VICTOR HANSEN BILLER Wo ROVBILLER 2, DEL æny rare ag yen Fa Se i " . L ED) - == 6 åg z ig REN & y "6-4 RENE k ig ue KTS ARR SS 2 sn NS ar eg É , bede anton ig , Et g So SANS S MR SET SER IST ROR FLE RØRER ESERRES Voer are ER REDER DLR VEN OFRE LEE ERE ME ERE SE == Fest Eg orakt frbon reen É ge SPRE mn Car mn. ree" » SN RET BR ; FS KR læs 7 VÆ vr 2 - Cc See" "7. Æ- ve SR pr g S use Øl W ” ' kr ne" ”— U sø i i r & +, æg i i å MGK b SPRE ae + 5 e smed REN == — Fr madinndd y DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING Bd. 58 VICTOR HANSEN HEL EER XVI ROVBIELELER 2. DEL MED 110 AFBILDNINGER I KOMMISSION HOS G. E. C. GADS FORLAG — KØBENHAVN 1952 Udgivet med støtte af Carlsbergfondet KØBENHAVN — BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI LIBRAM Indledning. Dette bind omfatter anden del af familien Sta- phylinidae eller underfamilierne 9. Staphylini- nae, 10. Tachyporinae, 11. Habrocerinae og 12. Trichophyinae (West's fortegnelse nr. 971—1183). Den sidste af underfamilierne, 13. Aleocharinae (West's fortegnelse nr. 1184—1499) påtænkes be- handlet i et følgende bind. Oversigter over underfamilierne findes i første del (Biller XV, p. 21—30). 9. Underfamilie Staphylininae. Kroppen langstrakt. Hovedet fremstrakt, som regel halsformet indsnøret bagtil. Følehornene 11-leddede, ofte noget udvidede mod spidsen, undertiden knæbøjede mellem 1. og 2. led, ind- leddede foran øjnene, ved pandens forrand, in- denfor kindbakkernes rod (fig. 2), kæbepalpernes 1. led kort. Pronotum som regel med randede sider. Vingedækkernes rygflade ikke afsat fra sidedækkerne. Bagkroppen med kantede sider, 7. frie rygled oftest delt i 2 smalle sidestykker. Forbrystet bag forhofterne hudagtigt, åndehullerne j+ 5664; 3. led. Hos hannen er forføddernes 1.—4. led stærkere udvidede og 6. bugleds bagrand i midten vinkel- formet indbuet. 1. R. sericeus Holme. Matsort, følehornene brunsorte eller brune, benene brunlige eller helt eller delvis brungule. Hove- det, undtagen i midten, ret kraftigt punkteret. Pronotum -ca. så bredt som hovedet, bortset fra længdemidtstriben med ret tæt, lidt finere punktur. Vingedækkerne bredere og betydeligt længere end pronotum, ligesom bagkroppen meget fint og tæt kornet-punkterede og tæt behårede. Længde 5—6 mm. Var. pruinédsus Er. har mindre mat hoved og pronotum, lysere følehorn og ben, bredere hoved, bagtil mere tilsmalnet pronotum, kortere vingedækker og mindre tæt og fint punk- teret bagkrop. Var. filum Kiesw. er mindre (3,5—4 mm) og Victor Hansen ; Rovbiller., II, 3 34 har lysere følehorn og ben, kortere 3. følehornsled og bagud let tilsmalnet pronotum. Temmelig sjælden og stedegen (J, Ø). Stranden udfor Søn- derskov på Als, Kelstrup strand, Juelsminde, Marselisborg strand, Vejlby fed nord for Århus, Degetø udfor Frederiks- havn, Limfjorden; Lohals, Ærø, Gedser, flere steder på Sjæl- lands og Møns kyster. På sandede strandbredder under tang, kun sjældent i antal. Apr.—aug., okt. Aberrationerne er hidtil ikke fundet i Danmark. 4. Caåfius Steph. Nærstående til den følgende slægt, Philonthus, men adskilt fra den ved, at pronotum er tydeligt tilsmalnet bagud, dets sider bag midten lidt ind- buede og dets siderande fortil stærkere nedad- bøjede, og at vingedækkerne er betydeligt længere end pronotum. Hovedet fir- kantet, bagtil brat indsnøret, mindst så bredt som prono- tum. Vingedækkerne flade, yderst tæt punkterede. 1. bag- fodsled lidt længere end klo- leddet. Hos hannen er forføddernes 1.—4. led stærkere udvidede. Arterne kan rulle sig sammen på lignende måde som Xantholinus-ar- terne. 1. C.xantholdma Grav, (2; TA, Let kendelig på hovedets og prono- tums kraftige gruber og de matte Fig. 17.Cafus xahthes yderst tæt punkterede vingedækker. loma 2. Xx 6. Sort, hoved og pronotum blanke, 39 med bølgeliniet, på hovedets sider dog tæt netmasket, mikro- skulptur, vingedækkerne matte, deres ombøjede sider brun- gule, bagkroppen lidet blank, benene gulbrune. Undertiden er pronotums sider, vingedækkerne og scutellum brunrøde og bagkroppen mørkebrun med lysere kanter og pletter (ab va- riegåtus Er.). Hovedet mellem øjnene med to store grube- punkter og mellem disse med et kort længdeindtryk, ved øjnene og tindingerne ret kraftigt punkterede. Pronotum på ryggen med 2 længderækker af 4 store grubepunkter, iøvrigt kun spredt punkteret ved sider og forhjørner. Vingedækkerne bredere og betydeligt længere end pronotum, tæt behårede. Pronotum tæt og fint punkteret, deres behåring pletvis tættere, disse pletter ordnede i 2 side- og 2 ryglængderækker. Længde 7—9 mm. å: 5. bugleds bagrand let indbuet, 6. bugled med en svag, glat midtfure og ret dybt indbuet bagrand. Meget almindelig (J, Ø, B). På stranden under tang, ofte i antal. Maj—okt. Aberrationen er sjælden og bl. a. fundet på Bornholm (Rø, Hammeren). 5. Phiulonthus Curt. Kroppen langstrakt, svagt tenformet, sjældnere omtrent ligebred. Hoved og pronotum blanke, oftest med fin, tværbølget mikroskulptur, med enkelte udstående børstehår, men uden grund- behåring. Hovedet i reglen med en tværrække af 4 punkter mellem øjnene, halsen upunkteret og nøgen. Pronotum ofte, set i visse retninger, brunligt iriserende, næsten aldrig tilsmalnet bagud, på ryggen hos de fleste arter med 2 længdepunkt- rækker og udenfor disse med flere eller færre spredte punkter, men iøvrigt upunkteret. Vinge- dækkerne behårede, ikke eller kun lidt længere 3% 36 end pronotum. Bagkroppen behåret, ofte noget metallisk farveskiftende. Skinnebenene tornede, de forreste dog undertiden ikke eller kun svagt. Hos hannen er ofte hovedet større, forføddernes 1.—3. led udvidede eller stærkere udvidede og 6. bugleds bagrand i midten indbuet eller ind- skåret. Hannens parringsorgan bør hos de van- skeligere arter udpræpareres, og penis adskilles fra parameren, idet disse organer ofte frembyder sikre og afgørende kendemærker. Parameren bør opklæbes med den mod penis vendende side opad. Ved artsadskillelsen er det nødvendigt at be- nytte antallet af punkter i pronotums 2 ryg- længderækker, men det må mærkes, at der af nogle arter undtagelsesvis forekommer eksem- plårer, der'1 begge eller den ene af punktrækkerne har et:punktantal,; som afviger-fra det kos-arten normale. Endvidere må det påses, at punktræk- kens forreste punkt, der ofte står tæt ved prono- tums forrand; tælles med: Philonthus-slægten er efter Atheta og Stenus vor artrigeste rovbilleslægt. Hidtil er 59 arter fulidet.1 'Dånmark""BDE fleste "arter træffes red gødning, kompost, svamp, ådsel eller udsvedende træsaft, ved planterødder eller på fugtig bund i opskyl, løv og mos eller på stranden under tang; enkelte ”arftér er "Knyttede thlsdyreboer ere e andre foretrækker sand- eller grusbund. Arterne træffes bedst om forsommeren og efteråret. 37 Oversigt over underslægterne. 1. Læbepalpernes endeled tydeligt smallere end næst- sidste led (fig. 18, t.h.). Hovedet aflangt firkantet eller aflangt ovalt, tindingerne mindst dobbelt så lange som øjet (fig. 20,c). Pronotums punkt- rækker. med 5 eller 6- punkter, Forfødderne simple hos begge køn (undtagen hos Ph. ther- marum). Lænede,2,5——7mm …,; 2: Gåbrius (p. 81); vernalis Fee VATIUS VARLUS Fig. 18. Philonthus. Fig. 19. Philonthus. Venstre læbepalpe. Venstre kæbepalpe. Læbepalpernes endeled ikke væsentligt smallere BEL Hest srisbe Ted es TE FAY SS od SEE Vi 2. Kæbepalpernes endeled længere end næstsidste led 1 TREE 3. ME SR + SAD RRS RRERDSER tsPhilonth us ss11: 1937) Kæbepalpernes endeled ikke længere end næst- sidste led, konisk tilspidset (fig. 19, t.h.). Prono- tums punktrækker med 6 punkter. Hannens for- fødder stærkt udvidede. Længde 4,5—5,5 mm Råbigus (p. 80). 1. underslægt Philénthus s. str. Kæbepalpernes endeled længere end næstsidste led (fig. 19, t.v.); læbepalpernes endeled ikke væ- sentligt smallere end næstsidste led (fig. 18, t.v.). Længde 4—14 mm. 38 Nedenfor er først givet en oversigt over de grupper, i hvilke arterne er inddelte, og som ikke er skarpt adskilte, og dernæst en samlet oversigt G. varius C vernalisé Fig. 20. 6. albipes «… fimelarius ad. rec la nqulus Fig.21. Fig. 20 og 21. Philonthus. over alle underslægtens arter. For 2., 3., 4. og 7. gruppe, hvis arter i denne oversigt ikke står samlet, er der i gruppeafsnittet givet en yderligere oversigt over gruppens arter. 39 Oversigt over artsgrupperne. Pronotum på ryggen uden længdepunktrækker. Lænede 914 MU 4.4 5 seroge st, 1. gruppe (p. 48). Pronotum på ryggen med 2 længdepunktrækker med mindst 4 BER KEER HØRE 5 583. SS Don Asaa od Pronotums punktrækker hver med 4 punkter (fig. BR ME RD RE ENS RER ge lan ate lle bie 3. Pronotums punktrækker hver med mindst 5 punkter 5. 6. VATLUJ aa. fimetarius | AT Fig. 22, Philonthus. Venstre bagfod. 1. bagfodsled ikke længere end kloleddet (fig. 22, a). Hovedet (undtagen hos Ph. albipes, fig. 21, b) afrundet-firkantet (fig. 21, c). Pronotum (und- tagen hos Ph. albipes) ikke eller kun svagt til- smalnet fremefter og ikke eller i det højeste ca. "/. bredere end hovedet. Benene ikke sorte (hos Ph. sordidus dog undertiden brunsorte). Længde SE re dm ERE SR RE are 4. gruppe (p. 58). 1. bagfodsled længere end kloleddet (fig. 22, b). ARE, FEE ERE aen Er MERE Å. Hovedet rundet-firkantet (jfr. fig. 20 a og 21 c). Pro- notum som regel eller ikke i det højeste ca. ”/, bredere end hovedet. Følehorn og ben sorte eller brunsorte (hos Ph. carbonarius dog undertiden OFREDE SE. SIDENS ER 2. gruppe (p. 49). 40 Hovedet ovalt eller kort ovalt (fig. 20, b). Prono- tum bredere, oftest betydeligt bredere, end ho- Ehe) iz allel ed elg MARE oem TE 3 erne 4.53] ad. Pronotums'punktrækkeér hver med 5'punkter the: BT SEES TE RE Ur 6 Pronotums punktrækker hver med mindst 6 punkter 8. 6. Bagføddernes 1. led ikke eller næppe længere end [iD EEG TE FS BØN 1 un oliy I EL ÆRE LÆSE |) SAREEN Men SEER 7…2ruppe ip 725 Bagføddernes 1. led længere end kloleddet (jfr. fig. BD DYSTE DELSE So RESEN SE SM oe SR SNE ALE CE RNEENEREE i 7. Hovedet afrundet-firkantet (jfr. fig. 20, a). Prono- tum ikke "/, bredere-end hovedet … 5 Oppe I Hovedet ovalt (jfr. fie. 20,-b;.0g/21;-b). Pronotum over 1/ bredere end hovedet. 2 6G.Pruppe 4p 67 38.,. Pronotums punktrækker hver med 6 punkter. Ho- VODSE SOVE AS SS DAD SEERE NED DK s.gruppe(pD.73) Pronotums punktrækker hver med 7—12, noget uregelmæssigt ordnede punkter, uden for punkt- rækkerne med talrige punkter. Hovedet afrundet- firkantet. Længde 3—10 mm 2. 9 se fup pe (pp YSS Oversigt over arterne. 1. Pronotum på ryggen uden længdepunktrækker. Følehorn og ben sorte. Længde 9—14 mm.... 2. Pronotum på ryggen med p-: længdepunktrækker med mindst.4- punkter HAVET; 10 KS REE Å. 2. Forskinnebenene (set forfra) tydeligt indadkrum- mede (fig.-23). Hoved og pronotum med meget mørk metalglans. Længde 12—14 mm .. 1.spléændens. Fig. 23. Philonthus splendens. Venstre forben, set forfra. GT 6. Fo: 41 Forskinnebenene ikke eller næppe indadkrummede. Hoved og pronotum med grønlig eller blålig me- talslns:Lænede 012000 254 FR dd Sohns 57 Vingedækkernes metalglans bronzeagtig. Pronotum fremefter ikke eller næppe stærkere tilsmalnet SR BEEN solo EDE mave, &intermed iis., Vingedækkernes metalglans blå eller blågrøn. Pro- notum fremefter tydeligt stærkere tilsmalnet end IRS EEN ETNA SS EDER LÆS ae RE AE er enbsad, ædamindtus., Pronotums punktrækker med hver 4 punkter (fig. BRL DE ENS sort SANDET ln ne here ng o Pronotums punktrækker hver med mindst 5 punkter 26. Pronotum med rødgul eller brunrød tegning. Be- Mee Ave rende ride TEN Kse dd Pronotum ensfarvet .sort.seller metallisk … 5 500 Pronotum sort med bredt rødgule sider. Vingedæk- kerne sorte. Længde 8—10 mm .... 15. marginåtus. Pronotum fortil mørkebrunt, bagtil brunrødt. Vingedækkerne brunrøde. Længde 5—7 mm 23. fS 005: Vingedækkerne helt eller delvis røde eller rødgule 8. Vingedækkerne sorte, brunsorte eller metalliske 10. Hovedet bredt afrundet-firkantet. Større, 11—13 mm. Vingedækkerne brunrøde. Følehorn og ben ERR Sr el see te se Es hun ed 4. nitidus.…. Hovedefovalt.: Mindre. 6—7. 500 2520 9. Vingedækkerne indvendig ca. så lange som prono- tum. Tindingen kun lidt længere end øjet. Føle- KOREA 35 Cis SAS SRALE 14. bimaculåtus. Vingedækkerne indvendig tydeligt kortere end pro- hotunTindingen ca; "/, "gang Jængere end øjet: Følshormsrodensrodetl 33000 valse 16.lépidus: 1. følehornsled gulligt med brunsort overside. Be- nene sorte, 1. bagfodsled meget længere end klo- leddet (jfr. fig. 22, b). Længde 9—11 mm 11. faseipénnis, 1: følehornsled helt: eller omtrent ensfarvet… .…. id ==] "3 tt i3 14. 16. 42 Vingedækkerne matte, i bunden med tæt, netma- sket mikroskulptur, fint kornet-punkterede. Lengde- 11—13 mm VEN SU TES SENE 10. decorus. Vingedækkerne ikke matte, i bunden uden eller næ- sten uden mikroskulptur, tydeligt punkterede.. 12. Vingedækkerne indvendig betydeligt kortere end pronotum. Længde 4—7 mm. Hovedet aflangt, tindingen meget længere end øjet. Benene rød- gule eller Bruni HEST AS SODS ENS EERE 13: Vingedækkerne indvendig ikke eller næppe kortere end pronotum. Længde 5—13 mm 2.847 27 14. Større, 6—7 mm. Vingedækkerne ret tæt og fint punkterede. 7.—10. følehornsled ikke tydeligt btværbrede HUS, UGES 16. lépidus ab. gilvipes. Mindre, 4—5 mm. Vingedækkerne ret spredt og kraftigt punkterede. 7.—10. følehornsled tyde- hør Frerhrede- INSSE STØT DOTS EVE 17. nitidulus. Hoved og pronotum helt eller næsten helt uden mikroskulptur. Længde 5=9 mm ANDS 15. Hoved og pronotum med fin, oftest tværbølget mikroskulptur. Længde 5—13 mm ........... 17: 1. bagfodsled ikke længere end kloleddet (jfr. fig. 22, a). De to midterste punkter i pandens tvær- punktrække kun lidt længere adskilt fra hinan- den end fra yderpunktet (jfr. fig. 20, a). Længde 1 HE ERE RA EGNENS SEM 22. sordidus. 1. bagfodsled tydeligt længere end kloleddet (fig. 22, b). De to midterste punkter i pandens tvær- punktrække mindst c. dobbelt så langt adskilt fra hinanden som fra yderpunktet (fig. 20, b) Længde SSR ES 0 KE SANTA ARS SEES 16. Hovedet afrundet-firkantet. Pronotum i det høje- ste c. 7/4, bredere end hovedet. Vingedækkerne ret spredt punkterede. Større, 7—9 mm ..... 9. atråtus. Hovedet ovalt (fig. 20, b). Pronotum mindst c. "/, bredere end hovedet. Vingedækkerne ret tæt punkterede. Mindre 6—7,5 mm ......... I3Lvårius.… 43 17. Tværlinien på roden af 2. og 3. frie rygled i midten klammeformet tilbagetrukket (fig. 24). 1. bag- fodsled længere end kloleddet. Længde 10—13mm 18. Tværlinien på roden af 2. og 3. frie rygled simpel 20. Fig. 24, Philonthus politus. De forreste frie rygled, 18. Pronotum på siderne ikke eller næppe indtrykt. 6.—10. følehornsled ret svagt tværbrede. Vinge- dækkernes metalskær som regel bronzeagtigt : 7. addéndus. Pronotum på siderne med et tydeligt indtryk. 6.— 70 følehornsled ret stærkt tværbrede ...:.... 19. 19. Vingedækkerne med bronzeagtigt metalskær og lysebrun behåring. Bagkroppen ret tæt punkte- Fe FSR KERSTEN LSE SAFE SFERE 5. politus. Vingedækkerne med mørkt grønligt eller blågrønt metalskær og sort eller brunsort behåring. Bag- kroppen mindre tæt punkteret, sort eller brun- al TT anser enker ende JOE sen ERE 6. chålceus. 20. De to midterste punkter i pandens tværpunktrække kun lidt længere adskilt fra hinanden end fra ERE HE ER SST TE Ea 2. De to midterste punkter i pandens tværpunktrække mindst c. dobbelt så langt adskilt fra hinanden som rå yderpunktet (hg. 21, Bos JS SSL 22. 21. 8.—10. følehornsled ikke eller kun svagt tværbrede. Bugleddenes bagrande brungule. g: parameren ng TT had sål I Ms Mie SERENE nn RES elSEDE 21. cephaldtes. 22. 23. 2d. 26. Es rå ad, 44 8.—10. følehornsled tydeligt tværbrede. Bugledde- nes bagrande ikke eller næppe lysere. $: parame- FOR SE BEG BED SORT sg ES ER nigtivéntris. Benene sorte eller mørkebrune. 1. bagfodsled læn- gere end kloleddet. Større;V0—1 mm 5,222. VSM Benene brungule eller gulbrune. 1. bagfodsled ikke tydeligt længere end kloleddet (fig. 22, a). Min- dre KS AE 2 ÆS oo BORD SENER ERR RENER ER VA 24. Hovedet afrundet-firkantet; pronotum i det højeste €;1/, bredere end hovedet 10 ads 8. carbonårius. Hovedet.ovalt;, pronotum c:;' 7/,-gang bredere end hovedet ass ERE ERE 12. mannerheimi. Pronotum fremefter betydeligt tilsmalnet, over !/, bredere end hovedet; dette aflangt-ovalt (fig. LÆ NER 5 RRS SØER, SER SS dte SENE REN RASP USONDAT ES 18, ålbipes: Pronotum ikke tydeligt tilsmalnet fremefter, ikke eller i,'det. højeste: c. "/;" bredere end hovedet; dette afrundet-Arkantet (fø 21 Cy) Sieg 25. Tindingen meget længere end: øjet (fig: 2176). æn de GS 355 Kan) USE melle 19: Timetarims: Tindingen ikke længere end øjet. Længde 7—8 mm 20. umbratilis: Pronotums punktrækker hver med 5 punkter (fig. BEEN sr Nr SEE erne es ORE AOR KER ad: Pronotums punktrækker hver med mindst 6 punkter 44. Tværlinien på roden af 2. og 3. frie rygled i midten klammeformet tilbagetrukket (jfr. fig. 24). Ho- vedet firkantet- eller ;afrundet-frkantel 2. 28. Tværlinien. på roden. af 2. og 3. frie rygled. simpel 30, Vingedækkerne røde, undertiden med mørk rod 271: COTUSCUS. Vingeldekkemne soen pk RE SER EL ES 29, Tindingerne omtrent parallelsidede, tindinghjørnet med et kort, spidsvinklet fremspring (fig. 21, a). 1. bagfodsled kun ganske lidt længere end klo- leddet — 51057 Gel SEERE 24. rectångulus. Tindingerne svagt rundede, ikke parallelsidede, 30. 31; 32. 34. 45 tindinghjørnet i det højeste med et svagt eller ubetydeligt fremspring. 1. bagfodsled betydeligt Eee SER ESSEN 20: ebeninus. Følehorn og ben rødgule eller brungule. Vingedæk- kerne sorte eller sortbrune med lys søm og sider. Hovedet afrundet-firkantet. Længde 5—5,2 mm IS, ArSCOoTÅdens, Følehornene helt eller overvejende sorte eller sort- Rygleddene i bunden med yderst fin og tæt, tvær- ridset mikroskulptur. Tindingen længere end øjet. Benene brune eller brungule. Vingedæk- bene mden-røde pletter SISSEL EN. 32. Rygleddene uden tydelig, tværridset mikroskulptur 33. Større, 7—8 mm. 1. bagfodsled omtrent ”/, gang ener end” klode SET FERERS 28. immindus. Mindre, 4,5—5,5 mm. 1. bagfodsled kun ganske HUL ENE end Fole SV BES RR 29. débilis. Rygleddene med yderst fin og tæt punktur og be- håring og med spredte, stærkt iøjnefaldende, i tværrækker ordnede grove punkter, der bærer lange, opstående, sorte børster. Vingedækkerne som regel med en rød plet bag skuldrene og en rød fællesplet på sømmen ...... 30. sanguinoléntus. Rygleddenes punktur ikke påfaldende fin og tæt, uden eller med lidet iøjnefaldende iblandede, børstebærende punkter. Vingedækkerne uden Er Run met en enke Ed plet SER ren 34. 1. bagfodsled tydeligt længere end kloleddet (jfr. EET ENE AR IE TRIST 30, 1. bagfodsled ikke tydeligt længere end kloleddet EET BETTS ENES, ERE NVE IEEE 42. Pronotum ad midten mellem punktrækkerne, und- tagen bagtil, uden tydelig, tværbølget mikro- skulptur. 9. og 10. følehornsled lidt tværbrede. Vingedækkerne uden rød plet ........ 26. concinnus. Pronotum også mellem punktrækkerne med tvær- 30; 38. 39: 40. 41. 42. 43. 46 bølget mikroskulptur. 9. og 10. følehornsled ikke tværbrede (undtagen hos Ph. ebeninus)....... 30. Pronotum fremefter næppe eller kun svagt tilsmal- net, ikke "/, bredere end hovedet. 9. og 10. føle- hornsled lidt tværbrede. Vingedækkerne uden rød plet. Længde .7—8,5mm 542. 25. ebeninus. Pronotum fremefter betydeligt tilsmalnet, over 1/, bredere end hovedet. 9. og 10. følehornsled ikke byer SDP SES DETE SEE NEON S rå 1. følehornsled på inder- og underside brungult. Øjet mindst så langt som tindingen. Vingedæk- kerne uden rød plet. Forhofterne oftest brungule 31. longicérnis. 1. følebornsled, sort eller brunsort 45. KDE 38. Forholternes, aderside soribrin. 0055 Se SER 30 Forhofternes yderside bringes SELER 40. Vingedækkerne uplettede, kun yderst sjældent med en rød midtplet, der ikke når tilbage til nærheden af sømhjørnet. Hannens parringsorgan RR I RE» | NY ER f > SORT. 4 VSSE ESTERE ØRNE SPRE DRED 220) 35. jurgans Vingedækkerne hvert med en stor rød plet hen- imod sømhjørnet (fig. 31, p. 71), kun yderst sjæl- dent uplettede. Hannens parringsorgan se fig. Bd ØRN siges "5 305) 578 SE sok atsendE Ble kend 36, cruentatus. Hovedet lidt mindre. Vingedækkerne uden rød plet, bagtil ofte brune. Mellem- og bagfødder tynde. Hannens parringsorgan se fig. 29,b 32. ågilis. Hovedet lidt større. Vingedækkerne med eller uden rød midtplet, bagtil ikke brune. Mellem- og bag- fødder lidt tykkere. Hannens parringsorgan se fig. 30 0 BE ANE AE mede hare 41. Hannens parringsorgan se fig. 30,2 ....... 33. vårians. Hannens parringsorgan se fig. 30,b ...... 34. confinis. Ben og følehorn sorte. Længde 7—8 mm 37. corvinus. Ben og følehornsroden brungule. Længde 6—7 mm 43, Pronotum rødbrunt, den tværbølgede mikroskulp- tur ret kraftig, punktrækkerne med meget store 44. 45. 46. 47. 48. 49. 50. 47 punkter. Vingedækkerne sorte eller brune 39. ventrålis. Pronotum sort, den tværbølgede mikroskulptur yderst fin og tæt, punktrækkernes punkter ikke særlig store. Vingedækkerne enten sorte med mørkt metalskær eller røde med mere eller min- dre udbredt sort rodparti ...... 40. quisquiliårius. Pronotums punktrækker hver med 6 punkter. Ho- SEE REE ST AN SEES ES SoeÅr med ee Ar Ane 45. Pronotums punktrækker hver med 7—12, noget uregelmæssigt ordnede punkter, uden for punkt- rækkerne med talrige punkter. Hovedet afrundet- hrkantet. Længde 8—110 ME ss DSA. 50. NERE ET RE SORTE TT STS TRES RDS: 46. REE EEN EN SR SSD nen 49. Bagkroppen ikke ret fint eller tæt punkteret. Vinge- dækkerne ret blanke, i bunden uden tydelig mi- krochagrinering. 1. bagfodsled tydeligt længere end kloleddet (jfr. fig. 22, b). Længde 7—9 mm 47. Bagkroppen meget fint og tæt punkteret. Vinge- dækkerne lidet blanke, i bunden yderst fint mi- krochagrinerede. 1. bagfodsled ikke eller kun lidt længere end kloleddet (jfr. fig. 22, a). Længde BEEN AEG RRS senest sr 48. Benene overvejende rødgule ...... 02085 41. fumårius. Benene overvejende: sorte 4.3.45 ni, 42; nigrita. Benene overvejende rødgule eller brungule. Vinge- dækkerne tæt og meget fint punkterede. Han- nens parringsorgan. se 18, 3142 600. 409 « 43. micans. Benene lidt mørkere. Vingedækkerne mindre fint og mindre tæt punkterede. Hannens parrings- rn ne he SISSE få 5 bear 44 furciter. 1. og 2. eller 1. — 3. følehornsled rødgule. Vinge- dækkerne uden mikrochagrinering .... 45. fulvipes. I det højeste 1. følehornsled lyst. Vingedækkerne i bunden yderst fint mikrochagrinerede .. 46. salinus. Begge. køns. forfødder simple... 2... . 47. puella. 48 Begge køns forfødder udvidede, hannens stærkest 51. 51. "Rygleddene rét kraftigt punkterede 15. 48. punctus. Rygleddene ret fint”punkterede PLS 49 bin otåtts: 1 FUP PE: Pronotum på ryggen uden længdepunktrækker. Hoved og pronotum i bunden spejlblanke, med spredt og yderst fin og utydelig mikropunktur, men som regel kun mod yderkanterne med an tydning af tværbølget mikroskulptur. 1. bagfods- led længere end kloleddet.. Følebhorn og ben'sørte. Længde 9—14 mm. Jfr. ;oversigten ;p::40-741- nr 25-3: 1. Physpleéndens"Fabr; -Vorsstørste- art? Sort, hoved og pronotum med meget mørk, ikke tydeligt grønlig eller blålig glans, vingedækkerne med bronzeglans. Hovedet bredt fir- kantet. Pronotum bagud lidt tilsmalnet, siderne bag midten tydeligt indbuede. Vingedækkerne temmelig kraftigt og tæt punkterede. Bagkroppen finere og mindre tæt punkteret. Længde 12—14 mm. i åg: Hovedet bredere end (hos 2 c. så bredt som) pronotum. Forfødderne lidt stærkere udvidede end hos 2. 5. bugleds bagrand i midten stumpvinklet indbuet, 6. bugleds bagrand i midten med en dyb og skarp indskæring og langs denne trekantet fordybet. Temmelig almindelig (J, Ø, B). Ved gødning, ådsel og råd- nende planter. April—okt. En larve er fundet /,, forpuppede sig 7/7, og. klækkedes 7, 2. Ph.interméædius Boisd. Nærstående til den foregående, men adskilt fra den ved, at gennemsnitsstørrelsen er lidt 49 ringere, hovedets og pronotums metalglans grønlig, hovedet hos & oftest kun c. så bredt som, hos 2 lidt smallere end pronotum, dettes sider bag midten svagere indbuede, vinge- dækkernes og pronotums punktur oftest lidt finere og hannens sekundære kønsmærker afvigende. Længde 9—12 mm. åg: Forfødderne ret stærkt udvidede. 4. bugled bagtil med en pladeformet forlængelse, der dækker størstedelen af 5. bug- led, 6. bugleds bagrand i midten dybt indbugtet. Ikke almindelig, men meget udbredt (J, Ø). I gødning og ved rådnende planter, især på gruset eller sandet bund; også under rensdyrlav og lyng og i opskyl. Marts—okt. 3. Ph. laminåtus Creutz. Meget nærstående til den fore- gående, men adskilt fra den ved de i oversigten (under nr. 3, p. 41) nævnte kendemærker samt ved, at hovedet hos begge køn er smallere end pronotum og med mere rundede sider, at bagkroppens punktur er noget tættere, og at forfødderne hos $ kun er ganske lidt stærkere udvidede end hos 2. Pro- notums sider bag midten ikke eller næppe indbuede. Længde 9—11 mm. åg: Bugleddene som hos den foregående. Almindelig (J, Ø, B). Levevis omtrent som den foregående. 2.: gruppe. Pronotums punktrækker hver med 4 punkter. Hovedet afrundet-firkantet (fig. 25, jfr. fig. 20a og 21c). Pronotum som regel ikke eller i det højeste c. ”/, bredere end hovedet. 1. bagfodsled længere end kloleddet. Følehorn og ben sorte, hos Ph. carbonarius undertiden mørkebrune. Længde 1—13 mm. Kr 50 ER Oversigt over arterne. 1.--Tyværlinien på roden af 2. og 3. frie rygled i midten klammeformet tilbagetrukket. (fig; 24)... 15 2... kg Victor Hansen; Rovbiller., II. Å 50 Tværlinien på roden af 2. og 3. frie rygled simpel 3. 2. Hoved og pronotum helt eller næsten helt uden mikroskulptur. Vingedækkerne ret spredt punk- terede, med kun eet sidebørstehår bag skulderen, grønligt eller blåligt metalskinnende. Længde Fee SR ac 5? BRS ÆEERRRE TEE febr lakker AR ANSE Osatråtus, Hoved og pronotum med fin, tværbølget mikro- skulptur. Vingedækkerne ret tæt punkterede, hvert med to udstående børstehår på siden. Længde 10—13 mm...... 5. politus, 6. chålceus og 7. addéndus (se oversigten p. 43, nr. 18—19). 3. Vingedækkerne røde EET TE SR NYESTE 4. nitidus. Vingedækkerne bronzefarvede ........ 8. carbonårius. 4. Ph. nitidus Fabr. Let kendelig fra alle vore andre Phi- lonthus-arter ved vingedækkernes farve i forbindelse med størrelsen. Blankt sort, vingedækkerne røde. Hovedet hos &g Fig. 25. Philonthus politus STX lidt bredere end, hos 9 omtrent så bredt som pronotum. Vinge- dækkerne ret tæt og ikke ret kraf- tigt punkterede. Bagkroppen min- dre tæt punkteret. Forfødderne hos begge køn kun svagt udvi- dede. Længde 11—13 mm. åg: 6. bugleds bagrand i midten med en vinkelformet indskæring. Ikke almindelig, men udbredt (J, Ø). Især på åben bund ved gødning og kompost, men også på skovbund f.eks. i svamp. 5»: Ph. politus: 17 "faenens Rossi, Joh.) (fig. 25). Blankt sort, hoved og pronotum i bunden med yderst fin, tværbølget mikroskulp- tur, vingedækkerne bronzefarvede, ligesom bagkroppen lysebrunt be- hårede. Hovedet hos & bredt fir- 21 kantet, mindst så bredt som, hyppigst bredere end prono- tum, hos 2 lidt mere rundet, lidt smallere end pronotum, tin- dingerne ret tæt punkterede. Vingedækkerne ret tæt, ikke særlig kraftigt punkterede. Længde 11—13 mm. åg: Forfødderne stærkt udvidede. 6. bugleds bagrand i midten temmelig dybt, spidsvinklet indskåret. Almindelig (J, Ø, B). Ved gødning, kompost og ådsler. Marts—okt. Larver er fundet i aug., forpuppede sig nogle dage senere og klækkedes atter nogle dage derpå. 6. Ph. chålceus Steph. Nærstående til den foregående, med adskilt fra den ved, at vingedækkerne er mørkt grønligt eller blågrønt farvede og ligesom bagkroppen sort eller brun- sort behårede, at hovedet hos begge køn oftest er lidt smallere og tindingerne mere spredt punkterede, at bagkroppen er mindre tæt punkteret, og at hannens forfødder kun er svagt udvidede. Længde 10—12 mm. åg: Forfødderne kun lidt stærkere udvidede end hos 9. 6. bugled som hos den foregående. Ikke sjælden (J, Ø, B). Ved udflydende træsaft, gødning, svamp og kompost. April—okt. 7. Ph. addéndus Sharp. Nærstående til de to foregående, men adskilt fra dem ved længere følehorn med kun ret svagt tværbrede 6.—10. led, ikke eller næppe indtrykte sider på pronotum og fladere, stumpvinklet rundet indbugtning på hannens 6. bugled, fra Ph. politus yderligere ved lidt mørkere behåring på vingedækker og bagkrop, lidt mindre tæt punk- teret bagkrop og kun svagt udvidede forfødder hos &, og fra Ph. chalceus yderligere ved som regel bronzeagtigt skær på vingedækkerne og oftest lidt tættere punkterede tindinger og lidt tættere punkteret bagkrop. Hovedet omtrent som hos den foregående. Længde 10—12 mm. Øg: Forfødderne kun lidt stærkere udvidede end hos 9. 6. bugleds bagrand i midten lidet dybt, stumpvinklet ind- bugtet, et trekantet parti foran indbugtningen brunligt gen- nemskinnende. AR 52 Sjælden (J, Ø, B). Grejsdalen, Horsens (i kompost); Odense (under henrådnende planter), Rådmandshaven ved Næstved (i antal under henrådnende planter på fugtig bund ved Susåen, 29/.), Dyrehaven, Strødam; Læsådalen og Østermarie på Born- holm. Maj—nov. 8. Ph. carbonårius Gyll. Nærstående til de tre foregå- ende arter, men adskilt fra dem ved, at tværlinien på roden af 2. og 3. frie rygled er simpel, omtrent retliniet. Farven omtrent som hos Ph. chalceus; benene undertiden mørke- brune. Hovedet hos 3 oftest næppe så bredt som, hos 2 smal- lere end pronotum. 6.—10. følehornsled ikke eller svagt tvær- brede. Pronotum uden tydelige indtryk på siderne. Vinge- dækkerne ret tæt punkterede. Bagkroppen endnu lidt mere spredt punkteret end hos Ph. chalceus. 1. bagfodsled ofte kun meget lidt længere end kloleddet. Længde 9—11 mm. 2: Forfødderne kun ganske lidt stærkere udvidede end hos CQ,. 6. bugleds bagrand i midten med en stumpvinklet indskæ- ring. Ikke sjælden (J, Ø, B). Ved gødning, ådsel, svamp og kom- post, under løv og mos og i opskyl. April—okt. 9. Ph. atråtus Grav. Mindre end gruppens foregående arter og let kendelig fra disse ved hovedets og pronotums manglende mikroskulptur og deraf følgende stærkere glans og vingedækkernes spredte punktur. Sort, hoved og pronotum med sortgrøn, vingedækkerne med grønlig eller blågrøn metal- glans. Hovedet hos begge køn smallere end pronotum. Føle- hornene slanke, 5. og 6. led tydeligt længere end brede, 7.— 10. ikke eller næppe tværbrede. Vingedækkerne spredt og ret fint punkterede. "Bagkroppens punktur spredt. Længde 7— mn g: Forfødderne lidt stærkere udvidede end hos 2. 6. bug- leds bagrand i midten med en stumpvinklet indskæring. Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø, B). På fugtig, leret eller sandet bund, under mos, løv og i opskyl. Ofte løbende fremme i solskin f. eks. i lergrave på den våde bred lige ved vand- kanten. Marts—nov. d3 å3vvgruppe: Pronotums punktrækker hver med 4 punkter. Hovedet ovalt eller kort-ovalt (fig. 20b). Prono- tum bredere, oftest betydeligt bredere, end ho- vedet. 1. bagfodsled længere end kloleddet. Længde 4—13 mm. Oversigt over arterne. 1. Pronotum sort med bredt rødgule sider. Benene rødgule. Længde 8—10 mm ........ 15:marginåtus. Pronotum ensfarvet sort sellertmetallisk.. ns, » 2. Vingedækkerne indvendig betydeligt kortere end pronotum. Benene rødgule eller brungule. le NE 3 5 re RAE USE 3: Vingedækkerne indvendig ikke eller næppe kortere end pronotum.… Længde 6—13-0m 6 51. Tsar Å. 3. Større, 6—7 mm. Vingedækkerne ret fint og tæt punkterede; som regel røde 0 2 Ve 16. lépidus. Mindre, 4—5 mm. Vingedækkerne ret kraftigt og spredt punkterede, sorte eller metalskinnende 17. nittdu løs, 4. Vingedækkerne helt eller delvis røde .. 14. bimaculåtus. Vingedækkerne sorte eller metalliske: 7. .... 4... D. 5. 1. følehornsled gulligt med brunsort overside 11, fuselpennis. 1. følehornsled helt eller omtrent helt ensfarvet 6. 6. Vingedækkerne matte, i bunden med tæt, net- masket mikroskulptur. Længde 11—13 mm | 10 .decorus. Vingedækkerne ikke matte, i bunden uden eller næsten uden mikroskulptur. Længde 6—11mm 7. 7. Hoved og pronotum med fin, tværbølget mikro- skulptur. Længde 9—11 mm ..... 12. mannerheimi. Hoved og pronotum helt eller næsten helt uden mikroskulptur. Længde 6—7,5 mm ...... 15. varius. 4 10. Ph. decorus Grav. Let kendelig fra alle vore andre arter ved oversidens skulptur og deraf følgende skær. Sort, forkroppen med mørkt bronzeskær, benene ofte mørkebrune; hoved og pronotum med afdæmpet glans, med fin, delvis tvær- bølget, men overvejende netmasket mikroskulptur, vinge- dækkerne og bagkroppen ret matte, de første med yderst fin og tæt netmasket mikroskulptur og fin og ret utydelig, kornet punktur, den sidste med yderst fin og tæt tværbølget mikro- skulptur og ret fin og tæt punktur. Hovedet ovalt, lidt smal- lere end pronotum. Følehornere slanke, de ydre led ikke tværbrede. Pronotum bredest omkring midten, fremefter lidt stærkere tilsmalnet end bagud. Vingedækkerne på ryggen på- faldende flade. Forfødderne hos begge køn kun meget svagt udvidede. Længde 11—13 mm. å: 6. bugleds bagrand i midten med en skarp indskæring med gennemskinnende rande. Almindelig (J, Ø, B). Især på fugtig skovbund, i løv, svamp, henrådnende planter og opskyl. En puppe er fundet 8/, og klækkedes 8/,. 11. Ph. fuscipénnis Mann. Blandt arterne med 4 punkter i pronotums punktrækker let kendelig ved 1. følehornsleds farve. Sort, forkroppen med mørk, bronzeagtig eller sortgrøn metalglans, bagkroppen metallisk farveskiftende, 1. følehorns- led gulligt, med brunsort overside. Hoved og pronotum med fin, tværbølget mikroskulptur. Hovedet ovalt, forholdsvis lille, meget smallere end pronotum. Følehornene slanke, ingen af leddene tværbrede. Pronotum fremefter betydeligt til- smalnet. Vingedækkerne med fin og meget tæt, bagkroppen med fin og ret tæt punktur. Længde 9—11 mm. åg: Forfødderne betydeligt stærkere udvidede end hos 92. 6. bugleds bagrand i midten med en vinkelformet ind- skæring. En af vore almindeligste Philonther (J, Ø, B). På meget forskellig bund, ved gødning, svamp, kompost og ådsel, i løv og opskyl. Fundet hele året rundt. En larve er fundet ”3/,, forpuppede sig ”5/, og klækkedes "/,. 515) Enhver større Philonth med 4 punkter i pronotums punkt- rækker og forholdsvis lille hoved bør med henblik på denne art straks undersøges med hensyn til 1. følehornsleds farve. 12. Ph. mannerheimi Fauv. Nærstående til den fore- gående, men adskilt fra den ved, at følehornene er ensfarvet sorte, tydeligt kortere og kraftigere med svagt tværbrede 838.—10. led, pronotum lidt bredere, vingedækkerne betyde- ligt kraftigere punkterede, bagkroppen lidt mindre tæt punk- teret og mellem- og bagfødderne lidt kortere. Længde 9— 11 mm. åg: Forfødderne næppe stærkere udvidede end hos 9. 6. bug- leds bagrand mindre dybt, mere stumpvinklet indskåret end hos den foregående. Meget sjælden (J, Ø). Tørning, Nørholm, Taps Nørreskov, Stilling, Tebbestrup ved Randers, Ålborg (ved fjorden); Amager, Donse, Færgelunden ved Jægerspris. På fugtig bund under løv og mos og ved vandkanter i opskyl. Fundet i de fleste måneder. 13. Ph. vårius Gyll. Let kendelig fra de 3 foregående arter ved ringere størrelse og ved, at hoved og pronotum mangler tværbølget mikroskulptur og derfor er spejlblanke. Sort, vingedækkerne med mørkt, oftest sortgrønt, metalskær, benene undertiden brunlige. Hovedet ovalt (fig. 20, b, p. 38), betydeligt smallere end pronotum. Følehornenes 8.—10. led ikke eller næppe bredere end lange. Pronotum betydeligt til- smalnet fremefter. Vingedækkerne ret fint og tæt punkterede. Bagkroppen fint og lidet tæt punkteret, tværlinien på 2. og 3. frie rygleds rod undertiden lidt vinkelformet bagudtrukket i midten. Længde 6—7,5 mm. åg: Forfødderne stærkt udvidede. 6. bugleds bagrand i midten med en ret dyb, vinkelformet indskæring og i bun- den af denne en hudsøm. Almindelig (J, Ø, B). Ved gødning og henrådnende planter, under løv og mos og på hedebund under lyng og lav. Fundet næsten hele året rundt. 26 14. Ph. bimaculåtus Grav. Nærstående til den foregå- ende men adskilt fra den ved, at hvert af vingedækkerne bagtil har en stor rød plet, der undertiden (ab. nitidicéllis Boisd.) breder sig så stærkt, at kun rod, sider og søm eller endog kun roden er mørke. Endvidere er benene oftest brune eller gulbrune, vingedækkernes og bagkroppens behåring lysere og hannenes parringsorgan afvigende. Pronotum er under- tiden noget brunligt gennemskinnende og hoved og pronotum viser undertiden spor af tværbølget mikroskulptur. Længde 6—7,5 mm. åg: Forfødder og 6. bugled som hos den foregående. Kendelig fra alle de andre arter med 4 punkter i pronotums punktrækker, undtagen Ph, lepidus, ved vingedækkernes røde tegning i forbindelse med pronotums mangel på mikroskulptur og fra Ph. lepidus ved meget længere vingedækker og ensfar- vet sorte følehorn. Meget sjælden (J, Ø). Sondrup bakker ved Horsens (1 stk. 10/. 1927); Vejlø bugt (nogle stkr. for mange år siden), Køben- havn (et meget gammelt stk.), Søskær mose ved Korsør (1 stk. sigtet 5/. 1939). Aberrationen og hovedformen går jævnt over i hinanden. 15 Ph. marginåtus Strøm. Let. kendelig. fra alle vore andre Philonther ved pronotums farve. Sort, pronotums sider bredt rødgule, vingedækkernes søm og bagrand ofte ganske smalt rødlige, 1. følehornsled gulligt, oftest med mørk over- side, benene rødgule, mod spidsen ofte lidt mørkere. Hoved og pronotum med yderst fint og tæt, tværbølget mikroskulptur. Hovedet ovalt, smallere end pronotum. Følehornenes 8.— 10. led mindst så lange som brede. Pronotum betydeligt til- smalnet fremefter. Vingedækkerne temmelig fint og tæt punk- terede. Bagkroppen fint og lidet tæt punkteret, tværlinien på 2. og 3. frie rygleds rod i midten oftest svagt bagudtrukket. Forfødderne hos begge køn stærkt udvidede, kloleddet på- faldende bredt, kløerne usædvanligt lange og kraftige, på døde eksemplarer oftest bøjet helt tilbage under kloleddet. Længde 8—10 mm. åg: 6. bugleds bagrand i midten vinkelformet indskåret. 7 Ikke sjælden (J, Ø). Ved gødning, ådsel, svamp og råd- nende planter, især på skovbund. Febr.—sept. 16: Ph lépidus Grav. Denne art er — bortset' fra var: gilvipes — let kendelig fra alle vore andre Philonther ved de meget korte, røde vingedækker. Sort, vingedækkerne røde, hos ab. gilvipes Er. mørkt bronzeskinnende, følehornsroden og benene rødgule. Hoved og pronotum spejlblanke uden tvær- bølget mikroskulptur. Hovedet aflangt, meget smallere end pronotum, tindingerne c. "/, gang længere end øjet. 8.—10. følehornsled næppe tværbrede. Pronotum tilsmalnet frem- efter. Vingedækkerne ret tæt og fint punkterede; flyvevin- gerne rudimentære. Bagkroppen fint, fortil ret tæt punkteret, Længde 6—7 mm. å: Forfødderne ret stærkt udvidede. 6. bugleds bagrand i midten med en vinkelformet indskæring og i bunden af denne en hudsøm. Sjælden (J, Ø). Af findesteder kan nævnes: Silkeborg, Hvorup bakker, Vang skov, Skagen; Ristinge klint, Sorø, Bromme, Tissø, Refsnæs, Nykøbing Lyng, Tisvilde. På høj sandbund ved roden af planter, f. eks. bynke (Artemisia) og under mos, samt på sandede søbredder. Maj—juli. Var. gilvipes Er. er hidtil ikke kendt som dansk. 17. Ph. nitidulus Grav. Mindre end nogen af underslæg- tens andre arter og kendelig fra alle vore andre Philonther ved den ringe størrelse i forbindelse med pronotums mangel på tværbølget mikroskulptur, de korte vingedækker med ret kraftig og spredt punktur og den brede bagkrop. Sort eller brunsort, følehornene brunlige, benene rødgule eller brungule. Hovedet, undtagen fortil, og pronotum uden tværbølget mi- kroskulptur, spejlblanke. Hovedet aflangt, smallere end pro- notum, tindingerne c. dobbelt så lange som øjet, de 4 punkter i pandens tværpunktrække omtrent lige langt adskilt fra hin- anden. Følehornene kraftige og ret korte, 7.—10. led tydeligt tværbrede. Pronotum tilsmalnet fremefter. Bagkroppen bred, fint og lidet tæt punkteret, i bunden med meget fin, tvær- bølget mikroskulptur. 1. bagfodsled kun lidt længere end klo- 98 L] leddet. Forfødderne hos begge køn næppe udvidede. Længde 4—5 mm. Øg: 6. bugleds bagrand i midten lidet dybt indbuet. Udbredt, men temmelig sjælden (J, Ø,B). Af findesteder kan nævnes: Karlum hede s. f. Tønder, Halk, Genner, Egebæk ved Ribe, Fanø, Esbjerg strand, Tebbestrup ved Randers, Lindum, Nibe, Løkken; Knudshoved, Vejlø bugt, Boserup, Tissø; Rønne. På sandede strandbredder under tang, i klit- ter og i sand- og grusgrave ved planterødder. Maj—okt. 4. gruppe. Pronotums punktrækker hver med 4 punkter. Hovedet afrundet-firkantet, hos Ph. albipes dog aflangt-ovalt. Pronotum (undtagen hos Ph. albi- pes) ikke eller kun svagt tilsmalnet fremefter og ikke eller i det højeste c. 7/, bredere end hovedet. 1. bagfodsled ikke længere end kloleddet. Benene rødgule, brungule eller brune, kun hos Ph. sordi- dus undertiden brunsorte. Længde 5—9 mm. Oversigt over arterne. 1. De to midterste punkter i pandens tværpunkt- række mindst dobbelt så langt adskilt fra hin- anden som fra yderpunktet (fig. 21, bog c).... ak De to midterste punkter i pandens tværpunkt- række i det højeste lidt længere adskilt fra hin- ånden end fra yderpunktet (fig. 20, a)..:...... Å. 2. Pronotum fremefter tydeligt tilsmalnet. Hovedet aflangt:ovdit inge Bk 1. 1440408 18;ålbipes. Pronotum ikke eller kun svagt tilsmalnet fremefter. Hovedet afrundet-firkantet (fig. 21; €) 1... 3. 3. Tindingerne meget længere end øjet (fig. 21, c). Længde 67700 Fr an, 19. fimetårius. Tindingerne ikke længere end øjet. Længde 7—8 mm 20. umbråtilis. 59 4. Pronotum fortil mørkebrunt, bagtil brunrødt. Vingedækkerne i reglen brunrøde ....... 23: fåscus. Prone eRsareE sariNINE FRØS SIND ord AX 5. Hovedet, undtagen fortil, og pronotum spejlblanke, uden tværbølget mikroskulptur. Mindre 5—6 mm 22. sårdidus. Hoved og pronotum med tydelig, tværbølget mi- kroskulptur. Større, 6,8—9 mm .........2…… Gå a.cephalotles SE, venlris Fig. 26. Philonthus g. Parameren, set fra indersiden. 6. 8.—10. følehornsled ikke eller kun svagt tværbrede. Bugleddenes bagrande brungule. g: parameren BE ENE se tra St 21. cephaldtes. 8.—10. følehornsled tydeligt tværbrede. Bugled- denes bagrande ikke eller næppe lysere. Z: pa- ars ar EL NE rv Båg ØRRED Ur SENE RENSE NERSER nigrivéntris. 18. Ph. ålbipes Grav. Kendelig fra gruppens andre arter ved det aflangt-ovale hoved, der er betydeligt smallere end pronotum, og det fremefter tydeligt tilsmalnede pronotum (fig. 21, b, p. 38) og iøvrigt kendetegnet ved ringe størrelse og ret fint og tæt punkterede vingedækker. Sort, vingedæk- kerne undertiden sortbrune, følehornsroden undertiden lidt lysere, benene brune eller gulbrune, lårene i reglen lysere. Hoved og pronotum med tydelig, tværbølget mikroskulptur, 60 pronotum, set i visse retninger, brunligt iriserende. Tindingen længere end øjet. 8.—10. følehornsled næppe. tværbrede. Bagkroppen lidet tæt punkteret. Længde 5—6 mm. åg: Forfødderne noget stærkere udvidede end hos 2. 6.bug- leds bagrand i midten med en bred, vinkelformet indskæring. Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø). I opskyl i moser og ved søbredder, i kompost og på strandbredder. Maj—okt. 19. Ph. fimetårius Grav. Kendetegnet bl. a. ved hove- dets og pronotums ejendommelige mikroskulptur, der er yderst fin og svag og ikke består af de sædvanlige, lange tværbølge- linier, men af ganske korte, skråt for hinanden stående tvær- streger, som hist og her virker noget tværmasket. Sort, vinge- dækkerne med svagt, mørkt metalskær, deres søm og rygled- denes bagrande ofte lysere, benene brungule, lårene lysest. Hovedet hos $ fuldt, hos 2 næppe så bredt som pronotum, mellem tværpunktrækkens 2 midterste punkter med en grube. 3.—10. følehornsled c. så lange som brede. Vingedækkerne lidt længere end pronotum, ret kraftigt, lidet tæt punkterede. Bag- kroppen fint og spredt punkteret. Forfødderne hos begge køn næppe udvidede. Længde 6—7 mm. Øg: 6. bugleds bagrand i midten svagt indbuet. Almindelig (J, Ø, B). Ved anes) svamp og kompost. Træffes hele året rundt. 20. Ph. umbråtilis Grav. Adskilt fra den foregående ved lidt betydeligere størrelse, bredere krop, kraftigere, alminde- ligt tværbølget mikroskulptur på hoved og pronotum, større øjne og kortere tindinger, manglende midtgrube på panden, tættere og meget finere punktur på vingedækkerne og lidt tættere punktur på bagkroppen, hvis første frie rygled har en tværrække af kraftige punkter lige bag tværlinien. Længde 7—8 mm. gå: Forfødderne stærkt (hos 2 kun meget svagt) udvidede. 6. bugleds bagrand i midten med en dyb, vinkelformet ind- skæring og i bunden af denne en hudbræmme.- 61 Udbredt, men ikke helt almindelig (J, Ø, B). På fugtig bund under løv og mos, i opskyl og ved udflydende træsaft. April—sept. 21. Ph. cephaldtes Gråv. Adskilt fra de to foregående ved de indbyrdes meget kortere adskilte to midterste punkter i pandens tværpunktrække (fig. 20, åa, p. 38), fra Ph. fimetarius yderligere ved betydeligere størrelse og almindeligt tværbølget mikroskulptur på hoved og pronotum og fra Ph. umbratilis yderligere ved mindre øjne, dér er tydeligt kortere end tin- dingerne, og kraftigere vingedækkepunktur. Sort, vingedæk- kerne med mørkt, bronzeagtigt skær, bugleddene, ofte også rygleddene, med bredt brungule bagrande, benene, undertiden også følehornene, brunlige. Hovedet hos store hanner tvær- bredt, betydeligt bredere end pronotum, hos mindre hanner C., hos hunnen oftest næppe så bredt som pronotum; mellem pandetværpunktrækkens 2 midterste punkter findes ofte en svagt antydet midtgrube. Pronotum ikke tydeligt tilsmalnet fremefter. Vingedækkerne temmelig kraftigt og tæt punkterede. Bagkroppen ret fint og tæt punkteret, i bunden med yderst svag og fin, yderst tæt tværridset mikroskulptur, der under- tiden, især fortil, er næsten udvisket. Forfødderne hos begge køn næppe udvidede. Længde 7—9 mm. å: 6. bugleds bagrand i midten med en ret dyb, vinkelformet indskæring. De sorte småkorn på indersiden af paramerens spidsparti talrige (mindst c. 18), tætstillede og i midten fjernet betydeligt frå sideranden (fig. 26, a). Almindelig (J, Ø, B). Ved gødning, rådnende svampe og planter og i kompost. Maj—okt. [Ph. nigrivéntris Thoms. Meget nærstående til den fore- gående, men adskilt fra den ved de i oversigten (p. 59, nr. 6) angivne kendemærker. Endvidere er arten gennemsnitligt ganske lidt mindre, hannens hoved forholdsvis lidt mindre bredt og følehorn og ben oftest lidt mørkere. Afgørende er forskellen med hensyn til hannens paramer, hvis sorte småkorn er mindre talrige (c. 14), mere spredt stillede og alle stående ganske nær sideranden (fig. 26,b). Længde 6,8—8,5 mm. 62 Denne art, der er udbredt i Sverige og Norge og fundet i Skåne, kunne muligvis træffes også hos os. Levevis som den foregående. ] 22. Ph. sårdidus Grav. Nærstående til Ph. cephalotes, men adskilt fra den — såvel som fra alle gruppens andre arter — ved, at hovedet, undtagen fortil, og pronotum mangler mikroskulptur. Sort, vingedækkerne med mørkt, bronzeagtigt metalskær, benene brunsorte eller lysere eller mørkere brunlige. Hovedet hos $ c. så bredt som, hos 2 lidt smallere end prono- tum, tindingerne længere end øjet. Følehornene ret korte, 8.—10. led lidt tværbrede. Pronotum ikke eller næppe til- smalnet fremefter. Vingedækkerne kraftigt og ret spredt punk- terede. Bagkroppen fint og lidet tæt punkteret, i bunden ofte med yderst svagt antydet, yderst tæt tværridset mikroskulptur. Forfødderne hos begge køn næppe udvidede. Længde 5—6 mm. gå: 6. bugleds bagrand i midten indbuet. Temmelig almindelig (J, Ø, B). Ved gødning, rådnende svampe og planter og i kompost. Træffes hele året rundt. 23. Ph. fuscus Grav. Kendelig fra alle vore andre Phi- lonther ved farven. Brunsort eller brun, hovedet oftest sort, pronotum fortil mørkebrunt, bagtil brunrødt, vingedækkerne som regel brunrøde, bagkropsleddenes bagrande brungule, føle- hornene brunlige, benene rødgule, skinnebenene ofte lidt mør- kere. Hoved og pronotum med tværbølget mikroskulptur. Ho- vedet hos Z c. eller rigeligt, hos 2 næppe så bredt som prono- tum, tindingerne længere end øjnene. 7.—10. følehornsled tyde- ligt tværbrede. Pronotum lidt tilsmalnet fremefter. Vingedæk- kerne ret fint og tæt, lidet dybt punkterede. Bagkroppen fint og temmelig tæt punkteret, med mikroskulptur omtrent som hos Ph. cephalotes. Forfødderne hos begge køn næppe ud- videde. Længde 5—7 mm. Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø). Især i hule træer med affald af fugle- eller musereder, også i gangene af larven til sommerfuglen Cossus ligniperda; sjældnere i gedehamseboer og en enkelt gang i en hul eg, beboet af myren Lasius fuligi- nosus. Maj—okt. Larver er fundet 2/, og klækkedes ””7/,; frisk- klækkede imagines er fundet ?3/,, 63 d. gruppe. Pronotums punktrækker hver med 5 punkter. Hovedet firkantet eller afrundet-firkantet. 1. bag- fodsled længere end kloleddet. Lærgde 4,5— 8,5 mm. Jfr. oversigten p. 44—46, nr. 27—36. 24. Ph.rectångulus Sharp. Let kendelig fra alle vore andre Philonther ved-det firkantede, næsten parallelsidede hoved med et kort, spidsvinklet fremspring på tindinghjørnet, dannet af en lodret kam lidt foran halsindsnøringen (fig. 21, a, p. 38). Sort, vingedækkerne med mørkt metalskær, følehornene brunsorte eller brune, med lidt lysere rod, benene brunlige. Hoved og pronotum i bunden med fin, tværbølget mikroskulp- tur. Hovedet hos 3 c., hos 92 næppe så bredt som pronotum. Dette omtrent parallelsidet, bagtil i visse retninger brunligt iriserende. Vingedækkerne temmelig kraftigt og tæt punk- terede. Bagkroppen temmelig fint og tæt punkteret. Forskinne- benene kraftigt tornede. Længde 8—11 mm. åg: Forfødderne ret stærkt (hos 9 svagt) udvidede. 6. bug- leds bagrand i midten lidet dybt indbuet… Denne art, der er beskrevet fra Østasien, blev i 1927 fundet i Italien og bredte sig i de følgende år ud over Europa. Hos os er den nu udbredt (J, Ø, B). I kompost, især aug.—okt. 25. Ph. ebeninus Grav. Sort, vingedækkerne med mørk metalglans, benene ofte brunlige. Hoved og pronotum med fin, tværbølget mikroskulptur. Hovedet hos & c. så bredt som, hos 2 lidt smallere end pronotum, tindingerne ikke længere end øjet. 8.—10. følehornsled lidt tværbrede. Pronotum frem- efter næppe eller svagt tilsmalnet. Vingedækkerne temmelig kraftigt og tæt punkterede. Bagkroppen temmelig fint og tæt punkteret, 2. og 3. frie rygleds tværlinie oftest klammefor- met, se p. 64 under Ph. concinnus. Forskinnebenene kraf- tigt tornede. Længde 7—8,5 mm. 64 gg: Forfødderne stærkt (hos 2 svagt) udvidede. 6. bugleds bagrand i midten med en ret dyb indskæring og i bunden af denne en hudsøm. Parringsorganet se fig. 28, a. Almindelig (J, Ø, B). Ved gødning, ådsel og rådnende planter. Fundet hele året rundt. 26. Ph. concinnus Grav. (fig. 27). Nær beslægtet med den foregående, men adskilt fra den ved gennemsnitligt lidt ringere størrelse, som regel lidt slankere krop og lidt smallere hoved, især hos &, og simple tværlinier på roden af 2. og 3. frie rygled. Endvidere er hovedets og pronotums mikroskulptur betydeligt svagere og på pronotums midtparti ofte helt eller næsten helt forsvundet, mellem- og bagfødderne betydeligt tyndere og hannens parringsorgan afvigende. Længde 5—7mm. åg: Som den foregående, penis dog meget smallere og meget længere til- spidset (fig. 28, b). . Da tværlinien på roden af 2. og 3. .årie-rysled - hos Ph)-ebeninussor concinnus er noget varierende, er det bedste skelnemærke mikroskulp- turen på pronotum og for hannen parringsorganets forskellige form, som bekræfter, at de to former er artsforskellige. Almindelig "(J;" Ø,;" B) Levevis som den foregående. ale PH. Coruscus Gr NER stående til Ph. ebeninus, men ad- skilt fra den ved røde vingedækker. Fig. 27. Philonthus con- cinnus 9. X9. Endvidere er hannens hoved oftest tydeligt smallere end pronotum, den tværbølgede mikroskulptur på hoved og pronotum meget svagere, på pronotum ofte helt eller næsten helt forsvundet og hannens parringsorgan afvigende. Længde 7—8 mm. 65 åg: Som Ph. ebeninus, parringsorganets paramer dog. ikke simpelt tilspidset, men spydformet. Sjælden (J, Ø), måske hyppigst i det sydlige Sjælland og på småøerne. Af findesteder kan nævnes: Sondrup bakker d. debilis a. ebeninus b Concinnus C. immundus Fig. 28. Philonthus g. Penis med paramer, set fra neden. ved Horsens, Ålborg; Svendborg, Brahetrolleborg, Tommerup, Vejlø bugt (engang i antal), Ermelunden (1 stk. i en muld- varperede, ”?/,), Nærum lyngbakker, Hillerød. Som regel kun enkeltvis. I Tyskland er der engang fundet 7 stkr. i et hamster- bo. April—okt. 28. Ph. immundus Gyll. Adskilt fra gruppens foregående arter ved lidt længere tindinger, bagkroppens fine tværridsede mikroskulptur og finere og tættere punktur, svagere tornede forskinneben og de som regel lysere ben. Sort, vingedækkerne med mørkt metalskær, benene brune eller brungule. Hoved og pronotum i bunden med fin, tværbølget mikroskulptur. Hovedet hos $ omtrent så bredt som, hos 2 lidt smallere end pronotum. 8.—10. følehornsled næppe tværbrede. Vingedæk- kerne temmelig kraftigt og tæt punkterede. Bagkroppen især bagtil fint og tæt punkteret, dog ikke så fint og tæt som hos Ph. sanguinolentus. Længde 7—8 mm. Victor Hansen; Rovbiller. II. 5 66 g: Forfødderne stærkt (hos 2 temmelig stærkt) udvidede. 6. bugleds bagrand i midten med en dyb og spids indskæring og i bunden af denne med en hudsøm. Parringsorganet se fig: 28,0 Temmelig sjælden (J, Ø). Af findesteder kan nævnes: Frøslev, Ejsbøl, Esbjerg, Fanø, Ålbæk; Knuthenborg, Gedser, Bøtø, Nykøbing F., Vejlø bugt. På fugtig bund og på stranden i opskyl; foretrækker måske sand- eller grusbund. April—sept. 29. Ph. débilis Grav. Underslægtens næstmindste art, ad- skilt fra den lidt mindre Ph. nitidulus (foran p. 57) bl. a. ved 5 punkter i pronotums punktrækker, fin, omend svag, tvær- bølget mikroskulptur på pronotum, kortere tindinger og læn- gere, finere og tættere punkterede vingedækker, og fra den lidt større Ph. ventralis (nedenfor p. 74) ved lidt mindre hoved, længere tindinger, finere punkter i pronotums punktrækker, finere punkterede vingedækker, fint tværridset mikroskulptur på bagkroppen og forholdsvis ganske lidt længere 1. bagfodsled. Sort, vingedækkerne ofte brune, benene og ofte følehornenes rod, brungule. Hovedet lidt smallere end pronotum. 8.—10. følehornsled lidt tværbrede. Pronotum fremefter lidt tilsmal- net, i visse retninger brunligt iriserende. Vingedækkerne tem- melig fint og tæt punkterede. Bagkroppen temmelig fint og tæt punkteret. 1. bagfodsled kun meget lidt længere end klo- leddet. Længde 4,5—5,5 mm. g: Forfødderne stærkt (hos 92 noget mindre stærkt) ud- videde. 6. bugleds bagrand i midten med en dyb, spids ind- skæring. Parringsorganet se fig. 28, d. Temmelig almindelig (J, Ø). I kompostbunker, undertiden også ved svamp. Truffet hele året rundt. 30. Ph. sanguinoléntus Grav. Normalt let kendelig fra alle vore andre Philonther ved vingedækkernes farvetegning og iøvrigt udmærket ved bagkroppens yderst fine og yderst tætte punktur og behåring og deraf følgende matte skær og de iblandede, stærkt iøjnefaldende, i tværrækker ordnede grove punkter med lange, opstående, sorte børster. Sort, 67 vingedækkerne med en rød plet bag skuldrene og en rød, aflang fællesplet på sømmen; undertiden flyder pletterne sam- men (ab. contaminåtus Grav.), sjældnere forsvinder de helt (ab. unicolor Seidl.); benene sortbrune eller brunrøde, for- hofterne rødlige. Hoved og pronotum med meget fin og meget tæt, tværbølget mikroskulptur. Hovedet bredt rundet-firkantet (bredere end hos Ph. cruentatus og varians, nedenfor p. 71 og 69), lidt smallere end pronotum, dette fremefter lidt tilsmalnet. Vingedækkerne temmelig fint og tæt punkterede. Længde 7—8 mm. gg: Forfødderne stærkt (hos 2 svagere) udvidede. 6. bug- leds bagrand i midten med en dyb, skarp indskæring og i bunden af denne med en hudsøm. Almindelig (J, Ø, B). Ved gødning, ådsel og rådnende planter, undertiden også i opskyl ved søer og på stranden under tang. Truffet næsten hele året rundt. En larve er fundet 1/,, forpuppede sig ”/, og klækkedes "5/,. 6. gruppe. Pronotums punktrækker hver med 5 punkter. Hovedet ovalt. 1. bagfodsled længere end klo- leddet. Længde 5—8 mm. Denne gruppe indeholder vanskelige arter, og penispræparation er vigtig eller endog nødvendig. Jfr. oversigten p. 46, nr. 36—41. 31. Ph. longicérnis Steph. Denne art og Ph. agilis ad- skiller sig fra alle vore andre Philonther ved hannens ejen- dommeligt formede, asymmetriske parringsorgan. Inden for gruppen er arten iøvrigt kendetegnet ved størrelsen, store øjne, der er mindst så lange som tindingen, delvis lyst 1. føle- hornsled, oftest forholdsvis lyse ben og forhofter, uplettede vingedækker og fint punkteret bagkrop. Sort, vingedækkerne ofte brunlige, 1. følehornsled på inder- og underside brungult, forhofter og lår som regel brungule, skinneben og fødder oftest A& 68 mørkere, brunlige. Hoved og pronotum med meget svag, yderst fin og yderst tæt tværbølget mikroskulptur. Følehornene slanke, 8.—10. led lidt længere end brede. Pronotum fremefter betydeligt tilsmalnet. Vingedækkerne temmelig fint og tæt punkterede. Bagkroppen fint og temmelig tæt punkteret. Længde 7—8 mm. å: Forfødderne stærkt (hos 2 ret svagt) udvidede. 6. bug- leds bagrand i midten med en stumpvinklet indskæring. Par- ringsorganet se fig. 29, a. Ikke almindelig (J, Ø, B). Især på høj bund, ved gødning, rådnende planter og ådsel. April—okt. 32. Ph. ågilis Grav. Meget nærstående til den foregående og navnlig med omtrent samme ejendommelige form af han- nens parringsorgan, men som regel straks kendelig fra den ved betydeligt ringere størrelse og iøvrigt adskilt fra den ved, at hovedet er tydeligt smallere, med bagud mere jævnt run- b agilis 1. [0 ; ngtcornis Cc. cruenlalus Fig. 29. Philonthus g. Penis med paramer, set fra neden. dede tindinger, følehornene kortere, 8.—10. led ikke længere end brede, hovedets og pronotums tværbølgede mikroskulp- tur, omend meget fin, dog tydeligt kraftigere og bagkroppens 69 punktur lidt mindre fin. Vingedækkerne ofte lidt lysere bagtil. Længde 5—6 mm. Å åg: Som den foregående. Parringsorganet se fig. 29, b. Fra de fire følgende arter adskilles Ph. agilis ved gennem- snitligt lidt ringere størrelse, lidt mindre hoved, tydeligt tyn- dere mellem- og bagfødder, mindre dybt indskåret 6. bugled hos hannen og afgørende ved dennes helt anderledes formede parringsorgan. Udbredt, men ret sjælden (J, Ø). Af findesteder kan næv- nes: Halk, Rårup, Julsø, Silkeborg, Thorsager, Ålborg; Pile- dybet ved Ristinge klint, Næstved, Boserup, Bognæs (i ko- gødning på strandeng), Saltholm, Damhusmosen, Lundtofte, Gelsskov, Rudeskov, Store Dyrehave, Veddinge bakker (i hestegødning på høj sandbund). På meget forskelligartet bund, såsom mose- og engbund, fugtig skovbund, i fugtigt mos og opskyl og på høj, tør sandbund. 30. Ph. vårians.Payk. Normalt farvede. eksemplarer af denne art er straks kendelige fra alle vore andre Philonther ved vingedækkernes røde midtplet; iøvrigt er den kendetegnet ved formen af hannens parringsorgan og adskiller sig fra Ph. longicornis ved lidt mindre hoved med lidt længere, bagud mere jævnt rundede tindinger, mørkt 1. følehornsled, oftest lidt mindre svag, tværbølget mikroskulptur på hoved og pro- notum og mindre fin punktur på bagkroppen, fra Ph. agilis ved de under denne foran anførte kendetegn og fra Ph. cruen- tatus ved lidt ringere størrelse, lidt mindre hoved med lidt mindre øjne og lidt længere, bagud mere jævnt rundede tin- dinger og lyse forhofter. Sort, vingedækkerne hvert med en aflang rød plet, der fra bag skulderen strækker sig skråt indad og bagud, og som ofte er noget utydelig og vagt afgrænset og undertiden helt forsvinder (ab. unicolor Steph.); benene brun- lige eller sortbrune, forhofterne brungule. Hovedet lille, meget smallere end pronotum, tindingerne lidt længere end øjet. 8.—10. følehornsled lidt længere end brede. Pronotum frem- efter ret stærkt tilsmalnet. Vingedækkerne temmelig tæt og fint punkterede. Længde 5—7 mm. åg: Forfødderne stærkt (hos 2 svagt) udvidede. 6. bugleds 70 bagrand i midten med en dyb, vinkelformet indskæring. Penis uden stærkt udvidet midtparti. Parameren mod spidsen ske- formet udvidet (fig. 30, a). Almindelig (J, Ø, B). Ved. gødning, ådsel og rådnende planter, på hedebakker under lyng og lav, ved søbredder i opskyl og på stranden under tang. Maj—okt. 4 varians eg b. confinis ; Cc. jurgans d. psxeudovar. Fig. 30. Philonthus gg. Penis med paramer, set fra neden. 34. Ph. confinis Strand. Denne art er yderst nærstående til den foregående, fra hvilken den kun for hannens vedkom- mende med sikkerhed lader sig adskille. Vingedækkerne som hos den foregående enten med eller uden rød plet; denne som regel ret tydeligt afgrænset. Længde 5—7 mm. åg: Forføddernes 1.—3. led lidt smallere end hos den fore- gående. 6. bugled som hos denne. Penis uden stærkt udvidet midtparti. Parameren mod spidsen ikke udvidet (fig. 30, b). Arten har været sammenblandet med Ph. varians, men er antagelig udbredt (J, Ø). Eksemplarer foreligger fra Esbjerg, Birkelse (i antal i kogødning på åben mark, i antal ?8/,) og Asserbo (i antal i hestegødning på åben sandbund, i antal 15/,). Den forekommer i selskab med Ph. varians. [Ph. pseudovårians Strand står ligeledes yderst nær ved Ph. varians og lader sig ligeledes kun for hannens vedkom- mende sikkert adskille fra den. Vingedækkerne er sorte, under- 2 tiden rødligt gennemskinnende. Hannens parringsorgan om- trent som hos den følgende, dog har penis ingen udvidelse mod spidsen (fig. 30, d). Da arten har været sammenblandet med Ph. varians og er fundet så langt sydpå som i Oslo-egnen, er dens forekomst hos os ikke udelukket. I Norge er den fundet i kompostbunker og rådnende svampe. ] 35. Ph.jurgans Tottenham. Meget nærstående til de tre foregående, men adskilt fra dem ved noget bredere hoved med lidt større øjne, overvejende brunsorte forhofter og afgørende ved hannens afvigende parringsorgan. Vingedækkerne er næ- sten altid helt sorte, yderst sjældent (af c. 250 engelske eksem- plarer kun to) med en rød plet som hos Ph. varians (ab. pin- guis Tottenham). Længde 5—7 mm. gå: Forfødder og 6. bugled som hos Ph. varians. Penis med stærkt udvidet midtparti og svagt udvidet spidsparti. Para- meren mod spidsen stærkt skeformet udvidet (fig. 30, c). Arten har været sammenblandet med Ph. varians var. unicolor. Her- hjemme kendes hidtil kun et enkelt eks. fra Esbjerg (i kompost, "”/,), men arten vil mulig vise sig at være ud- bredt. 36. Ph. cruentåtus Gmelin (fig. 31). Normalt farvede eksemplarer af denne art er straks kendelige fra alle vore andre Philonther ved vingedæk- kernes røde plet nær sømhjørnet. Nærstående til Ph. varians men ad- skilt fra den ved de under denne (for- an p. 69) anførte kendetegn. Sort, hvert vingedække henimod sømbhjør- net med en stor, rød plet, der kun meget sjældent mangler (ab. extinc- Fig, 31. Philonthus cru- tus Bernh.);' ben og forhofter som entatus gø. x7. F2 regel brunsorte, lårene ofte lidt lysere. 8.—10. følehornsled c. eller rigeligt så lange som brede. 1. bagfodsled forholds- vis lidt kortere end hos Ph. varians. Længde 6,5—7,5 mm. åg: Forfødder og 6. bugled som hos Ph. varians. Parrings- organet-se- 8229; 'e; Ab. extinctus adskiller sig fra Ph. longicornis ved mørkt 1. følehornsled, mindre fin mikroskulptur på hoved og prono- tum, kraftigere punktur på bagkroppen, normalt mørkere for- hofter og hannens helt anderledes formede parringsorgan, og fra Ph. jurgans ved lidt mindre fin mikroskulptur på hoved og pronotum, lidt betydeligere gennemsnitsstørrelse og han- nens anderledes formede parringsorgan. Almindelig (J, Ø, B). Levevis som Ph. varians. Ab. ex- tinctus er vistnok ikke fundet i Danmark, men da den er kendt fra Østholsten, vil den muligvis kunne træffes også hos os. 1. SrUppe: Pronotums punktrækker hver med 5 punkter. 1. bagfodsled ikke eller næppe længere end klo- leddet. Oversigt over arterne. 1. Ben og følehorn sorte eller brunsorte. Større, 7— REESE EN SE ANS STER 37; corvinus Benene tysere. Mindre,” 5—7 mm SIS KE LOE 2. 2. Vingedækkerne med rødgule eller gule sider og søm. Følehornene rødgule eller brungule .. 38. discoideus. Vingedækkerne anderledes farvede 2.50 JÆGER år 3. Tindingerne betydeligt længere end øjet. Bag- kroppen med yderst fin, tværridset mikroskulp- tur. Mindre, 4,5—5,5 mm .. 29. débilis (i 5. gruppe). Tindingerne ikke eller næppe længere end øjet. Bagkroppen uden synlig mikroskulptur. Større, 6—7 mm ... 39. ventrålis og 40. quisquiliårius (se oversigten p. 46, nr. 43). 13 37 Ph. corvinus Er: "Ligner Ph. ebeninus' og 'eoncinnus (foran p. 63-64) men adskilles let fra dem ved kortere 1. bagfods led, stærkere mikroskulptur på pronotum og rent sorte vinge- dækker, fra Ph. ebeninus tillige ved simple tværlinier på roden "af 2. og 3. frie rygled. Sort, fødderne oftest brunlige. Hovedet med yderst fin og tæt, pronotum med lidt stærkere, tvær- bølget mikroskulptur, pronotum i visse retninger brunligt iri- serende. Hovedet afrundet-firkantet, hos c., hos 2 ikke helt så bredt som pronotum, tindingerne lidt længere end øjet. 8.—10. følehornsled c. så lange som brede. Pronotum frem- efter kun svagt tilsmalnet. Vingedækkerne ret fint og tæt punkterede. Bagkroppen temmelig fint og tæt punkteret. Længde 7—8 mm. åg: Forfødderne stærkt (hos 2 svagt) udvidede. 6. bugleds bagrand i midten med en dyb, spidsvinklet indskæring og i bunden af denne en hudsøm, 5. bugleds bagrand i midten fladt indbuet. Sjælden, men. udbredt. (J, .Ø;, .B). -Eisbøl,, Nourup;enge, Horsens nørrestrand, Skanderborg, Strandkær på Mols, Ravn- - kilde ved Rebild; Odense- og Svendborgegnen, Sorø, Val- lensbæk, Kags og Vangede moser, Malmmosen, Sortedam i Store Dyrehave, Hillerød; Rønne. På meget fugtig mosebund og ved kildevæld, i opskyl, og fugtigt mos, f. eks. Sphagnum. April—sept. 38. Ph. diseoideus Grav. Let kendelig på farven. Brun, hovedet sort eller brunsort, vingedækkernes søm, sider og bag- rand samt bugleddenes, ofte også de forreste rygleds, bagrande rødgule eller gullige; følehorn og ben rødgule eller brungule. Hoved og pronotum med fin, tværbølget mikroskulptur. Ho- vedet firkantet, hos $ c., hos 9 ikke helt så bredt som prono- tum, tindingerne højst så lange som øjet, omtrent parallelle. 6.—10. følehornsled tydeligt tværbrede. Pronotum fremefter kun svagt tilsmalnet. Vingedækkerne temmelig kraftigt og ikke ret tæt punkterede. Bagkroppen fint og lidet tæt punkteret. 1. bagfodsled rigeligt så langt som kloleddet. Længde 5— 5,2 mm. å: Forfødderne noget (hos 2 kun svagt) udvidede. 6. bug- leds bagrand i midten let indbuet. 74 Ikke almindelig (J, Ø). I kompost, gødning ved drivbænke, affald i drivhuse og bagerier og lign. steder; sjældent i opskyl. April—okt. 39. Ph. ventrålis Grav. Sort eller sortbrun, pronotum samt ofte vingedækkerne og rygleddenes bagrande brunlige, følehornene brunsorte eller brune, med lys rod, benene brun- gule. Hoved og pronotum med fin, tværbølget mikroskulptur. Hovedet afrundet-firkantet, hos $ c. så bredt som, hos 2 lidt smallere end pronotum, tindingerne Cc. så lange som øjet. 7.— 10. følehornsled svagt tværbrede. Pronotum fremefter kun svagt tilsmalnet. Vingedækkerne temmelig kraftigt og ikke ret tæt punkterede. Bagkroppen fint og ret tæt punkteret. 1. bag- fodsled c. så langt som kloleddet. Længde 6—6,2 mm. åg: Forfødderne svagt (hos 2 næppe) udvidede. 6. bugleds bagrand i midten svagt indbuet. Om artens adskillelse fra Ph. debilis se foran under denne art p: 66, Sjælden, men udbredt (J, Ø, B). I kompost og på fugtig bund under løv og i opskyl. April—okt. 40. Ph. quisquiliårius Gyll. Adskilt fra den foregående ved de i oversigten p. 46-47 under nr. 43 anførte kendetegn samt ved, at fødderne er slankere, 7.—10. led c. så lange som brede og vingedækkerne finere og tættere punkterede. Sort, vingedæk- kerne enten sorte med mørkt metalskær eller røde med mere eller mindre udbredt sort rodparti (ab. inquinåtus Steph.), følehornsroden ofte lidt lysere, benene brungule. Hoved og pronotum med yderst svag, ofte, især på hovedet, næsten ud- visket og forsvundet tværbølget eller tværmasket mikroskulp- tur. Hovedet hos Z omtrent så bredt som, hos 2 lidt smallere end pronotum. Pronotum oftest brunligt iriserende, fremefter kun svagt tilsmalnet. Vingedækkerne temmelig fint og tæt punkterede. Bagkroppen fint og ret tæt punkteret. Længde 6—7 mm. ; gå: Forfødderne stærkt (hos 2 svagt) udvidede. 6. bugleds bagrand i midten med en ret dyb vinkelformet indskæring og i denne en hudsøm. . 75 Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø, B). På fugtig bund, under planter, ved søbredder i opskyl, i grøfter og lergrave, også på stranden under tang. April—okt. Ab. inquinatus fore- kommer sammen med hovedformen og er næppe sjældnere... 8. gruppe. Pronotums punktrækker hver med 6 punkter. Hovedet ovalt, smallere end pronotum, tindin- gerne længere end øjet. Pronotum fremefter til- smalnet. Jfr. oversigten p. 47, nr. 45—49. 41. Ph. fumårius Grav. Sort, vingedækkerne med mørkt, sortgrønt metalskær, benene rødgule. Hoved og pronotum med yderst fin, tværbølget mikroskulptur. 8.—10. følehornsled mindst så lange som brede. Pronotum brunligt iriserende. Vingedækkerne temmelig fint og tæt punkterede. Bagkroppen … fint og ret tæt punkteret. Længde 7—9 mm. å: Forfødderne stærkt (hos 2 svagt) udvidede. 6. bugleds bagrand i midten ret dybt, vinkelformet indskåret. Udbredt, men temmelig sjælden (J, Ø, B). Af findesteder kan nævnes: Skanderborg sø, Århus, Randers; Fåborg, Hvid- kilde, Arreskov, Tommerup, Langesø på Fyn, Horbelev, Sorø, Skjoldnæsholm, Boserup, Damhusmosen, de nordsjællandske moser, f. eks. Donse mose og Børstingerød mose. I opskyl i moser og ved søbredder, under løv på fugtig skovbund, under- tiden ved rådne svampe. Febr.,—juli. 42. Ph. nigrita Grav. Meget nærstående til den foregå- ende, men let adskilt fra den ved at benene er sorte eller brunsorte med brune fødder. Endvidere er størrelsen gennem- snitligt lidt ringere, vingedækkerne rent sorte og, ligesom bag- kroppen lidt tættere punkterede end hos den foregående. Længde 7—8 mm. åg: Omtrent som den foregående. Temmelig sjælden og stedegen (J, Ø). Eisbøl, Esbjerg, Nørholm, Århus, Skanderborg, Mossø, Randers, Madum sø, 76 Ålborg; Odense, Sorø, København, Damhusmosen, de nord- sjællandske moser, f. eks. Bøllemosen. På fugtig mose- og engbund i mos og opskyl, og på fugtig skovbund under løv. Marts—maj. 43. Ph. micans Grav. Denne og den følgende art adskilles fra alle vore andre Philonther, undtagen den meget større Ph. decorus (foran p. 54) og den som regel rødvingede Ph. sali- nus (nedenfor p. 77) ved vingedækkernes yderst fine mikro- CRUGSS ces b farcifer Fig. 32. Philonthus g. Penis med paramer, set fra neden. chagrinering og deraf følgende matte skær. Sort, følehornsroden ofte lidt lysere, benene overvejende rødgule eller brungule. Hoved og pronotum med yderst fin, tværbølget mikroskulptur. 838.—10. følehornsled c. så lange som brede. Pronotum brunligt iriserende. Vingedækkerne med et gråligt skær, tæt og meget fint kornet-punkterede. Længde 6—7 mm. åg: Forfødderne ret stærkt (hos 9 svagt) udvidede. 6. bug- leds bagrand i midten stumpvinklet indbuet. Penis med ret smalt spidsparti, siderne bag spidsparti med en svag, under- tiden utydelig indbugtning, paramerens indskæring u-formet (fig. 32). Temmelig almindelig (J, Ø, B). På fugtig bund, i opskyl, også på stranden under tang. Marts—okt. 74 44. Ph. furcifer Renkonen (virgo Joh., auct.). Yderst nærstående til den foregående, men adskilt fra den ved, at benene er mørkere, sortbrune eller brunlige med lysere knæ og fødder, at hovedets og pronotums mikroskulptur er lidt stærkere, hovedet lidt større, vingedækkerne mere sorte, min- dre fint og mindre tæt punkterede og afgørende ved hannens afvigende parringsorgan. Længde 6—7 mm. gå: Forfødder og 6. bugled som hos den foregående. Penis med meget bredere spidsparti, siderne bag spidspartiet uden nogen indbugtning; paramerens indskæring mere v-formet (Se fig: 32): Meget sjælden (J, Ø). Vejle, Brønderslev; Gjerup, Sorø, Hillerød. På fugtig bund i opskyl og på stranden under tang og sten. Marts—juli. 45. Ph. fulvipes Fabr. Denne og den følgende art er let kendelige fra alle vore andre Philonther ved røde vingedækker i forbindelse med, at pronotums punktrækker har 6 punkter. Sort, vingedækkerne røde, 1., 2. og helt eller delvis 3. følehorns- led samt benene rødgule. Hoved og pronotum med meget fin, tværbølget mikroskulptur. 8.—10. følehornsled ikke længere end brede. Pronotum undertiden svagt brunligt iriserende. Vingedækkerne temmelig fint og tæt punkterede. Bagkroppen temmelig fint og tæt punkteret. 1. bagfodsled tydeligt længere end kloleddet. Længde 6—7 mm. åg: Forfødderne stærkt (hos 2 svagt) udvidede. 6. bugleds bagrand i midten stumpvinklet indbuet. Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø). Ved sandede sø- og åbredder i opskyl og under sten. April—okt. En larve er fundet 2/,, forpuppede sig ?"/, og klækkedes "/,, en anden larve 5/,, forpuppede sig ?/, og klækkedes "?/,. 46. Ph. salinus Kiesw. Nærstående til den foregående, men adskilt fra den ved de i oversigten (p. 47 under nr. 49) angivne kendemærker samt ved, at følehornene er længere, 8.—10. led længere end brede, pronotum tydeligere brunligt 78 iriserende og vingedækkerne og bagkroppen finere og tættere punkterede. Længde 6—7 mm. åg: Som den foregående. i Temmelig sjælden (J, Ø). Esbjerg vestre strand, Århus; Ærø (Ærøskøbing og Trappeskov), Lolland-Falsters og Syd- sjællands kyster, Søskær mose ved Korsør, Boserup, I<øben- havn. På strandbredder under tang og sten. April—aug. Vere pe: Pronotums punktrækker hver med 7—12 noget uregelmæssigt ordnede punkter, udenfor punkt- rækkerne med talrige punkter. Hovedet afrundet- firkantet. Længde 8—10 mm. 47. Ph. puélla Nordm. Sort, vingedækkerne med grønligt eller bronzeagtigt metalskær, benene undertiden brune. Hoved og pronotum med fin mikroskulptur, overvejende bestående af ganske korte streger, der hist og her virker netmasket. Hovedet hos g oftest lidt bredere end, hos 2 c. så bredt som pronotum, med talrige kraftige navlepunkter, midtpartiet glat, tindingerne lidt længere end øjet. Følehornene ret korte, 8.—10. led tværbrede. Pronotum fremefter kun svagt tilsmal- net, med c. 7—9 punkter i hver punktrække og uden for denne med c. 8—12 punkter. Vingedækkerne temmelig tæt og kraftigt kornet-punkterede. Bagkroppen temme- lig fint og ikke ret tæt punkteret. Forskinnebenene svagt indadkrummede, 1. bagfodsled ikke længere end kloleddet, forfødderne hos begge køn enkle. Længde 8$—9,5 mm. å: 6. bugleds bagrand i midten stumpvinklet indskåret. Sjælden (J, Ø). Draved, Hammelev, Varde sdr. plantage, Endrupholm, Grejsdalen, Taps, Rask v. f. Horsens, Silkeborg, Hadstenegnen, Mols, Pindstrup skov; Tåsinge, Bremersvold, Knuthenborg, Sorø, Dyrehaven, Hillerød, Strødam. Oftest i skovegne ved gødning, rådnende svamp, ådsel, udflydende træsaft og i opskyl. Marts—juni, aug.—okt. 48. Ph. puånctus Grav. (Er., Wusthoff). Sort, vingedæk- kerne med mørkt, grønligt eller bronzeagtigt metalskær. Hoved og pronotum med fin, overvejende tværbølget mikro- 79 skulptur. Afviger iøvrigt fra den foregående ved, at hove- det hos begge køn ikke er helt så bredt som pronotum, føle- hornene længere og slankere, 8.—10. led ikke tværbrede, pronotums punktrækker hver med c. 12—16 punkter og dets punkter uden for punktrækkerne talrigere, vingedækkerne finere punkterede, forskinnebenene rette og bagføddernes 1. led og kloled længere, omtrent lige lange. Pronotums punk- tur uden for punktrækkerne adskilt fra disse ved et glat, uregelmæssigt længdeparti. Rygleddene ret kraftigt punk- terede. Længde 8—10 mm. gg: Forføddernes stærkt (hos S, svagere) udvidede. 6. bug- leds bagrand i midten med en vinkelformet udskæring og i bunden af denne en hudsøm. Parameren simpel (fig. 32 A, a). Eksemplarer med rødtegnede vingedækker foreligger ikke her fra landet, jfr. derimod nedenfor under Ph. binotatus. Sjælden (Ø) og hidtil kun kendt fra Maribo sø (bl. a. ved Engestofte i røropskyl), Skåningshave og Sorø Søn- derskov. På fugtig bund. Juni—juli. 49. Ph. binotatus Grav. (Er.). Meget nærstående til den foregående, men adskilt fra den ved, at punkturen på pronotums sider består af meget talrigere punkter og ikke er tydeligt adskilt fra rygpunktrækkerne, men flyder sam- men med disse, således at pronotum i virkeligheden er uregelmæssigt punkteret, kun med et glat længdemidtparti, at rygleddenes punktur er meget finere, hovedets tinding- hjørner lidt bredere afrundede og hannens paramer helt anderledes formet. Undertiden er vingedækkernes ydre bag- hjørner og sider røde. Længde 8—10 mm. Øg: Forfødderne stærkt (hos 9 svagere) udvidede. 6. bug- leds indskæring uden hudsøm. Parameren tvegrenet. (fig. 32 AD). Arten har hidtil været sammenblandet med Ph. punctus. Dens artsberettigelse er nylig fastslået af Thure Palm. Gravenhorst's beskrivelse angår den rødtegnede form, men den ensfarvede form burde betragtes som hovedformen. Sjælden (J, Ø). Esbjerg strand, Hjerting strand. (efter oversvømmelse), Gravlev enge, Brønderslev (eng og ler- grav); Øbjerggård. Den rødtegnede form er fundet sam- 30 men med hovedformen, men mindre talrigt. På fugtig bund. April—juli. a 6 Fig. 32 A. Penis med paramer, set fra neden, af Philonthus punctus (a) og binotatus (b). [Underslægt Råbigus Rey. Kæbepalpernes endeled ikke længere end næst- sidste led, konisk tilspidset (fig. 19, p. 37); læbe- palpernes endeled ikke væsentligt smallere end næstsidste led. Tindingen meget længere end øjet. Pronotums punktrækker hver med 6 punkter. Rygleddene med yderst fin tværridset mikroskulp- tur. 1. bagfodsled' meget længere end kloleddet Hannens forfødder stærkt udvidede. Længde 4,5—5,9. mm. Oversigt over arterne. 1. Pronotum og som regel i hvert fald delvis vinge- dækkerneradenie SE RR een es ARE ténuis. Pronotum sort, vingedækkerne sorte med svagt metaller sg rs ske saas ou les AS ed GREG SEE pullus. 81 Ph. ténuis Fabr. Let kendelig på farven. Sort, pronotum rødgult, vingedækkerne rødgule med sort rodparti eller sorte, med mere eller mindre udbredt rødgul tegning bagtil, føle- hornenes rodled rødligt, benene brunlige med rødlige lår. Pro- notum ikke tilsmalnet fremefter. Vingedækkerne fint punk- terede. Længde 4,5—5,5 mm. gg: Forfødderne stærkt udvidede. 6. bugleds bagrand i midten stumpvinklet indskåret. Denne art, der bl. a. er fundet i Hamburgegnen og i Hal- land, kunne muligvis træffes også hos os. Den lever på sandede bredder af søer og rindende vand. Ph. pullus Nordm. Blankt sort, vingedækkerne med svagt sortgrønt metalskær, benene brunsorte eller brune. Pronotum fremefter ganske svagt tilsmalnet. Vingedækkerne fint punk- terede. Længde 4,5—5,5 mm. åg: Som den foregående. Denne art, der er udbredt i Mellemeuropa, kunne muligvis træffes også hos os. Den angives at leve på sandbund under mos og kvas.] 2. underslægt Gåbrius Steph. Læbepalpernes endeled tydeligt smallere end næstsidste led (fig. 18, p. 37). Hovedet aflangt fir- kantet eller aflangt ovalt, tindingerne mindst dob- belt så lange som øjet (fig. 20c, p. 38). Prono- tums punktrækker hver med 5 eller 6 punkter. Længde 2,8—7 mm. Hannen er (undtagen hos Ph. exiguus) kendelig ved, at 6. bugleds bagrand i midten har en ind- skæring, der i reglen delvis eller helt er udfyldt af en oftest lys hudbræmme. Hos Ph. exiguus har bagskinnebenene på indersiden en bræmme af Victor Hansen ; Rovbiller. Il. 6 82 lange hår. Hannens forfødder er simple undtagen hos Ph. thermarum. De nævnte sekundære kønskarakterer er af betydning for bestemmelsen. Arterne af nigri- tulus-gruppen (Ph. trossulus og de følgende) kan tildels kun bestemmes sikkert for hannernes ved- kommende ved undersøgelse af parringsorganet, der viser udprægede, let kendelige karakterer, se fig. 33—35. På disse figurer er parringsorganet set fra undersiden, således at parameren ses, og for enkelte arter tillige fra oven eller fra siden. En særlig oversigt på grundlag af parringsorganets karakterer findes nedenfor p. 83. Oversigt over arterne. 1. Pronotums punktrækker hver med 5 punkter.... 2. Pronotums punktrækker hver med 6 punkter... Å. 2. Vingedækkerne indvendig kortere end pronotum, dette fremefter tydeligt tilsmalnet. Større, 6— FR 1 GRERANE ESS RESET SEE SE ERE ERE EN RR SEER 50. vernålis. Vingedækkerne indvendig ikke kortere end prono- tum, dette ikke eller næppe tilsmalnet fremefter. Mindre; 2853535 SST DEDE EST ESME > få 3. Større 5—5,9 mm. 7.—10. følehornsled ret stærkt tværbrede 5 sdansknuidseeke 51. splendidulus. Mindre, 2,8—3,2 mm. 7.—10. følehornsled ikke eller næppe tværbrede 5. 1502. 52. thermårum. 4. Vingedækkerhe Fod snle SM BER (VV SØER lividipes. Vingedækkerne: sorte eller brune) SMS FADER o; 5. 1. bagfodsled ikke kortere end kloleddet, over 3 gange så langt som bredt. Hoved og pronotum med tydelig, ikke særlig fin mikroskulptur. Pro- notum tydeligt bredere end hovedet, fremefter tydeligt tilsmalnet. Hannens bagskinneben på 10. nm: i; å, 88 indersiden med lang, tæt behåring, parringsor- anet se hela visse]. DOADESGTEs de 53. exiguus. 1. bagfodsled tydeligt kortere end kloleddet, ikke 3 gange så langt som bredt. Hoved og pronotum med yderst fin, ofte utydelig mikroskulptur. Pronotum ikke eller kun meget lidt bredere end hovedet, fremefter ikke eller svagt tilsmalnet. Hannens bagskinneben på indersiden med simpel ERE Sr lak HVEM. mdk san 6. Vingedækkerne indvendig ikke eller næppe så lange som pronotum, kun meget lidt bredere end dette. Hannens parringsorgan se fig. 34, c... 54. tråssulus. Vingedækkerne indvendig længere end pronotum 7. 7.—10. følehornsled tydeligt tværbrede. Længde SDS SEERNE FS te EN Tulsa NEL FODRE RE stipes. 7.—10. følehornsled ikke eller kun svagt tværbrede 8. 6. frie rygled bagtil bredt lyst brungult. Benene overvejende gullige. Følehornsrod og palper of- test lyse. Længde 4,6—5 mm ....... 55. nigritulus. 6. frie rygled ikke eller ikke væsentligt lysere bagtil 9. Gennemsnitligt lidt mindre, 3,7—4,5 mm........ 10. Gennemsnitligt lidt større, 4,2—5 mm........... 13; Skinnebenene oftest brune. Gennemsnitligt lidt mindre, 3,7—4,3 mm ......... 58. åppendiculåtus. Skinnebenene oftest brungule. Gennemsnitligt lidt større, 4—4,5 mm ...... 56. pennåtus og 57. vélox. Følehornene lidt kraftigere, 8.—10. led svagt tvær- RE TE nr EET Bon SEEGER 59. keysiånus. Følehornene lidt slankere, 8.—10. led næppe tvær- ENE NR gane Ps ØRE SENERE syr re ESF TORE SNE bishåpi. Oversigt over hannerne i nigritulus-gruppen på grundlag af parringsorganets karakterer. Parameren med bred, indbuet spids (fig. 35,b) ... stipes. Parameren skeformet eller tvegrenet....….:…..... VÆ Parameren skeformet (fig. 34, c) ....... 54. tråssulus. 6= Parameren tvende eee ås 3. Paramerens grene på indersiden tvebuede og i midten med et stærkt fremspring. Penis langt tilspidset HANSINE SEES o3scexisuns: Paramerens grene med simpel eller næsten simpel REESE FISKEDE TA RENE SEES SOE: 4. 4. Penis meget langt og stærkt tilspidset (fig. 34, b) 59.-kersiddns: Penis kortere Hjispidse 5 0 20 ul Sas Fe MENER 5 5. Penisspidsen bred, svagt indbuet (fig. 34, a) os appenrdiemn tis: Pénisspidsen ikke MÅDE ASS SERENE 6: 6. Penis stærkt tilspidset. Indskæringen mellem para- mersrenene'skral (Hø 33te) KI DNA 56. pennåtus. Penis svagere tilspidset. Indskæringen mellem pa- Panterhrenene bred 1 SE BES ASS KIER 7. 7... Penisspidsen halvkugleformet (fig. 35, c, øverst) bish6pi. Pernisspidsen: ikke halvkuglerne SEE 8. 8. Penisspidsen jævnt rundet tilsmalnet, (fig. 33, b) 57: mELOX; Spidspartiet af penis ikke eller næppe tilsmalnet, på oversiden bagtil afgrænset på tværs (fig. 33, a) 95. nigritulus. FLSTUDPpe: Pronotums punktrækker hver med 5 punkter. 50. Ph. vernålis Grav. Underslægtens største art, iøvrigt kendetegnet ved fremefter tydeligt tilsmalnet pronotum og korte vingedækker. Brunsort eller brun, pronotum og vinge- dækker ofte lidt lysere, følehornenes rodled og benene rødgule. Hoved og pronotum med fin, tværbølget mikroskulptur. 8.— 10. følehornsled svagt tværbrede. Vingedækkerne temmelig kraftigt og tæt punkterede. Bagkroppen fint og ret tæt punk- teret. 1. bagfodsled c. så langt som kloleddet. Længde 6— 7 mm. gg: 6. bugleds bagrand i midten med en vinkelformet ind- 2. nigri lulu5> c. pennalus G appendiculalus ' | C Frøs Sule” 2) keysianus Fig. 34. Fig. 33 og 34. Philonthus (underslægt Gabrius) g. Penis med para- mer, set fra neden, nigritulus og appendiculatus tillige penisspids set fra oven. 86 É slipe3 | d. EXIGUUS c. bishopt Fig. 35. Philonthus (underslægt Gabrius) $. Penis med paramer, set fra neden, bishopi tillige penisspids, set fra siden. skæring, hvis sider har en bred, trekantet, i spidsen afrundet, gennemskinnende forlængelse. Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø, B). På skovbund under løv og mos, i opskyl og på strandbredder; enkelte gange i eller ved tuerne af Formica rufa. Fundet i de fleste af årets måneder. Imago er klækket i beg. af juli. 51. Ph. splendidulus Grav. Kendetegnet ved ret korte og kraftige følehorn med betydeligt tværbrede 7.—10. led, parallelsidet eller bagud yderst svagt tilsmalnet pronotum med en yderst svag, aflang lille midtgrube bagtil og bredt 87 rødgule bagrande på bagkropsleddene. Brunsort, pronotum og vingedækkerne ofte lidt lysere, følehornene brunlige med lysere … rod, benene rødgule. Hoved og pronotum med fin, overvejende tværbølget mikroskulptur, der på pronotum på hver side er rettet skråt bagud ind mod midtlinien. Vingedækkerne ret kraftigt og lidet tæt, bagkroppen fint og lidet tæt punkteret. 1. bagfodsled lidt kortere end kloleddet. Længde 5—5,5 mm. å: 6. bugleds bagrand med en bred, stumpvinklet indskæ- ring, der er forsynet med en smal, lys hudbræmme langs kanten. Temmelig almindelig (J, Ø). Under bark og mos på gamle løv- og nåletræsstubbe og -stammer; enkelte gange i tuerne af Formica rufa. Imago lever antagelig fortrinsvis af små flue- larver. Især april—juni; imago klækkes om eftersommeren. 52. Ph. thermårum Aubé. Vor mindste Philonth, let ken- delig ved størrelsen og de slanke følehorn med ikke eller næppe tværbrede ydre led. Brunsort, pronotum rødbrunt, vingedæk- kerne brungule, følehornene gulbrune med lysere rod, benene gule. Hoved og pronotum med yderst fin og svag, ofte utydelig, tværbølget, på hovedet delvis tværmasket mikroskulptur. Pro- notum ikke eller næppe tilsmalnet fremefter. Vingedækkerne spredt og ret kraftigt, bagkroppen fint og lidet tæt punkteret. 1. bagfodsled lidt kortere end kloleddet. Længde 2,8—3,2 mm. åg: Forfødderne (i modsætning til underslægtens andre ar- ter) betydeligt udvidede. 6. bugleds bagrand i midten med en stumpvinklet indskæring, der delvis udfyldes af en lys hud- bræmme. Sjælden (J, Ø). Esbjerg; Øbjerggaard, København, Char- lottenlund, Dyrehaven. I gærende, varme kompostbunker og i drivbænke og drivhuse. Maj, sept. Arten er vistnok op- rindelig ikke hjemmehørende i Europa, hvor den først blev kendt omkring 1850. Arten henføres undertiden til underslægten Philonthus s. str. bl a. på grund af hannens udvidede forfødder. 2. gruppe. Pronotums punktrækker hver med 6 punkter. 88 [Ph. lividipes Baudi (rubripénnis Kiesw.). Lidt større end de følgende og let kendelig ved derødgule vingedækker. Sort, vingedækkerne rødgule, følehornene brunlige med lysere rod, benene rødgule. Hoved og pronotum med meget fin, tvær- bølget mikroskulptur. 3. følehornsled lidt længere end 2. Pro- notum fremefter svagt tilsmalnet. Vingedækkerne temmelig fint og tæt, bagkroppen meget fint og tæt punkteret. 1. bag- fodsled c. så langt som kloleddet. Længde 5—6,5 mm. å: 6. bugleds bagrand har i midten en lille vinkelformet indskæring med en lys hudbræmme i bunden. Denne art, der bl.a. er fundet i Hamburgegnen, kunne muligvis træffes hos os. Ved bredder af rindende vand. Maj —juni, sept.] 53. Ph. exiguus Nordm. Nærstående til de følgende arter (nigritulus-gruppen), men adskilt fra dem ved de i oversigten (under nr. 5) nævnte kendemærker og som regel straks kende- lig fra dem ved det fremefter tydeligt tilsmalnede pronotum, lidt betydeligere størrelse, lidt bredere, mindre ligebred form og ofte ganske svagt, mørkt metalskær på vingedækkerne, for hannens vedkommende yderligere ved de karakteristiske se- kundære kønsmærker. Følehornene brunlige, benene brun- gule. Vingedækkerne c. så lange som pronotum, temmelig kraftigt og tæt punkterede. Bagkroppen fint og lidet tæt punkteret. Længde 5—6 mm. å: Bagskinnebenene tydeligt indadkrummede, på inder- siden med en lang, tæt, lys hårbræmme. 6. bugled langs midt- linien svagt kølet, dets bagrand uden indskæring, simpel, med en ret smal hudbræmme. Parringsorganet se fig. 35, a. Meget sjælden (J, Ø, B). Esbjerg, Randers (i gødning), Skørping, Madum sø; Øbjerggaard; nord for Rønne. Især på fugtig bund og i opskyl ved søer. April—juni. 54. Ph. tråssulus Nordm. Denne art, der sammen med de følgende arter, danner den vanskelige nigritulus-gruppe, er den lettest kendelige af arterne og kan som regel med sik- kerhed adskilles fra de følgende ved større og bredere hoved, 39 bredere pronotum og kortere vingedækker, Følehornene sort- brune, roden kun lidt lysere, palperne brune, benene brungule, skinnebenene ofte lidt mørkere, bagkropsleddenes bagrande ikke tydeligt lysere. Hovedet hos &g lidt bredere end, hos 2 c. så bredt som pronotum. 9. og 10. følehornsled svagt tvær- brede. Pronotum ikke tilsmalnet fremefter. Længde 4,5— 5,0 mm. åd: 6. bugleds bagrand i midten med en spidsvinklet ind- skæring, der er utydelig, idet den kun er vagt afgrænset fra en hudbræmme, der er af omtrent samme brunlige farve og næsten udfylder indskæringen helt. Hudbræmmens bagrand er svagt indbuet. Parringsorganet se fig. 34, c. Den yderste del af spidspartiet på penis er lys og hudagtig. Temmelig almindelig (J, Ø, B). På fugtig bund. 55; Ph: nigritulus Grav. (fig. 36).- Denne og de. følgende arter står hinanden yderst nær og på alle herhenhørende han- ner bør parringsorganet udpræpareres til sikring af bestemmelsen. Brunsort, vinge- dækkerne oftest brunlige, deres ydre bag- hjørner gulligt gennemskinnende, rygled- dene, navnlig det 6. frie led, med lyst brungul bagrand. Følehornene brune, de- res rod og palperne oftest lysere, benene rødgule. Hoved og pronotum med meget fin, tværmasket mikroskulptur. Hovedet fra mundskjoldets forrand til halsindsnø- ringen ikke eller næppe (omtrent som for- holdet 25 til 24) længere end bredt, hos åg c., hos 2 næppe så bredt som prono- tum. 9. og 10. følehornsled kun svagt tværbrede. Pronotum omtrent parallelsi- FIE. 36. Philonthus det. Vingedækkerne tydeligt længere og nigritulus. X 8. bredere end pronotum, temmelig kraftigt og ikke ret tæt punkterede. Bagkroppen fint og temmelig tæt punkteret. Længde 4,6—5 mm. 3: 6. bugleds bagrand i midten med en omtrent retvinklet 90 indskæring, hvis største del udfyldes af en lys hudbræmme. Parringsorganet se fig. 33, a. Almindelig (J, Ø, B). På fugtig bund, i opskyl, under tang, i kompost og ved gødning. Maj—sept. 56. Ph. pennåtus Sharp. Adskilt fra den foregående ved lidt ringere størrelse, mindre og smallere hoved, der er lidt længere end bredt (omtrent som forholdet 24 til 21) og hos begge køn lidt smallere end pronotum, i forhold til øjet lidt længere tinding og ikke eller mindre udpræget lys tegning på rygleddene samt for hannens vedkommende afgørende ved parringsorganets afvigende form. Vingedækkerne er gennem- gående lidt mørkere. Pronotum oftest ganske lidt tilsmalnet fremefter. Skinnebenene ofte lidt mørkere end normalt hos den foregående. Længde 4—4,5 mm. å: 6. bugled omtrent som hos den foregående, dog er ind- skæringen lidt dybere, næsten helt udfyldt af hudbræmmen og denne lidt mørkere. Parringsorganet se fig. 33, c. Almindelig (J, Ø, B). Levevis som den foregående. 57. Ph. vélox Sharp. Denne art står Ph. pennatus yderst nær og lader sig kun for hannens vedkommende med sikker- hed adskille ved den afgørende forskel i formen af parrings- organet. Længde 4—4,5 mm. å: 6. bugled omtrent som hos Ph. pennatus. Parringsor- ganet se fig. 33, b. Udbredt, men vistnok mindre almindelig end de to fore- gående (J, Ø, B). Levevis som disse. 58. Ph. åppendiculåtus Sharp. Den mindste af nigritu- lusgruppens arter, endnu ganske lidt mindre end de to fore- gående. Yderst nærstående til disse, men adskilt fra dem ved gennemgående mørkere palper og ben, navnlig skinneben, of- test lidt bredere hoved, der kun er ganske lidt længere end bredt (omtrent som forholdet 22 til 21) og kun ganske lidt smallere end pronotum, samt for hannens vedkommende af- 91 gørende ved parringsorganets form. Fra Ph. nigritulus adskil- les den ret let ved tydeligt mindre størrelse, mørkere, helt sort overside og mørkere følehorn, palper og ben samt formen af hannens parringsorgan. Længde 3,7—4,3 mm. Øg: 6. bugleds indskæring lidt dybere end hos Ph. nigritulus, i bunden lidt rundet, den lyse hudbræmme udfylder næsten helt indskæringen. Parringsorganet se fig. 34, a. Udbredt og vistnok temmelig almindelig (J, Ø, B). Leve- vis som de foregående. 59. Ph. keysiånus Sharp. Adskilt fra de tre foregående ved lidt betydeligere størrelse, fra Ph. pennatus og velox til- lige ved mørkere palper og ben, og fra Ph. nigritulus, med hvilken den omtrent stemmer overens i størrelse, ved mørkere, helt sort overside og mørkere følehorn, palper og ben samt fra dem alle for hannens vedkommende afgørende ved par- ringsorganets afvigende form. Længde 4,5—5 mm. Øg: 6. bugled omtrent som hos Ph. nigritulus, indskæringen dog lidt bredere og stumpvinklet. Parringsorganet se fig. 34, b. Hidtil kun fundet i Esbjergegnen: Esbjerg vesterstrand, Nourup enge og Fanø. På fugtig bund og i opskyl efter oversvømmelse. Juli—sept.. [Ph. bish6pi Sharp. Gennemsnitligt ikke helt så stor som den foregående, som den står meget nær, men adskiller sig fra ved, at kroppen er lidt smallere og følehornene lidt tyndere med ikke tydeligt tværbrede 9. og 10. led. Fra Ph. pennatus og velox adskilles den ved lidt betydeligere størrelse og fra disse såvel som fra Ph. nigritulus ved mørkere, rent sort overside og mørkere følehornsrod, palper og ben. Fra Ph. appendicu- latus afviger den ved lidt betydeligere størrelse og fra dem alle afgørende ved formen af hannens parringsorgan. Længde " 4,2—4,8 mm. å: 6. bugled omtrent som hos Ph. nigritulus, indskæringen dog lidt dybere. Parringsorganet se fig. 35, c. Denne art er fundet meget sjældent i England og Skot- land i opskyl sammen med Ph. pennatus. 92 Ph. stipes Sharp. Adskilt fra de foregående arter af nigri- tulus-gruppen ved, at 7.—10. følehornsled er stærkere tvær- brede. Følehornene helt sorte, benene som regel lidt lysere end hos de 3 foregående, men lidt mørkere end hos Ph. nigri- tulus. Punkterne i pronotums punktrækker forholdsvis store og dybe. Længde 4,5—5 mm. åg: Indskæringen på 6 bugleds bagrand utydelig, helt ud- fyldt af hudbræmmen. Parringsorganet se fig. 35, b. Den yderste del af spidspartiet på penis er lys og hudagtig. Denne art er beskrevet fra England, hvor den er meget sjælden, men er også fundet i Sverige (på Øland, 40 eks., deraf kun 3 &$, i hestegødning).] 6. Staphylinus L. Kroppen langstrakt, temmelig ligebred, be- håret, også hoved og pronotum med fin, nedlig- gende, ofte meget utydelig grundbehåring; be- håringen undertiden filtet, bagkropsleddene ofte med gyldne hårpletter. Kindbakkerne af forskel- lig. form; jfr... fig. 37 og medenfor p..101:-Halsen punkteret, ofte også behåret. Følehornene længere end hovedet. Pronotum punkteret, i det højeste med en yderst smal, glat længdemidtlinie, for- hjørnerne stumpvinklede eller omtrent retvink- lede, men ikke fremstående. Mellemhofterne ikke bredt adskilte fra hinanden, mellembrystet uden længdemidtkøl. Forfødderne hos begge køn ud- videde, ofte stærkest hos &. Til denne slægt hører vore største rovbiller. Arterne træffes især ved ådsel, gødning og henrådnende plantedele, under sten og ved planterødder, ved træstubbe under løv og mos eller på stranden under tang. Nogle arter foretrækker skovbund, andre åben bund, nogle sand- eller 93 grusbund, andre mosebund. Enkelte arter forekommer ofte i nærheden af myrer (Myrmica). Flere arter træffes ikke sjældent løbende fremme om dagen i solskinnet. Nedenfor er først givet en oversigt over de grupper, i hvilke arterne er inddelt, og dernæst en samlet oversigt over arterne. SD NSRE Et rt Rg a paramtlo- 6 5imilis C. brunnipes RE mentos5s us ER RE . € globulifer iz COM PPEØSTUS Fig. 37. Staphylinus. Venstre kindbakke. Oversigt over artsgrupperne. 1. Kroppen med tæt, filtagtig behåring, der på bag- bryst og bug er hvid. 6.—10. følehornsled ret stærkt tværbrede 1114 400200 003 1. gruppe (p 97). Kroppen med simpel behåring, der ikke på bag- bryst 0 DU ERE bo hvid 2/0] cera. VÆ 2. Rygleddene uden gyldne hårpletter, undertiden med 5 smalle længdestriber af lyse hår A…Sruppe (p. 101). Rygleddene eller nogle af dem med gyldne hårplet- BER (RE Bar 39, PSB) ; 555 677; Fee ne, 3. 94 Hovedet mere eller mindre tydeligt udvidet bag øjnene, tindingerne brat afrundede (jfr. fig. 39). Hoved og pronotum kraftigt navlepunkterede 2 gr uppel(p- 97) Hovedet ikke tydeligt udvidet bag øjnene, tindin- gerne bredt afrundede (jfr. fig. 38, b). Hoved og pronotum med fin eller ret fin, simpel punktur 3. gruppe (p. 99): Oversigt over arterne. Hoved, pronotum og vingedækker metallisk blå ler ERNE 5255 Ses SSR ER RER KAR EEN RR 2. Hoved, pronotum og vingedækker anderledes far- ig 1” HØRES Rees AR SEER REE SR MASSE SENSE. 5 REST TERN: ] Elg 3 Benene sorte 125 STA, ALLE SEEREN SS 10. ophthålmicus. Benene rødgule eller brungule ........... 2. fulvipes. Kroppen med tæt, filtagtig behåring, der på bag- bryst og bug er hvid. 6.—10. følehornsled ret sært KÆRE 5 ARS 0 KR 1. pubéscens. Kroppen med simpel behåring, der ikke på bag- bryst og bug er æt os HVA RG SSR 4. Rygleddene eller nogle af dem med gyldne hår- pletter (jfr. fig. 39). Vingedækkerne rødlige eller BESKR 15 Hak Nore nerdse E KAAS IN RR RRS 5. Rygleddene uden gyldne hårpletter, undertiden med 5 smalle længdestriber af lyse hår......... 10. Hovedet med brat afrundede tindinger og kraftig "punktur, mere eller mindre tydeligt udvidet bag onen Hil BE. SON ra nes MUKKDRERE see 6. Hovedet med bredt afrundede tindinger og fin eller ret fin punktur, ikke tydeligt udvidet bag øjnene Ut Uld FARS "788 2) AENDRES SED] ag ETT ARN TF KOS SEM 8. Hoved og pronotum sorte og sorthårede 3. stercorårius. Hoved og pronotum med mørk bronzeglans, brun- gult. behårede ; 2 300 7005 BASA ERR ARS TREI SER 7: 9: (SD | 7. Benene omtrent ensfarvet rødgule. Længde 10— b IMT ET > BR ÆET LE Fat 2 vbs RS EET SERENE SE SÅRE 4. latebricola. Lårene brunsorte. Længde 12—17 mm 5. chalcocéphalus. 8. Scutellum med gylden behåring .... 8. erythroåpterus. Scutellum sort behåret, undtagen langs randene 9. b erythropterus a. globulifer Fig. 38. Staphylinus. 9. Tindinghjørnet gyldent behåret ........ 6. caesåreus. Tindinghjørnet sort behåret .... 7. pårumtomentåsus. 10. Hoved og pronotum med bronzeagtig metalglans 11. Hoved og pronotum uden metalglans .......... 13; 11. Pronotums punktur spredt, bestående af grovere BE HERE BUNKE SE mel iy KNR 13. fuscåtus. Pronotums punktur tæt og overvejende ensartet 12. 12. Pronotums behåring rettet stærkt indad mod midt- linien og kun lidt bagud. Bredere og større, 14— 17 mm. Vingedækkerne oftest brunrøde 14. picipénnis. Pronotums behåring, undtagen lige langs midtli- nien, overvejende bagudrettet. Smallere og min- dre, 12—15 mm. Vingedækkerne oftest bronze- RE SS SEE SS EST arme 15. aeneocéphalus. 13. 14. 15, 16; 17, Te; 19, 96 Vingedækkerne betydeligt kortere end pronotum 14. Vingedækkerne ikke tydeligt kortere end pronotum 15. Benene sorte. Tindingen mindst c. dobbelt så lang SR TEE SUE TEN Es nl DEN ØRENE SVER 11, simits: Benene rødgule. Tindingen ikke dobbelt så lang SOM], 1 olgn le ERE 3 12. brunnipes. Tindingen c. dobbelt så lang som øjet (fig. 40). Større, 24—30 mm. Forkroppen helt mat... 9. blens. Tindingen ikke eller kun lidt længere end øjet (fig. 38). Minder FE =D RET 2 LSE KER ASERNE 16. Hoved og pronotum med lidet tæt punktur, be- stående af grovere og iblandede meget fine punk- ter; meget blanke. Vingedækker og bagkrop Basel blanket 5 SND SA st ES ERE 16. åter. Hoved og pronotum tæt og ret ensartet punkterede, i det højeste noget blanke. Vingedækker og bag- RODE HE ae RA ERR OE ERNE 17 Følehornsroden rødlig. Benene som regel rødgule 20. compréssus: Følehornsroden sort eller sortbrun. Benene sorte, lødderne undertiden bronen sa SP 18. Mindre, 14—18 mm. Hoved og pronotum ret blanke, hovedet ikke eller næppe bredere end pronotum, dette som regel ikke udvidet frem- efter. Vingedækkerne lidt bredere end pronotum. Fødderne brunsorte. Hannens paramer se fig. AE SB AL EDEN sg DAD ESS Ena, dr SÅ SME SOME as 18. siculus, Større, 189—22 mm. Fødderne brune, i modsat fald hoved og pronotum ret matte. Vingedækkerne næppe bredére end prohorum 5 0 2 Kan 19. Hoved og pronotum tæt punkterede, noget blanke. Fødderne brune. Hannens paramer se fig. 41, a, Be KOG ror KREERET SS TEN ESSEN Ka EA RE 17. gtobulifer, Hoved og pronotum meget tæt punkterede, ret matte. Fødderne oftest brunsorte. Hannens paramer se fig AE fn HUB STS 19. winkleri. g7 1'"orappe: (Underslægt Trichodérma Thoms.). Kroppen med. tæt; filtagtig. behåring, der. på bagbryst og bug er hvid. 6.—10. følehornsled ret stærkt tværbrede. Tindingerne bredt afrundede, c. så lange som øjet. Kindbakkerne eller i hvert fald den ene på indersiden som regel med mindst 2 tænder. "St pubéscens Degeer. Sort, vingedækkernes .skulder- rand og ofte deres søm lysere, følehornenes 4—5 første led og en lårring bag lårspidsen rødgule. Oversidens behåring på hovedet gullig, på pronotum og vingedækker spættet sort og gullig. Forkroppen tæt rynket-punkteret. Hovedet med spredte blanke gruber og i midten en glat, blank plet. Vingedækkerne længere og bredere end pronotum. Længde 12—17 mm. Øg: 6. bugleds bagrand indbuet. Arten minder noget om Ontholestes-arterne, men adskilles let fra disse ved, at pronotums forhjørner ikke er fremstående. Temmelig sjælden (J, Ø). Af findesteder kan anføres: Århus- egnen, Thorsager, Strandkær på Mols, Skørping, Hvorup, Vang; Tranekær, Svendborgegnen, København, Søllerød, Holte. Især ved gødning, både i skove og på åben bund. April—okt. gruppe: (Underslægt Platydracus Thoms.). Hovedet mere eller mindre tydeligt udvidet bag øjnene, med brat afrundede tindinger (fig. 39). Hoved og pronotum med kraftig navlepunktur. Kindbakkerne eller i hvert fald den ene på inder- siden som regel med mindst. 2 tænder. Ryg- leddene eller nogle af dem med gyldne hårpletter (fig. 50). Victor Hansen; Rovbiller. II, 7 98 2. St. fålvipes Scop. Let kendelig på farven, hovedets form og bagkroppens behåring. Sort, forkroppen med blåligt eller grønligt metalskær, følehornenes rod og endeled samt benene rødgule eller brungule; 5. frie rygled fortil med en bred gylden hårplet. Hoved og pronotum tæt og kraftigt navle- punkterede, tindingerne meget kortere end øjet. Vingedæk- kerne fint og tæt rynket-punkterede, ret matte. Længde 14— 17 mm. åg: 6. bugleds bagrand vinkelformet indskåret. Sjælden (J, Ø) og oftest kun enkeltvis. Als sønderskov (ved foden af en poppel), Silkeborgegnen, Laurbjerg granskov, Floes skov ved Randers, Skørping holme; Ålholm, Øbjerg- gård, Lersøen, Lyngby sø (ved indgangen til et grævlingebo), Ravneholm, Bøllemosen, Strødam, Hornbæk, Jægerspris Nordskov. Især i skove på fugtig bund, under mos og i gamle stubbe. I Eng- land fundet hos myrer (Myrmica) sammen med St. latebricola. April— okt. 3. St.stercorårius Oliv. (fig: 39); Blandt de rødvingede arter let ken- delig på hovedformen samt sort og sortbehåret hoved og pronotum. Sort, vingedækkerne røde med rødgul be- håring, følehornene brune med lysere rod, benene rødgule. 1.—4. frie ryg-, led med en gylden hårplet fortil på hver side og ofte:en mindre i midten, 5. led fortil med en bred gylden hår- plet. Hoved, pronotum og vingedæk- kerne omtrent lige brede. Hoved og Fig. 39. Staphylinus pronotum tæt og kraftigt navlepunk- stercorarius 9. Xx 4. terede, tindingerne betydeligt længere end øjet. 6.—10. følehornsled ret stærkt tværbrede. Vingedækkerne fint og tæt rynket-punk- terede. Længde 12—15 mm. åd: 6. bugleds bagrand stumpvinklet indskåret. 99 Udbredt men ikke almindelig (J, Ø, B). Især på åben, sandet eller gruset bund. Oftest i juli og aug. En larve er fundet 1/6, forpuppede sig ”/, og klækkedes !/,. 4. St.latebricola Grav. Blandt de rødvingede arter er denne og den følgende let kendelige på hovedformen samt hovedets og pronotums svage bronzeskær, brungule behåring og tætte og kraftige navlepunktur. Sort, vingedækkerne rød- ligt gulbrune og rødgult behårede, benene rødlige; bagkroppens behåring omtrent som hos den foregående. Hovedet næppe så bredt som pronotum,-bag øjnene kun svagt udvidet. 6.— 10. følehornsled ret stærkt tværbrede. Vingedækkerne fint og tæt rynket-punkterede. Længde 10—12 mm. dg: 6. bugleds bagrand stumpvinklet indskåret. Sjælden og stedegen (J, Ø, B), oftest kun enkeltvis. Søgård sø vest for Gråsten (i en trøsket egegren med myrer), Madskov øst for Sønderborg, Kærgård skov ved Bramminge, Vejle, Salling; Bremersvold, Bursø, Øbjerggård, København, Brede, Rudeskov; Rø. På. skov-, mose- og hedebund, under mos, sten og ved roden af træer, undertiden i og udenfor tuer af Formica rufa. I England fundet hos myrer (Myrmica) sammen med St. fulvipes. April—aug. 5. St. chalcocéphalus Fabr. Meget nærstående til den foregående men let adskilt fra den ved betydeligere størrelse, bredere krop, bag øjnene stærkere udvidet hoved, slankere følehorn med kun svagt tværbrede 6.—10. led, tættere punk- tur på hoved og pronotum og brunsorte lår. Længde 12— 17 mm. åg: Omtrent som hos den foregående. Yderst sjælden (J). Hidtil kun fundet enkeltvis i omegnen af Haderslev og i skovene omkring Rye og Silkeborg. Især i hestegødning. Juni, aug. 3. gruppe. (Underslægt Staphylinus s. str.). Adskilt fra den foregående gruppe ved, at hovedet ikke er tydeligt udvidet bag øjnene, pe de ” i 100 tindingerne bredt afrundede. (jfr: 8 "38 DER og hovedets og pronotums punktur fin eller ret fin og simpel. Hovedet tværbredt, mindst så bredt som pronotum, tindingerne tydeligt længere end øjet. 6. St. caesåreus Cederhielm. Sort, vingedækkerne rød- ligt gulbrune, følehorn og ben rødgule, de første ikke eller kun lidt mørkere mod spidsen. Oversidens behåring på vinge- dækkerne rødgul, iøvrigt sort, dog gyldengul på panden, tin- dingerne, halsen, pronotums forhjørner og bagrand samt på en plet fortil på hver side af rygleddene og langs bagranden af 1. frie rygled. 7.—10. følehornsled tydeligt tværbrede. Hoved og pronotum tæt og ret fint punkterede, noget blanke, hovedet c. eller rigeligt så bredt som pronotum. Vingedækkerne kun ganske lidt bredere end pronotum, tæt og meget fint punkterede. Længde 17—22 mm. å: 6. bugleds bagrand dybt stumpvinklet indbuet. Arten har været sammenblandet med den følgende, og de to arters udbredelse er derfor ikke klarlagt. Eksemplarer fore- ligger hidtil kun fra øerne: Odense, Alindelille, Thureby, Dyre- haven, Lundtofte, Hillerød, Gribskov. På åben bund ved gød- ning og ådsel. Maj—aug. Antagelig sjældnere end den følgende. 7. St.pårumtomentåsus Stein. Meget: nærstående til den foregående, men adskilt fra den ved, at tindingerne er sort behårede, hoved og pronotum tættere punkterede og næsten helt matte, vingedækkerne tydeligt bredere end pro- notum, oftest med iblandede sorte hår i den rødgule behåring og følehornene altid tydeligt mørkere mod spidsen. Længde 17—22 mm. åg: Som den foregående. Arten har været sammenblandet med den foregående og de to arters udbredelse er derfor ikke klarlagt. Antagelig er arten udbredt, men ikke almindelig (J, Ø, B). Eksemplarer foreligger fra Fredsted ved Haderslev, Thorsager; Odense, 101 Vallø, Engestofte mose ved Maribo sø, Holte, Gelsskov, Ravne- holm, Jægerspris; Bornholm. Levevis som den foregående. Maj—aug. 8. St. erythroåpterus L. Kendelig fra alle de foregående rødvingede arter ved scutellums gyldne behåring. Nærstående til de to foregående, men adskilt fra dem ved ringere størrelse, lidt smallere krop, slankere, brunsorte følehorn med lysere rod og spids og lidt længere tindinger. Hoved og pronotum meget fint og tæt punkterede, næsten matte. hovedet tydeligt bredere end pronotum, …dette bagud svagt tilsmalnet, lidt smallere end vingedækkerne. Tindingerne sort behårede, 1.—3. frie rygled som regel uden tydelige gyldne hårpletter. Længde 14—18 mm. å: Omtrent som de to foregående. Temmelig almindelig (J, Ø, B). Både i skove og på åben bund, ved gødning, under løv og mos, ofte på mosebund, f. eks. i vandmos, undertiden i nærheden af myrer (Myrmica). April—juli, nov. Truffet i parring midt i juni. Åå. gruppe. Rygleddene uden gyldne hårpletter, undertiden med 5 smalle længdestriber af lyse hår. Den nedenfor under a—d anførte inddeling i underslægter, der overvejende er baseret på kind- bakkernes tænder, synes på grund af dette kende- mærkes betydelige varieren (jfr. fig. 37; p. 93) af tvivlsom berettigelse og er uden væsentlig be- tydning for adskillelsen af vore ret få, let kende- lige arter. a. Underslægt Goérius Thoms. I hvert fald den ene kindbakke på indersiden som. regel med mindst, 2; tænder (jfr. fig. 37 b, 102 p. 93). Tindingerne i det mindste omtrent dob- belt så lange som øjet. Følehornene slanke, 6.— 9.led mindst så lange som brede. 9. St. blens. Miller (fig. 40). Vor længste rovbille, let kende- lig på størrelsen, farven og den matte forkrop. Sort, forkroppen mat,. bagkroppen ganske svagt glinsende. Oversiden yderst fint, på forkroppen yderst tæt, på bagkroppen slidt mindre tæt punkteret, hoved, pronotum og bagkroppen i bunden yderst fint mikrochagrinerede. Hovedet tværbredt, c. eller rigeligt så bredt som pronotum. Vingedæk- kerne næppe bredere ”end prono- tum. Længde 24—30 mm. å: 6. bugleds bagrand bredt indbuet. Temmelig almindelig (J, Ø, B). Især i skove under løv og mos, Fig. 40. Staphylinus olens g. sjældnere på åben bund, f. eks. > Ea i hede- og klitegne. Maj—sept. 10. St. ophthålmicus Scop. Let kendelig på forkroppens og benenes farve. Sort, forkroppen smukt, mørkt metalblå eller -blågrøn. Hoved og pronotum tæt og fint punkteret. Hovedet tværbredt, c. så bredt som pronotum. Vingedækkerne c. så brede som pronotum, meget fint og tæt rynket-punkte- rede. Bagkroppen i bunden yderst fint mikrochagrineret, tæt og meget fint punkteret. Længde 18—20 mm. gg: 6. bugleds bagrand svagt indbuet. Sjælden (J, Ø, B). Vemmingbund, Haderslev, Toftlund, Nørholm, øst for Mattrup skov, Sondrup bakker pr. Hunds- lund station, Hansted skov, Sdr. Vissing, Silkeborg, Lyngå ved 103 Hadsten, Skørping, Harboøre, Hjørring; Bognæs, Tisvilde, Hornbæk; Rønne, Arnager. På høj skov-, hede- og grusbund, bl. a. under henrådnende plantedele. Maj, juli—aug. 11. St. similis Fabr. Let kendelig på farven, de meget lange tindinger og de korte vingedækker. Flyvevingerne rudi- mentære. Sort, hoved og pronotum lidt blanke, tæt og tem- melig fint punkterede, omtrent lige brede. Vingedækkerne c. så brede som, men tydeligt kortere end pronotum, tæt og ret fint rynket-punkterede, ligesom bagkroppen ret matte. Denne i bunden yderst fint mikrochagrineret, tæt og meget fint punkteret. Længde 15—20 mm. åg: 6. bugleds bagrand dybt trekantet indskåret. Temmelig sjælden (J, Ø). Af findesteder kan nævnes: Søn- derborg, Haderslevegnen, Horsensegnen, Hadsten, Thorsager, Femmøller; Ærø, Svendborg- og Fåborgegnen; Lolland-Fal- ster, Høje-Møen, Mogenstrup, flere steder i Nordsjælland. Både i skove og på åben, måske navnlig gruset eller sandet bund, under løv, mos og sten. April—juni, aug.—sept. b-Underskest Pstudocypus Muls. ét Rey. Adskilt fra den foregående underslægt ved, at tindingerne i det højeste er lidt længere end øjet. Hovedet rundet-firkantet. 12. St. brunnipes Fabr. Let kendelig på de korte vinge- dækker og de lyse ben. Flyvevingerne rudimentære. Sort, følehornene brunsorte med lysere rod og spids, hoved og pro- notum blanke, temmelig kraftigt og tæt punkterede, vinge- dækkerne og bagkroppen ret matte. Tindingerne — set fra oven — lidt længere end øjet. Følehornene slanke, 1.—8. eller 9. led længere end brede, de følgende led c. så lange som brede. Vingedækkerne c. så brede som, men betydeligt kortere end pronotum, tæt og ret fint rynket-punkterede. Bagkroppen i bunden yderst fint mikrochagrineret, tæt og meget fint punk- teret. Længde 12—14 mm. gå: 6. bugleds bagrand svagt indbuet. 104 Almindelig (J, Ø, B). På skovbund under løv og mos og på åben bund under sten og ved planterødder, ofte i sand- og grusgrave. Febr.—sept. En larve fundet ??/,, forpuppede sig 2/- og klækkedes 757. 13. St. fuscåtus Grav. Let kendelig på hovedets og pro- notums blanke, mørkt bronzeagtige metalglans og uensartede punktur, bestående af temmelig kraftige og iblandede yderst fine punkter. Sort, hoved og pronotum med blankt, vingedæk- kerne med ret mat, mørkt bronzeskær; fødder, forskinneben og ofte følehornsroden rødbrune. Hovedet ikke helt så bredt som pronotum, tindingerne — set fra oven — rigeligt så lange som øjet. Følehornene korte, 4.—11. led c. så lange som brede. Vingedækkerne c. så brede som, men ikke helt så lange som pronotum, fint og tæt rynket-punkterede. Bagkroppen ret mat, i bunden yderst fint mikrochagrineret, tæt og meget fint punkteret. Benene korte og kraftige. Længde 12—15 mm. åg: 6. bugleds bagrand svagt indbuet. Sjælden (J, Ø). Haderslev, Randersegnen, Rebild; Tarup s. f. Odense, Nakskov, Sundby storskov, Bøtø, Nykøbing F., Amager, flere steder i Nordsjælland. Især pa sand- og grus- bund, hyppigt i sand- og grusgrave. Marts—juni, aug.—nov. 14. St. picipénnis Fabr. Denne og den følgende art er kendelige på hovedets og pronotums mørke bronzeskær og overvejende ensartede punktur samt bagkroppens, hos den følgende art dog undertiden mindre tydelige, 5 smalle længde- striber af lyse hår. Sort, brunhåret, hoved og pronotum ret blanke, med mørkt bronzeskær, omtrent lige brede, ret fint og tæt punkterede, vingedækkerne og bagkroppen ret matte, de første brunrøde, sjældnere mørkt bronzefarvede, med ofte rækkevis svagt lysere behåring, ben og følehorn brunsorte eller brune, fødder og ofte følehornsspidsen lidt lysere. Hovedet bag øjnene svagt udvidet, tindingerne — set fra oven — rige- ligt så lange som øjet. Følehornene lidt længere end hos den foregående. Vingedækkerne c. så brede som, men lidt kortere end pronotum, fint og tæt rynket-punkterede. Bagkroppen i bunden yderst fint mikrochagrineret, tæt og meget fint punk- 105 teret. 1. bagfodsled tydeligt længere end 2. + 3. led. Længde 14—17 mm. åg: 6. bugleds bagrand svagt indbuet. Temmelig almindelig (J, Ø, B). På høj, åben, især sandet eller gruset bund, ved gødning og under sten og lign, Marts —nov. Bo SE aeneocéphalus Degeer. Meget nærstående til den foregående, men adskilt fra den ved den i oversigten nævnte forskel i pronotums behåring samt ved lidt ringere størrelse, meget smallere form, smallere, bag øjnene ikke udvidet hoved med bredere afrundede tindinger, tættere punktur på prono- tum og kortere 1. bagfodsled, der næppe er længere end 2. + 3. led. Vingedækkerne som regel bronzesorte, følehornsroden oftest rødlig. Bagkroppens lyse hårstriber undertiden mindre tydelige. Længde 12—15 mm. Øg: 6. bugleds bagrand meget svagt indbuet. Udbredt, men ikke så almindelig som den foregående (J, Ø). På høj skovbund og på åben, især sandet eller gruset bund, under løv og sten og ved gødning og planterødder. Febr.—sept. c. Underslægt Tåsgius Steph. Kindbakkerne på indersiden som regel med en enkelt, bred tand (fig. 37d, p. 93). Læbepal- pernes og hos hannen også kæbepalpernes ende- led stærkt fortykket. 16. St. åter Grav. Blandt de sorte, sortbenede arter let kendelig på hoved og pronotums stærke glans og uensartede punktur, bestående af grove og iblandede meget fine punkter. Sort, hoved og pronotum meget, vingedækker og bagkrop noget blanke, fødderne og følehornenes spids brunlige. Hovedet c. så bredt som pronotum, tværbredt, tindingerne c. så lange som øjet. Følehornenes 6.—10. led ikke tværbrede. Vingedækkerne lidt bredere end pronotum, tæt og ret kraftigt punkterede. 106 Bagkroppen tæt og lidt mindre kraftigt punkteret, i bunden yderst svagt mikrochagrineret. Længde 14—18 mm. å: 6. bugleds bagrand let indbuet. Temmelig sjælden (J, Ø, B). Af findesteder kån nævnes: Haderslev, Århus, Læsø; Odense, Langeland, Ærø, Drejø, Strynø, Lolland-Falster (bl. a. Redsle strand), Møen, Korsør, Amager, Saltholm, København, Charlottenlund, Ravneholm ; Arnager. Oftest på stranden under tang og sten, men også i kompost. April—sept. d. Underslægt Ocypus Steph. Kindbakkerne på indersiden som regel uden, men undertiden med en ret tydelig tand (fig. 37 e og f, p. 93). Hos hunnen er læbepalpernes endeled svagt, hos hannen både læbe- og kæbe- palpernes endeled stærkt fortykket. 17. St. globulifer Fourcr. Blandt de sorte, sortbenede arter er denne og de to følgende let kendelige på korte tindin- ger og simpel punktur på hoved og pronotum. Sort, hoved og ad. g! o bulifer 6. siculus Cc. zwirtAleri Fig. 41. Staphylinus g. Paramerspidsen, a og b set udvendig fra, Cc set fra siden. pronotum tæt og ret kraftigt punkterede, noget blanke, vinge- dækker og bagkrop temmelig matte, fødderne og følehornenes spids brune. Hovedet (fig. 38, a, p. 95) tværbredt, oftest ty- 107 deligt bredere end pronotum, tindingerne lidt længere end øjet. Følehornenes 6.—10. led ikke tværbrede. Pronotum (fg: 38; a) som regel tydeligt udvidet fremefter, i hvert fald bagtil med glat, lidt ophøjet midtlinie. Vingedækkerne næppe bredere end pronotum, tæt og fint rynket-punkterede. Bag- kroppen i bunden meget fint mikrochagrineret, tæt og meget fint punkteret. Længde 18—22 mm. åg: 6. bugleds bagrand stumpvinklet indbuet. Parameren med ret bred, afstudset spids, se fig. 41, a, på inderfladen med en række yderst korte torne på hver side inden for yderkanten. Almindelig (J, Ø, B). Både på skovbund og åben bund, under løv, mos og sten og ved planterødder. Febr.—okt. Iagt- taget i parring ?'/, og i sept. 18. St. siculus Stierl. Nærstående til den foregående og den følgende, men adskilt fra dem ved ringere størrelse, lidt kortere og tyndere følehorn, lidt mindre pronotum, der er tydeligt smallere end vingedækkerne, og helt afvigende form af hannens paramer, fra St. globulifer yderligere ved ganske lidt blankere hoved og pronotum samt ved, at hovedet ikke er tydeligt bredere end pronotum, dette som regel ikke ud- videt fremefter og fødderne brunsorte, fra St. winkleri yder- ligere ved betydeligt blankere og lidt mindre tæt punkteret hoved og pronotum. Længde 14—18 mm. 3: 6. bugled omtrent som hos St. globulifer. Paramerens spids med en asymmetrisk indskæring, se fig. 41, b. Udbredt (J, Ø), men måske lidt mindre almindelig end den foregående. 19. St. winkleri Bernh. Nærstående til de to foregående, men adskilt fra dem ved tættere punkteret og mattere hoved og pronotum og helt afvigende form af hannens paramer, fra St. globulifer yderligere ved, at fødderne oftest er mørkere, hovedet ikke eller kun svagt bredere end pronotum og dette som regel ikke eller kun svagt udvidet fremefter, fra St. siculus yderligere ved de under denne anførte kendetegn. Længde 18—22 mm. 108 å: 6. bugled omtrent som hos St. globulifer. Parameren mod spidsen langt tilsmalnet, bådformet udhulet og med en række korte, kraftige torne langs yderrandene, se fig. 41, c. Meget sjælden (Ø, B). Hidtil kun fundet på Møen (1 stk. ved Hunosøgård under en sten, Z/,, 2 stkr. på Høvblege ved planterødder, i parring, ”?”/,) og på Bornliolm (Rø, 1 stk. på stranden, under en sten, AA / 20. St. compréssus Marsh. Nærstående til St. globulifer, men adskilt fra den ved mattere forkrop, finere punktur på oversiden, lidt kortere tindinger, rødlig følehornsrod og som regel helt eller overvejende rødgule ben. Sort, temme- lig mat, følehornenes rod og spids samt benene rødgule, undertiden delvis brunlige; hos var. cérdo Er., der ikke er fundet hos os, er benene overvejende mørke. Hovedet oftest rigeligt så bredt som pronotum, dette ikke tydeligt udvidet fremefter, uden eller med kun bagtil ganske svagt antydet glat midtlinie. Længde 12—17mm. å: 6. bugleds bagrand svagt indbuet. Temmelig sjælden (J, Ø, B). Af findesteder kan anføres: Draved skov, Haderslevegnen, Esbjerg, Stensballe skov, Ry, Randers; Tranekær, Thurø, Tåsinge, Lolland-Falster, Næst- ved, Skarridsø, Roskilde, mange steder i Nordsjælland; Neksø. På skovbund under løv og mos, i sand- og grusgrave, under- tiden også på strandbredder. Juli—okt. 7. Ontholéstes Ganglb. Nærstående til den foregående slægt, Staphy- linus (p: 92); men. adskilt fra den ved satme lemhofterne er noget bredere adskilte fra hin- anden, mellembrystet fint længdekølet i midten og pronotums forhjørner fremstående (fig. 42). I øvrigt er vore to arter let kendelige ved kroppens tætte, filtagtige, noget spættede, tildels gylden- brunlige behåring. Arterne lever ved gødning og ådsel og er livlige solskinsdyr, der hurtigt tager til vingerne, når de forstyrres. 109 Oversigt over arterne. 1. Benene overvejende brungule. Større, 15—20 mm 1. tessellåtus. Benene sorte. Mindre, 10—15 mm ....... 2. murinus. 150: tessellåtus Fourer, (nebulåsus Fabr:;, Joh.). Sørt, forkroppen oftest med svagt bronzeskær, følehornene sorte, med lysere rod, benene brungule, lårene indadtil mørke, bagbenene ofte brunlige. Oversiden med filtagtig behåring, bestående af yderst korte, nedliggende, hvirvlede hår og længere, lidt op- stående hår, farven noget spættet, grålig, gyldenbrunlig, grøn- lig og mørk. Hoved og pronotum fint og yderst tæt punkterede, vingedækkerne mindre tæt punk- terede og 1 bunden med. fin, rynket-punkteret mikroskulptur. Tindingerne lidt kortere end øj- nene. Pronotum bagud noget til- smalnet, siderne. bag midten svagt indbugtede. Længde 15— 20 mm. åg: 6. bugled med temmelig dybt indbuet bagrand og et glat, nedtrykt parti foran indbugt- ningen. Udbredt, men ikke alminde- lig (J, Ø). Ved gødning og åd- sel. April—sept. 20 mm urin as L(fig.. 42). Nærstående til den foregående, men adskilt fra den ved mindre størrelse, sorte ben, kortere tin- Fig. 42. Ontholestes muri- dinger og bagud svagere til- nus g. Xx4. smalnet pronotum. Endvidere er punkturen på hoved og pronotum kraftigere, pronotum bag- til forsynet med en kort, blank midtlinie og dets sider næppe indbugtede. Længde 10—15 mm. å: Som den foregående. i 140 Almindelig (J, Ø, B). Ved gødning og ådsel. April—okt. En larve er fundet ”?/,, forpuppede sig ?”/, og klækkedes "9/,. 8. Emus Curt. Nærstående til slægten Staphylinus (p. 92), men adskilt fra den ved, at mellemhofterne er er meget bredt adskilte fra hinanden og føle- hornene kortere, næppe længere end hovedet, og iøvrigt let kendelig fra alle vore andre rovbille- slægter ved den store, kraftige, brede krops lange, tætte, lodne behåring, der er gult, gråt og sort teg- net og minder om humlebiernes behåring. Føle- hornenes 1. led langt, skaftformet, omtrent så langt som de 3 føl- ES gende led tilsammen, 6.—10. led stærkt tvær- brede. Benene loddent behårede, bagfødder- nes T'led "kort -kuni Jidt længere end 2,16 1. hirse Es (he SA Sort, 'oversiden. ofte med svagt bronzeagtigt, under- siden ofte med blåsort eller mørkviolet glans. Oversi- dens behåring på prono- Fig. 43. Emus hirtus 9. X 27/. tums bagrand, vingedæk- kernes forreste del og de for- reste bagkropsled sort, på resten af vingedækkerne grågul og iøvrigt guldgul. Hovedet mindst så bredt som pronotum, dette smallere end vingedækkerne, med halvcirkelformet buet bagrand. Længde 20—25 mm. 111 3: Hovedet bredere. Bagbenenes hofteringe lange, i spidsen krogformet forlængede, bagskinnebenene let indadkrummede. 6. bugleds bagrand i midten indskåret. Sjælden, men udbredt (J, Ø). Hyppigst på høj, åben mark, ved frisk gødning, især kogødning, men også ved ådsel og rådne svampe, jagende fluer, Aphodier og andre insekter. Fundet i stort antal ved Skagen, på sandmarker, gødede med rådne fisk. Af andre findesteder kan nævnes: Fanø, Stadil fjord, Harbøøre, Djursland; Odense, Sundby storskov, Saltholm, Esrom, Tisvilde. Juni—sept., især juni. 9. Crebphilus Mann. Ligesom Emus adskilt fra Staphylinus (p. 92) ved meget bredt adskilte mellemhofter og korte følehorn, men afvigende fra Emus ved, at be- håringen ikke er lang og lodden, at hoved og pro- notum, undtagen på si- derne, er nøgne og blan- ke, og at bagføddernes 1.led er længere end 2. + 3. led. rmaxikostus, fe. 44). Sort, hoved og pronotum blanke og nøgne, tindingerne, halspartiets sider og pronotums sider og forhjørner dog opstå- ende behårede, kroppen iøvrigt behåret, vingedækkerne med et bredt askegråt tværbælte, Fig. 44. Creophilus maxillosus der har nogle små, sorthårede ube pletter, 3. og 4. frie rygleds si- der samt 1. bugleds bagrand og 2.—4. ele. tæt askegråt behårede. Hovedet tværbredt, på tindingerne groft, iøvrigt 112 yderst fint punkteret. Pronotum bagud noget tilsmalnet, langs siderne, især ved forhjørnerne tydeligt, iøvrigt næppe synligt punkteret, bagranden rundet i eet med baghjørnerne. Vinge- dækkerne fint og, bortset fra skuldrene, ret tæt punkterede, med nogle spredte grove punkter, især i en længderække ad ryggens midte. Længde 15—22 mm. åg: Forlårenes inderside ved roden med en udvidelse. Ho- vedet oftest bredere end (hos 2 oftest omtrent af samme bredde som) hovedet. Sidste bugleds bagrand dybt indbuet. Almindelig (J, Ø, B). Ved ådsel, gødning og rådne planter. Maj—okt. En larve er fundet i slutn. af juni, forpuppede sig 37-08 klækkedes 78/2. 3. slægtsgruppe Quediini. Forbrystet uden strubeplade fortil. Følehornene indleddede længere fra hinanden end fra øjnene. Hovedet bagtil oftest kun ret svagt halsformet indsnøret, undersiden på hver side med en liste, der bagfra når frem til'eller "mod mundvieene (fig. 3, p. 5). Pronotums sidestykker stærkt om- bøjede og trykket dybt ind mod pronotums inder- flade, pronotums forhjørner rækkende betydeligt frem foran forbrystets forhjørner (fig. 3, p. 5). Hoved og pronotum uden fin, nedliggende grund- behåring. Scutellum oftest glat og nøgent. Oversigt over slægterne. 1. Forfødderne 5-leddede, mellem- og bagfødderne idoldeder selen Atanygnathus (p. 163). Alle: fødder 5-leddede us os SED EEN EE, 2. 2. 1. følehornsled mindst så langt som 2.—5. led til- sammen (fig: 66, p;.162).. 5-5. Atylrophortus (pi HOT): 113 1. følehornsled i det højeste c. så langt som 2. + 3. ED.) Ege go 7 Tr gta Ses AAR TER ARENSE] TE SERES BESESRER SEERE > an 5-2 3. Forfødderne simple. Læbepalpernes endeled tre- kantet udvidet (fig. 45, c). Pronotums forrand med en fn randlinie 5.4 4. Euryporus (p. 160). Forfødderne stærkere eller svagere udvidede. Læ- bepalpernes endeled ikke trekantet. Pronotums forrand men rand hi LAS rok Å. bi Keferofhops 5 Eurypo- a-Quediu> FLS Fig. 45. Venstre kæbepalpe af Quedius mesomelinus (a) og Hetero- thops binotatus (b) og venstre læbepalpes endeled af Euryporus (c). 4. Kæbepalpernes endeled meget tyndere og kortere end næstsidste led (fig. 45, b). Hovedet lille. Længde 3,7—5,3 mm 3) Heteréthops (p: 158). Kæbepalpernes endeled simpelt, mindst så langt Som Fæste" led (he; ASS ESS EN d. 5. 4.10. følehornsled savtakkede (fig. 46). Længde REE EN ERE REN BENET BANER P NT RGS 1: Velke;us- (pp; 253). Følehornene simple rer 2..Quédius (p. 114). 1. Velléjus Mann. Adskilt fra den følgende slægt, Quedius, ved, at følehornenes 4.—10. led er savtakkede (fig. 46). Pronotum stort, på midten hvælvet, mod siderne stærkt nedtrykt, randlinien langs sider og bagrand yderst fin og utydelig. Victor Hansen: Rovbiller. II, 8 114 1. V. dilatåtus Fabr. (fig. 46). Bred og kraftigt bygget, næstefter de største arter i Staphylinini-gruppen vor største rovbille. Sort, vingedækkerne ret matte, oversiden iøvrigt ret blank, pronotum og bagkrop, set i visse retninger, med iri- serende, silkeagtigt skær, følehornenes endeled oftest rødligt. Hoved og pronotum yderst fint og utydeligt, spredt punkteret, Le) 337 i bunden med yderst fin netma- sket mikroskulptur, der på pro- notum udviskes mod sider og bagrand. Hovedet meget smal- lere end pronotum, dette bre- dere end vingedækkerne, med børstebærende randpunkter og fortil nogle få rygpunkter. Vinge- dækkerne fint og tæt punkterede, i bunden yderst fint mikropunk- terede. Bagkroppen uden synlig mikroskulptur, lidt mindre fint og tæt punkteret end vingedæk- kerne. Lærgde 15—24 mm. å: Forfødderne stærkere ud- videde. 6. bugleds bagrand i midten svagt indbuet. Fig. 46. Børns dilatatus dd. Xx3: Arten er knyttet til den store gedehams (Vespa crabro) og an- tagelig udbredt med denne, men hidtil kun konstateret på øerne: Hvedholm Dyrehave ved Fåborg, Tranekær, Ålholm, Sundby Storskov, Hildesvig, København, Sorgenfri, Dyre- haven. Den lever både som bille og som larve i gedehamsens bo, der oftest er bygget i hule løvtræer, navnlig eg, men også f. eks. bøg, pil og poppel. Larven antages at leve af affald og døde gedehamse, billen af træsaft og søde stoffer (i fangenskab æder den med begærlighed honning og sukker), måske dog også af animalsk føde. Billen angriber og dræber skolopendre og andre fjendtlige smådyr, der trænger ind i gedehamseboet ; derimod antages arten hverken som bille eller som larve at angribe gedehamsene eller deres yngel, men at blive tålt som gæst. Larven overvintrer vistnok som regel og forpupper sig om foråret i et fint spind, men i hvert fald i fangenskab 115 sker forpupningen ofte om efteråret. Puppen minder om en sommerfuglepuppe. Billen, der i levende live har en stærk moskuslugt, træffes hyppigst i juli og aug. Den kan tages krybende på det træ, i hvilket gedehamseboet er anlagt, eller ved udflydende træsaft i nærheden. Om eftermiddagen flyver den undertiden og kan da tages på vej til eller fra boet. An- tagelig overvintrer billen kun sjældent, men den er dog fundet så sent som 235. okt. 2. Quédius Leach. Kroppen ofte noget tenformet. Hovedet (fig. 47) med oftest ret tyk hals, øjnene og dermed tin- dingernes længde varierende stærkt, oversiden med forskellige børstepunkter, navnlig det for- reste pandépunkt ved den forreste del af øjets inderrand, det bageste pandepunkt mellem den inderste del af øjets bagrand og halsindsnøringen, issepunkterne foran indsnøringslinien og tinding- punkterne uden for issepunkterne på tindingerne bag øjnene; undertiden har panden uden for og lidt foran det bageste pandepunkt, nær øjets inderrand et yderligere børstepunkt (mellem- punktet, se fig. 48, p. 117). Følehornene i reglen temmelig korte. Kæbepalpernes endeled længere end og kun lidt smallere end næstsidste led (fig. 45a, p. 113). Pronotum (fig. 47) oftest bredt, med randlinie langs sider og bagrand, men i hvert fald ikke langs midten af forranden, og med en del børstepunkter langs randene samt yderligere et stort børstepunkt på hver side foran midten (siderandens store børstepunkt) og fortil på ryggen som regel med to bagud konvergerende børstepunktrækker, hver bestående af et forreste "tas 116 randpunkt meget nær forranden og bag dette 2 eller sjældent 3 punkter; uden for rygpunktræk- kerne findes yderligere nogle børstepunkter. Bag- Fig. 47. Quedius cruentus g. Hoved og pronotum. fp: forreste pande- punkt. bp: bageste pandepunkt. tp: tindingpunkt. ip: issepunkter. 1—3: de to rygbørstepunktrækker. s: 3 børstepunkter på siderne. ssp: siderandens store børstepunkt. kroppen oftest noget tilspidset. Fødderne 5-led- dede, forfødderne udvidede. Hannen er oftest let kendelig ved stærkere ud- videde forfødder, indbugtning af 6. bugleds bag- rand og undertiden, især hos kraftigt udviklede individer, større hoved. For nogle af arterne er det nødvendigt til en sikker bestemmelse at un- dersøge hannens parringsorgan. Ved præparatio- nen af dette bør parameren og penis skilles fra hinanden og opklæbes særskilt med de mod hin- anden vendende sider opad; af arterne i 2. gruppe af underslægten Raphirus (p. 151) bør dog også præpareres eksemplarer med parringsorganet ey se BUR mn s17 samlet og opklæbet med parameren opad, idet de i disse tilfælde afgørende kendetegn da bedst iagttages. Quedius-slægten er efter Atheta, Stenus og Philonthus vor artrigeste rovbilleslægt. Hidtil er 40 arter fundet i Dan- mark. Arterne lever på fugtig bund i opskyl, løv og mos eller på mere tør bund ved planterødder, under sten og lign., i kompost eller på skovbund i svampe, ved udflydende træsaft, i hule træer eller under bark; nogle arter er knyt- tede til dyreboer, såsom muldvarpereder, fuglereder og my- retuer: Oversigt over underslægterne. 1. Øjet ikke eller kun lidt længere end tindingen (fig. ASSER ES PETE FISSE TS ES St LES ANS MESTE MES sa på Øjet mindst ca. dobbelt så langt som tindingen (fig. 49) Fig. 48. Quedius puncticollis $.. Hoved. fp: forreste pandepunkt. mp: mellempunkt. bp: bageste pandepunkt. tp: tindingpunkt. 2. Vingedækkerne uden længderækker af børstepunk- KER nr al se ANSE etEre 280 1. Microsaurus (p. 125). Vingedækkerne hvert med 2 eller 3 længderækker af: børstepunkter 245640 2. Quedionuchus-(p:-139). 3... Kroppen temmelig ligebred. Mundskjoldets forrand 4 Marltlmus LFS jævnt rundet, uden tydelig indskæring i midten (fig. 50, b). Store arter, 9—15 mm 3. Quédius (p. 140), Kroppen mere eller mindre tenformet. Mundskjol- a. mesøomelinus 6 picipennis Fig. 49. Quedius. Fig. 50. Quedius. Mund- Hoved. skjoldet. dets forrand i midten mere eller mindre tydeligt indskåret (fig. 50 a og c). Mindre arter, 4—10 mm 4. Råphirus (p. 143). Oversigt over arterne. Øjet ikke eller kun lidt længere end tindingen (fig. KOGE ARN SSI AO LEDES EH Ra es oe ål. Øjet mindst c. dobbelt så langt som tindingen (HE: SON Sas SR STER de tede net Sdr SSB SK SE russ ed 21; Vingedækkerne uden punktur, men i bunden med netmasket mikroskulptur, hvert med to rækker meget fine; børstebærende punkter 2, laevigåtus. Vingedækkerne sinker de IR, FREE SERE Så Hvert vingedække med 3 rækker kraftige, børste- bærende soomkler 23 7.00, VSSE TE SES 1olseinct us. Vingedækkerne uden sådanne punktrækker...... 4. Scutellum med spredte, hårbærende punkter..... rå 7] rd (sDa | LJ 6. 10. fi 19 1] SE LENE BIL DE ØGET ss desk rene RER Større, 10—12 mm. Blankt sort med brunlig bag- HE ere ns 2 ventrålis, Tu nn TRE. Se TY 27 HØRE ER Es SE SES EEEEERESREEERS ES 6; Øjet c. så langt som tindingen. Hovedet fra pandens forrand til indsnøringslinien tydeligt kortere end BEER ET LE SEES KR ØE SOE KR El een de ML USE DER. Øjet tydeligt (mindst c. "/,) kortere end tindingen. Hovedet fra pandens. forrand til indsnørings- linien omtrent så langt som bredt ........ 4; microps. Pronotum med netmasket mikroskulptur. Tindin- gen mindst ”/, gang længere end øjet. Vingedæk- kerne brunrøde, følehorn og ben gulbrune 6. longicérnis. Pronctum. med bølgeliniet mikroskolptur., ...:…. 8. Vingedækkerne matsorte, de ombøjede siderande Sule" Længde 10-—72 ME 2 ea ve 5. Jaterålis, Ymsedækkerne anderledes farvede … 2. 257372; 9. Hver børstepunktrække på pronotums ryg (foran p.-115 og”ng847) "mdskrænket Ul 2 punkter, hvoraf det forreste står lige bag forranden og det andet undertiden mangler. Vingedækkerne brun- BEDE ERE HE RU SANS onen AAN 2 FF. Brevis. Børstepunktrækkerne på pronotums ryg hver med SER ER FEER EET re SR Ka SE SR En BEN MDR ER 10. Panden — foruden med et »mellempunkt« uden for det bageste pandepunkt, jfr. foran p. 115 og fig. 48 — med et ekstra børstepunkt omtrent midt imellem det forreste og det bageste pandepunkt, nær øjets inderrand. Hver børstepunktrække på pronotums ryg som regel med 4 punkter 18. tenéllus. Panden uden sådant ekstra børstepunkt. Hver bør- stepunktrække på pronotums ryg med 3 punkter 11. Følehornenes rod sort eller brun, ikke lysere end deres øvrige del. Benene sorte, brune eller brun- BE ENE DN ERNE ADA SEE å) SIS SEA re ÆDE DE De 12. 13. 14. 16: 120 Følehornene rødlige eller mørke med rødlig rod. Bønne todhae 5 SS SE LIKG Fo SER SIND ME 5. Vingedækkerne røde éller brunrøde Sest Fnr 13 Vingedækkerne blåsorte, sorte eller brunsorte 17. Det bageste pandepunkt (foran p. 115) står omtrent midt imellem øjet og halsindsnøringen. Hovedet uden børstepunkt (»mellempunkt«) uden for og lidt foran det bageste pandepunkt, nær øjets in- derrand. Af punkterne på pronotums sider uden for rygpunktrækken står intet længere tilbage end siderandens store børstepunkt s12. brevicornis. Det bageste pandepunkt står nærmere øjet end halsindsnøringen. Hovedet med et børstepunkt (»mellempunkt«) uden for og lidt foran det bage- ste pandepunkt, nær øjets inderrand (fig. 48, p. 117), i modsat fald (Q. fulgidus) står det ba- geste af punkterne på pronotums sider uden for rygpunktrækkerne længere tilbage end sideran- dens. store: barsteb ink 5 235 ret r TR 20 ÆRE 14. Følehornene kraftige, 4. led tydeligt, de følgende, især 7. og 8., stærkt tværbrede. Bagranden af hannens 6. bugled med meget lange, sorte hår CE Bl, DD ALSO RRS", MR SKER SEERE 9. invreae. Følehornene slankere, 4. led ikke, de følgende kun svagt eller noget tværbrede. Bagranden af han- nens 6. bugled med meget kortere, brunlige hår ET HÆRLEE BØ. St oss Hs" 0) ANSE SENDELSE BUSSE REEKS SENERE NE SED OD 15; Tindingen tydeligt (mindst ca. ”/,, fig. 48, p. 117) engene pr øje ES SE JE Dr is; puncetiedllis: Tindincen cå, så Jans som øjets 2080 DE ss 16, Hovedet med et børstepunkt (»mellempunkt«) uden for og lidt foran det bageste pandepunkt, nær øjets inderrand (jfr. fig. 48, p. 117). Rygleddene sorte eller brunsorte, i det højeste med svagt ly- sere-båagfande:S10' 0 ERE SKE Ry 8, ochripénnis, Hovedet som regel uden sådant børstepunkt (»mel- 7, 18 Fo: 20. al: 22. 121 lempunkt«). Rygleddene som regel med tydeligt lysere bagrande: ....…. Sne rens 11. fulgidus. Hovedet som regel med et børstepunkt (»mellem- punktet«) uden for og lidt foran det bageste pan- depunkt, nær øjets inderrand (jfr. fig. 48, p. 117). Det bageste af punkterne på pronotums sider uden for rygpunktrækkerne står længere tilbage end siderandens store børstepunkt. Vingedæk- kerne oftest blåsort skær ....... 10. nigrocoeruleus. Hovedet uden sådant børstepunkt (»mellempunkt«). Intet af punkterne på pronotums sider uden for rygpunktrækkerne står længere tilbage end side- randens store børstepunkt. Vingedækkerne sorte FAN mn. kg "DA are I” TRES fRA RRS SS sn ES USE SE NREN STER ET SKR 18. Gennemsnitligt lidt større, 6—11 mm Hannens parringsorgan se fig. 55,.a,.p. 137.. 14. mesomelfinus. Gennemsnitligt lidt mindre, 6—9 mm. Hannens Pafrmssorganse he; 55; bp ABK song 15. maurus. Følehornenes 5.led lidt tværbredt, 6.—10. led stærkt tværbrede. Det bageste af punkterne på pronotums sider uden for rygpunktrækkerne står længere tilbage end siderandens store børste- BURE ERAT DODO) 5 dyd styrer net iSsernerntus Følehornenes 5. led ikke tværbredt, 6.—8. led i det højeste svagt tværbrede. Af punkterne på prono- tums sider uden for rygpunktrækkerne står intet længere tilbage end siderandens store børste- ETT 1) eee se TERESE ENESTE SEERE SST ES, - SSRERSY SEERE SS SEE STEDER SN ETSE 20 Vingedækkerne og rygleddene undtagen bagranden sortes eller brunsorte SAMLEVER 16:XxXånthopus., Vingedækkerne og den overvejende del af rygled- dene banede Se HS SE mrs 5 ark E0nk: 17-55; SO ns ES EEN ea ad ace aged 22. Scutellum med spredte hårbærende punkter. :... 36. Panden mellem de 2 forreste pandepunkter med 2 eller 4 børstepunkter, så at der dannes en tvær- ekke nt eller 6 punkter, 5 5 goes RENS: 23 23. 26. [583 1 29. 0; F22 Panden uden sådanne børstepunkter mellem de 2 forreste pandepimnkbers 45.2 5 5 Fw FIGURE SYES 26. Større, 10—15 mm. Lårene sorte eller sortbrune. Bagkroppehs behanngr sart RNA 24. Mindre, 5—6 mm. Lårene gullige. Bagkroppens be- Ba VENN, NS SENE TER MELDE VARE RØRE FE 25; Hannens parringsorgan se fig. 57, a, p. 142) g 20. fuligindsus. Hannens parringsorgan se fig. 57, b, p. 142) 21. curtipennis: Vingedækkerne brune, ret kraftigt og ret spredt punkterede. Rygleddene mørkebrune, deres bag- rande Re HAIER VVS RET TELT 31. scintillans. Vingedækkerne brungule, lidt finere og tættere punkterede. Bagkroppens rygled brungule, langs midten med en lidt mørkere, ofte utydelig læng- ESBEN BIT SN SURE END NES Så ETERN KES: Rygleddenes behåring sort med iblandede gule pletter. Øjnene meget store, længere end 1.—3. følehornsled. Mindre, 4,5—5 mm.... 33. auricomus. Rygleddenes behåring ensartet. Øjnene kortere end 1.—3. følehornsled. Større, 5—10 mm ........ 27: Vingedækkerne i bunden matchagrinerede 26. fumåtus. Vingedækkerne i bunden blanke.....:......2... 28. Pronotum rødgult, undertiden med mørkere midt- parti. Vingedækkerne rødlige eller brunlige. Ernede 7,5 UD ENS E ED SERERES 25) miEriceps. Pronotusn sort eller BANE Pa SAR 29. Større, 9—10 mm. Vingedækkerne røde, pronotum 2; ga ØRN ARS GS EBST BETA SE ETS ES SENE RTE SE SS REE 24. picipes. Mindre, 5—8 mm. Vingedækkerne eller pronotum anderledes Fare SEES s SIDER SEE RSS 30. Mellem- og bagskinnebenene på indersiden brun- sorte. Vingedækkerne groft punkterede....... = Mellem- og bagskinnebenene omtrent ensfarvet brungule eller rødgule. Vingedækkerne finere punkteredes 3 2 Sa STEN PARRE SNE SOREN RER Ra RS RENS STM Sat, 32. 33. 34. 36. 123 Hannens parringsorgan se fig. 59, a, p. 145) 2t-maritimus. Hannens parringsorgan se fig. 59, b, p. 145 .. umbrinus.. Vingedækkerne sortbrune, bagranden smalt lysere, sømmene ikke, skuldre og siderand i det højeste lidt lysere, punkturen meget tæt og noget ru. Hannens parringsorgan, se fig. 60, a, p. 147 28. maurorufus. Vingedækkerne med udpræget lys tegning på skuldre, siderand og søm eller overvejende brun- Vingedækkerne lidt kortere end pronotum. Mindre, 5—6 mm. Hannens parringsorgan, se fig. 60, b, DE ms ae ere SE RED SODS KER AE IEEE limbåtus. Vingedækkerne ikke kortere end pronotum. Større, nn es ELDR SÆR ESS SKELET An EET 5 SUSE Se Bd de RR Eger 34. Pronotums bagrand i midten ikke eller kun svagt rundet, baghjørnerne svagt antydede. Vingedæk- kerne ret spredt punkterede. 3. følehornsled ty- deligt længere end 2. led. Hovedet bredere, over øjnene mindst "/, bredere end længden fra pan- dens forrand til indsnøringslinien. Hannens par- FINESSER Se BES PD IT ANDS 29) sutåorå lis: Pronotums bagrand jævnt og stærkt rundet, bag- hjørnerne fuldstændigt afrundede. Vingedæk- kerne tættere punkterede. Hovedet mindre bredt 35. Vingedækkerne og de forreste rygled tæt punkte- rede. Hannens parringsorgan, se fig. 60, e, p. 147 oblfiteråtus: Vingedækkerne og de forreste rygled lidt mindre tæt punkterede. Hannens parringsorgan, se fig. DAL RS ; MR YE: ar or ÆRE ør AES DØRE! Løs rede SE SS SOM JEALERER 30. nemorålis. Panden mellem de 2 forreste pandepunkter med 2 eller 3 børstepunkter på hver side. Længde 10— EET ITT RER SEERE RE Se Sel REN Elo TREK HESS SÆR El s Kraer 22. tristis. Panden uden børstepunktur mellem de 2 forreste pandepunkter SS 1 Ses ERE STENE SE UN SED ASET SS. 8 37 37. 38. 39. 40. 41. 42. 43. 124 Kroppen temmelig ligebred. Øjet ca. dobbelt så langt som tindingen. 9—11 mm. Vingedæk- kerne oftest ro dbennes 2 35 6 la Kan rered 23; picipennts Kroppen noget tenformet. Øjet over dobbelt så langt som tindingen (fig. 117, p. 118). 4—9 mm..... 38. De 4 første rygled fortil på hver side med en eller to sort behårede pletter i den brungule, let hvirvlede grundbehåring. 1. bagfodsled mindst så langt som kloleddet. Længde 7—7,5 mm ...... 35. semiaéneus. Rygleddene med ensartet, brunlig eller brungul, lige hbagudrettet :bebsrine SA SS ee EKS SSR 39. Større, 7,5—9 mm. 3. følehornsled som regel lidt længere end 2. led. 1. bagfodsled tydeligt længere End kleledeet: 15 2 2) BESKED: TF DERE 34. rufipes. Mindre, 4—6,5 mm. 3. følehornsled ikke længere end 2.led. 1. bagfodsled lidt kortere end kloleddet 40. Pronotums mikroskulptur yderst svag og yderst tæt. 6—6,5 mm. Pronotum ikke mørkere, oftest lidt lysere, end vingedækkerne. Hannens par- ringsorgan; se 183.6150 DSB 0 0 36 -TulvicoHts Pronotums mikroskulptur lidt kraftigere og mindre tæt, i modsat fald mindre, 4—5,5 mm ........ 41. Rygleddene fint og tæt punkterede. Hovedet lidt smallere. Lidt større, 5—6 mm. Hannens par- ringsorgan sene 61,09: 3531 55655, 37. nitipennis: Rygleddene mindre fint og mindre tæt punkterede. Hovedet lidt bredere. Lidt mindre, 4—5,5 mm 42. Den tværbølgede mikroskulptur på hoved og pro- notum fin og tæt. Hannens parringsorgan, se fig. GE SR IST SENE ESS le KO sne Es 39. bdops. Den tværbølgede mikroskulptur på hoved og pro- nøtum yderst svar 08 yderst TELE ER 43. Gennemsnitligt lidt større, 4,5—5,5 mm. Hannens parringsørgan, se. fig..61; 0;p. 15335 38. boopoides. Gennemsnitligt lidt mindre, 4—5 mm. Hannens parringsorgan, se 18.601, f R-ASIKS 0 RS 40…aridulus: EU 8 US 5 eee em mn 125 1. underslægt Microsaurus Gridelli. (Édiquus Muls. et Rey + Microsaurus Thoms.). Øjet ikke eller kun lidt længere end tindingen (f2: 4708 48;-p 116 og 117);:Overlæbens for- rand 1" midten mere eller mindre tydeligt ind- skåret (fig. 50a, p. 118). Oversigt over artsgrupperne, 1. Scutellum med spredte, hårbærende punkter as ertippe (pp. 126). enten lat oe øen SIE DERS AEG 2. 2. Pronotum med netmasket mikroskulptur. Tindin- gen mindst !/, gang længere end øjet Ar. gruppe. lp. 728). Pronotum med bølgeliniet mikroskulptur. .. iik: 3. 3. Vingedækkerne i bunden mikropunkterede, mat- sorte, med gule siderande. Længde 10—12 mm JS PUEDPEe (p: 128). NSngedækkerne 1.bunden. slatte 5 gun AB Er Å. 4. Hver børstepunktrække på pronotums ryg ind- skrænket til 2 punkter, hvoraf det forreste står lige bag forranden og det andet undertiden mang- | Dets it safe Jes E Ses, SES MERETE SES. 1 STUD PE (D:726). Hvert børstepunktrække med 3 eller 4 punkter... 5. 5. Panden — foruden med et »mellempunkt« uden for det bageste pandepunkt, jfr. foran p.115 — med et ekstra børstepunkt omtrent midt imellem det forreste og det bageste pandepunkt, nær øjets inderrand. Hver børstepunktrække på pronotums ryg som regel med 4 punkter ..... 6.gruppe-(p: 138) Panden uden sådant ekstra børstepunkt. Hver børstepunktrække på pronotums ryg med 3 PURE sr Sir Sr ERE svært ppe (pp. 129) 126 ER t:>gruppe: Hver børstepunktrække på pronotums ryg ind- skrænket til 2 punkter, hvoraf det forreste står lige bag forranden og det andet undertiden mangler. Pronotums mikroskulptur bølgeliniet. Scutellum glat og nøgent. Vingedækkerne i bun- den glatte. 1. Q. brévis Er. Let kendelig ved gruppekaraktererne. Sort eller brunsort, pronotum og bagkroppen ofte lidt lysere, vingedækkerne, rygleddenes bagrande samt følehorn og ben brunrøde. Øjet lidt kortere end tindingen. Følehornenes 7.— 10. led noget tværbrede. Vingedækkerne ret spredt punkterede. Rygleddene fint og lidet tæt punkterede. Længde 6—7 mm. 2: 6. bugleds bagrand indskåret i midten. Temmeljg almindelig (J, Ø). I tuerne af Formica rufa og — sjældnere — Lasius fuliginosus; den lever af rov og for- følges af myrerne. Marts—juni, sept.—dec, 2. grTuppe: Scutellum med spredte, hårbærende punkter. Børstepunktrækkerne på pronotums ryg hver med 3 punkter. Pronotums mikroskulptur bølge- liniet. Vingedækkerne i bunden glatte. 2. Q. ventrålis Arag. Let kendelig ved farven, størrelsen og punkteret scutellum. Blankt sort, bagkroppen brun eller brungul, følehorn og ben brunsorte eller brune, de førstes spids og ofte fødderne lysere: vingedækkernes ombøjede sider fortil lysere. Øjet noget kortere end tindingen. 7.—10. følehornsled lidt tværbrede. Vingedækkerne lidet kraftigt og ret spredt punkterede. Rygleddene ret fint og ret spredt punkterede. Længde 11—12 mm. 127 å: Hovedet bredere. 6. bugleds bagrand i midten indbug- tet Sjælden (J, Ø). Draved skov, Skanderborg, Ry; Tranekær, Søholt, Sundby storskov, Næstved, Køge ås, Bognæs, Knab- strup, Dyrehaven, Frederiksdal, Strødam, Frederiksværk, Jægerspris. Især ved udflydende saft på elm, men også i hule træer og under træbark; enkelte gange i fuglereder sammen med Q. brevicornis. April—okt. 3. Q. infuscåtus Er. Let kendelig fra de andre små arter med punkteret scutellum ved, at øjet er ca. så langt som tin- dingen og altså tydeligt længere end hos Q. microps og meget kortere end Q. rufipes og de følgende Raphirus-arter. Sort eller brunsort, vingedækkerne brungule, hvert med et bredt mørkt længdebånd nær den lyse søm, rygleddene med lysere bagrande, følehorn og ben rødlige, de første mørke mod spid- sen. 7.—10. følehornsled noget tværbrede. Vingedækkerne lidet kraftigt og ret spredt, rygleddene ret fint og ret spredt punk- terede. Længde 4,5—5 mm. åg: 6. bugleds bagrand i midten spidsvinklet indskåret. Sjælden (J, Ø). Draved skov, Røde kro, Kelstrup, Kolding, Boller, Horsens, Elbæk strandskov, Århus, Ålborg; Odense. Især i hule popler, der er ødelagt af larver til sommerfuglen Cossus ligniperda; også i hule træer med fuglereder; i Frankrig skal den være fundet sammen med Microglossa nidicola Fairm. i digesvalens gange. Marts, juli—nov. 4. Q. microps Grav. Let kendelig fra de andre små arter med punkteret scutellum ved de små øjne, der er mindst ca. 1/, kortere end tindingerne. Brun, hovedet oftest mørkere, vin- gedækkerne oftest lidt lysere, rygleddenes bagrande lidt lysere, følehornenes rod og benene gulbrune. 7.—10. følehornsled no- get tværbrede. Vingedækkerne lidet kraftigt og ret spredt, ryg- leddene ret fint og ret spredt punkterede. Længde 4,3—5 mm. å: 6. bugleds bagrand i midten bredt og ret dybt indbugtet. Temmelig sjælden (J, Ø). Af findesteder kan nævnes: Randers, Skørping, Restrup skov ved Ålborg; Tranekær, Rådmandshaven ved Næstved, Skjoldnæsholm, Ledreborg, 128 Bognæs, Dyrehaven, Hornbæk. I smuldet af hule træer, f. eks. bøg, ofte i selskab med Lasius fuliginosus; sjældent i svamp. April—nov. da: BrED De: Pronotum med bølgeliniet mikroskulptur, bør- stepunktrækkerne på ryggen hver med 3 punkter. Scutellum glat og nøgent. Vingedækkerne i bun- den mikropunkterede. 5. Q.laterålis Grav. Let kendelig ved vingedækkernes mikropunktur og farve og størrelsen. Kroppen ret bred og kraftig. Sort, vingedækkerne ret matte, deres ombøjede side- rande gule, følehorn og ben sortbrune, de førstes rod og fød- derne lysere. De ydre følehornsled ikke tydeligt tværbrede. Vingedækkerne og rygleddene fint og ret tæt punkterede. Længde 10—12 mm. å: Bagranden af 5. bugled svagt, af 6. bugled dybt indskå- ret i midten. Almindelig (J, Ø). Ved henrådnende paddehatte, især på skovbund. Marts—okt. 4. gruppe. Tindingen mindst ”/, gang længere end øjet. Hoved og pronotum med netmasket mikroskulp- tur, temmelig matte, børstepunktrækkerne på pronotums ryg. hver: med: 3-punkter. -Scutellum nøgent. Vingedækkerne i bunden glatte. 6. Q.longicérnis Kr: Let-'kendelig -ved»gruppekarakte- rerne. Brun eller brunrød, hovedet mørkere, vingedækkerne og rygleddenes bagrande lysere. Følehornenes 3. led meget læn- gere end 2. led, de ydre led ikke eller næppe tværbrede. Vinge- dækkerne og rygleddene jævnt tæt, de sidste fint, de første lidt kraftigere punkterede. Længde 9—10 mm. åg: 6. bugleds bagrand i midten let indbuet. 129 Temmelig sjælden (J, Ø). Hyppigst i muldvarpereder, især på åben bund, men også i humle- og musereder og i gede- hamseboer. Febr.—maj, juli—okt. od. gruppe. Pronotum med bølgeliniet mikroskulptur, bør- stepunktrækkerne på ryggen hver med 3 punkter. Scutellum glat og nøgent. Vingedækkerne i bun- den glatte. De Tødvingede; mørkbenedeé. arter 1 "denne gruppe (Q. puncticollis, ochripennis, invreae, ful- gidus og brevicornis) er vanskelige at bestemme. En nøje undersøgelse af placeringen af børste- punkterne på panden og på pronotums sider uden for rygpunktrækken er nødvendig, og han- nens parringsorgan bør udpræpareres. Det må imidlertid bemærkes, at der af arterne under- tiden forekommer eksemplarer, der med hensyn til børstepunkterne afviger fra det normale, lige- som parringsorganet, navnlig paramerens spids- parti, hos nogle arter (Q. ochripennis, nigrocoeru- leus og fulgidus) varierer betydeligt. 7. OQ, puneticollis- Thoms. (othiniénsis-Joh,,-Gridelli), Sort, vingedækkerne brunrøde eller røde, rygleddene sortbrune med tydeligt lysere bagrande, følehornene sortbrune, benene brune eller rødbrune. Øjnene mindst ca. ”/, kortere end tindin- gen, kun lidet hvælvet. Det bageste pandepunkt, der undertiden er dobbelt, står nærmere øjet end halsindsnøringen; et yder- ligt børstepunkt (»mellempunktet«), der er mindre og sjældent fordoblet, står uden for og skråt foran det bageste pandepunkt, mellem dette og øjet, nær dettes inderrand (fig. 48, p. 117). Følehørnenes 3. led i reglen kun c. ”/, længere end 2. led, 4. led Victor Hansen : Rovbiller. II. 9 130 c. så langt som bredt, 6.—10. led noget tværbrede. Af børste- punkterne på pronotums sider uden for rygpunktrækkerne står Å SEN h ilriugnl ligiu ) | | IN | Å Fig. 51. Quedius gg. 6. bugled. Invreae ! det bageste længere tilbage end siderandens store børstepunkt. Vingedækkerne temmelig fint og ikke ret tæt punkterede. Ryg- leddene finere og lidt tættere punkterede, i bunden som regel C. ochripen 7715 | Sad b. pun cÉrcolflis E WW vd ES C. 7rmtvreae Fig. 52. Quedius g. Paramerspidsen, set fra indersiden (til venstre) og penisspidsen, set fra undersiden (i midten) og fra siden (til højre). 131 med tydelig, omend yderst svag og udvisket tværliniet mikro- skulptur. Længde 8—11 mm. åg: 6. bugleds bagrand undtagen i midten med lidet lange, brunlige hår (fig. 51, a, p. 130), i midten med en ofte svag ind- bugtning. Hovedet hos nogle, især store, eksemplarer meget større end hos 2. Penis meget tyk, set fra siden kort, rundet tilsmalnet, set fra undersiden svagt udvidet mod spidsen, denne bredt rundet afstudset; parameren set fra indersiden udvidet mod spidsen, denne kort afrundet, i midten undertiden med en lille, svag indbugtning (fig. 52, b). Arten står Q. ochripennis, Q. invreae og Q. fulgidus me- get nær, men adskilles fra dem, såvel som fra Q. brevicornis, ved de under disse arter anførte skelnemærker. Temmelig almindelig (J, Ø). I muldvarpereder, især på skovbund, undertiden også i musereder. Arten gennemgår sin udvikling i rederne. Larver, fundne i maj, klækkedes i juni, larver i puppeleje og pupper, fundne i beg. af aug., klækkedes i samme måned; spæde larver er fundet i beg. af sept.; larver, fundne i januar og holdt i stuevarme, klækkedes i april. 8. Q. ochripénnis Mén. Meget nærstående til den fore- gående, men adskilt fra den ved, at øjnene er større, i reglen c. så lange som tindingen, og lidt mere hvælvede, at det bage- ste pandepunkt står noget nærmere øjet, at 3. følehornsled i reglen er mindst c. !/, gang længere end 2. led, at rygleddene er mørkere, sorte eller brunsorte, i det højeste med svagt lysere bagrande, uden eller næsten uden synlig mikroskulptur og lidt grovere og mere spredt punkterede, og endelig ved afvigende form af hannens parringsorgan. Hovedets og pronotums mi- kroskulptur er gennemgående lidt finere og tættere end hos den foregående. Længde 8—11 mm. åg: 6. bugleds bagrand i midten indbugtet, behåret omtrent som hos den foregående. Hovedet hos nogle eksemplarer meget større end hos 2. Penis ret slank, set fra siden mod spidsen ret langt tilsmalnet, set fra undersiden udvidet mod spidsen og derefter ret langt tilsmalnet, spidsen i midten ret dybt ind- skåret; parameren set fra indersiden udvidet mod spidsen og 9% 132 derefter ret langt og ret stærkt tilspidset i kun svagt rundede eller næsten rette eller endog svagt konkave linier (fig. 52, a). Meget sjælden (J, Ø). Bryrup (19 ved indgangen til et lille dyrebo…i en:skrænt;..25/, 32) Femmøller (HO 5 Færgelunden ved Jægerspris (1 stk. ?"/, 45 under græs ved en skovvej). Arten lever i muldvarpereder og i andre små patte- dyrs jordreder. Den angives også at forekomme i hvepseboer (f. eks. Verpa germanica's boer) og hos Lasius fuliginosus. 9. Q.invreae Gridelli (vespårum Riischkamp). Meget nærstående til de to foregående, men adskilt fra dem såvel som fra Q. fulgidus ved kortere og tydeligt kraftigere følehorn med kortere og mod spidsen stærkere fortykkede 1.—3. led, i reglen tydeligt tværbredt 4. led og stærkere tværbrede føl- gende led, navnlig 7. og 8., samt for hannens vedkommende ved meget lang, sort behåring på den simple eller kun svagt indbuede bagrand af 6. bugled og anderledes formet parrings- organ. Øjnene er lidt større end hos Q. puncticollis, men som regel knapt så store som hos Q. ochripennis, idet de oftest er lidt kortere end tindingen. 3. følehornsled c. !/, længere end 2. led. I øvrigt ligner den Q. ochripennis og adskiller sig lige- som denne fra Q. puncticollis ved gennemgående finere og tæt- tere mikroskulptur på hoved og pronotum samt mørkere ryg- led med i det højeste svagt lysere bagrande og med grovere og mere spredt punktur og næppe synlig mikroskulptur. Længde 8—11 mm. å: 6. bugleds bagrand med meget lange, sorte hår (fig. 51, b, p. 130), ikke eller kun svagt indbuet i midten. Parringsorga- nets bygning stemmer mere overens med Q. puncticollis end med Q. ochripennis, hvorfor arten anses nærmest beslægtet med førstnævnte art. Penis meget tyk, set fra siden kort rundet tilspidset, set fra undersiden tydeligt udvidet mod spidsen, denne meget bredt, noget rundet afstudset; parameren set fra indersiden udvidet til kort før spidsen, denne ret bredt rundet afstudset, i midten med en tydelig indbugtning (fig. 52, c). Af denne art foreligger hidtil kun et enkelt dansk eks- emplar, fundet i Mausing skov ved Silkeborg, ?/, 02. I ud- landet er den fundet i jordreder bl. a. af Vespa vulgaris, i 133 rådne paddehatte, i svampen Polyporus sulphureus på en gammel hul eg med fuglereder, ved foden af eg med musereder og på blomstrende Spiraea. Den er sikkert knyttet til for- skellige dyreboer. Juli—nov. 10. Q. nigrocoeruleus Fauvel. Denne art adskilles let fra de nærstående arter ved de metallisk sortblå vingedækker. Iøvrigt stemmer den overens med Q. ochripennis bortset fra hannens parringsorgan. Længde 8—11 mm. å: 6. bugleds bagrand i midten indbugtet, på hver side af indbugtningen med nogle mørke, ikke særlig lange hår. Hovedet hos nogle eksemplarer meget større end hos 2. Par- ringsorganet er bygget som hos Q. ochripennis, men afviger ved, at de to køle, der på undersiden af penis begrænser længdemidtfuren, ikke som hos Q. ochripennis er omtrent parallelle og, set i profil, kun svagt eller næppe tandede, men derimod krumme og, set i profil, kraftigt tandede, samt ved, at parameren mod spidsen er bredere rundet, mere skeformet og de mørke korn anderledes placerede. På grundlag af disse afvigelser anses Q. nigrocoeruleus nu for artsforskellig fra Q. ochripennis. Meget sjælden (J, Ø). Esbjergegnen, Laurbjerg, Hinge ved Hadsten, Femmøller (1 stk. ketset 21/,); Tåsinge, Rådmands- haven ved Næstved, Eremitagesletten, Bistrup enge ved Holte, Donse. I muldvarpereder, sjældent i humlereder; den søger undertiden til træsvamp, f. eks. Polyporus squamosus, og til udsvedende træsaft f. eks. på eg. I udlandet også i kaninboer. April, juli—aug. En larve, fundet i en muldvarpe- rede i april, klækkedes i beg. af aug. 11. Q. fulgidus Fabr. Meget nærstående til Q. puncticollis, Q. invreae og navnlig Q. ochripennis, men adskilt fra dem ved, at panden som regel mangler børstepunktet mellem øjet og det bageste pandepunkt (»mellempunktet«; undertiden er dog et sådant punkt til stede, men da meget lille), fra de to sidst- nævnte yderligere ved, at rygleddenes bagrande som regel er tydeligt lysere, og fra Q. puncticollis yderligere ved, at øjnene er c. så lange som tindingerne. Følehornene omtrent som hos Q. ochripennis. Hovedets og pronotums mikroskulptur lidt finere end hos Q. puncticollis. Rygleddene uden eller med yderst 154 svag mikroskulptur, lidt tættere punkterede end hos Q. ochri- pennis. Længde 7—11 mm. å: 6. bugleds bagrand i midten indbugtet, oftest mindre dybt end hos Q. ochripennis. Hovedet hos nogle eksemplarer meget større end hos hunnen. Parringsorganet ligner organet hos Q. ochripennis, men penis er, set fra undersiden, stærkere tilspidset, selve spidsen derfor smallere og midten svagere ind- skåret eller indbuet, og paramerens spidsparti, der iøvrigt vari- erer stærkt, er bredere, Når parringsorganet ses fra undersiden og parameren ikke er fjernet, dækker dennes spidsparti helt penisspidsen, medens penisspidsens sider og yderhjørner er syn- lige hos Q. ochripennis. Sjælden (J, Ø). Af findesteder kan nævnes: Esbjerg, Bry- rup, Bording, Silkeborg, Ålborg; Odense, København, Lyng- by, Frederiksdal, Dyrehaven, Søllerød, Strødam. I kældere, ; udhuse og stalde, især hvor der er rotter, i hule træer og i kompost. I udlandet er den fundet i muld- varpe-, kanin- og grævlingeboer. Marts—okt. 12. Q. brevicérnis Thoms. (fig. 53). Adskilt fra de foregående rød- vingede arter ved de i oversigten under nr. 13 anførte kendetegn samt mørkere behåring på rygleddene og — bortset fra Q.invreae — kraf- tigere følehorn med stærkere tvær- brede ydre led, Fra. Q. puncticollis adskilles den yderligere ved, at ho- vedet er bredere, øjnene omtrent af samme længde som tindingerne, disse stærkere rundede, 3. følehornsled Fis 53) nedtns bre mindst c. ”/, gang længere end 2. led cornis g. X5. og rygleddene sorte med ikke eller kun ganske svagt lysere bagrande og kun yderst svag og utydelig mikroskulptur. Fra Q. fulgidus adskilles den ligeledes yderligere ved mørkere rygled og fra 135 Q. ochripennis ved tættere punktur på rygleddene. Hoved og pronotum meget blanke. Baglårenes bageste underrand med kraftigere og mørkere torne end hos de nærstående arter. Længde 9—11 mm. åd: 6. bugleds bagrand i midten indbugtet. Hovedet oftest større end hos 2. Penis meget tyk, set fra siden og fra under- siden stærkt tilspidset, parameren tilspidset mod spidsen, denne i midten med en dyb indskæring. Temmelig sjælden (J, Ø). Røde Kro, Skanderborg dyre- have; Svendborgegnen, Søholt på Lolland, Falster, Bognæs, Charlottenlund, Dyrehaven, Frederiksdal, Vejlesø eng og Bi- strup enge ved Holte, Rudeskov, Strødam, Viksø, Jyderup. I hule træer med fuglereder, enkelte gange i muldvarpe- og humlereder og i Cossus-gange i popler; sjældnere i kældere og udhuse. Febr.—aug. Arten er klækket i aug. 13. Q. cruéntus Oliv. Let kendelig blandt arterne med lyse ben og lys følehornsrod ved de stærkt tværbrede ydre følehornsled. Sort, vingedækkerne røde, undertiden (ab. vi- rens Rottenb.) sorte eller sortbrune med lysere søm, bagkrops- spidsen og bagrandene af de øvrige rygled rødgule, følehornene brune, deres rod og benene rødlige. Øjnene c. så lange som tindingen, pandens bageste børstepunkt står nærmere øjet end indsnøringslinien (fig. 47, p. 116). Følehornene kraftige, 5. led tydeligt, de følgende stærkere tværbrede. Af børstepunkterne på pronotums sider uden for rygpunktrækken står det bageste længere tilbage end siderandens store børstepunkt (fig. 47, p. 116). Vingedækkerne og rygleddene temmelig fint og ikke ret tæt punkterede. Længde 8—10 mm. åd: 6. bugleds bagrand i midten ret dybt indbugtet. Ikke sjælden (J, Ø, B). Ved udflydende træsaft, bl. a. af elm og poppel, i hule træer, ved svampe og i kompost. Maj —okt. 14. Q. mesomelinus Marsh. (fig. 54). Denne og den føl- gende art adskilles fra Q. nigrocoeruleus ved de i oversigten (under nr. 17) anførte kendemærker og fra de andre af grup- pens arter ved mørke vingedækker, følehorn og ben. Sort eller 136 brunsort, følehorn og ben ofte brunlige. Øjnene c. så lange som tindingen, det bageste pandepunkt står nærmere øjet end halsindsnøringen. Følehornenes ydre led lidt tværskårne. Vin- gedækkerne temmelig fint og ikke ret tæt punkterede. Ryg- leddene fint og ikke ret tæt punkterede. Længde 7—11 mm. å: 6. bugleds bagrand i midten med en lidet dyb, 5. bugleds bagrand i reglen uden indbugtning. Penis set fra siden tyk, spidspartiet set fra undersiden ret kort tilspidset ; parameren set fra indersiden bred, mod spidsen ret kort tilspidset, de mørke korn ordnet i to korte rækker eller grupper, der står nær sideran- dene og kun når ganske lidt forbi det. bredeste sted af parameren (fig. 99, a). Almindelig (J;"Ø, B)/ TF hule træer; under løv og kvas, i kompost, stalde, kældere o. lign. steder, undtagelsesvis i muldvarpereder. Febr.—nov. 15. Q. maurus Sahlb. Meget nær- Fre 54 nede mere stående til den foregående art, men melinus 92. Xx6. adskilt fra den ved lidt ringere gen- nemsnitsstørrelse, lidt dybere sort far- ve, mørkere følehorn og ben og lidt kraftigere og mindre tæt punktur på vingedækkerne. Disse kendetegn er imidlertid vage, da begge arter varierer betydeligt, og hunner af Q.mau- rus kan derfor være vanskelige at kende fra små hunner af Q. mesomelinus. Derimod kan hannerne med sikkerhed skel- nes ved forskellen i parringsorganet. Længde 6—9 mm. å: 6. bugleds bagrand med en oftest noget dybere indbugt- ning, 5. bugleds bagrand som regel også, men kun svagt ind- buet i midten. Penis er set fra siden slankere og længere til- spidset, set fra undersiden længere tilspidset og bag spidspar- tiet tydeligt indsnævret; parameren mindre bred, lidt længere tilspidset, de mørke korn ordnede i to ofte delvis sammen- 137 flydende grupper, der er adskilt meget længere fra siderandene og når betydeligt længere forbi det bredeste sted af para- meren (fig. 55, b). Sjælden (J, Ø, B). Haderslevegnen, Estrup skov, Fredericia- og Horsensegnen, Skanderborg Dyrehave, Silkeborgegnen ; Hestehaven ved Tranekær, Ryde, Sundby Storskov, Sorø, a. mesomrelinus GG. maurus Fig. 55. Quedius $. Paramerspidsen, set fra indersiden (til venstre) og penisspidsen, set fra neden (i midten) og fra siden (til højre). København, flere steder i Nordsjælland. I muldvarpe- og musereder, hvor arten gennemgår sin udvikling, også fundet i humlereder, anlagt i musegange, og ofte i rævegange; sjæld- nere i hule træer, under løv, under bark af insektangrebne træer og ved svamp og en enkelt gang hos Lasius fuliginosus. Undertiden på blomstrende hvidtjørn. Marts—nov. Larver og DUpper er fundet den oo muldvarpereder: 16. OQ.-xåanthopus Er: Inden for gruppen let kendelig på mørke vingedækker, lyse ben og følehornsrod og ret slanke følehorn med næppe eller kun svagt tværbrede ydre led. Ligner 138 iøvrigt Q. mesomelinus men afviger ved kraftigere punktur på vingedækkerne, mere spredt punktur på rygleddene og dis- ses lysere bagrande. Sort eller brunlig, følehornsroden og be- nene samt rygleddenes bagrande rødlige. Længde 7—10 mm. å: 6. bugleds bagrand i midten bredt indbugtet. Almindelig (J, Ø, B) især på skovbund, under bark, i hule træer, under løv og mos, ved svamp og i kompost; undertiden i udhuse og lign. steder. Marts—okt. 17. Q. scitus Grav. Inden for gruppen let kendelig ved, at tindingerne kun er kantede bagtil, samt ved den lyse farve og den ret ringe størrelse. Brunrød, pronotum oftest lidt mørkere, brunligt, hovedet brunsort, følehorn og ben rødlige, de første undertiden mørkere mod spidsen. Ligner iøvrigt Q. xanthopus. Længde 6—8 mm. å: 6. bugleds bagrand i midten indbugtet. Sjælden (J, Ø, B). Nørholm skov, Hald egeskov, Lindum skov, Gjerup, Vester Ulslev, Sundby storskov, Guldborg L., Lorup overdrev ved Slagelse, Valsølille, Jægerspris; Bornholm. Oftest i rødmuldet ved eller smuld i hule egestammer eller -grene; undertiden hos Lasius brunneus i eg og hos Formica rufa. April—juni, aug.—nov. 6. gruppe. Panden — foruden med et »mellempunkt« uden for det bageste pandepunkt, jfr. foran p.115 — med et ekstra børstepunkt omtrent midt imel- lem det forreste og det bageste pandepunkt, nær øjets inderrand. Pronotum med bølgeliniet mi- kroskulptur, børstepunktrækkerne på ryggen hver som regel med 4 punkter, af hvilke det bageste står langt bag midten. Scutellum glat og nøgent. Vingedækkerne i bunden glatte. 18. Q. tenéllus Grav. Let kendelig ved hovedets og pro- notums lige ovenfor omtalte børstepunkter. Sort eller brunsort, 139 vingedækkerne undertiden brunlige, rygleddenes bagrande ly- sere, følehorn og ben brunlige. Øjnene c. så lange som tindin- gen. Hovedet på hver side med en skråt bagud og indadrettet række af 4 punkter, nemlig det forreste pandepunkt, det bage- ste pandepunkt og bag dette 2 issepunkter, ofte står der mel- lem det forreste og bageste pandepunkt yderligere et femte punkt. Følehornenes ydre led noget tværbrede. Vingedæk- kerne ret kraftigt og ikke ret tæt, rygleddene finere og ret spredt punkterede. Længde 7—8 mm. å: 6. bugleds bagrand i midten indbugtet. Af denne nordeuropæiske art, der bl. a. er fundet i Syd- norge og i Sverige så sydligt som ØOstergåtland, angives et eksemplar at være fundet i Boserup skov (i en muserede under en træstub, f/, 1910). Bestemmelsens rigtighed har dog ikke kunnet kontrolleres. En anden opgivelse af et dansk fund (fra Vester Ulslev) beror på en fejlbestemmelse. I Sverige og Norge er arten især fundet i grannålebunker, 2. underslægt Quedionuchus Sharp. Adskilt fra Microsaurus (foran p. 125) ved, at hvert vingedække har 2 eller 3 længderækker af børstepunkter. Denne underslægt har næppe nogen systema-. tisk, men alene en rent praktisk berettigelse, og de to nedennævnte arter, der begge er let kende- lige, er indbyrdes meget forskellige. 19. Q. cinctus Payk. Let kendelig fra alle vore andre arter ved vingedækkernes børstepunktrækker. Sort eller brunsort, vingedækkerne ofte med svagt grønligt skær, randene lysere, bagkroppen metallisk farveskiftende, rygleddenes bag- rande oftest lysere, benene brunlige, skinnebenene oftest mør- kest. De ydre følehornsled noget tværbrede. Vingedækkerne fint og spredt punkterede, hvert med 3 længderækker af store, 140 kraftige børstepunkter. Rygleddene fint og spredt punkterede. Længde 7—9 mm. å: 6. bugleds bagrand i midten bredt indbuet. Almindelig (J, Ø, B). Især på skovbund under løv, mos m.v. eller ved svampe. Marts—okt. [Q. laevigåtus Gyll. Let kendelig ved, at vingedækkerne i bunden er upunkterede, men netmasket mikrochagrinerede og hvert forsynet med 2 længderækker af 4—5 meget fine børstepunkter, den ene langs sømmen, den anden ad midten. Ret flad og ligebred, med noget fedtagtig glans. Sort eller brun- sort, vingedækkerne, rygleddenes bagrande, følehornsroden og benene brune eller brungule. Følehornene kraftige, de ydre led stærkt tværbrede. Rygleddene fint og spredt punkterede. Baglårenes bageste underrand med forholdsvis kraftige torne. Længde 7—9 mm. å: 6. bugleds bagrand i midten svagt indbuet. Denne art, der bl. a. er ret almindelig i Skåne, vil antagelig også kunne findes hos os. Den lever under bark, både af nåle- og løvtræer, og er fundet f. eks. under bark af stående og liggende, tildels svampede aspestammer og under bark af birk, angrebet af barkbillen Scolytus ratzeburgi Jans., og af pil, angrebet af træbukken Saperda scalaris L.; ofte i selskab med Xantholinus lentus; også i grannålebunker og på svamp (Pleurotus og Armillaria). Maj—okt., pupper i beg. af aug.] 3. underslægt 'Quédiuss-sstr: Kendelig ved den temmelig ligebrede krop, den jævnt rundede forrand af mundskjoldet (fig.50b, p. 118) og den betydelige størrelse (9—15 mm). Øjet mindst c. dobbelt så langt som tindingen. 20. Q. fuliginésus Grav. (sutbfuligindsus Britten, Fa- gel) (fig. 56). Sort, følehornene brune eller brunrøde, 1.—3. led oftest mørkere ovenpå, fødderne ofte brunlige, bagkroppen noget metallisk farveskiftende. Øjnene c. 2!,/—3 gange så 141 lange som tindingen; panden mellem øjnene med en tvær- række af 4 eller 6 børstepunkter, af hvilke det yderste på hver side er pandens forreste børstepunkt. Følehornenes ydre led ikke tværbrede. Scutellum upunkteret og nøgent. Vingedæk- kerne omtrent af samme længde som pronotum, temmelig kraftigt og tæt punkterede. Rygled- dene ret fint og tæt punkterede. Længde 10—15 mm. å: 5, bugleds bagrand svagt, 6. bugleds bagrand dybt indbuet. Spidspartiet af penis,”set fra siden, tilspidset. Parameren lidt indsnæv- ret bag spidspartiet, dettes to ræk- ker sorte korn bagud noget fjernet fra siderandene (fig. 57,—a). Almindebs"(I, Ø, By): På fugtig bund, såvel i som udenfor skove. Marts—nov. En larve, fundet ””/,, DA forpuppede sig”??/, og klækkedes f/,. 21/0 chrtipénnis Bernh..(fu- liginédsus; Britten, :Fagel). Yderst nærstående til den foregående og for hunnens vedkommende ikke altid Fig. 56. Quedius fuligi- med sikkerhed kendelig. Som regel nosus &. x5. er følehornene -lysere, og: ofte. er vingedækkerne kortere og tættere punkterede, men disse ka- rakterer er stærkt varierende. Hannen kan derimod altid kendes fra den foregående ved undersøgelse af parringsorga- net. Længde 10—15 mm. Øg: 5. og 6. bugled som hos den foregående. Spidspartiet af penis, set fra siden, stærkere tilspidset. Parameren jævnt til- smalnet mod spidsen, de to rækker sorte korn også bagtil stående langs siderandene (fig. 57, b). Arten har været sammenblandet med den foregående, og dens udbredelse kendes derfor ikke med sikkerhed (Ø, B). Ek- semplarer foreligger fra Odense, Sorø, Lersøen ved Køben- | a. fuliginos US 2 curlipen ris Fig. 57. Quedius $. Paramerspidsen, set fra indersiden (til venstre) og penisspidsen, set fra siden (til højre). havn, Børstingerød mose og Arnager strand. Juni, aug.—okt. Levevis antagelig som den foregående. 22. Q.tristis Grav. Meget nærstående til .Q, fuligindsns, men let kendelig fra den ved, at scutellum er forsynet med nogle hårbærende punkter. Endvidere er hovedet lidt smallere, idet øjnene er lidt fladere. Pandens tværrække af børstepunkter består af 6 eller 8 punkter, af hvilke det næstyderste på hver side ofte står lidt længere fremme end de andre. Følehornene oftest brunrøde. Punkturen på vingedækker og rygled ofte lidt tættere end hos Q. fuliginosus. Længde 10—15 mm. å: 5. og 6. bugled som hos Q. fuliginosus. Temmelig sjælden, men meget udbredt (J, Ø, B). Den fore- trækker sandbund, hvor den findes ved planterødder, under- tiden også i musegange; også på sandede strandbredder under opskyl, sjældnere på skovbund. Febr., juni—sept. 23. Q. picipénnis Payk. (molochinus Joh.). Let'kende- lig fra de tre foregående arter ved, at panden ikke har nogen børstepunkter mellem de to forreste pandepunkter, og at øjnene kun er c. dobbelt så lange som tindingen, fra Q. fuli- ginosus og curtipennis yderligere ved punkteret og behåret scutellum. Sort, følehorn og ben brunlige, vingedækkerne hos ab. molåéchinus Grav. røde eller brunrøde. Vingedækkerne TR Eg hhamsne SYRE HONOR VERY 143 lidt kortere end pronotum. Ligner iøvrigt Q. fuliginosus. Længde 9—11 mm. &: 5. bugleds bagrand lidet dybt, 6. bugleds bagrand dybt indbugtet i midten. Den rødvingede form (ab. moléchinus Grav.) er almindelig (J, Ø, B), især på fugtig bund, både i og udenfor skove. Hoved- formen er meget sjælden (J, Ø) og hidtil vistnok kun fundet ved Esbjerg og Spangsbjerg, på Skallingen og i Ermelunden og Rudeskov. Marts—nov. Larven af ab. molochinus fundet el s førpuppede sig "7, og klækkedes ” 7. 4. underslægt Råphirus Thoms. (Sauridus Muls. et Rey + Råphirus Muls. et Rey). Øjet mindst dobbelt så langt som tindingen (fig. 49, p. 118), undertiden (Råphirus Muls. et Rey) meget længere, så at tindingen er yderst kort (fig. 49b). Mundskjoldet med forranden (fig. 50c, p. 118) i midten mere eller mindre tyde- ligt, undertiden (f. eks: Q. nitipennis og boops) kun svagt indskåret, i. midtlinien oftest med en tydelig længdefure. Oversigt over artsgrupperne. 1. Scutellum uden hårbærende punkter 1. gruppe (p. 143). Scutellum med hårbærende punkter 2. gruppe (p. 151). 1. gruppe. Scutellum uden hårbærende punkter. 24. Q. picipes Mann. Inden for gruppen let kendelig på farven. Sort, vingedækkerne brunrøde, bagkroppen metallisk farveskiftende, følehorn og ben rødlige. Øjnene c. dobbelt så lange som tindingen. Følehornenes 8.—10. led mindst så lange 144 som brede. Vingedækkerne temmelig kraftigt og tæt punkte- rede, rygleddene ret fint og tæt punkterede. 1. bagfodsled lidt længere end kloleddet. Længde 9—10 mm. å: Bagranden af 5. og 6. bugled let indbuet i midten. Almindelig (J, Ø, B). Under løv og mos på halvfugtig skov- bund; ofte i musegange. Marts—okt. 25. OQ: nigriceps' Kr:;” Inden for gruppen let kendelse "på farven. Kroppen temmelig slank. Hovedet sort, pronotum rød- gult, undertiden med mørkere midtparti, vingedækkerne rød- lige eller brunlige, rygleddene brunlige, metallisk farveskif- tende, følehorn og ben rødlige. Øjnene lidt over dobbelt så lange som tindingen. 8$8.—10. følehornsled mindst c. så lange som brede. Pronotum omtrent så langt som bredt. Vingedæk- kerne ret fint og tæt kornet punkterede. Rygleddene fint og ret tæt kornet punkterede: M1. bar fodsled lidt længere end kloleddet. Længde 7,5—9,5 mm. åg: 6. bugleds bagrand let indbuet i.midten! Udbredt, men temmelig sjælden (J, Ø, B). På høj skovbund under løv og mos og på åben sandbund under lyng og lav. Maj—sept. 26.70 Turmåtes Steph (8-55) Inden for gruppen let kendelig ved, at vingedækkerne i bunden er fint mikrochagrinerede og derfor ret matte. Temmelig bred, tenformet. Brunsort eller brun, hovedet om- trent sort, bagkroppen metallisk far- Fig. 58. Quedius fuma- fus 4,36: veskiftende, følehornene brunlige, benene gulbrune med mørkere mel- lem- og bagskinneben. Øjnene c. dobbelt så lange som tin- dingen. 8.—10. følehornsled rigeligt så lange som brede. Pro- notum noget bredere end langt. Vingedækkerne ret flade, 145 fint og ret tæt kornet punkterede. Rygleddene fint og ret spredt kornet punkterede. 1. bagfodsled lidt kortere end kloleddet. Længde 7—9 mm. åg: 5. bugleds bagrand svagt, 6. bugleds bagrand stærkere indskåret i midten. Almindelig (J, Ø). På fugtig skovbund og ved sø- og mose- bredder under løv og mos og i opskyl. April—okt. 2720. maritimus J.. Sahlb.: (umbrinus Joh.). Denne og den følgende art er kendelige fra de nærstående ved de groft punkterede, mørke vingedækker uden lysere skulder- eller side- parti og de indvendig mørke mellem- og bagskinneben. Sort eller sortbrun, vingedækkernes bagrand smalt lysere, bagkrop- pen metallisk farveskiftende, følehornene brunlige, benene brune eller brunrøde med mørk inderside af mellem- og bag- skinneben. Øjnene rigeligt dobbelt så lange som tindingen. IK q. marifimus LER b. umbrinws Fig. 59. Quedius g. Paramerspidsen, set fra indersiden (til venstre) og penisspidsen, set fra oven (i midten) og fra siden (til højre). 8.—10. følehornsled c. så lange som brede. Pronotum så bredt som eller lidt bredere end vingedækkerne, disse groft, ikke særlig tæt punkterede. Rygleddene ret fint og ret spredt punk- Victor Hansen; Rovbiller, Il. 10 146 terede. 1. bagfodsled næppe så langt som kloleddet. Længde 6—7 mm. å: 6. bugleds bagrand i midten ret dybt indbuet. Para- meren i midten indsnævret, spidspartiet noget skeformet (fig. 59 a), Almindelig (J, Ø, B). På fugtig bund ved sø- og mose- bredder under løv og mos og i opskyl. Marts—nov. [(Q. umbrinus Er. (nec Joh.). Yderst nærstående til den foregående og for hunnens vedkommende vanskelig at kende. Som regel er størrelsen ganske lidt betydeligere, pronotum for- holdsvis lidt bredere og især fortil lidt svagere og mindre tæt mikroridset og 8.—10. følehornsled lidt smallere, men disse karakterer er stærkt varierende. Hannen kan derimod altid kendes fra den foregående ved paramerens afvigende form. Længde 6—7,3 mm. åg: 6. bugled som hos den foregående. Parameren næppe indsnævret i midten, spidspartiet smallere, kortere og mere rundet tilspidset. Penisformen, .især set fra siden, lidt afvi- gende (fig. 59, b). Denne art, der bl.a. er fundet, i Sverige og Norge, har været sammenblandet med den foregående. I Sverige synes Q. umbrinus at være overvejende nordlig, Q.maritimus over- vejende sydlig. Det er dog ikke udelukket, at Q. umbrinus vil kunne findes hos os. Levevis vistnok som den foregående, som den dog ikke er fundet sammen med i Sverige.] 28. Q. maurorufus Grav. Sort eller sortbrun, vingedæk- kernes bagrand smalt lysere, rygleddene metallisk farveskif- tende, deres bagrande ofte lysere, følehornene brunlige, deres Tod og benene brungule. Øjnene omtrent 3 gange så lange som tindingen. Følehornenes 3. led tydeligt længere end 2. led, de ydre led c. så lange som brede. Pronotum c. så bredt som vinge- dækkerne, omtrent ”/, gang længere end vingedækkesømmen fra scutellums spids til sømhjørnet, mikroskulpturen yderst fin og svag. Vingedækkerne tæt og ret fint, stærkt kornet eller endog tværrynket punkterede. Rygleddene fint og temmelig 147 tæt punkterede. 1. bagfodsled omtrent så langt som kloleddet. Længde 6—6,5 mm. å: 6. bugleds bagrand i midten indbuet. Parringsorganet se fig. 60, a. Penis set fra undersiden er noget smallere end hos ar tåurorafas 135; fire Belere C suturafis Å | bh d. nemoralis e. obliteralus Fig. 60. Quedius $. Paramerspidsen, set fra indersiden (til venstre) og penisspidsen, set fra neden (i midten) og fra siden (til højre). de to foregående og noget bredere end hos Q. limbatus, sutu- ralis og obliteratus, med kortere, lidt rundet tilspidsning; pa- rameren er lidt bredere og kortere tilspidset end hos de fire følgende arter. Let kendelig fra de to foregående ved betydeligt finere og OT 148 tættere punkterede vingedækker, tættere punkterede rygled, lidt kortere tindinger og lysere ben. Fra de fire følgende arter afviger den ved mørkere vingedækker, der på skuldre og sider ikke eller næppe er lysere, og yderligere ved de under disse arter anførte skelnemærker. Hannens parringsorgan afviger også fra de nærstående arters, jfr. ovenfor. Temmelig almindelig (J, Ø, B). På fugtig bund ved sø- og mosebredder under løv og mos og i opskyl. Marts—dec. [Q. limbåtus Heer. Nærstående til den foregående; men adskilt fra den ved lidt ringere størrelse, lidt smallere krop, lidt kortere øjne, tydeligt stærkere mikroskulptur på prono- tum, mindre tæt og mindre udpræget kornet punktur på vinge- dækkerne, som har lysere søm, bagrand og skuldre eller sider eller endog er overvejende gulbrune, og afvigende form af han- nens parringsorgan. Længde 5—6 mm. å: 6. bugleds bagrand i midten indbuet. Penis og paramer (fig. 60, b) smalle, penis (set fra indersiden) med lang, stærk tilspidsning i næsten rette linier. Mindre end de nærstående arter og yderligere adskilt fra Q. maritimus og umbrinus ved betydeligt finere punkterede, lysere farvede vingedækker og fra de tre følgende arter ved betydeligt kortere vingedækker. Endvidere er hannens par- ringsorgan afvigende. Denne art, der bl. a. er fundet i Skåne og i Hamburg-egnen, vil antagelig kunne findes også hos os. Den er i Sverige fundet under ret forskellige forhold, under aspeløv, i svampede gran- nålebunker, i barkstumper ved en granrod, ved nedfaldne grankogler, under svampet birkebark, under granbark og i svamp, navnlig i antal om efteråret i honningsvamp (Armil- laria mellea). Den angives at foretrække fugtig bund. April— maj, aug.—nov.] 29. Q. suturålis Kiesw. (humerålis Ganglb;, Joh.): Høo- vedet brunsort, pronotum og vingedækkerne brunsorte eller brunlige, de sidste med lysere skulderparti og sider og smalt lys søm og bagrand eller overvejende brunrøde. Rygleddene metal- lisk farveskiftende, brunlige, ofte med lysere bagrande. Føle- 149 horn og ben rødgule, de første ofte mørkere mod spidsen. Ho- vedet forholdsvis bredt, stærkt indsnævret bag øjnene, disse omtrent 3 gange så lange som tindingen. Følehornenes 3. led tydeligt længere end 2. led, de ydre led c. så lange som brede. Pronotum c. så bredt som vingedækkerne og c. ”/, længere end vingedækkesømmen fra scutellums spids til sømhjørnet, bag- randen i midten ikke eller kun svagt rundet, baghjørnerne svagt antydede. Vingedækkerne temmelig kraftigt og ret spredt kornet punkterede. Rygleddene ret fint og spredt punkterede. 1. bagfodsled lidt kortere end kloleddet. Længde 7—8 mm. å: 6. bugleds bagrand i midten indbuet. Parringsorganet se fig. 60, c. Yderpartiet af penis (set fra undersiden) smalt, med lang, stærk tilspidsning i rette linier. Adskilt fra Q. maritimus, umbrinus og maurorufus ved læn- gere vingedækker med udpræget lys tegning og afvigende form af hannens parringsorgan og yderligere fra de to førstnævnte ved betydeligt finere vingedækkepunktur og lysere følehorn og ben og fra den sidstnævnte ved betydeligt mere spredt vinge- dækkepunktur og lidt bredere hoved. Fra Q. limbatus adskilles den let ved betydeligere størrelse, meget længere vingedækker og lidt bredere hoved. Udbredt, men temmelig sjælden (J, Ø). På fugtig skov- bund, især ved bredden af bække og søer, under løv og mos. April—okt. 30. Q. nemorålis Baudi. Nærstående til den foregående art, men adskilt fra den ved, at hovedet er betydeligt smallere og bagtil mindre stærkt indsnøret, så at tindingerne er mindre stærkt konvergerende, at pronotums bagrand er stærkere run- det og baghjørnerne fuldstændig afrundede, at vingedækkerne er tættere og lidt finere punkterede, og at rygleddene er lidt tættere punkterede, samt for hannens vedkommende ved anden penisform. 3. følehornsled c. så langt som eller lidt længere end 2. led. Længde 6—7,5 mm. å: 6. bugleds bagrand i midten indbuet. Parringsorganet se fig. 60, d. Penis (set fra undersiden) med svagt skeformet 150 udvidet spidsparti og således helt afvigende fra de 3 foregående og den følgende. Hidtil kun fundet på Bornholm, dels ved Gudhjem (juni), dels ved Dueodde, hvor nogle stkr. er sigtede i sept., især under elleløv og mos. I Sverige er den bl.a. fundet under mos ved enebærbuske, [Q. obliteråtus Er. Yderst nærstående til den foregående og for hunnens vedkommende vanskelig at adskille. Som regel er vingedækkerne og rygleddene tættere punkterede. 3. føle- hornsled oftest tydeligt længere end 2. led. Hannen kendes sikkert ved penisformen. Længde 6—7,5 mm. å: 6. bugleds bagrand indbuet i midten. Parringsorganet se fig. 60, e. Yderpartiet af penis (set fra undersiden) smalt, med lang, stærk tilspidsning i rette linier. Denne art er bl. a. fundet i Sverige (på Øland og Gotland f. eks. under mos ved enebærbuske, undertiden vistnok i selskab med den foregående) og kunne muligvis træffes også hos os.] 31. Q.scintillans; Grav. Denne og, den, følgende arter inden for underslægten let kendelige ved, at panden mellem de forreste pandepunkter har to børstepunkter, så at der dannes en tværrække af 4 børstepunkter. Sort eller brunsort, vinge- dækker og bagkrop ofte lidt lysere, de første med svagt brun- ligt metalskær, rygleddene metallisk farveskiftende, deres bag- rande ofte lidt lysere, følehornene brune, benene brungule med mørkere skinneben. Øjnene rigeligt 2!/, gang så lange som tindingen. 8.—10. følehornsled lidt tværbrede. Pronotum om- trent ve længere end vingedækkesømmen fra scutellums spids til sømhjørnet. Vingedækkerne ret kraftigt og ret spredt punk- terede. Rygleddene fint og ikke ret tæt punkterede. Længde 5—6 mm. åg: 6. bugleds bagrand i midten indbuet. Temmelig sjælden, men udbredt (J, Ø, B). På skovbund under løv og kvas, i kompostbunker, hø- og halmstakke, affald og undertiden i grannålebunker, i musereder og i svamp. April—juni, aug.—okt. 151 32. Q.lucidulus Er. Nærstående til den foregående, men adskilt fra den ved lysere vingedækker og rygled, tydeligt grønligt metalskær på vingedækkerne, finere mikroskulptur på hoved og pronotum, fremefter stærkere tilsmalnet pronotum, der kun er c. !/, længere end vingedækkesømmen fra scutel- lums spids til sømhjørnet, og lidt finere og tættere punktur på vingedækkerne. Rygleddene langs midten med en lidt mørkere, ofte utydelig længdestribe. Længde 5—6 mm. å: 6. bugleds bagrand i midten indbuet. | Udbredt, men temmelig sjælden (J, Ø). Den forekommer især i grannålebunker, men er også fundet i bladbunker, gammelt hø, hjortegødning, ved rådne roer og i en grævlinge- gang. Jan.—okt 33. Q. auricéomus Kiesw. Let kendelig ved rygleddenes pletvis gyldne behåring, meget store øjne, der mindst er c. 7 gange så lange som de yderst korte tindinger, og ringe størrelse. Fra arterne i den følgende gruppe adskilles den let bl. a. ved upunkteret, nøgent scutellum. Sort eller brunsort, hoved og pronotum med sortgrønt metalskær, vingedækkerne med mørkt, brunligt eller sortgrønt metalskær, langt og kraftigt, ret spredt, gyldent behårede, rygleddene metallisk farveskif- tende, deres behåring sort, med iblandede gyldne hårpletter på leddenes rod og sider, følehorn og ben rødgule. Vinge- dækkerne kraftigt og lidet tæt punkterede. Rygleddene fint og ret spredt punkterede. Længde 4,5—5 mm. å: 6. bugleds bagrand i midten ret dybt indbuet. Hidtil kun fundet i Ravn-kilde ved Rebild bakker i vådt kildemos, flere gange i antal. April, aug. | 2. gruppe. Scutellum med nogle hårbærende punkter. Øj- nene meget store, mindst c. 7 gange så lange som de, -vderst.;.korte. tindinger… (fi2..49, bp. 118). Mundskjoldet (fig. 50, c, p. 118) med i midten 152 kun yderst svagt indskåret forrand, ofte med en længdefure bag indskæringen. Længde 4—9 mm. Arterne er tildels vanskelige at bestemme. Han- nens parringsorgan bør udpræpareres og opklæ- bes således, at parameren vender opad, se fig. 61. gl Oversigt over hannerne på grundlag af parrings- organets karakterer. Parameren meget bred, mod spidsen skeformet udvidet, så at den dækker penis helt, undtagen den yderste spids (fig. 61, c) 36. fulvicdollis. Parameren smallere, ikke dækkende penis helt... 2. Penis med ganske svagt udvidet, ganske svagt ske- formet spidsparti. Parameren meget smal, c. så lang som penis (HE BI AN Ah age 34. rufipes. Spidspartiet. af pens. ikke udvidet 5 3 70 3. Parameren på det smalleste sted kun c. ”/, så bred SO pons GL Boo) at 5 AED ON RRS 4. Parameren på det smalleste sted mindst c. halvt så bred:som penis på samme steds 0015050. så Sel 5; Penis-kort. tilspidset (52.61 b)… res 2 35. semiaéneus. Penis langt tilspidset is: 1/0) 355 37. nitipénnis. Parameren mod spidsen svagt skeformet udvidet (er BY 0 sl al lerne Here RE 40. aridulus. Parameren ikke. udvidet. mod spidsen, 5.50 44. 6. Parameren bredere (ig, OLE). 2. SKR, 38. boopoides. Parameren smallere (8; 68, DW) 20rare tr ss se 39. b6ops. 34. Q. rufipes Er. Kendelig fra gruppens følgende arter ved betydeligere størrelse, længere 3. følehornsled og længere 1. bagfodsled, fra Q. semiaeneus yderligere ved ensfarvet, sim- pel rygledsbehåring og mørkere vingedækker. Sort eller brun- sort, vingedækkernes bagrand undertiden smalt lysere, ryg- leddene metallisk farveskiftende, følehorn og ben rødgule. Scu- 153 | 6. semiadaeneus | ; c. fulvicollis a. rufipes | ll 6000p5 i e. boopoides g. aridulus d nitipennis Fig. 61. Quedius 3. Penis med paramer, set fra undersiden. 154 tellum ret tæt punkteret. Vingedækkerne og rygleddene meget fint og tæt punkterede. Længde 7,5—9 mm. åg: 6. bugleds bagrand i midten indbuet. Penis med svagt skeformet udvidet spidsparti, parameren meget smal, så lang som penis, spidspartiet ganske svagt udvidet (fig. 61, a). Sjælden (J, Ø, B). Esbjerg vesterstrand,. Fanø (i antal i musegange i en sandet grøftevold), Brakør; Hvedholm Dyre- have ved Fåborg (under løv), Vester Ulslev, Høvblege på Møen (ved planterødder), vest for Kongelunden (i opskyl), Fortunens indelukke (ketset); Bornholm. Marts—okt. 35. Q. semiaéneus Steph. Let kendelig fra gruppens andre arter ved, at den brungule behåring på 1.—4. rygleds forreste del er iblandet to eller fire sorte hårpletter på hvert led og er let hvirvlet, idet hårene ikke alle er rettet lige bagud, men delvis skråt indad, delvis skråt udad bagudrettede. Fra den foregående adskilles den yderligere ved lidt ringere størrelse og lysere vingedækker og fra de følgende ved betydeligere stør- relse og længere 1. bagfodsled. Sort eller brunsort, forkroppen med meget svagt, bronzeagtigt metalskær, vingedækkerne brunlige, ofte med smalt lysere bagrand, rygleddene metallisk farveskiftende, følehorn og ben rødgule, bagbenene ofte delvis mørkere. Hovedets og pronotums mikroskulptur lidt skarpere end hos den foregående. 3. følehornsled c. eller rigeligt så langt som 2. led. Scutellum ret tæt punkteret. Vingedækkerne og rygleddene fint og tæt punkterede. Længde 7—7,5 mm. å: 6. bugleds bagrand i midten indbuet. Penis omtrent parallelsidet, ret kort tilspidset, parameren meget smal, med svagt udvidet spidsparti (fig. 61, b). Sjælden (J, Ø, B). Fårehus, Sommersted, Novrup enge (i antal i opskyl efter oversvømmelse, ”!/,), Esbjerg vesterstrand (ligeledes, >/,,), Thorsager; Tranekær, Ristinge klint,” Dyre borg på Fyn; Arnager, Sose odde. I opskyl, på enge og strand- bredder, på sandbund ved planterødder og i kompost. Juni —okt. 36. Q.fulvicéllis Steph. Denne og de følgende 4 arter ligner hinanden meget stærkt og bestemmelsen bør for han- 155 nernes vedkommende sikres ved undersøgelse af parringsor- ganet (parameren). Ved undersøgelsen af materialet bør 33, der er let kendelige ved meget stærkere udvidede forfødder, sammenlignes med 33, og 29 med 29. Denne art er den største og bagud mindst tilsmalnede af de 5 arter, ganske lidt større end den følgende og tydeligt større end de andre. Sort eller brunsort, pronotum oftest lysere eller mørkere brunligt, vinge- dækkerne ofte brunlige, rygleddene metallisk farveskiftende, følehorn og ben rødgule, bagskinnebenene oftest mørkere. Ho- vedet bredt, øjnene stærkt hvælvede. 2. og 3. følehornsled om- trent lige lange. Pronotums mikroskulptur yderst svag og yderst tæt. Vingedækkerne temmelig fint og tæt punkterede. Rygleddene fint og tæt punkterede. 1. bagfodsled lidt kortere end kloleddet. Længde 6—6,5 mm. å: 6. bugleds bagrand i midten indbuet. Parameren meget bred, spidspartiet skeformet udvidet, dækkende penis helt, undtagen den yderste spids (fig. 61, c). Yderst sjælden (Ø, B). Hidtil kun fundet i Ranke skov ved Strødam i Nordsjælland (5 stkr. i en fugtig grøft, "/., 1/, og '/,) og ved Østerlars (i strandområdet Melsted-Saltuna) på Bornholm (1 stk. ”/,). Arten, der er meget udbredt i Sverige og Norge, lever på fugtig bund, bl. a. i Sphagnum, ofte sam- men med Q. boopoides. 37. Q.nitipénnis Steph. (picipénnis Ganglb., Joh.). Ganske lidt mindre end den foregående og lidt større end de følgende arter. Sort eller brunsort, forkroppen ofte med svagt mørkt metalskær, vingedækkerne brunlige, rygleddene metal- lisk farveskiftende. Medens pronotum hos den foregående of- test er i hvert fald lidt lysere end hovedet og ikke mørkere end vingedækkerne, er det hos denne art som regel lige så mørkt som hovedet og tydeligt mørkere end vingedækkerne. I øvrigt adskiller den sig fra den foregående ved, at hovedet er smallere, øjnene lidt mindre stærkt hvælvede og vinklen mellem tinding og halsen bag indsnøringslinien mere stump, at pronotums mikroskulptur er betydelig skarpere og lidt mindre tæt, at vingedækkernes punktur er lidt finere og rygleddenes finere og tættere, og at bagkroppen bagud er noget stærkere tilsmalnet 156 og kropsformen i det hele, også som følge af det smallere hoved, noget mere tenformet. Også fra de tre følgende afviger den ved skarpere mikroskulptur på pronotum og betydelig finere og tættere punktur på rygleddene. Længde 5—6 mm. å: 6. bugleds bagrand i midten indbuet. Penis omtrent parallelsidet, ret langt tilspidset i svagt konkave linier, para- merens yderparti meget smalt (fig. 61, d). Udbredt, men temmelig sjælden (J, Ø, B). Under løv, i kompost og høbunker, oftest på åben bund, såvel fugtig som ret tør; også på sandede strandbredder. Marts—juni, sept., okt. 38. Q. boopoides Munster. Nærstående til de to foregående, men adskilt fra dem begge ved gennemsnitligt lidt ringere størrelse og afvigende form af hannens paramer, fra Q. niti- pennis yderligere ved bredere hoved, svagere og lidt tættere mikroskulptur på hoved og pronotum, mørkere vingedækker, der som regel ikke er tydeligt lysere end pronotum, og mindre fin og mindre tæt punktur på rygleddene. Kæbepalperne som regel ensfarvet rødgule og deres endeled ikke tilspidset helt fra roden; mellemskinnebenene som regel omtrent ensfarvet rødgule. Om adskillelsen fra de to følgende arter, se under disse. Længde 4,5—5,5 mm. å: 6. bugleds bagrand i midten indbuet. Parameren bred, omtrent parallelsidet (fig. 61, e). Arten, der har været sammenblandet med de to følgende, er antagelig udbredt (J, Ø, B). Eksemplarer foreligger bl. a. fra Horsens Nørrestrand, fra Veddinge bakker og fra talrige loka- liteter i Nordsjælland. Den lever på fugtig bund, f.eks. i fugtige grøfter, under løv og mos, måske især Sphagnum. Marts—maj, aug., sept. 39. Q. b6ops Grav. (fig. 62). Meget nærstående til den fore- gående, men adskilt fra den ved lidt ringere størrelse, lidt skarpere og mindre tæt mikroskulptur på hoved og pronotum, lidt mindre tæt punktur og lidt afvigende form af hannens paramer. Endvidere er kæbepalperne oftest lidt brunlige eller brungule og deres endeled tilspidset lige fra roden og mellem- 157 skinnebenene oftest overvejende brune eller sortbrune. Længde 4A—5 mm. åg: 6. bugleds bagrand i midten indbuet. Parameren lidt smallere end hos den foregående, den ydre del ofte svagt til- smalnet (fig. 61, f). Arten, der har været sammenblandet med den foregående og den følgende, er antagelig udbredt (J, Ø, B). Eksemplarer foreligger bl. a. fra Draved skov, Haderslev, Fanø, Nørholm, Horsens, Thorsager; Brahe- trolleborg, Dillet, Tillitse, Knudshoved ved Vordingborg, adskillige lokaliteter i Nord- sjælland og Arnager og Robbedale på Born- holm. Den forekommer både på fugtig og på tør bund, f. eks. på sandbund under lyng. April—okt. 40. Q.aridulus AÅA. Jansson. Ligeledes meget nærstående til Q. boopoides, men adskilt fra den ved lidt ringere størrelse og afvigende form af hannens paramer. Fra Q. boops adskilles den ved finere og tættere mikroskulptur på hoved og pronotum, lidt tættere punktur på rygleddene (begge dele omtrent som hos Q. boopoides) og afvi- gende form af hannens paramer. Kæbepal- perne oftest lidt lysere end hos den foregående, endeleddet omtrent af samme form som hos denne, mellemskinnebenene hyppigst noget brunlige. Længde 4—5 mm. åg: 6. bugleds bagrand i midten indbuet. Parameren afvi- gende fra de to foregående arters ved svagt skeformet udvidet spidsparti (fig. 61, g). Fig. 62. Quedius boops 2.X9: Artens" udbredelse ér endnu noget usikker, --da den har været sammenblandet med de to foregående. Antagelig er den udbredt (J, Ø). Eksemplarer foreligger fra Frøslev plan- tage, Esbjerg, Vejrs, Sondrup bakker, Ry, Thorsager, Høje- møen (Jydelejet og Høvblege) og Tisvilde. Arten lever på tør, gruset eller sandet bund, ved planterødder. April—okt. 158 3. Heterothops Steph. Adskilt fra den foregående slægt, Quedius, (p. 115) ved, at kæbepalpernes endeled er meget tyndere og kortere end næstsidste led (fig. 45, b, p. 113). Kroppen tenformet, hovedet lille, bety- deligt smallere end pronotum, øjnene ikke ret store. Pronotum fortil på ryggen med et børste- punkt på hver side af midtlinien. Scutellum punk- teret og behåret. Hos hannen er forfødderne stærkere udvidede og 6. bugleds bagrand i midten med en vinkel- formet indskæring. Oversigt over arterne. 1. Hovedet bagtil noget tilsmalnet, tindingerne afrun- dede, men dog tydelist stump vinklede 7 2 ås Hovedet bagtil kun ganske svagt tilsmalnet, tin- dingerne jævnt os adam 1 LIS SE Å. 2. Følehornene over dobbelt så lange som hovedets største bredde, 4. led FORRE SER 5. led noget læn- rr Abe NI bed aus ere 2.binotåatus. Følehornene ikke over dobbelt så lange som hove- dets største bredde, 4. led næppe, 5. led ikke læn- ere end Bred 15 IE] SENGE NE BEER ERE »Å 3. Vingedækkerne brunlige, følehornene med lidt ly- BERE BØ 5: Sae ES eN ENN RAR RE. 1. praevius. Vingedækkerne sorte eller sortbrune, ofte med lys bagrand, følehornenes rod ikke eller næppe lysere Ak praevius, ab. niger. 4. Følehornenes rod ogvingedækkernes bagrand lysere 3. dissimilis. Følehornenes rod og vingedækkernes bagrand ikke IVBErE: 23452 x K ASA AR SESGER SNO GREEN 4. quådripunctulus. | | i i 159 1. H. praevius Er. Sort eller sortbrun, vingedækkerne brunlige, oftest lysere bagtil, rygleddene med rødlig bagrand, følehornenes rod og benene brungule. 7.—10. følehornsled lidt tværbrede. Vingedækkerne ret fint- og tæt kornet-punkterede. Rygleddene fint og tæt punkterede. Længde 4—5 mm. Ab. niger Kr. afviger fra hovedformen ved mørkere farve, idet følehornenes rod ikke eller næppe er lysere, vingedækkerne sorte eller sortbrune, ofte med lysere bagrand, rygleddenes bag- rande ikke så udpræget lyse og benene lidt mørkere. Udbredt, men ret sjælden (J, Ø, B). I kældere, stalde, udhuse og lign. steder i affald; også i hule træer. Var. niger er almin- delig i muldvarpereder, hvor den ofte forekommer meget talrig, og er også fundet undtagelsesvis i humlerede, muserede og grævlingegang. April—maj, juli, nov. Larver og pupper af ab. niger er fundet i muldvarpereder 28 |, og klækkedes ?/,. 2. H. binotåtus Grav. (fig. 63). Nærstående til den fore- gående, men let kendelig fra den ved de længere følehorn med 4.—5. eller 4.—6. led længere end brede og 7.—10. led ca. så lange som brede og længere endeled. Endvidere er hovedets og pronotums bølgeliniede mikroskulptur tydeligt tættere. Sort eller sortbrun, vinge- dækkerne ofte brunlige med lysere bag- rand, rygleddenes bagrande oftest lyse, fø- lehornsroden og benene brungule. Vinge- dækkernes og rygleddenes punktur gen- nemgående lidt mindre tæt end hos den foregående. Længde 4—5,3 mm. Udbredt og vistnok ikke særlig sjælden (J, Ø). På stranden under tang. Maj—aug. 3. H. dissimilis Grav. Adskilt fra de to foregående ved smallere, bagud svagere tilsmalnet hoved, med jævnt og fladt run- dede tindinger og lidt kortere vingedæk- ker. Farven omtrent som hos den fore- gående. 7.—10. følehornsled ca. så lange Fig. 63. Heterothops bino- som brede. Vingedækkernes og rygledde- tatus 2. X 9. 160 nes punktur er oftest lidt finere end hos den foregående. Længde 3,85—4,5 mm. Udbredt og vistnok ikke ret sjælden (J, Ø, B): Både på skovbund og på åben bund, under løv og kvas, undertiden i opskyl, eller på stranden under tang; også fundet i tuer af Formica rufa. Marts—nov. 4. H. quådripunctulus Grav. Vor mindste art, meget nærstående til den foregående, men adskilt fra den ved mør- kere farve og ved ganske lidt stærkere rundede tindinger. Sort eller brunsort, benene brunrøde eller brune. Længde 3,7—4 mm. Temmelig almindelig (J, Ø, B). På fugtig engbund, i opskyl ved søbredder eller på strandbredder under tang. Febr.—deec. 4. Euryporus Er. Oversiden blank. Hovedet meget smallere end pronotum, følehornene ret slanke, læbepalpernes endeled trekantet udvidet (fig. 45, p. 113). Pronotum med randlinie langs alle ran- de, også forranden. Bagkrop- pen kun svagt tilspidset. For- fødderne enkle hos begge køn. 1... E. picipes:Payk:. (HÆL Sort, oversiden, navnlig hoved og pronotum, blank, bagkroppen me- tallisk farveskiftende, følehornenes rod og spids rødlig, benene brun- sorte eller brune med lidt lysere fødder. Hoved og pronotum med fin, tværbølget mikroskulptur, vinge- Fig. 64. Euryporus pici- dækkerne og bagkrop uden synlig pes. x 5. mikroskulptur. Hovedet med en- 161 kelte børstepunkter på hver side. Følehornene ret lange, de næstyderste led ikke eller næppe tværbrede. Scutellum upunk- teret. Pronotum rigeligt så bredt som vingedækkerne, tilsmal- net fremefter, med rundede baghjørner og bagrande, langs randene med nogle børstepunkter og fortil med 2 rygpunkt- rækker med 3 punkter i hver. Vingedækkerne tæt og kraftigt punkterede. Bagkroppen temmelig tæt og kraftigt punkteret, punkterne aflange. Længde 9—10 mm. å: 6. bugleds bagrand indbuet. Læbepalpernes endeled mod spidsen stærkere udvidet. Udbredt, men sjælden (J, Ø). Af findesteder kan anføres: Esbjerg, Rask v. f. Horsens, Tepstrup s. f. Skanderborg, Rye, Svinkløv; Marielund ved Odense, Lyngby mose, Bøllemosen, Ølstykke overdrev, Kregme, Jægerspris, Tisvilde, Jyderup- lyng. På fugtig skov- og mosebund, ved randen af søer, i mos og under løv. Muligvis knyttet til musegange; en enkelt gang hos Lasius fuliginosus. Juni—sept. Klækket ”/,…. 5. Acylbphorus Nordm. Oversiden blank, uden mikroskulptur. Hove- det meget smallere end pronotum, bagtil ret stærkt og brat indsnøret, halsen tyndere end hos de andre slægter. Følehornene slanke, mod spidsen tydeligt fortykkede, knæbøjede efter det 1. led, der er usædvanligt langt, JER mindst så langt som 2.—4. led CO) tilsammen (fig. 66). Pronotum Ia med randlinie langs alle rande, FI undtagen den midterste del af Fig. 65. Acylopho- bagranden. Bagkroppen langt og " rus wagenschieberi. ret stærkt tilspidset. Forfødderne RIDE arie, enkle hos begge køn, deres klo- led kraftigt med lange, kun svagt krummede kløer (fig. 65). Victor Hansen ; Rovbiller. II. 11 162 Oversigt over arterne. 1. Benene rødbrune. Længde 7—9 mm 1. wagenschieberi. Benene sorte med rødlige knæ og fødder. Længde ET SE DEG en LE VP e Ene OLES 2. glabérrimus. 1. A. wagenschieberi Kiesw. (fig. 66). Sort, oversiden, navnlig hoved og pronotum, blank, bagkroppen metallisk far- veskiftende, roden af 1. følehornsled og benene rødbrune. Ho- vedet med ret tæt punkterede tindinger. 3. følehornsled ca. så langt som 2. led. Scutellum punkteret. Pronotum lidt smal- ” lere end vingedækkerne, med rundede sider og bagrand, nogle randpunkter og et par punkter på ryggen foran midten. Vinge- dækkerne ret kraftigt og tæt punk- terede. Bagkroppen mindre tæt og kraftigt punkteret, punkterne del- vis aflange. Længde 7—9 mm. Meget sjælden (Ø). Kun fundet ved "Lyngby "sø. (£ stk., maj 1902) og i Bøllemosen (i antal i vådt tør- vemos (Sphagnum) og våde plante- dele på meget fugtig mosebund, april og maj). Den kan sigtes, men også fås frem ved at trykke plante- dækket ned under vandoverfladen, hvorved dyrene tvinges op til denne. 2. ÅAÅ.glabérrimus Hbst.. Nær- stående til den foregående, men let adskilt fra den ved ringere størrelse og sorte ben med rødlige knæ og fødder. Endvidere er følehornene lidt, kortere og deres 3;led kortere end 2., bagkroppen ikke tydeligt metallisk farveskiftende, lidt mindre tæt punkteret og 53. frie rygleds bagrand rødlig. Længde 6—7 mm. Fig. 66. Acylophorus wa- genschieheri. X 6. Yderst sjælden (Ø). Der foreligger kun 4 danske eksem- plarer: 1 fra Vejløbugt (maj 1862), 1 fra Frederiksdal og 2 fra Charlottenlund (?”?/, 1856 og 77.17877). "Levevis somsden foregående. 163 [Åtanijgnathus Jacobsen. (Tanygnathus Er.). Kroppen tenformet, mindende noget om Ta- chyporus. Hovedet meget smallere end pronotum, følehornene lange og slanke, kæbepalperne usæd- - vanlig lange og slanke. Vingedækkernes bagrand tydeligt indbuet inden for de ydre hjørner. Bag- kroppen bagud langt og stærkt tilspidset. Forfød- derne 5-leddede, mellem- og bagfødderne 4-led- dede. A.terminålis Er. Blankt sort, pronotum mørkebrunt med lysere rande, vingedækkernes bagrand og undertiden også søm, bagkropsspidsen og ofte rygleddenes bagrande samt følehor- nenes 1. led og benene brungule, bagkroppen iriserende. Vinge- dækkerne tæt rynket-punkterede. Bagkroppen meget fint og tæt punkteret. Længde 4 mm. gå: Forfødderne udvidede. Denne art, der bl. a. er fundet i Skåne og i Hamburgegnen, kunne muligvis træffes også hos os. Den stemmer i levevis overens med Acylophorus-arterne, sammen med hvilke den ofte forekommer, og tages altså på meget fugtig mosebund, dels ved sigtning af mos, især tørvemos (Sphagnum) og plantedele, "dels ved at. trykke vplantedækket ned. under vandoverfladen. ] 10. underfamilie Tachyporinae. Kroppen i reglen mere eller mindre tenformet, tilsmalnet stærkere bagud end fremefter. Hovedet ikke indsnøret bagtil, ofte ret lille og tilbagetrukket i pronotum. Følehornene 11-leddede (hos Hypo- cyptus dog 10-leddede), oftest noget udvidede mod spidsen, indleddede foran øjnene under pandens ii 164 ikke fortykkede siderand (1. del, p. 20, fig. 11). Pronotum oftest ret stort og bredest bagtil, med randede sider. Vingedækkernes rygflade afgræn- set fra sidedækkerne ved en mere eller mindre skarp sidekant. Bagkroppen som regel ret stærkt tilsmalnet bagud, siderne kantede (undtagen hos Conosoma). Forbrystet bag forhofterne hud- agtigt, åndehullerne (undtagen hos Tachinus) ikke dækkede af epimererne, synlige når forhof- terne løftes. Forhofterne langt tapformede, frem- stående, i det højeste lidt kortere end forlårene. Baghofterne tværbrede, ikke ret stærkt bagud- ragende, med stærkt udviklet bred og flad yder- plade, berørende hinanden. Skinnebenene oftest tornede, fødderne 5-leddede (hos Hypocyptus dog 4-leddede). Tachyporinerne er som regel ret let kendelige på kroppens form. Bagkroppen har tendens til at krumme sig nedad, ikke som hos de fleste andre rovbiller opad, og trækker sig ofte stærkt sammen på døde eksémplarer, jfr. 1. del, . led ikke eller næppe tværbredt, 8.—10. led i det højeste noget tværbrede. Kæbepalperne rét slanke. Arterne varierer betydeligt i farve; navnlig fore- kommer undertiden eksemplarer, der er mørkere end normalt farvede dyr. 2. B. thoråcicus Fabr. (pygm aeus Fabr.). Kendelig fra underslægtens følgende arter ved de få og spredte punkter i vingedækkernes rygstribe og lidt kraftigere følehorn med tyde- ligere tværbrede 9. og 10. led, fra B. exoletus yderligere ved pronotums randede bagrand og fra de to andre ved gennem- gående ringere størrelse og mindre bred krop. løvrigt meget variabel i størrelse og farve. Brungul, hovedet sort, pronotums midtparti ofte mørkt, vingedækkerne gule, oftest med en mørk plet i de ydre baghjørner, undertiden med mere udbredt mørk tegning, bagkroppen ofte mørkere, følehornene brunsorte, de- £89 res rod og benene gule. Rygleddene ret spredt og ikke særlig kraftigt punkterede. Længde 2,5—4,5 mm. gg: 6. bugled fortil med en fin længdemidtkøl, bag denne svagt nedtrykt. Pronotumss bagrand er ifølge Ganglbauer, Luze og Scheer- peltz urandet, men hos de danske eksemplarer tydeligt randet. Almindelig (J, Ø, B). Især i paddehatte. 3. B. exolétus Er. Adskilt fra underslægtens andre arter ved pronotums urandede bagrand, fra de to følgende tillige ved gennemsnitligt lidt ringere størrelse og lidt smallere krop. Rødgul, hovedet sort, vingedækkerne gule, med en mørk plet i de ydre baghjørner, kun sjældent tillige mørke omkring scu- tellum, bagkroppen ofte brunrød, følehornene brunlige, deres rod og benene gule. Vingedækkernes rygstribe med 10—12 børstepunkter. Rygleddene spredt og ikke særlig kraftigt punkterede. Længde 3,5—5 mm. åg: 6. bugled i midten svagt ned- trykt, uden køl. Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø, B). Især i paddehatte, navnlig i skovegne, hyppigst om efteråret. 4 B4rinotåtus Er (fg. 79). Nærstående til den foregående, men adskilt fra den ved de under denne anførte kendetegn. Pronotum under- tiden med mørkere midtparti. Som regel er vingedækkerne omkring scu- Fig. 79. Bolitobius trino- tellum, ofte tillige dette og sømmen tatus. X 8. mørke, den mørke hjørneplet når ikke bagrand eller søm. Vingedækkernes rygstribe med 8—10 børstepunkter. Længde 4—5,5 mm. 3: 6. bugled langs midten svagt nedtrykt, fortil med en lille længdemidtkøl eller -knude. 90 Almindelig (J, Ø, B). Især i paddehatte, navnlig i skov- egne, hyppigst om efteråret. [B. trimaculåtus Payk. Adskilt fra de tre foregående arter ved følehornenes længere endeled og fra B. thoracicus og exo- letus yderligere ved de under disse anførte kendetegn. Iøvrigt nærstående til den foregående art, men adskilt fra den ved lidt bredere krop, mørkere bagkrop og tættere punkterede ryg- led. Pronotum brunsort eller brungult med mørkere midtparti eller ensfarvet brungult. Vingedækkerne brungule, i de ydre baghjørner med en stor sort plet, der når bagranden og oftest sømmen og strækker sig fremefter langs sideranden. Rygled- dene brunsorte eller brune med lysere bagrande. Oversidens mørke partier ofte svagt blåligt iriserende. 9. og 10. følehorns- led næppe tværbrede. Længde 4—5,5 mm. åg: 6. bugled langs midten nedtrykt, fortil med en stump knude. Denne art, der bl. a. er fundet i Småland i Sverige og i Sydnorge, men de fleste steder, således også i Tyskland, synes at være meget sjælden, kunne muligvis træffes også hos os, omend den i Sverige overvejende er en nordlig art. Den er i Sverige næsten udelukkende fundet på træsvampe, især på Pleurotus corticatus på birk.] 3. underslægt Bolitébius s. str. Hovedet langt og smalt (fig. 80). Kroppen ten- formet, bagkroppen langt tilspidset. Følehornene lange, de næstyderste led c. så lange som brede. Kæbepalperne lange og slanke. 5. B.lunulåtus L. (fig: 80). En smuk og lømefaldende, let | kendelig art. Rødgul, hovedet, mellem- og bagbrystet, scutel- lum, vingedækkerne og 5.—7. frie rygled sorte, på hvert vinge- dække en stor skulderplet, der ikke når ind til scutellum og søm, samt bagranden gule; 5. frie rygled med bredt gul bag- rand; følehornene sorte med lysere endeled, der er næsten dob- 191 belt så langt som bredt, deres rod og benene rødgule, hovedet ofte langs midten mellem øjnene yderst fint punkteret, iøvrigt glat. Vingedækkernes rygstribe med 6—8 børstepunkter. Ryg- leddene spredt og ret fint punkte- rede. Længdé 5—6 mm. å: 6. bugled langs midten glat, på hver side ret tæt punkteret, bag- randen afstudset eller svagt indbuet. Almindelig (J, Ø, B). Især i pad- dehatte, navnlig i skovegne, hyp- pigst om efteråret. [B. pulchéllus Mann. Denne og den følgende art adskiller sig fra den foregående ved, at pronotums bag- rand er fint randet, at scutellum er rødgult, at vingedækkernes gule teg- ning når ind til scutellum og således danner et fælles tværbånd og at 5. frie rygleds sorte farve strækker sig Fig. 80; Bolitobius lunt- helt tilbage til bagranden. Følehor- latus. x 8. nenes endeled ca.”/, gang længere end bredt. Vingedækkernes gule tværbånd kun svagt bugtet, rygstriben med 4—6 børstepunkter. Længde 4—6 mm. å: 6. bugleds bagrand afstudset. Denne art, der bl. a. er fundet på Gotland, kunne muligvis træffes også hos os, omend den i Sverige overvejende er en nordlig art. Levevis som den foregående. B. speci&sus Er. Nærstående til den foregående, men ad- skilt fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker samt ved stærkt bugtet bagrand af vingedækkernes gule tvær- bånd, kraftigere punktur på rygleddene og længere følehorns- endeled. Fra B. lunulatus adskilles den let ved de under fore- gående art anførte kendemærker samt ved betydeligere stør- relse, bag øjnene fint punkteret hoved, flere punkter i vinge- dækkernes rygrække og kraftigere punktur på rygleddene. Længde 8—9 mm. -— le 192 3: 6. bugled med svagt indbuet bagrand og foran indbugt- ningen med tættere punktur. Denne art, der bl.a. er fundet i Ostergåtland, kunne muligvis træffes også hos os, omend den i Sverige overvejende er en nordlig art. Den angives at leve i paddehatte og træ- svampe, der vokser på eller i gamle træstubbe.] 5. Bryocharis Boisd. Adskilt fra alle gruppens andre slægter ved, at mellem- og bagføddernes 1. led langs underkan- ten mellem den fine behåring har nogle længere, meget kraftigere børster (fig. 68, p. 166), at øjnene er stærkere hvælvede, og at hannens forfødder er udvidede. Iøvrigt meget nærstående til Bolito- bius, men afvigende ved, at læbepalpernes ende- led ved spidsen er skråt afskåret og udhulet (fig. 81). Kæbepalpernes endeled ikke eller næppe Fig. 81. Bryocharis cingulata. Højre kæbe- og læbepalpe. kortere eller tyndere end næstsidste led (fig. 81). Hovedet med et børstepunkt ved øjets inderrand. Pronotum upunkteret, i bunden uden mikro- skulptur. Følehorn og ben lange. Arterne lever især på fugtig bund under svampet løv og mos. 193 Oversigt over arterne. 1. Vingedækkerne tydeligt punkterede og behårede 3. inclinans. Vingedækkerne, bortset fra de 3 punktrækker, glatte og nøgne... 2. Større, 7—9 mm. Vingedækkernes sømstribe med 5—6 punkter. Følehornenes endeled rødgult, 10. led ofte rødligt eller brunligt. Pronotum sort 1. cingulåta. Mindre, 6—7 mm. Vingedækkernes sømstribe med 3—10 punkter. Følehornenes endeled gulbrunt eller rødgult, 10. led mørkt. Pronotum ofte rød- SE NE ES eres 1. Br. cingulåta Mann. (fig. 82). Den største art i slægtsgruppen. Blankt sort, vingedækkerne, 6. frie og ba- geste del af 5. frie rygled rø- de, følehornenes rod og en- deled samt benene rødgule,. 10. følehornsled oftest mere eller mindre lyst. Følehor- nene mod spidsen fortykke- de;7:9:0og-:10; led tydeligt tværbrede. Vingedækkernes 3 punktrækker med fine, utyde- lige, fåtallige punkter. Ryg- leddene med spredte, kraf- tige, hårbærende punkter, de forreste led i midten upunk- terede. Længde 7—9 mm. å&: Følehornenes endeled længere (hos 2 lidt kortere) end 9. + 10. led. Forfødder- ne stærkt udvidede. 6. bug- Victor Hansen; Rovbiller. II, TRES TOO LER KER ss. andålis. Fig. 82. Bryocharis cingu- lata. $Xx 6. 13 194 led i midten furet og kraftigt rupunkteret, bagtil trekantet forlænget. Udbredt, men temmelig sjælden og enkeltvis (J, Ø, B). På fugtig bund under løv og mos, i hule træer og gamle stubbe, under kvas og i plantemøddinger. April—juni, aug. 2. Br. anålis Payk. Meget nærstående til den foregående, men adskilt fra den ved ringere størrelse, lidt smallere krop og flere punkter i vingedækkernes sømstribe. Pronotum er ofte rødgult (ab. merdårius Gyll.). Følehornenes endeled rødgult eller gulbrunt, 10. led mørkt, som regel ikke tydeligt lysere end 9. led. Længde 6—7 mm. åg: Forfødderne ret svagt udvidede; iøvrigt omtrent som den foregående. Temmelig almindelig (J, Ø, B). Levevis som den foregående. Marts—okt. Ab. merdarius Gyll. synes i hvert fald i nogle landsdele at være hyppigere end hovedformen. 3. Br.inclinans Grav. Let kendelig fra de to foregående og fra alle slægtsgruppens andre arter ved de punkterede og behårede vingedækker. Blankt rødgul eller brunrød, hovedet, mellem- og bagbrystet samt bagkroppen brunsorte eller brune, rygleddenes bagrande lidt lysere, følehornene ofte med lidt mørkere midterled. Følehornene slankere end hos de to fore- gående, næppe fortykkede mod spidsen, ingen af leddene tvær- brede. Vingedækkerne med temmelig fin, lidet tæt punktur og behåring, børstepunktrækkerne næppe synlige. Rygleddenes punktur meget finere end hos de to foregående. Længde 7— Sr. åg: Følehornenes endeled næppe længere end hos 2. For- fødderne kraftigt udvidede. Mellemskinnebenene mod spidsen stærkt udvidede, med to kraftige endesporer, den inderste buet og i spidsen skråt afskåret, mellemføddernes 1. led på inder- siden stærkt udvidet. 6. bugleds bagrand i midten smalt indskåret. Sjælden, men udbredt (J, Ø). Af findesteder kan nævnes: Tørning, Nørholm, Horsensegnen, Århus, Hesselholt skov ved 195 Arden; Hesede skov, Holmdrup mose ved Svendborg, Dyre- haven, Folehave skov, Freerslev hegn, Gribskov, Tisvilde. På fugtig skovbund under løv og mos, som regel enkeltvis, men en enkelt gang i antal i grannålebunker. Marts—okt. 2. slægtsgruppe Tachyporini. Tindinger og kinder uden kantliste forneden. Følehornene 11-leddede. Vingedækkerne uden sømstribe. Fødderne 5-leddede. Oversigt over slægterne. 1. Hoved og pronotum fint behårede. Bagkroppens sider ikke eller kun yderst fint og smalt kantede fa TE TAGE RE LV SN SØDERE SEERE SEERESR 1. Conoséma (p. 196). Hoved og pronotum nøgne. Bagkroppens sider ty- deligt kantede på sædvanlig måde (se f. eks. ESSEN REE HS DIRT DR TUSE SAS RA ar Pr VÆ 2. Kæbepalpernes endeled tyndere og meget kortere ond uæestsidste led (HESS), XCE DD) 20 di eg san odG Så Kæbepalpernes endeled ikke eller næppe tyndere og: meget'længere end næstsidste led (fig, 83, c). 4. a b c Fig. 83. Venstre kæbepalpe af a: Tachyporus solutus, b: T, niti- dulus og c: Tachinus. fimetarius. 3. Følehornene påfaldende stærkt sammentrykte (fig. 85, a). 4. fodled mindre end 3. led, men ikke påfaldende lille (fig. 84, b) 2. Lamprinddes (p. 200). Følehornene ikke påfaldende stærkt sammentrykte 137 196 (fig. 85, b). 4. fodled meget mindre eénd 3. led, påfaldende lille (fig. 84, a) ... 3. Tachyporus (p. 202). 4. Bagføddernes 1. led ikke nær så langt som 2.—4. led tilsammen. Følehornene først fra 5. led tæt ERE ERNE ag oE 4. Tåchinus (p. 213). | a b a b Fig. 84. Venstre bagfod af Fig. 85. Følehorn af Lamprino- Tachyporus solutus (a) og des (a) og Tachyporus chry- Lamprinodes (b). somelinus (b). Bagføddernes 1. led mindst så langt som 2.—4. led tilsammen. Følehornene tæt behårede fra 4. led. Vingedækkerne gule med sort tegning (fig. 95, ; BYS... 3 SERRA Kr oe LG 3. Leucopåryphus (p. 227). 1. Conosoma Kr. Oversiden fint behåret. Følehornene slanke, 3. led længere end 2. Kæbepalpernes endeled me- get tyndere og kortere end næstsidste led. Prono- tum stort og bredt, stærkt hvælvet. Vingedækkerne bagud tilsmalnede. Bagkroppen langt tilspidset, siderne ikke eller kun yderst fint og smalt kantede. Benene slanke, forskinnebenenes yderside med en række meget tæt stillede, ganske korte børster, 197 mellem- og bagskinnebenene kun med enkelte torne. Hos &$ er forfødderne stærkere udvidede end hos 2, 6. frie rygled simpelt (hos 2 spaltet i 4 Spidser, se fig. 86, p. 199) og 6. bugleds bagrand indbuet (hos 2 rundet). Arterne lever i hule træer og stubbe, ved svamp, under bark og i løv og kvasbunker, især hvor der er skimmel- svamp. Muligvis er de ikke rovdyr, men svampeædere. Oversigt over arterne. 1. Vingedækkernes sider med 5—7 kraftige, lange, udstående, sorte børster. Vingedækkerne sorte, hvert med en lys skråplet. Længde 2—2,5 mm 1. bipunctåtum. Vingedækkernes sider uden udstående børster... ræ 2. Vingedækkerne hvert med en rødlig rodplet (fig. 86, BTS Bane 45 Me 54 | re rr eee 3. Vingedækkerne uden. sådan plet 5 2 uni EK Ads Å. 3. Bagkropssiderne kun ved spidsen med lange, ud- stående børster. Pronotums sider ved baghjørnet med et stort, rødligt parti (fig. 86, p. 199). Vinge- dækkerne fra scutellarspids til sømhjørne ca. ”/, FENDER pro SE SES ILIGS 20 3. litåreum. Bagkropssiderne også fremefter med lange, udstå- ende børster. Pronotum ved baghjørnerne i det højeste ganske smalt rødligt. Vingedækkerne fra scutellarspids til sømhjørne kun ca. ”!/, længere massen nn) FØRE SEERE RENNER ERIE ER RENE ARNE .bipustulåtum. 4. Pronotums tværliniede mikroskulptur åben. Føle- hornene omtrent ensfarvet rødlige. Oversiden kun temmelig tæt behåret. Bagfødderne ca. så lange som bagskinnebenene. Længde 2—2,5 mm 6. pediculårium. Pronotums tværliniede mikroskulptur yderst tæt. 198 Følehornene med tydeligt lysere spids og rod. Oversiden meget tæt behåret. Bagfødderne ty- deligt længere end bagskinnebenene. Længde 5. Større, 4—4,5 mm. Følehornenes endeled betyde- list Benene EEN TRIGE SAR 4.teståceum. Mindre, 2,5—3 mm. Følehornenes endeled kun meget lidt længere end bredt ....…. 5.immaculåtum. 1. C. bipunctåtum Grav. Let kendelig ved vingedækker- nes udstående børster samt ved farven og størrelsen. Ret blank, sort, hvert vingedække med en rødlig plet fra skulderen skråt ind mod sømmen og derfra fortsat bagud langs denne, bagkropsspidsen brunlig, følehornenes rod og spids samt be- nene rødgule. Følehornene mod spidsen ret stærkt udvidede, 7.—10. led tydeligt tværbrede. Pronotum og vingedækkerne med yderst fin og tæt tværliniet mikroskulptur og yderst fin, på pronotum spredt, på vingedækkerne tættere punktur, de sidste fra scutellarspids til sømhjørne omtrent "/, længere end pronotum. Bagkroppen langs siderne og langs rygleddenes bagrande med lange, udstående børster. Længde 2—2,5 mm. Sjælden og stedegen (J, Ø). Af findesteder kan nævnes: Agdrup krat og Vang skov i Vendsyssel; Bognæs, Dyrehaven, Storkevad. I hule træer og stubbe og under løs bark i gnav- smuld, især i hule, trøskede elletræer. April—juni, sept.—okt. 2. C. bipustulåtum Grav. Nærstående til den følgende, men let kendelig fra den ved de i oversigten nævnte kende- mærker samt ved, at kroppen er stærkere hvælvet og fortil betydeligt bredere, at følehornene er tydeligt kortere, at pro- notums bagrand ikke er indbuet foran scutellum og at vinge- dækkernes punktur er betydeligt mindre fin og mindre tæt. Sort, pronotums baghjørner oftest smalt lyse, vingedækkerne hvert med en bred, forholdsvis tydeligt afgrænset, rødgul rod- plet, 1.—4. frie rygled oftest med smalt rødlig bagrand, 5. led bagtil bredt rødligt, følehornene sortbrune, med rødlig rod og spids, benene gulbrune. Længde 4—5 mm. 199 Meget sjælden (Ø). Hidtil kun fundet i Sundby Storskov (2 stkr. 1/,), ved Fuglebjerg (1 stk. i kompost, ?/, 32), Næsby- holm (i antal 77: og), i .skovene ved Sorø (i -mængde: på en bøgestub med træsvamp), ved Jyderup, i skovene ved Skarritsø og. i Vallø Kohave-(T--stk.7/,). Bortset fra fundet ved Fuglebjerg ligger alle fundene over 50 år tilbage i tiden. Den an- gives at forekomme i trøsket ved, ved svamp og træsaft og i mos. 00 Horn. 1. (Og. 86). Let kendelig fra de følgende ar- ter ved de plettede vingedækker. Sortbrun, pronotum ved baghjør- nerne med et stort rødligt, vagt afgrænset parti, hvert vingedække ved roden med en stor, rødlig, vagt afgrænset plet, rygleddene med ly- sere bagrande, følehornenes rod og spids samt benene rødgule. Følehornene lange og slanke, in- gen af leddene tværbrede. Pro- notum yderst fint og temmelig Fig. 86. Conosoma lito- tæt, vingedækkerne yderst fint og reum 2. x 9. yderst tæt punkterede. Pronotums bagrand foran scutellum ganske svagt indbuet. Mellem- og bagfødderne meget lange. Længde 4—5 mm. Almindelig (J, Ø). I hule træer, under muldnende løv og svampet bark og i kompostbunker. Fundet næsten hele året rundt. ANG teståcent Fabr: (gubeéséens Grav., Gangib., Joh). Tydeligt større end de to følgende arter. Sortbrun, brun eller brunrød, vingedækkerne ofte lidt lysere, følehornenes rod og spids samt benene rødgule. Følehornenes ydre led næppe eller (2) svagt tværbrede. Pronotum yderst fint og ret tæt punkte- ret. Vingedækkerne fra scutellarspids til sømhjørne ca. ”/,—"/, længere end pronotum, yderst fint og meget tæt punkterede. 200 Bagkropssiderne bagtil med lange, udstående børstehår. Længde 4—4,5 mm. Let kendelig fra den foregående ved farven og iøvrigt ad- skilt fra den ved, at følehornene er lidt kortere, at pronotums bagrand ikke er indbuet foran scutellum, at vingedækkerne er kortere og deres punktur lidt mindre tæt og at mellem- og bagfødderne er lidt kortere. Meget almindelig (J, Ø, B). Levevis som den foregående. Imago er klækket 29/,. 5, €. immaculåtum Steph. Meget nærstående til den fore- gående, men let kendelig fra den ved ringere størrelse og iøv- rigt adskilt fra den ved kortere følehorn med tydeligere tvær- brede 9. og 10. led og kortere vingedækker, der fra scutellar- spids til sømhjørne kun er meget lidt længere end pronotum. Kroppen som regel brunsort. Længde 2,5—3 mm. Temmelig almindelig (J, Ø, B). Levevis som de to fore- gående; den træffes hyppigt i musereder. 6. C. pediculårium Grav. Vor mindste art. Let adskilt fra de to foregående ved de i oversigten nævnte kendemærker og ved lidt blankere overside og kraftigere, mindre tæt punktur på vingedækkerne, fra C. testaceum yderligere ved meget rin- gere størrelse, kortere følehorn og lidt kortere vingedækker. Oversiden som regel brunsort. Følehornenes 9. og 10. led næppe så stærkt tværbrede som hos den foregående. Længde 2—2,5 mm. Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø, B). Levevis som C. testaceum; hyppigst på åben bund, bl. a. fundet talrigt på Falsters østkyst ved planterødder og under plantedele på strandbredden eller diget. 2. Lamprinodes Luze. (Lamprinus Joh., Ganglb. partim). Nærstående til den følgende slægt (Tachypo- rus), men adskilt fra den ved stærkt sammen- 201 trykte, udefter meget brede følehorn (fig. 85, a, p-. 196), stærkt sammentrykte mellem- og bag- fødder og ikke påfaldende lille 4. fodled (fig. 84, b p. 196). | Kønsforskel som hos Tachyporus. 1. L. saginåtus Grav. (fig. 87). Bredere end nogen af vore Tachyporus-arter. Rødgul eller rustrød, hovedet, vingedæk- kernes rod omkring scutellum, bagkroppen med undtagelse af rygleddenes bagrande, samt mellem- og bagbrystet sorte eller sortbrune, følehorn og ben rødlige. Følehornenes ydre led tvær- brede. Pronotum bredt, ca. "/, bredere end langt, næppe syn- ligt punkteret. Vingedækkerne bagud ikke eller næppe til- smalnede, fra scutellarspids til sømhjørne kun lidt længere end pronotum, meget fint og ret tæt punkterede, ligesom bagkroppen med lange udstående børster på si- derne. Rygleddene lidt kraftigere og tættere punkterede end vingedæk- kerne. Længde 4—5 mm. Sjælden (J, Ø). Af findesteder kan anføres: Silkeborg, Lindum skov, Ålborg (ved fjorden), Vang skov, Agdrup krat; Dalum ved Odense, Hulemose sø, Dyrehaven (sigtet i antal ved »det flade vandhul« på ikke for fugtig bund omkring græs- tuer med mos, sammen med myrer (Myrmica) og i nærheden af muse- reder, ?1/.), Råvad, Bøllemosen, Sor- temose ved Lillerød, Sortedam i Sto- re Dyrehave, Pølemøose ved Hillerød. På skov- og mosebund under løv og mos, også i opskyl ved søer og vandsteder, undertiden hos myrer (Myrmica- og Lasiusarter samt Formica rufa). Marts—juni, sept.—okt. I Skåne er lar- ven fundet hos Myrmica rubra. Fig. 87. Lamprinodes så- ginatus $. X 9. 202 3. Tachyporus Grav. Hoved og pronotum nøgne. Følehornene slanke. Kæbepalpernes endeled meget kortere og tyndere end næstsidste (3.) led, dette c. så langt som 2. led (1ig.:83,. a og :b, p. 195). Bagkroppen. lang krak spidset, siderne tydeligt kantede. Benene ret | 2 Fig. 88. Tachyporus chrysomelinus 9. 6. frie rygled,. slanke, i hvert fald mellemskinnebenene tydeligt tornede, - 4.Åøodled. påfaldende. lille(fis 84-85 p: 196) Hos hannen er forfødderne tydeligt (hos 2 ikke eller svagt) udvidede og 6. frie rygled simpelt (hos ? spaltet i 4 spidser ved 3.indskæringer, af hvilke den midterste er kortest, se fig. 88). Til sikring af arternes bestemmelse er en mi- kroskopisk undersøgelse af pronotums og vinge- dækkernes” overflade af "værdi. Hos"vore arier; undtagen T. solutus, tersus og macropterus, har vingedækkerne en yderst fin, tværliniet mikro- skulptur, der hos T. pulchellus er forholdsvis kraftig. Sådan tværliniet mikroskulptur mangler hos vore arter, undtagen T. transversalis, på pro- notum. Dette haåar”hos' nogle” arter; sær T.pul- chellus og tersus, en spredt beklædning af yderst fine og korte, nedliggende hår, der ligner — og 203 f. eks. af Luze opfattes som — korte, skarpe rid- ser. De her nævnte kendemærker ses bedst i monokulært mikroskop med forstørrelse af helst mindst c. 120 gange og god kunstig belysning fra siden, hvorimod det er umuligt eller meget van- skeligt at se dem i et binokulært mikroskop, som jo ellers i de allerfleste tilfælde er fortræffeligt til undersøgelse af biller. Arterne lever under løv og mos, i kompost, i opskyl og ved planterødder. Nogle arter træffes undertiden i nærheden af myretuer eller i selskab med myrer, men ingen af arterne er egentlige myrmecophiler. Nogle arter kan undertiden aftenketses. Oversigt over arterne!). 1. Kroppen temmelig smal og flad, vingedækkerne ret tæt, men meget fint behårede. Kæbepalpernes næstsidste led ikke over dobbelt så langt som bredt, endeleddet ikke længere end næstsidste leds bredde (fig. 83, b, p. 195). Længde 2—3 mm. Følehornene omtrent ensfarvet rødgule 12. nitidulus. Kroppen bredere og stærkere hvælvet. Kæbepalper- nes endeled længere end næstsidste leds bredde (fig. 83, a, p. 195). Større, i modsat fald følehor- henne mørke mod spidsen ons lusene] BÅL STN PR 2, klåvedet- os pronotom-radsule 32 nsvsd ske, så Høvedet sorteller- Brahe LAA rd lv en. 4. 3. Vingedækkerne fortil med et bredt, sort tværbånd, deres søm omtrent ”/, længere end pronotum HE: SODS NES SDR STS KERNE. fsobtisus, Vingedækkerne ensfarvet rødgule, deres søm ca. så dong isom pro o ti . hl sr la. abdominålis. 1) Vingedækkernes søm er målt fra scutellarspidsen til sømhjør- net. Selvom scutellum skulle være dækket af pronotum, kan dets konturer dog som regel ses gennem pronotum. (<83 | 10. 204 Vingedækkerne røde eller rødgule, i det højeste med mørkt rod- og scutellarparti og mørk sidestribe 5. Vingedækkerne med mere udbredt mørk tegning 10. Vingedækkerne uden sort sidestribe, deres sidebør- ster korte, kortere end mellemskinnebenets stør- ste bredde, 2 FRELSE STA SNE FODEESOS SE 6. Vingedækkerne med en sort stribe langs sideranden, begyndende fortil ved skulderen, i modsat fald (abnormt farvede stykker af T. chrysomelinus eller atriceps) er sidebørsterne af normal længde, delvis meget længere end mellemskinnebenets Sberste BEROR 23 See RT ERE STN RE DTOR ESME fe Vingedækkerne omkring sømmen temmelig kraf- tigt punkterede, uden tværliniet mikroskulptur. Større. So 2 RE DA on RE 2. solutus. Vingedækkerne yderst fint punkterede, med yderst svag, tværliniet mikroskulptur. Mindre, 2,5— NE rr re, ets LES ENE ed scutellåris. Pronotum sort, siderne fortil smalt, bagud bredere FRE UISRE. SE KASUS FASE BRÆT 5. hypnérum. Pronotum ensfarvet rødgult eller med lidt mørkere, udvisket miltparti ATT K BEEN RIR 8. Større, 3—3,5 mm. Vingedækkernes søm ca. "/, længere end pronotum, vingedækkerne bagud lidt tilsmalnede 28585. Ane RR 3. chrysomelinus. Mindre, 2—2,8 mm. Vingedækkernes søm højst ca. "|, længere end pronstum;s 173 SINGER IEEE 9. Vingedækkerne ikke eller næppe tilsmalnede bagud, uden tværliniet mikroskulptur, sømmen ca. ”/, laengere nl pro otir EEEST Nrare AA. térsus: Vingedækkerne tydeligt tilsmalnede bagud, med fin, tværliniet mikroskulptur, sømmen ca. ”/, læn- gere'end pronotimn ss 22. DIV LOS NOR 6. åtriceps. Pronotum omtrent ensfarvet rødgult. Vingedæk- kerne bagud tydeligt tilsmalnede, sømmen højst ca. 7/, længere end pronotum. Kæbepalperne rød- Bulle FLG IKE E EN os Eee Ren MEE KR SEE gg it, 13. 14. 15. 205 Pronotum overvejende eller delvis mørkt, i modsat fald (T. pulchellus og transversalis), vingedæk- kerne bagud ikke eller næppe tilsmalnede og kæbepalpernes næstsidste led brunligt........ 12. Vingedækkernes søm ca. så lang som pronotum. SEERE, 33, SENE RE SNE ale ae T.ruficåéllis. Vingedækkernes søm ca. ”/, længere end pronotum. Mindre, SE AE eee nr 6. åtriceps. Vingedækkerne sorte, i bageste tredjedel rødgule (fig. 90, p. 210), ikke tilsmalnede bagud, sømmen ca. 7/, længere end pronotum, dette rødgult, for- til i reglen mørkt, i bunden med fin, tværliniet mikroskelptut . | SES 1, 8. transversålis. Vingedækkerne anderledes farvede, i modsat fald (T. pulchellus) er sømmen ca. ”/, længere end pro- notum. Dette uden tværliniet mikroskulptur 13. Kæbepalpernes næstsidste led gult. Vingedækkerne bagud tydeligt tilsmalnéde ..0........ corpuléntus. Kæbepalpernes næstsidste led brunligt. Vingedæk- kerne ikke tydeligt tilsmalnede bagud......... 14. Vingedækkernes søm kun meget lidt længere end pronotum 7055 as ere AS skies 11. macråpterus. Vingedækkernes søm ca. ”/, længere end pronotum 15. Vingedækkerne med blåsort, iriserende skær, ikke helt så brede som pronotum .….…...... … pulehélus. Vingedækkerne blanke, uden blåsort, iriserende skær, fuldt så brede som pronotum .... 10. pusillus. 1. T. obtusus L. (fig. 89). Let kendelig ved farven. Rødgul, vingedækkerne med et bredt, sort tværbånd, der meget sjæl- dent er indskrænket til scutellarpartiet og siderne, 5. og 6. frie rygled samt mellem- og bagbryst sorte, følehornene lidt mørkere mod spidsen, de næstyderste led mindst så lange som brede. Vingedækkerne bagud svagt tilsmalnede, punkturen forholdsvis kraftig. Længde 3,5—4 mm. Meget almindelig (J, Ø, B). På skov-, eng- og markbund. Den lyse form er meget sjælden, bl. a. fundet i Lyngby mose. Marts —maj, sept.—nov. 206 Fig. 89. Tachyporus obtusus g. x 12. [T.abdominålis Fabr. Kendelig ved farven og de korte vingedækker. Rødgul, mellem- og bagbryst samt rygleddene sorte eller brunlige, rygleddene med bredt lyse bagrande, føle- hornene mod spidsen lidt mørkere, de næstyderste led mindst så lange som brede. Vingedækkerne bagud svagt tilsmalnede, meget fint og ret spredt punkterede. Rygleddene ret fint punk- terede. Længde 3—3,5 mm. Umodne eksemplarer af de nærstående arter, især T.solutus og chrysomelinus, forveksles ofte med T. abdominalis, fordi de er ensfarvet rødgule eller gule, idet den mørke farve bl. a. på hovedet ikke fremtræder endnu. Sådanne umodne eksem- plarer adskilles fra T. abdominalis ved længere vingedækker, eksemplarer af T., solutus yderligere ved kraftigere følehorn og kraftigere punktur på vingedækkerne (omkring sømmen). Endvidere er vingedækkernes sidebørster lidt længere end hos T. solutus og scutellaris, men meget kortere end hos T. chry- somelinus, obtusus, hypnorum og atriceps. 207 Der foreligger ingen sikre danske eksemplarer af denne art, men da den er udbredt i Europa og bl. a. fundet i Skåne og i Hamburgegnen er det sandsynligt, at den forekommer også hos os. Den er i Sverige især fundet under pileløv o. lign. på solbeskinnet, ikke helt tør sandbund ved elve og søer.] Bal: solåtus Er. En let kendelig art, karakteriseret ved farven, forholdsvis kraftige, lyse følehorn, vingedækkernes forholdsvis kraftige punktur på partiet nær sømmen og korte siderandbørster samt deres mangel såvel på tværliniet mikro- skulptur som på sort siderandstribe. Rødgul, hovedet, vinge- dækkernes scutellarparti og ofte også rodpartiet iøvrigt, bag- kroppen samt mellem- og bagbryst sorte, rygleddenes bag- rande lyst gennemskinnende, følehornene mod spidsen næppe eller kun lidt mørkere, de næstyderste led ikke eller kun svagt tværbrede. Pronotum lidt bredere end vingedækkerne, disse bagud tilsmalnede, sømmen?) næppe ”/, længere end pronotum. Længde 3,5—4 mm. Om adskillelsen fra de følgende arter se iøvrigt under disse. Udbredt;:mern ikke: helt almindelig (J;. Ø; B).: På: mark- og skovbund. Marts—juni, sept. [T. scutellåris Rye. Nærstående såvel til den foregående som til den følgende, men adskilt fra T. solutus ved lidt tyndere følehorn, meget finere punktur indadtil på vingedækkerne og yderst svag, næsten udvisket, tværliniet mikroskulptur på disse, fra T. chrysomelinus ved vingedækkernes finere og mere spredte punktur, meget kortere siderandbørster og svagere mikroskulptur samt mangel på mørk siderandstribe og fra dem begge ved lidt ringere størrelse og lidt smallere pronotum. Grundfarven lyst rødgul, vingedækkernes sorte farve på scu- tellar- og rodpartiet oftest ret udbredt, rygleddenes bagrande oftest meget bredt lyst gennemskinnende, følehornene mod spidsen mere eller mindre mørke, de næstyderste led ikke tvær- brede. Længde 2,5—3,2 mm. Denne art, der bl. a. er kendt fra Sydnorge og Såderman- land i Sverige, er det ikke udelukket, at man kunne finde også i Danmark.] 1) Se foran p. 203, note 1. 208 3. T. chrysomelinus L. Nærstående til de to foregående, men for normalt farvede eksemplarers vedkommende straks kendelig fra dem ved vingedækkernes sorte sidestribe, som imidlertid i meget sjældne tilfælde mangler. Iøvrigt adskilt fra T. solutus ved tydeligt tyndere, oftest mørkere følehorn og vingedækkernes tydeligt finere punktur, meget længere siderandbørster og fine, tværliniede mikroskulptur og fra T. scu- tellaris ved de under denne anførte skelnemærker. Farven, bortset fra følehornenes ydre del og vingedækkernes siderande omtrent som hos T. solutus. Følehornenes næstyderste led ikke tværbrede, endeleddet hos å tydeligt bredere end det næstsidste led. Længde 3—3,5 mm. Meget almindelig (J, Ø, B). På fugtig og halvfugtig skov- og markbund. Febr.—juni, aug.—nov. 4. T.térsus Er. Nærstående til de foregående, men adskilt fra dem ved ringere størrelse, lidt smallere form og bagud ikke eller næppe tilsmalnede vingedækker, og yderligere fra T. solu- tus ved tyndere, mørkere følehorn og vingedækkernes tydeligt finere punktur, længere siderandbørster og sorte siderandstri- ber, fra T. scutellaris ved vingedækkernes længere siderand- børster, sorte siderandstriber og mangel på mikroskulptur og fra T. chrysomelinus, som den ligner mest, ved vingedæk- kernes lidt kortere siderandbørster og mangel på mikroskulp- tur. Pronotums midtparti er ofte brunligt, vingedækkernes sorte scutellarparti oftest smalt og siderandstriberne smalle. Som regel er næstsidste kæbepalpeled ikke som hos de tre fore- gående rødgult, men mere eller mindre brunligt eller brungult. Længde 2,—28 mm. Fra alle de følgende arter, undtagen de meget mørkere og noget brédere T. macropterus og corpulentus, adskilles arten ved manglende mikroskulptur på vingedækkerne. Fra T. niti- dulus, der undertiden ligner den i farve, adskilles den yderligere let ved de nedenfor p. 213 anførte kendetegn. Denne art, der mulig har været forvekslet med nærstående arter, er hidtil kun fundet i Jylland: Esbjerg strandskov 209 (nogle stkr. sigtet på sandbund under mos og ved plante- rødder, sept.), Brakør nær Horsens (1 stk., okt.), Floes skov ved Randers (1 stk., aug.), Lindum skov (1 stk., maj) og Slette- strand (1 stk., aug.). TES Må hypnérum Fabr. Denne art kendes let fra alle de foregående ved, at pronotum er sort med rødgule sidepartier der fortil er smalle, men bagud i buede linier breder sig, således at de ved roden næsten når ind til hinanden. Iøvrigt stemmer arten i det væsentlige overens med T. chrysomelinus. Længde 3—4 mm. Almindelig (J, Ø, B). På mark-, eng- og skovbund. Febr. —maj, aug.—okt. 6. T. åtriceps Steph, Sort, pronotum rødgult, vingedæk- kerne rødgule eller brunrøde, som regel med mørkt scutellar- og rodparti og mørke sider, undertiden overvejende mørke, så at kun søm og bagrand er lysere; rygleddenes bagrande lysere, følehorn og ben rødgule, de første mørkere mod spidsen, deres næstyderste led ca. så lange som brede. Hovedet forholdsvis bredt. Vingedækkerne meget fint og ikke ret tæt punkterede, bagud tydeligt tilsmalnede, sømmen kun lidt (ca. ”/,) længere end pronotum. Længde 2,5—2,8 mm. Adskilt fra T.tersus ved bagud tydeligt tilsmalnede vinge- dækker og disses tværliniede mikroskulptur, fra T. scutellaris ved vingedækkernes meget længere siderandbørster og som regel tydeligt mørkere farve, navnlig på siderne og fra alle de andre foregående arter ved tydeligt ringere størrelse. Ret almindelig (J, Ø, B). På fugtig skov- og engbund, undertiden også på høj, ret tør; åben bund. Marts—dec. 7. T.ruficéllis Grav. Let kendelig ved størrelsen og far- ven. Adskilt fra de foregående arter ved mørkere og kortere vingedækker, hvis søm kun er ca. så lang som pronotum, og ved noget kraftigere, tværliniet mikroskulptur på vingedækker og rygled, og yderligere fra T. solutus og scutellaris ved meget længere udstående siderandbørster på vingedækkerne, fra T, tersus og atriceps ved betydeligere størrelse (fra den først- Victor Hansen: Rovbiller. II. 14 210 nævnte tillige ved bagud tilsmalnede vingedækker) og fra T. hypnorum ved lyst pronotum. Sort, pronotum rødgult, vingedækkerne sortbrune med rødlig, ved baghjørnerne oftest lidt bredere bagrand, rygleddene med smalt lysere bagrande, følehornene mod spidsen lidt mørkere, de næstyderste led ca. så lange som brede. Hovedet forholdsvis bredt. Pronotum bredt, lidt bredere end vingedækkerne, disse fint og ikke sær- lig tæt punkterede. Længde 3—3,5 mm. Hannens forfødder er stærkere udvidede end hos nogen af vore andre arter. , Fra T. pulchellus adskilles arten let ved betydeligere stør- relse, bredere form, slankere følehorn, meget kortere vingedæk- ker og noget finere mikroskulptur på disse. Sjælden og hidtil kun fundet i Jylland. Gråsten, Draved skov, Haderslev-egnen, Munkebjerg, Vejle, Horsens-egnen, Julsø, Frijsenborg. Især på meget fugtig skovbund, un- der mos og i gamle træ- stubbe, måske især, hvor der er musereder. April— juni, aug.—okt. Sv. TT, 1 transversale Grav. (fig. 90). Normalt far- vede eksemplarer er straks let kendelige ved pronotums og vingedækkernes farve; iøvrigt adskiller arten sig frå alle'.-vore andre. arter ved pronotums fint tvær- liniede mikroskulptur og er kendetegnet ved ret kraf- tige følehorn, brunligt eller Fig. 90. Tachyporus transversa- brungult næstsidste kæbe- lis g. X15. palpeled og parallelsidede vingedækker. Sort, ofte med svagt blåligt, iriserende skær, pronotum rødgult, dets forreste halvdel eller trediedel brunsort, vingedækkernes bageste tre- ARR diedel med en rødgul, fortil rundet plet, rygleddene med bredt rødgule bagrande, følehornene brune, deres rod og benene rød- gule. Hovedet ret lille, 9. og 10. følehornsled svagt tværbrede. Pronotum rigeligt så bredt som vingedækkerne, disse fint punkterede. Længde 2,5—2,7 mm. Pronotums og vingedækkernes mørke farve varierer noget i udstrækning og styrke, men også de forholdsvis lyse eksem- plarer er kendelige ved de ovennævnte skelnemærker. Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø, B). På fugtig bund, i moser og ved vandkanter, i mos, opskyl og løv. Febr.— juni, okt.—dec. 9. T. pulchéllus Mann. Nærstående til den foregående, "men adskilt fra den ved lidt betydeligere størrelse og lidt bre- dere krop, ganske lidt slankere følehorn, hvis 9. og 10. led ikke eller næppe er tværbrede, manglende tværliniet mikroskulptur på pronotum og lidt længere vingedækker. Sort, ofte med svagt blåligt, iriserende skær, pronotum ofte med brunligt midtparti, sjældent overvejende mørkt, vingedækkerne langs søm og bag- rand og bag skuldrene med rødgul, udvisket tegning, der snart breder sig, snart er stærkt indskrænket, så at vingedækkerne, bortset fra et ret smalt parti langs bagranden er helt blåsorte, rygleddene med bredt rødgule bagrande, følehornene brune, deres rod og benene rødgule, næstsidste kæbepalpeled brunligt. Vingedækkernes tværliniede mikroskulptur ganske lidt kraf- tigere end hos T. transversalis og tydeligt kraftigere end hos nogen af de andre arter. Længde 2,83—3,2 mm. Arten adskilles fra T. tersus ved kraftigere følehorn, mør- kere vingedækker og disses mikroskulptur, fra T. atriceps ved lidt smallere hoved, kraftigere følehorn, bagud ikke eller næppe tilsmalnede vingedækker og disses betydeligt kraftigere mikro- skulptur og fra T. ruficollis ved de under denne art anførte kendemærker. Arten, der antagelig har været overset herhjemme, er vist- nok sjælden, men udbredt (J, Ø). Fanø, Nørholm skov, Silke- borg Vesterskov; Ravneholm, Malmmosen. Levevis som den foregående. Maj, sept.—okt. 14% 10. T. pusillus Grav. Kendelig fra de foregående arter ved størrelsen i forbindelse med farven og iøvrigt karakteriseret ved, at vingedækkerne er fuldt så brede som pronotum med parallelle eller svagt rundede sider og med sømmen ca. !/, læn- gere end pronotum. Sort, pronotums sider bredt, dets bagrand smalt brungul, vingedækkerne. brungule eller brune, mørkere langs siderne og, ofte også omkring scutellum og ad midten, undertiden overvejende sorte eller sortbrune med kun svagt lysere bagrand, rygleddene med meget smalt lysere bagrande, følehornene brunsorte eller brune, deres rod og benene brun- gule, 9. og 10. følehornsled ca. så lange som brede. Vingedæk- kerne med fortil udvisket, bagud fin og tæt tværliniet mikro- skulptur, fint punkterede. Længde 2—3 mm. Arten adskilles fra T. tersus ved mørkere farve og vinge- dækkernes mikroskulptur. Udbredt og ikke særlig sjælden (J, Ø, B). På halvfugtig bund; også på strandbredder. Febr.—maj, juli—okt. 11. T. macropterus Steph. Meget nærstående til den fore- gående men adskilt fra den ved, at vingedækkerne er kortere og lidt stærkere hvælvede, uden mikroskulptur og lidt mere spredt og næppe helt så fint punkterede. Endvidere er prono- tum ofte lidt bredere, vingedækkerne normalt sorte eller sort- brune, med bredt brungul bagrand, rygleddenes lyse bagrande bredere. Længde 2—3 mm. Af denne art foreligger kun 2 danske stykker, det ene fra Sønderborg (""/, 93), det andet fra Sorø (?5/, 97). Arten an- gives at leve på fugtig bund i mos, løv og opskyl. [T. corpuléntus J. Sahlb. Nærstående til de to foregående, men adskilt fra dem ved kortere følehorn med tydeligt tvær- brede 9. og 10. led, gule kæbepalper, kun smalt lyse siderande på pronotum, bagud tydeligt tilsmalnede, lidt kraftigere punk- terede vingedækker og ved, at rygleddene ikke i deres fulde udstrækning, men kun på det lyse bagrandsparti er fint og spredt tværliniet mikroskulpterede, fra T. pusillus yderligere ved kortere vingedækker uden mikroskulptur. Sort, pronotums en dn add hu + eks 213 sider og bagrand smalt brungule, vingedækkerne med lysere søm og bagrand, rygleddene med bredt lyse bagrande, føle- hornene brune, deres rod og benene brungule. Længde 2,5— 3 mm, Denne art, der bl. a. er fundet i Sydnorge, i Ostergåtland og på Gotland, er det ikke udelukket, at man kunne træffe også hos os. I Sverige er den bl. a. fundet under fyrrebark og hos Formica rufa.] 12. T. nitidulus Fabr. Kendelig fra alle de foregående arter ved smallere, mindre stærkt hvælvet krop og tykkere, på siderne mere rundet næstsidste og kortere, brattere tilsmal- net sidste kæbepalpeled (fig. 83 b, p. 195). Ret stærkt varierende i farve, brunlig eller rødgul, hovedet, pronotums midtparti, mellem- og bagbrystet og rygleddenes forreste del oftest mør- kere, også vingedækkerne ofte delvis mørke, især på roden og siderne; følehorn og ben rødgule, de første ikke eller næppe mørkere mod spidsen, ret kraftige, 9. og 10. led ca. så lange som brede. Pronotum lidt bredere end vingedækkerne, disse parallelsidede, forholdsvis tydeligt behårede, ret fint og tæt, noget ru punkterede, punkterne ofte pletvis med tendens til tæt tværrækkevis ordning, sømmen omtrent ”/, længere end pronotum. Længde 2—3 mm. " Fra T. tersus adskilles arten foruden ved smallere krop, ly- sere farve og kæbepalpernes form, ved, at vingedækkerne, navn- lig bagtil, har fin, lidet tæt, tværliniet mikroskulptur. Almindelig (J, Ø, B). På fugtig bund i mos, løv og opskyl. Marts—okt. 4. Tachinus Grav. Hoved og pronotum nøgne. Følehornene tæt behårede fra 5. led. Kæbepalpernes endeled ikke eller næppe tyndere og tydeligt længere end næst- sidste (3.) led, dette kortere end 2. led (fig. 83, c, p. 195). Bagkroppens sider tydeligt kantede; det tredje rygled, der her som sædvanlig betegnes som 1. frie rygled, er ofte for den forreste dels vedkom- 214 mende eller endog næsten helt, dækket af vinge- dækkerne. Skinnebenene tornede, bagføddernes 1. led ikke nær så langt som 2.—4. led tilsammen. Mellembrystet uden køl. Hos 3 er forfødderne udvidede. 6. frie rygled delt i en bred midftflig og to korte sideflige eller SM mer Fig. 91. Tachinus rufipes $ og ?. 6. bugled (børstehårene udeladt). korte fremspring (fig. 92, p. 216—217). 5. bugleds bagrand mere eller mindre indbuet, 6. bugled dybt delt i to krumme flige (fig. 91). Hos 2 er 6. frie rygled endnu dybere delt i 3 eller 4 lapper (fig. 92, p. 216—217). 5. bugleds- bagrand afstudset. 6. bugled delt 1 6 flige; de fo midterste brede, i spidsen tornklædte, de andre smalle, i spidsen med 1 langt børstehår (fig. 91). Navnlig 6. frie rygleds form hos & og 2 er af vigtighed ved kontrollen af flere arters bestem- melse, se figurerne nedenfor (fig. 92, p. 216—217). Arterne lever ved ådsel og gødning, ved udflydende træ- saft, under løv og mos, i opskyl eller kompost eller i dyreboer og -gange. Oversigt over arterne. 1. Bagkroppen først tydeligt tilsmalnet fra det 5. frie rygled (fig. 94, p. 226). Vingedækkernes midt- parti med uregelmæssigt rækkevis punktur. Længde 7) SED EA BESES 12. elongåtus. 215 Bagkroppen tilsmalnet omtrent fra roden (fig. 93, p. 221). Vingedækkernes punktur ikke rækkevis ERE LænEeE SIN saver Fed VÆ 2. Alle frie rygled på hver side med et langt, udstå- Ende BØRSENS SS eN RER ER 1L.lignorum. I det højeste de to sidste frie rygled på hver side med et langt, udstående børstehår............ SØ 3… Vingedækkerne med netmasket eller tværridset DT LT LV ATA LT 2 nad RONS EAR SEERE SEES SEE SELDE Bee RUNE Å. Nineedækkerne uden mikroskulptiks ss LD, AN SG Bl, 4. Følehornene kun-c. ”/, gang længere end prono- tums længde, 7.—10. led tværbrede. Vingedæk- kerne sorte eller brunsorte, hvert med en stor rødgul skulderplet, deres søm”) ikke "/, gang læn- gere end pronotum. Længde 5—6 mm 6. bipustulåtus. Følehornene mindst c. ”/, længere end pronotums 5. Vingedækkerne sorte eller brunsorte, hvert med en stor rødgul skulderplet, der undertiden breder sig over størstedelen af overfladen, deres søm over?” længere end pronotum 2. … 5. subterråneus. Vingedækkerne anderledes farvede, i modsat fald (T. marginatus) er sømmen kun rigeligt "/, læn- BER ERE RENO EUR LT RRS KER ka 6. 6. Vingedækkernes søm kun c. eller rigeligt !/, længere end pronotum. 8.—10. følehornsled lidt længere end brede. Vingedækkerne brungule med mørkt parti langs søm og siderand. Pronotums side- rande bredt, dets for- og bagrand smallere rødlige marginåtus. Vingedækkernes søm mindst c. ]/, gang længere end BROR ER ERE ERE] SES STE hr 4 SAR sø ER 7. Vingedækkernes søm c. ?/, længere end pronotum. Hovedets og pronotums punktur tydelig, kun noget finere end vingedækkernes. Pronotums 1) Sømmens længde er målt fra scutellarspidsen til sømhjørnet. 216 et, i: SER da (ignorum gs vr NY c. rufipes proximus d. pallipes Fig. 92. 6. frie rygled (børstehårene udeladt) hos Tachinus &g og 2%. De øvrige, fra oven ofte delvis synlige dele af bagkropsspidsen, navnlig 6. bugleds sideflige, er udeladt. 217 mA | SKROS e margqi natus my N FF. subterraneus WW/ Z&%. fimetarius I bipustulabus it” rufipennis i æg f /Y Ares eel es spg MA Mu MU X. NW L/. marginellus m.corticinus 10. iæÆ: r2. 13. 218 siderande bredt, dets for- og bagrand smallere rødlise. Længde 6-90 2 DSE GE FSBES 8. Vingedækkernes søm højst c. ”/, gang længere end pronotum. Hovedets og pronotums punktur yderst fin, meget finere end vingedækkernes. bæk 4655 RSS SE VS SEE ES ESKE 9; Vingedækkernes punktur fin. 2. og 3. følehornsled som regel mørke mod spidsen, kæbepalperne bruntige: Længde 6—7,5 mm 0 2230 2.proåximus. Vingedækkernes punktur lidt mindre fin. 2. og 3. følehornsled som regel ensfarvet rødgule, kæbe- palperne oftest rødgule. Længde 7—9 mm humerålis. Rygleddenes punktur spredt og yderst fin, betyde- ligt finere end vingedækkernes. Følehornsroden ikke tydeligt lysere. Mindre, 4—5 mm 7. fimetårius. Rygleddenes punktur temmelig tæt, ikke væsent- ligt finere end vingedækkernes. Følehornene med bysere. rod,-Større 5—068 5 md 15] SEE SERENE 10: Pronotums for- og bagrand smalt, siderandene bre- Here FINERE MENS RER ESLSEAN ec SES TS rr 4. pållipes. Pronotum i det højeste med yderst smalt lysere gennemskinnende bag- og siderande .... 3. rufipes. Pronotum sort, vingedækkerne smukt røde. Større, BEEN 15 5 STS ERE ned SE ENE SS. Tufipénnis. Pronotum eller vingedækkerne anderledes farvede. Mindre; 3-4 SE SD SEERNES DS AR SES RENE SEER F2: Pronotum temmelig kraftigt punkteret. 5. frie ryg- leds siderande uden udstående børstehår. Mindre, BERN 28 2 KAD ESS YA EY SETS SS il. corticinus: Pronotum fint eller meget fint punkteret. 5. frie rygleds siderande vomtrent i. midten: med et langt udstående børstehår. Større, 4—4,5 mm 13. Pronotum lidt bredere end vingedækkerne over skuldrene, bag- og siderandene smalt, vagt af- ræs FEE 3 Vo ERE REE SN es 9. laticollis. Pronotum ikke bredere end vingedækkerne over skuldrene, bag- og siderandene smalt, ret skarpt afsrærniset fys SAS SERENE ERE 10. marginåtus. 219 FEsruppe: Bagkroppen langt tilspidset. Vingedækkerne med netmasket eller tværridset mikroskulptur. 1. T. lignérum L. (flåvipes Fabr.). Let kendelig fra alle de følgende arter ved, at alle de frie rygled på hver side har et langt, udstående børstehår. Sort, pronotums bag- og siderande oftest smalt lysere, vingedækkerne brunrøde, ofte med mør- kere midtparti og lysere rande, rygleddenes bagrande smalt lysere, følehornenes 3—4 inderste led med lysere rod, benene brunrøde. Hoved og pronotum fint og ret tæt punkterede, med nåleridset mikroskulptur. Vingedækkerne ret fint punkterede, med fin, tværmasket mikroskulptur, sømmen c. !/, gang læn- gere end pronotum. Rygleddene fint punkterede, 1.—4. frie led i midten med to små hårpletter. Længde 5—7 mm. å: 6. frie rygleds midtflig ved en indskæring i midten delt i to stumpe tænder, sidefligene korte og stumpe (fig. 92, a, p. 216). CQ: 6. frie rygleds tre flige c. lige lange, sidefligene smalle, midtfligen bredere, stærkt tilspidset (fig. 92, a, p. 216). Almindelig (J, Ø, B). Ved gødning og henrådnende plante- rester, især i frisk hestegødning. For- og efterår. 2. T. proximus Kr. Kendelig ved den betydelige størrelse, farven og de lange vingedækker. Sort, pronotums sider bredt, for- og bagrand smalt brungule, vingedækkerne rødbrune, ofte delvis mørkere, følehornene sortbrune, med lysere rod, 2. og 3. led oftest mørkere mod spidsen, kæbepalper og ben brun- røde eller brungule. Hoved og pronotum fint og ret tæt punk- terede, med fin nåleridset mikroskulptur. Følehornenes 8.— 10. led mindst så brede som lange. Vingedækkerne fint punk- terede, med fin, tværmasket mikroskulptur. Rygleddene fint punkterede, 1.—3. eller 4. frie rygled i midten med to små hårpletter. Længde 6—7,5 mm. å: 6. frie rygleds midtflig med afstudset eller ganske svagt 220 indbuet bagrand, sidefligene meget korte, stumpe (fig. 92, b, p 216). C: 6. frie rygleds tre flige c. lige lange, midtfligen bredere, mod spidsen ret brat indsnævret til en smal, ret lang spids (fig. 92,:b,.p. 216). Adskilt fra T., rufipes, pallipes og marginatus ved betyde- ligere størrelse, kraftigere punktur på hoved, pronotum og rygled og de i forhold til pronotums længde tydeligt længere vingedækker, der er mørkere end hos T. marginatus og lysere end hos T. rufipes og pallipes og mere tværmasket mikrocha- grinerede end hos de to sidstnævnte. Fra T. rufipes adskilles den yderligere let ved pronotums mere udbredte lyse randfarve. Udbredt, men temmelig sjælden (J, Ø). Ved gødning, svamp, ådsel og kompost. For- og efterår, hyppigst om efteråret. [T. humerålis Grav. Meget nærstående til den foregående, men adskilt fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker samt ved, at følehornene er ganske lidt længere og slankere, vingedækkerne i forhold til deres bredde ganske lidt længere og de sekundære kønskarakterer lidt afvigende. Længde 7— mm. å: Bagranden af 6. frie rygleds midtflig er tydeligt indbuet, så at der dannes to stumpe tænder. CQ: 6. frie rygleds midtflig er: mod spidsen mere brat ind- snævret i en spids, der er kortere og mere stump end hos den foregående og undertiden kort tvetandet. Denne art, der bl. a. er fundet i Hamburgegnen, kunne muligvis træffes også hos os. Levevis som den foregående. ]| 3. T.rufipes Degeer. (fig. 93). Blandt de større arter ken- delig på den mørke farve. Sort, pronotums bag- og siderande ofte yderst smalt lysere, vingedækkernes skuldre og bagrande ofte lysere, rygleddene ikke eller kun smalt og utydeligt lysere bagtil, følehornsroden og benene brunrøde eller brungule. 8.—10. følehornsled mindst så lange som brede. Hoved og pro- notum yderst fint og svagt punkteret, med tæt, tværliniet mi- 221 kroskulptur. Vingedækkerne fint punkterede, med fin, net- masket mikroskulptur. 1. og 2. frie rygled i midten med 2 små hårpletter. Længde 5—6,53 mm. gå: 6. frie rygleds midtflig i spidsen ved en rundet indskæring delt i 2 tænder. Sidefligene forholdsvis korte (fig. 92, c, p. 216). 2: 6. frie rygleds midttlig bred, lidt kortere end de lange, smalle sideflige, bagtil brat indsnævret til en smal spids (fig. 92,c, p. 216). Meget almindelig (J, Ø, B). Ved gødning, svamp, ådsel og kompost. April—juni, aug.—okt. Arten er klækket ""/,, 4. T. pållipes Grav. Nærstå- ende til den foregående, men let adskilt fra den ved, at pronotums for- og bagrand er smalt og side- randene bredere rødlige, at føle- hornene er lidt kraftigere, 8.—10. led mindst så brede som lange, og at de sekundære kønskarak- terer hos 2 er afvigende. Hove- RR, RER . dets og pronotums mikroskulp- x 8. tur er noget mere uregelmæssig, lidt mindre tæt og med mere afbrudte linier. Rygleddenes bagrande oftest ret tydeligt lysere. Længde 5—6,5 mm. då: 6. frie rygled omtrent som hos den foregående (fig. 92, d, p. 216). 2: 6. frie rygleds midtflig ved en meget dyb indskæring delt i 2 lange smalle tænder, der oftest når ganske lidt længere til- bage end de smalle sideflige (fig. 92, d, p. 216). Udbredt, men vistnok ret sjælden (J, Ø, B). Esbjerg, Horsensegnen, Århusegnen, Silkeborg; Søndersø skov (Fyn), Dyrehaven, Bøllemosen, Strødam, Gribskov, Tisvilde hegn. Levevis som den foregående; bl. a. i heste- og menneske- gødning. Maj—sept. 222 [T. marginåtus Epp. Blandt de større arter let kendelig ved de korte vingedækker og disses og pronotums farve. Sort eller sortbrun, pronotums for- og bagrand smalt, siderne bredt brungule, vingedækkerne brungule, langs sømmen med en bagud bredere mørk længdestribe, langs siderne med en også som regel bagud bredere længdeplet, rygleddene bagtil ret bredt lysere, følehornenes rod og benene brungule. Oversidens punktur og mikroskulptur omtrent som hos T. rufipes. Længde 5,95—7 mm. å: Omtrent som hos T. rufipes Z, dog er midtfligens ind- skæring lidt dybere (fig. 92, e, p.217 ). 2: Omtrent som hos T. pallipes 9, dog er midtfligens ind- skæring dybere og dens tænder når oftest kun så langt tilbage som sidefligene (fig. 92, 'e; p, 217): Denne art, der bl. a. er fundet i Sydnorge og Mellemsverige, kunne muligvis træffes også hos os. Levevis vistnok som T. rufipes.] 5. T. subterråneus L., Blandt de større arter let kendelig ved de lange vingedækker og farven. Sort, vingedækkerne hvert med en lang rødgul skulderplet, der ofte når tilbage langt forbi midten, følehornsroden og benene brunrøde. Hos ab. bicolor Grav. er pronotums sider bredt rødgule og vingedæk- kepletterne så store, at kun søm og bagrand er sorte; hos ab. ruficollis Epp. er hele pronotum og vingedækkerne, bortset fra en mørk sømstribe, rødgule. Følehornene temmelig kraftige, 8.—10. led c. så lange som brede. Hoved og pronotum fint punkterede, med netmasket mikroskulptur. Vingedækkerne bagud tydeligt udvidede, tydeligt kraftigere punkterede end hos T. rufipes, med netmasket mikroskulptur. 1.—3. frie ryg- led i midten med 2 små hårpletter. Længde 5—6,5 mm. å: 6. frie rygleds midtflig i spidsen ved en indskæring delt i 2 stumpe tænder, sidefligene korte (fig. 92, f, p. 217). 2: 6. frie rygleds midtflig ved en dyb indskæring delt i 2 smalle tænder, som er meget smallere og kortere end de kraf- tige sideflige" (fig. 92, if, p. 217). Af denne art og af T. marginatus skal der forekomme eks- 223 emplarer med omtrent ens farvetegning, men T. subterraneus kendes altid let fra T. marginatus ved meget længere, betyde- lig kraftigere punkterede vingedækker. Temmelig sjælden, men udbredt (J, Ø). Sundeved, Haders- lev-, Esbjerg- og Horsensegnen, Moesgård skov, Lindum; Kirkeby ved Svendborg, Sundby Storskov, Damhusmosen, Charlottenlund, Dyrehaven, Rudeskov, Store Dyrehave. Ved gødning, rådne svampe, ådsel og kompost, undertiden også ved træsaft eller i kældere; muligvis søger den også til dyre- boer og -gange. Jan.—juni, okt.—nov. 6. T. bipustulåtus Fabr. Blandt de større arter let kende- lig på de korte følehorn og vingedækkernes skulderplet. Sort eller brunsort, pronotums sider lidt lysere, vingedækkerne hvert med en rødlig, vagt afgrænset skulderplet, rygleddenes bagrande lyse, følehornene brunlige med lysere rod, benene brunrøde eller brungule. Hoved og pronotum yderst fint punk- terede, med tæt, tværliniet mikroskulptur. Vingedækkerne fint punkterede, med fin, tværmasket mikroskulptur. 1. og 2. frie rygled i midten med 2 små hårpletter. Længde 5—6 mm. Øg: 6. frie rygleds midtflig i spidsen ved en lille udskæring delt i 2 stumpe tænder, sidefligene temmelig korte (fig. 92, g, p217): 2: 6. frie rygleds midtflig ved en ret dyb indskæring delt i 2 smalle tænder, der når lige så langt tilbage som de ret smalle sideflige (fir 92;8;p 217): Meget sjælden (J). Hidtil kun fundet ved Esbjerg, Varde, Vejle og Kolding i Cossus-larvers gange og gnavsmuld i poppel- og egestammer. Den angives også at søge til træsaft, især af eg, og til plantemøddinger. Juli—aug. 7. T.fimetårius Grav. Kendelig fra alle de foregående arter ved ringere størrelse, ensfarvet mørke følehorn og yderst fin og utydelig, spredt punktur på rygleddene. Sort, prono- tums sider og undertiden tillige bagranden lysere, vingedæk- kerne brunlige eller brungule, oftest med lysere skuldre og bagrand, følehorn og kæbepalper brunsorte, benene rødgule. Følehornene slanke, 8.—10. led c. så lange som brede. Hoved 224 og pronotum yderst fint punkterede, med tæt og kraftig, tvær- liniet mikroskulptur. Vingedækkerne bagud tydeligt udvidede, ret fint punkterede, med tværmasket mikroskulptur. 1.—3. frie rygled i midten med 2 små hårpletter. Benene tyndere end hos de andre arter. Længde 4—5 mm. å: 6. frie rygleds midtflig ved en smal indskæring delt i 2 stumpe tænder, sidefligene kortere, men forholdsvis lange (fg. 92,1;p-27) C: 6. frie rygled ved en meget dyb, smal indskæring delt i 2 smalle tænder, der omtrent når lige så langt tilbage som de ret smalle sideflige (fig. 92, h, p. 217). Meget almindelig (J, Ø, B). På halvfugtig bund under løv, i hule træer, ved gødning og træsaft 'og især på blomstrende hvidtjørn. Juni—okt. 2. gruppe. Bagkroppen langt tilspidset. Vingedækkerne uden mikroskulptur. 8. T.rufipénnis Gyll. Let kendelig fra alle vore andre arter ved de smukt røde vingedækker og iøvrigt adskilt fra den foregående gruppes arter ved manglende mikroskulptur på vingedækkerne og fra de 3 følgende arter ved meget betyde- ligere størrelse. Blankt sort, vingedækkerne røde, ofte med mørkere scutellarparti og bagrand, følehornene med lysere rod, benene brune eller brungule. 8.—10. følehornsled c. så lange som brede. Hoved og pronotum meget fint punkterede, med yderst svag og udvisket, utydelig, tværbølget mikroskulptur. Vingedækkerne ret kraftigt punkterede, sømmen c. ”/, gang længere end pronotum. Rygleddene finere punkterede, 1. og 2. frie led i midten med 2 små hårpletter. Længde 6,5—7 mm. gå: 6. frie rygleds midtflig ved en indskæring delt i 2 korte, stumpe tænder, sidefligene korte (fig. 92, i p. 217). Q: 6. frie rygleds midtflig ved en dyb udskæring delt i 2 smalle tænder, der ikke når nær så langt tilbage som de ret slanke sideflige (fig. 92, i, p. 217). 225 Meget sjælden og enkeltvis (J, Ø). Vang og Bjørum skove i Vendsyssel; Sorø, Fakse, Boserup, Ermelunden, Dyrehaven. På halvfugtig skovbund under løv, ved svampe og henråd- nende plantedele, i muldvarpereder og en enkelt gang ved indgangen til et gedehamsebo. April—juni. I udlandet er arten fundet ved udsvedende birkesaft og i muldvarpe-, muse- og grævlingeboer. 9. T.laticollis Grav. Kendelig ved ringe størrelse og bredt, fint punkteret, mørkt pronotum med vagt afgrænset lysere bag- og siderande. Sort eller brunsort, pronotums bag- og siderande samt vingedækkernes sider og bagrande og ryg- leddenes bagrande lysere, følehornsroden og benene rødgule. Hoved og pronotum meget fint punkterede, med yderst fin og svag, delvis udvisket, mikrochagrinering, c. ?/. bredere end langt. Vingedækkerne tæt og temmelig kraftigt punkterede, sømmen omtrent ”/, gang længere end pronotum og omtrent 1/, kortere end vingedækkernes største samlede bredde. 1.—3. frie rygled i midten med 2 små hårpletter. Længde 4—4,5 mm. åg: 6. frie rygleds midtflig ved en rundet indskæring delt i 2 trekantede, ret spidse tænder, sidefligene kortere, men forholds- vis lange (fig. 92, k,:p: 217). Q: 6. frie rygleds midtflig ved en dyb indskæring delt i 2 smalle, spidse tænder, der omtrent når lige så langt tilbage som de noget bredere sideflige (fig. 92, k, p. 217). Temmelig almindelig (J, Ø, B). På fugtig og halvfugtig bund, under løv og kvas, i gødning og henrådnende plante- dele, ved svamp og ådsel. Marts— maj, aug., dec. 10: T. marginéllus Fabr. Meget nærstående til den fore- gående, men adskilt fra den ved de i oversigten nævnte kende- mærker samt ved, at kroppen er noget smallere, pronotum kun c. ?Z/, bredere end langt, med svagere, i større omfang udvisket eller helt forsvunden mikroskulptur og vingedæk- kernes søm kun c. ”/, kortere end deres største samlede bredde. Længde 4—4,5 mm. åg og 2 omtrent som hos den foregående, dog er midtfligens indskæring hos $ mindre rundet og hos 2 ikke så dyb og noget Victor Hansen; Rovbiller. II. 15 226 smallere, så at de 2 tænder, der oftest er tydeligt kortere end sidefligene, står tættere sammen (fig. 92, I, p. 217). Almindelig (J, Ø, B). Levevis som den foregående. Marts —okt. 11, T,corticinus-Grav: (Ccollåris Grav Gan ibs bre Joh.). Vor mindste art, let kendelig ved størrelsen, bredt, tem- melig kraftigt punkteret pronotum og mangelen af et ud- stående børstehår på 5. frie rygleds siderande. Nærstående til de to foregående, af kropsform omtrent som T. laticollis, men afvigende fra dem ved, at hoved og pronotum mangler mikro- skulptur. Pronotum og vingedækkerne er oftest, men ikke altid, lysere, rødbrune eller brune. Pronotum oftest lidt bredere end vingedækkerne over skuldrene. Længde 3—4 mm. gg: 6. frie rygleds midtflig ved en lille indskæring delt i 2 korte tænder, -sidefligene ret korte (fig. 92, m, p. 217). Q: 6. frie rygleds midtflig ved en ret dyb, spidsvinklet ind- skæring delt i 2 tilspidsede tæn- der, der når lige så langt tilbage som de tilspidsede sideflige (fig. 7 ARE 5 1 ER ONE PÅ e Temmelig almindelig (J, Ø, B): "Levevis: som -de-to- foregå ende. Febr.—okt. 3. ErUuppe: Bagkroppen kort til- Spidset. 12:-T belonsåtus: Gyk HAS 94). Straks kendelig fra alle de foregående arter ved den ret li- gebrede, bagtil kort tilspidsede Fig. 94. Tachinus elongatus krop. Sort, pronotums, vinge- 27%, dækkernes og rygleddenes bag- 223 rande smalt rødligt gennemskinnende, følehorn og ben brun- lige. Hoved og pronotum yderst fint punkterede, med fin og tæt tværbølget mikroskulptur. Vingedækkerne med svage spor af uregelmæssige længdefurer, temmelig kraftigt og tæt, delvis antydet rækkevis punkterede, med tæt, tværmasket mikro- skulptur, sømmen lidt over !/, længere end pronotum. 1.—3. frie rygled i midten med 2 små hårpletter. Længde 7—9 mm. år Skinhebdehene; visær-de forreste, betydelig bredere end hos 2. 6. frie rygleds midtflig ved en lille indskæring delt i 2 korte, stumpe tænder, sidefligene korte. CQ: 6. frie rygleds midtflig ved en dyb, smal indskæring delt i 2 lange, smalle tænder, der når lidt længere tilbage end de lidt bredere sideflige. sjælden og oftest enkeltvis (1,-Ø,B). Affindesteder kan anføres: Draved skov, Haderslevegnen, Esbjerg, Varde, Kol- ding, Randers, Skørping, Ålborg, Harboøre, Frederikshavn: Svendborg, Sundby Storskov, Knudshoved ved Vordingborg, Mogenstrup, Antvorskov, Kalvebod strand, flere steder i Nordsjælland; stranden nord for Rønne. På halvfugtig bund under løv, sten og i opskyl eller ved gødning; undertiden under tang på stranden eller ved ketsning. Maj—aug. d. Leucopåryphus kr Nærstående til den foregående slægt (Tachinus, p-. 213), men adskilt fra den ved, at følehornene er tæt behårede fra 4. led, at bagføddernes 1. led er mindst så langt som 2.—4. led tilsammen, at mellembrystet har en fin længdemidtkøl, og at forfødderne er simple hos begge køn. 1. L. silphoides L. (fig. 95). Let kendelig ved vingedæk- kernes farve. Sort, pronotums sider bredt, for- og bagrand smalt gule, vingedækkerne gule med mørkt rodparti og hvert med en aflang sideplet og en aflang, rundet midtplet, der når frem til roden, bagkropsspidsen lysere, følehornene brunlige, deres rod og benene rødgule. Hoved og pronotum uden synlig BOE Fig. 95. Leucoparyphus sil- phoides gg. Xx 12. 228 punktur, men med fin tvær- liniet mikroskulptur. Vingedæk- kerne yderst fint punkterede, men uden synlig mikroskulp- tur. Bagkroppens sider og spids med lange, udstående børstehår. Længde 3—4 mm. åg og Q: 6. frie rygled ved 5 dybe indskæringer delt i 6 lange tænder; hos & er tænderne kor- tere end hos 2, især de to mid- terste, idet den midterste ind- skæring ikke er nær så dyb som hos 29. 6. bugled er hos $ dybt spaltet i 2 krumme flige, hos 2 delt i 6 spidser. Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø, B). I hestegødning og kom- post, ofte i antal. Aug.—okt. 3. slægtsgruppe Hypocyptini. Følehornene 10-leddede. Fødderne 4-leddede. 1. Hypocyptus Mann. Kroppen kort og bred, fortil stærkt hvælvet, bagud stærkt tilspidset. Følehornenes 1. led meget. tykt,. 2. léd tyndere end 1. led, men tykkere end de følgende, 8.—10. led dannende en mere eller mindre tydeligt afsat kølle. Kæbepalpernes 3. led kraftigt, endeleddet meget lille og fint, nålespids- formet. Pronotum hvælvet, fremefter stærkt run- det tilsmalnet. Scutellum ikke synligt. Vingedæk- VÆR: kerne med skarp sidekant. Bagkroppen på døde eksemplarer ofte trukket stærkt sammen og ind under vingedækkerne. Benene slanke. Mikroskulpturen er på pronotum som regel rid- set, hyppigst skråt eller på tværs, på vingedæk- kerne oftest skråt ridset eller skråt tværmasket og på rygleddene tværmasket. Hannen er kendelig ved, at 6. bugleds bagrand i midten har en trekantet indskæring; endvidere er for- og ofte tillige mellemføddernes 1. fodled mere eller mindre tydeligt udvidet og følehornene oftest tydeligt længere end hos hunnen. Årterne er tildels vanskelige at bestemme, og man bør udpræparere hannens parringsorgan, der frembyder vigtige kendetegn, navnlig med hensyn til penisformen, undertiden også med hen- syn til længden af de fine hår, der findes på para- merspidsen. Fra penisoversiden eller -spidsen træder undertiden et lyst, blødt, ukitiniseret parti frem, der varierer en del i form og omfang. Arterne lever på fugtig eller halvfugtig bund i opskyl eller ved henrådnende plantedele, i kompostbunker eller under svampet bark; nogle træffes dog også på høj, ret tør bund ved planterødder, eller i stalde og udhuse. De kan undertiden ketses, især henad aften. Oversigt over arterne. 1. Følehornenes 7. led mindst så langt som og oftest lidt bredere end 6. led, bredest ved spidsen og her omtrent så bredt som 8. leds rod, køllen der- for meget svagt afsat (fig. 96, a). Stor og bred, TEE 1 1 SS SES een 1. longicérnis. Følehornenes 7. led oftest lidt kortere og lidt min- 230 dre bredt end 6. led, oftest tydeligt tilsmalnet ved spidsen og her tydeligt smallere end 8. leds rod, køllen derfor tydeligere afsat (fig. 96, b)... OF 2. Følehorn og ben brunsorte, brune eller brungule, de første afte med lysere rod AS LI SÆLEN RER SÅ Cc d b a Fig. 96. Hypocyptus. Følehorn og forfod. a og c: H. longicornis $. b og d: H. tarsalis g. Følehorn og ben gule eller rødgule, lårene under- tiden lidt mørkere 3. Vingedækkerne blanke, spredt og yderst fint punk- terede, deres mikroskulptur meget svag, ikke tydeligt netmasket. 1. bagfodsled c. så langt som de følgende led tilsammen. Længde 1,1—1,4 mm 2. imitåtor: Vingedækkerne lidet blanke, tættere og mindre fint punkterede, deres mikroskulptur kraftigere, net- masket. 1. bagfodsled ikke så langt som de føl- gende led tilsammen. Længde 0,6—1,3 mm.... Å. 4. Mindre, 0,6—0,8 mm, og smallere ............ ovulum: Større; 0,09—1,3 mr, 7 brede 13 SE ESSEESER d, 10, it. 231 Vingedækkerne, foruden med netmasket mikro- skulptur, med lidt kraftigere ridser, der udgår par- vis fra punkterne skråt fremefter til hver side. le TERE 3 0 ES I] sa RER 3. tarsålis. Vingedækkerne uden sådanne ridser, deres punktur oftest lidt finere. Længde 0,9—1,1 mm A.-Faevitseulus. Vingedækkerne som regel tvefarvede, lyst brun- røde, med mørk rod og sider (fig. 107, p. 238). æn KÆR 2 0 Da ERE DER abe BANER 1 Vingedækkerne som regel ensfarvede, sorte, brune RD EDT TRÆNES ESER ENES SER Sa ERE NE SR RTE RES Kerne: SED SB. Pronotum bredt, ofte lidt bredere end vingedæk- kerne over skuldrene, baghjørnerne — set fra si- den — bredt afrundede. Vingedækkerne ”idet ERE AES Re Eee ERR Te ER 9. discoideus. Pronotum lidt mindre bredt, ikke bredere end vinge- dækkerne over skuldrene, baghjørnerne smallere afrundede. Vingedækkerne blankere ..... suécicus. Mindre, 0,5—0,7 mm. 1. bagfodsled betydeligt kor- tere end de følgende led tilsammen, 2... 5 pancetem. Større, 0,8—1,4 mm. 1. bagfodsled ikke eller kun ganske lidt kortere end de følgende led tilsammen 9. Følehorn og ben brungule eller mørkere. Større 1,1—1,4 mm. Pronotums baghjørner — set fra si- den — oftest ret bredt afrundede. Vingedækkerne Fødbrune, brune: eller sorte :.5...,73: Aa Mitt or. Følehorn og ben gule eller rødgule. Mindre, 0,8— 1,2 mm. Pronotums baghjørner — set fra siden — meget. eler ret smalt afrundede; 201004 10. Vingedækkerne temmelig fint og temmelig tæt punkterede lidet blanke 0. To 8. semindlan: Vingedækkerne fint og lidet tæt punkterede, blanke 11. Vingedækkerne sorte, brune eller brunrøde, siderne mener rar kunde cs i. prlicårius: Vingedækkerne sorte, siderne fortil lidt stærkere ED IE rt DRE GE BERNER Er eee SAD SEER 6. nitides, 232 A då 2 NE MM i Fig. 99. tarsalis Fig. 100. [aeviusculus Fig. 97—106. Hypocyptus gg. Penis, set fra oven og fra siden, fig. 97 —100 tillige paramerspidsen, fig. 98 yderligere penisspidsen, set fra neden (alle figurer efter Palm). 233 v) 3 i £ =d S v D 2 5 så & S S x = i ; 2 N N g ad i D 4 R & g S SE (D)] ; 2 5 (9) Y Få æg = É: 3 Pay" Y 5 O N 2 Se A 2 Km) ) E N g KON el aLee 11Å3 . O N $ = bs (SS ; » (Rn ml | 234 Oversigt over hannerne. Penis, set fra oven, jævnt tilsmalnet mod spidsen, denne rundet udvidet; paramerspidsens hår me- get lange (fig. 97). 1. forfodsled meget svagt udvi- dette, SOE 5 230 Ds ENG KS ARNEREEES 1. longicérnis. Penis, set fra oven, anderledes formet; paramer- | spidsens hår, undtagen hos H. nitidus, korte... 2. Penis, set fra oven, bred, lidt indsnævret i midten, bag spidsen med en til hver side udstående tvær- vulst (fig. 98). 1. forfodsled stærkt udvidet 2. imitåtor. Penis,.set fra oven, anderledes formet........... Sy Penis, både set fra oven og fra siden, meget bred er VO oe TOPS SES TE sa ER ES ENE Eee E RE ERNE Penis smallere ARSEN EDER 53 1. forfodsled stærkt udvidet (fig. 96,.d). Større, FAE Sa ss PER SR NERE 3: tarsålis: 1. forfodsled svagt udvidet, Mindre, 0,6—0,8 mm &6vulum. Penis, både set fra oven og fra siden jævnt, simpelt og stærkt tilspidset (fig. 100); paramerspidsens hår korte. 1. forfodsled stærkt udvidet. Følehorn og ben lysere eller mørkere brune ... 4.laeviusculus. Penis anderledes formet, i modsat fald (H. nitidus))) paramerspidsens hår lange og følehorn og ben Føden 0 7 KERES Så ER EJES OBE AE ALENE 6. Penis, set fra oven, bag spidsen på hver side med en stump udvidelse (fig. 106). 1. forfodsled ret kraftigt udvidet. Mindre, 0,5—0,7 mm ... 9.punctum. Penis, set fra oven, anderledes formet. Større, GP "00 | kk VHA = 3 1 Penis, set i profil, på rygsiden nær spidsen med en trekantet tand (fig. 105). 1. forfodsled udvidet 7. pulicårius. Penis, set i profil, uden trekantet tand på rygsiden 8. Penis, set fra oven, jævnt stærkt tilsmalnet, pa- 1) Hos H. nitidus har penisspidspartiet dog, set i profil, en lille bøjning, se fig. 104. 235 ramerspidsens hår lange (fig. 104). Vingedæk- ere EAD SIS EDEN SAA ED ynltides Penis, set fra oven, omtrent parallelsidet til nær spidsen (fig. 102 og 103). Paramerspidsens hår korte. Vingedækkerne delvis lyst brunrøde (fig. KUE RAR NE 2 bo) AD ERE EN SIS SAR GÆL NE LÅG 9: 9. Penis, set i profil, omtrent ret, indtil det meget tynde, krumme spidsparti, det lyse parti oven over spidspartiet med en lille, mørk nålespids (fig 102)>1; forfodsled. stærkt udvidet 5. discofjdeus. Penis, set i profil, svagt krummet, spidspartiet ikke så tyndt, det lyse parti uden mørk nålespids (heæ.-103) L forfodsled ret svagtudvidet.:….…. suéfcicus. 1. HM Fonsicornis Pavk. En-af vore største arter, bredere og stærkere hvælvet end nogen af de følgende og yderligere kendetegnet ved formen af følehornenes 7. led (jfr. oversigten og fig. 96, a, p. 230), og ved at pronotums ret spredte behåring fortil og mod siderne i større omfang end hos de andre arter er rettet udad eller endog skråt fremad, fortil i midten lige fremad. Sort eller brunsort, pronotums rande, vingedækkerne og bagkropsspidsen som regel noget lysere, følehorn og ben rødbrune eller gulbrune. Pronotum spredt og yderst fint og utydeligt punkteret, baghjørnerne kun smalt afrundede. Vinge- dækkerne meget fint og ikke ret tæt punkterede, mikro- skulpturen ikke tydeligt netmasket, siderne stærkere run- dede end hos de følgende arter. 1. bagfodsled c. så langt som de følgende led tilsammen. Længde 1—1,4 mm. gg: 1. forfodsled kun meget svagt udvidet (fig. 96, c, p. 230). Parringsorganet se fig. 97, p. 232. Paramerspidsens hår meget lange, lidt længere end hos H. nitidus og meget længere end hos alle de andre arter. Almindelig (J, Ø, B). På fugtig bund under løv og mos, i opskyl ved søbredder og moser, undertiden også på høj, ret tør kalk- eller kridtbund ved planterødder. April—juli, okt. 2. H.imitåtor Luze. Blandt de større arter kendetegnet ved blanke, meget fint og ret spredt punkterede, ikke net- 236 masket mikroskulpterede, ensfarvede vingedækker. Sort eller brunlig, pronotums rande lysere, vingedækkerne ofte rødbrune, følehorn og ben rødbrune eller gulbrune. Følehornene slanke. Pronotum meget fint og lidet tæt punkteret, baghjørnerne oftest ret bredt afrundede. Benene forholdsvis lange, 1. bag- fodsled c. så langt som de følgende led tilsammen. Længde 1,1—1,4 mm. åg: 1. forfodsled stærkt, 1. mellemfodsled svagt udvidet. Parringsorganet se fig. 98, p. 232. Penis meget karakteristisk ved tværvulsten på den underste dels brede spidsparti. Para- merspidsens hår meget korte. Om artens adskillelse fra H. nitidus se under denne art. Af denne art kendes hidtil kun et enkelt dansk eksemplar, sigtet i en stald ved Rahbækkeværket på Bornholm, "”/, 46. Arten er sikkert synantrop og forekommer i gammelt hø m. v., i lader, stalde, hønsehuse og lign. steder, ofte i antal. 3. H. tarsålis Luze. Blandt de større arter kendetegnet ved meget mørktfarvet krop, mørke følehorn og ben, og for- holdsvis lidet fint, noget kornet punkterede, netmasket mikro- skulpterede, lidet blanke vingedækker. Sort, pronotums side- rande smalt lysere, vingedækkerne undertiden sortbrune, bag- kropspidsen kun lidet lysere, følehornene brunsorte eller brune med lysere rod, benene brune med sortbrune lår. Pronotum meget fint og lidet tæt punkteret, med meget tæt tværridset mikroskulptur, oftest med ret bredt afrundede baghjørner. Vingedækkerne med skråt tværmasket mikroskulptur og yder- ligere med lidt kraftigere ridser, der udgår parvis fra punkterne skråt fremefter til hver side. 1. bagfodsled c. ”/, kortere end de følgende led tilsammen. Længde 1—1,3 mm. å: 1. forfodsled stærkt (fig. 96, d, p. 230), 1. mellemfodsled svagere udvidet. Parringsorganet se fig. 99, p. 232. Penis meget tyk, tykkere end hos nogen af de andre arter undtagen den mindre H. ovulum. Paramerspidsens hår meget korte. Adskilt fra H. longicornis ved de under denne anførte kende- tegn, fra H. imitator ved gennemgående mørkere farve, mindre blanke, kraftigere punkterede, tværmasket mikroskulpterede vingedækker, fra H. discoideus og suecicus ved mørke, ens- p-/ 237 farvede vingedækker, fra H. nitidus ved mørkere følehorn og ben og vingedækkernes kraftigere punktur og tværmaskede mikroskulptur. Temmelig almindelig (J, Ø, B). På fugtig skov- og engbund under løv, mos og henrådnende plantedele og i opskyl ved sø- og mosebredder. April—nov. 4. H.laeviusculus Mann. Nærstående til den foregående, men adskilt fra den ved, at størrelsen gennemgående er lidt ringere, pronotums mikroskulptur noget mindre tæt, vinge- dækkernes punktur oftest lidt finere og deres mikroskulptur uden tydelige, fra punkterne udgående ridser, samt afgørende ved helt forskelligt formet parringsorgan hos hannen. 1. bag- fodsled "/,—"/, kortere end de følgende led tilsammen. Længde 0,9—1,1 mm. å: 1. forfodsled stærkt, 1. mellemfodsled svagt udvidet. Parringsorganet se fig. 100, p. 232. Penis tynd, jævnt tilspidset, både set fra siden og fra oven. Paramerspidsens hår korte. Temmelig almindelig (J, Ø). Levevis som den foregående, sammen med hvilken den ofte forekommer. April—juni, aug. [H. 6vulum Heer. Nærstående til de to foregående, men adskilt fra dem ved ringere størrelse, lidt smallere krop, som regel kun ganske smalt afrundede baghjørner på pronotum og hannens afvigende kønskarakterer. Mikroskulpturen omtrent som hos H. tarsalis, dog er ridsningen på pronotum lidt mindre tæt og mindre fin og vingedækkernes fra punkterne udgående skråridser noget finere. 1. bagfodsled kun c. halvt så langt som de følgende led tilsammen. Længde 0,6—0,8 mm. Øg: 1. forfodsled svagt udvidet. Parringsorganet se fig. 101, p. 233. Penis meget tyk, omtrent som hos H. tartalis. Para- merspidsens hår korte. Mindre end alle de andre arter undtagen H. punctum, fra hvilken den adskilles ved betydeligt mørkere følehorn og ben og hannens afvigende kønskarakterer. Denne art, der bl. a. er fundet i Mellemsverige, kunne muligvis træffes også hos os. Den lever på fugtig skov- og engbund og er her taget dels ved ketsning, dels ved sigtning af hø i høhusene.] 238 bb: H.discoldeus Er (fg/407). Kendetegnet ved betrde lig størrelse, lyse følehorn og ben, bredt pronotum med meget bredt afrundede baghjørner og normalt tvefarvede, forholdsvis kraftigt punkterede vingedækker. Sort eller sortbrun, prono- tums sider bredt, for- og bagrand smalt lysere, vingedækkerne som regel brunrøde, med mørkt, mere eller mindre udbredt rod- og sideparti, bagkropsspidsen brungul, følehorn og ben Fig. 107. Hypocyptus discoideus $. x 30. rødgule, lårene undertiden mørkere. Pronotum fint punkteret, vingedækkerne lidt kraftigere, noget kornet punkterede, deres mikroskulptur tværmasket. 1. bagfodsled c. så langt som de følgende led tilsammen. Længde 1,1—1,4 mm. å: 1. forfodsled stærkt, 1. mellemfodsled svagt udvidet. Parringsorganet se fig. 102, p. 233. Paramerspidsens hår tem- melig korte. Udbredt, men sjælden. (J;- Ø). Af findesteder kan hævhes: Haderslevegnen, Horsens Nørrestrand ; Fåborg mose (»Sundet«), Odense, Sundby Storskov, Kjeld skov, Engestofte (ved bredden af Maribo sø), Korsør, Boserup, Kagsmose, Utterslev mose, Lyngby sø, Frederiksdal. På fugtig skov- og mosebund, i opskyl, løv og mos. Undertiden i stort antal i bunden af gamle tagrørsbunker; aftenketset i antal på fugtig mosebund /,. Marts—juli, sept.—nov. MØ 239 [H. suécicus Palm. Meget nærstående til den foregående, men adskilt fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker samt ved lidt kortere følehorn, lidt slankere ben, lidt mindre tæt punkteret pronotum, lidt finere mikroskulptur, lidt kor- tere og mindre tæt behåring og afgørende ved hannens afvi- gende kønskarakterer. Længde 1—1,3 mm. åg: 1. forfodsled ret svagt udvidet. Parringsorganet se fig. 103, p. 233. Paramerspidsens hår temmelig korte. Denne art, der hidtil kun er kendt fra Mellemsverige, kunne muligvis træffes også hos os. Den er fundet på fugtig bund ved søbredder, især ved sigtning af fugtigt pileløv om foråret, ] 6. H.nitidus Palm. Kendetegnet ved lyse følehorn og ben, kun meget smalt afrundede baghjørner på pronotum og blanke, sorte, spredt. og meget fint punkterede, ikke tydeligt tvær- masket mikroskulpterede vingedækker. Blankt sort, prono- tums sider smalt lysere, bagkropsspidsen lysere, følehorn og ben rødgule. Pronotums punktur meget fin og lidet tæt. 1. bag- fodsled ikke helt så langt som de følgende led tilsammen. Længde 1—1,1 mm. å: 1. forfodsled ikke ret stærkt udvidet. Parringsorganet se fig. 104, p. 233. Paramerspidsens hår lange. H. imitator, der også har blanke vingedækker med lignende punktur og mikroskulptur, adskiller sig fra H. nitidus ved, at gennemsnitsstørrelsen er lidt betydeligere, pronotums bag- hjørner oftest bredere afrundede, vingedækkerne oftest lysere, følehorn og ben som regel noget mørkere, 1. bagfodsled lidt længere og hannens kønskarakterer afvigende. Fra den føl- gende art adskilles H. nitidus ved, at vingedækkernes sider er lidt stærkere rundede fortil, deres punktur endnu finere og utydeligere og afgørende ved hannens afvigende køns- karakterer. Af denne art foreligger hidtil kun et enkelt dansk eksem- plar (3) fundet i en stald i Hillerød, juni 1910. Af arten, der antagelig er meget sjælden, kendes yderligere kun 2 eksem- plårer, også hanner, det ene - frå Frankrig, det andet fra Østrig (Steiermark). 240 7. H. pulicårius Er.(pulicårius Palm + hanséni Palm, seminulum Ganglb., Luze, Reitter og Joh., alle partim). Sort, pronotums sider bredere, for- og bagrand smalt lysere, vingedækkerne undertiden brune eller rødbrune, følehorn og ben rødgule. Følehornene med tydeligt afsat kølle. Pronotum meget fint og lidet tæt punkteret, baghjørnerne kun smalt afrundede. Vingedækkerne temmelig blanke, fint og lidet tæt punkterede, mikroskulpturen ofte, men ikke altid ret tydeligt skråt tværmasket. 1. bagfodsled omtrent så langt som de føl- gende led tilsammen. Længde 0,8—1,2 mm. &g: 1. forfodsled temmelig svagt udvidet. Parringsorganet se fig. 105, p. 233. Paramerspidsens hår korte. Var. apicålis Bris., der ikke er skarpt adskilt fra hoved- formen, har lysere farve, lidt blankere overside, lidt svagere punktur og mikroskulptur og lidt længere følehorn. Sjælden (J, Ø). Vallø, Ledreborg; Fakkegrav, Ashoved, Stensballe. Var. apicalis foreligger fra Ulfslyst ved Haderslev (1 stk. (%) i skovbunden ved paddehatte, ?5/, 48) og fra Sjæl- land. Arten lever antagelig på fugtig skov- og engbund, men er dog også fundet på sandbund ved planterødder. I Sverige er den bl. a. fundet ved skimmelsvamp (Trichoderma lignorum) under bark af brændte birketræer. Det eneste svenske eksemplar af var. apicalis er fundet hos Formica rufa, antagelig tilfældigt. Maj—juni, sept. 8. H. semfnulum Er. (Ganglb,, Luze, Reitter og Joh., alle partim). Yderst nærstående til H. pulicarius, men adskilt fra den ved lidt ringere gennemsnitsstørrelse, lidt mindre blank overside med lidt tættere og stærkere vingedækkepunktur og -mikroskulptur, og (hos hunnen) lidt kortere følehorn med lidt kortere og tykkere 4.—7. led, der næppe er længere end brede. Længde 0,8—1 mm. Hannen er ukendt. Artsberettigelsen kan bl. a. af denne grund ikke anses sikkert fastslået. Sjælden (J, Ø). Marselisborg havskrænt (under løv); Bog- næs, Lundtofte, Hillerød. Maj, juli—aug. Det eneste svenske eksemplar er fundet i trøsket eg. REE ge 241 9. H. punctum Motsch. (seminulum Ganglb., Luze, Reit- ter, alle partim). Den mindste art, kendelig herved fra alle de andre arter, undtagen H. ovulum, der har betydeligt mørkere følehorn og ben og afvigende hanlige kønskarakterer. Iøvrigt meget nærstående til H. pulicarius. Farven sort eller brunlig, pronotums sider bredere, for- og bagrand smalt lysere, vinge- dækkerne ofte brunrøde, bagkropsspidsen ofte lysere, føle- horn og ben rødgule. Pronotums. baghjørner varierende, ofte kun ret smalt rundede. 1. bagfodsled c. ”/, kortere end de føl- gende led tilsammen. Længde 0,5—0,7 mm. å: 1. forfodsled temmelig stærkt udvidet. Parringsorganet se fig. 106, p. 233. Paramerspidsens hår korte. Meget sjælden (J, Ø). Emmerlev klev (1 stk. på en leret havskrænt), Halk (i antal på blomstrende fladbælg (Lathyrus) på en leret havskrænt, ””/,); Boserup. 11. underfamilie Habrocérinae. Nærstående til den foregående underfamilie (Tachyporinae p. 163), men adskilt fra den ved, Fig. 108. Følehorn af Habrocerus. at følehornene fra 3. led er hårfine og langt krans- hårede (fig. 108), mindende om følehornene hos Victor Hansen: Rovbiller. II. 16 242 familien Ptiliidae"), og at baghofternes inder- og yderplader ikke er synligt adskilt fra hinanden. Hovedet ikke indsnøret bagtil. Vingedækkernes rygflade afsat fra sidedækkerne ved en skarp side- kant. | | Kun een dansk, 3—3,5 mm lang art, der i form minder om en Tachyporus. 1 Habrøécerus Er: Kroppen tenformet. Følehornenes 1. og 2. led tykke, 5.—11. led spoleformede. Kæbepalpernes endeled tyndere og lidt længere end næstsidste led, langttilspidset. Pronotumlangsranden med enkelte børstebærende punkter. Vin- gedækkernes ydre baghjør- ner bredt, skråt afskårne. Rygleddenes sider og bag- rande med lange, kraftige, udstående børster. Benene slanke, fødderne 5-leddede, 1. bagfodsled c. så langt som 2.—4. led tilsammen. 1. -FL-éåpillaricdrnis- Grat (fig. 109). Brunsort eller brun, fø- Fig. 109. Habrocerus capil- lehorn og ben brungule. Forkrop- laricornis 9. X 12. pen blank, nøgen og upunkteret, pronotum bagtil og vingedækkerne med yderst fin tværliniet mikroskulptur. Rygleddene meget fint punkterede og behårede. Længde 3—3,5 mm. &: 5. frie rygled med afstudset bagrand og lige foran denne 1) Danmarks Fauna, Biller V, p. 178. 243 med en tværrække af c. 10 punkter, der hver har en kraftig, bagudrettet børste, 6. led ikke synligt. 2: 5. frie rygled med afrundet bagrand og uden børstebæ- rende punkter lige foran denne, 6. led oftest synligt bag 3. led, stærkt tilspidset og bagtil langs midten tagformet hævet. Temmelig almindelig (J, Ø, B). På skovbund under svam- pede grene og svampet løv, i kompostbunker og i gnavsmuld under barken på gamle træer og stubbe. Forår og efterår. 12. underfamilie Trichophyinae. Nærstående til underfamilien Tachyporinae (p:163), ;:men adskilt fra den ved;-at:hovedet bagtil er stærkt indsnøret, at følehornene fra 3.led er hårfine og langt kranshårede, og at vingedækkernes rygflade ikke er afgrænset fra sidedækkerne ved nogen sidekant. Fra den fore- gående underfamilie (Habrocerinae p. 241), med hvilken den har følehornsbygningen fælles, ad- skilles den ved hovedets indsnøring, vingedæk- kernes manglende sidekant og baghofternes tyde- ligt afsatte, flade yderplade. Kun een dansk, 2,5—3 mm lang art. 1. Trichophya Mann. Kroppen allang: "Følehornenes' "1. og 2.led tykke, 6.—10. led spoleformede. Kæbepalpernes endeled længere end og så tykt som næstsidste led. Øjnene ret små, stærkt hvælvede. Pronotum tydeligt tilsmalnet både fremefter og bagud. Be- nene slanke, fødderne 5-leddede, 1. bagfodsled c. så langt som 2. + 3. led. 16+ 244 1. T. pilicérnis Gyll. (fig. 110). Sort eller brunsort, vinge- dækkerne undertiden lidt lysere, følehorn og ben brungule. Oversiden tydeligt behåret. Hovedet temmelig kraftigt punk- teret. Pronotum ret tæt, vingedækkerne meget tæt kornet Fig. 110. Trichophya pilicornis gg. Xx 16. punkterede. Rygleddene meget fint kornet punkterede, langs sider og bagrand med lange børstehår. Længde 2,5—3 mm. åg: Forfødderne tydeligt udvidede. Meget sjælden (J, Ø). Af findesteder kan nævnes: Oens, Silkeborg, Marselisborg skov, Maribo, Dyrehaven, Erme- lunden, Holte, Hillerød. I løvbunker, grannålebunker, fugtigt savsmuld ved stubbe, huggespåner og gnavsmuld under barken på gamle træer og stubbe. Febr.—nov., i antal i aug. I Sverige er den taget flyvende hen over bark- og savspånsbunker på lune sommeraftener i juni—aug. Alle afbildninger, undtagen fig. 13 og 97—106, er origi- nale, tegnede efter naturen af forfatteren. ERE TE FYRE FORET di Forkortede forfatternavne. Bernh. —= Bernhauer i tMarsk. + :—, Marsham: Boisd.. = Boisduval. Mén, = Ménétrier. Cruz. == Creutzer, t Motsch. = Motschulsky. Curt. = Curtis. | Muls. = Mulsant. Donisth. = Donisthorpe. | Mikl. = Maåkiia. Epp. = Eppelsheim. t Mårk. ==; Mårkel. Er: == Erichson, " Nordm. = Nordmann. Fabr. =— Fabricius. — Oliv. =—r Olivier. Fauv. = .Faåtivel. - Pand. = Pandellé. Fourcr. —= Fourcroy. — Payk. =—vPaykul. Ganglb. = Ganglbauer. " Rottenb. = Rottenberg. Grav. == Gravenhorst. …… Salilb,- "= Sahlberg. Gyll. = Gyllenhal. > FRED: = Scopoli. Joh. = Johansen. vred E == Seldlitz. Kiesw =—= Kiesenwetter. | Serv. ="Serville. Kr. =" Kraatz. | | Steph.…ss= Stephens. æ Linné. |. Stierl. = Stierlin. Mann. —= Mannerheim. | Thoms. —= Thomson. Litteratur. I, Valmindelighed O. Lundblad. Studier 6&ver insektfaunan i Fiby urskog (Kungl. Svenska Vetenskapsakad. avhdl. i naturskyddsårenden, nr. 6, 1950, især p. 36—65. Thure Palm. Die Holz- und Rinden-Kåfer der nordschwedi- schen Laubbaume (Medd. från Statens Skogsforsknings- institut; bd. 40, nr. 2)-1950; sær p. 145—152. E. C. Rosenberg. Bidrag til Kundskaben om Billernes Levevis, Udvikling og Systematik .IH. Ent. Medd. W:;bind (1913—1915) p. 37—31. II. 9. Underfam. Staphylininae, f>slægtseruppeXantholhini. H.….Donisthorpé v Entom. "Monthly Mag: 1936; p. 269Eepta- cinus intermedius). O. Renkonen i Annales Entom. Fenn. 1939, p. 64—65 (Othius volans). W.O. Steel i Entom. Monthly Mag. 1938, p.172—173 og 1946, p. 192—195 (Xantholinus). Andr. Strand + Norsk. Entom.- Tidsskr. VIE (1945); pF22 (Leptacinus intermedius). C. E. Tottenham i Entom. Monthly Mag. 1928, p.148—150 (Xantholinus linearis og longiventris). ITE Sunderfam "Staphylininae; 2. slægtseruppet Staphylinini E. Gridelli i Ann. del Mus. civico di stor. nat. Genova, serie 3, vol, TX,. 1920; p,. IST (Gabrus): — i Atti Mus. stor. nat. Trieste 1943, 15(6): 11141 (Neo- bisnius cerrutii). Anton Jansson i Svensk Entom. Tidskr. 1930, p.163—164 (Gabrius), 1931, p. 218—220 (Gabrius) og 1947, p. 11—12 (Gabrius stipes). 247 Anton Jansson i Notulae Entom. 1936, p. 39—41 (Philonthus nigriventris). Norman H. Joy i Entom. Monthly Mag. 1911, p. 80—82, og 1913, p. 23—26 (Gabrius). H. R. Last i Entom. Monthly Mag. 1948, p.148—150 (Neo- bisnius: cerrutii). Thure Palm i Svensk Entom. Tidskr. 1951, p. 54—55 (Neo- bisnius cerrutii). O. Renkonen i Annales Entom. Fenn. 1937, p. 73—76 (Phi- lonthus furcifer). D: Sharp i 'EntomMonthly Mag, 1910; -p. 129ff (Gabrius). W. O. Steel i Entom. Monthly Mag. 1948, p. 271 ff. (Staphy- linus globulifer og nærstående arter). Andr. Strand i Norsk Entom. Tidsskr. IV (1937), p. 102—104 (Philonthus nigriventris) og VI (1941), p. 34—36 (Phi- lonthus varians og nærstående arter). C.E. Tottenham i Entom, Month. Mag. 1937,… p. 176—179 (Philonthus jurgans). — i The Entomologist 1949, p. 41—42 (Philonthus jurgans). W. Wiisthoff i Natuurhistorisch Maandblad, Limburg, 23. årg., 1934, p. 58—62 (Philonthus, med penistegninger). — i Entom. Blåtter 1937, p. 31—32 og p.345—348 (Phi- lonthus). INV;.3;-underfam. Staphylininae, 3. slægtsgruppe Quediini. E. Gridelli. Studi sul genere Quedius II og III i Mem. della Soc. Entom. Italiana vol. III, 1924, p. 5—180 og vol. VIII, 1929, p. 19—43. Anton Jansson i Svensk Entom. Tidskr. 1930, p. 164—166 (Quedius suturalis og nærstående arter). Arnulf» Molitor' i Coleopt. Rundschau 1931; p. 174—175 (Vellejus). T. Munster i Norsk Entom. Tidsskr. I, p. 183—203 (Quediini). Thure Palm i Svensk Entom. Tidskr. 1947, p. 40—41, (Quedius invreae og curtipennis) og 1951, p.55—57 " (Quedius maritimus). O. Renkonen i Annales Entom. Fenn. 1941, p.106—109 (Quedius umbrinus og maritimus). Andr. Strand i Norsk Entom. Tidsskr. VII (1945), p. 126—127 (Quedius invreae og curtipennis). H. Suomalainen i Annales Entom. Fenn. 1942, p. 107—110 (Raphirus). C. E. Tottenham i Entom. Monthly Mag. 1948, p. 100—101 (Quedius maritimus). 248 B. S. Williams i Entom. Monthly Mag. 1928, p. 99—101 (Quedius nemoralis og nærstående arter). W. Wriisthoff i Svensk Entom. Tidskr. 1938, p. 214—235 (Quedius, med penistegninger). V.… 10, underfam, Tachyporinae: W. Hellén i Notulae Entom. 1925, p. 33ff. (Mycetoporus). G. Luze i Verhandl. der zoologisch-botanischen Gesellschaft in Wien, 50. bind, 1900, p. 475ff. (Tachinus). — smstds. 51. bind, 1901, p. 146ff. (Tachyporus). — smstds. 51. bind, 1901, p. 662ff. (Bryocharis, Bolitobius, Bryoporus og Mycetoporus). - — smstds. 52. bind, 1902, p. 17 ff. (Conosoma). — smstds. 52. bind, 1902, p. 171ff. (Hypocyptus). Thure Palm, Die nordischen Hypocyptus Mannerh. Gåteborgs kungl. Vetenskabs- och Vitterhets-Samhålles Hand- lingar, 5. Føljden, Ser. B, Band 4, nr. 13, 1935, p. 1—38. — i Svensk Entom. Tidskr. 1949, p. 75—76 (Hypocyptus hanseni). Andr. Strand i -Norsk entom,… Tidsskr. VIIF (1950), 9785 (Mycetoporus hellieseni). Oversigt over rovbillernes forekomst vil fremkomme i 3. del. Navnefortegnelse. (Synonymer er trykt med Kursiv). 1: Underfamilier, slægter og underslægter: Side AetobRaSs, 20 32 Acylophorus .... 161 Atanygnathus ... 163 Baptolinus...... 2å Bolitobiini ...... 165 Bolitobius….|.[|1.|1|.. 186 Bolitobius s. str. . 190 Bryocharis.. —:… . 192 Bryophacis...... 183 BEVOPOL US: 7 0 184 CARS nag LÅN. 34 GCarphacis 144. 87 Gonosoma 3 196 Creopbilus 2... sk, EAR NS ES 5 4 ran ts 125 ESS HE FS Søs 110 FUTYPDOLUS ... 160 HGADENISE ev 423 81 Gauropterus..... 20 ENIS KEN 101 Gyrohypnus..... 15 Habrocerinae.... 241 2 Atter, aberrationer Side abdominalis ..... 206 addendns. DÅ aeneocephalus ... 105 HER EUNS 177 mal Es 50 He HANS: 23305. 174 BES RS 22 SETS: ue 68 ANDIDES 2: ak 59 Side Habrocerus ..... 242 Heterothops..... 158 Frvpocyptins …: 228 Hypocyptus..... AS Ischnopoda ..... 172 Lamprinodes .... 200 Lamprinus...... 200 Leptacinus...... 8 Leucoparyphus .. 226 Lordaithon 2750 188 Microsaurus ..... 125 Microsaurus..... 125 Mycetoporus .... 168 Mycetoporus s. str. 174 Neobisnius...... 14 Opus ESS 106 Ontholestes ..... 108 OBE SERS 3 de rmrgee ØD Philonthus 2. OD Philonthus s. str. 37 Platvdracus- 5. 97 Pseudocypus .... 103 Side ambiguus ....... 177 ANES TLS GE sons 194 ansgustatus.…...... 15 appendiculatus .. 90 Fat ma Ce hh 4 5 TRES ens 157 EEG SS SE SEG Re 105 atratus (X) 127555 16 atratus (Ph.) ==..." 52 Cæsvarieteter. Side Ouedimni SIS 112 Quedionuchus ... 139 Ods STE 115 Ouedius-s;str… .. 140 SOFUS rs Ted: 143 Staphylininae ... 3 Staphy immer PAT Staphylimus :...… 92 Staphylinus s. str. 99 ae bIus 3 ISU Tachyporinae ... 163 Tachyporini..... 195 Tachyporus 202 Taånygnathus .….-.- 163 Mæssns 3 SEER SA 105 Trichoderma .... 97 Irichophya 243 Trichophyinae ... 243 Xantholinini .... 6 Xantholinus 12 Xantholinus s. str. 17 Nels Rg 13 Side ALICE DS Tr. SIREES 209 auricomus ...:.. 151 hatyebrases 2243 10 Joraote 515 sa Nee 181 Bicoler 2304,,... BØD bimaculatus..... 56 binotalus (Ph.) .. 79 binotatus (H).... 159 Side bipunctatum . 198 bipustulatum 198 bipustulatus..... 223 bishop. STEL om boopoides 532: 156 boopssr AS ER 156 brevicormmis rs 134 brev 2 2 ST 126 HEUER ERE SE ko brunes EET 9 brunnipesm ss. 102 Caesars] SEE 100 capillåricornis 2242 Garbonarmus 2 Sv cephalotes ...... 61 CEO EEN sg 108 CEED NER 30 Chalceus 2 ERSN ol chalcocephalus .. 99 chrysomelinus ... 208 ceme tis KE 139 emerascens ml. 32 sner NEN Ed EERRERRERR 193 Clavicornis ET, 176 COLOR ES HU KS « 226 compressus...... 108 COLCMAUS 2. 3 64 CORENTS s. EY 72 ERR 70 contaminatus……..— 67 corpulentus: 212 corticinmuss 455 226 COPUSEUS 3 5435 ER 64 COLRVINUS 5174 Tis: CFaSSICOornisSs 34 183 CREATES 253 71 cruentas: 8: 139 Cur hpenms 3 141 Heise 5 ASER 66 AECORUS, 3 SEE 2 4 at ASE LS 114 discoldeus (Ph. ) 73 discoideus (H.) .. 238 Gi SSEETSs ASE 159 (ISLAMS RG 1375 17 RG 18 PODET US GE 63 ELO PAIS RAR 226 250 erythropterus RISUS As 2 exoletus extinctus KE FIS ALS SEE fimetarius (Ph.).. fimetarius (T.). …. flåvicormis sække Maines ANSE ES formicetorum.... forticornis fulsrdus SR uld (OD) FE fuliginosus ...... fuliginosus 22: FulvicoNis sr REE fulvipes (Ph.).... fulvipes (ST) "5. um arris LE RE fumatus Fureiken SFS fuscatus fuscipennis "FÆr fuscus SLIDES ERR SEE SIDER DN glaberrimus ..... glabratus Sjtobuliker TS HANS ORE RE ie ve el NØ AKEL nitter se lee n re oe er RR DET raa] POTER RET) RR EN TE humeralis (T.) ... humeralis (Q.) ... hypnorum tatoo immaculatum .. immundus ra (9) ha t2 0 9 EEN ERRERRERE intusca tes .z7, SAS vaalop anke gå DO eleeRER intermedius (L.) . intermedius (Ph.) InVveae AsISar ne Jr GERE: keyvsianits 55 85 Ve ØRE TRT] BE YE må d mm Ol AT DO MAI AI I RD mm ROD re (æder 132 væl 97 Side laevigatus (X.) .. 18 laevigatus (Q.)... 140 laeviusculus ..... 257 lammatuss 50 49 lapidicolas si 26 latebricola ...... 99 lateralis” sir 128 låticolis- SS PLS lentus 5 4535308 14 lepiduss sr SE Di Jsnorumnms NERE 219 limbåtus …. 53 148 inearis (LS) ER ii Imme anse re 19 litoreund ESRB 199 hvidipes RER 88 longicepsF-E5T 22 longicornis (Ph.) 67 longicornis (Q.) .. 128 longicornis (M.).. 173 longicornis (H.).. 235 longiventris ..... 20 lonsuhis=: LER 180 acid ukis EEN TS lunulatus SER 190 macropterus..... 212 mannerheimi .... 55 marginatus (Ph.). 56 marginatus (T.).. 222 marginellus 2 225 marts; 145 maurorufus ..... 146 MAUS. SENE 136 mailes us ER 111 melanocephalus.. 25 merdaritis 22. 255 194 mesomelinus . 138 MiCans, ESS 76 MICPOPS SELE i gg molochimus SES 142 molochinus "AE 142 monticolkr. see 183 sank SE FS 182 MUrIus 4; LER 109 myrmecophilus .. 26 MÅRTSEE ERSEERER 181 nebulosus .... nemoralis ...... DD Se Sp JE REALE MISTICEDS 2%. 2x 10 83 i HE FEGeRER RES EeNER MELUS 2 52 nigriventris nigrocoeruleus .. nitidicollis nitidulus (Ph.).. nitidulus (EJ)... nitidus (Ph.) .... nitidus (H.) BILDER DIS 2... obliteratus ..... ODHISES zl ochripennis ochraceus ...... lene sr 3 TESS ' ophthalmicus.... othiniensis OVERSE pachyraphis .... palhpes SR: parumpunctatus . parumtomentosus pedicularium .... pennatus picipennis (St.) .. picipennis (Q.)... picipennis (Q.)... picipes (Q.)..... pitipes (EJ) 2. pilicornis: (B)).….. pilicornis (T) ... pilicornis (BJ) 5 pinguis politus PraeVviIus 4406 5: procerulus procerulus; 2... prolixus DA kr MG TNS BØR DRE TET VR SST Sen Nr AO VØR gå 7 DroXxmus 46 pruinosus ...... pseudovarians . . Side 109 149 159 219 ! ho (SD pk, Side pubescens (St.) .. 97 pubescens (C.).... 199 ETT al | 2 BØeoe ENE SRDRERRERRERR 78 pulchellus (B.)... 191 pulchellos (TJ... 211 BUS Sis 2 81 puncticollis ..... 129 punctulatus (X.) 16 punctulatus (O.) . 24 BURE 5220 241 punctus (PR.)....— 78 punectus (MJ) 277175 PUSUIES 5002 212 pygmaeus 2.1.5 188 quadripunctulus . 160 quisquiliaruis.... 74 rectanhgulus 63 rubripennis...... 88 TUES ETS LT 174 ruficollis (Tachyp.) 209 ruficollis (Tachin.) 222 riificorhis 7% 180 rufipennis 57. 224 rufipes (0). 152 va STE) (SR he REESE 220 Sag imatus LG 201 SAS Ea SE rar sanguinolentus .. 66 somtllkans, 2.7 150 SEYELISS 5 eg Noer 138 scutellaris. 1425; 207 semiaeneus ...... 154 seminulum ...... 240 SOM INULM 2. 241 Semi 2542 241 SETE US ASS 33 SKOLES 045 32er 5 107 signaticornis ..:. .33 silphoides....... 226 Sit 20 tt Sne RØR ARR 103 SORTE GA NITSE 207 sordidus. 62 SPecIOSsquSs .....:. 191 splendens (Ph.) .. 48 splendens (M.)... 176 i splendidulus.... splendidus stercorarius stipes strate. 505 subfuliginosus .. subterraneus . suecicus suturslis ss takst EH tenellns 23535 7 tenuis (Ph.) temnus (MI SO tersus tesselatus ...... tfestace um... thermarum..... thoracicus transversalis ... trimaculatus . frinotatus ; 2. c: kricolor 2300 tristis trossulus 226.55 umbratilis umbrinus umbrinus unicolor unicolor Vare EG variegatus VARSEL SETE ventralis (Ph.).. ventralis (Q.)... Verne, 376: vesparum villosulus virens virgo wagenschieberi .. winkleri Sols 43 Gr xantholoma .... xanthopus fl at Sa TØR SE MES RR MAT RR RR] år Na TE BES, Br Er Aa BL se æt sg Se ES RER See GE SE 53] EN ar MÅ KN, ER RE ME RR RON ET RR MR I, MR SEK ANER MR DE | TEE 1 ES TE FC Side 86 172 98 92 187 140 727 230 148 236 138 81 182 208 109 199 37 188 210 190 189 18 142 88 60 146 145 67 (SUN HAR Vi Gr RON FSR 3 lg EKS sr, ANN f (f [' Don Rg IATE 7 Ht NÅ RE nm seg At MAR IRS HS EEN Rød ANE LERDA SHÅ MIN fn rå wii »t p RENS brian int my 2% + iel kr 137113. i= Tate Ti = I 131 134, AHH: NTR bel: Hind ie i 114141 åt Stlalelrig JM) | i FN er Mil "I == fade] sl) . 3 HH 74 Tel, HlrsTrjt mt 74 nål |e 31 ste, te jedej ie ielelep kldt råt? slale lets til ki 14 1. Las MK an HARE NEN] slet ls tt BRET i slet HAS ty] ba ie Cal n + ns 3t fa! 30383930) ig æ tg on its] le me FUN HINE "i Taleleleiej 217) 11 Hg "PRS HIST: AD ADN Så lig HØNS ni 4147 be leTe HH fs iyl IST sett) i SR 5 8) Hit: «te hiikie 14 RS. ii kd kl .- MOES Tin M ly! mi ik tir Kit blad føler San — | HET + vig Yi MS3L SEJE! | lse, - BERN i +) he ælelemele Aa kai "Ar YE Inlet je 1 Je 3. $k IST Lyst Fa | aTejelg TTT: Hil få Talrlele rel " + ix Sig lelæjt kelrjeleje'e 330490 ERE ELSE EM) i m im | li sales 74741274 17 ALL msT8 14431534) fags fatel: fe ele | HT i | 13" TenTe [ ! i,” za "77 Bor f-1 212 j såæs & LAS TRT srt RMLH JHHTn lets ea let re] "| FN . 1 his " rer a el Ht sj=| +) miele je] he se fe Je lee ii me SEAT HH iz + je 18. MIS) £ HT Hi ' 74711. Hed ) ig - elg vh fy i s/ 14 MENES ES Sy N rs i SN HEE fil TAN: ir Sale fhdndg ile het såa: SYN +14 feje EN TIRS E 18481314 læle få Hr: Ll Hg SM3711 IR vine Hi SAI AL : re] Tie) LALSI THE: Jan sl leje, | je [Ad 13) Mal ikdN/ SENE Es 2875 070070. 3 Z HH IFT i SE &jele) LT AMI trtlsledr ? Hit: HH SALTEN! HR T Es an tel: ? (4 Tel ; LE BENENE: 5 in Ud maar sj "i ele 5 is I Ey Wi il: ENNS IST n TRE fisk |! sig INK 414" Pte) Ti: TE slet id hjelele HHH = TS Isis be HERE Sl rr mir ser på 5 0—4— Sg5= rer sjelg 74 ? sr) BA NGSITEN TRETH + ilt, | ar TH ! 47 al -— BIHH else! HUS TITLE "STE 3! is) HMCIE + je bø [4 fe je en 1-57 maner de