvælvet, for- og bagtil noget mindre tilsmalnet end den foregaaende. Farven som hos den foregaaende, dog er Pronotums Bagrand ofte smalt sort og Vingedækker- nes 5. sorte Linie som Regel tilstede, men stærkt forkor- tet og hyppigt, ligesom den 4., afbrudt, og den 2. Længde- linie naar frem til Roden. Pronotum med næppe afrun- dede Baghjørner, i Midten med en kort Længderidse, Punk- turen kraftig, med iblandede fine Punkter. Længde 5 mm. å: Oversiden blank, ikke chagrineret, Punkturen tæt, 49 ikke særlig fin og ret dyb, fortil med spredt iblandede, meget fine Punkter. For- og Mellemfødderne stærkt ud- videde, deres 2. Led bre- dere end langt; Forfødder- nes Inderklo kraftigere, lidt kortere og stærkere krum- met end Yderkloen; denne lidt mere krummet end hos den foregaaende. Q: Oversiden (hos dan- ske Eksemplarer) mat paa Grund af fin, chagrineret Mikroskulptur, Punkturen finere, mindre dyb, tæt og ikke fortil adskilt i 2 Fin- heder som hos &. Denne Art foretrækker Brakvand, i hvilket den un- dertiden forekommer masse- vis. Udbredt og vistnok ikke særlig sjælden. Amager, Knudshoved; Egaa Fed ved Aarhus, Fanø. Fig. 19. Coelambus parallelo- 5. C.impréssopunc- grammus. 2. X 9. tfåtus Schall. (picipes Fabr.). Ligner den foregaaende, men adskiller sig fra den ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved, at Sidedækkerne fortil samt Baghofter og Bug er grovere punkterede. Hovedets mørkere Farvetegning oftest stær- kere udpræget end hos den foregaaende; Pronotum med sort Bagrand, undertiden ogsaa Forranden smalt sort, der- imod mangler som Regel den sorte Midtplet; hos levende Eksemplarer har Pronotum lidt foran Midten et graahvidt Tværbaand. Vingedækkernes . mørke Farvetegning er hos blanke Individer oftest ret udvisket; den 5. Længdelinie er snart tilstede, snart forsvunden. Vingedækkernes Punk- Victor Hansen: Vandkalve og Hvirvlere. 4 50 tur hos blanke Individer fortil meget grov og med spredt iblandede, meget fine Punkter. Længde 5 mm. å: Oversiden blank, uden Chagrinering. For- og Mel- lemfødderne ikke nær saa stærkt udvidede som hos den foregaaende, deres 2. Led næppe bredere end langt; For- kløerne omtrent som hos den foregaaende. Q: Oversiden enten med lignende Skulptur som hos å eller (var. lineéllus Gyll.) mat paa Grund af fin, cha- grineret Mikroskulptur og da med tæt, ret fin og ensartet Punktur, der dog er tydeligt kraftigere end hos den fore- gaaende Arts matte Hunner. Overgange mellem de 2 Hunformer forekommer meget sjældent. Udbredt og ikke særlig sjælden, i ferskt, undertiden - ogsaa i brakt Vand. Hunnens matte Form (var. lineellus) er meget sjælden; den foreligger fra Amager (i Brakvand) og Falster; Overgangsformer er fundne paa Bornholm. 5. Hydrøporus Clairv. Hovedet ofte med 2 Indtryk. Mundskjoldets Forrand urandet. Pronotums og Vingedækkernes Rod uden Længdestreg eller -liste paa hver Side. Vingedækkerne paa Undersiden simple, deres Side- dækker ved Roden uden Fordybning. Forbrystfor- længelsen bagtil tilspidset. Mellemhofterne kun kort adskilte fra hinanden. Metasternums Side- partier smalle, tilspidsede. Baghofteforlængelserne i hele deres Længde stødende helt eller næsten ” helt sammen, deres Spidser afstudsede, oftest i Fællesskab (Fig. 15, Nr. 1). Bagkløerne ens. Arterne af denne Slægt er som Regel mørkt- farvede og uden stærkt udpræget Farvetegning. Flere af Arterne er vanskelige at adskille og meget ensartede af Udseende. Man bør derfor paa Eks- 51 kursioner tage rigeligt Materiale med sig hjem, da man ellers let vil overse sjældne Arter, og da der ofte paa samme Lokalitet kan forekomme flere forskellige Arter i stort Antal, uden at de lader sig adskille under Indsamlingen. Arterne lever mest i stillestaaende Ferskvand, der er rigt paa Vegetation. Oversigt over Arterne. 1. Vingedækkernes Siderand, naar Dyret betragtes fra Siden, fortil betydeligt opadbøjet (Fig. 20, Nr. 1). Pronotums Sider ikke eller meget fint randede. Oversiden (undtagen H. dorsalis) med chagrineret eller netridset Mikroskulptur 2. Fig. 20. Vingedækkernes Siderand hos Hydroporus piceus (1) og H. pubescens (2). Vingedækkernes Siderand, naar Dyret betragtes fra Siden, fortil ikke eller kun svagt opad- bøjer (bis ONES) rr ES ER AAR 2. Større, 5—5,5 mm. Pronotum som Regel tyde- ligt, omend svagt tilsmalnet bagtil .. 1. dorsålis. Mindre BBS mm ES DD SEE SSR DSN 3. 5: Mindre, 187% mm. Pronotum rødt 2. scalesiånus. Større, DE AAEN EGE AT SE SE FN SENESTE SRI. 4. 4F 10. Ile 12: 52 Vingedækkernes Punktur paafaldende kraftig, ikke særlig tæt. Oversiden blank, kun meget svagt og utydeligt behaaret. Længde 3,5— 3 38 0 00) 09 FREE NE TER ERE Se ERE ERE For eeTs: Vingedækkernes Punktur ikke særlig kraftig.. 5. Pronotum ensfarvet brunrødt. Hannens Bag- skinneben paa Indersiden lidt foran Midten stumpvinklet udvidede. Længde 3 mm. ..... 5. anguståtus. Pronotum sort, brunsort eller tvefarvet. Han- nenstBagskinnebenEsimple meeen 6. Mindre, 2,5 mm. Pronotum ensfarvet sort (bort- set frakselverSideranden) eee 7: Større, SÆT REE RENEE 8. Pronotum kun svagt tilsmalnet fremefter og først fra Midten, ved Forranden kun meget lidt smallere end ved Roden. Vingedækker- nes Behaaring meget fin og utydelig 3.negléctus. Pronotum fremefter tilsmalnet betydeligt og som Regel allerede fra Roden, ved Forranden be- tydeligt smallere end ved Roden. Vingedæk- kernes Behaaring tydelig......... 4. umbråsus. Pronotum ensfarvet sort, Vingedækkerne om- trent ensfarvet Dinner eee 10. tristis. Pronotum og som Regel ogsaa Vingedækkerne tydeligst tyefarvede << Abe FRR SREREER Hovedet paafaldende stort, bagtil kun lidt smal- lere end Pronotums Rod (Forholdet mindst som 8 til 10). Pronotum fremefter kun yderst Svart tilsmalne ts E sse LEGER 9. notåtus. Hovedet ikke paafaldende stort, bagtil betyde- ligt smallere end Pronotums Rod (Forholdet højest som 7 til 10). Pronotum fremefter be- tydeligt tilsmalnet......... DE ag AE DRIRERENEEE 10. Mindre, 3 mm. Fødderne brune eller sortbrune 8. striola. Større, 3,5—4 mm. Fødderne røde eller brun- OL (RER ER ENE SENSE KEE 00000 11. Lidt bredere. Hannen med kun lidet uens For- kløer og but tilspidset Penis (Fig. 22, Nr. 3) T. incdgnitus. Lidt mindre bred. Hannen med meget uens Forkløer og stærkt tilspidset Penis (Fig. 22, NES AD) SE ERE de RE SE MENER ERE 6. palustris. Større, 5 mm. Vingedækkerne ret tæt og kraf- tigt punkterede, uden Længderækker af gro- 13. 14, IS: 16. le 18. 19. 20. 53 vere Punkter, med yderst fin, netridset Mi- KROS KULD TURE SE san TE ge AE 16. rufifrons. Mund es SS == AMME R 15: Pronotums Sider meget fint eller utydeligt ran- UDUS TRE RER ES r OS ER eee RSS REE BEEREr SR MEDA se Er 14. Pronotums Sider kraftigt og tydeligt randede.. 17. Mindre, 2,5—3 mm. Følehornene paafaldende korte, 6.—8. Led kun meget lidt længere end HRE ER ES RR 12. obscurus. Større, 2,8—4 mm. Følehørnene ikke særlig korte, 6.—8. Led meget længere end brede.. 15. Oversiden helt sort. Pronotums Baghjørner noget afrundede. Gennemsnitlig lidt mindre, 2,8—3,3 mm. Hannens inderste Forklo tandet EMI TERES sor S ener 13. melanocéphalus. Oversiden helt eller delvis brun. Pronotums Baghjørner næppe afrundede. Gennemsnitlig lidt større, 3,2—4 mm. Hannens inderste For- BUD UOSTITETGEN I er ae ERA es HEE SE KARTE RR: 16. Større, 3,5—4 mm., og stærkere hvælvet. Vinge- dækkerne med ret stærkt rundede Sider, ret tæt punkterede og behaarede 15. erythrocéphalus. Mindre, 3,2—3,5 mm., og mindre stærkt hvæl- vet. Vingedækkerne med ret svagt rundede Sider, ret spredt punkterede og tyndt be- MVA d SR RES rr SÆR En Sen SR 14. elongåtulus. Pronotum påa hver Side foran Roden med et ret dybt, groft punkteret Indtryk... 22. obsolétus. Pronotum uden tydeligt Indtryk paa hver Side Kroppen med ret svagt rundede, i Midten ofte mæstens parallelle "STER RULE SE RE SENE 23. Større, 4 mm. Sidste Bugled med tværridset Mikroskulptur. Vingedækkernes Grundfarve IKKENS ORE Se ASSER SN Bee EA ERE ke 17. plånus. Nine SS SENE ER Eee AGERE SS ERERs 20. Vingedækkernes Sidedækker fortil groft punk- terede, 1. og 2. Bugled groft punkterede, uden Mikroskulptur. Formen mindre bred. Vinge- dækkernes Grundfarve oftest brunlig....... Polle Vingedækkernes Sidedækker ikke ret groft punk- terede. 1. og 2. Bugled ikke ret groft punk- terede, med chagrineret Mikroskulptur. For- men bredere. Vingedækkernes Grundfarve SOF SED EKS NSA ART SLØR UDSAT ER REE NØD: PAR 222 23. fra 54 Følehornenes 6.—8. Led ikke over 1//> Gang saa lange som brede, tydeligt tykkere end de 2 yderste Led. Øjnene tydeligt facetterede. Gennemsnitlig lidt større, 3,3—3,5 mm. .... 18. pubéscens. Følehornenes 6.—8. Led c. dobbelt saa lange som brede, næppe tykkere end de 2 yderste. Led. Øjnene mindre tydeligt facetterede. Gen- nemsnitligt lidt mindre, 3—3,3 mm. …....... É 19. fuscipénnis. Pronotum ret tæt og kraftigt punkteret. Vinge- dækkerne ret tæt og kraftigt punkterede, som Regel uden Mikroskulptur og derfor ret blanke. Sidste Bugled mod Spidsen tæt punkteret .. 21. discrétus. Pronotum ret fint og meget spredt punkteret. Vingedækkerne ret fint og ikke ret tæt punk- terede, med fin, netridset Mikroskulptur og derfor ret matte. Sidste Bugled mod Spidsen SPESd HEP UNkKtERE fe REE ESKE NERE 20. nigrita. Større, 4 mm. Vingedækkerne, i hvert Fald hos å, blanke og ret kraftigt punkterede ....... 23. memnånius. Mindre, 3,5 mm. Vingedækkerne ret matte, fint Punktereder 572 ENE ane, 24. melanårius. 1. Gruppe. Vingedækkernes Siderand, naar Dyret betragtes Siden, fortil tydeligt opadbøjet (Fig. 20, Nr. 1). Pronotums Sider ikke eller meget fint randede. Over- og Undersiden i hvert Fald delvis med cha- grineret eller netridset Mikroskulptur. 1. H. dorsålis Fabr. Sammen med H. rufifrons vor største Årt og let kendelig ved Størrelsen i Forbindelse med Pronotums Form. Hovedet brunrødt, Pronotum brun- sort, Siderne og et i Midten afbrudt Tværbaand rødlige; Vingedækkerne brunsorte, Siderne og et Tværbaand eller en Plet bag Roden rødlige; Oversidens rødlige Farve vari- erende i Udstrækning, snart stærkt indskrænket, snart 55 bredende sig, saa at den fremtræder som Hovedfarven; Følehorn og Ben røde, de første mørkere mod Spidsen; Undersiden brunlig. Hovedet ret tæt og ikke særlig fint punkteret, med chagrineret Mikroskulptur, Indtrykkene kraf- tige, Pronotum med yderst svagt og utydeligt randede Sider, Punkturen ret tæt og kraftig. Vingedækkerne i Forhold til Pronotum ret brede — Kroppens Omrids derfor med tydeligt Indsnit mellem Prono- tum og Vingedækker — ret tæt, ikke sær- lig kraftigt punkterede, uden eller næsten uden Mikroskulptur. Undersiden i hvert Fald Baghof hagrineret Mi- ald paa Baghofterne med chagrineret Mi Fig. 21. Venstre kroskulptur. Længde 5—5,5 mm. Eorfods KIGET åg: For- og Mellemfødderne tydeligt hos Hydroporus udvidede, den inderste Forklo stærkt for- dorsalis å. tykket, i yderste Sjettedel pludselig stærkt indsnævret og tilspidset (Fig. 21). Oversiden blankere, Pronotum med tydeligt Tværindtryk foran Roden og uden Mikroskulptur. 2: Oversiden mattere, Pronotum med chagrineret Mikroskulptur og meget svagere Tværindtryk. Udbredt og ret almindelig, især i ferskt, stillestaaende Vand, baade i og. udenfor Skove. 2. H. scalesiånus Steph. Vor mindste Årt, let kendelig ved Størrelsen i Forbindelse med Farven. Rust- rød, Vingedækkerne ofte lidt mørkere, Bagbryst og Bug sortbrune eller sorte. Oversiden ret blank, kun svagt og meget spredt behaaret. Hovedet yderst fint og spredt, utydeligt punkteret. Pronotum med yderst fint randede Sider, langs For- og Bagrand ret kraftigt punkteret, iøvrigt næsten upunkteret. Vingedækkerne spredt, fortil ikke sær- lig fint punkterede. Forføddernes 3. Led meget langt. Længde 1,8—2 mm. åg: For- og Mellemfødderne lidt udvidede. Forkløerne fortykkede, ved Spidsen pludseligt indsnævrede og til- 56 spidsede og kort spaltede, den inderste længere end den yderste. Sjælden. I stillestaaende Ferskvand, især i Skove. Bøndernes Hegn (i et Mosehul), Bøllemosen, Åagesholm ved Holte, Hillerød, Sorø; Kerteminde. April—Juni. Den tages bedst ved at oprykke og undersøge Mos, der ligger i Vandet. 3. H. negléctus Schaum. Næstefter H. scalesianus "er denne Art og H. umbrosus vore mindste Arter og lader sig allerede ved Størrelsen let adskille fra alle vore andre Arter undtagen H. obscurus, fra hvilken de dog let kendes bl. a. ved Vingedækkernes fortil opadbøjede Side- rand. Langstrakt og ret smal, Oversiden ikke ret blank, med chagrineret Mikroskulptur. Hovedet brunt, fortil ly- sere, Pronotum sort, Vingedækkerne brune, Undersiden overvejende sort, Følehorn og Ben rødlige, de første lidt mørkere mod Spidsen. Hovedet spredt og yderst fint, næppe synligt punkteret. Pronotum som Regel ganske svagt tilsmalnet bagtil, Siderne fint, men tydeligt randede, Chagrineringen kraftigere end paa Vingedækkerne. Disse spredt og ret fint punkterede. Sidste Bugled næsten upunk- teret. Længde 2,5 mm. ; g: For- og Mellemfødderne tydeligt udvidede. Den inderste Forklo fortykket, ved Spidsen spaltet i et tyndt, spidst Parti og et bredt, stumpt Parti. Udbredt, men ikke almindelig. Især i Skovvande. Nordsjælland. (f. Eks. Bøllemosen, Aagesholm ved Holte), Knudshoved, Maribo; Sydfyen. 4. H. umbråsus Gyll. Ligner den foregaaende, men adskilles let fra den ved de i Oversigten angivne Karak- terer samt ved, at Formen er noget bredere, Hovedet tydeligere, omend fint punkteret, Følehornene lidt kortere og kraftigere, Pronotums Sider meget svagere og utyde- ligt randede, Vingedækkerné lysere langs Siderne og lidt Så mindre spredt punkterede, sidste Bugled tydeligt punk- teret og Hannens Forkløer ens og simple. Længde 2,5 mm. å: For og Mellemfødderne tydeligt udvidede. Udbredt og temmelig almindelig, baade i og udenfor Skove, i ferskt Vand. … 5. H. anguståtus Sturm. Let kendelig ved Farven og Hannens Kønsmærker. Temmelig langstrakt, Oversiden noget blank, tydeligt behaaret, med meget svag, chagri- neret Mikroskulptur. Hoved og Pronotum brunrøde, Vinge- dækkerne brune eller brunsorte, Mellem- og Bagbryst samt Bug sorte, Følehorn og Ben rødlige, de første mør- kere mod Spidsen. Hovedet med spredt og yderst fin Punktur; Følehornene ret slanke. Pronotum med meget fint og utydeligt randede Sider, ved Roden paa hver Side med et mere eller mindre tydeligt Indtryk, Tilsmalningen fremefter som Regel først begyndende omkring Midten. Vingedækkerne temmelig tæt og ikke ret kraftigt punk- terede. Længde 3 mm. åg: For- og Mellemfødderne svagt udvidede, Forkløerne fortykkede, næsten lige, ved Spidsen pludseligt stærkt indsnævrede og tilspidsede, den inderste lidt længere end den yderste. Mellemskinnebenene ved Spidsen lidt indad- krummede. Bagskinnebenene paa Indersiden lidt foran Midten stumpvinklet udvidede. Udbredt og temmelig almindelig, i ferskt Vand, baade i og udenfor Skove. 6. H. palustris L. Denne og de følgende Arter i Gruppen adskiller sig fra de foregaaende ved, at Proster- nums smalle Længdeparti mellem Forhofterne ikke er jævnt, men forsynet med en fin, ophøjet Tværliste, foran hvilken der ofte findes et udhulet eller tværriflet Parti, et Kendetegn, der dog ikke er lige tydeligt hos alle Ar- terne og ofte vanskeligt at iagttage. Fra de andre af Grup- "pens Arter adskiller denne og de 3 følgende Arter sig 58 ved den i hvert Fald i levende Live tydeligt tvefarvede Overside, en Karakter, der dog varierer og er svagest udpræget hos H. striola. Oversiden med meget fint cha- grineret Mikroskulptur, noget blank, tydeligt behaaret. Hoved og Pronotum rødlige, 2 Pandepletter og Prono- tums Midtparti brune, Vingedækkerne brunsorte, deres Siderand og en for- og bagtil med denne forbundet, bag- til udvidet, i Midten undertiden afbrudt Længdestribe, samt en med Sideranden oftest forbundet Tværplet bag Roden rødgule. Oversidens lyse Tegning stærkt varierende i Udstrækning. Mellem- og Bagbryst samt Bugen sorte eller brune. Følehorn og Ben rødlige, de første mørkere mod Spidsen. Hovedet fint, men tydeligt punkteret. Pro- onotum som Regel allerede fra Roden tydeligt tilsmalnet fremefter, Punkturen tydelig, for- og bagtil tættest og i 2 3 Fig. 22. Penis af Hydroporus palustris (1), striola (2) og incognitus (3). kraftigst. Vingedækkerne ret tæt punkterede, Punkterne lidet dybe, bagtil oftest utydeligt afgrænsede. Længde 3,5— 3,8 mm. gg: For- og Mellemfødder tydeligt udvidede, den inder- ste Forklo fortykket, lidt forkortet, og stærkere krummet, paa Undersiden udhulet. Penis stærkt og jævnt tilspidset (Eiss22R NÆ) En af vore almindeligste Vandkalve. Den lyse Teg- ning synes at være mest udbredt paa Individer fra Vande 59 paa aaben, især leret Bund og mest indskrænket paa Eksemplarer fra overskyggede Skovvande. 7. H. incågnitus Sharp. Denne Art ligner den fore- gaaende Årt yderst stærkt, men adskiller sig fra den ved gennemsnitlig ganske lidt betydeligere Størrelse, lidt bre- dere Form, som Regel lidt lysere (hos levende Individer endog rødbrun) Oversidegrundfarve, og (dog kun hos døde Individer) som Regel noget utydeligere lys Tegning paa Vingedækkerne. Da alle disse Karakterer imidlertid er noget relative, kræver en sikker Bestemmelse Under- søgelse af Hannens Forkløer og Kønsorgan. Længde 3,7 —4 mm. åg: For- og Mellemfødder næppe synligt udvidede, den inderste Forklo kun lidet forskellig fra den yderste, svagt fortykket, paa Undersiden udhulet. Penis but tilspidset (Fig. 23, Nr. 3). Af denne Art foreligger hidtil kun et enkelt dansk Eksemplar, fundet i en Bæk ved Lejre, d. ”/5 1926. Ar- ten har sikkert været: overset paa Grund af dens store Lighed med H. palustris, og om dens Udbredelse her- hjemme kan der derfor ikke siges noget sikkert endnu. Den er i Sverrig funden i klart Kildevand med ringe Vegetation, men rigeligt Bundslam og i Norge i smaa Skovdamme, især i Sphagnum. 8. H. striola Gyll. (vittula Er.). Nær beslægtet med de to foregaaende, men adskilt fra dem ved tydeligt min- dre Størrelse, lidt smallere og lidt mere hvælvet Form, mørkere Overside, idet den lyse Tegning er stærkt ind- skrænket, og mørkere Fødder. Vingedækkernes lyse Læng- destribe bagtil ikke udvidet. Længde 3 mm. åg: For- og Mellemfødder noget udvidede, den inder- ste Forklo lidt forkortet og fortykket. Penis meget kort og afrundet tilspidset (Fig. 22, Nr. 2). Udbredt, men ikke saa almindelig som H. palustris, i hvis Selskab den ofte træffes. Skal ogsaa kunne fore- komme i Brakvand. 60 9. H. notåtus Sturm. Nærbeslægtet med de 3 føore- gaaende, men let at adskille fra dem ved noget smallere, fortil — som Følge af det brede Hoved — langt mindre tilsmalnet Form og kortere Følehorn. Hovedet brunt, for- til lysere, Pronotum brunsort, med smalt lyse Sider, Vingedækkerne brunsorte, Sideranden og en for- og bag- til med denne forbundet Længdestribe samt en med Side- randen forbundet Tværplet bag Roden rødgule; Mellem- og Bagbryst samt Bugen sorte; Benene brunlige, Føle- hornene brunsorte, lysere mod Roden. Oversiden ret blank, kun meget tyndt behaaret. Vingedækkernes Punktur spredt og temmelig fin. Længde 3mm. åg: For- og Mellemfødderne tydeligt fortykkede, den inderste Forklo stærkt fortykket og lidt forkortet. Sjælden, men ofte i Antal, hvor den forekommer. Aagesholm ved Holte, Amager (i Brakvand), Herlufsholm (i en Skovmose), Øbjerggaard; Fanø. 10. H. tristis Payk. (tristis Schiødte). Temmelig langstrakt, Oversiden ret blank, kun tyndt behaaret. Ho- vedet brunrødt, mørkere indenfor Øjnene, Pronotum sort, Vingedækkerne brune; Undersiden sort. Følehorn og Ben brunrøde, de første mørke mod Spidsen. Hovedet for- holdvis stort, Punkturen fin, men tydelig, ret spredt. Pro- … notum kun svagt tilsmalnet fremefter, Siderne fint, men tydeligt randede, Punkturen for- og bagtil kraftig. Vinge- dækkernes Punktur spredt og temmelig fin. Længde 3 mm. åg: For- og Mellemfødderne svagt udvidede, den inder- ste Forklo lidt fortykket. Udbredt, men ikke almindelig. Især i Skovvande. Skal ogsaa kunne forekomme i Brakvand. 11. H. piceus Steph. (Gyllenhåli Schiødte). Let kende- lig fra Gruppens andre Arter ved Vingedækkernes kraf- tige Punktur i Forbindelse med Størrelsen. Aflang, tem- melig hvælvet, Oversiden blank, kun meget tyndt og 61 utydeligt behaaret. Hovedet brunrødt, Panden mørkere; Pronotum og Vingedækkerne brune, mod Siderne lidt lysere; Undersiden sort; Følehorn og Ben brunrøde, de yderste Led af de første med mørkere Spids. Hovedet ret fint, forholdsvis tæt punkteret. Pronotum fremefter noget tilsmalnet, Siderne fint, men tydeligt randede, Punk- turen for- og bagtil tæt og kraftig, i Midten noget mindre tæt og kraftig. Vingedækkerne kraftigt og ret tæt punk- terede. Længde 3,5—4 mm. åg: For- og Mellemfødder lidt udvidede, den inderste Forklo næppe fortykket. Udbredt, men temmelig sjælden. Især i Skovvande. Bøllemosen, Rudehegn, Tisvilde Havstok, Knudshoved; Faaborg; Taps, Esbjerg, Nørholm Skov; Bornholm (Para- disbakkerne). 2. Gruppe. Vingedækkernes Siderand, naar Dyret betragtes fra Siden, fortil ikke eller kun svagt opadbøjet(Fig. 20, Nr. 2). Pronotums Sider meget fint eller utydeligt randede. Over- og Undersiden i hvert Fald delvis med chagrineret eller netridset Mikroskulptur. 12. H. obsctrus Sturm. Let kendelig fra Gruppens andre Arter ved de korte Følehorn og den ringe Størrelse. Noget hvælvet. Brun, Undersiden sort eller sortbrun, Følehornene mod Spidsen noget mørkere. Oversiden fint netridset, noget blank, kun meget tyndt og utydeligt be- haaret. Hovedet spredt og meget fint og utydeligt punk- teret. Pronotum fremefter tydeligt tilsmalnet, for- og bag- til tydeligt, men ikke ret kraftigt punkteret, i Midten næsten glat, Siderne meget fint, men tydeligt randede, kun svagt rundede. Vingedækkerne ikke særlig fint og ikke ret tæt punkterede, Sideranden fortil næsten ikke opadbøjet; dette Kendetegn i Forbindelse med Pronotums meget fine Side- randing og de korte Følehorn gør Arten let kendelig fra 62 alle vore andre Hydroporus-Arter af lignende Størrelse. Længde 2,5—3 mm. åg: For- og Mellemfødderne lidt udvidede. Udbredt og ikke særlig sjælden, især i ferskt, stille- staaende Vand, baade i og udenfor Skove. 13. H. melanocéphalus Marsh. (mério Gemminger & Harold, Ganglb.). Let kendelig fra Gruppens åndre Ar- ter ved den ensfarvet sorte Krop, der i Forbindelse med Pronotums yderst fine Sideranding ogsaa gør Arten let at adskille fra alle vore andre - Hydroporus-Arter. Lidt mindre hvælvet og mere langstrakt end den foregaaende. Sort, Benene brunrøde, med mørkere, ofte brunsorte Skinneben og Fødder, Følehornene brune eller brunsorte, med lysere Rod. Oversiden fint netridset, tyndt behaaret. Hovedet ret spredt og meget fint punkteret. Pronotum fremefter tydeligt tilsmalnet, Punkturen for- og bagtil ret kraftig, i Midten finere og mere spredt, Siderne yderst fint, ikke ret tydeligt randede, svagt rundede, Baghjør- nerne noget afrundede. Vingedækkerne ikke særlig fint og ikke ret tæt punkterede, Sideranden fortil ganske svagt opadbøjet. Længde 2,8—3,3 mm. åg: For- og Mellemfødderne tydeligt udvidede, den inderste Forklo med en bred, stumpvinklet Tand lidt bag Midten. Oversiden temmelig blank. 2: Oversiden som hos $. I det nordligere Eurupa er der af denne Art fundet en lystfarvet Form og en mat Hunform. Disse Former vil næppe vise sig at forekomme hos os. Af denne Art foreligger hidtil kun et enkelt dansk Eksemplar fra Esbjerg (?””/; 1920). Arten angives at fore- trække Smaavande i Skov. 14. H. elongåtulus Sturm (elongåtulus Schiødte). Denne Art gør i Form et temmelig ligebredt Indtryk, fordi Vingedækkerne i forreste og Pronotum i bageste 63 Halvdel kun er meget lidt tilsmalnede fremefter. Over- siden temmelig blank, meget fint netridset, tyndt behaaret. Brun, Pronotum sort, Siderne lidt lysere, Hovedet mør- kere end hos den følgende. Undersiden sort, Følehorn og Ben brunrøde, de yderste Led af de første med mørkere Spids. Hovedet ret spredt og meget fint punkteret. Pro- notum for- og bagtil ret tæt og kraftigt, i Midten fint og spredt punkteret, Siderne meget fint randede, noget run- dede, Baghjørnerne ret skarpe. Vingedækkerne temmelig spredt og ikke særlig fint punkterede, Sideranden fortil svagt opadbøjet. Længde 3,2—3,5 mm. å: Forfødderne svagt udvidede. Udbredt, men sjælden. Damhusmosen, Kollemose, Antvorskov; Faaborg; Skagen; Slettestrand, Ry. 15. H.erythrocéphalus L. (Fig. 23). Gennemsnitlig større samt bredere, højere hvælvet og med stærkere rundede Sider end Gruppens foregaaende Arter. Over- siden tydeligt, ret tæt, graahvidt behaaret. Hovedet rødligt, med en mørkere Plet indenfor Øjnene; Pronotum sort, med lysere Sider; Vingedækkerne brune, ofte lidt lysere ved Roden, Undersiden overvejende sort; Følehorn og Ben brunrøde, de første mørkere mod Spidsen. Hovedet temmelig fint og ikke ret tæt punkteret. Prono- tum betydeligt og ret jævnt til- smalnet fremefter, Punkturen for- Fig. 23. Hydroporus ery- og bagtil kraftig og ret tæt, i throcephalus. 2. X 10. Midten fin og spredt, Siderne meget fint randede, kun meget svagt rundede, Baghjør- nerne ret skarpe. Vingedækkerne ret tæt og ikke ret fint punkterede, Sideranden fortil svagt opadbøjet. Længde 3,5 —4 mm. 64 å: For- og Mellemfødderne ret stærkt udvidede, For- kløerne ens, betydelig længere og kraftigere end hos 2. Oversiden ret blank, Vingedækkerne med kun yderst svagt antydet, næsten udvisket, netridset Mikroskulptur. 2: Oversiden enten som hos $ eller (var.deplanåtus Gyll) mat paa Grund af tydelig, meget tæt og skarp, net- ridset Mikroskulptur og da med svagere, mindre dyb Punktur paa Vingedækkerne. Almindelig, især i ferskt, stillestaaende Vand. 3. Gruppe. Vingedækkernes Siderand, naar Dyret betragtes fra Siden, fortil ikke eller kun svagt opadbøjet (Fig. 20, Nr. 2). Pronotums Sider kraftigt og tyde- ligt randede. Kroppen med temmelig stærkt run- dede Sider. 16. H. raåfifrons Duftschm. Sammen med H. dor- salis vor største Årt og let kendelig ved Størrelsen i Forbindelse med Farven. Aflang, ret hvælvet, Oversiden noget blank, ret tyndt, men tydeligt behaaret, paa Hoved og Pronotum med meget fin, tæt og tydelig, paa Vingedæk- kerne med yderst svag, utydelig og udvisket, netridset Mikroskulptur, paa Undersiden overvejende med chagri- neret Mikroskulptur. Hovedet brunt, for- og bagtil lysere, Pronotum sort, oftest med lidt lysere Sider, Vingedæk- kerne brune, oftest med lysere Sider og Rod, Undersiden overvejende sort, Følehorn og Ben brunrøde, de første lidt mørkere mod Spidsen. Hovedet spredt og meget fint punkteret. Pronotum betydeligt tilsmalnet fremefter, Si- derne kun svagt rundede, Punkturen for- og bagtil tæt og kraftig, i Midten fin og ret spredt. Vingedækkerne tem- melig tæt og kraftigt punkterede, uden Længderækker af grovere Punkter, Sideranden fortil svagt opadbøjet. Længde 5 mm. 65 å: For- og Mellemfødderne noget udvidede. Paa Grund af en fra den sædvanlige stærkt afvigende Form af Hannens Kønsorgan maa denne Årt betragtes som indtagende en Særstilling indenfor Slægten. Udbredt, men temmelig sjælden; i ferskt, stillestaa- ende Vand baade i og udenfor Skove. Donse, Skodsborg, Boserup og Bognæs Skove, Knudshoved, Alslev Skov og Østerskov paa Falster; Svendborg; Fanø. 17. H. plånus Fabr. Aflang, noget mindre hvælvet end H. erythrocephalus, temmelig blank, Oversiden meget tydeligt og forholdsvis tæt, hvidgraat behaaret og bortset fra Hovedet, Pronotums For- og Siderand og Vingedæk- kernes alleryderste Spidsparti uden Mikroskulptur, Under- siden ligeledes overvejende uden Mikroskulptur, de sidste Bugled dog med yderst fin, tværridset Mikroskulptur, sidste Bugled i Spidshalvdelen yderst tæt og temmelig kraftigt punkteret. Sort, Hovedet undertiden for- og bagtil lidt lysere, Vingedækkerne brune (hos var. palléscens Seidl. rødgule), Følehornene sorte eller sortbrune, med lysere Rod, Benene brunrøde. Hovedet fint og temmelig spredt punk- teret. Pronotum betydeligt tilsmalnet fremefter, Siderne lidt rundede, kraftigere randede end hos den foregaaende, Punkturen ret fin og ikke særlig tæt, ved Roden kun utydeligt stærkere og tættere. Vingedækkerne temmelig fint og tæt punkterede, hvert med 3 Rækker grovere Punk- ter, Sideranden fortil svagt opadbøjet. Længde 4 mm. g: For- og Mellemfødderne noget udvidede. 2: Vingedækkerne normalt som hos 3, men meget sjældent matte og yderst fint punkterede. Meget almindelig, især i ferskt, stillestaaende Vand paa Lerbund udenfor Skove. Den matte Hunform fore- ligger fra Bornholm. 18. H. pubéscens Gyll. Nærbeslægtet med den fore- gaaende, men let at adskille fra den ved, at Størrelsen er Victor Hansen: Vandkalve og Hvirvlere. 5 66 ringere, at de sidste Bugled mangler Mikroskulptur, at Følehornene er kortere og Forføddernes 3. Led lidt smallere, at Vingedækkernes Punktur er lidt kraftigere og deres 3 grovere Punktrækker oftest mindre tydeligt fremtrædende, og at Bagbryst, Baghofter, Bugens Rod og sidste Bugled er grovere punkterede. Arten er stærkt varierende. Længde 3,3—3,5 mm. å: For- og Mellemfødderne noget udvidede. Temmelig almindelig, især i ferskt, stillestaaende Vand paa Lerbund. 19. H.fuscipénnis Schaum (piceus Sturm, Schiødte). Ligner den foregaaende meget stærkt, men adskilles fra den ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved, at Følehornene er længere og slankere og mod Spidsen i Reglen ikke saa mørke, og at Vingedækkerne som Regel mangler de 3 grovere Punktrækker eller dog kun har dem antydet ved Roden. Længde 3—3,3 mm. å: For- og Mellemfødderne noget udvidede. Vinge- dækkerne bortset fra det alleryderste Spidsparti uden Mi- kroskulptur. 2: Vingedækkerne med chagrineret Mikroskulptur, der bagfra strækker sig mere eller mindre langt frem- efter og undertiden breder sig saa stærkt, at kun et tre- kantet Parti omkring Scutellum er. undtaget. Det chagri- nerede Parti er da finere og mindre dybt punkteret. Udbredt, men sjælden. Især i ferskt, stillestaaende Vand med Lerbund, mest i Skove. Rudehegn, Lolland ; Fyen. 20. H. nigrita Fabr. Denne og den følgende Art er af bredere Form og mørkere (oftest overvejende sort) Oversidefarve end Gruppens foregaaende Arter. Ret hvæl- vet, Oversiden med fin, netridset Mikroskulptur og derfor ikke ret blank, tyndt og meget utydeligt behaaret; Under- siden overvejende med fin, tværbølget Mikroskulptur. Sort, 67 Hovedet bagtil rødligt, Vingedækkerne undertiden sort- brune, ofte med lysere Sider; Følehornene sortbrune, deres Rod og Benene rødlige. Hovedet fint og ret spredt punkteret. Følehornene ret korte og kraftige, de mellem- ste Led tydeligt fortykkede og kun forholdsvis lidt læn- gere end brede. Pronotum tydeligt tilsmalnet fremefter, med noget rundede Sider, Punkturen i Midten spredt og meget fin, langs Randene noget tættere og kraftigere. Vingedækkerne temmelig fint og ikke ret tæt punkterede, hvert med 2 svagt fremtrædende eller endog utydelige, grovere Punktrækker, Sideranden fortil kun yderst svagt opadbøjet. Længde 3 mm. å: For- og Mellemfødderne svagt udvidede. Udbredt, men ikke almindelig. I ferskt Vand, baade iog udenfor Skove. Skal ogsaa kunne forekomme i Brakvand. 21. H. discrétus Fairm. Adskilt fra den foregaaende ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved, at Pronotum mangler Mikroskulptur midt paa Rodpartiet, at Vingedækkernes Punktur er kraftigere og tættere og deres Behaaring lidt tættere og tydeligere, ai Undersiden bort- set fra de 2 eller 3 sidste fint tværridsede Bugled over- vejende mangler Mikroskulptur, og at Kroppens Sider er lidt mindre rundede. Kroppen sort, Hovedet for- og bag- til og undertiden Pronotums yderste Siderande lysere. Længde 3,3—5 mm. åg: For- og Mellemfødderne svagt udvidede. 2: Vingedækkerne normalt som hos g, meget sjæl- dent (var. sublaevis Falkenstrøm) med yderst fin, uregel- mæssigt ridset Mikroskulptur (synlig ved c. 150 Ganges Forstørrelse). Udbredt, men temmelig sjælden og oftest kun enkelt- vis. Amager, Tibirke Mose, Antvorskov, Sorø, Møen, Fal- ster; Middelfart, Hunderup; Dronninglund. Den skal især ynde Vandhuller paa aaben Bund med langsomt rindende Afløb. Varieteten sublaevis er ikke fundet i Danmark. 57 68 4. Gruppe. Vingedækkernes Siderand, naar Dyret betrag- tes fra Siden, fortil kun svagt opadbøjet. Prono- tums Sider kraftigt og tydeligt randede. Kroppen med ret svagt rundede, i Midten næsten parallelle Sider. 22. H. obsolétus Aubé (ferrugineus Schiødtes For- tegnelse). Let kendelig fra alle vore andre Arter ved For- men i Forbindelse med Pronotums 2 groft punkterede Rodindtryk og Farven. Kun svagt hvælvet, Oversiden blank, næppe synligt behaaret, med meget fin, netridset Mikroskulptur, Undersiden overvejende med yderst svag tværridset Mikroskulptur. Hoved og Pronotum brunrøde, i Midten mørkere, Vingedækkerne brungule, langs Siderne og Roden oftest lidt lysere, Undersiden overvejende brun eller brunsort, Følehorn og Ben rødgule. Hovedet spredt og meget fint punkteret. Pronotum noget tilsmalnet frem- efter, med lidt rundede Sider, bortset fra Forranden og Rodindtrykkene kun yderst fint og spredt, ofte næppe synligt punkteret. Vingedækkerne spredt, men temmelig kraftigt punkterede, hvert med 2, ofte utydelige, grovere Punktrækker. Længde 3,5—4 mm. åg: Forfødderne svagt udvidede. Især i Bække; meget sjælden. Køge, ved Haraldsted Sø (paa Undersiden af en Sten i en Bæk), Møen (i et Kildebækken i Marienborg Have), under Tang paa Hav- stokken ved Tromnæs paa Falster; Almindingen paa Born- holm. April—Juni. 23. H. memnåénius Nicolai. Kun svagt hvælvet, Oversiden yderst tyndt og utydeligt behaaret. Brunsort, Hovedet undertiden for- og bagtil lidt lysere, Pronotums Sider og ofte ogsaa Vingedækkernes Sider eller Spids lysere, Følehorn og Ben rustrøde. Hovedet temmelig fint og ikke særlig spredt punkteret. Pronotum kun ret svagt 69 tilsmalnet fremefter, Siderne kun svagt rundede, Punktu- ren ret kraftig, i Midten finere og mere spredt, Roden paa hver Side kun med svagt antydet Indtryk. Vingedæk- kerne hvert med 2, oftest tydelige, grovere Punktrækker. Længde 4 mm. åg: Oversiden blank, med fin, paa Vingedækkerne meget svag og udvisket, netridset Mikroskulptur. Under- siden delvis med meget svag, tværridset Mikroskulptur. Vingedækkernes Punktur temmelig tæt og kraftig. For- og Mellemfødderne noget udvidede. 2: Skulpturen normalt som hos g. Sjældent fore- kommer dog en anden Hunform (var. caståneus Aubé) med mat, meget kraftigere, tæt netridset eller skælagtigt mikroskulpteret Overside, tydeligere mikroskulpteret Un- derside og meget fint punk- terede Vingedækker. Udbredt, men ikke almin- delig. I ferskt Vand, baade stil- lestaaende og (vistnok især) rindende. Den matte Hunform (var. castaneus) er fundet i Es- bjergegnen. 24.H.melanåriusSturm. (Fig. 24). Noget mere parallel- sidet end den foregaaende, kun svagt hvælvet, Oversiden yderst tyndt og utydeligt behaaret, med tæt og tydelig, netridset Mikro- skulptur og derfor ret mat, Undersiden med svag, tvær- ridset Mikrøskulptur. Sort, Ho- £ .… Fig. 24. Hydroporus melana- vedet brunligt, Pronotums Si- ritus. QX 11. der og Vingedækkernes Spids ofte lysere, Følehorn og Ben rustrøde. Hovedet fint og spredt punkteret. Følehornenes mellemste Led lidt kor- tere end hos den foregaaende. Pronotum noget stær- kere tilsmalnet fremefter og med lidt stærkere rundede 70 Sider og lidt finere Punktur end hos den foregaaende. Vingedækkerne meget spredt og temmelig fint punkterede, hvert med 2, ofte utydelige, grovere Punktrækker. Længde 3,5 mm. åg: For- og Mellemfødderne noget udvidede. Udbredt, men sjælden. Især i Skovvande, f. Eks. Tørve- moser. Bøllemosen, Sorø, Herlufsholm, Christianssæde (Lolland); Aalborg, Skovmose ved Madum Sø, Ry, Hor- sens, Eisbøl. 6. Deronéctes Sharp. (Graptodytes + Deronectes Zimm.). Adskilt fra Hydroporus ved, at Baghoftefor- længelserne bagtil er adskilte fra hinanden og ind- byrdes divergerende, idet deres Bagrand har et fælles, trekantet, lidet dybt Udsnit i Midten (Fig. 15, Nr. 2). Pronotums Rod med eller uden Længde- ridse paa hver Side. Oversiden hyppigt med stærkt udpræget, stri- bet eller plettet Farvetegning. Arterne lever dels i rindende, dels i stillestaaende Vand. Oversigt over Arterne. 1. Vingedækkernes Yderrand, lidt foran Spidsen med en tydelig, bagudrettet Tand (Fig. 25). Fængde 4-5 mms Ea ER FOER 2 Vingedækkernes Yderrand uden Tand foran SPISER 5 ASE VRE SENE DE DSA ERNE 3. 2. Vingedækkerne lidt mere langstrakte og lidt længere tilspidsede. Hannens Forkløer stærkt forlængede, kun krummede i yderste Halvdel (Fig: GANSU) Fr SE RES ES 3. depréssus. Vingedækkerne lidt kortere og lidt kortere til- spidsede. Hannens Forkløer lidt forlængede, mere jævnt krummede (Fig. 26, Nr. 2).. élegans. 3. Vingedækkerne med paafaldende store, lidet dybe 71 Punkter. Bagskinnebenenes Yderside groft punkteret. Længde 4—5 mm. ........... 1. låtus. Vingedækkerne uden paafaldende store Punk- ter. Bagskinnebenene, bortset fra en grov Punktrække, glatte eller fint kornede....... Fig. 25. Vingedækkernes Spids hos Deronectes depressus. 4. Pronotum bagtil stærkt tilsmalnet, bredest langt foran Roden. Større, 5,5—6 mm............ 2. duddecimpustulåtus. Pronotum bredest ved Roden. Mindre, 2,2— ASE SE Er ere he 5 5. Pronotum foran Roden paa hver Side med en fordybet LFængdes reg Er 1 Å Fig. 26. Venstre Forfods Kløer hos Deronectes depressus $ (1) og D. elegans $ (2). Pronotum uden Længdestreg paa hver Side FOFANERO SD SE Es Es EEN. 9. 6. Større, 3 mm. Vingedækkerne, bortset fra nogle Længdepunktrækker, næppe synligt punk- terede. Formen meget bred....... 5. Sanmårki. Mindre, 2,2—2,4 mm. Vingedækkerne tydeligt DlINNKk KE RES S 3 BSA GR ss SE REE Ka EL RE 7. Stærkere hvælvet. Vingedækkerne kun lidt læn- gere end tilsammen brede, bredest langt foran Midten. Hovedet overvejende rødligt eller ORDE REE REE SEERE EN T. pictus. 72 Svagere hvælvet. Vingedækkerne betydeligt læn- gere end tilsammen brede. Hovedet over- vejende SOPt 2 AS ES 270 DEER RES RER ERRER 8. 8. Formen lidt bredere. Vingedækkernes inderste gule Længdestribe fortil hageformet udvidet. Hannens Forkløer lige lange...., 8. granulåris. Formen lidt smallere. Vingedækkerne med sva- gere rundede Sider, den inderste gule Læng- destribe fortil ikke udvidet. Hannens inder- ste Forklo meget længere end den yderste. . 9. bilineåtus. 9. Pronotums Sider kraftigt randede. Større, 4— ASTA MER SEE EN rr ARE NERE REE PS BEER 4. halénsis. Pronotums Sider meget fint randede. Mindre, SEM ME ORDRE DEE SEERE RENE SER 6. lineåtus. 1. Underslægt Deronéctes s.s. Større Årter, 3—6 mm. Pronotums Rod (und- tagen hos D. Sanmarki) uden fordybet Længdestreg paa hver Side. Arterne lever fortrinsvis i rindende Vand. 1. D. låtus Steph. Let kendelig fra Slægtens følgende Arter ved, at. Oversiden er yderst fint og tæt punkteret og yderligere forsynet med uregelmæssigt og ikke ret tæt stillede, meget store, men lidet dybe Punkter, og at Bag- skinnebenene paa Ydersiden er groft punkterede. Formen kort og bred, noget hvælvet. Oversiden næppe synligt behaaret, noget blank. Sortbrun ellef brun, Hovedet for- og bagtil samt Vingedækkernes Skuldre eller undertiden hele deres Rod lysere; Følehorn og Ben rustrøde. Hove- det bredt. Pronotum fortil ret svagt tilsmalnet, hos 2 ogsaa tilsmalnet lidt lige ved Roden, med et svagt Tværindtryk foran Roden, Siderne meget fint randede. Vingedækkerne korte, i bageste Halvdel hos 2 med en Længdefold paa Siden, undertiden ogsaa med en Længdefold antydet for- til paa Ryggen. Længde 4—5 mm. 73 åg: For- og Mellemfødderne noget udvidede; For- kløerne stærkt forlængede, kraftige, kun krummede ved Roden og ved Spidsen. I rindende Vand, meget sjælden og hidtil kun fundet nogle faa Steder i Jylland; i en Bæk til Vaars Aa, tæt Nord for Tanget Gaard (i Antal), i Lyngbygaards Aa ved Skovby i Aarhusegnen, og i Varde Aa i Nørholm Skov (i Antal). Maj—Juli. 2. D. duddecimpustulåtus Fabr. Vor største Art, let kendelig herved i Forbindelse med Farven, Pronotums Form og Bagskinnebenenes tæt kornede Yderside. Temme- lig bred, noget hvælvet. Oversiden yderst kort og utyde- ligt behaaret, temmelig mat, meget fint og tæt, hist og her lidt rynket, punkteret, med spredt iblandede, lidt større Punkter. Rødgul, Hovedet langs Øjnene samt Pronotums Forrand og 2 indbyrdes forbundne, meget sjældent ogsaa med Forranden sammenflydende Rodpletter sorte; Vinge- dækkerne sorte, hvert med 6 rødgule Pletter, 4 langs Yderranden, 2 nær Sømmen; undertiden breder den rød- gule Farve sig, undertiden er omvendt de lyse Pletter indskrænkede i Størrelse eller delvis forsvundne. Hovedet ret bredt. Pronotum meget bredt, bredest i eller lidt foran Midten, med stærkt rundede, ret fint randede Sider og skarpt stumpvinklede Baghjørner, paa hver Side med et svagt Indtryk, undertiden ogsaa med et Tværindtryk an- tydet foran Roden. Vingedækkerne med noget rundede Sider, ved Roden saa brede som Pronotums Rod. Længde 5,5—6 mm. å: For- og Mellemfødderne noget udvidede; Forkløerne noget forlængede, jævnt krummede; For- og Mellemskinne- benene noget udvidede, med indbugtet Inderside, de sidstes Spids paa Indersiden med en kort Torn. Meget sjælden, hidtil kun fundet i Jylland, især i rindende Vand. Røverstedbro Mølledam ved Dronninglund Storskov, Rosenholm, Lilleaa ved Vosborg, Kanalen Staby Kast mellem Ringkøbing og Nissum Fjorde, Varde Aa, Fanø. Maj—September. 74 3. D. depréssus Fabr. (Fig. 27). Denne og den føl- gende Art er let kendelige ved Vingedækkernes Tand paa Yderranden nær Sømspidsen (Fig. 25). Temmelig bred, noget hvælvet. Oversiden, isæs hos 9, ret mat, tyndt og utydeligt behaaret, meget fint og tæt punkteret, paa Hoved og Pronotum med yderst fin og utydelig, chagrineret Mi- kroskulptur. Rødgul, Hove- dets Bagrand, Pronotums For- og Bagrand og 2 Rodpletter samt Vingedækkernes Søm og 6 Længdelinier sorte; især Vingedækkernes Tegning er stærkt varierende, idet Læng- delinierne ofte er afbrudte, forkortede eller delvis sam- menflydende, sjældent endog helt sammenflydende til en Fig. 27. Deroønectes depressus. sfor,"sorfeble flader Eg DESK ofte, men ikke altid delvis eller overvejende sort eller brun. Hovedet ret bredt. Pronotum bredt, med betydeligt rundede, ret fint randede Sider, især ved Roden med ret kraftig, noget rynket Punktur. Vingedækkerne med utyde- lige Længderækker af grovere Punkter. Længde 4,5 mm. åg: For- og Mellemfødderne ret stærkt udvidede, For- kløerne stærkt forlængede, fortykkede, kun krummede ved Spidsen, lidt uens, den inderste lidt længere end den yderste (Fig. 26, Nr. 1). Mellemskinnebenenes Spids paa Indersiden med en kort Torn. Pronotum bredest noget bag Midten, lidt stærkere tilsmalnet fortil end bagtil. 2: Pronotum bagtil ligesaa stærkt tilsmalnet som for- til, bredest omkring Midten, Baghjørnerne mere afrundede end hos $. Vingedækkerne lidt bredere og med noget stærkere rundede Sider end hos Z. 75 Udbredt og ikke særlig sjælden, oftest i rindende Vand. [D. élegans Panz. Ligner den foregaaende yderst stærkt, men adskiller sig fra den ved lidt kortere og lidt kortere tilspidsede Vingedækker, gennemsnitlig lidt rin- gere Størrelse og ved de nedenfor under 3 og ? angivne Karakterer. Endvidere er Vingedækkernes sorte Længde- linier som Regel mindre sammenflydende og de 2 yder- ste hyppigst opløst i 3 Dobbeltpletter og Undersiden helt gul; kun sjældent flyder Vingedækkernes sorte Tegning sammen til en stor Plet; yderst sjældent er hele Over- siden undtagen Pronotums yderste For- og Bagrand og Vingedækkesømmen gul. Længde 4—4,5 mm. åg: Forkløerne noget forlængede, mere jævnt krum- mede, :omtrent lige lange (Fig. 26, Nr. 2). Pronotum bre- dest omtrent i Midten, bagtil omtrent lige saa stærkt til- smalnet som fortil. Iøvrigt omtrent som hos den fore- gaaende. 2: Pronotum bredest i eller lidt foran Midten, med stærkere afrundede Baghjørner. Vingedækkerne lidt bre- dere og med lidt stærkere rundede Sider. Denne Årt, der bl. a. er fundet i Nordtyskland, kunde muligvis træffes ogsaa i Danmark.] 4. D. halénsis Fabr. Let kendelig fra de andre af Slægtens Arter ved Pronotums kraftigt randede Sider. Oval, temmelig svagt hvælvet. Oversiden noget blank, fint behaaret, meget fint og tæt punkteret, Hovedet og undertiden Pronotum og Vingedækkerne (i hvert Fald hos 9) med yderst fin og utydelig, chagrineret Mikroskulp- tur. Hoved og Pronotum rødgule, det førstes Bagrand og 2 Pletter indenfor Øjnene samt 2, undertiden sammen- flydende Pletter paa Pronotum sorte; Vingedækkerne gule; med sort Søm og hvert med 6 sorte, for- og bagtil for- kortede, ofte delvis sammenflydende Længdelinier, af hvilke de 2 yderste som Regel er opløst i 2 eller 3 Dob- beltpletter; Mellem- og Bagbrystet sorte, Bugen hos 2? helt, hos $ mod Spidsen brunrød; Følehorn og Ben rødgule, de første mod Spidsen og Fødderne mørkere. Pronotum fremefter noget tilsmalnet, med noget rundede Sider, paa 76 hver Side med et svagt Indtryk, foran Roden med et, undertiden utydeligt Tværindtryk. Vingedækkerne med ty- deligt rundede Sider, i de sorte Længdelinier med utyde- lige Længderækker af grovere Punkter. Længde 4—4,5 mm. åg: For- og Mellemfødderne noget udvidede; For- kløerne noget forlængede og tydeligt fortykkede. Udbredt og ikke særlig sjælden, men oftest kun enkelt- vis; baade i stillestaaende og rindende Vand, især paa Lerbund. 5. D. Sanmårki Sahlb. Let kendelig ved Formen i Forbindelse med Farven. Meget kort og bred, noget hvæl- vet. Oversiden næsten nøgen, temmelig mat, med fin og tæt, tydelig, netridset Mikroskulptur. Oversiden gul, Ho- vedets Bagrand, Pronotums Forrand og en Tværplet i Midten samt Vingedækkernes Søm og 7 Længdelinier brune eller sorte; Længdelinierne ofte delvis sammen- flydende, undertiden (var. rivålis Gyll.) endog overvejende sammenflydende, i hvilket Tilfælde ogsaa Pronotums mørke Farve breder sig; Undersiden sort; Følehorn og Ben gule, de førstes Spids og Fødderne ofte noget mørkere. Hove- det bredt, fint og spredt punkteret. Pronotum fremefter lidt tilsmalnet, med fint randede, lidt rundede Sider, foran Roden med et meget svagt Tværindtryk, Længdestregerne paa hver Side indadkrummede, Baghjørnerne stumpe, Punkturen spredt og ret fin; undertiden er en kort Længde- midtfure antydet. Vingedækkerne med temmelig stærkt run- dede Sider, spredt og yderst fint, næppe synligt punk- ferede, i de sorte Længdelinier med Rækker af noget tydeligere og større Punkter. Længde 3 mm. å: Forfødderne lidt udvidede. I stenede Bække, hidtil kun fundet i Jylland, hvor den er meget udbredt. Den forekommer ofte i stort An- tal, siddende paa Sten eller Grenstumper i Vandet. TT 2. Underslægt Graptådytes Seidl. Mindre Arter, 2,2—3 mm. Pronotums Rod (undtagen hos D, lineatus) med en fordybet Længde- streg paa hver Side. Arterne lever fortrinsvis i stillestaaende Vand. 6. D. lineåtus Fabr. Aflang, temmelig hvælvet. Over- siden tydeligt behaaret, paa Hoved og Pronotum med yderst fin og svag, punktuleret eller chagrineret, paa Vinge- dækkerne med yderst fin og svag, hos $ punktuleret, hos 2 chagrineret Mikroskulptur, Oversiden hos g noget blank, hos 2 ret mat. Rødgul, Følehornene mod Spidsen mørkere, Vingedækkerne brune, hvert med gul Siderand og 4 gule, ofte noget utydelige Længdelinier; i den gule Siderand staar ofte en brun Længdelinie. Hovedet spredt og yderst fint og utydeligt punkteret. Pronotum og Vingedækkerne temmelig spredt og fint (finest hos 2) punkterede. Prono- tum fremefter tydeligt tilsmalnet, Siderne fint randede, næppe rundede. Vingedækkerne ret stærkt tilsmalnede bagud. Længde 3 mm. ; å: For- og Mellemfødderne noget udvidede; Forskinne- benenes Inderside nær Roden svagt, men tydeligt ind- bugtede. Meget almindelig, især i ferskt, stillestaaende Vand. 7. D. pictus Fabr. Ret stærkt hvælvet, kort og bred, ægformet. Oversiden tyndt behaaret, med meget fin, net- ridset Mikroskulptur, noget blank. Hovedet rødligt eller brunligt, Pronotum brunt, mørkere langs For- og Bagrand, lysere mod Siderne, Vingedækkerne brunsorte, hvert med en gul Tværplet fortil og en med denne ofte forbunden, hyppigst y-formet, gul Plet bagtil samt med gul Siderand, der fortil gaar over paa Sidedækkerne. Undersiden brun eller brunsort; Følehorn og Ben rødlige, de første mør- 78 kere mod Spidsen. Hovedet spredt og yderst fint punk- teret. Pronotum fremefter tydeligt tilsmalnet, Siderne fint randede, kun svagt rundede, Punkturen i Midten meget fin og spredt, for- og bagtil tættere og stærkere. Vinge- dækkerne temmelig fint og ikke særlig tæt punkterede. Længde 2,2—2,3 mm. å: For- og Mellemfødderne lidt udvidede, Forkløerne noget forlængede, den inderste paa Undersiden bag Spid- sen udvidet; Bagskinnebenene midt paa Indersiden noget udvidede og børsteklædte. Årten minder i Udseende om Hygrotus decoratus, men adskilles let fra den ved Pronotums Længdestreger og Vingedækkernes meget finere Punktur. Udbredt, men ikke helt almindelig og ofte kun enkelt- vis; i ferskt, stillestaaende eller rindende Vand. 8. D. granulåris L. Aflang, noget hvælvet. Over- siden tyndt behaaret, med yderst fin, noget udvisket, net- ridset Mikroskulptur, noget blank. Sort, Pronotums Sider lysere, Vingedækkernes Siderand, en fortil med denne forbunden, bagtil oftest noget udvidet Sidestribe og en fortil udadtil hageformet udvidet Rygstribe, der fortil ikke helt naar til Roden og bagtil oftest er forbunden med Sidestriben, gule; sjældent breder den gule Farve sig og smelter yderligere sammen. Følehornene brunsorte, med lysere Rod, Benene rødlige eller brunlige. Hovedet spredt og yderst fint og utydeligt punkteret. Pronotum fremefter tydeligt tilsmalnet, Siderne fint randede, svagt rundede, Punkturen omtrent som hos den foregaaende. Vingedæk- kerne temmelig fint og spredt punkterede. Længde 2,2— 2,3 mm. øg: For- og Mellemfødderne noget udvidede; For- kløerne lige lange, forlængede, den inderste noget, den yderste lidt udvidet paa Undersiden bag Spidsen; Bag- skinnebenene midt paa Indersiden noget udvidede og børsteklædte. 79 Udbredt, men temmelig sjælden. I ferskt, stillestaa- ende Vand, især paa Lerbund, baade i og udenfor Skove. Amager, Aagesholm ved Holte, Boserup, Møen, Lolland; Kerteminde; Nørholm Skov. 9. D. bilineåtus Sturm. Ligner den foregaaende stærkt, men adskiller sig fra den ved de i Oversigten an- givne Kendetegn samt ved, at Oversidens Mikroskulptur er noget skarpere og tydeligere, at Vingedækkernes gule Sidestribe bagtil ikke er udvidet og deres Rygstribe oftest ikke fortsat saa langt bagud, at Følehornene er lidt længere og tyndere, og at Pronotums Sider er lidt mere rundede og deres Baghjørner lidt mindre skarpe. Længde 2,3— 2,4 mm. gg: For- og Mellemfødderne noget udvidede, den inder- ste Forklo meget længere end den yderste, begge paa - Undersiden bag Spidsen lidt udvidede; Bagskinnebenene simple. Hidtil kun fundet faatalligt paa Falster og i Lysemose ved Maribo samt i stort Antal i Vandhuller paa Fanø. 7. Agåporus Zimm. Adskilt fra Hydroporus ved, at Baghoftefor- længelserne bagtil er adskilte fra hinanden og ind- byrdes divergerende, idet deres Bagrand har et fælles Udsnit, og fra Deronectes ved den lang- strakte, i Midten ret parallelsidede Krop, der i For- men minder noget om Copelatus eller Agabus, samt ved det ovennævnte Udsnits afvigende Form (Fi2515; Nr. 3). 1. A. oblångus Steph. (Fig.28). Noget hvælvet. Over- siden næppe behaaret, noget blank, med meget fin, paa Vingedækkerne udvisket, chagrineret eller netridset Mikro- skulptur. Hovedet brunt, Pronotum brunsort, med lysere 80 Sider, Vingedækkerne lysere eller mørkere brune eller brungule, Roden oftest lysere, Undersiden overvejende sort, Følehorn og Ben rødlige, de førstes yderste Led med mør- kere Spids.Hovedet spredt og me- get fint punkteret. Pronotum til- smalnet fremefter, med ret kraf- tigt randede, svagt rundede Si- der, Punkturen i Midten spredt og meget fin, for- og bagtil kraftigere og tættere. Vingedæk- kerne forholdsvis lange, temme- lig spredt og ikke særlig fint punkterede. Længde 4—4,5 mm. åg: For- og Mellemfødderne tydeligt udvidede. Forføddernes inderste Klo længere og meget bredere og kraftigere, samt stær- kere krummet end den yderste. Udbredt, men sjælden; i ferskt Fig 28. Agaporus oblongus. Vand, baade i og udenfor Skove. 0 Charlottenlund, AÅageshølm ved Holte, Værløse, Hillerød, Knuds- hoved, Alslev Skov paa Falster, Dillet (Falsters Østkyst), Christianssæde (Lolland), Maribo; Svendborg, Faaborg; jyske Fund foreligger vistnok ikke endnu. 4. Underfamilie Colymbetinae. Øjnenes Forrand udrandet. Scutellum synligt. Forbrystforlængelsen liggende omtrent i samme Flade som Roden af Prosternum; dette som Regel langs Midten med en Længdekøl eller -forhøjning. Bagbrystets Episterner naaende med Inderspidsen ind til Mellemhoftegruberne. For- og Mellemfød- derne tydeligt femleddede, dens 3 (eller sjældent 2) 81 første Led hos Hannen mere eller mindre ud- videde og paa Undersiden beklædt med Sugeplader eller -skaale. Hannens Paramerer ens. Arterne af denne Underfamilie er som Regel mellem- store. Oversigt over Slægterne. 1. Pronotums Sider ikke randede. Vingedækkerne fværridsede SEE ØE 7. Colymbetes., Pronotums Sider randede. Vingedækkerne ikke tvææntidse der SELE SS oe AE ES ERE SOE EN ls. 2 Fig. 29. Venstre Bagfod af Ilybius obscurus $. 2. Bagkløerne lige lange. Bagfodsleddenes Bag- . rand udadtil ikke eller næppe bagudtrukket. 3. Den yderste Bagklo kortere end den inderste. 1.—4. Bagfodsleds Bagrand udadtil bagud- stn inkke ts (ES FOYER FE SEE REE En ED,” St ERE Sy 3. Baglaarenes Underside indenfor Inderspidsen uden Haar. Vingedækkerne bagtil mere til- SPISE SE 3 FEER Es SE EEN 1. Copélatus. Baglaarenes Underside indenfor Inderspidsen med en Gruppe Haar (Fig. 30). Vingedækkerne Dagtlsmimnmdrentilspidse de Fee 4. 4. Vingedækkernes Sidedækker allerede udfor 2. Bugled meget smalle (Fig. 31, Nr. 1)..…. Victor Hansen: Vandkalve og Hvirvlere. 6 82 Vingedækkernes Sidedækker temmelig brede indtil næstsidste Bugled (Fig. 31, Nr. 2) .... | 3. Platåmbus. 5. Pronotums Bagrand indenfor Baghjørnerne ikke indbugtet, Baghjørnerne lidt afrundede. Bag- y Fig. 30. Højre Baglaar, set fra neden, af Agabus chalconotus. laarenes Underside indenfor Inderspidsen med en Gruppe Haar (som Fig. 30).. 4. Ilybius. Pronotums Bagrand indenfor Baghjørnerne tyde- ligt indbugtet, Baghjørnerne mere spidse. Baglaarenes Underside indenfor Inderspidsen uden Haar Fig. 31. Venstre Vingedækkes Sidedække af Agabus chalconotus (1) og Platambus maculatus (2). X: 2. Bugled. 6. Vingedækkernes Grundfarve sort. Pronotums Bagrand paa hver Side stærkt indbugtet. . 5. Nårtus. Vingedækkerne i hvert Fald med gul Søm. Pro- notums Bagrand paa hver Side kun svagt INDUSTRIES SEE Faa ARE NEDSE 6.Rhåntus. 83 1. Copélatus Er. Nærbeslægtet med Agabus, men adskilt fra denne Slægt ved, at Baglaarenes Underside ikke har nogen Haargruppe indenfor Inderspidsen, og at Coxallinierne foran Baghofteforlængelserne nærmer sig meget stærkt til hinanden. Pronotums Sider fint randede. Vingedækkerne bagtil stærkere tilspidsede end hos Agabus. Metasternums Side- partier stærkt tilbagebøjede, smalt tungeformede. Bagbenene temmelig lange og slanke. 1. C. ruficéllis Schall. (ågilis Fabr.). Aflang, ret svagt hvælvet, Kroppens Sider i Midten kun meget svagt rundede. Oversiden temmelig blank, med yderst svag, chagrineret Mikroskulptur. Oversiden rødbrun, Hovedet bagtil mørkere, Undersiden overvejende sort, Følehorn og Ben rødlige. Pronotum meget fint og ret tæt punk- teret. Vingedækkerne fint og ret tæt punkterede, Punk- terne i forreste Halvdel omdannede til meget fine, korte Længderidser, hvert Vingedække med 4 lidt kraftigere, men lidet tydelige Punktrækker. Længde 7—8 mm. åg: For- og Mellemføddernes 3 første Led stærkt ud- videde og paa Undersiden beklædte med Sugeskaale. Udbredt, men temmelig sjælden. Især i ferskt, stille- staaende Vand, baade i og udenfor Skove. Københavns Omegn, Aagesholm ved Holte, Amager, Knudshoved, Havstokken under Høje Møen, Havstokken ved Falsters Nord- og Østkyst; Bornholms vestlige og sydlige Strand. 2. Ågabus Leach. Pronotums Sider randede. Vingedækkerne ofte med 3 kraftigere Punktrækker, deres Sidedækker allerede udfor 2. Bugled meget smalle (Fig. 31, 6% 84 Nr. 1). Coxallinierne foran Baghofteforlængelserne kun noget nærmede til hinanden. Baglaarenes Un- derside indenfor Inderspidsen med en Gruppe Haar (Fig. 30). Bagfodsleddenes Bagrand udadtil ikke eller næppe bagudtrukket, Bagkløerne lige lange. Hannen er kendelig ved mere eller mindre udvidede For- og Mellemfødder, der paa Under- siden er beklædt med Børster, ofte tillige med enkelte eller (f. Eks. AÅ. Sturmi og fuscipennis) tal- rige Sugeskaale, og hyppigt tillige ved andre ydre Kendetegn, især paa Forkløerne eller sidste Bugled. Årterne er tildels vanskelige at adskille, og en sikker Bestemmelse kræver ofte en nøje Undersøgelse af Under- sidekarakterer, der kun med Sikkerhed lader sig vurdere ved Sammenligning mellem de forskellige Arter. Af sær- lig Betydning er Formen af Metasternums Sidepartier. For flere Arter byder Hannens sekundære Kønskarak- terer en god Kontrol for Bestemmelsen. Oversigt over Arterne. 1. Vingedækkerne fint længderidsede ........... 2: Vingedækkerne ikke længderidsede........... 3. 2. Pronotum fint længderidset. Større, 10—11 mm 1. bipustulåtus. Pronotums Skulptur ikke tydeligt længderidset, men dannende aflange Netmasker. Mindre, TESTES DUN 1 ORDE sets Sek SE striolåtus. 3. Oversidens Grundfarve gul.................. 4. Oversidens Grundfarve sort, brunlig eller mørkt METALLISKE SS AE Sene ae RES RERRØRRE 5: 4. Pronotums Midte med 2 sorte Pletter, Vinge- dækkernes mørke Tegning tydeligere plettet 2.nebuldåsus. Pronotums Midte uden sorte Pletter, Vinge- dækkernes mørke Tegning mere udvisket... 3. conspérsus. 85 5. Kroppen i Midten stærkt hvælvet; Vingedæk- kerne bredest langt foran Midten. Længde TUD) STOND SEERE DERE SAN HESSEL REE RSS 18. fuscipénnis. Kroppen jævnt hvælvet; Vingedækkerne ikke bredest langt forane Ni dte ne Fig. 32. Metasternums Sideparti af Agabus labiatus (1), Å. unguicularis (2) og A. affinis (3). 6. Vingedækkerne hvert med 2 gule Tværbaand eller -pletter og med en gul Spidsplet. Meta- sternums Sidepartier meget smalt tungefor- mede, paa et Stykke parallelsidede,. 17.undulåtus, 11, 86 Vingedækkerne i det højeste hvert med 2 smaa gule: Pletter LS] raps 2 Da EA FERRARA T: Metasternums Sidepartier smalt tungeformede, påa et Stykke næsten helt parallelsidede (Fig. 32, Nr. 1). Benene rødlige. Længde 6 mm. Vingedækkerne med meget fin, men tydelig, ret tæt Punktur ........... 16. labiåtus. Metasternums Sidepartier enten brede, kort til- spidsede eller noget tungeformede; i sidste Fald er Arten større eller Baglaarene brune 8. Metasternums Sidepartier tungeformede (Fig. 32, Nr. 2—3). Pronotums Bagrand omtrent lige. Kroppen langstrakt, dens Sider i Midten kun svagt rundede. Hannens inderste Forklo tan- det: Længde 6--7 mm 523 BER SRRRESER 9. Metasternums Sidepartier brede, kort tilspid- sede; i modsat Faid er Arten større eller be- tydeligt bredere eller Pronotums Bagrand . tydeligt blet: … LE LAS Ste ARS hekeSSERRRNRRS 10. Metasternums Sidepartier lidt smallere (Fig. 32, Nr. 2). Kroppens Sider i Midten lidt mere rundede. Vingedækkernes Netridsning lidt svagere SS Eks ÅD URE EAR Metasternums Sidepartier lidt bredere (Fig. 32, Nr. 3). Kroppens Sider i Midten lidt mindre rundede. Vingedækkernes Netridsning lidt dybere 55 SERGE EL SL SENGEN USE SALE ONE SeNEERES 14. affinis. Bagskinnebenenes længste Endespore meget kortere end 1. Bagfodsled. Vingedækkerne sorte kængdet sm mere eee Hole Bagskinnebenenes længste Endespore ikke eller næppe kortere end 1. Bagfodsled; i modsat Fald er Vingedækkerne ikke sorte ......... ie: Vingedækkerne hvert med 2 smaa, runde, gule Pletter, en bag Midten og en ved Spidsen, Mikroskulpturen fint netmasket, med iblan- dede, fortil fine, bagtil ret kraftige Punkter. Længde Smm ARTS EET RR d. guttåtus. Vingedækkerne uden tydelige, runde, gule Pletter, Mikroskulpturen kraftigt netmasket, i det højeste med iblandede, yderst fine, næppe synlige Punkter. Længde 9 mm ..... 5. melanårius. 12. Vingedækkerne brune, kraftigt netmaskede, mel- lem Maskerne atter mikroskopisk fint, yderst 13. 14. 15. 16. 17. 19. 87 tæt netridsede, Pronotum med bredt røde SKO SE ERE ere SE ere R ERE SES TE 13. Stuirmi. Vingedækkerne ikke eller meget fint net- MASKE ER RESET E SE SEE BE RR HÆNGT SERGE 13. Større, 8—10,5 mm. Bagskinnebenenes længste Endespore ikke eller næppe kortere end 1. Bagfodsled. Vingedækkerne med mørkt Bronzeskær eller sorte 2 MS mg 14. Mindre, 6—7 mm; i modsat Fald Bagskinne- benenes længste Endespore tydeligt kortere end 1. Bagfodsled. Vingedækkerne brunlige. Vingedækkerne ret blanke, mellem den fine Netmaskning uden tydelig mikroskopisk Cha- grinering. Følehornenes Endeled med sort Spids. Længde 8—9 mm.,..... 6. chalcédnotus. Vingedækkerne med ret mat, silkeskinnende Skær, i hvert Fald i bageste Halvdel med mikroskopisk fin Chagrinering eller Netrids- ning mellem Netmaskerne................. 15. Vingedækkernes Netmasker udgaar fra fine, men dog tydelige Punkter. Længde 8—9 mm T. negléctus. Vingedækkernes Netmasker uden tydelige Punk- feretændderR os OS eee 16. Gennemsnitlig lidt større. Pronotums Sider lidt svagere rundede. Oversiden med svagt Metals kær ss SE Pe SE 8. nigroaeneus. Gennemsnitlig lidt mindre. Pronotums Sider lidt stærkere rundede. Oversiden næsten kd Te uden synligt Metalskær...........…. 9. subtilis. Forbrystforlængelsen omtrent flad. Længde ORM MEE ER SEES MENE SS ESSEN ES ao HERS Sr SKADE DIE: clypeålis. Forbrystforlængelsen tydeligt hvælvet langs INTENS EOS SE REG Ses sr AES 18. Bagskinnebenenes længste Endespore tydeligt kortere end 1. Bagfodsled ........ 12. congener. Bagskinnebenenes længste Endespore ikke eller næppe kortere end 1. Bagfodsled .......... 19. Pronotums Sider bredt randede. Afstanden mellem Mellemhofterne ikke halvt saa stor som Forbrystforlængelsens bredeste Sted, Bavbenener røde esse 10. uliginåsus. Pronotums Sider smalt randede. Afstanden mellem Mellemhofterne langt over halvt saa stor som Forbrystforlængelsens bredeste Sted. Barbenenet brune eres 11. paludåsus. 88 1. Underslægt Gaurådytes Thoms. Baghofternes Forrand udadtil bøjet tilbage i en mere eller mindre jævn Bue. Metasternums Sidepartier enten brede og kort tilspidsede eller smallere og noget tungeformede, men dog ikke saa udpræget som hos Underslægten Eriglenus. 1. Gruppe. Vingedækkerne med længderidset Skulptur. Metasternums Sidepartier kort tungeformede. Over- sidens Grundfarve sort. 1. Å. bipustulåtus L. Temmelig bred, ret hvælvet. Sort, Oversiden, især hos g, oftest med svagt Bronze- skær, Hovedet bagtil! hyppigt med 2 lyse Pletter, Benene mod Spidsen ofte brune, Følehornene rødlige. Hovedet uregelmæssigt ridset, Vingedækkernes allerbageste Parti netmasket, Oversiden iøvrigt med tydelige, noget uregel- mæssige Længderidser, der hist og her forenes. Pro- notums Bagrand tydeligt indbuet paa hver Side indenfor Baghjørnerne. Vingedækkernes 3 Punktrækker, især hos 2, lidet tydelige. Længde 10—11 mm. å: Oversiden ret blank, med næppe synlig, yderst svag og udvisket Mikroskulptur. For- og Mellemfødderne betydeligt udvidede, den inderste Forklo ved Roden med en kraftig, skarp Tand, den yderste meget længere, i Midten udvidet. Mellemkløerne lange, kun ved Spidsen tydeligt krummede, den yderste længere og bredere end den inderste. 2: Oversidens Længderidser finere, den chagrinerede Mikroskulptur yderst fin, men tydelig, Oversiden derfor meget mattere. Denne meget varierende Art er en af vore alminde- ligste Vandkalve, 89 [A. striolåtus Gyll. Langstrakt, ret svagt hvælvet. Kroppen i Midten næsten parallelsidet. Sort, Hovedet bagtil med 2 lyse Pletter, Følehorn rødlige, Ben rødlige eller brunlige. Oversiden ikke ret blank, paa Hoved, Pro- notum og Vingedækkernes allerbageste Del fint netmasket, Vingedækkerne iøvrigt fint længderidsede, mindre regel- mæssigt end hos den foregaaende; Oversiden med yderst fin, noget udvisket, chagrineret Mikroskulptur. Vingedæk- kernes 3 Punktrækker temmelig svage. Længde 7—7,5 mm. åg: For- og Mellemfødderne noget udvidede, deres Kløer simple og ens. Denne Art, der er fundet flere Steder i Nord- og Mellemeuropa, kunde muligvis træffes ogsaa i Danmark.] 2. Gruppe. Oversiden med fin, netmasket Mikroskulptur, dens Grundfarve gul. Metasternums Sidepartier kort tungeformede. 2. Å.nebuldsus Forster (bipunctåtus Fabr., Schiødte). Ægformet, ikke ret stærkt hvælvet. Hovedet sort, Mund- skjoldet og 2 Pletter bagtil lyse, Pronotum og Vingedæk- kerne gule, det første i Midten med 2 sorte Pletter, de sidste med talrige uregelmæssige, hist og her indbyrdes forbundne, sorte Smaapletter, der som oftest lader et Sidefelt bag Midten uberørt; Undersiden sort, Bugledde- nes Bag- og oftest tillige Siderande gule; Følehorn og Ben rødgule. Pronotums Bagrand svagt indbuet paa hver Side indenfor Baghjørnerne. Vingedækkernes 3 Punkt- rækker temmelig fine, især hos 9. Længde 8,5 mm. g: Temmelig blank. Den inderste Forklo ved Roden med en Tand. 2: Lidt mattere paa Grund af lidt stærkere Mikro- skulptur. Udbredt, men ikke almindelig. Især i stillestaaende Ferskvand med. Lerbund. 3. Å.conspérsus Marsh. (nebulåsus Schiødte). Lig- ner den foregaaende stærkt, men adskiller sig fra den 90 ved de i Oversigten angivne Kendetegn samt ved, at Laarenes Underside er mørkplettet og Størrelsen gennem- snitlig lidt ringere. Længde 8 mm. g: Temmelig blank. Den inderste Forklo bagtil meget bredere end den yderste og nær Midten med en Tand. 2: Lidt mattere paa Grund af stærkere Mikroskulptur. Udbredt, men ikke almindelig. Den foretrækker Brakvand. 3. Gruppe. Oversiden uden Længderidser, Grundfarven sort, mørkt metallisk eller brunlig. Metasternums Sidepartier varierende fra kort og bredt tilspidsede til tungeformede. 4. AÅ. guttåtus Payk. Som Regel let kendelig fra Gruppens følgende Arter ved Vingedækkernes Pletter. Iøvrigt er Arten især karakteriseret ved, at Formen er temmelig langstrakt og kun svagt hvælvet, at Pronotums Bagrand kun er meget svagt buet og Punktrækken langs dets Forrand som Regel afbrudt i Midten, at Vingedæk- kernes netmaskede Mikroskulptur er iblandet med fortil fine, bagtil betydeligt kraftigere Punkter, at Baghofternes Forrand udadtil kun er svagt krummet og Metasternums Sidepartier derfor kort og bredt tilspidsede, at Forbryst- forlængelsen kun er svagt hvælvet og uden Længdemidt- køl, at Baglaarene er forholdsvis lange, og at Bagskinne- benenes længste Endespore er meget kortere end 1. Bag- fodsled. Sort, temmelig blank, Hovedet bagtil med 2 røde Pletter, Vingedækkerne hvert med 2 smaa, runde, rød- gule Pletter, den ene bag Midten, nær Sideranden, den anden lige foran Spidsen; Følehornene brunrøde, Benene brune, med lysere Fødder. Oversiden med tydelig, net- masket Mikroskulptur. Vingedækkernes 3 Punktrækker ikke ret kraftige. Coxallinierne fortil stærkt divergerende. Længde 8 mm. 91 2: For- og Mellemfødderne ret svagt udvidede, For- kløerne simple. Sidste Bugled bagtil tydeligt længde- rynket. 2: Ganske lidt mattere end Z. Sidste Bugled bagtil ofte svagt længderynket. Udbredt, men ikke almindelig. Den foretrækker ste- nede Skovbække og træffes ofte siddende paa Undersiden af Sten. Juni. 5. Å. melanårius Aubé (frigidus Schiødte). Denne Årt kendes ret let ved sin groft netmaskede Mikroskulp- tur fra Gruppens følgende Arter, med Undtagelse af A. Sturmi, fra hvilken den dog straks kan kendes ved Form og Farve. Iøvrigt er Arten især karakteriseret ved, at Pronotums Bagrand kun er svagt buet, at Baghofternes Forrand udadtil kun er svagt krummet og Metasternums Sidepartier derfor kort og bredt tilspidsede, at Forbryst- forlængelsen er ret bredt, ret kort tilspidset og svagt længdemidtkølet, at Baglaarene er forholdsvis lange, og at Bagskinnebenenes længste Endespore er meget kortere end 1. Bagfodsled. Aflangt ægformet, ret svagt hvælvet. Sort, Hovedet bagtil med 2 røde Pletter, Vingedækkerne bagtil langs Siderne oftest med en utydelig, brunlig Længdestribe; Følehornene brunrøde, Benene brune, med lysere Fødder. Pronotums Bagrand indenfor Baghjørnerne ganske svagt indbuet. Vingedækkernes 3 Punktrækker ret kraftige. Coxallinierne fortil stærkt divergerende. Længde 9 mm. åg: Vingedækkerne blanke, næsten uden synlig Mikro- skulptur imellem Netmaskerne. For- og Mellemfødderne ret svagt udvidede, den inderste Forklo lidt fortykket, ved Roden med en yderst svagt antydet, stumpvinklet Udvidelse. 2: Vingedækkerne noget mattere, . mellem Netma- skerne med meget fin, chagrineret Mikroskulptur. Hidtil kun fundet i Kildebækkener i Ry Nørreskov og ved Virklund mellem Ry og Silkeborg. Juni. 92 6. A.chalcédnotus Panz. Denne og de 3 følgende Arter udmærker sig ved, at det Punkt, hvor Baghoftens Forrand naar længst fremefter, ligger nærmere ved Krop- pens Yderrand og er adskilt meget kortere fra denne end fra Kroppens Midtlinie. Ægformet, noget hvælvet, Over- siden blankere end hos de 3 følgende. Sort, Oversiden med tydeligt Bronzeskær, Hovedet med lys Forrand og oftest med 2 lyse Pletter bagtil, Pronotums og Vinge- L dækkernes Sider oftest gennem- se AE E skinnende brune, Følehornene rød- lige, Endeleddet med sort Spids, Benene brunlige, Bagbenene mør- kere. Oversiden med fin, tydelig, netmasket Mikroskulptur, Masker- ne i det højeste med utydelig Mikropunktur. Pronotums Bag- Fig. 33. Metasternums rand noget buet. Vingedækkernes Sideparti af Agabus chal- 3 Punktrækker ikke ret kraftige. CON OLES. Forbrystforlængelsen langs Midten ret stærkt hvælvet. Metasternums Sidepartier noget tunge- formede (Fig. 33). Coxallinierne fortil forholdsvis svagt divergerende. Bagskinnebenenes længste Endespore saa lang som 1. Bagfodsled. Længde 8—9 mm. åg: For- og Mellemfødderne svagt udvidede, For- kløerne simple. Sidste Bugled ved Bagranden svagt " længderynket. Udbredt og temmelig almindelig, saavel i stille- staaende som i rindende Ferskvand; f. Eks. hyppigt i stenede Skovbække, men ogsaa ofte udenfor Skove. T. A.negléctus Er. Ligner den foregåaende meget, men adskiller sig fra den ved, at Oversiden har svagere Bronzeskær og er meget mattere paa Grund af yderst fin, chagrineret eller netridset Mikroskulptur imellem Net- maskerne, at disse udgaar fra yderst fine, men dog tyde- lige Punkter, at Følehornenes Endeled er ensfarvet lyst, og at For- og Mellemkløerne hos begge Køn er betyde- 93 ligt længere, samt endelig ved Hannens Kønskarakterer, Længde 8—9 mm. åg: For- og Mellemfødderne stærkere udvidede end hos ÅA. chalconotus $; Forkløerne begge ved Roden tyde- ligt indbuede paa Undersiden. Sidste Bugled i bageste Halvdel kraftigt længderynket. Udbredt, men sjælden; især i Skovbække. Søllerød Kirkeskov, Boserup Skov, Lolland; Vejle. 8. A.nigroaeneus Er. (Erichséni Gemminger & Ha- rold). Denne og den følgende Art staar de 2 foregaaende meget nær, men adskiller sig fra ( 9 dem — foruden ved Hannens Kønskarakterer — ved at være tydeligt større og ved, at Baghof- ternes Forrand udadtil er mindre tilbagebøjet, og at Pronotums Siderand ikke er rundet helt til Forhjørnet, men lige bag dette er ret eller endog ganske lidt ind- buet, hvorved Forhjørnet bliver spidsere; fra A. chalconotus ad- skilles de yderligere ved tyde- ligt mattere Overside og fra A., neglectus ved, af FE es Frasen Se ENGE Tier: mangler tydelig Mikropunktur. aeneus $ (1) og A. sub- Farven omtrent som hos Å. tilis I (2). neglectus, Følehornenes Ende- j led dog ofte med mørk Spids. Oversiden meget fint net- masket, Vingedækkerne i hvert Fald i bageste Halvdel med yderst fin og noget udvisket, chagrineret Mikroskulp- tur imellem Netmaskerne. Længde 10,5 mm. å: For- og Mellemfødderne tydeligt udvidede, den yderste Forklo tydeligt indbuet i inderste Halvdel, den inderste Forklo udvidet mod Roden. Bagfødderne paa Ydersiden langs Underranden med en Længdefure paa Fig. 34. Højre Bagfods- 94 1.—4. Led, stærkest paa 1. Led; Bagkløerne meget korte. Kloleddets Underrand kun meget svagt indbuet (Fig. 34, Nr. 1). Sidste Bugled kraftigt længderynket. Meget sjælden. Løgsø i Rudehegn, Næstved, Rosen- feld, Bjergmarken ved Vordingborg, Knudshoved, Stange- rup og Abildvig (Nordfalster), Lysemose Sø ved Maribo; Ry Sønderskov (i et Kildebækken). Maj, Juni, August. 9. Å. subtilis Er. Ligner den foregaaende meget stærkt, men adskiller sig fra den ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved, at Vingedækkernes Net- maskning i bageste Halvdel er. finere, Chagrineringen mellem Maskerne derimod tydeligere, og at Forbrystfor- længelsen er lidt bredere og lidt mindre hvælvet paa langs, og endelig ved Hannens Kønskarakterer. Længde 9,5—10 mm. å: Som den foregaaende, dog er den inderste Forklo ofte noget indbuet paa Underranden nær Roden og Længdefuren paa 2.—4. Bagfodsled noget stærkere. Tyde- ligst er dog Forskellen paa Bagføddernes Kloled, hvis Underrand er betydeligt indbuet (Fig. 34, Nr. 2). Meget sjælden. Bøllemosen, Bjergmarken ved Vor- dingborg; Skagen, Ry Nørreskov (i Skovbække); Stranden Syd for Rønne, Echodalen (i en Bæk). Juni. 10. A.uligin&sus L. (Fig. 35).. Let kendelig fra de 3 følgende Arter ved stærkere Hvælving, Kroppens stær- kere rundede Sider, Pronotums betydelig bredere ran- dede Sider og Vingedækkernes tydelige, omend fine og spredte Mikropunktur. Brunsort, Oversiden med meget svagt Metalskær, Mundskjoldets Forrand, 2 Pletter bagtil påa Hovedet og Pronotums Sider rødlige, Vingedækkerne med meget fin, netmasket Mikroskulptur (se dog nedenfor om var. dispar) og iblandede, fine Punkter, brune med lysere Sider, Følehorn og Ben rustrøde, Følehornenes Endeled med mørkere Spids. Pronotum fremefter stærkt tilsmalnet, Siderne noget rundede, Bagrånden tydeligt 95 buet. Vingedækkernes 3 Punktrækker med ret kraftige Punkter (undtagen hos var. dispar). Forbrystforlængelsen stærkt hvælvet langs Midten. Metasternums Sidepartier kort tungeformede. Baghofternes Bagrand paa det yderste Stykke ikke saa stærkt krummet som hos de an- dre Arter. Coxallinierne fremefter stærkere diver- gerende end hos nogen anden Art. Bagbenene for- holdsvis slanke, Bag- skinnebenenes længste Endespore c. saa lang som 1. Bagfodsled, 3. og 4. Bag- fodsled meget længere end brede; 5. Led rigeligt 3 Gange saa langt som bredt. Længde 7 mm. åg: For- og Mellem- fødderne noget udvidede, den inderste Forklo i Mid- ten med en meget bred, afrundet eller stumpvink- let Udvidelse. Fig. 35. Agabus uliginosus. 2: Mikroskulpturen SEE DOETE ; normalt som hos gg. Der findes imidlertid ogsaa en anden, meget afvigende Hun- form (var. dispar Bold.), der udmærker sig ved, at Over- siden, især paa Vingedækkerne, er meget mat paa Grund af yderst tæt, ret kraftig Mikrochagrinering og ved, at Vingedækkernes 3 Punktrækker er meget svage. Temmelig almindelig, baade i og udenfor Skove. Va- rieteten dispar Bold. er fundet ved Skagen, i Thy, ved Nørre EN oSborg, ved Esbjerg og Paa Fanø. 11. A.paludåsus Fabr. Adskilt fra de 2 følgende ved meget kortere og bredere Bagben, hvis 5. Fodled 96 kun er lidt over dobbelt saa langt som bredt, ved Læng- den af Bagskinnebenenes længste Endespore, der er c. saa lang som 1. Bagfodsled, og ved Pronotums mere udbredt lyse Farve paa Siderne, fra A. congener yderligere ved, at Metasternums Sidepartier er mere smalt tungeformede, og fra AÅA. clypealis yderligere ved betydeligere Størrelse og ved ganske lidt stærkere hvælvet Forbrystforlængelse. Ægformet, noget hvælvet. Oversiden blank, med meget fin, netmasket Mikroskulptur. Sort, Hovedet med lysere Forrand og bagtil med 2 lyse Pletter, Pronotums Sider rødlige, Vingedækkerne brune, med lysere Sider og Rod, Følehornene ensfarvet rødlige, Benene brunrøde, Laarene og Bagskinnebenene mørkere. Pronotums Bagrand tyde- ligt buet. Vingedækkernes 3 Punktrækker ret kraftige. Coxallinierne fortil ret stærkt divergerende, Længde 7 mm. åg: For- og Mellemfødderne noget udvidede. For- kløerne næppe forlængede, simple. Temmelig almindelig, især i Skovbække. 12. A.céngener Thunb. Adskilt fra de 2 foregaaende ved de under disse anførte Kendetegn og fra den følgende ved betydeligere Størrelse, Metasternums bredere tilspid- sede Sidepartier og mere hvælvet Forbrystforlængelse, Ægformet, noget hvælvet. Sort, Hovedet bagtil med 2 lyse Pletter, Pronotums Sider ofte ganske smalt rødlige, Vinge- dækkerne brune, med lysere Sider og undertiden Rod, Følehornene rødlige, Endeleddet oftest med mørk Spids, Benene brunrøde, med mørkere Laar. Pronotum lidt stær- kere tilsmalnet fremefter end hos den foregaaende, Bag- randen tydeligt buet. Vingedækkernes 3 Punktrækker ret kraftige. Metasternums Sidepartier omtrent som hos Å. uliginosus. Afstanden imellem Mellemhofterne større end hos nævnte Art, men lidt mindre end hos A. paludosus. Coxallinierne fortil ret stærkt divergerende. Benene ret slanke, Bagskinnebenenes længste Endespore lidt kortere 97 end 1. Bagfodsled, 5. Bagfodsled over 3 Gange saa langt som bredt. Længde 7—8 mm. &: Blank, Oversidens Mikroskulptur omtrent som hos Å. paludosus. For- og Mellemskinnebenene noget ud- videde, Forkløerne stærkt forlængede, smalle, kun ved Spidsen noget krummede, den yderste i Rodhalvdelen med svagt indbuet Underside. og derfor ved Roden med en meget svag Tand eller stumpvinklet Udvidelse. 2: Oversidens Mikroskulptur omtrent som hos Øg og Vingedækkerne kun ganske ubetydeligt mattere. Fra Bornholm foreligger enkelte ret lyse Eksemplarer (baade $ og 2) med tydeligere og tættere netridsede og derfor meget mattere Vingedækker. Udbredt, men temmelig sjælden. Baade i stillestaaende og i rindende Vand, saavel i som udenfor Skove. Bølle- mosen, Geels Skov, Rude Hegn, Ryget Skov, Tisvilde, Øbjerggaard, Gedser; Skagen, Randers, Mors, Ry og Silkeborg, Horsens, Haderslev, Esbjerg; Bornholm (Øst- og Veststranden, i Bækkene omkring Almindingen og i Echodalen). April—Juni, September. [A. clypeålis Thoms. (Schélzi W. Kolbe). Af Form og Farve omtrent som AÅ. congener. Hovedet fortil lidt lysere, Benene omtrent ensfarvet brunrøde. Vingedækker- nes Mikroskulptur lidt finere og mere udvisket, men tæt- tere end hos de foregaaende. Forbrystforlængelsen flad eller omtrent flad. Mellemhofternes Afstand omtrent som hos den foregaaende. Metasternums Sidepartier omtrent som hos Å. paludosus. Bagskinnebenenes Endespore om- trent som hos den foregaaende. Længde 6 mm. åg: For- og Mellemfødderne noget udvidede, For- kløerne næppe forlængede, simple. Denne Art, der bl. a. er fundet i Skaane og .Holsten, vil antagelig kunne træffes ogsaa i Danmark.] 13. A. Stårmi Gyll. Let kendelig ved Oversidens kraftige Netmaskning i Forbindelse med Farven, de tyde- ligt tungeformede Sidepartier af Metasternum og den for- til næsten flade Forbrystforlængelse. Temmelig bred, noget Victor Hansen: Vandkalve og Hvirvlere, 7| 98 hvælvet. Oversiden ikke ret blank. Sort, Hovedet bagtil med 2 røde Pletter, Pronotum med ret bredt røde Sider, Vingedækkerne brune, med lysere Rod og Sider; Føle- hornene rødlige, de yderste Led med mørkere Spids, Benene brunrøde, med mørkere Laar. Pronotums Sider fint randede, Bagranden tydeligt buet, paa hver Side inden- for Baghjørnerne svagt indbuet. Vingedækkernes 3 Punkt- rækker yderst svage og utydelige. Coxallinierne fortil ikke særlig stærkt divergerende. Bagskinnebenenes længste Endespore lidt kortere end 1. Bagfodsled. Længde 8 mm. gg: For- og Mellemfødderne betydeligt udvidede, paa Undersiden med ret store Sugeskaale, Forkløerne stærkt forlængede, kun ved Spidsen noget krummede,-den yderste bagtil med indbuet Underside og derfor ved Roden med en stumpvinklet Tand. Mellemføddernes 5. Led meget langt, omtrent saa langt som 1.—4. Led tilsammen. Udbredt og temmelig almindelig, baade i og udenfor Skove. 14. A. affinis Payk. Denne og den følgende Art kendes let fra de foregaaende ved Pronotums næsten lige Bagrand i Forbindelse med Størrelsen, den langstrakte Form og Farven. Aflang, ret stærkt hvælvet, Kroppens Sider i Midten kun meget svagt rundede. Oversiden tem- melig blank, med fin og tæt, netridset Mikroskulptur. Sort, Oversiden med meget svagt, mørkt Metalskær, Ho- vedet bagtil med 2 lyse Pletter, Vingedækkerne under- tiden med en lidt lysere Streg bag Midten og en lidt lysere Plet foran Spidsen; Følehornene rødlige, Benene brunrøde, med mørkere Laar og Bagskinneben. Pronotum med ret -kraftigt randede, betydeligt rundede Sider. Vinge- dækkernes 3 Punktrækker uregelmæssige, bestaaende af kraftige Punkter. Forbrystforlængelsen hvælvet langs Mid- ten. Metasternums Sidepartier noget tungeformede (Fig. 32, Nr. 3). Coxallinierne fortil ret stærkt divergerende, Bag- skinnebenenes længste Endespore lidt kortere end 1. Bag- fodsled. Længde 6—7 mm. 99 åg: For- og Mellemfødderne noget udvidede, paa Under- siden med Sugeskaale, den inderste Forklo nær Roden med en kraftig, spids Tand. 3. Bugled paa hver Side med et skraat, ophøjet, tværriflet Parti (Lydorgan, se ovenfor Side 31). Udbredt, men temmelig sjælden, Den findes især i Moser med rigeligt Sphagnum, baade i og udenfor Skove. 15. A.unguiculåris Thoms. Ligner den foregaaende meget stærkt, men adskiller sig fra den ved de i Over- sigten nævnte Kendetegn samt ved ganske lidt blankere Overside. Metasternums Sidepartier (Fig. 32, Nr. 2) er smallere tungeformede end hos nogen af de andre Arter i Underslægten og kun lidt bredere end hos A. labiatus, fra hvilken Art den dog let kendes ved Vingedækkernes Mangel af tæt Mikropunktur og ved meget kortere Bag- ben. Længde 6—7 mm. &: Som den foregaaende. Udbredt, men vistnok sjældnere end den foregaaende. 2. Underslægt Eriglenus Thoms. Baghofternes Forrand udadtil bøjet stærkt og næsten vinkelformet tilbage, Metasternums Side- partier derfor smalt tungeformede, paa. et Stykke helt eller næsten helt parallelsidede (Fig. 32, Nr. 1). 16. A.labiåtus Brahm (femorålis Payk.). Ægformet, noget hvælvet. Oversiden temmelig blank, med meget fin, netridset Mikroskulptur,' iblandet med meget fin, ret tæt Punktur. Oversiden mørkebrun, med svagt Metalskær, Hovedet med lyst Forparti og 2 lyse Pletter bagtil, Pro- notums og Vingedækkernes Sider lyse; Undersiden over- vejende sort; Følehorn og Ben rustrøde. Pronotums Sider bredt randede. Vingedækkernes 3 Punktrækker tydelige, WE 100 men ikke særlig kraftige. Forbrystforlængelsen temmelig smal, hvælvet langs Midten. Bagbenene lange og slanke. Længde 6 mm. åg: Forlaarenes Underrand med en tæt, gul Haar- bræmme. For- og Mellemfødderne noget udvidede, For- kløerne lidt forlængede, simple. 2: Forlaarenes Underrand kun med spredte Randhaar. Udbredt og ikke særlig sjælden, især i ferskt, stille- staaende Vand, baade i og udenfor Skove. 17. A. undulåtus Schrank (abbreviåtus Fabr., Schiødte). Ægformet, temmelig hvælvet. Oversiden ikke særlig blank, med fin og meget tæt, netmasket Mikro- skulptur, iblandet med meget fin Punktur. Oversiden brunsort eller brun, med meget svagt Metalskær, Hovedet og Pronotums Sider rødlige, Vingedækkernes. Siderand, et med denne forbundet, takket eller bølget Tværbaand bag Roden, en ofte delt Sideplet bag Midten og en lille Plet foran Spidsen gule; meget sjældent er Vingedækker- nes gule Tegning indskrænket eller endog næsten for- svundet; Undersiden delvis rødlig, Følehorn og Ben rust- røde. Pronotum med ret bredt randede Sider. Vingedæk- kernes 3 Punktrækker ikke ret kraftige. Forbrystforlængel- sen omtrent som hos den foregaaende, Metasternums Sidepartier endnu smallere end hos denne, smallere end hos nogen af Slægtens andre Arter. Længde 7,5 mm. åg: For- og Mellemfødderne lidt udvidede, Forkløerne lidt forlængede, simple. Udbredt og ikke særlig sjælden; især i Skovsøer. | 3. Underslægt Acåtodes Thoms. Kroppen i Midten stærkt hvælvet, bagtil meget stærkere nedfaldende end fortil. Vingedækkerne bredest langt foran Midten. Prosternum ophøjet 101 mellem Forhofterne. Metasternums Sidepartier noget tungeformede. Bagbenene lange og slanke. 18. A. fuscipénnis Payk. En ved Formen meget let kendelig Årt. Oversiden ikke særlig blank, med fin, netmasket Mikroskulptur. Brunsort, Hovedet med lysere Forparti og 2 lyse Pletter bagtil, Pronotum med lysere Sider, Vingedækkerne lysere eller mørkere brune, med lysere Sider, Følehorn og Ben brunrøde. Pronotum frem- efter stærkt tilsmalnet, Siderne meget fint randede og kun meget svagt rundede. Vingedækkernes 3 Punktrækker yderst svage og utydelige. Forbrystforlængelsen kølformet hvælvet langs Midten. Bagskinnebenenes længste Ende- spore meget kortere end 1. Bagfodsled. Længde 10 mm. g: For- og Mellemfødderne betydeligt udvidede og ikke sammentrykte som hos de fleste andre Arter, paa Undersiden med Sugeskaale, Forkløerne stærkt forlængede, kun ved Spidsen lidt krummede, ved Roden lidt indbuede paa Underranden. Sidste Bugled bagtil stærkt længde- "rynket. Udbredt, men sjælden. Damhusmosen, Utterslev Mose, Boserup Skov, Flomgrøfterne ved Sorø, Øbjerggaard, Lyse- mose ved Maribo; Svendborg; Bornholm. Maj, Juni. 3. Platåmbus Thoms. Meget nærbeslægtet med Agabus, men adskilt fra denne Slægt ved, at Vingedækkernes Side- dækker er temmelig brede indtil næstsidste Bug- led (Fig. 31, Nr.2), og at Afstanden mellem Mellem- hofterne er meget større, idet den er større end (hos Agabus ikke saa stor som) den største Bredde af. Mellembenets Hoftering. Metasternums Side- partier meget smalt tungeformede. 102 1. Pl. maculåtus L. Ægformet, noget hvælvet. Over- siden med. meget fin, netmasket Mikroskulptur, mellem Maskerne med yderst fine Punkter, hos $ temmelig blank, hos 2 oftest noget mattere paa Grund af stærkere Mikro- skulptur. Hoved og Pronotum rødlige, Hovedet bagtil, med Undtagelse af 2 Pletter, samt Pronotums For- og Bagrand metallisk sortbrune, Vingedækkerne med metal- lisk sortbrun og gul eller rødgul Tegning, der varierer stærkt, saa at snart den mørke Farve tager Overhaand og den lyse indskrænkes til en Siderand og forskellige Plet- ter, snart omvendt, i hvilket Tilfælde den mørke Farve oftest danner ufuldstændige eller afbrudte Længdestriber. Undersiden samt Følehorn og Ben. rustrøde. Pronotums Bagrand tydeligt indbuet indenfor Baghjørnerne, saa at disse er spidsvinklet bagudtrukne. Vingedækkerne hvert med 3 meget svage og utydelige Punktrækker. Forbryst- forlængelsen meget bred. Coxallinierne fremefter kun meget svagt divergerende. Længde 7—8 mm. å: For- og Mellemfødderne svagt udvidede. Udbredt og ikke særlig sjælden. Den findes især paa stenet, sandet Bund, dels i større Søer, dels i Åaer og Bække, dels endelig i Brak- eller Saltvand, f. Eks. i Ran- ders Fjord. 4. Ilybius Er. Kroppen oval, Oversiden med fin, netmasket Mikroskulptur, oftest ret stærkt hvælvet, Under- siden ret flad. Pronotums Sider randede, Bag- randen ikke indbuet indenfor Baghjørnerne. Ho- vedet ofte lysere fortil og undertiden bagtil med 2 lyse Pletter. Vingedækkerne som Regel med en aflang, lys Plet i Midten nær Sideranden og en lille, lys Plet foran Spidsen, Sidedækkerne alle- rede udfor 2. Bugled meget smalle. Forbrystet i Midten længdekølet i hele dets Længde, Forbryst- 103 forlængelsen stærkt tilspidset. Baglaarenes Under- side indenfor Inderspidsen med en Gruppe Haar (som Fig. 30), Bagføddernes 1.—4. Led med udad- til bagudtrukket Bagrand (Fig. 29), den yderste Bagklo kortere end den inderste. Hannen er kendelig ved noget udvidede, med langstilkede Sugeskiver beklædte For- og Mellem- fødder. Endvidere er Hannens Bagfødder paa Yder- siden langs Underranden fint randede (Fig. 29) (undtagen hos I. fenestratus og similis), medens de hos Hunnen er urandede. Sidste Bugled har hos & oftest en Midtkøl bagtil, medens dets Bagrand hos 92 i Midten er trekantet udskaaret. Flere af Arterne er meget vanskelige at bestemme og lader sig kun adskille sikkert ved de sekundære Køns- mærker hos å og 2. Oversigt over Arterne. 1. Vingedækkerne med tydeligt afgrænset, bagtil tvedelt, rødgul Sidestribe ....... 9. fuligindsus. Vingedækkerne uden saadan Sidestribe....... 2% 2. Metasternums Sidepartier meget smalt tunge- formede (Fig. 36, Nr. 1). Oversiden med tyde- ligtsBronzeskær LE MET l.fenestråtus. Metasternums Sidepartier bredt tilspidsede (TES ONE RE as SD SST N prag, BEN) SEES FØrre SF AMM EL SEEST LI 2. åter. Mindre 85 LES mm ES SE 5 4, 4. Oversiden med tydeligt Bronzeskær. Længde KOS FE SEN er ERE 5, subaåeneus. Oversiden uden Metalskær, i modsat Fald Længden ikke over 9 mm .............. 5 5. For- øg Mellemfødderne udvidede ($)....... 6. For- og Meilemfødderne simple (9)........... 10. 6. Bagføddernes Yderside langs Underranden ikke randet. Oversiden uden Metalskær. Længde OS ESME Rg RET SEE 4.similis Øg. 10. ne 104 Bagføddernes Yderside langs Underranden fint randet (Fig: ZOO): SEN SES HERRE : Forkløerne i Midten tandformet udvidede (Fig. 37, Nr. 1). Oversiden uden Metalskær. Længde 10;5-RES MEE 35 2 RER 3. obscurus $. Forkløerne ikke tandformet udvidede i Midten. Eængde "SS 10mm FE REESE 8. Sidste Bugled med kun meget fin og kort Midt- køl paa Spidsen og i det højeste fint længde- Fig. 36. Metasternums Sideparti af Ilybius fenestratus (1) og I. obscurus (2). rynket bagtil. Oversiden som Regel med tyde- ligt Bronzeskæer Re eee T.aenéscens $g. Sidste Bugleds Spids med kraftig og længere Midt KØL: SS SN eks. BØRSEN FE SENERE Sidste Bugled i det højeste fint længderynket bagtil. Oversiden uden Metalskær.. 6. guttiger g. Sidste Bugled med lange og kraftige Længde- rynker. Oversiden som Regel med tydeligt BronzZes kær SELE ENES EL SENDER 8. angustior Øg. Større, 10,5—11,5 mm. Oversiden uden Metal- skær Mindre, 8,510 Ma ÆNDER Es SD KE ES SEERE 12: Den inderste Bagklo c. 1//> Gang saa lang som den yderste, denne lidt over dobbelt saa lang 105 som ved Roden bred (Fig. 37, Nr. 2). Sidste Bugled bagtil i det højeste med ganske svagt antydede, meget korte Længderynker, dets Midtparti paa hver Side af Midtlinien med tværbølget Mikroskulptur........ 3. obscårus 2. Den inderste Bagklo c. 1//;—1'/4 Gang saa lang som den yderste, denne c. 3 Gange saa lang som ved Roden bred (Fig. 37, Nr. 3). Sidste Bugled bagtil med fine, men tydelige Længde- rynker, dets Midtparti- paa hver Side af Midt- linien med netmasket Mikroskulptur.. 4. similis 9. 12. Sidste Bugled i Midten af Bagrandens trekan- tede Udsnit med en kraftig, fremstaaende Knude. Oversiden uden Metalskær.. 6. guttiger 2. i Z 5 Fig. 37. Højre Forfods Kløer af Ilybius obscurus å (1) og højre Bagfods Kløer af samme Arts 2 (2) og af I. similis 2 (3). Sidste Bugled i Udsnittets Midte uden eller med en svag Knude. Oversiden som Regel ME dEtydeh stk Bronze skærme eee 15: 13. Sidste Bugled i Udsnittets Midte med en svag, fremstaaende Knude, Følehornene oftest mør- keresmodE Spidsen rr 8. angustior 2. Sidste Bugled i Udsnittets Midte uden tydelig, fremstaaende Knude. Følehornene som Regel: ikke mørkere mod Spidsen..... T.aenéscens 92. 1. I. fenestråtus Fabr. Let kendelig fra alle de føl- gende Arter ved Formen af Metasternums Sidepartier. Stærkt hvælvet, bredest bag Midten. Oversiden mørkt bronzefarvet, med lysere "Rande, Undersiden og Benene brunrøde, Følehornene rødlige. Længde 11,5 mm. 106 g: Forkløerne utandede. Bagfødderne urandede; den yderste Bagklo bred, lige og stump, meget kortere end den inderste, denne svagt krummet ved Spidsen. Sidste Bugled bagtil med tydelig Midtkøl og paa hver Side heraf ret fint og kort længderynket. 2: Bagkløerne spidse, ved Spidsen lidt krummede, den yderste meget kortere end den inderste. Sidste Bug- led bagtil i Midten stærkt tagformet hævet. Almindelig baade i og udenfor Skove. 2. I.åter De Geer. Let kendelig fra alle de andre Årter ved Størrelsen. Stærkt hvælvet, bredest i eller lidt bag Midten. Oversiden sort, oftest med ganske svagt, ret mat Metalskær, Undersiden sortbrun, Benene brune, Bag- benene mørkest, Følehornene rødlige. Længde 13—14 mm. gå: Forkløerne utandede. Bagfødderne randede, Bag- kløerne spidse, ved Spidsen krummede, den yderste kor- test. Sidste Bugled omtrent som hos I. fenestratus &. 2: Bagkløerne omtrent som hos g. Sidste Bugled bagtil noget tagformet hævet og langs Midten med en smal, blank, kølagtig Stribe. Temmelig almindelig baade i og udenfor Skove. 3. I.obscurus Marsh. (quådriguttåtus Lac., Schiødte, sexdentåtus Schiødte) (Fig. 38). Stærkt hvælvet, bredest i elier lidt bag Midten. Farven omtrent som hos den fore- gaaende, dog er Oversiden sort, uden Metalskær. Længde 10,5—11,5 mm. å: Forkløerne (hos Formen sexdentatus tillige den inderste Mellemklo) i Midten tandformet udvidede (Fig. 37, Nr. 1). Bagfødderne randede; den yderste Bagklo bred, lige og stump, meget kortere end den inderste, denne ved Spidsen lidt krummet. Sidste Bugled bagtil med Midt- køl og paa hver Side med fine og korte, ofte kun an- tydede Rynker. 2: Bagkløerne ved Spidsen krummede, den inderste 107 c. 1//> Gang saa lang som den yderste, denne lidt over dobbelt saa lang som ved Roden bred (Fig. 37, Nr. 2). Sidste Bugled i det højeste med ganske svagt antydede, korte Længderynker, dets Midtparti paa hver Side af Midt- linien med tværbølget Mikroskuiptur; bagtil er Leddet meget svagt tagformet hævet og langs Midten med en smal, blank, kølagtig Stribe. Vinge- dækkernes Yderrand foran Spid- sen oftest ret stærkt indbuet. Almindelig baade i og uden- for Skove. Skal ogsaa kunne fore- komme i Salt- eller Brakvand. Arten (eller i hvert Fald dens , Han) udbreder i levende Live en ff ejendommelig Lugt. 4. I. similis Thoms. Ligner den foregaaende yderst stærkt, men adskilles med Sikkerhed fra den ved de sekundære Kønskarak- (Ser sl ænede 10,55 ll mm: Fig. 38. Ilybius obscurus. åg: Forkløerne utandede. Bag- Så SØE i fødderne urandede, Bagkløerne . spidse, ved Spidsen krummede, den yderste kun lidt kor- tere end den inderste. Sidste Bugled bagtil med Midtkøl og med kraftige Længderynker, der naar frem i ”/s af Led- dets Længde. Q: Bagkløerne ved Spidsen krummede, den inderste c. 1/5—1//4 Gang saa lang som den yderste, denne c.3 Gange saa lang som ved Roden bred (Fig. 37, Nr. 3). Sidste Bugled bagtil med fine, men tydelige Længde- rynker, dets Midtparti paa hver Side af Midtlinien med netmasket Mikroskulptur, iøvrigt omtrent som hos I. obscurus %. Vingedækkernes Yderrand foran Spidsen svagere indbuet. Sjælden. Bøllemosen, Kattehale Mose, Hellebæk, Fal- ster; Faaborg; Horsens, April—Juni. 108 5. I. subåeneus Er. Stærkt hvælvet, bredest i eller lidt bag Midten. Farven omtrent som hos de 2 fore- gaaende, dog har Oversiden tydeligt, mørkt Bronzeskær. Længde 10,5—11,5 mm. å: Forkløerne utandede. Bagfødderne randede, Bag- kløerne spidse, ved Spidsen krummede, den inderste lidt kortere end den yderste. Sidste Bugled. bagtil uden Midt- køl, men med kraftige Længderynker, der mindet naar frem i Leddets halve Længde. 2: Bagkløerne omtrent som hos I. obscurus 9. Sidste Bugled bagtil noget tagformet hævet og med fine, men tydelige Længderynker. SE Udbredt, men ikke almindelig; især i ferskt, stille- staaende Vand, baade i og udenfor Skove. 6. I. gåttiger Gyll. Denne Art adskilles let fra de foregaaende ved tydeligt ringere Størrelse og lidt mere langstrakt og mindre hvælvet Form. Fra de 2 følgende adskilles den ved de sekundære Kønskarakterer samt ved Oversidens Mangel af Metalskær og gennemsnitligt lidt betydeligere Størrelse. Forholdsvis svagt hvælvet, bredest omtrent i Midten. Farven som hos I. obscurus. Længde 9—95.mm. åg: Forkløerne utandede. Bagfødderne smalt randede, den yderste Bagklo bred, lige og stump, meget kortere end den inderste, denne ved Spidsen kun yderst svagt krummet. Sidste Bugled bagtil med kraftig Midtkøl og uden eller med ganske svagt antydede Længderynker. 2: Bagkløerne omtrent som hos I. obscurus. Sidste Bugled bagtil noget tagformet hævet, i det højeste med ganske svagt antydede Længderynker, i. Midten af Bag- randens trekantede Udsnit med en kraftig, fremstaaende Knude, Midtlinien foran Knuden blank, svagt kølagtig. Udbredt og ikke særlig sjælden; især i Skovsøer. T.I.aenéscens Thoms. (angustior Schiødte). Ganske lidt mere hvælvet end den foregaaende og farvet som 109 denne, dog har Oversiden et mørkt Bronzeskær, der kun meget sjældent (hos gamle Individer?) mangler, Føle- hornene som Regel ikke mørkere mod Spidsen. Længde 9 mm. å: Forkløerne utandede. Bagfødderne smalt randede, Bagkløerne omtrent som hos I. guttiger. Sidste Bugled bagtil med en meget fin og kort Længdekøl og paa hver Side i det højeste fint og kort længderynket. Øjnenes ind- byrdes Afstand c. saa lang som (hos I. angustior noget længere end) Pronotums Længde i Midtlinien. 2: Bagkløerne omtrent som hos I. obscurus. Sidste Bugled bagtil meget svagt tagformet hævet, i det højeste med yderst svagt antydede Længderynker, i Midten af Bagrandens trekantede Udsnit uden tydelig, fremstaaende Knude, Midtlinien ikke blank eller kølagtig. Udbredt, men ikke almindelig, især i Skovsøer, men ogsaa undertiden udenfor Skove. .-Juni. 8. I. angustior Gyll. Denne Årt staar den fore- gaaende yderst nær, men adskilles fra den ved de sekun- dære Kønskårakterer samt ved, at Oversidens Metalskær i Reglen er noget lysere, at de yderste af Følehornenes Led oftest har mørk Spids, og at Kroppen er bredest lidt længere bagtil og bagud er lidt stærkere tilsmalnet. Længde 8,5—9 mm. åg: Forkløerne utandede. Bagfødderne ret bredt ran- dede, Bagkløerne omtrent som hos I. obscurus. Sidste Bugled bagtil med kraftig Midtkøl og paa hver Side med kraftige Længderynker, der naar frem i c.”/2> af Leddets Længde. 2: Bagkløerne omtrent som hos I. obscurus. Sidste Bugled ret stærkt tagformet hævet, oftest med fine Længde- rynker, i Midten af Bagrandens trekantede Udsnit med en svag, fremstaaende Knude, Midtlinien foran Knuden ikke blank eller kølagtig. Denne Art er herhjemme hidtil kun fundet i Nør- holm Skov, ved Esbjerg og paa Fanø. Juni, August. 110 9. I. fuliginåsus Fabr. Let kendelig fra alle de andre Arter ved Farven. Ret langstrakt, noget hvælvet. Oversiden mørkt bronzefarvet, Pronotums Sider og en bagtil delt Sidestribe paa Vingedækkerne rødgule; Under- siden og Benene brunrøde, Følehornene rødlige. Længde 10 mm. g: Den inderste Forklo bagtil méd en Udhuling paa Undersiden, den yderste bagtil indbuet. Bagfødderne ran- dede, Bagkløerne ved Spidsen krummede, den yderste noget kortere end den inderste. Sidste Bugled bagtil med kort Midtkøl og korte Længderynker. 9: Bagkløerne omtrent som hos g, den yderste dog stærkere krummet. Sidste Bugled bagtil noget tagformet hævet og med korte Længderynker. Udbredt og ikke særlig sjælden; i ferskt, stillestaaende eller rindende Vand; skal ogsaa kunne forekomme i Brakvand. 5. Nårtus Laitzev. Nær beslægtet med den følgende Slægt, men let adskilt fra denne ved Oversidens sorte Grund- farve og Pronotums paa hver Side stærkt ind- bugtede Bagrand og som Følge heraf spidsvinklet bagudtrukne Baghjørner. 1. N. Gråpei Gyll. Oval, svagt hvælvet. Oversiden med tæt, netmasket Mikroskulptur, temmelig mat. Sort, Hovedets Forrand og en Isseplet samt hyppigt Pronotums Sider rødlige, Vingedækkernes Sider ogsaa undertiden noget lyse, For- og Mellembenene brunrøde, Følehornene rødlige. Vingedækkerne med 3 tydelige Punktrækker, af hvilke den yderste delvis er dobbelt. Længde 10—11 mm. å: For- og Mellemfødderne lidt udvidede, sammen- trykte, paa Undersiden med Sugeskaale;. den yderste 111 Mellemklo lidt længere og meget bredere end den in- derste. Udbredt og temmelig almindelig, baade i og uden- for Skove. 6. Rhåntus Lac. Kroppen oval, som Regel ikke ret stærkt hvæl- vet. Oversiden oftest med fin, netmasket eller ridset Mikroskulptur. Pronotums Sider randede, Bagranden paa hver Side indenfor Baghjørnerne svagt indbugtet. Vingedækkerne som Regel med 3 Punktrækker, deres Sidedækker bagtil stærkt tilsmalnede. Forbrystet i Midten længdekølet i hele dets Længde. Baglaarenes Underside inden- for Inderspidsen uden Haar, Bagføddernes 1.—4. Led med udadtil bagudtrukket Bagrand, den yderste Bagklo meget kortere end den inderste. Hannen er kendelig ved udvidede, paa Under- siden med Sugeskaale og Børster beklædte For- og Mellemfødder og ofte særligt udviklede For- og Mellemkløer. Hunnerne af Rh. notatus og suturellus fore- kommer i 2 Skulpturformer (se nedenfor); ogsaa hos de andre Arter skal der undertiden forekom- me Hunner med Tendens til afvigende Skulptur. Oversigt over Arterne. 1. Pronotum i Midten med en sort Tværplet.... 2. Pronotum uden sort Tværplet i Midten ...... 4. 2. Forbrystet sort. Større, 12 mm .... Il. pulveråsus. Forbrystet gult. Mindre, 10—11 mm.......... 3, 3. I Vingedækkernes mørktspættede Tegning træ- der, foruden Sømmen, 2 eller 3 gule Længde- 172 linier mere eller mindre tydeligt frem. Bugen delvis ($) eller endog overvejende (9) rød- SUE SAD AS SERGE] 2 625 STR RS SEES 2.notåtus. Vingedækkerne, bortset fra Sømmen, uden gule Længdelinier. Bugen helt sort, meget sjæl- dent rødt pletter rr eee 3. notaticollis. 4. Undersiden overvejende sort ................ Sy Undersiden Sul SAR LET UT re He SNERRE 6. 5. Pronotums Bagrand med bred, sort Søm. 1.Bug- led sort. Formen mindre bred.... 4. suturéllus. Pronotums Bagrand i det højeste med smal, sort Søm. 1. Bugled rødgult. Formen meget HEE ERE SS REE Sr SEE HE ESADEGR 5. bistriåtus. 6. Pronotums Bagrand i Midten med bred, sort Søm. Følehornene som Regel helt gule. g: Forkløerne lidt kortere end Kloleddet.. låtitans. Pronotums Bagrand i Midten kun sjældent med bred, sort Søm. Følehornene brune mod Spidsen. g: Forkløerne c. saa lange som ; 3: -FÆSTSFodled Er rr seen 6. exolétus. 1. Rh. pulveråsus Steph. (punctåtus Fourc., Ganglb., conspérsus Gyll., Schiødte). Let kendelig fra de følgende ved det sorte Forbryst og den betydeligere Størrelse. Oversiden gul, Hovedets bageste Del og 2 dermed for- bundne Pletter mellem Øjnene samt en Midtplet paa Pro- notum og undertiden en ganske smal Søm paa dets Sider og Rod sorte, Vingedækkerne tæt sortspættede, med gul Søm og Siderand, men iøvrigt som Regel uden antydede, gule Længdelinier; Undersiden sort, i det højeste Bug- leddenes Bagrand lysere. Følehorn og Ben rødgule, Bag- benene dog overvejende brune. Længde 12 mm. åg: For- og Mellemfødderne udvidede, sammentrykte, Forkløerne paafaldende korte, meget kortere end Kloled- det, den inderste længere end den yderste og paa Under- siden nær Roden stærkt indbuet, den inderste Mellemklo ganske lidt kortere end den yderste og paa Undersiden tydeligt tvebugtet. Undertiden er Pronotums Midtplet noget udvisket og brunlig, meget sjældent (var.ruficéllis Schilsky) skal den 113 helt kunne forsvinde. Undertiden skal Bugen kunne være rødlig (var. flavivéntris Schilsky). Temmelig sjælden. I stillestaaende Ferskvand, baade i og udenfor Skove, undertiden ogsaa i Brakvand. Amager, Charlottenlund Kanal, Eremitagesletten, Bøllemosen, Vær- løse, Øbjerggaard, Knudshoved, Lolland, Falster; Born- holm (den vestlige og sydlige Strandbred). 2.Rh.notåtus Fabr. (suturålis Lac., Ganglb.) (Fig. 39). Oversiden gul, Hovedet bagtil, med Undtagelse af to, ofte sammenflydende, smalle Tvær- pletter, sort, Pronotum med sort Midtplet og smal, i Midten oftest bredere, sort Bagrand, ofte ogsaa med en mørk Skyggeplet paa hver Side, Vingedækkerne tæt sortspættede, foruden Søm og Siderand med 3 eller 4 mere j eller mindre tydeligt fremtræ- zø dende (sjældent næsten for- svundne), smalle, gule Længde- linier; Forbrystet gult, Mellem- og Bagbrystet overvejende sorte, Bugleddene hos & sorte, med rødlig Bagrand, første og sidste Led - dog overvejende rødlige, É Fig. 39. Rhantus notatus. hos $ rødlige, med en mørk BDO Plet paa hver Side; Følehorn og,Ben rødgule, de første brunlige mod Spidsen. Længde 10—11 mm. åg: For- og Mellemfødderne udvidede, Forfødderne ikke, Mellemfødderne svagt sammentrykte; Forkløerne ved Roden med en kraftig Tand, den inderste længere end Kloleddet og betydelig længere end den yderste (Fig. 40), den inderste Mellemklo betydelig kortere og smallere end den yderste. 2: Vingedækkerne enten med Skulptur som hos & Victor Hansen: Vandkalve og Hvirvlere. 8 114 eller (var. virgulåtus Illig.) fortil med korte, kraftige Længderidser. Temmelig almindelig, især paa aaben Bund. 3. Rh.notatic&llis Aubé. Nærbeslægtet med den foregaaende, men adskilt fra den ved de i Oversigten an- givne Kendetegn samt ved, at Pronotums sorte Søm langs Bagranden i Midten er smallere, og ved de sekundære Kønskarakterer. Længde 10—11 mm. åd: For- og Mellemfødderne udvidede, sammentrykte; Forkløerne rigeligt saa lange som Kloleddet, den inderste saa lang som eller lidt kortere end den yderste, den in- derste Mellemklo kortere og kun c. halvt saa bred som den yderste. Meget sjælden. Bøllemosen, i en Dam paa Svinø Strand, lige overfor Gavnø (Syd- sjælland), Falster; under Tang paa Stranden ved Rønne og Hasle. Maj, Oktober. Fig. 40. Ven- 4.Rh. suturéllus Harris (bistriåtus Er., stre Forfod af Rhantus SCchiødte). Oversiden gul, Hovedet bagtil, notatus gg. med Undtagelse af 2 undertiden sammen- flydende Tværpletter, sort, Pronotums Bag- rand med sort, i Midten bred Søm, Forranden som Regel smalt sort, Vingedækkerne tæt sortspættede, uden gule Længdelinier, bortset fra Søm og Siderand; Undersiden sort, Forbrystet og Bugleddenes Bagrand dog rødgule; Følehorn og Ben rødgule, de første brune mod Spidsen. Længde 10—11 mm. åg: For- og Mellemfødderne udvidede, Forfødderne ikke, Mellemfødderne svagt sammentrykte; Forkløerne omtrent lige lange, c. saa lange som Kloleddet, ved Roden med en stumpvinklet Udvidelse, den inderste Mellemklo noget kortere og kun c. halvt saa bred som den yderste. 2: Vingedækkerne enten med Skulptur som hos & 115 eller (var. subopåcus Mén,) fortil med tættere ridsede og derfor lidt mattere, smalle Længdestriber. Udbredt, men ikke almindelig. I stillestaaende Fersk- vand, baade i og udenfor Skove, undertiden ogsaa i Brakvand. 5.Rh.bistriåtus Bergstr. (adspérsus Fabr., Schiødte). Formen forholdsvis bred. Oversiden gul, Hovedet bagtil, med Undtagelse af 2 undertiden sammenflydende Tvær- pletter, sort, Pronotums Bagrand oftest med ganske smal, sort Søm, Vingedækkerne tæt sortspættede, med eller uden antydede gule Længdelinier, Undersiden overvejende sort, dog er Forbrystet, 1. Bugled og Bagranden af de " følgende Bugled gule; Følehorn og Ben rødgule, de første brune mod Spidsen. Længde 9—9,5 mm. åg: For- og Mellemfødderne noget sammentrykte; den inderste Forklo kortere og meget bredere end den yderste, denne rigeligt saa lang som Kloleddet, Mellemkløerne ret korte, den inderste kortere og meget smallere end den yderste. Udbredt, men sjælden. Amager, Dyrehaven, Svinø, Bøtø, Lolland; Bornholm. Maj. 6. Rh. exolétus Forster (collåris Payk., Schiødte). Denne og den følgende Art adskilles let fra alle de fore- gaaende ved den helt gule Underside. Oversiden gul, Hovedets bageste Del og 2 dermed forbundne Pletter mellem Øjnene sorte, Pronotums Bagrand kun sjældent med bred, sort eller mørk Søm i Midten; Vingedækkerne tæt sortspættede, bortset fra Søm og Siderand som Regel uden lyse Længdelinier; Følehorn og Ben rødgule, de første brunlige mod Spidsen. Længde 9—10 mm. åg: For- og Mellemfødderne udvidede, Forfødderne svagt, Mellemfødderne stærkere sammentrykte; Forkløerne meget lange, c. saa lange som 3.—- 4. —+- 5. Fodled, ved Roden med en stumpvinklet Udvidelse, den inderste gan- ske lidt længere end den yderste og med svagt, men 8% 116 tydeligt tvebuet Underrand; den inderste Mellemklo noget kortere og smallere end den yderste. Meget almindelig. [Rh. låtttans Sharp. Denne Art staar den fore- gaaende yderst nær, men adskiller sig fra den ved, at Pronotums Bagrand altid i Midten har en bred sort Søm, og at Følehornene som Regel er ensfarvet rødgule, samt ved Hannens sekundære Kønskarakterer. Endvidere an- gives sidste Bugled hos begge Køn at være svagere rynket paa Siderne end hos den foregaaende. Længde 10 mm. åg: For- og Mellemfødderne omtrent som hos Rh. exoletus 3; Forkløerne lidt kortere end Kloleddet, ved Roden med en stumpvinklet Udvidelse, den inderste gan- ske lidt længere end den yderste, Underranden næppe tvebuet; den inderste Mellemklo lidt kortere og noget smallere end den yderste, denne ikke helt saa lang som hos den foregaaende. C: Sidste Bugled (ligesom hos $) paa hver Side svagt rynket. Denne Årt er udbredt i Europa og vil antagelig kunne findes ogsaa i Danmark.] 7. Colymbetes Clairv. Kroppen aflang oval, Oversiden ikke ret stærkt hvælvet. Pronotums Sider ikke randede. Vinge- dækkerne med tydelig, tværridset Skulptur, et Kendetegn, der i Forbindelse med Størrelsen gør denne Slægt let kendelig fra alle vore andre Vand- kalveslægter. Baglaarenes Underside indenfor In- derspidsen uden Haar, Bagføddernes 1.—4. Led med udadtil bagudtrukket Bagrand, den yderste Bagklo meget kortere end den inderste. Hannen er kendelig ved udvidede For- og Mellemfødder. 117 Oversigt over Arterne. 1. Vingedækkernes Sidedækker sorte. Benene sortekellerksortorine eee rer 1. Paykulli. Vingedækkernes Sidedækker gule eller brun- lige. For- og Mellembenene brunrøde eller OUT SUNS RE EG Se Re er Sl eo Pr 2. 2. Bugleds Bagrand paa hver Side nær Midten med korte, kraftige, mindre tæt stillede Længdefurer. Pronotums' Midtplet ret utyde- ligt begrænset. Bagbenene sortbrune.. 2. fåscus. 2. Bugleds Bagrand paa hver Side nær Midten med korte, fine, tætstillede Længderynker. Pronotums Midtplet ret skarpt begrænset. Basbenenet Dun e e 3.striåtus. 1. C. Paykulli Er. Hovedet sort, Forpartiet og 2 Pletter mellem Øjnene rødlige; Pronotum brunrødt, i Midten med to brede, sorte, undertiden sammenflydende Baand, det ene langs Forranden, det andet langs Bag- randen; Vingedækkerne sorte eller brune, med lysere Rod og Sider, deres Sidedækker og Undersiden sort; Følehorn og Ben sorte eller sortbrune, de første med lysere. Rod. Hoved og Pronotum med uregelmæssigt ridset Skulptur. Vingedækkerne temmelig fint og tæt tværridsede. 2. Bug- leds Bagrand paa hver Side fint og tæt længderynket. Længde 17—19 mm. 3: For- og Mellemfødderne udvidede, ikke sammen- trykte, paa Undersiden børsteklædte. Sjælden; især i Skovmoser. Temmelig hyppig i Nord- sjælland. 2. C. fåscus L. (Fig. 41). Lidt mindre langstrakt end den foregaaende. Hovedet sort eller brunt, Forpartiet og 2 Pletter mellem Øjnene rødlige; Pronotum brungult, i Midten med en mørk, udvisket Tværplet; Vingedækkerne brungule, med lysere Rod og Sider; Følehorn brungule, oftest lidt mørkere mod Spidsen, For- og Mellembenene brunrøde, med mørkere Laar, Bagbenene sortbrune. 118 Hovedet med fin, punkteret-ridset Mikroskulptur, Pro- notum uregelmæssigt ridset, Vingedækkerne temmelig fint og tæt tværridsede. Længde 16—17 mm. åg: For- og Mellemfødderne udvidede, paa Undersiden med Sugeskaale, Forfødderne næppe, Mellemfødderne tydeligt sam- mentrykte. Almindelig, især paa Lerbund. 3. C.striåtus L. Adskilt fra AN den foregaaende ved de i Over- sigten nævnte Kendemærker samt ved lidt lysere Farve og iøvrigt baade for Hannens og for Hunnens Vedkommende meget let kendelig fra begge de fore- gaaende Årter ved de sekundære Kønskarakterer. Benene brun- Fig. 41. Colymbetes fuscus. gule. Længde 17—18 mm. g.X3. åg: For- og Mellemfødderne meget bredere end hos de 2 fore- gaaende, paa Undersiden med Sugeskaale. Forskinne- benene mod Spidsen stærkere udvidede og paa Inder- siden mere buede end hos de 2 foregaaende. Vingedæk- kerne ret. fint tværridsede. 2: Vingedækkernes Tværridsning meget kraftigere end hos de 2 foregaaende, i Midten saa kraftig, at Rid- serne er mindst saa brede som Mellemrummene. Meget sjælden. Skodsborg, Tisvilde, Øbjerggaard ; Kandestederne (i et lille Vandhul bag Klitterne); Hav- stokken ved Rønne. April, Juli, Oktober. 119 5. Underfamilie Dytiscinae. Øjnenes Forrand ikke udrandet. Pronotums Sider (hos de danske Slægter) urandede. Scutel- lum synligt. Forbrystforlængelsen liggende om- trent i samme Flade som Roden af Prosternum. Bagbrystets Episterner naaende med Inderspidsen ind til Mellemhoftegruberne. For- og Mellemfød- derne tydeligt femleddede, Forføddernes 3 første Led hos Hannen stærkt udvidede og sluttende sig tæt til hverandre, saa at de tilsammen danner en stor Sugeskive. Arterne i denne Familie er mellemstore eller store. Oversigt over Slægterne. .. Bagføddernes 1.—4. Led paa Oversiden med en Haarbræmme langs Bagranden. Længde 13— INS TTT rer DE REESE REE RDS SERENE HE DES ERE SR ZX Bagføddernes 1.—4. Led påa Oversiden uden Haarbræmme langs Bagranden ............ 4. .. Metasternums. Sidepartier ikke udvidede ved Spidsen. Bagskinnebenenes Endesporer sim- pelt tilspidsede ...... SR REE EEN 1. Hydåticus. Metasternums Sidepartier ved Spidsen stærkt udvidede. I hvert Fald den ene af Bagskinne- benenes Endesporer med udrandet eller tve- HEL ES PISSE EU BRS ES ENS PER SERGE 3. . Vingedækkerne nøgne, uden tydelig og tæt BUNKE EA RE: 2.Graphåderes. Vingedækkerne hos &g med tydelig og tæt Punktur, hos 2 furede og i Furerne be- WARE DE SR SR Har EF SENER "CR aen ANE HE LE 3. Acilius. .. Bagskinnebenenes Endesporer slanke, omtrent INGER ORE TERRE ERE SER RENE DDR bar ER 4. Dytiscus. Bagskinnebenenes underste Endespore ved Ro- den meget bred, den øverste meget smallere 5. Cybister. 120 1. Hydåticus Leach. Kroppen bredest i eller lidt bag Midten. 3. Følehornsled ikke eller kun lidt længere end 2. Vingedækkerne med 3 mere eller mindre tydelige. Punktrækker og med yderst fin Mikroskulptur, bestaaende af yderst fin og svag, netagtig Chagri- nering og meget fine, tætte Smaapunkter, samt yderligere med lidt kraftigere, men dog meget fine Punkter. Metasternums Sidepartier smalt tunge- formede, ikke udvidede ved Spidsen. Bagføddernes 1.—4. Led paa Oversiden med en Haarbræmme langs Bagranden; Bagskinnebenenes Endesporer slanke, simpelt tilspidsede, den længste meget længere end 1. Bagfodsled; den yderste Bagklo meget kortere end den inderste. Hos Hannen er Forskinnebenene meget korte og brede, uden Endespore, Forføddernes Sugeskive paa Undersiden beklædt med ret faa, temmelig store Sugeskaale, af hvilke de nærmest Roden anbragte er noget større, og Mellemfødderne ud- videde og paa Undersiden forsynede med Suge- skaale. . Oversigt over Arterne. 1. Bagføddernes yderste Klo ikke halvt saa lang som den inderste. Vingedækkerne uden gule Længdelinier paa Ryggen, fortil som Regel med et tydeligt udpræget, gult Tværbaand. Længde 12—13 mm .......... 2.transversålis. Bagføddernes yderste Klo mindst halvt saa lang som den inderste. Vingedækkerne med gule Længdelinier paa Ryggen eller i modsat Fald fortil uden eller med et oftest i Pletter op- løst, gult Tværbaand. Længde 13—15 mm... 2. 2. Pronotums sorte Rodtværbaand naar fremefter 121 langt forbi Midten. Vingedækkerne, bortset fra den gule Siderand, uden gul Tegning eller i det højeste med en lille gul Plet ved SOUTH RERRERR BR ED Sa, KR: l.seminiger. Pronotums sorte Rodtværbaand naar fremefter - ikke eller kun lidt forbi Midten. Vingedæk- kerne fortil med et ofte i Pletter opløst, gult Tværbaand, hyppigt tillige med gule Længde- BEEUIMIET TEDE RYD ENE RE RE STEN 3. 3. Hannens Vingedækker med tydelige, gule Længdelinier paa Ryggen. Hunnens Vinge- dækker temmelig blanke, deres gule Tegning oftest lidt mere udpræget.......... 3.stagnålis. Hannens Vingedækker oftest uden eller med svage Antydninger af gule Længdelinier. Hunnens Vingedækker lidt mattere, deres gule Tegning oftest lidt mindre udpræget .. 4.laevipénnis. 1. H. seminiger De Geer (Hybneri Fabr.). Sort, Hovedets forreste Parti og 2 Issepletter rødlige, Pronotum rødligt, med en stor, sort Tværplet, der fra Roden stræk- ker sig fremefter til langt over Midten: og mod Siderne til et kort Stykke fra Sideranden; Vingedækkerne med bred, rødlig, bagtil ofte i Striber opløst Siderand og under- tiden med en lille, rødlig Plet nær Scutellum; Forbrystets Forparti og en mere eller mindre tydelig Plet paa hver Side af 3.—5. Bugled rødlige; Følehornene rødlige, ofte mørkere mod Spidsen, Benene brunlige eller brunsorte. Vingedækkerne i Mikroskulpturen — bortset fra de 3 Punktrækker — kun med yderst spredte og utydelige, ganske lidt stærkere Punkter. Bagføddernes yderste Klo c. halvt saa lang som den inderste eller lidt længere. Længde 14,5—15 mm. åg: Forkløerne i inderste Halvdel stærkt krummede, derefter næsten helt lige, paa Undersiden ved Roden med stumpvinklet Udvidelse. Mellemskinnebenene mod Spid- sen meget brede. 2: Pronotum paa Siderne og Vingedækkerne fortil paa Siderne i større eller mindre Udstrækning med kraf- tige, uregelmæssige Streger eller Ridser. 122 Udbredt, men ikke almindelig. Især i stillestaaende Ferskvand i Skove. 2. H.transversålis Pontopp. (Fig. 42). Ligner den foregaaende, men adskiller sig fra den saavel som fra de 2 PIBEDGE ved de i Oversigten angivne Kendemærker gg samt ved, at Mellemskinne- benene mod. Spidsen ikke er helt saa stærkt udvidede, og ved de sekundære Kønskarak- terer. Vingedækkernes gule Tværbaand bag Roden er som oftest regelmæssigt, sjældent er det opløst i Pletter, yderst sjældent er det indskrænket til en Plet ved Scutellum eller tillige en Sideplet. De i… Vingedækkernes Mikro- skulptur indblandede Punkter er meget tydeligere og tættere end hos den foregaaende. Bugen ofte brunlig. Længde 12—13 mm. åg: Forkløerne kortere og mere jævnt krummede end hos de andre Arter. 2: Pronotum paa Siderne i større eller mindre Ud- strækning med kraftige, uregelmæssige Streger eller Ridser. Fig. 42. Hydaticus transver- salis. I. X 4. Temmelig almindelig; især i stillestaaende Fersk- vand, baade i og udenfor Skove. : 3. H. stagnålis Fabr. Denne Art adskilles let fra de 2 foregaaende ved, at Vingedækkerne paa Ryggen hvert har 5 fine, gule, ofte delvis i Pletter opløste Længde- linier; iøvrigt stemmer den i Farve overens med den foregaaende, dog er Vingedækkernes gule Rodtværbaand oftest opløst i Pletter, der flyder sammen med de gule 123 Længdeliniers Rod, og derfor lidet iøjnefaldende. Formen for- og bagtil ganske lidt mere but tilrundet end hos de 2 foregaaende. Pronotums sorte Rodtværbaand naar som Regel ikke saa langt ud til Siden som Vingedækkernes sorte Tegning fortil. Vingedækkernes i Mikroskulpturen indblandede Punkter næppe saa stærke som hos den fore- gaaende, Sømspidsen hos begge Køn næppe eller yderst svagt udtrukket. Bagføddernes yderste Klo c. halvt saa lang som den inderste. Længde 13— 14 mm. å: Forkløerne omtrent som hos H. seminiger g. 2: Ridsningen omtrent som hos H. seminiger 9. Udbredt, men temmelig sjælden; især i ferskt, stille- staaende eller svagt rindende Vand, baade i og udenfor Skove. 4. H. laevipénnis Thoms. Denne Årt staar den foregaaende yderst nær, men adskiller sig fra den ved gennemsnitlig lidt betydeligere Størrelse, bagtil ganske lidt mere tilspidset Form, ved at Pronotums sorte Rod- tværbaand som Regel strækker sig næsten lige saa langt ud til Siden som Vingedækkernes sorte Tegning fortil, at Vingedækkernes gule Tegning fortil oftest ikke nærmer sig Scutellums Sider saa stærkt, og at Vingedækkernes yderste Spidsparti oftest er mindre stærkt gulspættet. Hannen adskiller sig yderligere fra H. stagnalis $ ved, at Vingedækkernes gule Længdestriber er forsvundne eller rudimentære, og at Mikropunkturen er lidt svagere og mindre dyb, og Hunnen yderligere fra H. stagnalis 2 ved, at Oversiden er lidt mattere, de i Mikroskulpturen ind- blandede Punkter lidt mere udviskede og Vingedækkernes Sømspids ofte lidt mere udtrukket. Længde 14—15 mm. gg: Kløerne omtrent som hos H. seminiger $, hvilket let adskiller den fra H. transversalis 3, der tillige er mindre. Eksemplarer, hos hvilke Vingedækkernes gule Rodtværbaand er opløst i Pletter, forekommer hyppigt, meget sjældent er det indskrænket til en Plet ved Scu- tellum; saadanne Stykker ligner slaaende H. seminiger$, 124 men kendes fra denne ved mindre langt fremstrakt sort Rodtværbaand paa Pronotum. 2: Ridsningen paa Vingedækkerne oftest lidt mindre kraftig og mindre udbredt end hos H. stagnalis % Hidtil kun fundet herhjemme i Grøfter ved Aages- holm (Holte), men muligvis noget overset paa Grund af Hannens Lighed med H. transversalis $ eller seminiger $ og Hunnens Lighed med H. stagnalis 29. Maj, Juni. 2. Graphåderes Thoms. Adskilt fra Hydaticus ved, at 3. Følehornsled er betydeligt længere end 2., at Metasternums Sidepartier ved Spidsen er stærkt udvidede, at Bagskinnebenene er kortere, at deres Endesporer eller i hvert Fald den ene af dem har udrandet. eller tvedelt Spids, og at den længste af dem i det højeste er lidt længere end 1. Bagfodsled. Kroppen bredest bag. Midten. Pronotums Bag- rand paa hver Side indenfor Baghjørnerne svagt indbuet. Vingedækkerne med yderst fin Mikro- skulptur, bestaaende af meget fine Smaapunkter og yderst fin og svag, ofte næsten helt forsvunden Chagrinering, samt yderligere med spredt, meget fin Punktur og hvert med 3, undertiden utydelige, kraftigere Punktrækker. Bagføddernes yderste Klo meget kortere end den inderste. Hos Hannen er Forskinnebenene meget korte og brede, uden Endespore og Forfødderne samt i Reglen ogsaa Mellemfødderne paa Undersiden for- synede med Sugeskaale. 125 Oversigt over Arterne. 1. Vingedækkerne bag Midten langs Sideranden med en svag Længdefordybning, saa at Side- randen bliver meget skarp, deres Sidedækker udfor 2. og 3. Bugled lidt bredere end ud- NORD) IST ne ERE REE TNS Iortrmearms Vingedækkernes Hvælving fortsat lige til Side- randen, denne derfor mindre skarp, deres Sidedækker udfor 2. og 3. Bugled ikke bredere end udfor 1., jævnt afsmalnede bagtil ...... 2. 2. Metasternum paa det korteste Sted mellem Bag- og Mellemhofterne længere end For- brystforlængelsens bredeste Sted. Hannens Mellemfødder ikke udvidede, uden Sugeskaale Pat Undersiden SD EEN 4. austriacus. " Metasternum paa det korteste Sted mellem Bag- og Mellemhofterne betydeligt kortere end Forbrystforlængelsens bredeste Sted. Han- nens Mellemfødder udvidede, paa Undersiden medsSugeskaaler DR SES SER SUS pre SE 3. Pronotums forreste sorte Tværbaand adskilt fra Forranden ved en smal, gul Stribe. Hannens Forfødder med c. 35—38 Sugeskaale. Hun- nens yderste Bagklo c. halvt saa lang som denmINderste se FE ENN IR rs ESS 2. zonåtus. Pronotums forreste sorte Tværbaand som Regel naaende lige til Forranden. Hannens For- fødder med c.31 Sugeskaale, Hunnens yderste Bagklo over halvt saa lang som den in- (ETS Ler RE RE ASEAN KN RT GES base 3. cinéreus. 1. G. bilineåtus De Geer. Bredere bagtil end de følgende Arter. Gul, Hovedets bageste Del, et eller to vinkelbøjede Tværbaand og en Plet paa hver Side ved Øjet sorte, Pronotum umiddelbart ved For- og Bagranden med et smalt, sort Tværbaand, Vingedækkerne tæt sort- spættede; Følehornene mod Spidsen ganske lidt mørkere. Pronotum med mere eller mindre tydelige, fine, uregel- mæssige Længderidser. Længde 14—15 mm. åg: Forfødderne paa Undersiden med 3 større og c. 30 mindre Sugeskaale, Mellemfødderne i Reglen med 2 Banen e rækker af Sugeskaale (7 i hver). 126 ?: Den yderste Bagklo rigeligt halvt saa lang som den inderste. Temmelig sjælden; især i ferskt, stillestaaende Vand, baade i og udenfor Skove. Damhussøen, Dyrehaven, Næ- rum, Donse, Usserød, Sorø, Falster; Moderup og Vose- mose paa Fyen; Ørnstrup ved Horsens. April—Juni, Au- gust—Oktober. 2. G.zonåtus Hoppe. Adskilt fra den foregaaende ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved, at Kroppen bagtil er meget smallere, og at Pronotums 2 sorte Tværbaand som Regel er lidt bredere og det forreste altid, det bageste hyppigst adskilt ved en smal, gul Stribe fra henholdsvis For- og Bagrand, saa at Pronotums gule Midt- parti bliver smallere. Selve Pronotums Forrand ofte gan- ske smalt sort. Metasternums Sidepartier paa det nær Spidsen udvidede Sted c. halvt saa brede som den kor- teste Afstand mellem Bag- og Mellemhofterne. Længde 14—15 mm. ; åg: Pronotum med yderst fine og svage Længderidser. Forfødderne paa Undersiden med 3 større og c. 32—35 mindre Sugeskaale, Mellemfødderne paa Undersiden med 2 Rækker Sugeskaale (7 i hver) og som Regel yderligere med 2—8 Sugeskaale. 2: Pronotum som Regel med temmelig kraftige, uregelmæssige Længderynker. Den yderste Bagklo c. halvt saa lang som den inderste. i Temmelig sjælden. Bøllemosen, Rude Hegn, Syd- sjælland, Falster; Fanø. April—Juni, Åugust—Oktober. 3. G. cinéreus L. (Fig. 43). Adskilt fra den fore- gaaende, som den staar yderst nær, ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved, at Kroppen bagtil er lidt bredere (men tydeligt smallere end hos G. bilineatus), og at Metasternums Sidepartier er lidt bredere og paa det nær Spidsen udvidede Sted c.>”/3 saa brede som den kor- teste Afstand mellem Bag- og Mellemhofterne. Pronotums 127 2 sorte Tværbaand brede, som Regel naaende helt til hen- holdsvis For- og Bagranden. Længde 14—15 mm. å: Pronotum med yderst fine og svage Længderidser. Forfødderne paa Undersiden med 3 større og c. 28 mindre Sugeskaale. Mellemfødder- ne som Regel kun med 2 Rækker Sugeskaale (7 i hver). 2: Pronotum med tyde- lige Længderynker. Den yderste Bagklo over halvt saa lang som den inderste. Sjælden. Dyrehaven, Bøllemosen, Børstingerød Mose. April —Juni, Åugust— Oktober. 4.G.austriacusSturm. Adskilt fra de 2 foregaaende ved det i Oversigten nævnte Kendemærke og for Han- nens Vedkommende let ken- delig fra alle de foregaaende ved de simple Mellemfødder. Fig./43. Graphoderes cinereus. Formen omtrent som hos ås le G. zonatus. Pronotums 2 sorte Tværbaand brede, naaende helt ud til henholdsvis For- og Bagrand. Længde 13— 15 mm. åg: Pronotum med yderst fine Længderidser. Forfød- derne paa Undersiden med 2 lidt større og c. 12 mindre Sugeskaale, Forkløerne meget kraftigere og længere end hos de foregaaende Arters Han, c. saa lange som Klo- leddet; Mellemfødderne simple. 2: Pronotum kun med fine Længderidser. Den yderste Bagklo over halvt saa lang som den inderste. Af denne Art, der herhjemme mærkværdig nok har været sammenblandet med H. cinereus, staar paa Zoolo- gisk Museum nogle Eksemplarer, fundne ved Øbjerggaard og paa Falster. 128 3. Acilius Leach. Adskilt fra Graphoderes ved, at Vingedæk- kerne hos & er tydeligt og tæt punkterede og hos 2 furede og i Furerne behaarede. løvrigt stemmer Slægten i det væsentlige overens med Grapho- deres. Hannens Forfødder med en lang og. kraftig Haarbræmme langs Yderranden af Sugeskiven og paa Undersiden af denne med een meget stor, to noget mindre og en Mængde .meget smaa, lang- stilkede - Sugeskaale; Mellemfødderne med nogle meget smaa Sugeskaale. Oversigt over Arterne. 1. Følehornenes 2. Led lidt under halvt saa langt som 3. Baglaarene med en sort Rodplet; 1EBugled SOREL. DE MERE 1. sulcåtus. Følehornenes 2. Led lidt over halvt saa langt som 3. Baglaarene uden sort Plet, 1. Bugled OLDER 8 4 SM SCA STEL SSR ESKE SERRA 2.canaliculåtus. 1. A. sulcåtus L. (Fig. 44). Bred, fladt hvælvet. Ho- vedet sort og gult tegnet, Pronotum gult, med 2 sorte, fra henholdsvis For- og Bagranden adskilte Tværbaand, der udadtil er indbyrdes forbundne ved et skraat Baand, og af hvilke det bageste paa hver Side udadtil er pludse- ligt forkortet; Vingedækkerne meget tæt sortspættede, Sømmen og Siderne lysere; Undersiden sort, Forbrystet gult, 2.—6. Bugled med en gul Plet paa hver Side og med bredere eller smallere, gul Bagrand; For- og Mellem- benene helt eller delvis rødlige, Bagbenene sorte, med gule Laar, der har en sort Rodplet. Pronotum ret tæt punkteret. Længde 16—18 mm. åg: For- og Mellemkløerne uland den inderste Forklo lidt længere end den yderste, den inderste Mellem- 129 klo lidt kortere end den yderste. Vingedækkerne tæt punk- terede, hvert med yderst svage Antydninger af 4 Længde- ribber. 2: Pronotum paa hver Side med et fladt, tæt behaaret Indtryk. Vingedækkerne hvert med 4 langt behaarede Furer og 5 Længderibber, den brede Sømribbe bagtil tilsmalnet, de 2 næste Ribber bagtil næppe udadbuede. Temmelig almindelig. 2. A. canaliculåtus Nicolai. Ligner den foregaa- ende stærkt, men adskilles let fra den ved de i Oversigten angivne Kendemærker samt ved lidt ringere Størrelse og lidt smallere Form. End- videre er Bugleddene helt gule eller gule, med mørk Rod. Undertiden er hele Un- dersiden gul (var. Kåtulae Ulanowsky), men denne Form forbindes med Hovedformen ved Overgange. Længde 14— Fig. 44, Acilius sulcatus. 15 mm. OKSE å&: Som den foregaaende. 2: Pronotum paa hver Side i det højeste med svag Antydning af et behaaret Indtryk. Vingedækkerne som hos den foregaaende, dog er Sømribben smallere, bagtil ikke tilsmalnet, de 2 næste Ribber bagtil udadbuede og 3. og 4. Ribbe i Midten nærmede stærkere til hinanden. Udbredt, men vistnok i Almindelighed noget sjæld- nere end den foregaaende, i Nordsjælland dog mindst lige saa hyppig; især i stillestaaende Ferskvand. Varie- teten Kotulae foreligger bl. a. fra Hunderup (Fyen) og Borup Mose ved Silkeborg. Maj—Juni. Victor Hansen: Vandkalve og Hvirvlere, 9 130 4. Dytiscus L. Oversiden sort eller sortgrøn, med gule Side- rande paa Pronotum og Vingedækkerne og ofte med lidt gul Tegning ved de sidstes Spids. Pan- den med en mere eller mindre tydelig, vinkel- formet, gul Tværplet. Det gule Mundskjold tyde- ligt adskilt fra Panden. Forbrystforlængelsen tem- melig smal. Metasternums Sidepartier ret smalt Fig. 45. Venstre Førfod, set fra neden, af Dytiscus dimidiatus &. tilspidsede. Baglaarene med en Gruppe Haar paa Undersiden ved Spidsen. Bagskinnebenene "/4—/"/; kortere end Baglaarene, langs Yderranden, hos &g tillige langs Inderranden med lange Svømmehaar. Endesporerne slanke, Bagfødderne langs Inder- randen, hos $& tillige langs Yderranden med lange Svømmehaar, 1.—4. Led paa Oversiden uden Haar- bræmme langs Bagranden, Bagkløerne kun lidet forskellige i Længde. Mellemskinneben og -fødder langs Yderranden med lange Svømmehaar. Hos Hannen har For- og Mellemlaarene ved Roden et Haarknippe, Forskinnebenene er korte 131 og brede, uden Endespore, Sugeskiverne (Fig. 45) er runde, med en tæt Haarbræmme langs Randen og paa Undersiden med en meget stor, en noget mindre og en Mængde meget smaa Sugeskaale, og Mellemfødderne har paa Undersiden mange smaa Sugeskaale. Vingedækkerne er blanke, med 3 Punktrækker. Hos Hunnen har Vingedækkerne enten samme Skulptur som hos Hannen, eller ogsaa har de hvert 10 bagtil forkortede Længdefurer. Hos nogle Arter forekommer Hunner af begge Former. Til denne Slægt hører vore største Vandkalve. Oversigt over Arterne. 1. Kroppen meget bred, med stærkt rundede Sider, Vingedækkerne med skarpkantet, i Midten meget bredt afsat Siderand....... l.latissimus. Kroppen smallere, med mindre stærkt rundede Sider, Vingedækkernes Siderand ikke eller kunst smalta sat FNs EAR IRSK N EDEN, Pl 2... Baghofteforlængelserne med afrundet Spids (Bis SAGEN ED ER le ER ENDE NDR Baghofteforlængelserne tilspidsede ........... 4. SR Under sSIdENnss OR br Fe SA 2. semisulcåtus. Undersiden gul eller brunrød ...... 3. dimidiåtus. 4. Baghofteforlængelserne kort tilspidsede, med konveks Inderrand (Fig. 46, Nr. 2).. 4.marginålis. . Baghofteforlængelserne længere tilspidsede, med konkav Inderrand (Fig. 46, Nr. 3—5)... 5. 5. Pronotums For- og Bagrand meget bredt gul, hver for sig over halvt saa bred som Pro- notums mørke Midtparti. Den korteste Af- stand mellem Bag- og Mellemhofterne c. saa stor som Mellemhoftens Diameter.. 7.lappånicus. Pronotums For- og Bagrand smalt gul, hver for sig ikke nær halvt saa bred som Pro- notums mørke Midtparti. Den korteste Af- stand mellem Bag- og Mellemhofterne tyde- ligt større end Mellemhoftens Diameter.... 6. 9% 132 6. Baghofteforlængelserne kortere tilspidsede (Fig. 46, Nr. 3). Undersiden næsten helt rødgul. Scutellum uden lysere Pletter. . S.circumcinctus. dl 2 å Fig. 46. Baghofteforlængelserne af Dytiscus semisulcatus (1), D. marginalis (2), D. circumcinctus (3), D. lapponicus (4) og D. circumflexus (5). Baghofteforlængelserne længere tilspidsede (Fig. 46, Nr. 5). Undersiden mere eller mindre mørktplettet. Scutellum mere eller mindre tydeligt lysplettet........:.... 6. circumflexus: 1. D. latissimus L. (Fig. 47). Vor største og bredeste Vandkalv. Meget bred, med stærkt rundede Sider. Over- siden sortgrøn, Pronotum med bredt gule Yderrande, Vingedækkerne indenfor den bredt afsatte, skarpkantede, langs Yderranden lysere Siderand med en gul Sidestribe og foran Spidsen med et gult Tværbaand; Scutellum of- test med lyse Siderande; Undersiden overvejende rust- rød; Følehornene rødlige, Benene brunlige eller delvis sorte. Overlæben i Midten af Forranden svagere indbuet 133 end hos de følgende Arter. Baghofteforlængelserne til- spidsede. Længde 36 —44 mm. 9: Oversiden ret mat paa Grund af yderst fin og tæt Punktur; Vingedækkerne længdefurede i over de 2 Fig. 47. Dytiscus latissimus. $. X 1/4. " forreste Tredjedele, de 4 inderste Furer gule i Bunden; 7. og 8. Fure bagtil forenede. Sjælden, men udbredt. I Nordsjælland er den fundet adskillige Steder (Dyrehaven, Bøllemosen, Lyngby, Bøn- dernes Hegn, Furesø, Rude Hegn, Børstingerød Mose, Hillerød); Klostermarken ved Roskilde, Flomgrøfterne ved Sorø, Øbjerggaard, Lolland (Kettinge Sø, Maribo Mose); Faaborg, Moderup; Lemming Mose ved Silkeborg, Horsensegnen (Ørnstrup, Urup, Gjedved), Vonsild ved Kolding. Arten er truffet i Parring baade tidligt om For- aaret og sent om Efteraaret. 134 2.D.semisulcåtus Muller (punctulåtus Fabr.). Let kendelig fra alle de følgende Arter ved helt sort Under- side. Formen ret smal. Oversiden sortgrøn, Pronotums og Vingedækkernes Sider gule, Pronotums Forrand, meget sjældent ogsaa dets Bagrand meget smalt gule; Føle- hornene rødlige, Benene brunlige eller brunsorte. Længde 24—30 mm. Q: Oversiden .ret mat paa Grund af yderst fin og tæt Punktur. Vingedækkerne længdefurede i over den forreste Halvdel, 7. og 8. Fure bagtil forenede. Udbredt, men temmelig sjælden; i Nordsjælland og paa Lolland- Falster dog ret LEDP Es Killerup (Fyen); Mattrup, Fanø. 3. D. dimidiåtus Bergstr. Let kendelig fra de føl- gende Arter ved Baghofteforlængelsernes afrundede Spids (som Fig. 46, Nr. 1). Gennemsnitlig større end de føl- gende. Oversiden sortgrøn, Pronotums og Vingedækker- nes Sider gule, Pronotums Forrand, ofte tillige dets Bag- rand smalt gule; Scutellum ofte lysere ved Spidsen; Undersiden gullig eller brunrød, Følehornene rødlige. Benene rødlige eller brunlige. Metasternums Sidepartier længere og smallere tilspidsede end hos den foregaaende. Bagbenenes Trochanter skarpere tilspidsede end hos. den foregaaende. Længde 32—38 mm. 2: Oversiden temmelig mat, fint, ikke ret tæt punk- teret. Vingedækkerne længdefurede i over den forreste Halvdel "). Udbredt, men ikke almindelig. 4. D. marginålis L. (Fig. 48 og 49). Let kendelig fra de 2 foregaaende ved, at Baghofteforlængelserne er til- spidsede, og fra de 3 følgende ved, at deres Tilspidsning er kort og deres Inderrand konveks (Fig. 46, Nr. 2). Iøv- rigt stemmer den overens med D. dimidiatus, dog er Pro- 1) I Italien (ved Modena) er der. fundet en glat Hunform. 135 notums For- og Bagrand i Reglen temmelig bredt gule og Størrelsen gennemsnitligt lidt ringere (jfr. endvidere nedenfor om Hunnen). Længde 30—35 mm. Fig. 48. Dytiscus marginalis. Fig. 49. Dytiscus marginalis. SEDDEL] eo. X 1/2. 9: Forekommer i 2 Former. Den glatte Form er lidt mindre blank end Hannen og lidt tættere og mindre fint punkteret. Den furede Form er endnu stærkere og tættere punkteret, temmelig mat; Vingedækkerne er længdefurede i c. de to forreste Tredjedele og i Furerne lysere farvede. Hunnen er gennemsnitligt lidt mindre end Hannen. Meget almindelig. De 2 "Hunformer omtrent lige hyppige. 136 5. D. circumcinctus Ahr. Kendelig fra de 3 fore- gaaende ved de stærkt tilspidsede, paa Indersiden kon- kave Baghofteforlængelser (Fig. 46, Nr. 3) og fra de 2 føl- gende ved, at Tilspidsningen er tydeligt kortere, at Scu- tellum er ensfarvet mørkt, at Størrelsen gennemsnitlig er lidt betydeligere, og -at Undersiden ikke er tydeligt mørktplettet, fra D. circumflexus yderligere ved, at Hovedet har en mere eller mindre tydelig, gul Stribe omkring Øj- nene, og fra D. lapponicus yderligere ved meget' smallere gul For- og Bagrand paa Pronotum. løvrigt stemmer den i det væsentlige overens med den foregaaende. Længde "30—35 mm. . NØ : 2: Forekommer i 2 Former, en glat og en furet, ka- rakteriserede omtrent som hos den foregaaende, dog er hos den furede Form Længdefurerne oftest ikke helt saa lange og i Bunden ikke altid lysere farvede. Hunnen er ikke gennemsnitlig mindre end Hannen. Temmelig almindelig. De 2 Hunformer synes at være omtrent lige hyppige. 6. D. circumfléxus Fabr. Kendelig fra de 4 fore- gaaende ved de langt og sylformet tilspidsede Baghofte- forlængelser (Fig. 46, Nr. 5) og fra den følgende ved de i Oversigten angivne Kendemærker samt ved, at Hovedet mangler den gule Rand omkring Øjnene. Farven omtrent som hos D. marginalis, dog er Scutellum mere eller mindre tydeligt gulplettet og Metasternums Midte, Brystets og Bugleddenes Sømme samt et Tværbaand paa hver Side af.de forreste Bugleds Rod sorte eller sortbrune. Længde 28—34 mm. 2: Forekommer i 2 Former, en glat og en furet, ka- rakteriserede omtrent som hos D. marginalis 9, dog er hos den furede Form Længdefurerne oftest ikke helt saa lange og i Bunden ikke lysere farvede. Sjælden. Amager, Rude Hegn, Hørsholm, Øbjerg- gaard, Falster (ved Nykøbing, ved Ourupgaard og paa Dillet); Mattrup, Fanø. Af den glatte Hunform foreligger 137 kun 2 danske Stykker, begge fra Falster. I Udlandet an- gives den furede Hun at være sjældnere end den glatte. 7.D.lappånicus Gyll. Let kendelig fra alle de fore- gaaende ved Pronotums meget bredt gule Rande i For- bindelse med de langt og sylformet tilspidsede Baghofte- forlængelser og den ringe Størrelse. Oversiden sortgrøn, Hovedet med en rødgul Rand omkring Øjnene, Prono- tums Rande meget bredt gule, Scutellum gult eller gul- plettet, Vingedækkerne med gul Siderand og som oftest med smalt gul Rod og en Del fine, smalle, gule Længde- linier; Undersiden gullig, Metasternum og Bugled mere eller mindre tydeligt mørkplettede; Følehornene rødgule, Benene brunrøde eller brune. Baghofteforlængelserne lidt kortere og oftest med lidt stærkere konkav Inderside end hos den foregaaende (Fig. 46, Nr. 4). Længde 22—28 mm. 2: Forekommer i 2 Former, en glat og en furet, ka- rakteriserede omtrent som hos D. marginalis 2. Sjælden. Amager Fælled, Damhusmosen, Bøllemosen, Donse, Lolland; i Vendsyssel og Thy vistnok udbredt; Aalborg, Silkeborg, Kolding, Fanø. Den glatte Hunform er ikke fundet hos os. 5. Cybister Curtis. Kroppen bredest bag Midten. Mundskjoldet ikke adskilt fra Panden. Forbrystforlængelsen tem- melig smal. Metasternums Sidepartier smalt tunge- formede. Baghofteforlængelserne med afrundet Spids. Bagskinnebenene og (hos den danske Art) Bagfødderne hos begge Køn med lange Svømme- haar baade langs Yder- og Inderrand; Bagskinne- benene næppe halvt saa lange som Baglaarene, deres underste Endespore over dobbelt saa bred som den øverste; Bagføddernes 1.—4. Led paa Over- 138 siden uden Haarbræmme langs Bagranden, Klo- leddet hos $ (og hos den danske Art ogsaa hos 9?) med kun een Klo. For- og Mellemskinnebenene og Mellemfødderne paa Ydersiden med lange Svøm- mehaar. Hos Hannen er Forskinnebenene noget ud- videde, den nederste Endespore meget kort, Suge- skiverne tværovale, paa Under- siden bagtil med tæt Børste- klædning, fortil med 4 Tvær- rækker af Sugeskaale, langs Yderranden med en tæt Haar- bræmme. Store Årter. 1. C. laterålimarginålis De Geer (Roeseli Fuessly) (Fig. 50). Oversiden sortgrøn, Mundskjoldet gult, Pronotums Sider gule, ogsaa For- og Bagrand ganske smalt gule, Vingedækkerne med en gul Side- : stribe nær Sideranden, denne bag- N til ganske smalt gul; Undersiden Fig. 50. Cybister laterali- evervejende gullig; Følehorn og marginalis. $. X 1/3... Ben rødgule, Mellem- og Bagbenene delvis brunlige. Vingedækkerne med 3, hos &$ tydelige, hos 2 udviskede Punktrækker. Længde 30—35 mm. Øg: Oversiden glat og blank. Den inderste Forklo længere end den yderste. Mellemfødderne uden Børster eller Sugeskaale paa Undersiden, den yderste Mellemklo længere og bredere end den inderste. 2: Pronotum tæt ridset, Vingedækkerne undtagen Spidsen tæt længderidsede. 139 Sjælden. Københavns Omegn, Dyrehaven, Huul Sø ved Frederiksdal, Gaasesø ved Stubbekøbing, Dillet (i et Vandhul), Bøtø Strand (under Tang), Maribo Mose, Bursø Tørvegrave (Syd for Maribo); Rønne Strand (under Tang). I Bursø Tørvegrave blev Arten taget i stort Antal (over 100 Stkr.) fra midt i September til midt i Oktober 1872; den iagttoges at fortære smaa Bløddyr, f. Eks. Cyclasmus- linger; Hunnerne var meget talrigere end Hannerne. 3. Familie Gyrinidae. (Hvirvlere). Hovedet ret stort, kort og bredt, Øjnene fuld- stændig delte, saa at Hovedet paa hver Side har 2 bredt adskilte Øjne, et øverste og et underste. Mundskjoldet i hvert Fald i Midten adskilt fra Panden. Følehornene (Fig. 51) indføjede under Pandens Siderand, i en stor Fordybning, kun c. halvt saa lange som Hovedet, 11-leddede; 1. Led stort, halvkugleformet, udhulet, 2. Led øreformet, randbehaaret, de følgende Led korte, tæt sammen- trængte, de 3 eller 4 yderste Led ofte sammen- voksede. Pronotum meget bredt, tilsmalnet frem- efter, sluttende tæt til Vingedækkernes Rod. Scu- tellum hos de danske Slægter synligt. Vingedæk- kerne ikke dækkende Bagkroppens Spids. Pro- sternum kort, i Midten med en Længdekøl, For- hoftegruberne bagtil aabne. Mesosternum stort, firkantet. Metasternum uden Tværsøm foran Bag- hofterne, paa hver Side dybt indskaaret af Mellem- hoftegruberne, Sidepartierne jævnt udvidede mod Spidsen. Forhofterne kugleformede eller ovale, Mellemhofterne skraatstillede, trekantede. Baghof- 140 terne store, i Midten sammenstødende, naaende helt ud til Kroppens Siderand, saa at de fuld- stændig skiller Bagbryst fra Bagkrop, bestaaende af en Yderplade og en mere ophøjet Inderplade. Fødderne 5-leddede. Forbenene slanke, Fødderne sammentrykte. Mellem- og Bagbenene (Fig. 52) korte, sammentrykte, flade Svømmeben, Trochan- terne store, Laarene korte, mod Spidsen stærkt udvidede, trekantede, Skinnebenene ligeledes, paa det yderste Spidshjørne med. lange Haar, paa det inderste med 2 korte Endesporer, paa Oversiden ved Spidsen med en trekantet Udhuling til Op- tagelse af Fødderne; disse brede, paa Ydersiden med lange Svømmehaar; 1. Led stort; 2.—4. Led er udvidede indadtil og kan slaas vifteagtigt sam- men over 1. Led; Kloleddet meget lilie. Bagkrop- pen med 7 Bugled, af hvilke de 3 første er sam- menvoksede, 1. Bugled hos Gyrinus fremtrædende som en smal Liste langs 2. Bugleds Forrand, hos Orectochilus næppe synligt adskilt fra 2. Bugled. Hannen er kendelig ved udvidede Forfødder, der paa Undersiden er forsynede med Sugeskaale. Hannens Kønsorgan symmetrisk. Hvirvlerne er Rovdyr og Vanddyr. Gyrinus-Arterne træffes fremme om Dagen, svømmende hurtigt i kredsfor- mede Baner paa Overfladen eller liggende stille; kun naar de er i Fare, gaar de under Overfladen. Orectochilus er derimod et Aftendyr, der svømmer i mere bølgeformede Baner, og holder sig om Dagen skjult under Brinker o. lign. r Af Hvirvlere er der hidtil fundet 8 Arter i Danmark. 141 Oversigt over Slægterne. MR Oversiden nøgen AS ET SA. 1. Gyrinus. . Oversiden behaaret............. 2. Orectåchilus. 1. Gyrinus L. Oversiden nøgen. Pronotum med fremtrukne Forhjørner, i Midten med en Tværfure, fortil påa hver Side med en Tværfure bag Forranden, Bagranden i Mid- Fig. 51. Venstre Følehorn, set fra ten bagudtrukket. Vingedækkerne oven, af Gyrinus med 10 Punktrækker, af hvilke natator. d e inderste undertiden er ud- viskede, de yderste ofte fordybede. Sidste Bug- leds Bagrand bredt afrundet. Af Gyrinus-Arterne forekommer undertiden Eksem- plarer, der afviger fra normale Individer ved, at Over- sidens Farve i Stedet for at være sort er rødlig eller brunlig, eller ved, at Over- siden i Stedet for at være blank bliver mere eller mindre mat. Disse Abnormi- teter skyldes antagelig Forstyrrelser under Udviklingen. Artsadskillelsen indenfor Slægten Gy- rinus har tidligere voldt stort Besvær paa Grund af flere Arters store indbyrdes Lig- hed og betydelige Variationsevne og er først i nyere Tid blevet sikret især ved Undersøgelser af Sharp og Zimmermann, der begge hår konstateret, at Hannens Kønsorgan giver fortræffelige Skelne- mærker for Arterne, idet det hos flere yderst nærstaaende Arter viser sig at være af vidt forskellig Form. Fig. 52. Højre Bagben, set fra neden, af Gy- rinus natator. 142 Oversigt over Arterne. . Scutellums Rod i Midten med en kort Længde- køl. Mindre, 3,5—4,5 mm ........... 1. minåtus. Scutellum uden Længdekøl. Større, 4,6—7 mm 2. Undersiden helt eiler overvejende mørk, Vinge- dækkernes Sidedækker mørke, med Metal- SKÆR 2 FASER Te BES 5-5 LL, 5 3 SNUSE SØERNE 3. I hvert Fald Vingedækkernes Sidedækker, ofte ogsaa Mesosternum og sidste Bugled rødligt gennemskinne nd re se E EER MERETE Alle Kløer rødgule. Vingedækkernes Mikro- skulptur bestaaende af en tydelig Netmask- . ning, men uden eller kun -med yderst fine PUNKTER 51 SDS HDR ket ED SEER søer GIN EESTENENE opåcus. Mellem- og Bagkløerne overvejende sorte. Vingedækkernes Mikroskulptur bestaaende af en tydelig Punktur, ofte tillige af en yderst fin "Netmaskning 1 SER Nee . Større, $: 5,66—5,9 mm, 2: 5,8—6,6 mm. Vinge- dækkernes Siderandfure især bagtil ret bred. g: Penis stærkt og ret jævnt tilspidset (Fig. SSÆN TE II) BARE NE ae PASSE GENER RERERES 2. marinus. Mindre, $: 4,6—5 mm, 9: 5,1—5,9 mm. Vinge- dækkernes Siderandfure kun meget lidt bre- dere bagtil, og i hele sin Længde og særlig bagtil betydelig smallere end hos marinus. gg: Penis med meget bredere Spids og med det yderste Parti omtrent parallelsidet (Fig. 53, NT LØ) VAD DAR SERRA STE SL one ore MENSER 3.Thomsoni. . Vingedækkernes Mikroskulptur bestaaende af kraltiserSkraastribe rene een .….. Strigulåsus. Vingedækkerne enten med tydelig Mikroskulp- tur, bestaaende af runde Punkter, eller, bort- set fra meget stærk Forstørrelse (c. 150 Gange), udenf synlig EMikroSkElp ar RER 6. .. Vingedækkerne med tydelig Mikroskulptur, be- staaendefaffrundet Punkter eee distinctus. Vingedækkerne, bortset fra meget stærk For- størrelse (c. 150 Gange), uden synlig Mikro- SKUDT 2: BAG SES IE sa varer KS ae Re SEERE TÅ Kroppen ret bred, med ret stærkt rundede SIE Ar SS DE ag DUER KME TS SRES SLET SST SS NSSNENEERESRERER, 8. Kroppen ret smal og langstrakt, Siderne kun svagt rundede eller næsten parallelle ...... 9. Gennemsnitlig større, 4,8—6,5 mm, og lidt 143 6 (9 Fig. 53. Hannens Kønsorgan af Gyrinus marinus (1), G. Thom- soni (2), G. opacus (3), G. natator (4), G. Suffriani (5), G. caspius (6) og G. bicolor (7). Paramerernes Spidsbehaaring er udeladt. 144 bredere. Vingedækkernes Punktrækker fine, de elliptisk ordnede Punkter ved Spidsen ret kraftige. Z: Penis mod Spidsen kun svagt filsmålnett (FrsÆS 3 REN SA) Feer 4. natåtor. Gennemsnitlig mindre, 4—5 mm og smallere. i Vingedækkernes Punktrækker alle, men især de yderste, kraftigere end hos natator, de elliptisk ordnede Punkter ved Spidsen ret svage. $Z: Penis mod Spidsen betydeligt til- smålnet (FisSSSSEN TES) reen: 5. Suffriåni. ( Fig. 54. Højre Vingedækkespids af Gyrinus caspius (1) og G. bicolor (2). 9. Vingedækkernes ydre Spidshjørne fuldstændig afrundet (Fig. 54, Nr.2). $: Penis mod Spid- sen meget stærkt tilspidset (Fiz 533 NT) ER T. bicolor. Vingedækkernes ydre Spidshjørne tydeligt an- tydet (Fig. 54, Nr. 1). g: Penis med meget bred Spids (Fig. S3ÆNE 9); i SR AT ESS: 6. cåspius. 1. G. minutus Fabr. Meget let kendelig ved Scu- tellums Køl, den ringe Størrelse, den ret matte Over- side og den helt lyse Underside. Sort, Oversiden ofte med svagt Metalskær, Undersiden, Vingedækkernes Side- dækker og Benene rødgule. Oversiden med tydelig, tæt, netmasket Mikroskulptur. Vingedækkernes Punktrækker ikke særlig kraftige, de inderste ofte lidt svagere end de yderste. Længde 3,5—4,5 mm"). 1) Pygidium er ikke medregnet ved Angivelsen af Arternes Længde. 145 Udbredt, men sjælden og ofte kun enkeltvis. Køben- havns Omegn, Mose ved Søndersø, Ravneholm; Mausing ved Silkeborg. Nørholm. 2. G. marinus Gyll. (lémbus Schiødte) (Fig. 55). Kroppen bred, oftest bredest lidt bag Midten. Sort, Over- siden ofte med Metalskær, Under- siden helt eller overvejende mørk, med Metalskær, Benene rødgule, Forkløerne mod Roden, Mellem- og Bagkløerne mod Spidsen sorte, Vingedækkerne med ret kraftige Punktrækker, de 2 inderste bagtil fordybede, saa at Mellemrummene bliver noget kølføormede, det yderste Spidshjørne fuldstændig afrundet, . Siderandfuren især bagtil forholds- vis bred. Længde: g 5,6—5,9 mm, ? 5,8—6,6 mm. Fig. 55. Gyrinus ma- åg: Vingedækkerne med meget rinus. 9. X 6. fin og spredt Mikropunktur. Penis mod Spidsen meget stærkt og ret jævnt tilspidset (Fig. 53, Nr, 1). 9: Vingedækkerne med tættere og tydeligere Mikro- punktur, ofte tillige, især bagtil, med fin Netmaskning. Almindelig. 3. G. Thomsåni Zaitzev (opåcus Kiesw., Ganglb., Reitter, Edwårdsi Sharp, marinus + opåcus Schiødte). Denne Art staar den foregaaende yderst nær, men ad- skilles for Hannens Vedkommende overordentlig let ved Penisformen. Kendés iøvrigt fra G. marinus ved de i Oversigten angivne Kendetegn samt ved, at Formen er lidt smallere, oftest bredest i Midten, at Vingedækkernes Punktrækker er finere og de 2 inderste bagtil ikke eller kun svagt fordybede, at det ydre Spidshjørne ikke er saa stærkt afrundet, men svagt antydet, og at Mikroskulp- Victor Hansen: Vandkalve og Hvirvlere. 10 146 turen hos begge Køn som Regel er lidt kraftigere. Længde: $ 4,6—5 mm, 2 5,1—5,9 mm. åg: Penis ret stærkt tilspidset, det yderste Parti pa- rallelsidet og med en ophøjet Længdemidtkøl; Længde- furen kortere end hos den foregaaende (Fig. 53, Nr. 2). Almindelig. [G.opåcus Sahlb. Denne temmelig smalle Art ad- skilles fra de 2 foregaaende ved de i Oversigten angivne Kendetegn, samt ved at Hovedets og Prøonotums Mikro- skulptur bestaar baade af Punktur og Netmaskning, ikke som hos de 2 foregaaende kun af Punktur. Vingedækker- nes Punktstriber fine, det ydre Spidshjørne tydeligt an- tydet. Længde 4,7—5,7 mm. å: Penis bred, ved Spidsen c. ”/4x saa bred som Para- mererne, mod Spidsen kun svagt tilsmalnet (Fig. 53, Nr. 3). Denne Art, der bl.a. er fundet i Norge og Sverrig, kunde muligvis træffes ogsaa hos os, snarest vist paa Bornholm. G. strigulåsus Rég. Denne temmelig smalle Art kendes let fra de følgende paa Vingedækkernes Mikro- skulptur. Længde 4,8—6 mm. åg: Penis noget smallere end Paramererne, mod Spid- sen kun svagt tilsmalnet, ved selve Spidsen lidt udvidet. Arten er bl. a. fundet ved Hamburg. G. distinctus Aubé (colymbus Er., Sharp). Ogsaa denne Art kendes fra de følgende paa Mikroskulpturen. Længde 5,8—6,4 mm. åg: Penis meget bred, saa bred som eller bredere end Paramererne, Spidsen skeformet udvidet. Årten er bl. a. fundet i Sverrig.] 4. G. natåtor L. (natåtor —+ cércurus Schiødte). Krop- pen bred. Oversiden blankt sort, med Metalskær, bortset fra meget stærk Forstørrelse (c. 150 Gange) uden synlig Mikroskulptur, Undersiden sort, Forbrystets og Vinge- dækkernes Sidedækker samt Mesosternum og sidste Bug- 147 led rødligt gennemskinnende, Benene, ogsaa Kløerne, rødgule. Vingedækkernes Punktrækker fine, bagtil næppe finere end fortil, de inderste meget fine, den yderste Punktrække fortil kun lidet kraftigere end bagtil, foran Midten buet tydeligt indad. Længde 4,8—6,5 mm. åg: Penis mod Spidsen kun svagt tilsmalnet, ved Spidsen ganske lidt over halvt saa bred som Paramererne, Spidsen bredt afstudset (Fig. 53, Nr. 4). Foruden den almindelige Form af denne Art (sub- striåtus Steph., natåtor Schiødte) forekommer der hos os ogsaa en anden Form (cércurus Schiødte), der af- viger ved, at Oversiden er mere kulsort, uden tydeligt Metalskær, at Vingedækkernes Striber er tydeligt finere, de inderste næsten udviskede, at Formen er ganske lidt smallere, og at Metasternum og sidste Bugled er mørkere. Almindelig, Formen cercurus dog vistnok ret sjælden. 5. G. Suffriåni Scriba. Denne Art staar den fore- gaaende meget nær, men adskilles dog ret let fra den ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved, at Vingedækkernes Punktrækker bagtil er tydeligt finere end fortil, og at den yderste Punktrække er nærmet stærkere til Siderandfuren, fortil meget grov og foran - Midten næppe buet indad. Længde 4—5 mm. g: Penis mod Spidsen betydeligt tilsmalnet, det yderste Parti omtrent parallelsidet, ikke halvt saa bredt som Paramererne, Spidsen bredt afstudset (Fig. 53, Nr. 5). Hidtil kun fundet i Børstingerød Mose ved Lillerød, Ol, JS on MRNIGE 6. G.cåspius Mén. (elongåtus Aubé, Sharp, célox Schiødte). Denne Art staar G. natator nær, men adskilles altid fra den ved længere, smallere, paa Siderne mindre rundet Krop. Iøvrigt varierer Formen noget, saa at Arten, der som Regel ikke er saa smal og parallelsidet som den følgende, dog undertiden nærmer sig denne stærkt i 10= 148 Form. Mesosternum og sidste Bugled altid brunrøde. Vingedækkernes Punktstriber temmelig fine, de ydre kraf- tigere, det ydre Sømhjørne tydeligt antydet (Fig. 54, Nr. 1). Længde 5,3—6,8 mm. å: Penis bred, mod Spidsen først yderst svagt til- smalnet og derefter ganske svagt skeformet udvidet, Spid- sen c. ”/1 saa bred som Paramererne (Fig. 53, Nr. 6). Udbredt, men sjælden. Foretrækker vistnok rindende Vand. 7. G. bicolor Payk. (Paykulli Ochs). Nærbeslægtet med den foregaaende, men som Regel endnu smallere og mere parallelsidet og iøvrigt adskilt fra den ved Vinge- dækkernes fuldstændigt afrundede ydre Spidshjørne Fig. 54, Nr. 2) og for Hannens Vedkommende ved ganske anden Penisform. Mesosternum og det sidste Bugled som Regel sorte, kun sjældent mørkt brunrøde. Længde 5,8— 7 mm. g: Penis mod Spidsen stærkt tilspidset, det yderste Parti omtrent parallelsidet, under ”/4+ saa bred som Para- mererne (Frø SSÆN TEN: Hidtil kun fundet ved Silkeborg og i Susaaen ved Næstved. 2. Orectochilus Lac. Oversiden med fin Behaaring. Pronotum hos den danske Art uden udprægede Tværfurer, For- hjørnerne ikke fremtrukne, Bagranden ikke bagud- trukket i Midten. Sidste Bugled konisk tilspidset, langs Midten med en Haarrække. 1. O. villåsus Miller, Langstrakt, højt hvælvet. Oversiden graasort eller brun, med meget svagt Metal- skær og med kort og fin, lidt opstaaende, graalig Be- haaring; Undersiden rødlig, Benene rødgule, Følehornene 149 rødlige eller brunlige. Pronotum og Vingedækkerne ret fint og ikke ret tæt punkterede. Længde 5,5—6,5 mm. åg: Forfødderne stærkt udvidede. I større Søer og i rindende Vand, udbredt, men ikke almindelig. Furesø, Esrom Sø, Sorø Sø, Susaa; Lyngby- gaards Aa, Knudsø, Ring Sø ved Mattrup, Storaaen, Tim Aa, Varde Aa. Den kommer frem om Aftenen og holder sig om Dagen skjult under Sten paa Søbredderne eller under Aaernes Brinker. Juni— August. Alle Afbildningerne er originale, tegnede efter Naturen af Forfatteren. Vandkalve- og Hvirvlerlarverne. Af K. Henriksen. Ikke blot som voksne Biller (Imagines), men ogsaa som Larver danner Gruppen Adephaga et velafgrænset Hele, der kan stilles i Modsætning til alle de øvrige Biller. Saaledes kendetegnes Adephagernes Larver ved at have fremstrakte, fritliggende Munddele, Kindbakkerne uden Knusetand, meget kort eller manglende Ledhud for Kæberne (Maxillerne), ingen synlig Overlæbe (naar den er til Stede, ligger den tilbageslaaet under Hovedets For- rand), 4-leddede Følehorn, Benene 5-leddede, bestaaende af Hofte, Hoftering, Laar, Skinneben og Fod, hvilket sidste Led ikke, som hos Polyphagerne, selv er kloformet til- spidset, men som distalt bærer 1 eller 2 velafsatte Kløer, anbragt paa en lille Prætarse (empodium). Oversigt over Adephag-Familiernes Larver. 1. Kindbakkerne simple, oftest med en stor Tand (retinaculum) paa Inderkanten. Bagkroppen tydelig 10-leddet, men sidste Led (Analleddet) rørformet.Landdyr. SE es KER 2 RENEE PD) Kindbakkerne med en Fure eller Kanal, hvor- igennem = Næringsoptagelsen almindeligvis sker; hvis en retinaculum findes, er den meget lille; Vanddyr te Sar SAR S: 2. Kæbens Yderflig ubevægelig fæstet paa Kæbens 3. Led (palpiger). Nakkehullet anbragt paa Hovedets Overside: Bagkroppen ret blød, 151 dets 5. Led med et Par store Kitinkroge, der hver er fæstet paa sin opstaaende Pukkel. Ingen Cerci (rettere Pseudocerci).. Cicindelidae. Kæbens Yderflig ved en Ledhud fæstet paa Kæbens 2. Led (stipes), idet palpiger er sam- menvokset med dette. Nakkehullet paa Ho- vedets Bagrand. Bagkroppen uden Pukler og Kroge, med store, tydelige Rygskjolde. Cerci (Pseudocerci) findes, udgaaende fra 9. Led.. Carabidae. 3. Bagkroppen blød, med 1 Par Trachégæller langs Siderne af hvert Led og 4 smaa Kroge paa detekorter 10 Led ss sn ES Gyrinidae. Bagkroppen med veludviklede Rygskjolde, uden Kroge og almindeligvis ogsaa uden Traché- gæller (findes Trachégæller — Peltodytes — er der mindst 2 Par paa Rygfladen af Led- dene), 8—9-leddet, idet i hvert Fald Gat- leddererrudimentæn ere EEe 4. AREEøddernesmed 1 Klo SEE Haliplidae. Fødderne med 2 Klø er rer Dytiscidae. Af Larverne til disse Familier er Cicindelide- og Carabidelarverne behandlede i et tidligere Bind af Dan- marks Fauna (Bind 3. Bertr. G. Rye: Løbebiller). De øv- rige 3 Familier behandles i det følgende. : Haliplidae. Hovedet (Fig. 1) er hvælvet og noget nedadbøjet, saa Munden ikke er rettet lige fremefter som hos Vandkalve- larverne. Hovedets Overside falder som sædvanlig hos Larverne i 3 Dele, adskilt ved en Y-formet Søm: den forreste uparrede Pande (frons) og de parrede Issedele (epicrania). Ingen smallere Halsdel afsat bagtil paa Ho- vedet. Panden er den største Region. og fremviser 2 Par store, flade Tuberkler (2 nær Forranden og 2 større bag dem), svarende til Svælgmuskulaturens Fæster. En Over- læbe mangler, men Forranden af Panden (Clypeus) rager tagformet ud over Forenden, og under Clypeus findes midtpaa en retraktil lille Kegle, paa hvis Spids man ser "152 et lille Hul, der maaske repræsenterer den sidste Rest af Munden, hvoraf iøvrigt kun et Hul i hver Mundvig lige ved Kindbakkens Basis er bevaret, Paa hver Side af Hovedet findes 6 Øjne. Følehornene er 4-leddede. Hos Brychius er de 3 inderste Led korte og kraftige, hos Peltodytes og Haliplus er det kun de 2 inderste, der er saaledes, medens det 3, er længere og noget kølleformet; 4. Led er " ”hos alle Slægterne kort og spinkelt, ikke meget afvigende fra det ,,Ved- hængsledf£,. der fæster ved Siden af det. Kindbakkerne (Fig. 2 Å) er ikke som hos Dytiscidelarverne == for- længede og fremragende, men af normal Sførrelse; de er korte, kraftige, brede med afsat smal Fig. 1. Foroven: Hoved af Haliplus, Spidsdel, hvori ses Aab- set ovenfra. Forneden: Hovedets 2 % Forrand med Mundkeglen. (Efter ingen for den Kanal, Bertrand). hvorigennem Fødeopta- gelsen — som hos Dytis- cidelarverne — sker. Den proximale Aabning for denne Kanal findes paa Kindbakkens Frontalhjørne. Bortset fra de 2 Aabninger er Kanalen helt lukket, ikke nogen aaben Rende, som Typen er hos Dytiscidelarverne. Paa den indre Kant af det brede Basalparti findes en lille Tand (retinaculum), og under denne hos Brychius en med Smaatorne besat lobeformet Udvækst. Iøvrigt frembyder den specielle Form af Kindbakken gode Artsmærker, Kæberne (Fig. 2B) er svagere kitiniseret og viser over det lille cardo et relativt stort og bredt stipes med 153 kun 1 Flig, og endende i en kort, 3-leddet Palpe (dog kun 2-leddet hos Peltodytes). Underlæben (Fig. 2C) har et stort trapezdannet sub- mentum, et lille mentum og et Par 2-leddede Palper. Kroppen er langstrakt, omtrent cylindrisk. Hvert Led har et stort Rygskjold, der dækker hele Oversiden af Leddet, og et Bugskjold, der dækker Størsteparten af Leddets Underside. Udformningen af Rygskjoldene er be- mærkelsesværdig, idet Bagranden er trukket ud i en Række kortere eller længere Fremspring. Af disse Fremspring er em NG a B c Fig. 2. A Kindbakke af Peltodytes. B Kæbe af Brychius. C Under- læbe af Brychius. (Efter Bertrand). der hos Brychius 2 Par korte og butte, hos Haliplus 2—3 Par kortere"eller længere, i sidste Tilfælde ofte torn- agtige Fremspring. Hos Peltodytes er der paa Prothorax 3 Par, paa alle de andre Led 2 Par Fremspring, men hos denne Slægt er de bløde, traadagtige og leddede; i deres Indre findes Trachéforgreninger, hvorfor de antages at fungere som Trachégæller. Alle Skjoldene er brunlige, idet Farven dog kan spille lidt i det grønlige. Af alminde- lige, siddende (dvs. direkte paa den flade Overflade ind- plantede) Haar og Børster forekommer kun faa (mest paa Ben og Cerci), derimod findes der overalt Smaahaar an- bragt paa Spidsen af hver sin lille kegledannede Tu- berkel. Det samme gælder ogsaa Hovedet, og her findes hos Brychius og Haliplus bl. a. nogle særlig kraftige børstebærende Tuberkler paa Issen bag Øjnene. 154 Efter de 3 Thoraxled følger 9 Bagkropsled, hvoraf det sidste hos Peltodytes løber ud i et Par opadrettede, lange Cerci (Pseudocerci), medens det hos de 2 andre Fig. 3. Bagben af Haliplus. (Efter Bertrand). Slægter tilsyneladende efterfølges af et tilspidset 10. Led,. der løber ud i et Par smaa Gaffelgrene. Dette ,,Ledf re- præsenterer et Par delvis sammensmeltede Cerci, der er Ren RR Fig. 4. De yderste Led af Forbenet af Haliplus (foroven), Peltodytes (i Midten) og Brychius (for- neden). (Efter Bertrand). rettede lige bagud i Forlængelse af Kropleddene. Det virkelige 10. Led er rudimentært og repræsenteret af nogle Smaaskleriter om Gattet. Gattet findes paa Undersiden ved Basis af de sammenvoksede Cerci. Benene bestaar af Hofte, Hofte- ring, Laar, Skinneben og Fod og en enkelt, stor Klo, der paa sin Under- side har en lille Tand. Medens Mellem- og Bagben (Fig. 3) er nor- malt udseende Gangben, er For- benene (Fig. 4) kortere og mere ud- fladede. De er fremadrettede Gribe- ben, hvor hos Peltodytes og Haliplus Skinnebenet har en For- længelse, der virker sammen med Fodleddet som en Slags Klosaks. En lignende, men sva- gere udviklet Gribefod findes ogsaa hos Brychius, men her er Klosaksens faste Finger dannet af Laaret, der virker imod Skinnebenet. 155 Af Spirakler findes hos sidste Stadie af Haliplus og Brychius 10 Par (paa Mellem- og Bagbryst og de første 8 Bagkropsled), hvoraf sidste Par dog kan være rudimen- tært; de er alle smaa, afrundede med noget sammenklemt Spalte. Hos Peltodytes, der til Trods før sine Traché- gæller ogsaa har aabne Spirakler, mangler Bagkroppens sidste Par. Biologi. Haliplidelarverne lever i Ferskvand, de fleste i stillestaaende Vand, nogle — som Brychius elevatus — dog i rindende Vand. Nogle Haliplus-Arter kan ogsaa træffes i Brakvand. De er altid bundne til vegetationsrige Steder, især hvor der er Traadalger og Characeer. Nogle foretrækker de hule Blade af Clado- phora og Enteromorpha. Haliplus-Arterne lægger deres Æg ind i Algetraade eller -blade. Pel- todytes lægger sine Æg paa Over- fladen deraf. Inkubationstiden er 10— 12 Dage. Larven gennemløber 3 Hud- skifter, hele Larvelivet varer 3—4 Uger, men sidste Larvestadie kan dog over- vintre og saaledes vare flere Maaneder. Da der findes spæde Larver baade Foraar og Efteraar, synes der at være flere Generationer om Aaret. Larverne bevæger sig langsomt krybende hen over Underlaget (Bun- Fig. 5. Puppe af Hali- den, Vandplanters Blade). Peltodytes plus lineatus. (Efter synes at være lidt mere agil end de Bertrand). 2 andre. Trods Forbenenes Uddannelse til Gribeben, der kunde synes at antyde, at Haliplidelarverne lever af Rov, lever de dog af Plantedele — nogle specielt af Traadalger som Spirogyra og Zygnema, andre af Characéer, af Cla- dophora etc. De borer Kindbakkernes Spidser ind i AÅlgen og suger Grøntkornene ud. Og Klosaksen paa For- benet bruges kun til at gribe omkring Algetraaden, hvor- påa de suger. Da alle Spirakler er smaa, og der ikke som hos Dytiscidelarverne er endestillede, store Spirakler, sker Aandedrættet sikkert direkte gennem Huden. Dermed 156 passer det ogsaa, at Peltodytes foruden sine Spirakler besidder Trachégæller. Som fuldvoksen Larve gaar Larven paa Land og graver sig ned i Jorden, hvor den danner sig en Puppehule, hvori den efter en Uges Forløb forvandler sig til Puppe. Puppen (Fig. 5), der mangler Cerci, er forsynet med et ret ringe Antal lange eller korte, kegledannede Tu- berkler, der hver bærer en lang Børste; disse Børster holder Dyret hævet op fra Puppehulens Gulv, hvor den — som andre Pupper — hviler med Ryggen nedad. Efter at have hvilet som Puppe i et Par Uger kom- mer Imago frem. Nogle Arter overvintrer som Imago, andre som Larve. Oversigt over Slægterne. 1. Bagkroppen tydelig 9-leddet, med indbyrdes frie Cerci. Lange Trachégæller tilstede paa Krop- leddene (FG) ere RR 1. Peltodytes. Bagkroppen tilsyneladende 10-leddet, idet Cerci er sammenvoksede gennem Sftørsteparten af deres Længde. Ingen Trachégæller, men kor- tere eller længere, haardt kitiniserede Ud- vækster fra Leddenes Bagrande (Fig. 8)..... Pe 2. De 3 inderste Følehornsled ikke meget forskel- lige i Længde. Kindbakkerne med tornbesat Lobe under den rudimentære retinaculum. . : 2. Brychius. 3. Følehornsled længere end de 2 inderste Led tilsammen. Kindbakkerne med. tydelig, lille retinaculum, men uden tornbesat Lobe. 3. Haliplus. 1. Peltodytes Reg. (Fig. 6). Hovedet bredt trapezdannet, foroven let affladet, de øjebærende Sidedele af Issen stærkt fremtrædende. Føle- hornenes 3. Led det længste, medens 1. og 2. Led er korte. Hos den unge Larve findes dog kun 1 kort Led indenfor det lange. Kindbakkerne meget plumpe, med det smalle Spidsparti fæstet langt nede paa Siden af den brede, tungeformet trekantede Basaldel. En simpel spids retinaculum findes paa Inderkanten. Den omtrent cylindriske Krop holdes hos det levende 157 Dyr noget krummet ind mod Bugsiden. 1.—7. Bagkrops- led med parrede Sternalskjolde, de 2 sidste Bagkropsled (8. og 9.) med uparrede. Sidste Led endvidere med nogle smaa Skleriter omkring Gattet. De store Rygskjolde paa Brystleddene og de første 8 Bagkropsled forsynet med Udvæk- ster af forskellig Stør- relse, mindst 2 Par paa hvert Led (den voksne Larve har endog 3 Par påa Pronotum). Disse Udvækster er lange eller endog = meget lange, bløde, traad- agtige, sekundært led- dede, og fungerer sik- kert som Trachégæller. Disse Udvækster er, hvad den unge Larve tydelig nok viser, ko- lossalt udviklede bør- stebærende Tuberkler af samme Slags som de to andre Slægter har saa mange af, men af mindre Størrelse, Fig. 6. Peltodytes caesus. Hos ældre og hos fuld- (Efter Schiødte). voksne Larver er Bør- sten paa disse Tuberkler blevet en lang Svøbe med mange sekundære Led, og disse Trachégæller faar omtrent samme Udseende som Cerci, Forbenene, der er korte og flade, har paa Skinne- benets distale Part en kraftig, tilspidset Udvækst, der er af Længde med Fodleddet, og paa den ind mod dette vendende Kant er den fint tandet, hvorved Gribefunk- tionen bliver sikrere, og den ender distalt med en enkelt 158 kraftig Tand. Mellem- og Bagbenene, der er 4—5 Gange saa lange som Forbenene, er længere end de 3 Brystled tilsammen. 9. Bagkropsled med et Par lange Cerci, der er rettede opad og er adskilt lige til Basis. 1. P.caesus Duftschm. (Fig. 6). Den voksne Larves Trachégæller med 11—13 Led. Farven olivengrøn med brunligt Hoved. Længde 5 mm. i Træffes Maj—Juli i Ferskvand mellem Traadalger. 2. Brychius Thoms. Hovedet bredt firkantet, længere end bredt, de øje- bærende Sidedele ikke saa stærkt fremtrædende som hos Peltodytes. Bag Øjnene findes et Par særlig store børstebærende Tuberkler. Følehornenes 3 inderste Led ikke meget NAAR mining forskellige i Størrelse. Kindbakkerne PISEØS plumpe, det smalle Spidsparti fæstet paa Å Siden af den brede Basaldel, retinacu- Fig. T. Kropled af 4 im meget svagt udviklet der d Brychius elevatus. get svagt udviklet, men under den (Efter Bertrand). findes et lille lobeformet, afrundet Frem- spring, besat med en Gruppe Smaatorne. Den omtrent cylindriske Krop viser uparrede Sternal- skjolde paa alle 9 Bagkropsled, sidste Led desuden med smaa Pleural- og Analplader. De store Dorsalskjolde (Fig. 7) er (naar sidste Led undtages) hos den fuldvoksne Larve forsynet med 2 Par smaa, afrundede lobeagtige Fremspring paa Bagranden, .ogsaa her fremgaaende af relativt mindre børstebærende Tuberkler hos den spæde Larve. Hos den voksne Larve er disse Fremspring besat med mange smaa, børstebærende Tuberkler og det yderste Par desuden med et enkelt længere Haar. Børstebærende Tuberkler findes iøvrigt i Antal overalt paa Overfladen. Benene'erfret korte "Forbenene,;derterideskonteste, er flade Gribeben, hvis Laar har en kort, nedadvendt, fint SAR! 159 tornbesat Udvækst, virkende imod det ligeledes noget ud- bredte Skinneben. Cerci er sammenvoksede i Størstedelen af deres Læng- de, og paa dette Stykke besat med børstebærende Tuberk- ler. De frie Spidser bærer simple Børster. 1. B. elevatus Panz. Cercis frie Dele med 5 Bør- ster (hos den voksne Larve). Længde mindst 8 mm. Den sammenvoksede Del af Cerci 0,95—1,00mm, deres frie Dele 0,1 mm. Træffes om Sommeren og Efteraaret i Ferskvand, især i rindende Vand. 3. Haliplus Latr. (Fig. 8). Hovedet mere afrundet, længere end bredt, de øje- bærende Sidedele ikke frem- trædende. Bag Øjnene 3—4 særlig store, børstebærende Tuberkler. Følehornenes 3. Led længere end de 2 inder- ste, korte Led tilsammen. Kindbakkerne omtrent tre- kantede, den smalle Spidsdel fæstet paa Enden af den brede Basaldel, der bærer en i, E i Z 7 i iD É ' i Fig. 8. Haliplus ruficollis. (Efter Schiødte). 160 lille retinaculum, der dog hos visse Arter kan være gan- ske rudimentær. Den omtrent cylindriske Krop er af samme Type som Brychius. Alle 9 Bagkropsled med uparrede Sternal- skjolde, sidste Led endvidere med smaa Pleural- og Anal- plader. De store Dorsalskjolde løber bagtil typisk ud i 3 Par Udvækster, der kan være kortere eller længere; det mellemste Par kan dog reduceres og forsvinde, saa visse Arter kun har 2 Par Udvækster. Paa de 2 sidste Bagkropsled findes der kun 1—2 Par Udvækster. Ogsaa hos denne Slægt er disse Udvækster hos den spæde Larve kun repræsenterede af ret store børstebærende Tu- berkler. Hos den voksne Larve bærer de selv igen mange smaa børstebærende Tuberkler, og det yderste Par des- uden et Haar. Benene er ret korte. Forbenene, der er de korteste, er flade Gribeben, hvis Skinneben har en skraat udad- rettet Udvækst, der er mindre end hos Peltodytes, men som i Spidsen bærer 2 Torne. Cerci er sammenvokset i Størsteparten af deres Længde og er paa dette Stykke besat med børstebærende Tuberk- ler. De frie Spidser bærer et varierende Antal simple Børster. Oversigt over Arterne. i. Dorsaiskjoldene (undtagen de. 2 sidste) med 3 Par omtrent ens, korte eller temmelig korte Udvækster ENES: ER 24 Dorsalskjoldene med 2 Par længere Udvækster, idet det næstyderste Par er forsvundet..... 6. 2. 8. Bagkropsled kun med 2 Par, og 9. Bagkrops- ledekunsmed FPartudvæks fer yes 3. Saavel 8. som 9. Bagkropsled med 2 Par Ud- væ RS ER SA RA ERR AT NS DEERE sr 4. obliquus. 3. Udvæksterne forholdsvis lange og spidse. De bagtil stærkt udbredte Led kun med faa børste- bærende khuberkler seere 5. lineatocollis., Udvæksterne korte og butte. De mere parallel- sidede Led med en tættere Beklædning af børsfebærende Huberkler see SERES 161 4. Beklædningen med børstebærende Tuberkler EGER SE ET ETT sg DE KLRSRRNNSANESE ENES HS Fcon timis Beklædningen med børstebærende Tuberkler MINE St æt RRE FEER DS Sa DEN SEM 5: 5. Udvæksterne paa Dorsalskjoldene almindelig- vis med 4 børstebærende Tuberkler 2. ruficollis. Udvæksterne paa Dorsalskjoldene almindeligvis med 6 børstebærende Tuberkler 3. immaculatus. 6. Det yderste Par Udvækster meget længere og kraltisererendkdermedranes me 6. variegatus. Begge Par Udvækster omtrent lige lange..... : T. Det yderste Par Udvækster tydelig større end delmediane"paande bageste Led TENNIS Det yderste Par Udvækster ikke større end de mediane paa de bageste Led..... 8. flavicollis. 1. H. confinis Steph. (Fig. 9). Farven mørk olivengrøn med brunt Hoved og graalighvid Underside. De børstebærende Tuberkler ret jævnt fordelt, sædvanlig uden nøgen Midt- stribe fortil paa Kroppen. De 3 Par Udvækster ganske korte. Længde 8— Elsk OS KTropled af Haliplus confinis. 9 mm. Den sammenvoksede Del af (Efter Bertrand). Cerci 1,9, de frie Ender 0,2 mm. Træffes om Sommeren i stillestaaende Ferskvand. Ogsaa i Brakvand. 2. H.ruficollis De Geer. (Fig. 10). Farven olivengrøn med brunt Hoved og graalighvid Underside. De børstebærende Tuberkler ladende en nøgen Midtstribe fri i hvert Fald paa den forreste Del af Fig. 10. Kropled Kroppen, og en vis Ordning i Længde- 2f Haliplus rufi- j collis. (Efter Ber- strøg kan iagttages. De 3 Par Udvækster trand). ganske korte. Længde 8 mm. Den sam- menvoksede Del af Cerci 1,185 mm, de frie Ender 0,65 mm. 3 Træffes hele Aaret igennem paa Traadalger i stille- staaende Ferskvand. Victor Hansen: Vandkalve og Hvirvlere. fi 162 3. H.immaculatus Gerh. Farven brunlig med brunt Hoved og graalighvid Underside. Ligner meget ruficollis, men adskilles foruden ved den i Oversigten nævnte Ka- rakter ved et bredere og tydelig mere hvidfarvet Pro- thorax. Længde 9,5—10,25 mm. Træffes hele Aaret igennem paa Cladophora i Ferskvand. 4. H.obliquus Fabr. (Fig. 11). Farven brunlig grøn, med mørkere, grønligt Hoved og graalighvid Underside. Leddene bredest bagtil. De børstebærende Tuberkler til Fig. 11. Kropled af Haliplus Fig. 12. Kropled af Haliplus obliquus. (Efter Bertrand). lineatocollis. (Efter Bertrand). en vis Grad ordnede i Længdestrøg. De 3 Par Udvækster længere og spidsere end hos de foregaaende Arter. Længde 8—9 mm. Den sammenvoksede Del af Cerci 1,75 mm, de frie Ender 0,2 mm. Træffes hele Aaret i stillestaaende Ferskvand; synes at leve udelukkende paa Characeer. 5. H. lineatocollis Marsh. (Fig. 12). Farven mer eller mindre mørk grøn, med brunt Hoved og graalig- hvid Underside. De børstebærende Tuberkler kun faa, ordnede i tydelige Længdestrøg, der bagtil ender i de ret lange og spidse Udvækster. Længde 8 mm. Den sammen- voksede Del af Cerci 1,2—1,5 mm, de frie Dele 0,5 mm. Træffes hele Aaret paa Traadalger i stillestaaende Ferskvand. 6. H. variegatus Sturm (Fig. 13). Farven grøn eller brunlig grøn med brunlig grønt Hoved og graalighvid 163 Underside. De børstebærende Tuberkler ordnede i tyde- "lige brede Længdestrøg. Paa det næstyderste Par Ud- væksters Plads findes nogle simple Tuberkler, der endog br, U " ” revy rune HANS nt V. Nan FUFEEOO Fig. 13. Kropled af Haliplus Fig. 14, Kropled af Haliplus variegatus. (Efter Bertrand). fulvus. (Efter Bertrand). mangler helt paa de 2 bageste Led. Længde 8—11 mm. Den sammenvoksede Del af Cerci 2—2,5 mm, de frie Ender 0,25 mm. Lever paa Characeer i stillestaaende Ferskvand. 7. H. fulvus Fabr. (Fig, 14). Farven grøn til brunlig grøn med brunt Hoved og graalighvid Underside. De børstebærende Tuberkler ordnede i ret tydelige Længde- strøg. De yderste Udvækster paa Leddene krummede lidt indefter bagtil: Længde 12 mm. Den sammenvoksede Del af Cerci 3,5 mm, de frie Ender 0,2 mm. I stillestaaende Ferskvand; synes at leve af Characeer. 8. H. flavicollis Sturm- (Fig. 15). Farven grøn til brunlig grøn med brunt Hoved og graalig- hvid Underside. De børstebæ- rende Tuberkler ordnede i tyde- Eels KODE af Alps lige Længdestrøg. De yderste flavicollis. (Efter Bertrand). Udvækster paa Leddene ikke eller kun ubetydeligt indadkrummede bagtil. Kroppen som Helhed en Smule smallere end hos foregaaende. Længde 12 mm. Den sammenvoksede Del af Cerci 3,5 mm, de frie Ender 0,25 mm. I stillestaaende Ferskvand; lever paa Characeer. 11= 164 Dytiscidae. I den følgende almindelige Beskrivelse er der kun i ringe Grad taget Hensyn til Noterinerne, idet disse i Ud- seende og Bygning staar de øvrige Larvetyper saa fjernt, at der kunde være god Grund til — som det ogsaa er blevet gjort — at fjerne Gruppen helt fra Familien Dy- tiscidae og betragte den som en særlig Familie. Dytiscidelarvernes velkitiniserede Hoved er hvælvet eller fladt, lige fremstrakt, saa Munden peger fremefter, Formen — set ovenfra — enten pæreformet (Hydro- porinae) eller med mere jævnt afrundede Sider, saa Formen nærmest bliver oval eller firkantet med afrundede Hjørner. Den Y-formede Sutur skiller som sædvanlig en forreste uparret Pande (frons) fra de bageste Issedele (epicrania), der her ogsaa kan fremtræde uparret, idet den uparrede Gren paa Y-et mangler. Tindingepartiet af Epi- craniet oftest med en Skraarække af smaa Torne. Bag- hovedet er almindeligvis halsagtigt indsnævret. Pandens Forrand (Clypeus) er hos Hydroporinae trukket ud til et ,Pandehornf, hos alle de øvrige er Clypeus kun ført i en svag Bue mellem de vinkeldannet fremstaaende Yder- hjørner (Frontalhjørnerne), eller Clypeus er trukket ud i 3 spidse Tænder (Cybister). Frontalhjørnerne er ikke trukket frem hos Noterus. En Overlæbe mangler til- syneladende, idet Clypeus. danner Hovedets Forkant, men under denne ligger den svagere kitiniserede Overlæbe slaaet tilbage hen imod Munden. Fra Clypeuskanten hænger der nedefter en Frynse af smaa Lameller, der er forskelligt udviklet hos de forskellige Former; de mangler hos Cybister, som til Gengæld har et Antal Børste- knipper, hvert udgaaende fra en enkelt Børsteskaal. Mund- aabningen er bred, men sammenklemt, og et Par sammen- falsede Tværkanter, henholdsvis paa Mundloft (Epipha- rynx) og Mundgulv (Hypopharynx), gør Lukningen effektiv, saa der kun bliver Passage ind i Munden gennem Mund- vigene. 165 Paa hver Side af Hovedet findes 6 Øjne, der alminde- ligvis er omtrent ens i Størrelse; sjældent er de 2 øverste Øjne meget store, de andre 4 smaa (Acilius, Grapho- deres). Følehornene (Fig. 16), der er anbragt langt ude paa Hovedets Sider, er 4-leddede. De 3 inderste Led er lang- A B C D Fig. 16. Følehorn af A Deronectes, B af Nartus, C af Dytiscus, D af Cybister. (Efter Bertrand). strakte, omtrent ens i Længde. Undertiden er 4. Led lige saa langt som de andre (Colymbetes, Nartus,Rhantus), men almindeligvis er 4. Led stærkt reduceret i Længde, en lille Tap, der ikke er stort større end det ,,Vedhængsled”, der hos Hydroporinae, Laccophilus, Hydaticus, Cybister o. a. fæster ved Siden af det. Hos Dytiscinae (hvis spæde Larver viser det normale Ledantal) træffes hos den voksne Larve en Forøgelse af Ledantallet, idet der fra Basis af de 3 inderste Led kan fraskilles et lille sekundært Led, saa Følehornet bliver 7-leddet. Cybister- 166 Larven viser lige fra Fødslen en Forøgelse af Ledan- tallet til 9, idet 1. Led er tvedelt, 2. og 3. Led tredelte. Kindbakkerne (Fig. 17) er seglformede, uden eller i det højeste med en meget svag retinaculum og uden Knusetand. Almindeligvis er Kindbakkernes Spidser paa normal Maade rettet lige indefter, men hos Hydropo- rinae peger Spidserne skraat opefter, og Pandehornet hos disse Former virker da under Gribefunktionen med som et dorsalt Støttepunkt i Form af en ubevægelig Tangkæbe. Paa Kindbakkens konkave Kant findes en fla- dere eller dybere Fure, hvis Rande er mer eller mindre . sammenklemte, men viger fra hinanden ved Enderne til en — større distal Aabning, der DE ligger paa Kindbakkens ven- trale Flade nær dens Spids, Fig. 17. Kindbakke af Colym- og en proximal Aabning, der betes. T. v. set lige fra oven, ligger dorsalt lige op til Mund- Se sens krast indefra, saa vigen under Frontalhjørnet. ele Furen er tydelig. (Efter i É Bertrand). Kindbakken minder saaledes i sin. Bygning paafaldende om Gifttandens Bygning hos visse Giftslanger (de Fure- tandede). Hos Cybister er ligesom hos Halipliderne Furens Rande vokset sammen, saa Kindbakken her min- der om Gifttanden hos andre Slanger (Edderormene). Gennem denne Kanal sker Fødeoptagelsen. Hos Cybister findes der mellem Kindbakker og Kæber et Par smaa 2-leddede palpeagtige Dannelser, der repræsenterer de paafaldende veludviklede Maxillulae. Kæben (Fig. 18) har et lille cardo og et større stipes; dette sidste bærer almindeligvis en lille 2-leddet Flig (la- cinia), der dog mangler hos Hydroporinae og Cy- bister. Paa stipes følger et lille, palpeledlignende pal- piger uden nogen Fligudvækst. Palpen er lang, typisk 3-leddet, men hos de Former, der viser forøget Ledantal 167 i Følehornet (Dytiscinae), findes oftest en lignende Led- forøgelse ogsaa i Palpen, saa den f. Eks. hos Dytiscus bliver 6-leddet (idet alle 3 Led er tvedelte), hos Hydati- cus 5-leddet (idet kun 2. og 3. Led er tvedelte). Hos Cy- bister er Palpen endog blevet 8-leddet. Underlæben (Fig. 19) viser et kort og bredt submen- tum og et mentum, der ogsaa kan være kort og bredt og — Fig. 18. A Kæbe af Laccophilus, B af Coelambus, C af Dytiscus, D af Cybister. (Efter Bertrand). da almindeligvis mangler ligula (f. Eks. Dytiscus), men ogsaa kan være længere end bredt og da almindeligvis har en ligula. Ligula kan være dobbelt (Hydaticus) eller enkelt, og da enten simpelt stavformet (Grapho- deres) eller kløftet (Acilius). Palpen typisk 2-leddet, men en sekundær Forøgelse af Ledantallet finder Sted hos Dytiscus og Cybister, der begge har 4-leddede Læbepalper. Kroppen er langstrakt tendannet, bagtil stærkt. til- spidset, svagere fortil (mest hos Acilius og Grjiapho- 168 deres); midtpaa er den let nedtrykt, bagtil derimod med cylindrisk Tværsnit. Paa Oversiden findes store, mørke, velkitiniserede Rygskjolde, hvis Marmorering eller Teg- ning svarer til Muskelfæster paa Kuticulaens Inderside. Pleurer og Underside er bløde og lyst, hvidligt farvede. Dog er de 2 sidste Bagkropsled almindeligvis kraftigt kitiniserede ogsaa paa Undersiden, idet der findes en sammenhængende Kitinring rundt om hvert af disse 2 Led (uden Sondring i Tergit, Pleur og Sternit). Hos Dyti- A B E Fig. 19. A Underlæbe af Hydaticus, B af Acilius, C af Be (Efter Bertrand). scinae findes endvidere et veludviklet Kitinskjold paa Forbrystets Underside, et Prosternum, hvis Form kan benyttes i Systematikken; det er uparret hos de fleste, parret hos Cybister. Hos Cybister er ikke blot Un- dersiden, men ogsaa Bagkroppens Overside blød og over- vejende lyst farvet, idet Rygskjoldene er meget stærkt reducerede i Størrelse og den bløde Mellemhud derfor dominerer. Bagkroppen bestaar af 8 Led, hvoraf det sidste bag- til er skraat afskaaret, saa der bliver en skraat nedad- vendende, blød Endeflade, hvor sidste Par Spirakler, Cercis Fæstepunkter og nederst Gattet har deres Plads. Alminde- ligvis er det bageste-øverste Punkt af 8. Bagkropsleds Kitinring forlænget ud over den bløde Endeflade som en 169 lille, kegledannet Spids; hos Platambus er der dog ingen saadan Spids til Stede. Medens den bløde Under- side af Kroppen er nøgen, findes der paa Rygskjoldene et — ret ringe — Antal Haar og Børster af forskellig Størrelse; navnlig lægger man Mærke til nogle særlig kraftige Børster langs Leddenes Bagrand hos Hydro- porinerne, Laccophilinerne og de fleste Colymbetiner., Larverne af Gruppen Dytiscinae har paa Siden af de P Fig. 20. A Forben af Agabus Sturmi, B af Acilius sulcatus. 2 sidste Led (den unge Larve kun paa sidste Led) en Kamrække af lange Svømmehaar. Benene (Fig. 20) er sædvanlig lange og slanke, længst hos Laccophilinerne og mange Dytisciner. Forbenene er de korteste, men de er ikke som hos Halipliderne ud- formede som Gribeben, derimod ligner de ganske de 2 andre Benpar i Udseende. Benet bestaar af den lang- strakte Hofte, Hofteringen, der almindeligvis synes delt påa tværs i 2 Ringe, hvoraf den distale undertiden be- tegnes som Præfemur, Laar, Skinneben og Fod, og ender i 2 Kløer, der fæster paa en lille Prætarse. Kløerne er almindeligvis simple; hos Rhantus, Nartus og Co- lymbetes er de dog fint tandede langs Underkanten. . Benene er besat med et varierende Antal Haar og Bør- 170 ster, hvoraf visse i lovmæssig Anbringelse kan genkendes hos alle Formerne. De svømmende Larver har desuden 1 eller 2 Kamrækker af lange Svømmehaar paa Laar, Skinneben og Fod, kraftigst udviklede hos Dytiscinae. Paa Undersiden af Skinnebenets og Fødens yderste Del findes oftest en Kam af korte, simple eller flerspidsede Torne. Cerci (eller rettere Pseudocerci) (Fig. 21), der fæster under Spidsen af sidste (8.) Bagkropsled, kan være redu- Fig. 21. Bagkropsspidsen med den ene Cerce af 4 Hydropvorus, B Deronectes, C Laccophilus, D Agabus, E Hydaticeus, F Dytiscus, G Cybister. cerede til smaa Tuberkler (Cybister), de kan være ret korte, let affladede (Dytiscinae), eller de kan være cy- lindriske, spinkle, lange, og da almindeligvis 2-leddede, idet 2. Led enten kan være langt, børstedannet (Hydro- porinae) eller ganske kort og sammenvokset med 1. Led (Colymbetinae). Paa Cerci findes typisk 7 Børster, de saakaldte Primærbørster, lovmæssigt anbragt: 3 langs ad inLedmSsiiket knippe vedfEndenFaftdeftentedssamten enkelt paa 2. Led. Naar 2. Led er lille, ser det ud, som Cercen ender med et Knippe paa 4 Børster, eller naar 2. Led som hos Hydroporinerne seiv er børsteformet, ender Cercen 5-spidset. Desuden kan der optræde flere Børster, de saakaldte Sekundærbørster, der, naar de er 171 talrigt til Stede (f. Eks. Laccophilus), gør det vanskeligt at erkende, hvad der er Primærbørster. Hos Dytiscus er Cerci besat med en Bræmme af Svømmehaar langs Kanterne, og Primærbørsterne kan ikke erkendes. Spirakler, der er afrundede, men med sammenklemt Spalte, er til Stede paa Meso- og Metathorax (paa det sidste ganske rudimentære, uden Lukkemekanisme) og påa alle 8 Bagkropsled. Medens alle de 9 forreste Par, Sidespiraklerne, findes paa Leddenes Sider lige under Rygskjoldets Kant, er det sidste, 10., Par anbragt helt bagtil paa 8. Bagkropsled under dettes bagudragende Spids, lige over Cerci, og de er paa deres udvendige Side støt- tede af en lille, nærmest halvmaaneformet Kitinplade. Dette sidste Par Spirakler, der er det eneste fungerende, er det eneste, der findes lige fra Fødslen, Sidespiraklerne kommer først frem i Løbet af Udviklingen. Trachégæller findes ikke hos nogen dansk Form; de er paavist hos en amerikansk Slægt (Coptotomus) paa dennes 6 første Bagkropsled. Ogsaa hos den Dytisciderne nærstaaende sydeuropæiske Familie Hygrobiidae findes der Trachégæller, men her anbragt ved Basis af Benene. Biologi. Larverne lever i Ferskvand, paa de samme Lokaliteter, som Imagines ynder. I rindende Vand findes saaledes Laccophilus hyalinus og forskellige Dero- nectes-Årter, men Hovedmassen af Formerne hører til i stillestaaende Vand. Nogle foretrækker vegetationsfrit aabent Vand, andre stærkt tilgroede Vandhuller, ligesom der er Forskel paa, om de ynder rent Vand eller Vand forurenet af organisk Materiale (det sidste saaledes Nar- tus Grapei og Hydroporus dorsalis). Adskillige Hydroporiner gaar ud i Brakvand. Æglægningen finder almindeligvis Sted om Foraaret (Agabus, forsk. Dytiscus-Arter, Rhantus, Lacco- philus), men andre lægger Æg lidt senere, hen paa For- sommeren (Hydaticus, Acilius, Graphoderes, Dy- tiscus-AÅrter, Hydroporinae). Enkelte, som Ilybius- Slægten, lægger først Æg hen mod Slutningen af Som- meren. Colymbetes fuscus og Agabus bipustula- tus lægger Æg flere Gange i Løbet af Aaret og da især fra Efteraar til Foraar. 172 Nogle Former lægger Æggene frit paa Planter og andre Genstande i Vandet(Colymbetes, nogle Agabus- og Rhantus-Arter) og da oftest i Snore eller Klumper. ÅAcilius lægger ikke sine Æg i Vandet, men i Hobe frit i halvvaadt Mos eller under Barken paa liggende, døde Stammer eller Grene i Skovbunden ud til Vandet. Ende- lig er der en Række Former, der ved Hjælp af en Lægge- brod aflægger Æggene enkeltvis indborede i det submerse Parti af Stænglerne af forskellige Sumpplanter som Ra- nunculus lingua, Glyceria, Alisma, Typha, Potamogeton natans, Juncus, Scirpus etc. (Dytiscus, Graphoderes, Hydaticus, Ilybius fenestratus, Ågabus- Arter). Efter en Inkubationstid, der varer fra nogle faa Dage til flere Uger, sprænges Skallen af den spæde Larve ved Hjælp af et Par Æggetænder, der er anbragt paa Panden. Disse Ægtænder mangler dog hos Laccophilus og Cybister, og et Par kraftige Torne paa Epicraniet, som ses hos den spæde Laccophilus-Larve, overtager maa- ske her Ægsprængningsfunktionerne. Larven gennemløber 3 Larvestadier, adskilt ved Hudskifter. Den vokser meget hurtigt. Hvert af de 2 første Larvestadier gennemløbes almindeligvis paa en Ugestid. Det sidste Larvestadie er i mange Tilfælde lige saa kortvarigt (det er Imago, der lever den længste Tid, og som overvintrer), men Ily- bius-Slægten, Platambus maculatus, Ågabus bi- pustulatus og vistnok forskellige andre Ågabus- og Rhantus-Arter samt Dytiscus semisulcatus over- vintrer ogsaa som Larver, og i saa Tilfælde kan det sidste Larvestadie vare op mod et halvt Aar. Efter Bevægelsesmaaden kan man skelne mellem 4 forskellige Typer af Larver. En stor Del er daarlige Svømmere, men de kan gaa " eller løbe temmelig rask om paa Bunden eller andet Underlag, idet de holder sig fast med Kløerne, eller de roder i det øverste Detrituslag i Smaadamme (f. Eks. Agabus,Ilybius, mange Hydroporiner). Disse krybende Larver mangler Svømmehaar, deres Cerci er næsten ube- vægeligt stive, men forsynede med nogle kraftige Børster (Primærbørsterne). Cercis Funktion er at orientere Krop- pen i en gunstig Stilling for Aandedrættet, naar Dyret kommer op til Overfladen med sin Bagende for at aande. Dyrene naar op til Overfladen kravlende langs Vand- eller Sumpplanter eller ubehjælpsomt svømmende, saa godt de kan. Disse Larver forbliver ofte lang Tid ad Gangen paa Bunden af Vandet og kommer kun med lange Mellem- rum op til Overfladen. 173 Andre svømmer ret godt, idet deres lange Ben og Cerci har lange Haar eller endog Rækker af Svømmehaar (Hyphydrus, forsk. Deronectes-Arter, Laccophi- lus, nogle Agabus-Årter og i endnu højere Grad Co- hvynnbeteseNartus"Rhantus)ncereltertherkraftige og bevægelige, og ved deres Hjælp er Dyrene i Stand til at forankre sig paa Vandoverfladen under Aandedræts- processen. De spæde Larver mangler disse Svømmehaar, der først viser sig under Larveudviklingen. De meget bevægelige Larver af Underfamilien Dy- tiscinae er de bedst specialiserede til Svømning, da de har kraftige Bræmmer af Svømmehaar ikke blot paa de lange Ben, men ogsaa paa de bageste Bagkropsleds Sider, og for Dytiscus-Slægtens Vedkommende tillige paa Cerci. Det er næsten eksklusivt svømmende Dyr, hvis Svømning specielt sker ved Slag op og ned af Bagkrop- pen, medens Benenes Haarbræmmer — der hos forrige Gruppes Larver var Svømmeorganerne — her især tjener til, naar Benene holdes udspredt, at holde Larven svæ- vende i Vandmassen, en Svæven, som ogsaa lettes ved, at Legemet er paafaldende let (paa Grund af de store Trachéstammer, der endog kan have blæreformede Op- svulmninger), saa let, at Dyret ofte føres passivt opad i Vandet, naar det ikke selv bevæger sig. Naar Larven naar Vandoverfladen, støtter de flade, ofte haarbræmmede Cerci mod Overfladehinden, idet Dyret almindeligvis under Aandedrætsprocessen hænger ned i Vandmassen i en ka- rakteristisk, krummet Stilling (Fig. 22). Disse Larver be- sidder deres Svømmehaar lige fra Fødslen. I skarp Modsætning til disse henholdsvis krybende, svømmende og svævende Larvetyper staar den afvigende byggede, gravende Larve af Noterus, der har næsten cylindrisk Krop og lever nedgravet i Mudder inde ved Land. Benene er korte, kraftige Graveben. Under Aande- drættet stikker Larven blot Bagkropsspidsen saa meget til Vejrs, at den naar Overfladen og gennembryder denne ved Hjælp af de 3 Spidser, som de korte, sylformede Cerci og 8. Bagkropsleds spidse Bagende danner (Fig. 24). Aandedrættet, hvortil behøves atmosfærisk Luft, der, som nævnt, faas ved Besøgene ved Vandoverfladen, finder kun Sted gennem det sidste, endestillede Par Spirakler. Sidespiraklerne fungerer ikke. De 2 Trachéhovedstammer, der fra Bagspiraklerne fortsætter sig fremad gennem hele Kroppens Længde, har ovalt Tværsnit, og det er derfor let for Larven ved Kontraktion af Kroppen at klemme dem helt sammen og drive den gamle Luft ud. Naar 174 Kropmuskulaturen slappes, antager Trachéstammerne igen (paa Grund af Kitinbeklædningens. Spiraltraad) rent pas- sivt det gamle Udseende, og ny Luft suges ind. Luftfor- nyelsen i de fine Grene, der udgaar fra Trachéstam- Fig. 22. Dytiscus-Larve, hængende i Vandoverfladen under Aande- drætsprocessen. (Efter Wesenberg-Lund). merne, og: som har circulært Tværsnit, hvad der. umulig- gør en Sammentrykning af Lysningen, sker ved simpel Diffusion. Vandkalvelarverne er graadige Rovdyr. De daarlige Svømmere tager især Døgnfluelarver, Perlidelarver, Vand- nymfelarver og Stankelbenslarver, der færdes paa Bunden af Vandet, men de kan dog ogsaa oppe i Vegetationen lejlighedsvis faa fat paa smaa Krebsdyr (Ostracoder, Daf- 175 nier, Copepoder) og Stikmyglarver. Disse sidste Byttedyr er dog almindeligvis for hurtige i Vendingen, og det er derfor ogsaa de gode Svømmere, for hvem de især tjener til Næring; Rhantus skal saaledes endog kunne spille en Rolle ved Udryddelsen af Myggelarver. De store svæ- vende Larver af Dytiscus og Cybister kan ogsaa tage det op med de store Guldsmedelarver og andre større Insekter og Krebsdyr. De gaar heller ikke af Vejen for Vandlungesnegle (Planorbis, Limnaeus), og hvor der er mange Haletudser eller Smaasalamandre til Stede, er disse almindeligvis deres foretrukne Føde. Naar en Vandkalvelarve træffer et Byttedyr, borer den blot sine Kindbakker ind i Byttet og sidder saa stille, medens den lader en giftig Vædske strømme fra Munden ud gennem Mundvigen langs Renden under Frontalhjør- net og derfra gennem Kanalen i Kindbakken og over i Ofret, som derved lammes. Derpaa sprøjtes der.ad samme Vej Fordøjelsesvædske over i det, og efterhaanden som nu Ofrets Bløddele opløses ved denne ,extraoralef For- døjelse, suges de tilbage gennem Kindbakkekanalen og Aabningen i Mundvigen, og tilsidst bliver kun det tomme Kitinskelet eller en slatten Paddehud tilbage. Naar Larven er fuldvoksen, hvad der for Hovedparten af Arternes Vedkommende vil sige Juli— August, forlader den Vandet og vandrer op paa Land for at finde et Sted med løs Jord, f. Eks. et gammelt Muldvarpeskud, for at forpuppe sig. Er intet passende Sted forhaanden lige ved Vandkanten, kan Larven godt vandre temmelig langt, og derfor kan f. Eks. de store Dytiscus-Larver ofte an- træffes vandrende om paa Græsmarker og Landeveje. I den løse, fugtige Jord borer Larven sig ned og danner sig en ægformet Puppehule. Sker Forpupningen lige ved Jordoverfladen, faar det mere Karakteren af en Kokon (saaledes ofte hos Hydroporinerne, Acilius og Hydaticus). Efter at have hvilet nogen Tid heri som Larve, sker Forvandlingen til Puppe. Puppen ligger et Par Uger, før den forvandler sig videre, til Imago, der igen tilbringer henved en Uges .Tid i Puppehulen, for at Kitinen kan hærdne, før Imago kommer frem. Puppen (Fig. 23) viser et bredt Pronotum af veks- lende Form og Børsteudstyr. Hovedet ligger skjult under Pronotum, og Munden vender bagud. Kroppens Sidedele fremtrædende. Der er tydelige, veludviklede Cerci. Krop- leddene er besat med ret faa og korte Børster, anbragt i Tværrækker eller Grupper, ofte paa korte, kegledannede Tuberkler. 176 Oversigt over Underfamilierne. 1. Hovedet hvælvet, uden fremstaaende Frontal- hjørner. Kindbakkerne brede med stor retina- culum og kraftig, tandet Skærerand I. Noterinae. Hovedet hvælvet eller affladet, med frem- staaende Frontalhjørner paa Panden. Kind- bakkerne seglformede, med rudimentær eller helt uden retinaculum, Skæreranden utandet, sjældent med ganske fine Tænder ......... 2. Fig. 23. Puppe af Agabus bipustulatus. (Efter Bertrand). 2. Hovedet hvælvet, Panden fortil trukket ud i et snudeagtigt Pandehorn..... " IN. Hydroporinae. Hovedet afladertudensPande horn 3. 3. De bageste Bagkropsled med Svømmehaar paa Siderne. Følehorn og Kæbepalper med se- kundære ed ER ANN ETA SESR V. Dytiscinae. De bageste Bagkropsled uden Svømmehaar. Følehorn og Kæbepalper kun med det pri- mære Antal Led: JE NL aA ANE SESESNRERE 4. 4. Kroppen temmelig langstrakt. Benene meget lange og spinkle, med Svømmehaar. Hove- dets Sider med 3—5 paafaldende lange, kraf- fige KONEN man IE II. Laccophilinae. Kroppen lidt mere undersætsig. Benene kor- ØM tere, med eller uden Svømmehaar. Hovedets Sider med et lidt større Antal smaa Torne. IV. Colymbetinae. I. Noterinae. Kroppen cylindrisk eller tenformet, ofte kraftigt kiti- niseret over det hele. Pronotum omtrent saa bredt som langt, omtrent parallelsidet, kun ubetydelig bredere end Fig. 24. Noterus-Larver, nedboret med Forenden i Dyndet og med Bagkropsspidsen i Vandoverfladen. (Efter Wesenberg-Lund). Hovedet. Hovedet halvkugleformet, hvælvet. Panden meget stor, uden fremstaaende Frontalhjørner. Ingen halsagtig Indsnøring bagtil paa Hovedet. Munddelene ikke forlæn- gede. Kindbakkerne (altid?) dybt furede. Benene korte Graveben med udfladede Led. Cerci korte eller meget korte. Af den eneste danske herhen hørende Slægt No- terus kendes foruden den nyfødte Larve til N. clavi- cornis De Geer kun uklækkede fuldvoksne Larver, der ikke kan henføres til Art, Derfor kan kun Slægtskarak- terer gives. ? Victor Hansen: Vandkalve og Hvirvlere, 2 12 178 1. Noterus Clairv. (Fig. 24). Lyst gullig med en lidt mørkere Ring paa hvert Led, cylindrisk; Dyret gør nærmest Indtryk af at være en Smelderlarve. Følehornene korte, 4-leddede, 4. Led lille, intet Ved- hængsled til Stede. Kindbakkerne (Fig. 25 Å) kraftige, brede, med en Række store Tæn- der langs Skæreranden. Medens det for de øvrige (ikke-danske) Slægter hørende til Noterin- Gruppen .er konstateret, at de har en dyb Fure i Kindbakken, er dette ikke konstateret hos Noterus. Kæberne korte, kraf- tige, med nærmest trekantet, bredt stipes, 2-leddet lacinia fin- "des, den 3-leddede Kæbepalpe kort og plump. Mentum lidt bredere end langt, fortil ind- bugtet, uden ligula. Benene (Fig. 25 B) korte, sam- mentrykte Graveben. Hoften er "det længste Led, Laaret er bredt trekantet og i Spidsen forsynet med faa, stive Gravebørster. Gravebørster findes ogsaa paa NOE BEDER Cc Hofteringen (der ikke er delt) og kropsspidsen. (EfterWesen- — Skinnebenet, flest paa Forbenet. berg-Lund). 8. Bagkropsled (Fig. 25 C) kort, … kegledannet, endende med en fin, tornagtig Spids af samme Længde som de smaa, let affladede Cerci, som er bevægeligt fæstet paa en paafal- dende stor, blød Bindehud. Længde 7—8 mm. Lever nedboret i Dyndet inde ved Bredden af Fersk- vand. Kan ogsaa bevæge sig gaaende paa Bunden med slangeagtige, bugtede Bevægelser. Fig. 25. A Kindbakke af 179 II. Laccophilinae. Kroppen tenformet, mere afsmalnet bagtil end fortil, ligner meget en Colymbetin, men er tydelig slankere bygget. Pronotum kort, stærkt afsmalnende fortil. Hovedet stort, saa bredt som Pronotum er bredt bagtil. Clypeus” Forrand danner en svag Bue mellem de tydelige Frontal- hjørner. Hals findes, men den er ikke afsat fra Issen ved nogen Tværfure. Kindbakkerne vender Spidserne ind- efter, mod hinanden. Kæberne med et forholdsvis stort, affladet, omtrent firkantet stipes, der bærer en 2-leddet lacinia og lange, 3-leddede Palper. Mentum omtrent dob- belt saa bredt som langt, med tværafskaaret Forrand, uden ligula. Benene meget lange, med Svømmehaar paa Skinneben og Fod. Paa Hofte. og Laar findes en Række smaa, skælagtige Tuberkler, der hver bærer en lille Kam af 4—6 ganske korte Børster. Endvidere har Skinneben og Fod paa Undersiden en Kamrække af korte, tornagtige Børster. Cerci cylindriske, baade med Primær- og Sekun- dærbørster. Kun 1 Slægt. 1. Laccophilus Leach (Fig. 26). Hovedet fladt. Nogle faa (4—5) kraftige, fremadven- dende Børster paa Issens Sidekanter. Følehornenes 2 in- derste Led omtrent lige lange, 3. Led det længste, svagt kølledannet, 4. Led lille, Vedhængsled til Stede, større end 4. Led. Kæbepalpens 3. (yderste) Led saa langt som 2. Paa de meget slanke Ben er Fodleddet længere end Skinnebenet. 8. Bagkropsled kort, bagtil kort tilspidset. Cerci lange og slanke, 2-leddede. De 3 proximale Primærbørster anbragt med Mellemrum langs ad 1. Led, Sekundærbørsterne i den yderste Halvdel af 1. Led saa lange som Endeknippet af Primærbørster (Fig. 21). 12% Fig. 26. Laccophilus minutus…. (Efter Schiødte). Oversigt over Arterne. 1. Hovedet kort, næppe længere end bredt. Issens Baghjørner tydelige. Kroppen temmelig bred, stærkt bEUnple te Er ASER 1. hyalinus. Hovedet tydelig længere end bredt. Issens Bag- hjørner udviskede. Kroppen slankere, bleg, uden tydelige brune Pletter........ 2. minutus. 1. L. hyalinus De Geer. (Fig. 27). Kroppen temmelig bred, ret brat afsmalnende bagtil. Kropleddene er med 181 Undtagelse af Pronotum og 8. Bagkropsled brunmarmo- rerede, og paa Hovedet findes ligeledes mørke, brune Pletter, saaledes en stor, mørk Plet omkring Pandens Baghjørne, ligeledes en stor, langstrakt Plet paa hver Tinding, og andre langs Pandens Forrand. 8. Bagkropsled kun en Trediedel længere end 7., Cerci dobbelt saa lange som 8. Led. Længde 7,2—7,5 mm. Træffes i Juni—September i rindende Vand, sjældnere i stillestaaende. Fig. 27. Hoved af Lacco- Fig. 28. Hoved af Lacco- philus hyalinus. (Efter philus minutus. (Efter Bertrand). Bertrand). 2. L. minutus L. (Fig. 28). Kroppen slankere, lang- sommere afsmalnende bagtil. Farven er bleg, gennemskinne- lig, med meget svagt fremtrædende Marmorering; paa Hovedet mangler saaledes ganske Pletten ved Pandens Baghjørne. 8. Bagkropsled over dobbelt saa langt som 7., Cerci mer end dobbelt saa lange som 8. Led. Længde 8—8,5 mm. Træffes i April—Juni livligt svømmende om i mindre Vandhuller med ikke for megen Vegetation. 182 III. Hydroporinae. Kroppen ret kort og plump, mere afsmalnet bagtil end fortil. Pronotum bredere end langt, hos Hyphydrus smalnende stærkt af fortil, hos de øvrige mere parallel- sidet. Hovedet hvælvet, hos Hyphydrus lille, kun halv saa bredt som Pronotums Bagrand, hos de andre større, kun lidet smallere end Pronotum. Clypeus med en smal- lere eller bredere, snudeagtig Forlængelse (Pandehorn), saa Hovedets Form bliver flaske- eller pæreformet. Paa Siden af Pandehornet findes almindeligvis et tandformet eller mere but Fremspring, bag hvilket Sideranden ofte er fint tandet. Frontalhjørnerne smaa eller næsten for- svundne. Tydelig Hals afsat fra Issen ved en Tværfures Følehornene med Vedhængsled, der er mindre end det ligeledes lille 4. Led. Kindbakkernes Spidser rettet skraat opefter. Kæben med et lille ægformet stipes, uden Flig; Palpiger ganske lille, ringformet. Mentum langt eller kort, almindeligvis med svagt indbugtet Forrand, altid uden ligula. Benene ret korte, med eller uden Svømmehaar, paa Skinnebenets og Fodens Underside med en Kam af smaa, flade, almindeligvis grenede Torne. De sidste Bag- kropsled uden Svømmehaar langs Siderne. Cerci cylin- driske, 2-leddede, 2. Led langt, Sekundærbørster til Stede eller manglende. AÅgaporus-Slægtens Larve ukendt, og til Bidessus er kun kendt en amerikansk Larve, beskrevet paa en Maade, at den ikke kan indføjes i nedenstaaende Oversigt. Iøvrigt har det ikke været muligt at finde sikre Slægtskarakterer for alle de Slægter, der grupperer sig om Hydroporus, hvad der mulig betyder, at Imagosystematikken ikke er naturlig. Oversigt over Slægterne. 1. Hovedet med parallelsidet eller spatelformet Pandehorn ESSEN FSR ÆRES ÆSEENSEEESRER ; Hovedet med bredt, trekantet Pandehorn ..... 3. 2. Pandehornets Sideudvækst anbragt nær Spidsen. Cerci med Sekundærbørster.... 1. Hyphydrus. 183 Pandehornets Sideudvækst anbragt nær Basis. Gerci uden Sekundærbørs er re 6. Deronectes subgen. Graptodytes (lineatus). Sum Gerer med Sekundærbørs ter EEN i Gere uden"Sekundærbørster er 5; 4. Pandehornets Sideudvækst tandagtigt fremstaa- ENE NE SE 4. Coelambus (confluens). Pandehornets Sideudvækst bred, ikke tandagtig T. Deronectes. 5. - Pandehornets Sideudvækst tandagtigt fremstaa- ENE REN SA PER] Pandehornets Sideudvækst bred, ikke tandagtig 6. Hovedet relativt lille Hovedet større........ 5. Hydroporus. hen ELDER 3. Hygrotus. 4.Coelambus (impressopunct.+parallelogr.) 1. Hyphydrus IMllig. (Fig. 29). Kroppen ret plump og hvælvet. Hovedet paafal- dende lille, med temmelig langt og smalt, omtrent parallelsidet eller snarere spatelformet Pandehorn, hvis tandagtige Sideud- vækst er anbragt ret nær Spidsen. Følehornenes 1. Led kort, 2. og 3. Led lange og omtrent lige lange. Kæbe- palpens 1. og 2. Led meget lange, let krummede, 3. Led kort, kun ca. en Fjerde- del af 3. Led. Mentum langt og smalt, ca.4 Gange saa langt som bredt, Læbe- palpen kun lidet længere end mentum, dens 2. Led lidt længere end 1. Fig. 29. Hyphydrus ovatus. (Efter Schiødte). 184 Paa Benene er Skinneben og Fod omtrent lige lange, og de svagt uens Kløer en Trediedel—Halvdelen af Fo- dens Længde. En Bræmme af Svømmehaar paa Oversiden af Laar, Skinneben og Fod. Laarene forneden og For- skinnebenene baade foroven og forneden med en Række trespidsede Torne. Bagkroppens Underside velkitiniseret fra 4. Led. 8. Bag- kropsled meget langstrakt, 3 Gange saa langt som 7., langt tilspidset. Cerci foruden med de sædvanlige Primærbør- ster ogsaa med et Antal korte Sekundærbørster langs ad 1. Led. 1. H. ovatus L. (Fig. 30). Ka- rakteristisk tegnet. Hovedet gulbrunt med 2 mørkere brune Længdestri- ber. Pronotum gulbrunt med mør- kere For- og Bagrand, Meso- og Metanotum mørkebrune, 1.—2. Bag- kropsleds Overside gulbrun (evntl. med mørkere Ledrande), 3.—6. igen mørkere brune, 7. og 8. Led lyse- brune, det sidste med mørkere Spids. Fig. 30. Hoved af Hy- Undertiden breder Bagkropsrodens SN EN, Bier lyse Farve sig over de første 5 Led. : Undersidens Kitinskjolde er gul- brune med Undtagelse af det forreste (paa 4. Bagkrops- led), der er mørkere brunt. — 1. Cerceled saa langt som 8. Bagkropsled. Længde 7,2—7,7 mm. Træffes hele Sommeren igennem saavel i større Søer som i Damme, især i Skove, med rigelig Vegetation. 2. Bidessus Sharp. Den beskrevne (amerikanske) Art har Pandehornet længere end selve Hovedet, Benene med lange Kløer, der er lige saa lange som Fodleddet, 8. Bagkropsled med en bageste kegleformet Forlængelse, der er halv saa lang som selve Leddet. Cerci kun med Primærbørster. 185 3. Hygrotus Steph. Kroppen slankere, ikke saa stærkt hvælvet. Hovedet ret lille, Pandehornet smallere eller bredere, med tand- agtig fremstaaende Sideudvækst. Følehornenes 2. og 3. Led omtrent lige lange. Kæbe- palpens 1. Led ubetydelig længere end 2. 3. Led ca. en Trediedel af 2. Mentum kort, afsmalnende ved Basis, Læbe- palpens 2. Led ubetydelig kortere end 1. Benenes Kløer knap en Trediedel af Fodleddets Længde. Ingen Svømmehaar paa Benene. Skinneben og Fod med en Kam af tvegrenede Torne. Bagkroppens Underside kun velkitiniseret fra -7. Led. 8. Led tilspidset. Cerci uden Sekundærbørster. Oversigt over Arterne. 1. Hovedet bredt. 7. og 8. Bagkropsled lige lange 2. versicolor. Hovedet ret smalt. 8. Bagkropsled mer end dob- belt saa langt "som 7. RD 1. inaequalis. 1. H. inaequalis Fabr. (Fig. 31). Farven blegbrun. Hovedet med et Par mørkere Længdestriber, der lader en lys Midtstribe tilbage paa Baghoved og Hals. Pronotum med en tenformet lys Midtstribe. Resten af Kroppen ensfar- vet. — 8. Bagkropsled mer end dob- Fig: 315. Hoved gaf j Hygrotus inaequalis. belt saa langt som 7. Cerci ret korte, (Efter Bertrand). 1. Led lidt kortere end 8. Bagkrops- led, 2. Led saa langt som dette sidste. Længde 5,5 mm. Træffes hele Sommerhalvaaret, især i rindende Vand. Ogsaa i Brakvand. 2. H. versicolor Schall. Farven graabrun med mør- kere Bagrande paa Leddene. Hovedet med en bred mørk 186 Plet. En tenformet lys Længdestribe paa Pronotum. — 8. Bagkropsled saa langt som 7. 1. Fig. 32. Coelambus parallelogrammus. (Efter Schiødte). Cerceled lidt kortere end 8. Led, 2. Led be- tydelig længere end 1. Længde 5 mm. Træffes om Som- meren i Skovvande. 4. Coelambus Thoms. (Fig. 32). Kroppen slankere, ikke saa stærkt hvæl- vet... Hovedet med bredt, kegledannet Pandehorn og tand- agtigt fremstaaende Sideudvækst. Følehornenes 2. Led ubetydelig læn- gere end 3. Led. Kæ- bepalpernes 1. Led lidt længere end 2., 3. Led ca. en Tredie- del af 2. Mentum om- trent saa langt som bredt, let afsmalnende " bagtil, Læbepalpen ca. 5 Gange saa lang som mentum, dens 2. Led lidt kortere end 1. Bagbenets Kløer næsten halv saa lange som Fodleddet. Med eller uden Svømmehaar paa Benene. Skinneben og Fod med en Kam af simple eller grenede Torne. Bagkroppens Underside kun velkitiniseret fra 7. Led. 8. Led tilspidset. Cerci med eller uden Sekundærbørster. 187 Oversigt over Arterne. 1. Benene med Svømmehaar. Cerci lange, med Sekundærbørs ter eee 1. confluens. Benene uden Svømmehaar. Cerci kortere, uden SekiurdærbØørs te TERE RE AE ADEL Fr TEE DE MER 23 2. Med velafgrænsede lyse Pletter paa Hoved og Thorax, Resten af Kroppen mørk .......... 2. impressopunctatus. De lysere Pletter mindre tydelige, men sammen- flydende. Ogsaa 1. Bagkropsled med mørke Ble FtE RR Tr NEN 3. parallelogrammus. 1. C. confluens Fabr. Farven blegbrun. 4 mørke brune Pletter paa Pronotum og 2 paa hvert af de andre Brystled. Bagkroppens Overside med mørkere Bagrande paa Leddene. — Skinneben og Fod med en Række Svømme- haar foroven. Tornkammene paa Undersiden af Skinne- ben og Fod bærer paa Forbenet flerspidsede, paa Mellem- benet tvespidsede og paa Bagbenet simple Torne. 8. Bag- kropsled ca. dobbelt saa langt som 7. Cerci med ret faa Sekundærbørster, deres 1. Led mer end dobbelt saa langt som 8. Bagkropsled, 2. Led halv saa langt som første. Længde 4,5 mm. Træffes baade i Ferskvand og i Brak- vandspytter, paa Strandfælleder o. l. St. BRS 2.C.impressopunctatusSchall. Fig 33: Hoved af (Fig. 33). Farven blegbrun eller oliven. Coeliambus impres- Hovedet med et Par mørke Længdestri- Sopunctatus. (Efter ber langs Epicranialsuturen; Issen bag- Bertrand). til og Halsen iøvrigt omtrent helt mørk, men med vel- afgrænsede lyse Pletter i det mørke. Pronotum med 2 lyse, velbegrænsede, nyreformede Pletter. Bagkroppen ens- farvet brun. Benene uden Svømmehaar. 8. Bagkropsled halvanden Gang saa langt som 7. Cerci ret korte, uden Sekundærbørster, deres 1. Led omtrent saa langt som 8. Led. 2. Led ubetydelig kortere end 1. Længde 7,5 mm. Træffes om Sommeren i Ferskvand. Ogsaa i Brakvand. 188 3. C. parallelogrammus Ahr. Farven omtrent som hos foregaaende, men de lyse Pletter paa Hovedet sammen- flydende og derfor utydelige, og ogsaa 1. Bagkropsled plettet som Brystleddene. — Benene uden Svømmehaar. 8. Bagkropsled knap dobbelt saa langt som 7. Cerci ret korte, uden Sekundærbørster, deres 1. Led lidt længere 8. Led, 2. Led saa langt som dette sidste. Længde 9 mm. Træffes om Sommeren i Brakvandspytter, paa aabne Strandfælleder o. Il. St. 5. Hydroporus Clairv. Kroppen slankere, ikke saa stærkt hvælvet, bredere og fladere end hos Hygrotus. Hovedet med kegledannet Pandehorn, hvis Sideudvækst er bred og med afrundet Spids, ikke tandagtig fremstaaende… Følehornenes 2. Led sædvanlig betydelig længere end 3. Kæbepalpernes 2. Led almindeligvis kortere end 1., men det modsatte kan ogsaa være Tilfældet. Mentum ubetyde- lig længere end bredt, afsmalnende ved Basis, Læbepal- pens 2. Led saa langt som eller kortere end 1. Benene med kortere eller længere Kløer. Alle de kendte danske Former uden Svømmehaar paa Benene. Kammene paa Undersiden af Skinneben og Fod alminde- ligvis med grenede Torne, sjældent er Tornene paa Bag- benene simple. Bagkroppens Underside kun velkitiniseret fra 7. Led. 8. Bagkropsled kortere eller længere kegledannet tilspidset med tydelig afsat yderste Spids. Cerci uden Sekundær- børster. É Oversigt over Arterne. 1. "Hovedet med kort og bredt Pandehorn. Kind- bakkerne med tydelig retinaculum.......... Hovedet med længere Pandehorn. Kindbakkerne liden tydelig reine um EGER 3. 2. 8. Bagkropsled omtrent dobbelt saa langt som 7. 2. erythrocephalus. 8. Bagkropsled højst halvanden Gang saa lang SOMA 3 NERE EA RAD RBR ES AOL ERNANE 1. planus. 189 3. 8. Bagkropsled omtrent dobbelt saa langt som 7. 4. 8. Bagkropsled højst halvanden Gang saa langt SOE TEE ERE EEN re. FDA 5 SRNRE TE Ok 4. Stor Form. 1. Kæbepålpeled længere end 2. 6.dorsalis. Mindre. 1. Kæbepalpeled kortere end 2. ...... 5. melanocephalus. 5. Følehorn og Palper kun utydelig mørkere mod SPILS ERE ENT Fee DELER 3. palustris. "Følehorn og Palper tydelig mørkere mod Spid- SONET ER EN Ra 4. pubescens. 1. H. planus Fabr. (Fig. 34). Farven mørkladen brun- sort, mørkest paa Thorax. Pandehornet rødbrunt. — Ho- vedet paafaldende kort, med kort, bredt Pandehorn. Kind- bakkerne med tydelig retinaculum. 8. Bag- kropsled kun halvanden Gang saa langt som 7. 1. Cerceled lidt længere end 8. Bagkropsled, 2. Led ubetydelig kortere end dette sidste, Længde 5,5—6 mm. Træffes hele Sommerhalvaaret især i Vandhuller i Skove. Fig. 34. Hoved af Hydroporus planus. (Efter 2, H. erythrocephalus L. Farven Brand) graabrun, Hovedet med Undtagelse af Pandehornets Forrand og Pronotum mørkebrune. — Ho- vedet kort. Kindbakkerne med tydelig retinaculum. 2. Kæ- bepalpeled kortere end 1. 8. Bagkrops- led næsten dobbelt saa langt som 7. 1. Cerceled halvanden Gang saa langt som 8. Bagkropsled, 2. Led saa langt som dette sidste. Længde 6 mm. Træffes almindeligt om Sommeren i FE BSe Hoved af Vandhuller i Skove. Hydroporus palu- stris. (Efter Ber- trand). 3. H. palustris L. (Fig. 35). Far- ven graalig, Issens Midtparti og Halsen brun med lysere velafgrænsede Pletter (ligesom hos Coe- lambus impressipunctatus). Benene mørkere mod Spidsen. 190 Kropleddenes Rygskjolde med lysere Pletter, der er talrigst paa Pronotum og aftager bagtil paa Kroppen. — Hovedet ikke saa kort. 2. Kæbepalpeled kortere end 1. 8. Bagkrops- led kun lidt længere end 7. 1. Cerceled mindst halvanden Gang saa langt som 8. Bagkropsled, 2. Led lidt mer end to Trediedele af dette sidste. Længde 4,5 mm. Træffes almindeligt hele Sommeren, især i Skove. 4. H. pubescens Gyll. Farven omtrent som hos foregaaende, men Tegningen lidt mere udvisket, dog er Pandehornet, Følehorn og Palper-mørkere mod Spidsen. — Hovedet længere. 8. Bagkropsled halvanden Gang saa langt som 7. 1. Cerceled ca. dobbelt saa langt som 8. Bagkropsled, 2. Led lidt længere end dette sidste. Længde 5,5—6 mm. Træffes om Foraaret, især i Skove, 5. H. melanocephalus Marsh. (atriceps Cr.). Far- ven graabrun. — Hovedet kort. 2. Kæbepalpeled ubetydelig længere end 1. 8. Bagkropsled dobbelt saa langt som 7. 1. Cerceled tydelig længere end 8. Led, 2. Led lidt læn- gere end 1. Længde 4,4 mm. AÅngives at foretrække Smaavande i Skove. 6. H. dorsalis Fabr. Hovedet sortebrunt, Panden med Undtagelse af Pandehornets Forrand og Issens Øje- regioner lyse; Følehorn, Palper og Ben mørkere mod Spidsen, Pronotum med 2 lysere, rødbrune Pletter. Resten af Oversiden ensfarvet brunsort, kun Ledhudene lyse. — "Hovedet temmelig langstrakt. 2. Kæbepalpeled kortere end 1. 8. Bagkropsled omtrent dobbelt saa langt som 7. 1. Cerceled omtrent halvanden Gang saa langt som 8. Bag- kropsled, 2. Led omtrent saa langt som dette sidste. Længde 9,5 mm. Træffes om Foraaret i Skovvande. 191 6. Deronectes subg. Graptodytes Seidl. Kroppen slankere, ikke saa stærkt hvælvet. Hovedet (hos den kendte danske Larveform) med spatelformet, smalt Pandehorn, med tandagtigt fremstaaende Sideud- vækst, anbragt nær Basis. Følehornenes 3. Led længere end 2. Kæbepalpens 1. og 2. Led omtrent ens, 3. Led kun en Trediedel af 2. Led. Mentum kort, afsmalnende mod Basis, Læbepalpernes 2 Led omtrent ens. Benene uden Svømmehaar. Skinneben og Fod med en Kam af grenede Børster paa Undersiden. Bagkroppens Underside kun kraftigt kitiniseret fra 7. Led. 8. Bagkropsled kortere eller længere tilspidset. Cerci uden Sekundærbørster. MRGÆlnSatusikEabrek (Er Æs6) Farven graalig, spættet med blegbrunt. Paa Hovedet et mørkt Isseparti med 2 lyse velbegrænsede Pletter og 4 lyse Pletter paa den ligeledes mørke Hals, og Panden er mørkt omrandet. Pronotum har et Antal Pletter (omtrent som Hy- Fig. 36. Hoved af droporus palustris), hvoraf de paa Si- En GE derne udviskes mer og mer bagtil paa Bertrand). Kroppen. — 8. Bagkropsled omtrent dobbelt saa langt som 7. Cerci meget korte, 1. Led kun godt halv saa langt som 8. Bagkropsled, 2. Led omtrent dobbelt saa langt som 1. Længde 6 mm. Træffes almindeligt i Ferskvand, saavel paa fri Mark som i Skov. 7. Deronectes Sharp. Kroppen slankere, ikke saa stærkt hvælvet, kortere eller længere i Forhold til Tykkelsen. Hovedet med kegle- dannet Pandehorn, hvis Sidseudvækster almindeligvis er brede og med afrundet Spids, ikke tandagtigt fremstaaende. 192 Følehornenes 2. og 3. Led omtrent lige lange. Kæbe- palpens 2. Led kortere end 1., dens 3. Led kort. Mentum kort, bredere end langt, lidt afsmalnende mod Basis, Læ- bepalperne meget (over 6 Gange) længere end mentum, deres 2. Led længere end 1. ; Benenes længere Børster simple. Kamrækkerne paa Undersiden af Skinneben og Fod med simple eller gre- nede Børster. Med eller uden Svømmehaar paa Benene. Bagkroppens Underside kun stærkt kitiniseret fra 7. Led. 8. Bagkropsled kort og bredt med kort Spids. Cerci lange, med Sekundærbørster, der kan være til Stede i stort Antal. en Oversigt over Arterne. 1. Uden Svømmehaar paa Benene. Cerci med faa Sekundærbørster SSL SE HNG REE TESRR ERE 2: Med Svømmehaar i hvert Fald paa Mellem- og Bagben. Cerci med mange Sekundærbørster.. 3. 2. Pandehornet temmelig langt......…..... l. latus. Pandehornet kort LER SØGE 3. sanmarki. 3. 1. Cerceled sekundært leddelt......... 2. elegans. læCerceledsikkefsekundærtiled delse 4 4. Mellem- og Baglaarene med Svømmehaar .... 5. depressus. Mellem- og Baglaarene uden Svømmehaar 4.halensis. 1. D. latus Steph. (Fig. 37). Ho- vedet med ganske lys Pande, Epicra- niet med et bredt, mørkt Længde- baand paa hver Side, der lader Tin- dingerne, Midtlinien og en rund Plet paa hver Side af denne og Halsens Midtlinie samt For- og Bagrand lyse. Kroppen er brunsort med lysere brune Pletter, deraf 2 store tydelige paa Fig.37. Hoved af De- Pronotum, og mindre og mindre ty- VARE BR, (Efter delige paa de øvrige Led, undtagen KL ALEC det sidste, hvis Spids dog ligeledes er lyss — Pandehornet temmelig langt. Benene uden Svømmehaar. 8. Bagkropsled en Fjerdedel længere end 193 7., med kort bageste Forlængelse. 1. Cerceled over dobbelt saa langt som 8. Bagkropsled, 2. Led lidt kortere end dette. Længde 7,5 mm. Træffes i Juni i rindende Vand. 2. D.elegans Panz. Hovedet gulbrunt med en ret smal, mørkere brun Tegning langs Epicranialsuturen og ned over Halsens Midtlinie. Halsen iøvrigt lidt lysere med de samme 2 Par lyse Pletter, der genfindes hos flere an- dre Hydroporiner. Pronotum gulbrunt med For- og Bag- rand mørkere brune, og ofte 2 hele eller afbrudte Læng- debaand, der afgrænser mer eller mindre tydelige lyse Pletter. Midtlinien altid lys. De to bageste Brystled og de første 3 Bagkropsled med en Tværrække af 3 lyse Plet- ter. Paa de følgende Led bliver Centralpletten, der findes fortil paa Leddet, trukket ud paa tvers, paa 7. Led fylder denne lyse Plet næsten hele Leddets Overside. 8. Led er derimod noget formørket. — Pandehornet temmelig langt med udstaaende Sideudvækst. Svømmehaar til Stede paa alle Laar og Skinneben og paa Mellem- og Bagbenenes Fodled. 8. Bagkropsled kun lidet længere end 7., med kort bageste Forlængelse. 1. Cerceled sekundært leddet, mindst 5 Gange saa langt som 8. Bagkropsled, 2. Led ubetydeligt længere end dette sidste. Længde 7—8 mm. Findes om Sommeren, især i klare, rindende Vande. 3. D. sanmarki Sahlb. Hovedet næsten helt lyst, brungult, kun med en lidt mørkere Isseplet og Hals. Pro- og Mesonotum brune med 2 smalle lyse Længdebaand og en lys 3-kantet Plet paa hver Side af Midtlinien. Paa Metanotum og 1. Bagkropsled forenes Baandet og Pletten paa hver Side til en hesteskoformet Tegning. De følgende Bagkropsled brune, lidt lysere mod Midten og med de lyse Baand forkortede bagtil paa Leddene. Sidste Bag- kropsled mørkest ved Bagranden. — Pandehorn kort og bredt. Benene uden Svømmehaar. 8. Bagkropsled mere Victor Hansen: Vandkalve og Hvirvlere. 13 194 end en Trediedel længere end 7. Cerci korte, 1. Cerceled saa langt som 8. Bagkropsled, 2. Led kun ubetydeligt læn- gere. Længde 4—4,75 mm. Træffes i rindende Vand. 4. D. halensis Fabr. (Fig. 38). Farven ligesom hos de andre Arter spættet brun og lyst gulbrun. Den typiske Tegning er: Hovedet med et Par mørke Længdestreger saa nogenlunde følgende Epicranial- suturen og bagtil flydende sammen til et mørkt Midtparti paa Epicraniet. Halsen mørk, kun med en smal Længdeplet paa hver Side. Pronotum brunt fortil med 2 brede Baand paa É Siderne divergerende hen imod den Fig. 38. Hoved af lyse bageste Del. Mellem- og Bag- Deronectes halensis. (Efrer Bertrand): brystet lysere brune, gulbrune mod Siderne og fortil samt midt paa Bag- randen. De 5 første Bagkropsled gulbrune med sammen- flydende blege Pletter, 6.—8. Led omtrent uden Pletter, 8. Leds Bagrand mørk. — Farven kan variere temmelig meget og navnlig kan der optræde lysfarvede Individer, hvor de mørke Pletter er reducerede eller endog mang- ler i større eller mindre Grad. — Pandehornet temmelig langt. Svømmehaar til Stede paa alle Laar og Skinneben og paa Mellem- og Bagbenenes Fodled. 8. Bagkropsled saa langt som 7. Cerci lange, 1. Cerceled ca. 5 Gange saa langt som 8. Led, 2. Led ca. dobbelt saa langt som dette sidste. Længde 5—6 mm. Træffes i Juni— August i .stillestaaende Ferskvand. 5. D. depressus Fabr. Farven bleg, Hoved og Ryg- skjolde gulbrune, mørkere brune paa Bagrandene. Pro- og Mesonotum brunplettede, de følgende Led brunmar- morerede. — Pandehornet ret kort. Svømmehaar paa alle 195 Skinneben og paa Mellem- og Bagbenenes Laar og Fod- led. 8. Bagkropsled betydelig længere end 7. 1. Cerceled 5—6 Gange saa langt som 8. Bagkropsled, 2. Led ca. dob- belt saa langt som dette sidste. Længde 6,5 mm. Træffes bl. a. ved de sandede Bredder af større Søer. IV. Colymbetinae. Kroppen tenformet, let affladet, mere afsmalnende bagtil end fortil; Pronotum trapezformet, bredere end langt, bagtil ca. halvanden Gang saa bredt som Hovedet. Bag- kroppens Underside almindeligvis med velkitiniseret 7. og 8. Bagkropsled (undtagen hos Copelatus). Hovedet ret fladt, uden Pandehorn, Clypeus” Forrand danner en svag konvex Bue mellem de fremstaaende Frontalhjørner. Hals findes, afsat fra Issen ved en Tværfure. Følehornene kor- tere eller længere, med 4 Led, sædvanlig uden Vedhængs- led. Kindbakkernes Spidser rettede indefter, Inderranden oftest utandet, sjældent er der en tydelig retinaculum (Colymbetes) eller Inderranden bærer en Række Smaa- tænder (Copelatus). Kæben med bredt affladet eller med smallere stipes og med en 2-leddet lacinia. 3. Kæ- bepalpeled omtrent saa langt som 2. Mentum bredere end langt, uden ligula. Læbepalperne mange Gange længere end mentum. Benene uden eller med Svømmehaar, paa Skinnebenets og Fodens Underside med en Kamrække af flerspidsede eller simple Børster eller Torne. De sidste Bagkropsled uden Svømmehaar langs Siderne, Cerci cy- lindriske, 2. Led stærkt reduceret og sammenvokset med 1., kun fremtrædende som en smallere Endetap paa dette sidste. Sekundærbørster til Stede eller manglende. Oversigt over Slægterne. 1. 8. Bagkropsleds Underside blød. Følehornene medsVedhængsle dre 1. Copelatus. IS 196 8. Bagkropsleds Underside kraftigt kitiniseret. Følehornene uden Vedhængsled ........... 2. 4. Følehornsled kort, sj. mer end halv saa langt SOM BåL TT. LÆSES ARE, 125. "RR SN SE SESRRESRRERER ; 4. Følehornsled langt, saa langt som 3........ SY 3. 8. Bagkropsled bagtil tværsafskaaret, uden nogen dorsal Spids ragende ud over Cerceroden .. 2. Platambus. 8. Bagkropsled bagtil forlænget i en kort Spids 4. 4. Kindbakkerne korte (mindre end 3 Gange.saa lange som brede). Cerci kun med Primær- BØFTSTET - 2 37 FRE. FEE Dee CASE AD PERS SERENE 3. Agabus. Kindbakkerne længere (mer end 3 Gange saa lange som brede). Cerci med eller uden Se- kundærbørstere sr ES SER 4. Ilybius. 5. Kindbakkerne korte (godt 2 Gange saa lange som brede), med tydelig retinaculum....... T. Colymbetes. Kindbakkerne længere (ca. 3 Gange saa lange som brede), uden tydelig retinaculum ...... 6. 6. Kløerne næsten uden Torne langs Underkanten 6. Nartus. Kløerne med en Række tydelige Tænder langs Underkanten IE ar Sene 5. Rhantus. 1. Copelatus Er. Hovedet stort, ret fladt, tydelig bredere end. langt, med udstaaende Baghjørner. Følehornene korte, 1. og 2. Led omtrent ens, 3. Led lidt længere, 4. Led kun halvt saa langt som dette, Ved- hængsleddet ganske kort. Kindbakkerne slanke, ca.4 Gange saa lange som brede, paa Skæreranden med en Række af ca. 8 Smaatænder. Kæberne med bred, affladet stipes. Mentum ca. 2'/» Gang saa bred som lang, fortil ikke ind- bugtet. Benene relativt korte, uden Svømmehaar. Kammene paa Skinnebens og Fods Underside med tve- eller tre- spidsede Torne. Kløerne simple. Bagkroppen blød paa næsten hele Undersiden. 8. Bag- kropsled bredt kegledannet, bagtil kort tilspidset. Cerci korte, kun med Primærbørster. 1.C.ruficollis Schaller, (Fig, 39). Farven graabrun eller mere rød- brun, svagt marmoreret. — 8. Bag- kropsled halvanden Gang saa langt som 7. Cerci kortere end 8. Led. Længde 8,5 mm. "Træffes Foraar og Sommer i stillestaaende Vand med rigelig Vegetation. Ogsaa forekommende i Saltvand. 197 Fig. 39. Hoved af Cope- latus ruficollis. (Efter Bertrand). 2. Platambus Thoms. (Fig. 40). Hovedet middelstort, ret fladt, længere end bredt, Siderne konvergerer fremefter. Fig. 40. Platambus maculatus. (Efter Schiødte). Følehornene temmelig lange, de inderste 3 Led omtrent ens, 4. Led kun ca. halvt saa langt som 3. Led. Intet Vedhængsled. Kind- bakkerne temmelig brede, ikke 3 Gange saa lange som brede. Kæberne med bred, affladet stipes. Mentum dob- belt saa bredt som langt, fortil ikke indbugtet. Benene længere end hos foregaaende Slægt, uden Svømmehaar. Kammene paa Skinnebens og Fods Under- side med tve- eller tre- spidsede Torne. Kløerne lange, simple. 8. Bagkropsled smalt, kun svagt afsmalnende bag- til, Bagenden ikke forlænget i nogen Endespids. Cerci cylindriske, kun med de 7 Primærbørster. 198 1. P. maculatus L. Hovedet lysebrunt med et bredt mørkebrunt Tværbaand, der midt i har 2 lyse Pletter. Pronotum brun med smal lys Side- og Bagrand, lys Midt- linie, udenfor denne paa hver Side en langstrakt lys Plet, og mest lateralt et Par lyse Smaapletter, anbragt den ene foran den anden. Mesonotum — 4. Bagkropsled brune med lys For- og Bagrand og en Tværrække af 6 lyse Pletter. 5.—7. hver kun med 4 lyse Pletter, og 8. Led uplettet. — 8. Bagkropsled dobbelt saa langt som 7. Cerci 3 Gange saa lange som 8. Led. Længde 10 mm. Lever dels i rindende Vand, dels i Brændingszonen i større Søer, hvor den (ligesom Imago) kan træffes i Hulninger paa Stene o. Il. St.; dens rette Hjem synes dog at være Elodea-Engene paa ca. 3 m Dybde. Overvintrer som Larve. 3. Agabus Leach. Hovedet større eller mindre, ret fladt, længere end bredt, Siderne konvergerer hyppigt fremefter, sjældnere er de omtrent parallele. Følehornene temmelig lange, de 3 inderste Led ens eller tiltagende i Længde udefter, 4. Led kun ca. halvt saa langt som 3. Intet Vedhængsled. Kindbakkerne temmelig brede, mindre end 3 Gange saa lange som brede. Kæ- berne med bred, affladet stipes. Mentum 2—3 Gange saa bredt som langt. Pronotum almindeligvis kortere end Meso- og Meta- notum tilsammen. Benene middellange, med eller uden Svømmehaar. Kammene paa Undersiden af Skinneben og Fod med simple Torne, Kløerne lange, simple. 8. Bagkropsled kegledannet, kort tilspidset bagtil. Cerci cylindriske, kun med de 7 Primærbørster, hvoraf de 3 proximale almindeligvis sidder tæt sammen, sjældent (congener) er den ene fjernet noget fra de 2 andre. 199 Oversigt over Arterne. imæbenene uden=svømm en aane eee 2: Benene med Svømme naar eee 8. 2. Hovedet overvejende mørkfarvet med lysere inlettersor ken ea DES ar ES Si Hovedet overvejende lyst med en uparret mør- kereRIsSeteo ning EA SEN FE RESEN Tle 3. Pronotum længere end Meso- og - Metanotum KR tlSannmen 3 Al ren nel 1. bipustulatus. Pronotum ikke længere end Meso- og Metano- fumAtilsamme ma se re ERE 4. De 3 proximale Cercebørster alle anbragt i sammestøjder Er Sr SE LAN SHARE ED 5. En af de proximale Cercebørster fjernet fra de ANKREDE” oy AS. RER 80 TAN Ste ASE ERE 4. congener. 5. Hovedets og Kroppens lyse Pletter delvis sam- mentyden dere FR Re hang 2. guttatus. I hvert Fald Kroppens lyse Pletter velbegræn- SEERE se AS DE Se TER USE SS SS SESARSE SE MES RE nede 6. 6. Hovedets Sider parallele .......…. 3. paludosus. Hovedets Sider konvergerer fremefter .. 5. sturmi. 7. Kroppen graabrun, Hovedets Centralplet kun lidet mørkere, blegbrun.......... T. nebulosus. Kroppen mørkere brun, lysspættet, Hovedets Centralplet tydelig mørkere. .... 6. conspersus. 8. Issens lyse Midtlinie er stavformet... 8. labiatus. Issens lyse Midtlinie breder sig ud bagtil .... 9. undulatus. 1. A. bipustulatus L. Hovedet rødlig brunt med mange smaa, lyse Pletter, der næsten alle er velbegræn- sede, men som paa Halsen flyder sammen til 2—3 Par Længdelinier. Kroppen rødligbrun med smaa, lyse, delvis sammenflydende Pletter, talrigst paa Thoraxleddene. — Hovedets Sider konvergerer fremefter, Pronotum længere end Meso- og Metanotum tilsammen. Benene uden Svøm- mehaar. 8. Bagkropsled mindst halvanden Gang saa langt som 7. Cerci ubetydeligt længere end 8. Led. Længde 15 —20 mm. Træffes hele Aaret, saavel i rindende som i stille- staaende Vand. Overvintrer som Larve, 200 2. Å. guttatus Payk. Farven gulbrun, især paa Ho- ved og Thorax. Hovedet med lyse Pletter, der er delvis sammenflydende. Kroppen ligeledes med lyse, almindelig- vis sammenflydende Pletter. — Hovedet relativt stort, dets Sider omtrent ligeligt afrundet for og bag. Benene uden Svømmehaar. 8. Bagkropsled dobbelt saa langt som 7. Cerci tydeligt længere end 8. Led. Længde 12—13 mm. Træffes om Sommeren, især i rindende Vand. 3. AÅ. paludosus Fabr. Farven brun, eventuelt med et Anstrøg af oliven. Hovedet med lyse Pletter, der er velbegrænsede, i hvert Fald bagtil paa Epicraniet. Krop- pen ligeledes med lyse, velbegrænsede Pletter. — Hove- det med parallele Sider. Benene uden Svømmehaar. 8. Bagkropsled ikke dobbelt saa langt som 7. Cerci ube- tydeligt længere end 8. Led. Længde 12,5 mm. Træffes om Sommeren i rindende Vand. 4. A.congener Thunb. Farven rødligbrun. De lyse Pletter paa Hovedet smaa, velbegrænsede, men flyder dog sammen paa Halsen til Længdepletter. Kroppen ligeledes med lyse velbegrænsede Smaapletter og formørket Bag- rand paa Rygskjoldene. Hovedet ligeligt afrundet for og bag. Benene uden Svømmehaar. 8. Bagkropsled kun halv- anden Gang saa langt som 7. Cerci korte, kun ubetydeligt: længere end 8. Led, Længde 10 mm. Træffes i stillestaaende Vand, uden- for Skov. va EDGE 5. A. sturmi Gyll. (Fig. 41). Farven gabus sturmi. ! kL (Efter Bertrand). brun, i det højeste med et gyldent, men aldrig med et rødt Anstrøg. De lyse Plet- ter paa Hovedet sammenflydende, Halsen lys med 3 smalle mørke Længdebaand. Kroppen med smaa, tydelige Pletter, 201 ligesom hos de andre Arter flest paa Pronotum, de inder- ste (meget smaa) paa Pronotum dannende et Par me- diane Længdebaand. — Hovedets Sider konvergerer let fremefter. Benene uden Svømmehaar. 8. Bagkropsled ikke dobbelt saa langt som 7. Cerci kun ubetydeligt længere end 8. Led. Længde 13 mm. Træffes saavel i stillestaaende som i rindende Vande, især i Skovvande. 6. A. conspersus Marsh. (Fig. 42). Farven brun, Hovedet gulbrunt, kun med en stor, mørk Centralplet paa Epicraniet (med et Par lyse Pletter i) og enkelte mindre, mørke Pletter, især paa Pandens bageste Del. Kroppen brun med 'lyse, velbegrænsede Pletter og mørke Forrande paa Rygskjoldene. — Hovedets Sider ligeligt afrundede for og bag. Benene uden Svømmehaar. 8. Bagkropsled kun en Fjerdedel længere end 7. Cerci lange, mindst dobbelt saa lange som 8. Led. Længde 13,5 mm. Træffes om Foraaret. Ogsaa i Brakvand. 7. A. nebulosus Forster. Lysfarvet graabrun. Hovedet med en lidt mørkere Fig. 42. Hoved af Centralplet paa Epicraniet (med et Par Agabus consper- l Pletter ; kel ng ke SVS: (Efter Ber- yse Pletter i) og enkelte mindre, mørke fad): Pletter, især paa Pandens bageste Del, og mørke Forrande paa Rygskjoldene. — Hovedets Sider ligeligt afrundede for og bag. Benene uden Svømmehaar. 8. Bagkropsled kun ca. en Fjerdedel længere end 7. Cerci lange, omtrent dobbelt saa lange som 8. Led. Længde 13 —14 mm. Træffes om Foraaret i stillestaaende Vand. Ogsaa i Brakvand. 8. A.labiatus Brahm. Hovedet straafarvet lysebrunt, med et Par mørke Længdebaand ned over Epicraniet, 202 ladende en lys, omtrent parallelsidet Midtstribe imellem sig. I de mørke Baands bageste Del findes nogle velbe- grænsede lyse Pletter. Desuden spredte mørke Pletter paa Panden og i Tindingerne. Kroppen brun, med lyse, delvis sammenflydende Pletter, der forsvinder hen imod Bagenden, og lys Midtstribe. — Hovedet smalt, med pa- rallele Sider. Benene med Svømmehaar paa Skinneben og Fod, færrest paa Forbenene. 8. Bagkropsled godt halvanden Gang saa langt som 7. Cerci 1/3 Gang saa lange som 8. Led. Længde 12 mm. Træffes i Maj—Juni i stillestaaende Vand. 9. A. undulatus Schrank. (Fig. 43). Hovedet straafarvet lysebrunt, med et Par mørke Længdebaand ned over Epi- craniet, ladende en bagtil bredere lys Længdestribe fri mellem sig. I de mørke Baands bageste Del findes nogle mer eller mindre tydelige, lyse Pletter. Des- Fig. 43, Hovedaf igen spredt mørke Pletter paa Pande og Agabus undulatus. FE: (Efter Bertrand). Tindinger. Kroppen brun med lyse, del- vis sammenflydende Pletter, der forsvin- der henimod Bagenden, og en lys Midtstribe, der er bre- dere end hos labiatus. — Hovedet med omtrent parallele Sider. Mellem- og Bagbenene med Svømmehaar paa Skinne- ben og Fod. 8. Bagkropsled mindst halvanden Gang saa langt som 7. Cerci tydeligt længere end 8. Led. Længde 14 mm. Træffes i Maj—Juni i stillestaaende Vand, især i Skove. 4. Ilybius Er. (Fig. 44). Hovedet ret fladt, oftest med omtrent parallele Sider, sjældent konvergerer Siderne fremefter (subaeneus) eller bagud (obscurus). Følehornene temmelig lange, de 3 inderste Led om- 203 trent lige lange, eller 1. Led længere end hvert af de to følgende, lige lange Led. 4. Led kun halvt saa langt som 3. Intet Vedhængsled. Kindbakkerne slankere end hos Agabus, mer end 3 (ofte næsten 4) Gange saa lange som brede. Kæberne oftest med affladet, bredt stipes. Mentum meget bredere end langt, fortil enten omtrent tværafskaaret eller tydeligt indbugtet. Benene middellange, uden Svømmehaar. Kammene paa Undersiden af Skinneben og Fod med simple Torne. Klø- erne simple. 8. Bagkropsled kegledan- net, kortere eller længere tilspidset. Cerci cylindriske. Af de 7 Primærbørster sid- der de 3 proximale under- tiden tæt - sammen, under- tiden er dog den ene fjer- net fra de to andre. I det Fig. 44. Ilybius fenestratus. sidste Tilfælde findes der (Efter Schiødte). Sekundærbørster til Stede. 2. Cerceled endnu mere reduceret end hos Agabus. Alle Arterne overvintrer som Larve. Oversigt over Arterne. 1. Cerci uden Sekundærbørster. De 3 proximale Primærbørster tæt sammen .............….. 2: Cerci med Sekundærbørster. Den ene af de 3 proximale Primærbørster fjernet fra de 2 andre 204 2. Brun med talrige smaa, velbegrænsede, lyse Pletter. 8. Bagkropsled med en lang bageste Forlængelse 2: ASS SES rese RE RENRERDER 3. Brun med færre, temmelig store, sammenfly- dende, lyse Pletter. 8. Bagkropsled med kor- feretKorlængelse eee eres: 3. subaeneus. 3. Hovedets Sider konverger bagtil. Stipes lang- strakt, uden bagudvendende Smaakroge paa densmedranee kant eee es 2. obscurus. Hovedets Sider parallele. Stipes bredt med 2 bagudvendende Smaakroge paa den mediane Kan ERR RE 31. So HRK DENE FERRDRNNRSRRER 1. ater. 4. Epicraniet med mørk Midtlinie ... 5. fuliginosus. Epicraniet lyst i hele Midtpartiet.. 4. fenestratus. 1. I. ater De Geer. (Fig. 45). Rødligbrun til oliven- brun. Hovedets Overside paa hver Side med 2 Skraaræk- ker af lyse Pletter, en lys Tegning paa Panden og lyse Baghjørner. Halsen overvejende lys. Kroppen brun med en Tværrække af 3 Par lyse Smaapletter paa hvert Led, de sidste Led døg omtrent ensfarvede. — Hovedets Sider parallele. 8. Bagkropsled knap dobbelt saa langt som 7. Led, kegledannet, langt tilspidset. Cerci omtrent saa lange som 8. Led. Længde 20—25 mm. Træffes i Vinterhalvaaret i stillestaaende og rindende Vande. É 2. I. obscurus Marsh. Far- Fig. 45. Hoved af Ilybius VEN brun. Hovedets Farveteg- ater. (Efter Bertrand). ning omtrent som hos ater, men der er kun 1 Skraarække lyse Pletter paa hver Side af Issen, og Halsen er overvejende mørk. Kroppen kun med tydelige Pletter paa Pronotum; paa Resten af Kroppen er Pletterne udviskede eller sam- mensmeltede, saa Kroppen nærmest er ensfarvet. — Ho- vedets Sider konvergerer bagtil. 8. Bagkropsled dobbelt 205 saa langt som 7., bagtil langt tilspidset. Cerci saa lange som sidste Led. Længde 15—20 mm. Træffes i Vinterhalvaaret i stillestaaende og rindende Vande. 3. I. subaeneus Er. (Fig. 46). Hovedet lysebrunt med en mørk Plet rækkende fra Pandens bageste Del til Halsen og hvori de lyse Pletter paa Pande og Issens bageste Parti tegner sig. Halsen overvejende lys. Krop- pen brun med Tværrækker af lyse Pletter paa Leddene, tydeligst fortil paa Kroppen. — Hovedets Sider pa- rallele. 8. Bagkropsled kun lidt mer end halvanden Gang saa langt som 7., kegledannet, kort tilspidset. Cerci …. mindst halvanden Gang saa lange Es: Run ege som 8. Led. Længde 15—17 mm. Bertrand). Træffes i Vinterhalvaaret i stillestaaende og rindende Vande. 4. I. fenestratus Fabr. (Fig.47). Hovedet brunt med det meste af Panden lys og en lys vaseformet eller fir- kantet Tegning midt paa Issen, stræk- kende sig ned over Halsen, saaledes at denne sidste ogsaa er overvejende lys, og fortsætter sig i Brystleddenes brede lyse Midtstribe, hvis Konturer dog ofte er uregelmæssige. Kroppen brun med lyse Siderande og flere lyse Pletter paa hver Side, hvoraf det -… midterste Par paa hvert Bagkropsled Fig. 47. Hoved af Ily- flyder sammen til en x-formet Figur. bius fenestratus. (Efter Bertrand). Bagkropsleddene oftest med en sorte- brun Forrand. Pletterne bliver min- dre og udviskes tilsidst bagud paa Kroppen. — Hovedets Sider omtrent parallele. 8. Bagkropsled omtrent dobbelt 206 saa langt som 7., smalt, kort tilspidset. Cerci omtrent dobbelt saa lange som 8. Led, med Sekundærbørster. Længde 20 mm. : Træffes i Vinterhalvaaret i større Damme med klart Vand, hvor den lever helt ude i den yderste Del af Pota- mogeton-Regionen. 5. I. fuliginosus Fabr. (Fig. 48). Hovedet lyst brunt med en uparret, spadeformet, mørk Tegning midt paa og en mørk Skraastribe påa hver Side af Epicraniet. Krop- pen brun med utydelige, lyse Smaapletter paa Rygskjol- dene og sortebrun Forrand paa Bagkropsleddene. — Ho- vedets Sider konvergerer fortil. 8. Bagkropsled af variabel Længde, mindst saa langt som 7., kort kegledannet. Cerci lange, mindst dob- belt saa lange som 8. Led, med Se- kundærbørster. Længde 15 mm. Træffes i Vinterhalvaaret i stille- staaende og rindende Vande. Fig. 48. Hoved af 5. Rhantus Lac. llybius fuliginosus. (Efter Bertrand). Hovedet ret fladt, med omtrent parallele Sider. Følehøornene lange, alle 4 Led omtrent lige lange. Intet Vedhængsled. Kindbakkerne omtrent 3 Gange saa lange som brede. Kæbens stipes ikke saa bredt som hos de foregaaende Slægter. Mentum mer end døbbelt saa bredt som langt, fortil svagt indbugtet. Benene middellange, med en Række Svømmehaar paa Oversiden af Laar, Skinneben og Fod. Kammene paa Un- dersiden af Skinneben og Fod med simple Torne. Klø- erne med en Række korte Tænder langs Underkanten. 8. Bagkropsled smalt cylindrisk, kort eller endog meget kort tilspidset. Cerci cylindriske, meget bevægelige. For- uden de 7 Primærbørster, hvoraf de 3 proximale aldrig 207 sidder sammen i et Knippe, findes der hos alle de danske Former talrige Sekundærbørster. Det reducerede 2. Led tornformet. Oversigt over Arterne. 1. Cerci lange, ca. halvanden Gang saa lange som sm Barkrops led (Ca SE) rr Cerci korte, højst lidet længere end 8. Led (ca. PRESENT MIS ER SE REESE SOS SENE MESSER 3. es karvenssylden run SS 2. exoletus. Farven mørkere brun.......…. SNO ts: 3. Hovedet forholdsvis stort .......... l. bistriatus. Hovedet forholdsvis mindre ...... 4, pulverosus. 1. R. bistriatus Bergstr. Farven mørk olivenbrun, Hovedet lidt lysere gulligbrunt, med talrige lyse Smaa- pletter paa Hoved og Krop. — 8. Bagkropsled over dobbelt saa langt som 7. Cerci lidt kortere end 8. Led. Længde over 12 mm. Træffes i stillestaaende Vand. 2. R. exoletus Forst. (Fig. 49). Farven variabel, men mere klart gulbrun end hos foregaa- ende. Hovedet med lyse Smaa- pletter, omtrent som hos Ilybius ater. — 8. Bagkropsled knap dob- belt saa langt som 7. Cerci lange, næsten halvanden Gang saa lange som 8. Led. Længde 18,5 mm. Fig. 49. Hoved af Rhantus exoletus. (Efter Bertrand). Træffes i April—Juni. 3. R. notatus Fabr. Farven ret mørk olivenbrun med mørk Midlinie, i hvert Fald paa Bagkropsleddene Hovedet med lyse Pletter som foregaaende. — 8. Bag- 208 kropsled dobbelt saa langt som 7. Cerci ret lange, halv- anden Gang saa lange som 8. Led. Længde 17,5 mm. Træffes om Foraaret. 4. R. pulverosus Fabr. Farven brunlig, lidet karak- teristisk, af samme Grundtype som de andre Arter. — 8. Bagkropsled forholdsvis bredt, ikke dobbelt saa langt som 7. Cerci kortere, kun lidet længere cd 8. Led. Længde 14—15 mm. Træffes i stillestaaende Ferskvand; ogsaa i Brakvand. 6. Nartus Zaitzev. Hovedet temmelig lille og mere affladet end hos Rhan- tus, langstrakt, med parallele Sider. Følehornene spinkle, alle 4 Led omtrent lige lange, 4. Led dog tydelig nok det længste. Intet Vedhængsled. Kindbakkerne 3 Gange saa lange som brede, kraftigt krum- mede. Kæbens stipes ikke bredt. Mentum mer end 3 Gange saa bredt som langt, fortil bredt indbugtet. Benene korte, kraftige, med en Række Svømmehaar paa Overkanten af Laar, Skinneben og Fod, men med færre og derfor mere spredt stillede Haar i Rækkerne end hos Rhantus. Kammene paa Under- siden af Skinneben og Fod- med tve- eller trespidsede . Torne. Kløerne svagt tandede paa Underkanten. 8. Bagkropsled langstrakt kegledan- net, kort tilspidset. Cerci cylindriske, med saavel Primær- som Sekundærbørster. Fig. 50. Hoved af 1. N. grapei Gyll. (Fig. 50). Farven NarDIss BraBEer: meget mørk, hos den fuldvoksne Larve (Efter Bertrand). z næsten skinnende sort. — 8. Bagkrops- led halvanden Gang saa langt som 7. Cerci korte, kun godt halvt saa lange som 8. Led. Længde 16 mm. Træffes især i Forsommeren, men ogsaa senere hen paa Aaret, i stillestaaende Vand, især i Skove. 209 7. Colymbetes Clairv. Hovedet kort, Siderne svagt konvergerende fremefter. Følehornene lange, alle 4 Led omtrent lige lange. Kindbakkerne forholdsvis lidet krummede, brede, kun dob- belt saa lange som brede, med tydelig, men svag retina- culum. Kæbens stipes bredt og fladt. Mentum dobbelt saa bredt som langt, med lige afskaaret Forrand. Benene middellange, med en Række Svømmehaar paa Oversiden af Laar, Skinneben og Fod. Kammene paa Un- dersiden af Skinneben og Fod med simple Torne. Kløerne med forholdsvis lange Tænder langs Underkanten. 8. Bagkropsled langstrakt kegledannet, meget kort til- spidset. Cerci cylindriske, med saavel Primær- som med (talrige) Sekundærbørster. 1. C. fuscus L. (Fig. 51). Farven varierende, graalig oliven til graaligbrun, med svage, lyse Pletter omtrent som hos Rhantus-Ar- terne. Midtlinien frem- trædende mørk lige fra Isse til 8. Bagkropsled. — 8. Bagkropsled om- trent dobbelt saa langt som 7. Cerci lange, be- tydelig (ca. en. Fjerdedel) længere end 8. Led. Længde 25 mm. Træffes hele Aaret igennem, baade i stille- staaende og i rindende Vand. Overvintrer som Larve. fuscus. (Efter Bertrand). V. Dytiscinae. - Kroppen tenformet, let affladet, det bredeste Sted paa Kroppen ligger almindeligvis længere tilbage end hos Co- lymbetinerne, saa Kroppen er omtrent ligeligt afsmalnende Victor Hansen: Vandkalve og Hvirvlere. 14 210 for og bag. Pronotum længere end bredt, fortil afsmal- nende, bagtil højst saa bredt som Hovedet. Almindeligvis holdes Kroppen lige udstrakt, saaledes som Tilfældet og- saa er i de øvrige Underfamilier, men Slægterne Åcilius og Graphoderes er dog rejeagtigt rundryggede. Hovedet fladt. Clypeus” Forrand oftest dannende en svagt konveks Bue mellem de fremstaaende Frontalhjørner; sjældent er den trukket frem i 3 spidse Tænder (Cybister). Hals fn- des, afsat fra Issen ved en Tværfure. Følehorn og Kæbe-- palper i hvert Fald hos den voksne Larve almindeligvis med sekundære Ledafsnøringer. Kindbakkernes Spidser rettede indefter, Kæbernes stipes oftest langstrakt og slankt, almindeligvis med en lille, 2-leddet Flig, der dog mangler hos Cybister. Mentum varierende i Form, læn- gere eller kortere, ligula manglende eller til Stede, og da enten udelt eller tvedelt. Benene ofte lange, forsynet med Svømmehaar paa Laar, Skinneben og Fod, paa de 2 første baade foroven og forneden og paa den sidste i hvert Fald foroven. Kløerne simple. En Kam af smaa simple Børster paa Undersiden af Fodleddets yderste Del. En Bræmme af Svømmehaar paa Siden af 7. og 8. Bagkropsled (hos de yngre Larver sædv. kun paa 8. Led). Cerci undertiden rudimentære (Cybister), men oftest veludviklede, men I1-leddede, affladede, bagtil tilspidsede, med eller uden Svømmehaar langs Randen. Oversigt over Slægterne. 1. Clypeus? Forrand trespidset. Cerci rudimen- bæres SEE SEE SET SOS ENES ERE Sy bisker Clypeus”? Forrand en svag Bue. Cerci velud- Viklede 5.0. SEA ad FE SE 1 SR ED ERE ER RSNRRER 2. 2. Cerci med Svømmehaar. Ligula mangler 4. Dytiscus. Cerci uden Svømmehaar. Ligula til Stede .... 3. 3. Kroppen lige udstrakt. Ligula dobbelt 1. Hydaticus. Kroppen holdes rejeagtigt rundrygget. Ligula ENKEN ESTERE SE REE BER KE KOS ARE SS DERS NRREREER 4. Ligula simpel, stavformet, højst svagt kløftet allernyderspiide AD 2. Graphoderes. Ligula tvegrenet, mer eller mindre dybt kløftet SAs 211 1. Hydaticus Leach. Kroppen holdes lige udstrakt. Hovedet omtrent saa bredt som langt, let afsmalnende bagtil. Clypeus?” For- rand en konvex Bue. Følehornene med sekundære Ledafsnøringer fra 2. og 3. Led, saa de viser sig 6-leddede, sidste Led meget lille. Vedhængsled til Stede. Kæben med 2-leddet lacinia. Kæbe- palpen 5-leddet, idet kun de 2 yderste Led har afsnøret Sekundærled. Mentum længere end bredt, med et Par korte, trekantede Ligulaspidser. Læbepalpen uden sekun- dære Ledafsnøringer. Benene med 2 Rækker Svømmehaar paa Laar og Skinneben og 1 Række paa Fodleddet. Paa Undersiden af Foden en Række korte, simple, tornformede Børster. 8. Bagkropsled langstrakt kegledannet, kort tilspidset. Cerci bevægelige, let affladede, uden Svømmehaar. Oversigt over Arterne. 1. Mesonotum lysere end de øvrige Thoraxled .. 2. transversalis. Alle Thoraxleddene ens farvede.... 1. seminiger. 1. H.seminiger De Geer. (Fig. 52). Rødligbrun. Ho- vedet lidt lysere, uden tydelige Pletter, i hvert Fald hos det levende Dyr. Kroppen svagt marmoreret, med mørke Forrande paa Rygskjol- . dene. — 8. Bagkropsled kun lidt længere end eee dSKCEer ci cars af 8. Led. Længde 21— 23 mm. Træffes især Foraar og Forsommer f stille- staaende eller svagt rin- dende Vand. 2. H. transver- salis Pontopp. Brun, ofte med et blaaligt An- Fig, 52. Hoved af Hydaticus seminiger. strøg, Hovedet mere (Efter Bertrand). 14% 212 rødligt og Mesonotum lysere, ofte endog gulbrunt. — 8. Bagkropsled som hos foregaaende Art. Cerci kun godt halvt saa lange som 8. Led. Længde 20—21 mm. Træffes i Juni—Juli i stillestaaende Vand. 2. Graphoderes Thoms. Kroppen rejeagtig rundrygget. Hovedet lille, længere end bredt, stærkt afsmalnende bagtil, og holdes altid no- get opadrettet. Clypeus” Forrand en konvex Bue. De 2 øverste Øjne paa hver Side paafaldende store. Halsen med en dyb median Indskæring.. Pronotum meget smalt. Følehornene med sekundære Led afsnøret fra 2. og 3. Led. 4. Led meget lille. Vedhængsled kan helt mangle. Kæberne ret brede, med lacinia. Kæbepalpen 5-leddet, idet kun de 2 yderste Led har afsnøret Sekundærled. Mentum længere end bredt med en uparret, stavformet ligula, der er omtrent saa lang som 1. Læbe- palpeled. Hos G.bilineatus findes der paa ligulas Spids en svag Indbugt- ning, saa ligula er ganske svagt kløf- tet. Læbepalperne uden Sekundærled. Benene med 2 Rækker Svømme- haar paa Laar, Skinneben og Fod. Paa Undersiden af Foden en Række afvekslende kortere og lidt længere, Fig. 53. Hoved af Gra- simple, tornformede Børster, hvoraf phoderes cinereus. (Efter 46 korte er ca. ”/s saa lange som de Bertrand). længere. 8. Bagkropsled langt kegledannet. Cerci bevægelige, let affladede, uden Svømmehaar. Oversigt over Arterne. 1. Prosternum ikke dobbelt saa langt som bredt. Ligula svagt indskaaret i selve Spidsen..... 3. bilineatus. Prosternum mer end dobbelt saa langt som bredt. Ligula ikke indskaaret i Spidsen ..... 2. 213 2. Epicraniet kun utydelig tegnet. Kroppen kraftig vicermeretns: Epicraniet kraftig tegnet. Kroppen slankere... 2. zonatus. 1. G. cinereus L. (Fig. 53). Lyst rødlig, spættet med brunt, og med sorte Forrande paa Rygskjoldene. Hovedet med et Par svagt lysere Skraabaand paa hver Side af Epicraniet. — 8. Bagkropsled mere end halvanden Gang saa langt som 7. Cerci kun godt en Fjerdedel af 8. Led. Længde 25—30 mm. Træffes April—Juni, især i stillestaaende Vande. 2. G.zonatus Hoppe. Hovedet lidt kortere og bre- dere end hos cinereus. Farven mere rent rødlig, spættet med brunt og brunsort, Hovedet tydeligere tegnet, bl. a. viser Epicraniet fortil en mørk Midtplet, bag denne et Par store, ovale, lyse Pletter og bag dem igen et Par Skraarækker af mørke Smaapletter. 8. Bagkropsled ikke halvanden Gang saa langt som 7. Cerci mere end en Trediedel af 8. Led. Længde 30 mm. Træffes i Maj—Juni i stillestaaende Vande. 3. G. bilineatus De Geer. Farven kastaniebrun, med mørkere brune Pletter paa Hovedet og mørkere For- rande paa Rygskjoldene. 7. og 8. Bagkropsled helt mørke- brune. — Hovedets Form omtrent som hos zonatus. 8. Bagkropsled ikke halvanden Gang saa langt som 7. Cerci ikke halvt saa lange som 8. Led. Ligula svagt indskaaret i Spidsen. Længde 28—30 mm. Træffes især i stillestaaende Vande. 3. Acilius Leach. (Fig. 54). Kroppen rejeagtig rundrygget. Hovedet lille, længere end bredt, stærkt afsmalnende bagtil, og holdes altid noget opadrettet. Clypeus? Forrand en konvex Bue. De 2 øver- ste Øjne paa hver Side paafaldende store. Halsen med 214 en dyb median Indskæring. Pronotum meget smalt, midt- paa let timeglasagtig indsnøret. Fig. 54. Acilius sulcatus. (Efter Schiødte). Følehornene med Sekundærled afsnørede fra 2. og 3. Led. 4. Led meget lille. Vedhængsled rudimentært. Kind- bakkerne kan have en Række Smaatænder paa Skæreran- den, Kæberne som hos Graphoderes. Mentum længere 215 end bredt, med uparret, men dybt kløftet ligula. Læbe- palperne uden Sekundærled. Benene med 2 Rækker Svømmehaar paa Laar, Skinne- ben og Fod. Paa Undersiden af Foden en Række afveks- lende kortere og lidt længere, simple, tornformede Bør- ster, hvoraf de korteste er meget smaa. 8. Bagkropsled langt kegledannet, kort tilspidset. Cerci bevægelige, let affladede, uden Svømmehaar. Oversigt over Arterne. 1. Øjeregionen lysfarvet. Ligula med forholdsvis korte, lige Gaffelgrene. Prosternum ægformet, kun ca. 3 Gange saa langt som bredt ...... l.canaliculatus. Øjeregionen mørk. Ligula med lange, let indad- krummede Gaffelgrene. Prosternum stavfor- met eller bredest ved Enderne, ca. 5 Gange sad langtisom bredt RR. 2. sulcatus. 1. A. canaliculatus Nicol. Farven rødbrun eller gulbrun, spættet med mere graaligbrunt. Hovedet kun svagt tegnet og Øjeregionen lys. — 8. Bagkropsled ca. 1/, Gang saa langt som 7. Cerci kun en Trediedel af 8. Led. Længde 20 mm. Træffes i Maj—Juni i stille- staaende Vande. 2. Å. sulcatus L. (Fig. 54 og 55). Farven gulbrun med grønligt Anstrøg, ofte spættet med brunt og sort, lysere eller mørkere. Hove- det kraftigt tegnet, ofte meget mørkt, Øjeregionen i hvert Fald altid mørk. — Hovedet kraftigere afsmalnet bagtil end hos foregaa- ende. 8. Bagkropsled højst halvanden Gang saa langt som 7. Cerci knap halvt saa lange som 8. Led. Længde 30 mm. Fig. 55. Hoved af Acilius sulcatus. (Efter Bertrand). Træffes især i Forsommeren. De lysest farvede Indi- vider tages i klart Vand, de mørkere i mørkt Mosevand. 216 4. Dytiscus L. (Fig. 56). Kroppen holdes lige udstrakt. Hovedet stort, fladt, omtrent cirkelrundt, kun svagt afsmalnende bagtil. Cly- Fig. 56. Dytiscus marginalis. (Efter Schiødte). peus” Forrand en konvex Bue, der dog kan være meget flad, eller endog svagt konkav. Følehornene meget lange, med sekundære Led afsnøret PAUTAR fra de 3 første Led, derfor ialt 7-leddede. Sidste Led meget lille. Intet Vedhængsled. Kæben med en lille 2-led- det lacinia. Kæbepalpens 3 Led alle med sekundære Led- afsnøringer, Palpen derfor 6-leddet (eller 7-leddet naar palpiger tælles med). Mentum bredt, fortil bredt indbug- tet, uden ligula. Læbepalpen med 4 Led. Benene med 2 Rækker lange Svømmehaar paa Laar, Skinneben og Fod. Desuden oftest paa Undersiden af Fo- den en Kam af korte, tornagtige Børster. - 8. Bagkropsled langstrakt kegledannet, kort tilspidset. Cerci bevægelige, let affladede, med Svømmehaar paa Randene. Oversigt over Arterne. 1. Clypeus” Forrand kun svagt konvex (Fig. 57) eller endog konkav. Prosternum kort, mindst 3 Gange saa bred som lang. Forfoden langs Underkanten med Svømmehaar i omtrent hele sin Længde. Hovedet med omtrent lige og paralleller Sider EEN DE Er Re DU EDD: 22 Clypeus” Forrand tydelig konvex (se Fig. 56). Prosternum længere, højst 1/4 Gang saa bred som lang. Forfoden langs Underkanten kun med Svømmehaar langs den indre Trediedel 3. 2. Clypeus” Forrand svagt konvex. 8. Bagkropsled næppe 1//2 Gang saa langt som Cerci. Længde Højst MM SEN LG 2. .semisulcatus. Clypeus” Forrand konkav. 8. Bagkropsled mindst dobbelt saa langt som Cerci. Længde indtil (DE 5 SD DE ERE PS ET SEE ES ERR RE SEEL ” 1. latissimus. 3. Hovedets Sider relativt svagt konvergerende bagtil, med forholdsvis stærkt fremtrædende Baghjørner. Clypeus ca. 5/2 Gang saa bred som lang. Længde indtil 58 mm. 7. dimidiatus. Hovedets Sider stærkere konvergerende bagtil, med lidet fremtrædende Baghjørner. Clypeus 4!/0—5 Gange saa bred som lang, dets For- rand derfor stærkere Kone Længde højst SR NINE BE RE SKER N REDE SENEST SENER FE eeg 4. Hovedet relativt størt, incl. Halspartiet over 7 mm langt og over 6'/>» mm bredt. Længde SD) SD ør BER US SES ESS SEERE SE TAST GES ERE ERR RE SE ER Hovedet relativt mindre, incl. Halspartiet højst 218 6'/>»2 mm langt og mindre end 6'/4 mm bredt. Længde 48;mM mM: 2-1. 57 (FRE RESENS 6. 5. Langs Kroppens Midte en meget tydelig gul- brun Længdelinie med mørkebrun Siderand. 3. marginalis. Den lyse Midtlinie mangler eller er kun højst Utydeligs REEESEE HEN DE DEERE 4. circumcinctus. 6. Langs Kroppens Midte en meget tydelig gul- brun Længdelinie med mørkebrun Siderand. 5. circumflexus. Den lyse Midtlinie mangler eller er kun højst Lity del FSR ENE SERENE 6. lapponicus. 1. D. latissimus L. De stærkt kitiniserede Dele af Kroppen brune. Langs Ryggens Midte en ca. 1 mm bred, gul eller gulbrun Midtlinie, der er mørkebrunt indfattet og som snævrer ind ved alle Segmentgrænserne. Ryg- skjoldene paa Sidepartierne med uskarpe, gulbrune Plet- ter. Sparsommere og svagere haaret end de øvrige Arter. Benene korte og kraftige, med korte Kløer. 8. Bagkrops- led paafaldende langt. Cerci korte, ikke halvt saa lange som 8. Bagkropsled, og med paafaldende korte Randhaar. Længde 64 mm. I stillestaaende Vand med rigelig Plantevækst. 2. D. semisulcatus Miller (Fig. 57). Graabrun, tegnet omtrent som latissi- mus, den lyse Midtstribes Indfatning mørkere brun end hos de andre Arter. Be- haaringen kun lidet tættere, men betydelig kraftigere end hos latissimus. Hove- det mindre end hos alle de andre Arter. Benene korte og kraftige, med korte Kløer. Cerci ”/3 saa lange som 8. Bagkropsled. Længde 49 mm. Fig. 57. Hoved af Dytiscus semi- sulcatus. (Efter Bertrand). Træffes baade i rindende og i stillestaaende Vand, især i Skove. Kan vistnok overvintre som Larve. 219 3. D. marginalis L. (Fig. 56). Lysere eller mørkere brun (efter Levestedets Lysforhold m. m.), omtrent tegnet som latissimus, men kraftigere, og især den lyse Midt- linie med sin brune Indfatning sædvanlig stærkere frem- trædende. Behaaringen noget rigeligere, men ikke kraf- tigere end hos semisulcatus. .Hovedet stort. Ben middel- lange. Cerci ikke ”/3 saa lange som 8. Bagkropsled. Længde 5S1-mm. Træffes almindeligt i dybere Vandsteder, Mergelgrave eller Tørvehuller, med rigelig Plantevækst. 4. D. circumcinctus Ahr. Mindre tydeligt tegnet end marginalis, især den lyse Midtlinie lidet udpræget, og oftest ganske forsvundet fortil og bagtil paa Kroppen. Behaaringen omtrent som hos marginalis, kun lidet læn- gere. Hovedet lidt bredere end hos marginalis. Ben mid- dellange. Cerci ”/3 saa lange som 8. Bagkropsled. Længde 51 mm. Træffes de samme Steder som marginalis. 5. D. circumflexus Fabr. Farven som hos margi- nalis, dog i det hele noget mørkere. Behaaringen omtrent som hos marginalis. Hovedet forholdsvis lille. Ben mid- dellange. Cerci ikke ”/3 saa lange som 8. Bagkropsled. Længde 48 mm. : Træffes i dybere Vandhuller. — 6. D. lapponicus Gyll. Grundfarven omtrent som hos latissimus, men i det hele mørkere. Den lyse Midt- linie endnu utydeligere end hos circumcinctus, næppe skelnelig. Behaaring omtrent som hos marginalis. Ben middellange. Cerci ikke ”/3 saa lange som 8. Bagkrops- led. Længde 46 mm. Især i vegetationsfattige Vandhuller med stenet Bund. Medens de fleste andre Dytiscus-Arter kan træffes sam- 220 Fig. 58. Cybister lateralimarginalis. (Efter Schiødte). men i samme Vandhul, er lapponicus næsten altid deneneste tilstedeværende Art, hvor den forekommer, T. D. dimidiatus Bergstr. Farven omtrent som hos marginalis, men er dog ofte mere. graabrun end brun, og tydeligt mør- kere. Behaaringen for- holdsvis tæt og kraftig. Benene middellange, Bag- foden paafaldende lang. Cerci knap %”/3 saa lange som 8. Bagkropsled. Læng- de 58 mm. Træffes især i Skov- vande og Mosehuller. 5. Cybister Curtis. (Fig. 58). Kroppen holdes lige udstrakt. Bagkroppen med ganske smaa Rygskjolde, derfor ret blød og lys. Ho- vedet temmelig lille, fladt, afrundet, med bagtil kon- vergerende Sider. Clypeus” Forrand med 3 spidse Tænder. j Følehornene lange, med mange sekundære Led, ialt 9-leddet. sidste Led meget lille, Vedhængs- led til Stede, men endnu mindre end dette sidste. Kæben uden lacinia. Kæbepalpen langstrakt, ligeledes sekundært 221 leddelt, ialt 8-leddet (palpiger ikke medregnet). Mentum fortil bredt indbugtet, i Midten med en kegleformet Ud- vækst (ligula?). Læbepalpen 4-leddet. Benene lange, med 2 Rækker Svømmehaar paa Laar og Skinneben og 1 Række Svømmehaar foroven paa Fo- den. Desuden paa Skinnebens og Fods Underside en Kam af korte, tornagtige Børster, der paa Forfødderne er 4—5 spidsede, men ellers simple. 8. Bagkropsled slankt, meget langt kegledannet til- spidset lige fra Basis. Cerci rudimentære, højst til Stede med yderst smaa, kegledannede Vorter. 1. C. lateralimarginalis De Geer. Farven paa de smaa Rygskjolde rødlig, sort punkteret, Midtlinien lidt lysere. — Hovedet tydeligt længere end bredt. 8. Bagkrops- led over dobbelt saa langt som 7. Længde 65 mm. Findes i Sommerhalvaaret i stærkt bevoksede Damme, nær Land. Gyrinidae. Hovedet (Fig. 59, 64) fremadrettet, langstrakt, næsten cylindrisk, gulligt kitiniseret, paa sædvanlig Maade ved en Fig. 59. Hoved af Gyrinus, t. v. set ovenfra, t. h. set nedenfra. (Efter Schiødte). Y-formet Sutur delt i en uparret Pande (frons) og 2 Isse- dele (epicrania). Ligesom hos Dytiscidelarverne findes der 222 fremstaaende, men her kantede Frontalhjørner, og mellem disse er Pandens Forpart trukket frem til et Clypeus, der hos de forskellige Former er forskelligt uddannet. En Overlæbe mangler. Der er ingen Hals af- sat. Munden er aaben. Paa hver Side af Hovedet findes en Roset af 6 Øjne, af hvilke de 4 øverste er ovale, de 2 nederste omtrent cirkulære. Fig. 60. Kind- Følehornene saa lange som Hovedet, bakke af Gy- tynde, slanke, 4-leddede. Deres 1. Led kort, ur me 2.—4. Led længere, omtrent lige lange. : Kindbakkerne (Fig. 60) forlængede, segl- formede, spidse, med en Kanal igennem, hvis Rande som hos Haliplide-Larverne er lukket helt til — bortset fra de 2 Endeaabninger, af hvilke den distale findes nær Spid- Fig. 61. Kæbens Yderflig og Spidsen af Inderfligen med Uncus af A Gyrinus, B Orectochilus. (Efter Schiødte). sen, den basale ikke i Forbindelse med Mundvigen, men med Udførselsgangen fra en Giftkirtel (Kindbakkekirtlen). Ingen tydelig retinaculum. Kæberne har et kort cardo, et kraftigt, tykt stipes, og dette bærer (Fig. 61) en Inderflig (lacinia), der kan være forsynet med 1 eller flere særligt uddannede Torne eller Børster, og som navnlig distalt afsluttes af en stor, stærkt kitiniseret, indadbøjet, kloagtig ,,Uncusf. Paa en blød Binde- 223 hud distalt for stipes fæster dels en lille 2-leddet Yder- flig (galea), dels det til dette hørende Led (palpiger), der igen fortsætter sig i den langstrakte 3-leddede Palpe. Paa Underlæben findes et kort, bredt submentum og mentum, der fortsætter sig i et parret palpiger og yderst et Par 2-leddede Læbepalper. Kroppen er langstrakt, næsten parallelsidet, let af- fladet. Af kraftigere Kitiniseringer findes (foruden Hove- det) kun det gullige, store Pronotum og et lille Rudiment af et Mesonotum. Iøvrigt er Kroppen hvid og blød, uden Ryg- eller Bugskjolde. — Efter de 3 Thoraxled følger 10 Bagkropsled, af hvilke de ni første kun langsomt smalner af bagtil, medens 10. Led er en lille nedadrettet, rørformet Analtap, påa hvilken sidder en Tværrække af 4 krogfor- mede Kitintorne. Alle disse bløde Led er ved Tvær- og Længdefurer paa Oversiden delt i præterga, terga, post- terga og Pleurer, og Overfladen er fint kornet og ganske fint korthaaret. Paa Siden af Kroppen findes 10 Par slanke Traché- gæller (Fig. 63), besat med Randhaar. Der findes 1 Par Fig. 62. A Forben af Orectochilus, B Spidsen af samme, visende Prætarsens Tornknippe. (Efter Schiødte). paa hvert af de første 8 Bagkropsled, og 2 Par paa 9., saaledes at det ene Par af disse sidste maa repræsentere Cerci. Benene (Fig. 62) er slanke Gangben, de bageste længst, 224 men alle ens byggede, be- staaende af en kegledannet Hofte (coxa), trochanter, et kølledannet Laar (femur), Skin- neben (tibia), Fod (tarsus) og 2 slanke Kløer, fæstede paa en lille Prætarse (empodium). Skinneben og Fod er fint tornede. Brev te Biologi. Larverne lever iFerskvand, Gyrinus-Slæg- ten krybende under Sten langs Søbredderne mellem Planter eller rodende i de allerøver- ste Mudderlag i Mosehuller ne, Orectochilus-Slægten hører hjemme i den yderste Rand af vore større Søers Vegetationsbælte, der især dannes af Vandax (Potamo- geton perfoliatus og lucens), dels krybende ved disse Plan- ters Rødder ude paa ca. 4—5 m Vand, dels krybende og svømmende oppe i Blad- duskene nær Vandoverfladen. Svømningen sker dels ved at bugte Kroppen op og ned paa Iglemaner, dels fungerer Trachégællerne — foruden som Aandedrætsorganer — ogsaa som == Bevægelsesor- ganer. Gyrin-Larverne er Rovdyr, der lever af Myggelarver, Fig. 63. Orectochilus villosus. Orme o. a. bløde Ferskvands- (Efter Schiødte). organismer. Fødeoptagelsen sker gennem den aabne Mund. Kindbakkerne bores nok ind i Byttet paa samme Maade som Dytiscide-Larverne gør det, men Kanalen i dem be- nyttes kun til at bringe Gift fra Kindbakkekirtlen over i 225 Byttedyret, ikke som hos Dytisciderne til ogsaa at suge Ofrets opløste Væv op igennem. Æglægningen finder Sted i Maj—Juni under Vand. Æggene afsættes rækkevis paa Planterødderne. I Juni— Juli Maaned viser Larverne sig, og de lever i Vandet til næste Forsommer, hvor de kryber op paa Sumpplante- stængler (f. Eks. Tagrør) og danner her over Vandspejlet en Kokon af elliptisk Form, gerne noget tilspidset i En- derne, af graa. Farve, belagt med Sandskorn o. a. fremmed Måteriale. Af de danske Former kendes kun Larven til en Gy- rinus-Årt (marinus) og til Orectochilus villosus. Det er derfor umuligt at afgøre, hvilke af de i det føl- gende nævnte Karakterer for disse 2 Typer, der har Slægts- værdi og hvilke kun Artsværdi. Oversigt over de kendte Former. ls Clones HÆS SEE Eee Gyrinus marinus. Clypenst fortil tværatskaane ae Orectochilus villosus. 1. Gyrinus marinus Gyll. (Fig. 59). Hovedet smalner af bagtil. Clypeus fortil tilspidset. Kindbakkerne ikke jævnt krummede, men omtrent midt paa bøjet nedefter i en tydelig Vinkel. Inderkanten midtpaa med nogle smaa krogformede Tænder. Kæbens Yderflig 2-leddet, 2. Led kun lidet længere end 1. Inderfligen mediant med en Række af 6 krog- formede Børster, hvoraf de distale er størst, og den ender i en sammentrykt, kloagtig ,,Uncusf, der er bøjet indefter i en skarp Vinkel. Trachégællerne lange, de sidste Par 3 Gange saa lange som 9. Led. Benene: Laaret saa langt som Hoften, forneden kort haaret. Skinnebenet kølledannet, lidt kortere end Laaret. Foden lineær, saa lang som Skinnebenet. Prætarsen med 2 Børster. Længde 16 mm. Victor Hansen: Vandkalve og Hvirvlere. 15 226 Under Stene ved Søbredder, mellem Planter eller i det allerøverste Mudderlag i Tørvemoser. 2. Orectochilus villosus Mill. (Fig. 64). Kindbakkerne jævnt krummede; tæt ude under Spidsen med en svag Indskæring, hvori fæster 2 ulige lange Børster. ; Kæbernes Yderfligs 2. Led 3 Fig. 64. Hoved af Orec- Gange saa langt som 1. Inderfligen tochilus villosus. (Efter kun med en enkelt lang Børste an- Sea NE) bragt tæt ude under den slanke, kloformede, let bøjede, men stærkt tilbagebøjede Uncus. Trachégællerne korte, de sidste Par kun dobbelt saa lange som 9. Bagkropsled. Benene: Laar lidt kortere end Hoften, forneden ube- haaret, kun med en enkelt Torn foran Midten. Tibia lineær, to Trediedel saa lang som Femur. Tarsen lineær, lidt længere end Tibia. Prætarsen med et Knippe af 4 Torne (Fig. 62). Længde 18 mm. I Potamogetonbevoksningen i større Søer. Ogsaa i rindende Vand. Forkortede Forfatternavne. AÅhr. == Bergstr. Clairv. Duftschm Er. Fabr. — Fairm. Fourc. Gangib. Gerh. Germ. Gyll. Illig. Lac. Latr. JE UIHHELMHOLEDE EN N Ahrens. Mann. Bergstråsser. | Marsh. Clairville. Mén. Duftschmid. Oliv. Erichson. Panz. Fabricius. Payk. Fairmaire. Pontopp. Fourcroy. Rég. Ganglbauer. Sahlb Gerhardt. Schall Germar. Seidl Gyllenhal!. Steph Illiger. Thoms Lacordaire. Thunb Latreille. Zimm Linné. Literatur. UMUMLEEHDEADEHEAEN Mannerheim. Marsham. Ménétrier. Olivier. Panzer. Paykull. Pontoppidan. Régimbart. Sahlberg. Schaller. Seidlitz. Stephens. Thomson. Thunberg. Zimmermann. G. Falkenstrøm: Bidrag til kånnedomen om ljudorgan hos vattenbagger, ,,Entomologisk Tidsskrift", 1920, Side 136 ff. : Stockholmstraktens Vatten-Coleoptera, smstds. 1922, Side 10 ff. med 3 Tillæg, smstds., 1922, Side 180 f., 1926, Side 178 ff. og 1928, Side 175 ff. 228 G. Falkenstrom: Mikroskulpturens betydelse inom vatten- baggarnes systematik, smstds., 1929, Side 181 f. L. Ganglbauer: Die Kåfer von Mitteleuropa, 1. Bind, 1892. Wolter Hellén: Zur Kenntnis einiger Dytisciden Finn- lands, ,,Notulae Entomologicae" IX (1929), Side 34 ff. K. Metsåvainio: Studien uber das Vorkommen der Was- serkåfer in verschiedenen Gewåsser, ,,Notulae Ento- mologicaef, II (1922), Side 97 fø. T. Munster: Gyrinidae (Col.). De norske Arter, ,,Norsk Entomologisk Tidsskrift", II (1924), Side 30 ff. Netolitzsky: Die Parameren und das System der Ade- phaga, ,,Deutsch. Entom. Zeitschr.”, 1911, Side 271 fr. G. Ochs: Uber die Gyriniden von Linné und Fabricius, »Coleopt. Rundschauf Bd. 13 (1927), Side 34 ff. E. Reitter: Fauna Germanica, Bd. I, 1908. S. Schenkling: Coleopterorum Catalogus, pars 71 (af A. Zim- mermann), 1920. I. C. Schiødte; Genera og Species af Danmarks Eleuthe- rata, 1. Bind, 1841. M. F. Richard Scholz: Beitrag zur Kenntnis und Verbrei- tung europåischer Wasserkåfer, ,,Entomologische Blåtterf 1915, Side 232 f. : —: 7. Beitrag zur Kenntnis und Verbreitung palåarktischer Dytisciden, ,,Coleopt. Centralblatt" 2. Bd. (1927), Side 134 ff. : 8. Beitrag u. s. w., smstds., 4. Bd. (1929—30), Side 2 fø. GE Seidlitz: Fauna Baltica, 22 Oplag, 1891. D. Sharp: The British species of Gyrinus, ,The Ento- mologists Monthly Magazine" XXV (1914), Side 128 ff. C. G. Thomson: Skandinaviens Coleoptera, 2. Bind (1860), 9. Bind (1867) og 10. Bind (1868). C. Wesenberg-Lund: Insektlivet i ferske Vande, 1915. A. Zimmermann: Die Schwimmkåfer des Deutschen Ento- mologischen Museums in Berlin-Dahlem, ,,Årchiv fur Naturgeschichte, 83. Jahrg. (1917), Abt. A, 12. Heft, Side 68 f. —: Der derzeitige Bestand der Gyrinidensammlung des Deutschen Entomologischen Museums in Berlin- Dahlem und die wissenschaftlichen Ergebnisse ihrer Durcharbeitung, ,,Entomologische Mitteilungenf, VI (1917), Side 135 ff, —: Die Halipliden der Welt, ,,Entomologische Blåtterf, 1925. —: Synonymische Bemerkungen iber einige Gyrinus- 229 Arten i ,,Coleopt. Rundschauf, Bd. 12 (1926), Side 97—98. A. Zimmermann: Wo und wie sammelt man Dytisciden, smstds. Bd. 13 (1927) Side 81 f. Bertrand, Henri: Les Larves et Nymphes des Dytiscides, Hygrobiides et Haliplides. Encyclopédie Entomolo- gique X Paris 1928. Blunck, H.: Die Entwicklung des Dytiscus marginalis L. vom Ei bis zur Imago. Die Metamorphose. Zeit. f. wiss. Zool. CXVI 1918. — : Zur Kenntnis des ,,Breitrands" Dytiscus latissimus L. und seine Junglarve. Zool. Anz. LVII 1923. Blunck, H. & B. H. Klynstra: Die Kennzeichen der Ju- gendstånde in Deutschland und Holland vorkom- mender Dytiscus-Arten. Zool. Anz. LXXXI 1929, 114 —140. Falkenstrom, G.: Beitråge zur Kenntnis der Biologie der Halipliden und der Metamorphose von Haliplus im- maculatus Gerh. Entom. Tidskr. Årg. 47 1926. Meinert Fr.: Larverne af Slægten Acilius. Overs. D. Vid. Selsk. Forh. 1893—94. —: Gyrin-Larvernes Mundbygning. Entom. Meddel. V. 1895. —: Vandkalvelarverne (Larvæ Dytiscidarum). Kgl. d. Vid. Selsk. Skr. Nat. mat. Afd. (6) IX 1901. —: Opfordring. Entom. Meddel. (2) III 1908, p. 188. Rousseau, E.: Contribution a Pétude des larves d”Halipli- plides. Ann. Biol. Lac. IX 1920. Schiødte, J. C.: Genera og Species af Danmarks Eleuthe- rata I. Kbh. 1840. —: De Metamorphosi Eleutheratorum SObservationes. Nat. Tidsskr. (3) III 1864—65 og (3) VIII 1872— 773. Schlick, W.: Biologiske Bidrag. Coleoptera I—III. Entom. Meddel, IV 1893, V 1895, (2) I 1897. Wesenberg-Lund, C.: Biologische Studien uber Dytisciden. Intern. Revue ges. Hydrobiol. u. Hydrogr. Biol. Suppl. Vvæsertlor2: —: Insektlivet i Ferske Vande. Kbh. 1915. Navnefortegnelse. (Synonymer er trykt med Cursiv). 1. Familier, Underfamilier, Slægterog Underslægter. Sider Dytiscid acer 28 Dytiscinae...... 119 Dytiscusersere 130 Eulelenusemeee 99 Gaurodytes .... 88 Graphoderes.... 124 Graptodytes .. 70, 77 Gyrinidae ...... 139 Gyrinus renee 141 Haliplidae ..... 4 Halpluseresree: 8 Hydaticus rr 120 Hydroporinae ... 37 | Hydroporus . Hygrotus Hyphydrus Ilybius ORE SEGA Laccophilinae ..… Laccophilus .... Nartus Noterinae Noferrseeeeeeee Orectochilus .... Peltodytes Platambus Rharitus gø v8) "alsre frøs i se Dr tern ko on Vare teker Side Acatodes rer 100 ACilits SS SE 148 Aab Us re ED 83 'Acaporusesemees 179 Bidessusrrsæsse: 41 Brycdhusserree 7 Cremidotuskee 6 Coelambus ..... "46 Colymbetes..... 116 Colymbetinae . . 80 Copelatusrreree 83 Cy bis formen 137 Deroneetesrresl 02 Side abbreviatus ..... 100 adspersusereer DIS aenescenskrereee 108 Affings ss NESS 98 ASS Er ere 383 amoenus eee 16 angustatus...... SIM angustor eee 109 (AMS IIS FLOT AR RERER 108 Apis rese 23 ALERT MIG ss ET ES 106 Side ausitracunseeeevee 12 BIcol ore rer 148 bilineatus (D.) .. 79 bilineatus (G.) .. 125 bipunctatus ..... 89 bipustulatus .... 88 Distriatnseeeeeee 115 bistriatus eee 114 CåeSUS RESEN 6 canaliculatus .... 129 CAS PIUS ER 147 cercurus chalconotus cinereus (G.) ... cinereus (H.).... circumcinctus ... circumflexus .... clavicormuseeree clypealis collaris Side CON bUSEERR COlyMbUS ESS ss 2: CONIDISESE rr. conluense tr. congenerks 5 Conspersusmree Conspersus LER: crassicornis (ecoratus mr. deplanatus kærre depressus rer dimidiatus ..... diSseretuserre (iSpar sr (ist ets TT AOFSAS RES duodecimpustu- Fatus 5 Edvards. elegans ster. elevatussræere: elongatulus elongatus sl. Erelrs one: erythrocephalus . EXO USER RE temoralssereee fenestratus ss. Kekruonens eler ferruomeuse see. flavicoliseereE: flaviventrismene filmatisere jfkea (0 ES ze ts KØNS ED fuliginosus ..... ulve ol is rer ulv aSs ere Se. iranske fuscipennis (A.). . fuscipennis (H.). . BUSSER FE : PEMINUS ES sranulariss Gren sultatussrsrrend 231 Side onkler 108 Gyllenhaal 60 halensis SER TE ham mlatus ere 43 Flyene 20 ya linsen 36 Hybner esser 1231 mmacdanus eee 2 impressopunctatus 49 maequalrseeeesse 44 incosntusereer 59 Kotulaer re 129 labratus mere 99 laevipennis eee 1235 lammatus eee 26 lapponicussærre 187 lateralimarginalis. 138 latissim us ere 152 latitans ERE 116 afs trrærse RER ne lembusereser 5 25 lm eatocolnisrrrree [7 Iineatase (DI) FRE 7 Irmedkuse (Fo) FEER meets 50 line old us eee] maculatus ere 102 marginalis ..... 134 Em armus ere. 145 ILO INES ERE EAR 145 Markiser 47 melanarius (H.) . 69 melanarius (A.).. 91 melanocephalus . 62 memnonussser mes minutus (DERES minuts (GG) 44 Lunte (PA) PER RER 6 MORGEN 62 Matatore re Er 146 nebulosusermer 89 mebilosusiete eee 89 neglectus (H.) .. 56 neglectust (AJ) ER 92 Mo sitarers mrE 66 Side mgrodeneuskeere os MOM IX ERE 22 notaticolismeree 114 notatus (H.).... 60 mofatust (Rons novemlineatus... 48 OD unsere 16 oblongusteeee 79 opseurns (EDER obsenrust (PS) ES oObsolet use 68 OPUS REE 146 OPLELSEN Er nr 145 OVS FEE 41 pallenst (EEG pallenst (CSE 47 pallescensereee 65 paludosus ...... 95 Dalustris eee 37 , parallelogrammus = 48 Paykullii (SC) EN, Paykulli (G,).... 148 (MOSS sled ane 60 IDICOUS SA TERESE 66 'PlCiDeSE RAS ARENSE 49 HICUS SEER TT Planusseree sr 65 pubescens 65 kæplyeros user 182 nun eiatusteee 112 Ppunctulatus 134 ' quadriguttatus .. 106 (rivals tes enes 76 ROES CIR SE og 138 nufrcollist (ED) ERE O ruficolist (CJ) ERE 3 LACO SE (RS) FREE? rutifgons eee seer 64 Sanm ark en 76 scalesrans eres Se) SCRORERREEESEER 97 semmiser seer [21 semisulcatus .... 134 sexdentatus ..... 106 SIMS REE SEE 107 Side Side SPATSUSEESE RER SÆR ES UD LIS Een 94 | unguicularis .... stagmalise re TØRRES trane 147 | unistriatus...... Striat ts eN SESERERSE 118 sulcatus reen 128.| variegatus (H.).. Strrolaers ES Es SOM Es ran ste 113 | variegatus (L.) .. strigmlosuseeere 146 | suturellus ...... 114 varius eee strrolatus ere SOF HET homs oner 145 | versicolor...... Sun meeen 97 ||transversalis "TET 22 Hvilloss een subaeneus...... NOS tes tis Fer RR ERR 60 virus eee suplaevis mee 67 lkoemos us re OF o re ko la RR ER subopacus ..... IRKSE am bros user 56 HR zonatuseressrerer SEDSARCDS oase dre 147 | undulatus ...... 100 3. Larverne. Side Aciliuss Leach FS se Eee ANSE IEDEeroneetes ES harpe — Kcanaliculatus Nicol.... 215 — depressus Fabr. .. EEN SU CA US FE Ars P ERR alle) — elegans Panz. ... Arabus' Leach rs ERR 198 == halensis Fabr. .…. Eee DI PS lat us Er 199 == latus' Steph: 2.5 SEE Con rener No 200 == lineatus Fabr..... — conspersus Marsh. ... 201 == sanmarki Sahlb... SEE Ut fatusePaykeeeeeerer 2.00 Dytiscid ae FREE KEE RE ANES SEINE Sad rs 201 Dytistinae ERNE KNEE == MO NIGSES FORE 20 SUN Dytiseus LS renee FE Ppaludos use Ea bre 200 — , circumcinctus Ahr. " . SE Sturmis Gys RSS 200 — circumflexus Fabr. .. —… undulatus Schrank.... 202 — dimidiatus Bergstr. . . BidessusESs ar persere 184 == latissimus eee Bryce sl hon s re 158 rr lapponicuskyl se == elevatuskc anser 159 or mar om als esse Coelampusklhoms ere 186 —=— semisulcatus Mull... — confluens Fabr.,.. 187 | Graphoderes Thoms. ....... == impressopunctatus == " bilineatus De Schall. 187 Geer E parallellogrammus — einereus teser ÅAhr. 188 — zonatus Hoppe. . Colymbete ske fa nyren 209 EK Graptodytesks rdr SE fuSscas FE SEER 209 == lineatus Fabr.... Colym bem eeerree 195". -Gyrinidae "SOFA SEERER Copelafus Er eos ENSRESs 196 | Gyrinus marinus Gyll....... => ruficolisssSchalbereee lo 7 RET A lip dac FE ESKE PEER Cybister CU FE ek 220: ”"Haliplus ”Latr ere == lateralimarginalis De == confinist Stephen Geerk22 1 == flavicollis Sturm. ... 232 Haliplus fulvus Sturm. ...... == immaculatus Gerh... FE lineatocollis Marsh... 5 obliquus Fabr. ..... == ruficollis De Geer.. == variegatus Sturm. .. . Hydaticust Beach 5 == seminiger De Geer 211 EN. transversalis Pon- topp. Hydroporinae Elydroporustelamvr FEE atricepst Cr. == dorsalis Fabr. ... =— erythrocephalus L. == melanocephalus Marsh. SEE palustris L...... == planusk Fab: 5 —= pubescens Gyll... Hygrotuststeph skru se. E= inaequalis Fabr. ... == versicolor Shall. ... IMPONERE SNS Es OVS Es EN Side TLYD TUSE SEE ST BEM SN RE 202 — ater De Geer. .…. 204 == fenestratus "Eabr eee 2 05 fle osust Fabrik 2 06 OD seurus Marsh 204 —… "subaeneus Er... 7.2. 205 acc op re eee 179 Faccophiluskteac nere 179 — hyalinus De Geer 180 — minuts HEE 181 Nar us ealtz eve eee 208 syet (ME RD 208 NO ferm er SEE NS 15747 NOS arve ere 178 Orectochilus villosus Mull. .. 226 PeltodyfestRe seere 156 — Caesust Duge 158 Pltam bush oms eee 197 == maculatus tese 198 Rhantus alder MEDA 206 == bistriatus Bergstr.... 207 — exoletus” Forst ER 207 — notatust Fabrs ere 207 === pulverosus Fabr..... 208 GICAZNSN URL re mee Sd eg PR £ » Hær "| +8 Jf ERG il k RE? Å F g Nar 5; Nr, i : - SNU Se; HEESYBEV Bat BY HHD dr Ap 2 ØR SARA TERN dUN