DANMARKS FAUNA 44 VICTOR HANSEN BILLER X. BLØDVINGER | KLANNEREM.,M. 5 rå tu ars ig 155 ØE ler red Mitt sl GE dg ” Fl & DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING VICTOR HANSEN BILLER X BLØDVINGER, KLANNERE m.m. (MALACODERMATA, FOSSIPEDES, MACRODACTYLIA OG BRACHYMERA) LARVERNE VED SV. G. LARSSON MED 197 AFBILDNINGER … G. E. C. GADS FORLAG — KØBENHAVN 1938 Indledning. Indenfor den største af Billernes to Underordener, Polyphaga (Heterophaga, Cantharidoidea), plejer man for det første at udskille som den i fylogenetisk Hen- seende lavest staaende Familiegruppe Gruppen Staphy- linoidea, der foruden Rovbillerne (Staphylinidae) om- fatter de i Danmarks Fauna, Biller V behandlede Familier (Aadselbiller, Stumpbiller m.m.). En anden velafsondret Gruppe er Lamellicornia (Torbisterne), der er behandlede i Danmarks Fauna, Biller VI. En tredje Gruppe, Phytophaga, bestaar af de 3 Familier Cerambycidae (Træbukke), Chrysomelidae (Blad- biller) og Lariidae (Bønnebiller). Disse Familier er be- handlede i Danmarks Fauna, Biller III og VII. En fjerde Gruppe, Rhynchophora, omfatter Snude- billerne: Familierne Anthribidae og Curculionidae (be- handlede i Danmarks Fauna, Biller IV) samt Ipidae (Bark- billerne). Blandt den resterende Del af Polyphagerne har man dernæst plejet at udskille et Antal Familier som Gruppen Heteromera, der især udmærker sig ved, at For- og Mellemfødderne er femleddede, Bagfødderne fireleddede. De øvrige Familier blandt Polyphagerne er over- ordentlig vanskelige at gruppere. Ganglbauer havde op- rindelig i Overensstemmelse med Leconte & Horn adskilt disse Familier i 2 Grupper, Clavicornia og Serri- cornia, men efter at han i sit store Værk ,,Die Kåfer von Mitteleuropa" havde behandlet Clavicornierne, opgav han 1x 00683 4 denne Sondring, og samlede alle Familierne i en stor Gruppe Diversicornia, idet han dog som en særlig Gruppe Palpicornia udskilte Familien Hydrophilidae (Vandkærer, behandlede i Danmarks Fauna, Biller IX). Clavicornierne er dog af senere Forfattere atter blevet udskilt som særlig Gruppe, saaledes af Kolbe, der af Grup- perne Clavicornia, Phytophaga og RhynchopEeg danner en Afdeling, Anchistopoda”). Om Grupperingen af de polyphage Billefamilier, som efter Udskillelsen af Clavicornierne bliver tilbage, hersker der delte Meninger. Dog plejer man som en særlig Gruppe, Sternoxia, at udskille Familierne Buprestidae (Pragtbiller), Throscidae (Trixagidae), Eucnemidae og Elateridae (Smeldere), hvilke fire Familier er behandlede i Danmarks Fauna, Biller II, samt nogle herhjemme ikke repræsenterede Familier. Yderligere udskiller Kolbe som særlig Gruppe (Bostrychoidea) Familierne Lymexylo- nidae, Sphindidae AÅspidiphoridae, Cisidae, Ptinidae, Lyc- tidae, Anobiidae (Borebiller) og Bostrychidae (tilligemed den herhjemme ikke repræsenterede Familie Psoidae). Resten af Polyphagerne behandles i nærvæ- rende Bind og inddeles her i fire Grupper, Malacoder- mata (svarende til Kolbes Grupper Malacodermata +- Tri- chodermata), Fossipedes, Macrodactylia og Brachymera (hvilke 3 Grupper svarer til Kolbes Gruppe Dascylloidea). For disse fire Grupper, som i Danmark er repræ- senteret med ialt 154 Arter, lader det sig næppe gøre at opstille en let anvendelig Bestemmelsestabel. Til Vejled- ning vil følgende Oversigt kunne tjene. Oversigt over Grupperne. 1... Forhofterne oftest tapformede og berørende hin- anden. Følehornene oftest regelmæssige og traadformede, kun undtagelsesvis køllefor- mede. Hudskelettet oftest svagt kitiniseret.. 2. Forhofterne oftest kugleformede eller tværbrede og adskilte fra hinanden. Følehornene oftest 1) Se nærmere Danmarks Fauna, Biller VII, Side 3—4, 5 kølleformede eller uregelmæssige. Hudske- lettettoftes kraftigt kitins ere eee eee Sl 2. Baglaarene oftest uden Laardækker 1. Malåcodérmata. Baglaarene med Laardækker...... PR KOS SIPpPlE des? 3... Følehornene korte, oftest uregelmæssige, i mod- sat Fald (Helmidae) Føddernes Endeled meget langt og kraftigt eller (Georyssidae) Proster- num svagt kitiniseret og Fødderne fireledede. RandenkudeniB øje seen 3. Macrodactylia. Følehornene længere, regelmæssige, i modsat Fald Panden i Midten med et Biøje. Fød- dernes Endeled ikke paafaldende langt og kraftigt. Prosternum kraftigt kitiniseret. Fød- derne femleddede (undtagen hos Slægten Syncalypta blandt Byrrhidae)... 4. Brachyméra. .1. Familiegruppe Malacodérmata. (Blødvinger). Hudskelettet oftest tyndt og ret svagt kitini- seret. Kroppen undertiden (Malachiidae) med Hud- blærer. Følehornene som Regel 11-leddede, traad- formede, savtakkede, kamdannede eller køllefor- mede. Forhofterne oftest tapformede og berørende hinanden, Baghofterne uden Laardækker. Fød- derne oftest 5-leddede, hyppigt udvidede, fladtrykte og paa Undersiden tomenterede, 4. Led ofte tve- lappet. Bugen med 5—8 Led. Af denne Gruppe er der hidtil i Danmark fundet 86 Arter. Oversigt over Familierne, 1... Hovedet helt dækket af Pronotum . 2. Lampyridae. Hovedet i hvert Fald delvis synligt, naar Dyret betragtes rar oven Et es AE SEE NE 2 6 2... Følehornene med 3-leddet Kølle, Pronotums Sider randede (de danske Arter med helt eller delvis metalblaa Overside). 8. Corynétidae. Følehornene uden Kølle; i modsat Fald Prono- tums Sider ikke randede (Cleridae) eller Vinge- dækkernes Grundfarve brungul (Phloeophilus) 3. SN PronotumseSidersikke rande de rmreeee T./Clerrdae Pronotums Sider randede, i hvert Fald fortil.. 4. AEG) verlæbens Synes se SAR 4. Canthåridae. Overlæben syne MS AR ÆG 2 LER 5: 5.… Kroppen under Pronotums Forhjørner og paa Bagkroppens Sider med Hudblærer. Vinge- dækkerne uden Sidedækker .... 5. Malachiidae. Kroppen udenfElud blærer eee ER 6. 6. Følehornene indleddede paa Panden, ret tæt ved hinanden (de danske Årter med ensfarvet røde eller rødgule Vingedækker) .... 1. Lycidae. Følehornene indleddede paa Siden af Hovedet, ret langt fra hinanden (de danske Årters Vingedækker anderledes farvede) .........…. il 7. Mundskjoldet ikke adskilt fra Panden. Hunnen larveagtig, uden Vingedækker....... 3. Drilidae. Mundskjoldet adskilt fra Panden. Hunnen nor- malt udviklet, med Vingedækker.. 6. Dasytida. 1. Familie Lycidae. Hovedet lille, nedadbøjet, undertiden kort snudeformet forlænget, delvis synligt, naar Dyret betragtes fra oven. Mundskjoldet ikke adskilt fra Panden. Overlæben synlig. Kindbakkerne med enkel Spids. Følehornene 11-leddede, kraftige, ofte savtakkede, indleddede paa Panden mellem eller foran Øjnene, tæt eller ret tæt ved” hinanden Pronotum firkantet, oftest med opstaaende Side- rande, hyppigt ved ophøjede Ribber delt i for- skellige fordybede Felter. Vingedækkerne lang- strakte, forholdsvis stærkt kitiniserede, med smalle, ag omtrent til Spidsen naaende Sidedækker, hyp- pigt med ophøjede Længderibber og mellem disse med kraftige Gruberækker. Baghofterne tapformet fremstaaende. Trochanterne store. Laarene ind- leddede paa deres Yderside, nær Spidsen; Laar og Skinneben noget fladtrykte, Fødderne 5-leddede, isEed lænsere end hvert al dets tølsendetEed tvelappet, Kløerne simple. Bagkroppen med 7 eller — hos $ — 8 Bugled. Kroppen uden Hudblærer. Årterne træffes paa Stammer og Stubbe, under Bark ” eller i trøsket Ved og søger hyppigt til Blomster, især Skærmplanter, i varmt Solskin. De 5 danske Arter er alle sjældne eller meget sjældne hos os. Oversigt over Slægterne. 1.… Hovedet ikke snudeformet forlænget. Pronotum ved Ribber delt i tydeligt afgrænsede Felter. Vingedækkerne med kraftige Længderibber FEDT Fvropkerirse Hovedet snudeformet forlænget. Pronotum uden skarpt afgrænsede Felter. Vingedækkerne i det højeste med meget svage Længderibber PREV oste rus, 1. Dictydpterus Latr. Høvedet kort; ikke ”snudeformetf førlænsef: Pronotum med opstaaende Yderrande og med for- skellige fordybede Felter, adskilte ved ophøjede Ribber. Vingedækkerne langstrakte, omtrent paral- lelsidede, med en ophøjet Søm- og Sideribbe og mellem disse med 4 ophøjede Længderibber. 8 Oversigt over Arterne. 1... Pronotum i Midten med et Længdefelt, der om- trent naar fra Forrand til Bagrand, og som for- og bagtil er tilspidset, idet de indeslut- tende Ribber for- og bagtil støder sammen 'Å go 1-88) FR 5) BEeder ner Slet sele SES NE ER. 2 Pronotums Skulptur anderledes, Ribberne, der begrænser Midtfeltet, fortil adskilt langt fra hinanden; (Fig 4552) 57 5 POE 3. 2... Pronotum rødt, de fordybede Felter brunlige. Følehornenes 3. Led betydeligt længere end 2. SN (SEM aa Fig. 1. Pronotum af Dictyopterus cosnardi (a) og D. aurora (b). Vingedækkernes Ribbemellemrum hvert med 2 Rækker firkantede Gruber, adskilte ved en InsLængderidbe sr DENE ERE l. auråra. Pronotum sort, Forranden brunlig. Følehornenes 3. Led kun meget lidt længere end 2 Vinge- dækkernes Ribbemellemrum med ret regel- mæssige Bværtid ber ERE 2. affinis. 3. Pronotum sort med rødgule Rande. Følehor- NENSES ORE Fa Er Bo SER VE SØER 3. cosnårdi. Pronotum helt sort. Følehornene sorte, det yderste eller de 2 yderste Led gule. 4. minttus. 1. D. auråra Hbst. Oversiden skarlagenrød. med tynd, kort, rød Behaaring, Hovedet og Pronotums for- dybede Felter brunlige; - Undersiden, Følehorn og Ben sorte, de sidste ofte brunlige. Følehornene omtrent halvt saa lange som Kroppen, længst hos g. Pronotum lidt bredere end langt, tilsmalnet fremefter, paa hver Side af 9 Længdemidtfeltet med 2 Felter, et forreste og et bageste, adskilte indbyrdes ved en skraa Tværribbe. Vingedækkerne meget langstrakte. Længde 7—13 mm. g: 7. Bugleds Bagrand med et dybt, halvcirkelformet Indsnit. Af denne Art foreligger kun et enkelt dansk Eksem- plar, fundet paa en Skærmplante ved Sorø Sø i Juli 1909. 2. D. affinis Payk. Nærbeslægtet med den fore- gaaende, men adskilt fra den ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved ringere Gennemsnits- størrelse, forholdsvis bredere Pronotum, hvis Forrand i Midten har et mere eller mindre stærkt Indsnit, og for- holdsvis lidt kortere Vingedækker. Længde 5,5—9 mm. åg: Følehornene over halvt saa lange som Kroppen. 7. Bugleds Bagrand med et halv- cirkelformet Indsnit. 2: Følehornene c. halvt saa lange som Kroppen, meget tyk- kere end hos $. Af denne Art foreligger kun 2 danske Eksemplarer, $ og 2%, klækkede i Begyndelsen af Juli 1898 af Pupper, der var fundet i en rødmuldet Birk i Engen mellem Onsild Station og Lin- dum Skov, d. 22. Juni s. A. SKEDE os enevr (Fig. 2). Oversiden næsten helt nøgen. Sort. Pronotums Rande og Vingedækkerne rødgule. Be- nene undertiden brunlige. Føle- Ejer EDEN ble rs co, hornenes 3. Led meget længere nardi. X 5. end 2. Pronotum kun lidt bre- dere end langt, fremefter lidt tilsmalnet, med et Længde- midtfelt, der fortil er ret bredt og forsynet med en fin, ofte utydelig Længdemidtliste, men i Midten plud- 10 selig tilsmalnet, og paa hver Side med 2 Felter, et for- reste og et bageste, indbyrdes adskilte ved en skraa Tværliste. Vingedækkernes Ribbemellemrum med uregel- mæssige Gruber, der i hvert Mellemrum danner Antyd- ning af 2 Rækker og som afgrænses af uregelmæssige Rynker eller Ribber. Længde 6,5—8,5. mm. åg: Følehornene over halvt saa lange som Kroppen. Skinnebenene indadkrummede. 7. Bugleds Bagrand med et dybt, smalt Indsnit. CO: Følehornene c. halvt saa lange som .Kroppen. Skinnebenene ikke indadkrummede. Sjælden. Grib Skov (ketser, ”/6), Strødam (i Bøgestub, 1675), Lejre (i stort Antal i Slutningen af Maj i en hul, af Lasius fuliginosus beboet Bøg), Thureby (i gammel Bøg, Juni), Løvenborg (i Askestub, >%/5), Vintersbølle Skov (ketset i Slutningen af Maj, enkeltvis), Sorø Sønderskov (Juni); Christianssæde Skov (under Bark), Merrits Skov, Sundby Storskov, Pomle Nakke, Gaabense Skov, Korse- litse. 4 D) minutus Fabr.. Oversiden medFkorsk paa Vingedækkerne rød og ret tæt Behaaring. Sort, Vinge- dækkerne røde, Følehornenes yderste eller 2 yderste Led gule. Følehornenes 3. Led meget længere end 2. Prono- tum bredere end langt, fremefter lidt tilsmalnet, i forreste Halvdel med et Midtfelt, der i Bunden har en fin Længde- midtliste, og 2 Sidefelter, i bageste Halvdel med en kort Længdemidtfure og 2 Sidefelter, Vingedækkernes Længde- ribber ikke nær saa kraftige som hos den foregaaende, hvert Ribbemellemrum med 2 Rækker tætstillede, fir- kantede Gruber. Længde 4,5—8 mm. åg: Følehornene omtrent saa lange som Vingedæk- kerne. 7. Bugleds Bagrand med et trekantet Indsnit. 2: Følehornene rigeligt halvt saa lange som Kroppen. Sjælden. Esrom, Tisvilde Hegn, Fgebæksvang (/s, i Stub); Sundby Storskov (i Mængde i gamle Bøgestubbe, September), Knuthenborg Park (1 Stk. ketset "/), Frejlev (enkeltvis ketset i Sept.). ist 2. Lygistopterus Muls. Hovedet snudeformet forlænget. Pronotum med opstaaende Yderrande og med en Længdemidtfure, uden tydeligt afgrænsede Felter. Vingedækkerne bagtil svagt udvidede, med svage Længdestriber, der ikke er synligt punkterede, Stribemellemrum- mene smalle, svagt hvælvede, men ikke tydeligt ribbeformede. . mrssansaineustesFsorst Pronotums sideror Vingedækkerne røde, med kort nedliggende, ret tæt, to- mentagtig, rød Behaaring. Pronotum lidt bredere end langt, bredest bagtil, paa hver Side af Midtfuren oftest med et ophøjet, udadtil skraat bagudrettet Parti, der ikke er skarpt afsat og saaledes ikke tydeligt ribbeformet. Vingedækkerne lange og ret flade. Længde 6—12 mm. gg: Følehornene over halvt saa lange som Vinge- dækkerne. 2: Følehornene c. halvt saa lange som Vingedækkerne. Denne de fleste Steder i Europa almindelige Art er herhjemme yderst sjælden og kun fundet enkeltvis faa Gange (Skodsborg, København, Sorø, Vordingborg). Arten skal hyppigst træffes ved Skovkanter paa Skærmblomster. Larven angives at leve selskabeligt i rødmuldet Træ. 2. Familie Lampyridae. Hovedet lille, hos de danske Slægter fuld- stændig dækket af Pronotum, saa at det ikke er synligt, naar Dyret betragtes fra oven. Mundskjoldet ikke adskilt fra Panden, Overlæben synlig. Kind- bakkerne med enkel Spids. Følehornene 11-led- dede, indleddede mellem Øjnene, tæt ved hinanden, r2 Pronotum uden afsatte Forhjørner, saa at Sider og Forrand tilsammen danner en Halvkreds. Vinge- dækkerne hos $ enten fuldt udviklede eller stærkt forkortede, hos 9 oftest enten stærkt forkortede eller helt manglende. Flyvevingerne oftest mang- lende hos 2, undertiden hos begge Køn. Baghof- terne tapformet fremstaaende. Laarene indleddede skraat paa Ydersiden af Trochanterne. Laar og Skinneben noget fladtrykte, Fødderne 5-leddede, 4. Led tvelappet, Kløerne simple. Bagkroppen med 7 eller 8 Bugled. Kroppen uden Hudblærer. Lampyriderne er bekendt for deres Evne til at ud- straale Lys. Hos vore Arter er Evnen stærkest hos Hun- nen, der paa denne Maade hidlokker Hannerne. Ogsaa Larverne, særlig de ældre, er i Stand til at lyse, men kun ret svagt. Om Lysevnen se iøvrigt Side 202. Arterne er Aften- eller Natdyr. De overvintrer som Larve, og Imago fremkommer i Reglen i Juni. Oversigt over Slægterne. 1... Hannens Vingedækker fuldstændigt udviklede. Bagkroppens Rygled hos Hunnen bredest bagtil, med tydeligt afsatte Baghjørner I1.Lampyris. Hannens Vingedækker rudimentære, meget korte. Bagkroppens Rygled hos Hunnen bre- dest omtrent i Midten, med fuldstændigt af- rundede Baghjørner.......... 2. Phosphaåenus. 1. Lampyris Geoffr. Følehornene korte. Pronotum ved Forranden med 2 mere eller mindre skarpt afsatte, gennem- sigtige Pletter, der dog hyppigst mangler hos ?. 13 Vingedækkerne hos & fuldt udviklede, hos 9 manglende eller forkortede til smaa skælagtige Stumper. Flyvevinger til Stede hos $, manglende hos 9%. Hunnen af larveagtigt Udseende. Fig. 3 og 4. Lampyris noctiluca $ (t. v.), X 4'/2, og 2 (t.h.), X 3/2. 1. L. noctiluca L. (Skt. Hansormen) (Fig. 3 og 4). åg: Aflang, ret parallelsidet. Undersiden gulbrun, Oversiden sortbrun, Pronotum, Scutellum og ofte Vinge- dækkernes Sømkant gulbrune. Pronotums Midte mørkere. Følehorn og Ben brunlige. Øjnene meget store. Pronotum fortil med 2 smalle, ofte utydelige, gennemsigtige Pletter, fint rynket-punkteret. Vingedækkerne fint behaarede, med fint punkteret, læderagtig Skulptur og 2—3 fine, bagtil for- kortede Længderibber. Længde 11—12 mm. Q: Aflang, larveagtig. Brungraa, Prorotums Rande lysere, Bagkroppen brunlig, Rygleddenes Rande lysere, 14 Følehorn og Ben brungule. Øjnene smaa. De sidste 3 Bugled gule. Længde 16—18 mm. Udbredt, men stedegen. Især påa Skovenge langs Vandløb. Arten er et Natdyr. Hannen sværmer i' lune Nætter i juni og Juli og flyver undertiden ad aabne Vinduer og Døre ind i Værelser, hvor der er tændt Lys. Fuldvoksne Larver kan tages om Foraaret ved Sigtning af Løv og Mos og er ikke vanskelige at klække. 2. Phosphaenus Lap. Følehornene kraftige, noget sammentrykte, hos & temmelig lange, hos 2 ret korte. Øjnene hos begge Køn smaa. Pronotum uden gennemsigtige Pletter. Vingedækker og Flyvevinger hos & ru- dimentære, hos 9 helt manglende. 1. Ph. hemipterus Goeze. (Fig. 5). Aflang, larve- agtig, brunsort, Skinneben og Fødder oftest lysere. Bugen eller dens Spids gul, Pronotum undertiden i Midten med 2 rødbrune Pletter. Kroppen fint, spredt behaaret, rynket-punkteret, ret mat, Pronotum dog, især i Midten, ofte noget blankere. Pronotum med ophøjede Yderrande og ujævn Over- flade. åg: Følehornene meget længere end Pronotum, kraftige og brede. Vingedækkerne bagtil tilsmalnede, gabende, stærkt varierende i Længde, snart meget kortere end, snart om- trent saa lange som Pronotum. Længde 5,5—7,5 mm. Be 2: Følehornene i det højeste lidt Fig. 5. Phosphaenus længere end Pronotum, slankere. hemipterus &. X 6. Længde 7—10 mm. 15 Udbredt, men sjælden og stedegen. Især paa fugtig, skygget Skovbund, men ogsaa undertiden paa høj, aaben Bund (f. Eks. Høvblege paa Møen), Jonstrup Vang, Strand- mølleaaen, Lyngby Mose, Køge, Thureby, Mogenstrup, Høje Møen; Orehoved, Grænge Skov (Falster), Maribo. Arten kan undertiden ketses, men træffes hyppigst paa Jorden, krybende eller skjult under Sten, Løv eller lig- nende. Hunnen er meget sjældnere end Hannen. Fuld- voksne Larver kan tages om Foraaret ved Sigtning og er ikke vanskelige at klække. 3. Familie Drilidae. Hovedet kort, synligt, naar Dyret betragtes fra oven. Mundskjoldet ikke adskilt fra Panden. Overlæben synlig. Kindbakkerne med enkel Spids. Følehornene indleddede foran Øjnene, under Pan- dens Siderand, langt fra hinanden. Pronotum med skarpe Siderande. Vingedækkerne ikke forkortede, ret kraftigt kitiniserede. Hos Hunnen mangler ofte Vingedækker og Flyvevinger, saa at den faar et larveagtigt Udseende. Baghofterne tapformet fremstaaende. Trochanterne store, Laarene ind- leddede skraat paa deres Yderside. Benene korte og kraftige, Fødderne 5-leddede, 4. Led tvelappet, Kløerne simple. Bagkroppen hos & oftest med 7 Led. Kroppen uden Hudblærer. 1. Drilus Oliv. Kindbakkerne paa Indersiden med en spids Tand. Følehornene 11-leddede, hos & savtakkede eller kamdannede. Vingedækkerne med korte Side- dækker. Hunnen larveagtig, uden Vingedækker og Flyve- vinger. 16 - 1. Dr. cåncolor Ahr. (Fig. 6). &: Sort, Følehornenes Rod og Fødderne oftest lysere. Oversiden med noget opstaaende, brun Behaaring. Panden konkav. Følehornene kraftigt savtakkede eller endog svagt kamdannede. Pronotum bredere end langt, med uregel- LL " Fig. 6. Drilus concolor $ (t. v.), X 10, og 2 (f-R) DES mæssig, langs Yderrandene kraftigst Punktur. Vingedæk- kerne med svag, ru Punktur. Længde 4—6 mm. 2: Brunlig med mørkere Pletter, Oversiden med noget opstaaende, brunlig Behaaring. Længde 12—I5 mm. Meget sjælden. Dyrehaven, Jægerspris, Boserup, Kongsbjerg og Høvblege paa Møen; Gundsemagle Skov (Falster); Svendborg (Hanner sværmende til en Hus- mur, ”/6—"”/6), Halk, Vemmingbund (en & paa Blomst af Knopurt (Centaurea), >/6). Hannen kan tages ved Ketsning og paa Blomster. Hunnen træffes næsten aldrig fremme, maaske fordi den ikke ofte forlader det Snegle- hus, hvori den er klækket. Larven lever af Sneglen Helix 157 hortensis, i hvis Hus den opholder sig. Arten kan klækkes ved Indsamling i April af Sneglen, hvis Hus aabnes ved at bortskære de øverste Vindinger med en skarp Kniv. De Sneglehuse, der viser sig at indeholde Larver — ofte kun 1 å 2 pCt. af de indsamlede Huse —, lukkes da til igen f. Eks. med Modelérvoks. Fuldvoksne Larver af Hunnen træffes i større Sneglehuse, fuldvoksne Larver af Hannen i mindre Sneglehuse. 4. Familie Canthåridae. Hovedet synligt, naar Dyret betragtes fra oven. Øjnene adskilt langt fra hinanden, runde, ofte ret stærkt fremspringende. Mundskjoldet ikke adskilt fra Panden. Overlæben ikke synlig. Kindbakkerne med enkel Spids. Følehornene 11-leddede, traad- formede, indleddede paa Panden mellem Øjnene, ret langt fra hinanden. Pronotum som Regel tem- melig fladt, med buleagtigt ophøjet Midtparti og skarpe Siderande. Vingedækkerne langstrakte, oftest temmelig parallelsidede, undertiden noget forkor- fede ikke sluttende” ref tæt til Kroppen, Siderne fortil ret bredt ombøjede, Sidedækkerne som Regel stærkt forkortede eller endog helt forsvundne. For- hofterne brede, tapformet fremstaaende; Mellem- hofterne noget smallere og mindre fremstaaende; Baghofterne tapformet fremstaaende. Benene oftest temmelig lange, Laarene indleddede skraat paa Yder- siden af Trochanterne, Fødderne som Regel fem- leddede, oftest udvidede og fladtrykte, paa Under- siden tomenterede, Leddene oftest mere eller mindre trekantede, 4. Led hjerteformet, tvelappet, dybt spal- tet; Kløerne ofte spaltede eller tandede. Bagkroppen med 7 eller 8 Bugled. Kroppen uden Hudblærer. Victor Hansen: Blødvinger, Klannere m. m. 2 18 Arterne er baade som fuldvoksne Dyr og som Larver Rovdyr. De fuldvoksne Dyr træffes som Regel paa Træer og Buske og søger hyppigt til Blomster, f. Eks. af Hvid- tjørn og Skærmplanter. De fleste Arter er Solskinsdyr og forekommer talrigst i Juni og Juli. Oversigt over Underfamilierne. Kæbepalpernes Endeled bredt, økseformet (hos Podistra dog kun svagt udpræget) (Fig.7,a og b). Vingedækkerne ikke forkortede . 1. Cantharinae. ER Fig. 7. Venstre REDE Endeled hos Cantharis (a) Podistra (b) og Malthinus (c). Kæbepalpernes Endeled smallere, ovalt, noget tilspidset (Fig. 7, c). Vingedækkerne hos de danske Slægter noget forkortede, saa at Flyve- vingerne bagtil rager ud overdem.2.Malthininae. 1. Underfamilie Cantharinae. Kæbepalpernes Endeled bredt, økseformet (hos Podistra dog kun svagt udpræget) (Fig. 7, a og b). Vingedækkerne ikke forkortede. Oversigt over Slægterne. Pronotums Bagrand fladt indbuet i hele sin Udstrækning, Baghjørnerne tandformet frem- springende. Hovedet bagtil stærkt indsnøret (ERE S) RS ret EF SR SEE ENES SEER 1. Pådabrus. Pronotums Bagrand ikke indbuet i hele sin Ud- strækning ig sor EJET arter Fat EGER SAS ARSRRNRRER 2. Panden mellem Følehornene med en Længde- knude. Bagkloen paa alle Fødder simpel (und- tagen hos C. violacea). Pronotum ikke groft 19 rynket-punkteret. Bagskinnebenene som Regel tydelisttndadkrumme dere 2. Cåntharis. Panden uden Længdeknude mellem Følehor- MENES: 2 Fart ERE LS. JR TRET: FÅ aars ENN ATERE SEEDEDE SEER S: 3... Vingedækkerne med lang, opstaaende Behaaring. Bagkloen paa alle Fødder simpel. Pronotum ikke groft rynket-punkteret. Mellem- og Bag- skinnebenene tydeligt indadkrummede 3. Podistra. | | Fig. 8. Hoved og Pronotum af Podabrus $. Vingedækkernes Behaaring ikke ret lang. Mel- lem- og Bagskinnebenene hyppigst omtrent RELEASE RER MEE BES SS SER Ba KERES LE ESS STRESSER SE RR 4. 4. Kindbakkerne paa Indersiden med en lille Tand. Bagkloen paa alle Fødder simpel. Pronotum hos den danske Art i Midten groft rynket- punkteret. Følehornenes 2. Led ikke længere STU byge DY OR ER KE SEN Se Bente S ce ENE DANE SMEDEN BsONMS: Kindbakkerne uden Tand paa Indersiden. Alle Kløer i yderste Halvdel med en spids Tand. Pronotum ikke groft rynket-punkteret. Føle- hornenes 2. Led længere end bredt 4. Rhagonycha. 1. Poødabrus Westw. Hovedet bagtil stærkt halsformet indsnøret, uden Længdeknude mellem Følehornene, Øjnene 2% 20 stærkt fremspringende. Kindbakkerne utandede. Følehornenes 3. Led ikke eller næppe længere end 2. Pronotum med indbuet Bagrand i hele sin Bredde, ret eller svagt indbuet Forrand, afrundede Forhjørner og tandformet fremspringende Bag- hjørner (Fig. 8). Skinnebenenes Endespore meget fin og kort, alle Kløerne paa Indersiden i yderste Halvdel med en spids Tand. 1. P. alpinus Payk. Farven stærkt varierende, Bryst og den overvejende Del af Bugen sorte, de lyseste Indi- vider iøvrigt næsten helt brungule. Oftest er Hovedets bageste Del og Pronotums Midte mørke, ikke sjældent er Vingedækkerne helt sorte, undertiden dog med Undtagelse af Yderrandene, Følehorn og Ben ofte delvis mørke. Hovedet bag Øjnene rynket-punkteret. Pronotum noget bredere end langt, tydeligt smallere end Vingedækkerne, i Midten med en oftest tydelig Længdefure, Siderne noget rundede. Vingedækkerne lange, parallelsidede, fint behaa- rede, læderagtigt rynkede, oftest med fint antydede Længde- ribber. Længde 11—14 mm. åd: Øjnene stærkere hvælvede, Hovedet over Øjnene c. saa bredt som Pronotum (Fig. 8). Følehornene saa lange som Vingedækkerne. 2: Hovedet over Øjnene tydeligt smallere end Pro- notum. Følehornene betydeligt kortere end Vingedækkerne. Sidste Bugleds Bagrand i Midten med et dybt, smalt Indsnit. Paa Træer og Buske, f. Eks. Eg og blomstrende Hvid- tjørn, udbredt men ikke almindelig, hyppigst i vore syd- lige Egne; ogsaa paa Bornholm. Juni, Juli. 2. Cåntharis L. (Teléphorus De Geer). Hovedet ikke halsformet indsnøret bagtil, med en Længdeknude mellem Følehornene, Øjnene noget 21 fremspringende. Kindbakkerne utandede. Følehor- nenes 3. Led oftest tydeligt længere end 2. Pro- notums Bagrand ikke indbuet i hele sin Udstræk- ning (men ofte i Midten), Forhjørnerne oftest bredt afrundede, saa at Side- og Forrand gaar ganske over i hinanden, Baghjørnerne ikke tandformet frem- springende, men snart tydeligt afsatte, snart af- rundede. Vingedækkerne noprede, hyppigst med svagt antydede Længderibber, fortil oftest ret glatte og med utydelig Punktur; deres Behaaring oftest ret kort, undertiden dobbelt. Skinnebenenes Ende- spore længere end hos Podabrus. Af Kløerne er som Regel den forreste paa alle Fødder") forsynet med en mere eller mindre kraftig Rodtand hos begge Køn, hvorimod den bageste er simpel; af de danske Arter danner kun C. violacea og palu- dosa en Undtagelse. Hannen er oftest slankere og dens Følehorn længere; undertiden er de mellemste Følehornsled paa Ydersiden forsynede med en kort, fordybet, glat Længdelinie. ; Arterne træffes især i Juni og Juli paa Træer og Buske, f. Eks. blomstrende Hvidtjørn, eller paa urteagtige Planters Blomster, f. Eks. Skærmplanter. Oversigt over Arterne. 1. Vingedækkerne metalblaa ............ l. violåcea. Vingedækkerne uden Metalskær............…. 2: 2. Vingedækkernes Grundfarve sort eller brunsort 3. Vingedækkernes Grundfarve gul, rødgul! eller 189 UDV ST EN 1 HERSRSEDE ARNE SER TOSSEDE FE REDE BELT KM SLESE BOSE NSA he 16. 1) Den Klo, der, naar Benene strækkes lige ud til Siden, er forrest, er betegnet som ,,Forkløenf? (Forføddernes Forklo, 0. s. v.), medens den anden Klo er betegnet som ,,Bagkloenf, 22 . Vingedækkerne med dobbelt Behaaring, dels yderst fine og korte, nedliggende, silkeskin- nende Haar, dels længere, noget opstaaende El225:545% MEE ke. KER Vingedækkerne med enkel Behaaring ........ 5. Pronotum tilsmalnet fremefter, Siderne stærkt rundede, Siderandene bredt afsatte. Større, VE FEE agt BÅS EJES STEDER ,... 2. nigricans. Pronotum ikke tilsmalnet fremefter, men oftest bagud svagt tilsmalnet, Siderne svagt rundede, Siderandene smalt afsatte (Fig. 9). Mindre, SEE LE RE MAR DET RE ESS SUSE ROSSRER 3. laterålis. .…. Pronotum sort, Siderandene i det højeste ganske smalt lyse. Længde 5—7 mm Fig. 9. Pronotum af Cantharis lateralis. Pronotum med rød eller rødgul Grundfarve eller sort med bredt rødgule Sider......... ile Skinnebenene overvejende sorte .... 17. paludåsa. Skinnebenene overvejende rødgule 15. fulvicéllis var. flavilåbris. Hovedet sort, undtagen Forhovedets Sider. Pro- notum sort, med bredt rødgule Sider, under- tiden tillige For- og Bagrand ganske smalt rødgule. Benene sorte. Længde 7—13 mm... 8. I hvert Fald hele Forhovedet rødgult. Pronotum (undtagen hos C. fusca var. conjuncta) rødt, ofte med sort Tegning. Benene (undtagen hos €C:fusca) i hvert Fald "delvis”lyse eee 9. Større, 9—13 mm. Pronotums For- og Bagrand ikke lyse (Fig. 10, 1). Følehornenes 3. Led højst c:7/- længere end 2 Es ER T. obscura. (Mindre, 7—8 mm. Pronotums For- og Bagrand oftest smalt rødgule. Følehornenes 3. Led i hvert Fald næsten dobbelt saa langt som 2. pulicåria.) . Større, 10—18 mm. Pronotums Baghjørner af- rundede 52. 2 MD DSR a HRG SEE REE EEESR NDR 10. 23 " Mindre, 5—9 mm. Pronotums Baghjørner i Reg- JEnktydelis ars atter ERE SE SR SR KR ERERE 14. 10. Baghovedet rødgult, oftest med en sort Midtplet. Pronotum ensfarvet rødgult 9. livida var.rufipes. Bashoyvedet helse EA Re see SS NR 11. 11. Pronotum ensfarvet rødgult, næppe punkteret. Laarene rødgule, som Regel uden mørk Teg- ning. Kroppen ret smal og slank... 8. pellucida. Pronotum næsten altid med mørk Tegning, i Midten og fortil tydeligt punkteret. Laarene oftest helt eller delvis mørke. Kroppen bredere os plumMpeEre ss AR TES NR EC ss Eg Ås 12: 12. Benene helt sorte, undertiden med Undtagelse af Forfødderne og Forskinnebenenes Inder- 1 3) Fig. 10. Pronotum af Cantharis obscura (1), rufa ab. liturata (2) og haemorrhoidalis (3). derside. Pronotum med en sort Plet, der naar frem tilkdets SE OkT an de Fra res SERRG 4. fåsca. Benene i større Udstrækning lyse. Pronotums sorte Tegning naar ikke frem til dets Forrand 13. 13. Laarene røde, med sort Spidsparti. Gennem- smede NO LÆ Som eee SEES Fred Mellem- og Baglaarene overvejende sorte. Gen- nemsnitlig større, 11—18 mm. .... 6. annulåris. 14. Baghovedet delvis lyst. Vingedækkerne ret Matters tørrer Mm rese see IE maver darwiniåna. Baghovedet helt sort. Vingedækkerne ret blanke. Mindre Sam EEN FR EA ES SNERRE is 15: Scutellum sort. Bugen delvis mørk 15. fulvicdllis. SertellumsrødeeB ugen her røde 16. Baghovedet helt sort. Scutellum Sora. Te Bashovedef hvert tEaldide lvrsE bys Free 19. 17. Større, 9—11 mm. Skinnebenene som Regel helt eller overvejende sorte. Vingedækkernes Behaaring kort, fin, tæt og nedliggende 10. quadripunctåta. 20. 218 24 Mindre, 6—8 mm. Skinnebenene helt eller over- vejende. rødgule. Vingedækkernes Behaaring længere, mindre tæt, ikke helt nedliggende. 18. For- og Mellemlaar gule. Pronotum med ret skarpt afgrænset, sort Midtplet (Fig. 10, 3). Vingedækkernes Behaaring spredt, tydeligt adskilt i meget korte og ret lange Haar 14. haemorrhoidålis. For- og Mellemlaar delvis mørke. Pronotums mørke Midtparti ikke skarpt afgrænset. Vinge- dækkernes Behaaring tættere, ikke tydeligt ad- skilt i korte og lange Haar 13. figuråtavar.scåtica. Større, 9—13,5 mm. Hovedet rødgult, oftest med en sort Midtplet bagtil. Pronotum (hos C. livida) ensfarvet rødgult. Pronotums Bag- hjørner bredt afrundede. Bagskinnebenene og Baglaarenes Spids (hos C. livida) sorte. 9. livida. : (jfr. ogsaa 10. quadripunctåta). Mindre, 6—11 mm. Baghovedet uden eller med anderledes formet sort Tegning. Pronotums Baghjørner som Regel tydeligt afsatte...... 20. Gennemsnitlig større, 7—11 mm. Scutellum som Regel lyst. Undersiden hyppigst overvejende BYS ESS SE ES ASS SN AG SAR REN ERREREREE ll. rufa. Gennemsnitlig Mindre s GÆS mm 21: Scutellum sort. Pronotum forholdsvis lidt min- dre, som Regel med sort Tegning, Siderne kun svagt rundede, Baghjørnerne oftest meget tydeligt afsatte. Baglaarene som Regel mørke : MEL Y SES PITS 5378 1 TESS SR PERSERNE 13. figuråta. Scutellum som Regel rødgult. Pronotum oftest ensfarvet rødgult, Siderne oftest lidt stærkere rundede, Baghjørnerne hyppigst knapt saa tydeligt afsatte. Baglaarene lyse, som Regel meds mørk Spids" re Se SOREN 12. pållida. 1. Gruppe. Vingedækkerne metalblaa. Kløerne hos Hannen utandede, hos Hunnen alle med en kraftig, stump Rodtand. 1. C. violåcea Payk. Rødgul, Bagbrystet sort, Føle- hornene sorte, oftest med lysere Rod, Benene rødgule 25 med mørke Fødder, Vingedækkerne mørkt metalblaa. Ofte breder den sorte Farve sig stærkt paa den rødgules Bekost- ning, saa at Hoved, Pronotum og Benene bliver overvejende eller endog næsten helt sorte. Oversiden med fin, nedlig- gende, graa Behaaring, der er tydeligst paa Vingedækkerne. Hovedet over Øjnene kun lidt smallere end Pronotum. Dette næppe punkteret, Baghjørnerne afrundede. Vinge- dækkerne over Skuldrene tydeligt bredere end Pronotum, kornede. Længde 11—14 mm. å: Følehornene kun lidt kortere end Kroppen, 3. Led c. 2"/> Gang saa langt som 2. 2: Følehornene knapt ”/s Gang saa lange som Kroppen, 3. Led 1”/3 Gang saa langt som 2. Pronotum noget bredere end hos &. Udbredt, men stedegen og SDR Furesø (nær Frede- riksdal), Grib Skov, Lejre, Thureby, Tase; Tommerup, Hes- bjerg; udbredt i Jylland, særlig langs Østkysten, f. Eks. Vejle og Aarhus; Arnager. Juni. 2 Gruppe: Vingedækkerne sorte, med dobbelt Behaaring, dels yderst fine og korte, nedliggende, silkeskin- nende Haar, dels længere, noget opstaaende Haar. Behaaringen giver Vingedækkerne et stærkt graat Udseende. 2. C.nigricans Muller. Hovedet fortil rødgult, bagtil sort, Pronotum rødgult, i Midten med en fortil tilsmalnet sort Plet, der ikke naar ud til Yderrandene, varierer stærkt i Størrelse og undertiden helt forsvinder. Scutellum og Vingedækkerne sorte. Undersiden rødgul, Mellem- og Bag- brystet og ofte delvis Bugen sorte. Følehorn og Ben rød- gule, de første ofte lidt mørkere mod Spidsen, Bagbenene som Regel med mørk Laarspids, delvis mørk Skinne- bensoverside og mørk Fod. Pronotum noget bredere end langt, med utydelig og spredt Punktur. Vingedækkerne over Skuldrene tydeligt bredere end Pronotum, svagt nop- 26 rede. Forkloen paa alle Ben ved Roden med en stor bred Udvidelse. Længde 9—1i mm. g: Følehornene lidt længere end hos 9, 3. Led rigeligt "I længere end 2. 2: Følehornenes 3. Led knebent "/4 længere end 2. Almindelig. 3. C. laåterålis L. (orålis Germ.). Hovedet fortil rød- gult, bagtil sort. Pronotum rødgult, sjældent med 2 mørke, tætstillede Midtpletter. Scutellum og Vingedækkerne sorte, de sidstes Yderrand smalt gul. Undersiden overvejende sort, Bugens Sider og Spids samt Bugleddenes Rande lysere. Følehorn og Ben rødgule, de første mørkere mod Spidsen, Bagskinnebenene oftest med sort Midtparti. Ho- vedet over Øjnene omtrent (2) eller endog rigeligt ($) saa bredt som Pronotum. Dette firkantet, næppe ($) eller noget (9) bredere end langt, paa Midten spredt punkteret, For- hjørnerne afrundede, Baghjørnerne tydeligt stumpvinklet afsatte (Fig. 9). Vingedækkerne over Skuldrene kun meget lidt bredere end Pronotums bredeste Sted, svagt noprede. Længde 5—7 mm. å: Følehornene lidt længere end hos 9, 3. Led €. "/4 længere end 2. Forkloen paa For- og Mellemfødderne. med en kraftig, stump Rodtand, paa Bagfødderne med en lille, ret utydelig Rodtand. 2: Følehornenes 3. Led c."/; længere end 2. Alle Kløer ved Røden jævnt, ikke tandformet udvidede. Temmelig sjælden. Oreby Skov; Sundby Storskov (langs Guldborgsund), Bremersvold, Ravnstrup Eng; Brænderup; i Jylland bl.a. i Aarhusegnen. Den træffes i Juni og især Juli, og søger bl.a. hyppigt til Skærmblomster; maaske forekommer den fortrinsvis paa Lokaliteter nær Stranden. 3. Gruppe. Store,ret plumpe Arter(10—18 mm). Baghovedet helt sort. Pronotum rødt, næsten altid med sort Tegning, i Midten og fortil tydeligt punkteret. 27 Vingedækkerne sorte, noprede, med enkel, graa, næsten nedliggende, tydelig Behaaring. Benene sort-. og rødtegnede eller (C. fusca) helt sorte. Forkloen paa alle Fødder med en stump Rodtand. 4. C. fusca L. (Fig. 11). Sort, Forhovedet og Pronotum rødgule, det sidste i Midten med en, kun meget sjældent manglende, sort Plet, der fortil naar frem til Forranden, men kun meget sjæl- dent strækker sig til- bage til Bagranden, i hvilket Tilfælde Pro- notum altsaa bliver sort med bredt rød- gule Sider (var. con- junctaSchilsky). Bu- gens Sider og Spids rødgule. Følehorn og Ben sorte, de førstes Rod og hyppigt For- skinnebenenes Inder- side og Forfødderne rødgule. Hovedet be- tydeligt smallere end Pronotum. Følehorne- nes3.Led c."/seller"/, længere end 2. Prono- tum bredereend langt, påa Siderne med kraf- tigt, bredt Længdeind- tryk, Siderne stærkt rundede, Forhjørner- ne meget bredt, Bag- hjørnerne smallere af- rundede. Vingedæk- kerne over Skuldrene Fig. 11. Cantharis fusca 2%. X 4. 28 ikke eller kun meget lidt bredere end Pronotum. Længde I[1—15 mm. Øg: Følehornene lidt længere end hos 2. Almindelig. 5. C.rastica Fall. Ligner den foregaaende, men ad- skiller sig fra den ved, at Gennemsnitsstørrelsen er lidt ringere, at Følehornenes 3. Led er mindst ”/3 længere end 2., at Pronotums- sorte Plet er anbragt i Midten og ikke naar frem til Forranden, og at Laarene er røde med sort Spidsparti. Længde 10—14,5 mm. gg: Følehornene lidt længere end hos 92. Udbredt, men ikke saa hyppig som den foregaaende. 6. C. annulåris Mén. Denne vor største Art staar de to foregaaende meget nær, men adskilles let fra dem ved Benenes Farve. Pronotums Sider er som Regel stær- kere rundede, dets sorte Tegning bestaar af 2 Midtpletter, der ikke naar For- eller Bagrand, undertiden forsvinder og ofte smelter sammen til en Fællesplet, som dog ved et Indsnit i Forranden viser Antydning af en Deling; bag- til findes oftest paa hver Side af Midten en lille mørk Skyggeplet. Forbenene som Regel helt rødgule; Mellem- og Bagbenene sorte, Skinnebenene ved Roden eller i større Udstrækning, undertiden tildels ogsaa Fødderne rødgule. 2. og 3. Følehornsleds Længdeforhold omtrent som hos C. fusca. Længde 11—18 mm. å&: Følehøornene lidt længere end hos 2. Hidtil kun fundet ved Vejle og paa Bornholm (paa Skærmblomster 18. Juni paa Vejen fra Hasle til Hammeren, samt i Almindingen). 4. Gruppe. Hovedet helt sort, undtagen Forhovedets Sider. Pronotum sort, med bredt rødgule Sider, under- 29 tiden tillige For- og Bagrand meget smalt rødgule. Pronotum med forholdsvis tydelig og udbredt, punktuleret Mikroskulptur og kun ret utydelig Punktur. Vingedækkerne sorte, noprede med enkel, graa, ikke helt nedliggende Behaaring. Benene sorte, Forkloen paa alle Fødder med en bred, tilspidset Rodtand. Længde 7—13 mm. T. C.obsetra L. Sort, Hovedets Sider smalt, Pro- notums Sider bredt rødgule (Fig. 10, 1); ogsaa Bugens Rande rødgule. Følehornenes Rod i hvert Fald paa Under- siden rødgul. Pronotum med noget rundede Sider og af- rundede Baghjørner. Vingedækkerne over Skuldrene næppe eller ganske lidt bredere end Pronotum, deres Behaaring fortil udad- (ikke bagud-) rettet. Længde 9—13 mm. 3: Hovedet over Øjnene kun lidt (hos 2 noget) smal- lere end Pronotum. Følehornene længere end hos 9, 3. Led c. "/s længere end 2. (hos 2 kun meget lidt længere end NV 2.). Pronotum kun lidt (hos 9 noget) bredere end langt. Almindelig. [C. pulicåria Fabr. Ligner den foregaaende meget, men adskiller sig fra den ved ringere Størrelse samt ved, at Pronotums For- og Bagrand oftest er ganske smalt rød- gule, og at Følehornenes 3. Led er c. (3) eller næsten (29) dobbelt saa langt som 2... Vingedækkernes Behaaring for- til skraat bagudrettet. Længde 7—8 mm. åg og 2: Omtrent som den foregaaende, bortset fra Længdeforholdet mellem 2. og 3. Følehornsled (jfr. ovenfor). Denne Årt, der bl.a. er fundet i Lubeckegnen, kunde muligvis ogsaa træffes hos os, snarest vel i det sydlige Jylland.] Gruppe: Store Arter (10—13,5 mm). Pronotum ensfarvet rødgult. Vingedækkerne lange, over Skuldrene ikke 30 eller kun lidt bredere end Pronotum, sorte eller rødgule, noprede, med enkel, graa, nedliggende Behaaring. Forkloen paa alle Fødder med en kraftig Rodtand. Adskilt fra de to forrige Grupper ved det ens- farvet lyse Pronotum, fra Gruppe 3 yderligere ved slankere Form og utydeligere eller manglende Punktur paa Pronotum, og fra Gruppe 4 yderligere ved lyst Forhoved og de næsten altid delvis lyse Ben. Fra de følgende Grupper adskiller nærværende Gruppe sig ved betydeligere Størrelse. Kun C. quadripunctata og rufa kan det volde Besvær at adskille fra C. livida, se nærmere under denne Art. 8.C.pellåcida Fabr. Forhovedet rødgult, Baghovedet sort. Pronotum rødgult. Scutellum og Vingedækkerne sorte. Forbrystet og — helt eller overvejende — Bugen rødgule, Mellem- og Bagbrystet oftest sorte. Følehornene sorte, rød- gule mod Roden. Benene rødgule, Bagskinneben og -fødder oftest, Mellemskinneben og -fødder undertiden, Forskinne- ben og -fødder kun sjældent mørke, Laarene kun meget sjældent mørke. Hovedet over Øjnene lidt smallere end Pronotum. Dette lidt ($) eller noget (9) bredere end langt, med noget rundede Sider og afrundede Baghjørner. Vinge- dækkerne over Skuldrene lidt bredere end Pronotum. Længde 10—13,5 mm. åg: Følehornene c./5s Gang saa lange som Kroppen, 3. Led næsten ”/3 længere end 2. 2: Følehornene rigeligt halvt saa lange som Kroppen, 3. Led c. "/s længere end 2. Almindelig, især i vore sydligere Egne. 9. C. livida L. Rødgul, Hovedet bagtil oftest med en sort Midtplet, Scutellum oftest sort, Mellem- og Bagbryst Så sorte, Bugen oftest med mere eller mindre udbredt sort Tegning. Følehornene sorte, mod Roden rødgule. Benene rødgule, Baglaarenes Spids, Mellem- og Bagskinneben og ofte en Del af Mellem- og Bagfødder sorte; sjældent breder den sorte Farve sig stærkere, saa at endog alle Ben med Undtagelse af Laarroden bliver sorte. Hovedet smallere end Pronotum. Dette lidt ($) eller noget (9) bredere end langt, Forhjørnerne meget bredt afrundede, Baghjørnerne smallere afrundede. Vingedækkerne over Skuldrene ikke eller næppe bredere end Pronotum, kraftigt noprede. Længde 10—13,5 mm. Hos var. rufipes Hbst. (dispar Fabr.) er Vingedæk- Nkerner sorte hosvarscapulårrs Redtb sorte medten rødgul Længdeplet indenfor Skulderbulen. gg: Følehornene c.”/, Gang saa lange som Kroppen; 3. Led næsten dobbelt saa langt som 2. 2: Følehornene lidt over halvt saa lange som Kroppen; 3. Led c. 1%/> Gang saa langt som 2. Arten adskiller sig fra store, lysbenede Eksemplarer af C. quadripunctata med ensfarvet Pronotum ved, at Vingedækkerne er længere, grovere noprede, længere be- haarede og over Skuldrene ikke eller næppe bredere end Pronotum, at Følehornene er længere, og at Hofterne altid er rødgule. Fra store, lyse Eksemplarer af C. rufa adskiller Arten sig ved, at Vingedækkerne over Skuldrene ikke ellertnæppe er "bredere "end "Pronotum "samt sved "stærkere afrundede Baghjørner paa Pronotum og mørkere Bagben. Almindelig. 6. Gruppe. Mellemstore Arter (6—11 mm). Hoved, Prono- tum og Benene rødgule, med eller uden sort Teg- ning. Vingedækkerne rødgule eller gule, kun hos C. rufa vår. darwiniana sorte eller brune, deres 32 Behaaring enkel, idet Haarene ikke tydeligt lader sig adskille i lange og korte, og mere eller mindre tæt, saa at Vingedækkerne bliver mere eller mindre matte. Forkloen paa alle Fødder med en kraftig Rodtand. 10. C. quadripunctåta Miller (assimilis Payk.). Gennemsnitlig større end Gruppens følgende Arter. For- hovedet rødgult, Baghovedet som Regel sort; Pronotum rødgult, ofte med en større eller mindre, sort Midtplet; Scutellum sort; Vingedækkerne rødgule. Undersiden sort, Bugens Sider og Spids rødgule. Følehornene sorte, 1. og 2. Led helt eller delvis rødgule. Benene sorte, Forlaarene mod Roden og Forskinnebenene mod Spidsen rødgule, undertiden ogsaa Mellem- og Baglaar og -skinneben lyse, Hofterne altid helt eller delvis sorte. Pronotum kun lidt bredere end langt, Siderne noget rundede, Forhjørnerne bredt, Baghjørnerne smallere afrundede. Vingedækkerne over Skuldrene tydeligt bredere end Pronotum, noprede, med tæt, fin, kort, nedliggende, gullig Behaaring. Længde 9—11 mm. 3: Følehornene c. ”/3 Gang saa lange som Kroppen, 3. Led c. 1”/x "(Gang saa langt som 2. Led. 5-0 Ydersiden med en kort, fordybet, glat Længdelinie (der mangler hos C. rufa 3). 2: Følehornene c. halvt saa lange som Kroppen, 3. Feder Mængere end2 ked! Normalt farvede Eksemplarer af denne Art er, særlig ved de mørktfarvede Ben, lette at kende. Den mørke Farve kan imidlertid undertiden være saa stærkt indskrænket, at Arten kan være vanskelig at adskille dels fra C. livida (se herom ovenfor) dels fra C. rufa. Fra sidstnævnte Art vil den dog kunne kendes ved, at Pronotum bagtil er mere tilsmalnet, dets Baghjørner mere afrundede, og dets Siderande bredere længdefordybede, samt ved at Vinge- dækkerne er forholdsvis lidt kortere og bredere og deres 33 Behaaring lidt tættere, kortere, mere nedliggende og mere gullig. Hidtil kun fundet paa Bornholm, paa Stranden ved Hammeren samt ved Rø. Juni. 11. C. rufa L. Rødgul eller lergul, Bagbryst og Bug delvis mørke, Følehornene mod Spidsen og Fødderne helt eller delvis mørke. Pronotum hos gg kun meget lidt, hos 2 betydeligt bredere end langt, Siderne kun svagt rundede, i Midten efte næsten rette, Forhjørnerne temmelig bredt afrundede, Baghjørnerne tydeligt, stumpvinklet afsatte. Vingedækkerne lange, noprede, over Skuldrene hos &$ kun lidt, hos 2 noget bredere end Pronotum, Behaaringen graalig, ikke helt nedliggende. Længde 7—11 mm. gå: Følehornene c.”/4 Gang saa lange som Kroppen, 3. Led c. 1'/> Gang saa langt som 2. 2: Følehornene rigeligt halvt saa lange som Kroppen, 3nEedtkun lidt"(cs/6) længere end 2. Årten er stærkt varierende især i Farven. Hos ab. lituråta Fall., der forbindes med Hovedformen ved jævne Overgange, har Hovedet en større eller mindre sort Plet paa hver Side bag Øjnene”) og 2 smaa sorte Pletter mellem Øjnene og Pronotum (Fig. 10,2) en stor sort Midtplet, hvis forreste Del ofte er M-formet, og som har en eller 2 lyse Midtpletter; endvidere er da Benene hyppigst delvis mørke. Hos ab. darwiniåna Sharp er yderligere Scu- tellum og Vingedækkerne helt eller delvis sorte eller brune og forholdsvis lidt kortere end hos Hovedformen. Temmelig almindelig. Ab. darwiniana er vistnok kun fundet i Jylland ved Esbjerg og paa Fanø (dels paa Gran, dels paa Stranden under Tang) og i Plantagerne særlig ved Stendalsgaard og øde sæd: samt ved Voergaard i Vendsyssel. 12. C. pållida Goeze (bicolor Panz.). Denne Art staar den forrige Arts Hovedform overordentlig nær, men ad- 1) Derimød er Baghovedet næsten aldrig — saaledes som normalt hos C. quadripunctata — ensfarvet sort helt frem til Øjnenes Forrand. Victor Hansen: Blødvinger, Klannere m.m. 5 34 skiller sig ved betydeligt ringere Størrelse og ved, at Undersiden, bortset fra Bugens Rande, er overvejende sort. Oversiden rødgul eller lergul, Baghovedet ofte delvis mørkt, Følehornene mod Spidsen mørke, Bagbenenes og undertiden ogsaa Mellembenenes Knæ samt delvis Fød- derne oftest mørke; kun meget sjældent breder den mørke Farve sig stærkere paa Benene. Vingedækkerne kun lidt bredere end Pronotum. Længde 6,5—8 mm. g: Følehornene ec. ”/4 Gang saa lange som Kroppen, 3. Led omtrent 1”/3 Gang saa langt som 2. Led. 4.—10. Led hvert paa Ydersiden med en kort, fordybet, glat Længde- linie (der mangler hos C. rufa 3). 0: Følehornene rigeligt halvt saa lange som Kroppen, 3. Led omtrent 1'/> Gang saa langt som 2. Udbredt, men ikke almindelig. 13. C. figuråta Mannh. Rødgul eller lergul, Bag- hovedet oftest sort paa Siderne; Pronotum som Regel med en sort Midtplet af Form omtrent som hos C. rufa ab. liturata; Scutellum sort. Undersiden overvejende sort. Følehornene sorte med rødlig Rod; Benene rødgule, Laa- rene undtagen Spidspartiet mørke; undertiden breder den mørke Farve sig stærkere, dog at Laarspidserne vistnok altid forbliver lyse. Pronotum lidt bredere end langt, fremefter ofte svagt tilsmalnet, Siderne svagt rundede, Baghjørnerne oftest meget tydeligt, lidt stumpvinklet af- satte. Vingedækkerne omtrent som hos den foregaaende. Længde 6—8 mm. åg: Følehornene omtrent ”/4 Gang saa lange som Krop- pen, 3. Led c. 1'/> Gang saa langt som 2. Led. Leddene uden tydelige Længdelinier. 2: Følehornene rigeligt "/>2 Gang saa lange som Kroppen, 3. Led kun lidt (c. ”/5) længere end 2. Hos ab. scåtica Sharp er hele Baghovedet frem til Øjnenes Forrand sort, Pronotum mørkebrunt, med smalt lysere Rande og stor, men udvisket sort Midtplet og Laarene, undtagen Spidspartiet, samt Skinnebenene I5 mod Spidsen sorte. Hos ab. luteåta Schilsky er Pronotum omtrent ensfarvet lyst og ogsaa Benenes mørke Farve næsten helt forsvundet. Begge Former forbindes med Hovedformen ved jævne Overgange. Adskilt fra C. rufa ved betydeligt ringere Størrelse og lidt slankere Form, fra C.pallida ved Benenes afvigende Farve — idet Bagknæene altid er lyse, hos C. pallida oftest mørke — og fra dem begge ved forholdsvis lidt mindre Pronotum, sort Scutellum — medens dette hos de 2 andre Arter næsten altid er lyst — og ganske lidt tyndere Ben. Temmelig almindelig. Af ab. scotica foreligger Eksem- plarer fra Tisvilde Hegn, Funder og Bornholm. 7. Gruppe. Oversiden gul, Baghovedet og en ret tydeligt afgrænset Midtplet paa Pronotum sorte. Vinge- dækkerne med spredt, noget opstaaende Behaaring, bestaaende dels af meget korte, dels af ret lange Haar. Forkloen paa alle Fødder med en kraftig Rodtand. Længde 6—8 mm. 14. C.haemorrhoidålis Fabr. Oversiden gul, Bag- hovedet sort; Pronotum med en sort, ret skarpt afgrænset Midtplet, der er bredest bagtil og indsnævret i Midten og næsten naar helt til For- og Bagrand (Fig. 10,3); Scutellum sort. Undersiden overvejende sort, Bugens Sider og Spids og Bugleddenes Rande lyse. Følehornene gule, mørkere mod Spidsen; Benene gule, Baglaarene oftest, undertiden ogsaa Bagskinnebenene, mod Spidsen mørke. Hovedet bag- til noget tilsmalnet. Følehornenes 3. Led kun lidt længere end 2. Pronotum lidt ($) eller noget (9) bredere end langt, Siderne kun svagt rundede, Forhjørnerne afrundede, Bag- hjørnerne i Reglen tydeligt, lidt stumpvinklet afsatte. 3% 36 Vingedækkerne over Skuldrene lidt bredere end Pronotum, knapt saa kraftigt noprede som hos Arterne i forrige Gruppe. Benene tynde, Mellem- og Bagskinnebenene kun meget svagt indadkrummede, ikke saa stærkt som hos Arterne i forrige Gruppe. Længde 6—8 mm. g: Følehornene c.”/s Gang saa lange som Kroppen. 2: Følehornene c. halvt saa lange som Kroppen. Udbredt, men temmelig sjælden; hyppigst i vore syd- lige Egne. Bornholm. 8. Gruppe. Smaa Arter (56—7 mm). Vingedækkerne sorte, kraftigt noprede, med ret spredt, noget opstaaende, enkel Behaaring. Forkloen paa alle Fødder med en Rodtand. 15. C. fulvicéllis Fabr. Baghovedet sort, Forhovedet rødgult. Pronotum rødgult, ofte med mørk, mere eller mindre udvisket Midtplet. Scutellum og Vingedækkerne sorte. Undersiden overvejende sort, Bugens Sider og Spids og Bugleddenes Rande lyse. Følehornene sorte med lys Rod. Benene rødgule, Fødderne oftest mørkere. Pronotum med ret svagt rundede Sider, bredt afrundede Forhjørner og oftest tydeligt afsatte, lidt stumpvinklede Baghjørner. Vingedækkerne over Skuldrene kun ganske lidt bredere end Pronotum. Længde 5—7 mm. &: Følehornene omtrent ”/é Gang saa lange som Kroppen, 3. Led mindst ”/s længere end 2. Kroppen slank, Pronotum kun noget bredere end langt. 2: Følehornene rigeligt halvt saa lange som Kroppen, 3. Led c. ”/» Gang længere end 2. Kroppen meget bredere, Pronotum meget bredere end langt. Hos ab. flavilåbris Fall. er Pronotum overvejende sort og Laarene mod Roden mørke. Udbredt, men ikke almindelig. 37 16. C. bicolor Hbst. (thoråcica Oliv.). Kroppen hos begge Køn ret slank. Baghovedet sort, Forhovedet rød- gult. Pronotum og Scutellum rødgule. Vingedækkerne sorte, meget sjældent (ab. suturålis Schilsky) med en rød- gul Længdestribe nær Sømmen. Undersiden overvejende rødgul, Brystet undertiden mørkere. Følehorn og Ben rødgule, de første mørke mod Spidsen. Pronotum noget bredere end langt. Forhjørnerne meget stærkt afrundede, Baghjørnerne tydeligt, lidt stumpvinklet afsatte. Vinge- dækkerne over Skuldrene ikke eller næppe bredere end Pronotum. Længde 5—7 mm. gg: Følehornene omtrent ”/4 Gang saa lange som Kroppen, 3. Led c. ”/3 længere end 2. 2: Følehornene lidt over halvt saa lange som Krop- pens eedscE pEGanstlængererkende2: Almindelig. 17. C. palud&sa Fall. Vor mindste og mørkest far- vede Cantharis-Art. Sort, Følehornenes og Skinnebenenes Rod, undertiden ogsaa de sidstes Spids, rødgule. Prono- tums Sider smalt, ofte noget utydeligt, rødgule. Pronotum noget (3) eller betydeligt (9) bredere end langt, Forhjør- nerne temmelig bredt, Baghjørnerne meget smalt afrundede. Vingedækkerne over Skuldrene ikke eller næppe bredere end Pronotum. Længde 5—6 mm. gg: Følehornene c. ”/, Gang saa lange som Kroppen, 3. Led rigeligt "/>2 Gang længere end 2. Forkloen paa For- og Mellemfødderne med tydelig, paa Bagfødderne med kun meget svag Rodtand. 2: Følehornene rigeligt "/» Gang saa lange som Krop- pen, 3. Led c.”/4 længere end 2. Forkloen paa alle Fødder udvidet ved Roden, men ikke tydelig tandformet. Kroppen kun lidt mindre slank end hos å. Udbredt, men ikke almindelig; foretrækker vistnok Skovmoser. 38 3. Podistra Motsch. (Absidia Muls.) Hovedet bagtil tilsmalnet, uden Længdeknude mellem Følehornene, Øjnene stærkt fremspringende. Kindbakkerne utandede. Pronotum meget smallere end Vingedækkerne over Skuldrene, Siderne ikke eller kun svagt rundede, Baghjørnerne tydeligt af- satte, Bagranden ikke indbuet. Vingedækkerne med lang, opstaaende Behaaring. Skinnebenenes Ende- spore kortere end hos Cantharis. Forkloen paa For- og Mellemfødderne med en lille, smal Rodtand. 1. P. rufoteståcea Letz. Rødgul, Fødderne oftest mørkere, Følehornene mod Spidsen ofte noget mørkere. Pronotum oftest lidt tilsmalnet fremefter, Siderne næsten rette, Forhjørnerne smalt afrun- dede, Baghjørnerne omtrent ret- vinklede, oftest tydeligt udstaa- ende. Vingedækkerne parallel- sidede, noprede, Benene slanke og tynde. Længde 7—9 mm. gg: Følehornene c. ”/s eller "| Gang saa lange som Kroppen, 3. Led c. ”/3 længere end 2. Kæbe- palpernes Endeled længere end hos 2. Hovedet stærkt indsnøret bagtil, over Øjnene meget bre- dere end Pronotum fortil, Pro- notum c.saa langt som bredt (Fig. 12). Parringsorganet, se Fig. 13,2. Q: Følehornene c. ”/3 Gang FE IS Hoved fe Prehn od lange som Kroppen, 3. Led tum af Podistra rufoteste- CC. /5 længere end 2. Hovedet cea F. meget svagere tilsmalnet bagtil, 39 over Øjnene rigeligt saa bredt som Pronotum fortil. Pro- notum lidt bredere end langt. Sjælden, hidtil kun fundet i Jylland. Silkeborg, Grejs- dal, Rugballegaard Skov, Haderslev (Ulfslyst og Christians- dal), Aabenraa Sønder- skov, Jørgensgaard Skov. ) Den træffes i Juni og Begyndelsen af Juli paa VÆ Skovenge ved Ketsning, . ogsaa undertiden ved ( Bankning af Eg. IPS prosa Payk Ligner den foregaaende meget stærkt, men ad- ) skiller sig fra den ved, Fig. 13. Hannens Parringsorgan af at Farven er mere graa- Podistra pilosa (1) og rufotestacea (2). gul eller brungul, Vinge- dækkerne ofte delvis mørkere bagtil, Øjnene (hos begge Køn) forholdsvis lidt mindre og lidt stærkere hvælvede og Pronotums Baghjørner oftest lidt mere afrundede og ikke fremstaaende. Endvidere viser Hannens Parrings- organ en afgørende Forskel (Fig. 13, 1), idet Sidefligen er meget kortere og mod Spidsen mere krummet. Denne Art er bl. a. fundet i Sverige, undertiden i Sel- skab med den foregaaende, men dog ikke saa sydligt som denne, og det er ikke udelukket, at den ogsaa kunde træffes hos os.] 1 Å 4. Rhagonycha Eschsch. Hovedet ofte tilsmalnet bagtil, uden Længde- knude mellem Følehornene, Kindbakkerne utandede. Pronotums Bagrand ikke indbuet i hele sin Ud- strækning, Baghjørnerne tydeligt afsatte, Siderne kun svagt rundede. Vingedækkerne ofte med An- tydning af Længderibber, deres Behaaring ret kort. Benene tynde. Skinnebenenes Endespore kort, alle Kløer i yderste Halvdel med en spids Tand, Levevis som Cantharis. 40 Oversigt over Arterne. 1. Vingedækkerne rødgule eller gule............ 2. Vingedækkernetnsort see SE ES KOS ERER NED] 0). BEN SET OMU MLS ORE ENE FEER Pe REE ADS R ENE SNMASE 5. lign&sa. Pronotum. helt eller delvis lyst .............. 3. 3... Pronotum ensfarvet rødgult........ SÆR ge 4. i Pronotum. langs Midten sort................. Sl 4 Hovedet røde Ul ES, 2 SEK des SER I. re SERENE 1. faålva. Hovedet SOLE ses VRE SET ek AT oa EEK SAR NNRERSR 2. lutea. 5. Laarene ensfarvet gule. Pronotums sorte Midt- parti naar helt frem til Forranden .. 3: teståcea. Laarene delvis mørke. Pronotums sorte Midt- parti naar ikke helt frem til Forranden . 4. limbåta. 6. Større, 6—7 mm. Følehornenes Rodled brun- lige erssort sn SE era Se SE 6. elongåta. Mindre, 4,5—5,5 mm. Følehornenes Rodled [SAD I ERE JE RE LEARN TR SSNRESOT ANS SE ERE ENS KE Se T. åtra. 1. Rh. fålva Scop. (Fig. 14). Rødgul, Vingedækkernes Spids sort, -Følehornene sorte med rødgul Rod, Fødderne mørke, Undersiden ofte delvis mørk. 3. Følehornsled c. "/2 Gang længere end 2. Pronotum c. saa langt som bredt, fremefter betydeligt tilsmalnet, Siderne næsten rette, For- hjørnerne afrundede, Baghjørnerne omtrent retvinklede. Vingedækkerne bredest bag Midten, nopret-punkterede, med noget opstaaende Behaaring. Længde 7—10 mm. Øg: Øjnene stærkt hvælvede; Hovedet over Øjnene kun meget lidt smallere end Pronotums Bredde bagtil. Følehornene c. ”/4 Gang saa lange som Kroppen. 2: Øjnene svagere hvælvede; Hovedet over Øjnene betydeligt smallere end Pronotums Bredde bagtil. Føle- hornene ec. ”/3 Gang' saa lange som Kroppen. Almindelig paa Blomster ved Midsommertid. 2. Rh. luåtea Muller (fuscicérnis Oliv.) Hovedet sort, Pronotum lyst rødgult. Vingedækkerne og som Regel ogsaa Scutellum lysegule, de førstes Spids mørk. Under- siden overvejende sort. Følehorn og Ben gullige, de første mod Spidsen mørkére. 3. Følehornsled c.”/2 Gang 41 længere end 2. Pronotum lidt bredere end langt, frem- efter lidt tilsmalnet, Forhjørnerne afrundede, Baghjør- nerne stumpvinklede. Vingedækkerne nopret-punkterede. med noget opstaaende Behaaring. Længde 6—9 mm. SØ nens stærkere hvælvede end hos 2. Prono- tum lidt mindre bredt end hos 9%. Vingedækkerne næ- sten parailelsidede. Følehor- nene c.f'/7 Gang saa lange som Kroppen. 2: Vingedækkerne tyde- ligt udvidede bagtil. Følehor- nene c. ”/3 Gang saa lange som Kroppen. Udbredt, men ikke al- mindelig ; hyppigst i vore sydlige Egne. Juni, Juli. 5gr Nee SÅ TENOS EL ER Hovedet sort, fortil ofte ly- sere. Pronotum sort med bredt rødgule Sider. Scutel- lum sort, Vingedækker, Ben og Følehorn gule, de sidste mørkere mod Spidsen. Un- dersiden sort, Bugens Spids oftest lysere. Følehornenes Er NE 3. Led kun meget lidt læn- x 5. gere end 2. Pronotum kun lidt bredere end langt, fremefter meget svagt tilsmalnet, Siderne næsten rette, Baghjørnerne omtrent retvinklede. Vingedækkerne nopret-punkterede, Behaaringen noget op- staaende. Længde 4—6 mm. gg: Øjnene stærkere hvælvede end hos 9. Følehornene kun lidt kortere end Kroppen. Næstsidste Bugleds Bag- rand bredt indskaaret.. x 42 2: Følehornene noget kortere. Sidste» Bugleds Bag- rand paa hver Side med en tydelig Indbugtning. Almindelig. 4. Rh.limbåta Thoms. Adskilt fra den foregaaende ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved, at Følehornene er mørkere, at Hovedet altid er helt sort og at Bugspidsen ikke er lys, samt ved andre sekundære Kønskarakterer. Længde 4—6 mm. gå: Øjnene stærkere hvælvede end hos 9%. Følehornene kun lidt kortere end Kroppen. Næstsidste Bugled med bredt indskaaret Bagrand og lige foran Indskæringen med en ret dyb Tværfure. 2: Følehornene noget kortere. Sidste Bugleds Bag- rand i Midten med en tydelig Indbugtning. Udbredt, men sjældnere end den foregaaende. 5. Rh.lignésa Muller (pållida Fabr.). Kroppén meget langstrakt. Sort, Vingedækkerne, Følehornenes Rod og Benene lysegule, de første undertiden med mørkere Spids. Pronotum c. saa langt som bredt, Forhjørnerne bredt af- rundede, Baghjørnerne omtrent retvinklede. Vingedæk- kerne lange, nopret-punkterede, med tynd, noget opstaa- ende Behaaring. Længde 6—8 mm. å: Øjnene meget større og stærkere hvælvede end hos 9%. Hovedet over Øjnene meget bredere end Pronotum. Følehornene kun lidt kortere end Kroppen, 3. Led c. dob- belt saa langt som 2. 2: Hovedet over Øjnene c. saa bredt som Pronotum. Følehornene kortere end hos F, 3. Led c.”/> Gang læn- verehende2se Almindelig. 6. Rh. elongåta Fall. Sort, Skinneben og Fødder undertiden ogsaa Laarene noget lysere, Følehornene sorte 43 eller brune, ofte med lidt lysere Rod. Pronotum hos & næppe, hos 2 ganske lidt bredere end langt, Siderne kun svagt rundede, Baghjørnerne omtrent retvinklede. Vinge- dækkerne nopret-punkterede, Behaaringen noget opstaa- ende. Længde 6—7 mm. åg: Øjnene større og stærkere hvælvede end hos 92. Hovedet over Øjnene lidt bredere end Pronotum. Føle- hornene lidt kortere end Kroppen, 3. Led c. ”/> Gang længere end 2. 2: Hovedet over Øjnene lidt smallere end Pronotum. Følehornene noget kortere, 3. Led c., ”/3 længere end 2. Sjælden; paa Fyr, især i Juni. Tisvilde Hegn, Horn- bæk Plantage; Vester Palsgaard Plantage. T. Rh. åtra L. Adskilt fra den foregaaende Art ved, at Størrelsen er ringere, at Følehornenes Rod er meget lysere, at Benene er bleggule, oftest med noget mørkere Laar, og at Pronotums Sider oftest er lidt stærkere rundede, jfr. endvidere nedenfor om $ og 9%. Længde 4,5—5,5 mm. åg: Øjnene større og mere hvælvede end hos 9; Hovedet over Øjnene c. saa bredt som Pronotum. Føle- hornene noget kortere end Kroppen. 3. Led c. ”/3 længere end 2. Pronotum lidt bredere end langt. 2: Hovedet over Øjnene lidt smallere end Pronotum. Følehornene kortere, 3. Led kun ganske lidt længere end 2. Pronotum betydeligt bredere end langt. Udbredt, men temmelig sjælden; paa Gran, især i Juni. 5" Silis" Lar Hovedet meget kort, uden Længdeknude mel- lem Følehornene. Kindbakkerne paa Indersiden med en lille Tand. Pronotums Bagrand ikke ind- 44 buet i hele sin Udstrækning (men ofte i Midten), Baghjørnerne tydeligt afsatte, Sideranden bagtil hos & med et dybt Indsnit. Følehornenes 2. Led meget kort, ikke længere end bredt. Skinnebenenes Endespore kort og utydelig, Bagkloen paa alle Fødder simpel. 1. S. ruficéllis Fabr. (Fig. 15). Sort. Pronotum rødt, Forbryst og Bugen rødlige, Benene ofte delvis eller næsten helt rødlige. Pronotum bredere end langt, i Midten og bagtil groft rynket-punkteret. For- hjørnerne Safrundede, Baghjørnerne retvink- lede eller endog spids- vinklet fremtrædende. Vingedækkerne nopret- punkterede, med fin, næsten nedliggende Be- haaring, Længde 6— 7,5 mm. &: Følehornene lidt kortere end Kroppen, kraftige, svagt savtak- kede. Pronotums Sider bagtil med et dybt Ind- snit. Forkloen paa For- og Mellemfødderne med en meget bred, paa Bag- fødderne med en svag Rodtand. - 2: Følehornene kor- | ; tere og slankere. Prono- Fig. M5NSilis muficollist SIDSE 7: tums Sider uden dybt 45 Indsnit. Forkloen paa alle Fødder ved Roden udvidet, men ikke tydeligt tandformet. I Moser; udbredt, men sjælden. Lersøen, Brede, Strand- møllen, Lyngby Mose, Søborg Mose; Odense Aa, Munke Mose, Faaborg; Horsens, Vejle, Haderslev Dam og Fjord. 2. Underfamilie Malthininae. Kæbepalpernes Endeled ovalt, noget tilspidset (Fig. 7,c). Vingedækkerne hos de danske Slægter forkortede, saa at Flyvevingerne bagtil rager ud over dem. Arterne træffes mest paa Træer og Buske. Oversigt over Slægterne. 1. Følehornene indleddede et Stykke fra Øjnenes Inderrand (Fig. 16,b). Kindbakkernes Inder- side med en lang spids Tand..... 1. Malthinus. Følehornene indleddede ganske tæt ved Øjnenes Inderrand (Fig. 16,a). Kindbakkernes Inder- side ofte forsynet med smaa spidse Tænder, men uden lang spids Tand....... 2. Malthådes. 2 PA Fig. 16. Hoved af Malthodes marginatus & (a) og Malthinus flaveolus $ (b). 1. Malthinus Latr. Hovedet stort, bag de stærkt hvælvede, frem- springende Øjne mere eller mindre stærkt, hals- 46 formet indsnøret. Kindbakkernes Inderside med en lang, spids Tand. Følehornene tynde, indleddede c. saa langt fra Øjets Inderrand, som 1. Led ved Roden er bredt. Pronotum som Regel med stumpe Forhjørner og spidsvinklede Baghjørner. Vingedæk- kerne lidt forkortede, mere eller mindre parallel- sidede, med ofte rækkevis ordnet Punktur. Be- nene tynde, Skinnebenenes Endesporer korte og fine, ofte meget utydelige, Forskinnebenenes dog undertiden ret lang; 1. Fodled langt, oftest kun lidt kortere end de øvrige Led tilsammen, Kløerne ofte med en lille Rodtand. Hannen udmærker sig ved bagtil stærkere ind- snøret Hoved, større Øjne, længere Følehorn samt ved, at næstsidste Bugleds Bagrand har et bredt, meget dybt (hos 2 et mindre, trekantet) Udsnit, og at sidste Bugled er stort, hvælvet og stærkt kiti- niseret. Oversigt over Arterne. 1.… Vingedækkerne ensfarvet sorte....... 4. frontålis. Vingedækkerne med gul Spidsplet ........... 2. 2. 3. Følehornsled ikke tydeligt længere end 2. Vingedækkerne fortil med regelmæssige Punkt- Tækker sas SEE SVEA NT ar DD FEER EN SEERNES ; 3. Følehornsled betydelig længere end 2...... 4. 3. Forskinnebenenes Endespore naar lidt forbi 1. Fodleds inderste Tredjedel. 2. Følehornsled ikketlængere ends re RE NE Eg 1. faciålis. (Forskinnebenenes Endespore naar ikke frem til en Tredjedel af 1. Fodled. 2. Følehornsled betydellstilængereten des seeeesre balteåtus.) 4... Vingedækkernes Farve graagul. Scutellum gult 2. flavéolus. Vingedækkernes Grundfarve sort. Scutellum sortrellerts onto une es FEER: 3. biguttulus. 47 1. M. faciålis Thoms. Gul, Baghovedet sort, paa Pronotum en Midtplet fortil ($) eller et I ængdemidtbaand (9) sort eller brunligt, Scutellum samt Vingedækkerne om- kring Scutellum, foran den gule Spidsplet og ofte tillige langs Sømmen mørke. Følehornene mørke, hos $ oftest kun 1. Led, hos 2 oftest de 3 første Led gule. Pronotum noget bredere end langt, bredest i eller lidt bag Midten, fortil betydelig stærkere tilsmalnet end bagtil. Vingedæk- kerne med kraftige, regelmæssige, bagtil forsvindende Punktrækker. Længde 3—4,5 mm. åg: Issen blank, kun spredt punkteret. Bagskinnebenene paa Indersiden udvidede i yderste Tredjedel. 2: Issen tæt rynket-punkteret. Sjælden. Klinteskoven paa Møen; Flattehave og Brun- tofte Skove paa Falster; Hald, Vejlbo Birke ved Silkeborg (i stort Antal paa Birk, ””/7—9/7), Jels Skov. [M. balteåtus Suffr. (fasciåtus Thoms.). Adskilt fra den foregaaende Art ved de i Oversigten angivne Kende- tegn samt ved noget mørkere Farve. Hos 9 er Hovedets mørke Farve mere udbredt, hos $ er Pronotum forsynet med et gennemgaaende, mørkt Længdebaand og de 2 første Følehornsled lyse. Længde 3—4 mm. gg: Bagskinnebenene paa Indersiden i mere end den yderste Tredjedel med en Udvidelse, der fortil ender i et buleformet Fremspring. Pronotum næppe (hos 29 noget) bredere end langt. Denne Art, der bl.a. er fundet paa Gotland og Øland, kunde muligvis ogsaa findes hos os, snarest maaske paa Bornholm.] 2. M. flavéolus Payk. (Fig. 17). Gul, Baghovedet sort, Pronotum med 2 mørke Længdepletter, der ofte er reduceret stærkt; Vingedækkerne graagule, omkring det gule Scutellum og foran den gule Spidsplet, ofte ogsaa langs Sømmen mørkere; Følehornene sorte med gul Rod. Pronotum kun meget lidt bredere end langt, med ret svagt rundede Sider. Vingedækkerne med antydede Længdestriber og i disse ret utydeligt punkterede. Længde 5—6,5 mm. 48 "&: Issen blankere og mere spredt punkteret end hos 2. Baghovedets Sider lysere end hos 9. Pronotums mørke Pletter mindre og svagere. Almindelig. 3. M. biguttulus Payk. Sort, Pronotums For- og Bagrand smalt lysere, Vingedækkerne med svovl- gul Spidsplet, Følehorne- nes Rod lysere; Benene rødgule, Skinneben og Fød- der helt eller delvis mør- kere; Undersiden ofte del- vis lysere, Pronotum hos å noget, hos 2 betydeligt bredere end langt, med noget rundede Sider. Vin- gedækkerne med antydede " Længderibber og Længde- striber, i de sidste punk- terede. Længde 4,5—6 mm. å: Hovedet fortil ly- sere end hos %, bagtil meget stærkere indsnøret, Øjnene større og stærkere hvælvede. | Udbredt, men ikke al- mindelig; maaske hyppigst Fig. 17. Malthinus flaveolus $. X 8. i vore sydlige Egne. 4. M. frontålis Marsh. Sort, Følehornenes Rod og Benene brungule, Skinneben og Fødder oftest noget mørkere; Undersiden ofte delvis lysere. Pronotum betyde- ligt bredere end langt, Siderne ret svagt rundede. Vinge- 49 dækkerne svagt punkterede, med svagt antydede Længde- striber og Længderibber. Længde 3,5—4,5 mm. åg: Hovedet fortil lysere end hos 9, bagtil lidt stær- kere tilsmalnet. Udbredt, men ikke almindelig. 2. Malthødes Kiesw. Adskilt fra den forrige Slægt ved, at Følehor- nene er indleddede ganske tæt ved Øjets Inder- rand (Fig. 16, a), og at Kindbakkernes Inderside ikke har nogen lang, spids Tand. Hannen hertlemkendets rat Hunnenvedka Hovedet bagtil er stærkere tilsmalnet, Øjnene større og stærkere hvælvede, Følehornene betyde- ligt længere og Kroppen oftest slankere. Malthodes-Arterne er for Hannernes Vedkom- mende lette at bestemme ved Hjælp af de sidste Bagkropsled, der hos de forskellige Arter er for- mede paa forskellig, ofte højst karakteristisk Maade. For af 'lefte Undersøgelsen "bør man ved Præ- paration af Hannerne afskære den yderste Del af Bagkroppen og opklæbe den paa et Stykke Karton, der anbringes paa Naalen under Dyret. Malthodes- Arternes Hunner ligner derimod hinanden stærkt og er- for flere Arters Vedkommende umulige at bestemme. Af de danske Arter er det dog kun M. mysticus, guttifer og flavoguttatus som ikke lader sig skelne sikkert fra hinanden, medens de øvrige Årter vil kunne bestemmes ved Hjælp af den nedenstaaende Oversigt. Victor Hansen: Blødvinger, Klannere m.m. 4 50 Malthodes-Arterne træffes hyppigst i Juni og Juli og faas bedst ved Bankning af Træer og Buske eller ved Ketsning i Vegetationen under disse. Flere Arter synes at foretrække halvskygget, lidt fugtig Bund. Hannerne forekommer ofte langt mindre talrigt end Hunnerne og er for nogle Årters Vedkommende endog særdeles sjældne. Derimod træffes Hunnerne ofte i stort Antal. Indsamlingen bør foretages paa den Maade, at man i særskilte Glas isolerer Fangsten fra hver Lokalitet, og at man, naar man paa en Lokalitet har faaet Hunner af en Malthodes-Art, fortsætter med grundig Bankning og Kets- ning, indtil man faar Eksemplarer af Hannen, der ved nogen Øvelse med blotte Øjne kan kendes paa de meget lange Følehorn. Da Arterne ofte forekommer pletvis, vil man paa denne Maade faa en god Hjælp til Bestemmelse af Hunnerne. Hvis det ikke lykkes at finde Hanner, maa man prøve Indsamling paa den paagældende Lokalitet paa en anden Tid, idet Hannerne af flere Arter synes at have en adskillig kortere Levetid end Hunnerne. Oversigt over Hannerne. 1... 3. Følehornsled væsentlig længere end 2. Næst- sidste Bugled ikke stærkt forlænget bagud. Større”Arter; 3-—5,957 MM I. AN ARTE RER RER 2 3. Følehøornsled næppe længere end 2.; i mod- sat Fald (spathifer) er næstsidste Bugled paa hver Side stærkt forlænget bagud (Fig. 31). Mindre PATTER ILSE SIS mm 11. 2. Tredjesidste Rygled simpelt (Fig. 18—20 og REEL: JEG ASE EN SKER SEER TEE sl ne 0 > 3. Tredjesidste Rygled paa hver Side med en Torn | eller Forlængelse (Fig. 21—22 og 25—27). Te 3. Sidste Bugled bestaaende af 2 fuldstændig ad- skilte, aflange, rundet-tilspidsede Plader. Sidste Rygled simpelt og ret lille (Fig. 23).. 6. minimus. Sidste Bugled anderledes formet (Fig. 18—20 OP PAVEN SN SES SUNESEN ENE SSD RKRERERSRRDEER 4. 4. Sidste Bugled bestaaende af 2 lange, krumme Grene, der er adskilte et Stykke fra hinanden, men i lidt over inderste Halvdel forbundne 10. 51 ved en gennemsigtig Hud. Sidste Rygled ret stort, fladtrykt, bredere mod Spidsen; næst- sidste Rygleds Bagrand ragende ud over sidste RyeledskRo di (ie 2 O) ere SR Se dte ker Sidste Bugled anderledes formet (Fig. 18,19og 24) 5. Sidste Rygled ret stort, forlænget, fladtrykt, bre- dere mod Spidsen. Sidste Bugled bestaaende af 2, til langt over Midten sammenvoksede Grene, hvis Underrand i yderste Tredjedel har et mere eller mindre stærkt Fremspring (Nr STS se LE ET RRS Sae Bee BER ERE SERENE 2. mysticus. Sidste Rygled lille, simpelt, ikke bredere mod Spidsen. Sidste Bugled uden Fremspring paa Undersiden i yderste Tredjedel (Fig. 18 og 24) 6. Sidste Bugled langt og smalt, bagtil spaltet i 2 sammentrykte, mod Spidsen noget udvidede Spidspartier (Fig. 18)............ 1. marginåtus. Sidste Bugled meget langt og smalt, ikke spaltet bagtil, mod Spidsen svagt tilsmalnet, ikke SAME EN Ed SA) re T. fuscus. Tredjesidste Rygled bagtil paa hver Side for- længet i en lang Lap, der mindst naar til sidste Rygleds Spids, og som bagtil pludseligt er skarpt nedbøjet i en smallere Flig (Fig. 26 og 27). Vingedækkerne uden gul Spidsplet 8. Tredjesidste Rygleds Baghjørner med en torn- formet eller en krummet, smal, mod Spidsen udvidet Forlængelse (Fig. 21,22 og 25). Vinge- dækkernesmedtemksS pis per 9. Tredjesidste Rygled paa hver Side kort foran Nedadbøjningen med en skraat indadrettet, fra Siden oftest synlig Gren (Fig. 26). Føle- MormmenesER od fys ER SETE ASER 8. fibulåtus. Tredjesidste Rygled nærmere ved Roden paa hver Side med en indadrettet, fra Siden ikke synlig Gren (Fig. 27). Følehornene ensfarvet SOREN AARET SEE DE 9. måurus. Tredjesidste Rygleds Baghjørner med en lang, opadkrummet, mod Spidsen udvidet For- længels e= (Er 22) SEERE SE SE FERM 5. dispar. Tredjesidste Rygleds Baghjørner med en torn- formet, mod Spidsen tilsmalnet Forlængelse (ESME OSEZSVE EGEN VAL AR ETERN ES er 10. Næstsidste Rygled med kort lapformet udtrukne Bashjomer (Fre) eee 4. flavoguttåtus. (Næstsidste Rygled simpelt (Fig. 25)...... débilis.) 4% 52 Hannens Bagkropsspids hos Malthodes. (Efter Reitter: Fauna Germanica, III. Bind). Fig. 18. M. marginatus. Fig. 19. M. mysticus. Fig. 20. M. guttifer. j Fig. 21. M. flavoguttatus. Eee eN der Fig. 23. M. minimus. 53 Hannens Bagkropsspids hos Malthodes. (Efter Reitter: Fauna Germanica, III. Bind). Fig. 24. M. fuscus. Fig. 25. M. debilis. Fig. 26. M. fibulatus. Fig. 27. M. maurus. OY NE. Fig. 28. M. brevicollis, Fig. 29. M, crassicornis, 54 Hannens Bagkropsspids hos Malthodes. (Efter Reitter: Fauna Germanica, III. Bind). Fig. 30. M. hexacanthus. Fig. 31. M. spathifer. Fig. 32. M. pumilus. 11. Sidste Rygled med simpel eller lidt indbugtet Bagrand (Fig. 28 og 29)... 3) 15 Se 12. Sidste Rygled delt i 2 lange Grene (Fig. 30—32) 13. 12. Sidste Rygled langt og smalt. Sidste Bugled formet som en tvegrenet Gaffel (Fig. 28) 10. brevicollis. Sidste Rygled kortere og bredere. Sidste Bugled ikke gaffelformet (Fig. 29) .... 11. crassicérnis. 13. Næstsidste Bugled med stærkt forlængede Side- lapper, der naar helt eller næsten helt til- bage til næstsidste Rygleds Spids (Fig. 31) 12. spåthifer. Næstsidste Bugleds Sidelapper korte, i det højeste naaende lidt forbi tredjesidste Ryg- leds Spids (Fig. 30 og 32) 55 (Det i Spidsen gaffeldelte sidste Bugled foran Gaffeldelingen pludseligt udvidet, Gaffelgre- nene bøjede i en næsten ret Vinkel mod det tidvidedenBantit(Erees 0) ere hexacånthus.) Det i Spidsen gaffeldelte sidste Bugled uden pludselig Udvidelse eller vinkelformet Bøj- INSEE S PP) TE SA Eee SSR NER 13. pumilus. Oversigt over Hunnerne. 3. Følehornsled væsentligt længere end 2. Større AKER EESTI KER ERE HE pE SETE SES SER 22 3 Følehornsled næppe længere end 2. Mindre AnterSIPS-E SS TIN rs NE BE Fess NE HARER SeER 8. Vingedækkerne uden gul Spidsplet........... 3. Vingedækkerne med gul Spidsplet ........... 4. Følehornene med rødgul Rod....... 8. fibulåtus. Følehornenes Rod ikke lysere......... 9. måurus. Pronotums Sider kun randede fortil, over For- hjørnerne. Pronotum ofte med rød eller brun- rød Grundfarve, kun noget bredere end langt 5. Pronotums Sider mere eller mindre tydeligt randede. Pronotum oftest med sort Grund- farve og betydeligt bredere end langt ...... 6. Følehornenes Rod og Skinneberiene rødgule. Vingedækkerne oftest brunsorte .... 6. minimus. Følehornenes Rod og oftest Skinnebenene brune. Vingedækkerne brungule eller brungraa 7. fuscus. (og débilis). Følehornene sorte med rødgul Rod, Endeleddet ikke kortere end 4. Led. Skinnebenenes Rod rødgul omtrent til Midten. Pronotum meget blankt og dybt sort, med kun smalt lyse Rande, Siderne smalt, undertiden noget uty- deletrande ders ME SAREEN RE TER 5. dispar. Følehornenes Rod ikke tydeligt lysere, Ende- leddet tydeligt kortere end 4. Led. Skinne- benene som Regel ikke rødgule i inderste Halvdel. Pronotum med kraftigt og bredt LandedeRSIdEr, 4. BESES ARE FA ae PR SAMER GEA DNS ile Pronotums Forhjørner ret tydeligt afsatte. For- og Baghjørnerne oftest med mere eller mindre udbredt rødgul Tegning. Vingedækkerne lyse- graa. Mundskjoldets Forrand forholdsvis kraf- (VA BET DD) (] Haetenet ENE KS RE SPE EDSE F. 1. marginåtus. 56 Pronotums Forhjørner afrundede. Pronotum som Regel i det højeste med smalt lyse Rande. Vingedækkerne mørkere. Mundskjoldets For- fandemindreskraftioteryarke rese 2. mysticus, Ssagmterkerker 4. flavoguttåtus. SEM ene FIE RSS S SN me ER 13. påmilus. Større, BEES: 3 ME 0053 0 SS RENEE 9. dy Vingedækkerne med gul Spidsplet.. 12. spåthifer. Vinsedækkerne uden "gul "Spids plet re 10. 10. (5.—7. Følehornsled c. 4 Gange saa lange som brede. Pronotums Sider i Midten meget utyde- ilgttrande des NSA kt NEN DSE hexacånthus..) 5.—7. Følehornsled ikke over 3 Gange saa lange som brede. Pronotums Sider tydeligt randede 11. 11. Pronotum med kraftigt randede Sider, bagtil tydeligt tilsmalnet. Følehornene kraftige, 3. Led kun lidt længere end bredt. 11. crassicérnis. Pronotum med finere randede Sider, bagtil ikke tilsmalnet. Følehornene tyndere, 3. Led om- trent dobbelt saa langt som bredt. 10. brevicollis. 1. Gruppe. 3. Følehornsled væsentligt længere end 2. Pronotums Sider randede. Vingedækkerne med gul Spidsplet. Længde 3,5—5,5 mm. 1. M. marginåtus Latr. (biguttåtus Panz., Thoms.). (Fig. 33). Hoved og Pronotum sorte, det sidste med rød- gule Rande og som Regel i alle fire Hjørner med en rødgul Plet, der undertiden breder sig saa meget, at Pronotum bliver rødgult med en sort Korsplet. Vinge- dækkerne lysegraa med gul Spidsplet. Følehornene sorte eller sortbrune, Benene brunlige, oftest med lysere Knæ. Pronotums Kanter alle kraftigt randede. Længde 4—5,5 mm. åd: Øjnene meget store og stærkt hvælvede, større end hos nogen af vore andre Arter. Følehornene c. lidt længere end Kroppen. De 3 sidste Rygled simple, det næstsidste over halvt saa bredt som det tredjesidste, det sidste lille, dets Bagrand ikke eller kun svagt indbuet, 57 Næstsidste Bugleds Bagrand med et meget dybt, tre- kantet Indsnit, sidste Bugled bestaaende af 2 lange, smalle, sammenvoksede, i Spidsen dog kort spaltede Grene, som mod Spidsen er langt behaa- rede, noget sammentrykte og noget udvidede og i Spidsen skraat afskaarne (Fig. 18). 2: Følehornene rigeligt "/4 kortere end Kroppen. Mund- skjoldets Forrand groft rynket. Følehornenes Endeled meget kortere end 4. Led. Pronotum c."/4 bredere end langt, bagud kun svagt tilsmalnet, Siderne næsten rette, Forhjørnerne ret tydeligt afsatte, Baghjørnerne ikke fremspringende. Som Følge af Størrelsen, den meget kraftige Randing af Pronotums Sider og Vinge- dækkernes gule Spidsplet vil Hunnen kun kunne forveks- les med Hunnen af M. my- Fig. 33. Malthodes margi- sticus, guttifer og flavoguttatus, : natus 2. X 8. fra hvilke den dog ret let kendes ved de i Oversigten nævnte Skelnemærker, samt ved lidt betydeligere Gennemsnitsstørrelse. Temmelig almindelig. 2. M. mysticus Kiesw. Sort, Vingedækker og Ben ofte brunsorte, Pronotums Rande som Regel smalt gule, Vingedækkerne med gul Spidsplet. Pronotums Kanter alle kraftigt randede. Længde 3,5—5 mm. å: Øjnene ret store og ret stærkt hvælvede. Føle- hornene lidt længere end Kroppen. Tredjesidste Rygled simpelt. Næstsidste Rygled ved Roden kun c.”/3 saa bredt 58 som tredjesidste, bagud tilsmalnet. Sidste Rygled for- længet, bagud betydeligt bredere, Bagranden afstudset, i Midten med en lille Indbugtning. Næstsidste Bugleds Bagrand i Midten meget dybt indskaaret. Sidste Bugled bestaaende af 2, til langt over Midten sammenvoksede, opadbøjede Grene, hvis Underrand i yderste Tredjedel har et mere eller mindre stærkt Fremspring, og som i Spidspartiet er bøjede bagud (Fig. 19). C: Følehornene rigeligt "/+ kortere end Kroppen, deres Endeled betydeligt kortere end 4. Led. Pronotum "/4—!/s bredere end langt, bagud næppe tilsmalnet, Siderne næsten rette, Forhjørnerne mere eller mindre afrundede, Bag- hjørnerne som Regel ikke fremspringende. Som Følge af Størrelsen, den kraftige Randing af Pronotums Sider, den mørke Farve og Vingedækkernes gule Spidsplet vil Hunnerne af denne Årt og af M. gut- tifer og flavoguttatus næppe kunne forveksles med andre AÅrters Hunner, hvorimod de indbyrdes synes næsten umulige at adskille. Eksemplarer med mere udbredt lys Tegning paa Pro- notum eller med ensfarvede Vingedækker skal kunne forekomme, men ses ikke at være fundet hos os. Årten er vistnok ret almindelig, dog synes Hannen hos os at være yderst sjælden (bl. a. fundet i Draved Skov, Sej uln) 3. M. guttifer Kiesw. Farven som hos den fore- gaaende, Vingedækker og Ben dog oftest ganske lidt lysere. Pronotums Kanter alle kraftigt randede. Længde 4—5 mm. åg: Øjnene store og stærkt hvælvede. Følehornene lidt længere end Kroppen. Tredjesidste Rygled simpelt. Næstsidste Rygled rigeligt saa langt som bredt, ved Roden betydeligt smallere end det tredjesidste, bagud let til- smalnet, Bagranden bredt afrundet. Sidste Rygled for- længet, bagud lidt bredere, Bagranden afstudset, i Midten med en lille Indbugtning. Næstsidste Bugleds Bagrand i Midten med et meget dybt, rundet Indsnit. Sidste Bugled 59 bestaaende af 2 lange, opadkrummede Grene, der er ad. skilte et Stykke fra hinanden, men i lidt over inderste Halvdel forbundne ved en gennemsigtig Hud (Fig. 20). 2: Som den foregaaende. Eksemplarer uden gul Spids- plet paa Vingedækkerne forekommer i Udlandet yderst sjældent, men er vist endnu ikke fundet hos os. Dyrehaven; udbredt i Jylland: Ulveskov (ketset under Pilebuske, >"/7), Østenfjeld, Grejsdal (banket af Pil,7/), Nørholm, Jels Skov, Draved Skov; paa Bornholm ved Arnager og Dueodde (paa Fyr, ”"/s—"/8). 4. M. flavoguttåtus Kiesw. (limbivéntris Thoms.). Sort, Pronotums Rande, undertiden ogsaa For- og Bag- hjørnerne i noget videre Udstrækning, rødgule, Vinge- dækkerne med gul Spidsplet, Knæene og Skinnebensspid- serne oftest lidt lysere. Pronotums Kanter alle kraftigt randede. Længde 3,5—5 mm. åg: Øjnene store og stærkt hvælvede. Følehornene lidt længere end Kroppen. Tredjesidste Rygleds Baghjørner med en lige eller kun svagt krummet, bagudrettet, mod Spidsen tilsmalnet, tornformet Forlængelse. Næstsidste Ryg- led med kort tapformet udtrukne Baghjørner. Sidste Rygled lille, i det højeste kun ragende ganske lidt udover det næstsidstes Bagrand. Næstsidste Bugleds Bagrand i Midten med et temmelig dybt, trekantet Indsnit. Sidste Bugled bestaaende af 2 lange, sammenvoksede, ret jævnt opad- krummede Grene, set fra Siden jævnt bredere mod Spidsen, Spidsen med et trekantet Indsnit (Fig. 21). 2: Som M. mysticus. Hidtil kun fundet i Draved Skov, ved Ketsning i Juli og Åugust. 5.. M. dispar Germ. Sort, Pronotum overordentligt blankt og dybt sort, i Reglen kun med meget lidt udbredt lys Tegning paa Randene. Vingedækkerne med gul Spids- plet, oftest noget gennemskinnende brunlige. Følehornenes Rod i større eller mindre Udstrækning rødgul. Benene med rødgul Laarspids og Skinnebensrodhalvdel, undertiden 60 lyse i endnu videre Udstrækning. Pronotum langs For- og Bagrand tydeligt, langs Siderne fint og smalt, under- tiden noget utydeligt randet. Længde 4—5 mm. åg: Øjnene store og stærkt hvælvede. Følehornene lidt længere end Kroppen. Tredjesidste Rygleds Baghjørner med en lang, bagudrettet, opadkrummet, mod Spidsen ud- videt Forlængelse. Næstsidste Rygleds Baghjørner med en bagudrettet, kort, tornformet, tilspidset Forlængelse. Sidste Rygled lille. Næstsidste Bugleds Bagrand i Midten med et dybt, rundet Indsnit. Sidste Bugled bestaaende af 2 lange, sammenvoksede, omtrent i Midten brat opad- bøjede Grene, set fra Siden bliver Spidspartiet ret plud- seligt lidt bredere, idet Siderne her er stærkere opad- bøjede, Spidsen med et trekantet Indsnit (Fig. 22). 2: Følehornene c.”/4 kortere end Kroppen, Endeleddet ikke kortere end 4. Led. Pronotum ”"/, —"/3 bredere end langt, bagtil lidt tilsmalnet, Siderne foran de lidt frem- staaende Baghjørner noget indbuede, Forhjørnerne mere eller mindre afrundede. Hunnen af denne Årt er let kendelig, idet den ved Pronotums Farve og Sideranding og betydeligere Stør- relse skelnes fra de 2 følgende Arter, og ved Følehornenes og Benenes Farve, Pronotums meget smallere Sideranding og Følehornenes længere Endeled fra de 4 foregaaende Arter. Hidtil kun fundet i Jylland ved Borum Bæk, i Grejs- dalen og i Nørholm Skov, Juni og Juli. Den træffes vistnok bedst ved Bredderne af rindende Vand, f. Eks. paa Pilebuske. 2 Gruppe. 3. Følehornsled væsentlig længere end 2. Pro- notums Sider kun randede fortil, over Forhjørnerne. Vingedækkerne med gul Spidsplet. Længde 3,3— 4,5 mm. 6. M. minimus L. (sanguinoléntus Gyll.). Normalt farvede Individer af denne Årt er let kendelige allerede 61 ved Farven. Hovedet sort. Pronotum rødgult, ofte med en mørk Midtplet, der meget sjældent breder sig saa stærkt, at kun Randene bliver lyse. Vingedækkerne brun- sorte, i Midten undertiden lidt lysere, med gul Spidsplet. Følehornene sortbrune med rødgul Rod, Benene rødgule, Laarene og delvis Fødderne oftest mørke. Længde 3,3—4 mm. g: Øjnene kun meget lidt større og stærkere hvæl- vede end hos 2. Følehornene c. saa lange som Kroppen. De tre sidste Rygled simple, det sidste ret lille. Næst- sidste Bugleds Bagrand kun svagt indbuet. Sidste Bugled bestaaende af 2 fuldstændig adskilte, aflange, rundet-til- spidsede Plader (Fig. 23). 2: Følehornene noget kortere end Kroppen. Pronotum kun c."/4 bredere end langt, bagtil ganske lidt tilsmalnet, Siderne omtrent rette, Baghjørnerne lidt udstaaende, Punk- turen spredt og yderst fin. Der skal kunne forekomme Eksemplarer af denne Årt, der foruden meget mørkt Pronotum har helt mørke Følehorn og mørke Ben med lysere Skinnebensrod. Temmelig almindelig. 7. M. faåscus Waltl. (pellåcidus Kiesw.). Hovedet sort. Pronotum lysere eller mørkere brungult, undertiden delvis eller endog, bortset fra For- og Bagrand, helt sortbrunt. Vingedækkerne brungule eller brungraa, med gul Spids- plet. Følehornene brune, uden tydeligt lysere Rod. Benene lysere eller mørkere brungraa. Pronotums Sider, bortset fra Forhjørnerne, ikke randede. Længde 3,3—4,5 mm. åg: Øjnene store og stærkt hvælvede, Følehornene lidt længere end Kroppen. De tre sidste Rygled simple, det sidste ret lille. Næstsidste Bugleds Bagrand i Midten med et meget dybt, rundet Indsnit. Sidste Bugled meget langt og smalt, ikke spaltet bagtil, mod Spidsen svagt tilsmalnet, ikke sammentrykt (Fig. 24). 2: Følehornene lidt kortere end Kroppen. Pronotum, bortset fra Farven, omtrent som hos den ,foregaaende. 62 Udbredt og maaske ikke ret sjælden, men hidtil vistnok overset. Dyrehaven, Ryget Skov; Hals Nørreskov, Almind Sø, Vejlbo Birke (i Antal paa Birk, >"/7), Grejsdalen, Draved Skov. [M. débilis Kiesw. Denne Art ligner M. fuscus over- ordentlig stærkt, men adskiller sig for Hannens Vedkom- mende ved, at tredjesidste Rygleds Baghjørner har en ret kort, tornformet Forlængelse, og at sidste Bugled har en lignende Form som hos M. flavoguttatus. Fra denne sidst- nævnte Art adskiller M. debilis sig ved simpelt næstsidste Rygled (Fig. 25). Længde 3,3—4 mm. Arten, som er fundet bl. a. i Nordtyskland, kunde maaske træffes ogsaa hos os, snarest vel i det sydlige Jylland.] 3. Gruppe. 3. Følehornsled væsentlig længere end 2. Pro- notums Sider kun randede fortil, over Forhjør- nerne. Vingedækkerne uden gul Spidsplet. Længde 3,3—4 mm. 8. M.fibulåtus Kiesw. Hovedet sort. Pronotum brun- ligt eller brunsort, med smalt lys For- og Bagrand, under- tiden rødgult med mørk Midtplet eller endog helt rødgult. Vingedækkerne graalige. Følehornene sorte med rødgul Rod. Benene brunsorte eller brune med lysere Laarrod og Skinnebensspids. Længde 3,3—4 mm. åg: Øjnene temmelig store og stærkt hvælvede. Føle- hornene c. saa lange som Kroppen. Tredjesidste Rygled bagtil paa hver Side forlænget i en lang Lap, der mindst naar til sidste Rygleds Spids, og som bagtil pludseligt er skarpt nedbøjet i en smallere Flig, kort foran Nedadbøj- ningen med en skraat indadrettet, fra Siden oftest synlig Gren. Næstsidste og sidste Rygled simple, ret smaa. Næst- sidste Bugleds Bagrand i Midten med et dybt, rundet Ind- snit. Sidste Bugled langt, smalt, noget sammentrykt, bagtil noget opadbøjet, mod Spidsen udvidet, Spidsen ved et dybt, trekantet Indsnit spaltet i 2 spidse Grene (Fig. 26). 63 2: Følehornene lidt kortere end Kroppen. Pronotum noget bredere end langt, bagtil lidt tilsmalnet, Baghjør- nerne lidt udstaaende. Punkturen fin og spredt. Temmelig almindelig, især i vore sydlige Egne. 9. M. maåurus Casteln, Denne Art staar den fore- gaaende meget nær, men adskiller sig fra den ved, at Følehornenes Rod ikke er lysere og for Hannens Ved- kommende ved, at tredjesidste Rygleds indadrettede Gren er rykket nærmere frem mod Leddets Rod og ikke synlig fra Siden (Fig. 27). Pronotums For- og Bagrand er som Regel lys, men hos var. miséllus Kiesw. er Pronotum ensfarvet sort. Længde 3,5—4 mm. Meget sjælden. Eksemplarer foreligger fra Nordsjæl- land, Sorø, Tuel Sø, Lolland-Falster, Varde og Estrup Skov (/6). 4. Gruppe. 3. Følehornsled næppe længere end 2. Længde 1,3—3 mm. I0. M. brevicéllis Payk. (nigéllus Kiesw.). Sort, Vingedækkerne graalige, uden gul Spidsplet; Følehørnene sorte eller sortbrune, Roden som Regel ikke lysere. Benene lysere eller mørkere brune. Pronotum "/2—?/4 Gang bredere end langt, ikke tilsmalnet bagtil, med et bredt Længdeindtryk i Midten, Siderne oftest lidt indad- buede, for- og bagtil med en Længdefure indenfor Side- randen, saa at denne saavel som For- og Baghjørnerne bliver noget opstaaende. Længde 2—2,8 mm. åg: Øjnene lidt større end hos 2. Følehornene lidt kortere end Kroppen. Tredjesidste Rygled simpelt. Næst- sidste Rygled lille, oftest skjult under det tredjesidste, Bagranden paa hver Side med en bagudrettet Forlængelse. Sidste -Rygled langt og smalt, bestaaende af 2 sammen- voksede Grene, Spidsen let udrandet. Næstsidste Bugleds 64 Bagrand med et dybt, rundet Indsnit. Sidste Bugled ind- snævret i Midten og derefter stærkt udvidet, formet som en tvegrenet Gaffel (Fig. 28). 2: Følehornene betydeligt kortere end Kroppen, 3. Led omtrent dobbelt saa langt som bredt, c. saa langt som 2. Led. Almindelig. 11. M. crassicéornis Måklin. Sort, Vingedækkerne graasorte uden gul Spidsplet, Følehornenes Rod under- tiden lidt lysere, Benene lysere eller mørkere brune. Pro- notum c.”/>» Gang bredere end langt, bagtil tydeligt til- smalnet, Siderne ofte lidt indadbuede, meget tydeligt randede, Længdemidtfuren kun svag. Længde 2,3—2,8 mm. åg: Øjnene betydeligt større end hos 2. Følehornene kraftige, c. saa lange som Kroppen. De 3 sidste Rygled simple, det sidste bredere end hos den foregaaende. Næst- sidste Bugleds Bagrand med et meget dybt, rundet Ind- snit. Sidste Bugled meget længere end bredt, Bagranden med en rundet, lidet dyb Indbugtning i Midten (Fig. 29). CQ: Følehornene kraftige, betydeligt kortere end Kroppen, 3. Led kun lidt længere end bredt, kortere end 2. Led. Arten er let kendelig fra Gruppens andre Arter ved det bagtil tilsmalnede, paa Siderne kraftigt randede Pro- notum og de kraftige Følehorn i Forbindelse med Stør- relsen og de ensfarvede Vingedækker. Sjælden, vistnok hyppigst i vore sydlige Egne; hyppig i Bøllemosen i Selskab med den foregaaende, i Juni. [M. hexacånthus Kiesw. Sort, Vingedækkerne graalige, uden gul Spidsplet, Følehornenes Rod oftest lysere. Benene lysere eller mørkere brunlige. Pronotum ce. "/s bredere end langt, bagtil ikke eller svagt tilsmalnet, Siderne omtrent rette, kun tydeligt randede ved For- og Baghjør- nerne, Midtfuren svag. Længde 2,2—3 mm. gg: Øjnene betydeligt større end hos 9. Følehornene mindst saa lange som Kroppen. Tredjesidste Rygled sim- pelt. Næstsidste Rygleds Bagrand paa hver Side med en nedadrettet Forlængelse, der ved Spidsen har en indad- 65 rettet Tak. Sidste Rygled delt i 2 lange Grene. Næstsidste Bugleds Bagrand med et dybt, rundet Indsnit. Sidste Bugled i Spidsen gaffeldelt, foran Gaffeldelingen pludseligt udvidet, Gaffelgrenene bøjede i en næsten ret Vinkel mod det udvidede Parti (Fig. 30). 2: Følehornene betydeligt kortere end Kroppen, 3. Led c. dobbelt saa langt som bredt, c. saa langt som 2. Led. Denne Årt, der bl. a. er fundet i Nordtyskland i Juni påa Blaabær (Vaccinium myrtillus), kunde maaske træffes ogsaa hos os, snarest vel i det sydlige Jylland.] 12. M. spåthifer Kiesw. Let kendelig fra de 3 fore- gaaende ved Vingedækkernes gule Spidsplet og fra den følgende ved Størrelsen. Hovedet sort. Pronotum sortbrunt med rødgul For-og Bagrand; ofte breder den rødgule Farve sig stærkere, såa at den bliver Grundfarven. Vingedæk- kerne graagule med gul Spidsplet. Følehornene sorte, med rødgul Rod. Benene brunlige med lysere Skinnebensrod. Pronotum c. ”/> Gang bredere end langt, bagtil næppe tilsmalnet. Siderne omtrent rette, kun meget svagt og utydeligt randede, Forhjørnerne kraftigt ophøjede. Længde 2,3—3,3 mm. åg: Øjnene meget store og stærkt hvælvede. Følehor- nene næppe saa lange som Kroppen. Tredjesidste Rygled simpelt. Næstsidste Rygled paa hver Side foran Midten med en tynd, krum, nedadbøjet Gren. Sidste Rygled delt i 2 lange Grene. Næstsidste Bugled paa hver Side med en lang, mod Spidsen oftest udvidet Forlængelse, der naar helt eller næsten helt tilbage til næstsidste Rygleds Spids. Sidste Bugled langt, tyndt, mod Spidsen opadbøjet og delt i 2 lange Grene, der omfatter Roden af sidste eller Spidsen af næstsidste Rygled (Fig. 31). 2: Følehornene betydeligt kortere end Kroppen. Almindelig. 13. M. påmilus Bréb. (åtomus Thoms., brevicollis Kiesw.). Let kendelig fra alle vore andre Arter ved den Victor Hansen: Blødvinger, Klannere m.m, 5 66 ringe Størrelse. Sort, Pronotum og Vingedækkerne ofte brunlige eller graalige, de sidste med eller uden gul Spidsplet. Følehornenes Rod undertiden lysere, Benene brunlige. Pronotum c.”/> Gang bredere end langt, bagtil svagt tilsmalnet,Siderne omtrent rette,ikke tydeligtrandede, Forhjørnerne noget ophøjede. Længde 1,3—1,5 mm. åg: Følehornene noget kortere end Kroppen. Tredje- sidste og næstsidste Rygled simple. Sidste Rygled delt i 2 lange Grene. Næstsidste Bugleds Bagrand med et meget dybt Indsnit. Sidste Bugled langt og tyndt, mod Spidsen delt i 2 Grene, der omfatter sidste Rygleds Rod (Fig. 32). Temmelig almindelig, Hannen dog yderst sjælden og vistnok ikke fundet herhjemme. 5. Familie Malachfiidae. Hovedet synligt, naar Dyret betragtes fra oven. Mundskjoldet tydeligt adskilt fra Panden. Over- læben tydelig. Kindbakkerne tvespidsede. Følsehor- nene 11-leddede, hos Paratinus dog tilsyneladende 10-leddede, mod Spidsen oftest tyndere, indleddede et godt Stykke foran Øjnene, paa Pandens Sider, sjældnere (Malachius og Axinotarsus) lidt længere tilbage, omtrent i Højde med Øjnenes Forrand, og lidt indenfor denne. Vingedækkerne uden Side- dækker. Bagbrystet i Midten forlænget bagud, saa at dets Bagrand danner en buet eller vinkelbøjet Linie. Baghofterne skraatstillede, tapformet frem- staaende. Trochanterne store, Laarene indleddede skraat paa deres Yderside. Benene forholdsvis slanke, Skinnebenene tynde, ikke fladtrykte, Fød- derne 5-leddede, hos Troglops dog 4-leddede hos 67 Hannen. Kløerne ofte med Hudlapper eller tandede. Baskroppen med'7 xæller 6"Rysled 0576'eller 5 Bugled. Kroppen paa hver Side under Pronotums Forhjørner og mellem Bagbryst og 1. Bagkropsled med Hudblærer, som Dyret kan faa til at svulme op. Arterne er baade som fuldvoksne Dyr og som Larver Rovdyr. De fuldvoksne Dyr træffes især paa Blomster; de er i Reglen Solskinsdyr. Oversigt over Slægterne. Følehornene tilsyneladende 10-leddede. 6. Paratinus. Følehornene tydeligt ll ed de de eee 2: Vingedækkerne (hos de danske Arter) med mørk, opstaaende Behaaring (foruden den kor- tere, nedliggende Grundbehaaring). Følehor- nenes Indledningssted ligger omtrent paa Højde med Øjnenes Forran dere Si Vingedækkerne uden lang, mørk, opstaaende Behaaring. Følehornene indleddede temmelig langt foran øjnene RE SS AR ESSESLEREER 4. Hoved og Pronotum med spredte, lange, op- staaende Haar. Større Former (de danske Arter ikke under Æ-mm) sm 5. Malåchius. Hoved og Pronotum uden lange, opstaaende Haar. Mindre Former (ikke over 3,5 mm) 4. ÅAxinotårsus. Pronotum bagud stærkt tilsmalnet, fremefter ikke eller ikke nær saa stærkt tilsmalnet... 5. Pronotum ikke tilsmalnet væsentlig stærkere basndtend: fremefter 2 1 es SE RRSe SE Ree 6. (Pronotum bredere end langt, dets Rod med op- højet Rand. Vingedækkerne med meget utyde- lig, yderst spredt og kort Behaaring.. Tråglops.) Pronotum ikke bredere end langt, dets Rod ikke med ophøjet Rand. Vingedækkerne med meget fin og kort, men tydelig Behaaring.1.Charébpus. Hoved og Pronotum i Bunden glatte, uden Mi- krochagrinering. Pronotums Baghjørner fuld- stæendisfsalrundede, 550 AKSE ANSE BRED EUs: Hoved og Pronotum i Bunden med fin, skæl- artig Ni kr OS harer Es TEE SMS SAL Se 68 =J Større, 3—5 mm. Vingedækkerne langstrakte. Følehorn og Ben (hos vore Arter) sorte eller næstenshelt sorte rr RER 3. Anthocédmus. (Mindre, 2 mm. Vingedækkerne kortere og bre- dere. Følehorn og Ben overvejende gule Hypebaåeus.) [Troglops Er. Hovedet stort, over Øjnene saa bredt som eller bredere end Pronotum. Følehornene simple hos begge Køn, ind- leddede paa Pandens Sider, nær dens Forrand, langt foran Øjnene. Pronotum bredere end langt, dets Rød med op- højet Rand. Oversiden med næppe synlig, yderst kort og spredt Behaaring. Hannen udmærker sig ved 4-leddede Fødder. Oversigt over Arterne. 1... Pronotum tilsmalnet bagud i tydeligt indbug- fede Linien "42% mye 2 In (ED OPERERER ålbicans. Pronotum tilsmalnet bagud i rette Linier cephaldtes. Tr. ålbicans L. Blankt blaasort, Pronotums Rande, Følehornenes Rod samt helt eller delvis Fer- og Mellem- benene rødgule. Pronotums Sider bagtil tydeligt indbug- tede, Punkturen spredt og meget fin. Vingedækkernes Punktur fin og spredt. Længde 3 mm. å: Hovedet gult, bagtil sort. Panden med et dybt Indtryk, mellem Øjnene yderligere med en meget dyb Tværfure. Q: Hovedet sorft. Denne Art, der bl.a. er fundet i Hamburgegnen, kunde maaske ogsaa træffes hos os. Den angives at leve paa Lind og Eg i Juni. Tr. cephaldtes Oliv. Adskilt fra den foregaaende ved, at Pronotums Sider bagtil ikke er indbugtede, men omtrent rette, at Hovedet hos begge Køn er overvejende sort og hos 2 næppe bredere end Pronotum, og at dette hos & er sort med rød Rod og bagtil røde Siderande og og hos 2 helt rødt. Længde 3 mm. 69 Denne Art, der bl.a. er fundet i Hamburgegnen, kunde maaske ogsaa træffes hos os. Den angives især at leve paa Lindeblomster. Juni og Juli.] kf: Charopus Er: Hovedet over Øjnene saa bredt, eller rigelig saa bredt som Pronotum. Følehornene simple hos begge Køn, indleddede paa Pan- dens Sider, nær dens Forrand, langt foran Øjnene. Pronotum mindst saa langt som bredt, fortil næppe, bagtil stærkt til- smalnet.Vingedækkernemed fin, kort Behaaring og yderligere med ganske enkelte, længere, opstaaende, lyse Haar. 1. Ch. flåvipes Payk. (Fig. 34). Metallisk sortgrøn, temmelig mat, Oversiden med fin Mikrochagrine- ring, næppe synligt punkteret. Føle- hornene sorte, 1. Leds Spids og de følgende 3 eller 4 Led gule, Laarenes Midtparti og Føddernes Spids samt som Regel Bagbenene i større Ud- strækning sorte. Pronotums Bagrand trukket lidt tilbage over Vingedækkernes Rod. Længde 2,2—2,5 mm. åg: Vingedækkerne kun noget udvidede bagud, foran Sømspidsen hvert med et Indtryk og i dette med en lang, tynd, opadrettet hudagtig Udvækst. 2: Vingedækkerne bagud meget stærkere udvidede og hvælvede end hos $g, foran Sømspidsen simple. Flyve- vinger mangler. Fig. 34. Charopus flavi- pes 3. GG! Paa tørre Græsmarker, udbredt men noget stedegen. 70 [Hypebaeus Kiesw. Meget nærstaaende til den følgende Slægt, fra hvilken den adskiller sig ved, at: Hoved og Pronotum i Bunden er fint, skælagtigt mikrochagrinerede, at Pronotums Bag- hjørner er mindre bredt afrundede, og at Hannens For- fødder er simple. H. flåvipes Fabr. Sort eller sortbrun, ikke ret blank; Oversiden med yderst fin og kort, nedliggende Behaaring og yderst fin Punktur. Følehorn og Ben gule, de første mod Spidsen samt Laarenes Rod og Bagskinnebenene mørkere. Længde 2 mm. åg: Vingedækkerne bagud svagt udvidede, i bageste Halvdel eller Tredjedel bleggule, paa Spidsen med en Udvækst. 2: Vingedækkerne bagud stærkere udvidede, uden lys Tegning eller Udvækst. Denne Art, der bl.a. er fundet i Hamburgegnen, kunde muligvis træffes ogsaa hos os. Larven angives at leve i træborende Insekters Gange i Avnbøg og Bøg.] 2. Ebaeus Er. Oversiden meget fint nedliggende behaaret, yderst fint, men tydeligt punkteret, paa Vingedæk- kerne yderst svagt og utydeligt mikrochagrineret. Hovedet over Øjnene lidt smallere end (9) eller omtrent saa bredt som (3) Pronotum. Følehornene simple hos begge Køn, indleddede paa Pandens Sider, nær dens Forrand, langt foran Øjnene. Pro- notum bredere end langt, Siderne rundede, gaaende i eet med For- og Bagrand, For- og Baghjørnerne derfor afrundede, de sidste meget "bredt; Sider og Bagrand fint randede. Hos Hannen har Forføddernes 2. Led paa Over- 71 siden en fremadrettet. Forlængelse, der strækker .sig hen over 3. Led, og Vingedækkerne ved Spidsen hudagtige Udvækster. Oversigt over Arterne. Ho DROG DE) SON ET FEE EN l. pediculåris. (Fron tumen delt rr 5 re HESS thoråcicus.) 1. E. pediculåris Fabr. (Fig. 35). Metallisk blaasort, Vingedækkernes Sømspids med en stor, rødgul Plet. Føle- hornene sortbrune, 1. Leds Spids og de følgende 3 eller 4 Led gule. Benene gule, Bag- laarene og de andre Laars Rod sort. Længde 3—4 mm. å: Vingedækkerne ved Sømspidsen hvert med et dybt Indtryk og 2 uregel- mæssigt formede Udvækster, en bred, rødgul og en smal- Jere, mod Spidsen brunlig. 2: Vingedækkerne ved Sømspidsen med et svagt Indtryk. Hidtil kun fundet paa Åls paa Stranden langs Sønderskov, især paa Tidsel, 13/ 9 (Gi (72 [Et horerenskoliv let kendelig fra den fore- gaaende Art ved, at Prono- tum er rødgult,Vingedækker- ne mørkt metalblaa og Bag- ; FAR AS: skinnebenene sorte. Længde Fig. 35. Ebaeus pedicularis 2. 2,5 mm. x 10. g: Vingedækkerne ved Spidsen med et Indtryk langs Sømmen og en rødgul Udvækst. Denne Art, der bl. a. er fundet i Hamburgegnen, kunde muligvis træffes ogsaa hos os. Den angives at leve paa Fyr.] 72 3. Anthocémus Er. Adskilt fra den forrige Slægt ved, at Hoved og Pronotum er tydeligt mikrochagrinerede men næppe synligt punkterede, at Pronotums Sider er svagere rundede, at Vingedækkerne er forholdsvis længere, og at Hannens Forfødder er simple. Vingedækkerne yderst fint og utydeligt punkterede, ikke eller yderst svagt og utydeligt mikrocha- grinerede. Arterne træffes især paa Blomster. Larven angives at leve som Snylter i Barkbillers og Borebillers Gange. Oversigt over Arterne. 1... Pronotums Sider og Vingedækkerne røde 1. coccineus. Pronotum sortgrønt. Vingedækkerne delvis sorte 2. PMERKOrSkinnebdenene sorte seere 2. fasciåtus. (Eorskinne benene ul emesen bipunctåtus.) 1. Å. coccineus Schall. (råfus Hbst., sanguinoléntus Fabr.). Grønsort; Pronotums Sider bredt røde, Vingedæk- kerne, Partiet omkring Scutellum undertiden sort. Pro- notum lidt bredere end langt, Siderne kun svagt rundede, For- og Baghjørnerne afrundede. Længde 4—5 mm. åg: Vingedækkerne ved Spidsen indtrykte og forsynede med en lille hudagtig, sort, opadrettet Hudvækst. Sjælden og stedegen. Utterslev Mose (i stort Antal paa Tagrør (Phragmites communis), ”/4), Herlev, Mogen- strup, Møen (Bakkerne ved Marienborg; Stangerup og Søborg (Falster), Maribo og Kidnakke Skov; Middelfart, Tranekær; Vemmingbund. Juli—Sept. 2. A. fasciåtus L. (Fig. 36). Hoved og Pronotum metallisk sortgrønne. Vingedækkerne sorte, ofte med ganske svagt violet Skær, et Tværbaand, der staar lige foran Midten og ikke naar ind til Sømmen, samt Spids- 73 partiet røde, eller meget sjældent gullige. Følehornene sorte, Roden paa Undersiden oftest lysere, Benene sorte, Forlaarenes Spids paa Forsiden oGenG Pronotum lidt bredere end langt, bagud svagt tilsmalnet, Siderne kun meget svagt rundede, For- og Bag- hjørner afrundede. Længde 3—4 mm. Øg: Vingedækkerne ved Spidsen indtrykte og udadtil med en sort blank Plet, ind- adtil med en bred, opstaaende, sort Udvækst, som i Spidsen har en lang, tynd, børste- eller tornagtig Forlængelse. Udbredt, men temmelig sjælden; paa Blomster, f. Eks. Skærmblomster og Roser, of- test vistnok i Nærheden af beboede Steder. Orlogsværf- tet; Grænge Skov; Assens; Hald, Laurberg, Kolding, Ha- derslev. Juni, Juli. [A. bipunctåtus Har- rer. Adskilt fra den forrige Årt ved, at Vingedækkerne er Fig. 36. Anthocomus fasciatus 3. SKO: røde, med en trekantet sort Scutellarplet og et sort Tvær- baand bag Midten, og at Forskinnebenene samt For- og Mellemlaarenes Spidser er gule. Længde 3 mm. Denne Årt, der bl. a. er fundet i Hamburgegnen, kunde muligvis træffes ogsaa hos os. Den findes paa Blomster og solbeskinnede Mure i Maj—Juli.] 4. Axinotårsus Motsch. Adskilt fra den følgende Slægt ved meget ringere Størrelse samt ved, at Følehornene er simple hos begge Køn, og at Forføddernes 2. Led hos 74 Hannen har en lang, bred, fremadrettet Forlængelse, der strækker sig hen over 3. Led. For de Arters Ved- kommende, som her behandles, vil Axinotarsus- Arterne endvidere let kunne kendes fra Malachius- Arterne ved Mangelen af opstaaende Behaaring paa Hoved og Pronotum. Oversigt over Arterne. rr (Pronotumsheltsrø dt 555 SN SEER ruficéllis.) Kun Pronotums Sider røde eller gule........ i 2.… Mindre, 2,2—3 mm. I hvert Fald de forreste Skinneben delvis rødlige. 5. Følehornsled ikke længeretendkÆrEN FEE FORSEAR l. marginålis. Større, 3—3,5 mm. Alle Skinneben sorte. 5. Føle- hornsled tydeligt længere end 4.. 2. pulicårius. 1. A. marginålis Lap. (Fig. 37). Oversiden fint, ned- HEDDE behaaret, Vingedækkerne tillige med lange, sorte, opstaaende Haar. Metallisk grøn- sort, Pronotums Sider og Vinge- dækkernes Spids rødgule. Føle- hornene sorte, de inderste Led delvis rødgule, undertiden breder den rødgule Farve sig, saa at Følehornene bliver overvejende rødgule. Benene sorte, For- og Mellemskinneben og -fødder som Regel delvis eller helt rødgule. Pronotum noget bredere end langt, meget fint punkteret, Si- derne svagt rundede, For- og Bag- hjørner afrundede. Vingedæk- kerne yderst svagt og utydeligt punkterede, paa Midtpartiet oftest i svagt mikrochagrinerede, langs Fig. 37. Axinotarsus margi- Sømmen nedtrykte. Længde 2,2— nalis 2. X 12, 3 mm. 75 åg: Følehornene c. saa lange som Vingedækkerne. Vingedækkernes Spidser indtrykte og hver forsynet med en mørkebrun, opadrettet Udvækst. Indtrykkets Overrand, der, naar Dyret betragtes fra oven, danner Vingedækkernes Afslutning,.danner en omtrent ret eller lidt spids Vinkel med Sømmen, saa at Vingedækkerne ser ud, som om de bagtil var afstudsede i Fællesskab a (Fig. 38, a). OC: Følehornene c.”/4 kortere end Vingedækkerne. Nordsjælland (f. Eks. Geels Skov, Rude Hegn og Grib Skov). | : Muligvis udbredt. Årten tages bedst ved Ketsning henimod Aften, i 6 Juni og Juli. | 2.A.pulicårius Fabr. Ligner Fig. 38. Vingedækkernes den foregaaende stærkt, men ad- Spidser hos Axinotarsus skiller sig fra den ved de i Over- De er sigten angivne Kendetegn samt hos marginalis ses ikke, og ved længere Følehorn og Hannens hos pulicarius ses kun de sekundære Kønsmærker. Benene ydre). sorte, Fødder som Regel helt eller delvis lysere. Længde 3—3,5 mm. åg: Følehornene c. "/2 længere end Vingedækkerne, Overranden af Vingedækkernes Spidsindtryk danner med Sømmen en stump Vinkel, saa at Vingedækkerne, betragtet fra oven, ser ud, som om de bagtil i Fællesskab har et stumpvinklet Indsnit (Fig. 38, b). Det indtrykte Parti med en ydre bred og en indre smal, brun Udvækst. 2: Følehornene c. saa lange som Vingedækkerne. Nordsjælland, Skelskør, Møen; Lolland, Falster; Haders- lev. Vistnok sjælden, men antagelig meget udbredt, Juni. [A.ruficéllis Oliv. Denne Art staar den foregaaende nær, men adskilles let fra den saavel som fra Å. marginalis ved, aft Pronotum er ensfarvet rødt. Længde 3 mm. g: Omtrent som hos den foregaaende, dog at Vinge- dækkespidsen mangler den indre Udvækst, 16 2: Omtrent som den foregaaende. Denne Årt, der bl. a. er fundet i Skaane og i Ham- burgegnen, vil antagelig kunne findes ogsaa hos os.] 5. Malåchius Fabr. Hovedet over Øjnene saa bredt som eller smallere end Pronotum. Følehornene indleddede paa Panden, kun lidt foran en Tværlinie over Øjnenes Forrand. Pronotum bredere end langt, med mere eller mindre afrundede For- og Bag- hjørner, bagud ikke meget stærkere tilsmalnet end fremefter. Kroppens Overside hos de danske Arter med lange, opstaaende, sorte Haar — foruden den fine, omtrent nedliggende Grundbehaaring. Hannen har oftest særlige Kendetegn paa nogle af Følehornsleddene. Slægten indeholder de største af Familiens Former. Arterne træffes paa Blomster især i Juni og Juli. Oversigt over Arterne. 1.… Vingedækkernes røde Farve strækker sig. paa Siderne frem omtrent til Roden...... l. aéneus. Vingedækkerne i det højeste med rød Spidsplet 2. 2... Pronotums Sider rødt randede i hele deres FÆRDES Re MEETS SEES ER 4. marginéllus. Pronotum i det højeste med rød Tegning paa Forhjørnerne 75 AO sr 0 27 ERE ARE 3. 3. Følehornsled hos begge Køn meget kortere end 4. Led, hos $ meget bredere end langt, hos 2 næppe længere end bredt. Pronotum ofte med smalt rødt randede Forhjørner 2. bipustulåtus. 3. Følehornsled hos begge Køn saa langt som 4. Led og meget længere end bredt. Pronotum udenFrødtke nine ere see 3. viridis. UT 1. M. aéneus L. Mørkt metal- grøn eller blaagrøn, Følehornenes Rod paa Undersiden, især hos g, gul, Forhovedet gult, Pronotum med smalt røde Forhjørner, Vingedæk- kerne hvert med et rødt Parti, der begynder ved Skulderbulen, fort- sætter sig og udvider sig bagud langs Sideranden, og bagtil indtager hele Bredden af Vingedækkerne. Fød- i derne undertiden delvis lyse, Længde g ' 6,5—8 mm. Fig. 39. Højre Følehorns- ke Følehornenes 2. Led ved BR . Spidsen med en skraat nedad og emad rettet tandformet Forlængelse, 3. Led ved Spidsen AN FA med en bagudbøjet, tynd N RØR Torn (Fig "398a) Temmelig almindelig, især i vore sydlige Egne. 2. M. bipustulåtus L. (Fig. 40). Metalgrøn eller -blaa, Følehornenes Rod paa Undersiden oftest mere eller mindre udbredt gul, Forhovedet gult, Pronotums Forhjørner meget smalt røde, Vingedækkernes Søm- spids med en rød Plet. Fød- derne undertiden delvis lyse. Længde 5—7 mm. åg: Følehornene længere / å end hos 9, deres 2. og 3. Led P Å meget korte, 2. indadtil med i: i en omtrent ligebred For- Fig. 40. Malachius bipustulatus 92. længelse, 3. indadtil med en ÆG: lidt kortere, stumpt tilspidset 78 Forlængelse, 4. Led c. saa langt som 2.—+- 3., indadtil med en tilspidset, bagudkrummet Forlængelse (Fig. 39, b). Hos var. immaculicéllis Muls & Rey mangler den røde Rand paa Pronotums Forhjørner. Almindelig. 3. M. viridis Fabr. Metalgrøn eller -blaa, Følehor- nenes 2. og 3. Led især paa Undersiden helt eller delvis gule, Mundskjoldet gult, Vingedækkernes Sømspids ofte med en lille rød Plet. Fødderne og Forskinnebenene undertiden delvis lyse. Længde 4—5,5 mm. 2: Følehornene længere end hos 2, Rodleddet stærkt fortykket, omtrent dobbelt saa tykt som 2. Led (hos 2 kun lidt tykkere end 2. Led). Vingedækkernes Sømspids ofte med et meget svagt Indtryk. Temmelig almindelig, især paa Sandbund. 4. M. marginéllus Oliv. Metalgrøn eller blaagrøn, Forkroppen ofte messingfarvet, Følehornene. rødgule, Leddenes Overside mere eller mindre udbredt sortgrønne, Forhovedet gult, Pronotum med rødgule Siderande, hvis Bredde varierer betydeligt, Vingedækkernes Sømspids med en rødgul Plet. For- og ofte tillige Mellemfødderne samt Forskinnebenene helt eller delvis rødgule; For- og under- tiden tillige Mellemlaarene med rødgul Spids. Længde 5—6,5 mm. åg: Følehornenes Rodled stærkt fortykket, meget (hos 2 kun lidt) tykkere end 2. Led; 3.—7. eller 3.—8. Led med konkav Inderside og en indadrettet stump Forlæn- gelse ved Spidsen. Vingedækkernes Spids med et dybt Indtryk, hvis Overrand er trukket bagud i en trekantet Forlængelse, og som under denne har en lang, tynd ned- adrettet sort Udvækst. I Udlandet har man udskilt en Varietet, pseudo- sårdous Recl. & v. der Wiel (angusti-marginålis Donis- thorpe), der udmærker sig ved smallere rødgule Sider 79 paa Pronotum og for Hannens Vedkommende tillige ved, at Pandens mørke, metalliske Farve naar længere frem (helt til Roden af Mundskjoldet), og at den trekantede Forlængelse paa Overranden af Vingedækkernes Spids- indtryk er bredere, kortere og mindre spids. Hos vore danske Eksemplarer varierer Pronotums lyse Siderande overordentlig stærkt i Bredde, og Hanner med meget smal lys Siderand har snart mørk, snart lys Pande og snart længere, snart kortere Spidsforlængelse. Herefter synes den nævnte Varietet ikke at kunne opretholdes for vor Fauna. Paa høj, tør Bund, især i Klitegne, udbredt, men ikke almindelig. 6. Paratinus Åbeille (Apålochrus Er.). Let kendelig fra de foregaaende Slægter ved, at Følehornene tilsyneladende er 10-leddede, idet BREed er somsluttet "af for "skjulksrelkted Følle hornene indleddede paa Pandens Sider, nær dens Forrand, langt foran Øjnene. Flos "Hannen "har "Forføddernes 2 Eed-ved Spidsen en fremadrettet Forlængelse. 1. P. femorålis Er. Langstrakt. Oversiden med fin, nedliggende Behaaring og spredte opstaaende, sorte Haar. Blankt sort, Følehornene gule med mørkere Spids, Skinne- ben og Fødder gule, Vingedækkerne metallisk blaagrønne. Pronotum tilsmalnet bagud, paa Siderne tæt rynket-punk- teret. Længde 3,8—4 mm. åg: Følehornene tykke, stumpt savtakkede, de enkelte Led, bortset fra Rodled og Endeled, c: saa lange som brede. 2: Følehornene slanke, de enkelte Led længere end brede. Af denne Art foreligger kun to danske Eksemplarer, fundne" ved Spodsbjerg paa Langeland i August. Arten skal findes paa Marehalm, i hvis Bladskeder den skjuler sig, saa at den maa rystes frem. 80 6. Familie Dasytidae. Hovedet synligt, naar Dyret betragtes fra oven. Mundskjoldet tydeligt adskilt fra Panden. Over- læben tydelig. Kindbakkerne tvespidsede (undtagen hos Danacaea). Følehornene 11-leddede, indleddede paa Siden af Hovedet, foran Øjnene, ofte savtak- kede, hos Phloeophilus med 3-leddet Kølle. Vinge- dækkerne med eller uden tydeligt afsatte Side- dækker. Bagbrystet i Midten ikke eller kun svagt forlænget bagud. Baghofterne tværstillede, tap- formet fremstaaende. Trochanterne store, Laarene indleddede skraat paa deres Yderside. Benene forholdsvis slanke, Skinnebenene mere eller mindre tynde, ikke fladtrykte, Fødderne 5-leddede. Kløerne ofte tandede eller med Hudlapper. Bagkroppen med 1 eller 6 Rygled og 6 eller S BusledsRkroppen uden Hudblærer. De fleste Arter træffes som Imago paa Træer og Buske og søger ofte til Blomster, medens de som Larver lever i trøsket Ved. Oversigt over Slægterne. 1... Følehornene med tydeligt afsat, treleddet Kølle 1. Phloedphilus. Følehornene uden Kølle . ES KEE PÆ 2. (Overlæben ikke bredere end lang. Oversiden uden opstaaende Behaaring......... Danacaea.) Overlæben bredere end lang 3... Pronotum meget længere end bredt. Vingedæk- kerne lange og smalle over 3'/> Gang saa lange som tilsammen brede, bagtil tilspidsede. Oversiden uden opstaaende Behaaring 2. Dolichos&ma. Pronotum ikke længere end bredt. Vingedæk- 81 kerne ikke 3"/> Gang saa lange som tilsammen BESES SE RE NS AE EDE RL MESSER ANSET ST 4. 4... Kløerne ved Roden med en lang, fri Hudlap. 1.—4. Fodled ikke væsentligt længere end brede (Er AD) eee se SE 6. Haplocnémus. Fig. 41. Højre Mellemfod af Haplocnemus nigricornis. Kløerne uden eller med en med Kloen sammen- vokset Hudlap. 1. Fodled i hvert Fald paa Bag- fødderne længere ende bre de eee eee ; 5. Øjnene tæt og langt behaarede .. 5. Trichocéble. Øjnene (hos vore Arter) nøgne eller med enkeltes spredte El ane rer NS ES ERE EEN 6. 6. Kløerne med Hudlap. Oversiden metalfarvet. Pronotum kraftigt og meget tæt punkteret, omtrent saa langt som bredt..... 3. Psilothrix. Kløerne oftest med en Rodtand, men uden | 5 NVE fee ERNE BERN SEER SE ESSENS MEET > 4. Dasytes. [Danacaea Lap. Kroppen tæt beklædt med nedliggende, noget skæl- agtige Haar, Oversiden uden opstaaende Haar. Overlæben mindst saa lang som bred. Kindbakkerne med enkel Spids. Følehornene mod Spidsen jævnt fortykkede. Pro- notum ikke væsentlig længere end bredt. Vingedækkerne ” ikke tilspidsede bagtil. Af Kløerne er de forreste simple, de bageste forkortede, dækkede af en Hudlap. Let kendelig fra de følgende Slægter ved Oversidens Mangel paa opstaaende Behaaring i Forbindelse med Pro- notums og Vingedækkernes Form. Årterne træffes paa Blomster. Victor Hansen: Blødvinger, Klannere m.m. 6 82 D. pållipes- Panz. Sort med svagt Metalskær, fint graat eller gulligt behaaret. Følehorn og Ben rødgule, de første mørkere mod Spidsen. Behaaringen langs Pronotums Midte ordnet længdevis, ikke straaleformet. Længde 4— 4,5 mm. Denne Årt, der bl.a. er fundet i Nordtyskland ved Østersøen (i September) og i Skaane, kunde muligvis findes ogsaa hos os.] 1. Phloeophilus Steph. Oversiden med lys, noget opstaaende Behaa- ring. Overlæben bredere end lang. Kindbakkerne tvespidsede. Kæbepalpernes Endeled ægformet, til- spidset. Øjnene nøgne. Følehornene med tydeligt afsat, treleddet Kølle (Fig. 42). Pronotum bredere end Hovedet, Gees bredere end langt. Føddernes 2 g 1.—4. Led korte, Kloleddet langt, længere end de 2 foregaaende Led tilsammen, Kløerne simple. Let kendelig paa Føle- hornenes Kølle. 1. Phl. edwårdsi Steph. (Fig. 42). Sort eller sortbrun, Vingedækkerne brungule med forskellige sorte Pletter, der delvis er forbundne med hin- anden, og som varierer betyde- ligt. Følehorn og Ben brungule. Fig. 42. Phloeophilus edwardsi. X 14. Pronotum c. dobbelt saa bredt som langt, kraftigt punkteret, For- og Baghjørnerne afrundede, Siderne svagt karvede. Vingedækkerne endnu kraftigere punkterede end Pronotum. Længde 2,5—3,2 mm. 83 Sjælden. Søndermarken, Dyrehaven, Rude Hegn, Luk- nam ved Holte; Taasinge, Lohals; Dronningborg Skov, Marselisborg Skov, Mattrup, Rask, Hvolgaard, Stensballe Skov, Lange Skov, Estrup Skov. Arten træffes i Sept. og Okt. paa udgaaede Træer og Grene, f. Eks. Eg, Bøg og Gran, eller ved Ketsning, samt om Foraaret under Mos paa Træstammer. 2. Dolichosoma Steph. Kroppen meget lang og smal. Oversiden med fine, nedliggende, lyse, noget skælagtige Haar. Over- læben bredere end lang, Kindbakkerne tvespidsede. Kæbepalpernes Endeled ægformet, ved Spidsen lidt skraat afstudset paa Indersiden. Øjnene nøgne. Følehornene ret slanke. Pronotum meget længere end bredt. Vingedækkerne bagtil j tilspidsede. Alle Kløer med en med Kloen sammenvokset Hud- lap, der paa Bagkløerne naar til Spidsen, paa Forkløerne til lidt over Midten. Let kendelig paa det lange Pronotum og Oversidens Mangel paa opstaaende Behaaring. DETTES are RRoss (Erie SAS) Sort, med messingfarvet eller grønligt, sjældent blaaligt Metalskær; Følehor- nenes 2. Led brungult eller brunt. I & Oversiden meget tæt punkteret. Ho- EET INGE vedet over Øjnene mindst saa bredt lineare. X 8. som Pronotum; dette c.”/> Gang læn- gere end bredt, omtrent parallelsidet. Vingedækkerne med antydede Længderibber. Længde 5—7 mm. 6% 84 å: Følehornene meget (hos 9 kun lidt) længere end Hoved + Pronotum. Paa tørre Marker og i Klitter, udbredt, men sjælden. Hornbæk; Baaring Vig paa Fyen; Skagen, Blokhus, Slette- strand, Agdrup Bakker, Egebæk ved Ribe, Kærgaard Skov, Vejle Sande, Løgumkloster. Juni og Juli paa Blomster og Marehalm. 3. Psilothrix Redtb. Denne Slægt staar den foregaaende meget nær, men adskilles let fra den ved, at Oversiden har stærk Metalglans og er beklædt med spredte, lange, sorte, opstaaende Haar, at Pronotum er rigeligt saa i bredt som langt, med noget rundede Sider, og at Vingedækkerne er bre- dere og ikke tilspidsede bagtil. Let kendelig paa den kraftige Metalglans i For- bindelse med Kløernes Hudlap. 1. Ps, cyåneus Oliv. (Fig. 44). Kroppen, Følehorn og Ben metalgrønne, -blaa- grønne eller -blaa. Oversiden kraftigt og tæt punkteret. Vingedækkerne oftest med Fig. 44. Psilothrix cyaneus 2. svage Antydninger af Længde- SA ribber. Længde 5—7 mm. å: Øjnene stærkere hvælvede, Følehornene kraftigere og Benene længere og kraftigere end hos 9. 85 Denne smukke Art, hvis Forekomst i Danmark først for faa Aar siden (1928) er konstateret, er hidtil hos os kun fundet i Klitterne ved Kandestederne, hvor den er taget i stort Antal paa høje Klitskraaninger, paa Blomster af Høgeurt (Hieracium), i Slutningen af Juli. 4. Dasytes Payk. Oversiden med fin, nedliggende Behaaring og (hos de her behandlede Arter) yderligere med spredt, opstaaende, lang, mørk Behaaring. Over- læben bredere end lang, Kindbakkerne tvespidsede. Kæbepalpernes Endeled cylindrisk, Spidsen af- studset. Øjnene nøgne eller næsten nøgne, kun hos D. coeruleus med ret tydelige, spredte Haar. Følehornene savtakkede eller omtrent traadformede. Pronotum bredere end eller c. saa bredt som langt. Vingedækkerne uden tydeligt afsatte Sidedækker. Føddernes 1. Led som Regel ret langt og ikke eller ikke væsenligt kortere end Kloleddet. Kløerne uden Hudlap, som Regel med en Rodtand. Hannen er hos flere Arter ret forskellig fra Hunnen som Følge af slankere Krop, længere, tættere behaarede Følehorn og længere Ben. Blandt de danske Arter er der kun en enkelt (D. niger) hos hvilken Han og Hun i Ydre er lidet forskellige. Arterne er let kendelige fra de to følgende Slægter ved Vingedækkernes Mangel paa tydeligt afsatte Sidedækker, fra Trichoceble yderligere ved nøgne eller kun spredt behaarede Øjne og fra Haplocnemus yderligere ved længere 1.—4, Fodled og de tandede Kløer, der mangler Hudlap. 86 Arterne træffes især paa blomstrende Planter og Buske, f. Eks. Hvidtjørn. Larverne lever i gammelt mørt Ved. D. coeruleus overvintrer som Puppe, et Forhold, der vistnok er meget sjældent hos Billerne. I: Oversigt over Arterne. Vingedækkerne bagtil langs Sømmen med en fin, fordybet Linie, Sømmen derved noget hævet. Pronotum paa hver Side bagtil med en fordybet Længdefure. Krop, Følehorn og Ben sorte, Fødderne undertiden brunlige... 2. Vingedækkerne bagtil uden Sømstribe, Sømmen ikke hævet. Pronotum uden Længdefure bagtil paa hver Side (bortset fra den blaa D. coeru- VERS) AR Re FE EL AE 72.7, ASE USE RORERERRERE 3: Mindre, 3—3,8 mm. Pronotum c.1'/3 Gang saa bredt:som langt 2 3LR BEREGNER l. niger. (Større, 4—5 mm. Pronotum mindst 1'/» Gang saa bredt som langt 3.00. ER obscurus.) Kroppen stærkt metalblaa, Længde 5,5—7 mm. Følehorn og Ben blaasorte....... 2. coeruleus. Kroppen uden eller med blyagtigt, bronzeagtigt, grønligt eller blaasort Metalskær........... Større, 5—6 mm. Skinnebenene rødgule eller rødbrune, Følehornene sorte. Pronotum med tæt, sammenflydende, rynket Punktur. Over- sidens Metalskær i Reglen bronzeagtigt 6. fusculus. Mindre, 3,5—4,5 mm. Skinnebenene sorte eller brunsorte, i modsat Fald er Følehornenes 2. Led lyst. Pronotums Punktur mindre tæt. 5. Oversiden med blankt, blaasort Metalskær. Vingedækkernes nedliggende Behaaring tynd, mørkebrun, lidet iøjnefaldende. Følehorn og Ben som Regel sorte eller sortbrune 3. nigrocyåneus. Oversidens Metalskær (undtagen undertiden hos D. aerosus) blyagtigt eller grønligt. Vinge- dækkernes nedliggende Behaaring hvidgraa eller 'gulgraay tydelig 2 SER ER ERR ; Skinnebenene sorte eller brunsorte .......... TØ Skinnebenene rødgule eller brungule......... 8. Vingedækkerne med tydelige, hos 92 noget række- stillede, blanke Knuder, .,....... 7T. subaéneus. 87 Vingedækkerne uden tydelige blanke Knuder 5. aerdsus. 8.… Forhofterne lysere eller mørkere brungule eller FØdDNUNE EA TEN er REE SEERE RR 4. plumbeus. (Horhrofternersort brunes flåvipes.) 1. D. niger L. Blank, dybt sort. Den nedliggende Behaaring graabrun. Hovedet over Øjnene næsten saa bredt som (&) eller lidt smallere end (9) Pronotum. Føle- hornenes 4,—11. Led trekantede, ikke eller næppe længere end brede. Pronotum spredt og ret kraftigt punkteret, paa hver Side, lidt indenfor Sideranden, med en kraftig, fortil forkortet Længdefure, Siderne svagt rundede, Vingedæk- kerne tydeligt, ret tætpunkterede. Længde 3—3,8 mm. g: Følehornene tydeligt længere end Hoved + Pro- notum, 3. Led ikke længere end bredt. Kløerne paa For- og Mellemfødderne med en kraftig, bred, afstudset Rod- tand, paa Bagfødderne med en ret svag Rodtand. Sidste Bugleds Bagrand i Midten med et trekantet, af en lyse- brun Hud udfyldt Indsnit, de 2 eller 3 foregaaende Bugled bagtil i Midten med et trekantet Indtryk. 2: Følehornene c. saa lange som Hoved + Pronotum, 3. Led tydeligt længere end bredt. Alle Kløer med en ret svag Rodtand. Udbredt, men ikke almindelig. Paa Blomster, f. Eks. Ranunkler. Juni—August. [D. obscurus Gyll. Blank, dybt sort, med yderst svagt Blyskær, Fødderne brunlige. Den nedliggende Be- haaring graabrun. Hovedet over Øjnene næsten saa bredt som (3) eller noget smallere end (2) Pronotum. Pronotum meget bredere end hos den foregaaende, Længdefurerne mindre skarpt afsatte, Punkturen ret kraftig, varierende i Tæthed. Vingedækkerne tydeligt, ret tæt punkterede. Længde 4—5 mm. åg: Kroppen ret slank. Øjnene meget store og stærkt hvælvede. Følehornene meget længere end Hoved —+ Pro- notum. Benene lange. 5. og 6. Bugleds Bagrand i Midten med et trekantet, af en lysebrun Hud udfyldt Indsnit. 88 O: Kroppen bred. Øjnene normale. Følehornene kun lidt længere end Hoved + Pronotum. Benene meget kortere end hos F. Denne Årt, der bl.a.er fundet i Sverige, kunde muligvis træffes ogsaa hos os. Den angives fortrinsvis at leve paa Naaletræer.] 2. D. coeruleus De Geer. Let kendelig ved Farven og den betydelige Størrelse, Mørkt metalblaa, Følehorn og Ben blaasorte, Fødderne oftest brunlige. Hovedet over Øjnene c. saa bredt som ($) eller lidt smallere end (9) Pronotum. Dette ganske lidt bredere end langt, bredest omtrent i Midten, kraftigt -zog spredt punkteret, paa hver Side, indenfor Siderandene, med et Længdeindtryk bagtil og et andet, ofte utydeligt, fortil. Vingedækkerne temmelig tæt og kraftigt punkterede, den nedliggende Behaaring sort, Længde 5,5—7 mm. åg: Følehornene c. dobbelt saa lange som Hoved + Pronotum. Vingedækkerne smalle, omtrent parallelsidede. Sidste Bugleds Bagrand i Midten med et dybt, halvrundt, af en lysebrun Hud udfyldt Indsnit. Næstsidste Bugled bagtil i Midten med et trekantet Indtryk. 2: Følehornene kun lidt længere end Hoved + Pro- notum. Vingedækkerne bredere, udvidede bagtil. Almindelig om Forsommeren i Krat og Skove. 3. D. nigrocyåneus Muls. (obscurus Schiødtes For- tegn.). Blankt blaasort. Den nedliggende Behaaring tynd, mørkebrun, lidet iøjnefaldende. Følehorn og Ben sorte eller sortbrune, Skinnebenene og Fødderne undertiden noget lysere. Pronotum c.”/4 bredere end langt, bredest omkring Midten, Punkturen især paa Midtpartiet oftest ret spredt. Vingedækkerne oftest temmelig spredt punk- terede. Længde 3,5—4,5 mm. åd: Øjnene store, stærkt hvælvede, Hovedet over Øjnene lidt bredere end Pronotum. Følehornene meget 89 længere end Hoved + Pronotum. Vingedækkerne ret smalle, omtrent parallelsidede. Næstsidste Bugled i Midten med et bredt Længdeindtryk, sidste Bugleds Bagrand svagt indbugtet. 2: Øjnene mindre og mindre stærkt hvælvede. Hovedet over Øjnene lidt smallere end Pronotum. Følehornene kun ganske lidt længere end Hoved + Pronotum. Vinge- dækkerne bredere, bagtil noget udvidede. Denne Årt synes herhjemme at være meget sjælden og stedegen. Svenstrup Hestehave ved Borup Station (1 Stk.2/6), Suserup (2 Stk. ””/6); Redsle Skov (3 Stk. /— 13/6), Lindeskov (nogle faa Stkr. paa blomstrende Hvid- tjørn). Arten er muligvis knyttet til Eg. 4. D. plåmbeus Miller (Fig. 45). Blankt sort, Over- siden med svagt blyagtigt eller grønligt Metalskær. Den nedliggende Behaaring gullig. Følehornene sorte, de 2—3 inderste ellerrhyvert Faldt 2Fed £ lyse. Hofter og Laar brunsorte, det forreste Par dog lysere eller mørkere brungule eller rødbrune; Skinnebenene rødgule eller brun- gule, Fødderne brungule eller brune. Pronotum c. saa bredt som ($) eller lidt bredere end (9) langt, bredest omkring eller lidt bag Midten, Punkturen uregelmæssig og varierende i Styrke og Tæthed. Vingedækkerne ret tæt punkterede. Længde 3,5—4,5 mm. åg: Følehornene slanke, meget længere end Hoved + Pronotum, z 9. og 10. Led omtrent 3 Gange saa Fig 45 en SEER lange som brede. Øjnene meget beus 9. X 10. stærkt hvælvede, Panden med et dybt, blankt Indtryk, mellem Øjnene kun c. ”/; Gang saa bred som Hovedet over Øjnene. Vingedækkerne smalle, 90 omtrent parallelsidede. 5. Bugled i Midten med en dyb Længdegrube, 4. Bugled bagtil med en kortere og svagere Midtgrube. 2: Følehornene kun c. saa lange som Hoved + Pro- notum, kraftigere end hos g. Øjnene meget fladere end hos g. Vingedækkerne bredere, bagtil - udvidede. Sidste Bugled i Midten med et Længdeindtryk. Almindelig om Forsommeren paa Blomster, f. Eks. af Hvidtjørn. [D. flåvipes Oliv. Denne Art ligner den foregaaende meget, men adskilles fra den ved mørkere Forhofter, ved lidt kortere Fødder, ved lidt ringere Gennemsnitsstørrelse og lidt smallere Krop hos begge Køn, samt for Hannens Vedkommende ved de nedenfor angivne Karakterer. Længde 3,5—4 mm. åg: Følehornene forholdsvis lidt kortere end hos den foregaaende, 9. og 10. Led rigeligt dobbelt saa lange som brede. Øjnene stærkt hvælvede, Panden mellem dem c. halvt saa bred som Hovedet over Øjnene, Pandens Indtryk fladere end hos den foregaaende. 4. og 5. Bugled omtrent som hos den foregaaende. 2: Omtrent som den foregaaende. Denne Årt er bl.a. fundet i Mellemeuropa, og da den har været sammenblandet med D. plumbeus, kan dens Forekomst i Danmark ikke anses for udelukket.] 5. D. aeråsus Kiesw. (subaféneus Thoms.). Denne Art ligner D. plumbeus, men adskiller sig fra den ved, at Føle- hornene oftest er helt sorte eller brunsorte — undertiden er dog 2. Led lysere — og at Benene er sorte eller brune. Oversidens Metalskær ofte blaasort. Længde 3,5—4,5 mm. åg: Følehornene forholdsvis lidt længere end hos D. plumbeus &. 4. Bugled uden Grube, 5. Bugled i Midten med en stor, dyb, blank Grube. Iøvrigt omtrent som D. plumbeus $. Q: Følehornenes 7.—10. Led er oftest forholdsvis lidt længere end hos D. plumbeus 2. Sidste Bugled med et svagt Indtryk. løvrigt omtrent som D. plumbeus 92. 91 Udbredt, men ikke almindelig, hyppigst vistnok i vore sydlige Egne. Om Forsommeren paa Blomster, især Hvid- tjørnens. 6. D. fusculus Illig. Sort, med svagt bronzeagtigt eller grønligt Metalskær, ikke særlig blank. Skinnebenene rødlige eller rødbrune. Den nedliggende Behaaring okker- gul. Pronotum tæt, uregelmæssigt rynket-punkteret. Vinge- dækkerne temmelig kraftigt purkterede, ofte med tydeligt antydede Længdestriber. Længde 5—6 mm. åg: Følehornene over halvt saa lange som Kroppen. Øjnene stærkt hvælvede, Panden med et dybt Indtryk. Hovedet over Øjnene bredere end Pronotum. Dette rigeligt saa bredt som langt. Vingedækkerne ret smalle. Benene meget lange og slanke, Fødderne lidt længere end Skinne- benene. 5. og 6. Bugleds Bagrand med en svag Indbugtning. Q: Følehornene kun lidt længere end Hoved + Pro- notum. Øjnene fladere. Hovedet over Øjnene lidt smallere end Pronotum. Dette lidt bredere end langt, bagtil svagt, fremefter lidt stærkere tilsmalnet, som Regel med tydelig, omend lidt dyb og skarp Midtfure. Vingedækkerne bredere, med antydede, smaa, rækkestillede Knuder. Benene kortere. Fødderne c. saa lange som Skinnebenene. Denne Årt er hidtil kun fundet ved Thureby (1 Stk. "/6 1879) og i Holmegaards Mose ved Næstved (ketset i Græsset i Antal, ”/6—"/6 1936). T. D. subaéneus Schånh. Sort med svagt blyagtigt eller grønligt Metalskær. Den nedliggende Behaaring hvid- graa. Pronotum fint og spredt punkteret. Vingedækkerne fint punkterede, med ret flade, blanke Knuder, der bærer den opstaaende Behaaring, og som er tydeligst hos 2 og her rækkevis ordnede. Længde 4—4,5 mm. åg: Følehornene over halvt saa lange som Kroppen. Øjnene stærkt hvælvede, Panden med et dybt, blankt Indtryk. Hovedet over Øjnene bredere end Pronotum. Dette ganske lidt bredere end langt, bredest foran Midten, 92 Vingedækkerne ret smalle. Benene meget lange og slanke, Fødderne længere end Skinnebenene. Næstsidste Bugleds Bagrand i Midten med en af en Hud udfyldt, ret flad Indbugtning. 2: Følehornene kun ganske lidt længere end Hoved + Pronotum. Øjnene fladere, Hovedet over Øjnene lidt smallere end Pronotum. Dette rigelig "/, bredere end langt, bredest lidt bag Midten. Vingedækkerne bredere, bagtil betydeligt udvidede. Benene kortere, Fødderne c. saa lange som Skinnebenene. Af denne Art foreligger kun et enkelt dansk Eksem- plar, vistnok fundet i Silkeborgegnen. 5. Trichocéble Thoms. (Julistus Kiesw.). Oversiden med opstaaende Behaaring. Over- læben bredere end lang. Kindbakkerne tvespidsede. Kæbepalpernes Endeled bredt, skraat afskaaret, økseformet. Øjnene tæt, ret langt behaarede, deres Forrand med en tydelig Indbugtning. Følehornene savtakkede. Pronotum bredere end langt. Vinge- dækkerne med skarpt afsatte, bagtil forkortede Sidedækker. Alle Fodled tydeligt længere end brede. Kløerne med en Rodtand. Let kendelig paa de tæt behaarede Øjne og de tydeligt afsatte Sidedækker. Oversigt over Arterne. 1... Kløernes Rodtand kun naaende til eller lidt forbi Kloens Midte .............. 1. memn6nia. (Kloens Rodtand naaende næsten helt ud til Kloens: Spids An er USS KE KA she ERE florålis.) 1. Tr. memnénia Kiesw. Sort, Følehorn og Ben brunlige eller brunsorte. Oversidens Behaaring brunlig. 93 Pronotum c. 1"/> Gang saa bredt som langt, bredest omtrent i Midten, Siderne rundede, For- og Baghjørnerne afrundede, Punkturen ret fin og spredt, mod Siderne tættere, Side- randene svagt karvede. Vingedækkerne over Skuldrene tydeligt bredere end Pronotum, temmelig tæt og kraftigt punkterede. Kløernes Rodtand naaende til eller lidt forbi Kloens Midte. Længde 4—5 mm. åg: Følehornene c. ”/3 længere end Hoved + Pronotum, kraftigere savtakkede end hos 92, 3. Led antydet trekantet, 4. Leds inderste Forhjørne spidsvinklet. Skinneben og Fødder længere end hos 2. 2: Følehornene rigeligt saa lange som Hoved —+ Pro- notum, 3. Led næppe antydet trekantet, 4. Leds inderste Forhjørne stump- eller retvinklet. Paa Eg, meget sjælden. Jægerspris, Bognæs, Sven- strup. Fra Slutningen af Juni til hen i August. Larven lever antagelig i tørt Egeved. [Tr. florålis Oliv. Adskilt fra den foregaaende ved, at Kløernes Rodtand er meget længere, idet den næsten naar helt ud til Kloens Spids, og ved at Oversidens Be- haaring er mørkere, næsten helt sort. Længde 4—5,5 mm. Arten er fundet i Sverige paa en trøsket Egestamme og kunde muligvis træffes ogsaa hos os.] 6. Haplocnémus Steph. Oversiden med opstaaende Behaaring. Over- læben bredere end lang. Kindbakkerne tvespidsede. Kæbepalpernes Endeled hos de danske Arter bredt, skraat afskaaret, svagt økseformet. Øjnene nøgne. Følehornene hos de danske Arter savtakkede. Pronotum bredere end langt. Vingedækkerne med skarpt afsatte, bagtil forkortede Sidedækker. 1.— 4. Fodled ikke væsentlig længere end bredt. Alle 94 Kløer ved Roden med lang Hudlap, der ikke er sammenvokset med Kloen (Fig. 41). Let kendelig paa Kløernes frie Hudlap og de skarpt afsatte Sidedækker. Oversigt over Arterne. 1... Pronotum næppe 1/2 Gang saa bredt som langt, bagtil tydeligt tilsmalnet. Vingedækkerne tem- melig spredt punkterede, Sideranden bagtil kunssvagtikarvet ya 5 ls LENE SER l. nigricårnis. Pronotum rigeligt 1//>» Gang saa bredt som langt, bagtil næppe tilsmalnet. Vingedækkerne ret tæt punkterede, Sideranden bagtil tydeligt KATVE VE are SE TR DSE DELTE 7 ml SENSE SENER 2. pini. . H. nigricérnis. Fabr. (Fig. 46). Oversiden med Banes grønligt eller blaaligt Metalskær, og opstaaende, temmelig spredt, gullig Be- haaring. Følehornene brune med lysere Rod, Benene brun- gule med mørkere Laar, ogsaa Skinnebenene undertiden mør- kere. Pronotums Punktur ret spredt og ikke særlig kraftig, Siderandene oftest svagt kar- vede. Vingedækkerne groft, men ret spredt punkterede. Længde 4,5—5,5 Mm. åg: Pronotum næppe smal- lere (hos 9 lidt smallere) end Vingedækkerne over Skuldrene, dets Sider stærkere rundede end Fig. 46. Haplocnemus nigri- hos 2. cornis. X 9. k É Udbredt, men ikke almin- delig. Den træffes især paa Gran og Fyr, fra Maj til Juli. 2. H. pini Redtb. Ligner den foregaaende stærkt, men adskiller sig fra den ved de i Oversigten angivne 95 Kendetegn samt ved, at Pronotums Siderandfurer er smallere og dets Punktur kraftigere og tættere, og at Oversidens Behaaring er tættere og dens Metalskær mørkt ertsfarvet. Længde 4,5—5,5 mm. åg: Kroppen stærkere hvælvet og mere parallelsidet og Pronotums Sider stærkere rundede end hos 92. Af denne Art foreligger kun et enkelt dansk Eksem- plar, fundet ved Bremersvold d.””/6 1907. Arten angives " fortrinsvis at leve paa Naaletræer. 7. Familie Cléridae. Hovedet synligt, naar Dyret betragtes fra oven. Mundskjoldet tydeligt adskilt fra Panden. Over- læben tydelig LFæbepalperne 1 Reselen lige saa store som eller større end Kæbepalperne. Øjnene oftest med en Indbugtning paa For- eller Inder- randen. Følehornene 11-leddede, indleddede paa Siden af Hovedet, foran Øjnene, savtakkede, kam- dannede, kølleformede eller jævnt fortykkede mod Spidsen. Pronotums Sider ikke randede. Vinge- dækkerne oftest med Punktrækker. Forhofterne koniske, fremstaaende, Mellemhofterne kuglefor- mede, Baghofterne tværstillede, ikke tapformet fremstaaende. Laarene indleddede skraat paa Tro- chanternes Yderside. Fødderne 5-leddede, 1.—4. Led fladfrykte; mere" eller mindre udpræset hjerte- formede, paa Undersiden med hudagtige Saaler. Bagkroppen med 8 Rygled og 6 Bugled. SK Loe uden Hudblærer. Oversigt over Siægterne. IE Følehornenesavtakke de er Re EIN NRTS 96 2... Kæbe- og Læbepalperne med stort, økseformet Endeled. Følehornene jævnt og ikke ret stærkt fortykkede mod Spidsen. Vingedækkerne med brungul kerne LESS SR SER SESRRR 2. Opilo. Læbe- men ikke Kæbepalperne med stort, økse- formet Endeled 5 LE EN ENA EREREESRRR 5: 3.… Følehornene med svagt afsat, løstleddet Kølle. Vingedækkerne med 2 hvide Haartværbaand 3. Thanåsimus. Følehornene med tydeligt afsat, tætleddet Kølle. Vingedækkerne uden hvide Haartværbaand 4. Trichådes. 1. Tillus Oliv. Kæbepalpernes Endeled aflangt, omtrent paral- lelsidet. Læbepalpernes Endeled meget bredere end langt, trekantet økseformet. Følehornene savtakkede. Pronotum cylindrisk, med en fin Fure langs Bag- randen, ikke som hos de følgende Slægter med en Tværfure foran Bagranden. Kløerne med en Rodtand og en Tand i Midten. 1. T. elongåtus L. (Fig. 47). Blankt sort eller blaasort, Pronotum hos 2 rødt, Vingedæk- kerne undertiden med 2 hvide Pletter. Oversiden med opstaa- "ende, sort Behaaring. Pronotum c."/s længere end bredt, bredest foran Midten, bagtil noget tilsmal- net, fint og spredt punkteret, oftest noget tværrynket. Vinge- dækkerne med Punktstriber, der mod Spidsen bliver svagere eller udviskes. Længde 7—10 mm. åg: Pronotum sort. Vinge- Fig. 47. Tillus elongatus 2. dækkerne smalle, omtrent paral- DESK lelsidede. 97 2: Pronotum rødt. Vingedækkerne bredere, ud- videde bagtil. I meget sjældne Tilfælde skal Pronotum hos 2 kunne være sort, og dets Rod hos & rød. Udbredt, men temmelig sjælden. Larven lever af træ- borende Larver, især Borebillelarver. Imago træffes fremme om Dagen, krybende paa barkblottede Steder af gamle Løvtræsstammer saasom Eg, Bøg og Æbletræ eller paa Risgærder. I Dyrehaven kan den tages paa Bøg, der er angrebet af Borebillen Ptilinus pectinicornis. Juli, August. Hannen synes at være betydelig sjældnere end Hunnen. 2% Opilo Latr. Baade Kæbe- og Læbepalperne med stort, økse- formet Endeled. Følehornene slanke, jævnt, ikke ret stærkt fortykkede mod Spidsen. Øjnene stærkt fremspringende, groft facetterede. Pronotum lidt foran Roden med en kraftig Tværfure. Vingedæk- kerne med Pinktrækker "der 7 hvert Faldsnaar tilbage forbi Midten. Kløerne simple. Larverne lever af vedborende Insektlarver. Imago er Natdyr. Oversigt over Arterne. 1... Vingedækkernes Punktrækker kun tydelige til lidt forbi Midten. Følehornenes 3. Led om- trent dobbelt saa langt som 2. ........ mos Vingedækkernes Punktrækker tydelige næsten helt til Spidsen. Følehornenes 3. Led kun lidt længere ende 25 Me ER EAN ens 2. domésticus. 1. O. mållis L. Langstrakt. Oversiden med graalig, noget -opstaaende, ret kort Behaaring og iblandede lange, opstaaende Haar. Brunsort, paa hvert af Vingedækkerne er et fra Skulderen skraat bagudrettet, ofte i Smaapletter opløst Baand, et Tværbaand bag Midten og en Spidsplet Victor Hansen: Blødvinger, Klannere m.m. 7 98 lyst brungule. Følehorn og Ben brungule, Laarenes Spids- halvdel brunsort. Pronotum lidt længere end bredt, bagtil indsnøret, med en Længde- midtgrube, tæt og kraftigt punkteret. Vingedækkernes 7. Stribemellemrum bagtil som Regel kølformet hævet. Længde 9—13 mm. Paa halvdøde Stammer og Grene,især af Løvtræ, udbredt, men ikke almindelig; under- tiden i Antal paa Risgærder paa Lolland-Falster. Juni, Juli. 2.0.domésticus Sturm. (Fig. 48). Ligner den foregaa- ende stærkt men adskiller sig fra den ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved, at Vingedækkernes Skul- derbaand ikke er opløst i Smaapletter, at deres Siderand Fig. 48. Opilo domesticus. X 5. er brungul (hos den foregaa- ende brunsort), at Undersiden er noget lysere, og at Gennemsnitsstørrelsen er lidt ringere. Længde 7—12 mm. Paa gammelt Træværk, især af Naaletræ; ofte fundet i Huse. Udbredt, men ikke almindelig. Juni, Juli. 3. Thandsimus Latr. (ClerusYGeotf-ex sparte): Læbe-, men ikke Kæbepalperne med stort, økse- formet Endeled. Følehornene med svagt afsat, løst- leddet Kølle. Øjnene noget fremstaaende. Pronotum 99 lidt foran Roden med en dyb Tværfure.. Vinge- dækkerne kun fortil med Punktrækker. Oversigt over Arterne. 1... Undersiden ensfarvet rød. Vingedækkernes for- reste hvide Haartværbaand fortil sort be- grænset. Følehorn og Ben oftest sorte 1Fformicårius: Mellem- og Bagbryst sorte. Vingedækkernes forreste hvide Haartværbaand fortil oftest rødt begrænset. Følehorn og Ben oftest rødlige 2. råfipes. 1. Th. formicårius L. (Fig. 49). Oversiden sort, Pro- notum, undtagen det forreste Parfi, samt Vingedækkernes Rodparti røde. Undersiden rød, Følehorn og Ben oftest sorte, Fødderne dog hyppigst brun- & i lige. Oversiden med spredte, opstaaende, sorte Haar. Vinge- dækkernes sorte Del med fin, nedliggende sort Behaaring og i denne med tæt, kraftig, hvid Behaaring, ordnet i et oftest smalt,takket Tværbaand foran Midten og et oftest bredere, omtrent lige Tvær- baand bag Midten. Pronotum c. saa langt som bredt, bagtil tilsmalnet, tæt og kraftigt punkteret, i forreste Tredjedel med en vinkelbøjet Tværfure. Vingedækkerne fortil med grove Punktrækker, iøvrigt mede ins or Lær Punktar: Længde 7—10 mm. Fig. 49. Clerus formicarius. X 5. EZE I Naaleskove, udbredt, især paa Øerne. Larven lever i og under Naaletræsbark. Imago træffes især i Maj Tlf 100 løbende fremme om Dagen paa Stammer og Stubbe, jagende Barkbiller, især af Slægten Myelophilus. 2. Th.rufipes Brahm. Adskilt fra den foregaaende ved de i Oversigten nævnte Kendemærker. Længde 6— 8 mm. Denne Art lever især paa Fyr, af hvis tørre Grene den undertiden kan nedbankes (i Maj), og er bl.a. fundet i Nordtyskland. Den kunde derfor maaske ogsaa findes hos os. Hidtil foreligger dog kun et enkelt, gammelt, kosmopolitisk Fund fra en Tømmerplads i København. Fa Trichodes Hbst. Læbe- men ikke Kæbepalperne med stort økse- formet Endeled. Følehornene med tydeligt afsat, kompakt, treleddet Kølle. Øjnene fremstaaende. Pronotum lidt foran Roden med en dyb Tværfure. 1. Fodled næppe synligt fra oven. Larverne lever i Bireder som Rovdyr, Larven af Tr. apiarius i Honningbiens Kuber. 1. Tr. apiårius L. Blaasort, Vingedækkerne røde med sort Spidsplet og 2 sorte Tværbaand, der varierer be- tydeligt, og af hvilke det forreste undertiden er opløst i 2 Pletter eller endog helt forsvundet. Oversiden med mørk, opstaaende Behaaring. Følehornene rødgule med sort Kølle. Oversiden fint og tæt punkteret, Vingedækkerne yderligere med ret spredt og grov Punktur. Længde 10— 16 mm. åg: Næstsidste Bugleds Bagrand med et dybt, rundet Indsnit. Fundet en enkelt Gang for mange Aar siden ved Æbeltoft. Imago træffes paa Blomster, f. Eks. af Guld- blomme (Arnica montana) i Juni og Juli. 101 8. Familie Corynétidae. Nærbeslægtet med den foregaaende Familie, men adskilt fra den ved, at Pronotums Sider er randede, at Bugen kun har 5 Bugled, og at Fød- dernes 4. Led er meget lille og utydeligt, indleddet i.3. Leds Spidsudranding og ikke ragende ud over 3. Leds Spids, saa at Fødderne tilsyneladende er 4-leddede eller, da Adskillelsen mellem 1. og 2. Fedfortteernoset utydelis frak oven); endos"3- leddede. Følehornene med 3-leddet Kølle. De fleste af Arterne lever baade som fuldvoksne Dyr og som Larver paa tørre Aadsler, Knogler eller andre dyriske Rester. Oversigt over Slægterne. 1mMtFølehornenesfEndeledikke længere endtidet foregaaende Led. Øjnene langt behaarede. Vingedækkerne med en fin, ophøjet Kant omkiinges ene am se MmMCorrnetes? Følehornenes Endeled meget længere end det foregaaende Led. Øjnene kun meget kort og spredt behaarede. Vingedækkerne uden op- højet Kant omkring Scutellum ..... 2. Necråbia. 1. Corynétes Hbst. Øjnene langt behaarede, deres Forrand med en dyb Indbugtning. Kindbakkerne tvespidsede. Kæbepalperne brede mod Spidsen, svagt økse- formede. Følehornenes Endeled ikke længere end def føresagende Led: Vinsgedækkerne med en "fn, ophøjet Kant omkring Scutellum. Kløerne med en bred Rodtand, 102 1. C. coeruleus De Geer (meridionålis Obbg.) Blank, mørkt metalblaa, Fødderne og ofte Følehornssvøben brunlig. Oversiden med spredt, opstaaende, sort Behaaring. Pro- notum lidt bredere end langt, ret fint og spredt punkteret, Siderne bag Forhjørnerne svagt, foran Baghjørnerne stærkere indbugtede, Bagranden paa hver Side indbugtet indenfor Baghjørnerne, disse skarpvinklede. Vingedæk- kerne med. rækkevis ordnede, aflange Punkter, fortil med et Tværindtryk. Længde 4—9 mm. åg: Penis mod Spidsen spydformet, Paramererne (Spids- behaaringen indbefattet) kortere end Penis. Almindelig paa tørre Aadsler og Knogler. [C. obenbérgeri Jansson (coeruleus auct.). Denne Årt staar den foregaaende yderst nær, men adskiller sig fra den ved, at Pronotum er kraftigere og tættere punk- teret, Vingedækkernes Punktrækker kraftigere og lidt mindre regelmæssige, deres Behaaring længere og tættere, Størrelsen gennemsnitlig lidt mindre og især ved, at Hannens Parringsorgan er anderledes formet. Længde 3,5—6,5 mm. g: Penis mod Spidsen simpelt tilspidset, Paramererne (Spidsbehaaringen indbefattet) saa lange som Penis. Over- gangsformer mellem denne og den foregaaende Art med Hensyn til Parringsorganet forekommer dog. Denne Art er først fornylig blevet udskilt fra C. coeruleus, og dens Udbredelsesomraade kendes derfor endnu ikke med Sikkerhed. Det er ikke udelukket, at den kunde findes hos os, selvom den synes at være en mere sydlig Art.] 2. Necrobia Latr. Adskilt fra den foregaaende Slægt ved, at Øjnene kun er meget kort og spredt behaarede, at Kæbepalpernes Endeled er cylindrisk, tilsmalnet mod Spidsen, at- Følehornenes Endeied er meget større 08 meget længere end det foregaaende Led, og at Vingedækkerne ikke er randede omkring Scutellum. 103 Oversigt over Arterne. 1.… Pronotum og Vingedækkernes Rod røde 1. ruficéllis. Oversiden uden rød Tesnine ERE EMNE 2 SSEEBERERE SOF Ga Sa Us DET BEENREER kvyoldeer BeneHe Føde mee Se EN eN ERE 3. rufipes. 1, N. ruficållis Fabr. Rød, Hovedet og Vingedæk- kerne, bortset fra deres Rod, mørkt metalblaa, Følehornene og Bugen sorte. Oversiden med opstaaende, brungul Be- haaring. Pronotum bredere end langt, ret fint punkteret, Siderne noget rundede. Vingedækkerne med ret fine, bagtil svagere Punktrækker, hvis Behaaring er lidt fremadrettet, Stribemellemrummene fint punkterede, deres Behaaring skraat bagudrettet. Længde 4—6 mm. Kosmopolitisk, i Garverier o. lign. Steder. I det frie er Arten fundet paa Gedser Strand (paa en død Sælhund Sept.) og paa Fanø (paa et dødt Faar) samt flere Steder i Af- faldsdynger, i Nærheden af hvilke den kan ketses henad Aften. 2:N.violåicea L.(Fig:50). Blankt metalblaa, Følehorn og Ben sorte med svagt Metal- skær. Oversiden med op- staaende brun Behaaring. Pro- notum bredere end langt, kraf- tigt punkteret, Siderne noget rundede. Vingedækkerne med kraftige, bagtil svagere Punkt- rækker, hvis Behaaring er lidt fremadrettet, Stribemellem- rummene meget fint og spredt punkterede, deres Behaaring skraat bagudrettet. Længde 3,5—4,5 mm. Fig. 50. Necrobia violacea. X 11. Almindelig paa tørre Åadsler og Knogler, 104 3. N. rufipes De Geer. Mørkt metalblaa, Følehorn og Ben rødgule, de første med sort Spidshalvdel. Oversiden med ret kort, brun, paa Vingedækkerne bagudrettet Behaa- ring. Pronotum bredere end langt, Punkturen ret fin, Siderne rundede. Vingedækkerne med ret fine, bagtil utydelige Punktrækker, Stribemellemrummene fint punk- terede. Længde 3,5—6,5 mm. Hos var. pilifera Reitter har Vingedækkernes Punkt- rækker hver en Række længere, opstaaende, lidt fremad- rettede Haar. Kosmopolitisk, i Garverier o. lign. Steder. I det frie er Årten fundet paa Fanø (paa et dødt Faar) samt flere Steder i Affaldsdynger, i Nærheden af hvilke den kan ketses henad Aften. 2. Familiegruppe Fossipédes. Hudskelettet oftest tyndt og ikke ret kraftigt kitiniseret. Overlæben tydelig, Mundskjoldet ogsaa oftest tydeligt. Følehornene 11-leddede, traadfor- mede eller savtakkede. Kæbepalperne 4-leddede, Læbepalperne 3-leddede. Pronotum oftest meget bredere end langt. Forhofterne oftest tapformede, Baghofterne med Laardækker. Fødderne 5-leddede, Kloleddet ikke paafaldende langt og kraftigt. Bugen med"S Led Af denne Gruppe er der hidtil i Danmark fundet 14 Arter. Oversigt over Familierne. IMAM Fodledsbrederetendessktvelappe re eee 2: 4. Fodled ikke bredere end 3., ikke tvelappet. 3. 105 2... Skinnebenenes Yderside fladtrykt, begrænset af 2 ophøjede Længdelister. Mindre Former (de danske Årter ikke over 6 mm lange) ike lodidæe Skinnebenene simple. Større Former (den danske ARION EN NAR Ta er 3. Dascillidae. 3.… Benene meget slanke og tynde. Skinnebenene ikke udvidede ved Spidsen. Baghofternes Eaardæk ker smaller se Hg RE Ubrindae: Mellem- og Bagbenene kraftige, deres Skinne- ben udvidede mod Spidsen. Baghofternes Laar- dækker meget store og brede... 4. Eucinétidae. 1. Familie Helddidae. Følehornene traadformede eller (hos Priono- cyphon) savtakkede. Kæbepalperne 4-leddede. Læbe- palperne 3-leddede, Endeleddet undertiden ind- leddet paa Siden af det næstsidste Led, saa at Læbepalperne tager sig ud som tvespidsede. Pro- notum meget bredere end langt, Forhjørnerne enten afsatte eller fuldstændigt afrundede. Baghofterne med Laardækker, der ikke er paafaldende store, og som udadtil er tilsmalnede. Benene oftest ret slanke, Bagbenene hos Scirtes udviklede til Spring- ben; Skinnebenenes Yderside fladtrykt, begrænset af 2 ophøjede Længdelister. Føddernes 4. Led tve- lapper bredere end ;3.-Led De fleste Arter i denne Familie træffes som Imago paa fugtig Bund, i Nærheden af Vand. Larverne lever, i hvert Fald for flere af Slægternes Vedkommende, i Vandet. Oversigt over Slægterne. 1... Bagbenene udviklede til Springben med stærkt fortykkede Laar. Bagskinnebenenes ene Ende- spore stærkt forlænget, over halvt saa lang some basskinnebener, ss FAR Tod, sas cirfes: 106 Bagbenene normale. Bagskinnebenenes Ende- sporer” korte 20. SE. Stater La eS 5 SS ENB ANSE NRESNESERES 2: 2... Pronotums Forrand ikke tydeligt tvebugtet, For- hjørnerne fuldstændigt afrundede. Længde SES OND) 0 1 0 0 URE ERNE SES SEREE REE ERE EET 3: Pronotums Forrand tvebugtet, Forhjørnerne tydeligt, omend svagt, afsatte. Længde 2— SEM LS ; gs SÅS EPE > SAGT Se SØREN SANDER 4. 3. Bagføddernes 1. Led længere end de følgende Led tilsammen. Følehornenes 3. Led yderst INNER Akko ter eren dt ae aA DEE RR 1. Heldådes. Fig. 51. Højre Følehorn af Prionocyphon $. Bagføddernes 1. Led kortere end de følgende Led tilsammen. Følehornenes 3. Led længere SNAPE SAR REE ME SS KR SR SE EK DSÅ 2. Microcåra. 4. . Følehornenes 3. Led ikke bredere end langt, 2. + 3. Led ikke kortere end 1. Led . 3. Cyphon. Følehornenes 3. Led yderst lille, bredere end langt, 2.+ 3. Led meget kortere end 1. (Fig. 51) 4. Prionocyphon. 1. Helodes Latr. Følehornenes 2. Led lille, 3. Led meget lille, kortere end 2., 4. Led mindst dobbelt saa langt som 2. + 3. Læbepalperne med Endeleddet ind- leddet paa Siden af det næstsidste Led, saa at de tager sig ud som tvespidsede. Pronotum betydeligt 107 bredere end langt, Forranden lidt opadbøjet, rundet i eet med Siderne, saa at Forhjørnerne er fuld- stændigt forsvundne, Bagranden paa hver Side indbugtet og midt i Indbugtningen med en lille punktformet Grube. Baghofternes Laardækker ikke nær naaende ud til Kroppens Sider. Føddernes 1. og 2. Led med fladtrykt Overside, der begrænses af 2 ophøjede Længdelister; Bagskinnebenenes Endesporer korte. og fine; Basføddernes "1. Led længere end de følgende Led tilsammen. Kløerne fine, simple. Arterne træffes paa fugtig Bund, nær Vandet, hvor de kan ketses eller bankes af Vegetationen. Larverne lever i Vand. Oversigt over Arterne. 18 Fronomm røde ul Er 130) SKT MRSEN BENN l. mintta. Pronotum sort med rødgule Sider... 2. marginåta. 1. H. minuta L. (Fig. 52). Rødgul, Følehornene sorte eller brune med lys Rod, Vingedækkerne oftest med sort Spids, hyppigt strækker den sorte Farve sig frem langs Sømmen, meget sjældent er Vingedækkerne næsten helt sorte. Undersiden delvis mørk. Oversiden med lys, ikke helt nedliggende Behaaring. Pronotum ret fint og spredt punkteret. Vingedækkerne tættere og kraftigere punkterede, med yderst svage Spor af Længdefolder. Længde 4,5—6 mm. åg: Følehornene lidt kraftigere end hos 2. Pronotum næppe 1/2 Gang saa bredt som langt. Sidste Bugled bagtil i Midten med en Grube, Bagranden i Midten vinkelforme indbugtet. : 2: Pronotum rigeligt 1”/, Gang saa bredt som langt. Sidste Bugled simpelt. Temmelig almindelig om Forsommeren. 108 2. H. marginåta Fabr. Ligner den fore- gaaende, men kendes let fra den ved Farven. Ho- ved sort eller brunt; Pro- notum sort med bredt brungule Sider; Vinge- dækkerne brungule med sort Spids, Søm og Side- rand (&) eller helt sorte (9); Undersiden over- vejende sort; Følehor- nene sorte med lys Rod, 1. Led oftest mørkt paa Oversiden; Benene sorte eller brunsorte, Skinne- ben og Fødder dog ofte lysere. Længde 4,5— Somme åg: Følehornene kraf- tigere end hos 9, 2. Led c. saa langt som bredt, 3. Led lidtøbredere send langt. Pronotum næppe Fig. 52. Helodes minuta 3. x 9. 1'/2 Gang saa bredt som langt.Sidste Bugleds Bag- rand svagt indbugtet i Midten. Vingedækkerne tvefarvede. 2: Følehornenes 2. og 3. Led lidt længere end brede. Pronotum omtrent dobbelt saa bredt som langt. Vinge- dækkerne sorte. Udbredt, men sjælden; især ved overskyggede, ste- nede Skovbække. Ledreborg, Tase Skov, Høje Møen (især Lille Klint); Dronninglund, Ry, Aarhus (f. Eks. i Moesgaard Skov), Vejle, Kolding (paa Fugle-Kirsebærtræ); paa Born- holms Østkyst i Dynddale Skov. Juni. 109 2. Microcdra Thoms. Adskilt fra den foregaaende Slægt ved, at Kroppenter bredere; at Følehornenes 5: Eedser længere end 2., at Pronotum er bredere og dets Bag- rand ikke forsynet med Gruber, - at: Føddernes f022 eder simple; og at Bagføddernes 1. Led er. lidf kortere end de følgende Led tilsammen. VE NMEErestacer= (Fig. 53). Brungul, Følehor- nene brune eller sorte med lys Rod; ofte er Pronotums Midte, undertiden ogsaa Vingedækkerne, især bagtil, mørkere. Oversiden med tynd, kort, gullig, næsten nedliggende Behaaring. Pro- notum mindst dobbelt saa bredt som langt, fint og ret Fig. 53. Microcara testacea SEE tæt punkteret. Vingedæk- kerne med yderst svage Antydninger af Længdefolder, Punkturen ; tæt og noget rynket, meget grovere end Pro- notums, men lidet dyb. Længde 4,5—5,5 mm. Almindelig om Forsommeren paa fugtig Bund. 3. Cyphon. Payk:. Følehornenes 2. og 3. Led ikke paafaldende smaa, 3. Led længere end, saa langt som eller kortere end 2,.Led:- EFæbepalperne normale. Pro- 110 notum over dobbelt saa bredt som langt, For- randen ikke opadbøjet, i Midten stærkt fremtrukket, paa hver Side tydeligt indbuet, Bagranden i Midten stærkt bagudtrukket, paa hver Side svagt indbuet, Forhjørnerne tydeligt afsatte. Vingedækkerne med eller uden Antydninger af Længdefolder. Baghof- ternes Laardækker udadtil jævnt og stærkt til- smalnede, naaende næsten helt ud til Kroppens Sider. Bagskinnebenenes Endesporer korte og fine. Føddernes 1.og 2. Led simple, Bagføddernes 1. Led kortere end de følgende Led tilsammen. Kløerne fine, simple. Larverne lever i stillestaaende eller rindende Vand. De fuldvoksne Dyr, der overvintrer, træffes paa Vege- tationen nær Vandet og optræder ofte massevis. Årterne varierer betydeligt baade i Størrelse, Farve, Punktur m.m., og Spørgsmaalet om flere af Formernes Artsberettigelse synes endnu ikke at være endelig løst. Her følges i det væsentlige Th. Munsters Opfattelse. Oversigt over Arterne. 1.… Vingedækkerne (set skraat bagfra) hvert med 2 eller 3 svage, men dog oftest tydelige Eængderidb er er Ehe 5. coarctåtus. Vingedækkerne uden Længderibber .......... PÅ 2... Mindre, 2 - 2,3 mm; Hoved og Pronotum samt som Regel helt eller delvis Vingedækkerne brune eller sorte. Følehornenes Endeled i det højeste dobbelt saa langt som bredt. 4. påd i. Større, i modsat Fald Pronotum rødgult eller brungult. Følehornenes Endeled over dobbelt saa langt"soms bredt Fy CE PASSER RERESRER 3. 3. (Vingedækkerne lige omkring Scutellum med et lille, lidt ophøjet Parti, der er finere punk- teret og kortere behaaret end den tilstødende Del af Vingedækkerne. Længde 1,8—2,5 mm kongsbergénsis 2.) EM Vingedækkerne uden saadant Parti........... 4. 4... Gennemsnitlig mindre, 1,8—2,5 mm. Pronotum og Følehornenes Rod rødgule eller brungule. Scutellum tydeligt, omend temmelig fint Bunker et SEN Eder Nee nere Sy Gennemsnitlig større, 2,5—3,5 mm. Pronotum og Følehornenes Rodled ofte brunlige. Scu- tellumsydersinteplunkte re fe eee eee 6. 5... Vingedækkerne ret langstrakte, Siderne ret svagt rundede, Punkturen forholdsvis kraftig, Be- haaringen ikke ret lang, hvidgul. Kroppen ensfarvet rødgul, Vingedækkerne dog bag. Midten langs Sømmen undertiden med en smålsmørk Striber me er SEE 3. ochråceus. (Vingedækkerne ret korte, Siderne ret stærkt rundede, Punkturen lidt finere, Behaaringen lidt længere, okkergul...... kongsbergénsis g.) 6. Vingedækkerne lange, parallelsidede, ovenpaa noget fladtrykte, ret fint og tæt punkterede l. variåbilis. Vingedækkerne mindre langstrakte, ikke flad- trykte ovenpaa, mindre fint og tæt punk- feredemSidernesrinde dere ESSEN TE 7.… Kroppen som Regel lysere farvet. Vingedæk- kerne ret kraftigt og tæt punkterede, ret langt og tæt, hvidligt behaarede, langs Sømmen næsten altid mørkere end den tilstødende Del. Pronotum ret fint punkteret... 2. nigriceps. (Kroppen som Regel mørkt farvet. Vingedæk- kerne meget kraftigt og aabent punkterede, kort og tyndt, gulligt behaarede (de enkelte Haar tyndere), langs Sømmen ikke mørkere, men ofte lysere farvet end den tilstødende Del. Pronotum yderst fint, i Midten oftest næppe synligt punkteret......... punctipénnis.) 1. Gruppe. Vingedækkerne uden ophøjede Ribber. 1. C. variåbilis Thunb. (pubéscens Schiødtes For- tegn.). Typiske Eksemplarer af denne Art adskiller sig fra alle de følgende ved mere langstrakte, parallelsidede Vingedækker, der er c. 17/3 Gang saa lange som tilsammen 112 brede og paa Ryggen noget fladtrykte, saaledes at deres Profil, saavel set fra Siden som forfra, er tydeligt forskellig fra de 2 følgendes. Som Regel er Hovedet sort eller sort- brunt, Pronotum brunrødt, Vingedækkerne gulbrune med smal, mørk, for- og bagtil forkortet Sømstribe og Under- siden overvejende mørk; Følehorn sorte, ofte med noget lysere Rod, Ben rødgule. Hovedet meget tæt og noget ru punkteret. Pronotum ret fint punkteret. Vingedækkernes Punktur ikke særlig kraftig, meget tæt, ofte noget tvær- rynket. Bugen især langs Midten meget tæt behaaret. Længde 2,5—3,5 mm. g: Sidste Bugleds Bagrand danner en i Midten noget tilspidset Bue. 2: Sidste Bugleds Bagrand ganske jævnt buet. Temmelig almindelig. Den forekommer baade ved ferskt og ved brakt Vand. 2. C. nigriceps Kiesw. (Fig. 54). Ligner den fore- gaaende stærkt, men adskiller sig fra den ved noget bredere, paa Siderne mundede, mere hvælvede og lidt mere É kraftigt og aabent punkterede Vingedækker, hvis Behaaring er lidt længere, samt ved mindre tæt behaaret Bug. Farven er stærkt varierende, men Vinge- dækkernes Søm synes dog næ- sten altid at være mørkere farvet end det tilstødende Parti. Længde 2,5—3,5 mm. Almindelig. [C. punctipénnis Sharp. Ligner den foregaaende stærkt, Ø å men adskilles fra den ved de Fig. 54. Cyphon nigriceps 9. I Oversigten nævnte Kende- MP: mærker. Længde 2,5—3,5 mm. 115 Denne Form er bl. a. fundet i Norge og Sverige, oftest i kolde Sphagnum-Moser, og kunde muligvis træffes ogsaa hos os. Maaske er den ikke artsforskellig fra den foregaaende.] 3. C. ochråceus Steph. Denne Art er gennemsnitligt tydeligt mindre end de foregaaende og tydeligt større end C. paåadi og udmærker sig ved, at Farven er ensfarvet rødgul, dog at Følehornene mod Spidsen samt Øjnene er sorte og Vingedækkerne i bageste Halvdel langs Sømmen ofte forsynede med en smal mørk Stribe; særlig det lyse Hoved og det lyse Rodled paa Følehornene vil i Regelen gøre den kendelig fra de nævnte Arter. Scutellum er — ligesom hos den følgende Art — vel fint, men dog tyde- ligt kraftigere punkteret end hos de andre Arter. Pronotum fint punkteret. Vingedækkerne mindre langstrakte end hos C. variabilis, Siderne ikke parallelle, men dog oftest, især fortil, lidt mindre rundede end hos C. nigriceps, Punk- turen omtrent af samme Styrke som hos C. variabilis, men noget mere spredt. Længde 2—2,5 mm. Udbredt og temmelig almindelig. Forekommer f. Eks. talrigt i Bøllemosen. [C. kongsbergénsis Munster. Denne Art staar C. ochraceus meget nær, men adskiller sig for Hannens Ved- kommende fra den ved de i Oversigten nævnte Kende- mærker og for Hunnens Vedkommende fra alle Gruppens andre Arter ved Vingedækkernes Karakterer. Som Regel er Arten ensfarvet brungul, kun Følehornene mod Spidsen samt Øjnene noget mørkere, men ikke sjældent er Hovedet mørkere og Vingedækkerne bagtil paa Sømmen forsynede med en mørk Plet, der undertiden forlænges fremefter langs Sømmen og forbinder sig med en mørk Plet bag Scutellum. Pronotum fint punkteret. Vingedækkerne lidt hnere Fog fættere | punkterede send hos C'øehracetus: Længde 1,8—2,5 mm. åg: Vingedækkerne kortere, Siderne ret stærkt rundede. Q: Vingedækkerne længere med mindre stærkt rundede Sider, lige omkring Scutellum med et lille, lidt ophøjet Parti, der er finere punkteret og kortere behaaret end Victor Hansen: Blødvinger, Klannere m.m. 8 114 Omgivelserne, og som udad begrænses af en svag Ned- trykning”); lidt foran Spidsen nær Sømmen findes et, noget svagere, lidt finere punkteret og kortere behaaret Indtryk”); hos mørkttegnede Individer dækkes disse Par- tier ikke af den mørke Tegning. Denne Art er fundet i det sydlige Norge og i Sverige, paa fugtig Bund og kunde muligvis træffes ogsaa hos os.] 4. C. pådi L. Kendelig paa den ringe Størrelse og Forkroppens mørke Farve. Følehornene lidt kortere og de enkelte Led i Forhold til deres Bredde lidt kortere end hos de foregaaende. Brun eller sort. Vingedækkerne som Regel med brungul Spidsplet, der ofte strækker sig langt fremad, saa at kun Roden, Sømmen og Siderne er mørke, undertiden endog næsten helt brungule; Følehor- nene sorte med lysere Rod, Benene brungule. Pronotum fint punkteret. Vingedækkerne ret korte, med ret stærkt rundede Sider, ret kraftigt men ikke særlig tæt punkterede, med hvidgul, ikke særlig tæt Behaaring. Længde 2—2,3 mm. Almindelig. 2. Gruppe. Vingedækkerne hvert med 2 eller 3 svage, men dog oftest tydelige Længderibber. 5. C. coarctåtus Payk. Brun, Undersiden mørkere. Følehornenes 2. Led oftest lidt længere end 3. Pronotum fint, Scutellum meget fint punkteret. Vingedækkerne tæt, ikke ret kraftigt punkterede, Behaaringen temmelig lang. Længde 2,3—3 mm. gå: Vingedækkerne normalt punkterede. Parringsorga- nets 2 Kroge i Reglen synlige. 2: Vingedækkerne noget mere langstrakte end hos g, bag Scutellum ved Sømmen med et finere og tættere 1) Disse Karakterer er vanskelige at opdage og Undersøgelsen kræver god Belysning og stærk Forstørrelse. 115 punkteret, svagt fordybet Parti, hvis Behaaring er skraat indadrettet. Arten er stærkt varierende. Hos var. paykulli Guer., der i Reglen betragtes som en særlig Årt, men synes at være forbundet med Hovedformen ved jævne Overgange, er Vingedækkerne (hos begge Køn) forholdsvis lidt kortere, blankere og grovere, men mindre tæt punkterede. Temmelig almindelig. 4. Prionocyphon Redtb. Følehornene fra 4. Led hos 3 kraftigt, hos 9 svagt savtakkede, 2. og 3. Led meget smaa, til- sammen meret kortere end FFLEd 3 -Ced kortere os "smallere end"2: brederesends ne (Fre 51) Læbepalperne omtrent som hos Helodes. Pronotum omtrent 2"/» Gang saa bredt som langt, Forranden ikke opadbøjet, i Midten stærkt fremtrukket, paa hver Side svagt indbuet, Bagranden i Midten stærkt bagudtrukket, paa hver Side meget svagt indbuet, Forhjørnerne tydeligt afsatte. Vingedækkerne brede, kun lidt længere end tilsammen brede, Siderne rundede. Baghofternes Laardækker udadtil jævnt og stærkt tilsmalnede, naaende helt ud til Kroppens Sider. Bagskinnebenenes Endesporer korte og fine. Bagføddernes 1. Led kun meget lidt kortere end de følgende Led tilsammen. Kløerne fine, simple. 1; Pi serriceornis Muller. (Fig.-55) "Rødgul; Oyer- siden med noget opstaaende, gul Behaaring. Pronotum spredt .og meget fint punkteret. Vingedækkerne groft og ret tæt punkterede. Længde 3,5—4,5 mm. 3: Følehornene fra 4. Led kraftigt (hos 2 kun meget svagt) savtakkede. 8= 116 Udbredt, men sjælden. Den findes i Stubbe og hule Træer og kan ogsaa undertiden især henad Aften i Juni— Juli bankes af Træer og Buske, f. Eks. af Eg. Dyre- haven (1 Stk. klækket i Juli af Dynd fra en hul Ahorn; friskklækkede Eks. i Antal i en Elme- stub, >/7), Bognæs, Lille- klint paa Møen; Frejlev Skov; Dronninglund, Ro- senholm, Marselisborg Skov, Jexen Dal, Løven- holt… ((--Antalskræhnle Træer, Juni). Larven le- ver i vand- eller dynd- < fyldte Hulheder i Løv- & træstammer og -stubbe. 5. Scirtes Illig. Følehornenes 2. og 3. Led ikke paafal- Fig. 55. Prionocyphon serricornis Q. dende smaa. omtrent 10: 2 lige lange. Læbepal- perne omtrent som hos Helodes. Pronotum c. 3 Gange saa bredt som langt, Forranden i Midten fremtrukket, paa hver Side indbuet, Bagranden i Midten bagudtrukket, paa hver Side svagt indbuet, Forhjørnerne tydeligt afsatte. Vingedækkerne brede, kun lidt længere end tilsammen brede, med stærkt rundede Sider. Baghofternes Laardækker smaa, udadtil ikke nær naaende til Kroppens Sider. Bag- benene udviklede til Springben med stærkt for- tykkede Laar, Bagskinnebenenes 2 Endesporer kraftige, den ene næppe halvt saa lang som, den anden mindst saa lang som Bagføddernes 1. Led; bly dette mindst saa langt som de følgende Led til- sammen. Kløerne fine, simple. Oversigt over Arterne. 1.… Vingedækkerne ret blanke, Scutellum fint og spredt punkteret ae IFhemisphaerreus: Vingedækkerne paa Grund af tættere Punktur og tættere Behaaring ret matte. Scutellum kraftigere opret tæt punkteret set 2Sorbren lars: IsSe hemisphæåericus LL: (Fig”56). Sort eller sort- brun, Følehornenes Rod rødgul, Benene brungule eller brune. Oversiden med graagul, tynd, omtrent nedliggende Behaaring. Pronotum spredt og meget fint punkteret. Vinge- dækkerne ret tæt og temmelig fint punkterede. Længde 3—3,5 mm. gå: Bagskinnebenenes lange Endespore lidt længere end (hos 9 c. saa lang som) 1. Fodled, i inderste Trediedel lidt stærkerekrummetend hos 2. Almindelig spaa sumpet Bund paa Ve- getationen, især i Juni og Juli. 2ESc orbicula- ris Panz. Ligner den foregaaende = stærkt, men adskiller sig fra den ved, at Kroppens Farve oftest er lysere, varierende fra brun- sort til brungul, at Benene oftest er noget lysere, at Scutellum er kraftigere og meget tættere punkteret og at Vingedækkerne er ret matte, idet de er Fig. 56. Scirtes hemisphaericus $. X 12. 118 tættere, oftest noget tværrynket punkterede og meget tættere behaarede. Længde -3—3,5 mm. åg: Bagskinnebenenes lange Endespore stærkere indad- krummet end hos 2. Meget sjælden. Fundet langs Fæstningsgraven Vest for København og i Mosedraget mellem Furesøen og Strandmøllen samt i Munke Mose ved Odense. I Juni og Juli paa Sumpvegetation. 2. Familie Eubriidae. Følehornene fra 3. Led savtakkede. Kæbepal- perne tilsyneladende 3-leddede. Kæbe- og Læbe- palpernes Endeled med afstudset Spids, der er forsynet med tydelige Torne. Vingedækkerne med forkortede Længdestriber. Baghofternes Laardækker korte, udadtil jævnt og stærkt tilsmalnede, naaende omtrent ud til Kroppens Sider. Benene meget slanke; Skinnebenene med simpel Yderside, ikke udvidede ved Spidsen; Fødderne" tynde Bed ikke bredere end 3., ikke tvelappet. 1. Eubria Schuckard. Følehornene lange, kraftige, 2. Led meget lille, bredere end langt. Pronotum c. 2/2 Gang saa bredt som langt, tilsmalnet fremefter, For- og Baghjør- nerne afrundede, Bagranden i Midten svagt bag- udtrukket. Vingedækkerne kun lidt længere end tilsammen brede, med stærkt rundede Sider. Kløerne fine, simple. 1. E. palustris Germ. (Fig. 57). Brunsort, Vingedæk- kerne ofte brune, Følehornenes Rod øg Benene brungule. Oversiden yderst fint punkteret, med yderst kort og fin, 119 støvagtig Behaaring. Vingedækkerne hvert med 5 bagtil førkortede Længdestriber, af hvilke 2. og 4. ogsaa fortil er forkortede. Længde 2—2,6 mm. åg: Følehornene lidt længere og lidt kraftigere sav- takkede end hos 2. i Hidtil kun fundet i Moser og paa Skovenge i Vejle- og Koldingegnen. Paa Vandplanter, især vistnok Bukke- blad (Menyanthes trifoliata) i Midten af Juni. I England er Arten fundet paa Strand-Samel (Samolus valerandi). Fig. 57. Eubria palustris &. X 18. 3. Familie Dascillidae. Følehornene traadformede. Kæbepalperne 4- leddede. Baghofternes Laardækker udadtil tilsmal- nede stærkt, naaende næsten helt ud til Kroppens Sider. Skinnebenenes Yderside simpel. Fødderne paa Undersiden med kraftige Filtsaaler, 4. Fodled bredere end 3., tvelappet. 120 1. Dascillus Latr. 2. Følehornsled meget kort, kun ganske lidt længere end bredt, 3. Led længere end 1. — 2. Led: Pronotum c. dobbelt saa bredt som langt, tilsmalnet Fig. 58. Dascillus cervinus $. ES: fremefter, For- og Side- randene opadbøjede, Bag- randen paa hyversSigde svagt indbuet, i Midten svagt bagudtrukket, For- hjørnerne afrundede, Bag- hjørnerne omtrent ret- vinklede. Vingedækkerne aflange, omtrent parallel- sidede. Føddernes 1.—3. Led hjerteformede, Klø- erne simple. 1. D. cervinus L. (Fig. 58). Kroppen med fin og tæt, nedliggende, lys Behaaring. Pronotum fin og tætpunkteret. Vingedækkerne med meget svagt antydede Længdestri- ber, yderst fint og tæt punk- terede og yderligere med gro- vere, tildels rækkevis ordnet Punktur. Længde 10—12 mm. å: Kroppen smallere. Farven normalt sort eller brunsort 2: Kroppen bredere. Farven normalt lysere eller mør kere gulbrun. Om Forsommeren paa blomstrende Buske og Planter stedegen, men udbredt og undertiden i Antal. 121 4. Familie Eucinétidae. Følehornene traadformede. Kæbepalperne 4- leddede. Pronotum meget bredere end langt. Vinge- dækkerne tilsmalnede bagud. Baghofternes Laar- dækker meget store. Mellem- og Bagskinnebenene udvidede mod Spidsen. Mellem- og Bagfødderne tyndere mod Spidsen, 4. Led. smallere end 3., ikke tvelappet. å 1. Eucinétus Germ. Kroppen ægformet. Følehornenes 2. Led læn- sere end 35: Led: Prono- tum c. dobbelt saa bredt som langt, . fremefter stærkt tilsmalnet, For- randen i Midten frem- trukket, Bagranden i Mid- ten bagudtrukket, For- hjørnerne meget stumpe, Basljørnernie, set” fra Siden, omtrent retvink- Fig. 59. Eucinetus haemorrhous. lede. Kløerne fine, simple. SGH 1. E. haemårrhous Duftschm. (Fig. 59). Sort, Vinge- dækkernes Spids rødbrun, Følehorn og Ben brungule. Over- siden med fin og kort, nedliggende, mørk Behaaring. Pro- notum yderst fint punkteret. Vingedækkerne med en fin, for- dybet, ret skarp Sømstribe og svagt antydede Længdestriber, med meget fine, lidt bølgeformede Tværridser, der er dannede af yderst tætstillede, meget fine Punkter. Længde 2,3—3,5 mm, 122 åg: Forfødderne stærkt udvidede, 1.—4. Led hjerte- formede, aftagende i Størrelse. Meget sjælden. Fundet enkeltvis ved Hornbæk og paa Bornholm ved Arnager Strand (under Lav eller Sten med Svampemycelium). Juni. Arten formaar at springe. 3. Familiegruppe Macrodactylia. (Hygrophili). Hudskelettet kraftigt kitiniseret. Følehornene traadformede eller kølleformede, ofte uregelmæs- sige, deres Ledantal 8—11. Vingedækkerne med eller uden Sidedækker. Forhofterne ikke tapfor- mede, oftest tværbrede eller kugleformede, Bag- hofterne med eller uden Laardækker. Laarene oftest uden Skinnebensfure. Fødderne 4- eller 5- leddede, Kloleddet ofte meget langt. Bugen med sed Af denne Gruppe er der hidtil i Danmark fundet 21 Arter. Oversigt over Familierne. 1... Forskinnebenene Graveben, paa Ydersiden med lange, kraftige Torne (Fig. 60). Fødderne 4- VeEddeder FASE se EL ERE 4. Heterocéridae. Forskinnebenene simple, uden Torne paa Yder- Sidens. 5 55 7, PE fn TE SME SIN NE FRE SNE RENSE 2: 2... Fødderne 4- ladede Kloleddet ikke ret langt 3. Georyssidae. Fødderne 5-leddede, Kloleddet meget langt (0 55 2 0) DH SERENE SEES SEE ERE SE EN 123 "317 Følehornene uregelmæssige, 2. Led "(hos "de danske Former) meget stort, øreformet ud- videt. Forhofterne tværbrede, Baghofterne med iSaardækker tere NE rd ne, l. Drybpidae. Følehornene traaddannede, 2. Led simpelt. For- hofterne kugleformede, Baghofterne uden Ikaardæ kk ere ER ESS 2. Hélmidae. Fig. 60. Venstre Forben af Fig. 61. Venstre Bagfod af Heterocerus flexuosus. Dryops auriculatus. 1. Familie Drydpidae. Hovedet nedadbøjet. Følehornene korte, 2. Led hos de danske Former meget stort, øreformet ud- videt, de følgende "Led stærkt sammentrængte, dannende en kort Kølle. Pronotum sluttende tæt til Vingedækkerne, dets Bagrand i Midten bagud- trukket, paa hver Side indbugtet. Vingedækkerne oftest punkterede og med fuldstændige Sidedækker. Forbrystet hos de danske Former forlænget frem- efter. Forhofterne tværbrede, med fri Trochantinus. Mellemhofterne ogsaa med fri Trochantinus. Bag- hofterne med Laardækker. Fødderne 5-leddede, 1.—4. Led korte, Kloleddet oftest omtrent saa langt som de andre Led tilsammen, med lange, kraftige Kløer (Fig. 61). Bugen med 5 Led. Kroppen behaaret. 124 1. Dryops Oliv. Kroppen aflang, med kort og tæt, nedliggende Behaaring, Oversiden tillige med opstaaende Haar. Hovedet foran de stærkt hvælvede, behaarede Øjne med dybe Følehornsgruber. Mundskjoldet ikke ad- skilt fra Panden. Overlæben tværbred. Følehornene indleddede tæt ved hinanden, 1. Led lille, 2. Led meget stort, de øvrige 6—8 Led dannende en kort Kølle. Pronotum stærkt tilsmalnet fremefter, påa hver Side med en dyb, udadtil skarptkantet begrænset Længdefure, Forhjørnerne spidse, slut- tende tæt til Hovedet. Baghofternes Laardækker udadtil stærkt tilsmalnede. Laarene med fuldstændig Skinnebensfure. Hunnerne har en Læggebrod, dannet af 9. Bagkropsleds Bugskinne. Arterne er tildels meget vanskelige at adskille, da de kun frembyder faa og svage ydre Kende- mærker, som tilmed er noget varierende. Det er; derfor nødvendigt at indsamle rigeligt Materiale, hvad. der. oftest er" let; da. .ArternesomHiREegel forekommer i Antal. Den nedenstaaende Oversigt vil — bortset fra Arterne D. ernesti og nitidulus —- kun kunne betragtes som vejledende. Imidlertid frembyder Hannernes Parringsorgan fortræffelige Skelnemærker, og for at sikre Bestemmelsen bør man derfor altid undersøge dette Organ. En Over- sigt over Hannerne paa Grundlag af Parrings- organets Karakterer er givet nedenfor. Organet bestaar af et Rodparti og et Spidsparti, hvilket 125 sidste atter er sammensat af Penis og 2 om denne sluttende Paramerer. Desværre synes Hannerne ikke at kunne skelnes fra Hunnerne ved "Hjælp af ydre, sekundære Kønsmærker, men da Arterne ofte forekommer i Antal, og Hannerne ikke plejer at være sjældnere end Hunnerne, vil det som Regel være let at konstatere Hanner blandt indfanget Materiale ved Opskæring af Bagkroppen. Dette lader sig foretage, uden at Dyret behøver at øde- lægges, og Penis-er let at udtage og bør. da, efter at være renset, klæbes op paa samme Karton som Dyret eller paa et paa samme Naal under Dyret anbragt Kartonstykke. Arterne lever i Vandet, hvor de kryber om paa Planter o. lign. De kan ogsaa træffes paa Bredderne nær Vandet, hvor de undertiden kryber tilvejrs paa Breddens Vegetation og da kan ketses i denne. Oversigt over Arterne. 1.… Vingedækkerne fint eller temmelig fint punk- ERE ASER FSA RE NS ES SENDENET SE SEER. fg Per Vinsedækkemererofpunkterede sees 6. 2. Vingedækkerne oftest med brunlig Behaaring, der giver dem et mørkt Skær. Mindre, 3,5— STA VTU 1 BE NREN ARMENE EDEN DE TU KR SS SS NE, Sldriduse Vingedækkerne oftest med graahvid eller gullig Behaaring, der giver dem et lysere Skær. SLØR eE AE SSI EEN ERDNE S RS as SN nn 3; 3... Pronotum bagtil tydeligt tilsmalnet, Siderne ret stærktorunde de ET NE RE ED 2. anglicånus. Pronotum bagtil i det højeste meget svagt til- smaålnefæsiderneksyagere rundede een 4. Ar Pronotum fint punkteret sener fraurrenlkatus: Bronotimskraftigerekpinkterere eee Sy 5» Vingedækkerne" kraftigere punkterede, 3. ørisens., Vingedækkerne svagere punkterede,...4. similåris. 6. Pronotum tydeligt tættere punkteret end Vinge- 126 (pg) snplunj 30 (eg) snjejnanmne '(g9) snuedgue sdo41igq SOY UBFJIOsSufJJegq SUaUUBH "p0—729 "BI "po "BI "eg "BIg ; "79 "BIg 127 "(g9) snynpiu 30 (49) Hsou1a '(99) sriepuns (gg) snoastag sdo£AlTq SOY UBSJOsgUuIJJeq SU9UUBH "89—G9 "BI "89 "SI . "LO "B1g "99 "SI "og "SI 128 dækkerne. Større, 4—5 mm. Skinnebenene sorte ellers OntIRINe ere ER 6. ernésti. Pronotum ikke tydeligt tættere punkteret end Vingedækkerne. Mindre 3,5—4 mm. Benene som RegelEhelt røde reen …. 7. nitidulus. Oversigt over Hannerne. Penis spydformet, bag Midten stærkt tilsmalnet, derpaa stærkt udvidet og atter tilspidset. Pa- ramererne set fra Siden kort og meget stærkt SPISE EET SKO) Fee eee 2. anglicånus. Penis ikke spydformet, i det højeste lidt til- smalnet bag Midten. Paramererne set fra Siden langt og mindre stærkt tilspidsede......... 2: Parringsorganets Spidsparti udvidet ved Roden. Penis i Rodhalvdelen sammentrykt, saa at der dannes en Længdemidtkøl (Fig. 63) l. auriculåtus. Parringsorganets Spidsparti ikke udvidet ved Roden SS FA Er fohernncr SENDE EEN 5% Paramererne mod Roden jævnt udvidede, først berørende hinanden lige ved Roden. Parrings- ørganets Spidsparti rigeligt dobbelt saa langt SOREL TE EN) DE DE 5. luridus. Paramererne mod Roden mere brat udvidede, berørende hinanden et Stykke foran Roden. Parringsorganets Spidsparti i det mindste om- trent 2'/> Gang saa langt som bredt ........ 4. Penis bredest i bageste Tredjedel, derfra tyde- ligt tilsmalnet mod Spidsen. Paramererne, set fra Siden, ikke nedadbøjede ved Spidsen (EP ON) Eee AD Ben VSSE SEN SR 6. ernésti. Penis omtrent parallelsidet eller lidt tilsmalnet bag Midten. Paramererne, set fra Siden med tydelistinedad bøje tES DIS eee S Penis meget smal. Parringsorganets Spidsparti over 3 Gange saa langt som bredt (Fig. 68) T. nitidulus. Penis bredere. Parringsorganets Spidsparti om- trent 2'/, Gang saa langt som bredt........ Penis ret fladtrykt. Spidsen afrundet (Fig. 65) 3. griseus. Penis trind, bag Midten sammentrykt, saa at der dannes en antydet Længdemidtkøl, Spidsen til spidser (FI FEG OG) FRE ASE ENS EREEE 4. similåris. 129 1. D. auriculåtus Fourcr, (prolifericornis Fabr.). (Fig. 69). Langstrakt, ret stærkt hvælvet. Oversidens Behaaring graahvid eller gullig. Sort, Fødderne lysere, Følehornene rødlige, 1. og 2. Led som Regel ikke væsentlig mørkere. Pronotum bagtil ikke eller kun meget svagt tilsmalnet, fint og ret tæt punkteret, i Bunden med yderst fin Mikro- punktur. Vingedækkerne ofte med antydede Længdestriber, finftikke ref tæt punkferedes 1 Bunden med yderst fin Mikro- punktur. Længde 4,5—5,5 mm. gg: Parringsorganets Spids- parti udvidet ved Roden, næppe dobbelt saa langt som bredt. Paramererne set fra oven be- rørende hinanden noget foran Roden, set fra Siden jævnt til- spidsede og med ikke nedad- bøjet Spids. Penis bag Midten kun ganske svagt tilsmalnet, i Rodhalvdelen sammentrykt, saa at der dannes en Længdemidt- køl. Rodpartiet c. dobbelt saa langt som Spidspartiet, kun Fig. 69. Dryops auriculatus. svagt krummet. (Fig. 63). KS) Almindelig i stillestaaende Ferskvand og vistnok ogsaa i Brakvand. 2.D.anglicånus Edw. Ligner den foregaaende stærkt, men adskiller sig fra den ved gennemgaaende lidt bredere og stærkere hvælvet Krop, lidt tættere og kraftigere Punk- tur paa Hoved, Pronotum og Vingedækker og især ved det stærkere hvælvede, bagtil stærkere tilsmalnede, paa Siderne stærkere rundede Pronotum. Længde 4,5—5,5 mm. å: Parringsorganet forholdsvis større og kraftigere end hos nogen af de andre Arter. Spidspartiet meget mørkt, omtrent 1/2, Gang saa langt som bredt. Parame- rerne set fra oven først berørende hinanden ganske tæt Victor Hansen: Blødvinger, Klannere m.m. g 130 ved Roden, set fra Siden kort og meget stærkt tilspidsede og med ret stærkt nedadbøjet Spids. Penis spydformet, bag Midten stærkt tilsmalnet, derpaa stærkt udvidet og atter tilspidset, i Rodhalvdelen med meget fin Længde- midtkøl. Rodpartiet c. dobbelt saa El som Spidspartiet, næppe krummet (Fig. 62). Denne Art har herhjemme været sammenblandet med de nærstaaende Arter, saa at dens Udbredelse ikke kendes sikkert endnu. Eksemplarer foreligger fra Frederikslund og Luknam ved Holte samt fra Holmdrup Mose ved Svendborg i stillestaaende Ferskvand. 3. D.griseus Er. Ligeledes overordentlig nærstaaende til D. auriculatus, fra hvilken den adskiller sig ved oftest noget kraftigere Punktur paa Pronotum og ofte — men langtfra altid — noget bredere Krop. Følehornenes 1. og 2. Led ofte mørkebrune. Længde 4,5—5,5 mm. &: Parringsorganets Spidsparti langt, omtrent 2"/> Gang saa langt som bredt. Paramererne set fra oven berørende hinanden noget foran Roden, set fra Siden jævnt tilspid- sede og med tydeligt nedadbøjet Spids. Penis næsten pa- rallelsidet, ret fladtrykt, med afrundet Spids. Rodpartiet omtrent 1'/> Gang saa langt som Spidspartiet, næppe krummet. (Fig. 65). Vistnok betydeligt sjældnere end auriculatus, men ud- bredt. I stillestaaende Vand, vistnok baade ferskt og brakt, maaske især det sidste. Bl. a. paa Fanø. 4, D. similåris Bollow. Denne Art ligner den fore- gaaende og D. auriculatus yderst stærkt og synes kun at kunne udskilles sikkert fra dem for Hannens Vedkom- mende ved Parringsorganets Form. Oversidens, særlig Vingedækkernes Punktur som Regel finere end hos D. griseus, 4—5 mm. gg: Parringsorganet omtrent bygget som hos D. gri- seus, men adskilt ved, at Penis er trind, ikke fladtrykt, bag Midten sammentrykt, saa at der dannes en antydet Længdemidtkøl, og med mere tilspidset Spids, samt ved, at 131 Paramerernes Form er lidt anderledes, som det fremgaar ved Sammenligning af Fig. 65 og 66. Arten har herhjemme været sammenblandet med D. griseus. Eksemplarer foreligger fra Amager og Fanø. 5. D.låridus Er. Som Regel er denne Art let kendelig fra de 4 foregaaende ved ringere Størrelse og især ved den brunlige Behaaring, der giver den et mørkere Ud- seende. Behaaringens Farve er dog ikke konstant. Pro- notum bagtil ikke eller kun svagt tilsmalnet, Siderne ikke ret stærkt rundede, Punkturen oftest tydeligt kraftigere og tættere end hos D. auriculatus. Vingedækkerne oftest lidt mindre langstrakte og hvælvede end hos de foregaaende. Følehornenes 1. og 2. Led oftest mørkebrune, Benene for- holdsvis mørke. Længde 3,5-—4,5 mm. åg: Parringsorganets Spidsparti rigeligt dobbelt saa langt som bredt. Paramererne set fra oven først berørende hinanden lige ved Roden, mere jævnt udvidede mod Roden end hos de 3 foregaaende, set fra Siden jævnt tilspidsede og med ikke nedadbøjet Spids. Penis omtrent parallelsidet, ikke sammentrykt. Rodpartiet omtrent dobbelt saa langt som Spidspartiet, svagt krummet (Fig. 64). Sjælden, hidtil vistnok kun fundet i Jylland. Fanø (i Vandhuller), Nørholm Skov (i Aaen), Hostrup Sø (friske Stykker ketsede i stort Antal ved Bredden, ””/7). Juli—Sept. 6. D. ernésti Des Gozis (auriculåtus Panz.). Denne og den følgende Art kendes let fra de foregaaende ved Oversidens grovere Punktur og betydeligt længere Be- haaring samt ved den kortere og bredere Krop. Sort, Fød- derne lysere, Følehornene rødlige, 1. og 2. Led oftest mør- kere. Oversidens nedliggende Behaaring brun eller brun- gul, den opstaaende Behaaring meget lang, sort. Pronotum stærkt hvælvet, groft og tæt punkteret. Vingedækkerne med noget mindre grov og ikke ret tæt Punktur, fortil oftest med antydede Længdestriber. Længde 4—5 mm. gx 132 å: Parringsorganets Spidsparti langt, omtrent 3 Gange saa langt som bredt. Paramererne berørende hinanden et Stykke foran Roden. Penis bredest i bageste Tredjedel, derfra tilsmalnet mod Spidsen. Rodpartiet c. 1"/3 Gang saa langt som Spidspartiet, kun svagt krummet (Fig. 67). Udbredt og temmelig almindelig i Aaer og Bække og i Søer med rigeligt Bølgeslag langs Bredden. Den træffes ikke alene i Vandet, men ogsaa ofte paa Bredderne. 7. D. nitidulus Heer. Nærbeslægtet med den fore- gaaende, men let at adskille fra den ved, at den opstaaende Behaaring oftest er lidt lysere, graalig, at Pronotum fortil er langt mindre hvælvet og dets Punktur mere spredt, at Vingedækkernes Punktur er lige saa kraftig og ikke væsent- ligt mere spredt end Pronotums, at Benene som Regel er helt røde, og at Størrelsen er lidt ringere. Længde 3,5— 4 mm. å: Parringsorganets Spidsparti meget langt og slankt, over 3 Gange saa langt som bredt. Paramererne berørende hinanden et Stykke foran Roden. Penis meget smal, om- trent parallelsidet, bagtil med en fin Længdemidtkøl. Rod- partiet c. 1/3 Gang saa langt som Spidspartiet, bagtil be- tydeligt krummet (Fig. 68). Af denne Art er der hidtil kun fundet et enkelt dansk Eksemplar, taget i Sæby Aa, i Sæbygaard Skov "/7 1887. Arten angives at foretrække stærkt rindende Vand. 2. Familie Hélmidae. Hovedet nedadbøjet. Følehornene hos de danske Former 11-leddede, slanke og traadformede. Pro- notum sluttende tæt til Vingedækkerne, dets Bag- rand i Midten bagudtrukket, paa hver Side ind- bugtet. Vingedækkerne som Regel med Punktrækker og med fuldstændige Sidedækker. Forbrystet for- 133 længet fremefter. Forhofterne kugleformede, med skjult Trochantinus. Mellemhofterne med fri Tro- chantinus. Baghofterne uden Laardækker. Fødderne 5-leddede, 1.—4. Led korte, Kloleddet oftest saa langt som de andre Led tilsammen, med lange, kraftige Kløer. Bugen med 5 Led. Kroppens eller dog Undersidens Sider filtagtigt behaaret: Arterne lever i rindende Vand eller i Indsøer med betydeligt Bølgeslag. De træffes siddende paa Undersiden af de i Vandet liggende Stene eller Grene o. lign. men kryber ogsaa. undertiden tilvejrs op over Vandoverfladen påa Breddernes Vegetation, i hvilken de da kan ketses. De overvintrer i Vandet som Imago. Oversigt over Slægterne. 1... Pronotum uden fordybet Længdestribe paa hver STÅS RE RRE fa 57 ARER ADT ER SENE NS ons 4. Riolus. Pronotum paa hverSide med en fordybet Længde- stribe, der udadtil er kølformet begrænset (Ryg- striberne) FR Rs KU BER re te BASE ME SS NVE NVR SÆR EER 2» SR Panden paa fhver Side medens Længdeftre indenfor Øjet. Pronotums Længydestriber foran Roden indbyrdes forbundne ved en Tværfure SELE misk Panden uden Længdefure paa hver Side. Pro- notums Længdestriber ikke indbyrdes for- Bundne Da frk FRESH SER UA RRNES: BEES By 3. Scutellum ikke længere end bredt. Pronotums Bagrand indbugtet foran Scutellum. Vinge- dækkerne paa Siden hvert med 3 ophøjede, kornede P-nr deridber eee KE Er mnraS: Scutellum længere end bredt. Pronotums Bag- rand ikke indbugtet foran Scutellum. Vinge- dækkerne paa Siden uden eller hvert med en enkel ophøjet ænder se er eee 4. 4. (Vingedækkernes 7. Stribemellemrum ribbefor- meophøjeR is: HEBR E FNS MERE REESKR Esolus.) Vingedækkernes Stribemellemrum alle simple 2 Eatelmrs: 134 1. Limnius Muller. Hovedet uden Længdefurer. Pronotum med 2 Rygstriber, der ikke er indbyrdes forbundne bagtil, dets Bagrand indbugtet foran Scutellum. Dette ikke længere end bredt. Vingedækkerne paa Siden hvert med 3 ophøjede, kornede Længderibber. Hovedet, Pronotum udenfor Rygstriberne og Vinge- dækkerne udenfor den inderste kornede Længde- ribbe med filtagtig Behaaring. Oversigt over Arterne. 1... Kroppen forholdsvis smallere. Pronotum c. !/s bredere end langt. 9. og 10. Følehornsled tyde- ligt længere end brede. Længde 1,5—1,7 mm : 1. tuberculåtus. Kroppen forholdsvis bredere. Pronotum c. "/2 Gang bredere end langt. 9. og 10. Følehorns- led næppe længere end brede. Længde 1,3 mm 2. troglodytes. l1.L.tuberculåtus Muller. Mørkt bronzefarvet, Under- siden brunlig, Følehorn og Ben rødlige. Pronotum kun fint og spredt punkteret mellem Rygstriberne, disse bag Midten lidt udadbuede. Vingedækkerne i forreste Tredjedel med et Tværindtryk, Punktrækkerne i Reglen kraftige, Mellemrummene i det højeste med en yderst fin Punkt- række. Det midterste Mellemrum mellem Sidelængderib- berne meget smallere end det inderste og c."/s bredere end det yderste. Længde 1,5—1,7 mm. Udbredt og temmelig almindelig i rindende Vand og i større Indsøer. [L. variåbilis Steph. (rivulåris Rosenh.). Ligner den foregaaende stærkt, men adskiller sig fra den ved, at Kroppen er endnu smallere og noget fladere, at Vinge- dækkerne mangler Tværindtryk og at deres midterste 135 id Ribbemellemrum kun er lidt smallere end det inderste og omtrent dobbelt saa bredt som det yderste, samt ved ringere Gennemsnitsstørrelse. Længde 1,3—1,5 mm. Denne bl. a. i England fundne Art angives at være fundet i en Bæk i Nørholm Skov, men dette Fund trænger til nærmere Bekræftelse.] 2. L. troglodytes Gyll. Adskilt fra L. tuberculatus ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved, at Pronotum er tættere og mindre fint punkteret mellem Ryglinierne, at disse bag Midten cr mindre tydeligt udad- buede, at Vingedækkerne har mindre tydeligt Tværindtryk, samt at deres Punktrækker oftest er mindre kraftige og Mellemrummene mellem disse oftest forsynede med en Række tydeligere Punkter. Længde 1,3 mm. Sjældnere end L. tuberculatus, undertiden i Selskab med denne. Furesø; Madum Sø, Knudssø, Slaaensø. [Ésolus Muls. et Rey. Denne Slægt staar den følgende nær, men adskilles let fra den ved, at Vingedækkernes 7. Stribemellemrum er ribbeformet ophøjet, at Kæbepalpernes 2. og 3. Led er lige lange, og at Læbepalpernes Endeled er meget kortere end det foregaaende Led. Arterne lever paa Sten og lign. i rindende Vand. Oversigt over Arterne. 1... Større, 1,8—2 mm. Vingedækkerne c. 2/4 Gang saaslangersoms Prom anguståtus. Mindre, 1,3—1,5 mm. Vingedækkerne c.2"/> Gang saa lange som Pronotum .... parallelepipedus. E. anguståtus Muller. Langstrakt. Oversiden med spredt, nedliggende Behaaring, sort eller brun, Følehorn og Ben rustrøde, Laarene ofte mørkere. Pronotum lidt bredere end langt, fortil noget tilsmalnet, i Bunden med 136 fin Mikropunktur, der er tættest paa Sidefelterne; Midt- feltet tillige fint og spredt punkteret. Vingedækkerne med fortil ret kraftige, bagtil finere Punktrækker. Længde 1,8— 2 Denne FArskderEbrkaer fundet i Sverige, kunde muligvis træffes ogsaa hos os. E. parallelepipedus Muller. Adskilt fra den fore- gaaende ved de i Oversigten angivne Kendemærker samt ved de bagtil kortere tilspidsede Vingedækker, hvis Punkt- rækker som Regel har tættere stillede Punkter. Længde 1,3—1,5 mm. Denne Art, der bl. a. er fundet i Hamburgegnen, kunde muligvis findes ogsaa hos os.] 2. Latélmis Reitter. Hovedet uden Længdefurer. Kæbepalpernes 2. Led længere end 3.; Læbepalpernes Endeled saa langt som 1.— 2. Led. Pronotum med 2 Rygstriber, der ikke er indbyrdes forbundne bagtil, dets Bag- rand foran Scutellum uden Indbugtning. Scutellum længere end bredt. Vingedækkernes Stribemellem- rum alle simple. Oversiden uden filtagtig Behaaring. Oversigt over Arterne. 1... Pronotums Rygstriber ret stærkt buede, fortil meget stærkere konvergerende end bagtil, Størrer E SENERE SE RSRE i: volckmårr Pronotums Rygstriber meget svagt buede, fortil næppe stærkere konvergerende end bagtil. Mindre 232255) mm se So RE SR 2 mM Ulke rs 1. L. volckmåri Panz. (Fig. 70). Sort, Fødder og Føle- horn rødbrune. Oversiden med tynd, nedliggende Behaaring, bortset fra det matte Hoved temmelig blank, med mørkt 137 Bronzeskær. Pronotum c.”"/3 bredere end langt, fint punk- teret. Vingedækkernes Punktrækker ret. kraftige, Stribemel- lemrummene fint, ikke ret tæt punkterede. Længde 2,8—3,2 MM. I Aaer og Bække, ud- bredt og temmelig almin- delig. 2abSmulkernErtErg- ner den foregaaende, men , adskilles let fra den ved Ø de i Oversigten angivne " Kendemærker samt ved, at Pronotums Punktur oftest er tættere, at Vingedæk- kernes Stribemellemrum | er tættere og tydeligt ryn- Fig. 70. Latelmis volckmari. X 13. ket punkterede,at Kroppen ' oftest er noget slankere og Bronzeskæret lysere. Længde 2,3—2,5 mm. Af denne Årt foreligger hidtil kun et enkelt dansk Eksemplar, fundet i Skallebækken ved Haderslev, ””/g 1903. SSHdelmis Batr: Panden paa" hver "Side med en Lænsdefare indenfor Øjet. Pronotum med 2 Rygstriber, der foran Roden er indbyrdes forbundne ved en Tvær- fure, dets Bagrand. ikke indbugtet foran Scutellum. Dette længere end bredt. Vingedækkernes 7. Stribe- mellemrum kølformet ophøjet eller indadtil med en skarp, ophøjet Kant. Oversiden uden filtagtig Behaaring. 138 1. H. måugei Bedel (Fig. 71). Sort, Vingedækkerne oftest med mørkt bronzeagtigt Skær, Følehornene brunlige med lysere Rod, Benene sorte eller brune, med lysere Fødder. Oversiden meget tyndt, paa Vingedækkerne lidt tætiere, nedliggende behaaret. Pronotum lidt bredere end langt, med spidsvinklede Baghjørner, udenfor Rygstriberne Fig. 71. Helmis maugei. X 18. kornet, paa Midtpartiet punkteret. Vingedækkerne med tydelig Skulderbule og grove Punktrækker, 7. Stribemellem- rum stærkt, 5. og ofte ogsaa 3. noget svagere ophøjede, T. indadtil med skarp, ophøjet Kant. Længde 1,5—2,5 mm. Arten varierer stærkt. Hos Hovedformen, der ikke er fundet hos os, er Vingedækkernes 3. Stribemellemrum tydeligt ribbeformet ophøjet, medens det hos var. aénea Muller og var. megérlei Duftschm. næppe er stærkere hvælvet end 2. og 4.; hos den førstnævnte Varietet, der 139 er den hos os almindelige Form, er Pronotums Midtparti ret blankt og ikke eller fint punktuleret i Bunden, medens det hos var. Megerlei, der mulig kan træffes hos os, er ganske mat paa Grund af yderst tæt Punktulering. Almindelig i Åaer og Bække. 4. Riolus Muls. et Rey. Nærstaaende til Slægten Latelmis, men adskilt fra denne ved, at Pronotum mangler Rygstriber, at Vingedækkernes 7. Stribemellemrum er kølformet ophøjet eller indadtil forsynet med en .skarp, op- højet Kant, og at Følehornene er kortere. Oversigt over Arterne. 1... Vingedækkernes 3. og 5. Stribemellemrum stær- keretophøjedetendedeandresmreer 1. cåpreus. (Vingedækkernes 3. og 5. Stribemellemrum i for- reste Halvdel ikke stærkere ophøjede end de STS og RES AE JESS RRS REESE DSA SAGE EST RESKR ss nitens.) l1.R.cupreus Miller (Fig. 72). Oversiden med mørkt, oftest bronzeagtigt Metalskær, meget tyndt, paa Vinge- dækkernes ulige Stribemellemrum noget tættere, nedlig- gende behaaret; Undersiden brun, Følehorn og Ben brun- lige, de første med lysere Rod. Hovedet yderst fint punk- tuleret. Pronotum lidt bredere end langt, med spidsvinklede Baghjørner, yderst fint punktuleret, langs Bagrand og Sider oftest tydeligt kornet. Vingedækkerne med ret kraf- tige Punktrækker, 1., 3. og 5. Stribemellemrum mere eller mindre tydeligt, 7. stærkere ophøjede, det 7. indadtil med en skarp, ophøjet Kant. Længde 1,5—1,7 mm. I Aaer, Bække og større Indsøer, udbredt, men ikke almindelig. 140 [R. nitens Muller. Adskilt fra den foregaaende ved det i Oversigten nævnte Kendemærke samt ved meget smallere Form. Længde 1,5—1,7 mm. Denne Årt, der bl. a. er fundet i Skaane, kunde mulig- vis ogsaa træffes hos os.] Fig. 72. Riolus cupreus. X 30. 3. Familie Georyssidae. Hovedet bøjet nedad og skraat bagud. Føle- hornene meget korte, 9-leddede, de 2 første Led fortykkede, de 3 sidste Led store, dannende en tætleddet Kølle. Pronotum sluttende tæt til Vinge- dækkerne, fortil forlænget fremefter hen over 141 Hovedet. Vingedækkerne korte, højt hvælvede, Side- dækkerne fortil ret brede, bagtil jævnt tilsmalnede, kun afsatte ved en Kornrække. Flyvevingerne ofte rudimentære. Forhofterne sammensmeltede med Forbenenes Trochanterer til 2 store Tvær- plader, der dækker det stærkt reducerede, svagt kitiniserede Prosternum. Baghofterne uden Laar- dækker, Laarene paa Indersiden med smal, skarpt begrænset Skinnebensfure. Skinnebenenes Yder- side ru, forsynet med meget korte Børstehaar, Forskinnebenene paa Ydersiden ved Spidsen indbug- tede. Fødderne ret korte, 4-leddede, Endeleddet c. saa låanst”som 27 3. Led, Kløerne kor- fer bussen med 5 Led. Kroppen nø- gen. 1. Georyssus Latr. Kroppen ens- farvet sort. Stør- relsen ringe. Arterne lever paa Bredderne af staaende eller rin- dende Vande, hvor de kryber omkring i Solskin, ofte dæk- kede af et Lag Slam eller Ler. Fig. 73. Georyssus crenulatus. X 25. 1. G. crenulåtus Rossi (pygmåeus Fabr.) (Fig. 73). Sort, ret blank, Følehornenes Rod ofte lysere. Hovedet 142 kornet. Pronotum oftest med en, bagtil hyppigt forkortet Længdefure, fortil med ophøjede Køle og Knuder, bagtil med en Knuderække paa hver Side og ogsaa langs Bag- randen og Siderandens bageste Halvdel med Knuder. Vingedækkerne med grove Punktrækker. Længde 1,5— 2,1 mm. | Temmelig almindelig. 4. Familie Heterocéridae. Hovedet fremstrakt. Mundskjoldet temmelig stort. Overlæben stor. Kindbakkerne kraftige, deres Yderrand opadbøjet med et Indsnit foran Midten. Følehornene meget korte, hos de "danske Arter 11- eller 10-leddede med 6—8-leddet Kølle. Pro- notum meget bredere end langt, hvælvet, dets Rod som oftest kun i Midten sluttende tæt til Vinge- dækkerne. Disse ret parallelsidede, Sidedækkerne naaende til. Spidsen, langs Brystet temmelig brede, langs Bugen smalle. Forbrystet fortil forlænget og i Midten fremtrukket til Optagelse af den bageste Del af Hovedets Underside. Forhofterne tværbrede med stor, fri Trochantinus. Mellemhofterne ovalt tapformede, skraatstillede, ligeledes med fri Tro- chantinus. Baghofterne tværbrede, noget skraat- stillede, med veludviklede udadtil tilsmalnede Laar- dækker. Benene ret korte, Trochanterne forbundne tæt med Laarene, meget større paa Bagbenene end paa For- og Mellembenene. Forbenene Graveben, deres Skinneben stærkt udvidede mod Spidsen, langs Spids- og Yderranden forsynede med lange, kraftige Torne. Mellem- og Bagskinnebenene mindre . 143 stærkt udvidede mod Spidsen, med mindre kraf- tige Torne. Fødderne ret tynde, 4-leddede, Kløerne fine, simple. Bugen med 5 Led; 1. Bugled paa hver Side med en listeformet ophøjet Laarlinie, der ud- gaar fra Leddets Forhjørne og i en Bue fortsætter indefter til Bagranden, hvor den enten ender eller bøjer fremefter til Leddets Rod ved Baghoften. Ved Gnidning af Baglaarene mod disse Lister kan Dyret frembringe en knirkende Lyd. 1. Heteråcerus Fabr. Kroppens Overside med kort, nedliggende og længere opstaaende Behaaring. Følehornene 11- leddede med brat afsat 7-leddet Kølle eller 10- leddede med brat afsat 6-leddet Kølle eller endelig (Underslægt Phyrites) 11-leddede og fra 3. Led jævnt kølleformet fortykkede. Vingedækkerne ofte med antydede Længdestriber, hos alle vore Arter undfasen -H. aureolus med gul. eller: rød" Farve- tegning, der ofte hos samme Årt varierer en Del, men dog frembyder en god Hjælp ved Bestemmel- sen. Biusen- offe-smeds- lyse Plefter-langs: Siderne: Farvetegningen ses bedst, naar Dyret betragtes bagfra. Arferne lever ved Bredderne af'ferske "eller "salte Vande, hvor de graver Gange paa lignende Maade som Løbebilleslægten Dyschirius og Rovbilleslægten Bledius. Disse -,tunnelgravende Billerf foretrækker som Regel plantebare Pletter, og deres Bopladser røbes af de smaa Tuer, som ved deres Gravning dannes paa Overfladen, og som påa Grund af deres hurtige Udtørring er lysere end 144 den øvrige Overflade. I Modsætning til Dyschirierne kommer Heterocererne — ligesom Bledierne — som Regel først frem henimod Solnedgang; men naar der trædes paa de Steder, hvor de graver, eller hældes Vand derover, kommer de frem paa Overfladen, og i varmt Solskin flyver Heterocererne da som oftest meget hurtigt bort. Arterne udvikler sig til Imago i Juli—August, og i denne Tid træffer ofte uudhærdede Individer, der er be- tydeligt lysere end de modne Eksemplarer. Oversigt over Arterne. 1... 1. Bugleds Laarlinier indadtil endende ved Led- dets Bagrand:(Fiz. 745 1) SS 7 16 ERR 23 2 Fig. 74. Første Bugled hos Heterocerus flexuosus (1) og hispidulus (2). (Venstre Bagben er fjernet). 1. Bugleds Laarlinier indadtil fortsatte fremefter filt Baghoften (Fig TA 2) SE NERE 6. 2... Pronotums Rod kun randet i Midten, ikke inden- foribBarhjørnern erne es RR 1. flexudsus. Pronotums Rod randet helt til Baghjørnerne . 3. 3... Vingedækkernes Behaaring temmelig lang .... 4. Vingedækkernes Behaaring temmelig kort .... 5. 4. (Pronotums Baghjørner næppe afrundede. Vinge- dækkerne hvert bag Skulderen med et fremad- krummet og bag Midten med et stærkt takket, 145 rødgult Tværbaand, der begge naar til Side- randen, uden Plet paa Roden ved Scutellum. Mindre ESS ÆDER marginåtus.) Pronotums Baghjørner afrundede. Vingedæk- kernes lyse Tegning anderledes formet. Større, ARSEN NER EEN Pl PS NER SA 2. obsolétus. 5... Gennemsnitlig større, 3—4,5 mm. Vingedæk- kerne bredere, mindre stærkt hvælvede 3. fenestråtus. Gennemsnitlig mindre, 3—3,6 mm. Vingedæk- kerne smallere, stærkere hvælvede. Benene sennemgaaende! mørkere eu 4. faåsculus. GÆEVimosedækkernelensfanvetts ore eee T. auréolus, Vinsedækkernermedslysktesnmnmeseeeeeereeer Ti 7... (Pronotums Baghjørner stumpvinklede og af- rundede, dets Rod indenfor Baghjørnerne meget fint randet. Vingedækkerne kort be- haaredeæMindre 274 Sam me maritimus.) Pronotums Baghjørner retvinklede og næppe afrundede, Roden indenfor Baghjørnerne kraf- tigt randet. Vingedækkerne ret langt behaarede. SØER SBS ME LED 2. 2.20. BASS ERRSS BÆRES: 8. 8. Pronotum fint og meget tæt punkteret. Vinge- dækkerne tæt punkterede, deres lyse Baand (eller Pletter) brede. Følehornene 10-leddede MEedRe led derRoe reseeeer 5. hispidulus. Pronotum kraftigere og lidt mindre tæt punk- teret. Vingedækkerne mindre tæt punkterede, deres Baand (eller Pletter) smalle. Følehornene ll-leddede med 7-leddet Kølle.. 6. intermédius. 1. Underslægt Heterdcerus s. str. tr Busljeds "Caarlmerkindadtlendende ved Leddets Bagrand, ikke fortsatte fremefter til Bag- hoften (Fig. 74, 1). Følehornene 11-leddede, med 7- leddet, brat afsat Kølle. 1. H. flexuåsus Steph. (femorålis Kryn.). (Fig. 75). Stærkt varierende i Størrelse og Farvetegning, men let kendelig fra alle de følgende Arter ved, at Pronotums Rod paa hver Side henimod Baghjørnerne er urandet. Victor Hansen: Blødvinger, Klannere m.m. 10 146 Vingedækkernes Behaaring gullig eller hvidgraa, den op- staaende Behaaring ikke ret lang. Sort, Følehornenes Rod, Fødderne, ofte delvis' Forlaarene eller alle Laar rødlige. Pronotums Sider eller Forhjørner ofte rødlige. Vingedæk- kerne med rødgul Tegning, der bestaar af en lille Rod- plet nær Scutellum, en Siderandstribe, to med denne forbundne Tværbaand, af hvilke det forreste, bag Skulderen, er stærkt fremadkrummet, og det bageste, bag Midten, stærkt takket, en aflang Plet foran Midten nær Sømmen og 2 Spids- pletter, af hvilke den yderste er forbundet med Sideranden.Som nævnt varierer den lyse Teg- ning stærkt, idet den snart A breder. sig, snart delvis for- OW svinder, saa at tilsidst kun Rod- pletten er svagt antydet. Prono- tums Punktur tæt, oftest noget tværrynket,Baghjørnerne afrun- dede. Vingedækkerne ret kraf- Fig. 75. Heterocerus flexuosus. tigt, ikke ret tæt punkterede, NEO! med iblandet ret spredt, fin Punktur. Længde 3,5—4,6 mm. å: Pronotum bredere end (hos 2 c. saa bredt som) Vingedækkerne. Vor almindeligste Art; hyppig ved vore Kyster paa leret Saltbund. 2. H. obsolétus Curtis. Vor største Art, kendelig ved Størrelsen og Vingedækkernes lange Behaaring og Farve- tegning. Temmelig bred. Vingedækkernes nedliggende Be- haaring gul, deres opstaaende Behaaring lang, brunlig. Sort, Følehornenes Rod og Fødderne lysere. Pronotums Sider eller Forhjørner oftest rødlige. Vingedækkerne med mørkt rødgul Tegning, bestaaende af en lille, ofte utydelig Rodplet nær Scutellum, en ofte utydelig eller i 147 Midten bredt afbrudt Siderandstribe, paa Ryggen 2 Længde- pletter foran Midten, 2 andre bag Midten og en Spidsplet, og paa Siden 3 Længdepletter, der ofte er forbundne med Sideranden. Pronotums og Vingedækkernes Punktur om- trent som hos den foregaaende. Længde 4,5—5,5 mm. åg: Pronotum saa bredt som eller rigeligt saa bredt som Vingedækkerne. Hos kraftigt udviklede Eksemplarer er Overlæben og Kindbakkerne forlængede og de sidstes Yderrand i Midten forsynet med en lille, stump, opad- rettet Tand. 2: Pronotum saa bredt som eller knebent saa bredt som Vingedækkerne. Udbredt ved vore Kyster paa leret Sandbund, under- tiden i Mængde, men langt sjældnere end den foregaaende. Amager, Falster, Ærø; Harboøre, Esbjerg, Skallingen, Fanø. [H. marginåtus Fabr. Adskilt fra den foregaaende og de 2 følgende Arter ved, at Pronotums Baghjørner næppe er afrundede, omtrent retvinklede, og ved Vinge- dækkernes Farvetegning, der paa Ryggen ikke danner Dobbeltpletter, og som mangler Rodplet, fra den fore- gaaende yderligere ved ringere Størrelse og forholdsvis lidt smallere og mere hvælvet Form, og fra de 2 følgende yderligere ved Vingedækkernes længere Behaaring. Be- haaringens Farve omtrent som hos den foregaaende. Sort, Følehornenes Rod og Fødderne rødlige, Laarene ofte delvis rødbrune, Pronotums Forhjørner eller Sider oftest rødlige. Vingedækkerne med rødgul Tegning, bestaaende af en, oftest i Midten bredt afbrudt, Siderandstribe, 2 -med denne forbundne Tværbaand, det ene bag Skulderen, stærkt fremadkrummet, det andet, bag Midten, stærkt takket, en Længdeplet foran Midten nær Sømmen og en Spidsplet, der ofte er forbundet med Sideranden. Pronotum omtrent saa bredt som eller lidt smallere end Vingedækkerne, tæt og fint punkteret. Vingedækkerne temmelig fint og ikke særlig tæt punkterede, med iblandede, yderst fine Punkter. Længde 3,5—4,2 mm. Denne Årt, der bl. a. er fundet i Marskleret ved Husum i Slesvig, vil muligvis ogsaa kunne træffes hos os, snarest vel langs den sydligste Del af Jyllands Vestkyst. Den skal ogsaa forekomme ved Ferskvand, f. Eks. ved Aabredder.] 10% 148 3. H. fenestråtus Thunb. (laevigåtus Panz.). Denne og den følgende Art adskiller sig fra vore andre Arter i Underslægten ved Vingedækkernes korte Behaaring og gule Dobbeltpletter langs Sømmen. Lidt fladere hvælvet end H. marginatus. Vingedækkernes nedliggende Behaa- ring yderst kort, gul, deres opstaaende Behaaring brunlig. Sort, Følehornenes Rod og Benene rødlige, Laar og Skinne- ben dog ofte delvis, de sidste undertiden endog helt sorte. Pronotums Forhjørner og Sider hyppigst rødlige. Vinge- dækkerne med gul Tegning, bestaaende af en Siderand- stribe, 2 med denne forbundne Længdepletter, den ene lidt foran, den anden bag Midten, en oftest ret lang Rod- plet nær Sømmen og en anden Længdeplet udenfor Rod- pletten, samt 2 Par aflange Dobbeltpletter, det ene lige bag Midten, det andet foran Spidsen. Pronotum lidt smal- lere end eller — hos kraftige Hanner — saa bredt som Vingedækkerne, dets Baghjørner afrundede. Pronotums og Vingedækkernes Punktur omtrent som høs den fore- gaaende. Længde 3—4,5 mm. å: Pronotum lidt bredere end hos 9. Hos kraftigt ud- viklede Eksemplarer er Overlæben og Kindbakkerne for- længede, de sidstes Yderrand i Midten forsynet med en kort, stumpvinklet, opadrettet Tand og Mundskjoldets For- rand paa Siden forsynet med en fremadrettet Torn. Paa Lerbund ved Bredden af ferske Vande, baade stillestaaende og rindende; udbredt, men temmelig sjælden. Bøllemosen, Dybesø ved Rørvig, Lellinge Aa; Nykøbing F.; Kerteminde; Aarhus. 4, H. fusculus Kiesw. Ligner den foregaaende yderst stærkt, men adskilles fra den ved de i Oversigten nævnte Kendetegn samt ved, at Hannens Mundskjold, Overlæbe og Kindbakker er simple. Længde 3—3,6 mm. Udbredt og vistnok almindeligere og mindre bund- kræsen end den foregaaende. Den forekommer baade ved fersk og salt Vand, baade i leret Muldjord og paa Hede- bund og i Klitter. 149 2. Underslægt Littérimus Des Gozis. 1. Bugleds Laarlinier indadtil fortsatte fremefter til Baghoften (Fig. 74,2). Følehornene 11- eller 10- leddede, med brat afsat 7- eller 6-leddet Kølle. Pro- notums Rod fuldstændigt randet. 5. H. hispidulus Kiesw. Temmelig bred og hvælvet. Vingedækkernes Behaaring nedliggende, ret tæt og kraftig, guldgul, deres opstaaende Behaaring temmelig lang, gullig, rækkevis ordnet. Sort, Følehornenes Rod og Fødderne lysere. Pronotums Forhjørner oftest rødlige. Vingedæk- kerne med rødgul Tegning, bestaaende af en smal, under- tiden afbrudt Siderandstribe, to med denne forbundne brede, undertiden i 2 Pletter opløste takkede Tværbaand, et foran og et bag Midten, og en oftest med Sideranden forbundet Spidsplet. Pronotum hos denne og den følgende Art (samt H. aureolus) sluttende noget tættere til Vinge- dækkerne end hos de andre Arter. Vingedækkerne med tæt og temmelig kraftig Punktur og iblandede meget fine Punkter, ofte med forholdsvis tydelige Længdestriber. Længde 3—3,5 mm. åg: Pronotum omtrent saa bredt som (hos 2 lidt smal- lere end) Vingedækkerne. Udbredt og undertiden i Antal, men sjælden. Paa Sandbund ved Sø- og Aabredder, ved Kildevæld i Brinker og i Klitter. Strandmøllen, Frederiksdal; Nykøbing F.; Skagen, Løkken, Kandestederne, Venge Sø ved Skander- borg, Mossø, Horsens, Skallingen. 6. H. intermédius Kiesw. Ligner den foregaaende, men adskiller sig fra den ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved, at Oversiden er mere blank, at Vingedækkernes nedliggende Behaaring er kortere og brunlig, kun paa den lyse Tegning guldgul, og at deres opstaaende Behaaring er brunlig. Vingedækkernes lyse Tegning ofte delvis, meget sjældent endog helt forsvundet. Længde 3—3,5 mm. ; 150 & og 2: Som den foregaaende. Denne Art er herhjemme hidtil kun fundet for mange Aar tilbage i Antal paa et leret Sted i en Grusgrav tæt Syd for Nykøbing F, samt senere i et enkelt Eksemplar ved Esbjerg. [H. maritimus Guer. (séricans Schiødte). Let ken- delig ved den ringe Størrelse i Forbindelse med Farven. Forholdsvis smal og hvælvet. Vingedækkernes Behaaring graagul. Sort, Følehornene brunlige eller rustrøde, Benene rustrøde, ofte med delvis mørkere Laar og Skinneben. Pronotums Sider og en, ofte fortil forkortet, Længdemidt- stribe rødlige. Vingedækkerne med svagt afgrænset eller udvisket, mørkt rødgul Tegning, bestaaende af en ofte utydelig Siderandstribe, en aflang Skulderplet, en Længde- plet nær Sømmen foran Midten, et med Sideranden for- bundet, indadtil bagudkrummet Tværbaand bag Midten og en Spidsplet. Pronotum yderst fint og tæt punkteret, i Midten omtrent parallelsidet. Vingedækkernes Punktur ikke særlig fin eller tæt, med iblandede meget fine Punkter. Længde 2,4—3,4 mm. åg: Pronotum bredere end (hos 9 c. saa bredt som) Vingedækkerne. Denne Art, der bl. a. er fundet i Marskleret ved Husum i Slesvig, vil muligvis ogsaa kunne træffes hos os, snarest vel langs den sydligste Del af Jyllands Vestkyst.] 3. Underslægt Phyrites Schiødte. 1. Bugleds Laarlinier indadtil fortsatte frem- efter til Baghoften. Følehornene 11-leddede, fra 3. Led jævnt kølleformet fortykkede. Pronotums Rod fuldstændigt randet. 7. H. auréolus Schiødte. Kortere og bredere end nogen af de andre Arter, ret stærkt hvælvet. Vingedæk- kernes nedliggende Behaaring brun, pletvis sølvhvid, deres opstaaende Behaaring meget lang, brun. Sort, Følehornenes Rod og Fødderne lysere; Bugleddene paa hver Side med IST en rød Plet. Pronotum sluttende ret tæt til Vingedækkerne, Baghjørnerne retvinklede, ikke afrundede, Punkturen ikke ret kraftig eller tæt, med iblandede fine Punkter. Vinge- dækkerne kraftigt og ret tæt punkterede, med iblandede yderst fine Punkter. Længde 3,7—4 mm. Af denne Art er der for mange Aar siden fundet nogle faa Eksemplarer paa Syltengene ved Rødby Fjord og tæt Nord for Nykøbing F., samt et enkelt Eksemplar vedRedsles=/SElS87e 4. Familiegruppe Brachyméra. Hudskelettet kraftigt kitiniseret. Følehornene of- test med Kølle, deres Ledantal 5—11.Vingedækkerne (undtagen hos Slægten Anthrenus blandt Dermesti- dae) med Sidedækker. Forhofterne tapformede eller tværbrede, Baghofterne med Laardækker. Laarene med Skinnebensfure. Fødderne 5-leddede, kun hos Slægten Syncalypta blandt Byrrhidae 4-leddede, Kloleddet ikke paafaldende langt og kraftigt. Bugen med s5-Led Af denne Gruppe er der hidtil i Danmark fundet 33 Arter. Oversigt over Familierne. 1. Panden i Midten med et Biøje, i modsat Fald (Dermestes) Forhofterne tapformet frem- staaende, 3 LEGENDEN TER IFDermestrdae: Panden uden Biøje. Forhofterne, tværbrede, ikke fremstaaende. Kroppen. oval eller kort oval, HOversiden højt hvælvet se SR SEE 2. Panden lodret nedfaldende. Hagen kort. Vinge- dækkerne uden Børsteknipper .... 2. Byrrhidae. 152 Panden kun let nedadbøjet. Hagen meget stor, hæsten dækkende hele Munden. Vingedæk- kerne med rækkestillede Børsteknipper 3. Nosodéndridae. 1. Familie Derméstidae (Klannere). Kroppen tætsluttet, aflang eller kortere og bredere, som Regel behaaret, hos Anthrenus skæl- klædt. Hovedet med mere eller mindre stærkt ned- faldende Pande og nedadrettede Munddele, Panden i Midten med et Biøje, undtagen hos Dermestes. Mundskjoldet ikke adskilt fra Panden ved en Tvær- linie. Følehornene oftest il-leddede, undertiden med færre Led, som Regel med en Kølle, bestaa- ende af "3; undertiden flere end færre, Led. Pro- notum sluttende tæt til Vingedækkerne, Bagranden paa hver Side indbugtet, saa at den ofte i Midten danner et fremspringende Parti, som undertiden dækker Scutellums Rod. Vingedækkerne omfattende Bagkroppen fuldstændigt, uregelmæssigt punkterede, Sidedækkerne tydelige fortil (undtagen hos Anthre- nus), bagud tilsmalnede, oftest forsvundne langs Bugen. Pronotums ombøjede Sider med utydeligt eller med skarpt afgrænsede Følehornsfurer, der hos Anthrenus griber ind i Pronotums Siderand. Forhoftegruberne bagtil aabne. Bagbrystets Epi- sterner brede og parallelsidede. Forhofterne tap- formede eller tværbrede. Baghofterne tværbrede, med Laardækker, under hvilke der findes en Laar- fure, og som hyppigst er omtrent parallelsidede eller jævnt tilsmalnede udefter, men hos Derme- stes pludseligt tilsmalnede udefter. Benene tem- 153 melig korte, Laarene paa Indersiden med en Skinne- bensfure, Skinnebenene (hos de danske Slægter) uden Fodfure. Fødderne 5-leddede, Kløerne simple. Busren med”S frie Led Dermestiderne lever som Larver i Reglen af dyriske Rester og optræder undertiden som Skadedyr. De fuld- voksne Dyr søger undertiden til Blomster. Flere af vore Arter forekommer i Danmark kun kosmopolitisk. Oversigt over Slægtsgrupperne. IF: OversTlenes FÆNk se df ere eee 4. Anthrenini. OversidenedeR ane Free NE DSA ERE MES: 2, 2... Panden uden Biøje i Midten. Munden fri 1. Dermestini. PandeneMidtenkmedkeBrøj eee eee 3. 3... Munden fri. Forhofterne tapformede 2. Attagenini. Munden dækket af Prosternum. " Forhofterne VÆRFTET ES ER KRESTEN; ES Se AE 4. 4... Oversiden kun med lang, opstaaende Behaaring. Pronotum paa hver Side indenfor Baghjør- nernesmedfentbængde kølere 5. Trinodini. Oversiden (undtagen hos Phradonoma) med nedliggende, undertiden tillige med opstaa- ende Behaaring. Pronotum uden Længdekøl påa hver Side indenfor Baghjørnerne 3. Megatomini. 1. Slægtsgruppe Dermestini. Munden fri. Hovedet uden Biøje. Følehornene 11-leddede, med 3-leddet Kølle, der er ens hos begge Køn. Pronotums ombøjede Sider med dybe Føle- hornsfurer. Forhofterne tapformet fremstaaende, næsten berørende hinanden. Prosternalforlængelsen smal, trekantet, tilspidset, endende mellem Forhof- terne. Mesosternalforlængelsen uden Midtfure. Bag- hofternes Laardækker udadtil pludseligt tilsmalnede, 154 saa at de ikke dækker Baghofternes ydre Del. Mellem- og Bagføddernes 1. Led kortere end eller saa langt som 2. Led. 1. Bugled i Midten omtrent dobbelt saa langt som 2., paa hver Side med en fordybet Længdestribe. Kroppen behaaret. 1. Dermestes L. Kroppen aflang. Pronotum bredere end langt, Bagranden paa hver Side indbugtet. Vingedækker- nes Sidedækker synlige til Spidsen, fortil brede, bagtil yderst smalle. Benene kraftige, Skinnebenene med rækkestillede Smaatorne og kraftige Ende- sporer. ; Hannen er som Regel kendelig ved at 3. og 4. eller alene 4. Bugled i Midten har en glatrandet, børstebærende Grube. Oversigt over Arterne. 1.… Vingedækkernes Sømspidser tornformet ud- Frk LE FRE, FRA SES D= rat SANSER l. vulpinus. Vingedækkernes Sømspidser ikke tornformet Udtrukne ASSER aa ERE irer sn RAE BERNER 2. 2. (Vingedækkerne med bagtil stærkt fordybede Længdestrib er er ENE SERENE bicolor.) Vingedækkerne ikke med bagtil stærkt fordybede Længdestribers.. 5 AE 15 Sl ET AR RESEERRRSs 3. 3.… Pronotums Sider i større eller mindre Omfang med hvid, indadrettet Behaaring ........... Pronotums Sider med anderledes farvet, bagud- rettet ”Behaarme HET FAR SENSE DeRSRESRER 4. 5. Bugled med en sort Plet i hvert Forhjørne ogkens sort MidEDIE SE SR 2. frischi. (5. Bugled kun med en sort Plet i hvert For- Hjørner VSSE rør RE EN RES ED carnivdrus.) 5. Vingedækkerne i forreste Halvdel paa rødbrun Grund med et Grundfarven dækkende Tvær- baand af graagule Haar ,.......... 7. lardårius. 155 Vingedækkerne uden noget saadant Tværbaand FORE SE 5 SKEER se Te ne gel se NS arne 6. 6. Hele Oversiden marmoreret af pletvis sorte og lyseblaa Haar. Følehornskøllen sort. 3. murinus. I hvert Fald Pronotum anderledes behaaret... 7. 7. Undersidens Behaaring hvid. Pronotum paa hver Side uden tydelig Grube foran Bagrandens Indbustnimnmmsk æn de RS == Sme een 8. Undersidens Behaaring gullig. Pronotum paa hver Side med en tydelig Grube lige foran Bagrandens Indbugtning. Længde 7—10 mm. 10. 8. Følehornenes 9. Led indadtil længere end. 10. Led, Køllien temmelig løstleddet. Pronotum spættet af pletvis sorte og rustgule (eller IRANS KS) SAG EN Rå eee RR EEN RE RE 4, undulåtus. Følehornenes 9. Led indadtil ikke eller næppe længere end 10. Led, Køllen kompakt ...... 9. Laarene med en hvid Haarring. Mindre, 5—6 mm 5. atomårius. Laarene uden hvid Haarring. Større, 6,5—8 mm 6. laniårius. 10. (Pronotums Bagrand fint randet. 1. Bugled paa hver Side med en Længdefure, der fortil kun bøjeresyartimndade ere era er AR dER peruviånus,) Pronotums Bagrand ikke randet. Længdefuren paa 1. Bugled bøjer fortil stærkt indad 8. cadaverinus. 1. D. vulpinus Fabr. Let kendelig fra alle de føl- gende Arter ved, at Vingedækkernes Sømspids er torn- formet udtrukket og deres Bagrand nær Sømspidsen fint tandet. Sort eller brun, Følehornene rustrøde eller brune. Hovedet med hvid og gul Behaaring. Pronotum og Vinge- dækkerne med tynd, mørk og iblandet graahvid Behaaring (hos var. sénex Germ. med ensfarvet lysegraa Behaaring); Pronotums Sider med tæt, hvid, skraat indadrettet Be- haaring, dets Bagrand og Scutellum rustgult behaaret. Pronotum kraftigt og meget tæt punkteret. Vingedækkerne tæt og ret fint punkterede, Undersiden med tæt, kridhvid Behaaring, 1.—5. Bugled paa hver Side i Forhjørnet med en paa Feed stork paa de følsende Ledmindre” sort Plet, 5. Led yderligere med en bred, mørk Midtstribe, saa 156 at den hvide Behaaring er opløst 1 2 Pletter. Længde 5,5—10 mm. åg: 4. Bugled i Midten med en glatrandet, børste- bærende Grube. Fundet kosmopolitisk i et Garveri ved København især i Åugust og September paa Gedeskind. Foruden paa ugarvet Skind gør den ogsaa undertiden Skade paa Kork og Tobak. 2. D. frischi Kugel. Ligner den foregaaende, men ad- skilles let fra den ved, at Vingedækkernes Sømspids og Bagrand er simple, at Kroppen er lidt mindre slank, og at 5. Bugled i Midten som Regel kun er mørkt bagtil, saa at den hvide Farve er sammenhængende. Længde 6—9 mm. åg: Som den foregaaende. Fundet kosmopolitisk paa Skind og Pelsværk, alene eller sammen med den foregaaende, samt en enkelt Gang (1870) i en Sandgrav ved Jagtvejen i København. I Tysk- land er den almindelig ved Aadsler og Knogler. [D. carnivédrus Fabr. Ligner den foregaaende, men adskilles fra den ved det i Oversigten nævnte Kende- mærke samt ved, at Kroppen er plumpere og bredere og Oversidens Punktur finere. Arten er meget variabel; oftest har Vingedækkerne en rustrød Skulderplet, der ikke sjæl- dent breder sig helt ind til Sømmen. Ofte danner Vinge- dækkernes lyse Behaaring svage Tværbaand, men under- tiden er Oversiden temmelig jævnt og ensfarvet graat behaaret. Undertiden er Undersidens Behaaring mørk. Længde 6,5—8,5 mm. å: 3. og 4. Bugled hvert med en glatrandet, børste- bærende Midtgrube. Denne i Amerika hjemmehørende Art er fundet kosmo- politisk bl. a. i Hamburg og vil antagelig ved Lejlighed kunne paatræffes ogsaa hos os.] 3. D. murinus L. Let kendelig paa Oversidens af sorte og lyseblaa Haar marmorerede Udseende og den sorte,ret kraftige, løstleddede Følehornskølle. Paa Pronotum ILS)7T er to tætstillede Smaapletter ved Forranden, to langtadskilte Smaapletter bag Midten og Bagrandens Midte tilligemed Scutellum rustgult behaarede. Sort, Følehornsroden under- tiden rødbrun. Oversiden meget tæt punkteret. Undersiden med kridhvid, gulhvid og rødhvid, tæt Behaaring, 1. Bug- led med en stor ydre og en mindre indre sort Rodplet; 2.—4. Bugled paa hver Side med en sort Plet; 5. Bugled sort med 3 hvide Rodpletter. Laarene i Midten og i yderste Fjerdedel med en hvid Haarring. Længde 7—9 mm. åg: 3. og 4. Bugled hvert med en glatrandet, børste- bærende Midtgrube. Sjælden. Jyderup (i et Hestekranie, Maj); Friheds- minde og Maribo paa Lolland (Juni); Esbjerg (Vester- stranden, paa Fugleaadsler) og Fanø (i Klitterne ved døde Faar, i Antal især i Juni), Sønderborg. 4. D. undulåtus Brahm. Sort, Følehornene rødbrune. Hoved, Pronotum, Scutellum og Vingedækkernes Rod spættet af pletvis sorte og rødgule (eller hvide) Haar, Vingedækkerne iøvrigt marmorerede af sort og hvid (eller lyseblaa) Behaaring. Oversiden tæt punkteret. Undersiden med tæt, kridhvid Behaaring, 1. Bugled paa hver Side i yderste Tredjedel sort, 2.—4. Led paa hver Side med en sort Plet, 5. Led sort med 2 smaa, hvide Rodpletter og ofte smal, hvid Midtlinie. Laarene med en, undertiden utydelig, hvid Haarring. Længde 5—6,5 mm. åg: Som den foregaaende. Fundet kosmopolitisk sammen med D. vulpinus og frischi i et Garveri ved København. 5. D. atomårius Er. Ligner den foregaaende, men adskilles fra den ved, at Kroppen fortil er mindre tydeligt tilsmalnet, at Følehornskøllen er forholdsvis betydeligt mindre og mere kompakt samt dens 1. Led næppe længere end 2., at Pronotums Punktur er tættere, at Vingedæk- kernes lyse Haar ikke er hvide eller lyseblaa, men hvid- 158 graa, og at 5. Bugleds 2 hvide Pletter er større, oftest naaende tilbage til Leddets Bagrand. Følehornene brun- røde, Køllen ofte mørkere, Benene sorte eller brune. Længde 5—6 mm. i &: Som D. murinus. É Hos var. hélmi Reitter er Pronotum ikke spættet, men ensfarvet graaligt behaaret og Vingedækkerne jævnt, hvidgraat behaarede. Udbredt og temmelig almindelig hos os paa Stranden under Tang, undertiden ogsaa ved Indsøer (Tissø). Hoved- formen er vistnok langt sjældnere end var. helmi. 6. D. laniårius Illig. Oversidens tynde, ensartede, hvidgraa, lidet iøjnefaldende Behaaring og Undersidens tætte, hvide Behaaring gør denne Art let kendelig fra alle de andre undtagen D. atomarius var. helmi. Fra denne sidste adskiller den sig ved, at Kroppen er bredere og meget stærkere hvælvet, at Følehornenes 8. Led kun er ganske lidt smallere end 9. Leds største Bredde, at Pronotum bagtil oftest er lidt bredere end Vingedækkernes Rod, at Skinneben og Fødder er betydeligt kraftigere, at Laarene mangler hvid Haarring, og at Gennemsnitsstørrelsen er betydeligere. 2.—4. Bugled har som Regel paa hver Side foruden den sorte Sideplet i en lille, sort, indre Plet ved Bagranden, og 5. Bugled er enten helt sort eller forsynet med 2 smaa hvide Rodpletter. Længde 6,5—8 mm. gå: Som D. murinus. Udbredt, men temmelig sjælden. Paa Sandbund ved Aadsler og Knogler eller under Lyng o. lign. Især i Maj— Juni og AÅugust—September. 7. D. lardårius L. (Flæskeklanneren). (Fig. 76). Let kendelig paa Vingedækkernes graagule Haartværbaand. Sort, Følehornene brunrøde. Pronotum med tynd, sort eller brunlig Behaaring og med nogle smaa, gulgraa Haar- pletter, Punkturen meget tæt. Vingedækkerne er i forreste Halvdel rødbrune, men denne Farve dækkes af et tæt graa- 159 gult Haartværbaand, der fortil er afbrudt af en brun Rodplet og i Midten har 3 brune Smaapletter. Vingedæk- kernes bageste Halvdel tyndt sort behaaret. Brystet og Benene med graagul, Bugen med ES Ø brun Behaaring. Længde 7—9 mm. åg: Som D. murinus. Denne Art er udbredt i Huse især i Byerne, hvor den træffes ved tørre dyriske Stoffer. Den optræder ogsaa som Skadedyr i Pelsværk, i Pølsefabrikker og i Naturaliesam- linger. [D.bicolor Fabr. Let kendelig ved Vingedækkernes bagtil stærkt fordybede Længdestriber og Over- sidens forholdsvis grove og lidet tætte Punktur. Rødbrun, Hovedet bagtil, Pronotum i større eller mindre Omfang og Vingedækkerne Fig. 76. Dermestes larda- undtagen Skulderen brunsorte. rius (Flæskeklanner). X 5. Oversiden med fin og tynd, mørk Behaaring, Hovedet, Pronotums Sider og Bagrand, Scu- tellum og Vingedækkernes Skuldre med grovere, gul Be- haaring. Undersiden gult behaaret. Længde 7—9 mm. gg: Som D. murinus. Fundet bl. a i Hamburg i Huse. Den er ogsaa under- tiden fundet i Dueslag, hvor dens Larve kan gøre Skade ved at angribe og dræbe Dueunger. D. peruviånus Casteln. Langstrakt. Brunsort, Føle- hornene og ofte en Del af Undersiden samt Benene brun- røde. Oversiden med gullig eller graalig, tynd Behaaring, Pronotums Bagrand og Scutellum ret tæt gult behaarede. Pronotums Bagrand paa hver Side dybt indbugtet og foran Indbugtningen med en Grube. Punkturen paa Pronotum og Vingedækkerne temmelig fin og ret tæt. Undersidens Behaaring gullig. Længde 8—10 mm. åg: 4. Bugled med en glatrandet børstebærende Midt- grube. Denne Art, der er fundet kosmopolitisk bl. a. i Ham- "burg, kunde ogsaa ventes fundet hos os.] 160 8. D. cadaverinus Fabr. Ligner den foregaaende meget, men adskiller sig fra den ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved noget kortere og bredere Krop og noget kraftigere og tættere Punktur paa Pronotum og Vingedækkerne. Endvidere har som Regel 2.—4. Bugled hvert 4 og 5. Bugled 3 mørke Pletter. Længde 7—9 mm. å: 3. og 4. Bugled med en glatrandet, børstebærende Midtgrube. ; Fundet kosmopolitisk i Soyakagefabrikken i Køben- havn og i Aarhus paa Oliefabrikkens Lagre. 2. Slægtsgruppe Attagenini. Adskilt fra forrige Slægtsgruppe ved, at Panden i Midten er forsynet med et Biøje, at Følehornenes 3-leddede Kølle er forskellig hos & og 2%, at Pro- notums Følehornsfurer er lidet dybe, at Forhof- terne er adskilte fuldstændig af Prosternalfor- længelsen, som griber ind i en Midtfure paa Mesosternum, at Baghofternes Laardækker udadtil er jævnt tilsmalnede og helt dækker Baghofterne, og at 1. Bugled i Midten er saa langt som 2. Led og mangler Sidestriber. 1. Attagénus Latr. Pronotum bredere end langt, tilsmalnet frem- efter, Bagranden paa hver Side indbugtet, Bag- hjørnerne ikke eller kun lidt bagudtrukne. Vinge- dækkernes Sidedækker fortil brede, tilsmalnede bagud, kun naaende til 1. Bugled. Skinnebenenes Yderside med finere eller grovere Torne og tyde- lige Endesporer. 161 Oversigt over Arterne. 1... Oversiden med 5 hvide Haarpletter, 3 paa Pro- notums Rod, 1 midt paa hvert Vingedække sæ RsS Ømme ES SER TA NS ENE SR ANES MEpellio RANDEN ION (Celsklanneren) (Fre INS ork bølle hornene rødgule, Køllen og ofte Rodleddet mørkere, Benene brunrøde, Laarene oftest mør- kere. Oversiden med fin og tynd, sort eller brun Behaa- ring og 5 hvide Haarpletter, 3 paa Pronotums Rod og 1 påa Midten af hvert Vinge- dække,nærSømmen, oftest har hvert Vingedække yderligere 2 meget smaa hvide Pletter bag Skulderen. Undersiden med graa eller gulgraa Be- haaring. Oversiden temmelig fint og tæt punkteret. Længde 4—5,5 mm. åg: Følehornenes Endeled Buen ag lil STE SE Fig. 77. Attagenus pellio (Pels- andre Led tilsammen, kun lidt klanner) $. X 9. sammentrykt. (Fig. 78, 1). 2: Følehornenes Endeled c. saa langt som 9. + 10. Led (Fig. 78, 2). Almindelig, især i Huse. Den gør ofte Skade paa Pelsværk, Lædervarer og Uld- stoffer og i Naturaliesamlinger. I det frie søger den til Blomster, f. Eks. Hvidtjørnens. 7 gg [A. piceus Oliv. Let kendelig fra den Fig. 78. Højre foregaaende ved, at Oversiden mangler hvide Følehorn af At- Haarpletter, at Vingedækkernes Punktur er tagenus pellio tættere og lidt kraftigere, og at Størrelsen åg (1) og 2 (2). gennemsnitlig er ringere. Længde 3,3—5 mm. Victor Hansen: Blødvinger, Klannere m.m. 11 162 åg: Følehornenes Endeled noget kortere end de andre Led tilsammen, ret stærkt sammentrykt. CC: Følehornenes Endeled c.saa langt som 9. + 10. Led. Denne Årt, der bl. a. er fundet kosmopolitisk i Lubeck, kan ogsaa ventes fundet hos os.] 3. Slægtsgruppe Megatomini. Munden dækket af Prosternum. Panden i Midten med et Biøje. Følehornene 10- eller 11-leddede, med en Kølle, der ofte er forskellig hos & og 2. Pronotum uden Længdekøl paa hver Side, dets ombøjede Sider med utydeligt eller skarpt afgræn- sede Følehornsfurer. Forhofterne tværbrede. Pro- sternalforlængelsen smal, gribende ind i en Midt- fure paa Mesosternum. Baghofternes Laardækker korte, oftest kun lidet tilsmalnede udadtil. Mellem- og Bagføddernes 1. Led længere eller saa langt som 2. Led. Kroppen behaaret. Oversigt over Slægterne. 1... Pronotums ombøjede Sider med utydeligt af- grænsede = Følehornsfurer. Skinnebenenes Yderside uden Torne. Følehornene med 3- leddet Køer sl ERE Va Pronotums ombøjede Sider med skarpt afsatte Følehornsfarer ie LER 3 se es ReRR Sy PERRFØJE hornene blIE tede deres ne 1. Megat&ma. Følehornene 10-leddede...... …. 2. Globicérnis. 3... (Skinnebenenes Yderside tornklædte. Følehor- nene med 3-leddet Kølle......... Phradon&ma.) Skinnebenes Yderside uden Torne ........... 4. 4... Følehornskøllen 3-leddet, meget kraftig, 1. Led væsentlig længere end 2. (Fig. 82). Længde ASE ALE EN SER eN HOR el ,.. 4. Ctésias. Følehornskøllen 4—8-leddet, undtagelsesvis (Tro- goderma granarium) 3-leddet, men Størrelsen da kun tis 2 SS Em AL 25. ARTE SER ERE SE 5... Mellemhofterne adskilt langt fra hinanden, Me- 163 tasternalforlængelsen mellem dem bredt af- RENEE EN as SM En år ros oderma (Mellemhofterne ikke ret langt adskilte fra hin- anden, Metasternalforlængelsen mellem dem FRE KaNte DSR NA ES HE. ES DE, MAND Entomotrågus.) 1. Megatoma Sam. Kroppen langstrakt. Følehornene 11-leddede, med stor 3-leddet Kølle. Pronotum tilsmalnet frem- efter, Bagranden paa hver Side stærkt indbugtet, de ombøjede Sider med utydeligt afgrænsede Føle- hornsfurer. Metasternalforlængeisen mellem Mel- lemhofterne trekantet. Skinnebenene slanke, uden Torne paa Ydersiden. 1: MFundåata ES (Fie. 79) "Sort; "Fødderne "brunrøde: Tyndt, mørkt behaaret, Oversiden med iblandede, grovere, hvide Haar; Pronotums Rod med 3 hvide Haarpletter, af hvilke den midterste er den mindste, Vingedækkerne med 2 takkede hvide Haartværbaand, et foran og et bag Midten. Hoved og EPronotum meget tæt "og ret groft, Vingedækkerne finere og mindre tæt punkterede. Længde 3,8—6 mm. åg: Følehornene længere, deres Kølle længere end de andre Led tilsammen, Endeleddet mindst saa langt som de 2 andre Kølleled til- sammen. | Q: Følehornene kortere, deres Kølle kortere end de andre Led til- sammen, Endeleddet meget kortere Fig. 79. Megatoma end dé 2 andre Kølleled tilsammen. undata Q. X 10. Udbredt, men meget sjælden og enkeltvis. Charlotten- lund (om Efteraaret i Fuglekasser i en Have), Bøllemosen 164 (i Antal i Maj og Okt. paa gamle Birkestammer, under Barkskæl, hvor der er Edderkoppespind med dyriske Rester), Jægerspris Nordskov (banket af Eg, Juni), Bognæs; Smaagerne; Sydjylland. Den søger undertiden til Blømster. Larven er i Udlandet fundet i gammelt Træ i træborende Biers (Xylocopa) Cellegange og i Kokoner af Bladhvepse (Cimbex). . 2. Globicornis Latr. Adskilt fra den foregaaende Slægt ved mindre langstrakt Krop og 10-leddede Følehorn. Larverne lever især under løs Træbark eller i gammelt Træ af Larvehude og andre Insektrester. Oversigt over Arterne. 1. Vingedækkerne i forreste Tredjedel med et buet, noget utydeligt Tværbaand af gule Haar. Føle- hornenes Endeled hos begge Køn kortere end de 2 andre Kølleled tilsammen. Længde 2,3— PAST MES SR EDR. SD RON TES RRS BEA RER url rfaserdtar Vingedækkerne uden lyst Tværbaand. Følehor- nenes Endeled hos $ længere end de 2 andre Kølleled tilsammen. Længde 2,2—5 mm.... 2. 2... Følehornskøllen omtrent dobbelt saa lang som de andre Led tilsammen (Fig. 80,2 0g 3).... 3. Følehornskøllen ikke nær dobbelt saa lang som defandres Led tilsammen re 7 2 3 4 Fig. 80. Venstre Følehorn af Globicornis corticalis 2 (1) og & (2), marginata & (3) og nigripes $ (4). 165 3. Følehornenes Kølle tætleddet, 1. Kølleled næppe korfererends2(Fipn SONS) RAR l. marginåta Øg. Følehornenes Kølle løsere leddet, 1. Kølleled fydeljgttkortererende2 (Fire 802)” Cortes 4... (Følehornenes Endeled længere end de 2 andre Kølleled tilsammen (Fig. 80, 4) ..... nigripes &.) Følehornenes Endeled kortere end de 2 andre Kølleled: tis ammer RESEN er NE eN hebr 5 5... (Mindre, 2,2—3,2 mm. Følehornskøllen tydeligt kortere end de andre Led tilsammen. nigripes 2.) Større, 3,5—5 mm. Følehornskøllen kun lidt kortere end de andre Led tilsammen (Fig. et VE D) SKE ALE Mer Ark ES ss SØDE LASERE NE Ds SORG S 6. Pronotum stærkt hvælvet paa langs"), tæt punk- ELERS BOSE ORE DS MENS ERE SIDE rs SS RÅ Imarsmåtard Pronotum mindre stærkt hvælvet paa langs"), mindre fæ punkterer eee 2SCOEFticålrs 1. G. marginåta Payk. Sort eller brunsort, Vinge- dækkerne undertiden helt eller delvis brune, Følehornene rustrøde, Benene sorte eller brunrøde med lysere Fødder. Oversiden med fin, kort, tynd, nedliggende sort eller gul- graa Behaaring. Pronotum foran Roden med et Tværind- tryk, med noget afrundede Baghjørner, tæt og ret groft punkteret. Vingedækkernes Punktur finere og mindre tæt. Længde 3,8—5 mm. å: Følehornskøllen tætleddet, omtrent dobbelt saa lang som de andre Led tilsammen, 1. og 2. Kølleled omtrent lige lange, 2. c. dobbelt saa bredt som langt, Endeleddet c. 1"/> Gang saa langt som 1. — 2. Kølleled (Fig. 80, 3). Pronotum temmelig stærkt hvælvet. 2: Følehornskøllen kun lidt kortere end de andre Led tilsammen, Kølleleddene kun lidet forskellige i Størrelse (omtrent som Fig. 80, 1). Pronotum stærkt hvælvet. Vinge- dækkerne bredere end hos F. 4 Eks. fundne kosmopolitisk paa en københavnsk Tømmerplads i.Maj 1880—84. Arten angives at leve i gammelt Træ og at søge til Blomster. 1) Ses bedst i Profil. 166 2, G: corticålis- Eichh: (Fig, 81) Lienertdenhfore- gaaende stærkt, men adskiller sig fra den ved, at Pronotum hos begge Køn er forholdsvis mindre stærkt hvælvet paa langs, noget mindre groft og tæt punkteret og derfor noget blankere samt dets Baghjørner næppe afrundede, at Over- sidens Behaaring er guldgraa eller guldgul, aldrig sort, og at Følehornskøllen oftest er mørkere, jfr. endvidere nedenfor om Hannen. Længde 3,5—4,8 mm. åg: Følehornene omtrent som hos den foregaaende, dog at Køl- len er løsere leddet, 1. Kølleled tydeligt kortere end 2., og dette over dobbelt saa bredt som langt (Fig. 80, 2). OC: Følehornene omtrent som hos den foregaaende (Fig. 80, 1). Hidtil herhjemme kun fun- det i Nørholm Skov ved Varde (2 Eks.7/, og "%/10 1928 paa en med Vedbend bevokset Egestamme). Fig. 81. Globicornis corti- Årten angives at søge til blom- calis $. X 10. strende Slaaen (Prunus spinosa). [G.nigripes Fabr. Ligner G. marginata, men adskiller sig fra den ved ringere Størrelse og Følehornenes Byg- ning. Oversidens Behaaring sort eller brun. Pronotum tæt og ret groft punkteret, næsten mat. Vingedækkernes Punktur mere spredt, oftest noget ru. Længde 2,2—3,2 mm. gå: Følehornskøllen næppe saa lang som de andre Led tilsammen, Endeleddet stort og bredt, lidt længere end 1.— 2. Kølleled (Fig. 80, 4). 2: Følehornskøllen tydeligt kortere end de andre Led tilsammen, Kølleleddene kun lidet forskellige i Størrelse. Denne Årt er fundet i Hamburgegnen i Juni paa blomstrende Hvidtjørn og kunde muligvis træffes ogsaa hos os.] 3. G. fasciåta Fairm. et Bris. Sort, Vingedækkerne undertiden brune, Følehornene rustrøde, Benene brunrøde, 16% med lysere Fødder. Oversidens Behaaring tynd og fin, mørk, med iblandede grovere, gule Haar, der paa hvert Vingedække danner et buet Tværbaand, som strækker sig frem mod Scutellum og Skulderbulen. Følehornene ens hos begge Køn, Køllen kortere end de andre Led til- sammen, Endeleddet noget kortere end 1.— 2. Kølleled. Oversidens Punktur noget finere og mindre tæt end hos G. nigripes. Længde 2,3—2,8 mm. Af denne Art er 2 Eks. fundne ved Maribo ”/6 1881. [Entomotrogus Ganglib. Følehornene 11-leddede, Køllen hos $ 8-leddet, hos 2 4-leddet. Pronotums ombøjede Sider med skarpt af- grænsede Følehornsfurer. Mellemhofterne kun lidt adskilte fra hinanden, Metasternalforlængelsen mellem dem tre- kantet. Skinnebenene slanke, uden Torne paa Ydersiden. E. megatomoides Reitter. Aflang, sort, Følehornene rødgule med mørkere Rodled og Kølle, Fødder, ofte ogsaa Skinneben, rødlige. Oversiden med delvis lidt opstaaende, gulbrun Behaaring og med nedliggende hvide Haar, der paa Pronotum danner 2 store Sidepletter og en lille Midt- plet og paa Vingedækkerne 3 takkede Tværbaand og en Spidsplet. Pronotums Punktur noget varierende. Vinge- dækkernes Punktur ret fin og tæt. Længde 2,8—4 mm. 3: Mindre end 92; Pronotum noget udvidet foran Bag- hjørnerne og mod disse noget nedtrykt. Denne Årt, der vistnok stammer fra Meksiko, har bredt sig til Europa, hvor dens Larve ofte har gjort stor Skade i Insektsamlinger. Bl. a. fundet i Hamburg. Phradonéoma Gangib. Nærstaaende til den følgende Slægt, fra hvilken den adskiller sig ved, at Skinnebenene paa Ydersiden er torn- klædte, de forreste kraftigere, de 4 bageste finere, samt ved at Mellem- og Bagføddernes 1. Led næppe er længere end 2. 168 Ph. villåbsulum Duftschm. Kort oval, sort, Følehor- nene ofte delvis lyse, Benene sorte eller brune, med lysere Fødder. Oversiden blank, med temmelig lang, tynd, op- staaende, sort eller brun Behaaring. Følehornene 11-leddede, med '3-leddet Kølle. Pronotum fint og spredt, Vingedæk- kerne grovere og ret spredt punkterede. 1. Bugled i Midten med 2 fine, bagud divergerende Fodlinier. Længde 2,5— 3 mm. &g: Følehornskøllen lidt længere end hos 92. Fundet kosmopolitisk i Hamburgs Frihavn.] 3. Trogodérma Latr. Følehornene 11-leddede, Køllen hos & 3—7- leddet, hos 2 3—35-leddet. Pronotums ombøjede Sider med dybe, skarpt afgrænsede, bagtil tilspid- sede Følehornsfurer. Mellemhofterne adskilt langt fra hinanden, Metasternalforlængelsen mellem dem bredt afrundet. Skinnebenene slanke, paa Ydersiden uden Torne. Mellem- og Bagføddernes 1. Led noget længere end 2. Oversigt over Arterne. 1. (Følehornskøllen hos begge Køn 3-leddet. Fængde SEES mm SS KERNER granårium..) Følehornskøllen hos & 7-leddet, hos 2 4-leddet. Længde” 2-5 Mm” 5/1 HV EK KS ARR 22 2... Vingedækkernes lyse Haarbaand og -pletter staar PåassortsB und eee RAE 1755 SPRE SENE 1. nigrum. Vingedækkernes lyse Haarbaand og -pletter staar Påarrø tb unde AAA ESSEN NE hane 2. versicolor. 1. T. nigrum Hbst. Aflang, ret blank, sort, Vinge- dækkerne ofte helt eller ved Spidsen brune, Følehorn og Ben rustrøde, Laarene oftere mørkere. Oversiden med tynd og fin, mørk Grundbehaaring og iblandede grovere, 169 hvide eller gule Haar, der paa Vingedækkerne danner 3 eller 4 bugtede Tværbaand, en Spidsplet og oftest ogsaa en Tværplet ved Roden. Pronotum fint og spredt, paa Siderne stærkere og tættere, noget ru punkteret. Vinge- dækkernes Punktur varierende i Styrke og Tæthed. 1. Bugled i Midten med 2 fine, bagud divergerende Fodlinier. Længde 2—4 mm. gg: Følehornskøllen 7-leddet (hos 2 4-leddet). Et enkelt Eks. fundet for mange Aar siden i Vodrofs- mølle i København. Arten angives at søge til Blomster. 2. T. versicolor Creutz. (flexubsum Thoms.). Ligner den foregaaende stærkt, men adskiller sig fra den ved det i Oversigten angivne Kendemærke og ved gennemsnitlig lidt betydeligere Størrelse. Pronotum ofte med røde Pletter, Vingedækkernes Spids og ofte ogsaa en Plet ved Scutellum røde. Oversidens lyse Haartegning, der snart er over- vejende rustgul, snart overvejende hvid, varierer betyde- ligt i Form og Udstrækning. Længde 2,5—5 mm. å og 2: Som den foregaaende. Et enkelt Eks. fundet i 1901 i Gentofte. Arten angives at leve i gammelt Træ og søge til Blomster, men optræder ogsaa som Skadedyr i Insektsamlinger. [T. granarium Everts. Sort, Vingedækkerne med 2 rødbrune Tværbaand og rødbrun Spids, undertiden i større Omfang eller helt rødbrune; Følehorn og Ben gule. Over- siden temmelig blank, fint punkteret, fint gulgraat be- haaret; Pronotum paa hver Side og foran Scutellum med en hvid Haarplet, Vingedækkerne bagtil oftest med hvide Haarpletter eller -tværbaand. Længde 1,5—2,5 mm. Denne oprindelig indiske Art er med amerikansk og russisk Hvede blevet indført til Rotterdam og senere fundet i England og flere tyske Byer f. Eks. Hamburg. Larven kan anrette stor Skade i Kornoplag, Bryggerier, Malterier o. s. v. Åntagelig vil Arten ogsaa med Tiden blive fundet hos os.] 170 4. Citésias Steph. (Tirésias Steph.). Nærstaaende til den foregaaende Slægt, men adskilt fra den ved, at Følehornskøllen hos begge Køn er 3-ledder ostdenstk Led væsentlig længere end 2. (Fis 82): EN 1.:Ct. sérra "Fabrs (Fra S3Sp Aflang, blankt sort eller sortbrun, Følehorn og Ben rødgule, Laarene ofte brune. Oversiden med tynd, nedliggende, sort Behaaring. Pro- "… notum over dobbelt saa bredt som d Å langt, tilsmalnet stærkt fremefter, Fig. 82. Højre Følehorn fint og spredt punkteret, foran ar SEE 0 (2). BD Roden paa hver Side med et svagt ERE Tværindtryk, Roden i Midten stærkt bagudtrukket, Baghjørnerne noget bagudtrukne, med af- rundet Spids. Vingedækkerne ofte med svagt antydede Længdefurer eller Længderibber, Punkturen lidt stærkere og tættere end Pronotums. Længde 4—5 mm. åg: Følehornskøllen c. dobbelt saa lang som de andre Led til- sammen, 1. Kølleled c. dobbelt saa langt som 2. (Fig. 82, 1). 2: Følehornskøllen c.saa lang , som de andre Led tilsammen, 1. / Kølleled omtrent 1/> Gang saa lang som 2. (Fig. 82, 2). Udbredt, men sjælden. Den lever i gamle Træer. I Dyrehaven findes Larven især under løs Bark Fig. 83. Ctesias serra af gamle Ege, hvor der er rigeligt år Des: mal af tørre, døde Insekter, Larvehude o. lign. Imago klækkes i Reglen i Slutningen af Maj eller Begyndelsen af Juni. Arten er ikke vanskelig at klække. 4. Slægtsgruppe Anthrenini. Munden dækket af Prosternum. Panden i Midten med et ofte. meget utydeligt Biøje. Følehornene korte, 5—11-leddede, med 3- eller 2-leddet Kølle eller langt, kølleformet Endeled. Pronotums om- bøjede Sider med dybe Følehornsfurer. Forhof- terne tværbrede. Prosternalforlængelsen gribende ind i den korte Mesosternalforlængelse, der er delt af en Midtfure. Baghofternes Laardækker næppe tilsmalnede udadtil. Kroppen skælklædt. 1. Anthrénus Fabr. Kroppen kort og bred eller oval. Pronotum bagtil i Midten med et stærkt bagudtrukket Parti, der dækker Scutellums Rod, Baghjørnerne omtrent retvinklede. Vingedækkerne uden tydelige Side- dækker. Alle 3 Benpar kan lægges tæt ind til Kroppen i Gruber paa henholdsvis Pronotums om- bøjede Sider, Mellembrystets Sider og 1. Bugleds Kod Benene tynde: Den under Årterne beskrevne, af Skælklæd- ningen dannede Tegning varierer betydeligt og er hos afgnedne Individer ofte utydelig. Oversigt over Arterne. 1... Følehornene 11-leddede med 3-leddet Kølle (Fig. 84, 1). 1. Bugled i Midten med 2 fine basudedivergerende ko linie re re 2 iz Følehornene 8-leddede eller 5-leddede (Fig. 84, 2—4). 1. Bugled uden Fodlinier......... 2... Øjnenes Inderrand simpel. Kroppens Skæl ret smalle, over dobbelt saa lange som brede l. verbåsci. Øjnenes Inderrand i nederste Halvdel med en Indbugtning. Kroppens Skæl brede, ikke dobbelfsaatlansersom"brede Ree 3: 3. (Den lyse Skælklædning paa Pronotums Sider indeslutter en lille sort Skælplet noget inden- for Sideranden. Kroppens Sider ret stærkt FU DKS FS SER GE EL ER SERENE >, pimpinéllae.) ( re E GG Fig. 84. Højre Følehorn af Anthrenus verbasci (1), museorum & (2) og 2 (3) og fuscus 2 (4). (Den lyse Skælklædning paa Pronotums Sider indeslutter ikke nogen sort Plet. Kroppens Sider mindre stærkt rundede... scrophulåriae.) 4... Følehornene 8-leddede med 2-leddet Kølle (Fig. SE ERA NSS) OPUS RR ES ek ES REELT ore: 2. musedbrum. Følehornene 5-leddede med langt kølleformet Endele (ESS SÆSÆ)N senge HE ET NE EERSER 3. fuscus. [A. scrophulåriae L. Sort, Følehornssvøben og Skinnebenene ofte brunrøde. Følehornene I1-leddede med tyk, 3-leddet Kølle. Oversidens Skælklædning sort med iblandede hvide og røde eller okkergule Skæl, der paa Pronotum danner 2 store, bagtil indbyrdes forbundne, hvide Sidepletter og nogle hvide Smaapletter samt oftest en smal rød eller okkergul Stribe langs Bagranden og paa Vingedækkerne et takket rødt eller okkergult. Søm- baand og,3 hvide, mod Siderne dog røde eller sokkergule Tværbaand, der udadtil forbindes indbyrdes ved rød eller okkergul Skælklædning langs Sideranden. Vingedækkernes Konturer danner, set fra oven, ved Sømspidsen et stump- vinklet Indsnit. Længde 2,5—3,8 mm. 173 Denne Art, der bl. a. er fundet ved Husum i Slesvig og i Lubeck, vil antagelig ogsaa kunne findes hos os. Den træffes om Forsommeren paa blomstrende Frugttræer, men ogsaa i Huse paa Pelsværk. AÅ. pimpinéllae Fabr. Meget nærstaaende til den foregaaende, men adskilt fra den ved de i Oversigten nævnte Kendemærker. Endvidere er Vingedækkernes Teg- ning noget anderledes, nemlig foran Midten et bredt, hvidt Tværbaand, der strækker sig henimod Scutellum, 2 med Tværbaandet oftest forbundne, hvide Pletter bag Midten og 2 hvide Pletter ved Spidsen samt en Rodplet, nogle Pletter bag Midten og en Stribe bagtil langs Sømmen, der alle er røde eller okkergule. Længde 3—45 mm. Denne Art, der forekommer i Hamborgegnen og træffes paa Blomster, kunde muligvis findes ogsaa hos os.] 1. Af verbåsci L. (vårius Fabr.) Adskilt fra de 2 foregaaende ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved, at Følehornskøllen (Fig. 84, 1) er smallere, at Følehornsfurerne paa Pronotums ombøjede Sider naar noget længere tilbage, og at Vingedækkernes Konturer ved Sømspidsen i det højeste har et ganske svagt Indsnit. Oversidens Skælklædning okkergul med iblandede, hvide Skæl, der paa Pronotum danner en lille Midtplet og en stor Plet paa hver Side og paa Vingedækkerne 3 takkede, ofte afbrudte Tværbaand, samt med iblandet, sort Skæl- klædning, der varierer i Udstrækning. Længde 1,8—3,2 mm. Fundet i København, bl.a. paa Zoologisk Museum, Arten er kendt som et farligt Skadedyr i Huse paa Pels- værk og i Insektsamlinger. I det frie søger den til Blomster. 2. Å. musedbrum L. (Fig. 85). Let kendelig paa de 8- leddede Følehorn med 2-leddet Kølle. Sort, Følehorn, ofte med Undtagelse af Køllen, samt Benene eller dog Skinne- ben og Fødder brunrøde. Øjnene uden Indbugtning. Over- sidens Skæl aflangt trekantede, sorte med iblandede hvide og gule, som paa Pronotum danner en lille Rodplet i Midten og en stor Plet paa hver Side og paa Vingedækkerne 174 en Rodplet, 3 ofte afbrudte Tværbaand og en Spidsplet. Vingedækkernes KonturerTuden Indsnit ved Sømspidsen. Længde 2—3 mm. åg: Følehornenes 1. Kølleled meget lille, En- deleddet meget langt,kun lidt kortere end 1.—7. Led tilsammen. (Fig. 84. 2). 2: Følehornenes 1. Kølleled større, Ende- leddet kun dobbelt saa langt som 1. Kølleled (Fig. 84, 3). Udbredt og ret al- mindelig, paa Blomster Fig. 85. Anthrenus museorum 2. X20. f. Eks. af Hvidtjørn, Mjødurt og Skærmplan- ter. Optræder ogsaa undertiden i Huse som Skadedyr især i Insektsamlinger. Især i Juni. 3. A. fuscus Oliv. (clåviger Er.). Ligner den fore- gaaende stærkt, men adskilles let fra den ved, at Føle- hornene er 5-leddede med langt, kølleformet Endeled. Endvidere er den gennemsnitlig lidt mindre. Længde 1,7— Z5Emme å: Følehornenes Endeled c. dobbelt saa langt som 1.—4. Led. Følehornsfurerne c. saa lange som >”/s af Pro- notums Sidelængde. ) 2: Følehornenes Endeled c. 1/2 Gang saa langt som 1.—4. Led (Fig. 84, 4). Følehornsfurerne rigeligt halvt saa lange som Pronotums Sidelængde. Fundet i København paa Zoologisk Museum, hvor den i Juli 1879 og Juni 1886 optraadte ødelæggende. End- videre fundet paa Blomster i en Have i Haderslev. Den skal især søge til Blomster af Lind og af Skærmplanter. | HYRS 5. Slægtsgruppe Trinodini. Munden dækket af Prosternum. Panden i Midten " med et tydeligt Biøje. Følehornene 11-leddede med 3-leddet Kølle. Pronotum paa hver Side indenfor Baghjørnerne med en Længdekøl, dets ombøjede Sider med kun svage Følehornsfurer. Forhofterne tværbrede. Prosternalforlængelsen (hos den danske Slægt) smal og gribende ind i en Fure paa Meso- sternum. Baghjørnernes Laardækker tilsmalnede udadtil. Kroppen kun med lang, opstaaende Be- haaring. imTrnodest Bar Kroppen oval. Pronotum bagtil i Midten med et bagudtrukket Parti, der foran Scutellum er let indbugtet, Baghjørnerne spidsvinklet bagudtrukne. Scutellum temmelig stort. Vingedækkerne fortil med bagud tilsmalnede Sidedækker. Benene slanke, Laar og Skinneben beklædt med lange Haar. HER FhirtussEabr. (Fig. 86). Sort, Vingedæk- kerne undertiden brunli- ge, Følehornene rødgule, Benene brungule med lysere Fødder. Oversiden blank, Pronotum næsten glat, Vingedækkerne ret fint og meget spredt punkterede. Længde 1,8 == åg: Følehornenes En- deled c. dobbelt saa langt som (hos 2 c. saa langt som) 9. + 10. Led. Fig. 86. Trinodes hirtus 2. X 20. 176 I hule Træer og paa gammelt Træ, ofte ogsaa kry- bende paa Mure; udbredt, men sjælden. Dyrehaven, Jægers- pris (påa Konge- og Storkeegen), Svenstrup (paa en Lade- bygning); Aalholm, Maribo, Christianssæde; Nellemose og Aarup paa Fyen; Pindstrup. Især i Begyndelsen af Juli 2. Familie Byrrhidae. Kroppen tætsluttet, oval eller kort oval, Over- siden stærkt hvælvet, oftest med nedliggende Be- haaring, sjældent med Skælklædning, undertiden tillige med opstaaende Børster, der ikke er ord- nede knippevis. Hovedet med lodret nedfaldende Pande, Munddelene er rettede nedad og kan helt eller delvis trækkes tilbage i Forbryststykket. Mundskjoldet som Regel ikke adskilt fra Panden ved en Tværlinie (af de danske Slægter danner kun Limnichus en Undtagelse). Følehornene 11- leddede, mod Spidsen jævnt fortykkede eller med afsat Kølle. Hagen kort og meget tværbred. Pro- notum sluttende tæt til Vingedækkerne, Forhjør- nerne spidst fremtrukne og omfattende Hovedet. Bagranden paa hver Side indbugtet. Scutellum tydeligt. Vingedækkerne omfattende Bagkroppen fuldstændigt, hos uvingede Arter ofte med sammen- vokset Søm, Sidedækkerne bagud tilsmalnede, for- svundne langs Bugen. Prosternum mellem For- hofterne med en Forlængelse hvis Spids griber ind i en Indbugtning paa Mesosternum. Forhoftegru- berne bagtil aabne. Bagbrystets Episterner tilsmal- nede bagud, undertiden ikke synlige. Forhofterne tværbrede, ikke fremstaaende, med fri Trochantinus. 1877 Baghofterne tværbrede, naaende til Kroppens. Side- rand, med korte, udad tilsmalnede Laardækker, underthvilke "der findes'en Laarfurer Benene er temmelig korte og kan ligesom Følehornene trækkes fært nd til "Kroppens" Underside eller Gruber paa denne. Laarene paa Indersiden med en Skinne- benskrer Undertiden er kForskinnebenene keller alle Skinneben paa Oversiden forsynede med en Fodfure. Fødderne 5-leddede, hos Syncalypta dog 4-leddede. Kløerne simple. Bugen med 5 frie Led. Vore Arter er, bortset fra Limnichus pygmaeus, Mos- ædere. Mange af Arterne, f. Eks. Byrrhus-Arterne ,, lægger sig døde", naar de forstyrres, og trækker Følehorn og Ben tæt ind til Kroppen. Oversigt over Slægterne. 1... Mundskjoldet adskilt fra Panden ved en fin Tvær- linie. Oversiden uden opstaaende Børster. Størrelsen ringe (den danske Art 1,5—1,8 mm) 1. Limnichus. Mundskjoldet ikke ved nogen Tværlinie adskilt hranbandens RTE SN ER NERO SSD Aa PE 2... Oversiden uden opstaaende Børster.......... 3. Oversiden med opstaaende Børster........... Tle 3. Alle Skinneben paa Oversiden med brede, tyde- lige Fodfurer. Vingedækkerne med Længde- striber. Størrelsen betydelig (de danske Arter OS MD SEERE BENENE 5. Byrrhus. Mellem- og Bagskinnebenene uden Fodfurer paa "Overs Ide NE eN ER Ser FEE DR eres 4. 4... Vingedækkerne i hvert Fald fortil med Længde- SLIDER 355 ØRE ONE SE ERE SEN Rn Ge NS ASSER Sy Vinusedækkerne udenskængdestriber reen 6. 5. Forskinnebenene paa Oversiden med en lang, bred Fodfure. Længde 4,5—5,5 mm... 4. Cytilus. Forskinnebenene paa Ydersiden med en smal Fodfure. Længde 2,5—3 mm .... 2. Simplocåria. Victor Hansen: Blødvinger, Klannere m.m. 12 178 6. Scutellum med tæt, hvid Behaaring. Kroppen AAN STSONAL ERR RE Jays eene FANE 3. Morychus. (Scutellum kun meget spredt behaaret. Kroppen meget kort ovale Lamprobyrrhulus.) T.. Skinnebenenes Yderside rundet; Fødderne 5- leddede. Længde 4—5 mm....,... 6. Porcinolus. Skinnebenenes Yderside i de 2 yderste Tredje- dele ret; Fødderne 4-leddede (Fig. 87). Længde FPP MM SER 7 EN SAADE SA SERENE T. Syncalypta. Fig. 87. Venstre Mellemben af Syncalypta nigrita. 1. Limnichus Latr. Adskilt fra de følgende Slægter ved, at Mund- skjoldet er adskilt fra Panden ved en fin Tvær- linie, at Baghofterne er ret langt adskilte fra hinanden, og at Følehornene, naar de trækkes tilbage, ikke lægges ind til Forbryststykkets Under- side, men ind omkring Øjnene, saaledes at de sammen med Hovedet trækkes tilbage i Forbryst- stykket. Kroppen oval, Oversiden med fin, ned- liggende Behaaring. Følehornene med 3-leddet, svagt afsat Kølle. Benene slanke, Skinnebenene uden Fodfurer, Kløerne tynde. Arterne lever især paa sandede eller lerede Bredder af Ferskvand. I Solskin flyver de hurtigt bort. 179 1. L. pygmåeus Sturm (Fig, 88). Sort, Vingedæk- kerne undertiden helt eller delvis brunrøde, Følehornene eller deres Rod og Benene brunrøde eller brungule. Oversiden med kort og fin, hvirvlet, hvidgraa eller gullig Behaaring. Pronotum fint og tæt punkteret; Vingedæk- kerne med mindre fin og tæt, ved Spidsen dog tættere Punktur, som Regel uden tydelig Punktrække langs Sømmen, i Bunden med meget fin Mikropunktur. Længde 1,5—1,8 mm. Fig. 88. Limnichus pygmaeus. Paa lerede Bredder af SÅ ØR Søer og Vandhuller og paa fugtige Lerskrænter, udbredt, men sjælden. Skodsborg, Øbjerggaard; Smaaøerne; Langesø; Skagen, Haderslev- egnen (bl. a. Kjelstrup Strand). Især i Maj og Juni, men ogsaa i August og September. 2. Simplocåria Steph. Kroppen oval, oftest med Metalskær, Oversiden med nedliggende eller skraat opstaaende Behaaring, uden Børster. Mundskjoldets For- og Siderande fint listeformet ophøjede. Vingedækkerne med bagtil stærkere fordybet Sømstribe og med fuld- stændige eller bagtil forkortede Rygstriber. Benene ret slanke, fint behaarede, Forskinnebenene paa Ydersiden med en ret kort, smal Fure til Op- tagelse af 1. Fodled, Mellem- og Bagskinnebenene uden Fodfure. 12 180 1. S. semistriåta Fabr. Metallisk sort, undertiden med grønligt Skær, Vingedækkerne ofte brunlige mod Spidsen, Benene rødgule eller brunrøde; Følehornene oftest rødbrune, med 5-leddet, svagt afsat Kølle. Oversiden med temmelig lang, skraat opstaaende Behaaring, der paa Vingedækkerne ofte danner svage lyse Pletter. Oversiden temmelig fint og ret spredt punkteret; Pronotum i Bunden mikrochagrineret. Vingedækkerne, foruden Sømstriben, med 5 Rygstriber, der bagtil bliver svagere eller forsvinder og paa Siderne undertiden med 4 fortil forkortede Punkt- rækker. Længde 2,5—3 mm. &g: Forfødderne svagt udvidede, deres Kløer i Midten hageformet krummede (hos 2 jævnt krummede). Almindelig paa forskelligartet Bund, især fugtig eller halvfugtig Skov- eller Mosebund. Den tages dels ved Sigt- ning, dels ved Ketsning, især vistnok om Efteraaret henad Aften, og overvintrer som Imago. 3. Morychus Er. Kroppen aflangt oval. Oversiden behaaret, uden Børster. Mundskjoldet urandet. Scutellum med tæt, hvid Behaaring. Vingedækkerne uregelmæssigt punkterede, uden Længdestriber. Benene temmelig kraftige, Forskinnebenene paa Oversiden med Fod- fure i hele deres Længde, Mellem- og Bagskinne- benene kun paa Ydersiden ved Spidsen med en ganske kort Fure til Fodroden. 1. M.aéneus Fabr. Sort, Oversiden med mørkt grøn- ligt eller bronzefarvet Metalskær og ret tæt, nedliggende, lang, hvid og brunlig Behaaring, Scutellum tæt, hvidt be- haaret. Benene og ofte Følehornenes Rod brune eller rødbrune, Skinnebenene ofte delvis mørkere. Følehøornene med 4-leddet Kølle, 6. og 7. Led dannende en Overgang 181 til Køllen. Oversiden temmelig kraftigt, ikke ret tæt punkteret, Punkturen ofte noget finere paa Pronotums Midte og grovere og noget ru paa Vingedækkerne. Disse uden Sømstribe. Flyvevinger udviklede. Skinnebenenes Yderside kraftigt tornklædt. Længde 3,2—4,8 mm. åg: Forføddernes Kløer kortere, bredere og stærkere krummede end hos 92. Temmelig almindelig paa Sandbund, især i i Maj og Juni. Ofte i Sandgrave. [Lamprobyrrhulus Ganglib. Adskilt fra den foregaaende Slægt ved,at Kroppen er meget kort oval og Scutellum kun meget spredt behaaret. Vingedækkerne uden Sømstribe. L. nitidus Schall. Højthvælvet, sort, Oversiden som Regel med grønt, blaagrønt eller bronzefarvet Metalskær, Benene brune eller rødbrune. Behaaringen temmelig tynd og ikke ret lang. Pronotum og Vingedækkerne kraftigt, men lidet tæt punkterede. Flyvevinger udviklede. Skinne- benene brede og sammentrykte, paa Ydersiden fint torn- klædte. Længde 2,5—3,4 mm. Denne Art, der lever paa Sandbund, især ved Bred- derne af Ferskvand, er bl. a. fundet i Lubeckegnen og kunde muligvis træffes ogsaa hos os. Maj, Juni.] 4. Cytilus Er: Kroppen oval eller kort oval. Oversiden med nedliggende Behaaring, uden Børster. Mundskjoldet urandet. Følehornene med 5-leddet Kølle. Vinge- dækkerne med Længdestriber. Flyvevinger ud- viklede. Skinnebenene paa Ydersiden kort torn- klædte, de forreste paa Oversiden med Fodfure i hele deres Længde, Mellem- og Bagskinnebenene 182 derimod i yderste Tredjedel paa Ydersiden med en Fure til Fodroden. Arterne overvintrer som Imago. Oversigt over Arterne. 1. 2.—4. Bugled langs Bagranden med et bredt graahvidt Parti, der er yderst fint chagrineret og skælklædt og derfor ganske mat, iøvrigt Banke SER Te SS SAR SES ae tFserrceeus: 2.—4. Bugled i hele deres Udstrækning graa- hvide og ganske matte som Følge af yderst fin Chagrinering og Skælklædning 2. auricomus. 1. C.sericeus Forst. (Fig. 89). Kort oval. Forkroppen bronzebrun eller sort, Vingedækkerne pletvis metalgrønne og bronzebrune eller sorte, den melalgrønne Farve varierer betydeligt i Udstrækning og kan undertiden helt forsvinde. Benene ofte brune. Pronotum temmelig kraftigt og ret tæt punkteret. Vingedækkernes Stribemellemrum tæt og ret fint rynket punkterede. Pronotum og Vingedækkerne med nedliggende, gulgule eller hvide og sorte Haar, de sorte Haar danner paa Vingedækkerne smaa sorte Pletter langs Sømmen og paa de lige Mellemrum. Længde 4,5—5,5 mm. Udbredt og ret almin- delig, vistnok især paa fugtig Bund. 2. C.E oms Duftschm. Meget nærstaa- ende til C. sericeus, men adskilt fra denne ved, at Kroppen er lidt mere af- lang, at Oversiden i Reglen er ensfarvet bronzebrun, uden metalgrøn Tegning, Fig. 89. Cytilus sericeus. X 8. at Oversidens Behaaring 183 er gulbrun, paa Vingedækkerne undertiden med iblandede sorte og hvide Haar, at Pronotums og Vingedækkernes Punktur er finere og mindre tæt, at Prosternum mellem Forhofterne er mere tilsmalnet bagud, og at Bugen overalt er mat graahvid — ikke som hos C. sericeus kun langs Bagranden af 2.—4. Led. Længde 4,5—5 mm. Denne Art har herhjemme været sammenblandet med den foregaaende. Den lever i Moser og er hidtil fundet ved Donse og Børstingerød Moser, i Roden Skov og ved Esbjerg og Varde, men er antagelig udbredt. Undertiden i Selskab med C. sericeus. 5. Byrrhus”L. Kroppen oval. Oversiden med tæt nedliggende Behaaring, uden opstaaende Børster. Mundskjoldet urandet. Følehornene mod Spidsen jævnt fortyk- kede eller med svagt afsat 5-leddet Kølle. Vinge- dækkerne (hos de her behandlede Arter) med Længdestriber. Flyvevingerne hos de danske Arter udviklede. Laar og Skinneben brede, alle Skinneben paa Oversiden med Fodfurer. Hannen er kendelig ved kraftigere, hageformet krummede Kløer paa Forføddene (Fig. 93). . Arterne overvintrer som Imago. De træffes især under Mos og Sten eller nedfaldne i Sandgrave. Oversigt over Arterne. 1. Mellemføddernes Kloled omtrent saa langt som de 4 andre Fodled tilsammen, deres 1. Led c. 1"/> Gang saa langt som bredt, med ind- - bugtet Underrand (Fig. 90, 1). Gennemsnitligt mindre, 65—75 Mm SR 3. pustulåtus. Mellemføddernes Kloled meget kortere end de 4 andre Fodled tilsammen, deres 1. Led c. 184 dobbelt saa langt som bredt, med næsten ret Underrand (Fig. 90, 2). Gennemsnitligt større, 6,5—11 mm PA Fig. 90. Venstre Mellemfod af Byrrhus pustulatus (1) og pilula (2). 2... Pronotum mat paa Grund af fin, men tydelig Mikrochagrinering i Bunden........... 2. pilula. Pronotum blankt, som Regel uden Mikrocha- grinering-1:Bunden: 5445/2557 0R St SENSE EREEREER 3. 3.… Kroppen stærkt hvælvet. Vingedækkernes Stribe- mellemrum mindre fint og mindre tæt punk- EPE AE er rr EET KS DA SEN RS Ne RE REE 1. fasciåtus. (Kroppen mindre stærkt hvælvet. Vingedækker- nes Stribemellemrum fint og tæt rynket punk- Terre 2 AEK DERE] rer GE PE SE SØRGER arietinus.) Oversigt over Hannerne. 1. (Penisspidsen meget bredt afrundet (Fig. 91,4) arietinus.) Penisspidsen tilspidset, den yderste Spids ofte smalttafrundet (Fis 1 S) rese 2: 2... Penisspidsen meget kort tilspidset (Fig. 91, 3) 3. pustulåtus. Penisspidsen langt tilspidset (Fig. 91,10g2).. 3. 3. Paramerernes Tilsmalning svag i de inderste 2 Tredjedele, stærk i den yderste Tredjedel, deres Yderside i yderste Tredjedel indbugtet (fad Tool SD ENN H) HR REE SE DE Sr SENSE SEERE SEE ERE 2. pilula. Paramerernes Tilsmalning temmelig jævn, deres Yderside ikke eller næppe indbugtet (Fig. (2) HEE2) BETSE SE SUR RASER ENE ERE 1. fasciåtus. 1. B. fasciåtus Forst. Kroppen stærkt hvælvet, oftest: bredest bag Midten. Behaaringen (ligesom hos de 185 DD Fig. 91. Hannens Parringsorgan hos Byrrhus pilula (1), fasciatus (2), pustulatus (3) og arietinus (4). følgende Arter) stærkt varierende i Farve, sort, brun eller graahvid, ofte dannende Pletter paa Pronotum og et takket eller W-formet Tværbaand paa Vingedækkerne samt mørke, filtagtige Pletter paa 1., 2., 4., 6. og 8. Stribemellemrum. Følehornenes Endeled som Regel lidt længere end bredt. Pronotum i Bunden glat, temmelig kraftigt og tæt punk- ferertBiserm ogsaa smed? BEN tæt og me Granu- lering og Behaaring. Længde 6,5—8 mm. åg: Penis ret flad, mod Spidsen jævnt, ret svagt udvidet og der- paa tilspidset, med en Længdemidtfure, der oftest strækker sig helt tilbage, Spidsen lidt nedadbøjet. Paramerer- gø ne jævnt tilsmalnede, f paa Ydersiden ikke eller næppe indbugtede (Fig. 91, 2). é i Temmelig almin- Fig. 92. Byrrhus pilula g. X 5. delig. 186 2. B. pilula L. (Fig. 92). Adskilt fra den foregaaende Art ved, at Kroppen oftest er mere langstrakt og mindre højt hvælvet, at Pronotum er fint chagri- neret i Bunden, at Bugen er min- 7 dre tæt og kraftigt granuleret og behaaret og at Følehornene mod Spidsen er lidt bredere og deres i Endeled oftest lidt bredere end langt. Endvidere er Fødderne noget kraftigere og især Kloleddet ved Spidsen forholdsvis bredere. Længde - Fig. 93. Venstre Forfods Dad DE ; Koldt BES EB abe pe gå: Parringsorganet forholdsvis lula 9 (1) og $ (2). meget længere end hos B. fasciatus. Penis bagtil ret stærkt sammentrykt, mod Spidsen betydeligt udvidet og derefter tilsmalnet, Spidsen lidt bredere rundet end hos B. fasciatus, yderst svagt nedadbøjet, Midtfuren i Reglen forsvindende bagtil, Spidstredjedelen fladt nedtrykt. Paramererne i de inderste 2 Tredjedele ret svagt, derefter ret stærkt tilsmalnede, Yder- siden i yderste Tredjedel lidt indbugtet og lige ved Spidsen med en lille Indskæring (Fig. 91, 1). Almindelig, især paa Sandbund. [B.arietinus Steff. Nærstaaende til de 2 foregaaende, men adskilt fra B. pilula ved det blanke, i Bunden som oftest ikke chagrinerede Pronotum og Bugens grovere og tættere Granulering og fra B. fasciatus ved Kroppens Form, der stemmer overens med B. pilula, samt ved Bu- gens, særlig 5. Bugleds, mindre tætte Granulering og finere Behaaring. Længde 6,5—8 mm. å: Penis med betydeligt udvidet Spidsparti, Spidsen meget bredt afrundet, lidt opadbøjet, Midtfuren variabel i Udstrækning. Paramererne ret jævnt tilsmalnede, Yder- siden svagt indbugtede og lige ved Spids Én med en lille Indskæring (Fig. 91, 4). Denne Art, der er fundet i Hamburgegnen og i Sverige og Norge, kunde muligvis træffes ogsaa hos os.] 187 3. B. pustulåtus Forst. (dorsålis Fabr.). Let adskilt fra de foregaaende ved de i Oversigten angivne Kende- mærker og ved, at Kroppen er bredest omtrent i, ikke bag Midten. Pronotum ret blankt, i Bunden yderst svagt — meget svagere end hos B. pilula — chagrineret. Bugen fint og temmelig spredt granuleret. Længde 6,5—7,5 mm. å: Parringsorganet omtrent som hos B. fasciatus, men Penis mod Spidsen lidt stærkere udvidet og derefter meget kortere tilspidset, og Paramerernes Yderside lige ved Spidsen med en lille Indskæring (Fig. 91, 3). Temmelig almindelig, især paa Sandbund. 6. Porcinolus Muls & Rey. Nærstaaende til Slægten Byrrhus, men adskilt fra denne ved, at Oversiden er beklædt med korte, skælagtige, nedliggende og korte, tykke, opstaaende Børster, og at Vingedækkernes Sidedækker ikke er afsatte ved nogen Randstribe. i. P. murinus Fabr. Kort oval, højt hvælvet, sort, Følehornene eller deres Rod og Benene eller dog Fød- derne brunrøde. Oversidens Børster sorte, undertiden med iblandede hvide, Behaaringen meget varierende i Farve, sort, brun, graalig eller hvid, ofte dannende Tegning paa lignende Maade som hos Byrrhus-Arterne. Pronotum temmelig fint og spredt punkteret. Flyvevingerne rudi- mentære. Længde 4—5 mm. Paa Sandbund, sjælden og stedegen. Øbjerggaard; Falster; Vendsyssel, Østjyllands Sandegne (bl. a. ved Vojens), Løvenholt, Gammel Ry, Esbjerg. 7. Syncalypta Steph. Kroppen kort oval. Oversiden med opstaaende, oftest kølleformede Børster, og som Regel tillige 188 med nedliggende Haar- eller Skælklædning. Mund- skjoldets Forrand randet. Følehornene med 2-leddet . Kølle, 9. Led undertiden dannende en svag Over- gang til Køllen. Vingedækkerne med Punktstriber. Skinnebenene alle paa Oversiden med flade Fod- furer, som Regel med en svag, stumpvinklet Ud- videlse nær Roden, herfra til Spidsen svagt til- smalnede eller parallelsidede, og paa Ydersiden ikke rundede (Fig. 87). Fødderne ikke som hos alle de foregaaende Slægter 5-leddede, men 4-leddede. Af vore Arter forekommer den ene paa Kridtbund, den anden paa Lerbund og den tredje paa Tørvemosebund, alle paa fugtige Steder. De kan dels tages krybende fremme i Solskin, dels sigtes ved, at man afskræller det øverste Lag af Overfladen. Dyrene er paa Oversiden ofte tildækkede af Snavs. Hannen synes ikke at være kendelig ved ydre sekundære Kønsmærker. Oversigt over Arterne. 1... Panden med 2 dybe, fremefter divergerende og udvidede Furer. Længde 1,2—1,6 mm 1. spindsa. Panden uden saadanne Furer. Længde 2— PASTE 0 DD 0 0 VE SE ERE eERE RE SERENE ERE ES I se 2. Større, 2,4—2,9 mm. Oversiden tættere skæl- klædt og derfor mattere. Paa Lerbund 2. setigera. Mindre, 2—2,2 mm. Oversiden mere spredt skælklædt og derfor mere blankt sort. Paa Førvemose bind FBE he ER SEN ERSREEER 3. nigrita. 1. S. spindsa Rossi. Let kendelig. fra de følgende ved Pandefuren og den ringe Størrelse. Sort, Følehornene eller deres Rod og Benene eller dog Fødderne brunrøde eller brungule. Oversiden med hvide eller gullige Børster, iøvrigt nøgen. Pronotum temmelig groft og tæt, men lidet dybt punkteret. Skinnebenene uden tydelig Udvidelse nær - 189 Roden, omtrent parallelsidede i de 2 yderste Tredjedele. Længde 1,2—1,6 mm. Hidtil kun fundet paa Høvblege paa Højemøen, kry- bende fremme i Antal i Solskin paa fugtige Kridtflader nær Planterødder %/5, 17/6. 2. S. setigera Illig., Palm (nec Ganglilb.). Sort eller brun, Følehornene som Regel helt sorte, Benene oftest gulbrune. Oversiden pletvis ret tæt skælklædt. Pronotum A Na) (ES; Fig. 94. Hannens Parringsorgan hos Syncalypta setigera (1), pa- leata (2) og nigrita (3). ret fint punkteret. Vingedækkernes Striber med Punkter der er c. dobbelt saa brede som Striberne, Stribemellem- rummene oftest flade. Længde 2,4—2,9 mm. åg: Penis omtrent symmetrisk, mod Spidsen kun svagt tilsmalnet, set fra Siden skarpt tilspidset (Fig. 94, 1). Paa fugtig Lerbund, især paa mosklædte Skrænter nær Lergrave. Udbredt, men vel ofte overset. Den faas bedst ved Sigtning af det øverste fugtige, mosklædte Lerlag. Bl. a. fundet i Nordsjælland (Allerød), i Sydsjælland og ved Aarhus (Kragelund Teglværksgrav), ”/7, "/2. [S. paléata Er., Palm. Ligner den foregaaende yderst stærkt, men adskiller sig ved, at Kroppen oftest er lidt smallere, Pronotum lidt finere punkteret, Vingedækkernes 190 Punkter kun lidt bredere end Striberne, og afgørende ved afvigende Form af Hannens Parringsorgan, der mod Spidsen er svagt skeformet udvidet (Fig. 94,2). Længde 2,3—2,9 mm. Denne Årt er fundet i Sverige, dog ikke sydligere end i Vårmland, og i det sydøstlige Norge, og dens Forekomst hos os er ikke særlig sandsynlig, maaske bortset fra Bornholm.] Fig. 95. Syncalypta nigrita. X 20. 3. S. nigrita Palm. (Fig. 95). Adskilt fra S. setigera ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved, at Følehornene særlig mod Roden ofte er brunlige, at Pro- notum især fortil er lidt grovere punkteret, at Vingedæk- kerne bagtil er lidt mere tilspidsede og at deres Stribe- mellemrum ofte er svagt hvælvede, samt afgørende ved Formen af Hannens Parringsorgan. Længde 2—2,2 mm. åg: Penis omtrent symmetrisk, mod Spidsen betydelig tilsmalnet, set fra Siden med afrundet Spids (Fig. 94, 3). Paa fugtig Tørvemosebund, udbredt men vel ofte overset. Den kryber i Solskin fremme paa Tørvejorden, men kan ogsaa tages ved Sigtning af det øverste Jordlag med Plantedele, f. Eks. Lyngblade. Fundet i Nordsjælland (i Sortemose ved Lillerød) og i Pindstrup Tørvemose, SEE Des le 191 3. Familie Nosodéndridae. Denne Familie staar den foregaaende meget nær, men adskilles fra den ved, at Panden kun er let nedadbøjet os at "Hasen er mesef'"sfor; næsten dækkende hele Munden. Hovedet paa Under- Fig. 96. Nosodendron fasciculare. X 11. siden indenfor Øjnene med bred og dyb Føle- hornsfure. Følehornene 11-leddede, med 3-leddet Kølle. Forskinnebenene paa Oversiden med en kort, bred Fodfure. Fødderne 5-leddede. 1. Nosodéndron Latr. Vingedækkerne med rækkestillede, opstaaende Børsteknipper, kraftigt og tæt punkterede, uden Punktstriber. 1. N. fasciculåre Oliv. (Fig. 96). Oval, sort, Følehorn og Ben rødbrune, de første med lysere Kølle. Pronotum 192 mindre tæt og kraftigt punkteret end Vingedækkerne, oftest med antydet Midtfure og nogle Indtryk. Vingedæk- kernes Børsteknipper rustgule eller brunlige, ordnede i 5 Længderækker paa hvert Vingedække. Længde 4—4,5 mm. I udflydende Træsaft, især af Elm, sjælden. Boserup, Ledreborg, Suserup, Vordingborg; Færgemarkskoven ved Guldborg; Arreskov. Alle Afbildningerne, undtagen Fig. 18—32, er originale, tegnede efter Naturen af Forfatteren. Larver. Af Sv. G. Larsson. Larverne til de i dette Bind behandlede Billefamilier er ganske overordentlig forskelligartede; det vil være umuligt at beskrive dem alle under eet og samtidig ude-. lukke Larverne til de øvrige Billefamilier. Det er derfor formaalstjenligt, baade for at skille de behandlede Familier indbyrdes og samtidig skille dem fra alle de andre Fa- milier, at give en Bestemmelsesnøgle (væsentlig udar- bejdet efter Bøving & Craighead og Rymer Roberts) til Familiebestemmelsen og saa iøvrigt henvise til de mere udførlige Beskrivelser under de enkelte Familier. Nøgle til Familier. 1... Benet uden for Knæleddet med 3 Afsnit: Skinne- ben, Fod og 1—2 Kløer (Fig. 1 a) (Adephaga) Cicindelidae, Carabidae, Haliplidae, Dytiscidae, Gyrinidae. Fig. 1. Ben af: a. Haliplus confinis Steph. (Haliplidae); b. Calop- teron reticulatum F. (Lycidae). (Bøving and Craighead). Victor Hansen: Blødvinger, Klannere m. m. 13 194 Benet uden for Knæleddet med kun 2 Afsnit: Skinneben og Kloled (Fig. I b); Ben eventuelt reducerede eller helt manglende (Polyphaga) 2. PAR Eabrumshindes (Fie 160) SIE 280) ERR 3: Et særskilt Labrum mangler, i Stedet for er Panderanden udformet til et oftest mere eller mindre takket Nasale (Fig. 11, Side 210)..... Syls 3. Cercitilleddede, almindeligvis bevægelige (Fig.2) Hydrophilidae (Limnebiinae), Leptinidae, Trichopterygidae, Silphidae, Scaphidiidae, Staphylinidae (pars major). Fig. 2. Bagkropsspids af Tachinus fumipennis Say. (Staphylinidae). (Bøving and Craighead). Cerci mangler eller er faste, ubevægelige Dele af lerøten paan9SBaskropsle dem 4. 4. Bagsiden af Kindbakkerne med 2 paafaldende lange, piskeformede Børster (eller uden saa- danne Børster, men i saa Fald er Kindbak- kerne kødede og kun fastere kitiniserede ved Spids og Basis, og Behaaringen er aldrig pels- ellerfpenseldannende) eee Lathridiidae. Kindbakkernes Bagside uden paafaldende lange Børster, 56 55 Sa sr SNS -ke 55 SE NREN SEERE 5: 5. 9. Bagkropsled med 2 fast tilvoksede, ubevæge- HS CERES DEL SED, SR) SES RER 6. 9FBaskropsled uden Ceres SER ER 18. 6... Kæber (Fig. 64, Side 267) med baade Galea og Lacinia udviklet til lange, slanke Vedhæng af Længde med Kæbepalpen og med 2. Føle- hornsled, der igen er mindst lige saa langt som 3. Følehornsled (Fig.63, Side 267). 4. Føle- hornsled er en Vorte paa Spidsen af 3.; Cerci er ganske korte og langt fjernet fra hinanden Dascillidae (Side 266). Den ovennævnte Kombination af Egenskaber findes ikke så 7 7, fake AKSER ASA SANSER | 10. 14. 15. 16. 18. 195 Epicranialsutur tydelig uden Frempræparation ak ovede (kig ES Ide ST) Re SR 8. Epicranialsutur mangler, eller er kun synlig ved Frempræparation af Hovedet (Fig. 38, Side PAS YE BER ET Es Re ta Eden EL MR 's Frontalsuturer findes (Fig. 31, Side 237)......…. 9. Frontalsuturer mangler.......... Mordellidae (pars). Bagskinnebenene mindst 3 Gange saa lange som"deresstørste” Bredde 10. Bagskinnebenene højst ganske lidt mere end dobbelt saa lange som deres største Bredde Cisidae, Melandryidae (pars), Tenebrionidae (pars). Labrum mere 'end dobbelt saa bredt som langt 11. Labrum ikke nær dobbelt saa bredt som langt Lagriidae. .… Bagkroppen har veludviklede, kraftigt behaarede, Tergiter paa alle Leddene Dermestidae (Dermestini) (Side 285). De 8 forreste Bagkropsled uden Tergiter..... 12% 1 (? 2) eller 5 Oceller paa hver Side... Dasytidae (Side 241). 4 Oceller paa hver Side.. Malachiidae (Side 236). .…. Ben mangler, eller Afstanden mellem hvert Pars Fæster er mindst 3 Benlængder. Cerambycidae (pars). Ben findes, deres indbyrdes Afstand er tydelig mindre endessBenlæng de re ER 14. Kæbens Tyggeflig seglformet, indadkrummet og tilspidset.... Cucujidae, Cryptophagidae (pars), Monotomidae, Rhizophagidae. Kæbens Tyggeflig rundet afskaaret, ikke segl- formet Gula findes (Fig. 39, Side 246)................ 16. Gula mangler (Fig.12, Side210) Prostomidae, Lae- mophloeidae, Phalacridae, Nitidulidae (pars), Erotylidae, Anthicidae, Anaspidae, Byturidae, Colydiidae, Mycetophagidae,Salpingidae, Pyro- chroidae, Pythidae. Gula længere end Mentum og Submentum til- SAMMVEN SE FRERDSER BESES Eat EGE SAT AHS 17 Gula kortere end Mentum og Submentum til- SAMME Ms FREE SEERE BEES TE RT + sele Ostomatidae. TRO CENT SEEN BÅEDES sg] Corynetidae (Side 253). Mindst SKO ere Cleridae (Side 244). Ben mangler fuldstændigt, derimod findes der oltetkødeden vorter mme Platystomidae (Chara- 155 19. 20. 2L: 22% 23. 24. 25: 196 ginae), Rhynchophora, Chrysomelidae (pars), Cerambycidae (pars), Buprestidae. Ben findes altid, undertiden dog stærkt rudi- mentære, endog ved Grunden bredere end deres'. Længde. sr sg GES SINE LEE 19. Følehornene piskeformede med mange Led (Fig. SB STE LON) ANUS ag Helodidae (Side 257). Følehornene med højst 4 Led .............. 20. 8. Bagkropsled med 2 kraftige Kitinsporer, der er hule Forlængelser fra 8. og eneste aabne Spirakelpar; Larven krummet Chrysomelidae (Donaciinae). 8. Bagkropsled uden saadanne Kitinsporer .... 21. Spiraklerne cribriforme (Fig. 3)............... BØ: Fig. 3. Cribriformt Spirakel. Brystspiraklet af He- terocerus ventralis Melsh. (Bøving &. Craighead). Spiraklerne ikke cibriforme.................. 23. Legemet udstrakt,....... Heteroceridae (Side 278). " Legemet krummet ....... Scarabaeidae (pars major), Lucanidae. Største Diameter paa 8. Bagkropsleds Spirakel er mindst 3 Gange saa stor som 7. Leds. Lyctidae. Spiraklet paa 8. Bagkropsled er ikke paafaldende større end-det paa 7. Led. 1 RER 24. Kæben med tydelig Galea og Lacinia, i hvert Fald den ene af disse mindst naiv saa lang som: Palpen is LAG ES on ER 5, Ao A RASER ØS! Kæben enten med simpel Tyggeflig eller kun ganske kort delt i Galea og Lacinia.. Crypto- phagidae (pars), Silvanidae, Nitidulidae (pars), "'Oedemeridae (pars), Alleculidae,Tenebrionidaåae (pars), Scraptidae, Melandryidae, Sphindidae, Endomychidae, Coccinellidae, Meloidae, Rhi- piphoridae, Mordellidae (pars), Anobiidae (pars), Lariidae, Chrysomelidae (pars major), Cerambycidae (pars), Lymexylonidae. I det mindste Forbrystets Tergit med kraftig Kitinisering SE ED SES ASER ANSVARS RERRER 26. PAGE 21: 28. BOI 30. 31. 32: 33. 34. 197 Ingen af Kropsleddene med Kitiniseringer; Lar- verne altid krummede ,....... Scarabaeidae (Trox), Bostrichidae, Ptinidae, Anobiidae (pars), Platystomidae (Brachytarsinae). 9. Bagkropsled paa Undersiden med en Klap, Operculum (Fig. 69, Side 270, Fig. 70, Side 273) 27. 9. Bagkropsled uden Operculum ............. 28. I hvert Fald Ryggen tæt kornet; forskellige Kropsform er Helmidae (Side 272). Larven glat og glinsende, altid cylindrisk Dryopidae (Side 269). Ned ad Bagkroppens Ryg findes enkelte Børste- rækker, der hver paa hvert Led har een Børste, der sidder paa en Vorte, og hvis Længde over- skrider Længden af det paagældende Led; Behaaringen iøvrigt ubetydelig Eucinetidae (Side. 268). Behaaringen anderledes, ofte meget lang og tæt 29. Epicranialsutur mangler (Fig. 100, Side 308) Nosodendridae (Side 308). Tydelig Epicranialsutur findes (Fig. 31, Side 237) 30. Enten slank Larve med fin og tæt Behaaring og med lang Haledusk, eller mere plump Larve med mange lange, regelmæssigt staaende Bør- ster. Dermestidae (Attagenini, Megato- . mini, Anthrenini, Trinodini) (Side 285). Kroppens Behaaring anderledes, og de enkelte Haar og Børster altid kortere end det bæ- rende Ved 5 ae el sn Byrrhidae (Side 303). Cerci tilleddede (Fig. 2), almindeligvis bevæge- lige, ofte trukket ind i en Aandehule .. Sta- phylinidae (pars), Histeridae, Hydrophilidae (pars major). Cerci mangler eller er faste, ubevægelige Dele ao BaskrkopsSleE SEER gt ME ae RER SØ Hoved, Munddele og Ben meget stærkt redu- cerede; Kroppen uden sidestillede Udvækster Troscidae, Melasidae. Hoved, Munddele og Ben normale eller kun lidt reducerede; i modsat Fald har Kroppen kødede Udvækster ned langs Siden ........ ; Erontals ut ur erne SEA NERE SEE ENES SEERE DM 34. Erontalsuturer mangler see ae eee 59: Forbrystet rager ud over Hovedet, der er ind- trækkeligt; Ryggen er helt flad Lampyridae (Side 201). 198 Forbrystet rager ikke ud over Hovedet; Ryggen er hvælvet fra Side til Side... Pselaphidae, Scydmaenidae, Micropeplidae, Corylophidae, Elateridae. 35. Kindbakker seglformede, normalt indleddede, ikke spaltede paa langs; Mentum og Stipites maxillares adskilt ved en tydelig Søm (Fig. HØANSSY KO 5882) (0) VESERESENEER Es SE RE MERETE. 36. Kindbakker naaleformede, uden Retinaculum, indleddede tæt ved hinanden og spaltede i hele deres Længde (Fig. 4, Side 199); Mentum og Stipites maxillares sammenvoksede (Fig.5, Side 200); Følehorn højst 2-leddede Lycidae (Side 198). SO Cereitindes sr so TEN SEER Drilidae (Side 207). Cerro maner eee Cantharidae (Side 209). Malacodérmata. De fleste Malacodermlarver er bløde og ofte tæt, fløjlsagtigt behaarede; af de danske Arter har kun Lyci- dernes og Lampyridernes Larver fast kitiniserede Ryg- skjolde. Til Trods for den store habituelle Lighed, der er mellem de herhen hørende Familier, viser en nøjere, omhyggelig Gennemgang af Larvernes systematiske Ka- rakterer, at det indbyrdes Slægtskab er tvivlsomt, og en Revision af de til Gruppen henregnede Formers indbyrdes Forhold vil paa Basis af det nuværende Kendskab til Larverne sandsynligvis dele Ordenen i to hinanden uaf- hængige Slægtsskabskredse: 1. Lycidae-Lampyridae-Drili- dae-Cantharidae, 2. Malachiidae-Dasytidae (Melyridae) og Cleridae-Corynetidae (Cleridae s. l1.). Lycidae. " Larverne til de danske Lycider minder i deres Habitus meget om Sankt Hansormelarver. Det er langsomme Dyr med flade Rygskjolde baade paa Bryst og Bagkrop, og det 10. Bagkropsled er udstyret med et Bundt indtrække- 199 lige Traade, der gennem deres Vedhængningsevne gør Bagkropsspidsen (Pygopodiet eller Efterskyderen) til en ypperlig ,Iglefodf. I levende Live (og ofte ogsaa som døde) kan man let kende Lyciderne fra Lampyriderne paa, at de ikke — som disse — er i Stand til at trække Hovedet ind i Forbrystet. Kraniet er fast kitiniseret; paa Oversiden er alle Afsnit sammensmeltede, saa Sømme helt mangler, og paa Undersiden naar de to Halvdele ikke at mødes med hinanden, men lader et bredt, blødhudet Bælte staa aabent, i hvilket der ikke er noget afgrænset Felt til Optagelse af Munddelene (Subfacialsinus). Antennerne er 2-leddede. Der er paa hver Side en Qcel, der sidder tæt bag Følehor- nenes Grund. Kindbakkerne, der er indleddet paa Pandens Forrand nær Midten umiddelbart ved Siden af hinanden, er højst ejendommeligt byggede (Fig. 4); de er fremstrakte, Fig. 4. a. Kindbakke af Lygistopterus sanguineus L. (van Emden); b. Tværsnit af Kindbakke af Calopteron reticulatum F. (efter Bø- ving and Craighead). tynde, meget spidse, naale- eller næsten børsteformede, paa langs spaltet fuldstændigt i 2 Dele, af hvilke den ene har en dyb Længderende langs Inderranden fra Basis til lige bag Spidsen, hvor den ender paa Yderranden; Kind- bakkernes indre Del er knivformet og hviler med sin Æg i Renden. Kæber og Underlæbe er svage i deres Udvik- ling, og Mentum og Stipites maxillares er sammensmeltede (Fig: 5). 9. Bagkropsled med eller uden Cerci. Lycidelarverne er Rovdyr, der lever skjult under Bark og Træstykker og i Ved. Deres Udvikling er fleraarig; den 200 kortvarige Puppetid falder enten om Foraaret (Dictyopterus cosnardi) og Æglægningen finder saa Sted om Sommeren, eller i Løbet af Højsommeren (D. aurora, affinis og mi- nutus) med Æglægning før Vinterens Begyndelse. Fig. 5. De ventrale Munddele af en Lycide (Eros humeralis F.) m. Mentum; st. Stipes maxillaris (Bøving and Craighead). Slægtsnøgle. 1... Rygskjolde paa Brystled og paa alle 9 Bagkrops- led ensfarvet brunlige; Cerci mangler, 9. Bag- kropsled højst udrandet bagtil.... Dictydpterus. Rygskjolde paa Brystled og paa de 8 forreste Bagkropsled sorte, paa 9. Bagkropsled orange- farvet med 2 sorte, veludviklede Cerci Lygiståpterus. Dictyopterus. Af de 4 danske Arter foreligger der kun Beskrivelse af een, D. affinis Payk. (af Tyskeren Beling); en Sammen- ligning med Larven til den mellemeuropæiske D. rubens Gyll. (beskrevet af Perris) viser, at disse to Arter ligner hinanden saa meget, at de i Nøglen nævnte Karakterer maa antages at gælde alle Årterne. D. affinis Payk. Aflang, fortil smal, bagtil noget ud- videt, fladrygget, hvid, noget porcellænsagtig skinnende, Hovedet er lille og gulbrunt. Kindbakkerne er svagt bøjede, kastaniebrune. Følehornene med korte Haar. Følehorn, Kæber og Underlæbe lysebrune eller helt hvidlige eller 201 vandklare. Alle Kropleddene har paa Ryggen et blegt olivenbrunt Kitinskjold, der er firkantet med afrundede Hjørner, undtagen paa første og sidste Led, hvor de er rundet trekantede. Paa Undersiden er Larven bleg og blød med 5 Længderækker af afrundede Kitinskjolde. Pygopodiet er ret langt og tykt, ved Grunden gulbrunt, i Spidsen hvidligt. Den spredte og svage Behaaring er ud- staaende og lys. Længden af fuldvoksne Larver 8—12 mm. Lygistopterus. L. sanguineus L. ligner meget en Lampyridelarve. Den er smal, parallelsidet og fladrygget. Hovedet er sort. Kindbakkerne, Kæbernes Tyggeflige og Palpeleddenes yderste Del er brunlige, det øvrige af Munddelene hvid- ligt. Kroppens Rygskjolde er meget større end hos den foregaaende Slægt, matsorte paa de 11 forreste Led, men paa 9. Bagkropsled orangefarvet med to sorte, veludviklede, stumpe, jævnt opadbøjede Cerci. Ogsaa denne Årt har paa Undersiden 5 Rækker Kitinskjolde, større end hos den foregaaende og nærmest sorte. Behaaringen er ret lang og grov, men meget sparsom; særlig kan nævnes, at der paa Antennernes Spids sidder en meget lang Børste. Længde 9—15 mm. Lampyridae. Sankt Hansormenes Larver er trægt omkringkrybende Dyr med et lille, meget fast kitiniseret Hoved og med ligeledes fast kitiniserede, flade Rygskjolde, der naar helt ud til Kroppens Sider; navnlig er Forbrystets Rygskjold stort og danner et Halvtag fremefter, hvorunder Larven kan skjule sit Hoved. Larverne har mørke, næsten helt sorte Ryg- og Bugskjolde. "Af specielle og ejendommelige Bygningstræk kan nævnes, at Kindbakkerne er spidse og krumme, begge med veludviklet Retinaculum; igennem Kindbakken gaar en 202 Kanal, hvis basale Aabning munder i Svælget og den di- stale paa Ydersiden tæt bag Spidsen. Der findes kun eet Punktøje paa hver Side af Hovedet. Kraniets Sidedele mødes ikke paa Undersiden af Hovedet, og Subfacialsinus er ikke udviklet. — Højst ejendommelig i sin Udformning er Larvens Bagkropsspids. Til Gataabningen er der nemlig knyttet en Mængde fine, i Spidsen tvedelte, traadformede Vedhæng, som Larven efter Behag kan skyde ud (ved Blodvædskens Tryk) eller trække tilbage igen (ved Muskel- kraft). Dette trævlede Redskab benyttes dels som Fast- hæftningsorgan og Fod og dels som Renselsesorgan. Yderligere findes der Lysorganerne. Evnen til at udstraale Lys forekommer som patolo- gisk Fænomen hos Enkeltindivider af mange Insektarter, og hos Larven af Kaaluglen, Mamestra oleracea, er det paavist at skyldes Bakterier, der kan rendyrkes og over- føres paa andre Dyr, hvor de som Regel medfører Døden. Som normal Egenskab findes Lysevnen bl.a. hos nogle Mycetophilide-Larver og frem for alt hos en Del Biller og deriblandt Sankt Hansormene. Hos Mycetophilide- Larverne udgaar Lyset fra Fedtlegemerne i Almindelighed, hos Billerne fra specielle Lysorganer, som er særlig modi- ficerede Lapper af de Fedtlegemer, der ligger nær Over- huden under en gennemsigtig Cuticula. Lysorganerne hos Sankt Hansormene bestaar af 2 Lag polygonale Celler; det, der ligger nærmest ved Overhuden, er gennemsigtigt, og det er det, der frembringer Lyset; det kaldes derfor oftest Lyslaget, medens det dybere liggende Lag kaldes for Krystallaget paa Grund af de tal- . rige, indlejrede Krystaller af Natrium- og ÅAmmoniumurat; Krystallaget virker som Reflektor, og dets hvidlige Farve bliver Lysorganets Farve. Lyslaget forsynes af talrige Tracheer, der bryder igennem Krystallaget og løber ud i stjerneformede Endeceller; der dannes saaledes mellem Lyscellerne et Tracheolenet, der er i Stand til at forsyne disse rigeligt med Ilt. Tracheerne følges af Nerver, som gaar ud til Lyslaget, hvor de rimeligvis har effektorisk Betydning. Lysstraalerne falder næsten altid i den Del af Spek- tret, der har mellem 510 og 760 uu Bølgelængde, og de ligger saaledes i den synlige Del; Lyset er gulligt, men spiller oftest noget i det grønlige. Det er udpræget koldt 203 Lys, hvor indtil 927% af den samlede udstraalede Energi viser sig som Lys, medens f. Eks. en Glødelampe om- sætter ca.4”/o af den tilførte elektriske Energi i Lys og Resten i Varme. Aarsagen til Lyset er uden Tvivl en kemisk Proces — en Iltning, der kræver fri Ilt for at komme i Gang, men som ingenlunde synes at være bundet til de levende, sunde Lysceller, idet nemlig findelte Lysceller lyser endnu i nogle Timer, og tørrede lyser op igen ved Befugtning. Man maa antage, at naar Lysstoffet en Gang er dannet, kan det siden udsende Lys uafhængigt af den levende Organisme. : Lysstoffet, Luciferin, findes i Form af fine Granula og dannes af et æggehvideagtigt Reservestof ved Paavirk- ning af et Enzym, Photogenase. Under Tilstedeværelsen af Ilt bliver saa Luciferinet af et andet Enzym, Lucife- rase, ved Iltning omdannet til Oxyluciferin, og den frigjorte Energi viser sig som Lysstraaler. Af Oxylucife- rinet kan Ilten igen fjernes, saaledes at Luciferinet faar sin Lysevne tilbage. Processen kan opstilles paa følgende Maade: Reservestof >— Luciferin 22 Oxyluciferin + Lys i D Photogenase = Luciferace Man mener, at Lyscellernes Virksomhed først ud- løses ad nervøs Vej. Enhver Forøgelse af Nervepirringen maa forøge Iltforbruget, enhver Afslappelse nedsætte det og dermed Lysintensiteten. Lampyriderne kan i Reglen lyse paa alle Stadier fra Æg til Imago, selv om det ganske vist er paa noget for- skellig Maade indenfor de forskellige Aldersgrupper og. de forskellige Arter. Æggene kan ved Irritation bringes til at lyse med et jævnt, ensartet og ganske svagt Lys, der lader sig iagttage under Mikroskopet i Mørke, og paa samme Maade lyser ogsaa de ganske smaa Larver. Saa snart Larverne er kommet over de allerførste Døgn, udvikles de specielle Lysorganer, der hos vore 2 danske Arter bestaar af et Par rundagtige Pletter paa Undersiden af 8. Bagkropsled Disse Lysorganer er ret svage, og ofte er det umuligt at fremkalde en Reaktion, selv efter kraftig Irritation. Hos Phosphaenus hemipterus udvikles der aldrig andre Lys- organer end de larvale, der kommer til at fungere hele 204 Livet, Puppestadiet indbefattet. Hos Lampyris noctiluca er det samme Tilfældet for Hannens Vedkommende, medens Hunnen under Puppestadiet udvikler et helt nyt Sæt Lys- organer, foruden at de gamle bibeholdes. Paa Undersiden af baade 6. og 7. Bagkropsled dannes der nemlig et bredt Lysfelt, hvis Lysstyrke i høj Grad overgaar de oprindelige. Medens Hannerne hos de danske Arter kun lyser ganske svagt, nogle slet ikke, lyser Hannen til den mellemeuro- pæiske Sankt Hansorm, Lamprorhiza splendidula, klart og rent, og hos Sydeuropas Ildfluer, Luciola italica, overgaar Hannerne endog Hunnerne i Lysintensitet; Lysorganernes Fordeling er dog en helt anden hos disse 2 Arter. Udsættes en Lampyris-Hun for en Irritation, blusser Lyset pludseligt op, og hvis Dyret derefter overlades til sig selv, aftager Lysstyrken lidt efter lidt og forsvinder til Slut helt. Er der Tale om en mindre Irritation, lyser kun de larvale Organer paa 8. Bagkropsled, men er Irritationen kraftigere, blusser ogsaa de imaginale Lyspletter op, og naar Lyset igen forsvinder, slukkes de imaginale først, medens de larvale holder sig klare længe efter. Man ser altsaa, at det først og fremmest er de larvale Lysorganer, der staar i den almindelige Biologis Tjeneste. Men altid, naar Dyret er seksuelt paavirket, lyser alle Organerne, og de larvale overstraales langt af de imaginale, hvoraf man maa slutte, at disse sidste først og fremmest er de Lygter, der skal lede Hannen til Hunnen. At Lysorganerne spiller en overordentlig stor Rolle for Artens Forplantning, er hævet over enhver Tvivl; forsøgsvis kan man anbringe een Hun i et Glasrør og en anden i en lukket, men utæt Æske, og man vil se Hannerne flokkes omkring Glasset, medens Hunnen i Æsken vil forblive ubemærket. Dette er lige det modsatte af, hvad man erfaringsmæssigt ved vilde ske hos andre Natinsekter, der er henvist til at sanse sig frem paa anden Vis end med Øjnene. For i det hele taget at ville lyse kræver Dyret, at det befinder sig godt; det kræver en ret stor Varme, en be- tydelig Luftfugtighed og en god Ernæringstilstand, og endelig fordrer det en Lysstyrke, som den vore Sommer- aftener og -nætter frembyder. Naar disse Krav er imøde- kommet, lyser dette Insekt uden direkte ydre Foranled- ning eller ved ganske smaa Pirringer, men naar Betingel- serne aftager, kræves der stærkere og stærkere Irritationer til Udløsning af Lysfunktionen, indtil den helt udebliver. Medens Lyset hos de almindelige europæiske Sankt Hansormearter er ret konstant, er det hos Ildfluerne karakteriseret ved den stadige Blussen op og Forsvinden 2OS igen, vel at mærke saa længe Dyrene er levende; dræbes en Ildflue, bliver den ved med at lyse længe, ogsaa hvis Bagkroppen skæres af, men nu er Lyset konstant. Denne Kendsgerning viser maaske mere end noget andet det Sammenspil, der ved Lysprocessen er mellem dødt Stof og den levende Organisme. Slægts- og Artsnøgle. 1... Brystets Rygskjolde ved 2 fine buede Linier delt i 3 sidestillede Felter (Fig. 7). De lyst- farvede Steder rosa Phosphaenus hemipterus Goeze. Brystets Rygskjolde ikke inddelt i 3 tydeligt adskilte, sidestillede Felter (Fig. 6). De lyst- farvede Steder bleggule.. Lampyris noctilucaL, Lampyris. L.noctilaucaL.(Fig.6). Foruden de i Tabellen anførte Karakterer kan tilføjes,at Bagkropstergiternes oftest gulplettede Baghjørner er trukket bagud til spidsvinklede Forlængelser, og at Larven som Helhed er bredere og plumpere end Phosphaenuslar- ven. Længde indtil 20—25 mm. Parringen finder Sted i Juni— Juli, faa Dage efter lægges Æggene enkeltvis i Jordens øverste Lag — i Mos og mellem Planterødder, og efter 4—6- Ugers Forløb kommer Larverne frem; disse kryber — lige- som det er Tilfældet med de voksne Dyr — fortrinsvis i Tusmørke og Mørke omkring i den laveste Vege- tation og paa Jorden, hvor de søger deres Føde, der udelukkende bestaar af Snegle. Naar Sankt Hans- ormelarven har fundet en Snegl, slaar. den Kindbakkerne i den med stor Voldsomhed — en Proces, den gentager mange Gange med kortere eller længere Mellemrum, og ved Fig. 6. Lampyris nocti- luca L. (Vogel). 206 hvert Bid indpodes der gennem Kindbakkekanalerne en Vædske, der paa een Gang er en lammende og dræbende Gift og en Fordøjelsesvædske, som ved den stadige Biden æltes godt ind i Sneglelegemet, der efterhaanden om- dannes til en brunlig Suppe, som Larven dernæst labber i sig gennem Mundspalten (og ikke — eller i hvert Fald kun underordnet — igennem Kindbakkekanalerne). Under Fraadseriet stikker Larven Hovedet helt ned i Nærings- vædsken, men man vil alligevel kunne se, hvorledes Munddelene stadigt arbejder. Da Sneglen — endog uden Skal — kan veje 10—20 Gange saa meget som Sankt Hans- ormelarven, kan der gaa flere Dage til hvert Maaltid, og i den Tid æder Larven til Stadighed — bortset fra kort- varige Pauser — og svulmer stærkt op. Efter endt Maaltid bruger den sin Halekost som en Svamp, der stryges hen over Legemet og navnlig over det særlig forurenede Hoved; derefter gem- mer den sig i nogle Dage i det øverste Muldlag mellem Mos- og Planterester .- for at fuldende Fordøjelsen i Fred og Ro. I Maj—Juni forpupper de fuld- voksne Larver sig, og en fjorten Dages Tid senere sprænger de unge Imagines deres Puppehud; Hannernes Puppetid varer nogle faa Dage. længere end Hunnernes. Udviklingstiden er almin- deligvis 2 Aar, men det er sandsynligt, at nogle af de tidligst fremkomne Lar- ver vil kunne naa at blive Imagines paa 1 Aar. Phosphaenus. Ph. hemipterus Goeze. (Fig. 7). Den ligner Lampyrislarven meget, men er slankere og har altid ensfarvede Rygskjolde, uden udtrukne Baghjørner. Undersiden er mørk med sidste Bug- ; skjold hvidgult. Længde 8—15 mm. Fig. 7. Phosphaenus hemipterus Goeze. Dens Levevis er mindre godt under- søgt, end Tilfældet er hos den fore- gaaende Årt, men saa vidt vides slutter de to Arter sig i deres Biologi meget nær til hinanden. 207 Drilidae. Drilus. Di concolor Ahr. Larven til denne Art har kun ringe Lighed med de foranstaaende Familiers. Den yngre Larve (Fig.8) er et for- holdsvis normalt byg- get Dyr med brugbare Ben,Følehorn og Mund- delePaafhverhsidetak det flade, fast kitinise- rede Hoved, der mang- ler Pandesøm, er der et Punktøje. Kindbak- kerne mangler Retina- culum og er — ligesom Sankt Hansormelarver- nes — ejendommelige dervedFat de harten Kanal, der indadtil aab- ner sig i Svælget og udadtil paa Ydersiden umiddelbart bag Spid- sen. Kraniets Sidehalv- dele mødes paa Under- siden af Hovedet, hvor de danner Rammen om en tydelig Subfacialsi- nus (Fig. 12, Side 210), Fig. 8. Drilus concolor Ahr. (Rosenberg). der tjener til Optagelse af de ventrale Munddele. Hovedet kan ikke trækkes ind i Forbrystet. Ned over Kroppen har Larven paa hver Side 2 Rækker bagudrettede Udvækster, der er temmelig kørte ”hos det unge” Dyr; men «meget lange hos det ældre. Disse Udvækster (en Tværrække paa hvert Led) er blot antydet paa Brystet, svagt udviklet fortil paa Bagkroppen og meget kraftige paa 5.—8. Bag- kropsled; paa 9. Bagkropsled mangler de, men dette Led 208 savner ikke af den Grund Bevæbning, for det er udstyret med et Par tykke, vortede Cerci. Larven er beklædt med lange Haar, der navnlig bagtil og især paa Udvæksterne og Cerci staar meget tæt og danner Pels. Spiraklerne er tydelige og ligger mellem de dorsale og de laterale Ud- vækster. Længde $ 6—9 mm,.2 indtil 20 mm. Denne Larve er udelukkende Snegleæder; den hager sig fast i sit Foderdyr med sine spidse, hule Kindbak- ker og pumper sin giftige Fordøjelsesvædske ind i dens Legeme paa samme Maade som Sankt Hansormens Larver. Naar Sneglen er opslikket, yder det tomme, rene Snegle-, hus Billelarven Beskyttelse, til den opsøger næste Bytte og man finder den, som naturligt er, altid med Hovedet indad og med Ryggen mod Sneglehusets Columella. I denne Stilling befinder den sig ogsaa paa det Tidspunkt, da den skifter Ham for at gaa over i sidste Larvestadie. Dette Hudskifte finder antagelig Sted om Efteraaret, og Larvehuden, der lukker Skalmundingen udadtil, kan sikkert tillægges nogen beskyttende Indflydelse i Vintertiden. Larven er i dette sidste Stadium tilsyneladende et helt fremmed Dyr (Fig. 9). Den er bleg og maddikeagtig, Fig. 9. Drilus concolor Ahr. Hvilelarve. (Bøving and Craighead). Hovedet er svagt kitiniseret, og af alle Vedhæng — Føle- horn, Munddele, Ben, Udvækster og Cerci — bliver der kun Rudimenter tilbage. Ydermerc er den blind, næsten haarløs, og dens Spirakler er mikroskopisk smaa. Denne Larve forlader aldrig Sneglehuset, tager ingen Næring til sig og har tilsyneladende kun den Opgave engang i Løbet af Foraaret at vende sig, saaledes at Hovedet kommer til at vende mod Skalmundingen, og Bugsiden mod Snegle- husets Columella. 209 Denne Larvetype, der maa betegnes som et Hvilesta- dium, kan iøvrigt ogsaa træffes paa tidligere Tidspunkter af Udviklingen, idet det er et Udviklingsled, der kan skydes ind, naar Hvile tiltrænges; det er saaledes almindeligvis paa dette Stadium, Overvintring ogsaa af yngre Larver finder Sted, og naar et Dyr har faaet sig et særlig rigeligt Maaltid, er det ikke ualmindeligt, at det skifter Ham og bliver Hvilelarve, indtil Fordøjelsen er fuldbyrdet. Larverne bliver sansynligvis mindst 2 Aar gamle; Puppetiden falder i Maj—Juni og varer ca. 3 Uger. Canthåridae. Cantharidelarverne (Fig. 10) ligner hinanden overor- dentlig meget, og Bestemmelsen af dem er ofte yderst vanskelig. Det er blødhudede, musefarvede, ret lanestrakte Dyr med 3 Par veludviklede Ganglemmer; navnlig de større Årter er overalt, men kraftigst paa Oversiden og paa Siderne, be- klædt med ret korte og tætsiddende Haar, der staar vinkelret ud fra Kroppen, hvad der giver navnlig de mørkere Årter et noget muldvarpeagtigt Udseende. Hovedet (Fig. 11) er fremstrakt, fladt og firkantet — næsten rektangulært — med lige eller svagt rundede Sider. Panderanden er næsten lige og kun svagt buet og som oftest noget kreneleret, og i dens Midte sidder der (undtagen hos Malthinus) en oftest afstumpet Pandetorn. Paa Oversiden er Kraniet ved en Grænse fra Øje til Øje delt i 2 Afsnit, af hvilke det forreste er Fig. 10. blankt og kun forsynet med enkelte spredte IEEE Børster, medens det bageste er ganske mat zoologi). paa Grund af en tæt Skulptur og en tæt, megét fin Behaaring. Fortil paa Panden er der en Bule, der er bredest bagtil ved Kraniets Tværlinie, men hvis Sider herfra har et konvergerende Forløb frem mod Pande- Victor Hansen; Blødvinger, Klannere m.m. 14 Fig. 11. Cantharis pellucida F., Hovedet set fra Oversiden. 210 tornen' i Panderan- dens Midte. Bulens Sider kan enten være retliniede,eller de kan være svagt S-formede. Fortil i Pandebulens smalle og lave Afsnit fin- des der hos nogle Arter en mere eller mindre tydelig Gru- be. Der er 1 Punkt- øje paa hver Side af Hovedet, anbragt ret tæt bag ved An- tennerne; disse sid- der i Kraniets for- reste Hjørner og har 2 veludviklede Grundled, og paa Spidsen af det andet Led sidder 2 smaa Vedhæng, nemlig det rudimentære 3. Antenneled og det sædvanlige Vedhæng. Kindbakkerne er krumme og har som Regel en veludviklet Retinaculum ret nær ved Spidsen. Kraniets Sidehalvdele mødes bagtil paa Ho- vedets Underside (Fig. 12) i en Mediansøm og har fortil en halvcirkel- formet Udskæring, Sub- facialsinus, i hvilken Kæber og Underlæbe ligger; hverafKæberne bestaar af to korte Ved- hæng påa en meget bred, aflangt trekantet Stipes; af disse Ved- hæng er det inderste Fig. 12. Cantharis pellucida F., Hovedet set fra Undersiden. BUN — en Tyggeflig — kegleformet og uleddet, medens det yderste — Palpen — bestaar af 4 i Tykkelse jævnt af- tagende Led. Underlæbens Grunddel er meget stor og ligger som en rektangulær Plade fra Mundudskæringens Bagrand og halvvejs ud mod Panderanden; Læbepalperne er 2-leddede og korte. Alle Mund- delene er korte og tykke. Brystleddene og Bagkrops- leddene er alle meget ensartede, de midterste er de bredeste, og herfra aftager Bredden jævnt mod begge Ender. 9. Bagkropsled er omtrent af samme Bredde som Hovedet, afrundet og uden Cerci. Paa Rygsiden af det for- reste Brystled er der 2 store, firkantede Kitiniseringer (Fig. 13), der indbyrdes er adskilte ved en smal Søm; disse Kitiniseringer er ofte ret svage, men i deres Midte er der en kraftigere, der oftest er rundet firkantet eller af Form som et skraatstillet Spørgsmaalstegn. Paa Oversiden af 2. og 3. Brystled og 9. Bag- kropsled findes der ligeledes Kitiniseringer — et Par paa hvert Led, men disse er aflangt draabe- formede eller bredt lancetfor- mede og dækker kun en lille z >, 123 Fig.13. Cantharis pellucida F. Brystleddene og de 2 forreste Bagkropsled set fra Oversiden. — 1. Median- baand; 2. indre Rygbaand ; 3. ydre Rygbaand; 4. Side- " rygbaand. Del af Leddenes Overflade. Mellem 1. og 2. og mellem 2. og 3. Brystled findes der en bueformet Kitinisering, der er afbrudt i Dyrenes Medianlinie. Paa Undersiden er Kitiniseringerne indskrænket til en ganske svag, men ret udbredt Plade foran hvert Forben; desuden findes der 2 faste Kitinstave i Ledhuden mellem 9. og 10. Bagkropsled. 14x 212 Iøvrigt er Larvernes bløde Legeme inddelt i Valke; der er paa hvert Leds Rygside en lille Forvalk og en stor Bagvalk, der ved Furer tydeligt er afgrænset fra hin- anden og fra Sidevalkene, af hvilke der findes en paa hver Side, og disse er igen skarpt adskilte fra Bug- valkene, af hvilke der ligesom paa Rygsiden findes en Forvalk og en Bagvalk. — Afvigende i deres Bygning er 9. Bagkropsled og endnu mere 10., der er omdannet til Efterskyder — en 7. ,,Fod?, der Beg / » omslutter Gataabningen og fun- | 3 gerer omtrent som en Igles : bageste Sugeskive. Ed Valkenes Farve bliver Lar- vernes Grundfarve, der er meget varierende fra Individ til Individ, idet de enkelte Arter dog gen- nemgaaende holder sig til enten Å ; : mørke eller lyse Nuancer. Grund- Fig. 14. Cantharis pellucida farven dannes vedinel SELE LER F. 5. og 6. Bagkropsled set fra højre Side. — 1.—4. se Sætning af sort, hvidt og gult, Forkl. til Fig. 13; 5. Side- … og Kombinationerne varierer fra baand; 6. Sidebugbaand; sandfarvet til næsten sort, og TAO TES OR bageste Rig Behaaringen giver altid et mat baand. 8 8 2 fløjlsagtigt Skær. Paa denne Grundfarve, der er noget lysere paa Larvernes Bug end paa Rygsiden, staar der forskellige Tegninger, der kan henføres til ganske bestemte Systemer (Fig. 13 og 14). Paa"Ryggen, hvorde er tydeligst, er der 7æhvidekeller hvidlige Længdebaand: et Medianbaand, der løber langs Ryggens Midtlinie, et Par indre Rygbaand, der ligger paa hver Side af og et lille Stykke fra Medianbaandet, et Par ydre Rygbaand, der ligger mellem det indre og Ryg- valkens Siderand, og et Par Siderygbaand, der løber i Furen mellem Rygvalk og Sidevalk. Paa Sidevalken løber der et Sidebaand, og i Furen mellem Sidevalk og Bug- valk et Sidebugbaand. Paa Bugen er Baandsystemerne paa Grund af den lysere Farve vanskeligere at følge. 10 213 Foruden disse Længdebaand har hvert Led 2 Ringbaand, der løber hele Vejen rundt om Leddet, henholdsvis foran og bagved Forvalken saavel paa Ryggen som paa Bugen. Disse Ringe smelter sammen paa Dyrenes Sider, hvor der ikke er nogen Adskillelse mellem For- og Bagvalk, og kan saaledes ogsaa betegnes som 1 Ring, der blot er dobbelt foroven og forneden. Disse Baandsystemer er ikke fuldstændige hos nogen Art, men er opløst i Rækker aks Bletferkder "somt Rkeselskvisert sig af være konstante i deres Udformning hos de enkelte Arter. Yderligere kan nævnes, at Kitiniseringerne paa Brystleddenes Over- side ligger i de indre Rygbaand, der om- giver hver af dem med en lysere Ring. — Paa Larvernes Ryg findes foruden disse Tegninger et Punktpar paa hvert af de forreste kR eller ft 2 Eeds-—belgsende mellem det indre og det ydre Rygbaand. Disse Punkter er Udmundingssteder for Kirtler. — Kroppens Behaaring er til- syneladende jævn, men ved nærmere Eftersyn vil man se, at de fleste af de hvide "Plefter hvert FEaldtalle "de mere skarpt tegnede — er nøgne. Fig. 15. 1. Føtus af Cantharis ru- stica Fall. Den indtegnede, rum- - Den nyfødte Larve ligner vel den ældre Larve, men alt er ufærdigt paa den; den er saaledes ikke i Stand til at optage Næring udefra og maå nøjes med den Blommemasse, den endnu har i sin melige Tarm in- deholder Blom- memasse. (Efter Verhoeff, 1917). Tarm, og dens Evne til at bevæge sig er stærkt begrænset, da dens Ben — ligesom Munddelene — er meget uudviklede; Trachesystem og Muskulatur er ganske ufærdige i deres Bygning. Kort sagt, den unge Larve er fosteragtig i enhver Henseende, og dette Udviklingstrin betegnes derfor med Navnet Føtus (Fis. 15)" TIT Løbet af 2 eller "3 Døgn udvikler ELar- verne (Undersøgelser foreligger for Cantharis rustica Fall. og Rhagonycha fulva Scop.) sig fra Æg gennem 2 ret ens Føtalstadier til de spædeste egentlige Larver, men 214 først endnu et Par Dage senere splittes de enkelte Kuld, og Larverne gaar deres egne Veje uafhængigt af hinanden. Alle Canthariderne har en enaarig Livscyklus, og alle overvintrer som Larver — som Regel som fuldvoksne Larver, der forpupper sig i April—Maj; men en Del, deriblandt Rhagonycha fulva, overvintrer dog paa et meget yngre Stadium med Forpupning ved Midsommertide. Larverne er polyfage, og de ernærer: sig lige gerne af Plantestoffer og af dyrisk Føde. De maa ligesom de foran nævnte Familier delvis fordøje deres Føde uden for Legemet, da kun flydende Næring kan passere deres Svælg, og deres Fødeoptagelse begynder da ogsaa med, . at de opgylper Fordøjelsesvædske. — Cantharidelarverne er jordbundne Dyr, der er meget lidt kuldskære, og man kan ikke sjældent træffe dem krybende om paa Foraars- sneen — et Fænomen, der har skaffet dem Navnet »SneormØ, Slægtsnøgle. 1. Kindbakker med Retinaculum (Fig. 16a,b, d).. 2. Kindbakker uden Retinaculum (Fig. 16 c); EanventhøjstEskm mee Malthinus. 2... Kindbakker med en ekstra, ganske lille Tand indenfor Retinaculum (Fig.16d); Larven højst KOM mm 05 MR SE SIDA TEE ENS RRS Silis. Kindbakker uden ekstra Tand ........…...... 3. 3... Retinaculum veludviklet (Fig. 16a)........... 4. Retinaculum utydelig — nærmest en ujævn Bule paa Indersiden af Kindbakken (Fig.16b).Pådabrus. 4... Kindbakker uden Børsterække paa Undersiden langs Skæreranden, dækket af Retinaculum; Spidsen af 2. Følehornsled er fingerformet forlænget paa Indersiden; Vedhænget paa 2. Følehornsled er meget stort — tydeligt længere end det lille 3. Følehornsled (Fig. IT) FE arven højst Sem mee Malthådes. Kindbakker med en saadan Børsterække (Fig. 16 a); Spidsen af 2. Følehornsled er ikke fingerformet forlænget; Vedhænget paa 2. Følehornsled er lille — mindre end eller højst ganske lidt længere end det normalt udvik- lede 3. Følehornsled (Fig. 17 b)...........…. Så 1) Foruden Cantharis og Rhagonychaå indgaar i denne Rubrik ogsaa Podistra, der paa Grund af manglende Materiale ikke lader sig bestemme efter denne Nøgle. Pøodistra har som Silis og flere Rhagønycha-Arter to- farvet Hoved — lys Pande og mørk Nakke. 215 5. 9. Bagkropsled paa sin Overside med et meget kort og jævnt, næsten usynligt Haarlag, hvori der staar enkelte længere, børstelignende Haar; Følehornsvedhænget af Længde med PEER ”” Fa d. Fig. 16. Kindbakker. a. Cantharis rustica Fall. (fra Undersiden) (efter Verhoeff, 1917); b. Podabrus alpinus Payk.; c. Malthinus flaveolus Payk. (efter Verhoeff, 1923); d. Silis ruficollis F. (b, c og d fra Oversiden). — R, Rende; Aa, Rendens Aabning i Spidsen af Kindbakken. Cc. al b. Fig. 17. Følehorn. a. Malthodes marginatus Latr.; b. Silis nitidula F; (Efter Verhoeff, 1923). 216 eller højst.lidt længere end 3. Følehornsled; Earyent høj stel sim ms eee Rhagonycha. 9. Bagkropsled er besat med talrige kraftige Haar af højst forskellig Længde, saaledes at Grundbehaaringen ikke eller næppe bemærkes under det tilsyneladende ensartede Dække. Følehornsvedhænget tydeligt mindre end 3. Følehornsled ss Ra SEERE Cåntharis. Podabrus. P. alpinus Payk. ligner meget de større Cantharis- Årters Larver, men er lidt grovere i hele sin Bygning. Den er ret lys, men med en saa kraftig kitiniseret Be- haaring, at de enkelte Haar snarere er Børster, der er ret korte og staar med temmelig store Mellemrum; Bør- sterne er af højst forskellig Længde, men af samme rela- tive Styrke. Hovedet er meget mørkt — næsten sort — med lysere Følehorn og Munddele, og det har let buede Sider, svagt tobuet Forrand og retvinklede, afrundede Pande- hjørner. Pandebulens Sider er jævnt ensidigt buede og ikke S-formede, og en Pandebulegrube synes at mangle. Kindbakkernes Udformning er det vigtigste Karaktertræk; de er plumpe, og deres Tand er kort og stump (Fig. 16 b). Kroppens Tegninger er utydelige og kun lidt lysere end Bundfarven; Medianbaandet er tydeligt og ubehaaret paa Brystet, hvor det naar frem til Forbrystkitiniseringernes Forrand; paa Bagkroppen er det behaaret ligesom Om- givelserne og anes kun som en lysere Zone, tydeligst (omend kun svagt) paa Forvalkene. Af de parrede Ryg- baand er det indre opløst i 1 eller (utydeligt) 2 Pletter pr. Led, medens det ydre tydeligt er 2-plettet. Længde 12—17 mm. Voksen Larve er taget i Begyndelsen af Juni. "Cåntharis. Larverne i denne Slægt ligner hinanden ganske over- ordentlig meget, og Bestemmelsestabeller, opstillet paa AL Karakterer, der er lette at iagttage, er ikke særlig paa- lidelige; derfor vil det være bedst at have mange Individer af helst flere Arter til Bestemmelse paa een Gang. — Hos de yngre Larver af de mørke Arter er Baghovedet tydeligt mørkere end Hovedet foran Tværlinien. Af Slægtens 17 danske Arter er Larverne til de 12 kendt. Artsnøgle (for voksne Larver). 1... Hovedet ensfarvet mørkebrunt eller endnu mørkere, som Regel med lysere Munddele . HOVE dESIySEe re Fe SS er er er LASSEN STE IS SMED 2. Større Arter, voksne Larver mindst 13 mm... Mindre Arter, voksne Larver højst 13 mm.... 3. Medianbaandet er uden Forbindelse med noget af Ringbaandene; bageste Ringbaand afbrudt i Midten og paa Siderne, saa det er redu- ceret tilt 2 korterStykker: (Fie Sa) ERE 2 FFs ea Medianbaandet har i hvert Fald Forbindelse med det bageste Ringbaand, der ikke er af- brudt paa Midten og paa Siderne (Fig. 18b). 4. a. b. Fig. 18. 5. Bagkropsled fra Rygsiden. a. Cantharis fusca L.; b. C. rustica Fall. 4... Hovedet meget mørkt sortebrunt, med tydelig, omendEsyvdstidie ESTERE ERE SES Hovedet lysere brunligt, med rette eller kun yderst "svast;buederSider ER Sgrusticat Fall 5. Pandetornen mere end dobbelt saa lang som red. Medianbaandet kan mangle eller være til Stede paa Bagvalkene; den voksne Larve RENSES OA ER ME MAT ERE NE AN SSR ERE 6GSlividatE: als 2: 218 Pandetornen ikke dobbelt saa lang som bred. Medianbaandet mangler altid paa Bagvalkene; den voksne Larve 10—17 mm. 7. 4-punctata Mull. Pandetornen mindst dobbelt saa lang som bred; den voksne Larve højst 12 mm lang... 7. Pandetornen ikke dobbelt saa lang som bred; den voksne Larve 10—17 mm lang; Hovedets Sider er tydeligt buede...... 7. A4-punctata Mull. Hovedets Sider rette eller næsten rette 10. figuråta Mnnh. Hovedets "Sider buede.......... 12. bicolor Hrbst. Pandetornen 2—3 Gange saa lang som bred; Medianbaandet er paa Forbrystet alminde- ligvis tydeligt et Stykke frem foran Kitin- pladernes ;Forrands ÆRE 3 EEN OR RENEE 9. Pandetornen højst dobbelt saa lang som bred; Medianbaandet naar paa Forbrystet som Regel til Kitinpladernes Forrand eller højst ganske lidt foran disse, men er saa uskarpt ....... 10. Større Art, den voksne Larve 15—20 mm 5. pellucida F. Mindre Art, den voksne Larve 9—13 mm 11. haemorrhoidålis F. . Medianbaandet mangler ganske paa Bagval- kene. Pandetornen ca. 1?/, Gang saa lang SOM" bTEdS 52% 2. 342 2) 25) LL Sa roerne, sees SERENE 11. Medianbaandet findes ofte paa Bagvalkene, omend meget uskarpt. Pandetornen ca. 1//, Gang"saas langsom bred eee 2: Pandebuerne ganske svage (Fig. 19a); den voksne Larve 12—17 mm..... 1. nigricans Mull. Pandebuerne tydelige (Fig. 19 b); den fuldvoksne Farve FA 2 03 MA ER SED ASER 4. obscura L. AN SE nj EnEEGE) b. SENE FEER Fig. 19. Panderand af: a. Cantharis nigricans Mull.; b. C. obscura L. Hovedets Sider næsten rette; den voksne Larve KØ 1S 2) 23 KYS SEE 7 2 REN SEES EGER 8. rufa L. Hovedets Sider er svagt, men tydeligt, jævnt buede; den voksne Larve 8—12 mm 9. pållida Goeze. 219 1. C. nigricans Mill. er som Regel ret lys. Hovedet er lyst med rette Sider. Panderanden har to ganske svage Buer (Fig. 19a) og lidet fremtrædende Hjørner. Pandebulens Sider er svagt buede. Pandetornen er ca. 1% Gang længere end bred. Medianbaandet naar paa Forbrystet frem til Kitiniseringernes Forrand og mangler paa Bagvalkene paa alle Bagkropsleddene. Det indre Rygbaand er opløst i Længdepletter, 1 paa hvert Led, medens det ydre er opløst i 1 lang eller 2 korte paa hvert Led. Kitinpladerne foran Forbenene er skraat afskaaret i en oftest flad Bue. Længde 12—17 mm. Fuldvoksne Larver træffes fra sidst paa Efteraaret til i Maj Maaned. 2MCSfuscarr er mesetmørktHoveder er hoside voksne Larver ensfarvet og mørkt sortebrunt med lysere Munddele, hos de unge er det lysere — navnlig foran Tværlinien, saa det bliver tvefarvet. Hovedets Sider er svagt buede eller næsten rette. Panderanden har 2 tyde- lige Buer og rundet retvinklede Hjørner. Pandebulens Sider er svagt buede, og en Pandebulegrube er oftest tydelig. Pandetornen er kun lidt længere end bred. Me- dianbaandet er paa Forbrystet almindeligvis kun tydeligt til ud for den mørke Plet i Kitiniseringerne og naar ikke frem til disses Forrand, og paa Bagkropsleddene (Fig. 18 a) findes det kun som en kort Plet midt paa Forvalken. Baade det indre og det ydre Rygbaand er hos den voksne Larve opløst i 2 Pletter, medens i hvert Fald det indre er I-plettet hos den yngre Larve. Ringbaandet mellem Forvalk og Bagvalk er udelt hos den helt unge, men hos den noget ældre Larve er det delvis opløst, idet det midterste Stykke er bortfaldet; ydermere er den ydre Forbindelse med det forreste Ringbaand forsvundet paa det bageste Ringbaand i den bageste Halvdel af Bag- kroppen, saaledes at dette her kun bestaar af 2 korte Tværpletter. Længde 16—23 mm. 220 Voksne Larver træffer man fra om Efteraaret til lidt ind i Maj Maaned. Ved flere af vore Fyr (bl. a.. Hesselø) kan man regelmæssigt tage dem under Vingerne paa de faldne Fugle, hvad der kun undtagelsesvis er Tilfældet med de øvrige Blødbiller; Man har ikke set dem æde af de døde Fugle. 3. C. rustica Fall. er brunlig. Hovedet er ret mørkt med lysere Munddele og med rette eller svagt rundede Sider. Pandebuerne er meget flade. Pandehjørnerne er rundet retvinklede. Pandebulens Sider er rette, og en Pandebulegrube er oftest meget tydelig. Pandetornen er bred, ca. 1'/2—1”/2 Gang saa lang som bred. Median- baandet naar paa Forbrystet frem til Kitiniseringernes Forrand og kan undertiden — omend utydeligt — skimtes foran disse; paa Bagkropsleddene (Fig. 18 b) staar det tydeligt og skarpt paa Forvalkene, medens det oftest mangler helt paa Bagvalkene; det indre Rygbaand bestaar af 1 Plet paa hvert Led, men der er dog en Antydning af en Tvedeling,af denne; det ydre Rygbaand bestaar af 2 veladskilte Pletter. Længde 16-—22 mm. Arten overvintrer ligesom de foregaaende som voksen Larve. 4. C. obscura L. er som Regel ret lys. Hovedet er lyst med rette eller ganske svagt buede Sider. Pandens Buer (Fig. 19 b) er tydelige og fremtrædende, men kun af kort Udstrækning. Pandehjørnerne er afrundet stump- vinklede. Pandebulens Sider er svagt buede, og Pande- bulegruben er svag eller mangler. Pandetornen er om- trent dobbelt saa lang som bred. Medianbaandet naar paa Forbrystet frem til Kitiniseringernes Forrand, og paa Bag- kroppen er det tydeligt paa Forvalkene, medens det kon- stant mangler paa Bagvalkene. Det indre Rygbaand er opløst i I og det ydre i 1 eller utydeligt i 2 Pletter paa hvert Led. Kitinpladerne foran Forbenene er som oftest dybt rundet udskaaret. Længde 14—20 mm. Overvintrer som voksen Larve. 221 5. C. pellucida F. er den lyseste af de større Arter. Den er gulligbrun, og dens Behaaring er lidt mørkere end Hudfarven. Hovedet (Fig. 11,12) er lyst og ensfarvet, dog med et Par mørkere Pletter midtpaa; dets Sider er parallele og næsten rette, og Panderanden har 2 ret svage Buer og afrundede Hjørner. Pandebulen har næsten rettet Sider) Tog fem tPandebulegrube "mangler Fellertter utydelig. Pandetornen er ca. 2—3 Gange saa lang som bred. Medianbaandet (Fig. 13 og 14) er paa Forbrystet skarpt afgrænset og naar tydeligt frem foran Kitinise- ringernes Forrand; paa Bagkropsleddene er det tydeligt baade paa For- og Bagvalke. Det indre Rygbaand er op- løst i 1, det ydre fortil i 1 og bagtil i 2 utydeligt adskilte Pletter paa hvert Led. Længde 15—20 mm. Overvintrer som voksen Larve. 6. C.livida L. er som Regel ret mørk. Det ofte næsten sorte Hoved har lysere Munddele, mer eller mindre tydeligt buede Sider og svagt tobuet Forrand. Pandebulen har rette Sider og ingen eller utydelig Grube. Pande- tornen er ret slank, mere end dobbelt saa lang som bred. Medianbaandet naar frem til Forranden af Forbrystets Kitiniseringer og undertiden — men uskarpt — et lille Stykke foran; paa Bagkropsleddene er det tydeligt paa alle Forvalkene, medens det paa Bagvalkene oftest er afkortet og uskarpt eller helt manglende; kun i ret sjældne Tilfælde staar det klart og skarpt som hos den fore- gaaende Årt. Det indre Rygbaand staar tilbage som en enkelt Plet, der dog har en utydelig Deling i 2; det ydre er 2-delt. Længde 15—20 mm. Overvintrer som voksen Larve. 7. CC. quadripunctåta Mull. Larven er ret mørk. Hovedet er næsten sort, men med lysere Munddele; det er bredest bagtil og har rundede Sider. Panderanden er 2-bølget, og Pandehjørnerne afrundede. Pandebulen har 222 rette Sider og mangler Grube. Pandetornen er ca. 1%/, Gang saa lang som bred. Medianbaandet er paa For- brystet noget længere end paa de efterfølgende Led, og naar hyppigst, men ikke altid, frem til Kitiniseringernes Forrand; paa Bagkroppen mangler det helt paa Bagval- kene, men er tydeligt paa Forvalkene. Det indre Rygbaand er utydeligt og det ydre tydeligt delt i,2 Pletter paa hvert Led. Længde 10—17 mm. Overvintrer som voksen Larve. 8. C.rufa L. Larven er ret lys. Hovedet er rødbrunt og har næsten rette Sider og en svagt 2-bølget Panderand. Pandebulens Sider er svagt buede i S-Føorm, og en Pande- bulegrube er tydeligt til Stede. Pandetornen er ca. 1”/ Gang saa lang som bred, og Pandehjørnerne er svagt stumpvinklede og noget rundede. Medianbaandet naar frem til Forbrystkitiniseringernes Forrand; det er tydeligt paa Bagkroppens Forvalke og manglende eller kun meget taaget paa Bagvalkene. Det indre Rygbaand bestaar af 1 Plet pr. Led, der dog undertiden utydeligt kan være delt i 2 paa nogle af Leddene; det ydre Rygbaand er opløst i 2 mere eller mindre tydeligt adskilte Pletter. Længde 12—15 mm. Overvintrer som voksen Larve. 9. C. pållida Goeze. Larven er lys. Hovedet er lyst med en Skygge lige bag Tværliniens Midte og med jævnt buede Sider. Panderanden er paa det nærmeste =—-formet; Hjørnerne er fremstaaende, dog afrundede. Pandebulen har næsten rette Sider og mangler Grube. Pandetornen er ca. 1/> Gang saa lang som bred. Medianbaandet naar godt og vel frem til Forranden af Forbrystets Kitinise- ringer, og paa Bagkroppen er det tydeligt paa Forvalken og meget svagt paa Bagvalken. Af Ryggens Sidebaand er det indre opløst i 1 og det ydre i 2 Pletter paa hvert Led. Længde 8—12 mm. Overvintrer som voksen Larve. 223 10. C. figuråta Mnnh. Larven er temmelig mørkt brun. Hovedet er brunt og har paa det nærmeste rette Sider, og Panderanden har omtrent samme Form som hos den foregaaende Art med et midtstillet Indsnit og ret fremspringende Hjørner. Pandebulen har svagt rundede Sider og en ret tydelig Grube. Pandetornen er slank — mere end dobbelt saa lang som bred. (Saavidt det kan ses af de til Raadighed værende Larvehamme, naar Median- baandet paa Forbrystet næppe frem til Kitiniseringernes Forrand, medens det paa Bagkroppen strækker sig over baade Forvalk og Bagvalk. Det indre Rygbaand bestaar af 1 Plet pr. Led, men man kan dog undertiden finde en Tilbøjelighed til Spaltning i 2. Det ydre Rygbaand bestaar af 2 Pletter pr. Led). Længde 8—12 mm. Overvintrer som voksen Larve. 11. €: haemorrhoidålis F. er lys. Hovedet er meget lyst og har svagt buede Sider Pandebulen har rette eller omtrent rette Sider, og Pandebulegrube mangler, eller den er højst utydelig. Panderanden er jævnt konkav med fremtrædende, men rundede Hjørner. Pandetornen er ca. 2—3 Gange saa lang som bred. Medianbaandet naar — som hos C. pellucida — frem til Forbrystets synlige Forrand, men paa Abdomen mangler det paa Bagvalkene, eller det er ganske utydeligt og taaget; paa Forvalkene er det fuldstændigt, skarpt og klart. Den indre Rygplet er udelt eller undertiden med en begyndende Indsnøring; den ydre Rygplet er hyppigst, men ikke altid, delt i 2. Længde 9—13 mm. Overvintrer som voksen Larve. 12. C. bicolor Hrbst. Larven er mørk. Hovedet er mørkebrunt med buede Sider, og Panderanden har om- trent samme Form som hos C. pallida. Pandebulens Sider er svagt rundede, og Pandebulegrube findes. Pande- tornen er godt dobbelt saa lang som bred. (Da derEtil 224 Raadighed kun har staaet en til Dels ødelagt Larvehud, er det ugørligt med Sikkerhed at sige noget om Median- baandets Forløb, men det synes at mangle paa Bag- kroppen — i hvert Fald paa Bagvalkene. Den indre Ryg- plet er udelt, medens den ydre er delt i 2 indbyrdes veladskilte Pletter.) Længde 8—11 mm. Voksen Larve findes i Slutningen af Maj og i Juni. Podistra. P, pilåsa Payk. slutter sig meget nær til Rhagonycha- Arterne. Den er lys. Hovedet er tydeligt tvefarvet, idet den bageste Halvdel er meget mørkere end Panden. Panderanden har jævne Buer og velafsat Pandetorn, der har afrundet Spids. Feltet under Panderanden er bagtil begrænset af Epipharynx' Forrand, der er forsynet med et Par Rækker smaa Knuder og en meget ensartet og jævn Børsterække. Dette Felt er mørkebrunt til sort og paa hver Side af Pandetornen forsynet med 2 skraa, næsten helt sorte Lister og Furer, der peger ind mod Basis af de Lister, der begrænser Pandetornen (Fig. 20 b); derimod mangler de Labralknuder, som hos Cantharis findes ved Grunden af Pandetornen paa Labrums Under- side (Fig. 20 a). Kindbakkerne er mørkebrune til sorte Fig. 20. Feltet under Br nBErET a. Cantharis rustica Fali- (efter Verhoeff, 1917); b. Podistra pilosa Payk. (efter Verhoeff> 1923). — Ik. Labralknuder. 225 med veludviklet Retinaculum og med Børstekam paa Undersiden. Der er 12 Par Rygporer. Længde 10—13 mm. Rhagonycha. Denne Slægt ligner i allerhøjeste Grad de foregaaende og kan kun med Vanskelighed udskilles som Helhed. Foruden de i Tabellen nævnte Karakterer kan tilføjes, at navnlig de mindre Arter er blegere, at deres Tegninger gennemgaaende er mindre tydelige, og at Rygporerne relativt er noget større. Larverne er kendt til 6 af de 7 danske Arter. i Artsnøgle. fæ Hovedetrer ens Fa ry ef SEER SE NENS 2. Hovedet mer eller mindre tydeligt tvefarvet .. 3. 2... Afstanden mellem Kitiniseringerne paa Mellem- brystets Forvalk er saa stor som Længden af disse (Fig. 21 b); Behaaringen med over- ordentlig kraftig Basis, der giver Dyret et sortprikket Udseende ere 2. låtea Mull. Afstanden mellem Kitiniseringerne paa Mellem- brystets Forvalk er meget mindre end Længden af disse (Fig. 21 a); Behaaringen Mindre Fero vaere SE SME NUDE SEES 1. fulva Scop. 3. Hovedet lidt bredere end langt eller i det mindste liger saaebre RE Sr ES DA 4. Fig. 21. Mellembrystet af: a. Rhagonycha fulva Scop.; b. Rh. lutea Mill. — F. Mellembrystets Forvalk. Victor Hansen: Blødvinger, Klannere m. m. 15 226 Hovedet ikke saa bredt som langt eller højst saa bredt som langt; den lysere Pande be- grænses bagtil af 2 ubrudte, rette eller svagt buede Linier, der mødes i Midten i en stump Vinkel (klon ZA) FR TIDEN DeE De SSReaR 0 ad tnaree Fig. 22. Forhoved af: a. Rhagonycha limbata Thoms.; b. Rh. testacea L.; c. Rh. lignosa Mull.; d. Rh. atra L. 4... Medianbaandet findes paa Abdomen, omend utydeligt; Pandens lyse Forpart er bagud begrænset af en jævn Bue (Fig. 22 b); Pandens Forrand er svagt og utydelig —+—-formet 4. teståcea L. Medianbaandet mangler paa AÅbdomen; Pandens lyse Forpart er i Midten trukket vinkelformet bagud (Fig ZA IC) "SE SEER SEE FRR EESER 5. 5. Paa 8. Bagkropsled er Afstanden fra Rygporen til det skraat bagved staaende, iøjnefaldende 227 Punkt kun lidt mere end een Gang Ryg- porens Diameter (Fig. 23 a); Pandens Forrand er tydelig ——-formet (Fig. 22 a) 3. limbåta Thoms. Paa 8. Bagkropsled er Afstanden fra Rygporen til det skraat bagved staaende, iøjnefaldende Punkt mindst to Gange Rygporens Diameter (Fig. 23 c); Pandens Forrand er mere jævnt mådddiet (Fist 220) eee 5. lignåsa Mill. j 50 : (9) FEE O a. b. c Fig. 23. Venstre Rygpore med Omgivelser fra 8. Bagkropsled af a. Rhagonycha limbata Thoms.; b. Rh. testacea L.; c. Rh. lig- nosa Mull. l. Rh. fålva Scop. er ret lys. Behaaringen er ret tynd og kort, men de enkelte Haar danner tydelige Punkter i Huden. Hovedet er ensfarvet og lyst med let buede Sider og ——-formet Panderand med fremstaaende Hjørner. Pandebulen har buede Sider og mangler Grube. Pandetornen er ca. dobbelt saa lang som bred og frem- efter tydelig tilspidset. De lyse Rammer om Brystkitini- seringerne er meget tydelige og klare (Fig. 21 a). Afstanden mellem Forbrystets Kitiniseringer er mindre end den til- svarende Rygpores dobbelte Diameter. Afstanden mellem Kitiniseringerne paa Mellembrystets Forvalk er meget mindre en disses Længde, og påa Bagvalken er Afstanden mellem Kitiniseringerne lidt mindre end Længden af disse. Medianbaandet er betydelig bredere paa Forbrystet, hvor det kun beholder sin særlig lyse Farve til omkring Midten af Kitiniseringerne, end paa de efterfølgende Led, hvor det er ganske tyndt og fint. Paa Bagkroppen er. Is 228 Medianbaandet tydeligt bagtil paa Forvalkene, men for- øvrigt er det taaget og mer eller mindre afkortet. Begge de parrede Rygbaand er tydelige — det indre I-plettet og det ydre 2-plettet. Siderygbaandet mangler paa For- brystet og som Regel tillige paa den forreste "Del af Mellem- og Bagbryst, medens det er fuldstændigt og uden Afbrydelse paa de 8 forreste Bagkropsled. Længde 9—14 mm. Larverne overvintrer som smaa .og er udvoksede i Slutningen af Maj og i Juni Maaned. Paafaldende er det, at man kun har ganske faa Fund af voksne Larver af denne saa almindelige Bille. 2. R. lutea Mull. er lidt mørkere og tillige noget slankere end den foregaaende Art. Behaaringen er om- trent som hos Rh. fulva, men de enkelte Haar er navnlig ved Basis meget kraftigere, hvad der bevirker, at Larven faar et fint sortprikket Udseende. Hovedet er mørkere med mindre fremtrædende Pandehjørner og meget slank Pandetorn. Afstanden mellem Forbrystets Kitiniseringer (Fig. 21 b) er endnu større end hos ovenstaaende Art, idet den er mere end dobbelt saa stor som den til- svarende Rygporediameter. Afstanden mellem Kitinise- ringerne paa Mellembrystets Forvalk er ca. saa stør som disses største Længde, og paa Bagvalken er Afstanden mellem Kitiniseringerne lidt større end Længden af disse. Medianbaandet er ret tydeligt — ogsaa paa Bagkroppens Bagvalke, og det ydre Rygbaand er kun bagtil tydelig delt i 2 Pletter pr. Led. Siderygbaandet findes paa Mellem- og Bagbryst baade fortil og bagtil. Længde 8—13 mm. En mere end halvvoksen Larve er taget i Midten af Maj. 3. R.limbåta Thoms. er ganske lys med meget spredt og fin Behaaring. Hovedet (Fig. 22 a) er tydelig tofarvet, og den lyse Del er i Midten trukket vinkelformet bagud med et stumpvinklet Knæk paa hver Side af Midten. 229 Pandens Forrand "er <———-formet. Kitiniseringer. findes paa 1. Bagkropsleds Forvalk, men de er meget spinklere end hos Rh. lignosa. Paa 8. Bagkropsled er Afstanden fra.Rygporen til det skraat bagved staaende, iøjnefaldende Punkt kun lidt mere end een Gang Rygporens Diameter (Fig. 23 a). De lyse Tegninger har samme Farve som den øvrige Overflade og er paa Bagkroppen praktisk talt usyn- lige eller i hvert Fald meget utydelige. Længde 5—8 mm. Overvintrer som voksen Larve. 4. R. teståcea L. ligner overordentlig meget den foregaaende Art. Pandens Forrand (Fig. 22 b) er svagt og utydeligt —=—-formet, og Hovedets lyse Forpart er bagtil begrænset af en jævn Bue. Paa Bagkroppen kan man med relativ Tydelighed skelne ikke blot Sidebaandene, men ogsaa Medianbaandet. Længde 5—8 mm. Overvintrer som voksen Larve. 5. R. lignåsa Mull. er nær beslægtet med de to foregaaende. Pandens Forrand (Fig. 22 c) er mere jævnt indadbuet end hos Rh. limbata. Hovedets lyse Forpart er trukket vinkelformet bagud med et stumpvinklet Knæk paa hver Side af Midten. Kitiniseringerne paa 1. Bag- kropsleds Forvalk er meget kraftigere end hos Rh. limbata. Paa 8. Bagkropsled er Afstanden fra Rygporen til det ”" skraat bagved staaende, iøjnefaldende Punkt mindst 2 Gange Rygporens Diameter (Fig. 23 c). Paa Bagkroppen er de lyse Tegninger meget svage, men de parrede Ryg- baand er dog ret skarpe i deres Afgrænsning, medens Medianbaandet helt synes at være forsvundet. Længde 6—9 mm. Overvintrer som voksen Larve. 6. R.åtra L. slutter sig ret nær til de 3 sidstnævnte Arter. Hovedet er undertiden kun utydelig tofarvet. Den lyse Forpart (Fig. 22 d) er adskilt fra Baghovedet ved en 230 mod Midten jævnt tilbagetrukken Linie, der her danner en ret skarp, stump Vinkel, medens der ikke er noget tyde- ligt, vinkelformet Knæk ud for Midten af de to Halvdele. Panderanden er næsten ret med slank Pandetorn og Hjørner, der er rundet stumpvinklede og slet ikke frem- trukne. Hovedet er relativt lidt længere end de øvrige Årters og har næsten rette Sider. Af Bagkroppens Baand er højst de parrede utydeligt til Stede. Længde 4—6 mm. Silis. S. ruficéllis F. Larven til denne Form minder i Habitus meget om Rhagonycha-Larverne, men er dog allerede ved sin Farvetegning let at skelne fra disse. Hovedet (Fig. 24) er tofarvet, og Grænsen mellem lyst og møskt forløber som en trebuet Linie. Kindbakkerne (Fig. 16 d) har ligesom hos de foregaaende Slægter en Børsterække paa Undersiden, men er iøvrigt ejen- dommelige ved, at de foruden Retinaculum har en lille Ekstratand bag ved denne. Frontales Forrand er næsten lige, og Hovedets Sider er rette og parallele — bagtil svagt indadrundede; Pandebulens Sider er ligeledes rette, og en Pandebulegrube mangler. Pandetornen er ca. 2—3 Gange saa lang som bred. Kroppens Farvetegning (Fig. 25) er ejendommelig ved, at Medianbaandet er meget bredt og i hele sin Længde, fra Mellem- brystet til ud paa 9. Bagkropsled, i Midten Fig. 24. Silis ruficollis F. Hoved. Spaltet af et mørkt Længdebaand, = svagest paa Mellembrystet og tydeligere bagtil. Det lyse Median- baand er tydeligt og meget kraftigt paa Forvalkene, men ZSil noget mindre skarpt paa Bagvalkene; det indre Rygbaand er meget langt og naar ri hvert "Fald patient op til det bageste Ringbaand, og paa Bryst- leddene omslutter det tydeligt som en hvid Ring Kitinpletterne. Det ydre Ryg- baand er af normalt :"Udseende og opløst Es SIR PletipreredRinsbaandeneter begsett ig 258Sils ros meget tydelige og skarpe. Længde 8— ficollis F. 7.—9. 11 mm Bagkropsled. En tstortbarveh erat Midten kar ene Malthinus. Malthinuslarven er i mange Henseender afvigende fra de øvrige Cantharidelarver. Det er en lille, bleg, tynd- hudet Larve, der er endnu mere udpræget tenformet end Familiens øvrige Former. Hovedet er gulligt, en Tone mørkere end det øvrige Legeme. Kitiniseringerne er meget svage og kun synlige paa Brystets Overside. Paa Lemmerne er kun Kloleddet kraftigere kitiniseret. Be- haaringen er meget spredt og ganske kort, men relativ kraftig. Hovedet er ret lille, slankt og med næsten rette Sider. Ocellen er oftest meget tydelig. Panderan- den (Fig. 26—28) har store, afrundede Hjørner og er mediant forsynet med en Spids, der er dannet di- rekte af Forranden, og som i ikke er nogen selvstændig Fig. 26. Malthinus flaveolus Payk. Hovedets Forrand. (Bøving and Dannelse; saaledes som Craighead). det er Tilfældet hos de foranstaaende Slægter. Pandehjørnernes fremadvendende Stykker er bevæbnet med lange, stive, indaddrejede Børster, Følehornenes 2. 232 Led er normaltbygget ligesom hos Cantharis og har ikke Forlængelser af nogen Art, men 3. Led er ret lille — omtrent saa langt som 2. Led er bredt i Spidsen — og af Længde med det ret lange Føle- hornsvedhæng. Kindbakkerne (Fig. 16c) har en Kanal, hvis Rande dog ikke (som hos Sankt Hansormene)er sammenvoksede, men kun ligger tæt op til hin- anden i næsten hele deres Længde; kun i Spidsen og ved Basis er der virkelige Aabninger; det er saaledes mor- fologisk en Rende, men biologisk en Kanal. De ventrale Munddele er slanke og rager langt frem foran Nasale. Fig. 27. Malthinus frontalis Mrsh. Hoved. Arterne synes i biologisk Henseende at afvige en Del fra hinanden. Af vore 4 Arter er Larverne til 2 eller maaske 3 kendt. Artsnøgle. »1. Frontales Forrand med et Indsnit mellem Hjørner og Medianspids (Fig. 26)........... 2: Frontales Forrand fladt rundet tilspidset (Fig. PAT REN EGS ØE BARE SETET CIR BEES GE SEERE ENES: 3. frontålis Mrsh. 2. Set fra Rygsiden berører den tydelige Ocel ikke Kraniets Omrids (Fig. 26); Rygporerne er tydelige, omend fine...... 1. flavéolus Payk. Den utydelige Ocel sidder helt paa Siden af Hovedet (Fig. 28); Rygporerne er af normal Størrelse, men da den Kitinring, der om- giver dem, er meget spinkel, er de saare vanskelige at faa Øje paa 2.sp.(biguttulus Payk.?). Fig. 28. Malthinus sp. Hovedets Forrand. 233 1. M. flavéolus Payk. (Fig. 26) svarer nøje til den ovenfor givne Beskrivelse med Hensyntagen til de spe- cielle i Artsnøglen nævnte Karakterer. Længde 6—9 mm. Denne almindelige Art findes ikke i Københavns zoologiske Museums Larvemateriale. Den er i Tyskland sigtet i gammelt Egeløv paa en Eng i April—Maj; For- vandlingen skete i de sidste Dage af Maj. 2. M. sp. (1 Individ) svarer meget nøje til de Figurer, der findes af M. flaveolus, kun er dens Øjne pigment- løse og meget utydelige, og i Stedet for (som vist paa Fig. 26 og 27) at sidde paa Hovedets Overside sidder de påa Siden tæt bag Følehornsbasis; de træder kun yderst svagt frem paa Hovedets Omrids (Fig. 28). Yderligere kan nævnes at Punkturen er usynlig fin. Der er ingen tydelige Kitiniseringer. Rygporerne er af normal Størrelse, men næsten usynlige, fordi de kun har en uhyre fin Kitinring. Størrelsen er som hos den foregaaende Art. Om dette Individ er et individuelt afvigende Eksem- plar af M. flaveolus eller et typisk Individ af en anden Art (M. biguttulus Payk.?), kan ikke afgøres, men til Fordel for den sidstnævnte Mulighed taler de ejendom- melige Forhold, hvorunder det er taget, nemlig dybt nede i en Tue af Formica rufa, d. ””/, 1910 (J. P. Kryger). 3. M. frontålis Mrsh. Hovedet er af den normale Type — dog er det tydeligt indsnævret foran Øjnene. Panden (Fig. 27) er jævnt S-formet rundet tilspidset. Munddelene er lysere end Kraniet. Rygporerne paa Kroppen er meget tydelige. Forbrystet har 2 Kitinise- ringer, der staar tæt ved hinanden ved Medianbaandet; paa Mellem- og Bagbrystet er der ligeledes 2 tydelige Kitiniseringer, men de er fjernet langt fra hinanden, med mere end en Pletlængde. Der er en tydelig Punktur ved Børsternes Fæste. Længde 5—8 mm. Den er taget under Bark og Barkskæl af forskellige Træer. 234 Malthoådes. Malthodeslarven minder habituelt meget om en lille Cantharislarve, men nærmere lIagttagelse viser nemt, at den ligesom Malthinuslarven staar ret isoleret indenfor sin Gruppe. Hovedet er ensfarvet eller utydeligt 2-farvet. Frontale har en veludviklet Pandetorn, og ofte store, af- rundede Hjørner. Følehornenes 2. Led er paa den ind- vendige Side af Spidsen trukket ud i en fingerformet Forlængelse (Fig. 17 a), der bærer det ganske lille 3. Led. Følehornsvedhænget, der sid- der paa 2. Leds korte Yder- del, er meget stort og naar ud til eller forbi Spidsen af den forlængede Del. Kind- bakkerne er som hos Can- tharis, men de har ingen Børsterække paa Undersiden. I hvert Fald Larverne til M. marginatus og M. mysticus : ØE; | har paa deres Ryg meget MiB GO SENT ØS Es marpimatus karakteristiske Tegninger, der Latr. Rygsiden af 2. og 3. % Bagkropsled. gør dem let kendelige selv uden Forstørrelse (Fig. 29); disse Tegninger ligner en Række omvendte Vinglas, et påa hvert Led, og hvert flankeret af en aaben eller lukket kredsformet Figur. Af de 13 danske Arter kendes Larverne til de 4. De tages under Bark af Stubbe og udgaaede Træer og under de løse Barkskæl af f. Eks. Ahorn og Platan. De over- vintrer alle som Larver, og Forpupningen finder Sted om Foraaret hos nogle og længere hen paa Sommeren hos andre. Artsnøgle. 1. Den fingerformede Forlængelse paa 2. Føle- hornsled er længere end Basaldelen 4. spåthifer Kiesw. Den fingerformede Forlængelse paa 2. Føle- hornsled er kortere end Basaldelen (Fig. 17a) 2. 250 2 Pandehjørnerne " er "meget ”store;" "Afstanden mellem Punkterne x og y er omtrent den samme som mellem y og v (Fig. 30 C) mont kerne swe Pandehjørnerne er mindre; Afstanden mellem xlogiyser mindretendemellemkytogsvi(Ere- SOLA BYER ER set SERENE STE ERR MD TA MEN 3. Panderanden er ret stærkt indbuet; Afstanden mellem "Pinkterne tros Fy ert stførretend mellemsyosrr(EiesSObB) REP my ste uskiesw Panderanden er kun svagt indadbuet; Afstanden mellem x og y er højst saa stor som mellem Vo ZA (BiSE SO SA) SSA de ly rese neden LEDE Fig. 30. A. Hoved af Malthodes marginatus Latr.; B. Panderand afEMæmyskenskTesw-=— CS are ME outtiler Kkresy-: Da MS spa thifer Kiesw. (ang. x, y, Z og v se Artsnøglen). 1. M. marginåtus Latr. har en ret flad Panderand med temmelig smaa Hjørner og en kort, bred, afstumpet Pandetorn (Fig. 30 A). Hovedet er som Regel ret lyst, ofte med en mørkere Bagpart. Den fingerformede Forlængelse paa 2. Følehornsled er kortere end Leddets Basaldel (Fig. 17 a). Underlæbens Forrand er ikke fremtrukket i Midten. Bagkroppens-Rygtegninger er som paa Fig. 29. Den midtstillede Tegning paa 2. Brystled er bredest over Midten. Længde 6—8 mm. Forvandlingen finder Sted i Maj. 236 2. M. mysticus Kiesw. ligner den foregaaende Art overordentlig meget, men foruden ved, at dens Hoved som Regel er mørkere kitiniseret, kan den kendes paa Frontales tydelig indbuede Forrand og påa den meget slankere og tilspidsede Pandetorn. Rygtegningerne er omtrent som hos den foregaaende Art, dog er den midt- stillede Tegning paa 2. Brystled bredere bag sin Midte og længere tilspidset fremefter end bagud. Arten er som Helhed lidt slankere end M. marginatus. Længde 5—7 mm. 3. M. guttifer Kiesw. minder stærkt om de 2 oven- nævnte Arter, fra hvilke den dog ret let kan skelnes paa sine meget store Pandehjørner. Dens Pandetorn er lang og slank. Forranden paa dens Underlæbe er vinkelformet fremtrukket i Midten. Dens Farve og Kroptegninger kendes ikke. Længde 6—7 mm. Forvandlingen finder Sted i Juni—Juli. 4. M. spåthifer Kiesv. er først og fremmest kendelig ved sin meget lange Følehornsforlængelse, der tydeligt er længere end 2. Følehornsleds sværere Basaldel. Den flade Panderand med de ret smaa Hjørner minder om M. marginatus, dog er Pandetornen temmelig lang og slank. Underlæbens Forrand er ikke fremtrukket i Midten. Farve og Kroptegninger er ukendte. Længde 3/>—5 mm. Forvandlingen er iagttaget i Maj. Malachiidae. Som nævnt i Indledningen danner denne Familie sammen med Dasytidae en selvstændig Gruppe, der skarpt adskiller sig fra de foregaaende Familier, men som synes at nærme sig en Del til Cleridae og Corynetidae. I Habitus (Fig. 31) og Størrelse nærmer Malachierne sig meget til de foregaaende Grupper, men Ligheden er 237 rent overfladisk. Hovedet er fladt, næsten rektangulært med lige, parallele Sider og retlinet Forrand; dets Sømme er meget tydelige, og Frontale er skarpt adskilt fra Kra- niets Sidehalvdele, der paa et langt Stykke grænser op til hinanden, saaledes at Epicranialsuturen mindst er lige saa lang som Frontale. Frontale er bredt — mindst dobbelt saa bredt som langt, og det bærer fortil en tydelig og fra det selvstændige Epistoma vel- adskilt Overlæbe, der ligeledes er meget bred. Paa Siden af Kraniet sidder de 4 Oceller ordnet i 2 Rækker med 3 i første og 1 i anden; den bageste Ocel er som Regel lidt større end de andre. Følehornene sidder lige i Kraniets Forhjørner; de er ret korte, og 3. Led, der er spinkelt, er lige saa langt som 2. og lidt længere end 1. og det har paa sin Spids et særlig '" langt Haar. Kindbakkerne er kraftige og korte, kun lidt længere end brede, og deres Inderrand er forsynet med en Række Tænder af forskellig Stør- " relse og Udseende; paa deres Inder- side er der nær ved Basis et langt, blødt, skraat bagudvendende, bevæge- Ejer SP Malachias ligt Vedhæng, Lacinia mandibulae, der hpipustulatus L. (Bø- ogsaa findes hos Dasytidae o.a. Kæ- ving and Craighead). berne har baade Galea og Lacinia, der ligesom Palper og Underlæbe er korte og kødede og lidet iøjnefaldende. Paa Undersiden mødes Kraniets Side- halvdele ikke, men er adskilt fra hinanden ved en Strube- plade, Gula, der ligger mediant og er lidt bredere end lang; Gularsømmene er korte — højst halvt saa lange som Mentum og Submentum tilsammen. Kroppen er bleg og blød, dog er der oftest, som hos Canthariderne, Kitiniseringer paa Brystleddenes Rygside og paa Bag- 238 kropsspidsen: paa Brystet mindre Kitinplader, men paa Bagkropsspidsen en fast Kitinisering af 9. Leds hele Rygside med 2 fastvoksede, kraftige Cerci; ydermere er der en Halvring af Kitin paa Undersiden lige foran Gattet. Kroppens Behaaring er tynd og kort med enkelte længere Børster iblandet — navnlig paa Cerci. Lemmerne er veludviklede Ganglemmer. Pygopodiet er svagt ud- viklet. Arterne overvintrer som voksne Larver og Forvand- lingen sker i Maj. — Af de 11 danske Arter er 5 udfør- ligere beskrevet. Slægts- og Artsnøgle. 1. Den enlige Ocel sidder paa Højde med den øverste Ocel i 1. Række (Fig. 32 a) 5. Axinotårsus pulicårius F. Den enlige Ocel sidder ikke fuldt paa Højde med den øverste Ocel i 1. Række, men ud for Mellemrummet mellem de 2 øverste (Maåalachius) (Fig 32 Bb) 5 5 1 PR SER RERREE Fig. 32. Ocelgrupper. a. Axinotarsus pulicarius F. (efter Perris, 1877); b. Malachius aeneus L. (efter Perris, 1852). 2. Afstanden mellem den bageste QOcel og den øverste Ocel -i 1. Række er ca. dobbelt saa stor som Afstanden mellem de 2 øverste Oceller i forreste Række 4. Malåchius viridis F, Afstanden mellem den bageste Ocel og den øverste Ocel i 1. Række er højst 1'/> Gang saa stor som Afstanden mellem de 2 øverste Ocelerr forreste Række ERE SE 3. Forbrystet har i Midten en længdeløbende Kitinplade, der naar omtrent fra Forrand til Bagrand, og som paa langs er delt af den Linie, hvorefter Huden revner under Hud- skifterne (Fig: II) ar BED 5 FE TEDE SE FAR KRSSEREER 4. 239 Forbrystet har i Midten 2 Kitinlister, der fra Forranden divergerer bagud, men som ikke nær naar til Bagranden 3. Malåchius marginéllus Oliv. 4... Skinnebenet med en stump Tand paa Under- siden nær Knæet (Fig. 33 a) 2. Malåchius aéneus L. Skinnebenet paa Undersiden jævnt, uden nogen stump Tand (Fig. 33 b) 1. Malåchius bipustulåtus L. EN Fig. 33. Ben af: a. Malachius aeneus L. (Perris 1852); b. M. bi- pustulatus L. Malåchius. 1. M. bipustulåtus L. (Fig. 31). Frontale er ca. 3 Gange saa bredt som langt. Afstanden mellem den øverste og den mellemste Forocel er mindst 1/2 Gang og oftest dobbelt saa stor som Afstanden mellem den mellemste og den nederste; Bagocellen ligger ud for Mellemrummet mellem de 2 øverste Foroceller — dog lidt nærmere ved den øverste, og Afstanden mellem den og den øverste Forocel er højst 1"/> Gang saa stor som Afstanden mellem de 2 øverste Foroceller indbyrdes, men oftest af samme Størrelse. Kindbakkerne har paa deres Inderside flere Tænder i forskelligt Plan. Paa Forbrystet er der en vel- udviklet Kitinplade, der har en Søm paa langs, og paa alle 3 Brystled er der et Par laterale, kommaformede 240 Kitiniseringer, der paa Forbrystet er opløst i 2 hver. Skinnebenene (Fig. 33 b) er uden svag, stumpvinklet Tand paa Undersiden nær Knæet. Cerci er kraftigt kitiniserede og tilspidsede fra Grunden; paa Ydersiden af deres Basis er der en lille, langstrakt, lys Plet. Længde 7—9 mm. Lever under Bark og mellem Barkskæl. 2. M.aéneus L. ligner den foregaaende overordentlig meget, men Afstanden mellem øverste og mellemste Forocel er påa det nærmeste den samme som mellem den mellemste og den nederste (Fig. 32 b). Kindbakkerne har 2 veludviklede Tænder, de kommaformede Pletter paa Forbrystet er enkelte, og Skinnebenene har en svag, men tydelig, stumpvinklet Tand paa Undersiden nær Knæet (Fig. 33 a). Længde 8—10 mm. Anføres at leve i Stubbe. 3. M. marginéllus Oliv. Kindbakkerne har kun een større Tand paa deres Inderside. Forbrystet har fortil 2 midtstillede Kitinlister, som løber skraat bagud og ikke nær naar til Bagranden. Den kommaformede Plet paa Forbrystet er opløst i flere, Længde 7—9 mm. 4. M. viridis F., ligner ganske overordentlig M. bi- pustulatus, men foruden ved at være mindre kan den kendes fra de andre Arter paa, at Afstanden mellem den bageste Ocel og den øverste Forocel er ca. dobbelt saa stor som mellem de 2 øverste Foroceller indbyrdes. Iøvrigt er Afstanden mellem den øverste og den mellemste For- ocel den samme som mellem den mellemste og den nederste. Cerci uden lille, lys Længdeplet paa Siden af Basis. Længde 6—7'/> mm. Larven er taget paa Boserup Strand under Tang. 241 Åxinotårsus. 5. Å. pulicårius F. ligner Malachiuslarverne meget, og af absolutte Forskelle kan egentlig kun nævnes dens betydelig ringere Størrelse og dens Øjenstilling. Den bageste Ocel staar nemlig ikke bag Mellemrummet mellem de 2 øverste i første Række, men lige bag den øverste. Afstanden mellem disse 2 Oceller er den samme som mellem øverste og mellemste og mellem mellemste og nederste Forocel. Længde 4—5 mm. Dasytidae. Denne Familie er nær knyttet til den foregaaende, men Larverne er gennemgaaende mere klodsede i næsten alle Karakterer. Hovedet har rundede Sider og en jævnt hvælvet Overflade med tydelige Sømme. Den mediane Kraniesøm er højst saa lang som Frontale, der altid er mindre end dobbelt saa bredt som langt. Overlæben er tydelig, men bred og kort. Der er oftest 5 smaa Oceller påa hver Side af Hovedet. Følehornene er korte, men harmonisk byggede og har en lang Endebørste. Kind- bakkerne er korte, trekantede, ofte tospidsede og med Retinaculum, og desuden har de en veludviklet Lacinia mandibulae. Kæber og Underlæbe er tykke og kødede, og det er kun med Vanskelighed muligt at skelne mellem Kæbens Galea og Lacinia. Paa Undersiden af Hovedet er der et kort og bredt Gula; Gularsømmene er korte, men tydelige. Paa Kroppen findes der som Regel de samme Kitiniseringer som hos Malachiidae. Cerci findes og er oftest veludviklede. Behaaringen er temmelig tæt og be- staar af ret lange, men tynde og fine Haar. Benene er ret svage. Pygopodium er kun svagt udviklet eller mangler. Arterne lever som Larver i Træstubbe og døde Træer eller under Barkskæl af levende Stammer. — Af de 13 hidtil i Danmark fundne Årter er Larverne til de 4 nøjere beskrevet. Victor Hansen: Blødvinger, Klannere m. m. 16 242 Slægts- og Artsnøgle. 1... Cerci sidder ganske tæt ved hinanden, de er ) ganske korte og med afrundet Spids (Fig. 34) Dolichoséåma lineåre Rossi. Cerci er veladskilte, de er temmelig lange og tilspidsede NM SED 2 AN ERE 2. Brystleddene med mindre Kitinplader paa RTE NE ER FANEN SEES RT ASE TR Us RARNDS EVEN RE DST 3. Brystleddene uden Kitinplader paa Ryggen Haplocnémus sp. 3. Cerci tæt vortede omtrent helt ud til Spidsen Dasytes coeruleus F. Cerci svagere vortede ved Grunden, iøvrigt glatte eller næsten glatte Dasytes plåmbeus Mull. Dolichosoma. 1. D. lineåre Rossi (Fig. 34). Kroppen er hvidlig med rosa Skær og lang, fin og tæt Behaaring. Der er en Ocel paa hver Side af Hovedet, men nær ved Følehornsbasis er der en sort, ubestemt Plet, hvori der muligvis er yderligere en eller flere utydelige Oceller. Følehornene er nedsænkede i en Følehornsgrube, som kun Ende- leddet rager ud af. Kindbakkerne har en simpel Spids og en bred Reti- naculum. Forbrystet har en halvkreds- formet Kitinplade, der er afbrudt i Midtlinien, og paa 2. og 3. Brystled er der et Par mindre, runde Kitiniseringer. 9. Bagkropsled er dækket af en Kitin- plade, der bagtil ender i 2 korte Cerci, der staar ganske tæt ved hinanden og har afrundede Spidser. Paa 9. Bagkrops- leds Kitinplade staar der 2 ejendom- melige Børster, en paa hver Side Eik: "Doliehesøme fEnunelis nær ved Randen; iz er cylin- lineare Rossi (Efter Åriske og lige afskaaret i Spidsen, der Saalas, 1917). er forsynet med en Krans af frynse- 243 agtige Haar. Benene er korte og svage, og Pygopodium mangler. Længde 5—7 mm. Forvandlingen sker sidst paa Foraaret. Dasytes. 1. D. coeruleus De G. (Fig. 35). Kroppen er temmelig mørkt grønligbrun, og Behaaringen er mere aaben og stridere end hos den foregaaende Art. Hovedet er kraftigt punkteret eller næsten grubet og har paa hver Side 5 smaa Oceller. Kindbakkerne er tospidsede og har et Par Smaa- tænder paa Inderranden. Paa For- brystet er der en Kitinplade, der er delt af Mediansømmen, og paa hver af de 2 andre Brystled er der et Par mindre, sidestillede Kitiniseringer. Kitinpladen paa 9. Bagkropsled er ligesom SCerci groft vortet og haarerkCererterstykkefortrefibrat tilspidsede, og de sidder langt fra hinanden (Fig. 36). Benene er forholds- vis kraftige, og Pygopodium findes, omend svagt udvik- let. Længde 6—7mm. Overvintring er iagttaget paa Puppe- Fig. 36. Dasytes STED ag $ coeruleus De G. 9. Bagkropsled fra Oversiden (Bøving Fig. 35. Dasytes coe- ruleus De G. (Bøving and Craighead). 2. D. plåmbeus Mull stemmer ret and Craighead). nøje overens med foranstaaende Art, . men den er finere i sin Bygning. Dette præger navnlig Cerci, der er langt finere vortede og praktisk talt glatte i deres yderste Halvdel; yderligere er 16 244 de slankere og mere ensartet tilspidsede i hele deres Længde. Længde 4—6 mm. Overvintrer som Larve, der forpupper sig om Foraaret. Haplocnémus. 1. H. (? nigricéårnis F.). (Fig. 37). Kroppen er tegl- stensrød. Behaaringen er fin og blød, paa Ryggen kort og aaben, paa Siderne lang og meget eva tættere. Hovedet er rustrødt med TY en stor, sort Plet paa hver Side Re ved de 5 Oceller. Kindbakkerne ; så har totandet Spids og en meget URE = PE SS i bred Retinaculum. Brystet mang- ler helt Kitiniseringer, derimod Te REED $ — er der paa 9. Bagkropsled en ARE ER STBSEERER 320 Mitinp ide, der bre de = (rr jævnt tilspidsede Cerci, der staar =SÉ Ca langt fra hinanden, og hvis rense Overflade er ret tydelig granu- Hd — Ø leret. Benene er temmelig lange, SEES men ret spinkle, og. der er Ak ikke noget tydeligt Pygopodium. Længde ca. 6 mm. Fig. 37. Haplocnemus sp. Forvandlingen sker om Som- (Efter Saalas, 1917). meren. Cléridae. Disse Larver (Fig. 38) er bløde, tyndhudede Dyr, oftest blegt rødlige med eller uden violette Tegninger. Hovedets Sømme er tydelige, og Frontale strækker sig helt eller saa godt som helt tilbage til Nakkegruben, saa Kraniets 2 Sidehalvdele kun lige naar at berøre hinanden. Clypeus er afsat, men ikke ved Søm adskilt fra Frontale, derimod er der en tydelig og skarp Søm mellem Clypeus 245 og Overlæben; baade Clypeus og Over- læben er dobbelt saa brede som lange eller endnu bredere. Kindbakkerne er korte og trekantede, sædvanligvis med en skarp Inderkant, en ret svag og uty- delig Retinaculum og en kraftig, under- tiden lidt kroget Spids. Kæberne har Galea og Lacinia, men de er ligesom Underlæben korte og kødede. Paa Under- siden af Hovedet (Fig. 39) er der ind- skudt et meget langt og smalt Gula imellem Kraniets Sidedele, der saaledes ikke naar at mødes. Ved dette lange Gula skelnes Cleridelarverne let fra de habi- tuelt lignende Ostomatidelarver. Imel- lem Gula og Mentum er der udviklet et velafgrænset Submentum. Kroppens Kitiniseringer er indskrænket til en mer eller mindre tydelig dorsal Plade paa Forbrystet, et Par Smaapletter paa Over- siden af Mellembrystet og Bagbrystet, og paa 9. Bagkropsled en dorsal Kitin- plade, hvormed Cerci er i fast Forbin- delse. Behaaringen er spinkel og ret Å MR Å i & NA . WERNER NY, re dere | N CR ARRER "40 2 SES ) le" ' 3 a ve H Tr " ” SEEREN" Y FT KØ , Ka KERES N ON W Em ÆNVAN N S EN SAT . un == æS DE av, —Æ == og 2 7 IR: ES SR ØRE i DYR ik Hd NSA Fig. 38. Thanasi- mus formicarius L. (Bøving). aaben, men ofte temmelig lang. Lemmerne er Gangben, der i Forhold til Kroppens Størrelse er ret svage. Pygo- podium er sædvanligvis kun svagt udviklet eller helt manglende. Larverne kendes til alle vore Cleridearter. Slægts- og Artsnøgle. 1. Cerci har paa Ydersiden nær Basis en skraat bagud og udad rettet Gren, der er lige af- . skaaret i Spidsen (Fig. 40) 1. Tillus elongåtus L. Cerci uden Sidegrene nær Basis, højst med I ENTRE (55 BREAD DENE ERE SEN Se fB EN SDERER) 2. Cerci parallele eller svagt indadkrummede, i Fig. 39. Thanasimus formicarius L. Hovedet set fra Undersiden. — lp. Præmentum; m. Mentum; st. Stipes maxillaris; sm. Submentum; c. Cardo maxillaris; g. Gula. (Kemner). Spidsen er Afstanden imellem dem ikke større end paa Midten (Fig. 45)............. 4. Cerci tydelig divergerende, i Spidsen er Af- standen imellem dem tydelig større end paa Midten (Fig ÆRME Sl FE HE ne ARRENE Sk 3. Cerci i Spidsen med en tydelig halvkugleformet fremstaaende Hæl (Fig. 42); Haarene er frem- adrettet i deres ydre Del.... 2. Opilo mållis L. Cerci i Spidsen skraat afskaaret uden frem- trædende Hæl (Fig. 43); Haarene staar i hele deres Længde vinkelret paa Kroppen 3. Opilo domésticus Strm. 4... Bagkroppen kun ganske lidt bredere over 6. Fedfend over IEEE SES) ERR Es 5: Bagkroppen er meget bredere bagtil, over 6. Led paa det nærmeste dobbelt saa bred som over 1. Led (Fig. 47). 6. Trichådes apiårius L. 5. Den indbyrdes Afstand mellem Cerci er ca. dobbelt saa stor som disses Bredde (Fig. 45) 4. Thanåsimus formicårius L. Den indbyrdes Afstand mellem Cerci er højst saa stor som en Cercebredde (Fig. 46) 5. Thanåsimus rufipes Brahm (?). 247 Tillus. IT FeFongåtustEs Larven er" slanktork med for holdsvis ringe Udstrækning af de violette Tegninger. Gula er meget langt og smalt og med parallele Sider. Der er 3 utydelige, i en Skraarække staaende Oceller paa hver Side;"Oyerlæbens' "Bredde" ”er "ca." "af Frontales Forrand. Første Brystled er paa Oversiden svagt, men udbredt kitiniseret i en Plade, der ved en ganske smal Længdesøm er delt i 2 Halvdele; paa Undersiden af Brystet findes en lignende Kitinplade samt 2 kraftige Fig. 40. Tillus elongatus L. Bagkropsspidsen fra Siden og fra oven. Trekanter ved Halsen. 9. Bagkropsled (Fig. 40) har paa sin Overside en sammenhængende Kitinplade, der ender i 2 slanke Kroge, der er glatte, jævnt tilspidsede og krummede opad og en ganske lille Smule fremad; late- ralt paa Basis af Cerci er der et Par udad-bagud rettede Grene, der har parallele Sider og er lige afskaaret i Spidsen. Pygopodium er ikke udviklet. Længde 9—14 mm. Lever af Anobier, smaa Træbukke, Barkbiller og lignende i Naaletræ og Løvtræ levende Dyr. Opilo. 2. O. mållis L. Larven er lys og helt ensfarvet uden violette Farvepletter. Den har paa hver Side 5 Oceller (Fig. 41 a), der staar i 2 Rækker, med 3 i den forreste og 2 i den bageste, og Afstanden mellem det øverste Punktøje i 1. Række og det nederste Punktøje i 248 2. Række er omtrent saa stor som eller lidt større end den dobbelte Diameter af et af de bageste Øjne, der er lidt a. b. Cc: Fig. 41. Venstre Ocelgruppe af: a. Opilo mollis L.; b. Opilo dø- mesticus Strm.; c. Thanasimus formicarius L. større end de forreste. Forbrystets Kitinisering er paa det nærmeste halvkredsformet med rundede Sider og uden Baghjørner. Cerci (Fig. 42) er rette og nogenlunde Fig. 42. Opilo mollis L. Bagkropsspidsen fra Siden og fra oven. lige brede i hele deres Længde, kun er de i Spidsen paa Undersiden halvkugleformet opsvulmet; oventil har de en opadrettet spids Torn, der sammen med Opsvulmningen giver Cerci deres karakteristiske Profil. Behaaringen er ret lang og staar henimod en halv Kropsbredde ud fra Kroppens Sider; fortil er Larverne ret tyndhaarede, men Haarlagets Tæthed tiltager stærkt henimod Bagkrops- spidsen og danner næsten en sammenhængende Pels paa den bageste Del af Dyret. Haarene er bøjede, saa de i deres yderste Tredjedel peger fremad. Ben og Pygopo- dium er ret svage. Længde 13—20 mm. Lever af Anobier, Træbukke, Barkbiller og lignende i Naaletræ og Løvtræ. Arten kan i rene Undtagelses- 249 tilfælde tages i Bygninger, men normalt træffes den kun i vore Skove, 3. O. domésticus Strm. I Modsætning til den fore- gaaende Art har denne violette Pletter paa Ryggen. Yderligere er de to Ocelrækker (Fig. 41 b) rykket nærmere til hinanden, saaledes at Afstanden mellem den øverste Ocel i 1. Række og den nederste Ocel i 2. Række er lidt mindre end 1 Oceldiameter. Forbrystets Kitinisering har fortil parallele Sider og tydelige, stumpvinklede Bag- hjørner. Cerci (Fig. 43) er rette og lige brede i hele deres Fig. 43. Opilo domesticus Strm. Bagkropsspidsen fra Siden og fra oven. Længde og har skraat afskaarne Spidser uden nogen halv- kugleformet Opsvulmning. Haarene er omtrent saa lange som Dyrets Bredde og stritter i hele deres Længde vin- kelret ud fra Kroppen uden at være bøjet fremad i deres yderste Del. Iøvrigt er Behaaringen her ligesom hos den foregaaende Art tættere bagtil end fortil. Pygopodium er ret svagt udviklet. Længde 10—17 mm. Denne Larve tages næsten udelukkende i Huse, og kun rent undtagelsesvis ude i Naturen, Den holder til paa Lofter og undertiden ogsaa i Lejligheder i næsten alle Bygninger, der ikke er helt nye, men da den kun kommer frem om Natten, træffer man den kun meget sjældent. Overalt ved ældre Træværk, der er angrebet af Anobier eller andre træødelæggende Insekter, finder man smaa Hobe af Træsmuld (Fig. 44), som man kunde tro var et direkte Resultat af de træborende Billers Arbejde; 250 dette er imidlertid slet ikke Tilfældet. Ingen af de Larver, der i vore Ejendomme lever af Ved, puffer Smuld ud af Gangene; de pakker det fast sammen bag sig og har til Sta- dighed kun et mindre Stykke Gang frit — netop saa stort, Fig. 44. Bræt med Hobe af Ormemel, det Spor, Opilo-Larverne efterlader under deres Jagt paa Borebillerne. (Bolle, fra Zacher, 1933). som det er nødvendigt for deres Velbefindende; de be- kymrer sig ikke om, hvad der ligger bag, og arbejder sig stadig fremad, og naar de som unge Imagines søger ud, laver de et af de smaa bekendte Huller, men altid uden Ormemel, der jo ligger bag dem. Naar nu Opilolarven paa sin Jagt efter Føde, der netop bestaar af disse Larver, skal trænge ind i et Stykke Træ, vælger den et af disse Zoll Huller som Indgang og puffer saa meget Smuld ud, som det er nødvendigt, og benytter de udrensede Gange som Jagtgange, hvor de naturligvis hist og her maa gnave sig gennem frisk Træ for at naa ind til en endnu arbejdende Byttelarve. Hobene kommer til at danne smaa Muldvarpe- skud med en Fordybning i Midten, og paa lodrette Flader hænger det ud som Halmstraa fra en Spurverede. Disse Ormemelshøbe er altsaa ikke blot et Bevis for de skade- lige Insekters Tilstedeværelse — derfor er Flyvehullerne tilstrækkeligt Bevis — men de er tillige Tegn paa, at den naturlige Bekæmpelse af Ondet allerede er i fuld Gang. Opilolarven fortærer med stor Graadighed ikke blot Ano- bielarver, men ogsaa Husbukkelarver. Hvor stor en praktisk Betydning Opilolarverne har, er vanskeligt at sige, men at dømme efter deres Graadighed og efter den store Mængde Ormemelshobe, der sædvanligvis findes paa vore Lofter, maa man have Lov til at formode, at den er i Stand til at forhale et Husbukkeangrebs ødelæggende Virkninger med slet ikke saa faa Aar. Man kan paa samme Tid finde Larver af højst forskellig Alder. Thandsimus. 4. Th. formicarius L. Denne Larve (Fig. 38) er rødlig eller bleg uden violette Tegninger. Der er 5 Oceller (Fig. 41 c) i 2 Rækker, og Afstanden mellem den øverste Ocel i 1. Række og den nederste i 2. Række er ca. 1/2 Ocel- diameter. Hovedets Sider er næsten parallele og svagt Fig. 45. Thanasimus formicarius L. Bagkropsspidsen fra Siden og fra oven. (Efter Saalas, 1917). og jævnt rundede. Cerci (Fig. 45) er slanke og fra Grunden til Spidsen jævnt tilspidsede, opadbøjede og en lille Smule fremadbøjede; de er glatte og jævne, bortset fra 252 en Bule eller Knude paa Siden ved Grunden. Afstanden mellem Cerci er almindeligvis lidt mindre end 2 Cerce- bredder. Disse Karakterer kan dog svinge noget, og hos spinklere Individer konvergerer Hovedets Si- der tydeligt fremefter, og Fig. 46. Thanasimus rufipes Afstanden mellem Cerci Brahm (?). Bagkropsspidsen fra skan være betydelig mindre. Siden og fra oven. (Efter Saalas, Behaaringen er aaben og 1917). ret tynd og lang. Lemmer og Pygopodium er svage. Årten synes i flere af sine Bygningstræk at nærme sig Th. rufipes saa stærkt, at det faktisk er umuligt med absolut Sikkerhed at holde de to Arter ude fra hinanden. Længde 10—15 mm. Lever under Barken af døde Naaletræer, hvor den navnlig jager Barkbillerne og deres Larver. Forvandlingen sker som Regel i August—September. 5. Th. raåfipes Brahm (?). Denne Larve ligner formi- carius-Larven overordentlig meget; den er kun spinklere, hvad der igen giver sig Udslag i Legems- bygningen, idet det dog kun drejer sig om Gradsforskelle. Hovedets Sider konver- gerer saaledes tydeligt fremefter. Cerci (Fig. 46) er kortere og staar desuden meget tættere ved hinanden. Behaa- ringen er kortere, men muligvis en Smule tættere. Længde 9—12 mm. Levevis som den foregaaende Art. Trichådes. 6. T. apiårius L. (Fig. 47). Lyserød med brunligt Hoved, Brystskjolde, Ben og Pygopodium og med spredte, ud- Fig 47 AGGEDEER staaende Haar. Den er meget bred bagtil, apiarius L. saaledes at den er omtrent dobbelt saa (Assmuss). 253 bred over 5.—6. Bagkropsled som over 1. Kitinpletterne påa 2. og 3. Brystled et betydelig længere paa Ydersiderne end paa Indersiderne, og deres Bagrand danner tilsammen paa hvert Led en Bue, medens Forranden er en ret Linie. Cerci er paralleltløbende med temmelig stor indbyrdes Afstand. Længde 14—22 mm. Larven lever hos Bier, først og fremmest hos Honning- bien, hvor den æder dels døde og døende Bier, dels Yngelen fra Kagerne. Puppen kan findes i Maj—Juni i en Grube i "Jorden. Æggene lægges hen paa Sommeren, almindeligvis uden paa Bistaderne i Revner og Sprækker. Larvens Optræden er som Regel uden større Betydning for Biavlen. Corynétidae. Denne Familie slutter sig meget nær til den fore- gaaende, fra hvilken den kun adskiller sig ved smaa For- skelligheder. Fælles for de herhen hørende Arter er, at de kun har 2 Oceller. Larverne kendes til alle de danske Arter. Slægts- og Artsnøgle. 1. Cerci er tætstillede ved Grunden og divergerer tydeligt bagud (Fig. 48) MkCorynetesscoerklenssDsGe Cerci staar vidt fra hinanden — der er hen- imod en Cercelængdes Afstand imellem dem ellerendnmem ere (FIS 0) Sr SE SR NE 2 2. Cerci med en Bule paa Oversiden (synlig i Profil); Kitinpladen højst 1'/> Gang saa lang SOMERS (Fi ES O) ES AES N Ser TS BL ORE SEER Si Cerci uden Bule paa Oversiden, men jævnt til- spidsede og opadkrummede; den indbyrdes Afstand mellem Cerci er ca. 1”/> Gang deres Længde, og Kitinpladen erca.2"/> Gang saalang som Cerci (Fis 52 EN ecrobiarithipes De GG 3. Den indbyrdes Afstand mellem Cerci er om- trent 1 Cercelængde, og Kitinpladen er ca. 254 1/2» Gang saa lang som Cerci (Fig. 50) 2- Necrobia ruficdllis F. Den indbyrdes Afstand mellem Cerci er højst 3/4 Cercelængde, og Kitinpladen er af om- trent samme Længde som Cerci (Fig. 51) 3. Necrobia violåcea L. Corynétes. 1.C.coeraleus De G. Larven er hvidlig uden violette Tegninger. Kitiniseringen paa Forbrystet er jævnt rundet uden tydelige Baghjørner. Cerci (Fig. 48) udspringer ganske tæt ved hinanden og divergerer tydeligt bag- ud; i Spidsen er de skraat afskaaret med en lille Spids påa Enden; de er ; ganske rette og hæver sig Fig. 48. Corynetes coeruleus De G. Bagkropsspidsen fra Siden og fra ie Kline Eee Så one oven. Vinkel... Kitiniseringerne paa 2. og 3. Brystled er ganske smaa. Pygopodium findes, men er ret svagt udviklet. Behaaringen er blød og ret sparsom, men noget tættere bagud. Længde 5—10 mm. I sin Levevis ligner denne Art meget Opilo dome- sticus, og ligesom denne søger den Bytte blandt ved- gnavende Billelarver, men desuden angriber den Larver af Klanner og Møl og begnaver animalske Stoffer som Skind og Knogler. Medens Opiloen er jævnt almindelig overalt, optræder Coryneteslarven meget spredt, men saa til Gengæld ofte i meget store Mængder. Necrobia. 2. N. ruficéllis F. (Fig. 49). Der er violette Teg- ninger paa Larvens Overside, men de er afbrudt af et temmelig bredt, mediant Længdebaand; Undersiden er ensfarvet hvidlig. Forbrystkitiniseringerne har Spor af Baghjørner, der dog er stærkt rundede. Paa 2. og 3. Brystled er Kitiniseringerne ubetydelige. Alle Tergiter har 255 en ganske svag Kitintværliste. Cerci (Fig. 50) er svagt divergerende, men de er fæstet langt fra hinanden, idet der ved deres Basis er en indbyrdes Afstand paa ca. en Cercelængde; de er i en Vinkel paa godt 100” afsat fra Kitinpladenskdertersrelativlilleror omkring 1"/> Gang saa lang som Cerci. Cerci er tilspidsede, men de har paa deres Overside en flad og jævn Bule og nær Spidsen paa Ydersiden en ganske lille Knude. 10. Bagkropsled er ikke afsat som Pygopodium. Behaa- ringen er spredt, men blød og temmelig lang. Længde 6—9 mm. Larverne til denne og forøvrigt ogsaa de efterfølgende Arter lever paa ret tørre Aadsler og lignende dyriske Rester, men ogsaa paa Fødevarer og udstoppede og tørrede Dyr; deres Føde bestaar dog tillige af de Fluelarver og Fluepupper, der lever paa de samme Steder. Forpupningen sker i en Kokon, der enten er en selvlavet Grube eller en tom Tøndepuppe eller en Klanner- larves afskudte Ham; Kokonen beklæ- Fig. 49. Necrobia ruficollis F. (Scott). des indvendig af og lukkes med en hvidlig Hinde — et Spytsekret. 3. N. violåcea L. Kroppens violette Tegninger er ikke afbrudt af et mediant Længdebaand, og de findes Fig. 50. Necrobia ruficollis F. Bag- kropsspidsen fra Siden og fra oven. De stiplede Linier — 1 Cercelængde. baade paa Oversiden og paa Undersiden. For- brystets Kitinisering har tydelige Baghjørner; Ki- tiniseringerne paa 2. og 3. Brystleds Overside er utydelige og smaa og delvis skjulte af de vio- 256 lette Tegninger. Afstanden mellem de ganske svagt di- vergerende Cerci (Fig. 51) er ved Grunden ca. ”/3 Cer- celængde. Kitinpladen, hvorfra Cerci er afsat i en Vinkel paa godt 100, er ret lille, kun ca.en Cer- celængde lang. Cerci er jævnt tilspidsede, har en flad Bule paa Oversiden Fig. 51. Necrobia violacea L. Bag- kropsspidsen fra Siden og fra oven. i De stiplede Linier — 1 Cercelængde. 28 Ppåa Ydersiden en : Knude, der er lidt større end hos den foregaaende Art. Pygopodium er ikke ud- viklet. Behaaringen er blød og temmelig lang, men meget aaben. Længde 6—7 mm. Levevis som foregaaende Årt. 4. N. rufipes De G. De violette Tegninger findes kun påa Oversiden, hvor de ligesom hos N. ruficollis er af- brudt af et temmelig bredt, mediant Længdebaand, men de er meget svagere end hos denne Art. Forbrystets Ki- tinisering har ret tydeligt vinkelformede Baghjørner, dog med rundet Spids, og Leddets Bagrand har paa hver Side af Midten en ganske svag Konkavitet. Der findes ingen Kitinlister paa Ryggen af Leddene. Cerci (Fig. 52) er korte, og deres indbyrdes Afstand ved Grunden er ca. 1//, Cercelængde; de haringen Rygbule, men derimod en tydelig Lateral- knude; de er jævnt opadkrummede og ikke vinkelformet i afsat fra Kitinpla- Fig. 52. Necrobia: rufipes De G. Bagkrops- spidsen fra Siden og fra oven. De stiplede Linier —= 1 Cercelængde. den; denne er stor og har en Længde paa mere end 2 Cercelængder. Pygopodium mangler. Meget karakteristisk er Behaaringen, der udelukkende BOM bestaar af meget kraftige, korte og lange Børster, der paa de 8 forreste Bagkropsled er arrangeret i 2 uregelmæs- sige Rækker, en paa hver Ledvalk. Længde 6—8 mm. Levevis som de 2 foregaaende Årter. Fossipédes. 1. Helådidae. Larverne inden for denne Familie (Fig. 53) ligner hverandre i den flade og oftest brede Krop, i de lange, Fig. 53. Helodes minuta L. (efter Tournier). mangeleddede, piskeformede Følehorn, i de lange, 5-led- dede Kæbepalper, hvis yderste Led dog kan være meget ringe udviklet, i at Underlæben (Fig. 54) danner en stor, udelt, flad Plade paa Undersiden af Hovedet og næsten ganske dækker Kæberne, og i de smaa 2-leddede Læbe- palper. Overlæben er tydelig afgrænset. Kindbakkerne er, Victor Hansen: Biødvinger, Klannere m.m. 17 258 undtagen hos Scirtes, Prionocyphon og de yngre Larver af flere Arter, spidse, seglformede og tæt behaarede paa Inderkanten, ved Basis med en tydelig Knusetand (Fig. 56). Kæbefligene (Lacinia,-Galea) begge veludviklede, frie. Øjne findes. Spiraklerne er rudimentære eller mangler helt, undtagen paa 8. Bagkropsled, hvor de er simpelt Fig. 54. Microcora testacea L. Undersiden af Hovedet. Sm. Sub- mentum; M. Mentum, der er sammensmeltet med Pm. Praemen- tum; Lp. Læbepalper; L. Tungen; Mx. Kæber; Mxp. Kæbepalper; An. Følehorn (Grunddelen). ringformede. I Bagkropsspidsen er der Gællevedhæng, der kan trækkes tilbage i en Lomme. Alle Helodidae lever som Larver i Ferskvand eller i vaade, fugtige Stubbe. Om Helodes vides det, at den med Mellemrum maa op til Vandoverfladen for at aande. Om Foraaret, i Slutningen af Maj, kryber Larverne af de fleste Former paa Land for at forpuppe sig, kun Slægten Cyphon forpupper sig senere paa Aaret, et Stykke hen i Juli Maaned. Efter ganske faa Dages Puppeleje kommer Imago frem. Larverne er kendt til 10 af de 11 danske Arter. 259 Slægts- og Artsnøgle. 1... Kæbepalperne tilsyneladende 4-leddede, idet det ydersten(Sy)NedtersmeretEllle FR oskofte ikke skarpfalsat (Fig SSEaN DSO) SE Re re ER 22 Kæbepalpernes yderste (5.) Led større, mindst halvt saa langt som det næstyderste Led (Fig. 55 d, e); Følehorn omtrent af Kroppens Fænsde(mMindstiean so Eee se re 8. 2... Overlæbens Forrand med en tydelig Udskæring; Følehornene omtrent af Kroppens Længde (Ca SONS DER AES ENN ER EEN En RD re NE Si Fig. 55. Kæbepalper af: a. Scirtes hemisphaericus L.; b. Helodes minuta L.; c. Cyphon (variabilis Thunbg. eller nigriceps Kiesw.); d. Prionocyphon serricornis Mull.; e. Microcara testacea L. Overlæbens Forrand uden Udskæring (Fig. 57); Følehornene højst ganske lidt længere end Hoved og Bryst tilsammen (ca. 30 Led) (He- KUR ES) ANES NAS Eee SE HR STENENE dl: 3. Kindbakkerne simpelt tilspidsede (Fig. 56 a); 8. Bagkropsled tydeligt bredere end langt (Er GO) RES PD Kon) FEE SE seen SEN 4, Kindbakkerne med savtakket Spids (større Larver) (Fig. 56 b); 8. Bagkropsled ca. saa langt som bredt (Fig. 61) 10. Scirtes hemisphåericus L. 4... Kæbepalpernes 4. Led med 5 Børsterækker, hvor Afstanden fra 3. til 4. er mindre end fra 4. til Leddets Spids (Fig. 59a, c)....…. Sy 260 Kæbepalpernes 4.Led med højst 4 Børsterækker, hvor Afstanden fra 3. til 4. er større end fra 4…fil Leddets Spids. (Fi2z,59 bd) FS R 6. 5... Paa Kæbepalpernes 4. Led er Stykket fra Grun- den til 1. Børsterække længere end Stykket fra 1. til 3. Børsterække (Fig. 59 c); 8. Bag- kropsled har rette eller ganske svagt indad- buede Sider(PFis: 60/0) 7:.Cyphon pådi EL. Paa Kæbepalpernes 4. Led er Stykket fra Grun- den til 1. Børsterække kortere end Stykket fra 1. til 3. Børsterække (Fig. 59 a); 8. Bag- ELG VÆG Fig. 56. Kindbakker af: a. Helodes minuta L.; b. Scirtes hemis- phaericus L.; c. Prionocyphon serricornis Mull. kropsled har svagt indbuede Sider (Fig. 60 a) 4—5. Cyphon variåbilis Thunbg. og nigriceps Kiesw. 6. 8. Bagkropsled har tydeligt udadbuede Sider (Fig. 60 b); Larven lille og svagt kitiniseret 6. Cyphon ochråceus Steph. 8. Bagkropsled har rette eller svagt indbuede Sider (Fig. 60 d); Larven større og kraftigere kitmisere rer 8. Cyphon coarctåtus Payk. 7. Overlæben er indsænket i en Udskæring paa Pandens Forrand (Fig. 57 a) 2. Helådes marginåta F. Overlæben er frit tilleddet paa Pandens For- rand, der ikke er udskaaret (Fig. 57 b) 1.. Helodes mmm ufat Ek 8.… Kindbakkerne er simpelt tilspidsede (Fig. 56 a); Forbrystet med en tydelig, lys, korsformet Tegning, hvis Tværarme er skraat fremadret- tede;ca.110Følehornsled 3. MicrocårateståceaL. 261 Kindbakkerne med afrundet Spids (Fig. 56 ec); Forbrystet med svagere, men mere udbredte, lyse Tegninger; ca. 80 Følehornsled 9. Prionocyphon serricérnis Mull. Fig. 57. Overlæbe af: a. Helodes marginata F.; b. H: minuta L. Helddes. 1. H. minuta L. Farven er brunlig. Den brede Krop er jævnt og tæt beklædt med korte, men ret kraftige Børster. Hovedet er paa Siderne stærkt øreformet ud- trukket, og Forranden af disse ,,Ørerf vender lige frem og er — set lige fra oven — tydeligt konkav (Fig. 58 a); ER LT Fig. 58. Venstre Side af Hovedet af: a. Helodes minuta L.; b. Helodes marginata F.; c. Microcara testacea L.; d. Prionocy- phon serricornis Muiill.; e. Scirtes hemisphaericus L.; f. Cyphon (variabilis Thunbg. eller nigriceps Kiesw.). : 262 Yderranden er besat med Børster, hvoraf de, der sidder paa ,Øretsf Spids, er de længste. Der er paa hver Side 5 Oceller, hvoraf de 3 forreste, der sidder paa ,,Ørets" Forrand, ligger saa tæt op ad hinanden, at de har fælles Linse og ses som eet Øje. Følehornene naar til omkring” Midten af Bagbrystet. Overlæben (Fig. 57 b), der er frit tilleddet paa Pandens Forrand, har alle 4 Sider paa det nærmeste retliniede og ret skarpe Hjørner; den er kun lidt bredere fortil end bagtil. Kæbepalpens yderste Led er meget utydeligt afsat fra det ubehaarede 4. Led (Fig. 55 b). Forbrystet har jævnt rundede Sider og en svag Længdefure i Midten, Bagkropsspidsen er uden tydeligt Udsnit. Længde 6,5 mm. Lever i rindende Vand. 2. H. marginåta F. er almindeligvis noget lysere end foregaaende. Den almindelige Behaaring er meget fin. Hovedets øreformede Udvækster har en lige eller svagt konveks — aldrig konkav — Forrand (Fig. 58 b). Følehornene er meget kortere og naar knapt nok til Bag- randen af Forbrystet. Overlæben sidder ikke frit paa Pandens Forrand, men er indsænket i denne i omtrent sin halve Længde (Fig. 57 a); Forranden er meget længere end Bagranden og svagt, men tydeligt konveks. Forbrystets Sider er mindre rundede. Længde 6 mm. Lever i rindende Vand. Microcåra. 3. M. teståcea L. Farven er smudsig brunliggul. Forbrystet har en tydelig, skarpt afgrænset, lys, korsformet Tegning, hvis Tværarme er skraat fremadrettede. Kroppen er beklædt med spredte, fine, lyse, udstaaende Haar. Hovedet er tværovalt uden tydelige ,Ører" (Fig. 58 c). Der er paa hver Side 2 Øjne, hvoraf det ene bestaar af flere Oceller, der ligger meget tæt ved hinanden og har fælles Linse. Følehornene er af samme Længde som Kroppen. 263 Overlæben, der er frit tilleddet, har buede Sider og konkav Forrand; den er bredest et lille Stykke bag de rundede Forhjørner, der er nedadbøjede. Kæbepalpernes yderste (5.) Led er veludviklet, godt og vel halvt saa langt som 4. Led, der er forsynet med flere Tværrækker af fine, korte Børster, Bagkropsspidsen har Udsnit. Længde 6 mm, Lever i det raadnende Løv paa Bunden af smaa Vandhuller og Grøfter i Skove. Cyphon. Larverne af de 5 danske Cyphonarter er paa Grund af deres store indbyrdes Lighed meget vanskelige at be- stemme ved svagere Forstørrelse, 4—5. C. variåbilis Thunbg. og C. nigriceps Kiesw. Larverne til disse 2 Arter ligner hinanden i ganske over- ordentlig høj Grad og behandles derfor her under et. Kroppen er lidt mere langstrakt end hos Helodes; den er blank og brunlig med en lys Tværlinie paa Hovedet og med en korsformet Tegning, hvis Tværarme er lidt fremadrettede, paa Forbrystet. Hovedet er kort med flade Kinder (Fig. 58 f), Der er paa hver Side 1 Øje, der be- staar af 5 sammensmeltede Oceller, Det samlede Øje er ca. 1'/» Gang saa højt som bredt. Følehornene naar omtrent til 2. Bagkropsled og bestaar af ca. 80- Led. Overlæben sidder frit paa Panderanden — ikke ind- sænket — og har nedadkrummede i: Siderande og konkav Forrand, Kæbe- K Mg: oe DS VESTEE a æbepalpeled af: a. Cy- palpens yderste (5.) Led (Fig. 55 c) phon variabilis Thunbg. er ganske lille, men tydeligt, godt eller nigriceps Kiesw.; og vel saa langt som 4. Palpeled b. C. ochraceus Steph.; er bredt i Spidsen, 4. Palpeled (Fig. ” E: son Kr rig sg 59 a) er tydelig, men kun ganske lidt længere end” 3:;'det har "5. Tværrækker af; finie, korte Børster, hvoraf den 3. kun sidder ganske lidt uden for a. b. e d. 264 Leddets Midte; Afstanden mellem 3. og 4. Tværrække er mindre end fra 4. til Leddets Spids. 8. Bagkropsled (Fig. 60 a) er tydeligt udrandet i Spidsen; dets Sider er svagt konkave. Længde 5 mm. Lever i Damme, især under Andemad-Dækket. 6. C.ochråceus Steph. adskiller sig fra de fore- gaaende i følgende: Den er meget lysere, saaledes at de lyse Tegninger paa Hoved og Bryst ikke kan skelnes. Den er smallere og mere ligebred. Det samlede Øje er er smallere, ca. dobbelt saa højt som bredt. 4. Palpeled (Fig. 59 b) er næppe længere end 3. Led; det har kun 4 Børsterækker, og Midten lig- ger langt bag 3. Række; Af- standen mellem 3. og 4. Bør- sterække er længere end fra 4. til Leddets Spids. Siderne af 8. Bagkropsled (Fig. 60 b) er ganske svagt, men tydeligt konvekse lige fra de rundede DR: BR NNE ne Forhjørner til Baghjørnerne. versiden: a. Uyphon vari1abifis Thunbg. ell. nigriceps Kiesw.; Længde 3,5 mm. b. C. ochraceus Steph.; c. C. Levevis som de foregaa- padi L.; d. C. coarctatus Payk. ende Arter. 7. C. pådi L. er slankere end de 4 øvrige Årter. Farven er gullig. Kæbepalpernes 4. Led (Fig. 59 c) er tyde- ligt længere end 3.; dets 5 Børsterækker er ret utydelige paa de faa Eksemplarer, der kendes af denne Art. Siderne paa 8. Bagkropsled er næsten rette (Fig. 60 c). Længde 3,5 mm. 265 Larverne er taget i Afløbet fra Kobberdammen ved Hellebæk. 8. C. coarctåtus Payk. ligner ganske overordentlig meget C. variabilis, som den lettest kan skelnes fra ved Karakterer, der er knyttet til Kæbepalpen (Fig. 59 d), hvis 4. Led, der næppe er længere end 3., har 4 Børste- rækker, hvor Afstanden mellem 3. og 4. Række er længere end Afstanden mellem 4. og Leddets Spids, og hvor 3. Række ligger tydeligt uden for Midten. Længde 5 mm. Levevis som C. variabilis. Prionocyphon. 9. P. serricårnis Mill. Legemet er ret langstrakt. Farven er smudsig brunliggul med lysere Tegninger paa Forbrystet. Disse Tegninger er ikke nær saa tydelige som paa den meget lignende Microcara testacea og omfatter foruden den samme Korsfigur ogsaa andre ret ubestem- melige, lysere Strøg. Behaaringen er temmelig lang og kraftig og er overvejende ordnet i en Tværrække bagtil paa hvert Led. Hovedet er tværovalt og har paa hver Side 2 Øjne, hvoraf det ene bestaar af flere Oceller med fælles Linse (Fig. 58 d). Følehornene er omtrent af Krop- pens Længde og bestaar af ca. 80 Led. Overlæben har fortil en ret dyb Udskæring, og dens Siderande er stærkt nedadkrummede. Kindbakkerne har afrundet Spids (Fig. 56 c). Kæbepalpens yderste (5.) Led (Fig. 55 d) er velud- viklet, ca. ”/3 af Længden af 4. Led, der kun er forsynet med faa korte, parvis stillede Børster. 8. Bagkropsled med halvkredsformet Udskæring. Længde 5 mm. Larven er fundet i Skovpytter og i Vandsamlinger i hule Træer. Scirtes. 10. S. hemisphåericus L. Farven er gulligbrunlig. Larven er langstrakt og glat og jævnt, men ret stift be- haaret. Hovedet har ikke noget egentligt ,,Øref, men der 266 er dog paa hver Side en tydelig, omend svag Kindbue med fremadrettede Børster (Fig. 58 e). Der er en Gruppe tætstillede Oceller paa hver Side. Følehornene er knapt Fig. 61. Scirtes hemis- phaericus L. Bagkrops- spidsen set fra Over- siden. saa lange som Kroppen og bestaar af ca. 80 Led. Overlæben har dybt udskaaret Forrand og er, i hvert Fald set forfra, omtrent saa lang som bred. Kindbakkerne er hos de ældre Larver ikke som ellers skarpt tilspidsede, men deres Spids er af- skaaret og paa den afskaarne Flade skarpt savtakket (Fig. 56 b). 5. Kæbefølerled (Fig. 55 a) er meget lille, næsten usynligt. Brystet er tydeligt bredere over. 3. Led end Bagkroppen over 1. 8. Bagkropsled (Fig. 61) er ca. saa langt som bredt; i Spidsen er det udskaaret, og denne Ud- skærings Spidser er bagud trukket frem som 2 smaa Tænder. Længde 5 mm. Lever fortrinsvis i stillestaaende Vand. Eubriidae. Larverne til denne Familie er fuld- stændig ukendte. Dascillidae. Dascillus. D. cervinus L. (Fig. 62) er mørkt, men temmelig blødt kitiniseret, med lange udstaaende Børster, især paa Bag- randen af Leddenes Ryg- og Bugskjolde. Fig. 62. Dascillus cervinus L. (Boas, 1896). Hovedet (Fig. 63) er stort med nedadrettet Mund. Øjne mangler. Følehornene er indleddet paa Hovedets Sider 267 lige over Kindbakkerne; de er 4-leddede; 1. Led er kort, 2. og 3. Led er lange, og 4. Led er en ganske lille Knude. Clypeus er stort, firkantet og læbeagtigt fremspringende. Overlæben er meget kort, men bred. Kindbakkerne har paa Inderranden tæt bag Spid- sen en spids Tand og lidt længere nede en afstumpet eller tvespidset Retinaculum; ved Basis findes en stor Knusetand. Kæberne (Fig. 64) har 2 slanke, veludviklede, tvespidsede Flige (Lacinia og Galea) og en 3-leddet Palpe. Underlæben er i Spidsen hjerteformet indskaaret; Læ- Fig. 63. Dascillus cervinus L. Hovedets Overside. bepalperne er 2-leddede. Kroppens Sider er omtrent pa- HR Ea FJ» Gu. Fig. 64. Dascillus cervinus L. De ventrale Munddele set fra Undersiden. — Mx. Kæber; Mxp. Kæbepalper; G. Galea; L. Laci- nia; Lp. Læbenalper; Pm. Prae- mentum; M. Mentum; Sm. Sub- . mentum; Gu. Gula. rallele, dog er Brystleddene noget bredere end Bagkrops- leddene; de enkelte Led er mere end dobbelt saa brede som lange. 9. Bagkropsled er lidt længere end de fore- gaaende og bagtil forsynet med et Par ganske korte Cerci, der staar langt fra hinanden. 10. Bagkropsled, Analleddet, er rudimen- tært og kun lidet synligt paa Undersiden af Spidsen af fo Eed: "Benene erkvel udviklede med temmelig lange, nedadrettede Hofter og kraftige Kloled. Der er 9 Par Spirakler af den hos Scarabælarver forekommende cribriforme Type d.v.s. er dækket af en nyreformet Plade med mange smaa Huller. Længde ca. 20 mm. 268 Lever i Jorden, især paa tørre Steder i Moser, hvor den gnaver Rødder og derved kan blive skadelig for Mosekulturen. Larven er vistnok 2 Aar om at blive fuld- voksen; den forpupper sig om Foraaret, og i Maj Maaned kommer Imago frem. Eucinétidae. Af Slægten Eucinétus er der beskrevet et Par frem- mede Larveformer, hvorefter følgende Beskrivelse er ud- arbejdet: De er bløde. Hovedet er bredt, blegt, med 2 Længde- gruber paa Panden og (i hvert Fald hos E. meridionalis Cast.) med 2 store, brune Tværpletter, der mødes paa Issen, og som ligner et Par store Øjne. Ryggen er brun med Undtagelse af 9. Bagkropsled, der er blegt. Bugen er bleg ligesom Benene. Der findes flere dorsale og late- rale Rækker af Vorter, der bærer lange Børster. Paa Bugen findes der. udstaaende Haar, navnlig paa de bageste Led. Der er flere Oceller paa hver Side af Hovedet, en amerikansk Art har saaledes 5. Antennerne er 3-leddede; 1. Led er ganske kort, 2. Led er meget langt og cylin- drisk, og 3. Led er veludviklet, men alligevel kun lidt længere end Følehornsvedhænget. Overlæben er velud- viklet, ca. dobbelt saa bred som lang. Kindbakkerne er korte og trekantede med en lang, slank Retinaculum og et stort Knusetandsparti ved Grunden. Kæbepalperne har 3 Led, hvoraf 1. er kortest; Læbepalperne er 2-leddede. Der er 9 Par Spirakler. Larven til den danske Art, E. haemårrhous Dft. opnaar antagelig en Længde paa 4—5 mm. De lever af Skimmel og andre Svampe, der vokser under Barken paa syge Træer, og hjælper derfor med til disses Helbredelse ved at hindre Svampene i at brede sig. 269 Macrodactylia. 1. Dry&pidae. Dryops. Dryopslarverne (Fig. 65) er meget langstrakte, cylin- driske, brunliggule Larver med faa spredte, regelmæssigt stillede Børster. Hovedet er rundt med temmelig svage NU ark ke U E= TTT Fig. 65. Dryops ernesti Gozis. stg. 7 og stg. 8 Bagkroppens T7. og 8. Spirakel (van Emden). Kranialsuturer. Der er paa hver Side af Hovedet 6 Oceller (Fig. 66), der er ordnet i 3 Grupper, der staar i lodret Række; den øverste Gruppe har 2 Oceller, den ene lige over den anden; den mellemste bestaar af 3, der sammen danner en ganske svagt stumpvinklet Trekant, og den nederste har kun 1. Til hver af disse 8 Grupper svarer der vistnok kun een Linse. Følehørnene er ganske korte. 8 o Overlæben er tydeligt afsat; den har rundede Forhjørner og en svagt kon- Fig. 67. Dryops ernesti Gozis. Venstre Kindbakke fra Indersiden. (van Emden). kav Forrand; den er ganske lidt smallere F'8- 66. Dryops auri- culatus Fourcr. fremefter, og tyde- venstre Sides Oceller. ligt smallere end det velafgrænsede Clypeus. Kindbakkerne er symmetriske, deres Spids er noget . skovlformet med 3 Tænder, og deres Basis uden Knusetand (Fig. 67). De ventrale Munddele er korte og kødede, og Kæbernes Galea og Lacinia korte, 270 men frie. Brystets Tergiter hvælver sig ud over Brystets Sider og ind paa Undersiden, idet de smelter sammen med de laterale Kitinplader, og de lader kun saa stor Plads fri, som Benene behøver til deres Fæste — en Plads, der dog er tydeligt bredere end de paagældende Leds ventrale Længde. Benene (Fig. 68) er kraftige og Fig. 68. Ben af: a. Dryops auriculatus Fourcr. (Bøving and Craig- head); b. Dryops ernesti Gozis (van Emden). korte, kun lidt længere end de bærende Led, og indleddet ganske tæt ved hinanden; de er udrustet med meget korte, kraftige, kegleformede Børster. Paa de 5 forreste Bagkropsled naar Tergiterne og de dermed sammensmel- tede Kitinplader ikke helt rundt, men lader en Spalte tilbage paa Bugsiden, men 6.—8. Led omsluttes helt af Kitinringen. …. Bagkropsled (Fig. eN 69) er omtrent saa langt som (res MBD bredt, bagtil afrundet og paa sin Underside forsynet med et Kloak- kammer; dette er blandt andet Gemmestedet for de retraktile Gæller og dækkes af et bevæge- ligt Laag, Operculum, der omtrent er saa langt som Leddet. De en- Fig. 69. Dryops ernesti kelte Led er finere eller grovere Gozis. 9. Bagkropsled 1 engderidsede ved deres For- og set fra Undersiden. Bagrand, og paa det mellem- liggende Stykke er de noget tværrynkede. Der er 9 Par Spirakler, af hvilke det paa 8. Bagkropsled sidder langt PRT mere dorsalt end de øvrige (sml. Fig. 65); Spiraklerne er bifore, d. v.s. har 2 langstrakte, parallele Kitinplader, hvorigennem Aandedrættet foregaar. Dryopslarverne er vedædende og lever i døde Grene, der er nedsænket i Vand eller stadig overskylles. For- pupningen er iagttaget i Juni— August for D. auriculatus Fourcr. De voksne Larver er taget i Opskyl, i det vaade Sand og under Sten nær Vandkanten; en Puppe er taget i en Phellandriumstængel. Larverne kendes kun til 2 af vore 7 Arter. 1. D. auriculåtus Fourcr. Farven er meget varie- rende, men som Regel er den ret lys gulligbrun. Over- læben er ca. 1'/> Gang saa bred som lang. Kindbakke- tænderne er ret slanke, den midterste mindst saa lang som ved. Grunden bred. De kegleformede Børster paa Benene er ret talrige, paa Undersiden af hvert er der en halv Snes Stykker eller flere (Fig. 68 a). Spalten paa Undersiden af de 5 forreste Bagkropsled varierer meget i Form, men gennemgaaende er den kun lidt bredere fortil end bagtil, og der er paa det enkelte Individ ingen større Forskel mellem de 4 forreste og den 5. Paa Oper- culum sidder der 4 Børster — 2 ved Spidsen og 2 et Stykke længere fremme; de er alle fjernet lidt fra Rand- furen. Kroppens Skulptur er som Regel finere end hos den følgende Art. Spiraklerne er i Form tydelig mere langstrakte end Operculum. Længde 6—9 mm. 2. D. ernésti Gozis ligner meget den foregaaende Art; Overlæben er bredere, ca. dobbelt saa bred som lang; Kindbakkernes Tænder er ligeledes bredere, den midterste højst saa lang som bred (Fig. 67). Der er tyde- ligt færre af de kegleformede Børster paa Benene (Fig. -68 b). Paa de 4 forreste Bagkropsled er den ventrale Spalte betydelig bredere ved Forranden end ved Bag- randen, hvor den er ganske smal. Paa 5. Bagkropsled er Spalten omtrent lige bred for og bag — ca. 2'/> Gang TE saa lang som bred. Af de 4 Opercularbørster staar de 2 i Spidsen helt ude ved Randfuren, medens de 2 foran- staaende er fjernet omtrent halvt saa langt fra denne, som Afstanden til den nærmeste Spidsebørste. Spirak- lerne er kortovale, omtrent af samme Form som Oper- culum. Længde 6—9 mm. 2. Hélmidae. Denne Familie omfatter gullige og brunlige Larver af højst forskellig Kropform, fra slanke, cylindriske til temmelig brede, flade bænkebideragtige Larver. Behaa- ringen er meget tynd og aaben, men de flade Arter har tillige en mer eller mindre iøjnefaldende Randbehaaring; derimod er hele Overfladen eller i hvert Fald Rygsiden af Kroppen besat med mindre eller større Knuder, der ofte sidder saa tæt som Brosten. Hovedet er rundet og noget indsænket i Forbrystet. Der findes et Øje paa hver Side, hvori der hos de fleste Arter kan skelnes flere Oceller — vistnok 6, der oftest sidder meget tæt ved hinanden og i alle Tilfælde kun har een fælles Linse, Følehornene er ret korte, men betydelig længere end hos Dryops; navnlig 2. Led er slankt, ca. 2—3 Gange saa langt som 1. Led. 3. Led er sylformet og kort og ofte endende i en lang Børste. Overlæben har rundede For- hjørner, og dens Forrand er næsten altid retliniet eller ganske svagt konkav. Overlæbe og Clypeus er ofte sam- mensmeltede. Kindbakkerne er hos de fleste omtrent som hos Dryopidae, men har paa deres Spids oftest 2 Tænder, der er ret slanke. De ventrale Munddele er ret korte og kødede; Lacinia og Galea er indbyrdes frie. Benene, der sidder ret tæt ved hinanden, er meget slankere end hos Dryopiderne og har normale Børster og ikke korte, kegle- formede som disse. 9. Bagkropsled (Fig. 70) er betydelig længere end det foregaaende, og paa Undersiden findes lige- som hos Dryopiderne et Operculum, der dækker for Kloak- 213 rummet, der indeholder udskydelige Gælleduske og et Par Kroge, der er af stor biologisk Betydning for Dyrene. Operculum er ovalt og dækker ikke nær saa stor en Del af Undersiden af 9. Bagkropsled som hos foregaaende Familie; det er altid mindre end halvt saa langt som Leddet. De voksne Larver har 9 Par Spirakler, der dog oftest er meget smaa og vanskelige at faa Øje paa, navnlig hos Limnius. Disse Larver lever i de Alge- tæpper, der vokser frem paa Stol- per og Sten i stærkt rindende Vand eller paa Bevoksningen af Stenene i vore Søers Brændingszone, og det er bl.a. ved Hjælp af Bagkrops- spidsens Kroge, at de er i Stand til at holde sig fast. Puppetiden falder i hvert Fald for Limnius” Af de 6 danske Arter kendes Fig. 70. Bagkropsspidsen af Stenelmis crenata Say set fra Siden med aabent- staaende Operculum. — ap. venstre Fasthæftnings- krog. (Bøving and Craig- head). Vedkommende i Juli. Larverne til de 5. Slægts- og Artsnøgle. 1. 9. Bagkropsled simpelt rundet i Spidsen (Fig. TALG) BESS SERENE SENE 5. Riolus caåpreus Mull. 9. Bagkropsled udskaaret i Spidsen (Fig.71 A—F) 2. 2. Larven flad og bred, med halvtagformede Ud- vækster paa Siderne af Kropleddene (Fig. TES SEE LSE RER re NY NG 4. Hélmis måugei Bedel. Larven meget slankere, uden halvtagformede Udvækster 3. Larven omtrent ligebred i hele sin Længde (Fig. 73) og næsten helt cylindrisk 3. Lathélmis volckmari Pz. Larven tydelig smallere bagtil (Fig. 72a)...... 4. 4. Tergiterne mere eller mindre affladet paa SIi- derne; Knuderne paa Overfladen staar tæt (Limnius) [Tergiterne ikke affladet paa Siderne; Knuderne paa Overfladen staar spredt; 9. Bagkropsled som Fig. 71C og D TESTER ET Esolus.] Victor Hansen: Blødvinger, Klannere m.m. 18 274 5. 9. Bagkropsled svagt indsnævret bagtil; Ud- snittet paa Spidsen tydeligt (Fig. 71 B); Øjet mindre (Fig. 72 b, B) 2. Limnius tuberculåtus Mull. 9. Bagkropsled ikke indsnævret; Udsnittet paa Spidsen mindre tydeligt (Fig, 71 A); Øjet større (Fig.72b, A) 1. Limnius troglodytes Gyll. E D E G Fig. 71. 9. Bagkropsled af: A. Limnius troglodytes Gyll.; B. Lim- nius tuberculatus Mull.; C. Esolus angustatus Muill.; D. Esolus parallelepipedus Muiill.; E. Lathelmis volckmari Pz.; F. Helmis maugei Bedel; G. Riolus cupreus Mull. (efter Bertrand). ) EB Å E Limnius. 1.”L-troglodytes Gyl (Fig. 72'a) "Kroppen serkret flad og har i hvert Tilfælde fortil en tydelig Siderand; den er brunliggul og paa Oversiden af alle Led forsynet med en ret tæt Besætning af veludviklede Knuder; paa Bugsiden er disse smaa og spredte. De Knuder, der sidder paa Skjoldenes Bagrand, er baade paa Ryg og Bug formet som flade, bagudrettede Tænder — ca. 35—40 Tænder paa Bagranden af 2. Bagkropsleds Tergit. Midt PATIE ned ad Ryggen er der en Stribe uden Knuder, men som begrænses af Knuder, der er lidt større Behaaring mangler praktisk talt helt. Hovedet er rundt, og Øjnene — et ret stort paa hver Side (Fig. 72 b, A) — be- staar af stærkt sammentrængte Oceller. Følehornene har lang Terminalbørste. Overlæben er ca. dobbelt saa bred som lang, fremefter smallere med jævnt run- dede Sider og helt uden Forhjørner; For- randen er ret. Tergiterne naar kun Lar- vernes Siderande. Paa Undersiden er der udviklet 3 Pladerækker; paa 9. Bagkrops- led findes dog kun 1 Plade, der endvidere er sammensmeltet med Tergiten til et i Tværsnit 3-sidet Hylster. 9. Bagkropsled er kølet paa Ryggen og omtrent saa langt som 6.—8. tilsammen; det har finere Knuder end den øvrige Overside, har næsten retliniede Sider (Fig. 71'A) og et fladt Udsnit i Spidsen; Operculum udgør ca. ”/: af dets Længde og dækker en Spalte, der er randhaaret paa Siderne og bagtil — saadan, at Behaaringen tiltager i Længde bagud. Operculum har affladet Forrand, men. ellers er det jævnt end Normen. Fie 72'a. Limnius trog- lodytes Gyll. (Wesenberg- Lund). ER EN rundet fra Basis til Spids. Randen af 9. Led omkring Operculum danner — set i Å B Fig. 72 b. Højre Øje af: A Lim- nius troglodytes Gyll.; B L. tu- berculatus Miill. 2,5 mm. Profil — en ganske flad, ubrudt Bue. Længde ca. 2.L.tuberculåtus Mull. ligner den foregaaende ganske overordentlig .meget, og de Karakterer, ved Hjælp af hvilke man kan forsøge at 18= 276 adskille dem, er alle mere eller mindre usikre. Øjnene er en hel Del mindre (Fig. 72 b, B), Kitinen er gennem- gaaende lidt kraftigere farvet, og Knuderne lidt større, Fie 73: Lathelmis volckmari Pz. (Bertrand). saaledes at der kun er ca. 28—35 Tænder paa Bagranden af 2. Bagkropsleds Tergit. 9. Bagkropsled har svagt konkave Sider (Fig. 71 B) og et noget dybere Udsnit i Spidsen. Operculum udgør ca.”/s af 9. Bag- kropsleds Længde; dets Sider er paral- lele eller næsten parallele i den forreste Halvdel eller lidt mere, men herefter spid- ser det temmelig brat til, saa der kom- mer et svagt Knæk paa Siderne. Dette Knæk kan ogsaa ses påa Rammen, der i Profil ikke danner en simpel, flad Bue, men er ganske svagt udtrukket i Midten, saa det danner 2 flade Buer. Længde ca.3 mm. Lathelmis. 3. L. volckmari Pz. (Fig. 73). Krop- pen er langstrakt, cylindrisk og overalt ligebred; Kitinen er brunliggul og ret kraftig. Knuderne er meget store og flade og ligesom brolægger Larvens hele Over- verflade med Undtagelse af Hovedet og Størstedelen af Forbrystets Skive; hele Vejen rundt er Kropleddenes Bagrand skarpt kamtandet. Behaaring mangler næ- sten helt. Hovedet er knapt saa bredt som hos Limnius. Følehornene har Terminal- børste. Den sammensmeltede Overlæbe og Clypeus er lidt bredere end lang, og Forranden er ganske svagt konkav. Overlæben er bredest fortil. I Modsætning til de øvrige Kropled har Brystet og (som Regel) de 2 første Bagkropsled tydeligt afsatte Side- stykker og Sterniter, og herved forekommer der — i hvert Fald for Brystets Vedkommende — Spor af en Siderand. TT 9. Bagkropsled er omtrent af Længde med de-2 fore- gaaende Led tilsammen og tilspidset med svagt rundede Sider (Fig. 71 E). I Spidsen har det en dyb, inderst rundet Udskæring. Operculums Sider er fortil rundede og bagud tilspidsede efter omtrent rette Linier; Spidsen af det er, set fra Oversiden, lige akkurat synlig i Udskæringen. Længde ca omme Hélmis. 4. H. maåugei Bedel. (Fig. 74). Kroppen er bred med halvtagfor- mede Udvækster paa Siderne af Leddene; Oversiden er overalt kornet eller grynet, ogsaa paa Hovedet og paa 9. Bagkropsled. Larven er yderst spredt behaaret, bortset fra en kraftig og paafal- dende Randbehaaring, der stræk- ker sig fra Forbrystets Forhjørner og bagud til 9. Bagkropsled. Ho- vedet er bredere end langt. Ocel- lerneker samlet bkRØje paa hver Side, men det er ikke muligt med almindelig Forstørrelse at er- kende de enkelte Oceller. Over- læbe og Clypeus er tilsammen Fe 4 Ej ie Sene; ca. dobbelt saa brede som lange, Bedel. (Bertrand). smallere fortil og med svagt run- dede Sider og med næsten ret Forrand. Munddelene er spinklere og kortere end hos de øvrige Arter. Følehor- nene har ingen lang Terminalbørste. Kroppen er bredest foran Midten, men bliver derfra smallere med udtrukket Bagkropsspids. Forbrystet er ca. dobbelt saa bredt som langt. Brystleddene og de 8 forreste Bagkropsled har en glat Medianlinie og er paa Siderne trukket ud i halvtag- formede Udvækster. Knuderne paa Undersiden er ganske ede svage og fine og med meget større indbyrdes Afstand end paa Oversiden. Benene er noget kortere end hos de andre Arter. 9. Bagkropsled (Fig. 71 F) er lidt længere end de 3 foregaaende Leds Tergiter tilsammen; det har affladet, fint randhaaret Underside og hvælvet Overside; det er jævnt tilspidset med en ret dyb, rundet Udskæring i Spidsen. Operculum er ikke nær halvt saa langt som Leddet; det har lige Forrand, er bredest lige bag For- hjørnerne og er derfra rundet tilspidset. Længde ca. 3,5 mm. Riolus. 5. R. caåpreus Muill. Kroppen er næsten cylindrisk med, i hvert Fald fortil, tydeligt afsatte Siderande. Larven er, undtagen paa Hovedet, besat med Kitinknuder, der selv paa Ryggen, hvor de er kraftigst, er betydelig finere end hos de foregaaende Slægter. Kitiniseringen er svagere og lysere end ellers inden for Familien, og Behaaringen er meget sparsom. Følehornene har ingen lang Terminal- børste. Clypeus er tydeligt adskilt baade fra Frontale og fra Overlæben og er meget smallere fortil. Overlæben er ca. 11/,—1"/, Gang saa bred som lang; den har parallele Sider og næsten ret Forrand. Kroppen er tydeligt smal- lere bagtil. 9. Bagkropsled (Fig. 71 G) er godt og vel saa langt som de 3 foregaaende Led tilsammen; det mangler Siderand og har jævnt.rundet Spids. Operculum har af- fladet Basis og er iøvrigt aflangt ægformet. Længde ca. 3-mm: 3. Georyssidae. Larverne til denne Familie er endnu ganske ukendte. 4. Heterocéridae. Denne Familie omfatter kun Slægten Heterocerus, hvis Larver (Fig. 75) er ret slanke Dyr med saavel fin og tæt som temmelig grov, men aaben Behaaring. Larven 219 er paa Oversiden brunligt eller graaligt kitiniseret, og paa Undersiden er den hvidlig. Hovedets Sømme er tydelige; det har rundede Sider og hvælvet Overflade. Kraniets Sidedele mødes paa Oversiden (Fig. 76) kun lige ved Nakkehullet, idet Frontale kiler sig helt tilbage til dette. Epistoma er ganske kort og delvis adskilt fra Frontale. Cly- peus er kort og meget bredt og bærer Overlæben, der er bredere end lang. Paa Undersiden mødes Kraniets Side- halvdele slet ikke, idet der findes en Gularplade. Der er 5 QOceller, af hvilke ø de 4 danner Gruppe, hvor Kraniet er bredest, medens det 5. Øje staar for sig selv temmelig langt nede og frem- me paa Hovedets Side. Følehornene er meget plumpe og saa korte, at de nemt overses. Kindbakkerne er korte, brede og trekantede med en Række Tænder paa den skarpe Inderrand; en bevægelig Lacinia mandibulae findes ogsaa, saavel som en stor basal Knuse- tand. Kæberne har store kødede Ba- saldele med ganske smaa, men meget tydelige Vedhæng: Galea, Lacinia og 3-leddet Palpe. Læbepalperne er 2- leddede og ligeledes ganske korte. Set fra Oversiden er der 12 synlige Krop- led, hvoraf Brystleddene og Bagkrops- Fig. 75. Hetero- leddene hver for sig har samme Bredde, SN REGER Brystleddene bredest; 9. Bagkropsled, É: der er smallere end de foregaaende, har ingen Cerci; det dækker hen over det 10., der har en blød, endestillet, uparret, 2-leddet og retraktil Forlængelse (Fig. 77). Lem- merne er veludviklede og — navnlig i deres distale Af- snit — kraftigt udviklede. Der er 9 Par cribriforme Spi- rakler (Fig. 3, Side 196). 280 Heteroceruslarverne lever under det Algedække, der danner sig paa de til Stadighed fugtige Ler- og sande flader, der kan findes dels ved Kysterne dels ved Ferskvand. Æggene lægges i Forsomme- ren i Gruber i Jorden, og For- Fig. 77. Heterocerus fusculus Kiesw. Bagkropsspidsen. Pilen Fig. 76. Heteroceus fusculus viser Gattets Plads; Tallene Kiesw. Hovedet set fra Over- angiver 8., 9. og 10. Bag- siden. kropsled. pupningen sker sidst paa Sommeren i noget lignende Gruber (Fig. 78) Larverne lever af døde organiske Stoffer og af Algerne. Fig. 78. Heteroceus flexuosus Steph. Voksen Larve i Puppehule. (Ell. Bro Larsen). i: 281 Heterocerus. Larverne kendes til 5 af vore 7 Arter. Artsnøgle. Rygsiden af de forreste Bagkropsled paafaldende svagere kitiniserede end de øvrige Led..... 2 Rygsiden af de forreste Bagkropsled højst ganske lidt svagere kitiniserede end de øvrige Led Fig. 79. Ocelgruppe af: A. Heterocerus flexuosus Steph.; B. H. ob- soletus Curt.; C. H. fenestratus Thunbg.; D. H. fusculus Kiesw.; E. H. hispidulus Kiesw. a—d. de 4 laterale Oceller. Ocellerne c. og d. berører næsten hinanden (Bk S TONCNREE E ns 3. fenestråtus Thunbg. Ocellerne c. og d. er adskilt med ca. 1 Ocel- diameter (Er 79 SD) ED SE 3. Afstanden mellem Ocellerne a. og c. er dobbelt saa stor som Afstanden mellem Cc. og d. (GES TOLAN SE SER PÅ DEN 1. flexubdsus Steph. Afstanden mellem Ocellerne a. og c. er den samme som Afstanden mellem ec. og d. (Fig. HDD) 3 SES ESBEN SAA NE AT mee: 4. fåsculus Kiesw. Afstanden mellem Ocellerne c. og d. er mere end 1 Oceldiameter (Fig.79B). 2. obsolétus Curt. Afstanden mellem Ocellerne c. og d. er højst "/» Oceldiameter (Fig.79 E). 5. hispidulus Kiesw. 282 1. H. flexudsus Steph. Farven er svagest paa de forreste Bagkropsled. Større Børster mangler helt eller næsten paa Oversiden af Hoved, Bryst og de 2 forreste Bagkropsled, derimod er den laterale Bebørstning vel- udviklet. Kraniet er bredt tøndeformet — ca. 17/4 Gange saa bredt som langt; det er bredest omtrent over Midten. Frontales Sider er svagt, men regelmæssigt konvekst buede. Afstanden mellem OQcellerne a. og b. (Fig. 79 Å) er mindre end Afstanden mellem a. og c., der er ca. 2 Oceldiametre; Afstanden mellem a. og c. er dobbelt saa stor som Af- ere te Fig. 80. Forklo af: a. Heterocerus flexuosus Steph.; b. H. obsole- tus Curt.; c. H.. fenestratus Thunbg.; d. H. fusculus Kiesw.; e. H. hispidulus Kiesw. standen mellem c. og d., der påa det nærmeste er lig med en Oceldiameter. Overlæben er mere end 1/2 Gang saa bred som lang, og har omtrent lige Forrand. Gula er mindst saa lang som bred og smallere fremefter. Den Børste, der sidder paa Underkanten af Forkloen (Fig. 80 a), er kun lidt grovere end de øvrige Børster, indbefattet dem, der sidder paa Underkanten af de andre Kløer. Længde 4—T7 mm. Paa Saltbund ved vore Kyster. 2. H. obsolétus Curt. Kitiniseringen er ret kraftig og ligelig udviklet paa Rygsiden af alle Leddene. Større Haar og Børster findes paa Oversiden af alle Larvens Dele. Hovedets Form og Sømme er som hos den fore- gaaende Art. Afstanden mellem Ocellerne a. og b. (Fig. 283 79 B) er mindre end Afstanden mellem a. og c.; Afstanden mellem a, og c. er kun ganske lidt større end Afstanden mellem c. og d., der er mere end en Oceldiameter. Alle Ocel- lerne sidder meget langt fra hinanden. Overlæben er ca. 1”/2 Gang saa bred som lang og kraftigt kitiniseret; den har en svagt indbuet Forrand. Gula er som hos den fore- gaaende, men endnu smallere fremefter, ca. dobbelt saa saa bredt bagtil som fortil. Børsten paa Forkloens Under- kant (Fig. 80 b) er tydelig kraftigere end de almindelige Børster, men kun lidt kraftigere end dem paa de andre Kløer. Længde 6—8 mm. Paa Saltbund ved vore Kyster. 3. H. fenestråtus Thunbg. Kitiniseringerne er ret svage og tydelig svagest over de forreste Bagkropsled. Behaaringen er fin, særlig fremefter, og Rygbørster mangler næsten helt paa Hoved og Forbryst. Hovedets Form og Sømme er omtrent som hos de foregaaende, dog er Hovedets Sider maaske lidt mere spidst frem- trædende og er fremefter og bagud rundet i noget fladere Buer. Afstanden mellem Ocellerne a. og b. (Fig. 79 C) er omtrent som Afstanden mellem a. og c.; Afstanden mellem a. og Cc. er meget større end mellem c. og d.; der ligger saa tæt, at de næsten berører hinanden. Ingen af Nabo- ocellerne er fjernet saa meget som med 2 Oceldiametre fra hinanden. Overlæben er ca. 1"/z2 Gang saa bred som lang og har en lille Udskæring i sin ellers svagt konvekse eller retliniede Forrand. Gula er ganske lidt bredere end langt. Børsten paa Forkloens Underkant (Fig.80c) er paa- faldende kraftig, dog ikke kloformet som hos H. hispidulus; Børsterne paa de andre Kløer er kun lidt kraftigere end normale Børster. Længde 5—6 mm. Ved Ferskvand. 4. H. fusculus Kiesw. Kitinen er svagest over de 2 forreste Bagkropsled og i Styrke stærkt tiltagende mod 284 Enderne. Behaaringen er finest og tættest paa Hoved og Bryst, men paa Bagkroppen tiltager de enkelte Børster i Styrke bagud. Sparsomst er Behaaringen paa de 3 første Bagkropsled. Hovedet er omtrent som hos H. flexuosus, dog tilsmalner det fremefter i omtrent rette Linier. Af- standen mellem OQcellerne a. og b. (Fig. 79 D) er lidt mindre end Afstanden mellem a. og c.; Afstanden mellem a. og Cc. og mellem c. og d. er praktisk talt lige stor. Kun Afstanden mellem b. og d. naar op paa godt og vel 2 Oceldiametre. Overlæben er knapt 1'/> Gang saa bred som lang med en konveks Forrand, der i sin Midte har en kort, flad Udskæring. Gula er bredere end langt, frem- efter noget tilsmalnet. Børsten paa Forkloens Underkant (Fig. 80 d) er lidt kraftigere end den paa de andre Kløer, der er omtrent normale. Længde 4—5 mm. Ved Ferskvand og paa Saltbund ved vore Kyster. 5. H. hispidulus Kiesw. Alle Leddene er kitiniseret påa Ryggen (ret lyst), højst ganske lidt svagere paa de forreste Bagkropsled. I en fin, fortil temmelig tæt Grund- behaaring staar der kraftige Lateralbørster og Rygbørster, der bliver talrigere og kraftigere bagud. Hovedets Sider træder spidst frem paa Midten og aftager fortil og. bagtil i ganske flade Buer. Frontalsuturerne danner ikke ubrudte Linier, men har paa Midten et fladt, stumpvinklet Knæk. Af- standen mellem Ocellerne a. og b. (Fig. 79 E) og mellem a. og c. er den samme; Afstanden mellem a. og c. er meget større end Afstanden mellem c. og d., der højst er ”/» Oceldiameter — ofte berører de omtrent hinanden. Ingen af Naboocellerne er fjernet saa meget som 2 Ocel- diametre fra hinanden. Overlæben er knapt 1”/> Gang saa bred som lang med flad eller affladet konveks Forrand. Gula er meget bredere end langt, smallest fortil. Børsten paa Forkloens Underkant (Fig. 80 e) er meget kraftig, næsten kloagtig med bredere Basis og iøvrigt af Form og Styrke omtrent som Forkloens Spids. Klobørsterne paa 285 detandrerBenterfkuntlidt"stærkere endæde almindelige Børster. Længde 4 mm. Ved Ferskvand og paa Saltbund ved vore Kyster. Brachyméra. 1. Derméstidae. Klannerlarverne er alle haarede, men iøvrigt af et højst forskelligt Udseende, hvad Variationen i Behaaringen dog for en stor Del bærer Skylden for. Der findes først og frem- mest lange Børster, ordnet paa karakteristisk Vis indenfor de enkelte Grupper, men dernæst ogsaa finere og tættere Haar, som man almindeligvis finder det hos Attagenus og påa Bugsiden af Larverne. En højst ejendommelig Haar- type findes hos Megatomini og Anthrenini, hvor de fineste Haar har en lille Knop eller ,,Pilespidsf paa Enden (Fig. 92); disse Haar staar samlede i tætte Bede og danner ofte lange Pensler paa Leddenes Bagrand. Undtagen hos Der- mestini og Trinodini er der udviklet en Haledusk, der dog er tynd og ret kort hos Museumsklannerne. Hovedet er rundt og temmelig bredt, som Regel med tydelige Oceller; det sidder vinkelret eller næsten vinkelret paa Kroppens Længdeakse. Hos AÅAttagenini, Megatomini og Anthrenini er Kindbakkerne ejendommelige; de bestaar af 2 skarpt afsatte Dele, en ganske lys Basaldel og en mørk, kraftig kitiniseret Spidsdel, der ikke paa normal Vis er tilspidset, men har en skarp, skeformet Rand. Hos Dermestini og-Trinodini er Kindbakkerne ikke skarpt 2-farvede, de er tilspidsede og med Tænder langs Inder- randen. Benene er veludviklede og ofte temmelig lange, men de er gennemgaaende ret spinkle. Hos Dermestini er de bageste Kropled omgivet af sluttede Kitinringe, 9. Bagkropsled er udstyret med oftest tydelige Cerci, og 10. Led er udviklet til et temmelig stort Pygopodium -— 286 Forhold, der ikke findes hos nogen af de andre Under- grupper. Spiraklerne er ringformede; de er store og tyde- lige hos Dermestini, medens de hos mange af de øvrige er meget vanskelige at erkende. Nøgle til Bestemmelse af Slægtsgrupper. 1... De bageste Led er omgivet af Kitinringe; Cerci findes (meget smaa og lette at overse hos Dermestes-lanfarius) 1 SSR ERR Dermestini. De bageste Led er ikke omgivet af Kitinringe; Cercr-mangler-altid: VA, LL seen 2... Krop og Hoved tæt, noget tilliggende behaaret med kun faa udstaaende Børster og uden Spyd- haar; lang Haledusk findes (Fig. 89). ÅAttagenini. Krop og oftest tillige Hoved med talrige ud- staaende, grove Børster (Fig. 90) ..........…. 3. Kindbakkerne spidse med Tand paa Inder- siden; Spydhaar og Haledusk mangler Trinodini. Kindbakkerne tydelig 2-farvede, ikke tilspidsede, men skeformede uden Tænder paa Inder- siden; Spydhaar og Haledusk findes........ 4. 4... Kroppen har sin største Bredde over Brystet Megatomini. Kroppen har sin største Bredde over 4.—6. Baskropsle dt (Er) ere Anthrenini. Dermestini. Derméstes. Kroppen (Fig. 81) er jævnt smallere bagud. Farven er brunlig, mørkere paa Hovedet og paa Tergiterne. Haarene paa Hovedet er blødere, kortere og tættere end ellers paa Oversiden. Kropleddene har en aaben Række af skraat bagudrettede Børster paa Bagranden. Forbrystet er yderligere besat med korte og lange Børster — navnlig langs Randen, medens Midten oftest er meget aabent behaaret. Paa de øvrige Kropled findes, foruden mere spredte Haar, en karakteristisk Ordning af Børsterne i Skraarækker, der gaar forfra og indefra — udad og bagud. Disse Haar tiltager stærkt i Længde fra det forreste til 287 det bageste, og ligeledes er de længst bagtil paa Dyrene. Der er paa hvert Led paa hver Side af Midtlinien 4—5 Skraarækker med hver 3—8 Børster, der ved Grunden rager omtrent lige ud, men med deres ydre Del drejer bagud i en stor Bue. Foruden Børster er der en Række bagudrettede, flade, tilspidsede Knuder paa Forranden af Tergiterne paa de mellemste og de bageste Bagkropsled; de tiltager i Styrke og Tæthed bagud og aftager fremefter og mod Siden. Bugsiden er meget blødere, jævnere og kortere be- haaret. 9. og 10. Bagkropsled om- sluttes af en sammenhængende Kitinring. Hovedet er rundt, lidt bredere end langt og omtrent saa bredt som Kroppen. Frontale er godt og vel saa bredt som langt med indbuede Siderande og ganske svagt indbuet Forrand. Der er som Regel et Par smaa Knuder fortil paa Frontale. Epistoma og Clypeus er tilsammen 3'/>—4 Gange saa brede som lange, og Overlæben Fig. 81. Dermestes vulpi- 21/0—3 Gange, begge meget smal- nus F. (Kemper). lere fremefter; Overlæbens For- rand er jævnt rundet med et halvkredsformet Udsnit paa Midten. Der er 6 Oceller paa et lysere Felt tæt bag Føle- hornenes Basis. Følehornene er 3-leddede; 1. Led er ca. 1:/, Gang saa langt som bredt, 2. Led er ca. 31/, Gang saa langt som bredt, og 3. er godt og vel saa langt, som 2. Led er bredt i Spidsen. Kindbakkerne er korte og kraf- tige, men ret spidse. De ventrale Munddele er korte og kødede, og Gularfeltet er bredt med et kort, 6-kantet Gula. Baade Ben og Pygopodium er veludviklede. Cerci er vel- udviklede og fast kitiniserede Horn, undtagen hos D. la- niarius, hvor de er stærkt reducerede og nemt overses. Der er 9 Par Spirakler, der er ringformede og bagud stærkt aftagende i Størrelse; de sidder ofte — i hvert 288 Fald det store Brystspirakel — paa Vorter eller Ujævn- heder. Brystspiraklerne og de 2 forreste Par Bagkrops- spirakler er altid frie af Kitinpladerne, de bageste — fra 5.—8. Bagkropsled — er altid indesluttede i Kitinen, og Spiraklerne paa 3. og 4. Bagkropsled kan — artsbundet — være frie eller indesluttede, Af de 8 danske Arter er Larverne til 7 beskrevet her. Artsnøgle. 1. Cerci meget korte skjult i Haarene (Fig. 87) 6. laniårius Illig. Cerciæmeget-længeres;2 3445 0 PE NS 2: 2... Cerci nedadkrummede (Fig. 88)..... T. lardårius L. CGercifopadkrummede (Fig: S2) eee 3. 3. Lyst Medianbaand findes paa Ryggen (Fig. 81). 4. Lyst Medianbaand findes ikke, kun en Søm- SIDER nå lo rn slg Es dy ar ra re SER SENSE RER 5. 4. Den basale Halvdel af Cerci er svær og ret skarpt adskilt fra Spidsen (Fig. 83) 2. frischi Kugel. Grunddelen af Cerci gaar meget jævnere over IESpidsdelent (Eris SP) essere 1. vulpinus F. 5. Cerci er meget slanke, i Profil er Længden af Basis ca. "/s af Afstanden fra det bageste Basalpunkt til Spidsen (maalt i lige Linie) (Frøs SÆ) "5 SS Æ-RØ) $-8 Ursrral EP rese SAR SNERRE 6. Cerci er mindre slanke, i Profil er Længden af Basis ca. ”/3 af Afstanden fra det bageste Basalpunkt til Spidsen (Fig. 85) 4. undulåtus Brahm. 6. En Tværrække af ganske smaa Længdeknuder findes paa 6.—9. Bagkropsled; de 4 forreste Par Bagkropsspirakler er frie..... 3. murinus L. En Tværrække af større Længdeknuder findes paåa 4.—9. Bagkropsled; kun de 3 forreste Par Bagkropsspirakler er frie... 5. atomårius Er. 1. D. vulpinus F. (Fig. 81). Midt ned ad Ryggen løber et temmelig bredt, lyst Længdebaand, der naar fra Bag- spidsen af Frontale og til Bagkropsspidsen; det bliver dog spinklere og mere uregelmæssigt bagud. Randbehaaringen 289 paa Forbrystet strækker sig i nogen Grad ind paa. Midten langs det lyse Medianbaand. Der er 4—6 Børster i hver af de skraa Børsterækker., Paa Midten af 4. Bagkropsled har de aflange Knuder en indbyrdes Afstand paa ca. 1 Knudelængde. Den Spalte, der paa Undersiden dannes mellem de ufuldstændige Kitinringes Ender, er paa 6. Bagkropsled ca. dobbelt saa bred som lang, paa 7. Led saa lang som bred og paa 8. meget længere end bred. Fron- tales 2 Smaaknuder er meget tydelige. Cerci (Fig. 82) er opadbøjede og ret korte; det yderste, glatte Stykke er langs Bagranden kortere end eller” saa langt som det mere ujævne Basalstykke, forøvrigt er Over- gangen mellem de 2 Afsnit ikke skarp. Cercespidsen vender lidt fremad, naar Ryglinien af 9. Bag- kropsled holdes vandret. Set i Pro- fil er Cerci, maalt fra bageste Fæste | til Spidsen, dobbelt saa lange som Fin 455 DEFDES ES æn : pinus F. 9. og 10. Bag- fra Forkant til Bagkant paa Basis. kropsled set fra Siden. Der er ingen af Rygtornene, der ses paa Profilen af 9. Bagkropsled. Spiraklerne sidder et lille Stykke foran "Leddenes Bagrand og er kun frie paa de 2 forreste Bagkropsled. Længde 9—16 mm. Larven til denne kosmopolitiske Bille kan undertiden gøre følelig Skade i Pelshandelen, idet den lever af tør- rede dyriske Stoffer saasom Dyrehuder; dog foretrækker den i høj Grad Skind, der endnu ikke er garvede eller paa anden Maade behandlede. Arten har en meget stor Forplantningsevne, idet den enkelte Hun lægger fra 200 til 800 Æg, og saa kan der endda under gunstige Forhold optræde indtil 6 Generationer aarligt. 2. D: frøschi "Kugel"liøner "den foregaaende Art ganske overordentlig meget, men foruden det, at Ryggens Medianbaand er noget utydeligere bagtil, og at Bugsidens Behaaring er finere, er der kun mere synlige Forskelle paa Cerci (Fig. 83), der omtrent er af den samme Længde. Victor Hansen: Blødvinger, Klannere m.m. 19 290 Deres yderste glatte Stykke er langs Bagranden længere end eller saa langt som det mere ujævne Basalstykke. Overgangen mellem de 2 Afsnit er skarp, og Cerci ret brat til- spidsede mod Enden. Spidsen vender ikke eller højst ganske lidt fremad, naar Ryglinien af 9. Bagkropsled holdes vandret. Set i Profil er Cerci, maalt fra bageste Fæste til Spidsen, ca. E — 1//,—1'/, Gang, men aldrig dob- ER SIDST ES tes fri Sel belt saa tar eee fra on til ugel. 9. og 10. Bagkrops- fæl ss få SET. Bagkant paa Basis. I Profilen er en ret grov Rygtorn synlig ved Forkanten af Basis. Længde 10—15 mm. Denne Årt slutter sig i sin Levevis — saa vidt vides — . meget nær til den foregaaende. [D. carnivbrus F. synes i sin Levevis at slutte sig nær til de foregaaende Arter.] 3. D. murinus L. har ikke noget lyst Medianbaand paa Ryggen, men kun en fin Sømstribe i hele Længden. Der er kun ganske faa spredte Børster, og der er 3—5 Børster i hver af Skraarækkerne. Knu- derne i Knuderækkerne er ganske smaa, kun synlige paa 6.—9. Bagkropsled, og Afstanden imellem dem er mindst 27/,— 3 Knudelængder, hvor de staar tættest. Bugspalten er højst saa lang som bred paa 8. Bagkropsled og meget bredere end lang paa 7. Hovedet er i det store og hele som hos de foregaaende Arter, murinusy B-5E 10. Bagkropsled set men Pandeknuderne er utydelige, og fra Siden. Frontales Indsnit paa Siden er dybere og mere vinkelformet. Cerci (Fig. 84) er slanke og jævnt krummede; set i Profil er de, maalt fra bageste Fæste til Fig. 84. Dermestes 291 Spidsen, 3—3"/, Gang saa lange som fra Forkant til Bag- kant paa Basis. Spiraklerne sidder paa Skjoldenes Bag- rand og er frie paa de 4 forreste Bagkropsled. Længde HI-IS'mm. Denne Art tages overvejende frit i Naturen; Larven er f. Eks. taget i Klitsandet ved Korshage (Rørvig), men desuden kan man træffe den i Lagre af lignende Art som for de tidligere nævntes Vedkommende. 4. D. undulåtus Brahm ligner meget D. vulpinus, men den mangler den lyse Medianstribe og har kun en fin Sømstribe. Den har 3—5 Børster i Skraarækkerne. Cerci (Fig. 85) er jævne ' og jævnt tilspidsede; de er ret korte og opadbøjede med Spidsen noget frem- adrettet, naar Ryglinien af 9. Bagkrops- ledeholdest vandrefæl”Prohler Cerer maalt fra bageste Fæste til Spidsen, ca. ERR S5 Demeter FPEGanstsaatlansetsom tra Forhandler Bra ber til Bagkant paa Basis. Spiraklerne sidder 9. og 10. Bagkrops- lidt længere fremme paa Leddene end 'ed set fra Siden. hos D. vulpinus; kun de 2 forreste Spirakelpar er frie. Længde 8—11 mm. Frilandsart, hvis Larver er taget i Klitter; desuden i Garverier 0. l. 5. D. atomårius Er. Farve og Behaaring er omtrent som hos D. mu- rinus, dog staar Haarene noget tættere paa Forbrystets Skive, ligesom der i det hele taget er flere spredte Børster. Længdeknuderne er synlige fra 4. Bag- kropsled, og paa 5. er Afstanden imel- lem dem nær Sømstriben knapt en Knudes Længde. Bugspalten er omtrent saa lang som bred paa 8. Bagkropsled. Fig. 86. Dermestes atomarius Er. 9. og Å i 10. Bagkropsled set Hovedet er som hos D. murinus. Cerci "fra Siden. (Fig. 36) er lange, slanke og jævnt til- 19= 292 e spidsede; de er stærkt krummede og tydelig fremad- pegende i Spidsen. Set i Profil er de, maalt fra bageste Fæste til Spidsen, knapt 3 Gange saa lange som fra For- kant til Bagkant paa Basis. Spiraklerne sidder paa Skjol- denes Bagrand og er frie paa de 3 forreste Bagkropsled. Længde 8—10 mm. Frilandsform, der øjensynlig ligesom de foregaaende synes at foretrække Kyststrækninger. — Ogsaa var. hélmi Reitt. er en Frilandsform og ligesom de foregaaende al- mindeligst ved Strande, hvor den opgives at leve af de Myg, der undertiden kan være skyllet i Land i stor Mængde. 6. D. laniårius Illig. har en lys Søm, der foran Tergiterne er udvidet til et smalt Baand. Børstearrange- mentet er omtrent som hos D. murinus, men Børsterne er langt talrigere, saaledes er der f. Eks. 5—8 i hver af Skraarækkerne. Haarene er meget lange og bløde bagtil paa Dyrene. Længdeknuderne er ret veludviklede. Bugens Behaaring er relativ sparsom og strid og tildels række- stillet. Bugspalten er paa 6. Bagkropsled ikke fuldt dob- belt saa bred som lang, paa 7. Led er den ikke fuldt dobbelt saa lang som bred, og paa 8. Led er den kun en smal Søm. Hovedet er omtrent som hos D. vulpinus, men med ret utydelige Pandeknuder. Cerci (Fig. 87) er ganske korte, næsten tilliggende og er meget nemme at overse, fordi de helt skjules af Haa- rene. Spiraklerne sidder paa Leddenes Bagrand, og er kun frie påa de 2 for- ' reste Bagkropsled. Længde 10—13 mm. Fig. 87. Dermestes laniarius Illig. 9. og Frilandsart, der som Larve er taget 10. Bagkropsled set i Tisvilde og paa smaa Aadsler i en fra Siden. Grusgrav paa Falster. 7. D.lardårius L. (Flæskeklanneren). Hos denne Art er ogsaa den Tværliste, der findes foran paa Rygskjoldene, 293 mørktfarvet. Der er kun en fin Sømstribe. Kroppens Be- haaring er omtrent som hos D. murinus, men de spredte Børster tiltager ret stærkt fremefter og mangler næsten helt bagud. Næsten alle Skraarækkerne bestaar af 3, højst 4 Børster. Længdeknu- derne er meget kraftige og meget brede ved Basis, saa det næsten er lksesidedeR Bbrekanter kderkere 155] Knudelængdes Afstand imellem dem i Nærheden af Sømstriben. Bugspal- fen er bredere end lang paa 6. Bag- kropsled, lidt længere end bred paa É 7. og ganske fin paa 8. Pandeknuder be ele mangler eller er i hvert Fald meget Kropsled set fra Siden. utydelige. Cerci (Fig. 88) er velud- viklede, men i Modsætning til Forholdet hos de øvrige Årter er de krummede bagud og ikke fremefter; de falder ligesom hos D. frischi i 2 Afsnit, et tykt indre med en mere ujævn Overflade og en glat Spidsdel; det yderste af Spidsen er krummet hageformet bagud. Spiraklerne sidder kun lidt foran Leddenes Bagrand og er frie paa de 2 forreste Bagkropsled. Længde 11—15 mm. Flæskeklanneren lever af en Mængde forskellige, helt eller delvist udtørrede Stoffer af dyrisk Oprindelse. Af størst Betydning er vel den Skade, den kan foraarsage paa Pelslagre, hvor det først og fremmest er de ubehand- lede Skind, det gaar ud over, men ogsaa i et almindeligt Spisekammer vil der altid være passende Føde i Form af tørret Kød og Fisk, Ost og meget andet. Yderligere æder den gamle Insektrester og Insektprodukter, hvorved den kan blive ødelæggende i Insektsamlinger, i Bistader, hvor den angriber Bikagerne, og i Avlen af Silkeorm. Man har gentagne Gange iagttaget, at Larver har boret sig ind i de spæde Unger hos forskellige Fugle bl. a. Duér, hvorved disse er blevet dræbt. — Flæskeklanneren er ikke nær saa forplantningsdygtig som D. vulpinus; dels lægger den enkelte Hun gennemgaaende meget færre Æg ca 100-175; dels”er'der kunfentenkelt eller under 294 særlig gunstige Forhold højst 2 Generationer aarligt. Æglægningen finder almindeligvis Sted om Foraaret, men man kan ogsaa træffe ikke helt faa overvintrende Larver. Naar Larverne skal forpuppe sig, laver de sig et Puppe- leje ved at gnave sig ind i en eller anden nærstaaende Genstand — i en Prop, i Bundmaterialet i Insektkassen, i Forskalningsbræder, i Hylder og Kassevægge — eller blot imellem Skindene. Puppen er enten fri eller ligger i den sprængte Larvehud, saaledes som det er typisk for Museumsklannerne. [D. bicolor F. angives fra Udlandet at leve omtrent som Flæskeklanneren, men den synes meget hyppigere at anfalde spæde Fugleunger og er f. Eks. relativ almindelig i Dueslag, hvor den gnaver formelige Gange i Huden under Vingerne paa Fuglene. D. peruviånus Lap. lever omtrent paa samme Maade som D. vulpinus, men har. nogen større Mulighed for at blive Skadedyr i almindelige Huse.] 8. D. cadaverinus F. minder i sin Levevis meget om D. lardarius. Den Skade, den gør paa Silkekokoner og Silke i Nordamerika, Japan og Kina, er ofte meget be- tydelig, og i Australien har man undertiden iagttaget, at den har angrebet Uldvarer. Attagenini. Åttagénus. 1. A. péllio L. (Fig. 89) (Pelsklanneren). Kroppen er mere langstrakt end hos Dermestesarterne. Der er ud- viklet baade Tergiter og Sterniter, og ingen af Leddene, end ikke det sidste, har ringformet Kitinisering. Farven er oftest ret lys gulbrunlig, mørkest paa de kraftige Kitin- dele, og der er ingen synlig Sømstribe eller Medianbaand. Behaaringen er ensartet og bestaar af en tæt, tilliggende Pels af ret lange, gulbrune Børster, der er sparsomst og finest paa Bugsiden. Kun Ledhudene, de Kitindele, der 295 er udsat for stadig Gniden, og nogle Pletter paa Brystets Overside er nøgne. De Børster, der sidder paa Leddenes Bagrand, et kraftigere end de foran- siddende, og paa Leddenes Sider er Behaaringen noget udstaaende. Paa det allersidste Led er Børsterne vokset ud til en lang Haledusk. Hovedet er bredt ovalt med tyde- lige Sømme, der dog ganske skjules af Pelsen. Frontale har omtrent Form som en ligesidet Trekant, og Forranden er kun yderst lidt kon- kav. Overlæben er ca. 27/,—3 Gange saa bred som lang, og har ret eller ganske fladt konkav Forrand. De 3(?) Oceller er næsten altid pig- mentløse og er helt skjult af Pelsen, og selv naar denne fjernes, er de vanskelige at faa Øje paa. De 3- leddede Følehorn er ret langstrakte, omk Peder fydeligttlænserefend 2.; 3. Led er saa langt som 2. Leds skraat afskaarne Endeflade. Kind- bakkerne har 2 Zoner: en ganske bleg Grunddel og en kraftig kitini- seret Spidsdel, der er skeformet udhulet med en skarp, omtrent lige afskaaret Skærerand. De ventrale Munddele er vel uddifferentierede, men kun svagt kitiniserede. Paa Brystets Rygside er der nogle nøgne Pletter. Paa Forbrystet findes der 2 Par Pletter — en Inderplet og en Fig. 89. Attagenus pellio L. (Zacher 1933). Yderplet, paa Mellembrystet er der paa hver Side bag Yderpletten en bredt kommaformet Plet omtrent af Længde med Forbrystets Inderplet. Paa Bagbrystet findes en lig- nende, men mindre Plet. Bagkropsspidsen har ingen Cerci 296 og dannes af 9. Bagkropsled, idet 10. (og dermed Pygo- podiet) mangler. Benene er veludviklede. Spiraklerne er meget vanskelige at faa Øje paa. Længde 8—11 mm. Naar Udviklingen foregaar i uopvarmet Rum,er den almindeligvis enaarig, og Dyrene overvintrer paa Puppe- stadiet og lægger Æg ret tidligt paa Foraaret, men man kender Eksempler paa, at Udviklingen har kunnet strække sig over 2, ja, endog 3 Aar. I opvarmede Rum foregaar Udviklingen raskere, og Overvintringen kan ske paa et hvilketsomhelst Stadium, ofte som Imago. Larven ernæ- rer sig af omtrent de samme Stoffer som Flæskeklanneren, men den foretrækker dog mere forhornede Stoffer, og bliver derfor først og fremmest Skadedyr paa Uldvarer og paa Pelsværker, hvor den i Modsætning til den oven- nævnte angriber fra Haarsiden og almindeligvis ikke fra Lædersiden. Naar Larverne begnaver en Pels, staar de som Regel parallelt med Haarene, mer eller mindre vinkelret paa Huden, hvorved de helt eller næsten skjules af Haledusken. I Insektsamlinger kan et Angreb af Pels- klanneren være meget føleligt, idet de angrebne Stykker som Regel helt ødelægges. Foruden disse og andre dy- riske Stoffer angriber den undertiden ogsaa tørrede Planter, Gryn,. Mel o. l. [A. piceus Oliv. Denne Art ligner den foregaaende overordentlig meget, navnlig i Habitus, men afviger blandt andet i følgende Karakterer: Frontales Forrand er tydeligt konkav, og det samme gælder Labrum. Følehornenes 1. Led er ganske vist langt, men dog en Bagatel kortere end 2. Kindbakkernes Forrand er — set fra Indersiden — noget tilspidset (mod næsten kredsrund hos AÅA. pellio). Længde 7—10 mm. I biologisk Henseende staar denne Art den fore- gaaende meget nær; dens Forpupning falder dog alminde- ligvis først et Stykke hen paa Foraaret, og Æglægningen begynder i de sidste Dage af Maj.] Megatomini. Larverne indenfor denne Slægtsgruppe er oftest ret brede, bredere over Brystet end over Bagkroppen; de er 297 brunlige eller gullige og har som Regel en ganske smal Sømstribe ned ad Ryggen. Behaaringen bestaar af ret spredt stillede, temmelig lange, udstaaende Børster, der er talrigst mod Siderne og kun lidt finere paa Hovedet end paa det øvrige Legeme. Desuden findes der paa Ryggen 2 Knipper kortere eller længere Haar paa de fleste Led; disse Knipper tiltager i Længde og Omfang bagud, og deres Retning er skraat bagud-indad; Haarene i dem er højst ejendommelige, bl. a. ved at deres Spids er spydformet opsvulmet (jfr. Fig.92); disse Spydhoveder er mørkere end Skafterne. Det lille 9. Bagkropsled bærer en lang Haledusk. Bugsiden, der som Regel mangler tydelige Sterniter, er bleg og fint, ret tyndt, tilliggende behaaret. Hovedet er som hos ÅAttagenus, men med 6 Oceller. Kindbakkerne er ligeledes som hos ÅAttagenus delt i 2 Afsnit. Benene er af normal Længde, men tem- melig spinkle. Pygopodium og Cerci mangler. Spiraklerne er vanskelige at faa Øje paa hos de fleste Arter. 4 af de 7 danske Arter er kendt som Larver. Slægts- og Artsnøgle. 1. 2. Følehornsled kun lidt mere end dobbelt saa langt som bredt; Haarpenslerne ikke paafal- dende tange mere Megat&dma undåta L., Trogodérma og Globicéårnis. 2. Følehornsled mindst 3 Gange saa langt som bredt; Haarpenslerne paafaldende lange Ctésias sérra F. Megatoma. 1. M.undåta L.erden slankeste Art; den har omtrent parallele Sider. Farven er gullig med brune Haarkoste og mørke Tegninger paa Brystet, hvis Forhjørner er brune og paa Midt- og Bagbrystet forbundet ved et mørkt Baand langs Forkanten; paa mange Individer er der ogsaa mørk Forkant paa Forbrystet. Spydhaarene er til Stede paa alle Kropleddene, men de tiltager stærkt i 298 Antal paa de bageste Led, hvor de danner en tæt, flad, sammenhængende Pude paa de sidste 4—5 Led. De børste- formede Haar paa Rygsiden er stillet i en Tværrække omtrent midt paa Leddet. Sterniter er ikke udviklede. 1. Følehornsled er meget bredere end langt, 2. Led er lidt mere end dobbelt saa langt som bredt og ca. 1/2 Gang saa langt som 3. Led. Længde 6—9 mm. Larven lever i gammelt Træ. Globicornis. 2. G.corticålis Eichh. Behaaringen er temmelig tæt, paa de 4 næstsidste Bagkropsled meget tæt og børste- agtig; den bestaar af finere rødgule og af kraftigere beg- brune Haar af den almindelige Type; de sidstnævnte er udstaaende. Børsterne paa de 4 næstsidste Led er kortere end hos Megatoma-Larven, som den ellers ligner meget, og staar lige efter et Hudskifte saa tæt, at man næppe kan skelne de mørke Rygskjolde igennem. Hale- dusken er temmelig tæt og oftest længere end Kroppen. Foruden denne Behaaring er der yderligere, paa Bryst- leddene spredt, men meget tæt mellem Haarduskene paa de næstsidste Led, Duske af Spydhaar. Larven angives at have 5 Oceller paa hver Side af Hovedet. Længde 5— 6 mm. Halvvoksne Larver er i Februar taget sammen med friske Imagines, der oftest laa i Puppehuden, under døde Barkskæl af Ahorn; Forpupningen af disse Larver fandt Sted ved Højsommertid samme Aar. De levede af saavel dyriske som plantiske Stoffer. Naar man tirrede dem, ”= kunde de rejse de 4 Par Haarduske og Haledusken og sætte dem. i vibrerende Bevægelse. 3. G. marginåta Payk. Denne Larve kan næppe skel- nes fra den foregaaende. Længde ca. 4 mm. Af 4 Larver, der blev fundet i Marts i en hul, mør Eg, forpuppede den ene sig omkring 1. Maj, medens de øvrige endnu ikke havde forpuppet sig i November samme 299 Aar. Der er saaledes iagttaget 2 forskellige Kuld paa samme Tid af begge de 2 behandlede Globicornis-Arter, et Forhold, der kunde tyde paa at Slægten er 2 Aar om sin Udvikling. G. corticalis skulde have sin Forvandling om Efteraaret, G. marginata om Foraaret. Ogsaa sidst- nævnte Art sætter de 4 Par Haarknipper og Haledusken i heftig vibrerende Bevægelse ved Irritation. Trogodérma. Hos T. megatomoides Reitt., som ikke er dansk, er Spydhaarene omtrent ensartet udviklet paa alle Krops- leddene, medens de hos den amerikanske Art Tr.ornata Say er omtrent som hos Megatoma. Paa Hovedet er der en tilliggende Behaaring mellem de udstaaende Børster. Kroppen er tydeligt tilspidset fra Midten og bagud, men kun ganske lidt fremefter. Sterniter findes ikke. Følehor- nene er som hos Megatoma. Trogodermaarterne lever dels som de fleste andre Klannere af dyrisk Føde og kan saaledes gøre betydelig Skade i Insektsamlinger, men tillige lever de for en meget stor Del af Plantestoffer — endda i saa høj Grad, at det er her, de faar deres virkelige Betydning som Skadeinsekter; i ganske særlig Grad gælder dette den vidt udbredte T.gra- narium Everts (Khaprabillen), der paa ganske faa Aar er blevet en virkelig Fare for Bryggerier og maltfremstil- lende Fabrikker saa nær ved Danmark Sr som i forskellige nordtyske Havnebyer. | Sidstnævnte Art stammer fra "Indien. ANE DANS DEN Ctésias. LEN 4. Ct. sérra F. (Fig. 90). Larven er temmelig kort og bred. Den bærer kun Bundter af Spydhaar paa 4.—7. Bag- Er 90 CE krøpsledtortdisse Bundter erimeret FS SE (Bøving lange, godt og vel saa lange som Dy- and Craighead). 300 rets største Højde, og lige lange. 8. Bagkropsled har paa hver Side en rosetstillet Dusk af samme Længde. Denne Larve er lysere end sine Slægtninge, men med mørke Tegninger paa Tergiterne. Sterniterne kan erkendes, men de er meget lyse. 9. Bagkropsled er rudimentært, og 8. er temmelig lille, dog med tydeligt og normalt Spirakel- par. 1. Følehornsled er ganske kort, meget bredere end langt, 2. Led er pølseformet og mindst 3 Gange saa langt som bredt, og 3. Led er kortere end 2. Leds største Tyk- kelse. Længde 5—8 mm. Denne Årt, der maa søges i Naturen under Træbark og paa lignende Steder, forpupper sig om Foraaret. Den har kun 1 aarlig Generation. Anthrenini. Anthrénus. Anthrénus-Larverne (Fig. 91) (Museumsklannerne) er korte og brede og Bagkroppen er bredest over 4.—6. Bagkropsled. De er brunlige. Hovedet er ret bredt med lang, udstaaende og temmelig tæt Behaaring. Børsterne er iøvrigt arrangeret paa følgende Maade: Forbrystet er randhaaret fortil og langs Siderne, men ikke langs Bagranden; det har desuden spredte Børster paa Skiven. De øvrige Kropled har paa deres Overside et Tværbælte af Bør- ster, der hos nogle kun bestaar af en enkelt Børsterække, der dog som Regel er meget ujævn, og hos andre af ganske faa uordentligt stillede Rækker, hvis enkelte Børster aldrig staar paafaldende Eje 0 AA lhrelis tæt ved hinanden. Paa alle Leddene anede IL. vil man kunde finde Spydhaar (Fig. 92), (Kemper). der mere eller mindre er samlede i 301 Grupper paa Leddenes Sider ved Bagranden; kun paa 5., 6. og 7. Bagkropsled er de samlede til middellange Pensler. Disse Led har paa deres Bagrand en mere eller mindre fremtrædende Indbugtning, der hvor Penslerne sidder. Behaaringen paa Undersiden er jævnere, tættere og blødere. Der er en temmelig kort Haledusk, der be- staar af meget færre Børster end indenfor Megatomini. Ocellerne sidder i 2 lige Rækker med Retning fra Nakke- a. b. ce Fig. 92. Spydhaar af: a. Anthrenus museorum L.; b. verbasci L.; c. A. fuscus -Oliv. hul til Kindbakkebasis; den øverste bestaar af 4 Oceller, den underste af 2. Kindbakkerne er som hos de 2 fore- gaaende Slægtsgrupper. Benene er temmelig lange. De bageste Bagkropsled er stærkt rudimentære, og Pygopo- dium og Cerci mangler helt. Alle 9 Par Spirakler er ret tydelige omend kun smaa. Længde 3—5 mm. I deres Levevis stemmer Arterne i høj Grad over- ens. De er nogle af Insektsamlingens værste Fjender. De Hiar som Regel kun 1 aarlig Generation, og hver Hun lægger højst 100 Æg, oftest betydelig færre. Naar Larven forpupper sig, revner hele Ryggen fra for til bag i Midt- linien, men Puppen bliver liggende inde i den sprængte 302 Larvehud, et Forhold, der er almindeligt blandt Klan- nerne, men særlig kendt for Museumklannernes Ved- kommende. Disse Larver ligner hinanden overordentlig meget og er saare vanskelige at skelne fra hinanden. Nogle af de sikreste Karakterer for vore 3 Årter skal anføres i det følgende. De benyttede Spydhaar er taget i de store Bag- kropspensler., 1. Å, musebrum L. 2. Følehornsled er mindst 3 Gange saa langt som tykt. Spydhaarenes Hoved er ca. 3'/» Gang saa langt som bredt, og saa langt som de 5 øverste Afsatser paa Stilken (Fig. 92 a). Laaret er ikke paafaldende bøjet (Fig. 93 a). 2. A.verbåsci L. 2. Følehorns- led er ca. 2'/2 Gang saa langt som tykt. Spydhaarenes Hoved er ca. 41/, Gang saa langt som bredt, a. b. og godt og vel saa langt som de Fel0sl BREkEE Tr GE 5 øverste Afsatser paa Stilken a. Anthrenus museorum L. (Fig. 92 b). Laaret er ikke paa- b. A. fuscus Oliv. faldende bøjet. 3. A. fuåscus Oliv. 2. Følehornsled er ca. 2'/>» Gang saa langt som tykt. Spydhaarenes Hoved er ca. 5"/s Gang saa langt som bredt, og godt og vel saa langt som de 7 øverste Afsatser paa Stilken (Fig. 92 c). Laaret er ret stærkt bøjet (Fig. 93 b). Trinodini. Trinddes. T. hirtus F, er ret lys brun og temmelig langstrakt. Hovedets Behaaring er udstaaende, men meget kortere end det øvrige Legemes. Paa Tergiterne findes der et 303 smalt Tværbælte af Haar, der — i Modsætning til hos Anthrenus — bestaar af flere tætte og tætstillede Børste- rækker, blandt hvilke den midterste ganske vist er langt den kraftigste. Paa Bugsiden er Behaaringen mere spredt og blød og ligeledes paa Benene, hvor den er ret lang. Spydhaar og Haledusk mangler ganske. Ocellerne er paa hver Side ordnet i 2 Grupper, en øverste, der bestaar af 3 Oceller, i tæt Række pegende mod den nedre Ocel- gruppe, der ligeledes bestaar af 3 Oceller, som danner en ligesidet Trekant. Kindbakkerne afviger stærkt fra den almindelige Type blandt de mindre Klannere, idet de ikke er skovlformede Skrabere, men korte, trekantede Kind- bakker, tilspidsede paa normal Vis og tandede paa Inder- randen; de falder heller ikke i 2 skarpt adskilte Dele, men er mere ensartet ret lyst brune, kun med Inderranden mørkere. Pygopodium og Cerci mangler. Længde 2,5— 5.5M mm: Larven iever i gamle Træer og i gammelt Træværk "af Insektrester og lignende. 2. Byrrhidae. Det er ret mørke Larver med temmelig kraftigt kiti- niserede Rygskjolde og blødhudet Bugside. Hovedet (Fig. 94) er veludviklet; det er bredt, tværovalt og sidder om- trent i en ret Vinkel paa For- brystet, saaledes at Munddelene bliver nedadrettede. Paa den jævnt rundede Overside er der tydelige Sømme, baade Epicranialsutur og Frontalsuturer. Paa Grænsen mel- lem Side og Underside er der en Kitinkøl. Paa Undersiden er Kraniet bilødhudet i Midten, idet de laterale Kitiniseringer ikke eo Be EGE mødes. Der: er…/6 "Ocellerpåa Forst. (Bøving and" hver Side af Hovedet (Fig. 95). Craighead). 304 Munddele og Antenner er korte. Anten- nerne er 3-leddede med relativ velud- viklet stiftformet 3.-Led, der er ca. halvt saa langt som 2. Led; Antennevedhænget er en ubetydelig Knude. Baade Epistoma, der kun ved en Fure er adskilt fra Fron- tale, Clypeus og Overlæbe er stærkt tværbrede. Kindbakkerne er tykke og Fig. 95. Byrrhus trekantede med en mer eller mindre pilula L. Venstre tydelig, stump Retinaculum og skarp Øjefelt. Mærk den Inderkant. Kæberne, der ligesom Under- Alle Eee De læben er tykke og kødede, har velad- | skilt Galea og Lacinia. Gularfeltet har kun en lille Gularplade. Der er 9 Par bifore Spirakler, af hvilke Brystspiraklerne er de største. Disse Larver angives hovedsagelig at leve af Mos, og træffes hyppigst i Mospuder, under Sten og paa lig- nende Steder. Slægtsnøgle. 1.… 7.—9. Bagkropsled er normalt udviklede i For- hold til de foranliggende Led; Larverne tem- melig brede (Fi296) =" FENS ERE Cytilus. 7.—9. Bagkropsled meget stærkere udviklede end de foranliggende Led; Larverne ret lang- strakte, krummede (Fig. 97)...... Byrrhus (Simplocåria og Morychus). Cytilus. C..sericeus Forst: (Fig. 96) er kort "ogifbredkmed bænkebideragtigt udviklede Rygskjolde, der hvælver sig helt ned over Dyret. Ryggen er jævnt og tæt punkteret med kort og ensartet og ret tæt Behaaring; Undersiden er finere og tyndere behaaret. Hovedet er tydeligt smal- lere end Forbrystet, der som en Hætte rager frem over det og skjuler det helt, naar Dyret ses fra Oversiden. Alle 6 Qceller er veludviklede; de er ordnet i 2 Grupper paa 3 hver, 1. og 2. Antenneled er omtrent lige lange og kun lidt længere end brede. Overlæben er tydelig smal- 305 lere: end. Clypeus; den. har" helt rundede Forhjørner og en flad Ud- skæring i Forranden. Tergiterne,er veludviklede baade paa Bryst- og Bagkropsled. Benene er ret spinkle uden særlig Bebørstning. Bagkrop- pens Led er omtrent lige lange og aftager jævnt i Bredde bagud. 10. Bagkropsled er kort og bredt og benyttes som Pygopodium. Længde ca. 7 mm. Byrrhus. Byrrhus-Larverne (Fig. 97) er næsten nøgne, kun forsynet med Fig. 97. Byrrhus fasciatus Forst. (Bøving and Craighead). Fig. 96. Cytilus seri- ceus Forst., halvt fra Undersiden (Bøving and Craighead). enkelte, dog ret kraftige Børster. De karakteriseres navnlig ved deres ejendom- melige Krumning, hvor de korte 1.—6. Bagkropsled staar i strakt Forlængelse af hinanden, medens Krum- ningen alene falder paa Brystet og paa de 4 sidste Bagkropsled. Ligeledes iøj- nefaldende er det, at For- brystet og navnlig 7.—9. Bagkropsled er saa ufor- holdsmæssig stærkt udvik- lede med store, fra Side til Side hvælvede Rygskjolde. Hoved og Forbryst er kraf- Victor Hansen: Blødvinger, Klannere m.m. 20 306 " tigt, men ret aabent punkteret, medens den øvrige Krop er næsten helt glat. Hovedet er omtrent saa bredt som Forbrystet. De 6 Oceller er ligesom hos den foregaaende Slægt ordnet i 2 Grupper paa 3, men den bageste Ocel i den underste Gruppe er meget lille og overses nemt (Fig. 95). Følehornsleddene er tydeligt længere end brede. Overlæbens Forrand er næsten ret. Benene er ret korte, men kraftige. Paa Bagkroppen er navnlig 9. Leds Ryg- skjold meget stort, rækkende langt ned mod Undersiden. Paa Siden og navnlig paa Undersiden er Kroppen furet og foldet og inddelt i et System af Valke og Puder. Det 10. Bagkropsled er velproportioneret i Forhold til de nær- mest foregaaende Led og saaledes stort i Forhold til Dyret som Helhed; det er relativt kort og fungerer som Pygopodium. Længden paa Larverne til de 2 nedenfor nævnte Arter er ca. 12 mm. Man kender Larverne til B. fasciatus Forst, og B. pilula L.; de ligner imidlertid hinanden ganske over- ordentlig meget og er meget vanskelige at bestemme. Den væsentligste Forskel ligger i Kindbakkernes Bygning. Artsnøgle. 1. Kindbakkerne (Fig. 98 a) er en Ubetydelighed kortere end ved Grunden brede; deres Bag- flade er ca. 1//, Gang saa lang som høj (set Sy s SS=SS a. b. Fig. 98. Højre Kindbakke, set fra Undersiden. a. Byrrhus fasci- atus Forst.; b. B. pilula L. 307 paa Dyret med ,lukket Mund") (Fig. 99 a); Retinaculum er næppe antydet som mere end en Bølge paa Kindbakkernes Inderrand; Skæreranden uden for Retinaculum temmelig stærkt konkav. Set fra Siden konvergerer Forbrystets Forrand og Bagrand meget tyde- ligt mod Larvens Underside.... fasciåtus Forst. Kindbakkerne (Fig. 98 b) er en, Ubetydelighed længere end ved Grunden brede; deres Bag- flade er ca. 1?Z/,—2 Gange saa lang som høj al be" Fig. 99. Ryggen af højre Kindbakke, set paa Larver med ,, lukket Mund". a. Byrrhus fasciatus Forst.; b. B. pilula L. (set paa Dyret med ,, lukket Mund") (Fig. 99 b); Retinaculum er ikke særlig veludviklet, men dog en tydelig Knude; Skæreranden uden for Retinaculum er kun svagt konkav. Set fra Siden konvergerer Forbrystets Forrand og Bagrand vel tydeligt mod Larvens Under- side, men ikke slet saa stærkt som hos oven- hævnte Ar fr Sae FRR fr bå 4, IS NREN PETE pilula L. Morychus. Larven til M. aéneus F. ligner Byrrhus-Larverne i ganske overordentlig høj Grad i saa at sige enhver Hen- seende; den har dog tydelig Tværfure fortil paa For- brystets Overside, hvad der i Profil giver dette Led et topuklet Udseende, men denne Karakter kan ogsaa findes hos nogle af de yngre Byrrhus-Larver. Morychus-Larven 20% 308 er noget tættere og blødere behaaret, end Byrrhus-Lar- verne gennemgaaende er det. Deres Kindbakker er ret korte (omtrent som hos Byrrhus fasciatus), men har en relativ lang Skærerand og en ret fremtrædende Retina- culum. Længde ca. 7 mm. Simplocåria. Fra Litteraturen kendes yderligere Larven til S. se- mistriåta F., men den lader sig ved den givne Beskri- velse og Afbildning ikke med Sikkerhed adskille fra de 2 foregaaende Slægter. 3. Nosodéndridae. Nosodéndron. N. fasciculåre Oliv. (Fig. 100). Den ret mørke, rød- brune Larve er kort og bred, og let kendelig paa sit PAN stærkt tilspidsede 8. Bagkropsled. ZEN Hoved og Forbryst er tæt, uregel- mæssigt kornet. Paa de 2 bageste Brystled er der 8 og paa Bagkrops- leddene 6 Længderækker af ret grove Knuder. Hele Oversiden er iøvrigt glat og næsten nøgen. Langs Dyrets Sider fra Hoved og til Bagkropsspidsen er der en kraftig Randbehaaring. Undersiden er yderst sparsomt behaaret. Ho- vedet er meget bredt, omtrent saa bredt som Forbrystet; det har rundede Sider og er noget affladet. Munddelene er fremadrettede. Frontalsuturer findes, men Epicra- Fe 00 Neden nialsutur mangler, Paa Oversiden fascienlare Oliv findes flere bredt ovale, i Bunden (Ganglbauer). glatte Længdegruber. Paa Under- 309 siden gaar der fra Kindbakkernes Grund en skarpkantet, randhaaret Kitinkøl bagud omtrent til Kraniets Bagrand. Kraniets Sidedele naar ikke nær sammen paa Undersiden, men lader en bred, blødhudet Spalte tilbage til Optagelse af de ventrale Munddele. Antennerne er treleddede med et kort Grundled, et langstrakt 2.-Led og et ret ubetyde- ligt Endeled. Følehornsvedhænget er kun daarligt udviklet. Overlæben er velafsat, bredere en lang, bredest bagtil og med rundede Forhjørner. Clypeus er kun ved en Fure adskilt fra Frontale. Baade Overlæbe og Clypeus er kor- nede. Kindbakkerne er lidt længere end. brede, med slank Spidsdel, ved Grunden af hvilken der sidder en veludviklet 2-tandet Retinaculum. Grunddelen er tyk, bred og trekantet, paa Ydersiden kornet, medens Inder- randen er udviklet til en skarp Skærekant, Kæberne har veladskilt Galea og Lacinia, der begge er langstrakte og behaarede paa den frie Inderrand. Lacinia er sporeformet tilspidset. Gula er utydeligt. Karakteristisk er det brede, flade Praementum, der kun bliver ganske lidt smallere mod de afrundede Forhjørner. Dets Forrand er kløftet i Midtlinien. Baade Kæbefølere og Læbefølere er velud- viklede. Læbefølerne sidder ikke paa Spidsen, men langt tilbage paa Siden af Praementum. Alle Kropleds Tergiter er veludvikledé og rager ud over Dyrets Sider, for de 7 forreste Bagkropsleds Vedkommende med bagudrettede Udvækster. Undersiden er blødhudet. Benene er ret vel- udviklede, men ikke særlig kraftige. 2. Brystled og 2.—7. Bagkropsled har hvert et Par Spirakler, der sidder paa en Forhøjning i den bløde Hud under Rygskjoldenes Fremspring. Spiraklerne paa 1. Bagkropsled sidder derimod oppe påa Rygskjoldet ret nær ved Larvens Siderand; de er ligeledes kortstilkede. Højst ejendommelig i sin Byg- ning er 8. Bagkropsled, der danner Larvens Bagkropsspids. (Fig. 101 a og b). Det er fast kitiniseret og noget affladet. Det er fortil kun lidt smallere end det foranliggende Led, men herfra spidser det meget stærkt til med svagt S-for- mede Sider, saa selve Bagranden kun bliver meget kort, 310 Paa Rygsiden fortsætter Kornrækkerne fra de foranliggende Led ned mod Spidsen, og ved Leddets Grund er der 2 kraftige Knuder. Paa Undersiden sidder ved Grunden - "ed SK Va sofie" 8 22,80 rs . Er BEG SEG ES Fee æg a. Fig. 101. a. Nosodendron fasciculare Oliv. Bagkropsspidsen i Profil. b. Nosodendron californicum Horn. Bagkropsspidsen set fra Under- siden (Bøving and Craighead) det rudimentære Analsegment, der hos denne Art er 9. Bagkropsled, og herfra strækker der sig en Længdefure mød Spidsen. Helt ude i Bagkropsspidsen findes 8. Par Bagkropsspirakler, beliggende ganske tæt ved Siden af hinanden. Ålle Spiraklerne er bifore. Gattet er en Længde- spalte paa Undersiden af Analleddet, der kun i ringe Grad er anvendeligt som Pygopodium. Længde ca. 8 mm. Larverne lever sammen med Imagines af udsvedende Træsaft og er her i Landet navnlig taget paa saarede Elmetræer. Larverne er taget fra det tidlige Foraar til hen paa Forsommeren, og Æglægningen maa antages at finde Sted i Højsommeren eller noget senere. Alle Afbildninger uden Literaturhenvisning er origi- nale, tegnede af Forfatteren. Forkortede Forfatternavne. Ahr. Bréb. Bris. Casteln. Chevr. Creutz. Duftschm. Fourcr. Gangib. Geoffr. Germ. Guér. Gyll. Hbst. Illig. Kiesw. Kryn. Kugel. E: IEEE EET EEEEE Ahrens. Brébisson. Brisout. Castelnau. Chevrolet. Creutzer. Duftschmid. Edwards. Eichhoff. Erichson. Eschscholtz. Fabricius. Fairmaire. Fallén. Forster. Fourcroy. Ganglbauer. Geoffroy. Germar. Guérin. Gyllenhal. Herbst. Illiger. Kiesenwetter, Krynicky. Kugelann. Linné. WEap: Eatr: Letz. Mann. " Marsh. t Mén. '" Motsch. | Muls. ' Obbg. Oliv. Panz. (FPayk: Recl. | Redtb. Rosenh. Sam. Schall. | Schånh. Scop. Steff. Steph. | Suffr. " Thoms. | Thunb. | Westw. IMOD RAFAEL IDIEAMIEISE SEER Laporte de Castelnau. Latreille. Letzner. Mannerheim. Marsham. Ménétrier. Motschulsky. Mulsant. Obenberger. Olivier. Panzer. Paykull. Reclaire und van de Wiel. Redtenbacher. Rosenhauer. Samouelle. Schaller. Schønherr. Scopoli. Steffahny. Stephens. Suffrian. Thomson. Thunberg. Westwood. Literatur. H. Bollow: Beitråge zur Kenntnis der palaearktischen Dryopidae. 1. Entomologische Blåtter 1936, Side 1 f., 152 ff. og 172 samt 1937, Side 45 ff. A. Dodero: Primo studio delle specie europee del genere Dryops Oliv. Ann. Mus. Civ. Genua, Bind VIII, 1918, Side 101 ff. W. F. Erichson: Naturgeschichte der Insecten Deutsch- lands, 1. Afd., 4. Bind (af H.v. Kiesenwetter) 1863. P. Franck und K.Sokolowski: Kåfer des Niederelbegebiets und Schleswig-Holsteins, IV, Verhandl. des Ver. fur naturwiss. Heimatforschung zu Hamburg, Bind XXII, 1930, Side 79 ff. L. Ganglbauer: Die Kåfer von Mitteleuropa, 4. Bind, 1. Halvdel, 1904. W. Hellén: De nordiska arterna av slåktet Dryops Oliv. Notulae Entomologicae, Bind III, 1923, Side 84—86. A. Horion: Nachtrag zu Fauna Germanica von Edmund Reitter, 1935. A. Jansson: Coleopterologiska bidrag 23—24. Notulae Ento- mologicae, Bind V, 1936, Side 41—42 (Corynetes). Kister, Kraatz und Schilsky: Die Kåfer Europas Heft 30 (1894), 34 (1898) og 35 (1899) (Dasytes). Ellinor Bro Larsen: Biologiske Studien uber die tunnel- grabenden Kåfer auf Skallingen. Videnskabelige Med- delelser fra Dansk naturhistorisk Forening i Køben- havn, Bind 100, 1936—37, Side 1 ff. FE: Munster: Nova etc. ex Norvegia. Norsk Entomologisk Tidsskrift, Bind I, 1923,, Side 292—93 (Cyphon). — Tillæg og bemerkninger til Norges Coleopterfauna, Smstds. Bind II, 1927, Side 190 ff. (Cyphon). T. Palm: Die nordischen Arten der Gattung Syncalypta Steph. Svensk Entomologisk Tidskrift, 1934, Side 299 ff. E. Reitter: Fauna Germanica, III. Bind, 1911. 313 E. C. Rosenberg: Drilus concolor Ahr.: Hunnens For- vandling i Skallen af Helix hortensis. Entomologiske Meddelelser, 8. Bind, 1906—10, Side 227 fø. I. C. Schiødte: De tunnelgravende Biller Bledius, Hetero- cerus, Dyschirius og deres danske Arter. Naturhisto- risk Tidsskrift, 3. Række, 4. Bind, Side 141 ff. AÅ. Winkler: Catalogus Coleopterorum regionis palaearc- ticae, 1924—32. E. Ph. Assmuss: Die Parasiten der Honigbiene und durch dieselben bedingten Krankheiten dieses Insekts. Berlin 1865. Th. Beling: Beitrag zur Biologie einiger Kåfer aus der Fa- milie der Telephoriden. Berlin. entom. Zeit. 29, 1885. H. Bertrand: Captures et élevages de larves de Coléop- téres aquatiques (8£ note). Ann. Soc. Entom. France 105, 1936. J. E.V. Boas: En Mosekulturfjende. Tidsskr. f. Planteavl 3, 1896. A.G. Bøving and A.B.Champlain: Larvae of north american beetles of the family Cleridae. Proc. U.S. Nat. Mus. 57, 1920. A.G. Bøving and F, C. Craighead: Larvae of Coleoptera. Brooklyn, 1931. F. Chapuis et E. Candéze: Catalogue des larves des Colé- optéres. Liége 1853. Eichhoff: Zur Entwickelungsgeschichte der Hadrotoma cor- ticalis, Berliner Entom. Zeitschr. 10, 1866. F. van Emden: Die Larven der Callirrhipini, eine mut- massliche Cerophytum-Larve und Familien-Bestim- mungstabelle der Larven der Malacodermata-Ster- noxia-Reihe. Bull. et Ann. Soc. Entom. Belg. 72, 1932. L. Ganglbauer: Die Kåfer von Mitteleuropa. Wien 1904. A. Kemner: Våra Clerider, deras lefnadssåt och larver. Entom. Tidskr. 34, 1913. H. Kemper: Die Pelz- und Textilschådlinge und ihre Be- kåmpfung. Zeitschr. Kleintierkunde und Pelztierkunde »Kleintier und Pelztierf 11, 1935. Ellinor Bro Larsen: Biologische Studien uber die tunnel- grabenden Kåfer auf Skallingen. Vidensk. Medd. D. Naturhist. Foren. 100, 1936. Ed. Perris: Quelques mots sur les métamorphoses de Coléoptéres mycétophages. Ann. Soc. Entom. France (2) 9, 1851. 314 Ed. Perris: Insectes du pin maritime. Ann. Soc. Entom. France 1851—62. — Histoire des métamorphoses du Clambus ensha- mensis Westw., du Cryptophagus dentatus Hbst., du Latridius -minutus L., du Corticaria pubescens Ill., de POrthoperus piceus Steph., du Malachius aeneus Fabr., et de la Sapromyza quadripunctata F. Ann. Soc. Entom. France (2) 10, 1852. — Larves de Coléoptéres. Paris, 1877. AÅ. W. Rymer Roberis: A Key to the Principal Families of Coleoptera in the Larval Stage. Bull. Entom. Research 21, 1930. E. C. Rosenberg: Bidrag til Kundskaben om Billernes Udvikling, Levevis og Systematik. Drilus concolor Ahr.: Hunnens Forvandling i Skallen af Helix hor- tensis. Entom. Medd. (2) 3, 1906—10. Uunio Saalas: Die Fichtenkåfer Finnlands. I—II. Helsinki 1917 og 1923. H. Scott: Notes on the Biology of Necrobia ruficollis Fabr. Ann. Appl. Biol. 6, 1919. . K. W. Verhoeff: Zur Biologie von Phosphaenus hemipterus und Verwandten. Verhandl. d. naturhist. Vereins d. preuss. Rheinlande etc. 51, 1894, — Zur Entwicklung, Morphologie und Biologie der Vor- larven und Larven der Canthariden. Arch. f. Naturges. 83 a, 1917. — Zur Kenntnis der Canthariden-Larven. 2. Beitrag. Arch. f. Naturges. 89 a, 1923. — Zur Biologie der Lampyriden. Zeitschr. wiss. In- sektenbiol. 19, 1924. R. Vogel: Zur Topographie und Entwicklung der Leucht- organe von Lampyris noctiluca. Zool. Anz. 41, 1913. — Beitrag zur Kenntnis des Baues und der Lebens- weise der Larve von Lampyris noctiluca. Zeitschr. wiss. Zool. 112, 1915. Fr. Zacher: Die Vorrats-, Speicher- und Materialschådlinge und ihre Bekåmpfung. Berlin 1927. — Haltung und Zichtung von Vorratsschådlingen. Abderhaldens Handb. biol. Arbeitsmethoden 9, 1933. Navnefortegnelse. (Synonymer er trykt med Kursiv). I. Grupper, Familier, Underfamilier, Slægter og Side ADSL ASE 5 gs 38 Anthocornus…. 2. 72 Anthremiat: 1255: 170 ÅREHFENUS- 75 171 Apalcehruss 2. 79 ÅEbAnenInk ss se 160 'AEtaPenHus, ele 160 Axinotarsus...... (13 Brachymera ..... IS Byrfhidae 823: 175 Byrehasesensssd, 182 Cantharidae...... lg Cantharinae...... 18 Cantharissrrees 20 Charopus.: 33.552. 69 Clerrdaer Er SSg 95 | Slerassrr Rg. 98 GESSIAS ss 47 2RS BEL SER 169 Gorynetes 2.322 101 Corynetidae 22 101 Cyphonss Så 109 | SYES KEE rr 181 Danacdea se 81 Daseillidåe: 2.452 119 Basis or 120 IBIS ESS 3 5 EET 95 Dasytidae 1.3:.2 80 bermestess 42 154 Underslægter. Heteroceridae.... Side Lamprobyrrhulus. 180 Lampyridae...... 11 Eampyris kreere 12 Latelmis 35 136 Finns 178 Fimmns HÆSNE 134 Littorimussseeer 149 Lyde rn 6 LEyeistopterus ss ED Macrodactylia.... 122 Malachiidae...... 66 Malachius ....... 76 Malacodermata... 5 Malthininae....…. 45 Malthmus ære 45 Malthodese mene 49 Megatoma ....... 162 Megatomini...... 163 Microcaras mere 109 Morvelusserrere 179 Necrobrarese et 102 Nosodendridae ... 190 Nosodendron..... 190 OP S KEEER 97 Paratmusss srt 79 Phloeophilus..... 82 Phosphaenus..... 14 Phradonoma..... 167 Phyrites seeren] Side Podabruserereer 19 Podistranmee is 38 Poremorrs emmer 186 Prionocyphon .... 115 Psilothrrereeree 84 Rhagonycha ..... 39 Rios rer 139 Side agens (HI) 138 aeneus (Mal.).... 77 aeneus (Mor)..... 180 AETOSUS REN 90 anses rr 9 albicans erne 68 AlPINUS Er EAN 20 anglicanus....... 129 angustatus....... 135 angusti-marginalis 78 annullaris........ 28 APIafiUs RsS 100 arletinusr se see 186 (SSI LlPS ARE RE SØ atomarius ....... 157 AlOMUS ERE Sa 65 EU NÆR SENSE ERE 43 altre sluser 150 aAUricoMmus eN 182 auriculatus (D.) .. 129 ” auriculatus (D.) .. 131 AIF Ra Rg ERE RAN 8 balteatuserreree 47 bicolor(e een 37 BicoloriiD) REE 159 brcolork(CJ) ere 34 brgnttatds eee 56 Bis attales ere 48 bipunctatus...... 73 bipustulatus ..... 77 brevicollis (M.)... 63 brevicollis (M).... 65 cadaverinus. ..... 160 CATNIVOrUsS 7", 156 316 Simplocaria...... Syncalypta Telephorus ....... Thanasimus...... Tillus …ss0… cephalotes LK Cer vins sr reen claviger coarctatus ....... coccineus coeruleus (D.).... coeruleus (C.)..….. coeruleus (C.) .... concolor. ....... conjuncta........ corticalis cosnardi......... crassicornis crenulatus cupreus cCyaneus darwiniana EeD is KE dispar (M.)...... dispar (C.) domesticus dorsålise set edwardsi. ........ elongatus (R.) ... elongatus (T.).... ernesti Facralis arr TØR faseiata (G.)..... fasciatus (M.).... fasciatus (A.).... fasciatus (B.).... fasciculare ....... femoralis (P.).... … s…s……… s… …0e0… s……06……0…… …… .……………… ss0e…e… ……0…… ……seseeee . femoralis (H.)..., Side 88 102 102 . Arter og Varieteter. fenestratus...... fibulatus........ figurata flaveolus........ flavipes (Ch.) ... flavipes (H.).... flavipes (D.).... flavoguttatus.... flexuosum (T.) … flexuosus (H.)…. floralis fuscicornis fusculus (D.).... fusculus (H.) .…. fuscus (M.)..... fuscus (A.)..... granarium ...... griseus suttirers reen . haemorrhoidalis .. haemorrhous.... helmi hemipterus hexacanthus oe tee sedptel ss Trinodini ....... Troglops........ " Trogoderma..... frischis Sr frontalis........ ……6… s…3"e"stle felter en hemisphaericus. .. hirtus . hispidulus ,.....- immaculicollis ... intermedius..... kongsbergensis ... lqevigdluseissseL FAR NUSEESTSE lardarius lateralis limbiventris lineare ) HDD SE B> høses le ERE livida marginalis marginata (H.)... marginata (G.)... marginatus (M.).. marginatus (H.).. marginellus maritimus Dre SNE SE megatomoides.... meverlefs ts or memnonia mina (FO) SS minds (DI) ES misellus MOS SE AS mirinis (DSE tr lnttSs (PE) SE museorum mer sS3r mysticus nigellus niger nigricans nigriceps sales male syne, aar age ænder og 2]e BE ONE Nod eldre 107 . 156 187 317 Side Nigricornis mes 94 migripes se Nee 166 Mig nitass LAT SER 189 | nigrocyaneus .... 88 mor aner 168 |UNSIIEEN SE SEE IEEE 140 Starte TT ERE ERE ED 132 Mid USS sen 180 noctildca Rs 15 obenberseriseskere 102 obsenrar (CC) re 29 obscurus (D.).... 87 obscurus (D.) .... 88 obsoletus rer 146 ochraceusserreere 115 brors SN Pee 26 orbicnlarisskerert 1117, PAdEFSESAS DSERER 114 Pale aar 189 palkdat(G)RFEE 34 pallidat (RJ) eee 42 Pallesen 82 paltdosa seg SM Palistrisss sie 118 parallelepipedus .. 136 Pay kul eerer 115 ig pedienlariskeeeer 71 Velora ører 161 pellncidat (CD) 30 pellucidus (M.)... 61 PpEertiviantsk ere 159 PICEUS Rs SA EE 161 Piliterase ken 104 PiltlgseN SE 185 pimpinellae ..... 172 PINE EA Ser 94 ivr seer 134 ma (C) SE 33 ruficollis (S.) .... 44 ruficollis (A.) 5329775 ruficollis (N.).... 103 stipest (CA) AE 31 Side lifigesSt (CORE TOO Uli pes (IND REESE 104 rtifofestace amme 38 runs: (AES SINGER 12 BUSH CA ERE 28 sang menseeesere gl sanguinolentus (M.) 60 sanguinolentus (A.) 72 scapilars ss 31 SCOLICAR SR 34 seroplitlariae es 72 Ssemistratare eee 179 SENERE SE reg 155 SØFICANSEE ERE SE: 150 SETICe USE SEE 181 SET RANE eg; 169 sefigeraeere rene 188 SINAI S rr 130 spanier eee 65 SPINOSaN ERE 188 subaeneus (D.)... 91 subaeneus (D.)... 90 safiira seere Si testaceas (RE) SERRA testacea (M.).... 109 ihoracican (CC) SNE ST thoracienst (EJ) RI troglodytes Ære 135 tuberenlatnsree 134 Nate, 163 Und ns see rS7 Vvariabilist (CJ) SEE variabilis (L.) ... 134 VAMUS SE ere ER 172 VErDaASs er es 1572 VETSICO IO FE REE 169 Vils lemmer 168 violaceak (GG) ERE 2 violacea ((N:) 2103 VB GIS eee 78 volek maner 136 KE praks REReTEE 155 318 on carver Side Antlinentis ENE 300 — fuscus Over 5302 — museorum L...... 302 — ver baser Er Re 302 Attagenimi emmer rand 294 AttagentsHE at ske ALENE 294 — ry | ytonte) SEE Be Se JE SE SER 294 — PiceusHO veere 296 Axinotarsus Motsch. ........ 241 — pulicarius F. ....… 241 Brachymeraie eee Br 285 Byrd es ERIE s NÆR 303 Byar hus Eee ERSTAT Forks 305 — fasciatus Forst...... 307 — Pilula SLA Sr Kgs 307 CGantharidae es SEN 209 Fantharis ls SER TØR le, 216 — bicolor Hbsti SEES 223 — figurata Mnnh. .... 223 — IND SO BE DØRE 5 Lr NERE SE 219 — haemorrhoidalis F.. 223 — livida eee REE 221 — nigricans Mill. .... 219 — OPSCUR AE NER 220 — pallida Goeze ..... 222 — pellerdassrsserere 221 | — quadripunctata Mill. 221 — TODD EEN) BSN SEER SL RR el Ben 222 — rustica Fals se 220 Cleridae SENE EDR RER 244 | CorynetesFElb seeren RR 259 : — coeruleus De G.... 253 Corynetidae ERE LE, BER 2.59 Ctesias "SEP HELSE RENE SENERE 299 RE SE hk) DEMENTE NES ER ME 299 GCyphon sPayk: NELS 263 — … coarctatus Payk..... 265 — nigriceps Kiesw. ..:. 263 — … ochraceus Steph. .... 264 — Pad SMS HEGER 264 — variabilis Thunbg. ... 263 CUBIGSEr 25 3 SERENE 304 | — Ssericeus Forst. Side Dascillidåe 23:55 ERR 266 Dascillus' Latr:a reen 266 — cervinus treere 266 Dasytes: ”Payk. See 243 — coéruleus De G...... 243 — plumbeus Mill. ..... 243 Dåsytidåe.. AT ere 241 Dermestes” LE ARR 286 — atomarius Er. .... 291 — bicolor Free 294 — cadaverinus F. ... 294 — carnivorus F...... 290 — frischi Kugel...... 289 — helmi Reitt....... 292 — laniarius Illig. .... 292 — lardarius L.....2. 292 — murinus L. ...... 290 — peruvianus Lap. .. 294 — undulatus Brahm.. 291 — vulpinus F,....... 288 Dermestidae..........222…… 285 Dermestini FLS serene 286 Dietyopterus "Latr eee 200 — affinis Payk. ... 200 Dolichosoma Steph.........- 242 — lineare Rossi.... 242 Drilidaé 2; Keen 207 Drilus Oliv… S SE 207 — concolor Ahr......... 207 Dryopidåe 2.05 502r REN 269 Dryops" Olive: 2 3532 Eee 269 — auriculatus Føler nd — ernesti Gozis........ 271 Esolus "Muls. 2. 2735 — angustatus Mill. ..... 274 — parallelepipedus Mull. . 274 Eubriidae . 5.7: To beer 266 Eucinetidåe LE eee 268 Eucinetus: Germ… 0 RER 268 Flæskeklanneren...........… 292 Fossipedes. …. 24.353 EERER BSm Georyssidae: 1-3. 7 BEER 278 Globicornis Fats 298 Globicornis corticalis Eschsch.. marginata Payk. . Haplochemuts "Step ME 2 ? nigricornis F. . ERE SES BEDE Helse RSS maler bBedel 23 ES TES ES AER ES EN SIS oryere maremata Er mouse ha BERENE ET Seere [SKE Fat 0 GYS SR een SLET REESE Heferoceridae RE REDE areas ETeFerOLSTUS ER se dele ere fenestratus Thunbg. flexuosus Steph... fusculus Kiesw. .. hispidulus Kiesw. . obsoletus Curt. ... Khaprabillen Farmers KE dar GR. Pampers Georgs NOGENS SAESSEE: BEaEhelmISREEE rr s as Tre volckmare Pres Frands MENES US SGE Dara troglodytes Gyll..... tuberculatus Mull. .. Eysstopteris MUS SELE sanguineus L... — RT NORET st BØ DECOR Eu SE Fylde EA ES E SESS DER Macrodactylia Malere iranere BE 2: Me SEE BR SA ASHES IEA SE bipustulatus L. ... marginellus Oliv. .. Vidste HL BG Malacodermatars SE EEN MAE SE ars ES ? biguttulus Payk. . flaveolus Payk. ... frontalis Mrsh. .... Malthodes "Klesws me SEE puttilert Kleswirre marginatus Latr. .. BRET SNE 0) 54006 | Malthodes mysticus Kiesw.... spathifer Kiesw.... Meratomass amme esser LD Dove 6 157 ME BØRS ER EEE Megatomini Micro ar ae oeSs r testacea 7 se MOVES Er LE AGNES ES DEN SEE Museumsklannerne.......... NEC DIaE Far RER PS DRE: sunicolrs Er Eee rufipes" De G11222 vrolacense seeren: Nosodendeidae essere ER Nosodendronea renee fasciculare Oliv.. Ht OPIOS Lar FASE BRS ORE domestiensSermseeeee mOlNS ES USS geEE Pelsklanmerern se ren sa PHosp ae misk ap se re Boda brus Wes were alpimnist Payer Podistras MOESCUIR ENESTE pilosa "Payk seere PrioncocyphonrtRedtbrrmrre serricornis Mill. Rhagonycha Eschsch. ....... fulvar scope lignosa Mutll ... — limbata Thoms. . — lntean Mule — festace aner RIolkss Mas SE SEEGER SE E eiprers Mur sankt Hanssons ere Sme Mo BR SER RESES — hemisphaericus L..... OSS SEA EET STEDS TINO SE FRE se RE VERER Simplocara Sep hs semistriata Fr hemipterus Goeze. Thanasim us tatere RE — formicarius L.... — rufipes Brahm. .. HANS KORN ESS MERE F ENSEER == rejongatuse sa EGE Erichodes EIDS tr RER JE 247 DAT | BIZ ) Side Trichodes' apiarius Pee 2S2 |" Trinodes« Latr Eee 302 — hirtus "Fee 302 Trinodini, NE Eee sa 302 Trogoderma Fars seere 299 — granarium Everts. 299 Tilføjelser og Rettelser. Side 9—10: Dictyopterus cosnardi: Hestehave Skov paa Langeland, 3 Stkr. ketset 13.5. 1938; Christiansdal ved Haderslev, 1 Stk. i en Bøge- stupk22sSs9s 9: 50 TR, 17807 1375575 es: 337555) -… 55, -… 9 f. 0.: væsentligt, læs: oftest væsentligt. See ODF. or: VS 5 Dylæs: 3 SS - 62, -… 16 f. 0.: væsentlig, læs: oftest væsentlig. -… 63: Malthodes maurus: Hos Q er Følehornenes 3. Led ofte ikke væsentlig længere end 2., men Arten er kendelig ved de ens- farvede Vingedækker, de helt sorte Følehorn og Størrelsen. - 63, Lin. 16 f. n.: 1,3—3, læs: 1,3—3,3. -… 166—67: Globicornis fasciata: Bognæs, 1 Stk. ketset under Ege, 14. 7. -… 179: Limnichus pygmaeus: Paa Bornholm ved Rønne. SE NG HZ ud, WENGER Es FRANSA SANS ing DÅ SE LFesøn VW E sin: