DANMARKS | FAUNA 38 LE KK, STEPHENSEN HAVEEDERKOPPER OG | RANKEFØDDER mmm GEhST00 md IOHM/ ToE0 0 HmaeNN "TW i DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING m—— KFSTEPHENSEN HAVEDDERKOPPER (PYCNOGONIDA) OG RANKEFØDDER (CIRRIPEDIA) MED 51 AFBILDNINGER G. E. C. GADS FORLAG — KØBENHAVN 1933 (12 Ud fi CO LUNO A/ BIAN v 5 ”d A Lg ” > og er Havedderkopper eller Pycnog nider. (Pycnogonida, Pantopoda, Podosémata). Havedderkopperne er, som Navnet antyder, edderkoppelignende Havdyr, hvis Legeme bestaar af en Krop med 4—7 (sjældent 8) Par Lemmer; forrest sidder en ofte stor Snabel, bagest en gan- ske lille Bagkrop. De mest iøjnefaldende Karaktertræk er den ganske lille, tynde Krop og de (oftest) lange Ben. De systematiske Navne for Gruppen hentyder alle hertil: Pycnogonida betyder: med mange Knuder, d. v. s. Led (paa Benene); Pantopoda betyder ord- rer aft det hele'er Ben; Podosomafa: Legemet bestaar (kun) af Ben. Det danske Navn Havedder- kopper hentyder til Ligheden med Edderkopper; det er i Virkeligheden kun en moderniseret Form af det Ord, Søe-Spindel, hvormed den norske Præst og Naturforsker Strøm 1762—1768 indførte Gruppen i den videnskabelige Literatur og be- skrev de først kendte Arter. Størrelsen er sjældent betydelig; en Krop- længde (incl. Snabelen) paa 6—8 mm og en Spænd- vidde af Benene paa 5—7 cm kan regnes for en 1= bra HB E: Middelstørrelse. Nogle er betydelig mindre; men paa dybt Vand i det arktiske Omraade findes Kæmpeformer som Colossendeis colossea med en Længde af ca. 6 cm, medens Benene kan spænde henimod ”/2 m. Gruppens Plads i Systemet har været Gen- stand for stor Usikkerhed i Bedømmelsen; den har været henført baade til Krebsdyr og til Årach- nider, men regnes nu for en særlig Gruppe inden- for Leddyrene, sidestillet med de andre Hoved- grupper, f. Eks. Krebsdyr eller Insekter. Ydre Bygning. Kroppen (truncus) er of- test mer eller mindre cylindrisk, leddelt, med et Par Lemmer paa hvert Led. Det forreste Led, Hovedsegmentet, der ofte er forlænget, saa at det danner en ,Halsf, har forrest et udvidet ,, Pande- parti". Hovedsegmentet, hvormed 1. Kropled er sammensmeltet, kan foruden første Par Gangben bære indtil 3 andre Par Lemmer (om disse se nedenfor). Kropleddene (4) har paa hver Side en Forlængelse, hvorfra Benene udgaar. Paa Rygsiden af den bageste Ende af Hovedsegmentet sidder en Tap bærende de 4 Øjne. Snabelen (proboscis), i hvis forreste Ende Munden sidder, er fæstet forrest paa Hovedseg- mentet; den kan være lang eller kort, cylindrisk eller tilspidset fortil, saa at den nærmer sig Kegle- formen. Snabelen er oftest fremadrettet, men er ved Roden noget bevægelig. Om dens indre Byg- ning, se senere. Bagkroppen (abdomen) er en lille Tap, Fig. 1. Nymphon rubrum fra Ryggen (i Midten) og fra højre Side (forneden; Gangbenené fjernede). Øverst Enden af et Gangben. (1. B—4.B: 1.—4. Gangben; Bik: Biklo; Bk: Bagkrop; H: Hoved- segment med Halsen; Pa: Palpe; Sa: Saksben (en Klosaks er tegnet ovenover i større Maalestok); Sn: Snabel; 1.T, 2. T: 1.—2. Tarse- led; Æb: Æggeben (man ser en Klump Æg paa hvert Æggeben); Ø: Øjetappen med Øjnene) (Efter G. O. Sars 1891). 6 siddende mellem det bageste Par Ben i Forlængelse af Kroppen. Lemmernes Tal kan variere fra 4 til 7 (sjæl- dent 8) Par. 1. Par Lemmer, Saksene (chelifori) (tid- ligere undertiden kaldet Overkæber), har til- Fig. 2. Lemmer af Pycnogonide (Ascorhynchus): t.v. Palpe, i Midten Gangben, t. h. Æggeben. (Ct: cotibia; F: femur; Pc: præcoxa; Pf: præfemur; Ta: Tarseled; Tc: transcoxa; Ti: tibia; Ts: trans- tarsus, eller Klo) (Efter H. J. Hansen 1930). syneladende 3 Led, idet selve Saksen (med 2 Led) sidder paa en 1-leddet Stilk, der i Virkeligheden er sammensmeltet af 2 Led (hos enkelte Former er de to Stilkled dog ikke sammensmeltet). Saks- benene sidder ved Foden af Snabelen, men mang- ler hos visse Slægter. De tjener til at gribe og fastholde Føden. Ved Siden af, men under Saksbenene sidder 2. Par Lemmer, Palperne (palpi) (tidligere under- tiden kaldet Underkæber), bestaaende af indtil 10 Led. I saa Tilfælde er de to første Led ganske 7 korte; Leddenes Betegnelse (i disse og i de andre Lemmer) fremgaar iøvrigt af Fig. 2, der skyldes H. J. Hansens nylig udkomne Arbejde om Arthro- podernes Lemmer. I den "fuldt udviklede Palpe er der 5 Tarseled; disse er besat med Haar og Torne (Sansebørster?). Palperne gør Tjeneste paa samme Maade som Saksene, men ligesom disse kan de mangle hos visse Slægter. 5 bar temmer er tÆærsebenene (oviser): siddende paa Bugsiden ved Roden af 1. Par Gang- ben. Normalt bestaar de af 10 Led (+ en Ende- klo), undertiden dog kun af 5 Led; hele Lemmet ellertdesyderste Leder mer eller mindre rullet sammen. Æggebenene findes altid hos $ (men ofte filliserhoskt )- i detter nemlis altid sdertbærer Æggene, som danner en kugleformet Klump lidt indenfor Benets Midte (herom mere senere). Disse Ben har paa de yderste Led ofte ejendommelige, kamformede Torne, der i hvert Fald undertiden kan bruges til at børste Legemet rent med for Dynd o. Ig. Denne Pudseindretning synes at findes hos alle de Former, hvor begge Køn har Ægge- ben. Som vist i Fig. 3 griber de omkring det Ben, der skal renses, og bliver ved at børste udefter mod Spidsen, indtil alt generende er fjernet; alle Pycnogonider er nemlig meget renlige. Hos Pycno- gonum, hvor kun 3 har Æggeben, findes Pudse- børster paa Undersiden af de yderste Led af Gang- benene: (Fig: 3; 4): 4.—7. (eller 8.) Par Ben er Gangbenene. som RkResel er” der kun 4 Par fHlStede; enkelte 8 antarktiske Slægter har dog 5 Par. Gangbenene er oftest lange og spinkle, og hos den enkelte Art Fig. 3. 1: Spidsen af Æggeben af Nymphon leptocheles, for at vise Pudsebørsterne, der i større Maalestok er vist i: 3. — 2: samme, snoet om et andet Ben, visende, hvorledes Lemmet fun- gerer. —-4: Spidsen af Ben af Pycnogonum littorale, visende de simple Pudsebørster paa Underkanten (i Fig. vendt til højre). (Efter Prell 1909). er alle 4 (5) Par ganske ens. De bestaar af 8 Led + en Endeklo; Leddenes Betegnelse fremgaar af Fig. 2. Betegnelserne i Literaturen er dog ikke 9 altid ens; de to sidste Led (før Kloen) kaldes saa- ledes undertiden tarsus og propodus, undertiden 1. og 2. Tarseled. Over Kloen kan ved dens Basis sidde 1 eller "2: Bikløer (Fis 15 BIK)SN Den ind byrdes Længde af Tarseled og af Kløer og Bi- kløer varierer stærkt indenfor Arterne og bruges derfor som systematisk Kendetegn. Hos de Arter, der lever i Tidevands- eller Brændingsbæltet, eller kryber om paa andre Organismer, kan det yderste Parti af Benene være omdannet til stærke Gribe- redskaber (f. Eks. Phoxichilidium og Ammothea), der i høj Grad bringer Caprellerne i Erindring. Hos Arterne med særlig kraftige Gribeben kan den basale Del af 2. Tarseled endog være udvidet til at danne en ,Hælf, imod hvilken Kloen griber. Omvendt har Arterne fra det meget dybe Vand som Regel ikke Benene omdannet til Gribered- skaber og har smaa eller ingen Bikløer. Er Gribe- ben saaledes et Bevis paa Forekomst paa for- holdsvis ringe Dybde, kan man ikke vende Regelen om og sige, at naar Benene ikke er omdannede i den anførte Retning, lever Dyret paa stor Dybde; Benenes Form synes at staa i et vist Relations- forhold til de Organismer, hvorpaa Dyret skal holde sig fast, og som det skal leve af; — men hvilke dette 1 der synes Fillælde er rvede man foreløbig kun meget lidt om. Fhvert kald" nogle af Formerne med lanse; tynde Ben, beklædte med spredte, stive Haar, kan ikke blot krybe, men ogsaa svømme (se senere). Huden er chitinøs, læder- eller hornagtig, 10 som Regel ikke meget haard. Ofte er den nogen- lunde glat; men der kan være Haar, Torne or Vorter. I Huden findes dels simple Kirtler af ukendt Funktion, dels (i den inderste Del af Be- nene, eller paa Kroppen ved disses Basis) Kit- kirtler, hvis Sekret tjener til at hæfte Æggene fast paa Æggebenene. Hudskiftet foregaar paa den Monte at der opstaar en Revne langs Siderne, saa at Huden falder af som en Ryg- og en Bughud!). Farven er meget varierende: hos Lavvands- formerne ofte brunlig eller gullig, hos Dybvands- formerne oftest rødlig. Den brune Farve i For- bindelse med de tynde, traadformede Ben be- virker, at de mindre Former kan være temmelig vanskelige at se i et Net, idet de hænger fast i Maskerne og ved et flygtigt Øjekast forveksles med Ujævnheder i Maskernes Vævning, Traad- ender el. lign. Indre Bygning. Fordøjelseskanalen (Fig. 4, 1) begynder med Snabelen og fortsættes i lige Linie gennem Kroppen ud til Gattet i Bagkroppen. Men da Kroppen er meget slank, er der ikke Plads nok i den, hvorfor Tarmen sender en Blindsæk ud i hvert Ben og undertiden tillige i Saksbenene. Særlig Omtale fortjener Snabelens Indretning. For- rest sidder Munden, omgivet af 3 meget bevægelige Læber. Første Halvdel af Snabeien indeholder Tænder, der skal. finfordele Føden; inderste Halvdel omslutter et mærke- ligt Siapparat (Fig. 44 2—3), bestaaende af fine, række- stillede Torne, som tilsammen danner en Ruse, der for- 7) Hvorledes Benene skifter Hud er næppe kendt. Jet hindrer alle grovere Dele af Føden i at trænge ind i selve Tarmen. Nervesystemet. har den for Leddyrene" typiske Form, bestaaende af et øvre Svælgganglie og en Række Al ” Fig. 4. 1: Phoxichilidium femoratum: Tarmens Forgreninger (de fleste Ben er udeladt) og Hudkirtlerne (Prikkerne). 2: Phoxichilus vulgaris: Snabelen, for at vise Si-organet. 3: Detail af samme "(alt efter Dohrn, i Helfer 1932). ig parrede Bugganglier, et Par i hvert Kropled; Snabelen er særlig stærkt forsynet med Nerver. De eneste kendte virkelige Sanseorganer er ØJj- nene, siddende i et Antal af 4 sammensatte Øjne paa Øjetappen (Fig. 1, Ø.); rimeligvis er dog ogsaa mange af de finere Haar Sanseorganer. Særlige Aandedrætsorganer findes ikke. 12 Hjertet er en Sæk, liggende i Ryggens Midtlinie. Forplantning. Havedderkopperne er særkønnede. I det ydre er de to Køn temmelig ens. Som ovenfor an- ført findes Æggeben hos 3 af alle Slægter, hvorimod 9 af enkelte Grupper kan mangle dem. Et Individ uden Æggeben er altsaa altid en 9%, hvorimod man omvendt ikke kan gaa ud fra, at et Individ med Æggeben skal være en &. Selve Kønsorganet er nogenlunde ens i de to Køn; det er et parret Organ, liggende ovenover Tarmen og bagtil sammensmeltet. Paa Grund af Kroppens ringe Om- fang gaar der en Udløber langt ud i hvert Ben, hvis lange Led af denne Grund i Forplantningsperioden kan svulme en Del op. Hos Arter med gennemsigtig Hud kan man ofte se Æggene ligge inde i Benene, især i 2. og 4. Led. Kønsaabningerne ligger ejendommeligt nok " paa Undersiden af Gangbenenes 2. Led, paa flere eller færre af Benparrene. Parring er iagttaget hos enkelte Arter og synes at foregaa paa noget forskellig Maade. Hos Anoplodactylus klatrer Hannen ind under Hunnens Forende, saaledes at de to Individer vender Bugsiderne mod hinanden. Basal- delene af Hunnens Ben bøjes sammen, saa at der dannes en Slags Beholder, hvori Æggene udtømmes. Derefter griber Hannen med sine Æggeben ned i Ægmassen; Sæden udtømmes paa Æggene, som klæbes sammen ved Hjælp af Sekret fra Kitkirtlerne, hvorefter Hannen fæster Æggene paa sine Æggeben og vandrer bort. Hos andre Slægter foregaar det noget anderledes; hos Pycnogonum littorale er der endog muligvis en indre Befrugtning, idet man har fundet Han og Hun sammenklamrede, med Kønsaabningerne hos de to Individer trykket tæt sammen. Det er altid Hannen, som bærer Æggene; disse dan- ner kugleformede Klumper paa Æggebenene, som Regel 1 Kugle paa hvert Ben, men der kan være over: et Dusin. I saa Tilfælde er der næppe nogen Tvivl om, at hvert Par Æggemasser stammer fra hver sin Hun og er Resul- 13 tatet af en enkelt Parring, og at altsaa den samme Han kan parre sig med flere Hunner efter hinanden; thi Æg- gene i de enkelte Ægklumper staar paa et meget forskel- ligt Udviklingstrin og maa derfor have forskellig Alder. Æggenes Størrelse (og deres Antal i en Kugle) kan være højst forskellig, i hvert Fald varierende fra ”/2o mm til henimod "/> mm i Diameter. Æggenes Kløvning er total, inæqual. Nogle af de paa forholdsvis lavt Vand levende For- mer, med lange, tynde, haarede Ben, kan i Forplantnings- tiden optræde pelagisk. Ganske nye Undersøgelser over Nymphon gracile (i Bretagne, af L. Fage 1932) synes at vise, at det drejer sig om et regelmæssigt Fænomen: i November træffer man de første Individer i Planktonet; Mængden tager til, med Maksimum i Januar—April, hvor- efter Tallet bliver mindre og mindre; fra Midten af Juli til Slutningen af Oktober findes ingen Individer pelagisk. Det store Maksimum kan i Virkeligheden deles i to: i Jan.—Febr. dominerer $ (med Æg paa Æggebenene), i Marts—April derimod 29; 2 synes ikke at kunne optræde pelagisk, undtagen naar Æglægningsperioden næsten er færdig. Larveudviklingen (Fig. 5) begynder gerne med det saakaldte Protonymphonstadie: en tyk Krop med en kort Snabel, 3 Par Lemmer, hvoraf Saksbenene er de forreste, en Tarm uden Gat, og som Regel et Par Oceller. I hvert af Saksbenene sidder indenfor Saksen en mægtig Kirtel, som afsondrer en lang, klæbrig Byssustraad, der tjener som "Fasthæftningsorgan. Enkelte Slægter (Phoxi- chilidium, Anoplodactylus) mangler dog denne Kirtel i Saksbenene; til Gengæld ender de to næste Par Ben i en kortere eller længere Traad, dannet ved, at Kloen i de paagældende Ben er stærkt forlænget; men disse Traade paa 2.—3. Par Larvelemmer forsvinder dog hurtigt. I Løbet af de forskellige Hudskifter forsvinder 2. og 3. Par Larveben; men samtidig fremkommer de 3 første Par Gangben; 4. Par kommer først senere. Ved sidste 14 Hudskifte forsvinder Byssustraadene fra Klosaksene, og hos de Slægter, hvor den voksne ikke har Klosakse Les Ba er Fig. 5. Pycnogonidelarver. 1: Pycnogonum littorale. — 2 —6: Phoxi- chilidium femoratum (2: lige efter Udklækningen; 3: efter et Hud- skifte; 4: næste Stadie; 5: senere Stadie, liggende inde i den gamle Hud. Gangben (1 B—-4 B) og Bagkrop (Bk) er nu anlagt. 6: ældre Larvestadie. . Saksene (I) er bevaret, men Palper og Æggeben (II—III i de foreg. Figurer) er forsvundet. Gangbenene med Undtag. af 4. Par er vokset stærkt ud). (1 efter Dogiel 1913, 2—6 efter Bouvier 1923). (f. Eks. Pycnogonum), forsvinder ogsaa Saksene. Men sam- tidig dannes der Palper og Æggeben, 4. Par Gangben vokser ud, og Gattet aabner sig. Det fremgaar af det ovenstaaende, at den voksnes Palper og Æggeben (i Modsætning til Saksebenene) altsaa ks ikke er udviklet direkte af de tilsvarende Larveben, men er dannet paany efter at have været helt forsvundet. Nogle antager derfor, at det er helt nye Dannelser, som ikke har nogen Forbindelse med de tidligere eksisterende Larvelemmer; men i hvert Fald opstaar de paa de sam- me Segmenter, altsaa paa de gamle Lemmers Plads. Som Regel vedbliver Larverne i nogen Tid at holde sig fast paa Hannens Æggeben; senere kan de sprede sig ud over de andre Ben, indtil de er saa store, at de helt kan ,Staåa paa egne Ben”, Hos Slægterne Phoxichilidium og Anoplodactylus er Larverne parasitiske og lever lige- som de voksne paa Goplepolyper; men det synes at være nødvendigt straks at komme til at sidde i Nærheden af Hydroidernes Tentakler, d: ved deres Mund, de skal nem- lig, for at gennemføre deres Udvikling, ned i Værtens Mave. Levevis. Som tidligere nævnt er Havedderkopperne marine; Ferskvandsarter kendes ikke. De kan træffes fra Stranden ud til de største Dybder; den enkelte Art er dog nogenlunde begrænset i sin Forekomst m. H. t. Dybde. Om Dybhavsformernes Biologi vides næsten intet; noget bedre -er man stillet m. H. t. Formerne fra lavere Vand. De fleste af disse lever mellem Hydroider eller Actinier, som de udsuger. I Forbindelse hermed staar, at den yderste Del af Benene paa de fleste af disse Arter er kraftige Klamreredskaber. Skønt det er meget træge Dyr, kan en Del Arter dog optræde pelagisk; dette gælder navnlig Arter med lange, noget haarede Ben, og det finder muligvis kun Sted i Forplantningsperioden (se ovenfor, SÆILS) | Hos de Arter, hvor Næringsoptagelse er iagttaget, foregaar denne paa meget forskellig Maade. Nymphon (leptocheles) forholder sig tilsyneladende ganske rolig mellem de Hydroider (Campanularier), hvor- paa den sidder; kun Palperne bevæger sig forsigtigt om- kring Snabelen. Kommer de derved til at berøre noget 16 fast, viger de tilbage; men rammer de en Hydroidtentakel, kaster Pycnogoniden hele sit Legeme frem i den påagæl- W A > Nee SSAAYT SÅ 7 VÆG EA Fig. 6. Øverst: Nymphon leptocheles sugende påa Hydroiden Campanularia (denne er prikket). — Nederst: Pycnogonum littorale med Snabelen indboret i Fodskiven af en Actinie (Efter Prell 1909). dende Retning, medens begge Sakse aabner sig og søger at gribe fast omkring Hydroidens Bæger. Har en af Sak- sene faaet fat, glider den langsomt tilbage, indtil den med 17 et fast Greb holder om Bægerets Stilk. Bægeret bliver da holdt hen foran Munden, hvorpaa en kraftig Sugning begynder; da baade Snabelen og Hydroiden er noget gennemsigtige, kan man ligefrem se Snabelens Ruse- apparat arbejde, samtidig med at Bægeret tømmes for sit Indhold. Hele Processen varer ca. 10 Minutter. Det tømte Bæger slippes, og efter en kort Hvilepause udsøger den sig et nyt Bæger, hvorpaa det hele begynder forfra. Ruse- apparatet sønderdeler de slugte Dele af Hydroiden, som omdannes til formløse Klumper, der lidt efter lidt glider ind i Tarmen. Pycnogonum -littorale lever som Regel mellem Åc- tinier, og ofte paa saa lavt Vand, at det hele ligger tørt ved Ebbe; i saa Tilfælde skjuler den sig under Stene (den er stærkt negativt fototaktisk). I Modsætning til de fleste andre Havedderkopper er dens Snabel meget smal- lere udefter, idet den dog bliver lidt videre igen lige i Spidsen. Dette snævre Parti af Snabelen bores ind i Ac- tinien, som Regel nær ved Fodskiven, og med nogle af Benene spiler den Actiniens Hud ud, saa at Partiet om- kring den indborede.… Snabel under Sugningen holdes stramt udspændt. Pycnogoniderne findes i alle Have, ved Polerne saa- vel som i Troperne og i de mellemliggende Omraader. De antarktiske Have er karakteriseret ved at have flere Årter med 5 Par Gangben (men de fleste Årter har kun 4 Par). Gruppen omfatter ca. 400 Arter, fordelt paa ca. 50 Slægter og 10 Familier. Den danske Havedderkoppe-Fauna er ikke behandlet samlet siden H. J. Hansens (i Literaturlisten citerede) Ar- bejde fra 1884, der kun omfatter Farvandene indenfor Skagen; det omtaler kun 6 Arter, men det tilføjes dog, at dette Tal er temmelig lille og vil sikkerlig kunne for- øges noget", Nærværende Arbejde omfatter tillige østlige Vesterhav og Skagerak, og derved er Tallet steget til ca. 24 Arter. Denne store Forøgelse skyldes dels nyere (dog ikke dansk) Literatur, og dels Revision af Samlingerne i de zoologiske Museer i København, Norge og Sverige, som velvilligst har været stillet til Disposition; en mere udførlig Beretning herom vil senere fremkomme. K. Stephensen: Havedderkopper. > 18 Oversigt over Familierne. 1. Baade Saksben og Palper findes ............. 6. Saksben eller Palper eller begge Dele mangler 2. 2. Hverken Saksben eller Palper findes Sy Saksben eller Palper findes, men ikke DEB2E Dele samtidig Re SLS FEER ESERERREER 3. Plumpe Former, med tykke Ben, der ikke er længere end Krop —- Snabel... 6. Pyenogénidæ. Slanke Former, hvis Ben (— med stærke Kløer og Bikløer —) er over dobbelt saa lange som Krop ES nabe e e 4.Phoxichilidæ. 4. lKurn Saksben findes: 1.512. 57.47. SS EU RNA REREER 5: (Kun Palper findes (oftest meget store For- MET) ER AE ER ED NR ge ED RE Colossendéidæ)!). 5. Æggebenene har 5—6 Led (i Spidsen findes højst et enkelt kort Led); Øjetappen sidder oftest fortil paa Hovedsegmentet........... 3.Phoxichilidiidæ. Æggebenene har 10 Led (ender med flere korte Led); Øjetappen sidder midtpaa eller bagtil paa Elovedsesmente tee 2. Pallénidæ. 6. Saksbenene har veludviklede Sakse (oftest Størrer MEn) FEE ERNE RE 1. Nymphonidæ. Saksbenene findes, men mangler hos de voksne en virkelig Saks (ganske smaa Former, oftest med tornede Ben)............ 5. Ammothéidæ. 1. Fam. Nymphoånidæ Wilson. Legemet langstrakt, som Regel segmenteret; Hovedsegmentet bredere fortil, i Midten indsnævret til en Hals. Øjetappen sidder i den bageste Del af Hovedsegmentet, bag Halsen. Saksbenene lange, med veludviklede Sakse, der naar hen foran Mun- den. Palperne længere end Snabelen, 5- eller 7- leddede. Æggeben findes hos begge Køn, 10-led- dede, altid med Endeklo, og som Regel med en Række fjerformede Pudsebørster paa de yderste 1) I Nøglerne betyder (), at de paagældende Former endnu ikke er fundne i Danmark. 19 Led. 4 Par Gangben (kun enkelte antarktiske For- mer har 5 Par). Kønsaabningerne hos Hannen ligger paa 2.—4. Par Ben, hos Hunnen paa alle 4 Par. Familien omfatter næsten Halvdelen af alle Havedder- kopper, henimod 200 Arter. Arterne er oftest middelstore og lever fra Kysten ud til meget store Dybder. I Omraadet findes 2 Slægter med ca. 11 Arter. Oversigt over Slægterne. Ben og Krop nøgne eller kun med spredte Haar; 1.,Tarseled som Regel ikke meget kor- DKS IU be DE RAE BT EEN RTE RSS NYD BOER ER 1.Nymphon. Ben og Krop laadne eller i hvert Fald tæt haaret; 1. Tarseled højst halvt saa langt SOM RS SE EAN rd 2. Chætonymphon. 1. Nymphon J. C. Fabricius. Kroppen nogenlunde cylindrisk, med tydelig Leddeling. Hovedsegmentet har en tydelig, slank Hals, og Kroppens Sideforlængelser er vel ad- skilte. Saksenes Fingre gerne tilspidsede, med fine Tænder paa Inderkanten. Benene er gerne lange og slanke, og 1. Tarseled (med en enkelt Und- tagelse, N. brevirostre Hodge) aldrig paafaldende kortere end 2. Led, undertiden endog længere end 2. Led. Kloen er stor, og der er næsten altid tyde- lige (ofte endog meget store) Bikløer. Slægten er en af de største indenfor Havedderkop- perne; alene ved Norge har den 18 Arter, de andre Slægter tilsammen kun 25. Ved Danmark (incl. Skagerak) er fundet 6 (-8) Arter. Slægten er let kendelig; Arterne er derimod ofte meget vanskelige at bestemme, idet Karak- DE 20 tererne kan være temmelig , flydende”, og unge Individer kan ofte næppe bestemmes med Sikkerhed. Artsopfattel- sen er af disse Grunde hos de forskellige Forfattere ikke altid ens. Oversigt over Arterne. 1. Øjetappen tydeligt tilspidset ................. 2 Øjetappentafrunde EET RES FE SR R RE SEERE 4. 2. 1. Tarseled næsten saa langt som eller længere end 2: BE As Ses RE RER 1. Tarseled kun halvt saa langt som 2. Led (mener KUESE orm) EAR 2.N.breviråstre.… 3. 1. Tarseled tydeligt længere end 2. Led; de to sidste Led i Palpen lige lange, tilsammen af Længde med det foregaaende (3.) Led, der igen er af Længde med 2. Led. Benene kun FINK haar eder re TEL ED RER: 3. N. mixtum. . Tarseled omtrent af Længde med 2. Led eller lidt kortere; Benene besat med spredte, men temmelig grove Haar; sidste Led i Palpen dobbelt saa langt som det foregaaende og begge tykke; disse tilsammen af Længde LEN MER SEEETR ET 2 52 RE PA EAR KA ENA 1. N.rubrum. 4. 1. Tarseled saa langt som eller længere end 2. Led (Bikløerne tydelige, ofte lange)...... 5. (1. Tarseled tydeligt kortere end 2. Led (Bi- kløerne yderst smaa, .sidder paa Siden af Kloen) FASER TNA AASE SNG N.longimånum). 5. (De to sidste Palpeled forholdsvis tykke (Fig. 8, 5a), sidste Led saa langt som eller lidt længere end det næstsidste; Saksenes Fingre forholdsvis korte, kortere eller af Længde med Haanden.….......:.:....:7. NS Ton rIrTSeE) De to sidste Palpeled tynde, oftest lange; Sak- senes Fingre lange og tynde, længere end Håaandens'sfærkt krum me re eee 6. 6. Sidste Palpeled ikke saa langt som næstsidste, undertiden endog ikke meget over halvt saa langt; Kloen ikke meget kortere end sidste Tarseled, Bikløer meget smaa...........…. 4. N. leptochéles. 1) For at bestemme Øjetappens Form bør den ses for- eller bagfra, ikke fra Siden; hos Arterne med afrundet Øjetap er der nemlig ofte paa hver Side af Tappen en lille Vorte, der, set fra Siden, kan give Øjetappen et noget tilspidset Udseende. 21 Sidste Palpeled af Længde med sidste Led eller længer ALE END SEES BEER TEEN FÆRDES T. 7. 2. og 3. Led i Palpen omtrent lige lange; Bi- kløerne korte, højst ”/4x saa lange som Kloen 8. 2. Led i Palpen meget længere end 3. Led; Bi- kløerne ”/2—”/3 saa lange som Kloen....... 6. N. måcrum. 8. Kloen kun halvt saa lang som sidste Tarseled, KOEN DSE CSA UENS ØRSE sg STER SANSER SER 5b. N.stroemi. Kloen næsten saa lang som sidste Tarseled, ikke særlig kraftig ........... 5a. N. gracilipes. 1. Nymphon raåbrum Hodge (= N. gråcile H., J. Han- sen 1884) (Fig. 1; 7, 1—5). Kroppen meget slank; dens Sideforlængelser vidt ad- skilte, Mellemrummene større end Forlængelsernes Bredde, og ved Enden af hver sidder 2 stive Haar. Hovedseg- mentet har lang Hals og er næsten saa langt som de to næste Led tilsammen. Øjetappen spids, højere end tyk. Snabelen ikke halvt saa lang som Hovedsegmentet. Sak- sene kraftige, korte; tæt, men fint haarede. I de tykke Palper er 2., 3. og 4.—+ 5. Led næsten lige lange; 5. Led dobbelt saa langt som 4. Led. Benene tynde, spinkle, 3 Gange saa lange som Krop +-Snabel og besat med spredte, men stive Børster; 2. Led omtrent saa langt som 1. og 3. Led tilsammen; 4. og 5. Led lige lange, 6. Led længere; de to Tarseled omtrent lige lange og tilsammen ca. halvt saa lange som foregaaende Led i Benet. 2. Tarse- led har paa Inderkanten nogle faa længere og adskillige kortere Torne. Kloen halvt saa lang som 2. Tarseled, Bi- kløerne igen halvt saa lange som Kloen. Farven vistnok som Regel rødlig (heraf Artsnavnet rubrum — rød). Længde indtil 5—7 mm, Benenes Spænd- vidde indtil ca. 35 mm. Smaa Eksemplarer kan næppe med Sikkerhed skelnes fra N. brevirostre; store Individer derimod kendes let fra de to andre Arter med tilspidset Øjetap ved de spredte, stive Haar paa Benene. SS SSSS Fig. 7. Nymphon-Arter med spids Øjetap (undt. 10: N. gracile). 1—5: N. rubrum (1: fra Ryggen, Benene ikke tegnede; 2: Øje- tap; 3: Klosaks; 4: Palpe; 5: Tarseled og Klo). — 6—7: N. brevirostre (6: fra Ryggen; 7: Tarseled og Klo). — 8—9: N. mix- tum, typisk Form (8: fra Ryggen, med Øjetap, Palpe og Tarseled med Klo; 9: Klosaks). — 10: N. gracile (Palpe og Tarseled med " Klo). — (1-9 efter G. O. Sars 1891, 10 efter Bouvier 1923). ÅD Paa Grund af tidligere almindelig Sammenblanding med N. brevirostre Hodge (= N. gracile G. O. Sars, non Leach) og muligvis ogsaa med N. gracile Hodge, non Sars (om begge disse to. Årter se nedenfor) kan dens Udbre- delse ikke angives med Sikkerhed, men den synes i alle Tilfælde at være udbredt fra V. Norge og Skotland til Belgien, S. England og Irland paa ganske lavt Vand, nor- malt næppe dybere end 3—4 m (angives dog fra 60 m ved Belgien). Rundt om Danmark er den paa lavt Vand vistnok den almindeligste af alle Havedderkopper; den er lidet følsom overfor Vandets Saltholdighed og gaar derfor ind i Bælterne og Øresund, maaske endog til Born- holm. Navnlig ved Bohuslån er den yderst almindelig; den forekommer mellem Hydroider paa Tang o. lg. 2. Nymphon breviråstre Hodge (= N. gråcile G.O. Sars etc., non Leach) (Fig. 7, 6—7). Krop og Ben kraftige. Mellemrummene med Kroppens Sideforlængelser mindre end Forlængelsernes Længde. Øjetappen tilspidset, men betydelig lavere end hos N. ru- brum. Sakse og Palper omtrent som hos N. rubrum. Benene svære, næsten uden Haar; Tarseleddene tilsam- men ikke meget kortere end det foregaaende Led i Benene. 1. Tarseled ikke dobbelt saa langt som bredt; 2. Tarseled dobbelt saa langt som 1. Tarseled, paa Indersiden med 4 kraftige Torne. Kloen stærk, halvt saa lang som sidste Tarseled, Bikløerne halvt saa lange som Kloen. Farven hvidlig, halvgennemsigtig, men med noget violet Pigment. Længde ca. 3 mm, Benenes Spændvidde højst 15 mm. Den er meget vanskelig at skelne fra smaa Individer af N. rubrum, hvorfor Sammenblanding og For- veksling som Regel tidligere har fundet Sted; derfor kan Udbredelsen heller ikke angives med Sikkerhed. Sikkert er den kendt fra V. Norge og Skotland til Doggerbanken ca. 50 m (Hodges Type-ex.). I Omraadet er den fundet paa ganske lavt Vand mellem Alger; sikre Findesteder er: det allersydligste Norge (Sars?” Typeex. af N. gracile G. O. Sars), Bohuslån, V. Jylland (Hanst- holms Havn, 7,5 m). 24 [Nymphon gråcile Leach (non G. O. Sars) (Fig. 7, 10). Denne Art hører til Gruppen med afrundet (ikke spids) Øjetap. Den er hidtil hverken blevet fundet i eller ved Danmark, men medtages, da den ofte er bleven for- vekslet med de to foregaaende Arter. Den er større end disse, Længde indtil 8 mm, Benene 3—4 Gange saa lange. Snabelen næsten dobbelt saa lang som tyk. 1. Tarseled ikke meget kortere end 2. Led, dette uregelmæssigt besat med Torne paa Inderkanten; Klo og Bikløer omtrent som hos N. brevirostre. De to sidste Palpeled næsten lige lange og hvert for sig ikke meget kortere end det fore- gaaende Led. JAG En sydlig Art, levende paa lavt Vand indtil 8 m, mellem Alger o. Ilg., fra Storbritanien og NV. Frankrig til Middelhavet, hvor den er Slægtens eneste Art.] 3. Nymphon mixtum Krøyer (Fig. 7, 8—9). Arten kendes fra alle andre danske Nymphon-Arter med spids Øjetap ved Foreningen af følgende Karakterer: 1. Tarseled er betydelig længere end 2., som er forsynet med en Række stærke Torne, og Bikløerne er ca. halvt saa lange som den kraftige Klo. — Hele Legemet meget slankt, og Benene meget tynde og langstrakte, ca. 5 Gange saa lange som Legemet. Halsen lang, Øjetappen stærkt tilspidset. Saksene noget spinklere end hos de foregaaende Arter, med længere Haand og længere Fingre. Palperne forholdsvis slanke, med 2. og 3. Led omtrent lige lange, sidste Led ikke kendeligt længere end næstsidste (4.). 1. Tarseled altid betydelig længere end 2. Led (indtil næ- sten dobbelt saa langt), lige, tyndt; 2. Led lige, tyndt, paå Inderkanten med 7—8 forlængede Torne; Kloen stærk, ca. halvt saa lang som 2. Tarseled, Bikløerne lidt over halvt saa lange som Kloen. Farven gulhvid med brede orange Tværbaand; Længde ca. 10 mm, Benenes Spænd- vidde ca. 100 mm. I Literaturen er Arten ofte slaaet sammen med N. grossipes Fabricius, der imidlertid i sin mest udprægede Form adskiller sig ved følgende Karakterer. Benene for- holdsvis korte, og de to Tarseled omtrent af ens Længde, PAS) begge korte, 2. Led noget krummet; Halsen forholdsvis kort, Øjetappen temmelig lav. I Palpen er 3. Led næsten dobbelt saa langt som 2. Led, 4.—+- 5. Led tilsammen af Længde med 3. Led, 5. Led dobbelt saa langt som 4. Led. Ogsaa Saksfingrene er temmelig korte. Længden er noget mindre end N. mixtum, og Benenes Spændvidde ikke meget over halvt saa stor. Arten (N. mixtum — N. grossipes) angives at have en meget stor Udbredelse, fra det rent arktiske Omraade og til Shetland og Danmark. I Farvandene omkring Danmark er vistnok kun fundet temmelig typiske Eksemplarer af N. mixtum (ikke N. grossipes). Saadanne Eks. er alminde- lige langs hele Norge, 20—200 m; Bohuslån, meget alm. (naar Dybden er noteret, er den gerne ca. 75—200 m). Gennem Kattegat, hvor den ikke synes at være meget udbredt, gaar den til S.f. Hven; findes ogsaa i Nordsøen. 4. Nymphon leptochéles.G. O. Sars (Fig. 8, 1). Øjetappen but. Temmelig slank. Hovedsegmentet ikke meget længere end de to næste Kropled tilsammen; Hal- sen kort, men tydelig. Snabelen forholdsvis lang. Saks- benene spinkle, begge Fingrene har bøjet Spids, omtrent af Længde med Haanden. Palperne er tynde, 2. og 3. Led lige lange, 4. Led lidt kortere, 5. Led altid kortere end 4. Led, undertiden endog ikke meget over halvt saa langt. Benene meget slanke, næsten 5 Gange såa lange som Legemet. 1. Tarseled lige, tyndt, ofte langt; 2. Tarseled oftest noget kortere end 1. Led, uden særlig kraftige Torne. Kloen tynd, gerne noget kortere end 2. Tarseled, Bikløerne korte. Denne Beskrivelse (og Figurerne) gælder den mest typiske Form; men bl. a. i Skagerak forekommer en Form, hvor de to Tarseled og Kloen er næsten lige lange, saa at disse Led bliver næsten som i N. gracilipes (se neden- for); Arten vil dog altid kunne kendes paa Palpens korte sidste Led. Farven hvidlig; Legemets Længde ca. 6—7 mm, Be- nenes Spændvidde 62 mm. 26 Udbredt fra Davis-Strædet og Island over Storbritan- nien til Norge, fra Bjørneøen til Skagerak. Ved det meste af Norge er den vistnok overordentlig alm.; dette gælder i hvert Fald det vestlige og sydlige, fra ca. 100-—300 m. Det samme gælder Bohuslån og de dybere Partier af Skagerak, men den er ikke fundet indenfor en Linie fra Skagen til Midten af Bohuslåns Kyst. 5a. Nymphongracilipes Heller (N. gigånteum Goodsir) (Fig. 8, 2). Øjetappen but. Ligner meget foregaaende Art, men er noget sværere og betydelig større. Spidsen af den faste Finger krummet, af den bevægelige Finger lige. Palpen har 2. og 3. Led omtrent lige lange, 4. Led kortere, 5. Led betydeligt længere (altid af Længde med 2. og 3. Led). De to Tarseled og Kloen næsten lige lange, Bikløerne meget smaa. Farven næppe kendt. Er større end nogen af de andre nordiske Nymphon-Arter: Længde henimod 20 mm, Benenes Spændvidde henimod 200 mm. Under N. leptocheles (ovenfor) er omtalt Ligheden med og Forskellen fra denne Art. Men Tarse- og Kloled kan gennem Overgange være forbundet med N. stroemi (se nedenfor), saa at disse to Arter nu oftest regnes for identiske, idet de opfattes som Yderpunkterne af en Formrække, hvis Navn da skal være N, stroemi. En væsentlig arktisk Art, Dybden gerne 200—500 m eller mere, men den kan ogsaa, navnlig i det arktiske Omraade, findes paa lavere Vand (f. Eks.: Karahavet: 10 m). Fra Nordhavsdybet gaar den ind i det dybere Skagerak (150—250 m) og til østlige England udf. North- umberland, men synes ikke at være alm. i disse forholds- vis sydlige Farvande. 5b. Nymphon stroemi Krøyer (Fig. 8, 3). Adskiller sig fra foregaaende Art væsentlig kun ved, at 1. Tarseled gerne er lidt længere end 2. Led, og at Kloen kun er halvt saa lang som 2. Tarseled, af en meget karakteristisk Form (se Fig.), og med smaa Bikløer. De to 27 Arter er ofte slaaet sammen (se foreg. Art). Farven rød- gul, Længde 15 mm, Benenes Spændvidde 150 mm. Fig. 8... Nymphon-Arter med afrundet (ikke tilspidset) Øjetap. 1: N. leptocheles (a: Palpe, b: Spidsen af et Gangben). — 2: N. gracilipes, typisk Form (Palpe øg Spidsen af Gangben). — 3: N. stroemi, typisk Form (Spidsen af Gangben). — 4: N. macrum (Palpe og Spidsen af Gangben). — 5: N. longitarse (fra Ryggen, Klosaks, Palpe og Spidsen af Gangben). — 6: N. longimanum (Spidsen af Gangben). — (Alt efter G. O. Sars 1891, undt. 1 (efter Schimkewitsch 1930)). 28 Findes paa samme Steder som den foregaaende Art, undtagen i det arktiske Omraade, hvorfra den ikke kendes. Den er yderst alm. langs Norge til og med Bohuslån; der foreligger endog et enkelt Ekspl. fra ,,Kattegatf. Dyb- den er ikke saa stor som for N. gracilipes, ofte 30 (50)— 100 el. 150 m. Ved Våderøerne udfor Bohuslån er den taget mange Gange paa Koral- (Lophohelia-) revet, 50— 150 m. 6. Nymphon måcrum Wilson (Fig. 8, 4). Øjetappen but. En meget slank Form. Let kendelig dels ved sine yderst slanke Palper, hvor 2. Led er be- tydelig længere end de følgende, der aftager stærkt i Længde, dog er 4. og 5. Led omtrent lige lange, — og dels ved sine meget lange Bikløer, der er over halvt saa lange som Kloen (Tarseleddene meget slanke; 1. Led lidt længere end 2.; Kloen ca. halvt saa lang som 2. Led). Ogsaa Saksene er paafaldende slanke; Tænderne paa den faste Finger skifter med en lang og en kort. Farven vist- nok ukendt; Længden 8 mm, Benenes Spændvidde 85 mm. Vidt udbredt i den nordligste Del af Atlanterhavet, men gaar ikke ind i det arktiske Omraade; Dybden ca. 75—1100 m. Den er fundet spredt langs V. Norge, 80— 200 m; sydligste Findested er Mundingen af Skagerak, 240 m. [Nymphon longitårse Krøyer (Fig. 8, 5). Øjetappen but. En meget slank Form, der bl.a. ved Længden af sine Tarseled minder stærkt om N. mixtum ” (S. 24); men Øjetappen er ikke spids, 2. Tarseled har ingen stærke Torne, og Bikløerne er smaa. Farven kød- rød. Længde 6 mm, Benenes Spændvidde 62 mm. " Udbredt fra arktiske Canada og østl. N. Amerika til Franz Josephs Land og Norge, ca. 40—200 m. Den angives at findes langs hele Norge, men der kendes. næppe be- stemte Findesteder sydligere end Bergen; dog er den fun- det i Nordsøen ved Ø. England (Northumberland). ]| [Nymphon longimånum (G. O. Sars) (Fig. 8, 6). Øjetappen but. Middelslank. 1. Tarseled tydelig kortere end 2., der er temmelig kraftigt og med en tæt Række 29 lange, ensartede Torne. Kloen ca. halvt saa lang som 2. Tarseled; Bikløerne næsten rudimentære. Længde ca. 5,5 mm, Benenes Spændvidde 50 mm. Fundet i Karahavet, ca. 120 m, ved Ø. Grønland 1— 10 m, og ved Jan Mayen 140 m. Den er desuden angivet (men med nogen Usikkerhed) fra Mundingen af Skagerak, 148 m.] 2. Chætonymphon G. O. Sars. Staar meget nær ved Nymphon, men adskiller sig ved de tæt haarede Ben (Haarene kan være finere eller grovere), foruden at 1. Tarseled altid er mesef "kortere endr2:Parseled "(hvilket kun undtagelsesvis er Tilfældet hos Nymphon). Des- uden er Legemet plumpere og Benene forholdsvis kørte og svære" Fingrene fer tandede. I Skagerak er fundet to Arter. Oversigt over Arterne. 1. Tarseled ikke længere end bredt... 2. Ch. hirtum. 1. Tarseled dobbelt saa langt som bredt...... 1. Ch.spinosissimum. 1. Chætonymphon spinosissimum Norman (Ch. spindbsum G. O. Sars, non Goodsir) (Fig. 9, 1). Saksenes Haand tager til i Bredde hen mod Fingre- nes Basis; Fingrene lange, krumme, med lange Tænder. Palpen forholdsvis slank, 4. og 5. Led tilsammen betyde- lig længere end 3. Led, og flere Gange saa lange som tykke. Benenes Haar fæt stillede, men temmelig lange; Benene i Modsætning til næste Art temmelig slanke. 1. Tarseled smalt, dobbelt saa langt som bredt; 2. Tarse- led af samme Bredde, men ca. 3 Gange saa langt, med længere og kortere Torne; Kloen halvt saa lang som Tarseleddet, Bikløerne halvt saa lange som Kloen. 30 Farven graalig, med brunligt gennemskinnende Tarm. Længde 8—9 mm, Benenes Spændvidde 51 mm. Fig. 9. Chætonymphon. 1: Ch. spinosissimum. 2: Ch. hirtum (a: Klo- saks; b: Palpe; c: Tarseled med Klo). — (Efter G. O. Sars 1891). Årten kan nærme sig stærkt til Ch. hirtipes Bell (— ikke at forveksle med næste Årt —). I sin mest ty- piske Form adskiller Ch. hirtipes sig ved følgende: Krop- pens Sidefremspring rører næsten hinanden; Benene meget sværere, og dette gælder tillige Tarseleddene. Bi- kløerne kun ca. ”/5 saa lange som Kloen. Benenes Be- haaring tæt, men kort. Noget større end Ch. spinosissi- mum: Længde 11—12 mm, Benenes Spændvidde 70 mm. Si Flere Forfattere slaar de to Årter sammen. Den typiske Ch. hirtipes er vidt udbredt i det ark- tiske Omraade med tilgrænsende sydligere Omraader. Ch. spinosissimum er derimod ikke fundet i rent ark- tiske Farvande; den kendes fra østlige N. Amerika, 300 m, og fra N. Europa indenfor en Trekant betegnet af Varg- sund i Norge (S. f. Hammerfest, 70/2” N), Færøerne og Skagerak. Dybden kan svinge mellem 50 og 1300 m. I Skagerak er den taget nogle Gange helt ind til Bohuslån, men synes ikke at være almindelig. 2. Chætonymphon hirtum (Krøyer) (Fig. 9, 2). Meget kraftigere end foreg. Årt. Saksens Haand lige bred over det hele, med forholdsvis korte Fingre. Palpen Inlleæsmenttyk: FA or ST Lederikkermegef længeretend tykke og tilsammen næppe længere end 3. Led. 1. Tarse- led ikke længere end bredt; 2. Tarseled ca. 3 Gange såa langt, noget bredere ved Basis, med en Del kortere og længere Torne. Kløer og Bikløer som hos foreg. Årt, men lidt sværere. Benenes Behaaring kort, men tæt. Længde 6 mm, Benenes Spændvidde ca. 35 mm. Taget ved Island, Færøerne, spredt langs Norge fra Saltenfjord (ca. 67” N) til Skagerak, og en Del Steder fra Shetland til Irske Hav og Belgien; Dybden meget for- skellig, fra 22—300 m. I Skagerak er den kun fundet nogle faa Gange. 2. Fam. Pallénidæ Wilson. Legemet oftest langstrakt og segmenteret, sjæld- nere ovalt med Tilbøjelighed til Samumensmelt- ning" af". Sesmenferne;. men … Kroppens: Sidefor- længelser er altid frie. Hovedsegmentet har under- tiden en veludpræget Hals, kan ogsaa være bredt eller kan endog danne et Fremspring over Snabe- lens Basis. Øjetappen kan sidde forrest, i Midten, eller "ved" Basenden af "Sesmentet: Saksbenene 32 lange, Skaftet i de danske Slægter med kun 1 Led, med veludviklede Sakse, som naar hen foran Munden, og hvis Spidser griber indefter og ned- efter. Palper mangler hos de danske Slægter (hos andre kan de bestaa af 1—4 Led). Æggebenene findes hos begge Køn, 10-leddede, med eller uden Endeklo, og med fjerformede Pudsebørster; 5. Led ender hos Hannen med et fligformet Vedhæng. 4 Par Gangben; i. Tarseled meget kort. Køns- aabninger hos Hannen paa 3. og 4. eller alle Par. Ben, hos Hunnen sædvanligt paa alle Par Ben. I Omraadet er fundet 3 Slægter med 3 (maaske 5) Arter. | Oversigt over Slægterne. 1. Benene med store Bikløer ..........…. 1. Palléne. Benene harsingensBiklø ere eee ER 3 2. Benene glatte (kun fint haarede).. 2. Cordylochéle. Benene tornede eller tandede... 3. Pseudopalléne. 1. Palléne Johnston. Kroppen glat, mer eller mindre slank, cylin- drisk, med vel adskilte Sidefremspring. Hoved- segmentet forholdsvis stort, med tydelig Hals. De to sidste Kropled sammensmeltede; Bagkroppen meget lille, rettet opefter. Øjetappen lille, Snabelen kort og tyk. Saksene middelkraftige, korte, med tykt Skaft; Fingrene nogenlunde af Længde med Haanden, tandede. Æggebenene mangler Klo. Gangbenene ikke særlig lange, men glatte (kun med Haar eller Børster). Bikløerne meget lange. 33 Oversigt over Arterne, Bikløerne ikke saa lange som Kloen; Benene har hvide Tværbaand. Lever paa lavt Vand. 1. P. breviråstris. (Bikløerne lige saa lange som Kloen; Benene har ingen hvide Tværbaand. Lever paa dybt Vand ..... ER Se ET ASPDAK ES ENE RE RE MID P. produtcta). 1. Palléne breviråstris Johnston (Fig. 10, 1—4). Hovedsegmentet langt, tydeligt længere end Resten af Kroppen; Halsen temmelig tyk og ikke skarpt afgræn- set fra Pandedelen. Snabelen (set fra neden) kun halvt saa lang som Hovedsegmentet. Øjetappen lav, stumpt til- spidset. Æggebenene hos Hunnen af Længde med Lege- met, hos Hannen halvanden Gang saa lange. Benene ca. 3"/> Gang saa lange som Kroppen; 2. Led næsten dobbelt saa langt som 1. og 3. tilsammen; 6. Led henimod 3 Gange saa langt som Tarseleddene tilsammen. 1. Tarseled meget kort; 2. Tarseled lidt krummet, med 5 større Torne ved den inderste Del af Inderkanten og derefter smaa Torne. Kloen halvt saa lang som 2. Tarseled; Bikløerne noget kortere end Kloen. Længde ca. 1,5—2 mm, Benenes Spændvidde 11 mm. Farven: gennemsigtig, næsten farveløs. Benene har hvide Tværbaand, idet der er et hvidt farvet Parti ved Enden af hvert Led. Lever som Regel paa ganske lavt Vand (dog fundet paa ca. 50 m) mellem Alger og Hydroider. Er fundet fra Trondheimsfjord til Irland og Middelhavet. Omkring Dan- mark er den ikke fundet ret mange Gange, men bliver rimeligvis som Regel overset paa Grund af sin ringe Stør- relse. Findestederne i og nærmest Danmark er: Helgo- land og tyske Nordsøkyst; sydligste Norge (Risør og Arendal); Oslofjord; Bohuslån (flere Gange); N. V. f. Hirs- hals, 30 m, påa Kabel; Danmark uden særlig Oplysning, men vistnok Middelfart; Kiel. [Palléne prodåcta G. O. Sars (Fig. 10, 5). Staar saa nær ved foregaaende, åt den muligvis ikke er nogen ,godf Art; den adskiller sig ved de Karakterer, K. Stephensen : Havedderkopper. 3 34 der ses i Nøglen. Er en Smule større end foregaaende ; Længde 2 mm, Benenes Spændvidde 18 mm. Fig. 10. 1—4: Pallene brevirostris (3: Spidsen af et Æggeben). — 5: P. producta. — 6—9: Cordylochele longicollis. — (1 efter Schim- kewitsch 1930, det øvrige efter G. O. Sars 1891). Lever paa meget større Dybde end foreg. Art, 100— 200 m. Den er ikke kendt fra Danmark; kun fundet ved V. Norge, forskellige Steder; de kendte bestemte Finde- SS steder er: Skarnsund i Trondheimsfjord, 150—200 m; Apelvær (ca. 64/4? N), 120—200 m, og Bergen, paa Ante- don petasus.] 2. Cordylochéle G. O. Sars. Legemet glat; Sidefremspringene vel adskilte, længere end tykke; Hovedsegmentet stort, med tydelig, men ikke altid lang Hals; Pandedelen stærkt udvidet. Bagkroppen meget lille, vandret. Øjetappen lav, afrundet. Snabelen vandret, ikke lang, Saksene meget svære, æg- eller næsten kugleformede, paa et oftest kort Skaft; Fingrene meget korte. Æggebenene med Endeklo. Benene glatte, har kun Haar eller fine Børster. 2. Tarse- led har stærke Torne; Kloen meget lang, men uden Bikløer. Ved de meget svære, runde Sakse kan Slægten ikke forveksles med nogen anden. Slægten har 3 (nordiske) Arter, hvoraf kun 1 er fundet i Omraadet. 1. Cordylochéle longicållis G.O. Sars (Fig.10, 6—9). Kroppen temmelig slank, med tydeligt adskilte Side- fremspring. I Modsætning til de andre Arter er Hoved- segmentet næsten saa langt som de andre Kropsegmenter tilsammen. Halsen lang, Øjelinserne meget store. Benene slanke, over 4 Gange saa lange som Kroppen, kun spredt haaret; 2. Led betydelig længere end 1. og 3. tilsammen, 4. og 5. Led næsten lige lange. Farven hvidlig, med gennemskinnende gul Tarm. Længde 8 mm, Benenes Spændvidde ca. 75 mm. Fundet nogle Steder ved Norge, bl.a. Lofoten, ca. 200—235 m, Lerbund, SV. f. Island 1129 m, og ved V. Grøn- Sy 36 land ca. 65? N, ca. 750 m. I Omraadet er den taget en enkelt Gang i Skagerak, nær Norges Syds pig; 343 m, grønligt Dynd. 3. Pseudopalléne Wilson. Krop og Lemmer tornede. Da Halsen er meget kort og Kroppens Sidefremspring er brede og of- test med smaa eller næsten ingen Mellemrum, kan hele Kroppen blive nærmest pladeagtig. De to sidste Kropled indbyrdes frie. Snabelen noget tilspidset, rettet skraat nedefter, med Haar om- kring Munden. Øjetappen ikke høj. Saksbenene meget kraftige, Skaftet pigget, selve Saksene bre- dere imod Enden, Fingrene korte, tykke, ikke spidse, med eller uden Knuder paa Gribekanten. Æggebenene ender med en Klo. Benene piggede, 4. Led hos Hunnen tykt, opsvulmet. 1. Tarseled meget kort, 2. Led flere Gange saa langt, med Torne paa Inderkanten; Kloen lang, noget krum, uden Biklger. Slægten har en vis ydre Lighed med Ammo- thea (se S. 48), men kendes let bl. a. ved sine kraftige Sakse. I Omraadet 1, muligvis 2, Arter. Oversigt over Arterne. Næppe tydelig Hals; tornagtige Vorter , midt paa Ryggen paa 2.—3. Kropled.. 1. P. circulåris. (Tydelig, om end kort Hals; Rygsiden uden tornagtige MOrter ARE SEE AR EbE P. spinipes). 37 1. Pseudopallére circulåris (Goodsir) (Ps. inter- média Krøyer, Ps. discoidea Krøyer, Phoxichilus circulåris Norman) (Fig. 11, 1—4). Kroppens Sidefremspring meget brede og næsten sammenstødende, saa at de sammen med det meget korte Fig. 11. Pseudopallene. 1—4: P. circularis (1: fra Ryggen, 2: fra højre Side, 3: Klosaks, 4: Tarseled og Klo). — 5—8: P. spinipes (Fi- gurerne forestiller det samme og i samme Rækkefølge som I1—4). — (1 efter Schimkewitsch 1930, de andre efter G. O. Sars 1891). og brede Hovedsegment danner næsten en oval Plade. Hovedsegmentet næppe saa langt som de næste 3 Krop- 38 led tilsammen (Bagkroppen ikke medregnet). Midt i Ryg- linien af 2.—3. Kropled er der en Slags Køl dannet af en Række tornagtige Vorter (3—4 paa hvert Led). Der er tornagtige Vorter baade paa Enden af Kroppens Sidefrem- spring og paa alle Benene. Snabelen kort, noget tilspidset. Saksene svære, Fingrene korte; den faste Finger har en Knude paa Gribekanten, den bevægelige Finger glat. Øje- tappen meget lav. Benene stærkt tornede, korte, næppe over dobbelt saa lange som Krop + Snabel; 2. Tarseled noget krummet, med ca. 10 Torne paa Inderkanten; Fin- geren noget kortere end 2. Tarseled. Farven gulbrun. Længde ca. 3—4 mm, Benenes Spændvidde knapt 20 mm. Lever paa forholdsvis lavt Vand, som Regel ca. 10— 40 m, mellem Alger og Hydroider. Udbredt fra NØ. Ame- rika og V. Grønland over Island til Novaja Semlja, Skot- land og Øresund. Den er ikke alm, i Omraadet, idet den ved vor Side af Atlanterhavet væsentlig findes fra Bergen og Nordpaa; men den er truffet to Gange i Mundingen af Skagerak, 64—100 m, og en Gang ved Kullen. [Pseudopalléne spinipes (O. Fabricius) (Fig. 11, 5-—8). Betydelig slankere end foregaaende: der er en tyde- lig, om end kort Hals, Kroppens Sidefremspring støder ikke saa tæt sammen, Benene er ca. 4 Gange saa lange som Kroppen, og Ryggen er glat i Midtlinien. Den er og- saa noget større: Længde 4,5 mm, Benenes Spændvidde henimod 40 mm. Farven gulbrun. Lever paa lignende Dybde som (og ofte sammen med)- foregaaende Art; udbredt fra V. Grønland til Franz Jo- sephs Land. Ved Europa findes den væsentlig fra Bergen og Nordpaa; foruden fra bestemte norske Findesteder an- gives den at være taget et Par Gange ved V. Norge uden nærmere Oplysning, saa det er muligt, at disse Steder kan have ligget forholdsvis nær ved danske Farvande; men Arten er endnu ikke truffet hos os.] 3. Fam. Phoxichilidiidæ G. O. Sars. Legemet oftest langstrakt og som Regel tyde- ligt segmenteret, Oven over Snabelens Basis danner 59 Hovedsegmentet et større eller mindre Fremspring, som fortil foroven (sjældent over Midten) bærer Øjetappen og i den forreste Ende Saksbenene, som derved kommer til at være fæstet ikke ved Siden af Snabelens Basis, men længere fortil. Saksbenene oftest lange, med veludviklede Sakse, der griber frem foran Munden. Palper mangler helt (hos de nordiske Former). Æggebenene findes kun hos Hannen, 5—9-leddede (hos Arterne i Om- raadet 5—6-leddede), uden Endeklo, og med Pudse- børster af forskellig Form, som ikke er Fjerbør- ster. 4 Par Gangben. Kønsaabningerne ligger hos Hunnen som Regel paa alle 4 Par Ben, sjældnere kun paa Nr. 3 og 4; hos Hannen oftest kun paa 3.—4. Par, sjældnere paa alle 4 Par. Arterne er meget smaa (ca. 1—3 mm lange, med en Spændvidde af Benene paa ca. 10—20 mm), hvorfor de let overses. Dybden er højst forskellig. Ved Danmark 2 Slægter med 2, maaske 4, Arter. Oversigt over Slægterne. Øjetappen fæstet ovenover Snabelens Basis... : 1.Phoxichilidium. Øjetappen sidder som Regel paa en Hals foran Snabelens Basis........... 2. Anoplodåctylus. 1. Phoxichilidaum H. Milne-Edwards. Hovedsegmentet ikke særlig forlænget, med Øjetappen siddende langt fortil. Bagkroppen kort. Saksbenene kraftige. Æggebenene "har 5 Led; de findes kun hos Hannen os sidste bed er stort: 40 uden Klo. Gangbenene ikke særlig svære, med 4. Led udvidet hos Hunnen. 1. Tarseled meget lille, 2. Tarseled næsten uden ,,Hælf; Kloen stor, med smaa Bikløer, som sidder et Stykke fra Kloens Basis. Kun 1 Årt. 1.Phoxichilidium femoråtum (Rathke) (Fig.12, 1—5). Kendelig ved Slægtskaraktererne. Snabelen ca. ”/3 saa lang som Kroppen. Saksenes Skaft kølleformet. Saksene meget svære, bredere ved Fingrenes Basis end ved Grun- den; Fingrene glatte, spidse, krumme. Ved Saksenes Form kan Arten ikke forveksles med nogen anden dansk Form. Længde 2-—3 mm, Benenes Spændvidde 15—20 mm. Far- ven varierer fra rødlig til mørkebrun. Lever oftest paa ganske lavt Vand, men kan gaa ned til ca. 200 m; paa Ålger med Hydroider (især Tubularia og Coryne pusilla). Fra Grønland og østlige N. Amerika til Murmankysten og N. Frankrig. Den findes i Nordsøen, langs hele Norge, og er yderst ålmindelig i Bohuslån. Fra selve Danmark foreligger den kun fra 2 sikkert an- givne Steder, nemlig Nykøbing M. og Hirshals, paa Molen. Den synes altsaa ikke at gaa ind i Kattegat. 2. Anoplodåctylus Wilson (ÅAnåphia Say). Hovedsegmentet mer eller mindre forlænget, hos Arterne i Omraadet som Regel bærende Øje- tappen ved sin Forende.- Bagkroppen temmelig lang. Saksbenene som Regel spinkle. Æggebenene (— findes kun hos Hannen -—) har 6—9 Led; sidste Led kort, uden Endeklo. Gangbenene ikke meget kraftige; 1. Tarseled meget kort, 2. Tarse- led noget krummet, med en større eller mindre 41 Hæl. Kloen har smaa Bikløer, der sidder ved Siden af Kloens Basis. I Omraadet 2, maaske 4 Arter. Oversigt over Arterne. Hovedsegmentet meget stærkt forlænget, med Øjetappen (hvis den findes) siddende aller- forrest; Øjetappen i Spidsen afrundet (eller næsten manglende). Mellem aile Kroppens Led tydelig Leddeling, og mellem Kroppens Sidefremspring er der tydelige, undertiden endog meget brede Mellemrum (Dyrenes Længde ikke helt ringe, 2—3 mm) ......... PR Hovedsegmentet ikke særlig forlænget, højst saa langt som bredt, ikke opadbøjet, og med Øjetappen siddende nær Forenden eller nær Midten. Hele Legemet meget plumpt; tydelig Leddeling mellem Kroppens Led findes ikke altid, kan muligvis endog helt mangle. Gang- benene kraftige, navnlig er 2. Tarseled og Kloen meget svære (Fig. 12, 14). (Smaa Arter, mæppe overtlkeller FSEmm lanse) Free Øjetappen saa lang som Halsen, med tydelige Øjne; Mellemrummene mellem Kroppens Sidefremspring omtrent af Bredde med disse 1. A. petiolåtus. (Øjetappen næsten helt manglende, uden tyde- lige Øjne; Mellemrummene mellem Krop- pens Sidefremspring 2—3 Gange saa brede SOM ATSS REN REN HEE ED NA A.typhlops). .. (Øjetappen sidder ved Hovedsegmentets For- ende og er abrupt tilspidset ovenover Øje- linserne; der er ingen lille Vorte ovenover den yderste Ende af Kroppens Sidefrem- SIDEN SEE DERES SAS SEEREN SL NEN sø Å. pygmæus). Øjetappen sidder omtrent over Midten af Hoved- segmentet og kan være ganske svagt til- spidset ovenover Øjnene; der er en lille Vorte over den yderste Ende af hvert af de 3 forreste Sidefremspring. .…....... PENN ENØ NES: 42 1. Anoplodåctylus petiolåtus (Krøyer) (Anåphia p. Norman) (Fig. 12, 6—11). Ved sin temmelig lange Øjetap, siddende helt ude i Spidsen af den uforholdsmæssig lange Hals kan denne Art ikke forveksles med nogen anden nordisk Form. Bag- kroppen meget længere end sidste Kropled, rettet lige bagud. Saksene halvt saa lange som Skaftet; Fingrene af Længde med Haanden, den bevægelige Finger krum, den faste lige. Gangbenenes Klo er næsten lige saa lang som 2. Tarseled, der ved sin Basis har en stærkt fremtrædende Hæl med et Par korte, svære Torne. Længde indtil 2 mm, Benenes Spændvidde ca. 10 mm. Farven oftest hvidlig, med svagt grønligt Skær. Lever som Regel paa ganske lavt Vand mellem Hy- droider og Alger, men kan gaa ned paa stor Dybde (er i Skagerak fundet paa 660 m) og er heller ikke videre føl- som overfor Saltmængde. Er udbredt langs Europa fra Norge (Bjarkø, ca. 697 N) til Italien og Algier; ogsaa fun- det ved Alaska. Ved Norge er den kun fundet paa tem- melig spredte Lokaliteter, derimod paa en Del Steder i Nordsøen, og navnlig i Bohuslån og Kattegat; de inderste Findesteder er: Lillebelt udfor Hindsgavl, Storebelt ved Nyborg, Øresund. Paa Grund af sin Lidenhed er den utvivlsomt meget ofte blevet overset. [Anoplodåctylus pygmæus (Hodge) (Anåphia p.) (Fig. 12, 12—14). Kendes ved de i Nøglen anførte Karakterer. Krop- pens Sidefremspring berører næsten hinanden. Paa Grund af sin ringe Størrelse og plumpe Form er den ofte blevet opfattet som en Ungdomsform af A. petiolatus. Over- hovedet er den meget vanskelig at bestemme, ligesom der i Literaturen er stor Uenighed om mange Detailler. Det angives saaledes, baade at dens Krop helt mangler Leddeling, og at alle Kropleddene er indbyrdes frie. 1. Tarseled synes altid at have en enkelt stærk Tørn paa det distale Hjørne, og 2. Tarseled har paa ,,Hælenf 2 stærke Torne, men hvad der derefter følger paa 2. Tarse- leds Gribekant, afbildes og beskrives forskelligt: enten som en Række Torne lige til Kloens Basis, — eller som ca. 4 Torne efterfulgt af en skarp, fremstaaende Skære- kant, som strækker sig i Leddets yderste Halvdel hen til Fig. 12. 1—5: Phoxichilidium femoratum (3: Klosaks; 4: Ægge- ben). — 6—11: Anoplodactylus petiolatus (10: Æggeben). — 125 SÆS AS bye mæ ds — ISÆR AS ty p bo ps (ESSENS efter G. O, Sars 1891, 12—14 efter Schlottke 1932, lidt ændret efter Bouvier 1923). 44 Kloens Basis. Der er muligvis en Biklo paa Siden af Kloens Basis; men der er ogsaa Usikkerhed m. H. t. dette Punkt. Arten synes at være meget let at forveksle med Å. exiguus (se nedenfor). Længde 0,8—1,5 mm, Benenes Spændvidde indtil ca. 7 mm. Farven er næppe kendt. En ægte Kystform, levende paa en Dybde af kun 1,5—7 m. Hidtil kun fundet ved Irland, Ø. England, Hol- land og NV. Frankrig; desuden ved Helgoland, flere Gange, tildels meget talrigt, paa fladt Vand. Ogsaa denne Art er utvivlsomt meget ofte blevet overset.] 2. Anoplodåctylus exiguus (Dohrn). Kendes ved de i Nøglen nævnte Karakterer; men Arten synes ikke at være helt sikker (i hvert Fald hidtil næppe tilstrækkelig godt beskrevet) og forveksles let med fore- gaaende Art. Den er ligesom denne undertiden opfattet som Ungdomsform af AÅA. petiolatus, hvilket under alle Omstændigheder er forkert, da der flere Gange (bl. a. ved Bohuslån) er fundet ægbærende Hanner. Foruden de tid- ligere nævnte Karakterer kan følgende fremhæves: Krop- leddene er sammensmeltede med Undtagelse af 2. Led, som er frit. Snabelens allerforreste Del har Form som en ganske lav Kegle, efterfulgt af en svag Indsnøring. 1. Tarseled ender med Børster, men har ingen Torn. Den meget kraftige Hæl paa 2. Tarseled har 2 Torne ligesom foreg. Årt; men derefter følger paa Griberanden kun 1—2 krumme Torne, hvorefter Skærekanten kommer. Den meget kraftige Klo angives at mangle Biklo. Længde 1 mm. Alm. i Bugten ved Neapel, paa Podocoryne, ved Mo- naco paa Kalkalger og paa Skibe, og ved Frankrigs ÅAt- lanterhavskyst, indtil 20—30 m. Angives ogsaa fra Bohus- lin (Våderøerne eller ved Kristinebergs Zool. Station), over 20 Individer, hvoraf Halvdelen var Hanner med Æg. [Anoplodåctylus typhlops G. O. Sars (Anåphia t.) (Fig. 12, 15—17). . Ligner nærmest A. petiolatus, men er betydelig slan- kere, med forholdsvis længere Ben, men Øjetappen er 45 ganske reduceret og uden virkelige Øjne. Saksbenene er meget spinkle; Saksene kun ca. ”/3 saa lange som Skaftet, med forholdsvis meget lange, men meget spinkle, krumme Fingre, der er over dobbelt saa lange som Haanden. 2. Tarseled forholdsvis meget langt, ved Basis med en ganske lille Hæl med 3 Torne, iøvrigt med en Række smaa Torne; den meget lange, men næsten lige Finger naar ikke fuldt til Hælen. Farven hvidlig. Længde ca. 3 mm, Benenes Spænd- vidde 22 mm. Arten synes at leve paa temmelig dybt Vand; naar Dybden er noteret, er den stor: ca. 200—700 m. Fundet V. f. Irland og ved Norge: Foldenfjord (ca. 67/27 N) og ved Magerø S. f. Trondheimsfjord; desuden nogle Eks. ved V. Norge uden bestemt Lokalitet. Det synes altsaa ikke at være udelukket, at disse Eks. kan være taget ikke meget langt fra Danmark, eller at den vil kunne findes i det dybe Skagerak.] 4. Fam. Phoxichilidæ Hoek (Chilophéxidæ). Legemet langstrakt, segmenteret. Hovedseg- mentet danner en Fold eller Krave omkring Sna- belens Basis, men Øjetappen sidder midt paa Seg- mentet (ikke i Forenden som hos Phoxichilidiidæ). Saksben og Palper mangler helt. Æggeben findes kun hos Hannen, 7-leddede, uden Endeklo, og med simple Torne. 4 Par Gangben. Kønsaab- ningerne findes hos Hannen paa 2., 3. og 4. Par Ben, hos Hunnen paa alle 4 Par Ben. Æggene meget smaa; et enkelt Individ kan bære talrige Æggemasser. Kun 1 Slægt. Phoxichilus Leach (EÉndeis Philippi, Chilophéxus Stebbing). Legemets Sidefremspring vel adskilte, med store Mellemrum. Øjetappen stærkt fremspringende, 46 kegleformet. Snabelen stor, skraat nedadrettet. Gangbenene lange og spinkle; 1. Tarseled kort, skaalformet, 2. Tarseled lidt krummet, med Torne Fig. 13. Phoxichilus spinosus. (Efter G. O. Sars 1891). paa den mod Kloen vendende Kant (men ikke nogen virkelig Hæl), og danner sammen med den stærke Klo et kraftigt Griberedskab. Veludviklede Bikløer. Kun 1 nordisk Art. 1. Phoxichilus spinésus (Montagu) (Éndeis spin., Chilophéxus spin.) (Fig. 13). I Benene er 4. Led længere end 5. Led og omtrent saa langt som 6. Led; Bikløerne ikke fuldt halvt saa lange som Kloen. Kroppens Længde (uden Snabelen) 3—6 mm, Benene spænder henimod 25 mm. Farven grønlig, brun- lig eller rødlig. Som Regel påa temmelig lavt Vand, nogle ganske faa m, men kan undtagelsesvis gaa ned paa over 300 m. 47 Den er fundet ved østlige N. Amerika og ved Europa fra V. Norge til Middelhavet og Azorerne. Ved Danmark er den aldrig truffet, men den er kendt fra SV. Norge (nær Stavanger) og et Par Gange ved Bohuslån. 5. Fam. Ammothéidæ Dohrn. Legemet langstrakt eller kort, oftest segmen- teret; Snabelen oftest meget bevægeligt indleddet, saa at den kan bøjes nedefter eller endog tilbage under Bugen. Saksbenene svage, kortere end Sna- belen, oftest med mer eller mindre rudimentære Sakse eller uden virkelige Sakse (— de unge kan dog have virkelige Sakse, selv om saadanne ikke findes hos den voksne; Fig. 14, 13—14). Palperne oftest længere end Snabelen; 6—10-leddede. Ægge- benene findes hos begge Køn, 10-leddede; For- men varierende. 4 Par Gangben, Kønsaabningerne ligger hos Hannen paa 3. og 4. Par Ben, hos Hunnen paa alle Par Ben. Familiens Begrænsning er usikker; de to Slægter, der beskrives nedenfor, regnes undertiden til hver sin Familie (Ammothea til Ammotheidæ, Eurycyde til Eury- cydidæ). Oversigt over Slægterne. Snabelen meget bevægeligt indleddet paa et langt Skaft; Gangbenene spinkle, haarede, men ikke tornede; Tarser og Klo ikke om- dannet til noget særlig kraftigt Griberedskab; Ingen. Brikløe FE ER 1 ae 2. Eurycyde. Snabelen sidder ikke paa et langt Skaft; Gang- benene meget kraftige, ujævne, med Torne (eller desuden med spidse Vorter), med Tarser og Klo omdannet til meget kraftige Gribe- redskaber; tydelig Biklo..... FEE E 1. Ammådthea. 48 1. Ammåthea Leach. Kroppen danner en bred Plade, idet Sidefrem- springene næsten rører hinanden. Saksbenene har (hos voksne Eks. af de nordiske Arter) ikke Saks, men i Spidsen af Skaftet sidder 1 eller 2 smaa Led. Palperne har 8—9 Led, Æggebenene 10 Led. Gangbenene meget kraftige, tornede; 1. Tarseled meget kort, 2. Tarseled noget krummet, men uden virkelig Hæl. Hos Hannen findes Kønsaabningerne paa en Tap paa 2. Led af de 2 bageste Benpar, hos Hunnen paa alle Benene (men der er ingen særlig Tap). Arterne kan paa Grund af den brede Krop og de tornede Ben have en vis Lighed med Pseudo- pallene (se S. 36), men har ikke virkelige Sakse. De er littorale eller sublittorale, som Regel meget smaa. Oversigt over Arterne. Hovedsegmentet har fortil paa hver Side et spidst Fremspring; Bikløerne halvt saa lange SCO) 0 1 29) KOYS 2 re SAR SES ERE ERE RESEN rs 1. A.echinåta. (Hovedsegmentet har fortil paa Siderne ikke noget spidst Fremspring; Bikløerne meget SMU at EU BIEL! are tt NS NET Eee SSR Å.lævis). 1.Ammåthea echinåta (Hodge)(Achéliae.)(Fig.14, 1—7). Hovedsegmentets Sidehjørner trukket ud i en Spids påa hver Side. Kroppens Sidefremspring svære, sammen- stødende, paa Oversiden ved Enden forsynet med 2 ens Vorter, hver endende i en stiv Børste, 3. og 4. Kropled sammensmeltede; Bagkroppen lang. Øjetappen ikke sær- lig spids. Gangbenene næppe dobbelt saa lange som .. Legemet, kraftige, tornede; de to første Led hos Hannen hvert forsynet med 2 Par spidse Vorter; 4. Led har ydre 49 Hjørne stærkt fremspringende. 2. Tarseled har ved Basis 3 stærke Torne; Kloen kraftig, halvt saa lang som 2. Tarse- led, Bikloen igen halvt saa lang som Kloen. 1%, DET Fig. 14. 1—7: Ammothea echinata (1—2: fra Ryggen; 3: fra højre Side RA dertreduceredeti Sakseben o=o Gansbenkogtkdettes sidste Led, af Hun (man ser Æg inde i Benets første Led); 7: bageste Ben af Han (NB. den store Tap paa 2. Led, med Køns- aabningen). — 8—10: A. lævis. — 11—15: Eurycyde hispida. (11—12: fra Ryggen og fra Siden; 13—14: Saksbenene; 15: Bagkroppen). — (Alt efter G. O. Sars 1891). K. Stephensen: Havedderkopper. 4 50 Længde 2 mm. Benenes Spændvidde 7 mm. Farven gullig. Lever paa lavt Vand, allerhøjst 40 m. Udbredt fra V. Norge til Neapel og Azorerne. Omkring Danmark er den ikke almindelig; de nærmeste Findesteder er: Helgo- land (flere Fund, undertiden talrig); SV. Norge (Espevær N. f. Haugesund); Bohuslån (Gullmarfjorden, flere Fund). Ved Danmark kun fundet en enkelt Gang, nemlig 7 Kv.- mil NV, f. Hirshals, 30 m, paa en Kabel. [Ammothea lævis Hodge (Achélia 1.) (Fig. 14, 8—10). Alle Kropleddene sammensmeltede. Hovedsegmentets Sidehjørner afrundede. Kroppens Sidefremspring fortil med en ganske lille Vorte med et Haar paa Spidsen, bag- til med en noget større Vorte, uden Haar. Gangbenene mere glatte end hos foregaaende Art, men 2. Tarseled noget sværere. Kloen noget over halvt saa lang som 2. Tarseled, Bikløerne. ganske" korte. Længde 1,5 mm. Benenes Spændvidde 6 mm. Lever vistnok under lignende Forhold som fore- gaaende Art. Fundet meget spredt, fra Kristiansund i V. Norge til Irland og Kanalen. Nærmest Danmark er den fundet NV. f. Helgoland paa 38 m, fint Sand, og i Bergens Skærgaard.] 2. Eurycyde Schiødte (Zétes Krøyer). Kropleddene indbyrdes vel adskilte, idet de temmelig lange Sidefremspring gaber fra hinanden. Hovedsegmentet har en tydelig Hals, med usæd- vanlig store Sidefremspring for Æggebenene. Øje- tappen meget høj. Snabelen temmelig stor, bøjet ind under Bugen. Saksbenene (kun hos de unge med Saks) har toleddet Skaft og rager langt frem foran Snabelens Skaft. De spinkle Gangben haarede, men ikke tornede, med temmelig langt 2. Tarse- 51 led (1. Led meget kort), med kort Klo, og ingen Biklo. Kun 1 nordisk Art. 1.Eurycyde hispida (Krøyer) (Zétes h.) (Fig. 14, 11—15). Kendes ved Slægtskaraktererne. Længde (uden Sna- belen) 2,5 mm; Benenes Spændvidde 10 mm. Farven gul- lig; den mørkebrune Tarm skinner tydeligt igennem. En væsentlig arktisk Art, Dybden (40) 100—400 m. Fundet fra Grønland til Karahavet (ogsaa V. og N. Norge). Der foreligger et Eks. fra Danmark uden bestemt Lokali- tet, taget ,sammen med Styela rustica L.” Muligvis er der sket en Etiketteforveksling; men Rigtigheden kan ikke anses for absolut udelukket, da Arten ved Norge er fun- det saa sydligt som ved Kristiansund (ca. 63" N). 6. Fam. Pycnogénidæ Wilson. Legemet sammentrykt, men segmenteret. Saks- ben og Palper mangler. Æggeben findes kun hos Hannen, 9-leddede, med Endeklo og simple Torne. 4 Par korte Gangben (den antarktiske Slægt Penta- pycnon har 5 Par). Kønsaabningerne findes hos begge Køn paa 4. Par Ben. Huden tyk, læderagtig. Ved sin tykke Krop og korte tykke Ben uden tydelige Haar o. Ig. kan denne Familie ikke for- veksles med nogen anden. Paa den nordlige Halvkugle kun 1 Slægt. 1. Pycnøgonum Brunnich. 4 Par korte, svære Gangben; ingen Biklger. Ægmasserne paa de to meget korte Æggeben dan- ner en sammenhængende tyk Kage, dækkende en stor Del af Bugen. AX 52 Oversigt over Arterne. Snabelen tilspidset; Bagkroppen bredere bagtil, afskaarens paa tværs ste Rees 1. P. littoråle. (Snabelen nogenlunde cylindrisk; Bagkroppen bredest lidt bag Midten, bagtil afrundet. .... P. crassiråstre). 1. Pycnégonum littoråle (Strøm) (Fig. 15, 1—4). Foruden ved de i Nøglen anførte Karakterer kendes Arten ved i Ryggens Midtlinie paa hvert Kropled at have Fig. 15. 1—4: Pycnogonum littorale (1: Dyret set fra Ryggen; højre Sides Ben udeladt; 2: Forenden fra Bugsiden; man ser Snabel og de meget smaa Æggeben; 3: Æggeben; 4: bageste Kropled og Bagkrop). — 5—6: P. crassirostre (5: Dyret set fra Ryggen; venstre Sides Ben udeladt; 6: bageste Kropled og Bag- krop). — (Alt efter G. O. Sars 1891). en ret høj, tilspidset Knude; forreste Kropled har dog to, idet der er en lille Knude lige bag Øjetappen. Længde: Hunnen 15—18 mm, Benenes Spændvidde ca. 30 mm; Hannen noget mindre. Farven gulhvid til brun. É Arten er ved sit karakteristiske Udseende og sin for- 53 holdsvis betydelige Størrelse den mest velkendte af alle de danske (nordiske) Havedderkopper. De voksne, som er meget lyssky, lever paa Søane- moner, som de udsuger (se S. 16, Fig. 6) eller sjældent paa Børsteorme; Larven lever parasitisk paa Hydroiden Clava. Om andre biologiske Forhold se S.7 og. 17. Findes oftest paa ganske lavt Vand, men er dog truffet paa 1000 m. Udbredt fra SV. Grønland og Ø. Amerika til Hvide Hav og Middelhavet. Omkring Danmark er den almindelig. I Nordsøen skal den være den hyppigste af alle Havedderkopper. Ved Norge findes den langs hele Kysten, og ved Bohuslån er den umaadelig almindelig. I vore Farvande er den fundet gennem Lillebelt ind til Kielerfjord og i Øresund til Hven. [Pycnågonum crassiråstre G. O. Sars (Fig. 15, 5—6). Foruden ved de i Nøglen nævnte Kendetegn. karak- teriseres Årten ved ned langs Ryggens Midtlinie paa hvert Kropled at have en stump Knude. Der er større Mellem- rum mellem Kroppens Sidefremspring end hos den anden Årt, og den er overhovedet mindre kraftig, bortset fra Snabelen. Længde: Hunnen ca. 10 mm, Hannen lidt mindre. Lever paa dybere Vand end P. littorale, sjældent paa mindre end 100 m, ofte betydeligt dybere. Er fundet ved østlige N. Amerika og ved Norge, fra Trondheimsfjord og Sydpaa. De sydligste Findesteder er Hardangerfjord, 100—200 m, og Nordsøen (uden bestemt Lokalitet), saa den vil rimeligvis ogsaa kunne findes i Skagerak.] [Fam. Colossendéidæ Hoek (partim). Legemet oftest med sammensmeltede Led. Saksben mangler. Palperne længere end Snabelen, 8—10-leddede. Æggeben findes hos begge Køn, 10-leddede, med eller uden Endeklo. 4 Par Gangben. Kønsaabninger i alle 4 Par Ben. Årterne gennemgaaende meget store. Familien medtages her for Fuldstændighedens Skyld; det er nemlig den eneste nordiske Familie, som ikke er fundet indenfor Omraadets Grænser, men den forekommer (med Slægten Colossendeis Jarzynsky) ikke videre langt derfra (se nedenfor). 54 Som Type tages en af de største af alle Arterne, over- hovedet en af de største af alle Havedderkopper, nemlig Colossendeis proboscidea (Sabine) (Fig. 16). Kroppen er oval, med helt sammensmeltede Led og næsten uden Mellemrum mellem Sidefremspringene. Den enorme Snabel Fig. 16. Colossendeis proboscidea, fra Ryggen (nederst) og fra højre Side (øverst). — (Efter G. O. Sars 1891). er bredere i sin forreste end i sin bageste Del og er over dobbelt saa lang som Kroppen. Gangbenene er kraftige, dobbelt saa lange som Snabel—+ Krop, uden Bikløer. Længde ca. 50 mm, Benene spænder henimod 25 cm. Farve rødgul. Den lever i vistnok alle arktiske Have, væsentlig paa dybt Vand, ned til ca. 800 m, men er dog f. Eks. ved Jan Mayen taget paa saa lavt Vand som 70 m. Nærmest Dan- mark træffes den ved V. Norge paa 627 N, og i den dybe Rende mellem Færøerne og Shetland.] Literatur til Havedderkopperne. 1916, Appellof, A.: Die Pycnogoniden des Eisfjords. Zool. Ergebnisse der Schwed. Exped. nach Spitzbergen 1908. — Kungl. Svenska Vet.-Akad. Handl., Bd. 54, Noæ5: 1912, Arndt, W.: Zoologische Ergebnisse der ersten Lehr- Eksped. der Dr. P. Schottlåndischen Jubilåums-Stif- tung. I. Coelenterata, Bryozoa, Branchiopoda und Pycnogonidea. — Jahresber. d. Schles. Gesellsch. f. vaterlånd. Cultur 1912, S. 110—136 (Pycnogonider [fra Molde- og Trondheimsfjordenf S. 132—33). 1913, Bjørck, W.: Biologisch-faunistische Untersuchungen aus dem Oresund. I. Pantopoda, Mysidacea und De- capoda. — Lunds Univ. Årsskrift, N.F., Afd. 2, Bd. 9, NEE1572 1915, —: Biologisk-faunistiska undersåkningar av Ore- sund. II. Crustacea Malacostraca och Pantopoda. — SmseN FSA PR BAS USANT STE 1917, Bouvier, E.-L.: Pycnogonides provenant des cam- pagnes scientifiques de S. Å.S. le Prince de Monaco (1885—1913). — Résultats des "Camp. Sci., Monaco, fasc. 51. 1923, —: Pycnogonides. Faune de France, no. 7. 1913, Dogiel, V.: Embryologische Studien an Panto- poden. — Zeitschr. Wiss. Zool., Bd. 107, Leipzig u. Berlin, S. 575—741. 1929, Dons, C.: Om enkelte Pantopoder (Zoolog. Notiser VI). — Kgl. Norske Vid. Selsk. Forh., Bd. II, Nr. 7, Trondhjem. 1930, —: En del pantopoder fra Nord-Norge (Zool. Notiser VIII). — Smst., Bd. II, Nr. 46. 1932, Fage, L.: Péches planctoniques å la lumiére, effec- tuées å Banyuls-sur-Mer et å Concarneau, II, Pycno- gonides. — Archives Zool. Expér. et Gén., vol. 74, fasc. 14, Paris, Side 249—261. 56 1928, Giltay, L.: Note sur les Pycnogonides de la Bel- gique. — Bull. et Ann. Soc. Entomol. Belgique, vol. 68, Bruxelles, S. 193—229. 1884, Hansen, H. J.: Søspindler (Pantopoda v. Pycnogo- nida). — Zoologia Danica, København. 1884, —: Fortegnelse over de hidtil i de danske Have fundne Pycnogonider eller Søspindler. -— Naturhist. Tidsskr., 3. Række, 14. Bd., København, S.647—652. 1930, —: Studies on Arthropoda III. Copenhagen. (Pycno- gonida S. 333—-335). 1909, Helfer, H.: Biologisch-faunistische Beobachtungen an Pantopoden der Nord- und Ostsee. — Inaugural Dissertation, Kiel 1909. 1932, —: Pantopoda. — Kukenthal-Krumbach: Handbuch d. Zool., Bd. 3, Berlin u. Leipzig 1932, S. 4—66. 1928, Loman, J. C. C.: Pantopoda oder Asselspinnen (Meer- spinnen). — I: Fr. Dahl, Die Tierwelt Deutschlands u. d. angrenz. Meeresteile, Teil 8, S. 73—83. 1899, Meinert, Fr.: Pycnogonida. — The Danish Ingolf- Expedskhvolnmsmprek 1925, Meisenheimer, J.:. Pantopoda. — Grimpe & Wagler: Tierwelt d. Nord- und Ostsee, Leipzig, Lief. 1 (Teil XI, a, S. 1—12). 1928, —: Pantopoda (Nachtrag). — Smst., Lief. 11 (Teil XI, a3, S.1—3): 1902, Møbius, K.: Arktische und subantarktische Panto- -… poden. — Fauna Arctica, Bd. 2, Lief. 1, Jena, S. 35—64. 1908, Norman, Canon A. M.: The Podosomata (= Pyecno- gonida) of the Temperate Atlantic and Arctic Ocean. — Journ. Linn. Soc., Zool., London, Bd. 30, S. 198—238. 1909, Prell, H.: Beitråge zur Kenntnis der Lebensweise einiger Pantopoden. — Bergens Museums Årbok 1909, No. 10, S. 1—29. 1891, Sars, G. O.: Pycnogonidea. — Norske Nordhavs- Exped. 1876—1878, Zoologi, Bd. 20. 1932, Schlottke, Egon: Die Pantopoden der deutschen Ku- sten. — Wiss. Meeresuntersuch., N. F., Abt. Helgo- land, Bd. 18, No. 9, S. 1—10. 1929—30, Schimkewitsch, W.: Pantopodes (Pantopoda). 1—2. Faune de PURSS et des pays limotrophes, Leningrad 1929—30. 1929, Stephensen, K.: Pycnogonida. — Zoology of the Faroes, pt. 50, Copenhagen 1929, S. 1— 8. 1918, Wirén, E.: Zur Morphologie und Phylogenie der Pantopoden. — Zool. Bidrag från Uppsala, Bd. 6, S. 41—181. Rankefødder eller Cirripedier. (Cirripédia). Rankefødderne er en Orden af Smaakrebsene. Krebsdyrene (Crustacea) inddeles i to Under- klasser, Storkrebs (eller Malacostraca) og Smaa- krebs (Entomostraca). Navnene er uheldige, da de hentyder til Størrelsesforhold, som ikke passer med alle de Former, der hører til Grupperne; mange Smaakrebs (f. Eks. Rurer og Langhalse) er saaledes meget større end Hovedmængden af de Arter, der hører til visse Ordner indenfor Stor- krebsene (f. Eks. Tanglopper og Isopoder). Medens Storkrebsene, trods alle Forskellig- heder, er en forholdsvis vel afgrænset Gruppe, altidsmedi21FEEdEREELEeremet 0220 Par Eemmer (nemlig 1 Par Lemmer paa hvert Led undtagen påa det sidste, Halepladen (telson), som altid er lemmeløs), kan man ikke give anden fælles Ka- rakteristik af Smaakrebsene, end at de ikke har Storkrebsenes Antal Lemmer (Tallet er altid større eller mindre end 20 Par, men aldrig netop 20 Par). Desuden er mange Arter paa Grund af Fast- sidden eller Liv som Parasiter (nogle er endog 58 Endoparasiter) saa omdannede, at den voksne ikke kan erkendes som et Krebsdyr; kun af Larverne ses Formernes Krebsdyrnatur. Smaakrebsene inddeles i følgende 5 Ordener: Phyllopoder (Bladfødder), Ostracoder (Muslinge- krebs), Copepoder, Branchiurer og Cirripedier (Rankefødder). Rankefødderne omfatter saa forskelligartede Bestanddele, at en almindelig Karakteristik van- skeligt kan gives. Følgende Beskrivelse giver dog de vigtigste af de for de fleste Former fælles Kendetegn: Rankefødderne er Krebsdyr, der som voksne er fastsiddende, fastheftede med 1. Par Antenner (Dyrene staar altsaa bogstavelig talt paa Hovedet). Legemet er ufuldstændig leddelt og omsluttet af en Kappe, hvori flere eller færre Kalkplader kan være aflejrede. Kropbenene er togrenede Ranke- fødder (Cirri); heraf Gruppens Navn. Larveudvik- lingen omfatter normalt Nauplius-, Metanauplius- og Cyprisstadie. Skønt denne Karakteristik er yderst kortfattet, passer ikke engang den paa alle Formerne; navn- lig Rhizocephalerne og visse Ascothoracica er i deres Egenskab af Snyltere saa simplificerede i Bygning, at de væsentlig kun gennem deres Larver kan erkendes som Cirripedier. Overhovedet er selv de mest almenkendte Cirripedier, som Lang- halse og Rurer, saa afvigende fra de Forestillinger, man i Almindelighed har om Krebsdyr, at de 59 først meget sent (1810, af Strauss-Dirckheim) er blevet henført til denne Gruppe; tidligere regnede man dem til Bløddyrene, som inddeltes paa føl- Fig. 17. 1: Lepas anatifera med udstrakte Rankefødder. — 2: Scal- pellum. — 3: Balanus, skematisk. (C: carina; S: scutum; T: ter- gum; I: laterale; I. c.: latus carinale; 1. i.: latus infra medium; l. r.: latus rostrale; Il. s.: latus superius; r: rostrum. I Balanus er Radierne stregede vandret, Alæ lodret). — (Efter Broch). gende Maade: 1-skallede (Snegle), 2-skallede (Mus- linger) og mangeskallede (Cirripedier). Ydre Bygning. Cirripedietypen forstaas bedst, naar man som Eksempel tager en af de mindst omdannede Former, f. Eks. den ogsaa i Danmark forekommende Langhals Lepas anatifera (Fig. 17, 1). Den bestaar af en lang tynd Stilk (pedunculus) og en ,,Krop" eller , Hoved" (capitulum) omsluttet aften |Kappe; 1 hvis .Væs sidder" 5. Kalkplader: 60 Stilken svarer til den allerforreste Del af Legemet (dens Organer behandles senere). Kalkpladerne i Kappen er: en lang uparret carina liggende i Dyrets Rygside, samt paa hver Side (altsaa par- rede) et tergum og et scutum. Medens Legemet udadtil er lukket i Rygsiden, hvor carina sidder, er der en Spalte paa Bugsiden, paa hver Side kantet af et tergum og et scutum; gennem denne Spalte, der kan aabnes og lukkes, kan Dyret ud- strække sine Rankefødder og sit Mundparti. Hos Scalpellum (Fig. 17, 2) er Forholdet langt mere indviklet, idet der er kommet mange flere Plader til. Vi genfinder de fra Lepas kendte Pla- der, men disse dækker ikke hele den ydre Side af ,Hovedet", saa at der bliver Plads til flere: mellem scutum og carina indskydes nærmest ter- gum en ny Plade, latus superius, og nærmest Stilken kommer en hel Række: mellem Kappe- aabningen og Stilken et uparret rostrum, og der- næst latus rostrale, latus inframedium og latus carinale (disse 3 sidste er parrede). Desuden er hele Stilken beklædt med smaa, skælformede Plader. Rurerne eller Balanerne (Fig. 17, 3) har ingen Stilk. Skalsystemet kan hos dem næsten sammen- lignes med en Æske med Laag. Bunden i Æsken er stærkt forkalket eller (sjældnere) hindeagtig. Æskens Sider (,,Murkronen”") staar nogenlunde lod- ret paa Underlaget; de bestaar normalt hos Bala- nus af 8 Plader, nemlig: 1 uparret carina i Ryg- siden; dernæst paa hver Side 1 latus carinale og 61 iktaterale or mærmest Forenden ST uparrett Plade: bestaaende af rostrum sammensmeltet med hver Sides latus rostrale. Tilsyneladende har Balanus altsaa kun 6 Plader. I Modsætning til, hvad der er Tilfældet hos Langhalsene, griber Æskens Pla- der langs de lodrette Kanter over hinanden med tynde vinseastiget Partier: de "dækkende "Kanter kaldes Radier, de dækkede: Alæ. Oprindelig har baade rostrum og carina kun AÅlæ; hvis en af disse Plader alligevel har Radier (saaledes som rostrum hos Balanus), kan man deraf se, at Pladen er sammensmeltet med det tilstødende Par. De par- rede terga og scuta danner Æskens Laag og kan aabne sig, naar Fødderne strækkes ud. De nævnte Eksempler er kun Typer, udvalgte med Henblik paa den nordiske Fauna; hos andre (selv nordiske Former) kan Forholdene være stærkt afvigende, idet der f. Eks. kan være Reduktion af Pladerne, eller disses Funktion og Plads i Æsken kan være.anderledes, end hvad ovenfor er skild- ret (herom mere i den systematiske Del). Den længere eller kortere Stilk, hvormed Lang- halsene sidder fast paa Underlaget, er i Virkelig- heden Hovedets forreste Del. I den Flade, hvor Stilken er fæstet til Underlaget, sidder 1. Par An- tenner, svarende til Larvens Følehorn. Aabner man Capitulums Skaller, finder man Kroppen lig- gende i et Hulrum (Fig. 19). Kroppen sidder kun fast ved sin Forende, hvorigennem paa tværs gaar en Muskel, som forbinder de to scuta med hin- anden og tjener til at aabne og lukke for Ccapitu- 62 lums Aabning. Hulrummets Inderside er iøvrigt beklædt med Kappen. Det tykke Legeme fylder næsten hele Hulrum- met; i den i Virkeligheden bageste, men tilsyne- ladende forreste eller øverste Ende (d: længst bort fra Stilken) sidder 6 Par kløftede Rankefød- der (cirri); iøvrigt findes udvendig paa hver Side af Kroppen oftest nogle ormformede Vedhæng, Kropfilamenterne (Fig. 19, 2f), der muligvis tjener som Gæller. Legemets forreste Del, d: Partiet fra og med Lukkemusklen og til Rankefødderne, kaldes Pro- soma; den bageste Del (med Rankefødderne) er den egentlige Krop; men paa Grund af Legemets stærkt afvigende Form, bl. a. den lange Stilk, kan man ikke uden videre sammenligne med Legemets Betegnelser hos de andre Krebsdyr. Bag Lukke- musklen sidder Mundpartiet, som Regel ragende noget frem i Form af en Mundkegle (proboscis). Munddelene (hos Rurer og Langhalse) er i flere Retninger vanskelige at forstaa. Forrest sidder en Overlæbe og et Par symetriske, haarede Palper. Derefter følger 1. Par virkelige Mundlemmer, der i Almindelighed fortolkes som Kindbakker (Man- dibler), men ifølge deres Bygning ikke kan være identiske med Lemmerne af samme Navn hos an- dre Krebsdyr; de er nemlig tydeligt to-leddede, hvilket ellers ikke kendes hos Krebsdyrene, samt forsynet med en fast chitiniseret Tværplade, om- givet af større, tyndt chitiniserede Partier. 2. Led ender med et. stort; tandet "Parti; Ogsaa 2Mear 63 Mundlemmer ”Kæbernet" "er! to-leddedemed'et langt, smalt 1. Led og et bredt 2. Led med skraat- stillet Skærekant. Sidst følger et Par ,ydre Kæ- Fig. 18. Munddele (1—5) og Lemmer (6—7) af Balanus (1—6) osklkepasE (MEE Oyerlæbet (ol) Host Palp ER (p) EPS: venstre »Kindbakkef fra neden (2) og fra oven (3) (h: chitiniseret Del af ,, Hovedet" ; t: fast chitiniseret Tværplade; I—II: 1. og 2. Led). — 4: ,Kæbef, — 5: ,,Ydre Kæberf. — 6—7: et Benpar (i 6 er ikke hele Stammen, i 7 ikke hele Rankefoden tegnet. a: fast chi- fimiserertDeakderkilkørendet kKroplede EF E SEE dak Stammen). I alle Figurerne betyder de prikkede Stykker tynde, svagt chitiniserede Partier. — (2—4 og 7 efter H. J. Hansen 1925, 5 efter Hoek i Broch 1927, 1 og 6 eft. Broch 1927). berg som Reger =hver-bestaaende af"2:stærkt haarede Lapper. Paa Grund af ,,Kindbakkernesf ganske ene- staaende Bygning (— de bestaar nemlig hos Krebs- dyrtellersvalfidfal'et enkelt Led omfendede olfe har Palpe —) er H. J. Hansen, der for faa Aar siden har underkastet Munddelene et indgaaende 64 Studium, tilbøjelig til at opfatte dem som 1. Par Kæber (maxillulæ); hvad man plejer at kalde Kæ- ber bliver paa den Maade 2. Par Kæber (maxillæ), og virkelige Kindbakker skulde saaledes helt mangle. Tidligere Forfatteres ,ydre Kæber" bliver af samme Grund simpelt hen Underlæbe (hypopharynx eller paragnatha); det tyder yderligere i Retning af denne Fortolkning, at de ikke ved et Led er forbundet med deres Grundlag. Efter Munddelene følger 6 Par Rankefødder (cirri), hver bestaaende af et treleddet Skaft og to mangeleddede, ofte haarede Grene. Den allerbageste Del af Legemet kaldes under- tiden Bagkroppen (abdomen); her sidder oftest en penis (de fleste Rankefødder er nemlig tvekønnede). Indre Bygning. Som Type tages en Langhals. Inde i Stilken og mundende ved dens Spids (ved 1. Par An- tenner) sidder et Par Kit- eller Cementkirtler, hvis Sekret tjener til at fæste Dyret til Underlaget. Nærmere Krop- pen ligger i Stilken Ovariet, gennem et Par lange Ægge- ledere (Ovidukter) mundende i Kappehulen paa Siden af Kroppen; kort før Udmundingen hår Æggelederne en blæreformet Udvidelse, hvori Æggene forsynes med et fælles Overtræk. Efter at være lagt bliver Æggene i nogen Tid i Kappehulen, hvor de efter Befrugtningen paabe- gynder Udviklingen. I Kroppen (incl. Hovedet) ligger den U-formede Tarm. begyndende med Munden i Mundkeglen; derefter kommer først et kort Spiserør (æsophagus), dernæst en lang, for- døjende Tarm (undertiden kaldet ,,Mave"), i sin forreste Del med en Fordøjelseskirtel. Endetarmen munder i Krop- pens allerbageste Ende. Blodomløbet foregaar ikke paa nogen helt regelmæssig 65 Maade, da Hjertet er yderst simpelt, og Blodvæsken væ- sentlig passerer gennem Hulrum i Vævet. Nervesystemet er stærkt koncentreret som Følge af Legemets sammen- trykte Form; men det ligger paa Bugsiden som sædvan- ligt hos Leddyrene og bestaar af 2 Rækker Ganglier, for- Fig. 19. 1: Lepas anatifera i Gennemsnit. 2: Lepas fascicularis set fra højre Side, idet den højre Sides Skaller er fjernet. (a: Hefteantenne, antennula; c: carina; ck: Cementkirtel; e: Ende- tarm; f: Kroppens Sidefilamenter; fk: Fordøjelseskirtel; g: Gang- lie; m: Adductormuskel; od: Æggeleder, oviduct; oe: Spiserør, oesophagus; ov: Æggestok, ovarie; p: Penis; t: testis; ta: for- døjende Tarm; vs: Udførselsgang for testis, vesicula seminalis). (Efter Broch 1927). rest med en Svælgring og et Par lange Nerver ud til de stærkt reducerede Øjne. De hanlige Kønsorganer udfylder Rummet mellem K. Stephensen: Havedderkopper. 5 66 Kroppens andre Organer; de to Udførselsgange (vasa de- ferentia) munder bagtil samlet i en ofte meget lang Penis, som er fæstet i Kroppens allerbageste Del og ligger mellem Fødderne. Hos Rurerne er alle Organerne endnu mere sammen- trængt, da der jo ikke er nogen Stilk; hos de andre Grupper er Forholdene endnu mere komplicerede eller rettere, alle Organerne undt. Kønsorganerne kan BE Grund af Snylte- livet blive reducerede. Ernæring. Rhizocephalerne optager gennem ,,Rød- derne" Næring fra Værten. Iøvrigt ved man kun meget lidt, baade om, hvad Næringen bestaar af, og hvorledes den kommer ind i Munden. Hos Arter, der lever i Over- fladen eller er pelagiske, er i Maven fundet smaa pela- giske Dyr, som Copepoder, Cirripedlarver, Diatoméer, Alger, o. lg. (hos Balanus balanoides og Lepas anatifera). De dybere levende Arter er rimeligvis Detritusædere. Det angives, at Larverne ikke tager Næring til sig, men at de lever af den fra Ægget medbragte Blomme- masse. Dette er utvivlsomt i mange Tilfælde rigtigt; men de fleste Rur- og Langhalselarver har Basaldelene af 2. og 3. Par Lemmer forsynet med tornede ,,Enditerf, der synes at tjene til Finfordeling af Føde. De voksne kan udstrække Cirrerne og rulle dem sammen hen mod Mun- den, enten rhytmisk alle paa én Gang, eller enkeltvis; Cirrerne samler Føden til en Kugle. Forekomst. Som tidligere anført er alle Cirripedhe fastsiddende i det voksne Stadium. Alle skal de have et fast Underlag, og adskillige er som Snyltere bundet i saa høj Grad til et bestemt Værtdyr, at dette kan bruges til at bestemme Snylteren efter. De ikke snyltende Former sidder paa Stene, Pæle, Klipper, Sneglehuse, Tang, osv. En Del Balaner og nogle faa Langhalse kan sætte sig paa Skibe; dette gælder dog ikke mange Arter og tilmed kun nogle med meget stor geografisk Udbredelse. Af de 45 Balanus-arter, som Darwin har beskrevet, er kun 7—8 fundet paa Skibe (Hentschel 1923), og nogle af disse kan 67 endda kun taale Transport indenfor et bestemt Tempera- turbælte. Saaledes er Balanus psittacus, der lever ved Amerikas Vestkyst til henimod Æquator, aldrig truffet le- vende paa Skibe uden for dette Omraade, og B. nigrescens (S. 125), som lever ved Australien, er ganske vist truffet paa et Skib i København, men kun som døde Skaller; den har altsaa ikke kunnet taale at komme udenfor sit egentlige Omraade. Økonomisk Betydning. Langhalse og Rurer kan sætte sig paa Skibe (se ovenfor); Laget kan være fuld- stændig sammenhængende, og ved den derved fremkomne ru Overflade nedsættes Farten af Skibet saa betydeligt, at dette med visse Mellemrum maa i Dok og skrabes. Paa Havbunden kan Balanerne visse Steder sidde saa tæt og gøre Bunden saa ujævn, at Brugen af Net næsten er umuliggjort; Nettene hænger nemlig fast i de skarpe Skaller og rives i Stykker eller kan maaske endog helt gaa tabt. Dette er saaledes Tilfældet med Balanus ham- meri ved Færøerne. De voksne Cirripedier har næppe Betydning som Næ- ring for økonomisk vigtige Dyr, og Nauplierne er saa smaa, at de heller ikke kan spille nogen Rolle. Derimod kan Cyprislarverne til visse Tider og paa visse Steder op- træde i saadanne Mængder, at de har virkelig Betydning som Fiskeføde (se f. Eks. under Balanus balanoides, SEOG) I EE Forplantningen. De fleste Cirripedier er tvekøn- nede; men enkelte er særkønnede, f. Eks. Alcippe lampas (S. 129) og visse AÅscothoracica. Hos nogle Scalpellider, baade særkønnede og tvekønnede, kan findes Dverghanner; disse forekommer aldrig frit, men sidder paa den indven- dige Side af scutum hos den meget store Hun eller Hun- Han. Om Dverghanner hos Sacculina se S. 132. Scalpellum scalpellum er protandrisk Hermafrodit. Sylon formerer sig rimeligvis parthenogenetisk, idet Hunnerne er rene Hunner, ikke hermafroditiske, og man heller ikke kender Dverghanner. 68 Æggene, der kan være ret store, udtømmes i Kappe- hulen, og her begynder efter Befrugtningen Udviklingen at foregaa. Kløvningen er total-inæqual. Først dannes et Naupliusstadie (se f. Eks. Fig. 24, 2) med et Naupliusøje og 3 Par Lemmer, nemlig 1 Par ukløftede Antennulæ og der- efter 2 Par kløftede Lemmer, der i Almindelighed kaldes 2. Par Antenner og Kæbefødder. Skjoldet har gerne fortil et Par kortere eller længere Sidehorn (hvert med en Stilet Fig. 20. Scalpellum stroøoemi, Dannelsen af Skeletpladerne. 1 foøre- stiller en Cypris, som nylig har sat sig fast; 2: et noget ældre Stadie, hvor Stilken er begyndt at danne sig (Efter Broch 1927). i Spidsen) og kan hos nogle Arter være besat med Torne. Fortil sidder desuden, paa Undersiden ved Siden af Nauplius- øjet, et Par traadformede Vedhæng, Frontalfilamenterne. Efter (som Regel) flere Naupliusstadier følger et Sta- dium, der undertiden kaldes Metanauplius; ved Siden af Naupliusøjet er der kommet et Par Sideøjne ved Basis af Antennulæ; Indersiden af 3. Led af Antennulæ har en Sugekop, hvormed Larven kan holde sig fast, og bagtil påa Kroppen kommer 6 Par smaa Vorter (de første Ånlæg til de voksnes Rankefødder). Dette Stadium varer meget kort, hvorefter Larven gaar over i Puppe- eller Cypris- stadiet (se f. Eks. Fig. 26,7), hvis Navn hentyder til sin (kun rent overfladiske) Lighed med den Muslingekrebs, som hedder Cypris. Naupliens enkle Rygskjold bliver i dette Stadium to-klappet (med en højre og en venstre Skal); 69 AÅntennulæ er store, veludviklede, og ved deres Grund munder Kit- eller Antennekirtlen; de to næste Par Lemmer er forsvundet, eller det bageste reduceret til smaa Vorter. Derimod er de 6 Par Rankefødder vokset ud til lange, kløftede Svømmeben. Ved Hjælp af Anten- nulæ sætter Cypris'en sig fast paa et eller andet Under- lag, f. Eks. en Sten. Forenden, hvorpaa Antennulæ sidder, er ved en Tværfure delvis adskilt fra Kroppen. Hvis det Fig. 21. Balanus balanoides, Dannelsen af Skeletpladerne. 1—2: Cypris. 3: Dyret er ved at antage Kugleform, og man kan er- kende den unge Balan indenfor Cyprisskallen, som nu er ved at blive afkastet. 4—5: senere Stadier; i 5 er den unge Balan nogen- lunde færdigdannet. — (Efter Runnstråom 1925 i Broch 1927). drejer sig om en Langhals, bliver Forenden til Stilken, det øvrige til capitulum. Naar Cypris”en har sat sig fast, klæbes den yderligere til Underlaget ved Hjælp af Kitkirtlens Sekret. Derefter begynder den voksnes Kalkplader at anlægges uden om et Vækstcentrum, umbo)), først dog kun som Chitinplader, idet Forkalkningen indtræder paa et senere Tidspunkt; 1) umbo kan godt ligge i Kanten af en Plade; men dens Plads (som undertiden har Betydning for Artssystematiken) angives ved, at Vækst- linjerne ligger koncentrisk udenom. 70 og naar Kalkpladerne har naaet en vis Grad af Udvik- ling, afkastes Cyprisskallerne, hvorefter Dyret tydeligt kan erkendes som en ung Lepas eller Balan osv. Cirripediernes Larveudvikling er saaledes normalt karakteriseret ved Nauplius' forreste Sidehorn og ved Cyprisstadiet. Vækst og Livsvarighed. Kun spredte Iagttagelser foreligger; ofte synes Væksten at kunne foregaa temmelig hurtigt. Bedst undersøgt er Balanus balanoides (af S. Runn- strom (1925) ved Norge (Bergen), af Hatton & Fischer- Piette (1932) ved Bretagne). Fordi den sidder i Vandkanten, har den nemlig den Fordel, at man Aaret igennem uden Besvær kan følge Udviklingen af det samme Individ. Om Larven se S, 94. Undersøger man om Foraaret (ved Bergen), naar Cy- prislarverne sætter sig fast, et større Antal af voksne In- divider, skelner man let 2 Størrelsesgrupper, der maa re- præsentere 1- og 2-aarige Individer; de 1-aarige er ikke blot mindre, men mere. hvide og navnlig lavere end de ældre, der har et grønligt Overtræk. Omkring 1. Maj har Cypris sat sig fast; allerede nogle Uger senere er de blevet til unge Balaner med en Diam. af 1—2 mm. Sidst i Juni er Diam. 3 mm, men midt i Oktbr. kun 4,5 mm; Væksten er altsaa i den varme Sommertid temmelig lang- som. Om Vinteren foregaar den derimod hurtigere: sidst i Novbr. er Diam. 6,2 mm, midt i Feb. noget over 7 mm, sidst i April, naar Dyrene altsaa er 1 Aar gl., lidt over 9 mm, midt i Oktbr. (1"/> Aar gl.) 9,5 mm, i April næste Aar igen (2 Aar gl.) 10,4 mm. I Løbet af 1. Leveaar vokser de altsaa til 9mm, i 2. Leveaar kun 1'/> mm i Diam., men en Del i Højden. Hen paa Foraaret kan man konstatere en stor Dødelighed af de 2-aarige Individer; de allerfleste dør bort, men ganske enkelte kan dog blive 3 Aar gl. Kønsorganerne udvikles ikke til Funktion i 1. Leve- aar. Om Efteraaret (ved en Alder af ”/> Aar) er de tilstede, men ikke funktionsdygtige; Penis er ganske lille (Fig. 22, 2). FA Kønsorganerne udvikles først i Løbet af næste Aar; Fig. 22,3 viser det normale Udseende af et Individ. 1/2 Aar gl. (| Oktbr.). Ovarierne er fyldt med Ægfollikler af en (4 imm. ” 2. Aar: Sn BER Fig. 22. Balanus balanoides. 1: Væksten i de to Leveaar. Romer- tallene betegner Maaneden, begyndende med April (IV), naar Cy- prisstadiet sætter sig fast. — 2: Penis og Cirrer af et Individ 7 Maan. gl. (i Oktbr.). — 3: Individ 17/2 Aar gl. (i Oktbr.), set fra neden. (Ov: Ovarie, P: Penis, Vd: Vas deferens). — 4: Penis og Cirrer af et -2-aarigt Individ (i Novbr.) med Nauplielarver. — (Alt efter Runnstrom 1925). Diam. af 0,2 mm; Æggene bliver hurtigt modne. Ogsaa Testiklerne er i stærk Virksomhed, thi deres Udførsels- gange (vasa deferentia) er opsvulmede og fyldt med Sperma: Penis er stærkt forlænget og viser spiralformet Struktur. T2 Ovarier og Testikler modnes altsaa samtidig, og Æggene befrugtes rimeligvis i Oktbr. Allerede i Novbr. er vas deferens tom og Penis igen blevet meget lille (Fig. 22, 4) og holder sig derefter paa dette Stadium. Penis har nu ikke mere den spiralformede Struktur og heller ingen Aabning; dette staar sandsynligvis i Forbindelse med et Hudskifte, der maa indtræde lige efter Befrugtningen. Den lange Penis betyder rimeligvis her ligesom hos andre Arter, at Selvbefrugtning ikke finder Sted, men at de for- skellige Individer befrugter Naboerne; til Selvbefrugtning vilde en lang Penis være aldeles overflødig. Naar Larverne i Marts er sværmet ud af de 2-aarige Individer, begynder Ovariet igen at udvikle Æg, der sidst i April har naaet en Diam. af 0,1 mm. De fleste af disse Individer dør dog om Foraaret, men enkelte bliver dog 3-aarige og kan altsaa om Efteraaret for 2. Gang udvikle modne Æg med Embryoner. Til Supplering anføres nogle Resultater om den samme Art fra Bretagne (af Hatton og Fischer-Piette 1932, der dog ikke synes at kende de ovenfor refererede Under- søgelser af Runnstrom). Her sætter Arten sig fast i Marts—Maj. Paa Steder med stærkt Bølgeslag kan der sidde omkring 2000 Ex. pr. dem”, paa mere beskyttede Kyster henimod 1000, men paa absolut rolige Steder slet ingen. Ogsaa Niveauet er af stor Betydning: over Bæltet af voksne Balaner sætter sig praktisk talt ingen; de fleste sidder omkring Linjen for Middelvandstand (indtil 2325 Ex. pr. dcm”), men der er ogsaa mange (indtil 1700 pr. dem”) omkring Højvandslinjen. Med en saadan Tæthed vilde de aldrig kunne udvikle sig til voksne Balaner, og Dødelig- heden er stor; i de 6 første Maaneder faldt Tallet 2325 til 720. Iøvrigt viste det sig, at fritsiddende Individer (— de, der sidder alt for tæt sammen, egner sig natur- ligvis ikke til Maaling, da Væksten ikke kan foregaa uhin- dret —) vokser paa en lidt anden Maade (og ikke saa hurtigt) som i Norge: April—Juni fra 1 til 2,8 mm i Diam., ca. 1. Oktbr.: 3,2 m, 1. April næste Aar: samme Størrelse 73 (altsaa ingen Vækst om Vinteren), 1. Juli: 5,5 mm, og der- efter næsten ingen Vækst eller endog Formindskelse (ved Slid paa Skallerne). De maalte franske Individer er altsaa kun blevet halvt saa store som de norske. Tallene gælder for Eksemplarer nær Vandlinjen og synes at hidrøre fra Steder med stærkt Bølgeslag; Individer, der sidder højt over Vandlinjen eller paa Steder med stærk Læ, vokser ikke nær saa hurtigt. Balanus improvisus bliver i Modsætning til B. bala- noides normalt kun ”/» Aar gl., idet den lever en Sommer og dør bort om Vinteren (i Oslofjord; Brock 1924), medens den ved Helgoland kan leve endnu et Aar (Neu 1932). Se ogsaa S. 93 og S. 124. Balanus crenatus kan paa 2 Aar faa en Højde 3,5 cm og et Gennemsnit af Aabningen paa 1,5 cm. Chthamalus stellatus er ved Bretagne lige saa talrig som Balanus balanoides (Hatton & Fischer-Piette 1932), men kun paa Kyster med stærkt Bølgeslag, og den kan trives højere oppe over Vandfladen end Balanus. Den sætter sig fast omkring Nytaar, men de første ,,forvandlede Larverf (der menes vel Cyprisstadiet) angives at fore- komme i Sept. Diam. af Individer siddende ved Middel- vandstandslinjen er saaledes: Okt.: 0,7 mm; 4. Jan.: 1,8 mm; 19. April: 3,0 mm; 5. Maj: 4,0 mm; 20. Maj: 4,0 mm; 1. Juli: 4,1 mm. Væksten er saaledes stærkest om Vinteren. Lepas anatifera kan paa 1 Maaned blive 20 mm lang (heraf ,,Hovedet"f 14 mm langt, 10 mm bredt.) Larverne. Uagtet Hovedtrækkene i Udviklingen er velkendte, er det kun forholdsvis faa Arter, hvor hele Larveudviklingen eller i hvert Fald de vigtigste Stadier er kendt. Skønt de danske (nordiske) Former hører til de bedst undersøgte, er Udviklingen af ikke faa af Arterne dog endnu ukendt. Betydningen af visse Betegnelser i Beskrivelserne bør fremhæves. Ventrale Åbdominalvedhæng er et, ofte 74 kløftet, Fremspring (undertiden endog endende i 2 lange Spidser) paa den bageste Del af Bugsiden. Hale-(Caudal-) tornen er en kortere eller længere Torn i den bageste Ende af Rygskjoldet ovenfor (dvs. paa Rygsiden af) det ventrale Abdominalvedhæng; maa ikke forveksles med Rygtornen, der (— iøvrigt kun hos enkelte Former —) udgaar nogenlunde fra Rygskjoldets Centrum. Ved Arts- (og Slægts-)beskrivelser af Larverne (Nau- plierne) er følgende Karakterer af særlig Betydning: Stør- relsen af forreste Sidehorn og deres Retning; Formen af Rygskjoldet og af Overlæben (labrum); Forekomst eller Mangel af lapformede Udvækster eller kraftige Torne (Enditer) paa 2. og 3. Par Lemmers Stammeled; Form og Størrelse af Abdominalvedhæng og de øvrige Kroptorne. Derimod synes Lemmernes Ledantal at være en Del svingende, selv indenfor Larver af samme Stadie (og Art), saa at de er af ringe eller ingen systematisk Betydning. Larverne har oftest en meget ubetydelig Størrelse, 0,253—0,5 mm; kun faa er 1 mm lange, og selv Cypris- larven er sjældent væsentiig mere end 1 mm lang. De ældre Lepas-Larver er forholdsvis store, men dette skyldes Tornenes betydelige Længde (Lepas fascicularis, ældste Nauplie: Rygtornen 15 mm, Skjoldet kun 2 mm). I Literaturen angives det ofte ikke, om de forskellige Larvestadier er fundet fritlevende eller kun i Moderens Kappehule; derfor har det været nødvendigt at lade neden- staaende Larvebeskrivelser og Bestemmelseslister omfatte alle de Arter, som er fundet i Omraadet, og hvis Larver er beskrevet. Overhovedet er vort Kendskåb til Cirripedlarverne temmelig ringe, Et Forsøg paa at opstille et System for Naupliuslarverne, svarende til den systematiske Inddeling af de voksne, kan i Nøgleform se ud som nedenstaaende (af den ene Hovedgruppe, Apoda, med kun 1 Art, Proteo- lepas bivincta Darwin, fra Vestindien, og kun kendt i 1 Ex., er Udviklingen ikke kendt; men en Larve er hen- ført til Gruppen (se S. 103)). TE 1. Forreste Sidehorn findes ikke.... 4. Åpoda (S. 102). Forreste Siden orne ande see EEN 2 2. Forreste Sidehorn korte; ventrale AÅbdominal- vedhæng findes, men ingen Haletorn....... 3::Rhizo ce phala(S: 97): Forreste Sidehorn af varierende Længde; Hale- FONA dES AE LEE SER ses os I SO SOREN ENE 3. SER Overlæbent (dabei m Stor sr Ehe ea(SE 78): Overlæben mangler..... 2. Acrothoråcica (S. 96). Oversigt over de kendte Nauplier. (Heri er ikke optaget de ældste Nauplier af Balanus im- provisus, idet den eneste eksisterende Beskrivelse (med de her gengivne Figurer, Fig. 32) ikke giver tilstrækkelige Detailler; af samme Grund heller ikke Larven til Åne- lasma squalicola. Om Balanus crenatus se S. 91). 1. Forreste Sidehorn findes ikke; hele Legemets Overflade ingfmaskemøns tret eee ubestemt Art henført til Gruppen Åpoda (S. 102). Forreste Sidehorn kortere eller længere; Lege- mets Overflade ikke maskemønstret........ På 2. Overlæben stor, tydelig; der er baade abdomi- nale Vedhæng og Haletorn (den sidste - Ka- rakter gælder dog ikke altid yngste Nauplie- stadier; men i saa Tilfælde er de forreste Sidehorn bøjede tilbage og næsten lige saa lansefsomhelerkeremet) 2 SEEDEDE 3: Overlæben utydelig eller mangler helt, eller Mundpartiet omdannet til et spidst ,,rostrumf 14. 3. Forreste Sidehorn fuldstændig eller næsten lige saa lange som hele Legemet, bøjede tilbage; den pæreformede Krop ender bagtil i en Tap, idet særlige Detailler (Haletorn, abdominale Vedhæng) næppe er tydelige eller i hvert 1. Naupliestadie af Lepado- Fald meget korte.. < mårpha (kan muligvis ikke bestemmes til Art). Forreste Sidehorn (der kan være saa lange som helettesemet)Rerkreftedet lse Fudtellerelide fremefter (kun hos 1. Nauplius af et Par Arter"er"de" bøjede" tilbage; men er korte) 7 4. 4. Abdominale Vedhæng i Spidsen kløftet....... T ÅAbdominale Vedhæng i Spidsen ikke kløftet 10. TS 12. 76 (men der kan være parrede Torne nær Basis) (LE pas; S380) 25. SM. gr TEE Se SER SME 5: Der er Torne i buede Rækker i bageste Halv- del af Bugen Bageste Halvdel af Bugen uden Torne i buede RÆKKE RE HERE Lépas fasciculåris (S. 82). De buede Tornrækker paa Bugen naar helt til - et Par store Torne ved Basis af abdominale Vedhæng HE i ae Lépas anatifera (S. 80). De buede Tornrækker påa Bugen standser et godt Stykke før de to store Torne paa abdo- minale Vedhæng...... Lépas pectinåta (S. 82). Forreste Sidehorn bøjede tilbage (temmelig KORTE) 1: X30 ZI GE FEE FESD" 47 PS ASRRESSSAR NERE Forreste Sidehorn rettede lige ud til Siden eller lidt fremefter (Længden meget varierende).. 9. Overlæbentender ESKE ap pe eee 1. Nauplie af Bålanus improvisus (S. 92). Overlæben stor, tungeformet, i Spidsen med entenkelt Tand (1 Midten) 2 eee 1. Nauplie af Vérruca stroemia (S. 88). Den bageste Del af Rygskjoldets Siderande regelmæssigt finttander NERE SEE Chthåmalus stellåtus (S. 90). Den bageste Del af Rygskjoldets Siderande ikke finttandet; men der kan godt være en- kelte FTænder SS ar 1 ZILS r0l 3 BØR SEEREN 10. Overlæbenifunge forme te ældre Nauplier af Vérruca strøoemia (S. 88). Overlæben ikke tungeformet (som Regel bredest mod Spidsen) Fe ERE SEE ES REE EET ad o 11. Overlæben i Omkreds cirkelrund ............ 1. Nauplie af Bålanus balanoides S 94). Overlæben bredere ud mod Spidsen ......... 12. Forreste Sidehorn meget korte (kun ca. ”/: saa lange som Skjoldet er bredt ved deres Basis) 2. Nauplie af Bålanus balanoides (S. 94). Forreste Sidehorn halvt eller fuldt saa lange: som Panderanden (dvs. Skjoldets Forkant).. 13. Forreste Sidehorn kun halvt saa lange som Panderanden; Overlæben trelappet i Spidsen ældre Nauplier af Bålanus improvisus (S. 92). Forreste Sidehorn lige saa lange som Pande- randen; Overlæben har i Spidsen 3 Tænder (1 i Midten, 1 i hvert Hjørne) ............. ældre Naupl. af Conchodérma virgåtum (S.85). 14. ES: 16. 17. 18. 19. ik Kroppen ender bagtil i en ukløftet Torn (Hale- tornen) (men ved dennes Basis sidder et Par Torne eller et kløftet Abdominalvedhæng) .. 15 Kroppen ender bagtil i et Par Torne (ventrale Abdominalvedhæng) Rhizocéphala, (S. 97) 16. Kroppen bredest paa Midten, Ryggen stærkt hvælvermmeeee Scalpéllum scalpéllum (S. 79). (denne Nauplie forekommer næppe frit- levende). Kroppen bredest ved sin forreste Tredjedel, Rysrensikkerstærkti hvælvet eee Se REN Alcippe låmpas (S. 96). Natuplius-s Øjet farveløs ERE ERE SENERE Peltogåster paguri E- hy Natiplimis=Øj ES OLFERT RUSSER KEE URER FOLLESFE Seno ere REE END AR SEES ig Forreste Sidehorn krumme Lernæodiscus (S. 101). Ventrale AÅbdominalvedhæng har kun Tænder (Torne?) paa den indre Kant (ikke paa den MARE) re Drepanorehiskneskeera (SON): Ventrale Abdominalvedhæng har Torne paa begge Kanter (eller i 1. Stadie ingen Torne). 19 Legemets Overflade fint skulpteret (med smaa rundesKnuder) seen Sacculina cårcini (S. 99). Legemets Overflade næppe skulpteret ........ Peltogåster sulcåtus (S. 99). Oversigt over de kendte Cypris-Stadier (kun fritlevende). (Heri er ikke optaget Cypris af Drepanorchis (S. 101), da den ikke er beskrevet tilstrækkelig tydeligt til at kunne genkendes med Sikkerhed). .. Et hesteskoformet, smalt mørkt Pigmentbaand gaar fra Bagenden op over Ryggen og til- hare FA SAS: Scalpéllum scalpéllum (S. 79). Et saadant Pigmentbaand findes ikke......... 2 Bugkanten bagtil noget konkav, Skallens Bag- ende meget spids, Forenden retvinklet ..... Sacculina cårcini (S. 99). Bugkanten bagtil ikke konkav, Skallens Bag- ende spids eller afrundet spidsvinklet...... 5! Skallens Bagende spids, Forenden but afrun- (ET. REE REESE Lépas fasciculåris (S. 85). (Cyprisstadiet endnu næppe fundet i nordiske Farvande). 78 Skallens Bagende spidsvinklet, men mer eller mindre afrundet sS pils en 4. 4. Skallens Ryg- og Bugkant næsten parallele... Conchodérma virgåtum (S. 87). (Cyprisstadiet endnu ikke fundet i nordiske Farvande). Skallens største Bredde ligger omtrent paa Midten AAL Så FJEDER ION FN esse Si 5. For- og Bagende næsten lige spidse, idet Bug- kanten bøjer jævnt op fortil ..:..........…. Bålanus balanoides (S. 96). Forenden ikke såa spids som Bagenden, idet Bugkanten fortil bøjer ret brat (men dog i enfafrundet "Bue) opad or RESEN Bålanus improvisus (S. 93). 1. Thoråcica. Denne Gruppe, den største og mest velkendte, om- fatter Lepadomorpha (Langhalse), Verrucomorpha og Ba- lanomorpha (Balaner, Rurer). Nauplierne kan karakteriseres saaledes: Forreste Side- horn af forskellig Længde. Haletornen (ukløftet) og ven- trale AÅbdominalvedhæng (i Spidsen kløftet eller ukløftet) veludviklede (dog ikke altid i 1. Naupliestadie). Over- læben stor (undt. hos Scalpellum scalpellum). De to kløf- tede Lemmepar (2.—3. Par) har paa Stammeleddene vel- udviklede ,,Enditerf (Lapper eller Udvækster paa den mediane Side, forsynede med kraftige Torne, der tjener til at fordele Føden). Disse Enditer findes dog ikke hos 1. (eneste kendte) Nauplius af Scalpellum scalpellum, hvil- ket muligvis staar i Forbindelse med, at dette Stadium ikke forekommer fritlevende, Cyprisstadiet er kun kendt hos saa faa Arter, at man næppe kan give nogen almengyldig Karakteristik. Hovedgruppernes Nauplier kan skelnes saaledes: 1. Forreste Sidehorn lange; Overlæben som Regel lang, med 3 (5) Tænder paa Endekanten (undt. Scalpellumesecalp elm So) eee 1. Lepadomårpha (S. 79). 79 Forreste Sidehorn af forskellig Længde; Over- lkebenkoltekuden korn e er 2 PRO VerlæbenkiksSpids enkle eee 3. Balanomdårpha (S. 88). Overlæben i Spidsen ikke 3-lappet ........... Ø 2. Verrucomorpha (S. 88). 1. Thoråcica Lepadomérpha. Nauplierne: Forreste Sidehorn lange; Haletornen navnlig i de ældre Stadier ofte meget stor; ventrale Ab- dominalvedhæng ofte stor, men i hvert Fald altid tydelig. Overlæben stor, langstrakt, med 3 (5) Tænder paa Ende- kanten (undt. hos Scalpellum scalpellum, hvor den er højst utydelig (Fig. 23)). Larverne bestemmes efter Nøglerne ovenfor, S. 75—78. fram Scalpéllidæ (se Nilsson-Cantell 1921). I hvert Fald hos de nordiske Arter forekommer frit- levende Nauplier næppe, idet hos en Del af Arterne end- og Cypris-Stadiet er fundet i Moderens Kappehule. De fleste af Årterne, navnlig Dybhavsformerne (— og Familien omfatter for en stor Del netop saadanne —) har en for- kortet Udvikling, idet der af Ægget (som stadig ligger i Moderens Kappehule) udgaar en Metanauplius eller Cypris. 1. Scalpéllum scalpéllum Linné (Fig. 23). Naupliuslarvens (Nilsson-Cantell 1921) Legeme æg- formet, idet Rygsiden er meget stærkt hvælvet. Over- læben, i Modsætning til alle andre kendte Lepadomorpha meget lille, højst utydelig. Haletornen spids, tyk, tornet, omtrent af Længde med forreste Sidehorn. Abdominal- vedhænget kun halvt saa langt som Haletornen, dets to spidse Halvdele besat med smaa Torne. Lemmerne har ingen Enditer. Totallængde 0.75 mm. Den beskrevne Larve er fundet i Moderens Kappe- hule og er aldrig fundet fritlevende. Cyprislarven (Broch 1924) kendes, naar den er ved at sætte sig fast, let ved et (i Spiritus) brunsort Pigment- 80 baand, der hesteskoformet gaar fra den bageste Skalspids skraat henover Ryggen og tilbage igen. Længde 1 mm. Fig. 23. Scalpellum scalpellum. 1—2: Nauplius, fra Bugen og fra højre Side (Ff: Frontalfilamenterne; Sh: forreste Sidehorn). 3—4: Cyprislarve, fra Siden og fra Ryggen. — (1—2 efter Nilsson-Can- tell 1921, 3—4 efter Broch 1924). 2. Scalpéllum stroemi M.Sars (Hoek 1883; Nilsson- Cantell 1921). Af Ægget udvikles en Metanauplius, som staar paa Overgangen til Cyprisstadiet (ligner det i Fig. 37, 2 af- bildede Æg indeholdende Cypris af Sylon); men den fuldt udviklede, fritlevende Cypris synes ikke at være kendt. 2. Fam. Lepådidæ. Larverne udklækkes vistnok som Regel i Nauplius- Stadiet. 1. Lépas anatifera Linné (Groom 1894;.Hoek 1909). (Fig. 24, 1—3). 1. Nauplius. Længde 0.25 mm. Legemet pæreformet, langstrakt, forreste Sidehorn bagudbøjede, naar lige til Kroppens Bagende. Bagkroppens Vedhæng danner til- sammen 3 smaa, tornagtige Fremspring i Kroppens Bag- ende. Lemmerne ikke tydeligt leddelte, deres Børster er endnu ikke Fjerbørster. Nauplius-Øjet tydeligt. i 2. Nauplius. Længde til Spidsen af Haletornen 0.8 mm. Legemet næsten trekantet. Afstanden mellem Spidserne 81 =zas Sas = KC27Z77/A == Ude NU my >. AN (////00 (RV NE / 3— W (AAV SANNES NO ' || i ly NER 1424 AN PS Fm Z27 É ry!" ESARE ST SAS IDE G N % 3 N Fig. 24, 1—3: Lepas anatifera (1: 1. Nauplius, 2: 2. Nauplius,. 3: Bagkanten af Overlæben og Bugens Tornfelt af 2. Nauplius). — 4: Lepas pectinata, Bugens Tornfelt af 2. Nauplius. — (Alt efter Groom 1894). K. Stephensen: Havedderkopper. 82 af de forreste Sidehorn — Længden til Enden af ventrale Abdominalvedhæng; dette er omtrent af Længde med Haletornen og har nær sin Basis et Par stærke, paa Inder- siden takkede Torne, og begge de to lange Vedhæng paa Bagkroppen er besat med Torne. Frontalfilamenterne er korte, tynde, næppe leddelt. Overlæben meget stor, over dobbelt. saa lang som bred, i Spidsen næsten lige af- skaaren, med en større Tand i Midten og en mindre i hvert Hjørne. De to bageste Par Lemmer har meget kraf- tige Enditer. I Bugens Midterparti, mellem bageste Par Ben og de store Torne ved Basis af ventrale Åbdominal- vedhæng, sidder Torne ordnede i ejendommeligs Bue- rækker. Andre Stadier er ikke beskrevet. 2.Lépas pectinåta Spengler (Groom 1894; Hoek 1909). (Fig. 24, 4). 1. Nauplius: Længde 0.26 mm. — 2. Nauplius: Længde 0.66 mm. Dette Stadie ligner iøvrigt i høj Grad samme Stadie af L. anatifera (se ovenfor), men adskiller sig ved, at der er et ikke ganske kort Mellemrum mellem Bugens bageste buede Tornrække og de to store Torne ved Basis af ventrale Abdominalvedhæng. Cyprislarven har en Torn i Skallens Bagende, og Skallens Overflade har et Mønster af Stjerner, Streger, osv. Fortil har Skallen paa hver Side et kort Horn. 3. Lépas fasciculåris Ellis & Solander (Willemoés- Suhm 1876; Hoek 1909). (Fig. 25—26). 1. Nauplius. Dobbelt saa lang som bred, Længde 0.35 mm. Ligner de andre unge Lepadidenauplier, bl. a. i de meget lange forreste Sidehorn og i den brede, i Spid- sen afskaarne Overlæbe med 3 Tænder. Nauplie-Øje findes. Formen af Kroppens Bagende fremgaar ikke tyde- ligt af den eneste eksisterende Figur (her Fig. 25, 1). 2. Nauplius. Længde 0.61 mm. Forreste Sidehorn meget lange, saa lange som Panderanden. Formen minder om et Vinglas, idet Haletornen er Fodens Stilk; denne og ventrale Abdominalvedhæng lige lange, dobbelt saa lange som Kroppen, tornede. Der er et Par Sidetorne paa Rygskjoldet et Stykke fra Bagenden. Overlæben meget stor, ”/3 saa lang som Kroppen, bredest mod Spidsen, hvor den har 5 Tænder, idet der paa hver Side af Midter- 83 tanden, mellem denne og Hjørnetanden, er en mindre Tand. Der er vel udviklede Enditer paa Stammedelen af begge Par Spaltefødder. 3. Nauplius. Længde 0.98 mm. Der er nu en lang Rygtorn, Torne (tildels aabne i Spidsen) langs Skjoldets DE 2 DD FASE DD É SÆG SAR LER R5i2825M Bepas tas een lars ESKESEN au plus (akter Oyver læben slaaet fremefter). — (Efter Willemoés-Suhm 1876). Kant, og der er kommet nogle parrede, større Torne paa Basaldelen af ventrale AÅbdominalvedhæng. Senere Naupliestadier. Med Alderen tiltager Nau- plierne stærkt i Størrelse; i sidste Stadie er Rygskjoldet 2 mm langt, men Rygtornen er 15 mm (ventrale Abdomi- nalvedhæng kun 5 mm). Disse Stadier karakteriseres iøv- rigt ved de lange Tornes stærke Vækst og ved, at Ryg- skjoldet efterhaanden bliver næsten 6-kantet, med mange Torne langs Kanten; der kommer adskillige (indtil 8) Par 6G= 84 store Torne i Basaldelen af ventrale Abdominalvedhæng. Fra og med 4. Naupliestadie synes de forreste Sidehorn Fig. 26. Lepas fascicularis. 4—6: 5., 6. og sidste Naupliestadie (i 4 er Overlæben slaaet fremefter). — 7—7 a: Cypris og dens Hefteantenne. (Ak: Antennekirtel; Am.: Skallernes Adductormuskel ; Mtø: Metanauplie-Øje; Sk: Skalkirtel; Ø: Øje). — (Efter Wille- moés-Suhm 1876). at være 2-leddede, i hvert Fald er der en Tværskillevæg inden i dem. . Sidste Nauplius afkaster sit Skjold med de lange Torne, sine Lemmer og sin store Overlæbe, og bliver 85 til en Cypris. Denne er fortil afrundet, bagtil løbende ud i en Spids; Overfladen er fint punkteret. Længde ca. 1.3 mm, Bredde ca. 0.7 mm. Skallen er gullig. Ofte er den saa fedtfyldt, at man kun kan se Antenner og Benenes Børster. Skønt den voksne jævnlig findes i nordiske Farvande, er Larverne mærkelig nok ikke endnu truffet udenfor de varme Have (ikke nærmere ved os end Middelhavet). Muligvis er Grunden den, at de for deres Udvikling for- drer en forholdsvis høj Temperatur. Ovenstaaende Beskrivelse og Figurer er baseret paa Eksemplarer fra Stillehavet, mellem Japan og Hawaii- Øerne. Naar de til Trods for, at de altsaa ikke (endnu) er fundet i Nærheden af Danmark, alligevel er medtaget her, er Grunden den, at Artens Udvikling med Figurer af alle Larvestadierne er mere udførligt skildret end nogen anden Lepadide; Tegningerne er dog (iflg. H. J. Han- sen 1899) ikke fuldt nøjagtige i alle Detailler. 3. Conchodérma virgåtum (Spengler) Olfers (Claus 1869 (Cypris); Groom 1894 (Nauplierne); Hoek 1909) (Ei227)' 1. Nauplius ligner aldeles det tilsvarende Stadie af Lepas anatifera; Længde 0.29 mm. 2. Nauplius har mægtige forreste Sidehorn, rettet lige ud til Siden; der er en ukløftet Haletorn og et i Spidsen kløftet ventralt Abdominalvedhæng, begge med mindre Torne; men deres Længde fremgaar ikke af den eneste eksisterende Figur (her Fig. 27, 2), idet den yderste Del er skudt et Stykke ind i Basaldelen. Figuren viser end- videre 2 Par Kanttorne i den bageste Del af Rygskjoldet. Der er Nauplius-Øje og Frontalfilamenter. Næste Nauplius (angives imidlertid i Forklaringen til Originalfiguren (her Fig. 27, 3) som 2. Stadie) synes at have noget kortere forreste Sidehorn. Overlæben kortere end hos Lepas (naar kun til Basis af bageste Par Spalte- fødder), men ender som hos denne Slægt med 3 Tænder; begge Par Spaltefødder har paa deres Grundled Enditer eller i hvert Fald tornformede Udvækster. Længden af de 2 store bageste Forlængelser (Haletorn og ventrale Abdominalvedhæng) kendes ikke, da de ogsaa hos dette Stadie kun er fundet i den under foregaaende Stadie be- skrevne delvis i sig selv ,indskudte" . Form. Paa den bageste Del af Bugsiden er der Torne i buede Rækker. Med de store bageste Forlængelser delvis indskudt i sig 86 Fig. 27. Conchoderma virgatum. 1: Nauplius fra Ryggen, lige udklækket. 2: 2. Nauplius, lige efter 1.Hud- skifte. 3: 3. (?) Nauplius. 4: Cypris (ø: Cyprisøjet, h: Sanseorgan, opstaaet af Naupliens forreste Sidehorn). — (1—3 efter Groom 1894, 4 efter Claus 1869. I Fig. 4 er Detaillerne i Kroppen udeladt, da de paa Claus" originale Figur kun er antydet). . 87 selv, saaledes som vist paa Figuren, er Totallængden 0.6 mm. De senere Naupliusstadier ukendt. Cyprislarven er meget langstrakt, men' har ingen skarp Spids i Bagenden; derimod har Skallerne fine Længderibber og Porekanaler. Den indre Bygning frem- gaar ikke af den eneste eksisterende Figur (her Fig. 27,4), aabenbart paa Grund af stærk Fedtfyldning. Længde? Det fremgaar ikke af Literaturen, hvorledes Cyprislarven er identificeret. 5. Anelåsma squalicola (Loyén) Darwin (Koren & Da- nielssen 1848; Hoek 1909). Den eneste eksisterende Beskrivelse (af Koren & Da- nielssen 1848, der ganske vist kalder Slægten Ålepas, men anfører, at den lever paa Squalus spinax (= Etmo- pterus spinax, Sorthaj) og S. glacialis) af den af den voksne udtagne Larve lyder som følger, idet kun Ret- skrivningen og visse Udtryk er moderniseret: ,,Larvens Krop, der er dækket af et gennemsigtigt membranøst Skjold, ender bagtil i en stor og stærk, savtakket Pig, som bestaar af 5 Led. Fra Basis af denne Pig udgaar 2 noget slankere, ligeledes savtakkede Pigge, hvis Spidser divergerer og naar omtrent til Midten af Endepiggen. Larven har 6 Par Fødder. Det første Par er temmelig kort og noget plumpt, forsynet med et lidt tykkere Grund- led, og ender i to stive Børster. 2. Par er betydelig læn- serenendtlskvedsRkodenstemmelist tykt mod Enden spidset og med 5 Børster, hvoraf den midterste er længst, og ved hvis Basis findes 2 smaa Led. 3. Par har samme Længde og Form som 2. Par. De tre sidste Par aftager i Størrelse, men Form og Børsternes Antal er som paa 2. og 3. Par. Spor til Øje eller andre Organer er ikke fun- det; ganske vist findes der i Midten af Larvens forreste Rand en mørk Plet; men da lignende mørke Pletter og- saa findes mellem Blommekuglerne, kan den omtalte Plet ikke antages for et Øje. Dyrets Farve er svagt gulbrun; Larvens Længde straks efter at den har forladt Æghylsteret 0.66 mm, Bredden 0.22”. Til ovenstaaende maa bemærkes, at Føddernes Antal, 6 Par, rimeligvis skyldes en forkert Iagttagelse; efter den ledsagende Figur er det en Nauplie, og saadanne har kun 3 Par Lemmer, hvoraf det forreste er ukløftet, de to næste kløftede; paa den Maade fremkommer altsaa 5 Par Grene, ikke 6. Endvidere er det næppe sandsynligt, at Haletornen virkelig er leddelt, 88 2. Thoråcica Verrucoméorpha. Naupliuslarverne indtager, ganske som de voksne, en Mellemstilling mellem Lepadomorpha og Balano- morpha: Overlæbens Bevæbning minder om Lepas og Conchoderma, men dens Form om Chthamalus (S. 90). 1. Vérruca stroemia O. Fr. Miller (Nilsson-Cantell 1921) (Fig. 28). Embryonalstadier med Nauplius-Øje, men uden tyde- lige Lemmer, er 0.18 mm. 1. Nauplius. Forreste Sidehorn er hos lige udklækkede Individer noget bagudbøjet; senere rettes de mere ud- efter. Overlæben meget stor, tungeformet, endende i en Tand. 2. og 3. Par Lemmer har vel udviklede Enditer. Ventrale Abdominalvedhæng i Spidsen kløftede, lidt kortere end Haletornen. Længde 0.26 mm. Dette Stadie varer. ca. 1 Uge. Det er usikkert, om Larven forlader Moderens Kappe- hule og bliver fritsvømmende i dette eller det næste Stadie. 2. Nauplius. Forreste Sidehorn rettet lidt fremefter. Frontalfilamenterne er blevet længere. Overlæben har faaet et Par Sidetænder og en Række fine Haar indenfor Kanten. Haletornen og det kløftede ventrale Abdominal- vedhæng er nu lige lange, og begge stærkt tornede; ved Roden af Abdominalvedhænget sidder to store Torne. Paa Bugsiden bag Overlæben sidder en Del Børster, ordnede i buede Rækker. De to bageste Par Lemmer har velud- viklede Enditer. Længde 0.38 mm. Andre Nauplie-Stadier er ikke kendt. Cyprislarven meget langstrakt, Øjet pigmenteret. 1. Led i Antennulæ langt, 2. Led kort; 3. Led uddannet til Fastheftning, 4. Led ganske smalt, med Børster i Spid- sen. Længde 0.22 mm. 3. Thoråcica Balanoméorpha. Nauplierne har forreste Sidehorn korte eller middel- lange, aldrig meget lange. Ventrale Abdominalvedhæng i Spidsen kløftet, vistnok som Regel med et Par Torne ved Basis, og ikke længere (oftest kortere) end Hale- tornen. Overlæben længere end bred, som Regel trelappet i Spidsen (dog ikke hos Chthamalidæ). 89 "(T26] NAauBD-U0OssIIN Joyq) — "(sudfJ :g fsnydnen "g 2 fsnydnen "f[ : 1) Bruo0Ns BanJ19A "gg "Fig 90 1. Fam. Chthamålidæ. Familien har i Omraadet kun en enkelt Art, hvis Nauplius næppe kan forveksles med nogen anden Larve, bl. a. ved sin stærkt tandede, tynde Haletorn. Overlæben har i Spidsen nogle faa Torne, men er ikke trelappet. Fig. 29. Chthamalus stellatus. 1—4: 2. Nauplius. — (Efter Groom 1894). i 1.Chthåmalus stellåtus (Ranzani) Poli (Groom 1894; Hoek 1909) (Fig. 29). 2. Nauplius (— af 1. Nauplius foreligger ikke tilstrække- lig god Beskrivelse —) har Skjoldet bredest omtrent ud for Midten; de forreste Sidehorn middellange, rettede ud til Siden eller noget fremad. Haletornen længere end ven- trale AÅbdominalvedhæng, slank, stærkt tornet eller tandet. Overlæben stor, i Spidsen ikke trelappet, men buet, langs Kanten med Torne, hvoraf den midterste og de to paa hver sit Hjørne er de største. Paa bageste Del af Bugen 91 sidder Børster ordnede paa en meget karakteristisk Maade bl. a. rager lange Børster ud til Siderne (se Fig. 29, 3); ogsaa Sidetornene ved Roden af ventrale Abdominalved- hæng har (smaa) rækkestillede Torne. Længde 0.32 mm. Cypris næppe kendt. Fig. 30. Balanus crenatus. 1: Cyprislarven har sat sig fast. Denne ses i Midten; den har udviklet en stor gelatinøs Fodskive, og en Række gelatinøse Traade er dannet. — 2: der har nu dannet sig 3 Rækker Traade (I—III betyder den Rækkefølge, hvori Rækkerne er dannet). — 3: samme, set fra Siden. — (Efter Bohart 1929). 2. Fam. Balånidæ. Nauplierne har Overlæben i Spidsen trelappet. 1. Bålanus crenåtus Bruguiére (Bohart 1929) (Fig. 30). Nauplierne er beskrevet (af Bray 1922), men det paa- gældende Værk findes ikke i Danmark. De skal (iflg. Tengstrand 1931) ligne Nauplierne af B. improvisus (se nedenfor), hvorimod Metanauplierne skal afvige i nogen Grad. 92 Efter flere Hudskifter, 7-—10 Dage efter Udklækningen af Ægget, sætter Cyprislarven sig fast paa et Underlag. Men derefter begynder Skalmusklerne at virke paa en ejendommelig Maade: Skallerne aabner sig i Rygsiden og glider ud fra hinanden, medens de to Bugkanter støder sammen, idet Larven altsaa ligger med Bugen i Vejret. Den underste Del (altsaa Rygsiden) vokser ud til en for- holdsvis stor, gelatinøs Plade, som efterhaanden udvikler re NS DN SE, Ø NU LØMEN En DN N 1 U NS DÅ oa Fig. 31. Balanus improvisus (1: 1. Nauplie set fra Bugen; 2—4: 2. Nauplie (2: set fra Bugen; 3: Overlæbe; 4: Haletorn og ven- trale Abdominalvedhæng set fra højre Side)). — (Efter Minter & Buchholz 1870). 3 koncentriske Ringe af gelatinøse Tentakler. Hvad disse Tentakler tjener til, vides ikke; muligvis kan de fast- holde Alger, Diatomeer eller Bakterier til Føde for den unge Balan. 2. Bålanus improvisus Darwin (Munter & Buchholz 1870; Hoek 1909; Tengstrand 1931) (Fig. 31—32). 1. Nauplius. Ægformet, bagtil med en spids Haletorn. Forreste Sidehorn temmelig lange, noget bagudbøjede. Overlæben stor, i Spidsen trelappet, haaret langs Kanten. Tydeligt kløftet ventralt Abdominalvedhæng allerede i dette Stadie. Enditer kun paa 1. Par kløftede Svømmeben. Længde 0.19 mm. Dette Stadie varer kun 2—3 Dage. 2. Nauplius.” Forreste Sidehorn er nu rettet lige ud 93 eller en Smule fremefter; hele Legemet er blevet noget slankere. Hele Rygsiden besat med fine Børster, der er noget større langs Kanten og paa Haletornen. Frontal- filamenterne er blevet toleddede. Overlæben naar nu kun til Basis af 2. Par kløftede Svømmeben (i 1. Stadie er Basis helt dækket). Ventrale Abdominalvedhæng er blevet længere, slankere, ved dets Basis et Par kraftige Torne, Fig. 32. Balanus improvisus (1: Nauplius, delvis set fra Ryggen; Skjoldet med de bageste Rygtorne begynder at vokse ud. 2: Meta- nauplius og et af de forreste Sidehorn. 3: ældre Metanauplius paa Overgang til Cyprisstadiet. Forreste Sidehorn forsvundet, Cypris-Øjet dannet. 4—5 Cypris, og Hefteantenne af samme). — (Efter Tengstrand 1931). hvis mod hinanden vendende Kanter er klædt med fine Børster. Paa bageste Del af Bugen sidder Børster ordnede i svagt buede Rækker; en Del af disse Børster er saa lange, at de naar udenfor Kroppens Kant. Længde 0.24 mm. De senere Stadier er ikke udførligt beskrevet, og de eneste eksisterende Figurer (gengivet i Fig. 32) viser ikke alle Detailler; Metanauplius har ganske korte forreste Sidehorn; der er kommet et Par smaa Torne bagest paa Skjoldet. Cyprislarven er over 0.6 mm lang. Væksten foregaar meget hurtigt; 3 Uger efter, at Cy- pris har sat sig fast, kan den unge Balan være 5 mm i 94 i Diameter; og de bliver saa hurtigt kønsmodne, at der (i Goteborgs Skærgaard) kan komme 3 Generationer i Løbet af en Sommer. 3. Bålanus balanoides (Linné) Bruguiére. (Runnstroåm 1925) (Fig. 33). Æggene befrugtes omkring 1. Novbr. I Løbet af Vin- teren foregaar Embryonaludviklingen, og midt i Marts sværmer Nauplierne ud (se S. 72). - 1. Nauplius. Legemet kort, pæreformet; Længde ca. 0.4 mm, største Bredde 0.2 mm. Baade ventrale Abdomi- nalvedhæng og Haletorn meget korte. Panderanden stærkt hvælvet, med meget korte forreste Sidehorn. 1. Par Lem- mer har 3 Led, men Grænsen mellem de enkelte Led er ikke tydelig; 3. Led har 4 Børster, 2 kortere og 2 læn- gere; 2. Led har paa Midten 1, i Enden 2 Børster; ogsaa Yderkanten af 1. Led har 1 Børste. 2. Par Lemmers Basal- del har en kløftet Torn; Indergrenen har 3 Led, hvoraf det sidste har 2 længere og 3 kortere Børster; de to in- derste Led har korte Torne. Ydergrenen har 5 lange Bør- ster, men er ikke tydelig leddelt. 3. Par Lemmer kortere end 2. Par; Ydergrenen har 4 lange Børster; Indergrenen ender, med 2 længere og 3 kortere Børster; baade 1. og 2. Led har Torne, ligeledes Stammen. Faa Timer efter at være sværmet ud fra Moderens Kappehule forvandler dette Stadie sig til 2. Nauplius. Længde 0.6 mm, Bredde 0.25 mm. Den mest paafaldende Forskel fra foregaaende Stadie er, at Haletornen er blevet stærkt forlænget. Ogsaa ventrale Ab- dominalvedhæng er vokset, men ikke saa stærkt, og har ved sin Basis faaet et Par Torne; bag disse sidder en Halvcirkel af smaa Torne. Frontalfilamenterne er to-led- dede. Overlæben stor, trelappet, med Børster paa Ende- kanten. I 1. Par Lemmer er Leddelingen i 3 Led nu gan- ske tydelig, men Tallet af Børster er ikke forandret fra foregaaende Stadie. 2. Par Lemmer: den kløftede Torn paa Basaldelen er bevaret; Ydergrenen har tydeligt 10 Led, hvoraf de 6 yderste hvert har 1 Børste (det sidste dog 2); Indergrenen har 3 Led, det sidste med 3 lange Bør- ster; 2. Led har 2 kortere Børster nær Basis, og i Spidsen 2 længere. 3. Par Lemmer: Basaldelen har en indadrettet Torn, besat med stive Børster; Ydergrenen har 7 Led, de 4 yderste hvert med 1 Børste; Indergrenen har 3 Led, hvoraf det sidste har 3 lange Endebørster og 2 kortere længer inde; 2. Led har 1 indadrettet Dobbelttorn, hvis Indergren er børsteklædt. 1. Led har en enkelt Torn med 95 "(Sø6I WoJsuuny 19349 1IV) — "(pPoT "p—' I : AI—I) AUUSJUBOJJOH SU9PpP :p sudfg :g "snydnen 'g :g "puesopueq suap 30 snydnen "I :q—8 [| '"soprougjeq snugjeg "gg "BIg 96 en stiv Børste foran. Alle Børsterne paa Lemmerne er Fjerbørster. Dette Stadie varer mindst nogle Uger. Cyprislarven. Længde 1.2 mm, største Højde 0.5 mm. Rygsiden mere hvælvet end Bugsiden. Partiet foran det parrede Øje er opfyldt af store Oliedraaber. I Hefte- antennerne har 2. Led en temmelig stor Børste. 3. Led er omdannet til en Hefteskive og har 1 Børste; 4. Led ganske kort, smalt; det har 4 Børster af ens Længde, og 3 længere (men ulige lange) Børster. — Hvorledes Nauplierne af denne Art forholder sig overfor Lys, synes at være afhængigt af Temperaturen ; ved 16? viser de hurtigt negativ Fototaxi, ved 13? er det modsatte Tilfældet. Denne Indflydelse af Temperaturen (og Lyset) synes at være medvirkende Aarsag til vertikale Vandringer; dette er maaske Barsagen til, at Nauplierne saa sjældent ses. Cyprislarverne derimod synes altid at være positivt fototaktiske, hvilket rimeligvis hænger sammen med, at den voksne hører til i Vandkanten, dvs. Cyprislarverne sværmer og sætter sig fast i Nærheden af denne. Masse- optræden af denne Arts Cyprislarver om Foraaret er et Fænomen, som ogsaa Fiskerne (ved Bergen) er opmærk- somme paa; de trækker Baadene i Land for at forhindre, at Balanerne sætter sig paa dem, og Graasejen (Gadus virens) svælger paa denne Aarstid i de store Mængder af Cyprislarver og vokser stærkt. Om den senere Udvikling se S. 70. 2. Acrothoråcica. Alcippe låmpas Hancock (Nilsson-Cantell 1921). (Fig. 34). Naupliuslarven har middellange forreste Sidehorn. Skjoldets største Bredde ligger omtrent udfor den forreste Tredjedel. Naupliusøjet pigmenteret. Kroppen ender bag- til i en enkelt Spids, rimeligvis Haletornen, fint tornet og ved sin Basis med to større Torne. Paa unge Larver er Lemmebørsternes og Haletornens yderste Halvdel stukket et Stykke ind i den indre Halvdel. Overlæbe findes ikke. Længde 0.55 mm. Sandsynligvis forlader Larven Moderens Kappehule i dette Stadium. Fig. 34. Alcippe lampas. Nauplius. — (Efter Nilsson-Cantell 1921). 3. Rhizocéphala. (se Boschma 1927). Nauplierne har (naar de findes) vel udviklede, men som Regel korte forreste Sidehorn. Æggene forbliver altid temmelig længe i Moderens Kappehule, hvor Udviklingens første Trin foregaar. Larven kan forlade Ægget i forskel- lige Stadier, som Nauplius eller endog som Cypris. Foreløbig kender man for faa Former til at kunne opstille nogen helt almengyldig Karakteristik; Nauplierne synes aldrig at have Ryg- og Haletorn, kun ventrale Åb- dominalvedhæng. Overlæben er vistnok altid erstattet af et spidst rostrum. Lemmerne har ingen Enditer. Cypris- stadiet har Skallen bagtil meget spids, med den bageste Halvdel af Underkanten konkav. De voksne Rhizocephaler snylter paa Halen af deca- pode Krebsdyr; den mærkelige Maade, hvorpaa Cypris'”en forvandles til den voksne Snylter (og dens Indvandring i Værtens Legeme) er skildret nedenfor under Sacculina (S. 99; se ogsaa S. 134). K. Stephensen: Havedderkopper. Fi 98 1. Fam. Peltogåstridæ. Larverne kommer til Verden i 1. Naupliusstadie. Le- gemet mer eller mindre pæreformigt; forreste Sidehorn hos de nordiske Arter korte, rettede en Smule bagud, i hvert Fald i de yngre Stadier. Fig. 35. Peltogaster. 1: P. paguri, Nauplius. — 2—4: P, sulcatus, 1.—3. Nauplius. — (Efter Nilsson-Cantell 1921). 1. Peltogåster paguri Rathke (Nilsson-Cantell 1921) (Fis 353) 1. Nauplius. Legemet næsten ægformet, uden Ryg- skjold. Vertikale Abdominalvedhæng lange, tynde. Øjet mangler Pigment. Længde 0.21 mm. 99 2. Peltogåster sulcåtus Lilljeborg (Nilsson-Cantell 1921) (Fig. 35, 2—4). 1. Nauplius. Legemet næsten ægformet. Ventrale Åb- dominalvedhæng ganske korte, brede. Øjet stærkt pig- menteret. Længde 0.25 mm. 2. Nauplius (Længde 0.27 mm) og 3. Nauplius (Længde 0.36 mm). Ventrale Abdominalvedhæng vokser i Længde og faar Børster paa alle Sider; Øjet stadig stærkt pig- menteret. 3. Nauplius minder paafaldende om Larven til Saccu- lina carcini (se nedenfor), men er større (0.36 mm mod 0.23 mm). 2.—3. Fam. Sacculinidæ (Sacculina, Drepan- érchis) og Lernæodiscidæ (Lernæodiscus). Nauplierne minder paafaldende om Peltogastridernes (se ovenfor); nogen almindelig Karakteristik af eventuel Forskel kan næppe gives. Nogle har tydeligt Øje, andre ikke; dette er muligvis en Artskarakter. De faa kendte Nauplier kan bestemmes efter Nøglen STN VT re "—… Larverne bliver fritlevende allerede i Naupliusstadiet. 1. Sacculina cårcini Thompson (Delage 1884; Smith 1906; Hoek 1909) (Fig. 36, I—7). Den lige udklækkede Naupliuslarve er næsten æg- formet, 0.16 mm lang, 0.12 mm bred. Forranden lidt kon- kav foran det pigmenterede Øje, som paa hver Side har en Slags Linse; ventraie Abdominalvedhæng ganske korte, brede. Meget snart bliver dette Stadie til: 2. Nauplius. Forranden er nu jævnt konveks, og hele Legemet er aflangt-trekantet. Ventrale Abdominalvedhæng er nu lange, tynde, rundt om børsteklædte (disse Børster bliver senere kortere). Lemmernes Børster meget lange. Der er hverken Mund, Tarm og Gat. Længde 0.23 mm. Cypris opstaar af Nauplius efter 4—5 Hudskifter. Spids i begge Ender, navnlig i Bagenden; bageste Del af Underkanten noget konkav. Ogsaa dette Stadie har hverken Mund, Tarm eller Gat. Længde 0.2 mm. Naar dette Stadie har svømmet omkring i 3—4 Dage, sætter det sig fast paa Huden af en Krabbe, hos os gerne Strandkrabben, Carcinides (Carcinus) mænas, sjældnere paa Svømmekrabben Portunus holsatus, altid ved Foden Tæz Fig. 36. 1—7 Sacculina carcini (1: 1. Nauplius fra Ryggen, straks efter Udklækningen; 2: samme, straks efter 1. Hudskifte; 3: ven- trale Abdominalvedhæng af et lidt ældre Stadie; 4: Cypris; 5. Cy- pris'en har sat sig fast og er nu ved at afkaste Svømmebenene ; 6: Kentrogonstadiet, endnu med Cyprisskallen bevaret; 7: samme påa et senere Stadie; Cyprisskallen afkastet, Dolken har gennem- boret Værtens Hud. (ch: Værtdyrets Chitinhud; d: Dolken; h: Haar paa Værtens Chitinhud). — 8: 1. Naupliestadie af Drepan- orchis (Sacculina) neglecta. — 9: 1. Nauplius af Lernæodiscus por- cellanæ. — (1—5 efter Delage 1884; 6—8 efter Smith 1906; 9 efter Fr. Miller 1862). 101 af et Haar. Den voksne Sacculina sidder altid paa Under- siden af Værtens Hale; men her behøver Cur [Sa 50 slet ikke at sætte sig fast. Ved Basis af Antennerne hos Cypris findes et Par Cellehobe, Embryonalcellerne; om disse danner der sig et særligt Hylster. Naar nu Cypris'en har sat sig fast, af- kastes først Svømmebenene og den Del.af Kroppen, hvor- paa de sidder; dernæst Skallen, saa at kun den pære- eller ægformede Sæk udenom Embryonalcellerne bliver tilbage (Kentrogonstadiet). Derefter dannes inden i Sækken en Slags Dolk, der skydes ud gennem Sækkens Stilk og gennemborer Basis af det Haar, hvorpaa den stadig sidder fast. Hidtil har den snyltende Sacculinalarve altsaa siddet helt udenpaa Værtens Hud; men nu vandrer Embryonal- cellerne gennem den hule Dolk ind i Værtens Legeme. Om de senere Udviklingsstadier, indtil den voksne, se senere (under Rhizocephala, S. 134). 2. Drepanårchis (Sacculina)' neglécta (Fraisse) (Smith 1906; Boschma 1928) (Fig. 36, 8). 1. Nauplius. Dette Stadie (det eneste, som er be- skrevet) staar meget nær ved det tilsvarende af Sacculina carcini, men adskiller sig ved, at det ventrale Abdominal- vedhæng kun har Torne (eller Tænder?) paa de to mod hinanden vendende Kanter. Efter den eneste eksisterende Afbildning (gengivet her som Fig. 36, 8) findes der des- uden et Par traadformede Torne bagest paa Bugsiden. Cyprislarven synes ikke at adskille sig væsentlig fra samme Stadie af Sacculina carcini, bortset fra, at Bug- kanten er mindre konkav. 3. Lernæodiscus (Fr. Muller 1862) (Fig. 36, 9). Der foreligger ikke Beskrivelse eller Afbildning af " Larver til nogen af de Arter, der forekommer ved Dan- mark; derimod findes en Figur af en Nauplius-Larve af L. porcellanæ (fra Brasilien). Det fremgaar heraf, at Lig- heden med de andre Sacculinidelarver er paafaldende, men de forreste Sidehorn er krumme, med bagudrettet Spids. Øjet er pigmenteret. Ogsaa Cyprisstadiet af den samme Årt er beskrevet og afbildet (Fr. Muller 1863); Længde 0.2 mm, Højde 102 0.08 mm. Det har næsten ganske samme Form som hos Sacculina carcini (Fig. 36. 4), endog Konkaviteten i bageste Del af Underkanten genfindes; men det bageste Hjørne er ikke saa spidst, og der er paa hver Side ca. 10 Børster påa den forreste Halvdel af Underkanten. 4.—5. Fam. Clistosåccidæ og Sylénidæ (se Bosch- ma 1928) (Fig. 37). Begge disse Familier har forkortet Udvikling; de kommer utvivlsomt til Verden i Cypris-Stadiet. I Moderens Fig. 37. 1: Clistosaccus paguri, Æg fra Kappehulen, indeholdende ung Cyprislarve. 2: samme af Sylon hippolytes. — (Begge fra Boschma 1928). Kappehule (— dette gælder dog foreløbig kun Clistosaccus (Apeltes) paguri og Sylon hippolytes —) er nemlig fundet Æg, indeholdende Cyprislarver, næsten tilstrækkeligt ud- viklede til snart at blive fritlevende; men de har hverken Øje eller Pigmentplet i Legemets forreste Del. Længde 0.175 mm. 4. Apoda. Flere Gange er i Kielerfjord fundet baade ældre og yngre Stadier af en mærkelig Nauplius (Fig. 38), beskrevet af H.J. Hansen 1899, karakteristisk ved et mønstret Pan- ser baade paa Ryggen og Bugen; Længde efter Alder 0.39 —0.59 mm. Med Sikkerhed er Arten ikke bestemt; men det antages, at det er en Larve hørende til Cirriped- 103 Fig. 38. Nauplius af Apoda, fra Ryggen (ungt Individ), og Bag- enden fra Bugsiden (af sidste Stadie, af samme?). — (Efter H. J. Hansen 1899). gruppen Apoda, hvoraf kun 1 Art er kendt (i et enkelt Eks.), nemlig Proteolepas bivincta Darwin (fra St. Vincent, Vestindien). Cirripedierne inddeles i 5 Underordener, hvor- af de 3 har Repræsentanter i Farvandene om- kring Danmark; ogsaa den 4. vil rimeligvis kunne findes, og m. H. t. den 5., Apoda, da er der fun- det Larver, som er henført hertil (se ovenfor). Oversigt over Underordenerne. (Heri er dog ikke indbefattet Apoda, der kan karak- teriseres saaledes: Nøgne Parasiter med et Par Antennulæ til at fastholde Dyret. Kroplemmer mangler; Mandibler 104 og Maxiller findes. Den eneste kendte voksne Art, Proteo- lepas bivincta Darwin, fra Vestindien, er maddikeagtig, 5 mm lang, og snylter i Lepaden Heteralepas cornuta (Darwin). 1. Kappen har (som Regel) Kalkplader; der er 6 Par mer eller mindre veludviklede Cirrer. Dyrene sidder altid frit, paa Stene, Skaller, Skibe o.lg., eller paa Hvaler (en enkelt er dog halvt nedsænket i Huden paa Hajer)... l.Thoråcica (S. 104). Dyrets Cirripedienatur mer eller mindre. van- skelig at erkende; lever aldrig frit, men er helt nedsænket i Værtdyret eller i Bløddyr- skaller, saa at højst en Aabning er fri udfor Kappeaabningen, eller de snylter under eller paa- Halen af dekapode Krebsdyr og udvendig viser sig som en Pølse, Ært, eller som en mer eller mindre sammentrykt Knude see 2. 2. Danner en Knude, Pølse el. lign. under eller paa Halen paa dekapode Krebsdyr......... 3. Rhizocéphala (S. 132). Hele Dyret fuldstændig skjult i sin Vært..... Ii 3. Indboret inde i Væggen af Sneglehuse beboede afrEremitkrebs eee 2. Acrothoråcica (S. 127). (Danner Galler i Slangestjerner.............. Ascothoråcica) (S. 130). 1. Underorden Thoråcica. Kappen indeholder Kalkplader, der oftest dan- ner et mer eller mindre fuldstændigt Hylster udenom i hvert Fald Halvdelen af Legemet; disse Kalkplader kan dog i nogle Tilfælde være stærkt reduceret. Kroppen har 6 Par togrenede, mange- leddede Rankefødder (Cirrer). Hertil hører alle de ikke snyltende Arter; kun en enkelt, Anelasma squalicola, er Snylter, halvt indsænket i Huden paa Hajer. Underordenen deles i 3 Grupper. 105 Oversigt over Underordenens Grupper. 1. Legemet delt i et ,,Hovedf" og en Stilk (kun IRArterESnylter) essere 1. Lepadomå&rpha. SUSER 7 JE oo) (9 PER ae PRESS MNR SSR s el NE] 2x 2. Skallen symmetrisk; Laaget bestaar af 2 Par Skaller, eller hvis der kun er 1 Par, udfylder de kun en ringe Del af Skalaabningen ..... 3. Balanomorpha. Hele Legemet noget usymmetrisk; dette gælder navnlig Laaget, som kun bestaar af 1 Par Pladens RE SE ES REE 2. Verrucomorpha. 1. Gruppe: Thoråcica Lepadomårpha. (Pedunculata, Langhalse). Legemet bestaar som Regel af et ,,Hoved" (capitulum), siddende paa en Stilk (pedunculus). Hovedets Kalkplader kan undertiden helt mangle eller være stærkt reduceret. I Omraadet (og nærmest tilstødende Farvande) er fundet 10 Arter, fordelt paa 2 Familier, 4 Slægter og 10 Arter. Oversigt over Familierne. »Hovedet"f har ca. 14 Plader; Stilken tæt skæl- Kl RS ERE RE SS DE ER een Il. Scalpéllidæ. »Hovedetf har 0—5 Plader; Stilken nøgen ... 2MEepådidæ: 1. Fam. Scalpéllidæ Pilsbry. »Hovedet" har 14 (tilsyneladende kun 13) Plader, mer eller mindre fuldstændigt forkalkede. Stilken besat med skælformede Plader. Filamenter paa Siden af Kroppen (se Fig. 19, 2) mangler. Der findes stærkt reducerede Dværghanner. I Omraadet kun 1 Slægt. 106 1. Scalpéllum Leach. Foruden de 5 primære Kalkplader (som hos Lepas) i ,Hovedet" hos den tvekønnede (eller hunlige) Form er der mellem disse Plader og Stilken indskudt en anden Række (se Fig. 17, 2). Dværghannerne derimod er sækformede, skelet- løse. Vistnok alle Arterne lever. fastheftede paa Genstande (f. Eks. andre Dyr) paa Bunden; de er altsaa ikke pelagiske. Slægten er langt den største indenfor Langhalsene; der kendes over 150 Arter, men man kan gaa ud fra, at dette Tal kun omfåtter en Brøkdel af de eksisterende Arter. Ved Danmark findes kun 2 Arter. Oversigt over Arterne. Scutums umbo ligger omtrent ved øverste Fjerdedel eller Tredjedel; latus rostrale (se Fig. 39, 1) dobbelt saa bred som høj ....... 1.S. scalpéllum. Scutums umbo ligger nær den øverste Ende; latus rostrale (se Fig. 39, 2) oftest trekantet, med ikke ret stor Forskel paa Sidernes LÆNER MEAD FINE tg EN SENSE 2. L. stroemi. 1. Scalpéllum scalpéllum (L.) Leach (S. vulgåre Leach) (Fig. 39, 1). Foruden de i Nøglen ovenfor anførte Karakterer kan følgende (tildels indre) Kendetegn fremhæves. Latus infra- medium har umbo subbasal (dvs. siddende i Enden nær- mest Stilken). Penis findes. Mandiblen har foruden den kraftige Hjørnetand oftest 4—5 Tænder. Længde ca. 20 mm, hvoraf ,,Hovedetf er ca. 15 mm; men den kan opnaa en Totallængde af 52 mm (hvoraf ,,Hovedetf 23 mm). For- uden den sædvanlige (protandriske) hermafroditiske Form findes hos denne Art ogsaa Dværghanner. Er gerne fæstet paa Hydroider o. lg. Larven se S. 79. 107 En østatlantisk Art, der er udbredt fra Lofoten og Ø.-Island til Middelhavet. Den synes at være mest alm. paa ca. 50—100 m, men kan dog ogsaa findes baade paa betydeligt ringere og paa meget større Dybde (21—375 m): Ved Danmark gaar den gennem Skagerak og østlige Katte- gat til Sjællands Nordkyst; navnlig i Skagerak er den meget alm. Foretrækker en Temp. af > 6?. 2. Scalpéllum stroemi M. Sars (S. obésum Aurivillius, S. septentrionåle Auriv.) (Fig. 39, 2). Foruden de i Nøglen anførte Kendetegn kan følgende nævnes. Latus infra-medium har umbo siddende paa den rostrale (dvs. den mod Kappeaabningen vendende) Kant. Mandiblen har foruden den spidse Hjørnetand 3 Tænder. Længde ca. 12 mm, deraf ,,Hovedetf 9 mm. Denne Art er særkønnet: Hannerne er Dværghanner, den store Form derimod Hun, ikke hermafroditisk; der er derfor ingen Penis. Er gerne fæstet paa Hydroider, Koraller o. Ig. Larven se S. 80. En atlantisk-boreal Art, der lidt efter lidt forsvinder i de boreo-arktiske Grænseomraader; det samme gælder for varmere sydligere Omraader. Ved Atlanterhavets Vest- side er den kendt fra Grønland og Island til Florida; findes paa Ryggen mellem Færøerne og Island. Den ken- des fra Murmankysten og Bjørneøen, men er dér ikke al- mindelig; iøvrigt gaar den langs Norges Kyst ind i Skage- rak gennem Norske Rende, altid paa Dybder > 200 m; de sydligste Findesteder (foruden Skagerak) synes at være S. f. Shetland og S. f. Wyville-Thomson-Ryggen. De to Scalpellum-Arter ses altsaa at afløse hinanden m. H. t. Dybde; kun undtagelsesvis er de taget sammen. I Skage- rak synes S. stroemi at være temmelig alm. paa passende Dybder. 2. Fam. Lepådidæ Darwin. »Hovedetf har højst 5 Plader; Stilken nøgen. Traadformede Filamenter (se Fig. 19, 2) ved Basis al'de første Cirrer Særlige" Flanner findes ikke: 108 De herhen hørende Former er aldrig fastsiddende paa Bunden, men er fæstede paa svømmende Genstande, som Planker, Skibe o. Ilg., eller paa svømmende Dyr. Ingen af Arterne har deres virkelige Hjem i de danske Farvande, hvor de kun kan betegnes som Gæster, selv om enkelte dog forekommer regelmæssigt hvert Aar. En Undtagelse herfra danner dog muligvis Analasma squali- cola (S. 114) paa Grund af sin Vært. Ved Danmark forekommer 3 Slægter med 8 Arter. Oversigt over Slægterne. 1. ,,Hovedetf har 5 tydelige Kalkplader, der dæk- ker hele ,, Hovedet”, saa at der i det højeste kun er smalle Mellemrum mellem dem 1.Lépas. »Hovedet"f har 0—5 smaa, stærkt reducerede Kalkplader End SELE I Er DA rene FE ASSER NNE 2. Stilken stor og synlig; Dyret sidder uden paa andrenGenstandes seere 2. Conchodérma. Stilken ses ikke, idet hele Dyret undt. ,,Hove- detf er indsænket i Huden paa en Haj..... 3. Anelåsma. 1. Lépas Linné. »Hovedet" dækket af 5 veludviklede Kalk- plader. Stilken nøgen, længere eller kortere. Slægten er let kendelig; derimod kan Arterne ofte være vanskelige at bestemme, især i mindre Eks., da de kan variere en hel Del. Arterne er fæstede paa svømmende Genstande, som Planker, Skibe o. lg., vistnok ikke paa Dyr. Oversigt over Arterne. 1. Carina med et gaffeldelt Basalparti ved Siden af umbo, indlejret i Huden (Underslægt An a- tiba) lis GER. an 1, SL G JESAS SE DEERE NNE NG SERENE 2 Carina næsten bøjet i en ret Vinkel; umbo ligger paa det mest fremtrædende Sted, og 109 der er saaledes et stort, overfladisk liggende Basalparti mellem umbo og Stilken (Under- slægt? DOS EM A) ERR RE 5. Esfasertculåris. em kersum ork scutumeelat i højstme diner umbo udstraalende Linjer, der er svagere end Filvækststriberne eee er BROR EL ser Så Tergum og scutum med tydelige Furer ud- stråatender fraMInND O E TEDR » ce FNS ESSENS d. 3. Højre scutum har en mer eller mindre tydelig Umbonaltand; Stilken mørk helt til ,,Hove- det"; Kroppen har paa hver Side 2 (sjæl- dent kun 1) traadformede Filamenter....... mEFanatrtera Højre scutum uden Umbonaltand; Stilken nær- mest ,,Hovedetf lysegul; Kroppen har paa hver Siders Ekamente rr Al IU UNE 4. Scutums Sekundærfelt (dvs. den Kant, der i en tydelig Vinkel er ombøjet mod Kappe- spalten; Ombøjningen finder Sted efter en Linje, den saakaldte umbonal-apicale crista, gaaende i Dyrets Længderetning) oftest bredt; paa hver Side 5—6 Filamenter.. 3. L.anserifera. Scutums Sekundærfelt smalt; ingen, 1 eller 2 Filamenter paa hver Side af Kroppen ...... 4. L. pectinåta. IB Epassanmarkeraemne (ir) Fra L. hilli (Fig. 39, 4), som den let kan forveksles med, kan fuldt typiske Eksemplarer skelnes dels ved deres Umbonaltand paa højre scutum, dels ved deres op mod ,,Hovedet" helt mørke (purpurbrune) Stilk, som dog kan være noget lysere hen mod den anden Ende. Um- bonaltanden (Fig. 39, 3a) kan dog variere stærkt i Stør- relse og kan endog næsten forsvinde; i Tvivlstilfælde bør Tallet af traadformede Filamenter undersøges (se Nøglen og Fig. 19, 2). En brugbar Karakter findes des- uden i tergum: som Regel svagt hvælvet i L. anatifera (Fig. 39, 365), helt flad i L., hilli. Kalkpladerne er glatte, men der er tydelige koncentriske Tilvækstbælter. Mellem- rummene mellem Pladerne har forskellig Bredde, men er aldrig store. Længden af ,Hovedetf kan være indtil 50 mm; Stil- 110 Fig "39: TE "Scalpellum scalpellum: "2: "Sec stroe mi SEERE epas anatifera (3 a viser scutums Umbonaltand ut, 3b er set fra Ryg- siden) ÆRE Shlr5.E Manseriferal GENE N been rl kens Længde er meget varierende, men den kan være flere Gange saa lang som ,,Hovedetf, Farven af Skallerne hvid, skinnende i det blaalige; Mellemrummene- mørkt gulbrune, Kappeaabningens Kant gerne stærkt orange. Larven se S. 80. L. anatifera er indenfor Slægten den mest eurytherme, dvs. mindst følsomme overfor Temperaturen: den er ikke blot, som mange af Slægtens andre Arter, circumterre- strisk, tropisk-subtropisk, men er endog fundet saa langt mod Nord som i Grønland og ved Spitsbergen. Selv op langs Norges Kyst skyller den ofte i Land, siddende paa Træstykker o. lg., især efter stormfuldt Vejr Efteraar og Vinter. Ogsaa ved Jyllands Vestkyst, navnlig Skagerak- kysten, skyller den undertiden ind; der foreligger ogsaa flere Fund indenfor Skagen (endog helt til København og Svendborg), men det drejer sig da vistnok altid om Eksem- plarer paa Skibe, aabenbart fordi Transporten paa denne Maade foregaar saa hurtigt, at det mindre salte Vand i voreRindret karvandesikke… harsfage td Rat dræbe Dyrene. Dens Fremtrængen langs Norges Kyst tyder paa, at den kan opfattes som Bevis for Overfladevandets Op- blanding med Golfstrømvand; til Trods for at være eury- therm synes den nemlig at være stenohalin (dvs. følsom over for Saltholdighed, saa at den ikke kan leve i Vand under en vis, forholdsvis høj Saltmængde). 2. Lépas hilli (Leach) Darwin (Fig. 39, 4). Kendes ved de i Nøglen nævnte Karakterer. ,,Hove- detfs Længde indtil 27 mm. Stilken mørkt purpurbrun, med et temmelig bredt, orange eller blegt gulligt Bælte øverst nærmest ,,Hovedet", Vidt udbredt i varme Have; ved Danmark kun en sjælden Gæst, fundet paa Skibe, en enkelt Gang dog op- skyllet paa Vestkysten (ved Kandestederne). Ved Norges Kyst kun truffet paa Skibe (i Bergen og Drøbak). 7: L. fascicularis (7 a viser scutums noget ombøjede Kant). — 8: Conchoderma auritum. — 9: C. virgatum. — 10: Anelasma squalicola (2 Eks. siddende ved Foden af Hajens Rygfinne; t: Fin- nens Torn). (l. i.: latus inframedium; l. r.: latus rostrale; md.: Man- dibel; sf.: scutums Sekundærfelt; u.: umbo). — (Alt efter Broch 1924, undt. No. 5 (efter Pilsbry 1907)). 112 3. Lépas anserifera (Linné) (Fig. 39, 5). Kendes ved de i Nøglen nævnte Karakterer. ,,Hove- detfs Længde 38 mm. Findes i alle Jordens varmere Have. Ved Danmark truffet en enkelt Gang paa et Skib fra Vestindien. 4. Lépas pectinåta Spengler (Fig. 39, 6). Kendes ved de i Nøglen nævnte Karakterer. ,,Hove- detfs Længde 15 mm. Larven se S. 82. Vidt udbredt, findes ogsaa udenfor de varmere Have; i Atlanterhavet fra sydlige N. Norge til Kap Horn. Ved Danmark kun fundet en enkelt Gang, paa et Skib fra Vest- indien, ved Norge to Gange, nemlig i Bergen og ved Rødø (ca. 66" N). 5. Lépas fasciculåris Ellis & Solander (Fig. 39, 7). Dette er den eneste Årt, som ikke kan forveksles med nogen anden; scutums mod Stilken vendende Kant er konkavt ombøjet, saa at der opstaar noget i Retning af en Liste rundt om ,,Hovedet" nærmest Stilken (Fig. 39,74). ,Hovedetfs Længde ca. 35 mm. Pladeine er meget tynde, halvgennemsigtige, paa det levende Dyr blaalige, i Spiritus næsten rent hvide. Stilken purpurbrun til lys blaalig; under ,,Hovedet"fs Basis er der altid et lyst Bælte. Larven se S. 82. Denne Art findes vistnok aldrig paa Skibe. Som gan- ske ung sætter den sig fast paa svømmende Alger; senere, muligvis fordi Algen gaar i Stykker, eller fordi Lepas'erne vokser saa stærkt, at Algen ikke længere har tilstrækkelig Bærekraft til de forholdsvis store Dyr, ud- skiller der sig ved Stilkens Fasthæftningssted en ejen- dommelig skumagtig Kitsubstans, som kan danne en porøs, luftholdig Blære af Størrelse som en Kartoffel, og udenpaa denne sidder ofte adskillige Dyr. Vidt udbredt i alle varmere og tempererede Have. Sammen med L. anatifera er den den eneste, som nogen- lunde regelmæssigt forekommer hos &øs; den skyller jævn- lig i Land paa Vestkysten, kan om Sommeren endog (i levende Tilstand) komme helt ind i Østersøen. Den er altsaa euryhalin, dvs. ikke meget følsom overfor Salt- 113 holdighed, men skal være temmelig stenotherm, dvs. den trives ikke under en vis, forholdsvis høj Temperatur; naar den forekommer i ,,Færørendenf" (mellem Færøerne og Shetland), er det saaledes Tegn paa, at Overflade- vandet har faaet Sommertemperatur. Langs Norge naar den til henimod Trondheimsfjord. 2. Conchodérma Olfers. sklovedet har 2 5 reducerede Kalkplader; der lader det meste af Overfladen ubedækket. Arterne sidder, med Stilken synlig, paa forskellige svømmende Genstande. Oversigt over Arterne. sblovedefstharE2 brørformede FØrers Fart Pla derne findes kun scutum, som er lille, nær- mestre kanter Fe ER 5 Ser se ERE MCcaurrtum: »Hovedet" har ingen ,,Ørerf; alle 5 Plader fin- des, men er stærkt reduceret; scutum nær- mest Y-formet; paa langs af Dyret gaar mørke- Brune Fanve band eee PM CEvireat im 1. Conchodérma auritum (Linné) Olfers (Fig. 39, 8). Årten er saa let kendelig, at den ikke kan forveksles med nogen anden. Længden af ,,Hovedet" (uden ,,Ørerne'") ca. 30 mm. Vidt udbredt, ogsaa i arktiske Have. Den sidder altid påa haardt Underlag: paa Skibe, ofte paa Coronula dia- dema (se S. 126) paa Knøl- eller Pukkelhvalen, Megaptera boops (— man træffer sjældent en stor Coronula diadema uden Conchoderma, som derimod aldrig er truffet paa den nærstaaende Coronula reginæ (S. 126) —), i et enkelt Tilfælde endog paa en Tand af Døglingen, Hyperoodon rostratus. Man ved intet om, hvorfor den foretrækker netop' Coronula diadema. Fra Norge foreligger nogle Fund fra den nordlige Kyst; i Danmark er den kun fundet en enkelt Gang, paa et Skib fra Middelhavet. K. Stephensen : Havedderkopper. 8 114 2.Conchodérma virgåtum (Spengler) Olfers (Fig. 39,9). Let kendelig ved sine mørke Længdebaand. Længde af ,Hovedetf ca. 35 mm. Larven se S. 85. Vidt udbredt, men sjælden i nordiske Have og fore- kommer ikke i det arktiske Omraade. Sidder baade paa haardt Underlag (Skibe) og paa blødt, f. Eks. paa Klump- fisk, Mola mola. Ved Danmark kun fundet to Gange, paa Skibe fra Middelhavet og fra Vestindien; ved Norge et Par Gange (Bergen og Lofoten). 3. Anelåsma Darwin. »Hovedet" helt nøgent, uden Plader; Kappe- spalten stor, naar helt til Stilken, som er bred, nogenlunde oval. Cirrerne noget atrofieret. Lever 1ÆHodenspaa tajer: Kun 1 Årt. 1. Anelåsma squalicola Darwin (Fig. 39, 10). »Hovedet" ovalt, noget sammentrykt, purpurbrunt; Stilken halvt saa lang som ,, Hovedet", noget snævrere, farveløs. ,, Hovedetfs Længde højst ca. 25 mm. Larven se S. 87. Lever med Stilken nedsænket i Muskulaturen paa Sorthaj, Etmopterus spinax; Angivelser om Fund paa Cetorhinus maximus synes meget usikre. Som Regel synes den at forekomme parvis, men Betydningen heraf er ikke klar. Værtdyret, Sorthajen, er temmelig udbredt i det nord- lige Atlanterhav, som Regel dybere end 125 m. Men Anelasma har en meget begrænset Udbredelse, kun kendt fra Norge (muligvis helt fra Oslofjord til Tromsø) samt fra SV. Irland; i Trondheimsfjord skal den findes i 7 ”/o af Sorthajerne. Ved Danmark er den ikke fundet endnu; men Sorthajen forekommer nu og da i Skagerak. 2. Gruppe: Thoråcica Verrucomérpha Pilsbry. Fladtrykt, uden Stilk. Skallen danner en usym- metrisk Æske, som bestaar af 4, indbyrdes ube- 115 vægeligt forbundne Plader (carina, rostrum, 1 ter- gum, 1 scutum); det andet tergum og scutum luk- ker Æsken som et Laag. Hertil hører kun 1 Slægt; i nordiske Have kun 1 Art. 1. Vérruca Schumacher. 1. Vérruca strøemia (O. Fr. Muller) . Schumacher (Fig. 40, 1). Stærkt fladtrykt. Carina har apical umbo og griber med en Del Kamme ind et tilsvarende Antal paa rostrum; det bevægelige scutum griber med tre Kamme ind paa " det bevægelige tergum. Diametren gerne højst 10 mm, Højden mindre. Farven lysere eller mørkere brun, eller rent hvid. Larven se S. 88. Udbredt fra S. England (eller Middelhavet) til Grøn- land, Island, Hvide Hav og Spitsbergen, fra Strandkanten til 200 m. Grænsen i Farvandene ved Danmark ligger rimeligvis ved Bohuslån; der er dog et enkelt Fund ved Sjællands Nordkyst, 3i m. 3. Gruppe: Thoråcica Balanomérpha Pilsbry. Ingen Stilk, Den af 6—8 (i nordiske Former 6) Plader dannede Æske (se Fig. 17, 3) er. set ovenfra symmetrisk, omtrent cirkelrund eller noget længere end bred; Aabningen lukkes af 2 Par Laagplader (1 Par scuta, 1 Par terga). I nordiske Farvande 2 Familier. Oversigt over Familierne. Rostrum har Radier (se Fig. 40, 3)... 2. Balånidæ. Rostrum har Ålæ (se Fig. 40, 2).. 1. Chthamålidæ. 8% 116 1. Fam. Chthamålidæ Darwin (Fig. 40, 2). »Æskenf bestaar af 6 Plader. Rostrum har ÅAlæ; latus rostrale (rostro-laterale) har kun Radier, Fig. 40. 1: Verruca stroemia (1 a: set fra oven; 1b: set fra neden, og Laagpladerne er fjernede; 1 c—I1 d: det bevægelige tergum og scutum i Laaget). — 2: Chthamalus stellatus: set fra oven,'i skematisk Tværsnit, og (nederst) Overlæben. — 3: Bala- nus: i skematisk Tværsnit, og (nederst) Overlæben. — (c: carina (undt. i Fig" 1 c, som er tergum), Il. r.: latus rostrale; r.: rostrum; s.: scutum; t.: tergum). — (Alt efter Broch 1924, undt. Fig. 2 (Habitusfigur og Tværsnit) og Fig. 3 (Gennemsnit) (efter Darwin 1854) og Fig. 2 (Overlæbe) (efter Pilsbry 1916)). ingen AÅlæ. Æskens Basis uforkalket. Laagpladerne dækker hele Aabningen. Overlæben i Kanten lige eller lidt konkav, men ikke kløftet. 117 Familien har kun 1 Slægt, Chthamalus; i Omraadet kun 1 Art. 1. Chthåmalus Ranzani. 1. Chthåmalus stellåtus- (Ranzani) Poli (Fig. 40, 2). Ligner ganske en Balanus, specielt Balanus balanoides (S. 121), idet den ofte har radiære Folder ligesom denne og er temmelig lav; et andet Lighedspunkt er Mangelen af forkalket Basis. Diametren næppe 10 mm, Farven hvid eller graa. Larven se S. 90; om Væksten se S. 73. Meget vidt udbredt, paa ganske ringe Dybde. Nærmest os forekommer den (regelmæssigt?) ved den vestlige Del af Kanalen, men den er fundet ved Helgoland og for nogle faa Aar siden i Havnen paa Anholt (i ca. 10 Eks.), ligesom der foreligger nogle Eks, fra Danmark uden nærmere Oplysninger. 2. Fam. Balånidæ Gray (Fig. 40, 3). »Æskenf bestaar af 6 Plader. Rostrum har Radier; Æskens Bund som Regel forkalket (dog ikke hos Balanus balanoides). Overlæben kløftet. Oversigt over Underfamilierne. Sidder paa Skibe el. lign., aldrig paa Hvaler. Laagpladerne dækker fuldstændigt ,,Æskenfs Aab mine RR RS eo TERN KEE NRE 1. Balaninæ. Sidder altid paa Hvaler. Laagpladerne dækker ikke hele ,,Æskenfs Aabning, de to terga endog ofte forsvundet.......... 2.Coronulinæ. 1. Underfam. Balaninæ Darwin. Laagpladerne dækker helt for Skalaabningen. ElverSides-fersum or'senfum "(naar deler fil Stede) ubevægeligt forbundet ved en Slags Led, 118 saa at Aabningen (naar der lukkes op) altsaa ligger paa langs af Dyret, med et tergum og et scutum paa hver Side. Kun 1 Slægt. 1. Bålanus Da Costa. De 6 Plader i Æsken er: 1 carina, 2 latus- carinalia (Ccarino-lateralia), 2 lateralia, 1 rostrum (Fig. 17, 3 og Fig. 40, 3). :Carinæ har PAlæssde andre Plader har carinale Radier og rostrale Alæ. Scutum og tergum ved en Slags Laaseapparat ube- vægeligt forbundet. Som Regel er Arterne nogenlunde cylindriske eller kegleformede; mer eller mindre nedtrykt, med Højden ikke væsentlig større end Diametren; men Formen kan variere stærkt selv indenfor den enkelte Art, Undertiden forekommer høje Former, hvor Højden er flere Gange saa stor som Dia- metren Dette errolte Filfælde£ naar Individerne sidder meget tæt sammen, saa at de maa lægge til i Højden, hvad de ikke kan naa i Bredden; mere gaadefuld er Forekomsten af enkeltsiddende høje Individer. Ved Danmark er fundet 8 Arter, de tre dog kun som rent tilfældige, indslæbte Gæster (paa Skibe). Oversigt over Arterne. 1. Skallen gerne mer eller mindre stærkt rød (i Danmark kun fundet indslæbt paa Skibe)... 2. Skallenshvidigtelere lies RE 4. 2. Tergums Spids trukket ud i en Slags Snabel.. 8. B.nigréscens. 119 Tergum tilspidset, men ikke trukket ud i en SlagsSKSNAD SEE UDE ESS HÆS ES SE: Sy IEERadierneR porøs ere 6. B.tintinnåbulum. Raådierne ikke porøse eee Tæbsampirtrite 4. Murpladerne (dvs. Æskens Plader) har i deres Væg lodret stillede Kanaler (— eller, hvis Kanalerne er sekundært udfyldte, er Basis membranøs” ikke forkalket —) 1... 5: Murpladerne massive, uden lodret stillede Ka- naler; derimod er der ophøjede Længde- ribber paa Indersiden. Basis forkalket...... 2. B.håmmeri. 5. Murpladernes Kanaler har paa begge Sider af Indervæggen sekundære Længderibber (og der er ingen Tværskillerum). Laagpladerne slutter meget tæt sammen. Tergum meget spids, rager altid som et Næb ud forbi Spid- sen af scutum, der har radiære Længde- ] SED FEER ES RE SEER ENØ 1. B. bålanus. Murpladernes Kanaler har ingen sekundære Længderibber, eller de er sekundært udfyldt (— men da er Basis membranøs —)....... 6. 6-Basissmembrangs 3. B. balanoides. Basis FORKERTE eee EYE DØR SENSE TT: T. Basis har en stjerneformet Figur, dannet af. radiæres Kampe 15 5 ERE 4. B.improvisus. En saadan stjerneformet Figur findes ikke.... oyBSCremdtus: 1. Bålanus (Eubålanus) bålanus (Linné) Da Costa (B. porcåtus Da Costa) (Fig. 41, 1). Kendes fra de andre danske (nordiske) Arter let ved de i Nøglen nævnte Karakterer. Basis er forkalket. Af ydre Kendetegn, som kan ses, uden at man behøver at brække Skallen i Stykker, er det store Næb paa tergum det mest synlige; herved adskiller Arten sig let fra de andre. Tergums Spids er næsten altid violet. ,,Æsken”fs Form og ydre Overflade varierer stærkt (glat, ribbet). Højden kan stige til 50 mm, Bredden til det samme. Den er overordentlig udbredt paa den nordlige Halv- kugle; f. Eks. ved Atlanterhavets europæiske Side fra Franz Josefs Land til Kanalen. Dybden svinger fra nogle 120 faa m (mod Nord) til henimod 300 m, ved Danmark fra Stran- den til 37 m. Den gaar gennem vore Farvande til Øster- søen, men overskrider ikke Linjen Fehmarn—Trålleborg. PA 4 I ØM É (Ø y AV É Z / É Pin Fig. 41. 1: Balanus balanus; 2: B. hammeri. (a: Gennemsnit af Skalplade set fra neden, Ydersiden øverst; s: scutum; t: tergum. Baade scutum og tergum er vist baade fra Inder- og fra Yder- side. Den lille Figur 1 med s og t viser, hvorledes scutum og tergum i den naturlige Stilling hos denne Art danner et ,,Næb"). — (Efter Broch 1924). 2. Bålanus (Chirona) håmmeri (ÅAscanius) Brown (Fig. 41, 2). Kendes let ved de i Nøglen nævnte Karakterer. Lige- som hos B. balanus (se ovenfor) har scutum baade dybe Tilvækstlinjer og fine, men dybe radiære Længdefurer 121 (hvorimod tergum kun har faa og mindre tydelige Længde- furer). ,,Æskenfs Plader som -Regel glatte og temmelig løst sammenføjede; ,,Æskenf" oftest svagt bægerformet med lidt udbuede Sider. Den er større end nogen af de andre virkeligt danske Arter: Højde indtil 90 mm, Diam. ca. 70 mm. Udbredt fra Finmarken til Engelske Kanal, og ved Nova Scotia; en enkelt Gang endog fundet levende ved V. Grønland (N. Strømfjord, ca. 66? N). Dybden gaar ned til ca. 300 m, og den lever aldrig paa mindre Dybde end 40—50 m. Omkring Danmark er den fundet midt i Nord- søen, og gennem Skagerak til en Linje Skagen—Bohuslån. 3. Bålanus (Semibålanus) balanoides (Linné) Bru- guiére (Fig. 42, 1). Den eneste danske Balanus med massive Skalplader (de oprindeltge Kamre er nemlig sekundært udfyldt), og der er heller ikke Længderibber paa Indersiden, selv om der kan være et svagt Netværk ef forgrenede Lister. Des- uden er Bunden i ,,Æskenf i Modsætning til alle de andre Arter hindeagtig, ikke forkalket. Naar Individerne ikke sidder alt for tæt sammen, er Ydersiden gerne stærkt foldet og Højden er ofte ikke saa stor som Længden. Som Regel er den aflang, f. Eks. 18 mm lang, 16 mm bred, men oftest er den mindre, ca. 10 mm i Diam.; den hører altsaa til de smaa Arter. Ved sin noget fladtrykte, foldede Skal, aflange og noget nedtrykte Form samt ved sin ikke forkalkede Basis og ringe Størrelse kan den forveksles med Chthamalus stellatus (S. 117), der dog er overordent- lig sjælden i Danmark. Den lever i Symbiose med en Vorticellide, der altid findes i stort Antal paa Overlæben og ved Siden af de forreste Cirrer; Betydningen heraf er ukendt. Arten er toaarig, i sjældnere Tilfælde treaarig (se mere S.70). Om Larveudviklingen se S. 94, Arten hører hjemme i Strandkanten (men er dog i Kattegat fundet saa dybt som 35 m). Som oftest sidder den saa højt, at den kun ved Højvande er dækket af Vand; ved Lavvande holder den Laaget tæt lukket, og ASE MII MT 17579, DD A M ; Hi b FRE Fig. 42. 1: Balanus balanoides (fra neden og fra oven, samt scu- tum og tergum). — 2: B. improvisus (2a: Gennemsnit af Skal- - plade set fra neden; 2 b: Basalplade; 2c: Skallen set fra oven; man ser Basalpladen, idet Laagpladerne er fjernet). — 3: B. cre 123 den har en forbavsende Evne til at kunne taale Tørhed. Paa de nordiske Klippekyster sidder den ofte saa tæt (indtil 10000 Individer pr. m”), at den danner et-milelangt, hvidt Bælte (den trives dog kun paa Steder med nogen- lunde kraftigt Bølgeslag); lidt lavere, i og nærmest under Vandkanten, sidder Blaamuslingen (Mytilus edulis); denne er nemlig ikke saa modstandsdygtig overfor Udtørring. Hvor der ikke er Klipper, sidder den paa Moler, Stene o. lign. Den er circumterrestrisk, fundet baade i nordl. Stille- hav og nordl. Atlanterhav. Den er fundet ved V. Grøn- land og Spitsbergen, men synes ikke at være alm. i det arktiske Omraade; langs Europa gaar den fra Tromsø til pyrenæiske Halvø. Ved Danmark stanser den i Randers- fjord. Ved V. Norge og England er den fundet inficeret med den snyltende Isopod Cryptothir balani (Sp. Bate). 4. Bålanus (Eubålanus) improvisus Darwin (Fig. 42, 2). Let kendelig fra alle de andre nordiske Balanider ved sine radiære Kamme paa Basalpladen (Fig. 42, 25). Murpladernes Kanaler har ikke sekundære Ribber langs Kamrenes Indervægge; Laagpladerne griber sammen i Spidsen paa en saadan Maade, at der ikke dannes nogen intra-apical Årea. ,Æsken"s Yderside er gerne ganske glat, og hele Æsken er aflang og paafaldende lav; men iøvrigt varierer dens Udseende stærkt, ligesom de andre Balaner. Sidder den frit, kan den være saa regelmæssig, at den nærmer sig et rent ,,Skemaf. Den er vor mindste Art: største Diam. ca. 10 mm, Højden 5—6 mm; ved Ystad er dog fundet meget større Eks. (Maksimalstørrelse?) med Diam. 17.5 mm Højde 7 mm. Larven se S:92: I de nordlige Farvande har den været overset indtil for ikke ret mange Aar siden: fra Norge først angivet 1924, nulatus (3a viser, hvorledes scutum og tergum ikke griber sam- men i Spidsen og derved danner det intra-apicale area (i. a.). — I alle Figurerne betegner s = scutum, ft = tergum; baade Inder- og Yderside er vist). — (Alt efter Broch 1924, undtagen 1 (efter Pilsbry 1916) og 2 b—c (efter Neu 1932)). 124 fra Danmark (Øresund) endnu senere. Dette hænger sam- men med, at den har været forvekslet med B. balanoides, som den ofte træffes sammen med. Ligesom denne lever den næsten udelukkende i eller tæt under Vandlinjen, f. Eks. paa svømmende Tang eller Zostera, eller under Baade. Den kan taale Vand med meget ringe Saltholdighed. Fundet paa spredte Steder i Atlanterhavet, helt til sydlige Patagonien; Sorte Hav, Røde Hav; ved Europa fra V. Frankrig til Skotland, Oslofjord og vestlige Øster- sø. Ved Norge (Oslofjord) har den sin Nordgrænse i Eu- ropa og optræder som Sommergæst, idet den dør bort om Vinteren; den er altsaa en-aarig. Ved Helgoland der- imod synes den at kunne blive to-aarig, idet der i April er fundet enkelte Individer med Æg. 5. Bålanus(Eubålanus)crenåtus Bruguiére(Fig.42,3). Kendes let ved Karaktererne i Nøglen; desuden gaber Laagpladerne noget fra hinanden i Spidsen, saa at der dannes en intra-apical Area (Fig. 42, 3a). ,,Æskenf er gerne længdefoldet. Størrelsen er meget varierende: Bred- den sjældent over 20 mm, Højden indtil 45 mm. Larverne se S. 91. Vidt udbredt paa den nordlige Halvkugle, ogsaa i Stillehavet og i arktiske Farvande, ved Europa gaar den til og med Middelhavet. Dybden er gerne ringe (den kan findes paa Skibe og paa Stene o. lg. i Vandkanten), men den kan gaa ned paa 100 m eller mere. Gennem vore Farvande naar den ind i Østersøen til Linien Fehmarn— Trålleborg; Dybden (naar den er noteret) højst 27 m (i et Tilfælde dog 40 m). De følgende 3 Arter er sydlige Former, tilfældigt ind- slæbt paa Skibe. 6. Bålanus (Megabålanus) tintinnå bulum (Linné) (Fig. 43, 1). Farven lysere eller mørkere rød. Kendes fra de andre indslæbte Arter paa, at det lange Fremspring (Muskel- fæste) i Underkanten af tergum sidder omtrent midt i Underkanten, saa at Partierne for og bag er næsten lige lange. Skallen nogenlunde regelmæssigt cirkelrund, med 125 temmelig stor Aabning. En stor Art, Diameter ofte 50— 65 mm. Vidt udbredt i tropiske og tempererede Have, paa Bløddyrskaller, Kystklipper o.lg. Ved Danmark truffet .et Par Gange, bl. a. paa Skib fra Chile. 7. Bålanus (Eubålanus) amphitrite Darwin (Fig. 43, 2). Skallen har lysere eller mørkere røde Længdebaand, der undertiden flyder sammen; sjældent rent hvid. Muskel- Fig. 43. 1: tergum af Balanus tintinnabulum. 2: samme af B. am- phitrite. 3: samme af B. nigrescens. — 4: Coronula diadema. 5: C. reginæ. — (1—5 efter Gruvel 1905, 4 efter Darwin 1854, 5 efter Pilsbry 1916). fremspringet paa tergum sidder betydeligt nærmere ved Bagkanten end ved Forkanten. Diameter sjældent over 10 mm. Vidt udbredt i tropiske og tempererede Have, oftest nær Vandlinjen. I Danmark fundet en enkelt Gang, paa Skib fra Australien. 8. Bålanus (Megabålanus) nigréscens Lamarck (Fig. 43, 3). Farven meget vekslende. Kendes ved, at tergums Spids er lang og skarpt afsat. Stor Form: Diameter ca. 50 mm, Højden større endnu. 126 Ved Australien, Guineakysten og andre varme Have. I Danmark kun fundet en enkelt Gang, paa Skib fra Au- stralien; men Eksemplarerne var alle døde (Skallerne endog tildels tomme). 2. Underfam.…. Coronulinæ. Laagpladerne griber ikke ind i hinanden; enten er de meget smaa, eller terga helt manglende; de dækker aldrig hele Skalaabningen. Sidder altid paa marine Hvirveldyr. I Omraadet kun 1 Slægt med to Arter. 1. Coronula Lamarck. Laagskaller findes. Skalvæggene meget tykke, men hule, idet der er radiært stillede Skillevægge, som deler det indre Hulrum i hver Skal i mange Kamre. Basis mangler. Lever i Huden af Hvaler; Værtens Hud gaar op i Hulrummene paa Undersiden. Oversigt over Arterne. (Ligner en omvendt Tekop; Diametren oftest ikke meget større end Højden; Ribberne i Æskepladerne tværfoldet........... C. diadéma). Formen er som den øverste Tredjedel af en Kugle; Overfladen nogenlunde glat; Dia- metren oftest 2/2, 3 eller 4 Gange Højden. 1. C.reginæ. 1. Corénula reginæ Darwin og C.diadéma (Linné) de Blainville (Fig. 43, 4 og 5). C. reginæ har en Diameter af 35—65 mm, med en Højde af 14—19 mm; for C. diadema er Tallene henholds- vis 86 og 67 mm. Begge lever i Huden paa. Pukkel- 127 (Knøl-)hvalen, Megaptera boops; men begge Arter synes ikke at forekomme samtidigt paa det samme Værtindivid. Slægtskabsforholdet mellem de to Arter er ikke helt klart; men den mindre Art (C. reginæ) kan ikke være Ungdoms- stadier af C. diadema, thi af denne kendes smaa, fuld- komment typiske Individer med en Diameter af kun 25 mm. Skønt begge Arter er vidt udbredte, synes C. diadema i det nordlige Atlanterhav at være bundet til det arktiske Omraade og de nærmest dertil stødende Farvande; den er derfor endnu ikke fundet ved Danmark. Derimod fore- ligger et Eks. af C. reginæ fra Skagerakkysten (Lønstrup), påa en strandet Pukkelhval. 2. Underorden Acrothoråcica. Legemet er indesluttet i en chitinøs Sæk, hvis Inderside er beklædt med Kappen. 1. Par Ranke- fødder (Mundcirrerne) er veludviklede og ved et Mellemrum skilt fra de andre, hvis Tal veksler (indtil 4 Par). Kønnet er adskilt (undertiden Herma- froditer?). Hannerne er Dværghanner, siddende udenpaa Hunnen; de ligner en lille Sæk og har en meget stor, udstrækkelig Penis, men har iøv- rigt som Regel ikke andre Organer end Køns- organer og (oftest) tillige et Nerveganglie. Alle hidtil kendte Arter lever borende i Koraller eller Sneglehuse. I de nordiske Have kun 1 Fam., med 1 Slægt. 1. Alcippe Hancock. Hunnen minder i det ydre nærmest om en Langhals uden Skaller i ,, Hovedet”, og hvis Stilk er omdannet til en rund eller oval Skive, som 128 tjener til at fastholde den i dens Hule. Kroppen er leddelt. Der er to Par veludviklede, flerleddede Kropcirrer (hørende til 4.—5. Kropsegment), hvis ene Gren dog er rudimentær; Mundcirrerne er Fig. 44. Alcippe lampas. 1: £ med paaheftet $$ (dels voksne, dels i Cyprisstadiet). — 2: Capitulum (,,Hovedet") af 9, visende Lem- . mer etc. — 3: & siddende i Ys Hud, med udstrakt Penis (P). — A: Hefteantenne; H: Hovedsegment; M: Munddele; Me: Mund- cirre; S: Hefteskive. Romertallene I—VI betegner 1.—6. Seg- ment med de dertil hørende Lemmer. — (Efter Berndt 1903, Fig. 3 dog lidt ændret). togrenede, toleddede. Der er et Par 4-leddede Ab- dominalvedhæng (VI i Fig. 44, 2). Den sidder fast i sit Værtdyr ved Hjælp af Skiven (thi den har ingen Hefteantenner). . Hannen sidder indboret i Kanten af den Del af Hunnens Skive, som ligger nærmest Spalten i »Hovedet", og er fæstet med sine Hefteantenner. 129 Den indborede Del er sækformet; den frie Del er nærmest en lang Snabel, hvorigennem den meget lange Penis kan skydes ud. Kønskirtlen ligger i den indborede Sæk. Slægten har kun 1 Årt. 1. Alcippe låmpas Hancock (Fig, 44). Beskrivelse se under Slægten. Hunnen: Længde ca. 10—12 mm, Hannen 1 mm. Farven af det levende Dyr (ogsaa af Skiven) er gerne rosa- eller kødfarvet, Cirrerne dog ofte sort-violette. Ovarierne skinner igennem (over hele Skivens Flade) med en kraftig orangerød Farve. Årten lever indboret.i døde Skaller (— i selve Skal- væggen —) af store Snegle, især af Buccinum undatum, og vistnok som Regel i saadanne, der er beboede af Eu- pagurus bernhardus. Stedvis er den meget almindelig; saaledes er den i den saakaldte ,Rendef" ved Helgoland (50—64 m dyb, Bunden er Pectinariarør og Sand) saa tal- rig, at den er fundet i 30—40 '/, af alle undersøgte Buc- cinumskaller, og ofte i 70—100 Eks. i en enkelt Skal, i et Tilfælde endog over 130 Eks. De sidder kun i Skallens sidste Vinding, og Alcippes Munding vender altid mod Skallens indvendige Side; den foretrækker Partierne om- kring Columella, aabenbart fordi Skallen dér er tykkest. Hulens Munding viser sig som en Spalte, svarende til Kappehulens Spalte. Den ganske unge Alcippe (0.6 mm) har ingen Skive; allerede paa dette Stadium sidder den inde i Snegleskallens Væg. Hvorledes den borer sig der- ind, ved man ikke; men der kan ikke være Tvivl om, at det sker ved kemisk Virkning af et eller andet Sekret. Larven se S. 96. Hidtil er den kun kendt fra Nordsøen (NØ. og SØ. Eng- land, Helgoland, Sild) og fra Bohuslån. Mærkelig nok er den endnu ikke kendt fra det egtl. Danmark, og dens virkelige Udbredelsesomraade er rimeligvis meget større end ovenfor angivet; men dens skjulte Levevis bevirker, at den let overses. K. Stephensen : Havedderkopper. 9 130 [Underorden Ascothoråcica. Legemet er indesluttet i en chitinøs Sæk eller toklappet Skal, hvis Inderside er beklædt med Kappen. Munddelene er omdannet til en stikkende Mundkegle. Kroplemmerne er meget forskelligt udviklet, undertiden stærkt reduceret. Alle de herhen hørende Arter er Endoparasiter, som næsten alle lever i Galler inde i deres Vært: Koraller eller Pighuder. De er alle prægede af Snyltelivet, nogle (Fam. Dendrogastridæ) endog i en saadan Grad, at deres Krebsdyrnatur kun kan erkendes gennem Udviklingssta- dierne, men ikke af det voksne Dyr, som kun er en Sæk fyldt med Æg og med lange uregelmæssige Forgreninger ud i Værtens Legeme. Hos flere af Slægterne ligner den voksne nærmest en noget omdannet Cypris-Larve, hvor- for man ikke altid har været klar over, om man virkeligt havde det voksne Dyr for sig. De fleste er hermafroditiske, men enkelte er sær- kønnede. Larven begynder sin Udvikling i Moderens Kappehule og forlader denne i Nauplius-, Metanauplius- eller Cyprisstadiet, forskelligt efter Arterne. I Modsætning til det normale hos Cirripedierne mangler Nauplierne de forreste Sidehorn. Gruppen er kun daarligt kendt; de fleste Arter er påa Grund af deres helt skjulte Levevis kun kendt i et eller ganske faa Individer. Ingen af de herhen hørende Arter er hidtil fundet i Danmark; men det er sandsynligt, at en enkelt Art af Fam. Synagogidæ vil kunne findes. Fam. Synagégidæ Gruvel. Denne Fam. er den mindst omdannede indenfor Grup- pen, idet Arterne nærmest ligner en Cypris. Legemet er omgivet af en toklappet, ikke haard Skal, der dog sjæl- 131 dent er stor nok til at kunne omslutte alle Lemmer og Vedhæng. Der er 6 Par togrenede, flrleddede Kroplem- mer; Antennulæ er kraftige Griberedskaber; Bagkroppen (abdomen) er veludviklet, 5-leddet, endende i et gaffeldelt Vedhæng, furca. Lever i Sortkoraller, Søliljer og Slangestjerner. Fig. 45. 1: Synagoga mira (efter Norman 1913). Man ser Gribe- antennen (a), Mundkeglen (m), de 6 Par Kroplemmer med lange Svømmebørster, og Bagkroppen (abd). — 2: Ascothorax ophioc- tenis i en aabnet Vandlunge af Ophiocten sericeum (efter Djako- nov 1914). 2: Hunnens to halvrunde ,Skaller", $: Han. Som Eksempel afbildes Synagoga mira Norman (Fig. 45, 1), der i Modsætning til de andre Arter lever uden paa Sortkorallen Antipathes larix ved Neapel. ÅAscoth&rax ophidbctenis Djakonov (Fig. 45, 2). Lever i Vandlungerne af Slangestjernen Ophiocten sericeum. Hunnen er en toklappet Kugle med en Dia- meter af 2—3 mm. Uden paa den sidder et mindre Indi- vid af lignende Form, men mere aflang; det er Hannen. Af Lemmerne er de kraftige Gribeantenner lettest at er- kende; de andre Lemmer er forholdsvis svage. Arten er endnu ikke fundet i danske Farvande. Hid- Qt 132 til er den kun kendt fra S. f. Novaja Zemlja, 110 m; alle- rede udvendig røbes dens Tilstedeværelse ved en Galle paa Værtdyrets Rygside, Da Værten er ret alm. i Skage- rak, 66—650 m, er det ikke usandsynligt, at ogsaa Snyl- teren vil kunne findes hos os.] 3. Underorden Rhizocéphala. Parasiter paa dekapode Krebsdyr, som Regel siddende under Værtdyrets Hale. Legemet bestaar af en pølse-, ært- eller knudeformet Dannelse uden for Værtens Legeme; denne Knude er ved en Stilk, som gennemborer Værtens Hud, for- bundet med et System af forgrenede ,, Rodtraade", der fordeler sig mellem Værtens Indvolde og op- suger Næring. Larverne har hos de fleste Arter Naupliusstadie, hos andre udklækkes de først i Cyprisstadiet. Den Del, der sidder uden for Værtens Legeme, inde- holder væsentlig Kønsorganer. Der er i øvrigt hverken Lemmer eller Fordøjelsesorganer. Organisationen forstaas bedst af Fig. 46, 2, ved Sammenligning med en Balan (Fig. 46, 1). Man ser, hvorledes hele Legemet er blevet stærkt sammentrængt, og at Kappeaabningen ligger helt henne ved den ene Ende (den kan dog ogsaa sidde mod- sat Stilken). Der gaar ingen Indvolde ud i Rodtraadene. De fleste Slægter er tvekønnede. Kun hos Sylon (og muligvis et Par andre, ikke danske Slægter) er der ikke fundet saa meget som Spor af hanlige Kønsorganer, og heller ikke Dværghanner; maaske forplanter disse Slægter sig parthenogenetisk. Hos nogle faa Slægter (i Danmark Sacculina, Dre- panorchis og Peltogaster) er paavist Dværghanner. Dette er mærkeligt, idet de normale Individer af de paagældende Slægter er tvekønnede. Disse Dværghanner har Udseende 133 aldeles som Cypris-Larver og sidder i et vist Antal (ind- til 19) indborede under Huden omkring Kappeaabningen af de ganske unge ,ydre Sacculinaerf (med en Diameter af ca. 1—3 mm). Senere danner de et ,,Kentrogonstadie” mtr re x D . NE le Urg SIS — (==———5 Fig. 46. 1: Skematisk Længdesnit gennem Balan, og 2: samme af en Rhizocephal (det vandret skraverede er Værtdyrets Hud) (g: Ganglie; k.aa.: Kappeaabning; ovd.: Æggeleder; r: ,,Rød- derne"; vd: Udførselsgangen for de hanlige Kønskirtler). — 3: Sacculina carcini (prikket) under Halen paa Strandkrabbe, Car- cinides (Carcinus) mænas. — 4: Peltogaster (socialis), 21 Eks. paa Halen af Eupagurus prideauxi. — (1, 2 og 4 efter Smith 1906, 3 efter R. Hertwig i P. Kriger 1927). (se S. 101), der kun adskiller sig fra de normale Kentro- goner ved, at der ikke er noget Chitinhylster uden om »Embryonalcellernef, naar disse gennem ÅAÅntennen van- drer ind i det større Individ. Den videre Skæbne af Em- bryonalcellerne kendes ikke; men Dværghannerne falder snart af, og de findes aldrig paa større Sacculinaer. Æggene tømmes som sædvanligt hos Cirripedierne 134 ud i Kappehulen, hvor Naupliuslarverne udklækkes (de væsentlig arktiske Slægter Clistosaccus og Sylon har dog forkortet Larveudvikling, saa at Cypris kommer direkte ud af Ægget). Det fremgaar ikke altid tydeligt af Litera- turen, paa hvilket Stadium Larverne forlader Moderens Kappehule, men i hvert Fald Cyprislarven er altid frit- svømmende, og den sætter sig fast paa sin fremtidige Vært. (De kendte Larver af danske Rhizocephaler se oven- for, S. 97). Bedst undersøgt er Udviklingen hos Sacculina (car- cini og andre Arter; især af Delage 1884 og Smith 1906), hos hvilken Larvestadierne og de første fastsiddende Sta- dier (indtil ,,Kentrogonenfs Indvandring ind i Værtdyret) er beskrevet ovenfor, S. 99. Den senere Udvikling er bedst beskrevet for Drepanorchis (Sacculina) neglecta ved Neapel, snyltende paa Krabben Inachus mauritanicus (Smith 19067)). Der kan næppe være nogen Tvivl om, at naar ,,Kentrogonstadietfs Embryonalceller har banet sig Vej ind i Værtens Blodbaner, føres de passivt af Sted, indtil de naar hen til den øverste Del af Tarmen lige under Maven. Her sætter de sig foreløbig fast (Fig. 47, 1) og begynder at udskyde Rødder, samtidig med at de vokser videre langs Tarmen henimod det Sted, hvor den voksne Sacculina vil faa sin endelige Plads. Dette og de senere Stadier, inden Sacculinaen er synlig udvendig paa Krabben, kaldes ,,indre Sacculinaf; de yngste ,,indref Stadier findes i den sidste Del af Efteraaret og om Vin- teren i unge Krabber med en Længde af Skjoldet paa 5—16 mm. I den unge , indre Sacculinaf er alle Dele af fuldstændig ens Bygning; der er ikke Organer af nogen som helst Art, idet disse først begynder at udvikle sig, naar Sacculina”en har naaet sin endelige Plads (Fig. 47, 2), men dog ikke endnu er brudt ud gennem Krabbens Hud. Ud for det Sted, hvor ,,Centralpartiet" (som bliver til den 1) 1906 kalder Smith Værten for Inachus scorpio; i Værket om Krebs- dyrene i Cambridge Natural History 1910 har han i en Note S. 100 rettet Navnet til I. mauritanicus. 135 synlige, ,ydre Sacculina") har sat sig fast, degenererer Værtens Muskler og Epithel, saa at der ikke danner sig Kutikula; saasnart Krabben herefter skifter Hud første Gang, bryder Sacculinaen frem gennem Huden, og For- Fig. 47. 1—2: Drepanorchis (Sacculina) neglecta (prikket) paa Værtens Tarm (ikke prikket). 1 forestiller den unge ,,indre Saccu- lina" (prikket, øverst i Figuren) inden den endnu har naaet sin endelige Plads (ved X); 2 er den fuldt udviklede -,,indre Saccu- linaf, t1—t 2: henholdsvis øvre og nedre Blindsække paa Vær- tens Tarm. s (i Fig. 2): den fremtidige ,ydre Sacculinaf, som endnu ikke er brudt frem genném Værtens Hud. — 3: ,,Saccu- lina purpurea" (er dog rimeligvis en Peltogastride), udvisende det i Værtens Legeme skjulte Rodsystem og den ,,ydre (klumpformede) Sacculinaf med Kappeaabningen (den sorte Prik). — (1—2 efter Smith 1906, 3 efter Fr. Miller i Claus: Handbuch d. Zool.). vandlingen er hermed fuldendt. Herefter kan Værten ikke mere skifte Skal, idet Snylteren, saa længe den lever, forhindrer Værten i at vokse. Peltogaster kan gennemtrænge Værtens (en Eremit- krebs”) forholdsvis tynde Halehud, uden at et Hudskifte er nødvendigt. 136 Virkningen paa Værten. Rhizocephalernes Virk- ning paa Værtdyret er i flere Henseender temmelig ind- gribende, navnlig m. H. t. Kønskaraktererne; Fænomenet blev først beskrevet af Giard 1887 og af ham opfattet som fuldstændig Kastration (,,castration parasitaire"). Den gennemgribende Virkning paa Værtens Kønsorganer, ind- til fuldstændigt Bortsvind af disse, kan ikke skyldes di- rekte Paavirkning, thi ,,Røddernef naar vistnok aldrig selve Kønsorganerne; den skylder derimod rimeligvis den almindelige Svækkelsestilstand, som opstaar ved Snyl- terens Tilstedeværelse. Ikke blot de forskellige Årter af Værtdyr, men ogsaa Snylterne, endog Arter af samme Slægt, synes at for- holde sig noget forskelligt; nedenfor nævnes nogie af de bedst undersøgte Tilfælde. Drepanorchis(Sacculina) neglecta paaKrab- ben Inachus mauritanicus (Smith 1906; Fig. 48). Inachus hører til de spidssnudede Krabber (Brachyura oxyrrhyncha), hvor den ydre Kønsforskel viser sig ikke blot i Halens Form, men ogsaa i Klosaksenes Stør- relse. Den normale voksne Hun (Fig. 48, 9n) har ganske smaa Sakse, men en stor bred, trugformet Hale, forsynet med 4 Par ensartede, togrenede Halefødder, forsynet med Børster beregnet til Fæste for Æggene. Den ikke voksne Hun har Hale af lignende Form, men mindre, og med Halefødderne smaa og uden Børster. Det Hudskifte, som forvandler den ikke voksne Hun til den voksne, finder gerne Sted, naar Skjoldet har en Længde af ca. 12 mm. Paa fuldt udviklede Hunner (Skjoldet > 13 mm i Læng- de) kan der mellem ,renef og inficerede Individer ikke paavises nogen Forskel i Halen. Derimod faar Snylteren unge Hunner (< 13 mm) til for tidligt at faa den voks- nes Haleform. Saksene paavirkes overhovedet ikke af Snylteren. Halefødderne kan paavirkes yderst føorskel- ligt, ligefra ingen paaviselig Forandring til fuldstændigt Bortfald. Bortset fra den større eller mindre Reduktion af Halefødderne (Fig. 48, 921) er der hos den inficerede Hun ingen Tilnærmelse hen mod hanlige Karakterer. Som Regel er Kønskirtlen hos inficerede Individer stærkt reduceret og helt ude af Stand til at frembringe Æg; lej- lighedsvis er der dog truffet en Hun med baade en Snylter og Æg (men faa!) under Halen. Den normale voksne Han (Fig. 48, $, n) har store Sakse, men en lille Hale, der er bredest paa Midten; under Halen sidder kun 2 Par Halefødder, nemlig forrest et Par store Parringsgrifler, og paa det næste Led et Par 137 svage Rudimenter. Den voksne Han af denne Type har en Skjoldlængde af ca. 25 mm; der er dog to Typer af (mindre) Hankrabber med mindre eller svagere Sakse. Af Parasiten paavirkes Hannen langt mere gennemgribende end Hunnen: Saksene bliver smaa, af hunlig Type Fig. 48. Drepanorchis (Sacculina) neglecta's Indvirkning paa Krab- ben Inachus mauritanicus (Krabberne er set fra Rygsiden, med Halen slaaet bagud; de løse Haler er set fra Bugsiden for at vise Halefødderne). 9, n: normal 292; &,n: normal &; 2,i (eller $, i): inficeret 2 (eller 3); $,i (9) inficeret $, som er blevet tvekønnet. p: Parringsgriffel. — (Alt efter Smith 1906). (Fig. 48, 3,1), og Halen bliver som Regel bred som hos det andet Køn. Halens Fødder kan være af rent hanlig Type, eller udvise en Blanding af Karakterer fra de to Køn, endog i en saadan Grad, at de i det ydre er rent hermafroditiske. Selv i saa udprægede Tilfælde kan Køns- kirtlen dog helt mangle; men det er kun Hanner, som kan faa det helt hermafroditiske Præg. Naar Sacculinaen har ynglet et vist Antal Gange, dør den og falder af; men Aabningen i Krabbens Hud, hvorigennem den er kommet ud, bevares. Rødderne 138 holder sig levende i nogle Maaneder, hvorefter de resor- beres. Lever den tilsyneladende hermafroditiske Krabbe tilstrækkeligt længe, vil den kunne gendanne Kønskirtlen, som da bliver fungerende tvekønnet. — Sacculinas Forhold overfor Strandkrabben (Carcinides (Carcinus) mænas) er undersøgt af Giard (1887) og Potts (1910). Forandringerne er mindre gennemgribende end hos Inachus (Fig. 49, 1). Hos Hun- nen sker der overhovedet ingen ydre Forandring, ikke engang i Haleføddernes Størrelse; derimod bliver Æggene i Ovariet smaa og med kun ringe Blommemængde, og de synes aldrig at blive lagt, idet der ikke er fundet æg- bærende Hunner med Sacculina. Hos Hannen (Fig. 49, I &$ i) er der en vis Virkning paa Halen: den kommer til at nærme sig den hunlige Form, og 3.—5. Led er forbundet ved Sømme (i den ikke-inficerede Han er de helt sammen- smeltet); Kønskirtlen er heller ikke i nogen stærk Grad reduceret, og det synes, som om Parring vilde kunne ud- føres med Held, hvis ikke Sacculinas Tilstedeværelse var en Hindring. Forholdet overfor Eremitkrebs er beskrevet af flere Forfattere (f. Eks. Potts 1906, Guérin-Ganivet 1911, Nils- son-Cantell 1926). Ånapagurus chiroacanthus er ved Bohuslån meget tit inficeret med Peltogaster sulcatus og P. paguri. Den normale Han af Anapagurus har ved Basis af 5. Par Kropben et stort, krumt Parringsorgan, og der er 3 Par Halefødder (Fig. 49, 28 n), hver bestaaende af en enkelt børsteklædt Gren (Ydergrenen) og en Stamme. Den normale Hun har paa 5. Par Kropben intet Parrings- organ, og der er 4 Par Halefødder, hvoraf det 4. er en- grenet som hos Hannen, medens de 3 andre (Fig. 49, 29 n) er togrenede og børsteklædte til Fæste for Æggene. Ind- virkningen af Parasiten er ogsaa her ikke altid ens. Pelto- gaster sulcatus har aldrig nogen paaviselig Indflydelse paa Hunnens ydre Kønskarakterer; derimod kommer Hannens Halefødder (Fig. 49, 2 Fi) til at ligne de hunlige ved at blive togrenede, og der opstaar endog ofte et 4. Par (som hos Hun), der dog altid (t Lighed med Hun- nen) kun har 1 Gren. Ogsaa Parringsorganet paa 5. Kon fod forsvinder. Virkningen af Peltogaster paguri paa den samme Værtart er selv hos Hannen ikke saa stor som oven- for skildret; dog forsvinder gerne Parringsorganet paa 5. Kropfod. De to samme Snyltere virker paa Eupagurus cuanen- 139 sis paa en lignende Maade som P. sulcatus paa Ånapa- gurus; derimod synes Forholdene hos Eupagurus bern- hardus ikke helt klare. Heller ikke er Snylterens Indvirk- ning påa Kønskirtlen tilstrækkelig undersøgt. — ine) N 2. SA. | Si 9,7. Fig. 49. 1 (øverste Række) Halen af Strandkrabbe, Carcinides (Car- cinus) mænas (efter Potts 1910), uden eller med Sacculina car- cini. 2 (nederste Række) 2. Halefod af Anapagurus chiroacanthus uden eller med Peltogaster sulcatus (efter Nilsson-Cantell 1926). I begge Rækker betyder: Øn: normal $; gi: & med Snylter; CØn: normal 2. Skønt der saaledes er en vis Forskel i Virkningen paa Værtdyret, kan man dog som en Regel fremhæve, at Hunnen paavirkes i forholdsvis ringe Grad. Ved Danmark findes 5 Familier med 6 Slægter og 11 Arter. Årterne bestemmes lettest ved Hjælp af Vær- terne. 140 Oversigt over Familierne (eller Slægter og Arter), ordnede efter Værterne. MPa skraber SSU Tør HS ENS SEERE: Sacculinidæ. Paa Eremitkrebs (PeltogåsterogClistosåccus) 2. Paa Galathea og Munida .... (Lernæodiscidæ) 3. Peltogåster pa- guri og Clisto- såccus (Apéltes) paguri") Oftest flere Snyltere paa samme Vært ....... Peltogåster sulcåtus. 3. Paa Galathea (Værtens Pandetorn trekantet, med Tænder paa Kanterne) ............... Lernæodiscus galatheæ. Paa Munida (Værtens Pandetorn fe EN 2. Oftest 1 Snylter paa hver Vært er spaltet op i 3 Torne, den need midterste længst) ............. | ingålfi. 1. Fam. Peltogåstridæ Lilljeborg. Legemet mer eller mindre pølse- eller ægfor- met, med Længdeaksen parallel: med Værtdyrets Akse. Stilken sidder paa Rygsiden (dvs. den Side, hvor Indvoldsmassen er forenet med Kappen) eller i Bagenden. Kappeaabningen sidder i den ene Ende eller paa Rygsiden. Kitkirtlen ligger t.h. og t. v. for Indvoldsmassen. Hanlige Kønskirtler par- rede, aabner sig bagtil i Kappehulen. I Omraadet kun 1 Slægt med 2 Årter. 1. Peltogåster Rathke. Legemet forlænget, lige eller noget krummet. Kappeaabningen ligger i Forenden, Stilken sidder paa Rygsiden. Arterne snylter paa Siden af Halen af Eremitkrebs. 1) Kan næppe med Sikkerhed skelnes efter det ydre. 141 Oversigt over Arterne. Oftest kun 1 Individ paa hver Vært; Legemet FOorholdsyisSiyk EEN ARE DSE ST ESE Espen dri Oftest flere Individer paa hver Vært; Legemet forholdsvist slankere 2. P, sulcåtus. 1. P. paguri Rathke (Fig. 50, 1). Legemet oftest ca. 3 Gange saa langt som tykt; Længde ca. 10 mm. Farven skinnende rød, Rødderne grønne. Snyl- ter oftest paa Eupagurus bernhardus (L.), sjældnere paa E. cuanensis (Thompson) eller Ånapagurus chiroacanthus (Lilljeborg), som Regel kun 1 Eks. påa hver Vært. Kan let forveksles med Clistosaccus (Apeltes) paguri (se S. 148). Ovenstaaende Diagnose er som Regel tilstrækkelig til at adskille denne og den anden Art fra hinanden; en indre Artsforskel, der dog kun ses ved Snit, er, at den bageste Del af den hanlige Kønskirtel og særlig dens Ud- førselsgange er stærkt snoede, ikke mer eller mindre lige. — Larven se S. 98. Arten er vistnok temmelig alm. paa forholdsvis lavt Vand (0—20 m) fra V. Norge og Bohusliån til Storbritannien og Frankrig, muligvis ogsaa fundet i Middelhavet. An- givelser af Fund ved Grønland og andre arktiske Lande skyldes Forveksling med Clistosaccus (Apeltes) paguri, se denne (S. 148). Ved Danmark er den fundet mange Gange i Kattegat, navnlig i den nordlige Del, omtrent fra Skagen til Anholt, men ogsaa truffet helt inde ved Hellebæk. Muligvis paa denne Art er nogle Gange (ogsaa ved Danmark) fundet den snyltende Isopod Liriopsis (Liriope) pygmæa (Rathke). 2. P. sulcåtus Lilljeborg (P. microstoma Lilljeborg) (Fig. 50, 2). Kendes som Regel let fra den foregaaende Art alle- rede ved de ydre Karakterer (se ovenfor). Legemet svagt lyserødt, Rødderne næsten farveløse. Længde ca, 10 mm, Tykkelsen ”/2—"/s heraf. Snylter oftest paa Eupagurus cuanensis (Thompson), sjældnere paa Ånapagurus chiroa- canthus (Lilljeborg). — Larven se S. 99. 142 Udbredt fra V. Norge til Frankrig og Kanariske Øer, 0—100 m. Ved Danmark taget mange Gange i Kattegat. 2. Fam. Sacculinidæ Lilljeborg. Legemet sammentrykt. Kappeaabningen sidder modsat Stilken. Kitkirtlerne har et stort Antal grenede Rør, liggende i Indvoldsmassens Side- flade, men som Regel nærmere ved Forenden end ved Stilken. De hanlige Kønskirtler ligger nær Medianplanet, Aabningen ligger ventralt i Kappe- hulen. I Omraadet 2 Slægter, der udvendig ser omtrent ens ud; lettest kendes de efter deres Vært (de sidder under Halen). Farven varierer fra gul til brun, Rødderne gule. Oversigt over Slægterne. Paa Stankelbenskrabber (Macropodia (= Steno- rhynchus) eller Inachus); ofte 2—3 Individer påa samme Vært ............ 2. Drepanårchis. Påasandre Krabber re er re ES l.Sacculina. 1. Sacculina Thompson. Legemet mer eller mindre firkantet (eller tre- kantet), sammentrykt som Følge af sin Plads un- der Værtens Hale. Arterne er yderst vanskelige at skelne uden Dissektion og Snit; men de ken- des let efter deres Værtdyr. Indre Karakterer (Forskel fra Drepanorchis): Mesen- teriet (dvs. et Baand, der løber langs den ene Side af Indvoldsmassen og forbinder denne med Kappen) er komplet, dvs. det gaar lige fra Stilken til Kappeaabningen. De hanlige Kønskirtler omtrent lige. 143 Oversigt over Arterne. Paa Sandkrabber (Hyas) eller paa Taskekrabbe (Cancerspay nt sS) SEE RESEN So ren E 2. S.inflåta. Paa Strandkrabbe (Carcinides (Carcinus) mænas) eller paa Svømmekrabbe (Portunus holsa- tt S) 0: Ho LENE ERE DR BESET BAL IFstcarermi 1.Sacculina cårcini Thompson (Fig. 46, 3; Fig. 50, 3). Kendes lettest ved sin Vært (se ovenfor; i sydligere Farvande paa adskillige andre Krabbearter). Indre AÅrts- Fig. 50. 1: Peltogaster paguri. — 2: P. sulcatus. — 3: Sacculina carcini. — 4—5: S. inflata (5 er Formen triangularis). — 6: Dre- panorchis (Sacculina) neglecta. — (1—4 og 6 efter Boschma 1927, 5 efter Anderson 1862). karakterer: De hanlige Kønsorganer ligger i Indvolds- massen; højre og venstre Sides Testikler tildels forenede til at danne et fælles Rør, idet de to Siders Rygdele og Bugdele er adskilte, medens Midterpartiet er sammen- smeltet. Kitkirtlerne er temmelig store, med et stort An- tal grenede Rør. Kappens ydre Overflade har Haar eller Papiller, der kan naa en Længde af 0.018 mm (oftest 144 kortere), og som kan være glatte eller klædte med ganske smaa Sidehaar. Retinaklerne (Grupper af smaa tenformede Dannelser paa Kappens indre Overflade, med yderlig smaa Modhager) sammensat af 4—10 Tene, — Bredde ca. 10 mm. — Larven se S. 99. Lever paa ret lavt Vand, 0—35 m. Forekommer vist- nok langs alle Europas Kyster (incl. Middelhavet og Sorte Hav), dog næppe ved den arktiske Kyst. Rundt om Dan- mark vistnok meget alm., fundet helt ind til Nykøbing F. (ogsaa i Sallingsund i Limfjorden). 2.Sacculina inflåta Leuckart (= S. triangulåris Ander- son) (Fig. 50, 4—5). Kendes lettest ved sin Vært (se ovenfor). Indre Arts- karakterer: De hanlige Kønsorganer ligger i det Muskel- parti, hvorfra Stilken tager sit Udspring, udenfor Ind- voldsmassen. De to Siders Testikler fuldstændig sammen- smeltede; i det mindste den ene er mægtigt udvidet, kugleformet, med et stort indvendigt Rum; Udførsels- gangene (vasa deferentia) er snævre Kanaler, der uden jævn Overgang udgaar fra Testiklerne. Kitkirtlerne mer eller mindre halvkugleformede (ikke fladtrykte), med et temmelig stort Antal grenede Rør. Den ydre Overflade dækket med Haar, der kan naa en Længde af 0.035 mm (ofte meget kortere), igen dækkede med yderst smaa Side- haar. Ingen Retinakler (se under foreg. Art). — Længde indtil 15 mm, Bredde indtil 12 mm. Arten er udbredt fra Skotland og Bohuslån til Helgo- land og Frankrigs Atlanterhavskyst. Fra Danmark kendes næppe mere end et enkelt Fund, fra Hirsholmene, paa Sandkrabbe. — 2. Drepanérchis Boschma. Minder i det ydre ganske om Sacculina; let- test kendes den eneste Art paa, at den kun findes paa Stankelbenskrabber: Macropodia (Stenorhyn- 145 chus) rostrata (Linné) og M. longirostris (Fabricius) og Årter af Slægten Inachus. Indre Karakterer: Mesenteriet (se under Sacculina) naar ikke Kappeaabningen. De hanlige Kønskirtler krum- me, løber langs Mesenteriet. Kun 1 Årt. 1. D. (Sacculina) neglécta (Fraisse) (Fig. 50, 6). Se ovenfor under Slægten. Bredde ca. 11 mm. Indre Artskarakterer: De hanlige Kønskirtler lange, den blind- sækagtige Endé vender hen mod Legemets forreste Ende, dvs. mod Kappeaabningen. Kitkirtlerne ligger i den forreste Ende af Indvoldsmassen. Den ydre Hud besat med smaa Papiller, 0.008 mm lange, med Sidehaar. — Larven se S. 101. Lever langs de fleste europæiske Kyster (dog næppe de arktiske) og gaar helt ind i Middelhavet;. lavt Vand, 0—30 m, rimeligvis ogsaa noget dybere. Ved Danmark meget alm. i Kattegat. 3. Fam. Lernæodiscidæ Boschma. Legemet sammentrykt dorso-ventralt, afrundet- trekantet, eller forsynet med Udvækster i Kanten. Stilken sidder i Bagenden. Mesenteriet (se under Sacculina) meget bredt og bestaar dels af en dorsal Del, gaaende fra Stilken til Kappeaabningen, og dels af en kortere ventral Del. Kitkirtler og hanlige Kønskirtler parrede; de hanlige Kønsaab- ninger ligger i den bageste Del af Kappehulen. Farven er gul, baade paa den synlige Del af Dyret og paa Rødderne. Larven se S. 101 (kendes ikke hos de nordiske Arter). Kun i Slægt. K. Stepheasen: Havedderkopper. 10 É 146 1. Lernæodiscus Fr. Muller. Karakterer se ovenfor. Arterne snylter paa Galatheider. Ved Danmark kendes 2 (3) Arter, der lettest kendes efter deres Værter. Oversigt over Arterne. Paa Galathea intermedia og andre G.-Arter... 1.L. galathéæ. (Paa Munida bamffica.. L.(Triangulus) munidæ.) Paa Munida tenuimana .............. 2.L.ingålfi. 1.-L. galathéæ Smith (Fig. 51, 1). Ved Danmark kun paa Galathea intermedia Lilljeborg. Legemet nogenlunde symmetrisk; Kappeaabningen sidder midt i Forenden. Kappen har et Antal Lapper, hvoraf 1 sidder paa. hver Side af Kappéaabningen. Indre Karak- terer: Kitkirtlerne temmelig store, med tydelig foldet Epi- thel. Hanlige Kønsorganer meget brede, med svagt krum- mede Udførselsgange. Bredde ca. 6 mm. Lever paa lavt Vand (0—24 m), muligvis dog ogsaa paa dybt Vand (410—1710 m). Fundet ved Norge, Frankrig, SV. England, Skotland, Neapel. Ved Danmark fundet nogle Gange i det nordlige Kattegat. [L. munidæ (Smith) (Triångulus m.) (Fig. 51, 2). Lever paa Munida bamffica (Pennant). Legemet gerne usymmetrisk, idet Kappeaabningen oftest sidder ved Dy- rets venstre Side. Kappen glat, uden tydelige Lapper. Indre Karakterer: Kitkirtlerne temmelig store, med smaa Folder i Epithelet. De hanlige Kønsorganer er vide Sække med svagt krummede Udførselsgange. Bredde ca. 10 mm. Dybde 150 m (og indtil 400 m). Fundet ved Norge uden bestemt Findested; S. Norge (Oslofjord ved Tøns- berg) 150 m; Frankrig. Er endnu ikke fundet i danske Far- vande, hvilket staar i Forbindelse med Værtdyrets Sjæl- denhed (i Skagerak).] 147 2. L.ingålfi Boschma (Fig. 51, 3). Lever paa Munida tenuimana G. O. Sars. Artens Ud- seende er iflg. den eneste eksisterende Beskrivelse (Bosch- Fig. 51. 1: Lernæodiscus galatheæ. — 2: L. munidæ, fra Ryg- og Bugside. — 3: L. ingolfi (3a: Formen fra det dybe Skagerak, 3b: Formen fra S. f. Island). — 4: Clistosaccus paguri. — 5: Sy- lon hippolytes, fra Ryggen og fra Siden (k: Kappeaabningerne, s: Stilken). — (Alt efter Boschma 1928). ma 1928) varierende, idet den optræder i 2 Former: begge er svagt lappede, men den ene Form (Fig. 51,356) er nogenlunde symmetrisk, den anden Form meget usym- metrisk (Fig. 51,3 a), med Kappeaabningen liggende i den højre Side. De to Former er meget forskellige, men Vært- dyret er altid den samme Art. Dybde 410—1438 m. Den skæve Form (Bredde ca. 12 mm) er fundet i Skagerak 400—640 m, den nogenlunde symmetriske (Bredde ca. 14 mm) S. f. Island. 10% 148 4. Fam. Clistosåccidæ Boschma. Legemet aflangt eller ægformet, Længdeaksen parallel med Værtens Akse. Stilken sidder paa Rygsiden, dvs. hvor Indvoldsmassen er forenet med Kappen. Kappeaabningen sidder ved den ene Ende, men findes ikke hos unge Individer. Indre Karakterer: Kitkirtlerne uparrede,.grenede, i bage- ste Del af Indvoldsmassen. Den hanlige Køns- kirtel uparret, men med 2 Udførselsgange i den forreste Del. — Paa Eremitkrebs. Kun 1 Slægt med 1 Årt. 1. Clistosåccus Lilljeborg (Apéltes Lilljeborg). For Slægtskarakterer se under Familien. 1. C.(Apéltes) paguri Lilljeborg (Fig. 51, 4). Paa Eupagurus bernhardus (L.) og Ånapagurus chiroa- canthus (Lilljeborg) (og i arktiske Farvande paa Eup. pu- bescens (Krøyer)). Unge Individer (Længde ca. 4 mm) er ægformede, ved en bred Stilk fæstet til Værten, og har ingen Kappeaabning. Store Individer (Længde indtil ca. 25 mm) er ganske pølseformede, indtil 6 Gange saa lange som tykke, og Legemet kan være noget krummet. Farven af den voksne rød, Rødderne farveløse (?). Denne Årt er meget ofte forvekslet med Peltogaster paguri (S. 141), da Udseendet er meget nær ens, og da Værtdyrene er de samme; undertiden er der flere Snyltere paa samme Vært. Lettest sker Forvekslingen med de mindre Individer; større kan undertiden kendes ved deres Længde (indtil ca. 25 mm), idet Peltogaster paguri ikke bliver nær saa stor (kun ca. 10 mm lang). Men sikkert kan Bestemmelsen ikke afgøres ved ydre Undersøgelse; kun Snit kan afgøre Sagen (se Familiebeskrivelserne). 149 Findes der i Kappehulen Larver, kan ogsaa disse være en Hjælp: hos Clistosaccus udklækkes de i Cyprisstadiet (se S. 102), hos Peltogaster som Nauplier (se S. 98). Udbredelsen kan paa Grund af den ovenfor omtalte almindelige Forveksling med Peltogaster ikke sikkert an- gives; men den er i hvert Fald med Sikkerhed kendt fra V. Grønland, ? Labrador, ? Spitsbergen, Barents Havet, Island, Færøerne; langs Norges Vestkyst gaar den gen- nem Skagerak og Kattegat til nordlige Øresund (Horn- bæk). Dybden som Regel ganske ringe. Muligvis ogsaa paa denne Art er nogle Gange ved V. Norge og i Skagerak fundet den snyltende Isopod Li- riopsis (Liriope) pygmæa (Rathke). 5. Fam. Sylénidæ Boschma. Legemet ærte- eller ægformet, med Længde- aksen parallel med Værtens Akse. Stilken sidder paa Rygsiden, dvs. hvor Indvoldsmassen staar i Forbindelse med Kappen. Der er i den forreste Del af Rygsiden et Par Kappeaabninger, liggende t. h. og t. v. f. Medianplanet; de udvikles dog først hos de ældre Individer: Indre" Karakterer: "Kit kirtler uparrede, i den bageste Del af Indvolds- massen, i Bugsiden. Hanlige Kønskirtler ukendt; heller ikke kendes Dværghanner (se ovenfor S. 67). — Lever paa Rejer. Kun 1 Slægt, muligvis med kun 1 Årt. 1. Sylon Krøyer. Familiekaraktererne er Slægtskarakterer. 1. S.hippolytes M. Sars (Fig. 51, 5). Beskrivelse se under Familien. Længde henimod 10 mm; Farven gul, Rødderne gule. Den sidder under 150 Halen paa Rejer, oftest af Slægten Spirontocaris (= Hippo- lyte). Paa Grund af de forskellige Værter og sin (rime- - ligvis af denne Grund) varierende Størrelse og noget vekslende Form er den benævnt med adskillige Årts- navne, fra Drøbak i Oslofjord saaledes S. pandali M. Sars, påa Pandalus annulicornis; men rimeligvis er det hele kun 1 Årt. Larven se S. 102. Meget udbredt, navnlig i arktiske Have, Dybde 9— 200 m; langs Norge gaar den ind i Skagerak. Literatur til Cirripedierne. 1862, Anderson, John: On the Anatomy of Sacculina, with a Description of the Species. — Ann. Mag. Nat. Hist., ser. 3, vol. 9, 1862, S. 12—19. 1903, Berndt, Wilh.: Zur Biologie und Anatomie von Ål- cippe lampas Hancock. — Zeitschr. f. wiss. Zool., Bd. 74, 1903, S. 396—457. 1929, Bohart, R. M.: Observations on the attachment of Balanus crenatus Bruguiére found in the waters of Puget Sound. — The American Naturalist, vol. 63, 19209 S3S53 50 1927a, Boschma, H.: Uber europåische Formen der Gat- tung Sacculina. — Zool. Jahrb., Abt. f. Syst., Bd. 54, Jena 1927, S. 41—86. 1927 b, —: On the Larval Forms of Rhizocephala. — Ko- ninkl. Akad. Wet. Amsterdam, Proceeding, vol. 30, no. 2, 1927, S. 293—297. 1928, —: Rhizocephala. — The Danish Ingolf-Exp., vol. III, no. 10, 1928. 1931, —: On the Identity of Sacculina triangularis and Sacculina inflata. — Proc. Royal Soc. Edinburgh, vol. 51, pt. 1, no. 10, S. 64—70. 1922, Bray, W. 4A.: [Om Larveudviklingen af Balanus cre- natus], i: H. A. Gardiner "Modern Research on Anti- fouling Paints”. Education Bureau, Science Section, Paint Mfgs. Assn. of the U. S., Circ. No. 157, etc. 1912, Broch, Hj.: Die Plattenentwickelung bei Scalpellum stroemii M. Sars. — Kgl. Norske Vid. Selsk. Skr., 1912, No. 4, Trondhjem, S. 1—14. 1924, —: Cirripedia Thoracica von Norwegen und dem norwegischen Nordmeere. Eine systematische und biologisch-tiergeographische Studie. — Vid. Selsk. Skr., I, Math.-Naturvid. Klasse 1924, No. 17, Kri- stiania, S. 1—121. 152 1927, Broch, Hj.: Cirripedia. — Kikenthal-Krumbach, Handbuch d. Zool., Bd. 3, Berlin u. Leipzig" 1927, S. 503—552. 1870, Buchholz, R., se Miinter, Jul., & Buchholz, C. 1933, Ciurea, J., Monod, Théodore, et Dinulesco, G.)): Présence d'un Cirripéde Operculé sur un Poisson dulcaquicole européen. — Bull. Inst. Oceanogr. Mo- naco, no. 615, 1933. 1869, Claus, C.: Die Cypris-aenliche Larve (Puppe) der Cirripedien und ihre Verwandlung in das festsitzende Thier. Ein Beitrag zur Morphologie der Ranken- fuessler. — Schr. d. Gesellsch. zur Befårderung d. gesammt. Naturwiss. zu Marburg, Suppl.heft V, 1869, S. 1—17. 1851—1853, Darwin, Charles: A Monograph on the sub- class Cirripedia. Vol. 1: Lepadidæ, vol.2: Balanidæ. London, Ray Society. 1884, Delage, Yves: Evolution de la Sacculine (Sacculina carcini Thomps.), Crustacé endoparasite de Pordre nouveau des Kentrogonides. — Archives de Zool. Expér. et Générale, sér. 2, tome 2, Paris 1884, S. 417—736. 1914, Djakonov, A.: Ascothorax ophioctenis n. G. und n. Sp. Ein neuer Endoparasit aus der Gruppe der Asco- thoracidæ. — Travaux Soc. Impériale des Naturalistes de Pétrograde, vol. 45, Lief, 1, No. 4, 1914, S. 158— 165 (Russisk med Tysk Résumé). 1887, Giard, AÅ.: Sur la castration parasitaire chez PEupa- gurus Bernhardus Linné et chez la Gébia stellata Montagu. — Comptes Rendus Acad. Sci. Paris, tome 104, 1887, S. 1—4. 1887, —: La castration parasitaire. — Bull. Scientifique du Nord, vol. 18, 1887, S. 1—28 (= Parasitic Castration, and its Influence upon the External Characters of the Male Sex, in the Decapod Crustacea.— Ann. Mag. Nat. Hist., London, ser. 5, vol. 19, 1887, S. 325—345). 1888, — : La castration parasitaire, nouvelles recherches. — Bull. Scientifique de la France et de la Belgique, sér. 3, 1. année, Paris 1888, S. 1—34. 1904, —: Comment la castration agit-elle sur les carac- 1) Denne Afhandling er udkommet paa et saa sent Tidspunkt (15—3— 1933), at det foreliggende Arbejde var næsten færdigtrykt, saa at der ikke har kunnet tages Hensyn dertil. Den indeholder mange vigtige biologiske Oplysninger, bl.a. en fuldstændig Oversigt over alle de Dyr, hvorpaa Cirripedia Thoracica kan sætte sig fast. 153 téres sexuels secondaires? — Comptes Rendus des Séances et Mém, Soc. Biol., vol. 56: I, Paris 1904. 1894, Groom, Theodore A.: On the Early Development of Cirripedia. — Philosoph. Trans. Royal Soc. London, B, for the year 1894 (1895), vol. 185, S. 119—232. 1905, Gruvel, A.: Monographie des Cirrhipédes ou Théco- stracés. Paris 1905. 1911, Guérin-Ganivet, J.: Coritribution å Pétude systema- tique et biologique des Rhizocéphales. — Travaux Sci. Lab. Zool. et Physiol. Maritimes de Concarneau, tome 3, fase. 7, Concarneau. 1899, Hansen, H. J.: Die Cladoceren und Cirripedien der Plankton-Expedition. — Ergebn. d. Plankton-Expedi- tion der Humboldt-Stiftung, B. II, G, d, Kiel u. Leip- zig, 1899. 1925, —: Studies on Arthropoda, vol. II. Copenhagen. 1932, Hatton, H. & Fischer-Piette, F,: Observations et expériences sur le peublement des cétes rocheuses par les Cirripédes. — Bull. Inst. Océanogr. Monaco, no. 592, 1932. 1923, Hentschel, Ernst: Der Bewuchs an Seeschiffen. — Internat. Revue d. gesamt. Hydrobiol. u. Hydrographie, Bd. 11, 1923, S. 238—264. 1883, Hoek, P. P. C.: Report on the Cirripedia collected by H. M. S. Challenger. [Systematical part]. -— Challenger Exped., Zool., pt. 25, London 1883, S. 1—169. 1884, — : Report on the Cirripedia collected by H.M.S. Challenger. Anatomical part. — Smst., pt. 28, Lon- don 1884, S. 1—47. 1909, —: Die Cirripedien des nordischen Planktons. — Nordisches Plankton, Bd. 8, 1909, S. 265—331. 1927, Johnstone, Jas., and Frost, Winifred, E.: Analasma squalicola (Lovén): its general morphology.— Proc. & Trans. Liverpool Biol. Society, vol.41, 1927, S.29—91. 1848, Koren, J., og Danielssen, D.: Zoologiske Bidrag. — Nyt Magazin for Naturvid., Christiania, Bd. 5, 1848, S. 253—273 (S. 262—264: Beskrivelse af Larven til Anelasma squalicola (den kaldes dog Alepas sq.), med Fig.). É 1933, Korschelt, E.: Uber zwei parasitåre Cirripedien, Che- lonibia und Dendrogaster, nebst Ångaben tuber die Beziehungen der Balanomorphen zu ihrer Unter- lage. — Zool. Jahrb., Abt. f. Syst., Bd. 64, Heft 1, Jena 1933, S. 1—40. 1927, Kriiger, Paul: Cirripedia Thoracica der Dånischen 154 Gewåsser. — Vid. Meddel. Dansk Naturh. Foren., Bd. 84, København 1927, S. 11—16. 1927, Kriger, Paul: Cirripedia. — Die Tierwelt d. Nord- u. Ostsee, herausg. von G. Grimpe und E. Wagler, Leipzig 1927, Teil X d. (Lief. 8). S. 1—40. 1862, Miiller, Fritz: Die Rhizocephalen, eine neue Gruppe schmarotzender Kruster. — Archiv f. Naturgesch., 28. Jahrg., Bd. 1, 1862, S. 1—9. 1863, —: Die zweite Entwicklungsstufe der Wurzelkrebse (Rhizocephalen). — Smst., 29. Jahrg., Bd. 1, 1863, S. 24—33. y 1870, Miinter, J., und Buchholz, R.: Uber Balanus im- provisus Darw. var. gryphicus, Munter. Beitrag zur carcinologischen Fauna Deutschlands. — Mitteil. a. d. naturwiss. Verein v. Neu-Vorpommern u. Rugen, I, 1869 (1870), S. 1—40. 1932, Neu, Wolfgang: Das Vorkommen von Balanus im- provisus Darwin auf Helgolånder Seetonnen. — Zool. Anzeiger, Bd. 99, 1932, S. 143—49. 1921, Nilsson-Cantell, C. A.: Cirripedien-Studien. Zur Kenntnis der Biologie, Anatomie und Systematik dieser Gruppe..— Zool. Bidrag från Uppsala, Bd. 7, 1921, S. 75—398. 1926, —: Uber Verånderungen der sekundåren Geschlechts- merkmale bei Paguriden durch die Einwirkung von Rhizocephalen. — Arkiv får Zoologi, Bd. 18 Å, no. 13, Uppsala 1926, S. 1—21. 1927, —: Om några fynd av Balanus improvisus Darwin från fartygsbottnar i nordiska farvatten. — Fauna och Flora, Bd. 22, Stockholm 1927, S. 91—94. 1913, Norman, A. M.: Synagoga mira, a Crustacean of the order Ascothoracica. — Trans. Linn. Soc., Lon- don, ser. 2, Zool., vol. 11, 1913, S. 161—165. 1907, Pilsbry, Henry A.: The Barnacles (Cirripedia) con- tained in the collections of the U.S. National Mu- seum. — U. S. Nat. Museum, Bulletin 60, Washing- ton D.C. 1907. 1916, —: The Sessile Barnacles (Cirripedia) contained in the collections of the U.S. Nat. Mus.; including a monograph of the American species. — Smst. 93, le END D. C. 1916. 1906, Potts, F, A.: The Modification of the Sexual charac- ters of the Hermit Crab caused by the Parasite Peltogaster. — Quarterly Journ. Microscop. Science, New Ser., vol. 60, London 1906, S. 599—621. 1910, —: Observations on the changes in the common 155 shore-crab caused by Sacculina. — Proc. Cam- bridge Philosoph. Soc., vol. 15, Cambridge 1910, S. 96—100. 1925, Runnstrom, Sven: Zur Biologie und Entwicklung von Balanus balanoides (Linné). — Bergens Mus. Årbok 1924—25, Naturvid. Række, Nr. 5, Bergen 1925RSÆE 45! 1926, —: Uber die Plattenentwicklung von Verruca stroemia, O. Fr. Muller. — Smst. 1926, Nr. 6, S. 1—15. 1922, Schaper, P,: Beitråge zur Kenntniss der Cirripedia thoracica der Nord- und Ostsee. — Wiss. Meeres- untersuch., N. F., Abt. Kiel, Bd. 19%, 1919—22, ser 250 1906, Smith, Geoffrey: Rhizocephala. — Fauna u. Flora Golf. v. Neapel, 29. Monogr., Berlin 1906, S.1—123. 1918, Stephensen, K., og Ussing, Hj.: Krebsdyrene i Ran- ders Fjord. — A. C. johansen: Randers Fjords Natur- historie, København 1918, S. 325—350 (Cirripedier: S. 340—41). 1931, Tengstrand, G.: Balanus improvisus, något om dess forekomst i Gåta ålvs mynning. — Fauna och Flora, Stockholm 1931, Bd. 26, S. 108—112. 1876, v. Willemoés-Suhm, R.: On the Development of Le- pas fascicularis and the ,,Årchizoéaf of Cirripedia. — Philosoph. Transact. Ray Soc., London 1876, vol. 166, S. 131—154. Prof., Dr. H. Boschma, Leiden, har været saa elsk- værdig inden Trykningen at læse Afsnittet om. Rhizo- cephala og tilføje nogle hidtil utrykte Oplysninger. Navnefortegnelse. (Synonymer er trykt med Cursiv). I. Klasser, Ordener, Familier, Underfamilier, Slægter og Underslægter. Side AC HOI SENE ae DES FÆSs 48, 50 ACrOfMO ra eier Eee 127 AlCiIDPE REE ERR Ar SENER 1127 Amm other ea LER - 48 Ammotheidæ ..::..:.. 2. 47 AN AD NI SE ESS ASER 40 Anelasma re ETT: 114 ÅAnoplodactylus er sees 40 Å Dele SE SSR KNR DERE RD. 148 APO ERNE STE ESS 103 Ascothoraciea rer sr 130 ÅSCONORAX LEES 131 Bålanidæ oe SKRGEEER 117 Balaninæ FE rese Ar kr Balanomorpha .......... 115 Bålanuse SS RS SON 118 Chætonymphon ..... ERR VO Chilophoxide eee 45 Chilophoxuseees eee 45 Chiron are DER KANDE 120 Eltham alderen 116 Chfhamalus esset 1807 Cirripe dia ae KN KA STI Giuripedier EAR 57 Clistosaecid æren 148 CliStoSs Teens ere 148 Colossendeidæ ......... 53 Colossendeis rare 54 Conchoderma .......... 113 Side Cordylochele....... Ea RUDD) Coronula 5:55 eee 126 Coronuline re 126 Drepanorchis........... 144 Endels 12555 DERE EEN 45 Eubalanus.. 119, 123, 124, 125 Eurycyde FS see 50 Havedderkopper ........ 3 Langhalse re 105 Lepåadidæ 7 eee 107 Lepadomorpha.......... 105 Lepas 3517 2 eee 108 Lernæodiscidæ.......... 145 Eernæodiscus renee 146 Megabalanus....... 124, 125 Nymphon SEER 19 Nymphonidæ........... 18 Pallene 5 Seer 32 Pallenidæ 2 ORNE 3 Pantopoda 5355 Ree 3 Pedunculaia eee 105 Peltogaster eee 140 Peltogastridæ ss see 140 Phoxichilidæ Fess 45 Phoxichilidiidæ ......... 38 Phoxichilidium ......... 39 PRoXiehilus KE RERREsR 37 PROoxichilus 2 ore 45 Podosomata............ 3 157 Side Side Proteolepas meeen KOS 0 ES emibalarus ere 121 Pseudopallene see seer SOR KES YA ODS AE ÆRE SØRENS: 149 Byenogonida kreere SEES YIONId ES AR EPSON 149 Pyenoson deres meer SME VESYN IO FAN ER ENE ESERE 131 Byenogonider seere SER Synagogidæ see SEER ES: 130 Pyenogon um se ene SM EEN OLAI CASE Le RE SER SE 104 Rankefødder eres renee 57 | Thoracica Balanomorpha.. 115 ROizZOCEp ale 132 —= Lepadomorpha . 105 SAC ONS SENER Re 142 — Verrucomorpha. 114 Saeima sr SNE LÆS RET ran guluis es SR 146 Sacetlinidæe serene LÆS KH SVErr Cas er SE RER 1865 SADEL dr ERE ER TOSH MVEerrncomorpha serene ks Sal pe MEE ESKE KOG Lee HE ART KOS 2 50 ISÆR tEr Side Side amplifrite sei ss KSF hammer SEES EEEDE 120 ANAL TA SEE SNORRE LOD HO RE AE Sa REE DENE 111 ANSETE ASE SE SR Ar VAR EZRA MID PO lytte SEE 149 AUF Er DE SSR IEKSEE SIE tID ES LE REEL SE AOR 30 Balanoidesr SEE 5 FAE Fart mee SR RS ES ANES) Sl Balanits; 3 Eee DKG IEKOE HIM pro Vis Us er ES 123 bivngeta. 2, "SEERE 103, 104 Inflå tar: «SENSE, BR egt 144 brevirostret (Nymphon) FR E2SE Bim sole ES EN 147 brevirostrisk (ballerne) FRE SS | Fævis ae ERE NES 50 CAT SN IE SR SEERE FASE Tampa sst SERRA SES 129 GIF ULATISE SAREEN Av re: SM ERlE pt oche les FARE EERERES 25 CEASSIFOS ESS ERNE ESS ISSN OT ALE rs FE ERNE ESS 52 CLENALUS ES SEE KRÆ RJ onsicolist ERR 35 dradem ass REE DE IØ Tonsimanuns rese, 28 discoldea REE ÆRES Eg: BAI ION DI FARS ENE SEE RANE: 28 TO MEE REE EN SEDs ASE IFM ARNE Er ER SER 28 EXIST S 3 ERE SER SES Eg LÆ AS TRICFOSTOM ASE HEE SS 141 fa seledlaris FEE re TOVE RE SEES SFS Sr sale STED 24 FEM Or ate ERR REE AO BEM UNI ÆRE FEAR 146 SALA ORNE RE Es LÆGE Rn le ta es US SES 145 FØL O IL URAL DN UESEEEREEE IE Ale REE SOF KMIGTES CEN SE rer gen f25 gracile (Nymphon g., Leach) 24 | obesum ............... 107 gracile (Nymphon g., H. J. OP IO TED IS ENE er 131 Hansen) eee PM paguri (Clistosaccus, Apel- gracile (Nymphon g., G.O. TES) RE RE are SENE 148 BEES AFS)G SEK SE SERENE: 23 | paguri (Peltogaster)...... 141 STA CIUDES Ser Ree Es ZOO R panda re se SEE GEN 150 Side PBECtIN At Ar URE SEE EM AE 112 Petrol aus REE SS ETS 42 POTCAVUS EA SE 3 SE SØN 119 PrOobosStid east SENE DERES 54 BIOGAS Hs San, ADR 33 PYEMæUS RES MES SNERRE 42 Fermæ sen ERE Se Rag 126 FUD EUT ES MO TR SK SEERE RE 21 SCALD SRI ED US EA ER re 106 seplentriondle SR og SPIMIPES KEE ENS NE ERE 38 spinosissimum.......... 29 spinosum (Chætonymphon) 29 spinosus (Phoxichilus) ... squalicola stellatus stroemi (Nymphon)...... stroemi (Scalpellum) stroemia (Verruca) sulcatus LAND ILAFIS ARENAER typhlops virgatum vulgare e eee erb es KÆRE REE SEE KE OIO so III, Larver. Side Alcippe Ham pas eee 96 Anelasma squalicola ..... 87 ADORE ENE 5 NE ber 102 Balanus balanoides...... 94 == crenatus se re 91 — improvisus ..... 92 Chthamalus stellatus..... 90 Clistosaccus paguri...... 102 Conchoderma virgatum..." 85 Drepanorchis neglecta .... 101 JEepaskanatitera ere 80 Lepas fascicularis pectinata Lernæodiscus Peltogaster paguri sulcatus Sacculina carcini neglecta Scalpellum scalpellum. ... stroemi Sylon hippolytes Verruca stroemia sus era Fe Se. ' i ” ør == ark: . es SEE kl Seer kande srt LER LEES Fa ve SVENS id å & gg « mm ter ser der e: EN z bragt. rå STAR EST "Fg 5 & 312 RE ms Eg rede 24— bages f Serre: SENSE harer se RRS 2 BR Da oser > ; frå z ørn: DRE eee ry DR gede mr my ære er lg E RSS gnÉ SER i 7 Art væg v47 ik re FE reg brkeksst mr at Så ; REDET SSL or Pot " ESKE ere sk23- na sr ER FS > 155 mr 7 MØN