DANMARKS 
FAUNA 
40 


AD; '$. JENSEN 
OG R; SPÅARCK 


BLØDDYR 


SALTVANDS- 
MUSLINGER 


DANMARKS FAUNA 


ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN 


MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF 


DANSK NATURHISTORISK FORENING 


AD. S. JENSEN oc R. SPÅRCK 


EBLØDDYR 


IL. 
SALTVANDSMUSLINGER 


MED 175 AFBILDNINGER 


G. E. C. GADS FORLAG — KØBENHAVN 
1934 


BIANCO LUNOS BOGTRYKK 


Muslinger. 


(Lamellibranchiata, Bivalvia, Pelecypoda, 
Acephala). 


Muslinger er en Klasse af Bløddyr, som er 
let kendelige paa det symmetriske Legeme, 
der er omgivet af en stor Hudfold, Kappen, og af 
en oftest veludviklet to-klappet Skal, samt paa, 
at et særligt fra Kroppen afsat Hoved mangler. 


Ydre Bygning. Det mest iøjnefaldende ved 
Muslingernes Ydre er Skallen, som tillige spiller 
en stor Rolle for Bestemmelsen. Skallen afsondres 
af den ovenfor nævnte Hudfold, Kappen, ligger 
tæt op til denne og er ligesom den to-klappet. De 
to Halvdele, den højre og venstre Skal, er som 
Regel Spejlbilleder af hinanden, og man taler 
da om æquivalve Skaller. Der er dog en hel 
Del Eksempler paa, at de to Skaller er uens, in- 
æquivalve. Skallerne, som er mere eller min- 
dre hvælvede eller bugede, har i de fleste Til- 
fælde hver et fremstaaende Parti, Bukkelen 
eller Umbo (Fig. 2, 1; Fig. 3u; Fig. 4 bu), der er 
Skallens ældste Del, og i hvilken Larveskallen 
som Regel kan erkendes. Umbo sidder i en Del 


1? 


4 


Tilfælde midt paa Skallens Rygrand, Skallen er 
da æquilateral; sidder Umbo ikke paa Skallens 
Midte, er Skallen inæquilateral, hvilket er det 
hyppigste. Umbo sidder da hos de fleste Arter 
nærmest Forenaen. Umbo er mere eller mindre 
bøjet, Spidsen peger i de allerfleste Tilfælde frem- 
ad, i enkelte dog bagud. Skallen har paa den 
øverste Rygrand, lige under Umbo, nogle tandlig- 
nende Fremspring og Lister, Hængslet (Fig. 1—2, 
Fig. 4 h). De enkelte Fremspring, Hængseltænderne, 


Fig. 1. Taxodont Hængsel. 1 Hængseltænder. 2 Indvendigt Baand. 
(Efter Lang). 


fra de to Skalhælvter griber ind imellem hver- 
andre og bidrager til at holde de to Skaller i sam- 
me Stilling i Forhold til hinanden. Hos nogle 
Grupper bestaar Hængslet af en lang Række ens- 
artede Tænder (Fig. 1), i hvilket Tilfælde Hængslet 
betegnes som taxodont. I Modsætning hertil 
staar det heterodonte Hængsel (Fig. 2, Fig. 4), 
hvor Tænderne er uensartede og tilstede i ringe 
Antal. De Tænder, der sidder lige under Umbo, 
benævnes Kardinaltænder (Fig. 2, 3), medens 
de som oftest listeformede Tænder, der sidder 
paa begge Sider af Umbo, benævnes Lateral- 
tænder (Fig. 2, 4), henholdsvis forreste og bage- 


5 


ste. Hængslet betegnes endelig som desmodont 
(Fig. 147), naar Kardinaltænderne i den ene Skal 
er sammensmeltede, saa de danner en Plade. Der 
er desuden flere andre Typer af Hængsler, som 
dog ikke er repræsenterede hos danske Saltvands- 
muslinger. Medens Hængslets Opgave er at holde 
Skallerne i en bestemt Stilling i Forhold til hin- 
anden, er det Baandets (Ligamentets) Funktion 
at aabne Skallerne, naar disse ikke holdes sammen- 


Fig. 2. Heterodont Hængsel. I Umbo, 2 Baand, 3 Kardinaltand, 
4 Lateraltand. (Efter Lang). 


lukkede af Lukkemusklerne. Baandet (Fig. 1—4) 
bestaar af to Dele, et ydre Lag, der er en Fort- 
sættelse af Skallens yderste, oftest brunlige Con- 
chiolinlag (se nedenf.), og et indre, større, elastisk 
Lag, det saakaldte Resilium, der udfører Baan- 
dets egentlige Funktion, idet denne elastiske Masse 
er sammenpresset, naar Skallerne- holdes lukkede, 
medens den udvider sig, saa snart Lukkemuskler- 
nes Træk ophører, og herved rent mekanisk presser 
de to Skalhælvter fra hinanden. Hos nogle Mus- 
linger er dette Baand synligt udvendigt paa Ryg- 
siden mellem de to Skaller, bagved Umbo (Fig. 3, Li); 
man taler da om udvendigt Baand. I andre Til- 


6 


fælde er det skjult mellem de to Skallers Ryg- 
rand, Baandet betegnes da som indvendigt (Fig. 1,2). 
Undertiden omgives Baandet af et lille, aflangt, 
nedtrykket Parti i Skallerne bagved Umbo; dette 
Parti betegnes som Area (Fig. 3, a). Foran Umbo 
findes ogsaa i mangfoldige Tilfælde et tydelig af- 
grænset, hyppigt hjerteformet Parti 
i Skallerne; dette betegnes som Lu- 
nula (Fig. 3, Ia). | 
Skallen er opbygget af flere Lag. 
Yderst findes det saakaldte Perio- 
stracum (ogsaa betegnet med de 
misvisende Navne Cuticula, Epider- 
mis eller Overhud), der udelukkende 
bestaar af Conchiolin. Dette Lag, 
Fig. 3. Skal set som afsondres af Kapperanden, er 
fra Rygsiden. å : i 
a Area, li Baand, Oftest brunligt. Paa gamle Skaller 
i ng kan det mangle. Indenfor Periostra- 
(Efter Cooke). cum følger Prismelaget, der be- 
staar af Kalkprismer, der staar lod- 
ret paa Skaloverfladen. Ogsaa' dette Lag afsondres 
af Kapperanden. Endelig findes inderst inde Perle- 
morslaget, der ligeledes bestaar af kulsur Kalk; 
det afsondres fra hele Kappens Overflade og er 
almindeligvis elfenbenshvidt, sjældnere perlemors- 
skinnende eller rødligt. Hos enkelte Muslinger 
kan Skallen være mere eller mindre reduceret, 
saaledes at den kun dækker en Del af Dyret, der 
da ikke er i Stand til at trække sig ind i Skallen. 
I saadanne Tilfælde kan der foruden den egent- 
lige Skal dannes saakaldte akcessoriske Skaller. I 


7 


Perlemorslaget paa Skallens Inderside ses Mærker 
efter Lukkemusklerne (Fig. 4 m) samt oftest Mærke 
efter Kapperandens Tilhæftning, Kappelinien 
(Fig. 40). Hos Muslinger, der har Aanderør, som 
kan trækkes ind, danner denne Kappelinie bagtil 
en Bugt, Kappebugten. Paa Skallens Inderside 
eller i Kapperanden kan der nu og da dannes 


I 


Fig. 4. Muslingeskaller, set fra Indersiden, ÅA uden, B med Kappe- 
bugt. b Baand, bu Umbo, h Hængsel, I Kappelinie, m Lukke- 
muskelmærker. (Efter Boas). 


Perler, idet Muslingen udenom en Snylter, et 
Sandskorn eller andet Fremmedlegeme afsondrer 
Skalsubstans. Saåfremt Perlen har en nogenlunde 
Størrelse, Glans og regelmæssig Kugleform, kan 
den have ikke ringe Handelsværdi. Der er dog 
ingen danske Saltvandsmuslinger, der frembringer 
Perler af særlig Værdi. Undertiden kan man i 
Østers finde ret store, kuglerunde, hvide Perler, 
der dog mangler de ægte Perlers Glans. I de Blaa- 
muslinger, som lever paa lavt Vand, findes der tit 


8 


mange smaa blaalige Perler; heller ikke de har 
dog nogen merkantil Betydning. 

Indenfor Skallen findes en fra Dyrets Rygside 
udgaaende, meget veludviklet Hudfold, Kappen, 
der som to Blade eller Forhæng, det højre og 
venstre Kappeblad, hænger ned og dækker Krop- 
pens to Sider. Kappen er som oftest tynd, dog 
med en fortykket, tit med Frynser og Sanseorganer 
besat Rand, som med Muskler er fæstet til Skal- 
lens Inderside, hvor den danner den ovennævnte 
Kappelinie. I mangfoldige Tilfælde er de to Kappe- 
blade mere eller mindre sammenvoksede paa Bug- 
siden, saaledes at der dannes en Hulhed mellem 
Kappebladene og Kroppen. Denne Hulhed, Kappe- 
hulen, staar paa forskellig Maade gennem Aab- 
ninger i Forbindelse med Omverdenen. I det 
simpleste Tilfælde er der en større Aabning, 
hvorigennem Foden strækkes ud, og hvorigen- 
nem Vandet gaar ind til Gæller og Mundaab- 
ning, og en mindre helt bagtil, hvorigennem Eks- 
krementer og Vand gaar bort (Fig. 5 C). Under- 
tiden er der tre Aabninger i de sammenvoksede 
— Kappeblade, en forreste større for Foden og bag- 
til to, een for det indstrømmende Vand og, aller- 
bagest, een for det udstrømmende (Fig. 5 D). De 
to sidste Aabninger ligger oftest tæt ved hin- 
anden, og i nogle Tilfælde er den bageste Del af 
Kappen forlænget enten til to Rør eller til eet 
langt - Rør, Siphonen eller Aanderøret paa 
hvis Spids de to Aabninger da sidder (Fig. 5 E—F). 
I nogle Tilfælde' er der endog 4 Aabninger, idet 


9 


der mellem Aabningen for Foden og Aanderøret 
er en lille fjerde Aabning (Fig. 5 F ved 6a). Inde 
i Kappehulen mellem Kroppen og Kappebladene 
sidder Gællerne (Fig. 6 br). I nogle Tilfælde be- 


Fig. 5. Forskellige Former for Kapperandenes Sammenvoksning 
hos Muslingerne. A Kapperandene er helt fri. B Kapperandene er 
fri, men lægger sig visse Steder op til hinanden, saa der frem- 
kommer 3 Aabninger. C Kapperandene sammenvokset eet Sted, D to 
Steder, E Kapperandene sammenvokset paa en lang Strækning, to 
Siphoner, F 4 Aabninger ind til Kappehulen, een Siphon. — I, 2 
og 3 Sammenvoksningssteder, 4 Udstrømningsaabning, 5 Indstrøm- 
ningsaabning, 6 og 6 b Aabning for Foden, 7 Foden. (Efter Lang). 


staar hver Sides Gæller af to Rækker simple Blade; 
sædvanligvis er disse Blade dog blevet til lange, 
ombøjede Traade, der er sammenvoksede saaledes, 
at hver Sides Gæller bestaar af to gennemhullede 
Plader. Man kan paa en Maade sammenligne en 
Musling med en Bog, yderst er Bindet, Skallen, 


10 


og derindenfor ligger saa Kappebladene og Gæl- 
lerne ganske som Bogens Blade. 

Inderst inde, indenfor Gællerne, ligger Dyrets 
egentlige Krop. Denne udgør ofte kun en ret 
ringe Del af dets samlede Rumfang. Fra Kroppens 
Underside udgaar Foden (Fig. 6f), der dog kan 
mangle hos en Del Muslinger. Foden kan være 
af forskellig Form; undertiden er den blot en 
sammentrykt Køl langs Kroppens Underside, under- 
tiden kan den være tungeformet fremtrukket, eller 
den kan være lang og knæbøjet. Den kan være 
af betydelig Størrelse, men ogsaa ganske lille. 
Den bevæges dels ved Blodfyldning, dels ved 
Muskler. Hos enkelte Grupper er Foden forsynet 
med en skiveformet Saal. Meget iøjnefaldende hos 
de fleste Muslinger er Lukkemusklerne (Fig. 6m 
og m'), ved Hjælp af hvilke Dyret kan holde Skal- 
lerne sammen. Disse Muskler gaar paa tværs af 
Dyret fra Skal til Skal. Som oftest er der to Lukke- 
muskler, een i den forreste Del af Dyret, een i 
den bageste. De to Lukkemuskler kan være af 
omtrent ens Størrelse, undertiden er dog den for- 
"reste mindst, i enkelte Tilfælde mangler den for- 
reste helt. Lukkemusklerne bestaar af to Partier, 
et lysere med glatte Muskler og et mere rødligt 
farvet bestaaende af tværstribede. De to Partier 
har forskellig Funktion, det tværstribede tjener 
til at lukke Skallerne sammen, det glatte til at 
holde dem lukkede. 

I Kroppens forreste Ende sidder Munden — 
idet som nævnt et særligt fra Kroppen afsat Ho- 


11 


ved mangler. Den har Form som en Tværspalte 
og er i Almindelighed omgivet af Læbeflige 
eller Læbepalper, to som Regel tilspidsede, tre- 
kantede Flige paa hver Side. Munden mangler 
saavel Kæber som Tænder og Tunge. 

Udvendig synlige Sanseorganer er kun udviklet 
i meget ringe Grad; hos nogle faa Former findes 
simple Øjne paa den forreste Del af Kroppen, hos 
andre, som Slægterne Pecten og Årca, findes kom- 
plicerede Øjne paa Kapperanden, hos den sidst- 
nævnte Slægt er de sammensatte paa noget lig- 
nende Maade som hos Insekterne. Hos de fleste 
Muslinger mangler Øjne dog fuldstændig. Under- 
tiden findes i Kappehulén et særligt til Lugte- 
organ omdannet Hudparti. Paa Kapperanden eller 
omkring Aanderørets Aabning findes der hyppigt 
Føletraade. En udvendig synlig Kirtel er Byssus- 
kirtelen, der hos en Del Muslinger findes paa 
"Fodens Underside eller bagved Foden. Det er en 
Fure eller Indsænkning, i hvilken der findes en 
Mængde encellede Kirtler, som afsondrer en horn- 
agtig, traadet Masse. Ved Hjælp af disse Byssus- 
traade kan Dyret enten fæste sig til Sten, Pæle 
o. Ilgn. eller sammenspinde Tangstumper, Skal- 
rester, Grus 0. s. v. til saakaldte ,Rederf. 


Indre Bygning (Fig, 6). Fra Munden fører et kort 
Svælg ind til Maven, hvorfra atter udgaar en Tarm, 
der oftest har et meget bugtet Forløb og undertiden naar 
helt ned i Foden. Endetarmen ligger oppe under Ryg- 
siden, og Gataabningen findes ovenover eller bagved 
den bageste Lukkemuskel. I Tarmen eller i en Blindsæk 
fra Maven ligger den saakaldte Krystalstift, en stav- 


12 


formet, klar, ret fast Gelémasse, som rager ind i Maven. 
Denne Krystalstift befinder sig i stadig roterende Be- 
vægelse; den opløses i den Ende, der rager ind i Maven, 
og nydannes til Stadighed i den modsatte... Naar Mus- 
linger ligger over Vandet, gendannes Krystalstiften ikke, 
hvorfor den i saadanne Tilfælde efterhaanden forsvinder. 


Fig. 6. Skema af en Muslings indre Bygning. a Gataabning, br 

Gæller, e Hjerneganglie, e Endetarm, f Fod, fg Fødganglie, g Køns- 

organer, g' Kønsaabning, h Hjertekammer, i Indvoldsganglie, k 

Krystalstiftens Blindsæk, I Fordøjelses- og Opsugningsorgan, m for- 

reste, m! bageste Lukkemuskel, ma Mave, n Nyre, n' Nyreaabning, 

.0.Mundaabning, p Kappehule, pd Pericardialkirtel, pe Hjertesæk, 
v Forkammer. (Efter Boas). 


Omkring Mave og Tarm findes et stort grenet Organ, 
den saakaldte Lever, der dog rettere burde betegnes som 
Fordøjelses- og Opsugningsorganet, idet saavel 
den egentlige Fordøjelse som Fødens Opsugning foregaar 
her. Hjertet ligger paa Rygsiden; det bestaar som oftest 
af to Forkamre og et Hjertekammer, der som Regel er 
ringformet og omslutter Endetarmen. Nyrerne er hyp- 
pigst et Par simple rørformede Organer, der med den 
ene Ende aabner sig i Hjertesækken, med den anden paa 


13 


Kroppens Sider. Nervesystemet bestaar af nogle Gang- 
liepar: Hjernegangliet tæt bag ved den forreste Lukke- 
muskel, Indvoldsgangliet tæt ved den bageste Lukke- 
muskel, og endelig et Fodganglie, samt en Del Nerve- 
strenge, der forbinder disse. Saakaldte ,, Høreblærer" 
(,Otocyster"), der i hvert Fald fungerer som Ligevægts- 
organer (Statocyster), findes hos mange Muslinger. Af indre 
Kirtler findes tæt ved Hjertet en saakaldt Pericardial- 
kirtel, der vistnok har en lignende Opgave som Nyrerne. 

Forplantning. Muslingerne er for Flertallets Ved- 
kommende særkønnede, dog .er forskellige Former for 
Tvekønnethed ret udbredt. Saavel Æggestokke som 
Testikler er stærkt grenede Organer, der findes uden 
om Fordøjelseskanalen (Fig. 62) og ofte strækker sig ned 
i Foden, hos nekelte Slægter endog ud i Kappen. Køns- 
organerne udmunder tæt ved eller sammen med Nyrerne 
(Fig. 62"). Hos de Former, der er tvekønnede, dannes Æg 
og Sæd som Regel i samme Kønsorgan, dog har en enkelt 
tvekønnet Gruppe (Lyonsia og nærstaaende) adskilte Ægge- 
stokke og Testikler. Hos Muslinger findes ingen Parrings- 
organer, og der forekommer ikke nogen Parring. Som Regel 
udgydes Æg og Sæd i Vandet, hvor Befrugtningen da fore- 
gaar. Hos nogle Former trænger dog Sæden op i Ægge- 
stokken og dens Udførselsveje, hvor Befrugtningen da 
finder Sted; hos saadanne Former foregaar Ægkløvningen 
undertiden i Moderdyrets Kappehule. 

Larveudvikling (Fig. 54, 131, 139, 154, 163). Næ- 
sten alle Saltvandsmuslinger gennemgaar en Forvandling, 
idet de har et fritsvømmende Larvestadium. Disse Larver 
er forsynede med en klar, tynd Skal og et stort, fimre- 
klædt Svømmesejl og har iøvrigt en veludviklet Tarm- 
kanal, Lukkemuskler, ,, Høreblære" og undertiden en Øje- 
plet. Larverne lever af meget smaa, mikroskopiske Grøn- 
alger, Flagellater og lignende Organismer. De fleste Mus- 
lingelarver er ganske smaa, som Regel ”/1o til "/5 Milli- 
meter. Efter nogle faa Dages, højst nogle Ugers, Omkring- 
svømmen udvikles der en Fod hos Larven, og denne gaar 


14 


nu over i et Bundstadium, hvor den begynder at danne 
den karakteristiske Kalkskal. 

Levevis. Saltvandsmuslinger findes i Havet i næsten 
alle Dybder, fra Tidevandszonen og helt ud til flere Tusind 
Meters Dybde. Adskillige Arter. gaar langt ind i Brakvand ; 
derimod kendes der saa godt som ingen Eksempler paa, 
at en Muslingeart findes baade i Ferskvand og i rigtigt 
Saltvand; i danske Farvande haves der ikke noget saadant 
Tilfælde. De fleste Muslinger sidder nedgravede i Dynd 
eller Sand, andre sidder fæstede til Klipper, Sten, Pæle 
o. lgn. ved Hjælp af Byssustraade. Nogle faa Arter kan 
bore i Sten eller Træ. Muslingernes Bevægelighed er 
ringe; ganske enkelte kan svømme, men de fleste graver 
og kravler ganske langsomt af Sted ved Hjælp af Foden, 
og nogle er helt ude af Stand til at bevæge sig som voksne 
Individer. Enkelte Muslingeslægter er Rovdyr, de aller- 
fleste lever dog af mikroskopiske Alger og andre Mikro- 
organismer eller af henfaldende Organismer, det saakaldte 
Detritus. De fleste Arter bliver kun faa Aar gamle. lIøv- 
rigt vides der ikke synderlig meget om de fleste Salt- 
vandsmuslingers Levevis. 

Økonomisk Betydning. Ikke faa Saltvandsmus- 
linger tjener til Føde for Mennesker; i danske Farvande 
gælder dette Østers og Blaamusling, den sidste finder 
tillige Anvendelse som Agn. I sydligere Have har visse 
Arter Betydning ved at levere Perlemor og Perler. Der 
"drives derfor adskillige Steder ikke ubetydelige Fiskerier 
efter Muslinger. — Endel træborende Arter gør megen 
Skade ved at bore i Bolværker, Pæle o. s. v. 

Der kendes i alt ca. 5000 nulevende Muslingearter, 
hvoraf dog ca. 1000 hører til den i Ferskvand levende Fa- 
milie Unionidæ. Af de øvrige Familier er derimod langt den 
overvejende Del Saltvandsformer. Op mod 200 lever eller 
har i Kvartærtiden levet i danske og tilgrænsende Far- 
vande. De danske Saltvandsmuslinger har ikke tidligere 
været Genstand for en alle Farvandene omfattende Be- 
handling. Årternes Udbredelse inden for Skagen har været 


behandlet af C.G. Joh. Petersen i ,,Det videnskabelige Ud- 
bytte af Kanonbaaden Hauchs Togter i Aarene 1883—86", 


15 


og senere er der givet en kortfattet Oversigt af Severin 
Christensen i ,,Flora og Fauna" 1905 (med Tillæg 1908). 


Der er ikke almindelig Enighed om det System, efter 
hvilket Muslingerne bør ordnes. Ofte anvendes Gællernes 
Bygning som Grundlag, idet Former med simple, fjer- 
formede Gæller anses for de oprindelige og primitive. 
Andre Systemer lægger mere Vægt paa Bygningstræk 
hentet fra Skallen. I den foreliggende Bog — hvori der 
af praktiske Grunde kun behandles Saltvandsformer, og 
hvis Formaal særlig er at tjene til Bestemmelse af de 
danske Arter — vil der af Hensyn til dette Formaal blive 
fulgt et System, der i det væsentlige hviler paa Skallens 
Bygningsforhold. 


Bestemmelsestabel over de danske Muslingefamilier”). 
1. Hængslet bestaar af en Række ensartede Tæn- 


deri (tax dont) sr rn gr BRS DS SS RESEDE PR 
Hænssletiikkertaxo da re Ee 5. 

2. Hængseltænderne i en under Umbo vinkelbøjet 
LINSE 5 EEN REDE SS SKO SEE SEES RS SES ORDREN 3 


Hængseltænderne i en ret eller svagt buet Linie 4. 
3. Skallen kredsformet eller trekantet, Umbo bag 
NMN dte ET en Nucålidæ S. 18. 
Skallen aflang, Umbo foran Midten.. Lédidæ S. 25. 
4. Hængslet med en Baandgrube.. Limépsidæ S. 40. 


Hængslet uden Baandgrube......... Årcidæ S. 36. 
Sane ene Ed k ke mus KE re er 6. 
kone ukke mus RE Es ORE Bl. 9. 


6. Højreskallen med Udsnit, Venstreskallen med 
to- eller tredelt Muskelmærke.. Anomiidæ S. 49. 
Højreskallen uden Udsnit, Venstreskallen med 


Ude MUS kel mær er re 7. 
T. Skallen bladet, uregelmæssig, ofte fastkittet til 
Undertaget ESS ER ans Ostréidæ S. 41. 


Skallen regelmæssig, ikke bladet, fasthæftet 
med Byssus eller fri, ikke fastkittet til Under- 
Karet) EST eN SL SE KEN RE Eder 8. 
8. Skalhøjde og -længde ikke meget forskellige, 
Umbo lille, Baandet indvendigt... Pectinidæ S. 52. 
Skalhøjden betydelig større end Længden, Umbo 
ret stor, spids, Baandet udvendigt... Limidæ S. 66. 
1) I denne Bestemmelsestabel er alle danske Muslingefamilier, ogsaa 
de i Ferskvand forekommende, medtaget. 
2?) En Kammusling, Pecten pusio, kan som ældre sidde fastkittet til 


Underlaget, men vil altid kunne kendes fra en Østers paa den radiære 
Skulptur. 


10. 


me 


12: 


13: 


14. 
15. 


16. 


17. 


18. 


19. 


20. 


16 


Forreste Lukkemuskel ganske lille, Umbo nær 
denftilspidsederKorende eee 10. 
De to Lukkemuskelmærker nogenlunde lige 
store 
Et indvendigt Skillerum (Septum) nær Umbo 
Mangen EL Eg UNS ØER Mytilidæ S. 70. 
Et indvendigt Septum findes, Ferskvandsformer 
Dreissensiidæ. 
Hængslet med korte Tænder foran, lange Tæn- 
der bag Umbo eller uden Hængseltænder, i 
saa Fald med stærk indvendig Perlemors- 
glans, Periostracum grønlig eller brunlig, alle 
Arter i Brakvand eller Ferskvand.... Unibnidæ. 
Hængslet med Kardinaltænder under Umbo og 
ofte Lateraltænder foran og, bagved eller helt 
uden Tænder, men i saa Fald mangler Skal- 


len indvendig stærk Perlemorsglans........ 12. 
Kappebugt mangler eller er utydeligt udviklet; 
Skallensikke tre fliget 7 ERE SON SEER 13. 
Kappebugt veludviklet eller, om ingen Kappe- 
bugt er tilstede, Skallen trefliget .........…. 28. 
Det forreste Lukkemuskelmærke smalt og stærkt 
forlænget i Skallens Højderetning.......... 14. 


Forreste Lukkemuskelmærke ikke paafaldende 
forlænget, de to Lukkemuskelmærker nogen- 
lunde Ens RSD NE NA RE RER ESSEN ERR 5: 

Baandet synligt udvendigt........ Lucinidæ S. 93. 

Baandet ikke synligt udvendigt Montacutidæ S. 98. 

Lukkemuskelmærkerne begge smalle, Skallerne 


med Folder bag Umbo ....…. Thyasiridæ S. 89. 
Lukkemuskelmærkerne kredsformede, Skallerne 
uden”Folder”bag ”Umb ORE FREE 16. 
Lukkemuskelmærkernes Yderrand i Fortsættelse 
afekappelingen eee Diplodåntidæ S. 87. 
Lukkemuskelmærkernes Yderrand ikke i Fort- 
sættelse aftkappelingens eee 17. 


Skallerne stærkt konvekse med en udpræget 
næbagtig Forlængelse bagtil Cuspidariidæ S. 191. 
Skallerne uden udpræget næbagtig Forlængelse 18. 


Baandet indvendigt, aflang Skalform.......... 19. 
Baandet udvendigt eller lidet udviklet, i saa 
Faldkkredsformedet Skaller eee 20. 
Denkenet Skal heltiladsee eee Pand&ridæ S. 183. 
Begge Skaller hvælvede, Skallen ofte sand- 
INKFUST EL ERE 55 12 Ea ner SEE Lyonsiidæ S. 185. 


Skallen meget tynd, uden udpræget Perlemorslag 21. 


Palle 


PAPA 
23. 
24. 


25: 


26. 


Pille 


28. 
29. 


30. 


31. 


17 


Skallen ikke særlig tynd, indvendigt tydeligt 
Redemorslags 5 I SEERE ER 1 då) FØR LEAR 22. 
Umbonernets maar Leptonidæ S. 96. 

Umbonerne forholdsvis store, indadkrummede 
KEE Ltrdæ sele 
Skallen uregelmæssig, fastsiddende Chåmidæ S. 101. 


Skallenkikketuteselmæs So eee 23 
Umbolspiralforme eee Isocardiidæ S. 113. 
Un boRikkeEs pir aKor me ER 24, 


Kegleformede Kardinaltænder, radiær Skulptur 
CGardiidærsel 02! 
Ikke kegleformede Kardinaltænder, ingen radiær 


SER SEE Fe SEE EET ER SEE GELSE SELE SUNS EESE PXE 
Areakostbunulaftiilstede seere Astårtidæ”") S. 82. 
Aeon ark ke dvale eee re 26. 
Skulpturen bestaar af Punktrækker PoromyidæsS. 194. 
Skulpturen anderledes Se EN PT. 
Meget tykskallet, kraftigt udviklede Kardinal- 

tænder Eavforme reen Gy pæle SS JU 


Ikke særlig tykskallet, Lateraltænderne særlig 

veludviklede, i Fersk- og Brakvand.. Sphaeriidæ. 
Baand mangler, Hængsel uden Tænder 29. 
Baandstilste de er SEN ED 30. 
Skallen reduceret, trefliget, dækker kun en mindre 

Del af Dyret, der desuden er forsynet med 

et Kalkrør; kun Træborere.. Teredinidæ S. 179. 
Skallen aflang, oval eller tofliget, dækker største 

Delen af Dyret, intet Kalkrør.. Pholådidæ S. 172. 
Skallen stærkt forlænget, mindende om et Knivs- 

Blade ES TRADER An he Solénidæ S. 149. 
Skallen ikke paafaldende forlænget, i hvert Fald 

Ikke RIVvS Dad FORE LE an MED Sjle 
Hængslet med mindst tre kraftige Kardinal- 

tænder i Venstreskallen; oftest tykskallede, 

med veludviklet Lunula; er der 2 Kardinal- 

tænder, har Skallen kraftige Skæl paa den 

fOrkeste DEN såe AM DT e Venéridæ S. 114. 
Hængslet uden Tænder eller med færre end 

tre Kardinaltænder, aldrig med kraftige Skæl 

paa Skallens forreste Del; er der tre Kardinal- 

tænder i Venstreskallen, er Skallerne ret 

tynde Fauden »EunuiaRN e r  solegr 32. 


1) Ved at benvtte Bestemmelsestabellen vil man muligvis kunne 


komme til at henføre Slægten Gouldia, der hører til Veneridæ, men kun 
har en ganske lille Kappebugt, til Astartidæ. Gouldia kan, foruden paa 
Kappebugten, kendes fra Astarte-Arterne paa den brogede Skal. 


Jensen og Spårck: Saltvandsmuslinger. 2 


32. 


39: 


34. 


ISy 


36. 


37. 


38. 


S9% 


40. 


18 


Hængslet oftest uden egentlige Tænder; er Tæn- 

der tilstede, sidder Umbo ved forreste Trediedel 33. 
Hængslet med Tænder, Umbo aldrig saa langt 

fremmelfsomtvedkforrestet trediedel 36. 
Baandet indvendigt, under Umbo en stor Baand- 

Plade FE Aa EDEL dr ER MEN es RESENS 34. 
Baandet udvendigt — 2 5575 ST 153 SEERE SEERE 35 
Baandpladen øreformet; tyndskallet, kort Kappe- 

LS ra ea SE are es SNE Periplåmidæ S. 190. 
Baandpladen med Køl; ret tykskallet, dyb Kappe- 

HOS gt re Men SER RR BSA SRER REE ER Myidæ S. 166. 
Umbo meget langt fremme, ved Skallens for 

reste kredje dels eee Saxicåvidæ S. 162. 
Umbo i Nærheden af Midten... Thraciidæ S. 187. 
Højreskallen med een Kardinaltand, Skallerne 

med svag næbagtig Forlængelse bagtil, den 

ene meget mindre end den anden CorbulidæS. 171. 
Begge Skaller nogenlunde lige store, uden svag 

mæbastistEorlænselse nb ae eee Sme 
En tydelig, trekantet Baandgrube tilstede ..... 

Måctridæ S. 156. 
En saadan Baandgrube mangler.............. 38. 
Baand delvis indvendigt, en lille Baandgrube 

tilstede AE SAERKE SEE TERE HERE Semélidæ S. 138. 
Baand udvendigt, ingen Baandgrube.......... 39. 
Skallen trekantet, lukker fast bagtil Donåcidæ S. 148. 
Skallen ikke udpræget trekantet, ikke fastluk- 

kende”bågtil skr SS DET SENDER 40. 
Skallerne aflange, med næsten midtstillede Um- 

boner; Skallerne ikke bøjede bagtil ........ 

Psammobiidæ.S. 145. 
Skallerne afrundet-trekantede eller. aflange; i 

saa Fald Umbo bag Midten, Skallerne ofte 

bøjede bart sr. AT ke NAS Telmnidersm2 Te 


1. Orden TAXODONTA. 


Denne Orden er i første Linie ejendommelig 


ved det taxodonte Hængsel, d. v. s. Hængslet be- 
staar af en Række talrige, ensartede Tænder. Alle 
danske Former har to Lukkemuskler. 


Fire Familier af denne Orden forekommer i danske 


Farvande. 


19 


1. Fam. Nucilidæ. 


Skallerne af meget tæt Struktur, indvendig 
perlemorsglinsende. Lunula og Area lidet frem- 
trædende. Hængslet bestaaende af en Række ens- 
artede Tænder paa hver Side af Umbo; et lille, 
trekantet, indvendigt Baand. Ingen Kappebugt. 

Dyret har helt fri Kapperande, uden Siphoner. 
To Lukkemuskler. 


Af denne over hele Jorden udbredte Familie fore- 
kommer hos os kun een Slægt. 


1. Nuicula Lamarck. 


Skallerne ens, Umbonerne peger bagud; den 
Del af Skallen, som ligger bag Umbonerne, er 
paafaldende kort. Rygranden skraaner stærkt til 
begge Sider. 

Gællerne meget smaa, Læbefligene store, tre- 
kantede. Fodskiven flad med tandet Rand. Hjærtet 
ovenover Tarmen. 


Af denne i alle Have udbredte Slægts 70 Arter fore- 
kommer 6 i nordiske Farvande. 

Alle Arter hører til den jævne Havbunds Fauna. Om 
Biologi, Forplantning og Udvikling vides kun lidt for de 
fleste Arters Vedkommende. Nucula-Arterne lever ned- 
gravet i Bunden. 

Larverne ligner Yoldias (Fig. 17). 


Oversigt over Arterne. 


1. Skallens Bugrand indvendig glat............. PR 
Skallens Bugrand indvendig krenuleret....... 3: 
2. Skallen grøngul, stærkt glinsende, den bageste 
Rygrand skraaner jævnt ned fra Umbo. Sam- 
mentrykt, Umbonerne ikke særlig fremtræ- 
dendehændered roen 1.N.ténuis. 


27 


20 


(Skallen gulbrun, ikke stærkt glinsende, den 
bageste Rygrand skraaner ikke jævnt, men 
er paa det midterste Parti næsten lodret af- 
skaaret med en svag Indbugtning paa Midten. 
Konveks med ret fremtrædende Umboner, 


Kænderteas se SN ErreR 2NE delphinodåénta)”. 
3. Skallen glinsende, Skulpturen fin ............ 4. 
Skallen svagt glinsende, Skulpturen grov..... S! 


4. Skallen meget stærkt glinsende, den radiære 
Skulptur er nærmest Bugranden den mest 
overvejende, Omridset udpræget trekantet, 
Fænder.ca, 27/25 SEERNE as ARSRR 3. N.nitida. 

Skallens koncentriske Skulptur er helt igennem 

den mest fremtrædende. Skallerne konvekse, 

Omridset kredsformet, Tænder ca. ”/3...... 
4. N.tumidula. 

5. Skalfarven grønlig, Skallens Omrids ikke ud- 
præget trekantet, snarere kredsformet 5. N.nucleus. 

Skalfarven brunlig, Skallens Omrids ret ud- 
præget.tre kantet eee DERNE 6. N. sulcåta. 


1. Nucula ténuis (Montagu). Skallerne med glat, 
glinsende Periostracum, Farven grøngul, ofte med 
et graaligt eller brunligt Skær, det 
sidste navnlig mod Randen og Umbo. 
Skallerne er iøvrigt tynde, Bug- 
randen skarp, ikke krenu-= 
leret. Formen er skævt trekantet, 
Partiet bag Umbonerne er kort, idet 
disse sidder omtrent ved den bage- 
Fig. 7. Nucula tenuis. ste Tredjedel. Rygranden skraaner 
Set fra højre. X 2Y2. stærkt bagtil, hvor den gaar over i 

(Efter Sars). ; 

den buede Bugrand i en næsten ret 
Vinkel. Den forreste Rygrand, der er noget buet, gaar ret 
jævnt over i Bugranden. Skallens Skulptur bestaar i en 
Række tætstillede, fine, koncentriske Striber. I Hængslet 
ca. 18 Tænder foran Umbo, ca. 10 bagved. Kan i vore Far- 
vande opnaa en Længde af ca. 12 mm, de fleste Individer 
bliver dog næppe mere end 8—10 mm. 


1) En Parentes i Bestemmelsestabellen betyder, at Arten ikke er 
fundet ved danske Kyster, men forekommer i nærliggende Farvande, saa- 
ledes at dens Forekomst kan ventes. 


21 


Denne Art kan i Farve minde noget om N. nitida, 
fra hvilken den dog altid kan skelnes ved den skarpe, 
ukrenulerede Bugrand. 


N. tenuis forekommer i danske Farvande fra de dybe- 
ste Dele af Skagerak, hvor den er fundet paa Dybder nær 
700 m, ned igennem Kattegat til Farvandet N. f. Fyen, 
hvor den er fundet ved Æbelø, og ned i Storebælt til 
omkr. Vresen. I Sundet er den fundet S. f. Hveen. Den 
er stedvis meget almindelig, saaledes foreligger der et 
stort Materiale fra den dybe Del af Skagerak; mindre al- 
mindelig synes den at være i det nordlige og østlige 
Kattegat, hvorimod den atter er særdeles hyppig i det 
sydlige og sydvestlige Kattegat, hvor den kan forekomme 
i et Antal af over 100 pr. m”. Den er i Kattegat alminde- 
ligst paa 20—40 m Dybde, men er fundet, om end sjæld- 
nere, inde paa 10—15 m. Den er taget paa ret forskellige 
Bundarter, baade Sand, blandet Bund, Ler -og Dynd. I 
Limfjorden eller andre Fjorde er den ikke fundet. 

Udenfor danske Farvande er N. tenuis udbredt over- 
alt langs Ishavets Kyster, endvidere ved Island og langs 
Europas Vestkyst til Gibraltar og ind i Middelhavet; ved 
Amerikas Østkyst er den taget til Kap Hatteras, og endelig 
er den fundet i den nordlige Del af Stillehavet til Japan 
og Britisk Columbia. Desuden er den fundet paa store 
Dybder (ca. 2100 m) ude i det nordlige Atlanterhav. I ark- 
tiske Have, hvor Arten er mere littoral end i sydligere, 
idet den kan forekomme helt ind til Stranden og synes 
sjælden paa Dybder over et Par Hundrede m, forekommer 
den i en særlig Varietet, var. expånsa Reeve (inflåta 
Hanc.), der adskiller sig fra Hovedarten ved mere frem- 
trædende Umboner og en mere konveks Form. Varieteten 
findes foruden i arktiske Have i det indre af visse norske 
Fjorde, f. Eks. Oslofjorden. 

Fossil er den i Danmark fundet i interglaciale Af- 
lejringer (Portlandia arctica-Zonen) ved Skærumhede i 
Vendsyssel, samt i det senglaciale Yoldialer paa en Række 
Steder ligeledes i Vendsyssel. 


[2. Nucula delphinodånta Mighels & Adams 
(N. corticåta Møller). Skallerne med gulbrun, glat, noget 
glinsende Periostracum, temmelig konvekse, med 
fremtrædende Umboner. Fortil skraaner Rygranden 
jævnt, bagtil er den, bortset fra det første Stykke, næsten 
lodret afskaaret, med en svag Indbugtning paa Midten. 
Bugrand og Rygrand danner bagtil en næsten ret Vinkel. 
Bugranden er skarp og ukrenuleret. Skulpturen bestaar i 


22 


meget fine koncentriske Striber. I Hængslet ca. 10 Tænder 
foran, 4 bagved Umbo. Længden er 4—5 mm. 

Paa Grund af den skarpe ukrenulerede Bugrand kan 
. N. delphinodonta blandt vore Nucula-Arter kun forveksles 
med N. tenuis, fra hvilken den altid vil kunne skelnes 
ved den mere konvekse Form, de fremtrædende Umboner 
og den bagtil næsten ret afskaarne Rygrand. 

Om denne Arts Forplantning vides, at dens Æg ikke 
lægges frit i Vandet, men i en af Sandskorn, Skalstumper 
o. Ign. dannet Kapsel, som er fæstet til Skallens Bagende. 
Æggenes Antal er 20—70; de er ret store, ca. ”/; mm i 
Diameter. Larvernes Udvikling foregaar i denne Kapsel. 
De er beklædt med Celler med korte Fimrehaar og er 
ude af Stand til at svømme frit omkring. I Løbet af 10— 
12 Dage dannes Skallen indenfor Fimrecellerne, som der- 
efter afkastes; Larverne har nu yderligere 
faaet Fod o.a. Organer og er i Stand til 
at kravle og grave sig ned. De er da 
1/3 mm lange. 

Denne Art er ikke fundet i egentlige 
danske Farvande, men lever dog saa nær 
= som i Oslofjorden og i den svenske Side 
i af Kattegat. Den er iøvrigt fundet ved 
Fig. 8. Nuculadel- I Ofoten, Finmarken og Murmankysten, i 
phinodonta. Set Nordhavet ved Færøerne samt ved V.Grøn- 
fra h. X 4. (Efter lang og ved Nordamerikas Østkyst til 

Sars). New Jersey. De fleste Fund er fra ret 

store Dybder, 500—1000 m. 

Den er heller ikke fundet fossil i Danmark, men man 

kan vente at træffe den i glaciale Aflejringer.] 


3. Nucula nitida Sowerby (N. turgida Leckenby & 
Marshall). Skallerne med glinsende grøngul Periostracum, 
oftest med et noget graaligt Skær. Bugranden tyk, 
krenuleret. Formen er udpræget trekantet. Den 
bageste Rygrand skraaner lige ned og gaar over i Bug- 
randen i en svagt stump Vinkel. Ogsaa den forreste Ryg- 
rand gaar ret skarpt over i Bugranden. Umbonerne nær 
den bageste Trediedel. Skulpturen bestaar i fine, radiære 
og koncentriske Striber, hen mod Bugranden bliver de 
første overvejende. I Hængslet ca. 20 Tænder foran Umbo, 
ca. 12 bagved. Kan blive 12—13 mm; de fleste Individer i 
vore Farvande bliver dog ikke over 10 mm. 


23 


Denne Årt kan bedst skelnes fra de øvrige Nucula- 
Arter ved sin trekantede Form; kun N. sulcata kan i denne 
Henseende minde noget om den, men N. nitida vil altid 
kunne kendes fra N. sulcata ved sin glinsende Periostra- 
cum og finere Skulptur. N.tenuis kan minde noget om 
den i Farve, N.tenuis er dog oftest endnu 
mere glinsende samt mere grønlig eller gul- 
lig; fra denne vil den altid let kunne ad- 
skilles ved den krenulerede Bugrand. 


Arten er i danske Farvande udbredt ide Fig. 9. Nu- 
lavere Dele af Nordsøen og Skagerak samti cula nitida. 
det nordvestlige og østlige Kattegat, hvor Setfrah.Nat. 
den forekommer paa sandet eller sandblandet Størrelse. 
Bund. Den er ikke fundet i Farvandet Vest (Efter Forbes 
eller Syd for Samsø, ejheller i Bælterne. I & Hanley). 
Øresund findes den derimod til Syd for 
Hveen. Overmaade almindelig er N. nitida i den vestlige 
Del af Limfjorden, særlig i Nissum Bredning, hvor den 
er et af de allerhyppigste Dyr. Den kan her optræde 
med 70—100 Individer pr. m”. I Limfjorden forekommer 
den oftest paa 6—10 m Dybde, ogsaa i Kattegat findes 
den gennemgaaende paa lavere Vand (10—30 m). 

Uden for danske Farvande er N. nitida fundet ved 
Halland og Bohuslån, i Oslofjorden samt langs Europas 
Vestkyst fra de britiske Øer ind i Middelhavet. 

Fossil er den fundet i de postglaciale Dosinia-Lag i 
Vendsyssel. 


4.Nucula tumidula Malm. Skallerne med graagul, 
noget glinsende Periostracum. Formen kort og tyk, 
med ret fremtrædende Umboner. Ryg- 
og Bugrand gaar ret jævnt over i hinanden, 
hvorfor Skallens Omrids ikke bliver saa ud- 
præget trekantet som hos foregaaende. Skulp- 
Fig. 10. Nu- turen bestaar i fine, koncentriske Striber. 
cula tumidu- Bugranden krenuleret. I Hængslet 16 
la.Setfraven- Tænder foran, 8 bagved Umbo. Længden 5— 
stre. X 2. (Ef- 2 
ter Brågger). é& MM. 
N. tumidula vil paa Grund af sine kon- 
vekse Skaller og fremtrædende Umboner næppe kunne 
forveksles med nogen anden nordisk Nucula-Art. Fra 


24 


N. delphinodonta, der kommer den nærmest i Form, vil 
den altid kunne skelnes ved den krenulerede Rand. 

I danske Farvande er denne Art kun fundet i de dy- 
bere Dele af Skagerak omkr. 300—600 m. 

Arten er kendt langs den europæiske Vestkyst op til 
" Finmarken og V. Island og ned til Marokko samt fra 
Middelhavet. Den findes saavel i de norske som de bo- 
huslånske Fjorde. Den synes de fleste Steder at findes 
paa større Dybder, som Regel over 200 m. 

Denne Årt er ikke fundet fossil i Danmark. 


5. Nucula nucleus L. (N. radiåta Hanley). Skal- 
lerne med graagrøn, kun meget svagt glinsende 
Periostracum. Formen minder noget om 
foregaaende Art, den er dog ikke fuldt saa 
konveks, Umbonerne er heller ikke saa frem- 
trædende. Den bageste Rygrand falder 
meget brat, hvorfor Umbonerne sid- 
der længere tilbage end den bageste 


Fig. 11. Nu- 


cula nucleus. j 
Venstreskal. Trediedel. Rygranden gaar baadettorker 


len set fra bag ret jævnt over i Bugranden, hvorfor Skal- 
Indersiden. lens Omrids ligesom hos foregaaende Art 


rn ea ikke bliver udpræget trekantet. Skulpturen 


Dautzenberg bestaar i koncentriske Striber og i fine ra- 
& Dollfus). diære Ribber; den første Skulptur er den 

overvejende, den radiære er ofte kun synlig 
med Lupe. Bugranden krenuleret. I Hængslet fortil 23— 
25, bagtil 10—15 Tænder. Længden ca. 12 mm. 

N. nucleus vil altid kunne kendes paa den graagrønne, 
lidet glinsende Skal og den meget korte Bagende. 

Denne Art er i danske Farvande kun almindelig i 
Farvandet mellem Samsø og Sjælland, hvor den er fundet 
i ret betydeligt Antal (20—80) pr. m”. Der er desuden 
fundet enkelte Individer forskellige Steder i Nordsøen og 
Kattegat samt i den nordlige Del af Sundet ved Hellebæk 
og Snekkersten. Den er oftest taget paa Dybder mellem 
20 og 100 m. 

Uden for danske Farvande er Arten kendt langs hele 


den europæiske Vestkyst fra Færøerne og Lofoten samt 
ind i Middelhavet. 


25 


Fossil er den fundet paa Egholm i Limfjorden samt 
muligvis i interglaciale Lag ved Skærumhede i Vend- 
syssel. 


6. Nucula sulcåta Bronn (N. decussåta Sowerby). 
Skallerne med brunlig, ikke glinsende Periostra- 
cum. Rygrandene gaar baade for og bag temmelig skarpt 
over i Bugranden. Den bageste Rygrand er næsten ret. 
Skallens Omrids bliver derved udpræget trekan- 
tet. Skulpturen bestaar i ret grove, koncentriske Striber 
og i radiære Ribber, der undertiden ogsaa er ret frem- 
trædende, hvorved Skaloverfladen faar et ujævnt Udseende. 
Bugranden krenuleret. I Hængslet for- 
til 20—24 Tænder, bagtil 10—12. Læng- 
den 16—18 mm, sjældnere 20 mm. ; 

N. sulcata kan paa Grund af sin & 
udpræget trekantede Form kun for- j 
veksles med N. nitida, fra hvilken den 
altid vil kunne kendes ved sin brune, Fig. 12. Nucula sul- 


ikke glinsende Skal og grove Skulptur. Såtå. Set fra h. Lidt 
forst. (Efter Forbes 
Denne Årt er i danske Farvande & Hanley). 
almindelig i de dybere Dele af det øst- 
lige Kattegat, hvor den paa Slikbunden paa 50—100 m's 
Dybde er ret hyppig; oftest findes adskillige Individer 
pr. m”. Den er ikke fundet Syd for Hallands Våder&. 
Uden for danske Farvande er Årten kendt fra Syd- 
og Vestnorge, langs den europæiske Vestkyst og ind i 
Middelhavet. Den synes allevegne knyttet til den ud- 
prægede Slikbund. 
I de interglaciale Lag ved Skærumhede er fundet 
nogle Skaller, som muligvis maa henføres til N. sulcata. 


2. Fam. Lédidæ. 


Skallerne af lignende Struktur som hos fore- 
gaaende Familie; Hængslet bestaar ligeledes af en 
Række ensartede Tænder paa hver Side af Umbo. 
Afviger fra Nuculidæ ved de bagtil forlængede 


26 


Skaller med delvis gabende Bagende. Baandet of- 
test indvendigt. Skallen med Kappebusgt. 

Dyret har to sammenvoksede Siphoner bagtil. 
To Lukkemuskler. 


Familien er udbredt over hele Jorden. I danske Far- 
vande lever eller har levet 4 Slægter. 


Oversigt over Slægterne. 


IÆRBaandet ud ven do eee eee 1. Mallétia. 
Baandetiindyendiet sees PEER 22 
2. Skallen med en udpræget næbagtig Forlængelse 
Basa ES SD ASH SSL EN ARSEN SA MER ERE PR E dar 
En næbagtig Forlængelse bagud mangler..... 3. 


3. Umbonerne tydelige, rager op over Rygranden 
4. Portlåndia. 

Umbonerne smaa, rager næsten ikke op over 
Rygranden, navnlig ikke den forreste $3.Ydldia"). 


1. Mallétia Desmoulins. 


Tynde Skaller med smaa Umboner. Tydeligt 
udvendigt Baand. Hængseltænderne meget fine. 
Indvendig er Skallen uden Perlemorsglans. Skal- 
lerne gaber baade for og bag. 

Dyret har frynsede og tungede Kapperande, 
Siphonerne er lange og tynde; Læbefligene med 
Vedhæng af Skallens Længde. Foden med en oval 
Skive med tværstribede Rande. 


Arter af denne Slægt er fundet ved den vestl. Del af 
Syd- og Mellemamerika, N. Zealand, Japan, Kerguelen og 
forskellige Steder i Atlanterhavsdybet. En enkelt Art naar 
ind i de til Danmark grænsende Farvande. 


1) Tegnet + ved en Art eller Slægt betyder, at denne kun er kendt 
kvartærfossil i Danmark. 


27 


-1. Mallétia obtusa (M.Sars). Glinsende gul- 
lige Skaller. Rygranden er bagtil ret og næsten 
ikke skraanende, indtil den meget skarpt bøjer om og i 
en jævn Bue gaar over i Bug- 
randen. Fortil bøjer den ikke 
saa skarpt. Skalomridset nær- 
mest ovalt. Umbonerne, der er 
tydelige, ved den forreste Tredie- 
del. I Hængslet ca. 15 Tænder 


foran, 27 bagved Umbo. Længde 

ca. 13 mm. Fig. 13. Malletia obtusa. 

Set fra h. X 2/2. (Efter 
Sars). 


Som den eneste blandt vore 
Arter af Familien Ledidæ, der 
har udvendigt Baand, vil denne Art altid kunne kendes, 
selv om den i Form kan minde noget om Portlandia- 
Arterne. 

Malletia obtusa findes i danske Farvande kun i de 
dybeste Dele af Skagerak, hvor den er fundet en Række 
Steder. De fleste Fund hidrører fra Dybder omkr. 600 m, 
intet af dem er fra ringere Dybder end 300 m. 

Uden for danske Farvande er Malletia obtusa taget 
udfor Europas og Nordafrikas Kyst fra Lofoten til Kap 
Verde samt i Middelhavet. Den er ogsaa fundet udfor 
Nordamerika fra Nova Scotia til Kap Hatteras. Den er ude- 
lukkende fundet paa dybere Vand, næsten aldrig under 
ca. 275 m, undertiden helt ud til ca. 3000 m. 

Arten er ikke fundet fossil. 


2. Léda Schumacher. 
(Nuculåna Links). 

Skallerne tykke, bagtil næbagtigt forlængede. 
Baandet indvendigt. Ubetydelig Kappebugt ind- 
vendig i Skallen. Skallens Inderside med Perle- 
morsglans. 

Dyret har Kapperandene bagtil forlængede, saa 
det ser ud som en tredie Siphon. Siphonerne er 


28 


korte, Læbefligene store. Foden stor, Skiven med 
tandet Rand. 


Slægten, der er udbredt i alle Have, har ca. 80 Arter, 
af hvilke to findes i danske Farvande. Arterne hører til 
den jævne Havbund. Om Biologi og Forplantning vides 
intet. 


Oversigt over Arterne. 


1. Skallen med fine, koncentriske Striber eller ; 
næsten glat; Periostracum glinsende 1. L. pérnula. 
Skallen med tydelige, bladagtige, koncentriske 
Ribber; Periostracum mat ......... 2. L.minuta. 


1. Léda pérnula (Muller) (L. rostråta Chemnitz). 
Skallerne med grøngul, hos ældre Individer ofte brunlig 
eller graalig, noget glin- 
sende Periostracum. 
Skallerne tykke, hos yngre 
Individer ret sammentrykte, 
hos ældre konvekse, aflangt- 
lancetformede med afrundet 
Fig. 14. Leda pernula. Set fra v. Forende og afsmalnet, stærkt 

X 2. (Efter Sars). forlænget Bagende. Rygran- 

den fortil konveks, bagtil 

konkav. Bugranden jævnt buet, bagtil dog med en lille 

Indbugtning. De smaa Umboner sidder ved forreste Tredie- 

"del, Årea tydelig, lancetformet, begrænset paa hver Side 

af en skarp Køl. Skulpturen bestaar i fine koncen- 

triske Striber. Fra Umbo til Bagenden findes paa hver 

Side en tydelig, udvendig Køl. Skallerne indvendig hvide, 

bagtil med en kort, ophøjet Køl. I Hængslet ca. 18 Tænder 
foran, ca. 24 bag Umbo. Længde 22—23 mm. 

Blandt nordiske Muslinger vil L. pernula kun kunne 
forveksles med L. minuta, fra hvilken den altid kan kendes 
ved sin glinsende Periostracum og finere Skulptur. 


L. pernula forekommer i danske Farvande almindeligt 
i Kattegat paa Slikbund. eller blandet Bund uden for ca. 


29 


20 m. I Sundet er den taget til Hveen. I Farvandet omkr. 
Samsø findes den, omend noget sjældnere, og den er 
taget en enkelt Gang i Lille Bælt og i den vestl. Østersø 
N. f. Femern. I Skagerak er den fundet i hvert Fald ud 
til 200 m”s Dybde. I Nordsøen synes den mindre hyppig, 
men er dog fundet helt ned til den hollandske Kyst. Den 
forekommer ikke i nøgen af de danske Fjorde. 

L. pernula er en arktisk circumpolar Art, der er al- 
mindelig i alle arktiske Have. Ved de britiske Øer er den 
kun fundet levende ved Shetlandsøerne; døde Skaller er 
taget paa omkr. 900 m's Dybde ved Irlands Vestkyst og i 
den biskayiske Havbugt. Ved de amerikanske Kyster gaar 
den mod Syd henholdsvis til Beringsstrædet og Kap Cod; 
den er dér fundet ud til over 600 m's Dybde. I arktiske 
Farvande kan L. pernula træffes helt ind til Kysten. 

Findes alm. kvartærfossil i Danmark i interglaciale 
og postglaciale marine Aflejringer. 


2.Léda minuta (Muller) (L. caudåta Donovan). Skal- 
lerne med mat Periostracum, tydelig bladagtig 
Skulptur. Årea tydelig, Umbonerne 
i forreste Trediedel. Den indvendige 
Køl mindre veludviklet end hos fore- 
gaaende. Fortil 13, bagtil 20 Hængsel- <= 
tænder. Længde ca. 14 mm. Fig. E FE Seng 
L. minuta kan kun forveksles Set fra v. X 2. (Efter 
med foregaaende Art, fra hvilken Brågger). 
den altid kan skelnes ved den ringere 
Glans, den bladagtige Skulptur og den kortere, tykkere 
Form. 


Dens Udbredelse i danske Farvande falder i det væ- 
sentlige sammen med foregaaende, dog er den ikke fundet 
i Lille Bælt og i Store Bælt kun til Vresen. I det nord- 
lige Kattegat synes den i højere Grad end foregaaende 
indskrænket til Omraader med ren Slikbund. 

Uden for danske Farvande har den en lignende Ud- 
bredelse som L. pernula, dog findes den ud paa meget 
dybere Vand (op mod 2000 m) og længere mod Syd, hen- 
holdsvis Kanalen og Japan, og den mangler i egentlige 
højarktiske Farvande. 

Fundet fossil i adskillige inter- og postglaciale marine 
Aflejringer i Danmark. 


30 


+ 3. Yéldia Møller. 


Skallerne ovale, lidt gabende bagtil, med skinnende, 
næsten glat Periostracum. Dyb Kappebugt. 

Dyret har helt sammenvoksede Siphoner samt meget 
lange, traadformede Læbeflige. Kapperanden frynset bag- 
til, Foden med en dyb Grube. 

Yoldia-ÅArterne er gravende og sidder ofte med den 
forreste Ende nede i Bundmaterialet, medens den ba- 

geste rager lidt frem 
Fe 0 (Fig. 16); paaudetlle- 
DR — vende Dyr er denne 
bageste Skaldel oftest 
noget lysere. Dyrene 
er ogsaa i Stand til 
at bevæge sig afsted 
med stor Hurtighed, 
idet de udfører sprin- 
gende Bevægelser ved 
Hjælp af Foden. Ud-- 
viklingen, derer kendt 
hos den amerikanske 
Form, minder om Nu- 
culas (Fig. 17); Ægge- 
Fig. 16. Yoldia, nedgravet i Havbunden. Pe lægges frit i Van- 
De sammenvoksede Siphoner samt det, og den pelagiske 
Læbefligene ses. (Efter Drew). Larve er omgivet af 
en ,,Kappef" af store 
Fimreceller; denne Kappe afkastes, naar Skallen er ud- 
viklet, og Larven gaar da over i Bundstadium, hvilket 
finder Sted faa Dage efter Æglægningen. 


Til denne Slægt hører 3—4 Arter, hvis indbyrdes 
systematiske Stilling har været Genstand for en Del Tvivl. 
De lever ved begge Sider af det nordlige Atlanterhav og 
i arktiske Have. En Årt har levet hos os. 


+ 1. Ydldia hyperbårea Lovén (Y. limåtula Sars). 
Stærkt sammentrykt aflang-elliptisk Skal. Forenden højest, 


31 


afrundet, Bagenden skraanende med noget afskaaret Spids. 
De smaa Umboner ved Midten, Skallerne glin- 
sende, olivenbrune eller grønlige med afvekslende 


BIN Fl | AN 


r TER SN 


Fig. 17. Larve af Yoldia. Stærkt forst. (Efter Drew). 


mørkere eller lysere, koncentriske Baand. Foran Umbo 
ca. 36, bagved ca. 29 Tænder. Længde omkr. 40 mm. 


Y. hyperborea lever i Nutiden i de arktiske Have og 
naar mod Syd til Lofoten, Island, Massachusetts og Berings- 


Fig. 18. Yoldia hyperborea. Tilv. Venstreskallen set indvendig, tilh. 
udvendig. Nat. Størrelse. (Efter Brågger). 


strædet. Den lever paa Dybder fra 5 til omkr. 100 m, 
undertiden dog ud til over 600 m. 

I Danmark er den fundet fossil i Vendsyssel ved 
Skærumhede og Grønnerup. 


4. Portlåndia Mørch. 
(Yoldiella Verrill & Bush). 


Skallerne konvekse med fremtrædende Um- 
boner, hos de fleste Arter ikke gabende bagtil. 


32 


Siphonerne er sammenvoksede i mere end Halv- 
delen af deres Længde. 


Til denne Slægt hører et stort Antal Arter, udbredt 
over den nordlige Halvkugle, de fleste paa dybere Vand. 
Af Arterne lever eller har levet 6 i til Danmark græn- 
sende Farvande. 


Oversigt over Arterne. 


1. Periostracum noget glinsende, dog ikke paa 
døde Skaller; en Indbugtning bagtil paa Bug- 
randen, større Art (omkr. 70 mm)... f1.P.åretica. 
Periostracum stærkt glinsende, ogsaa paa døde 
Skaller; Bugranden bagtil uden Indbugtning, 
mindre FArter (under smm) He 
2. (Rygranden ret stærkt skraanende til begge 
Sider, Bagenden trekantet, tilspidset + 4. P.ténuis.) 
Rygranden kun lidet skraanende, Skallens Om- 


Tidsømere ære Form ef ERNE SE KERES SEERE S 
3: .Skallens. Farve gullige 55 or RS KER 4. 
Skallens Farve graalig, stærkt iriserende ..... So 


4. Skallerne ret sammentrykte, elliptisk Form . 
6. PSintermedia 
Skallerne meget konvekse, ægformede........ 
Torbe nede 
5. Noget sammentrykt, Umbonerne lidt foran Mid- 


FS EN RE ER EEN SAR RR tre SEE 2 PME 
Skallerne mere konvekse, Umbonerne midt- 
SELE AES Far SES Nat SEE SES RE NESS 3 PP Frode 


+ 1.Portlåndiaårctica (Gray) (Yoldia åretica Gray). 
(,Ishavsmuslingen”). Skallerne temmelig konvekse, uregel- 
: mæssigt ovale med en sammen- 

trykt, tilspidset Bagende. Bugran- 
den under Bagenden tydelig 
indbugtet. Umbonerne store, næ- 
sten midtstillede. Årea lancetformet, 
E en smal Køl fra Umbonerne til Bag- 
Fig. 19. Portlandia arc- enden. Skallerne ret tynde, Perio- 
tica. Set fra h. Nat. Stør- stracum kun svagt glinsende 
relse. (Efter Sars). med. en rynket, koncentrisk 
Skulptur. Ca. 12 Hængseltænder 

paa hver Side. Længden hos recente Eksemplarer indtil 
25—26 mm, hos fossile svenske Eksemplarer over 28 mm. 


33 


Paa Grund af den karakteristiske Indbugtning under 
Bagenden og den rynkede Skulptur vil P. arctica næppe 
kunne forveksles med nogen anden nordisk Musling. 

Artens Skal varierer meget i Ydre, og der er følgelig 
opstillet en Række Varieteter, af hvilke var, portlåndica 
Hitchcock er den almindeligste i danske glaciale Aflejringer. 


I Nutiden forekommer P. arctica i alle højarktiske 
Have. Sydgrænsen ligger ved Vestgrønland v.77—78? N.Br., 
ved Østgrønland v. 69”, ved Nordamerikas Østkyst gaar 
den til Hudson-Strædet. Endvidere er den fundet N. f. 
Asien og Amerika, ved Spitsbergen, Novaja Semlja samt 
i de dybe, kolde Dele af Hvidehavet. Den findes som of- 
test kun paa Steder, hvor Vandtemperaturen aldrig i læn- 
gere Tid kommer over 2,5” C. Den er fundet fra faa m's 
Dybde ud til et Par Hundrede. 

I Danmark er den fundet fossil i den interglaciale 
Portlandia arctica-Zone og i det senglaciale Yoldialer, hvis 
Ledefossil den er. 


2. Portlåndia låcida (Lovén). Skallerne sam- 
mentrykte, Umbonerne smaa, lidt foran Midten. Den 
bageste Rygrand næsten ret, gaar 
over i den lidet buede Bugrand i en næ- 
sten ret Vinkel. Skallerne tynde med en 
graagrøn, stærkt glinsende og iriserende == —…. 
Periostracum. Ca. 14 Tænder paa hver Fig. 20. Portlan- 
Side af Umbo. Længde omkr. 7 mm. dia lucida. Set 

P. lucida kan paa Grund af sin graa- på me DER 
lige, iriserende Periostracum kun forveksles SR 
med P. frigida, fra hvilken den kan skelnes ved sin mere 
aflange og sammentrykte Form, Umbonernes Stilling for- 
an Midten samt den betydeligere Størrelse. 


I vore Farvande er P. lucida ikke sjælden i de dybere 
Dele af Skagerak, hvor den ofte i ret stort Antal er taget 
paa en Række Lokaliteter fra omkr. 200 m ud til over 600 m. 

Uden for danske Farvande forekommer den overalt 
paa ret dybt Vand langs den europæiske Vestkyst fra 
Murmankysten og Spitsbergen samt i Middelhavet. Vest 
for Irland og Frankrig er den rundet paa store Dybder 
(ned til 1400 m). Ved Amerika er den fundet mod Syd til 
Fundy-Bugten. 


Jensen og Spårck: Saltvandsmuslinger. 3 


34 


Den forekommer fossil i Vendsyssel i den intergla- 
ciale Turritella terebra-Zone. 


3. Portlåndia frigida (Torell). Ret konvekse Skal- 
ler med smaa, næsten midtstillede Umboner. Ryg- 
randen SSmener til begge Sider, den ret buede Bugrand 
har en svag Indbugtning under Bag- 
enden. Skallerne tynde, graaligt gule 
eller grønne med stærkt iriserende Glans. 
Ca, 8—9 Tænder paa hver Side af Umbo. 

| HF ænsde kem 

Fen Beer P. frigida vil kunne forveksles med 
x 4. (Efter Sars). foregaaende, med -hvilken den har den - 

iriserende Periostracum fælles. Den kan 
kendes bl. a. paa de midtstillede Umboner, den til begge 
Sider skraanende Rygrand samt den mere kort-ovale Form. 
Indbugtningen under Bagenden kan minde lidt om P. arc- 
tica, fra hvilken P. frigida kan skelnes, foruden ved Glan- 
sen, ved Manglen af den rynkede, koncentriske Skulptur. 


P. frigida forekommer i danske Farvande ret hyppigt 
i de dybeste Dele af Skagerak, hvor den er taget endel 
Steder sammen med foregaaende. Den er i Skagerak saa 
godt som udelukkende taget paa Dybder omkr. 3—400 m 
eller derover. 

Uden for danske Farvande lever P. frigida paa begge 
Sider af Atlanterhavet, henholdsvis til Kap Cod og ind i 
Middelhavet, samt i det nordlige Stillehav 
til Japan. Udenfor arktiske Have lever 
den altid paa store Dybder; V. f. Irland er 
den fundet paa ca. 2500 m. 

P. frigida er fundet fossil i Vendsyssel 
i de interglaciale Lag (Turritella terebra- Fig, 22, Portlan- 
Zonen og maaske Portlandia arctica-Zonen). qi tenuis. Set 


: fra vv. X'3IS: 

[t 4. Portlåndia ténuis (Philippi). (Efter Brågger). 
OvdFfrekantet smed ER vorandern 
skraanenderetstærkt tilbegge Sider. Umbonerne 
lidt foran Midten, store og ret fremtrædende. Tynde Skal- 
ler med graagul, glinsende Periostracum. Ca. 14 Tænder 
paa hver Side af Umbo. Længde 5 mm. 

P. tenuis kan paa Grund af sin trekantede, tilspidsede 


35 


Bagende næppe forveksles med nogen anden af de nor- 
diske Portlandia-Arter. Snarere kunde den overfladisk 
minde om en Nucula, fra hvilken den dog altid vil kunne 
kendes paa sin Kappebugt, samt paa Umbonernes Stilling 
foran Midten. 


P. tenuis forekommer almindeligt ved den norske 
Syd- og Vestkyst samt i Nordsøens nordvestlige Del. 
Den er ogsaa fundet ved Bohuslån. Forekommer iøvrigt 
langs den europæiske Vestkyst fra Lofoten til Middelhavet, 
oftest paa store Dybder (helt ud til 2500 m). 

Den er fundet fossil ved Skærumhede i Vendsyssel 
i Turritella terebra-Zonen.] 


+ 5. Portlåndia lenticula (Møller). Meget kon- 
veks, med fremtrædende Umboner, den bagesteRyg- 
rand skraaner. Skallerne med en gullig, glinsende 
Periostracqum. 10—13 Tænder paa hver 
Side af Umbo. Længde omkr. 7 mm. 

P. lenticula kan i Farve og Glans 
minde om P.intermedia, fra hvilken den 
kan skelnes paa den mere skraanende 
Rygrand. Fra P, arctica kan den kendes 


paa Skulpturen. Fig. 23. Portlandia 


P. lenticula er en arktisk circum-  lenticula. Set fra h. 
polar Art, der gaar mod Syd til Bodø X 3. (Efter Sars). 
-paa Norges Vestkyst, samt desuden er 
fundet ved Island, Færøerne og Shetlandsøerne. Der er 
fundet døde Skaller paa flere Hundrede Meters Dybde 
V. f. Irland og Marokko samt i den biskayiske Bugt. 

Fossil er P. lenticula fundet ved Skærumhede i Turri- 
tella terebra- og Portlandia arctica-Zonen. 


[6. Portlåndia intermédia (Sars). Aflang, noget 
sammentrykt bagtil med næsten lige Rygrand. 
Umbonerne foran Midten. Skallerne tynde med gullig 
Periostracum. Ca. 12—16 Tænder paa hver Side af Umbo. 
Længde omkr. 12 mm. 

P. intermedia kan blandt Portlandia-Arterne kendes 
påa den lige Rygrand, som ellers kun findes hos P. lucida, 
fra hvilken den altid kan skelnes ved at have en mindre 
glinsende, ikke iriserende Periostracum. Den kan skelnes 
fra P. arctica, som den nærmer sig i Størrelse, dels paa 
Skulpturen, dels ved at mangle Indbugtningen under Bag- 
enden. 


37 


36 


Det er en arktisk circumpolar Årt, der ved Norge 
kun er taget i Varangerfjord; den gaar iøvrigt mod Syd 
til Shetlandsøerne og Beringsstrædet. End- 
videre er den fundet i det dybe Skagerak og 
ved Bohuslån. Døde Skaller (subfossile?) er 
fundet paa store Dybder langt uden for dens 
Flg. 24. Port- nutidige Udbredelsesomraade, f. Eks. i det 
landia inter- nordlige Atlanterhav paa over 2000 m's 
media. Setfra Dybde. 

h. Nat. Stør- I Modsætning til P. arctica forekommer 
relse. (Efter P.intermedia ogsaa i de arktiske Have paa 
Brågger). større Dybder, som oftest over 100 m.] 


ER Re 


3. Fam. Årcidæ. 


Skallerne trapezformede eller ovale. Hængslet 
bestaar af en Række ensartede Tænder; Baandet 
udvendigt. 

Foden er veludviklet med en dyb Grube, som 
oftest med Byssus. De to Lukkemuskler af om- 
trent samme Størrelse. Kapperanden bærer sam- 
mensatte Øjne. 

Til denne Familie hører 5—6 Slægter udbredt over 


hele Jorden; en enkelt Slægt forekommer i Ferskvand. I 
nordiske Farvande to Slægter. 


Oversigt over Slægterne. 
1. Skallen mere eller mindre trapezformet, Hængs- 


letidannerkenkret Line er res pers SAT Ca: 
(Skallen mere eller mindre kredsformet, Hængs- 
lem dannertensbuettinge seere 2. Glycimeris.) 


1. Arca Linné. 


Skallerne oftest trapezformede, begge ens, ret 
hvælvede. Hængslet lige, horisontalt med talrige 
korte Tænder. Umboner meget tydelige, indad- 
bøjede. 


37 


Foden lang, med Grube og Byssus. Gæller 
lange og smalle. 


Omkr. 150 Arter fra alle Jordens Have, flest i Tro- 
perne; i danske og tilgrænsende Farvande lever eller har 
levet 4 Arter. 

Oversigt over Arterne. 


1. Lille Art (4—5 mm) med lys graagul og fint 
skulpteret, fint haaret Periostracum, omkr. 
4 Tænder paa hver Side af Umbo. ......... 
1. Å. pectunculoides. 
Større Arter (15—16 mm) med mørkere brunlig 
og grovt skulpteret eller tydelig haaret Perio- 
stracum, 7—10 Tænder foran, 10—14 bagved 
[OFF SD ar. ze EB RE ÆRE SR EEN SE RE SN SEEDEDE SOBERT FRE DEER 2. 
2. Højden knap det halve af Længden, Bagenden 
betydelig højere end Forenden, Bugranden 
med en svag Indbugtning paa Midten ...... 3. 
Højden mer end Halvdelen af Længden, Bag- 
enden kun lidt højere end Forenden....... 
FYN lage nlnes 
3. (7 Tænder foran, 13 bagved Umbo.. 2.A.nodulåsa.) 
(SOE SOKKER ERE aa renerne 4. A.tetrågona.) 


1. Årca (Bathyårca) pectunculoides Scacchi. 
Skallerne omtrent lige saa høje som lange. Periostra- 


Fig. 25. Årca pectunculoides. Højreskallen udvendig og indvendig. 
X 4. (Efter Brågger). 


cum graagul, med fine koncentriske og radiære Ribber, 
kun meget fint haaret. Ca. 4 Tænder paa hver Side af 
Umbo. Længde ca. 4—5 mm. 

A. pectunculoides kan let kendes fra de øvrige Årca- 
Arter paa sin Form og sin fine Skulptur. De store Um- 
boner udelukker Forveksling med andre taxodonte nor- 
diske Muslinger, 


38 


Å. pectunculoides er ret hyppig i de dybere Dele af 
Skagerak, hvor den er fundet paa et stort Antal Lokali- 
teter paa Dybder fra 300—700 m. 

Uden for danske Farvande er Arten taget paa en 
Mængde Steder i det nordl. Atlanterhav og tilgrænsende 
Have, idet den findes fra Taimyrhalvøen, Davisstrædet 
og Spitsbergen til Middelhavet, Ma- 
rokko og den mexikanske Havbugt. 
Den findes som oftest paa store Dyb- 
der og er taget ud til over 3000 m. 


[2. Årca nodulésa Miller. Skal- 
formen aflang, over dobbelt saa lang 
som høj. Umbonerne i den for- 
resterne ended asemniden 
langt højere end Forenden. 
Skallerne med tydelige, radiære og koncentriske Furer og 
mørk brunlig, haaret Periostracum. Foran Umbo 7 Tænder, 
bagved 13. Længde omkr. 15 mm. 

ÅA. nodulosa kan kun forveksles med AÅA. glacialis, fra 
hvilken den dog altid kan kendes paa den korte og lave 
Forende. 


Fig. 26. AÅrca nodu- 
losser ran hs de 
(Efter Brågger). 


ÅA. nodulosa er ikke fundet i danske Farvande, men er 
dog taget saa nær som ved Doggerbanken, Bohuslån og den 
norske Kyst fra Oslofjorden til Lofoten. 
Iøvrigt forekommer den fra Island til 
Nordafrikas Vestkyst og Azorerne og ind 
i Middelhavet, samt ved den amerikanske 
Østkyst ned til den mexikanske Havbugt. 
Den er taget ud paa 3—4000 m's Dybde.] 

Fig. 27. Arca gla- 

+ 3. Årca glaciålis Gray. Skalfor- Cialis. Set fra v. 
men rhombisk, Umbonerne i den for- Lidt formindsket. 
reste Trediedel; Rygranden skraaner (Efter Brågger). 
kun lidt, saaledes at Bagenden ikke er 
meget højere end Forenden. Skallerne tykke med 
radiær og koncentrisk Skulptur. Periostracum mørk, tæt- 
haaret. Længde omkr. 28 mm. 

Å. glacialis kan mulig forveksles med Å. nodulosa, 
men vil dog altid kunne skelnes ved Umbonernes Stilling. 


Å. glacialis lever i Nutiden i alle arktiske Have. Den 
gaar mod Syd til Finmarken, Island og Fundybugten. 
Desuden skal den leve i Middelhavet, hvor den skal 
forekomme ud paa 2500 m, Døde Skaller er fundet i den 


39 


biskayiske Bugt og det nordlige Atlanterhav paa store 
Dybder. 

I Danmark er Å: glacialis fundet fossil i Vendsyssel 
i den interglaciale Portlandia arctica-Zone. 


[4. Årca tetrågona Poli. Skallerne af Form som et 
uregelmæssigt Parallelopipedon, med en meget lang 
Hængsellinie med op mod 50 Tænder. Farven 
brunlig, Periostracum haarformet forlænget langs Randen. 
Længde ca. 30 mm. 

Den meget lange Hængsellinie med de talrige Tænder 
og Skalformen skulde umuliggøre Forveksling med nogen 
anden nordisk Årca. 


Arten er ikke taget i egentlige danske Farvande, men 
den lever saa nær som i den nordvestlige Del af Nordsøen. 
Iøvrigt findes den fra Bohuslån og Sydvestnorge langs 
Europas Vestkyst og ind i Middelhavet samt ved Nord- 
vestafrika ned til Kapverderne. Den kan findes ud paa 
store Dybder (godt 1000 m).] 


[2. Glycimeris Da Costa. 
(Pectunculus Lamarck). 


Skallen kredsformet, tyk, med næsten midtstillede 
Umboner, der er lidt indadbøjede., Hængslet bestaar af 
en Række ensartede Tænder, der sidder i en Bue eller 
Halvcirkel. Begge Skaller ens. Udvendig en fløjelsagtig 
Periostracum, indvendig er Skallen hvidlig og af en por- 
cellænsagtig Struktur. 

Dyret har helt frie Kapperande; Foden, hvis Spids 
kan bredes ud til en Plade, mangler Byssus. 


Slægten, der er kendt fra næsten alle Jordens Have, 
omfatter ca. 70 Arter, af hvilke een er fundet i Dan- 
marks Nærhed. 


1. Glycimeris glycimeris (L.). Denne Art, der er 
let kendelig paa de tykke Skaller med brunlig Periostra- 
cum og den næsten halvcirkelformede Hængsellinie, kan 
næppe forveksles med nogen anden nordisk Musling. 
Længden er ca. 10 mm. 


G. glycimeris forekommer ikke i egentlige danske Far- 
vande, men den er fundet adskillige Steder i den sydlige 
og centrale Nordsø, og den kunde derfor muligvis findes 
ved den jyske Vestkyst. 


40 


Arten er iøvrigt udbredt langs hele Europas Vestkyst 
fra Lofoten og Færøerne til Kanarerne og ind i Middel- 
havet til det ægæiske Hav. Den synes særlig knyttet til 
Grus- og Sandbund og findes ud til i hvert Fald ca.200m.] 


[4. Fam. Limépsidæ. 


Arterne af denne Familie adskiller sig fra ÅArcidæ 
ved, at Skallen er udpræget højere end lang, og ved at 
have en trekantet Baandgrube under Umbo. Dyret har en 
forlænget Fod. 


Af denne over næsten hele Jorden udbredte Familie 
findes en enkelt Slægt i nordiske Farvande. 


1. Limopsis Sassi. 


Skallen skævt kredsformet, tyk, med haaret Perio- 
stracum. Umbo midtstillet. Foden med en svagt udviklet 
Byssuskirtel. 

Slægten er kosmopolitisk, adskillige Arter paa store 
Dybder. I til Danmark grænsende Farvande een Årt. 


1. Limåpsis aurita (Brocchi). Denne Art, der er 
kendelig — foruden paa Hængslet — paa Skallens skæve 
Kredsform og den gulbrune, frynsede Periostracum, er 
fundet paa op mod 200 m's Dybde i den nordvestlige 
Nordsø, og Muligheden for dens Forekomst nærmere ved 
danske Kyster er ikke udelukket. Dens Længde er ca. 
10 mm. Den ligner meget en bl.a. ved Vestnorge fore- 
kommende Art L. minuta Philippi, der muligvis kunde 
ventes at forekomme i den dybe Del af Skagerak; fra 
denne Art kan den dog let adskilles derved, at Skallens 
Inderrand ikke er krenuleret. 

L. aurita er desuden kendt fra Middelhavet.] 


2. Orden ANISOMYÅRIA. 
Denne Orden er ejendommelig ved, at den for- 
reste Lukkemuskel enten er helt forsvundet eller 
er udviklet i ringe Grad. Hængseltænder er til- 


41 


stede i ringe Antal — i saa Fald er Hængslet 
-heterodont — eller mangler helt. 


1. Fam. Ostréidæ. 


Skallerne uregelmæssige, af en bladet Struk- 
tur, uden Hængsel. Foden mangler. Kun een 
Lukkemuskel tilstede. Kapperandene helt fri. 


Familien er udbredt over hele Jorden i tropiske og 
tempererede Have. Hos os kun Slægten Ostrea. 


1. Ostrea Linné. (Østers). 


Skallen uregelmæssig, den venstre oprindelig 
fastsiddende. Kapperanden utydelig. 


Af denne Slægts ca. 100 Arter, der findes i tropiske 
og tempererede Have over hele Jorden, forekommer een 
i danske Farvande. 


1. Ostrea edulis L. (den alm. Østers, den euro- 
pæiske Østers). Skallerne mere eller mindre uregelmæs- 
sigt cirkulære, den højre flad, den venstre hvælvet. Hos 
unge Individer (d. v. s. i første, evt. andet Aar), som endnu 
sidder fasthæftet med hele Undersiden af venstre Skal, 
er det dog højre Skal, der fremtræder som ganske svagt 
hvælvet, medens venstre er flad eller i den Henseende 
retter sig efter Underlagets Form, Hos disse unge Indi- 
vider er Skalformen ret regelmæssig cirkelrund, Skallens 
Overflade glat, i de første Uger hvidlig, efterhaanden 
mere gulbrun af Farve. Eftersom Dyret vokser, bliver 
Skalformen hyppigst mere uregelmæssig, idet navnlig Par- 
tiet modsat Umbo vokser stærkere, saaledes at Længden 
bliver større langs Bugranden. Men iøvrigt kan Skallen 
antage mere uregelmæssige Former, Underlaget spiller 
ofte her en betydelig Rolle. Skallens Struktur bliver, 


42 


eftersom Dyret tager til i Størrelse, mere ujævn og bladet. 
Hos gamle Østers er Skallen ofte opbygget af talrige La- 
meller (om ved 50), undertiden med ret store vandfyldte 
Rum mellem nogle af Lamellerne. Vækstlinierne, der 
ikke kan tydes som ÅAarringe, er tydelige, og paa den 
venstre Skal ses ofte en radiær Skulptur af brede Folder. 


Fig. 28. Venstre Skal af alm. Østers (Ostrea edulis). Nat. Størrelse. 
(Efter Spårck). 


Skallens Farve bliver med Aarene brunlig eller graalig 
for Højreskallens Vedkommende, undertiden med et lidt 
blaaligt Skær, hvidgraa for Venstreskallens Vedkommende. 
Paa Grund af den ujævne Overflade er Skallen meget 
udsat for Bevoksning med Alger og fremtræder derfor 
tit, navnlig paa lavere Vand, med et grønligt Overtræk. 

SelveklyretkertafEarve hvidgraat, de kønsmodne 
Hunner paa Grund af de gennemskinnende Ægmasser 
oftest svagt crémefarvede. Gællerne har hyppigst et graa- 
ligt eller brunligt Skær, Kapperanden er ofte stærkt pig- 


43 


menteret, undertiden næsten sort. Cirrerne i to Rækker, 
den yderste dobbelt. 

Paa Grund af den meget varierende Skalform er der 
opstillet en Række Varieteter, af hvilke særlig bør nævnes 
var. hippopus Lam., en meget stor, regelmæssig, halv- 
cirkelformet, tykskallet Form. 

Ældre Østers kan paa Grund af Størrelsen og den 
uregelmæssige, bladede.Skalstruktur ikke forveksles med 
nogen anden dansk Musling. De ganske unge kan for- 
veksles med Anomia-Arterne, men kan altid skelnes fra 
disse derved, at Østersen mangler Hul eller Udsnit til 
Byssus i den Skal, hvormed den er fasthæftet. 

Østersen kan allerede efter et Par Maaneders Forløb 
opnaa en Størrelse af 2—3 cm Skaldiameter, 2-aarige 
Østers er som Regel ca. 5—6 cm fra Umbo til modsatte 
Skalrand, senere bliver Væksthastigheden aftagende; ældre 
Østers er oftest 8—11 cm fra Umbo til modsatte Skal- 
rand, men visse Steder, hvor Saltholdigheden er betyde- 
lig, kan de blive 13—14 cm; enkelte Individer paa 15 cm 
er fundet i den vestligste Del af Nissum Bredning. Øster- 
sen kan opnaa en betydelig Alder, visse Individer sikkert 
en 20—30 Aar; som Regel bliver de dog ikke meget mere 
end ca. 10 Aar. 

Den i Danmark forekommende Østersart er tvekøn- 
net, døg saaledes at det samme Individ frembringer Æg 
og Sæd til forskellig Tid, først Sæd, derefter Æg, derpaa 
atter Sæd og saa fremdeles. Kønsmodenheden indtræder 
ved 9—10 Maaneders-Alderen, i sydligere Farvande end- 
nu tidligere. Yngletiden er om Sommeren, oftest fra Beg. 
af Juni til Beg. af September. Der kan i en enkelt Som- 
mer være to hanlige (sædproducerende) og en mellem- 
liggende hunlig (ægproducerende) Periode hos samme 
Individ. For Reguleringen af disse Forhold saavel som 
for Yngletidens Indtræden spiller Temperaturen en be- 
tydelig Rolle. Ved Temperaturer under ca. 12” synes der 
overhovedet meget sjældent at udvikles ægproducerende 
Stadier, først ved Temperaturer omved 21—22”P synes 
dette at finde Sted hver Sommer for alle Individernes 
Vedkommende. I de danske og øvrige nordlige Farvande 
formerer Østersen sig derfor meget slet, hvorfor Be- 


44 


standen som Regel er yderst faatallig. Kun i den vest- 
lige Limfjord er Forholdene saa gode, at Østersen i visse 
Aar kan formere sig ret godt, hvorfor der efter Perioder 
med varme Somre kan opstaa en temmelig stor Bestand: 

De gydte Æg udstødes ikke i Vandet, men forbliver 
i Moderdyrets Kappehule, hvor Kløvningen foregaar, og 
hvor den første Larveudvikling finder Sted. Efter nogen 
Tids Forløb (som Regel 7—8 Dage efter Gydningen) ud- 
stødes Larverne i Vandet. Æggene og de første Kløvnings- 
stadier fremtræder i Moderdyrets Kappehule som en hvid 
Masse (,hvid YngelY"), Larverne paa Grund af den mørkt 
pigmenterede Tarmkanal som en blaasort Masse (,,blaa 


Fig. 29. Tilv. Østers med Kappehulen fyldt med Larver (det mørke 
Baand), tilh. en spæd, fritsvømmende Larve ca. X 50. (Efter Hag- 
meier & Dantan). 


Yngelf, Fig. 29). Paa det Tidspunkt, da Larven svømmer 
ud, er den ca. 0,16 mm lang, gennemsigtig, forsynet med 
et stort Svømmesejl (Velum) beklædt med Fimrehaar samt 
med en klar Skal med lige Hængselrand. Larven er i 
Stand til i nogen Grad at svømme, dog saaledes at den 
i det store og hele maa antages at følge Vandets Strøm- 
ninger. I det fritsvømmende Larvestadium, som varer i 
mindst 8—10 Dage, i kolde Somre dog meget længere, 
vokser Larven betydeligt; der fremkommer en Fod, sam- 
tidig med at Skallerne bliver mere hvælvede og faar en 
tydelig Umbo. 

Naar Larverne har opnaaet en Størrelse af ca. ”/3 mm, 
sætter de sig fast paa Sten, Skaller, Pæle, Baade, Tang 
o.s. v. De kryber først i nogen Tid om paa Underlaget, 
hvorefter de fra Kapperanden begynder at udskille Kalk, 


45 


som fæstner dem til den paagældende Genstand. Svømme- 
sejlet og Foden gaar til Grunde, hvorefter Dyret mister 
Evne til at bevæge sig og for Fremtiden forbliver bundet 


Fig. 30. Staaltraad og Birkeris tæt besat med 3-74 Maaneder 
gamle Smaaøsters. Noget formindsket. (Efter Gaarder & Spårck). 


til det Sted, hvortil det har fæstnet sig. Da mange Larver 
sætter sig fast paa Planter, ganske smaa Sten o. Ilgn., der 
ofte kan drive bort eller blive begravet i Dynd eller Sand, 
gaar em Mængde Individer til Grunde. Ogsaa under det 
fritsvømmende Stadium er Larverne overordentlig udsatte, 
navnlig naar det er langvarigt; dette er sikkert Aarsagen 


46 


til, at saa overordentlig faa Larver sætter sig fast i kolde 
Somre. De Larver, som har fæstnet sig til større, ufor- 
gængelige Genstande, bliver oftest siddende paa disse 
Resten af deres Liv, altid med den venstre, hvælvede 
Skal ind mod Underlaget. I en Del Tilfælde falder de 
dog af under Væksten eller sprænger Underlaget, hvis 
dette ikke er meget fast, det finder f. Eks. ofte Sted med 
Snegle- eller Muslingeskaller. I saa Fald kommer Øster- + 
sen til at ligge frit paa Bunden, ogsaa her i Begyndelsen 
med den hvælvede Skal nedad. Paa lavere Vand med 
stærk Vandbevægelse hænder det dog hyppigt, at Øster- 
sen efterhaanden bliver vendt, saa den kommer til -at 
ligge med den flade Skal nedad. Østersen er overordent- 
lig frugtbar, de større Individer frembringer i hver Hun- 
periode ca. 1 Mill. Æg. Da Larverne imidlertid i meget 
stor Udstrækning gaar til Grunde, ligesom mange dør 
ved at fæstne sig til uhensigtsmæssige Genstande, er det 
dog kun nogle faa af de mange Larver, som naar at blive 
til voksne Østers. 

I Nutiden forekommer Østersen i Danmark spredt i 
Vadehavet omkring Fanø og Romø samt i Mundingen af 
Hjertingbugt, enkelte Steder paa dybere Vand i Nordsøen 
og Skagerak, spredt i det nordlige Kattegat ned til en 
Linie fra Horsensfjord til Varberg — hyppigst i Aalbæk- 
bugten samt ved Anholt — samt endelig i den vestlige 
Limfjord, der er det eneste danske Farvand, som huser 
en nogenlunde stor' Østersbestand. Da Østersen ikke kan 
formere sig ved Saltholdigheder under ca. 2,5 %/o samt 
yderligere fordrer en ret høj Sommertemperatur og en 
fast Bund med Sten og Skaller uden for megen Plante- 
vækst, forstaar man, at dens Forekomst i Danmark nu 
maa være meget spredt. Langs Jyllands Vestkyst og Øst- 
kysten af Vendsyssel kan den ikke forekomme paa Grund 
af den løse Sandbund; paa lavere Vand i det sydlige 
Kattegat samt i Bælterne, Sundet og Østersøen kan den 
ikke leve paa Grund af den for ringe Saltholdighed. Paa 
dybere Vand i Kattegat (d. v. s. omved 20 m) kan den 
vel leve, men kun meget spredt paa Grund af den lave 
Temperatur, der navnlig udelukker den fra det sydøstlige 
Kattegat. Det eneste Sted i Kattegat, hvor der i historisk 
Tid er taget Østers paa lavere Vand, er Aarhusbugten, 
hvor der i Treserne i forrige Aarh. fandtes nogle faa Indi- 
vider. Kun i Limfjorden Vest for Løgstør er der ret store 
Arealer med gunstige Bundforhold, ligesom Saltholdig- 
heden er tilstrækkelig og Sommertemperaturen højere 
end andre Steder i danske Farvande. Vest for Løgstør 


47 


findes Østersen næsten overalt paa Grundkanterne uden 
for Bændeltangsomraadet samt paa Grundene ude i Bred- 
ningerne; ogsaa ude paa Bredningernes bløde Bund findes 
der hist og her paa Skaller, Sten o. Ign. endel.Østers. I 
Limfjorden forekommer Østersen hyppigst paa Dybder 
fra 3—7 m, men kan som sagt ogsaa forekomme dybere, 
ligesom der kan findes endel Østers paa ganske lavt 
Vand inden for Bændeltangsomraadet. I den vestlige Lim- 
fjord er det kun i Lovns Bredning og den sydlige Del 
af Skive Fjord, hvor Østersen mangler paa Grund af den 
lave Saltholdighed, samt i visse Dele med stærk Tang- 
bevoksning (som f. Eks. Skibsted Fjord) eller med meget 
blød Bund, at Østersen ikke findes. Øst for Løgstør fore- 
kommer nogle faa Østers til hen mod Troldholmene og 
Nordmands Hage. Da Østersen er bundet til Steder med 
nogenlunde fast Bund, navnlig hvor der er mange Sten 
og Skaller, er dens Udbredelse ikke jævn, navnlig ikke i 
Farvande med blødere Bund, hvor den som Regel ude- 
lukkende findes paa Grunde og Grundkanter. Det er denne 
Udbredelsesform, som har givet Anledning til det ofte 
misforstaaede Navn ,,Østersbankerf. Disse ,,Bankerf er 
nemlig ikke Steder, hvor Bunden er dækket af Østers, 
men er blot en Betegnelse for saadanne Grunde og Grund- 
kanter, hvor Østers forekommer. I Limfjorden er Tæt- 
heden selv paa de ,,Bankerf, hvor Østersbestanden har 
været tættest, ikke mere end een Østers pr. m”, som 
Regel er den langt mindre. I sydligere Farvande, hvor 
Østersen formerer sig bedre, kan der dog navnlig paa 
Klippekyster eller i Farvande med stærkt Tidevand træffes 
Steder, hvor Østersbestanden er meget tættere. 

Uden for danske Farvande forekommer Østersen over- 
alt langs Vesteuropas Kyst fra det vestlige Norge, hvor 
den findes — om end spredt — helt op til Polarkredsen, 
ind i Middelhavet og Sortehavet. I Holland og ved Vest- 
frankrig forekommer Østers ofte paa ganske lavt Vand, 
saa de ligger tørre ved Ebbe. 

I forhistorisk Tid har Østersen haft en større Ud- 
bredelse i danske Farvande end i Nutiden. I Littorina- 
tiden fandtes den overalt i det vestlige Kattegat og gen- 
nem Lillebælt ned i den vestlige Østersø, hvor den fore- 
kom ved Kiel og Neustadt; endvidere fandtes Østers ved 
Storebælts Vestkyst samt langs Østkysten ned til Skelskør 
og endelig i Issefjorden og dens Forgreninger. Derimod 
manglede den ogsaa den Gang i det sydøstlige Kattegat 
og Sundet, saaledes at Østersen i Littorinatiden som i 
Nutiden gik længere ind i den vestlige Del af vore Far- 


48 


vande end i den østlige, et Forhold, hvis Åarsag maa 
søges i den højere Saltholdighed og den højere Tempera- 
tur i den vestlige Del, idet det kolde og brakke Vand fra 
Østersøen gør sig mere gældende i den østlige Del af 
Farvandene. Inden for de ovennævnte Grænser er Østers- 
skaller derfor meget almindelige i de marine Lag fra 
Littorinatiden; navnlig synes Østersen da som nu i gan- 
ske særlig høj Grad at have været almindelig i smaa Vige 
og Bugter med snævre Indløb. Det er ofte ved saadanne 
tidligere smaa Vige, at de store for en ikke ringe Del 
af Østersskaller bestaaende Affaldsdynger fra Stenalderen 
(Køkkenmøddingerne) findes, saaledes Meilgaard, Sølager, 
Ertebølle. I Modsætning til Nutiden forekom Østersen i 
Littorinahavet ogsaa i Danmark hyppigt paa meget lavt 
Vand, under 1 m. Endnu i det 18. Aarh. har der levet 
Østers i Ringkøbing Fjord, men de forsvandt, efterhaan- 
den som Indløbet rykkede mod Syd, og Vandet blev . 
brakt. 

Østersen er i de fleste Lande et skattet Nærings- 
middel, der ofte anses for en særlig Delikatesse og er i 
høj Pris. Der drives derfor de fleste Steder, hvor Østers 
forekommer blot nogenlunde talrigt, et betydeligt Fiskeri 
efter denne Musling. I Danmark, hvor Østersfiskeriet som 
adskillige andre Steder betragtes som et Regale, der bort- 
forpagtes af Staten, drives Østersfiskeri nu kun i den 
vestlige Limfjord. Udbyttet har været meget svingende, i 
Perioder har det ligget omkring 7 Mill. Stkr. aarlig, i andre, 
hvor de klimatiske Forhold har været ugunstige, har Ud- 
byttet været nogle faa Hundred Tusind. Man er derfor 
nu gaaet over til rationel Drift med Udplantning af ind- 
købte hollandske, franske eller norske Smaaøsters. 

Østersen kan først være indvandret (indført?) til Lim- 
fjorden efter Havets Gennembrud af Aggertangen i 1825. 
De første Østers fandtes 1850 ved Lemvig, men allerede 
i de nærmest følgende Aar viste det sig, at de var ud- 
bredt over hele den vestlige Limfjord, og Fiskeriet paa- 
begyndtes da. Endnu mod Slutningen af forrige ÅAÅarhun- 
drede 'fiskedes der Østers i Aalbækbugten (Fladstrands- 
østers). Hovedparten af de danske Østers fiskedes, før 
Limfjordsfiskeriet paabegyndtes, i Vadehavet ved den vest- 
slesvigske Kyst (de saakaldte Flensborgerøsters). Der 
er i et enkelt Aar efter Grænsens Forandring i 1920 
drevet et ubetydeligt Fiskeri i Farvandet om Fanø og 
Romø. Der er ogsaa i historisk Tid drevet Østersfiskeri 
i Ringkøbingfjord, men det er ophørt i 18. Aarh. Det be- 
tydeligste Fiskeri efter Ostrea edulis drives i Vestfrankrig 


49 


(Morbihan, Marennes, Arcachon) samt i Holland (Ooster 
Schelde). Fiskeriet foregaar i Danmark ved Skrabning, 
tidligere paa visse Steder, hvor Skrabning var umulig, 
ogsaa ved Dykkere. 


2. Fam. Anomiidæ. 

Tyndskallede, oftest fastsiddende Muslinger 
med een Lukkemuskel. Skallerne uregelmæssige, 
den ene Skal med et Hul eller Udsnit. Hængsel- 
tænder mangler, Baandet indvendigt, under de 
lidet fremtrædende Umboner. 

Foden lille med en tragtformet Fordybning i 
Spidsen. Hjærtet er ikke indesluttet i Pericardiet, 
ligger paa Rygsiden af Endetarmen, skyder sig ind 
i Kappehulen og udsender kun een Aorta (den for- 
reste). Kapperandene frie. De ombøjede Kanter af 
den indre Gælleplade paa hver Side er sammen- 
voksede bagtil. Kønsorganet aabner sig i Ekskre- 
tionsorganet. Højre Sides Kønsorgan strækker sig 
ud i Kappen. Tvekønnede. 

Til Familien hører 5—6 Slægter udbredt i Kystfar- 
vandene og paa Kontinentalskraaningerne over hele Jorden 


uden for det højarktiske og antarktiske Omraade. I dan- 
ske og tilgrænsende Farvande kun een Slægt. 


1. Anomia Linné. 

De uregelmæssige, oftest cirkulære Skaller er 
tynde, tit halvgennemsigtige, Den venstre Skal svagt 
hvælvet, den højre, mod Underlaget vendende, flad. 
I Højreskallen et Udsnit, hvorigennem gaar den 
til en forkalket Tap omdannede Byssus, hvormed 
Dyret fæstner sig til Sten, Skaller o.Ilgn. I Venstre- 
skallen indtil 3 Muskelmærker. Det bageste er 


Jensen og Spårck: Saltvandsmuslinger. 4 


50 


Mærket efter Lukkemusklen, de 1—2 umiddel- 
bart foran dette er Mærker efter Byssusmuskler. 
I Højreskallen kun eet Muskelmærke (efter Lukke- 
musklen). Kappelinien er hel. 


Slægten udbredt overalt inden for Familiens Ud- 
bredelsesomraade. Ca. 20 Arter, hvoraf i nordiske Far- 
vande 2 Årter med Sikkerhed er kendt. 


Oversigt over Arterne. 
1. Udsnittet i Højreskallen stort, bredest i den 
nederste Halvdel, Umbonerne sidder ikke 
helt ved Skalranden, men: er rykket lidt til 


DAS SEE SSL SENE AN ERE NSRSEEER 1. A. patellifårmis. 
Udsnittet i Højreskallen lille, ovalt, Umbonerne 
ved”-selve- Skalranden is eee ERR 2 


2. (To Muskelmærker foran Lukkemuskelmærket 
i Venstreskallen, omkr. 30 mm.. 3.A.ephippium). 

Kun eet Muskelmærke foran Lukkemuskelmær- 
ket i Venstreskallen, omkr. 12 mm 2. A.squåmula. 


1. Anåmia (Monia) patellifårmis L. (A. striåta 
Brocchi). Skallerne hvidgule eller brunlige, Venstreskallen 
med 20—30 radiære Ribber, ofte med skælformet Skulptur. 
Højreskallen glat, oftest noget lysere end Venstreskallen, 
der har 2 Muskelmærker. Udsnittet i Højreskallen 
størt, næsten trekantet. Iøvrigt er Skallerne uregel- 
mæssige, hyppigt under Indflydelse af F Underlager Skal- 
diameter omkr. 30 mm. 

Selve Dyret er rødligt, gulligt eller brunligt. Cirrerne 
paa Kapperanden af ulige Størrelse; de kan strækkes ret 
langt ud. 

Å. patelliformis kan kun forveksles med unge Østers, 
fra hvilke den dog altid kan kendes ved Udsnittet i Højre- 
skallen, samt med de andre Anomia-Arter, fra hvilke den 
kan skelnes dels ved Umbonernes Stilling, dels ved Ud- 
snittets Form. 


A. patelliformis forekommer i danske Farvande spredt 
fra Nordsøen gennem det nordlige og østlige Kattegat til 


51 


Samsø og Hellebæk; døde Skaller er fundet ved Odense- 
fjordens Munding samt ved Hveen. Den er yderligere taget 
i Thisted Bredning i Limfjorden. Den forekommer oftest 
enkeltvis fasthæftet til Sten og større Skaller, som Regel 
paa betydeligere Dybder (20—50 m) paa den blandede Bund. 


Fig. 31. Anomia patelliformis. Tilv. fra venstre Side (nat. Størr.), 
tilh. fra højre Side. X 2. (Efter Ad. Jensen). 


Uden for danske Farvande er Å. patelliformis fundet 
ved Norges Vestkyst op til Lofoten, ved Sydisland, Fær- 
øerne og ned langs den europæiske Vestkyst ind i Middel- 
havet og til Kapverderne. Den er fundet ud paa Dybder 
af noget over 100 m. 


2. Anbdmia(Heteranomia) squåmula L. Venstre- 
skallen med koncentriske Striber, undertiden med Torne 
(var. aculeåta). Umbonerne næsten randstillede, Ud- 
snittet i Højreskallen lille og ovalt. Farven er oftest 
lyst graalig. Længde ca. 12 mm. 

Å. squamula vil altid kunne skelnes fra andre Anomia- 
Arter dels ved Udsnittets Form, dels ved kun at besidde 
2 Muskelmærker i Venstreskallen. 

Å. squamula er i danske Farvande almindelig ned i 


Sundet og Bælterne, ligesom den forekommer alminde- 
ligt i Limfjorden. Foruden paa Sten og Skaller af levende 


AT 


52 


og døde Mollusker træffer man den (ret hyppigt paa 
Krabber og Hummer. 

Uden for danske Farvande er Å. squamula alminde- 
lig fra den varme Del af det hvide Hav samt Murman- 
kysten og Nordisland ned til den biskayiske Havbugt. 


Fig. 32. Anomia squamula. Tilv. set fra venstre, tilh. set fra højre. 
X 1/2. (Efter Ad. Jensen). 


Den er taget paa betydelige Dybder (over 1000 m). Den 
forekommer ogsaa langs den amerikanske Østkyst fra 
Hatteras til det sydlige Labrador. 


[3. Andmia ephippium L. Denne støre Art, ofte 
med ret uregelmæssige Skaller, vil altid kunne kendes 
fra den ovennævnte ved de 
3 Muskelmærker i Venstre- 
skallen.  Skaldiameter ca. 
30 mm. 


Det er en sydlig Art, der 
er fundet i Middelhavet og 
op til de britiske Øer. Da 
den af de fleste Forf. ikke 
holdes ude fra den foreg., 
DD ir er det ikke muligt at fast- 
ES slaa dens Udbredelse helt 
SF SØ sikkert. Den er ikke fundet i 
Dred danske eller andre nordiske 
Fig. 33. Anomia ephippium. Farvande, men det er muligt, 
Venstre Skal set fra Indersiden. at den findes i den sydlige 
Nat. Størr. (Efter Ad. Jensen). Del af Nordsøen.] 


3. Fam. Pectinidæ. 


Muslinger med flade, ofte uens og kredsfor- 
mede Skaller, forskellige for og bag. Hængslet med 


53 


faa, - svagt udviklede Tænder. En lille trekantet 
Baandgrube. 

Dyret har frie Kapperande, der er forsynet 
med Papiller og talrige veludviklede Øjne. Kun 
een Lukkemuskel. Foden er ret lille, rudimentær, 
tungeformet, med Grube og Byssuskirtel. Nogle 
Årter er tvekønnede, andre særkønnede. 


Denne artsrige, kosmopolitiske Familie er udeluk- 
kende marin. Hos os een Slægt. 


1. Pécten Miller. (Kammuslinger). 
Skallerne kredsformede, næsten altid med ra- 
diær Skulptur. Rygranden for og bag med en øre- 
formet Udvidelse, Skaløret, hvori et Udsnit for 
Byssus. 
Dyret har Læbefligenes Inderside kamformet. 
Endetarmen strækker sig næsten rundt om Lukke- 


musklen. 
Af denne over hele Jorden udbredte Slægts noget 
over 200 Arter findes i Nutiden i danske og tilgrænsende 


Kv 


| 


Fig. 34. Skematisk Figur af Bevægelsen hos Pecten og Lima. Den 
store Pil viser Dyrets Bevægelsesretning, de smaa Vandets Be- 
vægelse. (Efter Anthony). 


54 


Farvande 11, hvortil kommer 3 kvartærfossile. Af de syd- 
lige Arter er Pecten jacobæus velkendt; det er især den, 
der benyttes som ,,Gratinskallerf, 

De større Kammusling-Arter er særlig knyttet til 
stenet Bund, Skalbund o. Ilgn., medens de mindre Arter 
særlig forekommer paa større Dybder paa blød Bund. 
Arter som P. varius, P. opercularis og nærstaaende findes 
oftest fasthæftede med deres Byssus til Sten eller Skal- 
ler. Kammuslingerne er ejendommelige ved at kunne 
svømme, idet de ,gaber sig frem”: Vandet tages ind i 
Kappehulen ved, at Skallerne aabnes, hvorpaa Vandet med 
stor Kraft, idet Skallerne lukkes, presses gennem Ud- 
snittet i Skaløret. Paa denne Maade kommer Dyret med 
Bugranden forrest frem gennem Vandet i Sæt eller Spring 
(Fig. 34). 

Oversigt over Arterne. 


1. Den ene Skal næsten flad (Underslægt V 6 la). 
1. P, måximus. 


Begge: Skaller hvælvede 0: I e RES SEE Pr 
2. Begge Skaller nogenlunde lige hvælvede, regel- 
mæssige (Underslægt Chlåmys).........…. 3. 
Skallerne tydeligt ulige hvælvede, uregelmæs- 
sige (Underslægt Hinnites)...... ØR PÆD SKO 


3. Skallerne glatte, tynde, hvide eller glasklare.. 4. 
Skallerne ikke glatte og samtidig hvide eller 


glasklare. 1-55 EL 21 Ben SS SEERE RR SNRSRESERRRRRES 
4. Forreste og bageste Skaløre af næsten samme 
SØE LS ES ERE RE + 3. P. groenlåndicus. 


Bageste Skaløre lille, mangler undertiden .... 
4. P, vitreus. 
5. Venstre Skal med ribbet-tornet, højre med kon- 
CentriskES KUP fur NER REE SEP ber 
Skulpturenfanderle de sa SER 6. 
6. Skallerne med tydelige, med det blotte Øje 
synlige sradræretRIbD ere SSREEER: 
Skaller helt glatte eller med fine, næsten kun 


undertEd pe synlige Rib Se re 13. 

7. 5—9 brede, radiære Folder.. 6. P. septemradiåtus. 
Uden brede Folder. EAN SET ØS ARE REN ERR 8. 

8. Skalørene næsten lige store.... 7. P. operculåris. 


Deffbagester Ska løre mindste i 
OMTalrisermesetfhinetRibber smaa Arter eee 12. 


10. 
11. 


12: 


13. 


55 


"Kraftige, grove Ribber, større Arter.......... 10. 
Mellemrummene mellem Ribberne glat ...... ls 
Mellemrummene med Skulptur.. + 8. P.islåndicus. 
Ribberne paa begge Skaller ens, med Skaltorne 
ORPAVAETTTS: 
Ribberne paa venstre Skal flade, paa højre Skal 


ØJE REE ENE SR REE SR 10. P. aråtus. 
Ribberne uden Torne, de bageste Skaløren 

NE DELES MALER Ea NS TE AE 11.P. tigrinus. 
Ribberne med Torne og Skæl, det bageste Øre 

retvelndviklet sug des ore 12. P.striåtus. 
Skaller elite eee ISEPÆSsøm i SE 


Skallerne med overordentlig fine Radiærstriber 
14. P. téstæ. 


1. Pécten (V6la) måximus (L). Den venstre 


Skal næstenflad, den højre hvælvet, den venstre 


Fig. 


35. Pecten maximus. Set fra venstre. Lidt formindsket. (Efter 
Bucqoy, Dautzenberg & Dollfus). 


lidt mindre end den højre; Skallens Omrids næsten cirku- 
lært. Skulpturen bestaar for begge Skallers Vedkommende 
af indtil 15—16 brede Ribber, adskilt ved Mellemrum af 


56 


Ribbens Bredde; saavel paa Ribberne som i Mellemrum- 
mene fine, radiære Striber samt en Mængde ganske fine 
og tætstillede, koncentriske, rynkede Striber. Skallens 
Farve brunlig, højre Skal lidt mere rødlig, Venstreskallen 
med gullig Tone. Undertiden er Skallerne mere brogede 
med Zigzag-Striber, Pletter 0. lgn. Forreste og bageste 
Skaløre lige store paa Højreskallen, næsten lige store paa 
Venstreskallen. Skallens Diameter omkr. 10—11 cm. 

Dyret er lyst rødligt, Kappen spraglet med hvidt, 
sort og brunt. Kapperanden med 30—35 Øjne i to Rækker; 
de indre Cirrer i een Række, de ydre i tre. Føden kort, hvid. 

Naar begge Skaller er til Stede, kan P. maximus ikke 
forveksles med nogen anden Kammusling paa Grund af 
den helt flade venstre Skal. Højreskallen alene vil kunne 
kendes paa de 15—16 brede, konvekse Ribber. 


Den er vist meget sjælden i danske Farvande, hvor 
der er fundet endel Skaller i det nordlige Kattegat omkr. 
Læsø og ved Sæby og Frederikshavn. Ved Groves Flak 
er fundet to Par sammenhængende Skaller, og et enkelt 
Eksemplar med Dyret i er drevet i Land ved Sæby. 

Arten findes iøvrigt fra Bohuslån og det vestlige 
Norge langs Europas Vestkyst til Kanarerne og Madeira 
og i det vestlige Middelhav. En enkelt Skal er fundet paa 
Færøbanken. Den findes ofte paa ret lavt Vand, omkr. 
20—30 m. Den er fundet ud til 150 m. 

I sydligere Lande spises den som i det hele større 
Kammuslinger, ligesom den hvælvede Skal finder nogen 
Anvendelse til Askebægre, Gratinskaller o. lgn. 


+ 2. Pécten (Hinnites) pusio (L.). (P. distårtus 
Da Costa). Skallen ofte ret uregelmæssig, med temmelig 
fremtrædende Umbo, hos ældre Individer ofte noget 
drejet eller snoet, idet den tager Form efter det Under- 
lag, hvortil den er fæstet. De to Skaller er hvælvet i 
ulige Grad, saaledes at Overskallen er den mest kon- 
vekse. Skalørene er meget ulige hos unge Individer, det 
bageste mindst. Skulpturen bestaar af ca. 60 skiftevis større 
eller mindre Ribber, besat med talrige skælformede og 
tornede Fremspring.' Farven er meget varierende, gul, 
brun, hvidlig eller 5) til Tider er Skallen broget, Dia- 
meter 30—40 mm. 


Sy 


Paa Grund af, at de to Skaller er ulige hvælvede, 

den ofte uregelmæssige Form og de fremtrædende Um- 
boner, kan voksne Individer af . 
P. pusio næppe forveksles med 
nogen anden nordisk Kammusling. 
Unge Individer kendes navnlig 
paa de store, ulige Skaløren. 

Arten forekommer i to Former, 
en som ældre fastsiddende med 
uregelmæssig Skal (P. distårtus 
Da Costa) og en saavel som ung 
som i det voksne Stadium regel- 
mæssig Form (P. multistriåta 
Poli). De to Formers Udbredelses- 
omraader er ikke ganske sammen- 
faldende, idet den regelmæssige. Fig. 36. Pecten pusio. Set 
fortrinsvis findes i Middelhavet fra v. Nat. Størr. (Efter 
samt i den sydlige Del af det øst- Bucqoy, Dautzenberg & 
lige Atlanterhav fra Sydvestfrank- Dollfus). 
rig til Guineakysten, medens den 
fastsiddende forekommer fra Azorerne helt op til Bohus- 
lån, Vestnorge og det sydlige Island. Disse to Former be- 
tragtes ofte som forskellige Arter. 

I Danmark er i det østlige Kattegat fundet nogle faa 
Skaller tilhørende den uregelmæssige Form. Såndsynlig- 
vis drejer det sig om Fossiler. I Nutiden 
synes Arten særlig at være bundet til Klippe- 
kyster, hvor den i Almindelighed forekommer 
påa Dybder mindre end 200 m. Fra sydligere 
Have angives den dog fra et Par Tusind 
: Meters Dybde, hvilket dog formentlig kun 
Fig. 37. Pec- refererer sig til døde Skaller. 


ten groenlan- 
dicus. Set fra 


+ 3. Pécten groenlåndicus Sowerby. 


ER Ege, Skallen klar og gennemsigtig, de to 
IE TT Skaløren af næsten ens Størrelse, Ud- 
Brøgger). 


snittet for Byssus ganske lille. Skallerne, der 
er stærkt sammentrykte, mangler Skulptur, 
paa Venstreskallen findes dog nogle som Regel kun ved 
Hjælp af Lupe synlige Radiærlinier. Skaldiameter indtil 
ca. 30 mm, den atlantiske Dybhavsform bliver dog kun 
omkr. 10 mm. 

Paa Grund af de lige store Skaløren i Forbindelse 
med den gennemsigtige, glatte Skal kan P. groenlandicus 
kendes fra de øvrige nordiske Pecten-Arter. 


58 


P. groenlandicus er kun kendt fra Danmark som fos- 
sil, idet den er fundet i den interglaciale Portlandia arc- 
tica-Zone ved Skærumhede. 

Arten er vidt udbredt i alle arktiske Have, hvor den 
kan forekomme paa ret lavt Vand helt op til 6—7 m. 
Foruden i arktiske Have forekommer P. groen- 
landicus paa større Dybder (op mod 1000 m) 
forskellige Steder i det nordlige Atlanterhav, 
ud for New Foundland, ved Irland, V. f. Frank- 
rig og ved Nordvestafrika. 


Fig. 38. Å É : 
Se vil 4. Pécten vitreus Chemnitz (P. abys- 


treus. Set sårum Lovén). Skallen tynd, hvid, det 
fra v. Nat... hageste Skaløre mindst. Skulpturen er 


Størr. (E£ varierende, idet nogle Individer har helt glatte 
ter  Brog- 


ger). Skaller, bortset fra svage, koncentriske Striber. 

Denne Form opstilles undertiden som en særlig 

Art, P. abyssårum. Andre Individer har en Skulptur 

bestaaende af fine, næsten mikroskopiske, radiære Linier 

samt smaa, tydeligt skælagtige Fremspring. Skallens Dia- 
meter er ca. 20 mm. 

P. vitreus kan paa Grund af det Sus Skaløres 
ringe Udvikling i Forbindelse med den tynde, hvide Skal 
næppe forveksles med nogen anden nordisk Pecten-Art. 

I danske Farvande forekommer P. vitreus ikke sjæl- 
dent i de dybere Dele af Skagerak paa Dybder omkr. 
400—600 m. 

Den er iøvrigt vidt udbredt i den nordlige Del af 
Atlanterhavet fra den sydlige Del af Davis-Strædet og Lo- 
foten til Sargasso-Havet, Sudan og 
ind i Middelhavet. Den forekommer 
næsten overalt paa store Dybder ud 


til over 3000 m. Arten skal ogsaa fore- 
komme ved Patagonien og i Stillehavet. 


SMP eetener mi brtkerkr oven te 
hoskynsi Friele). Skallen bred, graalig; 
de to Skaller med forskellig Se å 
Skulptur, idet Venstreskallen har kig: 30 DEER REs 
en kraftig, radiær Skulptuf besat med x 17/2. (Efter Ad. Jen- 
retEstoreskblæredstiseebremeE sen). 


59 


spring; undertiden kan disse smelte sammen, hvorved 
Skulpturen bliver koncentrisk. Højreskallens Skulptur be- 
staar af tætstillede, koncentriske Folder. Skaldiameter ca. 
20 mm hos de nordlige Former, ca. 10 mm hos de atlantiske. 

De to Skallers ganske forskellige Skulptur gør For- 
veksling med nogen anden nordisk Kammusling umulig. 


P. imbrifer er i danske Farvande kun taget en enkelt 
Gang, nemlig i Nordsøen (587327 N., 4718” Ø. L., ca. 300 m). 

Iøvrigt er den vidt udbredt BEAST  YØRRR 
i det nordlige Atlanterhav og 
tilgrænsende Have. Den fore- 
kommer i en større Varietet 
måjor i arktiske Have (Øst- 
Grønland, Jan Mayen, Spits- 
bergen), medens en mindre Form 
minor forekommer i Atlanter- 
havet og ned i Nordsøen. Den 
forekommer ogsaa paa Amerikas 
Østkyst samt muligvis i Middel- 
havet. 


6. Pécten septemradiå- Fig. 40. Pecten septem- 

tus Miller (P. pes låtræ L.). Skal- Yådiatus. Set frav. Nat. Stør- 
relse. (Efter Forbes & Han- 

lerne ret tynde, skævt kreds- ley). 
formede med som Regel 5—9 
brede, radiære Folder. Mellem Folderne svage, radiære 
Striber, der er tydeligst mod Randen. De forreste Skal- 
øren størst; Udsnittet i Skaløret ganske lille. Skallens 
Farve er paa den venstre Skal oftest rødlig med lysere 
Pletter, graalig eller hvidlig paa den højre. Længden hos 
danske Eksemplarer ca. 45 mm, hos færøsk-islandske ca. 
SSEmmmE 

De brede, radiære Folder i Forbindelse med det gan- 
ske lille Udsnit i Skaløret gør denne Art let kendelig 
blandt de nordiske Pecten-Arter. 


I det sydøstlige Kattegat er P. septemradiatus sær- 
deles hyppig; mellem Anholt og Kullen kan den fore- 
komme med 8—10 Ekspl. pr. m”, og den hører dér med 
til Farvandets typiske Dyr. Den forekommer ogsaa ret al- 
mindeligt ned i den nordlige Del af Sundet til Hveen 


60 


samt endvidere op igennem det østlige Kattegat og i 
Skagerak, hvor den et Par Gange er taget paa Dybder 
over 100 m. Ellers forekommer den i vore Farvande hyp- 
pigst inden for ca. 30—60 m. 

Den findes iøvrigt langs hele Norges Vestkyst samt 
ved Sydisland og Færøerne og ned til Nordvestafrika. 
Her er den taget paa betydeligere Dybder, 500—600 m. 


Fig. 41. Pecten opercularis. Set fra v. Nat. Størrelse. (Efter Bueqoy, 
Dautzenberg & Dollfus). 


T.Pécten operculåris (L.). De to Skaller næsten 
ens, med 18—22 radiære Ribber. Mellemrummene 
mellem Ribberne med radiære Striber, saavel Ribber 
som Mellemrum ru. De to Skaløren næsten ens, Ud- 
snittet temmelig lille. Farven er rødlig brun eller graalig, 
undertiden plettet. Skallens Længde lidt større end Høj- 
den. Længden kan blive 80—90 mm. 

De ru Skaller, med større Længde end Højde, i For- 
bindelse med det store Antal tydelige Ribber medfører, 
at P. opercularis næppe kan forveksles med nogen anden 
nordisk Kammusling. 

P. opercularis er ikke sjælden i Nordsøen, Skagerak 
og Kattegat, navnlig i Farvandet mellem Anholt, Hjelm 


og Sjælland. I Sundet er den fundet ned til Hveen. Den 
findes ud til ca. 200 m. 


61 


Arten er ogsaa taget fossil her i Landet, i Saltvands- 
alluvium ved Korsholm i Limfjorden. I Nutiden findes 
den ikke i Limfjorden saa lidt som i vore andre Fjorde. 

løvrigt er P. opercularis udbredt fra Færøerne og 
Norges Kyst, hvor den findes til lidt€N. f. Polarkredsen, 
ned til de kanariske Øer og Middelhavet. 


Fig. 42. Pecten islandicus. Set fra h. Nat. Størrelse. (Efter Sars). 


+ 8. Pécten islåndicus Miller, Ret tykke, næsten 
ens Skaller, med en Skulptur af talrige, ulige store, 
radiære Ribber, der mod Randen er ru af nedad- 
vendte Torne eller Skæl. I Mellemrummene mellem 
Ribberne en karakteristisk Skulptur, der ganske 
minder om Overfladen paa en Rasp. Denne Skulptur 
er dog mindre fremtrædende ned mod Skalranden, hvor 


[ 3500 


62 


Ribberne er tættere. De to Skaløren uens, de for- 
reste betydelig større, Udsnittet ret stort. Skallens 
Farve er rødlig eller graalig, ofte er Venstreskallen rød- 
lig, Højreskallen hvidlig eller graalig. Højden, der over- 
stiger Skallængden, kan blive godt 10 cm. 

Skallens karakteristiske Skulptur i Forbindelse med 
Formen (Højden større end Længden) og de uens Skal- 
øren gør det vanskeligt at forveksle P. islandicus med 
andre nordiske Kammuslinger. 


I Nutiden er P.islandicus ikke taget levende i vore 
Farvande, men der er Ø. for Læsø skrabet endel Skaller, 
der dog sikkert hidrører fra kvartære Aflejringer. P. is- 
landicus er endvidere fundet fossil ved Skærumhede i 
øvre Glacialdannelser samt andre Steder i Vendsyssel i 
Diluvialgrus. Endvidere er der fundet Skaller ved Bohus- 
lån, i Nordsøen udf. Irland og ved Færøerne. 

Levende forekommer den i Nutiden overalt i den syd- 
lige Del af det arktiske Omraade jorden rundt. I Atlanter- 
havet ligger Sydgrænserne ved Cap Cod, Vestisland og 
Lysefjord paa Norges Vestkyst, i Stillehavet ved Korea og 
N. Japan. Den gaar ikke op i de højarktiske Omraader, er 
f. Eks. sjælden ved Spitsbergen og paa den nordlige Del 
af Grønlands Østkyst, hvor den nordligst er fundet i Franz 
Josephs-Fjorden. P.islandicus er enkelte Steder Genstand 
for Fiskeri, bl. a. spises den nu og da i Vestgrønland 
under Navn af ,, Østers". Den findes som Regel mellem 
ca. 10 og 100 m. 


9.Pécten vårius L. (,Jomfruøsters'). De to Skaller 
næsten ens, ret konvekse, med ca. 30 radiære Ribber 
. med ret brede Mellemrum. Ribberne forsynede med 
brede,nedadvendteSkæl. De forreste Skaløren størst, 
Udsnittet meget stort., Skallens Farve er violet eller graa- 
violet. Højden, der er lig med eller lidt større end Læng- 
den, kan blive godt 70 mm. 

I Størrelse kommer P. varius nær op til P. opercu- 
laris, fra hvilken den dog altid vil kunne kendes dels paa 
Formen (Højden lig med eller større end Bredden), dels 
paa Skulpturen (de brede Skæltorne og de glatte Mellem- 
rum). Fra P. islandicus, om hvilken den kan minde i For- 
men, kan den kendes paa de brede Mellemrum uden 
Skulptur. 


63 


I Nutiden forekommer P., varius i vore Farvande kun 
levende i Limfjorden, hvor den er ret almindelig i den 
vestlige Del (V. f. Løgstør), hvor den har en lignende 
Udbredelse som Østersen, per ea 
samt i Vadehavet. Ligesom er , 
Østersen har den tidligere 
under Littorinatiden haft 
en videre Udbredelse i 
danske Farvande og i hvert 
Fald levet i det nordvest- 
lige Kattegat. 

P. varius er i sin øv- 
rige Udbredelse sydlig, 
idet den forekommer fra 
Bohuslån, Vestnorge og de 
britiske Øer ned i Middel- 
havet. I Limfjorden gaar 
den under Navnet, Jomfru- 
østers”, 


10. Pécten aråtus Fig. 43. Pecten varius. Set fra h. 
Gmelin (P. sulcåtus Jef- Nat. Størr. (Efter Bucqoy, Dautzen- 
freys, P.bruei Payraudeau). berg & Dollfus). 
Skallens. Højde lidt større end eller lig med Længden. 


Skulpturen bestaar af ret faa (8—15) kraftige, radiære 
Ribber, imellem hvilke der findes sva- 
gere Ribber. De større Ribber er igen 
dannet af mindre. Ribberne er som 
Regel ru af smaa Skæl. Ejendommeligt 
cm ae Venstres kalulens RIDGE Ge 
flade, medens Højreskallens er høje. 
De bageste Skaløren mindst. Farven er 
rødlig. Længden ca. 25 mm. 


Fig. 44. Pecten ara- 
tus. Set fra h. Nat. P. aratus kan næppe forveksles med 


Størrelse. (Efter nogen anden nordisk Kammusling. I 


SEJ EN En) Formen kan den minde noget om P. is- 


landicus, fra hvilken den altid vil kunne kendes, fordi den 
mangler den ejendommelige Skulptur i Mellemrummene 
mellem Ribberne. 


I danske Farvande forekommer P. aratus kun i den 
dybe Del af Skagerak, hvor den er fundet 4—5 Gange 
paa Dybder over 200 m. 


64 


Den findes fra Island og Lofoten ned langs Europas 
Vestkyst og ind i Middelhavet. Den er taget ved Bohus- 
lån. Den synes overalt at forekomme paa forholdsvis 
dybt Vand, og den er særlig knyttet til de i nordiske Far- 
vande paa større Dybder forekommende Koraller. Den er 
fundet levende helt ud til 1500 m. 


11. Pécten tigrinus Miller. Ret konvekse, solide 

Skaller med talrige ens, lidet ophøjede, radiære 
Ribber uden Torne. Undertiden kan Skallen have 
Folder, som minder om dem, der findes høs P. septem- 
radiatus. Under Lupe kan yderligere ses 
en fin Skulptur af vinkelagtig diver- 
gerende Striber. De bageste Skal- 
øren megetsmaa. Farven varierende, 
ofte rødlig eller gullig, tit er Skallen 
plettet af rødt, brunt og gult. Længden 
Ut ca. 32 mm. 
Fig. 45. Pecten ti- P. tigrinus kan minde en Del om 
grinus, Set fra h. P. striatus, fra hvilken den dog altid 
Nat. Størr. (Efter 

Brågger). skulde kunne kendes paa Mangelen af 

Torne og paa det ganske lille bageste 
Skaløre. Dette sidste Kendetegn skulde ogsaa kunne bruges 
til at skelne den fra P. septemradiatus, som den: under- 
tiden ogsaa kan minde noget om. 


P. tigrinus er ikke sjælden i den mellemste og nord- 
lige Del af Nordsøen, Skagerak og det østlige Kattegat. 
Den findes ned til Samsø og Sundets nordlige Del. 

Årten er iøvrigt udbredt fra Island og Vestfinmarken 
til Spanien. Den findes paa ret dybt Vand, som Regel 
40—300 m. 


12. Pécten striåtus Muller. Skallerne temmelig 
konvekse, tynde, med talrige, meget fine, radiære Ribber, 
der undertiden kan mangle paa Højreskallen. Ribberne 
er besat med ganske fine Torne eller ”Skæl: 
Under Lupe kan ses en lignende fin Skulptur som hos 
P. tigrinus. Begge Skaløren brede og veludvik- 
" lede, de bageste dog kortest. Skaludsnittet stort. Farven 


65 


rødlig, brunlig, gullig eller hvid, ofte spættet. Længden 
ca. 22 mm. 

Fra den foregaaende Art vil P. striatus kunne kendes 
dels paa det veludviklede bageste Skaløre, dels paa Til- 
stedeværelsen af fine Torne paa Ribberne, Fra P. testæ, 
om hvilken den kan minde noget i Form og Farve, kan 
den kendes paa Tilstedeværelsen af en 
for det blotte Øje tydelig Skulptur. 

Den forekommer — omend vel knapt 
saa hyppig — inden for samme Om- 
raade af de danske Farvande som P, ti- 
grinus, som Regel paa 30—80 m. 

Ogsaa i den øvrige Udbredelse min- 
der P.striatus meget om P. tigrinus, men 


den gaar længere mod Syd, helt ind i Fig. 46.  Pecten 


Middelhavet. striatus. Set -fra h. 
Nat. Størrelse. (Ef- 


13. Pécten similis Laskey. Kreds- ter Brågger). 
formede, tynde Skaller, Længden noget 
større end Højden, glatte, med bredeSkaløren. Far- 
ven er hvidlig eller gullig med rødlige og brun- 
lige Striber eller Pletter. Udsnittet i Skaløret kort 
og spidst. Længde 7 mm. 

P. similis kan ved den totale Mangel paa Skulptur 
kendes fra de fleste nordiske Pecten-Arter. Fra P. groen- 
landicus kan den skelnes derved, at Skallerne 
ikke er gennemsigtige, fra de glatte Former 
af P. vitreus derpaa, at Skallens Farve ikke er 
rent hvid, samt paa de brede Skaløren. 


Fig. 47. P. similis er temmelig almindelig paa den 
Pecten si- bløde Bund i Skagerak og det østl. Kattegat, 
milis. Set hvor den findes paa 30—80 m. Den findes mod 

fra h. Syd til lidt S. f. Anholt. 

SEE: løvrigt forekommer Arten fra Vestfinmarken 

(Efter og Sydisland til Kanarerne og ind i Middel- 
Brågger). havet. Den siges ogsaa at forekomme ved 

Jamaica og Korea. Den kan findes paa større 
Dybder, ud til flere Hundrede -Meter. 
P. similis er endvidere fundet fossil i Danmark, idet 
den forekommer i Turritella terebra-Zonen ved Skærum- 
hede. 


Jensen og Spårck: Saltvandsmuslinger. 5 


66 


14. Pécten téstæ Bivona (P. incomparåbilis Risso). 
Kredsformede, sammentrykte, tynde Skaller. Tilsyne- 
ladende helt glatte. Under Lupe kan der dog ses 
fine radiære Striber, der er granulerede paa venstre 
Skal. De forreste Skaløren størst, Udsnittet dybt. Farven 
er varierende, rødlig, brunlig, gullig, ofte sammensat af 
Striber og Pletter af disse Farver. Længde 
cal/amme 

P, testæ kan i Farve og Form minde 
noget om P. similis, P. tigrinus og. P. 
striatus; fra den første kan den kendes 
ved at.have en meget fin Skulptur, fra 
de sidste ved, at Skulpturen næsten kun 


Fig. 48. Pecten er synlig under Lupe. 
festæmserekrave p 
Lidt forst. (Efter P. testæ forekommer spredt i Nord- 


Brågger). søen, Skagerak og det østlige Kattegat 
paa 40—60 m. Skaller er fundet helt 
ned til Hveen og Sjællands Odde. 

Uden for danske Farvande forekommer Arten fra 

Bodø i Norge og langs Vesteuropa ind i Middelhavet. 


4. Fam. Limidæ. 


Skallerne med større Højde end Længde, ens 
eller næsten ens, med ret fremtrædende Umboner 
og forsynede med Skaløren, gabende. Hængslet 
uden Tænder, Baandet synligt udvendigt. 

Dyret med fingerformet Fod, forsynet med 
Byssuskirtel; Kapperandene, der er helt frie, med 
talrige lange Tentakler. Kun een Lukkemuskel. 


Denne Familie, der er udbredt over hele Jorden, er 
i vore Farvande repræsenteret ved Slægten Lima. 


67 


1. Lima Bruguiére. 
(Rådula Rumphius). 

Konvekse, skævt ovale, som Regel hvide Skaller, 
der gaber fortil. Baandet i en trekantet Grube 
mellem Umbonerne. 

Dyret med talrige, ulige lange Tentakler paa 
Kapperanden, der ogsaa er forsynet med Øjne af 
lignende Bygning som Kammuslingernes. 

Lima-Årterne svømmer endnu hurtigere og bedre 
end Pecten-Arterne, idet de iøvrigt bevæger sig paa samme 
Maade. 

Slægten, der er særlig stærkt repræsenteret i syd- 
ligere Have, har i danske og tilgrænsende Farvande 
5—6 Arter. 

Oversigt over Arterne. 


1. Hængselranden skæv, bagtil nedskraanende... 2. 
Elæneselnandendn OZON eee 8% 
2. (Skallen uigennemsigtig, meget skæv, stærkt 
made ne SER REE TD Ta ge Ens FRE hans) 
Skallen ægformet, noget gennemsigtig, lidet 
mabende Rees SEER BER LA oe] PRIER KOS COMIDEE 
SS (blænssellmnenikrenu lerne ere SEEST si) 
blænssellimenkukre nuller e rr eee 4. 
4. Ørene gaar under en skarp Vinkel over i Side- 
FAM USG EEN re REN PEN EEN SENE ge SEN worn 
Ørene gaar uden skarpe Vinkler over i Side- 
KLANEN ER RE kl gr ES 4. L.subauriculåta. 


[I. Lima hians Gmelin. Skallerne temmelig kon- 
vekse, Omridset skævt elliptisk, Skallerne stærkt 
gabende baade for- og bagtil. Farven hvid, Skulpturen 
bestaar af talrige radiære Ribber, der dog bliver svagere 
op mod Umbo. Skalørene ulige store, de forreste størst. 
Længde ca. 30 mm. 

'Størrelsen, i Forbindelse med Skallens skæve Form, 
og Skallernes Uigennemsigtighed gør denne Art kendelig 
blandt de nordiske Lima-Arter. Fra den ved Norges Syd- 
og Vestkyst og Bohuslån forekommende kæmpestore 
Lima excavåta, der bliver 20—25 cm, kan den kendes 


SE 


68 


bl. a. paa Skalørenes Størrelse, idet disse næsten mangler 
hos L. excavata. 

L. hians er ikke fundet i egentlige danske Farvande, 
men den er taget i den dybere Del af Nordsøen og ved 
Bohuslån og kunde muligvis ventes at fore- 
komme nærmere ved danske Kyster. løvrigt er 
den udbredt fra Lofoten til Kanarerne og ind i 
Middelhavet.] 


2. Lima loscéåmbi Sowerby. Skallerne 
ægformede, meget konvekse, Forranden noget, 
Bagranden meget buet. Skulpturen bestaar af 


Fig. 49. 
Lima los- 
combi. fine radiære Ribber, svagest op mod Umbo og 


Nat. Stør- ud til Siderne. Umbonerne store, Skalørene 


relse. (Ef- 
ter Broåg- 
ger). 


smaa. Skallerne er hvide, tynde, kun lidet 
gabende. Længde ca. 20 mm. 

De tynde, stærkt konvekse, ægformede Skal- 
ler med den skæve Hængselrand gør denne Art let ken- 
delig blandt de nordiske Lima-Arter. 


Årten forekommer spredt i det østlige Kattegat; navn- 
lig er den talrig i det sydøstlige Parti mellem Anholt, 
Kullen og Hellebæk, hvor den sammen med 
Pecten septemradiatus hører til de typiske 
Muslinger for Omraadet og kan findes med en 
Tæthed af flere Eksemplarer pr. Kvadratmeter. 

Iøvrigt forekommer Arten fra Færøerne 
og Lofoten ned til V. Afrika og ind i Middel- 
havet; i sydligere Farvande findes den paa 
indtil 2—3000 m's Dybde. 


Fig. 50. Li- 
3. Lima (Limåtula) gwyni Sykes (L. ma gwyni. 
elliptica Jeffreys). Skallerne tynde, konvekse,  X 1/2. 


(Efter Ad. 


med' liger Hængselrandfor” smaa titres Jensen). 


kantede Skaløren, der under en skarp 
Vinkel 'saar over "SiderandentFarvenerthvid 
Skulpturen bestaar af talrige fine, radiære Ribber, der 
bliver svagere ud mod For- og Bagenden. Lidt bag Midten 
findes en særlig kraftig Ribbe. Længde ca. 13 mm. 
Denne Årt, der tidligere har været forvekslet med den 
efterfølgende, kan kendes paa den ligesidede Form og hori- 
zontale Hængselrand. i Forbindelse med Skalørenes Form. 


69 


Af denne Art er der kun fundet nogle ganske faa 
Ekspl. i det dybe Skagerak samt i Kattegat ved Trindelen 
og Fladen. 

Arten findes iøvrigt fra Island og Lofoten og ind i 
Middelhavet. Den skal ogsaa forekomme ved New Found- 
land og i det nordlige Stillehav. Den kan findes ud paa 
flere Hundrede Meters Dybde. 


4. Lima (Limåtula) subauriculåta Montagu. 
Skallerne meget konvekse, tynde, halvgennemsigtige, med 
smaa Skaløren, der uden skarp Vinkel 
gaar over i Sideranden. Farven hvid, 
Skulpturen bestaar af fine, radiære Striber, af 
hvilke den midterste er den kraftigste. Længde 
ca. 5 mm. 

Denne lille Art kan minde noget om smaa 
Individer af den foregaaende, men vil kunne 


É Fig. 51. Li- 
kendes paa de smaa Skaløren, der ikke danner ma sub- 
nogen skarp Vinkel med Sideranden. auriculata. 

Denne Art kendes fra danske Farvande kun SE (Efter 
i en enkelt Skal, taget ved Fladen i Kattegat. RER 


Årten er iøvrigt udbredt fra Finmarken 
og Island til Kanarerne og Middelhavet. End- 
videre fra Vest-Grønland til Florida. Den skal ogsaa 
findes ved Nordamerikas Vestkyst. Den forekommer paa 
20—300 m, men skal i sydligere Have findes ud til et 
Par Tusind m. 


[5. Lima (Limea) sårsi Lovén. Skallerne konvekse, 
temmelig tykke, men dog halvgennemsigtige, hvide. Skulp- 
turen bestaar af 20—30 radiære Ribber, beklædt med 
Skæl, der sidder i koncentriske Rækker. Hæng- 
sebrandenkrennltere tt tængdetcarsmme 

Den krenulerede Hængselrand og den ejendommelige 
skællede Skulptur gør denne Lima-Art let kendelig. 


Den findes ikke i egentlige danske Farvande, men er 
fundet saa nær som i den nordlige dybere Del af Nord- 
søen, og den kunde muligvis ventes at forekomme i 
Skagerak. 

Den findes iøvrigt fra Island og Finmarken og ind i 
Middelhavet. Den forekommer paa ret dybt Vand (100— 
600 m).] 


70 


5. Fam. Mytilidæ. 


Skallerne med Umbo langt fremme, oftest helt 
nær Forenden, der er mere eller mindre tilspidset. 
Hængseltænder mangler eller oftest lidet ud- 
viklede. Kappebugt mangler. Den forreste Lukke- 
muskel betydelig mindre end den bageste. 

Hjertet har kun een Aorta. Arterne er som 
Regel særkønnede, Kønsorganerne strækker sig ofte 
ud i Kappen. Foden er fingerformet, med velud- 
viklet Byssuskirtel. Kapperandene sammenvoksede 
lige under Analaabningen, men iøvrigt helt fri. 


Familien, der omfatter en halv Snes Slægter, er ud- 
bredt over hele Jorden. I danske og tilgrænsende Have 
forekommer 5 Slægter. 


Oversigt over Slægterne. 


1. Hængslet med en stor Tand i hver Skal, Om- 


TIASEFEKrEdS Kone HERRE REE I. Crenélla. 
Hængslet uden veludviklede Tænder, under- 
fidenkkrenulere REormenta fansene 2; 


2. Umbo helt ude i Forenden, Skallen tilspidset. 
2. Mytilus. 
Umbo ikke helt ude i selve Forenden, Skallen 


Mere "stum PE. FEEL 2 SNS RENE Le Vt EPE LES NESS RENS RERDER 3! 

SEES kallenudenkradfærts kul pure 4. 

Skallen, i hvert Fald i Forenden, med radiær 
SKULD HUND SEE 2 ER SE MR SSL ES SR 4. Modiolåria. 


4. Længden mindst 3 Gange Tykkelsen... 3. Modiola. 
(Længden kun godt 2 Gange Tykkelsen... 5. Ådula.) 


1. Crenélla Brown. 
Skallen oval-rhombisk med en gitret Skulptur 
af radiære og koncentriske Ribber. Hængslet i 
hver Skal med en stor, krenuleret Tand. Foden 


71 


ormeformet, med en skivedannet Udvidelse i 
Spidsen. 


I nordiske Farvande kun een Årt. 


1. Crenélla decussåta (Montagu). Skallen lidt 
skævt oval med 50—60 fine Længderibber krydset af 40— 
50 koncentriske. Periostracum ret tyk, gulbrun eller gul- 
graa. Umbonerne store, tæt ved Forenden. 
Længde omkr. 5 mm. 

Blandt Mytiliderne kan C. decussata 
paåa Grund af den gitrede Skulptur ikke 
forveksles med nogen anden nordisk Art. 
Den kan mulig overfladisk minde noget 
om en lille Cardium, men vil altid kunne 
kendes påa Umbos Beliggenhed, den ene, Fig. 52. Crenella 
krenulerede Tand og de ulige store Lukke- decussata. X 4. 
muskelmærker. (Eller Sale) 


C. decussata er fundet endel Steder i det sydlige 
Kattegat fra Anholt ned til Hellebæk, i Farvandet omkr. 
Samsø og Sejerø, i Odensefjorden og i det nordlige 
Storebælt. Den findes som Regel paa Dybder omkr. 15— 
30 m. 

Bortset fra Forekomsten i danske Farvande er C. de- 
cussata en circumpolar nordlig Art, der er sjælden ved 
den norske Vestkyst og helt mangler i Oslofjorden og 
ved den norske Sydkyst. I alle arktiske Have er den 
overmaade hyppig paa ganske lavt Vand. Den er desuden 
taget paa dybere Vand i sydligere Farvande, ved Fær- 
øerne, de britiske Øer og Middelhavet, hvor den fore- 
kommer ud til ca. 600 m. 


2. Mytilus Linné. 

Næsten kileformede Skaller med endestillet 
Umbo. Forenden tilspidset, Bagenden afrundet. 
Hængslet undertiden med- meget smaa Tænder. 
Baandet linieformet, randstillet. Skallen indvendig 
perlemorglinsende, 


72 


Dyret med en lang, tungeformet Fod med vel- 
udviklet Byssuskirtel. Kapperandene tykke, om- 
kring Udstrømningsaabningen glatte, iøvrigt fryn- 
sede. Læbefligene lange. 


Slægten er kosmopolitisk. Årterne lever i Littoral- 
bæltet, oftest paa Klipper, Sten o. Ign. I nordiske Have i 
Nutiden kun een Art, desuden en kvartærfossil fra Dan- 
mark. 


Oversigt over Arterne. 


1. Skallen helt glat, bortset fra Tilvækstlinier, Om- 
ridset aflangt, ovalt eller uregelmæssigt tre- 
KANE: 555 LANDES SEE KE SERENE SAREEN MMSedults: 
Skallen med en fin Skulptur af omvendt V-for- 
mede, lidt uregelmæssige Linier, Skalomrid- 
set udpræget trekantet......... + 2. M.lineåtus. 


1. Mytilus edulis L. (Den alm. Blaamusling, Pæle- 
musling). Skallen aflang-oval eller uregelmæssigt trekantet. 
Forenden noget konveks, tilspidset. Umbonerne smaa, 
helt endestillede. Randene skarpe, Bugranden noget 
indadkrummet. Glat, ingen Skulptur ud over de koncen- 
triske Vækstlinier; Skallens Farve blaalig sort, dæk- 
ket af en mørk, brunlig Periostracum, der navnlig hos 
yngre Individer dækker den egentlige Skalfarve. Det forreste 
… Lukkemuskelmærke ganske lille, lige under Umbo. Skal- 
lens Indre blaalig hvid, mørkere mod Randene. I Hængslet 
som oftest 1—4 ganske smaa Tænder. Længde som Regel 
6—8 cm, sjældent over 10 cm. 

Dyret som Regel hvidgraat eller gulligt, undertiden 
rødbrunt. Foden og undertiden Kapperanden mørkebrun. 


Blaamuslingen er særkønnet; de to Køn kan som 
Regel skelnes makroskopisk, idet Kønsorganet hos Han- 
nen giver Kappen et ,grynet" Udseende. Blaamuslingen 
yngler næsten hele Aaret, idet Gydningen begynder — i 
hvert Fald i varmere Aar — i Marts og fortsættes Aaret 
ud. Det synes at være de ældste Individer, som gyder i 
det tidlige Foraar, medens de unge, kun faa Maaneder 


73 


gamle, gyder sent paa Aaret. Gydningens Begyndelse 
synes at indtræde betydelig senere i Østersøen, forment- 
lig paa Grund af den lavere Tempera- 
tur. Æg og Sæd gydes frit i Vandet, 
hvor Befrugtningen finder Sted. Ægget 
udvikler sig i Løbet af faa Dage til en 
med Skal forsynet Larve af omtrent 
0,24 mw's Størrelse. Larven, der i sit 
senere Stadium er let kendelig paa en 
sort Øjeplet, svømmer ved Hjælp af 
sit Svømmesejl rundt i endnu nogle 
Dage, hvorefter den ved en Størrelse 
af omkr. ca. 0,3 mm begynder at kravle 
om paa Alger, Hydroider, Pæle etc., 
hvor den snart fæster sig ved Byssus. 
Den vokser nu meget hurtigt og kan 
i Løbet af et Aar opnaa en Størrelse 
aftcanskem: 

Blaamuslingen er almindelig i næ- 
sten alle danske Farvande, hvor den Fig.53. Blaamusling 
sidder fæstet til Sten, Pæle, Skaller (Mytilusedulis), Ven- 
osv. paa lavere Vand, som Regel inden streskallen set fra In- 
for 10 m. Navnlig inde i vore Fjorde dersiden. Nat. Stør- 
er Blaamuslingen overmaade hyppig, relse. (Efter Bucqoy, 
hvorimod den er mindre almindelig, Dautzenberg & Doll- 
hvor Brænding og Vandbevægelse er fus). 
meget stærk, som f. Eks. paa den jyske 
Vestkyst. Blaamuslingen forekommer som Regel ikke 
enkeltvis, men sidder paa egnede Steder i store Klumper, 
der kan dække mindre Årealer, 
og den er derfor et Karakter- 
dyr for Paafaunaen paa lavere 
Vand ved næsten alle vore 
Kyster. Paa Klippekyster, f. Eks. 
i den bohuslånske og norske 
Skærgaard, danner M. edulis 
ofte et sammenhængende blaa- 
sort Bælte paa Klipperne lidt 
neden for Højvandsmærket. Det 
synes, som om Blaamuslingen, 
Fig. 54. Larve af Blaamus- efterhaanden som den vokser, 
ling (Mytilus edulis). X 200.X-vandrer ud paa noget større 

(Efter Kåndler). Dybder, idet de Blaamuslinger, 

der sidder lige i Vandlinien, 
hyppigst er ganske unge. Det eneste”Farvand, hvor Blaa- 
muslingen forekommer ude paa den jævne Havbund og 


74 


påa større Dyb, er Østersøen, hvor den er fundet ud til 
over 40 m, og hvor den er et vigtigt Fødedyr for Flad- 
fiskene. Blaamuslingen i Østersøen er dog betydelig mere 
tyndskallet og mindre end i Kattegat og Limfjorden; ved 
Gotland "bliver den f. Eks. sjældent over 4 cm. Blaamus- 
lingen er iøvrigt et af de marine Bløddyr, som bedst 
taaler Brakvand, og den findes følgelig langt op i Øster- 
søen, i den botniske Bugt til Wasa, i den finske til Narva. 

Blaamuslingen er iøvrigt næsten kosmopolitisk; dog 
har nyere Undersøgelser vist, at endel af de for M. edu- 
lis antagne Muslinger f. Eks. i Sydamerika skal betragtes 
som særlige Arter. Blaamuslingen mangler i de højark- 
tiske Have. Den findes ikke ved Spitsbergen, ved Øst- 
grønland ikke N. f. 66/2? N. Br. eller ved Vestgrønland 
N. f. Umanak. ME 

I Danmark er Blaamuslingen almindelig fossil i en 
Mængde Aflejringer, ligesom den findes ret almindeligt i 
Stenalderens Affaldsdynger. 

Blaamuslingen er af endel fiskerimæssig Betydning. 
Dels fiskes den meget til Ågn, dels anvendes den til 
Menneskeføde. Det sidste finder navnlig Sted i England 
og Frankrig, hvor der adskillige Steder drives betydelig 
Muslingeavl med Udsætning af Ris til. Fasthæftelse for 
de unge Blaamuslinger. Ogsaa enkelte Steder i Danmark 
drives lidt Muslingeavl, navnlig i Vejle Fjord, ligesom der 
i Limfjorden fiskes endel Muslinger til Henkogning. Hos 
os udnyttes Blaamuslingen dog langt fra paa en saadan 
Maade, som den store Bestand, vi har i vore Farvande, 
vilde berettige. 


+2. Mytilus lineåtus Gmelin. Tyk- 
skallet, med ret udpræget, trekantet Om- 
rids. Farven udvendig brunlig, indvendig 
hvid, undertiden svagt rosa. Foruden Til- 
vækstlinierne findes en ejendommelig 
uregelmæssig Skulptur af omvendt 
V-formede Linier, der undertiden kan 
mangle paa Dele af Skallen. Hængslet med 
et Par ganske smaa Tænder. Længde 20 mm. 
Fig. 55. My-  Dorsalranden indvendig fint krenuleret. 
tilus lineatus. M. lineatus kan minde noget om en lille 
Setfrav. Nat... Blaamusling, men vil kunne kendes dels paa 
Størr. (Efter Formen og. Skulpturen, dels paa de i For- 

Bucqoy, hold til Størrelsen tykke Skaller. 
Dautzenberg M. lineatus forekommer ikke i Nutiden i 
& Dollfus). danske Farvande. Den er fundet fossil for- 


75 


skellige Steder i Eem-Lagene (Tønder, Ribe, Mandø Hø- 
lade). 


Arten er iøvrigt i Nutiden kun kendt fra Middelhavet. 


I Eem-Lagene ved Ristinge Klint er der desuden fundet 
nogle Mytilide-Rester tilhørende en Art af samme Under- 
slægt som M. lineatus (Mytilåster), kendelig paa den 
fine Krenulation paa den indvendige Dorsalrand. De til- 
hører muligvis M. minimus Poli, der staar M. lineatus 
nær, men bl.a. kan kendes paa den aflang-ovale Form 
og Mangelen af Skulptur. Farven og Skaltykkelsen er om- 
trent som hos M. lineatus. Længden bliver kun ca. 15 mm. 
Den lille Mytilide forekommer i Nutiden fra Middelhavet 
op til Bretagne. 


3. Modiola Lamarck. 
(Volsélla Scopoli). 


Skallerne aflange, Umbonerne nær Forenden, 
men ikke helt endestillede. Ligner iøvrigt meget 
foregaaende. 


70 Arter, hvoraf enkelte i Ferskvand. Slægten er kos- 
mopolitisk, i nordiske Farvande 3 Arter. 


Oversigt over Arterne. 


IR BErios trae So re 1. M.adriåtica. 
Berfostracume mørke Dr un ore 2% 

2. Den forreste Rand fint krenuleret 2. M. phaseolina. 
Den forreste Rand helt glat...... 3. M. modifolus. 


1. Modiola adriåtica Lamarck. Skallerne ovale, 
lidt rhombiske, temmelig konvekse omkring Umbonerne. 
Farven gullig, ofte med rosenrøde Striber paa 
den bageste Del. Periostracum fint haaret. Indersiden og- 
saa med røde Striber eller helt rød. Længde omkr. 5 mm. 

Dyret lyst rødligt med brune Gæller. 

Paa Grund af sin karakteristiske Farvetegning vil 
M. adriatica næppe kunne forveksles med nogen anden 
nordisk Mytilide, 


76 


M. adriatica er i danske Farvande taget spredt for- 
skellige Steder i Kattegat samt en enkelt Gang ved Helle- 


on 


bæk og en Gang mellem Samsø og Bolsaksen. 
Det er muligt, at den vil vise sig at være hyp- 
pigere i danske Farvande, idet den paa Grund 
af sin ringe Størrelse let kan overses. 

Uden for danske Farvande er M. adriatica 
udbredt langs den europæiske Vestkyst og ind 
i Middelhavet. Mærkelig nok synes den ikke at 


Fig. 56... være fundet i Nordsøen eller ved den norske 
Modiola Kyst. 

adriatica. I Danmark er den fundet fossil ved Aastrup. 
Set fra v. 

NGP 2. Modiola phaseolina Philippi. Skal- 
(Efter lerne bønneformede;, ret konvekse. Perio- 
5 stracum tyk, brunlig med mange stive, børste- . 
berg &  agtige Forlængelser. Randen under Umbo 

Dollfus). fint krenuleret. Længde ca. 30 mm. 


M. phaseolina kan minde en Del om smaa 
Individer af M. modiolus, men vil altid kunne kendes 
dels paa den krenulerede Forrand, dels paa de mere kon- 
vekse Skaller. 

M. phaseolina er i danske Farvande fundet enkelte 
Steder dels i Nordsøen og Skagerak, dels i det østlige 
Kattegat (mellem Fladen og Groves Flak, Nordvest f. Kul- 
len og Nord f. Sjællands Odde) samt ved Hellebæk. 

Arten er iøvrigt udbredt fra det nordligste Norge 
og Syd- og Vestisland langs hele den europæiske Vest- 
kyst og ind i Middelhavet. 
De fleste Steder synes den 
at forekomme paa større 
Dybder (60—70 m og helt 
ud til over 1000 m). 


3. Modiola modio- 
lus (L.).  (M. umbilicåta 
Pennant). Skallerne aflange 
med mørk brunlig, under- 
tiden næsten sort Perio- 
stracum, der hos unge Individer ofte har børsteformede 
Forlængelser. Forranden uden Krenulering. Længden 
kan stige til 12—13 cm, 


Fig. 57. Modiola phaseolina. Skal- 
randen under Umbo. (Efter Ad. 
Jensen). 


TT, 


Dyret orangerødt med rød og hvid Fod. 

M. modiolus vil altid kunne kendes fra Mytilus edulis 
påa Umbonernes Stilling. De smaa Individer kan minde 
meget om foregaaen- 
de Art, men kan skel- 
nes paa den glatte 
Forrand. 


NEVENENG NNE: 
vIERSASEnne SM 


M. modiolus er 
hyppig i de fleste dan- 


ske Farvande, navnlig | 
i det sydlige og vest- Fig. 58. Modiola modiolus. Skalranden 


lige Kattegat. Den under Umbo. (Efter Ad. Jensen). 
findes i Bælterne til 

Middelfart samt ned i Svendborgsund og Langelandsbæltet 
og i Sundet til Skovshoved. Den lever i den vestlige 
Limfjord og i Odensefjorden. Den findes gennemgaaende 


Fig. 59. Modiola modiolus. Set fra v. Nat. Størrelse. (Efter Gould). 


påa noget dybere Vand end Blaamuslingen og afløser 
denne som Karakterdyr for Paafaunaen. Paa sandede 
Brændingskyster som den vestjyske er den ikke alm. 

Udenfor danske Farvande har M. modiolus en vid 
Udbredelse, idet den er fundet ved Island og langs den 
europæiske Kyst fra det hvide Hav til det vestlige Frank- 
rig (Loiremundingen). Ved de amerikanske Kyster findes 
den fra Labrador til Carolina og fra Beringshavet til Kali- 
fornien. Endelig er den taget ved Japan. 


78 


4. Modiolåria Beck. 
(Musculus Bolten). 

Skallerne noget rhombiske, med Umbo foran” 
Midten. Forenden og oftest tillige Bagenden med 
radiær Skulptur, det midterste Parti som Regel 
glat og glinsende. Hængslet uden Tænder, oftest 
noget krenuleret. To Siphoner. 


Flere af Modiolaria-Årterne lægger Æggene i slimede 
Æggemasser paa Tang o. Ign. 


Slægten, der er kosmopolitisk, er i danske og til- 
grænsende Farvande repræsenteret ved 3 Arter. 


Oversigt over Arterne. 
1. Skallen med rødlige Zigzagpletter, meget kon- 


VE KS udk LS Fe EOS AA RES 1. M, marmoråta. 
Skallenkundenkziezaopletter see 2: 
2. Det bageste stribede Parti skarpt adskilt fra 
Midterpartiet ved en Køl......... 2. M.discors. 
Det bageste stribede Parti ikke skarpt adskilt 
FrANAATE rn DAR FE RRES RE RES RENE 3. M. nigra. 


1. Modiolåria marmoråta (Forbes). 
(M. discrepans Lamarck). Skallen skævt 
"oval, meget konveks. Skulpturen be- 
Fie. 60. Modio: staar af 15—18 Længderibber paa den for 
Brides Teste De 20-25 paaldenibageste adskilt 
Ser Fa vw ved et glat Midterparti. Selve Skallen er gul- 
Nat. Størrelse. lig med rødlige Zigzagpletter, Perio- 
(Efter Bucqoy, ; 
stracum grønlig. Umbonerne konvekse, 
Dautzenberg & . É R 
Dollfus). indadbøjede. Skallens Inderside perlemor- 
glinsende og iriserende. Længde 15 mm. 
Dyret er gulligt, Foden hvid, meget lang og næsten 
cylindrisk. 
Paa Grund af de karakteristiske zigzagformede Pletter 


19 


kan M. marmorata næppe forveksles med nogen anden 
nordisk Musling. 

M. marmorata er almindelig paa lavere Vand, særlig 
i Bændeltangsomraadet ved de fleste danske Kyster, navn- 
lig inde i rolige Fjorde og Vige. Den findes i Sundet til 
Vedbæk samt i den vestlige Østersø indtil Kiel. I Lim- 
fjorden er den overmaade almindelig. M. marmorata findes 
dels frit, ved Hjælp af sin næsten gennemsigtige Byssus 
fæstet til Tang, Skaller el. lign., dels siddende omsluttet 
af Kappen hos visse Ascidier, hyppigst Dendrodoa gros- 
sularia, undertiden større Ascidier som Corella parallelo- 
gramma, AÅscidiella aspersa o.a.; i første Tilfælde sidder 
der kun een Musling i hver Ascidie, i sidste flere (5— 
6 Stk.). 

Uden for danske Farvande findes M. marmorata over- 
alt paa den europæiske Vestkyst fra Vestnorge, hvor den 
er uhyre hyppig i de saakaldte ,,Østerspollerf, til det 
nordvestlige Afrika samt i Middelhavet. 

Den er fundet fossil i Vendsyssel. 


2. Modiolåria discors (L.). Skallen aflang, ret kon- 
veks med Umbonerne nær Forenden. Skulpturen bestaar 
af 10—12 Ribber paa den forreste Del, 30—40 paa den 
bageste; det bageste stribede 
Parti er ved en Køl skarpt ad- 
skilt fra det glatte Midterparti. 
Periostracum er ret tyk, grønlig. Skal- 
lens Inderside stærkt glinsende, gullig 
eller brunlig. Længde omkr. 20 mm. SKS AR ORE] 

Dyrerter gulligt med en meget HEN Så SAN 
lang Fod, der i udstrakt Tilstand er xx 2. (Efter Ad. 
omved dobbelt saa lang som Skallen. Jensen). 

Arten optræder i arktiske Have 
med to større (30—40 mm) Varieteter: lævigåta, en sam- 
mentrykt Form med høj Bagende og uden Striber paa 
det bageste Felt, og substriåta Gray, en meget kon- 
veks Form med en lavere Bagende. 

Paa Grund af den ejendommelige Skulptur med det 
glatte Midterfelt kan den kun forveksles med efterfølgende 
Art, fra hvilken den dog altid vil kunne skelnes paa 


50 


Grund af den skarpe Begrænsning mellem Midterfeltet 
og det bageste Parti. 

M. discors er fundet i Bændeltangsomraadet i de fleste 
af vore Farvande, og den er navnlig hyppig i vore Fjorde 
som Limfjorden, Issefjorden, Odensefjord osv. Den findes 
i den nordlige Del af Sundet samt i den vestlige Østersø 
til Neustådterbugten. 

Uden for danske Farvande træffes M. discors langs 
den europæiske Vestkyst ned til Madeira og mulig ogsaa 
i Middelhavet. De førnævnte Varieteter er circumpolære; 
de findes mod Syd til Lofoten, Massachusetts og Japan. 
Det er gennemgaaende en Lavvandsform, der oftest lever 
paa nogle faa m”s Dybde og kun sjældent er fundet ud 
til et Par Hundrede m. 

M. discors er fundet fosstl i Dosinialag; Varieteten 
lævigata er fundet i den interglaciale Portlandia arctica- 
Zone samt i det senglaciale Yoldialer i Vendsyssel. 


3. Modiolåria nigra Gray. (M. discrepans Møller). 
Skallerne ret sammentrykte, Formen aflang-oval. Skulp- 
turen bestaar i ca. 12 radiære 
Ribber paa det forreste Felt, 
50—60 tætstillede paa det bage- 
ste; Ribberne paa det bageste 
Felt bliver finere ind mod Skal- 
HELER INDSER me lens Midte, saaledes at det 
Set fra h. Nat. Størrelse. Påageste Felt og det glatte 


(Efter Forbes & Hanley).  Midterparti gaar jævnt 
over i. hinanden. Periostra- 


cum hos unge Individer brunlig, senere olivengrøn og 
hos ældre Individer mørkebrun eller næsten sort. Skal- 
lens Inderside purpurfarvet, skinnende. Længde 40—50 mm. 

M. nigra kan kun forveksles med foregaaende, fra 
hvilken den vil kunne skelnes paa Midterfeltets uskarpe 
Begrænsning bagtil. 


M. nigra er fundet paa en Række Steder fra Nordsøen 
til det sydlige og østlige Kattegat samt i Sundet til Hol- 
lænderdybet og igennem Bælterne ned i den vestlige 
Østersø, hvor den er fundet til Warnemunde. Den findes 
paa dybere Vand end foregaaende, som Regel over 25 m, 


81 


og den er følgelig ikke fundet i Limfjorden eller vore 
andre Fjorde. 

Uden for Danmark har M. nigra en vid Udbredelse, 
idet den er arktisk-circumpolar, Den naar mod Syd til 
Doggerbanken, Kap Hatteras, det ochotske Hav samt det 
nordvestlige Amerika. 

I Danmark er M. nigra fundet fossil saavel i de inter- 
glaciale Turritella terebra- og Portlandia arctica-Zoner 
som i det senglaciale Yoldialer. 


[For nylig er det blevet angivet, at den meget ejen- 
dommelige Mytilide Ådula simpséni Marshall skal 
være fundet i den norske Rende i Skagerak og saaledes 
leve i til Danmark grænsende Farvande. Slægten, der 
synes at staa Modiola nær, adskiller sig fra denne ved 
sin overordentlige Bredde, idet denne maalt ved Umbo 
er op mod Halvdelen af Skallængden. Det ejendomme- 
ligste ved Arten, der iøvrigt kun er fundet nogle faa 
Gange og tidligere udelukkende i engelske Farvande, er 
dens Forekomststed. Dette har hidtil altid været Hulheder 
i Hvalkranier, der ligger paa Havbunden, Dette saavel som 
Årtens Stilling i det hele fortjener dog nærmere Under- 
søgelse, og den omtales blot her for Fuldstændighedens 
Skyld.] 


3. Orden EULAMELLIBRANCHIATA. 


Et ringe Antal Hængseltænder, dels bladagtige 
Lateraltænder, der fra begge Skalhælvter griber 
afvekslende ind imellem hverandre, dels i Midten 
en eller faa Kardinaltænder. Hængslet kan dog 
være mere eller mindre reduceret. De to Lukke- 
muskler som Regel begge veludviklede. Gællerne 
påa hver Side omdannede til to gennemhullede 
Plader. 

Til denne Orden hører en Række Underordener, af 
hvilke een, Schizodonta, i nordiske Lande dog kun om- 
fatter Ferskvandsformer og altsaa ikke behandles her. 


Jensen og Spårck: Saltvandsmuslinger. 6 


82 


1. Underorden HETERODONTA. 


Hængslet oftest kraftigt, heterodont, bestaaende 
af flere veludviklede Tænder. 


1. Fam. Astårtidæ. 


Tykskallede, med veludviklet Periostracum, 
to—tre kraftige Kardinaltænder, svagt udviklede 
Lateraltænder, ingen Kappebugt, Baandet helt ud- 
vendigt. Årea og Lunula findes. 

Dyret med kølformet Fod, fri Kapperande. Sær- 
kønnede; faa, hos de fleste Arter rosafarvede Æg. 

Familien, der i det hele har en nordlig Udbredelse, 
er i danske og tilgrænsende Have repræsenteret med 
2 Slægter. 

Oversigt over Slægterne. 


1. Overfladen med koncentrisk Skulptur... 1. Astårte. 
(Overflade nale me eee ER eg 2. Goodållia.) 


1. Astårte Sowerby. 


Skallerne tykke, som Regel noget sammen- 
trykte, oftest koncentrisk stribede eller furede. 
Umbonerne store, Area og Lunula tydelige, den 
sidste hjerteformet eller lancetformet. Kappebugt 
mangler. 

Dyret har frie Kapperande; Foden lille, kegle- 
formet. Tydeligt Muskelmærke fra Fodmusklen 
.over den forreste Lukkemuskel. 

Slægten har 20—30 Arter vidt udbredt paa den nord- 


lige Halvkugle. 
I nordiske Farvande 4 Arter. 


83 


Oversigt over Arterne. 


1. Baandet rager ikke op over Rygranden, den 
forreste Rygrand oftest meget tydeligt konkav 2. 

Den forreste Rygrand med svagere Konkavitet, 

Baandet stort, rager op over den bageste 

Rygrand, Periostracum mere eller mindre 


TREVILIAN vr re sn Te Sr vaAR 2 Ik ORDENS 
2, Umbonerne store, bag Midten eller midtstillede, 
Skule n EN SS SNEEN, 2. Å.montågui. 
Umbonerne mindre, foran Midten, Skulpturen 
OMES ER SRON SENE rn ME FRR OR SAS DUE Er LMR Ses 3. 


3. Skallerne meget tykke, Randen hyppigt krenu- 
leret, Umbonerne ved den forreste Trediedel, 
Skals turent ladet oe reen STAN Sule 
Skallerne mindre tykke, sammentrykte, Um- 
bonerne lidt foran Midten, Randen altid skarp 
DO ENE HERRER ES ERE ER NERE 4. A.elliptica. 


1. Astårte (Trid&ånta) boreålis (Chemnitz) (A. 
semisulcata Leach). Skallerne ret tykke, sammentrykte, 
den forreste Rygrand som Regel kunsvagt kon- 
kav, den bageste næsten ret. Umbonerne lidt foran 
Midten. Baandet stort, 
rager tydeligt op over den 
bageste Rygrand. Skallens 
Skulptur bestaar i en fin, kon- 
centrisk, ujævn Stribning; 
Partiet allernærmest Umbo 
helt glat. Periostracum brun, 
trevlet eller bastagtig. I 
Hængslet 3 Tænder i hver | Øg 
Skal. Længde 40—45 mm. Fig. 63. Astarte borealis. Set fra v. 

A. borealis vil kunne Nat. Størrelse. (Efter Ad. Jensen). 
kendes blandt de nordiske 
Astarte-Arter, foruden paa sin Størrelse (dette gælder dog 
ikke Eksemplarer fra Østersøen), påa det store og frem- 
trædende Baand samt paa den mod Randen forsvindende 
Skulptur. Dette sidste kan til Tider ses hos AÅA. elliptica, 
der dog kan skelnes fra A. borealis paa det mindre Baand, 


6+ 


84 


den som oftest noget mere konkave forreste Rygrand og 
den mindre trevlede Periostracum. 


A. borealis er i danske Farvande særdeles hyppig i 
Østersøen, hvor den navnlig i Arkonabassinet og Ø. f. 
Bornholm er overmaade talrig. Individerne er her oftest 
smaa, med de ældre Skalpartier mere eller mindre op- 
løste og med meget flosset Periostracum. Den findes 
videre gennem den vestlige Østersø og Bælterne og Sundet 
op i det sydvestligste Kattegat. I det nordlige og østlige 
Kattegat er den meget sjælden, enkelte Fund foreligger 
fra den svenske Kyst samt ved Læsø og Anholt; i det 
vestlige Kattegat er den N. f. Samsø meget sjælden. Den 
er taget nogle enkelte Steder paa dybere Vand i den 
nordlige Del af Nordsøen. 

A. borealis er iøvrigt en arktisk- -circumpolar Art, som 
forekommer almindeligt i Littoralregionen i alle arktiske 
Have. Den findes ved Island, men er ikke fundet ved 
Færøerne, Ved den norske Kyst er den almindelig ved 
Finmarken og Lofoten, men sjælden længere mod Syd; 
den skal dog være fundet ved Bergen. Ved Amerikas Øst- 
kyst gaar den ned til Ny England, i Stillehavet til det 
ochotske Hav og Åleuterne. Tomme Skaller er fundet 
ude i det nordlige Atlanterhav paa 2—3000 m's Dybde. 
Dens ejendommelige Udbredelsesforhold i nordiske Far- 
vande staar formentlig i Forbindelse med de hydrografiske 
Forholds særegne Karakter, idet den har kunnet finde 
særlig gunstige Levevilkaar i forholdsvis kølige Farvande 
som det sydlige Kattegat, Bælthavet og Østersøen. Mulig 
skal dens Optræden opfattes som en Art Reliktfænomen, 
idet man dog saa maa tænke sig, at Arten under Fast- 
… landsperioden har kunnet holde sig i det sydlige Katte- 
gat, hvorpaa den efter Sænkningen paany er trængt ned 
i Østersøen. 

Den er fundet fossil i Danmark saavel i den inter- 
glaciale Portlandia arctica-Zone som i glaciale og sen- 
glaciale Aflejringer. 


2.Astårte(Nicånia) montågui (Dillwyn) (Å. bånksi 
Møller, Å. warhåmi Hancock, Å. compréssa Montagu). Skal- 
lerne ret konvekse med temmelig store Umboner, be- 
liggende bag Midten, sjældent midtstillede. Rygrandene 
skraaner ret stærkt til begge Sider, saaledes at Højden 
som oftest bliver stor i Forhold til Længden. Skulp- 


85 


turen bestaar i fine, koncentriske Striber. Periostracum er 
mørk brunlig, undertiden rustfarvet. Længde 15—19 mm. 

Alene den høje Skalform vil i de fleste Tilfælde gøre 
A. montagui kendelig blandt de nordiske ÅAstarte-Arter. 
Hertil kommer yderligere de store, 
som Regel bag Midten beliggende Um- 
boner. 


A. montagui er i danske Farvande 
almindeligst i det sydvestlige Kattegat 
og Bæltfarvandene, hvorfra den trænger 
ned i den vestligste Østersø, hvor den 
findes til Farvandet omkr. Femern. I 
Kattegat har den en videre Udbredelse 
end foregaaende, idet den er taget fra 
Læsøgrundene ned igennem Kattegat 
til Anholt og videre ned i Sundet. Den 
er ogsaa ret alm. i Nordsøen, navnlig den nordlige Del. 

Ogsaa udenfor danske Farvande har ÅA. montagui en 
videre Udbredelse end A. borealis. Det er som denne en 
arktisk-circumpolar Art, men den findes længere mod 
Syd, ved Europa langs hele den norske Kyst, ved de bri- 
tiske Øer og i den biskayiske Bugt, ved Østamerika 
til Massachusetts. Ved det vestlige Amerika træffes den 
til Brit. Columbia. 


Fig. 64. Astarte mon- 
tagui. Set fra h. Lidt 
forstørr. (Efter Sars). 


3. Astårte sulcåta (Da Costa). Skallerne meget 
tykke, sammentrykte, ofte med krenuleret Rand. Um- 


Fig. 65. Astarte sulcata. Fig. 66. Astarte sulcata. Ekspl. 
Set fra v. Nat. Størrelse. med krenuleret Skalrand. Højre- 
(Efter Ad. Jensen). skal. Nat. Størrelse. (Eft. Brøgger). 


bonerne langt fremme, vedden forreste Tredie- 
del. Skulpturen bestaar i 24—40 brede, bladagtige, 
regelmæssige, koncentriske Folder. Periostracum 
er lys kastaniebrun, Længde omkr, 23 mm, 


86 


A. sulcata er blandt de nordiske Astarte-Årter kende- 
lig påa Umbonernes Stilling samt paa de meget brede 
og bladagtige Folder. Dette sidste kan til Tider forekomme 
ogsaa hos Å. elliptica, fra hvilken A. sulcata dog kan 
kendes foruden paa Umbonerne tillige paa de tykke Skaller 
og den noget mindre sammentrykte Form. 

Å. sulcata er' fundet nogle faa Gange i det østlige 
Kattegat paa 30—80 m”'s Dybde; desuden forekommer den 
spredt i Kattegat og Nordsøen. 

Uden for danske Farvande forekommer denne Årt 


fra Murmankysten og Island ned langs den europæiske 
Vestkyst til Nordvestafrika samt ind i Middelhavet. 


4. Astårte elliptica (Brown) (A. compréssa L.) 
Skallerne ret tykke, sammentrykte, aflange, Umbonerne 
lidt foran Midten. Skulpturen be- 
staar i 20—40 grove,koncentriske 
Striber, der dog undertiden kan 
mangle paa Partiet ned mod Skalran- 
den. Skalranden skarp, uden Kre- 
nulation. Periostracqum mørkere eller 
Fig. 67. Astarte ellip- lysere brunlig. Længde omkr. 30 mm, 
tica. Set fra v. Nat. i arktiske Farvande undertiden 40. 
HØ En see A. elliptica kan undertiden minde 

; endel om Å. sulcata, men. vil i mange 
Tilfælde kunne kendes fra denne paa den ukrenulerede 
Rand, ellers paa den mere aflange Form, de tyndere 
og lidt mere konvekse Skaller. Undertiden kan de Indi- 
vider, hvor Skulpturen aftager mod Randen, minde meget 
om AÅ. borealis, som dog altid vil kunne kendes fra A. 
elliptica paa sit høje Baand. 


ÅA. elliptica forekommer i danske Farvande i Kattegat, 
Bælterne, Sundet og Østersøen, hvor den har en lignende 
Udbredelse som AÅA. borealis, sammen med hvilken den 
forekommer. Som for AÅ. borealis? Vedkommende er Indi- 
viderne i Bornholmsdybet. ofte smaa og med angrebne 
Skaller. 

Uden for Danmark findes Å. elliptica i Karahavet, 
ved Spitsbergen, Grønland, Island, Færøerne samt langs 


87 


den europæiske Kyst til Frankrig; ved Amerika findes 
den til Ny England. Som de andre Astarte-Arter er det 
en Littoralform, der er sjælden paa Dybder ud over 100 m. 
Tomme Skaller er fundet i Atlanterhavet paa store Dybder. 
Fossil er den kendt fra den interglaciale Portlandia 
arctica-Zone i Vendsyssel samt fra glaciale Lag. 


[2. Goodållia Turton. 


Denne Slægt, der adskilles fra Astarte ved den næ- 
sten helt glatte Skal, er i de til Danmark grænsende Far- 
vande repræsenteret ved een Årt. 


1. Goodållia triangulåris (Montagu). Trekantet, 
tykskallet, med meget fremtrædende Umboner, 
glat, hvid, med en Periostracum, hvis Farve va- 
rierer fra gullig til chokoladebrun, ofte med en mørkere 
Tone i radiære Striber. Skalranden undertiden krenuleret. 
Længde 7—8 mm. 

Fra en Åstarte vil denne Art kunne kendes paa den 
næsten helt glatte Skaloverflade, fra en Cyprina paa Til- 
stedeværelsen af en hjerteformet Lunula. 


G. triangularis er ikke fundet ved danske Kyster, 
men den angives fra Doggerbanken og den nordvestlige 
Nordsø, saa dens Forekomst kan evt. ventes. Den findes 
mod Syd til Kanarerne og ind i Middelhavet.] 


2. Fam. Diplodéntidæ. 
Skallen kredsformet, Lateraltænder mangler 
eller er rudimentære.' Ingen Kappebugt. 
Dyret med lang, ormeformet Fod. 


Familien er udbredt over næsten alle varmere og 
tempererede Have; hos os to Slægter. 


Oversigt over Slægterne. 


1. To Kardinaltænder i hver Skal .... 1. Diplodånta. 
Een Kardinaltand i hver Skal,.... + 2, Axin&psis., 


88 
1. Diplodénta Bronn. 


Skallen kredsformet, med to Kardinaltænder, 
hvoraf den bageste i højre Skal, den forreste i 
venstre Skal er tvedelt. 

Dyret med dobbelte Gæller, uden Siphoner, 
med lang, ormeformet Fod, uden Byssus, men 
med en Opsvulmning i den yderste Del. 


I nordeuropæiske Farvande kun een Art. 


1.Diplodåntarotundåta (Mon- 
tagu). Skallen skævt kredsformet, 
mat, hvidlig, med uregelmæs- 
sige Vækstlinier; Umbonerne 
smaa, lidt foran Midten. Baandet gul- 
brunt, synligt udvendigt. Længde ca. 
25 mm. 
Bee SNS NSA Dyret hvidt med korte, trekantede 
Mee Hee Læbeftige og lang FORE Eg 
Størrelse. (Efter For- Skallen kan i Struktur minde en- 

bes & Hanley). del om Thyasira sarsi, men D. ro- 

tundata kan altid kendes fra denne 

dels paa Hængslet, dels fordi den mangler Folder paa 
Skallens bageste Del. Hængslet og Skulpturen gør den 
kendelig fra Lucina og Divaricella, om hvilke den kan 
minde meget i Formen. 


D. rotundata er kun een Gang fundet i danske Far- 
vande, idet et Par sammenhærigende Skaller er fundet 
6'/> Kvartmil NV. f. Rubjerg Knude paa 25 m”s Dybde 
(/6 1907, Havundersøgelsesskibet ,, Thor"). 

Denne Arts Udbredelse er iøvrigt sydlig, idet den 
forekommer fra de britiske Øer til Kanarerne og Middel- 
havet. 


TNA XIILOPSISESAFSE 
Skallen kredsformet, næsten glat, Hængslet mangler 


Lateraltænder. Kappebugt mangler, 
Kun een Art; 


89 


+ 1. Axin&dpsis orbiculåta G. O. Sars. Skallen 
kredsformet med ret tydelige, midtstillede Umboner. Ryg- 
randen konkav foran Umbonerne. Farven pa 
hvid, Skulpturen bestaar i fine, koncen- 
triske Striber. En Kardinaltand i hver 
Side. Baandet indvendigt. Længde omkr. 
5 mm. 

Fra Thyasira-Arterne kan denne lille 
Musling kendes dels paa den mere ud- "kd 
prægede Kredsform, dels fordi den mang- Fig. 69. Axinop- 
ler Folderne paa Skallens Bagside. sis orbiculata. 

I Nutiden har denne Art en circum- Set fra v. X 3. 
polar Udbredelse i alle arktiske Have, (Efter Sars). 
og den er fundet mod Syd til Kap Cod, 

Island samt N. f. Hebriderne (her paa over 900 m) samt 
ved Finmarken. 

I danske Have har den levet i Interglacialtiden (Port- 
landia arctica-Zonen ved Skærumhede) samt i senglacial 
Tid (Yoldia-Ler). 


3. Fam. Thyasiridæ. 


Skallerne ret tynde, meget konvekse med frem- 
adrettede Umboner, bagtil oftest foldede. Hængsel- 
tænder mangler ofte. Muskelindtrykkene aflange. 
Kappebugt mangler. 

Dyret uden Siphoner, med EMNE DERE Fod, 
der er opsvulmet i den yderste Ende. 

Familien er repræsenteret saavel i europæiske og øv- 


rige nordatlantiske Have som i Stillehavet og ved Austra- 
lien. Hos os kun een Slægt. 


1. Thyasira Lamarck. 
(Åxinus Sowerby). 

Skallerne med Lunula, med delvis indvendigt 
Baand. Hængseltænder mangler, Skallen udvendig 
uden Skulptur. 

Dyret med tykke Kapperande, 


90 


Af denne næsten kosmopolitiske Slægt træffes 5 Arter 
i til Danmark grænsende Have. 


Oversigt over Arterne. 


1. Skallens Højde og Længde lige store, eller 

Længden størst...........…. 1. Th. ferrugindsa. 
SkallenthøjsrerendklangeerrreeEESERREEER 2: 

2. Stor Art, den forreste Rygrand konkav 2. Th.sårsi. 
Mindre Art, den forreste Rygrand ikke konkav 3. 

3. Skallerne paa levende Eksemplarer gennem- 
sigtige, Muskelindtrykkene meget aflange, 
rykket tæt op mod Umbonerne og i Modsæt- 
ning til den øvrige Skal uigennemsigtige og 
synlige udefra 3) So SEE REER Sae mare 

Skallerne ikke gennemsigtige, Muskelindtryk- 

kene kan ikke ses udvendigt............... 

4. Rygranden skraaner meget brat til begge Sider 
5. Th. flexudsa. 

Bageste Rygrand svagt skraanende........... 
4.Th.croulinénsis. 


1. Thyasira ferruginåsa (Forbes). Skallen oval, 
lidt længere end høj, hvid, dog hos det levende 
Dyr altid dækket meden tyk, rust- 
agtig Skorpe. Umbonerne lidt foran 
Midten. Folderne svage. Længde omkr. 
4 mm. 

Paa Grund af den tykke, rustagtige 
Skorpe kan denne Art i de fleste Tilfælde 
let kendes, fra de andre Thyasira-Arter 


Fig. 70. Thyasira 
ferruginosa. : 
Højreskallen set desuden paa den i Forhold til Højden 


indvendigt. X 4. større Længde. 
(Efter Sars). 


I Nutiden findes den i danske Far- 
vande kun i det dybe Skagerak, hvor den 
er fundet paa en Række Lokaliteter paa Dybder fra ca. 
200 m og ud til det dybeste af den norske Rende. 

Den findes iøvrigt fra Spitsbergen til Middelhavet og 
Madeira samt ved Grønland og Nordamerika, som Regel 
paa ret betydelige Dybder. I Atlanterhavet er den fundet 
ud paa over 3000 m. 

I Danmark er den fundet kvartærfossil ved Skærum- 
hede. 


91 


2. Thyasira sårsi Philippi. Skallen afrundet med 
mesetstyudelretkonkavforrestetRyorandt øvrigt 
ikke særlig konveks, med omtrent 
midtstillede Umboner. Folderne 
påa Skallens bageste Parti sær- 
deles tydelige. Farven hvidlig, 
mat. Ingen egentlig Skulptur, men 
med ret tydelige koncentriske 
Tilvækstlinier. Længden omkr. 
20 mm. 

Denne Art kan som Regel 
kendes fra andre Thyasira-Arter 


FigÆAtSEe nb yasirasarste 


ER: Set fra v. IM (Eje 
alene paa sin Størrelse; Th. flexu- FEE CY DER FADE: 


osa kommer den i denne Hen- 


seende nærmest, men fra denne Art kan den skelnes ved 
den konkave forreste Rygrand. Fra andre Muslinger kan 
den endelig kendes paa Folderne paa Skallens bageste Del. 

Ved Danmark er denne Art kun truffet faa Gange, 
idet den er taget i det nordøstlige Kattegat. Desuden er 
nogle Skaller uden Dyr fundet i Skagerak paa omkr. 
100 m's Dybde. 

Udenfor Danmark er den kendt fra Novaja Semlja 
og Kolahalvøen samt langs hele den norske Kyst lige 
til Oslofjorden. 

3..Thyasira (Leptaxinus) eumyåria (M. Sars). 
Skallerne smaa, ret konvekse, gennemsigtige, afrundet 
trekantede med midtstillede Umboner. Folderne lidet frem- 
trædende. Skallerne helt klare og gennem- 
sigtige, kun Muskelindtrykkene, der er lång- 
strakte og rykket op nær Umbonerne, er matte 
Og Skimnee ven menn gelse Som 
hvide Pletter. Længde omkr. 2"/» mm. 

Fig. 72. Thya- Paa Grund af de ejendommelige Muskel- 
sira eumy- indtryk kan denne Art ikke forveksles med 
aria. Højre- nogen anden i danske Farvande forekom- 


skallen set mende Form. 
indvendig. 


SSR (Efter Den er truffet ret almindeligt i de dybere 
Sars). Dele af Skagerak. 


92 


Den findes iøvrigt paa ret store Dybder fra Lofoten 
og Davisstrædet til Middelhavet, hvor den er taget ved 
Sicilien. Den er taget ud paa Dybder indtil 2200 m. 


4.Thyasira croulinénsis (Jeffreys). Skallen kon- 
veks, med Umbonerne bag Midten, bageste Ryg- 
rand svagt skraanende. Farven hvidlig, 
skinnende. Folderne bagtil ikke meget frem- 
trædende. Længde 3 mm. 

Denne Årt vil altid kunne kendes fra 
andre Thyasira-Arter paa Grund af den 
Fe Ta TE større og bredere Forende. 


sira crouli- Den er i danske Farvande fundet paa 
nensis. Set nogle Steder i den dybe Del af Skagerak og 
fra v. X 4. Nordsøen. 
(Efter Sars). Uden for Danmark er den fundet fra 
Spitsbergen og langs Europa til Kanarerne 
og ind i Middelhavet og Adriaterhavet. Desuden er den 
fundet ved Grønland, Ny England og Bermudasøerne. 
Som de fleste andre Thyasira-Arter findes den overvejende 
paa ret betydelige Dybder og er fundet ud paa mer end 
2000 m. : . 


5. Thyasira flexud6sa (Montagu). Skallen konveks, 
hvid, halvgennemsigtig, Rygranden skraaner stærkt til 
begge Sider, den forreste Rygrand ret, gaar over 
i Bugranden med en tydelig Vinkel. 
Umbonerne indadkrummede, lidt foran 
Midten. Fra Umbo udgaar bagtil to Køle, 
af hvilke den forreste er den tydeligste. 
Lunula tydelig, hjerteformet. Længde op 
til 18 mm. . | 

ren der kan minde noget om Th. Fie TÅ Thale 
sarsi, kan kendes fra denne paa den helt gex40sa. Set fra 


rette forreste Rygrand. VS Elen 
Sars). 


Denne Art hører til de almindeligste 
Muslinger paa Lerbunden i store Dele af 
de danske Farvande fra ca. 20 m og ud til ca. 100; særlig 
hyppig (10—20 pr. m”) synes den at være fra Trindelen 
og til noget S. f. Anholt, I den sydligste Del af Kattegat 
bliver den atter noget sjældnere, Den forekommer dog 


93 


ned til- Hveen. I det sydvestlige Kattegat er den ikke 
fundet S. f. Hjelm. 

Arten hører til de videst udbredte af samtlige Mus- 
linger, idet den findes i hele det nordatlantiske Om- 
raade fra Nordøstgrønland til Kanarerne og ind i Middel- 
havet. Den findes overalt paa Lerbund, og den er inden 
før hele dette Omraade et af de almindeligste og kvanti- 
tativt mest fremtrædende Dyr paa den bløde Bund. Den 
er fundet ud paa 1000 m's Dybde og mere. Foruden i det 
nordatlantiske Omraade synes Arten at være vidt udbredt 
paa den sydlige Halvkugle, hvor den angives fra Ny Zea- 
land og Australien. Den er ogsaa fundet i Beringshavet. 

I Danmark er den fundet fossil i Kvartæraflejringer 
ved Limfjorden. 


4. Fam. Lucinidæ. 


Skallerne ens, tætsluttende, uden Kappebugt. 
Det forreste Lukkemuskelmærke smalt og stærkt 
forlænget. 

Dyret med tyk Kappe, som visse Steder er 
fasthæftet til Skallen; undertiden er Kappen om- 
kring Udstrømningsaabningen forlænget til en Si- 
phon. Læbefligene er meget smaa, næsten rudi- 
mentære. Gællerne store og tykke, uden udvendig 
Plade. Foden lang, uden Byssuskirtel. 


Familien er udbredt over alle tropiske og tempererede 
Have; i danske og tilgrænsende Farvande lever eller har 
levet to Slægter. 


Oversigt over Slægterne. 
1. Skallen med regelmæssig koncentrisk Skulptur 
1. Lucina. 
Skallens koncentriske Striber med en Vinkel.. 
t 2. Divaricélla. 
1. Lucina Bruguiére. 
Skallen koncentrisk foldet, kredsformet, med 


ganske tynd Periostracum, Umbonerne ret smaa, 


94 


Lunula tydelig. Hængslet med 2 Kardinaltænder 
og undertiden 1 Lateraltand i hver Skal. 

Dyret med Kapperandene fri forneden. Foden 
lang, til Tider to Gange saa lang som Dyret. 

Af denne Slægt, hvis Arter findes over næsten hele 


Jorden, træffes i danske og tilgrænsende Farvande to 
Arter. 


Oversigt over Arterne. 


1. (Dorsalranden med skarpe Torne.. 2. L. spinifera.) 
Dorsalrandenkudenskornsmrereeeer mEsboredlrs 


1.Lucina(Phåcoides)boreålis (L.). Skallen kreds- 
formet, graalig, ret tyk, med koncentriske bladagtige Folder. 


Fig. 75. Lucina borealis, Venstreskal udvendig og indvendig. 
Nat. Størrelse. (Efter Brågger). 


Rygranden fortil konkav, bagtil:ret, Baandet meget langt, 
lige, brunligt, rager lidt frem udvendigt. Skallen indvendig 
hvid. Længden er omkr. 40 mm. 

Dyret er hvidligt med korte, næsten cirkelrunde 
Læbeflige. 

I Form og Farve kan Lucina borealis minde endel 
om Dosinia-Arterne, men vil altid kunne skelnes fra disse 
ved at mangle Kappebugt, ved den grovere Skulptur og 
ved det meget mindre kraftige Hængsel. Fra L. spinifera 
kan den kendes paa Mangelen af Torne. 


95 


Den er fundet endel Steder i Kattegat paa Dybder 
omkr. 20—50 m og er fundet levende saa langt mod Syd 
som Hellebæk. Døde Skaller er taget helt ned til Hveen 
og Samsø. 

Uden for Danmark er L. bøorealis fundet fra Finmarken 
og Færøerne til Madeira og ind i Middelhavet. 


[2. Lucina (Myrtéa) spinifera (Montagu). Denne 
Art, der er let kendelig paa, at de koncentriske Ribber 
danner skarpe Torne paa Dorsalranden, minder iøvrigt 
endel om den foreg. Art. Den bliver dog knapt saa stor, 
kun 25—30 m. 


L. spinifera er ikke fundet i egentlige danske Farvande, 
men den er fundet saavel ved Bohuslån og Vest- og Syd- 
norge som i den nordlige Del af Nordsøen og kunde der- 
for muligvis træffes ved danske Kyster. Den er fundet 
paa flere Hundrede Meters Dybde og gaar mod Syd til 
Kanarerne og Middelhavet.] 


[ft 2. Divaricélla Martens. 
Skallerne kredsformede med smaa Umboner, Skulp- 
turen bestaar af koncentriske Striber, der danner et karak- 
feristisk, vinkelformet Knæk. 


Af Slægten, der er repræsenteret baade paa den nord- 
lige og sydlige Halvkugle, har en Art tidligere levet hos os. 


+ 1. Divaricélla divaricåta (L.). (D. 
commutåta Philippi). Skallerne hvide, med 
vinkelbøjede, koncentriske Striber, der vender 
Vinkelspidsen op mod Umbo. Umbonerne 
smaa, lidt foran Midten. En ganske lille Lu- 


nula udviklet, men ingen Årea. Længde 20— Ble TO Di: 
30 mm. varicella di- 
Paa Grund af den karakteristiske Skulp- Mak SE: 

fra h. Lidt 


tur kan denne Art ikke forveksles med nogen 


anden Musling. formindsket. 


(Eft. Bucqoy, 
I Nutiden findes den langs Vesteuropa  Dautzenberg 
fra det sydligste Parti af Nordsøen til Ma- & Dollfus). 
deira og Kanarerne og i Middelhavet, hvor 
den er fundet ind i Marmarahavet. Da den er taget i 
den sydlige Nordsø, er det ikke helt udelukket, at den 
kan findes nærmere danske Kyster. 
Interglacial er den fundet i Danmark en Række Steder 
i Eemlagene (Mandø Hølade, Ærø, Broager).] 


96 


5. Fam. Lepténidæ. 


Skallerne som Regel smaa, tynde, ofte gabende, med 
1—3 Kardinaltænder og ofte et Par Lateraltænder i hver 
Side. 

Dyret med to Gælleplader, ingen Siphoner, men tre 
Aabninger i de sammenvoksede Kapperande. Foden lang 
med Byssuskirtel. Ofte Hermafroditter og Kommensaler. 


Familien, der udelukkende er knyttet til Havet, er 
repræsenteret over hele Jorden. Hos os to Slægter. - 


Oversigt over Slægterne. 


1. (Umbonerne næsten midtstillede ..... + 1. Lépton). 
Umbonerne nærmest Forenden .... 2. Cyåmium. 


[l. Lépton Turton. 


Med 2 Kardinaltænder i hver Skal. Baandet lidet ud- 
viklet. 
To Arter i nordiske Farvande. 


Oversigt over Arterne. 


1. (Umbonerne forholdsvis store, hele Skallen be- 
sat med nedtrykkede Punkter.. 2.L.squamdésum.) 
Umbonerne ret smaa, de nedtrykkede Punkter 
er mere spredt over Skaloverfladen, tættest 
ved Umbonerne eee eee TI. Enitidum 


TIN EEpton nitidum TurtonstSkallen 
rhombisk-oval, halvgennemsigtig og glinsende, 
gullig eller hvidlig med mere shine 
: uregelmæssige, koncentriske Stri- 
Fig.77. Lep- ber, desuden forsynet med spredte 
ton nitidum. indtrykte Punkter omkr. Umbonerne, til 
X 6. (Efter. Tider over en større Del af Skallen. Hængslet 

Brågger). buet, optager omkr. ”/+ af Skallens Omkreds. 
Længde ca. 2,5 mm. 
Paa Grund af de ejendommelige Punkter i Skallens 
Skulptur vil L. nitidum næppe kunne forveksles med 
nogen anden af vore Saltvandsmuslinger. 


97 


Arten er i Nutiden udbredt fra Vestnorge til Middel- 
havet. I Danmark er den fundet fossil i de interglaciale 
Eemlag ved Mandø Hølade. 


[2. Lépton squamdsum (Montagu). Denne Årt 
minder endel om den foregaaende, men de ejendom- 
melige Punkter er talrige og udbredte overnæ- 
sten hele Skallen. Umbonerne, der er temmelig 
store, lidt foran Midten. Længde ca. 15 mm. 

Arten kan kun forveksles med foregaaende, men vil 
kunne kendes paa Skulpturen, Størrelsen og de tydeligere 
Umboner. 


L. squamosum lever ikke i egentlige danske Farvande, 
men findes dog saa nær som ved Helgoland, og den vil 
derfor muligvis kunne forekomme ved den danske Skage- 
raks- eller Nordsøkyst. Iøvrigt er Arten udbredt fra Vest- 
norge til Spanien.] 


+ 2. Cydmium Philippi. 
(Turténia Alder). 


Skallen oval, Forenden tydelig kortere end Bagenden. 
2 Kardinaltænder i højre, 3 i venstre Skal. Sidetænder 
mangler. 

Hos os een Årt. 


+ 1. Cyåmium mindtum O. Fabricius. Skallen 
elliptisk-oval, ret konveks med kort afrundet Forende og 
forlænget Bagende. Umbonerne ret fremtrædende, 
ved den forreste Fjerdedel. Skallerne mørkt purpur- 
farvede, svagt gennemsigtige, 
med uregelmæssige, koncen- 
triske Striber. Længde 3 mm. … 

Farven i Forbindelse med den É Lg 
stærke Forskel mellem Forendens og 
Bagendens Længde gør denne Art SØE SAR GE 
kendelig blandt vore Muslinger. ra SAS SAS EY GEN 

udvendigt og indven- 


I Nutiden findes den ikke i Dan- digt. X 4. (Efter 
mark. Det er en circumpolar Årt, Brågger). 
der er fundet i Beringshavet, fra 
Grønland til Carolina og fra det hvide Hav og Island til 
Middelhavet. Den er nærmest Danmark fundet udf. Vest- 
norge. 

Den er i Danmark fundet kvartærfossil ved Lim- 
fjorden. 


Fig. 78. Cyamium mi- 


Jensen og Spårck: Saltvandsmuslinger. 7] 


98 


6. Fam. Montacutidæ. 


Smaa Arter, med tynde Skaller med indvendigt 
Baand. 

Dyret med fri Kapperande samt en stor og 
veludviklet Fod med Byssuskirtel. Kun det ind- 
vendige Gælleblad veludviklet. Fordøjelseskirtelen 
træagtig grenet. 

Een Slægt. 


1. Montacuita Turton. 


Skallerne tynde, ovale eller aflange, Bagenden 
kortest. Kardinaltænder mangler, Lateraltænder 
findes. 


Slægten findes ved Europa, Nordamerika samt i Stille- 
havet; hos os 4 Arter. 

Ejendommeligt for denne Slægt er, at de fleste, maa- 
ske alle Årter, lever paa andre Dyr, navnlig større Mus- 
linger og Søpindsvin, dog ikke som Snyltere, men som 
saakaldte Kommensaler, der nyder godt af den Føde, som 
det større Dyr, hvorpaa de sidder, hidskaffer, eventuelt og- 
saa af Affaldsstoffer og Ekskrementer fra dettes Maaltider. 

Adskillige Arter er Hermafroditter, og den første Larve- 
udvikling gennemgaas undertiden i Moderdyrets Kappehule. 


Oversigt over Arterne. 
1. Skallen udpræget aflang, forreste Ryg- og Bug- 


randeparallele esse 1. M. ferrugindsa. 
Skallen oval sys 2:0. SLs o AN beses 1 UR ENE ab RS EERSSEDES 2 
2. Skallen skævt afrundet, Umbo meget lidt frem- 
trædende FR 5350. SEE SAR BESS 2. M.dawsoni. 
Umbo tydelig, Skallen ikke udpræget skæv ... 3. 
3. Skallen med baade radiær og koncentrisk Skulp- 
LE BANER ENS ER SE Tre] ERE Se AEDER SE DN SPS EEN SEE, 3. M.substriåta. 


Skallen kun koncentrisk skulpteret 4. M. bidentåta. 


99 


1. Montacuta (Tellimyia) ferruginåsa (Mon- 
tasu)ØESkallernetudprærettaflangeredentforreste 
Rygrand lang, vandret og parallel med Bugranden, 
Umbo langt tilbage og den bageste Rygrand kort og 
brat afskaaret. Skalfarven noget glinsende graalig-hvid 
med mørkere Periostracum, ofte overtrukket med en rust- 
agtig Skorpe. Hængslet med to Lateral- 
tænder, stort Baand. Længde 8 mm. Ø 

Paa Grund af de tynde, aflange Skaller € 
kunde M. ferruginosa maaske forveksles 
med smaa Åbra eller Tellina, men vil 
altid kunne skelnes fra disse, fordi den 


Fig. 79. Monta- 


cuta ferruginosa. 
mangler Kappebusgt. Set fra h. X 3. 


(Efter Broågger). 


M. ferruginosa er ikke ualmindelig i 
danske Farvande fra Nordsøen og Skagerak 
og ned i Kattegat, hvor den er særlig hyppig i den vest- 
lige Del. Den er fundet saa langt mod Syd som til Samsø, 
Kullen og Hellebæk. Den skal navnlig holde til paa 
Echinocardium cordatum, men er tillige fundet paa Bris- 
sopsis lyrifera. Den synes ikke nøje knyttet til Værten 
og faas ofte frit. 

Den er uden for danske Farvande fundet fra Vestfin- 
marken langs Europas Vestkyst, samt i Middelhavet. 


2.Montacuta(Mysélla) dawsåni (Jeffreys). Skal- 
lermeseremesettskævernnogetitrekantet afrundede: 
Umbonerne paafaldende smaa. Farven graalig med 
brunlig Skorpe, ud over de ofte ret tydelige Vækstlinier 
ingen Skulptur. Længden 2 mm. 

Denne Art kan paa Grund af de smaa Umboner i For- 
bindelse med den udpræget skæve Form næppe for- 
veksles med nogen anden. 


I Danmark er kun fundet eet Eksemplar, i Livø Bred- 
ning i Limfjorden. 

Arten synes at have en vid Udbredelse, idet den er 
kendt fra Grønland og Spitsbergen, ved Vestnorge, i den 
biskayiske Bugt samt fra Middelhavet ved Palermo. 


VISE 


100 


3.Montacuta substriåta (Montagu). Skallerne glin- 
sende, hvide, kredsformet-ovale, Umbo ved den bageste 
Trediedel. Skulpturen bestaar i radiære Striber 
med brede Mellemrum samt i koncentriske Vækst- 
linier. Periostracum gullig, meget tynd, Skallen under- 
tiden med et brunligt Overtræk. Længde 3 mm. 

De radiære Striber med de karak- 
teristiske brede Mellemrum gør denne 
Art kendelig fra andre af vore Smaa- 
muslinger. 


Fig. 3. Montacuta 
substriata. Venstre- M. substriata er i danske Farvande 
skallen udvendigt 08 fundet hist og her i Nordsøen og i 
indvendigt. X 3. Skagerak, hvor den er truffet ude paa 
(Efter Brågger).  Dybder omkr. 700 m, samt desuden 
nogle Steder i det østlige Kattegat ved 
Kullen og Hallands Våderd. Den er stedse fundet paa Sø- 
pindsvinet Spatangus purpureus. 

Uden for danske Farvande kendes den fra hele den 
europæiske Kyst fra Vestfinmarken og ind i Adriater- 
havet. Den er fundet paa en Række forskellige Sømus og 
andre Søpindsvin. 


4. Montacuta (Mysélla) biden- 
tåta (Mtg.). Skallen oval-trekantet, U m- 
Nomernetiydeltr serve dkEbaneske 
Fjerdedel, Bugranden lidt buet, Ryg- Fig. 81. Montacuta 
randen skraanende til begge Sider, bag- Pidentata. Venstre- 
« Å SENDE skallen udvendigt 
"til stærkest. Skallerne uigennemsigtige, 42 indvendigt. X 3. 
matte, med mørk Periostracum og kon- (Efter Brågger). 
centrisk Stribning. Længde omkr. 5 mm. 

De tydelige Umboner i Forbindelse med den mørke 
Periostracum og den koncentriske Skulptur gør denne 
Art kendelig fra de andre nordiske Montacuta-Arter. 


Den findes udbredt i de fleste danske Farvande helt 
ned i den vestlige Østersø, hvor den er fundet ved Kiel, 
samt i Sundet til Taarbæk. Den forekommer ogsaa al- 
mindeligt i Limfjorden. I Skagerak er den truffet paa 
600 m's Dybde. I Frankrig har man fundet denne Art som 
Kommensal hos Boremuslinger (Pholas). 


101 


” Den findes iøvrigt langs hele Europa fra Vestfin- 
marken til Madeira og Middelhavet. 


7. Fam. Kelliéllidæ. 
Skallen oval, med udvendigt Baand. 
Dyret med en kort. Siphon, Gællerne med to 
uens Plader. 


Hos os kun een Slægt. 


1. Kelliélla Sars. 
Skallen kredsformet, med ret fremtrædende Um- 
boner. 2 Kardinaltænder, ingen Lateraltænder. 


Kun een Årt hos os. 


1. Kelliélla miliåris (Philippi). Lille, konveks 
Skal, kredsformet med ret fremtrædende, indad- 
krummedeUmboner, der er beliggende 
noget foran Midten. Skallerne hvide, tynde, 
glinsende med fine, koncentriske Striber. 
Længde 2'/> mm. 

Denne Årt er tidligere undertiden blevet 
anset for Unger af Isocardia cor. De unge 
I. cor er dog betydelig mere aflange end 


Fig. 82. Kelli- 
ella miliaris. 
denne og med Umbonerne i Forenden. Set fra vin 5: 
(Efter Sars). 


Denne Art er uhyre almindelig i de 
dybere Dele af Skagerak, og den forekom- 
mer ligeledes overmaade almindeligt ved den norske Vest- 
kyst op til Lofoten. Den er iøvrigt udbredt langs Vest- 
europa til N. V. Afrika og ind i Middelhavet. 

I Danmark er den yderligere fundet fossil i Turritella 
terebra-Zonen ved Skærumhede. 


8. Fam. Chåmidæ. 

Særdeles tykskallede Muslinger med uregelmæssige, 
ofte piggede, uens Skaller. Umbo noget spiralformet, 
fremaddrejet. Baandet udvendigt, Hængslet med 2—3 Kar- 
dinaltænder. Ingen Kappebugt, to Muskelindtryk. 


102 


Dyret med sammenvoksede Kapperande med tre Aab- 
ninger. Det yderste Gælleblad smalt, Foden lille, uden 
Byssus. 


Af denne i sydligere Have udbredte, ret artsrige Fa- 
milie er en enkelt Art en eneste Gang fundet i danske 
Farvande, idet der i 1906 ved Løkken paa en Fiskekrog 
blev fanget et levende Eksemplar af Chåma gry- 
phoides L. Krogen havde faaet fat i Skallens piggede 
Overflade. Denne Art, der bliver ca. 20 mm i Skaldiameter, 
har tykke, uregelmæssige, runde, hvide Skaller. Den fast- 
heftede, mest konkave Skal er den største, den anden, 
den, der er forsynet med flest uregelmæssige Pigge og 
Skæl, den mindste. Arten kan muligvis minde lidt om en 
Østers, fra hvilken den dog altid vil kunne kendes paa 
Tilstedeværelsen af to Muskelindtryk og af Hængseltænder. 

Ch. gryphoides er iøvrigt kun kendt fra Middelhavet 
og den tilgrænsende Del af Atlanterhavet (Portugal, Ka- 
narerne, Azorerne). Den er særlig knyttet til Klippekyster, 
og den findes paa ret lavt Vand. Forekomsten ved Løkken 
er derfor meget mærkværdig, og det dér fundne Individ 
maa sikkert være indslæbt med et Skib eller paa lignende 
Maade. Arten hører næppe i egentlig Forstand til den 
nordiske Fauna!). 


9. Fam. Cardiidæ (Hjertemuslinger). 


Skallerne regelmæssige, ens, oftest hjertefor- 
mede og forsynede med radiære Ribber eller Stri- 
ber; Baandet udvendigt. Hængslet med 1—2 kraf- 
tige, kegleformede Kardinaltænder. Skallerne gaber 
ofte lidt bagtil. Lukkemuskelmærkerne ulige store. 
Ingen Kappebusgt. 

Dyret med stor, knæbøjet Fod med Byssus- 
kirtel; Siphonerne korte, Mundingen ofte omgivet 
af Papiller, der undertiden bærer Øjne. Cardium- 
Arterne, af hvilke flere lever nedgravede, er i 
Stand til at bevæge sig i Spring. 


1) I 1934 er der paa et Skib, der ankom fra Bermudasøerne til Kø- 
benhavn, netop fundet levende Chama samt.andre Tropedyr. 


103 


- Familien omfatter 3—4 Slægter, og den er repræsen- 
teret i alle Have. Hos os lever eller har levet 3 Slægter. 


Oversigt over Slægterne. 
1. Skallernes Yderside helt eller delvis skulpteret 


afsradiære RIDDER Faa Reese 1. Cårdium. 
Skallerne glatte eller kun med fine Striber ... 2. 
2. Skallens Inderrand stærkt krenuleret, Umbo 
KOR ROlLdS VIS He re re 2.Lævicårdium. 
Skallens Inderrand ikke krenuleret, Umbo for- 
MOldSVIiS-STOr | rr Ea ars ene eN JESSIE TEDE SE 


1. Cårdium Linné. 

Skallerne konvekse, med radiære Ribber eller 
Furer, der ogsaa kan erkendes paa Skallens Inder- 
side, i hvert Fald mod Randen. To Lateraltænder 
foran, een bagved Kardinaltænderne. Umbonerne 
ret store, indadkrummede. 


Slægten, der findes i næsten alle Have, har omkr. 
100 Arter; den er hos os repræsenteret med 8 recente 
eller kvartærfossile Arter. 


Oversigt over Arterne. 


1. Ribberne bærer paa Midtlinien en Række Pigge 
l.C.echinåtum. 
Ribbernes Midtlinie uden en Række Pigge.... 2. 
2. Ribberne overalt beklædt med smaa, ru Skæl. 
2. C.minimum. 


Ribberne ikke eller kun delvis skælklædte.... 3. 
3. Ribberne meget skarpe........... T 3. C.ciliåtum. 
Ribberne mere eller mindre flade eller af- 
BUINTE de ER ENE HEN SEN ES EDEN es Se Sy 4. 
4. Formen udpræget skævt-trekantet, Umbo ved 
den forreste Fjerdedel.........…. 4. C.exiguum. 
Formen mindre trekantet, Umbo længere til- 
bagelendkforrestetEjerde de SE 
Selmer cosfalskm mene yde lee eee 6. 
Intercostal]rummene mangler næsten, idet Rib- 
berne støder helt sammen...... 5. C. fasciåtum. 


6. Ribberne med Knuder eller skælformede Torne 7. 
Ribberne glatte eller med Tværlister... 6. C. edule. 


104 


7. (Ribberne med. store, regelmæssige Knuder, 
Skallen højere end lang.... +77. C. papillåsum.) 

Ribberne med mindre, regelmæssige Knuder, 
Skallen længere end høj........ 8. C.noddåsum. 


1.Cårdium echinåtum 
L. Skallens Form ret regel- 
mæssig, afrundet hjertefor- 
met, med op til omkr. 20 
stærkt ophøjede Ribber -ad- 
skilt ved brede Mellemrum. 
Paa Ribbernes noget 
fordybede Midtlinisg 
en Række Pigge. Skal- 
lens Farve udvendig brun- 
lig-hvid, indvendig hvid. 
Fig. 83. Cardium echinatum. Set Umbonerne store, næsten 
fra h. Lidt formindsket. (Efter midtstillede. Længde 70 mm. 
Bucqoy, Dautzenberg & Dollfus). — Dyret af Farve gullig eller 
lyst rødlig, Foden kødfaryvet. 
Paa Grund af Ribbernes Bevæbning med Pigge vil 
denne Art ikke kunne forveksles med nogen anden nor- 
disk Muslingeart. 


C. echinatum er ikke sjælden paa den blandede Bund 
og Lerbund i Nordsøen, Skagerak og Kattegat, hvor den 
findes mod Syd til Sjællands og Fyens Nordkyst og i 
Sundet til Rungsted; i det sydvestlige Kattegat er den 
dog sjælden. I den vestlige Del af Nissum Bredning i 
Limfjorden forekommer den spredt, mest unge Individer, 
iøvrigt findes den ikke i Fjordene. . 

Den forekommer iøvrigt fra Vestfinmarken og det 
sydlige Island langs hele Vesteuropa ind i Middelhavet, 
hvor den dog tildels forekommer som en særlig Underart. 
Den findes fra ca. 10 til 150 m. 

Fossil er den fundet i Danmark i forskellige Tapes- 
Lag, i Turritella terebra-Zonen ved Skærumhede samt i 
Eemlagene. 


2. Cårdium minimum (Philippi) (C. suecicum Lo- 
vén). Skallens Form noget oval, Bug- og Forrand 


105 


danner en jævn Bue. Skallerne iøvrigt tynde, hvide, 
med omkr. 30smalle, flade Ribber, der er tæt be- 
sat med smaa, ru Skæl. Um- 
bonerne smaa, kun lidt foran Midten. 
Længde 8—9 mm. 

De tætstillede smaa Skæl, i For- 
bindelse med Skallens afrundede 
Form gør denne Art kendelig blandt 
vore andre Cardium-Arter. 


Fig. 84, Cardium mi- 
nimum. Venstreskal- 


I danske Farvande er den meget !en udvendigt og ind- 
almindelig i de dybe Partier i Skage-  Vendigt. X 2. (Efter 
rak, og den findes yderligere paa Brøgger). 
Slikbund i det nordlige og østlige 
Kattegat, hvor den dog ikke synes særlig hyppig. Noget 
hyppigere bliver den igen i det sydøstligste Kattegat. 
Den er fundet saa langt ind som til Hveen og Hjelm. I 
Kattegat er den fundet 
ind paa den blandede 
Bund paa ca. 30 m. 

Den findes yderligere 
fra Sydvestisland og 
Nordkap ned i Middel- 
havet, oftest paa større 
Dybder (100—2000 m). 

I Danmark er den 
fundet fossil ved Skæ- 
rumhede i intergla- 
ciale Lag. 


t 3. Cårdium ci- 
liåtum O. Fabricius 
(C.islåndicum L.). Skal- 
lens Form skævt hjerte- 
formet, noget afrundet, 
Umbonerne noget for- 
an Midten. Skulpturen bestaar i ca. 30 skarpe, op- 
højede Ribber. Skallerne iøvrigt beklædt med en gullig 
eller brunlig Periostracum, der langs Ribbernes Kant 
undertiden er haaret. Længde 70—90 mm. 

De skarpe, fremtrædende Ribber gør denne Art ken- 
delig blandt vore Cardium-Arter. 

I Nutiden findes den ikke i vore Farvande, men den 
findes fossil her i Landet i Lagene ved Skærumhede. Det 


Fig. 85. Cardium ciliatum. Set fra v. 
Nat. Størrelse. (Efter Brågger). 


106 


er en højarktisk, circumpolar Art, hvis Sydgrænse nu 
ligger ved Island og Finmarken, Japan, Puget Sound og 
Cap Cod. 


4. Cårdium exiguum Gmelin. Skallens Form ud- 
præget skævt-trekantet, Bagenden betydelig 
længere end Forenden, idet Umbonerne 
er beliggende nær ved den forreste Fjerdedel. 
Farven er brunlig, undertiden graalig eller 
dl blaalig. Skulpturen bestaar i ca. 25 ret brede 
Fig. BE car. 78 flade Ribber, der ofte er beklædt med 
dium exigu- Smaa Knuder eller (bagtil) med korte Torne. 
um. Set fra De smalle Mellemrum mellem Ribberne har 
h. Nat. Stør- ofte en kraftig Skulptur af fine Tværlister. Som 
HE (Efter. mange Cardium-Arter varierer ogsaa denne 
ms ret stærkt; i mange Tilfælde mangler Inter- 
& Dollfus).  costalskulpturen, undertiden ogsaa Knuderne 

og Tornene paa Ribberne. Længde ca. 10 mm. 

Den overordentlig korte Bagende og den udpræget 
skævt-trekantede Form gør denne Art let kendelig blandt 
de nordiske Cardium-Arter. 


C. exiguum er en udpræget Lavvandsart, der findes i 
Plantevækst paa lavt Vand i Bugter, Vige og smalle 
Sunde, og den findes i alle vore indre Farvande og Fjorde. 
Den taaler i meget høj Grad brakt Vand, og den findes 
langt ind i Østersøen (Ålandsøerne, Østprøjsen). I Brak- 
vand forekommer kun glatte Varieteter. 

Arten findes iøvrigt fra Finmarken og ind i det 
sorte Hav. j 

Fossil er den fundet saavel.i de interglaciale Eemlag 
som i postglaciale Tapes-Lag, hvor 
den er yderst almindelig. Formen 
med Intercostalskulpturen fandtes 
da langt længere ind i vore Far- 
vande end i Nutiden. 


5. Cårdium fasciåtum Mon- Fie 87 VED ENTER 
z 18. . Cardlium Tascl1a- 
tagu (C. ovåle Sowerby). Formen tum.… Højres Fallen 
noget skævt hjerteformet, med vendigt og indvendigt. 
smaa, foran Midten liggenge Um- X 1/2. (Efter Brågger). 


107 


boner. Farven hvidlig-brunlig; Skulpturen bestaar i ca. 
25 brede, flade Ribber, der støder sammen, saaledes at 
Intercostalrum næsten mangler. Ribberne er som 
Regel fortil og bagtil forsynede med lave, skælformede 
Torne. Længde ca. 15 mm. 

Arten er kendelig blandt de danske Cardium-Arter 
paa de næsten sammenstødende Ribber. 


Denne Art er almindelig i Limfjorden, endvidere i 
Nordsøen, Skagerak og Kattegat, navnlig i det sydvestlige, 
samt i Bælthavet og den vestlige Østersø til Gedser. I 
Sundet findes den helt ned til Saltholm. 

Den forekommer iøvrigt fra Island og Murmankysten 
ned til Kanarerne og ind i det østlige Middelhav. Den er 
fundet ud til ca. 350 m. 

Fossil er den fundet saavel inter- som postglacial. 


6. Cårdium edutle L. Skallens Form skævt hjerte- 
formet, Forenden endel kortere end Bagenden. Farven 
hvidlig eller gullig, 
ofte med brun Tone 
eller brune Kanter, 
navnlig indvendig 
bagtil. Skulpturen Fig. 89. 
bestaar i ca. 25 MEN. 
IRGUG TEE RID= byde SE 
NerædertentenereraneNAE 
helt glatte eller be- Størr. (Ef- 


Fig. 88. Alm. Hjertemusling. ; ter Bucqoy, 

(Cardium edule). Set fra v. klædt mec fine Dautzen- 

Nat. Størrelse. (Efter Bucqoy, Tværlister. Arten berg & 
Dautzenberg & Dollfus). varterertkende ere ollks]) 


Form og Farve, er 

snart mere symmetrisk, snart mere skæv, ligesom Farven 
ofte kan være brunlig eller blaalig, det sidste navnlig hos 
den i Brakvand forekommende var. båltica, der kun 
bliver op til 15 mm, medens Hovedarten, der tillige er 
mere tykskallet, kan blive op mod 50 mm i vore Farvande, 
60 mm ved England. ; 

Saavel Skulpturen som den i Reglen skævt hjerte- 


108 


formede Skalform gør denne Art ret godt kendelig blandt 
vore Cardium-Arter. 


C. edule er blandt de alleralmindeligste danske Mus- 
linger paa ganske lavt Vand, og den findes næsten over- 
alt undtagen paa de mest udsatte Brændingskyster. De 
fleste Steder lever den kun paa 2—3 m Vand, ofte ned- 
gravet i Sandet paa lignende Maade som Mya. I Øster- 
søen, hvor den gaar helt op i den bottniske Bugt (dog 
ikke helt saa langt ind som Macoma baltica), træffes den 
ude paa 20—30 m's Dybde. Aarsagerne hertil er forment- 
lig de samme som for M. baltica”s Vedkommende. 

Årten er udbredt fra Nordkap til Kanarerne og ind i 
Middelhavet, endvidere skal den findes i de sydrussiske 
Saltsøer (Aralsøen og det kaspiske Hav). 

Fossil er den overmaade almindelig saavel i inter- 
som i postglaciale Aflejringer, og de store Eksemplarer, 
der nu træffes i Limfjorden og i Vadehavet, 
fandtes dengang langt længere ind i vore 
Farvande end nu. Den findes jævnligt i 
Køkkenmøddingerne. 


+ 7.Cårdium papillåsum Poli. Skallen 
kredsformet, højere end lang, temmelig 
konveks, med ca. 25 brede, temmelig flade 
Ribber, der er beklædt med meget brede, 
regelmæssige, runde Knuder. Farven 


Fig. 90. Car- 
dium papillo- 
sum. Set fra 


i BEER hvidlig eller brunlig, undertiden noget rødlig 
DE FT bagtil og med rødlige Pletter indvendig. 
PA VR. Længde ca. 10 mm. 

UZEDDERS De brede Knuder i Forbindelse med For- 
& Dollfus). 


men (kredsformet, højere end lang) gør denne 
Art let kendelig. 

I Nutiden findes den ikke i Danmark, hvorimod den 
er fundet fossil i Eemlagene ved Mandø Hølade. 

Dens nutidige Udbredelse gaar fra Middelhavet op 
til Kanaløerne. 


8. Cårdium nodéåsum Turton (C. scåbrum Philippi). 
Skallen konveks, skævt trekantet, fortil afrundet, bagtil af- 
skaaret. Skulpturen bestaar af ca.25 brede Ribber. Ribberne 
er — i hvert Fald ved For- og Bagenden — beklædt 
med smaa Knuder, -desuden ofte med smaa Plader 
og Skæl. Saavel Ribbernes Rande som Intercostalrummene 


109 


forsynede med smaa, tætstillede Gruber. Umbonerne, der 
er temmelig smaa, er midtstillede. Farven hvidlig, ofte 
med brunlig eller gullig Tone eller 
Pletter. Længde ca. 10 mm. 

Skulpturen i Forbindelse med 
Formen skulde umuliggøre For- 
veksling med, nøgen anden Cardium- 
Art. Fra C. minimum, der ligeledes i . 

Fig. 91. Cardium nodo- 
har smaa Umboner, kan den ken- tm. Venstreskallen set 
des paa Tilstedeværelsen af Knu- udvendigt og indvendigt. 
derne paa Ribberne, hvorved den X 1/2. (Efter Brågger). 
ogsaa kan skelnes fra smaa Indi- 
vider af C. edule. Endelig kan den kendes fra C.exiguum 
ved Umbos Stilling nogenledes nær Midten og fra C. 
fasciatum ved Tilstedeværelsen af Intercostalrum. 


I danske Farvande er Arten særlig hyppig i Lim- 
fjorden. Desuden findes den spredt i det nordlige Katte- 
gat, mod Syd til Anholt og Djursland. 

Arten er iøvrigt udbredt fra Bohuslån og Sydvest- 
norge til Middelhavet. 

Den er fundet fossil flere Steder ved Limfjorden. 


2. Lævicårdium Swianson. 


Skallen næsten glat, 
kun forsynet med ganske 
fine, radiære Striber. Um- 
bonerne smaa, Skallens 
Inderrand krenuleret. 


Kun een Årt. 


Fig. 92. Lævicardium norvegi- 1. Lævicårdium nor- 
cum. Set fra v. Nat. Størrelse. végicum (Spengler). Skal- 
(Efter Bucqoy, Dautzenberg & lerne tykke, af en fast 
Dollfus). Struktur, Omridset  tre- 

kantet ovalt, Højde og 

Længde lige store; Skulpturen bestaar af omkring 
40 ganske flade Ribber, der er meget lidt frem- 


110 


trædende. Periostracum brungul, undertiden med rød- 
gule Pletter. Længden kan stige til omkr. 60 mm. 

Den næsten glatte Skal med krenuleret Inderrand 
gør denne Cardium-Årt let kendelig. 


Årten er taget nogle Steder i Kattegat, navnlig om- 
kring Trindelen. Den er ikke fundet S. f. Linien Anholt— 
Grenaa. Desuden er den taget spredt i Nordsøen. 

Uden for danske Farvande forekommer Arten fra Nord- 
norge og Færøerne til Senegal, Kanarerne og ind i Middel- 

havet. 


+ 3. Sérripes Beck. 


Denne Slægt har ligesom foregaaende næsten glatte 
Skaller; Hængslet er svagt udviklet, Umbonerne store, 
Inderranden skarpt krenuleret. 


Kun een Årt. 


TIT 1. Sérripes groenlåndicum (Chemnitz). Skal- 
lerne tynde, glinsende, næsten glatte, med fine, radiære 
Striber fortil og bagtil. Umbonerne store, næsten 
midtstillede, Baandet stort, tydeligt,. Hængslet reduceret, 


Fig. 93. Serripes grøenlandicum. Set fra h. Nat. Størrelse. (Efter 
Brågger). 


111 


Kardinaltænderne meget lidt udviklede. Farven hvidgul, 
med rødlige, flammelignende Pletter. Længde indtil 10— 
11 cm. 

De tynde, næsten glatte Skaller med den skarpe Rand 
og de store Umboner gør denne Art let kendelig blandt 
de nordiske Hjertemuslinger. 


Arten findes ikke i Nutiden i danske eller tilgræn- 
sende Farvande, men den er fundet fossil i Vendsyssel i 
Kvartærlag ved Skærumhede. 

Dens Udbredelse er iøvrigt arktisk circumpolar, dens 
Sydgrænser er nu ved Finmarken, Sydisland, Kap Cod, 
Puget Sound og Hakodate. 


10. Fam. Cyprinidæ. 

Tykskallede, med tætsluttende Skaller, uden 
Kappebugt; Periostracum tyk og mørk. Area og 
Lunula mangler. 

Dyret med ganske korte Siphoner og velud- 
viklet, kileformet Fod. 


Denne Familie har kun ganske faa nulevende Slægter, 
af hvilke een forekommer i nordiske Have. 


1. Cyprina Lamarck. 
(Arctica Spengler). 
Skallen oval, med tyk, brunlig Periostracum, 
Umbonerne fremadrettede; 3 Kardinaltænder; stort, 
udvendigt Baand. 


Af denne Slægt kendes kun een nulevende Art, der 
ogsaa forekommer i nordiske Farvande. 


1. Cyprina islåndica (L.) (Molbøøsters). Skallen 
kredsformet, ret konveks, med -kastaniebrun, hos 
ældre Individer næsten sort Periostracum og fine, kon- 
centriske Striber, Umbonerne lidt foran Midten, ret store; 


112 


Lunula mangler. Hængslet med 3 Kardinaltænder i 
hver Skal samt bagtil en utydelig Lateraltand i højre Skal, en 
veludviklet Lateraltand i venstre Skal. Længde omkr. 12 cm. 

Dyret selv er hvidgraat, Kapperanden fortykket, med 
en svag brun Linie; Siphonerne ganske korte, rødbrunlige, 
ca. 20 Cirrer omkring Indstrømningsaabningen, ca. 10 om 


Fig. 94. Molboøsters (Cyprina islandica). Set fra h. Nat. Størrelse. 
(Efter C. G. Joh. Petersen). 


Udstrømningsaabningen. Gællerne brunlige, det ydre Blad 
mindst. To kamformede Læbeflige paa hver Side. 

Ældre Individer af C. islandica kan ikke forveksles 
med nogen anden dansk Musling, Størrelsen og de tykke, 
brune Skaller gør den let kendelig. Yngre Individer kan 
have nogen Lighed med Åstarte-Arterne, men kan altid 
kendes fra disse dels paa de mere konvekse Skaller, dels 
ved Mangelen af Lunula. 

C. islandica er almindelig udbredt i danske Farvande 
og er blandt de større Saltvandsmuslinger en af vore 


hyppigst forekommende, Den findes ind i Østersøen, hvor 
den er taget i Farvandet henimod Bornholm; Individerne 


113 


fra Østersøen er dog betydelig mindre end Kattegats- 
individerne. Den træffes som Regel ikke paa ganske lavt 
Vand, men er almindeligst paa Dybder fra 10—15 til 
50—60 m; den forekommer oftest paa Ler eller lerblandet 
Bund. Den træffes endvidere i Limfjordens vestlige Dele, 
hvor den ikke er sjælden i Bredningerne. Selv om C. is- 
landica maa karakteriseres som almindelig i vore Farvande, 
kommer den naturligvis langt fra op paa en Tæthed 
pr. m? som den, vi træffer hos en Række af vore alminde- 
ligere Smaamuslinger; af C. islandica findes som Regel 
ikke mere end 2—3 Stykker pr. m”, tit endnu færre. 

Uden for danske Farvande forekommer C. islandica 
paa den østlige Side af Atlanterhavet fra Hvidehavet og 
Island til den biskayiske Bugt, paa den amerikanske Side 
fra New Foundland og den sydlige Del af St. Lawrence- 
bugten til Kap Hatteras. Den træffes som Regel paa 
samme Dybder som i Danmark, dog er unge Individer 
nu og da truffet paa langt større Dyb (1000 m eller mere). 
Ved Island er den af økonomisk Betydning, idet den fiskes 
til Agn. 

I Danmark findes C. islandica almindeligt fossil saa- 
vel i interglaciale som postglaciale Aflejringer. 


11. Fam. Isocardiidæ. 


Skallerne meget konvekse, Umbonerne spiral- 
formet indrullede. Ingen Kappebugt. 


Familien, der findes udbredt i den nordlige Halv- 
kugles varmere og tempererede Have, har kun ganske 
faa Slægter, af hvilke een ogsaa er repræsenteret i danske 
Farvande. 

1. Isocårdia Lamarck. 
(Glåssus Poli). 

Skallen hjerteformet, tætsluttende, meget kon- 
veks; 2 bladagtige Kardinaltænder, bag disse en 
Lateraltand. Baandet udvendigt. 

Dyret med Kapperandene fri fortil; Gællerne 
næsten ens, meget store. 

Af denne Slægts 3—4 Arter træffes hos os kun een. 


Jensen og Spårck: Saltvandsmusiinger. 8 


114 


l1.Isocårdia cor (L.) (I. humåna L.). Tykskallet med 
koncentrisk stribet, kastaniebrun Periostracum, hos yngre 
Individer med rødligbrune Zigzagstriber. Store Umboner, 
der er fremadkrummede og spiralformet indrullede, be- 
liggende foran Midten. Længde ca. 10 cm. 
Dyret gulligt med orangefarvet Fod og Kapperand. 
Paa Grund af de 
spiralformet indrullede 
Umboner kan I. cor 
ikke forveksles med 
nogen =<anden dansk 
- Musling. En enkelt Skal 
kan overfladisk minde 
om en hueformet Snegl, 
men vil altid kunne 
skelnes fra den paa Til- 
stedeværelsen af Hæng- 
sel og to Lukkemuskel- 
mærker. 


Fig. 95. Isocardia cor. Set fra v. Nat. fo ørårs Errrande 
Størrelse. (Efter Bucqoy, Dautzenberg Pork mme I rr me 


& Dollfus). get spredt og temmelig 
sjældent forskellige Ste- 
der i Kattegat og Nordsøen. Levende Eksemplarer er taget 
saa langt mod Syd som ved Grenaa og N. f. Anholt. 
Den findes fra den norske Vestkyst langs Europa ind 
i Middelhavet. 


12. Fam. Venéridæ. 


Muslinger med tæt Skalstruktur, næsten uden 
Periostracum, Baandet udvendigt. Skallerne ens, 
tætlukkede, oftest med tre Kardinaltænder i hver 
Skal. Kappebugten mere eller mindre dyb. 

Dyret med en vid Aabning fortil i Kappen, 
hvorigennem den store og veludviklede Fod kan 


115 


strækkes ud. Siphonerne delvis sammenvoksede, 
med tydeligt adskilte Aabninger med frynsede 
Rande. 


Familien, der tæller op mod 500 Arter, er repræsen- 
teret i næsten alle Jordens Have. 


Oversigt over Slægterne. 
1. Skallen kredsformet, 3 Kardinaltænder i ven- 


stress aer højre Skal END l.Dosinia. 
2—3 Kardinaltænder i hver Skal............. or, 
2. Begge Skaller med 3 Kardinaltænder, Skallerne 
YTRE 45 ES Eee ENE ETERN SE MESSER HØRER DET ØENS 4. 
I hvert Fald den ene Skal med 2 Kardinal- 
tændertSsSkallerner ynde eee 3. 
3. 2 Kardinaltænder i højre Skal, 3 i venstre, 
Skallen kredsformet............. 2. Lucindpsis. 
Begge Skaller med 2 Kardinaltænder. Umbo 
medEiorkesterkemte de meeen 5. Petricola. 
4. Skallen aflang, uden Area ............... 3. Tåpes. 
Skallenktre kanteremedktydel gr ea SI 
5. Kappebugten ganske lille ............. 6. Gouldia. 
Kappebugten temmelig stor............. 4, Vénus. 


1. Dosinia Scopoli. 
(Årtemis Poli). 

Skallen kredsformet, sammentrykt, Hængslet 
med 4 Tænder i højre, 3 i venstre Skal, Lateral- 
tænder utydelige. Kappebugten dyb, næsten spids- 
vinklet, skraat opstigende. Lunula lille, men meget 
tydelig. 

Dyret med lange, sammenvoksede Siphoner; 
den ydre Gælle meget mindre end den indre, 
Læbefligene smaa, trekantede; Foden stor, uden 
Byssuskirtel. 


Slægten, der tæller over 100 Arter, findes i alle Have. 
To Årter hos os. 


8% 


116 


Oversigt over Arterne. 
Skallens Bagende afrundet, Skulpturen noget 


Dladet NE 5 ES are TA > DM OSS RERERER 1. D. exoléta. 
Skallens Bagende afskaaret, Skulpturen finere, 
Skallen noget glinsende...........…. 2. D. lincta. 


1. Dosinia exoléta (L.). Skallerne tykke, kreds- 
formede, med ret fin, men dog tydelig bladagtig, kon- 
centrisk Skulptur, af Farve hvidlig, til Tider med 
| mørkerøde Pletter. Bagrånd 
og Forrand ens afrun- 
dede. Lunula hjerteformet, 
Area spalteformet. Længden 
40—50 mm. 

Paa Grund af det store 
Hængsel og den karakteristiske 
spidse, smalle Kappebugt kan 
den kun forveksles med D. 
lincta, fra hvilken den altid kan 
Fig. 96. Dosinia exoleta. Set kendes paa den grovere Skulp- 


fra h. Nat. Størrelse. (Efter tur og den afrundede Bagrand. 
Bucqoy, Dautzenberg 


& Dollfus). Arten findes i Nutiden kun 

sjældent levende i de indre 

danske Farvande, men den forekommer ved den norske 

Sydkyst, Bohuslån, udf. Hallands Kyst, i Nordsøen og er 

en enkelt Gang fundet ved Frederikshavn. 

Den findes iøvrigt fra Lofoten helt ind i Middelhavet. 

I Slutningen af Tapes-Tiden har den derimod været al- 

mindelig i det nordlige Kattegat, og døde Skaller, for- 

mentlig udvaskede fra Dosinia-Lagene i det østlige Vend- 
syssel, findes ikke sjældent i det nordvestlige Kattegat. 


2. Dosinia lincta (Pulteney) (D. spuria Gmelin, 
D. lupina L.). Noget mere konveks og tyndskallet end fore- 
gaaende; Skulpturen bestaar i meget fine, kon- 
centriske Striber, der ved Siderne bliver noget gro- 
vere; Skallen noget silkeglinsende. Bagranden mere 
afskaaret end Forranden. Længde ca. 35 mm. 


187 
Paa Grund af Skulpturen og den afskaarne Bagrand 
vil D. lincta altid kunne kendes fra foregaaende. 


D. lincta er ikke sjælden i Nordsøen og Kattegat paa 
lerblandet Bund paa 20—50 m omtrent ned til Hjelm og 


Fig. 97. Dosinia lincta. Fig. 98. Dosinia lincta. Nat. Stør- 


Set fra v. Nat. Størrelse. relse. Højreskallen set fra Inder- 
(Efter Bucqoy, Dautzenberg & siden (Efter Bucqoy, Dautzen- 
Dollfus). berg & Dollfus). 


St. Middelgrund, og døde Skaller er fundet saa sydligt 
som ved Hellebæk. Den har iøvrigt en lignende Udbredelse 
som D. exoleta, men findes dog ved S. Island og Færøerne. 

Fossil er den fundet i Danmark dels i Dosinia-Lagene, 
dels interglacialt ved Mandø Hølade. 


2. Lucinépsis Forbes & Hanley. 
(Mysia Leach). 

Skallen ret konveks, tynd; Lunula utydelig. 
Hængslet i højre Skal med 2, i venstre med 3 
Kardinaltænder (hvoraf den midterste er tvekløvet). 
Dyb, skraat opstigende Kappebugt. 

Dyret med næsten helt adskilte Siphoner; 
Kapperanden bølget, uden Cirrer. 

Slægten, der har 6—7 Arter, er repræsenteret, for- 


uden ved Nordeuropa, i Vestindien og ved Sydamerikas 
Vestkyst. Hos os een Årt. 


118 


1. Lucin&épsis undåta (Pennant). Skallen kreds- 
formet, konveks, hvid, med noget uregelmæssig, 
koncentrisk Skulptur. Umbonerne 
smaa, Baandet smalt. Længde ca. 
30 mm. 

Den konvekse, tynde Skal, i 
Forbindelse med Hængslet, gør 
denne Art let kendelig blandt de 
danske marine Mollusker. 


5 L. undata findes i danske Far- 
Fig. 99. Lucinopsis”un- vande spredt i Nordsøen og Katte- 
data. Set fra h. Nat.Stør- gat ned til. Hellebæk og Farvandet 
relse. (Efter Bucqoy, mellem Hjelm og Samsø. Den findes 
Dautzenberg & Dollfus). i højere Grad end de øvrige Vene- 
rider paa blød Bund. 
4 løvrigt er den udbredt fra Færøbanken og Lofoten 
til Middelhavet. 


3. Tåpes Muhlfeldt. 
(Påphia Råding). 

Skallerne mere eller mindre aflange eller rhom- 
biske, tykke, med koncentriske og undertiden og- 
saa radiære Striber. Umbonerne i Skallens forreste 
Del. Lunula lidet tydelig eller manglende. Tre 
tydelige og fremspringende Kardinaltænder. 

Dyret med stor Fod med Byssuskirtel; Si- 
phonerne delvis sammenvoksede. 


Slægten, der har omkr. 80 Arter, findes i alle Have. 
Arterne lever dybt nedgravet, paa ret lavt Vand. De større 
Arter spises, bl. a. i Vest- og Sydeuropa. Tidligere 5 Arter 
hos os, nu kun een. 


Oversigt over Arterne. 


1. Skallens Skulptur bestaar i koncentriske og i 
bølgeformede radiære Striber, hvorved Skulp- 
turen bliver tydelig gitret... + 1. T.decussåtus. 
Skallens Skulptur som Helhed ikke gitret.... 2. 


119 


PMESkallenkafrundet baade fortor base 3: 
Skallensbartilfskraattafskaan eee ER 4. 
3. Skulpturen ens over hele Skallen... + 2. T. åtureus. 
Skulpturen påa den bageste Trediedel eller 
Fjerdedel bestaaende af Bølgelinier og fine, 
hadlæres Striber HKT: TESS ESS SIGES 
4. Skallens Skulptur bagtil grov, bladagtig, Skal- 
tomme naar eee SE Se pas ra 
Skallens Skulptur bagtil ikke bladagtig, Skal- 
Formenener en ovale ere een TD GUNS 


+ 1. Tåpes decussåtus (L.). Skallens Form aflang- 
rhombisk, fortil afrundet, bagtil lidt tilspidset-afskaaret. 
Skulpturen er meget karakteristisk, gitret, dannet 


Fig. 100. Tapes decussatus. Set fra v. Nat. Størrelse. "(Efter Bueqoy, 
”Dautzenberg & Dollfus). 


afskoncentriskehEnrer og merelttætstilledetra= 
diære, bølgeformede Linier. Farven er hvid-graa 
eller brunlig, til Tider med mørkere eller rødlige Pletter 
og Punkter. Længde hos recente Eksemplarer omkr. 70 mm, 
hos fossile (fra Gaardbo Sø) 80 mm. 

T. decussatus vil altid kunne kendes blandt danske 
Muslinger paa Grund af den karakteristiske Skulptur. 


Den forekommer kun fossil i Danmark, hvor den har 
været almindelig i Sten- og Broncealder (Tapestiden) og 
da har levet helt ind i Issefjorden. I Nutiden findes den 
ved Vestnorge og den engelske Nordsøkyst og videre 
gennem Kanalen ned til Middelhavet. Den spises i Frank- 
rig, ligesom den har været spist i Stenalderen, hvorfor 
den findes ret hyppigt i Køkkenmøddingerne. Som de 
andre Tapes-Arter er det en gravende Lavvandsart. 


120 


+ 2. Tåpes åureus (Gmelin). Skallen mere oval, 
konveks, Rygranden skraanende til begge Sider, baade 
For- og Bagende afrundede. Skulpturen bestaar ude- 
lukkende i koncentriske Striber. Farven udvendig 
mere eller mindre gul, ofte noget 
plettet; indvendig med en gullig 
Tone, ofte med violette Rande. 
Længde ca. 40 mm. 

Saavel paa Grund af Farven som 
paa Grund af den udelukkende kon- 
centriske Skulptur kan denne Art 
skelnes fra de andre Tapes-Arter. 

De tre store Kardinaltænder gør 
Fig. 101. Tapes aureus. Jen iøvrigt kendelig blandt danske 
Set fra v. Nat. Størrelse. marine Muslinger. 
(Efter Bucqoy, Dautzen- 
berg & Dollfus). 


Heller ikke denne Art lever i 
Nutiden i danske Farvande, men 
findes os døg saa nær som ved 
Sydnorge. I Tapestiden var den den hyppigst forekom- 
… mende Art af denne Slægt i danske Farvande, og den gik 
saa langt ind som til Ærø og Eckernførde. Iøvrigt findes 
den ved Østengland og ned i Middelhavet. 


3.Tåpes pullåstra (Montagu). Skallen aflang, bag- 
til afskaaret, og Bagranden gaar under en Vinkel over 
i Bug- og Rygrand. 
Skulpturen bestaar i 
radiære Striber samt 
koncentriske Li- 
ster tikdertebaeti] 
bliver bladagtige. 
Farven er gullig eller 
brunlig-hvid, ofte med 
rødlige Pletter eller 


É Fig. 102. Tapes pullastra. Set fra v. 
Striber. Længde 65mm. Nat. Størrelse. (Efter Bucqoy, Dautzen- 
T. pullastra kan berg & Dollfus). 


minde meget om T. 

edulis, fra hvilken den dog kan kendes paa den bagtil 
noget mere bladagtige Skulptur samt paa, at Bagranden 
danner en Vinkel med Ryg- og Bugrand. 


121 


T. pullastra er den eneste Tapes-Art, som i Nutiden 
forekommer i de egentlige danske Farvande. Den er al- 
mindelig i Limfjorden Vest for Løgstør Grunde, og den 


Fig. 103. Tapes pullastra, Venstreskallens Inderside. Nat. Størrelse. 
(Efter Bucqoy, Dautzenberg & Dollfus). 


forekommer desuden paa lavt Vand i det allernordligste 
Kattegats vestlige Del omkring Frederikshavn samt endel 
Steder paa Jyllands Vestkyst, særlig omkring Fanø—Es- 
bjerg. Mulig findes den ogsaa i det sydlige Kattegat; et 
enkelt formentlig recent Eksemplar er fundet i Lillebælt, 
og Unger af den er fundet 
ved Issefjordens Munding. 

Den forekommer fra 
Finmarken ned til Middel- 
havet, ligeledes paa lavt 
Vand, sjældent over 10 m. 
Den sidder dybt nedgravet i 
Bunden, og levende Eksem- 
plarer faas derfor sjældent 
i Skraben. 


[f 4. Tåpes edålis Fig. 104. Tapes edulis. Set fra h. 


(Chemnitz) (T. virgineus L., Nat. Størrelse. (Efter Brågger). 
T. rhomboides 'Pennant). 

Minder i Udseende særdeles meget om foregaaende, men 
adskiller sig dels ved sin mindre grove Skulptur, 
navnlig er den radiære meget lidt fremtrædende, samt ved, 
at Formen er mere oval, idet Bagranden gaar over i 
Ryg- og Bugrand ien Bue. Farven er gullighvid, ofte 
med rødlige Pletter og Baand, der er afbrudte og danner 
zigzagformede Tegninger. Længden kan blive ca. 55 mm. 


122 


Heller ikke denne Art kendes i Nutiden fra danske 
Farvande, men den forekommer dog stadig ved Bohuslån, 
ligesom den gaar saa langt mod Nord som til Sydvest- 
norge og Færøerne, hvor den dog, i Modsætning til det for 
Tapes-Arterne normale, ogsaa findes uden for Øerne paa 
Dybder over 100 m. ! 

Fra Danmark kendes den iøvrigt fossil fra Dosinia- 
Lagene.] 


+ 5. Tåpes senéscens Dåderlein. Arten minder 
endel om T. aureus, af hvilken den ogsaa har været be- 
tragtet som en Varietet (var. eemiénsis Nordmann). 
Den er dog meget karakteristisk ved Bagendens -ejen- 


Fig. 105. Tapes senescens. Set fra h. Nat. Størrelse. 
(Efter Nordmann). 


dommelige Skulptur af koncentriske Bølgelinier og 
fine, radiæreStriber. Den bliver ogsaa noget større, 
op til 60—70 mm, ligesom den er meget tykskallet, med 
en konveks, noget udtrukket Bagende. 


T. senescens er særdeles almindelig i de interglaciale 
Eem-Lag, saavel i Danmark som i Holland, og anses for 
Ledefossil for disse Lag. Den er ogsaa fundet i kvartære 
Lag i Italien. Arten er fuldstændig uddød, og den er den 
eneste af vore kvartærfossile Muslinger, der ikke lever i 
Nutiden. 


4. Vénus Linné. 

(Chibne Megerle). 
Skallerne mere eller mindre trekantede eller 
kredsformede, med tydelig, hjerteformet Lunula. 


123 


Tre Kardinaltænder i hver Skal. Kappebugten 
lille. 
Dyret med frynsede Kapperande. 


Slægten, der tæller op mod 200 Arter, findes over 
hele Jorden. I danske Farvande tre Arter. Slægten er 
som Regel typisk for Sandbund. 


Oversigt over Arterne. 


1. Skallen baade med radiær og koncentrisk Skulp- 

LDP 53 oralt ak Fa FASE sa ea NES ERE TEN E S ANE SAR MeD 2. V.ovåta. 
Skallen udelukkende med koncentrisk Skulptur 2. 

2. Skallen med talrige koncentriske Furer....... 
IV alene 

Skallen kun med op til en halv Snes meget 

brede, bladagtige, koncentriske Folder...... 
3. V. fasciåta. 


l1.Vénus gallina L. (V. striåtula Da Costa). Skallens 
Form skævt hjerteformet-trekantet, Umbonerne nærmest 
Forenden. Bagranden gaar over i Bug- 
randen i en Vinkel. Rygranden fortil 
konkav, bagtil ret stærkt skraanende. 
Lunula og Area tydelige" den første 
hjerteformet. Skallerne tykke, med tal- 
rige koncentriske Furer. Farven er gul- 
hvid, ofte med mørke og rødlige Pletter, Fig. 106. Venus gal- 


der danner tre radiære Baand. Længde "2. Set fra v. Nat. 
34 Størrelse. (Efter Bu- 
mm. 


eqoy, Dautzenberg 
Den udprægede koncentriske Skulp- & Dollfus). 


tur kan minde endel om Åstarte-Arter- 

nes. V. gallina kan dog kendes fra disse bl.a. paa Til- 
stedeværelsen af en Kappebugt, yderligere paa Hængslets 
tre Kardinaltænder. 


V. gallina hører til de almindeligste danske marine 
Muslinger, idet den er typisk for Sandbunden saavel i 
Kattegat som i Nordsøen. Mod Syd naar den ned til Hel- 
singør og Samsø. Den findes sparsomt i den allervest- 
ligste Del af Nissum Bredning. I Nordsøen og Skagerak 


124 


kan den findes ud paa Dybder over 100 m; i Kattegat 
findes den som Regel paa mindre end 50 m, idet Sand- 
bunden ikke gaar længere ud, og den er 
kun sjældent taget paa Slikbund. 

Den forekommer iøvrigt fra Finmarken 
og Færøerne langs hele Europas Vestkyst 
til Middelhavet. 


Fig. 107. Ve- 


TAN SET 2. Vénus (Timoclea) ovåta Pennant. 
fra h. Nat.  Skallens Form afrundet trekantet. Skulp- 
Størrelse. — turen bestaaende i optil50 fine, radiære 


(Efter Bucqoy, Ribber krydsede af 20—25 koncen- 
Dautzenberg 


& Dollfus). triske Striber, der dog ofte kan være 
temmelig svagt fremtrædende. Farven brun- 
lig. Umbonerne temmelig smaa. Længde ca. 20 mm. 
V. ovata kan overfladisk minde noget om en Cardium, 
men kan altid kendes paa den koncentriske Skulptur samt 
paa Tilstedeværelsen af tre Kardinaltænder. 


Ogsaa V. ovata findes i vore Farvande paa Sandbund og 
blandet Bund, dog langt mindre talrig end V. gallina og 
oftest pad noget større Dybder. Mod Syd er den fundet 
ned til Refsnæs og Hellebæk, sidst- 
nævnte Sted dog kun som døde 
Skaller. 

Den er almindelig endnu ved 
Lofoten og findes, omend sjældnere, 
op til Vadsø. Endvidere er den fun- 
det ved S. Island. Mod Syd findes 
den i Middelhavet samt ved Vest- 
afrika og Kanarerne. 


3. Vénus fasciåta (Da Costa). DE Be. SS MÅ 


Skallerne noget kredsformet-trekan- Størrelse. (Efter Bu- 
tede, sammentrykte, meget tykke, cqoy, Dautzenberg & 
med op til en halv Snes meget Dollfus). 
brede, bladagtige, koncentri- 
ske Folder. Farven varierende, hvidlig, gullig, rødlig. 
Længde ca. 30 mm. 

Ingen anden dansk Musling har en saa bred, blad- 
agtig Skulptur som V, fasciata, 


125 


V. fasciata er fundet endel Steder i det nordvestlige 
Kattegat paa Sand- og Grusbund, sydligst lidt S. f. Lille 
Middelgrund. 

Iøvrigt findes den langs den europæiske Vestkyst fra 
Vestnorge og Færøerne ind i Middelhavet. 


5. Petricola Lamarck. 


Skallerne temmelig tynde, meget aflange, med 
Umbo ved den forreste Fjerdedel eller Femtedel. 
To Kardinaltænder i hver Skal. Kappebugten dyb. 
Slægten henregnes undertiden til en særlig Fa- 
milie Petricélidæ. 


Denne oprindelig amerikanske Slægt, hvis Arter borer 
i Kalksten og Ler, er repræsenteret ved een til Europa 
indslæbt Art. 


1. Petricola pholadifårmis Lamarck. Skallerne 
stærkt forlængede, ovalt-cylindriske, med meget kort, 
spidst afrundet Forende og afrundet, lidt gabende Bagende. 
Umbonerne ret tydelige, fremadrettede. En tydelig, oval 
Lunula. Baandet langt, tydeligt. Hængslet med 2 Kardinal- 
tænder i hver Skal, i Venstreskallen er den ene tvedelt, 
saa den fremtræder som to. Muskelindtrykkene temmelig 
svage. Skallen, der er hvidlig, er forsynet med ret grove, 
radiære Lister, der bliver svagere og tættere bagtil. De 
7—8 forreste og kraftigste er forsynede med Skæl, der 
er dannet af Tilvækststriberne. Længden kan stige til 
ca. 60 mm. 

P. pholadiformis kan ved første Øjekast paa Grund 
af Formen og Skulpturen forveksles med en Boremusling, 
Pholas. Den kan dog altid kendes fra disse paa Hængsel- 
tænderne, der mangler hos de ægte Boremuslinger. 


Denne Arts egentlige Udbredelsesomraade strækker 
sig fra den sydlige Del af St. Lawrencebugten til Vest- 
indien, Den borer her i stift Ler, Sandsten og lign. og 
findes oftest paa ganske lavt Vand, helt ind i Tidevands- 
zonen. 


126 


cv = 


—; Omkring 1890 er Arten kommet til England med ameri- 
kanske Østers, og herfra har den bredt sig til den bel- 
giske, franske og tyske Nordsøkyst. I 1905 fandtes den 


Fig. 109. Petricola pholadiformis, Venstreskallen set 
udvendigt. Nat. Størrelse. (Efter Grahle). 


første Gang paa danske Kyster (paa Skallingen), i 1910 
fandtes den sammesteds almindeligt, saavel opskyllede 
Skaller som levende, nedboret i fedt Ler paa ca. 1"/> m's 
Dybde. I 1912 fandtes den ved Lønstrup, i 1930 ved 


Fig. 110. Petricola pholadiformis, Højreskallen set ind- 
vendigt. Nat. Størrelse. (Efter Grahle). 


Strandby ved Frederikshavn, i 1934 i den vestl. Limfjord. 
Ind i det egentlige Kattegat synes den endnu ikke at være 
trængt. Derimod synes den at være kommet ind i den 
vestlige Østersø ad anden Vej. Den angives at forekomme 
ved Lubeck og Neustadt, og en Skal siges at være fundet 
i Vemmingbund ved Flensborgfjord. Disse sidste Fund 
trænger dog til nærmere Bekræftelse. 


127 


[ft 6. Gouldia C.B. Adams. 
(Circe Schumacher, Gafrårium Råding). 


Skallen afrundet-trekantet. Den bageste Kardinaltand 
i venstre Skal kløvet. Kappebugten lidet udviklet. 

Dyret med korte Siphoner, Udstrømningssiphonen 
naar næsten ikke uden for Skallen. 


Af denne Slægt har een Art levet i danske Farvande, 
og den kan muligvis træffes i den danske Side af Skage- 
rak eller Nordsøen. 


1. Gouldia minima (Montagu). Skallen afrundet- 
trekantet, sammentrykt, med fine, flade, koncen- 
triske Furer. Farven meget varierende, hvid, rød, brun 
eller purpurfarvet, ofte spættet. Længde ca. 10—11 mm. 

G. minima vil kunne minde noget om en Venus, men 
vil altid kunne kendes paa den næsten manglende 
Kappebugt. 


Arten forekommer i Nutiden ikke i egentlige danske 
Farvande, men den lever saa nær som ved Sydnorge. 
Den findes iøvrigt fra Vestnorge (Mangerfjord) og Syd paa 
til Middelhavet og Kanarerne. 

I Danmark er den fundet fossil i de interglaciale 
Eem-Lag.] 


2. Underorden HEMIDAPEDONTA. 


Hængslet svagt udviklet. To Lukkemuskler, 
dyb Kappebusgt. 


1. Fam. Tellinidæ. 


Skallerne sammentrykte, med dyb Kappebugt, 
ofte gabende bagtil. Baandet udvendigt. Umbonerne 
smaa, det forreste Lukkemuskelmærke størst. 

Dyret med Kapperandene frie fortil, to velud- 
viklede Siphoner og to lange Læbeflige; Foden 
stor, sammentrykt, uden Byssus. 


Denne Familie, der tæller flere Hundrede Arter, er 
udbredt over hele Jorden. Den er udelukkende marin, og 


128 


de fleste Årter er knyttede til ret lavt Vand, hvor de som 
Regel ligger nedgravede i Sand eller Dynd. Hos os tre 
Slægter. 

Oversigt over Slægterne. 


1. Lateraltænder mangler, Skallen ovalt-trekantet 
1. Macoma. 
Lateraltænder oftest til Stede, Skallen hyppigst 


aflang LS dis SEE ma ser ae RENEE 

2. Skallen med lamelagtige, fremtrædende Til- 
vækstlinier LE AE IN> SE REDER T 3. Gastråna. 
Skallen uden lamelagtig Skulptur....... 2. Tellina. 


1. Macoma Leach. 

Skallen noget trekantet, med en Køl fra Umbo 
skraat nedad, uden Lateraltænder i Hængslet og 
med dyb Kappebugt. 

Dyret med en lang Indstrømnings- og en noget 
kortere Udstrømningssiphon. 


Slægten, der tæller 80—100 Årter, er repræsenteret 
over hele Jorden. Den synes i det væsentlige at være 
— knyttet til blød Bund, hvor Dyrene ligger nedgravet med 
kun Siphonerne ragende op af Bundmaterialet. 

Hos os lever eller har levet 4 Arter. 


Oversigt over Arterne. 


1. Kappebugtens nedre Begrænsning falder sam- 
menkmedskK appellerer ISMSsbaltrea 
Kappebugtens nedre Begrænsning og Kappe- 
linjen adskilte SST 2 JR SEERE Fee 
2. Kappebugten paa venstre Skal DEDE LE længere 
end-påa. HØJTE%, 444 107. SOE REE ER RARE RNRSRR 
Kappebugten paa venstre Skal kun lidt længere 
end paa højre; den naar langtfra forreste 


Fukkemuskel send tryk seere SMK VE ne 

3. Bagenden af Skallen tilspidset...... 2 Micalcarta: 
Bagenden af Skallen brat afstumpet, Skallen 

skævt Umbonernetstor emmer + 4. M. torélli. 


1. Macéoma båltica (L.) (,,Østersømuslingen"). Skal- 
len temmelig konveks, ovalt trekantet, ofte ret tyk. 


129 


Skulpturen fin, bestaaende af ganske svage, koncentriske 
Striber. Farven meget varierende, hvid, gul eller lyserød. 
Umbonerne smaa, indadbøjede; Hængslet med to smaa 
Kardinaltænder i hver Skal, den forreste i den venstre 
og den bageste i den højre er kløvede. Nør 

Kappebugten meget dyb, dens nedre Be- ER 
grænsning i hele sin Længde sam- 
me malene FEE NV VEGNE 
Længde ca. 30 mm. Eg 


Forholdet mellem  sKappebugt og Fig. 111. Ma- 
Kappelinie gør denne Musling let kende- coma baltica. 
Set fra v. 


lig blandt sine Slægtninge; af disse er 
heller ingen saa konveks som M. baltica. 


M. baltica hører til vore alminde- 
ligste Muslinger i forholdsvis rolige Far- 
vande med blød Bund; de fleste Steder holder den sig 
inde paa ganske lavt Vand (2—3 m), og den er karakteri- 
stisk for Faunaen langs de fleste danske Kyster og i de 
fleste af vore Fjorde paa de paagældende Dybder. Det 
eneste Sted ved danske Kyster, hvor den er mindre al- 
mindelig, er den jyske Vestkyst fra Blaavandshuk til 
Skagen; den er derimod hyppig i Ring- 
købing Fjord, og i Vadehavet fra Esbjerg 
sydefter er den ligeledes overmaade al- 
-mindelig inde mellem Øerne. Medens M. 
baltica saaledes ved de allerfleste danske 
(og ogsaa de øvrige nordeuropæiske) Kyster 
er en udpræget Lavvandsform — og noget 


Nat. Størrelse. 
(Efter C. G. Joh. 
Petersen). 


112: Ma- 


Fig. 
coma baltica. 
Nat. Størrelse. 


Højreskallen set 
indvendigt. (Ef- 
ter Ad. Jensen). 


lignende gælder nærstaaende Arter i det 
nordlige Stillehav — er den i Østersøen 
særdeles almindelig ud paa store Dybder, 
50 m eller derover. M, baltica kan leve i 
særdeles ringe Saltholdighed, og den er 
den af de marine Mollusker, som træffes 


længst ind i Østersøen, hvor den fore- 
kommer til Holmsund og Gamlekarleby, hvor den lever 
i Vand af 3,4—4 "00; i den finske Bugt trænger den saa 
langt ind som til Peterhof, hvor Saltholdigheden i Over- 
fladen er omkr. 2 ”/00. Aarsagen til, at denne Lavvandsart 
i Østersøen træffes ude paa store Dybder, maa sikkert 
søges i, at den her i Modsætning til i vore andre Far- 
vande ikke paa Dybet møder Konkurrence fra andre Mus- 
lingers Side, ligesom den ikke i Østersøen holdes nede 


Jensen og Spårck: Saltvandsmuslinger. 9 


130 


af Rovdyr som Åsterias rubens; maaske spiller endelig 
Østersøvandets Deling i et ferskere Overflade- -og et sal- 
tere Bundlag en Rolle i denne Forbindelse. Paa Grund 
af sin Talrighed i Østersøen spiller M. baltica her en ikke 
ringe Rolle som Fiskeføde. 

Fossil er M. baltica i Danmark fundet dels interglacial 
i Eem-Aflejringer ved Mandø Hølade, dels postglacial i 
Tapes-Lag forskellige Steder. 

M. baltica er vidt udbredt langs Nord- og Vesteuropas 
Kyster. Den forekommer inden for et lille Omraade i 
Hvidéhavet og findes iøvrigt fra Finmarken til Madeira 
og Middelhavet, men hverken ved Færøerne eller Island. 
Allerede ved den franske Vestkyst er den dog væsentlig 
mindre hyppig end i de skandinaviske Farvande, og den 
synes her intetsteds at optræde som dominerende Lav- 
vandsform. Dette er derimod Tilfældet i Zuidersøen. Den 
forekommer ogsaa i den vestlige Del af Atlanterhavet, 
nemlig fra Sydvestgrønland til Georgia og i det nordlige 
Stillehav fra Beringsstrædet til Californien og det nordlige 
Japan. Den er ogsaa her en Lavvandsform. 


2. Macodma calcåria (Chemnitz). Skallens Omrids 
nærmest ægformet-trekantet, Skallerne sammen- 


Fig. 113, Macoma calcaria. Højre og venstre Skal set indvendigt. 
Nat. Størrelse. (Efter Ad. Jensen). 


trykte, Umbo lille, bag Midten, fra Umbo en tydelig 
Fold ned mod det bageste nedre Hjørne, Skallerne hvide 
med graabrunlig Periostracum og fin, koncentrisk Skulp- 
tur. Kappebugten betydelig længere paa venstre 
Skal end paa højre. Bagenden drejet til højre. Den 
forreste Rygrand lidt konveks, den bageste ret og stærkt 
skraanende. Længde ca. 50 mm. 

Fra M. baltica kan M. calcaria foruden paa den be- 
tydeligere Størrelse kendes paa det trekantede Skalomrids, 
de mere sammentrykte Skaller og Kappeliniens Forhold 


131 


til Kappebugtens nedre Begrænsning. Fra M. torelli kan 
den kendes paa den tilspidsede Bagende, fra M. loveni 
paa den store Kappebugt i Venstreskallen. 


I danske Farvande er M. calcaria særdeles almindelig 
i det sydlige Kattegat, Bæltfarvandene og Østersøen, hvor 
den findes talrigt i Bornholmsbassinet. I det nordlige 
Kattegat og Nordsøen findes den meget spredt. 

I Danmark er Arten alm. fossil saavel i interglaciale 
som postglaciale Lag. 

Arten er i sin Hovedudbredelse arktisk-circumpolar, 
og den er ved Grønland, Spitsbergen o.a. Steder i ark- 
tiske Have den kvantitativt dominerende Lavvandsmusling, 
som M. baltica er det længere mod Syd. Uden for sit ark- 
tiske Udbredelsesomraade forekommer den, foruden i 
danske Farvande, i den inderste Del af flere norske, vest- 
svenske og færøske Fjorde. Saavel 
her som i danske Farvande er Fore- 
komsten utvivlsomt reliktagtig. Den 
findes spredt paa dybere Vand helt 
ned til Japan og Biskayabugten. 


Fig. 114. Macoma lo- 
veni. Venstre- og Højre- 
skallen set indvendigt. 


T 3. Macoma lovéni (Steen- 
strup) Jensen. En lille, konveks Art, Nat, Størrelse. (Efter 
oval Skalform, med Forenden Ad. Jensen). 
bredt afrundet, Bagenden kort, 
lige afskaaret eller svagt krummet. Umbonerne smaa, ved 
den bageste Trediedel. Skallerne temmelig tynde, hvid- 
gule, med fine, skarpe Vækstlinier. Hængseltænderne smaa. 
Kappebugten forholdsvis kort, ikke-meget længere 
i venstre end i højre Skal. Længde indtil ca. 15 mm. 

Den afrundede Forende og den lille Kappebugt gør denne 
Macoma-Art kendelig blandt vore andre nordiske Arter. 


Arten kendes fra Danmark kun som fossil i det sen- 
glaciale Yoldia-Ler i Vendsyssel. 

M. loveni findes i Nutiden ved Vest- og 
Østgrønland, Spitsbergen, i Karahavet og ved 
Baffinland. Den er fundet ud til ca. 300 m. 


+ 4. Mac&ma torélli (Steenstrup) Jensen. 
Fig.115. Ma- En lille, temmelig konveks Art, Skalformen 
coma torelli. skævt ovalt-trekantet, "med afskaaret Bagende. 
Setfrah.Nat. Umbonerne store, lidt bag Midten. Skal- 
Størr. (Efter lerne temmelig tykke, hvidgule eller grøngule, 
Ad. Jensen). Kappebugten paa Venstreskallen be- 


(ok 


132 


tydelig længere end paa Højreskallen. Hængslet 
med ret kraftige Tænder. Længde indtil ca. 20 mm. 

De store Umboner gør denne Art let kendelig blandt 
vore øvrige Tellinider. 

Ogsaa M. torelli er fundet fossil i det senglaciale 
Yoldia-Ler i Vendsyssel, hvor den hører til de almindelig 
forekommende Årter. z 

I Nutiden lever den ved Vest- og Østgrønland, Spits- 
bergen og i Karahavet. Den tages hyppigst paa 40—80 m's 
Dybde. 


"2. Tellina Linné. 


Sammentrykte Skaller med tydeligt, udvendigt 
Baand. Skallerne ofte lidt bøjede bagtil. Kappe- 
bugten stor, Hængslet med 1-—2 Kardinaltænder 
og en forreste og en bageste Lateraltand i hvert 
Fald i den ene Skal. | 

Dyret med to lange, adskilte Siphoner og lange 
Læbeflige. Foden stor, sammentrykt, trekantet. 


Slægten, der er udbredt over hele Jorden, tæller 
mellem 400 og 500 Arter, af hvilke 6 lever i danske og 
tilgrænsende Farvande. Det er gravende Arter, der gen- 
nemgaaende lever paa lavt Vand og fortrinsvis paa Sand- 


bund. 
Oversigt over Arterne. 


1. Tykskallet, oval, med ret grov, koncentrisk 
SKEL DE 3 SE ELSE SE EN ASER LT ceråssa 


2. Bagenden ganske kort, højst ”/3 af Skallængden 
PBS PLS la 
Bagenden mere end ”/s af Skallængden...…... 3. 
3. (Skallængden dobbelt saa stor som Højden... 
T 3. T.donacina). 
Skallængden ikke det dobbelte af Højden..... 4. 
4. Skallens Bagende afrundet ........... 4. T.ténuis. 
Skallens Bagende forlænget, noget tilspidset .. 5. 
5. Skallen uden koncentrisk Skulptur.... 5. T. fåbula. 
"(Skallen med koncentrisk Skulptur, i hvert Fald 
nær Randen due ske ANER 6. T.squålida). 


133 


t. Tellina (cråssa Gmelin). De to Skaller ikke gan- 
ske ens, idet højre Skal er mindre hvælvet end venstre. 
Skallens Omrids ovalt. Skallerne tykke med temme- 
lig grov, koncentrisk 
Skulptur af talrige blad- 
agtige Lister, i hvis Mel- 
lemrum der ved Hjælp af 
Lupe kan ses talrige tæt- 
stillede Højdelister. Far- 
ven er hvidlig med et gul- 
ligt Skær og ofte med 
rødlige Strøg fra Umbo 
ned mod Randen. Kappe- — 
bugten er meget dyb, idet; Fig. 116. Tellina crassa. Set fra h. 
den naar næsten til for- Nat. Størrelse. (Efter Brogger). 
reste Lukkemuskel. Den 
forreste Lateraltand i højre Skal er meget stor og frem- 
trædende. Skallængden er 50—60 mm. 

Blandt Familiens øvrige nordiske Arter kan T. crassa 
let kendes: paa den grove, koncentriske Skulptur og de 
tykke Skaller. Arten kan minde noget om en Dosinia, 
men kan kendes paa den dybe, brede Kappebugt og paa 
kun at have to Kardinaltænder, hvorved man ogsaa kan 
skelne den fra Venus-Arterne. 


T. crassa er ikke taget levende i danske Farvande, 
" men døde — muligvis fossile — Skaller er et Par 
Gange fundet ved Hirtsholmene og hist og her i Nord- 
søen. Årten lever dog saa nær som ved Bohuslån. 

Den forekommer iøvrigt fra Vestnorge 
ned langs Europas Vestkyst og ind i Middel- 
havet. Den synes knyttet til Sandbund inden- 
for ca. 100 m. 


Fig. 117. Tel- 

lina  pusilla. 2. Tellina pusilla Philippi. Skallerne 
Set fra h. smaa, aflange, den forreste Rygrand skraaner 
åg Rg lidt, den bageste stærkt skraanende, 
Forbes & —= begge Rygrande retlinede. Fortil er Skallen 


Hanley). afrundet, bagtil forneden tilspidset. Umbo- 


134 


nerne smaa, beliggende ved den bageste Trediedel 
af Skallen. Bugranden uregelmæssigt buet. Farven rød- 
lig, gullig eller hvidlig, ofte med radiære Baand af stærkere 
Farve. Skulpturen bestaar af fine, koncentriske Ridser. 
Lateraltænderne mangler i venstre Skal. Skallængden kan 
stige til 9—10 mm. 


Denne lille Tellina-Art vil altid kunne kendes fra de 
øvrige Tellina-Arter paa den korte Bagende og stærkt 
skraanende bageste Rygrand. 


T. pusilla er almindelig i Nordsøen og paa Grundene 
i det nordlige og østlige Kattegat omkring Læsø og Ån- 
holt—Djursland; sjældnere forekommer den længere syd- 
paa ned til Hellebæk og Sejerø. Det er en udpræget Sand- 
bundsart, der i vore Farvande oftest findes paa Dybder 
mellem 15 og 40 m. 

Denne Art findes langs Europas Kyst fra Finmarken 
ned i Middelhavet. 


[ft 3. Tellina donacina L. Skallerne aflange, 
Bagenden kortest, Umbo dog foran den bageste 
Trediedel. Den forreste Rygrand svagt, 
den bageste stærkt skraanende, Bagenden 
stumpvinklet. Farven oftest stærkt rødlig 
eller gullig med radiære Striber af kraf- 
tigere Farve. Skulpturen fin, koncentrisk. 
Hængslet i højre Skal med to kraftige 
Kardinaltænder og to veludviklede Late- 
raltænder, i venstre med en tvedelt Kar- 
dinaltand, men uden Lateraltænder. Læng- 
den indtil 18—20 mm. 

Denne Årt minder saavel i Form som 
Farve endel om T. pusilla, men kan dog 
altid kendes paa Umbos Stilling foran Skallens bageste 
Trediedel. Fra de andre Arter kan den kendes paa den 
aflange, næsten glatte Skal, hvis Længde er mere end 
det dobbelte af Højden. 


Fig. 118. Tellina 
donacina. Set fra 
h. Nat. Størrelse. 
(Efter Bucqoy, 
Dautzenberg  & 
Dollfus). 


I Nutiden forekommer T. donacina ikke i danske Far- 
vande, men den lever dog saa nær som i den sydlige 
Del af Nordsøen og ved Englands Østkyst, hvor den naar 
saa højt som til Edinburgh. Den forekommer iøvrigt fra 
Vest-Skotland og ned langs Europas Vestkyst til Middel- 
havet og Madeira, 


135 


>” T. donacina er desuden fundet fossil i Danmark, idet 
den angives fra interglaciale Eem-Lag ved Mandø Hølade.] 


4.Tellina ténuis Da Costa (T. exigua Poli). Skal- 
lens Omrids afrundet-trekantet, den bageste Ryg- 
rand og Bugranden danner en noget afrundet, næsten ret 
Vinkel. En tydelig Køl fra Umbo ned til det bageste 
nedre Hjørne. Skallen ret høj i Forhold til Læng- 
den. Farven oftest lyst rødlig eller gullig, Skulpturen 
meget fin, koncentrisk. Skallen noget glinsende. Hængslet 
bestaar af to Kardinaltænder i hver Skal; den bageste i 
højre og den forreste i venstre er 
tvedelt. Lateraltænderne er meget 
svagt udviklet og mangler ofte. 
Kappebugten er meget stor. Læng- 
den omkr. 25 mm. 

Alene Skalformen, den ret store 
Højde i Forhold til Længden og den 


Fig. 119. Tellina tenuis. 
afrundede Form gør denne Årt Set frah. Nat. Størrelse. 


kendelig blandt vore Tellina-Former. (Efter Bucqoy, Dautzen- 
berg & Dollfus). 


T. tenuis er meget almindelig 
i Nordsøen paa lavere Vand, og 
dens lyserøde Skaller hører til de alleralmindeligst fore- 
kommende blandt de opskyllede Skaller paa Jyllands 
Vestkyst. Den forekommer — omend ikke saa alminde- 
ligt — paa lavt Vand i den vestligste Del af Nissum 
Bredning i Limfjorden og i AÅalbækbugten, og den findes 
sjældent og stedvis langt ned i Kattegat og Bæltfarvandet, 
hvor den er fundet saa langt mod Syd som i det nord- 
lige Storebælt og i Holbæk Fjord. 

Den findes iøvrigt fra det nordlige Norge og langs 
Europas Kyster helt ind til Sortehavet. Det er overalt en 
Lavvandsform, der forekommer i Tidevandszonen og ud 
til nogle faa Meters Dybde. 

I tidligere Tid har den som adskillige andre Mollusker 
levet længere inde i de danske Farvande, idet den er 
truffet i forskellige Tapes-Lag, dels i Vendsyssel, dels 
omkring Lillebælt. 


5. Tellina fåbula Gronovius. Skallen aflang, bag- 
til tilspidset, glinsende, lidt iriserende. Den bageste 


136 


Rygrand skraaner mere end den forreste. Skallerne 
tynde, hvide, paa Højreskallen med en fin, 
'skraat stillet Stribning. Baandet kort, men meget 
tydeligt. Længden omkring 20 mm. 

Formen, de tynde, lidt iriserende Skaller og den ejen- " 
dommelige Skulptur gør denne Art let kendelig fra de 
øvrige Tellina-Arter. Den kan minde lidt 
om en Syndosmyia, men kan her kendes 
foruden paa den nævnte Skulptur tillige 
paa det helt udvendige Baand. ; 


Fig. 120. Tellina 
fabula. Set frah. 
Nat. Størrelse. 
(Efter Brågger). 


T. fabula er almindelig saavel i Nord- 
søen som i Aalbækbugten og påa Grun- 
dene omkring Læsø. Findes mere spredt 
længere Syd paa i Kattegat, hvor den fore- 
kommer ned til Nekselø, Issefjordens 
Munding og Hellebæk. Den er ogsaa fundet i den vest- 
ligste Del af Limfjorden. Det er en Sandbundsart, der 
som Regel forekommer paa 5—25 m, i det sydlige Katte- 
gat er den dog taget ud til ca. 40 m. 

Arten er iøvrigt udbredt fra Vestnorge ned langs 
Vesteuropa og ind i Middelhavet. : 

Den er fundet fossil endel Steder i Danmark, dels 
interglacial i Eem-Lagene ved Mandø Hølade, dels post- 
glacial i Dosinia-Lag og ældre 
Tapes-Lag i Vendsyssel. 


[6. Tellina squålida 
Pulteney (T. incarnåta L.). 
. Skallerne ikke ganske ens, 
idet den venstre er noget 
større end den højre. Formen 
aflang, bagtil tilspid- 
set, en ret tydelig Køl fra 
Umbo til bageste nedre Hjør- 
ne. Farven lyst rødlig, gullig 
eller hvidlig, ofte med hvid- 
lige, straaleformede Tegninger. Skulpturen ned mod Skal- 
randen bestaaende af tydelige, lidt lamelagtige, kon- 
centriske Ribber, navnlig paa Højreskallen. 
Hængslet som hos T. fabula. Længden ca. 40 mm. 


Fig. 121. Tellina squalida. Set 
fra h. Nat. Størrelse. (Efter Bu- 
cqoy, Dautzenberg & Dollfus). 


T. squalida er ikke fundet i danske Farvande, men 
den er taget saa nær som i den nordl. og østl. Nordsø, og 


137 


den kan derfor ventes at forekomme ved den danske 
Skageraks- eller Nordsøkyst. Den findes iøvrigt ved Syd- 
og Vest-England, Vestskotland, Irland og den europæiske 
Vestkyst ned i Middelhavet samt ved Kanarerne og Azo- 
rerne. Det er en Sandbundsform, der findes paa Dybder 
omkring 15 til 30 m.] 


+ 3. Gastråna Schumacher. 


Skallerne meget konvekse, med lamelagtige Tilvækst- 
linier. To Kardinaltænder i højre Skal, i venstre Skal en 
tvedelt Tand. Baandet udvendigt. 

Dyret med Kappen aaben fortil, to adskilte Siphoner, 
hvis AÅabning er omgivet af Cirrer. Foden ganske lille, 
sammentrykt og tungeformet. 


Af denne Slægt kendes kun ganske faa Arter, der 
findes i det østlige Atlanterhavs Kystfarvande og i Middel- 
havet. Det er gravende Lavvandsformer. 

I Nutiden findes ingen Art i danske Farvande, i 
Interglacialtid har der hos os levet een Art. 


+ 1. Gastråna frågilis (L.). Skallen fortil ret kon- 
veks, bagtil forlænget, tilspidset og noget sammentrykt, 
temmelig tynd; Skulpturen bestaar i fine, koncentriske, 
lamelagtige Tilvækstlinier. Kappebugten bred. Siphonerne 
dobbelt saa lange som Skal- 
lens Bredde. Skallens Længde 
ca. 35 mm. 


I Danmark er denne Årt 
fundet i interglaciale Eem-Lag 
ved Mandø Hølade og paa Ærø. 

I Nutiden lever G. fragilis 
langs den europæiske Vestkyst 
fra Shetland til Marokko, end- 
videre i Middelhavet helt ind i Fig. 122. Gastrana fragilis. 
Sortehavet samt i det kaspiske Set fra h. Nat. Størrelse. 
Hav. Den findes gennem Kanalen (Efter Bucqoy, Dautzen- 
hen til den belgiske Kyst. berg & Dollfus). 


138 


2. Fam. Semélidæ. 


Skallen kredsformet eller aflangt oval, de to 
Skaller ens, sammentrykte. Kardinaltænderne ofte 
smaa, Lateraltænder kan mangle. Baandet delvis 
indvendigt, en lille Baandgrube tilstede. Dyb, af- 
rundet Kappebugt. 

Foden stor, Kappen fortil med en vid Aab- 
ning. Den ydre Gælleplade bøjet opad. Siphonerne 
adskilte og paafaldende lange. 


Familien, der er udbredt over hele Jorden, er hos os 
repræsenteret ved to Slægter. 


Oversigt over Slægterne. 


1. Skallerne ægformede, uden Lateraltænder ... 
l1.Scrobiculåria. 
Skallerne aflange, med Lateraltænder, bagtil 
PAbdendEer 37 Re SER: eN EDER 2.Syndosmya. 


1. Scrobiculåria Schumacher. 


Ovale, ret tynde, sammentrykte Skaller med 
næsten midtstillede, smaa Umboner. Det ydre 
Baand lille, Gruben for det indre, elastiske Baand 
flad, trekantet. En eller to Kardinaltænder i hver 
Skal, Lateraltænder mangler. 


Af denne Slægts faa Arter findes een hos os. 


1. Scrobiculåria plåna (Da Costa) (S. piperåta 
Gmelin). Ægformede, tynde Skaller med uregelmæssig, 
koncentrisk Stribning. Sammentrykt, med smaa, spidse 
Umboner. Forenden afrundet, Bagenden lidt afskaaret. 
Farven graalig hvid. Længde ca. 50 mm. 

Denne Art kan minde noget om en Macoma, navnlig 


139 


M. calcaria. Den kan dog kendes paa den mere afrundede 
Form, de midtstillede Umboner, Manglen af Køl fra 
Umbo bagud og Tilstedeværelsen af den lille, trekantede 
Baandgrube. Herved kan den ogsaa — foruden paa de 
tyndere Skaller — skelnes fra Tellina crassa. 


Denne Art har en spredt Forekomst i danske Far- 
vande. Virkelig almindelig (10—20 pr. m”) er den i Smaa- 
landshavet. Desuden findes den inderst i en Del af vore 
Fjorde (Bramsnæsvig, Roskildefjord, Nyborgfjord) samt i 
Lillebælt og Syd for 
Fyen. Den er endvidere 
almindelig i Vadehavet 

udfor Sønderjyllands 
Vestkyst. Den taaler i ret 
høj Grad Brakvand, fin- 
des i den vestlige Øster- 
sø, bl. a. ved Kiel og 
Warnemunde, ofte udfor 
Aa- og Elvmundinger, 
f. Eks. ved Goåtaelvens 
Munding. Den findes 
overalt paa ret lavt Vand, | i k 
ofte i Tidevandszonen, Fig. 123. Scrobicularia plana. Nat. 
knyttet enten til kraftig Størrelse. Set fra v. (Efter Bucqoy, 
Planteproduktion (Fjorde- Dautzenberg & Dollfus). 
nes Indre) eller Vandfor- 
nyelse (Tidevandskyster, Flodmundinger). S. plana sidder 
nedgravet paa lignende Maade som Macoma- og Tellina- 
Arterne. 

Uden for danske Farvande findes Arten udbredt langs 
Europas Vestkyst fra Sydvestnorge og ned i Middelhavet. 
Den synes at være typisk for de vesteuropæiske Flod- 
mundinger og sandede eller lerede Tidevandskyster. 

S. plana er overmaade almindelig i Tapes-Lag over 
hele Landet, og den har den Gang haft en langt videre 
Udbredelse i vore Farvande end nu. Den er ogsaa fundet 
interglacial i Eem-Lag ved Mandø Hølade. 


2. Syndosmya Recluz. 
(Åbra Leach). 
Hyppigst aflangt-ovale, hvide, oftest skinnende 
Skaller. Umbonerne som Regel bag Midten. Baan- 


140 


det delvis indvendigt. Baandgruben forlænget til 
en skæv Plade til Støtte for det elastiske, indre 
Baand. Hængslet med smaa Kardinaltænder, der 
kan mangle, og tydelige Lateraltænder. 

Af denne Slægts Arter, der er knyttet til blød Bund, 


hvor de sidder nedgravede, lever eller har levet i nor- 
diske Farvande ialt 6. 


Oversigt over Arterne. 
1. Skallen noget trekantet, Umbonerne midt- 


stillede EET EN. ER SE Nee ENN REERR 2. 
Skallen aflang, Umbonerne bag Midten....... 3. 
2. Skallens Rygrand skraaner bagtil mere end 
FORUDSES STE SN Sae SLERN, SR NET SSR + 1. S. ovåta. 
(Skallens Rygrand skraaner lige meget til begge 
Se KE Br SEE SE SE RER DSE es REE mo o 6. S.ténuis.) 
3. Skallen dobbelt saa lang som høj 2. S. prismåtica. 
Skallen ikke dobbelt saa lang som høj....... 4. 
4. Skallen med radiær Skulptur, venstre Skal mere 
konveks end højre............ 3.S.longicållis. 
Skallen uden radiær Skulptur, begge Skaller 
lige hvælvede 242: LE LEE TEN SENE ENE RRSRENESER »: 


5. Skallen- bagtil noget tilspidset, Baandgrubens 
indre Rand ved en lille Spids afsat fra Skal- 


Fanden 55513 EEG ARENSE RESEN 4.S.nitida. 
Skallen bagtil afrundet, Baandgrubens indre 
Rand gaar jævnt over i Skalranden.... 5.S. ålba. 


+ 1.Syndosmya (Lutriculåria) ovåta (Philippi). 
Skalformen ovalt-trekantet, fortil afrundet, den 
bageste Rygrand mere skraanende, Bag- 
enden lidt tilspidset. Kappebugten stor. 
To Kardinaltænder i højre, een i venstre 
Skal; Lateraltænderne, der er tyde- 
ligst i højre Skal, tæt ved Kardinal- 
tænderne. Farven hvid, mat. Længde 
Fig. 124. Syndos- ca. 20 mm. 
mya ovata. Set fra Denne Årt, der i Farve og tildels i 
v. Nat. Størr.(Eft.. Form kan minde om S. alba, kan kendes 
Bucqoy, Dautzen- fra denne paa de midtstillede Umboner, 
berg & Dollfus). den noget tilspidsede Bagende og Lateral- 


DA ZØ 


141 


tændernes Stilling. Fra S. tenuis kan den skelnes paa den 
afrundede Forende. 


S. ovata lever ikke i Nutiden i nordiske Farvande, 
men den findes almindeligt i de danske Eem-Lag paa 
Fyen, Ærø og Langeland samt ved Mandø Hølade. Dens 
Udbredelsesomraade i Nutiden ligger langt sydligere, fra 
Sortehavet til Vestfrankrig. Den synes knyttet til ganske 
lavt Vand, navnlig findes den i Laguner med Brakvand 
o. Ign. Steder. 


2. Syndosmya prismåtica (Montagu). Skallen 
meget lang, Længden mere end to Gange Høj- 
den, Forenden afrundet, Bagenden ganske kort, noget 
tilspidset, den bageste Rygrand skraanende. Umbonerne 
smaa, ved. bageste Trediedel, 
Skallerne tynde, hvide, halvgennem- 
sigtige, glinsende og iriserende, med 
ganske fine, koncentriske Striber. 
Længde ca. 22 mm. 

Skallens Form gør denne Art let 


Fig. 125. Syndosmya 
Å 2 prismatica. Set fra v. 
kendelig blandt de nordiske Syndos- Nat. Størrelse. (Efter 
mya-Årter. Bucqoy, Dautzenberg 
& Dollfus). 


S. prismatica forekommer. endel 
Steder i Kattegat, Skagerak og Nord- 
søen paa Dybder omkring 20—60 m; den er fundet mod 
Syd til Hesselø og Hjelm. 

Uden for danske Farvande er Arten kendt fra S. Is- 
land og Finmarken til Middelhavet. 


3. Syndosmya longicållus (Scacchi). Temmelig 
tykke Skaller, aflangt trekantede, med radiær Skulp- 
tur, bagtil tilspidsede, De to Skaller ulige hvæl- 
vede, idet venstre Skal er mere konveks end højre. 
Farven hvid. Skallens Bagende drejet stærkt til højre. 
Hængslet ret veludviklet, Lateraltænderne langt fra Kar- 
dinaltænderne, Baandgruben tydelig, skævt trekantet 
(Fig. 127). Længde 25 mm. 

Den radiære Skulptur, de ulige hvælvede Skaller og 
Hængslet gør denne Art let kendelig blandt de nordiske 


142 


Syndosmya-AÅrter. Formen kan mulig henlede Tanken paa 
en Tellina, men her vil Hængslet med Baandgruben altid 
være et godt Skelnemærke. 


S. longicallus er i danske Farvande fundet nogle 
Gange paa store Dybder i Skagerak. Den forekommer 
iøvrigt langs Europas Vestkyst fra Lofoten til Vestafrika 


AJ 


Fig. 126. Syndosmya longi- Fig. 127. Hængslet med Baandgru- 
callus. Set frah. Lidt forstørret. ben af Syndosmya longicallus. X 3. 
(Efter Sars). (Efter Brågger). 


og Madeira, endvidere i Middelhavet samt i det vestlige 
Atlanterhav fra Nordøstamerika til Brasilien. Den er en 
Dybvandsform, der forekommer fra ca. 150 m helt ud til 
4000 m. , 


"4. Syndosmya nitida (Muller). Skallen aflang- 
elliptisk, fortil afrundet, bagtil stumpt tilspidset. 
Skallerne meget tynde, gennemsigtige, opaliserende, med 
fine, koncentriske Striber. Umbonerne lidt bag Midten. 
Baandgruben aflang, den er afsat fra Skalranden ved en 
lille Spids (Fig. 129). Længde ca. 17 mm. 

Døde Skaller af denne Art kan altid kendes paa den 
stærke opaliserende Glans. Levende kan smaa Individer 
af denne Årt og S. alba undertiden være vanskelige at 
skelne fra hinanden. S. nitida skulde dog altid kunne ken- 
des påa den stumpt tilspidsede Bagende og paa, at den 
bageste Rygrand skraaner mere end den forreste. Et sik- 
kert Kendetegn haves i Baandgrubens Begrænsning fra 
Skalranden, hvilket dog kun er synligt med stærk Lupe. 


S. nitida er særlig almindelig i de dybere Dele af 
Skagerak paa 100—300 m's Dybde, hvor den kan fore- 


143 


komme i stort Antal pr. m”. Ogsaa paa den bløde Bund 
i Kattegat er den ret hyppig; den er fundet ind i Far- 
vandene til Samsø—Refsnæs og til Hollænderdybet. I 


Fig. 128. Syndosmya nitida. Fig. 129, Baandgrube og Hængsel 
Set fra v. Nat. Størrelse. af Syndosmya nitida. Forst. 
(Efter Brågger). (Efter Brågger). 


Fjordene findes den ikke med Undtagelse af Limfjorden, 
hvor den dog er langt mindre hyppig end S. alba. 

Uden for danske Farvande er Arten fundet fra Island 
og Hammerfest til Middelhavet, hvor den overalt synes 
at forekomme paa blød Bund ud til flere Hundrede m's 
Dybde. 

Den er fundet fossil, dels postglacialt i Tapes-Lag i 
Vendsyssel, dels interglacialt i Turritella terebra- og Syn- 
dosmya nitida-Zonerne ved Skærumhede. 


5.Syndøsmya ålba (Wood). Skallen aflang-oval, 
bagtil bøjet lidt tilhøjre, afrundet for og bag. Umbonerne 
lidt bag Midten. Skallerne tynde, mælkehvide, paa le- 
vende Eksemplarer gennemskinnelige med 
svag Glans, næsten glatte, med meget fine, 
koncentriske Striber, Gruben for det indre 
Baand gaar jævnt over i Skalranden. Længde 
ca. 25 mm. Fig. 130. Syn- 

"S. alba kan, naar den er død, ikke for- dosmya alba. 
veksles med S. nitida paa Grund af Skallens Set fra v. Nat. 
matte, mælkehvide Farve. Fra S. ovata kan GE Ry 
den kendes paa den mere afrundede Bag- Petersen). 
ende, fra smaa Scrobicularia paa Tilstede- 
værelsen af Lateraltænder. Levende kan den undertiden 
minde endel om S. nitida, omend dens Glans er mindre 
stærk. Den vil dog kunne kendes paa Formen (den ikke 
tilspidsede Bagende) og paa Baandgrubens Begrænsning. 


S. alba bliver — som vist iøvrigt alle Syndosmya- 
Arterne — kun et Par Aar gammel, idet dens Vækst er 


144 


forholdsvis hurtig. Den forplanter sig, som de fleste Mus- 
linger, inden den er et Aar. Gydningen antages navnlig 
at foregaa hen paa Efteraaret, idet Larverne er fundet 
særlig hyppigt i Plankton i November. Larverne, der, 
inden de overgaar i Bund- 
stadium, opnaar en Længde 
af ca. 0,3 mm, har i nogen 
Grad de voksnes afrundede 
Skalform (Fig. 131); Fordøjel- 
ses- og Opsugningskirtelen, 
der er grøngul, kan ses igen- 
nem den gennemsigtige Larve- 
skal. S. alba er særkønnet. 

S. alba er særdeles almin- 
delig i Dele af de indre dan- 
ske Farvande, saaledes i Lim- 
fjordens vestlige Bredninger, 
i Bæltfarvandene og i Øre- 
sund paa Dybder mellem ca, 
8—15 m; inden for disse Om- 
raader hører den til de typiske Bunddyr, der kan fore- 
komme i et betydeligt Antal pr. m”. I det egentlige Katte- 
gat spiller den derimod en ringe Rolle, dog findes den 
f. Eks. omkring Samsø og i Aarhusbugten; den trænger 
endvidere ned i den vestlige Østersø (til Neustadt). S. alba 
er et af Karakterdyrene for den bløde Bund i vore indre 
Farvande paa Dybder fra 3—8 m ud til 153—20 m, og den 
spiller her en betydelig Rolle, idet den paa Grund af sin 
hurtige Vækst og de tynde Skaller er et vigtigt Fødedyr 
for Bundfiskene, navnlig for Rødspætten. 

Den er iøvrigt fundet fra Vestnorge langs Europas 
Vestkyst til Nordvestafrika og ind i Middelhavet til Mar- 
marahavet. Ved sydeuropæiske Kyster synes 
den dog at spille en ringe kvantitativ Rolle, 
ligesom den dér kan forekomme paa betyde- 
ligere Dybder. 


Fig. 131. Larve af Syndosmya 
alba. X 200. (Efter Kåndler). 


[6. Syndosmya ténuis (Montagu). Fig. 132. Syn- 
Skallen udpræget trekantet, Rygranden  dosmya te- 
stærkt skraanende til begge Sider. Umbo midt- nuis. Set fra h. 
stillet. Skallerne tynde, hvide, gennemsigtige, Lidt forst. 
næsten glatte. Hængslet i venstre Skal med (Efter Forbes 
kun een Tand, i højre med 2 Kardinal- og  & Hanley). 
2 Lateraltænder. Længde ca. 9 mm. 

I Form afviger denne Art meget fra de øvrige Syndos- 
mya-ÅArter og vil ikke kunne forveksles med disse. Fra 


145 


Mactra og andre Muslinger, der kunde minde om den i 
Form, vil den kunne kendes dels paa de tynde, gennem- 
sigtige Skaller, dels paa Hængslet med den lille Baand- 
grube og endelig paa den store Kappebugt. 

Denne Art er ikke fundet i egentlige danske Far- 
vande, men den forekommer forskellige Steder i den vest- 
lige og sydlige Del af Nordsøen, hvorfor den muligvis vil 
kunne træffes nærmere ved danske Kyster. Den forekom- 
mer fra Vestfinmarken og Færøerne til det ægæiske Hav. 
Den er fundet ud til et Par Hundrede m's Dybde.] 


3. Fam. Psammobiidæ. 


Skallerne minder om Tellinidernes, men har 
et kraftigere Hængsel; de to Skaller er mere ens 
og ikke saa stærkt bøjede bagtil. Lateraltænder 
mangler; indtil 3 Kardinaltænder. 

Dyret med meget lange, adskilte Siphoner og 
en stor, tilspidset, sammentrykt Fod. Dyret er i 
Stand til at bevæge sig ret hurtigt. 


Af denne over næsten alle tempererede og tropiske 
Have udbredte Familie findes hos os kun een Slægt. 


1. Psammobia Lamarck. 
(Gåri Schumacher). 

Aflange Skaller med næsten midtstillede Um- 
boner. Højreskallen med 1—2 Kardinaltænder, 
Venstreskallen med 2—3. Skallerne gaber stærkt 
bagtil. 

Dyret med meget lange og tynde Siphoner. 
Gællerne uens, de inderste -bredest. 

Der findes i alt ca. 100 Arter over næsten hele Jorden. 
Hos os 2—3. 


Jensen og Spårck: Saltvandsmuslinger. 10 


146 


Oversigt over Arterne. 


1. Skallen med koncentriske Ribber, bagtil med 
En Site ES KUN PD free 1. Ps. ferroénsis. 
Skallen mæsten gate. SNE ERR SUGE FARE ERl 2 
2. (Baandet meget stort, Rygrand og Bugrand gaar 
bagtil over i hinanden i to stumpe Vinkler. 
+ 2.Ps.vespertina.) 
(Baandet ikke særlig stort, Bagenden afrundet 
3. Ps.tellinélla.) 


l.Psammobia ferroénsis (Chemnitz). Sammen- 
trykt, aflang, med næsten midtstillede Umboner, For- 
enden afrundet, Bag- 
"enden skraat afskaaret, 
idet den foroven med 
den bageste Rygrand, 
forneden med Bugranden 
danner tydelige stumpe 
Vinkler. Den bageste 


Fig. 133. Psammobia ferroensis. Set Rygrand. skraaner mere 
fra h. Nat. Størrelse. (Efter Bucqoy, end den forreste. Fra 
Dautzenberg & Dollfus). Umbo gaar en tydelig 


Køl ned mod bageste 
nedre Hjørne. Farven er hvidlig eller svagt rødlig, med 
en mørkegraalig eller brunlig Periostracum. Skulpturen 
bestaar af ret grove, koncentriske Ribber, der 
bliver tydeligst bagtil, hvor de tillige krydses af 
radiære, hvorved Skulpturen her bliver gitret. 
Baandet stort og tydeligt. Længden 50 mm. 

De bagtil gabende Skaller i Forbindelse med den 
bagtil gitrede Skulptur gør Ps. ferroensis kendelig blandt 
vore Saltvandsmuslinger. 


Ps. ferroensis er temmelig almindelig i Kattegat, 
Skagerak og Nordsøen paa blandet Bund og undertiden 
paa Sandbund. Den er fundet saa langt Syd paa i Far- 
vandene som til Hellebæk og Samsø. Den forekommer 
hos os oftest paa Dybder omkr. 15—40 m. 

Arten forekommer iøvrigt fra Vestfinmarken og Is- 
land til Middelhavet og de kanariske Øer. 


147 


” Fossil er Ps. ferroensis fundet i Dosinia-Lag og i 
Tapes-Lag i Vendsyssel. 


[I 2. Psamm&bia vespertina (Chemnitz) (Ps. de- 
préssa Pennant). Skallen aflang, med næsten midtstillede 
Umboner; Bugrand og 
Rygrand danner bagtil 
to afrundede, stumpe 
Vinkler; undertiden. fin- 
des en ikke videre ud- 
præget Køl fra Umbo til 
bageste nedre Hjørne. 
Farven er meget varieren- 
de, gullig, rødlig eller vio- 
let, ofte med radiære Stri- 
ber af mørkere eller lysere 
Farve. Skallen næsten 
glat. Længde 50 mm. 

Den glatte Skal i Forbindelse med de to afrundede 
stumpe Vinkler ved Bagranden gør denne Musling let 
kendelig fra de andre Psammobia-Arter. Fra Tellina-Ar- 
terne, om hvilke den kan minde lidt i Skallens Struktur 
og Farve, kan den kendes paa den gabende Bagende og 
den lidet fremtrædende Køl. 


Fig. 134. Psammobia vespertina. Set 
fra h. Nat. Størrelse. (Efter Brågger). 


Ps. vespertina forekommer ikke i Nutiden i danske 
Farvande, men den lever os saa nær som ved det vest- 
lige Norge, den svenske Kattegatskyst og de britiske Øer. 
Det kan derfor tænkes, at den vil vise sig at forekomme 
ved den danske Nordsø- eller Skagerakskyst. 

Arten er iøvrigt udbredt fra Shetlandsøerne og Vest- 
norge ned i Middelhavet. 

Den er ogsaa fundet fossil i Dan- 
mark, idet en enkelt Skal. er taget i Do- 
sinia-Lag ved Strandby Nord for Fre- 
derikshavn.] 


[3. Psammdbia tellinélla La- 
marck. Skallen aflang, afrundet .saa- 
vel for- som bagtil, næsten glat, dog 
med en meget fin Skulptur af radiære 
og koncentriske Striber. Umbonerne 
smaa, næsten midtstillede, Baandet 
ikke paafaldende stort. Skallerne 
ret tynde, af Farve hvidgule med røde eller violette, 
straaleformede Pletter og Striber. Længde ca. 15 mm. 


10% 


Fig. 135. Psammobia 

tellinella. Set fra h. 

X 2. (Efter Forbes 
& Hanley). 


148 


Fra de andre Psammobia-Arter kendes Ps. tellinella 
let paa den afrundede Form. Den kan minde endel om 
Tellina, men vil altid kunne kendes paa det kraftigere 
Hængsel, de gabende Skaller, og fordi den mangler Køl 
paa Skallens Bagende. 


Denne Årt er endnu ikke fundet i egentlige danske 
Farvande, men den lever saa nær som ved den svenske 
Side af Kattegat. Den findes iøvrigt fra S. Island og Vest- 
norge ind i Middelhavet. Den er -ssom de øvrige Psam- 
mobia-ÅArter mest knyttet til Sandbund og blandet Bund. 
Den er fundet ud til et Par Hundrede Meters Dybde.] 


4. Fam. Donåcidæ. 


Muslinger af en meget fast Skalstruktur; Skal- 
formen trekantet, Skallerne fast tillukkede. Lateral- 
tænder ofte til Stede. Kappebugt til Stede. 

Dyret forsynet med en stor, kraftig, kølformet 
Fod. Siphonerne ikke særlig lange, Mundingen tæt 
besat med kraftige Cirrer. 

Af denne Familie, hvis Arter er i Besiddelse af stor 


Bevægelighed, idet de som Psammoebia-Arterne kan be- 
væge sig i hurtige Spring, findes hos os een Slægt. 


1. Døonax Linné. 


Skallen kileformet, solid, Forenden afrundet, 
den kortere Bagende tilspidset. To Kardinaltænder, 
1—2 Lateraltænder i hver Skal. Baandet udven- 
digt, kort, Kappebugten dyb. 

Donax-Arterne er særlig tilpasset til at leve paa aabne, 
sandede Brændingskyster, idet de er i Stand til meget 
hurtigt at grave sig ned i Sandet. Ved Hjælp af de tæt: 
stillede, kraftige Cirrer omkring Indstrømningsaabningen 


er Donax-Arterne i Stand til at sortere Sandskornene fra 
det indstrømmende Vand. Hos os een Årt. 


149 


” 1.D6nax vittåtus Da Costa. Skallen aflang-tre- 
kantet, fortil glat, bagtil med radiære Ridser, Inder- 
randen krenuleret. Skallerne af fast Struktur, ikke 
gabende. Farven er udvendig grøngullig, brungul eller 
purpurfarvet, ofte med lysere, radiære Striber. Indvendig 
fortil hvid, bagtil violet. Længde ca. 30 mm. 

En særlig Varietet, var. atlåntica Hidalgo, der ogsaa 
undertiden betragtes som en særlig Art (D. semistriå- 
tus Caillaud), er ejendomme- 
lig ved, at Skallens bageste 
Halvdel har en fin, koncen- 
trisk Skulptur. 


D. vittatus forekommer 
temmelig hyppigt ved den 
jyske Vestkyst op til Ska- 
gen, og dens Skaller findes 
mindet paa vestjyske else. (Eher Budo, Dautzen 
gen synes den derimod ikke veg & Dole, 
at forekomme. Da den lever 
nedgravet, findes den sjældent levende. Skaller af Varie- 
teten atlantica er fundet ved Blaavandshuk og paa Fanø. 

Arten findes iøvrigt fra Norge og Bohuslån langs 
Europas Vestkyst ind i Middelhavet til det sorte Hav. 

D. vittatus er fundet fossil i øvre Dosinia-Lag i Vend- 
syssel og i Saltvandsalluvium i Hanherrederne. 


Kate un 


Fig. 136. Donax vittatus. Højre- 
skallen indvendig. Nat. Stør- 


I Litteraturen forekommer Angivelser af, at D.trån- 
culus L., en mere konveks Art, kendelig paa, at Venstre- 
skallen er størst, samt "paa, at Krenuleringen mangler 
påa Skallens bageste Del, skulde forekomme i danske 
Farvande. Dette beror dog paa en Misforstaaelse. 


5. Fam. Solénidæ (Knivmuslinger). 
Skallerne knivsbladformede med næsten parallel 
Ryg- og Bugrand, afskaaret eller afrundet i begge 
Ender. Skallerne sammentrykte, gabende i begge 


150 


Ender. Hængslet uden Lateraltænder, med 1—3 
Kardinaltænder. Baandet lille, udvendigt. 

Dyret med smalle Gæller, ret korte Siphoner, 
en stor, stempelformet Fod, der kan udvides 
kegleformet. 

Knivmuslingerne lever nedgravede, idet de staar i 
Hullerne med Foden nedad, saaledes at Længdeaksen staar 
vinkelret paa Bunden. Familien, der tæller en halv Snes 
Slægter, som findes i de fleste af Jordens varmere eller 


tempererede Have, er i danske og tilgrænsende Farvande 
repræsenteret af 4 Slægter. 


Oversigt over Slægterne. 
1. Skalenderne afrundede, Hængslet ikke tæt ved 


Skallens.Forende |. FEE ER ER SARA RES 2. 
Skalenderne lige afskaaret, Hængslet tæt ved 
Skallens; Forende 5 FA RE HAS RES R 3. 
2. Hængslet næsten ved Skallens Midte, Skallerne 
ikkefsennemsigtige eee 1.Solectrtus. 
Hængslet foran Skallens Midte, Skallerne gen- 
Memsigti ge SR El SE ESS ENE RR 2. Cultéllus. 
Søklænesletemedstorkænde eee 3.Ensis. 
(FHlængsletemedteen ande eee 4. Sålen.) 


1. Solecirtus Blainville. 

Skallen temmelig konveks, med næsten midt- 
stillede Umboner, afrundet-afskaarne Skalender. 
To Kardinaltænder i hver Skal. Kappebugten 
meget dyb. 


Af denne i det væsentlige i Troperne udbredte Slægt 
er en enkelt Art fundet i danske Farvande. 


l1.Solecuårtusantiquåtus (Pulteney) (S. coarctåtus 
Forbes & Hanley m. fl., non Gmelin). Skallen næsten 
rektangulær, med noget afrundede Skalender, om- 
trent midtstillede Umboner. Uregelmæssigt, koncen- 


151 


trisk stribet, desuden forsynet med en Skulptur af skraat- 
stillede Linier. Periostracum mørkegul. Længde ca. 40 mm. 

Skalformen i Forbin- 
delse med Skulptur og 
Hængsel gør denne Årt 
let kendelig. Fra Mya og 
Thracia, som den maaske 
kan minde lidt om, kan 
den let skelnes paa Til- 
stedeværelsen af Kardi- Fig, 137. Solecurtus antiquatus. 
naltænder. Set fra h. Nat. Størrelse. (Efter 

Af denne Art er der Forbes & Hanley). 
fundet en enkelt Skal mel- 
lem Anholt og Store Middelgrund. Skallen havde dog et 
noget ,fossiltf Udseende, og det maa anses for tvivlsomt, 
om Årten virkelig lever i Kattegat. 

Den forekommer derimod ved Vestnorge og herfra 
langs Europas Vestkyst til Kanarerne og det ægæiske 


Hav. Den synes knyttet til sandet eller sandblandet Bund 
og er fundet ud til godt 100 m. 


2. Cultéllus Schumacher. 


Skallerne gennemsigtige, svagt buede, med Um- 
bonerne langt foran Midten, gabende. 2—3 Hæng- 
seltænder. Umbo indvendig støttet af en skraa 
Ribbe. Kappebugten kort. 


Af denne i varmere Have udbredte Slægts ca. 20 Arter 
findes een ved Europa; den lever ogsaa i danske Far- 
vande. 


1. Cultéllus pellaåcidus (Pen- 
nant) (Den lille Knivmusling). Skal- 
lerne meget tynde, glatte, gen- 

i nemsigtige, fortil afrundede, bagtil 
Fig. 138. Cultellus pel- noget mere skraat afskaaret. Um bo 
lucidus. Set fra h. Nat. 

Størrelse. (Efter C. G. Ved den forreste Femtedel af 
Johs. Petersen). Skallen. To Kardinaltænder i hver 


152 


Skal, den bageste i venstre Skal tvedelt. Periostracum 
svagt grønlig, glinsende. Længde ca. 35 mm. 

Skallens Form og Gennemsigtighed i Forbindelse 
med Umbos Stilling gør C. pellucidus let kendelig blandt 
de nordeuropæiske Muslinger. 


C. pellucidus gyder antagelig om Sommeren. Dens 
Larve, der, inden den gaar over i Bundstadiet, opnaar en 
Længde af op mod 0,4 mm, har en langagtig Form, dog 
med store midtstillede Umboner. Det gullige Fordøjelses- 
og Opsugningsorgan kan .ses 
gennem Skallen. 

C. pellucidus er temmelig 
almindelig i de danske Far- 
vande paa blød og blandet 
Bund mellem 10 og 50 m. Den 
er navnlig hyppig i de samme 
Omraader, hvor Syndosmya 
alba dominerer, og den udgør 
som den en vigtig Fiskeføde, 
idet den ligeledes er en 
Fig. 139. Larve af Cultellus hurtigvoksende Art, der kun 

pellucidus. X 200. (Efter opnaar en Alder af et Par 

Kåndler). Aar. Den er særdeles almin- 

delig i den vestlige Limfjords 

Bredninger, omend dens Hyppighed her kan variere en- 

del fra Aar til Aar; endvidere findes den ret almindeligt 

i Issefjorden. Den forekommer ned igennem Sundet til 

Taarbæk og gennem Bælterne ned i Smaalandshavet og 
den vestlige Østersø, hvor den findes ved Kiel. 

Den findes fra Lofoten og sydpaa ned i Middelhavet. 

Fossil er den fundet dels i Eemlag ved Mandø Hø- 
lade, dels i ældre og yngre Tapes-Lag i Vendsyssel. 


3. Énsis Schumacher. 


Skallerne stærkt forlængede, Ryg- og Bugrand 
parallele, Umbonerne smaa, beliggende helt ude 
ved Skallens Forende, Hængslet med to Tænder 
i hver Skal. Det forreste Muskelindtryk forlænget, 
lineært. Kappebugten kort, 


153 


Denne Slægt, der har omkring en halv Snes Årter i 
Jordens forskellige Have, er i danske Farvande repræsen- 
teret af to Arter, 


Oversigt over Arterne. 


FE Skallenssvaot bet. sus ss SES sedan IEEE SS 
SKREV INGE ES eee DEERE fr lEn SUM ELLTEL, 


1. Énsisénsis (L.). Skallerne langstrakte, svagt 
buede, ganske lave i Forhold til Længden, næsten cy- 
lindriske, en lille Smule smallere mod Enderne. Tem- 
melig tynde, beklædt med en mørk grønlig eller brun- 
lig Periostracum, der som en Hinde fortsætter sig ud 
over Skalranden; selve Skallen hvidlig med rødbrunlige 
Længdestriber paa den øvre Del. En indvendig Ribbe fra 
Umbo ned mod bageste nedre Hjørne. Skulpturen er for- 
skellig paa hver Side af denne Ribbe; neden for Ribben 
løber Skulpturen, der bestaar af fine Striber, i Skallens 
Længderetning, oven for vinkelret paa denne. Længden 
ca. 15 cm. . 

Kan blandt vore Muslinger kun forveksles med E. si- 
liqua og Solen vagina, fra hvilke den dog altid vil kunne 
kendes paa de buede, forholdsvis tynde Skaller. Smaa 
Individer vil muligvis kunne forveksles med Cultellus 
pellucidus, men vil altid kunne kendes paa Umbos Stil- 
ling tæt ved Forenden. 


E. ensis er ikke sjælden paa Sandbund og blandet 
Bund ud til ca. 30 m i Nordsøen, Skagerak og Kattegat, 
hvor den er fundet helt ned til Sjællands Nordkyst. Den 
findes ogsaa i den vestlige Limfjord. 

Uden for danske Farvande forekommer den fra Fær- 
øerne og det nordlige Norge Syd paa langs Europas Vest- 
kyst og ind igennem Middelhavet til det sorte Hav. Den 
skal ogsaa findes ved Nordamerikas Østkyst. 


2. Énsis (Cyrtodåria) siliqua (L.). Denne Art 
ligner meget foregaaende, og den har undertiden været 
anset for en Varietet af denne. Den har paa den anden 


154 


Fig. 140. Ensis ensis. Set fra v. Nat. Størrelse. (Efter Bucqoy, Dautzenberg & Dollfus) 


Fig. 141. Ensis siliqua. Set fra h. Nat. Størrelse. (Efter Bucqoy, Dautzenberg & Dollfus). 


155 


Side ogsaa været henført til en særlig Slægt. Den har 
samme Farve og Skulptur, men er kendelig paa de helt 
lige, forholdsvis tykkere Skaller, den i Forhold 
til Længden større Højde og de mere skarpt og lige 
afskaarne Skalender. Den kan opnaa en betydelig Længde, 
ca. 30 cm. 

Fra den foregaaende kendes E. siliqua paa de lige, 
tykkere Skaller, fra S. vagina paa, at den har to Hængsel- 
tænder. 


I danske Farvande er E. siliqua ikke saa almindelig 
som E.ensis; den er dog taget endel Steder i Nordsøen 
og Kattegat, f. Eks. ved Læsø og Anholt, og ned i den 
nordlige Del af Sundet til Hellebæk. 

Uden for danske Farvande synes den at have en lig- 
nende Udbredelse som E.ensis, findes dog ikke ved Fær- 
øerne. 

Den er fundet fossil i ældre og yngre Tapes-Lag, i 
Turritella terebra-Zonen ved Skærumhede og i Eem- 
Lagene ved Mandø Hølade. 


[4. Sålen Linné. 
Skallerne langstrakte, Umbo helt ude i Forenden, 
Hængslet med kun een fremtrædende Kardinaltand. 


Af denne Slægt, der tæller 30—40 Arter, forekommer 
een i til Danmark grænsende Farvande. 


1.Sålen vagina L. (S. marginåtus Pennant). Skal- 
lerne forholdsvis tykke, helt rette, Umbo helt forude. 
Bagenden lige afskaaret, saaledes at den danner en 
ret Vinkel med baade Bug- og Rygrand. Ligner iøvrigt 
meget Ensis siliqua, Periostracum dog noget mere grøn- 
lig, ligesom Højden er større i Forhold til Læng- 
den, der bliver op til 20 cm. 

S. vagina kan kun forveksles med foregaaende, men 
kan kendes, foruden paa Hængslets ene Kardinaltand, bl. a. 
paa Bagendens Form, den forholdsvis større Højde m.m. 


S. vagina lever ikke i egentlige danske Farvande, men 
den angives at leve os saa nær som ved Helgoland og 
ved Sydvestnorge, og 3 Skaller skal være taget Ø. f. Fladen 
i Kattegat, saaledes at det ikke vil være udelukket, at den 
vil kunne findes ved danske Nordsø- eller Skageraks- 


156 


kyster. Den findes iøvrigt Syd paa langs Europas Vest- 
kyst til Azorerne og ind i Middelhavet til Sortehavet. 
Den skal ogsaa være fundet ved Sydafrika. Ved sydligere |. 
Kyster lever denne saavel som de foregaaende Arter paa 
lignende Maade som Sandmuslingen hos os, idet de findes 
helt ind paa det lave Vand, hvor man ved Ebbetid kan 
finde deres 8-formede Huller i Sandet. Ved Frankrig og 
Spanien graves de op og anvendes bl. a. til Konserves. 
De sælges under Navnet ,,Søaspargesf”.] 


3. Underorden DESMODONTA. 


Denne Underorden er ejendommelig ved, at 
der oftest findes en stor indre Baandgrube. 


1. Fam. Måctridæ. 


Skallerne ens, med veludviklet Hængsel med 
trekantet Baandgrube. Stor Kappebugt. 

Dyret med lange, sammenvoksede Siphoner, 
stor, vinkelbøjet Fod og den ydre Gælleplade ned- 
adrettet mod Bugsiden. 


Familien er vidt udbredt over næsten hele Jorden. 
Den er udelukkende marin. Hos os 3 Slægter. 


Oversigt over Slægterne. 


1. Skallerne ens, tætsluttende, veludviklet Hængsel 2. 
Skallerne gabende, Lateraltænder svagt ud- 


VIKLE d ERE FE ASE AN LENE SR SIGE ERE SR RE: 3. Lutråria. 
2. Baandgruben adskilt fra det ydre Baand af en 
Skalkam el FE > ASE SNEDE 5 SENERE ISM Ac tra 
Baandgruben ikke adskilt fra det ydre Baand . 
2. Spisula. 


1. Måctra Linné. 


Skallerne ret konvekse, ægformet-trekantede 
med ret store Umboner, Hængslet veludviklet, i 


1157 


venstre Skal en tvegrenet Kardinaltand foran den 
trekantede Baandgrube samt en forreste og bageste, 
lamelformet Lateraltand, i Højreskallen to diver- 
gerende Kardinaltænder samt lamelformede Lateral- 
tænder paa hver Side, saaledes at Venstreskallens 
Lateraltænder griber ind i Mellemrummet mellem 
disse. Ogsaa ydre Baand til Stede. 

Dyret har lange, forenede Siphoner og store, 
trekantede Læbeflige. 


Slægten, der findes i alle varmere og tempererede 
Have, har ca. 150 Arter, af hvilke een hos os. 


1. Måctra stult6rum Montagu. Skallerne ret 
konvekse, med Forenden kortest, afrundet og Bagenden 


Fig. 142. Mactra stultorum. Set fra v. Nat. Størrelse. (Efter Forbes 
& Hanley). 


vinkeldannet, forholdsvis tynde med fin, koncentrisk 
Stribning. Umbonerne lidt foran Midten, Area lancet- 
formet. Farven rødgul med hvidgule og gullige 
Striber eller hvidgul med rødlige Striber, sjæld- 
nere rent hvid; Indersiden hvidlig eller violet. Længde 
ca. 60 mm. 

Den store, trekantede Baandgrube viser, at Arten kun 


158 


kan høre til Mactriderne. Inden for disse er den kendelig 
påa de store, tynde, konvekse, farvet-stribede Skaller. 


Denne Årt er særdeles hyppig i Nordsøen og Skage- 
rak, og dens Skaller findes meget almindeligt opskyllet 
paa den jyske Vestkyst. Inden for Skagen er den mindre 
hyppig, men er dog fundet i Aalbækbugten, omkring Læsø 
og ved Anholt. Den er ogsaa fundet i den vestfigste Del 
af Limfjorden. Arten er i det væsentlige knyttet til Sand 
og sandblandet Bund paa forholdsvis ringe Dybder (20— 
30 m). 

Arten findes Syd paa til Kanarerne og Middelhavet. 

Den er fundet fossil i Danmark i ældre og yngre 
Tapes-Lag i Vendsyssel. 


2. Spisula Gray. 


Skallerne trekantede, med ret smaa Umboner. 
Baandgruben er ikke adskilt fra det ydre Baand 
ved en Skallamel. Lateraltænderne med Tværfurer. 
Kappebugten kort, afrundet. 


Slægten, der findes i alle Jordens Have, er hos os 
repræsenteret af to Arter. 


Oversigt over Arterne. 


1. Umbonerne foran Midten, Area bred, tydeligt 
BESAT 32 23 ST DAS REESE MERE HERE l1.S. subtruncåta. 
Umbonerne midtstillede, Årea smal ... 2.S.sålida. 


1.Spisula subtruncåta (Da Costa). Skallen kon- 
veks, trekantet, med forlænget, næsten kileformet Bag- 
ende. Umbonerne ved den forreste Trediedel, 
Area bred, flad, skarpt afsat. Farven hvid, Skallerne med 
koncentriske Striber. Længde ca. 30 mm. 

Fra S. solida kan S. subtruncata let kendes paa Um- 
bos Stilling foran Midten og paa den store Årea, fra smaa 
Mactra stultorum paa den trekantede Skalform og de 


159 


tværfurede Lateraltænder. Fra Macoma o. a. Muslinger 
kan den kendes paa den trekantede Baandgrube og den 
korte, afrundede Kappebugt. 


S. subtruncata er en af vore almindeligste Sandbunds- 
muslinger, idet den er meget hyppig i Nordsøen og ind 
i det nordvestlige Kattegat paa Dyb- 
der ud til 20—30 m. I det sydlige og 
sydvestlige Kattegat er den mindre 
almindelig, men er dog taget saa 
langt mod Syd som ned gennem Bæl- 
terne til Svendborgsund og i Øresund 
til Helsingør. Den findes ogsaa i den 
vestligste Del af Limfjorden. I Nord- 
søen forekommer den undertiden i Fig. 143. Spisula sub- 
en meget tykskallet Form. truncata. Set fra h. 

S. subtruncata kan visse Steder, Nat. Størrelse. (Efter 
f. Eks. paa Doggerbankerne,. fore- Bucqoy, Dautzenberg 
komme i uhyre Antal, 2—3000 pr. m”, & Dollfus). 
og den er da et meget vigtigt Føde- 
dyr for Bundfisk som Rødspætte og Kuller. Ogsaa i det 
nordvestlige Kattegat kan den være meget talrig; der 
sker her i Sommerens Løb en uhyre Opvækst af smaa 
S. subtruncata paa Sandbunden inde paa forholdsvis lavt 
Vand, men de bliver her kun 
undtagelsesvis mere end eet 
Aar gamle. S. subtruncata, 
der er særkønnet, gyder til 
langt ud paa Efteraaret, idet 
Larverne kan findes i Plank- 
ton helt hen i December 
Maaned. De har samme høje 
Form som Mytilus-Larver, 
men kan skelnes. fra disse 
bl. a. paa, at de mangler Øje- 
pletten. Larveskallen er iøv- 
rigt svagt gullig. Larverne 
opnaar en Længde af ca. 
0,3 mm, inden de gaar over 
i Bundstadium. 

Uden for danske Farvande findes S. subtruncata fra 
Finmarken langs Europas Vestkyst og gennem Middel- 
havet helt ind i det sorte Hav. 

Fossil er den fundet dels interglacial i Eem-Lag for- 
skellige Steder, dels postglacial i Tapes-Lag over vist hele 
Landet. 


Fig. 145. Larve af Spisula sub- 
truncata. X 200. (Efter Kåndler). 


160 


2. Spisula sålida (L.). Skallen trekantet, tyk, 
Umbo ved Midten, Årea smal, hvælvet, begrænset 
af en ikke skarp Køl. 
Skulpturen bestaar af kon- 
centriske Striber; Farven er 
hvidgul med en mørkere, 
oftest afslidt Periostracum. 
Længde ca. 40 mm. 

S. solida forekommer i 
en Varietet, var. ellip- 
tica Brown, der ikke sjæl- 
dent betragtes som en 
Fig. 145. Spisula solida. Nat. Stør: | Særlig KATE RDen adskiller 
relse. Venstreskallen set fra Inder- sig ved noget tyndere Skal- 
siden. (Efter Forbes & Hanley). ler, mindre Umboner og 

aflang-trekantet Form. 

Denne Årt, navnlig Varieteten elliptica, kan under- 
tiden minde lidt om foregaaende, men vil altid kunne 
kendes paa de midtstillede Umboner. Fra andre Muslinger 
er den trekantede Baandgrube det bedste Kendetegn. 


S. solida forekommer ret almindeligt paa Sandbunden 
i vore Farvande ind til Samsø og Sjællands Odde, omend 


Fig. 146. Spisula solida var. elliptica. Højreskallen, tilv. set indv., 
tilh. udv. Nat. Størrelse. (Efter Brågger). 


ikke saa hyppigt som foregaaende Art. Sjældnere er den 
fundet ind i Øresund og til Fænø i Lillebælt. 

Iøvrigt findes den fra S. Island og Finmarken og Syd 
paa ind i Middelhavet. 

Varieteten elliptica, der synes at forekomme paa noget 
dybere Vand, har en mere nordlig Udbredelse, den fore- 


161 


kommer ikke Syd for de britiske Øer, men derimod hyp- 
pigt ved Island og Færøerne, hvor den erstatter S. sub- 
truncata som Fødedyr for Bundfisk. Varieteten findes ogsaa 
i Kattegat. : 

Fossil er S. solida fundet i Tapes-Lag i Vendsyssel. 


3. Lutråria Lamarck. 
Skallerne aflange, gabende i begge Ender. 
Hængslet som hos Mactra og Spisula, dog kun 


med smaa Lateraltænder. Kappebugten dyb. 
Hos os een Årt. 


FREE raket pre kLamarckt (LS utråria FEI: 
Skallen aflang-elliptisk, temmelig tyk, med uregel- 


Fig. 147. Lutraria elliptica. Højreskallen indvendigt. Nat. Størrelse. 
(Efter Bucqoy, Dautzenberg & Dollfus). 


mæssige rynkede, koncentriske Striber, Ryg- og 
Bugrand næsten parallelle. Umbonerne spidse, indad- 
krummede, lidt foran Midten. Farven hvidgul, Periostra- 
cum affaldende. Længde op til 12 cm. 

L. elliptica kan minde noget om en Mya, men vil al- 
tid kunne kendes paa den trekantede Baandgrube og 
Hængseltænderne. 

L. elliptica er i danske Farvande kun fundet som døde 


Skaller, idet saadanne er skrabet endel Gange i Aalbæk- 
bugten og i Læsø Rende, ligesom Skaller er fundet op- 


Jensen og Spårck: Saltvandsmuslinger. gl 


162 


skyllet paa Jyllands Vestkyst. Det er derfor tvivlsomt, om 
Arten i Virkeligheden lever her i Nutiden, idet de nævnte 
Skaller kan være udvaskede fra. Tapes-Lag. L. elliptica 
findes nemlig i saadanne Lag ved Frederikshavn, Strand- 
by og Hals. 

Arten har en sydlig Udbredelse, idet den findes fra 
Sydvestnorge og ind i Middelhavet. 


2. Fam. Saxicåvidæ. 


Skallerne gaber som oftest baade for- og bag- 
til, saaledes at Dyret ikke dækkes fuldstændigt, 
iøvrigt ens, med svagt udviklet Hængsel, udven- 
digt Baand, uregelmæssige Lukkemuskel-Mærker 
og Kappebusgt. ) 

Dyret med Kappen sammenvokset paa en meget 
lang Strækning, saaledes at der kun er en lille 
Aabning for den lille med Byssuskirtel forsynede 
Fod. Siphonerne sammenvoksede, lange, Gællerne 
forlænget ud i Indstrømningssiphonen. 


Familien er udbredt over hele Jorden. Hos os 3 Slægter. 


Oversigt over Slægterne. 


1. Overfladen ikke bladet, een konisk Tand i hver 
SKAN AD NE INS RE SAREEN Ske Se DRE VCE RR SER l.Panopæa. 

Overfladen bladet, enten to Tænder i venstre 

Skaltellerttlængslettudenktænder eee 2 

2. Rygranden forlænget indad i en Lamel, der har 
emner erube kander mb ore 2. Arcinélla. 

Rygranden ikke forlænget i nogen Lamel indad 
3.Saxicåva. 


1. Panopæa Ménard. 
Skallerne aflange, ret tykke, gabende i begge 
Ender. En kegleformet Kardinaltand i hver Skal. 
Baandet kort. 


163 


Dyret med Siphonerne sammenvoksede næsten 
til Spidsen. 


Slægten er udbredt over næsten alle Jordens Have; 
en Art lever hos os, en er indslæbt. 


Oversigt over Arterne. 


1. Skallen med uregelmæssige koncentriske Rynker 
ise, MOPVELAGEL 
(Skallenfnæsten glat HE SL 2. P.glycimeris.) 


1. Panopæaj (Panomy!a) norvégi'ca (Spengler) 
(P. årectica Lamarck). Skallerne temmelig konvekse, lidt ind- 
trykte paa Midten, uregel- 
mæssigovale, fortil stumpt- 
afrundede, bagtil afskaaret. 
Bug- og Rygrand næsten rette 
og parallelle, Bugranden un- 
dertiden med en Indbugtning 
paa Midten. Umbonerne smaa, Fig, 148. Panopea norvegica. 
foran Midten, Baandet kort, Set fra v. X 1//2. (Efter Sars). 
højt. Skulpturen bestaar af 
rynkede, koncentriske Linier, Skallerne hvidlige 
med en mørkegullig Periostracum. Længde ca. 80 mm. 

Skulpturen og den kegleformede Kardinaltand gør 
denne Art let kendelig fra sine nærmeste Slægtninge. 
Fra Mya eller Thracia, som den maaske kan minde noget 
om i Formen, vil den ogsaa altid kunne kendes paa Kar- 
dinaltanden. 


Denne Årt forekommer meget spredt i vore Farvande; 
den er taget levende ved Skagen, enkelte Steder i det øst- 
lige Kattegat og ved Landskrona. Skaller er fundet for- 
skellige Steder i Kattegat, ved Fyens Hoved og Helle- 
bæk. Arten lever sandsynligvis dybt nedgravet og vil der- 
for muligvis vise sig at være almindeligere, end de faa 
Fund foreløbig tyder paa. 

Den synes nemlig paa lignende Maade at være sjæl- 
den inden for sit øvrige Udbredelsesomraade, der gaar 
fra Nordnorge og S. Island til de britiske Øer og Øre- 


HU lEs 


164 


sund. Tomme Skaller er fundet flere Steder i arktiske 
Have. Den kan forekomme paa betydelige Dybder, ud til 
4—500 m. 

I Danmark er den fundet fossil i ældre Yoldia-Ler i 
Vendsyssel. i 


2.Panopæa glycimeris (Born). Store aflange, 
næsten cylindriske Skaller. Forenden skraat af- 
skaaret, Umbo foran Midten. Bugranden med en lille 
Indbugtning. Næsten glat, glinsende, med uregelmæs- 
sige Tilvækstlinier. Længde ca. 20 cm. 

Alene ved sin Størrelse adskiller denne Art sig fra 
alle nordiske Muslinger. Fra en Mya, om hvilken den kan 
minde lidt i Formen, kan den skelnes paa Hængseltanden. 


Naar denne Art medtages her, skyldes det, at der i 
1883 er opmudret to Skaller i Thisted Havn, begge Højre- 
skaller. Eksemplarerne er dog sikkert hidført med Ballast, 
da Arten iøvrigt ikke er fundet nærmere end. i Middel- 
havet, ej heller fundet i nordeuropæiske Aflejringer. 


2. Arcinélla Philippi.… 


(Saxicavélla P. Fischer). 


Skallerne aflange, Umbonerne foran Midten, 
Hængslet uden Tænder. Rygranden paa begge 
Skaller forlænget indad til en Lamel, der under 
Umbo har en lille Grube. 


Af denne Slægt, der kun omfatter faa Arter, findes i 
vore Farvande een. 


1. Årcinélla plicåta (Montagu). Skallen aflang, 
højest bagtil, tynd. Rygranden skraaner stærkt fortil, er 
opstigende bagtil. Bugranden næsten ret. 
Umbonerne smaa, ved den forreste Tredie- 
del. Skulpturen bestaar af bladede, koncen- 
triske Striber, Farven hvid. Længden ca. 


Fig. 149. Arci- Omen 
nella plicata. Set g ; 
fra sæ PU(E£ A. plicata kan minde endel om en lille 


ter Brågger).  Saxicava, men vil kunne kendes paa de 


165 


tyndere Skaller, den fuldkomne Mangel paa Hængseltænder 
og Rygrandens indvendige Lamel. 


A. plicata er fundet spredt i vore Farvande indtil det 
sydvestlige Kattegat og nordlige Øresund, særlig paa Dyb- 
der omkring 25—50 m. 

Den findes iøvrigt fra S. Island og Lofoten langs Eu- 
ropas Vestkyst til Kanarerne og ind i Middelhavet. 

Fossil er den fundet dels interglacial i Eemlagene 
ved Mandø Hølade, dels i ældre og yngre Tapes-Lag i 
Vendsyssel. 


3. Saxicåva Bellevue. 
(Hiatélla Bosc). 

Skallerne aflange, gabende, uregelmæssige, Unge 
Individer har en Kardinaltand i højre, to i venstre 
Skal, hos ældre mangler de oftest. Skulpturen ret 
grov, koncentrisk, bladet. Kappebugten afbrudt. 

Dyret med store, sammenvoksede Siphoner. 


Af denne over alle Jordens koldere og tempererede 
Have udbredte Slægt findes hos os een Årt. 


1.Saxicåva årctica (L.) (S. rugåsa Lamarck, S. pho- 
lådis L.). Skallerne temmelig uregelmæssige, idet 
Dyret ofte kan tage Form efter de 
Huller, hvori det sidder. Aflange, 
gabende for og bag, med grove, 
koncentriske, bladede Fol- 
der. De unge Individer er oventil 
og bagtil paa Skallen tornede eller 
skællede. Umbo nærmest For- Fig. 150. Saxicava arc- 
enden. Længde ca. 35 mm. tica. Set fra h. Nat. Stør- 

Ofte deles denne Art i to, relse. (Efter Brågger). 
idet de mere kantede Former med 
kort Forende og bevarede Hængseltænder da regnes til 
S. arctica, hvorimod de mere afrundede Former, med 
længere Forende, uden Hængseltænder henregnes til S. 
pholadis (eller rugosa). Arten er imidlertid i den Grad 


166 


variabel, at det er usandsynligt, at denne Artsadskillelse 
vil kunne opretholdes. 

Skalformen med den høje Bagende gør Forveksling 
med andre Arter end Arcinella lidet tænkelig, Fra denne 
vil den kunne kendes paa de tykkere Skal- 
ler med grovere Skulptur og paa Hængslet. 


Sres== g S. arctica er særdeles almindelig i dan- 
Fie. 151. Unet ske Farvande. Den findes ned i Øresund 
he Må 385 til Hveen og i den vestlige Østersø til Kiel, 
.…… ligesom den forekommer i Fjordene; særlig 
SR Ken almindelig er den i Limfjorden. S. arctica 
eee er særlig knyttet til haard Bund med Sten 
(Efter Forbes 28 Skaller. Den sidder fæstet med sin Bys- 
EEN sus og findes hyppigt i Hulheder i Sten, 
”.…… Skaller, imellem de større Algers Hæfte- 

traade o. lgn. Steder. 

Denne Art synes at være Kosmopolit, idet den er 
fundet i alle Jordens Have fra højarktiske til Ny Zealand. 
Den findes som Regel paa lavt Vand, men er dog fundet 
ud til 1400 Meters Dybde. 

I god Overensstemmelse med Artens store Udbre- 
delse er den fundet fossil i en Mængde forskellige kvar- 
tære Aflejringer i Danmark, saavel i Eem-Lag som i Port- 
landia arctica-Zonen, i ældre og yngre Yoldia-Ler og i 
Tapes-Lag. 


3. Fam. Myidæ. 

Skallerne aflange, bagtil gabende, Hængslet 
uden egentlige Tænder. Det helt indvendige elasti- 
ske Baand bæres af en Baandplade. 

Dyret med sammenvoksede Siphoner. 


Familien, der kun forekommer paa den nordlige Halv- 
kugle, omfatter et Par Slægter, af hvilke den ene hos os. 


1. Mya Linné (Sandmusling). 


Aflange, gabende Skaller, Venstreskallen med 
stor, flad Baandplade, Kappebugten dyb. Sipho- 


167 


nerne, der i udstrakt Stand er ca. 2 Gange Skal- 
længden, er omgivet af en rynket, brunlig Hud. 
Mya-Arterne sidder nedgravet i lodrette Rør, med 


Forenden nedad og Bagenden med de sammenvoksede 
Siphoner opad. Af Slægtens ca. 10 Arter findes to hos os. 


Fig. 152. Baandpladen hos Mya arenaria (4) ogEMya truncata (B). 
a. Højre Skal. b. Venstre Skal. p. Spidsen af Diagonalkølen paa 
Baandpladen. (Efter Ad. Jensen). 


Oversigt over Arterne. 


1. Skallen som Regel afrundet i: begge "Ender, 
Baandpladens Bagrand naar et Stykke udover 
Diagonalkølens Spids (Fig. 152 4.p.) 1. M.arenåria. 

Skallens Bagende som Regel lige afskaaret, 
Baandpladens Bagrand naar ikke udover Dia- 
gonalkølens Spids (Fig. 152 B.p.)... 2.M.truncåta. 


1. Mya arenåria L. (Den alm. Sandmusling). Skal- 
lerne aflange, sammentrykte, fortil afrundede, bagtil for- 
længede og afrundet tilspidsede, Rygranden paa 
begge Sider lidt konveks. Umbonerne foran Midten, smaa, 
paa Venstreskallen udhulede i Spidsen. Skallerne hvide, 
koncentrisk stribede, med en mørkgullig Periostracum. 
Længde 10—12 em. 

Manglen af Hængseltænder og Tilstedeværelsen af 
Baandpladen medfører, at denne Art næppe kan forveksles 


168 


med andre end M. truncata. Fra denne kan den kendes 
dels paa Baandpladens Form, dels paa Umbo og i de 
fleste Tilfælde tillige paa Skalformen. Sandmuslingen kan 
i Form minde noget om Lutraria eller Solecurtus, de 
smaa Individer maaske om Panopæa eller Thracia. Her 
vil Manglen paa Hængseltænder altid kunne bruges som 
Skelnemærke. ; 


Sandmuslingen forplanter sig om Sommeren, dens 
Larver findes i Plankton i Juni—August. De er klare, 


Fig. 153. Sandmusling (Mya arenaria). Set fra v. Nat. Størrelse. 
(Efter Forbes & Hanley). 


gennemsigtige, Larveskallen med en meget svag gullig 
Tone, Fordøjelsesorganet mørkebrunt, Skalformen noget 
aflang (Fig. 154). Larverne opnaar en Længde af noget 
over 0,3 mm, før de gaar over i Bundstadium. 

M. arenaria er en overmaade almindelig Musling i 
danske Farvande. Den findes overalt paa ganske lavt 
Vand, undtagen paa de aabne Brændingskyster. Den fore- 
kommer mest paa sandet eller sandblandet Bund, som 
Regel inden for 6—7 m's Dybde, ofte saa langt ind, at 
dens Huller ligger tørre ved Lavvande. Den er blandt de 
Muslinger, der trænger længst ind i Østersøen, idet den 
forekommer helt op i den botniske Bugt (62736). I Øster- 
søen gaar den i Lighed med andre marine Lavvandsmus- 


169 


linger ud paa større Dybder (c, 40 m) end i de øvrige 
Farvande. Inde i Østersøen bliver den ikke saa stor som 
i de ydre Farvande og mere tyndskallet, Den hører til de 
faa Muslinger, der har levet i Ringkøbingfjord i Brak- 
vandsperioderne. 

Årten synes udbredt paa den nordlige Halvkugle i 
alle tempererede Have. Den gaar ikke op i egentlig ark- 
tisk Omraade, mangler baade ved Grønland og Island 
samt ved Færøerne, og heller ikke Syd paa i subtropiske 
Have. Ved Europa findes den fra det nordlige Norge til 
Vestfrankrig, ved Østamerika gaar den mod Syd til New 
York; desuden findes den i det nordlige Stillehav. 


Cc. 


Fig. 154. Tre Larvestadier af Sandmuslingen (Mya arenaria). X 145. 
a det yngste, c det ældste Stadium. I c bemærkes Siphoner, Fod 
med Statocyst og en enkelt Byssustraad. (Efter Stafford). 


Sandmuslingen synes at være en af de seneste Ind- 
vandrere i vore Farvande. Den er ikke fundet i de ældre 
Tapes-Lag eller i Lag ældre end disse. Muligvis findes 
den i ganske unge Tapes-Lag ved Frederikshavn og Brovst. 
Den er derfor indvandret i vore Farvande efter Sten- 
alderen, rimeligvis først i Jernalderens Begyndelse eller 
maaske endnu senere. 


2. Mya truncåta (L.). Skallerne aflange, ret kon- 
vekse, fortil afrundede, bagtil næsten altid lodret 
afskaaret, Rygranden til begge Sider næsten horizontal. 
Skallerne, der gaber meget stærkt bagtil, er tykke, hvide, 
med en uregelmæssig koncentrisk Stribning og en mørk, 


170 


gullig Periostracum. Umbonerne næsten midtstillede, 
ikke udhulede paa Venstreskallen. Baandpladens Bagrand 
naar ikke udover Diagonalkølens Spids. Længde ca. 65 mm. 

" Fra den alm. Sandmusling kan denne Art altid kendes 
paa Baandpladen og som Regel ogsaa paa Skalformen. Fra 
andre Muslinger af lignende Form (Panopæa, Thracia) vil 


Fig. 155. Mya truncata. Siphonerne delvis udstrakt. ' Set3'fra "h. 
Nat. Størrelse. (Efter C. G. Joh. Petersen). 


den kunne kendes først og fremmest paa Baandpladen og 
Manglen af Tænder, fra Thracia tillige paa den dybe 
Kappebusgt. 


M. truncata er temmelig almindelig i danske Far- 
vande, dog ikke nær saa hyppig som foregaaende. Da den 
lever nedgravet, oftest paa 10—20 m's Dybde, kommer den 
sjældent i Redskaber, og den er derfor muligvis alminde- 
ligere, end Fundene tyder paa. Den findes i Øresund helt 
ned til København og gaar ind i den vestlige Østersø til 
Kiel og Warnemunde. Den er ret almindelig i den vest- 
lige Limfjords Bredninger og i flere andre af vore Fjorde. 

Uden for danske Farvande har M. truncata en vid 
Udbredelse i nordlige og arktiske Have paa den nordlige 
Halvkugle. Dens Sydgrænser ligger ved den biscayiske 
Havbugt, Massachusetts og Vancouver. Den kan findes 
helt ned til et Par Hundrede m's Dybde. 

Fossil er den fundet interglacial i ældre Yoldia-Ler 
og i Eemlag, postglacial i det senglaciale Yoldia-Ler i 


171 


Vendsyssel, i Zirphæa-Lagene og i Tapes-Lag over hele 
Landet. I det senglaciale Yoldia-Ler forekommer M. trun- 
cafaliVarietetentuddevallensiskdert udmærker sig 
bl. a. ved den korte, høje Form. Denne Varietet lever i 
Nutiden i arktiske Have. De Skaller af den, der er fundet 
i Kattegat, hidrører antagelig fra ældre Yoldia-Ler. 


4. Fam. Corbulidæ. 


Smaa, trekantede, i høj Grad uligeskallede Mus- 
linger, idet den venstre Skal er betydelig mindre 
konveks end den højre; Hængslet med en eller to 
Tænder. 

Dyret med korte Siphoner. 


Familien, der er udbredt over hele Jorden, er hos os 
repræsenteret af een Slægt. 


1. Cérbula Bruguiére. 
(Aloides Megerle). 

Skallerne, af hvilke den højre er den største 
og mest konvekse, lidt næbagtigt udtrukket øag- 
til. I højre Skal en stor Kardinaltand, i venstre 
under Umbo et Fremspring, der bærer Baandet, 
som i-det væsentlige er indvendigt. Kappebugten 
lille. Foden med Byssuskirtel; kun een Byssus- 
traad. 

Arterne af denne Slægt lever for de allerflestes Ved- 


kommende i Havet; de er udbredt over hele Jorden i 
varmere og tempererede Egne. Hos os een Årt. 


l.Céårbulagibba (Olivi). Skallerne meget konvekse, 
den højre mest, Venstreskallen mindst, den sidste 
tildels omsluttet af Højreskallen. Skallen ovalt trekantet, 
fortil afrundet, bagtil noget næbagtig forlænget, .med Um- 
boønerne noget foran Midten. Skallerne temmelig tykke, 


172 


med fine koncentriske Lister, hvide, undertiden med rød- 
lige Radiærstriber, Periostracum mørk brunlig eller graa- 
lig. Længde ca. 12 mm. 

De smaa, tykke, uens, konvekse Skaller med den næb- 
agtige Bagende vil ikke kunne forveksles med nogen 
anden dansk Muslings, 


C. gibba er særlig hyppig i Fjordene, f. Eks. Odense- 
fjord, Issefjorden og den vestlige Limfjords Bredninger, 
hvor den hører til de alleralmindeligste 
Bunddyr, der kan forekomme i op til et Par 
Tusind pr. m”, Den findes ogsaa adskillige 
andre Steder i danske Farvande, f. Eks. i 
Vadehavets Render og i Graadyb, i det vest- 
É lige og sydlige Kattegat, Bæltfarvandet, 
Fig. 156. Cor- Sundet og den vestlige Østersø, hvor den 
bula gibba. naar frem til Warneminde og Møen. Den 
Set fra v. Nat. kan findes paa Sandbund, men er dog al- 
Størrelse. (Ef- mindeligst paa blød Bund. Den findes hos 
ter Bucqoy, os sjældent paa dybere Vand end ca. 50 m. 
Dautzenberg Den spiller nogen Rolle som Fiskeføde, 
& Dollfus). men da den er tykskallet og- langsomt vok- 
sende, er den ikke saa god som Syndos- 
mya og Cultellus. Af Fiskerbefolkningen kaldes den 
»Ham pefrøf. Å 
rten findes iøvrigt fra Norge og Syd paa langs Euro- 
pa til Kanarerne og ind gennem Middelhavet til Marmara- 
havet. Den synes dog ikke at spille nogen stor kvantita- 
tiv Rolle i sydligere Have. - 

Fossil er den fundet interglacial i Turritella terebra- 
Zonen ved Skærumhede samt i Eem-Lagene forskellige 
" Steder, postglacial i Tapes-Lag, hvor den er temmelig al- 
mindelig. 


5. Fam. Pholådidæ (Boremuslinger). 


Skallerne gabende, med meget smaa Umboner, 
rudimentært Baand, Hængslet uden Tænder, Hæng- 
selranden ombøjet; den forreste Lukkemuskel be- 
fæstet udvendig paa den ombøjede Rand. Under 
Umbo rager en lang, smal Skaludvækst (Apophyse), 
til hvilken Fodmusklen er hæftet, indefter (Fig. 159). 


173 


Dyret med næsten helt sammenvoksede Kappe- 
rande, kun en lille Aabning for Foden. Siphonerne, 
der kan blive flere Gange længere end Skallen, 
sammenvoksede, Gællerne smalle, rager ind i Ind- 
strømningssiphonen. Foden hos de voksne kort. 
Dyrene er lysende. 

Arterne af denne Familie borer i Kalksten, Ler, Mar- 
tørv eller Træ. De borer ved Hjælp af Skallerne, hvis 
forreste Del er forsynet med en tornet og skællet Skulp- 
tur. Ved Hjælp af Lukkemusklerne er de i Stand til at 
bevæge de to Skaller i Forhold til hinanden (dette hin- 
dres hos de fleste Muslinger af Hængslet, der her mang- 
ler), hvorved Skallernes skulpterede Forende kommer til 
at virke som en Fil. 

Familien er udbredt i de fleste af Jordens varme og 
tempererede Have. Hos os 3 Slægter. 


Oversigt over Slægterne. 
1. Skallerne aflange; Årterne borer i Sten, Ler eller 


Nar KØ VÆRE ERA RE ED EK Se NE re SEAT 2: 
Skallerne korte, tilsammen næsten kuglefor- 
Mede Træd ore re 3. Xyléphaga. 
2. Den ombøjede Hængselrand dækker ikke Umbo. 
Skabe nskort ovale saae ST 1. Zirphæa. 
Den ombøjede Hængselrand dækker Umbo. 
Skallen aflang, tilspidset.............. 2. Phélas. 


1, Zirphæa Leach. 
(Xirphæa autt.). 

Skallerne ret korte, ovale, stærkt gabende i 
begge Ender, Hængselranden bøjet om foran Um- 
bo, saaledes at denne ikke dækkes. Paa Rygranden 
et lille, trekantet, næsten rudimentært, akcessorisk 
Skalstykke. 


Af Slægtens ganske faa Arter findes een hos os. 


174 


1. Zirphæa crispåta (L.). Skallerne konvekse, 
med en Indsnævring paa Midten, uregelmæssigt 
kort ovale, Forenden kortest, trekantet, Bagenden længst, 
afrundet. Umbonerne ved den forreste Trediedel, lige 
bag den ombøjede Skalrand. Skallerne ret tykke, 
hvide, med koncentrisk rynket Skulptur, der paa den for- 
reste Del af Skallen er tæt, taglagt og skællet. Apophysen 
lang, krum, spatelformet. Længde op mod 10 cm. 

Z. crispata kan næppe forveksles med nogen anden 
nordisk Musling; Skulpturen paa Skallens forreste Del 


Fig. 157. Zirphæa crispata, Skallerne set ovenfra. Nat. Størrelse. 
(Efter Forbes & Hanley). 


kan ganske vist lede Tanken hen paa Pholas og Petricola, 
men fra disse kan den dog let kendes paa den kortere, 
højere Skal, fra den sidste tillige paa Apophysen og 
Manglen af Baand og Hængsel. 


Denne Art synes at forekomme de fleste Steder i 
vore Farvande, hvor der er passende Materiale, den kan 
bore i. Den findes saaledes i Nordsøen og Skagerak (i 
Martørv, i Kridt ved Svinkløv, Kalk ved Hanstholm), i 
Limfjorden (i Cementsten, Kridt, Ler), Mariagerfjord 
(Kridt), flere Steder i Kattegat (i Ler, Martørv), Lillebælt 
(Ler) osv. Den findes ned i den vestlige Østersø, hvor 
den er taget ved Kiel, og i det nordlige Øresund. 

Årten er vidt udbredt paa den nordlige Halvkugle; 
ved Europa findes den fra Finmarken og Island og ned til 
Vestfrankrig. Den forekommer desuden ved Nordamerikas 


175 


Østkyst og i det nordlige Stillehav. Den findes paa ret 
lavt Vand og kan forekomme helt op i Tidevandszonen. 

Fossil kendes den i Danmark fra Eem-Lagene ved 
Broager, i ældre Yoldia-Ler (sekundært Leje) samt post- 
glacial i Zirphæa-Lagene i Vendsyssel og i ældre og yngre 
Tapes-Lag over næsten hele Landet. 


2. Phølas Linné, 


Skallerne aflange, noget gabende i begge Ender, 
Umbonerne skjult af den ombøjede Skalrand. Paa 
Rygranden akcessoriske Skalstykker. Baand og Tæn- 
der mangler. Kappebugten naar Midten af Skallen. 

Slægten, der er udbredt over hele Jorden, har hos 
os to Arter. 

Oversigt over Arterne. 


1. Den koncentriske Skulptur overvejende paa 
Størstedelen af Skallen, to akcessoriske Skal- 
SOS een RER ks ERE KE PEPE dat yduse 

Den radiære Skulptur overvejende paa den 
største Del af Skallen, eet akcessorisk Skal- 
SNO SER ED Fe HERE EEG SEER ens Cåmdide 


1. Phélas (Bårnea) cåndida L. Skallen aflang, ret 
konveks, temmelig tynd. Umbo tæt ved Forenden. Hængsel- 


Fig. 158. Pholas candida. Set fra h. Nat. Størrelse. (Efter Bucqoy, 
Dautzenberg & Dollfus). 


randen danner en Fold, der er bøjet op over Umbo. Oven 
for Åpophysen er Folden forsynet med en Kam, der gaar 


176 


skraat bagud og ender i en sporelignende Udvækst,. ÅApo 
physen smal, krum. Een akcessorisk Skal. Skallerne hvide, 
med en lysebrun Periostracum, med 25—30 kraftige, 
radiære, tornbevæbnede Ribber, der kun mangler 
. ved Skalenderne, Tornene kraftigst paa den forreste Del 
af Skallen; desuden koncentriske Linier. Længde 70 mm. 

Ph. candida kan kendes fra Zirphæa paa Skalformen, 
fra Ph. dactylus paa den kraftige, radiære Skulptur og fra 


Fig. 159. Pholas candida. Venstreskallen indvendigt. Nat. Størrelse. 
(Efter Bucqoy, Dautzenberg & Dollfus). 


Petricola paa Tilstedeværelsen af Apophysen og Manglen 
af Tænder og Baand. | 


Denne Art forekommer inden for danske Farvande i 
omtrent samme Omraade som foregaaende, men synes 
knapt saa hyppig. Den findes i Nordsøen, Limfjorden, 
Mariagerfjord, Kattegat, Lillebælt og ved Kiel. Den borer 
ligesom Zirphæa i Kridt, Martørv, stift Ler. 

Dens øvrige Udbredelse er i det væsentlige sydlig; 
den findes fra Trondheim ned langs Europas Vestkyst og 
ind i det sorte Hav. 

Fossil er den fundet interglacial i Eem-Lagene, post- 
glacial i Tapes-Lag over den største Del af Landet. 


2.Phélas dåctylus L. Skallerne aflange, ret tykke, 
med nogettilspidset Forende, afrundet Bagende. Umbonerne 
tæt ved Forenden, Hængselranden bøjet op over Umbo, 
hvor den danner en dobbelt Fold; i Mellemrummet mel- 
lem Folderne en halv Snes accessoriske Tværplader. Apo- 
physen krum, bred, udvidet mod Spidsen. Skallerne hvide, 
Periostracum blegt brunlig. Skulpturen bestaar af 40—50 
fine, radiære Ribber med smaa Torne og Skæl samt endel 


1877 


31oquazneq 


"kobanq soyg 


) 


"(sm oTq % 


aS[IJJØJS 


JEN 


'A BJJ 19S 


RÅ SAN 


sn[ÅJo8p SBJOoyJ 


BVRNSE 


O9T "314 


12 


inger. 


Saltvandsmusli 


s… 
. 
. 


Jensen og Spårck 


178 


grovere, rynkede, koncentriskeStriber. To akces- 
soriske Skalstykker paa hver Skal. Længde 85 mm. 


Årten er antagelig ret hyppig i Nordsøen og Skage- 
rak, idet dens Skaller jævnligt findes opskyllede paa den 
jyske Vestkyst. Den er fundet levende i Kridtblokke ved 
Svinkløv. Skaller er desuden fundet ved Frederikshavn 
og ved Korsholm ved Limfjordens østlige Munding. Men 
de sidste er rimeligvis udvaskede fra Dosinia-Lag. 

Arten findes iøvrigt fra Vestnorge og ind i Middelhavet. 


3. Xylbphaga Turton. 


Skallerne ganske korte, stærkt konvekse, saa 
de tilsammen danner næsten en Kugle. Skallen 
tofliget, bestaaende af en større bageste Del med 
Umbo og Apophysen og en lille forreste Del 
med meget ringere Højde. To akcessoriske Ryg- 
skaller. 


Af denne Slægt, hvis Arter borer i Træ, er kun kendt 
nogle faa Arter, af hvilke den ene er fundet i nordiske 
Farvande. 


1. Xylåphaga dorsålis Turton. Skallerne smaa, 
kofte, konvekse, fortil med en dyb Indskæring, hvorved 
de bliver tofligede. Umbonerne indadkrum- 
mede. Skallerne, der er hvide, gaber meget 
stærkt fortil, næsten lukkede bagtil. Fra Um- 
bo gaar midt ned over Skallen to radiære 
FADØ Køle. Skulpturen paa den forreste Flig be- 
Fig. 161. Xy- 2 Å 
lophaga dor- staar af fine, koncentriske Striber, paa den 
salis. Set store bageste Flig bestaar den foran Kølene 
fra h. Nat. af fine Skraastriber. Indvendig findes en Køl 

Størrelse. — fra Umbo midt over Skallen. Hængselranden 

(Efter Forbes |, 5 6 

& Hanley). tilbagebøjet, en kort udadbøjet Apophyse. 
Fænsdekcambiemme 

X. dorsalis kan kun forveksles med en Teredo, men 
vil dog altid kunne kendes paa den tofligede Skal, der 


179 


næsten ikke gaber fortil, og paa, 
at den kun borer ganske korte 
Gange uden Kalkrør. 


Årten er fundet nogle Gange 
i danske Farvande, bl. a. ved Helle- 
bæk og Taarbæk. Den borer i 
Drivtømmer og Tømmer, der staar 
under Vand. Dens Gange, der gaar 
paa tværs af Veddet, er ganske 
korte, saa de kun lige skjuler 
Dyret. Da den ikke er særlig al- 
mindelig, og da Gangene er gan- 
ske korte, gør den ikke nogen 
væsentlig Skade. 

Arten findes iøvrigt fra Island 
og Norge og ned i Middelhavet. 


6. Fam. Teredinidæ (Pæle- 
orme). 

Skallerne ganske korte, 
gabende i begge Ender, dæk- 
ker kun en ringe Del af 
det lange, ormeformede Dyr. 

Hængseltænder mangler, 
Hængselranden ombøjet, ind- 
vendig en lang, smal Apo- 
physe. Baand mangler. Kappe- 
linie mangler. 

Dyret med sammenvokset, 
stærkt forlænget Kappe, hvor- 
ved det bliver ormeformet, 
hvilket har givet Anledning til 
Navnet Pæleorm. Foden redu- 
ceret. Siphonerne ret lange, 


med to smaa aareblad- eller 


Fig. 162. Træstykke med Gange af Pæleorm. Lidt formindsket. (Efter Forbes & Hanley). 


180 


fjerformede Kalklegemer (Paletterne), der kan lukke 
for Rørets Aabning, naar Siphonerne er trukket ind. 


Pæleormene borer i Træ, hvor de danner lange Gange, 
der udfores med et Kalkrør (Fig. 162). De gyder om Som- 
meren; i hvert Fald een af Arterne (Teredo navalis) er 
tvekønnet og har Yngelpleje, idet Larverne et Stykke Tid 
opholder sig i Moderdyrets Kappehule, inden de svømmer 
ud. De minder iøvrigt om andre Muslingers planktoniske 
Larver, men kan kendes paa den ret stærkt gulfarvede 
Skal (Fig. 163). Efter nogen 
Tids Omkringsvømmen begyn- 
der den lille Larve at bore sig 
ind i Træ. Pæleormen vokser 
meget hurtigt, allerede efter 
faa Maaneders Forløb har den 
boret en lang (indtil 20—30 cm) 
Gang ind gennem Træet. Gan- 
gen, der bliver tykkere ind- 
efter, hvor Dyrets tykke For- 

JR Å ende og Skallerne befinder sig, 
is 0 ANG fle es udfores med et Kalklag. Gan- 
schek). gene gaar paa langs af Veddet 

og gaar uden om Knasterne i 

Træet. Forbindelseshullet mellem Gangen og Vandet 
udenfor er ganske lille, ikke meget større end et Knappe- 
naalshoved, og det er som oftest vanskeligt at faa Øje 
paa. En Pæl kan derfor være helt gennemsat af Pæle- 
ormens Gange, saa næsten alt det indvendige er opædt, 
uden at det kan ses udvendigt; men Pælen er ganske 
mør og brækker ved mindste Foranledning. Medens Bore- 
muslingerne — ogsaa den træborende Xylophaga — borer 
Gangene for at faa et sikkert Opholdssted, hvor de ikke 
kan blive ædt af Fisk, Krabber o. lgn., æder Pæleormene 
selv af Træet, og de bliver derfor ved med at bore og 
gøre Gangene længere og længere. Boringen udføres paa 
lignende Maade som hos Boremuslingerne ved Hjælp af 


181 


Bevægelser af Skallerne, der filer det vaade Træ i Stykker 
til en savsmuldlignende Masse, som Dyret dernæst lader 
passere igennem sin Tarmkanal og delvis udnytter som 
Næring. Paa Grund af Pæleormenes overmaade hurtige 
Vækst og store Hyppighed gør de meget betydelig Skade. 
Selv tykke Pæle og Bolværksplanker kan i Løbet af et 
Aars Tid blive ødelagt af disse Dyr. Der er forsøgt ad- 
skillige Midler til at hindre denne Skade. For det første 
kan man anvende haarde Træsorter, som det volder Pæle- 
ormene Vanskelighed at bore i, og som derfor ikke saa 
let lider Skade; endvidere kan man anvende Sømbeslag- 
ning, hvorved der dannes en Rustskorpe uden paa Træ- 
værket, hvilket kan hjælpe i nogen Tid (indtil Skorpen 
falder af); endelig Imprægnering med kobberholdige eller 
andre for Dyrene giftige Stoffer, Det er her lykkedes at 
finde ret effektive Midler. 

Pæleormene omfatter et stort Antal Slægter og Arter 
i alle Jordens varmere og tempererede Have; en enkelt 
Slægt findes i Ferskvand i Troperne. Hos os kun Repræ- 
sentanter for een Slægt. 


1. Terédo Linné. 


Smaa, reducerede, konvekse, trefligede Skaller, 
idet der fortil er en lille Flig, bagtil en noget 
større, øreformet (Auriklen), i Midten den største 
med Umbo og Apophysen. 

Dyret med lange, i Spidsen tynde Siphoner, 
der er sammenvoksede ved Grunden. Læbefligene 
meget smalle. Gællerne smalle, forlængede ud i 
Siphonen. Kappen tyk, i Forenden med et lille 
Hul for den næsten rudimentære Fod. 


Slægten, der tæller et stort Antal Arter, findes over 
næsten hele Jorden. Hos os tre Arter. 


182 


Oversigt over Arterne. 
1. Auriklen stor, dens Overkant i Højde med 


UMODNE 75 GETS BES SÆNDEEERENEE SR 1. T. megotåra. 
Auriklen mindre, dens Overkant naar ikke op 
inHøjdesmed "UMP or re er Ee SEER 2: 


2. Auriklen paa Indersiden afsat fra Resten af 
Skallen ved en skarp Køl, Paletten aareblad- 
formet, uden Udsnit i Spidsen... 2. T.norvégica. 

Auriklen paa Indersiden begrænset af et fladt 
Baand, Paletten noget gaffelformet.. 3. T. navålis. 


1. Terédo megotåra Hanley. Skallen 
med en forholdsvis stor Aurikel. Skal- 
lerne ret tynde, hvide, fint skulpterede, navn- 
lig paa den forreste Del. Paletterne spade- 

: formede med en karakteristisk Spids nedadtil. 
Få Sele Længde af Skallen ca. 8 mm. 
re Se Den store Aurikel gør Forveksling med 


fra v. X 2. de andre Teredo-Arter umulig. 
(Efter Forbes 
& Hanley). 


Man ved ikke meget om- denne Årts 
Forekomst i danske Farvande; det er den al- 
mindeligste ved Jyllands Vestkyst. Den an- 
gives at være fundet ved Aarhus og København. 

Da Teredo-Arterne kan bore i Drivtømmer, kan de 
føres viden om. Deres Udbredelsesomraade er derfor 
stort. Denne Art angives f. Eks. fra den største Del af det 
nordlige Atlanterhav. 


2. Terédo norvégica Spengler. 
Nemmleltieesktores orders kater 
hvide, skulpteret navnlig paa den forreste 
DEMANT Vend ED 
grænset af en skarp Køl. Store aare- 
bladformede Paletter. Længde af Skallen 
ca. 12 mm. Fig. 165. Teredo 

Alene Størrelsen gør denne Art ken-  norvegica. Set 
delig blandt de andre nordiske Teredo- SKA å ide 
Årter. Hertil kommer den lille Aurikel, ley). 
der indvendig er begrænset af en Køl. 


Denne Art er vist den sjældnest forekommende af 
vore Teredo-Arter. Den er dog fundet bl. a. ved Samsø, 


183 


Sprogø, Kiel og i Limfjorden samt i Drivtømmer i Nord- 
søen. 
Arten har en lignende vid Udbredelse som den fore- 


gaaende. 


3. Terédo navålis L. Skallerne ret tynde, hvide, 
med fin Skulptur, AÅuriklen lille, indvendig be- 
grænset fra den øvrige Skal af et fladt Baand. 
Paletterne" med et Ud- 
snit i Bladets Rand, saa 
de bliver næsten gaffelformede. 
Længde af Skallen ca. 8 mm. 

Palettens Form i Forbin- 
delse med AÅAuriklens Størrelse 
og Begrænsning gør denne Årt 
let kendelig. 


Fig. 166. Paletter af Teredo 

megotara, T.navalis og T.nor- 

vegica. X 2. (Efter Roch og 
efter Forbes & Hanley). 


T. navalis synes at være 
den almindeligste Teredo-Art 
i vore Farvande, navnlig i de 
indre, idet den f. Eks. gør 
nogen Skade ved København. 
Den forekommer overalt indtil den vestlige Østersø. 

Den har en meget vid Udbredelse; foruden i det 
nordlige Atlanterhav skal den ogsaa forekomme paa den 
amerikanske Stillehavskyst. 


4. Underorden ANOMALODÉSMATA. 


Skallen indvendig ofte perlemorsglinsende, hyp- 
pig er de to Skaller uens. I det indvendige ela- 
stiske Baand ofte et Kalkstykke. Hængslet svagt 
udviklet, mangler ofte Tænder. Kappebugten mang- 
ler eller er svagt udviklet. Hyppigst tvekønnede. 


1. Fam. Pand&ridæ. 


Skallerne uens, aflange, med indvendigt Baand 
uden Kappebugt. 


184 


Dyret med sammenvoksede Kapperande, korte 
Siphoner og et lille Hul til den tungeformede Fod. 


Hos os een Slægt. 


1. Pandéra Bruguiére. 

Aflange, tynde Skaller, indvendig med stærk 
Perlemorsglans, den højre Skal flad, den venstre 
hvælvet. I højre Skal to divergerende Tænder, i 
venstre to dertil svarende Gruber. i 


Slægten, der tæller 30—40 Arter, er repræsenteret i 
de fleste Have. Hos os kun een Art i Nutiden samt en 


kvartærfossil. 
Oversigt over Arterne. 


1. Rygranden bagtil konkav...... 1.P. inæquivålvis. 
Rygranden bagtil ret............. + 2.P.glaciålis. 


1.Pandéåra inæquivålvis (L.) (P. margaritåcea La- 
marck). Skallerne aflange, noget næbagtigt forlængede bag- 
til, Rygranden bag Umbo konkav, Bugranden bagtil 
med en Indbugtning. Venstre Skal 
med to Køle fra Umbo ned til Bag- 
randen, højre Skal med to dertil 
svarende Furer. Skallerne stærkt 
i perlemorsglinsende, hvide, dækket 
Fig. 167. Pandora in- 2 en brungul, traadet Periostracum. 
… ægquivalvis. Set fra v. 
Nat. Størr. (Efter Bucqoy, Længde ca. 30 mm. 
Dautzenberg & Dollfus). Skallernes ejendommelige Form 

og stærke Perlemorsglans umulig- 

gør Forveksling med nogen anden nordisk Musling. Fra 
P. glacialis, der dog har et helt andet Udbredelsesomraade, 
vil den altid kunne kendes paa den bag Umbo konkave 
Rygrand. 


Denne Årt er fundet nogle Gange i Nordsøen, deri- 
blandt een Gang i Nærheden af dansk Kyst. 

Den forekommer iøvrigt fra de britiske Øer og Syd 
paa til Nordvestafrika og det ægæiske Hav. Den findes paa 
Sandbund, fra Tidevandszonen ud til et Par Hundrede Meter. 


185 


+ 2. Pandéra Kennerlia) glaciålis Leach. Skal- 
len uregelmæssig oval, fortil afrundet, kort afskaaret. 
Rygranden bag Umbo ret. Den konvekse venstre 
Skal med en Fold fra Umbo nedad- 
bagud, den flade højre Skal med 
nogle faa radiære Striber. Periostra- 
.cum tyk, brunlig, traadet, affaldende. 
Længde ca. 30 mm. 

De to meget uens Skaller gør 
denne Art let kendelig, fra fore- fis. 168. Pandora gla- 


gaaende kan den kendes paa den dale Sæ fa vw. 
rette bageste Rygrand. Nat. Størrelse. 
P. glacialis forekommer ikke i Nu- (Efter Leche). 


tiden i danske eller tilgrænsende Far- 

vande, men den er fundet i Portlandia arctica-Zonen ved 

Skærumhede og i senglacialt Yoldia-Ler ved Hirtshals. 
Arten er iøvrigt højarktisk-circumpolar med Syd- 

grænse ved Østcanada og Murmankysten, dog findes den 

ikke ved V. Grønland og Island. 


2. Fam. Lyonsiidæ. 

Skallerne meget tynde, med Perlemorsglans, 
Hængslet uden Tænder, med en lille Grube til 
Baandet; en svagt udviklet Kappebugt. 

Dyret med korte Siphoner, Foden med Byssus. 


Hos os een Slægt. 


1. Lyénsia Turton. 
Aflange, ganske tynde Skaller, der er uens, idet 
den venstre er størst og mest hvælvet. 
Dyret med lange, smalle Læbeflige og en stor, 
tungeformet Fod med Byssuskirtel. 


Af denne vidtudbredte Slægts ca. 40 Arter findes een 
hos os i Nutiden, hvortil kommer een kvartærfossil. 


Oversigt over Arterne. 


1. Bagenden næbagtig, opadkrummet.. 1. L. norvégica. 
Bagenden stumpt afrundet, ikke næbagtig..... 
+ 2. L.arendsa. 


186 


1. Lyénsia norvégica (Chemnitz). Aflang, fortil 
afrundet, Bagenden lidt næbagtig, opadkrummet, 
skraat afskaaret. Umbonerne 
ret fremtrædende, lidt foran Midten. 
Skallerne bagtil lidt gabende, meget 
tynde, næsten hindeagtige, hvid- 
gule, med fin, radiær Stribning, 
Fig. 169. Lyonsia nor- tynd, trevlet Periostracum, oftest 
vegica. Set fra v. Nat. dækket af Sandskorn, indven- 
Størrelse. (Efter Bu- di duserke eg åer Pal 
om Dimemnee ig med stærkt iriserende Perle- 

Dollfus). morsglans. Længde op til ca. 35 mm. 

L. arenosa kan i Form maaske 

minde lidt om en Mya eller Thracia, men vil kunne 

kendes dels paa de meget tynde, ofte sandinkrusterede, 

indvendig glinsende Skaller, dels paa Kappebugtens ringe 
Udvikling. 

Denne Årt forekommer ret jævnligt i det østlige 
Kattegat paa Dybder mellem 20—30 m. Mod Syd er den 
fundet ned til Anholt. 

Artens Udbredelsesomraade strækker sig fra det nord- 
lige Norge og Færøerne ned til Madeira og det ægæiske 


Hav; den skalogsaa forekomme 
i det nordlige Stillehav. 


+ 2. Lyonsia arendsa 
(Møller). Skallerne ret konvekse, 
aflangt ægformede, Bagenden 
højest, stumpt afrundet. 
Umbonerne lidt foran Midten, 
en tydelig indtrykt Lunula. Skal- 
lerne meget tynde, graahvide, Fig. 170. Lyonsia arenosa. 
med trevlet, graagullig Perio- Setfrah. X 1'/2. (Efter Sars). 
stracum og regelmæssige, ra- 
diære Striber, inkrusteret med Sandskorn. Længde ca. 
25 mm. 

Denne Art kan paa Grund af de tynde, sandinkru- 
sterede Skaller kun forveksles med foregaaende; den 
vil dog altid kunne kendes paa Bagendens stumpt af- 
rundede Form. 


L. arenosa er ikke i Nutiden fundet i danske Far- 
vande, men kendes fossil dels fra den interglaciale Port- 


187 


landia arctica-Zone ved Skærumhede, dels fra det sen- 
glaciale Yoldia-Ler i Vendsyssel. 

Dens Udbredelse i Nutiden er arktisk-circumpolar. 
Den gaar mod Syd til Finmarken, Nordøst-Amerika og 
Beringshavet. 


3. Fam. Thraciidæ. 


Skallerne tynde, noget uens, ringe Perlemors- 
glans. Baandet udvendigt. Kappebugt tilstede. 

Kapperandene sammenvoksede, men med fire 
Aabninger. Siphonerne lange, adskilte. 


Af denne Familie, der er udbredt over hele Jorden, 
og som er udelukkende marin, forekommer een Slægt 
hos os. 


1. Thråcia Blainville. 


Tynde, koncentrisk skulpterede Skaller med 
en noget kornet Overflade, gabende bagtil. Højre- 
skallen størst. Umbonerne berører hinanden og 
som Følge deraf ofte med Hul paa Grund af Slid. 
Svagt udviklet Kappebugt. Ingen Perlemor. En 
Udvækst bærer den indvendige Del af Baandet. 


Slægten, der findes i alle Have, er hos os repræsen- 
teret af to—tre Arter. 


Oversigt over Arterne. 


1. Skallen ikke paafaldende konveks, Længden 
betydelig større end Højden... 1. Th. papyråcea. 
Skallens Højde og Længde omtrent ens, Skal- 


lenkmerett konveks EEN re sd END Cr, 
2. Skallens Bugrand næsten ret, Umbo ved Mid- 
FENDER REE REESE EGNE (Sk 2. Th.convéxa. 


(Skallens Bugrand konveks, Umbo lidt foran 
Midten ESSEN BAD He K) 3. Th. distårta.) 


188 


1. Thråcia papyråcea Poli (Th. frågilis Pennant). 
Skallerne temmelig konvekse, aflange, afrundede fortil, 
skarpt afskaaret bagtil. Umbonerne lidt bag Midten. Skal- 
lerne ganske tynde, hvide, ret glatte, bagtil dog med under 
Lupe synlige Ujævnheder. En Fold fra Umbo til bageste 
nedre Hjørne. Længde ca. 30 mm. 

Fra Th. convexa og Th. distorta kan denne Art kendes 
bl. a. paa Skalformen og Umbos Stilling bag Midten. Den 
kan minde lidt om en Mya, men vil kunne kendes paa 
den kortere Kappebugt, Umbos Stilling bag. Midten og 
Manglen af den store Baandplade. 
Fra Lyonsia kan den kendes paa 
Manglen af Perlemorsglans. Fra 
Cochlodesma paa Manglen af den 
øreformede Baandplade. 


Fig. 171. Thracia papy- … Th. papyracea er temmelig al- 
er Ser RV NG Mindelig i vorefFarvande DD eneiins 


Størrelse. (Efter Forbes JdeS hos os fortrinsvis paa lerblandet 
& Hanley). Bund, men kan dog ogsaa fore- 
komme paa Sandbund. Den er ret 
almindelig i den vestlige Limfjords Bredninger og i det 
nordlige Kattegat, men forekommer helt ned til Hellebæk, 
Fyns Nordkyst og igennem Lillebælt til Als. 
Dens øvrige Udbredelse strækker sig fra Færøerne 
og Finmarken til Kanarerne og det østlige Middelhav. 
. Fossil kendes den fra Danmark saavel interglacial i 
Eem-Lagene ved Mandø Hølade som postglacial i Tapes- 
Lag over hele Landet. 


2.Thråciaconvéxa Wood. Skallerne meget kon- 
vekse, Umbo næsten midtstillet, Forenden afrundet, 
Bagenden afrundet-afskaaret, Bugranden næsten ret, 
bagtil lidt indbugtet. Skallerne tynde, lyst gullige, med 
smaa, ophøjede Punkter, den højre størst. En Fold fra 
Umbo til bageste nedre Hjørne. Længde ca. 60 mm. 

Alene Størrelsen og de meget konvekse Skaller samt 
Skalformen gør denne Art kendelig fra Th. papyracea; de 
tynde, ikke perlemorsglinsende Skaller er et godt Kende- 
tegn fra andre Muslinger. Fra Th, distorta vil den kunne 


snsknetliesken ke 


189 


kendes paa den næsten rette Bugrand, fra Cochlodesma 
paa Manglen af den øreformede Baandplade. 


Denne Art er taget hist og her paa Dybder omkring 
30—80 m i Skagerak og det nordlige og østlige Kattegat. 


Fig. 172. Thracia convexa. Set fra v. Nat. Størrelse. (Efter Forbes 
& Hanley). 


Den er fundet dels ned i Læsø Rende, dels i det østlige 
Kattegat ned til Ø. f. Hesselø. 

Arten er iøvrigt udbredt fra Vestnorge og Færøerne 
ned i Middelhavet. 


[3. Thråcia (Rupicola) distårta Montagu. Skal- 
lerne ovale, drejede, Bugranden konveks. Umbo 
lidt foran Midten. Hvid med en kornet Skulptur, ord- 
net i koncentriske Rækker. Brun Periostracum. Længde 
ca. 30 mm. 

Denne Art, der er karakteristisk ved de ofte lidt for- 
vredne Skaller, Umbos Stilling foran Midten og den kon- 
vekse Bugrand, vil næppe kunne forveksles med nogen 
anden Thracia-Art. Fra andre Muslinger vil de tynde, 
matte Skaller uden Hængseltænder og med kort Kappe- 
bugt være gode Skelnemærker. 


Denne Art er ikke fundet i egentlige danske Farvande, 
men den findes saa nær som ved Syd- og Vestnorge. 
Den er udbredt fra Finmarken og ned i Middelhavet. Den 
findes paa ret lavt Vand, 10—70 m.] 


190 


4. Fam. Periplomidæ. 


Skallerne tynde, med lidet udviklet Perlemors- 
lag, Baandet helt indvendigt, Kappebugten bred, 
kort. 

Dyret med adskilte Siphoner. 


Af denne over hele Jorden udbredte Familie findes 
hos os een Slægt. 


1. Cochlodésma Couthony. 


Skallerne uens, gabende, med en Plade for det 
indvendige Baand. 


Af denne Slægt, der findes i de fleste Have, fore- 
kommer hos os een Årt. 


1. Cochlodésma (Periplåma) præténue (Pulte- 
ney). Skallen noget aflang, Forenden afrundet, Bagenden 
: afskaaret, bageste Rygrand skraa- 
ner mere end forreste. Umbo- 
nerne lidt foran Midten. Skal- 
lerne sammenitrykte, den. højre 
størst. Umbo bagtil afgrænset 
ved en lille, buet Køl. Skallerne 
temmelig. glatte, hvide, indvendig 
2 ved Umbo med en Køl samt en 
E 173. MES E Des ret stor, øreformet Baand- 
Sae (Er EO Be E blade: [ngde SU 
Hanley). Fra Thracia-Arterne, som den 
nok kan minde noget om, kan 
den kendes paa den øreformede Baandplade og paa, at 
Baandet er helt indvendigt. Fra Mya kan den kendes paa 
de tynde Skaller, Baandpladens Form og den korte 
Kappebugt. 


ERE 


"191 


C. prætenue er kun een Gang fundet levende i dan- 
ske Farvande (NO. f. Læsø), men friske Skaller er taget 
påa de nordlige Læsøgrunde samt omkring Anholt og ud 
for Djursland, saa det maa antages, at Årten — omend 
sjældent — lever her. Den er endvidere fundet levende 
ved det nordl. Halland. 

Arten findes fra Færøerne, Norges Kyst fra Lofoten 
og Syd efter og langs Europas Vestkyst ind i Middelhavet. 


5. Fam. Cuspidariidæ. 


Skallerne med en mere eller mindre næbfor- 
met Forlængelse bagud. Hængslet med ganske 
smaa Tænder eller helt uden Tænder; tydelig 
Kappebugt mangler. Skallerne fast lukkede und- 
tagen i Næbbets Spids. 

Dyret med lange, forenede Siphoner, Spidsen 
omgivet af Tentakler, Læbefligene smaa eller 
helt manglende, Foden smal, med rudimentær 
Byssuskirtel. Gællerne omdannede til en musku- 
løs, gennemhullet Skillevæg, der rager -ind i 
Kappehulen. Særkønnede. 

Denne Familie, der er ejendommelig ved, at dens 


Arter er Rovdyr, som lever af andre mindre Bunddyr, 
findes udelukkende i Havet. Hos os een Slægt. 


1. Cuspidåria Nardo. 
(Neæra Gray). 

Skallen oftest næsten pæreformet, den forreste 
Del stærkt konveks, næsten kugleformet, bagtil 
forlænget i et ofte ganske tyndt Næb. Undertiden 
en enkelt lille Kardinaltand og en lamelagtig La- 
teraltand. Kappelinien uden egentlig Bugt, men 


192 


med en ganske svag Indbugtning. To store Lukke- 
muskelmærker. En lille Baandplade findes. 


Slægten, der særlig findes paa store Havdybder, er 
udbredt over hele Jorden. I danske og tilgrænsende Far- 
vande 4 Årter. 


Oversigt over Arterne. 


1. (Skallen med radiære Folder..... 5. C.costellåta.) 
Skallenkudenkradære ne older re 2: 
2. (Næbbet meget langt, Halvdelen af Totallæng- 
AE VLR HERR EN åre KN 3 SELE DRÆNER 1. C.rostråta.) 
Næbbet ikke Halvdelen af Totallæneden BES a. 
3. (Næbbet ganske kort, saa Skalomridset bliver 
mæstenitrekante ener 2. C.abbreviåta). 
Næbbet ret langt, Skallen pæreformet ........ 4. 
4. Skallen tynd, gennemsigtig, Baandpladen tre- 
Kantek SPIS: SÆL SKØR FA et AAR ANES ERE 3. C. obésa. 
Skallen ret tyk, Enge Baandpladen 
lle afrundet fS RARE 4. C.cuspidåta. 


[1. Cuspidåria rostråta (Spengler). Skallen kon- 
veks, med en lang, næsten ret, næbagtig Forlængelse, 
der udgør Halvdelen af Totallængden. Skallerne 
hvide med en gullig Periostracqum. Længde ca. 15 mm. 

Skalformen gør Forveksling med andre end Cuspi- 
daria-Arter umulig. Blandt de nordiske Cuspidaria-Arter 
kendes denne Årt let paa det lange Næb. 


Arten er ikke fundet i egentlige danske Farvande, 
men er taget saa nær som ved. Sydvestnorge, og den 
vil muligvis kunne findes i det dybe Skagerak. 

Den forekommer iøvrigt langs Europas Vestkyst og 
ned i Middelhavet og til Kanarerne. Den skal ogsaa findes 
ved Ø. Amerika og Patagonien. Den er fundet paa ret 
dybt Vand, oftest 200 —300 m.] 


[2. Cuspidåria abbreviåta (Forbes) (C. vitrea Lo- 
vén). Skallerne meget konvekse, halvgennemsigtige, graa- 
hvide med gullig Periostracum. Næbbet ganske kort, 
hvorved Skallen faar et næsten trekantet Om- 
rids. Længde ca. 9 mm. 

Skalformen gør Forveksling med andre end Cuspi- 


193 


daria-ÅArter umulig; blandt disse kan den altid kendes paa 
det korte Næb. 


Heller ikke denne Art er fundet ved danske Kyster, 
men den lever saa nær som ved Bohuslån, i Oslofjorden 
og ved Sydnorge, hvorfor den muligvis vil kunne findes 
i det dybe Skagerak. 

Arten er iøvrigt udbredt langs Norges Kyst og ned 
langs Vesteuropa ind i Middelhavet.] 


3. Cuspidåria obésa (Lovén). Skallerne ret kon- 
vekse, med temmelig langt Næb. Glat, skinnende, gen- 
nemsigtig, hvid. Baandpladen tre- 
kantet, spids. Længde ca. 14 mm. 

Der kan kun være Tale om For- 
veksling med følgende Art, fra hvil- 
ken den dog altid vil kunne kendes 
paa den tynde Skal og Baandpladens Fig. 174. Cuspidaria 


Form. obesa. Set fra v. X 2. 
(Efter Sars). 


C. obesa er i danske Farvande 
temmelig hyppig i det dybe Skagerak, 
desuden er den fundet i Kattegat NO. f. Fladen, ved An- 
holt Knob og ved den svenske Kyst. Den siges ogsaa at 
være taget i Læsø Rende. 

Arten forekommer paa dybt Vand (200—600 m) ud for 
Norges Kyst op til Nordkap. Den er desuden taget paa 
meget betydelige Dybder (5000 m) i Atlanterhavet og ud 
for Nordamerikas Østkyst. 


4. Cuspidåria cuspidåta (Olivi). Skallen konveks, 
Forenden afrundet, Næbbet temmelig langt, Bugranden 
under Næbbet med en tydelig Indbugtning. Umbonerne 
lidt foran Midten. Skallerne temme- 
lig tykke, uigennemsigtige, med 
mørk Periostracum.  Baandpladen 
lidet fremtrædende, afrundet. En ret kraf- 


Fig. 175. Cuspi- tig Lateraltand i højre Skal. Længde ca., 
daria  cuspidata. ; 


SEE 


18 mm. 
SerElrakvæmN at s Es 
Størrelse. (Efter De mørke, uigennemsigtige Skaller, 
Brågger). den tydelige Indbugtning paa Undersiden 


Jensen og Spårck: Saltvandsmuslinger. i 13 


194 


af Næbbet og Baandpladens Form gør denne Årt let 
kendelig blandt vore Cuspidaria-Arter. 


Dette er den eneste almindelige Cuspidaria-Art i vore 
indre Farvande, idet den er ret hyppig i det østlige Katte- 
gat ned til Anholt og Store Middelgrund. Den findes paa 
Dybder mellem 30 og 60 m. 

Arten er iøvrigt udbredt fra Sydgrønland og Spits- 
bergen til Kanarerne og det ægæiske Hav. 


[5S. C.costellåta (Deshayes) (C. sulcåta Lovén). Skal- 
lerne hvidlige med radiære Ribber eller Folder. 
Næbbet, der er temmelig langt, er glat. Længde ca. 12 mm. 

Den pæreformede Skal gør Forveksling med andre 
end Cuspidaria-Årter umulig. Blandt disse kendes den let 
påa den radiære Skulptur. 


C. costellata er ikke fundet i egentlige danske Far- 
vande, men den er taget saa nær som ved Bohuslån, og 
den vil antagelig vise sig at leve i det dybe Skagerak. 

Arten er iøvrigt udbredt fra Vestnorge til Kanarerne 
og ind i Middelhavet og fra Ny England til den meksi- 
kanske Golf.] 


6. Fam. Poromyidæ. 


Skallerne tynde, stærkt konvekse, indvendigt 
perlemorsglinsende. 

Dyret med korte, adskilte Siphoner og store 
Læbeflige. Gællerne omdannede til et Septum med 
Huller som hos foreg. Familie. Foden uden Byssus. 
Tvekønnede. 


i Denne Familie, hvis Arter overvejende lever paa dybt 
Vand og har en lignende Levevis som Cuspidaria-Arterne, 
er hos os repræsenteret ved een Slægt. 


1. Poromya Forbes. 


De tynde, konvekse Skaller med een Kardinal- 
tand i højre Skal, en lille trekantet Kardinaltand 


195 


og en lamelagtig Lateraltand i Venstreskallen. 
Kappebugt mangler. 

Dyret med ulige lange Siphoner, med 18—20 
kraftige, lange Cirrer. 


Hos os kun een Årt. 


1.Poromyagranulåta (Nyst & Westendorp) (Émbla 
koréni Lovén). De to Skaller ulige store, idet den højre 
er størst. Formen noget rhombisk, Forenden afrundet, 
Bagenden lige afskaaret, Umbonerne lidt foran Midten. 
Skulpturen bestaar af fine, i radiære Rækker ordnede 
Punkter. Farven er hvidlig, noget iriserende med et mere 
eller mindre fremtrædende graaligt Overtræk. Længde 
ca. 8 mm. 

Den ejendommelige Skulptur i Forbindelse med Skal- 
formen gør denne Art kendelig blandt de nordiske Mus- 
linger. 

Af P., granulata er der fundet en Skal 44 Sm. N. V. f. 
Hirtshals paa flere Hundrede m's Dybde. Desuden er den 
fundet levende ved Bohuslån, saa den maa antages at 
leve i det dybe Skagerak. 

P. granulata er iøvrigt kendt udfor den norske Vest- 
kyst fra Finmarken og sydefter og iøvrigt langs Vest- 
europa ind i Middelhavet og til Madeira. Paa den ameri- 
kanske Side findes den fra Ny England til Vestindien. 


13 


" Litteratur. 


Anthony, R.: Contribution å Pétude du mode de vie et 
de la locomotion du Pecten. (Bull. Mus. Oceanogr. 
Monaco. 85.). 1906. 

Blegvad, H.: Undersøgelser over Næring og Ernærings- 
forhold hos Havbundens invertebrate Dyresamfund 
i danske Farvande. (Ber. Biol. Stat. 22.). 1914. 

—: Fortsatte Undersøgelser over Mængden af Fiskeføde 
påa Havbunden. (Ibid. 31.). 1925. 

—: Kvantitative Undersøgelser af Bundinvertebraterne i 
Limfjorden 1910—27 med særligt Henblik paa de for 
Rødspætten vigtigste Næringsdyr. (Ibid. 34.). 1928. 

— : Kvantitative Undersøgelser af Bundinvertebraterne i 
Kattegat med særligt Henblik paa de for Rødspætten 
vigtigste Næringsdyr. (Ibid. 36.). 1930. 

Brøgger, W. C.: Om de senglaciale og postglaciale nivå- 
forandringer i Kristianiafeltet (Molluskfaunaen). 
1900—01. 

Bucqoy, E., Dautzenberg, Ph. & Dollfus, G.: Les mollus- 
ques marins du Roussillon. II. Paris 1887—1898. 

Christensen, Sev.: .De danske Saltvandsmuslinger. (Flora 
og Fauna 1905). 

—: Navneregister og Tillæg og Rettelser til ovenn. (Ibid. 
1908). 

Collin, Jonas: Faunula molluscorum marinorum Helle- 
bækiana. (Naturh. Tidsskrift 3. R. 12.). 1880. 

— : Om Limfjordens tidligere og nuværende marine Fauna, 
med særligt Hensyn til Bløddyrfaunaen. 1884. 
Cooke, 4. H.: Molluscs. (The Cambridge Natural History 

III.). 1895. 

Davis, F. M.: Quantitative Studies on the Fauna of the 
Sea Bottom (Fish. Investig., 2, 6 & 8). 1923 & 1925. 

Drew, G. A.: Yoldia limatula. (Mem. John Hopkins Uni- 
versity Biol. Lab., IV, 3). 1899. 


197 


Forbes, E. & Hanley, S,: A History of British Mollusca 
and their Shells. I—IV. 1853. 

Gaarder, T. & Spårck, R.: Hydrographisch-Biochemische 
Untersuchungen in norwegischen Austernpollen. 
(Berg. Museums Aarb. 1932). 

Haas, F,: Lammellibranchiata i: Tierwelt d. Nord- und 
Ostsee. 1928. 

—: Bivalvia i: Bronn's Klassen und Ordnungen des Tier- 
FerenSslUNS KI ODF 

Hagmeier, A.: Vorlåufiger Bericht uber die vorbereitenden 
Untersuchungen der Bodenfauna der Deutschen 
Bucht mit dem Petersen-Bodengreifer. (Ber. deut. 
Komm. f. Meeresforschung. N. F. 1.). 1924. 

Hagmeier, A. & Kåndler, R.: Neue Untersuchungen im 
nordfriesischen Wattenmeer und auf den fiskalischen 
Austernbånken. (Wiss. Meeresuntersuchungen. N. F. 
16. Abt. Helgoland.). 1927, 

Hescheler, K.: Mollusken i: Lang: Handbuch der ver- 
gleichenden Anatomie der wirbellosen Tiere. 1900. 

Jejfreys, J. G.: British Conchology. I—V. 1862—69. 

Jensen, Ad. S.: Studier over nordiske Mollusker. I—III, 
(Vidensk. Medd. Naturhist. Forening. 1900, 1902 & 
1905). 

—: Lamellibranchiata I. (The Danish Ingolf-Exped. 3,5). 

Jensen, P. Boysen: Limfjordens Bonitering I. (Ber. Biol. 
Station 26.) 1919. 

Jessen, ÅA.: Vendsyssels Geologi. 1918. 

Jessen, A., Nordmann, V., Milthers, V., Hartz, N. & Hessel- 
bo, A.: En Boring gennem de kvartære Lag ved 
Skærumhede. (D. G. U. II, 25). 1910. 

Johansen, A.C.: Om Forandringer i Ringkøbing Fjords 
Fauna. (Mindeskr. f. Steenstrup). 1913. 

— : Om de hydrografiske Faktorers Indflydelse paa Mol- 
luskernes Udbredelse i Østersøen. (Forhdl. ved det 
16. skandinaviske Naturforskermøde). 1916. 

—: Bløddyrene i Randers Fjord i: Randers Fjords Natur- 
historie. 1918. 

Kåndler, R.: Muschellarven aus dem Helgolånder Plank- 
ton. (Wiss. Meeresuntersuchungen. N.F. 16. Abt. Helgo- 
land.). 1927. 

Krøyer, H.: De danske Østersbanker. 1837. 

Lovén, S.: Index molluscorum litora Scandinaviæ occi- 
dentalia habitantium. (Ofvers. Vet. Akad. Fårhandl. 
1846). 

—: Bidrag till kånnedomen om utvecklingen af mollusca 
acephala lamellibranchiata. (Ibid. 1848). 


198 


Mørch, O.: Synopsis molluscorum marinorum Daniæ. 
(Vidensk. Medd. Naturh. Forening 1871.). 

Molander, ÅA.: Animal communities on soft bottom areas 
in the Gullmar Fjord. (Kristineberg Zool. Stat. 1878— 
1928). 1928. 

Nordmann, V.: Dosinialagene ved Kattegat. (Medd. Geol. 
Forening 1904.). 

—: Om Østersens nuværende og tidligere Udbredelse i 
Danmark. (Ibid. 1909). 

—: La position stratigraphique des depåts d”Eem. (D. 
G. U. 2. R., 47). 1928. 

Pelseneer, P,: Mollusca i: E. Ray Lankester: A treatise on 
Zoology, 5. 1906. 

Petersen, C. G. Johs.: Om de skalbærende Molluskers Ud- 
bredningsforhold i de danske Have inden for Skagen. 
1888.: 

— : Havets Bonitering II. Om Havbundens Dyresamfund 
og disses Betydning for den marine Zoogeografi. 
(Ber. Biol. Stat. 21.). 1913. 

—: Om Havbundens Dyresamfund i Skagerak, Kristiania- 
fjord og de danske Farvande. (Ibid. 23.). 1915. 

— : Havbunden og Fiskenes Ernæring. (Ibid. 25.). 1918 

Petersen, C.G. Johs. & Boysen Jensen, P,: Havets Boni- 
tering I. (Ibid. 20). 1911. 

Sars, G. O.: Mollusca regionis arcticæ Norvegiæ. 1878. 

Schrader, E.: Lamellibranchiaten der Nordsee. (Wiss. 
Meeresuntersuchungen. N. F. 12. Abt. Kiel.). 1910. 

Spårck, R.: Undersøgelser over Østersens Biologi i Lim- 
fjorden. (Ber. Biol. Stat. 30.). 1924. 

— : Undersøgelser over Østersens Biologi, II—IV, V, 
VI—VIII. (Ibid. 33, 34, 35). 1927, 1928, 1929. 

—: Om den nordeuropæiske Østers” Biologi og det euro- 
pæiske Østersfiskeri. (Natur och Kultur). 1931. 
Stafford, J.: On the recognition of bivalve larvae in plank- 

ton collection. (Contribut. Canad. Biol. 1912). 

Thiele, J.: Mollusca. i: Handbuch der Zoologie 5. 1926 ff. 

Thulin, G.: Bottenboniteringar i sådra Ostersjån i samband 
med fisktrålingar. SEE Hydrogr.-Biol. Komm. 
Skrifter VIN) 922: 


Navnefortegnelse. 


(Synonymerne er trykte med Cursiv). 


abbreviata (Cuspidaria) . . 
ADR S Da 
abyssorum (Pecten) ..... 
aculeata (Anomia) ...... 
Adula simpsoni ........ 
adriatica (Modiola) ..... 
alba (Syndosmya) ...... 
JA OGS SE SEE REESE 
ÅnisomyaMIa 55.52 
Anomalodesmata ....... 
An oma gs 
Anomiakacenleata Es 
Anomia ephippium ..... 
Anomia patelliformis.... 
AROMA striald ....... 
Anomia squamula ...... 
Amomhdæ AS sne En 
antiquatus (Solecurtus) ... 
anafts(Pecfen) 


Arcasolaciahse 2. 
Area nodulosa rs. 
Årca pectunculoides .... 
AÅrcastetragonasm ser. 
ANG] Ære ER NES 


FÅRGELG ARR res NS De: 
areliedt(Parnopæa) 
arctica (Portlandia) ..... 
arctica (Saxicava) ...... 


Side 
areticak (Wold) eee SØ 
arena (ya) seerne 167 
arenosa (Lyonsia)....... 186 
Artemis dere Era Er SER rs 
INSTANT ERR sen E ES se Br 82 
AistarteRb arLles FARER 84 
'Astarfen bore als emne meereee 83 
Astarte compressa .... 84, 86 
AstarteRelliptic armeen HES6 
Astarte montagui........ 84 
Astarte semisulcata...... 83 
'AstarteRsulea treerne 85 
Astarteknaranneereekee 84 
ASTA FILE RENE ARE RON 82 
atlantica (Donax  vittatus 

VAT) SUSIE GES ANRE NERE MS 149 
aureusi (Tapes) eee 120 
anmital (imop sis) Fee 40 
AXMOPSISE ES E EER: 88 
Axinopsis orbiculata ..... 89 
XV LUS SE SEER ener Mee 89 
baltica (Cardium edule var.) 107 
baltiean (Macoma) eee 128 
harkste (Astarteo) eN NER 84 
Barm eakcandidasserrmeeeere 175 
Bathyarca pectunculoides.. 37 
bidentata (Montacuta) .... 100 
Bla us in seere eee [2 
borealis (Astarte)........ 83 
borealist (Ercma) Free 94 


barer (Peten) ERE RE 63 


Side 
Boremuslinge eee 172 
calcaria (Macoma)....... 130 
candida (Pholas)........ 175 
Cardiide renee eee 02 
Card er Fe He er RR 103 
Cardiumteilratum eee 105 
Cardium echinatum...... 104 
Cardumredueserreereee 107 
Cardium edule var. baltica 107 
Car du mesie am 106 
Cardium fasciatum ...... 106 
Cardium islandicum. ..... 105 
Cardium minimum ...... 104 
Cardium nodosum ...... 108 
Cardiumkov ale eee 106 
Cardium papillosum ..... 108 
Cardiumescabrum mere 108 
Cardiuumksire ce um eee 104 
cardatat (le da) eee 29 
Chama gryphoides ...... 102 
Cham id ere EN, 101 
Chionel SES SEN REESE 122 
Clay SE ER TED 54 
ciliatqum (Cardium) ...... 105 
Circene EEN ANDEN SNE SK 257 
coarctatus (Solecurtus) ... 150 
Cochlodesmammrreereren 190 
Cochlodesma prætenue... 190 
compressa (Astarte).... 84, 86 
convexa (Thracia) ....... 188 
cor (Isocardra) eee 114 
Corbin RAR rarere HG øe id 
Corbulakoip banerne ikrål 
Corbett 171 
corticatad (Nacula) ie eee PMl 
Costellata (Cuspidaria) ... 194 
crassal (elm) eee 133 
Creme arr e Are STEEN OR 70 
Crenella decussata ...... Tal 
crispata (Zirphæa) eee en 174 
croulinensis (Thyasira) ... 92 
(Sales ER ASE ES 151 
Cultellus pellucidus ..... 151 
Cuspidania sner SSRES 191 


Cuspidaria abbreviata .... 192 


Side 
Cuspidaria costellata..... 194 
Cuspidaria cuspidata..... 193 
Cuspidaria obesa ....... 193 
Cuspidaria rostrata ...... 192 
Cuspidariafsuleara eee 194 
Cuspidaria vitrea ....... 192 
Cuspidari deres 191 
cuspidata (Cuspidaria).... 193 
Coyami ur SENER EE 97 
Cyamium. minutum ...... 97 
Cyprinas: Senere fatal 
Cyprina islandica ....... 111 
Cyprinidæ SE eee 111 
Cyrtodaria siliqua ....... 153 
dactylus (Pholas)........ 176 
dawsoni (Montacuta) ..... 99 
decussata (Crenella) ..... 71 
decussata (Nucula)....... 25 
decussatus (Tapes) ...... 119 
delphinodonta (Nucula)... 21 
depressa (Psammobia) .... 147 
DesMod on as es se 156 
Diplodonta Ree 88 
Diplodonta rotundata .... 88 
Diplodontid emmer ASE) 
discors (Modiolaria) ..... 79 
discrepans (Modiolaria).. 78, 80 
distorta (Thracia)........ 189 
distortus (Pecten) ....... Sl 
divaricata (Divaricella) ... 95 
Divaricella > eee 95 
Divaricella divaricata..... 95 
Donacidæ eres er 148 
donacina (Tellina)....... 134 
DONAX 5 7 KEE 148 
DonaXEs e TUI SIKLA LIS ERNE 149 
Dornatrun eu luseeeeeeer 149 
Donaevittat user 149 
dorsalis (Xylophaga) ..... 178 
Dosinia 5 er aneee 115 
Dosmiakex ole fame 116 
Bosnia aser 116 
Dosmiaklupmn aser 116 
Dosimlds pude 116 
echinatum (Cardium) .... 104 


Side 
edulet(Cardum) 107 
edmlst (MM ydlas) LDS 2 
dunst tos red) ET 41 
eds (aps HÆJN! 
eemiensis (Tapes aureus var.) 122 
ellipticat(Astarte) 2. 86 
lok im aA) 68 
ellipticat (Lutraria) ....:.. 161 
elliptica (Spisula)........ 160 
Emiblako eN ST 195 
ESS NSSS 153 
EnsSiskensiseR ED SET FS53 
INSSE SUITE Rø NERE SS 
ephippium (Anomia) ..... 52 
Eulamellibranchiata...... 81 
eumyaria (Thyasira) ..... 91 
excavata (Lima)......... 67 
exiemd (elm) 135 
exieuum (Cardium). .... 106 
exoleta (Dosinia)........ 116 
expansa (Nucula) ....... PA] 
fabula(Fellma) 1.22. 185 
fasclafa (Venus). 124 
fasciatum (Cardium) ..... 106 
ferroensis (Psammobia)... 146 
ferruginosa (Montacuta) .. 99 
ferruginosa (Thyasira).... 90 
flexuosa (Thyasira) ...... 92 
fragilis: (Gastrana)....... 137 
rese (racer) REE 188 
froda(Portlandra) rer 34 
Co rordeseeE 127 
Sallma (Venus) 12.1: 123 
Gare RE EM ED. 145 
Gas ran ER Kr HEE 187 
Gastrana fragilis........ S7 
SiD ba(Cor buk) 741 
ol Tejalist (Area) eee 38 
glacialis (Pandora) ...... 185 
(CHUDSSTIS Re ser OR NENS LS 
CUISINE 39 
Glycimeris glycimeris.... 39 
glycimeris (Panopæa) .... 164 
glycimeris (Pectunculus)... 39 
Cool HE tree ES ED 87 


Goodallia triangularis . .. 
GONE SN SER 
Gonna mare 
granulata (Poromya).... 
groenlandicum (Serripes). . 
groenlandicus (Pecten) ... 
gryphoides (Chama) .... 
AN (ILDEN 5 orn Fler ver 
Elemidapedontarereeee 


Heterodonta 


Hjertemuslinger 


Hjertemusling, alm. .... 
Hjertemusling, pigget.... 
froskynst(Beeren) MARR 
humana (Isocardia) ..... 
hyperborea (Yoldia)..... 
imbrifer (Pecten).....… 
mearmarek (le lnrd) ERE 
incomparabilis (Pecten). .. . 
inflataR (N nem la) eee 
intermedia (Portlandia) .. . 
| inæqvivalvis (Pandora) ... 
Ishayvsm using eee 


islandica (Cyprina) 


islandicus (Pecten) 


Kelliella 


Heteranomia squamula . .. 
hans (Pim) Fee 
Eat er RRS SEERNE Ba 
EMNnItES SES FE EGEN 
hippopus (Ostrea)...... 


islandicum (Cardium).... 
SOCCER ar ar EL ERNE 
ISsocardiakcorseeree 
Isocardia humana ...... 
ISO Cand d ære 
Jomiruøste rs erne 
Kammusinsermeeeeer 
KEE AE mid ars en 
KEE dere 
Kennerlia glacialis ..... 
Karvmusingereereeee 
Koren (Em bla) eee 
Fy card um see 
Lævicardium norvegicum. . 


MES a Nee SR AN SEE NESS 


Fedarsmmnuta see SEE DR 
Leda pernula 
Ledasrostralade eee ASE 
Ledidæ 
lenticula (Portlandia)..... 
Leptaxinus eumyarius.... 
Fepton ser SEERE: 
Feptonnitidun rer 
Lepton squamosum...... 
LEDT ONE SEN ar BEER 
EA ES RG BENGTERE 
Eimakellipiecakseeeeeeee 
EFrmatexcava tasken meen 
rn sowynd eee ANNE 
Liman ses Es DDRS 
Lima loscombi ....... er 
Lima sarsts ES ane 
Lima subauriculata ...... 
Em atulakowyneeeeeree 
Limatula subauriculata ... 
limatula (Yoldia)........ 
Eimed "sans SSL 
Limidæ 
Ermopsidæ FREE E 
Limopsis HD SEE 
Limopsis aurita......... 
Limopsis minuta........ 
irer (Do s mr) Fe een 
'lineatus (Mytilus) 
longicallus (Syndosmya) . . 
loscombi (Lima) 
loveni (Macoma)........ 
lucida (Portlandia)....... 


Enenasboreals eres 
Lucina spinifera 
En cini de ae er 
Facmopsis ENE E EG 
Lucinopsis undata....... 
InpinaH(Dosmi) Nee 
tara NE ER SE NER 


"Side 
Lutraria lutraria ........ 161 
Lutricularia ovata ....... 140 
Lyonsia...... "na EEN ERERR 185 
Lyonsia arenosa ........ 186 
Lyonsia norvegica....... 186 
Lyonsiidæ 5.5 ERE 185 
Macoma: 2.35 BA eRReER 128 
Maåacomalbaltrcanspermeree 128 
Macoma calcaria........ 130 
Macoma loveni......... 131 
Macoma torelli......... 131 
Mactra: 5320 SERENE RE 156 
Mactra stultorum ....... 157 
Måctridæ 0 ERNE E ERE ER 156 
Malletia … JR ENE 26 
Malletia obs eee 27 
margaritacea (Pandora) ... 184 
marginatus (Solen)....... is5 
marmorata (Modiolaria)... 78 
maximus (Pecten)....... 55 
megotara (Teredo)....... 182 
miliaris (Kelliella)....... 101 
Minimal (€ irce) AAR AN 127 
minima (Gouldia) ....... 127 
minimum (Cardium) ..... 104 
minimus (Mytilus)....... 75 
minut (Leda) eee 29 
minuta (Limopsis)....... 40 
minutum (Cyamium)..... 97 
Modiola: 5 LE 3 
Modiola adriatica........ 75 
Modiola modiolus....... 76 
Modiola phaseolina...... 76 
Modiolåa umbilicaia ...... 76 
Modiolariass 5 eee 78 
Modiolaria discors ...... 79 
Modiolaria discrepans .. 78, 80 
Modiolaria lævigata...... 19 
Modiolaria marmorata.... 78 
Modiolaria nigra........ 80 
Modiolaria substriata.... . 79 
modiolus (Modiola)...... 76 
Molboøsters emesen 111 
Montacuta 4 TE Al eses 98 
Montacuta bidentata ..... 100 


Side 
Montacuta dawsoni ...... 99 
Montacuta ferruginosa.... 99 
Montacuta substriata..... 100 
Monteres ELEG 98 
montagui (Åstarte)....... 84 
multistriata (Pecten) ..... ST/ 
KRBESEEN DSE REED Kann El 178 
Nee io anser 166 
Niyvaharenaria: 2. mm str 167 
Mya truncata..... SEE De 169 
NNA æÆRE ES 0 ERA IL DE EEG 166 
Myafeat'spinifera 5. 2. 95 
HVSysellameeste tirs Sl 99, 100 
lys ae SR ars RG: 117 
Niytlasteress Ase ISS TD 
IS ØD ESS ERNE RESEN SEERE 170 
NES REE Er el 
Myfilustedulis sd. 12 
Mytilustlmneatus 533 74 
MytilasEmimimus 0... 0. TO 
mavalist (Feredo) ar 183 
ING ærGAESER ERE SES TE os 191 
Nicania montagui ....... 84 
migral (Modiolaria) 80 
mtidal (Nuculd) 54; 22 
nitida (Syndosmya) ...... 142 
midum (Fepton) re 96 
modules (Area) 38 
nodosum (Cardium)...... 108 
norvegica (Lyonsia)...... 186 
norvegica (Panopæa)..... 163 
norvegica (Teredo) ....…:. 182 
norvegicum (Lævicardium). 109 
nuelenst(Nuculd)e sr, 24 
Naenkeeser Dsor 19 
Naeulateorkiceata st. 2 
Næculatdecussata 42. BD 
Nucula delphinodonta.... 21 
Nucula expansa 3281. 23 
Naclatinflata ss sn 21 
Naeraa dare SA 2 
Nucenknudde as RE 24 
Nærenlasradatae LEES 24 
Nucedlatsulcatassr 2 25 


Nares agere 
Nucula turgida 
Nuculanaæers 5 0 SA 
Niel æn 5403 Borne 
obesa (Cuspidaria)....... 
obtusa (Malletia)........ 
opercularis (Pecten) 
orbiculata (Axinopsis) .... 
OSTENE RE SER ERE rens 
Ostrea edulis 
OStrerdær ESSEN ES. Skr ANE 
ovale (Cardinm) eee 
ovata (Syndosmya) 
ovatal (Venus) eee BG: 
Bandorane DE Fe SES ENA 
Pandora glacialis .. 

Pandora inæqgvivalvis .... 
Pandora margaritacea .... 
Bandorid æres es 


Panopæ at Nee ste 
BanopæddareHe dene 
Panopæa glycimeris 
Panopæa norvegica...... 
Paphos Ser 
papillosum (Cardium).... 
papyraceat (bra) eee 
patelliformis (Anomia).... 
SST DRE REE EN KE Se A SE 
Pecten abyssorum 
Becfermkaratus eee 


Pecten groenlandicus .... 
EeetenShosleyrs ie 
Pectenkim bre renee 
Pecten incomparabilis..... 
Pectenkislandieus eee 
Peten mm asmts eeen 
Beetenkopereularisereeene 
ReclenepesklitræReeReee 
BEcfemE pis Tors sees: 
Pecten septemradiatus ... 
BEcfenes Imi bs eee 


Pectentsuleatuseee eee 
Pectenstes tæer 
Bectenk farimus rese 
Pecte navns ere ere 
Pecfenhviltreuseeeeeereee 
Bed ea eee 
pectunculoides (Arca) .... 
PecbLin cells KS 
Pectunculus glycimeris .... 
pellucidus (Cultellus) .... 
Periploma prætenue ..... 
Beriplomi de rer 


pernula (Leda) 


pes lutræ (Pecten) ....... 
Petro la reder RE 
Petricola pholadiformis. . . 
Phacoides borealis ...... 
phaseolina (Modiola).... 
Pola di dere eee 
pholadiformis (Petricola) . . 
pholadis (Saxicava) ...... 
Piolasesr es PARRE 


Bholastdacylus ere 
piperata (Scrobicularia) ... 
plana (Scrobicularia) ..... 


plicata (Arcinella) 


FKOFOM YET ER SENGR SENE 
Poromya granulata ...... 
Poromyid es roen 
Rontlandi stk RS rr FADER: 
Porflandiakareticar mere 
Portlandiatfrigidasmreer 
Portlandia intermedia .... 
Portlandia lenticula...... 
Portlanda medar 
Borlandaktenumiseereee 
portlandica (Portlandia arc- 

ficakvar) se es EEN 
prætenue (Cochlodesma). . 
prismatica (Syndosmya). . 
Bsammo bla eee eee 
Psammobia depressa ..... 
Psammobia ferroensis.... 
Psammobia tellinella.... 


Psammobia vespertina ... 
Psammo birdere 
pullastra (Tapes)....... 
FE DUuSTI ER (Re ma) Fe 
I pusTOR (be cten) Free 
Pælemusinsgeeereee 
PÆJE ORM Se ER REE 


rhomboides (Tapes) ..... 
rostrata (Cuspidaria) .... 
rostrard (Leda) Fee 
rotundata (Diplodonta) ... 


rugosa (Saxicava) 


Rupicola distorta....... 
Sandmus linger ere 
Sandmusling, alm....... 


sarsi (Lima) 


sarsi([hyasira) Fee 
Såxicava= 15 eee 


Saxicavapholadisrereen 


Saxicava rugosa 


SAs: Kaere] 


Saxicavellaneeee REAR 
Saxicavidær Keren 
scabrum (Cardium) ..... 
SErobD Ten a sraneeee 
Serobicularia piperata .... 
Scrobicularia plana ..... 
Sem ede es 
| semistriatus (Donax) .... 
semisulcata (Astarte) .... 
senescens (Tapes)...... 
| septemradiatus (Pecten) . . 
SETFIDES san DE ERR 
Serripes groenlandicum. .. 
sligt (Ensis) Eee 
simiist(ePeeten) Fee 
simpsoni (Adula)....... 
Soler us 
Solecurtus antiquatus .... 
1 Solecurtus coarctatus.... 
BRS See 
Solen Emarcsmnatuseeeeeen 
ES ole nv in ak 


Solenidæ 
solida (Spisula) 
spinifera (Lucina) 
Spisula 
SpIslaelip ie NER 
SPISES OLA SALES: 
Spisula subtruncata...... 
Spur (DosInia) re 
squalida (Tellina) ....... 
squamosum (Lepton)..... 
squamula (ÅAnomia) 
striata (Anomia) 
striatula (Venus) 
striatus (Pecten) ........ 
stultorum (Mactra) 
subauriculata (Lima) ..... 
substriata (Modiolaria) . . 
substriata (Montacuta).... 
subtruncata (Spisula)..... 
suecium (Cardium)....... 
sulcata (Astarte) 
sulcata (Cuspidaria)...... 
sulcata (Nucula) 
sulcatus (Pecten) 
Syndosmya 
Syndosmya 
Syndosmya 
Syndosmya 
Syndosmya 
Syndosmya 
Syndosmya 
Tapes 
Tapes 
Tapes 
Tapes 
Tapes 
Tapes 


alba 
longicallus ... 
nitida 
OVEN Ene eee 
prismatica.... 
tenuis 


aureus 


EUS ra SN 
DUMAS ra Er BE 
rhomboides 
Tapes senescens 

Tapes virgineus 
Taxodonta 


Tema rr ERE 


skeletter BK er. BUE eks e 


Side 
UDUNEL EJ IE as orn en 1655 
lellmakmearm ate 136 
MER ms rare none 155 
MENE SOLEN ne oner 136 
Melanie nus eee ISS 
tellinella (Psammobia) ... 147 
DESU YUS eg SENE SE BLE EN 127 
fenist (Nem) Fee 20 
tenuis (Portlandia) ...... 34 
tenuis (Syndosmya)...... 144 
fentlse (el ma) eee 135 
ike red imidæe reen 179 
NERE do rene Ea Te Re 181 
leredommesofararsereeee 182 
lerne dom ave lse 183 
keredomnonve sea 182 
testæ (Pecten) TEE 66 
fetrazonae (Arca) eres mere: 39 
ENA ANE ASE Me SK HERRE: 187 
ihraermkconveramereeeer 188 
nr distort am 189 
lira elaf kaos KERENEESER 188 
Khracras papyrace armeer 188 
IN OVE NENG E SEERE NE > ONE ERE 187 
EN ASIraser SETE BR ede 89 
Thyasira croulinensis .... 92 
Thyasira eumyaria ...... 91 
Thyasira ferruginosa..... 90 
Thyasira flexuosa ....... 92 
Bhyasir as ars are 91 
Bhyasinid eee ES ER 89 
formusi (Peeten) eee 64 
Imoclerkovaraneeerere 124 
torellit (Macoma) eee Si 
triangularis (Goodallia)... 87 
Nridonta" borealis FE 83 
fruncatal (Mya) eee 169 
trunculus (Donax)....... 149 
famidula (Nels) 23 
turer (Naecrld eee 22 
AEK LOT ae EROS MADS SDNS 97 
uddevallensis (Mya trun- 
Cataravans) RES Res hrMl 
umbilicata (Modiola) ..... 76 
undata (Lucinopsis)...... 118 


Side 
vagina (Solen) eee 155 Volsellå 5-1 EEN SRERE 
varius (Pecten) eee 62 | warhami (Astarte) ....... 
Veneridæ seeren ASKE 114 Xrphæd 55 SS ERR 
Venus RES EEN Er IØ2R HRK lo pha ae "ELERS NR 
MENS sstas cat aen eee 124 | Xylophaga dorsalis ...... 
Venus ease 123 HNoldrar 5.55 Dane 
Venus o va tas ere 124 Foldraarc tie ae 
MenusEstriatir cesser 123 | Yoldia hyperborea....... 
vespertina (Psammobia) .. 147.)! Yoldia limatula ......... 
virgineus (Tapes) ........ 121 YOLdielLA, 53 LV SENER 
vitrea (Cuspidaria) ....... TY2: |"Zirphæa SDR KR MENER 
ytre ns (Be cten) eee Se Zirphæakerisp afa 
vittatust (D onanere 149 | Østers. 3 ERE 


NV OLA SEEREN RE 54 | Østersømusling......... 


Efiterskrift. 


Grundlaget for den foreliggende Behandling af 
de danske Saltvandsmuslinger er —- foruden det, 
der findes i Litteraturen — Samlingerne i Zo00- 
logisk Museum i København. Disse er netop i de 
sidste Aar blevet meget væsentligt forøget, dels 
med Biologisk Stations og Kommissionen for Hav- 
undersøgelsers betydelige Indsamlinger, dels med 
flere store Privatsamlinger som afd. Apoteker Teil- 
mann Friis”, Docent Stamms og Dr. Å. C. Johan- 
sens Samlinger. Udover disse Samlinger har vi 
haft Lejlighed til at benytte Gåteborgs Natur- 
historiska Museets meget store Samlinger fra de 
sidste Aar fra Kattegat og Bohuslån, hvilket har 
givet os følgende værdifulde Oplysninger: Fundet 
af Nucula delphinodonta i det svenske Kattegat, 
Forekomsten af Portlandia tenuis og intermedia 
ved Bohuslån, Forekomsterne af Astarte borealis 
i Kattegat og ved den svenske Vestkyst, Fore- 
komsterne af Psammobia vespertina og tellinella 
i Kattegat, Fundet af Solen vagina i Kattegat, 
Fundet af Cochlodesma prætenue levende i Katte- 
gat, flere af Fundene af Cuspidaria obesa i Katte- 


208 


gat og endelig Forekomsten af Poromya granulata 
ved Bohuslån. For Tilladelsen til at benytte dette 
værdifulde, hidtil upublicerede Materiale beder vi 
Professor, Dr. phil. L. A. Jågerski6ld i Goåteborg 
modtage vor bedste Tak. 

Adskillige, der har benyttet Bogen i Korrektur 
og givet os værdifulde Raad, er vi ogsaa megen 


Tak skyldige. 
Forff. 


lyde 
LNS 


BE LE 
= REE 
: ; 5% : > , Saren søde ren = 
sner : genrens æres: srkeere a BESES 2-7. 
SS stel es od mrænen n SEE 3 rer lort er 


hf Tnører pre 


ODS FLE 


aL. 


”s p. 
mar sg FK ane 43 sen ” SEN 

x ra s Es p " aen SEE mes ” . RGS 2 >. sn så & 

a y ae ve y oa +00 RE øse ratag rer sæ ap x T £ Co nr i 
vr 57 d ømks ds”, - ra , X [mens gD sas, po at => 7 = '. æn 
a ue nn , & mede Svære g GG x fr Pens sø - Si >] ly se 
mp væg de Lr "« pag vi Zi pgo—= n 2 At rr 
BD. p-gø bat i ED. 00 Rv 9 = "565 JOR JERES SEES DEDE masse 
Bl mo: re Sane: : sen eee SD z se. z SISSE 
ag et" re iz rå ER - 
g 


ora: 


LEE 


on yre ØR 


=D m 


mest mi - =å> ØD ES ALE i; 


EGE 
Barn 
SE 


SK 
ef 
dn 


: + 
Å > ne ”= '” Rn g æ 
å => Ade 3» 3 z FN: sæ re ' Ra oser rr ere tm te urt » æn 
p m « s v - - = 2: s < C) 
” . Sl " « 3 na JO 3: ES ” A . Be fg dg børen 
= 3 ng ” R > y ec z i, pege: - rn, my 
> É pen = = sa g mg sære en" ry ; å i 
or z Z re: a Y gg sarnd 
rd], Es en & i $ « => me fg « nm == 
ja Konan ad mes '. 5 ») g i ra 
ex i Sd he É re. ad - 2 syd s € 
7 ne s 2 > se ”- x mes 


==) y = SEE RO eg - == k k i po DRED ne ERE: ” ælg: gm = PÅ J Es, oD ses: ED" Dan 


= == 
er 
10 
møøre 
ea 
; 32: g > . KSENESESS al: - "o=3S % 
— se PORN SØN EN VANER DE Saber & 2 ag - i x & - 
mo >> Fe: tå ede , Peer za vr ne 
hy "vv 3 ds D 
Ske LD 18) SD > m vier 
= PS 
PD TER 
pus 


CC ron 


(armen 27 0 
SLRSTSSERS 


> > kd 6 n 2 , me 
ES FE es sæ É g ig < ” FS 


Cc