VICTOR HANSEN

BILLER XV

"ROVBILLER I. DEL.

DANMARKS FAUNA

ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN

MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF

DANSK NATURHISTORISK FORENING

Bd. 57

VICTOR. HANSEN

BELLE R

ROVBILLER 1. DEL

MED 131 AFBILDNINGER

I KOMMISSION HOS G. E. C. GADS FORLAG — KØBENHAVN 1951

givet med støtte af Carlsbergfondet

Ud

== ?

KØBENHAVN — BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI

Sa Bt. ;

Rovbiller.

(Staphylinidae og Micropéplidae).

Vingedækkerne som regel stærkt forkortede og kun dækkende bagkroppens to første rygled. Flyvevingerne af Staphylinoidé-type!). Bagkrop- pen bøjelig, idet de enkelte led er indbyrdes be- vægelige”); af rygleddene er som regel kun de to første bløde og hudagtige, de øvrige hårde og stærkt kitiniserede. Følehornene 11-leddede, sjæl- dent 10- eller 9-leddede. Fodleddenes antal meget forskelligt (fra 2 til 5).

Rovbillerne hører til. billernes anden under- orden, Polyphaga (Heterophaga, Cantharidoi- dea) og til denne underordens første familie- gruppe, Staphylinoidea, der især er karak- teriseret ved udviklingen af flyvevingernes ribbe- net”). De andre til denne familiegruppe hørende familier (ådselbiller, stumpbiller m. m.) er be- handlet 1 Danmarks Fauna, Biller V, hvor der også (p. 9—13) er givet en oversigt over fami- lierne").

1) Se Danmarks Fauna, Biller V, p. 3.

2) Hos familien Micropeplidae (p. 16) dog kun i meget ringe grad.

3) Jfr. Danmarks Fauna, Biller V, p. 3.

4) Familien Staphylinidae omfatter i den nævnte oversigt også

sr senere; der i nærværende arbejde er udskilt som en særlig amilie

i ks

)

Se kæbepalpe, S SY kindbakke 4 Yæbepalpe Ø ore ER 5 SR bh, SAR | Se ( (LL atby ==

WII rd ” Vi --- - kæbefl1g PNDED SET CEUS SENAT ER underlæbe ( JY i == rådge er. forbrysk-— 3

(prosternum)

fg dN Sorhofte

pronotum3, Brod

epiplewr Øg

forbrystets == KV SCR

åndehul mellem bryst "7 Aker: C2% smellemhofte (mesosternum) 7; eva B—=s ms TER

r: ig sVFØFELO: mellembrystets DD UAE ”g Be. nenes fFro- 5 Sand chantere

Q Ny, ÅR) -=baghofte WWW S35=5 - bagben els

epistern--"]” trochanler

og epimer”

bagbryst--- (metasternum)

dagbrystets,-

epistern-" , vingedæk ke-"

Fig. 1. Staphylinus olens. Undersiden, benene på den ene side fjernede. 1—6: 1.—6. bugled.

dy & X) bind ball overløbe (labrum) S R indba e, >

J (S e É, (EL (d SA Age i : KR me

YSÆFR FENG

Q Cl L —— (S < S

N / y

postscutellum > 39

Fig. 2. Staphylinus olens. Oversiden, venstre vingedække fjernet. 1—10: 1.—10. rygled. st. 1 og st. 8: 1. og 8. åndehul.

6

Hovedet (fig. 6—12, p. 20) af meget forskel- lig form, ofte bagtil halsformet indsnøret (fig. 9 og 10), sjældent (Myllaena, Gymnusa) kort snudeformet forlænget, snart fremstrakt, snart nedadbøjet. Øjnene af meget forskellig form og

-palpe 2

slamme

-under- Læbe

- hængsel

Fig. 3. Staphylinus olens. Til venstre: højre kæbe. Til højre: underlæben.

størrelse, hos Steninerne (fig. 8, p. 20) så store og hvælvede, at de minder om sandspringernes (Cicindelidae). Hos Omaliinerne (fig. 6) findes i reglen på panden to, hos Phloeobium eet, usam- mensat punktøje.

Følehornene oftest 11-leddede, hos Oligota og Hypocyptus dog 10-leddede og hos Micropeplidae 9-leddede, snart trådformede eller (Habrocerus (fig. 16, p. 21) -og Trichophya) hårfine,” snart jævnt fortykkede mod spidsen eller med afsat kølle, undertiden svagt knæede mellem rodleddet, der da er langt, og 2. led; de er snart indleddede frit, indenfor eller foran øjnene, snart under

ØR

pandens, ofte fortykkede for- eller siderand eller forhjørne (se fig. 6—12).

Af munddelene (fig. 1—3) er foruden over- læben og kindbakkerne navnlig de som regel 4-leddede kæbepalpers form af betydning for be-

pronotums

epipleur-

fork ofte

Fig. 4. Forbryst af Staphylinus ater. Det ene forben fjernet.

stemmelsen. Også læbepalperne, tungen og hagen frembyder undertiden vigtige kendetegn. Hos Stenus er underlæbens palpe- og tungebærende del langt fremskydelig (se nedenfor p. 162). Hos underfamilierne Staphylininae, Tachypo- rinae og Aleocharinae er forbrystets underside (fig. 4) bag forhofterne kun svagt kitiniseret, blødt hudagtigt, på hver side med et oftest mørk- randet åndehul (stigma), som, når forhofterne løftes, er helt eller delvis synligt, idet forbrystets epimerer enten mangler eller er indskrænket til små, ofte trekantede partier (operculum), der ikke eller kun delvis dækker åndehullerne. Hos de andre underfamilier er som regel forbrystet bag forhofterne kraftigt kitiniseret og åndehul- lerne dækkede af forbrystets epimerer, der oftest

8

er sammenvoksede med pronotums sidedækker (€pipleurer):

Vingedækkerne som regel stærkt forkortede og kun dækkende bagkroppens to første rygled, undertiden dog længere og dækkende størstedelen af eller næsten hele bagkroppen. Sidedækkerne (epipleurerne) er snart tydeligt afsat fra rygfladen ved en skarp kant eller en fordybet linie, snart går de jævnt over i rygfladen. Vingedækkernes sømme slutter som regel sammen på sædvanlig måde, men hos Leptacinus, Gauropterus og Xan- tholinus ligger den ene søm hen over den anden. Flyvevingerne er i hvilestilling dækkede af vinge- dækkerne, idet de på langs er sammenfoldet 2 eller endog 3 gange. Undtagelsesvis mangler flyvevinger; i så fald mangler også den fine, lyse hudbræmme, der ellers findes på bagranden af bagkroppens 5. frie rygled.

Benene er af meget forskellig form. Forhofterne undertiden (f. eks. hos Paederinae og Staphylini- nae) lange, konisk tapformede og stærkt frem- stående. Baghofterne (fig. 13—15, p. 21) hos Ste- ninae, Euaesthetinae, Paederinae og Staphylini- nae med kraftigt udviklet inderplade, der rager stærkt tapformet bagud, og svagt udviklet yderpla- de, hos de andre underfamilier mere tværbrede og ikke eller kun lidet bagudragende og undertiden (Tachyporinae, Trichophyinae og Aleocharinae) med bred, flad yderplade. Forbenene er under- tiden, f. eks. hos Bledius, graveben. Føddernes

å

ledantal meget forskelligt, fra 2 til 5, undertiden forskelligt på for-, mellem- og bagben.

Bagkroppen (fig. 1 og 2) består i sin typiske form af 10 rygled (dorsalsegmenter, tergitter) og 7 eller 8 bugled (ventralsegmenter, sterni!ter). 1:08; 2 s-rygled-er:imidlertid-som. regel skjult under vingedækkerne, således at det første frie rygled egentligt er rygled nr. 3. I det følgende betegnes dette led (rygled nr. 3) som 1. frie ryg- led;'ogide: følsende (rygled:nr:4, 5.0-s4v:)usom Bys io rydledo:s vs Det ye rygled:er; oftest indskrænket til 2 sidegrifler og ligesom det lille 8. frie. rygled på døde dyr. hyppigt trukket ind under og skjult af 6. frie rygled. Hos hunnerne af slægterne Leptacinus, Gauropterus og Xantho- linus' er» det: 7: frie rygsled dog helt! Den rigtige tælling af rygleddene kan for de vingede arter som regel let kontrolleres ved, at det 5. frie ryg- led på basranden; har en fin, lys "hudsøm Af bugled findes:"hos:Oxytelinerne 8: og: hos;…de øvrige rovbiller 7 tydelige led, der i det følgende betegnes som 1. bugled o. s. v. Det 1. (hos Oxy- telimernedet: 29) busgled svarer til; 11. frie :rygled som ryg og bug af samme bagkropsled. Det sidste (7:jeller :hos Oxytelinerne 8.) bugled,.der hos hunnen er delt i 2 sidestykker, er ligesom 8. og 9. frie rygled på døde dyr oftest trukket ind i bagkroppen, således at de yderste tydeligt fremtrædende bagkropsled er 6. frie rygled og 6. (hos Oxytelinerne 7.) bugled.

10

Hos mange rovbiller er hannen kendelig ved tydelige sekundære kønsmærker, såsom særskilt skulptur på eller form af hoved, pronotum, vingedækker eller bagkropsled, udvidede for- fødder, eller længere eller særligt behårede føle- horn. Hannens parringsorgan og hunnens sæd- kapsel (receptaculum seminis, spermateca) er ofte af vigtighed ved bestemmelsen af nærstående arter.

De fleste rovbiller, navnlig de større former, er som navnet antyder, rovdyr, men der ér dog også adskillige arter, som helt eller overvejende lever af henrådnende dyriske eller af vegetabilske stoffer. De fleste arter er nøje knyttede til jord- bunden, men iøvrigt træffer man rovbiller under de forskelligste forhold, på fri mark og i skov, på muldet, leret, gruset eller sandet bund. Nogle arter foretrækker tør bund og træffes f. eks. ved planterødder, under sten og lav, andre lever på fugtig bund, i moser og enge, ved kildevæld, eller ved sø- og åbredder, hvor de træffes i op- skyl, under mos, i Sphagnum, på vandplanter eller i disses bladskeder, eller løbende fremme i solskin på fugtige bredder eller på fugtig tørve- bund; også i det fugtige løv ved skovsøer, =sumpe og -grøfter eller omkring græstuer på disse steder træffes adskillige arter. En del arter lever på stranden under tang og i klitter, og ofte træffer man rovbiller i grus- og sandgrave, nedfaldne fra de tilstødende omgivelser. Nogle arter, f. eks. Bledius-arterne, graver gange (»tunnelgravende

11

arter«, ligesom Dyschirius-arterne") og Hetero- cerus-arterne”)) i skrænter og brinker eller på strand-, å- eller søbredder. Mange arter findes i kompost, gødning og svamp eller ved ådsler, andre forekommer under bark, f. eks. hvor der er barkbilleangreb, i mørt ved, f. eks. rød- muldet egeved, eller i ved, der er angrebet af larver til sommerfuglen Cossus, ved udflydende træsaft, f. eks. af eg og elm, i hule træers smuld, ved gamle stubbe, i savsmuld og i grannåle- bunker eller under kvasbunker. Adskillige arter er knyttede til dyreboer og findes f. eks. i muld- varpe-, rotte- og musereder og -gange, i fugle- reder, i myreboer eller gedehamseboer; også i stalde og kældre træffer man rovbiller. En del arter træffes fremme på blomster, buske og vand- planter, og ofte kan man ketse rovbiller i vege- tationen, navnlig henimod solnedgang, da ad- skillige arter sværmer og derfor også kan tages i flugten. Adskillige sjældne arter er taget flyvende i de sidste solstråler; i disse tilfælde bør dyrene samles i glas uden dræbestof, for at de, inden man dræber dem, kan få tid til at trække flyve- vingerne sammen under vingedækkerne. Også på jordbunden træffer man, som foran nævnt, rovbiller løbende fremme i solskinnet, navnlig på fugtig bund. Men de fleste rovbiller fører en skjult tilværelse og ved indsamling er derfor

1) Se Danmarks Fauna, Biller XI, p. 45. 2?) Se Danmarks Fauna, Biller X, p. 143.

12

sigten!) langt det vigtigste apparat. Sigtning ude i naturen bør så vidt muligt foretages i skygge, da mange arter i solskin hurtigt tager til vingerne; selvom det ikke lykkes dyrene at flytte; vids vingedækkerne ofte være løftet og flyvevingerne helt eller delvis fremme, når de dræbes i samle- glasset, og dette er det oftest vanskeligt. eller umuligt at bringe i orden ved præparationen.

De fleste arter klækkes vistnok om eftersom- meren eller efteråret — nogle meget sent på efter- året — og overvintrer som imago. Hvor særlige bemærkninger "ikkeer gjort "om; findetider; Ayn forår og efterår derfor som regel være de bedste årstider for indsamling.

Rovbillerne kendes som regel let fra andre bil- ler ved de stærkt forkortede vingedækker og den bøjelige bagkrop (se fig. 5 og 18—30, p. 18 og 22— 28). Dér: findes vel "også sandre-biller med mere eller mindre forkortede vingedækker, såsom Pselapherne?”), stumpbillerne (Histeridae)”) og træbukkeslægterne Necydalis og Molorchus"), men hos disse biller mangler bagkroppen den bevægelighed mellem de enkelte led, der kende- tegner de fleste rovbiller og kun er mindre ud- præget hos arterne med mindre stærkt forkortede vingedækker. Mange rovbiller kan krumme bag- kroppen stærkt opad, undertiden så stærkt, at den dækker forkroppen (Encephalus), andre

1) Se Danmarks Fauna, Biller V, p. 6—8. ”) Danmarks Fauna, Biller NEDE AE

3) Danmarks Fauna, Biller V, p. 212 ff

") Danmarks Fauna, Biller ILI, p:53 og SYG

13

(Tachyporiner og Xantholininer) kan krumme bagkroppen nedad, og nogle af disse kan da, ved også at bøje hoved og forbryst nedad rulle sig sammen (Xantholininerne). Den omtalte ten- dens til at krumme bagkroppen opad eller nedad gør sig ofte gældende, når dyret er dræbt og præ- pareret, og man bør derfor altid klæbe bag- kroppen til kartonen og kort tid efter præpara- tionen efterse, om bagkroppen desuagtet har kreæmmet sin; og da få, det. rettet, imden. dyret bliver stift. Eksemplarer, på hvilke de sidste bag- kropsled eller parringsorganerne er udpræpa- rerede;(jfr: nedenfor). mister som regel derved krumningstendensen. Hos mange arter, især blandt Tachyporinerne, er bagkroppen tilbøjelig til) når dyret er dræbt; at trække sig sammen, hvilket der da ved præparationen bør rådes bod på-vedbjælp af en fm /nål;,der stikkessand: i bagkropsspidsen og med hvilken leddene trækkes ud i normal stilling.

Rovbillernes præparation kræver, navnlig for de mange små, ofte skrøbelige arter, stor omhu og nøjagtighed. Følehorn, palper og ben må strækkes godt frem, så at leddene kan tælles og deres længde- og breddeforhold måles. Da føle- hornene ofte ikke er trinde, men noget flad- trykte, må det iagttages, at de præpareres således, at man ved undersøgelse fra oven får leddene at se i deres største breddemål, da dette mål er lagt til grund ved beskrivelserne. Bagkroppen må klæbes til kartonen, så at den ikke trækker

14

sig for stærkt sammen eller løfter sig i vejret. For mange arter, navnlig i den store og vanskelige slægt Atheta, er det af afgørende betydning for bestemmelsen at kunne undersøge 6. frie rygleds og 6. bugleds form, skulptur og behåring m.m. Det er da praktisk at løsne 6. frie rygled og klæbe det op lige bag dyret, således at begge led bliver tydelige. For de arters vedkommende, hvor kendetegn på hannens parringsorgan eller hun- nens sædkapsel er af vigtighed, bør da disse or- ganer samtidig udtages og klæbes særskilt op, idet man for det førstnævnte organs vedkommende skiller penis og paramererne fra hinanden. Denne præparation lader sig med nogen øvelse næsten altid' foretage uden at beskadige dyret, når den finder sted, samtidig med at dyret stilles op, medens det er blødt. Man må nøje passe på at undgå, at behåringen på dyrets overside lider skade ved at komme i berøring med fugtighed fra dyret eller med klisteret (traganth), der bruges til opklæbningen. Behåringen frembyder nemlig ofte vigtige artskendemærker, og let kendelige arter vil kunne blive næsten ubestemmelige, når deres behåring er ødelagt. Også mikroskulpturen bliver vanskelig eller umulig at undersøge i disse tilfælde. Når man har tilstrækkeligt materiale af en art, bør et eksemplar af hvert køn præpa- reres med undersiden opad. Endelig er der grund til at fremhæve, at præparationen bør være ensartet, f. eks. med hensyn til, hvor meget hovedet strækkes frem. To eksemplarer af samme

15

art vil kunne gøre et ret forskelligt indtryk som følge af uensartet præparation, hvilket naturligvis kan vanskeliggøre bestemmelsen. I det hele taget kan det siges, at den tid, der ofres på en om- hyggelig præparation, er vel anvendt, fordi den — foruden at forøge den æstetiske glæde ved samlingen — i høj grad letter undersøgelsen og bestemmelsen, så at der ved dette arbejde rigeligt indvindes, hvad der er brugt af tid til præ- paration.

Vanskeligheden ved at bestemme rovbiller er ofte blevet overvurderet, og dette har utvivlsomt hyppigt medført en vis ulyst hos yngre Coleo- pterologer til at give sig i lag med denne gruppe. Mange arter er ret lette at bestemme. Men natur- ligvis findes der i en så artrig gruppe slægter, hvis arter er vanskelige at adskille. Her kræves indsamling af et fyldigt materiale og som ovenfor nævnt en omhyggelig præparation. Men det ar- bejde, der anvendes hertil, lønner sig. Netop fordi denne gruppe er blevet forsømt af mange samlere, er mulighederne for at gøre interessante iagttagel- ser og forøge kendskabet til vor fauna betydelige.

Familien Staphylinidae er den artrigeste af de danske billefamilier. Hidtil er der i Danmark fundet c. 800 arter eller henimod en fjerdedel af vore Cc. 3400 billearter. Af familien Micropepli- dae, der ofte behandles som en underfamilie i familien Staphylinidae, er der kun fundet 3 arter i Danmark.

Som ovenfor nævnt (p.10) lever adskillige

16

arter af familien Staphylinidae ikke af rov, men helt eller overvejende af henrådnende dyriske eller af vegetabilske stoffer. Der findes dernæst som bekendt mange rovdyr blandt de øvrige billefamilier, f. eks. de fleste løbebiller. Det danske navn »rovbiller« er derfor i og for sig lidet betegnende, medens det svenske mon »kortvinger« er langt bedre, idet alle Staphyliner har mere eller mindre forkortede vingedækker, og der blandt de øvrige familier kun er ret få arter med "korte -vingedækker «(se hora ps Betegnelsen rovbiller, der kan føres helt tilbage tl… M. Th; Brunnieb's:. Enittomologia; 1764/ser imidlertid gennem årene blevet det faste, hævd- vundne danske navn for familien, medens be- tegnelsen kortvinger eller kortvingede, som her- hjemme forsøgtes indført i 1838 af H. Krøyer, aldrig er trængt igennem hos os.

Oversigt over familierne. 1. Følehornene 9-leddede, med eetleddet, skarpt afsat kølle (fig. 5). Forbrystet på hver side med en dyb. følehormmstune Sd. 1. Micropøpliindae: Følehornene 11-leddede, undtagelsesvis 10-leddede. Forbrystet uden følehornsfurer 2. Staphylinidae (p. 20).

1. familie Micropéplidae.

Hovedets underside og forbrystet på hver side med en dyb følehornsfure. Følehornene 9-led- dede, med eetleddet, skarpt afsat kølle (fig. 5).

12

Vingedækkerne dækkende bagkroppens 3 eller 4 første frie rygled, hos den danske slægt med længderibber. Hofterne små, både mellemhof- terne og baghofterne bredt adskilt fra hinanden. Fødderne 3-leddede. Bagkropsleddene indbyrdes kun meget lidt bevægelige. Jfr. iøvrigt foran pp: TH.

1. Micropéplus Latr.

Pronotum grubet. Vingedækkerne med længde- ribber. Bagkroppens 4 første frie rygled med gruber, indbyrdes adskilt ved køle. Benene korte og tynde.

Arterne lever i planteaffald og svampe, ved gødning og ådsel eller på fugtig bund. De kan undertiden aftenketses.

Oversigt over arterne.

1. Vingedækkernes ribbemellemrum ikke punkterede.

ERE. FREE TS SINE SEE EPE SENDER tessérula. Vingedækkernes ribbemellemrum tydeligt punk- berede. Slorre 25 MED RSS ERE LS 2; 2. Vingedækkerne mellem sømribben og skulderribben Med Fan 2 kender b er SET KØD 3. fulvus. Vingedækkerne mellem sømribben og skulderribben mel 3 kerne deri her 5 aA Eiler se ks aen. EN ad:

3. Vingedækkerne ret matte, i bunden fint mikro- chagrinerede, ribbemellemrummene tæt punk- terede. Længde 2,3—2,5.mm .…........ 1-porcatus

Vingedækkerne ret blanke, uden tydelig mikro- chagrinering, ribbemellemrummene mindre tæt punkterede, Længde rim. se arne 2ucaelåalus.

1. M. porcåtus Fabr. (fig. 5). Let kendelig på den matte forkrop i forbindelse med vingedækkernes 3 rygribber og tætte

Victor Hansen: Rovbiller. I. DD

18

punktur. Sort, pronotum midt på hver side med en gennem- skinnende rødlig plet, følehorn og ben rødgule, de førstes endeled mørkere. Hoved og pronotum rynkede, pronotum over dobbelt så bredt som langt, med vinkelformede sider og kantede gruber, adskilt ved køle. Vingedækkerne bagtil

Fig. 5. Micropeplus porcatus. gg. x 19.

med et tværindtryk. Bagkroppens 1.—4. frie rygled hvert med 4 store, dybe, glatte gruber, adskilt ved 3 længdekøle. Længde 2,3—2,5 mm. i

åg: Mellem- og bagskinnebenenes spids indvendig med en lille, fin torn.

Udbredt, men ret sjælden (J, Ø). Nørholm, Juelsminde, Bygholm, Stensballe skov, Mossø, Skørping; Fåborg, Ærø, Bøtø, Tromnæs, Mogenstrup, Sorø, mange steder i Nord-

sjælland. I plantemøddinger og svampe, ved ådsel og gød- ning, både i skov og på åben, f. eks. gruset bund. Marts—sept.

2. M. caelåtus Er. Nærstående til den foregående, men adskilt fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker samt ved, at hoved og pronotum er lidt blankere og kraftigt punk- terede, pronotums sider mindre skarpt vinkelformede og dets gruber og køle svagere, vingedækkerne lidt kortere og be-

19

tydeligt stærkere hvælvede, bagkropsleddene lidt kortere og 4.leds gruber kun tydelige ved roden. Længde 2 mm.

g: Som den foregående.

Meget sjælden (Ø). På mosebund. Hejreengen i Sundby storskov (sigtet af opskyl om foråret og krybende på bund

og sider af en meget fugtig grøft i aug.), Flommen ved Sorø, Vangede mose, Lyngby mose, Tirsdagsskoven ved Hillerød.

3. M. fulvus Er. Let kendelig ved, at vingedækkerne kun har 2 rygribber, bagtil er ret stærkt tværindtrykte og tilsam- men kun er c. ”/, bredere end lange. Brun eller brunrød, pronotums sider lysere, følehorn og ben rødgule. Hovedet bagtil med 5 fremefter konvergerende længdekøle. Pronotum c. dobbelt så bredt som langt, rygfladen med gruber og køle, siderne rundede. Vingedækkernes ribbemellemrum ret kraftigt punkterede. Bagkroppen omtrent som hos M. porcatus. Længde 2—2,3 mm.

åg: Mundskjoldets forrand i midten tandformet frem- trukket. Skinnebenene på indersiden noget foran spidsen med en tand, der er svagest på forskinnebenene, disse stærkere indadkrummede.

Udbredt, men ret sjælden (J, Ø). Haderslevegnen, Horsens-

egnen, Hadsten; Odense, mange steder i Nordsjælland. Især i kompost. April—juni, aug.—sept.

[M. tessérula Curtis. Let kendelig fra de foregående arter ved ringere størrelse samt ved, at vingedækkerne mangler punktur i ribbemellemrummene og ikke, som hos de fore- gående, har nogen længderibbe udenfor skulderribben. Sort eller brun, pronotums sider lysere, følehorn og ben brungule, de første mørkere mod spidsen. Hovedet bagtil med 2 knuder, adskilt ved en midtfure, der har en fin, undertiden utydelig længdekøl. Pronotums sider rundede. Vingedækkerne med 2 længderibber mellem sømribben og skulderribben. Længde 1,5 mm.

åg: Skinnebenenes inderside mod spidsen fint karvet.

Denne art, der bl. a. er fundet i Skåne, kunne muligvis træffes også hos os. Den er dels taget ved aftenketsning, dels i opskyl ved søbredder; i England er den fundet på skov- bund i aske efter skovbrand i selskab med en Acritus-art (A. homoeopathicus Woll.), sept.]

D%

20

2. familie Staphylinidae.

Forbrystet uden følehornsfurer. Følehornene 11-leddede, hos Oligota og Hypocyptus dog 10- leddede. Jfr øvrigt foran ps

Fig 7 Mg 6 Oxytelus Ler eva Jtenus Figd Fig. 10 Asternus Othius | Fig CA Yx Sig: TR GE] mere, Aleochara

Fig. 6—12. Hoved af forskellige rovbiller.

21

De karakterer, der er af særlig betydning for en systematisk inddeling i underfamilier af fami- liens slægter, er navnlig baghofternes (fig. 13—15) og forbrystets (fig. 4, p. 7) bygning samt føle- hornenes indledning (fig. 6—12). Nedenfor gives

X ZY

Bledius Staphylinus SAD

Fig.16. Habrocerus SÆLG Oxyporus

Fig. 132—15. Højre baghofte. I: baghoftens inderplade. Y: bag- hoftens yderplade. T: bagbenets trochanter. L: baglår. Fig. 16. Følehorn. Fig. 17. Højre læbepalpe.

først en oversigt over underfamilierne, i hvilken det af hensyn til dens praktiske anvendelse i videst muligt omfang er undgået at benytte under- sidekendetegn, og derefter en oversigt, som i første række hviler på de lige nævnte, i systema- tisk henseende vigtige karakterer.

Første oversigt over underfamilierne.

1. Følehornene fra 3. led hårfine og langt kranshårede DD 73 MESSE SEES RESEN DET SL MEE RSRELDERST SEER 2

22

Følehornene ikke hårfine, men trådformede eller jævnt fortykkede mod spidsen eller med tydeligt afsat kRRe 35 KE SEERE VOR £ BRDSEESSEER

2. Hovedet ikke indsnøret bagtil. Vingedækkernes rygflade afsat fra sidedækkerne ved en skarp

Fig. 18. Proteinus brachypterus 9. Fig. 19. Omalium rivu-

Xi25; lare 2. X 13

sidekant. Kun een dansk, 3—3,5 mm lang art

(Re Br SÅ SUF SKE: HDD ESE 11. Habrocérinae.

Hovedet stærkt indsnøret bagtil. Vingedækkernes rygflade ikke afsat fra sidedækkerne ved nogen sidekant. Kun een dansk, 2,5—3 mm lang art

"få Från Rs es 2) BASERE 2 ERNE SØREN SE AG 12. Trichophyinae.

3. Alle fødder 4-leddede. Følehornene 11-leddede, med tydeligt afsat 2-leddet kølle, indleddede langt foran øjet. Kun 3 danske, 1,5—2 mm lange

arter (fig. 24, p. 25) ,..7 7-Etaesthetimnåe (p. 218).

Fødderne ikke alle 4-leddede, i modsat fald føle- hornene 10-leddede (Hypocyptus og Oligota)

23

eller indleddede nær den forreste del af øjets erat FEER NINE DRE 4. 4. Læbepalpernes endeled meget stort, tværbredt, halvmåneformet (fig. 17, p. 21). Følehornene meget korte, mod spidsen meget bredere og flad-

Fig. 20. Phloeocharis subtilissima dg. x 26.

trykte. Kindbakkerne lange, krumme,. fremstå- ende, fortil krydsende hinanden. Kun 2 dan- ske, 7—12 mm lange, sort og rødgult tegnede arter (hg: 22, p224) 2510245 5. Oxypårinae (p. 159). Læbepalpernes endeled anderledes formet ...... 5. 5. Vingedækkernes rygflade (hos den danske slægt) ikke afsat fra sidedækkerne ved en sidekant. Følehornene indleddede langt foran øjet. Ho- vedet trukket tilbage næsten til de fremstående øjne. Kun een dansk, 1,5—2 mm lang art RENO SE SIVVDP EKS, 3. Phloeochårinae (p. 94). Vingedækkernes rygflade afsat ved en. skarp side- kant, i modsat fald er følehornene ikke indled- dede langt foran øjet eller størrelsen betydeligere 6.

24

6. Følehornene indleddede frit på panden, mellem øjnene eller nær den forreste del af disses inder- rand (fig. 8 og 12, p. 20). Vingedækkerne som

regel Båden sidekant sg VI or, ole ser ve Følehornene indleddede foran øjnene (fig. 6, 7 og > Hp AO SSR FS SEE SER REAR 8;

Fig. 21. Oxytelus rugosus Fig. 22. Oxyporus rufus. ex 0) KÆR

7... Baghofterne adskilt ret bredt fra hinanden. Øjnene store, stærkt hvælvede (fig. 8). Pronotum uden sidekanter, som regel ikke bredere end langt. Længde 2—7 mm (fig. 23, p. 25) 6. Sténinae (p. 160). Baghofterne ikke adskilt fra hinanden. Længde 0,778 mm. (fig. 30. pp) 28)- 35; 13. Aleochårinae. 8. Hovedet ikke indsnøret bagtil, ofte ret lille og til- bagetrukket i pronotum; følehornene indleddede under pandens ikke fortykkede siderand (fig. 11, p. 20). Bagkroppen næsten altid langt tilspidset bagud. Vingedækkernes rygflade afsat fra side- dækkerne ved en sidekant. Længde 0,6—10 mm (18:27, pi 271) oss dn sande 10:-Tachypérinae. Hovedet bagtil mere eller mindre stærkt indsnøret,

25

i modsat fald bagkroppen parallelsidet eller bre-

ERE re re SE RESMERE SR SIT SELE SKURE NESS EL RES ATTER ÆEREE SS 2, 9. Følehornene indleddede mere eller mindre frit på

pandens forrand, indenfor kindbakkernes rod

(fig. 10, p. 20). Vingedækkernes rygflade ikke af-

Fig. 23. Stenus clavicornis Fig. 24. Euaesthetus BRS: bipunctatus. x 21.

sat ved en sidekant. Længde 4—30 mm (fig. 26, BB RE AR Eng 9, -Staphylininae. Følehornene indleddede under pandens fortyk- kede siderand eller forhjørne, ovenover kind- bakkernes rod (fig. 6, 7 og 9). Længde 1—9 mm 10. 10. Hovedet bagtil med 2 (hos Acrulia og Pycnoglypta utydelige) punktøjne (fig. 6, p. 20). Kroppen of- test bred og ret flad. Vingedækkerne oftest for- holdsvis lange, deres rygflade afsat ved en side- kant. Bagkroppen med bredt afsatte sidekan- ter, oftest ret kort og bred. Længde 1,3—7 mm TE RS DN SD DIS 20malinae. (np: 38): Hovedet uden eller (Phloeobium) med eet punktøje 11.

26

11. Følehornene trådformede. Pronotum ikke bredere end langt. Hovedet bagtil stærkt halsformet indsnøret (fig. 9, p. 20). Vingedækkernes rygflade som regel ikke afsat ved en sidekant. Længde 2,5—09 mme BSL AOL 8. Paedérinae (p. 220).

Fig. 25. Paederus riparius i Fig. 26. Philonthus con- 2 4Xx-6 Cinnus SX:

Følehornene mod spidsen tydeligt fortykkede, i modsat fald pronotum betydeligt bredere end langt. Vingedækkernes rygflade afsat ved en sidekant. Lære ES RENS EN ale 12. 12. Kroppen bred. Bagbenenes hofteringe store, mindst 1/, så lange som baglåret. Kun 7 danske, 1—3 mm store arter (fig. 18, p. 22)... 1. Proteininae (p. 31). Kroppen langstrakt. Bagbenenes hofteringe små, højst ”/, så lange som baglåret. Længde 1—7 mm (18.31, FH 25 Ares RE 4. Oxytélinae (p. 95).

27

Anden oversigt over underfamilierne.

1. Baghofterne bagud ragende stærkt tapformet frem, med konisk eller trapezformet inderplade

og svagt udviklet yderplade (fig. 14, p. 21)... 2. Baghofterne tværbrede, bagud som regel ikke eller

Fig. 28. Habrocerus capillari- cocnis. x-12:

Fig. 27. Tachyporus obtusus Bl xr12

kun lidt ragende frem, enten med kun svagt udviklet yderplade (fig. 13) eller med stærkt ud- viklet, bred og flad yderplade (fig. 15) eller (Habrocerinae) uden synlig adskillelse mellem BE SE HEER DEREE 1 SR RR NE MARE» bd. 2. Baghofterne ret bredt adskilt fra hinanden. Alle hofter ret små. Forbrystet stærkt kitiniseret, åndehullerne dækkede af epimererne. Følehor- nene indleddede frit på panden, mellem de meget store, hvælvede øjne (fig. 8, p. 20), med mere

28

eller mindre tydeligt afsat, 3-leddet kølle. Kæbe- Ppalpernes 1.led-ret langt; ec. halvt så anset som 2. led, 4. led (endeleddet) yderst lille, ofte næppe synligt. Fødderne 5-leddede (Fig. 23, p. 25) 6. Sténinae (p.. 160). Baghofterne ikke eller kun meget smalt adskilt

Fig. 29. Trichophya pilicornis. ; Fig. 30. Atheta gramini- XR: Cole

fra hinanden. Følehornene indleddede foran øj-

tiene (8; 0 08 0: BAD) SA 27 RS SKEDE SE ES Be 3. Forhofterne kort tapformede… Forbrystet: stærkt

kitiniseret, åndehullerne dækkede af epimererne.

Følehornene indleddede ved pandens forrand,

med 2-leddet kølle. Kæbepalpernes 1.led ret

langt, mindst halvt så langt som 2. led, 4. led

(endeleddet) yderst lille, ofte næppe synligt.

Fødderne 4-leddede (fig. 24, p. 25)

7. Euaesthétinae (p. 218).

29

Forhofterne langt tapformede, stærkt fremstående.

Kæbepalpernes 1. led kort. Fødderne 5-leddede

(hos Tanygnathus er mellem- og bagfødderne

OR SEE | SERENE sr Rd ERE PORR Å. Følehornene indleddede under pandens fortykkede

forhjørner, over kindbakkernes rod (fig. 9, p. 20).

Forbrystets åndehuller dækkede af epimererne

(undtagen hos Lithocharis og Cryptobium) (fig.

BO DAN STE nen 0 arr 8. Paedérinae (p. 220). Følehornene indleddede ved pandens forrand in-

denfor kindbakkernes rod (fig. 10). Forbrystets

åndehuller (fig. 4, p. 7) ikke dækkede af epi-

mererne, synlige, når forhofterne løftes (fig. 26,

EB SES ERE SEE] S-Staphylininae: Forbrystets åndehuller helt eller overvejende dæk-

kede af epimererne (undtagen hos Thinobius og

Platysthetus). Følehornene indleddede foran

øjet, under pandens fortykkede siderand (fig. 6

og 7, p. 20). Baghofterne med svagt udviklet

ME PA RE FED BES 0 børnenes ole 6. Forbrystets åndehuller (undtagen hos Tachinus)

ikke dækkede af epimererne, synlige når for-

hofterne løftes (jfr. fig. 4, p. 7). Følehornene

enten indleddede frit på panden, nær den forreste

del af øjets inderrand, eller under pandens

simple, ikke fortykkede siderand (fig. 11 og 12,

BROER ARR SE TERE RG SEN KN 10. Mellemhofterne meget bredt adskilt fra hinanden.

Læbepalpernes endeled (fig. 17, p. 21) meget stort,

tværbredt, halvmåneformet (fig. 22, p. 24)

5. Oxyporinae (p. 159).

Mellemhofterne ikke eller kun smalt adskilt fra

hinanden. Læbepalpernes endeled simpelt..... re Bagbenenes hofteringe små, højst "/. så lange som

baglåret. Hovedet uden punktøjne (fig. 21,

RÆDEE SS roen 4. Oxytélinae (p. 95). Bagbenenes hofteringe store, mindst ”/, så lange

BOT BEER ES ss eN FRE SENSE 8.

wo,

14:

12.

30

Forhofterne tværbrede, valseformede. Hovedet uden eller (Phloeobium) med eet punktøje (8:38) pA saa Nag 1. Proteininae (p. 31).

Forhofterne konisk tapformede ; 2.1, HM OND STE a.

Hovedet med 2 (hos Acrulia og Pycnoglypta utydelige) punktøjne (fig. 6, p. 20). Kroppen oftest ret bred og flad. Vingedækkerne oftest forholdsvis lange, deres rygflade afsat fra side- dækkerne ved en skarp sidekant (fig. 19, p. 22)

] 2. Omaliinae (p. 38).

Hovedet uden punktøjne. Kroppen ret smal. Vingedækkernes rygflade (hos den danske slægt) ikke afsat ved en sidekant (fig. 20, p. 23)

3. Phloeochårinae (p. 94).

Følehornene indleddede frit på panden, nær den forreste del af øjets inderrand (fig. 12, p. 20). Baghofterne (fig. 15) med bred, flad yderplade "fi Tr I FØR ; 28." > BRRESSESEE aEERS SES) 13. Aleochårinae.

Følehornene indleddede foran øjet under pandens simple siderand (fig. 11, p. 20). Fødderne 5-led- dede (hos Hypocyptus dog 4-leddede) ....... 11,

Baghofterne uden synlig adskillelse mellem inder- og yderplade. Følehornene fra 3. led hårfine og langt kranshårede (fig. 17, p. 21). Vingedækker- nes rygflade skarpt afsat fra sidedækkerne (fig.

ri SAR ; SSR af) NNA SER EPELSATET ES FaBE dre ÆRE St 11. Habrocérinae. Baghofterne med bred og flad yderplade (jfr. ; 17 -ØGE FSA 1 YE 7 3 BRREREFET NRA ae SE] SU] GTS KE RRESR NR SS RR TEST En 5 TE 12:

Følehornene fra 3. led hårfine og langt kranshårede (jfr. fig. 17, p. 21). Hovedet stærkt indsnøret bagtil. Vingedækkernes rygflade ikke skarpt afsat fra sidedækkerne (fig. 29, p. 28) 12. Trichophyinae. Følehornene ikke hårfine. Hovedet ikke indsnøret bagtil (fig. 11, p. 20). Vingedækkernes rygflade skarpt afsat fra sidedækkerne (fig. 27, p. 27) 10, Tachypørinae.

31

I nærværende bind behandles de første 8 un- derfamilier, nemlig 1. Proteininae, 2. Omaliinae, 3. Phloeocharinae, 4. Oxytelinae, 5. Oxyporinae, 6. Steninae, 7. Euaesthetinae og 8. Paederinae. Arterne i disse underfamilier er opført i West's fortegnelse under nr. 728—970. De øvrige under- familier påtænkes behandlet i to følgende bind, det ene omhandlende 9. Staphylininae, 10. Ta- chyporinae, 11. Habrocerinae og 12. Tricho- phyinae (West's fortegnelse nr. 971—1183), det andet 13. Aleocharinae (West's fortegnelse nr. 1184—1499).

1. underfamilie Proteininae.

Nærstående til den følgende underfamilie (Omaliinae, p.:38), men adskilt fra den ved, at hovedet mangler punktøjne eller (Phloeobium, fig. 31) kun har eet punktøje (i midten), og at forhofterne er tværbrede, valseformede, kun meget lidt fremstående.

Kun 7 danske arter, der er små (1—3 mm lange) og ret brede.

Oversigt over slægterne.

1. Pronotum uden midtfure, baghjørnerne uden ud- snit. 9. og 10. følehornsled stærkt tværbrede HR SE SERENE 3. Proteinus (p. 36). Pronotum med midtfure, baghjørnerne med et udsnit. 9. og 10. følehornsled ikke tværbrede er 3 0 SD BEN An ne lak des LA

32

2. Hovedet på hver side umiddelbart foran øjet med en lapformet udvidelse, i midten med et punkt-

bije (HE SEAN SES Fa Ree SE RR SEERNES 1. Phloeb&bium. Hovedet uden sådanne udvidelser, umiddelbart foran øjnene stærkt indsnævret, uden punktøje

ÉT MRS 57 AE 0 MES 5 VESTE TRE SENE RF 233 2. Méegårthrus -(p. 35),

1:"Phioebbium Tr.

Let kendelig fra de to følgende slægter ved det store, brede hoved, der på midten har”et punktøje, og hvis sider umiddelbart foran øjet har en lapformet udvidelse, der fortil begrænses af et smalt indsnit (fig. 31). Mundskjoldet bredt udfladet, med svagt indbuet forrand. Følehornene svagt fortykkede mod spidsen, 9. og 10. led ikke tværbrede. Pronotum omtrent så. bredt som vingedækkerne, med bredt nedtrykte sider, der i midten har en grube, flad, men tydelig midt- fure og et fladt udsnit i baghjørnerne. Bagfød- dernes kloled omtrent så langt som 1.—4. led tilsammen.

1. Phl. clypeåtum Mull. (fig. 31). Brungul, følehornene mørke med lyst endeled, oversiden med spredte, lyse, krumme hår. Pronotum c. dobbelt så bredt som langt, ligesom hovedet ret kraftigt kornet, siderne svagt karvede. Vingedækkerne ret kraftigt kornet punkterede, siderne tydeligt karvede. Længde 2,5—3 mm.

gg: Mellem- og bagskinnebenene indadkrummede, på inder- siden mod spidsen med små, sorte, stumpe tænder (fig. 31). 6. bugled med indbuet bagrand, 7. bugled (spidsleddet) med en glat, dyb længdemidtfure.

33

Udbredt, men temmelig sjælden (J, Ø, B). Brakør, Hansted skov, Moesgård skov; Tranekær, »Engene« ved Svendborg, Høvblege på Høje Møen (i stort antal på solåben kridtbund ved planterødder, ”/,), Amager, fæstningsterrænet ved Husum (i antal i bunden af en høbunke med musegange), Dyrehaven,

Fig. 31. Phloeobium clypeatum $. x 16.

Holte, Rudeskov. Ved planterødder, i musegange, under bark på stubbe, ved træsaft, i svampe og under løv. Marts—okt., uudhærdede stkr. i antal ?"/,,

2. Megårthrus Steph.

Nærstående til den foregående slægt, men ad- skilt fra den ved, at hovedet er mindre, mangler punktøje og umiddelbart foran øjnene er stærkt indsnævret, at mundskjoldets forrand er afrundet (fig. 32, p. 35), at pronotums midtfure er dybere og skarpere og dets sider noget mindre bredt ned-

Victor Hansen; Rovbiller. I 3

34

trykte, uden midtgrube, og at bagføddernes kloled er betydeligt kortere end 1.—4. led tilsammen.

Arterne lever i plantemøddinger, ved svamp, gødning og ådsler eller ved udsvedende træsaft.

Oversigt over arterne.

1. Følehornene ensfarvet sorte eller sortbrune..... 2. I hvert fald følehornenes rodled rødgult ....... 3. 2. Pronotum som regel ensfarvet sort, hjørneudsnit- tene små, siderne smallere nedtrykte, sideran- dene jævnt eller næsten jævnt rundede 1. depréæssus. Pronotum som regel lysere mod siderne, hjørne- udsnittene større, siderne bredere nedtrykte, siderandene bag midten vinkelformede 2. sinuatocdllis. 3. Oversiden overvejende brunsort eller brunlig . 3; denticelis: Oversiden rødgul eller brungul, hovedet oftest sort hemipterus.

1. M. depréæssus Payk. Let kendelig ved de i oversigten anførte skelnemærker. Sort eller brunsort, vingedækkerne og bagkropsspidsen ofte brunlige, benene rustrøde, lårene ofte mørkere. Pronotum c. dobbelt så bredt som langt, punkturen fin. Vingedækkerne ret kraftigt og tæt kornet punkterede. Længde 2,5—3 mm.

Øg: Benene kraftigere, mellem- og bagskinnebenene indad- krummede, på indersiden mod spidsen med en række små, sorte, stumpe tænder.

Almindelig (J, Ø, B). I plantemøddinger, ved svamp,

gødning og ådsler eller ved udsvedende træsaft. Træffes næsten hele året rundt.

2. M. sinuatocollis Lac. Adskilt fra den foregående ved de i oversigten nævnte kendemærker og ved, at pronotum

35

er lidt over dobbelt så bredt som langt og dets punktur kraftigere og tættere. Længde 2,5—3 mm.

åg: Omtrent som den foregående, tandrækken dog lidt længere.

Som den foregående (J, Ø, B), dog måske ikke helt så almindelig. j

3. M. denticollis Beck (fig. 32). Nærstående til M. sinua- tocollis, men adskilt fra den ved, at det eller de inderste følehornsled er rødgule, og at pronotums hjørneudsnit er mindre og dets siderande næppe eller ganske svagt vinkel- formede. Længde 2,5—3 mm.

gå: Benene kraftigere. Bagbenenes trochantere meget store, med kort, tandformet spids. Mellemskinnebenene indadkrum- mede, indersiden i spidshalvdelen med en række små, sorte,

Fig. 32. Megarthrus denticollis g. x 16.

stumpe tænder, bagskinnebenene meget kraftige, på inder- siden i midten stærkt udvidede, ydersiden mod spidsen opad- bøjet og trukket ud i en lang spids (fig. 32). Almindelig (J, Ø). Levevis som de foregående. 3+

36

[M. hemipterus Illig. Let kendelig fra de foregående ved den lyse farve. Rødgul eller brungul, hovedet oftest sort, følehornene mod spidsen mørkere. Pronotum med ikke eller kun yderst svagt vinkelformede siderande, meget bredt ned- trykte sider og temmelig fin, meget tæt punktur. Vingedæk- kerne kraftigt kornet punkterede. Længde 2,5—3 mm.

å: Bagbenenes trochantere midt på inderranden svagt tandede. Mellemskinnebenene svagt indadkrummede, bag- skinnebenenes inderside foran midten med en kraftig tand, og i midten dybt indbuet.

Denne art, der er udbredt i størstedelen af Europa, kunne muligvis træffes også hos os.|)

3. Proteinus Latr.

Adskilt fra. de 1t0' foregående slægter ved, al pronotum mangler midtfure og baghjørneudsnit, at følehornene er meget stærkere kølleformet ud- videde mod spidsen, og at kroppen er oval, fra Phloeobium yderligere ved, at hovedet mangler punktøje og tapformet udvidelse foran øjet. Bag- føddernes kloled meget kortere end 1.—4. led

tilsammen.

Arterne lever i rådnende svampe, undertiden også ved ådsel, gødning og træsaft. De overvintrer som imago og træf- fes om foråret og især om efteråret.

Oversigt over arterne.

1. Pronotums bagrand yderst fint randet. Vinge- dækkerne ikke særligt fint punkterede. Større, 1 0——33 Mi 67 aa dn ERE SENE 1: Brachypteris Pronotums bagrand ikke randet. Vingedækkerne fint eller yderst fint punkterede. Mindre, 1— ti ly 13 a 0 KURERE SSR SES ALE SSR ekstern ge rets er å. 2. Større, 1,4—1,7 mm. 10. følehornsled c. dobbelt så bredt som" langt SONS 2, macropterus,

37

Mindre, 1—1,3 mm. 10. følehornsled over dobbelt så bredt som FREE SIS DEN 3-atomårius.

1 Pr brachypterus' Fåabr: (fig. 18, p. 22), "Let'kendelig fra de to følgende ved de i oversigten nævnte kendemærker. Sort eller brunsort, vingedækkerne og pronotums bagrand brunlige, følehornsroden lys, benene rødgule. 10. følehornsled c. dobbelt så bredt som langt. Pronotum kraftigt netmasket mikrochagrineret, spredt og yderst fint, næppe synligt punk- teret. Vingedækkerne ret tæt tværridset-punkterede, i bunden glatte, bortset fra spidspartiet. Længde 1,6—2 mm.

å: Forfødderne noget udvidede, 1.led lidt forlænget; mellemskinnebenenes inderside i spidshalvdelen med en række ganske små, sorte, stumpe tænder.

Meget almindelig (J, Ø, B).

2. Pr. macroépterus Gyll. Nærstående til den foregående, men let kendelig fra den ved de i oversigten anførte kende- mærker samt ved, at pronotum og vingedækkerne er lidt stærkere hvælvede; de sidste, hvis punktur er yderst. fin, i bunden yderst svagt og utydeligt mikrochagrinerede, og endelig ved andre sekundære kønsmærker hos gg. Længde 1,4—1,7 mm.

åg: Forskinnebenene fortykkede, forfødderne udvidede, 1. led meget forlænget, c. så langt som de øvrige led tilsam- men; mellemskinnebenene indadkrummede, indersiden i spids- halvdelen med en række små, lyse, ret spidse tænder, bag- skinnebenenes inderside i midten indbuet og langs under- randen mod spidsen med. en række lange hår.

Udbredt, men sjældnere end den foregående (J, Ø). Bl. a. fundet i rådnende Polyporus squamosus på ask.

3. Pr. atomårius Er. Kendelig ved den ringe størrelse og de meget korte og stærkt tværbrede 9. og 10. følehornsled. Nærstående til den foregående, men adskilt fra den ved andre sekundære kønsmærker hos då. 8. følehornsled som regel

38

tydeligt tværbredt. Pronotums mikroskulptur ofte lidt svagere og vingedækkernes punktur lidt skarpere end hos den fore- gående. Længde 1—1,3 mm.

åg: Forfødderne svagt udvidede; skinnebenene simple.

Meget sjælden (Ø, B). Jydelejet på Møen (i antal i padde- hatte, aug.), Hillerød; Rønne. I Sverige er den fundet ved træsaft, i træsvampen Polyporus sulphureus og talrigt en- gang på et pindsvineådsel.

. 9. underfamilie Omaliinae.

Kroppen som regel ret bred, oftest temmelig flad. Hovedet fremstrakt, bagtil ofte indsnøret, issen med 2 punktøjne, foran hvilke der ofte findes 2 længdefurer, punktøjnene undertiden (Acrulia og Pycnoglypta) utydelige. Følehornene 11-leddede, trådformede eller fortykkede mod spidsen, indleddede foran øjnene, over kindbak-

23)

Fig. 33. Højre kæbepalpe af a: Phloeonomus planus, b: Xylodromus concinnus, c: Arpedium quadrum, d: Lesteva longelythrata og e: Coryphium angusticolle.

kernes rod, under pandens fortykkede siderand (fig. 6, p. 20). Kæbepalpernes endeled (fig. 33) mindst så langt som det foregående led, hos Geo-

39

dronicus dog lidt kortere end dette og hos Cory- phium yderst lille og fint. Vingedækkerne som regel forholdsvis lange, undertiden (Anthobium) næsten så lange som bagkroppen, deres rygflade afsat fra sidedækkerne ved en skarp sidekant. Bagkroppen med bredt afsatte, skarptkantede sider, 1. bugleds rod mellem. baghofterne med en længdekøl eller -fold. Forbrystet kitiniseret, åndehullerne dækkede af epimererne. Forhof- terne konisk tapføormede, oftest noget fremstå- ende. Baghofterne tværbrede, kun lidt bagud- ragende, yderpladen kun svagt udviklet. Fød- derne 5-leddede.

Hannen er oftest kendelig ved, at der bag 6. frie rygled træder endnu et lille rygled frem (se f. eks. fig. 19, p. 22) samt ved mere eller mindre tydeligt udvidede forfødder.

55 danske arter af størrelse 1,5—7 mm, gen- nemgående karakteriserede ved den ret brede, forholdsvis flade krop, hovedets 2 punktøjne og ofte ret lange vingedækker.

Oversigt over slægterne.

1. Kæbepalpernes endeled yderst lille og fint, næst- sidste led pæreformet fortykket (fig. 33, e). Ho- vedet c. så bredt som pronotum, dette med gan- ske fint karvede siderande.. 18. Coryphium (p. 93). Kæbepalpernes endeled normalt, oftest længere Ed" HESS TE ERE, SELEN SETT TLS BSDLE 2. 2. Pronotum hjerteformet, i det højeste c. "/, bredere end langt. Følehornene ikke eller næppe fortyk- kede mod spidsen, ingen af leddene bredere end

40

lange. Bagføddernes kloled betydeligt kortere

énd 1.—4. led-fisammerte ME Sy DE AEESER 3. Pronotum ikke 'tydelist hjerteformet 2. 507 2. OR Kæbepalpernes endeled mindst 3 gange så langt

som næstsidste 'led (fig. 33, d).. 15; Lestéva (p. 88): Kæbepalpernes endeled i det højeste lidt længere

end hæse MER VED SNE HE SS SKER Å.

Fig. 34. Anthophagus, venstre bagfod.

Kæbepalpernes endeled lidt kortere end næst-

sidste led. Oversiden ret tæt og tydeligt behåret.

Kløerne simple. (Den danske arts grundfarve

SUT) ss ENE EAR 16. Geodromicus (p. 91). Kæbepalpernes endeled mindst så langt som næst-

sidste led. Oversiden tyndt og fint, ret utydeligt

behåret. Kløerne med en hudlap ved roden

(fig. 34). (Den danske arts grundfarve som regel

fg 28 "22 h 1 ÅRE FSR ARERS ER SR MENER SE ØENS as 17. Anthåphagus (p. 92). Bagkroppen kraftigt punkteret, blank, i bunden

uden eller med kun yderst svag mikrochagri-

nering. Vingedækkerne stribet punkterede.

Længde 4,9—7 mM 60400 4444 ; 14. Acidéta (p. 86). Bagkroppen fint eller yderst fint punkteret, i bun-

den. tydeligt smikrochagrineret 4 peers &: Bagføddernes kloled ikke eller næppe kortere end

1,—4. led Tilsammen 225355 bon REDER væ

Bagføddernes kloled tydeligt kortere end 1.—4. led: tilsammen RS ES se SE SÅN 15;

10;

ik

12.

41

Pronotums siderande fint karvede. Kroppen ret stærkt hvælvet. 8.—10. følehornsled stærkt tvær- brede. Punktøjnene meget utydelige. Længde LE RON ET 13 PERU le SATSES ES SERENE RESE SDR 2. Acrulia (p. 48).

Hovedet på hver side med en skarp længdefure langs øjets inderrand. Punktøjnene ikke synlige. Følehornene med 3-leddet kølle. Bagfoden kun halvt så lang som skinnebenet. Længde 2,5—

RAT SE ENS ASE DNR egl 3+Pyenoglypta: (p. 49): Hovedet uden længdefure langs øjets inderrand. BT eg) 50 TYR Rg & FSL 5) SRESRRRNRRES ESS SDS ERE ESRE OLESEN 9;

Kæbepalpernes endeled meget tyndere end næst-.

sidste led (fig..33, a, p. 38). Kroppen. flad, ret

ligebred. Føddernes kloled omtrent dobbelt så

langt som 1.—4. led tilsammen (undtagen hos

Piil monilicornis) 3013, 7. Phloebnomus (p. 68). Kæbepalpernes endeled ikke eller næppe tyndere

end næstsidste led. Føddernes kloled ikke nær

dobbel-så lanst som 1—4A led sd 10. Pronotum på hver side af midtlinien med et mere

eller mindre tydeligt længdeindtryk. Bagfoden

kun c. halvt så lang som skinnebenet. Mellem-

brystet med en fin længdemidtkøl 6. Omålium (p. 61). Pronotum uden sådanne længdeindtryk; i modsat

fald er bagfoden over halvt så lang som skinne-

benet eller. mellembrystet simpelt 2... 0356 41: Kæbepalpernes næstsidste led betydeligt længere

end bredt (fig. 33, c, p. 38). Følehornene næppe

fortykkede mod spidsen, ingen af leddene tvær-

brede, Længde 3,555 mm 13). Arpédium (p:84). Kæbepalpernes næstsidste led ikke eller næppe

kensere-end- bredt (5:33 BD SE) DS eds 12. Bagfoden næppe kortere end skinnebenet, dens.

kloled lidt kortere end 1.—4. led tilsammen.

Følehornene ret tykke, 4. led ikke længere end

er SEE ERE ERE MS eneret en 8. Xylåddromus (p.74).

42

Bagfoden tydeligt kortere end skinnebenet, dens kloled i hvert fald c. så langt som 1.—4. led til- | Same I LNS STEEN NEN PEN KISS SEERE SR 13. 13. Bagfoden kun c. halvt så lang som skinnebenet. 3. følehornsled påfaldende tyndt mod roden 4. Acrolocha (p. 50). Bagfoden tydeligt over halvt så lang som skinne- HERE SR Br ISENS HEE AR SEuler Ek 14.

5 Æ

Fig. 35. Orochares. Vingedækker, set skråt fra siden. V: vinge- >”

dække. S: sidedække. K: kant mellem vingedække og sidedække.

14. Føddernes 1.—4. led noget udvidede og på siderne langt behårede. Vingedækkerne som regel ret stærkt udvidede bagud. Pronotum som regel

or sg nv ED] 3 el — s — Rare ELERS RDS Å 1. Anthébium (p. 43). Fødderne (bortset fra hannens forfødder) simple. Vingedækkerne som regel kun ret svagt udvidede bagud. Pronotum som regel kraftigere punkteret

5. Phylloådrepa (p. 52).

15. Bagfoden næppe kortere end skinnebenet. Føle- hornene ret tykke, 4. led ikke længere end bredt

8. Xyléådromus (p. 74).

Bagfoden betydeligt kortere end skinnebenet. Følehornene slankere, 4. led længere end bredt 16. 16. Vingedækkerne bagtil tilsammen over en halv gang bredere end pronotum. Kanten, der ad- skiller rygfladen fra sidedækket, lidt foran midten buet stærkt nedad (fig. 35)

9. Oréchares (p. 76).

Vingedækkerne bagtil i det højeste rigeligt ”/, bredere end pronotum, sidekanten omtrent

FELTER NS and SÅN SAMMEN meet FAR SEREE SKR KNEE: ser

43

17. Pronotum i det højeste c. !/, gang bredere end langt. Følehornene næppe fortykkede mod spid- sen, ingen af leddene tværbrede 13.-Arpedinum (p.-84). Pronotum i det mindste c. ”/, bredere end langt; i modsat fald følehornene tydeligt fortykkede EET fler Rae i Ren ar 18, 18. Hovedet bag øjnene med en skarp tværfure. Skinnebenene tydeligt tornede, bagfoden c. ”/, så lang som skinnebenet ... 10. Déliphrum (p. 77). Hovedet uden skarp tværfure bag øjnene. Skinne- benene ikke eller yderst kort, spredt og utyde- ligt tornede, bagfoden c. halvt så lang som SEERE ED 2 SE REDE EEN SIDSE SVOR 19. 19. Hovedet med 2 skrå indtryk foran punktøjnene og 2 gruber mellem følehornenes indledning. Føle- hornene tydeligt fortykkede mod spidsen | 11. Lathrimaeum (p. 78). Hovedet uden eller kun med yderst svage ind- tryk eller gruber. Følehornene kun meget svagt fortykkede mod spidsen..... 12. Glophrum (p. 81).

1. Anthobium Steph.

Adskilt fra alle de andre Omaliin-slægter ved, at 1.—4. led på alle fødder hos begge køn er udvidede og på siderne langt behårede. Kroppen oftest ret flad. Hovedet bag de fremstående øjne halsformet indsnøret, følehornene mod spidsen fortykkede, kæbepalpernes endeled som regel c. dobbelt så langt som næstsidste led, der ikke eller næppe er længere end bredt. Pronotum meget bredere end langt, smallere end vingedæk- kerne, disse ofte forholdsvis lange. Bagkroppen kort og bred. Bagfødderne over halvt så lange

åd

som skinnebenet; kloleddet c. så langt som 1, 4.led tilsammen.

Hos hannen er forfødderne stærkere udvidede

end hos hunnen.

(un |

Arterne træffes på blomster, ofte i stort antal.

Oversigt over arterne.

Oversiden sort eller brun, vingedækkerne ofte

noget lysere st: 0. SPRE mr ke LØSES ÆRGEE 2. Hoved, pronotum og vingedækker rødgule eller 21 90 (SSRØBESET SSR SER HKT TS PRS BORNE 25] SENE EET) HEST SEES SS NET s Å.

Hovedet uden længderidser langs øjets inder- rand. Følehornene sorte, med rødlig rodhalvdel 3. mintturn Hovedet på hver side langs den forreste del af øjets inderrand fint længderidset. Følehornene rødgule, ofte. lidt mørkere mod spidsen .....…. 3: Pronotum omtrent dobbelt så bredt som langt, med en ret stor grube midt på hver side 1. floråle. Pronotum c. ”/, gang bredere end langt, uden tyde- lige slåes bErr i ASE SD as ES SÅ 2. primulae. Pronotum med tydelig, fin og meget tæt punktur. Hovedet på hver side langs øjets inderrand fint lkenedendse ES I REE RD 5. ophthålmicum. Pronotum uden eller med meget fin og spredt punktur. Hovedet uden længderidser langs øjets

era 1223 SE SEE ES ERE SE RF sr SEERE SER 5: Bagbrystet sort eller sortbrunt. Større, 2,2—

DEDE 1 1 1 9 0 GARE STEN ER SEE NE ERE RER SAFRI PE: 4. torquåtum. Bagbrystet rødgult. Mindre, 1,3—2 mm .... 6. sårbi.

1. A. floråle Panz. Vor største art, adskilt fra alle de

følgende arter ved pronotums sidegruber og blandt de mørkt- farvede arter iøvrigt kendelig ved den brede form, det stærkt tværbrede pronotum, pandens meget fine længderidsning ved

ESS E rele ede eee

45

øjeranden og de ensfarvet rødgule følehorn. Sort, vingedæk- kerne oftest brune, følehorn og ben rødgule, bagkropsspidsen oftest lys. Pronotum ret fint og spredt punkteret, netmasket mikrochagrineret, siderne ret stærkt rundede, baghjørnerne meget stumpe. Vingedækkerne ret kraftigt og tæt punkterede. Længde 2,5—4 mm.

åg: Forfødderne ret kraftigt udvidede. Mellemskinnebenene let indadkrummede.

Q: Vingedækkernes bagrand simpel.

Af denne art foreligger hidtil kun et enkelt dansk eks- emplar, nedbanket af blomstrende slåen ved Fredsted, nær

Haderslev, 2?5/. 1940. T Hamburgegnen er den hyppig på Primula- og Anemone-blomster.

2. A. primulae Steph. Nærstående til den foregående og den følgende, men adskilt fra dem ved kraftigere punktur på pronotum og vingedækkerne, fra A. florale tillige ved smallere form og mindre stærkt tværbredt pronotum, der mangler tydelige sidegruber, og fra A. minutum ved hovedets længderidsning ved øjeranden og lysere og lidt slankere føle- horn. Sort, pronotum og vingedækkerne brunlige, følehorn og ben rødgule, de første ofte lidt mørkere mod spidsen. Vingedækkerne bagud kun meget lidt udvidede. Skinne- benene, især de mellemste, fint tornede. Længde 2,8—3 mm.

åg: Forfødderne stærkere udvidede, lår og skinneben kraf- tigere, mellemskinnebenene lidt indadkrummede, mellem- og bagskinnebenenes inderside i spidshalvdelen med yderst fine, tætsiddende småknuder.

2: Vingedækkernes bagrand simpel.

Sjælden (J, Ø). Haderslevegnen, Horsens, Mossø; Ordrup

krat, Boserup, Lejre. I blomster, især af Primula. og hvid- tjørn. April—juni, talrigst i maj.

3. A. minutum Fabr. (fig. 36). Nærstående til de to fore- gående arter, men adskilt fra dem ved de i oversigten nævnte kendemærker, fra A. florale yderligere ved manglende side- gruber på pronotum og fra A. primulae yderligere ved finere

46

punktur på pronotum og vingedækker. Pronotum hos gå C., hos 2 oftest lidt over 1/, gang bredere end langt. Vinge- dækkerne hos &$ lidt, hos 2 betydeligt udvidede bagud. Længde 2—3 mm.

Fig. 36. Anthobium minutum 9. Xx 18.

åg: Omtrent som hos den foregående, mellemskinnebenene dog næppe indadkrummede. 2: Vingedækkernes sømspidser bagudtrukne.

Almindelig (J, Ø, B). I blomster af buske og urteagtige planter, især på fugtig bund; Maj—juli. Larven er fundet i antal i muldvarpeskud, %/,, forpuppede sig ?3Z/, og klæk- kedes ”/;.

[A. sorbicola Y. Kangas. Denne art står A. minutum meget nær, men adskiller sig fra den ved lidt smallere og stærkere hvælvet krop, lidt længere, blankere og ofte noget lysere vingedækker, ikke bagudtrukne sømspidser på vinge- dækkerne hos hunnen og afvigende formet parringsorgan hos hannen, idet penis hos minutum er bred og kun kort og lidet tilsmalnet mod spidsen og paramererne tynde, medens penis

47

hos sorbicola er langt og stærkt tilsmalnet mod spidsen og paramererne meget kraftigere, mod spidsen noget udvidede. Længde 2—2,7 mm.

Arten, der er fundet i Norge og Sverige (bl. a. ved Orebro) og i Lubeck-egnen, kunne muligvis træffes” også hos os. Den

er fundet i moser i blomsterne af røn, pil (Salix caprea og pentandra) og kabbeleje (Caltha palustris) i maj—juni.]

4. A. torquåtum Marsh. Let kendelig fra de to følgende arter ved, at bagbrystet og begge køns bagkrop er sorte eller sortbrune. Rødgul, vingedækkerne oftest lysere, halsen, scu- tellum, bagbrystet og bagkroppen sorte eller sortbrune, føle- hornene ofte lidt mørkere mod spidsen. Pronotum c. ”/, gang ” bredere end langt, netmasket mikrochagrineret og yderst fint og spredt punkteret. Vingedækkerne temmelig kraftigt og tæt punkterede. Længde 2,2—2,5 mm.

åg: Forfødderne stærkere udvidede, benene kraftigere.

C: Vingedækkernes sømspidser bagudtrukne.

Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø), hyppigst på øerne. I blomster; maj—juli, sept.

5. A. ophthålmicum Payk. Let kendelig fra den fore- gående og den følgende ved de i oversigten nævnte skelne- mærker. Ensfarvet rødgul, følehornene ofte lidt mørkere mod spidsen, slankere end hos den foregående. Hovedet tæt og ikke ret fint punkteret. Pronotum fint og meget tæt punk- teret, i bunden netmasket mikrochagrineret. Vingedækkerne temmelig kraftigt og tæt punkterede. Længde 2,2—2,5 mm.

åg: Forfødderne stærkere udvidede, benene kraftigere, mellem- og bagskinnebenene svagt indadkrummede.

2: Vingedækkernes bagrand simpel.

Sjælden (J, Ø). Rise skov ved Åbenrå, Rødekro, Kri- stiansdal ved Haderslev, Taps, Risskov ved Århus; Kirkeby

skov ved Svendborg, Falster, Dyrehaven. I blomster, f. eks. af ranunkel og Viburnum; maj—- juli.

6. A. sårbi Gyll. Vor mindste art, nærstående til de to foregående, men let adskilt fra dem ved de i oversigten

48

nævnte kendemærker. Rødgul, vingedækkerne lidt lysere, følehornene mod spidsen lidt mørkere, bagkroppen hos gg mørk. Pronotum c. ”/, bredere end langt, ligesom hovedet netmasket mikrochagrineret og yderst fint og spredt, meget utydeligt punkteret. Vingedækkerne lidt mindre tæt og kraf- tigt punkterede end hos de to foregående. Længde 1,5—2 mm.

gg: Forfødderne stærkere udvidede, lårene og forskinne- benene lidt kraftigere; bagkroppen mørkere.

Q: Vingedækkernes sømhjørner ganske lidt bredere afrun- dede end hos &.

Temmelig almindelig (J, Ø). I blomster, f. eks. af hvid- tjørn, mjødurt (Spiraea) og Viburnum. Maj—juli.

2: Åerulia ;Tboms,

Let kendelig fra alle de andre Omaliin-slægter, undtagen Coryphium, ved pronotums fint kar- vede sider og fra sidstnævnte slægt bl. a. ved, at kæbepalpernes endeled er omtrent dobbelt så langt som det lidt tykkere næstsidste led. Kroppen ret stærkt hvælvet, oval, oversiden yderst tyndt og utydeligt behåret. Pandens listeformede side- rande fortsat bagud indenfor og ovenover øjnene, punktøjnene meget utydelige, følehornene med kraftig, 5-leddet kølle, 9. og 10. led over ”/, gang bredere end lange. Bagkroppen kort, rundet til- spidset. Mellembrystet med en fin længdemidtkøl. Bagfødderne over halvt så lange som skinne- benet, kloleddet næsten dobbelt så langt som 1.—4. led tilsammen.

1. A. inflåta Gyll. Brunrød eller brun, pronotums og vingedækkernes rande og de sidstes søm oftest lysere, føle- horn og ben rødlige. Forkroppen ret blank. Pronotum c. Z/,

49

bredere end langt, bredest bag midten, stærkere tilsmalnet fremefter end bagud, siderne i bageste trediedel ofte ganske svagt indbuede, punkturen temmelig tæt og kraftig. Vinge- dækkerne rigeligt dobbelt så lange som pronotum, lidt kraf- tigere punkterede end pronotum, sideranden lige bag skulder- rundingen med en yderst fin, stumpvinklet tand. Bagkroppen yderst fint og utydeligt punkteret, netmasket mikrochagri- neret. Længde 2—2,5 mm. åg: Forfødderne svagt udvidede.

Meget sjælden, hidtil kun fundet i Jylland. Estrup skov (nedbanket i antal af nedfaldne, svampede grene, sept.— okt.), Lille Dyrehave -véd Frijsenborg (på en egegren, ?/.), Hald. Den lever på gamle, svampede grene og under bark af løv- eller nåletræer og er også undertiden truffet ved træsaft og ådsel.

"3. Pycnoglypta Thoms.

Kroppen noget hvælvet, bagud noget udvidet. Fovedet hvælvet,” på” hver side "med en skarp længdefure langs øjets inderrand, bagtil mellem øjnene med en kraftigt punkteret tværfure, punktøjnene ikke synlige. Følehornene med ret tydeligt afsat, 3-leddet kølle, 9.led ikke eller svagt, 10.led noget tværbredt. Kæbepalpernes endeled c. "/, gang længere end og noget tyndere end næstsidste led. Pronotum tværbredt. Vinge- dækkerne noget bredere end pronotum, bagud noget udvidede. Bagfoden kun halvt så lang som skinnebenet, kloleddet rigeligt så langt som 1.— 4. led tilsammen. |

1. P. lurida Gyll. Blankt brun eller brunsort, oversiden meget tyndt og fint behåret, følehorn og ben rødgule. Pro- notum c. ”/, gang bredere end langt, siderne fortil rundede,

Victor Hansen; Rovbiller. 1. Å

50

bagtil ganske svagt indbuede, punkturen kraftig. Vingedæk- kerne med meget kraftig, ofte noget rækkevis ordnet punktur. Bagkroppen yderst svagt og utydeligt punkteret, i bunden netmasket mikrochagrineret. Længde 2,5—3 mm.

&g: Forfødderne ganske svagt udvidede, mellem- og bag- skinnebenenes spids indvendig med en yderst fin, spids tand.

Fig. 37. Pycnoglypta lurida åg, de sidste bugled.

4. bugleds bagrand i midten med en kraftig, noget udstående tand, 5. bugleds bagrand på hver side indbuet, 6. bugleds bagrand i midten bagudtrukket og svagt tvespidset (fig. 37).

Meget sjælden og stedegen, hidtil kun fundet i Jylland. Ved sø- og åbredder og på kær- og engbund i opskyl og planterester. Silkeborgegnen (f. eks. ved Ørnsø), egnen mel- lem Randers og Ålborg (f. eks. Lindum, Hasseris kær, Gravlev enge). Forår og efterår.

4. Acrolocha Thoms.

Nærstående til de 2 følgende slægter, men ad- skilt fra Phyllodrepa ved, at bagfoden kun er c. halvt så lang som skinnebenet, og fra Omalium ved, at vingedækkernes punktur er tydeligt række- vis ordnet, og at mellembrystet mangler en tydelig længdemidtkøl. Følehornene med tydeligt afsat, 5-leddet kølle, 3. led påfaldende tyndt mod roden. Pronotum uden eller med et meget svagt længde- indtryk på hver side af midtlinien. Bagføddernes kloled c. så langt som 1.—4. led tilsammen.

ol

Acrolocha minder i kropsform om Anthobium, men adskilles fra denne slægt bl. a. ved, at bag- foden kun er c. halvt så lang som skinnebenet, og at fødderne (undtagen hannens forfødder) er simple.

Hos hannen er forfødderne tydeligt udvidede.

Oversigt over arterne.

1. Vingedækkerne over dobbelt så lange som pro- notum, bagud betydeligt udvidede. Pronotum bagtil med et længdeindtryk langs sideranden og med et svagt længdeindtryk på hver side af midtlinien. Længde 1,8—2 mm ......... 1. striåta.

Vingedækkerne c. dobbelt så lange som pronotum, bagud kun yderst svagt udvidede. Pronotum hvælvet lige til siderandene, overfladen jævn.

LØR TT] Tak oe En AE Æ ; n 1 7 BORRE RARE SEERNE RS SEES SER SE SERENE ASER ae 2. Større, 2,7—3,3 mm. Pronotum ret fint og spredt punkteret; temmelig blankt ...8.93,. 2. pliginskii.

Mindre, 1,8—2,3 mm. Pronotum noget tættere og kraftigere punkteret, lidt mindre blankt.. sulculus.

1. A. striåta Grav. Let kendelig fra de følgende arter ved de i oversigten nævnte skelnemærker. Sort eller brun- sort, vingedækkerne brunlige, følehornenes rod og benene rødgule. Hovedet med et længdeindtryk foran hvert punkt- øje. Pronotum c. /, bredere end langt, ret spredt punkteret, punkterne — ligesom på hovedet — indbyrdes forbundne ved fine, uregelmæssige ridser, baghjørnerne stumpvinklede, smalt afrundede. Vingedækkerne med ret fine, uregelmæssige, bagtil forsvindende punktstriber, i bunden med bagtil tæt og kraftig, fremefter mere åben og uregelmæssig netmasket mikroskulptur. Bagkroppen uden tydelig punktur, tydeligt netmasket mikrochagrineret. Længde 1,8—2 mm.

A+

52

Sjælden (J, Ø). Haderslev, Esbjerg, Boller, Horsens; Odense, Lolland-Falster, Frederiksberg, Kagsmose. I plante- møddinger, undertiden også ved ådsel og i svampe. Marts— maj, okt.—nov.

2. AA. pliginskil' Bernh. (Sulcatula Joh.) Let sdskig fra den foregående ved de i oversigten nævnte kendemærker samt ved kortere følehorn, meget kraftigere, på skinnebenenes yderside kraftigt tornede ben og mere parallelsidet krop. Ligner iøvrigt den foregående, men pronotum er kun c. ”/, gang bredere end langt og dets baghjørner bredt afrundede. Længde 2,7—3,3 mm. É

Sjælden (J, Ø). Haderslev, Esbjerg, Horsens; »Engene« ved Svendborg, stranddige ved Knuthenborg, Frejlev, Dyrehaven, Holteegnen, Hillerød, Gilleleje strand, Tisvilde. I plante-

møddinger og i ko-, heste- og hjortegødning; ofte aften- ketset; kun fundet om efteråret, aug.—okt.

[A. sulculus Steph. Meget nærstående til den foregående, men adskilt fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker samt ved, at pronotum er lidt stærkere tværbredt og lidt stærkere hvælvet, og at vingedækkernes bageste parti er lidt mindre mat og punktstriberne her lidt tydeligere samt ved, at hannens 6. bugled, der hos pliginskii er simpelt, midt på bagranden har en temmelig lang, tynd torn. Længde 1,8— 20 mm.

Denne art, der bl. a. er fundet i Sverige (Gotland, Øland og Østergøtland), kunne muligvis træffes også hos os. Den

er fundet i aug.—sept. i frisk ko- og hestegødning og flyvende kort før solnedgang i nåleskovslysninger.]

5. Phyllodrepa Thoms.

Nærstående til den følgende slægt (Omalium), men adskilt fra den ved, at pronotum mangler eller kun har svagt antydede længdeindtryk på hver side af midtlinien, at fødderne er længere,

53

bagfødderne over halvt så lange som skinnebenet, og at mellembrystet mangler midtkøl. Følehor- nene med femleddet, ofte ret kraftig kølle.

Hannen er kendelig ved svagt udvidede for- fødder, undertiden tillige ved andre sekundære kønsmærker.

Årterne træffes i de fleste af årets måneder, bedst som regel i maj—juni og om efteråret. De overvintrer som imago.

Om adskillelse fra slægten Xylodromus se under denne slægt (p. 74).

Oversigt over arterne.

1. Hovedet foran hvert af punktøjnene med et kort, stregformet indtryk. Længde 3—5 mm....... ås Hovedet uden sådanne indtryk. Længde 2—3,5 mm 7.

2. Vingedækkernes punktur uregelmæssig, i det

højeste dannende utydelige rækker, punkterne

indbyrdes. forbundne ved fine ridsér 1. 3. Vingedækkerne tydeligt rækkepunkterede, punk- terne ikke indbyrdes forbundne ved ridser ... 6.

3. Kun 1. frie rygled med 2 grå hårpletter. Føle- hornene som regel mørke med lysere rod. Be TE SD TE SIT SS BEDE een res 4. nigra.

1. og 2. frie rygled hvert med 2 grå, på 2. led meget små hårpletter. Følehornene som regel enten med mørk rod eller helt eller næsten helt gul- rune. Fænede 35 Sam ES SETT BED sales Å.

4. Hoved og pronotum brune. Pronotum med 3 vagt afgrænsede, glatte længdepartier, et i midten og et på hver side. Følehornene ensfarvet brungule

3. mélis. Hoved og pronotum som regel sorte. Pronotum Huer Ste enedes arter ISIS IEEE 5.

10.

54

Følehornene helt eller overvejende sorte, mod spidsen ret stærkt fortykkede, 7.—10. led stærkt bværbrede 52 31 FEST ES SI oa RUE MAADE 1.florshis

Følehornene helt eller næsten helt brungule, mod spidsen svagere fortykkede, 7.—10. led oftest kun svagt tværbrede, endeleddet oftest mere lanser sisal es RER 2. pubérula.

Oversiden .sørt eller brunlig: 1.5 rr anse 5, såhiecis

Oversiden rødgul, hovedet og en udvisket plet bagtil på vingedækkerne mørke 6. mélanocéphala.

Kroppen ret bred, aflangt oval, temmelig stærkt hvælvet. Hovedet rigeligt halvt så bredt som vingedækkernes samlede bredde bagtil. Over- siden overvejende rodsul 2.5 3432 2200 10. pygmaea.

Kroppen ret smal og ligebred. Hovedet omtrent 2/, så bredt som vingedækkernes samlede bredde 82 Tag å | BASERE NeRØRRREE ESS FOR E5S Te VE SPEGE SENE Sasha TES EESARER BO ERE ST BL 8.

Vingedækkerne med kraftige, ret regelmæssige punktrækker. Pronotum rødgult, hovedet sort

7. iåptera.

Vingedækkerne uden regelmæssige punktrækker,

i modsat fald er punkturen ikke ret kraftig. . KR

Større, 2,5—3,5 mm. 0Vingedækkerne kraftigt punkterede, betydeligt kraftigere end pronotum. Følehornene rødgule, stærkt udvidede mod spidsen, 7.—10. led c. dobbelt så brede som lange

lineåris.

Mindre, 2—2,8 mm. Vingedækkerne ikke ret kraf- tigt punkterede, ikke eller kun lidt kraftigere end pronotum. Følehornene som regel mørkere od spidsen SIE SER Ska Er 10.

Lidt større, 2,3—2,8 mm. Vingedækkernes punktur ikke eller næppe rækkevis ordnet. Oversiden BEER: 15. 4 goal FR REESE ELETE 9. gråcilicérnis.

Lidt mindre, 2—2,3 mm. Vingedækkerne med ret tydelig rækkevis ordnet punktur. Oversiden mørkere 5 15045 500 ARN Kon MUSEE NESS 8. viis

55

1. Ph. florålis Payk. (fig. 38). Sort, yderst fint og tyndt behåret, vingedækkerne undertiden lidt lysere, benene rødlige, følehornene sorte, 3. og 4.led samt endeleddet ofte lysere. Pronotum bredere end langt, tilsmalnet fremefter og bagud, siderne fortil rundede, bagtil meget svagt indbuede, punk- turen ikke særligt tæt, bunden delvis fint nåleridset. Vinge- dækkerne ikke ret tæt punkterede, punkterne indbyrdes forbundne ved fine ridser. Bagkroppen net- masket mikrochagrineret, spredt og yderst fint og utydeligt punk- teret. Længde 3,5—4,5 mm.

åg: Paramererne nående til pe- nisspidsen, mod spidsen kun svagt udvidede (fig. 39, b). Mellemskinne- benenes inderside yderst fint og kort. tandet.

Temmelig almindelig (J, Ø, B). På blomster, f. eks. af hvidtjørn, ved træsaft, i hule træer, i fugle-

reder og under bark. Hyppigst i maj—juni.

2. Ph. pubérula Bernh. Meget Fig. 38. Phyllodrepa flo- nærstående til den foregående, ralis $. x 11. men adskilt fra den ved de i over- sigten nævnte kendemærker samt ved, at pronotums sider er lidt finere randede og bagtil ikke eller næppe indbuede, bagkroppens punktur lidt tydeligere, oversidens behåring, navnlig på bagkroppen, lidt længere og hannens parrings- organ anderledes formet. Længde 3,5—4,5 mm.

åg: Paramererne nående forbi penisspidsen, tydeligt ud- videde mod spidsen (fig. 39, c). Mellemskinnebenene som hos den foregående. Forskinnebenene mod roden kraftigere end hos den foregående, med svagt indbuet inderside.

Arten har været sammenblandet med den foregående, men er antagelig udbredt (J, Ø, B). Eksemplarer foreligger fra

56

Estrup skov (i svamp på egestub), Horsens (i kompost og i udskrab fra et dueslag), Dyrehaven (i savsmuld) og Born- holm (i hestestald ved Rahbækkeværket). Arten forekommer vistnok især i dueslag og hønsehuse og søger også undertiden til blomster. Maj, aug.—sept.

Sø røg Cc melis , floralis puberula

Fig. 39. Hannens parringsorgan hos Phyllodrepa melis (a), floralis (b) og puberula (c).

3. Ph. mélis Victor Hansen. Meget nærstående til de to foregående, men adskilt fra dem ved de i oversigten nævnte kendemærker samt ved, at bagkroppens mikrochagrinering er finere og dens netmasker tværbrede, og ved hannens køns- karakterer. Følehornenes bygning danner nærmest en mellem- form mellem de to foregående arters. Pronotum lidt mindre stærkt tværbredt end hos Ph. floralis, dets sider bagtil om- trent rette. Bagkroppens behåring omtrent som hos Ph. puberula, lidt længere end hos Ph. floralis. Længde 3,5—4 mm.

å: Paramererne nående forbi penisspidsen, mod spidsen kun svagt udvidede (fig. 39, a). Mellemskinnebenenes inder- side meget svagere tandede end hos de to foregående, for- skinnebenene omtrent som hos Ph. floralis.

7

Sjælden (J, Ø). Kristiansdal, Nørholm skov, Bygholm, Hansted skov; Ledreborg, Luknam ved Furesøen, Rudeskov, Meulenborg ved Snekkersten. Arten lever i grævlingegange. April—aug., i antal i juni og beg. af juli.

AA: Ph: nisra' Grav. Nærstående til de tre foregående, men adskilt fra dem ved, at gennemsnitsstørrelsen er lidt ringere, at kun det første frie rygled har to grå hårpletter, at vingedækkerne og bagkroppen er forholdsvis lidt bredere, og at følehornene normalt er sorte eller sortbrune med lysere rod. Sort eller sortbrun, pronotums sider og bagrand samt vingedækkerne eller deres skuldre ofte lysere. Følehornenes form og oversidens behåring omtrent som hos Ph. floralis. Pronotums mikroridsning mere udpræget tværbølgeliniet end hos de foregående, dets sider bagtil omtrent rette, vinge- dækkernes punktur oftest kraftigere end hos Ph. floralis. Bag- kroppens mikroskulptur nærmest som hos Ph. melis. Længde 3—3,5 mm.

gg: Mellemskinnebenenes inderside næppe synligt tandet. Forskinnebenene simple.

Udbredt (J, Ø), men ikke så almindelig som Ph. floralis,

med hvilken den stemmer overens i levevis. Den er under- tiden fundet i hvepseboer og hos myren Lasius fuliginosus.

5. Ph. sålicis Gyll. Nærstående til Ph. floralis, men ad- skilt fra den ved lidt betydeligere størrelse, lidt bredere form og navnlig ved, at vingedækkernes tydeligt rækkevis ordnede punkter ikke er indbyrdes forbundne ved nåleridsning. Sort eller sortbrun, pronotums sider og bagrand samt vingedæk- kerne eller deres skuldre ofte lysere, følehorn og ben rødgule, de første ofte delvis brunlige. Pronotums sider bagtil omtrent rette, mikroridsningen udpræget tværbølgeliniet. Vingedæk- kernes punktrækker oftest tydeligt fureagtigt fordybede. Bag- kroppen netmasket mikrochagrineret, kun 1. frie rygled med 2 grå harpletter. Længde 4—5 mm.

Temmelig sjælden (J, Ø, B), men. udbredt, især i vore

sydlige egne. Levevis som Ph. floralis. Undertiden i rov- fuglereder.

58

6. Ph. mélanocéphala Thoms. Let kendelig ved farven i forbindelse med størrelsen. Iøvrigt nærstående til den fore- gående, men adskilt fra den ved, at følehornene er slankere, med mindre stærkt tværbrede kølleled, at pronotum er meget stærkere hvælvet, med smallere afsatte siderande og stærkere rundede, bagtil oftest lidt indbuede sider, og at bagkroppens punktur er betydeligt kraftigere. Rødgul, hovedet sort eller brunsort, en udvisket plet bagtil på hvert vingedække, bag- kropspidsen og bagbrystet mørke. Længde 4—5 mm.

Sjælden (J, Ø). Draved skov, Estrup skov, Frijsenborg skove, Laurbjerg, Randers, Lindum, Skørping; Sundby stor- skov, Dyrehaven. Ved træsaft og træsvamp, under bark og i hule træer eller i fuglereder; også på blomster, f. eks. af

hvidtjørn; især i juni og sept. En larve er fundet Z9%/,, for- puppede:sig ””/, og ;klækkedes: 2,

7. Ph. iåptera Steph. Let kendelig på vingedækkernes kraftige, ret regelmæssige punktrækker i forbindelse med størrelsen og farven. Temmelig ligebred, noget hvælvet, meget fint og tyndt behåret. Rødgul, hovedet sort, vinge- dækkerne og bagkroppen i større eller mindre udstrækning samt bagbrystet sorte eller sortbrune, følehornene oftest mørkere mod spidsen, kraftige, 7.—10. led omtrent dobbelt så brede som lange. Pronotum kraftigt punkteret, siderne bagtil omtrent rette. Bagkroppen med meget svag, netmasket mikrochagrinering, meget fint og spredt punkteret. Længde 2,9—2,8 mm. »

Udbredt, men ikke helt almindelig (J, Ø, B). Ved træ-

svamp, under bark og kvas og på blomster. Larven er fundet i april og klækket i maj.

[Ph. lineåris Zett. Nærstående til de to følgende, men adskilt fra dem ved betydeligere størrelse, bagtil tydeligt indbuede sider på pronotum, kraftigere punktur på vinge- dækkerne og svagere mikroskulptur på bagkroppen. Fra Ph. vilis adskilles den yderligere let ved den lyse farve og meget tyndere og kortere oversidebehåring og fra Ph. gracilicornis yderligere ved betydeligt kraftigere følehornskølle. Rødgul,

| j |

59

hoved, vingedækkerne ved scutellum og bagtil samt bag- kropsspidsen undertiden lidt mørkere. Vingedækkernes punk- tur meget kraftigere end pronotums. Længde 2,5—3,5 mm.

Denne art, der bl. a. er fundet i Skåne, kunne muligvis træffes også hos os. Den er bl. a. taget under bark af tørre

løv- og nåletræsstammer, på tøndersvamp (Polyporus fomen- tarius) og på birkestubbe i beg. af juli.]

8. Ph. vilis Er. Let kendelig ved den ringe størrelse i forbindelse med den mørke farve og den tydeligt rækkevis ordnede vingedækkepunktur. Ret smal, ligebred og flad, oversiden tyndt og fint behåret. Sort eller brunsort, pro- notums sider og vingedækkerne ofte lidt lysere, følehorn og ben rødgule, de førstes kølle mørkere. Følehornskøllen kraftig, 7.—10. led c. dobbelt så brede som lange. Pronotum bagud tilsmalnet i omtrent rette linier, på hver side af midtlinien ofte med et meget svagt længdeindtryk, punkturen ret tæt og ikke ret kraftig. Bagkroppen med tydelig, netmasket mikrochagrinering og spredt og yderst svag punktur. Længde 2—2,3 mm.

Sjælden (J, Ø). Draved skov, Rødekro, Haderslev øster- skov, Estrup skov, Endrupholm, Esbjerg nørreskov (i antal i barkbillegange under fyrrebark), Fårup ved Vejle, Brakør; Tommerup, Fuglse, Lysemose skov, Holmegårds mose, Kø- benhavns omegn. Den træffes under bark på insektangrebne

nåle- og løvtræer, under mos og i hule træer og skal også søge til blomster. April—nov., i antal bl. a. "5/,,.

9. Ph. gråcilicårnis Fairm. Meget nærstående til den foregående, men adskilt fra den ved de i oversigten nævnte skelnemærker samt ved, at kroppen er lidt bredere og lidt mindre flad, at oversidens behåring, navnlig på vingedæk- kerne, er tyndere og finere, meget utydelig, og at følehornenes 7.—10. led oftest er knapt så tværbrede. Hoved og bagkrop brunsorte eller brune, pronotum og vingedækkerne som regel betydeligt lysere, brunrøde eller rødgule. Pronotum oftest uden eller med næppe antydede længdeindtryk. Længde 2,3—2,8 mm.

60

Meget sjælden (Ø, B). Lolland, Københavns omegn, Dyre- haven (enkeltvis under bøgebark og på blomstrende hvidtjørn og en enkelt gang i slutn. af juni og beg. af juli i meget stort antal i musegange under en brændestabel); Hammeren. Søger også til friske granstubbe.

10. Ph. (underslægt Hapalaraea Thoms.) pygmaea Gyll. Ret stærkt afvigende fra de foregående ved den ret brede, aflangt ovale, temmelig stærkt hvælvede krop og han-

(ØO2

Fig. 40. Phyllodrepa pygmaea g, Fig. 41. Phyllodrepa pyg- bagben. L: lår. T: trochanter. maea åg, de sidste bugled.

nens sekundære kønsmærker. Rødgul, oversiden fint behåret, hovedet, vingedækkerne bagtil og bagkroppen delvis oftest lidt mørkere. 7.—10. følehornsled noget tværbrede. Pronotum bredest lidt bag midten, siderne her ganske svagt stump- vinklede og herfra mod roden svagt indbuede, punkturen ret fin og tæt. Vingedækkerne ret fint og tæt, uregelmæssigt punkterede. Bagkroppen meget svagt netmasket mikrochagri- neret og spredt og yderst fint punkteret. Længde 2,5—3 mm.

å: Bagbenenes hofteringe meget store, trekantet økse- formede (fig. 40), 1. frie bugled fortil med en kraftig længde- midtkøl, 5. frie bugled med et dybt, glat, halvmåneformet indtryk og bagtil med en opstående, tvetandet forlængelse (fig. 41). Mellem- og bagskinnebenene svagt indadkrummede.

Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø). Under bark, ved

træsvamp, f. eks. tøndersvamp (Polyporus fomentarius) og i hule træer; ofte i fuglereder.

61

6. Omålium Grav.

Kroppen lidet hvælvet, næsten nøgen. Hovedet smallere end pronotum, på issen med to indtryk foran de tydelige punktøjne, bagtil halsformet indsnøret. Følehornene fortykkede mod spidsen. Kæbepalpernes endeled 2—3 gange så langt som næstsidste led. Pronotum tværbredt, på hver side af midtlinien med et mere eller mindre tydeligt længdeindtryk. Vingedækkerne meget længere end pronotum, ikke eller kun svagt udvidede bagud. Bagkroppen med brede, opadbøjede side- rande. Mellembrystet med en fin længdemidtkøl. Bagfødderne c. halvt så lange som skinnebenet, kloleddet så langt som eller lidt længere end 1.— 4.led tilsammen.

Kroppens-farve: er sort. eller-brun;softe noget varierende hos samme art; det samme gælder følehornenes farve, som derfor ikke egner sig til artsskelnemærke.

Hannen er kendelig ved svagt udvidede for- fødder.

Arterne findes især ved gødning, ådsel, svamp og træsaft, i kompost og opskyl eller under tang. Træffes størstedelen af året, bedst dog som regel i maj—juni og om efteråret.

Oversigt over arterne.

1. Vingedækkerne fint punkterede, i bunden skæl- agtigt mikrochagrinerede og derfor lidet blanke. Hoved og pronotum meget fint og spredt punk- terede: Længde 5 MR laeviusculum. Vingedækkerne kraftigere punkterede, i bunden

62 uden mikrochagrinering og blanke. Længde 2—

Bagkroppens rygled blanke, yderst fint tværridset mikrochagrinerede. Pronotum bredest omkring midten, fremefter ret stærkt, bagud kun meget svagt tilsmalnet (fig. 42). Tindingerne lange. Længde" F—35, 3 EN SNS IR GEG 8. excavåtum.

Fig. 42. Omalium excavatum.

Bagkroppens rygled mere eller mindre matte, med oftest ret kraftig, netmasket mikrochagri- nering. Pronotum tydeligt tilsmalnet bagud .. 3.

Hovedets indsnørede halsparti ret fint og spredt punkteret, netmasket mikrochagrineret og mat. Pronotums sider bagtil netmasket mikrochagri- nereéde. Længde. 3—4 MM 7.220 SEES ra 4.

Hovedets indsnørede halsparti ret kraftigt og tæt punkteret, uden mikrochagrinering. Pronotums sider ikke” mikrochagrinerede: bagtil 5.52. 504

Vingedækkerne med kraftige, velafgrænsede punk- ter, kun bagtil rynkede eller ridsede. Følehor- nenes 5. og 6. led længere end brede, 9. og 10. led kun svagt Tverbrede LARS cs 2. ripårium.

Vingedækkerne med svagere, mindre velafgrænsede punkter og kraftig, uregelmæssig længderids- ning. Følehornene kortere og lysere, 5. og 6. led ikke længere end brede, 9. og 10. led c. ”/, gang brædere indian DSA Va 1; rågulipénne.

(val

on MR 0 ane

10.

14;

63

Hovedet foran hvert punktøje med grubeformet

MENES 5 5 er se ma re RANE Serre 6. Hovedet foran hvert punktøje med en smal, skarp, UN BENENE SS Ska RE LARS RA. ÆM

Pronotum bredest kort bag forhjørnerne, derfra tilsmalnet bagud. Længde 2,3—2,5 mm 6. latic&lle. Pronotum bredest omkring eller noget foran ng NUR NREN LLS LA” LTR EN JERNES. SFs SSR SE KAR BESASREN HR ER X; Hoved og pronotum i bunden fint ridsede. Vinge- dækkernes punkter lidet kraftige, vagt afgræn- sede på grund af bundens ridsede rynkning. Be SSR SUN SIN SBAS allårdi. Pronotum ikke eller næppe ridset i bunden. Vinge- dækkernes punkter kraftige, velafgrænsede, selv-

om punkturen kan være noget rynket... 8, Større 3—4 mm. Følehornenes rod oftest rødlig. 9. Mindre, 1,7—2,53 mm. Følehornenes rod oftest

He UV UD LAST AE BRED EÆNSGEE SSU AG 10.

Følehornenes 9. og 10.led kun noget tværbrede. Hovedets gruber foran punktøjnene brede. Pro- notum og vingedækkerne temmelig tæt punk- terede. Længde 3,5—4 mm ........... 3. rivulåre

Følehornenes 9. og 10. led mindst "/, gang bredere end lange. Hovedets gruber foran punktøjnene smalle, noget stregformede. Pronotum og vinge- dækkerne tæt punkterede. Længde 3—3,5 mm

septentribnis

Større, 2,3—2,5 mm. Pronotums længdeindtryk flade. Vingedækkernes punktur tæt, næppe fm i Ret Ed sjeter de Sr beses” sed Fa 4. 6xyacånthae.

Mindre, 1,7—2 mm. Pronotums længdeindtryk dybe. Vingedækkernes punktur meget tæt, SEER Se VE AG DAGS Se SPM: 5. exiguum.

Hovedet c. ]/, gang bredere end langt, tindingerne korte. Følehornenes 9. og 10. led mindst ”/, gang bretere ord HEE SEERE SSR n » septentridnis.

Hovedet rigeligt 7/, bredere end langt, tindingerne

64

temmelig lange. 9%. og 10. følehornsled mindre stærkt Uværbrede 00 SATT RR HEER 7. Caesum.

[O. laeviusculum Gyll. Let kendelig fra alle de følgende arter ved, at vingedækkerne i bunden er skælagtigt mikro- chagrinerede, og iøvrigt udmærket ved fin og spredt punktur på hoved (også halspartiet) og pronotum, mikrochagrinering bagtil på pronotums sider, fin og lidet dyb punktur på vingedækkerne og betydeligere gennemsnitsstørrelse end hos de følgende.-Brun, ofte delvis eller overvejende sort, føle- hornene eller deres rod og benene rødlige. Hovedets ind- tryk foran punktøjnene grubeformede, tindingerne meget korte, følehornene slanke, 5.—7. led længere end brede, 9. og 10. led næppe tværbrede. Pronotum meget tværbredt, frem- efter noget, bagud kun svagt tilsmalnet. Bagkroppen ret mat, tydeligt netmasket mikrochagrineret. Længde 4—4,5 mm.

Denne strandart, der bl. a. er fundet i Skåne og Nord-

tyskland, kunne muligvis træffes også hos os. Den er især fundet i de dybere lag af tangbræmmer på havstrande.]

1, 0. rugulipeénne Rye. Denne arf er let: kendehs ra de følgende arter ved det ret fint og spredt punkterede, mikrochagrinerede halsparti og pronotums bagtil mikro- chagrinerede sider i forbindelse med vingedækkernes ret svage og noget udviskede punktur, men kraftige, uregelmæssige længderidsning. Brun, undertiden delvis mørkere, følehorn og ben rødlige. Hovedet ret fint og ikke ret tæt punkteret, indtrykkene foran punktøjnene grubeformede, lidet dybe, tindingerne meget korte, følehornene ret korte, 5.—7. led ikke længere end brede, 9. og 10. led c. "/, gang bredere end lange. Pronotum bredest lidt foran midten, fremefter og bagud tydeligt tilsmalnet i ikke eller næppe buede linier, punkturen ret fin og ikke særlig tæt. Længde 3—3,5 mm.

Af denne art foreligger kun 2 danske eksemplarer, fundne

på stranden udfor. Gammel. Skagen, 7", 1929; Den angives at være en strand- og klitart.

2. O. ripårium Thoms. Kendelig fra de følgende arter ved det ret fint og spredt punkterede, mikrochagrinerede hals-

|

65

parti og pronotums bagtil mikrochagrinerede sider. Ligner iøvrigt den følgende, men har som regel mørkere vingedækker. Endvidere er punkturen på hoved og pronotum gennem- gående mindre kraftig og lidt mindre tæt, pronotum mangler det kraftigt punkterede tværindtryk foran bagranden, og føle- hornenes 9. og 10. led er lidt mindre stærkt tværbrede. Længde 3,5—4 mm.

Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø, B). På strandbredder under tang og ved ådsel eller gødning.

3. O. rivulåre Payk: (fig. 19, p. 22). Sort eller sortbrun, vingedækkerne brungule eller brune, benene og som regel følehornenes rod rødlige. Hoved og pronotum ret kraftigt punkterede. Pronotum bagud noget tilsmalnet i rette eller svagt indbuede linier, med ganske svagt buet bagrand og foran denne et tværindtryk med en række kraftige punkter. Vingedækkerne kraftigt og ret tæt punkterede. Længde 3,5— 4 mm.

Vor almindeligste art (J, Ø, B). Ved ådsel, gødning, svamp,

træsaft og henrådnende plantedele, undertiden også på blomster; også på strandbredder, f. eks. under tang.

[O. septentridbnis Thoms. Nærstående til den foregående, men adskilt fra den ved de i oversigten (under 9) nævnte kendemærker. Endvidere er vingedækkerne oftest mørkere, følehornene lidt kortere, pandens over følehornsroden ophøjede siderand ikke som hos den foregående fortsat tilbage forbi øjnenes forrand og pronotums bagrand ret. Fra O. caesum, som den ligner noget i formen af indtrykkene foran punkt- øjnene, adskilles den let ved de i oversigten (under 11) nævnte kendetegn. Længde 3—3,5 mm.

Denne art, der bl.a. er fundet i Småland og Sydnorge,

kunne muligvis træffes også hos os. Den stemmer vistnok overens med den foregående art i levevis.

O. allårdi Fairm. Kendelig fra de nærstående arter ved de i oversigten (under 7) nævnte kendemærker. Brun, ofte delvis mørkere, vingedækkernes skuldre hyppigt lyse, føle-

Victor Hansen; Rovbiller. I. 5

66

hornenes rod og benene rødlige. Hoved og pronotum ret fint og lidet tæt punkterede, isseindtrykkene smalt trekantede, tindingerne korte, følehornenes 9. og 10. led c. ]/, gang bredere end lange. Længde 2,8—3 mm.

Denne art, der bl. a. skal være fundet i Skåne, kunne muligvis træffes også hos os. Den angives at leve i kompost

og gødning, især i stalde, dueslag og hønsehuse, samt i Cos- sus-gnav.]

4. O. b6xyacånthae Grav. Tydeligt mindre end de fore-

gående arter. Sort eller sortbrun, vingedækkerne brunlige, -

følehornene undertiden delvis lysere, benene rødlige. Hoved og pronotum temmelig kraftigt og tæt punkteret, tindingerne korte, lidt stumpvinklet fremstående, følehornenes 9. og 10. led svagt tværbrede. Pronotum bredest omkring eller lidt foran midten, fremefter lidt, bagud omtrent retliniet tilsmalnet, længdeindtrykkene flade. Vingedækkerne med kraftig og tæt, i det højeste bagtil noget rynket punktur. Længde 2,3—2,5 mm.

Udbredt, men temmelig sjælden (J, Ø, B). Ved ådsler, gød- ning, træsaft og svamp (f. eks. på tøndersvamp, Polyporus

fomentarius) og i kompost, både i og udenfor skove, under- tiden også på strandbredder og på blomster.

5. O. exiguum Gyll. Kendelig fra alle de andre arter ved den ringe størrelse. Nærstående til den foregående, men ad- skilt fra den ved de i oversigten nævnte kendetegn samt ved, at de korte tindinger ikke er stumpvinklet fremstående, at pronotums sider bagtil oftest er svagt indbuede, og at kroppen er tydeligt smallere. Længde 1,7—2 mm.

Sjældnere end den foregående (J, Ø). Haderslev, Endrup- holm, Lindum skov, Skørping holme, Ålborg (bl. a. ved fjorden); Lindeskov ved Nykøbing F., Jydelejet og Høvblege på Høje Møen, Københavns omegn, Charlottenlund, Dyre-

haven, Malmmosen, Brødeskov. Levevis som den foregående; hyppigst er den vistnok taget ved ådsel.

6. O. laticélle Kr. Nærstående til O. oxyacanthae, men adskilt fra den såvel som fra alle de andre arter ved, at pro-

REN RV NR

67

notum er bredest kort bag forhjørnerne og derfra tilsmalnet bagud, med bagtil lidt indbuede sider. Iøvrigt adskilt fra O. oxyacanthae ved bagtil betydeligt stærkere halsformet ind- snøret hoved med længere tindinger, større og mere tvær- bredt pronotum med dybere længdeindtryk og tættere, noget rynket og kornet punktur på vingedækkerne. Følehornene som regel brunrøde, mørkere mod spidsen. Længde 2,3— 2,5 mm.

Denne art er hidtil kun fundet i Dyrehaven, ved hjorte- og egernådsel, undertiden i antal. Maj—juni, sept.

7. O. caesum Grav. Adskilt fra alle de foregående, bortset fra O. septentrionis, ved at isseindtrykkene er formede som smalle, skarpe, dybe længdestreger, og, bortset fra O. lati- colle, ved længere tindinger. Sort eller sortbrun, vingedæk- kerne ofte brunlige, benene rødlige, følehornene varierende i farve. Hovedet meget tæt, rynket punkteret, følehornene ret slanke, 9. og 10. led lidt tværbrede. Pronotum bredest omkring eller lidt foran midten, fremefter og bagud noget tilsmalnet, kraftigt og tæt punkteret, længdeindtrykkene ret dybe. Vinge- dækkerne kraftigt og tæt, ofte noget rynket SNE Længde 2,5—3,5 mm.

Ab. litoråle Kr. adskiller sig fra hovedformen ved gen- nemsnitligt lidt mindre størrelse (2,5 mm), blankere, ikke rynket-punkteret hoved, og lidt kortere, noget finere og tættere punkterede vingedækker. Endvidere skal hovedets underside på hver side være mindre kraftigt rynket og tyde- ligere punkteret.

Almindelig (J, Ø, B). I kompost, ved gødning, ådsel og svamp, i opskyl og under tang, vistnok ofte i og ved muse- reder og andre dyreboer. Af ab. litorale er hidtil kun kendt

2 danske eksemplarer, det ene fundet på Esbjerg strand (?7”/, 1934), det andet på stranden nord for Rønne (?/, 1935).

8. O. excavåtum Steph. (fig. 42, p. 62). Let kendelig fra de andre arter ved de i oversigten (under 2) angivne karakterer

B+

68

samt ved de bredt afsatte siderande på pronotum og vinge- dækkerne. Sort eller brunlig, benene rødlige, følehornene ofte lidt lysere mod spidsen. Hovedet tæt, ofte noget rynket punk- teret, isseindtrykkene formede som dybe længdestreger, føle- hornenes 9. og 10. led lidt tværbrede. Pronotum ret fint punk- teret, længdeindtrykkene dybe. Vingedækkerne meget bredere end pronotum, med temmelig kraftig og tæt punktur, hvert med 2 svage længdeindtryk, det ene langs sømmen, det andet lidt udenfor det første og bagud skråt indadrettet mod søm- hjørnet. Bagkroppen bred, blank. Længde 3—3,8 mm.

Udbredt, men ikke helt almindelig (J, Ø, B). I kompost, ved gødning, ådsel og svamp, i opskyl og under tang.

7. Phloe&6nomus Heer.

Nærstående til den foregående slægt (Oma- lium), men adskilt fra den ved, at kæbepalpernes endeled. er; meget tyndere end snæstsidste sled (fig. 33, a,p- 38); "at" mellembrystet ” mangler længdekøl, og at bagføddernes 1. led (undtagen hos Phl. monilicornis) er omtrent dobbelt så langt som 1.—4.led tilsammen. Kroppen ret parallelsidet og meget fladtrykt. Følehornene med bred, 6-leddet kølle. Pronotum med eller uden tydelige længdeindtryk. Bagfoden c. halvt så lang som skinnebenet.

Slægten er let kendelig fra alle vore andre Omaliinslægter, undtagen Acrulia, ved det meget lange kloled og fra sidstnævnte slægt ved den flade, parallelsidede krop og pronotums simple — ikke karvede — sider.

Arterne træffes især under bark, hvor der er barkbille- angreb eller saftflod, og ved træsvamp.

69

Oversigt over arterne.

1. Vingedækkerne i bunden blanke, uden mikro- chagrinering, tæt og ret kraftigt punkterede. Bagføddernes kloled rigeligt så langt som 1.—4. led tilsammen. Længde 3—3,5 mm .. månilicérnis.

Vingedækkerne i bunden tydeligt mikrochagri- nerede, lidet blanke. Bagføddernes kloled om- trent dobbelt så langt som 1.—4. led tilsam-

hen. Lane ES 63 rese EN 2. 2. Pronotum uden tydelige længdeindtryk, tydeligt punkteret. Længde 2—3. mm 2 20 0 kran DE

Pronotum på hver side af midtlinien med et tyde- ligt længdeindtryk, ikke eller næppe synligt punkteret. Lænøde 1,5—2,5 mm. 22 WLG 4. 3. Pronotum og vingedækkerne temmelig fint punk- terede, pronotums forrand på hver side med en Er JRSRER F:plånus: Pronotum og vingedækkerne yderst fint og mindre tæt punkterede, pronotums forrand uden tyde- BE EET HS REESE RER Denner 2. lapponicus. 4. Bredere, vingedækkerne tilsammen c. Z/, bredere end hovedet, fint men ret tydeligt punkterede.

Følehornene mod spidsen brunlige ....... sjøbérgi. Smallere, vingedækkerne tilsammen c. !/, gang HESGGERE eh MONET 55 SIN PETA STS ele Er es D.

(<dr |

Vingedækkerne yderst fint og utydeligt punk- terede. Følehornene mod spidsen oftest brunlige

3. pusillus Vingedækkerne med fin, men tydelig punktur. Følehornene ensfarvet gule ...... 4. punctipénnis.

1. underslægt Phloebdstiba Thoms.

Pronotum uden tydelige længdeindtryk. Bag- føddernes kloled c. dobbelt så langt som 1.—4. led tilsammen.

70

1. Phl. plånus Payk. (fig. 43). Ret bred, temmelig blank, sort eller sortbrun, vingedækkerne overvejende gulbrune, følehorn og ben rødgule, de første som regel lidt mørkere mod spidsen. Forkroppen omtrent nøgen, bagkroppen meget fint og spredt behåret. Forkroppen temmelig fint punkteret og med fin, ridset mikroskulptur. Hovedet foran punktøjnene med en kort, smal, skarp længdefure, 7.—10. følehornsled rigeligt !/, gang bredere end lange. Pronotum kun ganske lidt bredere end hovedet, c. 1/, gang bredere end langt, bagud til- smalnet. Bagkroppen fint netmasket mikrochagrineret, næppe synligt punk- teret, hvert led i midten med en tvær- række af fine korn. Længde 2,5— 3 mm.

Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø, B). Haderslev, Bygholm, Vest- birk, Frijsenborg, Lindum; Svend- borg, Odense, Christianssæde, Løg- nor, Bregentved, Næsbyholm, Sorø, Køge ås, Boserup, Dyrehaven, Rude- Fig. 43. Phloeonomus skov, Børstingerød mose, Store Dyre-

planus &. x 15. have; Almindingen. Under bark så-

vel af løvtræ som af nåletræ, ved træ- svamp (f. eks. Polyporus sulphureus på eg) og træsaft og sav- smuld ved stubbe, i Dyrehaven undertiden talrig under saftig bark af friskfældede eller væltede bøge. Især i maj—juni.

2. Phl. lappånicus Zett. Ligner den foregående stærkt, men adskilles fra den ved, at forkroppens, navnlig pronotums punktur er betydeligt finere og noget mindre tæt, og at pronotums forrand i det højeste har en yderst svag antydning af to knuder. Endvidere er størrelsen gennemgående lidt ringere, kroppen ganske lidt fladere og smallere og føle- hornenes kølle ganske lidt smallere og lidt mindre tydeligt afsat, idet 6.led er mindre bredt. Længde 2—2,8 mm.

Meget sjælden (Ø, B). 1 stk. på Køge ås (i frisk savsmuld på en bøgestub, ”7/.), 1 stk. i Dyrehaven (på tøndersvamp

Jå

(Polyporus fomentarius) på bøg, "%/,); Rø plantage og Rønne plantage (i antal under bark på fældede fyrrestammer, sept.). Den angives især at leve under bark af barkbilleangreben fyr og gran.

2. underslægt Phloebnomus s. str.

Pronotum med et ret dybt længdeindtryk på hver side af midtlinien og et indtryk langs side- randen. Bagføddernes kloled c. dobbelt så langt som 1.—4. led tilsammen.

3. Phl. pusillus Grav. Ret smal, brun eller brunsort, hovedet sort, følehorn og ben gule, de første oftest lidt mør- kere mod spidsen; forkroppen mat, ret kraftigt netmasket mikrochagrineret, kun på vingedækkerne med yderst fin og spredt, utydelig punktur, bagkroppen fint netmasket mikro- . Chagrineret, kun yderst svagt, næppe synligt punkteret, ret blank. Hovedet kun lidt smallere end pronotum, foran punkt- øjnene med en ganske kort, smal fure, følehornenes 7.—10.

er; C Ø

pusillus punctipennis sjøbergi

Fig. 44. Hannens parringsorgan hos Phloeonomus pusillus (a), punctipennis (b) og sjøbergi (c).

12

led næsten dobbelt så brede som lange. Pronotum c. /, gang bredere end langt, bagud lidt tilsmalnet, siderne bagtil rette eller yderst svagt indbuede. Vingedækkerne kun meget lidt bredere end pronotum. Længde 1,7—2 mm.

å: Paramererne så lange som penis, denne smal (fig. 44, a).

Almindelig (J, Ø, B) under bark af barkbilleangrebne nåle- træstammer og -stubbe.

4. Phl. punctipénnis Thoms. Yderst nærstående til den foregående, men adskilt fra den ved, at følehornene er ens- farvet gule, og at vingedækkerne er tydeligt stærkere omend meget fint punkterede. Endvidere er oversiden gennemgående lidt lysere og forkroppen lidt mindre mat, 3. følehornsled ganske lidt kortere og 8.—10. led ganske lidt stærkere tvær- brede, pronotum bagud ganske lidt stærkere tilsmalnet med noget dybere indtryk, så at de mellemliggende, ophøjede partier, der er lidt blankere end hos den foregående på grund af lidt svagere mikrochagrinering, træder noget stærkere frem. Længde 1,7—1,9 mm.

åg: Paramererne længere end penis, denne meget bred (fig. 44, b).

Arten har været sammenblandet med den foregående, men er antagelig udbredt (J, Ø). Sikre fund foreligger fra Ha- derslevegnen og fra Bromme plantage, Bognæs, Dyrehaven, Gelsskov og Donse. Arten lever hos os vistnok hyppigst under bark af eller ved saft eller træsvamp på løvtræer, såsom bøg

og eg, men er i Norge og Sverige fundet også ved træsvamp på granstubbe og under granbark.

[Phl. sjøbérgi Strand (punctipénnis Sjøberg). Nær- stående til de to foregående, men adskilt fra dem ved lidt betydeligere størrelse, betydeligt bredere, men fremefter mere tilsmalnet form, fremefter lidt stærkere tilsmalnet pronotum med bagud svagt indbuede og derfor i midten lidt stump- vinklet fremtrædende sider, lidt tydeligere behårede, bagud lidt mere udvidede vingedækker med ganske lidt bredere afsatte siderande og anderledes formet parringsorgan hos hannen. Fra Phl. pusillus adskilles den yderligere ved lidt

13

mindre mat overside, dybere sideindtryk på pronotum, hvis siderande derfor er tydeligere og bredere afsat, og lidt tyde- ligere punkterede vingedækker, og fra Phl. punctipennis yder- ligere ved, at følehornene er farvede og formede omtrent som hos Phl. pusillus. Længde 2—2,2 mm.

å: Paramererne kortere end penis, denne ret smal, udvidet i midten (fig. 44, c).

Denne art, der er fundet i Skåne, kunne muligvis træffes også hos os. Den angives hyppigst at forekomme under gran-

og fyrrebark, hvor der er angreb af barkbiller (Polygraphus, Ips) eller træbukke (Tetropium).]

[3. underslægt Xylåstiba Ganglb.

Pronotum med kun svage længdeindtryk. Bag- føddernes kloled rigeligt så langt som 1.—4. led tilsammen.

Phl. månilifårmis Gyll. Let kendelig fra de foregående arter ved meget blankere overside, tæt og ret kraftigt punk- terede vingedækker uden mikrochagrinering og kortere klo- led. Overvejende brunsort, følehorn og ben rødgule, 6.—11. følehornsled sorte, dannende en tydeligt afsat kølle, 8.—10. led ikke over !/, gang bredere end lange. Forkroppen næsten nøgen. Hoved og pronotum fint mikroridsede. Hovedets gruber foran punktøjnene små, runde. Pronotum tydeligt, lidet tæt punkteret. Længde 3—3,5 mm.

Arten afviger så stærkt fra de foregående, at det er an- tageligt, at underslægten Xylostiba bør ophøjes til slægt.

Denne art, der bl. a. er fundet i Småland og i Hamburg- egnen, kunne muligvis træffes også hos os. Den findes om efteråret under bark af nåle- og løvtræer, såsom gran, fyr, eg, bøg og birk, hvor der er angreb af barkbiller, såsom Ips typographus L., Hylurgops palliatus Gyll. eller Pityogenes- og Polygraphus-arter; den er også fundet talrigt på varme forårsdage under løsnet bark af bøg.]

74

8. Xylodromus Heer.

Nærstående til Phyllodrepa (p. 52), men adskilt fra den ved, at bagfødderne er c. så lange som skinnebenet og deres kloled ikke fuldt så langt som 1.—4. led tilsammen, samt ved at følehornene gennemgående er lidt tykkere og med svagere eller næppe afsat kølle”). Kroppen er temmelig ligebred og fladtrykt, bagkroppen fint netmasket mikrochagrineret og meget fint punkteret.

Hannen er kendelig ved udvidede forfødder.

Oversigt over arterne,

1. Vingedækkerne i hvert fald indadtil og bagtil med netmasket mikroskulptur. Følehornene over- vejende brunsorte., Pronotum sort ..…..….. 4. affinis.

Vingedækkerne uden eller med længderidset mikro- skulptur. Følehornene overvejende rødgule eller gulbrune. Pronotum som regel helt eller delvis Føden. ler hr, SD EG HE SARTE sæ

2. Følehornene c.?/, gang længere end hovedets største bredde, 5. led ikke bredere end langt. Oversiden overvejende rødgul. Mindre, 2,5—3 mm 1. teståceus.

Følehornene højst c. !/, længere end hovedets største bredde, 5.led bredere end langt. Over- siden mørkere. Større, 3—3,5 mm ....363208s no

3. Pronotum og vingedækkerne fint og tæt punk- terede, lidet blanke, pronotum med mere eller mindre udbredt, især bagtil tydelig, ridset eller netmasket mikroskulstur 4. SS 2. depréæssus.

Pronotum og vingedækkerne temmelig fint og ikke særlig tæt punkterede, blanke, pronotum uden MET OS DEER SR LEE RER 2 EVA ED 3. concinnus.

1) X. testaceus, der har de slankeste følehorn, kan på grund af farven og størrelsen kun tænkes forvekslet med Phyllodrepa ioptera

og Ph. pygmaea, men kendes let fra den første ved uregelmæssig vingedækkepunktur og fra den sidste ved meget smallere form.

75

1. X. teståceus Er. Let kendelig fra de følgende arter ved lysere farve, lidt ringere størrelse, mindre og mindre tværbredt hoved, længere og slankere følehorn og lidt slankere ben. Rødgul, hoved og bagkrop oftest mørkere, oversiden fint og tyndt behåret. 7.—10. følehornsled noget tværbrede. Pronotum og vingedækkerne ret blanke, uden mikrochagri- nering, punkturen noget varierende, oftest lidt kraftigere og stærkere på vingedækkerne. Længde 2,5—3 mm.

Sjælden (J, Ø). Haderslev, Nørholm skov (i antal i hul eg), Gyllingnæs, Hald egeskov, Hvorup, Vang og Lerbæk skove i Vendsyssel; Killerup (Fyn), Tranekær, Redsle skov (i musegange), Sundby storskov (aftenketset under gamle ege i juni), Københavns omegn, Bellevues have (i hult æble-

træ). Under bark, ved træsvamp og i hule træer; kan under- tiden ketses, især henad aften.

2. X. depréssus Grav. Kendelig fra de andre arter ved mattere, finere og tættere punkterede og tydeligere behårede pronotum og vingedækker og i hvert fald bagtil tydelig mikrochagrinering på pronotum. Brunsort eller brun, pro- notums rande og vingedækkerne lysere, følehorn og ben rød- gule eller gulbrune. Hovedet tydeligt smallere end pronotum. 8.—10. følehornsled stærkt tværbrede. Vingedækkerne med tæt og fin, lidet dyb punktur, i bunden mere eller min- dre tydeligt mikroridsede. Længde 3— 3,05 mm

Ret almindelig (J, Ø, B) i gamle hø- og halmbunker, i hule træer, især hvor der er fuglereder, og under bark og mos.

37. X:concinnus Marsh. (fig. 45). Meget nærstående til den foregående, men let kendelig fra den ved de i over- sigten nævnte skelnemærker samt ved, at pronotum og vingedækker er kor- Fie 45) oder tere og tyndere, meget utydeligt be- concinnus g. x14.

16

hårede. Vingedækkernes punktur ret dyb, især bagtil noget længderidset eller -rynket. Længde 3—3,2 mm.

Som den foregående (J, Ø, B), men måske ikke helt så almindelig. Ofte i stalde, udhuse og kældere.

4. X. affinis Gerh. (cephalbtes Epp.). Mørkere end de foregående og yderligere kendelig fra dem ved, at hovedet kun er ganske lidt smallere end pronotum, og at vingedæk- kerne i hvert fald indadtil og bagtil er fint netmasket mikro- chagrinerede. Sort, vingedækkerne og bagkroppen ofte brun- lige, følehornene overvejende brunsorte. Ligner iøvrigt den foregående, men følehornene er lidt mindre kraftige, med længere endeled, der er næsten så langt som 9. —+ 10. led, og pronotum lidt stærkere hvælvet. Længde 3—3,2 mm.

Hidtil kun kendt i eet dansk eksemplar fra Esbjerg strand- skov (i en muldvarperede, 2?/, 1923). Den angives at leve i muldvarpereder og hos myren Lasius fuliginosus og at være fundet i febr.—marts og nov.

9. Oråchares Kr.

Kroppen ret flad, næsten nøgen. Hovedet mel- lem øjnene med to skrå, dybe gruber, følehornene slanke, mod spidsen svagt fortykkede, ingen af leddene tværbrede, kæbepalpernes endeled c. dobbelt så langt som og lige så tykt som næst- sidste led. Pronotum kun omtrent ”/, bredere end langt, bredest foran midten, siderne bagtil om- trent rette. Vingedækkerne over dobbelt så lange som pronotum og meget bredere end dette, bagud udvidede, siderne omtrent rette; kanten, der ad- skiller rygfladen fra sidedækket, lidt foran midten buet stærkt nedad (fig. 35, p. 42). Bagfoden over halvt så lang som skinnebenet, kloleddet

TÅ

noget kortere end 1.—4. led tilsammen, mellem- og bågskinnebenene på ydersiden svagt karvede og børsteklædte.

0 anguståtus Er. Blankt sort, pronotums sider oftest lysere, vingedækkerne brungule, følehornenes rod og benene rødgule. Hoved og pronotum oftest med ganske svagt metal- skær, fint og ret spredt punkterede, i bunden med meget fin, bølgeliniet eller delvis masketegnet mikroskulptur. Vinge- dækkerne temmelig tæt og kraftigt, uregelmæssigt punk- terede. Bagkroppen yderst svagt og utydeligt punkteret, fint tværmasket mikrochagrineret. Længde 3,2—3,8 mm.

Øg: Forfødderne tydeligt udvidede.

Sjælden og hidtil kun fundet på Øerne. Nykøbing F., København, Dyrehaven (i antal i hestegødning, ”€/,,), Hille- rød. I gødning (den angives bl.a. at foretrække menneske- gødning), under rådnende plantestoffer, undertiden også i hule træer. Den tages sent på efteråret og tidligt på foråret, undertiden siddende på plankeværker og mure eller krybende på sneen.

10: Delipbrum' Er.

Nærstående til de to følgende slægter (Lathri- maeum og Olophrum), men adskilt fra dem ved, at hovedet bag øjnene har en skarp tværfure, og at pronotum bagtil indenfor siderandfuren, langs denne, har en svagt ophøjet længdefold, der ind- adtil begrænses af en svag længdefure, som foran midten ender i en meget svag grube, samt ved at skinnebenene er tydeligt tornede og bagfoden c. ?”/, så lang som skinnebenet. Fra Olophrum adskilles Deliphrum yderligere ved, at hovedet bagtil er indsnøret og foran hvert punktøje har et længdeindtryk.

78

1. D. téctum Payk. Temmelig flad, næsten nøgen, blankt sort, hoved og pronotum oftest med ganske svagt metalskær, det sidstes sider og bagrand samt vingedækkerne, følehornenes rod og benene brungule. Følehornene tydeligt fortykkede mod spidsen, 10. led lidt tværbredt. Pronotum c. ”/, bredere end langt, med rundede sider og afrundede for- og bag- hjørner, fint og ret tæt punkteret, i bunden fint mikroridset, i midten med en svag længdefure. Vingedækkerne c. dobbelt så lange som. pronotum, bagud noget udvidede, lidt tættere og kraftigere, noget rækkevis punkterede. Bagkroppen fint og ret spredt punkteret, i bunden med tværridset eller tvær- masket mikroskulptur. Længde 3—3,5 mm.

Øg: Forfødderne tydeligt udvidede.

Af denne art foreligger kun 2 danske eksemplarer, fundne i Tisvilde hegn, ?5/. 1890 (på en saftflydende egestub) og 18/, 1896. Den angives at forekomme forår og efterår under løv og mos, i gødning og rådden svamp, f. eks. blækhat (Coprinus), ved træsaft og på ådsel.

11:-.Lathrimaeum: Er.

Nærstående til den følgende slægt (Olophrum), men adskilt fra den ved, at hovedet foran hvert punktøje har et skråt udadrettet indtryk og bagtil er indsnøret (indsnøringen er som regel trukket ind under pronotum), samt at følehornene er tydeligt fortykkede mod spidsen. Pronotums side- rande i midten med et indtryk.

Arterne træffes især på mere eller mindre fugtig bund.

Oversigt over arterne.

1. Pronotums forrand dybt tvebugtet indbuet, så at forhjørnerne rækker betydeligt længere frem end forrandens midte. Større, 3,53—4 mm. Ho- Veddet BORE SSR Sa REN RE mélanocéphalum.

To

Pronotum svagt tvebugtet, men ikke dybt ind- buet, forhjørnerne rækker ikke eller kun ganske lidt længere frem end forrandens midte. Mindre, re mer KE TT Edd ale KEEL BRS EDEL RSS KS EE SEEDEDE Å: 2. Mindre, 2,4—2,6 mm. Pronotum rigeligt ”/, gang bredere end langt, vingedækkerne c. dobbelt så lange som pronotum. Oversiden brunlig eller EFA SE ESKE a 3.dusenlum Større, 3—3,5 mm. Pronotum mindst 1”/, gang så bredt som langt, vingedækkerne mindst 2!/, gang så lange som pronotum. Oversiden, bortset BE HOLE ere ENERET TER DTS OG 3. 3. Hovedet tydeligt mørkere end pronotum, dette med bagtil ikke eller næppe indbuede sider og stumpvinklede baghjørner. Vingedækkerne lidt længere end tilsammen brede ... 1. atrocéphalum. Hovedet ikke væsentligt mørkere end pronotum, dette med bagtil kort, men tydeligt indbuede sider og næsten retvinklede, skarpe baghjørner. Vingedækkerne c. så lange som tilsammen brede 2. unicolor.

[L. mélanocéphalum Illig. Adskilt fra de følgende ved pronotums dybt indbuede forrand og betydeligere størrelse, fra L. unicolor yderligere ved det sorte hoved og fra L. atro- cephalum og L. fusculum yderligere ved pronotums bagtil indbuede sider og skarpt retvinklede baghjørner. Iøvrigt nær- stående til L. atrocephalum. Vingedækkernes punktur kraf- tig, tydeligt rækkevis ordnet, med rækker af fine punkter mellem de kraftige punktrækker. Længde 3,5—4 mm.

gg: Forfødderne svagt udvidede, forskinnebenene midt på undersiden stumpvinklet udvidede (ses bedst udvendigt fra), mellemskinnebenene svagt indadkrummede.

Denne art, der bl. a. er fundet i Småland, kunne muligvis træffes også hos os. Den angives at leve på fugtig skovbund under mos, i løv og ved træsaft og rådne svampe.]

80

1. L. atrocéphalum. Gyll. (fig. 46)… Blankt. sulbrun); hovedet tydeligt mørkere, mørkebrunt eller sort, følehornene mørkere mod spidsen. Pronotum ret tæt og kraftigt punk- teret. Vingedækkerne med ret tæt og kraftig, noget rækkevis

Fig. 46. Lathrimaeum tatrocephalum gg. x 15.

ordnet punktur, bagud kun svagt udvidede. Længde 3— 3,3 mm.

gg: Forfødderne betydeligt udvidede, forskinnebenene midt på undersiden stumpvinklet udvidede (ses bedst udvendigt fra), mellemskinnebenene i yderste halvdel noget udvidede på indersiden.

Almindelig (J, Ø, B). På fugtig eller halvfugtig bund under mos og løv, i kompost og opskyl, ved svampe og træ- saft; engang fundet i antal i et hermelinbo.

2. L. unicolor Marsh. Meget nærstående til den fore- gående, men adskilt fra den ved de i oversigten nævnte

1) Et enkelt sort eksemplar foreligger fra Brede.

81

kendemærker samt ved, at kroppen er betydeligt bredere. kæbepalpernes næstsidste led tydeligt (hos den foregående næppe) længere end bredt og vingedækkerne bagud noget mere udvidede og deres punktur oftest noget mere uregel- mæssig. Længde 3—3,5 mm.

åg: Forbenene som hos den foregående, mellemskinne- benene simple.

Som den foregående og ofte i selskab med den, men langt mindre hyppig (J, Ø, B).

3. L. fusculum Er Let kendelig fra de foregående ved ringere størrelse, meget fladere krop, som regel mørkere farve og mindre stærkt tværbredt pronotum med mere ujævn flade og noget afrundede baghjørner. Brunlig eller brunsort, pro- notums rande og vingedækkerne ofte lysere, følehorn og ben brungule, de første ofte mørkere, især mod spidsen. Pronotum ret fint og tæt punkteret. Vingedækkerne bagud noget ud- videde, punkturen tæt, lidt kraftigere end pronotums, ofte noget tværrynket, men som regel uden tydelig rækkedannelse. Længde 2,4—2,6 mm.

åg: Forfødderne tydeligt udvidede, forskinnebenene på undersiden kun yderst svagt udvidede i midten.

Herhjemme hidtil kun fundet ved Sønderborg og på Hvo- rup sandbakker nord for Nørresundby (sept.—okt.). Den

angives at leve under mos og løv og at være fundet i antal under gamle fyrreris.

2% Olophrum br.

Kroppen noget hvælvet, næsten nøgen. Hovedet med Pr ære overside) uden imdtryk" foran punktøjnene, ikke indsnøret bagtil. Følehornene ret lange og slanke, mod spidsen kun meget svagt fortykkede, de næstyderste led ikke tvær- brede. Kæbepalpernes endeled meget længere end næstsidste led. Pronotum tværbredt, meget bre- dere end hovedet. Vingedækkerne meget længere

Victor Hansen; Rovbiller. I. 6

82

end pronotum, bagud noget udvidede. Bagkrop- pen bred, tilspidset, fint netmasket mikrochagri- neret og kun meget fint og spredt punkteret. Bag- fødderne c. halvt så lange som skinnebenet, klo- leddet betydeligt kortere end 1.—4. led tilsammen.

Hos hannen er forfødderne kun ganske lidt bredere end hos hunnen.

Arterne træffes især på fugtig mose- eller skovbund, hyp- pigst forår og efterår. .

Oversigt over arterne.

1. Pronotums bagrand ikke randet, dets baghjørner smalt afrundede, men dog antydede. Forkroppen gulbrun, Længde 3,5—4 mM 1222 3. assimile. Pronotums bagrand fint randet, dets baghjørner meget bredt afrundede. Forkroppen rødbrun eller brunsort. Længde 4—5,5 må ...:7.. 40 2. 2. Pronotum omtrent dobbelt saa bredt som langt, omtrent lige så kraftigt punkteret som vinge- dækkerne, disse ret stærkt hvælvede, lidt kortere end tilsbmmmen rede 150 SIGE FOSS åg 1; piceeurm; Pronotum c. ”/, bredere end langt, tydeligt finere punkteret end vingedækkerne, disse fladt hvæl- vede, c. så lange som tilsammen brede .. 2. fuscum.

1. O. piceum Gyll. (fig. 47). Bred og hvælvet, blank, lysere eller mørkere rødbrun, kæbepalperne ensfarvet rødgule. Pro- notum oftest bredest bag midten, kraftigt og lidet tæt punk- teret, oftest med et lille, glat midtparti. Vingedækkerne fortil næppe bredere end pronotum, c. dobbelt så lange som dette, punkturen omtrent som pronotums. Længde 4,5—5,5 mm.

Temmelig almindelig (J, Ø, B). På fugtig skov- og mose- bund i mos og løv.

83

Fig. 47. Olophrum piceum $. x 8.

2. O. fuscum Grav. Meget nærstående til den foregående, men adskilt fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker samt ved, at kroppen oftest er lidt smallere, farven oftest noget mørkere, kæbepalperne som regel delvis brunlige og pronotums punktur tættere. Pronotums bredeste sted falder oftest lidt nærmere midten end hos den foregående. Vinge- dækkernes punktur ofte antydet rækkevis ordnet. Længde 4A—4,5 mm.

Udbredt, men sjældnere end den foregående (J, Ø, B). I Jylland bl. a. ved Frøslev og Haderslev; ret almindelig i

Nordsjælland. På lignende steder som den foregående, sam- men med hvilken den ofte træffes. Imago er klækket i april.

3. O. assimile Payk. Mindre, slankere og lysere end de to foregående, fra hvilke den yderligere kendes ved pronotums urandede bagrand og antydede, kun smalt afrundede bag- hjørner. Blank, gulbrun, bagkroppen ofte mørkere. Pronotum rigeligt ”/, gang bredere end langt, kraftigt og ret tæt punk- teret, bredest omtrent i midten, siderandene i midten med

6”

84

en grube. Vingedækkerne omtrent dobbelt så lange som pro- notum, deres punktur noget kraftigere end pronotums. Længde 3,59—4 mm.

Temmelig sjælden (J, Ø, B). På lignende steder som de foregående, dog også på kun lidet fugtig bund; undertiden fundet i musegange. Larver er fundet %1/,; de forpuppede sig 27], og klækkedes >?9/,.

13: Arpedum Er.

Kroppen temmelig flad. Hovedet bagtil noget indsnøret, med tydelige tindinger bag de kun svagt hvælvede øjne og en kort længdegrube foran hvert punktøje. Følehornene tynde, næppe for- tykkede mod spidsen, ingen af leddene tvær- brede. Kæbepalpernes endeled c.”/, gang længere end næstsidste led, dette betydeligt længere end bredt: (fig. 33; c,-p.'38): Pronotum 1 det højeste c. |, gang bredere end langt, med en grube midt på sideranden. Bagkroppen fint punkteret, i bunden fint netmasket mikrochagrineret. Bag- foden kun lidt over halvt så lang som skinne- benet, kloleddet lidt kortere end 1.—4. led til- sammen.

Oversigt over arterne.

1. Pronotum og vingedækkerne næsten nøgne, det første blankt, uden mikroskulptur, groft punk- BESES ERE NE MER 1. quddraom: Pronotum og vingedækkerne tydeligt behårede, det første lidet blankt, i bunden netmasket mikrochagrineret, ret fint punkteret ..... 2. ténue.

1. A. quådrum Grav. Forkroppen næsten nøgen, bag- kroppen tyndt behåret. Blankt brunsort, pronotums rande

85

og vingedækkerne lysere, følehorn og ben brungule. Pronotum omtrent ”/, gang bredere end langt, groft og uregelmæssigt, lidet tæt punkteret, baghjørnerne stumpvinklede, smalt af- rundede. Vingedækkerne omtrent dobbelt så lange som pro- notum, bagud noget udvidede, kraftigt og ret tæt, på ryggen svagt antydet rækkevis punkterede. Bagkroppen spredt og meget fint punkteret, i bunden netmasket mikrochagrineret. Længde 4,5—5,5 mm.

åg: Forfødderne tydeligt udvidede, forskinnebenene, set udvendig fra; på undersiden lidt foran midten med en stump- vinklet udvidelse.

Sjælden (J, Ø). Haderslev dam, Esbjerg, Nørholm, Munke- bjerg, Grejsdalen, Randers, Gravlev enge; Guldborgsund, Sorø, Kalvebod strand, Esrom sø. Ved vandkanter i opskyl og på stranden under tang; undertiden ved svamp, i muld- varpereder og i gangene til grævlingeboer. Apr.—maj, sept. —okt. Den er i Sverige truffet fremme meget tidligt på for-

året, flyvende i antal på solvarme dage, medens sneen endnu dækkede jordbunden.

2. A. ténue Lec. (brachypterum Ganglb., Joh.). For- kroppen tydeligt, ret spredt og lidt opstående, bagkroppen tættere, nedliggende behåret. Brunsort, lidet blank, pronotum og vingedækkerne oftest helt eller mod randen lysere iø.e- horn og ben gulbrune. Pronotum c. /, gang bredere end langt, med ret jævnt rundede sider og bredt afrundede baghjørner. Vingedækkerne c. ”/, gang længere end pronotum, bagud noget udvidede, ret kraftig og tæt, uregelmæssigt punkterede. Bag- kroppen tydeligt, ret fint og noget kornet punkteret. Længde 3,5—4 mm.

åg: Som den foregående.

Sjældnere end den foregående (J, Ø). Limfjorden vest for Nørresundby; Valsølille sø, Kagsmose, Hjortekæret og det flade vandhul i Dyrehaven, Kollemose, Malmmose, Arresøens østbred, Dybesø (Rørvig). I opskyl og Sphagnum; under- tiden ketset. Marts—aug.

86

14. Acidéta Steph.

Nærstående til den foregående slægt, men ad- skilt fra den ved, at hovedet er forholdsvis noget mindre, øjnene noget stærkere hvælvede, tin- dingerne næsten forsvundne, følehornene noget | kraftigere, kæbepalpernes næstsidste led noget kortere og bagkroppen (hos de danske arter) kraftigt punkteret og i bunden ikke eller kun yderst svagt mikrochagrineret. Oversiden er næ- sten nøgen. Vingedækkerne mere eller mindre regelmæssigt stribet punkterede. Skinnebenenes yderside med kraftige torne, bagfoden mindst 21, så lang som skinnebenet, kloleddet lidt eller betydeligt kortere end 1.—4. led tilsam- men.

Hos hannen er forfødderne svagt udvidede.

Oversigt over arterne.

1. Hele pandens forrand vulstformet ophøjet. Brun.

SER OSS ERE TE SS REN RER ANES 1. crenåta. Pandens forrand ikke ophøjet i midten. Rødlig. Nares, ESSEN SS SE EST ER 2. cruentskk

1. A. crenåta Fabr. (fig. 48). Blankt brun, følehorn og ben oftest noget lysere. Hovedet påfaldende lille. Pronotum omtrent så bredt som vingedækkerne, c. ”/, bredere end langt, kraftigt og ret tæt punkteret, siderandene jævnt og ret stærkt rundede og ret bredt afsat, baghjørnerne stumpvinklede. Vingedækkerne over !/, gang længere end pronotum, bagud kun meget svagt udvidede, punkturen kraftig, på ryggen ordnet i fordybede, ret regelmæssige længderækker. Bagkrop-

87

pen ret kraftigt punkteret. Bagføddernes kloled betydeligt kortere end 1.—4. led tilsammen. Længde 6—7 mm.

Udbredt, men temmelig sjælden (J, Ø, B). På fugtig skov- og mosebund, undertiden i tørvemos (Sphagnum), i kildemos, ved træsaft eller under bark. Marts— okt. I Sverige er den undertiden truffet krybende i antal på snefla- der. Larven angives at fortære flue- larver.

2. Å. cruentåta Mann. Nærstå- ende til den foregående, men let ken- delig fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker. Endvidere har hovedet foran hvert punktøje et lille indtryk, følehornene er lidt kortere og kraftigere, pronotum kortere, om- trent ]/, gang bredere end langt, med meget svagere rundede og smallere afsatte siderande, fint randet bagrand og med 2 flade længdeindtryk på ryggen, vingedækkernes punktstriber mindre regelmæssige, bagkroppens punkter lidt mindre kraftige og bagføddernes kloled kun lidt kortere end 1.—4. led tilsammen. Blankt rødlig. Længde 4,5—5 mm.

Fig. 48. Acidota cre- maa 3.

Stedegen og betydeligt sjældnere end den foregående (J, Ø, B). Esbjerg strandskov (i musegange under kompost), Randers, Skørping; Orlogsværftet, Utterslev mose, Dyre- haven, Frederikslund skov, Ravneholm (i grusgrav), Gelsskov, Sanddalen (øst for Sandbjerg), Hillerød. I kompost, under løv og mos, i trøskede træstubbe, under bark og i musegange og gange af andre pattedyr; undertiden på tørre knogler; også aftenketset (okt.). April—maj, okt.—dec. Den er oftest og talrigst taget sent på efteråret og kommer frem selv i meget koldt vejr. Imago har en ejendommelig, ret stærk lugt. En larve er fundet i trøsket bøgestub ?8/,, Erenpnede sig ?/. og klækkedes 227,

88

15. Llestepa lLafr:

Oversiden fint behåret. Følehornene ikke eller næppe fortykkede mod spidsen, ingen af leddene bredere. end. lange.” Kæbepåalpernes ” ”endeled mindst 3 gange så langt som og omtrent af samme tykkelse som. næstsidste "Ted (1233, 7 p-38) Pronotum hjerteformet, i det højeste lidt bredere end langt. Vingedækkerne længere end prono- tum, bagud noget udvidede. Bagkroppen bred, bagud tilspidset, med brede, ophøjede siderande. Bagføddernes kloled meget kortere end 1.—4. led tilsammen.

Hos hannen er forfødderne oftest kun svagt ud- videde, men som regel er det 6. frie rygled svagt indbuet på siderne og et yderligere lille led frem- trædende bag 6. frie led.

Arterne lever på fugtig bund, i opskyl og løv og ofte i vådt mos ved eller i rindende vand, såsom kildevæld og skovbække.

Oversigt over arterne.

1. Pronotimis sider uden AUD 5 SS Re ERE 2. Pronotum på hver side med en grube omtrent ved midten af sideranden. Hoved, pronotum og vingedækker groft punkterede. Vingedækkerne ikke dobbelt så lange som pronotum. 2. 4. 2. Vingedækkerne ikke helt dobbelt så lange som pronotum, dette meget fint og tæt punkteret, hst Blanes ob EK SKER 5 Les AR os 3. pubéscens. Vingedækkerne rigeligt dobbelt så lange som pro- notum, dette noget mindre tæt punkteret, blankt 3. 3. Pronotum og vingedækkerne fint punkterede, de sidste stærkt udvidede bagud, tæt behårede, siderandene i midten ret bredt afsat 2. fontinålis.

89

Pronotum og vingedækkerne noget kraftigere punkterede, de sidste kun ret svagt udvidede bagud, mindre tæt behårede, siderandene smalt

HERE rn esse EN ba Ds alles 1. longelytråta.

4. Pronotums sider randede i hele deres udstrækning 4. heeri. Pronotums sider ikke randede bagtil ... 5. punctåta.

1. L. longelytråta Goeze (fig. 49). Adskilt fra de to føl- gende ved ret kraftigt punkteret hoved og pronotum og lange,

Fig. 49. Lesteva longelytrata g. x 12.

bagud kun ret svagt udvidede, mindre tæt behårede, kraftigt punkterede vingedækker. Sort eller brunsort, følehorn og ben brunrøde, de sidste og følehornsroden ofte mørkere. Bag-

90

kroppen yderst svagt og utydeligt mikrochagrineret, meget fint og ret tæt punkteret. Længde 3,5—4,5 mm.

Almindelig (J, Ø, B). Ved vandkanter, især på mudret bund, i fugtigt løv og opskyl og i Sphagnum ved kildevæld. Maj—okt.

2. L. fontinålis Kiesw. Nærstående til den foregående, men let kendelig fra den ved oversidens betydeligt finere punktur, de bagtil meget stærkere udvidede vingedækker og den fortil meget bredere bagkrop. Endvidere er følehornene lidt længere og tyndere. Længde -3,8—5 mm.

Meget sjælden (J, Ø). Hidtil kun fundet på Marselisborg skrænt ved Varnabækkens udløb i antal i vådt kildemos sammen med L. longelytrata, pubescens og punctata, og et enkelt stk. ved en skovbæk ved Ledreborg (Lejre). Juni— avg,, i antal ?/.

3. L. pubéscens Mann. Nærstående til de to foregående, men adskilt fra dem ved mindre blank overside og lidt kortere vingedækker, fra L. longelytrata yderligere ved meget finere punktur og bagtil meget stærkere udvidede vingedækker og fra L. fontinalis yderligere ved lidt stærkere tværbredt, tættere punkteret og behåret pronotum, lidt kortere og tykkere føle- horn og lidt. ringere størrelse. Længde 3,5—4 mm.

Sjælden (J, Ø). På fugtig bund, især ved rindende vand, i fugtigt mos ved kilder og bække. Munkebjerg, Fårup sø, Hansted skov, Silkeborg, Højlund skov ved Mossø, Borresø,

Marselisborg skrænt (se under den foregående), Vejerslev; Ledreborg (Lejre), bæk ved Fønstrup dam. Marts—okt.

4. L. heeri Fauvel (sicula Er.). Denne og den følgende art adskilles fra de tre foregående ved, at pronotum på hver side ved sideranden har en grube bag det udvidede sted, ved den grove punktur på hoved, pronotum og vingedækkerne og ved lidt kortere følehorn og lidt kortere ben, navnlig fødder; fra L. longelytrata adskilles de yderligere ved meget kortere vingedækker og fra de to foregående ved bagud mindre stærkt udvidede vingedækker. Farven er ofte noget

91

lysere end hos de foregående, brunrød, og bagkroppens punktur er noget stærkere og mindre tæt. Oversidens behåring tynd. Længde 3—3,5 mm.

Temmelig sjælden (J, Ø). På fugtig skov- og engbund og i opskyl ved strandkanter. Haderslev fjord, Esbjerg østre strand, Spangsbjerg, Nørholm skov, Horsensegnen, Gravlev enge, Ålborg (ved fjorden); Skibhusene ved Odense, Glænø,

Boserup strand, stranden ved Bognæs vesterskov, Lyngby mose. Jan.—juni, aug.—nov.

5. L. punctåta Er. Nærstående til den foregående, men adskilt fra den, såvel som fra alle de andre arter, ved at pronotums sider ikke er randede bagtil. Endvidere er over- sidens punktur lidt grovere, vingedækkerne bagud lidt stær- kere udvidede, bagkroppens behåring lidt længere og størrelsen gennemsnitligt lidt betydeligere. Længde 3,3—3,8 mm.

Temmelig sjælden (J, Ø, B). På lignende steder som den foregående og ofte i vådt mos ved bække og kilder. Mange steder i det østlige Jylland; Odense, Møen, Sorø, Ledreborg (Lejre), Luknam ved Holte, Fiskebæk, Esrom sø. Maj—sept.

16. Geodroémicus Redtb.

Nærstående såvel til den foregående slægt (Lesteva), fra hvilken den adskiller sig ved, at kæbepalpernes endeled er lidt kortere end og betydeligt tyndere end næstsidste led, som til den følgende slægt (Anthophagus), fra hvilken den ligeledes afviger ved formen af kæbepalpernes endeled samt ved simple kløer og ret tæt og tyde- ligt behåret overside.

Hos hannen er forfødderne tydeligt udvidede.

1. G. plagiåtus Fabr. Blankt sort, vingedækkerne oftest hvert med en aflang rød plet på midten, følehorn brune eller brungule. Hovedet med et tværindtryk fortil mellem føle- hornene og et indtryk mellem punktøjnene. Følehornene lange

92

og slanke. Pronotum lidt bredere end hovedet, c. ”/, bredere end langt. Vingedækkerne rigeligt dobbelt så lange som pro- notum, bagud udvidede, deres og pronotums punktur variabel, oftest ret kraftig og lidet tæt. Bagkroppen tydeligt punkteret, i bunden med meget fin, tværliniet mikroskulptur. Længde 5—6 mm.

Hidtil kun fundet på Bornholm i få eksemplarer. Nexø (under tang på stranden, aug.), Sandvig, Hammeren (på stranden under opskyl og sten, 51/,), I udlandet er den fundet undér mos, plantedele og sten ved bjergbække eller søbredder, på forskelligartet, bl. a. gruset eller sandet bund;

de danske eksemplarers forekomst på stranden er sikkert af tilfældig karakter.

17. Anthophagus Grav.

Adskilt fra de to foregående slægter ved, at kæbepalpernes endeled er så langt som eller lidt længere end og kun meget lidt tyndere end næst- sidste led, og kendelig fra alle de andre Omaliin- slægter ved, at kløerne har en hudlap ved roden (fig. 34,. p.. 40). Oversiden..er. tyndt og hinteret utydeligt behåret.

1. A. caraboides L. (fig. 50). Ret blankt rødgul, hoved, pronotum og bagkropspidsen ofte noget mørkere. Hovedet omtrent så bredt som pronotum, foran punktøjnene med en skarp, smal længdefure, følehornene lange og slanke. Pro- notum lidt bredere end langt, ret kraftigt punkteret. Vinge- dækkerne c. dobbelt så lange som pronotum, bagud lidt ud- videde, punkturen lidt kraftigere end pronotums. Bagkroppen fint punkteret, i bunden med meget fin, tværliniet mikro- skulptur. Længde 4,5—5 mm.

å: Forfødderne ganske svagt udvidede.

Udbredt, men noget stedegen (J, Ø). I skove og lunde

på løvtræer og -buske, såsom hassel, el og birk, især på halv- fugtig bund. Juni—sept. i

93

Fig. 50. Anthophagus caraboides gg. Xx 12.

18. Coryphium Steph.

Let kendelig fra alle vore andre Omaliin- slægter ved, at kæbepalpernes endeled er yderst lille og fint og næstsidste led pæreformet for- tykke (hs 733,0 p38),; og fra dem alle und- tagen Acrulia ved pronotums ganske fint karvede sider. Kroppen ret flad, tyndt behåret. Hovedet så bredt som pronotum, følehornene næppe for- tykkede mod spidsen, ingen af leddene tvær- brede. Pronotum bredere end langt, bagud til-

94

smalnet. Vingedækkerne meget bredere end pro- notum og mindst dobbelt så langt som dette, bagud noget udvidede, uregelmæssigt punkterede. Bagfoden kun lidt kortere end skinnebenet, klo- leddet meget kortere end 1.—4. led tilsammen.

1. C. angusticdlle Steph. Brunsort, pronotum og vinge- dækkerne oftest lysere, brune eller brungule, følehorn og ben rødgule, de første mørkere mod spidsen. Forkroppen ret kraftigt punkteret. Pronotum omtrent ”/, gang bredere end langt, bredest foran midten, med bagtil ganske svagt ind- buede sider, på ryggen med to ret svage, bagtil oftest forenede længdeindtryk. Bagkroppen meget fint kornet-punkteret, i bunden meget fint netmasket mikrochagrineret. Længde 2,8— 3 mm.

åg: Forfødderne svagt udvidede.

Sjælden (J, Ø, B). Fredsted ved Haderslev, Horsens, Rye, Silkeborg, Bjørum skov; Svendborg, Hvidkilde, Tvedemose ved Stubbekøbing, Holmegårds mose, Sorø, Køge, Ledreborg (Lejre), Ryget skov, Tokkekøb hegn, Donse, Jægerspris nordskov; Almindingen. Den træffes under løv- og nåletræs- bark i barkbillegange, i trøsket ved, f. eks. i ellestubbe, under

mos og ved svamp på stammer og stubbe. Marts, maj—juni, okt.—nov. Friskklækkede eksemplarer i slutn. af maj.

3. underfamilie Phloeochårinae.

Nærstående til den foregående underfamilie (Omaliinae,..p. 38), men; adskilt. fra..den, ved; at hovedet mangler punktøjne, og at de korte vingedækkers rygflade (hos den danske slægt) ikke er afsat fra sidedækkerne.

Kun een dansk, 1,5—2 mm lang, ret smal art.

95

1. Phloeocharis Mann.

Kroppen ret smal, temmelig ligebred, over- siden tydeligt behåret. Hovedet tilsmalnet frem- efter, uden tydelige tindinger, følehornene tyk- kere mod spidsen, kæbepalpernes 3. (næstsidste) led fortykket, endeleddet meget lille og tilspid- set. Pronotum med jævnt rundede sider. Bag- kroppen kort tilspidset. Benene korte, skinne- benene krafiige, bagføddernes kloled ca. så langt som 1.—4. led tilsammen.

1: Pil subtilfssima Manns. (fig.20,. p. 23). Brun eller brunsort, oversiden med tydelig, ret spredt, gullig behåring, følehorn og ben brungule. Følehornenes 9. og 10. led stærkt tværbrede. Hoved og pronotum netmasket mikrochagrinerede og yderst fint og spredt punkterede, det sidste c. ”/, gang bredere end langt, rigeligt så bredt som og lidt kortere end vingedækkerne. Disse og bagkroppen.yderst fint og lidet tæt kornet punkterede og i bunden yderst fint mikroridsede. Længde 1,5—2 mm.

gg: Forfødderne ret stærkt (hos 2 svagt) udvidede.

Temmelig almindelig (J, Ø). Under bark af løv- og nåle- træer, hyppigt i barkbillegange. Marts—sept.

4. underfamilie Oxytélinae.

Kroppen oftest ret langstrakt, hyppigt noget cylindrisk. Hovedet fremstrakt, undertiden ind- snøret bagtil. Følehornene 11-leddede, oftest for- tykkede mod spidsen, undertiden knæbøjede mellem 1. og 2. led, indleddede foran øjnene, over kindbakkernes rod, under pandens fortyk-

96

kede. siderand. (fig. 7, p: 20- og fg: 19 HÆR Læbepalpernes endeled normalt. Vingedækkernes rygflade afsat fra sidedækkerne ved en sidekant. Bagkroppen oftest ret tykt kantet, med 8 bugled (1. led dog hos Syntomium rudimentært), bugens rod uden længdekøl eller -fold i midten. For- brystet kitiniseret, åndehullerne helt eller over- vejende dækkede af epimererne (undtagen hos Thinobius og Platysthetus). Forhofterne konisk tapformede, ret store og fremstående. Mellem- hofterne ikke eller kun smalt adskilt fra hinanden. Baghofterne tværbrede, kun lidt bagudragende, yderpladen kun svagt udviklet (fig. 13, p. 21). Bagbenenes hofteringe små, højst!/; så lange som låret. Fødderne 5-leddede eller 3-leddede, hos Thinobius dog 2-leddede. Forbenene undertiden udviklede som graveben. 70 danske arter af størrelse 1—7 mm.

Oversigt over slægterne.

1. Fødderne 5-leddede ..... ETS USER SIS ERRR TE TTT 7 os: 7 2. Fødderne 2-. eller 3-leddede. . 200 css nar sk

2. For- og mellemskinnebenene på ydersiden ikke bomme 5. 33 sr an SÅ Vase SI ls Pose se SONDE RRS EERS 3,

For- og mellemskinnebenene på ydersiden tydeligt tomede 9) Sae Lars DIR Sa ng E, 4.

3. Følehornene med tydeligt afsat 3-leddet kølle, 9. og 10. led tværbrede. Kroppen kort og hvælvet, med metalglans (fig. 51, p. 99). Længde 2— SD BR SES ER RE RA 1. Syntomium (p. 98). Følehornene kun svagt fortykkede mod spidsen, 9. og 10.led længere end brede. Kroppen ret

97

slank og lidet hvælvet, uden metalskær. Længde OD NE eee » 2. Deleåster (p. 100). Pronotum i midten med en længdefure. Vinge- dækkerne med fordybede punktstriber, i bunden glatte og blanke (fig. 52, p. 101) 3. Coprophilus (p- 101); Pronotum i midten med et svagt ophøjet, upunk- teret længdeparti. Vingedækkerne uden for- dybede punktstriber, i bunden matte, fint net- masket mikrochagrinerede 4. Acrégnathus (p. 101), For- og mellemskinnebenene på ydersiden ikke

REESE NS BESS fan ke SÆT SE nes 6. For- og mellemskinnebenene på ydersiden tydeligt BEER 5 Re RER SE reen seek de Sa:

Kæbepalpernes endeled mindst så langt som det foregående (3.) led og ved roden omtrent så bredt som dette. Vingedækkerne med afsatte side- dækker. Den danske art 3,5—4,5 mm lang 6. Ancyrophorus (p. 103). Kæbepalpernes endeled meget kortere end det foregående (3.), fortykkede led (eller endog helt FREE SR TEE SE ea Es ele sa ek Fe DEERE ræ

.…. Vingedækkerne uden sidedækker og med meget

bredt afrundede sømhjørner. Meget lille, den

danske. art; 1—1.2 mm 7 Fhinobius(p. 104): Vingedækkerne med afsatte sidedækker og ikke arm dede, SØNNER 8 0) SON SERRA: &

Kæbepalpernes endeled yderst lille og fint, ikke nær halvt så langt som det næstsidste led. Pro- notums side- og bagrand uden tydelig, fordybet Ka hRie 0 ae Bundsen 8. Trogophloeus (p. 105). Kæbepalpernes endeled mindst c. halvt så langt som det næstsidste led. Pronotums sider og bag- rand med en tydelig, fordybet randlinie. Længde 30-44 SIKRE 2 230 KE Lo lease 9. Aplåderus (p. 116). 1.—5. frie rygled fortil på hver side indenfor den ophøjede siderand med et trekantet hjørnefelt,

Victor Hansen; Rovbiller. I, 7

98

der bagtil begrænses af en skrå fure (fig. 21, p. 24). Pronotum med længdemidtfure og på hver side af denne endnu en længdefure 10. Oxytelus (p. 118). 1.—5. rygled uden sådanne hjørnefelter. Pronotum ikke med! 3 Tehsdetarer SIS SS DAR ALS SES 10. 10. Scutellum ligger på mellembrystets halsformede forlængelse, foran vingedækkerne og griber ikke bagtil ind mellem disse. Følehornene ret stærkt knæede mellem 1. og 2. led (fig. 58, -p: 135 og

BE HÆS I ONDE SEE rødkud 12. Blédius (p. 134). Scutellum bagtil i hvert fald delvis gribende ind medlem viede erne ESSENS TE id:

11. Pronotum mindst c. så langt som bredt. Vinge- dækkerne længere end tilsammen brede. Krop- pen smal og slank” 41, 5. Planeustomus (p. 102). Pronotum bredere end langt. Vingedækkerne kor- tere end tilsammen brede. Kroppen ret bred og inn ET HBRBASERRE SAR EL TRE: ASSR MELEREDE SA BEDE SER. 12 12: 12... Pronotum uden længdefure i midtlinien, men på hver side af denne med et længdeindtryk. Vinge- dækkernes sømhjørner ikke eller næppe afrun- Man Rik ga) Tae FRE JR af 8/3) JØDER SNERRE 9. Aplåderus (p. 116). Pronotum med midtfure, men uden længdeindtryk på hver side af denne. Vingedækkernes søm- hjørner bredt afrundede (Fig. 57, p. 132) 11, Platystéthus (p: 150).

1. Syntomium Curt.

Let kendelig ved kroppens brede form (fig. 51) og bronzeskær. Kæbepalpernes endeled omtrent så langt som 3. led. Følehornene med tydeligt afsat, 3-leddet kølle, 9. og 10. led tværbrede. For- kroppen kraftigt punkteret. Pronotum bredere end hovedet, smallere end vingedækkerne, meget

99

bredere end langt, siderne fint karvede, baghjør- nerne spidsvinklede. Skinnebenenes yderside ikke tornede, fødderne 5-leddede, bagføddernes kloled c. så langt som 1.—4. led tilsammen.

1. S. aeneum Mill. (fig. 51). Sort, oversiden med mørkt bronzeskær, meget tyndt behåret, følehornene udadtil og

Fig. 51. Syntomium aeneum. x 18.

benene brunlige. Pronotum med rundede, bagtil oftest lidt indbuede sider og på hver side stærkt indbuet bagrand, med glat midtlinie og bagtil på hver side af denne med et indtryk. Vingedækkerne oftest hvert med to meget svage længdeind- tryk. Bagkroppen fint netmasket mikrochagrineret, næsten upunkteret. Længde 2—2,5 mm.

Udbredt, men temmelig sjælden (J, Ø, B). På fugtig skov-

bund under mos og løv; fundet næsten hele året rundt, hyp- pigst for- og efterår.

100

2. Deledster Er.

I kropsform mindende om Omaliin-slægten Anthophagus (pag. 92), men adskilt fra den ved manglen af punktøjne. Hovedet med store, hvæl- vede øjne, bagtil halsformet indsnøret. Følehor- nene slanke, alle led længere end brede. Kæbe- palpernes endeled c. dobbelt så langt som 3. led. Pronotum næppe bredere end hovedet, meget smallere end vingedækkerne, kun meget lidt bre- dere end langt, noget hjerteformet. Vingedæk- kerne med brede, afsatte sidedækker. 6. frie ryg- leds bagrand i midten uregelmæssigt, kamformet tandet. Benene lange og slanke, skinnebenenes yderside uden torne, fødderne 5-leddede, bag- føddernes kloled omtrent så langt som 1.—4. led tilsammen.

1. D. dichrous Grav. Fladtrykt, oversiden tyndt behåret. Rødgul, hovedet undtagen forpartiet og bagkroppen undtagen spidsen sorte eller sortbrune; pronotum og vingedækkerne undertiden delvis mørke. Hovedet med to fremefter diver- gerende furer. Pronotum spredt og ret fint punkteret, med fin, oftest meget forkortet eller utydelig midtfure og 4 ind- tryk, et på hver side og to i midtlinien, et svagt fortil og et stærkere og større bagtil. Vingedækkerne c. dobbelt så lange som pronotum, meget fint og ikke særlig tæt punk- terede. Bagkroppen med tværmasket mikroskulptur, mod siderne punkteret. Længde 6,5—7,5 mm.

gg: For- og mellemfødderne udvidede.

Denne store og smukke Oxytelin er hidtil kun kendt i 2 danske eksemplarer, fundne ved foden af Gravenshoved hav- skrænt, under tang, løv og sten ved et kildeudløb, ??-23/. 1941,

I udlandet er den fundet ved floder og bække under sten og planterester.

101

3: Coprophilus Latr.

Hovedet bagtil ikke indsnøret. Kæbepalpernes endeled omtrent dobbelt så langt som det fore- gående led. Følehornene temmelig lange og kraf- tige. Vingedækkerne med fordybede punktstriber, i bunden glatte og blanke, sidedækkerne brede, afsat- te. For- og mellemskinne- benenes yderside tornet, fødderne 5-leddede, bag- føddernes kloled c. så langt som 1.—4. led tilsammen.

1. C.striåtulus Fabr. (fig. 52). Blankt sort eller sortbrun, forkrop- pen omtrent nøgen, bagkroppen tyndt behåret, følehorn og ben brunlige. Pronotum lidt bredere Fin E. Eopregee Le end langt, bagud tilsmalnet, med EN PE « karvede sider, ret spredt punk- teret, med længdemidtfure og bagtil på hver side af denne med et skråt indtryk. Længde 6—7 mm.

gg: 7. bugled med mindre stærkt bagudtrukket bagrand end hos 2.

Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø, B). Ved planteaffald og gødning; en enkelt gang fundet i en muldvarperede; ofte

krybende på mure og plankeværker eller sværmende henimod solnedgang. Marts—juli, sept.—okt., hyppigst i april—maj.

4. Acrøognathus Er.

Denne og den følgende slægt udmærker sig ved, at panden umiddelbart foran følehornenes

102

rod er brat nedfaldende mod det dybere liggende mundskjold, og at kindbakkerne er lange og stærkt fremragende. Hovedet med store, hvælvede øjne, bagtil indsnøret, næsten så bredt som pro- notum. Følehornene mod spidsen fortykkede, 3.led meget længere end 2., ingen af leddene tydeligt tværbrede. Kæbepalpernes endeled meget længere end næstsidste led. Vingedækkerne med afsatte, ret brede sidedækker. Mellemhofterne sammenstødende. For- og mellemskinnebenenes yderside tornet, fødderne 5-leddede, kloleddet mindst så langt som 1.—4. led tilsammen.

1. A. mandibulåris Gyll. Langstrakt. Brungul, hovedet og ofte pronotum mørkere. Oversiden fint netmasket mikro- chagrineret, lidet blank, fint, på bagkroppen langt og lodret opstående behåret. Pronotum rigeligt så bredt som langt, spredt punkteret, bagud tilsmalnet. Vingedækkerne bredere og meget længere end pronotum, lidet tæt punkterede, hvert med 3 yderst svagt ophøjede, upunkterede længdestriber. Længde 6—7 mm.

å: 2. bugled bagtil i midten med en lille, randet knude.

Meget sjælden (Ø). Roden skov (i antal krybende på de lodrette sider af et hul, der var udgravet på en sumpet, mudret skovvej, "/,), Hejreengen i Sundby storskov (i en mudret grøft) Falster, Øbjerggård, Olstrup ved Karise. Maj

—juli. På sumpet eng- og skovbund, undertiden sværmende henimod solnedgang.

5. Planeustomus Duval.

Nærstående til den foregående slægt, men ad- skilt fra den ved bagtil næppe indsnøret hoved, 3-leddede fødder og meget smallere, næsten skarpe sidekanter på bagkroppen.

103

1. Pl. palpålis Er. Langstrakt. Brungul, hovedet og bag- kroppen mørkere, følehorn og ben gule, de første med mørkere kølle. Oversiden fint netmasket mikrochagrineret, tyndt be- håret. Hovedet så bredt som pronotum, følehornene med tydeligt afsat, 5-leddet kølle, 3. led lidt kortere end 2. Pro- notum c. så bredt som langt, bagud tilsmalnet, spredt punk- teret. Vingedækkerne bredere og meget længere end pronotum, med bagtil uregelmæssige punktrækker. Længde 2—2,5 mm.

åg: Bagranden af 7. bugled mere rundet og mindre til- spidset end hos 2.

Meget sjælden (Ø). Sorø lillemark (i antal ved et vandhul, 23/. 1848), Amager (2 stkr., ?5/. 1842), Damhusmosen (1 stk. ketset henimod solnedgang, aug. 1909). Den lever på sumpet

bund, i hvis overflade den graver gange på lignende måde som Bledierne, og sværmer ofte henimod solnedgang.

6. Ancyrophorus Kr.

Nærstående til Trogophloeus (p. 105), men ad- skilt fra denne slægt ved, at kæbepalpernes ende- led er mindst så langt som næstsidste led, ved roden omtrent så bredt som dette og derpå ret pludseligt sylformet tilspidset. Endvidere er vinge- dækkerne forholdsvis længere.

Arterne lever især ved bjergbække.

1. A. longipénnis Fairm. Sort, vingedækkerne oftest lysere, følehornene brunsorte eller brune, benene gulbrune. Oversiden tydeligt behåret, ikke ret blank. Hoved og pro- notum fint netmasket mikrochagrinerede, og fint og lidet tæt punkterede. Hovedet smallere end pronotum, følehornenes 3. led længere end 2., de næstsidste led ikke eller næppe bre- dere end lange. Pronotum bredere end langt, bagud tilsmalnet, med bagtil lidt indbuede sider, bagtil med en buet tværfure; denne begrænses bagtil af en ophøjet tværvulst, som i for- bindelse med den ophøjede længdemidtlinie danner et anker-

104

formet parti. Vingedækkerne ret flade, bredere end og c. dob- belt så lange som pronotum, ret fint og meget tæt punk- terede. Fødderne meget korte, bagfødderne kun c. ”/, så lange som skinnebenene. Længde 3,5—4,5 mm.

gg: Følehornene længere end hos 2.

Hidtil kun fundet ved Munkebjerg: (6 stkr., ;/, 1924) og ved kanalen mellem Furesø og Farum sø (1 stk., 75/, 1926). Den vil hos os antagelig være at søge ved rindende, især

stærkt rindende vand på mere eller mindre skygget bund sammen med Lesteva-arter.

7. Thinoblus: Klesw.

Nærstående til 'Trogophloeus, men adskilt fra denne slægt ved, at vingedækkerne har bredt af- rundede sømhjørner, så at de bagtil gaber, og mangler afsatte sidedækker. Kæbepalpernes næst- sidste led stærkt fortykket, endeleddet yderst fint, sylformet, eller endog helt forsvundet. Scutellum tydeligt. Fødderne 3-leddede eller (hos den dan- ske art) tilsyneladende 2-leddede.

Arterne lever i det øverste fugtige lag af fint sand eller ler ved rindende eller stillestående ferskvand. De er meget små dyr; den danske art er vor mindste Oxytelin og en af vore mindste rovbiller. |

Oversigt over arterne.

1. 4.—6. følehornsled tydeligt tværbrede. Følehorn øg vingedækker; sorte 25403705 Jan 1. brevipénnis. 4.—6. følehornsled ikke eller næppe tværbrede. Følehornenes rod brungul, vingedækkerne brune SNE DINO SR OSSE ES ERR BEEN longipénnis.

1. Th. brevipénnis Kiesw. Sort, oversiden fint og kort behåret, benene undertiden brunlige, forkroppen mat, tæt

105

kornet, bagkroppen svagt glinsende, kornet punkteret. Ho- vedet ganske lidt smallere end pronotum; dette meget bredere end langt, bagtil med et meget svagt tværindtryk på hver side, bagranden rundet i eet med siderne. Vingedækkerne meget længere end pronotum (forholdet som 12 til 7). Længde 1—1,2 mm.

Meget sjælden (Ø). Sanderum ved Odense, Sorø, Iglehullet i Dyrehaven, Malmmosen ved Holte (sigtet af fugtigt sand ved

en grøft, okt.), Allerød (i antal i en lergrav ved sigtning af det øverste lag af fugtigt ler nær kanten af et vandhul, juli og sept.).

[Th. longipénnis Heer. Adskilt fra den foregående ved de i oversigten nævnte kendemærker samt ved, at hovedet er lidt smallere, følehornene lidt længere og vingedækkerne længere i forhold til pronotums længde. Længde 1—1,2 mm.

Denne art, der i Mellemeuropa anses for den hyppigste art i slægten, og som bl.a. er fundet i Vårmland, kunne muligvis træffes også hos os.]

8. Trogophloeus Mann.

Kroppen oftest ret langstrakt, fint behåret. Føle- hornene mod spidsen fortykkede. Kæbepalpernes endeled yderst lille og fint, sylformet. Pronotum uden længdemidtfure, men som regel med ind- tryk på hver side af midtlinien. Scutellum ikke synligt. Vingedækkerne med afsatte sidedækker og ikke afrundede sømhjørner. Skinnebenenes yderside ikke tornet, fødderne 3-leddede, med meget korte 1. og 2. led og langt kloled.

Arterne lever på fugtig bund i overfladelaget. I hvert fald nogle af arterne (Tr. foveolatus, despectus og schneideri) er konstateret at ernære sig af alger og, ligesom Bledius-arterne, at besidde organer, der kan frembringe en orangeagtig duft. De træffes hyppigst forår og efterår.

106

Arterne er tildels vanskelige at bestemme. Tindingens længde i forhold til øjets længde er ofte af betydning for be- stemmelsen, men forholdet er vanskeligt at angive i absolut mål på grund af øjets og tindingens hvælving, og fordi tindingens afslutning bagtil kan være vanskelig at iagttage som følge af, at hovedet er trukket ind i pronotum. En sam- menlignende undersøgelse af de nærstående arter er derfor her af ganske særlig betydning og en ensartet præparation af materialet, navnlig med hensyn til, hvorledes hovedet er strakt fremad, er af stor vigtighed til lettelse af bestemmelsen.

Oversigt over arterne.

1, Pronotum bagtil med en dyb, buet tværfure.

Laænede: SN NS STENE DSDS 1. arcuåtus. Pronotum uden sådan tværfure. Længde 1,3— Ba ERE Sus at se ED NED ER sg NE 2:

2. Benene ensfarvet gule eller brungule. Længde 1,3—1,6 mm. Følehornene eller de inderste led. brungule eller gule. Vingedækkerne brune eller

ener Si DUS se Ala GE EVER ENSARTET 3: Benene overvejende rødbrune, brune eller brun- sorte, i modsat fald større, 2—3,595 m ....... DE

3. Kroppen bredere. Pronotum omtrent ”/, bredere end langt. Bagkroppen fortil omtrent !/, gang bredere end pronotums længde. Øjnene ret store, tindingerne kun c. halvt så lange som øjets an DS EB ARRLE SD SEER LÆST Akt Adda of MSF Aferd ØRE de 12. pusmas Kroppen smallere. Pronotum højst c. "/;. bredere end langt. Bagkroppen fortil højst c. ”/, bredere end pronotums længde. Øjnene mindre, tin- dingerne over halvt så lange som øjets længde 4. 4. Lidt bredere, Pronotum=c; 1, hredere end Tanst. Følehornene mørkere mod spidsen. Tindingerne lidt kortere end øjets længde ........ 13. gråcilis. Lidt smallere. Pronotum c. "/;.bredere. end. langt: Følehornene ikke eller næppe mørkere mod

10.

197

spidsen. Tindingerne mindst så lange som øjets

EDER SNE EREERIES TE SDR FEE ENGE 14: subtilis. Hoved og pronotum tydeligt punkterede, uden mikrochagrinering. Længde 1,8—3,5 mm...... 6. Hoved og pronotum med kornet eller netmasket , mikrochagrinering, uden tydelig punktur. anale FESD SLET SEES. DE 2

Pronotum næppe smallere end vingedækkerne over skuldrene, blankt, yderst fint punkteret, foran roden med to små skråindtryk, indbyrdes ad- skilt ved en svagt antydet, kort længdemidtfold. Vingedækkerne meget fint punkterede. Føle- hornenes rod og benene rødlige. Længde 2,6—

BRS REE os SEES SER RR NSSS HESTE 4. fuliginésus.

Pronotum tydeligt smallere end vingedækkerne over skuldrene, ikke påfaldende fint punkteret, med: indtryk også foran midten 2 110204. dø. 7. 5. og 6. følehornsled tydeligt længere end brede. 8. 5. og 6. følehornsled ikke tydeligt længere end EET SEES ADELER FIND BEEN JERSIE 10. Øjnene påfaldende store, tindingerne meget korte. Følehorn og ben brunsorte, knæ og fødder lysere

Øjnene af normal størrelse, tindingerne c. halvt så lange som øjets længde. Følehornene med en RES] KEE ERE TAN SSR SKEER BEES SEES LEE SE JENS RESEN 9, Pronotums sider foran midten stærkt rundet ud- videde, forhjørnerne spidst tandformet frem- trædende. Vingedækkerne temmelig fint punk-

terede, Længde 3—375 mm 23040504 2. bilineåtus.

Pronotums sider foran midten mindre stærkt rundet udvidede. Vingedækkerne fint punk-

tereder banede 27-53 mm 2. 2072 3. rivulåris.

Tindingerne over halvt så lange som øjets længde.

Kroppensret Bl LS ASS obs ek 5. 'corticinus.

Tindingerne i det højeste c. halvt så lange som Een FEER SER ME OG ae uD DSE 11.

obésus.

LE

12:

13

14.

15.

108

Hovedets punktur meget fin og tæt, tindingerne

c. halvt så lange som øjets længde. Kroppen

lidt bredere. Gennemsnitligt lidt større, 2,3—

2,6 mm. Følehornsroden ofte rødlig.. 6. impréæssus. Hovedets punktur mindre fin og tæt, tindingerne

ikke halvt så lange som øjets længde. Kroppen

lidt mindre bred. Gennemsnitligt lidt mindre,

2,2—2,3 mm. Følehornene omtrent ensfarvet

MØRE Visa tid SS HEER eg En DSE HEN ER Talindrothi: Større, 2,2—2,5 mm. Tindingerne mindst så lange

som øjets længde. Vingedækkerne kun ganske

lidt længere end pronotum. Følehornsroden

lysere. Hoved og pronotum fuldstændig matte,

med kornet, ikke netmasket mikroskulptur

8. elongåtulus.

Mindre, 1,3—1,8 mm. Tindingerne (undtagen hos

Tr. schneideri) kortere end øjets længde. Hoved

og pronotum (undtagen hos Tr. schneideri) med

netmasket mikroskulgturn srt sk; 13: Pronotum ikke eller næppe tilsmalnet fremefter,

med skarp, kornet, ikke netmasket mikroskulp-

tur, kun lidt, højst c. "/,, bredere end langt. Tin-

dingerne mindst så lange som øjets længde.

Vingedækkerne yderst fint punkterede. Over-

siden tæt og fint, hvidgråt behåret 15. schneideri. Pronotum tydeligt tilsmalnet fremefter, med net-

masket mikroskulptur. Tindingerne kortere end

øjets længde. Oversiden ikke særlig tæt behåret 14. Vingedækkerne kraftigt punkterede. Pronotum om-

trent "/, gang bredere end langt, med. 4, oftest

tydelige indtryk. Større, 1,6—1,8 mm 9. foveolåtus. Vingedækkerne meget fint eller ret fint punkterede.

Pronotum højst c. ”/, bredere end langt, med

kun svage eller udviskede indtryk. Mindre, 1,3—

SEER 5 00 late EDER EEN RE SÅ AOR SE 15. Pronotum betydeligt smallere end vingedækkerne

109

over skuldrene. Vingedækkerne meget fint og tæt, noget rynket punkterede, ret matte 1O0Fhatéphikdis: Pronotum kun lidt smallere end vingedækkerne over skuldrene. Vingedækkerne ret fint og tæt, simpelt punkterede, ret blanke .... 11. despéctus.

1. Tr. arcuåtus Steph. Vor største og bredeste art, let kendelig på pronotums buede tværfure. Blankt sort, føle- hornenes rod ofte lysere, benene brunsorte eller brune med gule fødder. Hoved og pronotum ret fint, vingedækkerne kraf- tigere, bagkroppen fint punkterede. Pronotum meget bredere end langt, stærkt tilsmalnet fremefter og bagud, foran tvær- furen med to lidt skrå længdeindtryk. Vingedækkerne betyde- ligt bredere og meget længere end pronotum. Længde 3,5 —Å mm.

Udbredt, men temmelig sjælden (J, Ø). Haderslev, Grejs- dalen, Hansted skov; Dalum, Langesø, Sorø, Lellinge å, Lyngby sø, Furesø, Esrom sø. I opskyl ved søer og på fugtig eng- bund.

2.+Tr.…bilineåtus Steph. (fig. 53). Vor næststørste art, blandt arterne med punkteret hoved og pronotum kendelig ved, at 5. og 6., ofte også 7. følehornsled er ty- deligt længere end brede, at pro- notums forhjørner er fint tandfor- met fremspringende, at vingedæk- kerne er temmelig fint punkterede og kun lidt bredere end pronotum, og at følehornsroden og benene er lyse. Sort, vingedækkerne under- tiden brunlige, følehornene brun- lige eller brunrøde, deres rod og Fig. 53. Berg == benene rødgule, lårene undertiden lineatus. Xx 14.

110

mørkere. Pronotum meget bredere end langt, med 2, ofte tværdelte længdefurer, på ryggen fint punkteret og blankt, mod siderne og roden kraftigt og tæt navleformet punkteret og mat. Længde 3—3,5 mm.

Almindelig (J, Ø, B). På fugtig bund i opskyl og plante- rester, undertiden også ved gødning.

3. Tr. rivulåris Motsch. Meget nærstående til den fore- gående, men adskilt fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker, navnlig ved den finere punktur på vingedæk- kerne. Pronotums forhjørner er oftest ikke, men undertiden næsten lige så tydeligt som hos den foregående, fint tand- formet fremtrædende. Følehorn og ben er ofte noget mørkere. Længde 2,7—3 mm.

Udbredt (J, Ø, B), men mindre almindelig end den fore- gående. Levevis som den foregående.

[Tr. obésus Kiesw. (memn&nius Er.). Nærstående til Tr. bilineatus, men adskilt fra denne og den foregående ved de i oversigten nævnte kendemærker samt ved oftest lidt bredere krop. Blankt sort, knæ og fødder rødlige. Pronotums forhjørner ikke fremspringende, punkturen simpel også mod sider og rod. Længde 2,7—3 mm.

Denne art, der bl. a. er fundet i Skåne og i Hamburg- og Lubeck-egnen (under siv), kunne muligvis træffes også hos os. I Sverige er den fundet på småstenet, fugtig åbred, på

o

sandbanker ved en å, på fugtig, leret bred af en dam og på havstrand under alger.]

4. Tr. fuliginésus Grav. Meget let kendelig ved de i oversigten nævnte kendemærker, især det store, blanke, yderst fint punkterede, ikke mikrochagrinerede pronotum, samt ved oversidens meget fine og korte, navnlig på bagkroppen meget tætte, lidt silkeagtige behåring. Sort, pronotum og vinge- dækkerne ofte brunlige, følehorn og ben rødlige, de første mørkere mod spidsen. Tindingerne yderst korte, næppe ”/, så lange som øjets længde. Bagkroppen yderst fint og tæt mikropunkteret. Længde 2,6—2,8 mm.

HT

Sjælden (J, Ø). Søgård sø, vest for Gråsten; Dyreborg strand ved Fåborg, Dyrehaven (i kompostbunkerne ved dyre- husene), Malmmosen. På fugtig, muldrig bund, i kompost, undertiden også på stranden under tang.

5 TTr. corticinus' Grav. Blandt arterne med punkteret hoved og pronotum kendelig fra de foregående bl.a. ved ringere størrelse og fra de følgende bl. a. ved mindre øjne og længere tindinger. Temmelig smal og ligebred. Sort, følehorns- roden ofte noget lysere, benene brunsorte eller brune, med lysere knæ og fødder. 3. følehornsled ikke nær dobbelt så langt som bredt, 9. og 10. led tydeligt tværbrede. Pronotum ce. "I. bredere end. langt, fint og tæt punkteret,. med 2, ofte tværdelte længdefurer. Vingedækkerne fint og tæt punkterede, c. 7/, gang længere end pronotum og omtrent så lange som tilsammen brede. Længde 2—2,3 mm.

Almindelig (J, Ø, B). På fugtig, muldrig eller dyndet bund, undertiden også på stranden under tang.

6. Tr. impréssus Lac. Adskilt fra den foregående ved meget bredere krop, kortere tindinger, c. 7/, gang bredere end langt pronotum, der er meget mindre i forhold til vingedæk- kerne og meget stærkere tilsmalnet fremefter og bagud, og ved at de brede vingedækker er over !/, gang længere end pronotum og mindre fint punkterede. Endvidere er føle- hornenes 3.led omtrent dobbelt så langt som bredt, 9. led ikke og 10. led kun svagt tværbrede. Kroppen tydeligt bredere end hos de nærstående arter. Følehornsroden ofte rødlig, be- nene brunrøde eller sortbrune med lysere knæ og fødder. Længde 2,3—2,6 mm.

Sjælden (J, Ø, B). Draved skov, Ulfslyst ved Haderslev, Bygholm, Nim (i antal i løv ved en skovsump); Lyø, Dyre- borg ved Fåborg, Sundby storskov, Roden skov, Ermelunden

(i antal i løv i en fugtig, muldrig grøft, juli—aug.), Frerslev hegn; Bornholm. På fugtig, muldrig bund.

[Tr. heidenreichi L. Benick. Meget nærstående til den foregående, men adskilt fra den ved, at pronotum kun er

TE2

ca. "/, bredere end langt, og at vingedækkernes punktur er finere, samt ved ringere størrelse. Fra Tr. corticinus adskiller arten sig ved, at øjnene er større, tindingerne kortere og vingedækkerne i forhold til pronotum større og bredere. Længde 1,8—2,2 mm.

Denne art er nordligst fundet i Lauenborg (ved Elbens bredder på slambedækkede flader med rigelig pilebevoksning). Skønt dens forekomst hos os ikke er særlig sandsynlig, er

den dog nævnt, fordi den i udlandet antagelig har været sammenblandet med Tr. impressus.]

7. Tr. lindrothi Palm. Nærstående til Tr. impressus, men adskilt fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker samt ved, at oversiden er tydeligt blankere, pronotums og vingedækkernes punktur mindre fin og mindre tæt og bag- kroppens mikroskulptur svagere. Endvidere er hovedets pandeknuder og pandefurer noget kraftigere og benenes mørke farve oftest stærkere udpræget og mere udstrakt. Pro- notum c. eller rigeligt !/, bredere end langt, siderne foran midten tydeligt stumpvinklet — ofte .ret skarpt — bøjede. Længde 2,2—2,3 mm.

Af denne art foreligger hidtil kun to danske eksemplarer, det ene fundet ved foden af Trappeskov havskrænt på Ærø, 1211933; det andet ved foden af-Møens klint, (2419303 Sverige er arten fundet på sumpet bred af et vegetationsrigt vandsted, på leret bred af en lille dam i løvskov, under

pileløv på fugtig tørvebund, omgivet af sandbund, på sandet åbred og på havstrand under alger.]|

8. Tr. elongåtulus Er. Let kendelig fra alle vore andre arter, undtagen den meget mindre Tr. schneideri, ved at hoved og pronotum ikke er punkterede og ikke netmasket, men tæt kornet mikrochagrinerede og fuldstændig matte, og iøvrigt kendetegnet ved lange tindinger og korte vingedækker. Sort, følehornene sortbrune, deres rod og benene brunrøde, fødderne lysere. Øjnene ret små, tindingerne mindst så lange som øjets længde. 4.—10. følehornsled alle tværbrede. Pronotum c. ”!/, bredere end langt, noget smallere end vingedækkerne, på

113

ryggen med 2 svage længdefurer. Vingedækkerne kun lidt længere end pronotum, fint og tæt punkterede. Bagkroppen netmasket mikrochagrineret, næppe synligt punkteret. Længde. 2,2—2,5 mm.

Almindelig (J, Ø, B). På fugtig eng-, mose- og skovbund.

9. Tr. foveolåtus Sahlb. Let kendelig ved upunkteret, netmasket mikrochagrineret, lidet blankt hoved og pronotum, stærkt tværbredt pronotum og kraftigt og ret tæt punkterede vingedækker. Sort, benene brunsorte med lysere knæ og fødder. Tindingerne rigeligt halvt så lange som øjets længde. 4.—6. følehornsled ikke tydeligt tværbrede. Pronotum omtrent 1/, gang bredere end langt, på ryggen med 4 indtryk, tydeligt smallere end vingedækkerne, disse c. !/, gang længere end pronotum. Bagkroppen netmasket mikrochagrineret og yderst fint og spredt punkteret. Længde 1,6—1,8 mm.

Sjælden (J, Ø). Haderslev, Esbjerg, Skallingen, Ringkøbing, Horsens nørrestrand, Gravlev enge; Staviså (ved Odense), Nykøbing F., Løgnor og Guldborg (Lolland), Glænø, Korsør, Amager. På fugtig engbund og på stranden under tang. På Skallingen er den fundet på meget fugtig, sejg og klæg bund,

hvor den blev jaget af løbebillen Dyschirius globosus Hbst. Nyklækkede eksemplarer er taget i antal 15/,.

10. Tr. halåphilus Kiesw. Nærstående til den foregående, men let adskilt fra den ved ringere størrelse, noget smallere og fladere krop, kun c. ”/, bredere end langt pronotum, der som regel kun har to svage gruber foran roden, og meget finere og tættere, noget rynket punkterede, mattere og meget tættere behårede vingedækker. Sort eller mørkebrun, hoved, pronotum og vingedækker ret matte, følehorn og ben brun- sorte eller brunrøde, knæ og fødder lysere. Vingedækkerne er som regel over !/, gang, men hos ab. curtipénnis Muls, et Rey kun meget lidt, længere end pronotum. Bagkroppen fint og tydeligt punktuleret og med svag eller utydelig net- masket mikroskulptur. Længde 1,3—1,5 mm.

Fra Tr. despectus adskiller arten sig ved de i oversigten

Victor Hansen: Rovhbiller. I. 8

114

(under 15) nævnte kendemærker samt ved betydeligt fladere, mindre ligebred krop, bagtil lidt stærkere indsnøret hoved og ved, at pronotum som regel kun har to gruber. Fra Tr. pusillus adskiller arten sig ved, at pronotum er upunkteret, i forhold til vingedækkerne betydeligt mindre og smallere og som regel kun bagtil grubet, at vingedækkerne er bredere og deres punktur noget rynket, at bagkroppens punktulering er lidt mindre tæt, og at følehornene og benene er mørkere.

Af denne art foreligger hidtil kun nogle få danske eks- emplarer fra ældre tid: Sønderborg-egnen, Amager og Dyre- haven (1 stk.). Arten lever på fugtig bund ved salt- eller brakvand, og Dyrehave-fundet er derfor antagelig tilfældigt. I Sverige er den fundet på sandede lerbanker i selskab med Bledius tricornis Hbst. og løbebillerne Dyschirius chalceus Er. og aeneus Dej., løbende fremme i solskinnet.

11. Tr. despéctus Baudi (exiguus Gglb.). Blandt arterne med netmasket mikroehagrineret hoved og pronotum kende- tegnet ved smal, ret ligebred, hvælvet, næsten cylindrisk krop, samt ved at pronotum kun er c. ”/, bredere end langt og vingedækkerne kun c. ”/, længere end pronotum og kun lidt kortere end tilsammen brede. Sort, følehornsroden og benene brunlige. Hovedet bagtil tydeligt indsnøret, men lidt svagere end hos de foregående arter, tindingerne højst c. halvt så lange som øjets længde. Pronotum på ryggen med 4 indtryk, der er meget svagere end hos Tr. foveolatus og undertiden næsten udviskede. Vingedækkerne temmelig fint og tæt punkterede. Bagkroppen netmasket mikrochagrineret og yderst fint eller næppe synligt punktuleret. Længde 1,5— 1,7 mm.

Om forskellen fra den foregående art, med hvilken den herhjemme har været forvekslet, se under denne.

Temmelig sjælden (J, Ø). Esbjerg, Skallingen (i antal i sandalgelag på fugtig, af rævling (Empetrum nigrum) over- skygget bund), Kragelund teglværksgrav ved Århus, Ålborg; Møens klint (i fugtig lerskrænt), Allerød (i fugtig skrænt i lergrav). Arten graver gange i overfladelaget af fugtige sand- eller lerskrænter eller -flader.

115

12. Tr. pusillus Grav. Denne og de to følgende arter udmærker sig ved de i oversigten under 2 anførte kendetegn samt ved, at kroppen er temmelig ligebred, smal eller meget smal, oversiden meget fint, noget silkeagtigt behåret, pro- notum højst c.”/, bredere end langt og vingedækkerne mindst c. så lange som tilsammen brede. Fra de to følgende adskilles nærværende art let ved den bredere krop og de øvrige i over- sigten under 3 nævnte skelnemærker, jfr. endvidere nedenfor under Tr. gracilis. Brunsort, vingedækkerne brune eller brun- gule, følehornene brune eller sortbrune med lysere rod, benene gule. Pronotum fremefter noget, bagud betydeligt tilsmalnet, fint kornet, på ryggen med 2 svage længdefurer, der ofte er delt i 4 svage indtryk. Vingedækkerne c. ”/, gang længere end pronotum, c. så lange som tilsammen brede, fint kornet punkterede. Bagkroppen med yderst fin, kornet mikrochagri- nering. Længde 1,4—1,6 mm.

Almindelig (J, Ø, B). Især i plantemøddinger, sjældnere i planterester ved sø- og åbredder. I udlandet har arten

undertiden gjort skade ved at begnave blade, knopper og frugter af agurk, melon, spinat m.m.

13. Tr. gråcilis Mann. Nærstående til den foregående, men adskilt fra den ved de i oversigten anførte kendemærker samt ved, at pronotum såvel fremefter som bagud er lidt svagere tilsmalnet og dets sider derfor noget svagere rundede, at vingedækkerne er lidt længere end tilsammen brede, og at pronotums og vingedækkernes skulptur er ganske lidt finere og knapt så tæt. Vingedækkerne rigeligt !/, gang længere end pronotum. Længde 1,3—1,6 mm.

Sjælden (J, Ø). Haderslev dam; Staviså og Munke mose ved Odense, København (ved Ladegårdsåen), Frederiksberg

(i plantemødding), Kalvebod strand, Dyrehaven (i fugtig plantemødding), Lundtofte (i sandgrav).

14. Tr. subtilis Er. Meget nærstående til den foregående, som den ligner meget stærkt, men adskilt fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker samt ved, at følehornene er

8+

116

lidt længere, at pronotum er endnu ganske lidt svagere til- smalnet fremefter og bagud og dets indtryk svagere, ofte næsten helt udviskede, og at vingedækkerne kun er c. ”/, gang længere end pronotum. Længde 1,3—1,6 mm.

Meget sjælden (Ø). Munke mose ved Odense, Tromnæs (under tang), Lundtofte (i en sandgrav), Malmmosen (i antal i halvfugtigt, fint grus ved en grøft, ?3/.), Lynæs havskrænt

(ved et kildevæld sammen med Bledius atricapillus Germ.). Maj og aug.

15. Tr. schneideri Gglb. Sort eller sortbrun, ret mat, tæt og fint, hvidgråt behåret. Følehorn og ben brunlige, knæ og fødder lysere. Hovedet omtrent så bredt som pronotum, med yderst fin, kornet mikroskulptur, bagtil kun svagt til- smalnet. Pronotum lidt smallere end vingedækkerne, på ryg- gen uden eller med 2 yderst svage indtryk, bagud betydeligt tilsmalnet, siderne her ofte ganske svagt indbuede. Vinge- dækkerne c. ”/, gang længere end pronotum, c. så lange som tilsammen brede. Bagkroppen fint kornet mikrochagrineret. Længde 1,3—1,8 mm.

Hidtil kun fundet på Skallingen, på plantebare, alge- bedækkede steder i marskleret sammen med Bledius diota Schiødte og andre Bledier. Aug.—sept.

9. Aploderus Steph.

Nærstående til den følgende slægt (Oxytelus), men adskilt fra den ved, at pronotum mangler længdemidtfure, at rygleddene mangler trekan- tede hjørnefelter, og at mellemhofterne kun er ganske smalt adskilt fra hinanden. For- og mel- lemskinnebenenes yderside tornet, tornene dog dog hos A. caesus meget fine. Fra Trogophloeus, der helt mangler torne på skinnebenenes yder- side, adskilles Aploderus yderligere ved kæbe- palpernes meget kraftigere endeled, der er mindst

147

c. halvt så langt som næstsidste led. Fra Platy- stethus adskilles Aploderus let ved manglende midtfure på pronotum og vingedækkernes ikke eller næppe afrundede sømhjørner. Pronotum på ryggen med to buede længdeindtryk, sider og bag- rand med en fordybet randlinie.

Oversigt over arterne.

1. Hovedet med tværmasket, pronotum med længde-

ridset mikroskulptur, pronotums punktur lidet

dyb. Forskinnebenenes yderside ved spidsen ind- skåret. (omtrent som. fig. 55,c, p,120).. 1. caelåtus.

Hoved og pronotum uden tydelig mikroskulptur,

pronotums punktur dybere. Forskinnebenenes yderside ikke indskåret ved spidsen..... 2. caesus.

1. A. caelåtus Grav. (fig. 54). Sort eller sortbrun, hoved og pronotum tyndt, vingedækker og bagkrop tættere behårede, vingedækkerne brungule eller brunrøde, oftest med mørkere rod og søm, bagkropsspidsen og føle- hornsroden lysere, benene rødgule. Hovedet bagtil med en kort, svag eller næsten forsvundet midtfure. Pronotum meget bredere end langt, bagud tilsmalnet. Vingedækkerne ret tæt og kraftigt punkterede. Bagkroppen med tværmasket mi- kroskulptur og fin og spredt punk- tur. Længde 3,5—4,5 mm.

åg: Hovedet så bredt som (hos Q noget smallere end) pronotum, med længere og mere udvidede tin- dinger (hanner med lille hoved er dog fundet i Finland). 6. bugleds bagrand på hver side lidt ind- ' buet, 7. bugleds bagrand bredt og Fie. 54, Aploderes eaclg- dybt indbuet. Bus SENE

118

Meget almindelig (J, Ø, B). I planteaffald og gødning. Febr.—okt. En larve er fundet ”é/,, forpuppede sig 1/, og klækkedes 18/….

2. A. caesus Er. Nærstående til den foregående, men adskilt fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker samt ved, at hovedets midtfure er dyb og kraftig, at føle- hornene er lidt slankere, at vingedækkerne er lidt kortere, deres behåring betydeligt længere og deres rodflade afgrænset ved en fin tværlinie, at bagkroppens netmaskede mikroskulp- tur er skarpere og ikke tydeligt tværmasket, og at skinnebens- tornene er finere. Længde 3,5—4,5 mm.

åg: Hovedet omtrent som hos den foregående. 6. bugled simpelt, 7. bugleds bagrand bredt indbuet.

Meget sjælden (J, Ø). Tørning ved Haderslev (okt.); Vester Ulslev, Maribo (maj), Engestofte mose (i antal i gamle tagrørs- rester ved Maribo sø, ”/,), Riserup (aug.), Fedmosen syd for Hareskovene. På fugtig skov- og mosebund under løv, mos og lign.

10. Oæijtelus Grav.

Kroppen temmelig ligebred og fladtrykt. For- kroppen næppe, bagkroppen tyndt behåret. Ho- vedet bagtil indsnøret. Kæbepalpernes endeled meget tyndere, men kun lidt kortere end næst- sidste led. Pronotum tværbredt, bagud oftest til- smalnet, med en længdemidtfure og på hver side af denne endnu en længdefure. Scutellum delvis liggende foran vingedækkernes rod. Vingedæk- kernes sømhjørner ikke eller næppe afrundede. 1.—5. frie rygled fortil på hver side indenfor den ophøjede siderand med et trekantet hjørnefelt, der bagtil begrænses af en skrå fure (fig. 21, p. 24). Mellemhofterne ret bredt adskilt fra hinanden. For- og mellemskinnebenes yderside tornet, fødderne 3-leddede, kloleddet langt.

119

Hannen er oftest kendelig ved bredere hoved og særlige kønsmærker på nogle af bugleddene.

Arterne lever især i gødning, svampe og planteaffald, ved ådsler eller i overfladen af fugtig jord; flere arter træffes på stranden under tang. Imago træffes i de fleste af årets må- neder, som regel dog hyppigst for- og eftersommer, og klækkes vistnok. som regel i aug.—sept.

Oversigt over arterne.

1. Pronotums siderande fint karvede. Længde 3,5—

REE Er TER SS OND NESS EN SA SD ES 5 2 Pronotums siderande ikke kårvede .::......... D. 2. Mundskjoldet mat som følge af tydelig, kraftig nen Te be 1 SAREEN FREE RENEE SSR 3 1. rugåsus. Mundskjoldet blankt, ikke eller kun svagt chagri- ES SEE GE TIE KE ERNE GTS Re

3. Pronotums siderande meget svagt og utydeligt karvede, men med tydelig randfure. Bagfød- dernes kloled næppe længere end 1. + 2. led. Oversdensblanke sort ånd 27.20 4. fulvipes.

Pronotums siderande tydeligt karvede, men uden tydelig randfure. Bagføddernes kloled c. dob- be såtanet somt, ILES VER sad 4.

4. Følehornenes rodled sort eller brunligt. Halsen på midten punkteret, i bunden blank. Mundskjoldet uden chagrinering. Vingedækkerne brungule, oftest betydeligt lysere end pronotum 2. insecåtus.

Følehornenes rodled rødgult. Halsen på midten punkteret, i bunden fint, men tydeligt længde- ridset. Mundskjoldet i hvert fald på hver side, indenfor knuderne, svagt chagrineret. Vingedæk- kerne brunlige, oftest ikke tydeligt lysere end Boo Es ENS SEEST SØS ER I. rigifrons:

5. Følehornenes rodled indsnævret noget bag spidsen (fig. 55, a). Oversiden sort med lyse vingedækker. Længde 3,8—4,5 mm. .....…... ae du skar mg? 6.

120

Følehornenes rodled ikke eller ikke tydeligt ind- snævret bag spidsen (fe. 55) by 5 SDS TS TRE i 6. Øjnene fint facetterede, ret små, hos & kortere end, hos 2 lidt længere end tindingen . 5. laqueåtus. Øjnene groft facetterede, store, hos $ lidt, hos 9 meget. længere end tindingen .......:..: 6. piceus. 7. Øjnene meget store, meget længere end tindingen. Vingedækkernes rygflade udadtil afgrænset fra

a. piceuS £- c. sauleyi d. tetracar

Fig. 55. Oxytelus. a og b: følehornsrod. c og d: venstre forben.

sidefladen ved en fordybet, udvendig fint kantet længdelinie. Længde 3,8—4,2 mm ..... 7. sculptus. Øjnene ret små, ikke eller ikke ret meget længere end tindingen. Vingedækkernes rygflade ikke afgrænset fra sideflader 2 SUSE RER 8. 8. Pronotums siderande meget svagt karvede. Bag- føddernes kloled næppe. længere end 1. + 2. led. Følehornene sorte med rødlig rod. Længde 3,5— ÅD 1 75 HS DES SKEER enken Oss 4. fulvipes. Pronotums siderande ikke karvede. Bagføddernes kloled tydeligt længere end 1. + 2. led. Føle- hornene som regel ensfarvede, sorte eller brune 9. 9. Større, 3—4,5 mm, i modsat fald (0. nitidulus) forkroppen blanke te lena godes 10. Mindre, 1,2—2,3 mm. Forkroppen fuldstændig mat, fint og tæt længderidset eller chagrineret 14. 10. Hovedet blankt, i midten spredt punkteret, uden eller med kun svag og lidet udpræget chagri- nering eller længderidsning. Forkroppen blank 11.

FE:

12:

13;

14.

15.

16.

17:

121

Hovedet mindre blankt eller mat, med udpræget chagrinering eller længderidsning. Forkroppen

EB DESSERT EST EDE LEES 13: EEN SEE 5560 ele KE v4 IL tids: BESES US SEE EET ERIK DIR. RØRER 12, FE HOBER RENEE SIR SIDON 6” perrisi, BORRE te TELE es 9 intstus

Pronotums længdefurer tydeligt punkterede, i bunden uden eller med svag chagrinering. Større, SN ENES IS SÆT SILVER EL 10. 5culpturåtus.

Pronotums længdefurer kraftigt chagrinerede, men uden tydelig punktur. Mindre, 3—3,2 mm.

12. complanåtus.

Forskinnebenenes yderside simpel (fig. 55, d)

13. tétracarindåtus.

Forskinnebenenes yderside med en indskæring ved

SENSE ERE ER ES SØER, SV ENES £5: Mindre, 1,2—1,5 mm. &: 6. bugleds bagrand i

midten Med en HAS OT SS sa hamåtus. Større, 1,8—2,3 mm. åg: 6. bugled anderledes

NT TE Meet ke ETS SEERE TEL SES NR SER DSE HOS SARE SUD REESE SAL NESS RES 16.

Større, 2—2,3 mm. Bagkroppen spredt og utyde- ligt punkteret. Z: 6. bugleds bagrand med 3

ES ER RE RER EEN pumilus. Mindre, 1,8—2,1 mm. åg: 6. bugled anderledes FORREST Ge er DE. BIT Sa eN Te, 17:

Bagkroppen ret tæt og kraftigt punkteret. J:

6. bugled i midten med 2 for- og bagtil forkor-

tede længdekøle, mellem disse glat 15. fairmairei. Bagkroppen meget spredt og utydeligt punkteret.

åg: 6. bugled med en midterknude og dets bag-

rand med en kort og bred tværplade .. 14. saulcyi.

1. O. rugåsus Fabr. (fig. 21, p. 24). Blandt arterne med

urandede, karvede siderande på pronotum let kendelig på det matte, kraftigt chagrinerede mundskjold. Sort, forkroppen ret blank, bagkroppen ret mat, næppe synligt punkteret,

122

benene brunlige; undertiden er vingedækkerne brunrøde, og pronotum kan da være brunligt og følehorn og ben lysere. Forkroppen ret kraftigt længderynket-punkteret. ræs 4,5—5 mm.

åg: Hovedet så bredt som (hos 2 smallere end) pronotum. 5., sjældent også 4., bugleds bagrand i midten med en ud-

KS

Cc piceu5 &

dd. TUGOSUI os

Bus

&. Jaqueatus & d. sculpturatudåé

Fig. 56. Oxytelus &3, de sidste bugled.

stående tand, 6. bugleds bagrand i midten lidt fortykket og svagt dobbelt indbuet, 7. bugleds bagrand på hver side dybt indskåret (fig. 56, a).

Meget almindelig (J, Ø, B) på halvfugtig bund i Brp og gødning, ved svamp og ådsel.

2. O.insecåtus Grav. Nærstående til den foregående, men adskilt fra den ved, at mundskjoldet er blankt, ikke chagri- neret, at vingedækkerne er lidt kortere, og at bagkroppen er lidt mere blank og spredt og meget fint kornet punkteret, samt ved andre sekundære kønsmærker hos &g. Sort, vinge- dækker og ben rødlige, følehornene sorte eller brune, 2.—4. led ofte noget lysere, pronotum undertiden rødbrunt. Længde 4—4,5 mm.

åg: Hovedet c. så bredt som (hos 2 smallere end) pronotum.

123

6. bugled fortil i midten med en længdekøl, bagranden i midten med to yderst svage, tætstående knuder, 7. bugled som hos den foregående.

Udbredt, men ret sjælden (J, Ø, B). Kelstrup strand, Bygholm, Stensballe; Ærø, »Engene« ved Svendborg, Odense; Guldborg L., Gedser (i antal 5/, ved kildevæld på leret hav- skrænt), Klinteskoven på Møen, Herlufsholm, omkring Kø- benhavn; Bornholm. I Gentofte er den engang fundet i antal i en have i og ved løg, bl. a. tulipanløg, der var angrebet af tusindben og fluelarver, sammen med Rhizophagus perforatus Er., Anommatus duodecimstriatus Mill. og Scopaeus sulci- collis Steph.; 73,271.

3. O. rugifrons Hochh. (élegans Mein., Joh.). Meget nærstående til den foregående, men adskilt fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker samt ved, at bagkroppen er betydeligt mattere, tættere og kraftigere mikrochagrineret og næppe synligt punkteret, at følehornene er brunlige med lysere rod, og at de sekundære kønsmærker hos & er afvigende. Fra O. rugosus adskilles den bl. a. let ved, at mundskjoldet, der vel — helt eller på siderne — er mikrochagrineret, er blankt og chagrineringen meget svagere. Brunsort, pronotum og vingedækkerne brunlige, benene gulbrune. Hovedet bagtil i midten med en lille, aflang grube, der ikke eller kun utyde- ligt er til stede hos den foregående. Længde 4—4,2 mm.

åg: Hovedet lidt (hos 2 betydeligt) smallere end prono- tum. 5. bugleds bagrand i midten med en lille, blank knude, 6. bugled i midten med et længdeindtryk og dets bagrand i midten med to meget små knuder, 7. bugled omtrent som hos de to foregående.

Sjælden (J, Ø). Christiansdal ved Haderslev; Hestehaven ved Tranekær, Holmdrup mose ved Svendborg; Kohaven ved Nykøbing F., Ravnstrup eng, Redsle skov, Lersøen, Boserup skov, Bidstrup mose ved Boserup, Ermelunden. Den tages bedst om foråret ved sigtning af løv o. lign. på fugtig bund ved kanten af moser og vandhuller.

4. O. fulvipes Er. Let kendelig fra alle vore andre arter ved det korte kloled, der næppe er længere end 1. + 2. led,

124

og iøvrigt adskilt fra de foregående ved, at pronotums side- rande er meget svagere karvede og har en tydelig randfure, og fra de følgende ved, at disse helt mangler karvning på pronotums siderande. Sort, vingedækkerne ofte lidt lysere, følehornenes rod og benene brungule. Forkroppen blank, kraftigt, på vingedækkerne noget længderynket, punkteret. Mundskjoldet blankt, yderst svagt mikrochagrineret. Pro- notum stærkere tværbredt end hos de foregående, omtrent ”/, bredere end langt, siderne bagtil svagt, men tydeligt ind- buede. Bagkroppen ret blank, svagt mikrochagrineret. Længde 3,59—4 mm. i

gg: Hovedet næppe (hos 2 noget) smallere end pronotum. 7..bugleds bagrand i midten med et bredt, bagud tilsmalnet fremspring, hvis bagrand er svagt indbuet eller omtrent ret.

Sjælden (J, Ø). Draved skov, Silkeborg; Korinth, Odense,

Nebøllegård skov ved Nørre Alslev, Lyngby mose, Kollemose, Bøllemosen, Ølstykke overdrev. Levevis som den foregående.

5. O. laqueåtus Marsh. Denne- og den følgende art ad- skilles let fra alle vore andre arter ved det bag spidsen ind- snævrede 1. følehornsled (fig. 55, a, p. 120). Blankt sort, vinge- dækkerne gule eller brungule, ofte lidt mørkere langs sømmen, følehornenes rod og benene rødgule eller gule. Hovedet bagtil med 3, undertiden utydelige længdefurer, den midterste kort, fortil indtrykt, uden mikrochagrinering, mundskjoldets for- rand noget opadbøjet. Følehornene korte. Pronotum tvær- bredt, ret spredt, mod siderne tættere punkteret. Vingedæk- kerne ikke særlig tæt længderynket-punkterede. Bagkroppens mikrochagrinering svag. Længde 3,8—4,5 mm.

g: Hovedet mindst så bredt som (hos 2 betydeligt smallere end) pronotum, med stærkt udvidede tindinger, bagtil uden halstværfure. 6. bugleds bagrand i midten med 2 små knuder, 7. bugleds bagrand på hver side indbuet, i midten med en forlængelse, der har en midtfure bagtil, og hvis bagrand ofte er indbuet (fig. 56, b, p. 122).

Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø). I gødning, kompost, ved ådsler og i opskyl o. lign.

125

RON piceus EL: Nærstående til den foregående, men let kendelig fra den ved de meget større, groft facetterede øjne, fortil fint mikrochagrineret hoved, betydeligt længere føle- horn, kraftigere mikrochagrinering på bagkroppen og andre sekundære kønsmærker. Hovedet bagtil kun med en svag eller utydelig midtfure, hos begge køn med halsfure. Vinge- dækkernes rygflade begrænset af en meget fin, udvendig kantet længdelinie. Længde 3,8—4,5 mm.

g: Hovedet mindst så bredt som (hos 2 lidt smallere end) pronotum. 6. bugleds bagrand i midten med en kort, ret bred, bagtil afstudset eller svagt indbuet forlængelse, 7. bugled ved 2 dybe, smalle indsnit delt i 3 dele, sidedelene med spidst inderhjørne, midterdelen kortere, i midten med en lille knude, dets bagrand ganske svagt og stumpt tretandet (fig. 56, c, p:122):

Ikke sjælden (J, Ø, B). I gødning, kompost, ved ådsler og i opskyl o. lign. Arten er klækket midt i aug.

7. O. sculptus Grav. Let kendelig fra alle vore. andre arter, bortset fra O. piceus, ved de store, groft facetterede øjne og den udvendig kantede længdelinie, der udadtil be- grænser vingedækkernes rygflade, og fra O. piceus ved længere følehorn med simpelt rodled og ikke opadbøjet forrand på mundskjoldet. Ret blankt sort, vingedækkerne og ofte pro- notums midtparti brunlige eller brungule, følehornsroden lys, benene gule. Hovedet hos begge køn lidt smallere end pro- notum, bagtil med kort midtfure, fortil mat og fint mikro- chagrineret, tindingerne meget korte. Følehornene lange og slanke, ingen af leddene tværbrede. Pronotum tværbredt, mod siderne med længderynket punktur. Vingedækkerne ret tæt længderynket-punkterede. Bagkroppens mikrochagrinering ret svag. Længde 3,8—4,2 mm. .

åg: 7. bugled ved 2 dybe, smalle indsnit delt i 3 dele, side- delene med lidt afrundet inderhjørne, midterdelen ikke kortere end sidedelene, bagtil i midten med en forhøjelse.

Ikke sjælden (J, Ø, B). I gødning og kompost. Arten er klækket i sept.

126

8. O. perrisi Fauv. Let kendelig fra de nærstående arter ved de brunlige følehorn og iøvrigt udmærket ved, at for- kroppen er blank, hovedet simpelt, ret spredt punkteret, uden længderidsning og fortil kun med svag og lidet udbredt mikrochagrinering og pronotums punktur kun i ret ringe grad længderynket. Sort, vingedækkerne oftest, pronotum undertiden brunlige, følehorn brunlige, ben gulbrune. Føle- hornene ret korte, mod spidsen ikke ret stærkt fortykkede. Vingedækkernes punktur noget længderidset eller -rynket. Bagkroppens mikrochagrinering ret svag. Længde 3—3,5 mm.

gg: Hovedet så bredt som (hos 2 lidt smallere end) pro- notum, med fyldige tindinger. 6. bugleds bagrand i midten med 2 knuder, imellem disse svagt indtrykt og indbuet, 7. bugleds bagrand i midten med en dyb, bred indskæring, i bunden af dette med et lille stumpt eller afrundet, lyst fremspring.

… Temmelig sjælden (J, Ø, B). Halk, Fanø, Juelsminde, Ålborg, Blokhus, Ålbæk, Skagen; Falsters østkyst (f. eks. Bøtø og Tromnæs), Hornbæk, Tisvilde, Skærby strand nord

for Nykøbing S.; Arnager, Dueodde. På strandbredder under tang og ved gødning og dyriske rester.

9. O. inustus Grav. Nærstående til den foregående, men adskilt fra den ved, at følehornene er sorte, mod spidsen lidt kraftigere og déres 3.led længere, at hovedets punktur er betydeligt finere, og at pronotums og vingedækkernes punktur er stærkere udpræget længderynket. Sort, vingedækkerne ofte brunlige, følehornene sorte; benene gulbrune. Længde 3— 4A mm.

gg: Omtrent som hos den foregående, knuderne på 6. bugled dog lidt kortere indbyrdes adskilt og 7. bugleds fremspring er kortere og mørkt.

Temmelig sjælden, men udbredt, især i vore sydlige egne

(J, Ø). Såvel på strandbredder (især under havskrænter) som inde i landet. Især i heste- og menneskegødning.

10. O. sculpturåtus Grav. Kendelig fra de to foregående ved betydeligt mattere forkrop samt ved, at hovedet bagtil

227

er ret tæt længderynket-punkteret og fortil tydeligt mikro- chagrineret, og at pronotums og vingedækkernes punktur er tættere og meget mere udpræget længderynket, og fra de følgende ved betydeligere størrelse og — bortset fra O. niti- dulus — betydeligt grovere længderynkning på forkroppen. Sort, vingedækkerne ofte brunlige, benene brungule. Føle- hornene sorte, mod spidsen stærkere udvidede end hos de to foregående, med tydeligt stærkere, tværbrede 9. og 10. led. Pronotum. og vingedækkerne ret tæt længderynket-punk- terede. Bagkroppens mikrochagrinering ret svag. Længde 3,5—4,5 mm.

åg: Hovedet så bredt som (hos 2 smallere end) pronotum, med fyldige tindinger. 6. bugled bagtil i midten med et halv- rundt, glat tværindtryk, bagranden i midten med 2 tæt- stillede, kraftige, oftest brunrøde knuder, 7. bugleds bagrand i midten med en bred og dyb, i midten ofte svagt tvebugtet indskæring (fig. 56, d, p. 122). " Ikke sjælden (J, Ø, B). I gødning og kompost, ved svamp og ådsler.

11. O. nitidulus Grav. Let kendelig fra de foregående og O. complanatus ved den ringe størrelse og fra de følgende ved den blanke forkrop. Blankt sort, følehornsroden ofte lysere, vingedækkerne brunlige, benene brungule. Hovedet bagtil ret spredt, mod siderne noget rynket punkteret, fortil noget indtrykt, med glat og blankt mundskjold. Pronotum og vingedækkerne med længderynket punktur. Bagkroppens mikrochagrinering utydelig, Længde 2,4—2,5 mm.

åg: Hovedet omtrent så bredt som (hos 2 tydeligt smallere end) pronotum. 7. bugleds bagrand i midten bredt og svagt indbuet.

Almindelig (LL Ø, B). I gødning og kompost, ved ådsel og svamp; også i løv på fugtig bund og på stranden under tang.

12. O. complanåtus Er. Adskilt fra de foregående ved mattere forkrop, kraftig mikrochagrinering i pronotums længdefurer og — bortset fra O. nitidulus — ringere gennem-

128

snitsstørrelse og fra de følgende ved betydeligere størrelse og noget mindre mat forkrop. Sort, vingedækkerne ofte brunlige, følehornsroden undertiden brunlig, benene brungule. Hovedet bagtil tæt længderidset med iblandet utydelig punktur, fortil mikrochagrineret. Følehornene ret korte, mod spidsen ret stærkt udvidede. Pronotums ophøjede partier mindre matte, længderidsede med iblandede punkter, fordybningerne kraftigt mikrochagrinerede. Vingedækkerne tæt længderidsede og med flad, men ret tydelig, henimod scutellum svagere punktur. Bagkroppen med ret svag mikrochagrinering og forholdsvis tæt og tydelig, meget fin, lidt kornet punktur. Længde 3— 3,2 mm.

g: Hovedet så bredt som (hos 2 smallere end) pronotum. 6. bugled i midten med et tværindtryk, bagranden i midten fortykket og med 2 ret tætstillede knuder, 7. bugleds bag- rand med en bred og ret dyb, i midten ganske svagt tvebugtet indskæring. :

Udbredt, men ikke helt almindelig (J, Ø). I gødning,

kompost oo. lign.; også i affald i kældere og udhuse og på stranden under tang.

13. O. tétracarinåtus Block. Denne og de følgende arter udmærker sig ved den ringe størrelse i forbindelse med den fuldstændig matte, længderidsede og mikrochagrinerede for- krop. Fra de følgende adskilles denne art let ved, at for- skinnebenenes yderside mangler indskæring ved spidsen (fig. 55, d, p. 120). Sort, forkroppen mat, bagkroppen blank, benene gule eller brungule, lårene ofte lidt mørkere. Hovedet ret fladt. Følehornene korte, mod spidsen ret stærkt udvidede, endeleddet tydeligt længere end bredt. Vingedækkerne med svag og flad punktur. Bagkroppen med svag mikrochagrinering og yderst fin og nogenlunde tæt punktur. Længde 1,8—2,1 mm.

åg: Hovedet så bredt som (hos 2 lidt smallere end) pro- notum. 6. bugled simpelt, 7. bugleds bagrand dobbelt ind- bugtet, det tungeformede parti mellem indbugtningerne glat og blankt, fortil afgrænset af en fin tværliste.

Meget almindelig (J, Ø, B), ofte i stort antal. I gødning og kompost, ved ådsler og svamp.

123

14. O. saulcyi Pand. Denne og de følgende arter ligner hinanden stærkt, men er for hannernes vedkommende lette at adskille ved hjælp af de sekundære kønsmærker på bug- leddene. Meget nærstående til den foregående, men let kendelig fra den ved forskinnebenenes indskæring (fig. 55, c, p. 120). Endvidere er hovedets overflade lidt mindre jævn, føle- hornenes endeled kortere, kun yderst lidt længere end bredt, vingedækkerne lidt kortere og lidt mere kornet punkterede, bagkroppens punktur mere spredt og hannens sekundære kønsmærker forskellige. Længde 1,83—2,1 mm.

gg: Hovedet så bredt som (hos 9 lidt smallere end) pro- notum. 6. bugled bagtil i midten med en knude, der har en fin længdekøl, bagranden i midten med en kort og bred, bagtil afstudset forlængelse, 7. bugleds bagrand i midten tungeformet fremstående og på hver side indbugtet.

Sjælden (J, Ø). Fredericia, Horsensegnen; Damhusmosen, Ermelunden, Rudehegn, Bidstrup enge ved Furesøen, Sand-

bjerg. Arten lever i muldvarpereder og vil antagelig vise sig udbredt. Marts—maj, okt.

15. O. fairmairei Pand. Nærstående til O. saulcyi, men adskilt fra den ved, at benene er mørkere, oftest brune eller sortbrune med lysere knæ og fødder, og at bagkroppen er betydelig tættere og kraftigere punkteret, samt ved andre sekundære kønsmærker hos Z. Følehornenes endeled er lidt mere aflangt end hos O. saulcyi. Længde 1,8—2,1 mm.

åg: Hovedet som hos den foregående. 6. bugled i midten med 2 længdekøle, adskilt ved et glat parti, 7. bugleds bag- rand bredt og ret dybt imdbuét.

Ateset-sjælden (I; Ø).' Estrup' skov (1-stk:, 797) Fjysbro skov (1 stk., 7/,); Slettestrand (1 stk. på stranden: sammen med mange Bledius arenarius Payk., ”/,); Hunderup (1 stk.,

12/,); Boserup skov (1 stk., 1/,). Den angives. at søge bl. a. til menneskegødning.

[O. hamåtus Fairm. Ligeledes nærstående til O. saulcyi, men adskilt fra den såvel som fra O. fairmairei ved lidt ringere størrelse, svagere, næsten udvisket punktur på vinge-

Victor Hansen: Rovbiller. I. 9

130 é

dækkerne og andre sekundære kønsmærker hos Z. Længde 1,2—1,5 mm. -

åg: Hovedet næppe så bredt som (hos 2 smallere end) pronotum. 6. bugleds bagrand i midten med en lang, bagud- rettet, i spidsen opadbøjet torn, 7. bugled med et midter- indtryk og på hver side af dette en lille, skrå køl eller knude, bagranden med en bred og dyb, i bunden tvebugtet indskæring.

Denne art, der bl. a. er fundet i Hamburgegnen og i Hal-

land, kunne muligvis træffes også hos os. Den er bl. a. fundet i menneskegødning på løs kalkbund.

O. pumilus Er. Ligeledes nærstående til O. saulcyi, men adskilt fra den såvel som fra O. fairmairei og hamatus ved lidt betydeligere størrelse og andre sekundære kønsmærker hos $, fra O. saulcyi og hamatus yderligere ved mørkere ben med lysere knæ og fødder og fra O. fairmairei yderligere ved meget svagere punktur på bagkroppen. Længde 2—2,3 mm.

åg: Hovedet så bredt som (hos 2 smallere end) pronotum. 6. bugleds bagrand i midten med en ret dyb indbugtning og med 3 torne, en kortere midtertorn og 2 længere sidetorne, der begrænser indbugtningen og i spidsen er indadkrummede ; 7. bugleds bagrand med en bred og ret dyb indbugtning og midt i denne med 2 bagudrettede torne.

Denne art, der bl. a. er fundet i Skåne, men overalt synes

at være meget sjælden, kunne muligvis træffes også hos os. Den angives at søge bl.a. til menneskegødning.]

11. Platystéthus Mann.

Nærstående til den foregående slægt (Oxy- telus), men adskilt fra den ved, at pronotum har en skarp længdemidtfure, men ingen sidefurer, at vingedækkernes sømhjørner er bredt afrun- dede, og at rygleddene mangler trekantede hjørnefelter. Oversiden næsten nøgen. Kæbepal- pernes endeled meget tyndere og tydeligt kortere

131

end næstsidste led. Pronotums bagrand og sider rundede i eet. Scutellum stort, med 2 gruber eller furer.

Arterne lever i gødning og planteaffald eller som tunnel- gravende i jordoverfladen på fugtig bund.

Oversigt over arterne.

1. Hovedet uden fure langs øjets inderrand. Pro- notum og vingedækkerne med længderidset mi- HERRER se onen Gam YLE aA kk areénårius:

Hovedet langs øjets inderrand med en bagud fort- sat fure. Pronotum og vingedækkerne uden eller

med netmasket mikroskulpturs 222.050 å: 2. Pronotum og vingedækkerne med netmasket mi- ROR HE re eldre Se erne KØRSEL EL RAE RENE 3

Pronotum og vingedækkerne uden mikroskulptur 4. 3. Vingedækkerne på midten brungule ..., 2. cornutus. Ninsedækkerne ensfarvet sorte ....37..475 3. alutåceus. 4. Pronotums og vingedækkernes punktur kraftig og Feer see SSD ell sled 4. noådifrons. Pronotums og vingedækkérnes punktur ret fin og Meer SEERE 0 15 cor så nel å Ken Pe Pere 5. nitens.

1. Pl. arenårius Fourcr. Let kendelig fra de følgende arter ved de i oversigten nævnte kendemærker samt ved, at hovedet bagtil er tydeligt indsnøret, at vingedækkernes sømstribe ikke fortsættes langs bagranden, og at følehornene er kortere og mod spidsen meget stærkere udvidede, med stærkt tværbrede 7.—10. led. Blankt sort, vingedækkerne brune, benene brungule, lårene ofte mørkere, følehornenes rod ofte brunlig. Hovedet bagtil med en midtfure, der be- gynder i indsnøringstværfuren. Pronotum og vingedækkerne ret spredt punkterede. Bagkroppen netmasket mikrochagri- neret. Længde 2,5—4 mm.

gg: Hovedet større, c. så bredt som (hos 9 smallere end)

9+

132

pronotum, dette større, bredere end (hos 2 c. så bredt som) vingedækkerne. 7. bugleds bagrand i midten med en trekantet udskæring og på hver side af denne en lang, lige torn.

Almindelig (J, Ø, B). I gødning og planteaffald og i løv på fugtig bund.

2-.PL cornitus Grav: (HS 97k Let kendelig på vingedækkernes netmaskede mikroskulptur i for- bindelse med deres på midten brun- gule farve. Sort, vingedækkerne på midten og benene brungule, lårene oftest mørkere. Oversiden netmasket mikrochagrineret. Ho- vedet bagtil med 3 korte længde- furer. Pronotum og vingedækker- ne ret fint og spredt punkterede, de sidstes sømfure fortsat langs bagranden. Længde 2,5—4 mm. åg: Hovedet større, mundskjol- dets forhjørner med en fremad- rettet længere eller kortere torn, Fie 57 Pla tysthebis eo følehornene længere, 8.—10. led nutus g. x 13. kun svagt (hos 2 stærkere) tvær- brede. 6. bugled med i midten indbuet bagrand og foran indbugtningen et indtryk, 7. bug- led i midten glat, bagranden på hver side tvetandet.

Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø). På fugtig, mudret bund ved vandsteder eller i fugtige brinker, gravende gange i jordskorpen, ofte sammen med Bledius- og Trogophloeus- arter.

3. Pl. alutåceus- Thoms.. Meget-nærstående til”den fore- gående, men let adskilt fra den ved, at vingedækkerne er ensfarvet sorte, meget skarpere netmasket mikrochagrinerede og derfor mattere, og tydeligt finere punkterede. Også hoved og pronotum er mattere end hos Pl. cornutus og følehornene

133

hos begge køn lidt længere og slankere, 8.—10. led hos & næppe, hos 9 svagt tværbrede. Længde 3—4 mm.

Betydeligt sjældnere end den foregående (J, Ø). Mossø, Frederikshavns å; Bremersvold, Riserup på Falster, Stege, Sorø, Boserup, Dragør, Damhusmosen (på fugtig skråning langs åen), Dyrehaven, Allerød. Levevis som den foregående, sammen med hvilken den undertiden forekommer.

4 Pl. nådifrons Sahlb. Let kendelig fra de foregående ved den manglende mikroskulptur på pronotum og vinge- dækkerne såvelsom på hovedet, og ringere gennemsnitsstør- relse. Blankt sort, vingedækkerne undertiden brunlige, benene brungule, lårene ofte mørkere. Pronotum og vingedækkerne med mere eller mindre kraftig, oftest ikke ret tæt punktur. Længde 2,3—3 mm.

åg: Hovedet større og følehornene lidt længere, med længere og mere parallelsidet endeled. 7. bugled bagtil i midten med et glat, svagt indtryk, der på hver side ofte er svagt køl- formet begrænset. i

Udbredt, men temmelig sjælden (J, Ø). Levevis som de to foregående.

5. Pl. nitens Sahlb. Meget nærstående til den foregående, men adskilt fra den ved, at pronotum er lidt længere og pronotum og vingedækkerne finere og mere spredt punkterede, jfr. endvidere nedenfor om hannen. Længde 1,7—3 mm.

Øg: Hovedet lidt større end hos 2, hos ab. striåtulus Heer på hver side med 2 buede længdefurer indenfor furen langs øjet og med fint tandformede forhjørner på mund- skjoldet. Følehornene lidt længere end hos 2. 7. bugled med et i midten undertiden fint kølet, svagt, glat indtryk med mere eller mindre skarpe sidekanter, der er tornformet for- længede udover bagranden; denne yderst på hver side yder- ligere med en meget lille tand.

Yderst sjælden (J, Ø). Kun fundet ved Kongslunds ind- dæmning ved Randers (1 stk., ”/, 1886), på Amager (1 stk. ab. striatulus %) og i Dyrehaven (sigtet i antal fra kompost-

bunken ved Eremitagens dyrehus, maj 1950, både hoved- formen og ab. striatulus).

134

12. Blédius Mann.

Kendelig fra de foregående slægter ved, at pro- notum er adskilt fra vingedækkerne ved en kort halsformet mellembrystforlængelse, på hvilken scutellum ligger uden at gribe ind mellem vinge- dækkerne, og at følehornene er ret stærkt knæede mellem det lange 1. led og 2. led. Kroppen oftest noget cylindrisk. Kæbepalpernes endeled lille, sylformet, meget kortere end næstsidste led (fig. 60, p. 138). Mellemhofterne tætstillede. For- og mellemskinnebenenes yderside med torne, oftest ordnede i 2 rækker, forbenene udviklede. til graveben, fødderne 3-leddede, kloleddet meget længere end 1. + 2. led.

Som kendetegn ved artsadskillelsen må bl. a. benyttes tilstedeværelsen eller manglen af en for- dybet længdemidtfure på pronotum og formen af pronotums baghjørner (fremstående eller ikke). I begge disse henseender varierer nogle af arterne en del, og bestemmelsen sikres derfor bedst ved at have rigeligt materiale af hver art, hvilket lettes ved, at arterne, hvor de forekommer, ofte er til stede i betydeligt antal. Vingedækkernes længdemål er regnet fra rodlinien indenfor skul- deren til det bagest liggende punkt af bagranden.

Arterne lever i fugtige sand- eller lerbrinker eller på fugtige bredder af ferske eller salte vande og ernærer sig overvejende af alger. De graver gange i overfladen og træffes ofte sammen med de andre »tunnelgravende biller« Macrodactylia-slægten Heterocerus?) og løbebilleslægten Dyschirius”). Bledierne og

1) Se Danmarks Fauna, Biller X, p. 143 ff. 2?) Se, Danmarks Fauna, Biller XI, p. 46 ff.

135

deres larver, der træffes sammen, jages af Dyschirierne. De besidder organer, der frembringer en orangeagtig duft. Flere af arterne er i nyeste tid blevet studeret på Skallingen af fru dr. phil. Ellinor Bro Larsen").

Oversigt over arterne.

1. Mundskjoldets side- og forrande opadbøjede, skarptkantede (fig. 58, b og 61, a, p. 144). Ho- vedets forhjørner horn- eller øreformet opstå-

& tricornis &

6. furcatus &

Fig. 58. Hoved af Bledius tricornis $ (a) og furcatus gg (b). m: mundskjold. mk: mundskjoldets opadbøjede rand.

ende. Pronotums forhjørner omtrent retvinklede eller endog spidsvinklet fremstående. Længde

EET SE SEE SEE se dre al der alRN er re Å; . Mundskjoldets rande eller i hvert fald forranden URE ORDRER rs MES REE ss nede lee ak Bare Å.

2. Bagskinnebenenes yderside mod spidsen med mindst 4 lange torne. Længde 6—7 mm. Pro- notums forhjørner fremstående, dets forrand hos $ med et langt, fremadrettet horn (fig.58,b)

3. furcåtus. Bagskinnebenenes yderside kun med en enkelt

1) Se Biologische Studien iiber die tunnelgrabenden Kåfer auf Skallingen, i Videnskabelige Meddelelser fra Dansk Naturhistorisk Forening, Bind 100, 1936.

136

lang torn nær spidsen. Længde 3,8—6 mm. Pro-

hotum uden Hor SENER TS oo RENEE 3. Pronotums forhjørner fremstående. Vingedækkerne

ret kraftigt punkterede. Længde 5—6 mm bicérnis. Pronotums forhjørner omtrent retvinklede, men

ikke fremstående. Vingedækkerne ret fint punk-

terede;- Længde 3;8—5 3 0 AASE 4. didta. Pandens forhjørner hornformede (&) eller stærkt

knudeformet opstående (29). Længde 5,5—7 mm.

Pronotums forrand hos $ med et langt, fremad-

rettet horn. Vingedækkernes grundfarve rød. . D. Pandens forhjørner i det højeste noget knude-

formede. Længde 2—35 mm. Pronotum uden

Koh RS ESS Sir babes 6. Pronotums overflade ret jævn, tæt og ret jævnt

punkteret. Vingedækkerne ret tæt og kraftigt

ankeret 1033 HESSEN SØREN E-tricornts Pronotums overflade noget ujævn, på hver side

oftest med to ophøjede, upunkterede længde-

partier, det ene tæt langs midtfuren, "det andet

noget udenfor og fremefter konvergerende med,

undertiden endog forenet med det inderste,

punkturen mindre tæt. Vingedækkernes punktur

noget kraftigere, men lidt mindre tæt 2. spectåbilis. Vingedækkerne mørkt metalblå, deres behåring

stærkt hvirvlet. Følehorn, lår og skinneben over-

vejende sorte. Længde 4,5—5 mm …. 4. 25. tåalpa Vingedækkerne uden blåt metalskær, deres be- håring ikke eller kun svagt hvirvlet. 5525553 FØR

Pronotum mat; yderst fint os tæt -punktuleret, uden tydelige større punkter eller netmasket mikroskulptur. Vingedækkerne sorte, meget fint og tæt punkterede. Længde 2,5—2,7 mm 26. tibiålis. Pronotum med tydelig punktur eller tydelig net- masket mikroskulptur eller (oftest) med begge HØIER me NERE BR GR IEEE 8. Mindre, 2—2,5 mm. Vingedækkerne korte, højst c. 1,—"/, længere end pronotum, ret fint og

137

spredt punkterede. Pronotum spredt og fladt

BUER SEENDE EST PRØVES ag Større, mindst 2,8 mm, i modsat fald (baudii) er

vingedækkerne c. /, gang længere end pronotum 10.

xS2ER

aa. arenar!tus Cc fracticornis "— & terebrans d. erraticus

Fig. 59. Bledius. Pronotum.

9. Hoved og pronotum ret matte, netmaskningen kraftig. Vingedækkerne som regel rødlige 16. pusillus. Hoved og pronotum noget blankere, netmask- ningen lidt finere. Vingedækkerne som regel

ERR 5 7 R 0 sea SED SEERNE 17 …agrienitor. 10. Pronotum i midtlinien med en fin, lidt fordybet LERET DENN SERENE DEERE SER HEKSE SPÆRRES ERE Se ES ESS it;

Pronotum i midtlinien uden tydelig, fordybet længdefure, men ofte med en glat længdestribe 27. 11. Pronotums baghjørner tydeligt, omend ofte meget kort, stump- eller retvinklet fremstående (fig. 59, RET TV RS RRS RDS SEERE SEERE TEDE SENDES SE SERENE Se 22. Pronotums baghjørner helt afrundede eller lidt stumpvinklede, men ikke fremstående (fig. 59, c) 20. 12. Vingedækkerne helt eller delvis røde eller gule.. 13. Ninsedækkerne enslarvet sorte) vrd 44s 14. 1) Bl. baudii kan undertiden have en ganske svagt antydet

midtfure på pronotum, men adskilles fra arterne under nr. 14—19 i oversigten bl. a. ved ringere størrelse, 2,5—3 mm.

138

13. Pronotum c. ”/. bredere end langt, fint punkteret, siderne bagtil stærkt og brat indbugtede, bag- hjørnerne omtrent retvinklede (fig. 59, a)

23:artnårins. Pronotum højst "/, bredere end langt, kraftigt punkteret, bagtil jævnt tilsmalnet, med ikke

eller næppe indbugtede sider ,..…..-2x 5. låongulus. 14. Overlæbens forrand dybt indskåret (fig. 60). Vinge-

Fig. 60. Bledius subterraneus. Hoved. m: mundskjold. o: overlæbe.

dækkerne c. dobbelt så lange som pronotum, meget fint punkterede. Følehornenes rodled brunligt. Længde 3,8—4,2 mm .. 24. subterråneus. Overlæbens forrand lidet dybt indskåret. Vinge- dækkerne ikke dobbelt så lange som pronotum, mindre fint punkterede. Følehornenes rodled ADELE» RESENS foden LÆS fe Feer Å SB SNERRE, ERE SD» TT fk VÆ 15. Følehornskøllen rødlig. Pronotum c. "/, bredere end langt. Vingedækkerne ikke eller næppe læn- gere end tilsammen brede. Længde 3,5—4 mm 16. Følehornskøllen sort eller brun. Længde 3—5,53 mm 17. 16. Pronotum meget tæt punkteret. Vingedækkerne

tæt onanere NENS RS ENE GE 22. defénsus. Pronotum temmelig spredt punkteret. Vingedæk- kerne lidt mindre tæt punkterede .. 19. térebrans.

17. Kroppen ret smal. Pronotum c. ”/, bredere end langt. Vingedækkerne tydeligt længere end til- sammen brede. Issen bagtil med en lille, oftest ret dyb midtgrube. Benene ensfarvet gule, Længde OR 7 PEDER BADE 18. filipes.

FS,

19,

20.

al.

22.

23.

139

Kroppen ret bred. Pronotum c. ”/, eller !/, gang bredere end langt. Issen bagtil uden eller med en ret svag eller utydelig midtgrube. Længde =D DE 72 Sats ses mrirnaiideien erb eener fS: Mindre, 3,5—3,8 mm. Pronotum omtrent ”"/, gang

hrndere end Et SIK AS de eee 20-rastéllus.

Større, 4,3—5,5 mm. Pronotum c. ”/, bredere end 3 REESE sata ED RSEERR DSE SES, 2 SØE SEEREN ESSENS MT 20 19.

Mindre, 4,3—4,8 mm. Pronotums baghjørner "skarpe, retvinklede. Vingedækkerne temmelig dybt punkterede, med temmelig kort behåring. Mundskjoldets forrand uden eller med en meget

svar lille knude på. hver side 20. 2825 2lstarseni

Større, 4,5—5,9 mm. Pronotums baghjørner mere stumpe. Vingedækkerne mindre dybt punk- terede, med temmelig lang behåring. Mund- skjoldets forrand på hver side med en lille,

kydshe; fremstående knude; 5087400 0003 ad dele vilis. Pronotum ret svagt og fladt, temmelig spredt

RRS SEEST ER AES SETT EL KF SS ERR ERE SR PUNENST PEREGETER 21. Pronotum ret kraftigt og oftest ret dybt og ret

SM. OVE a — Es fer DRE SN TT SERENE SDS SPERSSRRERERRER MERNE åd:

Hovedet lidt foran øjnenes bagrand med en fin

tværfure! Større, -3,8—42 mm 546 00 6. opåcus.

Hovedet uden sådan tværfure. Mindre, 2,8—

Vingedækkerne over ”/, gang længere end prono- tum, dette som regel rødbrunt. Længde 3—

ERE ART ae eje KS 7. atricapillus.

Vingedækkerne omtrent ”/, gang længere end pro- notum, dette som regel sort eller sortbrunt.

REE Saud EN RÅ 8. nånus.

Hovedet betydeligt — c. 7/, — smallere end pro- notum, dette blankt, spredt punkteret, bag- hjørnerne tydeligt stumpvinklede. Vingedæk-

Bern RER sl NES at sr Eg 5. låéngulus.

Hovedet ikke eller kun lidt smallere end pronotum,

24.

25.

26.

27.

30.

140

dette tæt eller ret tæt punkteret, baghjørnerne

afrundede eller næsten afrundede (hg. 530) 1.24 Vingedækkerne c. "/, gang eller c. ?”/, længere end

pronotum og tilsammen mindst ”/, bredere end

dette … sn Sr. IFRAMES DEDE UENS er SES BISÆREN 25. Vingedækkerne i det højeste c. !/, længere end

pronotum og tilsammen højst c. ”/, bredere end

"5 2 Al 1. RT ROSSEN SS SES EEEL S SS S KERES RT SEN FE SEERE DERES ES] Ta" 26. Større, 4—4,5 mm. Pronotum med kraftig og ret

dyb punktur og oftest ret kraftig midtfure

i Vs fratticorare

Mindre, 3—3,5 mm. Pronotum med mindre kraftig

og mindre dyb punktur og oftest meget fin

TE AERRERR LSSSGR KERES SARTE 26 10. femorålis. Pronotum ret mat, netmaskningen kraftig procérulus. Pronotum blankt, netmaskningen svag 11. crassicollis. Pronotum ret mat, ret kraftigt netmasket, fint

eller ret fint og fladt punkteret. Vingedækkerne

ikke krattist: punktereder Ja SS er 28. Pronotum blankt, kraftigt punkteret. Vingedæk- kerne: kraftist ;punkteredes ; 0053 RR FODEN 29.

Større, 3,5—4 mm. Vingedækkerne røde eller

brunrøde, benene ensfarvet rødgule.. 14. erråticus. Mindre, 2,5—3 mm. Vingedækkerne brunsorte,

undertiden rødbrune, lårene oftest brunlige 15. baudii. Pronotum uden netmaskning, spredt punkteret

13 scribriceolhis:

Pronotum i hvert fald pletvis tydeligt, omend ret

BOSE heta en se ske se SN SEERE SE 30. Vingedækkerne røde, i det højeste mørkere om-

kring roden, næppe så lange som tilsammen

brede, c. !/, længere end pronotum, sømhjør-

nerne smalt afrundede 12.5; AVS 11; crassico1is Vingedækkerne røde med et mørkt længdebælte

langs sømmen, rigeligt så lange som tilsammen

brede, c. ”/, gang længere end pronotum, søm-

hjørnerne noget bredere afrundede ... 12. dissimilis.

Arterne er nedenfor inddelt i 8 grupper, af hvilke dog navnlig grupperne 3—6 ikke er skarpt adskilt, som følge af den ovenfor nævnte variation med hensyn til pronotums midtfure og baghjør- ner, hvorfor oversigten for så vidt kun er ori-

141

enterende.

1:

Oversigt over grupperne.

Pandens forhjørner stærkt horn-, øre- eller knude-

formet udviklede, Længde 3,8—7 mm. ...... 2. Pandens forhjørner i det højeste noget knude- nn TD alen hes SS 7" SETE SSSESEEE SEE RED, SET RSSRA så

Hannen med et langt, fremadrettet horn midt på pronotums forrand (fig. 58). Længde 5,5—7 mm

1. gruppe. Hannen uden sådant horn. Længde 3,8—6 mm 2. gruppe. Overlæben dybt tvelappet (fig.:60). .….. 8. gruppe. Ogerkæbensikke. dybt tvelappet, 202 42 sale Said Å. Pronotum i midtlinien med en fin, lidt fordybet KR ERE eee REE ss En ESS le Se al ERd + 3 53

Pronotum i midtlinien uden tydelig, fordybet midtfure, -men ofte. med en glat længdestribe… 7.

Pronotums baghjørner helt afrundede eller lidt. stumpvinklede, men ikke fremstående (jfr.

SER re SE een es eN ht On er Ms 3. gruppe.

Pronotums baghjørner tydeligt, omend ofte meget kort, stump- eller retvinklet fremstående (jfr. Es SUGE BI SS SKE SE Na sn ar en ARE 6. Pronotums sider bagtil stærkt og brat indbugtede

(fig. 59, a). Vingedækkerne delvis gule.... 7. gruppe.

Pronotum bagud mere jævnt tilsmalnet (fig. 59, b).

N se de kerner 3 LIS REE grus 6..arUuppe:

Pronotums baghjørner helt afrundede eller lidt stumpvinklede, ikke fremstående. Pronotum blankt, kraftigt punkteret. Vingedækkerne kraf-

LT TEd eg] hl et nå Xu la ie 0 | RESEN SEE SERENE NERE TER POSER TEEN 4. gruppe.

142

Pronotums baghjørner tydeligt, omend ofte meget kort, stump- eller retvinklet fremstående. Pro- notum fint eller ret fint punkteret. Vingedæk- kerne ikke kraftigt punkterede . 1.1.0 osgruppe.

1. gruppe.

Hannen med stærkt udviklede pandeforhjørner og et langt fremadrettet horn midt på pronotums forrand. Pronotum med midtfure og ikke frem- stående, stumpvinklede eller afrundede baghjør- her. Store arter 75 Fm

1. BL. tricornis Hbst. Sort, vingedækkerne rødlige, med sort fællesplet på roden og ad sømmen, bagkropsspidsen ofte rødlig, følehornene sortbrune, benene brungule, lårene ofte mørkere. Hoved og pronotum ret matte, med tæt netmasket mikroskulptur. Pronotum c. ”//—"/, bredere end langt, med lidt stumpvinklede, ikke fremstående forhjørner, bagtil skråt smalnet. Vingedækkerne c. !/, længere end pronotum. Bag- skinnebenenes yderside ved spidsen med en enkelt torn. Længde 5,5—7 mm.

gå: Hovedets forhjørner formede som korte, fremadrettede, tilspidsede horn. Pronotums forrand i midten med et fremad- rettet, fortil behåret, oftest midtfuret horn, der som regel når lidt frem foran hovedets forrand (fig. 58, a, p. 135).

2: Hovedets forhjørner stærkt knudeformet opstående.

Udbredt, men stedegen og ikke almindelig (J, Ø, B). På mere eller mindre planteklædt sandbund, fortrinsvis på strand-

bredder eller strandfælleder, men også i sandblandet ler inde i landet og i marskler. Maj—aug.

2. Bl. spectåbilis Kr. Nærstående til den foregående, men adskilt fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker samt ved, at vingedækkerne er lidt længere, c. ”/, gang længere end pronotum og deres farve stærkere rød, oftest mørkt blod-

143

rød, jfr. endvidere nedenfor om hannens sekundære køns- mærker. Længde 6—7 mm.

åg: Hovedets forhjørner kortere end hos den foregående, but tilspidsede, pronotums horn længere, oftest nående ret langt frem foran hovedets forrand.

2: Hovedets forhjørner stærkt knudeformet opstående.

De danske eksemplarer synes at tilhøre subsp. germånicus Wagner (?limicola Tott.), der bl. a. afviger fra hovedarten ved gennemsnitligt noget mindre størrelse og smallere krop, og som måske kan vise sig at være en god art.

Meget sjælden og kun fundet på Jyllands vestkyst: Højer (i lave lerbrinker i marsken), Esbjerg, Fanø, Skallingen (på plantebar eller salturtbevokset, stærkt saltholdig og meget fugtig bund sammen med Bl. furcatus og diota, Trogophloeus schneideri Gglb. samt Dyschirius chalceus Er. og salinus Schaum). Juli—aug., friskklækkede eksemplarer d. ?/, sam- tidig med nylig anlagte æg i modergangene.

3. Bl. furcåtus Oliv. Nærstående til de to foregående, men let adskilt fra dem ved, at mundskjoldets for- og side- rande er opadbøjede og skarptkantede, og at pronotums for- hjørner er fremspringende. Endvidere er pronotums spredte punktur betydeligt finere, vingedækkernes tætte punktur lidt finere end hos Bl. tricornis og meget finere end hos Bl. specta- bilis, og de sekundære kønsmærker afvigende. Hos hovedfor- men er vingedækkerne brunsorte, hos var. skrimshiri Curt. rødlige med mørk plet på rod og søm. Pronotum bredest over forhjørnerne. Længde 6—7 mm.

åg: Hovedet fortil blankt, i midten fladt udhulet, i hvert forhjørne med et langt, opstående, knivformet horn. Prono- tums forrand i midten med et fremadrettet, kraftigt, fortil stærkt” behåret horn; (fig. 58, hb; p.135)

2: Hovedets forhjørner øreformet opstående, skarpt- kantede.

Meget sjælden (J). Esbjerg, Skallingen, Læsø. På Skallingen omkring de meget lave klitter i marsken på plantebar eller salturtbevokset, oftest stærkt saltholdig og meget fugtig bund, sammen med den foregående (se under denne). Maj—sept.,

144

hyppigst i juni og sept. Store larver og pupper i slutn. af juli. Var. skrimshiri synes hos os at være hyppigere end hovedformen.

2: gruppé.

Mundskjoldets for- og siderande opadbøjede og skarptkantede (fig. 61, a). Hovedets forhjør- ner hornformet eller øreformet opstående. Prono- tum med midtfure, forhjørnerne fremspringende eller omtrent retvinklede, baghjørnerne afrun- dede eller meget stumpvinklede, ikke fremstå- ende. Længde 3,8—6 mm.

4. Bl. dibta Schiødte (hinnulus Er.?). Sort, vingedækkerne lyst brungule, lidt mørkere langs sømmen, bagkropsspidsen ofte rødlig, følehorn og ben brungule. Hoved og pronotum med netmasket mikroskulptur, lidet blanke. Pronotum lidt

kh '.d NX 6. bicor- mes

Fig. 61. Bledius. Hoved. o: overlæbe. m: mundskjold. mk: mund- skjoldets ophøjede rand. h: pandehorn.

bredere end langt, bredest fortil, spredt og ikke ret kraftigt punkteret. Vingedækkerne omtrent ”/, gang længere end og kun lidt bredere end pronotum, ret fint og lidet tæt punk- terede. Længde 3,8—5 mm.

145

gå: Hovedets forhjørner formede som et kort, opstående, sammentrykt, tilspidset horn (fig. 61, a) (hos 2 er hornet be- tydeligt lavere og mere but i spidsen). Pronotums forrand fortykket, stærkt nedfaldende (hos g simpel).

Udbredt, men sjælden (J, Ø, B). Rømø, Esbjerg, Skal- lingen, Horsens, Harboøre, Blokhus; Maribo, Redsle, Nysø, strandfælleden vest for Kongelunden, Amager fælled; Born- holm. På Skallingen på de nøgne, algebedækkede indervader sammen med Trogophloeus schneideri Gglb. og på slikholdige, svagt bevoksede flader ved loerne sammen med Bl. furcatus og spectabilis, Trogophloeus schneideri, Heterocerus flexuosus Steph. og Dyschirius chalceus Er. og salinus Schaum. For- trinsvis på strandbredder og strandfælleder, men også under- tiden ved søbredder.

[Bl]. bicornis Germ. Meget nærstående til den foregående, men adskilt fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker samt ved, at vingedækker og ben oftest er noget mørkere, at pronotum er noget mattere, og at hannens pandehorn er skråt afstudsede, ikke simpelt tilspidsede (fig. 61, b). Længde 5—6 mm.

Denne. art, der. bla... er. fundet på. Slesvigs vestkyst syd for Højer i lave lerbrinker i marsken, kunne muligvis også træffes nord for grænsen.]

3. gruppe:

Overlæben ikke dybt tvelappet. Mundskjoldet simpelt. Hovedets forhjørner i det højeste noget knudeformede. Pronotum med en fin, fordybet lænsdefure,-baghjørnerne (fig: 59,.€,/p. 137): helt afrundede eller lidt stumpvinklede, men ikke fremstående (undtagen hos Bl. longulus). Bag- skinnebenenes yderside mod spidsen fint tornet.

Bl. crassicollis (i 4. gruppe) har undertiden midtfuret pronotum og er derfor optaget 2 steder i oversigten. Bl. pusillus og agricultor (i 5. gruppe),

Victor Hansen; Rovbiller. I. 10

146

der undertiden kan have ganske svagt antydet midtfure pa pronotum og kun utydeligt frem- stående baghjørner på dette, er kendelige bl. a. ved ringe størrelse (2—2,5 mm). Bl. longulus, der er stillet i nærværende gruppe, har stump- vinklede og ofte svagt, men dog tydeligt frem- stående baghjørner på pronotum og er derfor op- taget 2 steder i oversigten.

5. Bl. léongulus Er. Blandt de nærstående rødvingede arter let kendelig ved, at forkroppen er ret blank, hovedet betydeligt smallere end pronotum, dette kun c. ”/, bredere end langt, tydeligt midtfuret og kraftigt, men ret spredt punkteret, og dets baghjørner tydeligt stumpvinklet mar- kerede. Ret smal, sort, vingedækkerne røde, ofte mørke om- kring scutellum, følehorn og ben rødgule, de første ofte delvis mørkere. Vingedækkerne c. ”/, længere end pronotum, temme- lig kraftigt, ikke særlig tæt punkterede. Længde 3,2—3,5 mm.

Øg: 7. bugleds bagrand i midten kun meget svagt rundet (hos 2 stærkere, vinkelformet) fremtrukket.

Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø). Især på halvfugtig

sand- eller grusbund, f. eks. i klitter, på havskrænter og i sand- og grusgraves sider. Maj—sept.

6. Bl. opåcus Block. Blandt de nærstående rødvingede arter let kendelig ved, at forkroppen er lidet blank, issen bagtil tværfuret, pronotum tydeligt midtfuret, ret svagt og fladt, temmelig spredt punkteret og dets baghjørner meget stumpe. Ret bred, sort, vingedækkerne røde eller gulbrune, mørkere langs sømmen, følehornene brunlige med lysere rod, benene rødgule. Hovedet noget smallere end pronotum, dette c. 7/, bredere end langt. Vingedækkerne over !/, gang længere end pronotum, temmelig kraftigt og tæt punkterede. Længde 3,8—4,2 mm.

åg: 7. bugleds bagrand på hver side indbuet.

147

Temmelig almindelig (J, Ø, B). Ved sø- og åbredder, i sand- og grusgrave og ved stranden. April—aug.

7. Bl. atricapillus Germ. Kendelig ved ret ringe størrelse, ret mat forkrop, rødligt, midtfuret, ret svagt og fladt, temme- lig spredt punkteret pronotum med afrundede baghjørner og lyse, ret lange vingedækker. Sort eller sortbrun, pronotum rødligt, sjældent brunligt, vingedækker, følehorn og ben gul- lige, de første langs sømmen og følehornene mod spidsen mørkere. Hovedet c. så bredt som pronotum, dette c. ”/, bre- dere end langt. Vingedækkerne ret fint og ikke ret tæt punk- terede. Længde 3—3,2 mm.

å: 7. bugleds bagrand i midten mindre stærkt fremtrukket end hos 2.

Sjælden (J, Ø). På havskrænterne langs Sydjyllands øst- kyst, f. eks. ved Vemmingbund; Ærø, Østlolland (i grus- grave), Gedser, Refsnæs og Lynæs havskrænter. Især på lerede havskrænter. Maj—sept.

8. Bl. nånus Er. Meget nærstående til den foregående, men adskilt fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker samt ved, at forkroppen er tydeligt blankere, hovedet lidt smallere end pronotum, dettes sider i forreste halvdel ikke parallelle, men ganske svagt: konvergerende bagud, vinge- dækkernes mørke sømparti bredere, oftest nående ud til eller over vingedækkets midte, og følehornenes spidsparti mørkere. Længde 2,8—3 mm.

g: Som den foregående.

Sjælden (J, Ø, B). På havskrænterne langs Sydjyllands østkyst, f. eks. ved Vemmingbund og Als sønderskov, Sønder- vig; Gedser havskrænt (ved et kildevæld), Nykøbing F., Øst- lolland, Enø; Rønne, Hasle, Onsbæk. Især på lerede hav- skrænter. Juni—sept.

9. Bl. fracticérnis Payk. (fig. 62). Blandt gruppens arter kendelig ved, at hovedet i det højeste er lidt smallere end pronotum og mangler tværfure bagtil, at pronotum er ret kraftigt, dybt og tæt punkteret, at vingedækkerne er c. ”/, længere end pronotum, og at størrelsen er ret betydelig. Sort,

30

148

noget blank, vingedækkerne undertiden brunrøde med mere eller mindre udbredt mørkt rod- og sømparti, følehornene brune eller brunrøde, oftest med lysere rod, benene rødgule. Pronotum (fig. 59, c, p. 137) kun c. /, bredere end langt. Vingedækkerne kraftigt og ret tæt punkterede. Længde 4—4,5 mm.

åg: 6. bugleds bagrand med et bredt og fladt indbuet parti, der er udfyldt med en lys, gennem- sigtig hinde og på hver side svagt stumpvinklet begrænset; 7. bug- leds bagrand på hver side ind- buet.

Almindelig (J, Ø, B) og lidet bundkræsen. I halvfugtig sand-, grus-, ler- eller muldjord. April—

okt. Imago er klækket "/,. Mørk- vingede eksemplarer er hyppigst.

10. Bl. femorålis Gyll. Nær- stående til den foregående, men adskilt fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker samt ved, at følehornene oftest er lidt mørkere og omtrent ensfarvede og lårene oftest lidt mørkere, at vingedækkerne kun er c. 1/, gang længere end pronotum, og at indbugtningen i 6. bug- leds bagrand hos hannen er meget bredere og på hver side begrænset af en ret lang tand (noget kortere og bredere end hos Bl. dissimilis, se fig. 63, b, p. 150). De danske eksempla- rer har brunsorte vingedækker. Længde 3—3,5 mm.

Meget sjælden (J). Esbjerg (1 stk., 15/,), Breininggård øst for Ringkøbing (1 stk. ved et vandsted), Slettestrand (2 stkr. i fugtig lerskrænt, 3/,), Kettrupgård syd for Løkken (i

antal 21/,)… I Sverige: er den fundet i;ret groft; stenblandet morænegrus på tiltrampede stier.

Fig. 62. Bledius fracticor- Dis. 2X12.

[Bl. procérulus Er. Nærstående til de to foregående, men adskilt fra dem ved mattere, kraftigere mikro-netmasket

149

pronotum og betydeligt kortere vingedækker, der kun er c."/,—"/, længere end og ikke eller kun ganske lidt bredere end pronotum, fra Bl. fracticornis yderligere ved ringere størrelse. Sort, vingedækkerne brune eller brunrøde med mørkt scu- tellarparti, følehornene eller deres rod og benene rødgule. Pronotums og vingedækkernes punktur ret tæt og ret kraftig og dyb. Længde 3—3,5 mm.

åg: 6. bugleds bagrand i midten med et indbuet parti, der er udfyldt med en lys, gennemsigtig hinde, 7. nisl bagrand næppe indbuet på hver side.

Denne art er bl.a. -fundet i Skåne i juni og aug. ved planterødder på en sandet havskrænt, sammen med bl. a. Harpalus picipennis Duftschm. og anxius Duftschm., Amara fusca Dej. og lucida Duftschm. og Hispella atra L.]

Åå. gruppe.

SE rebel ikke dybt tvelappet. Mundskjoldet simpelt. Hovedets forhjørner i det højeste noget knudeformede. Pronotum som regel uden midt- fure, blankt, kraftigt punkteret, baghjørnerne helt afrundede eller lidt stumpvinklede, men ikke fremstående. Vingedækkerne kraftigt punkterede. Bagskinnebenenes yderside mod spidsen fint tornet. Længde 3,3—4 mm.

Bl. crassicollis har undertiden midtfuret pro- notum og er derfor optaget to steder i oversigten. Bl. baudii, pusillus og agricultor (i gruppe 5) har undertiden kun utydeligt fremstående baghjørner på pronotum, men er mindre (2—3 mm) og har fint eller ret fint punkteret pronotum.

11. Bl. crassicé&llis Lac. Blankt sort, vingedækkerne røde, ofte med mørkt scutellarparti, følehorn og ben rødgule, de første ofte lidt mørkere. Hovedet lidt smallere end prono-

150

tum, dette c. !/. bredere end langt, ret tæt punkteret, ad midtlinien oftest glat. Vingedækkerne kun lidt bredere end pronotum, kraftigt og ikke særlig tæt punkterede. Længde 3,3—3,8 mm.

åg: 6. bugleds bagrand med et bredt, indbuet parti, der er udfyldt med en lys, gennemsigtig hinde og på hver side begrænset af en kort, spids tand (fig. 63, a).

| a. crassicollis /

6 dissimilis

Fig. 63. Bledius &, de sidste bugled. h: den lyse hinde i indbugt- ningen af 6. bugleds bagrand.

Eksemplarer med antydet, fordybet midtfure adskilles let fra Bl. longulus ved bredere hoved, fra Bl. opacus ved mindre stærkt tværbredt, meget blankere pronotum og ikke tværfuret hoved og fra Bl. fracticornis ved betydelig kortere vinge- dækker.

Sjælden (J, Ø, B). Haderslev, Kragelund ved Århus (i fug- tige skrænter ved en teglværksgrav), Randers, Ålborg; Fyn, Thoreby på Lolland (i grusgrav), Møens klint, Amager fælled (langs grøftekanter), Malmmosen (på leret-gruset bund), Nærum overdrev, Allerød (på leret-gruset skrænt); Hasle. Marts—sept., i antal i juli.

12. Bl. dissimilis Er. Nærstående til den foregående, men adskilt fra den ved de i oversigten (under nr. 30) nævnte kendemærker samt ved, at vingedækkerne gennemgående er lidt tættere punkterede og hannens sekundære kønsmærker afvigende. Vingedækkerne er undertiden helt eller overvej- ende sorte. Længde 3,3—3,8 mm.

åg: Som den foregående, dog er indbugtningen på hver side begrænset af en lang, slank, lidt opadkrummet tand (fig. 63, b).

151

Sjælden (J, Ø). Udbredt på havskrænterne og i lergrave langs Sydjyllands østkyst, f. eks. ved Vemmingbund, Juels- minde, Slettestrand; Gedser havskrænt, Enø havskrænt. Juni —aug.

13. Bl. cribricéllis Heer. Ligeledes nærstående til Bl. crassicollis, men let adskilt fra den — såvelsom fra alle vore andre arter — ved, at pronotum i bunden er glat, uden nogen mikrochagrinering. Pronotum er betydelig mere spredt punk- teret end hos de to foregående. Vingedækkerne klart røde, ofte med et lille, mørkt scutellarparti, kortere end hos Bl. dissimilis, men rigeligt så lange som hos Bl. crassicollis (c. ?/, længere end pronotum) og punkterede omtrent som hos denne. Længde 3,5—4 mm.

åg: Som hos BI. crassicollis, dog er sidetænderne ganske lidt længere (men meget kortere end hos Bl. dissimilis).

Hidtil kun fundet på Thurø (2 stkr., 2?/, 1917). Arten er

i Tyskland fundet ved vandgrave med lerede skråninger. April—aug.

od. gruppe.

Adskilt fra 4. gruppe ved, at pronotum har fremspringende baghjørner (hos Bl. baudii, pu- sillus og pygmaeus dog undertiden noget utyde- ligt) og er ret mat eller dog mindre blankt og fint eller ret fint punkteret, og at vingedækkerne er ret fint eller dog mindre kraftigt punkterede. Længde 2—4 mm.

14. Bl. erråticus Er. Blandt de rødvingede arter let kendelig ved det ret matte, kraftigt mikro-netmaskede, spredt og yderst svagt punkterede, i midtlinien ufurede pronotum, hvis baghjørner er fremspringende og næsten retvinklede, og de fint og ikke ret tæt punkterede vingedækker. Sort, pro- notum undertiden brunligt, vingedækkerne rødlige, oftest mørkere fortil og langs sømmen, følehornene brunlige med lysere rod, benene rødgule. Pronotum (fig. 59, d, p. 137) c. 7/,

152

bredere end langt, bredest fortil. Vingedækkerne rigeligt 1/, gang længere end pronotum. Længde 3,5—4 mm. å: 7. bugleds bagrand på hver side svagt indbuet. Temmelig sjælden (J, Ø, B). Udbredt på havskrænterne langs Sydjyllands østkyst, f. eks. ved Vemmingbund, Sønder- skov på Als og Halk, Hyby strand, Marselisborg skrænt, Bolbjerg, Løkken; Trappeskov skrænt på Ærø, Møen (under

klinten og i grusgrave), Allerød (på leret-gruset skrænt), Lynæs, Tisvilde; Nexø strandbred. Juni—aug.

15. Bl. baudii Fauv. Kendelig på den ret ringe størrelse, det kraftigt mikro-netmaskede, spredt og meget svagt punk- terede, ikke eller kun antydet midtfurede pronotum med som regel tydeligt fremspringende, omtrent retvinklede baghjørner, og de mørke vingedækker, der er c. ”/, gang længere end pro- notum. Sort, vingedækkerne brunsorte, undertiden brunrøde, tølehornene brunlige, med lysere rod, benene brungule, lårene oftest mørkere. Hovedet kun meget lidt smallere end pro- notum, dette kun meget lidt bredere end langt, bredest fortil. Vingedækkerne temmelig tæt og ikke ret kraftigt punkterede. Længde 2,5—3 mm.

å: Omtrent som den foregående.

Arten er let kendelig fra de andre små eller ret små arter. Fra de to følgende adskilles den ved længere vingedækker, fra Bl. tibialis ved ganske anderledes formet og skulpteret pronotum og kortere, mindre. tæt punkterede og behårede vingedækker, fra Bl. atricapillus ved meget mørkere pronotum og vingedækker og fra Bl. nanus ved tydeligt markerede bag- hjørner på det ikke eller kun antydet midtfurede pronotum.

Meget sjælden (J). Hidtil kun fundet på Skallingen, ved Vejrs og ved Nørre Nebel. På Skallingen er den fundet i selskab med Bl. opacus og longulus på klitrækkens læside, på

beskyttede og skyggefulde steder, hvor overfladen ikke ud- tørrer altfor hurtigt. Aug.—sept.

16.. Bl. pusillus.: Er, Denne (og .den. følgende; ervore mindste arter og yderligere kendetegnede ved spredt og svagt punkteret pronotum og korte, ret fint og spredt punkterede

153

vingedækker. Sort eller brunsort, vingedækker, følehorn og ben rødgule, følehornene mørkere mod spidsen. Hovedet kun ganske lidt smallere end pronotum, dette c. !/,—"/, brederé end langt, bredest fortil, i midtlinien ikke eller svagt længde- furet, baghjørnerne oftest kort stumpvinklet fremspringende. Vingedækkerne næppe eller kun lidt længere end pronotum og kun meget lidt bredere end dette, bagud betydeligt ud- videde. Længde 2—2,5 mm. gå: Omtrent som hos Bl. erraticus.

Meget sjælden (J, Ø). Halk havskrænt, Fanø; Lynæs og Refsnæs havskrænter. Maj—juni, aug.

17.-B1: agricultor- Heer (pygmaeus Ganglb., Reitter, Joh. nec Er.). Meget nærstående til den foregående, men adskilt fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker samt ved, at vingedækkerne oftest er mindre stærkt udvidede bagud. Vingedækkerne er som regel sortbrune eller brune, kun sjældent lidt lysere. Længde 2—2,5 mm.

åg: Omtrent som hos Bl. erraticus, dog er det fremtrukne midtparti mellem sideindbugtningerne undertiden i spidsen ganske svagt indbuet.

Hidtil kun fundet i Hvorup bakker nord for Nørresundby,

i antal i halvfugtige sandskrænter, tildels sammen med BI. longulus og oøpacus, "/, 1895.

[Bl. pygmaeus Er., der står Bl. agricultor yderst nær, men vistnok er artsforskellig fra denne, adskiller sig fra. Bl. agricultor ved, at vingedækkerne er endnu kortere, bagud tydeligere udvidede, røde eller rødgule med mørkere søm, og at pronotum er smallere. Fra Bl. pusillus angives Bl. pygmaeus at adskille sig ved smallere og kortere vingedækker. Bl. pyg- maeus er bl. a. fundet ved Berlin.]

6:"'gruppe. Overlæben i midten med en lidet dyb indbugt- ning. Mundskjoldet simpelt. Hovedets forhjørner

154

i det højeste noget knudeformede. Pronotums midtlinie med en fin, fordybet længdefure, bag- hjørnerne tydeligt, omend ofte meget kort, stump- eller retvinklet fremstående (fig. 59, b, p. 137). Vingedækkerne sorte. Længde 3—5 mm (de dan- ske arter 3—4,8 mm).

Bl. baudii og agricultor (i 5. gruppe) kan un- dertiden have en ganske svagt antydet midtfure på pronotum, men udmærker sig bl. a. ved ringe størrelse (henholdsvis 2,5—3 og 2—2,5 mm).

18. Bl. filipes Sharp (pållipes Schiødte, Joh., Benick nec Kraatz, Ganglb., Reitter, Horion). Den mindste og slankeste art i gruppen, med bagtil lidt mindre tilsmalnet pronotum og finere og ofte lidt mere åben mikro-netmaskning på bagkroppen, yderligere kendelig fra Bl. terebrans og de- fensus ved mørk følehornskølle og svagere punktur på pro- notum og fra de andre arter i gruppen ved kun svagt tvær- bredt pronotum. Sort, følehorn og ben rødgule, de første mod spidsen brune eller sorte. Pronotums punktur svag og ret spredt, baghjørnerne svagt stumpvinklet fremtrædende. Vinge- dækkernes punktur tæt og ret fin. Længde 3—3,6 mm.

åg: 7. bugleds bagrand på hver side indbuet, i midten stumpvinklet fremtrædende.

Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø, B). I fugtige sand- skrænter eller -brinker ved havet, søer og åer eller i sand- og grusgrave. Maj—sept.

19. Bl. térebrans Schiødte. Let kendelig fra Bl. defensus ved ret spredt punkteret pronotum og fra de øvrige arter i gruppen ved den rødlige følehornskølle, fra Bl. filipes yder- ligere ved de under denne anførte kendemærker samt ved manglende issegrube, stærkere afsatte, omtrent retvinklede baghjørner og lidt stærkere rundede sider på pronotum (fig. 59, b, p. 137) samt forholdsvis lidt kortere, grovere punk-

N

155

terede vingedækker og fra de tre følgende arter ved noget smallere form. Følehornene rødlige, på midten ofte lidt mør- kere. Pronotums punktur ret spredt, lidt kraftigere end hos Bl. filipes. Længde 3,5—4 mm.

åd: Som den foregående.

Udbredt, men temmelig sjælden (J, Ø, B). Især i sandede åbrinker og grøftesider. Juni—juli.

20. Bl. rastéllus Schiødte (?Yfuscipes Rye). Bredere end de to foregående med stærkere tværbredt pronotum, fra Bl. filipes yderligere adskilt ved de under denne anførte kende- tegn, fra Bl. terebrans yderligere ved mørk følehornskølle, oftest lidt svagere afsatte, mere stumpvinklede baghjørner på pronotum samt lidt tættere og lidt mindre dyb punktur på vingedækkerne. Benenes farve oftest noget mørkere end hos de to foregående. Pronotums punktur omtrent som hos Bl. terebrans. Længde 3,5—3,8 mm.

å: Som hos BI. filipes.

Sjælden (J, Ø, B). Fanø (i klitlavninger), Skallingen (i lavninger bag klitterne, på lidt ophøjede steder, hvor sandet ofte er let blandet med humus), Vandet sø i Thy, Klitmøller,

Blokhus, fra Råbjerg til Skagen; Bøtø; Neksø. Især ved stranden på fugtig, sandet klit- eller hedebund. Juni—sept.

21. Bl. larséni Victor Hansen. Meget nærstående til den foregående, men adskilt fra den såvel som fra gruppens andre arter, undtagen Bl. vilis, ved betydeligere størrelse; fra Bl. filipes yderligere kendelig ved bredere form, lidt mørkere ben, stærkere tværbredt pronotum, med stærkere afsatte, ret- vinklede baghjørner og lidt mindre fin punktur, fra Bl. tere- brans ved bredere form, mørk følehornskølle og lidt tættere og lidt mindre dyb punktur på vingedækkerne, og fra Bl. rastellus ved lidt mindre stærkt tværbredt pronotum med kraftigere afsatte, retvinklede baghjørner og lidt slankere følehorn. Længde 4,3—4,8 mm.

Øg: 7. bugleds bagrand på hver side lidt indbuet.

Hidtil kun fundet i Sydjylland. Endrupholm (i antal i skrænter af sort muldjord ved Sneum å i selskab med Bl.

156

terebrans), Nørholm (ved Varde å), Faurfeld bæk, Nørre å (ved Oksenvad). Maj, juli—sept.

De danske eksemplarer af arten synes at være vel adskilt fra Bl. rastellus. Undersøgelser (foretagne af P. Breddin) af et større mellemeuropæisk materiale af herhenhørende former synes imidlertid at tyde i retning af, at der kun foreligger een fra sted til sted og efter forskellige bundforhold stærkt varierende art. Mulig er det da denne art (eller formkreds), der bør betegnes pallipes Grav.

22. Bl. defénsus Fauvel. Let kendelig fra gruppens andre arter ved pronotums kraftige og tætte punktur og (bortset fra Bl. terebrans) ved omtrent ensfarvet rødlige følehorn. Iøvrigt nærstående til sidstnævnte art, men afvigende ved, at pronotums sider er lidt mindre rundede og dets midtfure lidt kraftigere, og at vingedækkernes punktur og behåring er noget tættere. Længde 3,5—3,8 mm.

åg: Omtrent som hos BI. filipes.

Meget sjælden (J, Ø). Hidtil kun fundet på Møens klint

(i okkergult, grusblandet sand på havskrænten) og på Gra- venshoved havskrænt. Maj, juli—sept.

[Bl]. vilis Måkl. Større end nogen af de andre "arter i gruppen. Iøvrigt meget nærstående til Bl. larseni, men adskilt fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker. Længde 4,95—595,9 mm.

Denne art, der bl. a. er fundet i Oldenburg på sandet flodbred, kunne, omend ikke særlig sandsynligt, måske træffes også her i landet.]

ag ogruppe.

Adskilt fra 6. gruppe ved bagtil meget stærkt og brat indsnævret pronotum (fig. 59, a, p. 137), slankere, mere fremstrakte kindbakker og gul- tegnede vingedækker. Følehornene med ret tyde- ligt afsat, treleddet kølle.

157

23. Bl. arenårius Payk. Sort, vingedækkerne strågule, rød øg søm sorttegnede i varierende udstrækning, så at under- tiden kun spidsranden er gul, følehøorn brune eller brunsorte, med lysere midtparti, benene brungule med mørkere lår. Hoved øg pronotum mikrø-netmaskede, svagt glinsende. Overlæben simpel, mundskjøldets førhjørner med en lille, fremspringende, blank knude. Pronotum (fig. 59, a, p. 137) bredere end høvedet, punkturen spredt, fin øg lidet dyb. Vingedækkerne c. ”/, længere end pronotum, fint og ret tæt punkterede, behåringen meget kort, rimagtig. Bagskinne- benenes yderside i spidshalvdelen med c. 4 torne. Længde 3—3,5 mm.

Arten varierer betydeligt i farve, størrelse og skulptur. En stør form med kraftigere netmaskning og punktur øg kun langs bagranden gule vingedækker er udskilt som var. sub- niger Schneider (secerdéndus Jøy), men er vistnøk ikke artsforskellig fra hovedføormen.

Udbredt og ikke ret sjælden (J, Ø, B). På sandede strand- bredder (på plantebare pletter med konstant fugtighed) og i fugtige klitlavninger; sjældent inde i landet. Maj—aug. Var. subniger forekommer blandet med hovedføormen, men angives at foretrække mørkere, navnlig humusblandet, sandbund.

8. gruppe.

Overlæben dybt tvelappet (fig. 60, p. 138). Kindbakkerne slanke, stærkt fremstrakte. Mund- skjoldet simpelt. Hovedets forhjørner kun svagt knudeformede. Vingedækkerne sorte eller blå.

24. Bl. subterråneus Er. Minder i udseende en del om arterne i 6. gruppe, men adskiller sig fra dem, foruden ved den dybt tvelappede øverlæbe, ved de meget fint punkterede vingedækker, der er c. døbbelt så lange som proønotum, og det brunlige følehøornsrødled. Sørt, hoved øg pronøtum ret smalle, følehørnene brunlige, benene brungule, lår og for- skinneben ofte mørkere. Pronotum mindst ”/. bredere end

158

langt, tydeligt mikro-netmasket, meget svagt og ikke ret tæt punkteret, med fin midtfure og fremtrædende, oftest om- trent retvinklede baghjørner. Vingedækkerne betydeligt bre- dere end pronotum, meget fint og ret tæt punkterede. Længde 3,3—4,2 mm.

gå: 7. bugleds bagrand på hver side meget svagt indbuet.

Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø). Nørre å (ved Oksen- vad), Grejsdalen, Varde å (ved Nørholm), Langesø ved Bryrup, Borum bæk, Lilleå (ved Nørre Vosborg), Hald sø,

o

Karup å; Odense, Lellinge å, Københavns omegn. Især i sandede å- og søbredder. Juli—sept.

25. Bl. tålpa Gyll. Let kendelig fra alle vore andre arter ved de mørkeblå vingedækker. Sort, vingedækkerne mørkt metalblå, fødderne rødlige. Hoved og pronotum matte, ret kraftigt mikro-netmaskede. Pronotum bredere end hovedet, c. 1/, bredere end langt, bagtil stærkt indbuet tilsmalnet, punkturen spredt og yderst svag, midtlinien yderst fin, glat, men ikke tydeligt fordybet, baghjørnerne retvinklede. Vinge- dækkerne c. ”/. længere end pronotum, ret langt, lyst, stærkt hvirvlet behårede, ret tæt og kraftigt punkterede. Bagskinne- benene udvendig ved spidsen med en enkelt torn. Længde 4,5—5 mm.

&: 7. bugleds bagrand på hver side svagt indbuet.

Sjælden og stedegen (J, Ø). Langesø ved Bryrup, Mossø, Venge sø, Lerbæk å, Elling å, Sletteå, Blokhus; Furesø, Esrom sø, Tisvilde m. fl. st. På sandede bredder og i lave

brinker ved søer og åer. Maj—aug. Larver, pupper og imagines er fundet sammen i antal %/, og 72",

26. Bl. tibiålis Heer. Let kendelig ved pronotums form og skulptur. Sort, hoved og pronotum matte, følehornene brune eller brunsorte, benene brungule med mørkere lår. Hovedet lidt smallere end pronotum. Pronotum rigeligt "/, bredere end langt, bredest bag midten, fremefter svagt, bagud stærkt og ret brat, rundet tilsmalnet, mat, yderst fint og tæt punktuleret, men uden tydelige, større punkter

159

eller mikro-netmaskning, med yderst fin eller utydelig midt- fure og fuldstændigt afrundede baghjørner. Vingedækkerne over ”/, længere end pronotum, meget fint og tæt punkterede, med tæt, kort, rimagtig behåring. Længde 2,5—2,7 mm.

åg: 7. bugleds bagrand på hver side svagt indbuet.

Hidtil kun fundet på Bornholm ved Hasle og Sorthat, i lerskrænter i selskab med Bl. nanus. Aug.—sept.

5. underfamilie Oxyporinae.

Nærstående til den foregående underfamilie (Oxytelinae, p. 95), men adskilt fra den ved, at læbepalpernes endeled er meget stort, tværbredt, halvmåneformet (fig. 17, p. 21), og at mellem- hofterne er meget bredt adskilt fra hinanden.

Kun 2 danske, 7—12 mm lange, sort og rød- gult tegnede arter.

1. Oxyporus Fabr.

Kroppen bred, hvælvet. Hovedet stort, kind- bakkerne langt fremstående. Følehornene korte og kraftige, fladtrykte, mod spidsen udvidede. Skinnebenene børsteklædte, fødderne med kort 1.led og langt kloled.

Arterne lever både som larve og imago i svampe.

Oversigt over arterne.

1 Bronte øde Tr 540 KS Sæde heden se £-råfus, Pro SOE SE ES ARN 2. maxillosus.

1. O. rufus L. (fig. 22, p. 24). Blank, sort, pronotum, en stor skulderplet på vingedækkerne, bagkroppens forreste del,

160

følehorn og ben rødgule, lårenes rod ofte mørk. Hovedet mindst så bredt som pronotum, ligesom dette uden tydelig punktur. Vingedækkerne med en punkteret sømstribe og 2 punkterede, uregelmæssige længdestriber, iøvrigt spredt punk- terede, indenfor skulderen med et længdeindtryk. Længde 7—11 mm.

å: Hovedet større. 5. og 6. bugleds bagrand svagt og bredt indbuet.

Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø). I skove, i padde- hatte ofte i antal. Juni—aug.

2. O. maxilléåsus Fabr. Nærstående til den foregående, men adskilt fra den ved farven og ved, at pronotum fortil har et tværindtryk. Gul, hoved, pronotum og en stor plet på vingedækkernes ydre baghjørne samt oftest brystet sorte. Hoved og pronotum ofte hvert med to små, lyse pletter. Un- dertiden er hele bagkroppen (var. angulåris Gebl.) eller til- lige lårene (var.schønhérri Mann.) sorte. Længde 8—12 mm.

gå: Som den foregående.

Hidtil kun fundet i Jylland, især i skove langs højde- ryggen. Jels skov, Estrup skov, Silkeborg-egnen, Frijsenborg, Lindum skov, Rold skov. I paddehatte, ofte i antal, varie- teterne sjældnere. Juni—sept.

6. underfamilie Sténinae.

Kroppen langstrakt, noget cylindrisk. Hovedet fremstrakt, bagtil indsnøret, mundskjoldet sam- menvokset medupanden, øjnene . meget""støre, stærkt: hvælvede (fig: 8, p:20, fie: 23;-p-25-08 fig. 79, p. 192). Følehornene 11-leddede, ret korte og tynde, med mere eller mindre tydeligt afsat, 3-leddet kølle, indleddede frit på panden, mel- lem øjnene (fig. 8),. kæbepalpernes 1. led ret langt, .c. halvt så langt. som: 2: led, endeleddet

161

yderst lille, ofte næppe synligt. Pronotum som regel ikke bredere end langt, uden sidekanter. Vingedækkerne uden eller med ganske smalle, lineære sidedækker. Bagkroppen enten med kan- lede ”sider seller "ukantet::og trind; 7. frie rygled ved en dyb udskæring delt i 2 tilspidsede side- stykker, mellem hvilke 8. frie rygled fremtræder. Forbrystet kitiniseret, åndehullerne dækkede af epimererne. Hofterne ret små, forhofterne kort tapformet fremstående, baghofterne tapformet bagudragende, uden synlig yderplade, adskilt ret bredt fra hinanden. Benene slanke, bagbenenes hofteringe små, skinnebenene udvendigt uden torne, fødderne 5-leddede.

Steninerne er let kendelige fra alle de andre underfamiliers arter ved deres ejendommelige habitus (se f. ekst 68:23; p. 25). De' fleste "arter lever på fugtig bund.

70 danske arter af størrelse 2—7 mm.

Oversigt over slægterne.

1. Øjnene så store, at tindingerne helt eller næsten helt”er forsvundne (fS p;2UR SAS 1;-'Stenus, Tindingerne mindst halvt så lange som øjet 2: DFanoUus-(p..217).

1.5Sfenus' Latr. Øjnene meget store, hvælvede, tindingerne helt eller næsten helt forsvundne. 1.—4. frie rygled ofte fortil hvert med 1—4 længdekøle. Benene

Victor Hansen ; Rovbiller. I. TE

162

oftest slanke, føddernes 3. og 4.led undertiden svagt eller stærkt og dybt tvelappede. 7. bugleds spids med 2 meget fine, utydelige hår.

Slægten udmærker sig ved underlæbens byg-

Fig. 64. Stenus. Tungen. str: strube. h: hage. tsk: tungeskede. tst: tunge- støtte. t: tunge. s: tungens sidelapper. 1: læbepalper.

ning og tungens udskyde- lighed. På den indvendige del af hagen er fæstet et langt rør, tungeskeden; ind- krænget i denne sidder en næsten ligeså lang tunge- støtte, der i spidsen bærer tungen med dens to side- lapper og læbepalperne. Ved et tryk på hovedets underside kan tungeskeden skydes frem og samtidig stødes den indkrængede tungestøtte ud. Når tryk- ket ophører, trækker begge dele sig atter tilbage. På dræbte dyr er de nævnte

dele ofte helt udskudt (fig. 64).

Hannen, hvis bagkrop ofte er slankere end hunnens, er iøvrigt kendelig ved en indbugtning eller indskæring i midten af 6. bugleds bagrand, ofte tillige ved særlige kendemærker på de andre bugled eller på bagbrystet eller ved fortykkede lår, indvendig tandformet mellem- eller bag- skinnebensspids (fig. 70), eller en, ofte meget fin, torn indvendig ved eller nær ved spidsen af mellem- eller bagskinnebenene (i det følgende

163

betegnet som spidstorn) (fig. 66, 68, 71 og 74). Disse sekundære kønsmærker er ofte af værdi " ved adskillelsen af nærbeslægtede arter. Også hannens parringsorgan, der er kraftigt kitiniseret og let at udpræparere, især på friske eksem- plarer, frembyder for nogle arter vigtige kende- tegn, og enkelte arter er det hidtil ikke lykkedes at adskille med sikkerhed på anden måde. Hos nogle arter (f. eks. St. tarsalis, similis og cicinde- loides) er hannen betydeligt sjældnere end hunnen.

Næstefter slægten Atheta er Stenus vor artrigeste rov- billeslægt. Hidtil er 69 arter fundet i Danmark. De fleste lever på fugtig bund, enkelte dog på tør eller ret tør sand- bund (f. eks. St. atratulus) eller på høj, gruset eller sandet bund (f. eks. St. ater og geniculatus); St. vafellus foretrækker kompostbunker og St. aterrimus lever hos myrer. Mange arter træffes løbende hurtigt fremme om dagen i varmt solskins- vejr, nogle går op i vegetationen, især henad aften, og kan da ketses. Iøvrigt indsamles arterne bedst ved sigtning om foråret eller efteråret af sande løv og mos ved sø- og åbredder, i moser og enge.

Oversigt over underslægterne.

1. 4. fodled ikke eller kun lidt bredere end 2. led, ikke tvelappet (fig. 65 og 66), i modsat fald er lapperne højst halvt så lange som leddet og klo- leddet for langt den største del ragende ud over lapperrnes bagtand (18: 607-889 LE bi TES ds a.

4.fodled dybt tvelappet, tydeligt bredere end 2.led, lapperne langt over halvt så lange som leddet, kloleddet kun med c. halvdelen eller lidt derover ragende ud over lappernes bagrand Us FAR SE: SERENE SES SEERE SN IA 4.

2. Bagkroppens sider ukantede, undertiden dog fortil utydeligt kantede (som fig. 90 og 91, p. 203—4).

1

164

Bagfødderne meget kortere end bagskinnebenet, 1.led højst så langt som kloleddet. Længde sr NS DN KENN GS SN NSSS SE 3. Tésnus (pp. TOSE Bagkroppens sider med tydelig kant (fig. 23,

65 Kr 67 68 69 jeg 600p5 j argu> , carbon. brunni- | | i cicindel. PU & impre3>s. 70 gr 71 bino- lalu5 .

72

Fig. 66—69 og 71—74. Venstre bagben, g. Fig. 70. Venstre mellemben, gg. Stenus.

p: 25, og fig. 79, p. 192), undertiden er kan-

ten dog noget utydelig (St. fuscipes og argus) 3. 3. Bagfødderne kun lidt kortere end bagskinnebenet,

1. led tydeligt — oftest meget — længere end

kloleddet (fig. 23, p. 25, og fig. 65). Bagkrop-

pens 3 første frie rygled enten med en længde-

165

midtkøl fortil eller ukølede. Længde 3—7 mm f:"Stenus, Bagfødderne meget kortere end bagskinnebenet, led e; så langt som kloleddet (fig. 66 og 79, p. 192). Bagkroppens 3 første frie rygled oftest fortil med 1 eller 4 korte længdekøle, sjældent ukølede. Længde 1,7—4,5 mm .. 2. Néstus (p. 179). 4. Bagkroppens sider ukantede (fig. 90 og 91, p. 203 og 204), undertiden dog fortil utydeligt kantede. Længde 2,5—5,8 mm ..... 4. Hypoåstenus (p. 198). Bagkroppens sider med tydelig kant (som fig. 23, p. 25, og fig. 79, p. 192), sjældent (St. pallipes) Be BRL HENTER ESS ede » ad: 5. Bagfødderne kun c. eller lidt over halvt så lange som bagskinnebenet, 1. led c. så langt som klo- leddet (fig. 73). Længde 3—6 mm 5. Hemistenus (p. 206). Bagfødderne tydeligt over halvt så lange som bag- skinnebenet, 1.led tydeligt længere end klo- leddet (fig. 74). Længde 3—4,5 mm EP aråasterus 4p: 213).

1. underslægt Sténus s. str.

4. fodled simpelt, ikke tydeligt bredere end 2. " eller 3. led, bagfødderne slanke, kun lidt kortere end bagskinnebenet, deres 1. led betydeligt (hos St. fasciculatus og aterrimus dog kun lidt) læn- gere end kloleddet. Bagkroppens sider tydeligt kantede.

De sekundære kønsmærker på benene og navnlig på bugleddene er af værdi for adskillel- sen af flere af arterne, jir, oversigten nedenfor 168.

166

Oversigt over arterne!),

1. Hvert vingedække med en rund, rødgul plet ... 2 Vingedækkerne ensfarvet sorte 133 LIS SEE 5. 2. Benene REEVES 2 SES SETS see EEG 3 Benene delvis rødgule. eller føde, 008 er mir 4. 3. 2. kæbepalpeled med rødgul rod ...... 1. biguttåtus, 2. kæbepalpeled ensfarvet sort ...... 2. bipunctåtus. 4. Bagkroppens rygled uden længdekøl. Smallere og mindre, 4—4 5 ØRE. ESKE el 3. guttula.

Bagkroppens 1.—4. frie rygled ved roden med en længdemidtkøl. Længde 6—7 mm... 4. bimaculåtus.

5% Bagkroppens rygled uden lfængdekøl . 23; 6. Bagkroppens 3 eller 4 første frie rygled ved roden med en lænede 5 87 Tre tee i:

6. Skinnebenene rødgule med lidt mørkere rod og spids. Kroppen tydeligt, hvidligt behåret 5. fossulåtus. Skinnebenene brune eller brunsorte. Kroppen kun meget utydeligt behåret 7... 5 6. atérrimus. 7. Mindre, 3—3,5 mm. Hovedet c. så bredt som vingedækkerne, disse langs sømmen kun c. så lange som pronotum. Benene brunsorte, oftest med. krsere! Brod KS SNORE GG 11. proditor. Større, 4—6 mm, i modsat fald (St. fasciculatus) er hovedet betydeligt smallere end vingedæk- kerne og disse langs sømmen tydeligt længere

Dr arr LD + 5: BØRSENS ERR BEN SNE IRENE ERE JS EDER ÆT Je 8. BB. BEDER SEE SE 1 FE SR ERE KRAG AAEN ERE 9; Benene helt eller delvis rødlige eller brunlige... 14. 9. Vingedækkerne langs sømmen tydeligt længere nd BEDES SIGER FOSSER EEN ek ES ARVER 10. Vingedækkerne langs sømmen ikke eller næppe kengere end pronenn .5 RSnELE FS SETS 13, 10. Hovedet kun meget lidt, c. !/,, smallere end vinge-

dækkerne: Længde 56 Man 2 DER BER SE FØJA ET:

1) Jfr. endvidere oversigten nedenfor p. 168.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

14

167

Hovedet noget, c.”/,, smallere end vingedækkerne. banede S35— RE, 2100 13 0 as NER er 12:

Bredere. Pronotum ikke eller næppe længere end bredt. Vingedækkerne tilsammen omtrent ”/, bredere end langs sømmen lange. Længde 5,5— ENES SS SER Es nes rd KR se I« Jono.

Smallere. Pronotum lidt længere end bredt. Vinge- dækkerne tilsammen kun meget lidt bredere end

langs sømmen lange. Længde 5—5,5 mm .. 8. åter. Større, 4,2—4,8 mm. 1. bagfodsled c. ”/, gang læn-

feretend Rille OX II ea serne 9. longitårsis. Mindre, 3,5—3,8 mm. 1. bagfodsled kun lidt læn-

ere end Kloleddet 10 EDIT dean, fasciculåtus.

Større og bredere, 5,5—6 mm. Pronotums og vingedækkernes punktur kraftigt rynket calcaråtus. Mindre og smallere, 4—5 mm. Pronotums og vingedækkernes punktur ikke tydeligt rynket 10. excubitor. Vingedækkerne tilsammen omtrent "/, gang bredere end pronotum, langs sømmen omtrent ”/, læn- gere end pronotum. Kæbepalpernes 3. led brunt, benene brune eller brunsorte med lysere inderste lårhalvdel. Længde 4,5—4,6 mm .... 16. scrutåtor. Vingedækkerne tilsammen kun c. ”/, bredere end pronotum, langs sømmen i det højeste c. ”/, læn- seere end pronotum ss 157.25 me Rub Rk. Pronotum langs midten af forranden med et ganske smalt, meget blankt parti, hvis punktur er be- tydeligt finere og mere spredt end pronotums punktur iøvrigt. Kæbepalpernes 3. led rødgult BE BENET 05 REN sa OSL elser KJ res 14. roågeri. Pronotum uden noget sådant parti fortil....... 16. Kæbepalperne rødgule. Længde 5—5,5 mm | 12 glavicornis. Kæbepalpernes 3. led og oftest spidsen af 2. led BED 5 TS SL DTS isse SE MEN ES SR stn 4: Forkroppen blank, punkturen ret tæt, især på

168

vingedækkerne med blanke mellemrumsflader.

Større, Æ5—5 MRS 4 22 BIN FRR GAGE 15-Fustråtor: Forkroppen lidet blank, punkturen yderst tæt, så

at mellemrummene overvejende er indskrænket

til smalle rynker. Mindre, 4—4,2 mm 12. sylvéster.

Oversigt over hannerne til arterne nr. 7-16 (ensfarvede arter med midtkølet bagkrop).

1.—4. bugled med en længdemidtkøl ........ 1:30 HØ 1.—4. bugled uden kengdemidtkøl 31444 54 ad 2. Bagskinnebenene bag midten med en knude

(1 JO ETAS SEES RAE klon E NE era ke, ER SEERE 3. Bagskinnebenene uden sådan knude 07768354 Å. b-busled. fortil med 2. kander 1 SS 8. åter: 6. bugled uden sådanne knuder ......... calcaråtus. Baglårene indvendig med lang behåring........ od. Baglårene uden lang behåret. 235720 AG rå

5. bugleds indtryk i midten med en længdekøl 15. Justråtor: dbugleds mdfryk-uden midtkøl. 7.7 5230 80 6. 1.—4. bugled simple. 5. bugleds indtryk lidet dybt, punkteret undtagen helt bagtil, sidekølene og bagrandens indbugtning svagere .. 13. clavicornis.

od

USE: alter

Fig. 75—76. Stenus. Venstre bagben, g.

4., oftest også 1.—3. bugled med glattet midtparti og lang sidebehåring. 5. bugleds indtryk dybt, spejlblankt, sidekølene og bagrandens indbugt- hine Aaen 1 ale SNE AN RER 14. rågeri.

169

7. 4. bugled med et glat, på hver side kølformet be- grænset midterindtryk. Baglårene indvendig nær roden med en ganske lille, spids tand 9. longitårsis.

As bueled ude sidekøles es kam stik jones EDER 8. 8. Baglårene indvendig nær roden med en slank, spids EN SN SANDERS ES POTERNE DEDE HR BESES BERNER 12. sylyæster: Bodilsker Nar RARE hekse. Så ak, 9. 5. bugleds bagrand bagtil på hver side af indbugt- ningen tandformet fremspringende 18503: . es 10: 5. bugleds bagrand ikke tandformet fremsprin- ERE SA RE Har Eg AE RER rå

10. 6. bugleds bagrand med en lidet dyb indbugtning.

5. bugleds indtryk ikke tydeligt kølformet be- Srænset, på sidene 40:73 varied 11. proditeor;

6. bugleds bagrand dybt indskåret. 5. bugleds

indtryk på siderne tydeligt kølformet begrænset | 16. sérutåtor,

11. Mellemskinnebenets spidstorn kraftig og tydelig

10.:excåbiter;

Mellemskinnebenets spidstorn syderst svag og blee 5 2 Ans, ten bis ere fasciculåtus.

1. St. biguttåtus L. Denne og de tre følgende arter er vore eneste plettede Stenus-arter og let kendelige fra hin- anden ved de i oversigten nævnte kendemærker; en femte, plettet art, St. kiesenwetteri, der let adskilles ved ukantede bagkropsider og dybt tvelappet 4. fodled, er omtalt nedenfor p. 204 i underslægten Hypostenus. Slank, sort, ofte med ganske svagt metalskær, kæbepalpernes 1. led og 2. leds rod rødgule, vingedækkernes rødgule plet nærmest sømmen lidt mere end sideranden. Hovedet meget bredere end pronotum, bredt indtrykt mellem øjnene, ofte svagt midtkølet. Pronotum og vingedækkerne tæt og noget rynket punkterede, det første med en kort længdemidtfure. Bagkropsleddene ukølede. Længde 4,83—5 mm. ,

å: 4. og 5. bugled bagtil i midten med et halvrundt, glattet parti, der er svagere på 4. led, kraftigere og fordybet

170

på 5. led, dette leds bagrand svagt, 6. bugleds bagrand dybt indbuet. Ret almindelig (J, Ø) på åbne, sandede sø- og åbredder

og på fugtige sand- og lerskrænter. Ofte løbende fremme i solskin.

2. St. bipunctåtus Er. Nærstående til-den foregående, men adskilt fra den ved kraftigere og bredere krop, lidt større plet, der er adskilt omtrent lige langt fra vingedækkets søm og siderand, helt sort 2. Formue og tydeligere midtkølet pande. Længde 5—6 mm.

åg: Som den foregående, dog er 4. og 5. bugleds glattede partier meget. svagere udprægede, på 4.led meget utydeligt, og. 6. bugleds indbugtning dybere.

På lignende steder som den foregående (J, Ø, B), men min- dre almindelig.

3. St. guttula Miller. Slank, sort, hvert vingedække med en rødgul plet, kæbepalperne gule med brunligt 3. led, føle- hornene brunlige med mørkere rod, benene gule eller brun- gule, med sort lårspidshalvdel. Ligner iøvrigt St. biguttatus, men er lidt mindre og tydeligere hvidligt behåret, navnlig på bagkropssiderne. Pronotum uden midtfure, ofte med 2 glatte småbuler. Længde 4—4,5 mm.

å: 5. og 6. bugleds bagrand svagt indbuet, 5. bugled med et fladt, glattet midterindtryk, der på hver side begrænses af lange, hvide, udstående hår.

Udbredt (J, Ø, B), men ikke almindelig. På lignende steder som de to foregående, navnlig ofte på sandede eller lerede

havskrænter ved kildevæld, løbende fremme i solskin, under- tiden sammen med St. fossulatus.

4. St. bimaculåtus Gyll. Vor største art, kraftigt bygget. Sort, hvert vingedække med en rødgul plet, kæbepalperne gullige med brunligt 3. led, følehornene sorte eller brunlige, benene rødlige, knæene samt ofte skinnebensspidserne og fødderne mørkere. Hovedet bredere end pronotum, med 2

171

længdefurer mellem øjnene. Pronotum kraftigt og meget tæt, vingedækkerne kraftigt og tæt punkterede, det første med en kørt længdemidtfure. Længde 6—7 mm.

Øg: Lårene noget fortykkede, baglårene på undersiden langt behårede. Mellemskinnebenenes spids indvendig tandformet. 4. bugled med et glattet midtparti, der i midten og på hver side har en lille tand, bagranden svagt indbuet; 5. bugled i midten med et dybt, glattet indtryk, der i midten har en tand og på hver side begrænses af en høj, bagtil tandformet fremspringende køl, bagranden i midten ret dybt indbuet; 6. bugleds bagrand med en dyb midterindskæring, leddets rod med en lille midtertand (ofte skjult af 5. led).

Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø, B). På fugtige, lerede skrænter eller sø- og åbredder. Ofte løbende fremme i solskin.

5. St. fossulåtus Er. Adskilt fra alle gruppens følgende arter undtagen St. aterrimus ved de ukølede bagkropsled. Slank, sort, med tydelig, hvidlig, skinnende, især på vinge- dækkerne noget hvirvlet behåring, kæbepalperne gullige, 3. led ofte lidt mørkere mod spidsen, benene gullige, knæene og skinnebenenes spids og ofte fødderne mod spidsen mørke. Hovedet meget bredere end pronotum, omtrent så bredt som vingedækkerne, mellem øjnene indtrykt og med 2 pandefurer. Pronotum og de ret ujævne vingedækker meget tæt, noget ryn- ket punkterede, det første uden midtfure. Længde 4,5—5 mm.

åg: 4. bugled med et meget svagt, 5. bugled med et dybere midterindtryk og med lang, udstående behåring langs ind- trykkenes sider; 5. bugleds bagrand i midten indbuet, 6. bug- leds bagrand med en ikke ret dyb indskæring.

Sjælden (J, Ø). Christiansdal ved Haderslev, Gravenshoved, Grejsdalen, Boller, Staksrode vest for Barrit, Marselisborg skrænt, Hobro; Middelfart, Møens klint, Stevns klint. På fugtige lerskrænter og i lergrave, løbende fremme i solskin,

især på havskrænter ved kildevæld, ofte sammen med Bem- bidier, f. eks. B. nitidulum Marsh. og stephensi Crotch.

6. St. atérrimus Er. Adskilt fra alle gruppens følgende arter ved de ukølede bagkropsled. Sort, noget blank, kæbe-

172

palper, følehorn og ben brune, 1. og roden af 2. kæbepalpeled lysere, følehornsroden mørkere, lårene mod roden lysere. Hovedet betydeligt bredere end pronotum, mellem øjnene svagt indtrykt og med 2 svage pandefurer. Pronotum og de noget ujævne vingedækker tæt og ret kraftigt punkterede, det første med kort midtfure. Bagføddernes 1. led kun lidt (c. 7/1) længere end kloleddet. Længde 4,5—5 mm.

å: Bagskinnebenene med yderst fin og kort, mellemskinne- benene med endnu svagere og meget utydelig spidstorn. 5. bugleds bagrand yderst svagt, 6. bugleds tydeligt, men ikke ret dybt indbuet.

" Sjælden (J, Ø). Nørholm skov, Thorsager, Lundby krat ved Ålborg; Falster, Nordsjælland (Gelsskov, Rudeskov, Donse, Strødam). Vor eneste virkeligt myrmecophile Stenus. Lever i tuerne af Formica rufa og dennes var. pratensis. April—juli, okt.—nov.

7. St. juno Fabr. Denne vor største og almindeligste af gruppens uplettede, sortbenede arter er kendetegnet ved ret lange vingedækker, bredt hoved og — sammen med Sft. cal- caratus — hannens fortykkede lår. Kraftigt bygget, sort, lidet blank, kæbepalperne gule med mørkere spids. Panden mellem øjnene let nedtrykt og med to længdefurer. Pronotum og de noget ujævne vingedækker ret groft og meget tæt rynket- punkterede,-.det. første ofte. med en .kort.…midtfure; Længde 5,59—6 mm.

å: Lårene fortykkede, mellem- og bagskinnebenenes spids indvendig tandformet (fig. 70, p. 164), kortest på bagskinne- benene, disse yderligere bag midten med en knude indven- dig på oversiden (fig. 75, p. 168). Mellembrystforlængelsen og bagbrystet samt baglårenes inderside mod roden langt be- hårede. 1.— 5. bugled med en længdemidtkøl, 5. led bag kølen med et dybt udhulet, glattet, på siderne kølformet begræn- set parti, bagranden med en rundet indskæring, 6. bugleds bagrand dybt indskåret.

Almindelig på fugtig bund (J, Ø, B).

173

8. St. åter Mann. Nærstående til den foregående, men adskilt fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker — navnlig som regel straks kendelig ved den betydeligt smallere krop — samt ved, at pandefurerne er svagere, pronotum tydeligere og længere midtfuret, vingedækkerne mere jævne og hannens sekundære kønsmærker anderledes formede. Længde 5—5,5 mm.

åg: Lårene ganske svagt fortykkede, mellemskinnebenene med kort og fin spidstorn, bagskinnebenene bag midten ind- vendig med en kraftig knude (fig. 76, p. 168), 4. bugled med et svagere, 5. bugled med et dybt, glattet midterindtryk og med lang behåring langs indtrykkenes sider, der på 5. led er ophøjet som en skarp, bagtil tandformet fremspringende køl; 5. bugleds bagrand indbuet; 6. bugled med et glattet midtparti og fortil med to små, spidse knuder, dets bagrand dybt indskåret.

Sjælden og stedegen (Ø, B). Af findesteder kan anføres: Odense; Mogenstrup (i antal ?//,), Fortunens Indelukke;

Onsbæk. Den foretrækker høj, tør, solbeskinnet, gruset bund, hvor den findes under sten eller ved planterødder.

[St. calcaråtus Scriba. Nærstående til St. juno, men let kendelig fra den ved kraftigere bygning, lidt bredere hoved, betydeligt kortere og lidt fladere vingedækker og andre sekundære kønsmærker hos hannen. Længde 5,5—6 mm.

åg: Benene, mellem- og bagbrystet omtrent som hos St. juno. Bugen med et glat, bagud bredere og dybere midtparti, der på 3.—5. bugled langs siderne er begrænset af lange hår og af en bagud kraftigere køl, som springer tandformet frem over 5. leds bagrand; 4. og 5.led med lidt indbuet, 6. led med dybt indskåret bagrand.

Denne art, der bl. a. er fundet i Hamburg-egnen og i Vestergøtland, kunne muligvis træffes også hos os. Den lever

på fugtig bund og er i Sverige fundet i antal i opskyl ved Gåta elv.]

9. St. longitårsis Thoms. Nærstående til St. ater, men let kendelig fra den ved tydeligt smallere hoved, kortere

174

pronotum, der kun er c. så langt som bredt, lidt ringere størrelse og andre sekundære kønsmærker hos hannen. Længde 4,2—4,8 mm.

åg: Baglårene indvendig nær roden med en ganske lille, spids tand. Mellem- og bagskinnebenene med meget kort og fin spidstorn. Bagbrystet let indtrykt og langt behåret. 4. og 5. bugled i midten med et udhulet og glattet indtryk, på siderne begrænset af en køl, som bagtil er tandformet frem- stående, bagranden indbuet; disse karakterer er stærkest ud- præget på 5. led; 6. bugled fortil med 2 meget små og svage længdeknuder, dets bagrand i midten indskåret.

Sjælden (J, Ø, B). Esbjerg-egnen, Skanderborg sø, Pind- strup tørvemose (på meget fugtig, planteklædt tørvebund, lige ved vandkanten, i antal 39%/,), Skørping, Vestbjerg og Hunetorp hede i Vendsyssel; Svendborg, Odense, Gedser,

stranden øst for Vallensbæk, Lyngby mose, Strødam, Hillerød ; Bornholm. På fugtig hede- og mosebund.

[St. fasciculåtus J. Sahlb. Nærstående til St. longitarsis, men adskilt fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker samt ved lidt tydeligere pandefurer, lidt kortere fødder og andre sekundære kønsmærker hos hannen. Længde 3,5— 3,8 mm. »

åg: Mellem- og bagskinnebenene indvendig med meget kort og fin, meget utydelig spidstorn. Bagbrystet let indtrykt, spredt, langt behåret. 5. bugled med et lidet dybt, punkteret, mod siderne langt, udstående behåret indtryk, 6. bugleds bagrand indskåret. ;

Denne art, der bl. a. er fundet i Bohuslen og Sydnorge,

kunne muligvis træffes også hos os. I Sverige er den fundet på sandede elv- og søbredder og i tørvemos (Sphagnum).]

10. St. excubitor Er. ab. gållicus Fauvel. Adskilt fra St. calcaratus ved mindre og betydeligt smallere krop og fra de andre forannævnte ensfarvede, sortbenede arter ved mere ligebred form, korte, i forhold til pronotum ret smalle vinge- dækker og ikke så tydeligt rynket punktur på forkroppen. Sort, kæbepalperne sortbrune, 1.led og 2.leds rod gullig.

175

Hovedet ikke eller kun ganske lidt (højst c. 7/,) smallere end vingedækkerne, mellem øjnene kun svagt nedtrykt, med to tydelige pandefurer. Pronotum rigeligt så bredt som langt, tæt og ret kraftigt punkteret, uden eller med svag og kort midtfure. Vingedækkerne kun c. ”/, bredere end pronotum, tæt og kraftigt punkterede, omtrent jævne. Bagkroppen lidt finere og mindre tæt punkteret end hos St. ater og longitarsis. Længde 4—5 mm.

å: Bagbenenes hoftering bagtil fint tandformet tilspidset og ragende et ganske lille stykke frem over lårroden. Mellem- skinnebenene med kort spidstorn. 5. bugled i midten med et fladt, bagud glattet indtryk, på siderne begrænset af to bagud divergerende fine køle, der ikke bagtil er tandformede og ikke når helt ud til leddets bagrand, denne indbuet; 6. bug- leds bagrand indskåret.

Meget sjælden (J). Skørping (2 stkr. på skovbund under fugtigt kvas), Højkol (2 stkr., 7%/,,), Dronninglund storskov (nogle stkr., 19-24/,), På de to sidstnævnte lokaliteter er arten taget på høj, sydvendt, åben eller lidet overskygget, sandet

bund, under store lyngbuske. I udlandet er den bl. a. fundet på fugtig, skygget skovbund.

11. St.proåditor Er. Gruppens mindste art, let kendelig ved størrelsen, bredt hoved med dybe pandefurer, korte vinge- dækker og benenes farve. Sort, noget blank, følehornene un- dertiden brunlige, kæbepalperne brune, lysere mod roden, benene brunsorte, lårenes rodhalvdel oftest brunrød. Pronotum c. så langt som bredt, tæt og kraftigt punkteret, som regel uden tydelig midtfure. Vingedækkerne ret smalle, omtrent jævne, tæt og kraftigt punkterede. Længde 3—3,5 mm.

å: Lårene ganske svagt fortykkede, mellemskinnebenene med meget kort og fin, bagskinnebenene med en endnu sva- gere, meget utydelig spidstorn. 5. bugled bagtil i midten ganske svagt nedtrykt og glattet, bagranden med en bred indbugtning, der på hver side er begrænset af en stumpvinklet tand, 6. bugleds bagrand med en smallere indbugtning.

Sjælden og stedegen (J, Ø, B). Fanø, Esbjerg, Nørholm, Bygholm, Mattrup, Silkeborg vesterskov, Nørre Vosborg,

176

Randers, Ræbild, Brønderslev; Odense, Holte-egnen, Strand- møllen, Bøllemosen, Hillerød; Bornholm. På eng- og mose- bund, især 1 fugtigt mos.

12. St. sylvéster Er. Tydeligt større og bredere og med svagere pandefurer end den foregående og tydeligt mindre og med noget kortere fødder end de følgende. Sort, lidet blank, følehornene undertiden brunlige, kæbepalperne brun- gule med brunligt 3.led, benene brungule eller brunlige, lårene mørkere mod spidsen. Hovedet ganske lidt smallere end vingedækkerne, mellem øjnene svagt indtrykt og med to svage længdefurer. Pronotum c. så langt som bredt, med en svag, kort midtfure. Vingedækkerne lidt ujævne, langs søm- men kun meget lidt længere end pronotum. 1. bagfodsled kun c.7/, længere end kloleddet. Længde 4—4,2 mm.

å: Lårene lidt fortykkede, baglårene indvendig nær roden med en slank, spids tand, mellemskinnebenene med en lille, spidstorn. Bagbrystet fladtrykt, tyndt langhåret. 4. bugled i midten bagtil glattet, bagranden yderst svagt indbuet, siderne med lange hår, 5. bugled i midten bredt udhulet og glattet, på siderne fint kølet og langt behåret, kølene ved den i midten indbuede bagrand tandformet fremstående, 6. bug- led ad midten glat, bagranden temmelig dybt indskåret.

Meget sjælden (J, Ø). Skoven ved Nim; Odense, Råd- mandshaven ved Næstved, Slagelse, Boserup. I fugtigt løv

ved skovsøer og i opskyl på engbund; også i bundrester af høstakke.

133 Selavicérnis Scop:-fi2: 23,4p/ 25): DER "største almindeligste af gruppens ensfarvede, lysbenede arter. Iøvrigt kendetegnet ved kraftig bygning, lidet blank forkrop, gule kæbepalper og hannens sekundære kønsmærker. Sort, føle- hornene ofte delvis brunlige, kæbepalperne ensfarvet gule, benene rødgule, med mørkere knæ og fødder. Forkroppen kraftigt og meget tæt, noget rynket punkteret. Hovedet ganske lidt smallere end vingedækkerne, mellem øjnene let nedtrykt og med to tydelige pandefurer, Pronotum c. så langt som bredt, ofte med svagt antydet, kort midtfure. Vingedækkerne

277

kun lidt ujævne, langs sømmen rigeligt så lange som pronotum. Bagkroppen ret kraftigt og tæt, bagtil finere punkteret. 1. bag- fodsled c. dobbelt så langt som kloleddet. Længde 5—5,5 mm.

åg: Lårene noget fortykkede, baglårene indvendig lang- hårede, mellemskinnebenene med kort, bagskinnebenene med yderst kort spidstorn. Mellembrystforlængelsen og et fladtrykt midtparti på bagbrystet langt behårede. 5. bugled med et bredt, kun helt bagtil upunkteret, på siderne bagtil kølet og langhåret indtryk, kølene kort tandformet fremstående ved bagranden, denne fladt indbuet; 6. bugled ad midten glattet, bagranden ret dybt indskåret.

Almindelig (J, Ø, B). På fugtig mark- og skovbund.

14. St. roégeri Kr. (providus Joh.). Meget nærstående til den foregående, men adskilt fra den ved gennemsnitligt ganske lidt ringere størrelse, lidt smallere krop, lidt mere blank forkrop, idet pronotums og navnlig vingedækkernes punktur er lidt mere uregelmæssig og hist og her lader plads åben for små, blanke mellemrum, lidt mindre tæt punktur på bagkroppen og afvigende sekundære kønsmærker hos han- nen. Endvidere er pronotum hyppigst noget tydeligere og længere midtfuret (jfr. om punkturen fortil oversigten under nr. 15), vingedækkerne langs sømmen i det højeste så lange som pronotum og lårenes mørke spidsfarve lidt mere udbredt. Skinnebens og fødders farve noget varierende, kæbepalperne enten helt gule éller med noget mørkere 3. led. Længde 5— 5,2 mm.

åg: Ben og bryst omtrent som hos den foregående, bag- skinnebenenes spidstorn yderst svag og utydelig. 5. bugleds indtryk er meget dybere, upunkteret og spejlblankt, side- kølene meget kraftigere og bagtil stærkere tandformede, bag- randen betydeligt dybere indbugtet. Også de forreste bugled er langs midten mere eller mindre tydeligt glattede og på hver side langt behårede.

Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø, B). På fugtig bund,

oftest i løv og mos ved bredden af moser og vandhuller i skove.

Victor Hansen; Rovbiller, I. 12

178

15. St. lustråtor Er. Meget nærstående til St. rogeri, men adskilt fra den ved gennemsnitligt ganske lidt ringere størrelse, blankere forkrop, lidt mindre tæt punkterede vinge- dækker, der langs sømmen er lidt længere end pronotum, brunt 3. kæbepalpeled og afvigende sekundære kønsmærker hos hannen (jfr. endvidere om pronotums punktur fortil over- sigten under nr. 15, p. 167). Fra St. clavicornis kendes den let ved smallere form, blankere forkrop, mindre tæt punktur på vingedækker og bagkrop, mørkere 3. kæbepalpeled og hannens kønsmærker. Længde 4,5—5 mm.

gg: Afviger fra St. rogeri ved, at lårene er lidt mindre stærkt udvidede, mellemskinnebenenes spidstorn længere, bag- skinnebenene uden spidstorn, 5. bugleds indtryk i midten med en lille længdekøl, dets sidekøle ubehårede, bagud jævnt ned- faldende og ikke tandformet fremstående og dets bagrand stumpvinklet indbuet. Bagbenenes hofteringe omtrent som hos St. excubitor.

Sjælden og stedegen (J, Ø). Draved skov, Esbjerg, Skørping skov; Søholt (Lolland), Korsør, Boserup, Lyngby mose,

Malmmosen, Bøllemosen o. fl. st. i Nordsjælland. I løv og mos ved bredden af skovmoser og -vandhuller.

16. St. scrutåtor Er. Nærstående til de tre foregående arter, men adskilt fra dem ved længere og i forhold til hoved og pronotum bredere vingedækker (jfr. oversigten under nr. 14), gennemgående mørkere ben, finere og tættere punktur på 5. og 6. frie rygled og afvigende sekundære kønsmær- ker hos hannen, fra St. clavicornis yderligere ved mørkere kæbepalper og ringere størrelse. Sort, kæbepalperne gullige, 2.leds spids og 3.led brune, benene brune eller brunsorte, lårenes inderhalvdel brunrød eller brungul. Hovedet tydeligt, omtrent "/. smallere end vingedækkerne. Pronotum undertiden med antydet, forkortet midtfure. Vingedækkerne noget ujævne, punkturen lidt tættere end hos St. lustrator. Bag- kroppens punktur fortil ret kraftig og tæt, lidt tættere end hos de to foregående. Længde 4,5—4,6 mm.

åg: Lårene næppe fortykkede, baglårene ikke langt be-

179

hårede, mellemskinnebenene med en kort spidstorn. Bag- brystet uden tydelig, lang behåring. 5. bugled med et bredt, glattet, på hver side kølformet begrænset indtryk, kølene bagtil tandformet fremstående, kun sparsomt langhårede, bag- randen bredt. og ret dybt indbugtet, 6. bugleds bagrand dybt indskåret.

Af denne overalt meget sjældne art kendes kun 4 danske eksemplarer, sigtet i fugtige grøfter og af opskyl på engbund ved Arresøs nordende, nær Tisvilde hegn, ”/,, 1910 og ?/, 1911.

2. underslægt Néstus Rey.

4. fodled enten simpelt og ikke bredere end 2. eller:.3sled (fig: 66) pp: 164) eller (St.argus, humilis og carbonarius) ganske svagt tvelappet og da ganske lidt bredere end 2. og 3. led (fig. 67 og 68, p. 164); bagfødderne meget kortere end bagskinnebenet, deres 1. led c. så langt som eller lidt længere end kloleddet (fig. 66—68). Bagkrop- pens sider tydeligt kantede (fig. 79, p. 192), hos St. argus og fuscipes dog fint eller meget fint.

De sekundære kønsmærker på bugleddene er "hos denne gruppes arter lidet differentierede. Derimod er det af betydning for bestemmelsen at bemærke, at hannen hos nogle arter (f. eks. St. boops, incrassatus og carbonarius) har spids- torn både på mellem- og bagskinneben, hos andre (St. melanarius og glabellus) kun på bagskinne- benene, og endelig hos andre arter (f. eks. St. canaliculatus, nitens, atratulus og melanopus) helt mangler spidstorne.

2"

180

Oversigt over arterne.

Bagkroppen ikke påfaldende kort eller særlig stærkt tilspidset. Længde 2,5—4,5 mm. 2.

Bagkroppen kort, stærkt tilspidset (fig. 79, p. >. 192). 1.—3. frie rygled ukølede eller med en kort længdemidtkøl fortil. Længde 1,7—2,5 mm ... 20.

Bagkroppens 1.—3. frie rygled ved roden med 4 korte (hos St. morio undertiden utydelige)

enedes sas SENSE se SR saae R Bagkroppens 1.—3. frie rygled ved roden med en tydelig kender yen skere 18.

Kæbepalperne helt sorte. Vingedækker og bagkrop med iøjnefaldende, hvirvlet, sølvhvid behåring. Benene sorte. Z: mellem- og bagskinneben med

SSD OR 3 bel BE as RE EEN DSE 4. Kæbepalpernes rod gul eller brunrød. Behåringen

normal, ole ULNdelne SE SMEDE FÅ SAD SEES Es b. LØBE ES 10 SE head 4 SER RSGRE Rn DES palpåsus. Mindre, SOS an SN MA SES PE rurdlis:

Panden mellem øjnene bredt indtrykt, dens midt- parti (mellem to svage længdefurer) ligger lavere end øjnenes inderrand. Længde 3—3,6 mm. &: Mellem- og bagskinneben med spidstorn...... 6. Panden mellem øjnene ikke bredt indtrykt, men ofte med 2 længdefurer, dens midtparti ligger ikke lavere end øjnenes inderrand........... væ Vingedækkerne langs sømmen tydeligt længere end pronotum, bagud ikke tydeligt udvidede 21. mårio. Vingedækkerne langs sømmen kun ganske lidt længere end pronotum, bagud tydeligt udvidede 25. silesiacus. Lår og skinneben sorte eller brunsorte......... 8. Lår eller skinneben rødlige eller brune. Længde 2,59—3,5 mm. ZZ: skinnebenene uden spidstorn. 15. Vingedækkerne næsten ”/, gang bredere end ho- vedet, dette næppe bredere end pronotum.

181

Længde 3,5—4 mm. ZZ: Mellem- og bagskinneben

ESPERSEN EEK Sim crassåtus:

Vingedækkerne ikke nær !/, gang bredere end NEEDS ENIS SR SERIEL SSR DAT 1 DSR SVERRE

9. Hovedet kun rigeligt så bredt som pronotum, med dybe pandefurer. Forkroppen meget blank, uden mikroskulptur, meget kraftigt, men ikke tæt punkteret. Længde 3—3,5 mm. gg: skinnebenene

Ken SDS AKER ISIS SÅRE 24. melanbpus.

Hovedet tydeligt bredere end pronotum, uden eller Ed Syse bander 1 SAS DENE

10. Panden flad, uden tydelige længdefurer. Pronotum med ret skarp, som regel gennemgående midtfure

(ses .bedst fra siden), Længde 3,5—4 mm. JF: skinnebeneie uden spidstorn NE ANELSE Panden med to tydelige længdefurer og mellem disse et let hævet midtparti, i modsat fald pro- mug TE 7 ae Tun Fa 180 2 7 710) my å 2 F ar SEE RER TOGES SE SERENE SEERE

11. Forkroppen ret mat. Pronotum c. så langt som

14,

DRE SEE OR Erde bak SEE 19. canaliculåtus.

Forkroppen blank. Pronotum lidt længere end

BEST SE REESE SD SDR VIN EAG 20. nitens. 12. 4. fodled svagt tvelappet (fig. 67, p. 164) .. 29. årgus.

Oded SEE EG, PI FORTELTE

13. Større, 3,5—4 mm. Pronotum oftest med i hvert fald antydet midtfure. Forkroppen lidet blank. Vingedækkerne og 1.—3. frie bagkropsled fint mikrochagrinerede. Z: mellem- og bagskinneben

13:

RE" SIS EDER SR Ka so ESTERE SES DETS 17. bbops.

Mindre, 2,59—3,3 mm. Pronotum uden midtfure. Vingedækkerne og 1.—3. frie bagkropsled ikke eller kun yderst svagt og utydeligt mikrocha- grinerede. $: mellemskinnebenene uden spids-

345): Bagkroppen fortil ret fint punkteret. Pronotum

14.

1) Jfr. også St. vafellus, der undertiden har meget mørke ben,

se nedenfor p. 190.

15.

16.

7.

18.

1%

20.

21.

22

182

rigeligt så langt som bredt. Længde 2,8—3,3 mm.

åg: bagskinnebenene med spidstorn 22. melanårius. Bagkroppen fortil ret kraftigt punkteret. Pronotum

rigeligt så bredt som langt. Længde 2,5—3 mm.

å: bagskinnebenene uden spidstorn .. 23. atråtulus. 4. fodled svagt tvelappet (fig. 67, p. 164) .. 29. årgus. å Andled simpelt … 45313 agree Fx RR Na SAKSE 16. Bagkroppens sider påfaldende fint kantede, især

hos 3. Vingedækkerne langs sømmen ikke læn-

bere erid.-pronoinm 2.404: 5 hon PEER 28. fuscipes. Bagkroppens sider ikke særlig fint kantede. Vinge-

dækkerne langs sømmen længere end pronotum 17. Hovedet c. så bredt som vingedækkerne, disse

langs sømmen over ”/, længere end pronotum,

bagved ikke tydeligt udvidede. Benene brunrøde

26. cautus. Hovedet lidt smallere end vingedækkerne, disse

langs sømmen kun omtrent ”/, længere end pro-

notum, bagud tydeligt udvidede. Benene oftest

ERE ses SETE SE EET orne ØS ES arket 27, vaféllus. Vingedækkerne langs sømmen højst så lange som

pronotum. Benene røde eller brunrøde 30. humilis. Vingedækkerne langs sømmen tydeligt længere end

pronotum. Benene sorte eller-sortbrune 42. 19. 4. fodled svagt tvelappet (fig. 68, p. 164)

31. carbonårius.

Æ. fodled simpel 5 sier Re cs seere 32. glabéllus. Pandefurerne dybe (fig. 79, p. 192). 1.—3. . frie baskropsled nden Køle. 5 5 50050 SE BER va

Pandefurerne flade. 1.—3. frie bagkropsled med en (hos St. pumilio undertiden utydelig) midtkøl 23. Vingedækkerne ujævne (fig. 79, p. 192). Benene

oftest. omtrent. helt sorte 5505 dd 2 33: pusillus Vingedækkerne jævne. Benene oftest delvis brune eller” banede 2555 stede så end onen ke 22.

å: Penis mod spidsen noget tilsmalnet (fig. 80, De OST SERRA ERR GE HEDE. RER 34. declaråtus;

183

åg: Penis ikke tilsmalnet mod spidsen, denne meget

bred (HELD FOT Se rr 35 simillimus.

23. Mindre, 1,7—2 mm. Benene oftest brunrøde eller RER 13 sn NREN ER S7spumilio. Større, 2—2,4 mm. Benene rødlige ... 36. circulåris.

[St. palpåsus Zett. (argentéllus Thoms., Joh.). Denne og den følgende art adskiller sig fra alle gruppens andre arter ved helt sorte kæbepalper og iøjnefaldende, sølvhvid, hvirvlet behåring på vingedækker og bagkrop. Mat sort. Hovedet lidt smallere end vingedækkerne, mellem øjnene ganske svagt nedtrykt og med to lidet dybe pandefurer. Pronotum og vingedækker meget tæt rynket-punkterede, pronotum bredest foran midten, rigeligt så langt som bredt, med kort og ret svag midtfure. Vingedækkerne langs sømmen rigeligt så lange som pronotum. Længde 4—4,5 mm.

åg: Mellem- og bagskinnebenene med meget lille spidstorn. 5. og 6. bugleds bagrand noget indbuet, 5. led foran indbugt- ningen let nedtrykt.

Denne art, der bl. a. er fundet i Skåne (ved Ringsøen) og i Hamburg-egnen, kunne muligvis træffes også hos os. Den er i Tyskland truffet løbende i antal i solskin på sandede og

slammede bredder af større indsøer og i Sverige på sandede elv- og søbredder.

St. rurålis Er. Meget nærstående til den foregående, men adskilt fra den ved lidt ringere størrelse, forholdsvis lidt smallere hoved og nær midten bredest pronotum. Længde 3,9—3,8 mm.

Denne art, der bl. a. er fundet i Sydnorge, kunne måske,

omend mindre sandsynligt end den foregående, træffes også hos os. Den angives især at leve på sandede flodbredder.]

17: St bØ0psokjuneh (bGuøhthålmus Grav, Ganglb., Joh.). Den almindeligste art i gruppen, Blandt gruppens større, sortbenede arter med 4 køle på de forreste bagkropsled karakteriseret ved, at forkroppen er meget tæt, oftest noget

184

rynket-punkteret og kun lidet blank, hovedet kun lidt smallere end vingedækkerne, uden bredt indtryk mellem øjnene og med ret svage længdefurer, pronotum højst med kort midt- fure, vingedækkerne langs sømmen kun lidt længere end pro- notum og hannens mellem- og bagskinneben forsynede med spidstorn. Sort, kæbepalpernes rodled gulligt. Hovedet med lidet dybe pandefurer. Pronotum rigeligt så langt som bredt, bredest lidt foran midten. Vingedækkerne omtrent jævne. Bagkroppen fortil temmelig tæt, ikke ret kraftigt punkteret. Længde 3,5—4 mm.

å: Lårene svagt fortykkede, mellem- og bagskinnebenene med spidstorn (fig. 66). 6. bugleds bagrand bredt og svagt indbuet.

Blandt de større, sortbenede arter i gruppen med torn på hannens mellem- og bagskinneben kendes arten fra St. incras- satus ved meget bredere hoved og meget smallere vingedækker, fra St. morio ved de nedenfor under denne art anførte skelne- mærker og fra St. carbonarius ved firkølede bagkropsled og simpelt 4. fodled.

Meget almindelig (J, Ø, B). På fugtig bund.

18. St. incrassåtus Er. Meget: let kendelig frasde nær- nærstående arter ved det lille hoved, der næppe er. bredere end pronotum, og de store vingedækker, der er næsten ”/, gang bredere end hovedet, og langs sømmen c.?/, længere end pronotum. Sort, forkroppen lidet blank, meget tæt punkteret, kæbepalpernes rodled gulligt. Panden ikke indtrykt, pande- furerne ret svage. Pronotum c. så langt som bredt, uden midtfure. Bagkroppens punktur lidet kraftig og lidet tæt. Længde 3,5—4 mm.

åg: Mellem- og bagskinnebenene med spidstorn. Bagbrystet bagtil i midten med en kort køl. Bagranden af 5. bugled yderst svagt, af 6. bugled tydeligt indbuet.

Temmelig sjælden (J, Ø, B). Bryrup, Pinstrup mose; Ristinge, Ærø, Sorø, Langtved, stranden øst for Vallensbæk, Vesterfælled, Amager, Fuglesangssø, Tissø; Onsbæk, Rø (på

stranden). På fugtige sø- og mosebredder og under tang på stranden.

185

19:St: canaliculåtus Gyll: Let kendelig fra den følgende bl. a. ved meget mattere og tættere punkteret forkrop og fra de andre nærstående arter ved, at panden er flad, både uden bredt indtryk og uden længdefurer, at pronotums midtfure som regel er gennemgående (ses bedst fra siden), og at for- kroppen er ret mat og forholdsvis tydeligt, hvidligt behåret. Sort, kæbepalpernes rod gullig, Forkroppen meget tæt, ikke udpræget rynket-punkteret. Hovedet noget bredere end pro- notum og tydeligt smallere end vingedækkerne. Pronotum c. så langt som bredt. Vingedækkerne omtrent jævne, langs sømmen tydeligt længere end pronotum. Bagkroppen fortil tæt og ikke særlig kraftigt punkteret. Længde 3,5—4 mm.

å: Skinnebenene uden spidstorn. 6. bugleds bagrand let indbuet.

Ret almindelig (J, Ø). Ved sø- og åbredder, på fugtig mose- og skovbund og på strandbredder.

20. St. nitens Steph. Ligesom den foregående udmærket ved flad pande uden tydeligt indtryk eller længdefurer og oftest gennemgående, set fra siden tydelig midtfure på pro- notum og iøvrigt kendetegnet ved blank forkrop, groft og ikke meget tæt punkteret pronotum og vingedækker med blanke, ikke synligt mikrochagrinerede flader mellem punk- terne og ret slank bygning. Sort, blank, oversiden uden synlig mikrochagrinering, kæbepalperne mod roden lysere. Hovedet betydeligt bredere end pronotum og kun meget lidt smallere end vingedækkerne, disse langs sømmen kun lidt længere end pronotum. Bagkroppen fortil ret fint og især langs midten lidet tæt punkteret. Følehornene længere end hos den fore- gående. Længde 3,5—4 mm.

åg: Skinnebenene uden spidstorn. 5. bugled bagtil lidt flad- trykt, bagranden yderst svagt indbuet, 6. bugleds bagrand tydeligt indbuet.

Udbredt, men temmelig sjælden. Kollund, Esbjerg, Horsens nørrestrand, Århus, Gravlev enge; Odense, Falster, mose ved Korsør, Kagsmose, Lyngby mose, Kollemose og flere andre nordsjællandske moser. Især i opskyl ved moser og enge.

186

21. St. moério Grav. Adskilt fra de nærstående arter ved, at panden mellem øjnene er bredt nedtrykt, så at midtpartiet (mellem de svage længdefurer) ligger lavere end øjnenes inder- rand, og at bagkropsleddenes køle er meget korte eller endog utydelige. Ligner iøvrigt St. boops, men afviger fra den ved, at forkroppen som regel er noget tydeligere behåret, pronotum og vingedækkerne oftest noget mindre tæt og ikke udpræget rynket-punkterede, at vingedækkerne langs sømmen er tyde- ligt, som regel over "/,, længere end pronotum, og at fødderne er ganske lidt slankere og længere. Pronotum uden midtfure. Vingedækkerne snart næppe, snart noget ujævne. Længde 3—3,6 mm.

åg: Mellem- og bagskinnebenene med spidstorn (oftest lidt kraftigere end hos St. bogps). 6. bugleds bagrand i midten med en indbugtning, der er dybere end hos St. boops; 5. bug- leds bagrand yderst svagt indbuet, foran indbugtningen er leddet yderst svagt og utydeligt fladtrykt og ganske lidt tættere punkteret og behåret (5. bugleds karakterer lidet ud- prægede og ofte utydelige).

Arten varierer stærkt i form, punktur og behåring; under- tiden er lårene brunlige. Pandens bygning og de korte eller utydelige bagkropskøle gør dog som regel arten sikkert kendelig. Eksemplarer med brunlige lår kendes fra St. sile- siacus, der har en lignende pandebygning, ved længere, i for- hold til pronotum lidt bredere, bagud ikke tydeligt udvidede vingedækker.

Meget sjælden (J, Ø, B). Esbjerg østre strand (1 stk., 25/,), Kelstrup strand ved Haderslev (1 stk. på halvfugtig ler- skrænt sammen med Limnichus pygmaeus St., ”/,), Ulfslyst ved Haderslev (1 stk. ved et vandhul, april), Gravenshoved (1 stk., 75/,), stranden ved Frederikshavn (1 stk.), Thurø rev

(1 stk;, 7%/. 1948); Bornholm, Den -er i Norge. fundet ven elvbredder og i Sverige oftest på sumpet bund ved vandsteder.

22. St. melanårius Steph. Nærstående til St. boops, men adskilt fra den ved tydeligt ringere størrelse, lidt længere vingedækker, ikke mikrochagrinerede 1.—3. frie bagkropsled og simple mellemskinneben hos hannen. Hovedet er tydeligt

187

smallere end vingedækkerne, pandefurerne svage eller meget svage. Pronotum rigeligt så langt som bredt, uden midtfure. Vingedækkerne langs sømmen tydeligt — c. 7/,—"/, — længere end pronotum, lidt ujævne, i bunden yderst svagt mikro- chagrinerede, punkturen tæt, især langs sømmen noget længde- rynket. Bagkroppen fortil ret fint og langs midten lidet tæt punkteret. Længde 2,8—3,3 mm.

åg: Bagskinnebenene med ganske lille spidstorn. 6. bugleds bagrand let indbuet.

Bortset fra St. glabellus, fra hvilken St. melanarius er let kendelig bl. a. ved firkølede bagkropsled, er St. melanarius den eneste art i gruppen, hvis han har spidstorn på bag-, men ikke på mellemskinnebenene.

Fra St. canaliculatus og nitens adskilles St. melanarius let ved manglende midtfure på pronotum og tydeligt ringere størrelse, og fra St. morio ved, at panden ikke er indtrykt, så at midtpartiet ikke ligger lavere end øjnenes inderrand, at forkroppen er tyndere og utydeligere behåret, at bagkrops- leddenes køle er tydeligere og de tre første frie led ikke mikro- chagrinerede, og at fødderne er lidt kortere.

Temmelig sjælden (J, Ø). Kegnæs, Esbjerg, Fanø, Skander- borg sø, Ry, Randers, Rebild, Ålborg; Odense, Hildesvig ved Guldborg L., København, Malmmosen, Rudeskov, Eremitage- sletten (det flade vandhul), Hillerød. Ved sø- og mosebredder

i løv, opskyl og mos; undertiden talrig ved aftenketsning på bred-vegetationen i juni.

23. St. atråtulus Er. Meget nærstående til den fore- gående, men adskilt fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker samt ved, at følehornene er lidt kortere, at punkturen på pronotum og vingedækkerne er noget. grovere, men ikke helt så tæt, så at der mellem punkterne er tydeligere, blanke flader, at vingedækkernes punktur nær sømmen ikke er tydeligt længderynket, og at deres bund ikke er synligt mikrochagrineret. Længde 2,5—3 mm.

åg: Skinnebenene uden spidstorn, 6. bugleds bagrand let indbuet.

Arten er mindre end nogen af de andre af gruppens sort-

188

benede arter, bortset fra arterne med kort og stærkt tilspidset ukølet eller midtkølet bagkrop.

Meget sjælden (J, Ø, B). Esbjerg, Skallingen, Bryrup, Ørnsø, Agger, Klitmøller, Slettestrand; Gentofte (1 stk. i en have, sikkert tilfældigt); Rosmandebæk. I modsætning til de

nærstående arter lever den på tør sandbund ved planterødder o. lign. Maj, aug.—okt.

24. St. melan6bpus Marsh. Let kendelig ved de i over- sigten (under nr. 9) anførte kendetegn. Blankt sort, kæbe- palpernes rodled lyst. Hovedet tydeligt smallere end vinge- dækkerne. Pronotum omtrent så langt som bredt, bagtil med en kort, men som regel ret dyb midtfure. Vingedækkerne langs sømmen omtrent ”/, længere end pronotum, noget ujævne. Bagkroppen fortil temmelig kraftigt punkteret. Længde 3—3,5 mm.

gg: Skinnebenene uden spidstorn. 6. bugleds bagrand let indbuet.

Sjælden (J, Ø). Esbjerg, Ålborg, Frederikshavn; Lolland, Falster, Utterslev mose. På åben, fugtig, især mudret bund

ved åer og moser, også på fugtig brakvandsbund og på strand- bredder.

25. St. silesiacus Benick (negléctus Gerh., Joh.). Ad- skilt fra de følgende fire arter, der ligeledes har firkølede bag- kropsled og ikke helt sorte ben, ved svagt, men tydeligt ind- trykt pande og lidt betydeligere størrelse og iøvrigt udmærket ved ret korte, bagud tydeligt udvidede vingedækker og torn på hannens mellem- og bagskinneben. Sort, kæbepalperne mod roden lysere, lårene brunrøde, brune eller sortbrune med mørkere spids. Oversiden mere eller mindre tydeligt mikro- chagrineret, forkroppen kraftigt og tæt punkteret. Hovedet omtrent så bredt som vingedækkerne, pandefurerne svage. Pronotum c. så langt som bredt, uden midtfure. Vingedæk- kerne omtrent jævne. Bagkroppen forholdsvis bred, lidet kraftigt punkteret. Længde 3—3,5 mm.

å: Som hos St. morio.

Om artens adskillelse fra St. morio, der har en lignende

189

pandebygning og også varierer noget i benenes farve, se foran p. 186. Meget sjælden (J, Ø). Kollund, Vinten skov ved Horsens,

Nim skov, Skanderborg sø; Brahetrolleborg, Langesø (Fyn). På fugtig bund ved søer og skovsumpe.

26. St. cautus Er. (cautus Benick, nec Ganglb., vaféllus Thoms., Joh.). Denne og den følgende art adskilles fra grup-

Cadtus vafellus VET 78

Fig. 77 og 78. Stenus. Hannens parringsorgan.

pens andre arter med firkølede bagkropsled og ikke sorte ben ved forkroppens manglende mikroskulptur. Sort, følehornene ofte brunlige, kæbepalperne brunlige, mod roden lysere, benene røde eller brunrøde. Forkroppen kraftigt og tæt punkteret. Panden ikke indtrykt, med to ret flade længdefurer. Pronotum rigeligt så bredt som langt, for- og bagtil stærkt tilsmalnet, uden midtfure. Vingedækkerne omtrent jævne. Bagkroppen lidet kraftigt punkteret. Længde 2,5—2,7 mm.

å: 6. bugleds bagrand noget indbuet. Penis stærkt til- spidset, paramererne c. så lange som penis (fig. 77).

Temmelig almindelig (J, Ø). Især i opskyl i moser og enge.

27. St. vaféllus Er. (vaféllus Benick, Ganglb., sub- depréssus Joh.). Yderst nærstående til den foregående, men

190

adskilt fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker samt ved, at pronotums og vingedækkernes punktur er lidt grovere, at bagkroppen er lidt bredere og lidt tykkere sidekantet, at benene oftest er noget mørkere, og at hannens parringsorgan er anderledes formet. Længde 2,6—3 mm.

åg: 6. bugleds bagrand yderst svagt indbuet. Penisspidsen bredt afstudset, med en række korte randhår, paramererne lidt længere end penis (fig. 78).

Mørkbenede eksemplarer adskilles fra St. melanarius og atratulus bl. a. ved lysere kæbepalper, tydeligere pandefurer og bagud tydeligt udvidede vingedækker.

Arten har måske været overset herhjemme, men er an- tagelig meget sjældnere end den foregående (J, Ø). Randers; Frederiksberg (i kompost, maj), Ordrup og Klampenborg (i

antal i gødning ved drivbænke, juni, aug.), Ravneholm (i en sandgrav, ??/.). Arten lever sikkert fortrinsvis i kompostdynger.

28. St. fuscipes Grav. Den mindste af gruppens arter med firkølede bagkropsled og ikke sorte ben, let kendelig ved fint sidekantet bagkrop, fint mikrochagrineret forkrop, korte vingedækker og simpelt 4. fodled. Sort, kæbepalperne brun- lige, mod roden lysere, benene brungule. Forkroppen kraftigt og tæt punkteret. Hovedet så bredt som vingedækkerne, panden ikke indtrykt, pandefurerne svage. Pronotum c. så langt som bredt, uden midtfure. Vingedækkerne lidt bredere end pronotum, omtrent jævne. Bagkroppens punktur ikke ret kraftig. Længde 2,3—2,5 mm.

&g: 6. bugleds bagrand let indbuet. Bagkroppens sidekant- ning endnu finere og svagere end hos 92.

Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø, B). Især i opskyl ved søer, moser og vandløb.

29. St. årgus Grav. Kendelig fra de nærstående arter ved det svagt tvelappede 4. fodled (fig. 67, p. 164). Iøvrigt nær- beslægtet med den foregående, men adskilt fra den ved, at vingedækkerne langs sømmen er tydeligt længere end pro- notum, benene som regel noget mørkere og størrelsen lidt be-

191

tydeligere. Bagkroppens sidekantning er omtrent så fin som hos den foregående. Længde 2,8—3,5 mm.

åg: Som den foregående.

Kraftige eksemplarer med mørke lår er var. austriacus Bernh.

Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø, B). Levevis som den foregående.

30. St. humilis Er. Blandt arterne med midtkølede bag- kropsled let kendelig ved de korte, bagud tydeligt udvidede vingedækker, de lyse ben med ganske svagt tvelappet 4. fod- led og størrelsen. Uvinget. Sort, kæbepalperne brungule med mørkere 3.led, benene brunrøde eller brungule. Hovedet omtrent så bredt som vingedækkerne, med ret flade pande- furer. Pronotum c. så langt som bredt, kraftigt og meget tæt punkteret, uden midtfure. Vingedækkerne temmelig flade og omtrent jævne, kraftigt og yderst tæt rynket-punkterede, tilsammen næsten ”/, gang bredere end langs sømmen lange. Længde 2,8—3,5 mm. |

gå: Mellem- og bagskinnebenene med fin spidstorn. 5. bug- led med bredt og svagt, 6. bugled med smallere og dybere indbuet bagrand.

Temmelig almindelig (J, Ø). På fugtig bund i løv og opskyl, især i skovegne.

31. St. carbonårius Gyll. Let kendelig ved midtkølede bagkropsled og svagt tvelappet 4. fodled (fig. 68, p. 164). Sort, oversiden lidt blank, kæbepalpernes rod lys, benene under- tiden sortbrune. Forkroppen kraftigt og tæt punkteret, fint og kort, lidet tydeligt behåret. Hovedet omtrent så bredt som vingedækkerne, med flade, men tydelige pandefurer. Pronotum c. eller rigeligt så bredt som langt, uden midtfure. Bagkroppen ret tæt punkteret. Længde 3—3,2 mm.

åg: Mellem- og bagskinnebenene med spidstorn (fig. 68, p. 164). 5. bugled med let, 6. bugled med dybere indbuet bag- rand, 5. bugled foran indbugtningen let fladtrykt og lidt tættere behåret.

Temmelig almindelig (J, Ø, B). På fugtig mose- og engbund.

192

32. St. glabéllus Thoms. Nærstående til den foregående, men let adskilt fra den ved simpelt 4. fodled, mattere, tæt- tere punkteret overside, næsten helt nøgen forkrop og flad pande uden eller næsten uden an- tydning af pandefurer. Længde 2,3—3,2 mm.

gå: Som den foregående, dog har kun bagskinnebenene spidstorn.

Hidtil kun fundet ved Lyngby sø (1 stk., marts 1910) og i Kolle- mosen og Malmmosen ved Holte (i antal i fugtigt mos, april, maj, okt.). I moser i fugtige mos- og

græspuder, som rager op over vandet.

33. St. pusiltus. Steph… (Års: 79). Denne og de følgende arter Fig. 79. Stenus pusillus 2. i gruppen udmærker sig ved kort,

x 18. stærkt tilspidset bagkrop, ukølede eller kun midtkølede forreste bag- kropsled og ringe størrelse. Sort, kæbepalpernes rodled gulligt, benene undertiden brunlige. Forkroppen kraftigt og tæt punk- teret. Hovedet c. 1/. bredere end pronotum, kun meget lidt smallere end vingedækkerne, med dybe pandefurer, adskilt af et ophøjet midtparti. Pronotum lidt bredere end langt, med stærkt rundede sider, overfladen noget ujævn, bagtil med to skrå, fremefter divergerende, oftest tydelige indtryk. Vingedækkerne langs sømmen ”/,—"/, længere end pronotum, temmelig ujævne. Bagkropsleddene uden tydelige køle. Læng- de 2—2,5 mm.

åg: 6. bugleds bagrand ganske svagt indbuet. Penis stærkt

tilspidset.

Almindelig (J, Ø, B). På fugtig bund, især i opskyl.

34. St. declaråtus Er. (nånus auct. partim). Meget nær- stående til den foregående, men adskilt fra den ved de i over-

193

sigten nævnte kendemærker samt ved, at hovedet som regel er lidt smallere i forhold til pronotum og til vingedækkerne, og at pronotums overflade er mere jævn. Længde 2—2,5 mm.

g: 6. bugleds bagrand ganske svagt indbuet. Penis mod spidsen noget tilsmalnet, spidsen afstudset (fig. 80).

Swr7tr Ål: declaralus mus 80 81

Fig. 80 og 81. Stenus. Hannens parringsorgan.

Arten har været sammenblandet med den følgende, men er antagelig almindelig (J, Ø). På fugtig bund, især i opskyl.

35. St. simillimus L. Benick (nånus auct. partim). Denne art står den foregående yderst nær og synes kun at kunne skelnes fra den for hannens vedkommende ved anderledes formet parringsorgan og lidt dybere og skarpere indbuet bag- rand af 6. bugled. Længde 2—2,5 mm.

å: 6. bugleds bagrand lidt dybere og skarpere indbuet. Penis mod spidsen ikke tilsmalnet, spidsen meget bredt af- studset. (fig. 81).

Arten har været sammenblandet med den foregående,

men er antagelig almindelig. Eksemplarer foreligger fra Lejre og Bøllemosen. På fugtig bund, især i opskyl.

36. St. circulåris Grav. Let kendelig fra de 3 foregående arter ved de lyse ben, de midtkølede bagkropsled og de svage pandefurer. Sort, følehorn, kæbepalper og ben rødgule, de førstes spids og knæene mørkere. Forkroppen kraftigt og

Victor Hansen ; Rovbiller. I. 13

194

meget tæt punkteret. Hovedet lidt smallere end vingedæk- kerne. Pronotum lidt bredere end langt, uden midtfure. Vinge- dækkerne langs sømmen c. ”/, længere end pronotum, omtrent jævne. Længde 2—2,4 mm.

Fig. 82. Stenus circularis, hannens parringsorgan.

åg: Lårene betydeligt fortykkede, mellem- og bagskinne- benene med spidstorn. 6. bugleds bagrand let indbuet. Penis se fig. 82.

Temmelig sjælden (J, Ø). Haderslev, Horsens nørrestrand, Skanderborg sø, Randers; Odense, Nykøbing F., Sorø, Søskær-

mose ved Korsør, Boserup, flere nordsjællandske moser. På fugtig mose-, eng- og skovbund.

37. St. pumilio Er. Vor mindste Stenus-art. Nærstående til den foregående, men adskilt fra den ved ringere størrelse, lidt smallere form, mørkere, som regel brunlige eller brunrøde følehorn, kæbepalper og ben, lidt mindre grov punktur på forkroppen, næppe så stærkt tværbredt pronotum og andre sekundære kønsmærker hos hannen. Endvidere er vingedæk- kerne lidt længere, langs sømmen omtrent ”/, gang længere end pronotum, bagkropsleddenes midtkøl ofte noget utydelig og deres sidekantning lidt smallere. Længde 1,7—2 mm.

åg: 5. bugled med ret bredt og svagt, 6. bugled med smal- lere og noget dybere indbuet bagrand.

Meget sjælden (J, Ø). Randers; København, Holte, Sorte-

dam i Store Dyrehave (i antal ved sigtning af meget vådt mos omkring Carex-tuer, maj, okt.).

195

3. underslægt Tésnus Rey.

4. fodled enten simpelt og ikke tydeligt bredere end 2. eller 3. led eller (St. brunnipes og nigri- tulus) kort tvelappet og da ganske lidt bredere end 2. og 3. led (fig. 69, p. 164); bagfødderne meget kortere end bagskinnebenet, deres 1. led højst så langt som kloleddet. Pronotum uden midtfure. Bagkroppens sider ukantede (som fig. 90 og 91, p. 203—4), undertiden dog fortil utyde- ligt kantede. Hos hannen er 6. bugleds bagrand let indbuet og skinnebenene mangler spidstorn.

Oversigt over arterne.

1. Bagkroppens 1.—3. frie rygled ved roden med 4

ORE BREDESTE DER SVN een ere 2. Bagkroppens 1.—3. frie rygled ukølede. 4. fodled rr RR re mør Tag! Me DØRE 1 0% 3 BRSSRSRESEERR ERR "de

2. 4. fodled svagt tvelappet (fig. 67, p. 164) .. 29. årgus. (i 2. undersl. Nestus)

HE ORE REDER SMEDET DER be EET NDS SER 3. 3. Hovedet c. så bredt som vingedækkerne ....... 4. Hovedet tydeligt smallere end vingedækkerne .. 5;

4. Forkroppen mat, yderst tæt punkteret, mellem- rummene mellem punkterne indskrænket til smalle rynker. Benene oftest sortbrune 38. åpticus.

Forkroppen blank, vingedækkernes punktur tem-

melig tæt, med blanke mellemrumsflader. Benene ERE BEER SD SN SI DISSENSA sl 28. fuscipes. (i 2. undersl. Nestus)

5. Mindre, 2—2,5 mm. Benene brunrøde eller brune 41. formicet&6rum.

Større, 3—3,5 mm. Benene sorte eller sortbrune. 6. 6. Hannens parringsorgan med ret smalt penis-spids- BEER REE BEN os pA IRESEDN Snes N 39. cråssus:

13=

196

Hannens parringsorgan med bredt, udvidet penis-

ger lo Kage Så ka 5] FØR BLÆSER SE SE 40. salisburgénsis.

7. Benene brunrøde. Panden med 2 tydelige længde- WELT 3 5 ede RAN RAN SO SE 14 SELE MØD ERR SÅS ASS ISELES SÆDS 42. brunnipes.

Benene sorte eller sortbrune. Panden uden tydelige BEER 5 se RAE ar ES SET 43. nigritulus.

formicetørum tee ge

Jalis burgensis 83 84 85

Fig. 83—85. Stenus, hannens parringsorgan.

38. St. 6pticus Grav. Let kendelig ved bredt hoved, mat, ret kraftigt og yderst tæt punkteret forkrop, firkølede forreste bagkropsled og simpelt 4. fodled. Sort, kæbepalpernes rodled gulligt, benene sortbrune eller brune. Panden flad, uden tyde- lige længdefurer. Pronotum c. så langt som bredt. Vinge- dækkerne langs sømmen oftest lidt længere end pronotum, jævne, siderne betydeligt rundede. Bagkroppen ret fint og som regel lidet tæt punkteret. Længde 2,3—2,8 mm.

Øg: 6. bugleds bagrand let indbuet.

Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø). På fugtig, især åben bund ved sø- og mosebredder, især i opskyl.

39. St. cråssus Steph. Sort, ret blank, kæbepalpernes rodled gulligt. Forkroppen kraftig og tæt punkteret, meget fint mikrochagrineret. Hovedet kun ganske lidt bredere end

197

pronotum, pandefurerne meget svage og utydelige. Pronotum rigeligt så bredt som langt. Vingedækkerne langs sømmen tydeligt længere end pronotum. Bagkroppen oftest temmelig kraftigt og ret tæt punkteret. Længde 3—3,5 mm.

å: 6. bugleds bagrand let indbuet. Penis med ret smalt spidsparti (fig. 85).

Arten har været sammenblandet med den følgende; den er vistnok udbredt og ikke ret sjælden. Eksemplarer fore-

ligger fra Ærø (under tang på stranden ved Trappeskov, maj) og Bøtø (i antal ved roden af klitgræs, juli).

40. St. salisburgénsis Bernh. Denne art står den fore- gående yderst nær, men kan for hannens vedkommende med sikkerhed skelnes fra den ved anderledes formet parringsorgan. Endvidere er hos begge køn bagkroppen lidt finere og mindre tæt punkteret og fødderne ganske lidt bredere. Da de to arter hyppigt synes at forekomme i antal hver for sig, kan bestemmelsen i disse tilfælde sikres ved undersøgelse af han- nens parringsorgan. Længde 3—3,5 mm.

Ø&: 6. bugleds bagrand let indbuet. Penis med bredt, ud- videt spidsparti (fig. 84).

Arten har været sammenblandet med den foregående; den er vistnok udbredt og ikke.ret sjælden. Eksemplarer fore-

ligger fra Ravneholm (i sandgrav), Hjortekær (i kompost) og Strandmølleåen (på fugtig bund). Maj—juni.

AL "St-formicetorum Manns (Iitorålrs Thoms.;"Joh)): Meget nærstående til de to foregående, men adskilt fra dem ved tydeligt ringere størrelse, lysere, brunrøde eller brune ben og anderledes formet parringsorgan hos hannen. Længde 2—2,9 mm.

åg: 6. bugleds bagrand let indbuet. Penis med ret smalt, afrundet spidsparti, paramererne betydeligt bredere end hos de to foregående (fig. 83).

Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø). På fugtig bund.

42. St. brunnipes Steph. Let kendelig ved brunrøde ben, med kort, tvelappet 4. fodled (fig. 69, p. 164), korte vinge-

198

dækker og ukølede bagkropsled. Sort, kæbepalperne mod

roden gullige, benene. brunrøde med mørkere knæ. Forkroppen

kraftigt og tæt punkteret. Hovedet c. så bredt som vinge-

dækkerne. Pronotum lidt bredere end langt. Vingedækkerne

langs sømmen c. så lange som pronotum, omtrent jævne.

Bagkroppen ret kraftigt og tæt punkteret. Længde 3—3,7 mm. Øg: 6. bugleds bagrand let indbuet.

Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø, B). På fugtig eng- og skovbund.

43. St. nigritulus Gyll. Nærstående til den foregående, men let adskilt fra den ved de i oversigten nævnte kende- mærker. Endvidere er kroppen noget kraftigere, vingedæk- kerne langs sømmen tydeligt længere end pronotum og bag- kroppens punktur kraftigere og tættere. Længde 3,5—4 mm.

å: Som den foregående.

Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø, B). På fugtig eng- og skovbund.

4. underslægt Hypåstenus Rey.

4. fodled dybt tvelappet (fig. 72, p. 164), tyde- ligt bredere end 2. led, 3. led undertiden svagt tvelappet. Bagfødderne betydeligt kortere end bagskinnebenet, deres 1. led ikke eller noget læn- gere end kloleddet. Pronotum uden midtfure, undertiden med et skråt tværindtryk på hver side bag midten. Bagkroppens sider ukantede (fig. 90 og 91, p. 203—4), undertiden fortil utydeligt kan- tede.

Oversigt over arterne.

1. Hvert vingedække med en rød plet .. kiesenwétteri. Vingedækkerne: ensfarvet sorte 3957170 KE Eg 2. 2. Vingedækkerne c. ”/, gang bredere end hovedet

199

(fig. 91, p. 205). Skinnebenene sorte med gul rod. Vvængde 2 328 ISLE 52, Fornicåtus. Vingedækkerne ikke nær !/, gang bredere end hovedet. Skinnebenene anderledes farvede. ERNE. SSR SS SEES LES ESS ad 3;

ibericus tarsalis tarsalis- | wlisthof fi- anus

bohemicus

Fig. 86—89. Stenus, hannens parringsorgan, øverst: set fra oven (paramerernes randbehåring udeladt), nederst: penisspidsen, set fra venstre side.

REE er oe RE 7 SØ ERSESRA ENE 0 EAEEES SSI SERENE SÆERSNER Å. ry nr SE av 1 FREb near ERR NOR ERR KER FREE MR 10. 4. Benene gule med sorte knæ. Kæbepalper og 2. fø- lehornsled gule. Længde 5—5,5 mm .... 49. similis. BEES RESENS NESS EEN PEER KETG i i 5. 4. fodleds lapper ikke over halvt så lange som leddet (fig. 69, p. 164) 42. brunnipes og 43. nigritulus. (1 3: undersl Tesnus)

10.

on

200

4. fodleds lapper meget over halvt så lange som

leddet (om ES TES pE) 500, Gns ho MER 6. Lårene brunrøde eller brune. 3. kæbepalpeled brun-

ligt, «Lænede IE mme on ER ER s Lår og skinneben sorte eller brunsorte. 2. føle-

hørnsled sult. Længde 3,5—5,5 mm 442200 104 &:

3.—8. følehornsled gulbrune. Vingedækkerne langs

sømmen kun ganske lidt længere end pronotum 44. låtifrons.

3.—8. følehornsled gule. Vingedækkerne langs søm-

men omtrent ”/, længere énd pronotum

45. fulvicérnis.

Vingedækkerne lidt bredere. 1. og 2. frie rygled

som regel med en ganske kort og svag midt-

køl ved roden. Hannens paramerer når langt forbi penisspidsen—(12.,809) 35. 48. bohémicus.

Vingedækkerne lidt smallere. 1. og 2. frie rygled

uden midtkøl ved roden. Hannens paramerer

når ikke eller kun lidt forbi penisspidsen (fig.

TA 0» BL FE SANGERE REE RES NSB RESEN NAR HIK EERES SS IEEE MER 9; Hannens paramerer med trekantet spidsparti STE 2 fa RTE P RE RRS Keel TE SET JESSE Ane KØR gr AG. Taars bes Hannens paramerer med firkantet spidsparti DLR. DO) SERIES ERE SN SENERE LIE KRAN SR] 47 abericens NEN GREL - 335335 5 SR ene SR RR 63. pållipes. | (i 6. undersl. Parastenus) BLOTTE, 251,8 ART 3 TNS SE SMS REE SER Sedan ETERN i Forkroppen ret hint punkteret SI SSD 50. solutus.

Forkroppen påfaldende groft punkteret 51.cicindeloides:

44. St. låtifrons Er. Temmelig smal. Sort, kæbepalperne

gullige med brunt 3. led, følehornene gulbrune med brunsort rodled og kølle, 2. led ofte lidt mørkere end 3. led, benene brunrøde eller brune. Oversiden tæt og temmelig kraftigt punkteret. Hovedet c. så bredt som vingedækkerne, med svage pandefurer. Pronotum rigeligt så bredt som langt.

201

Vingedækkerne langs sømmen ganske lidt længere end pro- notum. 3. fodleds bagrand let indbuet. Længde 3,2—3,5 mm. åg: 5. bugled med et bredt og fladt indtryk, bagranden bredt indbuet, 6. bugleds bagrand med en smal og dyb indskæring. Fra St. brunnipes adskilles arten let ved meget dybere tvelappet 4. fodled og ikke nær så kraftigt punkteret overside.

Almindelig (J, Ø, B). På fugtig bund, i moser og ved bredderne af søer og vandløb.

45. St. fulvicérnis Steph. Meget nærstående til den fore- gående, men adskilt fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker samt ved, at oversiden er tydeligt kraftigere punkteret, forkroppen blankere og, navnlig vingedækkerne, noget bredere og benene noget lysere. Længde 3,2—3,5 mm.

åg: Som den foregående.

Almindelig (J, Ø, B). På lignende steder som den fore- gående.

46..St. tarsålis Ljungh. Let kendelig fra de to foregående ved betydeligere størrelse og mørkere ben og fra St. similis ved de under denne anførte kendetegn. Sort, kæbepalper og følehorn gule, de første undertiden med lidt mørkere 3. led, de sidste med sort eller sortbrunt rodled og brunlig kølle, benene sorte eller brunsorte med brungule fødder. Oversiden tæt og ikke særlig kraftigt punkteret. Hovedet lidt smallere end vingedækkerne, pandefurerne flade. Pronotum c. så langt som bredt. Vingedækkerne langs sømmen lidt længere end pro- notum, noget ujævne, i bunden fint, ofte meget svagt mikro- chagrinerede. 3. fodled… svagt tvelappet, den inderste lap længst. Længde 3,5—4,5 mm.

gg: Bagskinnebenene med en yderst lille, fin spidstorn. 6. bugleds bagrand let indbuet. Parringsorganet se fig. 87 (p. 199). Paramererne når lidt forbi penisspidsen. Profilen af penis, set fra siden, langs overranden bag spidsen med et skarpt vinkelformet fremspring.

Artsproblemet indenfor tarsalis-gruppen er endnu ikke løst. Løsningen vanskeliggøres ved, at hannerne er meget

202

sjældnere end hunnerne. Ved Aachen er fundet en form (tarsalis-wusthoffiånus Mach.), hvis parringsorgan af- viger noget fra hovedformen, se fig. 88 (gengivet efter Wiust- hoff). Denne form er endnu ikke kendt fra Danmark. Artens udbredelse kendes ikke med sikkerhed, da den har

været sammenblandet med de to følgende arter. Sikre eks- emplarer foreligger kun fra Skagen.

47. St. ibéricus Mach. (angulåtus Benick). Denne art står den foregående yderst nær og synes kun at kunne adskilles sikkert fra den for hannens vedkommende, jfr. ne- denfor. Længde 3,5—4,5 mm.

åg: Parringsorganet se fig. 86 (p. 199). Paramererne når ikke forbi penisspidsen og er i spidspartiet afvigende formet. Profilen af penis, set fra siden, langs overranden uden vin- kelformet fremspring bag spidsen. 6. bugleds indbugtning er måske lidt bredere og mindre dyb end hos den foregående.

Artens udbredelse kendes ikke med sikkerhed, jfr. foran under St. tarsalis. Antagelig er den udbredt, men ikke al- mindelig (J, Ø). Sikre eksemplarer foreligger fra Sønderborg, Borum bæk, Lading sø, Skagen, Fruens bøge ved Odense,

Vosemose og København. På fugtig bund ved bredden af søer og vandløb.

48. St. bohémicus Mach. (pålmi Benick). Yderst nær- stående til de to foregående, men adskilt fra dem ved af- vigende form af hannens parringsorgan og yderligere ved gennemsnitligt lidt betydeligere størrelse, forholdsvis lidt bredere vingedækker og ved, at ER og 2. frie rygled oftest har en ganske kort og svag midtkøl ved roden. Længde 4—5,9 mm.

åg: Parringsorganet se fig. 89 (p. 199). Paramererne er meget længere og slankere end hos de to foregående, med meget længere og mindre stærkt udvidet, anderledes formet spidsparti. Profilen af penis, set fra siden, langs overranden med et afrundet fremspring bag spidsen.

Arten har været sammenblandet med de to foregående, og dens udbredelse kendes derfor ikke endnu med sikker-

203

hed. Der foreligger hidtil kun eksemplarer fra Nordsjælland (Amager, Sortedam i Store Dyrehave og mose ved Hillerød).

49. St. ”similis- Hbst. Nærstående til de tre foregående, med let adskilt fra dem ved længere følehorn og ben, farven af disse, der er gule med sorte knæ, og lidt betydeligere gen- nemsnitsstørrelse. Kæbepalperne gule. Vingedækkerne langs sømmen c. ”/, længere end pronotum, i bunden blanke og uden mikrochagrinering. 3. fodled simpelt. Længde 5—5,5 mm.

åg: 4. bugled med indbuet bagrand og foran dette noget nedtrykt og længere behåret, 6. bugleds bagrand dybt ind- skåret.

Temmelig almindelig (J, Ø, B). På fugtig bund. Under- tiden ved aftenketsning. Hannen sjældnere end hunnen.

50. St. solutus Er. Let kendelig fra de foregående arter i gruppen ved følehornenes gule rodled og fra alle gruppens andre arter ved bagkroppens fine punktur og tydelige, fine og tætte, silkeagtige behåring. Sort, med svagt blyagtigt skær, kæbepalper og følehorn gule, de sidste ofte lidt mørkere mod spidsen, benene gule eller rødgule, forlårene foroven med en mørk plet bag spidsen, mellem- og bagbenene med mørkt lårspidsparti og mørk skinnebensrod og -yderside. Forkroppen tæt og temmelig fint punkteret, i bunden fint mikrochagri- neret. Hovedet lidt smallere end vingedækkerne, mellem øjnene bredt indtrykt og med ret dybe og brede pandefurer. Pronotum c. så langt som bredt. Vingedækkerne langs søm- men lidt længere end pronotum, noget ujævne. 3. fodleds bagrand let indbuet. Længde 5—5,5 mm.

åg: Bagskinnebenene mod spidsen let indadsvungne. 4. bug- led med let indbuet bagrand og foran indbugtningen let ned- trykt, 6. bugleds bagrand dybt indskåret.

Sjælden og stedegen (Ø). Fåborg mose (»Sundet«), Øster- skov på Falster, Hunosøgård mose, Svenstrup (ved Borup st.), Utterslev mose, Kagsmose, Fuglesangssøen, Eremitage- sletten (det flade vandhul), Lyngby mose, Brede, Kollemose (Holte), Donse. Arten synes i de senere år at være blevet noget mindre sjælden, i hvert fald i Nordsjælland. På meget

204

fugtig mosebund, undertiden ved aftenketsning. Marts—juli. I udlandet fundet i stængler af vandplanter, ofte under vandfladen.

51, St cicindelofdes Schall. (fg.90)/ Denne, store ser almindelige art er let kendelig ved den blanke, ikke mikro- chagrinerede forkrops meget grove punktur. Sort, kæbepalper og følehorn gule, ofte lidt mør- kere mod spidsen, benene rød- gule, lårenes spidsparti og skinne- benene til henimod spidsen mør- ke. Hovedet kun lidt bredere end pronotum og betydeligt smallere end vingedækkerne, pandefurerne ikke ret dybe... Pronotum Cc; så "langt som bredt. Vingedækkerne langs sømmen lidt længere. end pronotum, lidt ujævne. Bagkrop- pen fortil temmelig tæt og kraf- tigt punkteret. 3. fodled omtrent simpelt. Længde 5,3—5,8 mm.

dg 6, busgleds bagrand indskå- ret,… men…ikke så dybt som. hos Fig. 90. Stenus cicindelo- de to foregående. ides. 2. Xx.7.

Almindelig (J, Ø, B). På fugtig bund, undertiden ved aftenketsning. Hannen sjældnere end hunnen.

[St. kiesenwétteri Rosenh. Nærstående til den fore- gående, men let kendelig fra den og alle gruppens andre arter ved, at hvert vingedække har en stor, rød plet. Føle- hornsroden mørk. Bagkroppen kraftigere punkteret end hos den foregående. Længde 5,4—5,8 mm.

åg: 4. bugled med let indbuet bagrand og foran indbugt- ningen let nedtrykt, 6. bugleds bagrand temmelig dybt ind- skåret.

Denne art, der bl. a. er fundet ved Kiel, kunne muligvis træffes også hos os, snarest måske i det sydligste Jylland.

205

Arten lever især i tørvemos (Sphagnum) i tørvemoser, og er hyppigst sigtet om foråret, undertiden i antal.]

Så: St fornicåatus Steph, (fig. 91). En lille, ved sin form meget let kendelig art. Sort, kæbepalper og følehorn brun- gule, mørkere mod spidsen, skinnebenenes rod gul, fødderne brune. Forkroppen blank, ikke mikrochagrineret, tæt og

Fig. 91. Stenus fornicatus 2. x16.

kraftigt punkteret. Hovedet kun rigeligt så bredt som pro- notum, pandefurerne flade. Pronotum lidt bredere end langt. Vingedækkerne store, brede og hvælvede, langs sømmen c. ”/, gang længere end pronotum. Bagkroppen kort, bagud stærkt tilspidset, fortil temmelig kraftigt og tæt punkteret. 3. fodled simpelt. Længde 2,5—2,8 mm.

gg: 4. bugled bagtil forlænget i en bred plade, hvis bagrand er indbuet og langhåret; 6. bugleds bagrand temmelig dybt indbuet.

Sjælden (Ø, B). Bregninge på Tåsinge, Tommerup, Odense, Nordsjælland (Ravneholm, Malmmosen, Børstingerød mose,

Sortedam i Store Dyrehave, Hillerød, Fønstrup dam); Rø. På fugtig mose- og skovbund i opskyl, mos og løv.

206

5. underslægt Hemistenus Rey.

4. fodled dybt tvelappet, tydeligt bredere end 2. led, også 3.led undertiden tvelappet (fig. 73, p-. 164). Bagfødderne kun c. eller lidt over halvt så lange som bagskinnebenet, deres 1. led c. så langt som kloleddet. Pronotum uden midtfure, undertiden med et skråt tværindtryk på hver side bag midten. Bagkroppens sider med tydelig kant (som. 52..23,.p:

Oversigt over arterne.

1. Følehornenes rodled rødgult, ikke mørkere end

VÆRE —— : IRRSSEREEREEL FARE 2 mo aL Øs BEM 59. picipénnis. Følehornenes rodled sort eller brunt, meget mør-

kere end 2 led 2 SAR ES 2 2 DENE ål 2. Bagkroppens 1.—3. frie rygled ved roden med en kort mmdtkøl SSR 3 on 58. bifoveolåtus. Bagkroppens 1.—3. frie rygled ukølede......... 3; 3. Benene ensfarvet gule. Kroppen smal. Længde SS 0" 11 BESES SE SEØESR SET BEDRE Pe SR Aok HDD 62. flåvipes. Benene mørkere. Længde 3,5—6 mm........... Å.

4. Lårene sorte. 3. fodled ret.dybt tvelappet (fig. 73, p. 164). Kroppen med tæt, hvidlig, iøjnefaldende BESES LEDERE RT EDR TY VENS EN TAS SAEKT LEES: d. Lårene rødlige eller brunlige. 3. fodled mindre dybt tvelappet eller med kun indbuet bagrand. Krop-

pens behåring tyndere, ikke iøjnefaldende. ... 3: By 002 Folde sorte FISSE RE ge] ERE LS 6. 1;og 2. fodled -gule eler gulbrune 28.20023 DAT, 8.

6. Bagkroppen uden, pronotum og vingedækkerne uden eller med yderst svag og udvisket mikro- skulptur, de sidste kun lidt ujævne. Z: bag- skinnebenene med spidstorn ........ 55. binotåtus. Bagkroppen, pronotum og vingedækkerne med

207

tydelig mikronetmaskning, de sidste noget ujævne. å: bagskinnebenene uden spidstorn .. di Større, 5—6 mm. ZZ: 6. bugleds bagrand med en indskæring, der i bunden er omtrent ret og lidt fortykket (fig. 93); 2: 6. bugled med en spids forlene RSS SSU DDLØN, 53. pubéscens.

pseudopub &

92 pub. ef

ker alen leg

94 URE ng

95

pub. 2

Fig. 92—95. Stenus, 6. bugled.

Mindre, 4,5—5 mm. &: 6. bugleds bagrand med

en rundet indskæring uden fortykkelse (fig. 92);

Q: 6. bugleds forlængelse med meget mere but

SEER TERESE DORSODSISE ET 54. pseudopubéæscens. Større, 4£,59—5 mm. Pandefurerne meget svage og

udviskede. Kroppen lidt bredere. $: bagskinne-

benene uden 'spidstorn VIBE PE: CA 567 pallitårsis., Mindre, 3,8—4,3 mm. Pandefurerne lidt dybere.

Kroppen lidt smallere. 3: bagskinnebenene med

nr ga] ts PE SSRERBE NERE SES SEES EE SON SEERNES 57. niveus. Vingedækkerne tæt punkterede, kun lidet ujævne,

bagud kun svagt udvidede. Bagkroppen tæt

DN EET sm MUD S ÅRRE > 8 Ses SERENE RESENS SES SØREN 60. picipes. Vingedækkerne lidet tæt punkterede, meget

ujævne, bagud stærkt udvidede. Bagkroppen

lidet tæl bunkere SØEN 61. nitidiusculus.

208

53. St. pubéscens Steph. Gruppens største art og sam- men med de følgende fire arter kendetegnet ved oversidens blyagtige skær og tydelige, tætte, sølvhvide behåring, lange vingedækker, mørke lår og skinneben og ret dybt tvelappet 3. fodled. Sort, kæbepalperne brune eller sortbrune med lys rod, følehornene brungule med mørkere kølle og brunsort

Il

pubescens pseud opub. 96 97

Fig. 96 og 97. Stenus, hannens parringsorgan.

rodled, fødderne undertiden brunlige mod spidsen. Forkroppen ret fint og tæt punkteret, i bunden fint mikrochagrineret. Hovedet lidt bredere end pronotum og tydeligt smallere end vingedækkerne, pandefurerne flade. Pronotum c. så langt som bredt, bag midten med et skråt tværindtryk på hver side. Vingedækkerne langs sømmen c. eller lidt over "/, længere end pronotum, noget ujævne, siderne omtrent rette. Længde 5,6 mm

åg: Bagskinnebenenes inderside i yderste halvdel lidt ind- buede, spidsen lidt fortykket. 3. og 4. bugled (samt 2. bugled i svagere grad) bagtil med et halvrundt indtryk og indbuet bagrand, 5. bugled i midten nedtrykt, 6. bugleds bagrand med en dyb indskæring, der i bunden er omtrent ret og lidt fortykket (fig. 93). Parringsorganet se fig. 96.

2: 6. bugled spidst forlænget (fig. 95).

209

Arten har været sammenblandet med den følgende; den er udbredt, men vist ikke almindelig (J, Ø). Nørre å ved Oksenvad, Horsens nørrestrand, Skanderborg sø, Lyngby-

o

gårds å, Buderuplund, Svenstrup å ved Slettestrand, Brøn- derslev; Fruens Bøge, Munkemose, Hunderup, Kirkeby ved Svendborg, Kaningården ved Holte. Ved vandkanter; dels taget ved sigtning, dels ved ketsning på vandplanter, på hvilke den undertiden går tilvejrs henad aften. Ligesom de 3 eller 4 følgende arter er den i stand til at løbe henover vandfladen.

54. St. pseudopubéæscens Strand. Meget nærstående til den foregående, men adskilt fra den ved tydeligt mindre størrelse, andre sekundære kønsmærker hos begge køn og anden form af hannens parringsorgan. Længde 4,5—5 mm.

åg: Bagskinnebenene og 2.—5. bugled omtrent som hos den foregående. 6. bugleds bagrand med en rundet, ikke fortykket indskæring (fig. 92). Parringsorganet se fig. 97.

Q: 6. bugleds forlængelse med meget mere but spids (fig. 94).

Arten har været sammenblandet med den foregående; den er udbredt, men vist ikke almindelig (J, Ø). Esbjerg, Rug- ballegård ved Vejle, Horsens nørrestrand, Skanderborg sø, Randers; Vosemose og Holmstrup på Fyn, Damhusmosen (i opskyl), Hillerød. Levevis som den foregående.

95. St.- binotåtus. Ljungh. Nærstående til de to fore- gående, men adskilt fra dem ved de i oversigten nævnte kendemærker samt ved, at oversidens punktur er lidt kraf- tigere, at de 3 eller 4 første frie rygled midt på bagranden har et smalt, meget blankt og glat parti, og at størrelsen er betydelig ringere end hos St. pubescens og lidt ringere end hos St. pseudopubescens. Længde 4,3—4,8 mm.

gg: Bagskinnebenene med tydelig spidstorn. 3. og 4. bug- led bagtil meget svagt nedtrykt, bagranden svagt indbuet; 6. bugleds bagrand med en ret dyb, rundet indskæring.

Almindelig (J, Ø, B). På vandplanter. Larver og pupper er fundet i stænglerne af vandsennep (Roripa amphibia) i aug.—sept. og klækket kort tid efter.

Victor Hansen: Rovbiller. Il. 14

210

56. St. pallitårsis Steph. Nærstående til de tre fore- gående, men adskilt fra dem ved helt eller næsten helt gule kæbepalper, som regel betydeligt lysere følehorn og rødgule, undertiden brunlige fødder, fra St. binotatus yderligere ved fint mikrochagrineret og lidt finere punkteret overside. Længde 4,5—5 mm. |

Øg: 3., 4. og 6. bugled omtrent som hos den foregående.

Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø, B). På vandplanter og i opskyl.

57. St. niveus Fauv. Meget nærstående til den foregående, men adskilt fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker, samt ved at hovedet kun er ganske lidt (hos den foregående derimod omtrent +/,) smallere end vingedækkerne. Kæbe- palpernes 3.led undertiden brunligt. Længde 3,8—4,3 mm.

åg: Bagskinnebenene med en tydelig spidstorn. Bugleddene omtrent som hos den foregående, 6. bugleds indskæring dog bredere.

Meget sjælden (J). Hidtil kun fundet på Fanø (9, "/, 1926, vistnok aftenketset ved en sump) og i Ræbild (8 29 i opskyl, marts 1894). Arten angives at være en udpræget moseart,

der bl. a. forekommer i tørvemos (Sphagnum) og hyppigst er taget i marts—april.

58. St. bifoveolåtus Gyll.. Let kendelig fra alle gruppens andre arter ved midtkølede bagkropsled. Sort, kæbepalperne gullige med brunligt 3. led, følehornene brungule med mørkere kølle og sort rodled, benene sorte eller sortbrune, lårene mod roden og fødderne undertiden lidt lysere. Oversiden fint mikrochagrineret, forkroppen ret kraftigt, den temmelig tykke bagkrop ret fint punkteret. Hovedet lidt smallere end vinge- dækkerne, pandefurerne tydelige. Pronotum c. så bredt som langt, bag midten med et svagt, skråt tværindtryk på hver side. Vingedækkerne langs sømmen kun lidt længere end | pronotum, bagud lidt udvidede, lidt ujævne. 3. fodled svagt tvelappet. Længde 3,5—4 mm.

åg: 4. og 5. bugled med et indtryk, der på 4. led er dybest

211

bagtil, på 5. led fortil; 6. bugleds bagrand med en dyb ind- skæring.

Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø). På fugtig bund ved vandsteder, søer og moser, i løv og opskyl.

59. St. picipénnis Er. En bred, ret blank art, let kendelig fra alle gruppens andre arter ved følehornenes lyse rodled. Sort, kæbepalper, følehorn og ben brungule, følehornskøllen og knæene eller lårenes spidsparti mørkere. Oversiden ikke eller næppe mikrochagrineret, forkroppen kraftigt og nogen- lunde tæt, bagkroppen finere og lidet tæt punkteret. Hovedet lidt smallere end vingedækkerne, med tydelige pandefurer. Pronotum rigelig så bredt som langt, med ret stærkt rundede sider. Vingedækkerne brede, langs sømmen c. ”/, længere end pronotum, lidt ujævne. Bagkroppen tyk, 1.—4. frie rygleds bagrand i midten med et blankt, glat parti. 3. fodled svagt antydet tvelappet. Længde 3—3,5 mm.

å: 5. bugled med et svagt indtryk, 6. bugleds bagrand temmelig bredt og dybt indskåret.

Af denne art kendes hidtil kun 2 danske eksemplarer, det ene fra Grejsdalen (?/, 22), det andet fra Horsens nørrestrand (2%/, 16). I Tyskland er arten, der overalt synes at være sjælden, fundet engang i antal ved et lille, med sødgræs

(Glyceria aquatica) bevokset vandhul på mergelbund ved at presse planterne ned under vandoverfladen (?2Z/,—c, 15/,).

60. St. picipes Steph. Sort med svagt blyagtigt skær, kæbepalperne gullige, ofte med mørkere spids, følehornene gullige med mørkere kølle og sort eller brunt rodled, benene brunrøde med mørkere knæ og skinneben. Forkroppen tæt og temmelig kraftigt punkteret, i hvert fald vingedækkerne svagt mikrochagrinerede, bagkroppen lidt finere punkteret. Hovedet tydeligt smallere end vingedækkerne, pandefurerne lidet dybe. Pronotum c. så langt som bredt. Vingedækkerne ret store og brede, langs sømmen c. ”/, længere end pronotum. 3. fodled simpelt. Længde 3,6—4,2 mm.

gg: 6. bugleds bagrand temmelig dybt indskåret.

Ab. brevipénnis Thoms. (foveicéllis Kr., Joh.) ad-

14+

212

skiller sig fra den foran beskrevne hovedform ved lidt ringere størrelse (3,3—3,5 mm), lidt mindre vingedækker, der kun er lidt bredere end hovedet og kun lidt længere end pronotum, og lidt lysere ben.

Hovedformen er udbredt, men ikke almindelig (J, Ø, B) på fugtig skov- og engbund, undertiden aftenketset i aug.— sept. Varieteten er i det nordlige Jylland hyppigere end hovedformen, iøvrigt sjælden (J, B), og forekommer på eng- bund og ved søbredder, især i opskyl.

61. St. nitidiusculus Steph. Kendelig ved forkroppens ret fine, lidet tætte punktur og de ret korte, bagud betydeligt udvidede, meget ujævne vingedækker. Uvinget; sort, ret blank, kæbepalperne gullige, ofte med mørkere spids, føle- hornene gullige med mørkere kølle og sort eller sortbrunt rodled, benene rødgule med mørkere knæ. Oversiden svagt mikrochagrineret. Hovedet lidt smallere end vingedækkerne, pandefurerne ret dybe. Pronotum rigeligt så bredt som langt, bag midten med et skråt tværindtryk på hver side. Vinge- dækkerne langs sømmen kun lidt længere end pronotum. Bagkroppen især langs midten lidet tæt punkteret. 3. fodled bredt hjerteformet. Længde 4—4,5 mm.

åg: 6. bugleds bagrand dybt indskåret.

Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø, B). På våd bund ved grøfter og vandløb, på vandplanter og i kildemos.

62. St. flåvipes Steph. Gruppens mindste og smalleste art, let kendelig ved formen og ensfarvet gule ben. Uden eller med rudimentære flyvevinger. Sort, kæbepalper, følehorn og ben gule, følehornene med lidt mørkere kølle og med sort eller brunsort rodled. Oversiden temmelig kraftigt, ikke ret tæt punkteret, fint mikro-netmasket. Hovedet rigeligt så bredt som vingedækkerne, pandefurerne ret flade. Pronotum c. så langt som bredt, bagtil med et upunkteret længdemidt- parti. Vingedækkerne smalle, langs sømmen lidt længere end pronotum, bagud lidt udvidede, næsten jævne, skuldrene kun svagt afsatte. 3. fodled bredt, antydet tvelappet. Længde 3—3,2 mm.

213

Øg: 4. og 5. bugled ad midten svagt indtrykt, 6. bugleds bagrand ret dybt indskåret.

Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø, B). På fugtig skov- og engbund, på vandplanter ved vandløb og grøfter; ofte ved ketsning, især henad aften.

6. underslægt Paråstenus v. Heyden. (Mesåstenus Rey, Joh.)

4. fodled dybt tvelappet, tydeligt bredere end 2. eller 3. led, 3. led simpelt, bagfødderne tyde- ligt over halvt så lange som bagskinnebenet, deres 1. led tydeligt længere end kloleddet (fig. 74, p-. 164). Bagkroppens sider tydeligt (hos St. pal- lipes dog fint og ofte noget utydeligt) kantede (son 18.739. 25 00 h8: 79; 7p. 1792), leéddéne ukølede. Benene helt eller delvis rødlige.

Oversigt over arterne.

1. Bagkroppens sider meget fint kantede .. 63. pållipes. Bagkroppens sider, navnlig fortil, kraftigt kantede 2. 2. Lårenes spidshalvdel brun eller sortbrun, skinne- benene oftest brunlige. 3. kæbepalpeled brunt. Kænede 3275 5 eo el den 64; paluåstris. Lårene i det højeste lidt mørkere ved knæet, i fald (St. geniculatus) større, 3,3—4,5 mm. Skin-

nebenene helt.eller overvejende rødgule...… : åd. 3. Større, 3,5—4,5 mm. Vingedækkerne med tydeligt SES SERENE STE ES SKETE ER An Re ADV Å. Mindre, 3—3,5 mm. Vingedækkerne med svagt afsatte skuldre, bagud betydeligt udvidede... 6.

4. Vingedækkerne bagud tydeligt udvidede. Hovedet c. så bredt som vingedækkerne, omtrent /., bre- dere end pronotum, dette langs midten med

214

yderst svag, udvisket mikroskulptur. Oversiden

med tydeligt mørkt metalskær .... 65. impréæssus. Vingedækkerne bagud ikke eller kun meget svagt udvidede. Hovedet lidt smallere end vingedæk- kerne, c. 7/4 bredere end pronotum, dette langs

midten med tydelig mikronetmaskning....... 5.

5. Kæbepalpernes 3. led mere eller mindre brunligt. 1. følehornsled brunsort, 2. led tydeligt mørkere

end 3 el ars RES ER 66. geniculåtus. Kæbepalpernes 3. led gulligt. 1. følehornsled gul- brunt, 2. led ikke tydeligt mørkere end 3. led

67. flavipålpis. 6. Bagkropsleddene med fin mikroskulptur. Vinge-

dækkerne; lidt ujævne 2.52, 68. coarcticollis. Bagkropsleddene uden mikroskulptur. Vingedæk- [HE DSR sn FT SORRRERESRE BE FR SEE SER EKDENE, SEES 69. erichséni.

63. St. pållipes Grav. Let kendelig fra gruppens følgende arter ved den meget fint og smalt kantede bagkrop. Sort, kæbepalper, følehorn og ben rødgule, følehornskøllen og under- tiden knæene mørkere. Oversiden fint mikronetmasket, for- kroppen tæt og ret kraftigt, bagkroppen noget finere punk- teret. Hovedet c. så bredt som vingedækkerne, pandefurerne meget brede, ret flade. Pronotum rigeligt så bredt som langt, undertiden med en svag midtfure. Vingedækkerne langs søm- men c. ”/, længere end pronotum, næsten jævne, bagud næppe udvidede. Længde 3—3,5 mm.

&g: Bagkroppen smallere. Mellem- og bagskinnebenene med fin spidstorn. 6. bugleds bagrand stumpvinklet, lidet dybt indbuet.

Sjælden (J, Ø). Holmsland klit; Tåsinge, Maribo sø, Lel- linge å, Søskær mose ved Korsør, Lersøen, Damhussøen,

Utterslev mose, Kagsmose, Vangede mose, Dyrehaven. På åben, fugtig bund ved søer, åer og moser.

64. St. palustris Er. Kendelig fra de følgende ved mørkere ben og, bortset fra St. geniculatus, mørkere følehornsrodled

215

og 3. kæbepalpeled. Sort, kæbepalper og følehorn brungule, 3. kæbepalpeled samt følehornenes rodled og kølle brunlige, benene brunlige med rødlig inderste lårhalvdel. Oversiden meget fint mikronetmasket, forkroppen tæt og ret kraftigt, bagkroppen noget finere punkteret. Hovedet fuldt så bredt som vingedækkerne, pandefurerne brede, lidet dybe. Pronotum rigeligt så bredt som langt, med svag, ret bred midtfure. Vingedækkerne langs sømmen lidt længere end pronotum, noget ujævne, bagud noget udvidede. Længde 3,2—3,5 mm. å: 6. bugleds bagrand lidet dybt indbuet.

Almindelig (J, Ø). På fugtig bund.

65. St. impréssus Germ. Kendetegnet ved oversidens tydelige metalskær, de ujævne, bagud tydeligt udvidede vingedækker og størrelsen. Sort, oversiden blank, med tydeligt bronzeagtigt eller grønligt metalskær, kæbepalper, følehorn og ben rødgule, følehornenes rodled og kølle og undertiden knæene ganske lidt mørkere. Oversiden yderst svagt mikro- netmasket, forkroppen kraftigt og tæt, bagkroppen finere punkteret. Hovedet c. så bredt som vingedækkerne, pande- furerne ret brede og dybe. Følehornene forholdsvis lange og slanke. Pronotum rigeligt så bredt som langt, med svag midt- fure og på hver side af denne med et eller to svage længde- indtryk. Vingedækkerne langs sømmen lidt længere end pro- notum. Længde 3,5—4,2 mm.

åg: Mellem- og bagskinnebenene (fig. 74, p. 164) med en spidstorn, der er kraftigst på de første. 6. bugleds bagrand lidet dybt indbuet.

Almindelig (J, Ø, B). Både på tør og på halvfugtig bund.

66. St. geniculåtus Grav. Nærstående til den foregående, men let adskilt fra den ved de i oversigten nævnte kende- mærker samt ved, at kroppen er lidt smallere, at oversiden mangler metalskær og oftest er lidt tydeligere mikronetmasket, at 3. kæbepalpeled, 1. og 2. følehornsled og knæene er mørkere, samt at pandefurerne er mindre dybe, følehornene lidt kortere,

216

vingedækkerne ikke så stærkt ujævne og bagkroppen lidt tættere punkteret. Pronotum så langt som bredt, uden eller med svag midtfure. Længde 3,8—4,5 mm. åg: Bagskinnebenene med yderst kort og fin spidstorn. 6. bugleds bagrand med en meget lille indbugtning. Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø, B). Oftest på høj

bund, især på hedebakker under lyng, mos og lav; også på høj skovbund under løv.

67. St. flavipålpis Thoms. Meget nærstående til den fore- gående, men adskilt fra den véd de i oversigten nævnte kendemærker samt ved, at oversiden er noget blankere, føle- hornskøllen som regel ikke så mørk og knæenes mørke parti som regel smallere. Endvidere er pronotum oftest lidt bredere, rigeligt så bredt som langt, og ganske lidt kortere i forhold til vingedækkerne. Fra St. impressus adskilles den let ved de i oversigten nævnte kendemærker samt ved lidt smallere krop, lidt kortere følehorn og lidt tættere punkteret bagkrop. Længde 3,8—4,5 mm.

å: Som den foregående.

Sjælden (J, Ø). Madum sø; Ledreborg, Bognæs, Lyngby

mose, Ermelunden, Dyrehaven. I modsætning til den fore- gående på fugtig mose- eller skovbund.

68. St. coarcticéllis Epp. Sort, temmelig blank, kæbe- palper, følehorn og ben rødgule, følehornskøllen mørkere, knæene undertiden ganske lidt mørkere. Oversiden fint, på forkroppen meget svagt mikronetmasket, forkroppen tæt og kraftigt, bagkroppen finere punkteret. Hovedet omtrent så bredt som vingedækkerne, pandefurerne temmelig dybe. Pro- notum rigeligt så bredt som langt, med svag midtfure. Vinge- dækkerne langs sømmen kun lidt længere end pronotum. Længde 3—3,5 mm.

åg: Lårene noget fortykkede, mellem- og bagskinnebenene med tydelig spidstorn. 6. bugleds bagrand ret dybt indbuet.

Sjælden (J, Ø). Estrup skov, Hovedgård, Bygholm, Ene- mærket ved Horsens, Gyllingnæs, Marselisborg skov (i fug-

217

tigt løv på halvskygget bund ved Varnabækken), Skørping, Lundby bakker; Gjerup, Tarup, Hunderup og Kellerup på Fyn; Guldborgsund. Især på fugtig skovbund under løv og mos.

69. St. erichséni Rye. Meget nærstående til den fore- gående, men adskilt fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker samt ved, at oversiden er lidt blankere og for- kroppen ikke eller næppe mikrochagrineret. Længde 3— s0cmnm.

åg: Lårene lidt fortykkede, mellem- og bagskinnebenene med yderst kort og fin, næppe synlig spidstorn. 6. bugleds bagrand ret dybt indbuet.

Meget sjælden (Ø). Ristinge klint; Guldborgsund, Høvblege

på Højemøen, Galgebakkerne ved Næstved. Pa høj, solåben kridt-, sand- eller grusbund, ved planterødder.

mn Diandgiuis: Sam:

Nærstående til Stenus, men adskilt fra denne slægt ved, at hovedet bag øjnene har tydelige tindinger, der er mindst halvt så lange som øjet, at 7. bugleds spids har 2 lange, stive, bagud- rettede børster, og at underlæben ikke er frem- skydelig.

1. D. coeruléscens Gyll. Metallisk blåsort, hvert vinge- dække med en rund, rødgul plet bag midten, følehornene ofte brunlige mod spidsen. Oversiden på hoved og pronotum ret fint, på vingedækkerne noget kraftigere og på bagkroppen meget fint punkteret. Hovedet med 2 længdefurer mellem øjnene, meget bredere end pronotum, dette c. så langt som bredt. Vingedækkerne meget længere og bredere end pronotum. Bagkroppen kraftigt kantet. Fødderne kortere end skinne- benet, 4. led tvelappet. Længde 5—6 mm.

åg: 6. bugleds bagrand bredt og ret dybt indbuet.

218

Sjælden og stedegen (J, Ø, B). Tørning, Nørholm skov, Marselisborg skrænt (ved Varna-bækkens udløb og ved Thors- mølle), Brønderslev, Ålbæk; Ledreborg skov, Ermelunden; Dynddalsbækken m. fl. steder på Bornholm. På stenede skrænter og bredder ved rindende vand, især i vådt kildemos, ofte i stort antal. Maj—aug.

7. underfamilie Euaesthétinae.

Adskilt fra den foregående underfamilie (Ste- ninae, p. 160) ved, at øjnene ikke er særlig store, at følehornene har 2-leddet kølle og er ind- leddede langt foran øjnene, ved pandens forrand (fig. 24, p. 25), at baghofterne kun er smalt ad- skilt fra hinanden, og at fødderne er 4-leddede.

Kun 3 danske, 1,3—2 mm lange arter, der lever på fug- tig bund.

1. Euaesthétus Grav.

Kroppen temmelig ligebred. Hovedet ikke eller næppe smallere end pronotum, øjnene rykket langt tilbage, udstående; overlæbens forrand tandet. Pronotum hjerteformet, bagtil på ryggen med to længdefurer og langs bagranden med en række fordybede punkter. Vingedækkerne til- sammen bredere end lange.

Arterne lever på fugtig eng- og mosebund og forekommer ofte talrigt i opskyl, især om foråret.

Oversigt over arterne.

1. Pronotums rod i midten med en fin og kort længde- køl. Vingedækkerne fint og simpelt punkterede, med. fn sons sake 2 rufica pils Pronotims rod uden mate KARET KSESSLE 2.

219

2. Vingedækkerne uden tydelig sømstribe, tæt rynket-

DN de ar. ARSEDRERNE F8 SEES SØN LEDES AND HR FR SENER T.bipuncetåtus. Vingedækkerne med tydelig, ret dyb sømstribe, smmpelt punkterede 92.02. JSG 3. laeviusculus.

1. E. bipunctåtus Ljungh (scåber Grav., Joh.) (fig. 24, p. 25). Sort eller brunlig, lidet blank, følehorn og ben rødlige. Hoved og pronotum tæt og kraftigt punkterede, overlæbens randtænder lidt længere og mindre tæt stillede end hos de to følgende. Pronotums længdefurer ret svage. Længde 1,5—2 mm.

åg: Bagranden af 4. bugled i midten med to tætstillede tænder, af 5. bugled i midten svagt indbuet og af 6. bugled dybt, rundet indskåret.

Udbredt, men ikke helt almindelig (J, Ø, B).

2. E. ruficapillus Boisd. Gennemsnitligt lidt mindre og smallere end de to andre arter og tillige adskilt fra disse ved, at pronotums rod i midten og ved hvert baghjørne har en fin, kort længdekøl, fra den foregående tillige ved finere punktur på hoved og pronotum, fint og tæt, simpelt punk- terede vingedækker med fin sømstribe og lidt blankere over- side. Brunsort eller brunlig, hoved og ofte også pronotum lysere, følehorn og ben rødlige. Pronotums længdefurer ret dybe og ret smalt adskilte. Længde 1,4—1,6 mm.

gå: 4. og 5. bugled i midten med et svagt længdeindtryk, 4. leds bagrand på hver side af midten med et fremspringende børsteknippe, 5. leds bagrand i midten svagt indbuet, 6. bug- leds bagrand dybt, rundet indskåret.

Almindelig (J, Ø, B).

3. E. laeviusculus Mann. Adskilt fra E. bipunctatus ved meget blankere overside og simpelt punkterede vinge- dækker med tydelig, ret dyb sømstribe og fra E. ruficapillus ved lidt større og bredere form, lidt mindre tæt punkteret forkrop, lidt bredere adskilte længdefurer på pronotum, hvis rod mangler længdemidtkøl og i det højeste har svage og

220

korte sidekøle, og dybere sømstribe. Farven omtrent som hos E. bipunctatus. Længde 1,7—1,8 mm.

åg: 5. bugleds bagrand i midten svagt indbuet, 6. bugleds bagrand i midten med en dyb, meget smal, parallelsidet indskæring.

Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø).

" 8. underfamilie Paedérinae.

Kroppen langstrakt. Hovedet fremstrakt, bagtil stærkt halsformet indsnøret. Følehornene 11-led- dede, trådformede, hos Cryptobium knæbøjede mellem 1. "og 2. led, indleddede "foran øjnene, under pandens fortykkede forhjørner, ovenover kindbakkernes rod (fig. 9, p. 20). Kæbepalpernes 1. led kort, endeleddet yderst lille, undertiden næppe synligt. Pronotum ikke bredere end langt. Vingedækkernes rygflade som regel ikke afsat fra sidedækkerne. Bagkroppen med kantede sider,.7: frie rygled enten. delt -i..2,smalle-side- stykker eller i midten indskåret. Forbrystet hud- agtigt eller kitiniseret, åndehullerne dækkede af epimererne (undtagen hos Lithocharis og Cryp- tobium). Forhofterne langt tapformede, stærkt fremstående, kortere end forlårene. Baghofterne tapformet bagudragende, med svagt udviklet eller manglende vyderplade, berørende hinanden. Skinnebenene som regel ikke tornede, fødderne o-leddede.

43 danske arter af størrelse 2,5—9 mm.

221

Oversigt over slægterne.

FES fodled trelappel" (fig "OS 99 SS ILDEN, VÆ Me FOER SED (RET TOO) 5 La serene DB: 2. Pronotum blankt, kun enkelt punkteret. Længde NERE US ea NR 1. Paederus (p. 222).

Pronotum mat, tæt punkteret. Længde 3—5 mm 2: Astenus fp, 224),

98 99 100

Asle e: PES SPELT -

CUS

D

aederu3

Fig. 98—100. Højre bagfod.

3. Halsen meget tynd, højst c.”/, så bred som hovedet

(fig. 104—705;. p. 229 og fig. 114, p. 236) 2... 4. Halsen tykkere, mindst Sp så bred som hovedet RS SE DE MODNE 1 SD ERE 5. 4. Hoved og pronotum kraftigt navlepunkterede. Læenede 3565 ME LE VD SS tiliens (p.-228) Hoved og pronotum fint punkterede. Længde BASER Faye] de Beg ORNE, Å. Scopaeus (PRS

5. Følehornene knæbøjede mellem 1. og 2. led, 1. led c. så langt som de 3 følgende led tilsammen

(RES TIL sp BAN 0 mands 9. Cryptobium (p. 264). Følehornene ikke knæbøjede, 1.led kortere end de 3 følsende led Ulsammen 74 23233 een 6.

6. Pronotums forrand på hver side indbugtet, for- hjørnerne stærkt afsat. Bagføddernes kloled så langt som de øvrige 4 led tilsammen. Kroppen påfaldende, fladtrykt 5 8. Achénium (p. 263).

222

Pronotums forrand ikke indbuet, forhjørnerne ikke stærkt afsat. Bagføddernes kloled ikke så langt som de øvrige 4 led tilsammen. Kroppen ikke Påtakdende BENE HT 0 FE SEE EEK rå 7... Bagføddernes 1. led ikke længere end 2. led. Benene kraftige. Længde 4—9,5 mm 7. Lathråbium (p. 247).

ITedon mel. Priihoch: ocÅ? 101 102 Fig. 101 og 102. Hoved af Medon og Lithocharis.

Bagføddernes 1. led i hvert fald lidt længere end 2. led. Benene ret slanke. Længde 3—7 mm .. å. 8. Tindingerne over "/, gang længere end øjet (fig.101) 5. Médon (p. 238). Tindingerne i det højeste ganske lidt længere end RE DE KORN rss vre 6. Lithåécharis (p. 245).

1. Paederus Fabr.

Kroppen tvefarvet. Halsen omtrent halvt så bred som hovedet. 3. følehornsled meget længere end 2. led. Kæbepalpernes endeled meget kort, ret bredt og med afstudset spids. Pronotum hvælvet, blankt, kun enkelt punkteret. Benene slanke, føddernes kloled indleddet på oversiden af 4. led, dette tvelappet, lapperne under klo- leddet indbyrdes forbundne ved en bagtil ind-

223

skåret lys plade (fig. 98); forfødderne hos begge køn noget udvidede, bagføddernes 1. led betyde- ligt længere end 2. led.

Hos hannen har 6. bugleds bagrand en smal, dyb indskæring i midten.

Arterne lever på fugtig bund, især på sø- eller strand- bredder, P. litoralis dog undertiden på ret tør bund.

Oversigt over arterne.

1. Bagkroppen ensfarvet sort eller blåsort .. 1. ruficollis.

Basgkrfoppen rødgul med. sort spids RÆ i0JIN ås 2. Pronotum med fint kantede sider ...... 3. Titord lis Pronotum med ukantede. sider 235 228 aar nkden 3,

3. Pronotum ikke eller meget lidt smallere end vinge- dækkerne, bredest langt foran midten og bagud betydeligt tilsmalnet (fig. 25, p. 26). Længde ERR SE ER SER RER SEERE RE IE 0 FANS SELE REE EDR 2. ripårius.

Pronotum betydeligt smallere end vingedækkerne, bagud ikke eller svagt tilsmalnet. Længde 6,5— So RER or ns nen le NR RES are ra 4. fuscipes.

1. P. ruficéllis Fabr. (geméllus Kr.). Blankt sort, oftest med stålblåt metalskær, pronotum rødgult, 1. og 2. følehorns- led og 2. kæbepalpeled oftest delvis lysere. Pronotum c. så langt som bredt, bagud tilsmalnet, noget smallere og kortere end vingedækkerne; disse lidet kraftigt punkterede. Længde 7-—8 mm:

Sjælden og stedegen (J, Ø, B). Silkeborg; Maribo sø,

Tystrup sø, Tissø; Rø. Især på sandede søbredder, men også på stranden. Maj—juli, sept. Larven fundet i juni.

2. P. ripårius L. (fig. 25, p. 26). Blankt rødgul, hovedet, bagkropsspidsen og bagbrystet sorte, vingedækkerne smukt metalblå, følehornene brunsorte med rødgul rod, kæbepalper og ben rødgule, de førstes spids, lårspidserne og fodleddene

224

mod spidsen mørke. Hovedet c. så bredt som pronotum, dette rigeligt så langt som bredt. Vingedækkerne lidt længere end pronotum, meget kraftigt punkterede. Længde 7,5—8 mm.

Temmelig almindelig (J, Ø, B). På sø-, mose- og åbredder.

3. P. litorålis Grav. Nærstående til den foregående, men adskilt fra den ved pronotums fint kantede sider og ved, at kroppen er noget bredere, pronotum rigeligt så bredt som langt, med stærkere rundede sider, vingedækkerne lidt kortere, næppe længere end pronotum. Følehornene lidt kortere end hos den foregående. Længde 7,5—8,5 mm.

Temmelig sjælden (Ø, B). Af findesteder kan nævnes: Rudkøbing, Ristinge klint, Svendborg, Dyreborg; Redsle, Knuthenborg, Høvblege på Høje-Møen (på ret tør kridtbund ved planterødder sammen med Scopaeus minutus), Lyngby

mose; Sose mølle (Bornholm). Ved søer, moser og åer, på strandbredder og på åben, ret tør bund.

4. P. fuscipes Curt. Nærstående til P. riparius, men let adskilt fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker samt ved, at pronotums sider er svagere rundede, vingedæk- kerne betydeligt længere end pronotum og benene tyndere. Mellem- og bagskinnebenene ofte mørke. Længde 6,5—7 mm.

Temmelig sjælden (J, Ø, B); hyppigst i vore sydlige egne. Af findesteder kan nævnes: Horsens nørrestrand; Thurø rev, »Engene« ved Svendborg; på strandbredderne på Bornholm, f. eks. ved Hammeren, Hasle, Rønne, Arnager og Sose.

2. Åstenus Steph.

Kroppen smal. Hovedet stort, halsen c. "/, så bred som hovedet. 3. følehornsled som regel længere end 2. led. Kæbepalpernes endeled spidst, yderst lille og fint, som regel næppe synligt. Hoved og pronotum matte, tæt navlepunkterede. For- lårenes øverste inderrand i yderste tredjedel med

225

en lille knude og derfra til spidsen indbusgtet. Føddernes kloled kort, indleddet på oversiden af 4. led, dette- tvelappet, lapperne under kløo- leddet indbyrdes forbundne ved en hudlap, bag- føddernes 1. led længere end 2. led og end klo- leddet (fig. 99, p. 221).

Hos hannen har 6. bugleds bagrand en vinkel- formet indskæring i midten.

Arterne træffes især ved planterødder på tør, ofte høj bund, i grusgrave eller i kompost.

Oversigt over arterne.

1. Vingedækkerne med kun ganske smalt lys bagrand 5. Immaculåtus. Vingedækkerne med bredt lys bagrand, der ofte langs sømmen strækker sig længere fremad... 2. 2. Større, 4£,5—5 mm. Vingedækker og bagkrop ret matte, de første meget tæt kornet punkterede. Pronotum på hver side med kun 2 lange, ud-

stående børster!) ..... FRR, REEL FERSASS 1-1 årmis, Mindre, 3—4 mm. Vingedækker og bagkrop ret BRS ESSEN SEEST SR DRS D

3. Pronotum lidt længere end bredt, på hver side med kun 2 lange, udstående børster"). Vinge- dækkerne omtrent /, bredere-og ;c.2/, længere end pronotum. Bagkroppen smal, bagud kun SE IEEE ERE RG ås pålchellus: Pronotum c. så langt som bredt, på hver side med 4A—5 lange, udstående børster!). Bagkroppen brederé; bagud. betydeligt- udvidet 42300. 00 8 4. 4. Vingedækkernes største længde omtrent ”/, større end pronotums længde. Længde 3—3,5 mm 3slongelytråtus, 1) Pronotums sidebørster er meget løst siddende og falder derfor

let af ved præparationen, dersom denne ikke foretages med stor forsigtighed.

Victor Hansen; Rovbiller. I. ko

226

Vingedækkernes største længde kun c. ”/, større end pronotums længde. Længde 3—3,2 mm 4. anguståtus.

1. A. filiformis Latr. Let kendelig fra de følgende arter ved betydeligere størrelse og mattere vingedækker og bagkrop, fra den følgende yderligere ved større pronotum, der kun er lidt smallere og kortere end vingedækkerne, og fra de tre sidste yderligere ved, at pronotum er længere end bredt og kun har 2 udstående børster på. hver side, og ved smallere, bagud kun yderst svagt udvidet bagkrop. Sort, oversiden tættere behåret end hos de følgende, vingedækkerne bagtil med et bredt, langs sømmen oftest fremefter udvidet, gult parti, undertiden også skulderpartiet lyst, følehorn, kæbe- palper og ben gule. Hovedet fuldt så bredt som vingedækkerne. Pronotum c. ”/, længere end bredt. Vingedækkerne kun meget lidt bredere end og c. ”/, længere end pronotum. Længde 4,5—5 mm.

Ikke almindelig (J, Ø, B). På åben sand- og grusbund under sten og ved planterødder.

2. A. pulchéllus Heer. Nærstående til den foregående, men let adskilt ved de under denne anførte kendetegn. Ho- vedet knebent så bredt som vingedækkerne. Pronotum c. ”/, længere end bredt. Vingedækkerne omtrent ”/, bredere og ec. ?/, længere end pronotum. Undertiden- bréder' den lyse farve på vingedækkerne sig, så at kun en midtplet er mørk. Længde 3,5—4 mm.

Temmelig sjælden (J, Ø). Af findesteder kan anføres: Haderslev, Stensballe skov; Tåsinge, Odense, Ryde, Valby,

København, Damhusmosen, Dyrehaven. Især i kompost- bunker.

3. A.longelytråtus Palm (anguståtus Ganglb., Reitter, Joh.) (fig. 103). Adskilt fra de to foregående ved, at prono- tum kun er c. så langt som bredt og på hver side har 4—5

22

udstående børster, samt ved bredere, bagud betydeligt ud- videt bagkrop. Farven omtrent som hos den foregående. Hovedet knebent så bredt som vingedækkerne. Vingedæk- kerne c.”/,—"/, bredere end prono- tum, deres gule tegning når langs søm- men som regel i det højeste frem til midten. Længde 3—3,5 mm. Almindelig (J, Ø, B). På åben sand- eller grusbund under sten og

ved planterødder, undertiden også på skovbund under løv og mos.

" 4. A. anguståtus Payk. (negléc- tus Ganglb., Reitter, Joh.). Yderst nærstående til den foregående, men adskilt fra den ved, at vingedækkerne kun er c.”/, længere og kun c.”/,—/, bredere end pronotum, at gennem- snitsstørrelsen er lidt ringere, og at vingedækkernes lyse farve som regel er mere udbredt, så at den langs sømmen når frem betydeligt foran midten. Længde 3—3,2 mm. - Fig. 103. Astenus lon-

Sjælden (Ø). Hunderup, Bøllemo- BEER ERE RER FØR sen, Holte, Ravneholm (i grusgrav), Hillerød, Storkevad (i smuld under bark af gamle birke i selskab med myrer), Søborg ved Græsted. Den forekommer

på åben sand- og grusbund, men også, og muligvis fortrinsvis, på fugtig skovbund.

5. A. immaculåtus Ljungh. Let adskilt fra de foregående arter ved, at vingedækkernes gule tegning, der hos danske eksemplarer kun synes at variere ganske uvæsentligt, er ind- skrænket til en ganske smal stribe langs bagranden. Hovedet rigeligt så bredt som vingedækkerne. Pronotum rigeligt så langt som bredt, på hver side med 4—5 udstående børster. Vingedækkerne lidt bredere end og som regel kun lidt længere end pronotum, deres punktur som regel lidt kraftigere end

15%

228

hos de foregående. Bagkroppen omtrent som hos de to fore- gående. Længde 3,5—4 mm.

Sjælden (Ø); hyppigst mod syd. Af findesteder kan nævnes: Hestehave mose ved Tranekær, Roden skov, Frejlev, Frostrup skov, Færgemarkskoven ved Guldborg L., Vemmetofte dyre-

have. På fugtig skovbund under løv, i fugtige grøfter ved græstuer og undertiden i kompost i haver.

3 lens Lalr:

Hovedet meget bredere end pronotum, halsen meget tynd, højst c. 7/, så bred som hovedet. Kæbepalpernes endeled yderst lille og fint. Hoved og pronotum kraftigt navlepunkterede. 4. fodled simpelt, 1. bagfodsled tydeligt længere end 2. led og mindst så langt som kloleddet (fig. 100, p. 221).

Arterne lever især på fugtig bund eller i kompost.

Oversigt over arterne.

Fr Promo FØRE 37 SSG SSO FA DERE anguståtus. Prone im BORE 5 1 EDEN SE een] I ED ENE »ÆÅ 2. Øjnene ret små, meget kortere end tindingen (fig. 104). Overlæbens forrand som regel med en lille tand på hver side af de to midttænder (fig. 104). Vingedækkernes bagrand som regel Ikke Væren Free SIE SEP SSRARE dk Øjnene ret store, ikke eller kun lidt kortere end tindingen (fig. 105). Overlæbens forrand kun med to midttænder. Vingedækkerne som regel med meget lysere barak KONES PLBORDEV ASER Å. 3. Pronotum c. så langt som bredt, fortil kort og brat teske aske Te San te 1; rufipes: Pronotum tydeligt længere end bredt, fortil længere og-jævnere tismalnet i ss rsrsee kesee subtilis. 4. Hovedet lidt bredere end vingedækkerne. Benene ensfarvet rødgule. Længde 3,5—4 mm 4. erichsoni.

229

Hovedet lidt smallere end vingedækkerne. Længde RD HE SEE ESSEN le RE EN dne 5 5. Vingedækkerne fint og ret spredt punkterede. Øjnene c. så lange som tindingen (fig. 105). Lår- spidser og skinneben oftest brunlige. Z: 5. bug- led uden indtryk. Længde 4—4,5 mm 3. orbiculåtus.

rafipes orbiculatus

104 105 Fig. 104 og 105. Stilicus, hoved.

Vingedækkerne ret kraftigt og tæt punkterede. Øjnene lidt kortere end tindingen. Skinnebenene rødgule eller brungule. Z: 5. bugled med et stort indtryk: ”Lænede 4.5—95,5 MM 33 3.000 s Ses b.

6.. Benene ensfarvet rødgule eller brungule ... 2. similis.

Mellem- og baglårene med brunlig spids geniculåtus.

[St. anguståtus Fourcr. Let kendelig ved rødt pronotum. Sort, pronotum rødt, vingedækkernes bagrand brungul, føle- horn og ben brunrøde. Hovedet c. så bredt som vingedækkerne. Pronotum længere end bredt. Vingedækkerne meget tæt og temmelig kraftigt punkterede. Længde 6—6,5 mm.

åg: 4. bugleds bagrand i midten med en rødlig knude, der omgives af lange, sorte hår; 5. bugled i midten med en stor, blank og glat grube, hvis sider er kølformet ophøjede og bagtil trukket ud i en rødligt gennemskinnende tand; 6. bug- leds bagrand i midten indbuet.

230

Denne art, der bl. a. er fundet i Hamburgegnen, kunne muligvis træffes også hos os.]

1. St. rufipes Germ. Denne og den følgende art er kendelige fra de tre sidste arter ved mindre øjne (fig. 104) samt ved, at overlæbens forrand på hver side af de to kraftige midt- tænder som regel har en lille tand (fig. 104), og at vinge- dækkernes bagrand i reglen ikke er væsentlig lysere. Sort, vingedækkerne brune, bagkroppen brunsort, følehorn og ben gulbrune. Hovedet c. så bredt som vingedækkerne. Pronotum c. så langt som bredt, i midten med en glat, fortil forkortet eller uregelmæssig længdestribe. Vingedækkerne i deres største længde c. !/, længere end pronotum, lidet tæt og ret fint, mod spidsen yderst fint punkterede. Længde 5,8—6 mm.

Øg: 6. bugleds bagrand i midten dybt indbuet.

Almindelig (J, Ø, B). På fugtig bund i løv, mos og opskyl og i kompost.

[St. subtilis Er. Nærstående til den foregående, men adskilt fra den ved lidt mindre bredt hoved med lidt længere tindinger og mere rundet bagrand, smallere, fortil længere og jævnere tilsmalnet pronotum og længere vingedækker. Længde 6—6,5 mm.

åg: Som den foregående.

Denne art, der bl. a. er fundet i Hamburgegnen, kunne muligvis træffes også hos os.]

2. St. similis Er. Kendelig ved ensfarvede ben og hannens sekundære kønsmærker. Sort eller brunsort, vingedækkernes bagrand, især ved yderhjørnerne, lysere, følehorn og ben rød- gule eller brungule. Pronotum c. så langt som bredt, den glatte, hyppigt noget uregelmæssige midtstribe ret smal, oftest langs midten længdefuret. Vingedækkerne c. !/, længere end pronotum. Længde 4,5—5,5 mm.

gg: 5. bugled bagtil med et stort, halvmåneformet indtryk, hvis sider bagtil er kølformet ophøjede og ender i en kort,

231

rødlig tand, der ikke rager ud over bagranden. 6. bugleds bagrand med en trekantet indskæring.

Adskilt fra St. rufipes ved ringere størrelse, mindre bredt hoved med større øjne og jævnt rundede tindinger, tvetandet overlæbeforrand, mindre pronotum og lysere vingedækkebag- rand, fra St. orbiculatus ved de nedenfor under denne anførte kendetegn og fra dem begge ved hannens sekundære køns- mærker.

Meget sjælden og enkeltvis. Sikre fund foreligger fra Bre- mersvold (1 stk., &/, 88), Vester Ulslev præstegårdshave (1 stk., ”/, 08), Københavns omegn (1 stk.) og Tisvilde (1 stk., ??”/, 09). På fugtig bund i løv, mos og opskyl.

[St. geniculåtus Er. Nærstående til den foregående, men adskilt fra den ved mellem- og baglårenes brunlige spids og afvigende sekundære kønsmærker hos hannen. Vingedækkerne er som regel kun lyse omkring de ydre baghjørner. Længde 4,5—5,9 mm.

åg: Omtrent som den foregående, dog er 5. bugleds indtryk bredere og dets sidetænder lange, ragende ud over leddets bagrand, og ikke lyse og 6. bugleds indskæring lidt bredere og mere jævn.

) Denne art, der bl. a. er fundet i Hamburgegnen, kunne muligvis også træffes hos os.]

3. St. orbiculåtus Payk. (fig. 106). Sort eller brunsort, vingedækkernes bagrand lysere, følehorn og ben brungule eller rødgule, lårspidser og skinneben som regel brunlige. Pronotum c. så langt som bredt, den glatte midtstribe oftest bredere end hos den foregående, hyppigt med yderst fin længdemidtfure. Vingedækkerne c. !/, længere end pronotum. Længde 4—4,5 mm. |

å: 5. bugleds bagrand bredt og meget fladt indbuet, 6. bug- leds bagrand temmelig bredt og ikke særlig dybt indbuet.

Fra de to foregående kendes arten som regel let ved de brunlige skinneben, hannen tillige ved de helt forskellige sekundære kønsmærker. Lysbenede hunner kendes fra de to foregående arters hunner ved lidt større øjne og derfor lidt

232

kortere tindinger (fig. 105), finere punkterede vingedækker og lidt ringere gennemsnitsstørrelse. Pronotums glatte længde- midtstribe er ofte ligesom hos de to foregående forsynet med en fordybet midtlinie, men denne er finere og smallere og selve det glatte parti oftest lidt bredere og mere regelmæssigt.

Meget almindelig (J, Ø, B). I kompost og på fugtig bund.

Fig. 106. Stilicus orbiculatus 9. Xx 11.

4. St. erichsoni Fauvel. Let -.kendelig. ved..detbrede hoved, ret smalle og korte vingedækker, de ensfarvet lyse ben og den ringe størrelse. Sort eller brunsort, vingedækkernes bagrand lysere, følehorn og ben rødgule. Øjnene fuldt så store som hos St: orbiculatus. Pronotum c. så langt som bredt, med ret bred, undertiden fint midtfuret, glat længde- stribe. Vingedækkerne kun lidt længere end pronotum, temme- lig fint punkterede. Længde 3,5—4 mm.

å: Omtrent som den foregående.

Temmelig almindelig (J, Ø, B). På fugtig bund.

233

4. Scopaeus Er.

Kroppen smal. Hovedet oftest tydeligt bredere end pronotum, halsen meget tynd, højst c. ”/, så bred som, hovedet. Øjnene små eller meget små, meget kortere end tindingen. Kæbepalpernes 3; led tykt endeleddet yderst lille og fint, næppe synligt. Hoved og pronotum fint punkterede. For- lårénes- inderside ;1. zyderste;tredjedel indbuet, bagskinnebenenes spids meget skråt afskåret. 4. fodled simpelt. 1. bagfodsled lidt længere end 2.led og tydeligt kortere end kloleddet.

Oversigt over arterne.

1. Hovedet, målt fra følehornsknudernes forrand, ikke længere end bredt, fortil mellem de nævnte knuder ret tæt og skarpt punkteret. Vingedæk- kerne ret brede, tydeligt bredere end hovedet og c. ”/, bredere end pronotum, langs sømmen c. ”/, længere end pronotum. Dette oftest uden for- dybet midtfure. Længde 3—3,7 mm 1. laevigåtus.

Ssulc?- j collis MINU- kaS 107 108

Fig. 107 og 108. Scopaeus, venstre mellemskinneben.

Hovedet, målt fra følehornsknudernes forrand, lidt længere end bredt, fortil mellem de nævnte knuder ikke eller spredt og yderst svagt punk-

234

teret. Vingedækkerne ret smalle, ikke eller næppe bredere end hovedet og kun meget lidt bredere end pronotum. Dette som regel med en yderst fin, fordybet midtfure. Længde 2,4—

BEEN 3 EA EET Re RER Fare væ 2. Mellemskinnebenene stærkt fortykkede (fig. 107). banede 2183 3 ME SLS va PSR SN eee 3. Ssulcicollis mInulus PUSstlus munImus 109 110 111 112 Fig. 109—112. Scopaeus, hannens parringsorgan. Mellemskinnebenene ikke stærkt fortykkede (fig. 108). Tænede SSB STIL SE dvd Ar: 3. Kroppen lidt bredere. Hovedet fint punkteret. Vingedækkerne temmelig kraftigt, bagkroppen temmelis fint punkteret 0 LE 14 2. sulctico Hs Kroppen lidt smallere. Hovedet yderst fint punk- teret. Vingedækkerne temmelig fint, bagkroppen vers. HOL Enke SAT SEN BE VESER pusillus. 4," Mindre 3242595 FG 52 Så SØG stars SØGER 4. minimus. SLØR. 283 Sa 0 SKS CR SR ate SA BURE HERE ak 5. Hannens parringsorgan se fig. 110 ....... 3. minutus. Hannens parringsorgan sf fg. BUT 5, ds pusillus.

Oversigt over hannerne. 1. 6. bugled på hver side med 2 skarpe tænder (fig.113)

1. laevigåtus.

6. bugled uden sådanne tænder SOL SISSE EK

235

2. 6. bugled foran bagrandens indskæring med to aflange gruber, adskilt ved et ophøjet mellemrum 2 sS01c1001115,

6 bugled uden sådanne: gruber 22022. 3. Kr rakenesorsanet se KEN HIO ss re r0r0 3. minutus.

Parringsorsanetse fig. HT ek: deres sr pusillus.

Porr esorsanet se fe, MR ILT sl R 4. minimus.

1. Sc. laevigåtus Gyll. Let kendelig fra de følgende arter ved de i oversigten nævnte kendemærker samt ved, at hovedet

SOE

Fig. 113. Scopaeus laevigatus g, 5. og 6. bugled, til venstre: set fra neden. til højre: set fra neden og skråt bagfra.

ikke er udvidet bagud, og at kroppen i det hele er tydeligt bredere. Brunsort eller brun, vingedækkerne ofte lysere bagtil, følehorn og ben rødgule. Hovedet meget fint og tæt punkteret. Pronotum lidt længere end bredt, meget fint og tæt punkteret, ved roden med to tætstillede, aflange gruber og med smal, glat midtlinie, men som regel uden fordybet midtfure. Vinge- dækkerne fint og tæt kornet-punkterede. Bagkroppen yderst fint og tæt punkteret og behåret. Mellemskinnebenene ikke så stærkt fortykkede som hos den følgende. Længde 3—3,7 mm.

Øg: 5. bugleds bagrand bredt og svagt indbuet. 6. bugleds bagrand i midten med en bréd og dyb, i bunden rundet ind- skæring og på hver side af denne med en trekantet, spids, bagud og skråt udad rettet tand; foran denne tand findes på hver side langs indskæringen en spids, nedadrettet tand" (fg: 113);

Meget sjælden (J, Ø, B). Høruphav på Als; Lysemose, Engestofte mose ved Maribo sø (i røropskyl ved søbredden,

4-5/,), Hejreengen i Sundby storskov (i fugtig grøft), Gedser, Storeklint på Møen, Jyderup. I modsætning til de følgende

236

arter lever den på fugtig bund. I Sverige er den fundet i mos og i en Carextue og engang taget i antal henimod solnedgang, flyvende hen over tagrør og dunhammer ved en sø.

2. SE. sulcicollis-Steph,- (cognåtus: Joh" Gan Reitter) (fig. 114). Brunsort eller brun, følehorn og ben rød- gule. Hoved og pronotum meget fint punkterede. Hovedet ganske svagt ud- videt bagud. Pronotum lidt længere end bredt, ved. roden med to små, ofte utydelige gruber, som regel med yderst fin, i midten ofte afbrudt midtlinie. Vingedækkerne langs sømmen lidt læn- gere end pronotum, ret tæt og-temme- lig kraftigt kornet-punkterede. Bag- kroppen temmelig fint og tæt, fortil tydeligt kornet, punkteret og behåret. Længde 2,8—3,3 mm.

3:66. bugled med 2. store; «Slatte længdegruber adskilt ved et især bag- til ophøjet mellemrum, bagranden med en dyb indskæring. Parringsorganet se fig, 409,

Arten er let kendelig fra de andre Fig. 114. Scopaeus arter, undtagen Sc. pusillus, ved de sulcicollis. x 15. stærkt sfortykkede =mellemskinneben (fig. 107), og hannen er let kendelig fra alle de andre arter ved 6. bugleds gruber, der også kan ses, når dyret betragtes fra siden.

Temmelig sjælden (J, Ø, B). Af findesteder kan anføres: Havskrænter på østkysten af det sydlige Jylland, Grejsdalen (i antal i en kalkholdig, gruset oprensning ved en grøft), Marselisborg skrænt; Svendborgegnen, Enø, Høje-Møen, Nord- sjælland; Hasle teglværk. Den forekommer oftest på leret, gruset eller sandet bund, f. eks. i lergrave eller på lerede havskrænter, ofte i nærheden af Bledius-gange. Maj—sept.

3. Sc. minttus. Er; (sulcice His Job; Gansibs Retter) Nærstående til den foregående, men adskilt fra den ved mindre

237

tykke mellemskinneben samt ved smallere krop, finere og tættere punktur på hoved og vingedækker, finere og tættere punktur samt tættere behåring på bagkroppen og afvigende sekundære kønsmærker hos hannen. Vingedækkerne er noget varierende i længde. Længde 2,8—3,3 mm.

å: 6. bugled uden gruber, bagranden med en dyb ind- skæring. Parringsorganet se fig. 110.

Sjælden (J, Ø). Af findesteder kan anføres: Als sønderskovs havskrænt, Fakkegrav, Juelsminde; Svendborgegnen, Høv- blege på Høje-Møen (i antal ved planterødder på kridtbund),

Mogenstrup (i en grusgrav), Nordsjælland. På lignende lokali- teter som den foregående. Maj—okt.

[Sc. pusillus Kiesw. Denne art står den foregående yderst nær, men er som regel let kendelig fra den ved stærkt for- tykkede mellemskinneben (som hos Sc. sulcicollis). Der er dog i Mellem- og Sydeuropa fundet eksemplarer med simple mellemskinneben; sådanne stykker synes kun for hannens vedkommende at kunne kendes fra Sc. minutus, nemlig ved anden form af parringsorganet. Eksemplarer med stærkt for- tykkede mellemskinneben adskilles fra Sc. sulcicollis ved de i oversigten nævnte kendemærker og for hannens vedkom- mende let ved manglende gruber på 6. bugled. Længde 2,8— 3 mm.

Øå: 6. bugled som hos Sc. minutus. Parringsorganet se he, FEE

Denne art, der bl. a. er fundet i Norge og Sverige (Små- land), kunne muligvis træffes også hos os. Den stemmer overens med Sc. minutus i levevis.]

Åå. Sc. minimus Er. Vor mindste art, meget nærstående til Sc. minutus, men adskilt fra den — såvel som fra eks- emplarer af Sc. pusillus med ikke stærkt fortykkede mellem- skinneben — ved lidt ringere størrelse, lidt smallere krop og endnu finere punktur på hoved og vingedækker.. Fra Sc. sulcicollis og normale Sc. pusillus kendes den bl.a. let ved ikke stærkt fortykkede mellemskinneben. Hovedet ofte kun yderst svagt eller næppe udvidet bagud, baghjørnerne lidt

238

bredere afrundede. Pronotum undertiden uden tydelig midt- fure. Vingedækkerne langs sømmen i reglen c. så lange som pronotum. Længde 2,4—2,5 mm.

gg: 6. bugled bagtil glattere og blankere end hos de to foregående, bagranden indskåret omtrent som hos disse. Par- ringsorganet se fig. 112.

Meget sjælden (Ø). Ristinge klint på Langeland, Diget udfor Kjeldskov på Lolland, Nyråd i Sydsjælland (i en grus- grav), Refsnæs. Den foretrækker antagelig, ligesom de tre foregående arter, gruset og sandet eller leret bund, og tages vist bedst ved sigtning omkring planterødder. Juni, aug. —sept.

5. Médon Steph.

Hovedet i det højeste ganske lidt bredere end pronotum, afrundet firkantet, halsen mindst ”/, så bred som hovedet, øjnene små, meget kortere end tindingen, overlæbens forrand i midten med to små tænder og mellem disse let indbuet. Kæbe- palpernes endeled meget lille og fint. Forlårenes inderside i yderste tredjedel lidt indbuede. 4. fod- led simpelt. Bagføddernes 1. led i hvert fald lidt længere end 2. led, dette og 3. led mod spidsen noget udvidede, men ikke udpræget hjertefor- mede, kloleddet ikke væsentiigt længere end 1. led; forfødderne ikke udvidede hos begge køn.

Arterne lever i dyreboer, ved planterødder, under løv og mos, i opskyl, i kompost eller på stranden.

Oversigt over arterne.

1. Bagføddernes 4. led c. dobbelt så langt som bredt. SEERE HE SS DE SS TERE ES Sn ERE 1. caståneus. Bagføddernes 4. led ikke eller næppe længere end bredt) Mindre; SSL SEERE ås

239

2. Hovedet ret spredt, temmelig kraftigt punkteret. — Pronotum lidet tæt, temmelig kraftigt punkteret, met slat-midtlinie, rødgut- SS bes. ones åd; LED TA Ra 1 > kg Tu 1 5 2515 ARNESEN STER RRERESESEESES RER d. 3. Hovedet i bunden fint, bølget mikrotværridset 7. propinquus. Hovedet, undtagen på siderne og helt bagtil, i bunden slat eller næsten labs 2 sand Å. 4. Vingedækkerne langs sømmen c. så lange som pro- notum. Kroppen lidt smallere. Længde 3— Edge VJ BEREDT EERSE TS SEERE Kr 5. mélanocéphalus. Vingedækkerne langs sømmen lidt længere end pronotum. Kroppen lidt bredere. Længde 3,5—

SEERE SS SEE E NES FR 3 la RR NE EEG 6. bicolor. 5. Hovedet lidt bredere end og, målt fra overlæbens forrand, Hdt- længere end pronotum.…..:...... 6. Hovedet ikke bredere end og, målt fra overlæbens forrand, ikke tydeligt længere end pronotum . Er 6. Pronotums punktur ret kraftig, omtrent så kraftig SR HE EET 15 Ga men RE ERNE R 2. brunneus. Pronotums punktur fin, tydeligt finere end ho- BESES ES oe SR RED ERRan ES MGK N DE 3. ripicola.

7. Hovedet fint navlepunkteret. Følehornenes 6. og 7.led ikke eller næppe længere end brede 4. apicålis. Hovedet yderst fint punktuleret. Følehornenes 6. og 7.led betydeligt længere end brede....... 8. 8. Oversiden sort eller brunsort, følehorn, kæbepalper og ben brune, fødderne lysere. Vingedækkerne omtrent ”/, gang bredere end hovedet 8. obsolétus. Oversiden overvejende brun, følehorn, kæbepalper og ben rødgule eller brungule. Vingedækkerne rigeligt 7/, bredere end hovedet .... 9. obscuréllus.

1. gruppe. Strubesømmene på hovedets underside næsten sammenstødende. Hovedet lidt bredere end og,

240

målt fra overlæbens forrand, længere end pro- notum, dette bagud lidt tilsmalnet.

1. M. caståneus Grav. Vor største art, let kendelig på størrelsen og de lange ben. Brunrød, hovedet, pronotums midtparti og bagkroppen mørkere. Hovedet længere end bredt,

castaneus brunneus ripicola

115 116 117 Fig. 115—117. Medon g, de sidste bugled.

ret kraftigt og tæt, i midten og fortil dog mere spredt, navle- punkteret. Pronotum lidt bredere end langt, temmelig tæt og ikke ret fint navlepunkteret. Vingedækkerne betydeligt længere end pronotum, fint og tæt kornede. Mellem- og bag- fødderne slankere end hos de følgende arter. Længde 6—7 mm.

åg: Forfødderne stærkere udvidede. 5. bugleds bagrand med en bred, halvrund indskæring, denne i midten med en kort, afstudset, fremspringende plade og på hver side af denne med en række tætstillede, kraftige, sorte børster. 6. bugleds bag- rand med en trekantet, i bunden rundet indskæring (fig.115).

Meget sjælden (J,. Ø). Vojens, Esbjerg, Randers; Svend- borg, Thoreby (Lolland), Haraldsted, København, Eremitage- sletten, Rudeskov, Sanddalen øst for Sandbjerg, Hillerød, Hornbæk, Tisvilde. I muldvarpereder. Marts—maj, sept.— okt. Larven er fundet i en muldvarperede ?2/,,

2. M. bronneus Er. (fig. 118). Rødbrun, hoved og bag- krop lidt mørkere, følehorn og ben rødgule. Hovedet c. så langt som bredt, tæt og ret kraftigt navlepunkteret. Prono- tum lidt bredere end langt, ret blankt, temmelig tæt og kraf- tigt navlepunkteret, oftest med en glat eller omtrent glat

241

midtlinie. Vingedækkerne kun lidt længere end pronotum, ret fint og tæt kornede. Længde 4—5 mm.

åg: 5. og 6. bugled omtrent som hos den foregående, dog er 5. bugleds indbugtning meget fladere, midterpladen meget kortere, noget bredere og dens bagrand svagt indbuet, og 6. bug- leds indskæring mindre dyb (fig. 116):

Sjælden (J, Ø). Åbenrå, Tør- ning, Fredsted, Hannerup skov (ved Fredericia),. Munkebjerg, Nim, Århus; Tommerup, Sundby storskov, Sønderskov ved Flin- tinge, Sandfaldene på Høje-Møen, Ledreborg. På skovbund, i muse- reder og -gange ved gamle træ-

stubbe. April—nov., især forår og efterår.

WE sfasenlus. Mann. : "Meget nærstående til M. brunneus, men adskilt fra den ved finere og yderst tæt, rynket punktur på hoved og det matte pronotum, lidt længere følehorn og længere, finere og tæt- Fig-418 led on berberne tere kornede vingedækker. Læng- FRER TZ u M de 4—5 mm.

å: 5. bugleds bagrand i midten bredt og dybt firkantet indskåret, indskæringens sider tandformet udtrukne og ind- vendig sort randede, 6. bugleds bagrand i midten dybt indbuet.”

Fra M. ripicola adskilles arten ved kraftigere punktur på hovedet og kraftigere og tættere punkteret, mat pronotum.

Denne art, der bl. a. er fundet i Norge (ved Oslo) og også angives fundet i Hamburgegnen, kunne muligvis træffes også hos os. Den stemmer vistnok i levevis overens med M. brun- neus, sammen med hvilken den undertiden forekommer.]

3. M. ripicola Kr. Nærstående til M. brunneus, men let kendelig fra den ved, at hovedets punktur er finere, pro-

Victor Hansen: Rovbiller. I. 16

242

notums punktur meget finere, tydeligt finere end hovedets, og vingedækkerne noget længere og lidt finere og tættere kornede. Som regel er hovedet lidt mørkere, men pronotum noget lysere end hos M. brunneus, så at hoved og pronotum fremtræder som tydeligt forskelligtfarvede. Længde 3,7— 4,2-mm.

3: 5. bugleds bagrand med en bred, ret dyb indskæring, der på hver side er yderligere lidt indbuet og her forsynet med en række tætstillede, kraftige, sorte børster. 6. bugleds bagrand med en ret dyb, i bunden rundet indskæring (fig.117).

Sjælden (J, Ø). Trelde, Esbjerg; Trappeskov strand (Ærø),

Gedser, Bøtø, Tromnæs. Pa stranden under tang. Juni— juli, sept.

2. gruppe.

Struben temmelig smal, punkteret og lidet tydelig. Hovedet c. så langt og så bredt som pro- notum, vingedækkerne c. "/, bredere og længere end pronotum.

4. M. apicålis Kr. Kendelig fra alle vore andre arter ved, at vingedækkerne er c. !/, bredere end pronotum. Rødbrun, hovedet og vingedækkernes bageste parti mørkere, følehorn og ben rødgule. Hovedet fint og meget tæt navlepunkteret. Pronotum rigeligt så bredt som langt, bagud næppe tilsmalnet, uden eller med antydet og meget smal, glat midtlinie, punk- turen tæt og meget fin. Vingedækkerne fint og tæt kornede. Længde 3,5—4 mm.

&g: 5. bugled med let, dobbelt indbuet bagrand, langs og lidt foran bagranden med lange, sorte, bagudrettede hår, 6. bugleds bagrand med en ret dyb, i bunden rundet ind- skæring.

Meget sjælden (Ø). Kidnakke skov på Lolland (1 stk. i en løvbunke), Dyrehaven (enkeltvis i høstak og muserede og i stort antal i bunker af gamle bøgeblade og -kviste; maj,

aug.—sept.). I Tyskland er den fundet i en næsten forladt tue af den røde skovmyre (Formica rufa).

243

3. gruppe.

Struben tydelig, ret bred, glat og blank. Hovedet omtrent så bredt som pronotum, temmelig kraf- tigt og ret spredt punkteret. Pronotum rødgult, lidet tæt og temmelig kraftigt punkteret, med glat midtlinie.

5. M. mélanocéphalus Fabr. Let kendelig ved punk- turen, farven og de korte vingedækker. Ret blank, hoved og bagkrop sorte eller sortbrune, den sidste med lidt lysere spids, pronotum rødgult, vingedækkerne brune, langs søm og yder- rande brungule, følehorn og ben rødgule. Hovedet c. så bredt som pronotum, dette rigeligt så bredt som langt, bagud lidt tilsmalnet. Vingedækkerne ikke eller kun ganske lidt bredere end pronotum, ret fint og tæt kornet-punkterede. Længde 3—3,5 mm.

åg: 5. bugled bagtil med et svagt længdeindtryk i midten, bagranden i midten yderst svagt og ret smalt indbuet, 6. bug- leds bagrand med en ret dyb, lidt spidsvinklet, i bunden lidt rundet indskæring. É

Ikke almindelig (J, Ø, B). I kompost, ved planterødder og på stranden under tang. Undertiden fundet i muldvarpe- reder og hos myrer, det sidste dog antagelig tilfældigt.

6. M. bicolor Oliv. Meget nærstående til den foregående, men adskilt fra den ved lidt længere vingedækker, betydeligt bredere krop og lidt betydeligere størrelse. Endvidere er pro- notum og vingedækkerne oftest lidt tættere punkterede og bagkroppen tydeligt tættere punkteret og behåret. Længde 3,59—4 mm.

gg: Omtrent som den foregående, 6. bugleds indskæring dog lidt bredere, lidt stumpvinklet og i bunden lidt bredere rundet.

Sjælden (J, Ø, B). Af findesteder kan anføres: Stranden ud- for Als sønderskov og nørreskov; Trappeskov strand på Ærø,

Høvblege på Høje-Møen; Arnager, Sose odde. Ved plante- rødder og under tang på stranden; undertiden i kompost.

16+

244

7. M. propinquus Bris. Meget nærstående til de to fore- gående, men adskilt fra dem ved hovedets tydelige mikro- tværridsning og ved, at vingedækkerne er tydeligt bredere end pronotum. Fra M. melanocephalus adskilles den yderligere ved betydeligt længere vingedækker (der også er lidt længere end hos M. bicolor) og fra M. bicolor yderligere ved slankere bygning, navnlig tydeligt smallere hoved og pronotum. Længde 3,3—3,5 mm.

åg: 5. bugled simpelt, 6. bugled omtrent som hos M. bicolor.

Af denne art foreligger hidtil kun et enkelt dansk eksemplar uden nærmere lokalitetsangivelse. I England er arten fundet

under mos og i bundfald af høstakke samt i muldvarpereder (i-antal,1 nov):

Å. gruppe.

Struben tydelig, meget bred, lidet blank. Ho- vedet ikke bredere end pronotum. Oversidén'ret mat, yderst fint og tæt, silkeagtigt behåret. Ho- vedet yderst fint punktuleret, pronotum og vinge- dækkerne yderst fint punkterede, pronotum næsten uden tydelig glat midtlinie. Hannens for- fødder meget stærkere udvidede end hos hunnen.

8. M. obsolétus Nordm. Sort eller brunsort, følehorn, kæbepalper og ben brune, fødderne lysere. Hovedet lidt smallere end pronotum, bagud næppe udvidet, pronotum ganske lidt bredere end langt, bagud næppe tilsmalnet. Vinge- dækkerne noget bredere end pronotum, yderst fint og tæt kornet-punkterede. Længde 3,3—3,7 mm.

gå: Forfødderne stærkt udvidede. 6. bugleds bagrand yderst svagt indbuet. Struben (ligesom hos hunnen) svagt punkteret.

Meget sjælden (Ø). Hidtil kun fundet på Glænø (2 eks. sigtet ved en rørsump, nær stranden, %”"/,), i Engestofte mose

ved Maribo sø ("/,) og i Søskærmose ved Korsør (sigtet af opskyl i antal "8/,).

245

9. M. obscuréllus Er. Nærstående til den foregående, men adskilt fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker samt ved, at kroppen er tydeligt smallere, at -hovedet er ganske svagt udvidet bagud, pronotum ganske svagt tilsmal- net bagud og vingedækkerne endnu finere punkterede. Læng- de 3—3,4 mm.

åg: Forfødderne stærkt udvidede. 6. bugleds bagrand med en stumpvinklet indskæring. Struben med spredte, grove punkter (hos 29 svagt punkteret).

Sjælden (J, Ø, B). Af findesteder kan anføres: Haderslev, Esbjerg; Ålykke skov (Fyn), Kidnakke skov (Lolland), Ny- købing F., Frederiksberg, Dyrehaven; Rahbækkeværket ved

Rønne. I løv- og kompostbunker, ofte i stort antal. April —maj, aug.—okt.

6Litkotharrs Lac;

Nærstående til den foregående slægt, men ad- skilt fra den ved, at øjnene er større, i det højeste lidt kortere end; tindingen(fg:102, p.222);: og at forbrystet mangler epimerer og har udækkede åndehuller.

Arterne lever især i kompost. De ligner stærkt Medon- arter, og slægten anses ofte som en underslægt af Medon.

Oversigt over arterne.

1. Hovedet bag øjnene ganske svagt, rundet udvidet (fig.102, p. 222). Pronotum gulbrunt eller brunt, lidt bredere end langt, uden tydelig glat midtlinie tsochråcea, Hovedet bag øjnene ikke udvidet, parallelsidet. Pronotum rødgult, næppe bredere end langt, med tydelig, ret smal, glat midtlinie .. 2. nigriceps.

1. L. ochråcea Grav. Temmelig mat, fint og tæt behåret, brun eller gulbrun, hovedet sort eller brunsort, følehorn og

246

ben gullige. Hovedet omtrent så bredt som pronotum, yderst fint og tæt punktuleret. Pronotum oftest yderst svagt til- smalnet bagud, meget fint og tæt punkteret. Vingedækkerne noget bredere og c."/, længere end pronotum, fint og tæt kornet-punkterede. Længde 3,5—4 mm.

å: 5. bugleds bagrand med en let indbugtning, der er beklædt med en række korte, kraftige, tætstillede, sorte børster,

ochracéa

nigriceps

Å 119 120 Fig. 119 og 120. Lithocharis g, de sidste bugled.

og som på hver side begrænses af nogle lange, sorte, udad- bøjede hår. 6. bugleds bagrand med en indbugtning og på hver side med en bræmme meget lange, tætstillede, gyldne, indadbøjede hår (fig. 119).

Ikke sjælden (J, Ø). I kompost. Den angives også at fore- komme i opskyl og under sten på søbredder samt på stranden.

2. L. nigriceps Kr. Meget nærstående til den foregående, men adskilt fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker samt ved lidt mindre øjne, omtrent parallelsidet pronotum, lidt lysere vingedækker og afvigende sekundære kønsmærker hos hannen. Længde 3,3—4 mm.

å: Som den foregående, dog er den sorte sidebehåring på 5. bugleds bagrand indadrettet, og 6. bugleds bagrand mangler de gyldne hårbræmmer og har i bunden af indbugtningen en lille, vinkelformet indskæring (fig. 120).

Denne orientalske art har i de senere år bredt sig til Europa og er nu fundet også hos os, dels i Dyrehaven (i

antal sammen med L. ochracea i kompostbunkerne ved dyre- husene), dels i Gelskov (i rådne svampe). Bl. a. i juli.

247

7. Lathrobium Grav.

Hovedet oftest c. så bredt som pronotum, halsen mindst ”/, så bred som hovedet, øjnene små, meget. kortere end tindingen. Overlæben med i midten indbuet forrand, mere eller mindre tydeligt tvelappet. Kæbepal- pernes endeled meget lille og tyndt. Pronotum som regel med glat midtlinie. Benene kraftige, 4. fodled simpelt; forlårene og forskinnebenene på indersiden med en stump- vinklet udvidelse (fig. 121), forskinnebenene kraftige, for- fødderne stærkt udvidede hos begge køn; bagskinnebenenes F'8. 121. Lathroblum

; brunnipes, venstre for- spids skråt afskåret, med en ben; st neden tæt hårbræmme, bagføddernes 1. led ikke længere end 2., kloleddet meget læn- gere end 1. led, men ikke så langt som de øvrige 4 led tilsammen.

Af flere arter forekommer både eksemplarer med fuldt udviklede flyvevinger og længere vingedækker og eksemplarer med manglende eller rudimentære flyvevinger og kortere vingedækker.

Nogle af arterne er vanskelige at bestemme, og for disses vedkommende yder de sekundære køns- mærker hos hannen en god hjælp. En oversigt over hannerne til de vanskeligste arter i under- slægten Lathrobium s. str. er givet nedenfor efter artsoversigten. Også hannens parringsorgan viser

248

udprægede kendetegn hos de forskellige arter, men behøver dog for vore arters vedkommende næppe at undersøges.

Arterne lever især på fugtig bund, i løv, mos og opskyl eller i kompost, enkelte dog på høj, sandet eller gruset bund, ved planterødder eller under sten. Nogle arter, f. eks. L. brun- nipes, forekommer hyppigt i mulden omkring muse- og muld- varpegange, men vore Lathrobium-arter har dog næppe no- gen egentlig tilknytning til dyregange eller -boer, måske med undtagelse af L. dilutum og pallidum.

Oversigt over arterne.

1. Vingedækkerne med en fortil forkortet længde- linie lidt over og parallelt med randlinien langs

sidekanten (ss VÆ SL. BSD 306 1. multipunctum. Vingedækkerne kun med en enkelt randlinie langs SLEE 15] 42 Ta 1 BENENE ØRER SE SEER SSR SE RDET SMEDEN, AGRE rar EET] 9 2: 2." Falsen e, "1, "så bred som "hovedet. 1572F SES EEES 3: Halsen over 2/, — oftest c. halvt — så bred som Horde. FEE TET DTT ANER PEER ESTENE SEE BENE 6,

3. Pronotum c. så langt som bredt, vingedækkerne kun c. så brede og så lange som pronotum, kraf- ble punkterer SED Me SA DN ENES ERE SR re Punctatun

rr ——

Fig. 122. Lathrobium multipunctum. Venstre vingedække, set fra siden.

Pronotum i. hvert fald lidt kengere ;end bredt, Vingedækkerne i hvert fald lidt bredere end og (bortset fra L. terminatum, ab. atripalpe) læn- gere end pronotum og længere end tilsammen

"4. Hovedet, målt fra pandens forrand til halsind-

10.

249

snøringen, lidt længere end bredt. Pronotum

omtrent ”/, længere end bredt. Kroppen smallere.

LE Sr tar SS TELE CSE 3 15 » RES S SØREN ERE SEE PER E SER RE REE SESE gråcile., Hovedet, målt på samme måde, ikke tydeligt læn-

gere end bredt. Pronotum højst c. !/, længere

end bredt. Kroppen lidt bredere. Længde 6—

ET DT 1 erat SR. Sauer SESRESEL JE ORE DJEGESRRST SERENE SAR RESRSES TS SR

.. Vingedækkerne ikke så blanke som pronotum, fint

og meget fladt punkterede. Benene oftest sort-

brune eller brunrøde. Kroppen bredere. Længde

ENE nr SRPENDESE SØN ØDE ERR SESRRESEE ÆRE SDS ES: 2, quadråatum, Vingedækkerne lige så blanke som pronotum,

kraftigere og dybere punkterede. Benene oftest

rødgule eller brungule. Kroppen smallere.

bene de, — rare SS DEDIENESTES ter mimåtum: Oversiden sort, undertiden med helt eller delvis

røde eller rødgule vingedækker. Længde 4—

BRET 10 HEER SS ERR DONNET REN ONES SERENE LE SYRER LA væ Oversiden brun, brunrød eller rødgul. Længde

REE nv 0 AR see RESEN LE ØR SOS SDU ES ENDE EDER FRE TES SEN 16. Vingedækkerne ikke ensfarvet sorte ........... 8. Ningedækkerne ensfarvet some Da SENE: 12: Hovedets punktur tæt og kraftig, kraftigere end

pronotums. Længde 6—7 mm ....... 4. rufipénne.

Hovedets punktur ikke kraftigere end pronotums 9. Hovedet bagud ganske svagt udvidet. Vingedæk- kerne helt røde eller ved roden kun ganske KEDEL SOREN SE AE SK RES EEN DERE tg fipieola, Hovedet:ikke- tydelist-udvidet-bagud 34 Tues 10. Vingedækkernes bagrand med en ganske fin, for- dybet randlinie. Hovedet, målt fra pandens for- rand til halsindsnøringen, lidt længere end bredt. Kroppen lidt smallere. g: 6. bugled uden to længdestriber af korte, sorte børstehår. 2: 7. frie rygleds indskæring kun c. !/, gang længere end BE Re EN ER 1458 tet ge ked ege TKS rkyele dufulvipénne. Vingedækkernes bagrand uden randlinie. Hovedet,

250

målt på samme måde, c. så langt som bredt. Kroppen lidt bredere. &: 6. bugled i bageste halvdel på hver side af midtlinien med en længde-

stribe af korte, 'sorte: børstehår 2. 5. JDB 11 elongatum 2 geminum 2 fulvipenne 9

123 124 125 quadratum 9 terminatum 2 gracile 2

126 127 128

Fig. 123—125. Lathrobium 9, 7. og 8. frie rygled. Fig. 126— 128. Lathrobium 9, 6. frie rygled.

11. Hovedets underside temmelig tæt og temmelig kraftigt punkteret, strubesømmene svage, stru- ben mellem dem ret smal, uregelmæssigt punk- teret. Vingedækkerne langs sømmen c. ?/, længere end pronotum. &Z: 6. bugleds bagrand mellem hårstriberne med en vinkelformet indskæring. Q: 7. frie rygleds indskæring i bunden svagt stumnpsinide (fe. BESES IEÆENPILSG 5. elongåtum.

Hovedets underside spredt og fint punkteret, strubesømmene tydelige, struben mellem dem lidt bredere, ikke punkteret. Vingedækkerne langs sømmen kun ganske lidt længere end pro- notum. &: 6. bugleds bagrand i det højeste

12:

13

14.

15.

16.

2351

ganske svagt indbuet. 9: 7. frie rygleds indskæ- ring bunden randet (fig: 124) 5524. 6. géminum. Pronotum c.?/, længere end bredt, ikke bredere end hovedet. Mindre, 4—4,5 mm. Benene rødgule 11. léngulum. Pronotum ikke "/, længere end bredt. Større, 5,5—

EEN. DenbRen ASE SEERE KA SSLE SR SØNNERNE SEERE SERENE 13. MEE EDER FE FE BEDS SOE Ho En 14. RE BD ME 5 2 30 en eee ASER SEER 5,

Hovedet lidt smallere end pronotum. Benene gul-

brune eller rødbrune. Længde 6—7 mm 9. fovulum. Hovedet fuldt så bredt som pronotum. Lår og

skinneben mørkebrune. Længde 5,5—6 mm

10. filifårme.

6. bugled hos 3 uden børstehårstriber. 8. frie rygled

hos 2 med en længdemidtkøl ...... 8. brunnipes. 6. bugled hos $ med to børstehårstriber. 8. frie

rygled hos 2 uden længdekøl (L. elongatum var.

fraudulentum og L. geminum var. volgense).. 11. Hovedet lidt bredere end pronotum. Bagkroppen

ret blank, fint og ret tæt punkteret. Længde

ME ERE Ea EN ei 12. dildtum. Hovedet så bredt som pronotum. Bagkroppen ret

mat, yderst fint og yderst tæt punkteret. Længde

HE HR SS SOE CESARE: SD TS 13. pållidum.

Oversigt over hannerne

af L. brunnipes og arterne med rødtegnede vingedækker

1,

2.

i underslægten Lathrobium s. str.

6. bugleds bagrand med en bred, trekantet ind- skæring og på hver side af denne med en bagud- rettet, sortbehåret. tand 2.27... laevipénne.

6>bueleds-båagrand uden tænder 85030 ad uds 2.

6. bugled i bageste halvdel på hver side af midt- linien med en længdestribe af korte, sorte REE Boe fodselsdag 3.

252

6. hugsled ude sådanne Bår KUP FAE SE REE 3. 3. 6. bugleds bagrand, mellem hårstriberne med en vinkelformet iskerne SAM BIAS 5. elongåtum: 6. bugleds bagrand i det højeste ganske svagt ind- BEES oe EEN rese DERE SEER SE NRER 4

4. Vingedækkerne i hvert fald i forreste tredjedel sorte 6. géminum.

Vingedækkerne røde, roden i det højeste ganske Og LES LIBRE 2 2 BARRSREGL ENERET SSER TUSE NNE NT 15 "3 SE KA ENE DERS riprcota

5. 5. bugled med et stort, ret dybt, trekantet indtryk,

bagranden let indbuet. 6. bugleds bagrand med em dy MS kærRe 7577, PSR BET FØR 8. brunnipes.

5. bugled ikke eller næppe indtrykt, bagranden ikke

indbuet. 6. bugleds bagrand ikke dybt indskåret 6.

6. Hovedets punktur tæt, kraftigere end pronotums 4. rufipenne;

Hovedets punktur lidet tæt, ikke kraftigere end Droner SANS HERA 58 7. fulvipénne:

1. eruppe. (Underslægt Lobråthium Muls. & Rey).

Vingedækkerne med en fortil forkortet længde- linie lidt over og parallelt med randlinien langs sidekanten (fig: 122; :p5248):

1. L. multipunctum Grav. Let kendelig ved vingedæk- kernes dobbelte siderandlinier (fig. 122) og de groft række- punkterede vingedækker. Brunsort, brun eller rødbrun, føle- hornene rustrøde, benene rødgule. Kroppen ret smal, for- kroppen groft punkteret. Hovedet ganske lidt bredere end pronotum, halsen omtrent halvt så bred som hovedet. Pro- notum c. ”/, længere end bredt, bagud ganske svagt tilsmalnet. Vingedækkerne lidt bredere end pronotum, med temmeligt regelmæssige punktrækker. Længde 7—8 mm.

gå: 5. bugled i midten med to små, tætstillede knuder og

253

bag disse et bredt indtryk. 6. bugled med glat længdefure, bagranden med en dyb, smal indskæring.

Srælden (IFØ; B). AT findesteder kan- anføres? Kelstrup strand, Marselisborg skrænt; Ærø (Trappeskov havskrænt), Tåsinge, Svendborg, Pomlenakke strand, Hulerød, Gilleleje, Tisvilde, havskrænten udfor Veddinge; Onsbæk, Hammers- hus. Især på eller ved foden af havskrænter i mos, under sten eller ved planterødder, navnlig ved kildevæld eller bæk- udløb. Maj—sept.

2. gruppe. (Underslægt Tetartéopeus Czwal.)

Vingedækkerne med enkle siderandlinier. Hal- sen c.)/.-så bred: som kovedet.

[L. punctåtum Zett. Let kendelig fra gruppens følgende arter ved de i oversigten nævnte kendemærker samt ved lidt bredere hoved og kraftigere punktur på forkroppen. Blankt sort, følehornenes rod og fødderne rødlige, undertiden er føle- horn og ben helt rødlige, meget sjældent er vingedækkerne røde. Hovedet, målt fra pandens forrand til halsindsnøringen lidt kortere end bredt, lidt smallere end pronotum. Pronotums og vingedækkernes”punktur kraftig. Længde 6—7 mm.

åg: Mellemlårene noget, baglårene stærkt fortykkede.

C: 6. frie rygleds bagrand i midten noget bagudtrukket.

Denne art, der bl. a. er fundet i Halland og Sydnorge, kunne muligvis træffes også hos os. Den lever på fugtig

bund ved søbredder eller rindende vand i opskyl eller vand- mos (Sphagnum).]

2. L. quadråtum Payk. Kraftigere, bredere og gennem- snitligt større end de følgende arter i gruppen. Sort, vinge- dækkerne lidt mindre blanke end hoved og pronotum, meget sjældent med en lys plet på de ydre baghjørner, følehorn og ben brunsorte eller brunrøde, fødderne lysere, meget sjældent er ben og følehorn rødgule. Hovedet noget smallere end pro- notum, punkturen ret fin. Pronotum temmelig kraftigt og

254

tæt punkteret. Vingedækkerne betydeligt længere og bredere end pronotum. Længde 6,5—7,5 mm.

åg: 5. bugled (og de foregående led ligeledes, men svagere udpræget) med et ret fladt længdeindtryk i midten. 6. bugleds bagrand med en skarp, vinkelformet indskæring.

QC: 6. frie rygled bagtil trukket ud i en spids forlængelse (fig. 126, p. 250). 6. bugleds bagrand rundet afstudset.

Temmelig almindelig (J, Ø, B). På fugtig bund, i opskyl eller under løv og sten ved vandkanter.

3. L. terminåtum Grav. Nærstående til den foregående, men adskilt fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker samt ved, at hovedet kun er lidt smallere end pronotum, dette lidt mere aflangt, vingedækkerne betydeligt mindre, kun lidt bredere og lidt længere end pronotum (hos ab. atri- pålpe Scriba med rudimentære flyvevinger er vingedæk- kerne kun c. så lange som pronotum) og de sekundære køns- mærker afvigende. Vingedækkerne har som regel en gul plet i de ydre baghjørner. Følehornenes rod og spids lysere, benene rødgule, undertiden brunlige. Længde 6—7 mm. |

åg: 5. bugleds længdeindtryk smallere end hos den fore- gående, 6. bugleds indskæring smallere og dybere.

Q: 6. frie rygleds forlængelse bredere tilspidset (fig. 127 p. 250). 6. bugleds bagrand smalt afstudset, siderne bagtil tydeligt indbuede.

Temmelig almindelig (J, Ø, B). På lignende steder som den foregående.

[L. fénnicum Renkonen. Meget nærstående til de to fore- gående og habituelt stående imellem dem. Fra L. quadratum adskilles den ved slankere krop, mere rundet, lidt smallere og lidt tættere og finere punkteret hoved, lidt mere aflangt, omtrent "/, længere end bredt pronotum og lidt slankere ben. Fra L. terminatum skelnes den ved lidt betydeligere størrelse, lidt mere rundet hoved, lidt større, både længere og bredere, lidt. mindre blanke og lidt finere og tættere punkterede vinge- dækker og lidt mørkere ben. Vingedækkernes ydre baghjørner

255

er som regel kun utydeligt lyse, følehorn og ben oftest mørke- brune, de førstes rod samt fødder og skinnebenspidser lysere. Længde 6,5—7,5 mm.

åg: 5. bugleds længdeindtryk dybt, dets bagrand let, stump- vinklet indbuet. 6. bugleds bagrand afstudset, i midten med en dyb og smal indskæring.

Q: 6. frie rygled omtrent som hos L. quadratum. 6. bugleds bagrand afstudset og yderst svagt indbuet.

Fra L. gracile adskilles arten let ved meget betydeligere størrelse, bredere hoved, der ikke er længere end bredt og mindre blanke, tættere punkterede vingedækker.

Denne arts udbredelse kendes ikke med sikkerhed. Den er bl. a. fundet i Østergøtland og Småland, og dens forekomst hos os er ikke udelukket, omend vistnok ikke særligt sand-

synlig. Den lever på slammet, meget våd bund, nær vand- kanter.

L. gråcile Hampe. Ligeledes nærstående til L. quadratum og terminatum, men adskilt fra dem ved de i oversigten nævnte kendemærker samt ved finere punktur på hoved og pronotum og afvigende sekundære kønsmærker, fra L. qua- dratum yderligere ved lidt blankere, mindre, smallere og lidt kortere vingedækker og fra L. terminatum yderligere ved finere punkterede vingedækker og mørkere ben. Vingedæk- kernes ydre baghjørner som regel næppe eller kun utydeligt lysere. Følehorn, lår og skinneben brunlige. Længde 5—6 mm.

Øg: 5. og 6. bugled i midten med et længdeindtryk, 5. bug- leds bagrand let indbuet, 6. bugleds bagrand lidt stærkere, men dog kun temmelig let indbuet.

2: 6. frie rygleds bagrand stumpvinklet (fig. 128, p. 250). 6. bugleds bagrand også stumpvinklet.

Denne art, der bl. a. er fundet i Østergøtland, Sydnorge og Hamburg-egnen, kunne muligvis træffes også hos os. Den lever i moser, bl. a. tørvemoser, i vådt vandmos (Sphagnum), ganske nær vandkanten, især hvor der vokser star (Carex)-

tuer, ofte i selskab med Acylophorus wagenschieberi Kiesw. Hannen er meget sjældnere end hunnen.]

256

3. gruppe. (Underslægt Lathrobium s. str.).

Vingedækkerne med enkle siderandkanter. Halsen over ?”/, — oftest c. halvt — så bred som hovedet.

Herhen hører nogle af de vanskeligste arter. Over disses hanner er en oversigt givet foran PP 257:

4. L. rufipénne Gyll. Gennemsnitligt mindre end de føl- gende rødtegnede arter og tillige kendelig fra dem ved hovedets tættere og — også på siderne — grovere punktur. Slankere end L. elongatum. Sort, vingedækkerne røde med sort rod- tredjedel, følehornene rustrøde, 6.—8. led c. så lange som brede, benene rødgule. Hovedet, målt fra pandens forrand til halsindsnøringen, rigeligt så langt som bredt, på under- siden tæt og ret kraftigt, på struben dog kun meget spredt, punkteret, c. så bredt som pronotum. Dette c. !/, længere end bredt, ret kraftigt punkteret. Vingedækkerne tydeligt bredere og c.!/, længere end pronotum, ret fint og ikke ret tæt -punkterede. Længde! 6-7 mm:

å: 5. og 6. bugled langs midten kun yderst svagt ind- trykt, 6. bugleds bagrand med en lidet dyb indbugtning.

Sjælden (J, Ø). Hjerting; Fåborg, Flommen ved Sorø, Amager, de nordsjællandske moser (f. eks. Lyngby mose, Bølle-

mosen, Malmmosen). Især i skovmoser i meget fugtigt vand- mos (Sphagnum) og opskyl.

5. L.elongåtum L. (fig. 129): Sort, vingedækkerne røde med sort rodtredjedel, følehornene brunrøde, 6.—8. led c. så lange som brede, benene rødgule eller røde, hofterne brune; meget sjældent er vingedækkerne helt eller næsten helt sorte (var. frauduléntum Ganglb.”)). Hovedet så bredt som pro-

1) Se om denne varietets adskillelse fra L. brunnipes nedenfor under sidstnævnte art, p. 259

257

notum, dette lidt længere end bredt, temmelig kraftigt punk- teret. Vingedækkerne rigeligt !/, bredere end pronotum, lidet kraftigt og ikke særlig tæt punkterede. Længde 8—9 mm.

2:55 bugled- 1 midtén med et svagt, 6. bugled -med et dybere længdeindtryk; 6. bugled i ba- geste halvdel på hver side af længde- indtrykket med en længdestribe af kor- te, sorte børstehår, bagranden mellem disse hårstriber med vinkelformet ind- skæring.

Q: 7. frie rygleds indskæring c. dob- belt så dyb som bred, i bunden svagt stumpvinklet (fig. 123, p. 250).

Almindelig (J, Ø, B). På fugtig bund. En lrve Tundet "/.,klekket 21,

6. L. geminum Kr. Meget nærstå- ende til den foregående, men adskilt fra den ved de i oversigten nævnte ken- demærker samt ved, at kroppen er kraftigere, hoved og pronotum tydeligt bredere, det første noget mindre tæt punkteret, det sidste kun meget lidt Fig. 129. Lathrobium længere end ”bredt, og vingedækkerne elongatum 8. x 6. kun lidt bredere end pronotum. Vinge- dækkernes røde farve er oftest lidt mørkere, lidt mindre ud- bredt og noget vagere afgrænset fra den sorte rodfarve; meget sjældent er vingedækkerne helt eller næsten helt sorte (var. volgénse Hochh.")). Længde 8—9 mm.

g:55 og 6; bugleds midte uden tydelige længdeindtryk, 6. bugled med 2 børstehårstriber som hos den foregående, bag- randen ikke eller næppe indbugtet mellem børstehårstriberne.

2: Som den foregående, dog er indskæringen i bunden jævnt rundet, ikke stumpvinklet antydet (fig. 123, p. 250).

1) Se om denne varietets adskillelse fra L. brunnipes nedenfor under sidstnævnte art, p. 259.

Victor Hansen: Rovbiller. I. 1%

258

Temmelig sjælden (J, Ø, B). Draved- skov; Ærø, Tåsinge, Roskilde, Dyrehaven (i antal i kompostbunker ved dyre- husene) og flere steder på Sjælland; Bornholm. .

[L. ripicola Czwal. Nærstående til de to foregående, men adskilt fra dem ved, at hovedet bagud er ganske svagt udvidet og dets baghjørner kortere rundede, at vingedækkerne er helt røde eller kun ganske smalt sorte ved roden, at hofterne er lysere, og at hannens sekundære kønsmærker er afvigende, fra L. elongatum yderligere ved, at hovedets underside. stem- mer overens med L. geminum, og at vingedækkerne er kortere, oftest kun c. så lange som pronotum. Længde 7,5—8,5 mm.

åg: 5. bugled langs midten meget svagt, 6. bugled noget tydeligere, men dog ret svagt længdefuret, 6. bugleds hårstriber svagere end hos de to foregående, dets bagrand næppe indbuet.

C: Omtrent som L. geminum.

Denne art, der bl. a. er fundet i Hamburg-egnen, kunne muligvis træffes også hos os. Den er bl. a. fundet på mosebund.

L. laevipénne Heer. Nærstående til den foregående ved bagud ganske svagt udvidet hoved og i det højeste ganske smalt sort vingedækkerod, men adskilt fra den ved, at pro- notums glatte midtstribe bagtil har en yderst fin og svag midtfure, at hofterne er mørkere, og at størrelsen er lidt ringere. Fra L. elongatum og geminum adskilles den ved ringere stør- relse, hovedformen, vingedækkefarven og lidt smallere krop, og fra L. rufipenne ved meget svagere hovedpunktur og vinge- dækkefarven. Fra alle de nævnte arter afviger hannen des- uden ved de sekundære kønsmærker. Hovedet er i hvert fald rigeligt så bredt som pronotum. Længde 6,5—7,5 mm.

åg: 6. bugleds bagrand med en bred, trekantet indskæring og på hver side af denne med en bagudrettet, sortbehåret tand; partiet foran indskæringen er ophøjet i midtlinien og på hver side forsynet med sorte børstehår.

Denne art angives at være fundet i Hamhburg-egnen og

er derfor omtalt her, skønt dens forekomst hos os ikke er særlig sansynlig.]

259

7. L. fulvipénne Grav. Nærstående til L. elongatum og geminum, men adskilt fra dem ved de i oversigten nævnte kendemærker samt ved ganske lidt slankere følehorn, hvis 6.—8. led oftest er ganske lidt længere end brede, og lidt mere aflangt pronotum, der ofte er c. ”/, længere end bredt, Fr, elongatum yderligere ved, at hovedets underside stem- mer overens med L. geminum, og at vingedækkerne er kortere og, navnlig fortil, smallere. Vingedækkerne er hos den normale, uvingede form ikke længere end pronotum og oftest uden sort tegning, hos den vingede form (var. létzneri Gerh.) kun meget lidt længere end pronotum og oftest sorte ved roden. Længde 8—9 mm.

dg: 5. og 6. bugled i midtlinien ikke tydeligt længde- furede, 6. bugled uden børstehårstriber, bagranden lidet dybt indbuet.

QC: 7. frie rygleds indskæring kun c. en halv gang længere end bred, i bunden simpelt rundet (fig. 125, p. 250).

Almindelig (J, Ø, B). På fugtig bund.

8. L. brunnipes Fabr. Vor største art. Blankt sort, føle- hornene rustrøde, benene rødgule. Hovedet c. så langt som bredt, på oversiden lidt finere og mere spredt punkteret end hos L. elongatum, på undersiden ret fint og spredt punkteret, med upunkteret, ret bred, tydeligt afgrænset strube. Pro- notum c. ”/, længere end bredt, ret kraftigt punkteret. Vinge- dækkerne lidt bredere end pronotum, hos den normale, uvingede form c. så lange som, hos den vingede form (var. lutéipes Fauv.) lidt længere end pronotum, temmelig fint og spredt punkterede. Længde 8—9,5 mm.

g:75, bugled med et stort, ret dybt, trekantet indtryk, bagranden let indbuet. 6. bugled med en dyb længdemidtfure, bagranden med en dyb indskæring.

C: 7. frie rygled meget dybt indskåret, 8. frie rygled (mel- lem 7. frie rygleds lange spidser) med en længdemidtkøl.

Arten kendes let fra de tre følgende sorte arter bl. a. ved betydeligere størrelse. Fra L. elongatum var. fraudulentum og L. geminum var. volgense kendes den med sikkerhed ved

77

260

de afvigende sekundære kønsmærker både hos Z og 92, fra den første yderligere ved skulpturen på hovedets underside og fra den sidste yderligere ved finere punktur på vingedæk- kerne og finere og tættere punktur på bagkroppen. Almindelig (J, Ø, B). På fugtig bund. Den forekommer

hyppigt i mulden omkring muse- og muldvarpegange, men har dog næppe nogen nærmere tilknytning hertil.

9. L. fovulum Fabr. Adskilt fra den foregående ved be- tydeligt ringere størrelse, bagud tydeligt udvidet hoved, meget bredere strube, lidt slankere følehorn, hvis 6.—8. led er længere end brede, lidt mørkere, gulbrune eller rødbrune ben og afvigende sekundære kønsmærker. Vingedækkerne er normalt, langs sømmen, lidt kortere end, hos var. hete- ropterum Epp. lidt længere end pronotum. Længde 6— 7 mm.

å: 5. bugled med et yderst svagt, 6. bugled med et ret svagt længdeindtryk langs midten, 5.leds bagrand yderst svagt indbuet, 6. leds bagrand med en ret dyb indskæring, der er meget mindre end hos den foregående art.

2: 7. frie rygleds indskæring mindre dyb end hos den foregående, 8. frie rygled med en kort længdemidtkøl.

Sjælden (J, Ø, B). Bygholm ved Horsens, Borresø, Skør- ping, Ålborg; Antvorskov, Lyngby mose, Bøllemosen, Sjælsø,

Donse, Hillerød; Bornholm. Oftest i skovmoser i vandmos (Sphagnum) og under løv.

10.….£…filiforme -Grav. Blandt:.gsruppens sorte arter let kendelig ved de mørke ben og ved at være mindre end de to foregående, men større end den følgende. Sort, følehornene rustrøde, benene mørkebrune med lysere fødder. Hovedet c. så langt som bredt, bagud ganske svagt udvidet, føle- hornenes 6.—8. led ikke længere end brede. Pronotum c. !/, længere end bredt. Vingedækkerne hos den normale, uvingede form langs sømmen knapt så lange som pronotum, hos den vingede form lidt længere, punkturen ikke ret kraftig og lidet tæt. 7. frie rygleds sidestykker bagtil tornformet tilspidsede og opadkrummede. Længde 5,5—6 mm.

261

å: 5. bugled i midten med et yderst svagt længdeindtryk, 6. bugleds bagrand med en lille, vinkelformet indskæring.

Temmelig almindelig (J, Ø, B). På fugtig bund, i mos, opskyl og fugtigt løv.

11. L. léngulum Grav. Vor mindste art, blandt gruppens sorte arter let kendelig ved den ringe størrelse, smalle form, det c. !/, længere end brede pronotum og de lyse ben. Sort, følehorn og ben rødgule. Hovedet lidt længere end bredt, bagud ganske svagt udvidet, lidt bredere end pronotum, øjnene set fra oven lidt længere end 1. følehornsleds bredde. Føle- hornenes 3. led som regel lidt kortere end 2. led, 6.—8. led ikke tydeligt længere end brede. Vingedækkerne hos den nor- male, uvingede form lidt kortere end pronotum, hos den meget sjældnere vingede form (var.longipénne Fairm.) lidt længere, punkturen ret fin og spredt. 7. frie rygled om- trent som hos den foregående. Længde 4—4,5 mm.

Ø: 6. bugled langs midten med et meget svagt længde- indtryk, bagranden på hver side svagt, skråt indbuet, så at midtpartiet træder frem.

Umodne, lystfarvede eksemplarer adskilles fra den følgende art ved de under denne anførte kendemærker.

Almindels (J,Ø, B). På fugtig bund.

12. L. dilutum Er. Nærstående til den foregående, men let adskilt fra udfarvede eksemplarer af denne ved kroppens brungule eller rødgule farve og endvidere afvigende fra den ved, at hovedet er lidt større, bagud lidt tydeligere udvidet, øjnene tydeligt mindre, set fra oven kun så lange som 1. føle- hornsleds bredde, følehornene lidt længere, deres 3. led ikke kortere end 2. led, pronotum ikke helt så aflangt, og 7. frie rygleds sidestykker ikke opadkrummede i spidsen. Længde 4,95—5 mm.

åd: 6. bugled langs midten med en svag længdefure, bag- randen stumpvinklet indbugtet.

Meget sjælden (J, Ø). Haderslev, Kolding, Lundby og Hvorup bakker; Charlottenlund, Lundtofte, Holte, Saunte,

262

Tisvilde. Oftest på høj sandbund, i sandgrave, ved plante- rødder. Arten er muligvis knyttet til dyreboer og -gange og er undertiden fundet i muldvarpe- og humlereder. Vingede eksemplarer med længere vingedækker (var. maurianénse Fauv.) er vistnok ikke fundet hos os.

[L. microps L. Benick. står L. dilutum yderst nær, men har lidt kortere og tykkere følehorn, lidt mindre øjne, tættere punkterede vingedækker og tættere punkteret og derfor mindre blank bagkrop. Længde 3,6 mm.

Arten er beskrevet efter en enkelt hun, fundet i en mark- muserede i en klitdal med krybende pil (Salix repens) på nordsø-øen Spiekeroog i juni 1939. Artsberettigelsen synes at måtte stå hen som noget tvivlsom, indtil der foreligger

fund af hannen og undersøgelse af dens parringsorgan og sekundære kønsmærker.]

13. L. pållidum Nordm. Blankt brun, brungul eller rød- gul, bagkroppen oftest lidt mørkere, mat, følehorn og ben rødgule. Hovedet bagud lidt udvidet, følehornenes 5.—7. led længere end brede. Pronotum omtrent ”/, længere end bredt. Vingedækkerne kun meget lidt bredere end pronotum, hos den normale, vingede form lidt kortere end, hos den vingede form (var. jansåni Crotch) c. så lange som pronotum, ret fint og lidet tæt punkterede. 7. frie rygleds sidestykker ikke opadkrummede. Længde 5—6 mm.

Øg: 5. bugled langs midten med et svagt og ret bredt længdeindtryk, bagranden let indbuet og på hver side med nogle korte, sorte børstehår. 6. bugled langs midten dybere og smallere længdefuret, langs furens sider med korte, sorte børstehår, bagranden med en dyb, ret smal indskæring og på hver side af denne med en lang, spids, bagudrettet tand.

Adskilt fra den foregående art ved de i oversigten nævnte kendemærker samt ved lidt slankere følehorn, lidt større øjne og lidt mindre aflangt pronotum. Fra umodne, lystfarvede. eksemplarer af L. filiforme adskilles den let ved slankere føle- horn, meget tættere punkteret bagkrop og 7. frie rygleds ikke opadkrummede sidestykker.

263

Sjælden (J, Ø). Esbjerg (i en roekælder), Elbæk strand- skov, Rårup; Odense, Gedser havskrænt, Vejlø bugt, Dam- hussøen, fæstningsterrænet ved Husum, Lundtofte sandgrav. Arten er muligvis knyttet til dyreboer og -gange og er en enkelt gang fundet i en muldvarperede og af og til i muse- gange. Eksemplarer af denne art og L. dilutum, der træffes i bunden af sand- eller grusgrave, stammer antagelig også hyppigt fra dyregange i det omgivende terræn.

8. Achénium Curt.

Udmærket ved fladtrykt krop, fremefter til- smalnet hoved, bagud tilsmalnet pronotum med på hver side indbuet forrand og stærkt afsatte forhjørner og langt kloled, der er lige så langt som de 4 øvrige fodled tilsammen. Iøvrigt nær- stående til den foregaende slægt. Overlæben dybt tvelappet. Kæ- bepalpernes endeled lille, ko- nisk. Forlårene stærkt fortykke- de, på undersiden stumpvinklet udvidede, forskinnebeénenes in- derside i midten stærkt indbuet.

1. A.humile Nicol. (fig. 130). Blankt brun, hoved og pronotum ofte brun- sorte, vingedækkerne som regel brun- gule, hyppigt med mørkere rod, bag- kroppens spids og de enkelte leds bag- rand lysere, følehorn og ben brungule. Forkroppen kraftigt og ret spredt, på pronotum og vingedækkerne ofte ræk- Fig. 130. Achenium kevis antydet, punkteret og i bunden humile. x 6. med spredte, yderst fine punkter. Ho- vedet c. så bredt som pronotum, dette c. så kakler som bredt, i midtlinien oftest uden kraftige punkter, men hyppigt med

264

en yderst fin midtfure. Vingedækkerne rigeligt så lange som pronotum. Længde 7—7,5 mm. å: 6. bugleds bagrand med en lidt stumpvinklet indskæring.

Meget sjælden (J, Ø, B). Ydre Bjerrum ved Ribe (i spræk- ker af udtørrede grøfter i marskengene), Esbjerg (under tang på stranden); Ærø, Engestofte (Lolland), Gedser odde (i an- tal i smalle sprækker i foden af lerskrænten og i den her op til liggende tang, juni), Amager fælled (under tang på stran- den); Klippegård øst for Rønne. Maj—okt.

9. Cryptébium Mann.

Let kendelig fra alle gruppens andre slægter ved, at følehornene er knæbøjede mellem 1. og 2. led og deres 1. led c. så langt som de 3 følgende led tilsammen. Hovedet af- langt, halsen rigeligt halvt så bredt som hovedet, øjnene ret små, tindingerne lange. Over- læbens forrand i midten med 2 små tænder, adskilt ved en indskæring. Kæbepalpernes endeled yderst lille og fint, ofte næppe synligt. 4. fodled simpelt, . bagføddernes. 1. led længere end 2. led,:c. så langt som kloleddet.

1.…Cri-fracticorhe Payk:' (fe: 131). Blankt sort, forkroppen tyndt, Fig OK Core bin på vingedækkerne lidt opstående, bag- fracticorne g. x 8. kroppen ret tæt nedliggende behåret, følehornene brunlige, benene rødgule

eller brungule. Hovedet ret kraftigt, spredt punkteret. Pro- notum lidt bredere end hovedet, lidt længere end bredt, med

265

en bred, glat midtlinie på hver side begrænset af en lidt uregelmæssig punktrække og iøvrigt ret spredt og kraftigt punkteret. Vingedækkerne c. så lange som eller hos uvingede eksemplarer (var. brevipénne Muls. et Rey) lidt kortere end pronotum, ret tæt og kraftigt punkterede. Længde 5—6 mm.

å: 5. bugled langs midten med tættere mørk behåring, bagranden let indbuet; 6. bugled spaltet af en smal, dyb indskæring med let konvekse, kantede sider.

Ikke sjælden (J, Ø, B). I opskyl og løv på fugtig bund.

Alle afbildninger, undtagen fig. 88, er originale, tegnede efter naturen af forfatteren.

Bernh. Boisd. Bris. Curt. Cwal. Epp: Er: Fabr. Fairm. Fauv. Fourcr: Ggib. Gebl. Gerh. Germ. Grav. Gyilt Hbst. Hoch. [lig. Job: Kiesw. Kr. Lac. Kate Lec.

Forkortede forfatternavne.

Bernhauer. Ez anne Boisduval. Mach. — Machulka. Brisout. Mann. —= Mannerheim. Curtis. Marsh. —= Marsham. Cwalina. Mein. =— Meinert. Eppelsheim. Motsch. = Motschulsky. Erichson. Muls. ==, Mulsant: Fabricius. Mill. ==" Maler: Fairmaire. Måkl. Makin Fauvel. Nicol ;— ”Nicolar Fourcroy. Nordm. = Nordmann. Ganglbauer. Oliv. =" Olivier. Gebler. Pand;...— Pandellé Gerhardt. Panz. == Panzer: Germar. Park: == Pavkyll Gravenhorst. Redtb. = Redtenbacher. Gyllenhal. Rosenh. = Rosenhauer. Herbst. Sahlb.' — Sahblberg, Hochhut. Sam. = Samouelle. Illiger. Sehall,. = Schaller. Johansen. Scop. =! Scopolk Kiesenwetter. ”"Steph-:—=— Stephens: Kraatz. Thoms. = Thomson. Lacordaire. Tott. —=— Tottenham. Latreille. Zett. —= Zetterstedt.

Leconte.

Litteratur.

E"Falmimnmdedshed.

A.G. Bøving and F;/-C. Craighead. Larvae of Coleoptera, Brooklyn, 1931.

L. Ganglbauer. Die Kåfer von Mitteleuropa, 2. bind, 1895.

W. Hellén. Catalogus coleopterorum Daniae et Fenno- scandiae, auctoribus Victor Hansen, W. Hellén, A. Jans- son, Th. Munster, Å. Strand, 1939.

Kai L. Henriksen. Danske insektnavne, Kbhvn., 1944.

A. Horion. Nachtrag zu Fauna Germanica von Edmund Reltter, 1935:

— Kåferkunde fur Naturfreunde, Frankfurt am Main, 1949.

Joh. P. Johansen. Danmarks Rovbiller, 1914.

G. Kraatz. Naturgeschichte der Insecten Deutschlands, bind HL -FSB83)V

E. Reitter. Fauna Germanica, II. bind, 1909.

Scheerpellz. und Håfler. Kåfer und Pilze, Wien, 1949,

AÅA. West. Fortegnelse over Danmarks biller, Ent. Medd. 21. bind, 1940—41, med tillæg smstds., 25. bind, 1947— 1951, p.3—141, 209—211, 326—327, 405—406 (ved Victor Hansen) og 465—466 (ved samme).

A. Winkler. Catalogus coleopterorum regionis palaearcticae, 1924—32. :

W. Zirk. Fauna der Umgegend von Hamburg-Altona, Staphy- liniden. Verhandl. des Vereins fur naturwiss. Heimat- forschung zu Hamburg, bind XIX, 1926—27, p. 3 ff.

IT. Familien Micropeplidae og underfamilierne 1,-Proteininae, 2. Omaliinae og 3. Phloeocharinae. L. Benick i Mitteil. der Munchner Entom. Gesellschaft, 1943,

p. 599 fi. (Anthobium minutum, lapponicum og sorbicola). Victor Hansen i Entom.. Medd., 20. bind, 1940, p. 579 ff. (Phyllodrepa melis). Y. Kangas i Annales Entom. Fenn. 1941, p. 60 ff. (Antho- bium lapponicum-minutum-gruppen).

268

E. Kuusinen i Notulae Entom., 1933, p. 65 ff. (Megarthrus).

G. Luze i Verhandl. der zoologisch-botanischen Gesellschaft in "Wien,:53. bind, 1905, p: 179 (Lesteva):

— smstds., 55. bind, 1905, p. 33 ff. (Olophrum) og p. 53 fi. (Lathrimaeum).

— smstds., 56. bind, 1906, p. 485 ff; (Xylodromus, Omalium, Phyllodrepa, Pycnoglypla og Phloeonomus).

Thure Palm. Svensk Insektfauna, 9 Skalbaggar, fam. Staphy- linidae underfam. Micropeplinae, Phloeocharinae, Oli- sthaerinae, Proteininae, Omaliinae, 1948.

Oscar Sjøberg i Svensk 'Entom: Tidskr:;. 1950; "02775 Pr teinus).

— smstds., 1932, p. 104 ff. (Phloeonomus punctipennis Thoms.).

Andr. Strand i Opusc. Entom. 1937, p. 111 ff. (Phloeonomus punctipennis Thoms. og sjøbergi n. sp.).

III, Underfamilierne 4... Oxytehnas og 5, -Oxyporinae:

L. Benick i. Entom, Blåtter 1934,..p: 144 ff: 4(Trogoøophloeus heidenreichi), 1936, p. 8 ff. (Bledius pallipes gruppen), 1937,:p. 73 1. (Bledius), .1939,.:p:25 ff» (Bledius=specta- bilis og germanicus), 1939, p. 95 fi. (Trogophloeus heiden- reichi):

— i Stettiner Entom. Zeit. 1943, p. 91 ff. (Bledius).

P..Breddin i Entom: -Blåtter 1936; p:4107.f£. (Bled

Victor Hansen i Entom. Medd. 20. bind, 1940, p. 581 fl. (Bledius pallipes gruppen).

Klima i Mutnchen. Koleopt. Zeitschr. II, 1904—06, p. 43 ff. (Trogophloeus).

R. Krogerus i Acta pro fauna et flora Fenniae bind 56, nr. 3, 1925 (Bledius).

— i Notulae Entom. 1925, p. 114 ff. (Bledius).

Ellinor Bro Larsen. Biologische Studien iiber die tunnel- grabenden Kåfer auf Skallingen. Videnskabelige Medde- lelser fra Dansk Naturhistorisk Forening, bind 100, 1936.

C.H. Lindroth og: Th. Palm i Svensk-Entom "Tidskr 19538, p. 278 ff. (Trogophloeus despectus).

Th. Palm i Svensk Entom. Tidskr. 1937, p. 167 fi. (Bledius procerulus). ;

— i Notulae Ent. 1942, p. 97 ff. (Trogophloeus lindrothi).

E. Palmén i Annales Entom. Fenn. 1939, p. 166 ff. (Oxytelus laqueatus).

E. Palmén og St. Platonoff smstds. 1943, p. 147 fi. (Trogo- phloeus og Bledius).

O. Scheerpeltz i Notulae Entom. 1937, p. 97 ff. (Trogophloeus).

269

I. C. Schiødte. De tunnelgravende Biller, Bledius, Hetero- terus' og Dyschirius og deres danske" Arter. .Naturh, Tidsskr... 3. række,::4. bind, 1866, p:141-ff.

D. Sharp i Entom. Monthly Mag. 1911, p. 31 ff. (Bledius pal- lipes gruppen).

C. E. Tottenham i Entom. Monthly Mag. 1940, p. 38 fi. (Ble- dius spectabilis og limicola).

FVF Underfamilierne 6.-Steninde og 17 Euaesthetinde.

L. Benick. Steninae i Bestimmungs-Tabellen der europåischen Colceopteren,- heft ;96,1929,

== CGoleopt-Rundschau: 1917, -p 1. og 1927, p..133 7. (forskellige Stenus-arter).

— i - Entom. Blåtter 1916; p.:237 ff. (Stenus' glabellus) og 1945—48, p. 117 ff. (Stenus circularis og nærstående arter),

— i Entom. Medd., 14. bind, 1923, p. 217 fi. (danske Stenus- arter).

4 -Entom. Mitteill; "1917; p.332F- (Stehus ”cautus -og vafellus).

— i Forschungen d. geogr. Gesellsch. d. Naturh. Mus. in Lubeck 1947, p. 75 ff. (Stenus glabellus).

— i Koleopt. Zeitschr. 1949, p. 95 fi. (Stenus declaratus og

simillimus).

— i Opuscula Entom., 1950 p. 113 ff.) (Stenus tarsalis gruppen).

V. Machulka i Acta Entom. Musei Nationalis Pragae 1947, p. 87 ff.”) (Stenus tarsalis gruppen).

F. Meinert i Videnskabelige Meddelelser fra Naturh. Forening 1884—86, p. 180 ff. (om tungens udskydelighed høs Steninerne).

AÅndr. Strand i Norsk" Entom. Tidsskr. V (1940), -p. 180 ff. (Stenus pseudopubescens).

— smstds. VI (1942), p. 70 fi. (Stenus crassus og nanus og nærstående arter).

W:Wisthofj -å "Entom.'Blåtter 1934, p. 621f.- (tegninger "af Stenus-arternes hanlige parringsorgan).

Vs. Underfamilien: 8; Paederinae: LL; Benitck sv Entom. Blåtter 1942,p.168 fi. (Lathrobium microps). 1) Tegningerne p. 115 er ikke vellignende.

?) Det fremgår af artiklens tekst, at artsnavnene under de to tegninger p. 88 er blevet ombyttet.

270

G. Binaghi i Mem. Soc. Ent. Ital. 14. bind, 1935, p. 84—110 (Scopaeus).

T. H. Edmonds-i : Entom. Monthly Mag: 1932,.p-206' Fog 1133," p: 7 (Scopaeiis);

A. Jansson i Svensk Entom. Tidskr. 1946, p. 3 (Scopaeus).

Th. Palm i Svensk Entom. Tidskr. 1936, p. 75 fi. (Astenus):

— smstds. 1940, p. 6 ff. (Lathrobium fennicum).

— smstds. 1943, p. 78 ff. (Lathrobium gracile).

O. Renkonen i Annales Entom. Fenn. 1938, p. 171 ff. (La-

throbium fennicum). O.. Scheerpeltz i Æntom. Blåtter 1944, p..33 1, (Lithocharisy Andr. Strand i Norsk Entom. Tidsskr. VII (1945), p. 124 ff. Å (Scopaeus).

W. Wiisthoff i Het Naturhistorisch. Maandblad nr. 5, XXII. jrg. 1933 (tegninger af Stilicus-arternes hanlige parrings- organ).

— i Mitteil. der Munchner Entom. Gesellschåft 1942, p. 582 ff. (tegninger af Lathrobium-arternes hanlige parringsorgan).

Oversigt | over rovbillernes forekomst vil fremkomme i 3. del.

Navnefortegnelse.

(Synonymer er trykt med. Kursiv).

1. Familier, underfamilier, slægter og underslægter.

. Side Aben .… 263 ÅER eN huske 86 Acrognathus . 101 FG MCGA grad Fa 7 ol 3 2 NØRRE 50 FH i 11 > ERRRRSERER ses 48 Ancyrophorus ... 103 Anthobum ...…... : 43 Anthophagus.... 92 Aploderus………..…. 116 Arpediums 7.55. 84 ASER S 454 4 r 224 Bled TAKE 134 Goprophilus:…...... 101 CY INmS… 93 Gryptobium ……... 264 Deleasker is 43.0 100 Bet hran . (. Brands 0. 2: 0 217 Euaesthetinae ... 218 Euaesthetus..... 218 Geodromicus .... 91 Hapalaraeå 60 Hemistenus ....: 206 Hypostenus ..... 198 Lathrimaeum ... 78

Side NEDEN ar 99 ARS SEGS 76 ASTICUTtOor 72 153

Side Latbrobmom 2. 247 Lathrobium s. str. 256 Besked IN Does 88 Fathocharis 25. BAD Lobrathium BD Medon dt. LS. 238 Nesarthrus 2.57. 33 NT ESOSTENUS 24] PAR Micropeplidae ... 16 Micropeplus..... 34 NESS SEIN sas 179 Olopbrum 53. ; 81 Omalmaer7..% 38 Omar. 61 Orochares....... 76 Oxyporinae 159 OXVPOHS sr. 159 Oxytelmae ….:—. 95 Omytelis sa 2. 118 Paederinae....… 220 Passer use 55 HÆLE Parastenus 2853. 215 Phloeobium ..... SL Phloeocharinae .. 94 Phloeocharis .... 95

Side Cl FEE rn Tertek DER SEER 65 alkagense … 33 132 ANGUANIS AE: 202

Side Phloeonomus .... 68 Phloeonomus SERENE er EN 71 Phloeostiba 69 Phylodrepa 5 2 Planeustomus ... 102 Platysthetus .... 130 Proteninae 4"... 31 Proteus 434 2 "36 Pycnoglypta.:….…. 49 SCOPASUV 2 40, 239 Skaphylnidåe 20 SEERE ser ae 160 SEER es als 161 Skenuss ss SF. 165 Ses Æret Goes 228 Syntomum 2 98 ra] BYSES af n FADER Rage 195 Fetartopeus … oe FamobdiSs.s sis 104 Trogophloeus.... 105 Xylodromus..... 74 Xulosbiba sik VE Side

aneustatus (Or.). 77 angustatus (A.).. 227 angustatus (AÅ.) .. 227

angustatus (St.).. angusticolle .... APIeAlse De ATC ES ESS AR arenarius (PL); arenarius (Bl,) .. argentellus 25. RES IN SELER assimilke 3 E

atomare otratules KG atrieapillus.. 2...

atrocephalum ... ANSEELIG USA band RER Bic ol ERR Bicornis. 52 bifoveolatus..... bisuttatus SES lilimeatus 2.5. bimaculatus.... bnotatus 15 bipunctatus (St.). bipunctatus (Eu.) bohemicus ..... BDOSPS TES brachypterum .... brachypterus ... brevipenne..... brevipennis (Th.). brevipennis (St.). brunneus 3. brunnipes (St.). brunnipes (L.).. buphthalmus.... caelatus (M.)... caelatus (A.) ... Cassini ss SLS CASE SER

canaliculatus .... caraboides ..... carbonarius ....

202 183

272

Side Castanekds STE 240 Garbo ETERN 189 cephålotes: 50 76 cicindeloides .... 204 CF CULAPIS AISI 193 clavicornis :..... 176 (& big syet ROD na NERE LE NER Så coarcticollis… 2. 216 coerulescens ..... 217 COgMAhUSs ss Er 236 complanatus .... 127 Coneinnus 2 ro borhutis 8, 1704909 COrHOMUSRENSE ikk crassicollis 1,5. 149 CLASS sr DE 196 crena ba 46 er FE SEG Cribricolkis SS 57 eruentatar Sr 87 declaratus 192 ELERS US ENS ERE 156 denticollis....... 309 depressus (M.)... 34 depressus (X.)... 75 despectus 5... 114 dichrous: NS 100 (itu SEES 261 Uiobask FA ranked 144 dissimilis on SAS. 150 elegans ae FE el 123 elonsatulus .. 112 elongatunr FEE 256

erichsoni (Sten.). 217 erichsoni (Stil.).. 232

erraHeus sens 151 excavatum ss 67 excubitor FSR 174 EXIT UN ESSENS 66 CÆLOLLUS Sa SEE SEE 114 firmaet SK SS 129 fasciculatus ..... 174 femoralis "00293; 148 Fennieumn sS: 254 ML KOR ME JER SE 260 hh formmi DES 226

INDE LENE KE 154

Side flavipalpis …. 2: 216 flavipesssn 5 212 florale. 5510 A4 floralis 7.5 55 fontinglis FEE 90 formicetorum.... 197 fornicatus SSG 205 Fossulkatus SEER 171 fovelcolis ERE 2 foveolatus se 118 Forums FR 260 fracticorhe 5278: 264 fracticornis SÆR 147 fraudulentum ... 256 iulisinosus rr 110 fulvicornis re 201 fulvipenne sr 259 fulvipes. JER 123 Fu vasELE> sseeR 19 Tureatus, er 143 fuscipes (St.).... 190 fuseipes -(P) SE fuscipes: (BL) ESS Fusculunms i rær 81 fusculus Se 241 Tusceum; SS 83 Sallicus”— SKER 174 gemellus «3: ere RAR 223 semmum: JE EK DTI

geniculatus (Sten.) 215 geniculatus (Stil.) 231

germanicus...... 143 slabelus SR 192 grace er re 255 sråacilicornissmrsee 59 sracilis" SST 215 (on bg Bi BD] C> BEER 170 halophilus SEE 113 hamatus eee 129 herr ss REE 90 heidenreichi … 9 hemipterus ne Ved 36 heteropterum.... 260 hin NAS: 2.7 SENERE 144 humle 3.5 SER 263 Bumnaikiss ÆRE 191

IDE S 5 2254 2] immaculatus .... impressus (T.)... impressus (St.)... incrassatus 2... TE EN ES Rees FE ioptera jansoni juno kiesenwetteri .. laevigatus laevipenne laeviusculum . . laeviusculus lapponicus laqueatus Frei 3550 katieokke 220 2128 k latifrons IFs PFA NVE sl BRRENERERESEERER

REDET eT G Ven Ea HE NE ER DET BE. ER arr |

BE se Køre Ma) ma EL

es mm. ore

RUN i 7 RES SEE]

linearis litorale krioralis (SE) Iitoratis (BP): longelytrata ..... longelytratus .... longipenne

ER ME EN SE RS NT GER 7

CRT Mr GE ar ME]

longipennis (A.)

longipennis (Th.). longitarsis longulum longulus

lurida hastrator 0 lrtepestra dare macropterus..... mandibularis .... maurianense .... maxillosus melanarius...... melanocephala... melanocephalum .

en RK EK GEL NNE

ORE AE EN RR ER ae

SØN ed 07008

…[… ……… +

do

273

Side melanocephalus .. 243 melanopus 2.55 188 SEES SR 56 MeMNMONRTUS 553 110 microps er 262 BNI US 7 237 18ab nag DE erb an eres 45 FESD 5 236 moliniformis .... 73 MOOS 352 186 multipunctum ... 252 anus (BE). 147 HARUS (SEJ 192 MINUS (SU) FE: 195 neglectus (St.) ... 188 neglectus (Ast.) .. 227 HIST ARV ASSENS SÅ Misriceps 5.5 246 Mer tuus L325s 198 mitens (PE) Sar £33 Hitens (SEJRE 4 183 nitidiusculus .... 212 pantere be ht Fee Rn 124 MIVEUS ÆRE ere 210 MOdikFOons rd. 133 ODER rr 110 obscurellus...... 245 obsoletus ....... 244 ochråcea 2232 SDS 245 OPA ss 146 ophthalmicum ... 47 OPUS ER ar 196 orbiceulatus 0. 231 oxyacanthae .... 66 Palidum 3433 262 pallipes (Bl.).... 154 pallipes (St.). 214 pallitarsis 525050 210 PAUSE. ÆRA 202 Ppalpabs ss sst 103 Palposhsuuvæsige 183 Palkstris DE SA 214 PERS EL: 126 Pics ISS 82 Pless FS SE: 125 picipennis....... 211

Victor Hansen: Rovbiller. I,

l

Side Ble SARTE 211 plagiatus 1823522 91 Plus ESKE SUS 70 Pl SIS kil 35 SØ Porca tis ÆrSSsbz 17 Primula 2 45 procerulus 2.532 148 proditor 355 175 propingquwus 5. 244 DPOVLAUS 272 sober 1247 pseudopubescens . 209 puberdld 455, SE pubescens (L.) .. 90 pubescens (St.).. 208 pulchellus....... 226 pumilio... 365 194 Bums sr 130 punk se 5: 91 punetatum 2323 253 punctipennis .... 72 punctipennis .... 72 pusillus (Phl.)... 71 Pusilus fer) 52.21945 pusillus (Bl.) .... 152 pusillus (SE) 2 292 pusillus: (SC). 155237 PYySMae AS SE 60 pygmaeus (Bl.).. 153 pygmaeus (Bl.) .. 153 quadratum 4.45 253 FAT UD, 7 5322 84 Fastelkas: ER 155 FDA or 64 FIDEs RE 223 ripicola (M.) .... 241 ripicola (L.)....: 258 brvulare ER 65 Tivularise SEN 110 BOSE SE SÆSON 177 rufiecapillus 23.2: 219 ae 2 SES 223 rufipenne 2.256 256 FUNDES 5 0 2 RE 230 BUUS 25 SDR NeR 59 FUSUTODS 302 123 FUSOSUSET AE SE 121

rugulipenne ..... Tel LEE 1 as FEE SEE ARR SET salicis salisburgensis.... saulcyi scaber

ke 18 BERSUES ÆNerR

scrutator soup sculptus

seterdendus 22

septentrionis . Ssicula silesiacus similis (Sten). similis (Stil)

Sbacadd han & RE sinuatocollis..... støber SER

SR SR 3 sl BUD SKS TR

274

Side. | Sms VE 143 SONS: 4 542 203 SODE ss sande 47 Sørbicola sl HM 46 spectabilis ....…. 142 Saba yde 4 TES 51 striatulus (C)' 12-04 striatulus (PI) 7133 Subdepressurs 5315 189 Subniger; 3455. 178 157 subterraneus .... 157 sub tlis ATP SSR subtilis (ST) 517230 suc atuld 5 523 … 52 sulcicollis (Sc.) .. 236 sulcicollis (SC) 236 Sulen ses 22 52 sylvester cu. EN: 176 Falpasrs35rke. SHARE 158

tara 30 SS

tarsalis-wtst.- hoffianus

tectum

terebraris terminaturs VER tesserulå 53. SÆR testaceus tetracarinatus ... tibialis - borg ua ure SER tricornis 4.008 unicolor vafelos 220 ba felis. UPS vilis (Ph.) viis (BL) ore volgense 5 kro

øve kr ba

ktr "7 08 de” ARN

EGEN 7 TT eee

BENN TE RN

GS ak å

N: Hz dyt

LAT sy

44 BARRE ig tg BLEE Hdr HH im nyse FE HR litt REN re ENS e 4337 RTE, SNE N ltd: i 12 BTS HER z TIL En ift DD BERN åt FATHER

FUE

LYESES TILLADE ir DE HH HH IE lg hel blik il j ly BELIN: TUN Ni uds lii i H: DE tg gg il HHH big nit Ej fin HE en: Hk 54

frise jeteje 2; fat: djejg LJ

Mi je 310 P481 SES hån få) il my ii Hd fittt … SI97

HEE

ER 229? mu ltd:

HI HE i! fil HHH

idlg 15132 13,

$ gi åt) HT id i id HARE veldkr t| ji i 53 åg ra i HI rå ii ER Hire dy

' HH 1145 143714 Ted uld FI i MYTE FRIT BNI Eg im sigt HH i HERR URE HEE ii ill AE: HULER HH! ER ng: EH Hk i HULEN SLAGET HH latte 33135414 inn he ! BE HE | i

inlerede li ts ER øR i ild GUELENE FE SELE 2: Fk: Hdd ik EET: ig in Bk NSA ERE, AN i£g HH Sigis lee s£ . ts "jej HEL; inge Rg HH EEn HR if: an ATTEN sn 434] er id HR ran FRHER TEE LA li

lind SALEN ME lydende "" Syds ejede ele FEE ene TS EEG HEHE ER EN FELNE HEE: fat HEN HANE EEG Eat IRB E YE SE NEDE SEAL BD FR LOE FAT Er egg ir] TET ke NER alt HRG: HL bhølal HH Så, MS fø HE 34 HEE FLERE) Head EET EAD AMTET i sei FiltR (; HE SE EEN ITEM EGET GE ig bøj fn HE ar se Hr) HHH EET STE sigjsjtje ST bale HHH ile mr ff WIDE GEDE TY SE RY gE, EEN ENE FEER SEE s Medal HM EG igår Hk 198784 el el ren kE SALA LAT el JENSEN RE STER STENE Tel Eger lyt Hi 1814 ) fi LE HER ERE EEN EF Heth ig HR HE HEELS HEEL ERE EEAED TERE: DEFENSE ER ig Hi fi HEE (124 HEHE RE lg: gg 3 HANEN miele le SER HULER HHH REAR: HE tt

BERT il Ha tret] 184, Mr aert mi 27) kø bølge hl kf i ike FRE HE RE EH Ed

j£ US EH VEST FE id

33 , Lr sSsE ERE:

STIGE j1t8, SML AL NE SEAL JE TELE Tage i BARE HEHE H REM HEMEHT i KN (i SYFILIS LG: É BEN BER nd Hi AL sL At 134 1-i É gl - - it" ye dag lt HIST bilen HEHE TELT 38 i, i itaRaL ut Eng 1118 147844 gr FN He start USL AE SE ST HE id i ERE (583633 rese? få Ek RE iii ; SES EN] ii: ET TE til Hg ES HE DE Hd HEH mi HE Ht j HEE Ur HEH: SELEN HE tuditit; dat TERE ET EST E TE ig REED i ii td Hb sån DE HH BH i ESTER HM gr HER j HEM ER Fa HM iv Art tan i i HEN HH TH HR 1 mins: HEHE Eg É HUE HEE ENE ii Ha HED HH HT ba EVE SEE TAN HH HH HETE d4l: 7: i i Baren re: Yi HHH ATHEN HE la Få HEY AR LIES TEN HA TEIL TES BE ii li ENE SNP KNEE ge, Hal UTEN EH ILTES BER Lt HEE: j SES BAN, i TE: DE ly

Ht

Je je jkle jen jer

HIH FNS "HU Hr

SM Fag: ht HH i i Hine: LN lidyd HA NYE VESE NE NE AV YE tid THIES

nd

;—

FALL, mur ae

FLE Na ig 11544 mL, Hg ns TEHNN UNE HH

FE NAR "råd

i 'N NR LEN HEHE TE Ht BR N i) ejet] rn Ny 33) 252 SE SES dy tk, HS | FN HE Ja Hire i HL DE HHH El i DE Ed HDL HF, j ig: 57 i 7 dr NM HUANG i Ny BUG HN — Eg HM i ssritdng JKE SØ NEE FUN NE i] ht in TESS SE SEE NET EE SN In i i HH EN DD sele i Enya dette SELE Eng] [ 7985387 an SHE i Hat: HEH LED UGER ' jø eje jtje i: STIL, 17% it 7 ENNS 4 . an Hd DE HER de) Bang Bøn fi ER

Find ran BH ag RER

FALSE SEAT Sie 114147 Hg 5 HE ” TR HE (fl ik DE i Rin: Ås nel i HEE

øl si Is2y! - ti Hi

Hil: stn EET LH HHH ar na RL H H stn: SØEN t: HKG TD NNG HEH ig EN Hi) REE EU I EL HHH IE: få de UL HEE Lr HEHE il HE El es fi in HH HELEE 1 i BESS: DEGN Er Ng HH i FE i i i fif HEN NEN H An en USS TAN SE sl HIH i MEST y: rate: y HÅR Hr i Hi i Hr PR EH HELEN FB een HHH ERHNEN 11414353 BER HER HHH HM ill HM 1 in Hi il ii aL at: 14945: HHH EM Hi Hi fil H HHH i Ey Hi il mil) ddr in I mg: hj Hg i Fil ie RET

HEHE HUN HR REE HE HEN ER se Mht list

j! tide bjejsle 4 4 fi 13ie 48 5ø ”e 443 rl

st; SEE it T fn tigt & iik jbl ti INN SE ST al sir ild TTT Lg! dj

sn HÆLE rn:

HUF SEEET ENIS] t 2 vÉ STS TILALTESERLST få Ahl j BE HEHE ER FN HIT HE ig

i NNE . ml HEHE INN NSG 4 HH i thi: EH AM hl: DD j til; Hit; REESE FEE Org hu Hi ir sig å! HLN MHT east seks ga ig Hdn EEN 13; mur ly HAR Hi; i i! il) 3 EDER EEES FALD NS TE NES SE VEE PERS DCN ESKE TE ENKE SE ET N, il HEN ren 3978 digi) Hd HLN HRG HANE HHH DGI hin EET ST INT FEER ENA r BAT TAF ASSELS HEE Es LE HH i HULE Al in lii ne MIN lig HEER tt i 15 HH HR ER BE HH i: At ll flid mM KR Rng rr tk

dt 14 FAN vø b7

mt IT id) HE) HE Haitis ft:

Flg: ib 56333 Hil RE HEE j

HEHE HEL i] HH HTESTEN HELE Bl fl HHH Hist DT åt Je i FEBER

3! i fk bs Ear, Hed title SET FESTE 1 rul [ BE Are Wi

4 3l 339 SLAG SE SENE Hi (00 HH HHH HE HH HE HINE li In Filtet HE FEEL ENN Hil 144 HHH HEHE TEE EAN flid Eg H HE HEE Hr HH SEERE FA ETA i in HR NNE He in: fg 33: H fig

i DEN 344

Hi

Hun HHH fg HH

HH? FH Ur 42 14333 Hist jH LH BEN 148148, i Ht ifl: HH BT