DANMARKS FAUNA 4.7 VICTOR HANSEN OG SV, G. LARSSON BILLER LØBEBILLER UNGE LES sendt Be VU, ; AENEAN NØ d, ; FAE i ie Aj ff ERA Burt e lale BEREDT BULE IN Fm ss DANMARKS FAUNA [LLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING BILLER SANDSPRINGERE oc LØBEBILLER " (CICINDELIDAE OG CARABIDAE) LARVERNE VED SV. G. LARSSON MED 153 AFBILDNINGER FNYSFBEARBEJDEESE GEC. GADS FORLAG KØBENHAVN ER 1941 ag RE Udsiver med Understøttelse af Carlsbergfonde É ” s% A å i ø 7%) n & Å BRUN å É y N NSG, Ø 5 U x ø y ig Få Pa N 5 RL É i , sd) Mr sj Q ig std ' £ 5 « å y ai É å i, ry » ” 53 = [A S « we Wi z 1 ; i: y i: orne 2 & ke i ns g a: j mu RENS ERE Ng Sy es an . LAS) Run ORSA, É £ i: I i) . - L: 2 > " FRE | ng - W & i Q i É Å 3: (; - : y SA i É É i ES É Kl d 2 n d ' mL ip " i (Æ; = R | f « 0 N L ; i ; 3 £ Å , E | fi: vø is S ' på s i i Å Fe SANG O TUNG HA SØ KEHVNE Ya øæ ARS ren i k - Vs He. £ j ' BR EET ENNS gg) Sandspringere og Løbebiller. Af de til Adephagernes Underorden hørende fem dan- ske Familier er de tre — Haliplidae og Dytiscidae (Vandkalve) samt Gyrinidae (Hvirvlere) — behandlede i 34. Bind af ,,Danmarks Fauna”. De to andre Familier — Sandspringere (Cicindelidae) og Løbebiller (Carabi- dae) — behandles i dette Bind. Oversigt over Familierne"). 1... Følehornene indleddede indenfor Kindbakkernes Rod. Mundskjoldets Sider udvidede foran Følehornenes Indledningssted (Fig. 1, a) imCrermndetlidae 2... Følehorneneindleddede bag Kindbakkernes Rod. Mundskjoldets Sider ikke udvidede foran Føle- hornenes Indledningssted (Fig. 1, b) 2. Caråbidae. åa.Citcindela Fig. 1. Hoved af Cicindela hybrida (a)-og Carabus arvensis (b). K: Kindbakkernes Rod; F: Følehornenes Indledningssted; M: Mund- skjold; O: Overlæbe. 1) En Oversigt over alle fem Adéphag-Familier findes i 34. Bind, : Side 3. 17 30 03t é: ; 1. Familie Cicindélidae. (Sandspringere). Følehornene som Regel traadformede, 11-led- dede, indleddede indenfor Kindbakkernes Rod, 1.—4. Led nøgne. Mundskjoldets Sider udvidede. foran Følehornenes Indledningssted (Fig. 1, a). Me- tasternum foran Baghofterne med en Tværsøm. For- og Mellemhofterne kugleformede. Baghofterne tværbrede. Benene lange og slanke Løbeben, Fød- .derne femleddede. Bagkroppen med 6 (JF) eller 7 (9) frie Bugled, de 3 første sammenvoksede, men med tydelige Sømme. Hovedet stort, med hvælvede, fremspringende Øjne. Kindbakkerne seglformet krummede, stærkt tilspidsede, påa Indersiden med flere kraftige Tænder. Pronotum med et Tværindtryk bag Forranden og foran Roden. Å . Vingedækkerne ikke forkortede. Flyvevingerne (hos de danske Arter) veludviklede. - De forreste Hofteskaale bagtil lukkede. For- skinnebenene indvendig uden Indskæring, begge Endesporer anbragt ved Spidsen. Forføddernes 1.—3. Led hos g udvidede og paa Undersiden børsteklædte. : Sandspringerne er udprægede Rovdyr. De danske Arter er Solskinsdyr, der løber og flyver hurtigt og færdes paa solaabne, oftest grusede eller sandede Steder, saasom Veje, Heder, Klitter og Strandbredder. I Danmark findes kun en enkelt Slægt med 4 Arter. 5 Sas rereirdela Kæbens Inderflig ved Spidsen med en be- vægelig Klo. Pronotum med Længdemidtfure, meget smallere end Vingedækkerne. Vingedækkerne med fremtrædende Skuldre, oftest med hvid Teg- ning. Arterne klækkes om Eftersommeren og overvintrer baade som Larve og Imago. De træffes fremme baade For- sommer og Eftersommer. Oversigt over Arterne. 1... Overlæben sort, med en Længdemidtkøl 1. silvåtica. Overlæbeni hvid dens Kør EN EA NS. 2 2... Læbepalperne mørke, metalskinnende. Over- sidens som Rkeselsrøn er ek 2. campéstris. Læbepalpernes 1. og 2. Led. hvidgule. Oversiden som Resermørktbronzebrun ss SM FESD 3. 3 bander mellem Øjnene møgen eee 38 hybrida! Panden mellem Øjnene behaaret..... 4. maritima. 1. C.silvåtica L. Oversiden bronzesort, Undersiden med violet og grønligt Metalskær. Læbepalperne mørkt " bronzegrønne, Laarene blaasorte. Vingedækkerne hvert med en ofte i Midten afbrudt hvid Skulderplet, et hvidt Tværbaand båg Midten og en hvid Sideplet noget foran Spid- sén. Vingedækkerne punkterede, indadtil med et Antal store, runde Gruber. Længde 15—17 mm. ; ; Paa Hedebund, oftest nær Naaleskov, udbredt, men temmelig sjælden. Som Findesteder kan bl. a. nævnes Tisvilde, Hornbæk, Tromnæs; Sydfyen (Øster Hæsinge); Silkeborgegnen, Varde og Bornholm (Arnager, Hasle, Allinge). 2. C. campéstris L. Oversiden metalgrøn, Under- siden med kobberfarvet, grønt og blaagrønt Metalskær. Laarene -kobberfarvede. Vingedækkerne hvert langs Side- 6 randen med 5 hvide Pletter, den forreste paa Skulderen, den bageste paa Spidsen, de 2 bageste undertiden forenede, samt yderligere med en hvid Plet bag Midten nær Søm- men. Vingedækkerne kornede. Længde 12—15 mm. Oversidens Grundfarve varierer og kan i sjældne Til- fælde være blaalig eller næsten sort. Ogsaa den hvide Tegning varierer, idet nogle eller yderst sjældent alle Plet- ter forsvinder. Almindelig paa solaaben, især gruset eller sandet Bund. 3. C. hybrida L. (Fig. 2). Oversiden mørkt bronze- . brun, undertiden med grønligt Skær, nogle Pletter paa Hovedet og Pronotums Tværfurer som Regel blaagrønne eller blaaviolette, Un- dersiden med kobber- farvet og grønt eller blaagrønt Metalskær. Laarene kobberfarvede. Vingedækkerne " hvert med en hvid Skulder- plet, en hvid Spidsplet og et hvidt, i Midten vinkelbøjet Tværbaand . bag Midten. Vingedæk- kerne kornede, ofte og- saa med mere eller min- dre tydelig Punktur, Længde 12—16 mm. N åg: Penis langt til- spidset, Spidsen ned- adbøjet (Fig. 3, a). å (N Temmelig almin- ' Å delig paa solaaben Sand- Å A bund. 4. C. maritima Fig. 2. Cicindela hybrida 2 X3. Latr. Denne Form, der 7 undertiden opfattes som en Underart af den foregaaende, adskiller sig fra denne ved, at det mellem Øjnene lig- gende Parti af Panden ikke er nøgent, men forsynet med spredte hvide Haar, at Bagfødderne er tydeligt — hos hybrida derimod næppe — kortere end Bagskinne- benene, og at Hannens Parrings- organ er anderledes formet. End- videre er Vingedækkernes Tvær- baand oftest — men ikke altid — stærkere vinkelbøjet og mere bag- udtrukket. Længde 12—14 mm. åg: Penis kort tilspidset, Spidsen ikke tydeligt nedadbøjet. Endvidere er Penis forholdsvis betydelig min- dre end hos hybrida (Fig. 3, b). Fig. 3. Penis af Cicin- dela hybrida (a) og C. Forekommer vistnok kun ved - maritima (b). Stranden. Hidtil fundet paa An- holt, ved Hurup (Lille Vildmose) Strandby i Nordjylland, ved Sønderborg, påa Skallingen, Fanø (paa Vestkysten syd for Fanø Plantage og paa Østkysten nord for Nordby), " Rømø og ved Ringkøbing Fjord samt paa Bornholm ved Dueodde. Den lever i Selskab med C. hybrida paa Fanøs Østkyst og muligvis ogsaa paa de andre Lokaliteter. 2. Familie Caråbidae. (Løbebiller). Følehornene som Regel traadformede, 11-led- dede, indleddede bag Kindbakkernes Rod, de 2,3 eller 4 første Led nøgne. Mundskjoldets Sider ikke udvidede foran Følehornenes Indledningssted (Fig. 1, b). Metasternum foran Baghofterne med en Tværsøm. For- og Mellemhofterne kugleformede, Baghofterne tværbrede. Benene Løbeben, Fødderne femleddede. Bagkroppen med 6, undtagelsesvis 8 (Brachynini) med 7 eller 8 frie Bugled, de 3 før ste sammenvoksede, men med tydelige Sømme. Panden paa hver Side, nær Øjets Inderrand med 1 eller 2, sjældent med flere børstebærende Punkter (Supraorbitalpunkter). Kindbakkerne som Regel kraftige, paa Ydersiden oftest med en bagtil bred, fremefter tilsmalnet Fure, der undertiden er forsynet med et Børstehaar. Kæbens Inderflig ved "Spidsen ofte tandformet udtrukket, men (hos de danske Former) uden bevægelig Klo. | Pronotum af meget forskellig Form. Scutellum (undtagen hos Omophron) synligt, som Regel gri- "bende ind i Vingedækkernes Søm (undtagen hos Scaritini og Broscini, hvor Scutellum er anbragt paa en Forlængelse af Mesothorax, der adskiller Pronotum fra Vingedækkerne). Vingedækkerne hos nogle Slægtsgrupper (den saakaldte Truncatipennia) noget forkortede, saa at de ikke dækker Bagkroppen helt, og da bagtil mere eller mindre afstudsede, men som Regel ikke for-… kortede og bagtil indbugtede eller afrundede. Flyve- vinger fuldt udviklede, rudimentære eller mång- lende. | De forreste Hofteskaale bagtil enten lukkede eller aabne (Fig. 4). Mellembrystets Epimerer enten naaende ind til Mellemhofterne eller adskilt fra disse. Forskinnebenene (Fig. 5) enten med lige In- derrand og begge Endesporer anbragt ved Spidsen eller paa Indersiden med en mere eller mindre dyb Indskæring og da med den inderste Endespore rykket tilbage til Indskæringens Rod. Hos Scaritini 9 har Forskinnebenenes Spids udvendig en lang torn- agtig Forlængelse (Fig. 5, d). Hos Hannen er som Regel. Forfødderne (hyppigst de 3 eller 4 første Led) undertiden ogsaa Mellemfødderne udvidede og paa Undersiden børsteklædte. Løbebillerne har i Bagkroppen nær Spidsen nogle Analkirtler, der udsondrer en sviende, stin- kende Vædske, som hos Carabus-Arterne kan sprøj- tes ud i betydelig Afstand, og som hos Brachynini (Bombarderbillerne) fremkalder et lille Knald og en blaahvid Damp. Af Løbebillerne er mange Arter Rovdyr, men adskil- lige Arter er Planteædere, og enkelte, saasom Zabrus tfenebrioides (Kornløbebillen), er endog" undertiden op- traadt som Skadedyr. Løbebillernes Levevis er ret forskellig. Nogle fore- trækker høj, tør Bund, andre Moser og Søbredder, nogle er Skovdyr, andre træffes paa aaben Bund. Nogle Arter lever ved Kildevæld i lerede Havskrænter. Paa Havstran- den træffes ofte mange Løbebiller, ikke blot saadanne År- ter, der egentlig hører hjemme her, men ogsaa undertiden Årter, som under særlige Vejrforhold sværmer til Stran- den og da slaar sig ned her, eller som ved Oversvøm- melser føres bort af Vandet fra deres egentlige Opholds- steder og skylles op andetsteds paa Stranden. Nogle Arter er Dagdyr, andre Aften- eller Natdyr. Ofte kan man ketse Løbebiller i-urteagtig Vegetation, især henad Solnedgang, da de ligesom saa mange andre Biller ynder at gaa fra Jordbunden tilvejrs i Vegetationen. Nogle Arter træffes hyppigst i Træer og Buske, f. Eks. Calosoma- Arter og Dromius-Arter,- og de sidste træffes ofte over- vintrende under Bark. I Opskyllet ved Søer og Moser vil . Sigtning ofte give godt Udbytte, og mange af de her fore- kommende Arter løber fremme paa Bredden i varmt Sol- 10 skinsvejr. Andre Arter maa søges under Sten, ved Plante- rødder eller i gamle Træstubbe. Enkelte Arter er knyttede til Dyreboer eller -gange. Nye Undersøgelser over Løbebillernes Udviklings- biologi, foretagne af Dr. phii.Sven Gisle Larsson, har vist, at Arterne med Hensyn til Forplantningstidspunktet falder i to Grupper, Efteraarsforplanterne og Foraarsfor- planterne. Hos begge Grupper klækkes Dyrene i Somme- rens: Løb, men hos den første Gruppe finder Forplant- ningen Sted allerede samme Efteraar, og Overvintringen finder da først og fremmest Sted i Larvestadiet, idet dog ogsaa et større eller mindre Antal Imagines overvintrer. Hos den anden Gruppe finder Forplantningen først Sted næste Foraar; hos nogle af disse Arter kommer de ny- klækkede Dyr alle frem allerede samme Efteraar (Arter med Efteraarsbestand) medens de hos andre Arter over- vintrer i Puppelejet, og atter andre danner en Overgang, idet de har en større eller mindre, men dog ikke fuld- stændig Efteraarsbestand. I det følgende er disse Forhold angivet for de enkelte Arter, saaledes at Efteraarsforplan- tere er betegnet E, Foraarsforplantere med fuldstændig Efteraarsbestand F+-, med betydelig Efteraarsbestand F (-), med lille Efteraarsbestand F (—) og uden Efteraarsbestand F—. Nogle enkelte Foraarsforplantere synes at være to Aar om deres Udvikling, idet Larven overvintrer. Da de fleste Løbebiller har lange og ret stærke Føle- horn og Ben, volder Præparationen som Regel ikke Be- svær. : For visse Årters Vedkommende bør man udpræparere Hannens Parringsorgan, hvilket som Regel let lader sig gøre, især paa friske Eksemplarer. : Bestemmelsen er kun for enkelte af Slægterne for- bundet med større Vanskelighed. Af Løbebiller er der hidtil fundet 299 Arter i Dan- mark. Nogle Arter, som kan ventes fundet hos os, er med- ' taget, men opført uden Nummer. ii Oversigt over Slægtsgrupperne. 1. De forreste Hofteskaale bagtil aabne (Fig. 4, a). ERA S Følehormnsledt none) er ere 2: De forreste Hofteskaale bagtil lukkede (Fig. 4, b) 4. 2. Forskinnebenene indvendig ved Spidsen med en lidet dyb Indskæring, den ene Ende- spore rykket tilbage til Indskæringens Rod (omtrent som Fig. 5, b). Hovedet mindst saa bredt som Pronotum. Danske AÅrters Længde A=OSS0 MU ER SR RE ERE 3. Notiophilini. VÆG RG 'chus Fig. 4. Forbrystet af Nebria brevicollis (a) og Pterostichus coerules- cens (b); F. Forhofteskaalen; A, dens Aabning bagtil. Forskinnebenene indvendig uden Indskæring, begge -Endesporer anbragt ved Spidsen (Fig. 5, a). Hovedet tydeligt smallere end Prono- tum. Danske Arters Længde 6,5—40 mm. Sk - 3: Vingedækkernes Rod ikke randet. Danske Ar- fers længde MS ADM mr eN 1. Carabini. Vingedækkernes Rod randet. Danske Årters Feng det OS EEN Nie bring 4. Vingedækkerne hvert med 14 eller 15 Punkt- striber. Scutellum usynligt. Kroppen kort og bred, næsten kredsrund (Fig. 19) ; 4. Omophronini. Vingedækkene hvert i det højeste med 12 Punkt- striber. Scutellum synligt. Kroppen mere lang- SER ERR MERE BER Rs; PAR TREE SE TED STER ADA RS S: 5. Følehornenes 2.—6. Led med lange, Fee BØSSER AE RES SDN 6. Lorocerini. Følehornenes 2.—6. Led uden lange, kraftige Børster SERIE RDS SES SES ARSEN, ENES ER SET NE SEN SEGS R RES EET MESSE ISA 6. Forskinnebenenes Spids udvendig med en lang tornagtig Forlængelse (Fig. 5, d). Pronotum adskilt fra Vingedækkerne ved en Forlæn- ” 1) Hvor der om Følehornenes inderste Led siges, at de er nøgne", betyder dette, at de mangler den tætte, korte Behsarines: som de følgende Led er beklædt med. 12 " gelse af Mesothorax, paa hvilken Scutellum er anbragt uden at gribe ind i Vingedækker- nes: Søms (Fie FS) FEER SEES RER T.Scaritini. Forskinnebenenes Spids udvendig uden torn- att SHOPIÆNSerSs ES SE SEE RE HU ER NERE TlE Webria Blethisa Sterostichus Clivina a VA c Fig. 5. Højre Forskinneben SE Nebria (a), Blethisa (b), Pterostichus (c) og Clivina (d). i T. Pronotum adskilt fra Vingedækkerne ved en Forlængelse af Mesothorax, paa hvilken Scu- tellum er anbragt uden at gribe ind i Vinge-- dækkernes Søm (Fig. 24)......:.... 8. Broscini. Mesothorax uden saadan Forlængelse. Scutel- lum påa sædvanlig Maade gribende ind i Vingedækkernes= SØ FE ES TE AES 8. 8. Vingedækkerne ikke forkortede, bagtil indbug- fede'ellersafrunde de SES AE SEE MEREREeEs 9. Vingedækkerne mere eller mindre forkortede, saa at de ikke dækker Bagkroppen helt, bag- til mere eller mindre tydeligt afstudsede ... 20. 9. Forskinnebenene ved Spidsen paa .Indersiden med en lidet dyb Indskæring (Fig. 5, b). Mel- lembrystets Epimerer naaende ind til Mellem- 13 hofterne. Vingedækkerne med store Gruber eller Øjepunkter. Danske Arters Længde 6,5— ESS TS EON EEN DE Er NE VÆNGE SEE Lap bring Forskinnebenene paa Indersiden med en dyb Cc Tanagaeus. Bembidium Agonum Fig. 6. Højre Kæbepalpe af Panagaeus (a), Bembidion (b) og 10. NE 12: 13: Agonum (Cc). Indskæring (Fig.5,c). Mellembrystets Epimerer adskilt fra Mellemhofterne arrene 10. Kæbepalpernes Endeled økseformet, indleddet paa den skraat udad afstudsede Spids af næst- sidste Led (Fig. 6,3a). Kroppen med udstaa- ende Behaaring. Vingedækkerne røde, med SOLE Or S te NINE MENER END 12. Panagaeini. Kæbepalpernes Endeled indleddet paa normal "Maade mæsfsidsfe -Leds' SPIS RANE lle Kæbepalpernes Endeled meget lille, meget kor- tere og smallere end det fortykkede næst- sidste Led (Fig. 6, b). Følehornenes 1. og 2, Led nøgne. Kindbakkernes Yderfure fortil med er Børsteh aar. SEES FE ogbembidirni Kæbepalpernes Endeled ikke eller ikke meget kortere og smallere end næstsidste Led (som I REESE TEE) ØGEDE BØDKER ERE Kar DS fe Er Sl SETE SENE SERENE SEER 12: Kindbakkernes Yderfure fortil med et Børste- LSE TE 9 SE SELE Øre ob JYDE HR Shbe Ade 5 RDS DE SE ONE ae 1!3: Kindbakkernes Yderfure uden Børstehaar .... 14. Hovedets Pandefurer bagtil bøjet udad, omfat- tende Tindingerne. Vingedækkernes Sømstribe bagtil- hageformet krummet fremefter. Kun "mSFølehornsled nøgent 1. IOSTrechin Hovedets Pandefurer ikke bøjet udad bagtil. 14 " Vingedækkernes Sømstribe normal. 1. og 2. Følehornsled nøgne .............. 11. Pogonini. 14. Panden paa hver Side indenfor Øjet med 2 Børster 15. "Fig. 7. Badister bipustulatus, Kindbakkerne set forfra. Panden paa hver Side indenfor Øjet kun med een BØRSER SPREE SN e besBa DES TKS SE 17. 15. Kindbakkerne med dybt indbugtet eller afstum- - PE SPILS (ETS) SENERE EN ERE 15. Licinini. Kindbakkerne simpelt tilspidsede ............ 16. 16. Læbepalpernes næstsidste Led paa Indersiden medsmere end 2Børster ET re 17. Amarini. " Læbepalpernes næstsidste Led paa Indersiden med kun 2 Børster.......... 16. Pterostichini. Fig. 8. Chlaenius, venstre Vingedækkespids; S: Sidedækket ; I: Inderlisten. 17. Forskinnebenene foruden med de sædvanlige 2 Endesporer (af hvilke den ene er rykket tilbage til Indskæringens Rod) med en kor- tere Endetorn”) ved Spidsen indenfor den ved Spidsen anbragte Endespore. Den danske Art ØS ED UST9 oo 9 te gl ra re NE bane SR een og 18. Zabrini. Forskinnebenenes Spids uden saadan ekstra ; ENdEfORNES SA SPS IO e MENESbES Se SEN IB RER 18. 1) Denne uleddede Torn skjuler sig let bag Endesporen og ses bedst skraat udvendig og bag fra. 15 18. Vingedækkernes 8.-Stribe fortsat bagtil helt hen "til Sømspidsen og langs Bagranden indadtil begrænset af en Køl. Pronotum bredest ved (eller knærtvedttRoden or her saa bredt som Vingedækkernes Rod. Den danske Årt TES SME AND RER SE SE ENE ER ENE 14. Oodini. Vingedækkernes 8. Stribe ikke fortsat til Søm- spidsen. Pronotum som Regel ikke bredest VedmRo den SEE SAS ER G Elar SER lgs 19. 19. Vingedækkernes Siderand bag Sidedækkerne med fremtrædende Inderliste (Fig. 8). Vin- gedækkerne (hos de danske Arter) behaa- rede. De danske Arters Længde 8,5—15 mm 13. Chlaeniini. Vingedækkernes Siderand bag Sidedækkerne ' uden fremtrædende Inderliste.... 19. Harpalini. 20. Skinnebenene paa Ydersiden tornklædte, med lange Endesporer. Pronotum ca. saa bredt som Vingsedækkerme Es. eden 20. Masoreini. Skinnebenene paa Ydersiden uden Torne. Pro- notum smallere end Vingedækkerne ”....... ØJE 21. Vingedækkernes Spidsrand (hos den danske Slægt) med en smal Hudsøm. Panden paa hver Side indenfor Øjnene kun med een Børste (den danske Art med metalblaa eller -blaa- srønneRvingedækker) 23. Brachynini. Vingedækkernes Spidsrand uden Hudsøm. Pan- den paa hver Side indenfor Øjnene med 2 Børster SDS ER TRE NOE ENES UL PL BEN 22: 22. Pronotum i det højeste lidt længere end bredt, Siderne fuldstændigt randede ....... leben Pronotum næsten cylindrisk, betydelig længere "end bredt, Siderne ufuldstændigt randede 22. Odacanthini. 1. Slægtsgruppe Carabini. Mellembrystets Epimerer naaende ind til Mel- lemhofterne. De forreste Hofteskaale bagtil aabne (Fig. 4, a, Side 11). Forskinnebenene indvendig uden Indskæring, begge Endesporer anbragt ved Spidsen. Kindbakkernes Yderfure uden Børstehaar. 1.—4. 16 Følehornsled nøgne. Vingedækkernes Rod ikke randet.: Til denne Gruppe hører vore største Løbebiller. Oversigt over Slægterne. 1. Hovedet snudeformet forlænget (Fig. 14). Bag- hofterne adskilt fra hinanden. Vingedækkerne med meget brede Sidedækker 1 3. Cychrus. Hovedet ikke snudeformet forlænget. Baghof- terne berørende hinanden. Vingedækkerne med ret smalle Sidedæk ker RE 2: 2. Kindbakkerne paa Oversiden skraat rynkede. Følehornenes 2. og 3. Led sammentrykte, paa Oversiden mod Roden skarpkantede 1. Calos&åma. Kindbakkerne paa Oversiden glatte eller punk- tereder SSR SR FE NLRE IE > TERRE SON SR 2, Cårabus. 1. Calosbma Weber. (Pupperøver). Hovedet ikke snudeformet forlænget. Kind-- bakkerne paa Oversiden skraat rynkede. Følehor- nenes 1.—4. Led nøgne, 2. Led meget kort, 3. Led meget langt, 2. og 3. Led sammentrykte og paa Oversiden skarpkantede mod Roden. -Vingedæk- kerne med ret smalle Sidedækker. Baghofterne berørende hinanden. Oversigt over Arterne. 1. Pronotums Sider indbuede foran Baghjørnet.. 2. Pronotums Sider ikke indbuede bagtil........ 3. 2. Pronotums ophøjede Siderand forsvinder foran Baghjørnet. Mindre, 16—21 mm .. 1. inquisitor. Pronotums ophøjede Siderand fortsat, omend svagt, lige til Baghjørnet. Større, 24—30 mm ] 2. sycophånta. 3. Vingedækkerne lange, over 1!/> Gang saa. lange som tilsammen brede og over dobbelt saa i7 lange, som Pronotum er bredt, hvert med : 3 Rækker gyldne elles guldgrønne Gruber paa mørk Bund be ES Bo Kg 3. auropunctåtum. Vingedækkerne korte, ca. 1'/3 Gang saa lange som tilsammen brede og ikke nær dobbelt saa lange, som Pronotum er bredt, hvert med 3 Rækker, ofte utydelige Gruber, der ikke af- viger i Farve fra Grundfarven .. 4. reticulåtum. 1. C.inquisitor L. (Fig. 9). Kroppen med mørkt Me- talskær, der paa Oversiden oftest er mørkt bronzeagtigt med grønlige Siderande paa Pronotum og Vingedækkerne, sjældnere grønligt eller blaaviolet. Følehorn og Ben sorte. Pronotum omtrent dob- beltsaa bredt som langt, fortil noget, bagtil stær- kere tilsmalnet, med fortil stærkt rundede, bagtil indbuede Sider, tæt rynket-punkteret, bagtil paa hver Side med en Grube. Vinge- dækkerne brede, bagtil noget udvidede, hvert med 16 tæt punkterede Striber og med en Gru- berække i 4., 8., og 12. Mellemrum. Forbryst- forlængelsens Sidefu- rer forsvinder bagtil inden Spidsen. Længde 16—21 mm. &: Forføddernes 1. —4. Led udvidede. Mel- lemskinnebenene svagt indadkrummede,. paa Indersiden tæt behaa- frede? I Løvskove, ud- Fig. 9. Calosoma inquisitor eQ. SEPT or Victor Hansen: Sandspringere og Løbebiller. 2 18 bredt, men ikke helt almindelig. Imago træffes overvin- trende under Mos og Bark og især i Juni jagende paa Træer og Buske, særlig maaske Eg. F—. 2. C.sycophånta L. Metalblaa eller -blaasort, Vinge- dækkerne guldgrønne med mere eller mindre kraftigt rød- gyldent Skær. Ligner iøvrigt den foregaaende, men ad- skiller sig fra den ved de i Oversigten nævnte Kende- mærker samt ved, at Vingedækkerne er bredere og fladere og deres 4., 8. og 12. Stribemellemrum kun forsynede med en ret fin Punktrække. Længde 24—30 mm. gg: Forføddernes 1.—3. Led udvidede. Meget sjælden og enkeltvis. Grib Skov, Ordrup, Ros- kilde, Ringsted, Herlufsholm, Møen, Stubbekøbing, Bøtø, Nykøbing F, Vester Ulslev, Odense, Nørrejylland, Haders- lev, Stursbøl Plantage, Nybøl Skov (ved Aabenraa), Rønne, Snogebæk (1 Stk. paa Stranden i Juli 1938), Randkløve (2 døde Stkr. paa Stranden 26.—28. Juni 1937). Arten flyver vidt omkring og træffes bl. a. paa Træer og Buske, jagende efter Sommerfuglelarver. F—. 3. C. auropunctåtum Hbst. (sericeum Fabr.). Meget mere langstrakt end vore andre Arter. Sort, Oversiden ret mat, ofte med mørkt brunligt eller grønligt Metalskær, Vingedækkerne hvert med 3 Rækker gyldne eller guld- grønne Gruber i 4., 8. og 12. Stribemellemrum. Pronotum ca. 17/3 Gang. saa bredt som langt, med stærkt rundede, fuldstændigt randede Sider, tæt'og i Midten noget rynket punkteret, bagtil paa hver Side med en Grube. Vinge- dækkerne med fine Striber, Mellemrummene med fine buede Tværlinier. Forbrystforlængelsens Sidefurer bagtil fortsat til Spidsen. Længde 22—30 mm. å åg: Forføddernes 1.—3. Led stærkt, 4. svagt udvidet, Mellem- og Bagskinnebenene stærkt (hos 9 svagt) indad-. krummede og ved Spidsen paa Indersiden tæt behaarede. - Især paa Strandfælleder, sjælden. Amagerfælled, (nu vistnok forsvundet), Lollands Sydkyst. (ved Hyllekrog); Udby Strand ved Randers, Holmsland Klit, Stadil Fjord, 19 Esbjerg Vesterstrand, Fanø, Haderslev, Abkjær Mose, Samsø. Den løber især fremme om Morgenen og om Af- … tfenen og træffes bedst i Juni og Aug.—Sept. F —. C. auropunctatum Hbst. betragtes nu som Regel som en Underart af C. Madérae Fabr. 4. C. reticulåtu m Fabr. Sort, Oversiden med grøn- ligt, bronzeagtigt eller mørkt Metalskær. Pronotum ca. dobbelt saa bredt som langt, med stærkt rundede, fuld- stændigt randede Sider, tæt, mod Siderne noget rynket punkteret, bagtil paa hver Side med en Grube. Vinge- dækkerne med fine, lidet regelmæssige Striber og groft tværrynkede Mellemrum, 4.,8. og 12. med en ofte utyde- lig Gruberække. Forbrystforlængelsens Sidefurer bagtil fortsat til Spidsen. Længde 21—24 mm. &g: Forføddernes 1.—3. Led udvidede. Mellemskinne- benene meget svagt indadkrummede, paa-Ydersiden tæt behaarede. Meget sjælden, hidtil kun fundet i det sydlige Jylland. Vest for Vejle, Nordvest for Kolding (1 Eks. paa en Sand- mark, i Toppen af en Tidsel), Darum Strand, Overjers- tal, Løgumkloster, Rends, Frøslev (Julianeaa), paa Sand- bund, løbende fremme om Morgenen Kl. 5—6 midt i Jun FEE: 2 Carabus-k … Hovedet ikke snudeformet forlænget. Kindbak- kerne paa Oversiden glatte eller fint punkterede. . Vingedækkerne med ret smalle Sidedækker. Bag- hofterne berørende hinanden. Nogle Arter løber fremme om Dagen, f. Eks. C. ni- tens, medens andre først kommer frem efter Mørkets Frem- brud; nogle af disse sidste, f. Eks. C. violaceus søger un- dertiden til Sommerfuglesamlernes Sukkerlokning. Over Slægten Carabus er der i nyeste Tid - udkom- met en stor Monografi af Stephan Breuning, der ind- 54 20 deler de enkelte Arter i Hovedracer (subspecies), disse igen i Underracer (natio), disse atter i Varieteter (morpha) og disse endelig i individuelle Afvigelser (aberratio). Det kan betvivles, om den nyere Tids stærke Udspecificering med særskilt Benævnelse af alle de forskellige afvi- gende Former indenfor de enkelte Carabusarter altid har videnskabelig Berettigelse, og om den ikke undertiden skyldes andre og uberettigede Hensyn, saasom rent kom- mercielle Interesser. Ofte er Formerne kun vagt og daar- ligt afgrænsede fra hinanden og forbundne ved Overgange. For den, der kun beskæftiger sig med den danske Fauna, er Inddelingerne uden væsentlig Interesse, og i det føl- "gende er kun anført enkelte korte Bemærkninger for nogle af Arterne. Oversigt over Arterne. 1: Overlæben trelappet (Fig. 10). Kroppen matsort. Vor største Art, 34—40 mm....... l. coriåceus. Overlæbenstvelappet (EL ED) re ER 2 2. Vingedækkerne hvert med 3 eller 4 me ØE, ophøjede bængderibb ere EN MESE NE me Fig. 10. Carabus coriaceus, Mundskjoldet (M). … Vingedækkerne med anden Skulptur ...:..... rl 3. Vingedækkerne i Ribbemellemrummene med | store, dybe, gyldne Gruber....... 6. clathråtus. Vingedækkerne i Ribbemellemrummene med ANER SKULD HE RE ERNE SL NEN San EL ANER 4. Fig. 11. Carabus nitens, højere Forskinneben. 21 4, Vingedækkernes Ribbemellemrum rynkede eller svare komme rs EST TERRE NE HEE DA FÅ Dz Vingedækkernes Ribbemellemrum med en Kæ- - derække af aflange, ophøjede Korn......... 6. 5. Vingedækkernes Ribbemellemrum kraftigt tvær- rynkede, Forskinnebenenes Spids udvendigt tandformet udtrukket (Fig. 11). Mindre, IS SOE ES DRE SNEG 5 nitens: FZ gramulaltus "Fig. 12. Bageste Del af Pronotum hos Carabus cancellatus (a), C. granulatus (b) og C. intricatus (Cc). Vingedækkernes Ribbemellemrum meget fint rynkede eller svagt kornede. Forskinnebene- nes Spids simpel. Større, 20—27 mm... auråtus. 1. Følehornsled som Regel rødt. Pronotums Baghjørner ret stærkt bagudtrukne (Fig. 12, a) 8. cancellåtus. 1. Følehornsled sort. Pronotums Baghjørner kun svagt bagudtrukne (Fig. 12, b) 7. granulåtus. 7. Vingedækkerne med fine, skarpe Længdestriber, hvis Mellemrum danner fine, skarpe, op- højede Længdelinier, samt hvert med 3 Ræk- ker store, dybe, metalfarvede Gruber 12. horténsis. Vingedækkerne med anden Skulptur ......... 8. 8. Pronotum ikke bredere end langt, naar Baghjør- nerne medregnes, disse ret spidse og ret stærkt bagudtrukne (Fig. 12, c). Kæbepalper- nes Endeled paa Oversiden med en Længde- fure anes Yderranden 257400 4. intricåtus. Pronotum bredere end langt. Kæbepalpernes Endeled uden Fure paa Oversiden ......…. 9. Vingedækkerne med ele længdestribet. Skulp- Sp 199 tur, i modsat Fald (nemøralis) hvert med 3 Rækker tydelige: Gruber SEE 10. Vingedækkerne med kornet Skulptur, uden " Længdestriber eller Gruberækker .......... 13. 10. Vingedækkerne sorte, meget fint og tæt længde- stribede, hvert med 3 Rækker, fine, ofte utyde- lige Gruber. Kæbepalpernes Endeled længere end næstsidste Led.............. ll. convéxus. Vingedækkerne hvert med 3 Rækker grove eller ret grove Gruber. Kæbepalpernes Ende- - led ikke længere end næstsidste Led ........ 11. 11. Følehornenes 2. Led over dobbelt saa langt som bredt. Vingedækkerne sorte, med metalfar-. VE de der rande eee ere 3. problemåticus:. Følehornenes 2. Led højst dobbelt saa langt som bredt. Vingedækkerne som Regel me- FALFARVERES 5 ARENSE SE FEET SE Se PAA ENS DER As Saa 12. 12. Hovedet mellem Øjnene groft rynket. Prono- tums Baghjørner ret stærkt bagudtrukne. Længde 20—26 mm............. 10. nemorålis. " Hovedet mellem Øjnene fint rynket-punkteret. Pronotums Baghjørner svagere bagudtrukne. Længde 16—18 mm................ 9. arvénsis. 13. Vingedækkerne meget højt hvælvede, kun lidt bredere end Pronotum, yderst fint kornede, med fedtagtig, svagt blaalig Glans, Prono- tums Forrand i Midten ret stærkt indbuet 13. glabråtus. Vingedækkerne nd højt hvælvede, oftest betydeligt bredere end Pronotum, mindre fint kornede, ret matte, sorte med metalfarvede i Rande. Pronotums Forrand kun svagt ind- Pile tir 6 HR ENA Pa ESKE SSR RIDE 2. Unger 1. C. (Underslægt Procrustes Bon.) coriåceus L. (Læderløber). Sort, ret mat. Pronotum fint rynket eller rynketpunkteret, Baghjørnerne kun kort bagudtrukne. " Vingedækkerne groft rynketpunkterede, undertiden hvert med 3 svagt antydede Gruberækker. Længde 34—40 mm. Almindelig i Skove, under mess i gamle Stubbe o. lign. Steder. E. 2. C. violåceus L. (Fig. 13). Sort, Vingedækkernes og som Regel ogsaa Pronotums Siderande metallisk pur- 23 purfarvede, violette, blaa eller grønne. Pronotum fint ryn- ketpunkteret, Baghjørnerne ret langt bagudtrukne. Vinge- dækkerne tæt og regelmæs- sigt kornede, kun sjældent med ÅAÅntydning af ophøjede, kornede Længdelinier. Læng- de 22—29 mm. Almindelig i Skove un- der lignende Forhold som den foregaaende. Den kom- mer frem om Aftenen eller Natten og træffes hyppigt af Sommerfuglesamlere ved Suk- kerlokning spaa sTræstam- mer. E. De- danske Eksemplaårer synes nærmest at tilhøre No- minatformen. 3. C. problemåticus Hbst.(catenulåtus Scop.). Sort, Oversiden blaasort, Prono- tums og Vingedækkernes Si- derande, ofte ogsaa Hoved og "Pronotums Skive blaaviolette eller blaa. Pronotum ryn- ; ketpunkteret, Siderne bagtil Fig. 13. Carabus -violaceus I. stærkt opadbøjede, Baghjør- x 12/3 nerne langt bagudtrukne og. : ret skarpt afsatte mod Bagranden. Vingedækkerne hvert med 15 fine, ophøjede, i aflange Korn mere eller mindre tydeligt opløste Længdelinier, den 4., 8, og 12. hver med en Række større Gruber, Liniemellemrummene fint kor- nede eller kornetpunkterede. Længde 22—25 mm. Hidtil kun fundet i- Jylland, hvor den mange Steder er ret almindelig især paa tør, sandet Bund, baade i og - udenfor Skove, men nogle Steder, sele vistnok mod Øst, er den. sjældnere. er i 24 De danske Eksemplarer hører til Formen scandi- nåvicus Born. 4. C. intricåtus L. Fladere, mere langstrakt og med længere Følehorn og Ben end nogen af vore andre Arter. Oversiden blaasort, Pronotums og Vingedækkernes Rande blaa eller blaaviolette. Hovedet langt og smalt. Pronotum rynket eller rynketpunkteret, Midtfuren kraftig, Bagranden rundet i eet med Baghjørnernes Inderside. Vingedækkerne groft rynkede, hvert med 3 mere eller mindre tydeligt fremtrædende Længderækker af grove aflange Korn, mel- lem hver af disse Rækker danner Rynkerne 3 mere eller mindre tydelige og uregelmæssige ophøjede Længderæk- ” ker af ofte sammenflydende Korn. Længde 27—35 mm. … I Skove, under Mos og i gamle Stubbe, meget sjæl- den. Fyen; Jylland (Hald, Silkeborgegnen, bl.a. Gjessø Skov og Ry Sønderskov, Vejleegnen, bl. a. Munkebjerg, og Sønderjylland); Bornholm (Almindingen, Nexø, Ham- meren). Fr+. 5. C. nitens L. (Guldløber). Adskilt fra alle vore andre Arter ved, at Forskinnebenenes Spids udvendig er tandformet udtrukket, og at de ret korte Følehorns 5. Led ved Roden er nøgent, og iøvrigt let kendelig ved Farven og Vingedækkernes Skulptur. Sort, Vingedækkerne smukt. metalgrønne, sjældent rødgyldne, deres Siderande samt Hoved og Pronotum oftest rødgyldne. Pronotum med kun kort bagudtrukne Baghjørner, rynketpunkteret. Vingedæk- kerne med ophøjet Sømribbe og iøvrigt hvert med 3 kraf- tige, ophøjede, blankt sorte, undertiden hist og her afbrudte Længderibber, Mellemrummene tværrynkede. Længde 13—16 mm. Udbredt men temmelig sjælden; paa aaben, især san- det eller gruset Bund. Træffes hyppigst om Forsomme- ren. F—. [C. auråtus L. Oversiden guldgrøn, Følehornene sorte, de 4 første Led og Benene (undtagen Fødderne) brunrøde, Vingedækkernes Siderand rødgylden. Pronotums 20 Baghjørner bagudtrukne. Vingedækkerne med ophøjet Søm- ribbe og iøvrigt hvert med 3 kraftige ophøjede Ribber. Længde 20—27 mm. Denne Art, der bl. a. er fundet ved Flensborg, kunde muligvis træffes ogsaa hos os, snarest vel i det sydligste Jylland. Den foretrækker aaben, leret Bund.] 6. C. clathråtus L. Sort, Oversiden med mørkt bronzeagtigt, undertiden grønligt Metalskær, Vingedæk- kernes Gruber som Regel kobberfarvede. Pronotum punk- teret eller rynketpunkteret, Baghjørnerne kun kort bag- udtrukne, oftest tillige lidt udadtrukne. Vingedækkerne hvert med 3 kraftige, ophøjede Længderibber — ofte er endnu en 4., yderste, antydet — og i Mellemrummene med 3 Rækker store, dybe Gruber, der er indbyrdes for- bundne ved mere eller mindre tydelige Længdekorn. Længde 22—27 mm. | Udbredt, men ikke almindelig. Hyppigst i Jyllands Hede- og Moseegne. F—. De danske Eksemplarer hører til Formen jånsoni Kr, der er noget mindre og paa Vingedækkerne stærkere hvælvede end Nominatformen. 7. C. granulåtus L. Sort, Laarene undertiden røde med sort Spids, Oversiden med mørkt bronzefarvet, un- dertiden grønligt Metalskær. Hoved og Pronotum tæt ryn- ketpunkterede. Pronotum ikke eller kun svagt tilsmalnet bagud, paa hver Side med en ret kraftig Rodgrube. Vinge- dækkerne ikke ret stærkt hvælvede, bredest bag Midten, hvert med 3 Kæderækker af aflange Korn og imellem disse 3 ophøjede Længderibber, af hvilke den inderste er svagest og bagtil forsvindende. Længde 14—21 mm. Almindelig især paa aaben Engbund. Den lysbenede Form er meget sjælden E= erne; men ret almindelig i Jylland. F (+). Arten er i Modsætning til, de fleste øvrige danske Arter undertiden vinget. cC26 8. C. cancellåtus Illig. Denne Art staar den fore- gaaende nær, men adskiller sig fra den ved de i Over- sigten nævnte Kendemærker samt ved, at Oversidens Me- talskær som Regel er meget kraftigere, kobberfarvet eller grønligt, at Pronotum bagtil er mere tilsmalnet og dets Rodgruber meget svage, at Vingedækkerne er højere hvæl- vede og bredest omkring Midten, og at Størrelsen er be- tydeligere. Længde 20—26 mm. Temmelig almindelig paa aaben Bund. Den lysbenede Form, der ogsaa forekommer hos denne Årt, er meget sjælden paa Øerne, men hyppig i Jylland, især i Sand- egnene. F (—). De danske Eksemplarer synes nærmest at tilhøre No- minatformen. . 9. C. arvénsis Hbst. Sort, Oversiden med kobber- farvet, undertiden grønligt, violet eller næsten sort Metal- skær. Pronotum tæt rynketpunkteret. Vingedækkerne ikke ret stærkt hvælvede, hvert med ca. 16 fine Punktstriber, 4., 8. og 12. Stribe med en Række større Gruber, for- bundne ved aflange, ofte noget uregelmæssige Korn. Længde 16—18 mm. - Især paa Sandbund, baade aaben og skovklædt, sjæl- den paa Øerne (f. Eks. fundet i Tisvilde), mere almindelig i Jyllands Hedeegne; Bornholm. F—. Støre Eksemplarer med bredt Pronotum benævnes germåniae Leng. 10. C. nemorålis Muller. Meget bredere og plum- pere end den foregaaende. Sort, Pronotums Sider i Reglen purpurfarvede eller violette, Vingedækkerne med brunligt, É grønligt, violet eller næsten sort Metalskær. -Pronotum rynketpunkteret. Vingedækkerne fint længderynkede, hvert med 3 Rækker større Gruber. Længde 20—26 mm. Almindelig baade paa aaben og skovklædt Bund. F—+. PA 11. €. convéxus Fabr. Sort,. Oversiden med ret svagt, noget fedtagtigt, især mod Yderrandene ofte blaa- .ligt Skær. Hovedet fint rynketpunkteret. Pronotum ret fint rynketpunkteret. - Baghjørnerne ret stærkt bagudtrukne. Vingedækkerne forholdsvis korte, hvert med ca. 30 fine Længdestriber, 7., 14. og 21. Mellemrum med. en Række fine, ofte utydelige Gruber. Længde 15—19 mm. Udbredt, men ikke almindelig, baade paa aaben og skovklædt, især lettere Bund. F—. 12. C. horténsis L. Sort, Oversiden bronzesort, Pronotums og Vingedækkernes Rande oftest med grønligt, purpurfarvet eller violet Metalskær. Hoved og Pronotum rynketpunkterede, Pronotums Baghjørner stærkt bagud- trukne. Vingedækkerne langstrakte, hvert med ca. 26 fine, skarpe Længdestriber og fine, ophøjede Mellemrum, samt hvert med 3 Rækker store, noget hjerteformede, oftest kobberskinnende Gruber. Længde 23—28 mm. Meget almindelig i Skove, E. 13. C. glabråtus Payk. Sort, Oversiden med fedt- agtig, svag — mod Randene oftest stærkere — blaalig Glans. Årten ligner iøvrigt C.violaceus, men adskilles let fra den ved de i Oversigten angivne Kendetegn samt ved, at Læbepalpernes næstsidste Led paa Indersiden kun har. 2 Børster, medens det hos C. violaceus har flere, i 2 Ræk- ker stillede Børster. Længde 22—29 mm. I Skove, udbredt, men temmelig sjælden og oftest kun enkeltvis. E. De danske Eksemplarer henføres til den fra Nomi-. natformen kun SE og daarligt afgrænsede Form lappåé- nicus Born. 28 3. Cychrus Fabr. Hovedet snudeformet forlænget. Følehornenes 1.—4. Led nøgne. Vingedækkerne højthvælvede, med meget brede Sidedækker. Baghofterne adskilt fra hinanden. ER Hannen har ikke udvidede Forfødder, men kendes fra Hunnen ved, at Palpernes Endeled er stærkere udvidet. Arterne kan ved at gnide Bagkroppens Sider mod Vingedækkerne frembringe en knirkende Lyd. 1. C. caraboides L. (rostråtus Fabr.) (Fig. 14). Sort, Oversiden ret mat. Hovedet fint rynketpunkteret. Prono- tum ca. saa langt som bredt, ryn- ketpunkteret, Siderne kun ret svagt rundede, i Midten mere eller mindre tydeligt stumpvink- let udstaaende, bagtil med et dybt Tværindtryk, Baghjørnerne ret stærkt opadbøjede. Vingedæk- kerne højt hvælvede, tæt og ret groft kornede, ofte hvert med 2 eller 3 antydede Længdelinier. Længde 16—21 mm. Temmelig alnindelre i Sko- KW ve, i gamle Stubbe, under Mos A o.lign. Den over især af Sneg- lege: Foruden den ovenfor be-… skrevne Form (rostråtus L.) findes hos os en anden Form af Arten (caraboides L.), der ud- mærker sig ved at Oversiden er . blankere, Pronotum bredere, med Fig. 14. Cychrus caraboi- — stærkere og mere jævnt rundede des, formarostratus 3. X2. Sider, svagere Tværindtryk samt 29 mere afrundede og svagere opadbøjede Baghjørner og endelig ved, at Vingedækkerne er endnu stærkere hvæl- …vede, kortere og bredere, stærkere rundede paa Siderne, fortil mod de stærkere rundede Skuldre mindre tilsmal- nede og finere og mere udvisket kornede. De nævnte Karakterer er dog varierende og undertiden udflydende, saa at de to Former kan være vanskelige at adskille. Formen caraboides L. er fortrinsvis fundet i Silkeborg- egnen, hvor den maaske er den dominerende, men er dog ogsaa kendt fra Nordsjælland (Hørsholm). 2. Slægtsgruppe Nebriini. Mellembrystets Epimerer naaende ind til Mel- lemhofterne. De forreste Hofteskaale bagtil aabne (Fig. 4, a, Side 11). Forskinnebenene indvendig uden Indskæring, begge Endesporer anbragt ved Spidsen. Kindbakkernes Yderfure fortil med et Børstehaar. 1.—4. Følehornsled nøgne. Vingedækkernes Rod randet. | Oversigt over Slægterne. -1. Kindbakkerne udvendig med en bred, stærkt af- rundet Udvidelse (Fig. 15). De danske Arters mr bænede SQ STD Ree SE REE RE 1. Leistus. Kindbakkerne normale. De danske AÅrters. lænede 91 6 Mm RE SA SA ERE SE SKR 2 Fig. 15. Hoved af Leistus rufescens. 8) Vingedækkerne med Scutellarstribe ..... 2. Nébria. Vingedækkerne uden Scutellarstribe.... Peléphila. 30 1. Leistus Froel. Kindbakkerne udvendig med en bred, stærkt afrundet Udvidelse (Fig. 15). Pronotum bredt hjerte- formet, med fin Længdemidtfure, for- og bagtil med et punkteret Tværindtryk, Siderne meget stærkt rundede. Vingedækkerne hvert med 9 kraftige Punktstriber og Scutellarstribe. : Hos Hannen er Forføddernes 1.—3. Led ud- videde. Oversigt over Arterne. 1. Oversidens Grundfarve brunsort. Pronotums Siderande bredt afsat og stærkt opadbøjede. Større, 8,5—9,5 mm ........ l. råfomarginåtus. Oversidens Grundfarve brungul. Pronotums Sider ganske smalt randede. Mindre, 6,5— TO LO OND DES FREE ANSER SERENE SURE SEE RESET EIDE SENDES Øl 2. Hovedet brungult eller brunt... 2. ferrugineus. MOVE TELE SOFT SEER NH EAN SENE 3. ruféscens. FE rufomarginåtus Duft. Oversiden brunsort, Pronotums og Vingedækkernes Sider rustrøde. Pronotum omtrent dobbelt saa bredt som langt, med yderst stærkt rundede Sider og retvinklede Baghjørner. Vingedækkerne fremefter kun lidt tilsmalnede, med kraftige Punktstriber. Længde 8,5—9,5 mm. Paa halvfugtig Skovbund under Løv og Mos, udbredt, men ikke helt almindelig. E. 2. L. ferrugineus L. (Fig. 16). Lysere eller mørkere brungul. Pronotum over halvanden Gang saa bredt som langt, med meget stærkt rundede Sider og retvinklede. Baghjørner. Vingedækkerne fremefter noget tilsmalnede, med kraftige Punktsriber. Længde 6,5—7 mm. Paa halvfugtig Bund, baade i og udenfor Skove, ud- bredt, men ikke helt almindelig. E: 31 3. L. ruféscens Fabr. Ligner den foregaaende stærkt, men adskiller sig fra den ved, at Hovedet — bortset fra . Munddelene — og som Regel øgsaa Vingedækkernes Spids er sorte, og at Prono- notums Baghjørner er stumpvinklede. Læng- de 6,5—7 mm. Paa halvfugtig Skov- bund,udbredt, men ikke almindelig. E. 2. Nébria Latr. Kindbakkerne normale. Pronotum hjerteformet, med oftest tydelig Læng- demidtfure, for- og bagtil med et punk- feret Tværindtryk, Siderne stærkt run- dede. Vingedækker- ne hvert med 9 Punktstriber og Scu- tellarstribe. Bagfød- dernes 1. Led læn- gere end Kloled- det. Hos Hannen er videde. Fig. 16. Leistus ferrugineus $. X 6. Forføddernes 1.—3. Led ud- Oversigt over Arterne. FE Vingedækkerne med gule Rande. Større, 14— IK OrD 700 REE BES TERE SE RDL BES ENES se eler SD En 1. livida. Vingedækkerne helt sorte. lindre 10—13mm 2. 32 2. Bagfødderne paa Oversiden med spredte, fine Ha SER SE SST BEDE SS ASE LÆR 2. brevicdllis. Bagfødderne paa Oversiden nøgne ...... 3. salina. 1. N. livida L. Sort, Hovedet med 2 røde Pande- pletter, Pronotum, undtagen For- og Bagranden, og Vinge- Fig. 17. Nebria brevicollis $. X 4. dækkernes Sider og bage- ste Fjerdedel samt Føle- horn og Ben bleggule. Pronotum meget bredere end langt, bagtil stærkt tilsmalnet. Baghjørnerne skarpe, lidt stumpvinklede. Vingedækkerne med kraf- tige Punktstriber, 3. Stribe- mellemrum med nogle Punkter, 8. Mellemrum meget bredt med en ure- gelmæssig == Punktrække. Længde 14—16 mm. Hos var. laterålis Fabr. er Vingedækkernes gule Farve indskrænket til en smal Side-ogSpidsrand. Paa sandede Bredder "af større Søer og paa san- dede eller lerede Hav- skrænter, især ved. Kilde- væld... Udbredt, men ret sjælden. Som Findesteder kan nævnes: Vester Fæl- led ved København, Fure- sø, Tisvilde, Gedser, Mar- selisborg Skrænt, Treldenæs, Esbjerg, Halk Havskrænt. Især i Maj—Juni og undertiden i Åug.—Sept. F + (toaarig). 2. N. brevicéllis Fabr. (Fig. 17). Sort, Følehorn, Skinneben og Fødder brunrøde. Pronotum meget bredere end langt. Baghjørnene skarpt retvinklede. Vingedækkerne 353 med kraftige Punktstriber, 3. Stribe med nogle større, ind- stukne Punkter, Stribemellemrummenes Mikroskulptur fint tværstribet, ikke tydeligt maskedannet. Længde 10—13 mm. Meget almindelig paa fugtig Bund, baade i og uden- for Skove. E. 3. N. salina Fairm. (degeneråta Schauf., ibérica Oli- veira). Ligner den foregaaende yderst stærkt, men adskil- les fra den ved Bagføddernes nøgne Overside og ved, at Vingedækkernes Mikroskulptur er tydeligt maskedannet. Endvidere er Pronotum forholdsvis lidt mindre bredt og Vingedækkernes Punktstriber betydeligt finere og deres Stribemellemrum derfor bredere og fladere. Længde 10—13 mm. " Udbredt, men langt sjældnere end den foregaaende. Den foretrækker vistnok sandet eller gruset Bund, lerede Havskrænter og maaske Hedetørvemoser. Frederiksholms Teglværk ved København, Lundtofte Sandgrav, Lynæs, Holbæk, Gedser Lerskrænter; Sallingsund, Esbjerg Strand, Fanø, Kongsmose ved Draved Skov; Bornholm (Hamme- ren, Nexø, Dueodde). E. [Peldphila Dej. Adskilt fra Nebria ved, at Vingedækkerne mangler Scutellarstribe, og at Bagføddernes 1. Led ikke er længere end Kloleddet. Formen minder om Slægten Biethisa. P.boreålis Payk. Sort, Oversiden mørkt bronzefarvet, Benene oftest brunrøde. Pronotum meget bredere end langt. Vingedækkerne bredest bag Midten, punkteretstri- bede, 3. og 5. Stribemellemrum med nogle større Gruber. Længde 9—11 mm. Denne nordiske Art, der i Norge og Sverrig er fundet indtil Kongsvinger og Mora mod Syd, er fra gammel Tid opgivet som fundet i et Eks. paa Sjælland og et Eks. ved Husum i Slesvig. Ingen af disse Opgivelser er sikre, men det er dog næppe helt udelukket, at Arten forekommer i Danmark. Den lever paa meget fugtig Bund ved Bredden af stillestaaende eller rindende Vand under Sten, Bark OSV] Victor Hansen: Sandspringere og Løbebiller. 3 34 | 3. Slægtsgruppe Notiophilini. Nær beslægtet med Nebriini, men adskilt fra denne Gruppe ved, at Forskinnebenene indvendig ved Spidsen er forsynet med en lidet dyb Ind- skæring, og at den ene Endespore er rykket til- bage til Indskæringens Rod (omtrent som Fig. 5, b, Side 12). i 1. Notibphilus Dum. Let kendelig ved den ret ligebrede Form, de meget store Øjne og Vingedækkernes brede, blanke 2. Stribemellemrum. Hovedet mindst saa bredt som Pronotum, Panden med fine Længdekøle, adskilt ved smalle Længdefurer. Følehornene korte. Pro- notum tværbredt, næsten saa bredt som Vinge- dækkerne, med Længdemidtfure, Roden paa hver Side med en Grube, Punkturen mod Randene kraf- tig og ret tæt. Vingedækkerne ret parallelsidede, punkteretstribede, 2. Stribemellemrum meget bredt, spejlblankt, 8. Mellemrum mod Spidsen ophøjet. Hos Hannen er Forføddernes 1.—3. Led, oftest ogsaa Mellemføddernes 1. Led svagt udvidede. Oversigt over Arterne. 1. Skinnebenene sorte eller brunsorte. Vingedæk- kernes 2. Stribemellemrum smallere end 3.—5. (ls AMME NE GER BE SR EA Se PAN ERE ler ER SE PE Skinnebenene helt eller delvis rødlige........ 3. 2. Vingedækkerne ved Spidsen indenfor det 8. — ophøjede — Stribemellemrum. hvert med kun eet Pøorepunkt”); 3.—7. Stribemellemrum uden | Fine PUN KER 2 SEE SA Er RE EDER VE: 1. aquåticus. 1 Yderst sjældent. forekommer Eksemplarer med 2 Porepunkter, men | disse Eksemplarer kendes dog let fra N. pusillus ved de øvrige Skelne- mærker. 35 Vingedækkerne ved Spidsen indenfor det 8. — ophøjede — Stribemellemrum hvert med to, bag hinanden stillede Porepunkter; 3.—7. Stribemellemrum med en Række meget fine Punkter ; 2. pusillus. . Vingedækkerne uden tydelig, gullig Spidsplet.. 4. Vingedækkerne med en tydelig, gullig Spidsplet; 2. Stribemellemrum mindst saa bredt som Sr SES ANIME ME NARRER SPARRE No EN 6. . Vingedækkernes 2. Stribemellemrum bredere end 3.—5. tilsammen, de ydre Punkstriber kraftige, ogsaa bagtil, deres Mellemrum meget smalle, ikke. bredere end Striberne. For- og Mellemlaarene oftest brungule ....... 5. rufipes. Vingedækkernes 2. Stribemellemrum smallere end 3.—5. tilsammen; de ydre Punktstriber forsvindende mod Spidsen, smallere end Mel- lemrummene. Laarene sorte ..............: Sy . Vingedækkernes ydre Stribemellemrum ikke tydeligt chagrinerede, bortset fra Spidspartiet. De midterste Pandefurer DUS konverge- Fender bagud FE STEEN SS EN 3. palustris. Vingedækkernes ydre Sribe melle ord fint chagrinerede. De midterste Pandefurer paral- Vee AE ET SS KS HESS SA AS RE 4. germinyi. . Vingedækkernes 1. Stribemellemrum (langs Sømmen) fint chagrineret, ogsaa de ydre Mellemrum fint chagrinerede ...... såbstriåtus. Vingedækkernes 1. Stribemellemrum uden Cha- EMNE DID ERE SERENE SEE ERNE, MESSE GERE TIR .. Vingedækkernes 4.Stribemellemrum med 2 Pore- gruber (en lidt foran, en lidt bag Midten), fladt, betydeligt bredere end 5. og tydeligt chagrineret RS ESS SE Øe KNEE quådripunctåtus. Vingedækkernes 4. Stribemellemrum som Re- gel med kun eet Porepunkt (lidt foran Midten), oftest noget hvælvet, kun lidt bredere end 5. og i Midten ikke eller kun meget fint cha- DØ OT US REE RED BH SRRE SE SS SENERE ER 6. biguttåtus. 1. N. aquåticus L. Sort, Oversiden med mørkt, bronzefarvet Metalskær, Vingedækkernes Spids ofte med en mere eller mindre utydelig gullig Plet, Følehornenes — Rod oftest brunrød. Pronotum langs Randene oftest med " tydelig, fin Chagrinering. Vingedækkerne langstrakte, 3% 36 ganske svagt udvidede bag Midten, de ydre Punktstriber ret fine, bagtil forsvindende, deres Mellemrum ikke eller kun svagt chagrinerede, bortset fra Spidspartiet, 3. og 4. Mellemrum tydeligt bredere end 5. og 6., 4 sn Midten med en Poregrube. Længde 4,5—6 mm. Adskilt fra alle de følgende Arter ved, at hvert af Vingedækkerne ved Spidsen indenfor det 8., ophøjede, Mellemrum kun har eet — ikke to — Porepunkter!). Temmelig almindelig paa fugtig Bund. E. 2. N. pusillus Waterh. (bigéminus Thoms.) Adskilt fra den foregaaende ved de i Oversigten nævnte Kende- mærker samt ved, at Størrelsen gennemsnitlig er lidt mindre, Pronotum langs Randene oftest langt mindre tydeligt chagrineret, Vingedækkerne forholdsvis lidt kor- tere og næsten parallelsidede og deres Striber lidt VÆ BEES fortsat mod Spidsen. Længde 4—5 mm. gg: Mellemføddernes 1. Led ikke saaledes som hos den foregaaende Art udvidet. Læbepalpernes Endeled meget bredere end hos den foregaaende. Udbredt, men sjælden. Den træffes vistnok bedst paa gruset eller sandet Bund, f. Eks. paa Hedebund under Lyng og i Grusgrave. F—. 3. N. palustris Duft. (Fig. 18). Adskilt fra N. aqua- ticus ved, at Skinnebenene er helt eller delvis rødlige, at Hovedet i Forhold til Pronotum er forholdsvis lidt bredere, at Pronotums Sider er betydeligt stærkere buede, at Vinge- dækkerne er forholdsvis lidt kortere, deres Punktstriber oftest noget kraftigere, deres 3. og 4. Stribemellemrum ikke saa tydeligt bredere end 5. og 6., og at Vingedæk- kerne ved Spidsen indenfor det 8., ophøjede, Mellemrum hvert har to, bag hinanden nende Porepunkter. Længde 4,5—6 mm. : Almindelig paa fugtig Bund. F +. 1) Se dog foran Side 34, Note 1. 37 4. N. germinyi Fauv. (hypåcrita Putz.). Ligner den foregaaende stærkt, men adskiller sig fra den ved de i . Oversigten nævnte Kendemærker samt ved, at Vingedæk- kernes Punktstriber oftest er noget finere, men fortsat længere mod Spidsen, og at Læbepalpernes Endeled hos & er bre- dere ved Spidsen end hos N. palustris $. Længde 4,5—5,5 mm. Udbredt og vistnok omtrent lige saa almin- delig som den foregaa- ende. Den foretrækker maaske sandet eller gruset Bund. E. 5.N.rufipes Curt. Adskilt fra alle vore andre Arter ved lysere Ben,idet Skinnebenene er lyst rødgule og Laa- rene mere eller mindre lyst brungule, de bage- ste dog ofte mørke. Endvidere adskilt fra de foregaaende ved, at i Vingedækkernes 2.Stri- Fig. 18. Notiophilus palustris $. X 10. bemellemrum er meget | bredere, de ydre Punktstriber meget kraftige, ogsaa bagtil, deres Mellemrum meget smalle, ikke bredere end Stri- berne og Spidspartiet meget kraftigere chagrineret. Længde 5,5—6,5 mm. Af denne Art, der muligvis har været overset, fore- ligger Eksemplarer fra Bøllemosen (i Antal under Birke- løv), Dyrehaven, Batteriet Kvintus ved København, Ledre- "borg, FærgelundeR, Odense samt Ulfslyst og Eisbøl ved Haderslev. F—. 38 6. N. biguttåtus Fabr. Sort, Oversiden med mørkt, bronzefarvet Metalskær, Vingedækkernes Spids. med en gullig Plet, der ofte strækker sig frem langs Sideranden, Følehornenes Rod og Skinnebenene rødlige. Vingedæk- kernes ydre Punktstriber kraftige, bagtil mindre kraftige end hos den foregaaende, Mellemrummene ikke eller kun lidt bredere end Striberne, ikke eller kun meget svagt cha- grinerede, Spidspartiet chagrineret, men meget finere end hos.den foregaaende. Længde 5—5,5 mm. Meget almindelig paa fugtig Bund. F—. [N. såbstriåtus Waterh. Denne Art staar den fore- gaaende meget nær, men adskiller sig fra den ved, at Vingedækkernes Stribemellemrum undtagen det brede 2. er fint chagrinerede, at de ydre Punktstriber er finere, og at deres Mellemrum er bredere, 3. og 4. tydeligt bredere end 5. og 6. Længde 5—5,5 mm. Denne Årt, der bl. a. er fundet i Holsten ved Eutin, kunde muligvis træffes ogsaa hos os. N. quådripunctåtus Dej. Adskilt fra de to fore- gaaende ved, at Vingedækkernes 4. Stribemellemrum har to Poregruber, hvilket kun meget sjældent er Tilfældet hos. de to foregaaende. -Fra N. biguttatus adskilles den yderligere ved de i Oversigten nævnte Kendemærker og … fra N. substriatus ved, at 1..Stribemellemrum ikke er cha- grineret og at de ydre Punktstriber er grovere. Længde 5—5,5 mm. Å En vestlig Art, der bl.a. er fundet i England, men som det ikke er særlig sandsynligt at træffe hos os.] 4. Slægtsgruppe Omophronini. Mellembrystets Epimerer naaende ind til Mel- lemhofterne. De forreste Hofteskaale bagtil luk-- kede (som Fig. 4 b, Side 11). Forskinnebenene ind- vendig ved Spidsen med en lidet dyb Indskæring, den ene Endespore rykket tilbage til Indskæringens Rod. Kindbakkernes Yderfure fortil med et Børste- 39 haar. 1.—4. Følehornsled nøgne. Forbrystforlæn- gelsen bagtil fortsat i en bred, flad Plade, der dækker Mesosternum. Vingedækkerne hvert med 14 eller 15 Punktstriber. Scutellum usynligt. Krop- pen kort og bred næsten kredsrund. Fig. 19. Omophron limbatus 2. X 7. Arterne minder ved deres Kropsform og Farvetegning om Årteren af Familien Haliplidae!). 1. Omophron Latr. Pronotum meget bredere end langt, tilsmalnet fremefter, bagtil sluttende tæt til Vingedækkerne; disse korte og brede, hvælvede. Benene slanke. .1) Danmarks Fauna, Biller VIII, Vandkalve og Hvirvlere, Side 4 ff. 40 1. O. limbåtus Fabr. (Fig. 19). Bleggul, Issen, en stor Rodplet paa Pronotum og 3, ofte i Pletter opløste Tværbaand paa Vingedækkerne samt disses Søm mørkt metalgrønne. Pronotum med stærkt fremtrukne Forhjørner. Vingedækkerne hvert med 15 dybe Punktstriber, uden Scutellarstribe. Længde 6 mm. åg: Forføddernes 1. og 2. Led noget udvidede. - Udbredt, men ikke almindelig. Den lever paa sandede Bredder, især af større Indsøer og graver Gange i Sandet. Som Findesteder kan nævnes Furesø, Tissø, Maribo Sø, Ravn Sø og Stranden ved Arnager paa. Bornholm. Især Maj, Juni og Aug. F+- (toaarig). i 5. Slægtsgruppe Elaphrini. Adskilt fra 4. Slægtsgruppe ved, at Forbryst- forlængelsen ikke bagtil er fortsat hen over Me- sosternum, at Scutellum er synligt, at Vingedæk- kerne højst har 9 Punktstriber hvert, og at Krops- formen er normal. Følehornenes 1.—3. og Roden af.det 4. Led nøgne.- Arterne træffes især i, Maj—Juni. | Oversigt over Slægterne. 1. Vingedækkerne med fine Punktstriber og hvert med 2 Rækker store dybe Gruber. Pronotums Siderande bredt afsat ........ BED Tp 1. Blethisa. Vingedækkerne uden Punktstriber, men med Rækker af store Øjepunkter. Pronotum med smaller sSiderande eee SENER RE 2. Elaphrus. 1. Blethisa Bon. Panden med 2 dybe Længdefurer. Pronotum bredere end Hovedet over Øjnene, med bredt af- satte Siderande. Vingedækkerne med randet Rod, 41 fint punkteretstribede, 3. og 5. Stribemellemrum … med en Række store, dybe Gruber. Hos Hannen er Forføddernes 1.—4. Led ud- videde. 1. Bl. multipunctåta L. Sort, Oversiden med mørk, bronzefarvet Metalskær, Kroppens Siderande kobberfarvede eller grønlige. Pronotum meget bredere end langt, bagtil tilsmalnet, Baghjørnerne stumpvinklede, men tandformet fremspringende, Rodgruberne dybe. Vingedækkernes 3. Stri- bemellemrum med 4 eller 5, 5. Mellemrum med 2 Gruber. Længde 11—13 mm. Paa fugtig Bund, udbredt, men ikke almindelig. F —. 2. Élaphrus Fabr. Panden i det højeste med svage Længdefurer. Pronotum hjerteformet, med smalt afsatte Side- rande. Vingedækkerne uden Punktstriber, men med Rækker af store Øjepunkter, Roden ikke randet. Hos Hannen er Forføddernes 3 eller 4 første -Led udvidede. Arterne lever paa fugtig Bund og er Solskinsdyr. Oversigt over Arterne. 1. Benene sorte, ofte med mørkt Metalskær. Læng- É HESSEN Sr EDR END DN. 1. uligindsus. Skinnebenene delvistrødgt ie Re SMS SEE 2: 2. Større, 7,5—9 mm. Vingedækkerne mellem Øje- pletterne kun spredt punkterede. Oversiden normalt bronzefarvet sr AL 2. cupreus. Mindre, 6,5—7,5 mm. Vingedækkerne mellem Øjepletterne — bortset fra de blanke Felter — meget tæt punkterede. Oversiden normalt Bronze sø RE SE le eee RA Nar 3. ripårius. 1. E. uliginåsus Fabr. Oversiden med mørkt bronze- farvet Metalskær, Hovedets og Pronotums Fordybninger 42 AA oftest grønlige, Benene sorte, med mørkt, blaat eller violet Metalskær. Hoved og Pronotum temmelig tæt punkterede. Pronotum med dybe Gruber, mindst saa bredt som Ho- vedet over Øjnene, Siderne stærkt buede, bredere randede end hos de 2 følgende Arter, Baghjørnerne skarpvinklede. Vingedækkerne mellem de oftest violette Øjepunkter med forskeilige ophøjede,, blanke og glatte Felter og iøvrigt temmelig tæt punkterede. Længde 8—9 mm. &g: Forføddernes 1.—4. Led udvidede. Udbredt, men sjælden. Vallensbæk Mose, Lyngby Mose, Boserup Strand, Ringsted, Korsør, Nykøbing F., Bøtø Nor; Faaborg, Taasinge; Randers, Horsens, Kolding, . Esbjerg, Haderslev. F —. ; OK Fig. 20. Elaphrus riparius $. X 7. 43 2. E. cupreus Duft. Ligner den foregaaende, men adskilles let fra den ved, at Pronotum er lidt smallere end Hovedet over Øjnene, dets Gruber mindre dybe og dets Sider mindre stærkt buede og smallere randede, at Vingedækkerne har større Øjepunkter og mellem disse mere spredt Punktur, og at Laarenes Rod, Skinnebenenes Midtparti og ofte Fødderne er rødgule eller brungule. Længde 7,5—9 mm. g gg: Forføddernes 1.—4. Led udvidede. Almindelig. F—. 3. E. ripårius L. (Fig. 20). Adskilt fra de to fore- gaaende ved den ringere Størrelse og Farven samt ved, at Prosternum ikke er nøgent, men fint hvidt behaaret. Oversiden bronzegrøn, kun sjældent bronzefarvet, Hovedets og Pronotums Fordybninger og Øjepunkternes Ringe oftest smaragdgrønne, Benene metalgrønne, Laarenes Rod og Skinnebenenes Midtparti rødgule. Hoved og Pronotum meget tæt punkteret. Pronotum omtrent af samme Bredde - som Hovedet over Øjnene, Gruberne lidet dybe. Vinge- dækkerne med lidet dybe, yderst tæt punkterede Øje- punkter og oftest med færre blanke Felter end hos de 2 foregaaende. Længde 6,5—7,5 mm. g: Forføddernes 2.—3. Led udvidede. Almindelig. F —. 6. Slægtsgruppe Lorocerini. Mellembrystets Epimerer naaende ind til Mel- lemhofterne. De forreste Hofteskaale bagtil lukkede (Fig. 4, b, Side 11). Forskinnebenene indvendig ved Spidsen med en dyb Indskæring, den ene Ende- spore rykket tilbage til Indskæringens Rod. Kind- ” bakkernes. Yderfure uden Børstehaar. Følehorne- ones 1.—4. Led uden fin. Behaaring, 2.—6. Led 44 med lange, kraftige Børster. Vingedækkerne hvert med 12 Punktstriber. Adskilt fra alle de andre Slægtsgrupper ved de børsteklædte Følehorn. 1. Lorécera Latr. Formen mindende noget om Leistus. Følehor- nenes 1. Led omtrent saa langt som de 3 følgende tilsammen, 1.—4. Led tykkere end de følgende. Pronotum tværbredt, noget hjerteformet, Sideran- dene især bagtil opadbøjede. Vingedækkerne med randet Rod, uden Scutellarstribe. — Hos Hannen er Forføddernes 1.—3. Led ud- videde. "1. L. coeruléscens L. (pilicårnis Fabr.). Sort, Over- siden mørkt eller grønligt bronzefarvet, Følehornenes Rod ofte delvis rødbrun, Skinneben og Fødder rødgule. Pro- notum med stærkt rundede Sider og stumpvinklede Bag- hjørner, Roden kraftigt punkteret, paa hver Side med et dybt Længdeindtryk. Vingedækkerne med 3 Gruber i 3. Stribemellemrum og et Indtryk foran Spidsen. Længde 7—8 mm. . é Almindelig paa fugtig Bund, især i Skove. F +. 7. Slægtsgruppe Scaritini. Adskilt fra den foregaaende Slægtsgruppe ved, at Følehornene ikke er børsteklædte, at Forbenene er Graveben og deres Skinnebensspids udvendig forsynet med en lang, tornagtig Forlængelse, og at Pronotum er adskilt fra Vingedækkerne ved en Forlængelse af Mesothorax, paa hvilken Scutellum 45 er anbragt uden at- gribe ind i Vingedækkernes Søm. Dette sidste Kendetegn adskiller denne og "den følgende Slægtsgruppe fra alle de andre Slægts- grupper. Oversigt over Slægterne. 1. Pronotums Sider ikke randede helt tilbage til Roden. Vingedækkernes Randstribe kun for- og bagtil med nogle Børstepunkter 1. Dyschirius. Pronotums Sider randede helt til Roden. Vinge- dækkernes Randstribe med en ubrudt Række Børstepunktert SS SR Er 2. Clivina. 1. Dyschirius Bon. Følehornenes 1.—3. Led nøgne. Pronotum mere eller mindre kugleformet, Sideranden ikke fortsat helt tilbage til Roden. Vingedækkerne hvælvede, med smalt afsatte Siderande, i Randstriben kun for- og bagtil med Børstepunkter. Mellemskinne- benene simple. Hannen har simple Forfødder, men adskilles fra Hunnen ved, at Palpernes Endeled er økse- formet og paa den skraat afstudsede Endeflade ud- hulet (hos & simpelt tenformet). i Paa Vingedækkerne findes forskellige Knuder og børstebærende Punkter (de sidste som Regel hvert bestaaende af 2 yderst. tætstillede, oftest, men dog ikke altid i en Fordybning staaende Smaa- korn), der kun meget sjældent varierer hos den samme Art, og hvis Forekomst, Antal eller Mangel er af stor Betydning for Bestemmelsen, nemlig paa den fortil nedfaldende Del af Roden en Knude i — Forlængelse af 3. Stribe (Rodknuden), og (hos 46 alle. vore Arter) et Punkt i Forlængelse af Søm- striben. (Rodpunktet), bag. Skulderen i Randstri- ben nogle Punkter (Subhumeralpunkterne), ved Spidsen nær 8. Stribe nogle Punkter (Præapi- calpunkterne)— ikke at forveksle med Punkterne bagtil i selve Randstriben — og i 3. Stribe eller 3. Stribemellemrum nogle Punkter (Dorsalpunk- terne). Arterne er som Regel sorte, paa Oversiden med bronzefarvet Metalskær, der dog varierer i Farve og undertiden forsvinder. Dyschirius-Arterne lever ligesom Arterne af Rovbille- slægten Bledius”) og Macrodactylia-Slægten Heterocerus?) især ved Bredderne af ferske eller salte Vande eller i Skrænter og Brinker ved saadanne Vande, og foretrækker oftest Sandbund. De graver Gange i Overfladen og blev i Forening med Bledierne og Heterocererne af Schiødte betegnet, tunnelgravende Biller". Dyschirierne er Rovdyr og lever — bortset fra D. globosus — især af Bledier eller disses Larver, undertiden.ogsaa af Nematoder (Rundorme). De findes bedst i Maj—Juni, er Dåagdyr og træffes derfor ofte løbende fremme paa Overfladen, jagende deres Bytte. De enkelte Arter træffes ofte bedst paa Steder, hvor be- stemte Bledius-Arter lever, uden dog at være knyttet ude- lukkende til en bestemt Bledius-Art. Deres Levevis er i nyeste Tid blevet studeret paa Skallingen, hvor 9 Arter forekommer, af Fru Dr. phil. Ellinor Bro Larsen?). Oversigt over Arterne. 1. Pronotums Sider kun randede til lidt forbi det for- reste Porepunkt. Lille Art, 2—2,7mm 11. globåsus. ly Se Joh. P Johansen, Danmarks Rovbiller, 1914, Side 534 ff. ?) Se Danmarks Fauna Biller X, Blødvinger, Klannere m. m., Side 143 ff. 3) Se Biologische Studien iber die tunnelgrabenden Kåfer auf Skal- lingen, i Videnskabelige Meddelelser fra Dansk naturhistorisk Forening, Bind 100, 1936. | 47 Pronotums Sider randede helt tilbage til det bageste Porepunkt. Større Arter, 2,5—6 mm.. 2. AA Arenosbsus En "2 7mpunctipen 715 Fig. 21. Hoved af Dyschirius arenosus (a) og impunctipennis (b); M. Mundskjold. | a. ED Fig. 22. Højre Forskinneben af Dyschirius impunctipennis (a) og unicolor (b). 2. Mundskjoldets Forrand med en Tand i Midten (Fig. 21, a). Vingedækkernes Rod randet .... 3. Mundskjoldets Forrand uden- Tand i Midten (Elis BLE) 55 msg ERNE ry JES SR BEDE RB TE se BE VS LÅ 10. . Vingedækkernes Rod mikrochagrineret 48 . Vingedækkerne blanke, kun fortil og bagtil mi- krochagrinerede, Striberne "tydeligt punkte- FEER BE LE ERE ES NAR BENDER REESE l. arenåsus. Vingedækkerne matte, SETT mikrochagrine- rede, Striberne uden tydelig Punktur 2. obscårus. . Vingedækkernes Rod tydeligt randet, idet Side- randen fortsættes forbi Skulderen ind til Me- sothoraxforlængelsen. Vingedækkerne smalle, parallelsidede. Længde 2,5—3,5 mm 6. anguståtus. Vingedækkernes Rod ikke randet ............ 5. . Forskinnebenenes Yderside med 2 svage eller utydelige, omtrent ens Tænder eller Udvi- delser (Fløe 22 Sa) en ar ED een JER NER 6. Forskinnebenenes Yderside med 2 Tænder af af hvilke den forreste er meget kraftigere end den bageste, ofte utydelige (Fig. 22,b) 10. . Vingedækkerne med kraftige, ikke tydeligt punk- terede Striber og temmelig hvælvede Mellem- FUEN ERE De ER RR BED SE NE "3. impunctipénnis. Vingedækkerne med finere, tydeligt punkterede Striber og svagere eller næppe hvælvede Mel- VEMTU MIENE Es: 8 ERT ERE DA SEE SETE PAS MRS SEGS NR Te .. Vingedækkerne med fortil stærkt fordybet Søm, temmelig parallelsidede og kun lidt bredere end Pronotum. Længde 5—6 mm... 4. chålceus. Vingedækkernes Søm ikke stærkt fordybet for- i til. Vingedækkerne med stærkere rundede Sider og betydeligt bredere end Pronotum, i modsat Fald (D. politus) Arten mindre, AES MT SO sn se RR oe RE TE KER AES . Mindre, 4—4,3 mm. Vingedækkerne smalle, tem- melig parallelsidede, kun lidt bredere end Pronotum. Mellem- og Bagskinneben og -fød- der rødder mer i REE GÅ HER SANS 5. politus. Større, 4,5—5,6 mm. Vingedækkerne bredere, med mere rundede Sider, betydelig bredere end Pronotum. Benene brunrøde, med mør- KOSEL GEERT SEE ek. AN SN 9. neresheimeri. Vingedækkernes Rod glat ................ nitidus. Mundskjoldet bagtil afgrænset fra Panden ved ensret eller lidfi buet værre sene JE Mundskjoldet bagtil dannende et trekantet, op- højet Felt, der ofte fortsættes bagud i en fin Længden dikø SF EST SENE RELSE BESS) (0: 49 11. Større, 3,5—4,5 mm, Vingedækkernes Rod med en Knude i Forlængelsen af 3. Stribe 7. salinus. Mindre, 2,5—3 mm. Vingedækkernes Rod uden saadan knude 47 5 EL 0S tanter medins 12. Vingedækkernes Rod med en Knude i For- længelsen af 3. Stribe. Følehornene næsten helt sorte. Større, 3,2—3,8 mm ..... 9. unicolor. Vingedækkernes Rod uden saadan Knude. Føle- hornenes Rod rødlig. Mindre, 3—3,2 mm 8. aéneus. i. D. arenåsus Steph. (thoråcicus auct.) (Fig. 23). Denne og den følgende Art adskiller sig fra alle de andre Arter ved Mundskjoldets tretandede Forrand og endvidere — bortset alene fra den mindre og meget smallere, cy- lindriske D. augustatus — ved, at Vingedækkerne har ran- det Rod, mangler Posthumeralpunkter og kun har eet Præapicalpunkt. Sort, Oversiden oftest med bronzeagtigt Metalskær, Følehornenes Rod og Benene lysere eller mør- kere brune eller brunrøde, Laa- rene mørkere. Pronotum ca. saa bredt som langt, i hvert Fald delvis mikrochagrineret. Vinge- dækkerne ægformede, kun lidt bredere end Pronotum, for- og bagtil mikrochagrinerede, iøv- rigt blanke, med 2 Dorsal- punkter, Striberne fortil tyde- ligt punkterede, mod Spidsen svagere. Den nederste Tand paa Forskinnebenenes Yderside kraftig. Længde 4—5 mm. Almindelig påa sandede eller lerede Hav-, Sø- og ÅAa- bredder, hyppigst ved Havet. Den er især truffet i Kolonier af Bledius arenarius Payk., men ogsaa sammen med andre Fig. 23. Dyschirius areno- SÅSTO SEER . Bledier (opacus Block., tricornis Hbst. og sadel Schiødte) "og hyppigt paa Steder, hvor der ikke lever Bledier. F—. Victor Hansen: Sandspringere og Løbebiller. 4 50 2. D. obscturus Gyll. Nærbeslægtet med den fore- gaaende, men let at adskille fra den ved de i Oversigten nævnte Karakter, der ligeledes gør den let at kende fra alle de følgende Arter. Benene oftest noget lysere end hos den foregaaende. Længde 3,5—4,5 mm. Almindelig paa fugtige Steder i vore Klitstrækninger, ofte i Selskab med den foregaaende, men mindre hyppig. Truffet sammen med de samme Bledier som den fore- gaaende. F —. 3. D. impunctipénnis Daws. Denne og de 4 føl- gende Arter udmærker sig ved de svage eller utydelige Tænder paa Forskinnebenenes Yderside. Fra alle de føl- gende Arter adskilles denne Art let ved, at Vingedækker- nes Striber ikke er tydeligt punkterede. Farven omtrent som hos D. arenosus. Vingedækkerne med kraftige, bag- til kun lidt svagere Striber, 1 Posthumeralpunkt, 2 Præ- apicalpunkter og 2 Dorsalpunkter, Roden uden Mikrocha- grinering. Længde 4,5—5 mm. Temmelig almindelig paa fugtige Steder i vore Klit- strækninger, især i Kolonier af Bledius arenarius Payk. F+. 4. D. chålceus Er. (nitidus Schiødte, Danm. Eleuth.; inérmis Schiødte, De tunnelgravende Biller). Vor største " Art og let kendelig ved Størrelsen i Forbindelse med den fortil stærkt fordybede Vingedækkesøm. Ligner iøvrigt den foregaaende, men adskiller sig fra den ved Vingedækker- nes finere, men tydeligt punkterede, bagtil betydeligt sva- gere Striber og fladere Stribemellemrum og fra de 3 føl- gende ved de i Oversigten nævnte Kendemærker, fra D. neresheimeri og politus yderligere ved ikke mikrocha- grineret Vingedækkerod og fra D. nitidus yderligere ved, at. Vingedækkerne kun har 2 Dorsalpunkter. Længde 5—6 mm. Paa Saltbund, udbredt, men sjælden og oftest kun enkeltvis . eller faatallig. Vesterfælled, Amager Fælled, Dragør, Esbjerg, Fanø, Skallingen. Den foretrækker ret stærkt saltholdig, plantenøgen, ler- og sandblandet Bund, 51 der hyppigt overskylles af Havet, og er især taget sam- men; med Bledius furcatus Oliv., germanicus Wagner (spectabilis Joh.), diota Schiødte og tricornis Hbst. F—. [D. nitidus Hbst. Nærbeslægtet med den foregaa- ende, men adskilt fra den ved gennemsnitlig lidt ringere Størrelse samt ved, at Vingedækkerne er betydelig bre- dere end Pronotum, har stærkere rundede Sider, bagtil oftest mindre stærkt afsvækkede Punktstriber og 3 Dorsal- punkter samt ikke fortil fordybet Søm. Længde 4,5—5 mm. Denne Art, der bl. a. er fundet i Lubeckegnen, kunde muligvis træffes ogsaa hos os, snarest vel i den sydligste "Del af Jylland. Den er bl. a. fundet paa den sandede Bred af en lille Dam og i et Teglværk paa ler- og sandblandet Bund begge Gange i Selskab med D. neresheimeri. D. neresheimeri wiåller. Meget nærstaaende til D. nitidus, men let at kende fra de 3 foregaaende ved, at hele Vingedækkernes Rod er mikrochagrineret. Gennem- snitlig ganske lidt større end D. nitidus. Vingedækkerne med 1, sjældent med 2 Posthumeralpunkter og 3 Dorsal- punkter. Længde 5—5,6 mm. Denne Art er bl. a. fundet i Hamburgegnen. Om dens Levevis og mulige Forekomst hos os gælder det samme, som er anført under D. nitidus.] 5. D. politus Dej. Adskilt fra de 4 foregaaende ved tydeligt ringere Størrelse, meget smallere, næsten cylin- driske Vingedækker, hvis Rod er mikrochagrineret dog ikke i nær saa udbredt Omfang som hos D. neresheimeri, mindre dybt metalfarvet, mere brunligt gennemskinnende Overside, og lysere Mellem- og Bagben. Længde 4—4,3 mm. Paa gruset, sandet og leret Bund, ved Kildevæld, paa Hav-, Sø- og Aabredder, ogsaa paa Saltbund; udbredt, men ikke almindelig. F —. 6. D. anguståtus Ahr. Let kendelig ved den smalle, cylindriske Form i, Forbindelse med Størrelsen og ved, at Vingedækkerne kun har eet Dorsalpunkt. Sammen med D. arenosus og obscurus adskilt fra alle de andre Arter É 4x 552 ved, at Vingedækkerne har tydeligt randet Rod, kun eet Præapicalpunkt og mangler Posthumeralpunkter. Oversiden i Reglen med bronzefarvet Metalskær, Følehornene eller deres Rod og Benene brunrøde eller rødlige. Mundskjol- det bagtil afgrænset fra Panden ved en ret Tværfure, Panden rynket. Vingedækkerne med ret fine, tydeligt punkterede Striber. Den forreste Tand paa Forskinne- benenes Yderside kraftig. Længde 2,5—3,5 mm. Arten er udbredt, men sjælden. Den forekommer især påa fugtige Steder af ler- og sandblandede Havskrænter i Selskab med Bledier. Som Findesteder kan nævnes Tis- vilde, Møens Klint, Trappeskov paa Ærø, Silkeborg, Skan- . derborg, Marselisborg Havskrænter, Halk Havskrænter, Als Sønderskovs Havskrænter, Esbjerg Vesterstrand, Skal- lingen, Fanø. F—. . 7. D. salinus Schaum. Sort, Oversiden oftest med bronzefarvet Metalskær, Følehorn og Ben brunlige. eller brunsorte. Beslægtet med de 3 følgende Arter ved den ret. kraftige forreste Tand paa Forskinnebenenes Yderside, men adskilt fra dem ved betydeligere Gennemsnitsstør-. relse og svagere rundede Vingedækkesider samt ved Pan- dens lige Tværfure i Forbindelse med Vingedækkernes Rodknude. Vingedækkerne bredere end Pronotum, med ret kraftige og ret kraftigt punkterede Striber og med 3 Posthumeralpunkter, 2 Præapicalpunkter og 3 Dorsalpunk- ter. Længde -3,5—4,5 mm. Udbredt, men ikke hélt almindelig; paa se Bee især ret tør, humusholdig eller lerblandet Sandbund, Selskab med Bledier bl. a. Bl. opacus Block., diota Schigdte og tricornis Hbst. F—. 8. D. aéneus Dej. Denne og den følgende Art adskil- ler sig fra alle vore andre Arter ved, at Mundskjoldet bag- til danner et trekantet, ophøjet Felt, der oftest fortsættes . bagud i en fin Længdemidtkøl. Farven omtrent som hos den foregaaende, dog er Følehornsroden rødlig. Vinge- dækkerne bredere end Pronotum, med ret stærkt rundede 53 Sider, med ret kraftige, tydeligt punkterede Striber, og med 3 Posthumeralpunkter, 2 Præapicalpunkter og 3 Dorsal- : punkter, Længde 3—3,2 mm. Udbredt, ofte i Selskab med den følgende, men hos os vistnok betydeligt sjældnere end denne. Den forekom- mer baade paa Saltbund og ved Ferskvand, baade paa. sandet og paa mudret Bund, i Selskab med Bledier f. Eks. Bl. fracticornis Payk. F—. 9. D. unicolor Motsch. (lidersi Wagner). Nærstaa- ende til den foregaaende, men adskilt fra den ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved, at Pronotums bredeste Sted falder lidt længere fremme (omtrent i Midten). Længde 3,2—3,8 mm. Temmelig almindelig. Levevis som den foregaa- ende. F—. 10. D. intermédius Putz. Adskilt fra de 3 foregaa- ende ved smallere bagtil mere tilspidsede Vingedækker, der har noget finere og finere punkterede Striber og kun. 2 Posthumeralpunkter. Følehornenes Rod oftest rødlig. Længde 2,5—3 mm. Udbredt, men sjælden; i Grusgrave og især paa fug- tige Steder i ler- og sandblandede Havskrænter, i Selskab med Bledier. Som Findesteder kan nævnes Donse, Ravne- holm, Marselisborg Havskrænt, Funder, Borum Bæk, Es- bjerg, Jels Sø, Vemmingbund Havskrænt. F—. 11. D. globåsus Hbst. Vor mindste Art, let kendelig ved Størrelsen og Pronotums korte Sideranding. Sort, Oversiden ofte med mørkt Metalskær, Følehorn og Ben lysere eller mørkere brune eller røde. Vingedækkerne ovale ” med 3 Posthumeralpunkter, 2 Præapicalpunkter og 3 Dor- salpunkter, Roden ikke randet, Striberne fortil kraftige og — kraftigt punkterede, bagtil. udviskede. Den forreste Tand paa Forskinnebenenes Yderside kraftig. Længde 2—2,7 mm. Vor hyppigste Art; meget almindelig paa al Slags fugtig Bund. F—.- ; & 54 2. Clivina Latr. Adskilt fra Dyschirius ved, at Pronotums Side- rande er fortsat helt til Roden, at Palpernes Ende- led er længere og simpelt hos begge Køn, at Vinge- dækkernes Siderande er bredere afsat og deres Randstribe forsynet med en ubrudt Række Børste- punkter, og at Mellemskinnebenenes Yderside er tandet og foran Spidsen oftest forsynet med en længere Torn. Oversigt over Arterne. 1. Gennemsnitlig lidt større, 5,5—6,2 mm. Farven Varneremder ss: FAE aen SEKS SE BG SOVER 1. fåssor. Gennemsnitlig lidt mindre, 5—5,5 mm. Vinge- dækkerne rødbrune eller gulbrune, oftest med mørk Søm, der bag Midten hyppigt udvider sig til en aflang Fællesplet.......... 2. collåris. 1. Cl. fåssor L. Sort, brun eller gulbrun, Følehorn og Ben rustrøde. Pronotum rigelig saa bredt som långt, ofte uregelmæssigt tværridset, fortil svagt tilsmalnet, Si- derne i de forreste 2 Tredjedele næsten rette. Vingedæk- kerne ret cylindriske, med kraftige, tydeligt punkterede, bagtil finere Striber, 3. Stribe med 4 Børstepunkter. For- skinnebenenes Yderside med 2 kraftige Tænder [or 60 Endetornen. Længde 5,5—6,2 mm. Meget almindelig paa fugtig Bund. F—. 2. Cl. collåris Hbst. Denne Form staar Cl. fossor yderst nær, men. adskilles fra den ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved, at Bugen er mindre stærkt hvælvet, og Vingedækkerne forholdsvis ganske lidt kor- tere. Da disse Skelnemærker alle er meget vage, synes Formens Artsberettigelse tvivlsom. Længde 5—5,5 mm. . Vistnok meget sjældnere end den foregaaende. Fore- trækker vistnok fed Bund. Eksemplarer foreligger fra Nordsjælland (Kbhvn. og Vejlesø). F. 55 8. Slægtsgruppe Broscini. Mellembrystets Epimerer ikke naaende ind til "Mellemhofterne. De forreste Hofteskaale bagtil lukkede (Fig. 4, b, Side 11). Forskinnebenene ind- vendig ved Spidsen med en dyb Indskæring, den ene Endespore rykket tilbage til Indskæringens Rod. Kindbakkernes Yderfure fortil med et Børste- haar. Pronotum adskilt fra Vingedækkerne ved en Forlængelse af Mesotho- & Å rax, paa hvilken Scutellum 2 É er anbragt uden at gribe indiVingedækkernes Søm. Oversigt over Slægterne. 1. Hovedet meget stort (Fig. 24). Palpernes Endeled ikke tilsmal- net modSpidsen. Den danske Arts Længde 17—22 mm I. Bråscus. Hovedet ret lille. Pal- pernes Endeled til- spidset. Den danske Arts Længde 6,5—7 mm .... 2. Miscådera. 1. Brøscus Panz. Hovedet stort, næsten saa bredt som Pronotum. Følehornenes 1.—4. Led nøgne, alle Led betyde- ligt: Jængere, end "brede. ie Kone Palpernes Endeled ikke tilsmalnet mod Spidsen. Prone hjerteformet. Vingedækkerne langstrakte. | 56 Hos Hannen er Forføddernes 3 første Led ud- videde. 1. Br. cephaldtes L. (Fig. 24). Sort, Vingedækkerne temmelig matte. Pronotum kun lidt bredere end langt, bagtil stærkt tilsmalnet. Vingedækkerne med meget fine Punktstriber. Længde 17—22 mm. Meget almindelig, især paa sandet eller gruset Bund, i hvilken den graver dybe Gange. E. 2. Miscodera Eschsch. Adskilt fra den foregaaende Slægt ved, at Hovedet er temmelig lille, Følehornene meget kor- tere, Palpernes Endeled tilspidset og Vingedæk- kernes indsnørede Rodparti forsynet med 4 dybe Gruber. Pronotum omtrent kugleformet, stærkt indsnøret foran Roden. i 1. M. årctica Payk. Brun, Oversiden med bronze- agtig Glans, Følehorn og Ben brunrøde. Hovedet mellem Øjnene med en dyb Tværfure. Pronotum bagtil stærkt indsnøret. Vingedækkerne ægformede, med fuldstændig Sømstribe og nogle. for- og bagtil forkortede ydre Stri- ber. Længde 6,5—7 mm. . Denne Art, der hører hjemme i det høje Norden og i Schweitzer- og Tyroleralperne, men dog ogsaa er fundet i Nordtyskland, bl. a. i Hamburgegnen, er hos os yderst sjælden. Et Eks. blev fundet omkring Aalbæk (Syd for Ska- gen) i Begyndelsen af Juni 1873 og et dødt Eks. i Juni 1926'ved Blokhus. Endvidere er et Eks. fundet ved Ham- meren paa Bornholm. Den forekommer paa høj, tør Bund under Sten og Dværgbuske saasom Revling (Empetrum- nigrum) og Melbærris (Arctostaphylus alpinus). E. É 57 9. Slægtsgruppe Bembidiini. Mellembrystets Epimerer ikke naaende ind til "Mellemhofterne. De forreste Hofteskaale bagtil lukkede (Fig. 4, b, Side 11). Forskinnebenene ind- vendig ved Spidsen med en dyb Indskæring, den ene Endespore rykket tilbage til Indskæringens Rod. Kindbakkernes Yderfure fortil med et Børste- haar. Kæbepalpernes Endeled meget lille, meget kortere og smallere end det fortykkede næstsidste Led (Fig. 6, b, Side 13). Tungen fortil med kun to, tætstaaende Børster. Følehornenes 1. og 2. Led nøgne. Hos Hannen er som Regel Forføddernes 1. og 2. Led udvidede. Oversigt over Slægterne. 1. Vingedækkerne med nedliggende, pletvis tæt- tere "Behaaring SURE ES ASS 1. Asaphidio Vingedækkernes mønster 2: 2. Forskinnebenenes Yderside simpel. Vingedæk- kerne med Scutellarstribe ....... 2. Bembidion. Forskinnebenene paa Ydersiden nær Spidsen med en lille Knude, herfra til Spidsen skraat afskaarne. Vingedækkerne uden Scutellar- SELDE SE RUS REE Mee NOS EST aL Se SES 5: 3. Den ombøjede fremadrettede Forlængelse -af Vingedækkernes Sømstribe fjerner sig frem- efter stærkt fra og divergerer derfor med den fordybede Stribe (Submarginalstriben), der findes bagtil lige indenfor Randstriben 3. Tåchys. Den ombøjede fremadrettede Forlængelse af Vingedækkernes Sømstribe-kun ganske kort adskilt fra og næsten parallel med Submargi- BASED SE MIRREN SAA DEN NES DASE ER RET ÅRER Tachyta. 1. Asaphidion Gozis. (Tåchypus Lap.). Adskilt fra den følgende Slægt ved, at Vinge- "dækkerne er nedliggende, pletvis tættere behaa- 58 rede og uregelmæssigt punkterede. I Form ligner Arterne noget Arterne af Slægten Elaphrus. Oversigt over Arterne. 1. Hovedet over Øjnene ca. saa bredt som Prono- tum, dette kun meget lidt bredere end langt. Følehornenes Rodled oftest mørkt. Større, SEE 10) 2 0 VST BESES EEN 5 SEE ks BESES RTE GE NE 1. pållipes. "Hovedet over Øjnene bredere end Pronotum, i dette ca. ”/s bredere end langt. Følehornenes Rodled oftest lyst. Mindre, 4—4,5 mm 2. flåvipes. 1. A. pållipes Duft. Bronzefarvet, Vingedækkerne med blaagrønne Pletter, Følehorn og Ben rødgule, de første med oftest mørkt Rodled og mørkere mod Spidsen. Pronotum indenfor Baghjørnerne uden Længdefold. Vinge- dækkerne hvert med 2 Dorsalgruber og med antydede Længdestriber. Længde 5—6 mm. : - Udbredt, men ikke helt almindelig; paa fugtige Steder, især i Ler- eller Grusgrave og paa lerede eller grusede Havskrænter ved Kildevæld. Hyppigst i Juli og August. E. 2. A. flåvipes L. Adskilt fra den foregaaende ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved, at Pro- notum lige indenfor Baghjørnerne haren meget fin Længde- fold, og at Vingedækkerne er forholdsvis kortere. Længde 4—4,5 mm. ; Som den foregaaende. Hyppigst i Maj og Juni. F—. 2. Bembidion Latr. Kroppen nøgen. Panden mellem Øjnene med 2 Pandefurer, der udadtil begrænses af en Pande- fold; undertiden er Pandefolden fortil eller i hele. sin Udstrækning længdefuret; i sidste Tilfælde (8. Gruppe, Underslægt Diplocampa Bed.) findes der saaledes paa hver Side 2 Længdefurer og 2 59 Længdefolder (her bortses fra den fine Fure, der oftest løber lige langs Øjets Inderrand og videre fremefter langs Pandens Siderand). Indenfor Øjnene findes paa hver Side 2 Børstepunkter (Supraorbital- punkterne). Pronotum oftest mere eller mindre hjerteformet, idet Siderne bagtil er indbuede (Fig. 27, a), men undertiden (10. Gruppe, Underslægt Phi- lochthus Steph.) med Siderne rundede helt til Bag- hjørnerne (Fig. 27, bog c); indenfor disse findes ofte en ophøjet Længdefold. Pronotums Bagrand under- tiden paa hver Side skraat afskaaret eller indbuet, saa at Baghjørnerne rykkes noget fremefter (Fig. 27). Vingedækkerne med Punktstriber, der ofte udadtil og bagtil udviskes, ved Spidsen ofte med en Spids- stribe (der egentlig er at opfatte som den bageste Del af 5. eller 7. Punktstribe), som hos Under- slægten Ocys Steph. (11. Gruppe) er forbundet med Sømstriben og udadtil begrænset af en op- højet Fold: 13. Stribe eller 3: Stribemellemrum findes 2 (hos Underslægten Cillenus (12. Gruppe) 4, hos Ocys kun eet) Børstepunkter (Dorsalpunk- terne): Oversiden er snart glat, snart forsynet med en Mikroskulptur, som enten bestaar af omtrent lige lange og brede (isodiametriske) Netmasker eller af mere eller mindre tværbrede Netmasker, der endelig kan gaa over til Tværridsning. Mikroskulp- turen, der er af stor Vigtighed ved Bestemmelsen, kræver oftest mikroskopisk Undersøgelse. 3 Slægtens talrige Arter forekommer som Regel paa … mere eller mindre fugtig Bund, nogle paa Saltbund. De 60 træffes bedst i Maj—Juni og er vistnok alle Foraarsfor- plantere. Oversigt over Arterne. 1. Hovedet næsten saa bredt som Pronotum, dette næsten saa bredt som Vingedækkerne, disse omtrent parallelsidede, med 4 Punkter i 3. Stribe eller Stribemellemrum (12. Gruppe) 47. lateråle. - Hovedet betydeligt smallere end Pronotum, i modsat Fald dette betydeligt smallere end Vingedækkerne og disse med tydeligt rundede Sider. Vingedækkerne med højst 2 Punkter. i 3. Stribe eller Stribemellemrum.........: "as a. lampros b. biguttatum "Fig. 25—26. Venstre Skulder af Bembidion lampros (a) B. biguttatum (b). 2. Vingedækkernes Siderand støder fortil sam- "…… men med Basalranden i en Vinkel. (Fig. 25) Vingedækkernes Siderand buer fortil jævnt over i Basalranden, eller-denne sidste er helt for- svundet (Fig. 26)...........…. SES BE SE VENN - 3. Oversiden fint netmasket, Maskerne omtent lige lange og brede (isodiametriske). Større Arter, 5—7,5 mm. Vingedækkernes 8. Stribe punk- teret og ikke væsentlig forskellig fra de andre, adskilt ved et bredt Mellemrum fra 9. Stribe (Randstriben) (1. Gruppe)...... LÆ DSE Rede Oversiden glat eller yderst fint mikroskopisk tværridset. Mindre Arter, 2,5—4 mm. Vinge- dækkernes 8. Stribe meget kraftigere og dybere end de indre Striber og stærkere nærmet til Randstriben (2. Gruppe) .............…....- 4. Vingedækkernes 3. Stribemellemrum af omtrent samme Bredde som de tilstødende Mellem- 3. 10. rum, ensartet netmasket....... ne UANSET AL UMM: Vingedækkernes 3. Stribemellemrum i Midten 61 bredere end de tilstødende Mellemrum, med fo svagt fordybede; mafte"Eelter . 2, SEE oz 5. Laarene, undtagen Knæleddet, rødgule. Prono- tum mat, ca. ”/3 bredere end langt........ vélox. Laarene, undtagen Roden, mørke ............ 6. 6. Pronotum ret mat, ca. ”/s3 bredere end langt. Vingedækkernes 4. Punktstribe uregelmæssigt bøjet” Mindre 50 mm SSL SU SEN Kitfordle. Pronotum ret blankt, mindst ca.”/2 Gang bre- dere end langt. Vingedækkernes 4. Punkt- stribe normal. Større, 6,5—7,5 mm argentéolum. a. quadrimaculatum b. unicolor c. aéneum Fig. 27. Pronotum af. Bembidion quadrimaculatum -(a), unicolor (b) og aéneum (Cc). 7. Pronotum bagtil noget tilsmalnet i omtrent rette Linier, Baghjørnerne stumpe....... 6. obtusum. Pronotum bagtil stærkt tilsmalnet, Siderne ind- buede, Baghjørnerne retvinklede ........... 8. 8. Benene helt metallisk mørke, Følehornene helt SØELE SE 5 se se DASE SEE åre bE RESUME RD EAN 5. nigricårne. Skinnebenene rødgule, Følehornsroden lys, i hvert Faldspaaz Undersiden ESS NR 9. Vingedækkerne hvert med 6 Punktrækker, en 7. (yderste) kun sjældent antydet fortil ved nogle faa Punkter, der er meget finere end GE Kækkes PIN ke SENSE BE: 3. låmpros. Vingedækkerne hvert med 7 Punktrækker, 7. naaende tilbage omtrent til Midten og be- staaende af Punkter, der ikke er væsentlig finere end 6. Rækkes Punkter .... 4. pråperans. 10. Vingedækkernes Spidsstribe bagtil forbundet med Sømstriben og udadtil begrænset af en ophøjet Længdefold (11. Gruppe)........... IE Vingedækkernes Spidsstribe (naar den er til- stede) ikke udadtil begrænset af nogen Længde- fold og. ikke forbundet med Sømstriben .... 12. 62 11... Oversidens Grundfarve rødbrun eller brunsort 46. quinquestriatum. Oversidens Grundfarve rødgul ...... harpaloides. 12. Pronotums Sider bagtil indbuede (Fig. 29).... 13. Pronotums Sider rundede lige til de stumpvink- lede eller afrundede Baghjørner (Fig. 27, b OF LC) MOSGEUD DE) re SE IEEE EN RRS EMEEN 53. 13. Pandefurerne svagt eller utydeligt afgrænsede og kraftigt punkterede (3. Gruppe) ......... 14. Pandefurerne tydeligt afgrænsede, i modsat Fald (Gruppe 4) ikke punkterede ..............…. 1% 14. Vingedækkernes Punktstriber tydelige til Spid- SEN DSR KE 5 IT ES SRES STED SAR BeN FE RNE SEAEEESEANEER IS Vingedækkernes Punktstriber bagtil udviskede 16. 15. Kroppens Overside mørk, oftest bronzefarvet. Større ÆS—-50 HIM EN re ae SE punctulåtum. Kroppens Overside med rødgul Grundfarve og med grønligt Metalskær. Mindre, 3,5 mm 9Frufreotles 16. Vingedækkerne mørke, oftest bronzefarvede. Benenees one ES NDR 8. bipunctåtum. Vingedækkernes Grundfarve gul. Benene rød- LA TD CSE RR SEGS IDRE SDS GS SEE SNE ESS 7. pållidipénne. 17. Pandefurerne skarpe og dybe, omtrent rette, i hele deres Længde stærkt konvergerende frem- efter. Oversiden uden Mikroskulptur. Hovedet saa bredt som eller næsten saa bredt som Pronotum. Længde 2,5—4 mm (9. Gruppe).. 5l1. Pandefurerne i hvert Fald bagtil ikke eller kun svagt konvergerende KEE SKU ASSER 18. 18. Pandefolderne i. hele deres Længde med en Længdefure og derfor dobbelte"). Hoved og Pronotum med tydelig, omtrent isodiametrisk, Vingedækkerne med yderst fin, tværridset Mi- kroskulptur. Længde 2,8—3,8 mm (8. Gruppe) 48. Pandefolderne i det højeste fortil dobbelte... 19. 19. Vingedækkernes Striber tydelige og ret kraftige helt til Spidsen. Vingedækkerne med lys Teg- ning eller helt gule, Dorsalpunkterne staari - 3. Stribemellemrum (4. Gruppe) SD HAND ERE Ga 20. Vingedækkernes Striber eller i hvert Fald de ydre af dem bagtil udviskede eller fine (i modsat Fald staar Dorsalpunkterne i 3. Stri- ' Bey el SEE ÆLDRE RES SEHA FRR SAN ASER OSSE 24. 1) Da der altsaa udenfor hver Pandefure løber endnu en Fure (i Pandefol- den), kan Forholdet ogsaa udtrykkes saaledes, at Pandefurerne er dobbelte. 20. Pl: PA 23. 24. 25 Bier Hoved og Pronotum blanke, uden tydelig Mi- kroskulptur. Vingedækkerne bleggule, oftest " med en mørk Plet bag Midten. Mindre, 2,5 == V 11 000 OSSE STEN ar øje SS Der de SE SR ESKE RS AE ES ephippium. Hoved og Pronotum med tydelig Mikroskulp- tur. Vingedækkerne med mere udbredt mørk Kegning-"Større 3—5;5 Mm ED Pajle Større, 5—5,5 mm. Pandens forreste Supraor- bitalpunkt indvendig begrænset af en ophøjet, blankere Fold. Følehornene slanke, 8—10. Led over dobbelt saa lange som brede 10. dentéllum. Mindre, 3—5 mm. Pandens forreste Supraorbital- punkt indvendig uden tydeligt afsat, ophøjet, blankere Fold. Følehornene mindre slanke, . 8—10. Led højst dobbelt saa lange som brede 22. Benene rødbrune eller brunsorte, Følehornene sorte, som Regel i det højeste Rodleddet med lysere Overside. Vingedækkerne med fine Punktstriber og som Regel med mørkt Spidsparti og overvejende mørke Sidedækker. Fængde BIS mm DE NEN 13. obliquum. Benene lysere, rødgule eller brunrøde, Føle- hornsroden paa Oversiden oftest lys i større Udstrækning. Vingedækkerne som Regel med lyst Spidsparti og overvejende lyse Sidedæk- kerstængde Sr 5) MM SR SNE NES 23. Større, 4—5 mm. Benene oftest brunrøde, Føle- hornenes 3—4. første Led oftest kun lysere ved Roden. Vingedækkerne mere langstrakte, Striberne finere, den lyse Farve mindre ud- BEDRE DE Se RE ER SENER SENE AE Sr ae Ves Iksvårium. Mindre, 3—4 mm. Benene og Følehornenes " 3—4 første Led rødgule. Vingedækkerne kor- tere og bredere, Striberne kraftigere, den lyse Farve mere udbredt... 12. sémipunctåtum. Pronotums Bagrand paa hver Side skraat ind- buet, saa at de tandformet fremstaaende Bag- hjørner er rykket et Stykke fremefter (Fig. 27,a). Oversiden blank, uden Mikroskulptur. Vingedækkerne med gul Skulderplet. Længde PRS EEN EEN ed RSS RARE TV 0 NE BEEN USER FED 46. Pronotums Bagrand og. Baghjørner simple; å i modsat Fald har Vingedækkerne ingen SKS KULLER DIE SE rr er DE REE TE MON 25. Vingedækkernes Punktstriber, bortset fra Søm-. striben, naar ikke. tilbage til Midten af 26. le 28. 20. 30. 31. 32. 33. 64 Vingedækkerne; disse med 4 gule Pletter (GR GrUD DE) FE MS SEE Sea ME ENN 25. génei. Vingedækkernes indre Punktstriber naar forbi Midten af Vingedækkerne ................. 26. Vingedækkernes 2 Dorsalpunkter staar i 3. Punkt- stribe. Større Arter 4—6,5 mm. Pandefurerne ikke fortsat fremefter paa Mundskjoldet, paral- lelle eller omtrent parallelle (5. Gruppe).... 27. Vingedækkernes 2 Dorsalpunkter staar i 3. Stribe- mellemrum. Mindre Arter 2,3—3,5 mm..... 42. " Vingedækkerne mørke, oftest med blaaligt eller grønligt Metalskær, undertiden brunlige mod SJ RE øen le BE ERE S US RRS KUE SN SST RER NEDE SR 28. Vingedækkerne mørke med lysplettet Tegning == .- eller lyse med mørk Tegning.............: BØR Hovedet bagtil punkteret ved Pandefurerne. Pro- notum indenfor Baghjørnerne uden Længde- 100) KONER S UKEN ER END SE BETA KANTER STE SNS URE 17. dechrum. Hovedet ikke punkteret bagtil. Pronotum inden- for Baghjørnerne med en Længdefold...... 29. Hoved og Pronotum meget blanke, uden eller næsten uden Mikroskulptur. Pronotums Rod i Midten groft punkteret, Rodgruberne dybe, Længdefolderne kraftige 30. Hoved og Pronotum med netmasket Mikroskulp- tur, der især er tydelig paa Hovedet bagtil og 'i Pandefurerne samt paa Pronotums Sider og Rod, Rodgruberne ikke ret dybe, Længde- foldernerret Fine ASSER SEA tee Mn EARG 31. Større, 5,5—6 mm. Følehornene slanke, 3. og 4. Led ca. 3 Gange saa lange som brede 14. stéphensi. Mindre, 4,5—5 mm. Følehornene ikke nær saa slanke, 3. og 4. Led ca. 2"/» Gang saa lange SOMNDRE ERR. SE More Are ENE RR 15. nitidulum. Benene helt rødgule.......... .... 16. monticola. Benene brunrøde med mørkere Laar åtrocoeruleum. Vingedækkerne i forreste Halvdel uden lys Teg- MANG HEEP E as MA FRE ER ERR SENERE ARE ae SENE Vingedækkerne i forreste Halvdel med lys Teg- TND SER AS TRE HE Er NES SEEREN BR SEERE SAS SS Pronotum meget bredere end langt, indenfor Baghjørnerne med en tydelig Længdefold. Større, 5,5—6,5 mm ............... 18. lunåtum. Pronotum kun lidt bredere end langt, indenfor 34. 35. 36. 37. 38. 39. 40. BO SA Baghjørnerne uden tydelig Længdefold. Min- REESE SINE SEN oe aen der modéstum. Vingedækkerne med isodiametrisk netmasket Mikroskulptur. Længde 4—5 mm 24. fuscicrum. Vingedækkernes Mikroskulptur tværmasket eller VÆRESTED SS REE Ng 35. Hovedet bagtil ved Pandefurerne groft punkte- ret. Vingedækkerne med 7 Punktstriber, der er tydelige tilt sSpidsen SR I ÆR 19. saxåtile. Hovedet bagtil som Regel uden tydelig Punk- tur. Af Vingedækkernes Punktstriber er nogle mere eller mindre udviskede bagtil, 7. Stribe ofte næsten forsvundet eller kun synlig fortil 36. Hovedet bagtil og i Pandefurerne samt Prono- tum overalt, omend i Midten yderst svagt, med netmasket Mikroskulptur. Kun 1. Føle- hornsled helt rødgult. Kæbepalpernes næst- sidste Led overvejende mørkt. Laarene mørke. Vingedækkernes lyse Pletter ret smaa 21. rupéstre. Hovedet og Pronotum uden Mikroskulptur ... 37. Pronotum højst ca. ”/+ bredere end langt. Vinge- " dækkerne rødgule med lidet udpræget, oftest udvisket mørkere Tegning. Følehornenes 3 Rodled og Benene helt gule. Pronotum-inden- for Baghjørnerne uden eller med ret svag Længde forde SR ES EVER MU are teståceum. Pronotum mindst ca. ”/s bredere end langt, dets iEængdefolder "oftest tydelige 3 En 38. Pronotum næsten ”/>z Gang bredere end langt. Større, 5,66—6,5 mm. Vingedækkernes 6. Punkt- stribe meget fin, 7. helt eller næsten helt for- FSV AE RE ER KN SOMRE 18. lunåtum. Pronotum ca. ”/z bredere end langt. Mindre, 4,5 —5,5 mm, i modsat Fald (ustulatum) er Vinge- dækkernes 6. Punktstribe ret kraftig og 7. for- DD KNN AGE Hey se NR Se FS ER Ene ES ENS KEDE SE KEE SERENE 39. Vingedækkernes mørke Tværbaand naar ikke ud til Sideranden. Følehorn og Ben gule, de første ofte mørkere mod Spidsen... concinnum. Vingedækkernes mørke Tværbaand naar ud til Sideranden Større, 5—6 mm. Pronotums Rod kraftigt rynket- punkteret. Ked 5 EEdiEs Punkstriber kraf- DEERE SEEREN ER Aal sg 20. ustulåtum. Mindre, 4,5—5,2 mm. Pronotums Rod ikke kraf- Victor Hansen: Sandspringere og Løbebiller. AD 41. 42. 43. 44. 45. 46. 47. 48. 40. 66 tigt punkteret. Vingedækkernes Punktstriber NU ONS) HE RER SE ED MEDER SENER mt ADT ET US ETAS TED AED 41. I det højeste de 2 første Følehornsled helt lyse. Laarene oftest ret mørke....... 23. femoråtum. Mindst de 3 første Følehornsled helt lyse. Laa- rene Ofte Sk Fe ILY SS Eee 22. andréae. Oversiden med tydelig netmasket Mikroskulp- (i by has ER Al ad BRET ER I ES HE ST TS BER Al NE SE 26. schuppeli. Pronotum og Vingedækkerne uden synlig Mi- kroskuip tue SES re E EET EE SR SAS KE HE NE 43. Pronotum ca. ”/3 bredere end langt, tydeligt bre- dere send tove de FS BØDKER SEN PRES AEE 44, Pronotum kun ca. "/—"/6 bredere end langt, kun ganske lidt bredere end Hovedet ...... 45. Benene og Følehornsroden rødgule .. 27. gilvipes. Benene og Følehornene brune eller sortbrune 28. minimum. Større, 3—3,5 mm. Pandefurerne uden tydelige og stærkt konvergerende Forlængelser frem- efter paa Mundskjoldet........ 29. normånnum. Mindre, 2,3—2,8 mm. Pandefurerne fremefter fortsat paa Mundskjoldet som fine, stærkt kon- vergerende Furer, der fortil nærmer sig stærkt tlkhmande ne AR SNE DT 30. tenéllum. Vingedækkerne hvert med en gul Skulderplet. Følehorn og Laar sorte eller sortbrune , i 32. humeråle. … Vingedækkerne hvert med 2 gule Pletter..... 47. Følehornene overvejende sorte eller sortbrune. Større, 3—4 mm.............. quådriguttåtum. Følehornenes 4 første Led rødgule. Mindre, SEES) UD UDE re FEER abe > 31. quådrimaculåtum. Større, 3,5—4 mm. Vingedækkerne med talrige SUMNER ER PE SENE YES EEGR 33. fumigåtum. Mindre, 2,8—3,3 mm. Vingedækkerne uden eller med lys Plet foran Spidsen, sjældent yder- ligere med en lys Plet foran Midten ....... 49. Pronotums netmaskede Mikroskulptur ikke sva- gere paa Midten, der derfor er ret mat. Pro- notum stærkt tilsmalnet bagtil, ved Roden ty- delig smallere end ved Forranden. Vingedæk- kerne oftest med en gul Plet foran Spidsen 34. assimile. Pronotums netmaskede Mikroskulptur svagere : paa Midten, der derfor er noget blankere. Pronotum mindre stærkt tilsmalnet bagtil, ved Roden ikke smallere end ved Forranden 50. 50. Sl SÆ: 53. 54. 55. 56. Sl 67 Vingedækkerne med kraftigere Punktstriber, som ; Regel uden lys Plet foran Spidsen, selve denne SER LYS ENE RE ENES EEN SENGE Soma ki Vingedækkerne med finere Punktstriber, oftest med en lys Plet foran Spidsen 36. transpårens. Pronotum ca. "/s bredere end langt. Mindre, SEN TNS ra. SAREEN SR SE SE 39. 6ctomaculåtum. Pronotum ca.”/é bredere end langt. Større, SIS ar ÆRE SE ANE EPS SE Sa ERR NR 5 gt 52: Vingedækkerne i forreste Tredjedel brungule. Pronotum paa hver Side mellem Sidegruben og Midtfuren med 2 smaa Gruber 38. articulåtum. Vingedækkerne i forreste Tredjedel metalsorte, meget sjældent brunrøde. Pronotum paa hver Side mellem Sidegruben og Midtfuren med em enkel storrmGriberre see EA eg 37. dåris. Vingedækkernes 7. Punktstribe. fortil tydelig. Pronotum ogsaa paa Midten med netmasket Mikroskulptur. Længde 3,5—4 mm 42. biguttåtum. Vingedækkernes 7. Punktstribe forsvundet eller Vdr SstSVagt antyde SE SERENE SSR 54. Pronotums Bagrand paa hver Side med en I mrrE: flad Udskæring (Fig. 27, b). Pronotum ogsaa paa Midten med netmasket Mikroskulptur. Benene rødgule. Mindre 2,8—3,2 mm...... NSSS: .Pronotums Bagrand paa hver Side med en dy- bere Udskæring (Fig. 27, c). Større, 3—5,5 mm 57. Pronotum tydeligt smallere end Vingedækkerne, disse mere langstrakte, rigelig 3 Gange saa lange som Pronotum, med tydeligt, blaaligt, iriserende Skær") og foran Spidsen i Reglen medsenslyserlet SE ESS AES 40. guttula. .Pronotum kun meget lidt smallere end Vinge- dækkerne, disse ret korte, rigelig 27/3 Gang saa lange som Pronotum, med lidt stærkere TUNE EESTI RE SER SEA SNS RE DES DEGN Ps: 56. Vingedækkerne uden tydeligt blaaligt iriserende SKEDE ANA ER SEER SED SES ak 41. unicolor. Vingedækkerne med tydeligt blaaligt iriserende SKÆR) MEN RD re SEE ble DE neresheimeri. Pronotum overalt med netmasket Mikroskulp- UDD Poe Se SA NE SE KERES ED SEA SEE MEN SEER? 45. aéneum. Pronotum kun helt fortil og helt bagtil med netmasket Mikroskulptur, iøvrigt spejlblankt 58. 1) "Undersøgelse bør ske ved Dagslys. 3 5% 68 58. Mindre, 3—4 mm. Følehornene mindre slanke, 8.—10. Led ca. dobbelt saa lange som brede 43. lunulåtum. Større, 4,5—5,5 mm. Følehornene slankere, 8.—10. Led over dobbelt saa lange som brede 44. iricolor. 1. Gruppe (Bråcteon Bed.; Bråcteon + Chrysobråcteon Net.). Adskilt fra alle de følgende Grupper ved, at Vingedækkernes 8. Stribe er punkteret, ikke væsent- lig forskellig fra de andre og adskilt ved et bredt Mellemrum fra 9. Stribe (Randstriben). Sammen med den følgende Gruppe udmærker den sig ved, at Vingedækkernes Siderand fortil støder sam- men med Basalranden i en stump Vinkel (som Fig. 26 a). Oversiden fint netmasket, Maskerne om- trent isodiametriske. Pandefurerne simple, ikke ret dybe, omtrent parallelle, Pronotums Hjørner frem- Staaende. Store Arter, 5—7,5 mm. 1. B. (Underslægt Chr.) litoråle Oliv. (paludåsum Panz.). Oversiden med temmelig mat, bronzefarvet, sjæld- nere grønligt Metalskær, pletvis kobber- eller mørkt pur- purfarvet. Følehorn og Ben mørke. Pronotum smallere end hos de 2 følgende Arter. Vingedækkerne med fine, ofte nøget uregelmæssige Punktstriber, de matte Felter i 3. Stribemellemrum store og brede. Længde 5—6 mm. Paa sandede, fugtige Pletter ved Aabredder, meget sjælden. Hidtil kun fundet ved Bygholm Aa (Horsens) Grejsaa (Vejle), Kolding Aa og Gjelsaa (ved Stensbæk Plantage). Især i Maj og Juni. F —. [B. (Underslægt Chr.) vélox L. Meget nærstaaende til den foregaaende, men let at adskille fra den ved, at Benene undtagen Knæled og Fødder er rødgule, at Føle- hornenes Rod er rødgul, at Pronotum er meget bredere, 69 med stærkere rundede Sider, og at Vingedækkernes Punkt- striber er regelmæssige og de 2 matte Felter smallere. Længde 5—6,5 mm. Paa sandede, fugtige Pletter ved rindende Vand og paa sandede Strandbredder. Arten er bl.a. fundet i Ham- burgegnen. Den angives ogsaa at være fundet ved Sose Odde paa Bornholm, men dette Fund trænger til nær- mere Bekræftelse. B. (Underslægt Chr.) argentéolum Ahr. Nærbe- slægtet med de to foregaaende, men let kendellg fra dem ved betydeligere Størrelse og blankere Overside (særlig Pronotum); fra B. litorale yderligere adskilt ved bredere Pronotum og kraftigere. Punkstriber paa Vingedækkerne og fra B. velox yderligere ved mørkere Ben. Længde 6,5—7,5 mm. Årten stemmer i Levevis overens med B. velox, og træffes ofte i Selskab med denne. Den er bl.a. fundet i Hamburgegnen og kunde muligvis træffes ogsaa hos os.] 2. B. (Underslægt Br.) striåtum Fabr. Let kendelig fra de 3 foregaaende ved de i Oversigten nævnte Kende- mærker. Oversiden ret mat, med bronzefarvet, undertiden grønligt Metalskær; Følehornenes Rodled og Roden af de 3 følgende Led samt Laarenes Rod og Skinnebenene rød- gule. Pronotum meget bredere end langt. Vingedækker- nes Punktstriber temmelig fine. Længde 5,5—6,5 mm. " Paa fugtig Bund ved Bredderne af rindende Vand og paa Strandbredder. Et enkelt Stk. er fundet undér Tang - paa Stranden ved Ulfshale, Møen, 13. 5. 1932. El Gruppe (Metallina Net. + Néja Net. + Phila Motsch.) Adskilt fra alle de følgende Grupper ved, at Vingedækkernes Siderand fortil støder sammen med Basalranden i en stump Vinkel (Fig. 26 , Længde 2,5—4,5 mm. 10 3. B. (Underslægt Met.) låmpros Hbst. (célere Fabr.). Oversiden blank, uden Mikroskulptur, med bronzefarvet, sjældent grønligt, blaaligt eller sort Metalskær. Følehor- nene mørke, Roden i hvert Fald paa Undersiden rødlig, Benene rødgule, Laar og Fødder ofte mørkere. Pandefu- rerne simple, dybe, svagt S-formet buede, fortil noget ud- adbøjede, Pronotum noget bredere end - Hovedet, ca. ”/s bredere end langt, hjerteformet, Roden indenfor de skarpt æ. Lampros5 LÅ ÆToperans Fig. 28. Penis af Bembidion lampros (a) og properans (b). retvinklede Baghjørner med en Længdefold og en dyb Grube. Vingedækkerne - med 6, fortil kraftige bagtil ud- viskede Punktrækker. Længde 3—4,4 mm. åg: Penis langs venstre Yderside med en bred Længde- "fordybning og langs denne Yderside med en kraftig frem- staaende Længdefold (Fig. 28 a). Meget almindelig paa forskelligartet Bund. F.—. 4. B. (Underslægt Met.) pråperans Steph. Ligner den foregaaende meget stærkt, men adskilles fra den ved det i Oversigten nævnte Kendemærke samt ved, at Pande- . furerne vel fortil er bøjet udad, men iøvrigt omtrent rette, at Pronotums Siderande er noget bredere afsat og dets bredeste Sted ikke faldende, saa langt foran Midten som hos lampros samt ved anderledes formet Penis. SED 3,5—4,2 mm. 71 g: Penis uden Længdefordybning og -fold som hos B. lampros (Fig. 28 b). Udbredt og næppe særlig sjælden. Den foretrækker vistnok aaben, ikke for tør, helst noget leret Bund. 5. B. (Underslægt Néja) nigricérne Gyll. Meget nærstaaende til den foregaaende, men adskilt fra den ved helt sorte Følehorn, helt metallisk mørke Ben samt ved, at Pandefolden bagtil har en Længdefure, der fortil ender i det forreste Supraorbitalpunkt, og at Pronotums Sider bagtil er kortere indbugtede og Baghjørnerne derfor kor- tere afsat. Længde 3—4,5 mm. Meget sjælden. Hidtil kun fundet i Jylland: paa en Strandmark ved Udbyhøj ved Randers, Sept.; Silkeborg og Funder, April. Arten hører hjemme paa Hedebund og er i Udlandet undertiden taget i Massevis paa afskrællede Lynghedepartier ved Roden af de enkeltstaaende, atter op- voksede Lyngbuske, hvorimod den ikke forekom i de til- stødende tætbevoksede Hedepartier. F. 6. B. (Underslægt Phila) obtåsum Serv. Oversiden brunlig eller brunsort, oftest med ret svagt grønligt eller blaaligt Metalskær, Følehornenes Rod og Benene rødgule. Pandefurerne simple, omtrent parallelle. Pronotum over ”/s bredere end langt, bredere end Hovedet, indenfor de stump- vinklede Baghjørner med en Længdefold og en dyb Grube. Vingedækkerne med yderst svag, bagtil tydeligt tværridset eller tværmasket Mikroskulptur, og med 5 eller 6 bagtil udviskede Punktstriber, 7. Stribe oftest yderst svagt an- tydet. Længde 2,5—3,5 mm. Almindelig paa fugtig Bund.F —+. 3. Gruppe (Actédium Motsch. —+ Testédium Motsch. + Prin- cidium Motsch. DE Paraprincidium Net.) ål Pandefurerne svagt eller utydeligt afgrænsede 02 -kraltist :punkterede- "Længde: 3,5: 5,5 mm. 72 77. B. (Underslægt Act.) pållidipénne Iliig. Let kende- lig fra alle vore andre Arter ved de lyse, meget brede Vingedækker, der kun er rigeligt ”/s3 Gang længere end til- sammen brede og tilsammen næsten dobbelt saa brede som Pronotum. Oversiden med fin, isodiametrisk netmasket Mikroskulptur. Hoved og Pronotum metalgrønne eller sjældnere kobberfarvede, Vingedækkerne bleggule, Scutel- larpartiet og et takket Tværbaand bag Midten mørkere, Følehorn og Ben rødgule. Pronotum hjerteformet, ca. "/3 bredere end langt, Roden rynket, uden Længdefold eller tydelig Sidegrube. Vingedækkerne med 7 bagtil (bortset fra Sømstriben) udviskede Punktstriber. Længde 4,5—5 mm. Paa sandede Strandbredder og Søbredder, sjælden. Esrom Sø, Tissø, Bøtø; Salten Langsø, Esbjerg, Fanø; Bornholm. F+—. 8. B. (Underslægt Test.) bipunetåtum L. Let ken- delig fra alle vore andre Arter ved Kroppens, Benenes og Følehornenes Farve i Forbindelse med Vingedækker- nes store, grubeagtige Dorsalpunkter. Bronzefarvet, under- tiden metallisk blaasort eller sort, Følehorn og Ben sorte. Oversiden med fin, isodiametrisk netmasket Mikroskulp- tur. Pronotum omtrent ”/s bredere end langt, langs Ran- dene meget groft punkteret, indenfor Baghjørnerne med en meget fin Længdefold og en stor Grube. Vingedæk- kerne med 7 bagtil (bortset. fra Sømstriben) udviskede Punktstriber, 3. Stribemellemrum med 2, meget sjældent med 3, store, grubeagtige Punkter. Længde 4—5 mm. Paa sandede Strandbredder og Søbredder; sjælden. Amager, Boserup Strand, jægerspris Vesterstrand, Tissø, Stranden udfor Sundby Storskov (Lolland); Lemvig, Esbjeg; Rønne, Hasle. F +. i 9. B. (Underslægt Parapr:) ruficélle Illig. Let ken- delig fra alle de andre Arter (bortset fra B. (Cillenus) laterale) ved Pronotums Farve. Rødgul, Oversiden med grønligt Skær, Hovedet, Punkterne ved Pronotums For- 73 og Bagrand og i Vingedækkernes Striber bronzegrønne. Pronotum indenfor Baghjørnerne med et Indtryk og uden . Længdefold. Vingedækkernes Punktstriber tydelige til Spidsen. Længde 3,5 mm. Denne Art skal for mange Aar siden være fundet paa Vesterfælled ved København. Et Eks. uden nærmere Lokalitetsangivelse foreligger og antages at være fundet ved Guldborgsund. [B. (Underslægt Princ.) punctulåtum. Drap. Let kendelig fra alle de andre Arter ved de ensfarvede Vinge- dækkers kraftige, til Spidsen tydelige Punktstriber. Over- siden bronzefarvet, sjældent metallisk blaasort eller sort, Følehornene mørke, Rodleddet i hvert Fald paa Under- siden lyst, Benene rødgule eller brungule, Knæ og Fød- der mørkere. Pronotum meget groft, i Midten finere og mere spredt punkteret, indenfor Baghjørnerne med en meget svag Grube og uden Længdefold. Vingedækkerne næsten dobbelt saa brede som Pronotum. Længde 4,5— 5,5 mm. Denne Art, der især forekommer paa Flodbredder og bl.a. er fundet i Hamburgegnen, kunde maaske træffes ogsaa hos os.] 4. Gruppe (Nétaphus Steph.). Hoved og Pronotum (undtagen hos B. ephip- pium) med tydelig netmasket Mikroskulptur. Pandefurerne simple, omtrent parallelle, ikke sær- lig dybe, upunkterede, ikke forlængede fremefter " paa Mundskjoldet. Pronotum hjerteformet, bredere end langt, indenfor Baghjørnerne med en Længde- fold og en Grube. Vingedækkerne med lys Teg- ning eller helt gule, Punktstriberne tydelige helt ik Spidsen de 2 Dorsalpunkter staar i 3. Stribe- mellemrum. (ikke i 3. Stribe). 74 10. B. dentéllum Thunb. Let kendelig fra Gruppens følgende Arter ved Størrelsen, de lange Følehorn og den i Oversigten beskrevne Pandefold. Fra B. ephippium yder- ligere adskilt ved Hovedets og Pronotums tydelige, net- maskede Mikroskulptur og fra Gruppens andre Arter ved Vingedækkernes meget finere, yderst svage, næsten tvær- ridsede — ikke netmaskede — Mikroskulptur. Hoved og Pronotum mørkt grønligt metalfarvede, Vingedækkerne brungule, med Metalskær, med to mørke, takkede Tvær- baand, et i Midten og et foran Spidsen; Følehornene mørke, deres Rod og Benene brungule. Vingedækkernes Punkt- striber fortil temmelig kraftige. Længde 5—5,5 mm. Hidtil kun fundet paa Bornholm i stort Antal paa vaadt Dynd i Skelsmyre i Rønne Plantage, Juni, samt enkeltvis ved Hammeren. F—. 11. B. vårium Oliv. (ustulåtum L.). Større end de følgende Arter. Hoved og Pronotum mørkt bronzegrønlige, Vingedækkerne mørke, med sortgrønt Metalskær, en Rod- plet indenfor Skuldrene, 2 takkede, ofte i Smaapletter op- løste Tværbaand og Spidsen samt den overvejende Del af Sidedækkerne brungule; Følehornene mørke med lysere Rod, Benene oftest brunrøde, lysere end hos B. obliquum, men mørkere end hos B. semipunctatum. Vingedækkerne mere langstrakte end hos de 2 følgende, Punkstriberne ret fine, finere end hos B. semipunctatum, men grovere end hos B. obliquum. Længde 4—5 mm. e Paa fugtig Bund, udbredt og ikke ret sjælden. F—. 12. B. semipunctåtum Donov. (adåstum Schaum). Nærstaaende til den foregaaende, men adskilt fra den ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved bagtil lidt mindre stærkt tilsmalnet Pronotum. Vingedækkernes mørke Farve oftest indskrænket til 3 takkede Tværbaand. Længde 3—4 mm. Hidtil kun fundet faatalligt paa Bornholm, paa Stran- den Nord for Rønne, Aug. I.» 13. B. obliquum Sturm. Nærstaaende til de to fore- gaaende, men adskilt fra dem ved de i Oversigten nævnte . Kendemærker. Fra B. varium kendes den iøvrigt ved mindre Størrelse og fra B. semipunctatum let ved meget finere Punktstriber paa Vingedækkerne. Disse er som Regel sortgrønlige, med to lyse, ofte i Smaapletter opløste, og hyppigst lidet tydeligt fremtrædende Tværbaand, men undertiden (ab. freymuthi Wagner) er de sortblaa med ret skarpt markeret lys Tegning. Længde 3,5—4 mm. Paa fugtig Bund, udbredt og ikke ret sjælden. Åb. freymuthi er sjælden. F — [B. ephippium Marsh. Let kendelig fra Gruppens andre Arter ved, at Oversiden ikke er mikrochagrineret. Hoved og Pronotum mørkt metalgrønne, Følehorn, Ben og Vingedækker gule, de sidste med metallisk Skær og bag Midten oftest med en mørkere Sømplet. Længde 2,5—3 mm. Denne Årt, der for mange Åar. siden er fundet paa Stranden i den slesvigske Marsk ved Husum og 10—15 km derfra nordpaa, kunde maaske ogsaa træffes nord for vor Sydgrænse.] 5. Gruppe (Péryphus Steph.) Pandefurerne simple, omtrent parallelle, upunk- terede (undtagen hos B. decorum og saxatile), ikke forlængede fremefter paa Mundskjoldet. Pronotum hjerteformet. Vingedækkernes Punktstriber eller i hvert Fald de ydre af dem mod Spidsen finere eller udviskede, de 2 Dorsalpunkter staar i 3. Punkt- stribe (ikke i 3. Stribemellemrum). Større Arter, 4—6,5 mm. A. Arter med metalgrønne eller -blaa Vinge- … dækker, der undertiden bagtil er brunlige, men "Ikke iøvrigt har nogen lys Tegning. 76 14. B. stéphensi Crotch. Oversiden blank, med grøn- ligt eller blaagrønt Metalskær, "Vingedækkerne mod Spid- sen ofte brunlige; Følehornenes 3 inderste Led og Roden af det 4. samt Benene rødgule, Laarene ofte lidt mørkere mod Roden. Pronotum ca. ”/+ bredere end langt med stærkt rundede, bagtil indbuede Sider og retvinklede Baghjørner. Vingedækkerne med meget fin tværmasket Mikroskulptur, hvert med 6, bagtil udviskede Punktstriber, 7. Stribe oftest næppe eller kun yderst svagt antydet. Længde 5,5—6 mm. Paa lerede Havskrænter ved Kildevæld, sjælden, men udbredt. Strandmøllen, Furesø, Enø, Møens Klint, Falster; Taasinge; Marselisborg Skrænt, Vejle; Bornholm. F—. 15. B. nitidulum Marsh. Nærstaaende til den fore- gaaende, men let at adskille fra den ved de i Oversigten angivne Kendetegn samt ved, at Øjnene er mere hvæl- vede og Tindingerne kortere, at Pronotum er ca. "/3 bre- dere end langt, at Vingedækkerne er forholdsvis lidt kor- fere og 7. Stribe hyppigst lidt tydeligere og at Benene er betydelig mindre langstrakte. 3. Følehornsled ofte delvis mørkt. Længde 4,5—5 mm. Paa fugtig leret eller gruset Bund, f. Eks. i Ler- og Grusgave og paa Havskrænter, udbredt, men ikke almin- delig. Den er hyppigere end den foregaaende, i hvis Sel- skab den ofte træffes. F +. 16. B. monticola Sturm. Nærstaaende til de 2 fore- gaaende, men let kendelig fra dem ved de i Oversigten. nævnte Kendemærker og ved, at som Regel kun 1. Føle- hornsled er helt lyst, fra B. stephensi yderligere adskilt ved ringere Størrelse og fra B. nitidulum yderligere ved, at Hoved og Pronotum er forholdsvis betydelig mindre, Pronotum kun ca. "/zx bredere end langt, Vingedækkerne . lidt fladere og deres Punktstriber oftest knapt saa kraf- tige og Mellem- og Bagfødderne betydeligt slankere. Over- siden er lidt mindre blank og dens Farve ofte lidt mere blaalig. Benene er altid helt rødgule.-”7. Punktstribe DÆRDE antydet. Længde 4,5—5 mm. 77 Hidtil kun fundet i Nørholm Skov, i Opskyl ved Aaen eller paa dennes Brinker, samt et enkelt Eks. i Grejs- dalen. F—+. [B. atrocoeruleum Steph. (cumåtile Schiødte). Let kendelig fra de 3 foregaaende ved, at Kroppen er meget fladere, Oversidens Metalfarve sortblaa, Benene brunrøde med sortbrune Laar og Pronotums Sider bagtil mindre stærkt indbuede og dets Bagrand paa hver Side lidt skraat afskaaret. Iøvrigt ligner den mest B. monticola, men ad- skiller sig fra den ved Vingedækkernes noget tydeligere Mikroskulptur og noget finere, men bagtil mindre udvi- skede Punktstriber. Længde 4—5 mm. Et enkelt, antagelig indført Eks. af denne ellers i det vestlige Mellemeuropa hjemmehørende Art er for ca. 100 Aar siden fundet i Københavns Omegn.] 17. B. decobrum Panz. Let kendelig fra de 4 fore- gaaende Arter ved de i Oversigten angivne Kendemærker. Oversiden med blaagrønt eller blaat Metalskær, Følehor- nenes 1. og Roden af de 2—3 følgende Led samt Benene rødgule. Hovedet uden, Pronotum og Vingedækkerne med yderst fin tværmasket Mikroskulptur. Pronotum kun lidt bredere end langt, Roden mere eller mindre tydeligt. punkteret, Rodgruberne lidet dybe, Bagranden paa hver Side lidt skraat afskaaret. Vingedækkerne ret flade, Siderne i Midten noget mindre rundede end hos de foregaaende, Punktstriberne kraftige, bagtil udviskede. Længde 55—6 mm. Denne Art er kun fundet ved Sønderborg og i Ulfs- lyst ved Haderslev, hvor den i Maj 1881 forekom i stort Antal i fugtigt Løv ved en Skovbæk, men ikke senere er blevet genfundet. F. B. Årter med metalgrønne eller -blaagrønne Vingedækker, der foran Spidsen har et lyst Tvær- baand eller en lys Plet, som undertiden breder sig fremefter. ; 18. B. Ilunåtum Duft, Bortset fra Arterne i É Gruppe "vor største Bembidium. Oversiden metalgrøn, Vingedæk- 78 kerne foran Spidsen hvert med en stor, skraa, ofte ret svagt afgrænset, rødgul Plet, der undertiden breder sig fremefter; Følehorn og Ben rødgule, de første mørkere mod Spidsen. Hoved og Pronotum uden, Vingedækkerne med meget fin tværmasket Mikroskulptur. Pronotum næ- sten "/> Gang bredere end langt, indenfor Baghjørnerne med en fin Længdefold og en dyb Grube, Roden punkte- ret. Vingedækkerne brede og hvælvede, med kraftige, bag- til udviskede Punktstriber, 7. Stribe som Regel næppe an- tydet. Længde 5,5—6,5 mm. Paa Strandbredder, sjælden og hidtil kun fundet i Jylland. Randers, Horsens, Vejle, Kolding, Esbjerg, Fanø, Højer. E. ; : [B. modéstum Fabr. Oversiden metallisk sortblaa, Vingedækkerne foran Spidsen hvert med en orangegul Tværplet; Følehornenes Rod og Benene rødgule, Laar- roden ofte mørkere. Hoved og Pronotum uden, Vingedæk- kerne med yderst svag og utydelig, tværridset Mikroskulp- tur. Hovedet bagtil punkteret. Pronotum kun lidt bredere end langt, Roden punkteret. Vingedækkerne ret flade, noget parallelsidede, med kraftige, bagtil udviskede Punktstriber, 7. Stribe som Regel næppe antydet. Længde 4,5—5 mm. — Denne Art er fundet i Hamburgegnen og kunde mu- ligvis træffes ogsaa hos os.] …… C. Arter, hvis Vingedækker enten er mørke med 4 gule Pletter eller gule med mørk, oftest kors- formet Tegning. 19. B. saxåtile Gyll. Adskilt fra Gruppens følgende Arter ved, at Hovedet bagtil ved Pandefurerne er groft punkteret, og at Vingedækkerne har 7 tydelige Punktstri- ber, der bagtil vel er finere, men ikke udviskede. Iøvrigt udmærket ved ret flade, temmelig smalle og ret parallel- sidede Vingedækker. Arten ligner iøvrigt B. ustulatum, men er mindre, og Vingedækkernes bageste lyse Plet er oftest mindre skraatstillet og mere rund. Følehornenes 79 Rodled og delvis de 2—3 følgende Led lyse; Kæbepal- pernes næstsidste Led brunligt. Pronotums Midtparti uden Mikroskulptur. Længde 4—5 mm. Paa lerede Havskrænter ved Kildevæld, ofte i Selskab med B. stephensi og nitidulum, udbredt, men sjælden. Kalvebod Strand, Vedbæk, Tisvilde, Enø, Møens Klint, Gedser; Odense; Løgstør, Marselisborg Skrænt. F—. [B. teståceum Duft. Adskilt fra de følgende Arter ved de i Oversigten nævnte Kendemærker. Pronotums Rod mere eller mindre tydeligt, ikke særlig dybt punkteret. Vingedækkerne temmelig flade, Siderne ikke ret meget rundede, Punktstriberne ret kraftige, 7. Stribe mere eller mindre tydelig. Længde 4,5—5,5 mm. Arten er fundet i Hamburgegnen og kunde muligvis træffes hos os. Den foretrækker vistnok rindende Vand.] 20. B. ustulåtum L. (rupéstre Fabr.). Oversiden mørkt metalgrøn, Vingedækkerne hvert med en brungul Skulder- plet og en oftest lidt lysere, skraa Plet foran Spidsen; Følehornenes 1.—4. Led helt eller delvis samt Benene rødgule, Laarene ofte lidt mørkere, næstsidste Kæbepal- peled rødgult, oftest kun mod Spidsen lidt mørkere. Pro- notum Ca. ”/3 bredere end langt, Roden kraftigt rynket- punkteret, Rodgruberne dybe, Længdefolderne tydelige. Vingedækkerne ret hvælvede med tydeligt rundede Sider, Punktstriberne kraftige, bagtil Ene: fine 7 Stribe tydelig fortil. Længde 5—6 mm. Meget almindelig paa fugtig Bund. F—. 21. B. rupéstre L. (bruxellénse Wesm.) (Fig. 29). Kendelig fra de nærstaaende Arter ved de i Oversigten nævnte Skelnemærker. Ligner iøvrigt mest B. ustulatum, men adskiller sig fra den ved ringere Størrelse, mørkere " Grundfarve . paa Vingedækkerne, som er lidt mere hvæl- ovede, og mørkere Laar. Længde 4—5 mm. 80 Udbredt paa fugtig Bund, men ikke helt saa "almindelig som B. ustula- tum. F—. 22. B. andréae F., for- ma polånicum G. Mul- ler (dissoldåtum Hellén, cruciåtum Schiødte). Ho- ved og Pronotum metal- grønne,Vingedækkerne gu- le med mørk Yderkant, Spidsparti og Korstegning,. bestaaende af et smalt Sømbaand og et bredt, ud- adtil tilsmalnet, men dog til Sideranden snaaende Tværbaand. Benene og i det mindste de 3 inder- ste Følehornsled rødgule, næstsidste Kæbepalpeled EN lysere eller mørkere brunt. "Fig. 29. Bembidion rupestre $.. Pronotum bagtil ret stærkt SE tilsmalnet. Vingedækkerne | mindre hvælvede end hos. . B. ustulatum, Siderne tydeligt rundede, Punktstriberne ret fine, bagtil udviskede, 7. Stribe yderst fin eller næsten for- svundet. Længde 4,8—5,2 mm. Paa fugtige, lerede Havskrænter ved Kildevæld, ud- bredt, men temmelig sjælden. Tisvilde, Enø, Møens Klint, Gedser, Salling, Lønstrup, Halk, Esbjerg, Hjerting. F—. Hovedformen af Arten B. andreae Fabr. er sydeu- ropæisk. Den danske Form, der af Schiødte betegnedes som cruciatum, benævnes nu almindeligvis som Be os cum G. Muller... 23. B. femoråtum Sturm. Meget nærstaaende til den foregaaende, men adskilt fra den ved de i Oversigten 81 nævnte Kendemærker samt ved, at Gennemsnitsstørrelsen er lidt mindre, at Hovedets og Pronotums Metalfarve er mørkere og mindre tydeligt grønlig, ofte med svagt Kob- 'berskær, at Pronotum bagtil er lidt mindre tilsmalnet, at Vingedækkernes Sider i Midten er lidt mindre rundede, og at deres Skuldre er lidt mere fremtrædende. Næst- sidste Kæbepalpeled næsten altid mørkt. Længde 4,5—5 mm. Paa fugtig Bund, udbredt og ikke ret sjælden. F—. B. femoratum Sturm er muligvis rettest at opfatte som en Form af B. andreae Fabr. paa lignende Maade som B. polonicum. [B. concinnum Steph. Nærstaaende til de 2 fore- gaaende, men adskilt fra dem ved, at Hoved og Pronotum er forholdsvis bredere, at Vingedækkerne er mere paral- lelsidede, at deres Punktstriber oftest er lidt kraftigere, at deres Sømbaand er bredere, men deres Tyværbaand afkor- tet, saa at.det ikke naar til Sideranden, at denne ikke er saa mørk, at Følehornene er lysere, helt gule eller lidt mørkere mod Spidsen. Længde 5—5,5 mm. Denne Årt, der lever ved Noørdsøens og Kanalens Kyster og bl. a. er fundet i Hamburgegnen, kunde mulig- vis træffes ogsaa hos os, snarest vel ved vor sydligste Del af Jyllands Vestkyst. Den angives at foretrække svær Marskbund og at holde sig skjult i tæt Plantevækst.] 24. B. fåscicr um Motsch. (repåndum Sahlb.). Adskilt fra alle de foregaaende Arter i Gruppen ved Vingedæk- kernes tydelige, isodiametrisk netmaskede Mikroskulptur. Hoved og Pronotum blanke, metallisk sortgrønne, bortset fra Hovedets bageste Del uden Mikroskulptur. Vingedæk- kerne gule, som Regel med smalt mørk Søm, mørkt -Spidsparti og bag Midten med et ved Sømmen meget bredt, men udefter stærkt afsmalnet mørkt Tværbaand, saa at den gule Tegning bagtil danner en skraa Plet; Følehorn og Ben brungule, de første lidt mørkere mod Spidsen. Pronotum ca. ”/3 bredere end langt, Roden paa hver Side —- med en tydelig Længdefold og en ret dyb Grube, mellem Victor Hansen: Sands pilgere og -Løbebiller. 6 82 Gruberne fint rynket, men uden grov Punktur. Vingedæk- kerne flade, med 6 meget fine, bagtil endnu finere Punkt- striber, 7. Stribe næsten helt forsvundet. Længde 4—5 mm. Hos det danske Eks. er Vingedækkerne næsten helt gule, kun lidt mørkere langs Sømmen., og med lidt mør- kere Afskygninger i Midten og ved Spidsen. Af denne i Sibirien og Lapland hjemmehørende Art er et enkelt Eks. fundet d. 26.7.1931 i Klitterne ved Vejrs Strand. I Lapland er Arten fundet paa Flyvesand ved en Flods Udmunding i Havet. 6. Gruppe (Népha Motsch.) Adskilt fra den forrige Gruppe ved, at Vinge- dækkernes Punktstriber er stærkt forkortede, saa at de ikke naar tilbage til Vingedækkernes Midte, og herved i Forbindelse med Farven let kendelig fra alle vore andre Bembidier. | 25. B. génei Kuster (quådriguttåtum. auct.). Over- siden blankt sort eller sortgrøn, uden Mikroskulptur. Vinge- dækkerne hvert med en stor hvidgul Skulderplet og en mindre, rund, hvidgul Plet foran Spidsen; Følehornenes "1. og Roden af de 3 følgende Led lyse, Benene gullige med mørkere Knæled. Pronotum hjerteformet, bagtil stærkt tilsmalnet, kun lidt bredere end langt og kun meget lidt bredere end Hovedet, Roden punkteret, uden Længdefol- der. Vingedækkernes forkortede Striber punkterede (Un- derart illigeri Net.) Længde 4—4,5 mm. Temmelig almindelig paa fugtig, især gruset eller leret Bund, f. Eks. i Grusgrave og paa Havskrænter. F—+. 83 7. Gruppe apenes Motsch. + Semicåmpa Net. + is SEOpPba Step). Adskilt fra 5. Gruppe ved, at Vingedækkernes Dorsalpunkter staar i 3. Stribemellemrum og ved ringere Størrelse (2,3—4 mm). 26. B. (Underslægt Semic.) schuppeli Dej. Let ken- delig fra Gruppens følgende Arter ved Oversidens tyde- ligt netmaskede Mikroskulptur, hvis Masker paa Vinge- - dækkerne er meget tværbrede. Sort, Oversiden med mørkt grønligt eller blaaligt Metalskær, Vingedækkernes Spids ofte lidt lysere, Følehornes 2 første og Roden af de 2 føl- gende rødgule, Benene rødlige, Laarene ofte mørkere. Pandefurerne bagtil omtrent parallelle, fremefter fortsat påa Mundskjoldet og her svagt konvergerende, saa at de fortil kun nærmer sig hinanden noget, Pandefolderne for- til delt af en Længdefure. Pronotum ca. ”/3 bredere end langt, Siderne bagtil med længere Indbugtning end hos de følgende Arter i Gruppen, Rodens Længdefolder ret lange og kraftige og dens Rodgruber brede og dybe, Bag- randen ikke skraat afskaaret ved Baghjørnerne, disse der- for retvinklede. Vingedækkerne forholdsvis korte, Siderne rundede, Punktstriberne ikke ret grove, bagtil udviskede. Længde 3—3,2 mm. Hidtil kun fundet i Jylland ved Bygholm Aa (Horsens), Borum Bæk, Lyngbygaards Aa og Brabrand Sø i Aarhus- egnen. F —. 27. B. (Underslægt Semic.) gilvipes Sturm. Nærbe- "slægtet med den foregaaende, men adskilt fra den ved, at Oversiden mangler Mikroskulptur og derfor er blankere, at Oversidens Metalskær oftest er utydeligt eller meget svagt, at Benene er lysere, at Pronotum er stærkere til- smalnet bagtil, dets Sider bagtil kortere indbugtede og dets Rodlængdefolder kortere, at Vingedækkernes Punkt- 6+ 84 striber er meget grovere, og at Størrelsen er mindre. Fra Gruppens følgende Arter adskilles den ved, at Pronotums Bagrand ikke er skraat afskaaret ved Baghjørnerne. og disse derfor retvinklede. Længde 2,5—2,8 mm. Paa fugtig Bund, især Strand-, Sø- og Aabredder, ud- bredt, men sjælden. Amager, Boserup Strand, Stranden ved Korsør Skov, Næstved (ved Susaaen), Tissø, Dillet og Bøtø, Sundby Storskov, Nakskov Fjord; Ærøs Sydkyst, Rudkøbing, Tranekær, Hunderup; Aalborg Eng, Limfjorden, Pamhule ved Haderslev. F—. 28. B. (Underslægt Emph.) minimum Fabr. (pusil- lum Gyll.). Blankt' sort, Oversiden oftest med mørkt, blaa- ligt eller grønligt Metalskær, Vingedækkerne bagtil ofte brunlige, Følehorn og Ben brune eller sortbrune. Pande- furerne omtrent parallelle, ikke tydeligt fortsat paa Mund- skjoldet. Pronotum bagtil meget stærkt tilsmalnet, Roden med tydelige Længdefolder og ret smalle Rodgruber, Bag- randen ganske lidt skraat afskaaret ved Baghjørnerne, disse derfor ikke helt retvinklede. Vingedækkerne forholds- vis længere og fladere end hos de 2 foregaaende. Længde 2,5—3 MM. | Temmelig almindelig paa Strandbredder. F (—). 29. B. (Underslægt Emph.) normånnum Dej. Nær- staaende til den foregaaende, men let adskilt fra den ved de i Oversigten nævnte Kendetegn, samt ved, at Føle- hornsroden er lysere, at Benene er lysere, brungule eller brunrøde, at Pronotums Sider er mindre stærkt rundede, at Vingedækkerne er forholdsvis bredere, stærkere hvæl- vede, deres Punktstriber grovere og den lyse Farve foran Spidsen oftest mere udbredt, undertiden dannende en ud- visket Plet lidt foran Spidsen, samt at Størrelsen er be- tydeligere. Længde 3—3,5 mm, : Paa Strandbredder, sjælden. Amager, Korsør; Fanø, Esbjerg, Vejrs; Bornholm. F (—). ; 85 30. B. (Underslægt Emph.) tenéllum Er. Denne Art ligner i Form og Farve stærkt den foregaaende, men ad- "skiller sig fra den ved de i Oversigten nævnte Kende- mærker samt ved, at Pronotums Rod har svagere Længde- folder og foruden Gruberne ved Baghjørnerne har en rund Grube paa hver Side af Midtlinien. Pronotums Bagrand er lidt mere skraat afskaaret ved Baghjørnerne end hos de to foregaaende og Baghjørnerne derfor lidt mere stump- vinklede og lidt mere rykket fremefter. Længde 2,3—2,8 mm. Meget sjælden. I Antal i en Mose ved Stranden ved Korsør Skov, Gaabense (Falster); Rudkøbing; Esbjerg; Bornholm (Stranden nord for Rønne). F (—). [Nærstaaende "til "BB fenellum-er Br 'azurescens Wagner (tenéllum auct.), der adskiller sig ved, at Prono- tums Bagrand ikke er nær saa skraat afskaaret ved Bag- hjørnerne og disse derfor omtrent retvinklede, at Pande- furerne ikke er parallelle mellem Øjnene, -men allerede her tydeligt konvergerende, at Oversiden er tydeligere, mørkt blaaligt. eller grønligt metalfarvet og Vingedækkerne bagtil foran Spidsen oftest forsynet med en tydeligere af- grænset gul Plet. Længde 2,5—2,8 mm. Årten har været forvekslet med den foregaaende, men dens Forekomst hos os er ikke særlig sandsynlig, da den vistnok særlig er knyttet til Bjergbække.l] 31. B. (Underslægt L6pha) quådrimaculåtum L. Denne og de 2 følgende Arter adskilles let fra alle vore andre Bembidier ved Vingedækkernes gule Skulderplet i Forbindelse med, at det stærkt hjerteformede Pronotums Bagrand paa hver Side er skraat indbuet, saa at de tandformet fremstaaende Baghjørner er rykket et betydeligt Stykke fremefter (Fig. 27,a). Hos de 3 foregaaende Arter er dette "sidste Kendetegn vel til Stede, men i tydeligt svagere Grad. Hoved og Pronotum metallisk sortgrønne, Vinge- dækkerne sorte eller sortbrune, en stor Skulderplet og en mindre, rund Plet foran Spidsen hvidgule, Følehornenes … 4 første.Led og Benene rødgule. Pronotum ca. ”/: bredere end langt, kun ganske lidt bredere end Hovedet. Vinge- 86 dækkernes Punktstriber bag Midten udviskede. Længde 2,5—3,9 mm. Almindelig paa fugtig Bund. F —. [B. (Underslægt Lopha) quådriguttåtum Oliv. (quå- dripustulåtum Serv.). Adskilt fra den foregaaende ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved, at Laarene er brunsorte., Længde 3—4 mm. Arten forekommer især paa fugtig, leret Bund ved Bredden af rindende eller stillestaaende Vand, f. Eks. i Teglværksgrave. Mulig kunde den træffes hos os, snarest vel i det sydligste Jylland.] 32. B. (Underslægt Låpha) humeråle Sturm. Adskilt fra de to foregaaende ved, at Vingedækkerne kun har en lille, rund hvidgul Skulderplet, men ingen Spidsplet. Føle- hornene og Laarene sorte eller sortbrune. Længde 2,5— 3 mm. Paa fugtig Tørvebund, meget sjælden, men muligvis noget overset. Den løber fremme i varmt Solskin paa meget fugtige, plantebare Flader, der skraaner jævnt ud mod Vand. Bøllemosen (i ældre Tid), Sortemose ved Lille- rød; Pinstrup Tørvemose, Silkeborgegnen, Varde søndre Plantage, Kongsmose ved Draved. F (—). 8. Gruppe (Diplocåmpa Bed.) Hoved og Pronotum med omtrent isodiametrisk netmasket, Vingedækkerne med tværridset, meget fin Mikroskulptur. Pandefurerne bagtil omtrent parallelle, fortsat fremefter paa Mundskjoldet og . her konvergerende, Pandefolderne i hele deres Længde med en Længdefure og derfor dobbelte: Pronotum tydeligt bredere end Hovedet, mindst ca. 7/3 bredere end langt, bredt hjerteformet, Roden 87 påa hver Side med en Grube og en Længdefold. Vingedækkernes Punktstriber bagtil udviskede. Længde 28358 mm: : 33. B. fumigåtum Duft. Hoved og Pronotum sorte, ret matte, med mørkt Metalskær, Vingedækkerne brun- gult og mørkt spættede, saaledes at Tegningen danner takkede Tværbaand og snart den brungule, snart den mørke Farve dominerer; Følehornsroden og Benene rød- gule. Pronotum over ”/s bredere end langt. Længde 3,5— 3,8 mm. Paa fugtig Bund, i Moser og Syltenge, sjælden. Dam- husmosen, Utterslev Mose, Kagsmose, Ringsted, Slagelse, Korsør, Skelskør, Kalundborg, Vejlø, Nordfalster; Sande- rum (Fyen); Holmsland Klit, Esbjerg. F —. - "34, B. assimile Gyll. Oversiden sort, med mørkt grønligt eller blaagrønt Metalskær, Vingedækkernes Spids og oftest en rund Plet foran denne samt Følehornsroden og Benene rødgule. Pronotum ca. ”/s bredere end langt. Vingedækkernes Punktstriber kraftigere end hos den fore- gaaende. Længde 2,8—3 mm. Almindelig paa fugtig Bund. F (—=). 35. B. clårki Daws. Nærbeslægtet med den foregaa- ende, men adskilt fra den ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved, at Vingedækkerne er lidt svagere mikrochagrinerede og som Regel ikke har nogen tydelig lys Plet foran Spidsen, at Benene er noget mørkere, at Hoved og Pronotum er forholdsvis større, og at Årten gennemsnitlig er lidt større. Flyvevingerne rudimentære. Længde 3—3,3 mm. Paa fugtig Mose- og Engbund, i Løv og Mos, udbredt, men ikke almindelig. F —." m 36. B. transpårens Gebler (contaminåtum Sahlb.). "Nærbeslægtet med de to foregaaende, især med B. clarki, 88 men adskilt fra dem begge ved meget finere Punktstriber paa Vingedækkerne, fra B. assimile yderligere ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt noget mørkere Ben, forholdsvis større Hoved og Pronotum, lidt betydeligere Størrelse og oftest større Plet paa Vingedækkerne, og fra B. clarki yderligere ved, at Vingedækkerne er lidt tydeli- gere mikrochagrinerede og oftest har en lys Plet foran Spidsen, der hyppigst mangler hos B.clarki, og at Flyve- vingerne (hos danske Eksemplarer) er fuldt udviklede. Un- dertiden har Vingedækkerne ogsaa foran Midten en lille lys Plet, der i sjældne Tilfælde ogsaa kan være antydet hos B. clarki. Længde 3,3 mm. Hidtil kun fundet paa Bornholm paa Stranden Nord for Rønne. Arten foretrækker aabne, lerede Søbredder med tæt Bevoksning, f. Eks. af Tagrør (Phragmites) og fore- kommer ofte i Selskab med Odacantha melanura. Juni. F. 9. Gruppe (Trepanedéris Net. + Trépanes Motsch.) Oversiden blank, uden Mikroskulptur. Pande- furerne skarpe og dybe, omtrent rette, i hele deres Længde stærkt konvergerende fortsat fremefter paa Mundskjoldet og fortil nærmet stærkt til hinanden. "Pronotum ikke eller kun lidt bredere end Hovedet, hjerteformet, Roden paa hver Side indenfor Bag- hjørnerne med en Grube og en Længdefold. Vinge- dækkernes Punktstriber bagtil udviskede. Længde 2,5—4 mm. 37. B. (Underslægt Trepanedéåris) dåris Gyll. Over- siden blankt metalsort, en rund Plet paa Vingedækkerne foran Spidsen og ofte ogsaa selve denne rødlig, Vinge- dækkerne undertiden i større Udstrækning brunrøde; Føle- hornsroden og Benene brunrøde eller brungule. Prono- 89 tum næppe bredere end Hovedet. Vingedækkerne ret brede og hvælvede. Længde 3,5 mm. Paa fugtig Bund, udbredt og ikke ret sjælden. F—. 38. B. (Underslægt Trépanes) articulåtum Panz. Hoved og Pronotum metalgrønne, Vingedækkerne lysere eller mørkere brune, den forreste Tredjedel samt en Skraa- plet foran Spidsen brungule; Følehorn og Ben rødgule, de første mørkere mod Spidsen. Pronotum ca. saa bredt som Hovedet. Vingedækkerne ret brede og hvælvede. Længde 3,5—4 mm. Temmelig almindelig paa fugtig Bund. F (+). 39. B. (Underslægt Trépanes) åctomaculåtum Goeze (stuårmi Panz.). Mindre end de 2 foregaaende med bredere Pronotum, der er lidt bredere end Hovedet og hvis Sider er stærkere rundede og bagtil kortere indbuede. Hoved og Pronotum metalsorte, Vingedækkerne lysere eller mørkere brune eller brunsorte, nogle aflange Smaa- pletter paa forreste Halvdel, en rund Plet foran' Spidsen og selve denne brungule; Følehornsroden og Benene rød- gule. Pronotum paa hver Side mellem Sidegruben og Midt- furen med 2 smaa, ofte utydelige Gruber. Vingedækkerne brede, fladt hvælvede. Længde 2,5 mm. Et enkelt Eks. fundet paa Bornholm, under Tang paa Stranden ved Rønne, 5. 6. 1857. Den angives at leve paa fugtig Bund. 10. Gruppe (Philéchthus Steph.). Adskilt fra alle de foregaaende Arter (undtagen SBi obtusum) ved, at Pronotums Sider er rundede lige til de stumpvinklede eller afrundede Baghjør-" ner, men derimod ikke indbuede foran disse (Fig. 21, 6020): Hoved og Pronotum eller dettes For- og Bagrand med omtrent isodiametrisk netmasket 90 Mikroskulptur, Vingedækkerne uden eller med yderst svag og utydelig tværridset Mikroskulptur. Pandefurerne omtrent parallelle. Pronotums Bag- rand paa hver Side med en mere eller mindre dyb Udskæring. Vingedækkernes Punktstriber bags til finere eller udviskede. 40. B. guttula Fabr. Denne og de følgende 2 Arter adskiller sig fra Gruppens andre Arter ved fladere Side- udskæring paa Pronotums Bagrand og ringere Størrelse. Oversiden sort, med tydeligt, blaaligt iriserende Skær " (undersøges ved Dagslys), Vingedækkerne som Regel med. lys Spids og en rund, lys Plet foran Spidsen, 1. Følehorns- led og Benene rødlige. Pronotums Rod paa hver Side med en Længdefold og en dyb Grube. Vingedækkernes Punkt- striber ikke ret kraftige. Flyvevingerne fuldt udviklede eller kun lidt forkortede (naaende mindst til 5. Rygleds Rod). Længde 2,8—3 mm. Almindelig paa fugtig Bund. F—. 41. B. unicolor Chaud. (mannerheimi auct.). Meget nærbeslægtet med den foregaaende, men adskilt fra den ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved, at Oversiden ikke har tydeligt, blaaligt iriserende Skær (un- dersøges ved Dagslys), at Hovedet er forholdsvis større, at Pronotums Sider er lidt stærkere rundede, at Vinge- dækkernes Skuldre er mere afrundede, og at Flyvevingerne er stærkt rudimentære (i det højeste naaende til 2. Ryg- leds Midte). Vingedækkerne oftest med lys Spids, men som Regel uden tydelig, lys Plet foran Spidsen. [case 2,8—3 mm. Temmelig almindelig paa fugtig Bund. F—. [B. neresheimeri G. Muller. Denne Art staar de to foregaaende, og især B. unicolor yderst nær. Den stem- mer overens med B. unicolor i Habitus, men adskilles fra 91 den ved Oversidens tydelige, blaaligt iriserende Skær (un- dersøges ved Dagslys) samt ved, at Følehornene og Mel- lem- og Bagfødderne er lidt længere, at Benenes Farve er lidt lysere, og at de rudimentære Flyvevinger er lidt læn- gere (naaende til Spidsen af 2. eller Midten af 3. Rygled). Fra B. guttula skelnes den ved de samme Habituskarak- terer, som adskiller B. unicolor fra B.guttula, samt ved de rudimentære Flyvevinger. Vingedækkerne med eller uden lys Plet foran Spidsen. Længde 2,8—3,2 mm. Arten lever paa fugtig Bund og kunde muligvis findes hos os.] 42. B. biguttåtum Fabr. Adskilt fra Gruppens andre Arter ved, at Vingedækkernes 7. Stribe fortil er tydelig. Oversiden mørkt metallisk blaagrøn, en Plet paa Vinge- dækkerne foran Spidsen og selve denne, samt 1. Følehorns- led og Benene rødgule. Pronotum for- og bagtil omtrent lige stærkt tilsmalnet, Roden paa hver Side med en Længdefold og en dyb Grube. Vingedækkernes Punktstri- ber ikke ret kraftige. Længde 3,5—4 mm. Almindelig paa fugtig Bund. Fr. … 43. B. lunulåtum Fourcr. Meget nærbeslægtet med den foregaaende, men let adskilt fra den ved, at Over- sidens Farve er mørkere, 1. Følehornsled næppe lysere end de følgende og Benene mørkere, brunrøde, at Pro- notum er meget blankere, idet Mikroskulpturen er ind- skrænket til For- og Bagranden, at Vingedækkerne kun har 6 Punktstriber, at disse er kraftigere punkterede, og at Størrelsen gennemsnitlig er ganske lidt ringere. Længde 3—4 mm. g Denne Art lever paa Strandbredder eller ved Grøfter "og Vandhuller i Nærheden af Stranden. og er udbredt, men vistnok overset. Kalvebod Strand, Vallensbæk Mose, Amagers Vestkyst, Trappeskov Strand paa Ærø; Ejsbøl, Moltrup og Kjelstrup Strand ved Haderslev. F—. i 44. B. iricolor Bed. Nærstaaende til de 2 foregaa- "ende, men adskilt fra dem ved betydeligere -Størrelse, 92 længere Følehorn samt noget fladere og i Forhold til For- kroppen noget større Vingedækker med iriserende Skær og fra B. biguttatum yderligere ved, at Vingedækkernes 7. Punktstribe er utydelig eller forsvunden, og at Pronotum, bortset fra For- og Bagrand, er spejlblankt, uden Mikro- skulptur. 1. Følehornsled brunligt, Benene brungule. Længde 4,5—5,5 mm. Arten forekommer ved eller i Nærheden af Stranden og er hidtil kun fundet ved Ribe, Esbjerg, Darum og Sønderborg. F. 45. B. aéneum Germ. Oversiden mørkt bronzesort eller metalsort med mørkt grønligt eller blaagrønt Skær, Følehorn og Ben brunsorte eller brune, 1. Følehornsled kun lidt lysere; Vingedækkerne ofte lidt lysere ved Spid- sen, men uden lys Plet foran denne. Ligner iøvrigt de foregaaende. Længde 3—4 mm. Udbredt og ret almindelig paa Strandbreddet under Tang. F (—). 11. Gruppe (Ocys Steph.). Adskilt fra de andre Grupper ved, at Vinge- dækkernes Spidsstribe bagtil er forbundet med 'Sømstriben og udadtil begrænset af en ophøjet Længdefold, at Vingedækkerne ikke har noget Dor- salpunkt foran Midten i 3. Stribe eller 3. Stribe- mellemrum, og at Pronotums Sider bagtil er bredt afsat. Arterne minder i Form noget om visse År- ter i Slægten Frechus: 46. B. quinquestriåtum Gyll. Oversiden blankt sort eller brunlig, oftest med mørkt grønligt eller blaaligt Metalskær, Følehorn og Ben rødgule. Pronotum meget bredere end langt, bagtil kun lidt tilsmalnet, Siderne ikke 93 ret stærkt rundede, bagtil ikke tydeligt indbuede, Bagran- den paa hver Side lidt skraat afskaaret, Baghjørnerne stumpe eller omtrent retvinklede. Vingedækkerne brede og noget flade, Punktstriberne bagtil udviskede, 3. Stribe- mellemrum bag Midten med 2 Dorsalpunkter nær 3. Punkt- stribe. Længde 4—5 mm. Meget sjælden og enkeltvis. Københavns.Omegn, Stevns Klint, Købelev og Vester Ulslev; Aalborg, Silkeborg, Kol- ding, Andst, Haderslev, Maj—Oktbr. Den er bl. a. fundet krybende paa Mure og er muligvis knyttet til Rottegange og andre Dyregange eller -boer. F (—). [B. harpalofides Serv. Rødgul, Hoved og Pronotum og Vingedækkerne mod Siderne undertiden brune. Prono- tums Baghjørner skarpe, Siderne bagtil noget indbuede. Vingedækkerne med finere Punktstriber end hos den fore- gaaende og bag Midten med kun eet Dorsalpunkt. Længde 4,5—5,5 mm. : Denne Årt, der bl. a. er fundet i Hamburgegnen, kunde muligvis træffes ogsaa hos os.] 12. Gruppe (Cillénus Sam.). Hovedet stort, næsten saa bredt som Prono- tum, dette næsten saa bredt som Vingedækkerne, disse omtrent parallelsidede, bagtil noget afstud- sede, med 4 Dorsalpunkter i 3. Stribe. Kindbak- kerne fremstaaende. Følehornene korte, næsten perlesnorformede. Forføddernes 1. Led ved Spidsen udvendig med en Spore. 47. B. lateråle Sam. Oversiden med isodiametrisk netmasket Mikroskulptur. Hoved og Pronotum rødgule, . ofte med svagt, grønligt Metalskær, Vingedækkerne, Føle- "horn og. Ben gule. Pronotum ca.-”/5 bredere end langt, hjerteformet, bagtil stærkt tilsmalnet, Siderne bagtil svagt 94 indbuede, Baghjørnerne retvinklede. Vingedækkerne ret flade, Striberne meget utydeligt punkterede. Arten er oftest uvinget. Længde 3—4 mm. Hidtil kun fundet ved Hirtshals, paa Stranden fra Esbjerg til Hjerting, paa Skallingen, paa Fanø og ved Ydre Bjerrum. Den lever paa Strandbredder paa Steder, der overskylles af Tidevandet, og træffes under Smaasten, ofte i Selskab med Rovbillen Diglossa. F — 3. Tåchys Steph. Adskilt fra Bembidion ved, at Forskinnebenene paa Ydersiden nær Spidsen har en lille Knude, og herfra til Spidsen er skraat afskaarne, og ved at Vingedækkerne mangler Scutellarstribe. Vingedækkernes Sømstribe bagtil ombøjet og for- længet fremefter, Forlængelsen fjerner sig. stærkt fra og divergerer med den fordybede Stribe (Sub- marginalstriben) der findes bagtil ne indenfor Randstriben. 1. T. bistriåtus Duft. Oversiden sortbrun eller brun, oftest med svagt iriserende Skær, Følehornsroden og Benene brungule. Pandefurerne lidet dybe, fremefter noget " okonvergerende. Pronotum bredere end langt, Siderne bag- til svagt indbuede, Roden paa hver Side skraat afskaa- ret, Baghjørnerne stumpvinklede, Rodgruberne indbyrdes forbundne ved en fin, buet Tværfure. Vingedækkerne flade, Længdestriberne uden tydelig Punktur og, bortset fra de 2 inderste, meget svage; af de 2 Dorsalpunkter staar det forreste i 4. Stribemellemrum og det bageste lidt bag den forreste indadkrummede Ende af Sømstribens Forlængelse. Længde 2—2,5 mm. gg: Forføddernes 2 første Led lidt fortykkede. Hidtil kun fundet påa Stranden ved TTERDESEON paa Ærø, i stort Antal under Tang, Juni. 95 [Tachyta Kirby. Adskilt fra Tachys ved, at den ombøjede fremadret- tede Forlængelse af Vingedækkernes Sømstribe kun er -ganske kort adskilt fra og næsten parallel med Submargi- nalstriben. ; T. nåna Gyll. Sort, Følehornsroden samt Laarspids, Skinneben og Fødder brunrøde. Pronotum bredere end langt, bagtil tilsmalnet, Siderne bagtil omtrent rette. Vin- gedækkerne flade, med 4 svage Ene deSIber og 3 Dor- salpunkter. Længde 28—3 mm: Denne Art, der muligvis kunde træffes hos os, lever især under løs Bark af gamle Træstubbe og -stammer paa solbeskinnede Steder.] 10. Slægtsgruppe Trechini. . Adskilt fra den foregaaende Slægtsgruppe ved, at Kæbepalpernes Endeled ikke er ret meget kor- tereeller "smallere: end det mæstsidste Led,” aft Tungen fortil har 8 Børster, at kun 1. Følehorns- led er nøgent, og at Pandefurerne bagtil oftest er forlængede og krummet udad, saa at de omfatter Tindingerne. Vingedækkernes Sømstribe bagtil hage- formet krummet fremefter"), og med en ophøjet Fold udvendig langs det fremadrettede Stykke. Hos Hannen er Forføddernes 1. og 2. Led ud- videt. Oversigt over Slægterne. 1. Pronotums Bagrand paa hver Side skraat af- skaaret i en ret eller indbuet Linie, Baghjør- nerne kun yderst SUNDE NIELS E antydede (Fig. SOS AN SA ERE FS he ere ae Re tee 2 EpDaAphius. Pronotums Bagrand paa hver Side simpel eller i 1) Dette Kendetegn forekommer blandt Bembidierne kun hos Under- "slægten Ocys af Bembidion samt hos- Slægterne Tachys og Tachyta. 96 svagt skraat afskaaret i en udbuet Linie, Bag- hjørnerne skarpe eller vel afrundede, men dog tydelige i Anlægget (Fig. 30, b).. 1. Tréchus. az. & secalis Åd mquadristriatus Fig. 30. Pronotum af Epaphius (a) og Trechus quadristriatus (b). 1. Tréchus Clairv. Hagen dybt udskaaret, i Udskæringen med en tvespidset eller af et Længdeindtryk delt Tand. Pronotum med simpel eller paa hver Side i en udbuet Linie skraat afskaaret Bagrand, Baghjør- nerne skarpvinklede eller vel afrundede, men dog tydelige i Anlægget. Vingedækkerne som Regel med nogle Børstepunkter i 3. Stribe, Roden i det højeste randet ind til 3. Stribe. Vore Arter er vingede (se dog under Tr. ob- "tusus). : : Oversigt over Arterne. MiVinsedækkerne beh aare de Fe ENE ERE: ØE Vingedækkerne nøgne eN SEER AE BES BE RER 3: 2. Hele Oversiden behaaret. Vingedækkernes Stri- ber kun meget svagt og utydeligt punkte- FEE MK ERE DE de MS S SSR TNS ONE 1. micros. Kun Vingedækkerne behaarede, deres Striber | tydeligt punktereder 2 SEES SE EN ERE 2. discus. 3. Større, 5—6 mm. Pronotums Baghjørner ret- eller lidt spidsvinklede. Af Vingedækkernes Striber er mindst de 6 inderste tydelige og tydeligt punktered RE SEE Se RE 6. rubens. 97" Mindre, 3—4,5 mm. Pronotums Baghjørner —… stumpvinklede. Vingedækkernes 5. og 6. Stribe NEDE SVANE RE. er le FED. 4. 4. Pronotums Bagrand simpel. Vingedækkernes 2. Stribe bagtil ikke krummet udad. 3. rivulåris. Pronotums Bagrand paa hver Side svagt afrun- det afskaaret (Fig. 30, b). Vingedækkernes 2. Stribe bagtil krummet fe re ØRE” re 5. Flyvevingerne fuldstændige.... 4. q uådristriåtus. Elyvevinserne rudimentære 2390 N mo ODtUsSis: 1. Tr. (Underslægt Trechoblémus Ganglb.) micros Hbst. Oversiden fint og spredt behaaret. Brungul eller rødgul, Vingedækkerne bag Midten ofte med en lidt mør- kere, ubestemt afgrænset Plet. Pronotum omtrent ”/> Gang bredere end langt, hjerteformet, Siderne bagtil indbuede, Baghjørnerne skarpt ret- eller spidsvinklede. Vingedæk- kerne smalle, omtrent parallelsidede, Stribemellemrum- mene fint punkterede. Længde 4—5 mm. Udbredt, men sjælden. Forekommer især i Muldvarpe- reder og -gange paa fugtig Eng- og Skovbund. Vognmands- marken og Vesterfælled ved Københåvn, Amager, Kags- mose, Rudehegn, Fursø, Roskilde, Nykøbing F., Gedser (i stort Antal under Sten i et Kildevæld paa leret Hav- skrænt); Silkeborg, Kolding. F —. 2. Tr. (Underslægt Lasiotréchus Ganglb.) discus Fabr. Rødgul, Vingedækkerne fint og spredt behaarede, bag Midten med en sort, blaaligt iriserende Tværplet. Prono- tum omtrent som hos den foregaaende, Rodgruberne dog dybere, Baghjørnerne skarpt spidsvinklede. Vingedækkerne lidt bredere og paa Siderne lidt mere rundede end hos den foregaaende, Stribemellemrummene uden Punktur. Længde 4,5—5,5 mm. Udbredt, men sjælden; paa fugtig Bund. Nordsjælland (f. Eks. Damhusmosen, Utterslev Mose, Lyngby), Gaabense, Bremersvold, Harpelunde (i Regnormegange, maaske i - Forbindelse med Musegange), ,,Engenef ved Svendborg, Taasinge, Ærø; Silkeborg, Løvenholt, Borum Bæk, Hor- sens, Kolding, Esbjerg, Haderslev. E. : Victor Hansen: Sandspringere og Løbebiller. Tl 98 3. Tr. rivulåris Gyll. Kendelig. fra de følgende Arter ved, at Vingedækkernes 2. Stribe bagtil ikke er krummet udad, og at det Børstepunkt, der findes bagtil i 3. Stribe- mellemrum, ikke er rykket nær saa langt tilbage mod Spid- sen. Brunsort, Vingedækkerne sorte, med blaaligt Skær, Følehorn og Ben rødgule, de førstes 2.—4. Led mørkere. Pronotum ca.”/»> Gang bredere end langt, Baghjørnerne stumpvinklede, med kort og skarpt fremtrukket Spids, Rod- gruberne ret dybe. Vingedækkernes 3 inderste Striber dybe, noget utydeligt punkterede, de andre Striber svage eller udviskede. Længde 4,5 mm. . Paa fugtig Mosebund, meget sjælden; hidtil kun fundet i Lyngby Mose (dels om Foraaret ved Sigtning af meget fugtigt Løv, dels i August løbende fremme paa meget fugtig Bund), ved Frederiksdal, paa Ølstykke Overdrev og i Maribo Mose. E. 4. Tr. quådristriåtus Schrank (mindtus Fabr.) (Fig. 32). Lysere eller mørkere rødbrun eller sortbrun, Følehorn og Ben rødgule. Pronotum mindst "/2 Gang bre- dere end langt, Bagranden paa hver Side svagt afrundet afskaaret, Baghjørnerne afrundede, selve Spid- sen dog mere eller mindre tydeligt, stump- vinklet fremstaaende, Rodgruberne ret svage. Vingedækkernes 3 eller 4 inderste Striber ret fine, men tydelige, næppe el- ler meget utydeligt punk- a. guadristriatus. Ø obtusus terede, de andre svagere Fig. 31 Penis af Trechus quadri- eller udviskede. Flyve- striatus (a) og obtusus (b). vingerne fuldstændige. Længde 3—4,5 mm. å: Parringsorganet mod Spidsen kort tilspidset (Fig. 31, a). 99 . Meget almindelig, især i eller i Nærheden af Dyre- boer og -gange (f. Eks. Muld- varpe- og Musegange). E. Str oDtusis SET: Denne og den foregaaende Art staar hinanden yderst nær, men adskilles for dan- ske Eksemplarers Vedkom- mende ved, at Flyvevingerne hos T.quadristriatus er fuld- stændige, hos T. obtusus ru- dimentære. Endvidere er Hannerne lette at adskille ved Hjælp af Parringsorga- net. Som Regel er Øjnene mindre hos Tr. obtusus, saa- ledes at deres Bagrand ikke — saaledes som normalt hos Fig, 32. Trechus quadristriatus Ø. Tr. quadristriatus — naar i See: helt tilbage til en Linie trukket paa tværs gennem Pandens. to bageste Børste- punkter. Men dette Skelnemærke varierer vistnok, og det samme gælder de andre i Litteraturen anførte Karakterer (bredere Pronotum og bredere, paa Siderne stærkere run- dede Vingedækker hos Tr. obtusus). Længde 3—4,5 mm. å: Parringsorganet mod Spidsen langt tilspidset og sammentrykt (Fig. 31, b). Vistnok udbredt som den foregaaende og undertiden forekommende sammen med denne. E. 6. Tr. råbens Fabr. Vor største Art. Lysere eller mørkere rødbrun, Vingedækkerne oftest lidt lysere, med … svagt blaaligt Skær, Følehorn og Ben rødgule. Pronotum rigeligt "/s bredere end langt, Siderne bagtil lidt indbuede, " ”Baghjørnerne skarpt ret- eller spidsvinklede, Rodgruberne : 7% 100 dybe. Vingedækkerne langstrakte, Siderne forholdsvis svagt rundede, af Punktstriberne i hvert Fald de 6 inderste ty- delige og tydeligt punkterede. Længde 5—6 mm. I Muldvarpereder og -gange, især paa fugtig Mose- bund, f. Eks. i Tørvemoser; udbredt, men ret sjælden. Undertiden taget ved Aftenketsning (i Juli og Aug.). F +. 2. Epåphius Steph. "Adskilt fra Trechus ved, at Hagetanden er sim- pel, og at Pronotums Bagrand' paa hver Side er skraat afskaaret i en ret eller indbuet Linie og Baghjørnerne kun yderst stumpvinklet antydede (Fig. 30, a). 1. E. secålis Payk. Lysere. eller mørkere rødbrun, Følehorn og Ben rødgule. Pronotum ca. ”/> Gang bredere end langt, bagud ret stærkt tilsmalnet, Rodgruberne ret dybe. Vingedækkerne ovale, af Striberne er de 4 inderste tydelige og ret kraftigt BLE Uvinget. Længde 3—4 mm. … Almindelig, især i eller i Nærheden af Dyreboer og -gange (f. Eks. Muldvarpe- og Musegange). E. 1. Slægtsgruppe Pogonini. Adskilt fra 9. Slægtsgruppe (Bembidiini) ved, at Kæbepalpernes Endeled ikke er ret meget kor- tere eller smallere end det næstsidste Led, og fra 10. Slægtsgruppe (Trechini) ved, at Tungen fortil kun har to, tætstaaende Børster, at Følehornenes 1. og 2. Led er nøgne, at Pandefurerne. ikke er krummet udad bagtil, og at Vingedækkernes Sørg stribe er normal. Hos Hannen er Forføddernes 102 Ceed VEL videde. 101 "Oversigt over Slægterne. 1. Vingedækkernes Rod randet helt ind til Scu- SERIE ET SØN Ale EGE FEE DSE SENE NE EROS L:Poronus: Vingedækkernes Rod ikke randet..... 2 Parro bis: 1. Pogénus Nicol. Hovedet ikke eller kun svagt indsnøret bag Øjnene. Pronotum tværbredt, noget hjerteformet. Vingedækkerne i 3. Stribemellemrum med nogle indstukne Punkter, Roden randet helt ind til Scu- tellum. Fodleddene paa Oversiden med en fin Længdemidtfure. Arterne lever paa saltholdig Bund. Oversigt over Arterne. 1. Vingedækkerne mørkt metalfarvede... 1. chålceus. Vingedækkerne gule, med svagt grønligt Skær 2. dturidipennis: 1. P. chålceus Marsh. Oversiden mørkt metalfarvet, med bronzeagtigt eller grønligt Skær, Følehørnene brune eller brunsorte, de enkelte Led lysere ved Roden, Benene brunrøde. Pronotum meget bredere end langt, Siderne bagtil indbuede, Bagranden paa hver Side skraat afskaaret, Baghjørnerne stumpvinklede, Røden punkteret, kraftigst i Rodgruberne, der udadtil begrænses af en Længdekøl. Vingedækkerne punkteret-stribede, Striberne svagere mod Spidsen og Siderne. Længde 5,5—6,5 mm. Paa saltholdig Engbund og paa Stranden under Tang, hidtil kun fundet paa en Sylteng ved Rudkøbing og i Jyl- land ved Esbjerg og Ribe, paa Fanø og Skallingen samt i Højer Marsk. F—. 2: P: adp ende Germ Bet kendeliz- fra den " foregaaende. ved, at Hoved og Pronotum er lyst bronze- 102 grønne, Vingedækkerne bleggule, med svagt grønligt Skær, og Følehorn og Ben rødgule. Længde 6—8,5 mm. Af denne Årt, der er fundet i Antal paa Marskbund i Slesvig, er et Par Eksemplarer fundet paa Stranden ved Esbjerg. F — (?). 2. Patrobus Steph. " Adskilt fra Pogonus ved, at Hovedet bag Øjnene er stærkt indsnøret, at Vingedækkernes Rod ikke er randet, og at Fodleddene ikke har nogen Længde- fure. Arterne lever paa fugtig Bund. Oversigt over Arterne. 1.. Pronotum ved Bagranden ca. ”/4 bredere end ) IE UD Bret osse EGE] ANRESRSED. Skr EOS NRK SEE 1. austrålis. Pronotum ved Bagranden ca. saa bredt som Lane tr SE KER ES HM SEEREN ls NE VEN NU SES AE SEN SE 2: 2. Pandens Siderandfurer, der fra Øjnenes Inder- rand strækker sig fremefter, indbyrdes lidt konvergerende fremefter .......... 2. assimilis. Pandens Siderandfurer indbyrdes parallelle 3. atrorufus. 1. P. austrålis Sahlb. (bitschnaui Reitter, septen- tridnis Schiødte nec Dej.). Brunsort, Følehorn og Ben. lysere eller mørkere brune. Pronotum ca. ”/> Gang bredere end langt, Siderne bagtil indbuede, Baghjørnerne ca. ret- vinklede, Roden punkteret, paa hver Side med en Grube; denne begrænses udadtil af en Længdekøl, der som Regel er tydeligt adskilt fra Siderandkanten ved en Fure. Vinge-- dækkerne forholdsvis langstrakte, ret fint punkteretstribede, Striberne mod Siderne og især mod Spidsen finere, Skulder- hjørnet som Regel med en lille Tand, der springer lidt frem udenfor Skulderens Kontur. Vinget. Længde 8— 10 mm. 103 &: Penis set fra oven tilspidset, set fra Siden jævnt tilsmalnet. Paramererne ved Spidsen med en kort hudagtig - Udvidelse (Fig. 33, c). Paa fugtig Mosebund, sjælden og vistnok hidtil ikke fundet i Jylland. Utterslev Mose, Damhusmosen, Lyngby Mose, Dyrehaven (nær Strandmøllen), Hulemosesø (i An- tal ”/5), Gaabense, Lolland, Drejet paa Ærø (i Antal ””/7). E. a. 2551milis L. atro rufus C€ ausfralis d septentrionis Fig. 33. Hannens Parringsorgan hos Patrobus assimilis (a), atroru- fus (b), australis (c) og septentrionis (d). En Paramer (til venstre) og Penisspidsen set dels fra Siden (i. Midten), dels fra oven (til højre) ; for P. septentrionis kun Parameren. [En meget nærstaaende Art er P.septentrionis Dej., der adskiller sig fra P. australis ved, at Pronotums Længe- køl oftest kun er daarligt eller slet ikke adskilt fra Side- randkanten, at Vingedækkerne er lidt fladere (og oftest vistnok lidt lysere) og deres Skulderhjørne som Regel ikke tandformet- fremspringende, at Punkturen paa Brystets —. Sider er mindre tæt og kraftig og at Hannens Paramerer mangler Hudlap ved Spidsen (Fig. 33, d). Længde 8—10 mm. 104 "Arten er bi. a. fundet i Norge og i Tyskland, og det ikke udelukket, at den kunde findes hos os.] 2. P. assimilis Payk. Denne Art staar den følgende yderst nær, men adskiller sig fra den ved det i Oversigten nævnte Kendemærke samt ved, at Panden og Pronotum som Regel er stærkere tværrynkede, at Følehornene er noget kortere (ses især ved Sammenligning af de enkelte Led), at Pronotum er mere hvælvet paa tværs (ses bedst i Profil bagfra), at Vingedækkernes Tilsmalning fremefter begynder længere tilbage og sker i mindre stærkt buede Linier, at deres Striber mod Spidsen er mere udviskede, medens de inderste fortil er kraftigere punkterede, og at Benene er lidt kraftigere og især Bagfødderne tyde- ligt kortere. Endvidere er Pronotums Længdekøl i Reglen ikke tydeligt adskilt fra Siderandkanten, Vingedækkernes Skulderhjørne i Reglen ikke eller kun yderst svagt tand- formet fremspringende, og Hannens Parringsorgan ander- ledes formet. Uvinget. Længde 7—8 mm. g: Penis set fra oven tilspidset, set fra Siden kort til- smalnet. Paramererne ved Spidsen uden hudagtig Ud- videlse (Fig. 33, a). Denne Årt har muligvis herhjemme været sammen- blandet med den følgende, men synes dog at være meget. … sjælden. Bøllemosen (2 Stkr. ved Foraarssigtning), Ravne- holm (1 Stk. ved et Vandhul i en Sandgrav, "/7); Skør- ping Holme (1 Stk.), Læsø (1' Stk), Fanø (4 Stkr. i Kanten af et af de til enklere dn gravede Sandhuller I Engene. bag Klitterne, 79/7), E. 3. P.atrorufus Strøm (excavåtus Payk). (Fig. 34). Brun- sort, Følehorn og Ben brunrøde. Panden og Pronotum ikke eller kun svagt tværrynkede. Pronotum tydeligt smallere end hos P. australis, rigeligt "/s bredere end langt, Rodens Længdekøle i Reglen tydelig adskilt fra Siderandkanten. Vingedækkerne oftest med tydelig tandformet fremtræ- dende Skulderhjørne, Striberne bagtil finere, men dog oftest tydelige til Spidsen. Uvinget. Længde 7—9,5 mm. 105 g: Penis set fra oven med bred Spids, set fra Siden langt tilsmalnet og mod Spidsen sammentrykt. Parame- - rerne - med en lang hudagtig Forlængelse ved Spidsen (Fig. 33, b). Almindelig paa fugtig Skov- og Mosebund, oftest hvor der er Muse- eller Muldvarpegan- ge Es 12. Slægtsgruppe Panagaeini. Adskilt fra den følgende Gruppe (Chlaeniini) ved, at Kæbepalpernes øksefor- mede Endeled er indleddet paa den skraat udad af- studsede Spids af næstsid- ste Led (Fig. 6, a, Side 13), og at Panden har 2 Børster paa hver Side indenfor Øjet. Hovedet bag Øjnene ind- Fig. 34. Patrobus atrorufus 3. snøret. X 6. Hos de danske Årter. er Kroppen udstaaende behaaret og Vingedækkerne røde, med sort Korstegning. 1. Panagaeus Latr. Hovedet temmelig lille, med stærkt fremsprin- gende Øjne. Følehornenes 1.—3. Led nøgne. Pro- wmotum" kraftigt "punkteret, med. stærkt rundede, " børsteklædte Sider. Vingedækkerne hvert med 106 9 kraftigt punkterede Striber. Flyvevinger til- stede. Hos Hannen er Forføddernes 1. og 2. Led ud- videde. Oversigt over Arterne. 1. Pronotum ca. ”/3. bredere end langt, med meget stærkt rundede Sider. Gennemsnitlig større, TEE SAMMEN 15, ES Nys RE ARON 1. crux-måjor. Pronotum kun ca. ”/; bredere end langt, Siderne lidt mindre stærkt rundede. Gennemsnitlig mindre, 7—7,5 mm ...........…. 2. bipustulåtus. 1. P. crux-måjor L. (Fig. 35). Sort, Vinge- dækkerne hvert med 2 røde Pletter, der indad- til naar til 1. Stribe; den forreste indtager Vinge- dækkernes forreste Halv- del undtagen Rodpartiet og naar helt ud til Side- randen, den bageste er tværbred og naar ogsaa næsten altid helt ud til Sideranden. SPronotum groft og tæt punkteret, "… mellem de grove Punkter med enkelte spredte, fine Punkter. Vingedækker- nesStribemellemrum fint punkterede. Længde7,5— 8 mm. i Paa fugtig Bund, ud- bredt, men ikke alminde- lig og ofte kun enkeltvis eller faatallig. Især i Maj —Juni; overvintrer un- Fig. 35. Panagaeus crux-major g. dertiden under løs Bark, X 6!'/2. f. Eks. af Pil. F (+). 107 2. P. bipustulåtus Fabr. (quådripustulåtus Sturm). Meget nærstaaende til den foregaaende, men adskilt fra -den ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved, at Pronotums grove Punktur er mere spredt og dets fine Punkter talrigere, og at Vingedækkernes bageste Plet ikke naar ud til Sideranden og derfor ikke eller næppe er bre- dere end langt. Længde 7—7,5 mm. Meget sjælden og ofte kun enkeltvis, som Regel paa høj, tør Bund, men dog ogsaa f. Eks. paa Grøftekanter. Tisvilde, Høvblege paa Høje-Møen; paa Falster i Næsgaard Skov og Gaabense Skov (i Antal ved Foraarsoversvøm- melse), paa Langeland bl.a. i Hestehave Mose paa en Grøftekant i Selskab med den forrige Art, Maj—Juni; Bornholm (Årnager, Hammershus). F (—). 13. Slægtsgruppe Chlaeniini. Mellembrystets Epimerer ikke naaende ind til Mellemhofterne. De forreste Hofteskaale lukkede (Fig. 4, b, Side 11). Forskinnebenene indvendig ved Spidsen med en dyb indskæring, den ene Ende- spore rykket tilbage til Indskæringens Rod. Kind- bakkerne simpelt tilspidsede, deres Yderfure uden Børstehaar. Kæbepalpernes Endeled indleddet paa normal Maade i næstsidste Leds Spids. Panden paa hver Side indenfor Øjet med een Børste. Vinge- dækkernes Siderand bag Sidedækkerne med frem- trædende Inderliste (Fig. 8, Side 14). Vingedækkerne er hos de danske Arter behaa- "rede, bredere end Pronotum, der ogsaa er be- haaret. 1. Chlaenius Bon. ' == Hovedet bag Øjnene kun lidt tilsmalnet… Føle- " hornenes 1.—3. Led (hos de danske Arter) nøgne. 108 Pronotum og Vingedækkerne (hos de danske Arter) fint, nedliggende behaarede, de sidste hvert med 9 eller 8 Striber. Hos Hannen er Forføddernes 1.—3. Led ud- videde. Arterne lever især paa fugtig Bund. Oversigt over Arterne. 1. Vingedækkerne metalgrønne, med gul Siderand OLUSPITSEE HEE SEE SE 5 SR RARE AE RAR S 1. vestitus. Vingedækkerne ensfarvede SN RE BLE RRE 2. Pronotum tæt og ret ensartet punkteret. Længde NO HAM SET RS RENE es SE EULER SUR ER Sy Pronotum med ophøjede, glatte Længdepartier, adskilt ved groft punkterede Længdegruber. Længde ISS ES RE RE ERR 5; Symvingedækkerne sorte RESEN 4. tristis. Vingedækkerne kraftigt metalgrønne eller -blaa- SESBR re Ja IVES RAR Vetedr ESTER NED RSS BEES Hep EJER 4. 4. Pronotums Sider ogsaa bagtil rundede, Baghjør- nerne ret bredt afrundede. Følehornene som Regel sorte, i det højeste med lysere Rodled j 2. nigricornis. :… Pronotums Sider Pest omtrent rette, Baghjør- nerne stumpvinklede, ikke eller næppe afrun- dede. Følehornene med rødligt 1. og 2. eller SEA FEESBEE dd SE ER ASE Gone SEER NS 3. nitidulus. 5. Vingedækkerne ensartet bane 5. sulcicdllis. Vingedækkernes 2., 4., 6., 8. og 9. Stribemel- lemrum gyldent, de andre Stribemellemrum brunsort behaarede......... 6. quådrisulcåtus. 1. Chl. vestitus Payk. Let kendelig ved Farven og Pronotums Form. Oversiden metalgrøn, Pronotums yder- ste Siderand, Vingedækkernes Sider og Spidsparti samt Følehorn og Ben gule eller rødgule. Prøonotum bredere end langt, men bagtil. ret stærkt indbuede Sider, skarpt ret- vinklede Baghjørner og tydelige Rodgruber, temmelig spredt og groft punkteret. Vingedækkerne med ret fine 109 Punktstriber, Stribemellemrummene tæt og ret fint kornet- punktérede. Længde 8,5—11 mm. Ved Vandkanter under Sten og Jordklumper eller ved Græsrødder, sjælden og stedegen. København Omegn, f.Eks. påa Vognmandsmar- ken, Sydsjælland, Fal- ster, Ærø (paa Stran- den under Tang); Højer Marsk; Born- holm. E. 2 ChEEnreri= cérnis Fabr.(Fig.36). Oversiden tydeligt, oftest grønligt eller blaagrønt metalfarvet, ofte, især paa Hoved og Pronotum med kobberfarvet "Skær, - Følehorn og Ben brun- sorte, hos var. mé- lanocéårnis Dej. er Benene og som Re- gel tillige 1. Føle- hornsled lysere. Pro- notum bredere end langt, ret tæt og kraf- tigt punkteret, Rod- å gruberne — tydelige. | Vingedækkerne med ret fine Punktstriber, Fig. 36. Chlaenius nigricornis Q. X 10. Stribemellemrumme- ne fint tæt kornet-punkterede. Længde 10—11,5 mm. Ved Vandkanter, udbredt, men ikke almindelig. Af var, melanocornis seer bl. a. Eksemplarer fra sneget Falster og Bornholm. F — , 110 3. Chl. nitidulus Schrank. Ligner den foregaaende stærkt, men adskiller sig fra den ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved, at Brystets, især Mellem- brystets Sider er mere spredt punkterede. Følehornene brune, de 2 eller 3 inderste Led rødgule, Benene rødgule. hos var. tibiålis Dej. brune med rødgule Skinneben. Længde 10—12 mm. Af denne Art kendes hidtil kun 2 danske Eksemplarer, det ene fundet ved Maribo, d. 8. 6. 1911, det andet paa en leret, spredt bevokset Havskrænt ved Sose Odde paa Born- holm, d. 6. 6. 1932. Arten foretrækker leret, fugtig Bund, hvor den f. Eks. kan træffes under Bladene af Følfod (Tus- silago farfarus). F— 4. Chl. tristis Schall. (holosericeus Fabr.). Let ken- delig fra de foregaaende ved Farven og fra de følgende ved Pronotums Form og Skulptur. Mat sort, Hovedet ofte med tydeligt, Oversiden iøvrigt i det højeste med yderst svagt Metalskær. Pronotum bredere end langt, bagtil til- smalnet, med stumpvinklede, paa Spidsen afrundede Bag- hjørner og svage Rodgruber, tæt og kraftigt rynket-punk- teret. Vingedækkerne med ret fine Punktstriber, Stribe- mellemrummene tæt kornede. Længde 11—12 mm. Ved Sø- og Mosekanter, undertiden ogsaa paa Strand- bredder under Tang, sjælden og stedegen. og tilsynela- dende tiltagende i Sjældenhed. Damhusmosen, Dyrehaven, Skodsborg, Fønstrup Dam i Grib Skov (løbende i den vaade Vegetation ved Vandkanten, i Maj), Sorø Sø, Kastrup i Sydsjælland, Ulfshale og Stranden under Møens Klint, Gaabense, Falsters Østkyst, Gedser, Maribo Sø, Rødby Fjord; Bornholm (bl. a. Stranden Nord og Syd for Rønne). De seneste Fund foreligger fra Stranden under Møens Klint og Bornholm. F —. j 5. Chl. sulcicéllis Payk. Denne og den følgende Art adskilles let fra de foregaaende ved Pronotums Skulp- tur og Størrelsen. Sort, Oversiden temmelig mat, med kun yderst svagt Metalskær. Pronotum forholdsvis bredere 111 end hos de foregaaende, bagtil kun yderst svagt tilsmal- net, med 3 bagtil bredere og fladere Længdegruber, af hvilke især de 2 yderste er forkortede fremefter, samt med en fortil smallere Fure langs Sideranden, Punkturen bagtil tæt og rynket, fortil grov og spredt, Baghjørnerne omtrent retvinklede, ret skarpe. Vingedækkerne med ret fine Punktstriber. Stribemellemrummene tæt kornede. Længde 14—15 mm. Paa lignende Steder, som den foregaaende og under- tiden i Selskab med denne, men endnu sjældnere og lige- som denne tilsyneladende tiltagende i Sjældenhed; vist- nok ikke fundet hos os i adskillige Aar. Københavns Om- egn, Ringsted Aa (under Sten), Flommen ved Sorø, Stran- den under Møens Klint, Falsters Østkyst; Gravlev Enge ved Aalborg; Bornholm (Stranden Nord og Syd for Rønne, Hammerodde). Især i Maj og Juni. F —. "6. Chl. quådrisulcåtus Payk. (caelåtus Weber). Nærstaaende til den foregaaende, men straks kendelig fra den ved det i Oversigten nævnte Kendemærke. Endvidere er Pronotums Furer dybere og dets Punktur bagtil gro- vere, Vingedækkerne kortere, med stærkere afrundede Skuldre og deres Søm ophøjet og blank. Længde 13,5— 14 mm. Af denne overalt meget sjældne Art kendes kun 3 danske Eksemplarer, fundet for mange Aar siden, de to ved Sorgenfri (Februar og 26. April 1886) det tredje paa Falster under Tang paa Tromnæs Havstok, 4. Juni 1857. F—. 14. Slægtsgruppe Oodini. Nærstaaende til den forrige Gruppe (Chlaeniini), men adskilt fra den (saavel som fra 12. og 15. Gruppe) ved, at Vingedækkernes 8. Stribe er fort- " sat bagtil helt hen til Sømspidsen og langs Bag- "randen indadtil begrænset af en Køl. Pronotum er 112. bredest ved eller nær ved Roden og her saa bredt som Vingedækkerne. Oversiden nøgen. Overvintrer som Imago. 1. Oddes Bon. Kroppens Form noget mindende om Amara. Følehornenes 1:—3. Led nøgne. Vingedækkerne temmelig parallelsidede, i 3. Stribemellemrum med to indstukne Punkter. Benene slanke. BEN. Hos Hannen er Forføddernes 1.—3. Led ud- videde. Oversigt over Arterne. 1. Pronotum med mindre stærkt rundede Sider og noget bagudtrukne Baghjørner 1. helopioides. Pronotum med stærkere rundede Sider og kun yderst svagt bagudtrukne Baghjørner... gråcilis. 1. O. helopioides Fabr. Matsort, 1. Følehornsled ofte lysere. Pronotum bagtil saa bredt som Vingedækkerne, fremefter stærkt, bagud ikke eller kun ganske lidt tilsmal- net, glat, med fin Midtfure, men uden tydelige Rodgruber, Bagranden paa hver Side no- get indbuet, Baghjørnerne derfor tydeligt bagudtrukne. Vingedækkerne med fine, ty- deligt punkterede Striber, de- res Sidedækker fortil bredt og dybt udhulede, Bagbrystets « helopioides i. gracilis Sider tæt punkterede. Længde Fig. 37. Højre Forfod af O0o- 7—8,5 mm. des helopioides $ og O. gra- &: Forføddernes 1.—3. Led cilis I. stærkt udvidede, 2. Led over Been. 143 dobbelt saa bredt som 4. Led og kun lidt smallere end Forskinnebenets Spids (Fig. 37, a). Paa fugtig Bund, udbredt og de fleste Steder ret al- mindelig. F —,. [O. gracilis Villa staar den foregaaende nær, men adskilles fra den ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved, at Kroppen er smållere, Benene ofte lidt lysere, Pronotum oftest bagtil tydeligt tilsmalnet, Vingedækker- nes Sidedækker mindre stærkt udhulede fortil, Bagbrystets Sider i det højeste meget spredt punkterede og Hannens Forfødder meget svagere udvidede. Længde 7,5—8,5 mm. g:" Forføddernes” 135 Led nogef udvidede; 2: Led rigelig "/» Gang bredere end 4. Led og betydelig smallere end Forskinnebenets Spids (Fig. 37, b). "Denne Årt, der bl. a. er fundet i Sverrig, kunde mu- ligvis træffes ogsaa. hos os. Den lever paa lignende Lo- kaliteter som den foregaaende; i Sverrig er den fundet i Selskab med Odacantha og Blethisa.] 15. Slægtsgruppe Licinini. Adskilt fra 13. Gruppe (Chlaeniini) ved, at Kindbakkerne har dybt indbugtet eller afstumpet Spids (Fig. 7, Side 14), at Panden har 2 Børster påa hver Side indenfor Øjet, og at Vingedækkerne ikke har nogen fremtrædende Inderliste bag Sidedæk- kerne. Oversiden nøgen. Arterne overvintrer som Imago. Oversigt. over Slægterne. 1. Pronotum og Vingedækkernes Stribemellemrum | glatte. Følehornenes' 1. og Roden af i Led nøgne Badister. Pronotum. og Vingedækkernes FRE SR mg tydeligt punkterede. Følehornenes 1., 2. og. Roden af-3 "Led nøgne HE BE 2. Licinus. 8: Victor Hansen: Sandspringere og Løbebiller. 114 1. Badister Clairv. Følehornenes 1. og Roden af 2. Led nøgne. Palpernes Endeled tilspidsede. Vingedækkerne uden Punktur i Stribemellemrummene, det 3. med 2 indstukne Punkter. Benene ret slanke. Hos Hannen er Forføddernes 1.—3. Led ud- videde og Hovedet oftest lidt mindre end hos Hunnen. Oversigt over Arterne. FEB FOR OUT Kød LE 5 LER, FO sa SUEDE T SEE SE ER FR 2 Pronotum sort eller sortbrunt ............... SE :2. Større, 7—8; mm. Pronotum stærkt tilsmalnet bagud. Mel!lembrystets Episterner og Scutel- lum altid rødgule........ .… 1. unipustulåtus. Mindre, 4—6,5 mm. Pronotum mindre stærkt tilsmalnet bagud. Mellembrystets Episterner altid sorte, Scutellum sort eller rødgult 2. bipustulåtus. 3. Vingedækkerne med gullig Skulderplet....... Sp Vingedækkerne uden Skulderplet ........ SAS MARIRESE 4. Mindre, 3,5—4,8 mm. Pronotum rigeligt !/s bre- — dere end langt, betydelig større i Forhold til HON ER RED le REE 3. sodålis. Større, 5,5—6,5 mm. Pronotum ca. ”/> Gang bre- dere end langt, ikke saa stort i Forhold til EFOVE AE 55 3S SE LADES SEERE SEAN NE FEDME 4. dårsiger. 5. Mindre, 4—5 mm. Oversiden lysere eller mør- kere brun. Pronotum mindre stærkt tilsmal- MEL DA US ASER AN I SR aben, IE MSN. 5. peltåtus. Større, 4,5—5,5 mm. Sort eller brunsort. Pro- notum stærkere. tilsmalnet bagud... 6. dilatåtus. 1. B. unipustulåtus Bon. Ligner den følgende stærkt, men adskiller sig fra den ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved, at Hovedet hos begge Køn er større end hos det tilsvarende Køn af B. bipustulatus og hos 2 kun meget lidt smallere end Pronotum, og at Pronotum oftest har stærkere indbuet Forrand og mindre 115 stærkt rundede Sider. -Vingedækkernes sorte Tegning va- rierer betydeligt ligesom hos den følgende, men er oftest . mindre udbredt. Længde 7—8 mm. Paa fugtig Bund, især i Løv ved Randen af Skovsøer og -sumpe; sjælden, men udbredt paa Øerne. Donse, Jæ- gerspris, Sydsjælland, Gaabense, Bremersvold, Tranekær; i Jylland ved Eisbøl. F—. 2. B. bipustulåtus Fabr. (Fig. 38) Rødgul, Hoved, Mellem- og Bagbryst og Bug sorte, USE LE SE i de bageste to Tredjedele med en sort Plet, indesluttende en lidt foran Spidsen staaende, rund, rødgul Sømplet, der ved den fremefter rødgule Søm er forenet med det rødgule Rod- parti; den sorte Tegning er varierende i Udstrækning, snart tiltagende, snart afta- gende; Scutellum sort eller rødgult. Følehorn og Ben rød- gule, de første med mørkere Midtparti. Hovedet som Re- gel betydelig smallere end Pronotum, dette som Regel med betydelig tilrundede Si- der. Vingedækkerne med fine, glatte Striber. Længde 4— . 6,5 mm. Almindelig paa fugtig Bund. F (—). 3. B. sodålis Duft. (humerålis Bon.). Brunsort, Oversiden svagt silkeglin- sende, Pronotum med smalt Fig. 38. Badister bipustula- tus 2. X 8. gullige Siderande, paa Vingedækkerne er SKålderpler. Sideranden og ofte ogsaa Sømmen gullige. Følehorn og 8+ 116 Ben gullige, de første med mørkere. Midtparti. Pronotum tilsmalnet bagud. Vingedækkerne med fine, glatte Striber. Længde 3,5—4,8 mm. Temmelig almindelig under Løv paa fugtig Skov- bund. F—. £ 4. B. dårsiger Duft. Ligner den foregaaende, men kendes let fra den ved de i Oversigten nævnte Kende- mærker samt ved, at Kroppens Farve er dybere sort, Føle- horn og Ben oftest lidt mørkere, Vingedækkerne i For- hold til Hoved + Pronotum betydelig kortere og deres Skulderplet oftest længere. Længde 5,5—6,5 mm. Hannens Parringsorgan synes ikke — som re af H. Wagner — hos vore Eksemplarer at være forskelligt fra Organet hos B. sodalis $. Hidtil herhjemme kun fundet enkeltvis i Lindeskov påa Falster og i Antal i Hestehave Skov paa Langeland, begge Steder i fugtigt Løv ved Skovsump, Maj—Juni. F —. 5. B, peltåtus Panz. Adskilt fra de foregaa- ende ved, at den ven- stre (ikke som hos disse den højre) Kindbakke har en dyb Indskæring bag Spidsen. Lysere eller mørkere brun,, Oversi- den med oftest tydeligt a peltatus L. dilatatu5 blaalig Silkeglans, Pro- Fig. 39. Hannens Parringsorgan hos notums og Vingedækker- Badister peltatus (a) og dilatatus (b). nes yderste Siderande og Følehornenes 1. Led oftest lysere, Benene brungule. Ligner iøvrigt B. sodalis. Længde 4—5 mm. å: Parringsorganet med en lille, fin Hage ved Spid- sen (Fig. 39, a). Paa lignende Steder som B. sodalis og undertiden i Selskab med den; udbredt, men ikke bu DE F — 187 6. B. dilatåtus Chaud. Ligner den foregaaende, men adskiller sig fra den ved de i Oversigten nævnte Kende- mærker, samt for Hannens Vedkommende ved Parrings- organets Form. Længde 4,5—5,5 mm. åg: Parringsorganet med en ret kraftig Hage et Stykke bag Spidsen (Fig. 39, b). Arten har været sammenblandet med den foregaaende, men er vistnok udbredt som denne. F—. 2. Licinus Latr. Følehornenes 1., 2. og Roden af 3. Led nøgne. Palpernes Endeled med bred, afstudset Spids. Pro- notum og Vingedækkernes Stribemellemrum punk- terede. FØR Hos. Hannen er Forføddernes 1. og 2. Led stærkt udvidede. 1. L. depréssus Payk. Sort. Hovedet ret spredt punkteret. Pronotum kraftigt og ret tæt punkteret, Siderne rundede, Baghjørnerne helt afrundede. Vingedækkerne med ret fine Punktstriber og ret spredt punkterede Stribe- mellemrum; hos 2 er de mattere og finere stribede og punkterede end hos g. Længde 8—10 mm. - Paa tør, gruset eller sandet Bund, yderst sjælden. Brede Bakker (for mange Aar siden), Ravneholm Grusgrav, Høje-Møen; påa Bornholm ved Hammeren og mellem Årnager og Sose. Maj—Juni, Aug.—Sept. F (—). "16. Slægtsgruppe Pterostichini. Mellembrystets Epimerer ikke naaende ind til Mellemhofterne. De forreste Hofteskaale lukkede (Fig. 4, b, Side 11). Forskinnebenene indvendig ved Spidsen med en dyb Indskæring, den ene Endespore 118 rykket tilbage til Indskæringens Rod (Fig. 5, c, Side 12). Kindbakkerne simpelt tilspidsede, deres Yderfure uden Børstehaar. Kæbepalpernes Endeled ikke eller ikke meget kortere og smallere end næst- sidste Led (Fig. 6, c, Side 13). Læbepalpernes næst- sidste Led paa Indersiden med kun 2 Børster. Panden paa hver Side indenfor Øjet med 2 Børster. Oversigt over Slægterne. 1. Kindbakkerne meget langt fremstaaende. 1. Føle-. hornsled ca. saa langt som 2. +- 3. Led (Fig. 40) 12. Ståmis. Kindbakkerne normale. 1. Følehornsled meget korteretendt2: EF Led Et RR TE USE RRER 2. Fig. 40. Hoved og Pronotum af Stomis. 2. 3. Følehornsled ca. saa langt som 4. + 5. Led. Længde 20—40 mm............... 2. Sphådrus. 3. Følehornsled tydeligt kortere end 4. +- 5. Led. De danske Arter ikke større end 22 mm,... 3. 3. Kløerne paa Indersiden med fine, tydelige Tæn- der (Fig. 41, b); Fødderne paa Oversiden MØSNE REGELEN FRE RE EF ANER ER SE en ESS Fa GE ERR 119 Kløerne simple; i- modsat Fald (Laemostenus) - er Fødderne paa Oversiden fint behaarede.. 6. 4. Læbepalpernes Endeled meget bredere og meget at Laemostenus LL CalathusS Fig. 41. Laemostenus, Bagklo (a) og Calathus, Forklo (b). Fig. 42. Palperne (til venstre Læbepalpe, til højre Kæbepalpe) af : Synuchus. a Olisthopus EX ) Calalhus | Fig. 43. Hovedets Underside af Olisthopus (a) Agonum (b) og Calathus (c). mere skraat afskaaret end Kæbepalpernes Endeled (Fig. 42). Pronotum bagud betydeligt tilsmalnet, Baghjørnerne bredt afrundede. HLængde” 0-50 Mr SR RE 5. Synåchus. 10. 11. . 120 Læbepalpernes Endeled af omtrent samme Form som Kæbepalpernes Endeled ............…. 5. . Større, 15—20 mm. Hagetanden simpel (jfr. Fig. 43, b). Pronotum bagud betydeligt tilsmal- HUS] SRES SE AN Se SERODE GIR SE SE EST SSL NER BOPRE Le 4. Délichus. Mindre, 6—14 mm. Hagetanden tvespidset (Fig. 43, c). Pronotum mindre stærkt tilsmalnet bag- (DIG Er 6 Es Fe EN ES Fer es SER 3. Cålathus. Kløerne (hos den danske Art) paa Indersiden mod Roden meget fint og kort tandede (Fig. 41,a). Fødderne paa Oversiden fint behaa- rede (kun en enkelt dansk Art, der er sort, med ret mat, svagt mørkeblaat Skær paa Vin- gerne og 13—17 mm lang)..... 1. Laemåstenus. Kløerne simple. Fødderne nøgne paa Oversiden 7. "Hagens Udsnit uden Tand (Fig. 43, a), (kun een dansk Art, der er 6—7 mm, har Bronzeskær paa Oversiden og stærkt afrundede Baghjør- ner paa Bronte REE 6. Olisthopus. Hagens Udsnit med en simpel eller tvespidset Vand" (bis ÆSKE ERE EEN ES GR re reg 8. Hagetanden simpel (Fig. 43, b). Forskinnebenene slanke. Bagbenenes Hofteringe ikke nær halvt såa lange som ”Eaaret ve SE 5 BÆREREN 9. Hagetanden tvespidset (omtrent som Calathus, se Fig. 43, c). Forskinnebenene kraftigere, stærkere udvidede mod Spidsen. Bagbenenes " Hofteringe ca. halvt saa lange som Laaret.. 11. Pronotums Baghjørner skarpt vinkelformede (Fig. 49). 1.—3. Følehornsled nøgne 7. Platynus. Pronotums Baghjørner mere eller mindre af- rundede (Fie 50 For SN) FE FE FE KE ERE oe | 0): 1.—3. Følehornsled nøgne ............ 8. Agonum. 3. Følehornsled i større eller mindre Udstræk- Ming behage FASE SE ng R TES: 9. AED Vingedækkernes 3. Stribemellemrum (eller 2 Stribe) i det mindste med eet Børstepunkt 10. Pteråstichus. Vingedækkernes 3. Stribemellemrum (og 2. Stri- be). uden Børstepunkt 5 417 AE ir Abar: 121 1. Laemåstenus Bon. (Pristonychus Dej.). Nærstaaende til Sphodrus, men adskilt fra denne Slægt ved, at 3. Følehornsléd ikke er nær saa langt som 4. —+- 5. Led, og at Føddernes Over- side er. fint! behgaret:Fos' vor Art er. Kløerne paa Indersiden meget fint og kort tandede (Fig. 41, a, Side119) 1. L.terricola Hbst. (subcyåneus Illig.) (Fig. 44). Sort, Vingedækkerne med svagt, mørkeblaat Metalskær, Føle- horn og Ben brunsorte. Øjne- ne temmelig flade. Pronotum kun lidt bredere end langt, Siderne bagtil svagt indbuede, Baghjørnerne omtrent ret- vinklede, Rodgruberne svage og kun svagt punkterede. Vingedækkerne aflangt ovale, Striberne tydelige, meget fint punkterede. Uvinget. Længde 13—17 mm. gg: Forføddernes 1.—3. Led udvidede; Mellemskinnebe- nene -tydeligt (hos 9 meget svagt) indadkrummede. Udbredt, men ikke almin- i delig; den forekommer især i Kælderrum og Stalde, hvor … den antagelig er knyttet til Rottereder og -gange, men er ogsaa undertiden fundet i det frie, i hule Træer, hvor der er Fuglereder, i Muldvarpe- reder og i Ræve- eller Græv- lingeboers Gange. E. Fig. 44. Laemostenus terri- cola 2. X 2/2. 122 2. Sphådrus Clairv. 1.—3. Følehornsled nøgne, 3. Led ca. saa langt som 4. —+ 5. Led. Hagens Udsnit med en tvespid- set Tand. Pronotum hjerteformet. Vingedækkernes Bagrand simpel, 3. Stribemellemrum uden Børste- punkt. Prosternalforforlængelsens mod Mellem- brystet nedfaldende Parti stærkt kølformet sam- omentrykt. Føddernes Overside nøgen, Kløerne simple. 1. Sph. leucophthålmus L. Sort, Oversiden tem- melig mat. Pronotum kun lidt bredere end langt, Siderne bagtil indbuede, Baghjørnerne omtrent retvinklede, Rod- gruberne svage, upunkterede. Vingedækkerne aflange, Striberne meget fine, fint punkterede. Vinget. Længde 20—40 mm. "= &: Forføddernes 1.—3. Led udvidede. Udbredt, men sjælden; den forekommer i Kælderrum og Stalde og er maaske knyttet til Rottereder og -gange. E. 3. Cålathus Bon. 1.—3. Følehornsled nøgne, 3. Led i det højeste lidt længere end 4. Hagens Udsnit med en tve- spidset Tand (Fig. 43, c). Pronotum ikke hjerte- . formet, idet det ikke er tilsmalnet ret stærkt bag- ud. Vingedækkernes Bagrand simpel, 3. Stribe- mellemrum med mindst 2 Børstepunkter. Proster- nalforlængelsen langs Sider og Spids randet, dens nedfaldende Parti omtrent som hos Sphodrus. Føddernes Overside nøgen, Kløerne paa Inder- siden tydeligt tandede (Fig. 41, b, Side 119). Hos Hannen er Forføddernes 1.—3. Led trekantet eller 123 hjerteformet udvidede (undtagen hos C. piceus) og Vingedækkerne oftest noget blankere end hos "Hunnen. Oversigt over Arterne. 1. Vingedækkernes 3. og 5. Stribemellemrum med en Række indstukne Punkter. Længde 10— JU 37100 9 ER TE EGSØRE SERENE FEST AES ES RESEN ET nt fåserlpes: Kun Vingedækkernes 3. Stribemellemrum med Mdstuknes Punkter SSR SE RE hen re 2: 2. Oversiden sort, med rødgult Pronotum . 4. melanocéphalus. Oversiden sort eller brunlig, ikke udpræget tve- FARVE REINER RE rs OD eR re UNGE ARE SEE ED SER Er: ASE Sl 3. Oversiden lysere eller mørkere brun. Længde FEE SEERNE SE SM RE le TE 5. må llis. Oversidens Grundfarve sort eller brunsort ... 4. 4. Pronotum betydeligt tilsmalnet bagud, med bredt afrundede Baghjørner (Fig. 45, c) 7. piceus. — Pronotums Baghjørner ikke eller kun smalt af- rundede (Fis AS og DD) RE ENE NE 5. 5. Pronotum. tydeligt tilsmalnet bagud, Baghjør- nerne smalt afrundede (Fig..45, b). Mindre TEEN 50 1 BEES VE OK RR SS RE BED 6. micråpterus. Pronotum ikke eller kun meget svagt tilsmal- net bagud, Baghjørnerne skarpe, retvinklede eller omtrent retvinklede (Fig. 45, a). Større, SEN URAN 1 9 D 0 DEDE EN ERE RE ERE REE Teen ENES RENEE ER SES DT are "4 micropterus G piceus "Fig. 45. Pronotum af Calathus erratus (a), micropterus (b) og piceus (Cc). 6. Pronotum meget svagt tilsmalnet bagud, Bag- hjørnerne omtrent retvinklede (Fig. 45, a). Øjnene mindre stærkt hvælvede, Vingedæk- kernes Striber stærkere ............. 2. erråtus. 124 "Pronotum ikke tilsmalnet bagud, Baghjørnerne retvinklede. Øjnene stærkere hvælvede. Vinge- dækkernes Striber fine............ 3. ambiguus. 1. C. fåscipes Goeze (cisteloides Panz.). Sort, Føle- hornene rustrøde, Benene lysere eller mørkere brune eller brunsorte. Pronotum kun lidt bredere end langt, bagud kun meget. svagt tilsmalnet, Baghjørnerne ca. ret- vinklede, Roden punkteret, tydeligst i de ret svage Rod- gruber. Vingedækkernes Punktstriber ret kraftige, yderst fint punkterede. Længde 10—14 mm. Meget almindelig. E. 2. C. erråtus Sahlb. (fålvipes Gyll.). Sort, Pronotums Siderande bagtil smalt lysere, Følehorn og Ben. rødlige. Pronotum (Fig. 45, a) kun lidt bredere end langt, Rodgru- berne ret tydelige. Vingedækkernes Striber ret kraftige, yderst fint punkterede, 3. Stribemellemrum med 2 ind- stukne Punkter. Længde 8—12 mm. Meget almindelig. E. 3. C. ambiguus Payk. (fåscus Fabr.). Nærstaaende til den foregaaende, men adskilt fra den ved de i Over= sigten nævnte Kendemærker samt ved, at Kroppen er. bredere, at Pronotum har ét bredere rødligt Sideparti og " ofte er smalt rødligt langs For- og Bagrand, at dets Rod- gruber er svagere, og at Randlinien paa Vingedækkernes Rod er mindre stærkt buet. Længde 8,5—12 mm. | Udbredt, men langtfra almindelig. Den foretrækker gruset eller sandet Bund. .E. 4. C. melånocéphalus L. (Fig. 46). Let kendelig. fra de andre Arter ved den udpræget tvefarvede Overside. Sort, Pronotum rødgult, Følehorn og Ben rødgule. Prono- tum kun lidt bredere end langt, bredest omtrent i Midten, bagud kun lidt tilsmalnet, Baghjørnerne smalt afrundede, 125 Rodgruberne temmelig svage. Vingedækkerne med ret fine næppe synligt punkterede Striber, 3. Stribemellemrum med 3, sjælden 4 indstukne Punkter. Bagbrystets Episterner kun lidt længere end fortil brede. Længde 6 —8 mm. Meget almindelig. E. 5. C.m&llis Marsh. (ochråpterus Duft.). Nærstaaende til den foregaaende, men ad- skilt fra ved den temme- lig ensfarvede, lysere eller mørkere brune Overside og betydelig smallere Krop samt ved,at Bagbrystets Epi- sterner er betydelig længere end fortil bre- de. Længde 6—9 mm. Især i Klitegne. Bøtø; Middelfart; ud- bredt i Jyllands Klitter (f. Eks. Skagen, Blok- hus, Fanø), endvidere f. Eks. ved Højer og Haderslev; paa Born- holm ved Hasle, Sluse- Fig. 46. Calathus melanocephalus å- gaard og Dueodde. E. SETE 6. C. micråpterus Duft. Sort eller brunsort, Føle- horn og Ben rødgule. Adskilt fra de to foregaaende ved Farven og ved, at Pronotum (Fig. 45 c) oftest er ganske " lidt mere tilsmalnet bagud og bredest tydeligt foran Mid- - ten, fra C. mollis yderligere ved bredere Krop og ved, at 126 Bagbrystets Episterner er formet omtrent som hos C. me- lanocephalus. Længde 7—8 mm. Almindelig, især i Skovegne. E. T. C. piceus Marsh. (rotundicéllis Dej.). Adskilt fra alle de foregaaende ved, at Pronotum er stærkere tilsmal- net bagud og dets Baghjørner ret bredt afrundede (Fig. 45, c), samt ved at Hannens Forfødder ikke er udvidede. Sort eller brunsort, Pronotums Sider lysere, Følehorn og Ben brungule. Pronotum lidt bredere end langt, Rodgru- berne ret svage. Vingedækkerne forholdsvis brede, Stri- berne ret fine, næppe synligt punkterede, 3. Stribemellem- rum med 4—5 indstukne Punkter. Længde 8,5—12 mm. Udbredt, men temmelig sjælden; den forekommer især i Skove, ved Roden af gamle Stubbe, under Mos o. lign. E. 4. Dølichus Bon. Nærstaaende til Calathus, men adskilt fra denne Slægt ved, at Hagetanden er simpel og Pronotum betydeligt tilsmalnet bagud, samt ved, at 2. og 3. Forfodsled hos Hannen er firekantede. 1. D. halénsis Schall. (flavicårnis Fabr.) (Fig. 47). Sort, Pronotums Siderande og en — undertiden manglende — stor, aflang, trekantet Fællesplet paa Vingedækkerne, stræk- kende sig fra Roden tilbage forbi Midten, rødgule. Føle- horn og Ben gule eller rødgule. Panden ofte med to smaa rødgule Pletter. Pronotum lidt bredere end langt, Siderne bagtil omtrent rette, Baghjørnerne stumpvinklede, afrun- dede, Roden og den bageste Del af Siderne svagt punk- terede, Rodgruberne ret svage. Vingedækkerne langstrakte; med fine, skarpe, næppe synligt punkterede Striber, 3.Stribe- mellemrum med 2 fine, indstukne Punkter. Længde 15 —20 mm. : HRG 127 Sjælden; den forekommer især paa høj, gruset, aaben Bund' i Aug. og Sept. Udbredt paa Sjælland (Helsingør, Vedbæk, Holteegnen, Vallø) "og endvidere fundet paa Møen, Falster, Lolland (Nak- skov), Ærø og Fyen (Hinds- gavl); i Jylland hidtil vistnok kun fundet paa Als; paa Born- holm ved Sose Odde. E. 5. Syntåchus Gyll. (Tåphria Dej.). Nærstaaende til Cala- thus, men adskilt fra den- ne Slægt ved, at Proster- nalforlængelsen er uran- det, og at Læbepalpernes Endeled' er meget bredere og meget mere skraat af- skaaret end Kæbepalper- nes |Endeled- (Fig: 42). Pronotum bagud betyde- ligt tilsmalnet, Baghjør- nerne bredt afrundede. Fig. 47... Dolichus halensis $. 1. S. nivålis Panz. Sort SØ Tad eller brunsort, Pronotums Sider oftest lysere, Følehorn og Ben rødgule. Pronotum noget bredere end langt, Siderne rundede. Rodgruberne "tydelige. Vingedækkerne med ret kraftige, upunkterede Striber, 3. Stribemellemrum med to indstukne Punkter. Længde 6—8 mm. i . Udbredt, men ikke helt almindelig; især paa sandet … eller gruset Bund. E. 128 6. Olisthopus Dej. Nærstaaende til ÅAgonum, men adskilt fra denne Slægt ved, at Hagens Udsnit mangler Tand (Fig. 43, a, Side 119). Pronotums Baghjørner afrundede. 1. O. rotundåtus Payk. Brunlig, Oversiden med ret svagt, bronzeagtigt Metalskær, Følehorn og Ben rødgule, de første mørkere mod Spidsen. Pronotum noget bredere end langt, Siderne betydeligt rundede, gaaende omtrent i eet med Bagranden, Rodgruberne ret svage, Roden og den bageste Del af Siderne tydeligt punkteret. Vingedækkernes Punktstriber ret fine, skarpe, fint punkterede, 3. Stribe- mellemrum med 3 indstukne Punkter. Længde 6—7 mm. Udbredt og temmelig almindelig baade i Skove og paa aaben Bund, under Sten 0. lign. E. 7. Platynus Bon. 1.—3. Følehornsled nøgne. Hagens Udsnit med en simpel Tand (jfr. Fig. 43, b, Side 119). Prono- tums Baghjørner skarpt vinkelformede. Vingedæk- kerne med simpel Bagrand, 3. Stribemellemrum med nogle Børstepunkter. Prosternalforlængelsens mod Mellembrystet nedfaldende Parti ikke kølfor- met sammentrykt. Benene slanke, Kløerne simple. Hos Hannen er Forføddernes 1.—3. Led udvidede. a. assimilis b. krynickii Fig. 48. Pronotum af Platynus assimilis (a) og krynickii (b). Oversigt over Arterne. 1. Kroppen ensfarvet sort. Større, 10—12,5 mm.. 2. Kroppen i hvert Fald delvis lysere. Mindre, SEES 00 h 1.0 HA. NER GEL AED ET Ms Ehe EYSEE, FADS OSSE dos TESS EROS EET 129 2. Pronotums Sider tydeligt indbuede foran Bag- «hjørnerne (Fig. 48532). 227 1227 1. assimilis. Pronotums Sider ikke tydeligt indbuede foran Baghjørnerne (Fig. 48,b)....:...... 2. KTYNICkii: 3. Vingedækkernes Striber kraftigt punkterede 3. obscturus. Vingedækkernes Striber upunkterede ......... 4. 4. Hoved og Pronotum brune eller brunsorte, uden UNE ISS SI Sas be seet ODDE Melos SE HLA 4. ruficornis. Hoved og Pronotum metalgrønne ..... 5. dorsålis. 1. Pl. assimilis Payk. (angusticdllis Fabr.). (Fig. 49). Blankt sort, Følehorn og Ben brune eller brunsorte. Pronotum (Fig. 48, a) noget bre- dere end langt, Sider- ne bagtil indbuede, saa at de paa det ba- geste Stykke omtrent er parallelle, Bag- hjørnerne skarpe, of- te lidt fremstaaende, omtrent retvinklede, Siderandene stærkt opadbøjede. Vinge- dækkerne brede og ret flade, Striberne dybe, næppe synligt punk- terede, Stribemellem- rummene hvælvede, kun yderst svagt mi- krochagrinerede, det 3. med 3 indstukne RS RER EN Punkter. Længde 10; 7 DEØ So. Fig. 49. Platynus assimilis $. X 5. i É ?z G G ': Almindelig paa fugtig Skovbund, under Mos o.lign. F+. Victor Hansen: Sandspringere og Løbebiller. ; 9 130 2. Pl. krynickii Sperk. Yderst nærstaaende til den foregaaende, men adskilt fra den ved, at Pronotums Sider ikke er tydeligt indbuede bagtil og derfor ogsaa her tyde- ligt konvergerende, at Baghjørnerne derfor er mere stump- vinklede, men selve Spidsen i Reglen stærkere tandformet fremspringende (Fig. 48, b), at Følehorn og Ben er mørkere, næsten helt sorte, og at Vingedækkernes Striber er lidt dybere, og Stribemellemrummene lidt mere hvælvede og ty- deligt stærkere mikrochagrinerede. Længde 10,5—11,5 mm. Meget sjælden. Malmmose ved Holte (friskklækkede Eksemplarer i en fugtig, overskygget Grøft, %"/3), Holme- gaards Mose ("”/s) Kohave Skov ved Nyk. F. (under Bark påa gamle Stubbe, Nov.—Dec.), Bremersvold. F(x). .- … [Pl]. longivéntris Mann. staar de to foregaaende nær, men adskilles let fra dem ved meget længere Vinge- dækker, længere Bagbryst-Episterner, bagtil mindre. til- smalnet Pronotum — hvis Sider ikke er indbuet foran Baghjørnerne — og betydeligere Størrelse. Længde 11— 14 mm. Arten er bl. a. fundet i Hamburgegnen i OPSEN 6S og under Bark.] … 3. Pl. obscarus Hbst. (oblångus Fabr.). Let kende- lig paa de kraftige, groft punkterede Vingedækkestriber. Brunlig, Hoved og Pronotum oftest mørkere, Følehorn og Ben brungule. Pronotum hjerteformet, ca. saa langt som "bredt, Siderne bagtil indbyrdes parallelle, Baghjørnerne skarpt retvinklede, Roden kraftigt punkteret. Vingedækkerne aflangt ovale, 3. Stribemellemrum med 3 indstukne Punk- ter. Længde 5—6 mm. ; Udbredt og ikke særlig sjælden; i Skove under Mos eller Sten, især maaske, hvor der er Musegange. F (—). 4. Pl. ruficéårnis Goeze (ålbipes Fabr.). Adskilt fra de andre Arter ved, at Føddernes Overside er fint længde- furet i Midtlinien. Brunlig, Vingedækkerne i Reglen lidt lysere mod Siderne, Følehorn og Ben gullige. Pronotum kun meget lidt bredere end langt, bagtil tilsmalnet, Bag- hjørnerne skarpe, men stumpvinklede, idet Bagranden paa 131 hver Side er lidt skraat afskaaret, Roden ret kraftigt punk- teret. Vingedækkerne aflangt ovale, Striberne fine og skarpe, 3. Stribemellemrum med 2 meget fine eller utydelige ind- stukne Punkter. Længde 6,5—9 mm. Udbredt og temmelig almindelig, især paa grusede eller sandede Sø- og Aabredder, undertiden ogsaa paa Strandbredder. E og F (?). 5. Pl. dorsålis Pontopp. (pråsinus Thunb.). Hoved og Pronotum metalgrønne, Vingedækkerne brungule, bag- til med en stor, mørk, blaagrøn, blaa eller blaasort Fælles- plet, der naar frem forbi Midten, Følehornene brune, med lysere Rod, Benene rødgule. Pronotum hjerteformet, om- trent saa langt som bredt, Baghjørnerne skarpe, men stumpvinklede, idet Bagranden paa hver Side er lidt skraat, buet afskaaret, Rodgruberne lange, fint punkterede. Vinge- dækkerne aflangt ovale, Striberne fine, 3. Stribemellemrum med 3 indstukne Punkter. Længde 6—7,5 mm. Meget almindelig, dog sjældnere i nogle af de san- dede Egne i Jylland. F—+. ; 8. Agénum Bon. Nærstaaende til Platynus, men adskilt fra denne Slægt ved, at Pronotums Baghjørner er mere eller mindre afrundede. Oversigt over Arterne. 1. Hovedet bagtil med et tydeligt Tenindayk Oversiden brun, uden Metalskær, Følehorn or Bens UDE ES Es Er 12. livens. Hovedet uden Tværindtryk bagtil. Oversiden metalfarvet elle Fås Ore Ro SUSE RE SE FESTEN ASER ar 2. Vingedækkerne metalfarvede, med bleggule Side- FANE SEE SEE SE OLE ET .… 5. marginåtum. Vingedækkerne uden bleggule Siderande ..... SI 3. Pronotums Sider bagtil svagt. indbuede. Vinge- dækkernes 3. Stribemellemrum med 3—5 (of- test ÅR store Gruber. Mindre 5—5,5 mm . lg quådripunctåtum. 9 10. 11. "132 Pronotums Sider ikke indbuede bagtil. Større, 6-10 MES ERE SEE ER ENE BREDE SDS HÆL SE 4. .… Vingedækkernes Striber ikke dybere ved Spid- sen, Mellemrummene flade eller ret flade, ogsaa ved Spidsen. Oversiden metalfarvet .. 5. Vingedækkernes Striber tydeligt dybere ved Spidsen, Mellemrummene ved Spidsen hvæl- ME ERA RE AR Arr, MR MERES ae SS ER AES ARD UDE Sr 8. Følehorn og Ben sorte. Vineeds-kkernEs Stri- her tydeligst punktere de Fe ES 6. I hvert Fald Skinnebenene lysere. Vingedæk- kernes Striber ikke eller kun utydeligt punk- ELERS KE ISS SD Er de ENN REED prak RES ALENE Tlg Pronotum med stærkt rundede Sider,. Baghjør- nerne helt eller næsten helt afrundede. Større, TESTE DH 0 DUE AN DNB REE seer RSS REE ET DSL 2. sexpunctåtum.. Pronotum med svagere rundede Sider, Baghjør- nerne stumpvinklet afsat. Mindre, 6 mm 3. ericéti. . Pronotums Baghjørner stumpvinklet afsat. Vinge- dækkerne langstrakte............…. 4. gracilipes. Pronotums Baghjørner næsten helt afrundede. Vingedækkerne meget kortere og bredere (EXZESO) SER Ear SE SST SKE AE RREDE 6. mulleri. .” Benene gulbrune. Pronotums Baghjørner stump- vinklet afsat. Oversiden med tydeligt Metal- skær. Længde 6,5—8 mm............. T. dålens. Benene helt eller overvejende sorte. Pronotums Baghjørner afrundede, i modsat Fald (A. lu- gens) Oversiden sort, uden Metalskær...... 9. Pronotums Baghjørner stumpvinklet afsat. Vinge- dækkerne sorte, uden Metalskær, ret matte "11. lugens. Pronotums Baghjørner afrundede. Vingedæk- kerne" blanke Ren SES AE Er Se SKER EEER DS 10. Benene lange, Bagfoden ca. saa lang som Bag- skinnebenet, 3. Led over dobbelt saa langt som DESU ER EEN RE ARNE SA VSNSRølER SE MS BESES ER 11. Benene kortere, Baefåden tydeligt kortere mr Bagskinnebenet, 3. Led ikke dobbelt saa langt ; som bredt. Oversiden med Metalskær 8. versutum. Oversiden med mørkt Metalskær. Vingedækker- nes Striber ret kraftige, Stribemellemrum- mene ret hvælvede He ES 9. viduum.…. Oversiden uden Metalskær. Vingedækkernes Striber ret fine, Stribemellemrummene flade " eller kun svagt hvælvede......... 10. moestum. 133 1. A. quådripunctåtum De Geer. Let kendelig ved den ringe Størrelse, Pronotums Form og Vingedækkernes ” Gruber. Sort, Oversiden med mat. Bronzeskær. Hovedet forholdsvis stort. Pronotum ca. ”/2 Gang bredere end langt. Siderne bagtil svagt indbuede, Baghjørnerne stærkt opad- bøjede, meget stumpvinklede, Roden paa hver Side stærkt skraat, lidt rundet afskaaret. Vingedækkerne ret flade og ret parallelsidede, med yderst fine Striber, 3. Stribemel- lemrum med 4, sjældent med 3 eller 5 store, i Bunden ofte kobberfarvede Punktgruber. Længde 5—5;,5 mm. Sjælden og stedegen, oftest kun enkeltvis. Den er fundet paa ret forskelligartet Maade, krybende paa Mure, banket af gamle Grene, under Bark, mest om Efteraaret; af nogle angives den at søge til Steder, hvor Jordbunden har været i Brand. København, Dyrehaven, Møen; Skagen, Aalborg, Estrup Skov, Haderslev; Bornholm (Byaa, Allinge, Hammer Odde). Fr. 2. Å. sexpunctåtum L. Normalt farvede Individer af denne Art er let kendelige ved den tydeligt tvefarvede Overside, idet Hoved og Pronotum er stærkt metalgrønne og Vingedækkerne kobberrøde, med grønlige Siderande. Følehorn og Ben sorte, de inderste. Følehornsled og Laa- rene med mørkegrøn Metalglans. Pronotum omtrent ”/» Gang bredere end langt, med stærkt rundede Sider og fuldstændigt afrundede Baghjørner, Siderne bagtil ret stærkt opadbøjede, Rodgruberne ret dybe, rynketpunkterede. Vingedækkerne temmelig parallelsidede, Striberne ret fine, ikke dybere ved Spidsen, tydeligt punkterede, Stribemel- lemrummene flade, ogsaa ved Spidsen, det 3. med 4—8, oftest 6 smaa Punktgruber. Længde 7—9 mm. Paa fugtig Bund, udbredt, men ikke almindelig F (+). 3. A. ericéti Panz. Nærstaaende til den foregaaénde, men adskilt fra den ved de i Oversigten nævnte Kende- mærker samt ved, at Pronotum er smallere, kun ca. "/s "—. bredere end langt, Rodgruberne lidt svagere og Siderne " bagtil lidt mindre stærkt opadbøjede, at Vingedækkernes 134 Sider er lidt stærkere rundede, og at Vingedækkernes Metalfarve ikke er tydeligt forskellig fra Hovedets og Pro- notums, idet hele Oversiden er mørkt, bronzeagtigt, grøn- ligt eller blaaligt metalfarvet, ofte med uregelmæssigt plet- vise Partier af anden Farve end den øvrige. Vingedæk- kernes 3. Stribemellemrum med 3—7 smaa Punktgruber. Længde 6 mm. "Paa fugtig Tørvemosebund, meget sjælden; hidtil kun fundet i Jylland; Aalborg, Silkeborg (Allingskovgaard Mose), Østerløgum Mose, Kongsmose ved Draved Skov; især i Maj og Juni. F — 4. Å. gracilipes Duft. (elongåtum Fischer). Krop- pen slankere end hos nogen af de andre Arter (bortset fra den brune AÅA. livens). Oversiden bronzeagtigt metal- farvet, Følehorn sorte, med rødt Rodled, Benene brunrøde eller brune, med mørkere Laar. Pronotum kun ca. 1/, bre- dere end langt, Siderne bagtil ret stærkt opadbøjede, Rod- gruberne ret dybe, svagt rynkede eller rynketpunkterede. Vingedækkerne langstrakte, Striberne meget fine, næppe synligt punkterede, 3. Stribemellemrum med 4 eller 5, sjældent 6 indstukne Punkter. Længde 7—8,5 mm. Sjælden og stedegen, men undertiden i stort Antal; især paa Strandbredder. I ældre Tid ofte i Antal paa Stran- … den under Høje Møen og paa Falsters Østkyst (Tromnæs, Bøtø, Gedser), samt. enkeltvis ved København og Sorø; i nyere Tid fundet i Odsherred (Jyderup Strand og Rørvig), ved Odder Aa og Aarhus (Friheden og Marselisborg Strand) og paa Bornholm (Hammeren, Stranden omkring Rønne og Årnager). F—. : 5. Å. marginåtum L. Let kendelig paa Farven. Oversiden smuk metalgrøn eller bronzegrøn, sjældent med kobberagtigt Skær, Pronotums yderste Siderande og en bred Sidestribe paa Vingedækkerne bleggule, Følehornene sorte, med lysere Rodled, Benene rødgule, med mørkere Laar og Fødder. Pronotum omtrent ”/» Gang bredere end langt, med jævnt rundede Sider og meget svagt afsatte Baghjørner. Vingedækkerne aflange, med kun meget svagt rundede Sider, Striberne fine, fint punkterede, ikke dybere SEN LÆDER ER 135 ved Spidsen, Stribemellemrummene flade — 3., 5. og 7. dog ofte svagt hvælvede — ikke stærkere hvælvede ved "Spidsen, det 3. med 3 temmelig kraftige, indstukne Punkter. Længde 8,5—10 mm. Paa fugtig Bund, udbredt og ikke ret sjælden. F—. 6. A. milleri Hbst. (pårumpunctåtum Fabr.). (Fig. 50). Oversiden metalfarvet, Hoved og Pronotum oftest grøn- lige, Vingedækkerne oftest bronze- eller kobberfar- k Å vede. Følehornene sorte, 8 i / med lysere Rodled, Be- nene brungule, med mør- kere Laar og Fødder. Pro- notum ca. ”/s bredere end langt, Siderne jævnt run- dede, Rodgruberne ret dy- be, næppe eller kun meget svagt rynkede. Vingedæk- kerne med kun meget svagt rundede Sider, Striberne fine, meget svagt og uty- deligt punkterede, 3. Stribe- mellemrum med 3, sjæl- dentmed4indstukne Punk- ter. Længde 7—9 mm. "Meget almindelig paa fugtig Bund. F—., 7. A. dålens Sahlb. (triste Dej.). "Meget nær- … staaende til den følgende, men adskilt fra den ved, Å … at Oversidens Metalfarve | oftest er noget tydeligere. og bronzefarvet, at Benene Fig. 50. Agonum milleri $. X 6. er gulbrune, at Pronotum ; . er forholdsvis ganske lidt smallere, bagud lidt mindre stærkt tilsmalnet, med lidt mindre stærkt rundede Sider, "136 stumpvinklet afsatte Baghjørner og kraftigere rynkede Rod- gruber, og at Vingedækkernes netmaskede Mikroskulptur er omtrent som hos Å. viduum. Længde 6,5—8 mm. Yderst sjælden. 2 Eks. er fundet ved Esbjerg (vistnok påa eller nærved Esbjerg Vesterstrand) 25. 5. 1920 og 1 Stk. paa Stranden nord for Rønne, 12. 6. 1935. F—. 8. Å. versåtum Gyll. Oversiden blankt sort, oftest med. mørkt bronzeagtigt eller grønligt Metalskær, Følehorn og Ben sorte, de førstes Rodled samt Skinneben og Fød- der undertiden lidt lysere. Pronotum ca. ”/> Gang bredere end langt, Siderne er ret stærkt rundede. Vingedækkernes Striber ret fine, fint punkterede, Stribemellemrummene ret flade, det 3. med 3 indstukne Punkter, Mikroskulp- turen bestaar af fine Netmasker, der i overvejende Grad er stærkt tværbrede”). Længde 7—8 mm. Paa fugtig Bund, sjælden og stedegen. Nordsjælland (f. Eks. Donse Mose), Lolland, Falsters Østkyst; Pinstrup, Als, Vejrs, Højer; Bornholm. F (—). 9. A. viduum Panz. Ligner den foregaaende, men adskiller sig fra den ved de i Oversigten nævnte Kende- mærker samt ved, at Gennemsnitsstørrelsen er lidt be- tydeligere, at Vingedækkernes Striber er noget kraftigere, Stribemellemrummene mere hvælvede og Mikroskulpturens Netmasker kun i ringe Grad tværbrede. Længde 7,5—9 mm. Meget almindelig paa fugtig Bund. F (—). 10. Å. moestum Duft. Yderst nærstaaende til den foregaaende, men adskilt fra den ved de i Oversigten nævnté Kendemærker samt ved, at Vingedækkerne er lidt kortere og paa Siderne lidt stærkere rundede, og at det 2. indstukne Punkt i 3. Stribemellemrum som Regel staar midt imellem 2. og 3. Stribe eller nærmest 3. Stribe, medens 1) Derimod er det ikke rigtigt, naar Mikroskulpturen undertiden (Giu- seppe Miller) betegnes som tværstribet; Netmaskningen er tydelig hos de danske Individer. i "137 det hos A. viduum oftest staar nærmest 2. Stribe. End- videre-er Følehorn og Ben oftest lidt slankere og længere. Længde 7,5—10 mm. Som den foregaaende, sammen med hvilken den hyp- pigt forekommer. F (—). 11. A. lugens Duft. Let kendelig paa den dybt sorte, paa Vingedækkerne ret matte Overside i Forbin- delse med de stumpvinklet afsatte Baghjørner paa Prono- tum. Følehorn og Ben sorte, de førstes Rodled ofte lyst ved Roden. Pronotum ca. ”/> Gang bredere end langt, Si- derne jævnt rundede, Rodgruberne ikke særlig dybe, mat rynkede. Vingedækkerne langstrakte, Striberne ret dybe, svagt punkterede, Stribemellemrummene temmelig flade, det 3. med 3 indstukne Punkter. Bagfoden ca. saa lang som Bagskinnebenet, 3. Led over dobbelt saa langt som brédt. Længde 7,5—10 mm. 3 Paa fugtig Bund, sjælden og oftest kun enkeltvis eller faatallig; hyppigst i vore sydlige Egne. Damhusmosen (et enkelt Eks. for adskillige Aar siden), Stranden ved Korsør, Lunden ved Øbjerggaard (i Antal under Løv og Mos), Kongsbjerg paa Møen (i ældre Tid), Falsters Østkyst (ved Bøtø, Dillet og Gedser), Christianssæde Skov (under Bark paa Grene af et Risgærde), Hestehave Mose paa Lange- land (i en fugtig Grøft); i Jylland vistnok kun fundet ved Vrads. Hyppigst taget i Foraarsmaanederne. F —. 12. A. livens Gyll. Langstrakt, lysere eller mørkere brun, Panden med to smaa lysere Pletter, Følehorn og Ben brungule. Pronotum kun ca. ”/z Gang bredere end langt, bagud tilsmalnet i næsten rette Linier, Baghjørnerne meget stumpe, men dog synlige, Rodgruberne ret dybe, Vingedækkerne langstrakte, ret flade, bredest bag Midten, Striberne fine, kun meget svagt punkterede, Stribemellem- rummene kun svagt hvælvede, det 3. med 3 indstukne … Punkter. Længde 8—11 mm. 2 Paa fugtig Bund, temmelig sjælden, hyppigst i vore "sydlige. Egne. F (—). FEE 138 9. Europhilus Motsch. Nærstaaende til de 2 foregaaende Slægter, men adskilt fra dem ved, at 3. Følehornsled i større eller mindre Udstrækning er behaaret, og fra Platynus yderligere ved Pronotums afrundede Bag- hjørner. Arterne staar hinanden meget nær, og en sikker Bestemmelse kræver nøjagtig Undersøgelse og et fyldigt Materiale. Oversigt over Arterne. 1. Føddernes Overside fint længdefuret i Midt- ile RER RE SERRA BENENE DE 1. thoreyi. Føddernes Overside uden Længdemidtfure.... 2. 2. Vingedækkerne brungule, betydeligt lysere end Hoved og Pronotum. Benene lyst brungule 4. piceus. Vingedækkerne mørkere, ikke betydeligt lysere end Hoved og Pronotum. Benene mørkere,. 3. 3. Vingedækkernes Siderandkant forenet med Rod- randkanten i en meget stump Skuldervinkel. Oversiden med svagt grønligt Metalskær"). Pronotums Sider bagtil tydeligt opadbøjede. Længde 6-75 mm 5 BLEER RR NAS Fa ELSE 4. Skuldervinklen mindre stump. Oversiden uden Metalskær og Pronotums Sider bagtil ikke tydeligt opadbøjede; i modsat Fald (munsteri). Arten mindre (5—5,5 mm) ................. SE 4. Vingedækkernes Sidedækker gulbrune. Benene BRUNE EA KEE BRNDED NE 2. micans. Vingedækkernes Sidedækker sorte. Benene brun- sorte eller sorte, især Laarene ........ scitulus. 5... Pronotums Sider bagtil tydeligt opadbøjede. Mindre SS De RS ER munsteri. j Pronotums Sider bagtil ikke tydeligt opadbøjede. BE Større so; SM Må AA SE ENE AN SK REE ES 6. | 6. Benene brunsorte eller sorte, Vingedækkerne længere og smallere, med mindre stærkt run- (EdETSIT ER IR EEN SS SRR EEN ER 3. gråcilis. 1) Kun tydeligt ved Dagslys. 139 " Benene, i hvert Fald Skinnebenene, brunlige. Vingedækkerne kortere og bredere, med stær- kere' rundede Sider su 12 5. fuligindsus. 1. Eur. thoreyi Dej. (pelidnus Payk.). Adskilt fra de følgende ved Føddernes Længdemidtfure. Brunsort, Vingedækkerne oftest noget lysere, Benene og som Regel 1. Følehornsled brungule. Pronotum smallere end hos nogen af de følgende Arter, kun ca. ”/6 bredere end langt, bagtil betydeligt tilsmalnet, Rodgruberne svage, Siderne bagtil ikke tydeligt opadbøjede. Vingedækkerne langstrakte, oftest bredest noget bag Midten, Striberne fine, Stribemel- lemrummene flade, det 3. med 4 eller 5 indstukne Punk- ter. Længde 6,5—7,5 mm. Paa fugtig Bund, udbredt og ikke ret sjælden. F—. 2. Eur. micans Nicol. Brunsort, Oversiden med svagt, mørkt, grønligt Metalskær, Vingedækkernes Side- dækker, Benene og oftest 1. Følehornsled brungule, Laa- rene hyppigst mørkere. Pronotum ca. ”/s bredere end langt, Rodgruberne temmelig dybe. Vingedækkerne med kun svagt rundede Sider, Striberne ret fine, men kraftigere end hos den foregaaende, Stribemellemrummene lidt hvælvede, det 3. oftest med 5 indstukne Punkter. Længde 6,5—7,5 mm. Paa fugtig Bund, sjælden og stedegen. Lellinge Aa, Susaa, Nykøbing F. (påa en Sylteng), Knuthenborg, Mer- rits Skov; Silkeborg, Højer (paa Marskleret). F—. [Eur. scitulus Dej. Nærstaaende til den foregaaend>, men adskilt fra den ved de i Oversigten nævnte Kende- mærker samt ved mere dybt sort Overside, bredere Vinge- dækker med stærkere rundede Sider, lidt finere Striber og næsten flade Stribemellemrum. Længde 6—7 mm. E Denne Art er fundet paa Elbens Bredder ved Ham- burg og kunde muligvis ogsaa træffes hos os. - cl 140 Eur. månsteri Hellén (consimilis auct.). Sort eller brunsort, Oversiden undertiden med svagt bronze- agtigt Metalskær. Nærstaaende saavel til den foregaaende som til den følgende paa Grund af Kroppens og Benenes mørke Farve, men adskilt fra dem — saavel som fra alle de andre Arter — ved ringere Størrelse, fra Eur. scitulus yderligere ved mindre stumpvinklet Skuldervinkel og min- dre stærkt rundede Sider paa Vingedækkerne, og fra Eur. gracilis yderligere ved de meget kraftigere Rodgruber paa Pronotum og dettes bagtil tydeligt opadbøjede Sider. Vinge- dækkernes 3. Stribemellemrum oftest kun med 3 eller 4 indstukne Punkter. Længde 5—5,5 mm. Denne Art, der anses for en Glacialrelict, lever i Moser, især Tørvemoser, i Vandmos (Sphagnum) og er bl. a. fundet i Ohmoor i Hamburgegnen. Den kunde mu- ligvis ogsaa træffes hos os, snarest maaske i sydjyske Tørvemoser.] 3. Eur. gråcilis Gyll. Nærstaaende til den følgende, men let adskilt fra den ved den mørke Farve. Sort, Følehorn og Ben sorte eller brunsorte. Vingedækkerne oftest lidt smallere og mere parallelsidede end hos den følgende. Længde 6—7 mm. … I Skovmoser, udbredt, men ikke almindelig. F—. 4. Eur. piceus L. (picipes Fabr.). Brunsort, Vinge- dækkerne brungule, undertiden med yderst svagt, grønligt Metalskær, Benene lyst brungule. Pronotum ca. ”/4 bredere end langt, Rodgruberne ret svage. Vingedækkerne lang- strakte, Siderne kun svagt rundede, Striberne fine, Stribe- mellemrummene flade eller kun svagt hvælvede, det 3. med 4 eller 5 indstukne Punkter. Længde 6—7 mm. Paa fugtig Bund, udbredt og ret almindelig. .F (—). 5. Eur. fuliginåsus Panz. (Fig. 51). Brunsort, Vinge-. dækkerne ofte lidt lysere, Benene brunlige, Laarene ofte mørkere. Pronotum ca. ”/s bredere end. langt, Siderne for- holdsvis stærkt rundede, Rodgruberne ret svage. Vinge- 141 dækkerne kortere end hos de foregaaende Arter, temmelig brede og med ret stærkt rundede Sider, Striberne ret fine, . Stribemellemrummene omtrent flade, det 3. oftest med 5 indstukne Punk- ter. Længde 5,5—6,5 mm. Almindelig paa fugtig Bund. F—. 10. Pteråéstichus Bon. 1.—3. Følehornsled nøgne. Hagens Udsnit med en tvespidset Tand (omtrent som Calathus, se Fiz 14335 c).) Vinge= dækkerne bagtil . bag Sidedækkerne med en Liste; der” sriber”- hen over Bagkroppens Side- and (rs Fie 8) 5: Stribemellemrum med mindst eet Børstepunkt. Prosternalforlængelsen omtrent som hos Pla- fyus:; =Benene: mere seller mindre kraftige, Forskinnebenene mere ' ; i i |t H « W RB å Fig. 51. Europhilus fuliginosus å. SE: eller mindre betydeligt ud- videde mod Spidsen, Bagbenenes Hofteringe ca. halvt saa lange som Laaret, Kløerne simple. Hos Hannen er Forføddernes 1.—3. Led udvidede. LÅ Kl 10. 142 Oversigt over Arterne. . 2. og 3. Følehørnsled sammentrykt og derfor langs Oversiden med en Længdekøl ....…... 2 2. og 3. Følehornsled simple .............:.…. 6. Følehornenet HElLES Ore rr re re 3. 1. og 2. Følehornsled røde, i hvert Fald paa Undersiden Rear eN ENNS SS ES SENGE NADE 4. Pronotums Rodgruber svage. Vingedækkernes Striber yderst fine, men tydeligt punkterede. — Oversiden sort, ret mat ........ l. punctulåtus. Pronotums Rodgruber meget kraftige og dybe. Vingedækkernes Striber skarpe, ikke eller meget utydeligt punkterede. Oversiden som Resemetattarnve re 3. lépidus. 1. og 2. Følehornsled paa Oversiden sorte eller brune. Pronotums Siderandfurer bagtil kun meget lidt bredere end fortil .... 2. dimidiåtus. 1. og 2. Følehornsled helt rødgule. Pronotums Siderandfurer bagtil meget bredere end fortil 5. Hovedet tydeligt punkteret. Vingedækkerne meget bredere end Pronotum ....... 4. cupreus. Hovedet ikke eller kun utydeligt punkteret. Vingedækkerne kun lidt bredere end Prono- bu MA SEE ER, SN LES SED ENN ERE 5. coeruléscens. Vingedækkernes 3. Stribemellemrum med nogle store Punkterubers EN NER NAR SER Te Vingedækkernes 3. Stribemellemrum i det høje- ste med fine indstukne Punkter...:....….. 9 Pronotums Baghjørner afrundede ... 8. atérrimus. Pronotums Baghjørner skarpvinklede......... 8. Pronotums Bagrand ikke skraat afskaaret paa hver Side. Vingedækkernes 3. Stribemellem- rum med 4—6 (hyppigst 5) Punktgruber. Skinneben og Fødder brunrøde 9. oblångopunctåtus. Pronotums Bagrand skraat afskaaret paa hver Side. Vingedækkernes 3. Stribemellemrum med kun 3 Punktgruber. Benene sorte eller BDrUNS OTTE LE Erstat HADE AE IE SR 10. anguståtus. Vingedækkerne uden Scutellarstribe. Længde SEEST REESE REE PSR SES LE ASSR BEA ONS 10. Vingedækkerne med sædvanlig Scutellarstribe 11. Oversiden sort. Pronotums Sider ikke ind- buede bagtil. Vingedækkernes 3. Stribemel- | i E 143 lemrum med 3 indstukne Punkter. Større, 5 SN ES SEES ERE FSR RAN SS 6. vernålis. Oversiden brun. Pronotums Sider bagtil ind- buede. Vingedækkernes 3. Stribemellemrum med kun eet indstukket Punkt ret nær ved Spidsen. Mindre, 5—6 mm.......... inaequålis. 134 Oversiden metalfarvet. Længde 12—14,5 mm metållicus. Oversiden sort eller brun ............ ARV TS eggs 12: Fig. 52. Pronotum af Pterostichus macer. 12. Bagbrystets Episterner ikke længere end fortil brede; Længde 153—18 mm FE VSSE 13 Bagbrystets Episterner længere end fortil brede 14, 13. Pronotums Baghjørner bredt afrundede 19. mådidus. " Pronotums Baghjørner stumpvinklede, ganske kort tandformet fremstaaende......... 20. mélas. 14. Oversiden brun eller brunsort, Benene brun- i røde. Længde 12—15 mm. Pronotum hjerte- formet, bagtil stærkt tilsmalnet, Siderne bag- tiltstærktndbuede (Firr S2) rr 1. måcer. Oversiden sort. Benene sorte, i modsat Fald Størrelsen ikke over 9 mm. Pronotum ikke udprægetthjerte former FREE HE BASE DES: 15. Større 15—21 mm. Pronotum ca. ”/6 Gang bre- dere end langt. Følehornene længere end Hoved | "Pronotim SE AE ER ftnrser: Mindre, ikke over 11 mm; i murer Fald (Pl. vulgaris) Pronotum ca. ”/3 Gang bredere end langt og Følehornene kortere end Hoved + BLONOLUN ENS ES EEN MK MENS Sa SB ze 16. 16. Større, 13—17 mm. Kloleddene paa Undersiden med nogle Børstehaar...... SERENE NR 12. vulgåris. Mindre, 5—11 mm. Kloleddene paa Undersiden » Gang bredere end langt tricuspidåta. Pronotums Sider ikke tydeligt indbuede bagtil 5. Pronotums Sider tydeligt indbuede bagtil..... 31. Vingedækkernes Scutellarstribe manglende eller rudimentær, deres Striber ikke dybere ved Spidsen. Længde 4,5—5,5 mm...... KEDE: ak: 6. Vingedækkernes Scutellarstribe normal, i mod- sat Fald deres Striber dybere ved Spidsen... 7. Følehornene paafaldende korte, 7.—10. Led kun "/& Gang længere end brede. Pronotum bag- til betydelig tilsmalnet. Vingedækkerne meget bredere end Pronotum …............. 23. infima. Følehornene af normal Længde, 7.—10. Led "/2 Gang længere end brede. Pronotum bagtil ikke eller kun lidt tilsmalnet. Vingedækkerne lidt bredere end Pronotum.........: 15. tibiålis. Scutellarstriben ved Roden med et Navlepunkt 8. Scutellarstriben ved Roden uden Navlepunkt.. 14. Vingedækkernes Striber ikke dybere ved Spidsen 9. Vingedækkernes Striber dybere ved Spidsen... 10. Større, 9—11,5 mm. Benene sorte.... 3. eurynéta. Mindre 6—7,5 mm. Benene rødgule 24. praetermissa. Benene ensfarvet rødgule. Længde 6—7 mm anthdbia. I hvert Fald Laarene sorte eller brunsorte. Fængsel REN SE SS NS EEN SENSE 11. Porepunktet ved Pronotums Baghjørne kun. … ganske kort — ca. saa langt som Porepunk- tets Diameter — fjernet fra Sideranden. Pro- notum som Regel ikke saa bredt som Vinge- dækkerne, disse ca. 3 Gange saa lange som Pronotum. Gennemsnitlig større, 7,5—10 mm 12. Porepunktet ved Pronotums Baghjørne fjernet længere fra Sideranden, Pronotum saa bredt som eller bredere end Vingedækkerne, disse kun ca. 27/3 Gang saa lange som Pronotum. Gennemsnitlig mindre, 7—8 mm ........... 13. Skinnebenene brunrøde. Kroppen mere lang- strakt, Pronotum ca. 1/2 Gang bredere end VE UD DE RENE ER SEREET RE & CE E SØGEN TR KONER EEK SEERE REN 4. similåta. Skinnebenene sorte eller sortbrune. Kroppen bredere, Pronotum omtrent dobbelt saa bredt som langt...........: SERENE SS MEE JS S Ros 5. ovåta. 158 13. Skinnebenene sorte eller sortbrune. Pronotums Forhjørner tydeligt fremtrukne ...... montivaga. Skinnebenene rustrøde. Pronotums Forhjørner svagere fremtrukne ................... 6. nitida. 14. Vingedækkernes Striber dybere ved Spidsen... 15. Vingedækkernes Striber ikke dybere ved Spid- SENE SSI Ses BG ASLE SE se SAR BABA DEER ER SEE DENNE NESS 21. 15. Forbrystforlængelsens Spids paa hver Side med 3 eller 4 Børstehaar. Baglaarenes Underside nær Inderranden med 3 eller 4 børstebærende Punkter. Følehorn ensfarvet brunrøde. Længde SO MES SE NEN TE DRE 16. equéstris. Forbrystforlængelsens Spids paa hver Side i det højeste med 2 Børstehaar. Baglaarenes Underside nær Inderranden med kun 2 bør- stebærende Punkter AA MENER HARE 16. 16. Benene ensfarvet rødgule. Længde 4,5—7 mm 17. I hvert Fald Laarene mørke. Længde 6—8, 5 mm 18. 17. Større, 5—7 mm. Øjnene mindre stærkt hvæl- vede. Pronotums Forrand paa hver Side lidt indbuet, Forhjørnerne derfor noget fremtræ- (ENE SE DAR RAE SEND Se Ra: 13. familiåris. a. luntcollis & communis Fig. 57. Højre Forskinnebens Spids hos Amara lunicollis (a) og A. communis (b).… Mindre, 4,5—5,5 mm. Øjnene stærkere hvæl- vede. Pronotums Forrand ikke tydeligt ind- buet paa hver Side, Forhjørnerne næppe frem- TÆERNE SKIRT ERE KHAN SSR 14. låcida. 18. Skinnebenene. sorte eller brunsorte, de forre- stes Spids lige udenfor Endesporen vinkel- formet fremtrukket (Fig. 57,a). 3. Følehornsled overvejende mørkt. Længde 7—8 mm 8. lunicdllis, 0: 20. PAR Pl 23. 24. PGSY 159 Skinnebenene røde eller brunrøde, de forreste " simple ved Spidsen (Fig. 57, b). Længde 6— HTLSS EDT DT ab ERE DERS N EN RRS MEGs BRL EENDEr SEEST ESE SE] SAS 19. Porepunktet. ved Pronotums Baghjørne kun ganske kort — rigeligt saa langt som Pore- punktets Diameter — fjernet fra Sideranden. 3. Følehornsleds Overside overvejende mørk. Min dress 6-65 mm LS RE 9. curta. Porepunktet ved Pronotums Baghjørne fjernet længere fra Sideranden. 3. Følehornsled helt eller overvejende rødligt. Større, 6—8 mm 20. Pronotum med stærkere indbuet Forrand, .stær- kere fremtrukne Forhjørner og tydeligt punk-.- terede Roderubers 1 5] T. communis. Pronotum med svagere indbuet Forrand, sva- gere fremtrukne Forhjørner og næppe punk- terede Roderuber OR RER 6. nitida. Oversiden som Regel metalfarvet, ikke brun- ligt gennemskinnende. Følehornene sorte, of- test med lysere Rod. I hvert Fald Laarene SOLER RE BESES REE Rg SANS Me 22. Oversiden brunligt gennemskinnende, i det højeste med ret svagt Metalskær. Følehorn - og Ben oftest røde eller rødbrune ......…. 24. 1.—3. Følehornsled rødgule. Skinnebenene of- test røde eller brunrøde.............. 10. aénea. SL EØlehOrnsSIede SOF, MEE Gr REDE PS 23. Benene helt sorte. 2. Følehornsled ofte mørkt paa Oversiden. Pronotums Rodgruber næppe Punkterne de FR TAN ED SELEN: 12. famélica. Skinnebenene oftest røde eller brunrøde. 1. og. "2. Følehornsled røde. Pronotums Rodgruber mere eller mindre tydeligt punkterede 11. spréta. Pronotum ikke smallere end Vingedækkerne, Baghjørnerne mere eller mindre afrundede. Længde 5—6 mm. ESS DEERE Spids simpel 25. brunnea. Pronotum som Regel tydeligt smallere end Vingedækkerne, Baghjørnerne ikke afrundede. Længde 5,5—10 mm. Hagetandens Spids tve- UD EEN SEE ENE DERES ga SYN DD ERE EE SST AES AN DES URE SD Større, 9—10 mm. Øjnene kun svagt hvælvede. Følehornene korte, kun ca. "/s Gang længere end Hovedets Bredde over Øjnene. . 17. ingénua. Mindre 5,5—9 mm. Øjnene i Reglen stærkt 26. JER 28. 29. 30. 160 hvælvede. Følehornene mindst ca. "/2 Gang længere end Hovedets Bredde over Øjnene 26. Vingedækkerne korte, kun rigeligt dobbelt saa lange som Pronotum. Følehornene ret korte, kun ca. ”/> Gang længere end Hovedets Bredde OverrØjnene re fe SD ENEREE 26. consulåris. Vingedækkerne længere, mindst ca. 2"/> Gang saa lange som Pronotum. Følehornene læn- gere, mindst ca. ”/x Gang længere end Ho- vedets Bredde over Øjnene................ 2 Pronotums Forhjørner stærkt fremtrukne, idet Forranden paa hver Side er betydeligt ind- buet. Pronotum bag Midten paa hver Side med et lidt nedtrykt, skraat Parti, saa at Hvæl- vingen her slutter i betydelig Afstand fra Sideranden. Forbrystforlængelsens Spids med 2 eller. 4 Børstehaar .............. 21. silvicola. Pronotums Forhjørner ikke eller kun svagt fremtrukne, idet Forranden paa hver Side i det højeste er svagt indbuet. Pronotums Hvælving strækker sig helt ud til den.meget smalle Siderandfure. Forbrystforlængelsens Spids: uden” Børstehaarss 0 hare En 28: Følehorn og Ben ensfarvet rødgule. Mindre, 5,5—6,5 mm. Vingedækkerne ret smalle, ca. ”/2 Gang længere end tilsammen brede, Siderne kun Tet svagt rundede... NR ER 22. bifrons. — Følehornene brune med lysere Rod, i modsat Fald (A. fusca) større, 7,5—8,5 mm. Vingedæk- kerne bredere, ikke ”/2.Gang længere end tilsammen brede, Siderne stærkere rundede 29. Følehornene rødlige eller brunrøde. Længde 7,5—8,5 mm. Vingedækkerne brede, ca. 2/4 Gang saa lange som Pronotum, Siderne stærkt! Tundede BE as BANER Sr ELSE 18. fusca. Følehornene brunsorte eller brune, med lysere Rod. Mindre 6—6,5 mm, i modsat Fald Vinge- dækkerne ca. 3 Gange saa lange som Prono- tum, med mindre stærkt rundede Sider .... 30. Mindre, 6—6,5 mm. Vingedækkerne ca. 2/2 Gang saa lange som Pronotum, Siderne stærkere Fundeder 2 SS EN NØ 20. municipålis. Større, 7—8 mm. Vingedækkerne ca. 3 Gange saa lange som Pronotum, med mindre stærkt Fundede Sider kr FRE 19. carsitans. 161 31. Mindre, 6,5—9 mm. Pronotum bagtil noget til- SS TEATER REE ERE Fer AS FINN SØN sl DA aL SR RE ae 32: Større, 10—14 mm. Pronotum bagtil stærkt til- i -smalnet. Oversiden sort eller brunsort ..... 33: 32. Større, 7,5—9 mm. Oversiden rustgul, sjældnere rustbrun. Kroppen meget bred ........ 27. fulva. Mindre, 6,5—7,5 mm. Oversiden brunlig eller sortbrun. Kroppen meget slankere 28. apricåria. 33. Pronotums Baghjørner mere eller mindre ty- deligt spidsvinklet fremstaaende. Kroppen bredere og stærkere hvælvet, Vingedækkerne næppe 3 Gange saa lange som Pronotum, ca. ”/» Gang længere end tilsammen brede 29. aulica. Pronotums Baghjørner retvinklede. Kroppen smallere og mindre hvælvet, Vingedækkerne over 3 Gange saa lange som. Pronotum, ca. ”/, Gang længere end tilsammen brede ] 30. convexiuscula. 1. Gruppe (Triaena 'Lec.): Adskilt fra alle de følgende Grupper ved, at Forskinnebenenes Endespore er trespidset (Fig. 56). Vingedækkernes Punktstriber bagtil dybere. Føle- hornenes Rod og Skinnebenene rødgule eller brun- røde. 1. ÅA. plebéja Gyll. Oversiden med bronzeagtigt Me- talskær, Følehorn og Ben sorte, 1.—3. og oftest Roden af 4. Følehornsled samt Skinnebenene rødgule. Pronotum ca. ”/2 Gang bredere end langt. Vingedækkerne forholdsvis lidt mindre langstrakte end hos de to følgende. Længde 6—6,5 mm. Udbredt, baade i og udenfor Skove, men ikke helt almindelig. Arten er iagttaget i Juni i meget stort Antal paa Knæbøjet Rævehale (Alopecurus geniculatus). F(—). 2. A. strénua Zimm. Nærstaaende til den foregaa- ende, men let at kende fra den ved den betydeligere Størrelse, de ikke eller kun yderst enkelt punkterede Rod- Victor Hansen: Sandspringere og Løbebiller. il 162 gruber paa Pronotum, de mere langstrakte Vingedækker og de oftest noget mørkere, brunrøde Skinneben. Længde 8—9 mm. Meget sjælden. Hidtil kun fundet ved Vejle, Esbjerg vestre Strand, Esbjerg østre Strand (i Antal ””/6 paa gru- set Bund ved Roden af Knæbøjet Rævehale (ÅAlopecurus geniculatus)), Maade Strand, Nordby paa Fanø og Ribe. Maj—Juli. F —. " [A. tricuspidåta Dej. Nærstaaende til de foregaa- ende, men adskilt fra dem ved, at Vingedækkernes Striber er kraftigere, Pronotum lidt. bredere og dets Forhjørner svagere fremtrukne, fra' ÅA. plebeja yderligere ved betyde- ligere Gennemsnitstørrelse og i Forhold til Pronotum længere Vingedækker og fra AÅ. strenua yderligere ved mindre Størrelse, bredere Form, lidt stærkere rundede. Sider paa Vingedækkerne og fortil lidt stærkere tilsmalnet Pronotum. Skinnebenene rødlige eller brunrøde. Prono- tums Rodgruber oftest med tydelig, men spredt Punktur. Længde 6,5—7,5 mm. Denne Art, der bl. a. er fundet i Holsten og ved Hamburg, kunde muligvis træffes ogsaa hos os.] 2. Gruppe (Amåra s. s.). Pronotum bagud ikke eller kun svagt, frem- efter meget stærkere tilsmalnet, bredest ved eller "nærved Roden. Vingedækkernes Striber bagtil dy- bere hos nogle Arter, ikke hos andre. Scutellar- striben med eller uden Navlepunkt ved Roden (hos A. tibialis manglende eller rudimentær). Hannens Bagskinneben paa Indersiden med tæt Haarklæd- ning. Oversiden oftest med udpræget Metalglans. Følehornene sorte, oftest med lysere Rod. A. Vingedækkernes Scutellarstribe med Navle- punkt ved Roden, deres Striber sikke dybere ved Spidsen. Benene sorte. 163 SEA: euryndta ”Panz. (acuminåta Payk.) (Fig. 58). Bortset fra 7. Gruppes let kendelige Arter vor største - Amara-AÅrt og let kendelig ved. Størrelsen i Forbin- delse med den brede, kun lidet hvælvede Form og de bagtil stærkt tilspidsede Vingedækker, hvis Striber ikke er dybere ved Spid- sen. Oversiden metalfar- vet, Følehorn og Ben sorte, 1.—3. og Roden af 4. Føle- hornsled rødgule. Prono- tum meget bredere end langt, Roden paa hver Side med en dyb indre og en udvisket ydre Grube, i Reglen upunkteret. Vinge- dækkernes Striber kun yderst fint og utydeligt punkterede, Mellemrum- mene svagt hvælvede, 3., se 02 7elidf stærkere: Længde 9—11,5 mm. Almindelig. Den er ' iagttaget fortærende Frø- Å ene af Hyrdetaske (Cap- ! sella… bursa påstoris). F—. Fig. 58. Amara eurynota FS EET B. Vingedækkernes Scutellarstribe ved Roden med Navlepunkt (der dog kan mangle hos Å. ni- tida);.deres--Striber -dybere;ved-Spidsen: -Bentene helt eller delvis sorte. ; 4. A. similåta Gyll. Oversiden metalfarvet. 1.—3. og ofte Roden af 4. Følehornsled rødgule, Skinneben og Fødder brunrøde, meget sjældent mørkere. Pronotums z 11x 164 Rod paa hver Side med en tydelig indre og en udvisket ydre Grube, og oftest tydeligt, omend meget fint punk- teret. Vingedækkernes Striber kun yderst fint og utydeligt punkterede. Længde 7,5—9 mm. Almindelig. Den angives at fortære Frø af Græsarter, Kornsorter og Korsblomstrede. F (—). 5. Å. ovåta Fabr. (triviålis Duft.). Ligner den fore- gaaende, men adskiller sig fra den ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved, at Pronotums Rod oftest er næsten upunkteret og Gruberne lidt svagere og Gen- nemsnitsstørrelsen lidt betydeligere, Længde 9—10 mm. Udbredt, men temmelig sjælden. Den foretrækker høj, let Bund og forekommer baade i og udenfor Skove. Den RA at fortære Frøene af Løgkarse (Alliaria officina- ISÆR [A. montivaga Sturm. Nærstaaende til den følgende, men adskilt fra den ved sorte eller sortbrune Skinneben og ved Pronotums tydeligt fremtrukne Forhjørner. Preno- tums Rodgruber svagt eller næppe punkterede. Vinge- dækkernes Scutellarstribe ved Roden med et BEER ERE Længde 7—8 mm. Denne Art, der bl. a. er fundet i Hamburgegnen, kunde muligvis træffes ogsaa hos os.] 6. A. nitida Sturm (formåsa Schiødte). Adskilt saavel fra den foregaaende som fra den følgende ved Pronotums kun svagt indbuede Forrand og derfor svagere fremtrukne Forhjørner og iøvrigt ligesom den foregaaende udmærket ved det forholdsvis store og brede Pronotum, der i Reglen, særlig hos &, er betydelig bredere end Vingedækkerne. Ligner iøvrigt den følgende stærkt, men adskiller sig fra den ved, at Pronotums Rodgruber kun er svagt eller næppe punkterede og at Gennemsnitsstørrelsen er lidt. betydeligere. Vingedækkernes Scutellarstribe ved Roden med eller uden Navlepunkt. Skinnebenene rustrøde. Længde 7—8 mm. 165 Sjælden og stedegen. Københavns Omegn (vistnok kun for mange Aar. siden), Nykøbing F. (paa Engbund); Blokhus og Tranum Strand, Horsens, Sønderborg. F—+. C. Vingedækkernes Scutellarstribe uden Navle- punkt ved Roden (jfr. ogsaa Å. nitida), deres Striber dybere ved Spidsen. Benene helt eller delvis sorte. 7. Å. communis Panz. Oversiden metalfarvet, 1., 2. og hyppigt 3. helt eller overvejende, undertiden ogsaa Roden af 4. Følehornsled rødgule, Skinnebenene røde eller brunrøde. Pronotums Rod paa hver Side tydeligt punk- teret og med 2 svage Gruber. Vingedækkernes Striber fine, kun yderst fint og utydeligt punkterede, Punktrækken i 8. Stribemellemrum afbrudt bredt i Midten. Længde 6—7 mm. : Hos Formen convéxior Steph. (continua Thoms.), der maaske ikke er artsforskellig fra Hovedformen, er Punktrækken i Vingedækkernes 8. Stribemellemrum næppe eller kun smalt afbrudt i Midten, Pronotums Rod noget kraftigere punkteret og Gennemsnitsstørrelsen lidt bety- deligere (6,5—7,5 mm). Meget almindelig -baade paa tør og fugtig Bund. For- men convexior er vistnok ikke væsentlig sjældnere end Hovedformen. Træffes undertiden, især henad Aften, paa Græs- og Kornstraa. F —. 8. A. lunicållis Schiødte. Adskilt fra de 2 andre Arter i denne Undergruppe ved de i Oversigten nævnte Kendemærker, fra A. communis yderligere ved, at Prono- tums Rodgruber er lidt dybere, men svagere eller næppe punkterede, og fra Å. curta yderligere ved, at Porepunktet ved Pronotums Baghjørne er placeret som hos Å.com- munis. Følehornene sorte, som Regel kun 1. og 2. Led lysere og ofte endda kun paa Undersiden. Længde 7—8 mm. Udbredt, men ikke helt almindelig. Den foretrækker vistnok høj, let Bund. F —. 166 9. A. curta Dej. Gennemsnitlig mindre end de to foregaaende og iøvrigt adskilt fra dem ved de i Oversigten nævnte Kendemærker. Oversidens Metalfarve er oftest mørk, hyppigt med grønligt Skær. Pronotums Rodgruber svage, ikke eller kun svagt punkterede. Vingedækkernes Striber fine. Længde 6—6,5 mm. Sjælden og stedegen; foretrækker vistnok aaben Sand- eller Kridtbund. København, Høje Møen; Vendsyssel, Skørping frnant Taps (i en EEN: Frøslev; Born- holm. F— [A. litårea Thoms. staar nær ved Å. curta og AÅA.- communis og adskiller sig fra den første ved større, bre- dere og mere hvælvet Krop, stærkere rundede Sider paa Pronotum og ved, at Følehornenes 1.—3. samt Roden af det 4. Led er rødgule. Fra A. communis, som den i Form ligner mere end A. curta, adskilles den let ved, at Pore- punktet ved Pronotums Baghjørne er nærmet meget stærkt — mindst lige saa stærkt som hos Å. curta — til Side- randen, og at Rodgruberne er fladere og svagere punk- terede. Længde 7—7,5 mm. Denne Årt, der bl. a. er fundet i Skaane, kunde mu- ligvis ogsaa træffes hos os.j D. Vingedækkernes Scutellarstribe uden Navle- punkt ved Roden, deres Striber ikke dybere ved Spidsen. Benene helt eller delvis sorte. 10. A. aénea De Geer (vulgåris Duft.). Oversiden metalfarvet, Følehorn og Ben sorte, 1.—3. og Roden af 4. Følehornsled rødgule, Skinnebenene oftest røde eller brunrøde. Pronotums Rod med en tydelig indre og en svag ydre Grube, i Gruberne meget spredt eller næppe. punkteret. Vingedækkernes Striber fine, meget fint punk- terede. Længde 6—8 mm. Almindelig. Den angives at fortære Frø af Græs- og Kornarter. F —. 167 11. A, spréta Dej. Ligner den foregaaende stærkt, men "adskiller sig fra den ved, at 3. Følehornsled næsten altid er mørkt, at Pronotums Rodgruber er lidt kraftigere og oftest tydeligt punkterede, og at Vingedækkerne oftest er lidt bredere. Længde 7,5—8,5 mm. Udbredt i vore Hede- og Flyvesandsegne, hvor den ofte forekommer talrigt ved Planterødder. F—. 12. A. famélica Zimm. (contråsa Schiødte). Adskilt fra de to foregaaende ved de helt sorte Ben, fra. A. aénea yderligere ved, at 3. Følehøornsled er mørkt, og fra AÅA. spreta yderligere ved, at 2. Følehornsled ofte er mørkt paa Oversiden, og at Pronotums Rodgruber næppe er punkterede. Længde 7,5—8,5 mm. …… Meget sjælden. Amager (i ældre Tid paa Grøftevolde påa Amager Fælled), Tisvilde, Tranum Strand, Lundby Krat, Esbjerg (i en Sandgrav). Den foretrækker vistnok aaben Sandbund. F—. E. Vingedækkernes Scutellarstribe med eller uden Navlepunkt ved Roden, deres Striber dybere ved Spidsen. Benene ensfarvet rødgule. Længde 4,5—7 mm. : 13. A. familiåris Duft. Denne og de 3 følgende Arter er de mindste i Gruppen. Oversiden metalfarvet, - Følehornene mørke, 1.—3. og Roden af 4. Led samt Be- nene rødgule. Pronotums Rod paa hver Side med to ret svage, i det højeste ganske enkelt punkterede Indtryk. . Vingedækkernes sPunktstriber oftest. fint punkterede. Længde 5—7 mm. Meget almindelig. Den er iagttaget fortærende Blom- ster af Fladstjerne (Stellaria). F (—). vd Ar Tacidar Duft (gémina Zimm.). Ligner den " foregaaende stærkt, men adskiller sig fra den ved de i 168 Oversigten nævnte Kendemærker, samt ved, at Oversidens Farve oftest er lidt mere grønlig. Længde 4,5—5,5 mm. Udbredt, men ikke almindelig; foretrækker Sand- bund. F—. Undertiden kan Vingedækkernes Scutellarstribe hos denne Art være rudimentær, ligesom hos A. tibialis og infima, men fra disse Arter kendes A. lucida let ved de bagtil dybere Striber paa Vingedækkerne. [A. anthåbia Villa. Nærstaaende til de to foregaa- ende, men adskilt fra dem begge ved, at Vingedækkernes Scutellarstribe har et Navlepunkt ved Roden, fra A. fami- liaris yderligere ved, at Øjnene er stærkere hvælvede og Pronotums Forrand ikke tydeligt indbuet paa hver Side, saa at Forhjørnerne næppe er fremtrædende, og fra A. lucida yderligere ved betydeligere Størrelse. Længde 6—7 mm. Denne Art, der bl.a. er fundet i Hamburgegnen, kunde muligvis træffes ogsaa hos os.] F. Vingedækkernes Scutellarstribe rudimentær eller forsvundet, uden Navlepunkt, deres Striber ikke dybere ved Spidsen. Lille, 4,5 mm. 15. A. tibiålis Payk.'Vor mindste Amara-Årt. Over- siden metalfarvet, Følehornene sorte, 1.—3. og ofte Roden af 4. Led rødgule, Benene sorte med brunrøde Skinneben eller helt brunrøde. Pronotums Rod paa hver Side med to ret dybe, oftest upunkterede Indtryk, Forranden kun svagt indbuet, Forhjørnerne næppe fremtrædende. Vinge- dækkernes Striber punkterede. Længde 4,5 mm. Almindelig, især paa Sandbund. F—. 3. Gruppe (Percésia Zimm.). Adskilt fra den følgende Gruppe ved, at For- brystforlængelsens Spids paa hver Side har 3 eller 169 4 (ikke kun 1 eller 2) Børstehaar og Baglaarenes . Underside nær Inderranden 3 eller 4 (ikke kun 1 eller 2) børstebærende Punkter, samt ved at Vingedækkernes Striber er dybere ved Spidsen. 16. A. equéstris Duft. (patricia Duft.). Ret hvæl- vet. Oversiden sort eller brunsort, hos & blank, hos 2 meget mattere, Følehorn og Ben, eller i hvert Fald Skinnebenene brunrøde. Pronotum fremefter stærkt, bagud næppe eller lidt tilsmalnet, Roden paa hver Side med to kraftige, store, punkterede Indtryk. Vingedækkernes Striber ret kraftige, punkterede. Længde 8—10 mm. Udbredt, men ikke almindelig. Den foretrækker lettere Bund og forekommer baade i og udenfor Skove. E. 4. Gruppe (Célia Zimm.). Pronotum bagud ikke eller kun lidt, fremefter meget stærkere tilsmalnet, oftest bredest langt bag Midten. Vingedækkernes Striber ikke dybere ved Spidsen, Scutellarstriben uden Navlepunkt (und- tagen hos Å. praetermissa; hos A. infima er Scu- tellarstriben forsvundet eller rudimentær). Hage- tandens Spids tvedelt.Oversiden oftest brunligt gennemskinnende og i det højeste med kun svagt — Metalskær; Følehorn og Ben oftest røde eller brun- røde. Hannens Bagskinneben paa Indersiden uden tæt Haarklædning. : 17. A. ingénua Duft. En stor og plump Art og herved samt ved det brede Hoved og de korte Følehorn let kendelig fra Gruppens følgende Arter. Oversiden brun 170 med svagt Metalskær, Følehorn og Ben samt oftest Pro- notums yderste Siderand brunrøde. Pronotum meget bre- dere end langt, bagtil ikke eller kun meget lidt tilsmalnet, Forranden kun yderst svagt indbuét, Forhjørnerne næppe fremtrukne, Roden paa hver Side med to store og dybe, punkterede Indtryk. Vingedækkerne bredere end Pronotum, Striberne tydeligt punkterede. Forbrystforlængelsens Spids uden Børstehaar. Længde 9—10 mm. Udbredt, men ikke almindelig. F—. 18. A. fusca Dej. Bredere end Gruppens følgende Arter og adskilt fra AÅ. silvicola bl. a. ved Pronotums næppe fremtrukne Forhjørner, fra A. cursitans ved større og bredere Pronotum, forholdsvis kortere og bredere Vingedækker og lysere Følehorn og fra de andre følgende Arter i Gruppen ved betydeligere Størrelse. Iøvrigt nær- staaende til den foregaaende, men let kendelig fra den ved ringere Størrelse, meget mindre Hoved med stærkere frem- springende Øjne, længere Følehorn og forholdsvis kortere Vingedækker. Farven som hos den foregaaende, dog oftest lidt lysere. Længde 7,5—8,5 mm. i Paa Sandbund, ved Roden af Planter f. Eks. Bynke (Artemisia), meget sjælden. Ørholm, Veddinge Bakker; Bornholm Arnesen: F (+). s 19. A. cårsitans Zimm. (municipålis Schiødte). Ad- skilt fra A. fusca ved de under denne Art anførte Skelne- mærker, fra A. silvicola bl. a. ved Pronotums næppe frem- trukne Forhjørner og fra de andre følgende Arter i Grup- pen ved betydeligere Størrelse. Oversiden brun eller brun- sort, med svag, ofte grønlig Metalglans, Følehornene brune, deres Rod og Benene brunrøde eller rødlige. Pronotum fortil stærkt, bagtil svagt, men oftest tydeligt tilsmalnet,- Baghjørnerne ofte ganske kort, spidst fremtrædende, Ro- den paa hver Side med to dybe, oftest kraftigt punkterede Indtryk. Vingedækkerne betydelig bredere end Pronotum, Striberne fint punkterede. Længde 7—8 mm. 15701 Udbredt, men sjælden. Grib Skov (i Antal paa en Ryddeplads ved Roden af Træstubbe, Aug.—Sept.), Strø- -dam, Mogenstrup; Hinnerup Skov, Genner (i en Grus- grav). E. ; 20. A. municipålis Duft. (melanchélica Schiødte). Ligner den foregaaende meget, men adskiller sig fra den ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved, at Pronotum som Regel ikke er tydeligt tilsmalnet bagtil og dets Sider bagtil mindre rundede, oftest næsten rette, samt at Vingedækkernes Striber er glatte eller kun meget utydeligt punkterede. Længde 6—6,5 mm. Paa Sandbund, ved Roden af Planter, f. Eks. Bynke (Artemisia), udbredt, men temmelig sjælden. F (+). … 21. A.silvicola Zimm. (maritima Schiødte). Adskilt fra A. praetermissa bl. a. ved Manglen af Navlepunkt i Scutellarstriben og fra alle de andre Arter i Gruppen ved Pronotums fremspringende Forhjørner samt fra de fore- gaaende Arter i Gruppen ved, at Vingedækkerne kun er lidt bredere end Pronotum. Brunlig, med svag Metalglans, Følehorn og Ben rødlige, de første ofte mørkere mod Spidsen. Pronotum bagtil i det højeste yderst svagt til- smalnet, Roden paa hver Side med to, oftest tydeligt punkterede Indtryk. Vingedækkernes Sider lidt mindre stærkt rundede end hos de foregaaende, Striberne fine, fint punkterede. Længde 7—8 mm. ? Paa Sandbund, ved Roden af Planter, f. Eks. Bynke (Artemisia), ofte ved Stranden i Klitstrækninger. F (+). 22. AÅA. bifrons Gyll. (livida Schiødte). Betydelig mindre end alle Gruppens foregaaende Arter undtagen Å. municipalis, fra hvilken den let kendes ved meget smal- lere Form og lysere Følehorn. Kroppen smallere end hos de foregaaende. Brunlig, med svag Metalglans, Følehorn — og Ben rødgule. Øjnene ikke ret stærkt hvælvede. . Pro- .notums Rodgruber ret kraftigt og tæt punkterede. Vinge- 172 dækkernes Striber punkterede. Hannens Forfødder ikke saa stærkt udvidede som hos de foregaaende Arter i Gruppen. Længde 5,5—6,5 mm. Udbredt, men ikke helt almindelig; den foretrækker Sandbund. E. 23. A. infima Duft. Let kendelig. fra alle vore andre Amara-Årter ved den ringe Størrelse i Forbindelse med de korte Følehorn, det bagtil betydelig tilsmalnede Pro- notum og Vingedækkernes manglende eller rudimen- tære Scutellarstribe. Kroppen ret bred og hvælvet. Over- siden sort eller brunsort, med mørk Metalglans, Følehorn og Ben brunrøde, de første ofte mørkere mod Spidsen. Pronotums Rodgruber tydeligt punkterede. Flyvevingerne manglende eller rudimentære. Længde 5—5,5 mm. Udbredt, men sjælden. Paa Sandbund ved ; Plante- rødder. E. 24. A. praetermissa Sahlb. (rufocincta Dej.). Kende- lig fra alle Gruppens andre Arter ved, at Vingedækkernes Scutellarstribe ved Roden har et Navlepunkt, og ved det store Pronotum, der er lige saa bredt som eller endog (især hos g) ofte bredere. .end Vingedækkerne. Oversiden brunlig eller brunsort, Følehorn og Ben rødgule. Prono- 'tum bagtil: ganske lidt tilsmalnet, Rodgruberne kraftigt punkterede. Vingedækkernes Striber dybe, UENet punk- terede. Længde 6—7,5 mm. Sjælden og stedegen; paa Sand- eller Kalkbund. Høje- Møen (f. Eks. Høvblege); Aalborg, Ringkøbing, Fanø, Ege- bæk ved Ribe, Genner (i en Grusgrav); Bornholm (bl. a. Søse og Knægten). E. 5. Gruppe (Acrodon Zimm.). Adskilt fra den foregaaende Gruppe ved, at Hagetandens Spids er simpel. 173 25. A. brinnea Gyll. Ligner Å. praetermissa stærkt, men adskiller sig fra den ved Gruppekendemærket samt -ved, at Vingedækkernes Scutellarstribe mangler Navle- punkt, og at Størrelsen er ringere. Fra alle de andre Arter i forrige Gruppe kendes den let ved det store Pronotum. Længde 5—6 mm. Udbredt, men sjælden. Den findes især ved Kanten af Birkemoser, hvor den undertiden kan sigtes i stort An- tal i det fugtige Løv. Overvintrer som Imago. E. 6. Gruppe (Bradytus Zimm.). Pronotum tilsmalnet bagtil, bredest i eller foran Midten, Siderne bagtil (undtagen hos Å. consularis) indbuede. Mundskjoldets Forrand fortykket. Føle- horn og Ben ensfarvet røde eller brungule. Hos Hannen er Bagskinnebenenes Inderside tæt haar- klædt og Forbrystet i Midten forsynet med et punk- teret Indtryk. 26. A.consulåris Duft. Oversiden brun eller brun- sort, med svagt Metalskær, Følehorn og Ben rustrøde. Pronotum meget bredere end langt, fortil noget, bagtil svagt tilsmalnet, Siderne rundede, ikke indbuede bagtil, Baghjørnerne ganske kort, spidst fremtrædende, Roden paa hver Side punkteret og med to Indtryk. Vingedæk- kerne korte og brede, kun lidt bredere end Pronotum, Striberne dybe, fortil punkterede. Længde 7—9 mm. Almindelig, især paa Sandbund. E. 27. A. fulva De Geer. (ferruginea Payk.). Kroppen bred. Oversiden rustgul, sjældnere rustbrun, med svagt, - oftest grønligt Metalskær.. Pronotum ca. dobbelt saa bredt som langt, Siderne bagtil indbuede, Baghjørnerne skarpt 174 retvinklede, Roden paa hver Side punkteret og med to Indtryk. Vingedækkernes Striber dybe, punkterede. Længde 7,5—9 mm. Almindelig paa Sandbund. Den angives at fortære Frø af Græs- og Kornarter samt Kartoffelstængler. E. 28. Å. apricåria Payk. Oversiden brunlig eller sort- brun, med svagt Metalskær, Følehorn og Ben rødgule. Iøvrigt adskilt fra den foregaaende. ved meget smallere Krop, kraftigere Punktur paa Pronotums Rod, længere Vingedækker og ringere Størrelse. Længde 6,5—7,5 mm. Almindelig. E. 7. Gruppe (Cyrtonétus. Steph.). Adskilt fra de andre Grupper ved, at Forbryst- forlængelsens Spids er urandet. Pronotum bagtil stærkt tilsmalnet. Længde 10—14 mm. 29. A. aulica Panz. (spinipes Schiødte). Vor største Amara-AÅrt. Sort, Oversiden ofte med yderst svagt Metal- skær, Følehorn og Ben lysere eller mørkere brune eller brunrøde. Pronotum meget bredere end langt, med stærkt rundede Sider, Sidernes Randkant ophører lidt foran Ro- den, hvor det skarpt fremstaaende Baghjørne begynder, Roden punkteret, ogsaa i Midten, paa hver Side med to Indtryk, af hvilke det yderste udadtil begrænses af en kraftig Længdekøl. Vingedækkerne udvidede bag Midten, Striberne punkterede. Længde 11—14 mm. g: Mellemskinnebenene paa Indersiden med 3 Tæn- der, de to forreste smaa, den bageste meget lille. Almindelig. Den findes hyppigt under Sten, men træf- fes ogsaa ofte, særlig henad Solnedgang, paa Planter, især i Blomsterne af Bladhoved-Tidsel (Cirsium). Den angives at fortære Frø af Græs- og Kornarter og at kunne gøre Skade paa Hvede. E. 175 30. A. convexiuscula Marsh. Ligner den foregaa- gaaende, men adskiller sig fra den ved de i Oversigten .nævne Kendemærker samt ved, at Oversidens Metalskær oftest er tydeligere (grønligt), at Hovedet er mindre, at Pronotums Sideranding er fortsat helt til Baghjørnet og dets Punktur paa Roden, især i Midten, mindre tæt, og at Vingedækkernes Skuldre er mere afrundede. Længde 10—13 mm. » åg: Mellemskinnebenene paa Indersiden med to Tæn- der, den forreste meget større end den bageste. Udbredt ved vore Kyster under Tang, ved Planterød- der og under Sten og lign. E. 18. Slægtsgruppe Zabrini. Udmærket ved, at Forskinnebenene foruden de to sædvanlige Endesporer (af hvilke den ene er rykket tilbage til Indskæringens Rod) er forsynet med en kortere, uleddet Endetorn ved Spidsen, indenfor den ved Spidsen anbragte Endespore (og ofte skjult af denne, saa at den ses bedst skraat udvendig og bag fra). Iøvrigt adskilt fra 16. og 17. Gruppe (Pterostichini og Amarini) ved, at Panden paa hver Side indenfor Øjet kun har een Børste, fra Pterostichini yderligere ved, at Læbepalpernes næstsidste Led paa Indersiden har mere end 2 Børster, og fra den følgende Gruppe (Harpalini) ved, at Vingedækkernes Siderande bag Sidedæk- kerne har en fremtrædende Inderliste (jfr. Fig: 8, Side 14). Hos Hannen er Forføddernes 1.—3. Led ud- ” videde. 176 1. Zåbrus Clairv. Kroppen plump, højt hvælvet. Følehornenes 1.—3. Led nøgne. Pronotum med kraftigt afsatte Siderande. Vingedækkernes 3. Stribemellemrum uden indstukne Punkter, Benene kraftige. 1. Z.tenebrioides Goeze (gibbus Fabr.) (Kornløbebillen) (Fig. 59). Oversiden sort eller brunsort, ofte med ganske svagt Metalskær, Følehorn og Ben brunrøde, Laarene mørkere. Pronotum noget bredere end langt, fortil noget, bagtil næppe tilsmalnet, Baghjørnerne om- trent retvinklede, Roden tæt punkteret, paa hver Side med et svagt Indtryk. Vingedækkerne med fint tandformet fremsprin- gende Skulderhjørner, hos &g blanke, hos 9 matte, Striberne punkterede. Flyvevinger udvik- lede. Længde 14—16 mm. Udbredt, men sjælden og stedegen. Mest paa Græsmarker og Enge, hvorfra den breder sig til nærliggende Kornmarker. Imago er undertiden skadelig ved at fortære Kornaksene, Larven ved at fortære Bladene af den unge Vintersæd. Især Juli—Sept. E. — Fig. 59. Zabrus tenebrio- des AFD ÆB: 19. Slægtsgruppe Harpalini. Mellembrystets Epimerer ikke naaende ind til Mellemhofterne. De forreste Hofteskaale lukkede (som Fig. 4, b, Side 11). Forskinnebenene indven- dig ved Spidsen med en dyb Indskæring, den ene 177 Endespore rykket tilbage til Indskæringens Rod. Kindbakkerne simpelt tilspidsede, deres Yderfure "uden Børstehaar. Kæbepalpernes Endeled ikke eller ikke meget kortere og smallere end næstsidste Led (som Fig. 6, c, Side 13). Panden paa hver Side indenfor Øjet med kun een Børste. Følehornenes 1. og 2. Led nøgne. Vingedækkerne bagtil uden fremtrædende Inderliste. . Hos Hannen er som Regel Forføddernes, ofte ogsaa Mellemføddernes, 1.—4. Led udvidede. Oversigt over Slægterne. 1. Vingedækkerne tæt behaarede og. i Stribemel- lemrummene punkterede. Fødderne behaa- FEdE SPAS TO VErSIdEN FS SE DE ENE NE 2: Vingedækkerne uden tæt Behaaring.......... SE 2. Vingedækkerne uden Scutellarstribe. Øjnene be- haarede. Pronotums Baghjørner med et ud- i staaende Børstehaar......... 7. Dichirétrichus. … Vingedækkerne med Scutellarstribe......:.... 3. Vingedækkerne brungule, bagtil med en stor "blaasort Fællesplet. Pronotums Baghjørner med et udstaaende Børstehaar.. 4. Diachromus. Vingedækkerne ensfarvede. Pronotums Baghjør- ner uden udstaaende Børstehaar........... 4. Tindingerne bag Øjnene uden udstaaende Haar. "Hovedet ikke punkteret. Længde 9—16 mm 2. Pseudophonus. Tindingerne bag Øjnene med spredte, fine, ud- staaende Haar. Hovedet punkteret, i modsat Fald Størrelsen kun 6—7 mm...... 1, Ophénus. 5. Fødderne behaarede paa Oversiden .......... 6. Fødderne nøgne paa Oversiden .............. il: 6. Længde 12—14 mm. Vingedækkerne med Scu- fEMArStrIde FREE NES ETON RE 3:"Pardileus: Længde 3,5—4 mm. Vingedækkerne uden Scu- re I se S Sy Trichocellas: 7. Prosternum fortil randet. Hagen i Midten med en tydelig Tand. Bagfødderne simple. Prono- tum og Vingedækkerne ikke ensfarvet sorte. Fender SST SS SENSE 9. Bradycéllus. "Victor Hansen: Sandspringere og Løbebiller. 12 178 Prosternum ikke randet fortil. Hagen uden ty- delig Tand i Midten, i modsat Fald (Harpa- lus) er Pronotum og Vingedækkerne ensfar- vet sorte eller Størrelsen mindst 7 mm .... 8. 8. Prosternums Spids uden Børstehaar. Bagfød- derne simple. Længde 2—5 mm ........... 9, Prosternums Spids med nogle Børstehaar .... 10. 9. Pronotums Baghjørner stumpvinklede og af- rundede (Fig. 74). Bugen i det højeste meget spredt behaaret FS ER 11. Acupålpus. Pronotums Baghjørner omtrent retvinklede og skarpe (Fig. 75). Bugen ret tæt behaaret 12. Ånthracus. 10. Bagføddernes 1. og 2. eller 1.—3. Led langs Ydersiden med en fin Længdekøl, 1. Led me- get længere end 2. (Fig. 72). Vingedækkerne oftest med lys Tegning. Længde 5—6 mm 10. Stendlophus. Bagfødderne simple. Vingedækkerne uden lys Tegning, i modsat Fald Størrelsen mindst ) Garn REE 1 Ro RRS ERE S NERE SUE HEE SNRRED SE 11. Bagføddernes 1. Led meget længere end 2., kun —… lidt kortere end 2.—- 3. Led (Fig. 62) S: Anisodåctylus. Bagføddernes 1. Led kun lidt længere end 2., meget kortere end 2. —- 3. Led (Fig. 65 og 68) " 6. Hårpalus. 1. Ophånus Steph. Øjnene paa Hovedets Underside adskilt fra Kæbeudsnittet. Læbepalpernes næstsidste Led paa Indersiden med flere Børster. Oversiden (undtagen Hovedet hos O. signaticornis) punkteret og be- haaret. Tindingerne bag Øjnene med spredte, fine, udstaaende Haar. Pronotums Baghjørner uden et udstaaende Børstehaar. Vingedækkerne med Scu- tellarstribe. Fødderne behaarede paa Oversiden. Hos Hannen (af de danske Arter) er baade For- og Mellemfødderne betydelig udvidede. 179 Nogle af Arterne (seladon-Gruppen) er meget . vanskelige at adskille, og for disses Vedkommende bør man udpræparere Hannens Parringsorgan, som frembyder sikre Kendetegn, jfr. nedenstaaende Oversigt. Oversigt over Arterne. Hovedet glat. Oversiden sort. Laarene brun- sorte. Længde 6—7 mm .,..... 8. signaticdrnis. Hovedet punkteret. Laarene rødlige eller gul- UENER SENERE SELEN SENE TERE SØRENS KITE SE 22 Pronotums Sider ikke indbuede bagtil, Bag- hjørnerne lidt afrundede. Oversiden næsten altid med tydeligt Metalskær. Længde 6— SENSE ES ME ADM hat re SEES NER AR l. azureus. Pronotums Sider lidt indbuede bagtil, Baghjør- Mere Fer sSkØEDS se 8 SETE eg he RS ER es hrrge: Oversiden med tydeligt SS DÅITEL eller blaaligt Metalskær. Længde 9—11 mm... 2. punctåtulus. Hoved og Pronotum uden Metalskær, Vinge- dækkerne ligesaa, undtagen hos O. rupicola 4. Pronotum med tydeligt randet Bagrand og fortil stærkt rundede, bagtil stærkt indbuede Sider 3. puncticdllis. Pronotum med urandet Bagrand eller i modsat Fald (O. angusticollis og melleti) med sva- toere rundede os-imndbuede Siders rr Se 5. Vingedækkerne smalle, omtrent ”/, Gang læn- "gere end tilsammen brede, blanke, med yderst svagt, men som Regel tydeligt, staalblaat eller blaasort Metalskær”), Sømmen oftest svagt tagformet hævet. Hoved og Pronotum som Regel brunrøde, det sidstes Bagrand altid URAN EEK ASE SER HS ARBIG SSNRØON 6. rupicola. Vingedækkerne bredere, som Regel kun rigeligt "/» Gang længere end tilsammen brede, uden Metalskær, Sømmen som Regel ikke tagfor- . DERE er: SOK Ia SNERRE ER lse 6. 6. Vingedækkerne ret korte, kun ca. 2/3 Gang saa lange som Pronotum, dette rigeligt "/3 Gang 1) Ses bedst bagfra og ved Sammenligning med en af de andre Arter, - f. Eks. seladon. ØE 180 bredere end langt. Hoved og Pronotum ofte brunrøde. Gennemsnitlig mindre, 5,5—8,6 mm | 5. mell&éti, Vingedækkerne længere, ca. 3 Gange saa lange som Pronotum. Gennemsnitlig større, 7— KURE 0 11 0 5a 0 DERS FK AE DSR ES DE NAAR fa E HE LETS SE SNESe Es: T: Pronotum rigeligt "/3 Gang bredere end langt, Bagranden næsten altid tydeligt, omend me- get fint randet, Siderne mindre. stærkt run- (OSS USING FA BEDRE REE BESES ED des 4. angusticdllis. Pronotum ca. ”/» Gang bredere end langt, Bag- randen altid urandet, Siderne stærkere run- (EET EN nr IMT SS KAR SEE TERESE SK ÅL BE Seele 8. . Pronotum især i Midten ret spredt punkteret. Vingedækkernes Stribemellemrum mindre tæt Hunktere de HR STEENS SES RER FAN T. séladon. Pronotum ret tæt punkteret. Vingedækkernes Stribemellemrum tæt punkterede ... brevicéllis. Oversigt over Hannerne i seladon-Gruppen. . Spidsen af Penis med en Skive (Fig. 60, a—d) 2. Spidsen af Penis simpel (Fig. 60, e og f)..... Sy . Penis, set fra oven, tilsmalnet noget bag Spid- sen og derefter atter udvidet. Spidsskiven, naar Penis ses fra Siden, fremspringende baade mod Oversiden og mod Undersiden CR GO sa) RENEE es FN KGÆE 3. puncticéllis. Penis, set fra oven, ret jævnt tilsmalnet mod Spidsen: (Frø. 60; b-=-d) ENS ØER I eee 3. Penis, set fra oven, med meget smalt Spids- parti. Spidsskiven, naar Penis ses fra Siden, kun fremspringende mod Undersiden (Fig. CODY) SE ER SEN SES EAN SK RK 4. angusticollis. Penis, set fra oven, med bredere Spidsparti. Spidsskiven, naar Penis ses fra Siden, frem- springende mod Oversiden (Fig. 60, c og d) 4. . Penis, set fra oven, med meget bredt Spids- parti. Den mod Oversiden vendende Kant af Spidsskiven konkav og paa hver Side tand- formet fremstaaende (Fig. 60, d) ..... 6. rupicola. Penis, set fra oven, med temmelig bredt Spids- parti. Den mod Oversiden vendende Kant af Spidsskiven med afrundede Hjørner (Fig 60, c) 5. melléti. 181 5. Penis kortere, lidt asymetrisk, men ikke snoet om sin Længdeakse (Fig. 60,e) ...... T.séladon. Penis EET snoet ganske lidt om sin Fænsdeakse (Er e GON DSE nT e brevicdllis. afuncttecollis L. angusticollis e melleti d rupicola | | £. Brevicollis Fig. 60. Spidspartiet af Penis, set fra oven (til venstre) og fra Siden (til højre) af Ophonus puncticollis (a), angusticollis (b), mel- leti (c), rupicola (d), seladon (e) og brevicollis (f.). 1. O. azåreus Fabr. Let kendelig fra O. signaticor- nis ved Hovedets Punktur og fra alle de andre Arter ved Pronotums bagtil ikke indbuede Sider og lidt afrundede Baghjørner samt (bortset fra den større O. punctatulus) ved Oversidens Metalfarve, der kun aldeles undtagelsesvis er utydeligt. Oversiden med grønligt, blaaligt eller violet, paa Vingedækkerne kraftigst Metalskær, Følehorn og Ben rødlige. Pronotums Punktur kraftig, Bagranden tydeligt 1) Denne Smoning kan ikke ses af Tegningen. 182 randet. Vingedækkernes Stribemellemrum ret tæt og kraf- tigt punkterede. Længde 6—8 mm. Meget sjælden. Hidtil kun fundet paa Høje Møen (især paa Høvblege) under Sten paa solaaben Kridtbund, i Jylland ved Jels og paa Bornholm ved Arnager og Sose Odde. Især i Maj—Juni og (friskklækkede Eks.) i August. F +. 2. O. punctåtulus Duft. Let kendelig fra den foregaaende ved Pronotums bagtil indbuede Sider, skarpt retvinklede Baghjørner og urandede Bagrand samt den betydeligere Størrelse og fra alle de andre ved Oversidens Metalfarve. Oversiden med ret mat, grønligt, sjældnere blaaligt Metalskær, Følehorn og Ben rødlige. Pronotums Punktur ret kraftig, i Midten spredt. Vingedækkernes Stribe- mellemrum ret fint og tæt punkterede. Længde 9—11 mm. Udbredt, men temmelig sjælden; især paa skov- eller kratklædt Bund under Sten eller Løv, f. Eks. langs Vej- kanter eller i Grusgrave. Især i Maj—Juni. F (+-).. 3. O. puncticéllis Payk. Denne og de følgende 5 Årter (seladon-Gruppen) staar hinanden meget nær, og til Sikring af Bestemmelsen bør man undersøge Hannens Parringsorgan, der viser sikre Skelnemærker, jfr. oven- staaende Oversigt. O. puncticollis adskiller sig fra O. ru- picola, seladon og brevicollis ved Pronotums randede Bag- rand og fra O. angusticollis og melleti ved Pronotums stærkt S-svungne Sider og derfor udprægede Hjerteform. Sort eller brunsort, Følehorn og Ben rødlige. Pronotum kraftigt, i Midten ret spredt punkteret, Baghjørnerne skarpt retvinklede eller endog lidt spidsvinklede. Vinge- dækkernes Stribemellemrum fint og tæt punkterede. Længde 7—9 mm. &: Penis, set fra oven, tilsmalnet noget bag Spidsen og derefter atter udvidet; Spidsen med en meget skraat stillet Skive, der, naar Penis ses fra Siden, springer frem. til begge Sider (Fig. 60, a). i Af denne Årt foreligger hidtil kun et enkelt Eks., fun- det ved Vonsbæk ved Haderslev Fjord, 24. 5. 1900. Arten angives at foretrække Kalkbund. 183 4. O. angusticéllis Miller. Adskilt fra O. rupicola, seladon og brevicollis ved Pronotums næsten altid ran- ”- dede Bagrand, fra rupicola yderligere ved meget bredere Vingedækker uden blaalig Glans, fra seladon og brevicol- lis yderligere ved smallere og paa Siderne svagere run- det Pronotum og endelig fra O. melleti ved betydeligere Størrelse, længere Vingedækker og tættere Punktur paa Pronotums Rodparti. Sort eller brunsort, Hoved og Pro- notum kun sjældent lysere, Følehorn og Ben rødlige. Pronotum ret kraftigt punkteret, Punkturen ogsaa i Midten ret tæt, paa Rodpartiet yderst tæt, tættere end hos de nær- staaende Årter, især i Rodgruberne, der er lidt tydeligere antydet end hos de andre; Baghjørnerne ret- eller lidt stumpvinklede. Vingedækkerne forholdsvis lange og brede, Siderne kun ret svagt rundede, Stribemellemrummene ret fint og tæt punkterede. Længde 7—9 mm. ye: Penis, set fra oven, med langt, meget smalt Spids- parti; Spidsen med en Skive, der, naar Penis ses fra fra Siden, kun springer frem mod Undersiden (Fig. 60, b). . Udbredt, men ikke almindelig; især paa aaben, gruset Bund, f. Eks. i Grusgrave. Den kan undertiden tages i An- tal i de hule, lukkede Kurve af Gulerod (Daucus carota). E. 5. O. melléti Heer. Adskilt fra seladon-Gruppens andre Arter ved ringere Gennemsnitsstørrelse og forholds- vis. kortere Vingedækker, fra de to foregaaende yderligere ved de under disse anførte Kendetegn, fra O. rupicola - yderligere ved lidt bredere Pronotum og manglende blaat Skær paa Vingedækkerne og fra seladon og brevicollis yder- ligere ved Pronotums mindre stærkt rundede Sider. Sort . eller brunsort, Hoved og Pronotum meget ofte brunlige, Følehorn og Ben rødlige. Pronotum ret kraftigt, i Midten oftest kun lidt mere spredt punkteret, Bagranden snart fint randet, snart urandet: Vingedækkernes .Stribemellem- rum ret kraftigt og tæt punkterede. Længde 5,55—8,6 mm. åg: Penis, set fra oven, med Spidspartiet meget bredere end hos de to foregaaende, men noget smallere end hos 184 rupicola; Spidsen med en Skive, der springer tydeligt frem mod Oversiden, men næppe mod Undersiden, den mod Oversiden vendende Kant konveks, med afrundede Hjørner (Fig. 60, c). Udbredt, men ikke almindelig; især paa aaben eller kratgroet, let gruset Bund. E. 6. O. rupicola Sturm. Adskilt fra seladon-Gruppens andre Arter ved den slankere Form og de ret lange og smalle, i Bunden svagere mikrochagrinerede og derfor blankere, oftest svagt staalblaat eller blaasort skinnende Vingedækker, hvis Søm hyppigst er ganske svagt tagfor- met hævet, fra puncticollis og angusticollis yderligere ved Pronotums urandede Bagrand, fra melleti, seladon og bre- vicollis yderligere ved mindre tværbredt Pronotum. Sort, Hoved og Pronotum som Regel brunrøde, Følehorn og Ben rødlige. Pronotum med ret stærkt rundede Sider og kraftig, i. Midten mindre tæt Punktur. Vingedækkernes Stribemellemrum temmelig tæt og forholdsvis kraftigt punk- terede. Længde 7—8,5 mm. åg: Penis, set fra oven, med bredere Spidsparti end hos nogen af de nærstaaende Arter; Spidsen med en Skive, der, naar Penis ses fra Siden, springer lidt frem til begge Sider, den mod Oversiden vendende Kant konkav og paa hver Side tandformet fremspringende (Fig. 60, d). Meget sjælden. Høje Møen (især paa Høvblege) under Sten paa solaaben Kridbund, Nordfalster, Gedser; paa Bornholm ved Sose. F — 7. O. séladon Schauberger. (Fig. 61). Denne og den følgende Art adskiller sig fra puncticollis og angusticollis ved Pronotums urandede Bagrand, fra melleti ved længere og bredere Vingedækker og fra rupicola ved meget bre- dere og plumpere Form og manglende blaat Skær paa Vingedækkerne. I typiske Eksemplarer er seladon let ken- delig fra alle Gruppens andre Arter ved finere og mere 185 spredt Punktur saavel paa Pronotum, især dets Midtparti, som paa Vingedækkernes Stribemellemrum, især de in- - derste. Sort eller brunsort, Hoved .og Pronotum som Re- gel ikke lysere, Følehorn og Ben rødlige. Pronotum som Regel mere tværbredt end hos de 4 foregaaende, Si- derne ret stærkt rundede, Punkturen meget variabel, men oftest ikke ret kraftig og i Midten meget spredt. Vingedækkerne ret brede, med tydeligt rundede Si- der,Stribemellemrummenes Punktur meget variabel, men oftest fin og ikke tæt, især paa de inderste Mellemrum. Længde 7—9 mm. åg: Penis, set fra oven, med temmelig bredt Spids- parti og afrundet Spids; denne der ikke er forsynet med Skive, er, naar Penis ses fra Siden, bøjet ned mod Ål Undersiden (Fig. 60, e). Fig. 61. Ophonus seladon $. X 6. "Almindelig under Sten og Løv paa halvskygget, muldet, ikke for tør Bund. E. Y ER &: v D fk [O. brevicéllis Serv. Yderst nærstaaende til den foregaaende, men adskilt fra typiske Eksemplarer af denne "ved, at Pronotum og Vingedækkernes Stribemellemrum er tættere punkterede. Da Punkturen imidlertid er meget variabel hos seladon, vil Adskillelsen af de to Arters Hunner kunne volde Besvær (Bagbrystets Episterner skal dog være lidt længere og bagtil stærkere tilsmalnede hos seladon), medens Hannerne med Sikkerhed kan skelnes — ved Parringsorganet. Længde 7,5—10 mm. gens: rægsere og slankere end hos seladon, mere 186 asymmetrisk og snoet BANSKE: lidt ( om sin Længdeakse'). (Fig. 60 f). Arten er udbredt i Bifopa og vil muligvis kunne findes ogsaa hos os.] 8. O. signaticådrnis Duft. Let kendelig fra alle de foregaaende ved det upunkterede Hoved og de tve- farvede Ben. Sort eller brunsort, Følehorn og Ben rød- lige, de førstes mellemste Led mørkere, Laarene brun- sorte. Pronotum med ret svagt rundede, bagtil ikke ind- buede Sider og stumpvinklede, lidt afrundede Baghjørner, Punkturen i Midten meget spredt. Vingedækkerne ret korte, Stribemellemrummene ret fint og tæt punkterede. Længde 6—7 mm. i Yderst sjælden. Høje Møen. (nogle faa Eks., Juni, vist- nok ved Langbjerggaard); Taasinge (1 Eks. )/,); Stranden Nord for Rønne (nogle faa Eks. under Tang, Juni). Den angives at foretrække Sandbund. F—. 22 Pseudoph6nus Motsch. " Adskilt fra Ophonus ved, at Tindingerne ikke har udstaaende Behaaring bag Øjnene, at Hovedet er glat og nøgent, og at Pronotums Midtparti i det "højeste er -yderst fint punkteret. Længde 9—16 mm. Oversigt over Arterne. 1. Større, 14—16 mm. Pronotum langs Forranden fint punkteret. Vingedækkernes SA EN: nær Sømhjørnet svagt indbugtet...... . pubéscens. Mindre, 9—11 mm. Pronotum langs Fade næppe punkteret. Vingedækkernes Bagrand nær Sømhjørnet næppe indbugtet.... 2. griseus. 1. Ps. pubéscens Miller (ruficérnis Fabr.). Sort eller brunsort, Følehorn og Ben brungule eller brunrøde. Pro- ly Denne Snoning kan ikke ses paa Tegningen. 187 notum bredere end. langt, bagtil noget tilsmalnet, Bag- hjørnerne skarpt retvinklede, ofte ganske lidt fremsprin- "gende, Rodpartiet fint og meget tæt, Forranden endnu finere rynketpunkteret, Midtpartiet i større eller mindre Udstrækning yderst fint punktuleret. Vingedækkerne tæt graagult, silkeagtigt behaarede. Stribemellemrummene fint og tæt punkterede. Bugen glat langs Midten. Længde 14—16 mm. Meget almindelig, især paa aaben Mark under Sten. Undertiden skadelig i Haver, f. Eks. ved at gnave Jord- bær. E. 2. Ps. griseus Panz. Ligner den foregaaende stærkt, men adskilles let. fra den ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved, at Pronotum ikke eller næppe er punktuleret paa Midtpartiet og dets Baghjørner lidt stump- vinklede og afrundede, at Vingedækkerne er lidt blankere som Følge af lidt mindre tæt Punktur, og at Bugen langs Midten er tydeligt punkteret. Længde-9—11 mm. Sjælden og meget stedegen; paa høj, aaben, gruset eller sandet Bund, under Sten og ved Planterødder. Mo- genstrup Bakker, Falsters Østkyst; Stranden Nord for Rønne; vistnok ikke fundet i Jylland. Maj—Juni og (frisk- klækkede Eks.) August. E. 3. Pardileus Gozis. Nærstaaende til de to foregaaende Sene men adskilt fra dem ved, at Vingedækkernes Stribe- mellemrum, bortset fra de toyderste, er glatte og nøgne, fra Ophonus yderligere ved, at Hovedet og Pronotums Midtparti er glatte og Tindingerne ikke udstaaende behaarede bag Øjnene. Fra den ligele- des nærstaaende Slægt, Harpalus, adskiller Pardi- leus sig ved Føddernes behaarede Drers ide: Hæneee 12—14 mm. 188 1. P. calceåtus Duft Blankt sort eller brunsort, Følehorn og Ben brunrøde eller brune. Pronotum bredere end langt, bagtil tilsmalnet i omtrent rette Linier, Bag- hjørnerne lidt stumpvinklede, ret skarpe, Roden fint og tæt rynketpunkteret. Vingedækkerne med dybe, glatte Striber, Mellemrummene hvælvede, blanke, 9. og tildels 8. fint punkterede og behaarede. Længde 12—14 mm. " Udbredt, men sjælden; paa høj, gruset eller sandet Bund. Nordsjælland, Mogenstrup Bakker, Falster; Ry, Femmøller; udbredt paa Bornholm. Juli—Sept. E. 4. Diachromus Er. Nærstaaende til Ophonus, men adskilt fra denne Slægt ved, at Pronotums Baghjørner er forsynet med et udstaaende Børstehaar. Forøvrigt er den eneste Art let kendelig fra alle vore andre Har- paliner ved Oversidens Farvetegning. 1. D. germånus L. Oversiden tæt punkteret og gul- ligt behaaret. Hovedet rødgult, Pronotum metalblaat eller -grønt med smal gul Siderand, Scutellum sort, Vingedæk- "kerne brungule bagtil med en stor, noget hjerteformet, blaasort Fællesplet, Følehorn, og Ben rødgule, de første mørkere mod Spidsen. Pronotum tværbredt, Siderne run- . dede, bagtil indbuede, Baghjørnerne skarpt retvinklede. Vingedækkerne ret brede, med ret dybe Punktstriber. Længde 8—10 mm. Meget sjælden og ikke fundet herhjemme. i mange | Aar. Kostræde Plantage ved Vejlø (ved Foden af Graner), Stubbekøbing, Eng nord for Nykøbing F (mellem Græs- rødder, talrig d. ??-28/. enkeltvis 12-18/,), Marker ved Maribo Sø, Lysemøse Sø (under Sten paa skovklædte Bakker), Merrits Skov (paa Enge); i Jylland ved Hostrup Sø syd for Aaabenraa. Den angives i Udlandet ogsaa at fore- komme paa Sandbund. F—. 189 5. Anisodåctylus Dej. Meget nærstaaende til Harpalus, men adskilt fra denne Slægt ved, at Bagføddernes 1. Led er meget længere end 2., næsten saa langt som 2. + 3. Led, at Vingedækkernes Sider og Spids er fint, kort, og utydeligt behaaret, og at Hannens For- og Mellemfødder paa Undersiden er forsynede med tætte, børsteagtige Saaler. De sorte Arter har ofte to røde, ubestemt afgrænsede Pandepletter. Oversigt over Arterne. Ek Forskinnebenenes Endespore trespidset (om- trent som hos Amara plebeja, se Fig. 56). Oversiden som Regel med tydelig” Metal- SANS PIG FEE ESTERE ENN, 4. pseudoaeneus. Forskinnebenenes Endespore simpel. Oversiden uden eller med yderst svag Metalglans..... 2. 2. Vingedækkerne uden noget indstukket Punkt i 3. Stribemellemrum bag Midten, deres Side- dækker brungule. 1. Følehornsled brunsort 3. signåtus. Vingedækkerne med et indstukket Punkt i 3. Stri- bemellemrum, nær 2. Stribe, bag Midten, deres Sidedækker sorte. 1. Følehornsled rødgult.. 3. 3. Større, 10,5—11,5 mm. Vingedækkernes Bag- " rand svagt indbuet. Benene sorte eller rød- ae EEN se RE SAGE NSSS DERE En 1. binotåtus. Mindre, 7—9 mm. Vingedækkernes Bagrand stærkt indbuet. Benene altid rødgule 2. nemorivagus. 1. A. binotåtus Fabr. (Fig. 62). Sort, Følehornene sortbrune, 1. og ofte helt eller delvis Ps Led rødgule, Be- nene sorte, med lidt lysere Fødder, eller (var. spurcati- cårnis Dej.) rødgule. Pronotum bredere end langt, bagtil — betydeligt tilsmalnet, Baghjørnerne skarpt stumpvinklede, "fint tandformet fremspringende, Rodpartiet punkteret. 190 Vingedækkerne med dybe Striber, Siderne og Spidspartiet fint, kort og Ho behaaret. Længde 10,5—11,5 mm. Især paa høj Bund, ud- bredt og ikke særlig sjælden. Den lysbenede Varietet er sjæld- nere, men forekommer bl. a. hyppigt i Esbjergegnen. F —. 2. Å.nemorivagus Duft. Adskilt fra den foregaaende ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved lidt fladere Form, smallere afsatte Siderande paa Pronotum og kor- tere Vingedækker, hvis Spids- behaaring er indskrænket til Bagranden. Længde 7—9 mm. Af denne Art foreligger kun tre danske Eksemplarer fra Brede, Lundtofte og Lille- rød. Foretrækker vistnok høj, gruset eller sandet Bund. F—? Fig. 62. Anisodactylus bino- ; tatus SJ. X 4. 3. Å. signåtus Panz. Ad- "skilt fra A. binotatus ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved, at Pronotum er mere tværbredt, bagtil mindre, stærkt tilsmalnet, med kun lidet stumpvinklede, lidt afrundede og ikke tandformet fremspringende Baghjørner, og ved at Vingedækkerne er bredere og deres Spidsbehaaring meget indskrænket. Sort, Vingedækkerne hos &g ofte med ganske svagt Metalskær, Sidedækkerne brungule, Følehornede brunsorte, lysere mod Spidsen, Benene sorte, Fødderne ofte lidt lysere. Længde 11,5—13 mm. Af denne Art foreligger hidtil kun tre danske Eksem- plarer fra Tromnæs (under Tang paa.Stranden) og Ore- næs (?7/,) paa Falster samt fra en Bakke ved Volsted, Nord for Lindenborg Aa i Jylland. F— ? 191 "4. Å. pseudoåeneus Dej. (poeciloides Ganglb., Reitter). Sort, Oversiden med grøn eller blaagrøn, sjæld- nere brunlig eller blaasort, hos 2 mattere Metalglans, Følehorn og Ben sorte, de førstes Rodled helt eller delvis lysere. Pronotum meget bredere end langt, bagtil betyde- ligt tilsmalnet, Baghjørnerne stumpvinklede og stærkt af- rundede, Rodpartiet punkteret. Vingedækkernes Striber kraftige hos $, finere hos 9%, Siderne og Spidsen fint, kort og utydeligt behaaret. Længde 10—13 mm. Paa Syltenge, ved Roden af Saltplanter eller under Sten, sjælden. Strandfællederne ved Kongelunden paa Amager, Frederiksholm Teglværk (ved København), Kor- sør, Vejlø Bugt, Vaaelse Vig, Eng nord for Nykøbing F., Bøtø, Gedesby, Gedser. F—. 6. Hårpalus Latr. Øjnene paa Hovedets Underside adskilt fra Kæbeudsnittet. Læbepalpernes næstsidste Led paa Indersiden med flere Børster. Oversiden nøgen. Tindingerne uden udstaaende Behaaring bag Øj- mene: Hasen: 1 Midten med: en--Bille; undertiden utydelig Tand. Pronotums Baghjørner uden et ud- staaende Børstehaar. Vingedækkernes Stribemel- lemrum, i hvert Fald borset fra de to yderste, ikke punkterede. Benene oftest kraftige og ret korte, Fødderne nøgne paa Oversiden, Bagfødderne sim- ple, deres 1. Led lidt længere end 2., meget kor- tere end 2.+ 3. Led. Prosternum fortil ikke randet, dets Spids med nogle Børstehaar. Hos Hannen er - baade For- og Mellemfødderne betydelig udvidede … og paa Undersiden forsynede med to ae ERR ker af srældetige: Haar. 192 Slægten er den artrigeste blandt Harpalinerne. Ar- terne er som oftest ret plumpe, sortfarvede Dyr. Nogle forekommer paa Skovbund, men de fleste foretrækker aaben Bund, især Sand- eller Grusbund, hvor de findes under Sten og navnlig nedgravet ved Planterødder, f. Eks. Mark-Bynke (Artemisia campestris). Oversigt over Arterne. 1. Vingedækkernes 2 eller 3 yderste Stribemellem- rum fint og tæt punkterede .......... 1. aéneus. Vingedækkernes yderste Stribemellemrum ikke punkters ders ES RER PE ED SE se ENE VE ne AE ERR ZR 2. Forskinnebenenes Spids paa Ydersiden med en Udvidelse (Fig. 63, a). Længde 11—15 mm. 3 Forskinnebenene simple (Fig. (OS) NERE ag 4. SIK ODDER SOME ENE rd GEM as RE 13. hirtipes. Kroppen rustrød eller rødgul ............ 9. rufus. L. tardus az hirtipes Fig. 63. Højre Forskinnebens Spids hos Harpalus hirtipes (a) og H. tardus (b). 4. Vingedækkernes 8. Stribemellemrum ved Spid- sen med en Punktrække ... 12. melanchéålicus. Vingedækkerne har bagtil ingen Punktrække i 8. Stribemellemrum (men undertiden i 7.) . SE 5. Pronotums Rod med udbredt Punktur, baade uden og inden for Rodgruberne; i modsat Fald Benene ensfarvet rødgule eller røde .. 6. 193 Punkturen påa.Pronotums Rod indskrænket til " Rodgruberne eller det nærmeste. Parti om- . kring disse. Benene helt eller delvis mørke 13. É MAGRE > ERA fuliginosus Cc. neglect US —= | ÅØ vernalis & dNRXIUS Fig. 64. Pronotum af Harpalus smaragdinus (a), fuliginosus (b), neglectus (c), servus (d), anxius (e) og vernalis (f). 6. Vingedækkernes 7. Stribemellemrum ved Spid- sensmed;en Punktrække us LL TA 4. rubripes. Vingedækkernes 7.Stribemellemrum uden Punkt- Færk KER vEdLS DIS EN EF ASE RK RE "7. Pronotums Sider i hele deres Udstrækning jævnt og ret stærkt rundede, Forrånden ret. stærkt indbuet (Fig. 64,b)......…. 8. fuligindsus. - Victor Hansen: Sandspringere og Løbebiller. 13 10. 11. 13. 14. is 194 Pronotums Sider fortil noget, bagtil ikke eller meget svagere rundede, Forranden kun svagt IMAGES AES RS RES LE hent MER Sa RE SEERNE 8. Vingedækkernes 3. Stribemellemrum bag Midten med mindst 2 indstukne Punkter 5. quådripunctåtus. Vingedækkernes 3. Stribemellemrum kun med et enkelt indstukket Punkt bag Midten ..... 9. Laarene brunsorte, Skinneben og Fødder brune ellertbrunrsøde ER 2. distinguéndus. Benene ensfarvet rødgule eller røde ......... 10. Pronotums Baghjørner ikke afrundede (Fig. 64, a). Længde 9—11 mm. Bugen langs Midten punk- teret og behaaret. Hannens Vingedækker som Regel med tydeligt Metalskær 3. smaragdinus. Pronotums Baghjørner tydeligt afrundede, i modsat Fald mindre, 6—7,5 mm. 4. og 5. Bug- led kun med to børstebærende Punkter hvert. Hannens Vingedækker uden Metalskær..... 11. Hagen uden eller med svagt antydet Midter- tand. Vingedækkerne hos & tydeligt mikro- skopisk netridsede. Pronotum bagtil ca. saa bredt som Vingedækkernes Rod. Længde CTSS MMS SAR eo DSE SEER luteicérnis. Hagen med en tydelig Midtertand............ 12. . Større, 7,5—9 mm. Pronotum bagtil som Regel tydeligt bredere end Roden af Vingedækkerne, disse hos $ tydeligt mikroskopisk netridsede j 6. låtus. Mindre, 6—7,5 mm. Pronotum bagtil ca. saa bredt som Roden af Vingedækkerne, disse hos $, bortset fra Sider og Spids, ikke eller kun yderst utydeligt netridsede..... T. winkleri. Vingedækkernes 7. Stribemellemrum ved Spid- : sen med en Punktrække. Pronotum bredest foran Midten, bagud tilsmalnet, Siderne bag- til svagt indbuede .............….. 10. rufitårsis. Vingedækkernes 7.Stribemellemrum uden Punkt- række ved Spidsen ao SE Re RAR 14. Vingedækkernes 3. Stribemellemrum uden noget . indstukket Punkt bag Midten. Længde 4,5— 7 mm. Følehornene rødlige ................ 15… Vingedækkernes 3. Stribemellemrum bag Midten med et indstukket Punkt .................. 17. Pronotums Sider fortil betydelig, bagtil kun svagt rundede, Baghjørnerne lidt stumpvink- 16. 17. 18. 20. PA le 22 ØR 195 lede og lidt afrundede. Længde 6—7 mm modéstus. Pronotums Sider ret jævnt rundede, Baghjør- nerne meget stumpvinklede (Fig.64,f). Længde MS EEN SNE EN EA ERE REN NÅ 16. Gennemsnitlig større, 5—7 mm. Vingedækkerne med en tydelig Skuldertand. Skinnebenene SOREN SEE ERE REN SANDIE SSR 21. picipénnis. Gennemsnitlig mindre, 4,5—5,8 mm. Vinge- dækkerne uden eller med svagt antydet Skuldertand. Skinnebenene brunrøde 20. vernålis. Pronotum bredest foran Midten, bagtil betyde- ligt tilsmalnet, omtrent lige saa stærkt som fortil, Baghjørnerne stumpvinklede og afrun- dede (Fig. 64, c). Længde 6—8 mm 11. negléctus. Pronotum stærkere tilsmalnet. fortil. end bagtil 18. Pronotum ca. Z/, bredere end langt, bagtil ikke tilsmalnet, Bagranden betydelig indbuet, Bag- hjørnerne lidt spidsvinklede (Fig. 64, d). Krop- pen kun svagt hvælvet. Vingedækkerne ofte brunrøde. Længde 7,5—8,5 mm ...... 18. sérvus. Pronotums Bagrand ikke eller kun svagt ind- buet, Baghjørnerne ikke spidsvinklede...... 19. .. Pronotum kun ca.”/2 Gang bredere end langt (Fig. 64, e). Kroppen ret smal. Længde 6,5—8 mm 19. ånxius. Pronotum over ”/2 Gang bredere end langt. Kroppen bredere. Længde (bortset fra H. mo- (ESS) SE ME SR SE REE LE 20. Følehornene ensfarvet røde. Fødderne s som Re- SOLØR EET ERA ENA ESbE KE En DEN RENSE SISSE RR RG PE .…. Følehornene delvis mørke, især 2. og 3. Led. Fødderne oftest brunsorte ...............:. BBN Mindre 6-57 mM ml SN AE ENE modéstus. SØRENS] EM ME SNE ED SBU SE SO SER 22. Bagskinnebenenes længste Endespore betydelig kortere end Mellemskinnebenenes længste Endespore; Bagføddernes 1. Led ikke eller næppe længere end 2. Led. Kroppen bredere OP KORET SEEREN eN RS HEE 14, frolichi. Bagskinnebenenes længste Endespore lidt læn- gere end Mellemskinnebenenes længste Ende- spore; Bagføddernes 1. Led tydeligt længere end 2. Led. Kroppen mere langstrakt 16. tårdus. Større, 9—12 mm. Vingedækkerne stærkere 132 196 hvælvede, bagtil meget kort tilspidsede (Fig. CSV ERE oe NS ER EEN ag Eee 17. sérripes. Mindre, 8,5—10 mm. Vingedækkerne mindre stærkt hvælvede, bagtil mere aflangt tilspidsede 15. tardoides år Artsgruppe. Vingedækkernes 2 eller 3 yderste Stribemellem- rum fint og tæt punkterede, deres Bagrand ved Søm- spidsen med et dybt Ind- snit (Fig. 65). Oversiden som Regel metalfarvet. 1. H. aéneus Fabr. (Fig. 65). Meget let kendelig ved Gruppekaraktererne. = Over- siden med meget stærkt vari- erende Metalglans, der i Reg- len er mattere hos 2 end hos åg, undertiden sort uden ty- delig Metalglans, Pronotums Yderrande ofte smalt lyse, Følehorn og Ben rødlige, un- dertiden mørkere. Pronotum tværbredt,. bagtil noget til- smalnet i omtrent rette Linier, Baghjørnerne noget stump- vinklede, lidt afrundede. Vin- gedækkerne med ret fine Striber, Længde 7,5—10 mm. Yderst almindelig, især paa aaben Bund. F—. Di Årtsgruppe. Fig. 65. Harpalus aéneus J. ; i X 5. Nederst Vingedækkernes Pronotums Rod me Bagrand. udbredt Punktur, Bag- 197 hjørnerne kun lidt stumpvinklede, ret skarpe (Fig. 63, a). De to næstsidste Bugled i Midten punkte- rede og behaarede. Oversiden hos g som Regel med tydelig Metalglans. 2. H.distinguéndus Duft. Let kendelig ved Gruppe- karaktererne i Forbindelse med Følehornenes og Be- nenes Farve. Oversiden som Regel med tydeligt, i Farve varierende Metalglans, der er mattere hos 2, undertiden sort, Pronotums Yderrande ofte smalt lyse, Følehornene brune, 1. Led samt Roden af 2. og 3. Led rødlige, Benene brunføde eller brune, med brunsorte Laar. Pronotum tvær- bredt, dets Sider bagtil rette eller svagt indbuede. Vinge- dækkerne med ret fine Striber. Længde 8—11 mm. ; Paa Sandbund, meget sjælden og ikke fundet her- hjemme i mange Aar. Møen, Tromnæs, Bøtø og Gedser, (paa Stranden under Tang); Gjerup; Als; Hammer Odde paa Bornholm. Juni, Aug. F (—). 3. H. smaragdinus Duft. Let kendelig ved Gruppe- karaktererne i Forbindelse med Følehornenes og Be- snenes Farve. Brunsort, 92 ofte mat brun, Vingedækkerne hos 29 uden, hos g oftest med mørkt grønligt eller blaaligt Metalskær, Pronotums Yderrande ofte smalt lyse, Føle- horn og Ben ensfarvet rødlige. Ligner iøvrigt den fore- gaaende. (Pronotum, se Fig. 64, a). Længde 9—11 mm. Paa aaben, sandet eller gruset Bund, udbredt, men ikke helt almindelig. Især i Måj—Juni. E. 3. Artsgruppe. Pronotums Rod med udbredt Punktur. De to næstsidste Bugled uden anden Punktur eller Be- … haaring end de to sædvanlige haarbærende Punk- ter, et paa hver Side af Midten. Følehorn og Ben 198 ensfarvet rødlige, undtagen hos H. fuliginosus og H. rubripes var. sobrinus. 4. H. rubripes Duft. Adskilt fra alle vore andre AÅrterundtagen H.rufitarsis ved, at Vingedækkernes 7. Stribe- mellemrum ved Spidsen har en Række af 3—7 Punkter. Fra H. rufitarsis (såavel som fra H. melancholicus, der har en Punktrække i 8. Stribemellemrum) kendes den let ved Pronotums udbredte Rodpunktur. Oversiden sort, hos & blank og især paa Vingedækkerne med mørkeblaat eller -blaagrønt Metalskær, Vingedækkerne hos 2 matte, under- tiden med svagt blaat eller blaagrønt Metalskær; Prono- tums Siderande ofte smalt brunrøde; Følehorn og Ben rødlige, Benene hos var. sobrinus Dej. brunrøde, med brunsorte Laar. Pronotum meget bredere end langt, bagtil lidt tilsmalnet, Siderne bagtil omtrent rette eller endog svagt indbuede, Baghjørnerne svagt stumpvinklede, kun meget lidt afrundede. Vingedækkernes Striber hos $ ret dybe, hos 2 betydelig finere. Længde 9—11 mm. Yderst sjældent mangler Punktrækken i Vingedækker- nes 7. Stribemellemrum, men saadanne Eksemplarer er kendelige fra Gruppens andre Arter ved Pronotums Form og Størrelsen, fra H. latus særlig ved bredere Vinge- dækker. | Udbredt og temmelig almindelig paa sandet og gruset Bund. Var. sobrinus: er fundet ved Tisvilde. E. . 5. H. quådripunctåtus Dej. Nærstaaende til den følgende, men adskilt fra den ved, at Pronotums Rod- gruber er dybere, at Vingedækkerne er mere langstrakte og deres 3. Stribemellemrum bag Midten forsynet med mindst to indstukne Punkter og at Størrelsen er lidt be- tydeligere. Pronotums Sider kun undertiden smalt lysere. Vingedækkerne hos gg oftest med ganske svagt blaasort Metalskær. Længde 10—11,5 mm. : Paa skygget Skovbund under Mospuder, Sten eller løs Bark paa Stubbe, udbredt, men ikke almindelig. Især om Foraaret. F —. , 199 6. H. låtus L. Sort eller brunsort, Pronotums Side- rande ofte smalt røde, Følehorn og Ben rødlige. Hovedet - forholdsvis stort. Pronotum bredere end langt, bagtil som Regel tydeligt tilsmalnet, Baghjørnerne noget stumpvink- NAM a laltud L. wuwinkleri Cc. J/uteicornisS Fig. 66. Penisspidsen set fra oven (til venstre) og fra Siden (til højre) af Harpalus latus (a), winkleri (b) og luteicornis (Cc). lede og afrundede. Vingedækkerne forholdsvis korte, hos 2 mattere end hos &g, Striberne ret kraftige. Længde 7,5 —9 mm. j ( åg: Penis set fra oven med ret bredt, rundet-afstudset Spidsparti, set fra Siden ret langt tilspidset, Spidsskiven ikke skraatstillet (Fig. 66, a). Almindelig paa Skovbund, under Mos, Sten og lign. E. 7. H. winkleri Schaub. (luteicårnis Schiødte). Nærstaa- ende til den foregaaende, men adskilt fra den ved de i Over- sigten nævnte Kendemærker (som Regel straks kendelig allerede ved den ringe Størrelse) samt ved, at Hovedet er forholdsvis lidt mindre, at Pronotum bagtil er svagere tilsmalnet, Baghjørnerne mindre stumpvinklede og mindre afrundede og Rodpartiet oftest lidt mindre kraftigt og ud- bredt punkteret, såmt ved Hannens anderledes formede Parringsorgan. Hoved og Pronotum ofte brunlige. Længde 6—7,5 mm. É NG Penis set fra oven med ret bredt, stærkt afrundet 200 Spidsparti, set fra Siden ret kort tilspidset, Spidsskiven meget skraatstillet (Fig. 66, b). Paa Skovbund, udbredt, men sjælden; under Mos påa Stubbe og Trærødder om Foraaret, senere paa Aaret undertiden paa Hindbærbuske og anden Vegetation. F —. [H. luteicérnis Duft. Adskilt fra de to fore- gaaende ved Hagens kun svagt antydede eller manglende Midtertand samt Hannens anderledes formede Parrings- organ og kraftigere netridsede Vingedækker, fra H. latus yderligere ved ringere Størrelse og ved, at Pronotum har Baghjørnerne mindre afrundede og bagtil er ca. såa bredt som Vingedækkernes Rod, og fra H. winkleri yderligere ved, at Pronotum som Regel er tydeligere tilsmalnet bag- til og dets Baghjørner derfor lidt mere stumpvinklede. Længde 6—7,5 mm. å: Penis set fra oven med meget smallere Spids- parti end hos de to foregaaende, Spidsen stærkt afrundet, set fra Siden ret langt tilspidset, med skraatstillet Spids- skive (Fig. 66, c). Da denne Art angives at være udbredt i Nord- og Mellemeuropa, vil den muligvis kunne findes hos os. Den lever paa Skovbund, undertiden i Selskab med H. latus. H. progrédiens Schaub. Denne Art, der er nær be- slægtet med de 3 foregaaende, adskiller sig ved kraftig - . Hagetand fra H. luteicornis, ved Pronotums næsten ret- vinklede, kun lidet afrundede Baghjørner og helt eller næsten manglende mikroskopisk Netridsning paa Hannens Vingedækker fra H. latus og luteicornis og ved anderledes formet Parringsorgan fra H. latus og winkleri. Pronotum bagtil ca. saa bredt som Vingedækkernes Rod. Længde 7—8 mm, altsaa gennemsnitlig mindre end H. latus og lidt større end H. winkleri og luteicornis. ; &: Penis omtrent som hos H. luteicornis (Fig. 66, d)» dog med endnu mere skraat stillet Spidsskive. Da denne Arts Udbredelse ikke er kendt med Sikker- hed, er det ikke udelukket at den kunde findes hos os. Den forekommer i Selskab med H. latus og luteicornis.] 201 8. H. fuliginåsus Duft. Let kendelig fra Grup- pens andre Årter — saavel som fra alle vore andre Har- palus-Arter af samme Størrelse — ved det stærkt hvælvede, for- og bagtil omtrent lige brede Pronotums jævnt og ret stærkt rundede Sider og ret stærkt indbuede Forrand (Fig. 64, b). Sort, Vingedækkerne hos 29 matte, Følehornene rustrøde, Benene brunrøde eller brune, Laarene ofte brun- sorte. Hovedet stort. Pronotums Baghjørner temmelig stumpvinklede og lidt afrundede. Vingedækkerne korte, næppe bredere end Pronotum, Striberne fine. Længde 10—11,5 mm. Paa aaben, sandet eller gruset Bund, udbredt, men sjælden. Som Findesteder kan nævnes: Tisvilde, Falsters Østkyst; Frederikshavn, Nas SARER Ry, Silkeborg; Rønne, Onsbæk. E. 4. Artsgruppe. Oversiden brunrød eller rustrød. Forskinne- benenes Spids paa Ydersiden med en Udvidelse (jfr. Fig. 63, a). . 9. H. rufus Brugg. Let kendelig ved Gruppekarak- tererne. Brunrød eller rustrød. Pronotum meget bredere "end langt, Siderne fortil ret stærkt rundede, bagtil svagt indbuede, Baghjørnerne retvinklede, ret skarpe, Roden fint punkteret, ogsaa uden for Rodgruberne. Vingedækkerne over Skulderhjørnerne tydeligt bredere end Pronotums Rod, Striberne ret dybe, oftest synligt punkterede, Søm- spidsen hos 2 tandformet fremspringende. Længde 11— 13 mm. ; Af denne Art foreligger kun nogle faa Eksemplarer, fundne for ca. 100 Aar siden paa Sandbund, Nord for Rønne paa Bornholm. E?. 5. Artsgruppe. Punkturen paa Pronotums Rod indskrænket til de smalle .Rodgruber, Roden iøvrigt næsten upunk- 202 teret. Vingedækkernes 7. Stribemellemrum ved Spidsen med en Punktrække. Oversiden hos g med blaasort Metalskær. 10. H. rufitårsis Duft. Adskilt fra alle vore andre Årter, undtagen H. rubripes (der har meget mere ud- bredt Punktur paa Pronotums Rodparti), ved at Vinge- dækkernes 7. Stribemellemrum ved Spidsen har en Række af 4—6 Punkter. Sort, Vingedækkernes hos g blanke, som Regel med blaasort Metalskær, hos 9 matsorte, Følehor- nene rustrøde, Roden af 2. og nogle af de følgende Led sortbrun, Benene brunsorte, Fødderne og undertiden Skinne- benenes Rod lysere. Pronotum meget bredere end langt, bagtil tydeligt tilsmalnet, Siderne bagtil svagt indbuede, Baghjørnerne omtrent retvinklede, ret skarpe, Rodgruberne smalle, fint punkterede, Roden iøvrigt omtrent upunkteret. Vingedækkerne forholdsvis længere og lidt fladere end hos H. rubripes, Striberne dybe, hos 92 lidt finere. Længde 9—11 mm. : Paa aaben, sandet eller gruset Bund, meget sjælden. Tisvilde Hegn, Mogenstrup Bakker, Høje Møen, Tromnæs, Bøtø og Gedser; Gjerup (Fyen); Rønne (paa Stranden og i Grusgrav) ÅArnager, Nexø. F (+). | 6. Artsgruppe. Punkturen paa Pronotums Rod indskrænket til Rodgruberne eller det nærmeste Parti omkring disse. De to næstsidste Bugled paa hver Side af Midten med et haarbærende Punkt og udenfor disse med nogle (hos H,. tardoides undertiden kun eet) mindre haarbærende Punkter. Oversiden sort, uden tydeligt Metalskær (undtagen undertiden H. tardoides 3). 203 11. H. negléctus Serv. Let kendelig fra alle vore andre Arter af samme Størrelse ved det stærkt tværbrede, - foran Midten bredeste, bagtil betydeligt tilsmalnede, paa Siderne stærkt rundede Pronotum (Fig. 64, c), hvis Baghjørner er temmelig stumpvinklede og afrundede, og hvis Rodgruber er dybe og kun enkelt punkterede. Blankt sort, Vingedækkerne hos 9 matte, Følehornene brune, de mellemste Led delvis mørkere, Rodleddet rødgult, Benene brunsorte, Fødderne oftest noget lysere. Vingedækkerne korte og brede, med rundede Sider, Striberne ret dybe, hos 2 finere. Længde 6—8 mm. Paa Sandbund, fortrinsvis i Klitter, udbredt, men temmelig sjælden. Som Findesteder kan nævnes: Tisvilde, Møen; Thorsager, Tebbestrup ved Randers, Læsø; Stran- den fra Rønne til Soseodde, Dueodde. F —. 12. H. melanchélicus Dej. Let kendelig fra alle vore andre Arter ved, at Vingedækkernes 8. Stribemellem- rum ved Spidsen har en Punktrække. Fra H. rubripes og rufitarsis, der har Punktrække i 7. Stribemellemrum, ad- skilles den ved fladere Krop og bagtil ikke eller kun yderst lidt tilsmalnet Pronotum, fra rubripes tillige ved at Pro- notums Rod kun er enkelt punkteret i og omkring de svage Rodgruber. Forholdsvis flad, sort, Følehornene rust- røde, ofte delvis mørkere, især 2.—4. Led, Benene brun- sorte eller brune med lysere Fødder. Pronotum meget bredere end langt, Baghjørnerne omtrent retvinklede, kun | meget lidt afrundede. Vingedækkerne ret brede, Striberne ret fine, ofte utydeligt punkterede. Længde 9—11 mm. Paa Sandbund, meget sjælden. Tisvilde, Falsters Øst- . kyst (Dillet og Fanget), Gedser; Bornholms Syd- og Vest- kyst. F +? 13. H. hirtipes Panz. Let kendelig fra alle vore andre Arter ved Størrelsen og den brede, temmelig. flade Krop. "Sort, Vingedækkerne hos 29 ret matte, Følehornene rust- røde, med mørkere Rod, Benene sorte, med lysere Fød- 204 der. (Forskinnebenenes Spids, se Fig. 63, a). Pronotum meget bredere end langt, mere tværbredt end hos nogen af de andre Arter, bagtil kun meget lidt tilsmalnet, Bag- hjørnerne omtrent retvinklede, lidt afrundede, Roden Uupunkteret eller med ganske enkelte Punkter i de ret svage Rodgruber. Vingedækkerne (F) næppe eller (2) meget lidt bredere end Pronotum, Striberne ikke ret dybe, finest hos 2. Længde 12—15 mm. Paa aaben Sandbund, især ved Roden af Planter, f. Eks. Mark-Bynke (Artemisia campestris); udbredt, men sjælden. Nordsjælland (f. Eks. Tisvilde), Bromme, Vejlø; Tromnæs og Bøtø paa Falsters Østkyst; Jylland (f. Eks. Hvorup Bakker, Tebbestrup ved Randers, Thorsager, Horsensegnen, Kolding, Gennerbugt); Bornholm. F (+). 14. H. frålichi Sturm. Adskilt fra de 3 følgende Arter ved, at Bagskinnebenenes længste Endespore er meget kortere end Mellemskinnebenenes, og at Baglaarene langs Inderranden har ca. 8—10 (hos de 3 følgende kun 4—5) børstebærende Punkter. Endvidere kendes den ved den brede Krop fra H. tardoides og tardus, ved de ensfarvede, røde Følehorn fra tardoides og serripes og ved Bugpunk- turen (se Gruppekaraktererne) fra H. tardus og serripes. Bred og hvælvet, sort, Følehornene røde, Benene sorte eller brunsorte, med brunrøde Fødder. Pronotum meget - bredere end langt, bagtil ikke eller næppe tilsmalnet, Bag- hjørnerne omtrent retvinklede, lidt afrundede. Vingedæk- kernes Striber ret dybe. 8—10 mm. i Paa Sandbund, udbredt, men temmelig sjælden. Nord- sjælland (f., Eks. Kulhus), Vejlø Bugt; Falster (Dillet); Faa- borg; Jylland (f. Eks. Hvorup Bakker, Thorsager, Silke- borgegnen, Mattrup, Øster Vedsted); Bornholms sydlige og vestlige Strandbred. F+—. 15. H. tardoides Victor Hansen (fuscipålpis Schiødte nec Sturm). Ligner den følgende meget stærkt, men ad- skilles fra den ved Følehornenes Farve og Bugpunkturen (se Gruppekaraktererne) samt ved, at Pronotum er lidt 205 stærkere hvælvet paa tværs, fortil lidt stærkere, bagtil svagere tilsmalnet end hos H. tardus, og at Indbugtningen ved Vingedækkernes Spids er lidt dybere; fra H. serripes kendes den ved de i Oversigten nævnte Skelnemærker samt ved Bugpunkturen og fra H. anxius ved betydeligere [ 2 fardu 5 tardoides Fig. 67. Penisspidsen, set fra oven (til venstre) og fra Siden (ti højre) hos Harpalus tardus (1 og 2) og H. tardoides (3 og 4). Gennemsnitsstørrelse, lidt bredere Vingedækker og ved Bugpunkturen. Sort, Oversiden hos g blank, undertiden med svagt blaaligt Metalskær, hos 92 mat. Følehornene rustrøde, 2.—4. Led brunsorte- med lysere Spids; de føl- . gende Led med en bred, mørk Længdestribe, Benene sorte, med brune Fødder, Forfødderne undertiden lysere. Længde 8,5—10 mm. ir; g: Parringsorganets Spidsparti bredere end hos H. tardus, især set fra Siden (Fig. 67). Af denne Art foreligger kun 3 Eksemplarer, det ene fra Vejlø Bugt (April 1861), de 2 andre uden Lokalitets- angivelse. 206 7. Årtsgruppe. Punkturen paa Pronotums Rod indskrænket til Rodgruberne eller det nærmeste Parti omkring disse. De to næstsidste Bugled uden andre haar- bærende Punkter end de to sædvanlige, et paa hver Side af Midten. Oversiden sort (hos H. servus dog ofte delvis rødbrun) uden tydeligt Metalskær. 16. H. tårdus Panz. Sort, Vingedækkerne hos 2 matte, Følehorn og Palper ensfarvet røde, Benene brunsorte, Skinnebenenes Rod lysere, Fødderne som Regel rustrøde, det bageste Par undertiden noget mørkere. Pronotum ca. ;/s bredere end langt, bagtil kun svagt tilsmalnet, Bag- hjørnerne omtrent retvink- lede, lidt afrundede, Rodgru- berne svage ikke eller kun yderst enkelt punkterede. Vingedækkerne med ret dy- be, hos 9 noget. finere Stri- ber. Længde 8—10,5 mm. gg: Hannens Parringsor- gan, se Fig. 67. Paa sandet eller gruset Bund, udbredt og ret almin- delig. F —. 17. H. sérripes Quens. (Fig. 68). Ligner den fore- gaaende, men adskilles fra den ved, at 2.—4. Følehorns- Fig. 68. Harpalus serripes 2. led, undertiden ogsaa nogle x 10. af de følgende, samt Palpe- : leddene har brun eller brun- sort Rod, at Fødderne er sortbrune, at Pronotums Rod- gruber er dybere og oftest ret tydeligt punkterede, at 207 Vingedækkerne, især hos 9, er bredere og bag Midten mere udvidede samt mindre matte hos 29, og at Forskinne- - benenes Endespore er meget bredere. Længde 8—11 mm. Paa høj, aaben, sandet eller gruset Bund, udbredt, men temmelig sjælden. F—. 18. H. servus Duft. Denne Årt. er i normalt- farvede Eksemplarer let kendelig paa Farven og udmær- ker sig iøvrigt ved Pronotums Form (Fig. 64, d) og den ret brede og flade, ovale Krop, der giver den et noget Amara-agtigt Udseende. Brunsort, Pronotums Rande og Vingedækkerne oftest brunrøde, de sidste hyppigt med mørkere Søm, Følehornene røde, Benene brunsorte, Skinne- benene ofte i større eller mindre Udstrækning, samt Fød- derne lysere. Pronotums Rodgruber oftest stregformede, ikke eller meget enkelt punkterede. Vingedækkerne hos 9 ret matte, Striberne ret fine. Længde 7,5—8,5 mm. Paa aaben Sandbund, ved Planterødder, udbredt, men sjælden. Tisvilde, Vejlø, Møens Klint; Fyen; Silkeborg, Vejrs, Esbjerg, Fanø. Fr. i : 19. H. ånxius Duft. Kendelig ved den ret ringe Størrelse i Forbindelse med den temmelig smalle, lidet hvælvede, noget Amara-agtige Krop. Sort, Vingedækkerne hos 9 matte, Følehornene røde, 2. og nogle af de følgende Led oftest delvis mørke, Benene brunsorte, Skinnebene- nes Rod og Fødderne oftest lidt lysere. Pronotum bagtil ikke eller meget lidt tilsmalnet, Bagranden lidt indbuet, Baghjørnerne omtrent retvinklede, kun lidet afrundede (Fig. 64, e). Vingedækkerne langstrakte, med forholdsvis "= svagt rundede Sider, Striberne ret fine. Længde 6,5—8 mm. Paa aaben Sandbund, udbredt, men ikke alminde- lig. F (>). [H. modéstus Dej. Ligner den foregaaende, men ad- skilles fra den ved betydelig bredere Krop, kortere ens- farvet røde Følehorn, bredere Pronotum, hvis Baghjørner 208 er lidt stumpvinklede og lidt tydeligere afrundede, og kortere Vingedækker. Pronotums Siderande og Baghjørner ofte rødligt gennemskinnende; Benene brunsorte eller brune, Skinnebenene lysere mod Roden, Fødderne røde. Vingedækkernes sædvanlige indstukne Punkt i 3. Stribe- mellemrum skal undertiden kunne mangle; saadanne Eksemplarer vil kunne kendes fra de to følgende Arter ved de i Oversigten (under 15) angivne Kendetegn. Længde 6—7 mm. "Denne Art, der angives at forekomme i Hedeegne (i Sandhuller) og i Klitter under Sten og lign., er bl. a. fun- det i Hamburgegnen og kunde muligvis træffes ogsaa hos os, Snarest vel i det sydligste Jjylland.] 20. H. vernålis Duft. (picipénnis Schiødte). Denne og den følgende Art er kendelige ved den ringe Størrelse, Manglen af indstukket Punkt i Vingedækkernes 3. Stribemellemrum bag Midten (jfr. dog under foregaa- ende Art) og det stærkt tværbrede Pronotum, hvis Sider er ret jævnt rundede, og hvis Baghjørner er meget stump- vinklede og afrundede (Fig. 64 f). Sort eller brunsort, Pro- notums Siderande ofte smalt lysere, Følehørnene røde, Benene brunrøde, Laarene oftest mørkere. Pronotums Rodgruber svage, ikke eller yderst enkelt punkterede. Vingedækkerne ret korte, Scutellarstriben ofte rudimentær . eller manglende. Længde 4,5—8 mm. Paa Sandbund, udbredt, men temmelig sjælden. Nord- sjælland (f. Eks. Tisvilde, Lynæs) Tissø, Møen; Ristinge »Klint påa Langeland; Jylland (f. Eks. Vejen og Halk); Rønne, Hasle. F (—). 21. H. picipénnis Duft. Ligner den foregaa- ende meget stærkt, men adskilles fra den ved de i Over sigten nævnte Kendemærker samt ved, at Pronotum er lidt stærkere tværbredt og dets Rodgruber oftest lidt dy- bere og tydeligere punkterede, at Vingedækkernes Scutel- larstribe som Regel er fuldstændig, at Bagbrystets Epi- sterner er lidt længere og bagtil stærkere tilsmalnede, og 209 at Hannens Parringsorgan er kraftigere, med kortere og bredere Spidsparti. Længde 5—7 mm. Af denne Årt foreligger hidtil kun 2 Eks. fra Knuds- hoved (?%/5, "/6) og et Eks. fra Svinø Strand. F (—)? 7. Dichirétrichus Duval. Nærstaaende til Bradycellus, men let kendelig fra denne Slægt ved, at Oversiden er punkteret og behaaret, at Øjnene er behaarede, at Pronotums Baghjørner er forsynet med et udstaaende Børste- haar, at Vingedækkerne mangler Scutellarstribe, og at Fødderne er behaarede paa Oversiden. Pro- notums Sider bagtil lidt indbuede, Baghjørnerne skarpe. 1. D. pubéscens Payk. Farven varierende fra gullig til brunlig, Oversiden ofte noget mørkplettet, saaledes ofte med en aflang Plet paa hvert Vingedække. Pronotum bre- dere end langt, hjerteformet. Vingedækkerne med fine .Punktstriber, Mellemrummene med 1 eller 2 uregelmæs- sige Punktrækker. Længde 5,5—7,5 mm. Udbredt og ikke sjælden ved vore Kyster, -ofte i stort Antal. E. 8. Trichocéllus Ganglib. Nærstaaende til Bradycellus, men adskilt fra denne Slægt ved, at Pronotums Baghjørner er for- synet med et Børstehaar, at Vingedækkerne altid mangler Scutellarstribe, og at Fødderne er behaa- rede paa Oversiden. Fra den foregaaende Slægt ad- - skiller Trichocellus sig ved, at Pronotums Sider ikke er indbuede bågtil og dets Baghjørner afrundede Victor Hansen : Sandspringere og Løbebiller. IMT 4 210 samt (for de danske Arters Vedkommende) ved, at Vingedækkernes Stribemellemrum, bortset fra de yderste, er glatte og nøgne. Oversigt over Arterne. 1. Issen paa hver Side med enkelte fine Punkter. Vingedækkernes 2 yderste Stribemellemrum, i det højeste med meget spredte, meget fine PINK ER SSR END EEN SSR EN ERE IEEE: 1. plåcidus. Issen ogsaa paa Midtpartiet med spredte, kraf- tige Punkter. Vingedækkernes 2 yderste Stribe- mellemrum med tydelig, ret spredt Punktur 2. cognåtus. 1. Tr. plåcidus Gyll. Hovedet sort eller sortbrunt, Pronotum rødligt eller brunligt, med mørkt Midtparti, Vingedækkerne brungule, hvert med en aflang Plet nær Sømmen, Følehornene brunrøde eller brune, deres Rod og Benene rødgule. Pronotum bredere end langt, bagtil tilsmalnet, Baghjørnerne afrundede, Rodgruberne med kraftig Punktur. Vingedækkerne med ret dybe Striber, de 2 yderste Stribemellemrum samt Spidspartiet fint, kort og meget spredt behaaret og i det højeste med enkelte SPIES, fine Punkter. Længde 4—4,5 mm. Almindelig paa, MERE Eng- og Mosebund under Løv "og i Opskyl. F (—- 2. Tr. cognåtus Gyll. Ligner den foregaaende stærkt, men adskilles fra den ved de i Oversigten nævnte Kende- mærker samt ved, at Følehornene er mørkere, Laarene . ogsaa ofte mørkere, Pronotum som Regel lidt mindre stærkt tilsmalnet bagtil og Vingedækkerne lidt tættere be- haarede paa Sider og Spidsparti. Længde 4—4,5 mm. Udbredt, men ikke almindelig; den forekommer ofte ved Stranden under Tang, men træffes ogsaa i Moser, især Hedemoser. Som Findesteder kan nævnes: Amager- fælled, Bøllemosen; Hindsholm; Viborg, Rn Silke- borgegnen, Vejlefjord. F—. 211 "9. Bradycéllus Er. Øjnene paa Hovedets Underside naaende næsten til Kæbeudsnittet. Læbepalpernes næstsidste Led paa Indersiden kun med to Børster. Oversiden nøgen. Øjnene nøgne. Hagen i Midten med en tydelig Tand. Pronotums Baghjørner uden et udstaaende Børstehaar. Vingedækkernes Scutellarstribe under- tiden rudimentær eller manglende, Stribemellem- rummene glatte, det 3. bag Midten med et ind- stukket Punkt hos de danske Arter. Fødderne nøgne paa Oversiden, Bagfødderne simple, deres 1. Led noget længere end 2. Prosternum fortil randet, dets Spids med nogle Børstehaar. Hos Hannen er Forfødderne tydeligt, Mellemfødderne ikke eller kun svagt udvidede. Længde 2,5—5 mm. Oversigt over Arterne. 1. Pronotums Baghjørner stumpe, men tydeligt af- sat, Siderne bagtil svagt indbuede (Fig. 69, a). Større SS MM ED ES 1. verbåsci. a. verbasel L harpalinus Fig. 69. Pronotum af Bradycellus verbasci (a) og harpalinus (b). Pronotums Baghjørner afrundede, i modsat Fald Størrelsen kun 2,5—3 mm .............….. 2 2.. Pronotums Sider bagtil svagt, men tydeligt ind- buede. Mindre 2,5—3 mm. Oversiden brun- £ 14 212 " sort eller mørkebrun, med lys Vingedække- SØ SES SE ASS RASER KERES ME ERE MEET 4. similis. Pronotums Sider ikke tydeligt indbuede bagtil (Fig. 69,b).. Større 3—4 MM. SND Så 3. Mindre, 3—3,5 mm. 8.—10. Følehornsled kun lidt længere end brede. Bagføddernes 3. Led næppe længere end" bredt 3. collåris. Større, 4 mm. 8.—10. Følehornsled betydeligt . længere end brede. Bagføddernes 3. Led tyde- ligt længere end bredt 1. B. verbåsci Duft. PIUS ERE E BA SE ARE: 2. harpalinus. Lysere eller mørkere rust- rød, Vingedækkerne ofte mørkere bagtil og med lysere Søm og Sider, Følehorn og Ben rødgule. Pronotum (Fig, - 69, a) bredere end langt, bagtil betydeligt tilsmalnet, Rod- gruberne kraftigt punkterede. Vingedækkerne brede, Stri- Fig. 70. Bradycellus harpalinus 2. XMS: gruberne kraftigt punkterede berne ret kraftige, Scutellar- striben som Regel fuldstæn- dig. Længde 4,5—5 mm. Udbredt, men temmelig sjælden; den foretrækker Skovbund og findes under Sten 0, lign., men kan og- saa undertiden ketses, især henad Aften. E. 2. B. harpalinus Serv. (Fig. 70). Tydeligt' mindre end den foregaaende og ty- deligt større end de to føl- gende. Lysere eller mørkere brun eller brunsort, Føle- horn og Ben rødgule, de første lidt mørkere mod Spidsen. Pronotum (Fig... 69, b) bredere end langt, bagtil noget tilsmalnet, Rod- . Vingedækkerne med ret kraftige Striber, Scutellarstriben mere eller mindre tydelig eller endog manglende. Længde 4 mm.. 2135 Som særskilt Art har man udskilt Formen B.csikii Laczo, der bl. a. adskilles fra B. harpalinus ved korte og i Spidspartiet bredere Penis (Fig. 71). De danske Eksem- plarer af B. harpalinus viser en me- get betydelig Variation i Penisfor- men, saaledes at der paa dette Grundlag ikke lader sig udskille to Former, og heller ikke de øvrige for B. csikii angivne Kendetegn (mørkere Farve, fladere Øjne, kor- tere og bredere Vingedækker med stærkt rudimentær eller manglende Scutellarstribe) er anvendelige til 5 > aa. Csikir at sondre de danske Dyr i to Former. L harpalinus Udbredt og ret almindelig, baa- Fig. 71. Penis af ty- .de i og udenfor Skove, under Sten piske Eksemplarer af o. lign. samt undertiden i Antal ved Bradycellus harpalinus Aftenketsning i Aug.—Sept. E. (b) og csikii (a). 3. B. collåris Payk. Adskilt fra den foregaaende ved - de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved, at Pro- notums Rodgruber er smallere og mindre kraftigt punk- . terede, og at Vingedækkerne er forholdsvis kortere og smallere. Brun, Pronotum oftest brunrødt, Følehorn og Ben rødgule. Vingedækkernes Scutellarstribe oftest rudi- mentær. I Modsætning til de andre Arter, manglér denne Art oftest Flyvevinger. Længde 3—3,9 MM. Udbredt og temmelig almindelig, især paa HADER Sand- bund, men ogsaa undertiden paa Eng- og Skovbund. F +. 4. B. (Underslægt Tetraplåtypus Tschit.) similis Dej. Brunsort eller mørkebrun, Vingedækkernes Søm og ofte ogsaa deres Sider lysere, Følehorn og Ben rødgule, ofte delvis brune. Pronotums Baghjørner afrundede eller svagt afsat, Rodgruberne ret kraftigt og spredt punkterede. Vinge- dækkernes Scutellarstribe oftest fuldstændig. Længde 2,5—3 MM. : . 214 Hos gg er, i Modsætning til de andre' Arter, ikke blot Forfødderne, men ogsaa Mellemfødderne udvidet, paa hvilket Kendetegn Underslægtens -Opstil- ling er grundet. Udbredt, men ikke almindelig. Den foretrækker aaben Sandbund og findes især ved Roden af Lyng og Bynke. F —-. 10. Stenélophus Latr. Adskilt fra Bradycellus ved, at Hagen i Midten mangler Tand, at Bagføddernes 1. og 2. eller 1.—3. Led langs Ydersiden har en fin Læng- dekøl, og at deres 1. Led er meget EE TØR længere end 2. (Fig. 72), samt at Højre Bagfod Prosternum fortil er urandet og dets af Stenolophus i mixtus. Spids forsynet med nogle Børste- | haar. Pronotum bagtil lidt tilsmalnet, med rundede Sider og bredt afrundede Baghjørner (Fig. 73). Hannens For- og Mellemfødder tydeligt udvidede. Danske Arters Længde 5,5—7 mm. Oversigt over Arterne. 1. Pronotum sort med lysere Sider........ 1. mixtus. Pronotum rødgult eller brungult.............. 2 2. Vingedækkerne rødgule, med en stor blaasort PAVE FARS EN STENEN SNE SDR ES SARA 2. teutdnus. Vingedækkerne brungule, undertiden med brun- ligt Anstrøg ved Scutellum og mod Spidsen 3. skrimshirånus. 1. St. mixtus Hbst. (vespertinus Panz.). (Fig. 73). - Sort, Prønotums Sider og Baghjørner gule, Vingedækkerne brungule, hvert med en blaasort Længdeplet, der lader Søm og Sider fri; ikke sjældent breder den mørke Teg- 25 ning sig, saa at den -lyse Farve endog undertiden ind- skrænkes til en ganske smal Siderand; Følehornene brun- - sorte, deres Rodled og Benene rødgule, Fødderne og Skinnebenene eller disses Spids undertiden noget mør- kere. Pronotum kun lidt bre- dere end langt, Rodgruberne tydeligt punkterede. Vinge- dækkernes Striber ret kraf- tige. Længde 5,5—6 mm. Ved Bredden af Moser og Skovdamme, udbredt, men sjælden. Som Findesteder kan nævnes: Donse, Fønstrup Dam, Jægerspris, Ortved Skov, Knudshoved, Gaabense, Ny- købing F, Kjeld Skov; Odense, Assens, Svendborg (,,Græs- holmene"), Ærø, Tranekær; Tranum Strand, Pindstrup Mose, Sottrup Skov, Augusten- borg. F (—). 2. St. teutånus Schrank (vaporaribrum Fabr.). Hove- det sort, Pronotum og Vinge- dækkerne klart rødgule, de sidste bagtil med en stor, blaasort Fællesplet, der i Reg- len lader Sideranden fri, og Fig. 73. Stenolophus mixtus $. XT. som i Udstrækning fremefter varierer, men oftest naar frem forbi Midten; Følehorn brunsorte, 1. og 2. Led samt Benene rødgule. Pronotum lidt bredere end langt, Rod- gruberne i det højeste ganske enkelt punkterede. Vinge- dækkerne med ret kraftige, bagtil dybere Striber, Stribe- mellemrummene. bagtil meget tilsmalnede og stærkere hvælvede. Længde 6—7 mm. Meget sjælden. Herlufsholm og Øbjerggaard, Eng Nord for Nykøbing F (nogle Stkr. mellem Græsrødder %-8/6), 216 Lergrav ved Sundby Storskov (mange friskklækkede Stkr. sammen med Larver og Pupper ved Græsrødder, >”"-78/,); Augustenborg; Stranden Nord for Rønne, Sandvig (under Mos ved rindende Vand mellem Klipperne), Hammeren (/5, 77/5). Bortset fra Bornholm er den ikke fundet her- hjemme i mange Aar. F—+. 3. St. skrimshirånus Steph. (melanocéphalus Heer). Ligner den foregaaende, men adskilles let fra den ved, at Pronotums og Vingedækkernes Farve er mere uklart brun- gule og de sidstes mørke Tegning indskrænket til et mere eller mindre tydeligt brunligt Anstrøg ved Scutellum og Spidsen, at Pronotum er forholdsvis lidt bredere, dets. Forhjørner lidt mere fremstaaende og dets Rodgruber oftest noget mere udbredt punkterede, og at Vingedækkerne ved Spidsen er lidt tydeligere indbugtede og deres Stribemel- lemrum bagtil lidt mindre tilsmalnede og lidt mindge hvælvede. Længde 5,5—6,5 mm. - Meget sjælden. Skovdam ved Herlufsholm, Skovdam ved Ortved, Hulemosesø, Rosenfeldt; ,,Græsholmenef ved Svendborg (friskklækkede Stkr. i Sept. ved et leret Vandhul); Stranden Nord for Rønne ("/6). F (=). 1. Acupålpus Latr. Adskilt fra Bradycellus ved, at Hagen i Midten mangler Tand, og at Prosternum fortil er urandet, og fra Stenolophus ved, at Bagfødderne er simple og deres 1. Led kortere, samt ved at Prosternums Spids mangler Børstehaar. Pronotums Baghjørner stumpvinklede og afrundede (Fig. 74). Bugen i det højeste meget spredt behaaret. Længde 2,5—4,5 mm: Oversigt over Arterne, 1. Pronotum med kraftig, for- og bagtil oftest ikke forkortet Midtlinie, Rodpartiet spredt, 217 men kraftigt punkteret ogsaa i Midten; Pro- notum som Regel sort eller brunsort 4. meridiånus. Pronotum med yderst fin, ofte forkortet Midt- fure, Rodpartiet i Midten upunkteret ,...... dg 2. Vingedækkernes 3. Stribemellemrum uden ind- stukket Punkt bag Midten. Pronotum ensfar- vet rødgult, Rodgruberne upunkterede sHlavicollis Vingedækkernes 3. Stribemellemrum med et mdstukke tr Pan kr bar NIARN 3 3. Større, 3,5—4,5 mm. Hovedet meget smallere end ”Pronotum, dette betydeligt bredére end langt, bagtil kun Indf tils male SES 20: 4. Mindre, 2,5—3 mm. Hovedet kun lidt smallere end Pronotum, dette kun lidt bredere end lanstbagtilfrer stærkt tilsmalmet 5 2 Sy 4. Større, 4—4,5 mm. Pronotum klart rødgult, i Reglen ensfarvet, 1/5 Gang bredere end langt elegans Mindre, ca. 3,5 mm. Pronotum brungult, oftest med mørk Midtplet, ca. ”/5 Gang bredere end Van Er rr SK TES RS SE MESSE SS GETS NÆSE 3. dorsålis. 5. Oversiden omtrent ensfarvet -sort eller brun- sort, Pronotum med tydelig Mikrochagrinering, især for- og bagtil. Længde ca. 2,5 mm.. 5. exiguus. Pronotum som Regel helt eller overvejende brunrødt, kun yderst svagt mikrochagrineret. Eængder case mess AE KEE SBESER 6. dubius. ETA elegans Dej: "Hoved; "Mellem-Kog Bagbryst samt Bugen sorte, Pronotum og Vingedækkerne klart rød- gule, hvert Vingedække bagtil med en stor blaasort Plet, der som Regel ikke naar til Sømmen; Følehornene mørke, 1. og 2. Led samt Benene rødgule. Sjældent breder Vinge- dækkernes Pletter sig stærkt og Pronotum har ogsaa mørkt Midtparti. Pronotum med ret jævnt rundede Sider, bredt afrundede Baghjørner og svage, kun enkelt punk- terede Rodgruber. Vingedækkerne bredere end hos nogen af de følgende Arter. Længde 4—4,5 mm. | Hos & er Forføddernes 4. Led dybere udrandet end hos de følgende Årter. 218 Af denne Årt, der lever paa Saltbund, foreligger kun to Eksemplarer, fundne for mange Aar siden, antagelig ved Roskilde Fjord. F. 2. A. flavicéllis Sturm. Adskilt fra de andre Arter ved, at Vingedækkernes 3. Stribemellemrum ikke har no- get indstukket Punkt bag Midten. Hoved, Mellem- og Bag- bryst samt Bugen sorte, Pronotum ensfarvet rødgult, Vingedækkerne brunlige eller brunsorte, i Reglen mørkere bagtil og med lys Søm, Følehornene brunsorte, deres Rod- led og Benene rødgule. Pronotum betydeligt bredere end Hovedet, bredere end langt. Vingedækkernes Striber ret - fine. Længde 3,3 mm. : Paa fugtig Bund ved Randen af Moser og Skovsøer, udbredt, men ikke almindelig. F —. 3. A. dorsålis Fabr.. Sort, Pronotum og Vingedækkerne brungule, Pronotum som Re- gel med mørkt, mere eller mindre udbredt Midtparti, Vingedækkerne . hvert med en mørk, i Størrelse vari- erende, men fortil oftest for kortet Plet, der -som Regel lader Søm og Siderand fri; Følehornenes Rod og Benene brungule. Pronotums Rod- gruber med spredt, underti- den utydelig Punktur. Vinge- Længde 3,5 mm. Paa fugtig Bund, udbredt og temmelig almindelig. F —. Fig. 74. Acupalpus meridia- 4. A.meridiånus L. (Fig. nus Dele 74). Sort, Vingedækkernes for- dækkernes Striber ret fine. - 219 reste Del og Søm samt undertiden Sideranden gule, Pro- notum undertiden brunligt, Følehornenes Rod og Benene - rødgule, de sidste undertiden delvis mørkere, Pronotum mindre stærkt tværbredt og bagud stærkere tilsmalnet end hos AÅA. dorsalis. Vingedækkerne lidt fladere og smallere og med noget kraftigere Punktstriber end hos A. dorsalis. Længde 3,5—4 mm. Almindelig paa fugtig Bund. F (—). 5. Å. exiguus Dej. Vor mindste og mørkeste Årt. Sort eller brunsort, Vingedækkernes Søm undertiden lidt lysere, Følehornenes Rodled og Benene brungule, de sid- ste undertiden delvis mørkere. Pronotums Rodgruber spredt punkterede. Vingedækkerne ret flade, bredest bag Midten, Striberne ret flade. Længde 2,5 mm. …— Paa fugtig Skov-, meg å 5. og Hedebund, udbredt, men ikke almindelig. F — 6. A. dubius Schilsky (låridus auct.). Gennem- snitligt lidt større end den foregaaende,: men mindre end alle de andre Arter. Ligner den foregaaende, men adskilles fra den ved, at Pronotum er svagere mikrocha- grineret, som Regel rødgult, ofte med lidt mørkere Rod- "gruber, sjældent brunligt, at Vingedækkerne oftest er brunlige, ofte med mørkere Midtparti, undertiden i Drinsorte samt at Følehornene er forholdsvis længere, som Regel lidt lysere og Benene oftest ogsaa noget lysere. Længde 3 mm. Meget sjælden. Tisvilde; Es-. bjerg, Fanø (i Antal i fugtig, san- det Grøft, ””/z). F +. 12. Ånthracus Motsch. (Bålius Schiødte). Megetnærstaaende til Acu- Be E one del al palpus, men adskilt fra denne Anthracus. 220 Slægt ved, at Pronotums Baghjørner er retvinklede og skarpe (Fig. 75) og Bugen ret tæt behaaret. 1. A. consputus Duft. Hovedet, Mellem- og Bag- bryst samt Bugen, undtagen dennes Spids, sorte, Prono- tum rødgult eller brunt, ofte med mørkere, næsten sort Midtparti. Vingedækkerne brungule, hvert med en aflang mørk Plet, der som Regel lader Søm og Sider fri, Følehorn brunsorte, deres Rod og Benene gule. Hovedet kun lidt smallere end Pronotum, dette lidt bredere end langt, fra langt foran Midten tilsmalnet stærkt bagud i omtrent rette Linier, Siderne foran Baghjørnerne lidt indbuede (Fig. 75). " Vingedækkerne lange, omtrent. parallelsidede, med dybe. Længdestriber, 3. Mellemrum bag Midten med et indstuk- két Punkt. Længde 4—5 mm. Paa Mosebund, udbredt, men temmelig sjælden. Sjæl- land (f. Eks. Dyrehaven, Herlufsholm), Lolland-Falster (f. Eks. Christianssæde, Tromnæs, Gaabense); Hestehaven ved. Tranekær; Jylland (f. Eks. Gram). F (+). 20. Slægtgruppe Masoreini. Denne og de følgende Grupper adskiller sig fra alle de foregaaende Grupper ved, at Vinge- dækkerne er noget forkortede, saa at de ikke dæk- ker Bagkroppen helt, og bagtil mere eller mindre tydeligt afstudsede. Fra de følgende Grupper ad- skiller Masoreini sig ved, at Skinnebenene paa Ydersiden er tornklædte og deres Endesporer lange. Kindbakkernes Yderfure uden Børstehaar. Panden paa hver Side indenfor Øjet med to Børster. 1. Maséreus Dej. Følehornenes 1.—3. Led nøgne. Pronotum kun meget lidt smallere end Vingedækkerne, meget 221 bredere end langt, Baghjørnerne afrundede, Roden … paa hver Side lidt indbuet, saa at Midtpartiet er trukket lidt tilbage. Vingedækkerne brede og ret flade, adskilt fra Pronotum ved en kort Forlæn- gelse af Mesothorax. Kløerne paa Indersiden yderst svagt og utydeligt tandede. Hos Hannen er Forføddernes 1.—3. Led svagt udvidede. 1. M. wetterhålli Gyll. Oversiden blankt sort eller brun, Vingedækkernes Rod rødbrun, Følehorn og Ben rust- røde. Pronotums Rod paa hver Side med en lille, svag, ofte utydelig Grube. Vingedækkerne med fine, meget fint punkterede Striber, 3. Stribemellemrum med 2 indstukne Punkter, Sømmen bagtil lidt ophøjet, Bagranden skraat afstudset. Længde 4,5—5 mm. Paa aaben, gruset eller sandet Bund, under Sten eller ved Planterødder; udbredt, men temmelig sjælden. F (—-). 21. Slægtsgruppe Lebiini. Vingedækkerne noget forkortede, saa at de ikke dækker Bagkroppen helt, bagtil afstudsede. Kind- bakkernes Yderfure uden Børstehaar. Panden paa hver Side indenfor Øjet med to Børster. Skinne- benene paa Ydersiden uden Torne, Endesporerne korte. Pronotum i det højeste lidt længere end bredt, Siderne fuldstændigt randede. Oversigt over Slægterne. 1. Pronotum meget bredere end langt, Roden paa hver Side med et dybt vinkelformet Indsnit ER EAD DEG E VED TE eee btas 222 Pronotums Rod paa hver Side ofte skraat af- skaaret eller indbuet, men ikke vinkelformet indskaan et ES ERE SONNE EN. SE hoa B SDE NS 2. 2. 4. Fodled dybt tvelappet (Fig. 76) ... 5. Dem trae Ar Fodled simpel SE SE ER Eee Søe Så 3. N Fig. 76. Højre Bagfod af Demetrias monostigma. 3. Større, 7,5—11 mm. Pronotum hjerteformet, Baghjørnerne standformet fremspringende (Fig. 83). Hovedet kraftigt punkteret 6. Cymindis. Mindre, 2—6,5 mm. Pronotums Baghjørner som Regel ikke tandformet fremspringende. Ho- vedet ikke kraftigt punkteret............... 4. æ. NER ER Er & ITicrolestes ERE. Fig. 77. Vingedækkernes Bagrand hos Metabletus (a) og Microlestes (a). 223 4. Pronotums Rod paa hver Side lidt skraat af- " skaaret, men ikke indbuet (Fig. 80 og 81). .… Længde mindst 5,5 mm, i modsat Fald Vinge- "dækkerne lyse eller med lys Tegning. Føle- horn og Ben (hos de danske Arter) rødlige 4. Dråmius. Pronotums Rod paa hver Side skraat afskaaret og lidt indbuet (Fig. 79). Længde 2—3 mm. Sort, ofte med svagt Metalskær. Følehorn sorten Ben sorte" eller brunlige ES 5: 5. Vingedækkernes Bagrand skraat afstudset og lidt indbuet (Fig. 77a). Øjnene meget store 2. Metablétus. Vingedækkernes Bagrand lige afstudset og ikke indbuet (Fig. 77, b). Øjnene noget mindre 3. Microléstes. 1:Lébia Latr: Kroppen bred, ret flad. Pronotum meget bredere end langt, Roden paa hver Side med et dybt vin- kelformet Indsnit. Vingedækkerne korte og brede, udvidede bag Midten. 4. Fodled udrandet, Kløerne "fint tandede. | Hos Hannen er Forføddernes 1.—3. Led ud- " videde og Mellemskinnebenene paa Indersiden ved Spidsen med en kort Indskæring. - Arterne angives at jage Insektlarver og Bladlus. Oversigt over Arterne. 1. Vingedækkerne sort- og rødtegnede 3. crux-minor. Vingedækkerne ensfarvet metalblaaeller-grønne 2. 2. Følehornenes 1. og 2. samt Roden af 3. Led rød- gule; Knæene og Scutellum rødgule …— 1. chlorocéphala. Kun 1. Følehornsled rødgult; Knæene og Scu-' fellumssorte ra er SÆR 2. cyanocéphala. "1. L. chlorocéphala Hoffm. (Fig. 78). Hoved og Vingedækkerne metalblaa, -blaagrønne eller -grønne, Pro- 224 notum, Scutellum samt Mellem- og Bagbrystet rødgule; Følehornene sorte, 1. og 2. samt Roden af 3. Led rødgule, Benene rødgule, med sorte Fødder. Hovedet ret kraftigt, Pronotum finere punkte- ret. Vingedækkerne nøgne, med meget fine Punktstri- ber og spredt og yderst fint punkterede Stribe- mellemrum. Længde 5— 7,5 mm. Udbredt, men ikke al- mindelig. Den kommer . hyppigt frem i Vegetatio- nen, særlig henad Aften, og kan da tages ved Kets- ning baade om Forsom- meren og om Efteraaret, helt hen i Oktober. F+. 2. L. cyanocéphala L. Ligner den foregaaende, men kendes let fra den ved, at kun 1. Følehorns- led er lyst, at Scutellum samt Mellem- og Bagbryst : er sortblaa, og at foruden Fig. 78. Lebia chlorocephala $. Fødderne ogsaa Knæene 7: er sorte. Endvidere er Vin- gedækkerne meget spredt og utydeligt behaarede, deres Punktstriber noget stærkere og deres Stribemellemrum meget kraftigere punkterede. Længde 5—7,5 mm. i Hidtil kun kendt i to danske Eksemplarer fra Born-. holm, det ene fundet paa Klipperne ved Rø, under en Enebærbusk, 8. 9..1870, det andet i Kanegaard Skov . ved Rønne, 28. 7. 1888. F +. 3. L. crux-minor L. Hovedet sort, Pronotum og Vingedækkerne rødgule, de sidste med sort Søm, en sort, 225 trekantet Rodplet paa Sømmen og bag Midten et bredt, ved Sømmen udvidet sort Tværbaand, der i Forening med "den smalt sorte Spidsrand indeslutter en rødgul, rund Spidsplet; Følehornene sorte, 1.—3. og Roden af 4. Led samt Benene rødgule, Laarspidsen og Fødderne sorte. Hovedet ret kraftigt, Pronotum næppe punkteret. Vinge- dækkerne med meget fine Punktstriber, Stribemellemrum- mene yderst fint og spredt punkterede. Længde 5,5—7 mm. Meget sjælden, men udbredt paa Øerne, hvor den er fundet mange Steder, især paa aabne Skovsletter; paa Bornholm ved Rønne; i Jylland er den vistnok. endnu ikke fundet. Den er oftest taget paa Blomster og Skærm- planter eller i Vegetationen ved Ketsning, især henad Aften i Aug.—Sept. I Dyrehaven er den engang (22. 8. 1909) fundet i stor Mængde ved Bankning af lave Bøgebuske paa en aaben Slette midt om Dagen i fin Støvregn. Fr. 2. Metablétus Schmidt-Goebel. Nærstaaende til de to følgende Slægter, men adskilt fra dem begge ved, at Hagen i Midten har en udrandet eller tvespidset Tand, fra Microlestes yderligere ved, at Øjnene er større, at 3. Følehorns- led næsten er nøgent, at Vingedækkernes Mi- kroskulptur bestaar af kraftige, skælagtige, omtrent isodiametriske Netmasker, og at deres Bagrand er skraat afstudset og lidt indbuet (Fig. 77, a) og fra Dromius yderligere ved, at Pronotums Rod paa hver Side er lidt indbuer "samt ved" den ringe Størrelse—1 Forbindelse” med Kroppens, Benenes. og Følehornenes mørke Farve. Hos Hannen har Mellemskinnebenene paa In- dersiden ved Spidsen 1 eller 2 smaa Knuder. Victor Hansen: Sandspringere og Løbebiller. ; =JLS) 226 Oversigt over Arterne. 1. Vingedækkernes 3. Stribemellemrum med 2 fine, ofte meget utydelige, indstukne Punkter 1. truncatéllus. Vingedækkernes 3.Stribemellemrum med 2 store, Måde rG ruden, ms BE SEE SERENE 2. foveåtus. 1. M. truncatéllus L. Sort, Oversiden med yderst svagt Metalskær, Følehornenes 1. Led oftest lidt lysere, Benene lysere eller mørkere brune, med mørkere Laar. Hovedet ca. saa bredt som Pronotum, dette bredest nær Forranden, bagud stærkt tilsmalnet. Vingedækkerne med yderst svage Punktstriber. Længde 3 mm. Almindelig, baade i og udenfor Skove. F ir 2. M. foveåtus Fourcr. (fovéola Gyll.) (Fig. 79). Ad- skilt fra den foregaaende ved det i Oversigten nævnte Kendemærke samt ved, at Oversiden har tydeligt mørkt Bronzeskær, at Hovedet er forholdsvis lidt bredere, og at Benene er mørkere, oftest næsten helt sorte. Længde 3 mm. Almindelig, især paa gru- set eller sandet Bund. F +. 3. Microléstes Schmidt- Goebel. | (Bléchrus Motsch.): Nærstaaende til Dro- mius, men adskilt fra denne Slægt ved, at Pro- notums Rod paa hver Side Fig. 79. Meta Br Ene foveatus . er lidt indbuet, St ved os den ringe Størrelse i For- SØ bindelse med Kroppens, Benenes og Følehornenes mørke Farve. 3. Følehornsled tydeligt behaaret. Vingedækkernes Mikroskulptur bestaaende af fine, tydeligt tværbrede Masker, deres Bagrand lige af- studset og ikke indbuet (Fig. 77, b). Oversigt over Arterne. | 1. Større, 3 mm. Vingedækkerne forholdsvis lidt længere og lidt mindre stærkt udvidede bag NES mr as SE TE MEL SE NISR l. minttulus. Mindre, 2—2,5 mm. Vingedækkerne forholdsvis lidt kortere og lidt stærkere udvidede bag Midten SE SE FEEL SS SE ae FS 2. maåurus. 1. M. minttulus Goeze (glabråtus Duft.). Sort, Over- siden med yderst svagt Metalskær. Pronotum ca. saa bredt som. Hovedet, Siderne ganske lidt indbuede foran Bag- hjørnerne. Vingedækkerne ca.”/, Gang længere end til- sammen. brede, med yderst svagt antydede Længdestriber. Længde 3 mm. åg: Mellemskinnebenene paa Indersiden tydeligt ind- buede, selve Spidsen tydeligt tandformet fremspringende. Udbredt, men sjælden; især paa gruset eller sandet Bund ved Planterødder. Stensballe Skov og Løsning ved Horsens, Hjerting, Esbjerg, Kærgaard Skov ved Bram- minge, Asbo ved Vejen, Eisbøl; Ørholm; Stranden nord for Rønne, Arnager, Sose Odde. F—. å i 2. M. måurus Sturm. Ligner den foregaaende yderst stærkt, men adskilles fra den ved de i Oversigten nævnte Kendemærker samt ved, at Øjnene er mindre stærkt hvæl- vede, at Hovedets og Pronotums Mikroskulptur er svagere, og at Følehornene og Fødderne er forholdsvis lidt kortere. Længde 2—2,5 mm. ; åg: Mellemskinnebenene paa Indersiden næppe ind- buede, ved Spidsen med en ganske lille Knude. : g IS 228 Udbredt, men ikke helt almindelig, paa Grøftekanter og Volde ved Planterødder eller under Løv. F (+). 4. Dromius Bon. Kroppen ret flad. Følehornenes 3. Led omtrent nøgent. Hagen i Midten uden Tand. Læbepalper- nes Endeled tilspidset, ikke afstudset. Pronotums Rod paa hver Side lidt skraat afskaaret, men ikke indbuet. 4. Fodled simpelt. Kløerne fint tandede. Hos Hannen er Forføddernes 1.—3. Led svagt udvidede. Nogle Arter lever under Bark af Stammer og Grene, og kan ofte nedbankes af Grene, især udgaaede, andre lever ved Planterødder eller paa fugtig Bund under Op- skyl. Oversigt over Arterne. 1. Vingedækkernes Striber dybt og meget tydeligt punkterede. Vingedækkerne brungule, Søm- mene ofte lidt mørkere bagtil. Kroppen me- get langstrakt og smal. Længde 4—5 mm ; 2. lineåris. Vingedækkernes Striber meget svagt eller ud- VIsker punkterne de EET ER NE ESKE BSZ 2. Hovedet længere end bredt, Tindingerne bety- delig længere end Øjnene (Fig. 80). Vinge- dækkerne brungule eller rødgule, med mør- kere Søm. Længde 5,5—6,5 mm ... I. långiceps. Hovedet ikke længere end bredt. Vingedækkerne anderledes farvede, i modsat Fald Længden kun 2 SF SME REDE SS ER ER ET Se RL E 3. 3. Vingedækkerne med nogle indstukne, haar- bærende Punkter i eller ved 6. Stribe, uden Porepunkt ved Scutellum. Længde 5—6,5 mm " 4. Vingedækkerne uden indstukne Punkter i eller ved 6. Stribe, men med et haarbærende Pore- punkt ved Roden, nær Scutellum ...... SNEDE 229 d. Vingedækkerne gule eller Foardle med mørk Side- og Bagrand. Panden mellem Øjnene kraftigt rynket og punkteret .... 7. marginéllus. Vingedækkerne anderledes farvede . Fig. 80. Hoved og Pronotum af Dromius longiceps. " 5, Vingedækkerne brunsorte, med 4 store, gule Hlertert (ETS S2) Fr Es: 8. quådrimaculåtus. Vinsedækkerne"anderledes farvede NEDE 6. 6. Vingedækkerne i eller ved 3. Stribe med flere indstukne, haarbærende Punkter, ensfarvet DELS OGS REB MEN Se RS ED SEE ASSER EN SENE NS 3. ågilis.. Vingedækkerne i eller BET 3. Stribe kun med et enkelt indstukket Punkt nær Spidsen . I: Hovedet brunrødt. Pronotum rødgult, kun ca. 1[. bredere end langt. Vingedækkerne smalle, helt eller i betydeligt Omfang brungule eller BRUNS AED SES NG En Take UT SS SEN NØ 6. angustus. Hovedet sort eller sortbrunt. Pronotum ca. - 3/.—1/, Gang bredere end langt. Vingedæk- kerne bredere. Grundfarven sort eller brun- SORTE ES KEN SERENO SER SAN ETS SE RANE NSG 8. 8. Vingedækkerne foran Midten hvert med en ret tydeligt afgrænset, gul Plet .. 5. fenestråtus. 230 "Vingedækkerne uden saadan Plet 4. meridionålis. 9. Vingedækkernes ophøjede Siderandkant fortsat fra Skulderen helt ind til Scutellum. Prono- tums Sider bagtil betydeligt indbuede, Bag- hjørnerne derfor udstaaende (Fig. 81). Længde BIS ÆT DE TEE ES ENE DDS 9. quådrinotåtus. Fig. 81. Pronotum af Dromius quadrinotatus. Vingedækkernes ophøjede Siderandkant fra Skulderen kun fortsat ind til 2. eller 3. Stribe. Pronotums Sider bagtil i det højeste svagt indbuede, Baghjørnerne ikke eller kun svagt udstaaende. Længde 2,5—3,5 mm........... 10. 10. Vingedækkerne gule, Sømmen ofte smalt brunlig 13. mélanocéphalus. Vingedækkerne mørke med 4 lyse Pletter eller gule med et mørkt Tværbaand bag Midten.. 11. 11.. Pronotum kun lidt -tilsmalnet bagud, ved Ro- den tydelig bredere end langt. Vingedækkerne brede, brunsorte eller brune, med 4 lyse Fler FT YE DS ANE 10. quådrisignåtus. Pronotum stærkere tilsmalnet bagud, ved Ro- den ikke eller kun meget lidt bredere end langt. Vingedækkerne mindre brede, gule, med et mørkt Tværbaand bag Midten ..... MoUL 2! TB UREN DRESS RER SEE RE RESEN ER TI Snigriventris: Busensrø dean ERNE VRE øge, 12. sigma. 1. Dr. långiceps Dej. Udmærket ved sin lange smalle Form og den lyse Farve og herved let kendelig fra de andre store Arter undtagen Dr. linearis, fra hvilken - den dog let skelnes ved længere Hoved og Pronotum, kun yderst svagt punkterede Vingedækkestriber og meget længere Følehorn og Ben. Rødgul, Hovedet og Vinge- dækkerne ved Sømmen og ofte ogsaa bagtil mørkere. 231 Hovedet kun længderynket langs Øjnenes Inderrand. Føle- hornenes 1. Led længere end hos de andre Arter, ca. saa "langt som 2. —+- 3. Led. Pronotum ca. saa langt som bredt, kun lidt bredere end Hovedet, tilsmalnet bagud (Fig. 80). Vingedækkerne lidt udvidede bagud, uden Scutellarstribe. Længde 5,5—6,59 mm: Yderst sjælden. Et Stk. ketset for mange Åar siden i Næsbyhoved Skov ved Odense; adskillige Stk. sigtede i Viby Krat ved Aarhus Aa, 1882—84. Arten foretrækker vistnok fugtig Bund, og forekommer under Løv eller — overvintrende — .under Pile- og Poppelbark. F— (?). 2. Dr. lineåris Oliv. Adskilt fra alle vore andre ÅAr- ter ved Vingedækkestribernes dybe og tydelige Punktur og iøvrigt udmærket ved den meget smalle Form og den lyse Farve. Hoved og Pronotum rødlige, Vingedækkerne gule, Sømmen og det bageste Parti ofte mørkere, Følehorn og Ben gule: Hovedet ca. saa langt som bredt, Panden fortil længderynket ogsaa i Midten. Pronotum saa bredt som Hovedet, omtrent saa langt som bredt, tilsmalnet bag- ud. Vingedækkerne smalle, kun svagt udvidede bagud, uden Scutellarstribe. Længde 4—5 mm. Almindelig paa aaben, især lettere Bund, ved Plante- rødder under Løv og lign. F—. 3. Dr. ågilis Fabr. Kendelig ved Rækken af ind- stukne Punkter ved 3. Vingedækkestribe. Hoved og Pro- notum brune, det sidste med lysere Rande, Vingedæk- kerne brunsorte, Følehorn og Ben rødgule. Pandens Midt parti ikke eller næppe rynket. Pronotum lidt -bredere end Hovedet, ca. 7/,—7/, bredere end langt, tilsmalnet bagud, Siderne bagtil ikke eller næppe indbuede. Vingedækkerne meget bredere end Pronotum, tydeligt udvidede bagud. Længde 5,5—6 mm. Almindelig under Bark af Løv- og Naaletræer. Den bankes ofte ned af udgaaede Grene. F—. 232 4. Dr. meridionålis Dej. (fenestråtus Schiødte). Nærstaaende til Dr. agilis, men let kendelig fra denne ved, at Vingedækkerne ved 3. Stribe kun har eet indstukket, haarbærende Punkt nær Spidsen. løvrigt afviger den fra Dr. agilis ved, at Pronotum er forholdsvis lidt bredere (ca. ;/, Gang bredere end langt) og dets Siderande lidt stærkere opadbøjede, og at Vingedækkerne er mere lang- strakte, omtrent parallelsidede og saaledes ikke eller næppe udvidede bag Midten. Pandens Midtparti ikke eller kun meget svagt rynket. Pronotums Sider bagtil ikke eller næppe indbuede. Længde 5,5—6 mm. Sjælden og stedegen, men udbredt i vore sydlige Egne. Den træffes bedst paa udgaaede Grene især af Løv- træ, f. Eks. paa Risgærder. Teglstrup Hegn, Møen, Hanne- nov Skov, Gedsei, Sundby Storskov, Grænge, Nysted; Langeland (Ristinge Klint og Lohals); Vemmingbund. F +. 5. Dr. fenestråtus Fabr. Meget nærstaaende til den foregaaende. Udhærdede”) Eksemplarer af de to Arter kendes dog let fra hinanden ved det i Oversigten nævnte Kendetegn. Iøvrigt afviger Dr. fenestratus fra den fore- gaaende ved, at Pandens Midtparti er tydeligere rynket, at Pronotum er forholdsvis lidt bredere (ca. ”/> Gang bre- dere end langt), dets Sider bagtil tydeligt, omend meget svagt, indbuede og dets Baghjørner derfor lidt tydeligere markerede, .og at Vingedækkerne er lidt mere udvidede bag Midten, deres Striber lidt stærkere, deres Stribemel- lemrum lidt mere hvælvede og deres Bagrand lidt.mindre tydeligt indbuet udenfor Sømhjørnet. Ålle disse Kende- tegn er dog noget varierende og undertiden utydelige, Hovedets og Vingedækkernes Farve er dybere sort og Pronotum mørkere brunt (eller brunsort) end hos den foregaaende. Længde 5,5—6 mm. 1) Eksemplarer af Dr. meridionalis, der ikke er helt udhærdede, har undertiden et lyst Parti.paa Vingedækkerne paa samme Sted, hvor Pletten findes hos Dr. fenestratus, men dette Parti. er ganske ubestemt SEER Ek fra den omgivende mørke Farve. 233 Sjælden. Skagen, Aalbæk, Læsø, Varde, mellem Es- bjerg og Hjerting; Bornholm (Blykobbe Plantage). Paa Fyr; Maj—Juni og især Aug.—Sept. 6. Dr.angustus Brullé. Nærstaaende til de tre fore- gaaende, men adskilt fra dem ved smallere Form og ly- sere Farve. Rustrød, Hovedet ofte lidt mørkere end Pro- notum, Vingedækkerne brungule eller brune, ofte med et udvisket lysere Parti foran Midten, Følehorn og Ben rød- gule. Hovedet lidt smallere end hos de to foregaaende, Pandens Midtparti ikke eller næppe rynket, Følehornene forholdsvis lange. Pronotum kun meget lidt bredere end Hovedet, bagud noget tilsmalnet, Siderne ikke eller næppe indbuede bagtil, Sideranden smallere afsat end hos de to foregaaende. Vingedækkerne bagud noget udvidede. Længde 5,5—6,5 mm. Hidtil kun fundet i Blykobbe Plantage paa Bornholm, Nord for Rønne, ved Bankning af Fyr, Juni—Juli. F—. 7. Dr. marginéllus Fabr. Lét kendelig ved Farven og Pandens kraftigt rynkede Midtparti. Hovedet, sort eller sortbrunt, Pronotum rødligt, ofte med mørkere Midte, Vingedækkerne gule eller rødgule, med sortbrun, bagtil "bredere Sidestribe og Spidsparti, Følehorn og Ben rød- gule. Pronotum næppe bredere end Hovedet, kun meget lidt — ca. 7/,—7/, — bredere end langt, bagud noget til- smalnet, Siderne bagtil ikke eller lidt indbuede. Vinge- dækkerne betydelig bredere end Pronotum, lidt udvidede . " bagud, ved 3. Stribe kun med et enkelt indstukket Punkt nær Spidsen. Længde 5,5—6 mm. Yderst sjælden. 1 Stk. Nordfor København (Okt. 1872), nogle Stkr. i Københavns Omegn (Marts 1873), især un- der Barkflager af Ahorn (Acer pseudoplatanus), Tisvilde Hegn (1 Stk. paa Fyr); paa Bornholm ved Hammeren. Årten angives at forekomme under Naaletræsbark og ved den nedfaldne Bark omkring udgaaede Naaletræer. F—. Sr DE quddrimaeceulåtes E "(Fig 82). Let kendelig ved Farven og Pandens tydeligt rynkede Midtparti. Hove- 234 det sort eller sortbrunt, Pronotum brunrødt, oftest med mørkere Midtparti, Vingedækkerne brunsorte, hvert med to store, gule Pletter, .den ene foran Midten, den anden ved Spidsen, Følehorn og Ben rød- gule. Pronotum ca. ”/, Gang bredere end langt. Vingedæk- kerne meget bredere end Pro- notum, noget udvidede bagud, ved 3. Stribe kun med et en- kelt indstukket Punkt. ÆRE 5—6 mm. , j Almindelig under Bark af Løv- og Naaletræer. Den ban- kes ofte ned af udgaaede Gre- ne. F—. 9. Dr. quådrinotåtus Panz. Mindre end de foregaa- ende, men større end de føl- gende, let kendelig ved Størrel- sen, Farven og Pronotums Form. Fig. 82. Dromius quadrima- Hovedet sort eller brunsort, culatus. X 8. Pronotum rødbrunt eller brunt, ofte med lysere Rande, Vinge- dækkerne sortbrune eller brune, hvert med to gule Pletter, en større, oftest firekantet, foran Midten og en mindre nærved Søm og Bagrand, Følehorn og Ben rødgule. Ho- vedet kun rynket ved Øjnene. Pronotum kun rigelig saa bredt som Hovedet, kun meget lidt — ca. ”/, — bredere end langt. Vingedækkerne bredere end i ris bagud - noget udvidede. Længde 3,5—4 mm. Udbredt, men temmelig sjælden. Den faas bedst ved . Bankning af udgaaede Grene og findes baade paa Naale- - og Løvtræer. F—. 108DT quådrisignåtus Dej. Adskilt fra de følgende ved lidt betydelige Gennemsnitsstørrelse, bagtil pludseli- 235 gere tilsmalnet Hoved med kortere Tindinger, lidt bredere, bagud mindre stærkt tilsmalnet Pronotum, lidt bredere, ” anderledes tegnede Vingedækker og lidt kortere Følehorn. Hovedet sort eller brunsort, Pronotum brunrødt, Vinge- dækkerne brunsorte, hvert med to gule Pletter, en forre- ste stor, der udadtil naar til Sideranden og oftest til Skulderen, og en mindre ved Spidsen; Følehorn og Ben rødgule. Pronotum rigelig saa bredt som Hovedet, ca. Z/, Gang bredere end langt. Vingedækkerne kun svagt udvi- dede bag Midten. Længde 3—3,5 mm. Yderst sjælden, hidtil kun fundet faatalligt for mange Aar siden paa Falster, dels ved Nykøbing F. (i gammelt Risgærdestof) dels i Riserup Præstegaardshave (ved Fo- den af et Risgærde). F. FED rFnisriventris Thoms. (fasciåtus Dej.). Hove- det sort, Pronotum rødligt eller brunligt, Vingedækkerne gullige med smalt mørk Søm og bag Midten et ofte noget udvisket, mørkt Tværbaand, der naar helt ud til Sideran- den og her udvides og bagtil fortsættes til Spidsen; Føle- horn og Ben rødgule; Bugen brun. Pronotum rigelig saa bredt som Hovedet, ca. 7”/, Gang bredere end langt. Vinge- dækkerne bagud noget udvidede. Uvinget. Længde 2,5— 3,5 mm. j … Almindelig under Sten, ved Græsrødder og paa ud- gaaede Grene. F—. 12. Dr. sigma Rossi. Nærstaaende til den foregaa- ende, men adskilt fra den ved, at Hovedet bagtil er min- dre brat tilsmalnet og Øjnene stærkere hvælvede, af Vingedækkernes mørke Tværbaand lader selve den smalle Siderand fri og bagtil ikke naar helt til Spidsen, og at Bugen er rødgul. Længde 2,5—3,5 mm. Udbredt, men ikke almindelig. Den forekommer især "paa fugtig Bund ved Bredden af Søer og Moser, f. Eks. i Røropskyl. F (—). É SEG 236 13. Dr. mélanocéphalus Dej. Adskilt fra de to foregaaende ved, at Vingedækkerne, bortset fra den ofte smalt brunlige Søm, er ensfarvet bleggule. Vinget. Længde 2,59—3 mm. ; Temmelig almindelig; ved Græsrødder, under Ris- bunker o.s. v., ofte paa fugtig Bund. Fr. 5. Demétrias Bon. Nærstaaende til Dromius, men let kendelig fra denne og de andre af Gruppens Slægter ved, at 4; Fodled er dybt tvelappet (Fig:-76, Side 222). Oversigt over Arterne. HELINdINgErnenø sne RER 1. monostigma. Tindingerne med udstaaende Haar... 2. åtricapillus. .1. D. monostigma Sam. (unipunctåtus Germ ). Ho- vedet sort, Pronotum, Følehorn og Ben rødgule, Vinge- dækkerne gule, en Sømplet ved Spidsen, ofte ogsaa Søm- men mørkere. Pronotum ca. saa bredt som Hovedet, rige- lig saa bredt som langt, bagtil tilsmalnet, Siderne bagtil svagt indbuede. Vingedækkerne med fine Punktstriber, 3. Mellemrum med 4 indstukne Punkter. Kløerne paa Indersiden med een tydelig Tand (Fig. 76). Uvinget. Længde 4—5,5 mm. Udbredt, men sjælden. Den forekommer baade ved Indsøer i Røropskyl (f. Eks. Lyngby Sø, Næsbyhoved Sø ved Odense) og i vore Klitegne ved Roden af Marehalm, ofte i Selskab med Calathus mollis. F—. 2 2. D. åtricapillus L. Adskilt fra den foregaaende . ved de behaarede Tindinger samt ved, at Pronotums Sider . bagtil er stærkere indbuede og Baghjørnerne derfor lidt udstaaende, at Pronotum indenfor Baghjørnet har en dy- bere Grube, at Vingedækkerne er forholdsvis bredere, 2357 ensfarvet gule eller med lidt mørkere Søm, Scutellarparti "og Spidsparti, i Stribemellemrummene meget spredt punk- terede og behaarede, og at Kløerne paa Indersiden har 3 tydelige Tænder. Vinget. Længde 4,5—5,5 mm. Udbredt i vore sydlige Egne, påa Marker og Grøfte- kanter ved Planterødder, undertiden paa Buske og Træer eller ved Stranden under Tang; fundet i Sydsjælland (Næstvedegnen), paa Lolland, i Sydfyen (almindelig) og i' Sydjylland (Mommark, Halk, Vemmingbund). Arten har kun været kendt herhjemme i ca. 25 Aar og maa antages i denne Periode at have bredt sig meget hos os. F—. [D. imperiålis Germ. staar nær ved D. monostigma, men adskiller sig fra den ved, at Vingedækkerne har 3 ind- byrdes oftest forbundne mørke Pletter, og at Kløerne er utandede. Vinget. Længde 5—5,5 mm. Arten, der bl. a. er fundet i Sverrig, og som lever paa fugtig Bund i Røropskyl, kunde muligvis træffes ogsaa hos os.] i 6. Cymindis Latr. Hovedet med kraftie mere" eller-mindre” ud= bredt Punktur, 3. Følehornsled behaaret. Læbepal- pernes Endeled afstudset. Pronotum hjerteformet, med kraftig, mere eller mindre udbredt Punktur, Ro- den paa hver Side ofte skraat afskaaret, Baghjørnerne tandformet fremspringende (Fig. 83). Vingedækkerne adskilt fra Pronotum ved en ganske kort Forlæn- " gelse af Mesothorax. Benene kraftigere end hos de andre Slægter i Gruppen. Fødderne paa Over- siden sparsomt behaarede, 4. Fodled simpelt, Klø erne tandede. Hos Hannen er Forføddernes 1.—3: Led ud- videde. Bl 238 — Arterne lever paa Sandbund under Sten, ved Rødderne af Planter, f. Eks. Lyng eller under Mos og Lav. Oversigt over Arterne. 1. Vingedækkerne nøgne....... INS SareR 4. humerålis. Vinredækkerne behaare de Me RR 2: 2. Pronotum brunsort, kun ca.”/, Gang bredere end langt, ved Roden!) ca. ”/, smallere end langt. Vingedækkerne med lysere Rodparti (ogsaa langs Sømmen), kun yderst svagt net- masket mikrochagrinerede og derfor blanke, Stribemellemrummenes Punktur ret kraftig ogrmindrer tær see REE lle våporaribrum. Pronotum brunt eller brunrødt, ca. 7/,—2/, Gang bredere end langt, ved Roden”) ikke tydeligt smallere end langt. Vingedækkerne med en aflang Skulderplet, tydeligt netmasket mikro- chagrinerede og derfor mindre blanke, Stribe- mellemrummenes Punktur finere og tættere 3. 3. Pronotum kun ca. ?/; Gang bredere end Hovedet — og kun ca. //s Gang bredere end langt : 2. angulåris. Pronotum omtrent ”/, Gang bredere end Ho- vedet og ca. ?/, Gang bredere end langt, Si derne meget stærkere rundede.... 3. maculåris. 1. C. våporaribrum L. (basålis Gyll.). (Fig. 83). Oversiden tæt, opstaaende behåaret. Brunsort, Vingedæk- kernes Rod med et bagtil utydeligt afgrænset, brunrødt Tværbaand, Følehorn og Ben brungule eller brunrøde. Hoved og Pronotum tæt og groft punkteret. Vingedæk- kerne bagud noget udvidede, med ret fine Punktstriber. Længde 7,5—9 mm. Sjælden. Tisvilde, Melby Overdrev, Lillerød; Klit-- møller, Aalborg (Lundby og Hammer Bakker), Dronning- 1) D. v. s. maalt i en Linie hen over Baghjørnerne. 239 lund, Ry, Silkeborg, Varde, Vejrs, Esbjerg (i Antal paa en . Lyngbakke, Aug.) Egebæk ved Ribe; Bornholm. E. 2. CC. angulåris Gyll. Oversiden med tæt, opstaaende Behaaring, der er betydelig kortere end hos C. vaporario- rum og macularis. Sortbrun, Pronotum brunt eller brunrødt, oftest med lysere Rande, Vin- dækkerne med en aflang brun- gul Skulderplet, Følehorn og Ben brungule. Hoved og Pro- notum tæt punkterede. Vinge- dækkerne bagud lidt udvidede, Punktstriberne ret fine. Længde 7,5—8 mm. : Sjælden. Aalborg (Lundby og Hammer Bakker), Herning, Horsens; paa Bornholm paa Sand-eller Klippebund,bl.a.ved Fig, 83. Cymindis vaporari- Sandvig-Allinge, Rønne, Sose orum Z. X 5. og Nexø. E. 3. C. maculåris Dej. Kendelig fra de foregaaende ved betydelig bredere paa Siderne stærkere rundet Pro- notum og bredere, fortil mindre tilsmalnede, paa Siderne mindre .rundede Vingedækker. Ligner iøvrigt den fore- gaaende, dog er Pronotum ofte noget mørkere og Vinge- dækkernes Skulderplet ofte noget mere ubestemt afgræn- set. Undertiden har Vingedækkerne lysere Søm og en lille, lys Plet ved Spidsen. Længde 7,5—10 mm. Sjælden. Rørvig, Melby Overdrev, Tisvilde (i Antal under Rensdyrlav om Efteraaret); Sydvest-Fyen (paa Sand-- bakker); Frederikshavn, -Randers, Thorsager, Holstebro, Mors, Silkeborgegnen; flere Steder paa Bornholm. E. 4. C. humerålis Fourcr. Oversiden nøgen, "blankt sort, Pronotums Siderande, ofte ogsaa For- og Bagrand, 240 lysere, Vingedækkerne med gul Siderandstribe,. der fortil udvider sig til en aflang Skulderplet, Følehorn og Ben brun- gule. Hovedet i Midten ret spredt, ved Øjnene rynket punkteret. Pronotum kun meget lidt bredere end Hovedet og kun meget lidt bredere end langt, Punkturen i Midten ret fin og spredt, mod Randene tættere og grovere. Vinge- dækkerne med meget kraftigere Striber end hos de fore- gaaende, Mellemrummene hvælvede, blanke, uden Mikro- chagrinering, kun yderst fint og' spredt, meget ulydel ise punkterede. Længde 8—11 mm. Yderst sjælden. 1 Stk. ved Rørvig, paa en San dmark 1 Stk. paa en Mark ved Højstrup (Stevns), d. 28.9. 1917; paa Bornholm enkeltvis ved Arnager og Slusegaard. F —. 22. Slægtsgruppe Odacanthini. Nærstaaende til den forrige Gruppe (Lebiini), men adskilt fra den ved, at det næsten cylindri- ske Pronotum er betydelig længere end bredt og paa Siderne kun ufuldstændigt randet. 1. Odacåntha Payk. Hovedet bredere end Pronotum, bagtil indsnø- ret og med en kort Hals, Tindingerne lange. Pro- notum meget smalt. Vingedækkerne Fre eg Kløerne simple. Hos Hannen er Forfødderne kun ganske svagt udvidede. 1.0.melanåra L. (Fig.84). Hoved og Pronotum metal-" lisk blaagrønne, Vingedækkerne gulrøde med blaasort Spids- plet, Følehornene sorte med lys Rod, Benene rødgule med mørkere Knæ og Fødder. Pronotum ca. ”/, Gang længere end bredt, tværrynket og med spredte, kraftige Punkter, 241 bagtil let indsnøret. Vinge- dækkerne med fine, bagtil sva- gere Punktstriber. Længde 6,5 —7,5 mm. . Udbredt, men ikke almin- delig. Den foretrækker Sø- og Mosebredder med Bevoksning af Tagrør (Phragmites commu- nis) og Dunhammer (Typha) og kan især om Foraaret sigtes af Røropskyllet. F —. 23. Slægtsgruppe Brachynini. . Adskilt fra de tre fore- sågende Griipper ved, af at Kindbakkernes Yderfure har et Børstehaar, at Pan- den paa hver Side inden- for Øjet kun har een Bør- Fig. 83. Odacantha mela- nura. X 6. ste os af Baskroppen har 7(09) eller 83) frie Bugled (det sædvanlige Antal frie Bugled hos Løbebillerne er 6). Den danske Slægt udmærker sig yderligere ved, at Vingedækkernes Spidsrand har en smal Hudsøm. Arterne kan ved at udgyde Analkirtlernes Vædske fremkalde et lille Knald og en blaahvid Damp. 1. Brachynus Weber. (Bombardérløber). » Hovedet ca. saa bredt som Pronotum. Følehor- … nenes 3. Led betydelig længere end de andre Led. - Victor Hansen: Sandspringere og Løbebiller. ; 16 242 Pronotum hjerteformet. Vingedækkerne meget bre- dere end Pronotum. Kløerne simple. Hos Hannen er Forfødderne svagt udvidede. 1. Br. crépitans L. Hoved og Pronotum rustrøde, Vingedækkerne metallisk blaagrønne, blaa eller blaasorte, matte som Følge af tæt, skælagtig Mikroskulptur, Følehorn og Ben rustrøde, 2.—3. Følehornsled oftest, Skinnebenene undertiden mørkere. Hoved og Pronotum med spredte, børstebærende Punkter. Pronotum rigelig saa bredt som langt, bagtil tilsmalnet, Siderne bagtil indbuede, Bag- hjørnerne retvinklede. Vingedækkerne fint, gult, næsten nedliggende behaarede, spredt og fint punkterede, med svage Længdestriber og svagt hvælvede Stribemellemrum. Længde 6,5—9,5 mm. — Hidtil kun fundet paa Bornholm i Egnen omkring Lilleaa og Soøse paa Lerbund under Sten, især i Juni og Sept. EF (—). Larver. AfF'SVvi GS Earsson: Larverne til de adephage Biller kendes paa, at deres Ben altid bestaar af 6 Afsnit, hvoraf de tre ligger uden for Knæet, nemlig Skinneben, Fod og 1—2 Kløer, medens Benene hos de polyphage Billelarver paa faa Undtagelser nær kun har 5 Afsnit, af hvilke de to Afsnit ligger uden for Knæet; Fodleddet (Tarsus) hos disse Former er nemlig ikke et selvstændigt Led, men smeltet sammen med Skinnebenet (Tibia) og kaldes almindeligvis for Tibio- tarsus. De adephage Larver har oftestto Kløer, i en Række Tilfælde dog kun en, medens de polyphage aldrig har mere end en; denne Regel stemmer tilsyneladende ikke paa Triungulinlarverne af Meloider og Rhipiphorider, det ser ud, som om disse Larver har 3 Kløer, men de to ydre er kun særlig kraftig udviklede Børster. Adephag-Larverne mangler altid selvstændig Over- læbe"), idet Frontale, den store uparrede Kitinplade paa Hovedets Overside, danner Hovedets Forrand, ofte truk- - ket ud i et særligt Parti, Nasale (eller Clypeus), hvis Form som Regel er meget artsfast og ikke blot afgiver gode Skelnemærker, men ofte Karakterer af stor systematisk Værdi. Af andre Karakterer, som særlig præger Adephag- Larverne, kan nævnes, at deres Munddele altid er frem- adrettede; Kraniet er lukket paa Undersiden, i hvis Midt- ) 1) Ifølge Rosenberg (1903) skal en bagudrettet Hudsøm paa Under- siden af Frontales forreste Parti tydes som Overlæbe, ifølge Bengtsson (1927) er Hypodon muligvis den reducerede Overlæbe. å 16% 244 linie der findes en Søm (Gularsømmen), der hos nogle deler sig fremefter og giver Plads til et Midtfelt (Gula). Ingen af de kendte danske Former mangler Ben. Adskillelsen af de enkelte adephage Familiers Larver, af hvilke Vandbillerne (Haliplidae, Dytiscidae og Cyri- nidae) er behandlede i Danmarks Fauna, Bd. 34, Side 150— 226, kan ske efter følgende Bestemmelsesnøgle: 1. Bagkroppen blød uden tydelige Rygskjolde, men med ét Par Trachegæller paa Siderne af hvert Led og med 4 smaa Kroge, Analkroge, paa det korte 10. Bagkropsled. Vanddyr Hvirvlere (Gyrinidae). Bagkroppen oftest med veludviklede Rygskjolde, men uden Trachegæller og uden Analkroge, eller hvis Gæller findes (Peltodytes), da mindst to Par paa Rygfladen. af hvert Led......…. 2. 2. Bagkroppens 10. Led tydeligt og oftest udviklet som Analrør. Kindbakkerne simple, oftest med veludviklet Retinaculum. Landdyr..... 4 Bagkroppen med 8 eller 9 Led, 10. Led mang- "—… ler. Kindbakkerne med Rende eller Kanal, men uden eller med højst ganske lille Reti- Maculum sand dyr AE R E n DEA R RS 3: 3. Ben med kun en Klo .... Vandtrædere (Haliplidae). BensmedtosKlgersr mr ret Vandkalve (Dytiscidae). 4. 5. Bagkropsled paa Ryggen med et Par store Kitinkroge, der er fæstede til hver sin Puk- kel-"Cereci Mangler altid Sandspringere (Cicindelidae). Bagkroppen Er Pukler og Kitinkroge; Cerci oftest veludviklede ........ Løbebiller (Carabidae). Sandspringere (Cicindélidae). 1. Cicindela L. Sandspringerlarverne afviger i Bygning og Habitus fra den almindelige Type af campodeoide Larver. Saaledes - er Legemets Akse ikke ret, men forsynet med flere Krum- ninger; forrest mellem Forbryst og Mellembryst, idet Ho- ved og Forbryst tilsammen danner en Plade, der holdes omtrent vinkelret paa Legemets Hovedakse. Fra Mellem- 245 brystet og bagud er Legemet S-formet. Paa 5. Bagkropsled er der paa Rygsiden et Par store Vorter, der har mange ” Børster og enkelte kraftige Torne. Det stærkt kitiniserede Hoved er mørkt, undertiden med Metalglans; det er noget bredere end langt, og Epi- b. Fig. 1. a. Kæbe af Cicindela campestris; b. Kindbakke af C. hybrida. cranialsuturen, den uparrede Søm bag Frontale, mangler næsten; Oversiden er fladt udhulet og Undersiden nedad- hvælvet, saa Profilen næsten bliver trekantet. Hals mang- ler. Panderanden bestaar hovedsagelig af-Nasale, der har plan Forrand og nogle smaa Tænder paa Siden. 4—5 Oceller paa hver Side, to støre paa Hovedets Overside, - to mindre paa Siden og desuden hos nogle en lille 5. Ocel. Følehorn 4-leddede. Kindbakker seglformede, ret slanke og med skarp Krumning nær Grunden; Kindbakke- tanden (Retinaculum) stor og kraftig. Kæberne robuste med kraftige Torne og Børster; Grundleddet af den 4-led- dede Palpe og det inderste Led af den 2-leddede Yderflig (Galea) forbundet med Ledhud. Paa Kæbernes Inderside findes et Kitinstykke mellem Stammen (Stipes) og Galea, "der undertiden tydes som Inderflig (Lacinia). Galea og Palpe rager omtrent lige langt frem. Underlæben ligeledes 246 robust og besat med. kraftige Børster, Læbepalperne 2-leddede. i Forbrystet ligesom Hovedet kraftig kitiniseret og stærkt farvet, udertiden med Metalglans. Det er halvmaaneformet med fremtrædende Forhjørner; Baghjørner mangler, Bagran- den meget kort. Ledforbin- delsen mellem For- og Mel- lembryst meget bevægelig; Mellembrystet meget smalt, fremefter tilspidset. Kitin- pladerne paa Mellem- og Bag- brystet og paa Bagkropsled- dene baade smaa og svage. Cerci mangler. 10. Bagkrops- led kort og ikke rørformet. Behaaringen varierer paa Hoved og Forbryst, men er Fig. 2. Sandspringerlarve i Jagt- jøvrigt ret svag, undtagen stilling i sit Rør. 1—5 Ocellerne; paa Rygsiden af 5. Bagkrops- Pilene angiver Synsretning led og paa 10., hvor den (Eben): danner Kranse omkring Bag- 8 Dag k ; kropsspidsen. Tornene paa Rygsiden af 5. Bagkropsled bestaar af en meget lang og slank Ydertorn, der er S-formet eller krogformet og ven- der lige fremad, og en kort Indertorn, der er rettet om- trent vinkelret paa Hovedaksen. Benene kraftige, Skinneben og Fodled ganske korte. De 2 Kløer er ulige lange. Sandspringerlarverne er rørboende Dyr. Rørene er oftest næsten, men ikke helt lodrette. Naar Larverne jager, sidder de ved Rørets Munding, og Hoved og For- bryst udgør da tilsammen en fast Prop. Føden bestaar af Insekter, der vandrer hen over Hullerne og gribes af de lurende Larvers Kindbakker. Dyrene forankrer sig i Rø- rene ved at presse Rygvorter og Bagkropsspids mod Væg- gene. Rørenes Dybde varierer efter Jordbundens Art og- efter Åarstiden, om Sommeren er de paa ret fast Bund 20—40 cm dybe, påa løs Bund og om Vinteren er de dy- bere. Hvor lang Tid Larverne bruger til deres Udvikling, vides ikke med absolut Sikkerhed, givet er det dog, at de 247 bruger mere end et Aar; sandsynligvis varer den samlede Livscyklus 2 Aar. Æggene lægges overfladisk i Sand eller -Jord i- Løbet af Foraar og Forsommer; kort efter klækkes den unge Larve, der straks laver sig et Rør, der ikke for- lades under hele den paafølgende Larvetid, der tæller 3 Hudskiftestadier, og under Forpupningen, der finder Sted det paafølgende Aar fra Midsommer til September. I visse Perioder bliver Larverøret dog lukket, nemlig naar Dyret ikke tager Næring til sig, under Hudskifterne, Overvintrin- gen og i Puppetiden. Hvert Individ overvintrer saaledes mindst en Gang som Larve og en Gang som ung Imago. De gamle Imagines uddør i Løbet af Sommeren, og er- stattes hos hybrida og maritima af unge nyklækkede Dyr, medens de unge Biller af campestris og silvatica over- vintrer uden at forlade deres Puppelejer. Larverne er kendt til 3 af vore 4 Arter. Artsnøgle. 1. 2. Følehornsled højst dobbelt saa langt som tykt Er EN "FS rr RE Bed ARON FEER 1. campestris. 2. Følehornsled omtrent 3 Gange saa langt som FYREDE SN HEE SEE NT Ea kr TRY ERR | n Te SR a. b. Fig. 3. Følehorn, a. af Cicindela campestris, b. af C. maritima. 2. De 2 forreste Tænder paa hver Side af Nasale omtrent lige store (Fig. 4a). Forbrystet ikke ssærlis tæt hvidt-belgaret ES 2. hybrida. Den mellemste af de 3 Tænder, der sidder paa 248 Siden af Nasale, tydelig større end den forre- ste (Fig. 4 b). Forbrystet forholdsvis tæt hvidt HEhaaT et Par STAN Sorg FRR Sek I SEE SEE RER 3. maritima. D b. Fig. 4. Nasale, a. af Cicindela hybrida, b. af C. maritima. . 1. C. campéstris L. Højst svag Metalglans. Robust. 2. Følehornsled højst dobbelt saa langt som tykt, højst saa langt som de to yderste Led tilsammen. De to forre- ste af de 3 smaa Tænder, der sidder paa Siden af Nasale, lige store. Hoved og Forbryst kun spredt besat med al- mindelige, kitinfarvede Haar; Forbrystet dog ret tæt rand- haaret. Yderste Rygtorn ret kraftig, ikke særlig lang og først i Spidsen temmelig stærkt krummet, den indre med kort Basaldel og temmelig lang Endetorn (længere end bred). Bagkroppens Børster faa, men kraftige. Længde 18—22 mm. 2. C. hybrida L. Højst svagt metalskinnende. Mindre robust. 2. Følehornsled omtrent 3 Gange saa langt som tykt, mindst saa langt som de 2 yderste Led tilsam- men. De 2 forreste af de 3 Tænder, der sidder paa Siden af Nasale lige store. Hoved og Forbryst spredt behaaret, men denne Behaaring er hvidlig ligesom Forbrystets tætte Randbehaaring, de enkelte Haar bredest ved Spidsen. Den ydre Rygtorn noget slankere end hos campestris og mere jævnt krummet over et længere Stykke. Indre Rygtorn med- ret lang Basaldel og temmelig kort Endetorn (højst saa lang som bred). Bagkroppens Behaaring noget rigere, men spinklere. Længde 18—23 mm. | 249 3. C. maritima Latr. Nærmest beslægtet med hy- brida-Larven. Livlig Metalglans, grøn og kobberglinsende, - paa Oversiden af Hoved og Forbryst og et lille Stykke ned paa Kinderne. Følehornsleddene som hos hybrida. Af de 3 Tænder, der sidder paa Siden af Nasale, er den mellemste større end den forreste. Partiet mellem Øjnene og Forbrystets Overside forholdsvis tæt besat med hvide Haar, der er slanke ved Grunden og bredest tæt foran Spidsen; ogsaa Forbrystets tætte Randbehaaring hører til denne Haartype. Ydre Rygtorn stor, men slank; Grund- delen omtrent lige og dens Krumning mindre end hos de 2 ovennævnte Arter. Indre Rygtorn og Bagkroppens Be- haaring omtrent som hos hybrida. Længde 18—21 mm. Løbebiller (Caråbidae). Det System, hvorefter Løbebillerne er inddelt i denne Bog, er i Hovedsagen det for Tiden anvendte, men det er belastet med den Fejl alene at være bygget op efter- Kendskabet til Imagines. Skønt Løbebillerne er en af de bedst undersøgte Billegrupper, har det voksende Kendskab til Larverne dog formaaet at rokke ved dette System og Larvesystematikerne, først og fremmest Dr. Bøving, har givet Udkast til en Revision af det ud fra den nye Viden; disse Arbejder over Larvernes Morfologi frembyder et meget vigtigt nyt Materiale, men lider til en vis Grad af de samme Svagheder, som præger det gamle Imagosy- - stem, nemlig en Tilbøjelighed til Overvurdering af de ny- opdagede Egenskabers Værdi. Løbebillernes Systematik beherskes derfor for Tiden af nogen Usikkerhed. Blandt de Punkter, der er under Diskussion, kan næv- nes, at der inden for Carabini synes at være en ret stor Enighed om at fjerne Cychrus og ophøje den til en sær- lig Slægtsgruppe, Cychrini, Denne Ændring er velmotiveret gennem Larvernes Morfologi, men ogsaa i Imagos Byg- ning er der mange Karakterer, dér taler til Gunst herfor. Til Gengæld ønsker Larvesystematikerne at slåa Nebriini 250 og Notiophilini sammen; paa Trods af Larvernes over- ordentlige store Lighed, de tilleddede Cerci, Hovedets Bygning 0. a., kan dette Spørgsmaal endnu ikke siges at være. helt løst, idet andre Egenskaber peger i Retning af parallelt løbende Udvikling; deres Fællesskab maa for- modes at ligge saa langt tilbage i Fortiden, at Oprethol- delsen af begge Slægtsgrupper er berettiget. Omophron er man tilbøjelig til at tillægge en meget stor Selvstændighed, maaske endda samme Rang som Cicindelider og Carabi- der, altsaa Rang af Familie eller i hvert Fald af Under- familie. Endvidere ønsker Larvesystematikerne at samle det, der i Imagoafsnittet af denne Bog behandles som Scaritini, Broscini, Bembidiini og Trechini samt Slægten Sphodrus til et stort Kompleks af ret overordnet Grad - (? Underfamilie), og atter dele det i underordnede Grup- per (? Slægtsgrupper) 1. Scaritini og Broscini, 2. Bembi- diini og Trechini og 3. Sphodrus; hertil ønsker man at ændre Navnet for den førstnævnte Gruppe fra Scaritini til Dyschiriini, idet man hævder, at de egentlige Scariter staar temmelig langt fra Dyschirius og Clivina i syste- - matisk Henseende; denne Navneændring er gennemført her i Larveafsnittet. Opbygningen af dette Kompleks er i. Hovedsagen velbegrundet og vil rimeligvis sætte Spor i kommende systematiske Arbejder. Stillingen af Sphodrus synes ret problematisk, men Larvernes Morfologi viser. dog, at en Revision af dens nuværende systematiske Stil- ling er tiltrængt. Alene paa Basis af Imagomorfologien har flere nyere Løbebillesystematikere ophøjet Patrobus, der hidtil har været henregnet til Pogonini, hvad den og- saa er i denne Bog, til en egen Slægtsgruppe, Patrobini; hvorvidt denne Deling er rimelig, vil Fremtiden vise. Me- dens Pogonini (i videste Forstand) hidtil har været place- ret i Nærheden af Trechini, ønsker imidlertid Larvesyste- matikerne Patrobus anbragt i Tilslutning til Pterostichini,. idet Ligheden mellem disse to Gruppers Larver er meget slaaende; denne Lighed bunder dog vist i Hovedsagen paa analog Udvikling og er af overfladisk Karakter; ogsaa hos 251 Larverne findes der vigtige Egenskaber, der fjerner dem fra Pterostichus uden dog samtidig at knytte dem nær- mere til nogen anden Løbebillegruppe. Zabrus anbringes af Larvesystematikerne i meget nær Relation til Amara, "og disse to Slægter anbringes igen i Pterostichinernes store Overgruppe (? Underfamilie); disse Placeringer sy- nes at have stor Sandsynlighed for sig. Ogsaa inden for de truncatipenne Former ønsker Larvesystematikerne gen- nemført Ændringer, idet de ønsker Lebia fjernet fra Le- biini, der saa maatte skifte Navn og komme til at hedde Dromiini, opkaldt efter den ældste af de øvrige Slægter. Disse Problemer er dog endnu ikke naaet saa vidt i deres Modning, at der tages Hensyn til dem her. Løbebillelarvens Legeme bestaar af Hoved, 3 Brystled og 10 Bagkropsled. Hovedet er en fast Kapsel, der bagtil er forbundet med Forbrystet ved en Ledhud, medens det fortil sammen med Munddelene omgiver den vandrette Mundspalte. Kraniekapselen, der oftest er mere eller min- Følehorn Ocelgruppe Fig. 5. Nebria brevicollis, Hovedets Overside. dre affladet, bestaar af tre ubevægeligt forbundne Kitin- stykker, nemlig de to Sidedele, der mødes paa Undersiden i Gularsømmen og paa Oversiden i Epicranialsømmen; 252 disse to Kitindele danner alene Rammen om Kraniets bagerste Aabning. Den tredie af de faste Kitindele er Fron- tale, den uparrede Plade, der ligger paa Oversiden, og som danner den øvre Halvdel af Mundrammen; det naar kun undtagelsesvis tilbage til Kraniets Bagrand. Paa hver Side af Frontales frie Forrand er der et mere eller min- dre skarpt Forhjørne, Pandehjørnerne (Anguli frontales), Kæbe "Følehorn . Ocelgruppe Fig. 6. Nebria brevicollis, Hovedets Underside. medens det midterste Stykke af Forranden udgøres af Na- sale (eller Clypeus), der varierer meget. Ocellerne er ord- net i en Gruppe paa 6 fortil paa hver Side, kun hos faa er Antallet ringere, og kun ganske enkelte er helt blinde. Følehornene (Antennerne) sidder i Kraniets Forhjørner, de er 4-leddede med et oftest ganske lille Følehornsved- hæng paa Ydersiden af 3. Led. Kindbakkerne (Mandiblerne) er altid veludviklede og har en som Regel ligeledes vel- udviklet Kindbakketand (Retinaculum); som oftest er Kind- bakkerne af den slanke, seglformede Type, men hos et mindre Antal Slægter er de ganske korte, hos enkelte Arter endda næppe længere end brede. Kæberne (Maxil- lerne) bestaar af et ganske kort, halvringformet Grundled (Cardo) og en veludviklet Stamme (Stipes), der bærer Bør- 253 ster langs sin Inderrand, og som i Enden har tre Ved- hæng, yderst den 4-leddede Kæbepalpe, i Midten den næsten altid 2-leddede Yderflig (Galea) og inderst den uleddede Inderflig (Eacinia) "der "mevet tif erfredueceret eller mangler. Underlæben (Labium) bestaar af en Hoved- del (Præmentum); der fortil bærer de to 2-leddede Læbe- palper og den uparrede, midtstillede Tunge (Ligula); Tun- gen er ofte kun svagt udviklet, men selv, hvor den mang- ler helt, finder man med ganske faa Undtagelser paa Præ- mentums Forrand de to Tungebørster, der hos nogle spre- der bort fra hinanden, hos andre er samløbende. Hos nogle faa Slægter er Hovedet bagtil halsførmet indsnævret. Kroppen er langstrakt; dens Hud bestaar dels af større og mindre, faste Kitinplader, der giver Dyret Form og en vis Fasthed, dels af blød Bindehud, der sætter det i Stand til at ændre Størrelse, saaledes at det altid har en passende Fasthed, hvadenten det er udhungret eller lige har indtaget et større Maaltid. Rygskjoldene (Tergi- terne) varierer ikke meget indbyrdes paa Brystleddene og de 8 forreste Bagkropsled, de er simple oftest firkantede Plader; paa 9. Bagkropsled afviger Rygskjoldet i og for sig heller ikke ret meget i sin Bygning, ud over at det er forsynetsmed et-Par Vedhæng, Gerci, der kan være meget forskellige; Cerci er som Regel fast tilvoksede, men hos enkelte Slægter er de bevægeligt tilleddede; de mang- ler ikke hos nogen kendt dansk Form. Paa Undersiden af Brystleddene findes foruden mindre Kitiniseringer altid 3 Par Ben, der kun er reducerede i ganske enkelte Til- fælde; de bestaar af Hofte (Coxa), Hoftering (Trochanter), Laar (Femur), Skinneben (Tibia), Fodled (Tarsus) og Klo- led (Ungulus), der som Regel har to Kløer, hos enkelte Grupper dog kun en. Benene har størst Bevægelighed i Leddet mellem Hofte og Hoftering og i Knæleddet. Paa Siden og paa Undersiden af de 9 første Bagkropsled er der en hel Del Kitinplader, der er ordnede efter et be- "stemt System; deres Udviklingsgrad og deres eventuelle indbyrdes Eee sele EEN oER) har nogen systematisk Be- 254 SORCOEE EGET Fig. 7. Carabus nemoralis, fra Oversiden og fra Undersiden. 1. Spi- rakel, 2. Rygskjold, 3. Cerce, 4. Analleddet, 5. .Sternum, 6. Sternellum interius, 7. Sternellum exterius,. 8. Epipleurit, 9. Hypopleurit (Bengtsson). 255 tydning. De er altid parrede i deres Oprindelse, hvad der kun undtagelsesvis kan erkendes paa den største af Pla- derne, Sternum, der ligger fortil paa hvert Led; bagved Sternum ligger to Plader, Sternella interiora, og udenfor disse Sternella exteriora, en paa hver Side; disse Plader viser en temmelig stor Tilbøjelighed til at smelte sam- men, navnlig paa de bageste Led. Imellem disse Bug- skjolde og Rygskjoldene ligger der paa hver Side to af- lange Sideskjolde paa hvert Led, nærmest mod Ryggen Epipleuriten og nærmest mod Undersiden Hypopleuriten, Helt forskellig herfra er Formen paa det 10. Bagkropsled, Analleddet; det er rørformet og har paa Spidsen et ud- skydeligt Organ, Pygopodiet, der ofte bærer korte finger- formede Vedhæng. I Pygopodiet har Larverne et meget virksomt 7. Lem. Spiraklerne, Aandehullerne, er ringfor- mede og findes med et Par paa 1. Brystled og 1.—8. Bag- kropsled. Man kan finde æglæggende Løbebiller fra først i April og til hen paa Efteraaret, dog ikke den samme Art; den enkelte Løbebillearts Æglægningstid overskrider næppe Fig. 8. Baglem og Bagfod af Oodes helopioides. hos nogen to-tre Maaneder, de, der lægger Æg om For- aaret, afløses senere af andre Arter; dette Skifte mellem Arter, hvis Forplantning finder Sted i Foraarsmaanederne, og Arter, hvis. Forplantning ligger senere påa Sommeren, falder i Tiden omkring Midsommer. Det er vistnok Re- gelen, at Æggene lægges ganske kort Tid efter Parrings- — akten, oftest i smaa Kuld paa 5—15 Stykker, som Regel "samlet, men hos ikke helt faa spredes de; der lægges of- 256 test flere saadanne Kuld, og da de fleste Løbebiller er ud- prægede Jorddyr, er det kun naturligt, at de af de aller- fleste anbringes i Jorden. Efter faa Dages Forløb kommer Larverne frem, og de ligner allerede da ret nøje de voksne Larver, deres forskellige Vedhæng afviger dog lidt, er of- test forkortede i deres inderste Led, men desuden bærer de et provisorisk Organ, et Par Ægtænder eller Æglister bagtil paa Frontale;.det er ved Hjælp af disse Ægtænder, at de spæde Larver sprænger den sejge Æggeskal. Larverne af de Arter, hvis Forplantning falder tidligere end Mid- sommer, Foraarsforplanterne, afslutter altid deres Udvik- ling i Løbet af ganske kort Tid, oftest paa omkring 6 Uger, hvorefter de danner sig et Puppeleje og forpupper sig, medens de Arter, hvis Forplantning falder efter Midsom- mer, Efteraarsforplanterne, altid overvintrer paa et eller andet Larvestadie, hvilket er oftest artsbestemt, og for- pupper sig det paafølgende Foraar; disse sidstnævnte Ar- ter har en Larvetid paa indtil en halv Snes Maaneder. Da Overvintring aldrig finder Sted paa Æg- eller Puppestadiet, sker den altsaa hos Foraarsforplanterne udelukkende paa Imagostadiet, medens den hos Efteraarsforplanterne som Regel finder Sted baade paa Larve- og Imagostadiet. Løbe- billerne opnaar i hvert Fald her i Landet kun en aarlig Generation og-det enkelte Individ forplanter sig alminde- ligvis kun en Gang; efter Forplantningsperioden gaar Dy- rene ind i en gold Alderdomsperiode, hvis Varighed er meget forskellig, men .den er almindeligvis længst hos Efteraarsforplanterne, og det er det, der er Aarsagen til, at mange Imagines af denne Kategori formaar at over- vintre, for først at uddø i Løbet af Foraar og Forsommer. Enkelte Arter afviger vistnok fra det her sagte ved at være to Aar om at gennemføre deres Livscyklus, paa lignende Maade som Sandspringerne. Puppetiden varer almindelig- vis 2—4 Uger, alt efter Temperaturen. De fleste Løbebilier er Rovdyr baade som Larver og som Imagines; de fleste er Rovdyr i -al Almindelighed og overmander det Bytte, der falder for, men ikke faa har specialiseret sig i ganske bestemt Bytte, saaledes lever Carabus for en stor Del af Regnorme, Calosoma af Som- merfuglelarver, flere Dyschirius- og Bembidion-Arter af Rovbillerne Bledius og deres Larver, som de opsøger i deres Gange, og i hvert Fald Imago af Cychrus af skal- bærende Snegle. Foderdyrene er ofte meget større og kraf- tigere end Løbebillen, men naar f. Eks. en Carabus-Larve angriber en betydelig tungere Regnorm, saa bider den sig fast med sine Kindbakker og lader Ormen bugte og vride 257 sig, saa galt den vil; naar Ormen er grebet, bearbejder Larven 'den kraftigt med Kindbakkerne, hvor især Retina- culum er vigtigt som Ødelæggelsesorgan, og samtidig gyl- per den Fordøjelsesvæske, de brune Draaber, som ofte ” træder ud af Munden paa Dyrene, naar man tager dem, ind i Saaret; denne Fordøjelsesvæske tjener imidlertid ikke blot til at opløse Byttets indre Dele, men ogsaa til at lamme og dræbe det; Byttedyrets voldsomme Vridninger kan mu- ligvis være Rovdyret ubehagelige nok, hvis. det ikke faar ordentligt fat ved første Greb, men de er først og frem- mest en stor Hjælp under den videre Fordøjelse. Dette kan man nemt se ved Forsøg; fodrer man en Pupperøver med friske Spinderlarver af struttende Sundhed, bliver de til døde uformelige Klumper i Løbet af kort Tid, fordrer man den derimod med udsultede, halvdøde Larver, saa har den Vanskeligheder ved at faa dem helt udnyttede; i sidste Tilfælde maa den nemlig gennemtykke hele Foder- larven for at faa sin Fordøjelsesvæske ud i alle Dele af Ofret, medens dette i første Tilfælde ved sine livlige Vridninger hurtig selv spreder den indpodede Gift i hele sit Legeme. Saa snart Fordøjelsesvæsken har virket, drik- ker og labber Rovdyret den dannede Næringsvæske i sig. Denne Form for Fordøjelse, Fordøjelse udenfor Legemet, extraoral Fordøjelse, hos mange Løbebiller staar i For- bindelse med den ganske snævre Mundspalte, der kun tillader Optagelsen af flydende Føde. Ikke faa Løbebiller lever i hvert Fald delvis af Planteføde, men heller ikke disse er i Stand til at sluge de eftertragtede Plantedele, men maa lade sig nøje med at gennemtykke de paagæl- dende Blade eller umodne Frø, som oftest er Genstand for deres Angreb, for derefter at opsuge de udtraadte Plantesafter. Dette er Grunden til, at de Blade, som f. Eks. Kornløbebillen har betykket, faar et saa underlig. sam- menkrøllet og mishandlet Udseende. Løbebillernes økonomiske Betydning er ikke særlig stor, de allerfleste hører afgjort til de neutrale Insekters store Skare, men enkelte, f. Eks. Kornløberen, kan lejlig- hedsvis optræde skadeligt paa de menneskelige Afgrøder. Modsat har man udnyttet de særprægede Ernærings- vaner, som Pupperøverne har, i Kampen mod de for Forst- væsnet ofte saa skadelige Spinderlarver, som et Led i de biologiske Bekæmpelsesmetoder; det er især i Amerika, - at Pupperøverne er blevet benyttet paa denne Maade. . Man kender Larver til alle de her behandlede 23 Srup: per-med Undtagelse af 20. Gruppe, Masoreini. i Victor Hansen: Sandspringere og Løbebiller. 17. 10. 258 Nøgle till Slægtsgruppe. Bens me dSk an OS EISNER GE SS SAS ENE SE 2 Ben Mer KlG er DEERE SNE ES FEEL ERE DAG TfR Larven med svagt udviklede Rygskjolde, Cerci kortere end det bærende Led 23. Brachynini (Side 359). Nævnte Karakterkombination. findes ikke ..... 3. Cerci leddelte 16. Pterostichini pars (Sphodrus) (Side 315). Ål Cercr ikke leddelte 7 ne HASTE ARS RS SEGS ANG 4. Tungen saa lang som bred eller mere; smaa Farver med normale ere eee 5: Tungen aldrig fuldt saa lang som bred; enten stor Larve med ,,normale" Cerci eller smaa Larver med fortykkede og oftest tillige for- kortede Cerci FE n ES IN EN SESRSSE EPE SR SENER 6. Mindre end 6 Oceller i hver Gruppe; Nasale med 3 Tænder, den midterste oftest mest fremfrædende æg ER 10. Trechini (Side 301). Altid 6 Oceller i hver Gruppe; Nasale ander- ledes, oftest afladet i Midten É 9. Bembidiini (Side 297). Cerci ,,normalefF, stor Larve 8. Broscini (Side 296). Cerci fortykkede, oftest tillige forkortede, smaa Eary er eo SS SNE EGE 7. Dyschiriini (Side 290). Retinaculum todelt; Lacinia saa lang som Galeas Basalled, der er mere end dobbelt saa langt . som Endeleddet.... 4. Omophronini (Side 285). Retinacalum udelt; Galeas Basalled højst dob- belt saa lang som Endeleddet, oftest meget KORTERE PS asØR SE ÆDE ER HEN NESA Ce EB TH bistet ADS SENSE HEER 8. Cerci ved Grunden tilleddede, men Fr ikke leddelte re ME ESSEN IE FAN ro ER EL SØE BE SRDNN 9, Cerci ved Grunden ubevægeligt tilvoksede, ikke tilleddede, kan være uleddede eller led- . ED SD ER ESS BEDE RYE SERENE SE RS AE SE ANES SES NESS 11. Følehorn tydelig længere end Hovedets Bredde 12. Panagaeini (Side 306). Følehornene højst såa lange som Hovedets Bredde SR BES Ar. SEE SE SEEREN FAN 10. Kløerne ulige lange; Nasales Tænder enten korte, kun ragende ganske lidt frem foran den øvrige Panderand, eller lange, men i saa Fald naar Kløften mellem de to midterste rigelig ned forbi den nærmeste Sidetands Fæste 2. Nebriini (Side 275). AVE 12: 15: 14. IS: 16. 17 18. 19. 259 "Kløerne omtrent lige lange; Nasales Tænder altid lange, men Kløften mellem de to mid- terste Tænder naar ikke helt ned til den nær- meste Sidetands Fæste 3. Notiophilini (Side 281). Kæbevedhængene afvigende bygget; Galeas En- deled bestaar af en normaltyk Grunddel og en børsteformet Endedel; Retinaculum kraftig savtakket; Nasale 2-tandet Lorocerini (Side 289). Kæbevedhængene ,normalef, Galeas Endeled bestaar ikke af to ulige tykke Afsnit ....... 12: Rygskjoldene dækker Kroppen helt eller næsten helt, saa der, set fra oven, højst er et gan- ske smalt blødhudet Parti ved Siderne syn- HNG LARS 7 RS SUSE EN Se Se Sae VSSE RTE Sy se estere 1; D. Se, 13: Rygskjoldene dækker kun Kroppen delvis, saa der, set fra oven, er et temmelig bredt blød- huder Part ved Siderne syner ER 17: Nasale udgør mindst Halvdelen af Panderanden 13. Chlaeniini (Side 308). Nasale udgør højst omkring ”/3 af Panderanden 14. Følehornene tydelig længere end Hovedets Bredde 5 SALE FE SEN EN HENNES SES: MENES SE PERS: r'5: Følehornene højst saa lange som Hovedets Bredde TALERE THE en EYES AASEN SÅR 16. Larven bred, baadformet, Bie ulden dæk- ker helt; Cerci kortere end det bærende Led Carabini pars (Cychrus) (Side 274). Larven ikke særlig bred, dens Rygskjolde dæk- ker ikke helt; Cerci meget længere end det bærende Led ISKE renin (Side SIN): Følehornsvedhænget sidder paa Ydersiden af 3. Følehornsled; Cerci temmelig lange og ; sslanke uden torne eee 14. Oodini (Side 310). Følehornsvedhænget meget lille siddende paa Enden af 3. Følehornsled; Cerci kraftige, horn- formede med iøjnefaldende Knuder eller ETOrns SEN SED 1. Carabini pars (Side 260). Creed dele EEN se SEES SE NES ra TNS 18. Cr HERE ES ERE SE mr ae BENN TD 20. 1. Følehornsled saa langt som 3. Og 4. tilsam- men; stor Larve 16. Pterostichini pars (Abax) (Side 330). 1. Følehornsled kortere end 3..og 4. tilsammen, sennemgaaende Tef-smaa Larven ADT 19. NE ganske fladt med 6 korte Tænder == Odacanthini SE 358). 17 260 Nasale anderledes.... 21. Lebiini pars (Side 350). 20. Cerci enten med forholdsvis faa ret store eller med mange temmelig småa børstebærende Knuder; Nasale tilspidset 5. Elaphrini (Side 286). Cerci anderledes; Nasale kun sjældent tilspidset 21. 21. Nasale domineres af 2 Tænder, der i hvert Fald er halvt saa lange som brede ved Grunden afuderestkorteste "Side SEE ES EEG SSAN 22. NasaleSanderledes AS ERE SE SE Fr EG KER 24. PPS vehad viklet RE) ES ERE SE SER 23. Lacinia mangler...... 21. Lebiini pars (Side 350). 23. Epicranialsutur mangler helt 18. Zabriini (Side 337). Epicranialsutur findes 19. Harpalini pars (Ophonus) (Side 339). 2 sKløerelige lange se SEE eN ERE NS ARS EEE PÆY Kløer ulige lange.. 19. Harpalini pars (Side 338). 25. Nasale trapezformet, ca. dobbelt saa langt som bredt mellem Forhjørnerne 11. Pogonini (Patrobus) (Side 304). mes Nasale fandenle de STEDE MELDES TE EA SE SEES 26. 26. Kindbakkerne korte, højst dobbelt saa lange som brede ved Grunden.. 17. Amarini (Side 330). Kindbakkerne længere, mere end dobbelt saa lange som brede ved Grunden . 26. Pterostichini pars (Side 313). 1. Carabini. Meget ensartede, kun afviger Cychrus-Larven, endog ganske betydeligt. De er kraftigt byggede og stærkt kitini- serede. Hovedet mangler Hals og har 6 Oceller paa hver Side. Følehornsvedhænget er ganske lille, og sidder paa Enden af 3. Følehornsled. Kindbakkerne kraftige og krumme, med velafsat Retinaculum, der er udelt, men hos Cychrus savtakket. Ogsaa de andre Munddele er korte og kraftige. Kroppens Kitinplader veludviklede; Rygskjoldene dækker Kroppen helt eller næsten. Cerci ubevægelig tilvoksede, uleddede, kraftig kitiniserede og oftest ret korte, hos Cychrus-Larven endog meget korte. De ret kraftige Ben har to lige lange Kløer. Medens Slægten Cychrus DERES med Rette er hen- 261 ført til Carabini, er der ingen Tvivl om de andre Slægters Samhørighed. Calosoma er langt den ældste; man har fra Jura-Perioden, Jordens mellemste Middelalder, Fund af " Løbebiller, som maa henregnes til denne Slægt, eller som i hvert Fald staar den ganske overordentlig nær; langt yngre er Carabus, der næppe gaar længere tilbage i Tiden end til ældre Tertiær eller den saakaldte nyere Tid. Der kan nævnes "enkelte Træk blandt mange, der viser denne Udvikling fra ukendt Urløbebille over meget primitiv Calosoma (endnu primitivere end de nulevende) til Carabus, der maa betegnes som denne Løbebille- gruppes foreløbig højeste Udviklingstrin: De korte og kraftige hornagtige Cerci er et af de mest karakteristiske Bygningstræk hos Carabini, men de naar dog kun denne Udvikling hos de halvvoksne og voksne Larver og blandt de helt unge Larver kun hos de fleste Arter af Slægten Carabus; de er dog altid noget mere langstrakte hos de unge end hos de gamle Larver, og de Ekstrahorn, som de sædvanligvis er forsynet med, er svagere; dette er særlig fremtrædende hos de mere primitive Carabus-Arter som f. Eks. nemoralis eller cancellatus. Hos Calosoma-Arterne er Cerci hos den ganske unge Larve endnu slankere, og deres Ekstrahorn er saa svagt udviklede, at de næppe er til at erkende som saadanne, de adskiller sig med andre Ord principielt ikke fra Cerci, som de almindeligvis er ud- viklede - hos Løbebillerne; de ganske unge Larver viser med andre Ord ret tydeligt, at Calosoma ligger forud for Carabus i Udviklingshistorie. Slægtsnøgle. 1. Følehornene tydelig længere end Hovedets Bredde AR FBE ER 3 Cychrus (Side 274). Følehornene højst af Længde med Hovedets Bredde es VS RIE ARE FR SST re 2; 2. Nasale 4-tandet, de indre Tænder størst, og Kløften mellem dem dybest; Hypodon aldrig. synlig fra Oversiden; Læbepalper med kun. et Sansefelt paa Spidsen RED TR VET F-Cakosoma: 262 "Nasale af forskellig Form, men naar det er 4-tandet, og Kløften mellem de indre Tænder er dybest, da er Hypodon let synlig fra Over- siden; Læbepalper undtagen hos granulatus altid med to Sansefelter.. 2. Carabus (Side 266). Calbsoma Weber. Ligner meget Carabus-Larverne. Mindre stærkt kiti- niserede, saaledes dækker Rygskjoldene i ringere Grad Leddenes Overside. Ofte noget brunlige. Hovedet relativ bredt, tilsmalnet fremefter. Frontale tydelig bredere end langt; Nasale udgør knap ”/s af Forranden, det er kort, mindst dobbelt saa bredt som langt og har altid 4 korte Tænder, af hvilke de midterste er størst; Kløften herimellem altid dybere end mellem de andre Tænder. Hypodon aldrig synlig fra Oversiden. Følehornene af Længde med Kind- bakkerne, tydelig kortere end Hovedets Bredde. Paa Kæ- berne er Stipites og Palper korte, 4. Palpeled længst, de tre første paafaldende korte og plumpe; Lacinia kort og kraftig. Læbepalperne korte; Tungebørsterne samløbende. Baade Kæbe- og Læbepalper med kun et Sansefelt. Cerci har: et enkelt Horn, men er tillige tæt besat med Smaa- knuder. Calosoma-Arterne overvintrer alle kun som Imagines; de viser sig først sent om Foraaret og gaar stråks i Gang med at lægge Æg; i Løbet af kort Tid, ofte nogle ganske - faa Dage, er de i Stand til at aflægge et meget stort An- tal Æg, undertiden et Par Hundrede eller endnu flere. Kort efter Æglægningen dør Imagines helt ud, næppe 6 Uger efter deres Fremkomst af Overvintringslejerne; Larverne vokser hurtigt, faa Uger efter er de fuldvoksne, hvorefter de graver sig ned og forpupper sig. Puppetiden er ogsaa kortvarig, og allerede ved Midsommer kan man finde unge Imagines af auropunctatum og reticulatum; de unge Imagines af inquisitor og sycophanta ser man derimod ikke, de. bliver liggende i Puppehulen, ogsaa efter afsluttet Forvandling, her overvintrer de og kommer først frem det følgende Foraar. — Calosoma-ÅArterne afslutter saaledes hele deres Livscyclus i Løbet af et Par Maane- 263 der, og er uvirksomme i den øvrige lange Tid af Aaret. Det kan derfor heller ikke forbavse, at de i den korte Tid udviser en meget voldsom Livsførelse. Det Tempo, hvori Imago skal have sine Kønsstoffer parat, og som Larven skal gennemføre sin Opvækst i, kræver meget store Føde- optagelser, og Slægten er da ogsaa meget tidlig blevet bekendt for sin Graadighed og eren af de faa Løbebiller, der har opnaaet et Folkenavn, Pupperøveren, der dog er misvisende, idet Føden kun lejlighedsvis bestaar af Pupper, men i langt overvejende Grad af Sommerfuglelarver. Det er særlig de Arter, der er i Stand til at klatre i Buske og Træer, og som kan flyve, der har opnaaet Berømmelse, først og fremmest Calosoma sycophanta. Disse Biller er henvist til en Kost, der meget ofte tillader rene Orgier af Fraadseri, og som bevirker, at Pupperøverne fra en Forstmands Synspunkter maa betragtes som nyttige Dyr; de er velsnok"deteneste Biller "derligefrem er blevet dyrket, som Led i Bekæmpelsen af Skadedyr. Saadanne Eksperimenter er i vid Udstrækning udført i Amerika, hvor man har forsøgt sig med Pupperøvere af baade amerikansk, asiatisk og europæisk Oprindelse. Denne Art, som gen- nem disse Undersøgelser maa betragtes som den virksom- ste Larvedræber, er Calosoma sycophanta, der i meget stort Tal er blevet udsat i de amerikanske Skove, — År- terne er. væsentligst Skumringsdyr. — Slægten er udbredt over de varme og tempererede Egne af alle Verdensdele. Larven, kendes til alle 4 danske Arter. Artsnøgle. 1. Undersidens Kitinplader med talrige ganske fine Haar, af hvilke der langs Bagranden af Sterna. findes en Række paa ca.20..... 2. sycophanta. Fig. 9. Calosoma, Undersiden af 6. Bagkropsled. a..inquisitor, b. sycophanta, c. auropunctatum, d. reticulatum. 264 Undersiden med færre, men oftest kraftigere BØRSTER SSD NEN ar el an SR SKADS NE RE 2 2. Sternella interiora smaa og ovale .... 1. ingisitor. Sternella interiora temmelig rektangulære med LetISKarDEs Hjørner HESS or NAS 3: 3. Cerci ret grove; 2. og 3. Kæbepalpeled omtrent I LSE E ho KO SKADE REE BESES SEEREN 3. auropunctatum. Cerci slanke og ret spinkle; 2. Kæbepalpeled lidtslængere end SE Re SR 4. reticulatum. 1. C. inquisitor L. Nasales Tænder er korte med afrundede Spidser, de ydre ikke paafaldende mindre end de indre. Stykkerne mellem Nasale FrERRSA og Pandehjørnerne næsten retli- (ER SAD AE niede. Kindbakkerne kun med en een ganske svag Knude ved Grunden . af Retinaculum. 2. og 3. Kæbepalpe- É ma ek Sere He kRN led tværbrede. Bagkroppens Ryg- b Yx ak: mæ É ?… skjolde uden fremstaaende Bag- . sycophantha, C. aure punctatum, d. reticula- hjørner, undtagen paa 9. Led, hvor tum. de er spidsvinklede, men ikke skar- pe. Undersidens Kitinskjolde me- get smaa, ovale, uden særlig Randbehaaring. Cerci robu- ste og ujævne, omtrent lige kraftige til lidt uden for Hor- net, derefter stærkt afsmalnede mod Spidsen; de diverge- rer kun lidt. Længde 20—26 mm. 200op Imago er et flyvende og klatrende Dyr, ideen Lar- ven udelukkende holder sig til Jorden. 2. C. sycophånta L. Nasale omtrent som hos inqui- sitor, men lidt længere. Stykket mellem Nasale og Pande- hjørnerne ret stærkt buet. Kindbakkerne med temmelig stor Knude ved Grunden af Retinaculum. 2. og 3. Kæbepalpeled lige lange, rigelig saa lange som tykke. Baghjørnerne paa. Rygskjoldene af 6.—8. Bagkropsled er temmelig skarpt retvinklede, og paa 9. Led er de spidsvinklet udtrukne; langs Bagranden af de fleste Sterna ca. 20 smaa Børster. Cerci kraftige, jævnt tilspidsede fra Grunden, og uden for 265 Hornet opadbøjede i en flad, jævn Bue; de er vortede ved Grunden, glatte mod Spidsen og divergerer temmelig stærkt. "Det ret store og kraftige Horn sidder lidt inden for Midten af Cerci. Længde 30—38 mm. Baade Larve og Imago klatrer. 3. C. auropunctåtum Hbst. Nasale ligger dybt i Frontales Forrand og naar ikke nær frem paa Højde med de meget store Pandehjørner; Tænderne spidse, de ydre mindst; det inderste Indsnit dybt. 2. og 3. Kæbepalpeled omtrent lige lange, ca. saa lange som tykke. Bagkroppens Rygskjolde dækker helt, de har korte fremstaaende Bag- hjørner, der er afrundede undtagen paa 9. Led, hvor de er tilspidsede. Undersidens Skjolde større end hos de foregaaende og med kun faa, men ret kraftige Børster; Sternella interiora store og rektangulære. Cerci store og grove, med temmelig ujævn Overflade; de er lige tykke til uden for Hornet; de divergerer kun lidt; Hornet stort og kraftigt, siddende omtrent lige langt fra Fæste og Spids. Længde 25—35 mm. : Hverken. Imago eller Larve i Stand til at klatre. 4. C.reticulåtum Fabr. Nasales Tænder forholdsvis spidse, de ydre mindst; Stykket mellem Nasale og Pande- hjørnerne har et vinkelformet Knæk. Kæbepalpernes 2. Led er lidt længere end tykt, længere end det svagt tværbrede 3. Led. Bagkroppens Rygskjolde mangler helt frémstaa- ende Baghjørner, undtagen paa 9. Led, hvor de træder frem som ganske korte Tænder. Undersidens Kitinskjolde omtrent som hos auropunctatum, dog noget mindre. Cerci " næsten helt glatte, temmelig lange og slanke, men for- holdsvis spinkle; de er næsten helt rette og aftager jævnt i Tykkelse; de divergerer tydeligt, men i ringere Grad end hos sycophanta; det lille. Horn sidder inden 5 Midten af Cerci. Længde 25—30 mm. Imago jordbunden, medens Larven anføres at kunne — klatre. 266 2. Cårabus L. Sorte, undertiden med et svagt brunligt Skær. Hove" det firkantet med oftest svagt rundede Sider, mindst saa bredt som iangt, oftest lidt bredere. Frontale paa det nær- meste saa langt som bredt; Nasale varierer baade i Ud- seende og Størrelse.. Hypodon ofte ganske lille og ikke altid synlig fra Oversiden. Følehornene varierer, men er aldrig længere end Hovedets Bredde. Kindbakkerne kraf- tige, men slankere end hos Calosoma. Kæberne med korte og brede Stipites, Palperne oftest relativ slanke. Baade Kæbe- og Læbepalper ender i Sansefelter, Kæbepalperne almindeligvis i et, Læbepalperne i to. Cerci har et eller. to Horn, et som Regel stort rygstillet. og eventuelt et mindre sidestillet. Blandt Carabus er der baade foraarsforplantende og efteraarsforplantende Arter. De store Æg lægges alminde- ligvis spredt, en halv Snes Stykker ad Gangen. Lar- verne er Natdyr ligesom de fleste Imagines, de tilbringer Dagen i selvgravede Gange i Jorden, hvorfra de efter Mørkets Frembrud kommer frem for at søge Bytte, der for en ret væsentlig Del bestaar af Regnorme, men og- saa af Snegle og andre Smaadyr. Slægten Carabus fore- kommer kun paa den nordlige Halvkugle, i et overordent- lig stort Antal Arter i den gamle Verden og i langt færre i Amerika. ; Artsnøgle. 1. Nasale udgør ca. ”/s af hele Panderanden (Fig. ) Gl) FEER KS ERE AR RO DNS MEND EF NS NNE RT DANSE ande Me EEN, Nasale udgør meget mindre end ”/s af Pande- FANEN (FSA) Sae ser INSEE Kb es le DE nl 2. Nasale med 4 store veladskilte, fremadrettede KæÆNd ER s ARE EB SR der SEERE SET SEN. SELEN MAREN SETE Nasales-Fænder"anderledes er re 3 3. Bagranden af 9. Bagkropsleds Rygskjold dybt indskaaret, Baghjørnerne afsat som brede, ret- vinkledesEap pen es 7. SEE eje 4. clathratus. Bagranden af 9. Bagkropsleds Rygskjold næppe indskaaret, Baghjørnerne afrundede eller højst ganskeylidt fremtrædende FEE REE 4. 267 4. Læbepalpernes Endeled med 2 Sansefelter i SEES EET MD Br FEE Øre be Dk Læbepalpernes Endeled med kun et Sansefelt 5. granulatus. 5. Læbepalpernes Endeled omtrent dobbelt saa Fans tssom se ES NER. 6. Læbepalpernes Endeled kun lidt længere end IVES BEG en er ke PELSE DE ERNE Sri ne SÅ sssnemoralrs. 6. Nasale i Midten med et skarpvinklet, ret dybt USSR ENE RE RE el ENES SANS Tag Pranverse. Nasales Udsnit er fladt buet uden skarpe Vinkler Freanceellatus: ark er en amme de EO ES SE SENAT t 10: Cerckme dsb Hor FNS RE SE TAS ELS SSR 8. 8. Baghjørnerne paa 9. Bagkropsleds Rygskjoid ty- (Eee AES AF AAN SÆR on sn RS SE 8. hortensis. Baghjørnerne paa 9. Bagkropsleds Rygskjold kunsgarnrskersvart als ra 9. Nasale højst ganske lidt bredere end langt ; -6. convexus. Nasale mere end dobbelt saa bredt som langt 10. glabratus. 10. Sternella exteriora og interiora sammensmeltede bagtil paa 6. og 7. Bagkropsled; 9. Bagkrops- led bredest foran Midten..... 9. problematicus. Sternella exteriora og interiora ikke sammen- smeltede paa 6. og 7. Bagkropsled; 9. Bag- : ikrøpsledsbredest-over-Midten krenitens: FIE Cerer mede2 veludviklede Hor PERrETEatus: Cerci oftest kun med Ryghorn, undertiden til- liresmed eransket lenses es 2: 12. 2. Følehornsled omtrent dobbelt saa langt som 1. Led; Hovedet og 9. Bagkropsledå har samme Farve som de øvrige Kitinskjolde.. 12. coriaceus. 2. Følehornsled kun lidt længere end 1. Led; Hovedet og 9. Bagkropsleds Rygskjold har en rødlig Farvetone og er lysere end de øvrige Kitinskjolde og Cerci ..... ISsviolaceus: 1. C. cancellåtus Illig. Nasale udgør "/s af Fron- tales samlede Forrand, det er trapezformet, svagt indbuet med stumpvinklede Hjørner. Hypodon synlig fra. Over- siden. Kindbakkerne ved Grunden af Retinaculum med 1) Undertiden vanskeligt at iagttage. 268 kraftig Ekstratand. Læbepalpernes Endeled omtrent dob- belt saa langt som Grundleddet, i Spidsen med to Sanse- felter. Rygskjoldenes Baghjørner kun lidt fremtrædende paa de næstbageste Led, paa 9. Bagkropsled helt afrun- re EET] ES NER ne Cc. d. Fig. 11. Carabus, Panderand og Cerci. a. canceilatus, b. arvensis, c. nemoralis (Panderanden fra Undersiden), d. clathratus (efter Bengtsson). dede. Cerci kraftige, vandrette, først i Spidsen brat opad- bøjede, med to korte, lige store Horn. Længde 20—28 mm. Larve om Sommeren. 2. C. arvénsis Fabr. Nasale udgør ”"/s af Frontales samlede Forrand, det er kort trapezformet, fortil med et skarpvinklet Udsnit mellem kraftige Tænder. Hypodon stor, synlig fra Oversiden. Kindbakkerne med en lille Ekstratand bag Retinaculum. Læbepalpernes Endeled om- trent dobbelt saa langt som det inderste, med to Sanse- felter. Rygskjoldenes Baghjørner kun lidt forlængede paa de bageste og næstbageste Led, paa 9. Bagkropsled stumpvinklet afrundede. Cerci ret kraftige, vandrette, brat opadbøjede i deres yderste Stykke. med to Horn, af hvilke 269 det sidestillede er . lidt kraftigere end det rygstillede. Længde 13—20 mm. Larve om Sommeren. 3. C. nemorålis Mill. Nasale udgør ”/s af Frontales samlede Forrand; det ligner Nasale hos cancellatus, men Forranden er noget dybere indbuet, og de 4 Tænder lidt tydeligere afsat. Hypodon kort, men synlig fra Oversiden. Kindbakkerne uden Ekstratand. Læbepalpernes Grundled kun lidt kortere end Endeleddet, der har to Sansefelter. Rygskjoldenes Baghjørner kun paa de bageste Led svagt forlængede, paa 9. Bagkropsled afrundet stumpvinklede. Cerci med to smaa og ens Horn. Længde 22—28 mm. Larve om Sommeren. 4. C.clathråtus L. Larven robust. Nasale ikke fuldt "/s af Frontales Forrand; det har to kraftige, men ret korte Tænder. Hypodon stor og synlig fra Oversiden, - Læbe- palpernes Endeled kun lidt længere end Grundleddet, det har to Sansefelter. Baghjørnerne paa Bagkroppens Ryg- skjolde ret svagt fremspringende, paa 9. Bagkropsled rager de dog bagud som brede retvinklede Lapper, hvor- ved Bagranden bliver dybt indskaaret. Cerci meget kraf- tige, deres Overflade ru, tæt besat med større øg mindre Kitinkorn; de har to meget kraftige og omtrent lige store, spidse Horn. Længde 27—34 mm. i Larve om Sommeren. 5. C. granulåtus L. En af de slankeste Carabus- Larver. Nasale udgør "/s af Frontales Forrand, minder om Nasale hos arvensis, men er kortere. Hypodon meget stor og synlig fra Oversiden. Læbepalperne meget slanke, Endeleddet kun lidt længere end Grundleddet, med cylin- drisk Spids med kun et Sansefelt. Baghjørnerne af Bag- — kroppens Rygskjolde noget fremtrædende, men temmelig 270 bredt afrundede, paa 9. Badkropsled stumpvinklede og svagt afrundede. Cerci kraftige med 2 ret korte, lige store, spidse Horn, der er fint kornede. Længde 18—26 mm. Larve om Sommeren. Fig. 12. Carabus, Panderand og Cerci. a. granulatus, b. convexus, c. nitens, d.…. hortensis (efter Bengtsson). 6. convéxus Fabr. Beskrevet efter et Eksemplar af. 1. Stadie. Nasale udgør omtrent "/s af Frontales Forrand, godt og vel saa bredt som langt og 4-tandet; Kløften mellem de indre Tænder er ikke ret dyb. Hypodon ikke synlig fra Oversiden. Læbepalpernes Endeled med 2 Sansefelter. Baghjørnerne paa Bagkroppens Rygskjolde tydelig for- længede bagud, men ikke ret store; 9. Bagkropsled uden saadanne Forlængelser, men med stumpvinklede Baghjøner. Cerci ret lange og ret jævnt opadbøjede, med kun et stort Ryghorn. Længde af voksen Larve sandsynligvis 18—23 mm. Larve om Sommeren. 7T. C. nitens L. Nasale knapt ”/s:af Frontales For- rand, med 4 Tænder, af hvilke de 2 midterste er lidt 2271 større end de ydre og rager noget længere frem. Hypo- don ikke synlig fra Oversiden. Læbepalperne med 2 Sanse- felter. Paa alle Bagkropsleddene har Rygskjoldene velud- viklede Baghjørner, der tager til i Længde bagud; 9. Bag- kropsled bredest over Midten. Sternella interiora rektan- gulære, noget længere end brede, paa 5.—7. Bagkropsled sammensmeltede. Cerci temmelig kraftige, stærkest opad- bøjede i Spidsen, hver med 2 store Horn. Længde 14— 20 mm. Larve om Sommeren. 8. C. horténsis L. Nasale udgør knapt ”/s af Fron- tales Forrand, det er 4-tandet, de midterste Tænder størst og længst fremspringende. Hypodon som Regel netop syn- lig fra oven hos større Larver. Kæbepalperne er omtrent dobbelt saa lange som Stipites. Læbepalpernes Endeled ca. dobbelt saa langt som Grundleddet, med- 2 veladskilte Sansefelter. Bagkroppens Rygskjolde med afrundede, tyde- lig forlængede Baghjørner. Fodleddet længere end hos glabratus, fuldt 3 Gange saa langt som bredt. Cerci tem- melig lange, ret kraftige og fra Grunden jævnt opadbøjede; de har kun et Horn, Ryghornet, der er kraftigt og spidst. Længde 23—30 mm. Overvintrer påa yngste Larvestadie. 9. C. problemåticus Hbst. Nasale udgør omtrent 1/s af Frontales Forrand, det har 4 spidse, fremadrettede -… Fig. 13. Carabus, Panderand og Cerci/- a. problematicus, "b. gla- DSE bratus (efter Bengtsson). iz f 2172 Tænder, af hvilke de midterste rager længst frem. Læbe- palpernes Endeled ca. halvanden Gang saa langt som Grundleddet, med 2 Sansefelter. Bagkroppens Rygskjolde med veludviklede Baghjørner, afrundede undtagén paa 9. Led, der er bredest paa Midten. Sternella interiora næsten kvadratiske paa de forreste Bagkropsled, længere bagud langstrakte og parvis sammensmeltede, paa 6., 7. og under- tiden 5. Bagkropsled tillige bagtil forbundne med Sternella exteriora. Cerci fra Grunden svagt opadbøjede, spidse, bagud kun lidt divergerende; af de temmelig store spidse Horn er det rygstillede lidt længere og kraftigere end det sidestil- lede. Længde 22—30 mm. : Larve her i Landet vistnok kun om Sommeren, medens den færøske Race overvintrer paa Larvestadiet. 10. C. glabråtus Payk. ligner hortensis-Larven. Nasale udgør ”/3 af Frontales Forrand, det er dobbelt saa bredt som langt og har 4 kraftige, stumpe Tænder. Hypo- don ikke synlig fra Oversiden. Læbepalperne omtrent som hos hortensis. Bagkroppens Rygskjolde med ret svagt ud- trukne Baghjørner, især paa 9. Led, hvor Bagranden er næsten retliniet. Fodled mindre end 3 Gange saa lange som brede. Cerci korte, kraftige, fra Grunden jævnt op- adbøjede med oftest 2 Horn, af hvilke det rygstillede er veludviklet, det sidestillede manglende eller ganske lille. Længde 23—34 mm. Overvintrer som Larve. 11. C. intricåtus L. Nasale udgør ikke nær "/s af Frontales Længde, det er ligesidet trekantet, noget bredere end langt, fortil spaltet. Følehornene meget slanke, 2. Led ca. 4 Gange saa langt som tykt. Kæbepalpernes Endeled med 2 Sansefelter, Læbepalpernes lidt længere end Grund-. leddet, ligeledes med 2 Sansefelter. Bagkroppens, Ryg- skjolde alle med store, fremtrædende Baghjørner, afrun- dede undtagen paa 9. Led, hvor de er skarpt spidsvinklede. PAT ES, Cerci meget lange med jævnt opadbøjet Spids og to vel- udviklede Horn, af hvilke det rygstillede er noget kraf- tigere end det sidestillede. Længde 28—40 mm. Larve om Sommeren. g KE] iere Fig. 14. Carabus, Panderand og Cerci. a. intricatus, b. coriaceus, c. violaceus (efter Bengtsson). 12, C. coriåceus L. Nasale smalt, ikke nær ”/3 af Frontales Forrand, trekantet. Hypodon ikke synlig fra oven. Følehornenes 2. Led omtrent dobbelt saa langt som 1. Læbepalpernes 2. Led højst ganske lidt længere end 1., med 2 Sansefelter. Rygskjoldene paa 1.—8. Bagkropsled med stærkt udviklede, afrundede Baghjørner, 9. Led med Baghjørnerne trukket ud i en Spids. Cerci ret svage og spidse med et rygstillet Sidse Horn af Middelstyrke. Længde 35—45 mm. Overvintrer paa yngste Larvestadie. 13. C. violåceus L. Let kendelig paa sin Farve, idet " Hoved- og Bagkropspids (med Undtagelse af Cerci) er … rødlige. Nasale trekantet, meget mindre end "/s af Fron- Victor Hansen: Sandspringere og Løbebiller. Ex =18 274 tales Forrand. Følehornenes 2. Led kun lidt længere end 1. Læbepalperne som hos coriaceus. Rygskjoldene paa 1.—8. Bagkropsled med veludviklede, afrundede Baghjør- ner, omend noget svagere end hos coriaceus; Baghjør- nerne paa 9. Bagkropsled spidse. Cerci slanke, temmelig meget divergerende og næsten glatte; det rygstillede Horn langt og slankt, et sidestillet oftest manglende eller i hvert Fald kun meget lille. Længde 20—37 mm. Overvintrer især som fuldvoksen Larve. 3. Cychrus Fabr. Adskiller sig væsentligt fra Calosoma og Carabus og staar næppe i noget særlig intimt Slægtskabsforhold til nogen af de danske Løbebiller; i det hele danner den sammen med nogle faa nærstaaende nordamerikanske Slæg- ter en egen, ret isoleret Gruppe. Ligner ikke nogen anden dansk Løbebillelarve, kort og bred, næsten bænkebideragtig; Oversiden mørkebrun med gullige Tegninger og gullig Rand, den blødhudede Underside betydelig ' lysere. Hovedet meget smallere end El IS Oy hrue Kroppen; Nasale kun en flad Bule paa caraboides. (Danm. = Frontales Forrand, ca. "/3 af hele For- - Fauna, efter randen. Følehornene længere end Ho- Schiddte). vedets Bredde. Kindbakkerne med slank Spidsedel; Retinaculum meget fint sav- takket. Kæbepalperne lidt længere end Stipites, 3. og 4. Led længst, Endeleddet tilspidset; Lacina kort kegleformet. Læbepalperne saa lange som Kæbepalperne, de to Led lige lange, Endeleddet noget økseformet. Rygskjoldene rager halvtagformet frem over Kroppens Sider. Analled- det temmelig langt til Dyrets iøvrig sammentrængte Krop. 275 Cerci glatte og uden Vedhæng, kortere end det bærende Led. Benene slanke med to lige store Kløer. Vid Udbredelse i den nordlige Halvkug- les tempererede Egne. Kun en dansk Årt. CFcearaboidesE: Som Slægten. Længde 16—20 mm. Overvintrer oftest som fuldvoksen Larve. Larven ernærer sig an- tagelig ligesom Imago af Snegle. £ na Fig. 16. Cychrus caraboides, Pande- 2. Nebriini. rand med Kindbakke; Bagkropspidsen Slanke eller i hvert fra oven og fra Siden. Fald temmelig slanke Larver med veludviklede Lemmer og Cerci. Hovedet (Fig. 5 og 6) hos alle danske Former med en ret tynd Hals. Frontale er, Nasale ikke medregnet, saa langt som bredt eller længere; Nasale meget forskellig. Hypodon altid veludviklet, oftest usynlig fra Oversiden. 6 Oceller i hver Ocelgruppe. Følehornsvedhænget paa Enden af-det bæ- rende Led. Kindbakkerne kraftige, oftest slanke, de er glatrandede ligesom den store Retinaculum. Kæberne med langstrakte Stipites; Galea hos nogle med to, hos andre med kun et Led, Lacinia findes eller mangler. Underlæ- ben varierer, navnlig Præmentums Form, Tungen velaf- sat, med divergerende Tungebørster. Kroppens Kitini- seringer ret smaa, Rygskjoldene dækker langtfra Kroppens Overside. Analleddet er langt og slankt, men forholds- vis svagt kitiniseret, Pygopodiets Vorter ganske smaa. 9. Bagkropsled med veludviklede, tilleddede, men iøvrigt "- uleddede Cerci, der er svagt krummede eller næsten rette. 18% 276 Benene langstrakte med to ulige lange Kløer. Hos Lei- stus og almindeligvis ogsaa hos den spæde Larve af de andre Slægter har Cerci kun ganske faa Børster, der sid- der paa en ganske bestemt Maade, hos de ældre Nebria- Larver og hos Pelophila-Larven er der et meget stort Ån- tal Børster paa Cerci. å | Kitinens lyse Farve er i Forbindelse med nogen Gen- nemskinnelighed Aarsag til en Farvetegning, der hoved- sagelig skyldes Afspejling af Muskulaturens Fæster, og derfor er konstant ikke blot inden for den enkelte Art, men. for hele Gruppen, kun varierende i Styrke og Klarhed. gg Nebrierne er en helt igennem naturlig Gruppe, hvor det indbyrdes Slægtskab er meget inderligt. Den primiti- veste af Slægterne, Pelophila, er arktisk; den er karakte- riseret ved Ejendommeligheder, der nærmer den til de andre Løbebillelarver, saaledes mangler den Hals og er plumpere bygget. Den oprindeligste af de danske Slægter er Nebria, medens Leistus med sine mange Særegenska- ber er langt yngre. Det er vanskeligt at paavise Gruppens nærmere Slægtskab med andre Slægtsgrupper end Notio- philini, og selv her er der meget, der taler for, at de to Gruppers fælles Rod ligger meget langt tilbage i Tiden. Som Gruppen er morfologisk ensartet, er den det ogsaa biologisk; overalt er den knyttet til fugtige eller endog vaade Lokaliteter, og et meget stort Antal Arter holder til ved Bredder. Endvidere er det vistnok et fælles Træk, at de overvintrer paa Larvestadiet (og som gamle Imagines). Deres Generationscyclus er i Regelen enaarig, den danske Art Nebria livida (og muligvis ogsaa nogle arktiske Former) synes at have 2-aarig Generation. Lar- verne er natlige Rovdyr. Slægtsnøgle. 1. Nasales Tænder korte, kun ragende ganske lidt frem foran den øvrige Panderand .......... 2: 211 Nasales Tænder lange, ragende langt frem foran densøvrigerPanderand re 2. Leistus PA Horeder med Fals Fr ØD Nr IN ebria- Hovedstaden Elas RR SA E Pelophila. 1. Nébria Latr. Frontale med stumpvinklede, lidet fremtrædende Pandehjørner; Nasale udgør "/s af Forranden, det er bre- dere end langt, har 4 korte Tænder, af hvilke de midter- ste kun rager lidt længere frem end de ydre. Hypodon aldrig synlig fra Oversiden. Kindbakkerne er ikke paa- faldende slanke. Kæberne langstrakte, men kraftige, med stor, 2-leddet Galea, og veludviklet Lacinia. Præmentum normalt. Antallet og Placeringen af Børsterne paa Cerci lidt forskellig. Artsrig Slægt, ubredt over hele den tempererede og kolde Del af den nordlige Halvkugle. Artsnøgle. FS EFølehornsledmegef længere ende 2 Led. 5 72: 2. og 3. Følehornsled omtrent lige lange.. 3. livida. 2. Ringen omkring Spirakelaabningen meget svær, Fig. 17. Nebria, Følehorn. a. brevicollis, b. livida. 278 1 hvert Fald paa de midterste Led saa tyk som selve Spirakelaabningens Serre (Fig. ESKE) REE En RAE SERENE SEERE FODE . brevicollis. Ringen omkring Spirakelaabningen styr fin, tyndere end selve Spirakelaabningens Dia- MEET ALS D) KNESSET SE gr 2. salina. Spidsen. 3. Følehornsled ca. halvanden Gang saa langt som Em 2. Kindbakkerne forholdsvis 2 KEeJ kraftige. Kæbernes Stipites . perne, hvis Endeled rigelig S er saa lange som 1. og 2. tilsammen. Ringen omkring ! ”. Spirakelaabningerne meget j ; midterste Led saa tyk som SR EEN Spirakelaabningernes Dia- fra Siden. a. brevicollis, b. sa- i ig; lina. Spiraklet ligger mellem Ryg- — meter; Spirakelringen dan- med ca. 20 lange, kraftige Børster, deraf højst ganske enkelte paa Indersiden. Længde 13—21 mm. 1. brevicållis Fabr. Nasales Tænder afrundede i ganske lidt kortere end .Pal- Å b svær, i hvert Fald paa de skjold og Epipleurit. ner. en flad Kegle. ”Cerci Overvintrer som voksen Larve. 2. N. salina Fairm. Ligner brevicollis-Larven over- ordentlig meget, de fleste af de adskillende Karakterer smaa og usikre, Nasales Tænder spidse. 3. Følehornsled omtrent dobbelt saa langt som 2. En væsentiig Forskel er Spiraklernes Udseende, idet Spirakelringene hos salina som Regel er meget spinkle, tyndere end Spirakelaabningens - Diameter; Spirakelringen er et ganske kort Rør. Længde 13—21 mm. Overvintrer som voksen Larve. 3. N. livida L. Følehornene ret langstrakte, 3. Led af Længde med 2., omtrent dobbelt saa langt som 4. Kind- 219 bakkerne relativ slanke. Kæbernes Stipites ganske lidt læn- gere. end. Palpen, hvis Endeled er ret kort, næppe længere end 1. og 2. tilsammen. Cerci veludviklede og tæt behaa- rede, ialt med mindst 35 Børster, hvoraf mange paa Inder- siden. Længde 19—23 mm. Vistnok 2 Aar om at gennemføre sin Livscyklus; Æggene lægges den ene Sommer, Larverne klækkes og naar deres fulde Størrelse samme Efteraar, derefter over- vintrer de og forpupper sig den paafølgende Forsommer, men de unge Biller kommer frem saa sent, at de først naar at forplante sig efter at have overvintret endnu en Gang, denne Gang altsaa som voksne Biller. 2. Leistus Frål. Let kendelig paa det meget langtandede Nasale, der faar Hovedet til at virke meget langstrakt.- Pandehjørnerne ret skarpt stumpvinklede, herfra buer Frontales Forrand jævnt over i det 6-tandede Nasale, der er såa "langt som Afstanden mellem Pande- hjørnerne. Nasale er dybt kløftet . mellem de mediane Tænder, saa dybt" at"Nabotfænderne; "der er langt mindre, tilsyneladende kom- mer til at sidde paa Siden af de mediane;…de yderste Tænder, der er endnu mindre, sidder ved Grun- den af Nasale. Hypodon stor og kraftig, lidt længere end bred,- den sidder langt fremme, er let synlig fra Undersiden, og kan undertiden ogsaa skimtes fra Oversiden. Føle- Fig. 19. Leistus rufo- hornenes' 3 inderste Led omtrent marginatus (Danm. lige lange, meget længere end 4. Fauna, efter Schiddte). Kindbakkerne meget lange og slanke, stærkt krummede, og desuden omtrent midtpaa noget ned- adbøjede. Kæbernes Stipites ualmindelig slanke med kun 280 en eneste større Børste paa Indersiden, 4. Palpeled meget længere end de to første Led tilsammen. Galea med kun et Led, Lacinia manglende. Præmentums Overside pude- formet hvælvet og nedadrettet, Læbepalperne meget korte, Tungen langstrakt, meget længere end de ganske, korte, fine Tungebørster. Der er kun ganske faa større Børster paa hver Cerce. "En ikke overvældende stor Slægt, der overvejende findes i de tempererede Egne af Europa og Åsien, men desuden findes nogle faa Arter i de vestlige Dele af Nord- amerika. : Artsnøgle. 1. Cerci kun lidt mere end dobbelt saa lange som Analleddet ARS ea AS DRESS DER ER Te aØ 2 Cerci ca. 3 Gange saa lange som Analleddet j 3. rufomarginatus. 2. Paa Cerci er Afstanden fra Rygbørsten til Spid- sen ca. 1'/2x Gange Afstanden fra Sidebørsten tilkRyebørstens 3 gg ml ER: 1. ferrugineus. Paa Cerci er Afstanden fra Rygbørsten til Spid- sen ca. 1”/4z Gange Afstanden fra Sidebørsten tilgRygbørste ne FE Es, EDR DSE 2. rufescens. 1. L. ferrugineus L. Paa Nasale- er det fælles Stykke af indre og mellemste Tand paa det nærme- ste af Længde med den mellemste Tand, der er rela- tiv kraftig, meget kraftigere end den ydre. Paa Kitinpla- derne paa Undersiden af Forbrystet foran Forbenene er Inderranden kun lidt længere end Forranden. Cerci ret korte, højst lidt mere end dobbelt saa lange som Anal- leddet, deres Rygbørste staar omtrent midtvejs mellem Sidebørsten og den nærmeste Endebørste. Længde 10— 12 mm. Overvintrer paa sidste Larvestadium. 2. L. ruféscens Fabr. Ganske overordentlig nær beslægtet med foregaaende, fra hvilken den kan ken- 281 des' paa den i Nøglen anførte Karakter. Længde 10 —12 mm. Overvintrer paa sidste Larvestadium. 3. L. rufomarginåtus Duft. Paa Nasale er det fælles Stykke af indre og mellemste Tand tydelig længere end den mellemste Tand, der er ret svag, højst ganske lidt kraftigere end den ydre. Paa Kitinpladerne paa Under- siden af Forbrystet foran Forbenene er Inderranden næ- sten dobbelt saa lang som Forranden. Cerci temmelig lange, ca. 3 Gange saa lange som Analleddet. Længde 13 —15 mm. Overvintrer som ganske ung Larve. 3. Notiophilini. | 1. Notiophilus Dum. Eneste Slægt. Hoved, Kitinskjolde og Cerci kraftigt kitiniseret. Det trekantede Hoved med tydelig Hals. Fron- tales Forrand trukket ud i et 8-tandet Nasale, hvor de to midterste Tænder er meget lange, det yderste Par er ganske svage og, i Modsætning til de indre, børstebærende. Pandehjør- nerne retvinklede og bør- NE GONE Ear SB É ig. .. Notiophilus biguttatus. stebærende. Molen mel Hoved fra Undersiden (Danm. lem de to midterste Tæn- Fauna efter Schiddte). der naar ikke dybere ind i end noget af Naboindsnittene, saaledes at disse Tænder har fælles Basaldel, hvis Størrelse dog variatierer fra Art .til Art. Hypodon er veludviklet og sidder langt tilbage paa Nasales Underside, aldrig synlig fra oven. Følehornenes 1. og 3. Led længst, omtrent lige lange, 4. Led relativ 282 stort, af Længde med 2., Vedhænget endestillet. Kindbak- kerne ligesom Retinaculum slanke og let krummede. Kæ- berne ligeledes slanke, Stipites lidt kortere end Palperne, hvis Endeled er af Længde med de tre første Led tilsam- men; Galeas Endeled langt, mindst 3 Gange Basalleddet; Lacina mangler; Stipes med kun ganske enkelte større Børster paa Inder- siden. Den korte Tunge Fig. 21. Notiophilus pusillus. Bag- har meget kraftige, di- kropsspidsen fra Siden. vergerende Tungebørster. Cerci med kun faa lange Børster. Analled og Ben lidt kortere og kraftigere end hos Nebriini; Undersiden af Fodleddene hos nogle Arter med en Børsterække, hos andre kun med enkelte Børster. Kløerne lige lange. Slægten, der tæller et halvt Hundrede Arent og som indtager en ret isoleret Stilling blandt Løbebillerne, er meget ensartet; den er udelukkende knyttet til den nord- lige Halvkugles tempererede Egne og er omtrent lige arts- rig i den gamle og i den nye Verden. Biologien er meget daarligt kendt, man maa dog formode, at de er Rovdyr. Nogle Arter. overvintrer som Larve, andre afslutter deres Forvandling inden Vinterens Komme. Larven kendes til 5 af de 6 danske Arter. "Artsnøgle. 1. Forbrystet og de to forreste Bagkropsled over- vejende lyse, de øvrige Led mørke; Cerci DK deligstofarve ders BUD ENDE SM NENS SDR Pr Alle Kitiniseringer paa det nærmeste af samme ret:mørke, Farve ERE SUSE SNOREN NE ae DR Ene 3. RE Fig. 22. Notiophilus. Hovedets højre Side. a. Pie ubtablse b. germinyi. 283 2. Afstanden mellem Spidserne paa de næststør- ste Tænder tydelig mindre end Midtertænder- nes skænde SE SENER RI SP. es ea l. aquaticus. Afstanden mellem Spidserne paa de næststørste Tænder af Størrelse med Midtertændernes BENS RE SUE SNEEN TE De TUREN 2. pusillus. 3. Kraniet med en lille børstebærende Tand i Bag- hjørnet! (Fie 22 aA) SEES ES EL AE EU Mag 4. Kraniet uden børstebærende Mand i Baghjør- net, den nævnte Børste sidder temmelig langt fremme paa Hovedets Side og ikke paa nogen. hands (re 22 HD) REE SE EMNER DESSERT AN 5. germiny i. 4. Nasales Basaldel af Længde med Midtertæn- derne; Cerci mindre end 3 Gange Bredden af 9. Bagkropsleds Rygskjold ..... 3. biguttatus. Nasales Basaldel meget kortere end Midtertæn- derne; Cerci mere end 3 Gange Bredden af 9. Bagkropsleds Rygskjold......... 4. palustris. LÆN: aquåticus JE: Slank; Hovedet mørkt med lyse Pandetorne og Munddele, Fobrer lyst méd en uskarp mørk Plet fortil i Midten, Rygskjoldene' paa 2. og -3. Brystled og paa 3.—9. Bagkropsled. mørke, paa 1. og "2. Bågkropsled ganske lyse; de inderste ”/; af Cerci mørke, . Spidsen lys. Undersiden lys med Undtagelse af Hoved, 2. og .3. Brystled samt Hofter, Hofteringe og Laar paa de to bageste Benpar. Nasales Tænder slanke; Afstanden mel- lem Spidserne af de næststørste tydelig mindre end Midter- tændernes Længde. Ocellerne i samme Række tætstillede og Grupperne ret smaa. 3. Kæbepalpeled længere end 2.. Tarserne med en Række stive Borte paa Undersiden. Længde 6—9 mm. : Overvintrer som Larve. 2. N. pusillus Waterh. ligner foregaaende meget. Cerci ligeledes skarpt tofarvede. Afstanden mellem Spid- . serne. af de næststørste af Nasales Tænder paa Størrelse med Midtertændernes Længde. Ocelgrupperne rét store, og Afstanden mellem de enkelte Oceller ret betydelig. 284 2. og 3. Kæbepalpeled omtrent lige lange. Tarserne med en Række stive Børster paa Undersiden. Længde 6—7 mm. Larve om Sommeren. 3.N.biguttåtus Fabr. Mindre slank. Hovedet og Krop- pens Kitiniseringer mørke. Ben lyse; Forbenenes Laar mør- kere mod Spidsen, Fodleddene mod Kloen. Mellem- og Bag- ben ret mørke undtagen paa de yderste ”/3 af Skinnebenet og den inderste Halvdel af Fodleddet. Kraniet med lille bør- stebærende Tand i Baghjørnet. Nasale plumt med ret korte Tænder, Basaldelen paa Længde med Midtertænderne… Afstanden mellem de to øvre Oceller er særlig stor, meget større end Afstanden mellem de nedre; Naboocellerne i samme Række tætstillede. Forholdet mellem Bredden af 9. Bagkropsleds Rygskjold og Længden af Cerci ca. 1:2,9. Tarserne med enkelte stive Børster paa Undersiden. Længde 7—9 mm. Larve om Sommeren. 4. N. palustris Dft. Ret ensfarvet brun, dog med lysere Nasale, Munddele og Underside. Ben lysere med Undtagelse af Hofterne, Hofteringe og Laar paa de to bagerste Par, Fodleddenes Spids og Kløerne. Kraniet med lille børstebærende Tand i Baghjørnet. Nasales Tænder lange, Basaldelen meget kortere end Midtertænderne. Af- standen mellem de to øvre Oceller den samme som mel- lem de to nedre; Naboocellerne tætstillede med Undtagelse af den nedre bageste, der staar lige saa langt fra sin Nabo i bageste Række som fra den nedre QOcel i forreste Række. Forholdet mellem Bredden af 9. Bagkropsleds Rygskjold og Længden af Cerci ca. 1:3,8. Tarserne med enkelte stive Børster paa Undersiden. Længde 7—9 mm. Larve om Sømmeren. 5. N. germinyi Fauv. Ret plump, minder meget om biguttatus. Nasale, Munddele og Ben lysere, med Undta- 285 gelse af Hofterne paa de to bageste Par og Grunddelen af Hofterne paa forreste Par. Adskiller sig fra de øvrige Arter ved ikke at have nogen lille børstebærende Tand i Hovedets Baghjørner; Hovedets Sider jævnt rundede fra Øjnenes Bagrand og til Halsen, og Børsten sidder temme- lig langt fremme foran Baghjørnerne og ikke paa nogen Tand. Den indbyrdes Afstand mellem de to øvre og de to nedre OQOceller er den samme, betydelig større end Af- standen mellem to Nabooceller i samme Række. Tarserne med enkelte stive Bør- ster paa Undersiden. Længde 7—8 mm. Overvintrer som Larve. N. råfipes Curt. Den hidtil ukendte Larve kan sikkert findes om Sommeren. 4. Omophronini. 1. Omophron Latr. Robust, men svagt kitiniseret, kun Hoved og Forbrystskjold noget kraftigere. Behaaringen ret tæt og lang, især paa Undersiden og paa Rygskjoldene af de forreste 5 Bagkropsled. Kraniet omtrent kvadratisk, med et bredt, tre- kantet, spidst Nasale med bølgede Siderande. 6 Ocel- Fig. 23. Omophron limbatus. (Danm. Fauna, efter Schiddte. Fig. 24. ler paa hver Side. Følehoraenern ret korte, 3. Led længst, saa langt som 1. og 2. tilsammen. Kindbakkerne spidse og ejendommelige ved todelt Retinaculum. Kæbepalperne af Længde med Stipites, 2. Led længst;. Galea toleddet Omophron med meget langt Grundled, der er af Længde limbatus. ved 2. Palpeled og mere end dobbelt saa Højre . langt som det spinkle Endeled; Lacinia af Kindbakke. Længde med 2. Palpeled. Tungen lang, til- 286 spidset. Cerci med lange Haar. Analleddet ret kort. Be- nene haarede og kraftige, hver Fod med to omtrent lige lange Kløer og desuden paa Spidsen to lange tynde og krummede Haar. Omophron er en ret ensartet Slægt, som ikke har nærmere Slægtninge blandt de andre Løbebiller, deres Isolation er endog saa stor, at de ofte bliver betragtet som en særlig Familie. Slægten tæller godt og vel et halvt Hundrede Arter og har stor Udbredelse, fortrinsvis i Jordens varmere Egne; den mangler i Sydamerika, Australien, de ostindiske Øer og alle Stillehavsøerne. Larverne er vist- nok Rovdyr, der fører en underjordisk Tilværelse påa san- dede Bredder. En dansk Art. 1. O. limbåtus Fabr. Som Slægten. Længde ca. 11 mm. … Overvintrer baade som Larve og som Imago, vistnok forplantningsdygtig Imago, og der er Grund til at antage, at den er to Aar om sin Livscyclus paa lignende Maade som Nebria livida. 5. Elaphrini. "Ret klodsede Former med lille Hoved, trind Krop og smaa Kitinskjolde. Hovedet omtrent. kvadratisk, Nasale tilspidset trekantet, ragende temmelig langt frem. 6 Ocel- ler i hver Gruppe. Kindbakkerne spidse, Retinaculum stor og spids; Kæbernes Stipites lange, altid længere end Palpen, Galea toleddet, Lacinia lille og kegleformet eller mangler helt; Tungebørster samløbende. Cerci stærkt kitiniserede, robuste med Ujævnheder eller Forgreninger af forskellig Art. Benene forholdsvis korte og kraftige med to lige lange Kløer. ' Denne Slægtsgruppe tæller foruden de to danske Slæg- ter endnu kun en, den arktiske Diachila; den er udbredt. over hele den nordlige tempererede og arktiske Zone og er overalt nogenlunde lige artsrig. Den er ikke nærmere beslægtet med andre nulevende Løbebiller og dens Slæg- ter er velafgrænsede. Elaphrinerne er temmelig sikkert Rovdyr; de lever alle paa stærkt fugtige eller ligefrem 287 vaade Lokaliteter, og har sandsynligvis alle Foraarsfor- plantning, saaledes at Overvintringen udelukkende falder - paa Imagostadiet. Slægtsnøgle. 1. Cerci tæt besat med smaa Knuder og lange Eldar (El S2S) SE DE SS SE ES SARE Se ABTerhisa: Fig. 25. Blethisa multipunctata. Cerci fra oven og fra Siden. Cerci i Hovedsagen glatte, men med forholds- vis faa større Knuder eller Grene (Fig. 26) SSElLapkrus: 1. Blethisa Bon. . Frontale bredere end langt; Nasale dækker næsten hele Forranden mellem de afrundede Pandehjørner, det er . trekantet, meget bredere end langt, og dets Rand er groft og uregelmæssigt kreneleret, navnlig er de yderste Smaa- knuder fremtrædende; Spidsen bestaar af en Dobbeltknude. Kæbernes Lacinia lille, bedre udviklet end hos Elaphrus- Arterne. Cerci ret korte og især ved Grunden kraftig ki- tiniserede; .de er tæt besat med smaa børstebærende Knuder. g Il. B. multipunctåta L. Eneste danske Art. Byg- get som Slægten. Længde 14—17 mm. 288 2. Élaphrus Fabr. Frontale saa bredt som langt eller lidt længere; Na- sale tilspidset, mindst omkring "/3 af den samlede Forrand. Lacinia yderst lille eller ganske manglende. Cerci i Hoved- sagen glatte, men forsynet med et ret lille Antal større Knuder eller Grene, der er børstebærende. "Larven kendes til 2 af de 3 danske Arter. Artsnøgle. 1. Nasales Forrand tydelig kreneleret (Fig. 26 a); Rummet mellem Cerci mere end dobbelt saa langt somsbrede ERE SS SEAN l. cupreus. Fig. 26. Elaphrus. a. Panderand og Kindbakke af E. cupreus; b. Panderand af E. riparius; c. Cerce, fra Siden, af E. cupreus; d. Cerce af E. riparius. j 2. Nasales Forrand næsten glat (Fig... 26 b); Rum- met mellem Cerci mindre end dobbelt saa langt som bredt AS EGET 2. riparius. 289 1. E. caåpreus Dft. Frontale lidt længere end bredt. Nasale skarpt tilspidset med kreneleret Rand, 3—6 Smaa- " knuder "paa hver. Side, Lacinia yderst svag, næsten mang- lende. Cerci lidt længere end hos riparius, det Rum de omspænder, mere end dobbelt saa langt som bredt. Pygopodiets ventrale Vorter meget større end de dorsale. Længde 9—12 mm. i 2. E. ripårius L. Frontale saa bredt som langt; Nasale glatrandet uden Krenelering, Spidsen undertiden temmelig bredt afrundet. Lacinia mangler helt. Cerci lidt kortere end hos cupreus, det Rum, de omspænder, min- dre end dobbelt saa langt som bredt. Pygopodiets dorsale og ventrale Vorter omtrent lige store. Længde 8—11 mm. 6. Lorocerini. 1. Loråcera Latr. Hovedet ovalt, lidt bredere end langt, bagtil stærkt indsnævret. Halsen ca. halvt saa bred som Hovedet. Frontale saa langt som bredt; Nasale,. der udgør en "/3 af Frontales Forrand, (ADV har to store Tænder, hver noget læn- SE 4A gere end bred; Tændernes Sider er ret mee glatte, Frontales Forrand iøvrigt og FAYE TNSEs Bunden af det mediane Indsnit fint kre- : neleret. Kraniets Underside med dob- Z belt Gularsøm, idet der er indskudt en Strubeplade, Gula, der strækker sig fra Mundramme til Nakkehul. 6 Oceller i hver Gruppe. Følehornene langstrakte, " I. Led længst. Kindbakkerne slanke med E meget kraftig Basaldel og Retinaculum, sj der er savtakket paa Inderranden. Kæ- SD bernes Stipites meget kraftige, naar i eN HEDE se fremstrakt Tilstand til Kindbakkespid- RE RAREREE serne, de er meget længere end Pal- (Danm. Fauna, ef- perne, hvor 3. Led er længst; Galea ter Schiddte). " Victor Hansen: Sandspringere og Løbebiller. på > 19 290 er længere end Palpen, staar almindeligvis vinkelret paa Stipes; dens Endeled er ejendommeligt formet, idet Basal- delen er opsvulmet, medens Endedelen er meget slank, desuden er det omgivet af en mærkelig Kappe. Lacinia mangler. Underlæben uden Tunge og de sædvanlige Tunge- Fig. 28. Lorocera coerulescens. a. Panderand og Kindbakke fra oven; b. Kindbakkens Spids fra Undersiden; c. Spidsen af Kæben med Galea og Palpe. børster, men Præmentums Forrand er jævnt fremhvælvet med en Række Børster. Det meget lille, blege 9. Bag- kropsled har to meget lange sorte, ubevægelig tilvoksede Cerci, der er tæt besat med kortere og længere Børster. Ben slanke med to ulige lange Kløer. En meget artsfattig Slægtsgruppe fra den nordlige Halvkugle. Den staar meget isoleret i systematisk Hen- seende. L. coeruléscens L. Eneste danske Art," bygget som Slægten. Længde 9—12 mm. Larve om Sommeren. Man kender kun meget lidt til dens Levevis, men det maa formodes, at den er Rovdyr. 7. Dyschiriini. (Scaritini). Smaa Larver med veludviklede, men svagtfarvede Kitinplader. De to Slægter er ret forskellige i. Udseende. 291 Hovedet saa bredt som eller lidt smallere end Forbrystet, . dets Sider rette eller kun ganske svagt buede. Øjnene enten mangler eller er 6 i hver Gruppe. Følehornsved- hænget sidder paa Spidsen af det bærende Led. Kindbakkerne slanke med lille eller temmelig lille Retinaculum; Kæbepalperne lidt kortere end Stipites, Galea toleddet, La- cinia mangler. Tunge mangler mere eller mindre fuldstændigt, og de to Tungebørster divergerer. Kroppens Kitinplader store, Ryg- skjoldene dækker Kroppen mere eller min- dre fuldstændigt set fra Oversiden. Cerci aldrig ,normalef, enten veludviklede, men tykke, eller stærkt reducerede; altid. uled- dede og ubevægeligt fæstede til 9. Bagkrops- led. Ben veludviklede, hvert med kun en Klo. Dyschirierne er Rovdyr, men er iøvrigt forskellige i Levevis, de har dog alle deres Larver. om Sommeren. Angaaende deres Slægtskabsforhold til de øvrige Løbebille- grupper se nærmere de indledende Be- mærkninger (Side 250); indbyrdes er de to danske Slægter kun fjernt beslægtede, stærkt Fig. 29. Dyschirius sp. specialiserede, som de begge er, i hver sin Retning Begge findes i et stort Antal Former over næsten hele Verden, Dyschirius dog langt overvejende paa den nordlige, Cir vina paa den sydlige Halvkugle. Slægtsnøgtie. 1. Oceller findes; Cerci stærkt forkortede 1. Dyschirius. Oceller mangler; Cerci temmelig lange 1. Dyschirius Bon. PG VIN as Hovedet oftest lidt bredere end langt. Frontale saa bredt som langt eller lidt bredere med stumpvinklede Pandehjørner; Nasale ret lille, men varierende. 6 Oceller " i hver Gruppe. Følehornenes 3. Led længst, dobbelt saa 195 292 langt som 2. Galeas Endeled oftest tydelig længere end Grundleddet. Tunge mangler. Rygskjoldene dækker Krop- pen helt set fra Rygsiden. Cerci stærkt forkortede. Rum- met imellem dem som Regel tydelig bredere end langt; de er glatte med afstumpet Spids. Analleddet oftest af Længde med 9. Led. Dyschirius-Arterne er med Undtagelse af globosus tunnelgravende Dyr, der hovedsagelig hører hjemme paa Bredder af forskellig Art, hvor de for en stor Del, lige- ledes med Undtagelse af globosus, lever af Arter af Rov- billeslægten Bledius; dette gælder baade Larver og Ima- gines. Af de 11 danske Arter kendes Larven til de 9, Arts- bestemmelsen er dog kun sikker for de 7. Artsnøgle (Fig. 30 og 31). 1. Hovedet længere end bredt.......... 9. globosus. Hovedesbrederetendslangt (Eris 20) eee 22 2. Retinaculum med mere eller mindre tydelig til- mnbape bøjet SPA SE RSS Ve DSR KREDS el SER UDG gå i Retinaculum simpelt tilspidset eller afrundet... 4 3ÆRNasale iydelistretander ke eee 2. obscurus. Nasale affladet eller utydelig totandet.. 1. arenosus. 4... Retinaculum slank,- dobbelt saa lang som høj VELEGNET SK 3 USERS CE BEN SER RV EBRNN Retinaculum mere plump, mindre end dobbelt saa langsom Nøj. AT SEN ES MARNE 6. Fan e Fig. 30. Dyschirius. Panderande. a. arenosus; b. obscurus; c. im- punctipennis; d. politus; e. salinus; f. sp. A; g. sp. B. 293 5. Nasale totandet (en ganske lille Midtertand kan FINESSER Pr REM MER sim puncetipennis. Nåasalestretander ES ae ES re Le LS SæspæB: 6. Retinaculum i Spidsen meeel bredt rundet 4. chalceus. Retinaculum i Spidsen mindre bredt rundet . Tle 7. Nasale tydelig tretandet, det krenelerede Stykke af Frontales Forrand ved et Knæk afsat fra detsikkeskrenelereder Stykker mess alints Nasale utydelig eller slet ikke tretandet, det krenelerede Stykke af Frontalets Forrand i ubrudt Forlængelse af det ikke krenelerede.. 8. 8. Nasale ganske lille, fladt afrundet, mere end dobbelt saa bredt som langt ......... 5. politus. Nasale større, utydelig tretandet, ikke fuldt dob- Helt saabredtrs omslang te ERE ir. SP: ZA. 1. D. aren&åsus Steph. Hele Panderanden temmelig groft og uregelmæssigt kreneleret; Nasale lidet fremtræ- a. SD: re rd re i Øg | bs Fig. 31. Dyschirius. Kindbakker. a. arenosus; b. obscurus; c. im- punctipennis; d. chalceus; e. politus ; f. salinus; g. sp. A.; h. sp. B. 294 dende, affladet i Spidsen, totandet. Retinaculum forholds- vis stor, ca. 1//» Gang saa lang som høj, med mere eller mindre tydelig tilbagebøjet Spids og med en svag Bule paa Skæreranden. Kæbepalpernes 2. Led omtrent dobbelt saa langt som tykt, meget længere end 3. Længde 6— T'/, mm. 2. D. obscurus Gyll. Panderanden falder paa hver Side i to veladskilte, lige store Afsnit, det yderste glat- randet og retliniet, det inderste ret regelmæssigt krene- leret og oftest noget konvekst; Nasale tretandet, mere end dobbelt saa bredt som langt. Retinaculum omtrent dob-- belt saa lang som høj med mere eller mindre tydelig til- bagebøjet Spids og en svag Bule paa Skæreranden, Kæbe- palpernes 2. Led højst 1'/>» Gang saa langt som tykt, kun lidt længere end 3. Led. Længde 5—7 mm. . 3. D. impunctipénnis Daws. Panderanden ganske fint kreneleret, kun glatrandet nærmest Pandehjørnerne; Nasale fortil affladet, totandet, undertiden dog med en ganske lille Midtertand. Retinaculum ret lille, men meget . slank, ca. dobbelt saa lang som høj. Længde 6'/2—7'/2 mm. 4. D. chålceus Er. Panderand og Nasale ukendt. Retinaculum. ret stor, men kun lidt længere end høj, bredt afrundet i Spidsen. 2. Kæbepalpeled dobbelt saa langt som tykt, meget længere end 3. Længde 7'/2>—9 mm. 5. D. politus Dej. Nasale lille og kun daarligt afgræn- set; Panderanden meget fint kreneleret mød Nasale, glat- randet mod Pandehjørnerne. Retinaculum lille, lidt læn- gere end høj, med afrundet Spids. Kæbepalpernes 2. Led dobbelt saa langt som tykt, meget længere end 3. Længde 67/2—7"/, mm. 6. D. saålinus Schaum. Ernatales Forrand. ved. et Knæk delt i et indre kreneleret og et ydre glatrandet Parti; 295 Nasale ret stort, med 3 veladskilte Tænder. Retinaculum … ca. 1!/» Gang saa lang som høj, i Spidsen afrundet. Kæbe- palpernes 2. Led. ca. 1'/2 Gang saa langt som tykt, tydelig længere end 3. Længde 6—7 mm. i 7. D. sp. A (?aéneus Dej.). Frontales Forrand fint kreneleret paa det indre, glatrandet paa det ydre Stykke; Nasale stort og fremtrædende, utydelig tretandet. Retina- culum ca. 1'/> Gang saa lang som høj. Længde 4"/2—5'/2 mm. 8. D. sp. B. (? unicolor Motsch). Panderanden helt glatrandet, og Nasale tydelig tretandet. Retinaculum slank, ca. dobbelt saa lang som høj. Længde 4'/2—6 mm. 9. D. globåsus Hbst. adskiller sig fra alle de øvrige ved sit aflange Hoved. Frontale har glatrandet, ubrudt Forrand med tretandet, fremtrædende Nasale. Retinaculum langstrakt og spids. Analleddet meget kortere end hos de foregaaende, meget kortere end 9. Bagkropsled. Længde 3—4 mm. 2 Clvina katr Adskiller sig i væsentlig Grad fra foregaaende Slægt Hovedet lidt længere end bredt; Nasale udgør Halvdelen af Frontales Forrand og er fladt tobølget. Oceller mangler. 3. Følehornsled meget længere end 1. Led, der kun er lidt længere end 2. Kæbepalpernes 2. Led meget lang- strakt, meget længere end 3., der igen er længere end 4.; — Galeas Endeled kortere end Basalleddet. Tunge findes, men er ganske lille. Rygskjoldene dækker ikke Kroppen helt, set fra Oversiden. Cerci langstrakte, af Længde med Analleddet, Rummet imellem dem mere end dobbelt saa langt som bredt; de er meget tykkere end normalt hos Løbebillelarver og har mange fine og enkelte grovere Haar. Analleddet tydelig længere end 9. Bagkropsled. 296 Af de to danske Arter kendes Larven kun med Sik- kerhed til den ene. 1. C. fåssor L. Bygget som Slægten. Længde 8—10 mm. 8. Broscini. Broscini er en ret lille Gruppe, udbredt over de varmt tempererede Dele af den nordlige Halvkugle, med kun ganske faa Arter i de mere kolde Egne, men desuden findes der en Gruppe meget nærstaaende Slægter paa den sydlige Halvkugle, i Sydamerika syd for Brasilien, i Australien og paa New Zealand. Angaaende Gruppens systematiske Stilling se Indledningen Side 250. Begge de to danske Slægter, af hvilke Larven til Mis- codera er ukendt, overvintrer som Larve. 1. Brøscus Panz. Hovedet bredere end langt. Frontale kun lidt bredere end langt med trapezformet Nasale, der mellem Forhjør- nerne er dobbelt saa bredt som langt. 6 veludviklede Oceller i hver Gruppe. Kindbakkerne kraftige og glatran- Fig. 32. Broscus cephalotes. a. Kæbe; b. Ben (efter Schiddte). 297 dede. Kæbernes Stipites ret langstrakte, længere end Palpen, … hvis Endeled er ganske kort, meget kortere end det næst- sidste Led; ogsaa paa Galea og paa Læbepalperne er det yderste Led forholdsvis lille og spinkelt; Lacinia mangler. Tungen kort og kuppelformet med samløbende Tunge- børster. Kroppens Kitinplader ret store, men svage; Spi- raklerne paafaldende store. Cerci ret svage, men ikke af- kortede og bærer hver en halv Snes Børster. Analleddet veludviklet og slankt. Benene hver med kun en Klo, der er meget kraftig. fB cephaldtes ES Bygger som "Slægfen Ligner habituelt de store Pterostichus-Larver. Længde 22—28 mm. 9. Bembidiini. Smaa svagt kitiniserede Larver. Hovedet firkantet, mere eller mindre tydelig tværbredt, oftest lidt smallere end Kroppen; Nasale indtager Størstedelen af Frontales Forrand mellem de lidet fremtrædende Pandehjørner, det er trapezformet, men meget varierende, snart ganske fladt, snart næsten trekantet tilspidset, men næsten altid fint kreneleret langs Randen. 6 Oceller i hver Gruppe.”) Føle- hornene ret langstrakte med veludviklet Vedhæng, der sidder et lille Stykke fra Spidsen af 3. Led, der hos de fleste Arter er det længste. Kindbakkerne slanke med tem- melig lille, sædvanligvis lidt bagudrettet Retinaculum; Kæbepalperne tydelig kortere end Stipites, 2. Led meget længere end de øvrige, oftest fuldt dobbelt saa langt som tykt; Galea toleddet; Lacinia mangler. Læbepalpernes " Endeled lidt kortere end Grundleddet; Tungen ret velud- … viklet med to samløbende Tungebørster. Cerci paa Længde med det slanke Analled, Rummet imellem dem noget ovalt, oftest knapt dobbelt saa langt som bredt, de er glatte med kun faa Børster. Benene veludviklede, hvert med kun en Klo. 1) Tachys-Larven anføres, vistnok med urette, helt at mangle Oceller. Di BYEN Fig. 33. Panderande. a. Asa- phidion pallipes; b. Bembidion lampros; c. B. pallidipenne; d. B. bipunctatum; e. B. va- rium; f. B. ustulatum; g. B. rupestre; h:"B. "øenel;" 17 B. guttula, k. B. laterale. 298 Bembidierne er vistnok Rovdyr, omend enkelte er an- ført som skadelige paa for- skellige Plantekulturer, saale- des B. lampros i Forstvæse- nets Planteskoler. De har næ- sten uden Undtagelse deres Larvetid om Sommeren, kun Asaphidion pallipes og Bem- bidion lunatum overvintrer paa Larvestadiet. Angaaende Gruppens systematiske Stil- ling se Indledningen Side 250. Årtsantallet er meget stort; Tachys er udbredt over hele. Jorden, især i de varmere Eg- ne, medens Bembidion (med Asaphidion) især er udbredt påa den nordlige Halvkugle og i Sydamerika. Af de 50 danske Arter kendes Larven med rimelig Sikkerhed kun til 10. Slægts- og Artsnøgle. 1. Nasales Forrand højst ganske lidt længere end Siderandene (ElgE3S Cd) FF re AE SSR SERE PR Nasales Forrand mindst en halv Gang læn- gere end Siderandene (Fig. 33 a-b, e-g, i-k)... 4. 2. Nasales Forrand meget kort, Nasale nærmest en i Spidsen rundet, stumpvinklet Trekant 3. Bembidion pallidipenne. Nasales Forrand tydelig, højst ganske lidt kor-" tere end Siderandene 3. Nasales Forrand højst saa lang som Sideran- DEN SER SAR FRR DRM 8. Bembidion genei. Nasales Forrand lidt længere end Siderandene 4. Bembidion bipunctatum. 4. Nasales Forhjørner tydelig fremtrædende ..... Si Nasales Forhjørner mere eller mindre afrun- (a KST0 SEERE BE EDEN DEN 5. 3. Følehornsled højst ganske lidt længere end 2. 6. 3. Følehornsled ca. en halv Gang længere end 2. 9. Bembidion guttula. 6. 2. Følehornsled dobbelt saa langt som 4. 10. Bembidion laterale. 2. Følehornsled ikke nær dobbelt saa langt som 4. 5. Bembidion varium. 299 7. 2. Følehornsled dobbelt saa langt som tykt eller FÆNØER SEES DUE NSSS EET Me SDN RT Sgt EN gErer 8. 2: Følehornsled højst 1'/> Gange saa langt som YES TERNET SNE 2 2. Bembidion lampros. 8. Hovedet tydelig bredere end langt 1. Asaphidion pallipes. Hovedet omtrent kvadratisk SR TE 9. 9. 3. Følehornsled dobbelt saa langt som 4.; Nasale kun ubetydelig kreneleret 6. Bembidion ustulatum. 3. Følehornsled ikke fuldt dobbelt saa langt som 4.; Nasale temmelig groft kreneleret 7. Bembidion rupestre. 1. Asaphidion pållipes Duft. Hovedet bredere end langt; Nasale ganske fladt med utydelige Hjørner. Føle- hornenes 1. og 3. Led omtrent lige lange, næsten ikke længere end 2. Led, der.er mindst dobbelt saa langt som tykt. Retinaculum .saa lang som høj. De to yderste Kæbe- palpeled paa det nærmeste lige lange; Galeas Endeled ganske lidt kortere end Basalleddet. Længde 6'/2—7"/2 mm. 2. Bembidion (Metallina) låmpros Hbst. Nasale ganske fladt med utydelige Hjørner. Følehornenes 3. Led ganske lidt længere end 1., meget længere end 2., der er højst 1'/» Gang saa langt som tykt og kun ganske lidt længere end 4. Retinaculum meget lille, men slank, ca. 1"/2 Gang saa lang som høj; de to yderste Kæbepalpe- led omtrent lige lange; Galeas Led omtrent lige lange. Længde 4—5"/2 mm. É 3. B. (Actédium) pallidipénne Illig. Frontales -= Forrand ganske kort og uden skarpe Forhjørner, saa Na- sale bliver en i: Spidsen rundet, stumpvinklet Trekant. Følehornenes 1. og 3. Led omtrent lige lange, kun ganske lidt længere end 2. Led, der er dobbelt saa langt som tykt og meget længere end det afstumpede 4. Led. Retinaculum er saa lang som høj; Kæbepalpernes to yderste Led lige- som Galeas Led omtrent lige lange. Længde 5'/2—6"/2 mm. 300 4. B. (Testédium) bipunctåtum L. Nasale ret fremtrædende, Forranden noget længere end Siderandene, Kreneleringen tydelig, men ret tæt. Følehornenes 3. Led ubetydelig længere end 1. og 2. Led, der paa det nær- meste er dobbelt saa lange som tykke, meget længere end 4. Led. Retinaculum forholdsvis stor, ca. 1'/> Gang saa lang som høj. Kæbepalpernes to yderste Led ligesom Galeas Led omtrent lige lange. Længde 5—6'/> mm. 5. B. (Nåtaphus) vårium Oliv. Nasale bredt og fladt, men med fremtrædende Forhjørner og temmelig grov . Krenelering. Følehornenes 3 første Led omtrent lige lange, - 2. Led dobbelt saa langt som tykt og meget længere end 4. Led. Retinaculum saa lang som høj. Kæbepalpernes to yderste Led paa det nærmeste lige lange; Galeas Endeled lidt længere end Basalleddet. Længde 5—6'/> mm. 6. B. (Péryphus) ustulåtum L. Nasale bredt og fladt uden fremtrædende Forhjørner og med meget uty- delig Krenelering; det er svagt udhulet paa Midten. Føle- hornenes 3. Led dobbelt saa langt som 4. og tydelig læn- gere. end 1. og 2., der er omtrent lige lange, 2. Led rigelig dobbelt saa langt som tykt og meget længere end 4. Retinaculum lille, saa lang som høj. Kæbepaålpernes 3. Led lidt længere end 4.; Galeas Led omtrent lige lange. Længde 6—8 mm. TBS (PI Fru pl estre ES ENærtbeslægfermedetore- gaaende, men med ret grov Krenelering paa Nasale og lidt kortere Antenner, 3. Led ikke fuldt dobbelt saa langt som 4., og 2. Led næppe mere end dobbelt saa langt som KE Længde 6—6'/» mm. 8. B. (Népha) genéi Kuster. Nasales Forrand kort, omtrent af Længde med Siderandene, fint, men tydelig kreneleret. Følehornenes 1. og 3. Led paa det nærmeste lige lange, længere end 2. Led, der næppe er dobbelt saa langt som tykt og kun 1'/» Gang saa langt som 4. Reti- 301 naculum saa lang som høj. Kæbepalpernes 2 Endeled lige- . som Galeas Led omtrent lige lange. Længde 5—6 mm. 9. B. (Philébchtus) guttula Fabr. Nasale ret frem- trædende, med skarpe Hjørner, Forranden ca. 1!/> Gang længere end Siderandene; Kreneleringen ret utydelig med tætstillede, lave, ret brede Knuder. Følehornenes 3. Led tydelig længere end 1. og meget længere end 2. Led, der næppe er mere end 1'/> Gang saa langt som tykt og kun lidt længere end 4. Led. Retinaculum godt og vel saa lang som høj, stærkere bagudrettet end hos de øvrige Årter. Kæbepalpernes to yderste Led paa det nærmeste lige lange; Galeas Endeled lidt længere end Basalleddet. Længde-4—4'/>» mm. 10. B. (Cillénus) lateråle Sam. Hovedet saa bredt som Forbrystet. Nasale bredt, ret fremtrædende med skarpe Forhjørner og tydelig Krenelering, Forranden godt og vel dobbelt saa lang som Siderandene. Følehornenes 3 første Led omtrent lige lange, 2. Led mere end dobbelt saa langt som tykt og dobbelt saa langt som 4. Led. Re- tinaculum rigelig saa lang som høj, ikke bagudrettet. Kæ- bepalpernes 3. Led godt og vel saa langt som 4.; Galeas Led paa det nærmeste lige lange. Længde 4—5"/2 mm. 10. Trechini. Minder meget om Bembidierne, fra hvilke de kan kendes paa Nasales Form. Hovedet oftest rigelig saa langt som bredt, Frontale langstrakt med tretandet Nasale, der "indtager ca. Halvdelen af Frontales Forrand mellem de … lidet fremtrædende stumpvinklede Pandehjørner. Hver Ocelgruppe tæller hos de- kendte danske Arter 4 Oceller, af hvilke de 3 forreste er sammensmeltede til et lang- strakt Øje, tydelig adskilt fra den bageste, ganske lille Ocel. Følehornsvedhænget sidder temmelig langt nede paa " Siden af 3. Følehornsled, der er meget længere end noget 302 af de andre Led. Kindbakkerne slanke, Retinaculum oftest kun lille med bagudrettet Spids. Kæbepalperne kortere end de meget sparsomt behaarede Stipites, deres 2. Led længst; Galea toleddet, 2. Led længst; Lacinia mangler. Underlæbens Dele ret langstrakte, Palpernes Basalled længere end Endeleddene, Tungen temmelig lille med to samløbende Tungebørster. Kroppens Kitinplader meget svage, men ret udstrakte. Cerci lidt længere end Analled- det, men da de er ret tætstillede bliver Rummet, de om- spænder, og som er meget langstrakt ovalt, tydelig mere end dobbelt saa langt som bredt. Benene veludviklede, men ret spinkle, hvert med kun en Klo. . Trechinerne er vistnok Rovdyr; de fleste Arter over- vintrer som Larve, enkelte har dog deres Larvetid om Sommeren. Det er en meget stor Gruppe, hvis systema- tiske Stilling er behandlet i Indledningen Side 250. Grup- pen er delt i en Række Undergrupper, af hvilke de fleste er meget gamle og ganske smaa, men udbredt over Stør- stedelen af Jorden. Den Underafdeling Trechi, der domi- nerer i den nuværende Jordperiode, tæller et meget stort Antal centraleuropæiske Huleformer, det er en. Afdeling, som udelukkende er knyttet til den nordlige Halvkugle. Af de 7 danske Arter kendes Larven til 5. Slægts- og Artsnøgle. 1. Læbepalpernes Basalled meget langt, mindst 1 ”/3 Gange saa langt som Endeleddet ..... MD Læbepalpernes Basalled relativ kortere, højst 1 "/s Gange saa langt som Endeleddet ..... 3. 2 0ooep SS Fig. 34. Panderande. a. Trechus rubens; b. T. 4-striatus; c. T. ob- tusus; d. Epaphius secalis. (c. efter Boldori). 303 2. 2. Følehornsled næppe fuldt dobbelt saa langt SON IDET EVU] ;Å ORE RUE SEERE ASE ts IM Erechussrivularrs PAR Følehornled rigelig dobbelt. saa langt som HU ER Re EK EES Es REREKADREGE FROM 4. Trechus rubens. 3. Nasales Midtertand meget mere end dobbelt saa bred som lang ....... 3..Trechus obtusus. Nasales Midtertand højst dobbelt saa bred som Fans AES SE ES SLET SN NE er Ea od ae be 4. 4. Indsnittene mellem Nasales Tænder ganske flade, deres Bund ligger tydelig foran en Linie mellem Pandehjørnerne; Ydertænder- nes Forrand paa det nærmeste vinkelret paa Larvens Længdeakse.... 2. Trechus 4-striatus. Indsnittene mellem Nasales Tænder dybere, deres Bund ligger omtrent paa Linie med Pandehjørnerne; Ydertændernes Forrand ty- delig skraatstillet......... 5. Epaphius secalis. 1. Tréchus rivulåris Gyll. Hovedet næsten kva- dratisk. Indsnittene i Nasale kun flade Bølger, Ydertæn- dernes Forrand vinkelret paa Længdeaksen, og Midter- tanden meget bred og flad, mere end dobbelt saa bred som lang. Følehornene ret langstrakte, 2. Led meget nær dobbelt saa langt som tykt, kun ganske lidt kortere end 1. Led. Læbepalpernes Basalled meget langstrakt, mindst 17/3 Gang saa langt som Endeleddet. Længde 6—7//2 mm. Overvintrer som Larve. 2. T. quadristriåtus Schank. Hovedet tydelig af- langt. Forranden af Nasales Ydertænder vinkelret paa Længdeaksen, Indsnittene mellem Tænderne ganske flade, . deres Bund ligger tydelig foran en Linie mellem Pande- hjørnerne; Midtertanden stor, omtrent dobbelt saa bred som lang. Følehornene ret korte, 2. Led ikke dobbelt saa langt som tykt, tydelig kortere end 1. Led. Læbepalpernes Basalled relativ kort, højst 1"/s Fre saa langt som Ende- BR leddet. Længde Segr mm. Otte som Larve. 304 3. T. obtusus Er. Ligner meget foregaaende, men Na- sales Midtertand er betydelig kortere, meget mere end dobbelt saa bred som lang. Længde 4'/>— 6 mm. Overvintrer som Larve. 4. T. råbens Fabr. Hovedet langstrakt, omend knap . saa aflangt som hos 4-striatus. Nasales Midtertand ca. dobbelt saa bred som lang, Sidetænderne svage, deres Forrand vinkelret paa Længdeaksen. Følehornene lang- strakte, 2. Led rigelig dobbelt saa langt som tykt, næppe kortere end 1. Læbepalpernes Basalled meget langt, mindst 1 ”/3 Gang saa langt som Endeleddet. Længde 7—9 mm. Larve om Sommeren. Af de 2 Trechus-Arter, hvis Larver er ukendte, over- vintrer discus Fabr. paa Larvestadiet, medens micros Hbst. har sin Larve om Sommeren. 5. Epåphius secålis Payk. Minder meget om 4-stri- atus, fra hvilken den adskiller sig ved de forholdsvis dybe Indsnit mellem Nasales Tænder, deres Bund naar paa det nærmeste paa Linie med Pandehjørnerne, og Yder tændernes Forrand er tydelig noget udadrettet. Længde 4"/—6 mm. Overvintrer som Larve. 11. Pogonini. Gruppen er ikke særlig formrig, men som nævnt i Indledningen er man tilbøjelig til at dele den i to, af hvilke de egentlige Pogonini, er udbredt over Størstedelen af Verden, medens Patrobini er knyttet til den nordlige Halvkugle. " 1. Patrébus Steph. Langstrakt, ret svagt kitiniseret Larve, der habituelt minder meget om Pterostichus-Larverne. Hovedet omtrent 305 kvadratisk, lidt smallere end Brystet. Frontale ganske lidt længere end bredt med trapezformet Nasale, der indtager "ca. Halvdelen af Forranden mellem de stumpvinklede Pande- hjørner. Nasales Forrand oftest ganske utydelig trebølget. 6. Oceller i hver Gruppe. Hovedets Vedhæng ret lang- strakte; Følehornsleddene alle mindst dobbelt saa lange som tykke, de tre første omtrent lige lange; Følehorns- vedhænget sidder tæt ved Spidsen af det bærende Led. Kindbakkerne slanke med lille Retinaculum, lidt stærkere krummet end hos Trechinerne; Kæbepalperne lidt kortere end de langstrakte, meget sparsomt behaarede Sftipites, 2. Led længst, undertiden dog kun lidt længere end 3. Led; Galea toleddet; Lacinia mangler. Underlæben med ret lille Tunge med to paralleltløbende Tungebørster; Læbepal- pernes Endeled kortere end Basalleddet. Kroppens Kitini- seringer ret bløde, men temmelig store. Cerci veludvik- lede med faa kraftige Børster, noget længere end det ret slanke Analled; Rummet imellem dem ovalt som hos Trechus og Bembidion, ca. dobbelt saa langt som bredt. Benene veludviklede med 2 lige store, temmelig kraftige Kløer, Vistnok Rovdyr, der overvintrer som Larver. Larverne kendes til to af vore tre Arter samt til septentrionis. Artsnøgle. 1. 2. Kæbepalpeled saa langt som 3. ... 2. assimilis. 2 Kæbepalpeled lidt længere ends re 2% 2. Nasales Siderande og Forhjørner skarptandet kreneleret, Midtertanden- temmelig dybtsid- dende, men tydelig fremtrædende septentrionis. Nasale almindeligvis helt glatrandet, Midtertan- den meget lidt fremtrædende, ofte næsten SYES KEE SENAT Rss NER Sne ER, FEET 1. atrorufus. 1. P, atroråfus Strøm. Nasale glatrandet, rigelig dob- belt saa bredt over Forhjørnerne som langt, Midtertanden . meget lidt fremtrædende, ofte næsten usynlig. 1. Føle- "Victor Hansen : Sandspringere og Løbebiller. - 20 306 my ER ER hornsled dobbelt saa langt som tykt. Kæbepalpernes 2. Led længere end b ran 3., men ikke fuldt dobbelt saa langt i ET E som 4. Længde 11—14 mm. c. SUSER 2. P. assimilis Payk. Ligner Fig. 35. Patrobus. Pan- . £ d dentlj t derande.. a. assimilis; FE SA SS ER ON ERE SEER b. septentrionis;c.atro- Nasale lidt længere, næppe fuldt rufus. dobbelt saa bredt over Forhjørnerne som langt. 1. Følehornsled rigelig dobbelt saa langt som tykt. Kæbepalpernes 2. og 3. Led omtrent lige lange, ikke nær dobbelt saa lange som 4. Led. Længde 10—13 mm. [P. septentribnis Dej. Denne Art medtages, da der er Grund til at formode, at den ukendte Larve til. P. au- stralis Sahlb. ligner den meget. Nasales Siderande og For- hjørner skarptandet krenelerede, Midtertanden temmelig dybtsiddende, men tydelig og skarpt fremtrædende; det er næppe fuldt dobbelt saa bredt over Forhjørnerne som langt. 1. Følehornsled mere end dobbelt saa langt som tykt. 2. Kæbepalpeled meget længere end 3., ca. dobbelt. saa langt som 4. Længde 12—15 mm.] Fnr 2. Pogonus Nicol. Den ukendte Larve vil kunne findes om Sommeren. 12: Panagaeini. 1. Panagaeus Latr. ; Hovedet uden Hals, men tilsmalnet bagud; det er lidt længere end bredt og smallere end Forbrystet. Fron- tale tydelig længere end bredt; Nasale en ganske flad Bue paa Forranden. 6 Oceller paa hver Side. Følehornene me- get lange, længere end Hovedets Bredde, 4. Led mindst 307 saa langt som 2. og 3. tilsammen. Kindbakkerne kraftige . og spidse med stor, spids Retinaculum; Stykket uden for Retinaculum med en Række Tænder paa Indersiden. Kæ- Fig. 36. Panagaeus crux-major. a. Panderand med Kindbakke ; b. Bagkropspidsen fra Siden. bernes Stipites af Længde med Palpen, hvis 4. Led er ganske lille, saa langt som 3. Led er tykt; Galea toleddet, Lacinia en kort, kraftig Kegle. Underlæben med meget tykke Palper, kort Tun- ge og divergerende Tungebørster. Kitin- pladerne veludviklede, men Rygskjoldene dæk- ker dog ikke helt ud til Siderne. Cerci bevæ- geligt tilleddede, men ellers uleddede, de er lange, fint behaarede, men uden større Bør- ster. Fig. 37.. Panagaeus crux-major. Ho- vedet fra Undersiden (Danm. Fauna efter Schiddte). Panagæerne er en overvejende afrikansk " Gruppe, hvis systema- tiske Stilling er uklar. Deres Biologi er meget lidt kendt, men man. maa antage, at de er Rovdyr. De to danske Arter har Foraarsforplantning. ; 1. P, crux-måjor L. Cerci meget mørke med Und- tagelse af den yderste, skarpt afgrænsede Spids. løvrigt som Slægten. Længde 12—15 mm. : 20% 308 13. Chlaeniini. 1. Chlaenius Bon. Meget mørk, stærkt kitiniseret Larve. Hovedet meget smallere end Kroppen, lidt bredere end langt med ganske kort Epicranialsutur; Hovedet er bredest over Øjnene og bliver derfra mere eller mindre tydelig smallere bagud efter rette Linier. Nasale indtager næsten hele Pladsen mellem de lidet fremtrædende Pandehjørner, det er gan- ske kort med smaa Tænder eller Krenelering. 6 Oceller i hver Gruppe. Følehornene omtrent af Længde med Ho- vedets Bredde, 1. Led i hvert Fald saa langt som 3., ty- delig længere end 2. Led. Følehornsvedhænget sidder paa Siden af 3. Led. Kindbakkerne kraftige og krumme med en kort og kraftig, bagudrettet Retinaculum, der undertiden er tospidset; inden for Retinaculum findes en lille Ekstra- tand omtrent som hos Carabus cancellatus. Kæbepalperne af Længde med eller lidt kortere end Stipites, Endeled- det kortest; Galea toleddet, Lacinia veludviklet. Under- læben kraftig med store,. tykke Palper, kort Tunge og to samløbende Tungebørster. Kroppens Kitiniseringer store og stærke, Rygskjoldene dækker helt Kroppen set fra. Oversiden. Cerci ikke særlig store, men. meget kraftigt kitiniserede, de er næsten rette og glatte med ganske faa større Børster. Benene kraftige med hver to lige lange Kløer. | Chlænierne er vistnok Rovdyr, der med en enkelt Undtagelse har Larver om Sommeren. Det er en stor Gruppe, der overvejende hører hjemme under varmere Himmelstrøg; den er nær beslægtet med Qodini, medens man iøvrig maa søge dens. nærmeste paarørende i Cara- bini. Larven kendes til 3 af de 6 danske Arter. Artsnøgle, 1. Retinaculum kløftet i Spidsen; Nasale med 5 større, ret skarpe Tænder (Fig. 38c) 1. vestitus. Retinaculum med simpel Spids; Nasale ander NERE SES KR SERENA DS NE SDN RE SE 309 2. Nasales Kreneleringer bestaar overvejende af ret faa større Knuder (Fig. 38b)....... 5. tristis. Nasales Krenelering bestaar af en større Knude i hvert Hjørne og iøvrig talrige Smaaknuder (ET SES SKADEN EST BER Ho ES AN MJERTER 2. nigricornis. b. Cc: Fig. 38. Chlaenius. a. Panderand og Kindbakke af nigricornis; b. Panderand og Bagkropspids fra Siden af tristis; c. Panderand og Bagkropspids fra Siden af vestitus. 1. C. vestitus Payk. Hovedet kun ganske lidt smal- lere bagud. Nasale med omkring 5 større, ret skarpe Tæn- der. 1. Følehornsled lidt længere end 3. Retinaculum to-… spidset. Kæbepalperne lidt kortere end Stipites. Rummet mellem Cerci rigelig dobbelt saa langt som bredt. Længde 12—15 mm. Eneste Art, der overvintrer paa Larvestadiet. 2. C. nigricéårnis Fabr. Hovedet tydelig smallere bagud; Nasale med en større Knude i hvert Hjørne, der- imellem med fin Krenelering. 1. Følehornsled saa langt som 3. Retinaculum med simpel Spids. Kæbepalper og 310 Stipites lige lange. Rummet mellem Cerci næppe fuldt dobbelt saa langt som bredt. Længde 14—16 mm. 3. C. tristis Schall. Som foregaaende, men Nasales Rand har kun ret faa større Tænder og er næppe finere kreneleret. 1. Følehornsled lidt længere end 3. Kæbepal- perne ikke fuldt saa lange som Stipites. Rummet mellem Cerci godt og vel dobbelt saa langt som bredt. Længde —15—17 mm. 14. Oodini. 1. Oddes Bon. Stærkt kitiniseret, Rygskjoldene dækker næsten helt Rygsiden. Hovedet lidt bredere end langt, firkantet med omtrent rette Sider; Frontale noget tværbredt; Nasale 3-tandet, kreneleret paa Siderne. 6 Oceller paa hver Side. Følehornene korte og kraftige, 1. Led i paa Længde med 3.; Føle- hornsvedhænget sidestil- let paa det bærende Led. Kindbakkerne kraftige med b. ret lille Retinaculum, Kæ- 'bepalperne ganske lidt længere end Stipites, Ga- lea toleddet, Lacinia ret Fig. 39. Oodes helopioides. a. Pan- . derand med Kindbakke; b. Bag- Stor. Læbepalperne velud- kropspids fra Siden. viklede, Tungen lille med to samløbende Tungebør- ster. Cerci veludviklede, Rummet mellem dem rigelig dobbelt saa langt som bredt, de er kraftigt kitiniserede . og har kun faa Børster. De kraftige Ben med 2 lige lange Kløer (Fig. 8, Side 255). Er ganske sikkert Rovdyr. Systematisk staar de Chlæ- nierne meget nær. 311 1: O, helopioides Fabr., eneste danske Art. Bygget . som Slægten. Længde 10—13 mm. Larven om Sommeren. 15. Licinini. Hovedet lille, saa langt som bredt eller ganske lidt længere. Frontale gaar helt igennem til Kraniets Bagrand, og paa Undersiden er indskudt et Gula. Noget egentligt Nasale findes ikke, idet Panderanden er fladt indbuet mel- lem de fremtrædende Pandehjørner. 6 Oceller i hver Gruppe. Følehornene længere end Hovedets Bredde, 3. Led længst. Kindbakkerne ligesom Retinaculum ret slanke, langs Indersiden besat med Rækker af kraftige Torne; Kæberne ret korte, Palperne lidt længere end Stipites, Galea toleddet, Lacinia meget kraftig, Læbepalperne ret kødede, Tungen lidet fremtrædende og med divergerende Tungebørster. Kroppens Kitinplader- store, Rygskjoldene dækker næsten helt fra Oversiden. Cerci kraftige og kraf- tigt kitiniserede med kun faa Børster. Benene veludvik- lede med to lige lange Kløer. Antagelig Rovdyr, der for en stor Del lever af Snegle. De danske Arter overvintrer kun paa Imagostadiet. Efter Larvernes Bygning er der et ikke ringe Fællesskab mel- lem, Licinini og Panagaeini, hvorimod Licinerne systema- tisk er veladskilte fra alle andre Løbebiller. Slægtsnøgle. 1. Epipleuriterne udstaaende og bagudrettede, saa Larvernes Sider bliver savtakkede ... 2. Licinus. Epipleuriterne simple, ikke udstaaende eller bag- udrettede, Larvens Sider ikke savtakkede | 1. Badister.— 1. Badister Clairv. Kendskabet til Larven ret ringe. Den adskiller sig " ikke meget fra Licinus-Larven. 2. Følehornsled kun gan- 312 ske lidt længere end 1.; Epipleuriterne simple, ikke ud- staaende og bagudrettede; Cerci med temmelig mange Børster, en halv Snes Stykker, der sidder paa Spidsen af Smaaknuder. Larven kendes kun til en af vore 6 Arter. 1. B. bipustulåtus Fabr. Bygget som Slægten. Længde 6—9 mm. Fig. 40. Licinus depressus. a. Panderand med Kindbakke; b. Hoved fra oven; c. Bagkropspidsen fra Siden. 2 Licnus Latr: 2. Følehornsled tydelig længere end 1.; Epipleuriterne udstaaende og bagudrettede, Kroppens Sider savtakkede. Cerci sorte, stærkt divergerende med kun faa større Bør- ster, en opadvendt, en udadvendt og en nedadvendt. : 1. L. depréssus. Payk., eneste danske Art. Bygget som. Slægten. Længde 11—14 mm. i 16. Pterostichini. Variationen inden for denne store Slægtsgruppe er meget ringe. Hovedet lidt smallere end Kroppen, oftest 313 bredere end langt, hos nogle med rundede, hos andre … med rette Sider; Frontale naar kun undtagelsesvis ud til Kraniets Bagrand; Nasale udgør ca. ”/3 af Stykket mellem Pandehjørnerne, det er ganske fladt, i sin primitiveste Form afgrænset fra den øvrige Forrand ved et Par tem- melig grove Knuder, hvorimellem der er et Par brede flade Bølger; denne oprindelige Form findes kun und- tagelsesvis, oftest er den reduceret paa forskellig Vis. Som Regel 6 veludviklede Oceller i hver Gruppe, hos enkelte er de dog reducerede i Størrelse og Antal. Følehornene veludviklede med temmelig stort Følehornsvedhæng. Kind- bakkerne er underkastede ret stor Variation, snart korte og kraftige, snart lange og slanke Kroge; de kan have stor eller lille Retinaculum, der kan være baade fremad-, indad- eller bagudrettet. Kæbepalperne paa Længde med Stipites, Længdeforholdet mellem Leddene varierer; Galea toleddet. Lacinia som Regel ret lille, hos nogle endda vanskelig at se. Underlæben med veludviklede Palper og Præmentum, Tungen lille, rundet i Spidsen, de to samløbende Tunge- børster meget tætstillede. Kroppens Kitinplader temmelig smaa og ofte svage. Cerci veludviklede, men ret blødt kitiniserede og ikke særlig kraftigt farvede, de er aldrig tilledede og kun undtagelsesvis leddelte. Benene velud- viklede med to lige lange Kløer (undtagen 278 Sebodras, Es kun har en Klo). Larverne er vist nok helt igennem Rovdyr, men om enkelte Årter anføres det, at Imagines har optraadt ska- deligt paa Sæd eller i Forstvæsenets Planteskoler. Langt de fleste har Larver om Sommeren, færre overvintrer paa dette Udviklingsstadie. Pterostichinerne er meget nær be- slægtet med Amarini og Zabrini, der sikkert direkte eller indirekte kan afledes fra dem. De primitiveste Former findes inden for den gamle nu opspaltede Slægt Ancho- menus (Agonum, Platynus og Europhilus), medens Cala- thus og Pterostichus er forholdsvis unge; Abax er en af "de aller yngste Pterostichiner. Det er en meget stor Gruppe (ca. 500 Arter), der findes overalt paa Jorden med Undtagelse af de aller koldeste Egne. Af de 12 danske Slægter kendes Larven til 10. Slægtsadskillelsen er i flere Tilfælde meget vanskelig at udtrykke i Nøgleform. 314 Slægtsnøgle. Bernsmeds Kloss re 2. Sphodrus (Side Benimedt2SKløer ENE 11. Abax (Side 3. og 4. Kæbepalpeled paa det nærmeste lige Fame ASSR, Era ENE ME ER DE DE de mr ae 3. Kæbepalpeled tydelig længere end 4. ...... Hovedet kort foran Frontales Bagspids med en -" dobbelt Punktrække .... 5. Synuchus (Side Hovedet uden saadan dobbelt Punktrække 3. Calathus (Side Kindbakkernes Skærerand med et eller to større Skaar uden for Retinaculum; (Fig. 46) Nasales Forrand helt fladt og fint kreneleret, ofte med en større Knude i hvert Hjørne 9. Europhilus (Side — Kindbakkernes Skærerand uden større Skaar, men undertiden med en fin Krenelering ... " Nasale tilspidset, ca. 3 Gange saa bredt som | anet (Fre ARD re 6. Olistopus (Side Nasaleranderledes SEE RS Er rene EN SKARDEE De Nasales Forrand plan eller med en enkelt me- get flad Bølge, ofte med skarpe Forhjørner") (Fig. '48) ...…. 10. Pterostichus, pars (Side Nasales Forrand som Regel med 4 oftest mere - fremhvælvede Bølger, af hvilke dog nogle kan være sammensmeltede eller mangle (Fig. 42 OGS) SEEREN I Ma HEARD ER DS ER RENEE RISE DE ENN Afstanden fra den SETE ydre Børste paa 3. Følehornsled. til Leddets Spids betydelig i kortere end til Leddets Basis 1. Laemostenus (Side Afstanden fra den distale ydre Børste paa 3. Følehornsled til Leddets Spids ikke kortere end, till Leddets: Basis ae as San RE Stipites kun godt dobbelt saa lange som brede Stipites omkring 3 Gange saa lange som brede Retinaculum tydelig længere end bred; Tungen saa lang som bred T. Platynus, pars (obscurus) (Side Retinaculum højst saa lang som bred (Fig. 49 a); Tungen ganske kort 10. Pterostichus, pars (Årgutor) (Side mA Kæbepalpeledslængeretendes eee EEN 1) Se dog Platynus obscurus (Fig. 42 d, Side 318). 315). 9. 10. 14: 320). 329). 12x 315 2. Kæbepalpeled højst saa langt som 3. 7. Platynus, pars (Side 318). ” 12. Pandehjørnerne skarpe og fremtrukne (Fig. 42 a) 7. Platynus, pars (assimilis) (Side 319). Pandehjørnerne ikke fremtrukne, oftest afrun- dede Er AB) NES RE SEES: 8. Agonum (Side 320). 1. Laemosténus Bon. Frontale naar Hovedets Bagrand; Nasale (Fig. 41 a) forholdsvis fremtrædende med en temmelig skarp Knude i Forhjørnerne, herimellem to ret store Bølger og uden- for en lille Knude paa hver Side. Ocellerne normale i 1. Række, men i bageste Række reducerede til 3 smaa Punkter: Følehornenes 1. Led længst, betydelig længere end 2. og 3., der er omtrent lige store; Følehornsved- hænget sidder paa Spidsen af det bærende Led, hvor Af- standen fra den distale ydre Børste til Leddets Spids er betydelig kortere end til Leddets' Basis. Kindbakkerne store, jævnt og temmelig stærkt krummede med. en lille, noget fremadrettet Retinaculum og helt glat Skærerand. Kæbepalperne meget kortere end Stipites, 2. Led længst, dobbelt saa langt som tykt og saa langt som de to yderste Led tilsammen, 3. Led lidt længere end 4.; Lacinia lille, men tydelig. "1. L.terricola Hbst., eneste Art i Danmark. Bygget som Slægten. Længde 18—25 mm. Overvintrer som Larve. 2. Sphødrus Clairv. Adskiller sig fra de øvrige Pterostichiner ved kun at have én Klo paa hver Fod”). Hovedet næsten kvadratisk. Ocelgrupperne reducerede. Kindbakkerne noget længere 1)-Angaaende Diskussionen om Slægtens systematiske Stilling se Ind- ledningen Side 250. ; 316 end Følehornene med lille trekantet Retinaculum..4. Kæbe- palpeled kortere end 3. Cerci leddelte, men ikke tilleddede. 1. S. leucophthålmus L., eneste danske Art. Byg- get om Slægten. Længde 30—50 mm. Overvintrer som Larve. 3. Calåthus Bon. Uden dobbelt Punktrække foran Epicranialsuturen. Frontale og Nasale varierer. 1. Følehornsled kun lidt læn- gere end 3., der bærer Følehornsvedhænget paa Spidsen. — Kindbakkerne temmelig store, jævnt og temmelig stærkt krummede med ret kort, noget fremadrettet Retinaculum. Kæbepalperne tydelig kortere end Stipites, 2. Led ikke fuldt dobbelt saa langt som bredt, kortere end 3. og 4. Led tilsammen, der er indbyrdes lige lange. Lacinia meget stærkt reduceret, næsten forsvundet. Tungen temmelig lang. Årterne overvintrer alle paa Larvestadiet. Larven ken- des til 4 af de 7 danske Arter. Artsnøgle. 1. Nasale med 4 veladskilte, paa det nærmeste lige store Knuder (Fig. 41 b og d).......... 2 Nasale oftest en ret flad Bølge uden mede Kruder (Fig AES SOS HO) TE NR SRESR BM LE PER É ears Fig. 41. Panderande: a. Laemostenus terricolå ; b. Calathus fusci- pes; c. C. erratus; d. C. melanocephalus; e. C. miicropterus; f. Oli- stopus rotundatus. S ao (9) 517 2. Hovedet meget bredere end langt..... 1. fuscipes. Hovedet kun ganske lidt bredere end langt 3. melanocephalus. Sk Læbepalpernes Grundled ca. 1/8 Gange saa langtisomkEndeled der 4. micropterus. Læbepalpernes Grundled ca. 1”/3 Gange saa lanstsomfEndele dd ere eee 2. erratus. 1. C. fuscipes Goeze. Saavel Hoved som Frontale meget bredere end langt; Nasale (Fig. 41b) med 4 velaf- grænsede, lige store Knuder, hvor det midterste Indsnit er lige saa adskillende som de ydre. Længde 14—20 mm. Imago iagttaget skadelig ved at æde forskellige Frø i Udsæd. 2. C. erråtus Sahlb.. Hovedet næppe bredere end langt, Frontale saa bredt som langt; Nasale (Fig. 41c) en simpel Bue, forholdsvis stærkt fremhvælvet, almindeligvis med et enkelt dybere, oftest uregelmæssigt Indsnit i Mid- ten. Læbepalpernes Endeled forholdsvis kort, Grundleddet ca. 1?/3 Gange saa langt. Længde 12—17 mm. 3. C. melanocéphalus L. Hovedet kun lidt bre- dere end langt, Frontale saa bredt som langt; Nasale (Fig. 41 d) temmelig stærkt fremhvælvet med 4 oftest vel- afgrænsede Knuder; det midterste Indsnit mindre end de ydre og kan helt mangle, saa de to midterste Knuder smelter sammen. Længde 9—12 mm. 4. C. micråpterus Duft. Hovedet næppe bredere end langt, Frontale saa bredt som langt. Nasale (Fig. 41e) en simpel meget flad Bue med utydelige Indsnit og meget fint og uregelmæssigt kreneleret Rand. Læbepalpernes Endeled forholdsvis langt, Grundleddet kun ca. 1'/3 Gange saa langt. Længde 10—12 mm. 4. Dålichus Bon. Larven ukendt; overvintrer paa Larvestadiet. 318 5. Synæchus Gyll. Meget nær beslægtet med Calathus-Larven. Tæt foran Frontales Bagspids findes en dobbelt Punktrække. Nasale fladt og trekantet. Lacinia meget stærkt reduceret. Hofterne ved Grunden med en stor sort Plet. Overvintrer paa Larvestadiet. 1. S. nivålis Gyll., eneste danske Art. Bygget som … Slægten. Længde 9—12 mm. 6. Olistopus Dej. Hovedet bredere end langt. Frontale godt og vel saa bredt som langt med temmelig fladt trekantet Nasale (Fig 41 f). 1. Følehornsled næppe længere end 3., der bærer Følehornsvedhæng paa Spidsen. Kindbakkerne ret kraftige og stærkt krummede med lang, indadrettet Reti- naculum. Kæbepalperne kun lidt kortere end Stipites, 3. Led tydelig længere end 4. Tungen ret lille. Lacinia relativ stor. : Overvintrer som Larve. 1. O. rotundåtus Payk., eneste danske Art. Bygget som Slægten. Længde 8—10 mm. 7. Platynus Bon. Hovedet saa langt som bredt eller lidt bredere; Fron- tale varierer baade i Størrelsesforhold og i Nasales Ud- formning. Følehornenes 1. Led al- SEE DSE RE HEN tid længere end 3., der bærer. NSSS Ba SSB eg Sao Vedhænget temmelig langt nede BR ge SN paa Ydersiden. Kindbakkerne ret KE ERR slanke og jævnt krummede, Reti- ; naculum veludviklet og noget frem- Fig. 42. Platynus. Pande- rettet KÆR l £ k rande. a. assimilis; b. ru- — FØTettet, & ene PERS Ones Ade ficornis; c. dorsalis; d. ob- tere end Stipites, højst saa lange scurus. som disse, 3. Led altid tydelig læn- SEE 319 gere end 4., hos. assimilis endog saa langt som 2., der "ellers er det længste. Lacinia lille, men tydelig. Tungen temmelig lille. Cerci meget slanke. Arterne overvintrer alle som forplantningsdygtige Imagines, hos ruficornis synes tillige at finde en ikke ubetydelig Overvintring af Larver Sted. Larven kendes til 4 af de 5 danske Arter. Artsnøgle. 1. Stipites kun godt dobbelt saa lange som brede. 4. obcurus. Stipites omkring 3 Gange saa lange som brede 2. 2. 2. Kæbepalpeled længere end 3 ; DU SUDDEN ES Skærerand aldrig krenelere tm TEE Sy 2. Kæbepalpeled højst saa langt som 3.; Kind- bakkerne uden for Retinaculum med fint kre- - nelerer SKÆrer ande ESS l. assimilis, 3. Nasales midterste Buer udgør tilsammen ca. ”/3 af Nasales Længde, de er godt adskilte ind- byrdes og fra Sideknuderne (Fig.42b) 2. ruficornis. Nasales midterste Buer udgør tilsammen ca. Halvdelen af Nasales Længde, de er indbyr- des næsten helt sammensmeltede, men velad- skilte fra Sideknuderne (Fig. 42 c)..... 3. dorsalis. 1. P. assimilis Payk. Hoved og Frontale lidt bre- dere end lange. Nasale (Fig. 42a) kun ganske lidt frem- hvælvet med to flade, adskilte Buer, der tilsammen ud- gør ca. ”/s, og to lidet fremtrædende Hjørneknuder. Pande- hjørnerne skarpe, men stumpvinklede, Følehornenes 2. Led mere end dobbelt saa langt som tykt, kun ganske lidt kortere end 3. Kindbakkerne uden for Retinaculum med kreneleret Skærerand (kan være slidt glat). Kæbepalperne "tydelig kortere end de meget slanke Stipites, 2. Led højst saa langt som 3. Længde 14—18 mm. 2. P.ruficdårnis Goeze. Hoved og Frontale omtrent saa lange som brede. Nasale (Fig. 42 b) ret svagt frem- ” hvælvet, de midterste Buer udgør tilsammen- ca. ?/3, de er lige saa godt adskilte indbyrdes som fra Sideknuderne. 320 Følehornenes 2. Led dobbelt saa langt som tykt, tydelig kortere end 3. Kindbakkerne glatrandede, Kæbepålperne tydelig kortere end de ret slanke Stipites, 2. Led lidt læn- gere end 3. Længde 9—13 mm. 3. P. dorsålis Pontopp. Hoved og Frontale lidt bre- dere end iange. Nasale (Fig. 42 c) forholdsvis langt frem- hvælvet, de midterste Buer udgør tilsammen ca. Halv- delen og er indbyrdes næsten helt sammensmeltede, men vel adskilte fra de skarpe Sideknuder. Følehornenes 2. Led ikke fuldt dobbelt saa langt som tykt, tydelig kortere end 3. Kindbakkerne glatrandede, Kæbepalperne kortere end Stipites, 2. Led tydelig længere end 3. Længde 8—11 mm. 4. P. obscurus Hbst. afviger ret betydelig fra de andre Arter. Hoved og Frontale længere end brede. Na- sale (Fig. 42d) fladt trekantet, i Spidsen afrundet, uden tydelige Buer eller Sideknuder. Følehornenes 2. Led ca. 1/2 Gang saa langt som tykt, meget kortere end 3. Kind- bakkerne glatrandede. Paa Kæberne er Stipites relativ korte, kun godt dobbelt saa lange som brede og af Længde med Palpen, hvis 2. Led er lidt længere end 3. Længde 171—9 mm. 8. Ågonum Bon. Ligner meget Platynus, som den er nært beslægtet med, men den er langt mere ensartet. Hovedet saa bredt som langt eller bredere; Frontale oftest bredere end langt, Nasale noget forskellig, Følehornene ret langstrakte, 1. Led længst; Følehornsvedhænget paa Siden af det bærende Led. Kindbakkerne jævnt krummede med kraftig, noget fremadrettet Retinaculum. Kæbepalperne lidt kortere end Stipites, 3. Led som Regel længst, i hvert Fald ikke kor- tere end 2. Led; Lacinia ret lille. Læbepalperne forskel- lige, Tungen temmelig lille. Cerci slanke. Rummet imel- lem dem oftest meget mere end dobbelt saa langt som bredt. Larven, der forekommer om Sommeren, kendes til 5 af de 12 danske Arter. 321 Artsnøgle. 1. Kindbakkernes Skærerand uden for Retinaculum fintikrenelere ff re re eee RT og 2. miilleri. Kindbakkerne uden Krenelerimngs ser SER 2. 2. Læbepalpernes Endeled mere end 3 Gange saa langt som yke (Elo AN SHS SE LEE SDS 3. Læbepalpernes Endeled mindre end 3 Gange saa langt som tykt.. 4. viduum & 5. moestum. rr FE Fig. 43. Agonum. Panderande. a. marginatum ; b. miilleri; c. ver- ” sutum; d. viduum; e.. moestum. uEE Res 3. De to Bølger mellem Frontales skarpe Forhjør- Erste radskilte Sr er FE 3. versutum. — De to Bølger mellem Frontales skarpe Forhjør- ner mere eller mindre fuldstændig sammen- smeltede ttilgen rer ES ERE l. marginatum. 1. A. marginåtum L. Hovedet bredt; Nasale med skarpe Forhjørner, hvorimellem det er temmelig stærkt og jævnt fremhvælvet, højst med et ganske utydeligt Ind- snit i Midten. Kindbakkerne uden Krenelering. Læbepal- pernes Endeled slankt. Længde 11—14 mm. 2. Å. mulleri Hbst. Nasales Forhjørner mindre frem- springende, det mellemliggende Parti temmelig stærkt fremhvælvet i en enkelt Bue, der højst har et ganske ubetydeligt Indsnit i Midten. Kindbakkernes Skærerand uden for Retinaculum fint kreneleret. Læbepalpernes Ende- ” led slankt (Fig. 44 a). Længde 8—12 mm. 3. -A. versitum Gyll. Nasales Forhjørner skarpt fremtrædende, Stykket imellem dem tydelig tobølget. Victor Hansen: Sandspringere og Løbebiller. & : 21 322 Kindbakkerne uden Krenelering. Læbepalpernes Endeled slankt. Længde 9—11 mm. 4. A. viduum Panz. & 5. moestum Duft. Nasale ganske fladt med eller uden fremtrædende Forhjørner. Kindbakkerne uden Krenelering. Læbepalpernes Endeled plumpt, kun godt og vel dobbelt saa langt som tykt (Fig. 44b). De. to Årters Larver ligner hinanden overordentlig meget, men kan muligvis adskilles ved Nasales Forrand (Fig. 43d. og e.). Længde 10—12 mm. 9. Europhilus Motsch. En meget ensartet Slægt, der ved Munddelenes Byg- DANS adskiller sig ret væsentligt fra de to foregaaende Slægter. Nasale fortil plant, med eller uden fremtrædende Forhjørner. Følehornene ret korte, 1. Led længst, ca. dobbelt saa langt som tykt; Følehornsvedhænget temmelig langt nede paa Siden af det bærende Led. Kindbakkerne kraftigt bøjede ved Grunden, iøvrigt temmelig rette med krummet Spids; uden for den kraftige, noget fremadrettede Fig. 44. Ag0- Retinaculum er der i Skæreranden et eller RER MæDepAEN ere dybe Skaar, der per. a. miilleri; b. viduum. = efte er forskellige paa 2- rn 5s 2 PEBER j ? ; b. : venstre og højreKind- | mM bakke. Kæbepalperne er lidt længere : Fig. 45. Europhilus. end Stipites, 2. Led længst; Galea Paridbrakde Sar pre de og Lacinia som hos foregaaende $. fuliginosus; c. tho- Slægter. Læbepalpernes Endeled reyi. slankt, omtrent saa langt som Grund- leddet; Tungen lille. Cerci slanke, Rummet mellem dem meget mere end dobbelt saa langt som bredt. a. b. Larverne, der forekommer om Sommeren og ofte kan samles i Sumpplanternes hule Stængler, kendes .til3 af vore 5 Arter. . 323 Artsnøgle. 1. Nasales Forhjørner paafaldende fremtrædende UR SLA) RE ARE SE eN NAR There Mes cs For ens E Nasales Forhjørner ikke eller i hvert Fald langt mindretfremtræden de ARD, 2 Fig. 46. Europhilus. Kindbakker. a. og b. piceus; c. fuliginosus; droges thoreyt 2. Nasales Forhjørner svagt fremtrædende (Fig. 45 c); Kindbakker med Retinaculum ret slanke (ERA ODS) Bo SEE SALT Suthoreyrdej Nasales Forhjørner slet ikke fremtrædende (Fig. 45 b); Kindbakker med Retinaculum mindre slanke (Fi AG) FN ERE 2. fuliginåsus Panz. Arterne ligner hinanden saa meget, at det er vanske- ligt at fremhæve andre Forskelligheder end de i Nøglen nævnte. Længden for alle Arter 7—10 mm. 10. Pteréstichus Bon. Ligner meget Platynus og Ågonom. Hovedet saa bredt som langt eller lidt bredere; Frontale oftest saa langt som bredt med meget bredt Nasale, der hos de fleste er gan- ske fladt med mere eller mindre fremtrædende Forhjør- ner, kun i ganske faa Tilfælde er Midtpartiet noget frem- hvælvet. I hver Ocelgruppe 6 Oceller, af hvilke de to " øverste i bageste Række undertiden er noget mindre end PÅ Se 324 de øvrige. Følehornene ret slanke, 1. Led som Regel længst; Vedhænget omtrent paa Spidsen af det bærende Led. Kindbakker og Retina- j culum meget forskelli- ge. Kæbepalperneoftest lidt kortere end Stipi- tes, 2. og 3. Led som vi. Regel længst, påa det nærmeste lige lange; Leddene paa Galea kun lidt forskellige i Læng- ” Fig. 47. Pterostichus coerulescens. de; Lacinia temmelig Cerci fra oven og fra Siden. lille. Læbepalpernes Grundled lidt længere end Endeleddet; Tungen ret lille. Rygskjoldene dækker ikke nær Oversiden. Cerci temmelig langstrakte, Rummet imellem dem mere end dobbelt saa langt som bredt. Anal- leddet veludviklet. Benene kraftige, hvert med to lige lange Kløer. Pterostichus forplanter sig oftest om Foraaret med Forvandling hen paa Sommeren, kun et mindre Antal overvintrer paa Larvestadiet. Slægten er meget stor og udbredt over hele Verden, først og fremmest dog over den nordlige Halvkugle. Larven er kendt til 14 af de 20 dan- ske Årter. Artsnøgle. 1. Nasales Midtparti mere eller mindre fremhvæl- vet, undertiden tydelig tobølget (Fig. 48a, b og nys SEER ALE NER ERA Er AES SS ENT ss RE EM EN 2 FE EN USSES 2 Nasales Midtparti rager ikke længere frem end Eorhjørnemm er RE Re ae HARER S 4. 2. Kindbakkernes Spidsedel mindre end 3 Cain saa lang som bred over Retinaculum (Fig. 49 a); SMARARTEE AN SEE NERE SKE SNEDE FEET RONS NE, 3: Kindbakkernes Spidsedel mere end 3 Gange saa lang som bred over Retinaculum. (Fig. 49 f); STORA ES EA NEN So aloe dn VE CR SSD DRE 13. madidus. 3. Kindbakkernes Spidsedel fint kreneleret paa SKkærer ande NE SE rd HENT SEERE Eee) (24 diligens. 325 Kindbakkerne uden Krenelering..... EF stremunrs: 4. Retinaculum ganske lille, næppe større end Føle- Alhormnsvedhænget (Fie SO) RIE RE s: SE ET FEER Ro KN] h. Fig. 48. Pterostichus. Panderande. a. diligens; b. strenuus; c. ob- longopunctatus; d. vernalis; e. minor; f. niger: g. melas; h. madidus. Retinaculum vel ofte lille, men tydelig større end Følehornsvedhænget (Fig. 49) .......…. 6. 5 2 Følehornsled lidt kortere end 3: Fr coerulescens. 2toPr 3" Følehornsled lige lange rr PEC RDS 6. 3. Kæbepalpeled mindst dobbelt saa langt som 4. 7. 3. Kæbepalpeled ikke fuldt dobbelt saa langt SOM FREE SE se SEERE KR NRE NE sst Roe TELE been 12 ier2skFølehornsledtkortere ends 3 eee 8. 2. Følehornsled ikke eller næppe kortere end 3. 9. 8. Retinaculum længere end høj, tydelig bagud- Letter (Fi o] AOR BESS Er aa MNL Se 14. melas. Retinaculum højst saa lang som høj, noget fremadrettet (Fig. 49b)... 4. oblongopunctatus. (KK . Fig. 49. Kindbakker. a. Pterostichus .diligens; b. Pt. oblongopuncta- tus; c. Pt. vernalis; d. Pt: vulgaris; e. Pt. niger; f. Pt. melas; g. Abax ater. 326 9. Store Larver, der hovedsagelig kan tages fra Slutningen af August til Midten af Maj .... 10. Mellemstore -Larver, der overvejende kan tages fra Midten af Maj til Slutningen af August 11. 10. De to Børstepunkter paa Bagspidsen af den uparrede Kitinplade fortil paa Brystets Un- derside sidder nærmere ved hinanden end de to indre Børstepunkter ved samme Kiti- niserings Forrand SNEG EN SARDE Fess Rkr 6. vulgaris. De to Børstepunkter paa Kitinpladens Bag- spids er fjernet mere fra hinanden end For- randens to indre Børstepunkter,....... ssmieer 11. Galeas Endeled højst saa langt som Basal- IKETe ha (RR Er MERE RASER BEER LER Arad 8. anthracinus. Galeas Endeled i hvert Fald saa langt som Ba- Ssaedderr ARNE NE 12. 1. Følehornsled dobbelt saa langt som tykt SIE E RA AARS RENE NESS ES T. nigrita. 3. vernalis. 1. Følehornsled meget mere end dobbelt saa langt som tykt....... 13. 2. Kæbepalpeled tydelig længere end 3.. 9. gra cilis. Kæbepalpeledekorteretendts nen 10. minor. 1. P. coeruléscens L. Nasale fladt indbuet med- lidet fremtrædende Forhjørner. Følehornenes 2. Led ikke ARE ER | Fig. 50. Pterostichus. a. Kind- bakke og Panderand af coeru- lescens; b. Panderand af cupreus. fuldt saa langt som 3. Re- tinaculum meget lille, næp- pe større end Følehorns- vedhænget. 2. og 3. Kæbe- palpeled paa det nærmeste lige lange; Lacinia.forholds- vis veludviklet. Længde 12 —18 mm. 2: PFcupreus LE Lig ner foregaaende meget. Na- sale lidt mere indbuet med mere fremtrædende For- hjørner. Følehornenes 2. og 3. Led lige lange. Retinacu- lum endnu mindre end hos foregaaende. Kæbepalpernes 2. Led rigeligt saa stort som 3. Længde 15—20 mm. 327 P. lépidus Leske. Den ukendte Larve overvintrer. 3. Pi vernålis Panz. Frontale ganske lidt aflangt; Nasale helt plant, Stykket mellem de ret skarpe Forhjør- ner næppe ”/s af Frontales samlede Forrand. Følehornene korte, 1. Led dobbelt saa langt som tykt, 2. Led 1/2 Gang saa langt som tykt, næppe længere end Endeleddet. Kind- bakkerne ret korte med veludviklet Retinaculum, der er noget fremadrettet. Kæbepalperne paa Længde med Sti- pites, 3. Led længst, men ikke fuldt dobbelt saa langt som Endeleddet. Længde 9—11 mm. 4. P. oblongopunctåtus Fabr. Frontale tydelig bre- dere end langt; Nasale ganske fladt eller noget indbuet, undertiden med et Hak i Midten og oftest med lidet frem- trædende Forhjørner. 2. Følehornsled tydelig kortere end 3., næppe dobbelt saa langt som tykt. Retinaculum lille, men tydelig større end Følehornsvedhænget. Kæbepalpernes 2nted rigeligt saa stort som 3.; Lacinia ret mang Længde 13—18 mm. É 5. P. niger Schall. Frontale ganske lidt tværbredt; Nasale plant med lidet fremtrædende Forhjørner. 2. og 3. Følehornsled omtrent lige lange, mere end dobbelt saa lange som tykke. Kindbakkerne slanke med relativ stor, indadvendt Retinaculum. Kæbepalpernes 2. Led ganske lidt længere end 3. De to Børstepunkter paa Bagspidsen af den uparrede Kitinplade fortil paa Forbrystets Under- side fjernet mere fra hinanden end de to indre Børste- punkter ved Forranden af samme Kitinisering. Rygskjol- dene paa hver Side af Midtlinien med 3 Børstepunkter, af hvilke det mellemste sidder nærmere ved det ydre end ved det indre. Længde 23—31 mm. Overvintrer som Larve. 16. :Psvulgåris-L: Ligner foregaaende meget. Fron- "tale. tydelig tværbredt; Nasale og Følehorn omtrent som 328 hos foregaaende. Retinaculum oftest lille, men tydelig større end Følehornsvedhænget. Kæbepalpernes 2. og 3. Led lige lange. De to Børstepunkter paa Bagspidsen af den uparrede Kitinplade fortil paa Forbrystets Underside nærmere ved hinanden end de to indre Børstepunkter ved samme Kitiniserings Forrand. Rygskjoldene paa hver Side med 3 Børstepunkter, der sidder omtrent lige langt fra hinanden. Længde 19—25 m. Overvintrer som Larve. 7. P. nigrita Fabr. Ligner de to foregaaende meget, men forekommer i Modsætning til disse om Sommeren. Frontale noget tværbredt; Nasale som hos foregaaende. 2. Følehornsled en Ubetydelighed kortere end 3., men meget mere end. dobbelt saa langt som bredt. Retinaculum lille, men større end Følehornsvedhænget. 2. og 3. Kæbe- palpeled paa det nærmeste lige lange; Galeas Endeled i hvert Fald saa langt som Basalleddet. Længde 12—16 mm. 8. P. anthracinus Illig. Vanskelig at adskille fra nigrita. 2. og 3. Følehornsled lige lange. 2. Kæbepalpeled ubetydelig længere end 3.; Galeas Endeled højst saa langt som Basalleddet. Længde 14—16 mm. | 9. P, gråcilis Dej. Frontale saa langt som bredt; Nasale plant med svagt fremtrædende Forhjørner..2. Føle- hornsled rigelig dobbelt saa langt som tykt, tydelig kor- tere end 3. Led. Retinaculum relativ stor. Kæbepalpernes 2. Led meget større end 3., der igen ikke er nær dobbelt saa langt som 4. Længde 11—14 mm. 10. P. minor Gyll. Frontale rigelig saa langt som bredt; Nasale plant med svagt fremtrædende Forhjørner. 2. Følehornsled næppe dobbelt saa langt som tykt, meget kortere end 3. Led. Kindbakkerne undertiden med mikro- skopisk fin Krenelering påa Skæreranden; Retinaculum 329 ret veludviklet. 2. Kæbepalpeled tydelig kortere end 3., der er omtrent, men ikke fuldt, dobbelt saa langt som 4. Længde 9—11 mm. 11. P. strénuus Panz. Frontale godt og vel saa langt som bredt; Nasale med rundede Forhjørner og simpelt fremhvælvet Midtparti. 2. Følehornsled ca. dobbelt saa langt som tykt, tydelig kortere end 3. Kindbakkerne ret kraftige, med temmelig lille Retinaculum. 3. Kæbepalpeled længere end 2., omtrent dobbelt saa langt som 4. Led. Længde 8'/>—10"/2 mm. 12. P. diligens Sturm. Frontale lidt længere end bredt; Nasale som hos Platynus, to ret fremtrædende For- hjørneknuder og et tobølget Midtparti. -2. Følehornsled ca. 1/2 Gang saa langt som tykt, af Længde med 4. og meget kortere end 3. Led. Kindbakkerne korte og kraftige med kreneleret Skærerand; Retinaculum kort og kraftig og noget fremadrettet. Kæbepalpernes 2. og 3. Led paa det nærmeste lige lange, ikke fuldt dobbelt saa lange som "Endeleddet. Længde 7'/2—9 mm. 13. P, mådidus Fabr. Frontale saa langt som bredt; Naåsåle, der udgør ca. ”/3 af Frontales samlede Forrand, har lidet fremtrædende Forhjørner og tobølget Forrand. Kindbakkerne meget lange, seglformede, med relativ lang, indadrettet Retinaculum, den samme Kindbaktype som hos Abax. Længde 19—25 mm. Larvetid ukendt. 14. P, mélas Creutz. Frontale saa langt som bredt. . Nasale træder næppe frem foran den øvrige Forrand, uty- delig tobølget. 2. Følehornsled dobbelt saa langt som tykt, meget kortere end 3. Kindbakkerne som hos foregaaende>» 330 Retinaculum lidt bagudrettet. 3. Kæbepalpeled lidt længere end 2., meget mere end dobbelt saa langt som 4. Længde 23—26 mm. Larvetid ukendt. im Åbax Bon. Beslægtet med Pterostichus, især med Arter som ma- didus og melas. Hovedet næsten kvadratisk; Frontale tvær- bredt hos de kendte Arter; Nasale med svagt fremtræ- dende Forhjørner og noget fremhvælvet, mere eller min- .dre tobølget Midtparti. 6 Oceller i hver Gruppe. Følehor- nene meget slanke, 1. Led mindst dobbelt saa langt som 2.; Følehornsvedhænget sidder paa Siden af det bærende Led, men tæt bag Spidsen. Kindbakkerne meget lange og slanke og tillige stærkt krummede; Retinaculum veludviklet, ind- adrettet eller lidt bagudrettet. Kæber og Underlæbe om- trent som hos Pterostichus, Lacinia dog bedre udviklet. Cerci langstrakte og 5-leddede, men ikke tilleddede, Rum- met imellem dem meget mere end dobbelt saa manet som | bredt. 1. A. åter Villers. Eneste danske Art. Bygget som Slægten. Længde 25—30 mm. | Overvintrer som Larve. 2. Stémis Clairv. Larven ubekendt. Den danske Art har sin Larvetid om Sommeren. 17. Amarini. 1. Amåra Bon. Kropbygningen som Helhed bred. Hovedet lidt smal- lere end Kroppen, bredere end langt; Frontale saa bredt som langt eller bredere; Epicranialsuturen. variabel. Na- 331 sale er en flad Bue med oftest 6, undtagelsesvis 4 Tæn- der. 6 Oceller i hver Gruppe, de er veludviklede, men temmelig smaa. Hovedets Vedhæng ret korte; Følehorne- nes 1. Led længst, Vedhænget sidder tæt bag Spidsen af det bærende Led. Kindbakkerne korte, højst dobbelt saa lange som ved Grunden brede; Retinaculum lille, undertiden næsten mang- lende. Kæbepalperne oftest kor- tere end Stipites, der bærer en tæt og kraftig Børstebræmme paa sin Inderrand, 2. Led længst, om- Finsk! Amd plebeja. trent saa langt som 3. og 4. til- sPanderand med venstre sammen; Galea toleddet, Lacinia Kindbakke. kraftig. Tungen kort og kuplet med . to -divergerende Tungebørster. Cerci gennemgaaende ret korte, i et enkelt Tilfælde endog paafaldende korte, med indtil en halv Snes Børster. Benene kraftige med to lige lange Kløer. | Amara adskiller sig hverken som 'Larver eller som Imagines fra Pterostichus i Karakterer af virkelig princi- piel systematisk Betydning, og det vil sikkert vise sig be- rettiget at betragte dem som en særlig Undergruppe af overvejende planteædende Pterostichiner. Amara er i sig selv en i Hovedsagen meget ensartet Slægt, men der er dog enkelte Undtagelser herfra, saaledes adskiller Perco- sia-Årterne sig paa Larvestadiet i saa vigtige Karakterer, først og fremmest i Hovedets Bygning, at det vil være fuldt berettiget at regne dem for en særlig Slægt, uden Hensyn til Ligheden blandt Imagines. Ogsaa Bradytus og i ringere Grad Acrodon adskiller sig som Larve betyde- ligt fra Amara s.str., men ikke i principielle Karakterer, der kan give dem Værdi af Slægt. Cyrtonotus rummer sandsynligvis Slægtens primitiveste nulevende Former og maa betragtes som en god Underslægt, især baseret paa Imagomorfologien. De øvrige 3 danske Underslægter (Tri- aena, Åmara s. str. og Celia) adskiller sig saa lidt fra hin- anden, at de snarere maa betragtes som AÅrtsgrupper (ba- . seret paa de smaa Imagoforskelle) end som Underslægter; de slutter sig, især påa Larvestadiet, meget nær til Cyr- tonotus. Amara-Arterne lever som Larve og Imago baade 332 af vegetabilsk og animalsk Føde. Larvetiden er forskellig, Amara s. str. og Triaena har helt igennem Larve om Som- meren, medens Cyrtonotus, Acrodon, Bradytus. og Per- cosia alle overvintrer paa Larvestadiet; inden for Celia overvintrer cursitans, bifrons og infima som Larve, medens vist nok alle de øvrige Arter har deres Udviklingstid om Sommeren. Amara er en stor Gruppe, der saa godt som udelukkende er begrænset til den nordlige Halvkugle. Af de 30 danske Arter kendes Larverne til 17. Artsnøgle. 1. Cerci korte, Rummet mellem dem tydelig min- dre end dobbelt saa langt som bredt ....... Paa Cerci længere, Rummet mellem dem højst gan- ske lidt mindre end dobbelt saa langt som Re ESSEN SOK 12 SAGE SELER ES ANES HEER HERE E FrERES> Se 2. Cerci paafaldende korte, næppe dobbelt saa lange som tykke; Nasale 4-tandet ...... leguesters Cerci meget mere end dobbelt saa lange som tykke Nasale 0-fande tr DSR RES SE 3. Meget bred, Hovedet paafaldende tværbredt og Kindbakkernes Inderrand næppe længere end der essBasis (Fie SAM) TE SE NE ANS REE 4. Mere langstrakt, Kindbakkernes Inderrand ty- delig længere end deres Basis..... 14. brunnea. ADD SBYM Fie 52: Amara. Kindbakker. a. aulica; b. eurynota; c. communis; d. lunicollis: e. familiaris; f. tibialis; g. ingenua; h. bifrons; i. apricaria; k. equestris. 10. 14. 15: 333 Rummet mellem Cerci længere end bredt | iszapricaria: Rummet mellem Cerci bredere end langt 16. fulva. 1. Følehornsled højst ganske lidt mere end dob- belksade Fans FS Om VRE TS ASE eN CA 6. 1. Følehornsled mindst 2'/> Gang saa langt som Sd Aa SEES REGERES STE ge ERE ESDESSERE " - SAD Sonnes DER 13: Lacinia udgør en ubevægelig, fast tilvokset Del af Stipes? Inderrand (Fis 53) Gi luniceollrs IEA CLI MOTETTER or ES Rn sb i. Kindbakkerne med en Ekstratand uden for Re- (INDE Løb EEN i rig 2 LEES PA) otte Bed REE ENERET SE STARS REDER, 8. Kidbakkerne uden Eks rå and En 9. Ekstratanden sidder helt ude under Spidsen, som den helt eller delvis dækkes af 4. similata. Ekstratanden sidder et Stykke bag Spidsen og er ikke dækket af denne ......... Se Fam i hrarrs .… Mellemrummet mellem Nasales to midterste Tænder saa stort som en Tands Bredde (Fig. 51) ; 0 plebeja: Mellemrummet mellem Nasales to midterste Tænder mindre end en Tands Bredde...... 10. Kindbakkerne uden for Retinaculum fladt, men fydeligt”konvekse (Fie SD) ER STISSDTEF OR SY Kindbakkerne uden for Retinaculum ikke tyde- lee k ove ks EEN ERE ER ENA Sevel mn ESS i Hovedet paafaldende bredere bag Midten end over Øjnene TE BT Fess SEER. 5. communis. Hovedet ikke paafaldende bredere bagtil...... 12: ik 2: Følehornsled hdf længere end 4 T. aenea. 2. Følehornsled lidt kortere end 4...... 9. tibialis. .. Mellemrummet mellem Nasales to midterste Tænder saa stort som en Tands Bredde (Fig. 51) 12: Fasca: Mellemrummet mellem Nasales to midterste hænder mindre'end en! Fands Bredde 14. Epicranialsuturen omtrent saa lang som 1. Føle- HOornsle ds: sa rd Fod DES NR RT 1. aulica. Epicranialsuturen meget kortere end 1. Føle- HornsSle dr Re SEE Rn RELEASE ELERS ol I Kæbepalpeledslidf fænsere end As Er 16. 3. og 4. Kæbepalpeled paa det nærmeste lige lan ges SR NS ESS NON sas 2. convexiuscula. Frontale bredt, 17/2 Gang saa bredt som langt; Rummet mellem Cerci næppe mere end dob- Delt saa. langt som bredt... 2. ll. ingenua. 334 Frontale kun ganske lidt bredere end langt; Rummet mellem Cerci rigelig dobbelt saa Fangtøsom bredt SENDER IN ADESERG 3. eurynota. 1. A. (Cyrtonétus) aulica Panz. Hoved og Frontale ikke særlig brede; Epicranialsuturen lang, omtrent saa lang som 1. Følehornsled; Nasales Tænder i sluttet Række. 1. Følehornsled mere end dobbelt saa langt, som tykt, 2. Led godt og vel saa langt som 4. Kindbakkernes Inder- rand jævnt buet, lidt længere end Bredden af Basis og: med lille Retinaculum. 3. Kæbepalpeled lidt længere end 4. Rummet mellem Cerci mere end dobbelt saa langt som. bredt. Længde 14—18 mm. | 2. A. (C.) convexidscula Marsh. Afviger fra fore- gaaende ved kortere Epicranialsutur, der ikke nær er saa lang som 1. Følehornsled. Endvidere ved at 3. og 4. Kæbe- palpeled paa det nærmeste er lige lange. HEEL 13— 17 mm. 3. A. (Amåra) euryndta Panz. Hoved og Frontale ikke særlig brede; Epicranialsuturen tydelig kortere end |, 1. Følehornsled; Nasales Tænder i sluttet Række. 1. Føle- hornsled mere end dobbelt saa langt som tykt, 2. Led lidt længere: end 4. Kindbakkernes Inderrand jævnt buet, noget længere end Bredden af Basis og med lille Reti- naculum. 3. Kæbepalpeled lidt længere end 4. Rummet mellem Cerci mere end dobbelt saa langt som bredt. Længde 12—15 mm. 4. A. (Å.) similåta Gyll. Afstanden mellem. Nasales to midterste Tænder af en Tands Bredde eller mere. 1. Følehornsled kun dobbelt saa langt som tykt. Kind- bakkerne uden for Retinaculum forsynet med en Ekstra- tand, der dog er næsten helt skjult af den egentlige Kind- bakkespids. 3. og 4. Kæbepalpeled omtrent lige lange. løvrigt som eurynota. Længde 10—12 mm. 335 5. A. (ÅA.)) communis Panz. Hovedet bag Midten paa- … faldende bredere end over Øjnene. 1. Følehornsled højst dobbelt saa langt som tykt. Iøvrigt som eurynota. Længde 8—9'/2 mm. 6. A. (A.) lunicållis Schiødte. Afstanden mellem Nasales to midterste Tænder er lidt større end Nabomel- lemrummene, men ikke fuldt en Tands Bredde. 1. Følehornsled højst dobbelt saa langt som tykt. Lacinia ejendommeligt ud- viklet, idet den er en ubevægelig, fast til- vokset Del af Stipes” Inderrand (Fig. 53). Iøv- rigt som eurynota. Længde 9—11 mm. T. A.(A.) aénea Deg. 1. Følehornsled højst dobbelt saa langt som tykt. Iøvrigt som eurynota. Længde 8—11 mm. 8. A. (A.) familiåris Duft. Afstanden mellem Nasales to midterste Tænder større . end Nabomellemrummene. Kindbakkerne Fie a : 'ig. 53. Amara uden for Retinaculum forsynet med en Iunicollis. Højre Ekstratand, der ikke naar ud til Spidsen eller Kæbe. dækkes af denne. 1. Følehornsled højst dob- j belt saa langt som tykt, 2. og 4. lige lange. 3. og 4. Kæbe- palpeled lige lange. Iøvrigt som eurynota. Længde 7—9 mm. "0. A. (A.) tibiålis Payk. 1. Følehornsled højst dob- belt saa langt som tykt, 2. Led mindre end 4. Led. 3. og 4. Kæbepalpeled paa det nærmeste lige lange. Iøvrigt som eurynota. Længde 6—7 mm. | 10. A. (Triaena) plebéja Gyll. Afstanden mellem Nasales to midterste Tænder meget større end mellem Nabomellemrummene. 1. Følehornsled højst dobbelt saa langt som tykt. 3. og 4. Kæbepalpeled nærmest lige lange. løvrigt som eurynota. Længde 8—9'/» mm. … 11. A. (Célia) ingénua Duft. Hoved .og Frontale brede; Epicranialsuturen temmelig kort; Nasales Tænder 336 i sluttet Række. 1. Følehornsled mere end dobbelt saa langt som tykt, 2. Led længere end 4. Kindbakkerne sim- ple med forholdsvis kraftig Retinaculum. 3. Kæbepalpeled længere end 4. Rummet meilem Cerci godt og vel dobbelt saa langt som bredt. Længde 11—13 mm. 12. A. (C.) fåsca Dej. Afstanden mellem Nasales to midterste Tænder meget større end mellem Nabomellem- rummene. Retinaculum ret lille. 3. og 4. Kæbepalpeled omtrent lige lange. Iøvrigt som ingenua. Længde 8—10 mm. 13. A. (C.) bifrons Gyll. Afstanden mellem Nasales to midterste Tænder ganske lidt større end mellem Nabo- " mellemrummene. 1. Følehornsled højst dobbelt saa langt som tykt, 2. og 4. Led omtrent lige lange. Kindbakkernes Skærerand uden for Retinaculum fladt, men tydeligt kon- veks. Iøvrigt som ingenua. Længde 6'/2—8 mm. 14. A. (Acrodon) bruånnea Gyll. 1. Følehornsled højst dobbelt saa langt som tykt, 2. og 4. Led lige lange. Rum-. met mellem Cerci kun ca. 1'/2 Gang saa' langt som bredt. Iøvrigt som eurynota. Længde 7—9 mm. 15. A. (Brådytus) apricåria Payk. Hoved og Frontale paafaldende tværbrede, Epicranialsutur næsten helt mang- lende. Nasales Tænder i sluttet Række. 1. Følehornsled ikke fuldt dobbelt saa langt som tykt, 2. Led længere end 4. Kindbakkerne meget korte, deres Inderrand næppe læn- gere end Basis; Retinaculum ganske lille. 3. Kæbepalpeled lidt længere end 4. Rummet mellem Cerci kun ca. 1/2 Gang saa langt som bredt. Længde 8—10 mm. 16. A. (B.) fulva Dej. 2. Følehornsled meget læn- gere end 4. Rummet mellem Cerci paa det nærmeste saa langt som bredt. løvrigt som apricaria. Længde 10—13 mm. 17. A. (Percåsia) equéstris Duft. Hoved og Frontale brede; Epicranialsuturen temmelig kort. Nasale med kun 337 4 Tænder. 1. Følehornsled ikke fuldt dobbelt saa langt som tykt, 2. Led længere end 4. Kindbakkerne simple. 3. og 4. Kæbepalpeled paa det nærmeste lige lange. Cerci paafaldende korte, næppe dobbelt saa lange som tykke, Rummet imellem dem meget kortere end bredt. Længde 11—15 mm. 18. Zabrini. 1: Zåbrus Clairv. Ret plump. Hovedet lidt smallere end Kroppen, meget bredere end langt, med rundede Sider. Epicranialsutur mangler helt. Nasale sidder dybt mellem de meget frem- trædende Pandehjørner, det bestaar af to store Tænder med en dyb, i Bunden bredt rundet Kløft imellem. 6 Ocel- ler i hver Gruppe. Følehornene ret korte, 1. Led længst; Vedhænget sidder tæt bag Spidsen af 3. Led. Kindbak- kerne meget korte og plumpe med lille Retinaculum.… Kæbepalperne kortere end Stipites, 2. Led længst; Galea toleddet, Lacinia veludviklet. Underlæben med kraftig Tunge og to divergerende Tungebørster. Kroppens Kiti- niseringer omtrent som hos Pterostichus. Cerci meget korte, Rummet imel- lem dem bredere end langt. Benene kraftige, hvert med to lige lange Kløer. En ret lille, i Udvik- ling værende Gruppe, der "har sin Hovedudbredelse i Middelhavslandene, kun en enkelt Art naar saa Fig, 54. Zabrus tenebrioides. Ho- langt mod Nord som tre ved fra Oversiden (Bøving). Danmark. Den slutter sig i … systematisk meget nær til i ” Pterostichus og Amara, hvorimod der ikke er noget nær- . mere Slægtskab mellem den og Harpalinerne. Den lever "Victor Hansen : Sandspringere og Løbebiller. i 22 338 for en meget væsentlig Del af Planteføde og kan, hvor den er talrig, faa økonomisk Betydning som Skadedyr. I hvert Fald den danske Art overvintrer som Larve. 1.:Z. tenebrioides Goeze. . Bygget som Slægten. Længde 19—23 mm. 19. Harpalini. Larverne af forskellig Habitus, men altid svagt kiti- niserede. Hovedet stort og ofte bredt. Frontale og Nasale meget varierende. 6 Oceller i hver Gruppe. Følehornenes 1. Led længst, undtagen hos faa, overvejende smaa For- mer, hvor det er paa Længde med 3. Led; Følehornsved- hænget lidt uden for Midten af det bærende Led. Kind- bakkerne meget forskellige, oftest robuste og hos nogle forsynet med en eller flere Tænder. Kæbernes Stipites i hvert Fald saa lange som Palperne, ofte betydelig læn- gere; 2. Palpeled længst, ofte dobbelt saa langt som de to yderste Led tilsammen; Galea toleddet; Lacinia stor. Un- derlæben robust med kraftige Palper; Tungebørsterne vel- adskilte, divergerende eller parallgle, kun undtagelsesvis. samløbende. Benene kraftige og kraftigt bebørstede, med to ulige lange Kløer. En naturlig og meget formrig Gruppe, der er udbredt over hele Jorden; den staar ikke i nærmere Slægtskabs- forbindelse med nogen af de' øvrige danske Løbebiller. Biologien er meget forskellig, saaledes er der baade for- aarsforplantende og efteraarsforplantende Arter, ofte inden for samme Slægt. De er overvejende Planteædere, og mange synes i særlig Grad at ernære sig af Plantefrø, baade umodne i Blomsterstandene og den spirende Ud- sæd, hvorved de kan faa nogen økonomisk Betydning. Af de 12 danske Slægter er Larverne kendte til 8. Slægtsnøgle. 1. Nasale. med 2 store Tænder og et dybt midt- stillet Udsnit (Fig SS) ES Eee 1. Ophonus. Nasale anderledes 2: 2. Hofteringen i hvert Fald paa Mellem- og Bag- TD SEE HT EON SEES STE ORDNE ERE, ud) 339 "ben med to Rækker kraftige Torne paa Un- SYGE USS re Eee EON NE SE RTE SNEDE DELE, 3. Hofteringens Underside sparsommere bebør- stet, især paa den inderste Halvdel; gennem- Sadness ma AR RA ME En 6. 3. Kindbakkerne med en eller flere Ekstratænder fidensforrRetinae um (Eiler 4. Kiidbakkerne uden Ekstra ar Sy 4. Hovedet bredest over Øjnene, hvorfra det smalner temmelig stærkt ind bagtil; fra Ocel- gruppen gåar der paa Hovedets Overside en dyb Fure bagud, paa det nærmeste pa- rallel med Frontales Sider... 4. Pseudophonus. Hovedet med fladt rundede Sider, ikke stærkt tilsmalnende bagud; fra Ocelgruppen gaar der paa Hovedets Overside kun en flad Fure bagud, paa det nærmeste parallel med Ho- vedets Sider p 6SHarpalusspars (Amblystus og Pheuginus). SN asaleres on ESS ENES … 2. Anisodactylus. Nasale som Fig. 58b eller e 6. Harpalus, pars (Epiharpalus og Harpaloderus) 6. Skæreranden af Retinaculum og af Kindbakken uden for denne ganske fint kreneleret (Fig.62a) i T. Dichirotrichus. Kindbakke og Retinaculum glatrandede....... 7. TI: Nasale trapezformet, halvt saa langt som bredt i FORLIS (ET EKO OD SE SSR late Acupalpus. Nasale anderledes ESS ET NE SD ENN VE EEn 8. 8. Af Nasaletænderne staar de to midterste længst fra hinanden (Fig160 DER 8. Trichocellus. De to midterste Nasaletænder sammenvoksede ved Grunden (Fie 000) 10. Stenolophus. 1. Ophénus Steph. Hovedet rundt, bredest over Øjnene; Frontale kort, meget bredere end langt; Nasale med to støre Tænder, imellem hvilke der er et dybt, oftest jævnt rundet Udsnit. 2 Kindbakkerne mindre kraftige end hos Gruppens øvrige Slægter og.uden Ekstratænder. Kæbernes Stipites ca. 1/4 " Gang Palpernes Længde, 2.. Palpeled ikke dobbelt saa : ØRE 340 langt som tykt, kortere end 3. og 4. Led tilsammen. Tun- gen veludviklet. Cerci ret korte, Rummet imellem dem ca. 1/2 Gang saa langt som bredt. Hofteringens Underside, navnlig paa den inderste Halvdel, ret sparsomt besat med Børster. Larven er kendt til 4 af SlægfeRs 8 danske Arter. d. FELTEN DEL SST "Fig. 55. Ophonus. Panderande. a. azureus; b. puncticollis (ung Larve); c. angusticollis; d. seladon. Artsnøgle. 1. Udsnittet mellem Nasales Tænder vinkelformét, dækkende et mindre Areal end hver af Tæn- dETnER (ETS SS) ES AS se ES RTR l. azureus. Udsnittet mellem Nasales Tænder bredt rundet, dækkende et større Areal end hver af Tæn- HERRED ØE eee mV ERR NERE LS an SERENE re tee FENDER Po 2. Nasales Tænder glatrandede paa Indersiden, fint savtakkede paa Ydersiden (Fig. 55 b) 2: puncticollis. Nasalesshænder anderledes NER 3: 3. I Udsnittene mellem Pandehjørner og Nasale- tænder er Afstanden fra Nasaletandens Spids til Bunden større end fra Bunden til Pande- hjørnet (Fig. 55 c); Retinaculum med en Bule Daa Indersiden RE STD 3. angusticollis. 1 Udsnittene mellem Pandehjørner og Nasale- tænder er Afstanden fra Nasaletandens Spids til Bunden mindre end fra Bunden til Pande- hjørnet (Fig. 55d); Retinaculum uden Bule paa Indersid en RER RS ns NE ESS 4.seladon. 1. O. azureus Fabr. Især kendelig paa Nasales Form, idet Udsnittet imellem Tænderne er vinkelformet og ret lille, dækkende et mindre Areal end hver af Tænderne; . endvidere ved kraftige Kindbakker, hvor Stykket fra Re- 341 tinaculum og udefter højst er 3 Gange saa langt som Retinaculum, der er noget fremadrettet. Længde 9—12 mm. Larve om Sommeren. KK Fig. 56. Ophonus. Kindbakker. a. azureus: b. puncticollis (ung Larve); c. angusticollis; d. seladon. 2. O. puncticéllis Payk.") Kendelig paa Nasales Kre- nelering (Fig. 55 b). Kindbakkerne slankere, Stykket fra Re- tinaculum og udefter ca. 4 Gange Retinaculum, hvis Spids er svagt bagudrettet. Længde 10—13 mm. Larvetiden ukendt. 3. O. angusticdllis Mull. Minder om foregaaende, men Nasaletænderne er ogsaa krenelerede paa deres In- derside. Paa Kindbakkerne er Stykket fra Retinaculum og udefter ca. 4 Gange Retinaculum, der er indadrettet med en Bule paa Underkanten. Længde 10—13 mm. Larven overvintrer. 4. O. séladon Schaub. afviger fra den foregaaende ved relativ kortere Nasaletænder og mindre dybt Udsnit; . endvidere er Kindbakkerne noget kraftigere, men da Re- tinaculum, der er indadrettet uden Bule paa Underkanten, ligeledes er kortere, er Størrelsesforholdet mellem denne og Spidsedelen den samme, nemlig ca. 1:4. Længde 10— 12EmmE ne Larven overvintrer. 1) Bestemmelsen noget usikker. 342 2. Anisodåctylus Dej. Hovedet bredt, bredest lidt bag Øjnene, kun ganske lidt smallere bagud med svagt rundede Sider. Nasale fladt trekantet, hver Side med et lille Antal større Knuder. Følehornenes 1. Led længst. Kindbakkerne kraftige uden Ekstratænder. Kæbernes Stipites tydelig længere end Pal- perne, hvis 2. Led omtrent er dobbelt saa langt som tykt, længere end 3. og 4. Led tilsammen. Tungen veludviklet. Cerci forholdsvis lange, Rummet imellem dem mindst " dobbelt saa langt som bredt. Hofteringen paa Undersiden, især af Mellem- og Bagben med to Rækker kraftige Børster. . De danske Arter er Foraarsforplantere. Larven kendes til to af vore fire Arter. Artsnøgle. 1. Den midtstillede Nasaletand paa Størrelse med Sideknuderne, af hvilke der er 3 paa hver SUE SER Ge ENE SERENE BESLENEREE l. binotatus. Den midtstillede Nasaletand meget mindre end Sideknuderne, af hvilke der kun er 2 paa hver SNE FANS ET SE RESEN IE RS RAGE EIN Dar 2. pseudoaeneus. as RANE SD SER Bu UGE VE ASER Fig. 57. Anisodactylus. Panderande. a. binotatus; b. pseudoaeneus. 1. A. binotåtus Fabr. Frontale højst ganske lidt bredere end langt; Nasale paa hver Side med 3 Smaa-- knuder, der næppe er større end den midtstillede. Længde 13—I15 mm. j 2. Å. pseudoaéneus Dej. Frontale tydelig bredere end langt; Nasale paa hver Side med. kun 2, men tem- melig brede Knuder, der tydelig er større end den midt- stillede. Længde 12—15 mm. 343 3. Diachréomus Er. Den ukendte Larve vil kunne findes om Sommeren. 4. Pseudophonus Motsch. Hovedet meget bredt, tydelig bredere end Kroppen og bredest over Øjnene, hvorfra det smalner temmelig stærkt ind bagud. Den Fure, der paa Hovedets Overside gaar fra Ocelgruppen og bagud, er dyb og paa det nær- meste parallel med Frontales Sider. Frontale bredere end langt, Nasale ligger dybt mellem Pandehjørnerne, det er fladt med to smaa Tænder paa hver Side, medens det mellemliggende Stykke er besat med en fin og skarp Kre- nelering, der dog ofte er slidt mere eller mindre af (Fig. 58 a). Følehornenes 1. Led længst. Kindbakkerne kraftige, dog med en ret slank Spids, der ofte er slidt hos ældre Larver; paa Skæreranden uden for den svagt bagudrettede Retinaculum med 2—3 Ekstratænder (Fig. 59 åa). Kæbernes Stipites meget længere end Palperne, hvis 2. Led er mindst dobbelt saa langt som tykt, længere end 3. og 4. Led tilsammen. Tungen veludviklet, men kort. Cerci ret lange, Rummet imellem dem ca. dobbelt saa langt som bredt. Hofterin- gene med to Rækker kraftige Torne paa deres Underside. De to danske Arter, af hvilke Larven kun er kendt til den ene, overvintrer paa Larvestadiet. 1. P. pubéscens Mill. Som Slægtsbeskrivelsen. Længde 20—23 mm, betydelig større end den ukendte Art P.griseus, som højst maa kunne forventes at blive ca. 16 mm. 5. Pardileus Gozis. Overvintrer temmelig sikkert paa Larvestadiet, der er ukendt. å 6. Hårpalus Latr. Hovedet. med. fladt rundede Sider, bredest lidt bag Øjnene; paa Oversiden gaar fra Ocelgruppen og bagud 344 en flad Fure, paa det nærmeste parallelt med Hovedets Sider. Frontale saa bredt som langt, eller bredere; Na- sale meget varieret. Følehornenes Grundled længst. Kind- bakkerne underkastede stor a. ENE NERE Variation; Kæbepalperne be- NESA RR tydelig" kortere: end” Stipites- É RON RGS Tungen veludviklet. Udviklin- C. i . gen af Cerci noget forskellig d. VD ENN Hofteringene med to Rækker er FRUE TT kraftige Torne paa deres Un- £ ae EET SER derside, i hvert Fald paa Mel- Fig. 58. Panderande. a. Pseu- lem- og Bagben. dophonus pubescens; b. Har- palus aeneus; c. H. latus. d. H. rubripes (ung Larve); e. H. rufitarsis; f. H. tardus. Overvejende Foraarsfor- plantere; Larveovervintring findes især inden for Under- slægten Amblystus, hvor det af de 5 Arter findes hos la- tus, fuliginosus og rubripes; desuden er der temmelig sikkert Larveovervintring hos Lasioharpalus smaragdinus og Acardystus rufus. Larven kendes til fire af de otte danske Underslægter, men er ukendt til Lasioharpalus, Acardystus, Harpalobius og Actephilus; af de 21 danske Arter kendes ialt kun 5 Arter med nogenlunde Sikkerhed. Artsnøgle (se Fig. 58 og 59). i. Kindbakkerne med en eller flere Ekstratænder 2. Kindbakkerne uden Ekstratænder ............ 4. 2. Den mediane Del af Nasale, Stykket mellem de temmelig store Sidetænder, er ikke fremtræ- dende i Midten og udgør mere end Halvde- lendtaf:hele NASA ES Ea a FR FEE LEDERE LEN 3 Den mediane Del af Nasale træder i hvert Fald frem paa Højde med de temmelig store Side- tænder og udgør kun lidt mere end "/s af hele Nasale FEER kd 5. Pheuginus tardus. 3. Kindbakkerne med i hvert Fald to tydelige Ek- Stratænder re AE LØR 2. Amblystus latus. Kindbakkerne kun med en enkelt Ekstratand 3. Amblystus rubripes. 4. Nasale bestaar af 5 grove Knuder, af hvilke den midterste ofte er mere eller mindre ty- delig tredelt EEN "1. Ephiharpalus aeneus. 345 Nasale bestaar af et større Antal slanke Tæn- der, af hvilke de to yderste paa hver Side er grovere end de øvrige, der kan være afslidte 4. Harpaloderus rufitarsis. 1. H. (Epihårpalus) aéneus Fabr. Frontale tydelig bre- dere end langt med et 5-knudet Nasale, "hvis midterste EARAEE Fig. 59. Kindbakker. a. Pseudophonus pubescens; b. Harpalus aeneus; c. H. latus; d. H. rubripes; e. H. rufitarsis; f. H. tardus. Knude rager længere frem end de øvrige og som Regel er mere eller mindre tydelig tredelt. -Kindbakkerne korte og kraftige uden Ekstratænder. Cerci korte, Rummet imel- lem dem mindre end dobbelt saa langt som bredt. Længde 12—16 mm. 2. H. (Amblystus) låtus L. Nasale dybt indsænket i Frontales Forrand og rager ikke nær saa langt frem som Pandehjørnerne; det har to temmelig store Tænder paa hver Side; det mellemliggende Stykke, der udgør ca, Halv- delen, er ganske fladt og forsynet med fin Krenelering, der dog ofte er afslidt. Kindbakkerne kraftige med en stor indadrettet Retinaculum, desuden to tydelige Ekstratænder "og Antydning af en 3. Cerci veludviklede, Rummet imel- lem dem rigelig dobbelt saa langt som bredt. Længde 10—13 mm. : 3. H. (A.) ruåbripes Duft.”) Adskiller sig fra den … foregåaende ved Nasales Form, det er tobuet og Stykket … mellem -de større Sidetænder udgør ca. ”/s af Nasale. Kind- 17) Artsbestemmelsen ikke helt sikker. 346 bakkerne kraftige med kun een Ekstratand, der er noget fremadrettet. Længde 11—15 mm. 4. H. (Harpalodérus) rufitårsis Duft.) Nasale svagt fremhvælvet, paa hver Side med to større Tænder, medens det mellemliggende Stykke er besat med slankere Tænder, der kan være afslidt. Kindbakkerne med en stor, indad- rettet Retinaculum, men uden Ekstratænder. Cerci velud- viklede, Rummet mellem dem omtrent dobbelt saa langt som bredt. Længde 10—14 mm. ; 5. H. (Pheuginus) tårdus Panz. Hovedet bredt, Epi- . cranialsuturen næsten manglende. Nasale noget fremtræ- dende, den mediane Del udgør ca. ”/3; den kan bære fine, slanke Tænder og træder i hvert Fald frem paa Højde med de temmelig store Sidetænder. Kindbakkerne med kraftig, indadrettet Retinaculum og en enkelt svag, frem- adrettet Ekstratand. Cerci veludviklede, Rummet imellem dem rigelig dobbelt saa langt som bredt. Længde 12—15 mm. T: Dichirotrichus Duval. Hovedet bredest over Øjnene, derfra svagt tilsmalnet. Frontale saa langt som bredt; Nasale trekantet, meget bre- dere end langt, Forranden & pA ad med 8 slanke Tænder (Fig. SK ENA 760 ad Følehornenes 1. og 3. BE SEEREN Led lige lange, kun lidt læn- G gere end 2. Kindbakkerne i mtr I MD robuste, svagt krummede med fremadrettet Retinacu- Fig. 60. Panderande. a. Dichiro- lum, Inderranden tæt besat trichus pubescens; b. Trichocel- ; lus placidus; c. Stenolophus teu- med smaa Tænder, der dog tonus; d. Acupalpus meridianus. ofte er stærkt afslidt (Fig... 62 a). Kæbepalperne kun lidt kortere end Stipites, 2. Led ikke fuldt dobbelt saa langt som tykt, næppe saa langt som 3. og 4. tilsammen. Tungen lille, 1) Artsbestemmelsen ikke helt sikker. 347 de divergerende Tungebørster tætstillede. Cerci velud- viklede, divergerende, Rummet imellem dem mindre end dobbelt saa langt.som bredt. Hofteringene kun svagt be- børstede. 1. D. pubéscens Payk., eneste danske Art. Bygget som Slægten. Længde 8—11 mm. Rovdyr, der for en stor Del ernærer sig af Bledier. Larven overvintrer. 8. Trichocéllus Gangib. Hovedet bredere end langt, næsten rektangulært, med bagud kun ganske svagt konvergerende Sider; Frontale lidt bredere end langt, næsten hele Forranden udgøres af Nasale, der er fladt buet og besat med mange smaa Tænder (Fig. 60b). Følehornenes 1. og 3. Led lige lange, tydelig læn- gere end 2. Kindbakkerne kraftige, temmelig stærkt krum- mede med indadrettet Retinaculum og glat Skærerand (Fig. 62 b). Kæbepalperne omtrent saa lange som Stipites, 2. Led ikke nær dobbelt saa langt som tykt, og lidt kortere end 3. og 4. tilsammen. Tungen lille, Tungebørsterne tætstillede, højst ganske lidt divergerende. Cerci veludviklede, Rummet imellem dem mere end dobbelt saa langt som bredt. Hofteringene kun svagt bebørstede. Overvintrer udelukkende paa Imagostadiet. Ernærings- biologien er ukendt, men de er sandsynligvis Rovdyr. Larven er kendt til begge de danske Arter. Artsnøgle. 1. Afstanden mellem Cercernes to Endebørster relativ stor, ca. 4 Gange kortere end Afstan- den. mellem den nedre Endebørste og den nærmeste nedadrettede Børste (Fig. 61 a) FFplaerdurs: "Afstanden mellem Cercernes to Endebørster 348 relativ lille, ca. S Gange kortere end Afstan- den mellem den nedre Endebørste og den nærmeste nedadrettede Børste (Fig.61 b) 2. cognatus. Fig. 61. Trichocellus. Cercer fra Siden. a. placidus; b. cognatus. 1. T. plåcidus Gyll. Ligheden mellem de to Arter overordentlig stor; foruden Nøglekarakteren kan anføres, at 2. Følehornsled er rigelig saa langt som 4. Længde 6—7 mm. 2. T. cognåtus Gyll. 2. Følehornsled højst saa langt som 4. Længde 5—6 mm. 9. Bradycéllus Er. Larven ukendt, maa kunde samles om Sommeren for similis? og collaris' Vedkommende, medens harpalinus og verbasci antagelig har Larveovervintring. 10. Stenolbphus Latr. Hovedet lidt bredere end langt med rundede Sider; Nasale ganske kort og trekantet med tre smaa Tænder paa hver Side ogen større tospidset Midtertand (Fig. 60 c). 1. Føle- hornsled lidt længere end 3.; Kindbakkerne kraftige, tem- melig stærkt krummede med fremadrettet Retinaculum; 349 Kæbepalperne meget kortere end Stipites; Tungen tem- .melig lang, men spinkel, de divergerende Tungebørster tætstillede. Cerci- veludviklede, Hofteringene svagt bebør- stede. a. b. (eÅ Fig. 62. Kindbakker. a. Dichirotrichus pubescens; b. Trichocellus ; placidus; c. Acupalpus meridianus. Larverne, hvis Biologi er ukendt, findes om Sommeren. Kun en af de 3 danske Arter kendes som Larve. 1. S. teutånus Schrank. Bygget som Slægten. Længde 8—10 mm. 11. Åcupålpus Latr. Hovedet rektangulært med rette Sider, lidt bredere end langt; Frontale lidt længere end bredt; langt det meste af Forranden indtages af Nasale, der er trapezformet, halvt saa langt som bredt over Forhjørnerne og forsynet med en tæt Række fine Tænder langs Randen (Fig. 60 d). Følehor- nenes 3. Led længst, dobbelt saa langt som det ganske korte 2.Led. Kindbakkerne korte og jævnt krummede med en kort, kraftig og indadrettet Retinaculum (Fig. 62 c). Kæbepalperne — kun ganske lidt kortere end Stipites, 2. Led omtrent dob. belt saa langt som tykt, lidt kortere end de to yderste Led tilsammen. Tungen lille, Tungebørsterne tætstillede - og samløbende. Cerci veludviklede, Hofteringene kun svagt bebørstede. ; Larverne, der kan samles om Sommeren, er kun kendt " til-en af vore 6 Arter. Det er iagttaget, at Imagines til 3506 exiguus og meriadianus har taget vegatabilsk Føde til sig, men Larvernes Ernæringsbiologi er ganske ukendt. l. meridiånus L. Bygget som Slægten. Længde 4—5 mm. : 12. Anthracus Motsch. Den ukendte Larve maa søges om Sommeren. 20. Masoreini. Slægtsgruppen er helt ukendt paa Larvestadiet. Larven til den danske Art maa søges om Sommeren. 21. Lebiini. "Ret store habituelle Forskelle mellem de enkelte Slægter; mest afviger Lebia, der som nævnt i Indled- ningen rimeligvis ikke er nærmere beslægtet med de øv- rige. Hoved og Frontale meget forskelligt formede; lige- saa Nasale, hvor man dog kan erkende et fælles Princip i Bygningen (undtagen hos: Lebia), idet man som primitivt finder et kort, plant Nasale med skarpe Forhjørner, der i mere specialiserede Tilfælde er udviklet til Tænder, og endelig hos andre er ogsaa Basaldelen vokset betydeligt i Længde. 6 Oceller i hver Gruppe, hos Lebia dog kun 4. Følehornene korte, 3. Led meget længere end de øvrige; Følehornsvedhænget paa Spidsen af det bærende Led. Kindbakkerne oftest kraftige og krumme med noget frem- adrettet Retinaculum, der vårierer meget i Størrelse. Kæ- berne temmelig korte, Palperne saa lange som eller læn- gere end Stipites, hos de fleste er 4., hos enkelte 2. Led. længst; Galea toleddet, Lacinia manglende. Underlæben varierer meget. Kroppens Kitiniseringer smaa og svage, Rygskjoldene dækker ikke nær Oversiden. Cerci meget forskellige, snart uleddede, snart leddelte, men altid ube- 351 vægeligt fæstede. Analleddet oftest ret kort, hos nogle udstyret med særlige Analkroge paa Pygopodiet. Benene oftest slanke, lidt spinkelt byggede, Kløerne varierer me- get i Form og indbyrdes Størrelse og er hos mange for- synede med Tænder. Gruppen er meget stor og er særlig talrig under var- mere Himmelstrøg end vore. Larven er kendt til 5 af de 6 danske Slægter. Slægtsnøgle. 1. Retinaculum lille, næppe større end Følehorns- vedlænsett(kistesior 05): Cercmleddelte sr rE2: Retinaculum større, meget større end Følehorns- vedhænget; Cerci-oftest-uleddede 5 SE 2. Ocelgrupperne med 4 Oceller hver; Læbepal- Perm sidder tæt sammen re MEE Ebra Ocelgrupperne med 6 Oceller i hver; Læbepal- perne sidder langt fra hinanden... 2. Cymindis. 3. Cerci korte, højst ganske lidt længere end det bærendestte dear SE PEN SAD SS DEDE 6. Dromius. Cerer veludviklede "tydelig længere end "det bærende Bed HE SA Ar SS RER EGE 4. 4. Cerci knapt dobbelt saa lange som Analleddet; Nasale som Helhed fremtrædende, svagt kløf- tet i Spidsen og med bølgede Sider (Fig. 67 b) 4. Metabletus. Cerci godt 3 Gange saa lange som Analleddet; af Nasale træder kun de to Tænder frem foran Frontales øvrige Forrand (Fig. 67 a) i STDiemefrras:- 1Erébia Eatr: Efterfølgende Beskrivelse er baseret paa unge Larver af Lebia chlorocephala; efter Kendskabet til udenlandske "Former er det sandsynligt, at den voksne Larves Bygning afviger betydeligt herfra. Hovedet saa langt som bredt, hore smallere bagud; Frontale naar omtrent helt tilbage til Nakkehullet, den bageste Del meget kraftig i Forhold til Forparten; Nasale — udgør omtrent Halvdelen af Stykket mellem Frontales af- . Tundede Forhjørner, det er trapezformet, noget bredere 352 end langt. Ocelgrupperne med kun 4 OQceller hver, idet de to nedre i bageste Række mangler. Følehornene plumpe, Fig. 63. Lebia chlorocephala, ung Larve. Panderand med venstre Kindbakke. 3. Led længst, meget længere end 1. Kindbakkerne slanke og spidse og ikke særlig krumme; Retinaculum meget lille, anbragt nærmere ved Basis end ved Spidsen. Kæ- bepalperne rigelig saa lange som Stipites, 4. Led. tydelig længst. Underlæben plump, Præmentum meget bredere fortil end ved sit Fæste; Læ- bepalperne sidder tæt ved hinanden, Basalleddet tvær- bredt; Tungen rudimentær. Cerci 4-leddede, ret korte, kun lidt længere end det temmelig slanke Analled. Benene veludviklede med ulige lange Kløer uden Tænder. Biologien til de danske Arter er i Hovedsagen ukendt, man. ved dog, at de alle har deres Larveudvikling om Sommeren. Bedre kendes Biologien hos den syd- og mellemeuropæiske Lebia sca-…. pularis Geoffr., der har en højst ejendomme- lig Metamorfose; den er specielt knyttet til. Bladbillen Galerucella luteola Mull., der lever påa Elm. 1. Stadium af secapularis- Larven lever i Begyndelsen frit omkring Elmetræernes Rod, for en Del i Barkrev- ner; henimod 1. Hudskifte danner den sig en Kokon, som til at begynde med er aaben, men som lukkes kort før 2. Hud- skifte; 3. Larvestadie, som henleves i denne Kokon, udmærker sig i sin Bygning ved at have flere Puppekarakterer, saaledes har den ydre Vingeanlæg. Hele Opvæk- sten sker paa Bekostning af en enkelt Galerucella-Puppe, der fortæres i Løbet af de to første Larvestadier. Kokonen dan- nes af et Sekret fra de malpighiske Rør, Fig. 64. Lebia chlorocephala. Bagkropspids med Cerci fra Oversiden. et Stof, der kommer ud af Gattet og størkner under Luf- tens Paavirkning. Man kan formode, at de danske Arter 353 paa lignende Maade biologisk er knyttet til bestemte Blad- -biller, men man har ingen Sikkerhed for denne Antagelses Rigtighed. Larven er kendt til en af de 3 danske Arter. 1. L. chlorocéphala Hoffm. Bygget som Slægten. Længde af 1. Stadium ca. 6 mm. 2 Cymindis- Latr. Hovedet lidt bredere end langt, ganske lidt smallere end Forbrystet; Frontale paa det nærmeste saa bredt som langt med et kort, trapezfor- met, fortil fladt indbuet Na- sale, der indtager knapt Halv- delen af Forranden. Hovedets Vedhæng ret korte; Følehor- nenes 3. Led længst, oftest saa langt som 1. og 2. tilsam- men. Kindbakkerne spidse og jævnt krummede med en me- Fig. 65. Cymindis humeralis; get lille Retinaculum. Kæ- ung Larve. Panderand med Fig. 66. Cymin- … dis humeralis. —… Bagkropspids "med Cerci af ung Larve. bepalperne ty- VEN SELE SIN EDSE RE; delig længere end de meget korte Stipites, 3. og 4. Led påa det nærmeste lige lange, hos den voksne Larve vistnok altid kortere end 2. Led. Læbe- palperne sidder meget langt fra hinanden, Tungen er temmelig kort med to diverge- rende eller parallele Tungebørster. Cerci veludviklede, leddelte; Antallet af Led sti- ger med Alderen og er hos Larven af 3. Sta- dium vistnok altid (i hvert Fald hos angu- laris) 7, medens 1. Stadium (i hvert Fald af humeralis) kun har 4-leddede Cerci. Anal- leddet temmelig kort og kraftigt; ligesaa Benene, der hvert bærer to næsten lige . lange Kløer. Victor Hansen: Sandspringere og Løbebiller. 23 354 Larvernes Biologi er meget lidt kendt. De fleste Arter maa formodes at overvintre som Larver, kun humeralis synes at forplante sig i Løbet af Forsommeren. Af de 4 danske Arter kendes Larven til to, angularis og humeralis, men da de er meget nært beslægtede med hinanden, og først- nævnte foreligger i voksne Eksemplarer, sidstnævnte let ganske ungt Eksemplar, er det ikke muligt med Sikkerhed at afgøre, hvilke af de tilstedeværende Forskelle, der er artsbestemte, og hvilke, der skyldes Aldersforskellen, og der kan derfor ikke opstilles nogen Bestemmelsesnøgle. 1. C. angulåris Gyli, Længde 9—11 mm. 2. C. humerålis Fourcr. Længde antagelig 10—14 mm. 3. Demétrias Bon. Hovedet lidt længere end bredt med rette, parallele Sider. Frontale langstrakt, naar ikke nær tilbage til Nakke- hullet; af Nasale træder kun de to temmelig korte Tæn- der frem paa Højde med Pandehjørnerne (Fig. 67 a). 3. Føle- hornsled længst, 4. Led noget længere end 2. Kindbak- kerne ret korte og tykke, jævnt krummede og tilspidsede, med kraftig, men kort Retinaculum. Kæbepalperne paa Længde med Stipites, 2. Led længst. Præmentum bredt fortil med fjernt fra hinanden stillede Palper, ganske lille Tunge og samløbende Tungebørster. Cerci (Fig. 68a) vel- udviklede, utydelig 5-leddede, meget længere end det ret kraftige Analled; Rummet imellem dem ca. dobbelt saa langt som bredt. Benene veludviklede med to forskelligt og højst ejendommeligt udviklede Kløer, den ene er blad- formet, den anden kloformet, omend lidet krummet, og med en stor Tand påa Undersiden. ; Biologien er daarlig kendt, men Larverne, der vistnok udelukkende findes i Sommertiden, er bl.a. taget i hule Plantestængler. Med Sikkerhed kendes Larven kun til den ene af vore to Arter. 1. D. monostigma Sam; Bygget som Slægten. Længde 5—6 mm. : 355 4. Metablétus Schmidt-Goebel. Hovedet parallelsidet, lidt længere end bredt, lidt smal- lere end Kroppen. Frontale noget langstrakt med ret skarpe Pandehjørner; Nasale kort og bredt, svagt kløftet i Midten og med krenelerede Siderande (Fig. 67 b). 3. Følehornsled Fig. 67. Panderand. a. Demetrias monostigma; b. Metabletus (? trun- catellus); c. Dromius agilis; d. D. 4-maculatus; e. D. linearis; f. D. E melanocephalus; g. D. sp. kun ganske lidt længere end 1., 2. Led det korteste. Kind- bakkerne plumpe, svagt krummede; Retinaculum ret stor og kraftig, noget fremadrettet. Kæbepalperne rigelig saa lange som Stipites, 2. og 4. Led længst, omtrent lige lange. Tungebørsterne samløbende. Cerci (Fig. 68 b) knapt dob- belt saa lange som Analleddet, men da de er tætstillede, bliver Rummet imellem dem mere end dobbelt saa langt som bredt. Benene veludviklede, ret kraftige med to lige lange, utandede Kløer. Biologien i Hovedsagen ukendt, men Larvetiden fal- der om Sommeren. Af de to danske Arter kendes Lar- ven fil en. 1. M. (P? truncatéllus L.). Bygget som Slægten. Længde ca. 4 mm. i "5. Microléstes Schmidt-Gøebel. Larve ukendt, men vil kunne findes om Sommeren. i DE 356 6. Droømius Bon. Hovedet smallere end Kroppen, altid længere end bredt. Frontale langstrakt, naar hos nogle Arter helt tilbage til es EN Fig: 68. Bagkropspidsen fra Siden. a. Demetrias monostigma; b. Me- tabletus (? truncatellus); c. Dro- mius 4-maculatus. Nakkehullet; Nasale to- tandet. Følehornenes3. Led meget længere end de to første, men hos enkelte Arter er 4. Led lige saa langt. Kindbakkerne oftest ret slanke og jævnt krum- me med lang, slank Reti- naculum. Kæbepalperne længere end Stipites, de 3 yderste Led omtrent lige lange. Tungen varierer. Cerci (Fig. 68 c) stærkt for- kortede, højst ganske lidt længere end det bærende Led; Rummet imellem dem tværbredt. Analleddet kort og kraftigt, Pygopodiet oftest udstyret med en Række indtrække- lige Kitinkroge (Fig. 69). Benene lange og ret spinkle, hver med to Kløer, der som Regel er omtrent lige lange og med enkelte Undtagelser forsynet med en eller to Tænder Udviklingstiden synes ikke at ligge helt fast for disse Arter; det er vistnok saaledes, at de først og fremmest har deres Larvetid om Sommeren, men at individuelle Und- tagelser fra denne Regel er ret hyp- pige, saaledes at det ikke er helt sjældent at finde overvintrende Lar- Fig. 69. Dromius 4-ma- culatus. Analled og ud- skudt Pygopodie med Kitinkroge. ver; kun hos fenestratus synes dette at være Regelen.. Larverne er Rovdyr, der lever de samme Steder som Ima- gines, de fleste under Bark, andre i Jorden. Af de 13 dan- ske Arter kendes Larven til 5. 357 Artsnøgle. ERE Hrer anes tr NES EU SEEREN RE eg AM 2 Epicranialsutur mangler eller er i hvert Fald MER IE ERE SE DN SE EA HE mA kart 4. 2 tungen kløftet (Spidsen 3. 4-maculatus. Den store Tunge i Midten med en fremadrettet børsteløs Forlængelse re, Sy 3. Hovedet meget langstrakt, Frontale ca. 1”/>2 Gang saa langt som bredt; Benenes Kløer med en storm ortene MIE Rand rr RE Ser 2. agilis. Hovedet mindre langstrakt, Frontale højst 1/4 Gang saa langt som bredt; Benenes Kløer mede kunt ens Fandt REE RD, SKER 1. linearis. 4. Hovedet meget langstrakt, Frontale mindst 1/4 Gange saa langt som bredt; Benenes Kløer MEE SAA EH SES RE ES En 4. sp. Hovedet mindre langstrakt, Frontale højst 1/2 Gang saa langt som bredt; Benenes Kløer udengbænder re se 5. melanocephalus. 1. D. lineåris Oliv. Hovedet mindre langstrakt, Frontale højst 1'/+ Gang saa langt som bredt; Epicranial-- sutur veludviklet. Kløften mellem Nasales Tænder ca. "/s af Nasales Længde (Fig. 67e). Ocellerne i bageste Række lidt mindre end i forreste. Retinaculum dobbelt saa lang som høj. Tungen stor, saa lang som bred, i Midten med en fremadrettet, børsteløs Forlængelse mellem de vidt adskilte Tungebørster. Pygopodiet med ca. 16 Kroge. Be- nenes Kløer med en enkelt Tand. Længde ca. 6 mm. 2. D. ågilis Fabr. Hovedet meget langstrakt, Frontale ca. 1'/» Gang saa langt som bredt; Epicranialsutur velud- viklet. Kløften mellem Nasales Tænder ca. ”/s af Nasales "= Længde (Fig. 67 c). Alle Oceller omtrent lige store. Retina- culum omtrent 3 Gange saa lang som høj. Tungen som hos linearis. Pygopodiet med ca. 16 Kroge. Benenes Kløer med en stor og en mindre Tand. Længde ca. 7 mm. Ses da dermaerkatus E. Hovedet ret. lang- strakt, Frontale ca. 1"/3 Gang saa langt som bredt; Epicra- 358 nialsutur veludviklet. Kløften mellem Nasales Tænder ca. ”/s af Nasales Længde (Fig. 67d). Forreste Oceller noget større end bageste. Retinaculum ca. dobbelt saa lang som høj. Tungen bredere end lang med vidt adskilte Tungebørster og uden midtstillet Forlængelse. Pygopodiet med ca. 16 Kroge. Benenes Kløer med to Tænder. Længde 6—7 mm. 4. D. sp. Hovedet meget langstrakt, Frontale mindst 1/4 Gang saa langt som bredt; Epicranialsutur mangler. Kløften mellem Nasales Tænder mere end Halvdelen af Na- sales Længde (Fig. 67 g). Retinaculum meget kraftig, men - ikke fuldt saa lang som høj. Tungen ganske lille med sam- løbende Tungebørster. Pygopodiet med højst 10 Kroge. Be- nenes Kløer med en enkelt Tand. Længde ca. 4 mm. .. Foreligger kun i et enkelt Eksemplar, taget i en vis- sen Stængel af Syreskræppe. Hører sandsynligvis til Un- derslægten Dromiolus. 5. D. melanocéphalus Dej. Hovedet mindre lang- strakt, Frontale højst 1'/» Gang saa langt som bredt; Epi- cranialsutur mangler. Kløften mellem Nasales Tænder naar omtrent den halve Længde ind (Fig. 67 f). Retinaculum min- . dre end hos de øvrige, godt og vel saa lang som høj. Tungen ganske lille med samløbende Tungebørster. Pygopodiet vistnok helt uden Kroge. Benenes Kløer uden Tænder. Længde ca. 4 mm. 22. Odacanthini. 1. Odacåntha Payk. Langstrakt, ret mørkt kitiniseret Larve. Hovedet lidt smallere end Kroppen, saa langt som bredt, bredest over Øjnene, den bageste Del noget smallere, en temmelig bred Hals. Frontåle saa bredt som langt med et bredt og fladt Nasale, der udgør omtrent Halvdelen af Forranden; det er mere eller mindre uregelmæssigt 6—7-tandet. 6 Oceller 359 i hver Gruppe. 3. Følehornsled længst, Vedhænget sidder temmelig langt nede paa Siden; 2. og 4. Led lige lange. - Kindbakkerne ret kraftige, temmelig fint - krenelerede uden for den kraftige Retina- culum. Kæbepalperne lidt kor- tere end Stipites,2. Led længst, 3. og 4. Led omtrent lige lan- ge; Galea toleddet, Lacinia manglende. Tungebørsterne tætstillede og samløbende. Cerci lange og uleddede, Rummet imellem dem meget mere end dobbelt saa langt E som bredt. Benene veludvik — Fl 70, Odecantha melse, lede med to omtrent lige ” bakke og Cerce set fra lange, utandede Kløer. Siden. En stor, ret isoleret Gruppe, Sk herhjemme kun har en enkelt Repræsentant. 1. O. melantura L. Bygget som Slægten. Længde 10—12 mm. Sandsynligvis Rovdyr. Larverne findes om Sommeren i Opskyl og i hule Stængler af Sumpplanter. 23. Brachynini. 1. Brachynus Weber. Minder meget om Lebia. Ogsaa her gælder Beskri- velsen Larven af 1. Stadium, medens den ældre Larve er ukendt af den danske Art. Hovedet saa langt som bredt med rette Sider og uden Hals. Nasale udgør det meste af Stykket mellem Frontales lidet fremtrædende Forhjørner, det er ganske fladt buet. 6 svagt pigmenterede, lidet fremtrædende Oceller i hver 360 Gruppe. Følehornene korte med meget stort 3. Eedsæder bærer Vedhænget fortil paa Siden. Kindbakkerne spinkle og spidse med stærk Krumning ved Grunden og ellers kun svagt bøjede; Retinaculum meget lille. Kæbepalperne omtrent saa lange som Stipites, 2. Led størst; Galea to- leddet, Lacinia manglende. Underlæben bygget omtrent som hos Lebia; Præmentum meget bredere fortil end bag- til, de plumpe Palper tætsiddende, men Tunge og Tunge- børster synes helt at' mangle. Kroppens Kitiniseringer meget bløde og ret smaa. Cerci meget korte, nærmest børstebærende Vorter. Analleddet meget slankt med. vel- udviklet Pygopodium. Benene normalt udviklede, men kun med en Klo paa hvert. Man kender ikke nøjere dette Dyrs Levesæt, blot ved man, at dets Larvetid falder om Sommeren. Derimod ken- der man Biologien til en nordamerikansk Art, Brachynus janthinipennis- Dej., der lever ved Bredden af Ferskvande, hvor Hvirvleren Dineutes assimilis holder til, og hvor den som ung Larve opsøger denne Hvirvlers Puppeceller i Bredden; hver Løbebillelarve fortærer kun en Hvirvler- puppe. Paa de ældre Larvestadier er denne Løbebilles . Kropvedhæng noget reducerede. Som man ser, minder denne Levevis meget om Forholdene hos Lebia scapularis. Maaske lever den danske- Art paa lignende Maade, men det er ikke sikkert, at dens Biologi er saa specialiseret, bl. a. fordi crepitans-Larven af 1. Stadium er meget mere " oprindelig i sin Bygning end janthinipennis-Larven. [rB: crépitans L. Eneste danske Art. Bygget som Slægten. Længde af nyklækket Larve ca. 2 mm: Oversigt over Sandspringernes og Løbebillernes Forekomst. Nedenstaaende Oversigt maa ikke opfattes som udtøm- mende, men kun som vejledende, idet Arterne kun er opført un- der de Biotoper, som de foretrækker, selvom de ogsaa nu og da kan træffes andetsteds, ligesom Inddelingen i de forskellige Bioto- per ikke er skarp. IrER-aa forskelligartet Bund. Side Gicindela ”campestris In BED 5 Carabiis Clathiratas rd 25 — Canreellatusts syer 26 EN me mor AisSeE sr 26 == RE CON VESIS TUSE: rr FADE 27 IEejstiis fermiemenst te seer 30 Nesas. SELER 33 Bembidion lampros” 2.375 70 — IPKOPESTANS En. 70 sfrechusiqutadristriatus 35 98 ODDE USS REE ar GER 99 Panagaeus bipustulatus ....... 107 Cabthisfascipes Nee Mi 72 124 — ETAS FE NEED rn 124 HE ANDI ULSTER 124 — melanocephalus ..... 124 Olisthopus rotundatus ........ 128 Pl aryntsidorsalis eee si Pterostichus"cupreus: 2:22: 146 — coerulescens:: 1... 146 — MISES ere rs 149 == Villpariske SEN 23150 Stomis! pm icatus RE ENE 155 AmaraN plebejere me SANDEN (6 ER S USE Es ls NE EET 163 Side Am ara smilet ae 164 NOVA LASSE re NEED RR 164 TCO MINIS SE ÆDES 165 ERE DEGN LETG] I HSERE er BAN ERR EEE fo 166 RES: VS) ] 1575 TISSER 199) TR FL SEER SE res 167 rr AUF SER SIKRE 167 EEN) Hr la fo TE ERE se es 0 MBE ERE ER 168 EET BES Sen NER 169 TS SUT AE TE SEER SE 170 — tapricarid 2 [ESSEN KREN 174 Nares LASSE Se ERA 174 Ophonnsmelerss RE FRE SNE 183- — Seladon se RE EN 184 Pseudophonus pubescens...... 186 Diachromus germanus ........ 188 Anisodactylus binotatus....... 189 Harpalksaenets seere 196 Bradycellus harpalinus........ 212 Metabletus truncatellus ....... 226 — Foveatuissess er LT226 Microlestes minutulus......... 22T — MAKS SELDE 227 DromiussImearis renere en 231 — melanocephalus… :... 236 Demetrias atricapillus ........ 236 362 2. Paa Skovbund. Side Calosoma ma tisitor ks ERE lp — sycophantars sees 18 Carabustcoria ces skeer ere 22 SS AVTOIACENS FASE RET yes 23 — UAE FIC ABI SN SE ASE SA Eg 24 Er MOrLENSTSE Fe er NE PAl Er elabratus es SEE BEN Pl CGychrusFcaraboldes er ere 28 Leistus rufomarginatus ....... 30 FR BETUFESCENS TITS ER 31 Foroceracoerulescens 44 Calathus micropterus ......... 125 — DICE USE RES EP EDe 126 Plays ass ns ae eee 129 3. Paa Lerbund (se ogsaa nedenfor under 13 og 17). Side Carab us atm as See 24 NEebriastrvida es RSS TRE: SØ Dyschirids smid use RR og Asaphidion palmer eee 58 — flavipes see 58 Bembidion properans ......... STAD — ste pens eee 76 4. Paa Grusbund. m'Side Car abusmitens sa ETS 24 Notiophiliskpusillis eee 36 — Vermund eee Sa Broseuscephalotese me mee 1556 Miscoderasarctica er EVE 56 Asaphidion pallipes........... 58 — flavibese mass 58 Bembidion nitidulum ......... 76 — SONET RE SNEEN 82 Ircimusidepressts urene SNG, Calathus ambiguus ....…....... 124 Bolicehiis halensis eee 126 SYD uS mv als eee eee 127 Side Plays kenya 130 — ODSE NT US Sr FE BANER 130 Pterostichus oblongopunctatus 148 ÅAbasatersrrmesan nr LL GeBRR 153 Amaratcursitanse ses res oe reer 170 Ophonus punctatulus ........: 182 Harpalus quadripunctatus .... 198 — latus 57 ss ere 199 — Wilk ler 2 eee 199 — lutercornis roere 200 — progrediens re 200 Bradycellus- verbasci ER 212 Eebia crimes eronseeR "224 Side Bembidion øens ERE see — quadriguttatum ... 86 — tfransparens seere 87. Chlaenussnitidulis ere bo Pterosticlitistmacerrrere rese 147 Brachynus crepitans.......... 242 Side Pterostichus punctulatus...... 144 — lEpidus "FR 146 Amara ovata ....... BE. 164 En UC OlNIS Error Ree 166 EEG UESELIS FR LA Sae . 169 as CUrsitans see 170 Ophonus punctulatus ........ PELS — angusticollis 5 rer 183 — melet re 189 Pseudophonus grisens "ER 187 Pardiletsrcalceatussr eee 188 Anisodactylus nemorivagus.... 190 Harpalus smaragdinus ........ 197. Elarpalis Tubripes saks 198 — fuhkomosuss tr 201 — flhikarsiskess SANSER 202 — MES EGEN SE SEEREN 203 — Band is ræs Bl: 206 Harpalus serripes Masøreusiwetterhalhsss; mee 5. Paa Sandbund eller Hedebund (se ogsaa nedenfor under6):— Side Clemdela svale Sl Ophorks rupicolrsr ESS EER — SNO KE rs RR ER EEN 6 — signaticormis” Lg Calosoma reticulatum......... 19.! Pseudophonus griseus......... Carabus problematicus........ 23 Pardileusealceatisemeesse hor ENS ER ER 24 | Anisodactylus nemorivagus.... RR SAL VENSISE MEE 26 | Harpalus distinguendus ....... Notiophilus pusillus .......…. 36 — smaragdimts ere — serminyi ;.7.. 0 Sl re ricin RE Omophror lim bas 40 — fullsinosuss--—: Sar BVSEnIrikSE Ed ts FE EK Sl — BULLS SN SF BNREES Brøscusicephalores rede 56 == Fufitarsis teser SEER: IMISEOTERA areas 56 — melancholicus....?.. Bembidium miericorme 5.5. 71 — Mirbipes se ss kerner Femus"depressis rss 117 — froshe lt rer Calathas ambigtususis se 124 — fardus kr SYTHChUS, BIVANS EA DASE 124 — SEFEIDES SENE Pterostichus punctulatus...... 144 — SEPVUS ELAN rå SE RER — dimidafise 5. 145 —— AMRIUS EEN ER Er JESSE EN DER 146 — MOdES EUS Er ERE Am aka seu NES SNE, 166 — vernalss ser se Nee ES DRE ESS NAS 167 — Picipen miss AES SAFE Ha FEE TER 67 FErichocellistcorsnatrs see Reg [1105 Te (VERS RET KEE SES SE ets 168 Bradycelluseolaris kreere rt S SE SEKS SODE 168 — SNS KE REE LUS CAFE TE SE roer 1705 |FFA up altsaa bs eee MUD CiP ANS ss sb 171 Masoreus wetterhalli.......... SE SVIE DE er SEN 171 Metabletus. foveatus . 0. 2 REE DION SER SS BESES VEN 171 | Microlestes minutulus...... SA SR ES 1 VED D 1 LEE TEE SEES S 172 | Cymindis vaporariorum .....:. mm yra eter sees BT — Nes er OR BACONS AFSENDES 173 — Macilariss Sr SE EEERRD EN ) KYS ENE Er SOLENS SEN ege 175 — hameralisss SE Ophontissarireus se Mr ME 181 364 6. I Klitter. Side BySEhiIFssODSCUTUS 22.2 SE 50 — impunctipennis .... 50 Bembidium fuscicrum ........ 81 Galen us mos SES SL ESNEG 125 Am aranepr ea SE SR ERN GER SR KOST VICO AE BE ENN SE id 7. Paa Kridtbund. Side VENTEDE VK ADT Es bl FN PH ARS REDES RE SELER 166 i MH NH AELEMISSA ENE EL E 172 Ophonus azureus; so. DL 181 8. Paa Kalkbund. Side Amara praetermissa .......... 172 Side Amara"praetermissa 42 SSL ne 172 Harpalus neglectus meer DS — melancholicus....... "203 — MOdEeSsStuUSsE 7. ey ersreer 207 Demetrias monostigma........ 236 Side Ophonus rupicola 5. VIS … 184 — signaticornis re 186 ) Side Ophonus puncticollis ......…. 182 9. Paa fugtig Bund (se ogsaa nedenfor under 1017) Side Carabus granulatus........... 25 Nebria brevicollis ...........…. 52 Polo borealis SIRENE 33 Notiophilus aquaticus......... SS — Halnstris renere 6 — PENIS NERE NS Si — Fufipe ske SM — biguttatussnsr is 38 Blethisa multipunctata ......: 41 Elaphrus= Arterne rem aen 41 Dyschirius politus............ 51 — AENSUS ERE SUN SE: 2 — UNICOI OSSE ERR 53 — BlObOS SES Fare 53 Clivina fossor sa ns re 54 NEO arts SE FE rs FASE 54 Bembidion optisk ERE 71 — dene eee 74 — Vans SR 74 — OD me 75 — fistulatumE re 79 Side Bembidionrupes tre ere 79 — femoratum ....... 80 — SILVIDES Er Se 83 — quadrimaculatum . 85 — fmen 87 — ASSINLE EER ES EREN 87 — SEND SUE BENE TE 87 — doriske REE 88 re articulatun sees 89 — octomaculatum ... 89 — otttnlas ERERER 90 — UMIC Ol OP. LOA RSKSALSE 09 — nereshermeretere STOR —- bigtttatum Roj — NBD ES RED bagte ke SE td 91 Fre chUsSE MITOSE Se ae et 97 — His HS ra 5 0 ERE ER 97 rr plys RER Eee 98 Patrobusraustralis mere RET 102 — ASSImIS Er ryNE sne KO 7: 0 — atrorukuse rear eee 104 Side Panagaeus crux-major ........ 106 Chlaenius VESUEIS TU as 108 — Migticordis. ASSER 109 — syden ku) ft Senere 110 — FISSE Ness 110 — Seto REE 110 — quadrisulcatus ...... (i Wadesshelopioldes ISS SESE Liz SETS FAG S so Elars en ere [15 Badister unipustulatus....... 114 — bipuistilakis rer se v5 — SOdAlS ARE TEE REE; 115 — AorsieerkrEEeSR 116 4079 (21 0 GE ry SEERE 116 — (OND GREG LE ST all ENE RE PEz Agonum sexpunctatum ....... 133 — maromatdm RES E 134 — TORE | FT rer ERE etage 135 do lens Raad 135 EF VELSUEIE SES SS DES 136 — NTR KEND 1 UD EDER SETE RE ets 136 — Moss tim SSR 136 — IVEN S EEN REED 137 er VENS ET ENE SEA 137 Baron hik ENKE ASSER 139 — MMICANSe SE STE E 139 — DETONERE GER SETE 2 140 — PIGE SE ER ER 140 Side Bembidion humerale ......... 86 ireehuis rubens ENE 99 . Pterostichus vernalis Dromius longiceps Europhilus fuliginosus BØRNE de masqtualis, 132 aterrimus nigrita anthracinus gracilis strenuus diligens Amara nitida brunnea Trichocellus placidus cognatus Stenolophus mixtus teutonus skrimshiranus .... Acupalpus flavicollis dorsalis le ende Bld TAS ON I ANDET SON SEN ANE I CJ sn Er Mer BR] (RC SINA ERE KLARE ra ALEN TRE rød see RE EN el eh EY VED NE ST Me MD FEKS ASE EDER KEE Va sn Nee 5,0 es ekte PK BIT He EEN OURE ERR SE NE ENØ Cy sn FN N MUC ST Jat het 3 es HEE Der ar EN AF IN ENT Del 2 DAR BURE Eee. 8 Dø exiguus dubius Anthracus consputus ORE RE SR se DE se rer 7 7 0 imperialis Odacantha melanura …w…ssseve…e, de odde "ar: øm ogsaa foran under 9). Agonum ericeti Europhilus munsteri ke ssø sek ave ad] NER 11. Ved AÅabredder (se ogsaa foran under 9). Side | Dysehirius arenosus nen 49 Bembidion litoraåle .....…...…. 68 — Vel ET SE see 68 — argenteolum 13: 69 — Satme. SE 69 — ” punctulatum...... 73 — mMonticolase 338240 76 Bembidion decorum testaceum schiippeli Platynus ruficornis ; Europhilus micans scitulus Bra eo lee et ale NE ET TV ACR > Ea KR SNORRES RIGER fe eee bre 8] lee Bee le ve) Høle ds Nede, lee ae e ETT KEE NT NE. TT MET) Kl RL FE) 366 12. Ved Søbredder (se ogsaa foran under 9). Side NE Drava ET SNE Ea) SØN Omophron limbatus .......... 40 Dyschirius arenosus .......... 49 Bembidion pallidipenne ....... [2 Bembidion bipunctatum schiippeli transparens eee Platynus ruficornis ej eee oe) ale Øs 13. Paa Havskrænter, især ved Kildevæld. Side NEeEbriarlvida RES ER Ear 32 Dyschirius angustatus ........ SI FINE intermedius re 52 Asaphidion. pallipes.….......:.. 58 : — FlaVIDES As sa SKISE 58 Bembid ion stephensi RER 76 Side Ciemdela marntima unsere 6 Omophron limbatus .......... 40 Dyschirius arenosus .......... 49 Bembidronsvel ore 68 — argenteolum ...... 69 — strammere 69 — pallidipenne ER TI — bipurictatum.…..….. TØ — semipunctatum . 74 — ktmatuns rese TIT — busererimer ere 81 — VIDES ENES SA NEEE 83 — MINIMUM ERE 84 — normanner 84 — fenelimer ser 85 — transparensisrre 87 — himnum see 91 — FICOI OP AS RER 91 — aenellmNeR RSS 92 — laterale kreere 93 Ha chysubistriatuse ye re 94 PogonusFchalcee user 101 — inmidmpenniss eee 101 Bembidion nitidulum ..…...... — saxatile rer — andreae rr peer — CENEr sa EEN SENER ihrec HUSET os Eee SENERE Cilanse lus re ERE UR quadrisulcatus Platynus ruficornis s……… eee …e Agonum gracilipes............ | lugens wa ds skel elle (fe 78)" 82 Te LER aterrimtus mee ; angustatus. re, Amara strenua...... SER ESSEN RE nitida er im iel mer uken renee eee convexiuscula Ophonus signaticornis Harpalus distinguendus Dichirotrichus pubescens..... elle see Fa NED "Tet ate te re Trichocellus cognatus......... i Stenolophus mixtus feutonkse NER skrimshiranus 1... Microlestes minutulus......... RS do er INT) famelicar 5 er ege ( 367 175: Paa Strandfælleder. Side Calosoma auropunctatum ..... 18 | Anisodactylus pseudoaéneus .. 16. Paa Saltbund (se ogsaa nedenfor under 17). Side Dyschiriistehalceets ET DS SOM KEEP terostrehes kt macer se — SAMOS ENDE 52 | Anisodactylus pseudoaéneus ... Posonusteraleeuss SE DTS 101 Acupalpushelesans eee — Ifiridipennis FR MESSER 101 17. Paa Marskbund (se ogsaa foran under 16). Side Bembidion ephippium ........ KON EP osonusslaridipe ns ren — CONCIDUM 121035 81 Etrophilis micans SEA Pogonmus chaleeus mrs: 101 18. Under Bark- eller paa udgaaede Grene. Side ikaehytasnanaeseeeeee se EGE TE 95 Dromius quadrimaculatus .... Bromitss as Se Ve PSU — - quadrinotatus ...... — meridionakser ser 232. MUN == quadrisignatus...... ze 2 (enes tra bus aeg el se 232 ==" ieriventris: 34 — ANG TISSER EN SED DD — melanocephalus..... — mare melse 233 19. I Dyreboer og -gange. Side Bembidion quinquestriatum (?) 92 | Epaphius secalis ............ Ebre eh S HIIE KOS Se AR STEN Ratrob us satforid uses ASE RE AISCUS: (ER re Mer 97 | Laemostenus terricola ....... Se gladristriatts: esse 98 | Sphodrus leucophthalmus (?)... NOD EUS IS SE SEE. ge rene SOE Platynds "obsetrnSs le?) ERE UDEN SAS SSR RE SER 9 Storms pumieatds P) SETE MS KældererStalderorlren: Steder Side ; Laemostenus terricola ..…...... 121 Pterostichus-nigers Ser "Spodrus leucophthalmus ...... 122 21. Paa brændt Jordbund. BER i Side Agonum quadripunctatum .... 133 == vulsarisnsiee Pterostichus angustatus...... Side 191 Er: Eschsch. Fabr. Fairm. Fauv. Fourcr. Frøl. Ganglib. Germ. Gyll. Hbst. Hoffm. Illig. Kr. Leng. E Lap. Forkortede FE FREE ERE ERE IELEEIEER Ahrens. Bedel. Bonelli. Chaudoir. Clairville. Curtis. Dawson. Dejean. Donovan. Drapiez. Duftschmid. Duméril. Erichson. Eschscholtz. Fabricius. Fairmaire. Fauvel. Fourcroy. Frolich. Ganglbauer. Germar. Gyllenhal. Herbst... Hoffmann. Illiger. Kraatz. Lengerken. Linné: Laporte de Castelnau. Latr. fee: Mann. Marsh. Motsch. Net. Nicol. Oliv. Panz. Payk. Pontopp. Putz. Quens. Sahlb. Sam. Schall. Schaub. Schauf. Scop. Serv. Steph. Thoms. Thunb. Tschit. Waterh. Weber Wesm. Zenk. Zimm. FREE HEE RE SEE ERR UR eN IE Forfatternavne. Latreille. Leconte. Mannerheim. Marsham. Motschulsky. Netolitzky. Nicolai. Olivier. Panzer. Paykull. Pontoppidan. Putzeys. Quensel. Sahlberg. Samouelle. Schaller. Schauberger. Schauffuss. Scopoli. Serville. Stephens. Thomson. Thunberg. Tschitsché- sine Waterhouse. Weber. Wesmaél. Zenker. Zimmermann. Litteratur. Stephan Breuning: Monographie der Gattung Carabus L. Bestimmungstabellen der europåischen Coleopteren, Heft 104—110, 1932—33. Fritz Burmeister: Biologie. Okologie und Verbreitung der europåischen Kåfer, I. Band, Adephaga, 1939. James Edwards: Å contribution fo a knowledge of the British Notiophili. Entom. Monthly Mag. 1913, Side 70 ff. : ; i L. Ganglbauer: Die Kåfer von Mitteleuropa, -1. Bind, 1892. Victor Hansen: Harpalus tardoides n. sp., Phyllodrepa melis n. sp. and Bledius Larseni n. sp. Three new beetles from Denmark. Entom. Medd. Bind XX, Side - 577 ff., 1940. W. Hellén: Eine neue Europhilus-Art aus Finland. Notulae Entomologicae, 1935, Side 87 ff. — Catalogus Coleopterorum Daniae et Fennoscandiae, auctoribus Victor Hansen, W. Hee. A. Jansson, Th. Munster. ÅA. Strand, 1939. A. Horion: Nachtrag zu Fauna Germanica von "Edmund Reitter, 1935. Anton Jansson og Thure Palm: Trechus quadristriatus Schrank och obtusus Er. Svensk Entomologisk Tid- skrift 1936, Side 204 fø. W. Jung: Ernåhrungsversuche an Carabus-Arten. Entom. Blåtter, 1940, Side 117 f. , Rolf Krogerus: Weitere Beitråge zur Kenntnis der Biolo- 'gie und Verbreitung einiger Bledius- und Dyschirius- Arten. Notulae Entomologicae, 1925, Side 114 f. " Ellinor Bro Larsen: Biologische Studien uber die tunnel- grabenden Kåfer auf Skallingen. Vidensk. Medd. fra Dansk Naturhistorisk Forening, Bind 100, 1936-37, særlig Side 123—133. Sven Gisle Larsson: Entwicklungstypen und Entwiekanes- zeiten der dånischen Carabiden. Entom.. Medd. Bind XX, Side 277 ff, 1939. "Victor Hansen : Sandspringere og Løbebiller. £ 24 370 H.v. Lengerken: Die Salzkåfer der Nord- und Ostseekiste etc. 1929, Side 20 ff. Carkelk Lindroth: Zur Systematik fennoskandinavischer Carabiden 1. Subgenus Ophonus Steph. Svensk En- tomologisk Tidskrift 1935, Side 179 fø. — The Boreo-British Coleoptera. Zoogeographica II, 1935, Side 579 f. == Notulae Entomologicae 1939, Side 71 (Bembidion properans), 86 (B. andreae), 89 (B. tenellum og azu- rescens), 90 (B. transparens og clarki) og 93 (B. gut- tula m. fl.). T. Munster: Notiophilus Duméril. De norske Arter. Norsk Entomologisk Tidsskrift, Bind I, 1923, Side 138 ff. — Yderligere Bemærkninger, Side 239 ff. — Dyschirius Bonelli. De norske Arter. Smstds., Bind I, 1923, Side 244 ff. Eg Patrobus assimilis Chaud. Smstds., Bind I, 1923, Side 289 ff og Bind II, 1930, Side 38. J. Miilller: Genus Bembidion Latr. Bestimmungstabellen der europåischen Coleopteren, Heft 89, 1920 (Koleopt. Rundschau, Bind VII). — Bestimmungstabelle der Dyschirius-Arten Europas. Koleopt. Rundschau Bind X, 1922, Side 33 ff. — Carabiden-Studien. Coleopt. Centralblatt. Bind IV; 1929—30, Side 101 (Bembidion neresheimeri). — Carabiden-Studien, IV. Teil. Koleopt. Rundschau, "…… Bind XIX, 1933, Side 201 f. (Acupalpus Dej.). — Carabiden-Studien, V. Teil. Koleopt. Rundschau, Bind XX, 1934, Side. 41 ff (Agonum.Bon.). Netolitzky: Zur Kenntnis der europåischen Gruppe des Bembidion andreae F. Entom. Blåtter, 1937, Side 225 ff. Thure Palm: Våre Qodes-Arter. Svensk Entomologisk Tidskrift, 1938, Side 91 ff. E. Reitter: Fauna Germanica, I. Bind, 1908. J. Roubal og E. Schauberger: Untersuchungen uber einige europåische Rassen des Patrobus excavatus Payk. Coleopt. Centralblatt, Bind III, 1928-29, Side 86 ff. E. Schauberger: Beitrag zur Kenntnis der palåarktischen Harpalinen, II (Ophonus) Coleopt. Centralblatt, Bind I, 1926—27, Side 153 ff. — VII. Beitrag, smstds., Bind IV, 1929—30, Side 207—08. (Acupalpus dubius Schilsky). J. C. Schiødte: De tunnelgravende Biller Bledius, Hetero- cerus, Dyschirius og deres danske Arter. Naturhi- storisk Tidsskr. 3. Række, 4. Bind, 1866, Side 141 ff. C. Stern og G.v. Sydow: Die Kåfer der Umgegend. von Hamburg—AÅltona, I Laufkåfer. Verhdl. des Vereins 371 fur naturwissenschaftl. Unterhaltung zu Hamburg, XVIII Bd., 1924—25, Side 1 f. "Hans Wagner: Beitråge zur Coleopterenfauna der Mark Brandenburg, V. Entom. Mitteilungen, 1917, Side 261 (Badister dilatatus). — X. Beitrag, smstds. 1920, Side 173—75 (Badister dorsiger). — Beschreibungen neuer Coleopteren etc. Coleopt. Cenralblatt, Bind 2, 1927—28; Side 85 ff. (Patrobus Steph.). AÅA. West: Patrobus assimilis Chaud. Flora og Fauna 1925, Side 2 — Fortegnelse over Danmarks Biller. Entom. Medd. Bind XXI, 1940—41. AÅA. Winkler: Catalogus coleopterorum regionis palaearc- ticae, 1924—32. S. Bengtsson: Die Larven der nordischen Arten von Ca- rabus Lin. Eine morphologische Studie. Lunds Univ. Årsskr. N. F. Avd. 2, Bd. 24, 1927. Leonida Boldori: Nuovi appunti sulle larve dei Trechini. Le Grotte d'Italia 5, 1931. — Åltri appunti sulle larve dei Trechini. Mem. Soc. Entom. Ital. 10, 1932. A. F. Burgess & C. W. Collins: The genus Calosoma: In- cluding studies of seasonal nistories, habits, and economic importance of American species north of Mexico and of several introduced species. Bull. U.S. Dep Apric:4175 1917. A.G. Bøving: Nye Bidrag til Carabernes Udviklingshistorie. I. Larver til Calathus, Olistopus, Oodes og Blethisa. Entom. Meddel. (2) 3, 1910. — Nye Bidrag til Carabernes Udviklingshistorie. II. Lar- ver af Slægterne Tachypus, Trechus, Clivina, Zabrus, Anisodactylus. Ibid. (2) 4, 1911. — & F.C. Craighead: Larvae øf Coleoptera. Brooklyn 1931. George Dimmock & Frederick Knab: Early stages of Cara- - bidae. Bull. Springfield Mus. Nat. Hist. I, 1904 [Bl. a. Larven til Brachynus janthinipennis Dej]. Fritz van Emden: Versuch einer Aufstellung von Gattungs- bestimmungstabellen der Carabidenlarven. Supple- menta Entom, 8, 1919. - 24% STE Fritz van Emden: Kåferlårven aus belgischen Håhlen. Bull. Mus. Roy. Hist. Nat. Belgique 12, 1936. Clyde C. Hamilton: Studies on the morphology, taxonomy and ecology of the larvae of holarctic tigerbeetles (family Cicindelidae). Proc. U.S. Nat. Mus. 65, 1925. R. Jeannel: Biospeologica 42. Les larves des Trechini. Arch. Zool. exp. Paris 59, 1920. — Monographie des Trechinae. L”Abeille 52, 1926. N. A. Kemner: Beitråge zur Kenntnis einiger schwedischen — Koleopterenlarven, I. Amara similata Gyll., Emus hirtus L., Creophilus maxillosus L. und Leistotrophus murinus L. Arkiv f. Zool. 7, 1912. — Beitråge zur Kenntnis einiger schwedischen Koleopte- renlarven, III. Systematische Beitråge. Dichirotrichus placidus Gyll., Platynus dorsalis Pontopp. und rufi- cornis Goeze. Ibid. 8, 1913. Ellinor Bro Larsen: Biologische Studien uber die tunnel- grabenden Kåfer auf Skallingen. Vidensk. Meddel. - Dansk Naturhist. Foren. 100, 1936. Sv. G. Larsson: Entwicklungstypen und Entwicklungszeiten der dånischen Carabiden. Entom. Meddel. 20, 1939. — Sandspringernes Forekomsttider i Danmark (Cicin- delidae). Entom. Meddel. 20, 1946. H. von Lengerken & F. van Emden: Carabidae. Blunck: Syllabus der Insektenbiologie 1925. J.C.Nielsen: Løbibillernes Udvikling. Rye: Danmarks Fauna, Biller I, Løbebiller. København 1908. AÅA. W. Rymer Roberts: A Key to the Principal Families of Coleoptera in the Larval Stage. Bull. Entom. Research | 21, 1930. ELG Rosenberg: Bidrag til Billernes Udvikling, Levevis og Systematik. Larver af Grupperne Lebiini og Oda- canthini: Slægterne Lebia og Odacantha. Entom. Meddel. (2) 2, 1903. J.C. Schiødte: De Metamorphosi Eleutheratorum Obser- vationes. Naturhist. Tidskr. (3) 4, 1867 og 8, 1872. W. Speyer: Cicindelidae. Blunck: Syllabus der Insekten- biologie 1925. Navnefortegnelse. (Synonymer er trykt med Kursiv). iSFamiliersUnderfamilier 'Slæster op Underslægter. Side TEN DE bro ele SES ÅE Fre f53 AcfodonsssEsesre 172 Aetediims SE Tp): Acupalpus....... 216 Aon rs ge 131 I SETE DES SKEER re le VE 155 aars se SAR 162 PEDER) 1 4 hes hel 155 Anisodactylus.... 189 Arlkhrachs sn. 219 Baden er 51 114 Bahnsksss ER 219 Bembidint 2 SÅ Bembidion 22 58 Blechips. 3.22 226 Blessing 40 Brachynimi SED 241 EBrachynuss 3] 241 Bracteon AV: 68 Bradyedllass 2. 21 Bradytus sees: 173 Bros 2. 25) Broseus SEN ND 35 CA EIS ER SE 122 »Galosoma 2 2277, 16 iCarabidae "FS PEJ Carabars ES 15 Carabus sa 219 GE perso NEN has 169 Side Chlaenimi ..::5 7107 Chilaenus 23 Ear DP, -Chrysobracteon .. 68 Ciemdela SES 5 Cicindelidae...... 4 CE HIS RER 93 ST 1 6 RAE SERENE 54 CENTS RISE 28 Cymmdiss REE S 237 CYrkonoEks sa 174 DEmettiass 53: 236 Diachtomas-::7 188 Dichirotrichus.... 209 Diplocampa...... 86 DohehusE: i rr 126 Dromius 3, 224298 DYSE DIkIS LE 2 45 Elben. 40 Elaphras ML Sera ÆT Emphanes: 5% 83 Ea his 100 EtropiimsEE 138 Harare 176 Harpalas 5." 191 kaemostennse 2] Easiotrechus 7 797 SB) EL DTS Mr ER SRESEER 223 ) BET SYD NEN LEE Mee see ker 22] EFerstus ræs 30 Side IBONE 113 BNeMUS EET SE 127 Bop ha HARER 83 Eorocera SPRE 44 Foro 43 Masorens.4Æ 7 220 Masoreus ms 220 Metabletus ære 225 MetalmassSg 69 Microlestes ...... 226 Miseødera 5. 56 NED Han 31 NEDEN ESSEN 29 Neja ES 69 NEDRE SR 82 Notaphus us 73 Notiophilini...... 34 Notiophilus...…. 34 OEYSU RER ED TEE 92 Odacantha. 2. 240 Odacanthini ..... 240 OFisthopuss SEE 128 Omophbron 39 Omophronini..... 38 Odessa 111 OVE SS rr 112 Ophamsse SDS 178 Panagaeini ...... 105 Paragaeus 4.5 105 Side Paraprincidium .. 71 Pardilenssreereree IST Patrobus rer 102 Pelops 33 PERCOSTAR Er E nbne 169 Peryphis eee TO Priser STR 69 Philochthus...... 89 Platynus ses 128 Poecilis re 144 Pogonini ........ 100 Pogonus......... 101 Princidium ...... 71 Pristonychus ..... 121 374 Side Procrustes SPØ Pseudophonus.... 186 Pterostichini..... 117 Pterostichus ..... 141 Pterostichus ..... 147 Scaritini.......…. 44 Semicampa ...... 83 Sphodrus........ 122 Stenolophus ..... 214 Som Issa 154 Synuchus........ 127 Tachypus........ 57 kac hys eee SI GÆ Tachyta......7.. 95 Side Kaphria esse 127 Testedium....... 71 Tetraplatypus.... 213 Brenner 95 Trechoblemus.... 97 ADTECHUS 7. 5 RO Trepanedoris..... 88 repanes meme 88 Triaena 5 ER 161 Trichocellus...... 209 Liabrind se Beg BENS LabDrUusen rer seer 176 2. Arter og Varieteter. Side (67681 4702 40) K0 AREREREREREREEE 163 adustum......... 74 aenea (Am) mer 167 aéneum (Bemb.).. 92 aéneus (Dysch.).. 52 " aéneus (Harp.)... 19 ADS REE Es 231 albipes meer 130 ambiguus........ 124 andrea mere 80 angularis ........ 239 angustatus(Dysch.) 51 angustatus (Pter.) 148 angusticollis (Oph.) 183 angusticollis (Plat.) 129 angustus ........ 233 anthobia ........ 168 anthracinus...... 150 AMK TUSE ERE ER 207 apricaria 5.8: 174 AGUaticuUSsersr mme 35 AFCtIC USE he re 56 arenosus. es ET 49 argenteolum ....… 69 articulatum...... 89 AnvensIs ener 26 assimile (Bemb.).. 87 Side assimilis (Patr.) .. 105 assimilis (Plat.) .. 129 ENES RER erne dk SEN NEEg 153 aterrimus........ 148 atricapillus ...... 236 atrocoeruleum.... 77 atrorufus ss 104 ANC re ER 174 almabuse seer Er 24 auropunctatum... 18 alustralis sm es 102 azurescens....... 85 AMIREUS EEN Re 181 basalrssæekeger en se 238 OlbFOns rr REN 171 bigeminus........ 36 biguttatum(Bemb.) 91 biguttatus (Not.). 38 bipunctatum..... 72 bipustulatus (Pan.) 107 bipustulatus (Bad.) 115 bistriatum....... 94 bitschnauli ....... 102 borealis ......... 33 brevicollis (Nebr.) 32 brevicollis (Oph.). 185 brunnea....... SLS Side bruxellense ...... 79 caelatus ........- 111 calceatus —…. 188 campestris....... 5 cancellatus ...... 26 caraboides....... 28 catenulatus......… 23 celeret xx EGER 70 cephalotes ....... ;… 56 chalceus (Dysch.).. 50 chalceus (Pog.)... 101 chlorocephala .... 223 cisteloides........ 124 Clarke ss NSA RESA 87 clathratus ....... 25 coerulescens (Lor.) 44 coerulescens (Pter.) 146 CO NAISs see 210 collaris (Cliv.)..... 54 collaris (Brad.)...… 213 communis ....... 165 concinnum....... ES CORSIMIlIS LEE 140 consularis ....... 173 consputus ....... 220 contaminatum ....… 87 CONIINUA. ....... 165 Side CORIKUSATSAR ESS 167 convexior sie ”convexiuscula.... 175 COVERS SM Coriaceus eres 22 Crepikans er eee 242 CrHela ling KESDSE 80 crux-major ...... 106 che mor 224 CSI Er oe 215 omen TIT cipreus (EL) 42 cupreus (Pter.)... 146 CUT AL SE JER SER 166 cyanocephala .... 224 cdecorummmre EET] degenerata ....... 38; dentelumeeeee 74 depressus........ 117 llatatusursreker lg dllleens sener 151 dimidiatus....... 145 ISS FREE 97 dissolutum ....... 80 distinguendus . 197 dolenseseen gr 185 AOR SE Re 88 dorsalis (Plat.)... 131 dorsalist AG) 218 dorsiser serene 116 AMDIISE FE RE 219 elegans ses JM elongaltum ere 134 Hephippiim? sr 75 EOHeSstrs ser menn 169 ERIC ERE 153 ELPatts ser 124 SNE al SE Eg E 163 PXCAVALBSER ERE 104 EXE LES Er 219 fame lies 167 famiharis Es RD]GT SjASCIAMIS ESS NER 2255) fem ora tumseeesEEE 80 fenestratus ...... DL. 375 fenestkaluseser ke. PØL ferruginea (Am.).. 173 ferrugineus (Leist.) 30 flavicolissrmerrrren 218 ilavicorhIs eee 126 flavipes ser LENE 58 Jformosas de 164 FOSSOFELS AL ERERRER 54 mole O LA ERSESE ERNE: 226 Konen 226 freymutii eee TS rollen FS ESPE 204 fuliginosus (Eur.). 140 fuliginosus (Harp.) 201 LOD KN YNDE ER ET 173 fllvipes Be EER ER 124 fumigatum ...... 87 hiSse ans es 170 fuscrerumseereee Jan 8 Huse alpisse re R207 KUSCIPES GS: SEEREN 124 FALSEUS 22 r NERE 124 gemina ..... BØDE SE 168 MENE ES NEN eres 82 germaniae 26 vermanns seere 188 SDN Sr re dens Sim SIDDILSGE ESS 176 online seere 83 olabratis een 27 PlobosuSs 5.15 53 pracillpes LENE 134 praciist(OoL) RS gracilis (Eur.).... 140 gracilis (Pter.) .... 151 granulatus....... 23 PRISE SEAN RE 187 SUL AES kue 90 Malensis es Esge 126 harpalinus....... 212 harpaloides ...... 93 helopioides ....…. 112 lhictipes serene 205 holosericeus ...... 110 hortensis kr seer TI Side humerale (Bemb.) 86 humeralis (Cym.). 239 humeralis (Bad.).. 115 Hybrid re Fee 6 hypoeitar teaser Så HAG FOO SSR ES. SE lee 33 Iller ENE 82 imperialismen 237 impunctipennis... 50 imacgualisrrreee 147 ersten 50 inn aksere Ser Mes 172 inventar rese 170 ma tSsitor sene iz ntermediusesrree 53 interstinctus ..... 52 ME Caisse 24 ikico lorte eee 91 Jans om seere DS) kroyneki eseeee 130 lampross Ree 70 lapponicns ene 27 laterale (Bemb.).. 93 lateralis (Nebr.).. 32 Tass Ree 199 LEDES ERE RER 146 leucophthalmus .. 122 kmbatusss see 40 in earis ere 231 litoraler Fr RrÆ 68 litored oss BER Eg 166 livens res eder 137 lrvidat(NEDP) ER S2 livida (Am.)...…. 171 lonsiceps samen 230 lonsventrnseræer 130 GSR BE Ea See 168 lligens rss he ST lunatumns ere TIE luntcolistr FREE 66 ienmlarum rree 91 ltridpennssereee 101 Vik iduse ER SER 219 lufejcornis JE 200 Iniercornis eee 199 Side IL dEerS IE ESTER 53 MaACGEr ENGLEN RRS 147 macularissssnse., 239 maderaer re 19 Madidus sees 152 mannerheimi ..... 90 marginatum ..... 134 marginellus ...... 233 maritima (Cic.)... 6 maritima (Am.) .. 171 MAURIS SR 227 melancholica (Am.) 171 melancholicus (Fanp ) Ed 203 melanocephalus (CARD ERR 124 melanocephalus (Stem) NER 216 melanocephalus BD FOM ETS ER 236 melanocornis..... 109 melanura........ 240 melse ERE EL SEN 152 melle tr re ae ar 183 meridianus ...... 218 meridionalis ..... 232 metallicus ....... mSss can rese 139 micropterus...... 125 MMICFOS ARRENE: 97 minimum.....… ARE SÅ MINOR SMEDE 151 minutulus ..….... 227 HD DREDES SETE Besa Er 98 MISUSE AN SESEED 214 modestum (Bemb.) 78 modestus (Harp.). 207 moestum ........ 136 Molise BEG 125 monostigma ..... 236 monticola 0 76 montivaga....... 164 multipunctata.... 41 municipalis ...... 171 Munster 140 376 Side ler ER 135 YDEEN 9 2 HEER SED DE SEES 95. neglectus ........ 203 nemorivagus ..... 190 neresheimeri p (Dysch.)....... "51 néresheimeri (Bem sy be 90 Mie an SEERE 149 nigricorne (Bemb.) 71 nigricornis(Chlaen.) 109 MlGrita sn SENER 150 nigriventris ...... "235 MItENS ES SEER 24 FOU LEG 2 VE DEGEREE SESER 164 nitidulum (Bemb.) 76 nitidulus (Chlaen.) 110 mild us eee REESE SY | Modus RER 50 nivalis SS kr 127 normannum ..... Sd obligquum....... BRET ea) oblongopunctatus. 148 oblongus SEN 130 obscurus (Dysch.). 50 obscurus (Plat.) .. 130 " obtusum (Bemb.). 71 obtusus (Tr.)..... 99 ochropterus....... 125 octomaculatum... 89 Ovale er ED SÅ OVA EDEN 164 pallidipenne ..... 72 Pallesen 58 paludosum. ....….. 68 Paltistris rese 36 paralle user 154 parumpunctatum.… 135 Pelidnus EM 139 PE batuse reen 116 piceus (Cal.)..... 126 piceus (Eur.) ...… 140 PlIcimanus SEER 147 . picipennis ....... 208 picipennis ....... 208 Side Deles SS ERE 140 Pllicormis eee 44 placidus re 210 HEDE De ja eee emnet 161 poeciloides ....... 191 Politus SEERE polonicum ....... 80 praetermissa ..... 172 PrFASIALS!. SA 131 problematicus.... 23 progrediens ...... 200 . properans .:..... 70 pseudoaéneus ...…. 191 pubescens (Ps.) .. 186 pubescens (Dich.). 209 pumicatus ....... 175 punctatulus...... 182 puncticollis ...... 182 punctulatum (Bembey) 73 " punctulatus (Pter.) 144 PUsilks se 36 pygmaeus .....…..…. 151 quadriguttatum .. 86 quadriguttatum ..… 82 quadrimaculatum (Bemb:) 1185: quadrimaculatus É (DYSE DENE 239 quadrinotatus.... 234 quadripunctatum (AG) SEES 133 quadripunctatus (Harp) SS 198 quadripunctatus CNOF) nen 38 quadripustulatus.. 107 quadrisigriatus ... 234 quadristriatus.... 98 quadrisulcatus ... 111 quinquestriatum.. 92 repandum........ 81 reticulatum.. ..... 19 TiPAriUsS Sy NED BIVUl Ars sr Ree 98 meridianustlkr rr 350 347 Side Side Side rostratus 2 28 ts sionaticornis 5. 186 | transparens...... 87 FOSS je NR PS LS on AEtSs ME SS 51900 |rfricuspidata 162 rotiindatus 7 ØS Esaias NR SE ket rste CA ga eee 135 rotundiecollis 22: JPG FE silvicolame RE 171 tristis (Chlaen.) .. 110 TIDEN stn: OOS STN RE PASSER I DIA NS 5. 164 FUDTIDES ERE 405, 198 | skrimshiranus.... 189 | truncatellus...... 226 Fulescensees. sure 31 smaragdinus ..... 197 kk uligmosts 5... 41 Titel sr MSIE SODTIN US Er 198 unicolor (Dysch.) 53 meer (PH) SSO HF sodalis 115 unicolor (Bemb.). 90 riftcornis: (PS) FLS Es pinipes NREN HÆS nn pukelalis es, 236 BILIDESET 5 rer SUR ME SPECTRE 167 Funpustulatus 174 Fu tarsis seer PO2 Fspurcaticornise 7 180 Esau ms ES SE DSE 79 roen. 2 Fstephensk SNE 10 Sas tulatm 5. 74 rufomarginatus... 30 | strenua (Am.).... 162 | vaporariorum FULAS ze 20i strenuus (Pter.) .. 151 (Cymnsee es 238 rupestre NE 70 HE sfrenuus (Pter)-— 151 vaporariorum tlpestre 8 19 | stra une. rer 109 STER) sa se 215 FU DIO SE VSÆR RE SIRTOlG SS SE SS, 153 Vvarum sete 74 sam (N EDR) SES SEES FIT Ea ERR ANS | AMET OR ES at sanere 68 salmus(Dyseh:) 525 sybeyanens 2. 121 Vverbaseree see 212 sakatiles sis æne SE NM Substriatis rer, 38- | -vernalis (Pter.)... 147 scandinavicus .... 24 |! sulcicollis........ 110 | vernalis (Harp.).. 208 sehtippelns: RE RSS sycophanta se. ig Rrersieolor senere 146 SOLENS ERE RR 159 krardoldes ser POTE vers Em seere 136 SEGA AN TOO FEtandus Ex re 200 ves perkinus ke 214 seladonseerrss TSAR Etenebrioides ALE KOR Ves EEN SS aen 108 semipunctatum... 74 | tenellum .....…. So wetterkallsse eee PØJ SEPLENTTONIS 103 terrier FAE HVidanm es DSE 136 septentrionis ..... 102 testaceum .….... 79 Winkler ss 199 SerlCeUII eee rt FE ten tonussre sæ PS et yolaeets ai 23 SETTIDES TE erRRE 200 HR OrACICUS 5 49 | vulgaris (Pter.) .. 150 SERVUS as mor PONUSENHOLEe veer ene 30 vulsarse (AM) 167 sexpunctatum.... 133 | tibialis (Chlaen.).. 110 SOMMERS RAE ask: 235 tibialis (Am.) .... 168 3ncEarveL: Side Side FAN ASEB ONE MES Aso Ses ra SØBNE LEGE 330 Aron Bor nd 320 ate Villers 25 sa AE 330 —… marømfatim kb 3:.20 321 SA GARdYStIS- REE NER RR 344 — mocsstum DUE 2535 322 SNCF OT ONE ER KE ARNE 336 remmen EDSE LEE 321 Acfedium"Mofseh 2. 3: Sae 299 — versutum -Gyll. ...….. 321 AetepiulusStep here 344 — . viduum Panz: 322 PAetipalpus Ear: REDE NERE 349 | Amara Bon. ..... BER ER BOLT SE 330 — aenea Deg. ..... ener 335 ) Side Amara apricaria Payk. ....…... 336 Ud NSG AD DE) 0 VÆR NERE SE 334 SA ikrons Gyllseee 336 brune any eee 336 — communis Panz. ...... 335 — convexiuscula Marsh. .. 334 — equestris Duft...... SR 0 — eurynota Panz. ....... 334 —… familiaris Duft. ....... 395 —, fulva De G:.......... 336 re ad ie Ge) BYS) BE SEE Eses SS ER 336 Ringe na ID URE NE 335 — lunicollis Schiødte ..... 335 Klee AG ye 335 smaa GYSER 334 HE EDT als any kreere 335 AM Afa sÆs ER ERNE NE es 334 AM AI ER AES ES NG 330 Amblystus Motsch..... ENDE SS SØ 345 Anisodactylus Dej. ........... 342 RER binotatus Fabr... 342 Se pseudoaeneus Dej. 342 Anthracus Motsch. ........... 350 Asaphidion Gozis............. 299 — pallipes Duft. ..... 299 Badister Carry eee Rn 311 — bipustulatus Fabr. ... 312 Bembidine see bose 297 Bem pidfonht are NARRER 299 — bipunctatum L. ... 300 — genei Kiister ...... 300 — guttula Fabr. ..... 301 — lampros Hbst...... 299 — laterale Sam....... 301 — pallidipenne Illig... 299 — rupestre L......... 300 — ustulatum L....... 300 — varium Oliv. ...... 300 BlethisarB on SAS nes DE 287 — multipunctatum L.... 287 Bra chi eN ES 359 Brachynus Weber ............ 359 — crepitans L.......…. 360 Bradycelltis Er KERES SEE 348 BradytusysStep here ek 336 BOSC SS le RR ARR ae JER en 296 Side Broscuse Panza rene re EK LEN GARERR 296 — cephalotes L. ........ 297 CalathusiB ons RER ERNE 316 ER Eerr aus kS abb 317 — fuscipes Goeze....... Sig — melanocephalus L.... 317 — … micropterus Duft. ... 317 Calosoma Weber ....::....737 262 — auropunctatum Hbst. 265 — mansion See 264 — reticulatum Fabr.... 265 — sycophanta L....... 264 Carabidae. 2. EH SL ad ERE … 249 Cara bin e s R RER 260 Cardbus Me DENE SEES RER 266 — ALVENSTS za ERR 268 — cancellatus Illig. ..... 267 rr latina us Er 269 — …. convexus Fabr. .….... 270 — COFIaCeUuse JER seere 273 — … glabratus Payk....... 272 — granulatus L......... 269 ere hortensis eee eee 271 — Mtricatuse Es ES REST — nemoralis Mull. ...... 269 rr eitens es mg Ha ere 270 — problematicus Hbst... 271 — violaceus L. ........ 273 CE men RR AL RE Se 385 Chlaeniini ..... Sug: SR BT RD RPR 308 Chlaenius Bon....... SE 308 — nigricornis Fabr..... 309 — tristis: Schall 310 — …. vestitus Payk......: 309 Clemdelase renee ENGER 242 — campsestris L........ 248 — hybrida ES ease 248 — maritima Latr....... 249 Glemdelidae rr re Nee RAP: Cillentis Sams SER Fer 301 Clivmakatri SET SEE ES IN EREB] 295 FE SKOSSOR MIE NE SETS SNS RER 296 Cyehrus"Fabre sart BEDE. 274 — caraboides 5. SER SKEES Gymmdist Bare ae ANER SSR STE angularis Gys 354 ; : Side Cymindis humeralis Fourcr. ... 354 Gyrtonotus: Step Ek SEE 334 Demetrios ES 354 — monostigma Så 1354 Biachromts "ER DASE 5750 seeneatge 343 Dichirotrichus Duval ......... 346 — pubescens Payk. 347 WokchussBons AAR Er 317 DromfolastReltt ESS 358 Bromus: BON ser AS 356 — agilis Fabrin Og: 357 — lilncariss ONES RE Ser — melanocephalus Dej... 358 — quadrimaculatus L... 357 SER ESP SEE ENE RENEE SEN. ED 358 DYSE ERE: 290 Dysehirmuis Bone ss ESS TE 291 — PraenelsiDej rese 295 — arenosus Steph..... 293 — Chalceus ERE 1358 294 —= globosus Hbst...... 2Ø5 — impunctipennis Daws. 294 — obscurus Gyll. ..…. 294 — … politus Dej. — salinus Schaum. ... 294 — "P unicolor Motsch... 295 IDE NO) TNT o es se AED SEN He PSS 286 Ekphrast Faber ss USS RE: 288 — CUP SUS DUE Fer 289 — FPDarUuSssEs RENSE 289 Epap hus Sams SE 304 — secaliss Payks re 304 EBpiharpalts "Rette 345 EmrophilusMotsehms NER 322 : — fuliginosus Panz. .. 323 — PICS EN SP) — thorevi= Dre: 323 Harpalobits Retter see 344 EHarpaloderus Ree mee 346 Earp al Sr en ERE 338 Far polis Ear REE. 343 — aeneust Fabrt E 345 — latus FS Er ser 345 — rubripes Duft. ...…. 345 — fufitarsis DUFFER LSE 346 ERR Far dus PAN ZS e ere 346. Side Faemostenuss Bon seere 315 == terricola EIbSErEreSIS Lasioharpalus Reitt........... 344 | EG SME el] BE To) or ANER NERE BESAD DE BED 351 — chlorocephala Hoffm. ... 353 IB STONE SØREN Rede SES FODER 350 ISeTSHUSBErT ØE ERE NESAS 5: 279 = fermielmeus É—.:8.: -. 280 == rufescenst Fabr Ass SS: 280 — rufomarginatus Duft... 281 Fremme sr ER DER EN I e, Sy ll INS Ea RS Ene 32 — depressus Payk. ...... 312 Borocer sa ER ere 289 — eoerulescens: L.… .....… 290 Foro dne Nes SS re 289 FEDE DINE FEE SSR SE 249 IMASORETETR ES Eee DESK ge 350 MaSOFSLS DEJ SE tes DES ASE 350 "Metabletus Schmidt-Goebel.... 355 — frincatellus 5355 Metalhcas Motsen=s 5 renser 299 Microlestes Schmidt-Goebel.... 355 Miscodera Esehserrr SEE 296 NED ar ES EOS sd 277 —— brevicollisskabrsrese 278 EØERE) VAGE (2 I) Gør BERND A TEE SEES ATRRrE 278 sange amme 278 NED ere FREE ng SER L Er leg 275 Nepha Motsch...... ERE SE 300 Notaphuis Stephen ES 300 NOON ERR: 281 Notiop hils Dum se mee 281 — adtatieus ae og 283 — biguttatus Fabr. .. 284 — — germinyi Fauv. ... 284 —= palustris Duft..... 284 — pusillus Waterh. .. 283 — FilipEest ært Ser 285 Odacant har Payer re: 358 — melanura Fee 359 OLE STE DS RE re 358 Olstopus Dej res sene ANE 318 sg rotundatus Payk. . . 318 OMophrons Ear Ses ERE 285 — limbatus Fabr. BEN EPA] 9) | Side OMmop ironi SSR ES SER 285 Oodes Bon BA ENES REE: 310 — helopioides Fabr. ...... 311 OvdmMr TESS OR TRANS 310 OphonusStep hs SENERE 339 — angusticollis Mull. ... 341 — azureus Fabr. ....... 340 — puncticollis Payk. ... 341 — . seladon Schaub. ..... 341 Pana asier ae SER 306 Panapaeusila tr 306 — crux=major LÆSE 307 Pårdileus"GoZist ERIE 343 Patrobus Steph: FE ERR 304 — assimilis Payk....... 306 — atrorufus Strøm..... 306 — septentrionis Dej. ... 306 Pelops gere 1 270, 277 PEC OSTENE ERNE 336 PBerypiusts te sees 300 Pheuemus Moser see 346 iP MONS SEED RD ER ESTERE 301 Pitynus: Bom eN ARR 318 — assimilis Payk....... 319 — dorsalis Pontopp..... 320 — -obscurus Hbst....... 320 — ruficornis Goeze ..... 319 POOH AT FESD RES 304 Poromus NES RE 306 Pseudophonus Motsch...... 18343 — pubescens Mill. 343 Pterostichinn rr RER REE 313 PterostichussBons Sr SARA 323 — anthracinus Illig... 328 — coerulescens L.... 326 — cupreus L..... BE RE SVAG) — diligens Sturm ... 329 Side Pterostichus gracilis Dej. AGES. 328 — lepidus Leske .... 327 — madidus Fabr. ... 329 — . melas Creutzer ... 329 — minor Gyll....... 328 — niger Schall. ..... 327 — nigrita Fabr...... 328 — oblongopunctatus Fabr: 5. ate DERES 327 — strenuus Panz.... 329 — vernalis Panz..... 327 — vulgaris rs SER Sandspringere EGER … 242 SCAN SER REN Le PEN IERESESSE 290 Sphodrus Clairv. ........…. Fess) — leucophthalmus L. .. 316 StenolophusFatrs ge ere ee 348 — teutonus Schrank. 349 Sfromis Claimvi ms rese re EDR 330 SYNUcnUSs "Gylle ee eR 318 — nivalis" Gylbesrssee 318 Testedium Motsch. ........... 300 Bree hin 2 ED ERR 301 Frechuts Clan vrre re en 303 dis CUS Fab re ore 304 EMNE FOSAFIDSE SE rer 304 ODS US Er SEE SEER 304 — … quadristriatus Schrank. 303 rr rivulariss Gys 303 eN srinbenstEabreesENeere 304 Triaenat Lee srse EAR KRNNERE 335 Trichocellus Ganglb..........: 347 — cognatus Gyll..... 348 SE placidus Gyll. .... 348 LADTINT SE SE ORE FN EH re ERE 337 Labrus”ClIarv ar SE MESSER 337 — tenebrioides Goeze .... 338 Tilføjelser og Rettelser. Side 94: Tachys bistriatus er nu ogsaa fundet ved Foden af Ristinge Klint paa Langeland. - 186: Ophonus signaticornis er ogsaa fundet ved Svaneke. - 190: Anisodactylus nemorivagus: Lillerød-Fundet udgaar.…