ts FØRTES ET En ARE SLS d: Hr inir Krirel ON PEST DE y d U 1— DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING Bd. 55 VICTOR HANSEN BEER XIII CLAVICORNIA iFDEL MED 75 AFBILDNINGER I KOMMISSION HOS G. E. C. GADS FORLAG — KØBENHAVN 1950 Udgivet med støtte af Carlsbergfondet N — BIANCO LUNOS BOG? 2 KØBENHAV Clavicornia og Bostrychoidea. Indenfor den største af billernes to underor- dener, Polyphaga (Heterophaga, Cantharoi- dea), er der i den nyere imago-systematik i det væsentlige enighed om at udskille forskellige familiegrupper. Disse grupper er Staphylinoi- deåa (Tovbiller; ådselbiller m. v.), Påalpicornia (vandkærer), Heteromera (heteromerer), Phy- tophaga (træbukke, bladbiller og bønnebiller), Rhyncophora (snudebiller og barkbiller) og Lamellicornia (torbister). Alle disse gruppers familier er behandlet i Danmarks Fauna med undtagelse af familierne Staphylinidae (rov- biller) hørende til gruppen Staphylinoidea, og Scolytidae (barkbiller), hørende til gruppen Rhyncophora. De talrige familier, der efter udsondringen af disse seks familiegrupper bliver tilbage blandt Polyphagerne, er overordentlig vanskelige at gruppere. Ganglbauer havde oprindelig, i nogen tilknytning til Leconte & Horn, yderligere ud- skilt en række familier som gruppen Clavicornia, men efter at han havde behandlet denne gruppe i sit store værk, »Die Kåfer von Mitteleuropa«, 1% 4 hvis 3. bind (1899) stadig er hovedværket over de palæarktiske Clavicornier, kom han til den opfattelse, at gruppen ikke kunne opretholdes, og samlede den og hele den øvrige rest af Poly- phagerne i een enkelt, meget stor gruppe, Diver- sicornia. Clavicornierne er dog senere atter blevet ud- skilt som en særlig gruppe, således især af Kolbe, der af grupperne Clavicornia, Phytophaga og Rhyncophora danner en afdeling, Anchistopoda, som han anser for den i fylogenetisk henseende højeststående blandt billerne. Nogen endelig af- klaring af systematikken indenfor Ganglbauers store Diversicornia-gruppe kan endnu ikke siges at have fundet sted. Spørgsmålets løsning van- skeliggøres af den store mangfoldighed i former og af utilstrækkeligt kendskab til larverne. Skulde det lykkes at inddele Diversicornierne i veladskilte familiegrupper, ville dette betyde et stort fremskridt i billesystematikken. Af de familier, der danner Ganglbauers gruppe Diversicornia, er en gruppe, som man plejer at opstille under betegnelsen Ster- noxia (smeldere, pragtbiller m. v.) tidligere be- handlet i Danmarks Fauna. Det samme gælder de fire grupper Malacodermata, Fossipedes, Macrodactylia og Brachymera (blødvinger, klannere m.v.). Resten af Diversicornierne, nemlig gruppen Clavicornia og en nærstående gruppe, Bostrychoidea, behandles i dette og det følgende bind. 5 Disse to grupper omfatter ialt 23 danske fa- milier. Af disse familier har navnlig Sphindidae, Aspidiphoridae og Cisidae voldt tvivl, idet de snart henføres til Clavicornia, snart — således af Kolbe — til Bostrychoidea. Her følges, væ- sentlig under hensyn til larvekaraktererne, den førstnævnte ordning"). Bortset herfra tages Cla- vicornia her i det af Ganglbauer 1899 og senere også af Kolbe fastsatte omfang og omfatter her- efter 18 familier, nemlig Sphaeritidae, Ostomi- dae, Byturidae, Nitidulidae, Rhizophagidae, Mo- notomidae, Cucujidae, Erotylidae, Cryptopha- gidae, Phalacridae, Lathridiidae, Mycetophagi- dae, Colydiidae, Endomychidae, Coccinellidae, Sphindidae, Aspidiphoridae og Cisidae. Gruppen Bostrychoidea, som bortset fra, at Sphindidae, Aspidiphoridae og Cisidae ikke medtages her, afgrænses i overensstemmelse med Kolbes op- fattelse, rummer 5 danske familier, nemlig Lymexylonidae, Lyctidae, Bostrychidae, Anobii- daceos Plinidae Tdelte'bind behandles-de 10 første Clavicornia-familier. Grupperne Clavicornia og Bostrychoidea er overordentlig nær beslægtede med hinanden, og nogle familiers stilling er som ovenfor anført omtvistet. Adskillelsen søger i væsentlig grad sin berettigelse i larvekaraktererne, hvorimod det ikke for imagines hidtil er lykkedes at finde noget almengyldigt kendetegn til sondring af BAGE også Ganglbauer,. Die Kåfer von Mitteleuropa, III, Pp- ; 6 grupperne. Af denne grund gives nedenfor en fælles oversigt over begge gruppers familier. Som hidtil i Danmarks Fauna er den syste- matiske gruppering af billefamilierne i det væ- sentlige bygget på studiet af imagokarakterer, en ordning, som af praktiske grunde påtvinger sig, idet den er fulgt i alle gængse udenlandske cole- opterologiske håndbøger. Dersom man forsøger en systematisk gruppering på grundlag af larve- karakterer, således som det er sket i Bøving & Craighead's kendte arbejde: Larvae of Coleop- tera, 1931, vil resultatet for de i dette og det følgende bind under grupperne Clacivornia og Bostrychoidea behandlede familier blive noget afvigende. Herom kan i korte hovedtræk anføres følgende: Clavicornia-familierne nr. 2 Ostomi- dae og nr. 18 Cisidae henføres af Bøving & Craighead under en gruppe, Cleroidea"), der iøvrigt omfatter familierne Dermestidae (klan- nere)”), Melyridae”) og Cleridae?). Clavicornia- familien nr. 1 Sphaeritidae, hvis larver er ukendt, henføres under tvivl til gruppen Staphylinoidea>). De øvrige Clavicornia-familier samt Bostrychoi- dea-familien nr. 1 Lymexylonidae henføres un- der en stor gruppe, Cucujoidea, der tillige om- fatter de fleste Heteromer-familier?). De her under gruppen Bostrychoidea opstillede familier, 1). Jfr. Danmarks Fauna, Biller XII, p. 153. 2?) Se Danmarks Fauna, Biller X, p. 152—176 og 285—303. 3) == familierne Malachiidae + Dasytidae i Danmarks Fauna, Biller X, p. 66—953 og 236—244. == familierne Cleridae + Corynetidae i Danmarks Fauna, Biller X, p. 95—104 og 244—257. 5) Jfr. nedenfor p. 23. 6) Jfr. Danmarks Fauna, Biller XII, p. 153. [| med undtagelse af nr. 1 Lymexsylonidae, jfr. lige ovenfor, samles også af Bøving & Craighead i en gruppe, Bostrichoidea. Iøvrigt henvises til Sv. G. Larssons larve-oversigter i Danmarks Fau- na, Biller X, p. 193—198 og Biller XII, p. 154— 165 samt i Entomologiske Meddelelser, 22. bind, p 2959259! Clavicornierne omfatter de i West's fortegnelse over Danmarks biller under nr. 1832—2191 op- førte arter, medens Bostrychoideerne omfatter arterne under nr. 2192—2243. Oversigt over familierne, hørende til grupperne Clavicornia og Bostrychoidea?). i1MRPAlle fødder seddede (dre) SEES SEE SERGE 2. Fødderne, i hvert fald mellem- og bagfødderne, anderledes byggede: simpelt 5-leddede, crypto- pentamere?”), simpelt 4-leddede eller crypto- berraAmmer es) ES AE ANER AES ert TRE ES SERENE DRE ek 3: højne bilstede sr 11, Clavicorn-fam. Lathridiidae. Øen anger SE SAD be FE SME sy es Andbdmmatus (i 13. Clavicorn-fam. Colydiidae). 3. Fødderne cryptotetramere (fig. 11). Forhoftegru- berne bås tab ner fS orm fis) ERROR Å. Fødderne anderledes byggede: simpelt 5-leddede, cryptopentamere eller simpelt 4-leddede...... 3. 4. Følehornene kraftige, betydeligt længere end pro- moLuwuss største bredde 235 ERE Endomychinae å (i 14. Clavicorn-fam. Endomychidae). Følehornene spinkle, ikke længere end pronotums største bredde .. 15. Clavicorn-fam. Coccinéllidae. 1) Sidehenvisning er givet for de i dette bind behandlede fami- lier. De øvrige familier vil blive behandlet i næste bind. ?) Jfr. nedenfor p. 17 3) Jfr. nedenfor p. 17. Sl AZ [10 Fig. 1—11. Venstre mellemfod af 1: Thymalus limbatus, 2: Byturus aestivus, 3: Soronia punctatissima, 4: Glischrochilus hortensis g, 5: Pediacus depressus, 6: Antherophagus nigricornis 9%, 7: Triplax russica 9%, 8: Phalacrus fimetarius, 9: Lathridius lardarius, 10: Or- thocerus clavicornis og 11: Coccinella 11-punctata. 5. Følehornene 8—10-leddede, med 2- eller 3-leddet kølle. Mundskjoldet adskilt fra panden ved en ret eller buet tværlinie. Pronotums forrand simpel. Fødderne enten 4-leddede eller 5-led- 9 dede med lille og utydeligt 1. led. Længde ii AD 5 110 1 ØR SEERE SS SERED ER RES Eee AR KE Ras ER SBAS AR SSDEs 6. Følehornene 11-leddede, i modsat fald (nogle arter i 13. Clavicorn-familie Colydiidae) Mundskjoldet ikke tydeligt adskilt fra panden eller (3. Bostry- choidea-familie Bostrychidae) Pronotums for- re ane Kj ER ar LO I EAU S) DASE EE RESET NE SENDE SER ERE TES KOS YSRRE SAGENS se BEST v83 Følehornene indleddede under pandens ofte noget opadbøjede siderand, 8—10-leddede, med 2- eller 3-leddet, løst leddet kølle. Fødderne 4-led- dede, kloleddet oftest længere end de andre led bu Samme SS RER 18. Clavicorn-fam. Cisidae. Følehornene indleddede frit på siden af panden, 10-leddede, med 3-leddet, tæt leddet, ret stor kølle. Fødderne 5-leddede, men 1. led lille og utydeligt (Bagfødderne hos &g 4-leddede) ..... TA Pronotums rod retliniet. Kroppen aflang, temmelig parallelsidet. 5. 16. Clavicorn-fam. Sphindidae. Pronotums rod i midten stærkt bagudtrukket. Kroppen kort, højt hvælvet, næsten halvkugle- former 17. Clavicorn-fam. Aspidiphoåridae. Hovedet, når dyret ses fra oven, helt eller næsten helt dækket af prønotum, der hvælver sig hætte- agtigt frem over hovedet, og hvis forrand oftest er tandet eller karvet. Forskinnebenenes yder- side fint tandet. Fødderne 4-leddede eller 5-led- dede, men da med meget lille, utydeligt 1. led. Følehornene med 3-leddet kølle. Kroppen i reglen cylindrisk og ret parallelsidet 3. Bostrychoidea-fam. Bostrychidae. Hovedet ikke dækket af pronotum, dette ander- Tedes Former se 3 RV BED us eese EPS EESE SENER - Følehornene 11-leddede, med stor, 2-leddet kølle, indleddede under en kraftig, fremstående knude foran øjet. Mundskjoldet adskilt fra panden ved en dyb, buet tværfure. Fødderne 35-leddede, 1. led dog næppe synligt 2. Bostrychoidea-fam. Lyctidae. 10 Følehornene anderledes formede eller indleddede 10. 10. Fødderne simpelt 4-leddede (fig. 10); hos hannen i 12. Clavicorn-fam. Mycetophagidae er forfød- derme.dog31eddede mn SS EN er een Ta ba Fig. 12. Brystet af Soronia punctatissima (venstre for- og mellem- ben fjernet). Art, der har for- og mellemhofternes trochantinus fri, tværbrede forhofter, lukkede forhoftegruber og mellembrystets epimerer nående ind til mellemhofterne. F: forbryst (prosternum), M: mellembryst (mesosternum), B: bagbryst (metasternum), Fl: forlår, Ml: mellemlår, Fhr: forbenets hoftering (trochanter), Mhr: mellembenets hoftering (trochanter), Fh: forhofte, Mh: mellem- hofte, Ff: forbrystets forlængelse (prosternalforlængelsen), Ft: for- hoftens trochantinus, Mt: mellemhoftens trochantinus, Mes: mellem- brystets epistern, Mem: mellembrystets epimer, Bes: bagbrystets epistern, S: vingedækkernes sidestykke (epipleur). Fødderne anderledes byggede: simpelt 5-leddede ellerferyptopentarmn er eee SEES SENERE iv 11. Små arter (længde 1—2 mm) med halvkugleformet eller aflangt oval krop og tydelig, enten opstå- ende eller ret tæt behåring på oversiden. For- hoftegruberne åbne bagtil (som fig. 14) Sphaeroséminae og Mycetaåaeinae (i 14. Clavicorn-fam. Endomychidae). Større arter, over 2 mm lange, i modsat fald over- ii siden nøgen, kroppen anderledes formet eller forhoftegruberne bagtil lukkede (som fig. 12 OPEISYESRRE ER br FREE REESE EET REST KIER TRUES SØEE 128 12. Hovedet meget stort (fig. 43, p. 130), i hvilestilling bøjet bagud, så at det dækker for- og mellem- Fig. 13. Brystet af Triplax russica (venstre for- og mellemben fjernet). Årt, der har for- og mellemhofternes trochantinus skjult, kugleformede forhofter, lukkede forhoftegruber og mellembrystets epimerer ikke nående ind til mellemhofterne. Bogstavbetegnelserne som fig. 12. brystet. Kroppen nøgen, højt hvælvet, med evne til sammenrulning. Længde 1—1,3 mm Cybocephålini (p. 129). (i 4. Clavicorn-fam. Nitidulidae). Hovedet ikke bagudbøjet i hvilestilling. Kroppen uden eye Elsam ere I es RAR 13. 13. Kindbakkerne påfaldende lange og kraftige, frem- adstrakte, hovedet bredere end pronotum, dettes sider ikke randede (fig. 53, p. 172). Krop- Fpendlad snøren 3 sik see Prostomis (p. 171). (i 7. Clavicorn-fam. Cucujidae). Kindbakkerne ikke påfaldende lange og kraftige, hovedet ikke bredere end pronotum, dettes siderskanded SE eee NEED 14. 12 14. Kloleddet med kort onychium (som fig. 1). For- hofterne tværbrede, ikke fremstående 2. Clavicorn-fam. Ostomidae?) (p. 24). Kløerne uden onychium. Forhofterne ovale og noget fremstående eller kugleformede ........ 15: Fig. 14. Brystet af Mycetophagus quadripustulatus (venstre for- og mellemben fjernet). Art, der har for- og mellemhofternes trøochan- tinus skjult, ovale forhofter, bagtil åbne forhoftegruber og mellem- brystets epimerer nående ind til mellemhofterne. Bogstavbetegnel- serne som fig. 12. 15. Forhoftegruberne bagtil åbne (fig. 14). Forhof- terne ovale, noget fremstående. Oversiden fint behåret 252 12. Clavicorn-fam. Mycetophågidae. Forhoftegruberne bagtil lukkede (fig. 12 og 13), i modsat fald oversiden enten børsteklædt eller helt eller omtrent nøgen. Forhofterne små, kugleformede, ikke eller kun lidt fremstående. 16. 1) Hos denne familie er fødderne 5-leddede, men 1. led er kort og ofte vanskeligt at se, hvorfor familien er medtaget også på dette sted, jfr. nedenfor under nr. 28. 13 16. Mellembrystets epimerer når ikke ind til mellem- hoftegruberne (som fig. 13) 13. Clavicorn-fam. Colydiidae. Mellembrystets epimerer når ind til mellemhofte- gruberne (som fig. 12 og 14) 6. Clavicorn-fam. Monotéomidae (p. 145) og nogle slægter i 7. Clavicorn-fam. Cucuji- ae) (pA 17. Fødderne cryptopentamere (fig. 7 og 8) (hos slæg- terne Dacne og Diphyllus i 8. Clavicorn-fam. Erotylidae dog simpelt 5-leddede). Mellem- brystets epimerer når ikke ind til mellemhofte- gruberne (fig. 13). Oversiden hvælvet, blank og nøgen. Kroppen oval eller aflangt oval ...... 18. Fødderne simpelt 5-leddede (hos hannen er bag- fødderne dog undertiden 4-leddede), i modsat fald (3. Clavicorn-fam. Byturidae samt Ahas- verus og Psammoecus i 7. Clavicorn-fam. Cucu- jidae) er oversiden behåret eller (nogle slægter i 4. Clavicorn-fam. Nitidulidae) mellembrystets epimerer nående ind til mellemhoftegruberne (ins PÅ) EN SS RE DE ES SEES NS es eee 9" 18. Kløerne tandede ved roden (fig. 8). Kroppens underside flad. Længde 1,2—3,3 mm 10. Clavicorn-fam. Phalåcridae (p. 253). Kløerne utandede. Kroppens underside ikke flad. Længde 2—6,53 mm 8. Clavicorn-fam. Erotylidae (p. 172). 19. Baghofterne med smalle lårdækker (fig. 15). For- hofterne tapformet fremstående. Følehornene trådformede, ofte med 3 lange endeled, eller savtakkede eller kamdannede, ikke køllefor- mede. Hovedet stærkt nedadbøjet 4. Bostrychoidea-fam. Anobiidae. 1) Fødderne er hos disse familier 5-leddede, men hos nogle slægter, særlig Monotoma, Uleiota og Laemophloeus, er 1.led så kort og vanskeligt at se, at fødderne kan se ud som 4-leddede. Familierne er derfor medtaget også på dette sted, jfr. nedenfor under nr. 25 og 26. 14 Bashotternekudentlårdækk er es eo SESSERFER 20. 20. Forhofterne tapformet fremstående ............ PAN SE Forhofterne tværbrede (fig. 12) eller kugleformede, ikke fremstående AE BIEer Sera RRREER 23. 21. Kropsformen Hister-agtig (fig. 16). Oversiden nøgen, Fig. 15. Grynobius (undersiden). Ld: baghoftens lårdække. blankt sort med mørkt metalskær. Følehornene kølleformede 1. Clavicorn-fam. Sphaeritidae (p. 23). Kropsformen ikke Hister-agtig. Oversiden behåret, uden metalskær. Følehornene ikke kølleformede 22. 22... Følehornene indleddede langt fra hinanden. Krop- pen cylindrisk. Vingedækkerne bagtil gabende. Større, 6—18 mm 1. Bostrychoidea-fam. Lymexylonidae. Følehornene indleddede tæt ved hinanden. Vinge- dækkerne ikke gabende bagtil. Mindre, 1,5— SEE RE ES REE 5. Bostrychoidea-fam. Ptinidae. 23. Mellembrystets epimerer når ikke ind til mellem- hoftegruberne (som fig. 13). Forhoftegruberne bagtil abne (som fig. 14). Kløerne utandede 9. Clavicorn-fam. Cryptophågidae (p. 181). Mellembrystets epimerer når ind til mellemhofte- srUub erne (Som SLA) FR S SaEENESRE RS SEE 24. 24. Følehornenes meget lille 11. led (endeleddet) del- vis skjult i det meget store 10. led (fig. 45a, 1—3, SØ STD) REE RE ER BEES RE GEDDE oe 25 Følehornene tydeligt 11-leddede, endeleddet nor- MALES Eee, 30855 JES 2 SSF MERE 26 25. Oversiden nøgen. Forhofterne tværbrede 5. Clavicorn-fam. Rhizophågidae (pag. 136). 15 Oversiden mere eller mindre tydeligt behåret eller børsteklædt. Forhofterne kugleformede 6. Clavicorn-fam. Monotomidae (p. 145). 26. Forhofterne kugleformede, deres trochantinus ikke fritliggende .. 7. Clavicorn-fam. Cucujidae (p. 151). Forhofterne tværbrede, med fritliggende trochan- ES re SLÅ) IS ESS Se AE RENEE BREMSER: ZR N I Baghofterne temmelig langt adskilt fra hinanden. Vingedækkerne ofte afstudsede bagtil, så at de ikke dækker bagkroppen helt 4. Clavicorn-fam. Nitidulidae (p. 32). Baghofterne kun smalt adskilt fra hinanden. Vinge- dækkerne bagtil rundede, som regel dækkende haskroppens hele rss as EN SE SED STÆNGER 20 28. Fødderne simple, 1.led kort, kloleddet med kort onychium, kløerne utandede (fig. 1) 2. Clavicorn-fam. Ostomidae (p. 24). 2. og 3. fodled ved spidsen med en hudagtig for- længelse, 4. led lille, kløleddet uden onychium, kløerne ved roden med en kraftig tand (fig. 2) 3. Clavicorn-fam. Byturidae (p. 30). Clavicérnia. Hovedet ikke snudeformet forlænget, ikke stærkt nedadbøjet. Strubepladen tydelig, idet strubesømmene er adskilte. Følehornene som regel 11-leddede og ret korte, ofte med treleddet kølle, hyppigst indleddede under pandens side- rand. Baghofterne uden lårdækker. Fødderne d-leddede, 4-leddede eller 3-leddede. Flyvevin- serne søm regel af Cantharidetypen "dvs: 3. og 4. hovedåre (Radius og Media) hver med 16 en tilbageløbende gren, der udadtil er forbunden med hovedåren, de to nævnte hovedårer og grene ikke forbundne ved tværårer. Nervesy- stemet som regel ikke koncentreret. Tarmkana- len med 6 malpighiske rør. Hannens testikler med siddende follikler og med 2 eller 3 par bi- kirtler. å Clavicornierne rummer mange forskelligartede former og er derfor ikke lette at karakterisere ved fælles, ydre kendetegn. Den karakter, der har givet dem navnet (Clavicornia = Kølle- hornede) kan ikke siges at særpræge dem. Vel er det hovedreglen, at følehornene har en tyde- ligt afsat kølle, hyppigst bestående af de 3 yderste led, men hos en del arter (især i familien Cucu- jidae) er følehornene ikke tydeligt tykkere mod spidsen, og hos andre (f. eks. indenfor familien Mycetophagidae) er følehornene jævnt udvidede mod spidsen, uden nogen afsat kølle. Og på den anden side forekommer kølleformede følehorn hos adskillige former udenfor Clavicorniernes gruppe, f. eks. blandt Staphylinoideerne (rov- biller, ådselbiller), vandkærerne, torbisterne og snudebillerne. Følehornenes ledantal er oftest 11, men indenfor familierne Lathridiidae, Coly- diidae, Coccinellidae, Sphindidae, Aspidiphori- dae og Cisidae findes former med 8-, 9-, eller 10-leddede følehorn. En betydelig variation frembyder også fød- dernes bygning hos Clavicornierne (se fig. 1—11). Hos de fleste arter er fødderne 5-leddede, men 7 4-leddede fødder forekommer hos familierne Mycetophagidae, Colydiidae, Endomychidae, Coccinellidae og Cisidae samt undtagelsesvis hos Nitidulidae (slægten Cybocephalus) og Cucu- jidae (slægten Prostomis); 3-leddede fødder har arterne af familien Lathridiidae og af slægten Anommatus i familien Colydiidae. Hos nogle af arterne med 5-leddede fødder (især familierne Erotylidae og Phalacridae) er 4. led meget lille, tæt sluttet til endeleddet og indleddet i en ud- huling på oversiden af det 3. led, således at dette eller dets lapper rager ud under kloleddets inderste del (såkaldte cryptopentamere eller pseudotetramere fødder) og noget tilsvarende findes hos nogle af de 4-leddede former (under- familien Endomychinae af familien Endomy- chidae samt familien Coccinellidae) med hensyn til 3. led (såkaldte cryptotetramere eller pseudo- [rimere fødder). "Endelis "ér der srund ul at nævne det ejendommelige forhold, at der i nogle af grupperne med 5-leddede fødder findes slæg- ter, hos hvilke hannen kun har 4 led i bagfød- derne og altså samme ledantal som hos hetero- merernes gruppe, såkaldte heteromere fødder”). Dette gælder familien Rhizophagidae, slægterne Pediacus, Phloeostichus og Laemophloeus i fa- mile Cuceundae og" flere "skester "1 familien Cryptophagidae. Hos hannerne i familien Myce- tophagidae er forfødderne 3-leddede, mellem- og bagfødderne 4-leddede. 7 Se Danmarks Fauna, Biller XII, p. 4. Victor Hansen; Clavicornia. I. 2 18 Det er navnlig disse forhold vedrørende fød- dernes bygning hos Clavicornierne, som Kolbe har lagt vægt på ved gruppens systematiske placering. Som ovenfor omtalt danner Kolbe af grupperne Clavicornia, Phytophaga og Rhyn- chophora en afdeling, Anchistopoda. Inden- for denne afdeling som han anser for den i fylo- genetisk henseende højeststående blandt billerne, betragter han Clavicornierne som den lavest stående under henvisning til, at 5-leddede fødder er det normale hos mange Clavicornier, medens cryptopentamere fødder, der er en højere ud- viklet foddannelse og findes hos de allerfleste Phytophager og Rhynchophorer, indenfor Clavi- cornierne kun forekommer hos de højere stå- ende former. At denne foddannelse (såvelsom den cryptotetramere form) dog forekommer hos Clavicornierne, viser på den anden side efter Kolbes mening berettigelsen af at sætte disse i afdeling sammen med Phytophager og Rhynco- phorer, en gruppering, hvis rigtighed han yder- ligere finder bestyrket ved, at Clavicornierne lige- som Phytophagerne og Øhyncophorerne har 6 malpighiske rør"). Berettigelsen af gruppen An- chistopoda bestrides dog på det bestemteste og, som det synes, med megen vægt af Ganglbauer. Clavicorniernes levevis er meget forskelligartet. Adskillige arter er knyttet til svamp, nogle især tl skimmelsvamp (Cryptophager, Atomarier, Lathridier) eller brand- og rustsvamp (Phala- 1) Jfr. Danmarks Fauna, Biller VII, side 3—4, og X, side 3—4. 9 crus). Andre lever 1 træ, hvor de jager trægna- vende insektlarver (Ostomider, Colydiider), eller søger til udflydende træsaft (Nitidulider). Nogle lever af blomsterstøv (Meligethes). Enkelte arter er knyttede til reder, f. eks. musereder (Crypto- phagus-arter) eller til myreboer (Amphotis, Emphylus). En del arter forekommer særlig ved ådsler (Nitidulider) i gødning eller kompost (Monotoma og de til skimmelsvamp knyttede arter) DEF fleste "Cocemellider (mare høns) er bladlusædere og som følge heraf nyttedyr. En del af de hos os forekommende arter har deres egentlige hjemsted i fremmede lande og findes hos'osEkun i nærheden af de steder” hvorrde varer, med hvilke de indføres, opbevares (syn- antrope arter); men undertiden har” sådanne arter bred sie herhjemme så at de musfore- kommer i den frie natur og hører med til landets egentlige fauna (f. eks. Coninomus nodifer). Mange af arterne er solskinsdyr og søger til blomster (Meligethes, Epuraea, Phalacrider). Andre kommer især frem henimod solnedgang og kan da tages ved ketsning i vegetationen (Cryptophager, Atomarier, -Lathridier). En oversigt over de i dette bind behandlede Clavicorniers levevis findes bag i bogen. Arisbeslemmelsen "af" GClavicornmierne=er— for nogle slægters vedkommende vanskelig. Dette gælder navnlig Meligethes og Epuraea blandt Nitiduliderne samt Cryptophagus og AÅtomaria blandt Erotyliderne. Her er det nødvendigt at DE 20 indsamle rigeligt materiale og præparere det om- hyggeligt. Navnlig er det af vigtighed, at følehor- nene er præpareret således, at leddenes form nøjagtigt kan undersøges. Da især de yderste led ofte ikke er trinde, men noget sammentrykte, bør følehornene præpareres således, at leddene fremtræder i deres største bredde, når de be- tragtes fra oven. Præparation af parringsorga- nerne er kun for ganske få arters vedkommende nødvendig til bestemmelsen. Med hensyn til bestemmelsen af Clavicornia- familierne henvises til oversigten foran, p. 7. Af Ganglbauer, som ikke medregner familierne Sphindidae, Aspidiphoridae og Cisidae til Clavi- cornierne, adskilles de øvrige Clavicornier på grundlag af karakterer, der af ham anses for at være af særlig systematisk værdi, på følgende måde: 1. Forhofternes trochantinus?) fritliggende (fig. 12). 2. Forhofternes trochantinus ikke fritliggende (fig. 13 OS ÆNDER Se REE re RE TERER Di 2. Baghofterne ret langt adskilt fra hinanden. Fød- derne 5-leddede (hos & er bagfødderne under- tiden kun 4-leddede) med lille 4. led (fig. 3 og 4), hos Cybocephalus er alle fødder dog 4-leddede. Forhofterne tværbrede (fig. 12), ikke eller næppe fremstående. Vingedækkerne bagtil ofte afstud- sede, så at en del af bagkroppen er udækket 4. Nitidulidae (p. 32). og 5. Rhizophågidae (p. 136). 1) Forhoftens trochantinus er et vedhæng til hoften, der, når den er fritliggende, er synlig fortil i den udvendige del af hofte- gruben. Trochantinus må ikke forveksles med trochanteren (hofte- ringen), der findes ved lårets rod, i reglen indskudt mellem dette og hoften. 21 Baghofterne næsten hberørende hinanden. Fød- dernes ded et Ar SERENE TE KS ESS 3. Forhofterne konisk tapformet fremstående. Bag- hofterne indvendig med en kort, bred forlæn- gelse. Vingedækkerne bagtil afstudsede, pygi- dium frit. Fødderne simple, 1. led længere end 2., kloleddet med kort onychium h 1. Sphaeritidae (p. 23). Forhofterne ikke fremstående. Baghofterne ind- vendig uden forlængelse. Vingedækkerne bagtil ande de RES REE Ehe FS ar SENE, 4. Fødderne simple, 1. led forkortet. Kloleddet med kort onychium. Kløerne utandede (fig. 1) 2. Ostoåmidae (p. 24). 2. og 3. fodled ved spidsen med en hudagtig for- længelse, 4. led lille. Kloleddet uden onychium, kløerne ved roden med en kraftig tand (fig. 2) 3. Byturidae (p. 30). Fødderne 5-leddede (hos slægten Prostomis i fam. Cucujidae dog 4-leddede), hos $ er bagfødderne dos undertiden kur le ddede FR SEER 6. Fødderne Fleddede ellers leddede re: 8. Mellembrystets epimerer når ind til mellemhofte- gruberne (som fig. 12 og 14) 6. Monotomidae (p. 145) og 7. Cucujidae (p. 151). Mellembrystets epimerer når ikke ind til mellem- holes kuber (SIS) SEA FO SE NES Te Kløerne'utandede 227.32 8. Erotylidae (p. 172) og 9. Cryptophågidae (p. 181). Kløerne tandede ved roden (fig. 8). Forhoftegru- berne bagtil åbne. Baghofterne næsten berø- "rende hinanden. 1.—3. fodled udvidede, 4. led lille (fig. 8). Kroppen oval, nøgen, oversiden hvælvet, undersiden flad 10. Phalåcridae (p. 253). Fødderne 'Sleddede! (fis: VV) KE SES IE Batbridtidae Fødderne 4-leddede (hos slægten Anommatus i fam. 22 Colydiidae dog 3-leddede), hos & er forfødderne hos fam. Mycetophagidae 3-leddede.......... 3). 9. Forfødderne hos & 3-leddede. Forhoftegruberne bagtil åbne (fig. 14) ....... 12. Mycetophågidae. Fødderne hos begge køn med ens ledantal..... 10. 10. Fødderne med fritliggende 3. led (fig. 10) (hos den blinde Anommatus 3-leddede). Forhofterne små, kugleformede. De 2—4 første bugled som regel ubevægeligt forbundne med hinanden i 13. Colydiidae. Fødderne cryptotetramere (fig. 11) (hos underfam. Sphaerosominae og Mycetaeinae i fam. Endo- mychidae er 3. fodled dog fritliggende). Forhofte- gruberne bagtii åbne (som fig. 14). Bugleddene indbyrdes bevægeligt forbundne ............. ele 11. Mellembrystets epimerer bagtil skråt afskårne. Følehornene indleddede på panden mellem øj- nene. Bagbryst og 1. bugled uden lårlinier. Kløerne utandede ........... 14. Endomychidae. Mellembrystets epimerer som regel lige afskåret bagtil. Følehornene oftest indleddede foran øjnene. Bagbryst og 1. bugled som regel med lårlinier. Kløerne oftest tandede 15. Coccinéllidae. Af de 18 Clavicornia-familier behandles i nær- værende bind de 10 første, nemlig familierne med 5-leddede eller cryptopentamere fødder. Disse familier er i West's fortegnelse over Dan- marks biller opført under nr. 1832—2053. Hid- til er der i Danmark fundet 226 arter, hørende til disse familier. 23 1. familie Sphaeritidae. Følehornene indleddede foran øjnene, under pandens siderand, 11-leddede, med kraftig, kompakt, 3-leddet kølle. Vingedækkerne bagtil afstudsede, pygidium frit. Forhoftegruberne bag- ul åbne (gir. fø. 12); "Forhofterne konisk tap- formet fremstående, med fritliggende trochan- tinus (jfr. fig. 12), baghofterne tværbrede, ind- vendig med en kort, bred forlængelse. Fødderne d-leddede, leddene trinde, 1.led længere end 2. led, kloleddet med lille onychium (jfr. fig. 1), kløerne simple bussen med fo frie led: Familien indeholder kun een enkelt slægt, Sphaerites, der undertiden henføres til familie- gruppen Staphylinoidea, men som både af Ganglbauer og Kolbe, især på grund af flyve- vingernes ribbenet, henregnes til Clavicornierne. 1. Sphaerites Duftschm. Kroppen højt hvælvet, kort og bred, Hister- agtig. Hovedet meget smallere end pronotum, på undersiden med følehornsfurer. Pronotum meget bredere end langt. Scutellum stort. For- skinnebenene med 2 kraftige, de øvrige skinne- ben med en. lang." kraftis "og "en kortere ende spore. 1. Sph. glabråtus Fabr. (fig. 16). Blankt sort, nøgen, oversiden med mørkt, grønligt eller bronzeagtigt metalskær, følehorn og fødder brunlige. Pronotum bagtil næppe, fortil 24 betydeligt tilsmalnet, yderst fint, mod siderne kraftigere punkteret, siderne kraftigt randede. Vingedækkerne hvert med 9 fine punktrækker, det 10. stribemellemrum bagtil liste- formet ophøjet. Længde 5,5—7 mm. Fig. 16. Sphaerites glabratus. X 6. Sjælden, hidtil kun fundet i Jylland. Nørholm skov (i en rævegang), Grejsdalen, Rugballegård ved Vejle, Palsgård ved Horsens, Jexen dal, Silkeborgegnen, Hobro, Lindum, Viborg, Buderuplund, Skørping, - Lundby krat ved Ålborg. Ved svamp, gærende træsaft, i hestegødning (f. eks. på skovveje), kompost og ved fugleådsel. April—juni, sept.—okt. I Sverige er den også fundet i antal i grævlingegødning i gruber nær grævlingens bolig samt i en musvågerede. 2. familie Ostomidae. Følehornene indleddede foran øjnene, under pandens siderand, oftest 11-leddede og som regel med 3-leddet løstleddet kølle. Vingedækkerne 25 bagtil rundede, som regel dækkende bagkrop- pen helt. Forhoftegruberne bagtil lukkede eller åbne. Forhofterne tværbrede, ikke fremstående, med fritliggende trochantinus (jfr. fig. 12), bag- hofterne tværbrede, kun smalt adskilt fra hin- anden. Mellembrystets epimerer nående ind til mellemhofterne (jfr... fig: 12): Fødderne :-5-led- dede, 1. led kort, ofte vanskeligt at se, kloleddet langt med lille onychium, kløerne simple (fig. 1). Bugen som regel med 5 frie led. Na Oversigt over slægterne. Kroppen cylindrisk, meget smal. Hovedet længere end bredt, så langt og så bredt som pronotum, … dette altså også længere end bredt. Kroppen ca. 53 gange så lang som pronotums bredde DE By SS SSR SS SEER Ear SSR 1. Nemosoma (p. 26). Kroppen ikke cylindrisk, ikke påfaldende smal. Hovedet ikke længere end bredt, smallere end pronotum, dette ikke længere end bredt. Krop- pen ikke nær 5 gange så lang som pronotums Bred SES EA EDER es az REESE Øe Oversiden højt hvælvet, med tæt, opstående be- hår 3 REB NES BEES re Sy ælinse (p: 29): Oversiden ikke ret stærkt hvælvet, nøgen eller yderst kork uedliggende behåret 5 GERE BEER EN Pronotum smallest bagtil, siderne bagtil indbuede, baghjørnerne skarpe. Vingedækkerne uden op- højede længderibber...... Al erebriøgdes" (pp 21) Pronotum smallest fortil, siderne jævnt rundede. Vingedækkerne med ophøjede længderibber... 4. Større, længden mindst 5 mm. Følehornenes 4. led mindst så langt som bredt, 9. led omtrent dob- belt så bredt som 82555 BES Osama (pp) 26 Mindre, længden højst 3 mm. Følehornenes 4. led bredere end langt, 9.led ikke nær dobbelt så bredtsom 8: SE dr FNSE 4. Lophocåteres (p. 28). 1. Nemoséma Latr. Let kendelig på den smalle cylindriske krop. Hovedet fortil i midten med et dybt indsnit og på hver side af dette med et trekantet fremspring, panden fortil med en længdemidtfure. Følehor- nene hos den danske art 10-leddede, med kraftig, løstleddet, 3-leddet kølle. Forhoftegruberne bag- til lukkede (jfr. fig. 12). "Busen meds6 riellede 1. N.elongåtum L. (fig. 17). Blank, nøgen, brunsort, pronotums forrand ofte lysere, vingedækkernes forreste tredjedel og en, ofte noget utydelig plet foran spidsen samt følehorn og ben rødgule. Hovedet med aflange punkter. Pronotum svagt til- smalnet bagud, ret spredt punkteret. Vingedækkerne med ret fin og spredt, noget rækkevis ordnet punktur. Længde 3,5—5 mm. Sjælden, hidtil kun fundet på øerne. Tranekær (på udgået tjørn), Roden og Frejlev skove (dels banket af risgærder, dels klækket af risgærdestof), Sundby storskov (i antal i udgåede grene af lind (Tilia parvifolia) i gange af Ernoporus tiliae Panz.), Præstø, Ledreborg, Holbæk, Jægerspris nordskov (banket af gran), Fig.17. Nemosoma Asserbo plantage (1 stk. banket af pil på stængehuslinien, 27.5.). Både imago og larve lever i gange af barkbiller, hvis yngel de fortærer. Ved at bøje hovedet i vinkel med pronotum og derefter dette i vinkel med vinge- dækkerne kan billen trænge gennem borehullerne ind i gan- gene, f. Eks. af barkbillen Ernoporus tiliae Panz. Maj—aug. elongatum. X 9. TD I Sverige og Finland er den fundet under granbark i gangene af Pityogenes chalcographus L. og Pityophthorus micro- graphus L. (nyklækkede eks. midt i aug.). 2. Tenebriéides Piller et Mitterpacher. Kroppen aflang, temmelig flad, nøgen. Hovedet stort, lidt smallere end pronotum, pandens for- rand med 3 indbugtninger. Følehornene 11-led- dede. Pronotum med fremspringende forhjørner, siderne bagtil indbuede, baghjørnerne derfor skarpe, omtrent retvinklede. Forhoftegruberne bass lukkede Gir fre: 129: 1. T. mauritånicus L. Sort eller brun, undersiden oftest noget lysere, følehorn og ben lysere eller mørkere brunrøde. Hovedet ret spredt og kraftigt punkteret. Følehornene med meget svagt afsat, 4-leddet kølle. Pronotum ca.?/, gang bredere end langt, ret kraftigt, mod siderne tættere punk- teret, siderne fortil omtrent parallelle. Vingedækkerne bredest bag midten, stribet-punkterede, stribemellemrummene hvert med to rækker yderst fine punkter og oftest noget tvær- rynkede, skulderhjørnerne mere eller mindre tydeligt tand- formet fremstående. Længde 6—11 mm. Denne art er fundet synantropt hos os (J, Ø) i kornlagre, bagerier, møller og lign. steder. Maj, aug.—okt. Larven, der lever sammesteds, forfølger larverne til skadedyrene bore- billen Stegobium og snudebillen Calandra. 3. OØstoma Laich. Kroppen oval, ikke ret stærkt hvælvet. Ho- vedet meget smallere end pronotum. Følehor- nene 11-leddede, rodleddet stærkt udvidet, 4. led mindst så langt som bredt, 4.—8. led ikke el- 28 ler næppe tiltagende i bredde, køllen 3-leddet, tydeligt afsat. Pronotum meget bredere end langt, omtrent så bredt som vingedækkerne, fremefter stærkt tilsmalnet, forranden dybt indbustet, for- hjørnerne derfor fremspringende, bagranden på hver side fladt indbuet, forhoftegruberne basgtil åbne (jfr. fig. 14). Forskinnebenenes endespore kraftig, krummet. 1. O. ferruginea L. Bredt oval, brun eller rustrød, nøgen, oversiden blank, mod siderne mat. Hoved og pronotum kraftigt og tæt punkterede. Pronotum over 3 gange så bredt som i midten langt, baghjørnerne noget afrundede. Vinge- dækkerne hvert med 6 blanke, brede længderibber, foruden sømribben, ribbemellemrummene hvert med to kraftige punktrækker, den 35. ribbe svag, partiet udenfor 6. ribbe med flere punktrækker. Sideranden bredt afsat. Længde 7—10 mm. Fundet en enkelt gang for mange år siden i Dyrehaven under bark af hvidtjørn. Iøvrigt er den kun fundet synan- tropt hos os i København, f. eks. på tømmervladser og på en havneplads på Christianshavn (nogle få imagines og larver, 1720/, i mørt bolværkstræ af fyr; en larve klække- des ”/,). 4. Lophocåteres Olliff. Nærstående til den foregående slægt, men ad- skilt fra den ved, at størrelsen er meget ringere, og at følehornenes 4.—8. led er tydeligt tiltagende i bredde og deres kølle kun svagt afsat, idet 8. led kun er noget bredere end 7. 1. L. pusillus Klug. Aflangt oval, rødbrun eller rustrød, . oversiden yderst fint og tyndt, på vingedækkerne næppe syn- ligt behåret. Hoved og pronotum ret kraftigt punkterede, Pronotum over dobbelt så bredt som i midten jangt, frem- 29 efter noget, men ikke ret stærkt tilsmalnet, forhjørnerne frem- stående, baghjørnerne kun lidt afrundede. Vingedækkerne hvert med 6 smalle, skarpe længderibber, foruden sømribben, mellemrummene med en række ret svage punkter, partiet udenfor 6. ribbe med to punktrækker. Længde 2,7—3 mm. Kun fundet synantropt hos os, i risoplag i København. Juli—nov. Larven er i udlandet fundet sammen med imago i sojabønner. 5. Thymalus Latr. Let kendelig på den brede krop med flad underside og højt hvælvet, tæt, opstående be- håret overside. Hovedet meget smallere end pronotum, delvis skjult under dette. Følehornene 11-leddede, med 3-leddet, kraftig kølle. Prono- tum over dobbelt så bredt som langt, fremefter stærkt tilsmalnet, forranden set fra oven næppe indbuet, bagranden konveks, forhjørnerne me- get stumpe og svagt afsat, baghjørnerne af- 30 rundede, sideranden bredt afsat. Vingedækkerne ligeledes med bredt afsat siderand, roden kon- kav. Forhoftegruberne bagtil åbne (jfr. fig. 14). Skinnebenenes endespore yderst kort. 1. Th. limbåtus Fabr. (fig. 18). Brunlig, med lysere side- rande, oversiden med tydeligt, mørkt bronzefarvet metal- skær. Pronotum smallere end vingedækkerne, ikke ret kraftigt punkteret. Vingedækkerne med tæt og grov, noget rækkevis ordnet punktur. Længde 5—7 mm. Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø). Under svampet bark på udgåede træer, grene eller stubbe. April—aug. Overvintrer som imago. Larver, fundne ”””,, blev klækket i aug. 3. familie Byturidae. Følehornene indleddede foran øjnene, under pandens siderand, 11-leddede, med 3-leddet kølle. Vingedækkerne bagtil rundede, dækkende bagkroppen helt. Forhoftegruberne bagtil luk- kede (jfr. fig. 12). Forhofterne tværbrede, ikke fremstående, med fritliggende trochantinus (jfr. fig. 12), baghofterne tværbrede, kun smalt adskilt fra hinanden. Mellembrystets epimerer nående ind til mellemhofterne (jfr. fig. 12). Fødderne d-leddede, 2. og 3. led ved spidsen med en hud- agtig forlængelse, 4. led lille, kløerne ved roden med en kraftig tand (fig. 2). Bugen med 5 frie led. EB y kurs ate: Kroppen aflang, temmelig hvælvet, ret tæt, nedliggende behåret. Hovedet meget smallere end 31: pronotum, dette meget bredere end langt, ikke eller kun lidt smallere end vingedækkerne, disse tæt, uregelmæssigt punkterede, mod spidsen med en fin sømstribe. Oversigt over arterne. 1. Vingedækkerne meget kraftigere punkterede end pronotum, dette næsten dobbelt så bredt som i midten langt. Øjnene store, set fra oven mindst så lange som 1.—4. følehornsled tilsammen 1. aestivus. Vingedækkerne kun meget lidt kraftigere punkte- rede end pronotum, dette kun c. ”/, gang bredere end i midten langt. Øjnene mindre, set fra oven c. så lange som 1.—3. følehornsled tilsammen 2. tomentdåsus. 1. B. aestivus L. (fumåtus Fabr.) (fig. 19). Kroppens og behåringens farver variabel. Ofte sort eller brun med lysere vingedækker, undertiden hele kroppen rødlig eller brungul, be- håringen rødlig eller gullig eller gulgrå; følehorn og ben rødlige. Pronotum fint og ret tæt punk- teret. Vingedækkerne meget kraftigere og ret tæt punktere- de. Længde 4,5—5 mm. aA då: vendig på undersiden i yder- Forskinnebenene ind- ste tredjedel med en lille spids knude. Meget almindelig (J, Ø, B) på blomster. Især i maj og juni. 2. B. tomentåsus Fabr. Nærstående til den foregående, Fig. 19. Byturus aestivus. SKER NVE 32 men adskilt fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker samt ved gennemsnitlig lidt mindre størrelse og ved, at for- dybningen langs pronotums sidekant fortil er meget smallere, næsten forsvindende. Behåringen er oftest lyst grå eller gul- grå og kroppens farve oftest sortbrun eller gråsort, men undertiden (var. flavéscens Marsh.) er hele kroppen rødgul og behåringen tydeligere gul. Længde 3,8—4,3 mm. åg: Som den foregående. Almindelig (J, Ø, B). Især på hindbærblomster i juni— juli. Imago gnaver hindbærplanternes unge blomsterknop- per og endnu sammenfoldede blade. Æggene lægges i blom- sterne, hyppigst mellem støvdragerne. Larverne er de vel- kendte »orm i hindbær«. Også skadelig for brombærplanter. 4. familie Nitidulidae. Følehornene indleddede foran øjnene, under pandens siderand, 11-leddede, oftest med 3-led- det, mere eller mindre fladtrykt kølle. Forhofte- gruberne bagtil åbne eller lukkede. Forhofterne tværbrede, ikke fremstående, med fritliggende trochantinus, også mellemhofterne med fritlig- gende trochantinus (fig. 12, side 10). Baghofterne tværbrede, temmelig langt adskilt fra hinanden. Mellembrystets epimerer nående ind til mellem- hofterne (fig. 12). Fødderne … 5-leddedeÆsler lille (fig. 3 og 4, side 8), 1—3. led ofte udvidede. Bygningen nærmer sig undertiden den crypto- pentamere form (se side 17 og fig. 7); hos Cybo- cephalini er fødderne 4-leddede. Bugen med 5 frie lede Nogle arter findes på blomster, andre under træbark, navnlig med barkbilleangreb, ved udsvedende træsaft, i svampe eller ved gødning. 33 Oversigt over slægtsgrupperne. Frø dderne 4-leddede. Hovedet meget stort (fig. 43), i hvilestilling bøjet bagud, så at det dækker for- og mellembrystet. Kroppen nøgen, højt hvælvet, med evne til sammenrulning. Meget små arter. Længde 1—1,4 mm.... 4. Cybocephålini (p. 129). Fødderne 5-leddede. Hovedet ikke dækkende for- og mellembrystet i hvilestilling. Kroppen (und- tagen hos Cychramus) uden evne til sammen- rulning. Større arter, kun yderst sjældent under 1e5nm (Melrse hes er yt hr op US) re 2. Overlæben sammenvokset med mundskjoldet, i det højeste adskilt fra dette ved en fin, buet IE nt Sae DE AGE SSR ES ALE SCENE Ar IN EPS SO) Overlæben fri, fuldstændig adskilt fra mund- SLET ERIK E TO RRS os SENE SEE SEE ERE RS RE ERE FEET ESS 32 Hovedets underside uden følehornsfurer. Vinge- dækkernes ophøjede siderande som oftest ikke eller næppe synlige, når dyret ses fra oven. Pygidium og ofte tillige det næstsidste eller de to næstsidste rygled ikke dækket af vingedæk- kerne. Mellem- og bagskinnebenenes yderside kun med en enkelt randliste 1. Caterétini (p. 34). Hovedets underside med følehornsfurer. Vinge- dækkernes ophøjede siderande som oftest tyde- lige, når dyret ses fra oven. Mellem- og bag- skinnebenenes yderside (undtagen hos Meli- gethes og Pria) med to randlister, den ene oven- OVER. den ande SS ERE EEN EL EER 4. Pygidium og det næstsidste eller tillige størstedelen .af det tredjesidste rygled ikke dækket af vinge- dækkerne; disse bagtil skråt afstudsede, så at bagranden danner en stump vinkel med sømmen 2.…Garpophilinip. 42). I det højeste pygidium”) ikke dækket af vinge- BR DE EDEN ns SR Se FRR SEE RES SENE AU ln (p--45)- 1) Hannen har undertiden et lille rygled bag pygidium. Victor Hansen ; Clavicornia. 1. 3 34 1. slægtsgruppe Caterétini. Overlæben fri, fuldstændig adskilt fra mund- skjoldet. Hovedet på undersiden uden følehorns- furer. Følehornene med 3-leddet, undertiden utydeligt afsat kølle. Forhoftegruberne bagtil lukkede. Oversiden behåret. Vingedækkerne bag- til afstudsede eller rundet afstudsede, deres side- rande som oftest ikke eller næppe synlige, når dyret ses fra oven. Pygidium og ofte tillige det næstsidste eller de to næstsidste rygled udækkede. Mellem- og bagskinnebenenes yderside med en enkelt randliste, føddernes bygning nærmer sig den cryptopentamere form, de 3 første led ud- videde, på undersiden behårede, 3. — eller 2. og 3. — led tvelappet, 4. led meget lille, indleddet i 3. leds udranding. Oversigt over slægterne. 1. Pronotums bagrand på hver side indbuet, bag- hjørnerne vinkelformede, lidt bagudtrukne 4. Brachyptérolus (p. 40). Pronotums bagrand ikke indbuet på hver side, baghjørnerne ikke bagudtrukne.............. 22 2. Kløerne ved roden med en tand 3. Brachypterus (p. 38). Kløerne simple es as SE TER KE ES RR RERRER 3. 3. Pronotums baghjørner afrundede 1. Catéretes (p. 35). Pronotums baghjørner skarpt stumpvinklede 2. Heterhélus (p. 38). 35 1. Catéretes Hbst. Pronotums baghjørner afrundede, ikke bag- udtrukne, bagranden ikke indbuet på hver side. Kløerne utandede. Hannen uden noget rygled bag pygidium. ! Larverne angives at leve i blomster af siv (Juncus) og at forpuppe sig i jorden. Larven til C. pedicularius er fundet i hanblomsterne af star (Carex). Oversigt over arterne. 1. Følehornene ikke eller kun ganske lidt længere end pronotums længde. Afstanden fra øjets forrand til følehornenes indledningssted betydeligt min- dre end øjets længde (afstanden fra dets forrand bilde rs bar And) SES ER EET. SKØR rank A DETS: Følehornene betydeligt (mindst c. 7/, gang) længere end pronotums længde. Afstanden fra øjets for- rand til følehornenes indledningssted ikke eller mæppeuindresendkøjetsklæne deres På 2. Følehornenes 2. led trekantet, med vinkelformet inderste forhjørne, bredere end køllen (fig. 20) 1. pediculårius Z. Følehornenes 2. led simpelt, smallere end køllen 3. 3. Følehornenes 1. led stærkt sammentrykt og, set fra siden, med stærkt, i anlægget næsten ret- vinklet, buet overkant. Oversiden normalt brun- sort med en stor rødgul plet på hvert vinge- SE RG RENSE SERENE SEES BEEN SENSE ege bipustulåtus g. Følehornenes 1. led ikke eller noget sammentrykt og, set fra siden, med mindre stærkt eller med HæpPpe DEG OVE KANE LS SE SE ER ENES RE KE 4. 4. Følehornenes 1. led noget sammentrykt, kort og, set fra siden, med noget buet overkant. Over- siden normalt brunsort med en stor rødgul plet på hyer£ vinsedækkes bipustulåtus 2. 3+ 36 Følehornenes 1. led ikke tydeligt sammentrykt og, set fra siden, med ikke eller kun svagt buet overkant. Oversidens grundfarve rødgul 1. pediculårius. 1. C. pediculårius L. (fig. 20). Rødgul, vingedækkernes søm og scutellarparti, de frie rygled og mellem- og bagbryst Fig. 20. Cateretes pedicu- lars 15: ofte mørkere. Pronotum. c. Z/, bredere end langt, med fuld- stændigt rundede baghjørner, punkturen ret kraftig og jævnt tæt. Vingedækkerns punktur om- trent som pronotums. Længde 1,3—2,8 mm. Øg: Normalt udviklede eksem- plarer er let kendelige ved, at følehornene er forlængede, 1. led kraftigt, på ydersiden længde- furet og ved spidsen forneden med fremspringende yderhjørne, 2.led trekantet, med vinkelfor- met inderste forhjørne. Prono- tum bredere end hos 2. Disse sekundære kønsmærker er imid- lertid hos mindre eksemplarer svagere udviklede, og der findes små hanner, hos hvilke følehor- nene er simple og ikke forskellige fra hunnens (var. iner- mis mihi). Q: Følehornene kortere, 1. led trindt og, set fra siden, med ikke eller kun svagt buet overkant, 2. led simpelt. Meget almindelig på fugtig bund (J, Ø, B.) på blomster, f. eks. af mjødurt (Spiraea). Maj—juli. Varieteten forekommer spredt sammen med hovedformen. Larver er fundet i han- blomster af star (Carex acutiformis Ehrh.); de forpuppede sig i jorden, nær dennes overflade. 37 [C. bipustulåtus Payk. Denne art står den foregående yderst nær, men er for normalt farvede individers vedkom- mende straks kendelig ved farven, der er brunsort, med en stor rødgul plet på hvert vingedække og rødlige følehorn og ben. Der forekommer imidlertid også overvejende eller helt lyst farvede individer, og disse lader sig vistnok kun adskille fra den foregående ved de sekundære, for hunnens vedkom- mende vage kendemærker, jfr. oversigten og nedenfor. Længde 1,5—2,8 mm. gg: Følehornene forlængede, 1. led fortykket, stærkt sam- mentrykt og, set fra siden, med stærkt, i anlægget næsten retvinklet, buet overkant, 2. led simpelt. Q: Følehornene kortere, 1. led noget sammentrykt og, set fra siden, med noget buet overkant. 2. led simpelt. Denne art, der bl.a. er fundet i Hamburgegnen, kunne muligvis træffes også hos os. Den er bl.a. fundet på blom- sterne af mjødurt (Spiraea). Maj—juli.] 2. C.rufilåbris Latr. Adskilt fra de foregående ved de i oversigten nævnte kendemærker samt ved, at kroppen er lidt smallere, at tværlinien på panden er finere, at pronotum kmser ellers riselsE gang bredere end langt og at dets baghjørner oftest er lidt mindre bredt rundede. Kroppen oftest brunsort med fortil lysere hoved, men undertiden del- vis eller helt brunlig eller rødgul, følehorn og ben rødgule. Følehornenes 1. og 2.led kun lidt længere end brede, 1. lidt tykkere end 2., dette noget tykkere end 3. Pronotum og vingedækker ret kraftigt og tæt punkterede. Længde 1,5— 2 mm. åg. Vingedækkerne lidt smallere. Temmelig sjælden (J, Ø). Jørgensgård skov, Haderslev- egnen, Esbjergegnen, Øjesø; Anderup og Killerup (Fyn), Bremersvold, Boserup, Nordsjælland (f. eks. Kagsmose og Lyngby mose), Veddinge bakker. Ved sø- og mosekanter, især på siv (Juncus). Maj—sept., i stort antal ”/, og "/, ved aftenketsning. 38 2. Heterhélus Duv. Nærstående til den foregående slægt, men ad- skilt fra denne ved de skarpt stumpvinklede bag- hjørner på pronotum og ved, at hannen har et lille rygled bag pygidium. Fra den følgende slægt adskilles Heterhelus ved de utandede kløer. 1. H. scutellåris Heer. Aflang, brungul eller rustrød, undersiden delvis brunsort, også oversiden undertiden, især forkroppen, mørk. Følehornene med 2-leddet, ikke ret tyde- ligt afsat kølle, idet 9.led danner en. svag overgang til køllen. Oversiden ret tæt punkteret. Pronotum meget bredere end langt, siderne ganske lidt foran midten ret stærkt stump- vinklet udvidede, foran baghjørnerne ofte svagt indbuede. Vingedækkerne lidt bredere end pronotum. Længde 2— 2,5 mm. Øg: Bagkroppen med et lille rygled bag pygidium. Føle- hornene ganske lidt længere end hos 2. Sjælden (J, Ø); på blomsterne af klase-hyld (Sambuecus racemosa). Frøslev plantage, Nørholm skov, Boller skov, Oens skov, Moesgård; engene ved Svendborg, Odense, Ør- holm og flere andre steder i Nordsjælland. Den forekommer oftest i stort antal, hvor den er tilstede, og er vistnok ved at brede sig her i landet, så den antagelig som regel vil kunne findes, hvor foderplanten vokser. Larven lever i blomsterne og forpupper sig i jorden under nedfaldent løv. 3. Brachypterus Kugel. Adskilt fra de to foregående slægter ved, at kløerne er tandede ved roden, fra Heterhelus " yderligere ved pronotums afrundede baghjørner og fra Cateretes yderligere ved, at hannen har et lille rygled bag pygidium. Fra den følgende slægt 39 adskiller Brachypterus sig ved, at pronotums baghjørner er afrundede og dets bagrand ikke indbuet på hver side. Oversigt over arterne. 1. Følehornene og som regel benene sorte eller brun- SOREERRE Nes FS Se ES SE SEEST RR SS ERR D 1. glåber,. Følehornene og som regel benene overvejende BØ TID EA ESSEN : BL SNE Se SENE GDER arti 1. B. glåber Steph. Sort, lårene undertiden lidt lysere, yderst sjældent skal benene kunne være overvejende lyse, oversiden oftest med svagt mørkgrønligt skær, tæt punkteret. Pronotum c. Z/. gang bredere end langt, siderne bagtil ikke eller næppe indbuede. Vingedækkerne i det højeste c. dobbelt så lange som pronotum. Længde 1,3—2 mm. åg: Bagkroppen med et lille rygled bag pygidium. Benene betydelig længere end hos 92. Meget almindelig (J, Ø, B) på nælder. Juni—juli, sept. 2. B. urticae Fabr. Adskilt fra den foregående ved de lysere følehorn og ben samt ved, at farven oftest er noget brunligt gennemskinnende, oversidens skær ikke tydeligt grønligt og dens punktur lidt mindre tæt, kroppen lidt bre- dere, pronotum c. dobbelt så bredt som langt, med bagtil oftest tydeligt, omend svagt indbuede sider og vingedæk- kerne lidt over dobbelt så lange som pronotum. Længde 1,8—2 mm. åg: Bagkroppen med et lille rygled bag pygidium. Meget almindelig (J, Ø, B) på nælder. Maj—juli, sept. Larven lever på blomsterne af Urtica urens og dioeca og for- pupper sig i jorden. 40 4. Brachyptérolus Grouv. (Heterostomus Duv.). Adskilt fra de 3 foregående slægter ved, at pronotums bagrand på hver side er indbuet og de vinkelformede baghjørner lidt bagudtrukne, fra Cateretes og Heterhelus. yderligere ved, at kløerne er tandede ved roden. Hannen har et lille rygled bag pygidium. Larverne lever i blomsterne af torskemund (Linaria) og løvemund (Antirrhinum) og forpupper sig i jorden. Imago findes på blomsterne. Oversigt over arterne. 1. Oversiden yderst tæt punkteret, lidet blank. Føle- hornenes 1. led som regel lyst. Hannens parrings- OFS ANES ES ALS SÅ LEES SES SEE SEERE BEREEEN 1. pulicårius. pultcarius li fnRaårla e Fig. 21. Parringsorganet hos g af Brachypterolus pulicarius og linariae. Øverst penis, nederst parameren. 41 Oversiden ganske lidt mindre tæt punkteret, gan- ske lidt blankere. Følehornenes 1. led som regel brunsort. Hannens parringsorgan, se fig. 21 2. linåriae. FEER BEE mu heard ES (fig. 22). Sort, oversiden li- det blank, med fin, brunlig eller brungrå behåring, fø- lehornene rødgule, rodled- det som regel ikke væsentlig mørkere, benene rustrøde eller helt eller delvis brune eller brunsorte. Pronotum mindst så bredt som vinge- dækkerne, meget bredere end langt, kraftigt og yderst tæt punkteret. Vingedæk- kerne kraftigt og yderst tæt punkterede. Længde 1,6— Fig. 22. Brachypterolus puli- PÅ DART TTE carius 9%. X 23. åg: Paramerens to kæ- ber ret lange, noget divergerende. Den stærkest kitiniserede del af penis mod spidsen kun svag udvidet, spidsen kun lidt skråt afskåret (fig. 21). Almindelig (J, Ø, B) på blomster af torskemund (Linaria). Juni— aug. ; 2. B. linåriae Corn. Ligner den foregående yderst stærkt, men adskiller sig fra den ved, at kroppen oftest er ganske lidt mindre bred, oversiden ganske lidt mindre tæt og kraftigt punkteret, lidt mere blank og med lidt mindre iøjnefaldende behåring, idet de enkelte hår er lidt tyndere og kortere, pronotums forhjørner ganske lidt mindre fremstående, føle- hornenes rodled som regel brunsort og størrelsen gennem- snitligt ganske lidt mindre, samt for hannens vedkommende 42 ved parringsorganets tydeligt forskellige form. Længde 1,5—1,9 mm. å: Parameren kortere og bredere, dens to kæber lidt kor- tere og stærkere divergerende end hos den foregående, den stærkest kitiniserede del af penis mod spidsen stærkere ud- videt og mere skråt afskåret (fig. 21). Til sikring af bestemmelsen af de to arter bør man under- søge hannens parringsorgan, idet de øvrige, ovenfor anførte kendetegn er noget varierende. Arten har hidtil været sammenblandet med den foregående, men vil antagelig vise sig at være udbredt. Eksemplarer fore- ligger fra Ermelunden og Dyrehaven, tagne i selskab med den foregående på blomster af torskemund i juli. 2. slægtsgruppe Carpophilini. Overlæben fri, fuldstændig adskilt fra mund- skjoldet. Forhoftegruberne bagtil lukkede. Vinge- dækkerne forkortede, bagtil skråt afstudsede, så at bagranden danner en stump vinkel med søm- men, siderandene tydelige, når dyret ses fra oven. Pygidium og det næstsidste eller (dog ikke hos de danske arter) tillige størstedelen af det tredjesidste rygled udækkede. Mellem- og bag- skinnebenenes yderside med to randlister, den ene ovenover den anden. 1. Carpophilus Steph. Hovedets underside med bagud konvergerende følehornsfurer. Følehornene med 3-leddet, tyde- ligt afsat kølle. 1.—3. led på forfødderne noget, på de andre fødder næppe udvidede; 4. led lille. 43 Hannen har et lille rygled bag pygidium og oftest noget stærkere. udvidede forfødder. Oversigt over arterne. 1. Vingedækkerne på deres længste sted mindst så lange som tilsammen brede. Pronotum med skarpt afsatte, opadbøjede siderande, bagtil foran de meget stumpvinklede, men tydeligt, oftest svagt tandformet afsatte baghjørner, be- tydeligt, oftest lidt indbuet, tilsmalnet. Krop- PERS re aka dm KS PE NERE: ideel pens Vingedækkerne på deres længste sted kortere end tilsammen brede. Pronotum med mindre skarpt afsatte og opadbøjede siderande, foran de min- dre stærkt stumpvinklede baghjørner ikke eller svagere tilsmalnet. Kroppen mere hvælvet.... 2. Pronotum fortil betydelig mere tilsmalnet end bag- til. Vingedækkerne med gullig tegning, tilsam- men c. "/, bredere end deres største længde 2. hemipterus. Pronotum fortil ikke eller kun lidt stærkere til- smalnet end bagtil. Vingedækkerne uden gullig tegning, tilsammen kun lidt bredere end deres størster kendere 5 AS SN ES ker Es kar BE 3. 3. følehornsled betydeligt længere end 2. led. Over- sidens punktur lidet tæt. Gennemsnitligt lidt INT SES HI Er ARE ROSES 3. dimidiåtus. 3. følehornsled ikke længere end 2. led. Oversidens punktur tættere. Gennemsnitligt lidt større, 8-55 MT 5 DSE REDER. Ære AE SER [8] 1. C. decipiens Horn. Kendelig fra de følgende arter ved fladere og mere aflang krop og iøvrigt ved de i oversigten nævnte kendemærker. Sort eller brun, vingedækkerne lysere brune, ofte med lidt mørkere, ganske ubestemt afgrænsede partier, følehorn og ben brune eller brungule, de førstes åd kølle brunsort. Pronotum med rundede sider, bagranden på hver side lidt skråt, oftest svagt indbuet, afskåret. Vingedæk- kerne med kun svagt rundede sider, og noget skråt afskåret bagrand. Længde 2,2—3,2 mm. ; Fundet synantropt i Næstved, Gentofte og København samt (vistnok tilfældigt) i Dyrehaven. Juni—nov. Den an- gives i Tyskland at leve under bøge- og egebark. 2. C. hemipterus L. Adskilt fra de andre arter ved kor- tere form, fortil stærkere end bagtil tilsmalnet pronotum og kortere, på siderne lidt mere rundede vingedækker med meget skråt afskåret bagrand. Sort eller brun, vingedækkerne med gullig tegning, der varierer betydeligt i udstrækning, men som regel danner en skulderplet og en bred, langs sømmen fremefter forlænget spidsplet; benene rødgule, følehornene som regel rødgule med mørk kølle. Pronotum bagtil ikke eller næppe tilsmalnet, baghjørnerne noget afrundede, punk- turen kraftig. Vingedækkerne på de mørke partier ret kraf- tigt, på de lyse partier ret fint punkterede. Længde 2—4 mm. Synantrop (J, Ø). Esbjerg strandskov (i Cossus-gange i en poppel, 3%/,); Sorø, København (bl. a. i Lersøen, Z/,, og på Amager i kompost, ”"/,). Fundene i det fri er antagelig af tilfældig karakter. 3. C. dimidiåtus Fabr. Brunlig, vingedækkerne ofte helt eller delvis lysere, følehorn og ben rødlige, de førstes kølle oftest mørkere. Pronotum for- og bagtil kun meget lidt til- mutilatus…. dimidialur Fig. 23. Penis hos Carpophilus mutilatus og dimidiatus. 45 smalnet, siderne kun meget svagt rundede. Vingedækkerne med kun meget svagt rundede sider, bagranden kun noget skråt afskåret. Længde 2—3 mm. gg: Penis rigeligt dobbelt så lang som bred (fig. 23). Synantrop (J, Ø). Esbjerg, Aarhus (i palmeoliefabrik); København (i mængde i risoplag). Juli—sept. 4. C. mutilåtus Er. Meget nærstående til den foregående, men adskilt fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker samt ved, at pronotums baghjørner ikke er bøjet så meget ned på siden og derfor tydeligere, set fra oven, og mere skarpt- vinklede, samt at vingedækkerne er forholdsvis ganske lidt kortere, deres bagrand lidt mere skråt afskåret, deres be- håring lidt tættere, hårene lidt smallere og langs søm og bagrand i større udstrækning udad — ikke bagud — rettede og furen langs sideranden kraftigere og længere. Længde 2,8—3,5 mm. gg: Penis c. 3 gange så lang som bred (fig. 23). Denne forms artsforskellighed fra den foregående art har været omtvistet, men fremgår med sikkerhed af den stærkt forskellige form af penis hos de to former. Som den foregående (J, Ø), sammen med. hvilken den hyppigt forekommer. 3. slægtsgruppe Nitidulini. Overlæben fri, fuldstændig adskilt fra mund- skjoldet. Hovedet på undersiden med følehorns- furer: Følehornene med "S-leddet (host Pranrs 4-leddet), tydeligt afsat kølle. Forhoftegruberne bagtil lukkede. Vingedækkernes siderande oftest lydelse; når dyret ses fra oven” EF def højesle pygidium udækket. Mellem- og bagskinnebene- nes yderside, undtagen hos Meligethes og Pria, med to randlister, den ene ovenover den anden. nn 46 Oversigt over slægterne. Følehornenes rodled meget stærkt udvidet, c. så bredt som følehornskøllen......... ne SEEREN På Følehornenes rodled betydeligt smallere end Køle EN RES S NRE SE SE SE ESDE MEORONERERENESE 3. Pronotums fremspringende forhjørner når frem forbi øjnenes forrand (fig. 24). Vingedækkerne med ret kraftige Længderibber 1. Amphoåtis (p. 47). Pronotums fremspringende forhjørner når ikke så langt frem som til øjnenes forrand (fig. 25). Vingedækkerne kun med antydede Længde- LIDO SEERNES ER MSP SDS in SEER SET RRS 2. Soronia (p. 48). . "Vingedækkerne rækkepunkterede .............. Å. Vingedækkerne ikke rækkepunkterede.......... 3. Oversiden med tydelig, noget opstående be- Marin seer SE SE eee ENE 10. Pocådius (p. 126). Oversiden nøgen. ............ 11. Cylloådes (p. 128). Mellem- og bagskinnebenenes yderside simpel, forskinnebenenes yderside i hvert fald mod sprdsen stande SS Eee RE SEER ERE 6. Mellem- og bagskinnebenenes yderside med 2 rand- lister, den ene ovenover den anden. Forskinne- benenes yderside ikke tandet, men undertiden (Thålyera) tornklæ dt As ESS ae ES SEEDE 12 Følehornskøllen 3-leddet, tætleddet, i det højeste ganske lidt længere end bred 6. Meligéthes (p. 86). Følehornskøllen 4-leddet ($) eller 3-leddet (2), løst leddet, mindst dobbelt så lang som bred 7. Pria (p. 121). Følehornskøllen løst leddet, c. dobbelt så lang som bred (fig. 40; p. 124). Vingedækkernes skuldre stærkt stumpvinklet afrundede. Krop- pen kort og bred, stærkt hvælvet 8. Cychramus (p. 122). Følehornskøllen mere eller mindre tætleddet, ikke nær dobbelt så lang som bred. Vingedækkernes skuldre ikke stærkt stumpvinklet afrundede .. 8. 47 8. Mellem- og bagskinnebenene med kraftig ende- spore, der kun er lidt kortere end 1. —+ 2. fod- led, på ydersiden med ret kraftige torne. For- skinnebenenes yderside med en række meget tætstillede, kraftige torne ... 9. Thålycera (p. 125). Mellem- og bagskinnebenene med ret fin ende- spore, der ikke eller næppe er længere end 1. fodled, på ydersiden i det højeste med fine torne. Forskinnebenenes yderside ikke med en række kraftig est orne os nes ereN Ve 9. Pronotums midtparti bagtil med 2 runde gruber ved siden af hinanden. Pronotums bagrand i hvert fald i midten randet. Vingedækkerne bagtil med sømstribe. Pronotums og vingedæk- kernes sider uden hårbræmme —4. Omosita (p. 82). Pronotum udenfsådannessgub er SELE 10. 10. Pronotums bagrand ikke randet. Pronotums og vingedækkernes siderande uden hårbræmme BE parader pe 50) Pronotums bagrand fint randet. Pronotums og vingedækkernes siderande med en bræmme af korte, yderst tætstillede hår... 5. Nitidula (p. 84). FAmphrots Er: Kroppen elliptisk, pronotums og vingedæk- kernes siderande bredt afsat og opadbøjede, oversiden meget tyndt behåret. Hovedets under- side med parallelle følehornsfurer. Følehornenes rodled meget stærkt udvidet indadtil, ca. så bredt som køllen, dennes 1.led meget stort (fig. 24). Pronotum bagtil så bredt. som vingedækkerne, stærkt tilsmalnet fremefter, siderne ikke indbug- tede bagtil, forranden dybt indskåret, forhjør- nerne derfor stærkt fremspringende, nående frem 48 forbi øjnenes forrand. Vingedækkerne hvert (foruden sømmen) med 5 ophøjede længde- ribber. Pygidium dækket. Fødderne noget sam- mentrykte.…. Fig. 24. Amphotis marginata. X 10. 1. A. marginåta Fabr. (fig. 24). Rustrød, pronotums midtparti mørkere, vingedækkerne med sort eller brunt ryg- parti og hvert med to rødiige rodpletter og lige bag midten med et udadtil forkortet rødligt tværbånd. Pronotum fint punkteret, baghjørnerne retvinklede. Vingedækkernes ribbe- mellemrum ret kraftigt punkterede. Længde 4—4,5 mm. Sjælden (J, Ø). Tørning, Kolding, Boller, Rold skov; Tåsinge, Tranekær, Lolland (bl. a. Maribo), Lindeskov ved Nykøbing F., Vallø dyrehave, Lellinge, Ledreborg, Bognæs, Brede, Frederiksværk. I og omkring myren Lasius fuligi- nosus” boer, hvor den fodres og beslikkes af myrerne. Også på blomster og ved gærende træsaft, især af eg. Maj—sept. Earverkogtpuppererkundet se 2. Sorbnia Er. Nærstående til den foregående slægt, men ad- skilt fra den ved, at pronotums og vingedæk- 49 kernes siderande ikke er så bredt afsat og ikke så stærkt opadbøjede, at hovedets følehornsfurer konvergerer bagud, at følehornssvøben er tyn- dere og køllens 1. led ikke så stort, at pronotums forrand er lidt mindre stærkt indskåret, så at forhjørnerne ikke når frem til øjnenes forrand, dets sider bagtil ganske kort indbugtede og dets overflade ujævn som følge af nogle indtryk, samt at vingedækkerne kun har antydede længderibber. Larverne lever samme steder som imago. Oversigt over arterne. 1. Større, 5—6,3 mm, ret bred og ret stærkt hvælvet. Vingedækkernes punktur meget tæt, ikke tyde- ligt grovere end pronotums .... 1. punctatissima. Mindre, 3,3—3 mm, lidt smallere og svagere hvælvet. Vingedækkernes punktur ikke særlig tæt, meget grovere end pronotums ..... 2. grisea. sl Fig. 25. Soronia punctatissima dg. Xx Victor Hansen; Clavicornia. I == 50 1. S. punctatissima Illig. (fig. 25). Gulbrun, pronotum og vingedækkerne med sorte pletter, tæt og ret fint punk- terede. Vingedækkerne med svage længdefurer, de svagt op- højede mellemrum med en række meget. korte, lidt opstå- ende børster. Længde 5—6,5 mm. åg: Forskinnebenene i midten indadkrummede, derfra til spidsen udvidede (fig. 25), (hos 2 simple). Udbredt, men temmelig sjælden (J, Ø). Røde Kro, Kjel- strup, Kolding, Rye, Randers; Langeland, Frederiksgave (Fyn), Sorø, Boserup, omkring København, Holbæk, Hille- rød. I Cossus-gange, især i poppel, ask og elm, og ved gærende træsaft, f. eks. af eg. Juni—sept. 2. S. grisea L. Adskilt fra den foregående ved de i over- sigten nævnte kendemærker samt ved, at grundfarven er lidt lysere og pronotums punktur finere og mindre tæt. Længde 3,5—5 mm. åg: Forskinnebenene mod spidsen ganske lidt stærkere ud- videde og deres yder- og inderside ganske lidt mere krum- mede end hos 9. Temmelig almindelig (J, Ø). Levevis som den foregående; engang også fundet i larvegangene af snudebillen Cryptor- rhynchidius lapathi L. Maj—sept. 3. Epuraea Er. Kroppen aflang, varierende i bredde og hvæl- ving. Oversiden fint nedliggende behåret. Hove- dets underside med bagud stærkt konvergerende følehornsfurer. Pronotums og vingedækkernes siderande uden eller uden tydelig hårbræmme. Pronotums bagrand ikke randet. Vingedækkerne uden punktstriber og uden sømstribe. Pygidium som regel helt eller delvis udækket. 1.—3. fod- led i hvert fald på forbenene udvidede. 51 Hannen har et lille rygled bag pygidium og er endvidere ofte kendelig ved stærkere udvidede fødder, eller dog forfødder, eller indvendig ved spidsen udvidede mellemskinneben. Arterne lever især ved udflydende træsaft, under bark af løv- eller nåletræ, som er angrebet af barkbiller, eller i svampe. En enkelt art (E. melina) er knyttet til humlereder. Flere arter søger til blomster. Skønt flere af arterne er ret lette at kende, er en bestemmelsestabel dog vanskelig at udarbejde, fordi flere af de vigtige karakterer, f. eks. bred- den af siderandene på pronotum og vingedæk- kerne og dybden af indbugtningen på pronotums forrand, er så relative og vanskelige at angive i mål, at en sammenligning mellem de forskellige arter er nødvendig. Der er derfor vigtigt, inden man går i gang med bestemmelsen, at sikre sig rigeligt materiale især af de almindelige arter, såsom E. depressa, variegata, x-rubrum, lon- gula og pusilla. For flere arter frembyder han- nens sekundære kønsmærker gode skelnemærker. Larverne af de fleste arter lever under bark under lignende forhold som imago og er vistnok rovdyr, der jager barkbillelarver. Den gruppeinddeling, som er lagt til grund for arternes rækkefølge i de nedenfor givne beskri- velser, men som ikke er skarp, kan der gives en oversigt over på følgende måde: AX 22 Oversigt over grupperne. Kløerne ved roden med en lille tand 8. gruppe (pl) Kløerne simple 33305 så 3 er re re RE ERE 2. Baghofterne meget bredt adskilt. Kroppen meget | STREG DERE ne SEE se MERNE MØNENSER (rs ] Font 1. gruppe (pX63): Bashofterne"mindre” bredt adskilte eee 3. Oversiden gult og mørkt tegnet. Pronotum i midten med en gul længdestribe eller en gul BODIES SE SR ES SANDE JE 2. gruppe (p..63). Pronotum midten uden sul tes nine rr Å. Oversiden yderst fint punkteret. Vingedækkerne ret parallelsidede. Pronotum bredest i eller lidt bag midten, siderne ikke ret stærkt rundede 1.…STUPPE (på 80): Oversiden-kraftisere punkteret SEES SE Pronotum med meget svagt eller næppe indbuet forrand, bredest bag midten (fig. 26 e og f) Arup (pr c VC ARE a. depress5a 6. rufomarg. c« variega la NE EET ar ne d. x-rubrum DE FLE NE f. (ongula De NE) — i. pygmnaea GG. excisicol/is hk. pusilla Fig. 26. Pronotum hos forskellige Epuraea-arter. MT . 53 Pronotunsforrand”stærkere indb uset er 6. Bredere arter med noget rundede sider på vinge- dækkerne. Pronotum bredest bag midten, fortil betydeligt stærkere tilsmalnet end bagtil (fig. GRÆDER SA EN SEM Korr 3. gruppe (p. 65). Smallere arter med ret parallelsidede vingedækker. Pronotum oftest bredest i eller lidt bag midten fortil ikke eller ikke ret meget stærkere til- smalnet end bagtil (fig. 26, g-i, og fig. 33) .... 7. Pronotum bagtil stærkt og ret pludseligt til- SAN TS DGE S) Lee ERE RE bd. gruppe (p. 75). Pronotum bagtil mere jævnt tilsmalnet (fig. 26, ES ENE ea re By Dee ae, 6. gruppe (p. 76). Oversigt over arterne. Kløerne ved roden med en lille stump tand. Over- siden ret kraftigt, omend lidet dybt, punkteret og tydeligt mikrochagrineret. Pronotums side- rande yderst smalt afsat. .... 28. melanocéphala. Klsernessimple 1 DEERE FRE STEDE FE TE DENN PA Pronotum c. 2!/, gang så bredt som i midten langt, med stærkt rundede sider og meget bredt afsatte siderande. Vingedækkerne kun ganske lidt (c. 7/,) længere end tilsammen brede, bagud stærkt tilsmalnede, i reglen med en stor, mørk PISSE RU ENERET ERE FSR ERE 1. limbåta. Pronotum ikke 2!/, gang så bredt som i midten langt. Vingedækkerne tydeligt længere end til- sammens brede 130 NS ER SED ER DESK ER. 3- Pronotum i midten med en gul længdestribe eller en gul rodplet. Vingedækkerne som regel plettet gult og mørkt tegnede. Mellem- og bagskinne- benene kraftige, brede ved spidsen (fig. 27)... 4. Pronotum i midten uden gul tegning. Mellem- og basskinnebenene oftest ret Slanke SETE RE 5. Bagskinnebenenes inderside med en (hos 3 stærk, o4 hos 2 meget svag) vinkelformet udvidelse Fis) SFs SKER RRS LISE SEES HERE 2. guttåta. Bagskinnebenenes inderside simpel (fig. 27). Krop- pen noget smallere, pronotum fortil lidt mindre tilsmalnet og dets og vingedækkernes siderande smallere aESAE 5 353 KERES see re NR 3e 3. fuscicollis. gutla: gulla- SUSE (ad (ap Collis d" K= il N AN Fig. 27. Højre bagskinneben hos Epuraea guttata åg og 2 og E. fuscicollis g. 5. Vingedækkernes bagrand lige eller næsten lige afstudset, sømhjørnet oftest ret smalt afrundet, i anlægget oftest næsten retvinklet (fig. 28, b).. 6. Vingedækkernes bagrand mere eller mindre tyde- ligt rundet, sømhjørnet bredere rundet (fig. 28, FORORD EEE ik 6. Følehornskøllen med mørk spids og lysere rod. Oversiden ret hvælvet. Vingedækkernes side- rande smalt afsatte. &: Mellemskinnebenene SMD Een er er 4. melina. Følehornskøllen ikke tvefarvet, ikke eller ikke væsentlig mørkere end svøben. Oversiden ikke ret: hvælvet 43 Er Ra ED sr ars Ve se SERENE 7 7. Vingedækkernes siderande meget bredt afsat. Stor, 3—4,3 mm. Oversiden ret fint punkteret, som regel TØ ds WARS ERE RR 7. silåcea. Vingedækkernes siderande mindre bredt afsat. 55 Mindre, 2—3 mm, i modsat fald oversiden krattist punkteret ERE EEN ERE 8. 8. Større, 3—3,8 mm, brunrød eller rustrød. Pro- notum bredest i eller noget bag midten, bagud betydeligt tilsmalnet, siderne stærkt rundede, siderandene bredt afsat, forranden dybt indbuet. "24 KX-ru bru meglecla CW. rufomarg. Fig. 28. Vingedækkernes spids hos Epuraea x-rubrum, neglecta og rufomarginata. åg: Mellemskinnebenenes spids indvendig svagt eller nose kudsaide be SES SENE 11. castånea. Mindre, 2—3 mm, sortbrun eller rødgul. Pronotum bredest langt bag midten, bagud kun svagt til- smalnet 3) ER RS ER ISEN YE ES I GÆR SAT De SETE TES BET CJ VET SON ae SU SKC NEN ØL TRAC 9. Oversiden sortbrun med lysere rande. Pronotum c. 21/, gang så bredt som langt, siderandene temmelig bredt afsat. forranden temmelig dybt indbuet. Vingedækkernes tilsmalning bagud be- gynder langt foran midten, oftest lige bag skuldrene. g: Mellemskinnebenene simple 10. neglécta. Oversiden rødgul. Pronotum højst c. dobbelt så bredt som langt, siderandene ret smalt afsat, forranden svagt eller meget svagt indbuet. Vingedækkernes tilsmalning bagud begynder 56 ikke foran midten. &g: Mellemskinnebenenes spids-indvendig udvidet 5. ASS ER 10. 10. Mindre, 2—2,5 mm, lidt smallere. Pronotum oftest kun c. 13/, gang så bredt som langt, forranden næppe eller yderst svagt indbuet. g: Mellem- skinnebenenes spids indvendig kun svagt ud- DUG KEE, Ka PAS REE DEDE BØDER Barn ENDER NDA ar EE 18 Hlorea: a (4 c d e FRE ME abrtetina eacisicollis pusilla Fig. 29. Højre mellemskinneben hos Epuraea florea gg, abietina &g og excisicollis $ (fig. c) og højre bagskinneben hos E. excisicollis g (fig. d) og pusilla g. Større, 2,5—3 mm, lidt bredere. Pronotum c. dob- belt så bredt som langt, forranden lidt stærkere indbuet. gg: Mellemskinnebenenes spids ind- vendig stærkt udvidet (fig. 29, b).... 19. abietina. 11. Pronotum bagtil ret stærkt tilsmalnet, idet den buede siderand lidt foran baghjørnet brydes og fortsættes bagud i en skråt indadrettet, næsten ret eller endog lidt konkav linie. Pronotums forrand tydeligt indbuet (fig. 26, g). Vingedæk- kerne ret langstrakte og parallelsidede, side- randene smalt afsat. &g: Mellemskinnebenenes Spids:indvendis udvidet VS fre eN ARESRER 12. Pronotum mindre stærkt tilsmalnet bagud, side- randens buede linie fortsat ret jævnt til bag- hjørnet (fig. 26, h og i), i modsat fald vingedæk- 12. Se 14. 15: 16: Gt | kerne noget kortere og bredere, med lidt mere rundede sider og bredere afsatte siderande ... 14. Vingedækkerne uden eller næsten uden mikro- chagrinering. Oversiden rød eller rødgul. Længde BES IE Es gr FE SEER SEE > SEES SND NES: 21. dånica. Vingedækkerne fint mikrochagrinerede. Oversiden brunsorttelers brunrøde NESS SN SES AESR 118% Større, 3—3,53 mm. Oversiden brunrød, vingedæk- kerne med en mørkere længdesideplet. Prono- tum uden eller næsten uden mikrochagrinering, dets og vingedækkernes punktur ret kraftig og dyb. gg: Bagskinnebenenes spids indvendig ud- SYES ET ER (1 (22 SPAS) 00 1) VERS as HESTE ERE ES ER 20. excisicollis. Mindre, 2—2,7 mm. Oversiden brunsort eller brun, ofte med lysere rande. Pronotum mikrochagri- neret, dets og vingedækkernes punktur svagere og lidet dyb. $: Bagskinnebenenene simple 22. boreélla. Oversiden utydeligt eller yderst--fint punkteret. Pronotum ikke dobbelt så bredt som i midten langt, siderne kun svagt rundede. Vingedækkerne ret langstrakte og parallelsidede, siderandene kanske sas aser el SSR SES SEN al SN ER Er 15. Oversiden kratere punkere RER LY Pronotum c. Z/, gang bredere end i midten langt, forranden svagt, men tydeligt indbuet. Vinge- dækkerne højst c. ”/, gang længere end tilsam- men brede. g&: Mellemskinnebenenes spids ind- vendig stærkt udvidet. Længde 2,5—3,5 mm Mt oraerea Pronotum ec. ”/, gang bredere end i midten langt, forranden yderst svagt og utydeligt indbuet. Vingedækkerne over ”/, gang længere end til- sammen brede. g: Mellemskinnebenenes spids "indvendig svagt eller ikke udvidet........…... 16. Mindre, 2—2,3 mm, og fladere, oversiden ret mat, punkturen meget svag og udvisket. g: Mellem- 157 18. 1597 20. 21. 22. 58 skinnebenenes spids indvendig svagt udvidet 26. deubeli. Større, 2,6—3,3 mm, og mere hvælvet, oversiden med tydelig, fedtet glans, punkturen yderst fin, men tydelig. &: Mellemskinnebenene simple 25. laeviuscula. Temmelig langstrakt og parallelsidet. Prønotum oftest bredest i eller kun lidt bag midten og fortil kun lidt mere tilsmalnet end bagtil (fig. 26, MOS IN OS SÆBE FS Et pE 80 EN SEERE 18. Bredere med stærkere rundede sider. Pronotum oftest bredest langt bag midten og fortil be- tydelig stærkere tilsmalnet end bastil........ 23. Pronotum c. !/, gang bredere end langt, med smalle, bagtil ikke.bredere end fortil afsatte siderande. Vingedækkerne smalle, siderandene yderst smalt afsat. Følehornskøllen oftest brun- sort. g: Mellemskinnebenene simple ..... angustula. Pronotum mindst c. Z/, gang bredere end langt (fig. 26, h og i), siderandene bagtil bredere afsat end fortil. Vingedækkerne bredere. $: Mellem- skinnebenenes spids indvendig udvidet....... TU). Pronotum bredest langt bag midten, forranden meget svagt indbuet (fig. 26, f)....... 17. longula. Pronotum bredest i eller lidt bag midten, for- randen stærkere indbuet (fig. 26 h og i)...... 20. Følehornskøllen brunsort..................224… 21. Følehornskøllensrø dames se eee 22. Pronotums siderande smallere afsat, forranden lidt svagere indbuet. Oversiden rustrød eller hrunrø AES As ER Mi FRU SEEST SERENE oblonga… Pronotums siderande bredere afsat, forranden lidt stærkere indbuet. Oversiden brunsort eller brun, oftekmedikysererran de seere eee 22. boreélla. Større, 2,5—3,5 mm. Oversiden rødgul eller rust- rød. Følehornenes 4. og 5.led betydeligt læn- gere end brede. $: Bagskinnebenenes inderside 59 omtrent i midten med en svag indbugtning SSD SEE EN Eee ES EDER SES ORE 23. pusilla. Mindre, 2—2,5 mm. Oversiden brunsort eller brun, med lysere rande. Følehornenes 4. og 5.led i det højeste ganske lidt længere end brede. å: Bagskinnebenene simple......... 24. pygmaea. 23. Vingedækkernes behåring påfaldende kort, rim- agtig. Pronotum med stærkt rundede sider, bredt afsatte siderande og ret stærkt indbuet forrand (fig. 26, c). Vingedækkerne med ret bredt afsatte siderande, med ret lang tilsmal- ning bagud og den største længde nær sømmen. åd: Mellemskinnebenenes spids indvendig i det højestersvas tu dyre seere EA 12. variegåta. Vingedækkernes behåring ikke påfaldende kort.. 24. 24. Lille, 2—2,5 mm. Pronotum over dobbelt så bredt som i midten langt, forranden kun meget svagt indbuet. Vingedækkerne ret brede og korte, bagud ret langt tilsmalnede, temmelig hvælvede, med smalt og lidet dybt afsatte siderande. Føle- hornskøllen mørk. g:… Mellemskinnebenene SUNDE RSS Sa ERE TES Se 6. binotåta. Større, 2,3—4,3 mm, i modsat fald pronotums kOrrandkdyb ere indb ue PE E REEEEE 25. [hd Øm Vingedækkerne ret langstrakte og parallelsidede. Pronotums forrand kun yderst svagt indbuet (fig. 26, f). g: Meliemskinnebenenes spids ind- mende noge td yde Free RE æn ute Vingedækkerne bredere, med mere rundede sider, i modsat fald pronotums forrand dybere indbuet 26. 26. Følehornskøllen rødlig, ikke væsentligt mørkere ALTE ERB IGEN SY ENT ETS SEERE ES RES SES Er EET EEN ss EGE D AE Følehornskøllen (eller hos melina dens yderste del) brunsort eller brun, betydeligt mørkere end SVO DEERE SE SEES DRE DSE ESS BL FAE VERSENE 30. 27. Kroppen ret hvælvet. Pronotums og vingedæk- kernes siderande smalt afsat. 9: Følehornenes 60 endeled meget stort, så bredt som det foregående led (fig. 30). Længde 2,5—3,5 mm .... 5. depréæssa. Kroppen ret flad. Pronotums og (bortset fra E. miuhli) vingedækkernes siderande bredt af- sat. 9: Følehornenes endeled simpelt, smallere ehd.dét foregående Jed;2.2 sd rn REE 28. depressa melina 2 Fig. 30. Højre følehorn hos Epuraea depressa 2 og melina 9. 28. Vingedækkernes siderande ret smalt afsat. Gen- nemsnitligt mindre, 2—2,8 mm......... 15. muhli. Vingedækkernes siderande bredt afsat.......... 29. 29. Gennemsnitligt større, 3—4,3 mm. Vingedæk- kernes spids ret bred, bagranden meget fladt eller endog næppe rundet, sømhjørnet smalt afrundet. Pronotum mikrochagrineret, mindre blankt FS Sr re renee no 7. silåcea. Gennemsnitligt mindre, 2,5—3,5 mm. Vingedæk- kernes spids mere tilsmalnet, bagranden stær- kere buet, sømhjørnet ret bredt afrundet, Pro- notum ikke eller næppe mikrochagrineret, blan- Keres SEN EEN SLS aber SEER 8. deléta. 30. Oversiden ret hvælvet, pronotums og vingedæk- kernes punktur ikke ret tæt. Vingedækkernes siderande smalt afsat. Følehornskøllen med 61 mørk spids og lysere rod. g: Mellemskinne- henene simple an RE SED Fo REN se: 4. melina. Oversiden ret flad, punkturen tæt eller temmelig tæt. Følehornskøllen oftest ensfarvet mørk ... 31. 31. Pronotums forrand ret svagt indbuet (fig. 26, e). $: Mellemskinnebenenes spids indvendig svagt ud- NØD CEUS SEERE REESE DE SENE TALL SPEED GE sa ED Se LE SER ER er. PR Pronotums forrand stærkere indbuet (fig. 26, BEOSED) 3 SAS ESEER SESE SEE DS HEN DE Ds RE DES ES. 33), 32. Pronotums og vingedækkernes siderande lidt bre- Fenenb. termurn. Fig. 31. Penis, set fra oven, hos Epuraea tenenbaumi og terminalis. dere afsat. &g: Penis stærkt tilsmalnet mod spidsen, her kun c. 7/, så bred som på det bredeste stede (dd 30) FEE EPE 16. terminålis. Pronotums og vingedækkernes siderande lidt smal- lere afsat. $: Penis noget tilsmalnet mod spidsen, her c. halvt så bred som på det bredeste sted (SES) PE NE TERE REE Nr 73 SS EN ERE tenenbaumi. 33. Pronotums og vingedækkernes siderande påfal- dende bredt afsat. Oversiden brunsort eller brun med lysere rande. Vingedækkerne bagtil noget skråt tilspidsede med den største længde nær sømmen (fig. 28, c). gg: Mellemskinnebenene SED TE DS ØRE 5 os NE Os roen 9. rufomarginåta. Pronotums og vingedækkernes siderande ikke på- fladende bredt afsat. Oversidens farve som " regel anderledes. Vingedækkerne ikke tydeligt skråt tilspidsede, deres største længde falder ikke mær sømmer (fø 282) 3 Es 34. 62 34. Oversiden fint og kort, lidet iøjnefaldende be- håret. Gennemsnitligt mindre, 2—2,8 mm. Pro- notum rigeligt dobbelt så bredt som i midten langt. Vingedækkerne oftest uden tydelig mørk tegning. å: Mellemskinnebenene simple 15. muihli. Oversidens behåring kraftigere og længere, ret iøjnefaldende. Gennemsnitligt større, 2,5—3,5 EAN Fig. 32. Parringsorganet, set fra siden, med penis trukket meget nedad, hos Epuraea biguttata og x-rubrum. mm. Pronotum oftest knebent dobbelt så bredt som i midten langt. Vingedækkerne oftest med mørk tegning. g: Mellemskinnebenenes spids indven dis HAVE SAS rr SØS 35. Gennemsnitligt lidt mindre, 2,3—3 mm. Lidt smallere og mere parallelsidet. Oversidens punktur oftest lidt mindre tæt. Pronotums og vingedækkernes siderande lidt smallere. afsat. å: Penis spidsvinklet, men ikke tandformet (HESS) ESS ARR SOS AL See AT SHEEN SE VESDSRNERE 13. x-rubrum. Gennemsnitligt lidt større, 2,8—3,3 mm. Lidt bredere og mindre parallelsidet. Oversidens Punktur oftest lidt tættere. Pronotums og vinge- dækkernes siderande lidt bredere afsat. $: Penis- spidsen i hvert hjørne med en fin, nedad rettet bands (tiss SA) FEE Sr SE REE SENSE VER 14. biguttåta. 63 1. gruppe. Baghofterne " meget bredt adskilt. Kroppen meget bred, siderandene meget bredt afsat. 1. E. (underslægt Omosiphora Reitter) limbåta Fabr. Kendelig fra de andre arter ved større afstand mellem bag- hofterne og ved de i oversigten (under nr. 2) nævnte kende- mærker. Rustrød, hoved og pronotums midtparti oftest mør- kere, vingedækkerne med en stor, mørk plet, der lader side- randen, spidsen og rodpartiet fri, følehornskøllen undertiden mørk. Oversiden tæt punkteret. Pronotums forrand dybt indbuet, siderne oftest svagt indbuede foran baghjørnet, så at dette omtrent er retvinklet. Vingedækkerne med stærkt buede sider og bredt afsatte siderande, bagtil stærkt, skråt tilspidsede, med den største længde nær sømmen. Længde 2—2,7 mm. å: Forfødderne lidt stærkere udvidede end hos 2. Temmelig almindelig (J, Ø, B). I rådne svampe, ved ud- flydende træsaft og i kompost. Marts—juni, sept.—okt. 25 gruppe: Oversiden gult og mørkt tegnet. Pronotum i midten med en gul længdestribe eller en gul rod- plet. 2 Er suttåta Oly (decemsuttata Fabr). "Dennerog den følgende art er let kendelige ved pronotums gule midtstribe eller -plet, vingedækkernes gult og mørkt plettede tegning, den ret hvælvede overside, de bagtil skråt afstudsede vinge- dækker, hvis største længde falder nær sømmen, de kraftige, brede skinneben og de hos $ meget stærkt udvidede for- og mellemfødder. Temmelig bred, brun eller brunsort, hovedet, pronotums sider og en midtstribe eller midterrodplet, vinge- 64 dækkernes sider og på hvert 5 pletter samt følehorn og ben gullige. 9. følehornsled som regel ikke bredere end 10. Pro- notum c. dobbelt så bredt som langt, bredest i bageste tredje- ; del, forranden ret. dybt indbuet. Pronotums og vingedæk- kernes siderande ret bredt afsat, deres punktur ret kraftig, men ikke ret tæt. Længde 3,5—4 mm. å&: Baglårene fortykkede, på indersiden lidt foran spidsen med en stump tand. Bagskinnebenenes inderside i forreste tredjedel med en stump tand, herfra til spidsen indbuet (fig. 27). Oversiden ikke mikroøchagrineret. 2: Bagskinnebenenes inderside i forreste tredjedel med en svag stumpvinklet udvidelse, herfra til spidsen ikke ind- buet (fig. 27). Sidste bugled simpelt. Pronotum svagt, vinge- dækkerne tydeligt mikrochagrinerede. Temmelig sjælden (J, Ø). Lindum skov; Lolland, Sorø (under bark af røn, der var angrebet af Cossus-larver), Bog- næs, Brede, Dyrehaven, Teglstrup hegn. Især ved udsvedende saft på eg. Juni—aug. 3. E. fuscicollis Steph. Nærstående til den foregående, men adskilt fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker samt ved, at 9. følehornsled som regel er lidt bredere end 10., at pronotums forrand er mindre dybt indbuet og dets tilsmal- ning fremefter mindre stærk, at vingedækkerne bagtil oftest er mere skråt afstudsede, og ved de sekundære kønsmærker. Vingedækkernes plettede tegning ofte delvis sammenflydende. Længde 2,5—3,3 mm. gg: Baglårene noget fortykkede, ikke tandede på inder- siden, bagskinnebenene simple (fig. 27). Vingedækkerne tyde- ligt mikrochagrinerede. 2: Bagskinnebenene simple. Sidste bugled med et bredt indtryk. Pronotum meget svagt, vingedækkerne tydeligt mikrochagrinerede. Træffes sammen med den foregående art, men er vistnok sjældnere. Laurbjerg; »engene« og græsholmeskoven ved Svendborg; Bognæs, Charlottenlund, Dyrehaven. Juli—aug. 65 3. gruppe. Pronotum bredest bag midten, fortil betydeligt stærkere tilsmalnet end bagtil, forranden tyde- ligt indbuet. Kroppen mere eller mindre bred, vingedækkernes sider mere eller mindre rundede. Af arterne i denne gruppe, der er meget vagt afgrænset, er de 3 første (E. melina, depressa og binotata) kentedegnet ved ret hvælvet overside, de 3 følgende (E. silacea, deleta og rufomargi- nata) ved meget bredt afsatte siderande på pro- notum og vingedækkerne, de 2 følgende (E. neg- lecta og castanea) ved bagtil afstudsede vinge- dækker og E. variegata ved oversidens meget korte, rimagtige behåring og pronotums og vingedækkernes bredt afsatte siderande. 4. E. melina Er. Kendelig ved den ret hvælvede overside, den ikke ret tætte punktur på pronotum og vingedækker, det kort foran de temmelig stumpe baghjørner bredeste, bagtil kun lidt, fortil ret stærkt tilsmalnede, med noget indbuet forrand og ret smalt afsatte siderande forsynede pronotum, de ret brede, i forhold til pronotum temmelig lange, med smalt afsatte siderande forsynede, bagtil ret bredt afstudsede og på bagranden kun meget fladt buede vingedækker og den fortil mørke, bagtil lyse følehornskølle, hvis endeled er meget smallere end det næstsidste led (fig. 30). Rødgul, følehornenes endeled helt eller delvis og ofte spidsen af 10. led mørke, vingedækkerne undertiden med en mørk, vagt afgrænset plet bag midten. Længde 2,8—3,5 mm. åg: Forfødderne lidt stærkere udvidede end hos 9%. Mellem- skinnebenene simple. Udbredt (J, Ø, B), men mindre almindelig end den føl- gende. I humlereder og på blomster, f. eks. af hvidtjørn. Victor Hansen; Clavicornia. I. i) 66 Marts—sept. Larver er fundet i humleboer i sept. og klækket kort efter. Nyklækkede imagines er fundet 1"/, i muldvarpe- rede (i hvis gange humler muligt har bygget). 5. E. depréæssa Illig. (ochråcea Er.). Ligesom den fore- gående udmærket ved ret hvælvet overside og ret langstrakte, med smalt afsatte siderande forsynede vingedækker, men adskilt fra den ved, at oversidens punktur er tættere, at pronotums (fig. 26, a) sider er lidt mere. rundede, dets bag- hjørner lidt skarpere og mindre stumpvinklede, dets forrand lidt stærkere indbuet og dets siderande lidt bredere afsatte, at vingedækkerne bagtil er lidt stærkere og lidt skråt til- spidsede og deres bagrand stærkere buet, samt at følehorns- køllen er ensfarvet, rødgul eller brunrød og dens endeled meget større (fig. 30). Rødgul, vingedækkerne undertiden i midten med en aflang mørk plet. Længde 2,35—3,5 mm. åg: Følehornenes endeled ganske lidt smallere end 10. led. Mellemskinnebenene simple. 2: Følehornenes endeled meget stort og mindst så bredt som 10. led (fig. 30), hvorved denne arts hun straks er kendelig fra alle vore andre arter. Meget almindelig (J, Ø, B) især på blomster, f. eks. af hvidtjørn; også ved udsvedende træsaft. Maj—sept. 6. E. binotåta Reitt. (nåna Reitt.). En af vore mindste arter og iøvrigt udmærket ved, at oversiden er temmelig hvælvet og formen ret bred, med ret rundede sider, at pro- notum er over dobbelt så bredt som langt, bredest i bageste tredjedel, fortil stærkere tilsmalnet end bagtil, dets forrand kun meget svagt indbuet og dets siderande ikke særlig bredt, bagtil bredest afsatte, og at vingedækkerne bagud er ret langt tilsmalnede og dets siderande smalt og lidet dybt af- satte. Brungul, følehornskøllen mørk, oversiden undertiden delvis mørkere, punkturen oftest ret fin og tæt. Skinnebenene ret re Længde 2—2,5 mm. : Forfødderne ubetydeligt stærkere udvidede end hos 9. MORS ER AED Lace simple. 67 Fra E. mihli adskiller denne art sig ved, at pronotums forrand er meget svagere indbuet, og at vingedækkernes sider er lidt mere buede, deres siderande ikke nær så dybt afsat, og deres tilsmalning bagud lidt længere. I granskove, udbredt, men temmelig sjælden (J, Ø). Mar- selisborg skov; Jydelejet på Møen, Gelsskov, Ryget skov, Kagerup, Teglstrup hegn. I grannålebunker, under granris og ved ketsning under graner. Juni—juli. 7. E. silåcea Hbst. Denne vor største art udmærker sig ligesom de to følgende ved de meget bredt afsatte siderande på pronotum og vingedækkerne, men adskilles fra E. deleta ved de under denne anførte kendetegn og fra E. rufomar- ginata bl. a. ved størrelsen, den lyse overside og lyse føle- hornskølle og de bagtil ikke skråt tilspidsede vingedækker. Iøvrigt kendetegnet ved, at formen er temmelig bred og lidet hvælvet, oversiden ret fint og tæt punkteret, pronotum bredest i bageste fjerdedel, meget stærkere tilsmalnet fortil end bag- til, med dybt indbuet forrand, vingedækkernes spids ret bred og deres bagrand meget fladt eller endog næppe afrundet. Rødgul, sjældent er vingedækkerne eller tillige pronotum del- vis mørkere. Følehornskøllen forholdsvis bred. Længde 3—4,5 mm. å: Mellemskinnebenenes spids indvendig noget udvidet. Fra E. castanea, som arten ligner noget, bl.a. i formen af vingedækkernes spids, adskilles den ved meget finere punktur samt ved, at pronotum er lidt mindre tværbredt, bredest nærmere roden, og med fremefter mindre stærkt rundede sider, og at vingedækkernes siderande er bredere afsat. Meget sjælden (J, Ø). Rye og Silkeborg (i gamle, med svamp bevoksede bøgestubbe), Serup; Holmegaards mose (ketset), Tisvilde hegn (på pilerakler). Maj—juni. 8. E. deléta Er. Meget nærbeslægtet med den foregående, men adskilt fra den ved de i oversigten (under nr. 29) nævnte kendemærker samt ved lidt mindre bred form, i reglen lidt 5% 68 mindre fin punktur og normalt simple mellemskinneben hos g. Længde 2,35—3,3 mm. åg: Forfødderne ganske lidt stærkere udv dede end hos 2. Mellemskinnebenenes spids indvendig simpel, eller meget sjældent svagt udvidet. Sjælden (J, Ø, B). Blans, Nordborg præstegårdshave, Fred- sted; Tåsinge, Lolland, Falster, Møen, Herlufsholm, Thureby, Bognæs. Især på store, kødfulde træsvampe, navnlig Poly- porus squamosus og P. giganteus, men også under bark og ved udflydende træsaft. Maj—aug. 9. E. rufomarginåta Steph. Let kendelig ved prono- tums og vingedækkernes meget bredt afsatte siderande, i forbindelse med den mørke overside med lysere rande, den mørke følehornskølle og de ret kort og noget skråt tilspidsede vingedækker (fig. 28 c). Iøvrigt udmærket ved, at kroppen er ret bred, at. pronotum (fig. 26, b) er. bredest lanst”bas midten, dets forrand dybt indbuet, dets sider ofte svagt bølgeformet bugtede og bagtil som regel svagt indbuede foran baghjørnet, så at dette omtrent er retvinklet, og at oversiden er tæt punkteret. Brunsort eller brun med lysere rande, føle- horn og ben rødgule, de førstes kølle mørk. Længde 2,5— SEPeEi IdaT g 3: Mellemskinnebenene simple. Temmelig sjælden (J, Ø). Draved skov; Svendborgegnen, Dyrehaven, Holte, Rudeskov, Donse, Ryget skov, Gribskov, Tisvilde hegn. Hyppigst taget ved bankning af svampede, i skovbunden liggende grene. Maj, juli—nov. 10. E. neglécta Heer. Let kendelig ved den mørke over- side med lysere rande i forbindelse med den brede form, det meget stærkt tværbrede pronotum og de bagtil bredt og lige afstudsede vingedækker med næsten retvinklede søm- hjørner (fig. 28, b). Iøvrigt udmærket ved, at pronotum er bredest langt bag midten, fortil meget stærkere tilsmalnet end bagtil, dets forrand ret dybt indbuet, dets siderande ret bredt afsat, og dets sider ikke eller kun meget lidt indbuede 69 foran baghjørnerne, der er ret skarpe, omtrent retvinklede eller lidt stumpvinklede, at vingedækkerne er bredest langt foran midten og dets siderande temmelig bredt afsat. Brun- sort eller brun med lysere rande, følehorn og ben rødlige, de førstes kølle ikke eller kun lidt mørkere. Oversidens punktur tæt. Længde 2—3 mm. åg: Mellemskinnebenene simple. Sjælden (J, Ø). Tørning; Maglemerskoven, Sundby stor- skov, Frostrup skov, storskoven ved Guldborg L., Lindeskov ved Nykøbing F., Gribskov, Teglstrup hegn. Under saftig bøgebark, juni—sept. 11. E. castånea Duftschm. Kendelig ved de bagtil bredt og næsten lige afstudsede vingedækker i forbindelse med den brunrøde eller rustrøde farve, det stærkt tværbrede pronotum, der er bredest i eller noget bag midten, har stærkt rundede sider og bredt afsatte siderande, og oversidens ret kraftige, tætte punktur. Iøvrigt udmærket ved, at pronotum bagtil er ret betydeligt tilsmalnet, forranden stærkt indbuet, siderne ikke eller lidt indbuede foran de ret skarpe, næsten retvink- lede eller lidt stumpvinklede baghjørner, at vingedækkerne er ret langstrakte med ikke ret bredt afsatte siderande, og at følehornskøllen ikke er mørkere. Længde 3—3,8 mm. åg: Mellemskinnebenenes spids indvendig lidt eller noget udvidet. Om artens adskillelse fra E. deleta se foran under denne art. Meget sjælden (J, Ø). Lindum skov; Thureby, Bognæs og Næsbyholm skove. På gamle bøgestubbe, bevoksede med tøndersvamp. Maj—juni. I udlandet er den også undertiden fundet i paddehatte, såsom Lactarius vellereus og deliciosus, men den foretrækker sikkert træsaft og træsvamp. 12. E. variegåta Hbst. Udmærket ved den meget korte, rimagtige behåring, ved pronotums (fig. 26, c) ret stærkt rundede sider, ret stærkt indbuede forrand og især bagtil meget bredt afsatte siderande og ved vingedækkernes ret 70 bredt afsatte siderande og bagud temmelig lange tilsmalning med størst længde nær sømmen. Temmelig bred, oversiden rustrød, ret blank, ret kraftigt punkteret, følehornskøllen ikke eller ikke væsentligt mørkere, vingedækkerne oftest hvert med en mørk midtplet og hyppigt tillige med en mørk plet foran spidsen, den mørke tegning variabel, snart forsvin- dende, snart bredende sig. Pronotum bredest noget bag, sjældnere omtrent i midten, siderne bagtil ofte ganske svagt indbuede foran baghjørnerne. Vingedækkerne bagtil noget skråt tilspidsede, siderne noget rundede. Længde 2—3 mm. åg: Mellemskinnebenenes spids indvendig svagt, men næsten altid meget tydeligt udvidet. É Temmelig almindelig (J, Ø). Især på tøndersvamp (Poly- porus fomentarius) og den nærstående Pol. cupreus laccatus, men også på anden træsvamp f. eks. Polyporus betulinus og under svampet bark samt undtagelsesvis i paddehatte; under- tiden på blomster. Marts—okt. » 13. E. x-rubrum J. Sahlb. (obsoléta auct. partim). En stærkt varierende art, der kendetegnes ved, at kroppen ikke er ret bred og temmelig parallelsidet, at pronotum (fig. 26, d) er bredest i bageste fjerdedel med ret dybt indbuet forrand, ikke ret stærkt buede sider og ikke særlig bredt afsatte side- rande, at vingedækkerne bagtil er ret kort tilspidsede, bag- randen rundet (fig. 28, a) og siderandene temmelig smalt af- sat, og at følehornskøllen er mørk. Oversiden gulbrun, tem- melig kraftigt og tæt punkteret, følehornskøllen mørk, pro- notums midtparti ofte mørkt, vingedækkerne oftest hvert med en vagt afgrænset lys plet bag midten og foran denne plet et mørkt parti, oversidens mørke tegning stærkt varie- rende i udstrækning, snart forsvindende, snart bredende sig. Pronotum som regel ikke helt dobbelt så bredt som i midten langt, fortil stærkere tilsmalnet end bagtil, siderne ofte svagt indbuede foran baghjørnerne. Vingedækkernes sider kun svagt rundede. Længde 2,5—3 mm. å: Mellemskinnebenenes spids indvendig med en i styrke varierende, ofte næsten forsvindende udvidelse. Penisspidsen, set i profil, spidsvinklet, men ikke tandformet (fig. 32). TÅ Almindelig (J, Ø, B) især under svampet bark, ved ud- flydende træsaft, og på træsvamp, f. eks. tøndersvamp (Poly- porus fomentarius). Marts—sept. 14. E. biguttåta Thunb. (obsoléta auct. partim). Yderst nærstående til den foregående og ofte vanskelig at skelne fra denne, men for hannens vedkommende med sikkerhed kendelig ved anden penisform. Adskilt fra den foregående ved de i oversigten (under nr. 35) nævnte kendemærker samt ved, at oversiden oftest er lidt svagere mikrochagrineret og lidt finere, mindre iøjnefaldende behåret og derfor lidt blan- kere, at pronotum oftest er bredest lidt længere fremme (i bageste tredjedel), og at vingedækkerne i forhold til pro- notum er lidt længere. Længde 2,8—3,5 mm. å: Mellemskinnebenenes spids indvendig som hos den fore- gående, udvidelsen dog sjældnere svag eller meget svag. Penis- spidsen i hvert hjørne med en fin, nedadrettet tand (fig. 32). Lever som den foregående, sammen med hvilken den træffes, men er vistnok betydelig sjældnere (Ø, B). I Sundby storskov er den taget i antal i juni ved udsvedende saft på en Cossus-angrebet eg. Undertiden på blomster, f. eks. af mjødurt (Spiraea). 15. E. muhli Reitter. En temmelig lille art, kendelig ved, at kroppen er ret bred, at pronotum er rigeligt dobbelt så bredt som langt, bredest i bageste tredjedel, tilsmalnet stær- kere fremefter end bagud, med ret bredt afsatte sider og temmelig stærkt indbuet forrand, at vingedækkernes sider kun er lidet rundede, siderandene ikke ret bredt afsat og bagranden rundet. Brungul, følehornskøllen ofte mørk, dens 1. led (9. følehornsled) forholdsvis langt og lidet tværbredt. Oversiden ret fint og tæt punkteret, behåringen fin og kort, lidet iøjnefaldende. Pronotums sider noget rundede, oftest lidt indbuede foran baghjørnerne. Længde 2—2,8 mm. gg: Forfødderne lidt stærkere udvidede end hos 2. Mellem- skinnebenene simple. Om artens adskillelse fra E. binotata se foran under denne art. 12 Denne art, der er knyttet til nåleskov, er hidtil kun fundet fåtalligt i Nordsjælland, men er vistnok ved at brede sig herhjemme. Gelsskov, Fursøparken, Donse, Esrom. Den tages ved bankning af granris eller sigtning under disse; også i granstubbe, angrebne af larver af træbukken Tetropium og barkbillen Ips typographus L. Maj—juni, aug.—nov. 4. gruppe. Pronotum med meget svagt eller næppe ind- buet forrand, bredest bag midten. AF arterne er de 2 første brede, med Tet'stærkt rundede sider på pronotum og noget rundede sider på vingedækkerne, de 3 sidste smallere, med svagere rundede sider på pronotum og vingedækkerne. 16. E. terminålis Mann. Udmærket ved den ret brede form, pronotums kun svagt indbuede forrand og ret stærkt buede sider og vingedækkernes temmelig smalt, men ret dybt afsatte siderande. Brungul eller rødgul, følehornskøllen mørk, vingedækkerne mod siderne og spidsen som regel mørkere, også pronotums midtparti ofte mørkt, den mørke tegning. varierende, undertidende forsvindende, sjældent bre- dende sig. Oversiden tæt og ret fint punkteret. Pronotum (fig. 26, e) omtrent dobbelt så bredt som langt, bredest i bageste tredjedel eller fjerdedel, fortil stærkere tilsmalnet end bagtil, siderne foran baghjørnerne undertiden lidt indbuede. Vingedækkerne med noget rundede sider og afrundet spids. Længde 2,5—3,5 mm. åg: Mellemskinnebenenes spids indvendig svagt udvidet. Penis stærkt tilsmalnet mod spidsen, her kun c. ”/, så bred som på det bredeste sted (fig. 31). Den kun svagt indbuede forrand på pronotum gør denne art ret let kendelig fra de nærstående arter undtagen E. bino- tata, fra hvilken den let kendes ved meget dybere afsatte 13 siderande på pronotum og betydeligere størrelse, og E. lon=- gula, florea og abietina, fra hvilke den let kendes ved bredere form, stærkere rundede sider på pronotum og finere punktur på oversiden. Sjælden (J, Ø). Marselisborg skov, Lille Dyrehave ved Frijsenborg; Svendborgegnen; Dyrehaven, Gelsskov, Rude- skov, Store Dyrehave, Storkevad, Jægerspris slotshegn, Teglstrup hegn. På saftende stubbe og under saftende bark af gran, bøg og eg samt i svampe. Juni—aug. [E. tenenbåaumi Sjøberg. Ligner den foregående yderst stærkt, men adskiller sig fra den ved de i oversigten (under nr. 32) angivne kendetegn. Længde 2,535—3,5 mm. åg: Mellemskinnebenenes spids indvendig svagt udvidet. Penis noget tilsmalnet mod spidsen, her c. halvt så bred som på det bredeste sted (fig. 31). Denne art, der bl. a. er fundet i det nordlige Skåne, kunne muligvis træffes også hos os. Den er bl. a. fundet på snit- fladerne af friskfældet birk.] | 17. E. longula Er. Udmærket ved, at kroppen er tem- melig smal, pronotum (fig. 26, f) ikke helt dobbelt så bredt som langt, bredest kort foran roden, med kun svagt indbuet forrand, svagt rundede sider og ret smalt afsatte siderande, at vingedækkernes sider kun er svagt rundede, siderandene kun smalt afsat og bagranden fladt buet, samt at farven normalt er lyst rødgul, oftest med mørkere følehornskølle. Sjældent er vingedækkerne i midten eller foran spidsen mør- kere. Oversiden tæt og temmelig kraftigt punkteret. Pro- notums. sider foran baghjørnerne ofte ganske lidt indbuede. Længde 2,535—3 mm. åg: Mellemskinnebenenes spids indvendig noget udvidet. Fra E. terminålis og tenenbaumi adskilles denne art let ved meget smallere form, svagere rundede sider på pronotum og kraftigere punktur på oversiden, fra E. x-rubrum ved meget svagere indbuet forrand og som regel lidt svagere rundede sider på pronotum og lidt smallere afsatte siderande 74 på vingedækkerne og fra alle de andre foregående arter ved den kun svagt indbuede forrand på pronotum og den ret smalle form. Temmelig almindelig (J, Ø, B). På blomster, f. eks. af mjødurt (Spiraea), under bark og ved udflydende træsaft. April—sept., talrig bl.a. i juli. 18. E. flåorea Er. Yderst nær beslægtet med den fore- gående, men adskilt fra den ved, at pronotums forrand er endnu svagere eller næppe indbuet, at vingedækkernes bag- rand næppe er buet, men næsten lige afskåret, at følehorns- køllen ikke er mørkere, og at gennemsnitsstørrelsen er lidt mindre, jfr. endvidere nedenfor om hannen. Længde 2—2,5 mm. 3: Mellemskinnebenenes spids indvendig kun svagt ud- videt (fig. 29, a). [ Temmelig almindelig (J, Ø). På blomster, under bark og ved udflydende træsaft. April—juni, aug., nov. 19. E. abietina J. Sahlb. Meget nærstående til den fore- gående, men adskilt fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker. Fra E. longula adskilles den ved bredere form, bagtil lige eller næsten lige — ofte mere udpræget end hos E. florea — afstudsede vingedækker og oftest ikke mørkere følehornskølle. Oversidens farve er oftest ganske lidt mørkere end hos de to foregående. Længde 2,535—3 mm. å&: Mellemskinnebenenes spids indvendig stærkt udvidet, indersiden foran udvidelsen stærkt indbuet (fig. 29, b). Denne og de to foregående arter er for typiske individers vedkommende ikke vanskelige at adskille, men da de afgø- rende karakterer varierer en del, kan bestemmelsen under- tiden volde besvær. E. abietina anses af den svenske Epuraea- specialist Oscar Sjoberg for en varietet af E. florea, med hvilken den forbindes ved talrige mellemformer, og fra hvilken den ikke adskiller sig med hensyn til formen af hannens parringsorgan. Udbredt, men vistnok sjældnere end de to foregående (J, Ø, B). Især under saftig nåletræsbark. Maj—aug. 7 (by 5. .gruppe. Pronotum bagtil ret stærkt og pludseligt til- smalnet, bredest lidt eller noget bag midten, for- randen ret stærkt indbuet. Vingedækkerne ret parallelsidede. Gruppen danner en overgang mellem 3. og 6. gruppe. 20. E. excisicéllis Reitter. Udmærket ved, at pronotum (fig. 26, g) bagtil er ret stærkt tilsmalnet og derfor kun lidet bredere end fortil, idet den buede siderand lidt foran bag- hjørnet brydes og fortsættes bagud i en skråt indadrettet, næsten ret eller endog lidt konkav linie, at vingedækkerne er ret langstrakte og parallelsidede, med smalt afsatte siderande, og at hannen — i modsætning til alle vore andre arter — har ikke blot mellem-, men også bagskinnebenenes spids udvidet på indersiden (fig. 29, c og d). Brunrød, følehornskøllen mør- kere, vingedækkerne med en mørkere længdesideplet. Over- siden ret tæt og kraftigt punkteret, ret tyndt behåret, pro- notum uden eller næsten uden, vingedækkerne med fin mikro- chagrinering. Furen langs øjets inderrand forholdsvis kraftig. Pronotum bredest i bageste tredjedel, forranden ret stærkt indbuet, siderne ret stærkt buede, siderandene, også fortil, temmelig bredt afsat. Vingedækkerne bagtil ret kort tilsmal- nede, bagranden buet. Længde 3—3,5 mm. å: Spidsen af mellemskinnebenene meget stærkt, af bag- skinnebenene temmelig stærkt udvidet på indersiden (fig. 29, ec og d): Fra E. x-rubrum og bipunctata, som denne art står ret nær, adskilles den ved pronotums form, smallere afsatte side- rande på de bagtil kortere tilsmalnede vingedækker og han- nens sekundære kønsmærker, fra E. x-rubrum yderligere ved, at pronotums siderande fortil er bredere afsat og vingedæk- kerne noget mere langstrakte, og fra E. bipunctata yderligere ved smallere, meget mere parallelsidede vingedækker. 16 Af denne art kendes hidtil kun 3 danske eksemplarer, et fra Falster, et fra Vinterbølle skov (!-/. 1910) og et fra Erme- lunden (?/, 1927, sigtet af hø). 21. E. dånica Sjoberg. Meget nærstående til den fore- gående, men adskilt fra den ved, at oversiden er lysere, rød eller rødgul (med mørkere følehornskølle), og lidt blankere, at følehornskøllen er lidt kortere, idet særlig 9. led er kortere og mere tværbredt, at vingedækkerne er lidt bredere og lidt mindre langstrakte og ikke eller næppe mikrochagrinerede, og at størrelsen er lidt ringere, samt for hannens vedkom- mende ved simple bagskinneben. Længde 2,8 mm. åg: Mellemskinnebenenes spids indvendig stærkt udvidet. Af denne art, der iøvrigt kun er kendt fra Rusland, fore- ligger kun et enkelt dansk eksemplar ($) fra Sønder Kohave ved Nykøbing F., 17/, 1882… 6. gruppe. Kroppen mere eller mindre smal. Pronotum bredest i eller lidt båg midten, fortil ikke eller ikke ret meget stærkere tilsmalnet end bagtil, siderne oftest ret jævnt rundede. Forranden tydeligt indbuet. Vingedækkerne ret parallel- sidede. Af arterne er E. angustula kendetegnet ved den meget smalle form og E. boreella og oblonga ved mørk, E. pusilla og pygmaea ved lys føle- hornskølle. | 22. E. boreélla Zett. Nærstående til de 2 foregående arter gennem formen af pronotum, der dog ofte er bredest noget længere fremme, omtrent i midten, men adskilt fra dem ved ringere størrelse, mørkere overside, mindre kraftigt punkteret, både på pronotum og vingedækker mikrochagri- TT neret overside og mindre kraftig øjefure. Iøvrigt nærstående til de 3 følgende, men adskilt fra E. oblonga ved de i over- sigten (under nr. 21) anførte kendemærker og fra de to andre bl. a. ved mørk følehornskølle, bagtil ikke jævnt rundede sider på pronotum og bagtil ikke eller mindre skråt afrundede vingedækker med smallere afsatte siderande, fra E. pusilla yderligere ved den mørke overside og fra E. pygmaea yder- ligere ved noget smallere form. Oversiden noget blank, brun- sort eller mørkebrun, med lysere rande, følehorn og ben brun- røde, de førstes kølle mørk. Pronotum med temmelig bredt afsatte siderande, siderne foran baghjørnerne svagt, under- tiden næppe indbuede. Vingedækkerne ret parallelsidede, med smalt afsatte siderande, bagtil ret kort tilsmalnede, bag- randen fladt rundet. Længde 2—2,7 mm. åg: Mellemskinnebenenes spids indvendig temmelig stærkt udvidet. Af denne art foreligger hidtil kun et enkelt dansk, måske tilfældigt fund fra Nykøbing F., juni 1882. Arten lever i Sverige under bark af graner, der er angrebne af barkbillen Ips typographus L., under fyrrebark, under granris og i grannålebunker. [E. oblånga Hbst. Nærstående til den foregående og de to følgende, men adskilt fra dem ved pronotums mindre stærkt indbuede forrand og smallere afsatte siderande, fra E. boreella yderligere ved lysere farve og lidt mere lang- strakte vingedækker, fra E. pusilla og pygmaea yderligere ved mørk følehornskølle, tættere punktur på oversiden, bag- til stærkere konvergerende, undertiden ganske svagt indbuede sider på pronotum og fladere, bagtil mindre skråt tilsmalnede vingedækker med smallere afsatte siderande samt endelig fra E. pygmaea yderligere ved meget mere langstrakt form og lysere farve. Rustrød eller brunrød, følehornskøllen mørk. Pronotum ikke helt dobbelt så bredt som langt, bredest i eller lidt bag midten, siderne ret svagt rundede, vingedæk- kerne ret lange og ret flade, siderandene smalt afsat, bag- randen fladt rundet. Længde 3—3,5 mm. 18 å: Mellemskinnebenenes spids indvendig stærkt eller temmelig stærkt udvidet. Denne art, der bl.a. er fundet i det sydlige Sverige, kunne muligvis træffes også hos os. Den lever under gran- og fyrrebark.] 23. E. pusilla Illig. (fig. 33). Let kendelig ved den lyse farve og lyse følehornskølle samt ved, at pronotum (fig. 26, h) er bredest i eller kun lidt bag midten, og fortil kun lidt eller noget stærkere tilsmalnet end bagtil, har ret dybt indbuet forrand, jævnt rundede sider og ikke ret bredt afsatte side- rande, og ved at vingedækkerne er langstrakte, parallelsidede, med ret smalt afsatte siderande, og bagtil noget skrå til- smalning, så at den største længde falder nær sømmen. Rød- gul eller rustrød, følehornskøllen ikke mørkere. Oversiden Fig. 33. Epuraea pusilla g. X 14. temmelig tæt og kraftigt punkteret. Pronotum ikke helt dobbelt så bredt som i midten langt. Vingedækkerne noget hvælvede, c. 23/, gang så lange som pronotums jængde i midten. Længde 2,5—3,5 mm. i 19 åg: Mellemskinnebenenes spids indvendig stærkt udvidet. Bagskinnebenenes inderside omtrent i midten med en svag indbugtning (fig. 29, e). Temmelig almindelig (J, Ø). Den findes især under bark af barkbilleangrebne granstammer og -stubbe, men kan også nedbankes af granløv eller granris og ketses. Marts-juli, sept. 24. E. pygmåea Gyll. Nærstående til den foregående, men adskilt fra den ved de i oversigten (under nr. 22) nævnte kendemærker samt ved, at pronotums siderande er bredere afsat, vingedækkerne kortere, kun c. 2!/, gang så lange som pronotums længde i midten, og deres siderande meget bredere afsat. Oversiden brunsort eller brun med lysere rande, temmelig mat, følehorn og ben rustrøde, de førstes kølle ikke mørkere. Pronotum (fig. 26, i) omtrent dobbelt så bredt som langt. Vingedækkerne bagtil noget kortere tilspidsede end hos den foregående. Længde 2—2,5 mm. åg: Mellemskinnebenenes spids indvendig stærkt udvidet. Temmelig sjælden (J, Ø). Kristiansdal ved Haderslev, Silkeborg vesterskov; Dyrehaven, Hareskov, Ganløse Ore, Rudeskov, Hornbæk. Levevis som den foregående. April—juli. [E. angustula Sturm. Betydelig smallere end nogen af de andre arter, bortset fra E. laeviuscula og E. deubeli, fra hvilke den let kendes ved kraftigere punktur, stærkere ind- buet forrand på pronotum og mørkere farve. Iøvrigt udmærket ved, at pronotum kun er c. ”/, gang bredere end langt, bredest i eller lidt foran midten, med svagt og temmelig jævnt rundede sider og smalt, bagtil ikke bredere end fortil afsatte side- rande, og at vingedækkerne er temmelig parallelsidede med meget smalt afsatte siderande og fladt afrundet bagrand. Oversiden temmelig tæt, ikke ret kraftigt punkteret, brun eller brunsort, med lysere rande, følehorn og ben rødgule, de førstes kølle oftest brunsort. Pronotum med noget ind- buet forrand. Vingedækkerne noget hvælvede. Længde 2—2,6 mm. 3: Mellemskinnebenene simple. 80 Denne art, der bl.a. er fundet i det sydlige Sverige, kunne muligvis træffes også hos os. Under gran- og birkebark.] 7. gruppe. Yderst fint punkterede arter. Pronotum bredest i eller lidt bag midten, siderne -svagt rundede. Vingedækkerne ret parallelsidede. Pronotum og vingedækkerne med smalt eller meget smalt af- satte sider. 25. E. laeviuscula Gyll. Kendetegnet ved den meget smalle form, der straks gør den kendelig fra alle de andre arter end den foregående og den følgende, den meget tynde og korte, yderst lidt iøjnefaldende behåring på oversiden og den noget hvælvede overside. Brunrød eller rødgul, vinge- dækkerne undertiden med mørk søm, følehornskøllen oftest mørkere, oversiden med fedtet glans. Pronotum c. !/, gang bredere end i midten langt, bredest omtrent i midten, for- randen kun yderst svagt indbuet, siderandene meget smalt afsat. Vingedækkerne lange, siderandene meget smalt afsat, bagranden fladt buet. 4. og 5. følehornsled forholdsvis korte, i det højeste ganske lidt længere end brede. Længde 2,6— Syse åg: Mellemskinnebenene simple. Hidtil kun kendt i et enkelt dansk eksemplar fra en skov ved Tepstrup sø, syd for Skanderborg (under bark på en udgået, barkbilleangrebet gran, sammen med E. thoracica, 24/1, 1929). Arten er overalt i sit udbredelsesområde meget sjælden. 26. E. deubeli Reitter. Nærstående såvel til den fore- gående som til den følgende, men adskilt fra dem ved de i oversigten (under nr. 15 og 16) nævnte kendemærker, fra E. laeviuscula yderligere ved længere og noget tættere, om- end meget fin behåring, fra E. thoracica yderligere ved lidt 31 ringere størrelse og oftest kortere 4. og 5. følehornsled, og fra dem begge yderligere ved smallere, yderst smalt afsatte siderande på pronotum og vingedækkerne. Oversiden rødgul, følehornskøllen ofte mørkere. Længde 2—2,3 mm. å&: Mellemskinnebenenes spids indvendig svagt udvidet. Hidtil kun fundet en enkelt gang i Jyderup skov i Ods- herred (i antal på brændestabler af gran sammen med den følgende art, 7%/, 1923). 27. E. thoråcica Tourn. Adskilt fra de to foregående ved tydeligt bredere form og bredere afsatte siderande på pronotum og vingedækkerne, fra E. laeviuscula yderligere ved, at oversiden er fladere, dens behåring længere og noget tættere, omend meget fin, og dens punktur svagere og ud- visket, og fra E. deubeli yderligere ved lidt betydeligere stør- relse og oftest lidt længere 4. og 5. følehornsled. Brungul, oftest ret mat, undertiden er vingedækkernes søm eller tillige pronotums midte mørk, følehornskøllen ofte mørkere. Pro- notum bredest lidt bag midten. Længde 2,5—3,5 mm. = åg: Mellemskinnebenenes spids indvendig stærkt udvidet. Sjælden (J, Ø). Endrupholm (under bark af barkbille- angrebne fyrretræer), skov ved Tepstrup sø, syd for Skan- derborg (under bark af en udgået, barkbilleangrebet gran), Marselisborg skov (på stubbe af ganske friskfældede graner); Dyrehaven (ketset), Store Dyrehave (under bark af frisk- fældet gran), Tisvilde hegn, Jyderup skov i Odsherred (på brændestabler af gran). Juni—aug, især midt i juli. 8. gruppe. Kløerne ved Roden med en lille Tand. 28. E. (underslægt Micrurula Reitter) melanocéphala Marsh. Adskilt fra de foregående arter ved, at kløerne ved roden .har en lille, stump tand, og iøvrigt kendelig ved, at oversiden er ret kraftigt, omend lidet dybt punkteret og tydeligt mikrochagrineret samt ret langt og tydeligt behåret, Victor Hansen: Clavicornia. I. 6 82 at pronotum er bredest kort foran roden, dets forrand kun yderst svagt indbuet og dets siderande yderst smalt afsatte, at vingedækkerne har meget smalt afsatte siderande og af- studset, kun yderst svagt buet bagrand, og at benene er for- holdsvis kraftige. Ret hvælvet, i formen mindende noget om en Meligethes, oversiden brungul, hyppigt med mørkere teg- ning, der varierer stærkt og undertiden er dominerende. Pronotum over dobbelt så bredt som langt, fremefter til- smalnet, siderne ikke ret stærkt rundede. Vingedækkerne med lidt rundede sider. Længde 2,2—3 mm. åg: Forfødderne stærkere udvidede end hos 29, mellem- skinnebenene simple. Udbredt, især i den sydlige del af landet (J, Ø). På blom- ster, især af navr (Acer campestre), undertiden også af hvid- tjørn. Juni. Larver er fundet i antal i blomster af navr i juni; de forpuppede sig i jorden og klækkedes i begyndelsen af juli. 1 Ojriosike ie Oversiden fint, nedliggende behåret. Hovedeis underside med parallelle følehornsfurer. Prono- tums og vingedækkernes siderande uden hår- bræmme. Pronotum bagtil i midten med to side- stillede runde gruber, forranden ret stærkt ind- buet, bagranden på hver side lidt indbuet, i hvert fald i midten fint randet. Vingedækkerne uden punktstriber, men med sømstribe, der oftest er forkortet fortil. Pygidiums spids oftest udækket. Hannen uden rygled bag pygidium. 1.—3. led på forfødderne noget, på de andre fødder svagt udvidede. Arterne lever på tørre ådsler og knogler. 83 Oversigt over arterne. 1. Pronotums ophøjede midtparti på hver side be- grænset af en tydelig længdefure. Kroppen bredere, pronotums og vingedækkernes side- rande bredt afsat. Større 3—5 mm ... 1. depréssa. Pronotum uden længdefure på hver side. Kroppen smallere, vingedækkernes siderande smalt afsat Pronotums siderande bredt afsat. Vingedækkerne ly DN fortil med et stort gult parti, bagtil overvejende sorte, deres sømstribe fortil forkortet 2. discoidea. Pronotums siderande smallere afsat. Vingedæk- kerne bagtil som regel overvejende lyst farvede, deres sømstribe ikke forkortet fortil...... 35C010n! 1. O. depréæéssa L. Større og meget bredere end de to følgende og med fortil stærkere tilsmalnet 'pronotum, hvis forhjørner er stærkere fremtrukne. Rustrød; hoved, scutellum og nogle udviskede pletter på vingedækkerne samt følehorns- køllen mørkere. Oversiden fint og tæt punkteret. Vingedæk- kerne, foruden den fine behåring, med rækker af fine, korte børster og med 2 eller 3 ganske svagt antydede længderibber. Længde 3— 5 mm. 3: For- og mellemfød- dernes udvidelse lidt stær- kere end hos 2. Udbredt, men ikke al- mindelig (J, Ø). April— okt. 2. O..diseoidea Fabr. (fig. 34). Sort, pronotums sider lysere, vingedækker- ne fortil med en stor, gul, fælles rygplet, som bagud strækker sig forbi midten, Fig. 34. Omosita discoidea g. X 15. 6= 84 og i hvilken der ofte står nogle mørke småpletter, bagtil oftest med enkelte gullige pletter på den mørke bund; følehorn og ben røde eller brune, de førstes kølle mørkere. Oversiden tæt og ret fint punkteret. Længde 2—3,2 mm. åg: Som den foregående. Almindelig (J, Ø, B). Maj—okt. 3. O. colon L. Nærstående til den foregående, men ad- skilt fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker. Vinge- dækkerne med sort og gullig plettet tegning; som regel domi- nerer den sorte farve i forreste halvdel og den gullige farve i bageste halvdel. Længde 2—3 mm. åg: Som de foregående. Almindelig (J, Ø, B). Marts—okt. SEN rdl ae Oversiden fint nedliggende behåret. Hovedets underside med bagud konvergerende følehorns- furer. Pronotums og vingedækkernes siderande med en bræmme af korte, yderst tætstillede hår, der ofte kun er synlige ved stærk forstørrelse, idet de er så tætstillede, at de ser ud som en hudbræmme. Pronotum uden gruber, forranden kun svagt eller næppe indbuet, bagranden fint randet. Vingedækkerne uden punktstriber, søm- striben yderst fin og fortil forkortet eller næsten helt forsvundet. Pygidium som regel helt udæk- ket. 1.—3. fodled på forfødderne noget, på de andre fødder svagt eller meget svagt udvidede. Hannen uden rygled bag pygidium. Arterne lever både som imago og larve på tørre ådsler og knogler. 85 Oversigt over arterne. 1. Vingedækkerne uden fure langs sideranden, i for- reste tredjedel med lys tegning. Gennemsnitligt mindre, 1,6—3 mm........ BEES E DK 3. carnåria. Vingedækkerne med tydelig siderandfure, uden lys tegning i forreste tredjedel. Gennemsnitligt Sør ere 25 mm SEER 2. Vingedækkerne hvert med en rund, rødgul, kun yderst sjældent manglende plet i eller lige bag midten. Pronotums sider stærkere rundede. Gennemsnitligt større, 3—3 mm.... 1. bipunctåta. Vingedækkerne ensfarvede. Pronotums sider sva- gere rundede. Gennemsnitligt mindre, 2—4 mm 2. rufipes. 1.'N. bipunctåta L. (fig. 35). Bredere end de to følgende. Sort, pronotums siderande ofte lidt lysere, vingedækkerne i eller lige bag midten hvert med en rund, rødgul plet, der kun yderst sjældent mangler; be- nene rødlige. Pronotum c. dobbelt så bredt som langt, ret groft, men ikke dybt punkteret, bredest langt bag midten. Vingedækkerne finere punkterede. Længde 3—5 mm. åg: For- og mellemføddernes udvidelse lidt stærkere end hos 92. Pronotums sider lidt stærkere run- dede og vingedækkerne lidt smal- lere end hos 2. Almindelig (J, Ø, B). April— sept. 2. N. rufipes L. Adskilt- fra den foregående ved noget smal- Fig. 35. Nitidula bipunc- bak see 9 lere krop, svagere rundede sider og smallere afsatte side- rande på pronotum, svagere rundede sider på de ensfar- vede vingedækker og lysere følehornssvøbe. Sort eller brun, 86 følehornssvøben og benene rødlige. Pronotum på hver side med en, ofte utydelig længderidse, grovere punkteret end vingedækkerne. Længde 2—4 mm. gg: For- og mellemføddernes udvidelse lidt stærkere end hos 2. Pronotum lidt bredere og mattere end hos 2. Temmelig almindelig (J, Ø, B). Marts—okt. 3. N. carnåria Schall. Brunsort eller lysere eller mørkere brun, vingedækkerne hvert med 1—3 rødgule pletter fortil, en større, rødgul plet bag midten nær sømmen og ofte 1—2 rødgule sidepletter; følehorn og ben rødgule, de førstes kølle oftest mørkere. Pronotum ikke helt dobbelt så bredt som langt, ret groft, men lidet dybt punkteret, på hver side med en, ofte utydelig længderidse. Vingedækkerne fint og utydeligt punkterede, siderne kun meget svagt rundede, bagranden næsten lige afstudset, ikke så tydeligt rundet som -hos de to foregående. Længde 1,6—3 mm. å: For- og mellemføddernes udvidelse lidt stærkere end hos 29. Pronotum oftest lidt bredere og med lidt stærkere rundede sider end hos Q. Temmelig almindelig (J, Ø, B).. For- og efterår. 6. Meligéthes Steph. Kroppen aflang, varierende i bredde og hvæl- ving. Oversiden fint nedliggende behåret. Ho- vedets underside med parallelle eller bagud svagt konvergerende følehornsfurer. Følehornene med 3-leddet, tætleddet kølle, der i det højeste er ganske lidt længere end bred. Pronotums og vingedækkernes siderande uden hårbræmme. Pronotum som regel omtrent af samme bredde som vingedækkerne, forranden kun svagt ind- buet, bagranden ikke randet. Vingedækkerne 87 uden punktstriber, bagtil med en meget fin søm- stribe tæt ved sømmen. Pygidium oftest i hvert fald delvis udækket. Forskinnebenenes yder- side i hvert fald mod spidsen tandet, mellem- og bagskinnebenenes yderside med kun een randliste, fint børste- eller tornklædte, 1.—3. fod- led''søm reel især” på forbenene udvidede. Hannen uden rygled bag pygidium. 1. bugled fortil med en kort fortsættelse, der strækker sig frem mellem baghofterne, og fra hvilken der på hver side udgår en ophøjet linie, lårlinien, der oftest løber langs eller næsten langs baghof- tens bagrand og bøjer bagud ved baghoftens yderhjørne eller et stykke ndenfor:delte; men undertiden i sin første del beskriver en stor bue udenom baghoften og når helt eller omtrent til- bage til 1. bugleds midte (fig. 37). Sidste bugled på hver side med en linie af form som en bagtil åben ellipse. Hannen er oftest kendelig ved stærkere ud- videde forfødder og særlig udvikling af bag- brystet eller sidste bugled. Arterne antages både som larve og imago i det væsentlige at ernære sig af blomsterstøv!). Medens arterne antagelig i larvestadiet er knyt- tede til en enkelt eller nogle få — oftest nær- beslægtede — plantearter, synes forholdet for imagos vedkommende at være det, at dyrene kun på den årstid, da larvens næringsplante 1) Når M. aeneus kan gøre stor skade på korsblomstrede kultur- planter, skyldes det dog, at imago æder hele blomstens indhold af støvdragere og støvvej. 88 blomstrer, og parring og æglægning finder sted, er bundne til de pågældende plantearter, medens de den øvrige del af sommeren søger forskellige plantearters blomster i flæng. Nogle arter synes endog på larveplanternes blomstringstid at søge mange forskellige blomster i flæng. Indsamlingen sker ved at ryste blomsterne ned i ketserposen. Som planter, hvis blomster det særlig lønner sig at undersøge, kan nævnes korsblomstrede, læbeblomstrede, ærteblomstrede, rubladede og blomstrende buske og træer, f. eks. hvidtjørn. Årterne træffes gennem hele sommeren, nogle dog bedst i forsommeren, andre bedst hen i juli og august. I hvert fald hos nogle af arterne overvintrer imago, således f. eks. hos M. aeneus. Ved præparationen bør hovedet strækkes godt fremad for at lette undersøgelsen af mund- skjoldets forrand, og man bør undersøge under- siden af ethvert eksemplar, inden det opklæbes, og mærke sig bagbrystets og sidste bugleds karak- terer og lårliniens forløb samt notere dyrets køn. Et stykke (helst $) bør præpareres med under- siden vendt opad og det ene bagben fjernet eller trukket godt fremad for at lette undersøgelsen af lårlinien. Arterne er tildels vanskelige at bestemme, fordi mange af de kendemærker, der er afgø- rende ved adskillelsen, ikke blot ofte er noget varierende hos eksemplarer af samme art, men også hos de forskellige arter er udprægede i flere forskellige grader. De for bestemmelsen 389 vigtigste kendetegn er formen af mundskjoldets forrand, tænderne på forskinnebenenes yderside, oversidens chagrinering og punktur, lårliniens forløb og farven samt endelig hannens ydre kønsmærker, der for flere arter yder en fortræf- felig hjælp til sikring af bestemmelsen. Når man går i gang med indsamling af ar- terne, bør man for at undgå unødigt præpara- tionsarbejde søge at lære de almindeligste arter at kende, nemlig først og fremmest M. aeneus og endvidere især M. viridescens, viduatus, tri- stis, picipes og erythropus. Den gruppeinddeling, der er lagt til grund for arternes rækkefølge i de nedenfor givne beskri- velser, kan der gives en oversigt over på følgende måde: Oversigt over grupperne. FRK lgernestandede vedtrodensrreree 1. gruppe (p. 98). Kelgerrer tandede SE SR ES SE de PÅ Forskinnebenenes yderside fint eller meget fint tandet (fig. 38, a). Mundskjoldets forrand lige DN eller omtrent lige afstudset.... 2. gruppe (p. 100). Forskinnebenenes yderside mød spidsen mere eller mindre kraftigt tandet (loss bo) eee 2 q. viduklas bb ovallus Fig. 36. Vingedækkernes spids hos Meligethes viduatus og ovatus 90 3. Oversiden med tydeligt, blåligt eller grønligt metalskær. Vingedækkerne fint chagrinerede. Mundskjoldets forrand ikke eller kun yderst Sande Te ES Na 3. gruppe (p. 104). Oversiden uden eller med ganske svagt metalskær 4. ZZ. vidudlus Fig. 37. Meligethes viduatus og erythropus (undersiden). H;,: bag- hoften, L: lårlinien. 4. Vingedækkernes bagrand nær sømmen mere eller mindre tydeligt bagudtrukket (fig. 36, b). Vinge- dækkerne og (i hvert fald bagtil) pronotum fint chagrinerede. Mundskjoldets forrand ikke tyde- Frie Bear 2 (0 (10) b VS) BRS SSR SE Ett SES SEER 7. gruppe (p. 116). Vingedækkernes bagrand ikke bagudtrukket nær sømmen (fig 36 La) ts IE IEEE FAO SEERE Ds 3. Lårlinien beskriver omkring baghoften en bue, der helt eller næsten når tilbage til 1. bugleds midte (fig. 37, b). Pronotum og vingedækkerne fint chagrinerede. Benene ret mørke. Længde 2—2,8 mm. Mundskjoldets forrand ikke indbuet 8. gruppe (p. 117). Lårlinien løber langs eller omtrent langs bag- randen af baghoften og når ikke nær tilbage til 1. bugleds midte (fig. 37, a), i modsat fald (M. erythropus) mindre (1,4—1,8 mm) og mund- skjoldets forrand svagt, men tydeligt indbuet 6. 6. Forskinnebenenes yderside i over den halve længde med kraftige tænder (fig. 38, e).. 4. gruppe (p. 106). EMI Forskinnebenenes yderside ikke kraftigt tandet i over den- halve længde eller med 2 eller 3 af mindre tænder adskilte længere tænder (fig. 38, Hd Bose) SEE EN Et SNE SE REE SSR GS RREDE 7 |) b ØB d denekS eiduadldsS sulcalus biders e JE | g tristis… SY hrønus eXILlIS Fig. 38. Højre forskinneben hos forskellige Meligethes-arter. 7. Forskinnebenenes yderside med 2 eller 3 af mindre tænder adskilte, længere og kraftigere tænder (fig. 38, f og g). Pronotum ikke bredest ved roden, siderne rundede også bagtil, omend meget svagt. Vingedækkerne fint chagrinerede eller tværrid- sede. Længde 1,4—2,4 mm..... rappe (pels) Forskinnebenenes yderside mod spidsen kraftigt tandede (fig. 38, b-d) 8. Pronotum ikke tilsmalnet bagud. Siderne i over den bageste halvdel rette eller i det højeste yderst svagt rundede, bagranden på hver side henimod baghjørnerne afglattet og oftest lidt Skrå aks KA esse Mer 5. gruppe (p. 108). Pronotum bredest foran roden, siderne også bagtil . 1 hvert fald svagt rundede, bagranden på hver side henimod baghjørnerne som regel ikke tyde- ligt afglattet eller skråt afskåret 6. gruppe (p. 113). 92 Oversigt over arterne. Kløernettandedekredtro den eee SEE ED 2. Kilgerne utandede FA SES SE RE ØS. 555 ESPEN ER BSA 4. Mundskjoldets forrand lige afstudset. Forskinne- benenes yderside meget. fint tandet......... hébes. Mundskjoldets forrand dybt indbuet. Forskinne- benenes- yderside stærkt tandet Eee DE Pronotum og vingedækkerne fint chagrinerede.. sålidus. Pronotum og vingedækkerne ikke chagrinerede brévis. Forskinnebenenes yderside fint eller meget fint tandet (fig. 38, a). Mundskjoldets forrand iige ellerkomtrentilise kals tudse beer ASER Sk Forskinnebenenes yderside mod spidsen mere eller mindre kraftigt tandet (fig. 38, b-g).......... 113) Vingedækkernes punktur mere eller mindre tyde- ligt tværrynket. Oversiden uden tydeligt metal- Vingedækkernes punktur simpel............... 8. Benene brunsorte eller rødbrune. Pronotums bag- hjørner afrundede, næppe bagudtrukne. Mindre EJE DANNES FESTEN Aa EFP RER 2. subrugåsus. Benene oftest rødgule. Pronotums baghjørner om- trent retvinklede, tydeligt bagudtrukne, idet bagranden på hver side indenfor baghjørnerne er svagt indbuet. Større, 2,5—4 mm......... TR Formen mere langstrakt. Pronotums punktur fin og meget tæt. Vingedækkerne tydeligt (c. ”/., —/,) længere end tilsammen brede, ikke cha- SENER ede SEN EEN mene BES SNEEN atråtus. Formen kortere og bredere. Pronotums punktur lidt grovere og mindre tæt. Vingedækkerne kun ganske lidt (c. ”/,,—"/;4) længere end tilsammen brede, oftest fint chagrinerede........ 1. lumbåris. Hoved og pronotum ikke chagrinerede. Sort, føle- horn og ben sorte eller sortbrune .... 3. corvinus. Oversiden fnttehasriner et eee SE are Y Mellemlårenes inderside med en stumpvinklet ud- Fo: lee [5 14. 16. 93 videlse. Blankt metalblå eller blågrøn, benene BØSSE RES NES DS SES 6. viridéscens. Mellemlårehersimple ns re ESS 10) Oversidens punktur spredt, på pronotum meget finere end på vingedækkerne. Oversiden metal- blå eller -blågrøn, uden stærk glans Yencolerkleovirense Oversidens punktur tæt eller ret tæt, på pronotum i det højeste lidt finere end på vingedækkerne 11. Pronotum bredest ved roden, derfra tilsmalnet fremefter. Oversiden med svagt, mørkt bronze- Se SER SE ED DENNE Be subaéneus. Promokumibredeskmorget for aner dene 1222 Pronotums bagrand på hver side, indenfor bag- hjørnerne, svagt indbuet, baghjørnerne derfor svagt bagudtrukne. Pronotums siderande meget smalt afsatte og næppe opadbøjede. Oversiden idet højeste med ganske svagt metalskær 4. coråcinus. Pronotums bagrand ikke indbuet, men retliniet indenfor baghjørnerne, disse derfor ikke bagud- trukne. Pronotums siderande bredere afsatte og stærkt opadbøjede. Oversiden oftest med meget bydelrsteme balskær RENSE E BE ERNE ege enes Vingedækkerne i hvert fald på siderne tværridset punkterede. Mellem- og bagbenene sorte eller sortbrune. Mundskjoldets forrand ganske svagt INAD HEE SSD Tr EEN ENES ENE FSR ENE 14. Vingedækkernes punktur ikke tværridset....... 15. Oversiden rent sort. Vingedækkerne ret blanke, i det højeste yderst svagt chagrinerede 25. lugubris. Vingedækkerne med svagt, men tydeligt bly- eller bronzeskærs fintkehagrimmere de RER egénus. Oversiden med tydeligt blåligt eller grønligt me- talskær. Vingedækkerne fint chagrinerede. Mund- -skjoldets forrand ikke tydeligt indbuet....... 16. Oversiden uden eller med ganske svagt metalskær 17. Hoved og pronotum ikke chagrinerede. Lårlinien 17/8 18. HO 20. Pl; 94 bagudkrummet langt indenfor baghoftens yder- hjørne Fa SEES SE NEESS RD. 8. atramentårius. Hoved og pronotum chagrinerede. Lårlinien først bagudkrummet tæt ved baghoftens yderhjørne i symphyti. Lårlinien beskriver omkring baghoften en bue, der helt eller næsten når tilbage til 1. bugleds midte (fig. 37, b). Pronotum og vingedækkerne fint chagrinerede. Benene ikke rødgule, men mørkere Sa ELERS ONE 18. Lårlinien løber langs eller omtrent langs bag- hoftens bagrand og når ikke nær tilbage til iSbugleds midte is S7 aa) sne He ELERS 20. Mindre, 1,4—1,8 mm. Formen ikke særlig bred, vingedækkerne over dobbelt så lange som pro- notum, betydeligt længere end tilsammen brede. Benene ikke særlig korte og kraftige, bagskinne- benene ikke nær halvt så brede som lange. Mund- skjoldets forrand tydeligt indbuet.. 24. erythropus. Større, 2—2,8 mm. Formen bred, vingedækkerne c. dobbelt så lange som pronotum, ikke eller rigeligt så lange som tilsammen brede. Benene korte og kraftige, bagskinnebenene halvt så brede som lange. Oversidens chagrinering langt finere. Mundskjoldets forrand ikke indbuet... 19. Pronotum bagtil ganske lidt bredere end roden af vingedækkerne; disse næppe så lange som til- sammensbredes LEN Ea EN ESRR 21. umbråsus. Pronotum bagtil ikke bredere end roden af vinge- dækkerne; disse rigeligt så lange som tilsammen Brede 0 Fa NA ER FN Er le er ASKER LSD maurus. Forskinnebenenes syderside i over den halve længde med kraftige Tænder (fig. 38,e) ...... 21. Forskinnebenenes yderside ikke kraftigt tandet i over den halve længde eller med 2 eller 3, af mindre tænder adskilte, længere tænder (fig. 38, b-d; Fros oo) INS DEER EEN SNEEN 24. Mundskjoldets forrand tydeligt indbuet. Følehorn nN nn 95 og ben (undertiden med undtagelse af de førstes FodGos torbenene) Soke SE NES ag 22. Mundskjoldets forrand ikke tydeligt indbuet. Benene brunrøde eller brune. Længde 1,6—1,8 Pronotum yderst fint chagrineret, med stump- vinklede baghjørner. Vingedækkerne ikke læn- gere end tilsammen brede. Større og bredere, PE VARSYS 61107 HØR BOE eN SSREr Rd TEN MONERRERE LSE SER ET ENDDA ESE DS EENSTE TS Pronotum ikke chagrineret, med omtrent retvink- lede baghjørner. Vingedækkerne tydeligt læn- gere end tilsammen brede. Mindre og smallere, RED fg 0 1 REE ge RER 7 BOSE ENE NERE ÆREDE planiusculus. Pronotum c. dobbelt så bredt som langt. Vinge- dækkerne c. 2!/, gang så lange som pronotum. Følehornene brunsorte eller brunrøde .... sérripes. Pronotum c. 1'/, gang så bredt som langt. Vinge- dækkerne c. 1'/, gang så lange som pronotum. Følehorkenerø diese AE SETE DANSE FENESRES nånus. Vingedækkerne fint chagrinerede (hos 15. viduatus undertiden kun 1 bageste halvdel SITE ADS Vingedækkerne ikke chagrinerede (undertiden med undtagelse af den allerbageste del og den til scutelmmsstødendelded) soen SENSE 34. Vingedækkernes bagrand nær sømmen mere eller mindre tydeligt bagudtrukket (fig. 36, b). Pro- notum fint chagrineret (undertiden dog kun på partiet foran scutellum). Forskinnebene- nes yderside mod spidsen med 4—5 kraftige tænder. Mundskjoldets forrand ikke tydeligt HADES Se SEA DS HER DEROVER EE REE 20. ovåtus. Vingedækkernes bagrand ikke bagudtrukket nær SØER] (225 0 EB 1 FF SV DO REERE ES SEE 26. Forskinnebenenes yderside med 2 eller 3, af mindre tænder indbyrdes adskilte, kraftigere tænder RS SEERE OF] SEAT Hue] SISU DEER SRENRNE 27. Forskinnebenenes yderside mod spidsen med 2—35 krattieere” tænder (12.38300) AED 20 27. 30. Sår 32. 33. 34. 96 Mundskjoldets forrand ikke indbuet. Forskinne- benenes yderside med 2, af mindre tænder ad- skilte, kraftigere tænder. Pronotum oftest cha- (2) KOS TE BARER SS SAS SEES ET SEES STENEDE ESTER DS 0 US. obscurus. Mundskjoldets forrand mere eller mindre tydeligt nd buet RA KEE Fa LSE SKØRE DF sen REESE ERE 28. Pronotum chagrineret. Forskinnebenenes yderside med 4—35 kraftigere tænder mod spidsen eller med 2, af mindre tænder adskilte, kraftigere bæNdE Rs 2 Res GE NEN. AS SE SSERRE 23. bidentåtus. Pronotum ikke chagrineret. Forskinnebenenes yderside med 3, af mindre tænder indbyrdes adskilte, kraftigere tænder (fig. 38, g).... 22. éxilis. Pronotum sin tchasrineret ES EEN 30. Pronotumsikkerchasrinere RRS SENER RRS sie Pronotum ikke tilsmalnet bagtil, siderne i de bageste 2 tredjedele næppe eller yderst svagt TUNGE de hr 3 Es reen rer SAGER Ene 16. sulcåtus. Pronotum tydeligt tilsmalnet bagtil, siderne om- trent jævnt rundede i hele deres længde 23. bidentåtus. Mundskjoldets forrand tydeligt indbuet ........ 32. Mundskjoldets forrand ikke tydeligt indbuet.... 33. Forskinnebenene mod spidsen stærkere udvidede, på ydersiden med kraftige tænder (fig. 38, b). Mundskjoldets forrand stærkere indbuet. Over- sidentretstærktthnvælve beer 15. viduåtus. Forskinnebenene mod spidsen mindre stærkt udvidede, på ydersiden ikke så kraftigt tandede (fig. 38, c). Mundskjoldets forrand svagere ind- buet. Oversiden mindre stærkt hvælvet, oftest finere punkteret sr BE RSS SE ES 16. sulcåtus. Forskinnebenenes yderside meget fint tandet, ved spidsen med 2 stærkere tænder (fig. 38, d) 17. bidens. Forskinnebenenes yderside mod spidsen med 4—5 stærkere tænder sa ar er rer 19. flåvipes. Pronotum ikke tilsmalnet mod roden, siderne i 36. 38. TI bageste halvdel omtrent rette, fremefter lidt konvergerende, sjældnere parallelle. Pronotums bagrand på hver side henimod baghjørnerne oftest lidt”skråt afskåret og afslattet 3852: BD, Pronotum bredest foran roden, siderne bagtil i hvert fald svagt rundede, bagranden (bortset fra 19. flavipes) ikke tydeligt afglattet på hver SLET ELSE SAS ES SELEN MSN RRS RE SAT ne 40. Mundskjoldets forrand ret stærkt indbuet. Bag- brystet i midten med to (hos 9 meget svage) knuder. Vingedækkerne med svag, blålig eller grønlig metalgJjans, over 2!/, gang så lange som pronotum og betydeligt længere end tilsammen brede, bagud betydeligt tilsmalnede, deres Bun kur kraft sostikde be eee 11. difficilis. Mundskjoldets forrand ikke eller svagt indbuet. Bagbrystet i midten uden knuder. Vingedæk- kerne temmelig tæt punkterede eller i modsat fald (10. ochropus) ikke 2!/, gang så lange som pronotum og kun ganske lidt længere end til- SE ENE og HS KEE ESS Ser REE RE aar REESE 36. Vingedækkerne kun lidt over dobbelt så lange som pronotum, kun ganske lidt længere end tilsammen brede, kraftigt og ret spredt punk- terede, blanke og meget tyndt behårede 10. 6chropus. Vingedækkerne betydeligt mere end dobbelt så lange som pronotum, tydeligt længere end til- sammen brede, ret tæt punkterede, ikke særlig ynde ehåre de NE EN SE et DE Kroppen lidt smallere, vingedækkerne c. 3 gange så lange som pronotum. Pygidium hos 3 rød- gult. Længde 1,8—2,1 mm.. 12. haemorrhoidålis. Kroppen lidt bredere. Vingedækkerne i det højeste rigeligt 27/, gang så lange som pronotum. Pygi- din mørktshos begge kør He sr EL EE 38. Forskinnebenenes yderside meget fint tandet, ved spidsen med 2 stærkere tænder (fig. 38, d) 17. bidens. Victor Hansen : Clavicornia. 1. i 98 Forskinnebenenes yderside mod spidsen med 4—5 stærkere tænder are en re 39. ” 39. Større, 2,2—2,4 mm. Følehorn og ben rødlige eller JA AUD ab Er 10 SØS NER ne SENERE SEE ES ERE 13. brunnicérnis. Mindre, 1,6—2,1 mm. Følehornene, undtagen 1. og 2. led, oftest brunsorte; de 2 bageste par ben oftest mørkebrune rer er 14. moråsus. 40. Mundskjoldets forrand ikke eller utydeligt ind- buet. Følehornene rødgule eller brunrøde..... 41. Mundskjoldets forrand tydeligt indbuet ........ AE 41. Pronotum c. dobbelt så bredt som langt, i det højeste så bredt som vingedækkerne. Mellem- skinnebenene bredest omtrent i midten 18. picipes. Pronotum c. 1/, gang så bredt som langt, ofte lidt bredere end vingedækkerne. Mellemskinne- benene bredest "bagsmidten seen 19. flåvipes. 42. Lårlinien bagudkrummet allerede noget indenfor baghoftens yderhjørne. Pronotums bagrand ved siden af scutellum utydeligt indbuet... pediculårius. Lårlinien først bagudkrummet tæt ved baghoftens yderhjørne. Pronotums bagrand ved siden af scutelumstydelist indb uset re 45: 43. Oversidens punktur mindre kraftig. Pronotum for- til betydeligt mere tilsmalnet end bagtil assimilis. Oversidens punktur mere kraftig. Pronotum fortil kun ubetydeligt mere tilsmalnet end bagtil rosenhåueri. 1. gruppe. Kløerne tandede ved roden. [M. sålidus Kug. Schneid. Let kendelig ved mundskjoldets meget dybt indbuede forrand, forskinnebenenes kraftigt tan- dede yderside og pronotums og vingedækkernes chagrinering. Temmelig bred og hvælvet, ikke ret blank, sort, ofte med svagt blyskær, følehornene mørke, med lysere rod, benene brunrøde, baglårene ofte mørkere... Pronotum c. dobbelt så bredt som langt, med afrundede baghjørner, tæt og ret fint 99 punkteret. Vingedækkerne c. så lange som tilsammen brede, punkturen omtrent som pronotums. Lårlinien løber langs bag- randen af baghoften og bøjer bagud indenfor dennes yder- hjørne. Benene meget plumpe. Længde 1,6—2,8 mm. å&: Bagbrystet i bageste halvdel med et bredt indtryk. Forfødderne temmelig stærkt udvidede. | Udbredt i Mellemeuropa og også fundet i Sverige (på Øland), men endnu ikke herhjemme. Angives at foretrække blomster af kodriver (Primula). M. brévis Sturm. Let kendelig ved mundskjoldets dybt indbuede forrand, forskinnebenenes kraftigt tandede yder- side og ved ikke chagrineret overside. Ligner den foregående, men adskiller sig fra den ved ringere størrelse, stærkere hvæl- ving, grovere punktur på hoved og pronotum og ved, at lår- linien først bøjer bagud ved baghoftens yderhjørne. Temmelig blank, sort, vingedækkerne undertiden (var. mutabilis Rosenh.) med en stor rød plet bag midten, følehorn og ben brunrøde eller rustrøde, lårene ofte mørkere. Længde 1,5— ES MI åg: Bagbrystet bagtil med et bredt, fladt indtryk. Udbredt i Mellemeuropa, men endnu ikke fundet hos os. Angives at foretrække blomster af soløje (Helianthemum). M. hébes Er. Let kendelig ved mundskjoldets lige afstud- sede forrand, forskinnebenenes fint tandede yderside, den fint chagrinerede overside og den lyse farve. Aflang, lysere eller mørkere brun, pronotums sider lysere, vingedækkerne oftest med svagt bronzeskær, følehornene rustrøde, køllen ofte mørkere, benene rødgule. Pronotum c. dobbelt så bredt som langt, med næsten retvinklede baghjørner, tæt og ret fint punkteret. Vingedækkerne lidt finere og mindre" tæt punkterede end pronotum. Lårlinien løber langs bagranden af baghoften og bøjer bagud indenfor dennes yderhjørne. For- skinnebenenes yderside yderst fint tandet, mod spidsen med nogle skarpe småtænder. Længde 2,5—3 mm. åg: Bagbrystet bagtil med et ret kraftigt længdeindtryk og i bunden af dette med en glat fure. 7 100 Fundet bl. a. i Hamburgegnen og flere steder i Sverige og Norge men endnu ikke hos os. Angives at søge blomster bl. a. af hvidtjørn, hyld, hindbær, mjødurt (Spiraea), tidsel og mælkebøtte (Taraxacum). Juni, aug.] 2. gruppe. Kløerne utandede. Forskinnebenenes yderside fint eller meget fint tandet (fig. 38, a). Mund- skjoldets forrand lige eller omtrent lige afstudset. [M. atråtus Oliv. (rufipes Gyll.). Denne og den følgende art er blandt gruppens arter let kendelige ved den betydelige størrelse, pronotums næsten retvinklede, tydeligt bagud- trukne baghjørner, vingedækkernes fine, tætte tværrynkede punktur og de lyse ben. Temmelig bred, sort, pronotums side- rande oftest rødbrunt gennemskinnende, følehornene brun- røde med mørkere kølle, benene rødgule. Oversiden ikke eller undertiden på hoved og pronotum yderst fint chagrineret. Pronotum c. dobbelt så bredt som langt, bredest tæt ved roden, punkturen fin og meget tæt, ikke eller kun lidt kraf- tigere end vingedækkernes. Vingedækkerne mod siderne oftest med 2 eller 3 svage længdestriber. Lårlinien løber langs bag- randen af baghoften og bøjer bagud temmelig langt indenfor dennes yderhjørne. Længde 3—4 mm. å: Bagbrystet i bageste halvdel med en midtfure. På blomster især af træer og buske, f. eks. kvalkved (Vi- burnum), udbredt i Mellemeuropa og også fundet i Sverige bl. a. i Skåne) og Norge men endnu ikke herhjemme.] 1. M. lumbåris Sturm. Meget nær beslægtet med den foregående, men adskilt fra den ved de i oversigten (under nr. 7) nævnte kendemærker. Endvidere er hoved, pronotum og vingedækkerne oftest fint chagrinerede og pronotums side- rande som regel ikke lysere. Længde 2,3—4 mm. å: Som den foregående. 101 På blomster, især af træer og buske, f. eks. hvidtjørn og rose, udbredt i de sydlige landsdele (J, Ø) samt på Bornholm. Juni, aug. 2. M. subrugåsus Gyll. Blandt gruppens arter let ken- delig ved vingedækkernes kraftige, tværrynkede punktur, pronotums afrundede baghjørner og de mørke følehorn og ben. Aflang, blankt sort, undertiden med svagt blyskær, følehornene sorte eller brune, benene brunsorte, sjældent (var. substrigåésus Er.) rødbrune med lysere forskinneben. Oversiden ikke chagrineret. Pronotum næppe dobbelt så bredt som langt, bredest tæt ved roden, punkturen som regel meget tæt og finere end vingedækkernes. Vingedækkerne ganske lidt længere end tilsammen brede, mod siderne oftest med 1 eller 2 svage længdestriber. Lårlinien løber langs bag- randen af baghoften og bøjer først bagud ved dennes yder- hjørne. Længde 1,4—2,4 mm. åg: Bagbrystet bagtil med et svagt indtryk; bagskinne- benenes inderside i yderste halvdel tydeligt (hos 2 næppe) indbuet. Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø, B). Bl. a. fundet i antal på rundbælg (Anthyllis vulneraria). Taget i alle måneder fra maj til oktober. 3. M. corvinus Er. Blandt gruppens arter let kendelig ved den i det højeste på vingedækkerne yderst svagt chagri- nerede overside, den blankt sorte farve, de sorte eller sort- brune følehorn og ben og de meget smalle siderande på pro- notum og vingedækkerne. Bredere end de følgende arter i gruppen. Pronotum omtrent dobbelt så bredt som langt, bredest ved roden, tilsmalnet herfra og fremefter, til midten i næsten rette linier, bagranden mod baghjørnerne, smalt glattet, punkturen tæt og ikke særlig fin. Vingedækkerne c. dobbelt så lange som pronotum, punkturen omtrent som pronotums. Lårlinien som hos den foregående. Længde 1,8 —2,4 mm. åd: Bagbrystet med et bredt indtryk og i midten med en 102 meget lille, ofte utydelig knude. Sidste bugled i midten med et tværindtryk, bagranden meget fladt indbuet og noget opad- bøjet. Sjælden, men udbredt i vore sydlige egne (J, Ø). Als, Vejle; Odense; Lolland, Mogenstrup, Boserup, Løvenborg ved Holbæk. I blomster bl. a. af hvidtjørn, mjødurt (Spiraea), frøstjerne (Thalictrum) og døvnælde (Lamium album). Maj, juni. ” [M. subaéneus Sturm. Blandt gruppens arter med cha- grineret overside let kendelig ved oversidens mørke bronze- skær og det fra roden fremefter tilsmalnede, temmelig fint og, tæt punkterede pronotum. Aflang, følehorn og ben brun- sorte eller brune, de førstes rod og forbenene lysere. Pronotum c. dobbelt så bredt som langt, baghjørnerne retvinklede, på spidsen lidt afrundede. Vingedækkernes punktur temmelig tæt,. omtrent 'af samme styrke som pronotums. Lårlinien løber langs bagranden af baghoften og bøjer bagud indenfor dennes yderhjørne. Længde 1,8—2,2 mm. å: Bagbrystet bagtil med et bredt, fladt indtryk. Udbredt i Mellemeuropa. og Nordtyskland. (bl. a. Ham- burgegnen), men endnu ikke fundet hos os. Angives navnlig at leve i blomster af hvid anemone (Anemone nemorosa).] 4. M. coråcinus Sturm. Blandt gruppens arter med cha- grineret overside kendelig ved den ret matte, sorte, i det højeste ganske svagt mørkegrønt metalskinnende overside og pronotums skarpe, lidt bagudtrukne baghjørner. Aflang, mere hvælvet end den følgende, følehorn og ben brunsorte eller lysere eller mørkere brune. Pronotum omtrent dobbelt så bredt som langt, svagt eller næppe tilsmalnet mod roden, fra midten tilsmalnet fremefter, fint og tæt punkteret. Vinge- dækkerne lidt over dobbelt så lange som pronotum, punk- turen omtrent som pronotums. Lårlinien løber langs bagran- den af baghoften og bøjer bagud langt indenfor dennes yder- hjørne. Længde 1,5—2,5 mm. å: Bagbrystet bagtil med et svagt indtryk. 103 Var. pumilus Er. udmærker sig ved ringe størrelse, mør- kere behåring, manglende metalskær på oversiden, brungule ben, mindre tæt punktur, fortil mindre stærkt tilsmalnet pronotum og bredere skinneben. Sjælden og vistnok kun fundet på øerne, især mod syd. Var. pumilus er fundet i Redsle skov, Roden skov og på Møen. Arten søger især korsblomstrede, såsom vejsennep (Sisymbrium), agersennep (Sinapis arvensis), kiddike (Ra- phanus raphanistrum), hyrdetaske (Capsella bursa pastoris) og karse (Lepidium), men er også fundet på mjødurt (Spiraea) og kørvel (Anthriscus). Maj—juli. Larven er fundet i blom- ster af agersennep. 3. M. aéneus Fabr. (Glimmerbøsse) (fig. 39). Blandt grup- pens arter med chagrineret overside kendelig ved den tem- melig aflange og ligebrede form, oversidens i reglen tydelige metalskær og benenes forholdsvis mørke farve. Oversiden oftest metalgrøn, sjældent blå, violet, gylden, mørkt bronze- farvet eller delvis uden metalskær, følehornene sortebrune med lysere 2. led, benene brunsorte eller lysere eller mørkere brune eller brungule. Pronotum c. dobbelt -så bredt som langt, bagtil noget, fortil stærkere til- smalnet, baghjørnerne ret- eller stumpvinklede, punkturen ret fin og tæt. Vingedækkerne c. 21/, gang så lange som prono- tum, punkturen omtrent som pronotums. Lårlinien omtrent som hos den foregående. Læng- de 1,5—2,7 mm. 3: Bagbrystet bagtil med en fin midtfure. Denne meget variable art er den almindeligste og mest bekendte af slægtens arter (J, Ø, B). Den træffes på alle Fig. 39. Meligethes aeneus slags blomster, men hyppigst (glimmerbøsse). Xx 18. 104 på korsblomstrede, og anretter — især som imago — betyde- lig skade på frø-kålroer, frøturnips o. a. Imago overvintrer. 6. M. viridéscens Fabr. Nær beslægtet med den. fore- gående, men let at adskille fra den ved den stumpvinklede udvidelse på mellemlårenes inderside, benenes rødgule farve og oversidens stærkere glans og kraftigere og mere spredte punktur. Oversiden metallisk blå eller blågrøn, pronotums siderande ofte rødligt gennemskinnende, følehornene mere eller mindre mørke, deres rod og benene rødgule. Pronotums og vingedækkernes punktur temmelig kraftig og ikke ret tæt. Længde 2—2,53 mm. å: Bagbrystet bagtil med et svagt indtryk. Almindelig på blomster, især korsblomstrede (J, Ø, B). 7. M. coeruleovirens Forst. Nær beslægtet med den fore- gående, men let at adskille fra den såvel som fra M. aeneus ved bredere form og oversidens spredte punktur, der på hoved og pronotum er meget finere end på vingedækkerne. Fra M. viridescens adskiller den sig endvidere ved simple mellemlår, tydeligere chagrineret og derfor langt mattere overside og mørkere ben. Oversiden mat, metallisk blå eller blågrøn, følehornene mørke, deres rod og benene lysere eller mørkere brune eller brunrøde. Længde 1,8—2,3 mm. åg: Omtrent som den foregående. På fugtig bund; udbredt i Jylland (Draved, Åbenrå, Ry, Funder, Århus) og endvidere fundet på Fyen (ved Årup) og Tåsinge. Bl. a. på baldrian (Valeriana). Juni. Imago over- vintrer. 3. gruppe. Kløerne utandede. Forskinnebenenes yderside mod spidsen kraftigt tandet. Oversiden med tydeligt blåligt eller grønligt metalskær. Vinge- dækkerne fint chagrinerede. Mundskjoldets for- rand ikke eller kun yderst svagt indbuet. 105 8. M. atramentårius Forst. Aflang, oversiden stærkt metallisk blå, blågrøn eller violet, pronotums siderande ofte rødbrunt gennemskinnende, følehorn og ben rødgule eller brunrøde. Pronotum c. dobbelt så bredt som langt, bredest ved roden, tilsmalnet herfra fremefter, siderne i de bageste 3 tredjedele rette, bagranden på hver side henimod baghjør- nerne lidt skråt afskåret og afglattet, punkturen variabel. Vingedækkernes punktur fortil så stærk som pronotums, bagtil betydeligt finere. Forskinnebenenes yderside mod spidsen med 5—6 kraftige tænder. Længde 2—2,3 mm. åg: Bagbrystet i hele sin længde med et bagtil bredere og dybere indtryk, på hver side af dette bag midten med en stærkere eller svagere knude. Bagskinnebenenes inderside i de yderste to tredjedele med en lang, svag indbugtning. Hidtil kun fundet i Estrup skov og ved Herlufsholm og Mogenstrup. I blomsterne af barsvælg (Lamium galeobdolon) og undertiden af andre planter, især døvnælde (Lamium album). Maj, juni og aug. [M. symphyti Heer. Let kendelig ved farven, den plumpe, hvælvede form, den betydelige størrelse, vingedækkernes kraftige, ret spredte punktur og forskinnebenenes tænder. Oversiden med tydeligt, mørkeblåt eller grønligt metalskær, følehornene brune eller brunsorte med lysere rod, benene brunrøde. Hele oversiden fint chagrineret. Pronotum omtrent dobbelt så bredt som langt, tilsmalnet fra midten fremefter, siderne temmelig jævnt rundede, bagranden på hver side mod baghjørnerne lidt skråt afskåret og smalt afglattet, punkturen temmelig spredt og ret kraftig, men lidt finere end vingedækkernes; disse rigeligt dobbelt så lange som pro- notum. Forskinnebenenes yderside i yderste halvdel eller 2 tredjedele med skarpe, temmelig kraftige tænder. Bag- brystets bagrand i midten med en lille knude. Længde 2,2— PAT (AS OnnE åg: Bagbrystet i midten med et længdeindtryk og på hver side af dette ophøjet. Denne art er udbredt i Mellemeuropa og også taget i 106 Hamburgegnen, men endnu ikke fundet hos os. Den angives især at leve på kulsukker (Symphytum officinale).] 4. gruppe. Kløerne utandede. Oversiden i det højeste med yderst svagt metalskær. Forskinnebenenes yderside i over den halve længde med kraftige tænder (fig. 38, e). 9. M. tristis Sturm. Aflang, temmelig stærkt hvælvet. Sort, med svagt blyskær, følehornenes 2. led rødbrunt. Pro- notum yderst fint, vingedækkerne ikke eller yderst fint cha- grinerede. Pronotum så bredt som vingedækkerne, omtrent dobbelt så bredt som langt, fortil noget, bagtil meget svagt tilsmalnet, siderne jævnt rundede, punkturen jævnt fin og meget tæt. Vingedækkernes punktur omtrent som pronotums. Lårlinien først bagudkrummet tæt ved baghoftens yder- hjørne. Forskinnebenenes yderside i over den halve længde langt, kraftigt og kamagtigt tandet. Længde 2—2,5 mm. å: Sidste bugleds spids svagt indbuet. På rubladede, særlig på slangehoved (Echium vulgare). Temmelig almindelig (J, Ø, B). Juni, juli. [M. planiusculus Heer. Nær beslægtet med den fore- gående, fra hvilken den adskiller sig ved de i oversigten (under nr. 22) nævnte kendemærker og ved lidt længere, tættere og lysere behåring. Temmelig parallelsidet, sort, med svagt blyskær, følehornenes 2. eller 1. og 2.led samt ofte forbenene lysere. Pronotum med svagere rundede sider og lidt mindre tæt punktur end hos M. tristis. Vingedækkerne smallere, længere og mere parallelsidede end hos M. tristis, punkturen omtrent som pronotums. Længde 1,5—2 mm. åg: Bagbrystet bagtil med et bredt indtryk; sidste bugleds spids med en lille, trekantet udranding. 107 På slangehoved (Echium vulgare). Udbredt i Mellem- europa og også taget i Hamburgegnen, men endnu ikke fundet hos os. M. nånus Er. Blankt sort, følehornene rødlige, benene brunrøde, mellem- og bagbenene oftest mørkere. Oversiden ikke chagrineret. Pronotum lidt bredere end eller så bredt som vingedækkerne, forholdsmæssigt stort, c. 1!/, gang så bredt som langt, bredest lidt foran roden, bagtil svagt, fortil stærkt tilsmalnet, siderne kun svagt rundede, baghjørnerne meget stumpe eller afrundede, punkturen tæt og jævnt fin. Vingedækkerne kun c. 1'/, gang så lange som pronotum, tæt og jævnt fint, undertiden svagt længderynket punkterede. Lårlinien som hos de to foregående. Forskinnebenenes yder- side i størstedelen af dens længde med meget kraftige, under- tiden noget uregelmæssige tænder; mellem- og bagskinne- benenes yderside med påfaldende lange, stive torne. Længde 1,6—1,8 mm. Øg: Bagbrystet i midten med en fure. Denne art er udbredt i Mellemeuropa og også taget i » Nordtyskland samt i Sverige (Halland, Øland), men endnu ikke fundet hos os. Den angives især at leve på krans- burre (Marrubium vulgare). M. sérripes Gyll. Temmelig langstrakt, kun svagt hvæl- vet, sort eller brunsort, ofte med ganske svagt metalskær, pronotums siderande og vingedækkernes sidedækker ofte rødbrunt gennemskinnende, følehornene brunrøde eller brun- sorte, med lysere 2. led, benene brunrøde eller brune. Oversiden ikke chagrineret. Pronotum c. dobbelt så bredt som langt, bagtil næppe tilsmalnet, temmelig fint og tæt punkteret. Vingedækkerne c. 2!/, gang så lange som pro- notum, deres punktur omtrent som pronotums. Lårlinien bagudkrummet noget indenfor baghoftens yderhjørne. For- skinnebenenes yderside i de yderste 2 tredjedele med kraf- 108 tige, skarpe, undertiden noget uregelmæssige tænder. Længde 1,6—1,8 mm. åg: Bagbrystet med en fortil forkortet midtfure. Denne art er udbredt i Nord- og Mellemeuropa og bl. a. fundet i Holsten, Hamburgegnen og Skåne, men endnu ikke hos os. Angives især at leve på salvie (Salvia) og er også fundet på galtetand (Stachys).] sreruppe: Denne den vanskeligste gruppe indeholder hovedparten af de sorte (eller blåsorte) arter med utandede kløer, mod spidsen kraftigt tandet yderside af forskinnebenene (fig. 38, b-d) og bagud ikke eller næppe tilsmalnet pronotum. Pronotum ikke chagrineret, undtagen hos M. sul- catus, siderne i bageste halvdel eller to tredje- dele rette eller i det højeste yderst svagt buede, tilsmalningen fremefter begynder hos de 5 første arter - oftest -allerede fra roden, - bagranden på hver side henimod baghjørnerne som regel smalt afglattet og lidt skråt afskåret. Vingedækkerne ikke chagrinerede, undtagen hos de 3 sidste arter. Lårlinien bagudbøjet allerede temmelig langt indenfor baghoftens yderhjørne, undtagen hos M. bidens. Forskinnebenenes yderside hos M.bidens med kun 2 kraftise tænder ved spidsen, hos de andre arter med flere kraftige tænder mod spidsen. 10. M. &6chropus Sturm. Adskilt fra de nærstående arter ved den korte, brede form i forbindelse med oversidens ret spredte punktur, der er tydeligt grovere på vingedækkerne 1:09 end på pronotum, og mundskjoldets ikke eller kun svagt indbuede forrand. Temmelig hvælvet, blankt sort, pronotums siderande ofte rødbrunt gennemskinnende, følehornene lysere eller mørkere brune, deres rod og benene rødgule eller rust- røde. Oversiden ikke chagrineret. Pronotum c. dobbelt så bredt som langt, punkturen ret kraftig, oftest ret spredt. Længde 1,8$—2,3 mm. åg: Bagbrystets midte med en længdefure og bagtil et svagt, trekantet indtryk. Sidste bugleds bagrand i midten med en lille, blank knude. Udbredt, men temmelig sjælden (J, Ø); oftest på læbe- blomstrede, f. eks. skov-galtetand (Stachys silvatica) og døv- nælde (Lamium album). Fra maj til oktober. seven arters Elers kendelse dldentretkalange for- og bagtil temmelig stærkt tilsmalnede form, de forholds- vis lange vingedækker, hvis kraftige og ret spredte punktur er tydeligt grovere end pronotums, ved mundskjoldets i midten tydeligt indbuede forrand og ved, at tornene på mel- lem- og bagskinnebenenes yderside er kraftigere og mindre tætstillede end hos de nærstående arter. Blankt sort, over- siden med svagt, blåligt eller grønligt metalskær, pronotums siderande gennemskinnende rødbrune, følehornene brunlige, benene brunrøde eller rødgule. Oversiden ikke chagrineret undtagen undertiden den allerbageste del af vingedækkerne. Pronotum ved roden så bredt eller omtrent så bredt som vingedækkernes rod, 1'/, gang eller dobbelt så bredt som langt, punkturen ret kraftig, varierende i tæthed. Forskinne- benenes yderside mød spidsen med 4—5 ret lange og skarpe tænder. Længde 1,7—2,8 mm. 3: Bagbrystet i hele sin længde med et bredt indtryk og i midten på hver side af indtrykket med en tydelig knude. Bagbrystets bagrand på hver side over roden af baghofte- ringene temmelig stærkt opadbøjet. Q: Bagbrystet i midten på hver side med en meget svag knude og bag disse knuder med et svagt indtryk, bagranden meget svagere opadbøjet. 110 Hidtil kun fundet i Jylland (Haderslevegnen, Horsens, Hald) i blomsterne af døvnælde (Lamium album), maj—juli, okt. Skal også søge til andre læbeblomstrede, f. eks. skov- galtetand (Stachys silvatica). 12. M. haemorrhoidålis Forst. Adskilt fra de nærstå- ende arter ved den ret smalle form, de lange vingedækker, hvis tilsmalning bagud som regel begynder allerede kort bag skuldrene, de mod spidsen ikke særlig stærkt udvidede og på ydersiden ikke særlig stærkt tandede forskinneben og det rødgule pygidium hos hannen. Meget smallere end den føl- gende, temmelig blank, sort eller brun, følehorn og ben rød- lige, hos $ pygidium og de sidste bugled rødgule, hos 9 bu- gen ofte brun eller brunrød. Oversiden ikke chagrineret. Pronotum smallere og finere punkteret end hos den følgende. Vingedækkerne smallere end hos den følgende, punkturen noget tættere og kraftigere end pronotums. Længde 1,8— ls mm å: Bagbrystet bagtil med et bredt, fladt indtryk, spredt punkteret. Sjælden. Hidtil kun fundet i Jylland (Haderslev, Over Jersdal og Hald) og på Fyen ved Arreskov. I blomsterne af døvnælde (Lamium album), maj—juni. 13. M. brunnicornis Sturm. Aflang, ret fladt hvælvet, temmelig blank, sort eller mørkebrun, pronotums siderande oftest rødligt gennemskinnende, følehorn og ben rødgule eller brunrøde. Oversiden ikke chagrineret. Mundskjoldets forrand, lige eller omtrent lige. Pronotum c. dobbelt så bredt som langt, punkturen tæt og ret kraftig. Vingedækkerne rigeligt 21/, gang så lange som pronotum, punkturen omtrent som pronotums. Længde 2,2—2,4 mm. åg: Bagbrystet bagtil med et trekantet indtryk og i dette med en ret dyb midtfure. Sidste bugleds bagrand i midten med en meget lille, blank knude. Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø, B). Især på læbe- blomstrede f. eks. galtetand (Stachys) og tvetand (Lamium). Maj—juli, sept. 1434 14. M. moråsus Er. Nær beslægtet med den foregående, men adskilt fra den ved de i oversigten (under nr. 39) nævnte kendemærker samt ved lidt finere og kortere behåring, lidt bredere form, lidt kortere vingedækker og hannens køns- mærker. Fra den følgende art, som den ligeledes står nær, adskiller den sig ved, at vingedækkerne ikke er chagrinerede, ved bredere, for- og bagtil lidt mere tilsmalnet form, kraf- tigere punkteret overside, mundskjoldets i midten svagere indbuede forrand, kortere pronotum, hvis sider er rette fra roden og fremefter til over midten, samt lidt bredere afsatte og stærkere opadbøjede siderande på vingedækkerne. Tem- melig hvælvet, blankt sort, oversiden undertiden med yderst svagt blåt skær, følehornene oftest brunsorte, med lysere 1. eller 1. og 2. led, benene brune eller brunrøde, forbenene oftest lysere. Oversiden ikke chagrineret. Pronotum c. dob- belt så bredt som langt, punkturen variabel, oftest ret tæt og ikke særlig fin. Vingedækkerne ikke helt 21/, gang så lange som pronotum, bagtil ret stærkt tilsmalnede, punkturen oftest ret tæt og ganske lidt kraftigere end pronotums. Længde 1,6—2,1 mm. åg: Bagbrystet bagtil med et bredt, ikke ret dybt indtryk. Sidste bugled simpelt. Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø). Haderslev, Horsens; Arreskov på Fyen; Fuglebjerg, Orlogsværftet, Fuglevad mølle, Søllerød og Rudeskov. I blomsterne af døvnælde (Lamium album), maj—aug. [M. pediculårius Gyll. Yderst nær beslægtet med den følgende, fra hvilken den adskiller sig ved, at vingedækkerne ikke er chagrinerede og punkturen gennemgående kraftigere og dybere samt ved hannens kønsmærker. Længde 1,8— 2,2 mm. åg: Bagbrystet som hos den følgende. Sidste bugled i midten foran bagranden med en i størrelse varierende knude, der bagtil skråner ned i et glat, blankt parti. Denne form, der muligvis kun er en varietet af M. viduatus, er udbredt i Mellemeuropa og også taget i Hamburgegnen og 142 i Skåne, men endnu ikke fundet hos os. Den træffes i selskab med M. viduatus. Også taget på femhannet pil (Salix pen- tandra).] 15. M. viduåtus Sturm. Kendelig ved de i hvert fald i bageste halvdel fint chagrinerede vingedækker i forbindelse med mundskjoldets i midten tydeligt indbuede forrand. Sort, noget blank, oversiden ofte med yderst svagt, mørkt metalskær, følehorn og ben lysere eller mørkere brune eller sortbrune, de førstes rod og forbenene eller forskinnebenene lysere. Hoved og pronotum ikke chagrinerede. Pronotum c. dobbelt så bredt som langt, siderne i bageste halvdel kun yderst svagt rundede, bagranden ved siden af scutellum svagere og utydeligere indbuet end hos de 5 foregående arter, punkturen variabel, oftest ret tæt og ret fin. Vingedækkerne lidt over dobbelt så lange som pronotum, punkturen omtrent som pronotums. Længde. 1,8—2,2 mm. å: Bagbrystet bagtil med et bredt, ikke ret dybt indtryk. Sidste bugleds spids ofte tydeligt indbuet. Denne ret varierende art er meget almindelig (J, Ø, B), især på læbeblomstrede, f. eks. skov-galtetand (Stachys sil- vatica), tvetand (Lamium) og hanekro (Galeopsis). Fra maj til august. 16. M. suicåtus Bris. Nær beslægtet med M. viduatus, men adskilt fra den ved, at kroppen er lidt fladere hvælvet, oversidens punktur finere og tættere, pronotum oftest yderst fint chagrineret og forskinnebenene mod spidsen lidt mindre stærkt udvidede og på ydersiden mindre stærkt tandede (fig. 38, c), samt ved hannens kønsmærker. Sort, ikke ret blank, oversiden undertiden med yderst svagt, blåligt skær, følehornene brunrøde eller brunsorte, med lysere 2. eller 1. og 2.led. Benene brunrøde eller brune. Vingedækkerne og som regel pronotum yderst fint chagrinerede. Mundskjoldets forrand svagt, men tydeligt indbuet i midten. Pronotum c. dobbelt så bredt som langt, fint og tæt punkteret. Vinge- dækkerne c. 2!/, gang så lange som pronotum, fint og tæt punkterede. Længde 1,8—2 mm. 113 åg: Bagbrystet bagtil med et bredt og ret dybt indtryk. Forfødderne kun svagt udvidede. Hidtil kun fundet i Jylland (Emmerlev Klev, Haderslev, Over Jersdal, Randbøldal, Horsens og Hald). I blomsterne af døvnælde (Lamium album), maj—aug. 17. M. bidens Bris. Kendelig fra de nærstående arter ved, at forskinnebenenes yderside er meget fint tandet, kun for- synet med to stærkere tænder ved spidsen (fig. 38, d). Ret svagt hvælvet, sort, temmelig mat, følehornene eller deres rod og forbenene eller forskinnebenene brunrøde, mellem- og bagbenene brune eller brunsorte. Hoved og pronotum ikke, vingedækkerne yderst fint, undertiden utydeligt, chagrine- rede. Pronotum omtrent dobbelt så bredt som langt, til- smalnet fra roden fremefter, siderne i bageste halvdel næsten rette, fortil ret svagt rundede, bagranden på hver side mod baghjørnerne svagt eller næppe skråt afskåret, punkturen tæt og ret fin. Vingedækkerne c. dobbelt så lange som pro- notum, punkturen omtrent som pronotums. Længde 1,8—2,2 mm. åg: Bagbrystet bagtil med et temmelig stærkt og bredt trekantet indtryk. Forfødderne forholdsvis stærkt udvidede. Yderst sjælden. Vejle (1 eks.); Maribo (1 eks., juni 1881), sydkanten af Frejlev skov (10 eks. på blomster i dagene 7.—11. juli 1945). Den angives at leve på bugtet kløver (Trifolium medium) og hampagtig hanekro (Galeopsis spe- ciosa), men træffes også på blomster af anåre planter, f. eks. mjødurt (Spiraea). 6. gruppe. Adskilt fra 5. gruppe ved, at pronotum er bredest foran roden, dets sider også bagtil i hvert fald svagt rundede og dets bagrand på hver side henimod baghjørnerne som regel ikke eller dog mindre udpræget afglattet og skråt Victor Hansen; Clavicornia. I. 8 114 afskåret. Pronotum (undtagen undertiden hos M. rosenhaueri) ikke chagrineret. Vingedæk- kerne ikke chagrinerede, hos M. flavipes dog undertiden med svage spor af chagrinering. 18. M.picipes Sturm. Denne og den følgende art udmærker sig ved tæt og jævnt fint punkteret overside, ikke eller næppe indbuet forrand af mundskjoldet, samt ved, at pronotums bagrand kun er svagt eller næppe indbuet ved siden af scu- tellum, og ved rødgule eller brunrøde følehorn. Fra den føl- gende art adskiller M. picipes sig ved det brede, korte pro- notum, lidt mindre kraftigt tandede forskinneben, bredere, på ydersiden stærkere rundede og med længere torne forsynede mellem- og bagskinneben, hvis bredeste sted ligger længere fremme (omtrent i midten) og hannens kønsmærker. Sort, med svagt blyskær, behåringen hvidgrå, forholdsvis tydelig, følehorn og ben rødgule eller brunrøde, de to bageste par ben oftest noget mørkere. Pronotum bredest lidt foran roden, med jævnt rundede sider, bagtil svagt, fortil stærkere til- smalnet, med stumpvinklede, men ret skarpe baghjørner, tæt og temmelig fint punkteret. Vingedækkerne lidt over dobbelt så lange som pronotum, bagtil kun svagt tilsmalnede, punk- turen omtrent som pronotums. Lårlinien først bagudkrummet kort før baghoftens yderhjørne. Forskinnebenenes yderside mod spidsen med 6—10 ret små, skarpe, noget uregelmæssige tænder. Længde 1,6—2,2 mm. ; åg: Bagbrystet bagtil med et yderst svagt indtryk; sidste bugled bagtil i midten med en lille, glat tværgrube, der fortil begrænses af en tværkam. Temmelig almindelig (J, Ø, B). Især på blomstrende buske og læbeblomstrede. April—sept. 19. M. flåvipes Sturm. Sort, følehornene rødlige, benene brunrøde, mellem- og baglårene oftest brune. Pronotum bredest noget bag midten, bagtil meget svagt, fortil stærkere 115 tilsmalnet, siderne ret svagt rundede, baghjørnerne meget stumpe eller afrundede, punkturen tæt og jævnt fin. Vinge- dækkerne lidt over dobbelt så lange som pronotum, under- tiden med svage spor af chagrinering, punkturen omtrent som pronotums. Lårlinien først bagudkrummet ved baghoftens yderhjørne. Forskinnebenenes yderside mod spidsen med 4—5 stærkere tænder. Længde 1,3—2,2 mm. åg: Bagbrystet bagtil svagt eller næppe indtrykt. Forfød- derne meget stærkt udvidede. Vistnok ret sjælden (Ø,B), og hidtil ikke fundet i Jylland. Assens (på snerle (Convolvolus)); Kjeld skov; Amager (Tårn- by dige og syd for St. Magleby i stort antal på tandbæger (Ballota nigra), aug. og sept.), skovrøddam i Rudeskov, Øverød, Lerchenborg; Hammershus. Arten er i udlandet taget i antal på mange forskellige plantearter, f. eks. korsblomstrede, storkenæb (Geranium), hvidkløver (Trifolium repens), slange- hoved (Echium vulgare), salvie (Salvia), blåhat (Knautia arvensis), tidsel (Carduus) og katost (Malva). [M. assimilis Sturm. Beslægtet med M. picipes, men ad- skilt fra den ved lidt bredere og mere hvælvet form, mørkere ” følehorn og ben, stærkere og oftest lidt mindre tæt punktur, i midten tydeligt indbuet forrand af mundskjoldet samt pro- notums noget afrundede baghjørner og ved siden af scutellum tydeligt indbuede bagrand. Sort, følehornene brune, med lysere rod. Benene brune, forbenene lysere. Pronotum om- trent dobbelt så bredt som langt, bagtil svagt, fortil stærkere tilsmalnet, siderne jævnt rundede, bagranden på hver side mod baghjørnerne lidt skråt afskåret. Vingedækkerne lidt kortere end hos M. picipes. Lårlinien først bagudkrummet ved baghoftens yderhjørne. Benene temmelig korte og kraftige, forskinnebenenes yderside mod spidsen med nogle kraftigere, skarpe tænder. Længde 1,5—2,2 mm. å: Bagbrystet bagtil med et meget svagt indtryk. Denne art er udbredt i Mellemeuropa og også taget i Nordtyskland, men endnu ikke funden hos os. Den angives især at leve på salvie (Salvia), men er også taget i antal på slangehoved (Echium vulgare), løvetand (Taraxacum) og blåhat (Knautia arvensis). 8% 116 M. rosenhaåaueri Reitter. Nær beslægtet med den fore- gående, men adskilt fra den ved de i oversigten (uder nr. 43) nævnte kendemærker samt ved længere behåring, svagere, men i hele bredden indbuet forrand af mundskjoldet, mere afrundede baghjørner på pronotum, hvis bagrand er stær- kere indbuet ved siden af scutellum, og kraftigere tænder på forskinnebenene. Pronotum snart overalt, snart kun foran roden og henimod forhjørnerne, snart slet ikke chagrineret. Længde 2—2,5 mm. gg: Bagbrystet bagtil med et indtryk. Denne art er udbredt i Mellemeuropa og også taget i Nordtyskland (Hamburg, Lubeck), men endnu ikke fundet hos os. Den angives at leve på oksetunge (Anchusa officinalis).] 7. gruppe. Kløerne utandede. Forskinnebenenes yderside mod spidsen kraftigt tandede. Mundskjoldets forrand ikke tydeligt indbuet. Pronotum (i hvert fald bagtil) og vingedækkerne fint chagrinerede, de sidstes bagrand nær sømmen mere eller mindre tydeligt bagudtrukket (fig. 36, b). 20. M. ovåtus Sturm. Let kendelig ved gruppekarak- tererne, særlig formen af vingedækkernes bagrand. Sort, ikke ret blank. Følehornenes rod lysere, benene rødbrune eller brunsorte. Pronotum c. dobbelt så bredt som langt, bredest omtrent ved roden, fortil noget tilsmalnet, siderne ikke ret stærkt rundede, punkturen tæt og ret fin. Vingedækkerne lidt over dobbelt så lange som pronotum, bagtil betydeligt tilsmalnede, punkturen omtrent som pronotums. Lårlinien løbende langs eller nær ved bagranden af båghoften og bag- udkrummet lidt indenfor dennes yderhjørne. Længde 1,8— 2,6 mm. å: Bagbrystet med 2 aflange knuder og bagtil med et 187 svagt indtryk; sidste bugled i midten foran bagranden med en lille, blank knude. Forfødderne stærkt udvidede: Temmelig almindelig (J, Ø). På blomster af mange for- skellige planter, såsom nældebladet klokke (Campanula tra- chelium), kattehale (Lythrum salicaria), hanekro (Galeopsis) og mørk kongelys (Verbascum nigrum). Maj—-sept. 8. gruppe. Denne gruppes 2 arter adskilles let fra alle de andre arter (undtagen den mindre og smal- lere M. erythropus) ved, at lårlinien når helt eller næsten helt tilbage til 1. bugleds midte (jfr. fig. 37, b) og udmærker sig iøvrigt ved kort og bred form, ikke indbuet forrand af mund- skjoldet, fin chagrinering på pronotum og vinge- dækkerne og mørke følehorn og ben. 21. M. umbråsus Sturm. Sort, temmelig mat, følehor- nenes rod og forskinnebenene, undertiden tillige forlårene brunrøde, fødderne brunlige. Pronotum omtrent dobbelt så bredt som langt, bredest ganske lidt foran roden, herfra til- smalnet fremefter, baghjørnerne ganske svagt bagudtrukne, punkturen fin og meget tæt. Vingedækkerne c. dobbelt så lange som pronotum, punkturen omtrent som pronotums. Benene korte og kraftige, med brede fødder; forskinnebenenes yderside med nogle stærkere, ulige store tænder. Længde 2,2—2,8 mm. É åg: Bagbrystet bagtil med et bredt, dybt indtryk, bag- randen i midten med en lille knude. Sidste bugled i midten foran bagranden med en lille, glat tværliste. Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø); hyppigst mod syd og i Jylland. Foretrækker måske læbeblomstrede. Maj—aug. 118 [M. måurus Sturm. Ligner den foregående stærkt, men adskiller sig fra den ved de i oversigten (under nr. 19) nævnte kendemærker samt ved lidt mindre kort og bred form, lidt mindre fin og oftest mindre tæt punktur og hannens køns- mærker. Længde 2—2,6 mm. åg: Bagbrystet foran midten med 2 små knuder, bagtil med et bredt og fladt indtryk, bagranden uden knude. Sidste bugleds bagrand i midten med en lille, glat knude. Denne art, der bi. a. er fundet i Nordtyskland og i Skåne, vil antagelig også kunne træffes hos os. Den angives især at søge salvie (Salvia), vaar-potentil (Potentilla minor) og kat- … ost (Malva) samt at foretrække tørre, solbeskinnede, kalk- blandede højdedrag. ] 9. gruppe. Adskilt fra de foregående gruppér ved, at for- skinnebenenes yderside er forsynet med 2 eller (M. exilis) 3, af mindre tænder adskilte, længere og kraftigere tænder, af hvilke den yderste er anbragt ved spidsen. (fig. 38, f og g), hvilket kendetegn dog undertiden kan være noget van- skeligt at benytte, da forskinnebenenes tænder varierer noget hos adskillige Meligethes-arter. Pronotum ikke bredest ved roden, siderne run- dede også bagtil, omend svagt. Vingedækkerne fint chagrinerede eller tværridsede. [M. obscurus Er. Adskilt fra de følgende arter ved, at mundskjoldets forrand ikke er indbuet, og ved hannens meget stærkt udvidede forfødder. Ligner M. erythropus. Af- lang, jævnt hvælvet, sort, ikke ret blank, oftest med svagt blyskær, følehornenes 2.led og forbenene eller forskinne- benene rødlige eller brunrøde, mellem- og bagbenene brune eller brunsorte. Vingedækkerne og som regel også pronotum 1559 fint og tydeligt chagrinerede. Pronotum c. 1!/, gang så bredt som langt, længere og med svagere rundede sider end hos M. erythropus, baghjørnerne stumpvinklede, punkturen tæt og jævnt fin. Vingedækkerne ikke helt dobbelt så lange som pronotum, meget tæt og jævnt fint punkterede. Længde 1,6—2,1 mm. å: Bagbrystet bagtil med et bredt indtryk. Forfødderne meget stærkt udvidede. Udbredt i Mellemeuropa, og bl. a. fundet i Hamburgegnen og i Halland men endnu ikke hos os. Den angives især at leve på læbeblomstrede og svalerod (Synanchum vincetoxi- cum). | 22. M. éxilis Sturm. Let kendelig fra den foregående og de følgende arter ved, at forskinnebenenes yderside ikke har 2, men 3 stærkere fremspringende tænder. Formen som hos M. erythropus eller ganske lidt smallere. Sort, temmelig blank, følehornenes 2. led og forskinnebenene rødbrune. Pronotum ikke, vingedækkerne fint og tydeligt chagrinerede. Mund- skjoldets forrand i hele bredden meget fladt udrandet. Pro- notum c. 1/. gang så bredt som langt, iøvrigt omtrent som M. erythropus, punkturen tæt og jævnt fin. Vingedækkerne c. dobbelt så lange som pronotum, punkturen omtrent som pronotums. Længde 1,6—2 mm. å: Bagbrystet bagtil med et indtryk; sidste bugled foran bagranden med en ophøjet, lidt buet tværliste. Forfødderne næppe udvidede. Sjælden (J, Ø, B). Fanø, Thorsager, Tornby (nord for Hjørring); Tisvilde; Bornholm (Sose odde, Arnager). På blomster af kællingtand (Lotus) og timian (Thymus ser- pyllum), juni—juli. 23. M. bidentåtus Bris. Nær beslægtet med den følgende, men adskilt fra den ved, at lårlinien kun er kort adskilt fra baghoftens bagrand og ved hannens kønsmærker. Længde 1,5—2,4 mm. 120 åg: Bagbrystet bagtil med et svagt indtryk. Sidste bugleds bagrand med en stor, opad- eller fremadrettet plade, der ved et dybt, vinkelformet indsnit i midten deles i 2 trekantede tænder. Forfødderne noget udvidede. Sjælden (J, Ø). Halk, Vejle, Dronninglund storskov, Fre- derikshavn; Klinteskoven på Møen, Ørholms fælled, Strødam. Angives især at leve på ærteblomstrede, f. eks. gyvel (Saro- thamnus scoparius) og kællingtand (Lotus). Juni—aug. 24. M. erythropus Gyll. Let kendelig fra de nærstående arter ved, at lårlinien beskriver en stor bue om baghofterne og næsten når tilbage til 1. bugleds midte. Aflang, jævnt hvælvet, sort, oftest med svagt blyskær, følehornene og for- benene rødlige eller brunrøde, mellem- og bagbenene brune eller brunsorte. Hele oversiden fint og tydeligt chagrineret og derfor ret mat. Mundskjoldets forrand i hele bredden svagt, men tydeligt indbuet. Pronotum c. dobbelt så bredt som langt, bagtil meget svagt, fortil noget stærkere tilsmalnet, siderne jævnt rundede, baghjørnerne lidt stumpvinklede, punkturen tæt og jævnt fin. Vingedækkerne lidt over dobbelt så lange som pronotum, punkturen omtrent som pronotums. Længde 1,4—1,8 mm. åg: Bagbrystet bagtil med et kraftigt indtryk, der på hver side begrænses af en undertiden utydelig knude eller fold. Sidste bugled bag midten med en ophøjet tværliste; mellem denne og bagranden med et tværindtryk. Forfødderne kun lidt udvidede. Meget almindelig (J, Ø, B) på ærteblomstrede, f. eks. kællingtand (Lotus). Juni-aug. [M. egénus Er. Denne og den følgende art udmærker sig ved vingedækkernes tværridsede punktur. Nær beslægtet med den følgende, men adskilt fra den ved de i oversigten (under nr. 14) nævnte kendemærker og ved hannens køns- mærker. Aflang, fortil forholdsvis stærkt tilsmalnet, jævnt hvælvet, sort, ikke ret blank, vingedækkerne med svagt bly- eller bronzeskær, følehorn og ben brunsorte, 2. følehornsled 1231 oftest lysere. Vingedækkerne fint og tydeligt, pronotum som regel kun foran roden yderst fint chagrinerede. Længde 1,8 —2,3 mm. åg: Bagbrystet bagtil med et bredt indtryk, foran dette i midten med en kort længdekøl eller længdeknude. Sidste bugled bag roden med en lille stump, bagtil sort behåret knude. Forfødderne stærkt udvidede. Udbredt i Mellemeuropa og også taget i Hamburgegnen, men endnu ikke fundet hos os. Den angives at leve på mynte (Mentha).] 25. M. lugubris Sturm. Dybt sort, temmelig blank, føle- hornenes 2. led og forskinnebenene brunlige. Pronotum ikke eller højst foran roden yderst svagt chagrineret, c. dobbelt så bredt som -langt, baghjørnerne næsten retvinklede eller lidt stumpvinklede, punkturen tæt og ret kraftig. Vingedæk- kerne ikke eller yderst svagt chagrinerede, lidt over dobbelt så lange som pronotum, mere eller mindre tæt tværridset- punkterede. Længde 1,4—2,3 mm. åg: Bagbrystet bagtil med et bredt og temmelig stærkt indtryk, foran dette i midten med en længdeknude, bag- randen ofte i midten med en lille forhøjning. Sidste bugled foran bagranden med en skarp, i midten ofte indbuet eller afbrudt tværliste, mellem denne og bagranden med et blankt, glat tværindtryk. Forfødderne stærkt udvidede. Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø). På mynte (Mentha), timian (Thymus serpyllum) og hjortetrøst (Eupatorium can- nabinum). Juni—sept. 13. PriaSlephu Meget nærstående til den foregående slægt, men adskilt fra den ved, at følehornskøllen, der er -4-leddet hos & og 3-leddet hos 2, er løst leddet og mindst dobbelt så lang som bred, og 122 at sidste bugled mangler de ellipseformede linier. Forskinnebenenes yderside meget fint tandet. Den danske art er forøvrigt som regel alene ved den lyse farve let kendelig fra alle de danske Meligethes-arter. 1. P. dulcamårae Scop. Aflang, fladt hvælvet, fint, ned- liggende, lyst behåret, oversiden fint mikrochagrineret. Brun- gul eller rødgul, oversiden ofte, især omkring scutellum, undertiden i større udstrækning mørkere, bagbryst og bug samt oftest følehornskøllen mørke. Pronotum omtrent dob- belt så bredt som langt, bagud næppe, fremefter noget tilsmalnet, siderne svagt rundede, baghjørnerne næsten ret- vinklede, punkturén fin, vingedækkerne med svagt rundede sider, bagranden fladt rundet, punkturen meget fin og ud- visket. Længde 1,6—1,8 mm. å: Følehornene længere, køllen 4-leddet, idet 8.led er meget bredere end 7. QC: Følehornene kortere, køllen 3-leddet, idet 8.led kun er meget lidt bredere end 7. Sjælden (J, Ø), og kun fundet i vore sydlige egne, hvor den vistnok er udbredt. Juelsminde; Tranekær, Turø, Holm- drup mose og flere steder i Svendborgegnen, Maglehøj (syd for Rudbjerggård), Bremervold, Maribo, Frejlev, Falster, Hunosøgård (Møen), Næstved, Boserup, Jægerspris. I blom- sterne af natskygge (Solanum dulcamara). Juni-sept. Lar- verne lever i blomsterne, hvis støv og støvknapper de for- tærer; de er fundne Z/,, forpuppede sig i jorden, og klækkedes i juli. I England er arten en enkelt gang fundet i antal på kongelys (Verbascum thapsus). 8. Cychramus Kugel. Kroppen kort og bred, stærkt. hvælvet, med nogen sammenrulningsevne. Oversiden fint og ret tæt, nedliggende behåret. Hovedets underside med korte, bagud konvergerende følehornsfurer. 123 Følehornskøllen løst leddet, ca. dobbelt så lang som bred. Pronotums og vingedækkernes side- rande med en hårbræmme. Pronotum bagtil ca. så bredt som vingedækkerne, baghjørnerne om- trent retvinklede, men selve spidsen lidt afrundet, bagranden yderst fint, næppe synligt randet. Vingedækkerne kun ganske lidt længere end til- sammen brede, uden punktstriber, bagtil med yderst svag, næppe synlig sømstribe, bredest lige bag skuldrene, disse stærkt stumpvinklet afrundede. Pygidiums spids udækket. Skinne- benenes endespore meget kort. 1.—3. fodled ud- videde, stærkest på forbenene. Hannen uden ryg- led bag pygidium. Arterne er knyttede til svampe. Imago søger til blomster. Oversigt over arterne. 1. Hovedet på hver side indenfor øjet med en stor, rund, dyb, glat grube. Oversiden blank, ikke mikrochagrineret.......... 1. quadripunctåtus 2. Hovedet uden glat grube indenfor øjet......... Pol 2. Oversiden blank, ikke mikrochagrineret.... 2. luteus 2. Oversiden ret mat, i hvert fald hoved og pronotum mikrochasrinere de: AE REESE NESAS ENE SE 3. Større, 5—6,3 mm, bredere, vingedækkerne bagud kortere tilsmalnede, deres siderande med en -" bræmme af lange, delvis mørke hår. Pronotum oftest med en tværrække af 4 mørke, mørkt : behårede punktpletter..... 1. quadripunctåtus &. Mindre, 3—5 mm, mindre bred, vingedækkerne bagud længere tilsmalnede, deres siderande med en bræmme af kortere, lyse hår. Pronotum uden mørke punktpletter............. 2. luteus &. 124 1. C. quadripunctåtus Hhbst. Brunlig eller brungul, pronotum oftest med 4 mørke, mørktbehårede punktpletter, der er stillet i en buet tværrække, vingedækkerne med en lang og bred, mørk, delvis mørkt behåret, sidestribe, føle- hornskøllen brunsort. Længde 5—6 mm. åg: Oversiden ret mat, i hvert fald på hoved og pronotum fint mikrochagrineret, punkturen fin. Vingedækkernes side- rande med en bræmme af lange hår. Q: Oversiden ret blank, uden mikrochagrinering, punk- turen lidt kraftigere. Hovedet på hver side indenfor øjet med en stor, rund, dyb, glat og blank grube. Vingedæk- kernes rand-hårbræmme kort. Hidtil kun fundet i Nordsjælland: Gelsskov, dels på blom- ster, især af skærmblomstrede, dels i paddehatte (honning- svamp (Armillaria mellea)) på gamle stubbe, Rudeskov, Klo- sterris hegn, Teglstrup hegn, Hornbæk, Tisvilde hegn, Ege- bæk vang, Dyrnæs. Juli, aug. Arten synes at have bredt sig stærkt i Nordsjælland i de seneste år. 2. C. luteus Fabr. (fig. 40). Kendelig fra den foregående ved mindre størrelse, noget smallere form, bagtil længere tilsmalnede vingedækker, man- gelen af mørke punktpletter på pronotum og de sekundære kønsmærker. Rødgul eller brun- gul, følehornskøllen mørkere, hos var. fungicola Heer med en mørk plet eller et bredt mørkt sidebånd på vingedæk- kern2. Længde 3—5 mm. åg: Oversiden mat, fint mi-' krochagrineret, fint punkteret. Fig. 40. Cychramus luteus 2. x 10. Vingedækkernes siderande med en bræmme af ret korte hår. 2: Oversiden ret blank, ikke mikrochagrineret, punk- turen lidt kraftigere. Vingedækkernes rand-hårbræmme lidt kortere end hos J. 125 Ikke almindelig (J, Ø). Udbredt i Sydjylland, Horsens, Århus, Dalsgård, Laurbjerg, Hals Nørreskov, Horne bugt; Arreskov, Tommerup, Båring; på Sjælland hidtil kun ved Hornbæk. På blomster, f. eks. af mjødurt (Spiraea) og hvid- tjørn og i paddehatte på træstubbe. Maj—okt., især juli. VET alger Er Kroppen aflang, temmelig hvælvet. Oversiden fint, nedliggende behåret. Hovedets underside med meget korte, bagud stærkt konvergerende følehornsfurer. Følehornene korte, 1. led stærkt udvidet, 8. led yderst kort, meget bredere end 7., sluttende sig ret tæt til den store kølle. Pro- notums og vingedækkernes siderande med en hårbræmme. Pronotum ca. så bredt som vinge- dækkerne, bagranden meget fint randet, bag- hjørnerne lidt stumpvinklede. Vingedækkerne uden punktstriber, bagtil med meget fin søm- stribe. Pygidiums spids udækket. Forskinne- benenes yderside med en række meget tætstillede, kraftige torne, mellem- og hbagskinnebenenes yderside med spredte torne, skinnebenenes ende- sporer lange, kraftige, krumme, næsten så lange som 1. + 2. fodled. 1.—3. fodled på forfødderne tydeligt, på mellem- og bagfødderne svagt eller næppe udvidede. Hannen med et lille rygled bag pygidium. 1. Th. férvida Oliv. (fig. 41). Brunrød eller rustrød, vingedækkerne ofte mørkere bagtil, følehornskøllen ofte del- vis mørk. Oversiden blank, kraftigt og temmelig tæt punk- teret. Pronotum så bredt som vingedækkerne, bagud yderst svagt, fremefter betydeligt tilsmalnet. Vingedækkerne bagud 126 temmelig langt tilsmalmede, bågranden rundet. Længde 3,5—5 mm. 3: For- og mellemfedderne stærkere udvidede end hos 2, Bagskinnebenenes inderside i forreste halvdel mere eller mindre tydeliat indbuet (fig, 41). Fig, 41. Thalycra fervida 38. x aa Temmelig sjælden (J, Ø). Åbenrå, Tørning, Vejle, Elbæk strandskov, Rye, Marselisborg skov, Hinnerup skov, Serup, Laurbjerg: Dyreborg, Arreskov, »Engene« ved Svendborg, Langesø, Lolland, Falster, Møen, Fakse, Vemmetofte, Tuel sø, Antvorskov, Svenstrup ved Borup St. fæstningsterrænet ved Husum, Gelsskov, Rudeskov, Søllerød Kirkeskov, Dyre- haven. Den tages ved ketsing på lune sommeraftener, er også engang fundet i bovister og skal kunne træffes ved udfhydende træsaft. Juni—sept… hyppigst i juli. 10. Pocådius Er. Kendelig fra alle de foregående slægter i gruppen ved vingedækkernes punkistriber. Krop- pen kort elliptisk, hvælvet, oversiden med opstå- 127 ende, bagudbøjet, på vingedækkerne rækkevis ordnet behåring. Hovedets underside med lange, bagud næppe konvergerende følehornsfurer. Føle- hornene korte, 8.led meget kort, bredere end 7.led,: sluttende sig ret tæt til den store kølle. Pronotums og vingedækkernes siderande med en bræmme af lange hår. Pronotums bagrand randet, på hver side lidt indbuet, baghjørnerne skarpt retvinklede. Pygidiums spids udækket. Skinnebenenes spids udvendig tandformet, frem- springende. Fødderne simple. Hannen har et lille rygled bag pygidium. Fig. 42. Pocadius ferrugineus. x 12. 1. P. ferrugineus Fabr. (fig. 42). Brunrød eller rustrød, følehornskøllen mørkere, oversiden undertiden delvis, især vingedækkerne bagtil, mørkere. Pronotum næsten så bredt som vingedækkerne, bagud næppe, fremefter noget tilsmalnet, punkturen bestående af store, lidet dybe og iblandede fine 128 punkter. Vingedækkerne bagud ret kort tilsmalnede, bag- randen rundet, punktstriberne ret kraftige, den inderste bag- til noget fordybet, stribemellemrummene med yderst fine punkter. Længde 2,6—141,5 mm. Almindelig (J, Ø, B) i bovister og nærstående svampe, f. eks. bruskbold (Scleroderma), undtagelsesvis i andre svampe. April—juni, aug.—okt. Larver er fundet ?/,; de for- puppede sig i jorden den 12. og klækkedes den 28. s. m. Da larver også er fundet om efteråret (?””/,, klækket >1/,,), har arten muligvis 2 kuld årlig. IF Cyllodes Er: Meget let kendelig ved den kortelliptiske, meget højt hvælvede, nøgne krop og de stribetpunk- terede vingedækker. Hovedets underside med ret lange, bagud noget konvergerende følehornsfurer. Følehornskøllen kraftig, over dobbelt så lang som bred. Pronotum bagtil omtrent så bredt som vingedækkerne, sluttende tæt til disse, roden foran scutellum lidt bagudtrukket, bagranden ikke randet. Pygidiums spids udækket. 1.—3. fodled, især på forbenene, udvidede. Hannen har et meget lille rygled bag pygidium. 1. C. åter Hbst. Blankt sort, pronotum ofte rødt, sjældent hele kroppen med undtagelse af vingedækkerne rød; følehorns- svøben rustrød, benene brune med lysere fødder. Pronotum stærkt tilsmalnet fremefter, siderne rundede, baghjørnerne næsten retvinklede, punkturen temmelig fin og ikke ret tæt. Vingedækkerne med ret fine punktrækker, mellemrummene med fine, spredte punkter, det inderste brede mellemrum langs sømmen med lidt kraftigere og tættere punktur, bag- randen meget svagt rundet. Længde 3,5—4,5 mm. Kun fundet for mange år siden i skovene ved Rye og Silkeborg, i svampe. Maj. 129 4. slægtsgruppe Cybocephålini. Kroppen nøgen, højt hvælvet, med evne til sammenrulning, i form mindende om en Åga- thru m eler en Cambrils HO yerkebens fri fuldstændig adskilt fra mundskjoldet. Hovedet meget stort, på undersiden med bagud konver- gerende følehornsfurer, i hvilestilling bøjet bag- ud, så at det dækker for- og mellembrystet. Følehornene med 3-leddet kølle. Forhoftegru- berne bagtil åbne. Pronotum kort, så bredt som vingedækkerne, dets bagrand dækkende disses rod. Vingedækkerne med stumpvinklet afrun- dede skuldre. I det højeste pygidiums spids udækket. Fødderne 4-leddede, 1.—3. led noget udvidede. 1. Cybocéphalus Er. Pronotum over dobbelt så bredt som langt, forranden på hver side lidt indbuet, for- og bag- hjørnerne afrundede. Skinnebenene uden ende- sporer. Bagbenene kortere end mellembenene, disse kortere end forbenene. 1. C. politus Gyll. (fig. 43). Blankt sort, pronotums sider og vingedækkernes bagrand yderst smalt lysere gennemskin- nende, følehorn og ben rødgule eller gulbrune, hovedet hos g rødgult. Oversiden yderst svagt og spredt punkteret og fint mikrochagrineret, stærkest på vingedækkerne. Vingedæk- kerne bagtil bredt og fladt afrundede, fortil på siden under- 1) Se Danmarks Fauna, Biller V, ådselbiller, stumpbiller m. m., side 161. : > ?) Se smstds., side 169. Victor Hansen : Clavicornia. I. 9 130 tiden med en ganske svagt antydet skrå længdestribe. Længde 1—1,3 mm. åg: Se ovenfor. Meget sjælden (J, Ø). Esbjerg, Vosborg ved Ringkøbing, Slettestrand (nedbanket i antal af pil, ??/,); Salpetermosen ved Hillerød, sigtet under lyngbuske og ketset på lyng og Fig. 43. Cybocephalus politus gg. X 35. bølle, 719/.), Storkevad (ketset på lyng, 18/,). Den er i Sverige iagttaget på stammer af pil (Salix cinerea), hvor den levede som rovdyr på skjoldlusen Chionaspis salicis. 5. slægtsgruppe Cryptårchini. Overlæben sammenvokset med mundskjoldet, i det højeste adskilt fra dette ved en fin, buet linie. Hovedets underside med bagud konver- gerende følehornsfurer. Følehornene med 3-led- det, tydeligt afsat kølle. Forhoftegruberne bagtil 131 åbne. Vingedækkerne bagtil med en fordybet sømstribe, deres siderande tydelige, når dyret ses fra oven (mindst udpræget hos Pityophagus). I det højeste pygidium udækket. 1.—3. fodled i det mindste på forbenene udvidede (fig. 4, p. 8). Hos hannen træder oftest bag pygidium endnu et — lille — rygled frem. Oversigt over slægterne. 1. Oversiden fint og tyndt behåret. Pronotums bag- rand ikke rande re tecryptårena (pars Oversiden nøgen. Pronotums bagrand fint randet 2. 2. Øjnene noget hvælvede. Pronotum betydelig bre- dere end langt. Vingedækkerne sorte, hvert med Plys et peber rreR AR Glrsehrochilus (på 133): Øjnene kun meget svagt hvælvede. Pronotum ikke eller kun ganske lidt bredere end langt. Vinge- dækkerne (hos den danske art) brune SE BE pass (pl 5) 1. Cryptårcha Shuck. Kroppen oval. Oversiden med fin og tynd, nedliggende behåring, på vingedækkerne iblan- det noget længere, rækkevis ordnede hår. Ho- vedels underside med ret "Korte; basud kun noget konvergerende følehornsfurer. Pronotum bredere end. langt, bredest bagtil. her” så bredt som vingedækkerne, forranden på hver side indbuet= indenfor. de "fremsfående forbjørner, bagranden ikke randet, på hver side indbuet 9% 132 dels nær scutellum, dels indenfor de noget bag- udtrukne baghjørner. Benene korte. Arterne lever ved udsvedende træsaft. Oversigt over arterne. 1. Større, 3,2—4,2 mm. Vingedækkernes lyse tegning berørertikkets ømme eee SSR 1. strigåta. Mindre, 2,5—3 mm. Vingedækkernes søm i de forreste to tredjedele lyst tegnet.... 2. imperiålis. 1. C. strigåta Fabr. (fig. 44). Brunsort eller brun, pro- notums yderrande, vingedækkernes sider og følehorn og ben rustrøde, vingedækkerne hvert med en uregelmæssig, under- tiden i 3 småpletter opløst gul plet fortil og et takket, gult Fig. 44, Cryptarcha strigata g. X 12. tværbånd bag midten. Hoved og pronotum ret blanke, det sidste yderst svagt mikrochagrineret, punkturen ret kraftig, kraftigst og tættest på hovedet, vingedækkerne lidt mattere 133 på grund af tydelig mikrochagrinering, punkturen svagere. Længde 3,2—4,2 mm. åg: Vingedækkerne bagtil lidt bredere og mere rundet til- spidsede (hos 2 lidt stærkere, mere skråt tilspidsede). Temmelig sjælden (J, Ø, B), men udbredt og antagelig forekommende de fleste steder, hvor der er ege med udsve- dende saft. Også fundet i svamp på bøg. April, juli—sept. 2. C. imperiålis Fabr. Let kendelig fra den foregående ved mindre størrelse, lidt mere aflang og mindre stærkt hvæl- vet form og mere udbredt lys tegning, især på vingedækkerne. Grundfarven er oftest lysere end hos den foregående, brun eller gulbrun, og vingedækkernes gule tegning, der ligesom hos den foregående varierer betydeligt, omfatter sømmen, og er oftest så udbredt, at den mørke farve reduceres til forskel- lige pletter og striber. Længde: 2,5—3 mm. gå og 9: Som den foregående. Temmelig sjælden (J, Ø), men udbredt. Levevis som den foregående, sammen med hvilken den som regel forekommer. Juli—sept. 2. Glischrøéchilus Reitt. Kroppen aflang, nøgen. Øjnene noget hvæl- vede. Hovedets underside med lange, bagud stærkt konvergerende følehornsfurer. Pronotum betydelig bredere end langt, forranden på hver side lidt indbuet indenfor de lidt fremstående forhjørner, bagranden fint randet. Vingedæk- kerne-sorte hvert.med fo lyse pletter: Mellem- og bagskinnebenenes yderside i det højeste med fine torne. Arterne findes især ved udsvedende træsaft og under saftig bark, hvor også larverne antagelig lever. 134 Oversigt over arterne. 1. Vingedækkerne med hvidgul tegning 2. quådriguttåtus. Vingedækkerne med rød tegning .............. 2. 2. Temmelig hvælvet. Pronotum mindst ”/, bredere end langt, ikke tilsmalnet stærkere bagtil end FORENDSTÆR soae ene rens JESS BES EEDNE SD RR SE: os horbernsese Temmelig flad. Pronotum rigeligt !/, gang bredere end langt, tilsmalnet stærkere bagtil end fortil 3. quådripunctåtus. 1. G. horténsis Fourcr. (fig. 45). Blankt sort, vingedæk- kerne hvert med 2 røde pletter, den ene fortil, den anden bag midten, følehornenes svøbe helt eller delvis lysere, benene brune eller brunsorte med lysere fødder. Oversiden temmelig fint og ikke særlig tæt punkteret, punkturen kraftigere på siderne af hoved og pronotum. Pronotum fortil lidt, bagtil ganske lidt tilsmalnet. Vingedækkerne med lidt rundede sider, bagtil rundet afstudsede. Længde 4—6 mm. Fig. 45. Glischrochilus hor- tensis &. X 9. å: Hovedet større og forfød- derne lidt stærkere udvidede end hos 2. Temmelig almindelig (J, Ø, B). Ved udsvedende træsaft og i Cossus-angrebne træer, under- tiden også ved ådsler og på blomster, f. eks. pilerakler. April —okt. Den har en enkelt gang gjort skade ved at gnave modne hindbær og jordbær. 2. G. quådriguttåtus Fabr. Adskilt fra den foregående ved lidt mere aflang og lidt mindre hvælvet form og ved tegningen. Blankt sort, vingedækkerne hvert med 2 hvidgule, undertiden i 135 pletter opløste tværbånd, det ene fortil, det andet bag midten, følehornssvøben helt eller delvis og fødderne lysere. Længde 3,2—53 mm. åg: Hovedet større og forfødderne lidt stærkere udvidede end hos 29. Vingedækkerne bagtil rundet afstudsede (hos 2 noget skråt tilspidsede). Temmelig sjælden (J, Ø). Ved udsvedende træsaft, især under bark af løvtræer, f. eks. bøg og birk, undertiden også ved træsvamp. I udlandet er den fundet i gangene af bark- billen Xyleborus cryptographus Ratz. og under bark af eg, der var angrebet af barkbillen Scolytus intricatus Ratz. Marts ron. aug —okt. | SmGSquådripunetåatus Es Eetkendelis fra"de to" fore= gående ved længere og fladere form, bagtil stærkere end for- til tilsmalnet pronotum og mere parallelsidede vingedækker. Blankt sort, vingedækkerne hvert med 2 røde pletter, den ene fortil, den anden bag midten, følehornssvøben ofte helt eller delvis og fødderne lysere. Længde 3—6,5 mm. &g og 9: Som den foregående, vingedækkerne hos 9 bagtil endnu stærkere skråt tilspidsede. Temmelig almindelig (J, Ø). Den træffes især under nåle- træsbark, bl. a. i gangene af barkbillen Blåstophagus pini- perda L. Marts—nov. 3. Pityophagus Shuck. Nærstående til den foregående slægt, men ad- skilt fra den ved, at øjnene kun er meget svagt hvælvede, pronotum ikke eller næppe bredere end langt, vingedækkerne (hos den danske art) brune, og mellem- og bagskinnebenenes yder- side forsynet med kraftigere torne. 1. P. ferrugineus L. Aflang, parallelsidet, noget hvælvet, rustrød, hoved og pronotum ofte noget mørkere. Hovedet tæt 136 og kraftigt, fortil finere punkteret. Pronotum og vingedæk- kerne med kraftig og kun temmelig tæt punktur, der på vingedækkerne ofte er lidt rækkevis ordnet og bagtil er lidt finere, noget tættere og ofte lidt længderynket. Vingedæk- kerne bagtil bredt afstudsede. Længde 4—5 mm. åg: Hovedet lidt bredere end hos 2, næsten så bredt som pronotum, dette bagud lidt tydeligere tilsmalnet end hos 92. Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø). Under nåletræsbark, hvor også larven lever, undertiden også ved træsvamp; sværmer på lune aftener henimod solnedgang. Maj—juli. Den angives at fortære barkbilleyngel. 5. familie Rhizophågidae. Nærstående til den foregående familie, Niti- dulidåe- (p. 32), "men adskilt” rav denrsredssak følehornenes 10.led er meget stort, helt eller delvis omsluttende det lille 11. led, der atter — i hvert fald tilsyneladende — omslutter et yderst É Fig. 45a. Højre følehorn af Rhizophagus ferrugineus (1), Rh. cribratus (2) og Monotoma angusticollis (3). kort og lille led (fig. 45 a, 1 og 2). Overlæben sammenvokset med mundskjoldet, i det højeste adskilt fra dette ved en meget fin, buet linie. 137 Hovedets underside med bagud konvergerende følehornsfurer. Forhoftegruberne bagtil lukkede. Pygidium helt eller delvis udækket. Fødderne d-leddede, hannens bagfødder dog 4-leddede. 1. Rhizophagus Hhbst. Kroppen langstrakt, ret parallelsidet, nøgen. Pronotum som regel mindst så langt som bredt, bagranden randet. Vingedækkerne stribetpunk- terede, bagtil noget afstudsede. Hannen er kendelig ved, at bagfødderne kun har 4 led, og ved, at der bag pygidium træder endnu et — lille — rygled frem. Fra slægten Monotoma (i fam. Monotomidae, se nedenfor p. 145), der har en lignende føle- hornsbygning og også frembyder andre ligheds- punkter med Rhizophagus, adskilles Rhizo- phagus bl. a. ved, at forhofterne er tværbrede, ikke kugleformede, og at oversiden er nøgen. De fleste arter træffes under bark sammen med deres larver, der fortærer insektlarver og disses ekskrementer; undertiden søger de også til træsvamp. Oversigt over arterne. 1. Oversiden med blåligt eller blågrønt metalskær aéneus. Oversiden kudensme als ke REESE SEE 2. 2. Følehornenes 11. (yderste) led helt omsluttet og skjult af det store 10. led (fig. 45 a, 2) 11. cribråtus. Følehornenes 11. (yderste) led kun delvis om- sluttet af det store 10. led og tydeligt synligt SGT AS Ar) FR ERNEST 3 KR ENS REE ad 3. 3. Vingedækkernes 2. stribemellemrum fortil udvidet 138 og forsynet med punkter, der er lige så kraftige som punktrækkernes 53580, 15 FRE SEERE Å. Vingedækkernes 2. stribemellemrum fortil ikke ud- videt: og PUNKT Eb ASE ST re ERR 5 Større, 4,5—5,5 mm, temmelig bred. Pronotum cs Sbredere end Jans FEER 1. gråndis. Mindre, 2,6—4 mm, smallere. Pronotum ikke tyde- fis bredereend lang Er SENSE rr Ps rdepressks 3. følehornsled over 7/, gang længere end 2. led — og betydelig længere end 4. — 5.led (fig. 45 a, 1). Pronotums forhjørner mere fremtrædende .... 6. 3. følehornsled ikke over /, gang længere end 2. led og ikke længere end 4. + 5. led. Pronotums forhjørner mere afrundede see essEr 2 Hovedet bagtil med et tværindtryk. Oversiden SOF es SÅ Lng REE 6. picipes. Hovedet uden tværindtryk bagtil. Oversiden brun eller røde ASE SER TE as DE Pr ER RENS, de Temmelig hvælvet. Vingedækkernes punktstriber FEE krattiee SERIE BERT ELESE 3. Terrugineus! Temmelig flad. Vingedækkernes punktstriber ret REE FE as ar eh ere SEE SEE RARE 8. Hovedet bag øjnene svagt tilsmalnet. Vingedæk- kernes punktrækker stående i tydeligt afgræn- sede og fordybede striber. Pygidiums punktur fin. Gennemsnitligt lidt større, 3—4 mm 4. pårallelocdllis. Hovedet bag øjnene lidt stærkere tilsmalnet, med antydet indsnøring. Vingedækkernes punkt- rækker, bortset fra den inderste, stående i næppe eller kun svagt afgrænsede og fordybede striber. Pygidiums punktur yderst fin. Gennemsnitligt lidt mindre; 275-375) ss 5. perforatrrs Hovedets tindinger meget kortere end øjets længdemål. Pronotum hos & c., hos 2 næppe så langt som bredt. Vingedækkerne brune eller 139 brungule, mod spidsen ofte mørkere. Gennem- snitligt mindre, 2—2,8 mm ......... 10. pårvulus. Hovedets tindinger ikke eller kun noget kortere end øjets længdemål. Pronotum ikke bredere end langt. Vingedækkerne hos udhærdede eksemplarer, i hvert fald bortset fra rod og spids, sorte. Gennemsnitligt større, 2,3—4,3 mm 10. 10. Temmelig hvælvet. Skinnebenenes spids udvendig stærkt tandformet udtrukket. Sidste bugled bagtil i midten med en ret stor grube EDEL dwLæs Temmelig flad. Spidsen af forskinnebenene svagt, af mellem- og bagskinnebenene ikke tandformet udtrukket på ydersiden. Sidste bugled uden SED SEES SS REE re TR BEES ST Fosen iik 11. Hovedet bag øjnene næsten parallelsidet. Længde SE BE 1 1 1 ERE SE SEEREN SAS LG REED SE DES bråncsiki. Hovedet bag øjnene lydeligt tilsmalnet bagud. Een ESS ME SAS EE SRERSESE 12. 12. Gennemsnitlig større, 3—4 mm. Øjnene ret stærkt hvælvede. Vingedækkerne bagud temmelig langt tilsmalnedesrsprds par tre En bys Er ere 8. dispar. Gennemsnitlig mindre, 2,3—3,5 mm. Øjnene lidt mindre hvælvede. Vingedækkerne bagud kortere tilsmalnede, den lyse tegning bagtil består af en smal lys bagrand og foran denne en under- tiden med denne sammenflydende plet på hvert Vine dækker 535 SEERE EEK 9. bipustulåtus. 1. R. gråndis Gyll. Vor største art, let kendelig ved vingedækkernes fortil udvidede og punkterede 2. stribemel- lemrum i forbindelse med størrelsen. Temmelig bred, noget hvælvet, rustrød. Hovedet også hos &$ tydeligt smallere end pronotum, følehornenes 3. led ikke dobbelt så langt som 2. led og ikke væsentligt længere end 3. + 4. led. Pronotum c. ”/; bredere end langt, bagud lidt tilsmalnet, punkturen ikke 140 særlig kraftig eller tæt. Vingedækkernes punktstriber ret fine. Længde 4,5—5,53 mm. i åg: 1. bugled uden indtryk. Kun fundet i Nordsjælland: Nåleskov nord for Rudeskov, Gelsskov, Store Dyrehave, Stenholt vang, Teglstrup hegn. I gran, i gangene af vor største barkbille, Dendroctonus micans Kugel., hvis larver den fortærer. April—juni, sept.— okt. 2. R. depréssus Fabr. Let kendelig fra alle de følgende ved vingedækkernes fortil udvidede og punkterede 2. stribe- mellemrum. Temmelig flad, rustrød. Hovedet hos $ omtrent så bredt som, hos 2 noget smallere end pronotum, 3. føle- hornsled ikke dobbelt så langt som 2. led, c. så langt som 3. + 4. led. Pronotum hos & rigeligt, hos 2 omtrent så langt som bredt, punkturen temmelig fin og spredt. Vingedæk- kernes punktstriber temmelig fine. Længde 2,6—4 mm. Øg: 1. bugled i midten med et længdeindtryk. Almindelig (J, Ø). Under nåletræsbark. Febr.—aug., okt. 3. R. ferrugineus Payk. Let kendelig fra de følgende ved den temmelig hvælvede form i forbindelse med den rust- røde farve, den kraftige punktur på hoved og pronotum, de kraftige punktstriber på vingedækkerne og det lange 3. føle- hornsled (fig. 45 a, 1). Rustrød, blank. Hovedet også hos & smallere end pronotum. Dette c. så langt som bredt, meget kraftigt, ikke ret tæt punkteret, bagud kun yderst svagt til- smalnet. Vingedækkerne med ret kraftige punktstriber. Længde 3,5—4 mm. &: Bagbrystet bagtil i midten med to tætstillede svage, svagt behårede, fremefter smallere længdefurer, 1. bugled i midten med en længdefure. > Temmelig sjælden (J, Ø, B). Draved skov, Haderslev, Grejsdalen, Endrupholm, Silkeborg; Kirkeby skov ved Svend- borg; Københavns omegn, Holteegnen, Rudeskov, Anneberg skov i Odsherred, Rørvig; Paradisbakkerne (Bornholm). Under nåletræsbark. Febr.—aug., nov. 141 4. R. pårallelocållis Gyll. Kendelig på den ret flade form, det lange 3. følehornsled, farven og de ikke særlig blanke vingedækker. Brunrød eller rustrød, hoved og pro- notum ofte mørkere. Hovedet også hos $ smallere end pro- notum. Dette c. 1/, ($) eller ganske ubetydeligt (9) længere end bredt, bagud næppe eller ganske lidt tilsmalnet, punk- turen ret kraftig, ikke særlig tæt. Vingedækkerne tydeligt mikrochagrinerede, deres punktstriber temmelig fine. Længde 3—4 mm. Ikke almindelig (J, Ø, B). Udbredt i Sydjylland, Randers; Fåborg (i svamp på eg); Nykøbing F., Redsle skov, Næstved, Svenstrup ved Borup St., Nordsjælland, Bornholm. Under løvtræbark, i hule saftige stubbe, i skimlet træ, i rådne tuli- panløg (se under den følgende art), i kompost og svampe; ofte i kældere og på kirkegårde og en enkelt gang i et muld- varpebo. I udlandet er den fundet i nedgravede ligkister, hvor den antages at leve af fedtsubstansen fra iigene, og iagt- taget sværmende i uhyre antal på en kirkegård. Marts—juli, okt. 3. R. perforåtus Er. Meget nærstående til den foregå- ende og vanskelig at skelne fra den, men adskilt fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker samt ved, at tindin- gerne er lidt kortere, pronotum ganske lidt kortere og vinge- dækkerne noget blankere som følge af betydeligt svagere mikrochagrinering. Længde 2,5—3,5 mm. Sikre danske stykker af denne art foreligger kun fra Gen- tofte (i en have i jorden ved rådne tulipanløg, som var an- grebne af tusindben og fluelarver, sammen med R. paral- lelocollis, Anommatus duodecimstriatus Mill. og Oxytelus insecatus Grav.), fra Ermelunden (1 stk. ketset ?%/.) og fra Luknam (negle stkr. i en saftig poppelstub sammen med tai- rige R. paralselocollis og Trichonyx sulcicollis Reichenb.). Marts—juni. I udlandet er den fundet under bøgebark. 6. R. picipes Oliv. Adskilt fra alle vore andre arter ved den ensfarvet sorte overside og iøvrigt kendelig ved det lange 3. følehornsled i forbindelse med det bagtil tværind- trykte hoved. Lidt hvælvet, noget blank, oversiden sort, 142 følehorn og ben brunrøde. Hovedet bagud forholdsvis stærkt tilsmalnet, også hos å smallere end pronotum. Dette ube- tydeligt bredere end langt, bagud lidt tilsmalnet, punkturen ikke ret tæt eller kraftig. 'Vingedækkernes punktstriber temmelig fine. Længde 3—4 mm. åg: 1. bugled i midten med et ret svagt længdeindtryk, sidste bugled bagtil i midten med en længdegrube, der på hver side begrænses af en lille knude (hos 9 bagtil med en lille midtknude. i Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø, B). Under saftig løv- træbark, f. eks. poppel, og ved udsvedende saft, f. eks. af eg; ofte på strandbredder; en enkelt gang i rådne plantedele i en kælder og i en kompostbunke. April—;juli, okt. 7. R. nitidulus Fabr. Adskilt fra alle vore andre arter ved, at alle skinnebens spids udvendig er stærkt tandformet udtrukket, idet ydersiden foran spidsen er stærkt indbuet. Temmelig hvælvet, blank, rustrød eller brunrød, pronotum, undtagen for- og bagrand, og vingedækkerne, undtagen et bredt rodbælte og en smal spidsrand, sorte. Hovedet hos & omtrent så bredt som, hos 9 lidt smallere end pronotum, 3. følehornsled kun lidt længere end 2. Pronotum c. -/, ($) eller ganske ubetydeligt (9) længere end bredt, bagud svagt tilsmalnet, punkturen temmelig spredt og ikke ret kraftig. Vingedækkerne bagud ret langt tilsmalnede, punktstriberne temmelig fine. Sidste bugled bagtil i midten med en grube, der på hver side begrænses af en svag knude. Længde 3—4,3 mm. Ø: 1. bugled i midten med en svag længdefure. Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø). Især under saftig bøgebark. April—nov. 8. R. dispar Payk. (fig. 46). Nær beslægtet med den fore- gående og den følgende, men adskilt fra dem ved de i over- sigten nævnte kendemærker samt ved lidt finere, ved spidsen mere udviskede punktstriber på vingedækkerne. Farven om- 143 trent som hos den foregående, dog er pronotum oftest brun- rødt og kun midtpartiet hyppigt mørkere og vingedækkernes lyse spidsparti meget større. Hovedet hos $ så bredt som, hos 2 ganske lidt smallere end pronotum, bagud stærkere tilsmalnet end hos den foregående, bagtil svagt indsnøret, fortil med to svage indtryk mellem følehornenes indledningssteder. 3. fø- lehornsled omtrent ”/, gang længere end 2. Pronotum hos Z omtrent "/,, host oe længere end” bredt Længde 3—4 mm. åg: Som den foregående. Almindelig (J, Ø, B). Under bark af løv- og nåletræer, især i gangene af barkbillen Hylurgops palliatus Gyl!. April—okt. Larver er fundet ”/,; de forpuppede sig 17/, og klækkedes 28/,.. 9: R-bipustulåtus Fabr. Meget nærstående til den foregående, men Fig. 46. Rhizophagus adskilt fra den ved de i oversigten dispar &. X 11. nævnte kendemærker samt ved, at hovedet også hos $ er, omend kun ganske lidt, smallere end pronotum og dets 2 indtryk fortil svagere, at pronotum er lidt kortere (hos $ ubetydeligt længere end, hos 2 c. så langt som bredt), at vingedækkernes punktstriber er lidt kraftigere og ved spidsen mindre stærkt afsvækkede, og at pygidiums og bugens punktur er lidt kraftigere. Længde 2,3 —3,5 mm. åg: Som de to foregående. Almindelig (J, Ø, B). Under bark af løvtræer, især bøg. April—aug. .» okt.—nov. [R. bråncsiki Reitt. Nærbeslægtet med de 2 foregående, men adskilt fra dem ved, at hovedet bag øjnene ikke er tydeligt tilsmalnet bagud, men næsten parallelsidet og ved lidt bredere krop og lidt betydeligere størrelse. Rødbrun, 144 pronotum og vingedækkernes midtparti ofte mørkere. Hovedet hos begge køn lidt smallere end pronotum, dette hos lidt, hos 2 næppe bredere end langt. Vingedækkerne bagud langt tilsmalnede, punktstriberne bagtil endnu tydeligere end hos R. bipustulatus. Længde 3,3—4,3 mm. åg: 1. bugled i midten affladet på langs, men ikke tydeligt fordybet. Denne art, der er fundet i Skåne i mørt ved af bøge- og birkestubbe og i svamp (Hydnum coralloides Scop.) på en bøgestub, kunne muligvis findes også hos os. April.] 10. R. pårvulus Payk. Vor mindste art, beslægtet med de 3 foregående, men adskilt fra dem ved den ringe størrelse, farven og de yderst korte tindinger samt ved, at hovedet hos begge køn er tydeligt smallere end pronotum, og at dette er kortere — hos Z c., hos 92 næppe, så langt som bredt — og har stærkere rundede sider. Flad, Oversiden ikke ret blank, gulbrun, hoved og pronotum samt ofte vingedækkernes spidsparti mørkere. 3. følehornsled ikke eller næppe længere end 2. led. Pronotums punktur temmelig spredt og ikke ret kraftig. Vingedækkernes punktstriber ret fine. Længde 2— 2,8 mm. Hidtil kun kendt i 3 danske eksemplarer, et fra Orlogs- værftet (under bark, ””7/.,), et fra Nordsjælland og et fra Jægers- pris nordskov (sigtet af birkesvampe, ”/,,). Den angives at foretrække bark af poppel og birk og også at være fundet i gangene af barkbillen Hylurgops palliatus Gyll. 11. R. cribråtus Gyll. Let kendelig fra alle de andre arter ved de tilsyneladende 10-leddede følehorn, hvis ende- led er helt skjuit af 10. led (fig. 45 a, 2). Iøvrigt mindende mest om R. ferrugineus. Lidt hvælvet, blankt rustrød. Hovedet hos begge køn betydeligt smallere end pronotum, bagud ret stærkt tilsmalnet, bagtil lidt indsnøret, fortil mellem følehor- nenes indledningssteder med 2 svage indtryk, 3. følehornsled kun meget lidt længere end 2. Pronotum rigeligt så bredt som langt, bagud tydeligt tilsmalnet, meget kraftigt, ikke 145 ret tæt punkteret. Vingedækkernes punktstriber ret kraftige. Længde 3—3,3 mm. Sjælden (J, Ø). Draved skov, Nørholm skov (i antal under bark på en askestub, der havde været angrebet af barkbillen Hylesinus crenatus F.), Bygholm, Restrup ved Ålborg; Svendborgegnen, Turø, Vordingborgegnen, Grevindeskoven ved Thureby, Ledreborg, Valborup skov, Luknam (Holte, på nedfaldne Polyporus igniarius), Dyrehaven (på en nedfalden træsvamp), Tisvilde hegn. Under bark af løv- og nåletræer og på træsvamp. Undertiden ketset. I udlandet er den fun- det i gangene af barkbillen Ips typographus L. og under bark af fyrrestubbe. April—juli, sept.—okt. [R. aéneus Richt. Let kendelig fra alle de andre arter ved de metalfarvede vingedækker. Sort, vingedækkerne metal- blå eller -blågrønne, følehorn og ben rustrøde eller brunlige, de førstes kølle mørk. Hovedet hos begge køn meget smallere end pronotum, 3. følehornsled næppe ”/, gang længere end 2. Pronotum c. så langt som bredt, med rundede sider, meget smallere end vingedækkerne, punkturen kraftig og spredt. Længde 2,5—3,3 mm. Denne art, der bl.a. er fundet i Skåne, kunne muligvis træffes også hos os. Den er fundet under birke- og ellebark, bl. a. i stammer eller stubbe, der stod i vand, og som var angrebet af barkbillerne Xyleborus pfeili Ratz. (hidtil ikke fundet hos os) og X. dispar F.; også fundet i æbletræ, der var angrebet af sidstnævnte art.] 6. familie Monotomidae. Nærbeslægtet med den følgende familie, Cucu- jidae, men adskilt fra den ved, at følehornenes 10. led er meget stort og delvis omslutter det lille 11. led, der atter — i hvert fald tilsyneladende — omslutter et yderst kort og lille led (fig. 45 a, 3, p- 136). Pygidium ikke dækket af vingedæk- kerne, bag pygidium træder hos hannen endnu Victor Hansen: Clavicornia. I. 10 146 et lille rygled frem. Forhoftegruberne bagtil luk- kede. Mellembrystets epimerer når ind til mel- lemhofterne. Fødderne hos begge køn 5-leddede, 1.led meget kort, så at fødderne ser ud som 4-leddede. 1. og 5. bugled stærkt forlængede. 1. Monotoma Hbst. Kroppen aflang. Oversiden mere eller mindre tydeligt behåret eller børsteklædt. Hovedet bag øjnene med længere eller kortere tindinger, der ofte springer tandformet frem. Pronotums sider oftest fint karvede. Føddernes kloled langt, meget længere end 1.—4. led. De fleste arter lever i kompost, to af dem dog i myretuer. De overvintrer som imago. Om forskellen fra slægten Rhizophagus (i familien Rhizo- phagidae), der har en lignende følehornsbygning, se foran p. 137. Oversigt over arterne. 1. Pronotum med 4 meget dybe længdegruber, 2 i forreste, 2 i bageste halvdel: Øjnene små, deres længdemål meget kortere end tindingerne. Rød- sulkellersrustrø dere see 3. quådrifoveolåta. Pronotum i forreste halvdel i det højeste med to meset svage rubber, 5.3 SEERNE SURFER: 2. 2. Øjnene små, deres længdemål kortere end tindin- gerne. Pronotum fremefter stærkt tilsmalnet, næsten -7/, gang længere end fortil bredt I 1. conicic&llis. Øjnenes længdemål ikke kortere end tindingerne. Pronotum fremefter ikke eller kun svagere til- smalnet, ikke nær ”/, gang længere end fortil bredt AAL BD SEE ER SIS ESS SER SESEAERERRES 3: 147 Øjnenes længdemål så langt som tindingerne. Vingedækkerne tilsmalnede bagud allerede fra Midten SEALS AN ERE SNE EK LE 2. ångusticollis. Øjnenes længdemål betydeligt eller dog ganske lidt (M. testacea) længere end tindingerne. Vin- gedækkernes tilsmalning bagud begynder langt BASA MIKE Sa SS SaN ES DAR 4. Mindre, 1,2—1,5 mm. Vingedækkernes punktur og behåring i det højeste uregelmæssigt rækkevis ordnet. Tindingerne meget korte, kun c. "/, så lange som øjnenes længdemål, bagtil spidst tand- formet fremstående se renee Ssmlonsigollis: Større, 1,8—2,53 mm. Vingedækkernes punktur og behåring ordnet i regelmæssige rækker....... DE Pronotums forhjørner stærkt tornformet udtrukne og skråt fremspringende. Punkterne i vinge- dækkernes punktrækker ikke ret tætstillede spinicollis. Pronotums forhjørner i det højeste ganske kort fremspringende. Punkterne i vingedækkernes Ppinktræksers tærstille deFEE EDRERERESREERE 6. Vingedækkerne meget brede, tilsammen c. Z”/, bredere end pronotums bredde over forhjør- nerne og kun c. ”/, længere end tilsammen brede. Hovedet med 2 dybe længdeindtryk, tindingerne meget korte, ikke "/, så lange som øjets længde- mål, bagtil spidst tandformet fremspringende. Pronotum fremefter tydeligt tilsmalnet.. 7. picipes. Vingedækkerne mindre brede, tilsammen næppe over "/, gang bredere end pronotum over for- hjørnerne og omtrent ”/, længere end tilsammen brede. Tindingerne lidt længere, over "/, så lange som øjets længdemål, bagtil ikke eller kun svagtfos stumpt fremspringende .....:. le Pronotum c. så langt som bredt, oftest tydeligt ”" tilsmalnet fremefter, baghjørnerne tydeligt, knudeformet afsat, punkturen meget grov. Hdr 148 Vingedækkernes hårrækker mørke, meget lidt øjner alden der HARE HEE DE REE DEER 6. brevicollis. Pronotum oftest ganske lidt længere end bredt, fremefter ikke eller kun ganske svagt tilsmalnet, punkturen mindre grov. Vingedækkernes hår- rækker lyse, meget iøjnefaldende ............ 8. 8. Rustrød. Hovedet med 2 temmelig dybe længde- EN KEN KEE NEDE REESE TE ER e 4. teståcea. I hvert fald hoved og pronotum sorte eller brune. Hovedet uden tydelige længdeindtryk.... 5. bicolor. 1. M. conicicéllis Guer. Let kendelig fra alle de andre arter ved det fremefter stærkt tilsmalnede pronotum, hvis kraftigt karvede sider er svagt indbuede bag de fremstående forhjørner, og — bortset fra M. quadrifoveolata — ved at tindingerne er længere end de små øjnes længdemål. Mat, brun eller brunrød, -følehorn og ben lidt lysere. Hovedet langt og smalt. Pronotum lidt længere end bagtil bredt, bagtil med to længdeindtryk, punkturen ret tæt og kraftig. Vingedækkerne langstrakte, bagud langt og stærkt tilsmal- nede. Længde 2,5—3 mm. åg: Alle skinneben let indadkrummede, spidsen indvendig trukket ud i en kraftig, spids torn. Almindelig (J, Ø, B) i tuer af Formica rufa og nærstående arter. 2. M. ångusticållis Gyll. Meget nærstående til den fore- gående, men adskilt fra den ved, at hovedet er kortere, øjnene lidt større og mere hvælvede, tindingerne kun så lange som øjnenes længdemål, pronotum kun c. så langt som bagtil bredt, fremefter svagere tilsmalnet og vingedækkerne kortere. Skinnebenene er simple hos begge køn. Længde 2,5—2,8 mm. Almindelig (J, Ø, Bj i Tuer af Formica rufa og nærstående arter, ofte i selskab med den foregående. 149 3. M. quådrifoveolåta Aubé. Let kendelig fra alle de andre arter ved, at pronotum har to længdefurer, der både foran og bag midten er stærkt grubeagtigt fordybede, fra de to foregående yderligere ved parallelsidet pronotum og fra de følgende ved de små øjne, hvis længdemål er meget kortere end de lange tindinger. Rødgul eller rustrød, pronotum så langt som eller næsten så langt som bredt, punkturen fin. Vingedækkerne ret korte, punktstriberne ret fine. Længde 2—2,2 mm. Synantrop (Ø). København, Dyrehaven. I Drivbænke, bagerier og stalde; også undtagelsesvis fundet under gran- bark og klækket af nåletræ samt en enkelt gang i en humle- rede (ved Strandmøllen). April—juni, aug.—okt. 4. M. teståcea Motsch. Meget nærstående til den føl- gende, men adskilt fra den ved de i oversigten nævnte kende- mærker samt ved, at øjnene er ganske lidt mindre, tindin- gerne ganske lidt længere, kun lidt kortere end øjets længde- mål, pronotums baghjørner tydeligere afsat og dets skive oftest, foruden de to længdeindtryk bagtil, forsynet med to svage længdeindtryk foran midten. Fra den foregående art, som den ligner i farve, kendes den let ved, at øjnene er større, tindingerne kortere og pronotums indtryk ikke nær så dybe. Rustrød. Pronotum fremefter ikke eller ganske svagt til- smalnet. Længde 1,8—2,3 mm. Hidtil kun fundet i og omkring København: Amager, Orlogsværftet, Frederiksberg, Bagsværd, Hjortekær (i en sandgrav). I kompost. Jan.—juni, aug., okt. 5. M. bicolor Villa. Brunsort eller brun, vingedækkerne oftest lidt lysere, følehorn og ben rustrøde. Hovedet uden tydelige længdeindtryk, tindingerne c. halvt så lange som øjets længdemål. Pronotum som regel ganske lidt længere end bredt, parallelsidet, bagtil med to svage eller utydelige længdeindtryk, forhjørnerne lidt fremtrædende, baghjørnerne oftest lidet tydelige, lidt afrundede. Vingedækkerne temmelig 150 parallelsidede, punktstriberne temmelig fine, hårrækkerne lyse, iøjnefaldende. Længde 2—2,3 mm. Øg: Forskinnebenenes inderside ved spidsen indbuet. Almindelig (J, Ø). I kompost og høbunker. 6. M. brevicollis Aubé (fig. 47). Ligner den foregående, men adskiller sig fra den ved de i oversigten nævnte kende- mærker samt ved, at formen er noget bredere og robustere, størrelsen gen- nemsnitligt ganske lidt betydeligere, pronotums indtryk oftest noget dy- bere og vingedækkernes punktstriber kraftigere. Oftest er også oversiden mørkere, hyppigt helt sort, og føle- horn og ben noget mørkere, rødbrune. Pronotums forhjørner lidt afrundede og lidt fremtrædende. Længde 2,1— 2,4 mm. åg: Som den foregående. Temmelig almindelig (J, Ø). I kompost. Fig. 47. Monotoma brevicollis &. X 18. [M. spinicdllis Aubé. Let kende- lig ved, at pronotum er meget groft punkteret, fremefter noget tilsmalnet, med tornformet frem- springende forhjørner og i midten noget rundede sider, og at vingedækkerne er endnu lidt kortere og bredere end hos den følgende og punkterne i deres punktrækker ikke ret tætstil- lede. Sort eller brun, vingedækkerne oftest lidt lysere, føle- horn og ben rustrøde. Tindingerne omtrent så lange som øjets længdemål, bagtil noget fremspringende. Pronotum lidt længere end bredt, baghjørnerne ikke fremspringende. Længde 2—2,3 mm. &g: Som M. bicolor. Denne art, der bl. a. er fundet i Sverige, kunne muligvis træffes også hos os. I kompost og lign.] 151 7. M. picipes Hhbst. Let kendelig ved de i oversigten nævnte karakterer. Sort eller brunsort, vingedækkerne oftest noget lysere, følehorn og ben rustrøde. Pronotum c. så langt som bagtil bredt, fremefter tydeligt tilsmalnet, i reglen stærkere end hos M. brevicollis, bagtil med to længdeindtryk, undertiden også med 2 svage indtryk foran midten, punk- turen kraftig og tæt, forhjørnerne i reglen tydeligt fremstå- ende, baghjørnerne stumpvinklede. Vingedækkerne med tydeligt rundede sider, punktstriberne lidt mindre kraftige end hos M. brevicollis, hårrækkerne ikke ret lyse, lidet iøjne- faldende. Længde 1,3—2,5 mm. &: Som M. bicolor. Temmelig almindelig (J, Ø, B). I kompost. 8. M. longicéllis Gyll. Meget let kendelig på den ringe størrelse og de meget korte, bagtil spidst tandformet frem- springende tindinger. Brunsort eller brun, oftest med lidt lysere vingedækker, følehorn og ben rødlige. Pronotum lidt længere end bredt, lidet tæt og lidet kraftigt punkteret, parallelsidet eller bagud svagt tilsmalnet, bagtil med 2 længde- indtryk, forhjørnerne knudeagtigt fremstående, baghjørnerne afrundede. Vingedækkerne temmelig smalle, punkturen og behåringen kun uregelmæssigt rækkevis ordnet. Længde 1,2—1,5 mm. åg: Skinnebenenes inderside ved spidsen lidt indbuet. Temmelig almindelig (J, Ø). I kompost og høbunker. 7. familie Cucujidae. Følehornene indleddede foran øjnene, under pandens siderand, 11-leddede, undertiden tyk- kere mod spidsen eller med afsat kølle. Forhofte- gruberne bagtil åbne eller lukkede. Forhofterne små, kugleformede, ikke tydeligt fremstående, 152 deres trochantinus ikke fritliggende. Baghof- terne tværbrede. Mellembrystets epimerer hos de danske slægter, undtagen Prostomis, nående ind tl. mellemhofterne. (jfr. fig. 12 Sp KO) MEE derne: 5-leddede : (fig: 5, p. 8); undertiden (Pe diacus, Phloeostichus, og Laemophloeus) er hannens bagfødder dog 4-leddede. Hos Pro- stomis er alle fødder 4-leddede. Hos nogle slægter (Uleiota og Laemophloeus) er 1. led så kort og vanskeligt at se, at fødderne kan se ud som 4-leddede. Hos nogle slægter (Ahasverus og Psammoecus) nærmer føddernes form sig til den cryptopentamere (jfr. foran p: 1708 hst kasse Bussen med5 frræetled: Familien inddeles i 3 underfamilier, der kan adskilles som vist i nedenstående oversigt, men af praktiske grunde er alle slægterne samlede i "den derefter følgende slægtsoversigt. Oversigt over underfamilierne. 1. Mellembrystets epimerer når ikke ind til mellem- hofterne (jfr. fig. 13, p. 11). (Den danske slægt har bagtil lukkede forhoftegruber og 4-leddede bøde) ER NESS SPEER 3. Passåndrinae (p. 171). Mellembrystets epimerer når ind til mellemhof- terne (jfr. fig. 12, p. 10). Fødderne 5-leddede (bagfødderne hos & undertiden 4-leddede) men 1-led ofte vanskelistrat se er ESS ENES 2. 2. Forhoftegruberne bagtil åbne (jfr. fig. 14, p. 12). 1. fodled oftest meget lille .. 2. Cucujinae (p. 161). Forhoftegruberne bagtil lukkede (jfr. fig. 12, p. 10). 1. fodled ikke særlig lille ... 1. Silvåninae (p. 154). 153 Oversigt over slægterne. 1. Følehornenes 1. led længere end 2. + 3. led..... 2. Følehornenes 1. led ikke så langt som 2. + 3.led 3. 2. Følehornene meget kortere end kroppen, 8.—10. led ikke længere end brede. 1.—3. fodled på undersiden med en forlængelse 1. Underfam. 5. Psammoecus (p. 160). Følehornene omtrent så lange som kroppen, alle led meget længere end brede. 1.—3. fodled Simp enEr ar 2. Underfam. 1. Uleidta (p. 162). 3. Pronotum på hver side med en fin, ophøjet længde- liste, der fortsættes videre fremefter på hovedets siderne 2. Underfam. 4. Laemophloeus (p. 165). Pronotum og hoved uden sådan fin, ophøjet fænsdelisserpåshversside re SNE Er ARE 4 4. Vingedækkerne, bortset fra sømstriben, ikke tyde- ligt rækkepunkterede. Pronotums forhjørner ikkeRtandformerrremsprinsenr dere 5. Vingedækkerne tydeligt rækkepunkterede....... 6. 5. Pronotums baghjørner tandformet fremspringende. Vingedækkerne hvert med et bredt længdeind- tryk, der udadtil begrænses af en ophøjet længdefold (fig. 51). Længde 3,5—4,53 mm 2. Underfam. 2. Pediacus (p. 163). Pronotums hbaghjørner ikke tandformet frem- springende. Vingedækkerne uden længdeind- tryk eller længdefold. Længde 1—1,2 mm 2. Underfam. 5. Hypocoéprus (p. 170). 6. Hovedet meget stort, så bredt som vingedækkerne, med mægtigt udviklede, fremstrakte kindbakker (fig. 53). Pronotum uden tandformet fremsprin- gende forhjørner. Fødderne 4-leddede 3. Underfam. 1. Préstomis (p. 171). Hovedet tydeligt smallere end vingedækkerne, kindbakkerne normalt udviklede. Fødderne DES led dede SS ans DE TEN SE RER SR RE DSE ETS: dn 7. Pronotum på hver side med 3 eller 4 skarpe 10. 154 tænder (fig. 52). Vingedækkerne sorte, hvert med to rødgule, ofte i pletter opløste tværbånd 2. Underfam. 3. Phloedstichus (p Pronotum på hver side enten med 6 tænder (fig. 48) eller kun med tandformet fremsprin- gende forhjørner (fig. 49). Vingedækkerne uden farvetesnin es een ale Eee er PAS ENEENERRE . fodled på undersiden med en forlængelse, der når helt forbi det lille 4.led. Pronotum om- trent 7/, gang bredere end langt, siderne, bort- set fra forhjørnerne, uden fremspringende tænder LE 1. Underfam. 4. Ahasvérus (p . fodled ikke nående helt forbi 4. led. Pronotum (hos de danske arter) længere end bredt, i mod- sat fald med 6 tænder på hver side......... Pronotum med fremspringende forhjørner, siderne fint og svagt karvede (fig. 49) . 1. Underfam. 3. Silvånus (p Pronotum på hver side med 6 tænder (fig. 48).. Hovedet bag øjnene uden tindinger (fig. 48) 1. Underfam. 1. Nausibius (p Hovedet bag øjnene med tydelige, vinkelformede eller tandformede tindinger 1. Underfam. 2. Oryzaephilus (p 1. underfamilie Silvåninae. . 164). ASO Pygidium dækket af vingedækkerne. Forhofte- gruberne bagtil lukkede. Mellembrystets epi- merer når ind til mellemhofterne. Fødderne hos begge køn 5-leddede, 1. led ikke påfaldende kort, 4.led meget lille. 155 1. Nausibius Redtb. Kroppen aflang, oversiden tyndt og kort be- håret. Hovedet uden tindinger bag de store, stærkt hvælvede øjne (fig. 47). Følehornene kraf- tige, leddene i hvert fald fra 5. led tydeligt tvær- brede, 8. led dannende en overgang til køllen, Fig. 48. Pronotum af Nausibius clavicornis 9. som derfor ikke er skarpt afsat. Pronotum i det højeste lidt — ca.7/, — længere end bredt, på hver side med 6 kraftige tænder, forrand og bag- rand i midten stærkt fremtrukket (fig. 48). Vinge- dækkerne stribetpunkterede. 1. fodled længere end. 2: ; 1. N. clavicérnis Kugel. Lysere eller mørkere brun. Hoved og pronotum fint og tæt punkterede. Panden på hver side med et længdeindtryk. Pronotum i bageste halvdel med to indtryk, der ofte bagtil er indbyrdes forbundne. Vinge- dækkerne med fine punktstriber, hvert andet stribemellem- rum ganske svagt ribbeformet ophøjet, de ydre tydeligst. Længde 3,35—4,5 mm. åg: Pronotum c. ”/, længere end (hos 2 omtrent så langt som) bredt. Benene lidt længere, skinnebenene stærkere krum- 156 mede, baglårene med en tand på indersiden noget foran spidsen. Synantrop (J, Ø). Fundet en enkelt gang i Jylland og gentagne gange i København. I sukker. Juli—sept. 2. Oryzaephilus Ganglb. Nærstående til den foregående slægt, men ad- skilt fra den ved, at følehornene er mindre kraf- tige, 6. og 7. led ikke tværbrede og 8. led ikke tydeligt bredere end 7., så at køllen er tydeligt afsat, samt ved at hovedets tindinger bag øjnene er fremspringende. Oversigt over arterne. 1. Tindingerne omtrent halvt så lange som øjnenes længde. Følehornenes 2 næstsidste led noget bværbred es SR NODE SE RNA 1. surinaménsis. Tindingerne lidt under ”/, så lange som øjnenes længde, stærkere tandformet fremspringende. Øjnene større. Følehornenes 2 næstsidste led stærkere tværdrede se ke SSP SNEEN 2. mercator 1. O. surinaménsis L. Lysere eller mørkere brun. Hoved og pronotum tæt punkterede. Hovedets tindinger retvinklede eller lidt spidsvinklede, omtrent halvt så lange som øjnenes længde. Pronotum noget (3) eller ganske lidt (9) længere end bredt, med to brede længdefurer, der adskilles ved en op- højet midtribbe og udadtil begrænses af en sideribbe. Vinge- dækkerne tæt stribetpunkterede, mellemrummene smalle, hvert andet lidt stærkere ophøjet. Længde 2,535—3,5 mm. åg: Baglårene omtrent midt på indersiden med en lille tand, bagskinnebenene på indersiden lige foran spidsen med en lille (mellemskinnebenene med en endnu mindre, utydelig) [57 torn, bagbenenes trochantere på indersiden med tandformet fremstående spids. Hos var. bicornis Er. har pandens side- rand foran følehornenes indledning et spidst, lidt indadkrum- met større eller mindre horn. Fundet synantropt i flere af vore byer, således Esbjerg, Haderslev, Ålborg og København, i pakhuse i kornvarer, sukker, dadler o. lign.; også i bagerier. Marts. Såvel imago som larven, der træffes sammen med imago, formodes at leve af forskellige små insekters larver, larvehude og ekskrementer. 2. O. mercåtor Fauvel. Kun adskilt fra den foregående ved de i oversigten nævnte kendemærker. Længde 2,5—3,5 mm. å: Som den foregående. Hanner med pandehorn skal ikke være fundet. Som den foregående. Bl. a. fundet i Haderslev, i Århus oliemølle, juli, og i jordnødder i Dansk Sojakagefabrik i Kø- benhavn. Ifølge litteraturen skal hannens baglår- og -tro- chantere være simple, men dette passer som ovenfor nævnt ikke på de hos os fundne eksemplarer. De DUM DGU NDIS. JEEN DE: Nærstående til de to foregående slægter, men adskilt fra dem ved, at pronotums sider er fint og svagt karvede, med fremspringende forhjørner (fig. 49), fra Nausibius yderligere ved, at føle- hornene er byggede som hos Oryzaephilus eller endnu slankere. Hovedets tindinger fremsprin- gende eller næsten forsvundne. Pronotum. til- smalnet bagud. Oversigt over arterne. 1. Hovedet bag øjnene næsten uden tindinger; pro- notum i det højeste ganske lidt (c. 7/,,) længere end på midten bredt (fis ASO) FEE De LEDIG 158 Hovedet bag øjnene med tydelige, tandformet fremstående tindinger (fig. 49, a og b)........ 2. 2. Pronotum noget (c. 7/,) længere end på midten bredt (fig. 49, a), med to tydelige, brede længde- Kune Fate SPS kr, sa FEAR SOS 1. bidentåtus. ; Rn, É 2... bidentalus & unidenlalus « fagi Fig. 49. Pronotum af Silvånus. Pronotum kun ganske lidt (c. 7/,,) længere end på midten bredt (fig. 49, b), uden eller med ganske svagt antydede længdefurer 2. unidentåtus. 1. S. bidentåtus Fabr. Let kendelig fra de to følgende ved de ret lange, tandformet fremspringende tindinger og det længere, med to tydelige, brede længdefurer forsynede pronotum (fig. 49, a). Langstrakt, temmelig flad, mat rustrød. Hoved og pronotum tæt og ret fint punkterede. Pronotum med stærkt tandformede, skråt fremadspringende forhjørner, tilsmalnet bagud, siderne bagtil svagt indbuede. Vingedæk- kerne tæt stribetpunkterede, mellemrummene meget smalle. Længde 3—3,5 mm. Synantrop (Ø). Svendborg (i antal i en kælder på egetræ fra omegnen, mårts), Falster, på københavnske skibsværfter (i gammelt egetømmer, aug.), Orlogsværftet (under bark på egekævler fra Danstrup hegn, ?/,,), Gandløse Ore 2 eks. i en planteaffaldsdynge ved skovens udkant. Ingen af de fore- liggende fund viser med tilstrækkelig sikkerhed, at arten lever hos os i det fri. I udlandet angives den at være fundet under bark af fyr, eg og bøg. 159 2. S. unidentåtus Fabr. Let kendelig fra de to andre arter ved meget kortere og bredere tandformede forhjørner på pronotum, fra den foregående yderligere ved de under denne anførte kendemærker og fra den følgende ved korte, tandformet fremspringende tindinger (fig. 49, b) og fladere smallere vingedækker. Længde 2,5—3 mm. Yderst sjælden (Ø). Et enkelt eksemplar fundet i Konge- egen i Jægerspris nordskov, ?3/. 1910. Iøvrigt fundet på københavnske skibsværfter og tømmerpladser i gammelt ege- tømmer og under birkebark, juli—sept. I udlandet angives den, ligesom larven, at leve under løvtræbark. SES Guer] Felt kendeisttrakdet tor koregdåendekved de under disse anførte kendetegn. Pronotums forhjørner langt og spidst tandformet fremspringende (fig. 49, c). Vinge- dækkerne bredere, mere hvælvede og bagud kortere afrun- dede end hos de to foregående. Længde 2,5—3 mm. Meget sjælden (Ø). Kun fundet i Christianssæde skov (2 eks., juli), i Rudeskov (nogle stkr. i granstubbe, april og maj; sigtet i antal af grannåle under granris, okt.) og i Gelsskov (banket af og sigtet under granris, maj—juni og sept.—okt.). I Sverige anses grannålebunker for dens typiske opholdssted. I Tyskland er den dels fundet under granbark og i nedfaldne grankogler, dels i antal ved bankning af og sigtning under granris, ofte i selskab med Lathridius rugi- collis Oliv. 4. Ahasvérus Gozis. Adskil fra de foregående "skester- ved) ”at 3. fodled på undersiden har en forlængelse, der nåar-hel forbi det He lej jsat pronotum- er omtrent ]/, gang bredere end langt, og at 1. bug- led har 2 bagud divergerende lårlinier. Hovedet bag øjnene næsten uden tindinger, følehornene med sleddels kølle 9 led "smallere end 10. Pronotums sider meget fint og utydeligt karvede, forhjørnerne med et afrundet fremspring. 160 Formen minder om slægten Cryptophagus (nedenfor p. 187), men arterne adskilles let fra denne slægt bla. ”ved'3: fodleds"forne 1. A. advéna Waltl. Rustrød, oversiden fint, nedliggende behåret. Hovedet og pronotum fint punkterede. Pronotum med kun ganske svagt rundede sider, baghjørnerne ret skarpe, lidt stumpvinklede. Vingedækkerne ret fint stribetpunkterede, mellemrummene temmelig brede. Længde 2—2,3 mm. Synantrop (J, Ø). Fundet i Århus (i palmeoliefabrikken) og København (i kornvarer i pakhuse). Juni, sept.—okt. Larven træffes sammen med imago og formodes at leve af andre larvers ekskrementer. 5. Psammoecus Latr. Let kendelig ved følehornenes og føddernes bygning. Følehornene svagt og jævnt fortykkede mod spidsen, 1: led lidtlænsere end 2 See Kæbepalpernes endeled stort, trekantet økse- formet. Hovedet omtrent så bredt som pronotum, dette omtrent !/, gang bredere end langt, til- smalnet bagtil, baghjørnerne med eet, forhjør- nerne med nogle få børstebærende småknuder. Vingedækkerne betydeligt bredere end pro- notum, kraftigt stribetpunkterede. Fødderne korte, 1.—3. led på undersiden med en forlæn- gelse, 3. leds- forlængelse nående frem onder kloleddet, der slutter sig tæt til det lille 4. led (cryptopentamere fødder, jfr. foran p. 17). 1. Ps. bipunctåtus Fabr. (fig. 50). Rødgul, hovedet, en plet på hvert vingedække bag midten, vingedækkesømmen bagtil, de 2—3 næstyderste følehornsled og den overvejende oe del af undersiden sorte eller sortbrune; den mørke farve varierer betydeligt og forsvinder undertiden næsten helt; pronotum oftest lidt mørkere end vingedækkerne. Oversiden fint, på vingedækkerne ikke helt nedliggende behåret. Hoved Fig. 50. Psammoecus bipunctatus. X 18. og pronotum groft og tæt punkterede. Vingedækkerne groft stribetpunkterede, mellemrummene med en yderst fin punkt- række. Længde 2,3—2,8 mm. Ikke almindelig (J, Ø). I moser i opskyl eller bunker af tagrør, ofte i stort antal. Overvintrer som imago. 2. underfamilie Cucujinae. Forhoftegruberne bagtil åbne. Mellembrystets epimerer når ind til mellemhofterne. Fødderne Victor Hansen ; Clavicornia. I. 11 162 5-leddede, bagfødderne hos & dog undertiden 4-leddede, 1. led ofte meget lille, så at fødderne ser ud som 4-leddede. 1. Uletota Latr. Let kendelig på følehornene, der er næsten så lange som kroppen, ikke fortykkede mod spidsen, og som har alle led meget længere end brede og 1.led meget stærkt forlænget, mindst så langt som 2.—4. led tilsammen. Pronotum bredere end langt, med tandede sider. Vinge- dækkerne lange, omtrent parallelsidede, stribet- punkterede. Føddernes 1.led meget kort og vanskeligt at se. 1. U. planåta L. Aflang, ret flad, matsort eller -brun, følehorn og ben lysere. Hoved og pronotum meget tæt punk- terede. Hovedet bag øjnene med tydelige, vinkelformede tindinger. Pronotum c. !/, gang bredere end langt, bagud tilsmalnet, siderne fint tandede, forhjørnerne fremspringende, oftest med 2 større tænder. Vingedækkerne bredere end pro- notum, stribemellemrummene med en række svage, hår- bærende småknuder, det 5. kølformet ophøjet. Længde 4,5— 5,5 mm. Øg: Kindbakkerne på ydersiden med et længere eller kor- tere, krummet horn. Synantrop (J, Ø). Ålborg (i eg, juli—aug.); Nykøbing F. (klækket af gammelt egetømmer), København (på skibs- værfter i eg). I Udlandet findes den, ligesom larven, under bark af løvtræer, især eg. Den angives at være carnivor. 163 2. Pediacus Shuck. Kroppen aflang, flad, oversiden yderst fint og utydeligt behåret. Hovedet bag øjnene uden tin- dinger. Følehornene korte og kraftige, med ret tydeligt afsat, 3-leddet kølle. Pronotum lidt smal- lere end vingedækkerne. Forhjørnerne ikke, baghjørnerne — der er rykket lidt frem foran bagranden — iydeligt tandformet fremsprin- gende, siderne med nogle meget svage og stumpe småtænder, dannede ved svage indbugtninger i sideranden. Vingedækkerne med en fortil for- kortet sømstiribe, iøvrigt uden tydelige striber ellerpunktrækker "men hvert meder bredt længdeindtryk, der udadtil begrænses af en op- højet længdefold. Føddernes 1. led meget kort, men ret tydeligt, bagfødderne hos g 4-leddede. Oversigt over arterne. 1. Pronotums tandformede baghjørner rykket be- tydeligt frem foran bagranden (fig. 51). Krop- pen omtrent ensfarvet rustrød ..... 1. depréæssus. Pronotums tandformede baghjørner kun rykket ganske lidt frem foran bagranden. Pronotum som regel med mørkt midtparti 2. dermestoides. 1. P. depréssus Hbst. (fig. 51). Rustrød. Følehornenes '1.led bredere end 6. og 8. Hovedet fint og ret spredt punk- teret. Pronotum lidt tættere og kraftigere punkteret, c. 1/, bredere end langt, i bageste tredjedel stærkt tilsmalnet, med to, for- og bagtil fordybede eller i 2 gruber opløste længde- indtryk. Vingedækkerne meget svagt, men dog i reglen tydeligt punkterede. Længde 3,5—4,5 mm. 1lgleg 164 Sjælden (J, Ø, B). Esbjerg, Marselisborg skov (under bark af friskfældet gran), Frederikshavn; Fruerskov ved Svend- borg, Nykøbing F. (klækket), Sortemose nord for Ryget skov (i antal under bark af en rødmuldet ellestamme), Dyrehaven (enkeltvis under egebark og saftende bøgebark samt i antal i de radiale revner i endefladerne af nyfældede egestammer, hvorfra de kunne ryges frem); skoven ved Hasle teglværk (under fyrrebark) ; også synantropt på københavnske skibsværfter i gammelt egetømmer, juni—aug. I antal bl.a. %/, og 5/,. Små larver, fundne under fyrrebark %/,, klækkedes !3/., 2. P. dermestoides Fabr. Ligner den foregående stærkt, men adskilles fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker samt ved, at vingedæk- kernes punktur er næsten helt ud- visket. Foruden pronotums midtparti er som regel bagbrystet og ofte også Ein sk Peders de issen mørktfarvede. Længde 3,5—4,5 pressus 2. X 10. mm. Yderst sjælden (Ø). Roden skov "(1 eks. for mange år siden på et risgærde), Sorøegnen (1 eks. i eg, ?5/. 1874). I udlandet er den fundet under egebark. 3. Phloedstichus W. Redtb. Kroppen temmelig aflang, kun svagt hvælvet, oversiden med tynd, på vingedækkerne række- vis ordnet behåring. Hovedet ganske lidt smal- lere end pronotum. Følehornene slankere end hos Pediacus, med skarpt afsat 3-leddet kølle, 3. led ca. "/, gang længere end 2. led og 4. led. Pronotum smallere end vingedækkerne, noget bredere end langt, på hver side med 3—4 skarpe 165 fænder (12 52)” Vinsedækkerne bredest "bag midten, stribetpunkterede. Føddernes 1. led me- get kort, men dog ret tydeligt. Bagfødderne hos & 4-leddede. Fig. 52. Hoved og pronotum af Phloeostichus denticollis. 1. Phl. denticéllis W. Redtb. Sort eller brunsort, benene overvejende eller delvis brunrøde, vingedækkerne hvert med to rødgule, ofte i 2 eller 3 pletter opløste tværbånd, et foran og et bag midten. Hoved og pronotum ret tæt og kraftigt punkterede. Pronotum bagtil i midten med to sidestillede indtryk, siderne mellem tænderne svagt indbuede. Vinge- dækkerne med ret kraftige punktstriber, mellemrummene smalle, hvert med en fin punktrække. Længde 3,5—4,3 mm. Hidtil kun kendt i eet dansk eksemplar fra Alslev skov på Falster (under bark på en udgået ask, »?”/. 1923). I udlandet er den fundet under de skælagtige barkflager på ahorn, under bøgebark, på hestekastanie og ved udflydende saft af lind. Larven træffes sammen med imago. 4. Laemophloeus Lap. Cast. Eee kendelse" fra de andre slægjer ved al pronoltum på. hver side har en fn ophøjet længdeliste, der fortsættes videre fremefter på 166 hovedets side. Hovedet stort, oftest bredest hos F, følehornene varierende betydeligt, .snart ikke tykkere mod spidsen, snart med 3 større ende- led, ofte længst hos $. Pronotum oftest tilsmalnet bagud, som regel stærkest hos $. Vingedækkerne med fine punkistriber. Føddernes 1. led meget kort, vanskeligt at se, bagfødderne hos g 4-led- dede. Af de nedenfor anførte arter hører vistnok ingen til vor egentlige frilandsfauna, heller næppe L. ferrugineus, skønt denne art et par gange er taget i det fri. Nogle arter fore- kommer synantropt hos os, ynglende i risoplag, bagerier, oliemøller og lign. steder, andre er truffet helt tilfældigt på tømmerpladser under bark af udenlandsk træ. Særlig de sidste arter er uden nogen virkelig interesse for den danske fauna. Oversigt over arterne. 1. Mundskjoldet adskilt fra panden ved en fordybet tværlinie; dets forrand indbuect. SE 2. Mundskjoldet ikke adskilt fra panden.......... 4. 2. Oversiden ensfarvet rødgul. Pronotum kun lidt bredere end langt, bagud kun meget svagt til- smalnet, forhjørnerne spidst tandformede teståceus. Vingedækkerne sorte eller brune, med eller uden lys plet. Pronotum hjerteformet, betydeligt bre- dere end langt, forhjørnerne simple.......... 3. 3. Vingedækkerne foran midten hvert med en stor rødlig plet. Pronotums sider hver med 3—6 meserstumpertænder ERE ES ERE monilis. Vingedækkerne ensfarvede. Pronotums sider utan- Hede RE SEE Be re Sr ERE RER muticus. 4. Mundskjoldets forrand indbuet. Øjnene stærkt hvælvede. Hvert vingedække bag midten med en mørk plet eller et mørkt tværbånd bimaculåtus. 167 Mundskjoldets forrand ikke eller næppe indbuet. Øjnene mindre stærkt hvælvede. Vingedæk- kerne uden" mørk terning i SLS SISSE, 5 35. Hoved og pronotum tæt rynket-punkterede og derfor idet blanke DR SEE ARE RR corticinus. Hoved og pronotum simpelt punkterede og blanke 6. 6. Pronotums baghjørner stumpvinklede, ikke frem- SETE VE 1 (8 VS LS ode Att SSR DRE SES AES RE DEERE DS FEE SENERE SEES 4. åter. Pronotums baghjørner skarpt ret- eller spidsvink- kedejrireres kende RS RER SS RR 8 ie 7... Følehornene hos $ mindst så lange som, hos 2 c. ?”/, gang så lange som kroppen. Pronotum ikke eller kun meget lidt bredere end langt, ret kraf- ble p unk ere ES SA SAS NES ls stu ereuSs Følehornene hos g kortere end kroppen (i modsat fald pronotum omtrent ”/, gang bredere end langt), hos 2 ikke over halvt så lange som krop- pen. Pronotums punktur mindre kraftig ..... 8. 8. Følehornene hos g så lange som, hos 2 c. halvt så lange som kroppen, hos & 3. led kortere end 4., hos 2 5.—11. led længere end brede. Pronotum hos $ omtrent ”/, gang bredere end langt. Vinge- dækkerne kun rigeligt 7/, gang længere end til- sammen brede. Mindre 1,3—1,5 mm..... fminttus: Følehornene hos $ lidt over, hos 2 lidt under halvt så lange som kroppen, hos 3 3. led længere end 4., hos 2 5.—11. led ikke eller næppe længere end brede. Pronotum højst lidt bredere end langt. Vingedækkerne c. ?/, gang længere end tilsammen brede. Større, 1,3—2,2 mm 2. ferrugineus. [L. månilis Fabr. Let kendelig på vingedækkernes teg- ning i forbindelse med den betydelige størrelse. Længde 2,5—5 mm. Et eks. fundet på en tømmerplads ved Åbenrå under ege- bark, juni 1916, antagelig indført. I udlandet er arten især 168 fundet under bark af bøg i gangene til barkbillen Taphro- rychus bicolor Hbst. L. muticus Fabr. Let kendelig ved de i oversigten an- givne kendemærker. Længde 2,2—3,6 mm. Indførte eksemplarer er fundet i København på tømmer- pladser under birkebark, marts—maj. L. teståceus Fabr. Let kendelig ved de i oversigten nævnte kendemærker. Længde 1,5—2,5 mm. Arten, der lever under tør bøgebark, er bl.a. fundet i Skåne og kunne muligvis træffes også hos os. L. bimaculåtus Payk. Let kendelig ved de i oversigten nævnte kendemærker og de ret korte og brede vingedækker, der kun er c. ”/, gang længere end tilsammen brede. Længde 1,6—2,5 mm. Indførte eksemplarer er fundet i København på tømmer- pladser under birkebark, maj—juli, sept. Den angives i ud- landet at leve under bøgebark]. 1. L. mintutus Oliv. Denne og de 3 følgende arter ligner hinanden stærkt, men adskilles ved de i oversigten nævnte kendemærker. Ensfarvet rødgul. Hoved og pronotum blanke, fint. og temmelig tæt punkterede. Pronotum især hos & mere tværbredt end hos de følgende. Vingedækkerne kortere end hos de følgende. Længde 1,3—1,5 mm. gg: Følehornene c. så lange som kroppen, 5.—11. led meget længere end brede, 3. led kortere end 4., dette kortere end 5. Pronotum bagud noget tilsmalnet. Q: Følehornene c. halvt så lange som kroppen, 5.—11. led noget længere end brede. Hovedet smallere end hos $, pro- notum mindre tværbredt, bagud kun svagt tilsmalnet. Fundet synantropt i risoplag i København, sept.—okt. 169 2. L. ferrugineus Steph. Nærstående til den foregående, men adskilt fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker. Længde 1,5—2,2 mm. åg: Følehornene lidt over halvt så lange som kroppen, 53.—11. led noget længere end-brede, 3. led lidt længere end 4., dette og 5. omtrent lige lange. Pronotum c. ”/, gang bredere end langt, bagud betydeligt tilsmalnet. Q: Følehornene lidt under halvt så lange som kroppen, 5.—11. led ikke eller næppe længere end brede. Hovedet smallere end hos 3, pronotum kun meget lidt bredere end langt, bagud kun svagt tilsmalnet. Fundet synantropt f. eks. i København og Århus, især i risoplag og i oliemøller, juli. Endvidere er den et par gange truffet i det fri, nemlig i Esbjerg Nørreskov (et eks. under fyrrebark i barkbillegange, 75/,,) og i Sundby Storskov på Lolland (3 stkr. på en egestub, der var angrebet af barkbil- len Xyleborus saxeseni Ratz., Z/,); disse fund kan dog næppe tages som bevis for, at arten hos os yngler i det fri. 3. L. turcicus Grouv. Kendelig fra de to foregående ved de i oversigten nævnte kendemærker, fra L. minutus yderli- gere ved, at vingedækkerne er mindst Z/, gang længere end tilsammen brede. Længde 1,5—2 mm. åg: Følehornene så lange som eller noget længere end kroppen, 5.—11. led meget længere end brede, 3. led kortere end 4., dette kortere end 5. Pronotums bagud tydeligt til- smalnet. Q: Følehornene c. ?”/, gang så lange som kroppen, 5.—11. led betydeligt længere end brede. Hovedet smallere end hos å, pronotum bagud kun svagt tilsmalnet. Fundet synantropt i København i mel- og kornoplag, sept.—dec. 4. L. åter Oliv. Adskilt fra de foregående ved de stump- vinklede, lidt afrundede, ikke fremstående baghjørner på pronotum. Sort eller brun med lysere følehorn og ben eller | (var. capensis Waltl.) helt rustrød. Pronotum c. så langt 170 som bredt. Vingedækkerne c. dobbelt så lange som tilsammen brede. Længde 1,6—2 mm. gg: Følehornene lidt under halvt så lange som kroppen 3. led meget længere end 4., der i det højeste er ganske lidt længere end bredt, 5.—11. led kun lidt længere end brede. Pronotum bagud betydeligt tilsmalnet. 2: Følehornene kun meget lidt kortere end hos g, de enkelte led ganske lidt kortere end hos g. Hovedet mindre end hos g, pronotum bagud svagere tilsmalnet. Fundet synantropt i København og Århus i bagerier og oliemøller, sept. Eksemplarerne tilhører var. capensis. I ud- landet er den fundet under træbark. [L. corticinus Er. Kendelig fra de foregående arter ved det ret matte pronotums tætte og kraftige, rynkede punktur. Rustrød. Pronotum kun meget lidt bredere end langt med stumpvinklede baghjørner. Vingedækkerne omtrent dobbelt så lange som tilsammen brede. Følehornene hos & c. halvt så lange som kroppen, hos 2 ganske lidt kortere. Længde 1,5—2,3 mm. Indførte eksemplarer er fundne i København på tømmer- pladser under fyrrebark, juli. I udlandet er den fundet under fyrre- og egebark.] 5. Hypocoprus Motsch. Kroppen aflang, mindende noget om Mono- toma longicollis, fra hvilken Hypocoprus dog let skilles, bl. a. ved den 3-leddede følehornskølle. Hovedet kun lidt smallere end pronotum. Føle- hornene korte, med tydeligt afsat, 3-leddet kølle, 5.led større end 4. og 6. led. Pronotum højst lidt længere end bredt, omtrent lige bredt, siderne kun meget svagt rundede, ikke randede, for- og baghjørnerne afrundede. Vingedækkerne med 17 meget fin, foriil forkortet sømstribe, iøvrigt uden striber, uregelmæssigt punkterede. Pygidium eller dets spids udækket. Føddernes 1.led meget kort, vanskeligt at se. 1. M. quadricoliis Reitt. Brunsort eller brun, følehorn og ben brungule, oversiden meget fint og tyndt behåret, i bunden fint mikrochagrineret. Hoved og pronotum meget fint punkterede. Hovedet kun meget lidt smallere end pro- notum, dette c. så langt som bredt, omtrent "/, smallere end vingedækkerne. Disse yderst fint og spredt kornetpunkterede, c. 3/. længere end tilsammen brede. Længde 1—1,2 mm. Sjælden (J, Ø). Fårehus, Jyllands vestkyst (f. eks. Esbjerg, Fanø, Vejrs, Kandestederne, Skagen), Femmøller; Høvblege (Møen), Bognæs, Jægerspris. Den findes på sandbund under tør gødning, især fåregødning, men også ko- og hestegødning. Marts, juni— aug. 3. underfamilie Passåndrinae. Forhoftegruberne hos den danske slægt bag- til lukkede. Mellembrystets epimerer når ikke ind til mellemhofterne. Fødderne hos den dan- ske slægt 4-leddede hos begge køn. 1. Prostomis Latr. Let kendelig ved kroppens form og de 4-led- dede fødder. Hovedet meget stort, lidt bredere end pronotum, kindbakkerne mægtigt udviklede, fremstrakte, den højre lidt kortere og bredere end den venstre. Følehornene med 3-leddet, lidet kraftig kølle. Pronotum firkantet, kun meget 172 lidt smallere end vingedækkerne, siderne næppe rundede, ikke randede, baghjørnerne stump- vinklede. Vingedækkerne stribet- punkterede. 1. Pr. mandibulåris Fabr. (fig. 53). Aflang, flad, nøgen, rustrød eller rødgul. Hovedet spredt punkteret. Pronotum c. så langt som bredt, spredt punkteret, med fin midtfure. Vingedækkerne bre- dest fortil, bagud lidt tilsmalnede. Læng- de 5—6 mm. gå: Kindbakkerne længere og krafti- gere end hos 2. Fig. 53. Prostomis mandibularis. Xx 8. Meget sjælden (Ø). Sorø Sønderskov, Ryde (i en gammel, nu væltet eg) og Jægerspris Nordskov (i egestub). Den lever, sammen med larven, i rødmuldet egeved. April—juni. 3. familie Erotylidae. Kroppen nøgen (undtagen hos Diphyllus). Følehornene indleddede foran øjnene under pandens siderand, 11-leddede, med 3-leddet, sjældent 2-leddet (Diphyllus lunatus) kølle. Vingedækkerne dækkende bagkroppen helt. For- hoftegruberne bagtil lukkede (fig. 13, p. 11). Forhofterne kugleformede eller ovale, ikke tyde- ligt fremstående, deres trochantinus ikke fritlig- gende. Baghofterne tværbrede. Mellembrystets epimerer ikke nående ind til mellemhofterne (fig. 13, p. 11). Fødderne hos Tritoma og Triplax cryptopentamere (se fig. 7, p. 8); hos Dacne og 173 Diphyllus er fødderne omtrent simpelt 5-leddede, og hos Combocerus danner deres bygning en overgang i retning af den cryptopentamere form. Bussen med 5 frie led KF led undertiden med lårlinier. De fleste arter er knyttede til. træsvampe, i hvilke både imago, larven og — i hvert fald for nogle arters vedkom- mende — puppen findes. Oversigt over slægterne. 1. Oversiden behåret. Pronotum på hver side med een eller to ophøjede længdekøle Di phyl us (pp 79) Oversiden nøgen. Pronotum uden længdekøle på iver æsid eee DE SE SEEDEDE SR RE ENE Pig 2. Vingedækkerne ensfarvede, sorte eller metalfar- vede, pronotum rødgult. Længde 3,2—6,3 mm Br rpl ae (pa 75) Vingedækkerne med lys tegning, i hvert fald på skulderen Hæne de ÅR Ea ES REESE SRERER Så 3. Lår og skinneben brunsorte. Kroppen kort oval, pronotum over dobbelt så bredt som langt, sort. Vingedækkerne med en stor rød skulderplet fer KE omor (pr 74) Benene rødlige. Kroppen mere aflang, pronotum ikkendobbeltrsånbredtrs omsat eee ERE Å. 4. Vingedækkerne meget fint punkterede i stribe- mellemrummene, hvert med en stor rød skulder- plet og en stor rød plet foran spidsen. Længde SELE SAGE 5 1 OS Es Res Comboer ns (p 17) Vingedækkerne i stribemellemrummene med en række punkter, der kun er lidet svagere end hovedstribernes punkter, hvert med en mindre, lys skulderplet og undertiden med et vagt af- grænset lyst spidsparti. Længde 2—3,2 mm AD ene (pp: 1758)- 174 FS Tritomask abe: Let kendelig fra de følgende slægter ved den kort ovale, højt hvælvede krop. Følehornene med slank svøbe og kraftig, tydeligt afsat 3-leddet kølle, 9. og 10. leds forrand stærkt konkav, ende- leddet betydeligt smallere end 10. led. Kæbepal- pernes endeled meget stort og bredt. Skinne- benene stærkt udvidede mod spidsen, fødderne cryptopentamere. 1. Tr. bipustulåta …Fabr. (fig: SA)” Kortlfovalhøjt hvælvet, blankt sort, vingedækkerne hvert med en stor, rød skulderplet, i hvilken der ofte står et mørkt skulderpunkt, Fig. 54. Tritoma bipustulata gg. X 10. benene brunsorte, fødderne og følehornene rødlige, de sidste med mørk kølle. Hoved og pronotum ret fint og spredt punk- teret, det sidste tilsmalnet stærkt fremefter, med kun yderst 175 svagt rundede sider og på hver side tydeligt indbuet, svagt og utydeligt randet bagrand. Vingedækkerne bredest lidt bag skuldrene, hvert med 8 punktrækker, af hvilke de'3 yderste er forkortede fortil, mellemrummene fint og spredt punkterede. Længde 3,5—4 mm. å: For- og mellemfødderne tydeligt udvidede. Udbredt, men temmelig sjælden (J, Ø), hyppigst i vore sydlige egne. I træsvampe, f. eks. Polyporus fomentarius og versicolor, maj—juli; ofte ved bankning af gamle, svampede grene i skovbunden. Klækket i antal i aug. 2; Briplaæ tbst: Følehornene med kraftig, tydeligt afsat, 3-led- det kølle. Kæbepalpernes endeled meget stort og bredt. Vingedækkernes siribemellemrum meget fint punkterede. Fødderne cryptopentamere. Oversigt over arterne. 1. Vingedækkerne metalblå eller -grønne...... isen Vinsedækkernesblonkrrs OR ber ERE see SE ERE ERE BA: 2. Følehornene sorte eller sortbrune. Pronotums rod i midten kraftigt randet. Scutellum samt mel- lem- og bagbryst sorte. Længde 4,535—6,3 mm 2. russica. Følehornene rødgule i hvert fald ved roden. Pro- netums rod yderst int randet ss ERR SEE) 95 3. Undersiden og scutellum rødgule. Følehornene meget længere end hovedets bredde over øjnene, 8. led tydeligt tværbredt, 9. led stærkt tværbredt, meget kortere end endeleddet...... okse ntelårrs: Mellem- og bagbryst samt bugen i hvert fald fortil og scutellum sorte eller sortbrune. Følehornene c. så lange som hovedets bredde over øjnene, 8. led ikke eller meget svagt tværbredt, 9. led lidt tværbredt, næppe kortere end endeleddet 4. rufipes. 176 1. Tr. aénea Schall. Rødgul, vingedækkerne smukt metal- blå eller -grønne, følehornene sorte. Oversiden fint mikrocha- grineret. Pronotum meget bredere end langt, fremefter svagt tilsmalnet, siderne undtagen fortil næppe rundede, bagranden især mod siderne, tydeligt randet, punkturen temmelig kraftig og spredt. Vingedækkerne ret langstrakte, roden punkteret- randet, punktrækkerne temmelig fine, mellemrummene yderst fint og spredt punkterede. Længde 3,2—4,1 mm. gg: For- og mellemfødderne tydeligt udvidede. Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø). I træsvampe, især på bøg. Marts—juni. Larver er fundet i antal ”Z/,; de for- puppede sig 15/. og klækkedes ?5/,… 2. Tr. russica L. (fig. 55). Rødgul, scutellum og vinge- dækkerne samt mellem- og bagbryst blankt sorte, følehornene sorte eller sortbrune, deres 9.led stærkt tværbredt, meget. kortere end endeleddet. Pronotum meget bredere end langt, fremefter noget tilsmalnet, siderne kun svagt rundede, punk- turen ret spredt og temmelig fin. Vingedækkerne temmelig langstrakte, roden punkteret- randet, punktstriberne fine el- ler meget fine, mellemrummene yderst fint og spredt punktere- de. Længde 4,5—6,5 mm. åg: Som den foregående. Udbredt, men ikke alminde- lig (J, Ø). I træsvamp, især på birk i Polyporus betulinus og fomentarius, ofte i stort antal. Juni, juli, sept. 3. Tr. scutellåris Charp. Denne og den følgende art ad- skiller sig fra de to foregående ved lidt bredere form. Rødgul, vingedækkerne blankt sorte, fø- Fig. 55. Triplax russica. x 8... lehornene mod spidsen i større 17% eller mindre udstrækning mørkere. Pronotum stærkere tvær- bredt og fremefter stærkere tilsmalnet end hos den foregående og med, især fortil, stærkere rundede sider. Vingedækkerne med urandet rod, punktrækkerne ret fine, mellemrummenes punktur fin og spredt; undertiden er punktrækkerne og mel- lemrummenes punktur meget kraftigere (var. gyllenhali Crotch). Længde 4,5—5,53 mm. å: Som den foregående. Kun fundet i skovene omkring Rye og Silkeborg for mange år siden, enkelte år i antal. I træsvampe på bøg, sept. I Sverige er den fundet i flad, hvid svamp på asp i juni sammen med Tr. aenea, russica og rufipes. j 4. Tr. rufipes Fabr. Rødgul, scutellum, vingedækkerne samt mellem- og bagbryst og bugen eller dens forreste del blankt sorte, følehornene med mørkere kølle. Pronotum om- trent som hos den foregående, siderne dog lidt svagere og mere jævnt rundede. Vingedækkernes rod punkteret-randet, punktrækkerne fine, mellemrummene fint og ret spredt punkterede. Længde 3,2—3 mm. åg: Som den foregående. Kun fundet i skovene omkring Rye og Silkeborg (sept. 1839) og i Hals Nørreskov (?/, 1890), begge steder i antal i svampe på bøg. I Sverige er den fundet i flad, hvid svamp dels på birk, dels — sammen med de 3 foregående arter — på asp. 3. Combåcerus Bedel. Følehornene med 3-leddet, ikke ret tætleddet kølle. Kæbepalpernes endeled ægformet. Vinge- dækkernes stribemellemrum meget fint punk- terede. Fødderne dannende en overgang til den eryptopenlamere ” formidet Æ. led er lille og næppe.-ragersud- over 3. leds: spids: Victor Hansen; Clavicornia. I. 192, 178 1. C. glåber Schaller. Sort, forbryst og pronotum samt en skulderplet og en spidsplet på hvert vingedække og benene røde, følehornene brune, køllen oftest lidt lysere. Pronotum noget bredere end langt, tilsmalnet fra roden fremefter, med bagtil næppe, fortil noget rundede sider og spredt og temmelig kraftig punktur, foran roden med en tværfure, der på hver side ender svagt grubeagtigt. Vingedækkerne hvert med 8 fine punktrækker. Længde 3,2—4,3 mm. Meget sjælden (J, Ø) og oftest kun enkeltvis. Tørning, Styding, Bevtoft, Nourup enge (i opskyl), Pindstrup skov, Lundby bakker ved Ålborg, Løkken (i et sandhul); Øster Hæsinge, Rørvig (under kogødning). Maj—juli, sept. Den fore- trækker sandbund, hvor den træffes under tør gødning, under sten eller nedfaldet i sandgruber. 4. Dåcne Latr. Følehornene korte, med kraftig, skarpt afsat, 3-leddet, tætleddet kølle. Kæbepalpernes ende- led stumpt tilspidset. Vingedækkernes stribe- mellemrum med en række punkter, der kun er lidet svagere end hovedstribernes punkter. Fød- derne omtrent simpelt 5-leddede. Oversigt over arterne. 1: Promo tun srø db SS are le RER 1. bipustulåta. Pronotum overvejende sort eller brunsort 2. rufifrons. 1. D. bipustulåta Thunb. (fig. 56). Sort eller brunsort, hoved, pronotum, en skulderplet på hvert vingedække, for- brystet undtagen prosternum, bugens spids samt følehorn og ben rødlige. Pronotum meget bredere end langt, fremefter noget tilsmalnet, siderne bagtil svagt, fremefter lidt stærkere rundede, punkturen ret spredt, temmelig kraftig. Vingedæk- kernes punktrækker ret fine. Længde 2—3,2 mm. åg: Fødderne lidt tykkere end hos 2. 179 Almindelis; (J;-Ø;"B).: I træsvampe,” f.. -eks: Polyporus fomentarius, squamosus, betulinus og sulphureus. Maj—sept. En larve fandtes 22/,, forpuppede sig ?"/, og klækkedes 21/,. Talrige larver, pupper og ima- gines er også fundet sammen dels 267, dels 79/,, og arten har antagelig mindst 2 kuld årlig. 2 DFTUtifrons-Fabr: Lig- ner den foregående, men ad- skiller sig fra den ved, at pro- notum, ofte med undtagelse af den forreste del, forbrystet og hele bugen er sorte eller brun- sorte, vingedækkernes spids oftest lidt lysere og pronotums sider i midten oftest tydeligt, omend meget svagt indbuede. Længde 2,2—3 mm. Fig. 56. Dacne bipustulata é.- KE S: 3: Som den foregående. Sjælden (J, Ø) men udbredt i vore sydlige egne (Sydjyl- land, Sydfyn, Lolland-Falster, Syd- og Vestsjælland). I træ- svampe bl.a. i Polyporus squamosus, ofte i stort antal. Maj—juli. 5. Diphyllus Steph. Denne slægt står ikke de forrige slægter så nær som disse hverandre. Kroppen aflang, behåret. Følehornene med 2- eller 3-leddet kølle. Pronotum med fint tandede sider, på hver side med 1 eller 2 ophøjede længdekøle. Vingedækkerne stribet- punkterede. Fødderne omtrent simpelt 5-leddede, 4. led lille. Oversigt over arterne. 1. Følehornskøllen 2-leddet (Underslægt Diphyllus) lunåtus. Følehornskøllen 3-leddet (Underslægt Diplo- BREDE So ae EN ES NR DEL irer 180 [Underslægt Diphyllus s. str. Følehornskøllen 2-leddet. D. lunåtus Fabr. Ligner den følgende, men adskilles let fra den ved den 2-leddede følehornskølle og oversidens hvide eller gullige hårtegning, bestående af nogle småpletter på pronotum, en takket fællestværplet omkring midten af vinge- dækkerne og en lille plet ved hver af disses spids. Grund- farven brunsort. Længde 3—3,3 mm. Denne art, der bl. a. er fundet i Skåne, kunne muligvis træffes også hos os. Den er især taget under birkebark i juni—aug. Larven er fundet i svampen Daldinia concentrica, der forekommer på løvtræbark, og forpupper sig i jorden.] Underslægt Diplocoelus Guér. Følehornskøllen 3-leddet. 1. D. fågi Guér. (fig. 57). Brun- rød, vingedækkerne oftest mørkere, med lysere rod, oversiden fint, ned- liggende behåret og med længde- rækker af lidt længere hår. Prono- tum c. dobbelt så bredt som langt, kraftigt og ret tæt punkteret, siderne rundede, fint tandede, bagtil ofte ganske lidt indbuede. Vingedækker- ne med kun svagt rundede sider, punktstriberne ret kraftige. Længde 2,3—3,3 mm. Hidtil kun kendt fra Klosterris Fig. 57. Diphyllus fagi. hegn og fra Gribskov, hvor den X 14. — især omkring Storkevad — er fundet i antal under temmelig tør bøgebark og banket af birkegrene i skovbunden. Juli—sept. Arten er antagelig knyttet til svamp. 181 9. familie Cryptophågidae. Nærbeslægtet med den foregående familie, Erotylidae, men adskilt fra den ved, at forhofte- sruberne basil er abne (Som he 1 T2N): Kroppen behåret (undtagen hos Emphylus, Ootypus og Ephistemus). Fødderne simpelt 5-led- dede (undtagen hos Telmatophilus), hannens bagfødder dog hos flere slægter 4-leddede. De fleste arter er knyttede til svamp, især skimmelsvamp. De træffes i kompost, gødning, under træbark, under løv, i paddehatte, på træsvamp, i grannålebunker, på gamle grene, i dyreboer eller i stalde, kældere, udhuse og lignende steder. Adskillige arter kan ketses, navnlig henimod solnedgang. Oversigt over underfamilierne. 1. Følehornene indleddede foran øjnene, under pan- densesiderands re Fr yp btophåsnae pÆ SD: Følehornene indleddede mellem øjnene, panden mellem følehornenes indledningssteder dannende et vinkelformet eller afrundet fremspring, der i midten falder stejlt ned mod mundskjoldet 2. Atomariinae (p. 220). 1. underfamilie Cryptophåginae. Kroppen behåret (undtagen hos Emphylus). Følehornene indleddede foran øjnene under pandens siderand. Fødderne simpelt 5-leddede (som fig. 6, p. 8) (undtagen hos Telmatophilus), bagfødderne hos $ 4-leddede (undtagen hos Telmatophilus, Paramecosoma og Micrambe abietis). 182 Oversigt over slægterne. 1. 3. fodled med en lang forlængelse der når langt ud under kloleddet..…. . Telmatophikusi(psts2] 3sfodled Simpelt 5: 2 Sr PAL SEE ONES LE 2. Hovedet bag øjnene med tydelige tindinger, der adskiller øjets bagrand fra pronotums foørrand ; Længde 3,5—5 mm ... 6. Antheråphagus (p. 218). Hovedet uden tindinger bag øjnene, hvis bagrand når helt tilbage til pronotums forrand. Længde IDE ES YØSE a1 hg 1 VERNE SES ES DE ES Ea ENERET TS frsr Ser 3. Pronotums sider i hele eller næsten hele . deres udstrækning med fine, skarpe tænder, forhjør- nerne ikke fortykkede ..... 3: Henotreus (pass) Pronotums sider anderledes formede, i modsat fald er forhjørnerne fortykkede (set fra siden) 4. 4. Pronotums sider med 3 meget svage indbugt- ninger, indbyrdes adskilt ved 2 meget svage, stumpe fremspring .... 2. Paramecésoma (p. 184). Pronotums'sider anderledes formede eee 3. 5. Pronotums forrand stærkt indbugtet. Oversiden næsten nøgen, yderst fint og svagt punkteret 5. Em phyhirs (po) Pronotums forrand ikke stærkt indbugtet. Over- siden tydeligt behåret og punkteret 4. Gryptophasus (ps i Telmatophihis: bleer! I form mindende om Cryptophagus. Tydeligt behåret. Hovedet bag øjnene uden tindinger. Følehornene med ret svagt afsat, 3-leddet kølle, 9. led omvendt konisk, smallere ends notums sider simple eller yderst svagt karvede, forhjørnerne simple. Fødderne 5-leddede, 2. led med en ret kort, 3. led med en lang forlængelse, led” mesej lille: 183 Ø Oversigt over arterne. 1. Lårene — ofte også skinnebensspidserne — samt følehornenes 1. og 2 næstsidste led brune eller sortbrune. Længde 1,5—2,3 mm .... 3. schønhérri. Ben og følehorn omtrent ensfarvet rødgule eller rustrøde: Fængde 152 mn ERNE SEERE DE 2. Pronotum c. ”/,—"/, bredere end langt, tilsmalnet stærkere fremefter end bagud. Længde 2,4—2,8 IA 9 1 SE HERE es SER E HESS FERN RENEE SEES STE SEE faar Jcarrers: Pronotum c. ”/, gang bredere end langt, fremefter ikke eller ikke ret meget stærkere tilsmalnet end" basudsik ene de Armee PR END ae: 1. T. cåricis Oliv. (fig. 58). Let kendelig fra de følgende ved betydeligere størrelse, mindre tværbredt, fortil stærkere end bagtil tilsmalnet pronotum, længere, mere iøjnefaldende behåring på oversiden og — og- så hos fuldt udhærdede indivi- der — oftest brunligt gennem- skinnende vingedækker, samt ved at mellemskinnebenenes spids indvendig har en yderst kort og fin Fendetorn "og for hannens vedkommende ved de sekundære kønsmærker. Sort, vingedækker- ne oftest brunlige, følehorn og ben rustrøde, oversiden tæt og ret fint punkteret, gråhvidt be- håret. Længde 2,4—2,8 mm. åg: Fødderne lidt udvidede. Bagskinnebenene fortil på yder- siden ret stærkt, på indersiden svagt udvidede (fig. 58). Fig. 58. Telmatophilus cari- CIS Sr 16 Temmelig almindelig (J, Ø, B). Ved vandkanter på Dunham- mer (Typha), star (Carex) og pindsvineknop (Sparganium), i hvis frugtstande larven antagelig lever. Om foråret i opskyl. 184 Marts—juli. Små larver og æglæggende hunner er fundet i hanblomsterne af Sparganium erectum, %-8/,, 2. T. typhae Fallén. Blankt sort, oversiden med tæt og ret fin — noget varierende — punktur og kort, hvidlig be- håring. Pronotum noget varierende i bredde, siderne jævnt rundede. Længde 1,5—2,3 mm. j gg: Forføddernes 1. led tydeligt udvidet. Temmelig almindelig (J, Ø, B). Levevis som den foregående. Larver er fundet i antal i hanblomsterne af Typha latifolia, 221,3; nogle forpuppede sig 3%, i blomsterne og klækkedes brat 5) 3. T. schønhérri Gyll. Meget nærstående til den fore- gående, men adskilt fra den ved, at følehornenes 1., 9. og 10. led samt lår og ofte skinnebensspidser er brune eller sort- brune. Endvidere er formen ofte lidt smallere og pronotums sider foran baghjørnerne ofte svagt indbuede. Længde 1,5— 2,3 mm. ; g&: Forføddernes 1. led lidt udvidet. Lidt mindre hyppig end de to foregående (J, Ø), med hvilke den stemmer overens i levevis. 2. Paramecésoma Curtis. I form mindende om Atomaria, underslægt Atomaria. Tydeligt behåret. Hovedet uden tin- dinger. Følehornene ret slanke, med ret svagt afsat, 3-leddet kølle, 9.led omvendt konisk, smallere end 10. Pronotums sider med 3 meget svage indbugtninger, indbyrdes adskilt ved 2 meget svage, stumpvinklede fremspring (fig. 59), forhjørnerne simple. | 1. P. melanocéphalum Hbst. (fig. 59). Sort, vingedæk- kerne rødbrune eller brungule, følehorn og ben rødlige. Over- 185 siden kraftigt, på hoved og pronotum tæt, på vingedækkerne mindre tæt og mod spidsen finere punkteret. Pronotum bre- dere end langt, baghjørner- ne skarpt retvinklede, ro- den med en tværfure, der på hver side ender grube- agtigt, og i midten med en yderst fin, kort længdekøl. Vingedækkerne betydeligt bredere end pronotum, med kraftige skuldre og fin søm- stribe, punkturen ofte noget rækkevis ordnet. Længde 1,6—2 mm. g: Kroppen noget slan- kere, følehorn og ben gan- ske lidt længere end hos 2. Sjælden (J, Ø, B). Sot- trup strand, Jørgensgård skov (i antal), Haderslev fjord (ved Sverdrup), Nør- holm skov (banket af pil ved åen), Skamlingsbanken, Grejsdalen, Bygholm, Hansted skov (i antal), Boller skov; Fænø, Odense, Suså, Lellinge å; Bornholm. På fugtig bund, ofte i opskyl. Marts—aug., i antal i maj. Fig. 539. Paramecosoma melano- cephalum 9. x 20. 3. Hendticus Thoms. Nærstående til den følgende slægt, men let at adskille fra denne ved, at pronotums forhjørner er simple og dets sider i hele deres udstrækning (undertiden bortset fra den allerbageste del) fint og skarpt tandede!), samt ved at vingedækkernes sømstribe fortil når frem til kort bag scutellum. 1) Cryptophagus bimaculatus har også fint tandede sider på pronotum, men har fortykkede forhjørner (set fra siden), meget kortere sømstribe på vingedækkerne, der næsten altid hvert har en mørk plet, og smallere krop. 186 Følehornene med 3-leddet, tydeligt afsat kølle, 9. led lidt smallere end 10. Bagleddese hos &g 4-leddede. Oversigt over arterne. 1. Øjnene jævnt rundede. Pronotum bredest lidt bag midten, siderne jævnt rundede, tandede i hele derestudstrækning SE SES ES ER 1. serråtus. Øjnene konisk fremstående, idet deres største bredde falder langt bag midten. Pronotum bredest i bageste fjerdedel, herfra tilsmalnet fremefter og bagud i omtrent rette linier, siderne ikke tandede på den allerbagerste del fra roden tiltelersbredester stede ar SA ae 2. germånicus. 1. H. serråtus Gyll. Sort eller brun, oversiden med kort nedliggende og iblandet længere og lidt opstående behåring. Oversiden kraftigt, på hovedet og pronotum ret tæt, på vinge- dækkerne mindre tæt og bagtil finere punktur. Pronotum meget bredere end langt, bredest lidt bag midten. Siderne ret jævnt rundede, roden med en kraftig tværfure, der på hver side ender i en lille grube. Vingedækkerne lidt bredere end pronotum, med fin sømstribe. Længde 2—2,6 mm. Yderst sjælden (J, Ø). 3 stkr. fra Kristiansdal ved Hader- slev (i mørt, svampet ved af en hul eg, der fældedes, 22/, 44); 1 stk. fra Københavns omegn fra ældre tid. I England er den taget ved aftenketsning, på blomstrende Prunus, ””/,, under bøgebark og i svampen Polyporus sulphureus samt i antal i juli i fast, svampet stof af hule egestubbe, den ene af et nyfældet, den anden af et to år tidligere fældet træ. 2. H. (underslægt Coniophthålma Kangas) germåni- cus Reitter. Nærstående til den foregående, men adskilt fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker samt ved, at kroppen er lidt kortere, farven noget lysere, lysere eller mørkere brunrød, pronotum lidt mindre stærkt tværbredt og vingedækkerne lidt finere punkterede end pronotum. Længde 2—2,2 mm. kS7 Denne art, der forekommer synantropt flere steder i Europa, er fundet i antal i København, dec. 1944. Den fore- kommer bl. a. i tørrede frugter. 4. Cryptophagus Hbst. Kroppen aflang, oversiden tydeligt, nedliggende eller skråt opstående behåret og tydeligt punk- teret. Hovedet uden tindinger bag øjnene. Føle- hornene med tydeligt afsat, 3-leddet, undtagel- sesvis (Cr. pubescens) 2-leddet kølle. Pronotum som regel bredere end langt, forhjørnerne mere eller mindre udvidede eller fortykkede, skråt af- skårne, bagtil ofte tandformigt fremspringende; set fra siden danner udvidelsen ofte en rund eller oval, fordybet, skålformet skive; siderne ofte fint karvede eller tandede, og som regel med en enkelt meget kraftigere, fremspringende tand (sidetanden); roden oftest med en tværfure for- an bagranden. Vingedækkerne uregelmæssigt, mod spidsen oftest meget svagere punkterede, med fortil forkortet sømstribe. Hannens bagfød- der 4-leddede, kun hos Cr. abietis femleddede. Denne slægt er en af de vanskeligste blandt Clavicornierne. De til bestemmelse anvendelige kendetegn varierer hyppigt hos den samme art meget betydeligt, og beskrivelserne af samme art er da også i håndbøgerne ofte indbyrdes stærk uoverensstemmende. En oversigi!) over arterne kan derfor kun forventes at virke fyl- 1) Også beskrivelserne er i det væsentlige baseret på normale individer, med bortseen fra de mere eller mindre hyppigt forekom- mende, stærkt afvigende eksemplarer. 188 destgørende for eksemplarer, der har den på- gældende arts karakterer udviklede på nogen- lunde normal måde, hvorimod særligt afvigende individer — især hunner — ofte ikke lader sig Fig. 60. Hannens parringsorgan hos Cryptophagus den- tatus. R: rodstyk- ket, Sp: spidsstyk- ket, P: paramerer- ne, Å: apicalplade. (P og A trukket lidt bort fra spids- stykket). (Efter Bruce). bestemme sikkert og i hvert fald kræver indgående undersøgelse af samtlige karakterer og sam- menligning med normalt udvik- lede eksemplarer af de i betragt- ning kommende arter. I en mo- derne monografi har den svenske entomolog Nils Bruce påvist, at hannens Sparringsorgan oftest frembyder sikre artskendetegn. For.de danske arters vedkom- mende vil det som "reself keren for arterne Cr. intermedius, den- tatus og pseudodentatus være nødvendigt at foretage penis- præparation. Hannens parrings- organ (fig. 60) består af et rod- stykke og et spidsstykke. På un- dersiden af spidsstykket ligger de to paramerer, der er halvvejs dækket af penis og derfor ved hjælp af en fin nål bør trækkes bagud, så at deres konturer kan iagttages i fuld udstræk- ning. Under paramererne og fæstet til disses spidser ligger en apicalplade, der ikke er af be- tydning for bestemmelsen og bør fjernes så 189 meget, at den ikke er i vejen for undersøgelsen af paramererne. For ikke at vanskeliggøre bestemmelsen af de danske arter er. der 1. den følsende oversigt foruden disse arter; kun, medtaget. 10,….der med særlig stor sandsynlighed kan ventes fundet hos os (Cr. angustus og dorsalis). Nogle andre arter, hvis forekomst i Danmark også er ventelig, er omtalt i beskrivelserne i tilknytning til de dem nærmeststående danske arter. I Ved pronotums forhjørner forstås i det føl- gende hele det fortykkede parti, hvor pronotums siderand fortil ender, og ved angivelsen af side- tandens placering (f. eks. foran siderandens midte) er forhjørnet medregnet i siderandens længde. Det vil fremgå af foranstående, at indsamling og omhyggelig præparation af et fyldigt materiale er nødvendigt for at kunne opnå grundigt kend- skab til denne slægt og kunne bestemme dens arter. Årterne, af hvilke adskillige ikke er særlig sjældne; forekommer oftere antal hvorde træffes, og det er af vigtighed til en begyndelse at sikre sig rigeligt materiale af sådanne arter hvis bestemmelse som regel er nogenlunde let og sikker, såsom Cr. pubescens, scutellatus, distinguendus, acutangulus, lycoperdi og pilosus. Hannens parringsorgan er svagt kitiniseret og vil bedst kunne præpareres i glyceringelatine. For de ovennævnte tre danske arter (Cr. intermedius dentatus og pseudodentatus) — muligvis også for 190 flere andre — vil dog vistnok opklæbning med tragant på det kartonstykke, på hvilket selve dyret opklæbes, være tilstrækkeligt til den for- nødne undersøgelse. Cryptophagerne forekommer navnlig på steder, hvor der er skimmelsvamp, i plantemøddinger, under løv, under træ- bark og ved træsvamp, i stråtage eller på mure under disse, eller i kældere, udhuse, lagerhuse 0. lign. steder. Nogle arter træffes i dyreboer eller -gange, andre kan nedbankes, navnlig af nåletræer eller disses afhuggede grene, eller ketses, især henad aften. Arterne overvintrer vistnok i reglen som imago og træffes derfor bedst forår og efterår, men adskillige arter kan dog tages hele sommeren igennem. Oversigt over arterne. 1. Pronotums sider fint karvede eller tandede, uden en enkelt stærkere tand s(1. underslægt Mi- Era bo) (DP 199) re 2 eee RR 2. Pronotums sider med en enkelt stærkere tand (2. underslægt Cryptophagus) (p. 200) ..... 4. nN Vingedækkernes omtrent nedliggende behåring med iblandede meget længere, opstående hår 2. villåsus. Vingedækkernes behåring ikke dobbelt......... 57 3. Vingedækkerne hvert med en mørk midtplet. Pronotums forhjørner korte, kun indtagende c. 1/., af sideranden, denne ret kraftigt tandet. Mindre sl s—272 MM SLÆT 1. bimaculåtus. Vingedækkerne uden mørk plet. Pronotums for- hjørner lange, indtagende 7/,—"/, af sideranden, denne meget fint tandet. Større, 2—2,4 mm 3. abietis. 4. Vingedækkernes behåring enkel, nedliggende eller næsten nedliggende: STE SEE Fe Vingedækkernes nedliggende eller næsten nedlig- gende behåring med iblandede længere hår, der 91 enten er mere eller mindre opstående eller (22. cellaris) ordnede i længderækker RER PS EGE NREN 26. 5. Lille, 1,5—1,75 mm. Pronotums forhjørner små, kun indtagende c. "/, af sideranden, sidetanden FR se De FE ON É i c i / Å i | eee (N | AN! AL f Zi Å i a. villosu5 É. — — SES i Wl g. cylindrus FREE Æ. kk. scutellaltu5 fi. acufangulus 0. pllosu3 72. affiris Fig. 61. Pronotum hos forskellige Cryptophagus-arter. 192 anbragt ret langt foran siderandens midte (ra LSE DI El EO) Es le HERE RRS NES ERR VE DNS E TE 18. scutellåtus. Større, 2—3,7 mm, i modsat fald pronotums for- hjørner betydeligt større eller sidetanden ikke anbragt foran siderandens midte............. 6. 6. Pronotum kun meget lidt, c. 7//—"/,, bredere end langt, vingedækkerne smalle, parallelsidede, c. eller omtrent dobbelt så lange som tilsammen brede. Pronotums sidetand anbragt c. i midten af sideranden (fig. 61, g). Længde 1,6—2,1 mm 7. Pronotum stærkere tværbredt eller vingedækkerne ikke nær dobbelt så lange som tilsammen brede 8. 7. Mindre, 1,6—1,8 mm. Vingedækkernes punktur betydeligt finere end pronotums.... 13. cylindrus. Større, 2—2,1 mm. Vingedækkernes punktur ikke så tæt, men lige så kraftig som pronotums angustus. 8. Pronotum bredest i bageste fjerdedel eller femte- del, omtrent Z/, bredere end langt, yderst groft og tæt punkteret, baghjørnerne stumpvinklede, forhjørnerne indtagende c. "/, af sideranden, sidetanden anbragt i eller bag siderandens midte (fig. 51, b). Følehornenes 9. led som regel meget smallere end 10.led. Kroppen bred. IEæensde SE DE GEN MR SENSE SS ERE 4. pubéscens. Pronotum bredest længere fremme. Følehornenes 9. led som regel ikke eller kun lidt smallere end DT ER] F500 FEER FE SPRE SES NE E eSER E E EE ERERES Eno ee 9. 9. Øjnene store, meget groft facetterede. Pronotum med udad stærkt fremspringende bagtil skarpt- vinklede forhjørner, bredest over forhjørnernes bageste spids, sidetanden anbragt i eller lidt bag siderandens midte (fig. 61,1). Vingedækkerne lange. Længde 1,9—2,6 mm ..... 21. acutångulus. Øjnene mindre, mindre groft facetterede!). Pro- 1) Cr. cellaris har meget groft facetterede øjne, men vingedæk- kernes behåring iblandet med længere, rækkestillede, næsten ned- liggende hår og ikke nær så stærkt. fremspringende forhjørner på pronotum. 193 notums forhjørner ikke eller mindre stærkt fremspringende udad SES SS ER 10. Pronotums forhjørner meget korte, kun indta- gende c. ”/, af sideranden, bagtil udtrukket i en fin, skråt bagudrettet tand, sidetanden an- bragt i eller lidt bag siderandens midte (fig. 61, m). Oversiden ikke ret kraftigt punkteret. æn dert 69 53 ØE Sa 20. distinguéndus. Pronotums forhjørner bagtil ikke udtrukket i en tand, i modsat fald længere end ”/, af side- randen eller (17. labilis) sidetanden anbragt foran siderandens midte eller (24. pilosus) oversidens punktur kraftigere og gennemsnits- størresenbetydelre ere REN ES SME ER ill Pronotum kun lidet tværbredt, c. 7/4, bredere end langt, meget smallere end de lange, bag midten betydeligt udvidede vingedækker, forhjørnerne bagtil ret stærkt, vinkelformet fremspringende mod siden, sidetanden anbragt i eller lidt bag siderandens midte. Længde 2,2—2,7 mm 6. fumåtus. Pronotum stærkere tværbredt, i modsat fald ikke ret meget smallere end de mere parallelsidede vingede kIce ER ERES SE ENE SEES ERE SE ESKESEN DE ES 122 Pronotums forhjørner temmelig korte, kun ind- tagende c. 7/,—"/, af sideranden, bagtil trukket ud i en fin tand (fig. 61, i og 0). Pronotum kun lidt smallere end vingedækkerne............. 1138 Pronotums forhjørner bagtil ikke trukket ud i en tand, i modsat fald er de længere end "/, af sideranden eller (Cr. dorsalis) pronotum be- tydeligt smallere end vingedækkerne......... IL2L Tanden bagtil på pronotums forhjørner rettet bagud omtrent i flugt med sideranden. Pro- notum c. 7/,—"/, gang bredere end langt, side- tanden anbragt foran siderandens midte (fig. 61, i). Gennemsnitligt lidt mindre, 2,1—2,5 mm bela base Victor Hansen; Clavicornia. I. 13 194 Tanden bagtil på pronotums forhjørner skråt ud- adrettet (fig. 61, 0). Pronotum som .…regel over 1/, gang bredere end langt, sidetanden som regel anbragt i siderandens midte. Gennemsnit- ligt lidt større, 2,2—3,2 mm.......... 24. pilåsus. 14. Pronotums forhjørner bagtil skarpt og omtrent retvinklet fremstående eller endog udtrukket i en kort tand, temmelig korte, kun indtagende c. 1/, af siderandens længde, sidetanden anbragt i eller lidt bag siderandens midte. Pronotum betydeligt smallere end vingedækkerne. Føle- hornskøllen ret svagt afsat, 9. led tydeligt smal- lere end 10. og kun lidet tværbredt. Hoved og pronotum oftest mørkebrune. Længde 2,1—2,3 MISES ESKE UDSET Se ESSENSEN dorsålis. Pronotums baghjørner bagtil ikke skarpt vinkel- formet fremstående, i modsat fald er de læn- gere end -/, af' siderandens længde og pro- notum ikke eller kun lidt smallere end vinge- dækkerne ES beat an SES RESEN 15. 15. Pronotums forhjørner fortil ragende tydeligt frem foran pronotums forrand, bagtil meget stump- vinklede. Pronotum bagud betydeligt tilsmal- net, siderne her betydeligt rundede, baghjørnerne derfor meget stumpvinklede (fig. 61, d). Længde PA ESS HE al 10 13480 SES EB EEB DOLE 9. subfumåtus. Pronotums forhjørner ikke ragende frem foran pronotumsktorran des PER SE SES 16. 16. Pronotum temmelig fint og lidet tæt punkteret, forhjørnerne yderst svagt fremstående, bagtil yderst stumpe, sidetanden anbragt bag side- randens midte (fig. 61, 1). Vingedækkerne korte og brede, ret stærkt hvælvede og med ret stærkt rundede sider. Lille, 1,8 mm ..... 19. wésti. Pronotum i hvert fald ret kraftigt og tæt punk- teret. Vingedækkerne med svagere rundede sider. Større, …1;8—=3 7 mmm SEERE 1% 195 17. Større, 2,8—3,7 mm. Følehornene tykke, 9. led kun ganske lidt bredere end 1.led og ikke dobbelt så bredt som 8.led. Pronotums for- hjørner ret stærkt udstående mod siden, bagtil skarpt vinkelformede eller kort tandformet udtrukne, sidetanden anbragt i eller ganske lidt foran siderandens midte. Vingedækkerne på ryggen oftest delvis sorte, deres punktur be- tydeligt finere end pronotums meget kraftige osstætte punkt ur Son SE SE SØD: 8. populi. Mindre, 1,8—2,9 mm. Følehornene mindre tykke, 9.led betydeligt bredere end 1. led, c. dobbelt så bredt som 8. led. Vingedækkerne (undtagen hos 10. scanicus) rustrøde eller brunlige ...... 18. 18. Pronotums sidetand anbragt temmelig langt foran siderandens midte, forhjørnerne kun meget svagt fortykkede og næppe fremspringende, bagtil meget stumpe, næsten gående jævnt over i sideranden; pronotum fortil betydeligt til- smalnet, næsten lige så stærkt som bagud (fig. 61, f). Vingedækkernes punktur meget finere end pronotums, deres sider noget rundede 12. saginåtus. Pronotums sidetand anbragt c. i midten af side- randen, eller noget foran, i sidste fald er for- hjørnerne noget bredere afsat og bagtil tyde- ligere vinkelformede. Pronotum fortil ikke eller mindre stærkt tilsmalnet. Vingedækkernes sider offesssmindrerstærktsrunde de ES SENERE ile) 19. Formen bredere, pronotum over ”/, gang bredere end langt, vingedækkerne (undtagen hos 7. ba- dius")) kun c. "/, gang længere end tilsammen BLEE OR PS EGNE HEE Eos lbnr Ang ER, EDGE MES IE D APR 20. Formen smallere, pronotum højst c. 7/, gang bre- dere end langt (undtagen hos -7. badius))), vingedækkerne c. ?”/, længere end tilsammen 1) Cr. badius er medtaget både under 20 og under 23. 132 20. ile 22, 23. 196 brede. Pronotums sidetand ofte anbragt foran siderandens midte, dets forhjørner oftest kun indtagende c. "/; af sideranden. Oversiden ens- farvet rustrød eller brunlig ......... rene 23. Vingedækkerne omtrent ”/, længere end tilsammen brede, deres punktur ikke særlig tæt. Prono- tums forhjørner bagtil skarpt vinkelformet ud- stående eller endog udtrukne i en kort tand (fig. 61, c). Oversiden blank, brunrød, behå- Bingen ikke ret tæt ten es SEER 7. bådius. Vingedækkerne kun c. !/, gang længere end til- sammen brede SDS EA RE SES SS SD RER NESS DSE 21. Pronotum foran bagranden ikke eller kun yderst svagt furet, siderne fint randede. Vingedæk- kerne meget tæt punkterede, punkturen på spidspartiet tæt og distinkt, kun noget finere end fortil. Skinnebenene slanke, mod spidsen kun ret svagt fortykkede. Gennemsnitligt MIN AR SEES ES eee 5. subdepréæssus. Pronotum foran bagranden med en ret kraftig tværfure, siderne kraftigere randede. Vingedæk- kernes punktur på spidspartiet lidet tæt, ret fin og noget udvisket, meget finere end fortil. Skinnebenene kraftige, mod spidsen ret stærkt fortykkede. Gennemsnitligt større, 1,83—2,8 mm 22. Vingedækkerne oftest i større eller mindre ud- strækning sorte eller mørkebrune bagtil. Pro- notum (fig. 61, e) med kraftigt randede sider, disse bag sidetanden i reglen ikke tydeligt FUNDET SAS SANS HD] MS SØDERE 10. scånicus. Vingedækkerne ensfarvet rustrøde eller brunrøde, oftest lidt bredere og kraftigere punkterede. Pronotum med mindre kraftigt randede sider, disse bag sideranden oftest tydeligt rundede, forhjørnerne bagtil oftest stærkere vinkelformet udstående ENE Ar SEERE 11. pållidus. Pronotum over -/, gang bredere end langt, siderne 197 ret kraftigt randede, forhjørnerne bagtil ret stærkt vinkelformet udstående eller endog kort tandformetrudtrukne (mes OIO) EREREER 7. bådius. Pronotum i det højeste c. 1/, gang bredere-end langt, siderne finere randede, forhjørnerne bag- brlkmindrestærkkinds aen de ere ENS EEREE 24. É ) ) d (S i Fig. 62. Venstre paramer hos Cryptophagus dentatus (a), pseudo- dentatus (b), intermedius (c), scanicus (d), pallidus (e), postpositus (f), labilis (28) og confusus (h). (Efter Bruce). a b C 24. Vingedækkerne fortil oftest kun lidt finere — men mere spredt — punkterede end pronotum, tydeligt bredere end pronotum, med noget rundede sider. Hannens paramerer, se fig. 62, b 15. pseudodentåtus. Vingedækkerne fortil oftest betydeligt finere punkterede end pronotum, oftest næppe eller kun lidt bredere end pronotum, oftest mere Parallel side d es FE ERE SE RE SEERE ESS 25. 25. Vingedækkerne oftest ret fint punkterede. Han- nens paramerer, se. fig. 62,2........ 14. dentåtus. Vingedækkerne oftest fint punkterede. Hannens param ere ts er ko 02 CSE RER 16. intermédius. 26. Forskinnebenenes spids på ydersiden tandformet 198 udtrukket (fig. 63, a). Pronotums forhjørner bagtil tandformet udtrukne. Længde 2,4—3,4 a ADD 77 Fe MERE De SENERE: Ar SSR SEE DET DET EN 23. lycopérdi. Forskinnebenene”simple (Hs 63 SD) Fr 27. dyceperdi … pilosus Fig. 63. Højre forben hos Cryptophagus lycoperdi og pilosus. 27. Pronotums forhjørner bagtil udtrukket i en spids tand, indtagende c. 1/,—1/, af sideranden (fig. 61, 0). Længde 2,2—3,2 mm....... 24. pildsus. Pronotums forhjørner bagtil ikke udtrukket i en Spids Tand ss aa ae er er ESSENS 28. 28. Vingedækkernes iblandede længere hår ikke eller næppe opstående, men rækkevis ordnede. Øjnene meget groft facetterede. Længde 2,3 DAT ÅR 1.0M 1 9 FARER mes S AE SRED SSR Se BESS SERENE as: 22:-cellåris: Vingedækkernes iblandede længere hår tydeligt opstående JS ars le SE rr 29. 29. Større, 2,3—3,2 mm. Pronotums sider meget kraftistsranded er SE STER SEES Ek 25. setuldsus. Mindre, 1,7—2,3 mm. Pronotums sider ret fint Tandedes i: solens ele RE RR RE 26. affinis. 199 1. underslægt Micråmbe Thoms. Pronotums sider uden en enkelt kraftigere tand!). De 3 danske arter i denne underslægt er ved det lige nævnte kendemærke som regel lette at kende fra de andre danske Cryptophagus-arter og er også indbyrdes lette at adskille. 1. Cr. bimaculåtus Panz. Let kendelig ved underslæg- tens karakter i forbindelse med vingedækkernes farvetegning og betydeligt rundede sider. Rustrød eller brunrød, vinge- dækkerne med en mørk midtplet, der varierer i udstræk- ning, men vistnok aldrig mangler hos fuldt udhærdede indi- vider. Oversiden med tydelig, ikke helt nedliggende behåring. Pronotum c. ”/, gang bredere end langt, med noget rundede, tydeligt — oftest lidt stærkere end hos de to følgende — tandede sider”) og korte, næppe eller ganske lidt fremstående forhjørner, kraftigt og tæt punkteret. Vingedækkerne ovale, noget bredere end pronotum, fortil lige så stærkt, men ikke så tæt punkterede som pronotum. Længde 1,8—2,2 mm. Almindelig (J, Ø). Især ved sigtning af løv, hule træers muld, under bark, undertiden også på stranden under tang. April—nov. 2..Gr: villésus Heer. (vini Gangilb: nec" Panz.). "Let kendelig fra underslægtens 2 andre arter ved, at vingedæk- kernes omtrent nedliggende behåring er iblandet nogle meget længere, opstående hår. Rustrød, lidet blank. Pronotum (fig. 61, a) c. ?”/, bredere end langt, meget tæt og temmelig kraftigt punkteret, bagud tydeligt tilsmalnet, forhjørnerne lange, indtagende 7/,—"/, af sideranden, bagtil vinkelformet 1) Hos nogle af arterne i den følgende underslægt forekommer undertiden eksemplarer med utydelig sidetand, se navnlig neden- for under Cr. subdepressus og lapponicus. ?”) Om forskellen fra Henoticus serratus, se foran p. 185, note 1. 200 udstående. Vingedækkerne lidt bredere end pronotum, med meget svagt rundede sider, punkturen fortil mindst lige så kraftig, men ikke så tæt som pronotums. Benene spinkle. Længde 2—2,2 mm. Temmelig almindelig (J, Ø). På blomster, f. eks. af gyvel (Sarothamnus) og knopurt (Centaurea); også under løv, på risgærder og undertiden i bagerier. April—okt. 3. Cr. abietis Payk. Ligner den foregående, men ad- skilles let fra den ved vingedækkernes enkle, nedliggende behåring. Endvidere er pronotums forhjørner bagtil betydeligt mindre udstående, meget stumpvinklede og vingedækkerne lidt mere langstrakte. Længde 2—2,4 mm. å: Bagfødderne, der hos alle de andre arters han er fire- leddede, er hos Cr. abietis femleddede ligesom hos hunnen, men hannen er kendelig ved svagt udvidede forfødder. Om forskellen fra Cr. subdepressus, se nedenfor under denne art. Temmelig almindelig (J, Ø, B). På gran. April-sept. 2. underslægt Cryptophagus s. str. Pronotums siderand med en enkelt kraftigere tand (sidetanden), der er anbragt i eller noget foran eller bag siderandens midte, og som kun meget sjældentter ubydels 4. Cr. pubéscens Sturm. Denne art er let kendelig ved de i oversigten (under nr. 8) anførte kendemærker, navnlig det i bageste fjerdedel eller femtedel bredeste, yderst groft og tæt punkterede pronotum (fig. 61, b) og den brede form. Farven varierende fra rødgul til brunlig, oversiden lidet blank, tæt og tydeligt behåret. Følehornenes 9. led normalt 1) Jfr. foran p. 200, note 1. 201 — forskelligt fra de andre arter — meget smallere end 10. led, så at køllen, der er meget bred, er toleddet, ikke tre- leddet, men undertiden (var. micåceus Rey (løvendåli Ganglb.)) så bredt, at køllen må betegnes som treleddet. 10.led er meget stærkt tværbredt, over dobbelt så bredt som langt, og endeleddet meget stort, kun kort tilspidset. Pronotum er fra det bredeste sted tydeligt tilsmalnet frem- efter og kort tilsmalnet bagud. Vingedækkernes punktur er fortil kraftig og tæt. Benene korte og kraftige. Længde 2,2 —2,6 mm. Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø). Den findes i humle- og gedehamsereder, men tages også hyppigt ved aftenkets- ning. Maj—okt. Fuldvoksne larver er fundne om efteråret ; de overvintrede i jorden og klækkedes om foråret. Var. mica- ceus er betydeligt sjældnere end hovedformen; den er fundet ved Lindum (på svamp), i Roden skov, København, Dyre- haven (i en humlerede, og sigtet ved foden af træer) og ved Ørholm (klækket af pil). Maj—ausg. SETE sub depressas Gyser letkkenderskpåkden temmelig brede, ret svagt hvælvede form og de i oversigten under nr. 21 anførte kendetegn. Rustrød eiler brunlig, lidet blank. Pronotum c. ”/, bredere end langt, jævnt stærkt og meget tæt punkteret, for- og bagtil lidt og omtrent lige stærkt tilsmalnet, forhjørnerne indtagende c. 7/-—"/, af sideranden, bagtil kun meget lidt udstående, stumpvinklede, sidetanden anbragt c. i midten af sideranden. Vingedækkerne ret korte, noget bredere end pronotum, siderne kun svagt rundede. Længde 1,8—2,3 mm. Eksemplarer med utydelig sidetand på pronotum adskilles fra den i habitus noget lignende og ofte sammen med nær- værende art forekommende Cr. abietis ved kortere og kraf- tigere følehorn med meget kortere 3. led samt lidt kortere vingedækker. Temmelig sjælden (J, Ø). Brakør, Hadsten, Århus, Thors- ager, Svinkløv; Nykøbing F., Billesborg skov, Gelsskov, Luknam, Rudeskov, Strødam, Storkevad, Teglstrup hegn. På sran og fyr. Maj—okt. Arten skal også være fundet i 202 fuglereder, byggede i nåletræer, og — sikkert kun tilfældigt — ved vandkanter i opskyl. [Cr. lappénicus Gyll. (vålidus Kr., Ganglb.). Nærstå- ende til den foregående, men adskilt fra den ved større, mere hvælvet og robust form og lidt blankere overside samt ved, at pronotums forhjørner, der indtager c. ”/, af sideranden, bagtil næppe er fremstående, men går næsten jævnt over i sideranden, at denne er betydelig kraftigere randet, at side- tanden, der oftest er anbragt bag midten, er finere, hyppigt endog utydelig, og at roden af pronotum er tydeligere tvær- furet foran bagranden. Brunlig, oftest temmelig mørkebrun. Følehorn og ben kraftigere end hos den foregående. Prono- tums punktur kraftig og tæt, vingedækkernes fortil lige så kraftig, men mindre tæt, bagtil betydeligt finere og mere spredt. Længde 2,3—2,8 mm. Fra vore arter i underslægten Micrambe adskilles den let bl. a. ved betydeligere størrelse og kraftigere følehorn. Fra de følgende arter vil den uden vanskelighed kunne skelnes ved de foran anførte kendetegn, navnlig pronotums forhjørner og sidetand. Denne art, der bl. a. er fundet i Sverige (dog ikke syd- ligere end Sodermanland) og i Sydnorge, kunne muligvis træfles også hos os. Den lever i egernboer.] 6. Cr. fumåtus Marsh. Som regel let kendelig ved de i oversigten under nr. 11 anførte kendetegn. Langstrakt, brunlig, oversiden noget blank. Pronotum tæt og jævnt kraftigt punkteret, bagud lidt tilsmalnet, forhjørnerne ind- tagende c. 1/; af sideranden, denne ret fint randet, siderne oftest næppe rundede. Vingedækkerne med betydeligt run- dede sider, punkturen fortil oftest lidt finere og mindre tæt end pronotums. Længde 2,2—2,7 mm. Sjælden (J, Ø). Dronninglund storskov, Brønderslev (i an- tal i en stald); Dyrehaven, Luknam, Rudeskov, Tisvilde. Sept.—okt. Den kan undertiden nedbankes i antal af strå- tage eller tages krybende fremme på mure under disse, navnlig i aug.—sept. Den skal også være fundet i myretuer og andre dyreboer. 203 [Cr. quercinus Kr. Denne art står såvel den foregående som den følgende nær, men adskiller sig fra dem begge ved stærkere fremspringende, bagtil mere spidsvinklede for- hjørner på pronotum, der bagtil oftest er lidt stærkere til- smalnet, og hyppigst lysere farve, fra Cr. fumatus yderligere ved mere tværbredt, næsten "/, gang bredere end langt pronotum, lidt mindre tæt punkteret og behåret og derfor lidt blankere overside og lidt mindre udvidede vingedækker. Længde 2,3 mm. Om denne forms artsberettigelse, se nedenfor under Cr. badius. Fra Cr. acutangulus, som den på grund af formen af pronotums forhjørner ligner en del, adskilles den bl. a. ved mindre groft facetterede øjne. Denne art, der bl. a. er fundet i Sverige (Småland) og ved Kiel, og overalt synes at være meget sjælden, kunne mulig- vis træffes også hos os.] 7. Cr. bådius Sturm. Temmelig langstrakt, brunrød. Oversiden ret blank, ikke ret tæt behåret. Pronotum (fig. 61, c) noget over "/, gang bredere end langt, ret kraftigt og temmelig tæt punkteret, bagud betydeligt tilsmalnet, siderne temmelig kraftigt randede, bag sidetanden lidt rundede eller næsten rette, forhjørnerne indtagende c. ”/. af sideranden, bagtil skarpt vinkelformet eller endog ganske kort tandformet frem- stående, sidetanden anbragt i eller lidt foran midten, vinge- dækkerne omtrent ”/, længere end tilsammen brede, svagt udvidede omtrent i midten, lidt bredere end pronotum, siderne noget rundede, punkturen fortil så stærk som, men ikke så tæt som pronotums. Længde 2,1—2,8 mm. Arten adskiller sig fra Cr. scanicus og pallidus ved mere langstrakt form, navnlig længere vingedækker, og ved lidt mindre tværbredt og lidt mindre tæt punkteret pronotum med lidt kortere, bagtil lidt stærkere fremspringende og lidt stærkere vinkel- eller tandformet udtrukne forhjørner, fra Cr. intermedius, dentatus og pseudodentatus ved lidt stær- kere tværbredt pronotum med bagtil stærkere fremsprin- gende og stærkere vinkel- eller tandformet udtrukne for- 204 hjørner og lidt kraftigere sideranding samt lidt grovere punkterede, på siderne lidt mere rundede vingedækker, og fra Cr. labilis ved bredere pronotum med længere, bagtil mere mod siden fremspringende forhjørner og ikke så langt fremme anbragt sidetand samt lidt bredere og lidt kraftigere punkterede vingedækker med iidt mere rundede sider. Fra Cr. fuwatus er den for danske eksemplarers vedkommende ret let at adskille ved det meget bredere, bagtil stærkere til- smalnede pronotum og de ikke så stærkt udvidede, kraftigere punkterede vingedækker. Hannens parringsorgan viser der- imod for Cr. fumatus, quercinus og badius ingen tydelige forskelligheder, og Bruce anser det ikke for usandsynligt, at disse tre former, som, når fyldigt materiale haves, viser betydelig variation, i virkeligheden ikke er artsforskellige. Udbredt, men ikke almindelig. Den findes under bark og i ved, f. eks. af bøg, eg og pil, ved udflydende træsaft, f. eks. af birk, i stråtage, i gammelt hø og undertiden i honning- bistader og hos myren Lasius fuliginosus. Febr.—juli, sept.— nov. ; [Cr. fuscicornis St. Denne ret variable art er vanskelig at karakterisere. Den viser tilknytning såvel til Cr. badius som til Cr. labilis. Fra Cr. badius adskilles den ved ringere gennemgsnitsstørrelse, lidt kortere, blankere form, lidt bredere og ikke nær så tæt punkteret pronotum. Fra Cr. labilis ad- skilles den ved kortere form, meget bredere pronotum med forholdsvis længere, bagtil oftest ikke tydeligt tandformede, men skarptvinklede forhjørner. Længde 2,1—2,3 mm. Denne overalt vistnok meget sjældne art er bl. a. fundet i Sverige (Småland) og Sydnorge, og kunne muligvis træffes også hos os. Den angives at forekomme i gamle hvepsereder. men er også fundet i en hul bøg, der var beboet af Lasius fuliginosus.] 8. Cr. påpuli Payk. Slægtens største art, let kendelig på størrelsen i forbindelse med de øvrige i oversigten under nr. 17 anførte kendetegn samt ved, at mellem- og bagskinnebenene i reglen er tydeligt indadkrummede. Brunrød, ikke særlig 205 blank, vingedækkerne på ryggen i større eller mindre ud- strækning sorte eller mørke; denne mørke tegning når ikke rod eller spids og mangler ikke sjældent helt eller næsten helt. Følehornskøllen er i forhold til den tykke svøbe ikke nær så kraftig som hos de nærstående arter. Pronotum om- trent 7/, gang bredere end langt, fra sidetanden betydeligt tilsmalnet bagud i omtrent rette linier, siderne ikke ret kraf- tigt randede, forhjørnerne indtagende c. "/. af sideranden. Vingedækkerne kun lidt bredere end pronotum, siderne kun ret svagt rundede. Længde 2,83—3,7 mm. Meget sjælden (J, Ø). Styding; Fyn, Faursted skov ved Nakskov, Bremersvold (klækket i antal af træ), Roden skov (på risgærder), Frejlev, Riserup (Falster; ketset), Valby (ketset), Strandmøllen (klækket i antal af en gammel pil). Marts, juni—aug., hyppigst og talrigst i juli. I Norge er arten engang fundet i antal i honningbistader og i England engang i en i en mur bygget rede af bien Colletes daviesana og i gamle popler og pile. 9. Cr. subfumåtus Kr. Denne art er kendelig ved, at pronotums forhjørner fortil rager tydeligt frem foran pro- notums forrand og udmærker sig iøvrigt ved de i oversigten under nr. 15 anførte kendetegn. Rustrød eller brunlig, vinge- dækkerne ofte lidt lysere, ikke særlig blank. Pronotum (fig. 61, d) omtrent ”/, bredere end langt, siderne ret kraftigt randede, forhjørnerne indtagende c. ”/, af sideranden, kun meget lidt fremspringende, sidetanden anbragt i eller lidt foran midten, punkturen ret kraftig og tæt. Vingedækkerne kun lidt bredere end pronotum, siderne ikke ret stærkt run- dede, punkturen fortil betydelig finere og mindre tæt end pronotums. Længde 2,1—3,1 mm. Synantrop. Sjælden (J, Ø). Esbjerg; Orehoved, Køben- havn (på tømmerplads, i chokoladelager og i bageri), Amager. Maj, sept.—dec. I udlandet er den fundet i sukkerholdige vareforråd og i bistader. 10. Cr. scånicus L. Denne stærkt varierende art er i normalt farvede individer let kendelig på vingedækkernes 206 farvetegning. Rustrød eller brunrød, ret blank, vingedæk- kerne normalt sorte med brunrød rod; ofte breder den lyse farve sig længere tilbage og undertiden er vingedækkerne ensfarvet brunrøde eller rustrøde. Pronotum (fig. 61, e) over 1/, gang bredere end langt, ret kraftigt og tæt eller ret tæt punkteret, fra sidetænderne tilsmalnet bagud som regel i næsten rette linier, siderne kraftigt randede, forhjørnerne indtagende c. ”/, af sideranden, bagtil ikke ret stærkt frem- springende og stumpvinklede, sidetanden anbragt i eller lidt foran midten. Vingedækkerne temmelig brede, c. 7/, gang længere end tilsammen brede, lidt eller noget bredere end pronotum, med noget rundede sider, punkturen fortil som regel tydeligt finere og mindre tæt end pronotums. Længde 1,8—2,8 mm. åg: Paramererne med ret stærkt indbuet yderside og der- for langt tilsmalnet spids, denne med to lange endebørster (fig. 62, d). Om adskillelsen fra Cr. badius, populi og subfumatus, se foran under disse arter, og om adskillelsen fra de 2 følgende arter, se under disse. Fra Cr. intermedius, dentatus og pseudodentatus skelnes den ved bredere pronotum med kraftigere sideranding og længere forhjørner og ved bredere vingedækker. Fra dem alle er som ovenfor nævnt normalt farvede individer straks kendelige ved de bagtil sorte vinge- dækker (hos Cr. populi når den sorte farve ikke tilbage til spidspartiet). Sjælden, men udbredt i alle vore landsdele (J, Ø, B). Den findes både indendørs (i bagerier, stalde og lader) og i det fri, f. eks. i kompost eller i skove (f. eks. Dyrehaven) bl. a. på træsvamp; en enkelt gang i antal i en rede af bien Colletes daviesana. I England er den fundet i honningbistader. 11. Cr. pållidus Sturm. Meget nærstående til den fore- gående, men adskilt fra den ved de i oversigten (under nr. 22) angivne kendemærker samt ved lidt mindre blank overside, lidt bredere, mere robust form, lidt bredere og oftest lidt tættere punkteret pronotum og lidt tættere, ikke helt ned- 207 liggende behåring på vingedækkerne, der ofte er lidt mere parallelsidede. Rustrød eller rødbrun. Længde 2,1—2,8 mm. åg: Paramererne med kun meget svagt indbuet yderside og derfor kortere og bredere spids, denne med to kortere endebørster (fig. 62, e). Meget sjælden (Ø). Hidtil kun fundet i Ermelunden, Dyre- haven (dels sigtet vistnok fra musereder, dels klækket af trøsket ved fra en hul eg) og i Rudeskov (i grævlingegrav). April, juni, aug., okt. I Sverige er den fundet i svampet ved i en hul ask. [Cr. postpåsitus Sahlb. Meget nærstående til de to fore- gående, især Cr. pallidus. Fra Cr. scanicus adskilles den ved de samme kendetegn som anført for Cr. pallidus, og fra denne art kendes den ved endnu lidt robustere form, tydelig indbugtning af pronotums sider mellem forhjørnets bagende og sidetanden, der er kraftigere, og lidt kraftigere og tættere punktur på pronotum. Længde 2,2—2,9 mm. g: Paramererne meget mere langstrakte end hos de to foregående (fig. 62, f). Penisspidsstykkets to RES PE på indersiden med en lille tand. Denne art, der bl.a. er fundet i Sverige (Vestergotland) og i Hamburg, vil muligvis også kunne findes hos os. I Ham- burg er den fundet i kældere og i duegødning. Juli, nov.] 12. Cr. saginåtus St. Denne art er trods betydelig varieren som regel let kendelig ved de i oversigten under nr. 18 anførte kendetegn. Rustrød eller brunrød, blank. Pronotum (fig. 61, f) c. 7/, gang bredere end langt, kraftigt, men oftest kun temmelig tæt punkteret, siderne kraftigt randede, fra sidetanden og bagud næppe eller svagt buede, forhjørnerne indtagende c. !/.—"/, af sideranden, bagranden forholdsvis betydeligt indbuet på hver side. Vingedækkerne temmelig korte, c. 7/, gang længere end tilsammen brede, lidt bredere end pronotum, tilsmalningen bagud begynder forholdsvis langt fremme. Længde 1,83—2,7 mm. 208 Almindelig (J, Ø, B). Forekommer både indendørs (i bage- rier, stalde og lader) og i det fri, f. eks. i kompost og i skove (bl. a. under bark og ved svamp). 13. Cr. cylindrus Kiesw. Denne og den følgende art er kendelige på den meget smalle form og ret ringe størrelse, jfr. oversigten under nr. 6. Rødgul eller rustrød, nøget blank. Pronotum (fig. 61, g) tæt og jævnt kraftigt punkteret, fra sidetanden tilsmalnet noget bagud i rette linier, siderne meget fint kantede, forhjørnerne indtagende over ”/, af sideranden, bagtil noget fremspringende, vinkelformede. Vingedækkerne temmelig stærkt hvælvede, næppe bredere end pronotum. Længde 1,6—1,8 mm. Temmelig almindelig (J, Ø) i vore nåleskove. Den bankes af fyrre- og granris og er fundet i fyrregrene og -stammer i gangene af barkbillen Pityogenes bidentatus Hbst. sammen med heteromeren Hypophloeus linearis F. Maj—sept., i antal i juli og aug. [Cr. angustus Ganglb. Meget nærstående til den fore- gående, men adskilt fra den ved de i oversigten nævnte kende- mærker samt ved, at pronotums forhjørner er lidt mere frem- springende,.0og at vingedækkerne er lidt bredere og fladere og lidt mindre blanke. Længde 2—2,1 mm. Denne overalt meget sjældne art, der bl. a. er fundet i Skåne og i Sydnorge, kunne muligvis også træffes hos os. Arten angives at være knyttet til nåletræer, især fyr.] 14. Cr. dentåtus Hbst. Denne og de to følgende arter udmærker sig ved temmelig langstrakt form (jfr. oversigten under nr. 19), der dog er meget bredere end hos de to fore- gående, men' er indbyrdes overordentlig vanskelige og for hunnernes vedkommende ofte umulige at adskille. At de tre former dog er artsforskellige, bekræftes af forskellen i hannens parringsorgan. Rustrød eller brunlig, ret blank. Pronotum (fig. 61, h) c. ?7/-—1/, gang bredere end langt, kraftigt og tæt punkteret, fra sidetanden tilsmalnet betydeligt og i rette 209 linier bagud, siderne ikke ret kraftigt randede, mellem for- hjørnet og sidetanden oftest tydeligt indbuede, forhjørnerne indtagende c. -/- af sideranden, bagtil kun lidt fremspringende, vinkelformede, sidetanden anbragt foran eller c…i midten. Vingedækkerne næppe eller kun lidt bredere end pronotum, siderne kun svagt rundede, punkturen fortil betydeligt finere og mindre tæt end pronotums, men dog ret varierende. Længde 1,9—2,9 mm. gg: Paramererne mod spidsen kun svagt tilsmalnede (fig. 62, a). Udbredt, men måske ikke almindelig (J, Ø). Den fore- kommer f. eks. hyppigt i dyrehaven, bl. a. under bøgebark og på træsvamp. 15. Cr. pseudodentåtus Bruce (pållidus Ganglb.). Yderst nærstående til den foregående, men adskilt fra den ved, at pronotum er lidt mindre i forhold til kroppen, oftest lidt stærkere tværbredt, med bagtil lidt mindre fremsprin- gende forhjørner og oftest lidt svagere tilsmalning bagud; siderne er mellem forhjørnet og sidetanden som regel ikke indbuede og bag sidetanden hyppigt — men langtfra altid — svagt rundede; vingedækkerne er forholdsvis lidt bredere, noget bredere end pronotum, med noget mere rundede sider og fortil som regel kun lidt finere — men mere spredt — punkterede end pronotum. Farven er oftest lidt blegere eller mere brungul og glansen ofte lidt svagere. Alle disse karak- terer er dog varierende og må derfor alle sammenholdes og sammenligning finde sted med hanner, hvis bestemmelse er sikret ved undersøgelse af parringsorganet. Længde 1,9—2,7 mm. Øg: Paramererne mere tilsmalnede mod spidsen, denne med et færre antal endebørster end hos den foregående (fig. 62 b). Udbredt og vistnok almindelig. Den forekommer bl. a. i gamle høbunker, og under løv og bark, undertiden i selskab med den foregående. 16. Cr. intermédius Bruce. Yderst nærstående til de to foregående, men adskilt fra dem ved, at vingedækkernes Victor Hansen: Clavicornia. I. 14 210 punktur oftest er endnu finere end hos Cr. dentatus, og at også pronotums punktur oftest er lidt mindre kraftig og lidt mindre tæt end hos de to arter. Hannen har temmelig parallelsidede vingedækker og minder derfor i form mest om Cr. dentatus, men er endnu smallere, hunnens vingedækker er ofte lidt bredere og har lidt mere rundede sider. Pronotum er bagud oftest kun ret svagt tilsmalnet, siderne er mellem forhjørnet og sidetanden næppe indbuede og bag sidetanden rette eller omtrent rette, sidetanden anbragt noget foran, sjældnere omtrent i midten. Længde 2—2,5 mm. åg: Paramererne smalle, langt og stærkt tilspidsede, på indersiden svagt indbuede (fig. 62, c). Arten har været sammenblandet med de to foregående, og vil antagelig vise sig udbredt. Hidtil er den kun kendt fra Kragelunden ved Priorskov og Studehaven ved Toreby på Lolland (banket i antal af afhuggede askegrene, angrebne af barkbillen Hylesinus fraxini Panz; juli, sept., okt.), samt fra Bognæs (juli) og Rudeskov (juni). 17. Cr. låbilis Er. Kendetegnet ved temmelig aflang form, blank overside, korte, bagtil tandformet bagudtrukne forhjørner, foran midten anbragt sidetand og ikke ret tæt punktur på pronotum. I form mindende om Cr. dentatus, men adskilt fra den og de andre nærstående arter ved formen af pronotums forhjørner og pronotums mindre tætte og mindre kraftige punktur. Brunrød, blank, temmelig tyndt behåret. Pronotum (fig. 61,i) c. 1/,—"/, gang bredere end langt, bagtil noget tilsmalnet, forhjørnerne kun indtagende c. 1/. af sideranden, siderne næppe eller svagt rundede, ret kraftigst randede. Vingedækkerne lidt bredere end pronotum, siderne tydeligt rundede, punkturen fortil oftest lidt finere og mindre tæt end pronotums. Længde 2,1—2,5 mm. Øg: Paramererne lange og smalle, langt tilspidsede (fig. 62,8). Hidtil kun fundet ved Vallø og i Dyrehaven, hvor den forekommer hyppigt under bøgebark og i svampet bøgeved. Marts—okt. Klækket i sept. 211 [Cr. confusus Bruce. Yderst nærstående til den fore- gående, men adskilt fra den ved, at pronotums punktur er finere og ikke så kraftig som vingedækkernes. Endvidere er pronotum som regel lidt mere tværbredt og bagud lidt mindre stærkt tilsmalnet. Længde 1,9—2,3 mm. å: Paramererne på indersiden stærkt indbuede, ved roden på ydersiden med en indadrettet forlængelse (fig. 62, h). Denne art, der bl. a. er fundet i Sverige (dog ikke syd- ligere end Sodermanland), i Sydnorge og i Mecklenburg, kunne muligvis træffes også hos os.] 18. Cr. scutellåtus Newm. Slægtens gennemsnitligt mindste art, let kendelig ved de i oversigten (under nr. 5) nævnte kendemærker. Brungul, rustrød eller brunrød, ikke ret blank, hoved og pronotum ofte noget mørkere. Pronotum (fig. 61, k) c. ?/—"/, gang bredere end langt, for- og bagtil svagt tilsmalnet, punkturen ikke særlig tæt og ikke ret kraftig, siderne lidt rundede, fint randede, forhjørnerne næppe eller kun meget lidt fremspringende, bagtil oftest stumpvinklede. Vingedækkerne tydeligt bredere end pronotum, med noget rundede sider, punkturen omtrent som pronotums eller lidt finere og mindre tæt. Længde 1,535—1,75 mm. Store, på pronotum forholdsvis kraftigt punkterede eksem- plarer er vistnok formen pumilio Ganglb., der næppe er artsforskellig fra Cr. scutellatus. Fra de andre små eller ret små arter er Cr. scutellatus ikke vanskelig at kende. Den adskilles fra Cr. cylindrus ved meget bredere, på siderne stærkere rundede vingedækker, fra Cr. westi ved, at pronotums sidetand er anbragt foran midten af sideranden, at vingedækkerne er betydeligt længere og smallere, og at oversiden er mindre blank, og fra Cr. distin- guendus ligeledes ved placeringen af pronotums sidetand og ved, at pronotums forhjørner ikke bagtil er spidst tandformet udtrukne. Temmelig almindelig (J, Ø, B). I kompost, kældere, stalde, under bark f. eks. af bøg og i hule træer. Formen pumilio er bl. a. taget i dyrehaven under bøgebark. 14+ 212 19. Cr. wésti Bruce. Ret let kendelig ved den ringe stør- relse og de øvrige i oversigten under nr. 16 anførte kendetegn. Kortoval, ret stærkt hvælvet, rustrød, vingedækkerne noget mørkere, ret tyndt behåret, blank. Pronotum (fig. 61, I) 1/,—?/, gang bredere end langt, fortil og bagtil lidt tilsmalnet, siderne ret fint randede, bag sidetanden rette eller endog svagt indbuede, forhjørnerne indtagende 1/,—/, af side- randen, baghjørnerne skarpe, omtrent retvinklede. Vinge- dækkerne fortil lidt stærkere og tættere punkterede end pro- notum. Længde 1,8 mm. Hannen er endnu ukendt. Om adskillelsen fra den foregående art, se under denne. Fra små Cr. saginatus kendes arten let ved, at pronotums sidetand er anbragt bag midten, og at vingedækkernes punk- tur ikke er finere end pronotums. De fire eneste eksemplarer (alle hunner), der er kendt af denne art, er tagne i skoven ved Ledreborg i svampet ved af en udgået bøgestamme, 21/, 1940. [Gr. dorsålis Sahlb. Ret let kendelig ved de i oversigten under nr. 14 anførte kendemærker samt ved kun meget fladt hvælvet, tæt og kraftigt punkteret overside. Brunrød eller brun, lidet blank, hoved og pronotum samt vingedækkernes søm og siderande ofte mørkere. Pronotum forholdsvis lille, rigeligt 7/, gang bredere end langt, fra sidetanden tydeligt tilsmalnet bagud i omtrent rette linier, siderne temmelig fint randede, punkturen kraftig og meget tæt. Vingedækkerne ret lange, oftest tydeligt udvidede bag midten, punkturen mindst lige så kraftig, men ikke helt så tæt som pronotums, ofte, ligesom behåringen, noget rækkevis ordnet. Længde 2,1—2,3 mm. Denne art, der bl. a. er fundet i Skåne, i Sydnorge og i Hamburgegnen, vil antagelig også kunne findes hos os. Den er nedbanket af fyr om foråret og i forsommeren og sigtet ved roden af fyr, forår og efterår.] 20. Cr. distinguéndus St. (umbråtus Er.). Ret let kendelig ved de i oversigten under nr. 10 anførte kendetegn. 213 Farven varierende fra brungul til brun, hoved og pronotum ofte mørkere end vingedækkerne, disse ofte- mørkere langs sømmen og siderne. Pronotum (fig. 61,m) c. /, gang bredere end langt, fra sidetanden bagud, oftest også fremefter, tydeligt tilsmalnet i næsten rette linier, temmelig tæt og ikke ret kraftigt punkteret, siderne fint randede. Vingedækkerne tydeligt bredere end pronotum, bagtil ret langt tilsmalnede, siderne betydeligt rundede, punkturen variabel, fortil lidt mindre tæt og ofte lidt mindre kraftig end pronotums. Længde 1,6—2,3 mm. Eksemplarer med lidt kortere og mere hvælvet form, mørkere farve især på hoved og pronotum, lidt kraftigere punktur, især på pronotum, lidt kortere og mindre tæt be- håring, bagtil lidt mindre tilsmalnet pronotum og lidt kortere vingedækker adskilles af flere forfattere, såsom Ganglbauer og Reitter, som en særlig art, Cr. umbråtus Er. Udprægede eksemplarer af de to former er lette at adskille, men både de nævnte og andre kendetegn er stærkt varierende, og Bruce, der har konstateret, at hannens parringsorgan er ens hos begge former, anser disse for een og samme art. Fra Cr. scutellatus adskilles nærværende art ved de tand- formet udtrukne forhjørner på pronotum og ved, at dettes sidetand er anbragt i eller bag midten af sideranden, og fra Cr. pilosus ved ringere størrelse og betydeligt finere punktur. Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø). Den findes bl. a. i kompost, i kældere, og under løv. Formen umbratus fore- trækker musereder, hvor arten gennemgår hele sin forvand- ling, men både den og hovedformen forekommer også under- tiden i andre dyreboer, f. eks. fuglereder, mårreder og myre- boer. Febr.—juni, sept.—nov. 21. Cr. acutångulus Gyll. Meget let kendelig ved de i oversigten under nr. 9 anførte kendetegn. Rustrød eller rød- gul, hoved og pronotum ofte lidt mørkere. Følehornene for- holdsvis slanke. Pronotum (fig. 61, n) c. ”/, bredere end langt, bagud betydeligt tilsmalnet, siderne ret fint randede, punk- turen meget tæt, ikke særlig kraftig. Vingedækkerne meget 214 langstrakte, lidt bredere end pronotum, bag midten svagt udvidede, siderne kun svagt rundede. Punkturen fortil tem- melig fin og tæt, betydeligt finere end pronotums. Længde 1,9—2,6 mm. Fra den. følgende art, der også udmærker sig ved meget groft facetterede øjne, adskilles den let ved meget stærkere fremspringende forhjørner på pronotum og simpel behåring på vingedækkerne. Aimindelig (J, Ø). Foretrækker skimlede plantedele; en enkelt gang (antagelig tilfældigt) i en muldvarperede. An- gives også at være fundet hos sorte myrer. I England fundet i honningbistader. 22. Cr. cellåris Scop. Ret let kendelig ved meget groft facetterede øjne, vingedækkernes rækker af længere, ikke eller næppe opstående hår, pronotums bagtil noget udstående, vinkelformede, men ikke spidst tandformet udtrukne for- hjørner, der indtager c. ”/, af sideranden, i midten anbragt sidetand og temmelig slanke følehorn. Rustrød eller rødgul, hoved og pronotum ofte lidt mørkere. Pronotum c. ”/, gang bredere end langt, fra sidetanden betydeligt tilsmalnet bagud i næsten rette linier, siderne fint randede, punkturen tæt og ikke særlig kraftig. Vingedækkerne ret langstrakte, noget bredere end pronotum, noget udvidede i eller lidt bag midten, siderne noget rundede, punkturen fortil oftest omtrent så kraftig, men ikke helt så tæt som pronotums. Længde 2,3 —2,7 mm. Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø). I planteaffald og gammelt hø. Febr.—okt. Arten skal også være fundet i bistader. 23. Cr. lycopérdi Hhbst. (fig. 64). Efter Cr. populi vor største art, let kendelig ved den på ydersiden tandformet udtrukne forskinnebensspids (fig. 63, a), vingedækkernes op- stående hår, pronotums meget grove punktur og bagtil spidst tandformet skråt udad og lidt bagud rettede forhjørner. Brunrød, blank, vingedækkernes behåring med iblandede 215 lange, opstående hår. Pronotum c. ”/, bredere end langt, bagud noget tilsmalnet, siderne let rundede, ret kraftigt randede, forhjørnerne kun indtagende c. 7/;—"/, af side- randen, sidetanden anbragt c. i midten af sideranden, punk- turen tæt og meget grov. Vin- gedækkerne tydeligt bredere end pronotum, med lidt eller noget rundede sider, punkturen fortil kraftig, men oftest lidt mindre kraftig og mindre tæt end pronotums. Længde 2,4— 3,4 mm. Udbredt, men ikke helt al- mindelig (J, Ø, B). Den lever i bovister. Juni—sept. PART pilosuse Gys En meget variabel art, der dog som regel er kendelig ved, at pro- notums forhjørner, der kun ind- tager c. 7/,—"/, af sideranden, Fu RL Iom nr ere bagtil er udtrukne i en skråt perdi. X 14. udadrettet tand, at pronotums sidetand i reglen er anbragt i midten af sideranden, at over- sidens punktur er kraftig, og at gennemsnitsstørrelsen er betydelig. Som regel er vingedækkernes behåring iblandet længere opstående hår, men der forekommer ikke sjældent eksemplarer med enkel, nedliggende behåring"). Brunrød eller brun, noget blank. Pronotum (fig. 61, 0) oftest rigeligt 1/, gang bredere end langt, bagtil tydeligt tilsmalnet, punk- turen kraftig og tæt, siderne næppe eller noget rundede, tem- melig kraftigt randede. Vingedækkerne aflange, lidt bredere end pronotum, siderne ikke ret stærkt rundede, punkturen ikke ret tæt, varierende i styrke, fortil oftest kraftig. Længde 2,2—3,2 mm. 1) Arten er derfor opført to steder i oversigten, se under nr. 13 og nr. 27. 216 Om artens adskillelse fra Cr. labilis, se i oversigten under nr. 13. Fra Cr. distinguendus kendes den ved kraftigere punktur og betydeligere gennemsnitsstørrelse. Almindelig (J, Ø, B). I kompost, i stalde, lader og bage- rier, på svamp og under løv; også fundet i humlereder og muldvarpe- og musereder. Marts—okt. 25. Cr. setulåsus St. Let kendelig ved vingedækkernes lange, opstående hår, pronotums forhjørner, der indtager c. 1/, af sideranden, er meget lidt fremspringende og bagtil meget stumpvinklede, og meget kraftige sideranding, den temmelig brede og hvælvede form og den kraftige punktur. Brunrød eller brunlig, noget blank. Pronotum c. ”/, bredere end langt, for- og bagtil tydeligt tilsmalnet, bagtil ikke eller kun lidt stærkere end fortil, siderne jævnt rundede, side- tanden anbragt c. i eller lidt foran midten af sideranden, punkturen tæt og kraftig. Vingedækkerne ret korte, lidt bredere end pronotum, siderne noget rundede, punkturen fortil mindre tæt, men oftest omtrent lige så kraftig som pronotums. Længde 2,3—3,2 mm. Temmelig almindelig (J, Ø, B). I planteaffald og svampe og ved træsaft. Den skal også være fundet i humle- og gede- hamsereder. Marts—nov. [Cr. schmidti St. Nærstående til den foregående, men adskilt fra den ved tydeligt mere aflang form, mindre stærkt tværbredt — kun rigeligt "/, bredere end langt — pronotum, der bagtil er betydeligt stærkere tilsmalnet end fortil og hvis sider er stærkere rundede og bagtil oftest tydeligt indbuede. Pronotums forhjørner indtagende c. 7/; af sideranden, side- tanden som regel anbragt lidt foran midten. Længde 2,6— Som mM Denne art, der bl. a. er fundet i Hamburgegnen, kunne muligvis findes også hos os. Den er i udlandet især fundet i " hamsterboer, men vistnok også hos hvepse, der bygger i jorden, og hos myrer (Formica rufa).] VAL KT 26. Cr. affinis St. Let kendelig ved den ringe størrelse i forbindelse med vingedækkernes lange, opstående hår. Temmelig bred, brungul eller brunlig, ikke ret blank. Pro- notum (fig. 61, p) c. ?/, bredere end langt, bagtil kun ret svagt tilsmalnet, siderne svagt rundede, ret fint randede, forhjørnerne indtagende c. "/, af sideranden, bagtil ikke ret stærkt, men tydeligt vinkelformet udstående, sidetanden an- bragt c. i midten af sideranden, punkturen temmelig kraftig og meget tæt. Vingedækkerne lidt bredere end pronotum, siderne lidt rundede, punkturen fortil mindre tæt og oftest lidt mindre kraftig end pronotums. Længde 1,7—2,3 mm. Almindelig (J, Ø). I planteaffald og lign. steder. 5. Émphylus Er. Nærstående til den foregående slægt, men let kendelig fra den, såvel som fra underfamiliens andre slægter ved, at oversiden næsten er nøgen og yderst fint og svagt punkteret og pronotums forrand stærkt indbusgtet (fig. 65). Følehornene kraf- tige, med 3-leddet, ret svagt afsat kølle, 9.led tydeligt smallere end 10. Pronotums forhjørner svagt fortykke- de, skråt afskårne, siderne simple næppe rundede: Bagfødderne hos & 4-led- dede. FEE skaber GYL is 65): Rustrød, følehornene, undtagen Br PE Bmg gh endeleddet, lidt mørkere. Over- SØD GLAD 218 siden yderst fint mikrochagrineret og derfor kun med mat glans. Pronotum bredere end langt, bagtil yderst svagt til- smalnet, siderne omtrent rette bagtil med randbehåring. Vingedækkerne lidt bredere end pronotum, med yderst fin fremefter forsvindende sømstribe. Længde 2,2—2,6 mm. Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø). I tuerne af Formica rufa og nærstående arter. Overvintrer som imago. 6. Antherophagus Latr. Let kendelig fra de foregående slægter ved, at hovedet bag øjnene har tydelige, noget opsvul- mede tindinger, der skiller øjets bagrand fra pronotums forrand, og ved, at venstre kindbakke er større og stærkere krummet end højre. Krop- pen aflang, tydeligt behåret. Øjnene temmelig flade. Følehornene med 3-leddet kølle. Prono- tums forhjørner lidt fortykkede, siderne simple, ikke eller kun svagt rundede. Vingedækkerne fint, uregelmæssigt punkterede, med fin, fortil forkortet sømstribe. Hos hannen er mundskjoldets forrand i midten trekantet indskåret (hos 2 kun svagt ind- buet), følehornssvøben stærkt fortykket, kun lidt smallere end køllen og bagfødderne 4-leddede. Larverne lever i humlereder, hvor de formodes at ernære sig af ekskrementer. Imago søger til blomster. Oversigt over arterne. 1. Pronotums siderandlinie fortil forsvindende, så at forhjørnets fortykkelse indadtil ikke er tydeligt afgrænset. 22575755 7 RES ERE 1. nigricérnis. Pronotums siderandlinie fortil fortsat langs inder- 219 randen af forhjørnets fortykkelse, som derfor indadtil er skarpt afgrænset SU SSD SSU TAS SES 2. 2. Oversidens, især hovedets og pronotums, behåring ret kraftig og iøjnefaldende. Gennemsnitlig lidt SØE A=DEE E NE SE DSER 3. canéscens: Oversidens behåring meget fin og lidet iøjnefal- dende. Gennemsnitlig lidt mindre, 3,5—4,5 mm 2. pållens. 1. A. nigricérnis Fabr. Rødgul eller bleggul, oversiden meget fint og lidet iøjnefaldende behåret, hannens følehorn og skinnebensrod mørke. Hovedet tæt og ret kraftigt, pro- notum lidt mindre tæt og kraftigt, vingedækkerne meget fint og lidet tæt punkterede. Pronotum med omtrent rette sider, tilsmalnet fra roden og fremefter, hos $ svagt eller meget svagt, hos 9 stærkere, baghjørnerne retvinklede eller (2) ganske lidt spidsvinklede. Længde 4,5—5 mm. Ikke almindelig (J, Ø). Juni—aug. 2. A. pållens Oliv. Rustrød eller rødgul. Ligner iøvrigt den foregående, men adskiller sig fra den ved det i oversigten angivne kendemærke samt ved gennemsnitligt lidt ringere størrelse, lidt mindre tæt punktur på hovedet og oftest svagt rundede sider og lidt stumpvinklede baghjørner på pronotum. Længde 3,5—4,5 mm. Temmelig almindelig (J, Ø, B). Maj—sept. 3. A.canéscens Grouv. (silåceus Gyll., Reitter) (fig. 66). Meget nærstående til den foregående, men adskilt fra den, såvel som fra A. nigricornis, ved oversidens kraftigere, hvid- lige behåring, der navnlig på hoved og pronotum er meget iøjnefaldende. Pronotum oftest ganske lidt mere tværbredt end hos den foregående. Længde 4—5 mm. Temmelig sjælden (J, Ø, B). Eisbøl, Fanø, Odder, Thors- ager, Skagen; Ristinge klint (i blomsterne af slangehoved 220 (Echium vulgare)), Bøtø, Redsle, Amager fælled, Ganløse Ore, Ørholm fælled, Asnæs, Tisvilde; Arnager. Juni—aug., i antal 1727/, (i blomsterne af blåmunke (Jasione montana)). Arten foretrækker måske sandbund. Fig. 66. Antherophagus canescens gg. X 9. 2. underfamilie Atomariinae. Kroppen behåret (undtagen hos Ootypus og Ephistemus). Følehornene indleddede mellem øjnene, panden mellem følehornenes indlednings- steder dannende et vinkelformet eller afrundet fremspring, der i- midten falder stejlt mnedkrmed mundskjoldet. Fødderne simpelt 5-leddede, bag- fødderne hos & af Caenoscelis 4-leddede. Oversigt over slægterne. 1. Kroppen behåret, pronotum og vingedækkerne hvælvede” hvert fore Sig TAS SE MSN SAR RER SRER 2. 221 Kroppen nøgen eller næsten nøgen, oval eller æg- formet, pronotum og vingedækkerne hvælvede staskemedehinanden es SA DE ARE ESSEN SER 3: 2. Pronotums sider lige indenfor sidekanten med en fin, fordybet linie, der udadtil begrænser et ep- højet sideparti!). (Den danske art er ensfarvet FØLE) ERR TEIL ER ise Gress (PEP) Pronotums sider simpelt randede, uden fordybet linie indenfor sidekanten .... 2. Atomåria (p. 222). 3. Forbrystforlængelsens sider ikke randede (den danske art er 1,5—1,7 mm lang og har fin, men tydelig punktur på pronotum og den forreste delta vingedæekkernerss sees SKO Oy pus (pE 25) Forbrystforlængelsens sider fint randede (den danske art er 0,8—1,3 mm lang og har vinge- dækkerne næsten helt upunkterede) ARE phistemusk (ps 252) 1. Caendscelis Thoms. Nærstående til den følgende slægt, men ad- skilt fra den ved, at pronotums sider lige inden- for sidekanten har en fin, fordybet linie, der udadtil begrænser et ophøjet siderandparti, og at hannens bagfødder er 4-leddede. Kroppen aflang, reb dadt hvæver haltfbehårelt formen omtrent! som hos den følgende slægts underslægt Atoma- ria. Hos den danske art er 9. følehornsled tyde- list bredere eud.8" og tydelist smallere end 10: og danner således en overgang til køllen. 1. C. ferruginea Sahlb. Rødgul, temmelig blank. Føle- hornene kraftige, 3.led c. så langt som eller ganske lidt længere end bredt. Pronotum c. "/, bredere end langt, for- 1) Ses bedst, når dyret betragtes skråt bagfra. 222 og bagtil svagt, omtrent lige stærkt tilsmalnet, tæt og kraftigt punkteret, siderne ret svagt rundede, den fordybede linie indenfor sidekanten fortil svagere og forenet med denne, roden i midten med et svagt tværindtryk og på hver side med en, ofte meget utydelig grube. Vingedækkernes punktur fortil noget svagere end pronotums, mod spidsen finere. Længde 1,6—2,3 mm. Meget sjælden (Ø). Næsbyhoved skov (sigtet i maj og okt.), Odense (april), Næstved (?5/,), Boserup (1 eks. i en rød- muldet egestub sammen med Batrisodes venustus Reich., 12/.; 1 eks. hos Formica rufa, 1?/.). IT Sverige er den fundet under svampet aspebark, i fugtigt løv ved foden af asp, under svampet fyrrebark med barkbilleangreb og ofte ved aftenketsning eller flyvende om aftenen. 2. Atomåria Steph. Kroppen fint behåret, varierende fra aflang til bredt oval, hvælvingen ligeledes varierende. Følehornene med 3-leddet, mere eller mindre tydeligt afsat kølle, 5. og 7. led lidt længere end de tilstødende led. Hos hannen er fødderne, især de forreste, oftest svagt, men tydeligt bredere end hos hun- nen og kroppen smallere. Flere af arterne er ret stærkt varierende, hvilket vanskeliggør udarbejdelsen af en over- sigt over dem. Ved anvendelsen af nedenstående oversigt må det derfor tages i betragtning, at de anførte karakterer undertiden kan glippe for eksemplarer, der afviger stærkt fra normale individer af den pågældende art. Sådanne Eksemplarer vil dog næsten altid kunne be- stemmes sikkert ved sammenligning med de 223 arter, der kommer i betragtning, men bestem- melsen kræver nogen øvelse og besiddelse af et fyldigt materiale. Arterne forekommer i kompost, gødning, opskyl, svampe, under bark, i stalde, kældere o. lign. steder. Mange arter kommer frem i vegetationen henad solnedgang og kan da ketses. De overvintrer vistnok alle som imago. De fleste arter er antagelig knyttede til skimmelsvamp. Oversigt over arterne. 1. Følehornene ikke indleddede længere fra hinanden end fra øjet, 1. led betydeligt længere end 2. led, med oftest tydeligt konkav yderside (fig. 67, a). Kroppen langstrakt, vingedækkernes sider ikke ret stærkt rundede (fig. 71) 1. underslæst Atomåria s: str: (p: 232) 2: Følehornene indleddede længere fra hinanden end fra øjet, 1. led ofte ikke eller kun lidt længere end 2. led, oftest med konveks yderside (fig. 67, b). Kroppen oftest bredere, vingedækkernes sider oftest stærkere rundede (fig. 72) 2. underslægt Anchicera (p. 238) 12. 2. Pronotum stort, ikke eller kun ganske lidt smal- lere end vingedækkerne, disse kun rigeligt dob- aA "2 Fig. 67. Hoved af Atomaria fimetarii (a) og morio (b). belt så lange som pronotum. Følehornenes ende- led meget smallere end næstsidste led (fig. 68, a). SORA EN MEE JORDE DES at fat firnmetår i. Pronotum forholdsvis mindre, vingedækkerne 224 mindst c. 21/, gang så lange som pronotum (HAL) GS DERE se KS SEA EEES NA ns DE KE ARS SER ESRRRRRER 3: 3. Kroppen smal, parallelsidet, ret fladtrykt. Pro- notum kun ganske lidt — c. 1/, — bredere end langt, kun yderst lidt smallere end vingedæk- aA "2 Cc Tig. 68. Venstre følehorn af Atomaria fimetarii (a), umbrina (b) og procerula (Cc). kerne, disse omtrent dobbelt så lange som til- sammen brede. Lille, længde 1,2—1,53 mm 9. lineåris. Kroppen bredere. Vingedækkerne ikke nær dob- belt så lange som tilsammen brede, med mere rundede sider. Længde 1,2—2,4 mm ......... Å. 4. Pronotums rod i midten med en dyb tværfure, der på hver side begrænses af en kort længde- køl. Pronotum bagtil ikke eller kun ganske svagt tilsmalnet, baghjørnerne ret skarpe, om- trent retvinklede. Vingedækkernes skulderhjør- ner skarptkantede og ganske svagt tandformet . fremstående. Længde 1,7—1,9 mm... 7. fuscicdllis. Pronotums rod uden længdekøl på hver side.... 5. 3. Følehornene slanke, 9. og 10.led ikke eller kun lidt tværbrede, 5. led betydeligt, 7. led tydeligt længere end bredt (fig. 68, c). Pronotum be- 225 tydeligt smallere end vingedækkerne, baghjør- nerne bredt afrundede eller antydet stump- VINKE ES EEN RSS ES ESS NS MERNE: Følehornene kraftigere, 9. og 10. led stærkere tvær- brede Gr SSG SSD YES SE re NS RE NS FE 6. Pronotum ca. "/, bredere end langt, siderne kun meget svagt rundede, baghjørnerne afrundede eller antydet stumpvinklede: Kinderne foran øjnene meget korte, ikke nær så lange som øjets halve bredde. Mindre, 1,7—2 mm.. 10. prolixa. Pronotum ca. !/-—"/, bredere end langt, siderne lidt mere rundede, baghjørnerne bredere afrun- dede. Kinderne foran øjnene lidt længere, næsten så lange som øjets halve bredde. Større, i BOSSE RAN Ki gg 1 7 VBE BES BEES KER SEE SE Se DRE jep ocer ute =1 Ensfarvet rustrød eller rødgul. Vingedækkernes skulderhjørner, set fra oven, skarptkantede og yderst svagt tandformet fremstående. Pro- notum bagtil kun meget svagt tilsmalnet, bag- hjørnerne ret skarpe, kun lidet stumpvinklede. Følehornenes 1.led omtrent dobbelt så langt som bredt og omtrent så langt som 2. —+ 3. led 8. diluta. Helt eller delvis mørkere. Vingedækkernes skulder- hjørner, set fra oven, ikke tydeligt skarptkan- tedefeller fremspring ende SSR ANN SENE 8. Pronotums punktur fin eller meget fin, betydeligt finere end vingedækkernes. Pronotum tydeligt smallere end vingedækkerne, den midterste del af siderne svagt konvergerende fremefter. 5. følehornsied tydeligt længere end bredt. Hoved og pronotum brunrøde ss ELSE sæbe Pronotums punktur kraftig, i modsat fald (6. wol- lastoni) ikke tydeligt finere end vingedækkernes. Den midterste del af pronotums sider som regel ikke konvergerende frem erter ss AES 9. Vingedækkernes punktur temmelig fin, ikke tyde- Victor Hansen ; Clavicornia. I. 15 226 ligt grovere end pronotums punktur, denne ikke ret kraftig. Vingedækkernes behåring fin, ned- liggende. 5. følehornsled noget længere end bredt KLænedetes Em m ERR 6: wollastoni. Vingedækkernes og pronotums punktur kraftig, de førstes behåring ikke helt nedliggende. 5. føle- hornsled ikke eller lidt længere end bredt..... 10. Pronotums og vingedækkernes punktur ret tæt. 5. følehornsled ikke eller næppe længere end bredt. Længde 1,6—1,9 mm,......... 2. umbrina. Pronotums og vingedækkernes punktur ret spredt. 5. følehornsled som regel tydeligt, omend kun messer lidttlænseretendEbre dt Reese ie Større, 1,7—1,8 mm. Pronotums baghjørner tem- melig skarpe, næsten retvinklede. Kroppen bre- dere, vingedækkerne med lidt stærkere rundede sider, oftest ret stærkt udvidede omkring midten. Følehornene lidt kraftigere ; 3. puncticollis. Mindre, 1,2—1,6 mm. Pronotums baghjørner af- rundet stumpvinklede. Kroppen smallere, vinge- dækkerne med lidt svagere rundede sider, ikke ret stærkt udvidede omkring midten. Følehor- nene lidt mindre kraftige ........ 4. nigrivéntris. Pronotums siderande synlige i hele deres udstræk- ning, når dyret ses fra oven, oversidens punktur yderst fin. Brunrød, vingedækkernes midtparti mørkere. Følehornene kraftige, 9. og 10.led bværbrede So ES 2 re 12sornåte Pronotums siderande ikke synlige, når dyret ses fra oven, i modsat fald (27. nigripennis) er hoved og pronotum røde og størrelsen mindre, 1,5—1,8 mm eller (28. morio) oversidens punktur lidet | al 2 URRESRE SA SEE SELE FSL SEERE SER ENES DESSERTER SEE. 113% Forskinnebenene tydeligt indadkrummede, på undersiden lidt bag spidsen med en lille knude (fig. 69, a-c). Ensfarvet rødgul. Pronotum bag- 227 til betydeligt tilsmalnet. Vingedækkerne meget fint spunkteredes Sne AS FSR 20. zettersteédti. Forskinnebenene ikke indadkrummede, undtagen ved roden, og uden knude (fig. 69, d)......... 124 14. Pronotums rod i midten med en ret dyb tværfure, der på hver side begrænses af en kort længde- køl. Hoved og pronotum røde eller brunrøde, b c d Fig. 69. Venstre forskinneben hos Atomaria zetterstedti $ (a: set udvendig fra og skråt bagfra, b: set fra oven), samme ?2 (c) og A. fuscata (d). vingedækkerne blankt sorte, bagtil ofte lysere, fint punkterede. 9. og 10. følehornsled tværbrede 26. munda. Pronotumsrod uden længde kogler eee 5 15. Hoved og pronotum smukt røde, vingedækkerne blankt sorte, undertiden med lysere skuldre og spids. Pronotum bredest foran midten, der- fra tilsmalnet i næsten rette linier, stærkt frem- efter, meget svagt bagud, forhjørnerne lidt fremtrukne, idet forranden på hver side er lidt indbuet. Punkturen på pronotum meget fin, på de brede vingedækker fin. 9. og 10. følehorns- led kværbre de US See EOS 5, 27. nigripénnis. Oversiden anderledes Farve FEE ae NERE 16. 16. Følehorn og ben eller i hvert fald lårene sorte eller brunsorte. Oversiden blankt sort eller brun- sort. Pronotum betydeligt tilsmalnet bagud, betydeligt smallere end de langstrakte vinge- dækker. Størrelsen ringe, 1,3—1,53 mm 24. fuscipes. 5 ILTJE 18. 10) 20. 21. 228 Følehorn og ben lysere farvede, i modsat fald større, 1,6—2,1 mm (21. fuscata og 23. peltata) eller (15. reitteri) pronotum kun meget lidt smallére.end vingedækkerne: ... ss 17 Lille, 1—1,2 mm, temmelig aflang, fint punkteret. Rødgul, vingedækkerne ofte delvis mørkere. Pronotum tilsmalnet ret stærkt fremefter og bagud, med ret stærkt rundede sider...-25. pusilla. Større, 1,3—2,1 mm. Hoved og pronotum mørkere farvet, undtagen hos 18. atricapilla og den meset brede"sraviduld te SE Ar ER 18. Pronotum bagud tydeligt, omend undertiden ret svaststilsmaln ES SSR DERE 19. Pronotum bagud ikke eller næppe tilsmalnet (SAD SEE FE DE RR ER ENE RER PAVE Pronotums siderande synlige i hele deres udstræk- ning eller i hvert fald i de bageste 2 tredjedele, når dyret ses fra oven, omend fortil yderst fine. Stor, 1,8—2 mm. Pronotum bagud ret svagt tilsmalnet, meget svagere end fremefter, bag- hjørnerne ret skarpe kun lidet stumpvinklede. Følehornenes 9. og 10. led tydeligt tværbrede. Oversiden sens farve FED ru nen 28. morio. Pronotums siderande i hvert fald ikke synlige i forreste halvdel, når dyret ses fra oven, i mod- sat fald (gravidula) oversiden ensfarvet rødgul. Mindre, 1,3—1,8 mm, i modsat fald 9. og 10. følehornsled ikke tværbrede og pronotum noget stærkere tilsmalnetib ask de REAR NR OPER 20. Oversiden ensfarvet sort, følehornskøllen brun- sort, benene gulbrune eller brune med lysere knæ og fødder. Pronotum kun meget lidt smal- lere end vingedækkerne. Længde 1,4—1,6 mm 15. reitteri. Oversiden anderledes farvet, i modsat fald er benene Tød suleEL ELERS er 21. Følehorn og ben brunlige eller brungule, køllen 22. 23. 24. 229 og lårene samt skinnebenene mod spidsen oftest mørkere. Fødderne tynde, 2. og 3. bagfodsled over dobbelt så lange som brede. Hoved og pronotum sorte. Pronotum bagud betydeligt tilsmalnet, betydeligt smallere end vingedæk- kerne, disse aflange, ikke ret stærkt hvælvede, med afrundede skuldre. Længde 1,6—1,8 mm 23. peltåta. Benene rødgule eller røde, i modsat fald (21. fuscata og 22. clavigera) pronotum mindre stærkt til- smalnet bagud. Fødderne bredere, 2. og 3. bag- fodsled ikke over dobbelt så lange som brede. Vingedækkerne mindre langstrakte, skuldrene oftest stumpvinklet fremtrædende ....... ELDER Vingedækkerne rødgule eller røde med sort eller sortbrun forreste halvdel eller tredjedel, der bagtil er konkavt afgrænset. 10. følehornsled 22. ikke eller næppe tværbredt. Vingedækkerne |. CÆESKøanse Es kansetsom pronotunesrerere Vingedækkerne anderledes farvede, i modsat fald (17. godarti) er de kun c. 21/,—2?/, gang så lange som pronotum og 10. følehornsled tvær- | Bi 0 HESS LEES SS ERE SØE SE DES DES ER REE ES Pronotums bagrand med en fin, ensartet rand- linie. Føddernes kloled mod spidsen lidt mør- kere. Gennemsnitligt lidt mindre, 1,3—1,6 mm og oftest lidt mindre stærkt hvælvet 13. mesomelaena. Pronotums bagrand med en i midten kraftigere og bredere randlinie og derfor her lidt stærkere opadbøjet. Fødderne ensartet rødgule. Gennem- snitligt lidt større, 1,6—1,8 mm, og oftest lidt stærkere hvælvet RE SEERE SEDAN Dale ET ere Vingedækkerne forholdsvis korte, 21/,—2?/, gang så lange som pronotum, stærkt hvælvede på langs (ses bedst i profil fra siden, fig. 70, a), bredest foran midten, bagud ret langt tilspid- sede. Pronotum c. ”/, bredere end langt, bagud 23 24. 230 ret stærkt tilsmalnet, siderne ret stærkt rundede. Længde: 1,3—1:6 MS TD SSD SEER 25. Vingedækkerne forholdsvis længere, c. 3 gange så lange som pronotum, noget mindre stærkt hvæl- vede på langs (fig. 70, b), bredest omkring midten, bagud kortere og mere but tilspidsede. Pronotum højst c. !/, gang bredere end langt, Fig. 70. Atomaria gutta (a) og atricapilla (b) set fra siden. i modsat fald (21. fuscata) ikke ret stærkt til- smalnet bagud og med lidt svagere rundede sider.' Længde 1,5—2,1 mm 1.0 SEERE 26. 10. følehornsled ikke eller kun lidt tværbredt. Pronotum som regel overvejende sort, lidet tæt og lidet kraftigt punkteret. Formen lidt bredere [Ry] (i 16. guita. 10. følehornsled tydeligt tværbredt. Pronotum som regel overvejende brunt eller brunrødt, ret tæt og kraftigt punkteret. Formen lidt min- dre Bred SS 2 22 Se) SEERE REE 17. godårti. 26. Følehornskøllen kraftig, 9. og 10.led mindst 2555 breder send tange: SSLSSEE 22. clavigera. Følehornskøllen normal, lidet kraftig, 9. og 10. led ikke eller kun svagt tværbrede:5 SEE Te Gennemsnitligt større, 1,8—2,1 mm, vingedæk- kerne forholdsvis bredere, med lidt stærkere rundede sider. Pronotum oftest over ”/, gang bredere end langt, punkturen oftest kun jævnt nn SJ kraftis GæL SS SEERE ERNE 21. fuscåta. Gennemsnitligt mindre, 1,6—1,8 mm, vingedæk- 28. 29. 30. 31: SÅR 231 kerne forholdsvis smallere, med lidt svagere rundede sider. Pronotum i det højeste c. "/, gang bredere end langt, punkturen oftest kraftig og BENS ER SEES SEN SS FARER ARNE 28. Lidt mindre stærkt hvælvet. Pronotum rødgult, bagud betydeligt tilsmalnet, noget smallere end vingedækkerne, disse meget finere punkterede ends pPFONO FUR NSSS SST 18. atricapilla. Stærkt hvælvet. Pronotum som regel brunligt, bagud lidt mindre stærkt tilsmalnet, kun lidt smallere end vingedækkerne, disse noget finere punkterede ;end- pronotum 2. 19. berolinensis. Pronotum c. ”/, bredere end langt. 1. følehornsled betydeligt længere end 2., 9. og 10. led tydeligt tværbrede. Pronotums bagrand tydeligt tvebuet. Vingedækkerne brede, med stærkt rundede Pronotum i det højeste "/, gang bredere end langt. 1. følehornsled ikke eller kun lidt længere end 2 Ninsedækkermne mindre brede SEE Bil Vingedækkerne fortil fint punkterede, meget finere end pronotum, meget brede, kun c. ”/, længere end tilsammen brede. Følehornene tykke 29. turgida. Vingedækkerne fortil ikke særlig fint punkterede, i det højeste lidt finere end pronotum, brede, men dog over -”/, længere end tilsammen brede. Eølehormene byn dere MEE ES SKE 30. apicålis. Større, 1,8—2 mm. Vingedækkerne meget aflange, rigeligt 3 gange så lange som pronotum. 9. og 10. følehornsled ikke eller kun svagt tværbrede le tamales: Mindre, 1,3—1,8 mm. Vingedækkerne ikke så af- lange, c. 21/, gang så lange som pronotum... 32. 9. og 10. følehornsled betydeligt bredere end lange. Vingedækkerne betydeligt bredere end prono- tum, med tydelige skulderbuler, ret hvælvede. Pronotum rigeligt ”/, bredere end langt 32. ruficornis. 232 9. og 10. følehornsled ikke eller kun lidt tvær- brede. Vingedækkerne lidt bredere end prono- tum, uden skulderbuler, stærkt hvælvede. Pro- notum omtrent "/, gang bredere end langt 33. gibbula. 1. underslægt Atomåria s. str. Følehornene ikke indleddede længere fra hin- anden end fra øjet, 1. led betydeligt længere end 2.led, med oftest tydeligt konkav yderside (fig. 67, a). Kroppen langstrakt, vingedækkernes sider ikke ret stærkt rundede (fig. 71). Med nogen øvelse er denne underslægts arter let kendelige også fra de slankeste arter i den følgende underslægt ved den aflange kropsform. 1. A. fimetårii Hhbst. Underslægtens største art, let kendelig ved de i oversigten anførte skelnemærker i forbin- delse med den temmelig ligebrede og hvælvede krop og de i inderste halvdel forholdsvis stærkt indadkrummede skinne- ben. Brunlig, hoved og pronotum oftest mørkere, følehorn og ben brungule. Følehornene (fig. 68, a) ret kraftige, 5. led lidt længere end bredt, 9. og 10. led meget bredere end lange, endeleddet påfaldende smalt. Pronotum c. ”/,;—"/, bredere end langt, siderne jævnt, ikke ret stærkt rundede, baghjør- nerne meget stumpvinklede eller afrundede, punkturen jævnt kraftig. Vingedækkerne med kun meget svagt rundede sider, punkturen jævnt kraftig. Længde 2,2—2,4 mm. Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø). Den lever i blækhat (Coprinus comatus), vistnok især i stilkens nederste del, og kan undertiden ketses (?-1/,). Sjørringsø, Thisted; Lersø, Valby, Vesterfælled, Ermelunden, Dyrehaven, Lundtofte, Brede. Jan., juni, sept.—okt. Larver og pupper er fundet i okt. sammen med mange imagines. 233 2. A. umbrina Gyll. (fig. 71). Kendelig ved kraftige føle- horn med 5. led ikke eller næppe længere end bredt, 7. led lidt og 9. og 10. led stærkt tværbrede (fig. 68, b), temmelig stærkt hvælvet krop, ret kraftig og tæt punktur på pronotum og vin- gedækker, og disses ikke ret stærkt rundede sider. Brunlig, ofte, især på hoved og pronotum, mørkere, vingedækkerne undertiden med en lysere, vagt afgrænset, aflang fæl- lesplet på sømmen, følehorn og ben brungule. Pronotum c. "/, bre- dere end langt, kun lidt smallere end vingedækkerne, siderne ikke ret stærkt rundede, baghjørnerne stumpvinklede eller noget afrun- dede. Vingedækkernes punktur for- til oftest tydeligt grovere end, men næppe så tæt som pron0o- Fig, 71, Atomaria umbrina. tums. Længde 1,6—1,9 mm. SARP PE Temmelig almindelig (J, Ø). I paddehatte, måske især i foranderlig skælhat (Pholiota mu- tabilis), under løv og i plantemøddinger. Marts—nov. 3. A. puncticéollis Thoms. Nærstående såvel til den foregående som til den følgende, men adskilt fra dem begge ved pronotums temmelig skarpe, næsten retvinklede bag- hjørner og de omkring midten lidt stærkere udvidede, på siderne lidt stærkere rundede vingedækker. Fra A. umbrina adskilles den yderligere ved mere spredt punktur på pro- notum og vingedækkerne og oftest tydeligt længere end bredt 5. følehornsled og fra A. nigriventris yderligere ved be- tydeligere størrelse og lidt kraftigere følehorn. Stærkt hvæl- vet. Farven varierende fra brun til sort, vingedækkerne ofte lysere bagtil, oversiden meget blank. Pronotum c. ”/, bre- dere end langt, noget smallere end vingedækkerne. Længde 1,7—1,8 mm. 234 Af denne art kendes hidtil kun to danske eksemplarer, det ene fra Skanderborg, ?%/, 1922, det andet fra Dyrehaven, i hestegødning, ?5/, 1946. I Sverige er den bl.a. fundet i paddehatte, ofte sammen med A. umbrina, og i muggent hø. 4. A.nigrivéntris Steph. Nærstående til de to foregående men adskilt fra dem ved betydelig mindre størrelse, smallere krop, lidt mindre kraftige følehorn og forholdsvis mindre pronotum. Fra A. umbrina skelnes den yderligere ved oftest tydeligt længere end bredt 5. følehornsled og meget mere spredt punktur på pronotum og vingedækker, og fra A. puncticollis yderligere ved de foran under denne art anførte kendemærker. Brunlig, hoved, pronotum og vingedækkernes forreste del ofte mørkere, følehorn og ben brungule. Prono- tum c. "/, bredere end langt, betydeligt smallere end vinge- dækkerne, punkturen kraftig, siderne kun svagt rundede, baghjørnerne afrundet stumpvinklede. Vingedækkernes punk- tur fortil omtrent af samme styrke som pronotums. Længde 1,2—1,6 mm. Udbredt, men sjælden (J, Ø). Viby krat ved Århus; Marielund (Odense), Bremersvold, Hulemose sø, Amager, Charlottenlund, Ermelunden, Brede (hos Lasius fuliginosus), Lyngby sø, Ågesholm (Holte), Børstingerød mose. Især på fugtig bund i opskyl. 5. A. bélla Reitter. Kendelig fra de tre foregående ved betydeligt finere punktur på pronotum. Nærstående til A. umbrina, men adskilt fra den ved ringere størrelse, lidt smallere og lidt mindre stærkt hvælvet krop, knapt så kraf- tige følehorn, hvis 5.led er lidt længere end bredt, og for- holdsvis lidt mindre pronotum. Brunrød, vingedækkerne ofte mørke med lysere skuldre, søm og spidsparti, følehorn og ben brungule. Vingedækkernes behåring fin og nedliggende. Pronotum c. "/, bredere end langt, noget smallere end vinge- dækkerne, siderne ikke ret stærkt rundede, baghjørnerne stumpvinklede eller noget afrundede, punkturen temmelig fin og ikke ret tæt. Vingedækkernes sider kun svagt rundede, 239 deres punktur fortil betydeligt kraftigere end pronotums. Længde 1,35—1,8 mm. Sjælden (J, Ø). Den findes hyppigst under svampet fyrre- bark, f. eks. på gamle, væltede stammer, men er også under- tiden taget ved sigtning af granbarkbunker og grannåle- bunker. Esbjerg strandskov, Nørholm, Silkeborg; Mogen- strup, Donse, Rudeskov, Tisvilde hegn og Asserbo plantage. Maj—sept. j 6. A. wollastéåni Sharp. Nærstående til A. umbrina, men adskilt fra den ved, at pronotums og vingedækkernes punktur er betydeligt finere, at de sidstes behåring er ned- liggende, at følehornene er mindre kraftige, 5. led noget læn- gere end bredt, 7. led ikke tværbredt og 9. og 10. led mindre stærkt tværbrede, samt ved lidt ringere størrelse. Sort eller sortbrun, vingedækkerne helt eller delvis brune eller brun- røde, følehorn og ben rødlige eller gulbrune. Pronotum rigeligt 1/, bredere end langt, fortil lidt, bagtil kun meget lidt til- smalnet, siderne kun svagt, i midten ofte næppe rundede, baghjørnerne lidt stumpe, punkturen lidet kraftig og ikke ret tæt. Vingedækkerne lidt bredere end pronotum, siderne kun ret svagt rundede, punkturen omtrent som pronotums. Længde 1,5—1,7 mm. Fra A. prolixa kendes arten ved kortere og kraftigere følehorn, med mindre langstrakt 5.led og stærkere tvær- brede 9. og 10. led samt ved ringere størrelse, og fra A. belia bl. a. ved, at vingedækkernes punktur ikke er tydeligt kraf- tigere end pronotums og deres farve lysere end pronotums samt ved, at følehornenes rodled og endeled er mere lang- strakte. Meget sjælden (J, Ø). Eisbøl, Ålborg (i antal i en plante- mødding, april 1886), Romdrup kær ved Ålborg, Hals nørre- skov (juni 1891); Bremersvold (juni 1888). Den angives at leve på træsvampe. 7. A. fuscicéollis Mann. Let kendelig ved de i oversigten (under nr. 4) nævnte kendemærker. Noget hvælvet, brunlig, hoved og pronotum og vingedækkerne i større eller mindre 236 omfang ofte mørkere, følehorn og ben brungule. Følehornene slankere end hos A. umbrina, 5. led tydeligt, oftest c. 1/, gang længere end bredt, 9. og 10. led tydeligt tværbrede, men ikke så stærkt som hos A. umbrina. Pronotum mindst /, bredere end langt, siderne ret jævnt rundede, punkturen som regel lidet tæt og ikke ret kraftig, i rodtværfuren dog meget kraftig og længderynket, så at der indenfor den afsluttende længde- køl på hver side dannes flere kortere længdekøle. Vingedæk- kerne med let rundede sider, punkturen lidet tæt, fortil oftest mindre kraftig end pronotums. Længde 1,7—1,9 mm. Temmelig almindelig (J, Ø, B). I plantemøddinger, under løv, i paddehatte og ved træsvamp. Marts—okt. 8. A. diluta Er. Let kendelig ved den ensfarvede eller næsten ensfarvede, rustrøde eller rødgule overside, de meget kraftige forholdsvis lange følehorn og de øvrige i oversigten (under nr. 7) nævnte kendemærker. Ikke ret stærkt hvælvet. Følehornenes 3. led ikke eller kun ganske lidt længere end bredt, 9. og 10. led tværbrede. Pronotum c. "/, bredere end langt, lidt smallere end vingedækkerne, siderne kun svagt rundede, punkturen lidet tæt, ikke særlig kraftig. Vingedæk- kernes sider let rundede, punkturen lidet tæt, fortil ikke stærkere end pronotums. Længde 1,6—2 mm. Hidtil kun fundet i Stenballe skov ved Horsens (8 stkr. i en stub, maj). 9. A. lineåris Steph. Let kendelig ved de i oversigten (under nr. 3) nævnte skelnemærker. Lysere eller mørkere brun eller sortbrun, følehorn og ben brungule. Følehornene lidet kraftige, 7. led tydeligt, oftest c. 1/, gang længere end bredt, 9. og 10.led tydeligt tværbrede. Pronotums sider i midten næppe rundede eller endog svagt indbuede,. baghjør- nerne afrundede, punkturen temmelig kraftig og tæt. Vinge- dækkerne ret parallelsidede, punkturen fortil omtrent som pronotums. Længde 1,2—1,5 mm. Almindelig (J, Ø). I plantemøddinger og opskyl. Optræder undertiden som skadedyr på runkelroer. April—okt. 237 VOSFASFprolrsatErt Denne os"denffølsendefartfadskiller sig fra de foregående ved slankere følehorn med ikke eller kun svagt tværbrede 9. og 10. led (fig. 68, c), og i forhold til vingedækkerne temmelig lille pronotum. Ikke ret stærkt hvælvet. Sort eller brunsort, vingedækkerne ofte brunlige, undertiden lidt lysere ved skuldrene og bagtil, følehorn og ben gulbrune, lårene undertiden mørkere; hos ab. pulchra Er. er farven lidt lysere, vingedækkerne brunrøde, ofte mør- kere langs søm og sider. Følehornenes 7. led oftest næsten dobbelt så langt som bredt. Pronotum bagtil kun meget svagt tilsmalnet, punkturen ikke særlig kraftig eller tæt. Vingedækkerne betydeligt bredere end pronotum, med kun svagt rundede sider, punkturen fortil ikke meget forskellig fra pronotums. Længde 1,7—2 mm. É Meget sjælden, hidtil vistnok kun fundet i Jylland. Pind- strup tørvemose (banket af pil, ?/,), Restrup ved Ålborg (i svamp, maj), Hals nørreskov (juni). Af ab. pulchra fore- ligger kun 2 eks. fra Viby krat ved Århus (sigtet 2/, 1884). Arten er i udlandet fundet i vedaffald, under granris (sam- men med A. bella), i svamp og under svampet nåletræsbark. 11. A. procérula Er. Meget nærstående til den foregå- ende, men adskilt fra den ved de i oversigten (under nr. 6) nævnte kendetegn. Sort, vingedækkerne ofte delvis, især ved skuldrene og bagtil rødbrune, følehorn og ben gulbrune, lårene ofte mørkere. Pronotum oftest lidt mere tilsmalnet bagtil end hos den foregående. Vingedækkerne meget bredere end pronotum, siderne lidt mere rundede end hos den fore- gående, punkturen betydeligt kraftigere end pronotums, kraftigere end hos den foregående, behåringen mere spredt end hos denne. Længde 1,8—2,4 mm. Meget sjælden, hidtil vistnok kun fundet i Sydfyn og Nordsjælland. Kirkeby ved Svendborg (juli), Dyrehaven (maj), Fursøparken (ved sigtning af paddehatte under gran- træer, okt.), Hillerød (under kvas i en have, juni). Den er i udlandet fundet i svamp, under svampet nåletræsbark og under granris. 238 2. underslægt Anchicera Thoms. Følehornene indleddede længere fra hinanden end fra øjet, 1. led ofte ikke eller kun lidt læn- gere end 2.led, oftest med konveks yderside (fig. 67, b). Kroppen oftest bredere, vingedæk- kernes sider oftest stærkere rundede (fig. 72). 12. A. ornåta Heer. Meget let kendelig ved, at pronotums siderande, når dyret ses fra oven, er synlige i deres fulde ud- strækning, i forbindelse med oversidens meget fine punktur og den betydelige størrelse. Temmelig bred, ret hvælvet. Oversiden brunrød, vingedækkernes midtparti i større eller mindre udstrækning brunsort, følehorn og ben brungule. Pronotum c. !/, gang bredere end langt, fremefter stærkt, bagud mindre stærkt, men betydeligt tilsmalnet, baghjør- nerne stumpvinklede, ret skarpe, punkturen meget fin og lidet tæt, bagranden i midten noget opadbøjet. Vingedæk- kerne noget bredere end pronotum, siderne ret stærkt run- dede, punkturen endnu finere end pronotums, lidet tæt. Længde 1,8—2 mm. Sjælden (J, Ø). Den findes i grannålebunker, på granris, på iældede granstammer og under disses svampede bark. Draved skov, Tørning og Østerskov ved Haderslev, Oens, Bygholm, Marselisborg skov (ved Ørnereden); Kjeld skov; Fursøparken, Gelsskov, Rudeskov, Donse. April—maj, juli, sept.—okt. Arten er vistnok i de senere år blevet noget mindre sjælden. 13. A. mesomelaena Hhbst. Denne og den følgende art er som regel iet kendelige på farven. Noget hvælvet. Hoved og pronotum brunsort eller brunrødt, vingedækkerne rød- gule, i forreste tredjedel med et oftest ret skarpt afgrænset, sort rodparti, der mod siderne strækker sig længere tilbage og varierer lidt i udstrækning, følehorn og ben rødlige, klo- leddet, undtagen ved roden, som regel kendeligt mørkere end 239 den øvrige fod. Følehornenes 9. og 10.led ikke tværbrede. Pronotum rigeligt !/, gang bredere end langt, indenfor side- randene svagt mikrochagrineret, bagtil omtrent lige så stærkt tilsmalnet som fortil, siderne stærkt rundede, baghjørnerne stumpvinklede, bagranden ikke stærkere opadbøjet i midten, med fin, ensartet randlinie, punkturen kraftig og tæt. Vinge- dækkerne noget bredere end pronotum, med noget rundede sider, punkturen fortil som regel mindst så kraftig som pro- notums, bagud meget finere, oftest næsten udvisket. Længde 1,3—1,6 mm. Meget sjældent kan vingedækkernes rødgule farve være indskrænket til en spidsplet (ab. guttula Mann.) eller for- svinde helt (ab. pseudåtra Reitter), men disse aberrationer synes ikke at forekomme hos os. Ab. pseudatra, der i kroppens farve ligner A. reitteri, adskilles fra denne ved betydeligere størrelse, slankere følehorn og bredere vingedækker. Om adskillelse af A. mesomelaena fra eksemplarer af A. godarti med mørkt rodparti af vingedækkerne, se under sidstnævnte art. Almindelig (J, Ø, B) i opskyl ved moser og søer. 1 AA mnitidula Heer. Meget nærstående til den fore- gående, men adskilt fra den ved de i oversigten (under nr. 23) nævnte kendemærker samt ved, at skinnebenene er tydeligt kraftigere, pronotums sider ikke mikrochagrineret og vinge- dækkernes punktur bagtil ikke så fin og mindre udvisket. Vingedækkernes lyse farve er oftest mere brungul og det forreste mørke parti mindre skarpt afgrænset og i udstræk- ning betydeligt varierende, ofte indskrænket ret stærkt. Pro- notums sider er ofte antydet stumpvinklede i midten. Længde 1,6—1,8 mm. ÅA. mesomelaena og Å. nitidula betragtes som een og samme art af Sjøberg, der ikke har kunnet konstatere nogen forskel med hensyn til parringsorganet, hverken hos & eller 2. De danske eksemplarer af de to former synes dog at kunne skilles med sikkerhed ved de anførte kendetegn. Eksemplarer, hvis vingedækker ikke er tydeligt tvefarvede, 240 adskilles fra A. fuscata, atricapilla og berolinensis ved fortil kraftigere punkterede vingedækker, fra den førstnævnte — hvis vingedækkepunktur er stærkt varierende — yderligere ved bagtil stærkere tilsmalnet pronotum, fra de to sidst- nævnte yderligere ved lidt mere tværbredt oronotum, der er mørkere end hos A. atricapilla og bagtil mere tilsmalnet end hos A. berolinensis. Om adskillelse af A. nitidula fra eksemplarer af A. sodarti med mørkt rodpartiaf vingedækkerne, se under sidstnævnte art. Synes hos os at være meget sjældnere end den foregående og er vistnok hidtil kun fundet i Jylland. Fredsted, Horsens nørrestrand, Boller strand, Lading sø, Skanderborg sø. Den forekommer i opskyl ved søbredder og har sikkert ingen særlig tilknytning til havstranden. 15. A. reitteri Løv. Nærstående til A. mesomelaena, men — foruden ved farven — let at kende fra den ved, at følehornene er kortere, 10. led tværbredt og endeleddet kun c. så langt som bredt — hos A. mesomelaena betydeligt læn- gere end bredt —, at benene er kortere, med kraftigere skinne- ben, at vingedækkerne kun er ganske lidt bredere end prono- tum og har svagere rundede sider, og at størrelsen er lidt rin- gere. Sort, følehornene gulbrune med mørk kølle, benene gul- brune eller brune med lysere knæ og fødder. Pronotum om- trent som hos A. mesomelaena. Vingedækkernes punktur fortil omtrent af samme styrke som pronotums. Længde 1,4—1,6 mm. Fra A. fuscipes adskilles den let ved, at pronotum kun er ganske lidt smallere end vingedækkerne, og fra mørke stykker af A.gutta ved, at vingedækkerne er meget mere langstrakte og deres sider mindre stærkt rundede. Meget sjælden (Ø). Marienlund ved Odense, Aunsø i Valborup skov, Valsølilie sø, mosen ved Hunosøgård (sigtet i opskyl og aftenketset i antal i beg. af juli). April, maj, juli. I Sverige er den fundet i bladskeder af dunhammer (Typha). 16. A. gutta Steph. Udmærket ved det brede, stærkt hvælvede, på siderne ret stærkt rundede, bagud betydeligt 241 tilsmalnede pronotum og de ret korte, brede, stærkt hvæl- vede, på siderne ret stærkt rundede og bagud ret langt til- spidsede vingedækker (fig. 70, a). Blankt sort, pronotums forrand og en, undertiden utydelig eller forsvindende, under- tiden ret stor fællesplet på vingedækkernes ryg samt følehorn og ben rødgule, følehornskøllen oftest mørk. Følehornenes 10. led ikke eller kun lidt tværbredt. Pronotum med stump- vinklede baghjørner, bagranden med en i midten kraftigere randlinie og derfor her lidt stærkere opadbøjet, punkturen oftest lidet kraftig og lidet tæt. Vingedækkerne noget bredere end pronotum, punkturen oftest mere spredt end pronotums og ikke ret kraftig. Længde 1,3—1,6 mm. Normalt tegnede individer med lys fællesplet på vinge- dækkernes ryg er let kendelige allerede ved farven, og ander- ledes tegnede eksemplarer lader sig også bestemme ved sam- menligning med normalt farvede stykker og ved hjælp af de i beskrivelsen og i oversigten fremhævede kendemærker, jfr. om forskellen fra A. godarti nedenfor under denne art. An- givelserne i litteraturen af, at den lyse farve undertiden for- trænger den mørke, beror vistnok på sammenblanding med den følgende art. Sjælden, men vistnok udbredt (J?, Ø). I opskyl ved søer og moser, derimod næppe på strandbredder, undtagen til- fældigt. Eksemplarer foreligger bl. a. fra Køge, Lersøen, Dam- husmosen og Ermelunden. April, juni, okt.—dec. 17. A. godårti Guillebeau (elevåta Allen). Meget nærstå- ende til den foregående, men adskilt fra den ved de i over- sigten (under nr. 253) nævnte kendemærker samt ved, at pronotum og vingedækkerne er lidt stærkere hvælvede både på langs og på tværs, at vingedækkerne kun er meget lidt bredere end pronotum, med lidt svagere rundede sider, der især helt fortil, lige bag skuldrene, er næsten rette, og at føle- hornskøllen oftest ikke er så mørk. Brungul, hoved og pro- notum ofte helt eller delvis mørkere, også vingedækkernes rodparti ofte mørkt. Længde 1,3—1,5 mm. Fra AÅ. atricapilla og berolinensis adskilles den ved vinge- Victor Hansen; Clavicornia. I. 16 242 dækkernes form og oftest kraftigere punktur, mere tværbredt pronotum, der bagud er stærkere tilsmalnet end hos A. bero- linensis, og tværbredt 10. følehornsled og fra A. fuscata ved ringere størrelse og vingedækkernes form og oftest kraftigere punktur. Eksemplarer med mørkt rodparti på vingedækkerne kan minde om små stykker af A. mesomelaena eller nitidula, men også fra disse arter vil A. godarti uden vanskelighed lade sig skille ved vingedækkernes form såvel som ved det tydeligt tværbrede 10. følehornsled. På strandbredder, under tang og lign. , udbredt og vistnok ikke særlig sjælden (J, Ø). [A. åtra Hbst. Denne art, der ikke er medtaget i over- sigten, er nærbeslægtet med A. gutta, men angives at adskille sig fra den ved stærkere fremefter tilsmalnet, mindre stærkt hvælvet pronotum, længere, på siderne stærkere rundede, bagtil mere tilspidsede og mindre stærkt hvælvede vinge- dækker, og fra mørke stykker af A.fuscata ved meget stær- kere hvælving og kraftigere og mere spredt punktur. Fra A. analis, som den ligner i punktur, adskilles den ved bagud tydeligt tilsmalnet pronotum. Blankt sort, vingedækkernes spidsparti lysere, følehorn og ben rustrøde, de førstes kølle og ofte også lårene mørkere. Følehornenes 9. og 10. led så lange som brede. Længde 1,5 mm. Denne art, der bl.a: er fundet 1. Holsten (Eutin) os Hamburgegnen, kunne muligvis træffes også hos os. Den er fundet på fugtig bund, bl. a. i gamle sivbunker og ved randen af en dam i fyrreskov, men også på tør bund under henråd- nende planter. Undertiden aftenketset.] 18. A. atricapilla Steph. Udmærket ved temmelig lang- strakt, ret stærkt hvælvet krop, rødgul overside og de meget finere end pronotum punkterede vingedækker. Omtrent ens- farvet rødgul. Følehornenes 9. og 10. led c. så lange som brede. Pronotum bagud kun lidt mindre tilsmalnet end fremefter, baghjørnerne stumpvinklede, ofte lidt afrundede, bagranden med en randfure og i midten noget opadbøjet, punkturen 243 ret kraftig og tæt. Vingedækkerne noget bredere end. pro- notum, siderne ikke ret stærkt rundede. Længde 1,6—1,8 mm. Om artens adskillelse fra den foregående og den følgende art, se under disse. Fra A. fuscata skelnes den ved-de i over- sigten (under nr. 27) anførte kendetegn, ved bagud lidt stær- kere tilsmalnet pronotum og ved farven, der hos A. fuscata er lysere eller mørkere brun. Almindelig (J, Ø, B). I opskyl, under siv, i plantemød- dinger og lign. steder; tages hyppigt ved ketsning og bank- ning, f. eks. af pil med visnende rakler; også på blomster af skærmblomstrede. Maj—okt. 19. A. berolinénsis Kr. (bicolor Ganglb., Reitter, nec Er.). Nærstående til den foregående, men adskilt fra den ved de i oversigten (under nr. 28) nævnte kendemærker. Brungul, hoved og pronotum samt vingedækkernes forreste sømparti ofte noget mørkere. Pronotum forholdsvis lidt større og stærkere hvælvet end hos den foregående. Baghjørnerne mindre stumpvinklede, bagrandens randfure lidt svagere, men lidt bredere, vingedækkerne højere hvælvede og for- holdsvis lidt kortere. Kroppens konturer mindre indsnævret mellem pronotum og vingedækker end hos den foregående. Længde 1,6—1,8 mm. Fra Å. fuscata kendes arten ved, at størrelsen er mindre og pronotum og vingedækkerne smallere og stærkere hvæl- vede, samt ved farven, der hos A. fuscata som regel ikke er lysere på vingedækkerne end på pronotum. Temmelig almindelig (J, Ø). I opskyl, under løv, i plante- møddinger og lign. steder. Marts—dec. 20. AÅ. zetterstédti Zett. Let kendelig fra alle vore andre arter ved, at forskinnebenene er indadkrummede og på under- siden lidt bag spidsen forsynede med en lille knude (fig. 69, a-c), men iøvrigt også let at kende ved den rødgule farve i forbindelse med de brede, meget fint punkterede vingedækker. Temmelig bred og hvælvet. Rødgul. Følehornenes 9. led svagt, 10. led tydeligt tværbredt. Pronotum c. 7/, gang bredere end 162 244 langt, bagud betydeligt tilsmalnet, siderne i midten oftest lidt stumpvinklet udvidede, punkturen tæt og temmelig fin. Vingedækkerne betydeligt bredere end pronotum, siderne betydeligt rundede, punkturen meget fin og ikke ret tæt. Længde 1,7—1,9 mm. åg: Forskinnebenene stærkt indadkrummede, ved spidsen på indersiden med en fin indadrettet torn og på undersiden lidt bag spidsen med en lille knude (fig. 69, b). Bagbrystet i midten med en lille længdeknude, der undertiden fortsættes bagud i en fin længdekøl. Q: Forskinnebenene svagere indadkrummede uden spids- torn og med meget svagere knude (fig. 69 c). Sjælden (J, Ø, B). På fugtig bund ved sigtning af pileløv eller bankning af pil med afblomstrede rakler. Fredsted, Eisbøl; Vinten; Tankefuld ved Svendborg; Smørmose, Dyre- haven, Gelsskov, Lyngby mose, Kollemose, Frederikslund ved Furesøen, Rudeskov, Tisvilde. April—juni, aug. 21. A. fuscåta Schønh. En i størrelse, form, farve og punktur stærkt varierende art, der dog som regel er ret let kendelig ved den brunlige farve, den ikke særlig kraftige punktur, det bagud kun noget tilsmalnede pronotum, der er betydeligt smallere end vingedækkerne, og den ret betyde- lige størrelse. Lysere eller mørkere brun eller brunsort, føle- horn og ben gulbrune eller brune. Følehornenes 9. og 10. led ikke eller lidt tværbrede. Pronotum oftest over 1/, gang bre- dere end langt, bagud mindre stærkt tilsmalnet end fremefter, baghjørnerne kun ret lidt stumpvinklede, punkturen stærkt varierende, oftest temmelig tæt og ikke særlig kraftig. Vinge- dækkerne med betydeligt rundede sider, punkturen stærkt varierende, oftest finere og mindre tæt end pronotums. Længde 1,8—2,1 mm. Om artens adskillelse fra A. nitidula, atricapilla, bero- linensis og peltata, se under disse arter. Almindelig (J, Ø, B). I opskyl, plantemøddinger og under løv og lign. steder. Marts—okt. 245 22. A. clavigera Ganglb. Denne art står A.fuscata yderst nær og synes kun at adskille sig fra.den ved, at følehornenes kølle er påfaldende kraftig og deres 9. og 10. led stærkt tvær- brede, et kendetegn, der adskiller arten også fra de andre nærstående arter. Længde 1,3—2,1 mm. Sjælden (J, Ø). Århus (Viby krat, marts 1883); Marien- lund ved Odense (april 1886), Amager, Dyrehaven (2 stkr., det ene sigtet af savsmuld ved en bøgestub, okt. 1929), Bølle- mosen. At A. clavigera er artsforskellig fra A. fuscata, bekræftes bl. a. ved, at penisspidsen ifølge Sjøberg er trekantet til- spidset hos AÅA. clavigera, men afstudset hos A. fuscata. 23. A. peltåta Kraatz. Kendelig ved den langstrakte krop og de øvrige i oversigten (under nr. 21) anførte kendetegn. Hoved og pronotum sorte, vingedækkerne brunsorte med lysere skuldre og spidsparti; undertiden breder den lysere farve sig, så at vingedækkerne er overvejende brunlige eller brungule, undertiden er den stærkt indskrænket; følehorn og ben brunlige eller brungule, køllen og lårene samt skinne- benene mod spidsen oftest mørkere. Følehornenes 9. og 10. led ikke eller noget tværbrede. Pronotum c. "/, gang bredere end langt, baghjørnerne stumpvinklede, punkturen ikke ret kraftig, temmelig tæt. Vingedækkernes punktur fortil lidt kraftigere, men lidt mindre tæt end pronotums. Længde 1,6—1,8 mm. Arten står nærmest ved A. fuscata, men adskiller sig fra denne, iøvrigt stærkt varierende art ved, at pronotum er lidt mindre stærkt tværbredt, bagud mere tilsmalnet, med mere stumpvinklede baghjørner og i bageste halvdel lidt kraftigere siderand, vingedækkerne mere langstrakte, fortil lidt kraftigere punkterede end pronotum og fødderne lidt slankere. Derimod er det i litteraturen fremhævede kendetegn, at 9. og 10. følehornsled er tværbrede hos A. peltata, men ikke hos A. fuscata, uanvendeligt, idet begge arter på dette punkt varierer ikke ubetydeligt. Fra AÅA. atricapilla adskilles arten let ved den mørke farve, fra A. berolinensis bl. a. ved bagud meget stærkere tilsmalnet pronotum, og fra den føl- 246 gende art ved betydeligere størrelse og lysere, slankere føle- horn med mindre stærkt tværbrede 9. og 10. led. Meget sjælden og enkeltvis, hidtil vistnok kun fundet på Sjælland. Hulemosesø, Dyrehaven (i kompost ved et vildt- hus), Ørholm (i gammel halm), Lejre. Maj—juli, okt. 24. A. fuscipes Gyll. Meget let kendelig ved kroppens langstrakte form og sorte eller brunsorte farve og de mørke følehorn og ben i forbindelse med den ringe størrelse og det forholdsvis lille pronotum, der er betydeligt smallere end vingedækkerne. Sort eller brunsort, skinneben og fødder ofte lidt lysere. Følehornene ret korte og kraftige, 9. og 10. led ret stærkt tværbrede. Pronotum c. "/, gang bredere end langt, baghjørnerne stumpvinklede, punkturen temmelig kraftig og tæt. Vingedækkernes punktur fortil lidt mindre tæt end pronotums, varierende i styrke. Længde 1,3—1,5 mm. Almindelig (J, Ø, B). I kompost og gødning. Maj—okt. 25. A. pusilla Payk. Vor mindste art, let kendelig ved den ringe størrelse, den lyse forkrop, den aflange form og den fine punktur. Rødgul, vingedækkerne ofte delvis mørke. Følehornenes 9. og 10. led tydeligt tværbrede. Pronotum om- trent 1/, gang bredere end langt, baghjørnerne stumpvinklede, punkturen fin og oftest temmelig tæt. Vingedækkerne lidt bredere end pronotum, ikke ret stærkt hvælvede, siderne ikke ret stærkt rundede, punkturen fortil ret fin og lidet dyb, ikke særlig tæt. Længde 1—1,2 mm. Almindelig (J, Ø, B). I kompost og opskyl. Maj—okt. 26. A. munda Er. Kendelig ved, at pronotums” røod”i midten har en ret dyb tværfure, der på hver side begrænses af en fin, kort, som regel tydelig længdekøl. Temmelig aflang, hoved og pronotum røde eller brunrøde, vingedækkerne blankt sorte, bagtil ofte lysere, følehorn og ben rødgule. Følehornenes 9. og 10. led tydeligt tværbrede. Pronotum c. "/, gang bredere end langt, bagtil tilsmalnet betydeligt, omend lidt svagere 247 end fremefter, baghjørnerne stumpvinklede, men ret skarpe, punkturen temmelig fin og ikke særlig tæt. Vingedækkerne jævnt hvælvede, noget bredere end pronotum, med jævnt rundede sider, punkturen finere end pronotums og lidet tæt. Længde 1,4—1,6 mm. Udfarvede eksemplarer vil på grund af oversidens smukke farvetegning ikke kunne forveksles med andre arter end den følgende, fra hvilken den imidlertid let kendes ved smallere form, bagud meget stærkere tilsmalnet pronotum og dettes rodkøle. Sjælden (J, Ø). I kompost, i stalde og kældere. Rugballe- gård ved Vejle, Randers; Sundby storskov (i antal ved svam- pen Polyporus sulphureus på en gammel eg, sept.), Hvidovre (i en stald), Dyrehaven (i gammelt hø i vildthusene), Hillerød (i antal under kvas i en have), Strødam (i en stald). Febr.— maj, aug.—okt. AJ FA En igripennis Payk:… Eet-kendelrø ved farven 1 forbindelse med den brede eller temmelig brede form, de betydeligt tværbrede 9. og 10. følehornsled, det brede, bagud kun meget svagt tilsmalnede pronotum og den fine punktur. Hoved og pronotum røde, vingedækkerne blankt sorte, undertiden med lysere skuldre, søm og spids, følehorn og ben rødgule. Pronotum rigeligt 7/, gang bredere end langt, til- smalnet i omtrent rette linier, stærkt fremefter, meget svagt bagud, siderandene synlige fra oven i hele deres udstrækning eller i hvert fald i mere end de bageste 2 tredjedele. Baghjør- nerne kun lidet stumpvinklede, punkturen meget fin og lidet tæt. Vingedækkerne med ret stærkt rundede sider, punk- turen fortil lidt mindre fin end pronotums, lidet tæt. Længde 1,5—1,8 mm. Sjælden (J, Ø). Især i kældere og på lossepladser. Tørning, Fredericia, Boller, Århus, Randers; København, Dyrehaven (i en gammel bøg). April—juni, sept.—nov. 28. A. morio Kolenati. Kendetegnet ved de i oversigten (under nr. 19) anførte karakterer, som gør arten ret let kende- lig. Temmelig langstrakt, ret hvælvet, lysere eller mørkere 248 brun, følehorn og ben brungule. Pronotum c. /, gang bredere end langt, punkturen ikke ret kraftig og ikke ret tæt. Vinge- dækkerne noget bredere end pronotum, punkturen fortil oftest lidt mindre kraftig end pronotums, lidet tæt. Længde 118—2m. På grund af pronotums svage tilsmalning bagud nærmer arten sig til de følgende arter med bagud ikke eller næppe tilsmalnet pronotum, men adskilles dog let fra dem bl. a. ved, at pronotums siderande er synlige fra oven i hele deres udstrækning eller i hvert fald i de 2 bageste tredjedele, og yderligere fra A.turgida og apicalis ved mere langstrakte vingedækker, fra A. analis ved de tværbrede 9. og 10. føle- hornsled og fra A. ruficornis og gibbula ved betydeligere størrelse. Sjælden (J, Ø). Den træffes især i redestof i hule træer. Draved skov, Stenballe skov, Arhus, Viborg, Hald, Alborg (i kompost); Bremersvold, Søholt ved Maribo, Vallø, Ledre- borg, Dyrehaven, Donse. April—juni, sept.—nov. [A. gravidula Er. Denne art, der: ikke er medtasetki oversigten, er let kendelig ved kort og bred, hvælvet form, blank, rødgul farve, ret slanke følehorn med ikke tværbrede 9. og 10. led, bredt, fint punkteret, bagud kun ganske lidt tilsmalnet pronotum og brede, meget fint og spredt punk- terede, på siderne stærkt rundede vingedækker. Længde 1,4—1,6 mm. Denne art angives at være fundet i Hamburgegnen ved sigtning af muggent hø og kunne muligvis træffes også hos os.] 29. A. turgida Er. Denne og de følgende arter adskiller sig fra alle de foregående ved, at pronotum ikke eller næppe er tilsmalnet bagud og dets baghjørner derfor retvinklede eller omtrent retvinklede. Fra de følgende arter adskilles denne art let ved de meget brede vingedækker og de kraftige følehorn, fra A. analis yderligere ved betydeligt tværbrede 9. og 10. følehornsled og fra de andre yderligere ved gennem- snitligt betydeligere størrelse. Meget bred, stærkt hvælvet. 249 Sort eller brunlig, vingedækkernes skuldre og spidsparti oftest lysere, følehorn og ben brungule. Følehornene kraftige. Pro- notum kraftigt og mere eller mindre tæt punkteret, vinge- dækkerne meget bredere end pronotum, i reglen bredest om- kring midten, med stærkt rundede sider, fint og ret spredt punkterede. Længde 1,6—2 mm. Temmelig sjælden, men vistnok ved at brede sig i vore granskove (J, Ø). Den tages ved sigtning af grannålebunker, bankning af granris eller aftenketsning. Af findesteder kan nævnes: Tørning, Esbjerg, Dallerup ved Horsens, Marselis- borg skov (ved Ørnereden); Ryde, Falster, Gelsskov, Rude- skov, Donse, Storkevad, Hornbæk, Jægerspris. 30. A. apicålis Er. (fig. 72). Adskilt fra de følgende ved bredere vingedækker og længere 1. følehornsled, fra A. analis Fig. 72. Atomaria apicalis. Xx 25. yderligere ved tydeligt tværbrede 9. og 10. følehornsled og gennemsnitligt ringere størrelse. Ret bred og hvælvet. Sort, 250 brun eller brunrød, vingedækkernes skuldre og spidsparti oftest lysere, følehorn og ben brungule. Følehornene ret slanke. Pronotum temmelig kraftigt og tæt punkteret. Vinge- dækkerne betydeligt bredere end pronotum, bredest foran midten og derfor ret langt tilspidsede, punkturen som regel mere spredt, ret stærkt varierende i styrke. Længde 1,5—1,8 mm. Almindelig (J, Ø, B). I kompost, gødning og ved ådsler. Marts—okt. . 31. A. anålis Er. Let kendelig fra de to foregående ved mere langstrakt form, ikke eller kun meget svagt tværbrede 9. og 10. følehornsled og mere spredt punktur på pronotum og fra de to følgende ved betydeligere størrelse og længere vingedækker. Langstrakt, noget hvælvet. Sort eller brunlig, vingedækkernes skuldre og spidsparti lysere, følehorn og ben brungule; hos ab. boreålis Sjåberg er lår og ofte skinne- ben mørkere. Pronotum jævnt kraftig og lidet tæt punk- teret, bagranden kun yderst svagt tvebuet. Vingedækkerne lange, betydeligt bredere end pronotum, bredest omkring midten, ret langt tilspidsede, punkturen varierende i styrke, lidet tæt. Længde 1,8—2 mm. Meget sjælden (J, Ø). Der foreligger kun 4 danske eksem- plarer (aile ab. borealis Sjøberg), 1 fra Vejle (juni), 2 fra Ama- ger og 1 fra Utterslev mose (juli). Den findes især i gam- melt hø i lader og lign. steder, samt i græskompost. 32. A. ruficéornis Marsh. Let kendelig ved den ringe størrelse i forbindelse med det korte 1. og de tydeligt tvær- brede 9. og 10. følehornsled, det forholdsvis lidet tværbrede pronotum og de meget fint punkterede vingedækkers form. Temmelig hvælvet. Sort, vingedækkerne bagtil i større eller mindre udstrækning lysere, følehorn og ben brungule. Pro- notum som regel kun rigeligt -/, bredere end langt, bag- randen næppe tvebuet, punkturen ikke ret kraftig, temmelig tæt. Vingedækkerne betydeligt bredere end pronotum, bredest 251 foran midten og derfor langt tilspidsede, punkturen meget fin og temmelig spredt. Længde 1,3—1,6 mm. Meget almindelig (J, Ø, B). I kompost, gødning. og lign. steder. Marts—okt. 33. A. gibbula Er. Kendelig ved den stærkt hvælvede krop samt ved, at følehornenes 1. led kun er lidt længere end 2.led og 9. og 10. led ikke eller kun lidt tværbrede, at pro- notums bagrand ikke er tydeligt tvebuet, og at vingedæk- kerne helt mangler skulderbuler. Brunsort eller brun, pro- notum og vingedækkernes spidsparti ofte lysere, følehorn og ben brungule. Pronotum omtrent ”/, gang bredere end langt, punkturen betydeligt varierende i styrke og tæthed. Vinge- dækkerne lidt bredere end pronotum, bredest i eller noget "foran midten, punkturen ligesom pronotums ret variabel. Længde 1,3—1,8 mm. Meget sjælden (Ø). Hidtil foreligger kun 5 danske eksem- plarer, 3 fra Bremersvold og Kjeld skov (april og juli), 1 fra Dyrehaven (maj) og 1 fra Ermelunden (ved løvsigtning, okt.). 3. Odtypus Ganglb. Adskile frav de foresaende= slægter ved,…at kroppen er næsten nøgen og pronotum og vinge- dækkerne hvælvede i flugt med hinanden, og fra den følgende slægt ved, at forbrystforlængelsens sider ikke er randede ak følehorn 02: ben er kraftigere, at baghofterne er mindre bredt ad- skilt fra hinanden, at pronotums baghjørner er ret- eller lidt stumpvinklede, og at pronotum og vingedækkernes forreste parti har fin, men tyde- lig punktur. 1. O. globåsus Waltl. Ægformet, højt hvælvet, sort med lysere vingedækkespids eller brun eller brunrød, følehorn og 252 ben rustrøde. Oversiden med noget fedtagtig glans. Pronotum meget bredere end langt, tilsmalnet fra roden fremefter i omtrent rette linier, spredt og fint, men tydeligt punkteret. Vingedækkerne bagud langt tilspidsede, fortil punkterede som pronotum, punkturen mod spidsen forsvindende. Længde 1,5—1,7 mm. Sjælden (J, Ø). Kristiansdal, Nourup enge (i opskyl), Ålborg (?); Sanderum mose ved Odense, Stengede sø (Lange- land), Frejlev (1 stk. ketset, ?/,), Nykøbing F., Orehoved, Fakse, Boserup, Københavns omegn, Dyrehaven (1 stk. i hestegødning, %/,). I henrådnende plantestoffer og gødning. April—maj, juli—aug. I udlandet fundet på udlagte svampe. 4. Ephistémus Steph. Kroppen oval, nøgen, pronotum og vingedæk- kerne hvælvede i flugt med hinanden. Forbryst- forlængelsens sider" fint randede. Følehornene Fig. 73. Ephistemus globulus. Xx 35. 253 med kraftig, 3-leddet, skarpt afsat kølle. Prono- tums baghjørner — især når dyret ses fra siden — spidsvinklede, lidt bagudtrukne. Vingedækkerne næsten helt upunkterede. 1. E. glåbulus Payk. (fig. 73). Ligner den foregående, men adskilles let fra den ved de under slægten Ootypus an- førte kendetegn. Oval, højt hvælvet, noget varierende i form, men kortere og bredere end den foregående, ret blank, sort, med bagtil lysere vingedækker, eller brun eller brunrød, føle- horn og ben rødgule. Pronotum stærkere tværbredt end hos den foregående, oftest kun yderst svagt og utydeligt punk- teret, siderne rundede, roden på hver side indenfor baghjør- nerne oftest tydeligt indbuest. Vingedækkerne korte, bagud ret langt tilspidsede. Længde 0,8—1,3 mm. Meget almindelig (J, Ø, B). I kompost og ved aftenkets- ning, hele sommeren igennem. 10. familie Phalåcridae. Kroppen oftést oval, nøgen, oversiden stærkt hvælvet, undersiden flad. Følehornene indled- dede foran øjnene, under pandens siderand, 11-leddede, oftest med 3-ieddet kølle. Vingedæk- kerne dækkende bagkroppen helt. Forhoftegru- berne "båagkl åbne. (som fig. 14, p. 12): Forhof- terne kugleformede, ikke fremstående, deres trochantinus ikke fritliggende. Baghofterne tvær- brede, næsten berørende hinanden. Mellembry- stets epimerer ikke nående ind til mellemhof- ternet (Som he 1 Om TP) benene rer korte, fødderne cryptopentamere, jfr. foran p.17 og 254 fig. 8, p. 8. Kløerne ved roden med en tand (fig. 8). Bugen med 5 frie led. Vingedækkerne har undertiden svage længde- striber eller punktrækker, men kun den inderste eller hos Olibrus de to inderste striber på hvert vingedække er tydelige og fordybede"). Langs selve sømmen har hvert vingedække hos Phala- crus og Olibrus en yderst fin sømlinie, der oftest kun er synlig i mikroskop, og som hos nogle Olibrus-arter forsvinder fortil. Hos Stilbus mang- ler denne sømlinie. Oversigt over slægterne. 1. Vingedækkerne nær sømmen hvert med to for- dybede længdestriber”), der bagtil ofte nærmer sig hinanden eller endog forenes 2. Olibrus (p. 258). Vingedækkerne nær sømmen hvert med kun een fordybet læns des tri el) eee 2. 2. Vingedækkerne hvert med en yderst fin sømlinie!). Scutellum stort. Følehornene hos de danske arter helt eller overvejende sorte 1. Phålacrus (p. 254). Vingedækkerne uden sømlinie”). Scutellum tem- melig lille. Følehornene hos de danske arter røde eller rødgule............. 3. Stilbus (p. 264). 1. Phaålacrus Payk. Kroppen kort oval, kun hos Ph. nigrinus mere aflang. Scutellum stort. Vingedækkerne hvert med kun een fordybet stribe nær sømmen, selve 1) Af flere arter, f. eks. Phalacrus coruscus forekommer under- tiden monstrøse individer med stærkere stribedannelse. 255 sømmen med fuldstændig sømlinie. Bagfødderne næppe længere end forfødderne. De danske arter er kendelige fra Stilbus- arterne og de fleste Olibrus-arter ved de helt eller overvejende” sorte: følehorn” og de sorte” eller mørkebrune ben. Arterne er knyttede til de af brand- og rustsvampe an- grebne aks af græsser og halvgræsser. Oversigt over arterne. 1. Kroppen aflang, noget hvælvet, vingedækkerne rigeligt 7/, længere end tilsammen brede. Hele oversiden fint mikrochagrineret, med noget mat SANS x EEN SEERE STS SE SET SAR 3. nigrinus. Kroppen kort oval, højt hvælvet, vingedækkerne c. så lange som tilsammen brede. Oversiden Blank ESS NE ESS SR ES Sar RUE 2: 2. Vingedækkerne fint og ret tæt, uregelmæssigt punkterede, punktrækker i det højeste svagt antydet og deres punkter kun lidet stærkere end den øvrige punktur. Hele oversiden yderst fint og svagt mikroskopisk chagrineret. Følehor- nenes endeled længere end 9. — 10.led (som forholdet 9 til 7), lidt over dobbelt så langt som bredt (Som forholdet 95 bred) rese JE corksens: Vingedækkerne med tydelige punktrækker, iøvrigt kun fint og spredt punkterede. Oversiden uden MIKTOSN ASTI EEN Se RE he ES NNE RRS DE 3. Større, 3—3,3 mm. Vingedækkernes punktrækker Femme hs fine ERE SS ER oh NESS ES RSE grossus. Mindre, 1,4—2 mm. Vingedækkernes punktrækker temmelnskraktie es STS REE ME 2. substriåtus. 1. Ph. coruscus Panz. (fig. 74). Let kendelig fra de føl- gende ved mangelen af tydelige punktrækker på vingedæk- 256 kerne og ved det meget lange endeled på følehornene, fra Ph. nigrinus yderligere ved formen og meget svagere mikro- chagrinering på oversiden og fra de andre yderligere ved oversidens mikrochagrinering. Kort oval, højt hvælvet, blankt sort, benene undertiden mørkebrune. Oversiden Fig. 74. Phalacrus coruscus 9. X 15. meget fint og ret tæt punkteret. Vingedækkerne i det højeste med svagt antydede længdestriber, der ikke er tydeligt ad- skilt fra de antydede længdepunktrækker. Længde 1,5—3,5 mm. Almindelig (J, Ø, B). På blomster. Juni—sept. Over- vintrer som imago. Lever både som imago og larve af korn- sorternes brandsvampe (Tilletia og Ustilago på hvede, byg og havre). [Ph. gråssus Er. Adskilt fra den foregående ved de i oversigten angivne kendemærker samt ved svagere, yderst utydelig punktur på hoved og pronotum og ved følehøornenes kortere endeled, der er c. så langt som 9. + 10. led. Vinge- dækkerne oftest med en yderst svag længdestribe langs yder- siden af hveranden punktrække. Længde 3—3,5 mm. 257 Denne art, der bl. a. er fundet i Skåne vil antagelig også kunne findes hos os. Den træffes på marehalm (Elymus are- narius), der er angrebet af brandsvamp (Ustilago hypodytes), i juli. Larven lever i de angrebne stængler. Imago er klækket i august.] 2. Ph. substriåtus Gyll. Kort oval, højt hvælvet, blankt sort, oversiden uden mikrochagrinering. Følehornenes ende- led c. så langt som 9. + 10.led, c. 7/, længere énd bredt. Hoved og pronotum yderst fint punkterede. Vingedækkerne langs ydersiden af de ret kraftige punktrækker med en meget fin, ofte utydelig længdestribe, mellem punktrækkerne med spredt og meget fin, ofte noget rækkevis ordnet punktur. Længde 1,4—2 mm. j Temmelig sjælden (J, Ø, B). Esbjerg, Fanø, Treldeskov, Vendsyssel; Ålholm, Dyrehaven, Gribskov, Odsherred, Ly- næs, Tisvilde; Almindingen. Den foretrækker vistnok sand- bund og forekommer hyppigt i fyrreskove. Den lever på ar- ter af star (Carex, f. eks. C. arenaria, polygama, digitata og goodenoughi), der er angrebne af brandsvamp af slægten Cintractia (f. eks. C. caricis). Juni—okt. Klækket i august og begyndelsen af september. Måske har arten 2 generationer årlig. Både larven og puppen findes i brandsvampene. 3. Ph. nigrinus Marsh. (cåricis Sturm). Let kendelig fra de foregående arter ved meget mere aflang og mindre stærkt hvælvet form og mere mat glans som følge af over- sidens ret stærke mikrochagrinering. Sort, benene under- tiden mørkebrune. Følehornenes endeled omtrent som hos den foregående. Hoved og pronotum yderst fint punkterede. Vingedækkerne med meget fine længdestriber og på hver side af hver af striberne med en fin punktrække, af hvilken den udvendige oftest er svagest. Længde 1,5—2 mm. Ikke almindelig (J, Ø, B). Fanø, Munkebjerg; Falster, Boserup, Dyrehaven, Rådvad, Luknam, Skarritsø; Almin- dingen. På arter af star (Carex). Maj—juni, aug. [Ph. suécicus Palm. Adskiller sig fra alle de foregående arter ved, at pronotums bagrand ikke er randet, og ligner Victor Hansen; Clavicornia. I. kg 258 iøvrigt Ph. substriatus, men har fint mikrochagrinerede vinge- dækker og længere følehorns-endeled, der er lidt længere end 9. + 10. led og c. 7/, gang længere end bredt. Længde 1,6 —2,2 mm. Arten er fundet i Sverige (Uppland og Gotland), Estland og Letland; dens forekomst hos os er ikke særligt sandsynlig.] 2. Olibrus Er. Kroppen oval, sjældent kort oval. Scutellum temmelig lille. Vingedækkerne hvert med to for- dybede striber nær sømmen (hovedstriber), selve sømmen med fuldstændig eller fortil forkortet sømlinie. Bagfødderne tydeligt længere end for- fødderne. Hos hannen er forføddernes 2. led stærkere udvidet. Årterne er let kendelige fra de to andre slægters arter ved, at vingedækkerne hvert har to for- dybede striber nær sømmen. Arterne træffes på blomster af kurvblomstrede og ud- vikler sig i blomsterhovederne. Oversigt over arterne. 1. Vingedækkerne gullige, oftest med mørkere søm og sidestribe. Længde 2,35—2,9 mm ..... 4. corticålis. Vingedækkerne sorte eller brune, ofte med metal- 2. Meget lille, 1,2—1,4 mm. Vingedækkernes to ho- vedstriber bagtil forenede .......... 8. pygmaeus. Større, 1,8—3,2 mm, i modsat fald er vingedæk- kernes to hovedstriber bagtil ret langt adskilt frå hm andens ran ane Er ENE 3 3. Følehorn og ben ensfarvet rustrøde eller rødgule. Vingedækkerne bagtil med lysere tegning (hos 259 O. flavicornis ofte lidet tydeligt), de to hoved- striber bagtil forenede eller nærmede meget stærkt til hinanden (undtagen hos O. bimacu- latus).. Pronotums bagrand uden randlinie. Lænsde FS= 3 2 SE SS SEE SAR RER Å. Følehorn og ben delvis sorte, brune eller brungule. Vingedækkerne ikke lysere bagtil, de to hoved- striber bagtil ret langt adskilt fra hinanden. Pronotums bagrand i midten med en mikro- skopisk fin randlinie. Længde 1,2—2,8mm ... 7. Vingedækkerne foran spidsen hvert med en rødlig, mere eller mindre tydelig plet, de to hoved- striber ikke forenede med hinanden..... SEVEN ES 5. Vingedækkerne med mere eller mindre tydelig lys tegning på selve spidspartiet, men uden lys plet foran dette, de to hovedstriber bagtil KOTE NET ES SS SE ES ER ne SEE FE NENS RE NAR KER, 6. Gennemsnitligt lidt større, 2,2—3,2 mm, mere aflang, vingedækkerne omtrent "/, længere end tilsammen brede, foran spidsen hvert med en rødgul, ret tydeligt afgrænset plet, de to hoved- striber bagtil oftest stærkt nærmede til hin- ALT ER SS LE SE EN RS ES ES SE ss 5. bicolor. Gennemsnitligt lidt mindre, 2,2—2,8 mm, kor- tere, vingedækkerne c. "/, længere end tilsam- men brede, pletten foran spidsen mindre, mør- kere rød, oftest vagere afgrænset, de to hoved- striber noget adskilt fra hinanden bagtil bimaculåtus. Metasternum kraftigt og ret tæt punkteret, dets forlængelse fremefter mellem mellemhofterne bredere. Kroppen lidt mindre aflang, oversiden dybere sort, vingedækkernes spidsparti mindre bydel sta ky ser er SE ER DENE TELL ÆEN 6. flavicornis. Metasternum temmelig fint og lidet tæt punk- teret, dets forlængelse fremefter smallere. Krop- pen lidt mere aflang, oversidens farve brunsort 17 260 eller brunlig, vingedækkernes spidsparti tyde- ligere Lyst AE SEE EDER EEK SDS RENEE 7. affinis. Hele oversiden med yderst fin mikrochagrinering. Kroppen kort. Vingedækkerne næppe længere end tilsammen brede. Længde 1,5—1,8 mm 3. millefolii. Hoved og pronotum uden mikrochagrinering. Kroppen lidt mere aflang, vingedækkerne tyde- ligt længere end tilsammen brede . ss 8. 8. Større, 2—2,8 mm, oversiden med tydelig bronze- SILAS LDS rap DERS SES RE RR SS SETE RESEN 1. aéneus. Mindre, 1,2—1,75 mm. Oversiden med svagere metalskær: JR SE SA NOD "DER DIRK KEE 2. bauduéri. MJ 1. O. aéneus Fabr. Denne og de to næste arter adskiller sig fra de andre arter (undtagen den lyse O. corticalis) ved, at pronotums bagrand i midten er mikroskopisk fint randet og — bortset fra O. bimaculatus — ved, at vingedækkernes to hovedstriber bagtil er adskilt temmelig langt fra hinanden. Oval, oversiden blankt sort, følehornene og oftest også benene brunlige eller brungule, de førstes kølle mørk, oversiden med tydelig bronzeglans, vingedækkerne med fin mikrochagri- nering. Pronotum fint cg ret spredt punkteret. Vingedæk- kerne med meget fine punktrækker og mellem disse med meget fine og spredte punkter, sømlinien fortil ikke forkortet. Længde 2—2,8 mm. Almindelig (J, Ø, B). Især på blomster af kamille (Matri- caria). Juni—sept. Larver er fundet i juni—aug. i blomster af Matricaria inodora og M. chamomilla; de fortærer frø og blomsterbund, forpupper sig i jorden og klækkes senere samme sommer eller efterår. i 2. O. bauduéri Flach. Vor mindste art efter O. pyg- maeus og adskilt fra denne ved, at pronotums bagrand i midten er fint randet, og at vingedækkerne overalt er fint mikrochagrinerede og deres to hovedstriber bagtil ikke for- enede. Oval, oversiden blankt sort, oftest med svagt, grøn- 261. ligt metalskær, følehorn og ben oftest brunlige, de førstes kølle hyppigt mørkere. Ligner iøvrigt den foregående, men er betydeligt mindre og har vingedækkerne kortere tilsmal- nede bagud. Længde 1,2—1,75 mm. å: 3. og 4. bugleds bagrand i midten med et fladt, blankt indtryk. Udbredt, men sjælden (J, Ø, B). Tørning, Halk, Løkken; Ristinge klint, Møen (Høvblege), Bromme plantage, Ellinge Lyng, Rørvig, Lynæs, Tisvilde; Arnager. På markbynke (Artemisia campestris). Juni—sept., i antal bl. a. ?3/, og 13/.. 3. O. millefélii Payk. Kortere og højere hvælvet end nogen af vore andre arter og iøvrigt adskilt fra alle disse, undtagen den meget større og lysttegnede O. corticalis, ved, at også hoved og pronotum er — omend yderst fint — mikro- chagrinerede. Oversiden blankt sort, som regel uden tydeligt metalskær, følehorn og ben lysere eller mørkere brune eller brungule. Ligner iøvrigt den betydeligt større O. aeneus. Længde 1,3—1,8 mm. Almindelig (J, Ø, BY). I blomsterne af alm. røllike (Achillea millefolium). Maj—juli, sept.—okt. Larver er fundet i antal 2. aug.; de forpuppede sig omkring midten af samme måned i jorden og klækkedes i begyndelsen af sept. I Tyskland an- gives arten at være fundet i blomsterne af kamille (Matri- caria inodora). 4. O. corticålis Panz. Let kendelig på den lyse farve. Hoved og pronotum brunlige, vingedækkerne gullige, oftest med mørkere søm og sidestribe, følehorn og ben rødgule. Hele oversiden fint mikrochagrineret, hos & dog undertiden utydeligt på hoved og pronotum. Pronotum spredt og yderst fint punkteret, bagranden i midten mikroskopisk fint randet. Vingedækkerne med meget fine punktrækker, mellem disse med yderst fin og spredt punktur, de to hovedstriber bagtil forenede eller nærmedeé stærkt til hinanden, sømlinien fortil udvisket. Længde 2,3—2,9 mm. Ikke almindelig (J, Ø, B); hyppigst i vore sydlige egne. På blomster, især af brandbæger (Senecio). Maj—sept. Over- 262 vintrer som imago. Larver er fundet i juni og juli i blom- sterne af Senecio vulgaris og silvaticus og klækkedes i juli og aug. 5. O. bicolor Fabr. (fig. 75). Denne og den følgende art er i reglen let kendelige ved den rødgule, henholdsvis mørke- Fig. 75. Olibrus bicotor 9. X 16. røde plet på hvert vingedække foran spidsen og adskilles iøvrigt fra de følgende ved, at vingedækkernes to hoved- striber bagtil ikke er forenede. Blankt sort, vingedækkernes spidsparti ofte brunligt, hvert vingedække foran spidsen med en i størrelse variabel, aflang, rødgul plet, følehorn og ben rustrøde eller rødgule. Pronotum spredt og yderst fint punk- teret, bagranden urandet. Vingedækkerne mikrochagrinerede i bageste tredjedel ($) eller halvdel (9), med fine punkt- rækker, der langs ydersiden er ledsaget af en fin længdestribe, såvel punktrækker som længdestriber noget varierende i styrke, mellemrummene fint og spredt punkterede, de to hovedstriber. bagtil nærmet stærkt, sjældent noget mindre 263 stærkt, til hinanden, den yderste af dem bagtil lidt forkortet, sømlinien fortil forkortet. Længde 2,2—3,2 mm. Ikke almindelig (J, Ø, B). I blomsterne af kurvblomstrede f. eks. mælkebøtte (Taraxacum). Maj—juni, aug.—sept. [O. bimaculåtus Kust. Ligner den foregående meget stærkt, men adskilles fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker samt ved, at vingedækkerne er mikrochagri- nerede i de bageste to tredjedele (3) eller overalt (2), og at bagskinneben og -fødder er lidt bredere og kortere. Over- siden ofte med svagt metalskær. Længde 2,2—2,8 mm. Denne art, der bl. a. er fundet i Sydsverige (Blekinge) og i Hamburgegnen, vil antagelig kunne træffes også hos os. Den findes på blomster af kurvblomstrede, f. eks. mælkebøtte (Taraxacum) om forsommeren. ] 6. O. flavicornis Sturm (norvégicus Munster). Nær- stående til O. bicolor, men adskilt fra den ved, at kroppen er ganske lidt kortere, vingedækkerne kun lysere på selve spidspartiet og i det højeste her fint mikrochagrinerede, deres to hovedstriber bagtil forenede og størrelsen gennemsnitligt betydelig ringere. Vingedækkernes sømlinie som regel næsten fuldstændig. Længde 1,3—2,5 mm. Hidtil kun fundet ved Femmøller samt nogle få steder i Nordsjælland (Hjortekær, Lundtofte, Allerød), men muligvis overset. Især på blomster af høgeurt (Hieracium). Aug.—okt. 7. O. affinis Sturm. Ret varierende i form, farve og størrelse, men gennemgående mere langstrakt end nogen af vore andre arter. Nærstående til den foregående, men adskilt fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker. Oversiden brunsort eller brun, ofte med svagt metalskær, vingedækker- nes spidsparti lysere, følehorn og ben rustrøde eller rødgule. Vingedækkerne mikrochagrinerede på spidspartiet (3) eller i bageste tredjedel (9), sømlinien fortil forkortet. Længde 1,8—2,3 mm. 264 Temmelig almindelig (J, Ø, B). På blomster af kurvblom- strede. Maj—sept. Larver er fundet i blomster af høst-borst (Leontodon autumnalis) ?Z?/,; de forpuppede sig i jorden og klækkedes i aug. 8. O. pygmaeus Sturm. Vor mindste art og let kendelig herpå i forbindelse med de to bagtil forenede hovedstriber på vingedækkerne. Temmelig kort oval, oversiden blankt sort eller brunsort, vingedækkerne bagtil oftest lidt lysere, føle- horn og ben brungule. Pronotum yderst fint og spredt punk- teret, bagranden urandet. Vingedækkerne i det højeste fint mikrochagrinerede på spidspartiet, punktrækkerne og de led- sagende striber yderst svage eller næsten forsvundne. Længde 1,2—1,4 mm. Sjælden (J, Ø, B). Kristiansdal, Juelsminde, Thorsager (i antal på blomsterne af flerårig knavel (Scleranthus peren- nis)), Øjesø i Djursland (i antal på blomster af kurvblom- strede), Mols, Maltrup skov, Dronninglund storskov (under lyng); Ristinge klint, Fåborg (under lyng), Ørholm fælled; Rønne (under lyng). Juni—aug., i antal 1%?3/,, Larver er fundet i blomsterne af liden museurt (Filago minima) %/,; de forpuppede sig i jorden og klækkedes 21/,. 3. Stilbus Seidl. Kroppen oval. Scutellum temmelig lille. Vinge- dækkerne hvert med kun een fordybet stribe nær sømmen og uden sømlinie; længdestriber og punktrækker i det højeste svagt udviklede. Bagfødderne lidt længere end forfødderne. ÅAr- terne varierer en del i farve. Arterne er let kendelige fra Olibrus-arterne ved, at vingedækkerne hvert kun har een for- dybet stribe nær sømmen, og fra Phalacrus- arterne ved manglen af sømlinie og de lyse føle- horn og ben. Arternes levevis er som hos Olibrus. 265 Oversigt over arterne. 1. Oversiden noget hvælvet, temmelig mat skin- nende på grund af ret kraftig mikroskulptur. Kroppen lidt mere langstrakt. Pronotums bag- hjørner på selve spidsen lidt afrundede. . 3. oblångus. Oversiden stærkt hvælvet, blankere. Kroppen lidt mindre langstrakt. Pronotums baghjørner skarpe eller dog næppe afrundede SS ASS PÅ 2. Oversiden meget blank på grund af yderst svag mikroskulptur, oftest brunlig. Gennemsnitligt større, 1,9—2,3 mm. Følehorn og ben rustrøde HUrSRin ore kend år SØRAR ES AR ETS ERE BSRRLES SEES isetestæeens? Oversiden temmelig blank, med noget tydeligere mikroskulptur, oftest brunsort. Gennemsnitligt mindre, 1,8—2,1 mm. Benene ofte brune eller brunrøde; med "lysere fødder SEER 2. atomårius. 1. S. teståceus Panz. Oversiden lidt blankere end hos den følgende og betydelig blankere end hos E. oblongus, oftest lysere eller mørkere brunlig, sjældent brunsort, vinge- dækkernes spidsparti som regel meget lysere, følehorn og ben rustrøde eller rødgule. Oversidens mikroskulptur yderst svag, tværridset. Pronotums baghjørner — når dyret ses fra siden — skarpt retvinklede. Enden af prosternalforlængelsen mellem forhofterne med 3—6 børster. Længde 1,9—2,3 mm. Meget almindelig (J, Ø, B). På blomster. Maj—okt. 2. S. atomårius L. Yderst nærstående til den foregående, men adskilt fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker samt ved, at oversidens mikroskulptur er tværmasket. Over- siden som regel brunsort, vingedækkernes spidsparti oftest kun lidt eller noget lysere, følehorn og ben rustrøde, skinne- ben og lår oftest noget mørkere, brunrøde eller brune. Pro- notums baghjørner omtrent retvinklede, lidt mindre skarpe end hos den foregående. Længde 1,8—2,1 mm. 266 Sjælden (Ø). Bremersvold, Falster, Sorø, Valsølille sø, Damhussøen, Lyngby mose, Malmmosen ved Holte, Funke- dam ved Hillerød. Ved ketsning og bankning af sumpplanter. Marts—juni, aug.—okt. 3. E. oblångus Er. Fladere, lidt mere aflang og på over- siden som følge af kraftigere, netmasket mikroskulptur min- dre blank end de to foregående. Brunsort eller brun, vinge- dækkerne bagtil lysere, følehorn og ben rødgule, skinnebenene slankere end hos de 2 foregående. Enden af presternalforlæn- gelsen uden børster. Længde 1,6—1,8 mm. Ikke almindelig (J, Ø). Fredsted, Nørrestrand ved Hor- sens, Skanderborg, Århus; Hestehaven ved Tranekær, Få- borg, Maribo, Frejlev, Møen, Valsølille sø, Boserup, Vangede mose, Utterslev mose, Dyrehaven. Jan., marts—juli, sept. Alle afbildninger, undtagen fig. 60 og 62, er originale, tegnede efter naturen af forfatteren. Boh. Bris. Charp. Corn. Duftschm. Duv. Er Fabr. Fourcr. Forst. Gangib. Geoffr. Germ. Grouv. Guér. Gyll. Hbst. Illig. Kiesw. er Forkortede forfatternavne. UNO DEN I NEN HEM ED Kusgel. eller Kug. Schneid. = Kugelann i Schneiders magasin. Lap. Cast. Boheman. Brisout. Charpentier. Cornelius. Duftschmidt. Duval. Erichson. Fabricius. Fourcroy. Forster. Ganglbauer. Geoffroy. Germar. Grouvelle. Guérin. Gyllenhal. Herbst. Illiger. Kiesenwetter. Kraatz. Kuster. Laicharting. Laporte de Ca- stelnau. Eatrz Eg Løv. Mann. Marsh. Motsch. Newm. Oliv. Panz. Payk. Reitt. Richt. Rosenh. Sahlb. Schall. IE DEM EM I | || HO ME HE NE E E EEN Latreille. Linné. Løvendal. Mannerheim. Marsham. Motschulsky. Newman. Olivier. Panzer. Paykull. Reitter. Richter. Rosenhauer. Sahlberg. Schaller. Schønherr. Scopoli. Seidlitz. Shuckard. Stephens. Sturm. Thomson. Thunberg. Tournier. Zetterstedt. Litteratur. H. Bollow, P. Franck und K. Sokolowski: Die Kåfer des Niederelbegebiets und Schleswig-Holsteins, V Clavicor- nia. Verhandl. des Vereins fur naturwiss. Heimatfor- schung zu Hamburg, Bind XXV, 1937, p. 74 ff. H. Bollow: Uber Coniophthalma germanicus Rtt. und die palaearktischen Arten der Gattung Henoticus Thoms. Mitt. der Munchner Entom. Ges., 1941 p. 569. Nils Bruce: Monographie der europåischen Arten der Gattung Cryptophagus Herbst. Acta Zoologica Fennica, 1936. — Eine neue Cryptophagus-Art aus Dånemark (Cr. westi Bruce). Ent. Medd. 22. bind, 1943, p. 367—368. A.G. Bøving and F. C. Craighead: Larvae of Coleoptera, Brooklyn, 1931. Fritz van Emden: Die Larve von Phalacrus grossus Er. und Bemerkungen zum Larvensystem der Clavicornia. Entom. Blåtter, 1928, p. 8 ff. L. Ganglbauer: Die Kåfer von Mitteleuropa, 3. Bind, 1899. Victor Hansen: Billeslægten Meligethes Steph. Ent. Medd., 14. bind, 1924, p. 339 ff. (med litteraturcitater ved- rørende M. aeneus, p. 355). — Brachypterolus linariae Cornelius, a separate species. Ent. Medd., 22. bind, 1943, p. 373—373. W. Hellén: Catalogus coleopterorum Daniae et Fennoscandiae, auctoribus Victor Hansen, W. Hellén, A. Jansson, Th. Munster, A. Strand, 1939. W. D. Hincks: Notes on Byturus Latr. Entom. Monthly Mag., 1944, p. 178—180. K. Holdhaus: Beitråge zur Kenntnis der Coleopteren-Gattung Atomaria Steph. Minch. Koleopt. Zeitschr. I (1902— 1903), p. 350 ff. A. Horion: Nachtrag zu Fauna Germanica von Edmund Reitter, 1935. E. Kangas: Henoticus germanicus Reitter als Vertreter einer neuen Cryptophagidengattung, (Coniophthalma n. gen. Annales Entom. Fenn., 1936, p. 67. 269 R. Kleine: Biologisches uber Phalacrus grossus Er. Entom. Blåtter, 1928, p. 34. P. Kontkanen: On the biology of Phalacrus substriatus Gyll. Annales Entom. Fenn., 1936, p. 64—67. IT. P. Kryger: Biologiske Oplysninger om nogle nye eller sjældnet Billelarver er Ent Med ds OS bind LOA pi 172 MESS ES smstds ISDN KOR RERES ONE I. P. Kryger og H. P.S. Sønderup: Biologiske Iagttagelser over 200 Arter af danske Billelarver, I i Ent. Medd., ARD FOT pp] SS RENE Smstds: SPAS binde 1945: p31570ME Harald Lindberg: Finlands Olibrus-arter. Notulae Ent., 1938, p. 67—68. A. Norgaard: Om Pria dulcamarae Scop. og dens Levevis. En Meddis FØSbndt FAO PS Tord Nyholm: Coleopterologiska meddelanden VI. Opusc. Entom., 1945, p. 15 ff. (Rhizophagus). Thure Palm: Våra. Caenoscelis-arter 0. s. v. Svensk Ent. Fidskrøk to SEES GE — Våra Phalacrus-arter. Svensk Ent. Tidskr., 1947, p. 179 ff. ES Reiter: Fauna Germanica IE DINA IO Scheerpeltz und Hoåfler: Kåfer und Pilze, Wien, 1949. Oscar Sjøberg: Beitrag zur Kenntniss der Gattung Epuraea Er. SvenskrEntsbidskryst 939 pE 0 SE " — Die Ergebnisse einer Genitaluntersuchung der nordischen Arten der Gattung Atomaria Steph. Svensk Ent. Tidskr., KO pE H. Wagner: Einiges zur Systematik und Okologie der Gattung Atomaria Steph. Entom. Blåtter, 1943, p. 129 ff. An West: Fortegnelse over Danmarks" Biller: Ent. Medd: 21. bind, 1940—41 (arterne nr. 1832—20353). AÅ. Winkler: Catalogus coleopterorum regionis palaearcticae, 1924—32. Oversigt over de i dette bind behandlede billers forekomst. Nedenstående oversigt må ikke opfattes som udtømmende, men kun som vejledende. I. Under barken eller i veddet af stammer, stubbe og grene (se også under II og III). Side Side Ostomar ferskner 28 | Diphyllus lunatus ........ 180 Thymalus limbatus ....... 30 | Henoticus serratus........ 186 Carpophilus decipiens ..... 43 | Cryptophagus-arter ....... 187 EpDUurd eds akt ere SN NE 50 | Caenoscelis ferruginea .... 221 Glischrochilus-arter ....... 133 | Atomaria-arter, især Pityophagus ferrugineus... 135 | A. bella (nåletræ)......... 235 Rhizophagus-arter ........ 137 - dilttå. 515 255 ES 236 Silvanussarter SE Sr nog == PrOlSa SE 237 Ulerotar plantes ED = .PrOCerula…. SSR 237 Bediacussarters EK ERSER 163 - ornata (nåletræ) ....... 238 Phloeostichus denticollis... 165 ="MOTIO.… . 7.5 See RER 247 Laemophloeus-arter....... 165 Prostomis mandibularis (i rødmuldet egeved).... 172 II. Under bark med angreb af barkbiller eller andre insekter (se også under IIDN). Side Side Nemosoma elongata ...... 20 ES deubeli (nåletræer 80 SOF onkels e ae een SER 50 = thoracica 81 Epuraea-arter, især Glischrochilus quadrigutta- Fm (målere) FEE ik tus (især løvtræ) ..... 134 - boreella ANE SER) 76 — quadripunctatus (især - pusilla Er SYNE: 78 nåletræ) 33 00 eee 135 - pygmaea SLA SEDSE 79 | Pityophagus ferrugineus == Fa vius cu at ERE 80 (nåletræ). Seere 135 Side Rhizophagus-arter, især Rh. grandis (i gran hos Dendroctonus micans). 139 SES s TING OT ØS RRRES ERR Ree DEER 142 RED AVIS ES REEL ASER: 144 SK CEID FAE US SS SALES 144 III. I sommerfuglen Cossus Side Carpophilus hemipterus ... 44 Soronia punctatissima..... 50 NEIL E NEN ARE 50 Side Rkaenetns ES SER R E I RRER 145 Laemophloeus monilis..... 167 herr se us rese 169 Cryptophagus cylindrus (Måletr ae) ES STE 208 — intermedius .......... 209 ligniperda's larvegange. RV edEmdkbydendetræ sake Side Sphaerites glabratus ...... 23 Amphotis marginata...... 48 Soronia punctatissima..... 50 FEET KEE FE EEN SØREN BES ER ENSESES 50 Bpuraeaarter see sed 50 kh akyera fervida AE 125 Side Sphaerites glabratus ...... 23 Thymalus limbatus ....... 30 HED Ur aea- ar ter SERBERE 50 Cychramussarterne 325 122 khakycrafervidd LEES 125 Pocadius ferrugineus (især isbovister) IE 124 Cyltodesrater sr ERE 128 Cryptarcha-arterne. 5 i Glischrochilus quadrigutta- Banes Hf FS Le ØRREDER Br sE SE RDF SÆSNd 134 Pityophagus ferrugineus... 135 Side Eps eau tatarer se 63 IDEEN Nb NE RE er mal Glischrochilus hortensis ... 134 Side Cryptareha-artermn emmer 11331 Glischrochilus-arterne ..... 55 Rhizophagus-arter ........ 137 Phloeostichus denticollis... 165 Cryptophagus-arter ....... 187 Atom arrasanter seeren 222 til svamp. Side Rhizophagus-arter ........ 157 Tritoma bipustulata ...... 174 rip arterne eres 175 BDacne- arters re 178 Diphylussar termer 1579 Henotrenstserrabrs eee 186 Cryptophagus-arter ....... 1160377 Caenoscelis ferruginea..... 221 Atom arra-arter Eee 222 Oobypussslobosrsrerr se 251 Phalacrus-arterne (brand- og rustsvamp) 2712 VI. På nåletræsløv, på eller under granris og i grannålebunker. Side Epuraea binotata......... 66 | Cryptophagus cylindrus . ES Gee SL ERE 4 71 — angustus:. 5 see NOTE ENA SES 76 —. dørsalis 35555 eee DUS ASS SR ERE 78. "Atomaria bella rer z DysMmMaeass ENe 79 — prolixa 3: Re SV SENERE SER ROR 159 — procerulae Fr RER Cryptophagus abietis ..... 200 — ormata ss 25) — subdepressus ......... 201 — tursida ses Side Sphaerites glabratus ...... 23 Carpophilus dimidiatus.... 44 Epuraea limbataåa 2... 63 Rhizophagus parallelocollis 141 DIED ES: 8 ret RAD 141 Monotoma-arter .......... 146 VIII. I : Side Sphaerites glabratus ...... 23 Hypocoprus quadricollis... 171 Combocerus glaber ....... 178 Side Sphaerites glabratus ...... 23 Omosita-arterne eee 82 Nitidula-arterne .......... 84 Atomaria-arter gødning. Cryptophagus-arter ....... Caenoscelis' ferruginea..... ……… 00 eee…e…s Ootypus globosus......... Ephistemus globulus...... Cryptophagus-arter ....... Atomaria-arter je: eo; Je) møn al tere Tee Glischrochilus hortensis .. Atomaria apicalis......... — ruficornis . . JE aa Lee KØ. RSIK X. I løv, opskyl, sivbunker 0. lign. Side Psammoecus bipunctatus.. 160 Telmatophilus-arterne..... 182 Paramecosoma melanoce- Cryptophagus-arter ....... Caenoscelis ferruginea..... Atomaria-arter s: 5 a.d se el eee 273 xeEPå navstranden under tango lign. Side | Side Rhizophagus picipes ...... TATA tom aralso darts 241 Cryptophagus bimaculatus. 199 XII. I hvepse- og humlereder. Side | Side Epuraea meine ss: 65 | Cryptophagus cellaris ..... 214 Gryptophasustpubescens tere 0) OM FRE orlos us Eee er 215 MUS CICORNISS FE IR SENSE a BOA SE UNO SUS SE SER ER 216 5] DO] DU USER RERE ERA ERE 204 SE Mi ol Er RENSE ERR DD RE 216 SCAN US RS SR SE 205 | Antherophagus-arterne .... 218 anus ER 213 ; XIII. I myreboer. Side | Side Amphotis marginata (hos | Cryptophagus distinguendus 213 Bass rare nos ES) SE ease 213 Monotoma conicicollis (hos KERES mtr a auto hor Re RE SE RE 216 Formica rufa og nær- | Emphylus glaber (hos For- stående arten) Er 148 | mica rufa og nærstående — angusticollis (ligeså) .. 148 | AT EP) ERR SEERE POSER 217 Cryptophagus fumatus .... 202 | Caenoscelis ferruginea..... 221 ED AUS SET SE NR RES 203 | Atomaria nigriventris ..... 234 KS CICOE IS ET RER 204 | XIV. I andre dyreboer og -gange. Side Side Sphaerites"glabratuse se 23 | Cryptophagus distinguendus 212 Cryptophagus subdepressus 201 | — acutangulus.......... 213 — lapponicus (i egernboer) 202 |! — pilosus .............. 215 Nats SE SEER OP PA TOM ar rakmm ore eerR 247 PAS er SEE SSR 206 XV. I kældere, stalde og udhuse og lign. steder. Side Side Rhizophagus parallelocollis. 141 | Cryptophagus-arter ....... 187 EN PIGEP ES ERE ERNE De S93 TNA BLE EET SG range ae goere SEER 246 Monotoma quadrifoveolata. 149 LED ENDT S ER 247 Victor Hansen: Clavicornia. I. 18 274 XVI. På blomster. Side ByturusaesEvus ie EGE 31 — tomentosus ...,...... 31 Caterebessarn terne 35 Heterhelus scutellaris ..... 38 Brachypterolus-arterne .... 40 Amphotis marginata...... 48 Epurdea-ar ter SS ER 50 Meligethes-arterne ........ 86 Pia dule am are eee 122 Cychramus-arterne........ 122 Glischrochilus hortensis ... Telmatophilus-arterne ..... Henoticus serratus........ Cryptophagus vini........ Antherophagus-arterne .... Atomaria atricapilla ...... — zetterstedti …......... Olibrus-arterne ........... Stilbus- arternes eee XVII. Synantrope arter. Side Tenebrioides mauritanicus. 27 Ostoma ferruginea........ 28 Lophocateres pusillus ..... 28 Carpophilus-arterne ....... 42 Monotoma quadrifoveolata 149 Nausibius clavicornis 155 Oryzaephilus-arterne ...... Silvanus bidentatus....... Ahasverus advena ........ Ulerjota planters Laemophloeus-arterne ..... Henoticus germanicus..... "Cryptophagus subfumatus. Side 134 182 186 199 218 242 243 258 264 Side 158 160 162 165 186 205 Navnefortegnelse. (Synonymer er trykt med Kursiv.) Kean erne ram eres eros knnderskær er Ahasverus Amphotis 2:22. Ane hicera 1575 Antherophagus .. Atomaria Atomariinae.... Brachypterolus .. Brachypterus... Bystarndae 7; Byturus Caenoscelis ...…. Carpophilini.... Carpophilus .... Cateretes Caterebid 120 Combocerus Coniophthalma . Cryptarcha.…. . Cryptarchini- ...- Cryptophagidae. . Cryptophaginae. . Cryptophagus ... Creujidae 227307; Cueujnae 23 Cybocephalinae .. Cybocephalus . Cychramus..... Cyllodes Dacne er DSR sk Fh 1 MR RE ”» eee ele "len . Side IP bys SER 1:79 Diplocoelus ..... 180 Fam plylns ERE 27 Ephisferaus 7. 7252 HEPUTAaGÅ ES LERE 50 Erotylidse 1575 172, Glischrochilus ... 133 Flenotilcus Tre 185 Heterhelus ...... 38 FTeterostomus 2.740 Hypocoprus..... 170 Laemophløeus ... 165 Lophocateres.... 28 Meligethes ...... 86 Micah SE 199 iv leje HEE Vo or ERE ST 81 Monotoma re 146 Monotomidae.... 145 Nan SIDES LESTER 155 Nemosoma 26 IL LG ae MEN Ko REESE GERE 84 NE ukdae SE 52 NG du 7553 45 GLNbras TA SISSSPDS Omosiphora ..... 63 OmMmosktd CAEN 82 Got ypUuS JS IXEbE 251 Oryzaephilus .... 136 Sorma RAT | | | | Side OStomidae ERE 25 Paramecosoma .. 184 Passandrmac . Må PEHSeS ESS: 163 Pralherdae mr 255 Phalacrus…. SES MEØSE Phloeostichus ... 164 Pitvopbasusieser eks Poe adns reeee 126 ETAS Sr EDEN LER 124 Proskomis eee id Psammoecus .... 160 Rhizophagidae .. 136 Rizophaeus SMST Silvanmae Sl 154 Sv anus sat se 157 SLOT IS ØER 48 Sphaerites …. 5% 23 Sphaeritidae . 23 SEDs, VE Ree 264 Telmatophilus ... 182 Tenebrioides .. 27 ha breraser se 125 Ænymalks see 29 ÉT OLED SEERE ER 1475 BER LOM AASE SER 174 HUS FONG NEGER ERE ES 162 276 2. Arter, aberrationer og varieteter. Side Side Side ADT EAR FLE LEE TA bipustulata (Tr.). 174 distoldeamereere 83 AD Te bs oe RE 200 bipustulatus (Cat.) 37 | dispar .......... 142 actress 213 bipustulatus (Rh.) 143 distinguendus ... 212 advent 160 Borealisis FEE 2530 dorsals rer 212 ANES MET 4 176 boreella:........ 76 dulcamarae ..... 122 aeneus (Mel.).... 103 Branner 143 egen us Er EsER 120 aeneus (Ol1.)..... 260 brevicollis.....….. 150 elevata Er 241 anes (RU RS brevis er ks e 99 elongatum ...... 26 ES TEEVUS Es res SM brunnicornis .... 110 | erythropus...... 120 abfimise(erå) FEE PA 7, camescens er 219 exCisic olsen MD anis (Ob) ere 263 capensis seere 169 Exis 119 est me VIS EN ae SEE RE DRE 250 carleist (le) Feer fag (DiIp FEER 180 angusticollis..... 148 caricis (Ph.)..... 257 Fase 159 AS Fuer 79 Cannae 86 ferruginea (Caen.) 221 ansustuseereekere 208 Castane ammer 69 | ferruginea (Ost.). 28 API Alss SE re 249 Celkaris ANER ER 214 ferrugineus (L.) . 169 aSSImIlIs eeRr 115 elavicornis re 155 ferrugineus (Pit.). 135 atert (Cy) re 128 cClavisera ere 245 ferrugineus (Poc.) 127 ater (Laem.) .... 169 coeruleovirens ... 104 ferrugineus (Rh.). 140 atomarius....... 265 Colon 5 ER 84 fervida re 125 ERA NE TE: 242 confusus ........ PHER fimetarn ere 232 atramentarius ... 105 conicicollis ...... 148 flavescens....... 32 EN HEE N åd RY EERREn RE og 100 Coracinis renere 102 flavicornis ...... 263 atkicap lle 242 corticalistkrrrrenee 261 flavipes rer 114 Pads ser SSR 203 corticinus ....... 170 florerer 74 baudueri 800 260 COTUSCUS ........ 255 fumatus (Cr.) ... 202 Bela SAR LserE 234 Corvinus eee 101 fumatus (Byt.) .. 31 berolinensis ..... 243 Cribratus rese 144 fuscata rer 244 bicolor (Mon.)... 149 Cyln drusere 208 fuscicollis (At.) .. 235 bicolori (Ore 262 (danica: EL ESSEr 76 fuscicollis (Ep.).. 64 brcolort (AT) FRA decemguttata .... . 63 fuscicornis ...... 204 Bicornis seere 157 decipiens ....... 43 fuscipes er 246 bid ens ere 113 (8 VS) Ce HERR Res 67 germanicus...... 186 bidentatus (Mel.). 119 dentatus........ 208 gibbula aser 251 bidentatus (Silv.) 158 denticolsseeeee 165 glaber (Br) SER 39 Dis ut tasker 71 depressa (Ep.)... 66 glaber (Co.)..... 178 bimaculatus (Cr.) 199 depressa (Om.) .. 83 glaber (Em.) .... 217 bimaculatus depressus (P.)... 163 glabratus ....... 23 (acer) re 168 depressus (Rh.).. 140 globosus 251 bimaculatus (O1.) 263 dermestoides .... 164 globulus ........ 253 ibm ora 66 deubeli ......... 80 godarti .… ER 241 bipunetata (Nit.). 85 Jitfienlis RE RER 103 grandis . ve 139 bipunctata (Ps.). 160 Albata see 236 sravidulakssmereee 248 bipustulata (D.).. 178 dimidiatus ...... 44 grisea”. DEER SPOSSUS ES 7: [SIDN D > ERR EYES ER EILEEN LEON SEINE syllenhalss 3 haemorrhoidalis . hebes TEE, hemipterus..... hortensis 32 imperlalis 545 RER SE SLÆT: intermedius .... ES TET ge Sne SEE laeviusenar: lapponieus se | it an ENE VO REE im batussss sa bnatiae neariss HÆS: konsicolis sære Forsat Irænbrs RAS. um baris ss seer ) FS OR nt FS reeeges BR RER HER Erie HEE Eee SEN lyceoperdi 2.2: Føvendalp es 5. mandibularis .... Marsala se mauritanicus ... maurus .. melanocephala .. melanocephalum . re bike ss ss DaE KRETA EOS Er mesomelaena ... Mic ce USst 42Er mme før 5 1321101 05 8 I KØN RE NgeR, BOIS 25.33 HORDE ALTE anke ne 0 2 URNE SER LEE 27 mu tilatus rr sk ind dyd he neden Lar MADUS ASE nesleeta rs migricornis FEE merne nigripennis.... nigriventris ... rute TD EN SE ener ra Koh AUS er orand are morvegreus eee oblonsaeesse oblonsuseerre obscurus see øbsoletad (Ep) rer obsoleta (Ep.).... ochr ace aen OChropuses me oma OVS sås en pallensiksræ re pallidus (Cr) ære pallidus (Cr re parallelocollis.... parvis pedicularis (Cat.). pedicularius (Mel.) Pelse pertoratseerer picipest (Mere picipes (Mon.)... picipes (Rh.).. Plosuss rese plants see planiusculus . . . Pony Pop ss postpositus.... process Pro SE pseudatraseee pseudodentatus . . pubescens..... Pullers Side 45 dl! 66 110174 68 219 DDT 247 234 DO 142 263 TIT 266 118 70 mål 66 108 238 116 219 206 209 141 144 36 ala …… BAS 141 114 151 141 215 162 106 129 204 207 237 BST 239 209 Side pull ease re 41 Purnilio see ls PURE 103 punctatissima ... 50 pineticoliskere 233 pus (AE) ERE 246 pusillar Ep) S DUS Rs Eee 28 pyemaeasereerer 9 pysmaceusserree 264 quwadricoliserere il7al quadrifoveolata.. 149. quadriguttatus .. 134 quadripunctatus (END) 124 quadripunctatus (GID) EPAR 135 Glner cm user 203 BER LED EE eE 240 rosenhaueri ..... 116 ruficorniskrrerer 250 Fun onsers see 179 muabris serene ST rufipes (NED) EEES5 rulipest re 1757 rufipes (Mel.) .... 100 rufomarginata ... 68 FUSSICA sr Er 176 sagmakus se 207 Same seere 205 SEE 216 schonherrime re 184 scutellaris (He.) . 38 seutelarst rr) 6 Senere 211 Sserratus ere 186 SerrIpesE sen nere 107 setulosusse see 216 slagets eee 67 SUaCeuSs rs ENE ERR 219 SOM ds ore 98 spinicoliserere 150 strigaba ss TS2A0 subaeneus....... 102 subdepressus .... 201 Skov hkon ten | 2 KORERSeRrEER subrugosus 4 substriatus …… .………5 substrigosus ..... suecicus sulcatus surinamensis ... symphyti tenenbaumi termimalis rn testacea testaceus (LL). mf ne) Nee) TR meme ele AR SE ES GE SENE S Side 205 101 257 101 DDT 142 156 105 73 12. 149 168 278 testaceus: (St.).…. thoracica tomentosus tristis ja NØRRE. al ae" aklelle masse (næ (oe åt hl re KS seere es eee typhae mm bratus” Sk ;birna do) 9 2 REE EET EE SER, & kant o) ro SUS RES aen arr unidentatus ....: urticae =' [aa dei tet (Se, VALE, Side validus re eee 202 variesa base 69 Vid uatus re er 112 vildosus ore RE 199 VRE . skele ERE ER 199 viridescens ...….….. 104 westi 30 212 wollastoni....... 235 SXTubrum eee 70 zetterstedti ..... 243 nn ru neggn sr SR ENNA NER SETS Er e Ry gas] ; = mer s TEDE > ESBEN ERA VERNE IS] ste +25: , INT E ” 5352 SETT VIES rette ster z n 2 [oz za ry rr ks url 2 … == 53: 2 KOTrTTSY BSL LE g vr 17, E E giv —I Tim— 2 DD: 3 252; ere rE, z i ets 2 + 55: mn 2 £ : '— FæSLE + 72 mn 45073 rel 28, > [i " tere: NESS ErEE FEE TELE ELE ERE Er