Ef rl mid 7 Mee Te are me reen, bøn; Times =- HORDE - Re fer SR 334 84 mm — im ENS ES enge vrd if £ 2373 ENES HEHE HAEL ARS AL [tfrltnit ' Hrkr LAA iTAt. i Er i I LETS VAT THA FLE FLER HEHE , 2 ar 1 DER FRE HANNER RAVE mure "4 rre——e— rr 4 4 - kJ rerum aser rr Er Er cs z— ba 4 Sme re CS] mr see if i hr DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING == "Bd, 63 VICTOR.HANSEN BEL LER XIX AR MINDELIG DEL LARVEAFSNITTET VED SV. G. LARSSON MED 290 AFBILDNINGER I KOMMISSION HOS G. E. C. GADS FORLAG — KØBENHAVN 1957 Udgivet med støtte af Carlsbergfondet og i. undervisningsministeriet (tipsmidlerne) z i g æ U i ØR. &: A åg P - | — KØBENHAVN — BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI A-S Side EET NER re ER ea AR IE RET BER el D Imagines RS NERE MOR OLEE 00 ad kkas on Ene, 2 ERE SE RE SE REE RER se me BAR KNEE 16 RE 2 0 TS TS TET 1 TE TEN A2 TY) alle SR RE SERRRSEREERSERES 17 4. Præparation, bestemmelse og ordning af en samling 35 Be ESKE OVE FIRER SEITE SJ aser, 41 Esryver 2 Tan TD I. 71 TERRE er eSoEtSer ERR AS enets SES EES ERNE SEENDE NERE SER 94 EEN Ed Ager Een NT eger RR Se 102 Re DT er MAE 2 ag Rk SNE SEES Rae eT DRK DL br sys SE SEE OS RER SSR sne 106 Tet REE ASER EERSE SLLSL EEN ER BOSE LESS SKREG 116 Be FRED BoNE Rear LADE ASE SKR 119 BB: hrersiet rer Fanden ÅGE 121 Oversigt over billers tilknytning til planter .......... 149 Fortegnelse over billebindene i Danmarks Fauna....... 224 Es le sk sande 225 Navnefortegnelse Fk: AALRES RE BRAVE ED. VERS SENSE SERENE I EG 230 Ree HEE 0 san RU DENS nel st 247 72955 - Er Ry OSL KS ce - Bey sg 2 FORORD Med dette bind afsluttes gennemgangen | store gruppe i Danmarks Fauna. Udgivelsen af de 19 bind!) har strakt sig over næsten 50 år og det har derfor ikke kunnet undgås, at de ældste bind på visse punkter er blevet forældet,:;bl.:a.. fordi fund af nye arter stadig kommer til. Redaktionen håber derfor, at det må lykkes at udsende et supplementsbind, der kan bringe hele værket up-to-date. Indtil dette bind udkommer, må interesserede henvises til de artikler om nye billefund, som med mellemrum trykkes i »Entomologiske Meddelelser« fra Dansk entomologisk Forening. Når det er lykkedes at bringe dette værk til af- slutning og derved at skaffe danske insektsamlere et billebestemmelsesværk, som kun få andre lande ejer magen til, skyldes det først og fremmest forfatteren til de fleste af bindene; ”højesteretsdommer, dr. phil. Victor Hansen, som med usvækket energi og en- tusiasme har arbejdet sig igennem det ene bind efter det andet. For denne vældige arbejdsindsats bringer Dansk naturhistorisk Forening Victor Hansen en hjertelig tak. Det var oprindeligt hensigten, at alle bindene skulle have indeholdt et afsnit- om larverne. Imidlertid 1) En fuldstændig fortegnelse over disse bind findes på side 225. I nærværende bind henvises til disse billebind ved anførelse af deres nummer, 1.eks.: X, p. 6: 6 kræver behandlingen af larverne så megen original videnskabelig forskning, at det ikke har været muligt for forfatteren til disse afsnit, dr. phil Sv. Gisle Larsson at følge med i Victor Hansens tempo, og da det derfor ville have sinket udgivelsen af bindene meget væsentlig, valgte vi fra og med bd. 13 at ude- lade larveafsnittene. Ingen beklager dette mere end redaktionen, og den håber da også engang at kunne udgive de manglende larveafsnit i et særligt bind. Til en lang række af de udgivne bind har Carls- bergfondet ydet betydelig økonomisk støtte, uden hvilken det næppe havde været muligt at udgive værket. Dansk naturhistorisk Forening benytter denne lejlighed til at bringe Carlsbergfondet sin ær- bødige tak for disse store tilskud. Red. Biller. (Coleoptera). Imagines. 1. Diagnose; morfologi. Billerne hører til de insekter, der har fuldstændig forvandling (holometabole insekter), d.v.s. at der af ægget kommer en larve, der er helt forskellig fra den fuldt udviklede bille (imago), og at der mellem larve- stadiet og imagostadiet er indskudt et hvilende puppe- stadium. Blandt insekterne med fuldstændig forvandling er billerne især karakteriseret ved følgende: munddelene bidende, 1. brystring veludviklet og mere eller mindre frit bevægelig. 2. og 3. brystring ubevægelige, hver med et par vinger, det bageste par klare flyvevinger, det forreste pår hårde og uigennemsigtige (vingedæk- ker eller dækvinger), i hvilestilling som regel sluttende tæt sammen langs midten i en ret linie, dækkende dels flyvevingerne, dels 2. og 3. brystring (med undtagelse af et lille, ofte trekantet rodparti af 2. brystrings ryg, rygskjoldet eller scutellum) samt hele eller største- delen af bagkroppen. Denne bestående af et større antal, indtil 10, ringe. Ydre bygning (morfologi) hos imago. Hovedet (caput) er indleddet i en hule fortil i 1. brystring og der- ved mere eller mindre bevægeligt forbundet med denne, bagtil ofte indsnøret til en hals (collum), fortil 8 undertiden forlænget til en snude (rostrum). Oversiden benævnes bag øjnene issen (vertex), mellem og foran øjnene panden (frons), hvis forreste parti ofte er af- grænset som et mundskjold (clypeus); foran dette fin- des overlæben (labrum). Hovedets sider benævnes bag øjnene tindinger (tempora), foran øjnene kinder (genae); dets underside har et midtparti, strubepladen (gula), der på hver side begrænses af en strubesøm, men undertiden er forsvundet, så at strubesømmene er for- enede til-en midtsøm. | På hovedet findes et par sammensatte øjne (oculi), der kun meget sjældent mangler eller er rudimentære, et par, hyppigst 11-leddede følehorn (antennae), hvis bygning kan være meget forskellig, se fig. 11, og mund- delene. Meget sjældent findes på panden. et eller to usammensatte øjne (ocelli). Munddelene (fig. 1—4) er som ovenfor nævnt bidende. Mellem overlæben foroven og underlæben forneden findes et par kindbakker (mandibulae) og et par kæber (maxillae). Disse sidste består af hængsel (cardo), stamme (stipes) med inderflig (tyggeflig, lobus internus eller lacinia), yderflig (palpeflig, lobus externus eller galea) og et stykke (palpiger eller squama), der bærer den oftest 4-leddede kæbepalpe (palpus maxillaris). På hovedets underside foran strubepladen findes hagen (mentum) og foran denne underlæben (labium), dannet Fig. 1. Løbebille (Pterostichus lepidus). Undersiden; ben og føle- horn på den ene side fjernede. Kp: kæbepalpe, Lp: læbepalpe, Fh: følehorn, K: kindbakke, Hg: hage, Ø: øje, Str: strube, Strs: strubesøm, Prs: pronotums sidedække (epipleur), Es;, Es,, Esz: 1., 2. 0£ 3. brystrings episterner, Em, "Ems; Em; 2 og" bEVSE rings epimerer, Br;, Br.,, Br;: pro-, meso- og metasternum, Vds: vingedækkernes sidedække (epipleur), H,, H,, H,: for-, mellem- og baghofte, T,, Lz, Sk,, F,: bagbenets hoftering (trochanter), lår, skinneben og fod, 1—6: 1.—6. bugled, Tv: bagbrystets tværsøm. Er =a SRERNN lå S ASER É: V SW N Nr kal er g TØ n i SEN Å NY sr erk 22 ELSE rele DYB 10 ( steg h kæbepal, pe, 2 24 EBEkindielkr … k febepelpe (7 NS Ey i N vd RÅ X [/ [DLR AN lg Nine |" MY QUE 2 tunge Nål ! === kæbefl1g Jf -Åd- ----- underlæbe ÆERSAGS "7 ---hage FE —===sfrude forbryst------ se É (prosternum) (gf forhofte pronotum3, & GG epipleur DA y forbrystets-- FED KS W åndehul mellem bryst par ege RE - smellemhofte (mesosternum) / NAS RES SEES 3 y É - for- 0 ie 4 sg C —e-- mellem be- EG EEE SÅ seg KESSLER bagbryst--- FK (metasternum) bagbrystels,- eptstern-" vingedæk ke" É æ ne SØ då -baghofte KS rss dbagbenets trochanler Fig. 2. Staphylinus olens. Undersiden; benene på den ene side fjernede. 1—6: 1.—6. bugled. 11 af det 3die par munddele, med tungen (ligula), et par ofte manglende bitunger (paraglossae) og et par oftest 3-leddede læbepalper (palpi labiales), anbragt på en palpestamme. Brystpartiet (thorax) består af første, anden og tredje brystring (prothorax, mesothorax og metathorax). - palpe- stamme Es hængsel Fig. 3-4. Staphylinus olens. Til venstre: højre kæbe. Til højre: underlæben. Hver brystring består af ryg (pronotum, mesonotum og metanotum), bug (prosternum, mesosternum og meta- sternum) og to sidestykker (pleurae), hver delt i en epistern fortil og en epimer bagtil. Pronotum (i litte- raturen ofte unøjagtigt kaldet thorax) er synligt, medens meso- og metanotum er dækkede af vinge- dækkerne, dog er et lille, ofte trekantet midtparti for- til på mesonotum (rygskjoldet, scutellum) i reglen frit, fremtrædende bag pronotums rod, fortil i vingedække- sømmen. Pronotum har ofte på hver side et ombøjet stykke, synligt fra siden, pronotums sidedækker eller epipleurer. Hos rhyncophorerne har pronotum som regel ingen pleuralsømme og derfor ingen pleurer, så- ledes at alle dets dele er smeltet sammen. 12 Vingedækkerne (elytra) støder i hvilestilling som regel sammen med deres inderrand (sømmen, sutura) i kroppens symmetriakse og har langs yderranden som regel et ombøjet parti, vingedækkernes sidedækker eller epipleurer. Undertiden f. eks. hos rovbillerne, er vingedækkerne forkortede, således at de ikke dækker hele bagkroppen, og meget sjældent, f. eks. hos Skt. Hansormens hun, mangler de helt. Flyvevingerne (alae) er klare, i hvilestilling sammenfoldede på langs og oftest også på tværs; undertiden mangler de eller er rudimentære. Flyvevingernes ribbenet frembyder karakterer af stor fylogenetisk, systematisk betydning. Tre hoved- typer kan udsondres: 1) Adephaga-typen (f. eks. hos løbebiller), jfr. fig. 5, der mellem radial- og median- ribberne har tværribber, som danner kantede felter, 2) Staphylinoidea-typen (f. eks. hos rovbiller), jfr. fig. 6, der mangler tværribber, og hvis to median- ribber ikke er indbyrdes forbundne, og 3) Can- tharide-typen (f. eks. høs blødbillerne),. jfr. fie 5% hvis to medianribber forener sig spidsvinklet med hinanden til veen ribbe, der fortsætter til: vingens yderrand. Hertil kommer som en særlig type Ptiliide- vingen (f. eks. hos Acrotrichis), jfr. fig. 8, der er fjerformet. Benene (pedes) (fig. 1 og 2), et par på hver bryst- ring, er med deres hofte indleddet i en hofteskål (acetabulum) på brystundersiden og består af hofte (coxa), hoftering (trochanter), lår (femur), skinneben (tibia) og fod (tarsus), hvis endeled (kloleddet) oftest har to kløer (unguiculi) og undertiden mellem disse et Fig. 5—8. Flyvevinge af Adephaga-type (fig. 5), Staphylinoidea-type (tig. 6), Cantharide-type (fig. 7) og Ptiliide-type (fig. 8). M: median- ribber, R: radialribber, T: tværribber. 13 L D 14 lille efterled (onychium). Fodleddenes antal kan være forskelligt og er højst 5. Forhofterne, sjældnere også mellemhofterne, har undertiden et vedhæng (trochan- tinus), der, når det er fritliggende, er synligt fortil i den udvendige del af hofteskålen (fig. 13, b). Bagkroppens (abdomens) ringe består hver af et ryg- led (tergit) og et bugled (sternit). De rygled, der er dækkede af vingedækkerne, er kun svagt kitiniserede. Det sidste, ofte udækkede, rygled benævnes pygidium. Bag dette findes undertiden (hos hannen af nogle Nitiduliner) et lille efterled. Billerne er særkønnede. Oftest forekommer han og hun omtrent lige talrigt, men undertiden er hannen meget sjældnere end hunnen. Dette gælder f. eks. hos nogle rovbiller (Stenus tarsalis-gruppen), blødbiller (Malthodes-arter), jordlopper (Haltica-arter) og barkbiller (Xyleborus-arter). Hos eghjorten er om- vendt hannerne langt talrigere end hunnerne. Nogle arter, f. eks. af snudebilleslægten Otiorrhynchus, forplanter sig partenogenetisk og kendes kun i hun- former. Hos mange biller er hannen let kendelig ved ydre, sekundære kønsmærker såsom større hoved (mange rovbiller), længere (f. eks. mange træbukke) eller sær- ligt formede følehorn (f. eks. kamdannede hos nogle smeldere), særligt formede kæbepalper (f. eks. hos nogle pselapher) eller kindbakker (f. eks. eghjorten og nogle Agathidium-arter), større øjne (f. eks. Mal- thodes, Malthinus og Oxytelus-arter), særlige dannelser på pronotum (nogle torbister, nogle Ble- dius-arter, Byctiscus-arter), længere ben, udvidede for- eller for- og mellemfødder (f. eks. mange løbe- biller og vandkalve), fortykkede lår (f. eks. Oede- mera-arter, nogle pselapher), særlige sporer eller torne (især endetorne) på skinnebenene (f. eks. mange 15 snudebiller), afvigende fodledsantal (f. eks. Cryp- tophagus), kraftigere kløer (f. eks. Byrrhus-arter), særlige kendetegn på vingedækkerne eller på bryst- ringene eller bagkroppens ryg- eller bugled (f. eks. mange rovbiller og Malthodes-arter). Hyppigt har hannen slankere kropsform (f. eks. mange træbukke) og undertiden afvigende farvetegning. Hos skt. hans- ormene er hunnen vingeløs eller har kortere vinge- dækker. Meget sjældent forekommer hos en art to forskellige hanformer (f. eks. hår nogle Bythinus-arter en han- form med simple og en med stærkt fortykkede ben) eller hunformer (f. eks. har nogle Dytiscus-arter en hunform med riflede og en med glatte vingedækker og nogle andre vandkalvearter en hunform med og en uden mikrochagrinering på vingedækkerne). Hannens parringsorgan (aedeagus) består af penis og som regel to sidestykker, paramererne, der dog under- tiden er sammenvoksede. Organet har ofte karakterer af stor taksonomisk værdi, og i moderne coleopterologi må man ved enhver usikkerhed med hensyn til en forms artsberettigelse ty til en undersøgelse af han- nens parringsorgan. En sådan undersøgelse har i mange tilfælde givet forbløffende resultater, der har mulig- gjort en sikker artsadskillelse af former, hvis bestem- melse hidtil voldte uoverstigelige vanskeligheder. Men det må erindres, at manglende (synlig) forskel i to formers parringsorgan naturligvis på ingen måde kan siges at udelukke deres artsberettigelse. Også hunnernes sædkapsel (spermatheca, receptaculum seminis) har undertiden afgørende taksonomisk be- tydning. Nogle biller”), f. eks. Cychrus, nogle Agabus- arters han, ådselgraverne, skarnbasserne, næsehorns- SENSE 113, VI, pp. 77 og 110, VIII, p: 31-32 og XI, p: 28. 16 billen og adskillige træbukke, er i stand til at frem- bringe knirkende lyde ved at gnide lister eller riflede partier på to sammenstødende legemsdele, ofte vinge- dækker og bagkrop eller baghofte, mod hinanden. Lys- organer findes også hos nogle biller, i Danmark kun hos skt. hansormene (Lampyridae)!). 2. Systematik. Udredelsen af det indbyrdes slægtskabsforhold mel- lem de forskellige billegrupper på grundlag af den gen- nem tidernes stedfundne udvikling (deres fylogene- tiske forhold) hører til de vanskeligste problemer inden- for coleopterologien, og man er endnu ikke nået til et i alle henseender sikkert fylogenetisk system for ind- deling af billefamilierne. Mange vanskeligheder gør sig her ;sældende,. ikke mindst den; våt-kendskabet fall mange gruppers larveformer er ufuldstændigt. E-nyere tid er man); dog 'gennemsstudier "udført af forskellige fremstående coleopterologer, navnlig GANGLBAUER, KOLBE, BøvING & CRAIGHEAD og PEYERIMHOFF nået et godt stykke vej frem mod en tilfredsstillende systematisk inddeling. Denne ind- deling er i det væsentlige baseret på karakterer ved- rørende nervesystemet (dets større eller mindre kon- centration), flyvevingernes ribber, æggerørene, det mandlige kønsorgans testikler og antallet af dets bi- kirtler, de malpighiske rørs antal, føddernes bygning, strubesømmene og prothorax” pleuralsømme, bag- kroppens bygning og larvekaraktererne. Det nyeste system (1950—1954) er opstillet af R.A. CRoOwWSON, der specielt har undersøgt det såkaldte l) Se X, p. 202-205. 17 met-endosternit (en endoskeletal struktur i metathorax, der bærer de vigtigste bevægelsesmuskler for bag- benene) hos et stort antal billeslægter og har taget resultatet af disse undersøgelser i betragtning ved sin inddeling. Iøvrigt må om disse spørgsmål henvises til bemærk- ningerne i indledningen til de enkelte billebind og til den nedenstående oversigt (p. 42), til hvilken der også er knyttet en kort gengivelse af Crowsons nye sy- stem (p. 48). 3. Biologi, indsamling m. v. Billerne er den artrigeste af alle dyreordener. Over 250.000 arter er beskrevet. I Danmark er der fundet ca. 3400 arter. Hovedmassen af vore biller (og andre insekter) må antages at være indvandret i den post- glaciale tids fyrretid ca. 5000—7000 år f. Kr., ad den brede landbro, som den store landhævning havde skabt fra Mellemeuropa over Danmark og Skåne. Nogle arter er dog antagelig først indvandret ved over- gangen til egeblandingsskovstiden. Endvidere må ager- og markdyrene antages først at være indvandret i den historiske tid. Og endelig er nåletræsfaunaen først indvandret, efter at der i Danmark, som i en lang periode havde været blottet for nåletræer, for højst et par hundrede år siden påbegyndtes plantning af nåletræer. | Også i vor tid forøges vor billefauna undertiden med udenlandske arter, der f. eks. gennem handelen føres til landet og viser sig i stand til at klare sig i vort klima. I de seneste år har navnlig en del fra Østen stammende arter (de såkaldte adventivarter) Victor Hansen: Biller. XIX. 2 18 bredt sig over store dele af Europa og har også slået sig ned i Danmark. Dette gælder navnlig en del rov- biller, f. eks. Philonthus rectangulus og Litho- charis nigriceps, der især lever i kompostbunker. Omvendt er der arter, som tiltager i sjældenhed eller endog uddør herhjemme, fordi deres livsbetingelser op- hører at være tilstede. Dette gælder navnlig sådanne arter, som er knyttet til ældgamle træer, især gamle ege. Eghjorten er nu yderst sjælden i Danmark, og det samme gælder f.eks. torbisterne Gnorimus octopunctatus, Osmoderma eremita og Ce- tonia lugubris. Den sidstnævnte art er muligvis helt uddød hos os. Forekomst. Billernes levevis er meget forskellig med hensyn til ernæring, og ikke sjældent er larvernes levevis afvigende fra den udviklede billes, som f. eks. hos de store vandkærer, hvor larven er rovdyr, imago planteæder, eller mange træbukke, hvor larven er vedgnaver, medens imago lever af honning og blom- sterstøv. Mange biller, f. eks. de fleste løbebiller og vandkalve og mange staphyliner, er — oftest både som larve og imago — rovdyr, der især jager andre in- sekter og. deres yngel seller -andre - smådyr, feks: mider. Andre arter lever af henrådnende dyriske stoffer, f. eks. ådselgraverne og andre ådselbiller samt mange staphyliner. Atter andre, f. eks. blad- biller og snudebiller, er planteædere og lever, ofte både som larve og imago, af blade, blomster eller frugter, i stængler eller rødder, i bark eller ved. Nogle af disse arter, snudebillerne Rhynchites m. fl., dan- ner bladruller til deres yngel eller danner som larver miner i bladene (f. eks. jordloppearter) eller galler på stængler eller rødder (f. eks. visse snudebiller (Gymne- tron m. fl.)). Adskillige af de planteædende biller er 19 knyttet til aldeles bestemte plantearter eller -slægter, jr oversigten medenfor p. 149.”De arter, der er knyttet til træagtige planter (f. eks. de fleste bark- biller, en del smeldere, træbukke og torbister), lever snart i eller under barken, snart i veddet, nogle i sundt ved, andre i sygeligt, trøsket ved eller i smuldet af hule træer. Både'stammer, stubbe øg grene huser forskellige billearter. Mange biller søger til blomster, både af urteagtige planter, f. eks. skærmplanter, og af træer og buske, f. eks. hvidtjørn, røn, hyld, tørste- træ, eg og nåletræer, eller til udflydende træsaft, f. eks. på elme- og egestammer eller på popler, der er angrebet af sommerfuglen Cossus ligniperda. Også på og under nedfaldne eller afhuggede grene lever adskillige biller, f. eks. i grannålene under gran- rs enradnende plantedele huser i det hele taget en betydelig fauna, både plantemøddinger (kompost- bunker), høbunker, gamle tagrørsbundter, stråtage, løv og mos i skovbunden, især omkring gamle stubbe, plantedele ved bredden af søer og moser, under gyvel- og lyngbuske eller omkring græstuer. Også savsmuld ved stubbe og stammer trækker biller til, sålænge det endnu dufter. Mange biller er knyttet til svamp, og de forskel- ligste svampe kommer her i betragtning, både de store træsvampe, f. eks. på eg, bøg og birk, padde- hatte, støvbolde, slimsvampe, brandsvamp, meldug- svamp og skimmelsvamp. I paddehatte lever således mange staphyliner, forskellige arter, eftersom padde- hattene er mere eller mindre friske; selv helt hen- rådnende, saftende paddehatte, der ligger knækkede på skovbunden, søges af visse arter, f. eks. Atheta- arter, medens derimod f. eks. Gyrophaena-arterne søger til friske svampe. Til underjordisk svampevæv o% 20 er vistnok Liodes- og Colon-arterne m. fl. knyttet, og disse dyr er derfor vanskelige at finde, undtagen når de henad solnedgang kommer frem og sværmer lavt henover vegetationen for at parre sig. Nogle barkbillelarver (slægten Xyloterus) lever af de såkaldte Ambrosia-svampe, der dannes på væggene af gangene i det ved, i hvilket larverne opholder sig. I gødning, både helt frisk og noget ældre, samt i jorden derunder, lever ikke få biller såsom torbister, staphyliner og nogle vandkær-arter. Både ko-, heste-, hjorte-, fåregødning og anden gødning giver udbytte. Jordbunden spiller ofte en betydelig rolle, idet nogle arter f. eks. foretrækker sandet eller gruset bund. En særlig fauna er knyttet til dyreboer og -gange. I fuglereder forekommer således adskillige arter, der lever af værtdyrenes madrester eller ekskrementer eller af rov. Det - samme gælder mange pattedyr- reder, f. eks. ræve-, grævlinge-, egern-, muse-, rotte- og muldvarpereder. Navnlig i muldvarpens (og vand- rottens) reder og gange forekommer en del arter, som næsten udelukkende lever her og kun tilfældigt træffes uden for disse steder. Også myreboer huser en egen billefauna”), der kan deles i symphilerne (de ægte myre- gæster), som udsondrer stoffer, myrerne eftertragter, og som derfor plejes af myrerne, synøkerne (de tålte myregæster), som oftest lever af redeaffald og døde myrer eller mider; og som myrerne ikke/interesserer sig for, og synektrerne (fjendtligt forfulgte gæster), som efterstræber myrerne eller deres yngel og derfor jages af myrerne. Grænsen mellem disse tre grupper er dog ikke skarp. Nogle af disse biller forekommer i flere forskellige myrearters tuer, medens andre holder sig til bestemte myrer, navnlig den røde skovmyre 1) Jfr. Danmarks Fauna, bind 49, Myrer p. 43—44 og 169—177. 21 (Førmica rTufa) og dens'nærstående former og orangemyren (Lasius fuliginosus) samt Lasius brunneus. Også til humlereder og gedehamsereder er visse billearter knyttet. Således lever den store staphylin Vellejus dilatatus hos den store, farlige gedehams Vespa crabro, der især bygger i gamle, hule træer: Om mange af de her omtalte lokaliteter (biotoper) gælder det, at man både træffer biller, som er knyttet til den pågældende substans, f. eks. som bark- eller vedgnavere, og biller, der lever her af andre grunde, f. eks. som skimmelædere eller som rovdyr. I gran- stammer i gangene af vor største barkbille, Den- droctonus micans, og kun her, træffer man således den clavicorne bille, Rhizophagus grandis, der jager barkbilleynglen, og i paddehatte træffes både arter, der lever af svampestoffet, f. eks. Gyrophaen a- arter, og andre biller, der går på jagt, fi. eks. Boli- tobius-arter, som især jager svampemyggelarver. En del arter (synantrope arter) lever i kældere, udhuse, stalde og lader, i hønsehuse og dueslag, i korn- magasiner, eller er knyttet til menneskets boliger, hvor de f. eks. (som visse borebillers larver) gnaver gange i møbeltræ eller (som husbukkens larver) i hustøm- mer eller lever i madrester og lign. En del uden- landske arter (især af heteromerfamilien Tene- brionidaåae), der gennem handelen er blevet udbredt over store dele af jorden, de såkaldte kosmopolitiske arter, træffes også hos os på de steder, hvor de på- gældende varer oplagres, f. eks. i majs- og risoplag og i oliefabrikker. Nogle af disse arter har vist sig i stand til at klare sig også i den frie natur, f. eks. Lathridius (Coninomus) nodifer, men for de flestes vedkom- mende er forekomsten hos os af en sådan tilfældig 22 karakter, at de ikke kan betragtes som hørende til vor egentlige fauna!). Flere af vore billearter optræder som skadedyr på vore kulturplanter (såsom frugttræer og -buske, korn, roer, kløver); særlig kendt er det, at kartoffelbillen (coloradobillen, Leptinotarsa decemlineata) i de sidste år er trængt frem over vor sydgrænse i Jylland. Også nogle af forstvæsenets værste fjender findes blandt billerne, især blandt barkbillerne og snude- billerne. | Ikke alene med hensyn til ernæring, men også i andre henseender er billernes livsbetingelser meget forskellige, og på næsten alle slags lokaliteter kan man træffe biller, i skov og krat, på åbent land, hvadenten lokaliteten er muldet, leret, gruset, sandet, tørve- agtig eller kalkholdig, i moser, ved sø- og åbredder, på havstranden, i klitter og heder og i ferske, under- tiden også i brakke, men næsten aldrig i salte vande. Mange arter — navnlig blandt de sjældnere — er meget fordringsfulde med hensyn til livsbetingelser, således at de stiller bestemte krav til jordbundsforhold, temperaturforhold, fugtighedsforhold og belysnings- forhold, eller er knyttet til bestemte plantearter eller -slægter. Omvendt er en del, især almindelige arter meget lidt fordringsfulde og kan træffes under meget forskellige forhold. I tæt, mørk skov er billefaunaen artsfattig, medens solåbne skovpletter, skovbryn og åbne, især lettere jorder med afvekslende plantevækst har en rig billefauna. I vand lever vandkalvene, hvirvlerne og de fleste vandkærer samt arterne i familierne Dryopidae og Helmidae. Rigest er vandbillefaunaen i vegetations- rigt, ikke for dybt ferskvand, men iøvrigt findes der SYSTE 56: 23 vandbiller under de forskelligste forhold, idet nogle arter foretrækker rindende, andre stillestående vand, nogle fersk-, andre brakvand, nogle sandbund, andre tørve- eller lerbund. Helmiderne lever især i rindende vand eller i søer med betydeligt bølgeslag og træffes oftest siddende på undersiden af de i vandet liggende sten eller grene. I vand lever ligeledes larverne til de fleste arter i familien Helodidae, f. eks. Helodes- og Cyphon-arterne, og til sivbukkene (Donaciini), af hvilke Haemonia-arterne også som imago lever under vandoverfladen. Endelig er en del snudebiller (især Dicranthus, Bagous og Phytobius) knyttet til vandplanter og lever som larve eller tillige som imago på disse planter under vandoverfladen. Ad- skillige af vandbillerne, f. eks. dryopiderne og hel- miderne, kommer under gunstige vejrforhold op af vandet for at sværme og parre sig og kan da ketses i breddernes vegetation. Blandt jordbundsarterne findes mange ved plan- terødder, under løv og mos eller i selve det øverste lag af jordbunden. Nogle arter, de såkaldte tunnel- gravende biller (især Dyschirius, Bledius, Tro- gophloeus og Heterocerus) graver både som lar- ver og imagines gange i jordoverfladen og træffes f. eks. i siderne af sand-, grus- eller lergrave, i sø- eller åbrinker, på havskrænter eller i klitter eller marsken. Deres bopladser er i reglen let kendelige ved de små tuer, som ved dyrenes gravning dannes på overfladen, og som på grund af deres hurtige ud- tørring er lysere end den øvrige overflade. Løbebillen Bembidium laterale og arterne i staphylinslægten Diglotta lever i havstrandens sand (i gange eller under sten) på steder, der overskylles af tidevandet. De fleste biller klækkes og kommer frem i efter- 24 sommeren eller efteråret og overvintrer som imago for derefter påny at komme frem om foråret eller for- sommeren. Parring og æglægning foregår hos nogle arter før, hos andre efter, hos atter andre både før og efter overvintringen. De fleste biller bliver næppe mere end ca. et år gamle, men nogle arter bliver dog ofte to eller flere år gamle. Omvendt er enkelte arters levetid som imago meget kort, f. eks. lever eghjorten, efter at have været larve i ca. 5 år, som imago oftest kun een eller nogle få måneder ligesom oldenborren, der er 4 år om sin udvikling. Fra den ovennævnte hovedregel om klækningstid og overvintring gælder dog mange undtagelser, idet adskillige arter, f. eks. blødvinger, klækkes tidligere på sommeren og dør i sommerens eller efterårets løb. Nogle arter er dagdyr, der elsker solskin og træffes løbende fremme (f. eks. mange løbebiller) eller sid- dende på deres værtplanter (f. eks. mange bladbiller og snudebiller) eller sværmende omkring træer og buske, ofte søgende til blomster. Andre arter er nat- dyr. Atter andre, f. eks. Liodes- og Colon-arterne, scydmaener, pselapher og mange staphyliner kom- mer først frem henad solnedgang, og kan da ketses i vegetationen under gunstige vejrforhold på de rette årstider. I tusmørket sværmer adskillige arter, f. eks. oldenborrer, skarnbasser og næsehornsbillen. Indsamling. Bortset fra perioder, hvor frosten læg- ger hindringer i vejen, er der mulighed for. at samle biller næsten nårsomhelst og hvorsomhelst i naturen, og billesamleren bør derfor, når han færdes i naturen, altid have det vigtigste redskab hos sig, nemlig et samleglas. Men på rigtige samleture kan man natur- ligvis ikke nøjes med dette, men må have flere red- skaber med, vegetationsketser, vandketser, paraply 25 eller bankeskærm, en stærk planteske, et stemmejern og en sigte med tilbehør, samt dræbestof. Det bedste dræbestof til biller er eddikeæter. Et lille praktisk og bekvemt redskab, som det altid er godt at have ved hånden, er en te- ske eller en lidt større ske af rust- irit-stål;) En' sådan ske er i mange tilfælde særdeles anvendelig til at sikre sig et dyr i uskadt og utilsnav- set stand, f. eks. når det kryber på eller i frisk kogødning eller løber på stejle, fugtige, lerede skrænter, hvor det er meget vanskeligt at få dyret fat med fingrene eller med en pin- cet. Også til at tage dyr op fra sigte- kluden med er en sådan ske prak- tisk. Til foreløbig undersøgelse bør man have enlup; der forstørrer c. 8-10 gange, hos sig. Et praktisk samleglas ses på fig.9. Det egentlige glas er c. 10 cm højt og c. 2,5—3 cm i udvendig diameter. Midt gennem proppen er anbragt et c. 8 cm langt glasrør med en udven- die diameter af ec hemsrdeter for" oven slebet til eller trukket ud, så at kanten bliver tynd, og lukkes her med en (kork-eller gummi-) prop, Fig. 9. Samleglas. Halv størrelse. der med en snor fæstnes til glasset eller hovedprop- pen; omkring den nederste del af røret, der når c. 1,53 cm ned under hovedproppen er det praktisk at fastbinde lidt gazestof, hvorpå man hælder eddike- æter, så at dette ikke kommer direkte på dyrene. I glasset er anbragt nogle strimler filtrerpapir til at 26 holde dyrene adskilt og opsuge den vædske, de under- tiden afsondrer; nogle samlere foretrækker i stedet for filtrerpapir at anvende savsmuld (ikke for fint). Det her beskrevne glas er praktisk til små eller mid- delstore biller. Til større dyr må man naturligvis an- vende større glas. Store og små dyr bør man aldrig komme i samme glas, da de store let kan ødelægge de små. Vanddyr: bør altid samles 1 etuglas for sig selv. Man bør derfor altid have flere forskellige samle- glas med på ekskursion. Til smådyr er et par dråber eddikeæter, hældt på glassets gazestof eller på savsmuldet, tilstrækkeligt, og man bør aldrig bruge mere eddikeæter end nød- vendigt, idet dyrenes forskellige kropsdele ellers er tilbøjelige til at skyde. sig ud fra hinanden. Vanddyr, især de store eller halvstore vandkalve, er særlig sej- livede og kræver en noget større portion eddikeæter. Efter endt ekskursion bør samleglassene tømmes, og udbyttet lægges i små eller større reagensglas efter dyrenes størrelse, og så mange dyr i hvert glas, at de bevarer deres blødhed til præparationen. Den for- nødne erfaring i denne kunst opnås efterhånden. Dyrene bør med en pensel renses godt for alt snavs, men med forsigtighed, så at behåring og skælklæd- ning, der ofte sidder ret løst, ikke ødelægges. En vegetationsketser bør være af stærk konstruktion, da den ofte skal bruges i kraftig vegetation. Ringen, der praktisk kan være c. 30 cm i diameter, laves af båndjern, Cc; 15rmåm.- bred og 3mmstyk Denner reglen, for at kunne slås sammen, delt i to halvringe, der i den ene ende er forbundet med hinanden ved en bolt og i den anden er forsynet med et firkantet hul for at kunne sættes på en bolt i stokkens ende og fastskrues med en møtrik. Ofte bruges dog en noget 27 lettere konstruktion, fordi den ikke er så trættende at arbejde med. Den består i reglen af rund ståltråd, c. 6 mm i diameter, og kan være indrettet således, at den kan slås sammen i 3 led og påsættes stokken ved en særlig konstruktion. Stokken bør være c. 115 cm lang, af asketræ og så kraftig, at den også kan be- nyttes til bankning af træer m. m. Ketserpøosen, der passende kan være c. 45 cm dyb og med rundede hjørner i bunden, bør være af stærkt, hvidt stof (lærred), og det er praktisk, at løbegangen, gennem hvilken ketserringen går, og som slides særlig stærkt ved ketsning, er af ravndug eller andet særlig stærkt stof. Ketseren benyttes til at stryge gennem vegetationen for derved at indfange de dyr, der færdes her. Mange biller, der egentlig er knyttet til jordbunden, går op i vegetationen for at jage eller parre sig eller sværme. Men foruden disse dyr får man ved ketsningen arter, der lever deres liv på planterne og færdes på disses blade, stængler eller blomster. Mange af disse arter er knyttet til ganske bestemte plantearter og fås der- for ofte bedst ved, i stedet for at ketse løs på vegeta- tionen i flæng, at banke de plantearter, som dyrene lever på, hen over ketseren, eller hvis det er høje, kraftige planter, hen over paraplyen. Dette bør ske med forsigtighed, da mange biller, f. eks. snudebiller, straks lader sig falde til jorden, når planten rystes. Ketsning giver sjældent ret meget udbytte på mørk, overskygget skovbund, men iøvrigt kan man med godt resultat ketse på de forskelligste lokaliteter, på skovsletter, ved skovbryn og skovveje, på marker, overdrev og enge, ved sø-, mose- og åbredder. Jo mere afvekslende plantevæksten er, desto flere arter vil man i reglen få. 28 Som planter, der ofte vil give godt udbytte af planteædende arter, er der grund til at fremhæve kors- blomstrede, ærteblomstrede, rubladede, læbeblom- strede og kurvblomstrede. Ketsning giver bedst re- sultat i tørt, stille, lunt vejr og kan ske hele dagen, men eftermiddagen er i reglen bedst. Nogle arter, f. eks. adskillige sjældne ådselbiller, kommer kun frem i tiden kort før solnedgang. Under ketsning bør ketseren undersøges med korte mellemrum. Naturligvis kan ketseren også benyttes til fangst af flyvende biller. De fleste biller er ikke vanskelige at fange i flugten, da denne i reglen er jævn og ofte noget tung. Dyr, der tages i flugten, må man passe på ikke at dræbe, førend de har foldet flyvevingerne ind under vingedækkerne. Særlig henimod solned- gang i stille, lunt vejr, kan fangst af flyvende biller give forbløffende gode resultater på velegnede lokali- teter, hvor man kan stille sig således, at de flyvende dyr kan ses på den lyse baggrund. På denne måde er der f. eks. i Norge gang på gang gjort fund: af yderst sjældne arter, som næsten ikke fås ved andre samlemetoder på grund af deres skjulte og ukendte levevis. Til vandketsning må man bruge en pose af grenadine, og det er praktisk sat have et firkantet stykke af samme stof, f. eks. 1 m? stort og med jernkramper i hjørnerne til at spænde det ud på jorden med. På dette stykke hældes ketserens indhold ud og spredes godt for at kunne undersøges grundigt. For at få smådyrene med bør posens grenadinestof ikke være for åbenmasket, men det er praktisk også at have et vandnet med større maskevidde til brug i mudret vand, der ikke nemt går igennem den finmaskede grenadine. 29 Paraplyen anvendes til nedbankning af biller fra træers og buskes (eller større urteagtige planters) løv, blomster eller grene eller fra nedfaldne, svampede, i skovbunden liggende grene, som må løftes forsigtigt, for at dyrene ikke skal lade sig falde. Godt udbytte får man ofte af eg, hassel, pil, poppel og birk, gran og fyr samt blomstrende hvidtjørn, røn, hindbær og brombær. Også til afrystning af høbunker o. lign. er paraplyen god. Den bør have et stærkt stel og være af stærkt, lyst stof, for at dyrene bedre kan ses i den. Nogle "samlere anvender i stedet for paraply et fir- kantet stykke hvidt lærred, der holdes udspærret ved hjælp af stokke, men paraplyen er og bliver det bedste redskab til nedbankning, og er jo tillige anvendelig både som sol- og regnskærm. Et meget vigtigt samleapparat er sigten. Den bruges til at finde de mange arter, der lever i opskyllet ved søer og moser, i jorden omkring planterødder, ved stubbe, under mos og løv, i mulden under bark eller i hule træer, i dyreboer, i gødning, ådsel, paddehatte og kompost. Også i mangfoldige andre tilfælde er sigten det mest anvendelige redskab, og den bør tages med på alle ekskursioner. En praktisk sigte dannes ved hjælp af to i diameter Cc. 30 cm store ringe af c. 6 mm tyk, galvaniseret jern- tråd. Af disse ringe overspændes den ene med galvani- seret metaltrådsnet med en maskevidde af c. 6 mm og anbringes som bundstykke i en til ringens diameter svarende c. 60 cm lang pose af stærkt lærred, medens den ånden Ying? anbringes: således, at den "danner posens øverste rand. Denne ring er det praktisk at give en konkav indbugtning, så at den kan anbringes tættere op til træstammer eller; grene, som man vil afbarke. Det undgås herved, at mulden mellem bark 30 og ved, der ofte indeholder gode arter, falder uden for sigten. For at få alt ønskeligt stof i sigten er det ofte praktisk at anvende en børste (en almindelig sko- børste kan bruges) f. eks. til at afbørste veddet med, efter at barken er kommet i sigten. Dersom sigte- godset ønskes undersøgt ude, kan dette ske ved at sigte ud på et hvidt lærredsstykke — f. eks. 1 mZ stort —, der holdes stramt ved hjælp af fire i hjørnerne an- bragte jernkramper, som kan stikkes i jorden. Denne sigtemåde har det fortrin, at man med sikkerhed kan konstatere, på hvilket sted en art er taget, men da mange af de biller, der sigtes, er små, og da sigtningen hyppigt foretages i den kolde årstid, vil det ofte være det mest praktiske at undersøge sigtegodset hjemme. Sigtningen sker da i poser, som snøres for neden på sigten; i dette øjemed er det praktisk at lade sigtens lærredsstof fortsætte c. 4 cm under sigtebunden og her anbringe en jernring af samme diameter som bunden. Posen snøres da fast mellem denne ring og sigtebunden. For at kunne konstatere, hvor man har taget de for- skellige dyr, bør man så vidt muligt kun sigte i en pose fra eet bestemt terræn, og man bør derfor være forsynet med et rigeligt antal poser. Undersøgelsen i hjemmet foregår mest hensigtsmæssigt ved, at man sigter godset gennem en spånsigte med en maske- vidde af c. 2 mm ud på et hvidt underlag, f. eks. en stor, hvid emaillebakke. Spånsigten bør rystes et par gange, og i mellemtiden stå anbragt i en beholder, f. eks. et fad eller en flad skål, hvori de nedfaldende dyr kan opsamles uden at kunne undløbe. Det lag, der sigtes ud på bakken, bør ikke være for tykt, for at smådyrene ikke skal kunne undgå ens blik. Det er ofte praktisk at gemme undersøgt sigtegods i en eller anden beholder, f. eks. en stor, dyb skål og 31 dække overfladen med et stykke helst lidt fugtigt stof. De dyr, som ved undersøgelsen er undgået ens op- mærksomhed på grund af deres ringe størrelse eller træghed, lader sig da ofte i de nærmest påfølgende dage indsamle fra undersiden af det pålagte stof, til hvilket de er kravlet op. Som ovenfor nævnt vil en maskevidde af c. 6 mm som regel være praktisk til sigtning i naturen. Til meget vådt sigtegods kan det dog være hensigts- mæssigt at bruge en noget større maskevidde, c. 9 mm, for lettere at få materialet til at gå gennem sigten. Omvendt vil man undertiden have brug for en sigte med noget mindre maskevidde, c. 3 mm. Dette kan opnås ved at anskaffe en særlig sigtebund, der er af ganske lidt mindre diameter end den almindelige sigte og kan lægges inden i denne. Sigtning med finere maskevidde er især praktisk ved undersøgelse af myre- tuer, idet man da kan undgå at blive besværet af myrerne, der ikke går igennem sigten, medens billerne, der overvejende er små arter, går igennem. Særlig med hensyn til sigtning af myretuer bemærkes, at de myrearter, der huser de fleste biller, er den store, røde skovmyre (Formica rufa og dens nærstående former), orangemyren (Lasius fuliginosus), særlig hvor ;den bygger i gamle, hule træer, feks: eg, og Lasius brunneus, der hos os kun er fundet på Lol- land, især i eller ved gamle ege. Men også andre myre- arter; især Formica sanguinea gg "Exseceta, Lasius flavus og umbratus og Myrmica-arterne, huser forskellige, tildels meget sjældne billearter. Ar- terne af rovbilleslægten Atemeles lever fra efterår til næste forår hos Myrmica-arter, men søger om foråret bort til tuer af Formica-arter, hvor de lægger æg og får deres yngel opklækket af myrerne. Som 32 regel er yngre tuer bedre end gamle og tuer, der ligger på lune, tørre steder i skovbryn bedre end tuer på skygget, kold og fugtig bund; forladte, svampe- eller skimmelangrebne tuer kan dog undertiden give en- kelte sjældne dyr, f. eks. ptiliider. Nogle biller, navn- lig synektrer, lever mest i udkanten af tuerne, andre, f. eks. pselapher og scydmaener, mest i tuens indre. Sigtning af myretuer, navnlig Formica-tuer, kan foretages i vinterhalvåret, da myrerne ikke forstyrrer så meget; billerne er da som regel dybt nede i den varme del af tuen. En del udenlandske samlere anvender en såkaldt exhaustor, med hvilken man gennem et rør kan ind- suge biller i et samleglas, og som navnlig bruges til dyr, der har søgt skjul i barksprækker og lignende steder, hvor de ikke godt kan tages med fingrene eller med pincet. Hos os anvendes exhaustoren vistnok ikke meget til billefangst, men man bruger ofte ved hjælp af tobaksrøg at tvinge dyrene frem fra deres skjulesteder, f. eks. arter, der således som Pediacus kryber ind i de smalle radiale revner i endefladerne af gennemsavede træstammer. Et særligt rygeapparat til dette brug lader sig let fremstille. Det vil fremgå af det foregående afsnit om billernes forekomst, at man kan samle biller på de mest for- skelligartede lokaliteter. Nogle mere almindelige råd og anvisninger er der dog grund til at give. Man må så dels arbejde videre på egen hånd og indhøste sine egne personlige erfaringer, dels søge at komme på ekskursion med ældre og kyndige samlere, som vil kunne give en mængde værdifulde vink. Naturligvis vil der dog oftest være et vist moment af held eller uheld med i spillet, men gennem målbevidst arbejde kan dette moment reduceres betydeligt. 33 Om foråret lønner det sig ofte at sigte de opskyls- bræmmer af planterester m. v., som har dannet sig langs sø-, mose- og åbredder. Her vil hyppigt et stort antal overvintrende arter i mange individer være sam- let sammen, og dette bør udnyttes, inden dyrene ved varmens indtræden forlader deres vinterhi og spredes ud til deres forskellige opholdssteder. Sand- og grusgrave giver ofte godt udbytte, især om forsommeren. Adskillige arter, som fører en skjult leve- vis, kan undertiden findes her, nedfaldne fra deres egentlige opholdssteder, f. eks. musegange i terrænet langs gravens øverste kanter. Havstranden er også undertiden et godt samlested, hvor man under tangbræmmer også kan finde arter, der egentlig ikke hører hjemme på stranden, men som under deres sværmen er slået ned "her eller faldet.-i vandet og derpå skyllet ind på strandbredden. Ind- samling på strandbredder er dog overordentlig lune- fuld og navnlig afhængig af, om det de nærmest fore- gående dage har været gunstigt sværmevejr. Havskrænter rummer hyppigt en meget afvekslende billefauna, bestående dels af planteædende arter, der er knyttet til vore havskrænters ofte meget afvekslende plantevækst, dels til jordbunden, navnlig hvor denne er grus-, sand- og lerblandet. Her forekommer ofte de tunnelgravende bledier og dyschirier, og især hvis der er kildevæld, vil der langs disse og navnlig også i det våde kildemos kunne være et rigt dyreliv. Også omkring planterødder på skrænten vil der kunne sigtes med udmærket udbytte. I den meget våde vegetation, navnlig mosvegeta- tionen ved den yderste bred af søer og moser holder flere arter, navnlig rovbiller, til. Sigtning hjælper her ikke altid så meget, fordi dyrene bliver hængende i Victor Hansen : Biller. XIX. 3 34 de våde plantedele og er vanskelige at ryste gennem sigten. Plantematerialet må da spredes ud på sigte- kluden og undersøges, men man kan også få godt ud- bytte ved at trampe vegetationstæppet ned under vandoverfladen; dyrene tvinges da til at give slip og kommer op til overfladen, hvor de så kan tages. Om efteråret, når paddehattene florerer, bør den rige fauna, navnlig af rovbiller, der her søger til, indsamles ved undersøgelse, eventuelt sigtning af svampene. Både friske og rådnende svampe giver udbytte. Nedgravning af fangdåser, udlægning af ådsler, madrester og gødning bør foretages, hvis man har egnede steder, hvor man hyppigt kan undersøge det udlagte. Mange små rovbiller og ptiliider fås bedst på denne måde. Navnlig har i udlandet frisk due- og hønsegødning, udlagt i mos, givet godt udbytte. Alt dette er kun eksempler. Mange andre metoder kommer i betragtning og giver sig enten af sig selv, når man står overfor den aktuelle situation, eller læres gennem erfaringen. Hvad særlig klækning af biller angår, kan på dette sted kun siges, at den ofte er for- bundet med meget besvær og kræver omhyggelig pas- ning og megen erfaring. Selvom man ikke specielt studerer billernes udvikling og deres larver, påkalder klækning opmærksomheden for de arters vedkom- mende, hvis imago kun yderst sjældent er at finde ude i naturen f. eks. en del heteromerer og smeldere, der lever som larver i hule træers ved eller smuld, såsom Allecula-arter og Ludius. Til klækning kan man her bruge blikdåser eller sylteglas. En del af disse arters larvestadium er flerårigt, og omhyggelig pasning med hensyn til fugtighedsgraden m.v. er nødvendig. Mange af vore billearter er udbredt over hele landet, 35 medens andre er meget stedegne. Nogle arter er hos os kun kendt fra Jylland, andre kun fra øerne, men i hvert fald i en del tilfælde skyldes dette sikkert kun ufuldstændigt kendskab til arternes udbredelse. Born- holm og Højemøen har hver en meget særpræget fauna, der omfatter flere arter, som ikke er fundet i landets andre dele. Vore sydlige egne har i flere hen- seender en fyldigere og frodigere billefauna end de nordlige. Forøvrigt er ingenlunde alle vore egne grun- digt undersøgt med hensyn til billefaunaen. Bedst undersøgt er naturligvis de lokaliteter, hvor en kyndig og flittig samler har boet i en række år, og et blik i vor billefortegnelse viser, hvorledes disse lokaliteter går igen gang på gang for de sjældnere arter. Vort lands natur er ikke så særpræget, at der kan antages hos os at forekomme billearter, som ikke også lever i vore nabolande, og de få arter, der hidtil kun er kendt fra Danmark, er utvivlsomt overset andet- steds på grund af stor lighed med nærstående arter. Arter, som endnu ikke er fundet hos os, men derimod nær vore grænser, f. eks. i Skåne eller i områder nær vor jyske sydgrænse, f. eks. i Hamburg- og Lubeck- egnen, bør man have sin opmærksomhed henvendt på som muligt forekommende også hos os, og disse arter er derfor medtaget i bindene af Danmarks Fauna. 4. Præparation, bestemmelse og ordning af en samling. En smuk præparation af de indsamlede biller for- øger ikke blot skønhedsindtrykket og glæden ved samlingen, men er også af stor betydning ved dyrenes bestemmelse, som lettes meget, når f. eks. følehorn og ben er nemme at undersøge. 3% 36 Tidligere var det almindeligt at sætte alle større arter på en insektnål, stukket fra oven gennem dyrets højre vingedække, og også nu til dags bruger nogle samlere denne metode for de største arter. Men det er dog blevet mere og mere almindeligt, især hos os, hvor der jo kun forekommer ret få rigtig store biller, at man også for de store arter anvender den samme metode, som er den eneste eller bedste metode for smådyrene, der ikke tåler at blive gennemstukket, nemlig at klistre dem op på et firkantet stykke stift, hvidt karton. Dette har også den store fordel, at tæl- ling og måling af følehornsled og fodled, som ofte kræves ved bestemmelsen, bliver let på den hvide baggrund, og at dyret beskyttes af kartonstykkets kanter, så at det ofte ikke beskadiges, selv om det skulle falde på gulvet. Som bindemiddel bruger man for større dyr (f. eks. over c. 5 mm) en lille klat fiske- lim eller arabisk gummi midt under dyret. Følehorn og ben anbringes i en naturlig og praktisk stilling ved hjælp af tragantgummi, som tilberedes i en pas- sende tykkelse ved opløsning af tragant (købes på apoteket) i varmt vand. De mindre dyr kan opklæbes udelukkende ved hjælp af tragantgummi. Dette har den fordel; at: det praktisk taget er farvel ore det kan opløses ved hjælp af koldt vand, hvis man senere vil bløde dyret af, f. eks. for at undersøge dets underside. Men gummien må ikke komme i berøring med kroppens overside, særlig hvor det drejer sig om behårede eller skælklædte arter eller arter, hvis mikro- skulptur skal undersøges. Ved præparationen, der oftest bédst lader sig foretage TA 2 "døgn er Met dyrene er dræbt, benytter man fine nåle på et lille skaft og fine pensler. Her, som ved anskaffelsen af samleredskaber er det klogt at søge råd hos en erfaren 37 samler. Een ting er der særlig grund til at mærke sig: Man må passe på ikke at ødelægge den fine behåring eller skælklædning, som udmærker mange biller, da dette ikke blot tager skønheden fra dyrene, men van- skeliggør eller umuliggør bestemmelsen. Dersom par- Fig. 10a. Kartoffel- eller Coloradobille (Leptinotarsa decemlineata Say). ringsorganet skal præpareres ud, er det bedst at fore- tage det samtidig med, at dyret opstilles, da det er langt vanskeligere at gøre det ved senere lejlighed. I reglen kan man ved hjælp af en fin nål, der stikkes ind i bagkropsspidsen, trække organet ud, og med nogen øvelse kan det gøres uden at beskadige bag- kroppen eller organet. Dette bør opklæbes på samme karton som dyret, og som regel bør, for så vidt angår hannens organ, paramererne adskilles fra penis for at lette undersøgelsen. 38 Kartonstykket sættes på en tyk insektnål, så at det når op til 12 mm under nålehovedet, og 12 mm nedenunder anbringes en etikette med findested og findedato for dyret (fig. 10a). Det er også praktisk — eventuelt på en særlig etikette — at angive finderens navn og landet, i hvilket findestedet ligger, f. eks. ved ordet Dania. Man bør indrette et lille apparat, som kan bruges til at få kartoner og etiketter på alle nåle anbragt i ensartet højde. Alle dyr bør straks forsynes med findesteds- og dato-etikette, hvilket er af aldeles afgørende betydning for samlingens fremtidige værdi. Etiketterne bør — af pladshensyn — ikke være større end de mindste kartonstykker, man anvender til at klæbe biller på. De fleste af vore samlere benytter nu en minimumsstørrelse for kartonstykkerne af 4 Xx 12 mm, der er anvendelig til en meget stor del af vore billearter, og bruger derfor altid etiketter af denne størrelse. Nogle biller, navnlig de større, lader sig bestemme ved undersøgelse med en lup, der forstørrer 10—15 gange, men ved de vanskeligere arter vil det ofte, f. eks. til undersøgelse af skulptur, mikroskulptur, be- håring, skælklædning, fodleddenes eller følehorns- leddenes antal og form, være nødvendigt at anvende stærkere forstørrelse. Bedst er et binokulært mikro- skop med en forstørrelse af c. 50—70 gange; undertiden, f. eks. til de ganske små rovbillers eller ptiliidernes mikroskulptur, vil dog endnu stærkere forstørrelse kræves. For vanskeligere gruppers vedkommende gælder det, at man bør indsamle et nogenlunde fyldigt materiale, inden man går igang med bestemmelsen. De kende- tegn, som det er nødvendigt at anvende i en bestem- melsestabel, er ofte af en så relativ karakter, at man 39 forsat-kunneforetage -en- sikker bestemmelse af en enkelt art må være i besiddelse af et rigeligt sam- menligningsmateriale. Den erfarne coleopterolog vil, når han skal be- stemme en bille, som oftest være klar over, til hvilken familie og slægt den hører, således at arbejdet som regel vil indskrænke sig til en bestemmelse til art. For begynderen drejer det sig derimod først om at finde frem til den rigtige familie. Dette kan volde besvær, fordi det på grund af billernes store formrig- dom er vanskeligt eller delvis umuligt i en bestem- melsestabel at angive let iagttagelige og undtagelses- frie kendemærker for de enkelte familier. Naturligvis kan man gå den vej at søge bistand hos en kyndig, men det giver større indsigt og også større tilfredsstil- lelse først selv at forsøge ved hjælp af bestemmelses- tabellen over familierne, der følger nedenfor p. 51, at komme på det rette spor. I det hele taget er bestem- melsesarbejdet lige så interessant og fængslende som arbejdet ude i naturen. Undersøgelsen af dyrene under anvendelse af en bestemmelsestabel åbner ens øjne for naturens skønhed og uendelige mangfoldighed, og arbejdsresultatet i form af en sikker bestemmelse skaber en erkendelsesglæde af en ganske særegen og betagende art. De præparerede dyr sættes i insektkasser med glas- låg og i bunden med et lag syrefri korkplade, der ikke angriber insektnålen. Ovenpå korkpladen klistres hvidt, krideret, kvadreret (f. eks. 6 X 6 mm) papir. Lågene bør slutte tæt med en god fals for at forhindre angreb af smådyr, især klannere, som er insektsam- lingernes farligste fjender. Insektkasser bruges i flere forskellige størrelser. Den størrelse, som vore fleste billesamlere nu til dags anvender (fig.10b og 10c), er 40 Fig. 10b. Insektkasse med løbebiller (Pterostichus, Abax, Amara). en kvadratisk, i udvendigt mål 26 X 26 cm og 5,7 cm høj. I kassens bund anbringes i systematisk række- følge etiketter med arternes navn. Hvor mange eksemplarer man vil gøre plads til for hver art, af- hænger af, hvor stort man vil anlægge samlingen. I vore større privatsamlinger er det blevet almindeligt at regne med 8 eksemplarer af hver art, i hvert fald for smådyrenes vedkommende. Man bør søge at få både hanner og hunner af arten; det er også hensigts- mæssigt at have eksemplarer — både 3 og 9 — klæbet op med undersiden opad for at kunne undersøge kende- tegn på denne. Kasserne må opbevares på et tørt sted. Fig. 10c. Insektkasse med rovbiller (Aleochara, Tinotus). Til en velordnet samling hører en — eller flere — ekskursionsbøger, i hvilke alle ens ekskursioner ind- føres i kronologisk orden med oplysning om samle- stedet, deltagerne i turen og udbyttet, samt de nær- mere omstændigheder, under hvilke dyrene er taget. 5. Oversigt over familierne. Efter nyere systematik (jir.-foran”p: 16), deri det væsentlige har været fulgt ved behandlingen i Dan- marks Fauna, kan inddelingen af billerne i under- ordner og familierækker for de danske familiers ved- kommende gengives således (jfr. endvidere nedenfor p. 48 om Crowsons nyeste system): 19: 20. 21; 22. 23. fam. fam. 42 Første underorden Adephaga. I. Familierække Caraboidea (c. 450 arter). Cicindelidae. 4. fam. Dytiscidae. Carabidae. 5. — Gyrinidae. Haliplidae. Anden underorden Polyphaga. II. familierække Palpicornia (c. 75 arter). Hydrophilidae. III. familierække Staphylinoidea (c. 1100 arter). fam. Silphidae 13: Tam Ptbiliidae. (herunder Liodidae) 14. — Scaphidiidae. Clambidae. 15... — Micropeplidae. Leptinidae. 16. — Staphylinidae. Scydmaenidae. 17.- -— Pselaphidae: Corylophidae?). 18... — Histeridae. Sphaeriidae. IV. familierække Diversicornia (c. 650 arter). 1. gruppe Malacodermata (c. 90 arter). - Eycidae. 24. fam. Dasytidae. Lampyridae. 25. "==: "(deridae: Drilidae. 26. — Corynetidae. Cantharidae. 27... — Derodontidae. Malachiidae. 1) Denne familie bør antagelig henføres under Clavicornia ved siden af Coccinellidae (jfr. V, p. 174). Fie: HM; a—n: følehorn af a: Abax, b: Lacon, c: Corymbites g, d: Liodes, e: Necrophorus, f: Hister, g: Soronia, h: Otiorrhynchus, i: Dorcus, k: Melolontha, l: Gyrinus, m: Dryops, n: Hydrophilus. 0—Zz højre bagfod (q dog højre bagben og t, v og x højre mellemfod) af 0: Carabus,.p: Ilybius, q: Gyrinus, r: Cantharis, s: Riolus, t: Thymalus, u: Phalacrus, v: Lathridius, x: Coccinella, y: Otiorrhyn- chus, z: Chrysomela. 44 2. gruppe Sternoxia (c. 90 arter). 28. fam. Elateridae. 30. fam. Throscidae. 29. — Eucnemidae. 31. — Buprestidae. 3. gruppe Fossipedes (19 arter). 32. fam. Helodidae. 34. fam. Dascillidae. 33: — Eubriidae. 35: — Eucinetidae. 4. gruppe Macrodactylia (22 arter). 36. fam. Dryopidae. 38. fam. Georyssidae.?) 37... — Helmidae. 39... — Heteroceridae. 5. gruppe Brachymera (36 arter). 40. fam. Dermestidae. 42. fam. Nosodendridae. 41. — KByrrhidae. 6. gruppe Clavicornia (c. 370 arter). 43. fam. Sphaeritidae. 52. fam. Phalacridae. 44... — Ostomidae. 53. — Lathridiidae. 45... — Byturidae. 54... — Mycetophagidae. 46. — Nitidulidae. 55. — Colydiidae. 47... — Rhizophagidae. 56. — Endomychidae. 48... — Monotomidae. 57. = «sGøccinellidae; 49. — Cucujidae. 58. — Sphindidae. 50. — Erotylidae. 59. — Aspidiphoridae. ol. — Cryptophagidae. 60: — "Cisidae. 1) Se Efterskrift p. 248. Fig. 12. a—f hoved af a: Cicindela, b: Carabus, c: Anthicus, d: Tribolium, e: Laria, f: Tropideres — g: Haliplus, underside — h: Choleva, set fra siden — i og k: hoved, set forfra, af Xylobius (i) og Throscus (k) — I—-n: venstre forskinneben af Heterocerus (1), Hister (m) og Geotrupes (n) — o: kløer af Mycetochara. O: overlæbe, M: mundskjold, Ø: øje, K: kindbakkernes rod, F: fø- lehornets indledningssted, Ff: følehornsfure, H,, H,, H,: for-, mel- lem- og baghofte, L, og L,: for- og mellemlår, P: bagbrystets punktrække, Pr: pronotum, Vd: vingedække, S$: sidedække (epipleur). 61; 62. 63. 66. 67. 68. 69. 70. 12. 72. Ta. 81: 83. 84. 86. 87. Fig. 13. Underside af a: Mycetophagus, b: Soronia, c: Triplax, d: Grynobius, e: Scaphidium, f: Scydmaenus, g: Choleva, h og i: B, BB. B,: pro-; meso-'og metasternum,. Es,," ES, Es: 1; 2; 0£ 3. brystrings episterner, Em,, Em,, Em;: 1., 2. og 3. brystrings epimerer, S: vingedækkernes sidedækker (epipleurer), H,, H,, H,: for-, mellem- og baghofte, L;, L,: for- og mellemlår, Aabn: for- hoftegrubens åbning bagtil, T.in,, T.in,: for- og mellemhoftens trochantinus, Ld: lårdække, Ftp: forbrysttap, Gr: mellembrystets 46 7. gruppe Bostrychoidea (c. 55 arter). fam. Lymexylonidae. 64. fam. Anobiidae. — Lyctidae. 65. — Ptinidae. — Bostrychidae. V. familierække Heteromera (c. 130 arter). fam. Oedemeridae. 74. fam. Rhipiphoridae. — Pythidae. 75... — Mordellidae. — Salpingidae. 76. — Anaspidae. — Pyrochroidae. 71. "— Serropalpidae. — Scraptiidae. 78... — Lagriidae. — Aderidae. 79. . — Alleculidae. — Anthicidae. 80. — Tenebrionidae. — Meloidae. j VI. familierække Lamellicornia (c. 90 arter). fam. Scarabaeidae. 82. fam. Lucanidae. VII. familierække Phytophaga (c. 325 arter). fam. Cerambycidae. 85. fam. Bruchidae. — Chrysomelidae. VIII. familierække Rhyncophora (c. 525 arter). fam. Nemonychidae. 88. fam. Curculionidae. — Anthribidae. 89. — Scolytidae (Ipidae). Athous. grube til forbrysttappens springtorn. 47 Fig. 13. 48 Kort oversigt over CROWSONS system, for så vidt angår den danske fauna. I. Underorden Adephaga. 1. overfam. Caraboidea: Carabidae (incl. Cicindelidae) — Haliplidae — Noteridae — Dytiscidae — Gyrinidae. II. Underorden Myxophaga. 1. overfam. Sphaerioidea: Sphaeriidae — Calyptomeridae. III. Underorden Polyphaga. A. Polyphaga — Haplogastra. 1. serie Staphyliniformia. 1. overfam. Hydrophiloidea: Hydraenidae — Hydrochidae — Spercheidae — Georyssidae — Hydrophilidae. 2. overfam. Histeroidea: Sphaeritidae — Histeridae. 3. overfam. Staphylinoidea: Ptiliidae — Leptinidae — Aniso- tomidae — Scydmaenidae — Silphidae — Scaphidiidae — Sta- phylinidae (incl. Micropeplidae) — Pselaphidae. 2. serie Scarabaeiformia. 1. overfam. Scarabaeoidea: Lucanidae — Trogidae — Geo- trupidae — Scarabaeidae. B. Polyphaga — Symphiogastra. 3. serie Dascilliformia. 1. overfam. Dascilloidea: Clambidae (—- Calyptomerus) — Eucinetidae — Helodidae — Dascillidae. 2. overfam. Byrrhoidea: Byrrhidae. Fig. 14—22. 14: Cicindela hybrida (12—16 mm), 15: Calosoma in- quisitor (16—21 mm), 16: Carabus violaceus (22—29 mm), 17: Bem- bidion rupestre (4—5 mm), 18: Panagaeus crux-major (7,5—8 mm), 19: Pterostichus niger (15—21 mm), 20: Amara eurynota (9—11,5mm), 21: Harpalus aéneus (7,5—10 mm), 22: Dromius quadrimaculatus (5—6 mm). 49 Biller. XIX. Victor Hansen 50 3. overfam. Dryopoidea: Psephenidae (Eubriidae) — Hete- roceridae — Limnichidae — Dryopidae — Elmidae. 4. overfam. Buprestoidea: Buprestidae. 5. overfam. Elateroidea: Elateridae — Trixagidae (Throsci- dae) — Eucnemidae. 6. overfam. Cantharoidea: Drilidae — Lampyridae — Can- tharidae — Lycidae. 4. serie Bostrychiformia. 1. overfam. Dermestoidea: Derodontidae — Nosodendridae — Dermestidae. 2. overfam. Bostrychoidea: Anobiidae — Ptinidae — Bo- strychidae — Lyctidae. 5. serie Cucujiformia. 1. overfam. Cleroidea: Trogositidae (Ostomidae) — Cleridae (incl. Corynetidae) — Melyridae (Dasytidae + Malachiidae) — Phloeophilidae. 2. overfam. Lymexyloidea: Lymexylidae. 3. overfam. Cucujoidea. I section: Nitidulidae — Rhizophagidae (incl. Monotomi- dae) — Sphindidae (incl. Aspidiphoridae) — Hypocopridae — Cucujidae — Silvanidae — Cryptophagidae — Biphyllidae (Di- phyllidae) — Byturidae — Erotylidae — Phalacridae — Cery- lonidae — Corylophidae — Coccinellidae — Endomychidae — Lathridiidae — Cisidae. II section: Mycetophagidae — Colydiidae — Tenebrionidae — Lagriidae — Alleculidae — Tetratomidae — Salpingidae — Pythidae — Pyrochroidae — Melandryidae (Serropalpidae) — Scraptiidae (incl. Anaspidini) — Mordellidae — Rhipiphoridae — QOedemeridae — Meloidae — Anthicidae — Aderidae. 4. overfam. Chrysomeloidea: Cerambycidae — Bruchidae — Chrysomelidae. 5. overfam. Curculionoidea: Nemonychidae — Anthribidae— Attelabidae — Apionidae — Curculionidae (incl. Scolytidae). ol Oversigt over familierne. (imagines). 1. 1. bugled i midten fuldstændig delt af baghofterne, så at det kun består af 2 sidestykker (fig. 1). De 3 første bugled indbyrdes sammenvoksede, søm- mene imellem dem som regel kun svagt antydede. Alle fødder 5-leddede. Følehornene enten tråd- formede, 10- eller 11-leddede (fig. 11, åa) eller (Gyrinidae) yderst korte, kølledannede, med stort udhulet 1.led og øreformet 2. led (fig. TTT Hovedet-tuden snude”). Flyvevingerne (når de er tilstede) af Adephagatype, d.v.s. mellem radial- og medianribberne med tvær- ribber, der danner kantede felter (fig. 5). Første underorden Adephaga. I familierække Caraboidea 2. 1. bugled i midten næsten aldrig fuldstændig delt af baghofterne (se f. eks. fig. 13, d). Flyvevin- gerne uden tværribber mellem radial- og me- dianribberne (fig. 6—8). Anden underorden Poly- 2. Hvert øje delt i 2, et øverste og et nederste. Føle- hornene kun c. halvt så lange som hovedet, kølleformede, med stort udhulet 1. led og øre- formet 2. led, tilsyneladende 8- eller 9-leddede (fig. 11,1). Mellem- og bagbenene meget kortere end forbenene, flade svømmeben (fig. 11, q). Længde 3,5—7 mm (fig. 39). 9 danske, blankt sorte arter. Vanddyr, der træffes på vandover- fladen, liggende stille eller svømmende hurtigt iulkredstormede. baner (VIL ps 3 LLLE. odde 5. Gyrinidae (Hvirvlere). Hvert øje ikke delt i 2. Følehornene trådformede, ER IEEE ns SÅN EET kr se då 3. Følehornene 10-leddele, nøgne. Baghofterne ud- videde til meget store plader; bagbrystet foran 1") Hos slægten Cychrus (2. fam. Carabidae) er hovedet snude- agtigt forlænget (fig. 23). A+ d2 baghofterne med en tværpunktrække (fig. 12, g). Bagbenene svømmeben. Længde 2—4,5 mm (fig. 34). 18 danske, gullige arter, oftest med mørk leenings Vandre (NH HAN ELMER 3. Haliplidae. Følehornege 1-1 se KOL EEG 4. 4. Følehornene nøgne. Bagbenene svømmeben (fig. 11, p). Bagbrystet foran baghofterne uden tvær- søm. Længde 1,8—44 mm (fig. 31—33 og 35—38). 109 danske arter. Vanddyr. (VH pp: 285; "4. Dytiscidae (Vandkalve). I hvert fald følehornenes 5.-—11. led behårede. Bagbrystet foran baghofterne med en tværsøm (fis, Benene labeben .… LÅG ur ks arne d. 5. Følehornene indleddede indenfor kindbakkernes rod. Mundskjoldets sider udvidede foran føle- hornenes indledningssted (fig. 12,3a). Hovedet stort, med hvælvede, fremspringende øjne, kind- bakkerne lange, seglformet krummede, spidse. Benene lange og slanke. Længde 12—17 mm (fig. 14). 4 danske arter med hvidplettede vingedæk- ker og metalskinnende underside. Solskinsdyr, der træffes løbende og flyvende på åbne, især sandede eller grusede steder. Rovdyr. (XI, p. 4) 1. Cicindelidae (Sandspringere) Følehornene indleddede bag kindbakkernes rod. Mundskjoldets sider ikke udvidede foran føle- hornenes indledningssted (fig. 12,b). Gennem- gående slanke dyr med lange, slanke ben. Fig. 23—38. 23: Cychrus caraboides (16—21 mm), 24: Notiophilus palustris (4,5—6 mm), 25: Dyschirius arenosus (4—5 mm), 26: Broscus cephalotes (17—22 mm), 27: Calathus melanocephalus (6—8 mm), 28: Agonum milleri (7—9 mm), 29: Badister bipustulatus (4—6 mm), 30: Lebia chlorocephala (5—7,5 mm), 31: Hygrotus versicolor (3,5 mm), 32: Coelambus parallelogrammus (5 mm), 33: Hydroporus erythrocephalus (3,5—4 mm), 34: Haliplus ruficollis (2,5—2,8 mm), 35: Hydaticus transversalis (12—13 mm), 36: Acilius sulcatus ? (16—18 mm), 37: Dytiscus latissimus & (36—44 mm), 38: D. mar- ginalis 2 (30—35 mm). 93 o4 Længde 2—30 mm (fig. 15—30). Vor tredjestørste familie med c. 300 danske arter. Overvejende rovdyr, nogle arter dog planteædere. Jordbunds- dyr, der forekommer under meget forskellige forhold (XLR) 15. 3 2. Carabidae (Løbebiller). 6. Hovedet som regel med tydelig snude. Hovedets underside med kun een (i midten beliggende) strubesøm, strubepladen altså forsvundet!?). Følehornene som regel knæede, d. v. s. med en vinkel mellem det stærkt forlængede 1. led (skaftet) og de følgende led, og som regel med tydelig kølle (fig. 11,h). Fødderne 4-leddede (undertiden med et rudimentært led mellem 3. og 4. led: cryptopentamere fødder), 3. led oftest tvelappet (fig. 11, y) (kun slægten Dryophthorus (og Platypus) har 5-leddede fødder). Kæbe- og læbepalper, der er anbragt i snudens spids, oftest stærkt reducerede og lidet synlige. Flyve- vingerne (når de er tilstede) som regel af Can- tharidetype, d. v. s. de to medianribber forener sig spidsvinklet med hinanden til een ribbe, der fortsætter. til vvingens . yderrand. (fig: 7)... VIN familierække Rhyncophora ..... BYER sk NDR 94. Hovedet uden snude (undtagen hos 85. fam. Bru- chidae (med meget kort snude) og hos slægten Rhinosimus i 68. fam. Salpingidae, der imid- lertid har 5-leddede for- og mellemfødder og 1) Undtagen hos 86. Nemonychidae. Hos 87. Anthribidae er strubesømmene utydelige. Fig. 39—53. 39: Gyrinus marinus (3,5—4,5 mm), 40: Sphaeridium scarabaeoides (5—6,5 mm), 41: Cercyon unipunctatus (2,2—3,2 mm), 42: Hydrous aterrimus (32—40 mm), 43: Silpha carinata (11—20 mm), 44: Necrophorus investigator (18—22 mm), 45: Ptinella aptera (0,65—0,7 mm), 46: Helophorus minutus (2,8—3,8 mm), 47: Catops nigrita (3,5—4,5 mm), 48: Liodes calcarata (1,8—3,5 mm), 49: Colon dentipes (2—3,2 mm), 50: Agathidium atrum (2,5—3,2 mm), 51: Hister cadaverinus (5,5—8,5 mm), 52: Scydmaenus tarsatus (2 mm), 53: Bryaxis sanguinea (1,5—2,4 mm). 95 56 4-leddede bagfødder). Hovedets underside som regel med 2 strubesømme, en på hver side af strubepladen (jfr. fig. 1). Kæbe- og læbepalper normalt udviklede og som regel tydeligt synlige 7. 7. Følehornene kølleformede, køllens led kun ud- videde indvendig og enten bladdannede og ind- byrdes bevægelige (fig. 11, k) eller indbyrdes ube- vægelige; i sidste fald er følehornene (fig. 11, i) stærkt knæede, med stærkt forlænget 1. led (skaft) og forlårenes forside nær roden forsynet med en hårplet. Benene oftest kraftige graveben (fig. 12,n). Alle fødder 5-leddede. Flyvevinger af Cantharidetype (VI). VI familierække Lamel- IRCO AI 2 SSR 1 ET ABA EAR 5 05 JORRSEERE DT: Følehornene kølleformede eller ikke, i første fald er køllen ikke bladdannet og køllens led ud- videde både ind- og udvendig (fig. 11, g) (und- tagen hos Necrophorini) (ig. 11, e) 1/7, Tam Silphidae, men forlårenes forside da uden hår- 8. Alle fødder 4-leddede eller cryptopentamere (XIII, p. 17) 3. led som regel tvelappet, på oversiden forsynet med et udsnit, i hvilket 4. led er ind- fæstet (fig. 12 2)" Følehornene "som regel Fi leddede, ikke knæede og ikke kølleformede (und- tagen hos slægterne LamprosomaZ?) og Mnio- MAN LE 2) VIL, p. 92. Fig. 54—69. 54: Micropeplus porcatus (2,3—2,5 mm), 55: Omalium rivulare (3,5—4 mm), 56: Oxytelus rugosus (4,5—5 mm), 57: Oxyporus rufus (7—11 mm), 58: Stenus clavicornis (5—5,5 mm), 59: Paederus riparius (7,5—8 mm), 60: Philonthus politus (11—13 mm), 61: Sta- phylinus stercorarius (12—15 mm), 62: Quedius fuliginosus (10— 15 mm), 63: Bolitobius lunulatus (5—6 mm), 64: Tachinus rufipes (5—6,5 mm), 65: Bolitochara lunulata (4—4,5 mm), 66: Atheta crassicornis (2,8—3,2 mm), 67: Dinarda dentata v. maerkeli (4,5— 5 mm), 68: Oxypoda alternans (3,5—3,8 mm), 69: Aleochara bi- pustulata (2—4 mm). 57 Ad å FS hadnnd 58 phila!) i 84. fam. Chrysomelidae) Flyvevingerne af Cantharidetype. VII familierække Phytophaga 92. Fødderne anderledes byggede, kun undtagelsesvis alle 4-leddede, men i så fald 3. led ikke tvelappet og følehornene som regel kølleformede ....... 9. 9. For- og mellemfødderne 5-leddede, bagfødderne 4-leddede. Forhofterne tapformet fremstående (jfr. fig. 12, h) (undtagen hos 80. Tenebrionidae). Baghofterne uden lårdækker. Flyvevingerne af Cantharidetype (XII). V familierække Hetero- HEE, SI ROERE RE ES FS (or 0el see AGERER ære Fødderne med andet ledantal?). Flyvevingerne af Cantharidetype (fig. 7) eller af Staphylinidetype, d. v. s. alle ribber uden tværribber, de to medi- anribber ikke indbyrdes forbundne (fig. 6).... 10. 10. Følehornene korte, 6—9-leddede, indleddede kort foran øjnene under pandens forhjørner, 1. led mere eller mindre stærkt skaftformet forlænget, de 3 eller 5 sidste led dannende en fint behåret, mat kølle (fig. 11, n). Kæbepalperne kraftigt ud- viklede, ofte længere end følehornene. Fødderne 5-leddede, sjældent tilsyneladende 3-leddede, eller på mellem- og bagbenene 4-leddede. Flyve- vingerne af Cantharide- eller Staphylinidetype. Længde 1—47 mm (fig. 40—42 og 46). C. 75 danske MEET: 181, 2) Undtagelser findes i vor fauna kun i 7. fam. Silphidae (slæg- terne Liodes og Cyrtusa samt hannerne i slægterne Anisotoma og Agathidium), 18. fam. Histeridae (slægten Acritus), 47. fam. Rhi- zophagidae (hannerne), 49. fam. Cucujidae (hanner af slægterne Pediacus, Phloeostichus og Laemophloeus) og 50. fam. Erotylidae (hanner af slægterne Henoticus, Micrambe, Cryptophagus, Emphy- lus, Antherophagus og Caenoscelis). Fig. 70—80. 70: Dictyopterus cosnardi (6,5—8,5 mm), 71—72: Lam- pyris noctiluca & (11—12 mm) og 9? (16—18 mm), 73: Malthodes marginatus (4—5,5 mm), 74: Cantharis fusca (11—15 mm), 75: Rha- gonycha fulva (7—10 mm), 76: Opilo domesticus (9—13 mm), 77: Clerus formicarius (7—10 mm), 78: Malachius bipustulatus (5—7 mm), 79: Dasytes plumbeus (3,5—4,5 mm), 80: Necrobia violacea (3,5— 4,5 mm). 59 60 arter. Overvejende vanddyr, der svømmer dår- ligt og mest kryber om på bunden eller på vand- planter; nogle arter dog på land, især i gødning (EX). TI familierække. Palpicorni 14550 MEN 6. Hydrophilidae (Vandkærer). Følehornene anderledes formede, oftest 11- eller 10-leddede. Kæbepalperne kortere end følehor- nene. III familierække Staphylinoidea og IV fa- milierække BNbeFSicornid 1550 RER RV feder Ti: 11. Følehornene knæede, med langt, skaftformet rod- led, 7-leddet svøbe og kompakt, knopformet kølle (fig. 11, f). Vingedækkerne bagtil afstud- sede, bagkroppens 2 sidste rygled (propygidium og pygidium) udækkede og oftest lodret eller næsten lodret nedfaldende. Benene oftest kraf- tige graveben (fig. 12, m), fødderne 5-leddede (kun hos slægten Acritus 4-leddede på bagbe- nene). Forhofterne tværbredt valseformede, ikke tapformet fremstående, adskilt fra hinanden ved en forbrystforlængelse. Baghofterne bredt tre- kantede, adskilt langt fra hinanden, uden lår- dækker; Kroppen som” regel -;kort,, plump og hvælvet. Længde 0,6—10 mm (fig. 51). C.50 danske arter. Overvejende rovdyr, der især træf- fes ved ådsler, i gødning eller kompost, nogle i svampe, under bark, i saftigt ved, hos myrer eller i pattedyrs eller fugles reder (V,-p: Z1A): 18. Histeridae (Stumpbiller). Følehornene ikke knæede, i modsat fald (Necro- Fig. 81—95. 81: Corymbites aéneus (10—16 mm), 82: Elater fer- rugatus (9—12 mm), 83: Agriotes lineatus (7,5—10 mm), 84: Agrilus viridis (6-9 mm), 85: Cyphon carectorum (2,5—3,5 mm), 86: Dryops auriculatus (4,5—5,5 mm), 87: Heterocerus flexuosus (3,5—4,6 mm), 88: Latelmis volckmari (2,8—3,2 mm), 389: Attagenus pellio (4— 5,5 mm), 90: Dermestes lardarius (7—9 mm), 91: Byrrhus pilula (7,5—11 mm), 92: Byturus aestivus (4,5—5 mm), 93: Meligethes aeneus (1,5—2,7 mm), 94: Epuraea pusilla (2,5—3,5 mm), 95: Rhizo- phagus dispar (3—4 mm). 61 12: 13; 14. 62 phorus i 7. fam. Silphidae, se fig. 11, e) køllen ikke kompakt og knopformet, og de to sidste rygled ikke, lodret nedfaldende . 435. SE Vingedækkerne stærkt forkortede, så at mindst de 3 sidste rygled er udækkede. I det højeste 1. og 2.rygled hudagtige, de følgende kitiniserede. Forhofterne som regel tapformet fremstående "£ 5" FR.) VØSSERERESSRERE SEER 3.157. SNERRE LEES SE SEN BR Dr Vingedækkerne ikke eller kun lidt forkortede, meget sjældent manglende eller stærkt forkor- tede, men af rygleddene er da mere end 2 bløde og hudattide 2 0 mosen ERE IE eee Følehornene 9-leddede. Fødderne 3-leddede. Vinge- dækkerne med længderibber. 1.—4. frie rygled hvert fortil med 4 tværgruber, adskilt ved 3 længdekøle. Længde 2—2,5 mm (fig. 54). 3 dan- ske arter, der især lever i kompost, ved gødning eller Adsel AN 0316), SR 15. Micropeplidae. Følehornene 10—11-leddede eller (Claviger, V, p. 26) led des. 0 233] 3 2 FS EIRASEN NE ER LE KÆR Bagkropsleddene indbyrdes bevægelige, oftest lidet hvælvede. Fødderne kun sjældent 3-leddede. Længde 1—30 mm (fig. 55—69). Vor artrigeste familie, c. 800 danske arter, der varierer stærkt i udseende, men oftest er let kendelige ved den lange, smalle form og de stærkt forkortede vin- gedækker. Overvejende rovdyr, der lever under meget forskellige forhold, de fleste i løv, opskyl, kompost eller ved gødning og ådsler (XV-XVII) 16. Staphylinidae (Rovbiller). Bagkropsleddene indbyrdes ikke eller kun meget lidt bevægelige, stærkt kitiniserede, på ryggen oftest stærkt hvælvede. Fødderne 3-leddede. Følehornene oftest kølleformede. Længde 0,9— 2,8 mm (fig. 53). 34 danske arter. Vistnok over- vejende rovdyr, der især træffes under løv, mos eller bark, i kompost eller opskyl, eller i saftigt ved CY, DD FEST GIESSEN ENE 17. Pselaphidae. 12 13. 15. 63 15. Fødderne tilsyneladende uleddede (i virkeligheden 3-leddede). Små former, ikke over 1,2 mm... 16. Fødderne tydelistisddede 15 ak ne enn 17, 16. Kroppen omtrent halvkugleformet, højt hvælvet, mideagtig. Forlårene på indersiden med en kraftig tand. Baghofterne berørende hinanden, dannende store, brede lårdækker. Følehornene korte, 11-leddede, med 3-leddet, temmelig kom- pakt kølle. Bagkroppen med kun 3 frie bugled. længde 0,6—0,7 mm. Kun een dansk, blankt sort eller brun art, der lever på fugtig bund. ES RER OG, NE REESE STN FREE ERE REP RE LEE 5 SER 12. Sphaeriidae. Kroppen ikke halvkugleformet. Forlårene simple. Baghofterne mere eller mindre adskilt fra hin- anden, oftest med — mindre — lårdækker. Føle- hornene 11-leddede, i reglen fortykkede mod spidsen. Flyvevingerne fjerformede (fig. 8). Bag- kroppen med 6 eller 7 frie bugled. Længde 0,5— 1,2 mm (fig. 45). C. 50 danske arter. I kompost eller gødning, ved ådsler, under mos og løv, i hule. træer eller under. bark; i.dyreboer,. bl.a. i BEES END. 178) Ro seek. 13'/PBlidae. 17. Forbrystet svagt kitiniseret. Forhofterne sammen- smeltede med forbenenes trochantere til 2 store tværplader. Længde 1,5—2,1 mm. Følehornene meget korte, 9-leddede, med 3-leddet, ret kom- pakt kølle. Baghofterne uden lårdækker. Lårene med skinnebensfure. Fødderne 4-leddede. Kun een dansk, højt hvælvet, sort art, der træffes krybende ved vandkanter, ofte dækket af et lag slane eller ler MX, D.A) 14. 38. Georyssidae. Forbrystet normalt kitiniseret. Forhofterne ikke sammensmeltede med forbenstrochanterne til SEE RIE ET se I eee nn Hk ede 18. 18. Hovedet med 1 eller 2 simple biøjne (hos de små skælklædte Anthrenusarter i 40. fam. Derme- stidae er biøjet undertiden dækket af skællene). ERE KEE HEE ae REE SÆR 19. Hovedet oder" bint LT KA SEES KER UGER 20. 19. Hovedet med eet biøje midt på panden. Baghof- terne med lårdækker. Fødderne 5-leddede. Føle- hornene oftest 11-leddede, som regel køllefor- mede. Længde 1,7—6 mm (fig. 89). 12 danske arter. Lever som regel af dyriske rester, søger undertiden til blomster: (X;-p..152) 40. Dermestidae (undtagen slægten Dermestes) (Klannere). Hovedet på hver side med et biøje ved det sam- mensatte øjes inderrand. Baghofterne uden lår- dækker. Fødderne 4-leddede, 3.led udvidet. Følehornene 11-leddede, med 3-leddet kølle. Forhofterne tapformet fremstående. Kun een, lille (2—2,5 mm) dansk art (Laricobius erichsoni Rosenh.), der er sjælden og forekommer i nåle- SEERE mr] Doe gi DEN KI REISE 27. Derodontidae!?). 20. Hovedet uden øjne. Følehornene 11-leddede, mod spidsen ganske svagt fortykkede. Fødderne 5- leddede. Kroppen fladtrykt. Forhofterne kugle- formede. Længde 2—2,2 mm. Kun een dansk, gul art, der lever i muse- og muldvarpereder. ONES PT STIF Bra SGT SINE 9. Leptinidae (Musebille). Hovedet med øjne, i modsat fald (slægten Aglenus i 55. fam. Colydiidae) følehornene med 3-leddet kølle, fødderne 4- leddede og kroppen hvælvet, 1) Familien er ikke behandlet i Danmarks Fauna, idet den ikke var fundet i Danmark, da bind X udkom. Fig. 96—110. 96: Psammoecus bipunctatus (2,3—2,8 mm), 97: Dacne bipustulata (2—3,2 mm), 98: Cryptophagus lycoperdi (2,4—3,4 mm), 99: Atomaria apicalis (1,5—1,8 mm), 100: Olibrus bicolor (2,2— 3,2 mm), 101: Lathridius nodifer (1,8—-2 mm), 102: Mycetophagus quadripustulatus (5—6 mm), 103: Ditoma crenata (2,6—3,5 mm), 104: Endomychus coccineus (4—6 mm), 105: Coccinella septempunc- tata (5,5—8 mm), 106: Hippodamia tredecimpunctata (4,5—7 mm), 107: Cis boleti (2,8—3,5 mm), 108: Hylecoetus dermestoides (6— 18 mm), 109: Anobium punctatum (2,5—4 mm), 110: Ernobius mollis (3,5—5 mm). 65 EX: Victor Hansen: Biller. 66 eller (slægten Anommatus i samme fam.) fød- derne 3-leddede og følehornene med stort 10. ledtog ”utydehskskk'led (ende HET 2: 21. Baghofterne med ualmindelig store lårdækker, der berører hinanden indadtil, og under hvilke bagbenene helt kan trækkes ind. Længde 0,5— AE SE SS ES SS AKSE RER ST Sr BER 22. Baghofterne uden eller med mindre stærkt udvik- lede: dækker 15. JN ASSENS SEE SEE ISEN 23. 22.:. Kroppen meget lille, 0,5—1,2:mm, med evne til sammenrulning. Følehornene 10-leddede, med 2-leddet kølle. Fødderne 4-leddede. Hovedet meget stort. Vingedækkerne højt hvælvede. 4 danske arter, der lever i kompost o. lign. eller under trabanki FVSDSIGO] SEES N, 8. Clambidae. Større, 2,8—3,3 mm, uden sammenrulningsevne. Følehornene 11-leddede, trådformede. Fødderne d-leddede. Kun een dansk, yderst sjælden art, der forekommer på sandbund, under lav eller SLS RØR 0 ØRER 2 TE 1 RRS ANER DRS ERR Es sATA 35. Eucinetidae. 23. Følehornerr2e meget korte,-1. led lille, 2. led meget stort, øreformet udvidet, de følgende 6—8 led dannende en kort kølle (fig. 11, m). Kroppen af- lang, tæt behåret. Pronotum på hver side med en dyb, udadtil skarpkantet begrænset længde- fure. Forhofterne tværbrede, baghofterne med lårdækker, lårene med skinnebensfure. Længde 3,595—5,5 mm (fig. 86). 7 danske arter, der lever i vand eller ved vandkanter. (X, p. 123) 36. Dryopidae. Fig. 111—126. 111: Oedemera virescens (7—11 mm), 112: Pyrochroa coccinea (14—15 mm), 113: Anthicus antherinus (3—3,5 mm), 114: Lytta vesicatoria (12—21 mm), 115: Meloé violaceus (10—32 mm), 116: Tomoxia biguttata (6,5—8 mm), 117: Tetratoma fungorum (4—4,5 mm), 118: Orchesia undulata (4—5 mm), 119: Melandrya caraboides (10—15 mm), 120: Lagria hirta (7—10 mm), 121: Isomira murina (4,5—5,5 mm), 122: Blaps lethifera (20—27 mm), 123: Cryp- ticus quisquilius (6-7 mm), 124: Bolitophagus reticulatus (6-7 mm), 125: Diaperis boleti (6-8 mm), 126: Tenebrio molitor (14—16 mm). 67 68 Følghornene anderledes Tormods Ds ere 24. 24. Forhofterne tapformet fremstående (»hængende«, fig. 12, h), oftest berørende hinanden eller kun hidt'ådskilt- Ta shananden 11 ae FANER 25. Forhofterne kugleformede eller tværbrede, ikke eller kun lidt fremstående, men mere eller mindre omsluttede af hofteskålene, som regel mere eller mindre bredt adskilt fra hinanden (fig. 13, a—c) 46. 25. Baghofterne uden tydeligt udviklede lårdækker.. 26. Baghofterne med tydeligt udviklede lårdækker (se fe: 33; Fødderne Fede MENES PER 42. 26. Følehornene 11-leddede, med stor, 2-leddet kølle, indleddede under en kraftig, fremstående knude foran øjet. Mundskjoldet adskilt fra panden ved en dyb, buet tværfure. Fødderne 5-leddede, 1. led dog næppe synligt. Baghofterne tværbrede, ad- skilt fra hinanden. Hovedet over øjnene kun lidt smallere end pronotum, længde 2,5—5 mm. Kun een dansk, aflang, parallelsidet, brunlig, behåret art, der lever på tørre stammer og grene af løv- BR TV 3 De RS SS ÆRE FR ES 62. Lyctidae. Følehornene anderledes formede eller indleddede 27. 27. Alle fødder 4-leddede eller tilsyneladende 3-led- dede, fordi 3. led er meget lille og lidet synligt. Meget små former, 0,8—1 mm. Baghofterne tværbrede, langt adskilt fra hinanden. Følehor- nene med mere eller mindre tydelig kølle. Krop- pen oval, ret hvælvet. 4'dåanske arter, "der lever i kompost eller lign. eller:under bark. (V,p. 74) 11. Corylophidae. Fødderne 5-leddede eller med uens ledantal, i mod- Bat fald Sløret 1 , FERM IST RER 28. 28.1) Hovedet, når dyret ses fra oven, helt'eller næsten helt dækket af pronotum, der hvælver sig hætte- agtigt frem over hovedet, og hvis forrand oftest 1) Jfr. endvidere slægterne Rhopalodontus, Xylographus og Octotemnus i 60. fam. Cisidae (XIV, p. 161, 162 og 165), der højst er 2 mm lange og har simpel forrand af pronotum. 69 er karvet eller tandet. Forskinnebenenes yder- side fint tandet. Fødderne 4-leddede eller 5- leddede, men idet 1. led er meget lille, tilsynela- dende 4-leddede. Følehornene med 3-leddet kølle. Kroppen i reglen cylindrisk og ret paral- lelsidet. Kun een dansk art (2,5—3 mm lang), i ris- 02: kornoplag (XTY;p: 173)... 63; Bøstrychidae. Hovedet ikke dækket helt af pronotum, i modsat fald (20. fam. Lampyridae) fødderne 5-leddede, følehornene uden kølle og kroppen ikke cylin- drisk. Forskinnebenenes yderside ikke tandet 29. Baghofterne adskilt langt fra hinanden (fig. 13,e og f). Fødderne 5-leddede. Længde 1—6 mm.. 30. Baghofterne berørende hinanden eller kun lidt ad- st rn hinandek (FE: TIN) Sa sanne 32; Følehornene ikke fortykkede mod spidsen, som regel indleddede meget tæt ved hinanden. Pro- notums sider ikke randede. Kroppen oftest med opstående behåring. Længde 1,5—5 mm. 16 danske arter, der bl. a. findes under bark eller ned dyriske rester (KYVS DAT) 1.244. 065 Ptinidae. Følehornene med tydelig kølle eller fortykkede FROSSEN 15 50-5 OREEA ØEeR, dos gor ts 31 Baghofterne svagt tværbrede eller konisk tapfor- mede (fig. 13, f). Kroppen aflang, behåret, dens konturer med indbugtning mellem pronotum og vingedækkerne, disse uden afsatte sidedækker. Længde 1—2 mm (fig. 52, ). C. 25 danske arter, der forekommer i hule træer, under løv og mos, i opskyl, kompost eller i dyreboer, f. eks. myre- tuer, muse- og muldvarpereder. (V, p. 48) 10. Scydmaenidae. Baghofterne stærkt tværbrede (fig. 13, e). Krop- pen bred, næsten nøgen, dens konturer uden ind- bugtning mellem pronotum og vingedækkerne, disse med afsatte sidedækker. Længde 1,5— 6 mm. 4 danske arter, der lever ved træsvamp. SN 3 SE DEER Sa vd 14. Scaphidiidae. 10 32. Fødderne 5-leddede, men idet 4. led er meget lille og utydeligt, tilsyneladende 4-leddele eller end- og, idet adskillelsen mellem 1. og 2. led er utyde- lig, tilsyneladende 3-leddede. Oversiden helt eller delvis metalblå med opstående behåring. Følehornene med 3-leddet kølle. Baghofterne tværstillede, ikke tapformet fremstående. Mund- skjoldet tydeligt adskilt fra panden, overlæben tydelig. Længde 3,5—9 mm. 4 danske arter, der lever ved ådsler, knogler eller andre dyriske Fester (AFD FORE SIGES SEG 26. Corynetidae. Fødderne tydeligt 5-leddede eller med uens led- Ana LG BE SIEM AN SED SÆDE p7 142) 58. Sphindidae. Pronotums rod i midten bagudtrukket. Kroppen kort, højt hvælvet, næsten halvkugleformet. Længde 1—1,5 mm. Kun een dansk art, der lever i slimsvampe. (XIV, p. 144) ... 59. Aspidiphoridae. Pronotum uden afsatte sidekanter, idet dets over- flade sår jævnt over ders siders SÆT FARS 78. Pronotum med tydeligt afsatte sidekanter i hvert FAD Bas ADS Moe SERENE SETSGEN SEN 86. Pronotum bagtil så bredt som vingedækkerne over skuldrene; vingedækkerne stærkt tilspidsede, gabende. Følehornene kamdannede (F) eller 89 savtakkede (9). Forhoftegruberne bagtil åbne (gir) hg 13,'a), "Hovedet stærkt nedadbøjet. Længde 8—12 mm. Kun een dansk art, der yngler hos sedehamse: (XI p53) LESS 74. Rhipiphoridae. Pronotum bagtil smallere end vingedækkerne over BEES SS Sa ASER. serene 79. Oversiden med lang, tæt, udstående behåring. Forhoftegruberne bagtil lukkede (som fig. 13, b). Kløerne simple. Følehornene næppe fortykkede mod spidsen, endeleddet c.3 ($) eller 2 (2) gange så langt som næstsidste led. Vingedæk- kerne uregelmæssigt punkterede. Længde 7— 10 mm (fig. 120). Kun een dansk art, blankt sort, med brungule vingedækker. På tør, solåben eller halvskygget bund: (ÅH; p. 100) 78: :Lagriidae. Oversiden ikke med tæt, lang, udstående behåring. Forhofteskålene bagtil åbne (som fig. 13, a)... 80. Hovedet ikke brat halsformet indsnøret bagtil. Vingedækkerne med punktrækker eller ophøjede REED BE SE SA DAS GE SO BTON SEGA Mie Hovedet bagtil brat, halsformet indsnøret (fig. 12,.c): Vingedækkerne uden punktrækker..... 81. Kroppen flad. Vingedækkerne dybt længdefurede. Følehornene ret kraftige, mod spidsen svagt og jævnt fortykkede. Pronotum meget bredere end langt, på hver side med en dyb længdegrube. Vingedækkerne bredest langt bag midten. Længde 7,5—16 mm. Kun een dansk, på over- siden oftest metalblå eller -grøn art, der lever 80. St 83. inder fyrtebark: OH p20) ES 220 DK 67. Pythidae. Kroppen ikke flad, vingedækkerne ikke dybt BEER MRS SE on NSSS EG SION sg 82. Følehornene lange og tynde, trådformede. Vinge- dækkerne med ophøjede længderibber, uden punktrækker. Længde 5—13 mm (fig. 111). Krop- pen oftest meget langstrakt, benene oftest lange og slanke. 11 danske arter. Træffes især på Ble RR ON TE OSS Hine 66. Oedemeridae. 83. 84. 85. 86. 90 Følehornene kortere, mod spidsen fortykkede. Vingedækkerne med punktrækker, men uden ophøjede længderibber. Længde 2,5—4,5 mm. 10 danske arter. Træffes især på udgåede grene eller under ;bark: (XHp2 05: 68. Salpingidae. Større former 832 Mm SE ADR REED 84. Mindre formet; 01/77-4955 mm Loe]. hare SKINNE 856 Vingedækkerne ensfarvet røde, temmelig flade, bredest langt bag midten. Næstsidste fodled tvelappet. Følehornene kamdannede (&) eller savtakkede (9). Længde 8-15 mm (fig. 112). 3 danske arter. På blomster, på stubbe og stam- mer eller under bark. (KH 131) 69. Pyrochroidae (Kardinalbiller). Vingedækkerne anderledes farvede, ofte metal- liske. Næstsidste fodled ikke tvelappet. Længde 10—32 mm (fig. 114 og 115). 6 danske arter, der snylter hos enlige bier. (XII, p. 48) 73. Meloidae (Herunder oliebiller og »spansk flue«). Halsen kort, mindst halvt så bred som hovedet. Bagføddernes 1. led meget længere end de føl- gende led tilsammen. Længde 1,8—3 mm. 3 danske arter, der især lever på tørre grene eller under bark (XM op: SÆDET on an 11; 'Aderidae: Halsen kun c.”/, gang så bred som hovedet (fig. 12,c).: Bagføddernes 1.led i det højesteulidt længere end de følgende led tilsammen. Føle- hornene trådformede. Længde 1,7—4,5 mm (fig. 113). 11 danske arter, der navnlig forekommer på strand- og søbredder eller i kompost. (XII, BØRS) 20 sur ske ede S SEFas 172. Anthicidae. Hovedets sidekanter udvidede foran øjnene og dækkende følehornenes indledningssted (fig. 12, d). Forhoftegruberne bagtil lukkede, forhof- terne kugleformede (som fig. 13, c). Kløerne simple. Følehornene oftest ret korte og kraftige. Længde 1,5—31 mm (fig. 122—126). 31 danske 81. 88. 89. 90. 91 arter med meget forskellig levevis (under bark, i træsvamp, på gruset bund, synantrope). (XII, Mike o nl sake. hy 80. Tenebrionidae (Skyggebiller). Følehornenes indledningsssted synligt, når ho- vedet betragtes fra oven. Forhofterne tapformet HERINDE KNEE ERE DET TY TS ad DR RE nr, 37. Kløerne på indersiden tæt tandede (fig. 12, 0). Forhoftegruberne bagtil lukkede (jfr. fig. 13, c). Følehorn og ben oftest ret lange og slanke. Længde 4—24 mm (fig. 121). 12 danske arter, der navnlig forekommer i ved eller på blomster. CORT On FREE EVER DE ANDST ET 79. Alleculidae. Kløerne ikke tæt tandede på indersiden. Forhofte- afuberne- bagtil åbrie' (fru, 13, as 220 88. Bagkroppens sidste rygled (pygidium) trukket ud i en lang spids, der ikke dækkes af vingedæk- kerne. Bagbenene kraftigt udviklede springben. Øjnenes forrand ikke indbugtet. Langstrakte, på undersiden højt hvælvede dyr. Længde 1,5— Tom (fig: 116): '10'danske-arter,; der: træffes på blomster eller på stubbe. Solskinsdyr. (XII, EGN TINGE SR BRS 75. Mordellidae (Brodbiller). Pygidium simpelt ..... ARENER åd arrede e 89. Hovedet bagtil ikke brat afskåret og kantet, ikke stilket; øjnenes forrand ikke eller kun lidt ind- bugtet. Kroppen oftest langstrakt. Længde 2— 15 mm (fig. 117—119). 21 danske arter, der navn- lig forekommer i træsvamp, i ved, på løv eller klon sker KT. p SO 18 17: 'Sterropalpidae. Hovedet bagtil brat afskåret og kantet, kun for- bundet med forbrystet ved en tynd stilk (ses fra undersiden); øjnenes forrand dybt indbugtet. Kroppen meget langstrakt, undersiden højt hvælvet, næsten kølformet sammentrykt..... 90. Bagfødderne længere end bagskinnebenene. Vinge- dækkernes skulptur bestående af fine, regelmæs- sige tværrækker af punkter og fine tværlinier. 92 Længde 2,2—4,5 mm. 12 danske arter. Solskins- dyr, der træffes på blomster. (XII, p. 66) 76. Anaspidae. Bagfødderne ikke længere end bagskinnebenene. Vingedækkernes punktur uregelmæssig, punk- terne ikke ordnet i tværrækker. Længde 2,3— 2,5 mm. Kun een dansk, brunlig, fint behåret art, der er yderst sjælden og især træffes i gamle, hule ege eller fremme på disses grene og løv. (SSI ED EDS Nr ar, HAr feng bene sået Ser 70. Scraptiidae. 91. Følehornene 10-leddede, stærkt knæede, 1. led stærkt forlænget, køllen 3—4-leddet, kamformet, dens led indbyrdes ubevægelige (fig. 11, i). For- lårene på indersiden nær roden med en behåret plet. Længde 10—75 mm (fig. 127—131). 4 danske arter (eghjort, bøghjort, blåhjort og valsehjort), der yngler i stammer og stubbe. (VI, p. 10) 82. Lucanidae (Hjortebiller). Følehornene svagt knæede, 1. led oftest kun svagt forlænget, men fortykket, køllen 3—7-leddet, vifte- eller knopformet, dens led bladformede, indbyrdes bevægelige (fig. 11,k). Længde 2— 39 mm (fig. 132—145). 82 danske arter, der navn- lig forekommer i gødning og kompost, ved plan- terødder, på løv, i blomster og i hule træer. (VE LSE else SAN « 81. Scarabaeidae (Torbister). 92. Hovedet med en meget kort, snudeformet forlæn- gelse (fig. 12,e). Følehornenes 1.led ikke for- tykket. Vingedækkerne uden afsatte sidedæk- ker. Oversiden med mere eller mindre tydelig behåring. Øjnene udrandede, oftest meget dybt (fig. 12, e). Pronotum oftest konisk eller klokke- formet. Pygidium ikke dækket. Baghofterne brede. :-Bagbenene kraftigt ;udviklede, deres; 1. fodled forlænget, oftest krummet. Længde 1,5— 5 mm (fig. 173): (danske-arter; :der træffes på blomster og yngler i frugter, især af ærteblom- strede: (VII, p.:279) 85. Bruchidae (Lariidae) (Bønnebiller). EO 93. 94. 95. 96. 93 Hovedet ikke snudeformet forlænget. Følehornenes 1. led oftest fortykket. Vingedækkerne oftest med afsatte sidedækker. Baghofterne smalle... 93. Skinnebenene med 2, oftest kraftige endesporer. Kroppen oftest slank og behåret, følehorn og ben oftest lange. Øjnene oftest udrandede. Længde 3,5—40 mm (fig. 146—157). C. 75 danske arter, der navnlig træffes på blomster, på stam- mer og stubbe eller på udgåede grene. (III) 83. Cerambycidae (Træbukke). Skinnebenene uden eller med en enkelt, oftest svag endespore. Kroppen oftest ret bred, hyppigt nøgen og blank. Længde 1—13 mm (fig. 158—172). Vor fjerdestørste familie, c. 250 danske arter. Planteædere. (VII, p. 5) 84. Chrysomelidae (Bladbiller). Kæbepalperne normale. Overlæben tydelig (fig. FRANK SE snkudede 95. Kæbepalperne korte og stive. Overlæben usynlig. Følehornene oftest kineser en 96. Pygidium dækket. Snuden tydelig. Længde 3,5—5 mm. 1 dansk art, på nåletræ. (IV, p. 318) : 86. Nemonychidae. Pygidium udækket. Snuden kort. Længde 1—12 mm (fig. 174). 11 danske arter. Overvejende på gamle stubbe eller tørre, udgåede grene eller på blom- SEE SERVE SELE arr AN rs brede 87. Anthribidae. Snuden tydelig, ofte meget lang. Forskinnebenene på ydersiden uden tænder. Længde 1,3—22 mm (fig. 175—188). Vor næststørste familie c. 450 dan- ske arter. Planteædere, der træffes på urteagtige planter, på træer og buske, ved planterødder eller i ved. (IV, p. 15) 88. Curculionidae (Snudebiller). Snuden rudimentær eller manglende. Forskinne- benene som regel tandede på ydersiden. Længde 1—9 mm (fig. 189—192). 56 danske arter, der lever under bark eller 7 ved. (XVTID 89. Scolytidae (Barkbiller). Larver. VedsSviG. Harsson, 1. Morfologi. Blandt billelarverne hersker der en så stor form- rigdom, at det kan være vanskeligt at give en fælles diagnose. Mange er af den campodeiforme”) type (især rovdyr) og mange af den eruciforme”) (især plante- ædere), men et meget stort antal lader sig vanskeligt Fig. 1. Nebria brevicollis F., hovedets overside, bl.a. visende den uparrede issesøm (bagtil) og de to pandesømme, der tilsammen af- grænser pandeskjoldet, frontale. henregne til nogen bestemt type. Endelig er der arter, der på ét udviklingstrin er campodeiforme og på et andet eruciforme. Hovedet er veludviklet og næsten altid velkitini- 1) Livlige larver, der i kropsform har lighed med urinsektet Campodea 2?) Mere eller mindre stationære larver, der oftest er svagt kiti- niserede og klodset byggede. 95 seret; ofte er strubepartiet med fæstet for kæber og underlæbe dog tyndhudet. Der er højst 6 punktøjne på hver side, medens pandeøjne altid mangler; hos adskillige mangler synsorganer ganske. Følehornene er korte, 3-leddede (de fleste Polyphaga) eller 4-leddede (de fleste Adephaga), men ofte er led- antallet reduceret, ved at et eller to af basalleddene ”» : Å | R 5” 17 mm hje EM FS. Va ses mee REN j MT VT ØE BT at mM | Å Eg. I Fig. 2. Thanasimus formicarius L., hovedet set fra undersiden. lp. præmentum; m. mentum; st. stipes maxillaris; sm. submentum. c. cardo maxillaris; g. gula. (Kemner). mangler, og hos nogle vandkalve er det forøget ved en sekundær deling af nogle af leddene. Hos en enkelt familie (Helodidae, fig. 72) er endeleddet stærkt for- længet og opdelt i mange småled. Det næstyderste led bærer som regel et kort, oftest kegleformet vedhæng, der er et sanseorgan; hos nogle er vedhænget længere end endeleddet. Munddelenes bygning er af stor betydning for fa- miliekarakteristikken. Kindbakkerne varierer over- ordentlig meget og er i nøje overensstemmelse med de enkelte arters levevis. De kan være simpelt segl- formede, med eller uden tand (retinaculum), som det 96 er almindeligt hos rovdyr (f. eks. hos løbebiller og de fleste rovbiller, fig. 3), eller den basale del kan være udviklet som et særlig kindtandlignende knuseparti (limnebiider, lathridier, torbister og mange andre, fig. 4). Navnlig hos planteædere er det almindeligt, Fig. 3—8. Kindbakker: 3. Calosoma; 4. Nacerda; 5. Ptinus; 6. Ma- lachius; 7. Cantharis; 8. Cybister. (Alvah Peterson). at kindbakkerne i spidsen er skeformet udhulede og skarpkantede (fig. 5), og det er ikke sjældent,. at. der er en konstant forskel mellem højre og venstre. Hos nogle er der et særlig tilleddet vedhæng, .… der oftest benævnes Lacinia mandibulae eller prostheca (f. eks. limnebiider. og helmider, . fig..6). Hos en.….del.former, alle med ekstraoral fordøjelse, dannes der en fure på kindbakkernes inderside (f. eks. Cantharis, Hy- 97 drous og en del vandkalve, fig. 7); hos nogle lægger furens rande sig tæt sammen, ja er hos et mindre antal former (f. eks. Dytiscus og skt. hansorm) vok- set helt sammen, så hulrummet bliver en kanal, der rækker fra basis til spids (fig. 8). Fig. 9—11. Kæber: 9. Silpha; 10. Oxytelus; 11. Paederus. (Bøving & Craighead). Også kæber og underlæbe varierer meget. Galea og lacinia kan være indbyrdes frie eller sammensmeltede, Lacinia kan mangle, de kan være tilleddede, eller de kan være ubevægeligt sammenvoksede med stipes. Palpernes ledantal og udseende varierer; kæbepal- perne har dog højst 4 og læbepalperne højst 3 led, hvoraf det basale så er palpifer og palpiger. Frem- efter skjules mundåbningen af overlæben eller, hvor overlæbe mangler, af pandeskjoldets forparti, nasale. På kraniets underside bag underlæben kan der være en enkelt strubesøm (gularsutur), eller der kan være Victor Hansen: Biller. XIX FÅ 98 to mere eller mindre parallelle, der omslutter en strubeplade (gula, fig. 2) eller et tyndhudet strube- parti. Kroppens kitinplader kan variere meget i udstræk- ning; ofte lader de sig slet ikke erkende, og de har vel omtrent deres bedste udvikling hos Carabus-larven (se XI, p. 254). Det ér meget almindeliet, ab re skjoldene er store og kraftigt kitiniserede, medens bug- skjoldene og sideskjoldene mangler eller kun er ganske svagt udviklede. Hos nogle smelter skleriterne på det enkelte led mere eller mindre fuldstændig sammen til en fast kitinring (f. eks. mange smeldere og skygge- biller). De to bageste led afviger på forskellig måde fra de foregående. 9. bagkropsled er det terminale led. Det bærer hos Adephaga samt hos Staphylinoidea og Hydrophiloidea, der tilsammen udgør en syste- matisk helhed, et par primært tilleddede, hos mange dog tilveksede cercer, der ofte ér leddelte (se ML eks: biller XI, fig. 64, p. 352); Hos disse billegrupper ér tilstedeværelsen af cercer en primær egenskab, medens det er en sekundær tilstand, hvor de mangler. Det er overvejende sandsynligt, at det her drejer sig om sande cercer, .der er: homologe »med: f.;eks.: sølvkræets: og døgnfluens parrede haletråde. Hos alle de øvrige bille- familier mangler sande cercer, men hos en del af dem udvikles korte, cerceagtige vedhæng, der ofte er krog- formede. De er aldrig tilleddede eller leddelte, og hvor de findes, er de en sekundær egenskab. Disse vedhæng bør kaldes urogomphi eller pseudocerci. På undersiden af 9. bagkropsled sidder, hvad der almindeligvis betegnes som 10. bagkropsled eller analled; det er stærkt afvigende fra de foranliggende led, ikke mindst i kitinpladernes karakter og homolo- 99 gisering, og dets værdi som led kan i høj grad bestrides. Sandsynligheden taler for, at det her drejer sig om et lemmepar, der bæres af 9. led, og som er sammen- vokset i næsten hele sin længde, oftest under dannelse af en sekundær forlængelse af endetarmen. F. eks. hos heteroceriderne munder gattet imidlertid imellem 9. og »10.« abdominaltergit, altså på sin rette plads, og Fig. 12. Heterocerus fusculus Kiesw. Bagkropsspidsen. Pilen viser gattets plads; tallene angiver 8., 9. og »10.« bagkropsled. ikke på spidsen af »analleddet«. Påfaldende er det også, at »analleddet«, overalt hvor det er veludviklet, har funktion som ganglem. Se videre p. 102. Ned langs kroppens sider sidder spiraklerne, 9 par ialt, et par på 2. brystled (hos torbisterne og enkelte andre sidder åbningen dog helt fremme på forbrystet) og et pår på hvert af ..de 8 forreste »bagkropsled. Spiraklernes bygning har stor betydning for familie- karakteristikken. De er oftest simpelt ringformede (annulære); men meget ofte udvikles fra spirakel- randen et eller flere sidekamre, så spiraklerne bliver annulært unifore, annulært bifore (fig. 13) eller annulært multifore. Denne komplikation af det ringformede spirakel er særlig rigt varieret inden for snudebillerne. Hos nogle biller, typisk hos smeldere, er spiraklerne bifore; her er den oprindelige åbning lukket, og der 7+ 100 er kun forbindelse med omverdenen gennem de vel- udviklede sidekamre, af hvilke der er to. En ganske særlig form for spirakler (cribriforme) findes hos tor- bisterne og hos Dascillus. På det cribriforme spirakel (fig. 14) er den oprindelige åbning lukket, idet en kitinplade fra et område af forranden har bredt sig Fig. 13—14. Spirakler: 13. annulært bifort af Cryptophagus (Bøving & Craighead); 14. cribriformt af oldenborren Phyllophaga. (Alvah Peterson). ud over den og er vokset sammen med den øvrige om- kreds. »Arret« fra denne sammenvoksning får oftest form som et C. Inden for randen af sammenvoksnin- gen ligger en smal plade, sipladen, med talrige fine porer, og det er gennem dem, at spiraklet bevarer sm forbindelse med omverdenen. Hos de allerfleste billelarver er alle spiraklerne åbne, hos de ægte vandbiller er de dog lukkede, eller kun det bageste par er åbne. Dette sidste er tilfældet hos vandkalvene, hvis 9. bagkropsled er reduceret så stærkt, at 8. leds spirakler sidder i bagkropsspidsen sammen med cercerne. Også hos mange vandkærer 101 sidder 8. leds spirakler på bagkropsspidsen, men her er det sket ved, at 9. led og cercerne er krænget ind i 8. led, der terminalt danner en lomme. I benenes bygning, specielt i fodbygningen, er der mellem Adephaga og Polyphaga en betydelig for- skel, der bedst lader sig forklare ved hjælp af sølv- kræets fod. Sølvkræets fod bærer på sin spids 3 kløer, Fig. 15—16. Brystlemmer: 15. Haliplus; 16. Calopteron (Lycidae). (Bøving & Craighead). en median uparret, der faktisk er et terminalt led af samme morfologiske værdi som de andre fodled, og tø taterale, der"blot>er "de; kraftige. og omdannede endebørster på næstsidste led. Det uparrede endeled mangler hos alle billelarver. Hos Adephaga (fig. 15) har vi et lem, der består af. hofte, hoftering, lår, skinneben og et fodled, der bærer de parrede kløer; der er altså uden for knæleddet to ægte led og desuden kløerne. Kløerne kan variere betydeligt i længde, også indbyrdes, og den ene kan helt mangle, hvad der dog ikke kan forandre den tilbageværendes morfolo- giske værdi af børste. Hos Polyphaga (fig. 16) be- står lemmet af hofte, hoftering, lår, skinneben og et reduceret fodled, der er kloagtigt, og som alminde- 102 ligvis kaldes kloen; det bærer da også, modsat de parrede ægte kløer, ofte selv børster. Larverne til Polyphaga har således uden for knæet kun de to ægte led skinneben og fod, der dog syner som et en- kelt led og en klo. Skinnebenet hos de polyphage larver kaldes da også oftest i litteraturen for tibiotarsus ud fra den misforståelse, at det er opstået ved en sam- mensmeltning af skinneben (ftibia) og fod (ftarsus), medens andre forskere kalder fodleddet for tarsungulus ud fra den fejlteori, at det drejer sig om en sammen- smeltning af fod og klo (ungulus). 2. Systematik. Hvor stor en betydning man i systematisk hen- seende skal tillægge larvemorfologien, er et spørgsmål, der ofte har været debatteret. Man har forsøgt at op- stille larvesystemer, og derigennem har man uom- tvistelig opnået betydningsfulde korrektioner af det almindeligt benyttede imagosystem; men på andre punkter har imagoforskerne meget svært ved at god- tage larveforskernes resultater. Det er imidlertid en vigtig kendsgerning, at det kun gennem larverne er muligt at få en systematisk kontakt med andre insektgrupper. Den bedste hjælp til forståelse af billelarven har man i larven til den nordamerikanske Corydalis (fig. 17), der ligesom den danske vandnetvinge Sialis hører til ordenen Sialoidea. Corydalis-larven lever i rindende vand. Langs kroppens sider bærer den ved- hæng, et par på hvert bagkropsled, og at disse ved- hæng er sande bagkropslemmer, kan ikke betvivles. Hvert vedhæng. falder: i to afsnit.) Inderst.er-dér;en kraftig stamme, der bærer gælleduske, og denne 103 stamme er det egentlige lemmerudiment; den mod- svarer alene hofteregionen, medens den distale del er helt uudviklet. Yderst er der et stort trådformet ved- hæng; det er homologt med griflen (stylus), som iøvrigt blandt andet kendes fra thysa- nurerne. Hos den danske Sialis findes kun det sidstnævnte ved- hæng, griflen. På 9. bagkropsled er de egentlige lemmevedhæng langt bedre udviklet end på de foranliggende led, dog mangler gælleduskene; det distale afsnit af disse lemmer, det, der mang- ler på de foranliggende led, er langstrakt, og man kan i dets bygning erkende de samme led som på brystlemmerne: hofte, rig hoftering, lår, skinneben, fodled og to kløer, dog er de tre sidste P FRR elementer, skønt tydelige, gan- p ske korte og indbyrdes ubevæge- ul lige. Ved grunden er lemmerne indbyrdes sammensmeltede på OR 4 et kort stykke, omsluttende en- Fig. 17. Larve til vand- detarmien…de smed srattet|simeE »onetvingen Corydalis cor id å k 2 nutus L., Nordamerika lem sig. Når dyret sidder i det (Alvah Peterson). strømmende vand, er det for- | ankret ved kløerne på analfødderne, der er rettet om- trent lige bagud og liggende tæt op ad hinanden. Nu danner de på indersiden rendeformet udhulede anal- fødder tilsammen et rør, der kunstigt forlænger ende- tarmen og fysiologisk placerer gattet tæt under kløerne. Hvirvlerlarven (fig. 20) er den billelarve, der har mest tilfælles med Corydalis-larven. Dens bryst- 104 lemmer er bygget som hos Corydalis og Sialis, og ned langs bagkroppens sider er der segmentalt ordnede tråde, der er homologe med griflerne hos Corydalis og Sialis. Der sidder et par grifler på hvert af de 8 forreste bagkropsled, men på 9.led sidder der til- syneladende to par; det inderste par af disse vedhæng er imidlertid ikke grifler, men cercer; nogen mor- fologisk forskel kan dog ikke påvises. »Analleddet« er de sammensmeltede sande lemmevedhæng fra 9. led; hofte og hoftering er indgået i bygningen af selve 9. kropsring, låret udgør størstedelen af »analleddet«, medens skinneben og fod er stærkt reducerede (den retraktile del i spidsen). At hvirvlerlarven netop har 4 kløer i bagenden, 2 —+ 2, svarer nøje til brystlem- mernes bygning. Selv om hvirvlerlarvens hoved og ligeledes imago i bygning er højt specialiceret og ude- lukker en direkte afledning herfra af andre adephager, repræsenterer ”hvirvlerne ved; déres; (larve 'encgmeget primitiv billetype. Hvirvlerne er da også blandt de biller, der er kendt længst tilbage i jordhistorien. Også inden for hovedgrupperne til Polyphaga findes der bygningstræk, som viser hen til en primitiv lilværelse som vandinsekter. "Larven til limnebierne (fig. 26), der på mange måder danner en bro mellem Hydrophiloidea og Staphylinoidea, har ligesom flere primitive ægte Staphylinoidea en gatklo på hver side af gattet, uden tvivl et levn fra .en endnu primitivere larve og sandsynligvis homolog med bryst- lemmernes reducerede fodled. Mange hydrophiler har gælletråde; hos nogle (f. eks. Hydrophilus), men ikke hos alle, er disse gæller mest sandsynligt homologe med griflerne hos Corydalis og Gyrinus. En enkelt slægt (Enochrus) har krogbesatte gangvorter, der sandsynligvis er homologe med de gælletrådbærende 105 stammer hos Corydalis og i så fald er basaldelen til ægte: ben: Hos familien Ptilodactylidae, der er nært be- slægtet med helmiderne, findes der hos nogle former på hver side af bugen en række gælleduske, der efter deres bygning og placering synes at være homologe med de tilsvarende organer hos Corydalis og altså Fig. 18. Stenelmis crenata Say (Helmidae). Bagkropsspidsen set fra siden med åbentstående operculum. ap. venstre fastheftningskrog; iøvrigt se teksten nedenfor. (Bøving & Craighead). at være de stærkt omdannede rudimenter af ægte lemmer. Hos andre nære slægtninge til helmiderne gælder noget tilsvarende. Helmider, dryopider og nogle slægtninge har i bagkropsspidsen et højst for- underligt låg, operculum (fig. 18), som skjuler gælle- tråde og et par gatkroge. Operculum er sandsynligvis de sammensmeltede ben på 9. bagkropsled, og gat- krogene; der sidder terminalt, er disse -lemmers yderste led (eller ledkompleks); gælleduskene er muligvis homologe med de tilsvarende gælleduske hos Cory- dalis. Hos de operculumbærende larver munder gattet faktisk ikke på spidsen af »analleddet«, men øver: det, 'eller dog nær ved;dets basis; her er gattet altså ikke omvokset af de sammensmeltede lemmer, 106 eller endetarmen har kun fået en ganske kort sekundær forlængelse. Dette ses med endnu større tydelighed hos Heterocerus, hvor intet operculum skjuler or- ganerne (fig. 12). En bagkropsspids, der i mange måder er bygget som hos ptilodactylider og dryopider findes hos ikke få larver, der lever på skjulte land- biotoper, f. eks. alleculider og smeldere, dog mangler der naturligvis altid gæller hos dem. Der er således stor sandsynlighed for, at man kan få kontakt mellem billerne på den ene side og vandnet- vingerne på den anden side, med de sidstnævnte som primitivest i de fleste egenskaber. Men denne kontakt kan kun opnås gennem larverne og kun med biller, der er vanddyr. Hvis et billesystem skal have realitet på denne basis, må billerne primært være ferskvands- insekter. De må have gennemløbet en betydelig ud- vikling som sådanne, før de er begyndt at erobre landjorden, og dette er sket polyfyletisk. Vi har i ferskvandet opnået udformningen af mindst 3 hoved- grupper: Adephaga, Hydrophiloidea-Staphyli- noidea, der nøje falder sarmmen med Crowsons Sta- phyliniformia (se p. 48), samt resten af Polyphaga, her benævnt Polyphaga s. str:, og selv disse hovedgrup- per er »gået i land« i forskellige linier. 3. Biologi. De »erhverv«, som larverne har slået sig på, er karakteristiske for de ovennævnte 3 hovedgrupper. De to førstnævnte er som ferskvandsdyr oftest liv- lige rovdyr; de har fortsat denne tilværelse på land- jorden, adephagerne og staphylinoiderne som slanke røvere overalt og hydrophiloiderne som røvere for- 107 trinsvis i opskyl og andre forrådnende plantedele. Den stamme af hydrophiler, der lever i gødning, kan ifølge sagens natur først være udviklet med tertiærtidens rige pattedyrfauna. Polyphaga s. str. er den gruppe, der har haft de største udviklingsmuligheder i biologisk henseende. Det er karakteristisk for dem, at kun få kan kaldes typisk campodeiforme (de indbyrdes ubeslægtede clerider og cantharider), ingen andre er stort mere be- vægelige end gruppens forfædre, der hagede sig fast i strømmens algetæppe eller søgte beskyttelse og føde under de derværende sten. De fleste er planteædere, debrisædere eller altædende; kun få er rovdyr, men især rovdyr, der søger bytte blandt vedædende larver, der ingen chance har for at undfly, når de først an- sribes; og det er. kun isenkelte tilfælde, at. en familie som helhed er rovdyr. En meget vigtig biotop, som denne billegruppe mere endinogen ;anden "har erobret; ér træstammen,: en biotop, som forøvrigt allerede dryopiderne erobrede under vandoverfladen. Det ser ud, som om træstam- men er angrebet med træsvampene som mellemled, idet svampeædende former har forlagt deres arbejds- område til det af svampe og vejrlig nedbrudte plante- væv bag den faste barkskorpe. Det henfaldende bast- væv er idag en af de artsrigeste biotoper. Fra træ- svampene har vi dels den C-formet krummede larve- type (f. eks. borebiller og Cis), dels den almindelige strakte larvetype (f. eks. talrige clavicorne familier). Der er ingen tvivl om, at netop til de krumme larver, som vi finder i svampene, må vi søge de nærmeste primitivere slægtninge blandt familier med strakte larver. De krumme »svampelarver« finder vi aldrig i bastlaget, hvor denne legemsform synes at være uhen- 108 sigtsmæssig, men i veddet, ofte og primært, hvor dette er af en mere eller mindre trøsket konsistens. Den krumme larves stilling i gangen er med bugen mod gangens gulv; den sidder fastspændt med brystets underside (ved benene, der dog ikke synes at spille nogen synderlig rolle i denne forbindelse), med ryg- siden af brystet og de forreste bagkropsled og, igen mod gangens gulv, med rygsiden af bagkropsspidsen ; med rygsiden af de næstbageste bagkropsled presser de ormemelet fast bag sig. Ekskrementerne afgives, når larven under sin trinvise fremrykning foretager en mindre udretning af bagkropsspidsen. Gangene har et større lumen end larvens tværsnit, de er forholdsvis høje, og gnavet foregår væsentligt i retning fra gulv tilslott: En biologisk set meget vigtig gruppe af vedborende larver er de strakte, hvis typiske repræsentanter træbukkelarven. Der er ingen tvivl om, at den under barken levende type er ældre end den i veddet levende; dels lever alle i morfologisk henseende virkelig primi- tive slægter som larve i bastlaget, dels er, så vidt det foreliggende materiale tillader en bedømmelse, kun arter, der lever i veddet, i stand til at udvikle enzymer, der kan nedbryde cellulose. Disse enzymer er ikke kendt fra nogen undersøgt art, hvis larve lever under barken; "hvis: disse larver i det hele taget udnytter cellulosen, og det er der grund til at tvivle på, må det ske ved hjælp af de bakterier eller andre mikro- organismer, der lever i larvernes tarmkanal. Hos den rent vedædende husbukkelarve findes sådanne mikro- organismer også, men det er konstateret, at i hvert fald hos denne træbuk er de uden betydning for cellulosefordøjelsen. Det er altså næsten sikkert, at træbukken fra basten har udvidet sit område ind- 109 ÉN KJDON] SER < ifl kl a UD —— » en mme em SE NSÆN UN SER, fy | Sår i su si mu ! SANS | | Fig. 19. Pragtbillelarver i deres gange. Ormemelet trykkes sammen med siden af bagkroppen. (Efter Burke). efter, men det er uvist, fra hvilken anden billegruppe den har udviklet sig. Træbukkelarverne og andre strakte vedædere (som f.eks. pragtbillerne, fig. 19) er fikseret i deres gange 110 ved kroppens pres mod gulv og loft, oftest ved hjælp af særlige klatrevorter eller børstefelter. Frie er for- brystet og nogle af de bageste bagkropsled. Hovedet er solidt og ubevægeligt forankret i forbrystet, således at bevægelsen først og fremmest finder sted mellem de to forreste brystled. Gnavbevægelsen foregår især fra side til side, og gangene bliver derfor flade, idet de får dyrets højde, men bliver betydelig bredere. Det stykke af larvegangen, der er frit for ormemel, er altid kortere end larven, hvis frie bagkropsspids er bøjet om til den ene eller den anden side; larven pres- ser altså ormemelet fast bag sig med siden af kroppen. Også hos denne biologiske gruppe afgives ekskremen- terne, når larven rykker et lille stykke frem, idet den samtidig drejer sig, så det bliver den modsatte side af bagkropsspidsen, der nu kommer til at vende bagud. Barkbillernes larver gnaver kun korte gange sam- menlignet med f. eks. træbukkelarverne, og de synes delvis at leve af de svampe, der udvikles i deres gange, ernæret af det sårede træs safter, et forhold, der er særlig fremtrædende hos de forholdsvis få arter, der yngler inde i selve veddet. Larvens morfologi er ikke i samme grad tilpasset til gnavning som træ- bukkelarven og borebillelarven; i gangen er den kun svagt krummet og ligger øjensynlig kun i ganske let spænd. Barkbillernes oprindelse er uklar, men givet er det, at hele den store familie Curculionidae (med undtagelse af Apion, Rhynchites og enkelte andre, der ikke er ægte snudebiller) nedstammer fra barkbiller. De har erobret en mængde biotoper, der for de allerflestes vedkommende har den egenskab, at de på meget lille plads rummer en næringsmængde, der er stor nok til et individs fulde udvikling, altså stor løn for lidet arbejde. 112 Blandt de vedædende biller skal man inden for de enkelte familier gennemgående søge de ældste og pri- mitiveste slægter blandt dem, der udelukkende eller dog overvejende lever i nåletræ. Det har sin jord- historiske begrundelse. Dette er dog ikke ensbety- dende med, at en eksklusiv nåletræsslægt behøver at være særlig gammel eller primitiv. Ved blomsterplanternes udvikling i løbet af kridt- tiden og senere har billerne fået en meget vigtig ny hovedbiotop, nemlig de grønne blade, hvad der har givet anledning til en eksplosiv udvikling af visse familier. Bladbillerne er en af disse grupper. Når man dømmer fra larverne og fra værtplanternes systema- tiske stilling, får man det indtryk, at vel er der slægt- skab mellem de enkelte bladbillegrupper, men at fællesskabet dog ligger længere tilbage i tiden end blomsterplanternes oprindelse. Bladbillelarverne er overvejende fritlevende, mindre hyppigt minerende i blade. Det er ejendommeligt, at deres bevægered- skaber og deres sanseorganer er så slet udviklet, som tilfældet er. Endnu mere ejendommeligt er det, at (deres «hud seniten' helt mangler kitinplader,. eller sat disse er udviklet efter et system, der er forskelligt fra, hvad vi ellers finder hos billelarver; kun rygskjoldet på forbrystet er altid normalt. Vi finder ikke de sæd- vanlige dorsale skleriter, men sekundære småskjolde, der er udviklet omkring børstebaserne (Galerucinae- Halticinae), eller larverne er beskyttet på anden måde: ekskrementslim, veritable huse eller torne meå afskudte larvehuder. Alt dette viser, at bladbillelarven (eller de forskellige bladbillegruppers larver) ned- stammer fra en billegruppe, hvis larver har været blødhudede og skjultlevende, altså netop blandt de Polyphaga s. str., der har haft de rige udviklings- 112 muligheder allerede før kridttiden som vedædere eller svampeædere. Mariehønsene synes at have haft en med bladbil- lerne parallel udvikling. Torbisterne har næppe haft svampeædende eller vedædende former blandt deres forfædre. De slutter sig morfologisk i mange betydningsfulde karakterer nær til dascilliderne og derigennem til helodiderne, og det ser ud, som om den rodædende torbistlarve er det udgangspunkt, hvorfra både vedæderne og gød- ningsæderne har udviklet sig. Kun meget få biller er snyltere, og altid snyltere på andre insekter; men fænomenet findes inden for alle tre p. 106 nævnte hovedgrupper. Blandt Adephaga fin- des nogle parasitiske løbebiller af slægterne Lebia og Brachynus, blandt Staphylinøoideas findes nogle aleochariner, og blandt Polyphaga s. str. er der familierne Meloidae og Rhipiphoridae. Der er et fælles grundtræk i biologien hos disse i systema- tisk henseende højst forskellige grupper: den unge larve er campodeiform og opsøger selv sin vært; efter hudskifte bliver den mere eller mindre udpræget eruciform og typisk parasit. Som regel forpupper dyret sig fra eruciform larve, men hos nogle aleochariner bliver larven atter campodeiform på sidste stadie, og den søger så bort fra de døde rester af værten; Hos meloiderne har vi altså et campodeiformt første larve- stadie; det afviger dog fra de primært campodeiforme larver hos blandt andet løbebiller og viser tydeligt, at det er et sekundært fænomen, udviklet på basis af den normale larve til Polyphaga s. str. Viftevingerne (Strepsiptera), der opstilles som en særlig orden i tilknytning til billerne, synes at slutte sig ret nær til meloider og rhipiphorider. 113 Larven til Polyphaga s. str. har vist sig at være meget plastisk over for omgivelserne og har derigen- nem været i stand til at erobre praktisk talt enhver biotop. De to andre hovedgrupper har derimod vist en langt større konservatisme i deres morfologi, hvad der utvivlsomt står i forbindelse med deres levevis som rovdyr. Billernes æglægningsbiologi er yderst varierende. Antallet af æg varierer fra et par snese hos f. eks. Broscus og Carabus til tusinder hos Meloé, og æggenes relative størrelse er nogenlunde omvendt proportional med antallet. Den hindeagtige skal er uden særlig struktur, men hos en del dækkes den mere eller mindre af sporer fra imagos tarmflora, således at den nyklækkede larve, der hos disse former be- gynder sin frie tilværelse med at æde sin egen ægge- skal, straks er forsynet med disse livsnødvendige mikrober. På hovedet af den nyklækkede larve sidder ægtænder, særlige kitintorne eller kitinlister, der har tjent til gennemskæring af æggeskallen. Disse æg- tænder, der forsvinder, når larven skifter hud første gang, har stor systematisk værdi. Egentlig yngelpleje findes kun blandt ganske få danske biller (ådselgraverne), derimod finder man i mange tilfælde, at moderen med stor omhu og sikkert instinkt forbereder den biotop, som skal opfostre lar- ven (f. eks. de bladrullende Rhynchites, poppel- bukken, barkbillerne og marskengenes bledier). Hos adephagerne og hosStaphylinoidea-Hydro- philoidea omfatter larvelivet konstant 3 hudskifte- stadier; larvelivet er altid kortvarigt, idet den funk- tionelle periode, der dog hos mange afbrydes af en passiv vinterperiode, kun strækker sig over nogle få uger. Imagos tilværelse er lang, og der er ikke fra Victor Hansen : Biller. XIX. 8 114 larvelivet nogen næringsreserve til brug ved æggenes udvikling. Livscyklus er under danske forhold så godt som altid enårig med æglægning enten i løbet af for- sommeren eller i løbet af sensommeren; kun sand- springerne, der kræver særlig høje jordtemperaturer for at leve effektivt, og enkelte andre har regelmæssigt en toårig livscyklus. Hos Polyphaga s. str. er der store variationer i larvelivets længde. Ikke blot er generationstiden højst forskellig fra slægt til slægt og fra art til art, men også inden for den enkelte art kan man finde meget betydelige individuelle forskelligheder, idet det en- kelte dyr er i besiddelse af en betydelig evne til at variere sin udviklingstid efter de kår, der bydes det. Er der således ofte stor forskel i udviklingstiden hos nærbeslægtede former, så er der til gengæld en udtalt tilbøjelighed til en tværsystematisk ensartethed for den enkelte biotop. Larver, der lever i jorden, er gen- nemgående længe om deres udvikling, i hvert fald på åbent land (oldenborrer, kornsmeldere o. a.), hvor- imod arter, der lever af grønne plantedele samt af frø og frugt har en hurtig udvikling (f. eks. bladbiller, snudebiller og hindbærbille). Blandt de arter, der lever i træstammer, gør en betydelig forskel sig gældende, idet arter, hvis udvikling foregår i kambiet, oftest kun bruger en enkelt sæson, hvorimod navnlig de større former blandt dem,.der lever-inde i veddet, -øfte bruger to eller endnu flere år til deres opvækst. I overens- stemmelse med den betydelige forskel i udviklings- tiden er også antallet af hudskiftestadier varierende, i hvert fald er det langt overvejende større end 3. Man kan til de fleste arter kun opgive et omtrentligt antal hudskifter, for når kårene er ringere end nor- malt, forøges antallet af hudskifter med den længere 115 udviklingstid, idet et hudskifte slet ikke er ensbe- tydende med vækst; også andre forhold spiller ind. Variationen gør sig i særlig grad gældende for ved- ædende arter, idet små afvigelser, f. eks. i træets tør- hedsgrad, synes at have en afgørende indflydelse på larvelivets varighed. Med undtagelse af de ægte staphyliner, der er en højt specialiseret gruppe, har alle biller frie pupper; de er ubevægelige, bortset fra de krumninger, som så mange insektpupper kan foretage med bagkroppen. Det er i overensstemmelse hermed, at billelarverne søger et-sted til forpupning,- der er godt beskyttet, navnlig mod udtørring og for megen fugtighed. Vand- billerne søger op af vandet, når de skal forpuppe sig. Hvirvlerlarven danner en kokon på vandplanternes oversøiske stængler, men tæt ved vandoverfladen ; vandkalve og vandkærer søger ind på bredden, hvor de i en brink eller lignende på samme måde som vandnetvingen ved at rulle sig danner en glatvægget jordhule, hvoøor'de ender i rygvendt leje. Puppen er ofte forsynet med lange torne på ryggen, så den ved hjælp af dem bliver hævet op over pupperummets gulv og derved undgår direkte berøring med om- givelserne. Hos de allerfleste jordlevende larver fore- går forpupningen på lignende måde. Hos dyr, der lever i stammer og grene, afgrænses puppelejet oftest af gnavspåner, der er af en grovere konsistens end ormemelet. Ejendommeligt nok søger nogle træbukke- larver, der lever i stubbe, bort fra træstubben og ud i den omgivende muld, når de skal forpuppe sig. Dynastinerne, der lever i stærkt henfaldende ved- masse, danner særlige, fastvæggede kokoner af det trøskede træ, altså en kopi af den primitive jordhule. Mange bladbillelarver lader sig, når de er fuldt ud- 8+ 116 viklede, falde til jorden, hvor de så danner deres puppeleje på traditionel måde; andre bladbillelarver forpupper sig derimod, ligesom mariehønsene, frit på bladenes underside; de sætter sig fast med bagkrops- spidsen, og når larvehuden så brister, krænger den sammen som en strømpe omkring fæstet. Disse frit- hængende pupper er noget kraftigere i deres hud, og de er forsynet med pigmenttegninger; de er altid meget kort tid om deres udvikling. Frøædende arter forpupper sig enten i jorden, eller de benytter de ud- hulede frø som kokoner. Enkelte billelarver danner, som hvirvlerlarven, en kokon af materialer, som de selv producerer, enten et spind, der er det størknede sekret fra dele af de mal- pighiske rør, omtrent som hos de ægte netvinger (I. eks. hos hvirvlerne og hos snudebilleslægten Phy= tonomus, hvis larver lever og forpupper sig frit på værtplanterne), eller også opstår kokonen på den måde, at den slim, undertiden ekskrementholdig, som dækker den voksne larve, størkner og bliver stående uden om den puppefærdige larve. Det er tilfældet hos snudebilleslægten Cionus, og det er tilfældet hos siv- bukkene. I 4. Klækning.”) Man kender idag forholdsvis mange danske bille- larver; vel ca... halvdelen. selv om der «dog ikke. more- ligger tilgængelige beskrivelser till nær dem. alle. I mange tilfælde lader nærstående arter sig ikke eller kun yderst vanskeligt adskille fra hinanden gennem morfologien, selv med de bedste optiske hjælpemidler, og man vil efterhånden gøre den erfaring, at de hår- fine skelnemærker, man mener at kunne erkende, er 1) Den almindelige, men sprogligt uheldige betegnelse for op- dræt af larver med deres endelige forvandling som mål. Faktisk omfatter klækning blot det unge dyrs frigøren sig for de uudnyt- tede dele af ægget. 137 et selvbedrag, der alene skyldes et for lille materiale. For at få en sikker bestemmelse af sit larvemateriale er det derfor' ofte nødvendigt at: sætte en del af det til klækning, samtidig med at man konserverer noget til senere kontrol. Hvor klækningen lykkes, bør larve- huden eller larvehuderne så vidt overhovedet muligt opbevares sammen med den klækkede imago, f. eks. opklæbet på en karton og sat på samme nål, eller op- bevaret i alkohol i en og samme tube. Klækning af billelarver er en sport. Den kan gen- nemføres med held med uendelig primitive hjælpe- midler, og den kan mislykkes på trods af, hvad man ville kalde de bedste forudsætninger. Blandt de vig- tigste forudsætninger for gode resultater er tålmodig- hed, nænsomhed og evnen til at bruge sine erfaringer. Foruden naturligvis mod direkte legemlige beska- digelser må man værne sine larver og pupper vel imod forurening, også under den vanskelige transport fra findested til hjem. Iøvrigt er den fugtighedsgrad, der findes i klækkerummet, den altovervejende trusel imod og forudsætning for et godt resultat. Nogle lar- ver kræver meget fugtig luft og tørrer næsten om- gående ind, når luften omkring dem er tør, medens andre viser stor tålsomhed over for denne faktor, og atter andre meget hurtigt »drukner«. Det, der får de fleste klækninger til at mislykkes, er dog skimmel- svampe, der meget hurtigt indfinder sig, hvor ven- tilationen i klækkerummet er utilstrækkelig. Skal man derfor vedligeholde en høj luftfugtighed, må det normalt ske i ventileret rum ved kontroleret vædetil- førsel, f. eks. ved fugtigt filtrerpapir; kun for korte tidsrum som et par dage kan man tillade sig at be- vare den høje fugtighed ved at forhindre eller ned- sætte afdampningen. Lettest lader klækning sig gennemføre med pupper 118 og med fuldvoksne larver, hvor man ofte kan klare sig med en glastube med et par strimler ganske let fugtet filtrerpapir, der tillige giver den fornødne fiksering under hudskiftet, og lukket med en vat- eller korkprop. Til noget mere langvarige klækninger kan man anvende små blikæsker, hvor larverne anbringes i deres naturlige medium, men her må man hele tiden være på vagt over for skimmel og gæring. Mange lar- ver, der lever i henfaldende træ eller i jorden, bruger flere år om deres udvikling; i første fald er det nød- vendigt med beholdere, der kan rumme større mæng- der næringssubstrat, og i dem må der være fine huller i begge ender til gennemluftning; i det andet tilfælde vil udendørs arrangementer med tilplantede kasser ofte være nødvendige. Særlige vanskeligheder møder man hos vandbil- lerne, hvor kravene ikke blot er højst forskellige for larve og puppe, men også er stærkt varierende fra familie til familie. Vanskeligst er det dog nok at gen- nemføre klækning af arter, der lever minerende i blade eller grønne stængler, da det er næsten umuligt gen- nem længere tid at opretholde den rette saftspænding i plantevævet, når man ikke kan foretage en ind- plantning, men er henvist til at have de bærende skud stående i et glas vand. De allerfleste; .billearter har i naturen et bestemt kortere eller længere tidsrum, inden for hvilketden nye generation klækkes; kun hos få sker det nogen- lunde jævnt hele sæsonen igennem. Hos arter med en lang og plastisk larvetid hænder det imidlertid ofte, at en larve bliver klar til forpupning blot få uger efter artens normale puppetid; en sådan larve danner sit puppeleje, og derefter afventer den den påfølgende puppetid. Når man holder dyrene i klækkerum, er det 119 imidlertid meget vanskeligt at undgå at påvirke den lovmæssige rytme i den ene eller den anden retning; man må derfor ikke ukritisk betragte sine klække- tider som karakteristiske for arterne under helt natur- lige forhold. Ofte fremskynder man klækningerne ved for høje vintertemperaturer (anbring derfor helst klækkeburene i kælder, på loft eller i et skur vinteren øverl);) medens man i åndre tilfælde, f, éks. ved for stærk udtørring, kan bevirke en antagelig forhaling, undertiden endog over en længere årrække. 5. Præparation og opbevaring. Larver og pupper opbevares simplest i 70 9/, alkohol, men hvor det er muligt, bør man dog forinden op- varme dem nogle få minutter i vand til henimod van- dets kogepunkt, hvorved alle æggehvidestoffer koagu- lerer. Ved opvarmningen opnår man en fiksering, så larverne bedre holder deres form, samt at de ikke så let sortfarves. Bedre til såvel kogning som opbevaring er dog »Krygers væske«!), der imidlertid har den ulempe, at den ikke kan købes uden giftrecept. Op- bevaring i sprit eller i »Krygers væske« er det bedst anvendelige, hvor det drejer sig om materiale til vi- denskabeligt brug, og derfor bør man altid opbevare unika på en af disse måder. En spritsamling ordnes mest praktisk på følgende måde: Hver enkelt indsamling opbevares i en glastube af passende format”) sammen med sin etikette, der 1) »Krygers væske«: Sa ERIKS UEE 50 tr era ere RE 62,5 cm Merkuriklormds vands opl DIR 625: cmS EAN ES ERE SER SEE TEE RE ES ns 625. em? RU kal ge ST I EO) no ] baked HERE le ESS I 1 ARR ENE SEERE 500,0 cm? estere Eames 3 aka are egen EN ene aksel > 212.5xeme ?) Hvor den enkelte indsamling ikke omfatter et meget stort antal larver eller særlig store eller krumme larver, vil 10 x52 mm være passende. 120 bør have form efter tuben; den bør være c. 12 mm kortere end denne og ikke bredere, end at netop alle ønskede oplysninger kan finde plads. Etiketten bør være af en god og fast papirkvalitet og ufarvet. Skriften bør være lille, men klar, bedst udført med tusch, mindre godt med blyant, men aldrig med blæk, kuglepen o.l. For at undgå, at tuschskrift skal løbe ud i spritten, må den enten være absolut tør (f. eks. skrevet dagen før brugen), eller den må overstryges med en gelatinehinde (tynd opløsning af gelatine i acetone). Etiketten skal anbringes således, at skriften vender ud, og at den ikke selv forhindrer synet af dyrene. Den bør aldrig lægges sammen, da skriften nemt ødelægges i folderne. Tuben lukkes med en fast, men ikke stenhård vatprop. Tuberne sorteres efter systematikken i samleglas, enten de traditionelle pulverglas eller de nye plastikbeholdere, af hvilke der for tiden stadig kommer nye og bedre kvaliteter frem. Hvor man imidlertid ønsker at lave sig en over- sigtssamling, let tilgængelig og af et mere fristende ydre, eventuelt som hjælp til hurtig bestemmelse af nytilkommet materiale, kan det være praktisk at op- bevare larverne i tørret tilstand. Man må da erindre sig, at larver og pupper i denne tilstand endnu lettere går itu end de tørrede imagines. Ved tørring opvarmes larverne i vand som allerede beskrevet. Derefter overføres de til 40%/, alkohol og med et døgns mellemrum gennem 60%/, og 809/, til koncentreret alkohol (96 9/,); efter yderligere et døgn i en blanding af lige dele koncentreret alkohol og xylol føres de over i ren xylol. I denne væske bliver de oftest helt klare og gennemskinnelige der, hvor kitinen er tynd og farveløs, men ved den påfølgende 121 tørring (læg efter et døgns forløb larverne på filtrer- papir og lad "dem dampe af!) får de atter på det nærmeste deres naturlige udseende tilbage. Man må dog ikke vente i alle tilfælde at få smukke resultater, idet larvens eller puppens hud under tørringen kan slå revner, ligesom dyrene kan skæmmes af større eller mindre indfaldne partier. Efter præparationen op- klæbes og etiketteres som anført ved imagines (p. 36). Er man på rejse, hvor færdigpræparation ikke lader sig gennemføre, bør man så vidt overhovedet muligt fiksere ved opvarmning og derefter opbevare ma- terialet i 40 ?/, alkohol. Iøvrigt anbefales (PALM 1953, p. 60) som erstatning for opvarmning til tørpræ- parering fiksering i »Carls væske«d). Denne fiksering kræver mindst 24 timer. 6. Oversigt over familierne”). 1. Benene består uden for knæet af skinneben og fod, og foden bærer 1—2 kløer (fig. 15); ben mangler så vidt vides ikke hos nogen dansk art. Selvstændig overlæbe mangler altid CERES SE NEN RE TESS SERENE 0 nere de es EIN 2. Benene består uden for knæet af skinneben og klolignende fod, der aldrig bærer ægte kløer?) (fig. 16); benene er hos mange reducerede eller MAE KEN (Pa SEVEL ESS. de 1) »Carls væske«: me SSR. gør 4 I 600] a 70) HO lededes Fad Jarle bes ker 07. Tae ke EESER CE peer 170:emt AO SER oral EA roerne FREESE code sn E 60 cm? SE TEDE ES EEN SEE se REE SN ri 20 em" Destllerervand KER SE) MOSSER. DD 250 cm: Fits. zx500hem? Iseddiken tilsættes umiddelbart før brugen. ”) Larverne er ukendte til familierne Clambidae (højst 2 mm), Sphaeriidae (højst 1 mm), Clavigeridae (højst 4 mm), Sphaeritidae (højst 9 mm) og Aspidiphoridae (højst 2 mm). Vedrørende larven til Georyssidae, se efterskriften p. 248. 3) Meloidernes triungulinlarver har tilsyneladende 2 eller 3 kløer; det er imidlertid ikke ægte kløer, men specielt udviklede børster på fodens underside, 123 2. Bagkroppen blød uden tydelige rygskjolde, med et par trådformede vedhæng på siderne af hvert led (2 par på 9. led) og med 4 små kroge på spidsen af analleddet. Fig. 20. Vanddyr, der fortrinsvis lever på bund og vegetation. Svømmer som igler. Puppe i kokon på stængler over vandoverfladen. Rovdyr med gennem- borede kindbakker (hvirvlere, VIII, p. 221) Gyrinidae. Bagkroppen næsten altid med veludviklede ryg- skjolde. Analkroge findes kun hos enkelte landdyr. Hvor trådformede vedhæng findes (Peltodytes), da mindst 2 par på ryggen af byer E ll DE gas DNS EEK SE sd ss 3. 3. Analleddet tydeligt og oftest udviklet som efter- skyder. Kindbakker simple, oftest med vel- udviklet 'retinaceulum (fg. 3). Landdyr ) 2. 4. Analleddet er ikke udviklet. Kindbakkerne oftest med en rende eller en kanal, men kun sjældent med tydelig retinaculum (fig. 8). Vanddyr. Forpupning på land i jordbole 52 5. 4. Larven S-formet krummet med et par store kitinkroge på 5. bagkropsled. Cercer mangler. Lever i omtrent lodrette rør i jorden (fig. 21). Forpupning i bunden af. disse rør. Rovdyr (sundsprngere, AT BAY Ar klan Cicindelidae. Kroppen strakt, uden rygkroge. Cercer findes, undertiden dog reduceret til vorteagtige ud- vækster. Fig. 22. Oftest rovdyr, en del dog planteædere (løbebiller,” XT, p. 249) 5. Carabidae. 2… Ben med kun én klo. -Cercerne er ;sammensmel- tede ved grunden, og dette oftest langstrakte stykke ser ud som et 10. led. Fig. 23. Lang- somme dyr, krybende på bund og vandplanter. Lever af algetråde og andre planter, hvis celler !) En enkelt art, Cillenus lateralis Sam., lever dog i tidevands- området ved Vesterhavet, hvor den regelmæssigt oversvømmes af havvandet. Fig. 20—35. Larver: 20. Gyrinus; 21. Cicindela; 22. Omophron; 23. Haliplus; 24. Noterus; 25. Dytiscus; 26. Limnebius; 27. Lep- tinus; 28. Catops; 29. Paederus; 30. Helophorus; 31. Laccobius; 32. Spercheus; 33. Lampyris; 34. ubestemt Corylophidae; 35. Ba- trisodes. (21—22. orig.; 28. Schiødte; 30—31. Bøving & Henriksen; 33. Vogel; resten Bøving & Craighead). 124 de udsuger gennem kindbakkernes kanaler OVTTE HIST Norse SEND or SE RER AES Haliplidae. Ben med 2 kløer, oftest fritsvømmende larver 6; Kindbakkerne med tydelig retinaculum. Grave- ben. 8. bagkropsled ender i en brodformet torn, der bærer spiraklerne i spidsen, og som rager ud over det lille 9.led. Fig. 24, Træge larver på ganske lavt vand, hvor de sidder delvis. nedgravede (VIET, pA ES Noteridae. Kindbakker uden tydelig retinaculum. Svøm- meben. Gattet terminalt sammen med 8. leds spirakler; i modsat fald har panderanden en spatelformet fremragende udvækst. Fig. 25. Livlige, fritsvømmende larver. Rovdyr (vand- kalve, IV HE. FEKS SMAD SR 15 2 Dytiscidae. Cercer tilleddede, oftest bevægelige, hos nogle i vand levende slægter gemt i en særlig ånde- hule, der tillige rummer sidste spirakelpar. . å. Tilleddede cercer mangler altid, men der findes ofte fast tilvoksede urogomphi på bagranden ak ba krone SES REALE 70 DSE 19. Overlæbe findes. Spirakler altid annulære .... : Å Overlæbe mangler; panderanden er udformet til et helrandet eller takket nasale. Spirakler annulære eller bifore, dog meget lidt udviklede hor vandlarrer NT 423 Sognet are xx; SØENS 15. Kindbakkerne med et oftest stort kindtands- parti ved grunden; Lacinia mandibulae findes oftest (2, 6) (285351 10052 SAARSSTG ”SK 0 HEREG 10. Kindbakkerne højst med et ganske svagt kind- tandsparti; Lacinia mandibulae mangler altid 13. .. Annalleddet med et par gatkroge. Lacinia man- dibulae findes. 5 oceller på hver side. -Cercer veludviklede, toleddede. Larverne højst ca. 4 mm lange. Fig. 26. Overvejende ferskvands- dyr, men også kendt fra brakvand; nogle lever på fugtige landbiotoper (IX, p. 117) Limnebiidae (incl. Hydraeninae). 114 12 13. 14. 125 Analleddet uden gatkroge; i modsat fald mangler oceller; og :cercerne er. korte ;og: uleddede. BAREN SES All FN EVER dal Kal Vie Ll. Cercerne korte og uleddede, højst så lange som analleddet, der bærer 2 gatkroge. Oceller mangler. Larverne højst 2 mm lange. I hen- faldende plantedele, hvor i hvert fald imagines synes fortrinsvis at leve af svampesporer FREE ASKE TD ELSE SEES EN BLK Ptiliidae. Cercerne lange, længere end analleddet, der altid Er Hi EKKO SES i ebelkadadtee. Se 12 Kindbakkerne med rudimentær retinaculum og uden Lacinia mandibulae. Foden (kloen) om- trent så lang som skinnebenet. Pandeskjoldet ikke afgrænset ved tydelige sømme. Ca. 3 mm. Fig. 27. I muldvarpe- og musereder (muse- DE ELLER ENTRE SE SEER REESE DERES SRER AEG 9 USUNDE SER Leptinidae. Kindbakkerne med tydelig retinaculum eller med Lacinia mandibulae eller med begge dele. Fod af normal længde. Pandeskjold vel afgrænset ved sømme. Fig. 28. På mangfoldige biotoper, ofte i dyreboer. Sandsynligvis polyfage (åd- selbiller, Vzp.:253' og :p.261) Liodidae (incl. Cholevinae). Kæbernes inderflig hårklædt langs så godt som hele inderranden. Forholdsvis små larver, højst 8—9 mm, oftest meget mindre. I svampe, i henfaldende ved og under bark. Vistnok Svampe (op SEA 00. Se bb Scaphidiidae. Inderranden af kæbernes inderflig i hvert fald på et stykke uden! bhårbrænmnie sd 2. 40500 14. Store, brede larver, hovedet ca. halvt så bredt som forbrystets største bredde. Bitunger vel- udviklede. På mange biotoper: ådselædere, planteædere; rovdyr -(ådselbiller, V, p.: 255) Silphidae. Gennemgående små eller meget små larver, ho- vedet tydeligt mere end halvt så bredt som 126 forbrystets største bredde. Bitunger mangler eller er stærkt reducerede. På enhver biotop. (rovbiller) Staphylinidae (de fleste Aleocharinae, Ta- chyporinae, Oxytelinae, Omaliinae, Proteininae). 15. Annulære spirakler. Fig. '29. På enhver biotop. 16. 1; SS, (FONDEN SR TS Staphylinidae (Staphylininae, Paederinae, Steninae). Spirakler bifore eller mere eller mindre rudimen- tære (Hydrtophiioides 55 LS ss ek AOR Ek el: 16. normale bagkropsled, analleddet reduceret. Spirakler veludviklede. Cercer altid tydelige. Fals IBE FRIHED DASH RE FORE EERS 17) normale bagkropsled, 9. led og analleddet re- ducerede. De 7 forreste par bagkropsspirakler små eller tilsyneladende manglende; 8. bag- kropsspirakel endestillet, undertiden kun svagt udviklet; oftest sidder det i en endestillet ån- dehule. Undertiden med gællevedhæng. Cercer oftest ubetydelige og siddende i åndehulen. FR: 332 Van dkeret VUGS. SUSTEEE FOLIE 18. Højst en ocel på hver side af hovedet. Cercer toleddede. Hofterne små og med stor indbyrdes afstand. Landdyr; mange lever i gødning eller ådsler. I hvert fald overvejende rovdyr (V, BE208) stum paller] USERS RE. HUPADE, al Histeridae. 5 oceller på hver side af hovedet. Cercer treled- dede. Hofterne store og forholdsvis tætsid- dende. Vanddyr eller landdyr. I hvert fald overvejende rovdyr. Enkelte kan optræde som skadedyr i markerne (IX, p. 124, vand- KEE) 5 5 SIE GID, AR Helophoridae. Munddelene omtrent lige fremadrettede. Strube- pladen når fra underlæben helt til hovedets bagrand. Vanddyr. Rovdyr (IX, p. 127) Hydrochidae. Munddelene skråt opadrettede. Strubesømmen enkelt, i hvert fald bagtil. Vanddyr eller land- dyr, mange i gødning. Rovdyr (IX, p. 128) Hydrophilidae (incl. Sphaeridiidae). 1) Se efterskriften p. 248. 127 19. Overlæbe mangler; nasale helrandet eller mere eler mee BRED NER ØE ANES ASP Da 20. Be BEEN DD. FRISKE, 202 då; 20. Hoved, munddele og ben normale eller kun lidt reducerede”); i modsat fald har kroppen kødede udvækster ned langs siderne. Kind- bakkerne aldrig med tænder på ydersiden.. 21. Både hoved, munddele og ben meget stærkt re- ducerede. Kindbakkerne med tænder på yder- siden. Kroppen altid uden sidestillede udvæk- REE ENE RR] FEE KERN 31. 21. Kroppen med sidestillede gællevedhæng, et par på hvert bagkropsled. 9 bagkropsled. Cercer mangler helt. Fig. 32. Rovdyr og vanddyr. (TAS 9) FS and æe NEDE RS . sÅØV), Spercheidae. Kroppen uden sidestillede vedhæng; i modsat fald er der enten kun 8 tydelige bagkropsled (andre vandkærer), eller det er landdyr, der kun findes i sneglehuse, og som har tydelige BE ARD INST EDEL, SPREDE SDR, AR 22. 22. Kun 8 tydelige bagkropsled. Vanddyr ....... 18. 9 tydelige bagkropsled; desuden analled, der er miére'eller mindre reduceret. Landdyr.. 23: ERSTAT SVU SERRA GA DE ØM 24. Poe aner VED PII SNORE 29. 24. Forbrystet rager frem over hovedet, der er ind- trækkeligt: Rygskjoldene flade. Lysorganer på undersiden nær bagkropsspidsen. Fig. 33. Lever fortrinsvis af snegle (X; p. 201, skt. RS] RS FIDE] SST ESS TVR Lampyridae. Forbrystet rager ikke frem over hovedet. Ryg- skjoldene mere eller mindre hvælvede...... Ade 25. Spirakler annulære. Urogomphi mangler. Små higde, Frb SOE LOL Fans sandet ed 26. 1) Sømmen mellem overlæbe og pandeskjold meget utydelig eller delvis manglende hos Meligethinae. Hos nogle triungulinlarver er overlæben bøjet ind på undersiden af panden og således usynlig fra oversiden. ?) Hos enkelte vandkærer med normalt hoved og munddele er benene reducerede eller mangler helt. 26. 28; 30. 128 Spirakler bifore. Urogomphi findes eller mangler. Oftest ret store, fast kitiniserede larver, sjæl- dent bløde og langstrakt ormformede. Rov- dyr eller planteædere. På mange biotoper (114.40, -smeldere) 109 imens on Elateridae. Struben meget bred. Issesøm mangler. Fig. 34. I henfaldende plantestoffer, f. eks. under død fresh (Vs SAGA) 050 ol she Orthoperidae. Struben meget smal, i hvert fald bagtil, hvor strubesømmen oftest er uparret. Issesøm BURE SS NERE AN SES OBEIDSE" ss tykt SE sg MERE 27; Rygskjoldene brede, udvidet til siderne. Larven mere eller/ mindre ;bænkebiderastig. 36554. 28. Rygskjoldene ikke særlig brede. Legemet mere langstrakt. Følehornene ikke kølleformede. Fig. 35. På mange biotoper, nogle som myre- gæster. Sandsynligvis rovdyr (V, p. 249) Pselaphidae. Rygskjoldene glatte, med almindelige hår. 2. følehornsled meget stort, kølleformet. Fig. 36. På mange biotoper. Sandsynligvis rovdyr RRS & 88870 1 SENSE sr RR ED PEER SN DER EDR ET Scydmaenidae. Rygskjoldene besat med knuder og vifteformede hår. Korte, uleddede cercer findes. I kompost 0.1., men også taget i jord under ådsler Micropeplidae. Kindbakkerne seglformede, normalt byggede. På hovedets underside er kæbernes og under- læbens basale led adskilt fra hinanden ved tydelige | SØMME srt nere 30; Kindbakkerne mere eller mindre nåleformede, kompliceret byggede (spaltede på langs) og altid uden retinaculum. Kæbernes og under- læbens basale led er helt sammensmeltede. Fig. 37. Under bark. og 1 ved: Rovdyr (XX; DE ASE rer nr nens SEERE ER RAE Lycidae. Urogomphi findes. Enten langhårede larver med sideudvækster og veludviklede ben og mund- dele eller ubehjælpsomme larver, der udeluk- kende findes i sneglehuse, og som har redu- Fig. 36—51. Larver: 36. ubestemt Scydmaenidae; 37. Calopteron (Lycidae); 38. Throscus; 39. Melasis; 40. Palaeoxenus (Eucnemidae); 41. Meloé (1. stadie); 42. Cartodere; 43. Dascillus; 44. Lagria; 45. Malachius; 46. Ennearthron; 47. Blaps; 48. Tetropium; 49. Rhizo- phagus; 50. Cucujus; 51. Ostoma. (43. Boas; 47. Korschefsky; 48. Jensen-Haarup & Henriksen; resten Bøving & Craighead). Victor Hansen: Biller. XIX. 9 31. 32. 33. 34. 35. 130 cerede lemmer og munddele og næsten er nøgne. Léver "udélukkende af vshenle. (X; ; AR LFS BEDS SERENE SS VALIDERET ON TE ERR Drilidae. Urogomphi mangler. Livlige, fløjlsagtigt be- hårede dyr. Polyfage larver eller rovdyr fra næsten enhver landbiotop (X, p. 209, blød- HERDER 1 SET SENSE SKØRE SDN NS Cantharidae. Ben meget små, men med normalt antal led. Fig. 38. Lever i jorden, sandsynligvis af BEER IS DENE RY EDER DE) Throscidae. Ben helt rudimentære eller manglende. Fig. 39— 40. I gange i ved. Føde ukendt (II, p. 32) Eucnemidae. Ganske små, oftest ret flade larver med velud- viklede lemmer, hvis hofter er indbyrdes bredt adskilte. Oftest tilsyneladende med 3 eller 2 kløer. Urogomphi mangler, men erstattes af et par særlig kraftige børster (triungulinlar- VEL BE MERNE SSR UUO LENS FIELDS BD AE og 33. Larverne anderledes 5 DIR SBS POSE SAE 3 SK 34. »Kloleddet« med en særlig, stor og flad udvækst ved grunden, så der tilsyneladende er 2 ulige store kløer. I jorden eller i sociale gedehamses jordreder (KE HEAD) UDE END Rhipiphoridae. »Kloleddet« anderledes, oftest med to store bør- ster, "så"benene tilsyneladende får 3 "kløer. Træffes. oftest på blomster og” bier, især -om foråret. ”Lytta-larven dog i" jorden XTE PD alsterbinel ss dKKESSEEG Meloidae. Bagsiden af kindbakkerne med to påfaldende lange, piskeformede børster; i modsat fald er kindbakkerne kødede og kun fastere kitini- serede ved basis eller tillige i spidsen. Med eller uden urogomphi. Fig. 42. Højst 3—4 mm lange. Især på skimmelsvampe, som de lever | RER ERE LETS SKEER SNE SALE | RES LISE» AT Lathridiidae. Kindbakkerne' anderen ELSE DERES ØS 35, 9. bagkropsled med to fast tilvoksede, ubevæge- lige, undertiden blot ganske små urogomphi 36. 36. Små 38. 39. 40. 41. 131 9; Bagkropsled udset; urogompii) 10429... Kæbernes yderflig og inderflig begge udviklet til lange, slanke vedhæng af længde med kæbe- palpen og 2. følehornsled, der igen er mindst så langt som 3. følehornsled; 4. følehornsled er en lille vorte på spidsen af 3. led. Urogomphi er ganske korte og sidder langt fra hinanden. Cribriforme spirakler. Fig. 43. Lever af rødder på forholdsvis tør mosebund (X, p. 266, mose- BESES IEEE SISSE, VS DSR SPIL Dascillidae. Ovennævnte kombination findes ikke. Føle- horn højst 3-leddede og spirakler aldrig cribri- Issesøm tydelig uden frempræparation af hovedet Issesøm mangler, eller den er kun tydelig ved frempræpåaration al hovedet ogsund, 25 omend Pade heden. SOME 440 Pandesømme mangler. Bløde larver med par- rede klatrevorter på de forreste bagkropsled. Urogomphi meget tætstillede. Lever vistnok overvejende i og af urtestængler (XII, p. 207, 37. 38. 46. 39. brodbiller) vv. gns nogle Mordellidae (Mordellistena). Bagskinneben mindst 3 gange så lange som ES Er HEE EUS ESSI sæd b dare Bagskinneben højst lidt over dobbelt så lange som deres? største Bredde SIDES B0 2 Overlæben mere end dobbelt så bred som lang Overlæben ikke nær dobbelt så bred som lang. Næstsidste følehornsled meget længere end de øvrige, og endeleddet meget kort. Urogomphi meget små og tætsiddende. Fig. 44. I jord- overfladen under løv o.l. (XII, p. 225) Lagriidae. Bagkroppen med veludviklede rygskjolde på alle led. Påfaldende kraftigt behåret. Lever fortrinsvis af døde dyriske stoffer (X, p. 285, Ll Fan DER SIE BEDST GREVER Dermestidae (Dermestinae). 1") Hos skjoldbillerne (Cassidinae) har larverne lange, cercelig- nende udvækster på 8. bagkropsled. 9+ 42. 43. 44. 45. 46. 132 De 8 forreste bagkropsled uden spor af ryg- SOE) UERLADSNE VIN SES RE HEST od 42. 2 (1?) eller 5 oceller på hver side af hovedet. I træstubbe, under bark o.l. (X, p. 241) Dasytidae. 4 oceller på hver side af hovedet. På forskellige Boo DISEASE RE SIE ERE Malachiidae. Følehornsvedhænget meget stort, omtrent af længde med 1. og 2. led tilsammen; 3. føle- hornsled med en lang, kraftig terminalbørste. Fig. 46. Meget små larver, højst 5 mm. I BESVARES SINDE SHE SIRENE; RASEDE RTE Cisidae. Følehornsvedhænget lille, kortere end 3. led, der ikke bærer nogen påfaldende lang terminal- BØRS BENET FINESSER CIA ILSE NG 44. Ret bløde larver. Hos den almindeligste art bærer 9. bagkropsled og urogomphi tilsammen 6—8 kitinknuder. Underlæbens mentum højst i spidsen frit; I stræsvanpe SHE AAN nogle Serropalpidae. Larverne oftest ret fast kitiniserede. Aldrig knuder på 9. bagkropsled og urogomphi. Men- tum frit i større udstrækning, ofte helt til basis, altid veludviklet 2300. sags 45. Bagkropsleddenes kitinisering danner en fast ring uden adskillende søm mellem ryg- og bug- skjold. Urogomphi yderst små. I sandjord (XII, p. 226) ... en enkelt Alleculidae (Cteniopus). På bagkroppen er ryg- og bugskjolde adskilt fra hinanden, i hvert fald ved en søm; kroppen bliver derved i hvert fald noget affladet. Fig. 47. Levevis meget forskellig, en del arter er synantrope (XII, p. 237, skyggebiller) nogle Tenebrionidae. Ben mangler, eller afstanden mellem dem er mindst 3 benlængder. Kroppen, der bortset fra forbrystleddet helt mangler kitinplader, er udstyret med klatrevorter. Fig. 48. Lever i 1) Sammenfattes undertiden som familien Melyridae. 133 og af ved og bark (III, p. 87, træbukke) enkelte Cerambycidae. Ben findes, deres indbyrdes afstand tydelig mindre end tre benlængder. Klatrevorter fin- ED RES sm DS DERNE STAN SEEK SETE BESES NEEDS SET EE MDR 47. 47. Kæbernes galea og lacinia hver for sig eller som et sammensmeltet organ seglformet krummede og tilspidsede (fig. 52). Små larver, højst 6—7 votes heset/ mindre, DÅ bøddel dy 48. I hvert fald galea i spidsen afrundet (fig. 53 og Ni): ubåde Små og store laver. salvede: Si; 52 Fig. 52—54. Kæber: 52. Cryptophagus; 53. Anaspis; 54. Rhino- simus. (Bøving & Craighead). 48. Rygskjoldet på 9. bagkropsled ved grunden af urogomphi med børstebærende knuder eller horn. Urogomphi ender med 2 eller flere kegle- formede, omtrent lige kraftige spidser. Fig. 49. 49. Rygskjoldet på 9. bagkropsled ved grunden af urogomphi uden særlige, børstebærende knuder eller horn. Urogomphi ender simpelt tilspidset i et enkelt horn uden forgreninger, men vel undertiden med mindre knuder sals o0'ksos 50. 49. Læbepalperne med kun et led. Rygskjoldenes knuder hver med et vifteformet hår. I kom- boost; synantropt og vmyreboer 2. 2: Monotomidae. Læbepalperne toleddede. Rygskjoldene uden vifteformede hår. Under bark. Rovdyr Rhizophagidae. 50. Spirakler annulært bifore (fig. 13). Læbepalperne med kun et led. Urogomphi simple, bagud- 5 52. 53. 54. 55. 596. VJ. 134 rettede, ganske jævnt mere eller mindre op- adkrummede, højst svagt divergerende. Træf- fes på fugtige lokaliteter med skimmel, som de lever alvid sl ko ide mange Cryptophagidae. Spirakler annulære. Læbepalper toleddede. Uro- gomphi anderledes formede. Fig. 50. Under bark og på tilsvarende lokaliteter. Cucujidae (Cucujinae). Strubépladen findes som selvstændig kitinisering på hovedets>sinderside (he; 2) 50/52 bl), Fu ås Strubepladen mangler eller er helt sammen- vokset med det foranliggende submentum.. 55. Strubepladen kortere end mentum-submentum 53. Strubepladen længere end mentum-submentum. Kæbernes yderflig afrundet, inderfligen stor og seglformet krummet. Strubepladen altid meget kort, en smal bro bag mundfeltet. Udviklings- biologi ukendt. Imago lever af granlus (Cher- HER 5 see eter SEER DL. ENNS EET ss Derodontidae. Kæbernes tyggeflig udelt afrundet. Strubepladen noget længere. Fig. 51. Især under bark, en- kelte synantroper. Rovdyr eller planteædere Ostomidae. 2 oceller: på hver'side;>Synantrope arter; der lever af tørre animalske stoffer eller som rov- dyr -(X; 0253; sklikebhiled) hån 0 Corynetidae. Mindst 3 oceller på hver side. Rovdyr, der jager træødelæggende insekter i hus og i skov (Or DE enreebiller) Surmonond. ets Cleridae. Underlæbens mentum indvokset i de omliggende partier, eller det;er meget lille eller utydeligt. Larverne højst 8 mm, oftest betydelig mindre 56. Underlæbens mentum frit i større udstrækning, ofte helt til basis, altid veludviklet. Både små og store larver (2221. dbelnt. suges 60. Hovedet tydeligt bredere end forbrystet. Fig. 56. Under bark. 4,1. b39A Cucujidae (Prostominae). Hovedet. smallere end forbrystetJ. 25. SroL ban 57. 8. bagkropsled længere end bredt, tydeligt læn- 135 Fig. 55—70. Larver: 55. Necrobia; 56. Prostomis; 57. Laemophloe- us; 58. Glischrochilus; 59. Tritoma; 60. Phalacrus; 61. Pytho; 62. Rhinosimus; 63. Byturus; 64. Anaspis; 65. Anthicus; 66. My- cetophagus; 67. Pachymerus (Bruchidae); 68. Rhynchites; 69. Pla- typus; 70. Scolytus. (61. Saalas; resten Bøving & Craighead). 58. 59. 60. 61. 62. 63. 136 gere'end 7:led.,: Fig; 57. Under bark Cucujidae (Laemophloeinae inclusive Phloeostichini). 8. bagkropsled bredere end langt 1.452.323 58. Læbepalperne «med kun. et ded. Figi587 7 På mange forskellige lokaliteter. I hvert fald overvejende planteædere (glimmerbøsser o. a.) de fleste Nitidulidae. Læbepalper toleddedens 5.5 BE DI DERNE 59. Alle rygskjolde veludviklede. Fig. 59. I træ- SUNRISE AAR LT FNS BRSM SSR 2 9: Erotylidae. Kun forbrystet med veludviklet rygskjold. Fig. 60. Især i blomster og i de kornaks, der er angrebet af melder sb KN Phalacridae. Larverne affladede; i modsat fald er urogomphi brede og togrenede. 9. bagkropsled så bredt som de foregående; Under bark ds ORE 61. Larverne ikke affladede. Urogomphi har kun et enkelt horn, men vel undertiden større eller mindre, Ander NA Fa «DT JANE SE ME 63. 8. bagkropsled meget længere end 7. Antagelig især bastædere (XII, p. 178, kardinalbiller) Pyrochroidae. 8. bagkropsled på det nærmeste af længde med 7. 62. Forholdsvis stor art med jævnt tilspidsede urogomphi. Fig. 61. Bastæder (XII, p. 173) Pythidae. Små arter (højst 5—6 mm) med brede, tohornede urogomphi. Fig. 62. Rovdyr (XII, p. 175) Salpingidae. De ensfarvede urogomphi med forholdsvis store knuder, og på rygskjoldet til 9. bagkropsled danner knuderne en eller to mere eller mindre fremtrædende tværrækker. Kæbepalpernes 3. led tydeligt mindre end 2. Spirakler annulært bifore. Fig. 63. I hindbær og brombær (hind- BEÆLDINER] UT] SGT ES BRO ORE RON SENER Byturidae. De ensfarvede eller tofarvede urogomphi højst 1) Hos nogle Colydiidae (danske?) er der en indre sidegren, der kan være sammenvokset med sin partner, så det ser ud, som om 9. bagkropsled er gennemhullet bagtil. 137 med mindre knuder på ydersiden, og på ryg- skjoldet til 9. bagkropsled er der højst enkelte mindre knuder, der aldrig står i tværrækker. Kæbepalpernes 3. led så langt som eller læn- gere end 2. Spiraklerne annulære eller annu- Lr ØR Tr DET] SØRENSEN LERNER LETTE SER ERE aA FRE RS TS 64. 64. Urogomphi tydeligt tofarvede. Kun en enkelt ocel på hver side, eller larverne er helt blinde. Fig. 64—65. Levevis meget forskellig (XII, 2 FJ) SEER SEPER Aderidae, Anthicidae og Anaspidae!"). Urogomphi ensfarvede. Flere oceller på hver side 65. 65. Kindbakkerne indbyrdes symmetriske. Afstan- den mellem hofterne indbyrdes meget større end afstanden mellem hofterne og kroppens yderrand. Under bark og i henfaldende træ nogle Colydiidae. Kindbakkerne indbyrdes asymmetriske. Afstan- den mellem hofterne indbyrdes ikke større end afstanden mellem hofterne og yderranden. Fig. 66. I svampe, især træsvampe Mycetophagidae. 66. Ben mangler fuldstændig; derimod findes der ofte gangvortelignende udvækster. ......5. 67. Ben findes altid, selv om de undertiden er meget stærkt rudimentære, endog bredere end lange og helt uanvendelige til deres sædvanlige for- 67. Legemet mere eller mindre tydeligt krummet, høo- vedets akse som regel mindst 45” på kroppens 68. Legemet altid udstrakt, hovedets akse som regel omtrent i forlængelse af kroppens isse, M 4 = 68. Mundskjoldet sammensmeltet med pandeskjol- det og kun delvis adskilt fra overlæben. Leve- vis ukendt; larven skal muligvis søges i nåle- træers Banblomsten AE Bu... Nemonychidae. 1) Larverne til disse tre familier er meget vanskelige eller umulige at kende fra hinanden. Aderidae er kun utilstrækkeligt beskrevet. Anthicidae har vistnok altid en kraftig, i spidsen seglformet inderflig ag 33) medens kæberne hos Anaspidae vistnok mangler inderflig (fig. - 69, 70, Få M TA: 3 74. 138 Mundskjoldet tydeligt adskilt fra pandeskjoldet og oftest tillige; fra 'overlæbens 1. Hr 69. Hovedet i ret stor udstrækning skjult i forbrystet ; muriddelene: fremadrettede. unless 70. Hovedet ikke eller kun ganske lidt indtrukket i forbrystet; munddelene mere eller mindre ned- nettede 4103 30 RV NER. FREFAB OD ke ser ERE re? Pandesømmene tydelige til kindbakkernes rod. Benrudimenter i form af lave knuder på bryst- leddene. Fig. 67. Altid i frø, især af bælgplanter (VII, p. 372, bønnebiller, ældre larver)... Bruchidae. Pandesømmene oftest mere eller mindre udvi- skede fortil. Benrudimenter findes aldrig. Lever aldrig i plantefrø (nogle snudebiller) 71. Bagkropsleddene hvert med to rygvalke. Fig. 68. I sammenrullede blade af løvtræer (bladrul- lerne sandaler selveste sees Rhynchitidae. Bagkropsleddene hvert med mindst 3 rygvalke (fig. 70). Minerer i blade eller stængler, aldrig bladrer 330 seg enkelte Curculionidae. Kæbernes inderflig ender i en dolkformet spore, der er tydeligt adskilt fra yderfligen (fig. 54). I gammelt ved, risbrænde 0. 1.; andre i plan- fefrel ko aæuskensk HOL ; Anthribidae (Choraginae). Kæbernes inderflig mangler oftest, ender i mod- sat fald ikke i en .dolkformet spore, 1.00 TD: Bagkroppens nedre sidevalke ved længdefurer delt i mindst to, den ene over den anden (der ér; altså ialt:mindst ;3xsidevalke) fiølbo)sars. 74. Bagkroppens nedre sidevalke udelte (der er altså højst: 2 ;sidevalke, HD Sangen Jobbet sudbik 7% Kæbepalperne toleddede. Spirakler varierende. Meget forskellig levevis, nogle i dødt ved, enkelte i uregelmæssige gange under bark (nd her) 55 dere mange Curculionidae. Kæbepalperne meget små og uleddede. Spirak- lerne annulært unifore med en ganske lille for- 7). Ta 78: 79, 80. 139 længelse fra en stor åbning. Fig. 69. Lever i gange i levende eg, især ældre stammer. Platypodidae. Bagkropsleddene hvert med 2 rygvalke. Fig. 68. Lever i forskellige plantedele (spidsmussnude- BEN SART Ia SER ln erne Apionidae. Bagkropsleddene hvert med mindst 3 rygvalke BE STS KERES JET Ja Ben Rd. 58 16. Spiraklerne altid simpelt ringformede. Lever oftest under bark af døde eller syge træer, andre i gange i levende ved, enkelte under andre forhold (XVIII, p. 95, barkbiller) Scolytidae. Spirakler vel af den ringformede grundtype, men oftest mere eller mindre tydeligt ud- rustet med en, to eller flere luftrørsforlæn- gelser (annulært unifore etc.). Levevis meget forskellig, men aldrig under bark eller i sort- farvede gange i ved (snudebiller) de fleste Curculionidae. Læbepalper rudimentære, kun udviklet til et par små vorter. Nyreformede spirakler af den cribriforme type. Fig. 19. Under bark eller minerende i blade (II, p. 8, pragtbiller) Buprestidae. Læbepalper tydeligt toleddede. Ovale eller runde spirakler af den Fine formede type 200. 927: 78, Kraniets faste kapsel danner en fuldstændig ramme omkring munddelene. Fig. 48. I ved eller under bark (III, p. 87, træbukke) nogle Cerambycidae. Struben er blødhudet, så kraniets faste kapsel ikke danner nogen fuldstændig ramme om- kring munddelene. Fig. 71. Bladminerere (VII, p. 306, bladbiller) Chrysomelidae (Orso- dacninae: Slægterne Zeugophora og Orsodacne). Følehornene piskeformede, mangeleddede. Fig. Ten Vandder BONSAI AG SD Helodidae. Følehornene anderledes, højst med 4 led...... 80. Hovedet helt skjult under forbrystet. Larven flad, bænkebideragtig og altid uden lange, 81, 82. 83. 84. 85. 86. 87. 140 tornformede udvækster. Fig: 73) 1 hylet rindende vand si cost sleek Eubriidae. Hovedet ikke helt skjult under forbrystet; i modsat fald har kroppens sider lange, torn- formede udvækster, og det er ikke vanddyr S81. 8. bagkropsled med to kraftige kitinsporer, der er hule forlængelser af det eneste åbne spi- rakelpar. På undersøiske dele af vandplan- ter (VII, p. 293, sivbukke) Chrysomelidae (Donaciinae). 8. bagkropsled uden sådanne kitinsporer...... 82. Legemet udstrakt. Bagkropsspidsen fungerer ofte Soi elterskyder 4115 onen re 83: Legemet i hvert fald fortil krummet. Aldrig rd ed] an 5. ge SA ERE RRS RSS TU RES LENS" SUT RER YES TRE 109. 9. bagkropsled på undersiden med en oplukkelig klap, operculum, der har sit hængsel fortil (he ASNINGERE he es son re rr 84. 9. bagkropsled: uden opøreulim 2 0 DN sk 85. I hvert fald ryggen tæt kornet. Forskellige krops- former. Fig. 74. Vanddyr, især fra rindende vind (spr DDD io Sat Ad strrs ste Helmidae. Larven glinsende, altid cylindrisk. Fig. 75. Lever i døde grene, der er nedsænkede i vand, eller i brændingsområdets algevegetation (X, | 2882 € > | PRESSER PELSEN ARSEN RED KATE SUS BOE SEE EB KOM Dryopidae. Analleddet med gatkroge. Oceller mangler. Lar- verne højst 2 mm lange. I henfaldende plante- dele; synes i hvert fald delvis at leve af svam- Pesporer NA AGRE ohne ke Ptiliidae. ÅAnalleddet ink EN MED REE sl rake de 86. Ned ad bagkroppens ryg findes enkelte børste- rækker, hver med en børste på hvert led; bør- sterne, der sidder på vorter, er længere end de: -bærtnde: led0(X;op, AGS) Indie sele Eucinetidae. Béhåringin anderledes 0434 el Men 87. Larverne med to lange, cercelignende vedhæng på 8. bagkropsled, der mangler spirakler. 141 Fig. 71—85. Larver: 71. Zeugophora; 72. Helodes; 73. Eubria; 74. Helmis; 75. Dryops; 76. Cassida; 77. Nosodendron; 78. Hete- rocerus; 79. Scraptia; 80. Capnochroa (Alleculidae); 81. Hylecoe- tus; 82. Epilachna (Coccinellidae); 83. Tomoxia; 84. Calopus (Oede- meridae); 85. Melandrya. (72. Tournier; 73—74. Bertrand; 75. van Emden; 76. Victor Hansen & Henriksen; 77. Ganglbauer; 81. Boas; resten Bøving & Craighead). 88. 89. ID. SL. 92: 142 Tornformede udvækster på kroppens sider. Fig. 76. Planteædere- (VIE pp. 367; skjolde BRET) SALES KEN Chrysomelidae (Cassidinae). Larverne uden lange vedhæng på 8. bagkrops- ked. NR Re RE SET SNS NE re 88. Afstanden mellem benene på samme led er mindst 3 benlængder. Munddelene fremad- rettede. Kroppens over- og underside med klatrevorter. Fig: 48. I ved og under bark (III, p. 87, fræbtikke) . .:: Se fleste Caarbyjerdne Afstanden mellem benene tydelig mindre; i mod- sat fald er munddelene mere eller mindre ned- adrettede. Klatrevorter findes hos nogle.... 89. 9. bagkropsled rudimentært. 8. bagkropsled, der er endestillet, rigeligt så langt som bredt, bagud tilspidset med omtrent retliniede sider. Fig. 77. Især ved udsvedende træsaft (X; ESBERN 5 CEN ENERE MSN MORER Nosodendridae. 9. bagkropsled normalt, 8.led ikke endestillet 90. Analleddet med en blød, uparret, toleddet for- længelse; endetarmen passerer ikke analled- det, men munder mellem dettes rygside og 9. leds rygskjold (fig. 12 og 78). I sandjord ved bredder, ofte ved havkyster (X, p. 278) Heteroceridae. Barkropsspidseh anderlbdes 2. SIKRERE 91. 9. bagkropsled med et stort, aflangt vedhæng, der er mere end dobbelt så langt som bredt. Fig. 79. Vistnok i træsvampe (XII, p. 184) Scraptidae. Bagkroppen uden sådant vedhæng........... 92. Larven langstrakt (højst 10 mm), parallelsidet, glat og uden klatrevorter. Issesøm mangler. Højst 5 oceller på hver side af hovedet. 3. føle- hornsled længere end 2., eller endebørsten af længde med hele følehornet. Under bark og i benalden de RR B EE nogle Colydiidae. Ovennævnte karakterkombination findes ikke 93. 143 93. Alle kropsled med veludviklede rygskjolde, der mere eller mindre fuldstændig dækker over- siden. Ofte tillige med veludviklede bugskjolde 94. Rygskjolde mangler, eller de dækker ikke nær hele renen aan FI obl ENG sid 96. 94. Kraftigt behårede larver. I dyriske stoffer, ofte synantropt (X, p. 285, pelsklanner, museums- klaner sag GA 0 0330 Dermestidae (Attageninae). Langstrakte larver med kun ganske enkelte ILES OK KUE raT ER Va 140330 atm rr 133 s 95. 95. Kindbakkernes yderkant ved spidsen skarpran- det, længere bagtil udhulet (og uden børste- klædt bule). 1. benpar tydeligt kraftigere end de efterfølgende. Bagkropsspidsen er simpelt afrundet uden torne, lister eller andre ujævn- heder; den er glat og kraftigt kitiniseret. Krop- pen altid cylindrisk. Fig. 80. På meget for- skellige biotoper. I hvert fald overvejende For MER HS DESY RS SES PFA SR Alleculidae. Kindbakkernes yderrand anderledes. Hvis 1. ben- par er kraftigere end de efterfølgende, er bag- kropsspidsen kun undtagelsesvis simpelt af- rundet, men forsynet med lister, torne eller flade gruber, eller den er blødhudet. Kroppen aldrig helt cylindrisk, men med et mere eller mindre ovalt tværsnit. Fig. 47. På meget for- skellige biotoper, mange synantroper. Plante- ædere eller rovdyr (XII, p. 237, skyggebiller) de fleste Tenebrionidae. 96. Forbrystet er som en nedslået hætte hvælvet op bag hovedet, højere end mellembrystet. Munddelene nedadrettede. Vor almindeligste art har i bagenden en lang, uparret haletorn. FREE ERE NA Sa Loes SE Lymexylonidae. Forbrystet anderledes. Altid uden lang haletorn 97. 97. Kroppen med lange, opstående, grenede børster på ryg og sider. Fig. 82. Planteædere (marie- BES hs snes Coccinellidae (Epilachninae). 98. 99. 100. 101. 102. 103. 144 Kroppen uden. sådanne børster 300. bleen 4 98. Forbryst og 9. bagkropsled med rygskjolde, de øvrige led blødhudede på oversiden. En tap- formet vorte på siden af hvert bagkropsled. Minerende i blade af forskellige græsser (VII, p::367,/bladbiler) 5.1. 25t Chrysomelidae (Hispinae). Nævnte karakterkombination findes ikke..... 99. Kraniet med issesøm, men uden pandesømme. Ben rudimentære. Bagkroppen ender i en en- kelt torn, der oftest er mere eller mindre todelt i-spidsen. Fig::83.. Leveriitved (STEL nr 20 brudbillen) bs: 203 siloer seere ge nogle Mordellidae. Ovennævnte karakterkombination findes ikke 100. Bløde larver, der mangler bugskjolde og oftest tillige rygskjolde. Brystleddene og nogle af bagkropsleddene hos mange arter med vorter eller børstefelter, der står i bevægelsens tje- neste. Pandesømmene tydelige bagtil, men de kan ikke erkendes nær panderanden; de er retlinede. Følehorn 3-leddede. Ofte forholds- vis sstore arte 531 lei ban so SÅ NER 101. Ovennævnte karakterkombination findes ikke. Larverne altid uden klatrevorter med til- høorende' borstelelter ss ven 102. Gattet er en tværspalte på undersiden af bag- kropsspidsen. Fig. 84. I ved eller urtestængler (X11, p..165,: bla. -bølværksbillen).: i O0edemeridae. Gattet kredsrundt og endestillet, eller bagkrop- pen ender med en uparret udvækst. Fig. 85. I træsvamp eller henfaldende ved (XII, p. 212) de fleste Serropalpidae (Melandryidae). Følehornene omtrent så lange som hovedets bredde. Fig. 86. Flere er skadedyr i korn- og grynvarer, andre under bark Cucujidae (Silvaninae). Følehornene meget kortere end hovedets bredde 103. Kloleddet meget langt, næsten så langt som skinnebenet. Fig. 87. Vistnok i svampe Sphindidae. 4%: l DEG Fig. 86—98. Larver: 86. Oryzaephilus; 87. Sphindus; 88. Meligethes; 89. Mycetaea; 90. Coccinella; 91. Byrrhus; 92. Cytilus; 93. Melo- lontha; 94. Metoecus (ernæringslarve); 95. Meloé (skinpuppe); 96. Euparius (Anthribidae); 97. Niptus; 98. Lyctus. (93 og 95 orig.; 94. Chapman; resten Bøving & Craighead). Kloleddet ikke nær halvt så langt som skinne- or Be ERE 3 1. regere re GLS, GK Maker ASSR 104. 104. Kæbernes tyggeflig slank og tilspidset, indad- krummet og endende i en spore (fig. 52). For- Victor Hansen: Biller. XIX. 10 1035. 106. 105 108. 109, 146 trinsvis på fugtige steder med skimmel eller EN 1 E RER: Ra DE DT SNEEN PR RER ERR en del Cryptophagidae. Ferellisen Anderledes 5 ASE sees syd 105. Fæbenalper med Kun Fl led 5 SELE] 106. isæbepalmer taleddede 5, 0 SEDAN ss ASSER na REEL 107. Den mere eller mindre sækformede krop er be- klædt med et blankt, slimet ekskrementlag. Issesøm tydelig. Lever frit på næringsplan- terne (VII, p. 302, liliebiller) "Chrysomelidae (Criocerini). Små larver uden ekskrementlag. Issesøm mang- ler. Fig. 88. På mange forskellige biotoper; i hvert fald overvejende planteædere (glimmer- bøsser 0. 3:) 10. BREDER RG mange Nitidulidae. Skinneben og klo er tilsammen oftest meget mere end 3 gange så lange som skinnebenets største bredde. Følehornene 3-leddede (1.led ofte metet KOMMER AGE NER 0 norne. un HERE 108. Skinneben og klo tilsammen højst 3 gange så lange som skinnebenets største bredde. Føle- hornene 2- eller 3-leddede. På grønne plante- dele, nogle som hbladminerere (VII ,/p. 314, bladbiller) .... Chrysomelidae (Chrysomelinae undt. Bromius, Galerucinae og Halticinae). 2. følehornsled meget længere end tykt; i modsat fald er larven forsynet med skælformede hår på oversiden. Fig. 89. I svampe, navnlig træ- BURE Seto ar RS SER SE ARESE Endomychidae. Følehornene meget korte, 2. led højst ganske lidt længere end tykt. Aldrig skælformede hår. Fig. 90. Fritlevende rovdyr, der især tager blad- lus og skjoldlus (mariehøns) de fleste Coccinellidae. Alle kropsled med veludviklede rygskjolde, der helt eller så godt som helt dækker kroppens overside. Fig. 91—92. Især i mospuder (X, B 303, pDilebine) 5 are ERR Mee Byrrhidae. Rygskjolde mangler eller dækker ikke nær hele -OVEEEREN 5, 3005 fee er RAN EOS KRAER 110. 110. STE: 112. 113. 114. 147 8. og 9. bagkropsled og analleddet omtrent lige lange og tykke. Følehorn og ben veludviklede. FS ONE MESTE aber KEN Se LÆS 111. 9. bagkropsled svagere udviklet end 8., ofte mere eller mindre rudimentært; analleddet altid rudimentært. Følehorn og ben oftest ret svagt DE LE PÆL! CEN SES ESSSARRE TESTER BE SELE EN SANNE ENE, 3 173: Gattet en længdespalte mellem to skjoldformede kitinplader. Stridulationsorganer på benene). Lever i ved (VT, p. 134, kamhornede torbi- aL ÆRES ss EEN PDS FS LD BRS ESS ENES E TE SSR KE JF RESLÆGEE Lucanidae. Gattet en tværspalte, eller det er Y-formet, men da uden kitinskjolde på siderne. Stridulations- organer på munddelene og ikke på benene; i modsat fald (skarnbasser) er bagbenene meget kortere end for- og mellembenene (bladhor- Ds ime! "Ea SANGERE ESS RESEN AS DE SEJER FSI SDN NERE 1132, Følehornene 3-leddede. Alle benpar ligeligt ud- viklede. Lever især af tørre dyriske stoffer, undertiden af ådsler; træffes ofte i dyreboer ki dr AN 1 9 7; VERBER SER SENT 0 Trogidae. Følehornene 4-leddede; i modsat fald (skarn- basser) er bagbenene meget kortere end for- og mellembenene. Lever oftest som rodædere i jorden, som gødningsædere eller i ved (VI, BE ERE. MENES FESD tobsasrrel, Scarabaeidae. Hovedets akse danner en oftest næsten ret vin- Kelkoo pens ARS, 3 SST LANG 4 114. Hovedets og kroppens akser er omtrent ensret- tede. Hovedet er delvis trukket ind i forbry- stet (fig. 98). Kindbakkerne er utandede med oftest; skeformet udhulet spidsdel...:..... dr TER Alle hovedets og kroppens vedhæng stærkt re- ducerede. Det lille hoved er med undtagelse af kindbakkerne ikke kraftigere farvet end den øvrige krop. De forreste kropsled er på 1) Stridulationsfladen på mellemhofterne, strygekammen på bag- benenes meget store hofteringe. 10” 115. 116. 217. 118. 119) 148 rygsiden forsynet med kraftige valke. Fig. 94. I cellerne i underjordiske gedehamsereder (XT; p. 202, …ernerineslarve) 123.4305 Rhipiphoridae. Ovennævnte karak'erkombination findes ikke 115. Alle hovedets og kroppens vedhæng er redu- cerede og ubevægelige. Hovedet er ikke kraf- tigere kitiniseret end kroppen, heller ikke kindbakkerne. Fig. 95. I jorden (XII, p. 191, skinpuppetil plasterbillen) sli sb Meloidae. Hovedets og kroppens vedhæng fuldt funktions- dygtige, og i hvert fald kindbakkerne, oftest hele hovedet, er kraftigere kitiniseret end kroppens ER DES SOLER EL ER OT 4 116: Kraniets sømme utydelige eller mangiende. FOT SES RR SS SEERE, SENE hl SR 120 Kraniet sædvanligvis med tydelige sømme og velalfrænsel: pandeskjold 7. oe VE TY: Kæberne med vidt adskilt inder- og vyderflig. Ben ganske små. Fig. 96. Findes oftest i ved, slægten Anthribus lever dog af skjoldlus de fleste Anthribidae. Kæberne' har kune ty refi SE. Soon 118. Bagkroppen bagtil sækformet og noget op- svulmet, dækket af et af larven dannet hårdt, kølleformet hylster. Mindst 4 oceller på hver side af hovedet. Oftest planteædere, der i hvert fald delvis lever af visne blade; Clytra er rovdyr i myretuer (VII, p. 308, bladbiller) Chrysomelidae (Camptosomatinae). Bagkroppen skjules ikke af noget kølleformet hylster. Højst en ocel på hver side af hovedet 1149. Læbepalperne uleddede. Rygskjoldet på for- brystet, der er eneste synlige kitinplade, er kun lidt kraftigere kitiniseret end den øvrige krop; det er gulligt som hovedet. Mindre larve (højst ca. 3 mm). Lever i jorden ved roden af gederams (VII, p. 320, bladbiller) Chrysomelidae (Bromius). 149 De korte læbepalper altid toleddede. Forbrystets rygskjold næppe kraftigere kitiniseret end den øvrige krop og tydeligt lysere end det ret svagt kitiniserede hoved. Større larver. I jor- den (XII, p. 191, ernæringslarver til plaster- LEN DES ljn ss MERGSER afa mygge nen ne NE SE MTENGREES KE RER Meloidae. 120. Forbrystspiraklet rykket omtrent helt hen til leddets forrand (fig. 97). I mørnet ved eller HEERENVEEN SAR] MENES MORER SIGES Ptinidae. Forbrystspiraklet ligger langt fra leddets for- rand, som regel nærmest ved bagranden. I ved og under bark, brødbillen i levnedsmidler (borebiller; dødningeur) 3 lig. sem anelse Anobiidae. 121. Største diameter på 8. bagkropsleds spirakel er mindst 3 gange så stor som på 7. leds spirakel. Fis 981 ved (spiimtborerey 5 025 500 3 nys Lyctidae. Spiraklet på 8. bagkropsled ikke påfaldende ” Er EEN Red U 122 122. Pandesømmene tydelige. Fig. 67. I plantefrø, især bælgplanter (VII, p. 372, bønnebiller) Bruchidae. Pandesømme højst ganske svage. Lever i ved Bostrychidae. Oversigt over billers tilknytning til planter. De planteslægter, der kommer i betragtning, er (til- ligemed enkelte plantefamilier, jfr. nedenfor, p. 151, note 1) opført i alfabetisk rækkefølge efter deres latinske og danske navne (ifølge E. Rostrup, Den danske Flora, 18. udg., 1953). Under det latinske navn for hver planteslægt (plantefamilie) er anført de til denne knyttede?) biller i systematisk rækkefølge med henvisning til det pågældende bind af »Danmarks Fauna). Hvor en billeart i oversigten — oftest som 1) Jfr. foran p. 19. ?) En liste over de enkelte billebind i »Danmarks Fauna« findes nedenfor p. 224. 150 følge af senere nomenklaturændringer — er opført under et andet artsnavn end det i»Danmarks Fauna« benyttede, er det sidstnævnte artsnavn anført i rund parentes. Et kryds foran et billenavn angiver, at arten udelukkende eller dog i væsentlig grad er knyttet til planteslægten (-familien) (eller til den ved arten i rund parentes anførte planteart i slægten)!). Afgørel- sen af dette spørgsmål er ofte skønsmæssig og kan være vanskelig på grund af utilstrækkeligt kendskab til artens levevis. En firkantet parentes om et bille- navn angiver, at arten ikke er fundet i Danmark. Hvor der for en dansk art mangler henvisning til et bind i Danmarks Fauna, skyldes det, at arten først er konstateret som dansk efter gruppens behandling. Hvor der ikke er overensstemmelse mellem oplys- ningerne i denne oversigt og angivelserne i det på- gældende bind, hvortil der er henvist, skyldes dette senere fremkommen litteratur eller indvundne er- faringer. Biller, der kun mere tilfældigt forekommer på plan- ter, men ikke har nogen egentlig tilknytning til dem, f. eks. jordbundsarter, der går op i vegetationen for at sværme eller parre sig, er ikke medtaget i denne oversigt. Det samme gælder biller, der vel har tilknyt- ning til planter, 1.-eks… som splantéædere; men som ikke er bundet til bestemte planteslægter eller endog blot plantefamilier og altså i vid forstand er polyphage. Derfor er bl. a. arter, der søger til mange forskellige løvtræarter eller til mange forskellige blomster, ikke medtaget”). 1) De under plantefamilien Pinaceae (granfamilien) opførte bille- arter er næsten alle udelukkende knyttede til nåletræer, og kryds er her ikke anvendt. 2) Nogle arter, der er knyttede til bestemte planter, f. eks. Apion pomonae, der lever på ærteblomstrede, går især i par- ringstiden tilvejrs på træer og buske i flæng. Disse arter er kun opført under foderplanten. 151 Herefter omfatter oversigten for det første arter, der hos os er strengt monophage, idet de kun lever på en enkelt bestemt planteart, f. eks. Ceuthorrhynchi- dius nigrinus og quercicola på Fumaria officinalis (jordrøg). Endvidere oligophage arter, der jævnlig fore- kommer på nogle få forskellige, oftest indbyrdes meget nært beslægtede og i samme slægt stående plante- arter, f. eks. Rhinoncus bruchoides på forskellige arter af Polygonum (pileurt). Fremdeles er medtaget arter, der er polyphage i snævrere forstand, idet de forekommer på adskillige, oftest indbyrdes ret nært beslægtede og i samme familie") stående plantearter, f. eks. Ceuthorrhynchidius floralis på mange for- skellige planter af familien Cruciferae (korsblomstrede), men undertiden dog også på plantearter, der står i forskellige familier, f. eks. Cryptocephalus labia- tus og pusillus på birk, el, pil og eg. De i vid for- stand polyphage arter, f. eks. Phyllobius oblongus og argentatus, Polydrosus cervinus og mollis, er; derimod, som, ovenfor: nævnt, ikke medtaget. Grænsen, der her må drages, er naturligvis til en vis grad skønsmæssig, navnlig også fordi nogle af de biller, der forekommer på mange forskellige plante- arter, dog blandt disse i mere eller mindre udpræget grad foretrækker een eller nogle få arter, f. eks. Scolytus scolytus og laevis, der træffes i flere løv- træarter, men toretrækker,'|elm,; sog',;Xyloterus domesticus, der ligeledes er truffet i flere løvtræ- arter, men foretrækker bøg. For planteædende billeslægter er forholdet ofte det, 1) Af denne grund er i den alfabetiske planteslægtsliste indføjet enkelte plantefamilier, nemlig Pinaceae (granfamilien), Caryophyl- laceae (nellikefamilien), Cruciferae (lkkorsblomstrede), Papilionaceae (ærteblomstrede), Umbelliferae (slkærmblomstrede), Boraginaceae (rubladede), Labiatae (læbeblomstrede) og Compositae (kurv- blomstrede). 152 at slægtens arter alle er knyttet til indbyrdes nært beslægtede " planter, f.'eks. slægterne" Sitona" "og Tychius til Papilionaceae (ærteblomstrede) og slæg- ten Dorytomus til Salicaceae (pilefamilien). Især for nogle artsrige ' billeslægter gælder det derimod, at arterne gruppevis er knyttet til forskellige plante- familier, f. eks. Apion især til Polygonaceae, Papilio- naceae, Labiatae og Compositae (men ikke Cruciferae eller Boraginaceae), Ceuthorrhynchus især til Cruci- ferae, Boraginaceae, Labiatae og Compositae (men ikke Polygonaceae eller Papilionaceae), Longitarsus især til Scrophulariaceae, Plantaginaceae, Boraginaceae, La- biatae og Compositae (men ikke Cruciferae eller Papi- lionaceae) og Meligethes især til Cruciferae, Papi- lionaceae, Boraginaceae og Labiatae. Oplysningerne i den foreliggende oversigt hviler dels på egne iagttagelser, dels på meddelelser i den cole- opterologiske litteratur. Sådanne meddelelser, især i den ældre litteratur, er undertiden af tvivlsom rigtig- hed, men er som regel desuagtet medtaget — efter om- stændighederne med spørgsmålstegn — bl. a. for der- ved at pege på problemet og. tilskynde til nye under- søgelser. Hvor meddelelserne med sikkerhed eller stor sandsynlighed kan siges at være urigtige, er der bortset fra dem, f. eks. angivelserne om, at Ceuthorrhyn - chidius quercicola, der udelukkende lever på Fumaria (jordrøg), skulle leve på eg, således som det uheldige artsnavn antyder. De arter, hvis optagelse stemmer med egne iagttagelser, er mærket med en stjerne. Endvidere er der i passende omfang givet henvisning til forfattere, hvis oplysninger er taget i betragtning. I så henseende betyder (jfr. litteratur= listen nedenfor p. 225): 153 : Boas : Bovien & Thomsen : Heikertinger : Kryger & Sønderup : Lengerken : Løvendal Rostrup Urban og Wagner. i zl ASHES rRR Abies se Pinaceae. Acer (løn, ahorn, naur). sr norges melnocephbala". K ss sdu XÆTI ENES IS” en Herdis 23325 SB shades bÆN RE ass Fa INAtEST 12 sad ge sande es XIV FUER SENDES SAS see Saa ha Aa dd XIV SN TT NT ILD Herr a ESLESEE SENDES ms SEES SE SØE AN SORE BESS ARRSR SE SES SENEST XII Dorytomus validirostris. (overvintrende) ;........... IV [+ Bradybatus kellneri] ne DK en > Te 4 5 nv HERRERNES FESBEESNEE SEER ANE 23; REE ORE SNE NE se NDR XV IE NERE RES SE DE FS VEG 1000 ET ENE PER URE XVIII mg er. rue tele HT. ARSEN RE ERE ESF ENDER IC HEE AN TEL "71, — See SEN. SES 2720 2 VE GR RE BEN A SE DES og XVITI Achillea (røllike). (fortrinsvis A. millefolium). ER ES REE. K SSU ESPE sk LE REN bart: ET or bd En TER 277] "2 TEE V 3 0 RENEE SEERNE SEERE VII — ren ENS RER RS RARE SERRA ER SNE N TI SE REE 2 1 SKREG aan nn use se kr NI — UAE DS sr rel der in ELSE BE NI BER FREE REE SLS ad re en sange VII Frlkoneitarsis-ochroleuenst 30 sses NH — TT 2 J9D LS ET I yet seere gen REE re SNS SEERESREES NT — BEER se UR SR ES VII BENE RENS 1 re NE EEN SNE ss 277g NH REE TE NS Sennels DENDE, E VII SE RAR ERE RS SENDT orale keen VII ASE TT NESS UNE HERRE ENE REE ERE seks snne VII Lone Bears saae AE. an enn IV +" Ceuthorrhynchus triangulum”. KK, Wo 24200070m IV +. Ceuthorrhynchidius barnevilleit..-W............ IV Corsssemnerus Capueins ss 25 3753 seeren enes se IV 154 bits DEER 5 rr rer HESSEL ES LX — " phalerata hes: sd TES EET Se |R"4 Gymihetron resten? . 340300 ads EN Ds RER IV Åpion Coniuenst brad dk -ysdrito ei SES ÅRIGE IV Plalenumanstserieed SED EET NEL MT PER NILI Aegopodium (skvalderkål). Sr aen oss one DS SE NSSS EN DIES VII Aesculus (hestekastanie). DEvOocoebes: VISES ES MIE DA SEE me ar AR RE XVIII Ry leborts ae æt NDS DE STER SING ÆN FEE RE — SOREN. BØ 55 rn eee PE VEEU REDE KNTI Aftenstjerne se Hesperis. Agermåne se Agrimonia. Agersennep se Sinapis. Agertidsel se Cirsium. Agrimonia (agermåne). Åpion rubiginosum (sangsineum) 7 55 2 cm le) IV Agropyrum (kvik). Chacetfochema-aridulas: Fly ren ASE ES re SR MIT Ahorn se.Acer. Ajuga (læbeløs). Apterepedea splendids”?t. KK. 5.455 såe ERR SEE VII Alant se Inula. Alchemilla (løvefod). Pi tnbius Sa. KK snert Near end IV Alisma (skeblad). + »Hyidronomiis alismatist, 6-16, Uiuosseteeet IV Alliaria (løgkarse). POVL SENDES. PE 4 1 505 5 DS SERENE Een AE Øre VII Psylioder BADE FS 4 Bak NR RR RNA VII 268 190 247 198 144 208 256 155 HAGE bh orrhynchus oonstrietust CU) W indl $4så oe EV2175 [+ — roberti. W] — ere 100 bad or IV 180 — inaffectatus". W —— chalybaeus (moguntiacus). W IV 184 Allium (løg). ER FOceris MERdIGETA 2053 04 ET. SAR BUDE BDJEJLV, VII 42 Alnus (el). FRE hIEns NIKE Sae Ka anden malke 23 ERE ES ST BEDE Te 1 RSS REAR ma it "36 BE ERE 3 son at ERR så REE aa ERR IT. dg BEDER SEERE IN EE IE T se see sRe sms ele II 89 RISE (as MIODS) 1250 3 Sera amter Rus II 89 Eg LL RØR DRE PER] AE SERBERE SE SE SS NRRSRRSROE SEES: IT 89 REE EEN ELERS SED E ES nen he ECR VR IT 909 ERE rr i RE ERR REE HH. 9] Es Tr TT. HERRER DERS ERE SES SER REDER Bero F EB ES sy RESENS II. 94 REE ERE ERE 5 re DSR ns Rn i: 95 1ehnodes Sane ESS NAR EINEN oe anker II 96 FE hISEDbaSES ARE]. 22.6 2 lavene ha sn XIII 145 Ciilokarus renipustelates”. . MMayMåsnin, så KE AV 111 ONE FEDE 7 rs seer eres 16 XIV. 199 ER ER sa eee am TE SENER sne HE 295 FE REENES BESEDERIS 450 SO Kgs ge Xl 32 + Orchesia micans" ...... ryddede godpss Py= JENEREE SS BARS SSR XIT 86 [+ — LLR ST ETA HRPESSSSÆRENSER BLEE 713 K LYSE IDAS ERE SES SR KIT: 86 REE HERRER 5 TE TE an BK At ks SMAL GS Xl :90 + en ERE RE ESSEN REE SRALRGERE ÆDE 91 re al SER SEE LOT RØRER EAD SS 7 get SSR SEES NE SØERNE NERE XII 94 KEE ar boldess 2 3) SAG kerne RE se XII. 96 Preadossteld eeramboldes. » ma 2 san brag onen es XII 108 Ras Geen ES 2 005 RENEE ale is NI 117 Mee REE LK ER ASE SN 5 Sl ane eee ITT 20 ERE EEG ER TEL 25 REE ARR 0 LN ka SARA KS NE ECE, 22 THE 50 ENES ED RENE NET He AANIGER RU 5157 ER EA ØD 4 III 60 CEED IEEE ES 44 fanen ANNE NE 70 — DT, ARNE SNERRE, & ØRER 17 TÆRET KS TE FEER NIE 75 — em maenhEas NVE VT. se NET -98 — pE nv MAREN s JER 3 2. ATT TØR CS FASER BERRES NTL) 82 — kor, |) 77 SØRRE E LL EET TS Fe EELET ESSENSEN VH 85 SNS SEE see een NIT 122 Gees ha RES hine RR Alan derne VI 155 2 Adtelastiea alnrtes 5. 151 Va EP anne VII Lupertis- ok llenenas: 56 AE ARR SDS AGERE VII — Haves ant ak at LS ERROR Te 55 SS VEG NI Phyøllobins lagene 62 HEDERNE 50 SELER IV — rene] HURST BASERE ETERN 5 BESS KS IV Anøblis pin Earis 2102 SIE RESET SNEEN IV — FAR DES 145 SERIEL DDU ESS ED SEES IV Crypiotrhynchus apati. Bu si vens IV t. Balaninmus Cerasorune NE SAREEN Sne IV Orshestes, teten HER 0. ane 0 NER ER SEEEE IV — SEERE 0 ss SER RE DES EL NE ARE 2 RARE GER IV Rimmmehites Heuss ERLEND ER IV Bret bella DELE ES NER ED TORER IV Solgt Bis AL DES EST SEE so PER be Ad kon så 3 Drot anke Sø SNG 35 aA Sr ss SE ADEER XVIII Aloterus dometienss Bø 52 1 1- SUE XV 56, — Sea HR NT ad oe San NE ÆVERI ANEDE FSR ERE KS SES NS ASER EVER 1; — SANSER eN ARRENE SSRLEE ANER XYTI Alopecurus (rævehale). Amarå'plebeja (A. Fenicdlatasy. 2.1 SVOGER XI + i lstrenua (AA. genienlalusy" … INSEE DR 4 XI Malachidac. (AA pres) sl Re aen HUN bd Althaea (stokrose). ae Pøolddørica users HH 05205 gl asked sd VII ARDO Sado Niss KK 3 bes se ed gr ED he NNE RE ER IV Alyssum (krognål). Ceothofrhyncehus oss ESSEN NREN IV — schønherri. W Anchusa (oksetunge). IMeligethes Fosen. so SEE re XIII Le ht sa Na ÅEN ES + 21 2: & 1 Ta PN mr HERRER ARE SNS SERENE REDE MESS VII — BOD RER EG Sele rs SM allene NH — ER LEE Rae RE GE KEE RE VII — rt Sel gi TEST sål = MESS FS SER TES ZR ES MINST BENN NONE Se VII [ — eh. 14645. Se igen nude sl dn VII då Ceuthorrhynchos javetit, W 0 akti stie AKEe IV — perioder ER ver "RE FV Andemad se Lemna. 175 157 Anemone (anemone). SEENDE HOR E ONEES Sagn. 3400 XV HE ERE NEDE 75. 37. BANERNE. ede. XIII — BEES SS SE. HERE AMI ES OL ES SON ERE STS IV Anethum (dild). CE E or ye des era ES LIST seals IV Angelica (angelik). RENEE 1315 SS SEES ELSE rs Re ES ss rekte ke ren IV Heks: ERE] sd sn SES KN RR NES sagen ER IV Kesi SER 5 ste nb den AN v meeen EN SNUSE Rn VH Cen thorrhynichus Forilosus ts VW stenene IV Ceuthorrhynchidius barnevillei (A. vulgaris)........ IV Coryssomerus' capucinus- (A: TEN OFIA]). ss ses nede. IV ENDE HEVET 2 ES WS TER EN le ledt vEvs IV EET NSB OVE 353 4500 0 SE 0 PPABSTRLE MØRE EV FR FHOGIERR rs WIN i ere SM ÆRE Ben TY ØLLET HEKSE IV SN GOON HERR VS sans grus dene SE MADER IV Me SEE (A SUGES ss enke Høre reed IV Anthriscus (kørvel). Mek serhes soraeinus. FE 12552 JES einen nere ÆT Beers" VIS EERS, SK 5500] serekh es ne] XII REE NERE ENE ea rendte meen eN III Eee ORK ES Dole bun VII BENN HESS SSG seere An ne DE KEE Se IV BIER SEERE 5 SERIE ae EET EN EET, KRAER ELIE RENE DE de IV Cent bOorrhyAeh dus terts. WIENS TS ES IV Anthyllis (rundbælg). MESS SED RUSOSES TT 155 vores ere rede XIII Paars plet, NL OSTENE 1 BORER dk IV FF — i DT TS ØNGE ; SDR FEER SERENE SER ETT TIN ONERTPR ET IV BNC po EEN URNE Ndr ne. Es IV — RENEE HE SEEST KO Bee tenee IN — RESENS EEN SEE agere IV — BE 3 153 ole ed EJER IV BERO SERIES NEDEN DI AGARERBENEES ER 1 mDakerne ry 188 158 Arabidopsis (gåsemad). Céuthofrhynchus grisens. KK. 13 NOA SS BRAGT MEE IV — cochleariae: SWOT sr REE ae BY + — I gr åg af] HH) FORE ? VSSE NESS 47%, 45 STE ST ER 58. TET IV + — OS ES 14 NU an sn ENES, IV Arabis (kalkkarse). + Ceuthorrhynchus schonherri (A. hirsuta)". W Arctium (burre). (assida PRES PEL SSL ora RES ÆS ME SDE DANES SEGS KERES VII me LIU L sv RRRRERERERERR RER ÆRE REG f.Kr ØR Kog "bede VII Fahyneeeus ala un in STS SEKT ræs re IV URE FEER EN DES LES DESIRE SES SER IV ASE ARDEN HE SE CGN 1 4 SANS DEN IN GS GRon REE IV FE NREN EEN SS SE SE SEN REE SÅ ea RESEN IV Årenaria (sandvåner). Joy sok. Dale IE ale ve sea I SV HÆK KONE IV Armeria (fåreleger, engelskgræs). Geyptocephalss. bilimeates 5709300. 5008 97 Ale sE VII Skind potente? NINGER TODTET sne. fedtede IV bod srisedatist, UGENS svarede SAs seg d mo IV Armoracia (peberrod). Phaedoh ones 5 1 Es ERR RG RERE RER VII [FF Phulaotteta--armordeine. TF 03:59 urene RE NH Centhorrhyncimis frisets. WWW "3 il PSA SEEREN ERE IV — BORIS: FE. KA SES ESS SER IV — chalybaeus (moguntiacus). W .... IV Arnica (guldblomme). KR BORES CEFESUES 525 3 ak AKER ARE SOREN NI Artemisia (bynke). +-Ølibrus: baudueri” (AA. campesiris) AS br sd XII Mordellistena-pumiasssss esser SARØHNSAD. 2 Xl Fyen ha TEDE 3.40 rarere SSR FANE SEE RER XII Neri Bolsa LE Torn ol ESKE RE VI Chrysomela carnifex (A. campestris og maritima)" VII — rn he 8 2 > 3 06: Ar JERES ASERNE NERE ESS SLEEVE 1" VE Galernéa: interruptas. . SLISKE ER DEER SNEEN YE Longitarsts .shocinmeus 5. 26 ls sankt te Fan VII + — niger. (Ascampesiris)". 53540780 AE N Tå4 173 176 182 183 225 80 224 226 138 208 173 176 184 110 159 Otiorrhynchus. ligner (Amar mA] Es ss. TV. 24 BRU Hi erines (CA, PRIGAPIS) 72 520 FE 2 Fagubyø sd sa% TA, GT Rhimoncus pericarpius (AA. vulgaris)? LL silende ser IV. 203 hekeres"arlemiside] (4, sulgaris) 220 - åd sure IV 207 See Amor sSulcilrons (AA campestrisy "2 1. WIJ i12,4 IV 287 Ask se Fraxinus. Asparagus (asparges). ea ME rn 7 aA PRRR > Gad] OPR SSEDER SSR ERR SEERE VII 44 E= — ROEN Ea SK BEER, arr i VII 45 Astragalus (astragel). FE Bruchidies Martens sake arves, VII 288 DE ERE ANELSE ae es aner ds IV 303 Atriplex (mælde). subeocenmells” 2A-punejatas Kondens nen XIV $7 Cassie MED USS LEM USEGINIEST, DEIF FE LOE VIL 269 — OD EESTI HE sa SENE ran rr SR ERP dn hent sg NEEK 275 le oms as SEES RES er el kel bedes IV 66 Atropa (galnebær). Rvbudes AFIBis: 44505505. reen SKRU TDOS. VII 258 Avena (havre). ERE ERE SE DES REN ET RE ER AGE ER de IR ls Hara | REE ES ERE US AE SS gas ASSR SS uens mr mr JOENSEN 3411255 UKE DsS mpuncetats (AA. elafton): KOS DESIRE ATV 88 ERE GES] US SEA NA Fars RAN ASESRSRE ADS NT-100 FREE ENE RENEE AR NER VI 107 BE Bens EEN ASE og ORE] VII 46 aan eu 2 RØR 5 AE SAN SE Fare BANGE ALA SER SETS SEES ASS SS AF NEES VII” 48 CGRenieders Trusse BEDER VIE 73 Rae IE Bee SdU 150 pr res SATS TUREN VII 190 PR Eg SE mate sr MR org 5 0 Fe 2 ARS SES SER KESRR ER ARERE ES SEES SES SES NIL 212 Ripelks stra VA, Brofens SE FEE RK rens VII 262 Avnbøg se Carpinus. Avneknippe se Cladium. Bakketidsel se Carlina. Baldrian se Valeriana. 160 Ballota (tandbæger). Melisethes. Havipest… 1100045 SKR ERE EEN sky BERT XIII 114 [Longitarsus balletag, FRE SLARDN 22), FIRSERNE VII 243 Dibohå déepressiusenla.… Hu 5 AFODISSER sa 1 RB BEDS VH "250 Barbaraea (vinterkarse). Lixus myagri (B. vulgaris). U Ceutborrhynebis Rss od FA, Kind ak, NE 0 AG IV 175 Baris lepidii. U Barsvælg se Lamium. Bede se Beta. Berteroa (kløvplade). Tr CEUS HENDES NSSS IE SE SS REE ESS IV-131 — thomsom (dus 1 2 IV 184 [+ Ceuthorrhynchidius hampei. WJ] Beta (bede, rødbede, runkelroe, sukkerroe). Blitophaga opad, FR 5 SK RER ne 2 SEUERØRE V 124 — data ER USED DSE ENE SA EDDA SER V 124 FE ERE ENID ls Fa SKA RENE N-40:65 EDER SE LEE. og SER EEREREN, NÅS SE DS bedes FSA Carymibrites enets RBR 54 rede rr II 55, 80 ornare, arie RR 1 ss KOOL TERRE XIII 236 Subeocceinella Ap eERESEEERN sesres XIV: 87 Mellen ha Rs SS se SER ES ba DENE VI 100 Re Ea 5 RENEE £ + NARRE REGERER ASERNE N11-115 Chactocnema concinna. : BT. 5. 53 20 emesen NM11-488 bases. nebulosae Bee oe, ENE SS rese VII 269 ke BØDE UR Saaler dere Sr BR SER Egg N11-275 ELERS ORE ARE SER SR REE VII 276 Cheorrkinus Dias 2 UN yes RE e RENSE IV 58 Pleo FASER Sa 2 RR va REDER I ERR IV 66 Bless re tabs, 2 5 ASE als mr mt E ERE SEERE IN JA Betula (birk) BRS Ra sd TS ET ÆRES & 1 (1 VARNA E ES ESSENS AES KASERNE SEES ER XsG Aber VIENNE RG ARE] REE NE er 5 ir ae is RER IT. 23 Nietanis: BEDES EENTES 233 nine Baner EKS RR ea ENE 11….35 Eller eriust. … soil og oils ker 20 si hale køen II 89 RS RER, es SENSE oe Bon eee ARSEN 0 (BUN BIRGER MARR II. 90 —… absentia DERE ske RESErR 1... ere BØRNENE es ga sten eler & 2 IR FORE EEN ENES 11.93 — FerrhenIusT surinslan, de trans se eo IT. , 94 hole: pp: 160-174 av 163 Arnarde Av | SSL gvt— of — OL-ØAR mmm LJ her TT Brassica (kål, kålroe). ane TE TE RR ET > TX Cry RE RARE RER SR SR SERENE SERENE V 124 ERE SE SER EET ES age ertn før e tk 11 5%, 21 REE EEDER ERE PEN SE SEES SØS Sa senn 4 II 55, 80 EEN SER RE ET GEDE SE AS Eg re rn ørne XIII 103 MEE EAN ea GE ie GE EN, Sae DE re Jasie VI 100 UENS AARS adr ses ne means VIL 143 DH KR Tr grl age oe 2 1 5 FØR” USSR SS SSR SE NSSS ESSENSEN VIE 210 — im rn i vs tåle æ FNS SNØREN RED GRR DE DSRSES ER OSSE ER NI Dnb beses SAGER] IV 68 Cochlearia (kokleare). Phaedon CORK SEE ae AES ENE La VII 138 Geuthorrhynchus cochlioaaes 1 20 RSS TED IV 176 — chalybacus' (moguntiacus) 0 sruts IV 184 Comarum (kragefod). Galerucella aquatica (Safittaride) KK .722 5 bo is0R IV 154 ESP RV bins eo. 3 Wei merne ERE IV 198 Compositae (kurvblomstrede) (se også familiens enkelte slægter). Anthaxid ARENSE SS TR Se re AR II 24 BEES 5 Ds SAS se ER RR SUE: 114,7115 ORDENS 1 203 sees RE DEERE DR XIII 258 BEDE. st 00 ber Selene SUR FS anse Sk XIII 264 Bride VIET 2250 va SØGER NEDE REEE Xi 045 More, 3 se rr AR ktle seler ERE rer XIT ; 57 Crytek. 5 35 crlare 5 4 HERRE ER VIL 65; 66, 07;180;/82 EBEEONERERE 2 12 SSSs E NRRE REERLRRRERR VEL 400101 LE 3 Ta GL 91. Jeg > URERRERESRDS SNERRE RENEE ODDE BREESESE, KL S SE RK VIT 227 ERR SONS al R r uk ULS US ES NENE ER MER ER ORKLER VII 270—275 Franymercus paller ss fn RER RENE IV 62 165 Cannabis (hamp). BESES llena, ET] 0. ages el VII Capsella (hyrdetaske). Gene OR hy AES erysmmni; U) WELIIG nsreemis IV torve Forli USL NS anke ry Cardamine (springklap, engkarse). ER KR EEERIEEE se SORTE Da ao VII Bh slontrets Sele LASSE SEES aa onde mere NI — ERE IR 7 1 15 1340 ENERET. VII — BEARS 2 RS sa SSR all enn ed VII — nr DE en SE RR RRS SEERE SEE EINER BEG) YE 4 WII [ — ERE 5 BE RE kl s ANehoRn Breve VII HEE DE NS SEES SEERE TS ene ke aersE Green OR Vi bentheorrhynchus sriseus MU DSE ned eden, IV [ — rapae (C. amara). WJ] + — ES TT I FSR TERESE JE ROR EAR s IV — Pervicax (barbarer DT ns IV — ERE SEE ES SØS Na IV + — pectoralis (især CC. amarad).… 8 W... TV Carduus (tidsel) og Cirsium (bladhoved, kåltidsel). Tast rn As 1) | I Tet; kanen DER ERE EET SÆR ENEG 1 RR XI ARDEN Vllosovndescenst SSU EET ETS SAMAR es III ds Lema eranele (une edlis SSD SEDLET Sad me KÆR brede ders Frans versat LL ENS rare gen Re lene] R VIS — HERRE ERE ss ass el ar ERA RRS Vase VII ”. HH, Ko 2252 pe er NIL eks he de or bre data. KK 5 sees eee es RÅ Un VII Seele haler. Pl 25 ere ude je en MIDI BEER EEN Er RE as EN 2 cert ene okse kd VIT — BENE ENE 4 oe ae sl RE RER VII — re EEN ERE NE ES EUR VII RE Te 5 Ht der rar, ER ES 1.5 rss wiT REE ES SNS SS SIE eres is vs nå IV ERIE ES LIS SSD ENNA ERE RE IV Eee BEEN rer rdr OLD: IV -— BEER RES Ser nr ORDE ns IV ER REDE BE EL oe SONS BERN nt IV EEN EINES HEHE Tine esds IV ARR Ca RER AN SENSEER SO dne une IV ER REE EMEA SS DE ahr IV REE DE Eee De tese de sne IV 254 166 Carex (star). + atéretes. podium NEL IEEE XT 36 Bela bon is RSS Se ERNE eN ERNE XIII 182 EP halacrus sub ser SE KEE ME SS ENES ERR XDI 7255 + — BEES 5 SE ren SES GA aa ER XII 287 Bande GE 2 SE NSÆRT SE SES BET VSSE PER E RENDE VIE 28 zr ODER LEE ARRENE RS ER SR RR, VIE 26 — brevitarsis (aha). 55: AA DES SENER VIL 26 — BiCoOlora es SAS AR RS HALE TY SS GA TEN FEJDE VIE 27 — HESS ST EVEREST mr Ge EE EA ENA VII 28 — Ehakissrkae RS SRI SD He DOS ALENE ar MSGENEREESNDR NIT SØ Pitenmarisy"sericea 73 3 fler ET JR. FR EN KNSREN ER NE L:37 mm CORSKNIIGS ts År NEED 2 2 SER Mas ARR RAR es VII 39 — FUS RER TIRS SR AR SE IRERES NSSS SDR SYESgs VII 40 ere 2 NED (0 UT SØRG RE RSS REE Sae ER BUEDE onndetg Rons EET VIL 40 CM SENERE SEERE ERE es SV MES ØRER VII 193 Frie hiRtSs METERS LK DEA NAR SE LÆ NET LORS ERARREN ED FWETSt — SELER NOS ES SVN SEE SE SEER RR REE ERE VS 9 I TE EN 10) DESU AT I RAE REE At 2 Saber arter ri nr enn men BED ERE EL IV 207 Carlina (bakketidsel). ljorines. plants 11040 01 mest sa feng mn DERE IV 69 Bolt. DERHEN 0 se ESS SNEEN RDS FEE RER IV 285 Carpinus (avnbøg). BEDES Fasti SER NE RTR ENE ES SR ER aen FV= 33 SEE BEDES DEA RD RE SN ED KN TET 13, F26 — SEE ER SN REN RS REE R KN DET 1830 by mantor ori BE SSR ke > RR RA NS ar gns XVIII: "52 Tabor RES Bee ARE DSE SAS STÅ SPREE SSD XVIII 54 BEROR ERE AFD DISSE Sar eee de ÆVTIT 62 — BRET 553, 90 SE REE SUR SER So SETE SS NE SS XVII 63 Aleporus dip is TIE skere SEEDEDE XVTIT 71, 158 — Es he 51 1 BRS RFENESS SE DSR SER NEN 1678 ISSN SEE SKS BSA AN BIT 73 Caryophyllaceae (nellikefamilien) (se også familiens enkelte slægter). En DESSERTER SE FRE SE SEEREN SS SR VII 269, 275—277 PERON BEALET 5553 srt ore KR ERE søde IV 26 —- NERE 0 see see EEK Rn ER IV 87 pE SKT se ESSEN SANDER ANER SET SES SEES EEN 0 HE ES 3 RSS DS IV 224 ENN SR or as res EEG. tt 111471 DETTE gr get te re EROS ER DERES ETERN JERES SS LTR ANER HIT 783 BER EEN EDSEPT SS eee nest all. NI: 51 REDIESS REN ES ormene nal MERE 299 — BODIES ÆRE Pno ran iv dsno Sd 3 er KæENENREn CRETE KOS SEEREN SAD an dese VII 149 ERNE RR ES HAS Aa SS. se me nd es vv 3 —- FT ST ØE FSR ERNE NESEEB Re SATSER RRS SEP DERE SEENDE 14.713 Br lohens lasts Corsa, 5 kem ks IV 3 se Al Ehonomns. nedicularinust, Kos egedi IV 210 — REE RENS SEE nes hen IV 211 — BE Re MRS TE Kran 213 — inversus ERE HE ESS 5 dere KOEN RES ORK NE RS IV 227 — reed SA HLGRR ERE SEREDE TE ÆG SSRERESSE ARE IV 227 Riamphus. orvacantbadt, Kl vas SYS VIPRPE, rv227 MENINGEN AA UST SDU NS SEAN ENE SSG IN" 3F2 — FARER FEET SEE SENE Eu noe IV 314 [ — RE er" CA AERPENS RE SEEREN ASE SER EET EN BRAM ET TV "3335 + — BEDES 50 150 FAAR ES RENSE TERD, TV "315 SEE EOS SEE DSE SDN DIIS BE KVIT 247132 — BEEN 53 ERE ere RNE XV 11115, 139 ENEDES DRE VELA SE? BEM EMSE eenn X VIET 71. 758 Crepis (høgeskæg). Er Centhorrhynchus. marginatus”, KK, W ….stcrelsde IV 165 Cruciferae (korsblomstrede) (se også familiens enkelte slægter). EN DVN ES renees eN Co 50 4 7-5 HELEN FRE L LE ES M FERENES XI 163—164 NESS ROSS sen EL 402 10387104) 1114 eN As Reed Br AE RTE SEE ES ENE ERNE ERE PT ES SEERNE ERNE VII 138 Le va mas sr BARRE 2 Sel RRRK ; PROGRESS RES ARE NÆRER TY TS TERRE REE BESKR VII 205 EEN FREE RE EG NNE SET SV DØR: APET 251 CEO BES AN x Hits ns ty IV 162, 173—184 BER SNUSE SANNNSESSANE F IV 190—192 Cuscuta (silke). NERE SEA SER ES BE SENE een FV 132 | Cynanchum (svalerod). leget hes heeaE NNEN MELPEDUPE nusses ATH 148 Cynoglossum (hundetunge). Rg nr ven Rs Tr FAR » Fana Nee SE SE BESES RE RES SERERSERRRRRER VY1T:230 — HE ENE 0 Bats ener en VII 235 Consilarsus: des, 100 KE SAS SERENE EEK KER TER VIL 233 + — quadrisuttatust, 45 400 Se ENE VII 239 — AREA. FR RR SER EN NR SEEREN VII 241 [ — ze FØRE > I BRS RENSE ESSENS 4 SS as GE eo TT VII 243 dd Ceuthorrhyhenis oe NS REE LS SOREN IV 158 Cytisus se Laburnum. Dactylis (hundegræs). ME laid EN SER 1 LÆ TREERE RE ER x 686 AROS Elke iS 2 1 DLL So SES SERESESE Te EET b. ORE. TE RETTER SAREEN RE NE ESERE SE KE SGLJER VIT. 45 Daucus (gulerod). Onhonns: Anst 55 45 SES Krateret see ae XT ;383 EEN 5 SEERE ne VRE seg SEE 1517 BIS la: RES mene RR RAVEN Tese Seler CA SESDSE VI 100 Pletoeeie yin KA SN so Als Sele MANN III 30 [NY Na SÅR s7n "4 na 721 ma I” MRSOSSR SERENE NERE SEERE AR RSS DER ANE SONS BOE ESESER EFV 78 Ceuthorrbynehidius terminatus, AW. .0002k Ma IV 188 Dianthus (nellike). Cassida hensat LS LNS de mede REE Ran VII 268 5, RS ESS ds ISER NVTI 275 Sne phålerata ss SUEDE SE REE PINES SED IV 225 Dild se Anethum. Diplotaxis (mursennep). Ceéuthorfhynchus'pleurostiema 32504 007 LEDER EN 373 — chalybaeus (moguntiacus) (D. tenui- KOB 503 na arrene eN SE USE IV 184 Djævelsbid se Succisa. Dodder se Camelina. Draba (se også Erophila). Centre Bras LE NKT DINER se ae Ek IV, 182 Druehyld se Sambucus. Dueurt se Epilobium. Dunhammer se Typha. Døvnælde se Lamium. ES SEE SN REN ULIG TEN IV. 64 BEEN EET NE sens ENE» IN 133 BE EEN NES 5 24 dre New ads IV 163—166, 169—172 BEDRE AN FESTSINE eks FEE SEES, SR ES 5 + 335) IV 280—287 Convallaria (liljekonval). EEN ES EEN EN ere ER ERNE een MIR VII 42 Convolvulus (snerle). REE NES HANDS 55 rn me EDR BANEN 029: XIII 114 + Longitarsus rubiginosus (C. sepium)”. H....... VII 226 + — pellucidus (CC. arvensis)" VH 1222... : VII 228 — SEERE 2 cs RHEA R KE MUNDI TT VII 235 Hypocassida subferruginea (C. arvensis) .......... VII 277 spermophagus. cisti (6. AFBENSISY oak een enes VII 281 Corylus (hassel). RR ES ERE 1 2 sande NE dre UFØRE, IT >'18 BE ERE EEN else res FRsO3 am AN 5; ct 7 DERE SES SEERE SEEREN STRSRESR KJESISEERR Pere TEN ERE] Fb:22 ER RR ESSENS ra SE mbar se farer MER IT 22 ET ME mr. ASERNE SKETE ERE EUS RERRRER SRRD ERR ons ER KER 11: $9 DE NEN 27, XD," SAREEN STS SNE NESS SERENE DESSERTER REESE) II 90 ERE SR oe Rae II 94 BR BES BESES DS ne erne ERE SUN XI 94 REED STE DEDE ER eds sek bg d MR Pogonochaerus hispidulus (bidentatus) ........... FRE 135 mr RE Sr SNØRE ASER SENERE SEERE RES SENE BENENE FLE 20 SEE HERE IE roer Serene ESME HH 29 SIGNEREDE ala Auris SAN REJS NG VII 59 EPE Dales nitidlus 4 serne ØRNE WITT 68 — TT SL NERE ER BENE SE AS RØRE ØRE SE SEE SORGESS NEL 70 — mat Na Fr I ÆT Vee ERR BEST ERE SDR SEN BERT E | — arm EL RSERERERSERERSSKE STE SEEDEDE 8 SER dend NI 73 — ES lod reen ke de een Nb 73 — BEES EEN seen RR ane ENO — ERE IN Fee NEL: 85 Eee as le ME" —" INN Fr tee RER EET RENNER NI 427 + Haltica quercetorum var. brevicollist, W...... VII 200 Oos SEES ss een MEN DEE 13:23 ERE ERE ES SM RENSES IV 30 FREE SEER ESTART HANNES. IV 536 Stroplosomus melanogrammust 24020200 råk IV 43 de Baloninus fucom" BT, B SONNE ad bane.» TE IV 227 BEER BENE 1 3 re sad ne saa IV 314 Lr kø le > re JDERERRERS RENS SER SEERE ESS EEESSRE SES SER FE SEREENN IV 316 5 Areena 5 35 ra bø KA RES PER SEE IV Beastie hans iD ss rdr Kr Rs sn RER XKVELL 4 — lies EAN 2.00 SK ERE EVER 2 XNHE 15; — SU 5 4 ale DALE REESE XV HIT. 15; dr rant er 0 re SK DOG EN KEDE XVIII Taphrorychus- bicolrersds AB se TE 5358 XVIII Crambe (strandkål). +- Psylliodes crambitdis Som 13 EG VII Cetthorrhynchus. plenrostismat 32205 55 FOR DERINE IV — risene" 232,33 sAltbaskde tele, pE IV —— leo SI ASLE 2 3 me IV Cétithorrhynchidins. coke? 213 SIDSE TV Crataegus (hvidtjørn). BENOIT 53 rs De MAN SANDEDE REE SE 1 ROERE AN PRG AREDEE a aA ESSEN PØSSORSE 5 SES STEEN XV Fe ae ea NSSS rdr stele ae NERE Ås XVI Fahne RESET 8 5 546 5 fr kk re mer 30 så ÅRER XVI Posen Ale ESSEN soen ERNE b,€ BR BR ES ES Fe REESE ERE mrsitee - 38 Radar , 2 ERE ØENS 22 ROERE Mm ERE ark eres serne HE ERE RE RE ERR AX Coryhbiles HUDUBEUS: ; 10400 24 er Er E Gr re LERNER II beriebs brunnenst 1 ask eee de REESE II ERE ES SE ERE NE KE NE REED NERE II Anthems? |; 1 dagene addet arven x BE 10 are ene ES R En es ORE X Ha Melisethes nes ae 50 5 renees ende, KI — CORR is sr BET, Krake XITI Fede Deres LE ne re BLA ME I RILLE XIV ABER 3 SDS od ge ar SE SERENE RTE ERE REN NE ER ROD ENE XII FPytoEhioa soen eat 10570 ENS BERSEEEØR 3 DE XII — Bernstein 5 5 ey ER SER SES XII omdr. bjenttatat 35 11445 oma ag EEG 0 Sr XII aser 5 ae løser ANSE SENERE SETE XII ORD Ka DRESS 2 25 Sa ne oe MEDA re md XII BRS ea 0 sake es enn AE ET, BI KH Neale heri berette JE Wi ONES NEEDS Sets hes ole SKE ER: RE |". SPEER ERE RENE FO SANSER SERENE RE EEEE 5 SIN TS GT FLS NT ST" [HH Gerner sod SS TINGE SEEREN RS III Nilens 55 2 25 ren sie mer RARE SOE LES III RØRET 13 ars Res AR ER BØRS NER Bet ÅR T1 Stenotorns. MER STENE RR se III Atman ollie men BER RENE MEDER: III Rn ad] BESS as STEL TELE x £- KER UL TESDE MER KORS RDNS RSDERENER Xx Hr RMA SER Hm BB ri ne nok ERNE ege II rr or NØRRE ESSENS BENE PEER SENE REDER II EO EE BRET ISEN Saki sognene sd II ER ES ES OR En RR ne Re Ree El EEN Los mine ki BER sank sene s II Dr Mg Tdr 1 | Ked a TE FNL AE RDET. SS SS RENE SSD N RSD XIII re ERE FARENS SS en Vo eR FN ERR NER XIV Elslecsetas fermestoides, B 65045 us eee se ms XIV KER BIN ES 5 OSSE SE men dn ar XIV ERE ENE ERE EEN GE me RS EKORGE RR m' pE | FEE REE EDEN ES SEER DA een de REE er XM LT ETT, 5 lets renen RER E RENSE DE NERE ENERET ESS MR MOSE SESNER DANSEDE XII EEN ER 5 Ms fn REE RR SENER ARN RE AE Ehe NES FENENESR EL SES ae me SERRA DENS Må XII + — AES SE FRR SES TIESRET ER I SS al ond are GE ET — nn AOR NERE SER RUSSO SSR JOE D XII ROSES BESET ASE ADELE an sense XII Eee RE EEE SSESEEE e AB ART oe Rn SÅ an Al øde 8 XII EEN EAR Ls SENERE aen oe XII == HDorcus: parallelopipedust. 55 stadie me VE REESE ESS EET TD Ros syne re were lan VIE HS modendror andrea USM EEN lgd mene VI BENE KATE SAS as suser ne ned VI KNEE RS 2 ar laa suk kk sneen III eN ag 50437 01 kalk 2 UNG … SORA ESSEN SEE ARE SEEREN SERENE III FRUE dEs Testa BB 00 rd renin see re III Khagium mordax7. "BB .0.,. br FE REN tot ig 2 FØRER ES E SSED ITI ES SEE ES Roars oe des sms uns III FE IIES Arena tas, BB 1 0 san skel SR IV FRED SLES. RRS IEEE SE RES BEDES Don Scars sR KKG R IV HEE EB DS AS SAL AED KON IV BEES DE REE RER NE DSR ON enn akse nd IV EUs Here KUE SS er Te UGE RR RAE R IV SONS Fe ES — MBIDELD SE. ISESSRERSTVS. XVIII 14, — RENEE ER re Ras RARE El AN ELLE 15, — BE SE URE sie TE FADO ARRE MNL AS, FEER FAD SDI eee nn ÆN 11-24 EEN SEES i LD 1 SR LANE ke e XNIIT FF Taphroryehus bicolor?. Lø 5004 dy nevene AVITI + "Xyloterhs dommerens. Da sner: XVIII 56, — egnede, ST reg etagen ede EEERSEREER AN TE EROS RER NES MT EIROE JER XV IL KA VREBOTUS ORD LØ SATTES GG AV HI, — ER EN ØE mer henad Eee Aloe tet ar bre SFPESSSNE SE EREr ANTI om ES LE IST ss ehbættek, XVIII ES rn DENNA Fritsblbagrryød. XVIII 176 Filago (museurt). Olibrus: pysgemacus (F; mintnd). Ko SUMLE STER Xl t Gassida seladonia AF..arvensis) 45 EE VII [+ Apion brunnipes (F. arvensis) WJ] Filipendula (mjødurt). 264 272 Cateretes pedel NS SSO ES STS DASE XIII 36 [ — (DES DR bd SE) FO) See R ES as Me yet ed NR XTTT AZ ERE en 5 os sk Eee eee RER 0 ER GAGE SU XITT 53 Mehetthes, Eos 5 3 added ke aan ell are EJÆ KS XTTT 407 — CORA ONES; Ed 372 0 sa RES AE ERNE ENE XIII 102 — oe NENS 5 SE SAS Sa me fa E XIII 104 — BIERS Se ed bogen ør Ale rød bror ke XII 143 Caen HESS 5 5 sa AG see EEN EVE KE XIII 124 Arnt renEs HUSEDE. 55 0 SN SSR TE MLS HE TEDE X113 ÅRaspIs FORE VS SENE en SE me mr ER AE Sud SEJE N ATT 67% ere beh TS EN SSR SEE Sd an KERES VII 157 ES ERE NS SD SEE TRES E eler FEE VII 201 ARR Ehe FEE SEAT SITES SSRI SE ES SEE SSEE VII 216 Fladbælg se Lathyrus. Fladstjerne se Stellaria. Flipkrave se Teesdalea. Fløjlsgræs se Holcus. Forglemmigej se Myosotis. Fragaria (jordbær). Psendophonus' pubescens: BT LENS så ek ER XI 186 [Trachys fragariae. L] 3 Calera BEDRE SK DINES SER EN sad ARE Ee el VIT 153 — beneRhas BEF SIRENE SES SES DÅ SEE VIT 157 SE ra ED SS STIK SA SENERE SSG MARGES VIL FS Flair Slag ESS SEKT SUSE SERGE ES GENER VII 203 Ofjorrhynehus,: sær 0, Teustidi BR JESSE IS SSG GS IV 22 Bo RUhes APET LORS 7 DS SPA SØS DSÆSE ae er IV 40 ERE BER SS DES SS RES RER re ene SR IV" FS KRESTEN RT Tee KR ne IV 315 Frangula (tørstetræ). Flere træbukke søger til blomsterne ..…. .....…. 0. III Fraxinus (ask). Phlocdstichus. denticollis ..... 15k la Eee XTIL 165 Gryptøphagns. intermediust | 150 en HANNES XIII 209 173 Echium (slangehoved). ENE hes RES senere DEN WIRE dk XIII —— Bees. HH 155. os an en mc XIII [ — SEES HE an ra MAS ERS EL sst ETS XIII Ea ÆT 5 aa "9707 1 FORDEL se KROER MERETE SEE SEES TREERE VII — HEE ERE 0 SE SE or EEN rer MA Eje NTI — REESE es an mv sø Ny — ENE] sa san here erne VII [ — BE EET 3 BESES ze ls rr er inter mk TR VII + Ceuthorrhynchus geographicus”. W ............ IV — aspere dart 55 ca RIE IV — larvatis: (omatus) 0. al SION SEA IV Eg se Quercus. El se Alnus. Elm se Ulmus. Elymus (marehalm). Ble ak einelesE 3 le skede ei Å fc SØN nd X: FEER BESES SS en DU Role x eos KERES ol rdl ERE em X BRUS Eiens. BESES an ae eee Rn H Hel rs n FLE ig 5 I koR NOR ERE SERNS RE ESS SEKS XIII FEER SONNE 4 san KERES FORORD] VII Engelskgræs se Armeria. Engkarse se Cardamine. Epilobium (dueurt). Fra Hen” lythri E raden 1 /PEE MASSE JEDD VI BERNER EESTI sen WII — lenses RET SE TE ANDET OR VER Fans SET SS EL ENA ERNA 044 IV Equisetum (padderokke). SEE ENS DU, eg] OT TABE 4 F4 73 52 5 at ØR => SERENE ESSEN VII HEN DIIS EET. ARR RON N eneenend IV + — rear DS ge. onkelen 41 IV Bagous collignensis (subcarinatus) ................ IV ==. hilulents Grerikerses KK, FH smharmiene. IV 203 200 202 203 192 176 132 132 140 144 174 Erica (klokkelyng). Cryptocephalus bipunctatus var. sanguinolentus ... VII 76 — bien ttatus. 2 5 AUS DEGREE DEN V115-36 Strophosomus, terasse, se BUK, AED 3 IV 44 Cæbthorrhynchus series 0 0 dn bs se SUNS ERE ORE TV:4885 Eriophorum (kæruld). Pilene ise 8 LSD EN FØR KR Sera KEN VIT 38 Erodium (tranehals, hejrenæb). + (Phytonomms dase benet 25 ok bier the EN IV 84 Erophila (gæslingblomst). Centhorrhynchns Bi UuIES 2 5475 4305 In 278 0/0 10/0 72/1 SK AGREE IV 182 — DES. NA SS øre Ben aor e AE RGRRER IV 183 Erysimum (hjørneklap). Centhorrhyrches Cone 1 See eler ne zV5175 [ — rapae (E. cheiranthoides). WJ) — chalybaeus (moguntiacus). W .... IV 184 [Ceuthorrhynchidius rhenanus (E. cheiranthoides). W] Braris! Aabo EA BLE KS JOE SEA SLS 5 PR ERR SE seg ER IV 206 Eupatorium (hjortetrøst). NleRSeThEes rabi BADET JA FPO SEE Se or eED ÆT 321 een RE 1 3 sad ho ARR KE REE ENERRERER XEL 7 4 Raspe Fona SADEL SS IEREKRØNS 20 Il, 93 ÅAÅgapanthia villosoviridescens", K 20.25070 stege HL 1:22 Loes SENEST PE 3 SLEM RRS VE Sara VII 227 LADES FINERE NEGER eee ERE 74 Euphorbia (vortemælk) (fortrinsvis E. cyparissias og esuld). Nordeltstens Drevicsrda ESME >. 4 KME FR Apbthona. cyparissiae; HR SKEL en Gk BATH: VII 216 + — mil kBln tyv ej CS ØR i; MERNE SET MR" OT SS NITS2ES + — Ene FEE ME Elan VII 218 [+ — enden. FR LTL ES eN RSR VII 219 [+ — ERE RE RS SS aa sene 100 37400 VII 219 Evighedsblomst se Gnaphalium. Fagus (bøg). 1. Arius smiiotus 5 stn, LERENDE S SAGER lege NAG Dicdtyopterns ;cosnardi? … . GHIA GUGEE BP TEE r. SRESE: — MEE SÅ ad ÅRS REFI RUG IESKTEREE ærede Chilaeorus: rens ETERN ke dus RAV ER ERE sek ker Fa dekan es ede XII FEE REE SEPP DEDE ea eee ek sun er b.A Ni es ta messen ko RK FR RANE DANS ens b | RE AR 0 au BEN SNSGSRREEREE HIS SEKS SEERE SSR Es SEREES STENSEN XII Dorcks parallel pipedes, SK ore sens rk Sr Esk Rs Er Wi DEER BENS ERNST IE. DREIER ner mene III OR hynehes HEER 0 AR ET agnes nd IV ere OR VOSS waxmi”. BK 5 1020 lee enten IV SER BEDES SSF IT Sera sa an dtn frelste XVIH. 13, Hs ELIE SINNS ENS INSE B LØ AUS va VIET 23. — ER] neg 5 PAR BT: ARRENE ERR AN TIT 23. 3 tæperisinus. Fax, By LØ Sven XVIII 24, [+ — HERE 25 So BRS AV HIT 25, PERIOD DEETS SOME ES, 3 2 2 ea i ERKENDES XVI 56, BE DERS FESD må ne ER NEN NM BURMA ANTI 71 — SEER IE ere Hel oem XVIII BEES DES: OURE 5 SEES GT re REN ERR dn XVIII Fredløs se Lysimachia. Frytle se Luzula. Frøbid se Hydrocharis. Frøstjerne se Thalictrum. Fuglegræs se Stellaria. Fumaria (jordrøg). d-: Ceuthorrhynchidius quercicola?, Wo. IV + —— REESE vorde varede IV Fyr se. PInaceae. Følfod se Tussilago. Fåreleger se Armeria. Galeopsis (hanekro). KREERET ag raske are ne BARE RENE bp. ARE ERE Se SAR Aner VRE VII — mr EN on HERE SERENE ERERERRER SEERE PTE SE ENERET VII BASE ho FASE 5 hrdhed renter SEDUM nl 3 VII + Dibolia rugulosa (G. ladanum og tetrahit)" ..... VII MEE 55 Foo ne eg BE ANE IDG VII aeastes. Tak (GEA NU 53 eneret bål IV + Ceuthorrhynchus angulosus (G. tetrahit)". W .... IV Victor Hansen: Biller. XIX. 12 188 190 113 108 110 112 251 267 153 162 178 Galium (snerre). F" Bermnmyliassa halen ENDS FREE SEREDEDR VII Galnebær se Aftropa. Galtetand se Stachys. Gedeblad se Lonicera. Gederams se Chamaenerium. Genista (visse). Meh eee: ERE NE RS SS SR arge earn Rae GE PÆRE Ht enIis VERS ag s SE Fer SNE SD EEK IV 3 AIR. REE] SM BORORE BOISEN 5 ere me IV HE EDR ERE ESS DSS ES SST GE SEER IV ET Ea oe rare ET 3 ora AE Ge GGS ER IV FINAS LIES SEERE SS None RER BOR MGK KER LEAN ALÅ XVIII Phloceophthorns rhododsttyisUinAREN ea on XVIII Geranium (storkenæb). Tratchys hans GIESSEN ERE NE SES se II Phytonom us Fosen 7 ER sokker. SS IV Hor Bie bores 313 SAREEN RANGE SETE BØG IV + -Ladadus anis SEE SR Bade SS STEG IV Geum (nellikerod). Haptoscels melanseehhald 3 2) sale dæk nn dn RE VII rakerueela ans FE SEN en RE SR ETAS VII Gifttyde se Cicuta. Glaux (sandkryb). Phytobius. guadfttubereulates 3 200 oe Us ARE IV Glechoma (korsknap). Trachys pumilus”. K + Chrysomela violacea (goettingensis)” .......... VE Longitarsns eis UNE, SME ANS DS krogede VII Glyceria (sødgræs). Lina sa EN SR den ed me KREMER VII — hieoloFå 2 22. aen ele sbE En RELSE BE VII — Hands Er 150 FRRREAL SEERE SEERE EST REE SEESER EN STEN SSSERES VII — serien 5 3 ax EGE ir me MAUGÅSERSPTE NOR Va Chacetoenema afidilassis ad Sea, eos NVTI NOS ere ST 415 lars etern BENI IV Erirrhines herbs ENES snu soen er IV Bagous fylindtus si. FS angoelenie koden IV 159 200 179 Gnaphalium (evighedsblomst). EN ERE 5 oner sees. NH: -275 Gran og granfamilien se Pinaceae. Grådodder se Alyssum. Guldblomme se Arnica. Guldkarse se Rorippa. Guldknap se Tanacetum. Guldnælde se Lamium. Guldregn se Laburnum. Gulerod se Daucus. Gyldenlak se Cheiranthus. Gyldenris se Solidago. Gyvel se Sarothamnus. Gæslingblomst se Erophila og Draba. Gåsefod se Chenopodium. Gåsemad se Arabidopsis og Arabis. Gåseurt se Anthemis. Hamp se Cannabis. Hanekro se Galeopsis. Harekløver se Trifolium. Hassel se Corylus. Havgræs se Ruppia. Havre se Avena. Havtorn se Hippophaé. Hedelyng se Calluna. Hedera (vedbend). [Anobium hederae Ihssen] [| — inexspectatum Lohse] Una pinde; NOS RARE. Snerre XIV 210 RE ERE 0 SETE RV sr ne XIV; 233 Hejrenæb se Erodium. 180 Heleocharis (sumpstrå). Brnriinus mere USS entre 127 Er ak BENS SRP ERE IV Helianthemum (Soløje). KEEL SS 2 OSS 5 2 za ar TX ARRRRER RRS] SSR aser LOS LET Br XIII [Apion aciculare. WJ] Helosciadium (sumpskærm). Phytonomus adspersus (Hinmundatem) 0523287 IV Heracleum (bjørneklo). TAPRE" Fess NS 1 SL FR SEN SKT I Kond ae SEES EG IV LER 54 5 OT 2 12 1 lle » Fede sa ERE SE SEERE SIDE IRB SENE AN EN ESSEN IN Liparks Bla brreseS SSR 1 SMED 5og 83 DR IV —— ESS sr SS ERR SS SAS SN er] TR RE IV Hesperis (aftenstjerne, natviol). Phyllotreta SED ES re ae Sea] se ORE VII + Ceuthorrhynchus inaffectatus". L, W Hestebønne se Vicia. Hestegræs se Holcus. Hestehale se Hippuris. Hestehov se Petasites. Hestekastanie se ÅAesculus. Hieracium (høgeurt). PSO raa ANSER SERERE SlDESS X Lrachys troslodvterte sei ES Sne ha ds RE DE II i ens 0 RD blå me fe zl 1 ET sneen ERE REDE ders seks ale DK REED UREN" XITI Cry toen hals HEST SA ERNE 1505 Di ses VER GhErsomekr "Ceres … SEES ARSEN] SES ES ER VII Trachyphioeus (hær HH) DNS EN IV Ortochaetes setiger FAG BEER os lse IV Ceuthorrhynchus marginatus (H. umbellatum). W... IV — fennicus- (albonebulosus)" 9.7.5; IV — moler GE] nb ERE osse IV Aid. ISDN al RED SERENE GORE IV Hindbær se Rubus. Hindebæger se Limonium. Hindeknæ se Spergularia. 99 85 208 181 Hippophaé (sandtidse, havtorn, klintepil). ER Eee HE 3 anretning N11:197 Hippuris (vandspir, hestehale). PRES 5 157.194 PRES BRS NA SE FÆRDES ERE Se TV "195 Hjortetrøst se Eupatorium. Hjørneklap se Erysimum. Holcus (hestegræs, fløjlsgræs). Axim arsns Pullers OH NES FAE DIST SE annen X-0 Honckenya (strandarve). BASS HEE SEE RE En SÅ MØN RS seede I: VII 269 — OD IS ERE DEERE Re. MEE 275 — SYGT EE BE ES REDER ES ER FEE K ER ENE RE VII 276 REE BEDES ER ARS DEERE HELE REDER nd ene ss XI 176 EEEE SENE ENS ET en ; fi (6 Br | FRIE ESSENS ES sa ease eo kd Re Klerk a bå Rs EEN ERE SE SEE EEN TT ske ns VI 100 PR opera hore RT, 3 ASSESSOR S1-107 Fema hehenis (ove) NS 0 jernalder ske er VII 46 ——… melsanopa., RG RE SENSE Rn VIE 48 re rs TE Some TLE 43 >. FØRE » Me RR ERR SÅS SE RET ASRRRERREEEERRRRER NE 173 re ES HÆR SEN oa sa ss mn ere er VEL 212 Humulus (humle). Fever afternmatae B a070 077 BRLIISELEMNEEN V15:254 Hundegræs se Dactylis. Hundehør se Camelina. Hundetunge se Cynoglossum. Hvede se Triticum: Hvidtjørn se Crataegus. Hydrocharis (frøbid). Harre ai ESS ES ne de de NTI. 32 Hyld se Sambucus. 182 Hyoscyamus (bulmeurt). EDEN pubescens HDI SOE TØN FIBRE VII Psrhades e r se rean IKE SEN KDE SÅ VII + — hyvosikianikss Er mure ARE sås VII Hypericum (perikon). Ft rype, BEES ole se 72 VH + Chrysomela HYDE KOSKA BEES e s FARGSE VII + — NES AE INDSLER rese VII Fm 0 Jr ERNEST I sa SSR NES VII + — Brasen sr RE STER VII — goettingensis —…..5. ENE ENDT e ERE NESS san søe VII + — aanns ts ENE Sa SER SETE 2 RES: VII ChFysochior rillen SS LENS T ST DES ENE FE ES SA VII + Apion brevirostre. W + - — Ssimum+., W Hypochoeris (kongepen). OSTE sol TE AE RET REDIESS tg DE DERES IV Cena Ba ERE SED Pe are ea nr IV Hyrdetaske se Capsella. Hæg se Prunus. Høgeskæg se Crepis. Høgeurt se Hieracium. Hønsetarm se Cerastium. Hør se. Linum. Inula (alant). Gassidd' hemiisphaerica 557552 5 FÅS RåD UDT ER VII + — Mirren eee rele FE RL VII d Pllemostorns fastest 8 Arrest SSR VII Pilates RER INN PK ARDEN RE SR Val + Aphthona coérulea. (nonstrista) tt HH 30 0 VII Jasione (blåmunke). Mordene EEN 7 ES SKA SEE ERR XII + Miarus micros+ Jordbær se Fragaria. Jordrøg se Fumaria. 133 165 183 Juncus (siv). ENDER RER AES Se bredte mee serien are de XM. 359 ocean tele sl See bad DER Es Es XIV 90 BH aevsgrerenlsinn i BAL G, 0 Ak I [toga he SERENE EEN NOE SA KSESRSSEERSESEREEES: VII 191 Kabbeleje se Caltha. Kalkkarse se Arabis. Kalmus se Acorus. Kamille se Matricaria. Kaprifolium se Lonicera. Karse se Lepidium. Kartoffel se Solanum. Katost se Malva. Kattehale se Lythrum. Kiddike se Raphanus. Kirsebær se Prunus. Klaseskærm se Oenanthe. Klintepil se Hippophadé. Klokke se Campanula. Klokkelyng se Erica. Klynger se Rubus. Kløver se Trifolium. Kløvplade se Berteroa. Knautia (blåhat). ERE eee te ET HEE DE nederen TT 48 ENES SENE 7 sr somt ae å eo ri XITT-YIS NEEDS 73 Fase Kgs RENE en VII 144 BEEN ER SN EN ER SENER meeen IV 250 Knavel se Scleranthus. Knopurt se Centaurea. Kodriver se Primula. Kogleaks se Scirpus. Kohvede se Melampyrum. 184 Kokleare se Cochlearia. Kongelys se Verbascum. Kongepen se Hypochoeris. Konval se Polygonatum. Korbær se Rubus. Kornblomst se Centaurea. Korsblomstrede se Cruciferae. Korsknap se Glechoma. Kortlæbe se Teucrium. Kragefod se Comarum. Krageklo se Ononis. Kransburre se Marrubium. Kransbørste se Clinopodium. Krebseklo se Stratiotes. Krognål se Alyssum. Kræge se Prunus. Kulsukker se Symphytum. Kurvblomstrede se Compositae. Kvalkved se Viburnum. Kvik se Agropyrum. Kællingetand. se Lotus. Kærminde se Myosotis. Kæruld se Eriophorum. Kørvel se Anthriscus. Kål og kålroe se Brassica. Kåltidsel se Carduus. Labiatae (læbeblomstrede) (se også familiens enkelte slægter). Meligethest 6% XIII 101, 105, 107, 108—114, 116—121 Chrysomelsa Jastuosstusntet. ås stil oser VII 108 Lothian hrenket 55 ) BESLEUT SSE SES ES ENRR VII 236 Gaia: VERDEN, ae ge, FOR KT RTE BREDER ARE VII 267 185 Laburnum (guldregn). BEA FEEDS ENES 325 Fa add sv Fader ereketeLe IV ENES SEES SD HE RER air orn ede XVI Phliaeophthorus:rhododatty His 21222 ane dne XVIII Lactuca (salat). es RE Dr. sl PEERS DE ESSEN AR RER ERE SERENE RR IV Ceuthorrhynchus marginatus (L. serriola). K....... TV Lamium (tvetand, døvnælde, barsvælg, guldnælde) (især L. album og L. galeobdolon). BE, ERNE 5 es leret iinsrsdk . XII — ner mr SE nyre REESE SEAT Sas XIII — DE ren De" RE ERESRRBES ST ARR STEEN RE ESS XIII — ran, TY end > FLOS SER SR SSL EN ESSENS eN ER BEES XIII — BOREDE AES 187 si as ds XIII — BEEN ST, FR SAN STER 04140 XIII — ROSES Er. piskede denn XIII — SAREEN net Bo FYENS ske XIII FREE FEEDS 52 LER Eee ed VII Apteropeda globosa (Lygaleobdolon)t:… HL 2.220... VII — orbiculata (£: galeobdolon)y 2 ad br » VII Fu Goeliastes lamii (sær L. album)". U, W22.0..— EN CERRO DYNER ES SAID ERE NU SEEST ER us IV Lappa se Arctium. Larix se Pinaceae. Lathyrus (fladbælg). BEER BREST 50 0 mende] Arns es VER FEE KEE Ea NT OT RER SR RBR er ke VII — EOS RE NE am on Tse sneen WITT [ — [TET TRE TH RR SENERE ERR SESRRSSE SEEREN SERES ERR VII PI Los Bees DIIS DENN, re ve IV Di IDO RØRRE 55 5 ns fr «Tag hanke dere IV SA HD Eee 5 ns ERØEENSS nei malerne IV ERE SEE SUE Ble mk DENN belongs IV er DE SAR REN FSI ST ERE TET TEENS KERES TEEN TE ORDENER IV SN RR KN lse DS LOREE Pbanlpend n IV — … gyllenhali. W EN] EEN NE SEERE ses ses merne IV GEN Heden KEEL EN ERE RED see ves IV ENERET NE ol alen ens ere IV eolumbiem (1 oser Naade enn mee IV le NE al EEN Te es uskde IV SEERE arr REE HEFE, enden nd sd IV 186 Lemna (andemad). Tanysphyrus- lemma 1. 5 FRITURE IV Bacons Ends 5 rr ns dn ves se ER MESSEN ØRR IV Leontodon (borst) ORbnes. ERE 5 2 SURE SE, SIENA SE KDE SUE SS XIII Lepidium (karse). Pilyllatreta enorm MH 3 5 dere sas SELER VII — BEER MESSE TO SØ GE ennen EA RENEE VII — HERDER SS ES ESS Re NS RANE VII — cruciferaes WWW. sonder PRES "SK ST ae) MEE VII — = AR ac PØL SNS SERERRNEREESESED GE" ISO TT LT ede OT gg VII [ — Tr Ny ne: MER | FARENS SES SSER SE "TS Tør an 9 at SER VII Lixus myagri (L. latifolium) Cetthorrhynchus «Sets. MW, 20010 DA NERE 7 IV — syrer (1. dab DETTE. IV — chalybaeus (moguntiacus). W .... IV Baris lepidii (L. latifolium)” Liqustrum (liguster). Hylesius eler LN FNS FE PRG SENERE ÆV TIT 28; Libocernis HR, BT, aids ses eee US. es on Egg & VII Liljekonval se Convallaria. Limonium (hindebæger). [+ Apion limonii (L. vulgare). WJ] Limurt se Silene. Linaria (torskemund). FF Brachypterolus. pulsar RK 2/5 nen Xx10 + — nale 0 reg Hee ege SERENE XIII tArvysomels - SyDSOPhUae? snik 5 ne TB RSE VII — sanguinolenta (marginalis)"”) ......... VII > .Mecihus- hey denit KK aan Sr ei BING IV +- Gymnetron antinhinet KS IILDSSSE UB ÆRE IV + —— Ba TANDEN KE 99 IV + — Colle 1. BER RARE IV + — thapsicols 7, 1 SØDERE AS IV + — lmaring? …k… APOSVOSE dd Jr ENES IV 43 1) Chrysomela kiissteri Hell. (sanguinolenta D.F.) er en syd- ligere art, der ikke kan ventes fundet hos os. 187 Lind se Tilia. Linum (hør). == Aphthone upon, SAS SISSE TEENS ven NH Se SIERRA ER DREIER 3 ss arlet re see MII Lithospermum (stenfrø). LEE TEDE SS] 4 TOR TI agt 1 EL Jer as AREAS ASSRRRES AS AEERESS SERENE Val [ — ne NNE z " FR TDRERER DREAM TEEN EST VII Lolium (rajgræs). Eero Ar FE NE SE Sar re ae ae VII Lonicera (gedeblad, kaprifolium). BEER FEER oe SD RR RON RE DA AES II [Orchestes lonicerae] Loppeurt se Pulicaria. Lotus (kællingetand). (fortrinsvis L. corniculatus). nr SØE ar TD MERE ERR SEE RE RESEN THERE RESLALS DENE XIII — IMENS, SE SE AD SEER RONS OD XIII + — BR BEES Erde Gas KURS MENE RT] XIII LEE FS ok rn LE TSA 550 720 SE 0 1 hy JRRERRESESS KERES RRS SRERREE VII ER BR SÅ SS er KR ere hen REV DMR KE så MII + Sitona waterhousei> [| — Vvsgressorius] FR OOS bedes 1 sad SAGER Eee Te IV — BRET KK 3 0 RARE 258 IV — BE i es ins kr krn de re ere ANER IV EAST, IV — BORER EN pat kur 3 fps SKREG ASTE, "TUC TV —— MERE NE mr rad van E As MARLENE EASY IV BER SEE se (ENS EET, SIR Frog. 3 IV re REE msn Rare r ere MED EN IV ER FINT SØDESTE. tr EYE IV Lucerne se Medicago. Lungeurt se Pulmonaria. Lupinus (lupin). re ØE SEC jø DEnS ERØRSRERRE NE ÅRRE SEE 2 TADRE SEERE SERENE SERENE rv [ — gressorius] 218 242 235 241 190 13 48 188 Luzula (frytle). Chaetocnema confuså- (LL. Bao) 415 ER VII Lycium (bukketorn). EPE Bubeseshss HELE ER SE ME VII Pere FLS SIS E S KS Aden re VII Lycopus (sværtevæld). Chrome pois, AM 15 SE Br RSROER SM VII — EET ls SENEST ME SFO DES TIMEN VII Galerncells salmarens K0 SS LÅS ERE NI Longitarsus: leo FE Bee ERE SENE RR RE SEK er]. VII Sa HEE 3 FO LS eee RR pE rdr eje SONS ESKE VH Ceuthorrhynchus anenlosts 102 SAS career IV — MERE ESKE ISS RE IV Lyng se Calluna. og Erica. Lysimachia (fredløs). (fortrinsvis L. vulgaris). Galerucella aquatica (sagte) KNAS ASS an VII sp -Lythrara; salkkeeriaet 15 see KORTE VII Esyliodes picrnas FS LAST. SSR sn HÆRE VII [ — futeola, Hera ØRER sagte SEERE VH Centhorrhynchus. ansmliosus? 8 5, i stterern lt OER Fy. +-Tanminotus sellatus”; K, US W. Hoyer IV Lythrum (kattehale). d- Galerucella. cake HELE So REE DER VII — Bushs SISSE so ORD. 30 VI — tonede 5 15 css ERA 3 VII Flaltien FEE 4555 UNS ASE ELDER 2002 VII — olerseen, HH 255 sne he BSN TUDSER VII tr Anthon lutescens, Fl 2 LL STØRSTE 18 VII PS hier ht. FB 20 SS ANE RD 5 Are Hylobius transversovittatos. (fatuus) 505. IV FR bo ERE SE jr eee serne SETE IV + :Nanophyes marmoratus (dyt. KL SS. da SIR IV Læbeblomstrede se Labiatae. Læbeløs se Ajuga. Lærk se Pinaceae. Løg se Allium. Løgkarse se Alliaria. 191 189 Løn se Acer. Løvefod se Alchemilla. Løvetand se Taraxacum. r Malva (katost). DT EDER SØ 1 ET I 0 15.5 hø ERE ERP SENERE XIII Pede her SOREN EK De ssss NE Rg LØ 11.) nr mv FGGENRER ARRENE RES KAR SEE SSR IV EO ES RE NNE ER SSR eder e IV Re Es Me rd re de eee RE Res IV Marehalm se Elymus. Marrubium (kransburre). Trachys pumilus. L EN ehes Kann FSR SEER SES ordens XIII ens arses bases TE 2 oe oa ER G GINN VII Matricaria (kamille). Nee SEE, FEE SAD IR UJESRESSENØSÆED BER, XlIllr SE Ko BET E DE EON adr re EET RR NMN RK NERE e XIII FARE RES EE US OChFOLEUEUS: 304 030000 KS ERR KNR ASE Ft oe KR 5 os Gar Re NOR R SER: VII ER Re nr 7. 2 HR SERENESE SM NOS DEER STRESS RES ASER SEE HEE SALÆR VII 4 Psendostyphlus pilus. UMS. vsere IV +" Ceulhorrhynchus. risus KW susende IV Coryssomerus capucinus (M. inodora). U .......... IV retro Fosen 110 oslrs ss res BANERNE 0 ge IV be raeseen fhevieatimE. 4.500 M slog sån IV ER ES aser ENO NÆSE NET neste IV REE ORNE ES NU serne denne IV ET EEN 5 BEES Re nr PEN 4 ge ks IV Medicago (sneglebælg, lucerne). Subcoccinella 24-punctata (M. sativa)” .......... XIV KEE ERE HS REAR DET Naar kr ES NE SNOET LOT hynehos høstet RUL PRG ELEG PN SEE RER ES EN EAN SE URE EN er FUGE REDE (ER IS)N s sen hale EST DER IV ENN 0. 3 £ 1» ra RR SE RRRNE NET SEER TE SSR ESS SSR ERR IV PEERS EEN EN EERANG lunes ndd IV — OLES PRS. HEKSE DS IV — KREERET 5 4 35 sur ERE NENSNERG YE MLS IV — Be EET SE 5 SEES are Es mere MO MES EY RENEE JERES CE TERE FOSSER Brad n IV Apion fåavofemoratun: Ak, sas 1 DSE SS IV ERE. 1 SSR FENRIS RE SEERE ES ERE SST eee IV ET TREERE MESSIER Se ren RR IV — Senest, BE, 27 HET SES SAR IV rr 1 RE SR EGER SBS NE ADR SETE DEERE IV Hyatt abs ris ; aA REE ES or AVH Melampyrum (kohvede). Aon "Havokemors dun ss SS FE ES IV Melandrium (pragtstjerne). Phytonomus arator (Aalen) les MR IV — plantaginis (M. alban0v Enya FRE. IV [Sibmia viscarse (1. alba) si serene sad IV Melilotus (stenkløver). + CSitoha cylindricolise 55546588 118 DUNDEE KUST IV Fyenus JERES. TI SS ss SR SEK SAS ENGEL BØR RER IV + — joolel nd or ei REN BLE YES 0 4 ME 05 & Sy te NI va 7 Ea ERR SSE 74 IV + — crassirostris". U BDO VIGE SES TS AT DRENGENES rs Re rt re MARGEN: IV oa HERE NE SES INS SNE agreed tee EGE IV +— Smeliloti?. L, W Frylsstines ODSCUrES ; 20 DEAR SURE RS ved ge XVIII Mentha (mynte). [El sethes: føenns] 5. SLS AR MEETERO RER XIII — [år Yeg 5) 7% g —AReRRRRREERR ERE DERE Es 7 SET 1 I] 21, SØN XIII HESS "PONT SE ASS AVE HERRER VII — BEES 15 RE SE ae VII Re Lensitarsus Hoop EL es UT Jeso NI — Curt SS SERIE DETTES DU DSU VII — materhousere, HF] VE ES Re PÅ VII 3 Diboba oven oslo eN, VH Cass AIT 1. SL M6 holes RES nere AE VII ER ENE Åben EGER tel PLS DSA ES AE SD SEE SN ER SÅ VII + Ceuthorrhynchus melanostictus”. K, U, W..... IV ADS ES MERE SSGENS Lene ked IV rr HERR, KK, NU ASO DET løste sekt IV Mercurialis (bingelurt). + Hermaeophaga mercurialis", H,, Kisses VII = Bårvynotus monrenst 2 46 ES SAN EU ag IV HE TEDE 5 SDS ERE SN EEN RH IV såden alles NMN dt EEG BENE eN NEN [AU 271 F91 Merian se Origanum. Minuartia (norel). RER: KERES 0 I ea RR RE La RASER REE 6 IV 225 Mjødurt se Filipendula. Mursennep se Diplotaxis. Museurt se Filago. Mynte se Mentha. Myosotis (forglemmigej, kærminde). Fan eharsus SEEST SS Sale mess AE eN ke eee rR es N11-235 — Tun ERROR SO BOEL RRRES ERE ENDT E SNE SU VII 236 —- ameteee FE KN SPEED TE LØD VIL 241 + Ceuthorrhynchus euphorbiae (M. palustris)". W IV 159 Myrica (pors). BRINT DUE SES DEERE SETS FE SEES SENSE ves IV" 13 SS REESE IEEE NED SSR, SDESASIPISSTEEER een IBVÆR SS Myriophyllum (tusindblad). =Fhlhemonis appendiculata 22 02 5 ne sms Mrs E NI: 45 EET NNE mc de Se se AE AR DELE RR ERR IV 195 Mysse se Calla. Mælde se Atriplex. Mælkebøtte se Taraxacum. Mærke se Sium. Nasturtium (brøndkarse). FRASER, 1 SETE Ree sag 70 are VII 138 ERE BD RE REN rn rer Tse BED ml as eye VII 256 [| — weberi] Lixus myagri + Ceuthorrhynchus pervicax (»barbareae«). W..... IV 181 + Amalorrhynchys melanarius?”. Wo ..sssruedee IV 194 Natlys se Oenothera. Natskygge se Solanum. Navr se Acer. Nellike se Dianthus. Nellikefamilien se Caryophyllaceae. Nellikerod se Geum. 192 Neslia (rundskulpe). [Phy hotrets dademates HH: 3 0 22 erne FEE NI Norel se Minuartia. Nuphar (åkande). + Doracia raset i eler de 4/4 SYGE ARE VM — EN ar y leledtrbeee sense ron be. ØR REE As VII + Galerucella. nymphasaerts, KH SEERE ISIS SE VII Nymphaea (nøkkerose). Er Fyenacia CPASSIDESE STLE, TR eres n mes ØRER er VII kulelerucells. nympbhaenet …… … 55, LÆ reen Res VII Nælde se Urtica: Nøkkerose se Nymphaea. Nåletræer se Pinaceae. Oenanthe (klaseskærm, billebo). Presser hela dr, 1050000 RA REN ESKE KEE VII LNS HEIDE BEES Sa ses SKR EEK ERE PENN WWW VAR ASES KTS ie or RR ON SEE SERENE 0 le Rare, lede IV Phytohomus arie 5 5 SD ass Co SKEER SER ER IV — ÅSE SR. NEUER SS Ea MERE IV Apion- sanguineunt (mdt ANDEN 22 sole IV Oenothera (natlys). Haltica .oleraceas HEE ae NE NE AGE VII Oksetunge se Anchusa. Okseøje se Chrysanthemum. Onde urter se Chrysanthemum. Ononis (krageklo). + Sitona'suturalis var ones 0 ses svie, IV Creol hs Sara 2 ons RE SAA Es ENES S SER IV Phyto EON SNE voss IV +" Arbien onkelen RE Kr rer SR DVDEN IV [ — sinterjectum (0. repens)]| TEEN DETES EEN ES EN eee IV + Hyliastits: obsciiuns 3. 54 Jar HS Tone XVIII 214 153 203 193 Onopordon (æselsfoder). 1 RON OBO OPEE 13 UPS DEDE RTE, IV 284 Origanum (merian). HOF DEDE HAS DYSSE] 20 smde le nens mer VII 84 Er rn" 4 SAREEN EN SERE SE SÅ SEERE FRR IV 278 Oxalis (surkløver, skovsyre). Rhytidosoma fallax (0. acetosella) Padderokke se Equisetum. Papaver (valmue). de jøders FU SINOSUS TE. MU 45 be UTAN IN AG IV 149 + — EIN PR EN SRRRSSONRERRNDEN 4 7 TLS AES LENE 7 IV 150 Papilionaceae (ærteblomstrede) (se også familiens enkelte slægter). Eee ek ne MARIT 101. 114-179. 129 BEER RIS FEDE 5 Tae ERE Re NR NNIT 171 REE TEN 5 Se ERNE ERE RR RD VII 279 HE 550 SE KANE foer ln AA Go ere RUE KR PR KON SDLE MORS RDS IV 45 REE SE Le RAN mee RRS IV 84, 87—90 fn ne hage TE REESE EERRSS RARE US REED SEERER SS FIT SARRES SEES SESEEESENIN ES: IV-2717 KERES BIOS os LEG SR un ken eres e IV 223 KL TT» KAARE RER RESEN IV 260—265, 272—277, 292—296, 298—304 Pastinaca (pastinak). Peberrod se Armoracia. Pedicularis (troldurt). == Kornfitarses bossen. BESES KR SN RSS VII 240 Pengeurt se Thlaspi. Perikon se Hypericum. Persille se Petroselinum. Petasites (hestehov). eN ENES NS RES 1 lee MERE i sr IV 62 Bi PRES EET HEDNSER SI jS JE IV 79 Victor Hansen: Biller. XIX. 13 194 Petroselinum (persille). ES Ceuthorrhynchidius. termination er IV Peucedanum (svovlrod). Phytonomus adspersBs SES Sdr EN REN RE ERE BUE SOREN IV Phellandrium se Oenanthe. Phleum (rottehale). Henle aben" 5 5 SE SS SURE SNE ES SE SE FASE SE BL EYE VII , Phragmites (tagrør). Psammoecus Bias ke ae RA XIII Goceidula sentellidt £ 7 IVER Vs SEES BEN XIV Anthotomns comes DSN. NR PEN 370 SR SEERE Xx LH Donaca, afrundes] 3. Faure RE aan VBE — Fx ANEDE Ma ENE SEE TET SEE Vil ER 2] FOY 5783 0 10 0 F2 ne SR Di 2 TO, 2 H US I BERNER PE SSR S SEE HEER Se FED ST 1 NET d- - Djeran thus le RE 0. SS ESBEN sm sn SD SNER IV Phyteuma (rapunsel). Klaris Cam bal SES SS SIN GN UA SSR NR NS Rs RE IV Picea -se Pinaceade, Pil se Saltr: Pilblad se Sagittaria. Pileurt se Polygonum. Pinaceae (granfamilien). 188 85 (De fleste her anførte arter er udelukkende eller aldeles over- vejende knyttet .til nåletræer). Doris fenestratas (Pinus) 554055 ork raa XI — ged) Fa 2 TR ET" 159) eg ll SER TET REE STEN BRS STORE XI — Marie RE AE SE] RENEE SS SOE bd | Anisotoma axillnis (PIO KSYN Soccer enn ER bå —- BRET ek Re EIDE KE DAN a na SENERE: hl PISA BESES HE IE SON SD Se era VS XY [ — BREST SEE KE SR SENE aa aL XV Matias eN SES LST See EE S n E E å VOR S/E BLÅ XVI Placusa opr. oe En ses REE 2 can XVII SÅ SSR SE RER ES Ds 20 EN SL ÆSN SEG DEAR 5 PÅ Re VRD XVII ARS HAT SEERE Saa RAE AR RE ER KERN XVII PODER BASIS ARRESTERE SR RAE KN AN Plesner VERS SES ASE SE EDT RNSIN RER V [| — BARS TE, 2 an ink me AR RR REDER EEN V Cantharis rufå; ab. darwiniana" 2.211.37 Kane Xe 195 Hhasonveha elobgata (Pinus)? Aarøe DE x — BEEN TS NER FRB KÅR SEERE RR RSD x DEERE ES SEE ne ES eN dl REELT de 5 rn x george eN REESE ENERDEN 7 TS DET TT SER BST SENERE Xx ERE ERE DSO 3 SISSE erne SÅ DIA TERE en XIX El er En ERNA rare kk FEE] KLD 0 ss II EEN en Re Pr, Fy Per eN en Ek møs nen ØS å Bi ae HE Ea ALS LSE Sae ennen SEG DØE zl ER ES SENSE Tr Loes Går REE II REE ry mee] SNE Dans EN II ES DES ESS Ear mener se Ii harer bike sær, Pibe) 8 2 FED TSNS XIII — Fl sær Bea 28230) ODS DS er XIII — en TT rer gt ÅRRE SR CET LSRE RS SMALLE NER ES VAERET ERE XTII — EEN ore ER SØN 3 XIII [| — RES ENE Rene RR sr ELMEBE XIII — ER PEDE SSD AS KN SPØG XIII — Byens SEE Pl) KOMISK neden XIII — eres sær Pee)! 122 anni XIII —- ERB ER . PEeED) 35 rare me FRØS XIII — ore Sr Pil)? MISES sonde XIN flisehroehius Fladmpunctstus" fans Ts Adonis Kal BENDER EET une kr eeNeLA XIII RAI Dar us randis (Pie ENIS kede lak dark XIII — KEDE SSR HS SOK DERS SE SSEIDER Ds XIII — BEL TENNESSEE S TRRIESADSE 4. XIII Silvanus Aar Pres l2s. Per SBB 5 SAG 70 XIM berlin Sets (Picea) ses snarest XI — SEINE REE SEE Lan SAN, an Mare XIII — erat sær Pind SA XIII — REE (ar IP Rus SS JØDD: XIII [ — Horses sæ PIRKS]IU ISEN 6000 bARRI TAN anke RE RNA NR NERE RETTE SER BYRESTTEE XIII — RE Er PE 37, BIND XIII — ere ser Feed] SES VRE SeÅ XHI KERES SEINE SS SDI as men ER AENNG MAN: — nn EAD 2) SØRGEDE GERE MENES ær AGERRS HJO df XIV BROREN ove /Gsær, Plet) 35 55 orale XIV — Seer ser Pl LSE, XIV — ES SER Pred 7. SIdØssaldv. XIV HEER RESET TE LS OSSE ns sb ERR XIV RRS bnES versaler 00 OR Fange XIV BEES ES SSI SERBISK SIN [ — ER REN eee HINE RER XIV — Hera GE PERS SSTSÆTTT eos XIV — DE nt SØD RERR ag SER RSD RER abs: XIV NES orne ate PRIKKER ondt kann XIV Paragrysia-oblongesitatat: … ; sv pkødsenle gå XIV BARE oe LAESE ra seee hr hornene NERE XIV Coccihella 180 PEER ELSE RR XIV — adp En 5 osse ee Ne XIV — ES LÅ 312 Tr H-: bo EDER ERNE BEER APS LEDERE ERRER ser Te Es NE ES XIV —- ode sr son NEEDLES XTY LA REE 5 9 3 2 04 HE ERR MERE SENERE SEER SENERE EGE XIV == Une EST RE TS SS PLUR HARER SÆV FTyledoetus. dermestoldes, BB sy onen re XIV Dryéphilus pusilles EPIDT s croaisrnsSEMNER XIV Ernie, BD 55 oe AN nSe SEONEEER XIV Probe ert 1 5 ESS VERS BIS BER XIV [| — emarsigatlum (især. Pie . sol Hule XIV [ — tiomsoni (sær Pisa) 5 KEPSES XIV Fe DES ER PIG 2 om arr PEER XIV ae meer BB: 15 ele renere ENEEREE XII Pyt depressus ER IRSY 0 æastd, 0 BT ASRSE XII salpigis stars (Pias SES Loa RR XII — BEER AL an RR SEE STEEE ERNE Se SEAN ERGER XII Aderie Aaret TESS Sen Nee RE EL. BEM XII Anaspis bohemica (Pinus)” Caridiaa trieuttata APP" sanatt nn sod XII BE Eg ETS tg 0 104 NERE RASER SAR SEERE TTT ESS ATAS SS SR XII [FHypoplleeus pini (sær, Pini.) Sa XII [ — suturaljs ”(Gsær; Piera XII —— lineans (hær Pins SSL UAE SA XII serie! Brunnen. 05 SES ber ONDE Al HER VI ELDER DN ala 72 SR 5 SR RRRESEREESNERRERERE SEER ENS Ce ERR RENE ES Sr TT e VI opondyls:.buprestordes Pas] ASB FRLGE sa III ea hecmus", BAI SN Serene ARR III Pogonochaerus fascist FS UTEN EE Hi — flecoratus (ovatus)p (Pins) III Nilda (PE AEESN SSL E ao rn r rerR RER III Aserne staben BSN GR) EDER III ion (PINE Dar oo LbaoreSK. DER SAFE, III OBE DENE 22 5 ris er SELDE im ERE ag: TIE SR 5 FRDESER RUSSER SSR ARE RENE SEERE Te an 2. "U.S TY 4 3 SEREG III Flylistrepes Boi 5 oe, FNS ore blee III CERN FSA SN III — Ba EEG GEN 1 NØRRE 5 FRR ST SLS SENER, STÅ RSS TTES VT BE OMK ITI MORS HE BASE arr ÅRRE ENE TIT Fh sie HS. Bh aa SERDAL III — Bee oranger RS EAST EE: III Åh ig dir ir net er es £ SAMORDNE REST SEEREN SE SPORENE ER ET 1 VT 111 — aA TEE corna erne DESK SS ASSER ts EOS NSERE i — ODDE TES ha ts 5 2 Tea > I FS 9 1 SERRRSSRRENESER ERR TS ET FS 2R 111 Judolia -sexmaculata (især Pinus suiter III NR SS ENE UT 1 OT MOE FERSLEV III — er FRE SED) SERERSET TS EDEN SKR ES Sa REESE III —— NT RENS FOSS SERESSSERESRRRE 7, FJER VS 223 SANNES III — BERNER RRS DSE HS SITES RIR ER 6 Ill Eros pin] PH) AISI Se VII Er Dine (PIN) | san BDR Fede VII FUEN] SERIER SE TS FE KON FSU ORE IV ORDE Rens, BULSOSIS su LORS: IV [ — BUER ODS | 0 anne vas NEDE IV — HESSEL SDN 0 ME SR RR DNA IV — sabeer see. Pie) ABEL] drer IV — em TD RØRER "ne ERE ERE EL SE FONDE SEE RENEE REN Joen IV Polydrosus atomarius? Strophosomus' melanogrammus, B 22000 IV — Em DERE — SETE SPREDES SNE SERENE RES S ROSER DEER] IV BEEN ERE HERE LSE ISS ETE DAGES IA SER ER Ve IV FEED ORE 2 PS ASE ha 1231 IV — BR Er RES ES rs (3 SNS MENE ATT IV [| — BE ERR node es sk IE RE 104 IV FR REE REB SST Rs TO FEED ra IV Eels mener (Pinus) ss di SEN SA SAI IV — SER ERE 0 se hr Sd sg DO IV — SEERE ENES i SVEA SD SANN I IV — HE ar vr ak Øg 57 7 23 SERENE SERENE SEERNES SENERE IV —— FREE EF Re 0 KNEE AGRE IV — HEE ER PN] Naar de ER IV [| — DR Ty Ene» rd F HERRER TERE TE ESSEN SENERE NENDEREENREESER IV [| — Furs OPUS) | 2... TRE RER ER EET ERE NAT IV FREE SIE: BB 10 orn KAR mk sakse bord IV RENE ER EP RES): 0 50 bs bNdv srt nå IV NE orne ak sg Ea 1 1 7 NESERERERESERERERERRESSERRE BERN RE SENER SND IV [ — BURE SSR S ma KR se 55 IV Feer abbed alder am registrede IV eee HR TÅ 5 25) Bel re ERR RESEN NERE SENSE RRS XVIII Phthorophbloeus. spinulosus"… By. BØ 0 derstejsisge AN HIT Heap pater, BE 22501 Øs kd MVH, S1, Hylastes cuniculårius (især Picea)". B;-LØ..…... XVIII 36, — søvnet (især Pinus)". B, LØ: 245. XVILT 32, Dendroctonus micans (især Picea)". B, Lø.. XVIII 39, Blastophagus Hær Pinus)": LØS svie, XVIII 40, Has ammer de (Pias). BB; Lø ss seeke XVIII Polygraphas er Pred "BB 10 XVIII 42, gs g EDR) gzd IL ja GE s8 00 SL ef SEE SEERE SERENE DEERE XVIII 45, Dryocoetes antorrapheset Lø signe XVTIT 49, Xyloterus hneatus tisær Pie? BØ... XVIII 57, brynhalds (set Pred) BB, LØ si 70 XVIII: 59; RY LEDOFUS SANSER LØ 5 os de ked vi dre ÆVIH 198 Pityophthorus, danske arter (Pinus)". Lø..." XN111-76<77 [ — pityographus og micrographus (især PEN ERE 5 7400 pE ELDER GER X NI 572 Pityogenes chalcographus (især Picea)". B.. XVIII 80, 160 — iøvrigt (især Pinus)". By; Lø. XVII 81-83; 162 Fips sexdentatos. (især. Pinus). Lo 100702, 2635 XVIII 84 +. Fypographus (især. Picea)", BL. XVIII 85; 163 =" acumihatns. (sær Pius y. LØ ASSR XVIII 85 Eben BLE 5 ser re gier VESTEN XVIII 86, 168 Pindsvineknop se Sparganium. Pinus: se Pinatede, Pisum (ært). eReokes: FUEN ERE BED SAT NSSS EET he Se GE [1 51:74 EUT Et 79 UN sl 1 EPG. s-t &t ken SØREs SER SSR DSE REESE ERERSER SEE. NBG 70 SDR vel NI. 100 Pot berthe Bor beses BUN DAUS rbea UE tre VI. 107 ERE BEORDRE sa rakler VII 283 —" anes RU 22 SS SS arne NES AGRE VIT. 285 SLS HEER BEN SSR SOE RARE NET TKS Gee Es IV 49 AOR OR SES RR ES ne 3 ar AE etr ASE So Rs IN 298 NI Se FE SIS 82 SAS SNE SKER noen IV. 301 Plantago (vejbred). 2" Chrysomels banan bes RENSE DE KREA V11 197 Mniophila muscorum. L , Londitarsus pratensistrs FE ss ss ASTON SEEREN VII 231 J- em melanceephalus?: HL KG Fl Vær 233 — de 3 i NET SER EDT KS BRENE Æ NTE/237 Åpterobeds. spliendidas 1: 4230 ST ds SIN SURE BERR VII 247 — oriental FENDER VII 248 Flo hus frrenttatnei es es 555 tg ØE, PI SER SNERRE SIEM Fv 74 Phytonomns elonsatus? ss: SAD SD DE pE PSR SE SØN IV 87 + Ceuthorrhynchidius troglodytes (P. lanceolata)". W IV 187 3 Meine prak, 1 5 ET DAN RR ALEG IV 240 —… — collar OP ar TR TIE IV 240 ASER Fable: Er. MER SENE EN SEES SPS do ST le TVE249 + — Beer NS SEERE se eee IV 245 Poa (rapgræs). Re ED SSF SS SEE ae 6 SÅRE SE rn ER, 5. SKEER NV 11.262 Polygonatum (konval). Liliogefis: MEFAIREFA reiser ele AE RUNE he ERROR NVE 42 — HERE 50 s bre RRS REE RARE ROERE RT VII 43 99 Polygonum (pileurt). eee Enets DATE SEES XIV re RENEE RESENS SS LEES PTE US ADELER, VII Galerucella aquatica (sagittariae) (P. amphibium). K VII NU Eames eg D KS1 Dr LED hakke Fy fad] SGÆRREENESERSE SEERE SERENE BL SEERE SS MEE SEER NG BI TE aa Tee RE BI rr 142 1 ad. > Bees mv FÆRRE ERE SEERE SÆR ASEES: VII ERE ISETTAEN ENN Nee an VII FRE REE SE ig PER pa SRS ER NERE IV — BEES RANE ES BRS SNEEN AD ER wVv ere sr age HD ISREN NS 7 an 707 elg 10 1] ) CSR RER SEERNE SE SL SES SEERE IV REED ERA is DRUER RE IV — BST DP: Der siearid] ASSER NAS 4% IV + — CAR AI SEA ES SAW SENEST SED MERE LV Ex — udd ritubereuiatue: WS SAVNE Fy + — ENE ne hare ar 5 CYAN BSØSØR ARENSE SLA ER SERGE IV — quadrinodosus (P. amphibium)....... IV RHINO eUus be horder KENN TREND IV + —— gramineus (inconspectus)". U, W.... IV + — BEER NR VINEN TISSER, IV Populus (Poppel, bævreasp). REED DIRT 5 AKER Ked res ARTE, DER Ni ES EEN] 4 se rer SAN ORE, XIV ek nd Sas gs 9 2 15 Tr 362 PRRRSRSRRERERERRERRRRRRRE SE REE SER SELER XIV —- BE SN SEES el bule WERE FRIE XIN Bless USUS 5. 06... SAV ae SEE ne LE, RR XIV ERE re En eN ARNE KE RÆE III tt. Baperda areas By] ANDERS saae ILT + — BEDES 02 Vat ostene Er III REE ME Keaen ANER Nal EDI OR 1173 rr RARE VII — BET 353-240 334 sart ANGER — EST FRR LSE STE SS ae VII [ — lm ne = TV RØRERRNRERSERSENER BESES N HI [ — BØRS S KEE LEARN WII RE DEER See Sel Sne gere OMSER — SUGE BAKER MES SENERE sr SN EVE VII — BE ES VER ENN DE NE See me ke ts rer ER mn" "17 s ERR ERR ERR ESSEN ERR NER + Pliylodeeia ede te oe ago. sd. VII — vitelimnae SB ERA anne VII +- — ER OVRE RS Sa nen VII == Chalcordes Ad Ul FE SS RENEE On eee VII — LINSEN > eee 1 SNERRE RER ORDENS ORSRER 7 ESSEN ST VII [ — MR nx 1 PSB Re Se ES BESS ET RSS SEE E SMREDES Va + — UNE AE RR RENSE VII [Psyliodes futeolal sd orne REE ST SERGE VII Ofiorrhynchus hine 4%, LS sats anke KØ = SØLØ IV [Medal adp] 1 4225 ds 10 4 ARS fS Re SFSR EX Gossonus parallelenipedust 5 SKER stress ERR BÆGER IN — Hina 20 150 eN» Tse SE NE Me ERE SEERG IV + Cryntorrhyvaochns lap JBS 308 + SKE KEN EER IV +-y;Dorytomus, longimannst, NV 00 00 5 skeles KedE EA IV kg — bremset SE REE KE SEERNE IV 1 — ORE DE", og JPEG rad EN IRENE IV + — SEERE 5 6 rå ek GEDE DE KS RER IV LL re aen. FR UL SR GER AVE HE SUSE ns IV +- — Beja FSF SEEREN Sizes IV i Rhytidosoma slott 5 4 44 ons aha EGE IV Hr MEFIESCES: "SCANICUS , 2 SS SE RRS ES ES He Strass PERS (SEE IV FuOrchestes poi … 1, 1. 15 celle EEN IV Bree BEER 2 aars ge krser EEREE IV + — BLE 3 te Åen mme ns EL Bun ES IV Senkytis sen kas nr I reel es ans EG eN ER XVYVTIIEE 35; — KLINE TES 5 Fås tales een OLE SER AN TIT- 5. — ED nu RONS ESN ER ARE ERNE, XVIII Tap hrorrehee BicoloE 23 50 oss ER KER Ko XNTH dr rynke JT RG DIO MEN KS ges XVII Klee ISS SSO I Gr heNER ANM ÆL + — cry lor hest 3 Sek sa eee KVI — SEE 1 5 sorg 1 AN OMØNES XVIII Pors se Myrica. Potamogeton (vandaks). 4 Flaemonia appendiculatat 1 gs ran FIND; VII + — EAD E f 2 HERRE RR RENNES REESE e MR Sp 4 VII Doha versieoloneat 36.54 00 12 20 445 er ME KAARE VII 45. eos HERO SE 050 3 oe USE UDM E SE SSD oss IV PROS is 3 00 Aso ker MØNT annen LA Potentilla (potentil). [Trachys fragariae. L] Meter REE FR VS 53 SN ERR rs Klnnd XIII Galerucella. tenella (P, anserind): Ko øs sk VII Pragtstjerne se Melandrium. Primula (kodriver). Anthon, Forli es en Vs ARR RR GR XV — primat 5 555 or Sl ER ERE SNRLER XV IMELREh es soldea]. 2 NESS ENE ERR RR XIII 201 Prunella (Brunelle). [Apion millum. WJ] Prunus og Cerasus (kræge, slåen, hæg, kirsebær). URE ER BEDER IRSKE SIE DRDR IR ele eRd byret XIII — coracinus (CC. pådis og spinosd). HH... XI — REE ES SN SE Sae eos XIII — atramentariis (G. padus) sid ESS en XIIT SENE ERR IP spind]! se SETS SER XIV BEES ER ERE 15 or ik en alen ed ke EN een VII Hr pleeenbalds CF SOPDTS]| sens Ten skies ver NM ERR IEEE JA SER RER SR REE ED IV — RARE NARRE Sfrter SOE DAS SKETE TEE SES SEER SES ENDE SE IV — ERE OR ENES ea enn are IV — Br RS MSDS SEERE SE MARS Ale ARDEN IV Anthonomus rectirostris (C. avium og padus)". B-T, K IV — bitre tas (CC. Bade DDIS TAG IV + — BE MR SER EE TD nen dluar DN — aner (Ea, LE SS FÆSTANR ved IV — nn, SADAT. HERE NS ØRET SLS ASE ERS ASHES SEERE SRRLE, IV Rhamphus oxyacanthae. L KANE RILEs EUS TES (C. DAAS) SEDDSS pads kst k nr IV — BEES ES BEDES TADRE nev dn wW SEES HERE FN SETE SEDLER 1 s XVIII 14, — SERENE Ka SIM SNEDE DSE PII ÆV ETT 15, om BEES IA TS] EN laane mane XVIII Xyleborus. dispar.. L9.…...... SDN se hed SrrE, =, NE SR st AN ELE JE — Dr RE NSSSRSRESNERE SENE SEE as AL Alb SARA ENE AVTII HE ENERET LEDEDES DAS SS ES DS XVIII Pulmonaria (lungeurt). Ng SL AE an 72 NES 5 1 og ar 1 NØ 13 RRS SERENE SKEER Hi —= ra AT ” SSR NERE SE Maren KASSE Ea MRS El NE — SERENE ET REESE SEE SET mere VH — BEER ESS ARENSE mn abe me VII + Ceuthorrhynchus pallidicornis (symphyti)”. W.. IV + — rates oa SELE. IV Pyrus (æbletræ, pæretræ). 51 210 202 + Anthonomus pomorum (P. malus)”. B-T ....... IN — humneralis (PP. Malts) 2: 17: FEE sag ER IV Rhynehites parsiilbes CP. Mols) 03. SDK SÆLER IV Sens ae] re oser be vre HERE XVIII 14, — Fu SS SØ 5 SEA RENDE re EL AVE: Ey aneae sE M ÅL D a SE esRAKS DENE XVITI Ayleberes” (spaniel reven aee EERNE KV II 71; — SOREL RS anelse ME RENE ES NUSESÆR XVTI I [Flatypns orne 4 15 SES ma range Corsa AKESE EGE XVIII Pæretræ se" Pyrus. Quercus (eg). Galosoma, EBERT 5 5 Ba ha see BI SE SEE KI Eunleebus. banens” 4 18 ok R BORGENE BES EGE EGE N. == Pleetophioess: BHs 0 un mare Fået FCRanE FUE seer ELEG V BARNES: VED EESER ET, ea PS "sok kEGE nd tr IE Te ENGE ISLE EEG V Sbenichmis Fa LD ere es ts se KOK (ASE ANE ERR V Krylodreps auadhpunetabae os mas me AR res DERE TRE V LETH TT Te PRRN ØRRED SERRNE 7 BANEN DEER SENDER ENE BENENE ert. & XVI dOedns SEE BSRS o5 arer aa Gne Bua de GIR SEJR AGRE BADER XVI Frans SNERRE 2 NS SDS as PEN øde SOE XVII + Orthoperus nigrescens” Cantharis absetr —B200 0 Sad kf ne DERE SENE X Podiskra mulstestacen te ek ver RE En SR GE Xx Basyteri MEANS, Tia ek GK AAEN Xx — BEROR 2 SEN ty redde FEED ENE 10 LD 0 ASER REG x sn Triehoceble menn t 420% rr Ves ae PØLSE x manier Hats: osse SHREK Rør ss ENES BÆR Fhiylecoetus dermestoldes. Bi 320 re eRER SR RER XIV + Lymexylon navale", B 5, S REDE MESSE sp XIV ge ET MR TE 1 3 £. kasernen NUV 50 BES GÅ en tdle Kon SE SER EET XIV VA delocera. lepidoptera 0 rose es kgn RER II Elater frys 2 3 30 ens son EON BEEN El == ieerrmes (fasthed). KR 53 sa NRK IT RINGNES RE EGE II lena ae, ANN ER SES SES Sage SR VAN II SEE eN SENERE ERE NES RENEE RA SENERE ENDE LSE II REE DE De BØRN SNNNESE ERR ESS SAREEN SEERE EEN! II Jr ØERNE 530 ss NERE PEERS Em (egenart erat For EDR RØRE II + Limoniscus violaceus?” Corymbites: bipustoltiste se SÅ, SÅ SED TREDS AG SR RRN 2 II + — Te > 10 ge RRS RENE RES RE FØR REDEN EPE SE ES SOS KERES See II + — HAL TSN øl TEE 5 al 1" Be EREE RER ESKE Ole SER ÅSE SEES DERES SEEREN De II d= ide. Ferri OL ME NODE. SAESAES SoanR ka [Il BDurhadus pydmoeust , Ko 14043 ERR KE he NE ENE RE II Arrilis angustulgst (Sne, SE FAN IDE BORE II ENS HA EERIEST SMES ERE ER ED SPETERDE. BT II ES FASER SES rart ad FMÅNDOSES sv: x ERE Tong Bas" AF ENES STRESS SST ESSEN! RSS SERIEN ERS JERES ESS SRRES x BE EESTI EET ØV DEERE EN XIII — DA 1 I". be HER Asle EDEN SER SSR REESE SEERNES FSR SEES XM BEER Ea s lalke AES S ÆT — KERES EDER DVNTRRE XIII Se HEN EEEEST 00 FEE eder eee IRSSGR SED — ET SEN REE eee EEN SE ENES RE DS XIII 2 ProStOMIS man did uanset ARRENE XIII NEEDS. Bos 27 dyrer de JELENA XIV [ — decempunctatus] si. BT: XIV He ERE EOS CA NOS 4 sr AES SR ELIRGLJESS Sne XIV rs TSAR 1] 4 0 REDE SERENE SERENE S SE SER EGNE BEER SEERE XIV [ — Dr ERR SERENE ERE ANER SAS BES.) ØE TA EE XIV — FED Es ast eN HEE DE XIV BR REE MERE EN ESSEN RED DR ENG XIV — fusciclavis? 3 Kestobiumt Fu ovilosumt SAREEN. XIV ae DNorca toma fave ori se EEN Ds SKÆV + — Rum (5 TTT: gt RRERESRRESE BR LE FE SK SNERRE XIV — BRENNER nn ss RENSE SE XIV [ — EEN SEEREN SNEDE NER e Be ER NNE XIV REMEE FEDE SNE SNE NE RE KR EN XIV HE Sora ER MEE NNA SDN XIV BE ASSENS SA ER ER ra ARR NE 3 XII Er RES ERE SN enes DR ENERET å XT ms Tera tone emner 5 300 Sd REAR XII ENE Sr BR 17 0-3 1 75 FÅ ERE BEER SES ES SER XII ERE REE ES SAS ASSER EESTI 0 XII NE Na BR sm Hr Non 2 7 STS RR] SNERRE SESERESRRE ESS ESS XII Hee RDS testacenst 14 sa kk drev TRIER ER XII ERE ERE ENTEN aars GS XII BROD EEs: SEES 2 OKT Es] USERS XII Eee ae KENN sv done, XII NERE Dee, SA) AND DEI TRSBDRD. Xl AP ER ta DhVikis Beslan TLS aserne REN. XII me EROS fasciatusT ; "UDLAND, sybavssd XII er FEREEEE OAEES SARTRE Raie XII NE my ERE ESSENSEN SEE FS SEERE NI SNE LEO DERS EDEN sod rer 1 REDDER. FODER MI Melolontha melolontha vulgaris)" Al Iueadkrsssse VI Boder EEN ES SNEEN sk SER ORDE sad SER RROFRUS ORDNES 6 rand RARETED see VI Færre us ubhes erneinea)s srt Jake esse VI FEDE HEDE SEERE Nes FERIEN VG. SKE III Mesosa nebulosa. K........ BE. cd: Fer: æter HERR ERE III Pisiohiotns dettes 53 KKR Er Sel anere I — Arena 2 5 SS MØN SER REDER III Cr byx scope. BK Dan UNGER ERA RER III Piymatodes Festen aE BIMESE TTT — BENE ER OR ER NE RR RE EDER III FF. Pyndt sansimenni 2000 me ten us RER RE El [1] Rhasom syeophantat 2.0 da 3 sr FREE Er III Aehaeope ol 1 ERNST SR bra 1 OMEN EEN III Strings matas KK 6000700 5701 HERNEDE III — otte 15 sr EAN ERE BEER HH — rovestta. FS re br Ea te SENERE III Grammontera ustulsts. … oskisk NER III —- variegalg, (anke) 1434 rel) ler III ma TT abidostomis fridentatat sis RT DST es NEL Crærpioeen hals MUS. 704 0 rr te sier ER PINSEN VII — serpDUuniabus, 5, Tags ker Er. VII — PORRER SN ERR re BE ER SK SS GES VII —— BEES LEN 05 10 nl ke hr RØR VII — labites . eg sr SKK MR OGS NE SEERE VÆL + — RENESTE 708 kran EDT Hare VII — BUSINESS 55 re 2 fon hører Rn VII Pirtedetla polis 465 ls ds EO BENS Ra VII BEES NED EEN skan REESE RIM ER VII LE EVE 7 > ÆLDN tet HLN) NORS SNEDE ESS SERENE SAS DSE TYDSESET Fy SEAT Nål — Guereelorums Fi 5370507 07 7 SEG NER HEEER VII iPsyllodes mteols… HF) 47.3 53035 rer e rr e RER ER VII abs Faseleiis 40 sa E rvnks RERER EER IV Ohorhsneheoss B 55.500 sn NE Eee. ER ER IV Pulvdresks. HAVIDEST 507 035% kr rs ER RK EVEN IV — pt Ta VIN FAST 2 SSR SERENE SEERE SEERE SE TESTE LE FESD ø IV Ma SNE. era 5 45 svares RANDERS EN IV + — exarata” + — avisers 3 rest ves ene EN EeLEESNE IV — FESTE 2 DS RE RR 1 REDDER IV [+ — PARLE TEN ar sn" LÅ HERNEDE SERENE ERE PEN PONT MOSES IV Cossonus. paralleleppedust 5 5 4 7 For BEN IV Borvtenmes «orale. 54 DEERE so RER IV 4 tCoeliodes quercus: (dryados)" ; 10k; el IV mm — cinetus (erythroleucgs)" —… os RE IV + — DERE as EN ren re ae ARR IV då Balanmus. venosust… 1517572 Balder dn IV + — villosust, Kassa sad tniolere eE IV + Orchestes. anercns”, BK, 19,70. RH KER IV + — ra) få Y DT. heldet BSRRRERRRERRRRRRRENEE SR STN 7 ESP PT RET TE SS SEES IV + — avellanaet. 13 54 ser ERE EV +. Riynehites' olkvaceurt 15675500 54 kh bare INR IV + — 3 RYTI Lår DJ 0 I toge PRESSEN as TERRE SUS SEREN Fay P Ene IV SEEREN es. BENET 0 FODS ADA ØS IV + — ERE IEEE 5 as eo he E re R snes Fahd REE IV — HEE SN DE KPD EEN RE ng IV + — DEER gg hat vr > 5 a 1" set ELLE SES RRSRRRRERERRRREER IV AES ERE EB RS ER RR TV BØLLE. SED ENES 5 SOK LAØDSE TIDEN Sire AVIIT 13, — BEER ED DR ror de. sr huse AVIIT 14, + — RER EET BRS BØ 3 52 NR ad ÆVITE 15, es rr se SEE» | ER (DE. SRPONRNRERSSEERESERRESERRRS RER XVIII 23, HEIDE SE TER INGE T, BØ 3. SST eden XVIII KEE HR EEN 1 ne ne te Ree REE met XVIII Han brorvehes Bic LE ev sm si rine XVIII Klo beres dome KØ. rr Kes meet XVIII 56, + — BEER EST UNE HE RR RANE En MON ET Ea ORD GENRER HESTENE EEN AE SDR SN SANS XVIII BE DT rager Rs or NL RER 197 SARA ER RRS KREDS NRRRESRES VIII 71, — ET SR BE SR NDS SES SOREN ÆRTER XVIII + — Monosraphus BØRNE, BREV XVIII BEES EDER AIRES EON LYSER Få] BTILSSSK XVIII Radis se Raphanus. Ranunculus (ranunkel). BASS. Verso OR SED SAT JSF EURISER SUN TES NI — BEER ASSER ESME es Re NE Chrysomela staphylea(R: repensPp SIS Er. 442 ds VII BEES AUS ELSK ONE DSE, BADET VII — MERE 2 rer ONS ENE MD NH Phaedon' cochleariae: (RR. stelerafus) 2.50. nine VII Galerucella aquatica (sagittariae) (R. lingua)...... VII TD Eva USA TT ea 7 FRGØR = RØRER RRS RESEN ERE ESS VII RES EEN SS an EEK ea Re de ar dre 3 IV Barypithes pellucidus (R. SSØRLKK kt e MUR er ASB anke IV + Fjosomå delexnm (CR: Fepens) FLETTE SETS samen se IV Barous tempestvuss (Rk renen ass SEIN IV Rapgræs se Poa. Raphanus (kiddike, radis). ERE INIS RESET se SET FEHINT VII PRES EH SØ ANE ETON RE SEEVN MT — TET» 1 | FØR sr Mone St ES RE SAREEN kal! — TI ANN MR ". od de Sens ES AE. Ll ABEN ESSE ES SRRER ERNE VII —— EL Te TET VARE n HØRER RRS ERE 5 KR rd RS KOS SR BEN EREEREESSER VII — BR RUE SSR SEES ene NAR Genthorrhynchus pleurostigma ÅL. RNDOV: 47200, IV — nn | RØRE øer hore ER AOR ENTEN ESTNE RRS IV 206 Cetuthorrhynchus contra tis; fosser IV Bare) ties snit sk rN Re AERO EE EY Regnfang se Tanacetum. Reseda (reseda). Phyto andet: Fl seer ere er REE VII — etipest ss Ars ore FS BIFERDIREDE VI — MEE 5 see are BA SN TAN R VII [| — hodicornis: Fl] 20/00 BÆGER ÆREN VII Rhinanthus (skjaller). Apteropeda ore SSD LESS ED NERE VII Rorippa (guldkarse). Prasotiris jun (ample). AU. 3 pe VII Phaecedon cochleariae:-(R: amphibid) 40 roen VII — concinnus (RR; amphibid)…. CC L. ss bed Eie « NH Phyllotreta ochripes«(R.sampiibid) 5 re ka ee VII [ — diadem (RSS IS ENS 15533 så VII Lixus myagri (R. amph.) Bagous. Oylindras (RS DRY SS AUSEEN SEN IV + Ceuthorrhynchus querceti (R. islandica)”". K, W. IV + — scapularis (R. amph og isl.). W IV + Poophagus sisymbrii (R. amph.). K, W......... IV Amalorrhynchus melanarius (R. amph.). W ........ IV Baris lepidii (R. amph.) Rottehale se Phleum. Rubladede se Boraginaceae. Rubus (klynger, hindbær, brombær, korbær). ere, BE 5 nes fee ET DERS EDER XIN er teo FEDT. SEE SUSE SER R aa IS EN ESE SER EN AR VII Haltica oleracea (KR: chamaemorunisild 200. S2Ens VÆ Orne ER SERIES SE Se SR SR NT SENER IV Lepyrus Capienes (RR: CARIN si ARS, ao sete IV Aon os FEDE BE Sr EN rar ar ace ise IV to Hhumncehites- germakicust 5.5 34 romer uses IN Rug se Secale. Rumex (skræppe). + Gastroidea viridula”, -B-T ses Usorpele oner VII Gåleraea oa 0 0 rs BONE SEERE VII 180 206 113 146 207 Galerucella aquatica (sagittariae) (R. hydrolapa- BE ES SEE SEE et Nå RE EN eN ER TR RE Fl) NI 154 emanture Chesadthernnit, Fl, KiSS esassedene VII 185 [+ — BEER ERR SE RTE SSR ll MR VII 186 + — mi heri ak nn) ARRESTERE SENERE SERENE VII 186 + — NT Ve & BØRSER BR YNE ESSAY REE EST STE, VIE 186 Baton RES FS hen FDR VIT 189 RENO FEE TT 15 rende AKER sei IV...86 FREE Ee EN aEEIRER 4 sø nel, ELERS By IN 433 INNER NN 2 ad de see eee ege IN:202 SF Apion rubens. (især R. acelosella)". Woouiornes IV 266 + — SKsanguineum (miniatum) (især R. obtusifoli- DE ag TØR S-ela RESRENRSESERE REDRRREESDENDESERER SEES PEERS RESENS IV:267 + — Krubiginosum (sanguineum) (især R. acetosel- REE HE es ae NE Bret broke KEKGE relse IV 268 He ELENA EEN E. ESS SÅ nn Hende 08 IV 268 + — Kfrumentarium (især R. acetosella)”. K, L, W IV 269 REE ER ae ned KRONET sta tue hånden i IV 296 w nn DT ÆRA ea Rael RTE” ” Eee SSR DERE ESSENSEN SEES REE IV, 297 + — marchicum (især R. acetosella)". L, W ... IV 305 Fer, Alle (sær. R. acejosa)"; LL, Wistaeunanl …3 EV--305 RE. KIR EES NA 5 on ao ole Rev EA ls RER zV305 + — Khydrolapathi (især R. hydrolapathum)”. W IV 306 Rundbælg se Anthyllis. Rundskulpe se Neslia. Runkelroe se Beta. Ruppia (havgræs). REE SEEER EER Se er enes RYG ROG NH45 Rævehale se Alopecurus. Rævling se Empetrum. Rødbede se Beta. Røllike se Achillea. Røn se Sorbus. Sagittaria (pilblad). Fr Donner ERLRER 8 al erne Fakse. NEL 235 me LENE TET ERR ER SEE RSS ERENERE PPS 5 2 SSR MM any DnB rga DT gs VV TØR) nr 1 E 3 27 AMR BERNER SETE 78 SEES SANSERNE SER IV 144 Salat se Lactuca. 1) Den danske art er ambigua Kutsch. 208 Salicornia (salturt). RS NEDE ES 6 ES SØN x ELSE fæ SEE SS ERE SER Wii salig (pil): Frachys minutes, 1500 sa haben se SENERE AR II at Bente SERIE 17 are EEN EEN RE II PSynaptus KBPS SISSI Sa ER AES SSR II CGorymbites Fasan? DDD SER SNØRE ERE TI Elater DDD 1 se SEE arr ln NODER ARRENE ål Låmonius: APULIEN II Epuraea' oe raket) JL. CREMEN GERD sner XIII Meligethes: corsa us SÆR ARENSE GÅ 7 RED SS £ 523 XIII [ — Police] VEST ERL BRE UDE RSS XI Cybocephalis-poHEus 3 1 is re lv ER ser SK XIII Cryptophagus- Pop 5 Fr nt, IU UAE XIII Afomaria atriepilk SER DAS sr XIII — zetterstedt (på. faklen)” reg TERN XIII eyes. LeskaeesT 5 srorenipiradk fon en RDNS S FREE XIV [ — ARE]. er SEERE SURE, HEDE SPTENE XIV — bis kanatase 5 15 KORS NRGREN JURA STØR XIV EROS, 95 7779 rn NT Se ER Bled mr AERASSRNES, XIV Exochomus- uadriipustltes ss FRA UD ND XIV Pole Doe IE SERIE 555 are bisse AGl uckak) et HER SEReS SE XIV — y MTH, ut VT SRERRRSSÅAR TS SUNESEN E » I terrin HERE fy EL XIV Andre. Anobinae 50, sone ike de E En kessl XIV Molen es EOS. 5 rr ØRs SENNELS RER ES DN RER XIV — BEES re EL ED XIV ST Eee ere solen 5 SR SUL dRAe BORE SDN RLAT ERNE CE III lone FORNEDEN SS Faa ke SAs AE III Saperde popunges. BB 1 "keder ONES REED 14 t Oberea oct MAS LSE ULSTER. III rn ET SONGS 0 EL RØRE SDI EP SN DNA SEE III dd Aroma moschata AUB Eee RYDER III Belek Benene 8 une goes eee RER VII reen ae EN SR mr en ke le SE SE VII — RE ae eee ES SOS ARRENE RE VII — BER SEE EET SS lone NE ander sen FESD WII — SEERE TES SS Snare SR VII + — an ele rdl VII + — les mme tas NE ST SELER VII [ — FEenSERS | ss sroader sen EL ETAEE BR VII — ladies oe redde rr RØDE VII — rontahis: 4755 ardev sk RER KE SER VII [ — ordne orne sner Rn VII — KREERET ERE NRK KR BES ENGER VII + — uDasRssSE. BIERNE Rs ad SER, VII 276 SEE Tae kolera VERSICOIGE se re ANN es E Er TE TREE MESTER TELTE FS GR] » SEE BREST SYRER ESS ERE SESSSEEES — NE re VS ere mee ERNE ERR le + — follare (især "SS, repens)! 24657570, [ — ERE ed sr sek ERR [ — Bare In ÆT LN a-> 4 af T AADSRNS ASSENS FARER POPES SER PR boder vins RK 45 sense Jr SUFS0D: — Tr NREN EEN ERE ESS FENG ECTs BERSRNE — BE AE 0 3 Ad For te Pb.a Ren HENDE BR oe eER ESSEN BB 1 le de USA ER, — KEE SNS RL Rose BELLE — SEE ENE BK me AD — SERENE Es ens REE ss sl gehmaen caprenet, Br sirener HØJ. Se allerede” ned BAT Ea SER lede ERE JANE SISSE FEER SNE R GR Es? Be Te rr On TOCA 1 Yu 2: 1072 BPP z HERRENS SKE RE BRS ER STER SER ER [ — LEN uD nr SES im BØF RE Ses SSR er dEES EEN 1 RAD ERE — NERE ERE SEN ENN De helena sem eserelea ES saae Sne ener BE eres. HT SS ESSEN DE TASKER st SEN 0 SSR Rs RER een en er BES HEER SN ae era Ren gut yen Es Te UN ØK TT "Tre 5 I ÆT, at FSRRRERRRENESERREEREEERSRR RSS SESDRNESS Fate brks MARE ATNIS JA SNE rede ene — Be ES AE HEE le DE ar DR RE FRE ERE EET Tel SSR Ta eee FE REE Chloropbanus' vinidis 2102840. ASS FE een arket ars ERE SENDES BESES SST SITE SEEREN SSR — BE ERE ST ED SERIE Sa LRERSRKE BREDE Eraser ES NS DERE RER 3 ennen NES DEO hy nebes Bath BB 192 ION 30 AED EN bores BEDER SE ORION ED vs FAREN ES ESSEN — ERR SK ersten mM — rr SERGE NERE SDS SENERE REN SEKSAN LE SERGE EREs — BIS EN FE BME PEN E OS ESAS TD: REE EET ENS SSR Be SR rvTG + | — Melo hihalmust, U 20 sesneusken — ma TE 2 mn RER NEO DRS SSESERE SERENE Barer BESES SS sa OBO TET ET ARENSE HEER Re Re lse Sneen des + — sericeus? Eee SB EEK ae KLERIUSESE De GÅ SEERE SENE Se ARR ØRE, Kia 0 — — ER DEDE Ret Fante 0 SE SER ST BES SSSSER SENERE RS Victor Hansen: Biller. XIX. ++++++ | 210 4 Cuirculio pyrrhocerast KV. SFTEST oaser IV ORE eter OST 22 0 Al nn RE SER ternes Be IV + — detorstnst SIE SO SSR ES BARNE EDER IV — ae 535 Hardee. TC Bek ae 2 TEE IV — SENT 0, aa Ro EEN IV —- lor 102 1 gcc skelen henter SER IV — BODER 320 ros sek ke me IV —- REESE ODS 5 SALES ra SEES IV Rhamiphus- pukearnes: KK 2 230 STEDS NNE TEDE IV ABORT. 1, OW 20 2SE Sapa Er IV Rees HE SS, ODDEN ENNS DE IV — ar 1 05 0 Fe 155 3 GERNERS SEERE SE ER SE DET ea TS AT ER BERE 2 IV — lonerense < 240 0414513 NR REDE SEES IV Bycliscus betilde. KE 02029405 SK oe Er SØGER IV SOVS seoly tos 003 ge stork Røget XVIII 13, — REKID ES Ta I EO rent RS Br XVHOPFIS: ["Frypobhlocis: asperates] 15974505 FLS Køduanse & XVIII Kyleborus par VS LIDE SER 5 Ebert KV HI 93; BASS EEN NS SS RES Re VII Salturt se Salicornia. Salvia (salvie). le hehe: SERIES Sk KR IEROLRE RR AL EDRER XIII [ — emne HI SE LØSES SEES SKEER Mi [ — FREE FR 5 ok Res LE DE REGERER XTH Sambucus (hyld). + Heterhelus scutellaris (S. racemosa)” .......…. XIII Sandkryb se Glaux. Sandtidse se Hippophåé. Sandvåner se Arenaria. Sankt Hans-urt se Sedum. Saponaria (sæbeurt). Gassida Marsarbaees 1605100 eN ELERS VII Sarothamnus (gyvel). Meligéthes bidenfatns 55.77007 aka XIII + "Plittodecks JADE" + 50 ER ERE SEE VI > Bruchus: faster felt BK stoner VII 276 107 115 118 38 275 119 126 286 SENE SEERE Con Hen SAS LINSER ei nesdnes IV ERNE TE PS arne bu eet oss lndin IV Fee 0 seedede kedler IV ERR REDE SIDE KNEE RER oe RR mn må IV ES DIANE SEN Tot se RE le ERE 5 IV ERE RENE RSS ER 0 SKARE IR ESSENS sl ask ap IV Re ERR ENERET] Sri ad URE AR sn Kø IV SE ARE Fase Pe BW ss eo ET en kk me IV EET AS gh. SDR us ånde kede IV EN REE GENUS ra hr, JAGES lee ere re IV SEE ISS EERUS. ODER SSR nes Kenn XVIII + Phloeophthorus rhododactylus”. Lø........ AV III Scabiosa (skabiose). HEER BEEN le nen se reen es Kl Hi Schoenus (skæne). rphanitiens pusillus (SanIGTICANSY DS EVT 16 II Scirpus (kogleaks). Bane ob SEE SS RSS Aaen VII — rr ET ASSER CET SS SYGE PORR SSR ER ESS VII — EDER SEA SN er RE Es Te ell så VII — BRET ER ES ERE EN RSS SED VEL aE VII ES Eee (ØE ØS SI her Hd Fo take 2 IV REE ES FEE Øe EA ne RR IV Seleranthus (knavel). ER SEERE Fa me fakeleldieendn XII BR INES Ar Rd born dda EA Tu anven se IV Scorzonera (skorsoner). KEE ASER 05 hr re rs ER DENDE VII Scrophularia (brunrod). HESS iOS ERE HT IN SIS aan nan VII Aero Sd RK None bu anden. VII ER EDER SS ER re eee IV Een SERENE SR TRES een elsskr IV Scutellaria (skjolddrager). RENE ERE eN Een rd må VII HF" Phyllobrotica-quadrimaculatat suser. dvs VII 18 Xl 270 212 Secale (rug). Labres. SiD! BEDES SiD Lor ts na BE ERRERERER XI 1746 Artotess Fil ags T Er Rg Serre SØRE RON ESSENS 11-51; 2 Melon BSN SODSELD STS EUT ES MO ENERRAREEN EEN VI 100 Phyllopertha hortiedlas RUN NELE ES SEER GE VE 107 Lem. Bhehens eva R SEE, Ls SOREL EU NV 10548 mæ SOREN. RD bas eN USE SE NI. 48 Crepiloders ferrusmen: Re DD SIGTE SATA SENER VÆR 198 Prue El 5 SNS AS 1 EN MEDER, ; VIE 212 Sedum (stenurt, Skt. Hans-urt). Galeruca interruptå CS. Øer 2535 RS REE Se ES SERENE ser VII 146 +- -Apion sedi (især 'S,felephium)"; LL, W3227:3$2G IV 296 Senecio (brandbæger). OLD russr lorte FK SS see Be XTIT 261 Viedemerd Viser. KUNDEN, SES SSE ss SN NL ES BEN XT 79 — farida, JK 5 sled AR sattes oe XII 209 +. Longitarsus jacobaeae (S, jacobaca)"; H- 249%... VIT 225 — OCES 0 SAGS ARNE SS TLS VIL 227 — SLED Gr ET Rae set he ESKESEN er VII 227 — ner he | | Ma RER else HE SENER RSD er VII 229 + — sonet HE 30 far ANER VIE 232 [ — Sane baner, FE SAS ks 27 SV OSKSØBER VII 243 Pienmastoree FESD SE SLS S dos SE AED ERNE NI 278 LATophes FEER SNITTET SS SELE EON ER IV" 74 ORE ter SEE. FI VAD DLAS DSE SS SEN SAREEER PV" 3133 Sennep se Sinapis. Silene (limurt, blæresmelde). Aphanisticus pusillus (5) maria) DEA ga or ur FI 3/43 Gåassida hemisphaeriensiH ALE i KESSLER VII 268 dt nar ae S 07 es see ses lt se SENERE VII 275 me ASE 57 BES REESE ER NE ere NR ER HV An VII 275 Phyto ASERNE EL ER ERE meer IV 85 — BEDES IS SC SEE SE ER RESET RR SNE IV 86 LEDES Sae] 1 Sne RE DERNE ERR SÅ NED IV 225 Silke se Cuscuta. Sinapis (sennep). Coles sober ES SA DE ERE Een NÅ MIA KORN V1T 115 ben Lon gx —— BR ==, HØRES DRE SERENE ASER KE ET SV vv der 19 VII 205 Céuthorrkynchos griseus … "AUNIESRSNED Ko SSR IV 173 ne sa 1 fg Tal 1 "SÅR 7g u 2 BRS RER SEES REEEEREENERRRERSE IV — BER ELERS Sen ere I IV Sisymbium (vejsennep). BORES SON ESS SARA SS ASTI SRI ER Ad: NI + Psylliodes sophiae (cyanoptera) (S. sophia)”". H VII + —- Cures (5. hehe ELAN TING NER VI Ceuthorrhynchus syrites (S. altissimum). W........ IV [+ — rapae. (S$. sophia). WJ] [+ — sophiae (S$. sophia). WJ] —= ERR ERE He SAD HID DEE JNDE IV — LETS Ta TEL VRE RES SAR aL OKSE SO SEE LTR STEN IV — chalybaus (moguntiacus). W ..... rv + Ceuthorrhynchidius pyrrhorhynchus (S. officina- rr RAR, … DE HARE RSEDNE JEReERRSSS BREST RE IV — — pulvinatus (S. sophia)". U, W IV FREE SENERE SES EEN Is SERENE SEE MES IV ERE BEES SE SSR SN ane nes EN; Sium (mærke). BEER BERIT KEE nes N Il ET ET ET > HI Ten me 1 REESE REESE RRS DRESS SEE SENEST IN EF DRE Kg 57 3 HV KDE ENERRRE SDS RE SEREEESERES SrREN IN Siv se Juncus. Skabiose se Scabiosa. Skeblad se Alisma. Skjaller se Rhinanthus. Skjolddrager se Scutellaria. Skorsoner se Scorzonera. Skovsalat se Lactuca. Skovsyre se Oxalis. Skræppe se Rumex. Skvalderkål se Aegopodium. Skæne se Schoenus. Skærmblomstrede se Umbelliferae. Slangehoved se Echium. Slåen se Prunus. Sneglebælg se Medicago. 214 Snerle se Convolvulus. Snerre se Galium. Sodaurt se Salsola. Solanum (natskygge, kartoffel). Paa Nes mare. sets ten SAN sed ER Subenecinela Z4-punelate 5 6 104 157 ERE fread RE ER ERROR, RSS DD EEG sees NE dn EEN SEE Galtertea anal 1403 ok kan ae Rs LEES GE e Leptinotarsa.decemlineata. B-T SE ERE ERE DEDE ST: FE 5 ESTART Ore GR i «Psylliodes afflhis Hg rn Er ETS ISA DO + — duke amarae ENE sod NR ops Bossa ds Solidago (gyldenris) Lonsitarsus, sedlen 3 are yen ANES Ehe ae tes SEE 1 5 ene Se ne re AE Soløje se Helianthemum. Sonchus (svinemælk). bade AUDI SIOE HAS 20 ka LG PØGEE Be AS 0 se ED REE Sorbus (røn). d-Phytodecta. auimonepunctatat LNS sen + ”Maedalis barbieormist si ar TEE orker + — PE ERR 1 5 ra Ear. ar SE ME MEDER Roos. SBS SSR SR PUK NR RED NØD AVE RON 3. Rhynehites DERES SUNS SIGES ARS SON Ds el. 1 Neue Se SME XVII — FRE RROSUIE 5 5 2 Sense te SE Tasken ar AR XM TI Xyleboras dispar NNE SEE SD KROER es XVII Sparganium (pindsvineknop). fl kr Har 54 2 o 1 11 15 2 AMR» SEERE SR TER ES Kante BM LD het, LE LASSES ESSRSSRNER Done FESD O IDEER 3 BER GE Ble en — SR or 3 SEES SEE SE NERE TE RENEE ER — EEN NESS TES ae BER Re Re ere me — nt iD e HØRSRØRERE RESET SNE SNS DN Era SENERE SSR, SMED —— SEERE 57 ES Harte ENE DN RE ERR Noas Aalen SSD SIN SE ISSN EEN BES Sperqula (spergel). Ssubeoermnedlk 24-punetate. KE SS SERENE +- Pasylligdes, Cuculliatst Hr sav BIRDS En TE NR role gere Hard NE 1 — SORRE RRSS EEK GEE EDER TESS EDER ERE E SAREEN VII ENES eee SN Edd AE Na TR NTR TÅRE ROSS SR ARRENE LES SEEREN VII BROER ESTERE En REE en EFV BUS Pole, ET SN oase nl 300 0 Jak Im med IV Spergularia (hindeknæ). Groneps oma tas. (SPLSGNANT NL BE TAN erne nes IV BE Es ERE eee Re jer estere bes TY. Spiraea se Filipendula. Springklap se Cardamine. Stachys (galtetand). RER ES SERENE SEE 5 ede one SA BEER EN DE RE IT — ORDER SANDE Ar Bean es mø ÆXITIT —- KREERET ES RAS ane XIII -— ES 5 53 SE le ale ad lrne XIII REESE FSI KON DE SEDNUNUDIE renses ne VII — ENERET SNE Soon VII BEER BES 5550 500 Se eee RE RR RVR ERE N VII ADEeknDeda ODIN RENS Sy, DUS DRE aud VII NE FIRE FESTE BEN SE SENE sn kr VII +- Ceuthorrhynchus viduatus (Sf. palustris)". K.... IV == — urticae: (Sfzsilbatied) ts W 2. ar IV Star se- Career: Statice se Limonium. Stellaria (fladstjerne, fuglegræs). BE BEES I RE EEN SA re Fold a XI BEN EEN SE SE SER ENN TED VII PEERS REESE NSSS EVEN få RE ede Fee IV Stenfrø se Lithospermum. Stenkløver se Melilotus. Stenurt se Sedum. Stokrose se Althaea. Storkenæb se Geranium. Strandarve se Honckenya. Strandkål se Crambe. 73 225 167 269 87 216 Strandræddike se Cakile. Strandsennep se Cakile. Stratiotes (krebseklo). a- -Batous: binoduless. USAS Kalt ANS SES DEER IV mr ENA DEDE ERE. TT) SDS SARTE rare AE IV Succisa (djævelsbid). Fraehys rosldytes ts KONEN eN SK ME REN II Galerucanktanaeetten sr SAR ED SR 30 SEEST PRES SAS ER PE VIN — hr ne] ER hr et Se SLET Kr ESS ERE REDE NI Sukkerroe se Beta. Sumpskærm se Helosciadium. Sumpstrå se Heleocharis. Svalerod se Cynanchum. Sværtevæld se Lycopus. Surkløver se Oxalis. Svinemælk se Sonchus. Svovlrod se Peucedanum. Symphytum (kulsukker). Nels ekhes synes ES SO SEES ne XIII Langhans ædes 1 5 ala EDER VII — SEHESTED SE eee ER VII — Base et on] ss er are NS ASTSNE S VII — CERUS NS Knee MERNE NE free VEL — 2 ha lrel 1 HUSE KR mp HØDER TRERER SSR DRE MER SENERE la Nej VE E fot VIN Ceuthborrhynchus apron ae SEE IV LAlophus- triguttatasi LAND RE REE oe RE DARDE IV Syringa (syren). BarEta: versene Se 2 2 3 SS SEE arts So SES EAR MES XII Fess eres 5500 5 SM BED RE RER XVII 23, — BEDE ERE ar ØRER XVII DS Leer earn 5 5 Sa 1 sg RER re XKNITE ZA: LANE ERE 3 se EGER ERE ER RE XVIII yleboriedispar 050 SUL 5 HEE ØS EAST R 5 AVILETSL, Sæbeurt se Saponaria. Sødgræs se Glyceria. Tagrør se Phragmites. 139 143 19 143 144 Fuen M 2F7 Tanacetum (regnfang, guldknap). BRS NSSS Pas und VII rr ae HAR 2 2. Adke fotelohe HEL SERENE ER" ar FE 13 SR RERREEER VEL ET VORE EET SET SES r fake ske VII EN RER NS SERRA Ran få Rss VII SEE EN ENES ET EN Ga ANER 5 nn SN kanen Wall ES ERE DS es HERNEDE ls IV re ett horrkyneh us multe. WS 225 ere 60 4. IV Ceuthorrhynchidras' bamevileit?: 4. anannveddelede«e IV Tandbæger se Ballota. Taraxacum (løvetand, mælkebøtte). lebe thes Beneas, FE AN DES SIT 3 Nan ek eteen XIII —- NERE SENT FSR AS Sar ST hg Galernes Bticolis (TT favn)! AF KLØ SEE MII +" Løngitarsus brunneus (TT. flavumt sisssivs,e. VII Hylobus: transversovittatus (TT; fadum S02D 990909: IV Thlaspi (pengeurt). beinlberrhyncehus pectoratis 2 SSR eden d.s, IV [ == granulicollis. W] 184 218 Thymus (timian). 2 Mehbethes: snit on ure anelse EUR SE XI + — use 505 ver RIVER høres KNEE TAGER XIII (Crypteocephalus: pyagmaens |] ter SOREN VII Crysomela. core 45 ass shore RENEE ER VII Lassla THAT ERHESSER ST SLS Se EG VE fe FDD se KØN ARS FRE ER: VII F ARION. VRE SSR ENE REESE RENE MEDER IV RE NE" 10772 Ut] hån 7 hon see e ARE LANGÅ OS SE INSEE TER SD be ED IV [+ — — sminutissimum. WJ] Tidsel se Carduus. Tilia (lind). TEGNES. MIRREN SRS le GA II Nemesis lo RSS ENES e ae RER XTH + Exocentrus lusitanus (balteatus).............. III Posonechaerus Bidess KO ASE FE ERE 22 ITT TE DEERE ERNE RE ES ERNE sg eee ve ERE ER III Stenostola dub (epe) RE lee ESPEN III BOD EES FEEL DU SEE NIGER NE SALEN EK SENERE ÆN FIE PE — LENE SED sie ET ARR RER ROSER od y ARR el AE | SKEDE XVIII XYyloterus: senat Se ss SAN DENE TS TESS XVIII d=" Ernopores Bh, Bø 3 ul se de SSE XV EL + — Bates, KAT SS enke ERE XVIII BER IEDOERS- HISRØT SE SNS ARE SS NERE MANI TE — SR EET SER ST SSR SS seere es ERR Nr XVIII Timian se Thymus. Tjærenellike se Viscaria. Tjørn se Crataegus. Torskemund se Linaria. Tranehals se Erodium. Trifolium (kløver). Menkeuher DIdeaS AED ERE FODS EEN 0 send XIII Subcoccinells 2A-nunctatå 052 2å ons KERNER XIV. Labilostomis asRanAT 22 yes SP Fo sn ibkegns VII Crepidoden formerne 153 VA sank ned VEL Olof Hus tioE IRN SVN ss bob SNE IV FEBER HA RE HE RARE IV epe» SERRA GSR SD 2 1 SEERE SEER SR IV re mm BEDER 1 RUS RE SEERE Nr Se NE Ka EN, et fem + neden 3 Na SENDES. READERS IV + — Havecentre IV sænkes ennen SE 01 SET RE RER BE SNERRE SSR VERS SENERE IV 52 BEROENDE ES 45 20 on Fåes eee ne nåle IV 84 — SED KN SE ae kl eks Te os mye IV 86 —— SED ES ER nain EO REN Re VE TEE DE IV 89 — ERE ES SEN SE RR Bee deede a IV. 89 + — ERE SEN reg SE SERRA IV 89 — trilineatus. U + — TS DE er ARRENE SØGES ARTENS DSE RENEE EEN EET IV 90 — denominandus? ENES Bokse tast, bs Usa En REN VV 220 + — | Tr SG En IE (SR 3 HERE she SE FEE SES SENSE EDE SEAN rv 221 + — HEE RE Sr REE RER IV 222 L Jr bommen Ss STS ERE reen ran ENS IV 222 Er er OSS Pleo srt, RU 0055 RIV SORG … IV 223 + Apion dissimile (især T., arvense)”. K, W......: IV -272 er HR erne (især 7, arves)"; LL, WiDI0a0.. TV 273 RE JES IEEE ES ANNE Fra bre er er BLD TV 274 RS RER TS ON ET seen EB KNRE IV 275 RER RE i] NE FESD SONNE SERENE SS SENSE SE YE SER IV--275 SENERE, SEN serene ren Esk Ril IV 276 HEE RE REE EET Nee en RR ER NR ss EFV 277 — gracilipes (T. medium). W — pubescens. L, W ER ENES 7 Wise JE SE use de TEN vs arge ne san os Re Var.g IV 294 RE ERE MENE STS algdke "FVT KREDSE KAL SÅ ERA SERENE SEERE ERE IV 295 RE ANE RS REE TE Red IV 302 TEE RE DE eN NEDE Re RE IV 304 + Hylastinus obscurus..... stk Gere Be STENE ENE R XVIII 28 Triticum (hvede). ES SEE ER Fingrene EENSØSSA XI 174 VEN = seks les SS RSS ESS SYST GES ACER XI 176 EEN Ea TE SETE EET TSA: 12'51,-21 ES EEN SAS EERSERSENEDE XIII 255 REE RS AD I elske DKKR 33.0 VA ØVE VI 100 ES ore ER SL SNE SM ERENS NT 107 Be ES (EAN RE SEES LERET ed VIT . 46 EET VIT 48 breder Fee en, Bl ROS RL EDT ons 11173 bd IN Ty Ti ka mn Mg. 7 7 FAN >. HORSES FRBGEERS SEER SEE PI SERESER VII 212 Troldurt se Pedicularis. Turritis (tårnurt). [Ceuthorrhynchus curvirostris. WJ] Tusindblad se Myriophyllum. 220 Tussilago (følfod). F "Longitarsus. ore El 15 OFRER RER VII — SÅEDE za. LÅ KAGER mv JERES RESET SERENE SKET TT SER EM, NE Chlor has VIE sa er Se SENERE TEN ES IV Fans flaberosiris, 24.550 N yes ENGER AES EV: — BEARS 5 2 SAN SR ne NE DN IV Tvetand se Lamium. Typha (dunhammer). ELSE, JK 1 5 re ERE LEO RES Se KEN BDondcia-versicoloked 42 5555 SMR RS BT eder SEER VII — Fhalassika Nar URNE Sags HI KE SENE VA — DEEVICORNIS "Mr Salar Rake ER mes rn VII — bon: LIL Tx 5 ANES GERE SE AT SER aø dn SR ESS RD En SENE SNE VII — SENER LSE REDE bases SEER: VII — CINET ESKE SEN AJ OR BFER Set, SERENE 1 MV. 3 AES SEE VII Notaris"Damaeuktus Se Ann SN SEN ae EGER STA EFV Tørstetræ se Frangula. Tårnurt, se Turritis. Ulmus (elm). + Nøsodendron fasen LSD Soler Xx Aselera sanguinfeollis Led ae str stsrsttd in EDR Sag Mar Dre XII Falerueels Iles ASS RSD RE SEES SE WIE [Psylliødes: lunte FF 22 KT RT EST Se SE VII Matdalis' armeret AR var kegle me sie IE SS LEEE ER IV Cossornns parallelepipedus 5. AS 2346 53 ss ene ER IV Anthonomus inversus -rOrehestes raket 155 5 SKÆV Se JER SE SEERE IV + — BENE HIDE FS ARRENE SS ae TEN TRE nn -Seobytus: seplytusr, BK LØ, Rev XVTIT 43, + — eis ER nes sl ie ns AV IL Ad -— yo 9 KE NL EARL] NG ANER Ene SER SERENE She end ÆVTIL 4 — r0nn gere ne 5 KØRER NER REE AES BAD BRET SNEEN XVENSES: + — Matisse HE 55. allektes slas ANE Enoksen sie, 10 SS araen SR AR ENE XVIII ANieborie DAT SEAN sne Ea AVT SL — SEERE es IEEE eks KLEE mee KONGE XVIII — Maker. LØ IEEE RØR AR XVIII [Platypuszeyindralle 17 aa hetaste XVIII Val Umbelliferae (skærmblomstrede) (se også familiens enkelte slægter). Mee Mal ender MÅ FRANDSEN 20 di Å BEDES ASER SENE SIAMN ERE N RE T er RE x ST ag ie UT Mere" za + FSI > > BORRE XII NERE RS TER Cr ERE SEENDE ae Se XI BRET. Keen Te SO sanne Sas kor røbede XII BR RODS lanser de DER Kr NI ERE ES 3 eks ses er eN OWN beses orlchaleen 3 as JET s panelet sg NI FREE BENE es sr Saren VII ENE SEERNE ERE MAKER Ge IV mr rr gt RØGEN EAR Se. SØRGER SEER STRESSEN HED ADT SØE SSG SERRER IV Urtica (nælde). ER Eee SEN ES RE ne bon ere TELE XIII ET RR ET ET EEG NE) SEAN KERES RESOSE se PRES ASE ARENSE EISER NE SENDES HEE SSU is reNR are ede ske IV — RL Tre ek EØS SESER REESE TS TC Feenrne ES FENERERER IN — tune ze RØRE DDR ERR NR ORE RENEE ERSERERSE OK Fy LE TESS LA 5 gs 7 RRS REESE SEERE RER SENDES KE SSREREDRE IV BRED DES ERE ON Ge SÅ see KR KNR GE IV SF Gidneorrhinus. quadrimaculatusr. Wu ses zY 1 Cenihorrhynchus” polhnarnist., WS seve, IV SE AE ER EAN er AR EN SDS IV Utricularia (blærerod). i Kone eres SES ENES Treeren VIT Vaccinium (bølle, blåbær). iMalthodes- heéxacanthus (V.mgertillus)| 22225. 8 Xx Valeriana (baldrian). Melisethes. oe eo Vens 5 EET ork, 7. 5.580 XII Flere træbukkearter søger til blomsterne ......... III Valmue se Papaver. Vandaks se Potamogeton. Vandspir se Hippuris. Vedbend se Hedera. Vejbred se Plantago. Vejsennep se Sisymbrium. 240 64 104 222 Verbascum (kongelys). + Longitarsus fabidust SEE 2 AEK [SKER REDE VII [+ — nigrofasciatlns. FH. , : 8283 orne VII EON OSKAR RENNER EEE IV Veronica (ærenpris). + Prasocuris junci (V. anagallis og beccabunga)". K VII + Phaedon armoraciae (V: beccabunga)" ......7.. VII Galermucela pusle 5460 54 SVANE bs NE ENO DN ENN EES VII Eonsitarsus- holsaticus, FH, 15444 here eN: få VII [ — . longiseta] Anteropeds slohkoså & 55 suse srgsdk ke DET E DANNEDE VII — splendida. K 2606406 EET EDEN TEE VII — orbrenkeks: Ko SSG ask KASERNE VII Dibolia depressiuscula (V. feucrium). L........... VII Barvoithes DERE US, 1.54 50 Ce sen ER SKE nn RE SNE IV + (Gymnetron villosulum (V. anagallis og beccabun- BEDE: SE RE SE RES FØR DE SX Fe RR SES IV + — SYET OT KE rettet Res DE BEN SSÆRR st ole as er kerner IV + — beccabungae> (bl. a. V. scutellata)... IV + — FOSU HS ER NEN SER IV +- — elser 20 I res eN KEN RE ER IV Viburnum (kvalkved). [Mleligethes: abratuss FH] 154 223 REESE ASLE SEERE XIII Flere træbukke søger til blomsterne ............. III d= Galena Vibarnee SPIS AIar ss VII Vicia (vikke). j=Derotrepis rufipes?; HH... HERE Fe LEE VE DS SEN VII Crepidodera forrmomen? SAGE JEPPE SE DDS STER Vil Spera SUT online ør banner NU BErehus FSR DES 5077707 CARS SAREEN SS VII + — DD nar 9 sas BØ] SOREN NERE RESET NR] TRES VII + — TEL DN ER 9 (2 1) 1 10 I ARSEN ER RDS ERE SEE Te" ESS RE SES SEE MENE: VII + — tese 3 SER AR EEN SA DELENE R VII Ore Ees ERE SNE SETE ES RR RER IV 4 Phytonomuis punetalnst 2133355 als Eb 43 IV — eine OP SURE rs boer IV — denominandus (V. cracca)? + Tychius uimensbihelateet 24 sloangiei Ti erEs IV —— DR ERR Be RRS En] åens REESE RESEN GERE rv — tomentoskssheoly ss banes sen SS RRS IV —— BERO 2 2 AL VDS Fa ne AS) REE SAVES IV + Apion DORIAN SP LS, la eN RÅ STEEN ANE IV mrs ra ere 23 arenaer 10] Eee IV re Rs 53 1 sØRER RR" AGRE SA INS ERNE SRERNR SEEDE NES ERE IV 261 ENNS SEERE SARSE FIS FAGEDITRSI BEES 4» EV 262 EEN er REE Di ædle IV-277 ERE 2 1 Ty ØER” SNERRE SES SKEE SERSES SE SDESEESSES IV 293 ERE EN se te ed ed ae Brea ma Øl HV 293 [ — platalea. W] ar 5 Mener TREN Yes EF såe egu ele IV 294 se ERE TE 55 or DA REE Ea aksin BlR bane fk kV ar Rs IV 295 ERR SS MH AE SSG Rn ul MAE IV 299 ETS, SA FREE REE feer SKER NEERSENE SERENE Fy 301 re Feet (sundere. sån renin IV. 301 EST TO LOSE PAK”. SRRØNE SERENE TAS SEAN REED, IV -301 RU ARRESTERE IN:363 Vinterkarse se Barbaraea. Viola (viol). ERE IS eee ES es od sake. dø IV 204 Viscaria (tjærenellike). RE HEER AR ASO SAN SNS SGÆS se 1293 Visse se Genista. Vortemælk se Euphorbia. Æbletræ se Pyrus. Ædelgran se Pinaceae. Æl se Alnus. Ælm se Ulmus. Ærenpris se Veronica. Ært se Pisum. Ærteblomstrede se Papilionaceae. Æselsfoder se Onopordon. Åkande se Nuphar. Fortegnelse over billebindene i Danmarks Fauna. Løbebiller (Carabidae) af Bertram G. Rye. — 1908. (Udgået, erstattet af bind XI.) Pragtbiller og Smeldere (Buprestidae og Elateridae) af K. Henriksen. — 1913. Træbukke (Cerambycidae) af A.C. Jensen-Haarup og K. Henriksen. — 1914. Snudebiller (Rhynchophora) af Victor Hansen. — 1918. Aadselbiller, Stumpbiller m. m. (Silphidae, Histeridae 0. a.) af Victor Hansen og K. Henriksen. — 1922. Torbister (Lamellicornia) af Victor Hansen og K. Henriksen. — 1926. Bladbiller og Bønnebiller (Chrysomelidae og Lariidae) af Victor Hansen og K. Henriksen. — 1927. Vandkalve og Hvirvlere (Dytiscidae og Gyrinidae) af Victor Hansen og K. Henriksen. — 1930. Vandkærer (Palpicornia) af Victor Hansen og K. Henriksen. — 1931. Blødvinger, Klannere m. m. (Malacodermata, Bra- chymera o.a.) af. Victor Hansen og. Sv. G. Larsson: — 1938. Sandspringere og Løbebiller (Cicindelidae og Cara- bidae) af Victor Hansen og Sv. G. Larsson. — 1941. Heteromerer (Heteromera) af Victor Hansen og Sv. G. Larsson. — 1945. Clavicornia 1 af Victor Hansen. — 1950. Clavicornia 2 af Victor Hansen. — 1951. Rovbiller 1 (Staphylinidae 1) af Victor Hansen. — 1951. Rovbiller 2 (Staphylinidae 2) af Victor Hansen. — 1952. Rovbiller 3 (Staphylinidae 3) af Victor Hansen. — 1954. Barkbiller (Scolytidae og Platypodidae) af Victor Hansen og B. Beier Petersen. — 1956. Almindelig del af Victor Hansen og Sv. G. Larsson. — 1957. Et supplementsbind med rettelser og tilføjelser til hele værket er under udarbejdelse. Litteratur. Imagines. L. Bedel: Faune des Coléoptéres du Bassin de la Seine, tome VI, Rhyncophiora; 1882—87. £.-Benick: .Pilzkåter und. Kåferpilze i Acta Zool: Fennica, 70, 1952: V. Bergsøe: Fra Mark og Skov, i ny bearbejdelse ved C. We- senberg-Lund, 1915. JE. V. Boas:: Forstzoolpsi,: 2-udg. 1923. Prosper Bovien og Mathias Thomsen: Haveplanternes skade- dyr og deres bekæmpelse, 3. udg. 1950. R. A. Crowson: The natural Classification of the Families of Coleoplera, 1955. I. Sainte-Claire Deville: Faune des Coléoptéres du bassin de la Seine, tome, VI, bis: Supplément aux Rhyncophora. 1924. L. Ganglbauer: Die Kåfer von Mitteleuropa, bind I-III og IV, førte halvdel, 1892—1904. Fr. Hekertinger:. Halticinae i 'Reitters Fana Germanica,, IV bind, 1912, p. 143—212. — Untersuchungen uber die Standpflanzen der Blutenkåfer- gattungen Meligethes, Brachypterus und Brachypterolus (Heterostomus) i Entom. Blåtter, 1920, p. 126—143. -— Resultate funfzehnjahriger Untersuchungen uber die Nahrungspflanzen einheimischer Halticinen i Entom. Blåtter 1924, p. 214—224, 1925, p. 10—19, 81—92, 119—131 og 155—163 og 1926, p: 1—9 og 49—62. — Die Schule des Spezialisten. Artikelserie i Wiener Entom. Zeitg. 1924 og 1926 og i Koleopt. Rundschau 1928, 1929, 1932, 1934, 1935, 1941 og 1943 (citeret i Koleop. Rund- sehau 1943, p681, note 1); Fr. Heikerlinger,… Ho. Scheerpelz, Harris: Wagner.:m. fl: Aus der Praxis (Schule) des Kåfersammlers. Artikelserie i Koleopl. Rundschau, senest artikel XLIII- 1951—1954, pp: 978. W. Hellén: Catalogus coleopterorum Daniae et Fennoscandiae, auct. Victor Hansen, W. Hellén, A. Jansson, Th. Mun- Victor Hansen: Biller. XIX. 15 226 ster, A. Strand, 1939 (en ny udgave er under udar- bejdelse). Kai L. Henriksen: Danske insektnavne, 1944. — Fortegnelse over de danske galler (Zoocecidier), 1944. A. Horion: Nachtrag zu Fauna Germanica von Edmund Reitter, 1935. — Verzeichnis der Kåfer Mitteleuropas, 1.—2. Abteilung 1951. — Faunistik der mitteleuropåischen Kåfer, I—-V Band, 1941—1956 (I: Adephaga-Caraboidea, II: Palpicornia- Staphylinoidea (ausser Staphylinidae), III: Malacoder- mata, Sternoxia (Elateridae bis Throscidae), IV: Ster- noxia (Buprestidae), Fossipedes, Macrodactylia, Brachy- mera), V: Heteromera). — Kåferkunde fur Naturfreunde, 1949. A. Hustache: Ceuthorrhynchini i Miscellanea Entomologica, 1920—19235. I. P. Kryger: Biologiske oplysninger om nogle nye eller sjældne . billelårver, 1; i". Ent. Medd,, '10:-bind;: BOE p. 172467 18 -smsids: ; 13. 6ind, 1915, p:30 8; I. P. Kryger og H. P. Sønderup: Biologiske iagttagelser over 200 arter af danske billelarver, I i Ent. Medd., 22. bind, 1941, p. 57 H., II smstds., 24: bind;.1945 9 /475 40 smstds., 26: bind, 19523). p281 4. Sv. G. Larsson: Myrer. Danmarks Fauna, bd. 49, 1943. H. v. Lengerken: Von Kåfern erzeugte Pflanzengallen i Entom. Blåtter 1941, p. 121—159. — In Blåttern minierenden Kåferlarven, Biologica Gene- ralis, 1941, 1941, p. 236—281. Carl H. Lindroth: Handledning for Insektsamlare (Svensk In- sektfauna) 1949. E. A. Løvendal: De danske Barkbiller, 1898. Th. Palm: Fångstmetoder får skalbagger i Svensk Ent. Tidskr. 1956, p. 64—70. E. Reitter: Fauna Germanica. E. Rostrup: Den danske Flora, 18. udg., 1953. Sofie Rostrup: Vort landbrugs skadedyr, 5. udg. ved Prosper Bovien og Mathias Thomsen, 1940. Otto Scheerpeltz: Bestimmungstabellen europåischer Kåfer, 1. Stuck: Bestimmungstabelle der in Mittel- und Nord- europa durch Arten vertretenen Koleopterenfamilien i Koleopt. Rundschau, 1939, p. 81—112. Otto Scheerpeltz- und K. Håfer:.'Kåfer'und- Pilze; 41949; Svensk Insektfauna: Aurivillius: Phytophaga, 1917 og Rhyn- cophora, 1920—24, Spessivtseff: Scolytidae, 1925, Lind- roth: Heteromera, 1933 og Carabidae, 1942, Th. Palm: Staphylinidae, 1. del, 1948. 227 C. Urban: Afhandlinger i Entom. Blåtter, 1913 (bl. a. Tapi- notus, Baris lepidii, Apion onopordi), 1914 (bl. a. Erirrhi- nus nereis, Dorytomus melanophthalmus, Phytobius quadricornis, Ceuthorrhynchus campestris, Baris laticollis, Miccotrogus picirostris, Sibinia sodalis, Apion hookeri), 1922 (Bagous lutulentus (nigritarsis), Tanysphyrus), 1923 (Bagous binodulus og glabrirostris, Phytonomus pedestris, Apion), 1924 (Ceuthorrhynchus, Tychius), 1925 (Orobitis), 1926 (Hydronomus), 1927 (Rhinoncus, Notaris acridulus), 1928 (Lixus myagri) og 1929 (Phytonomus trilineatus og meles, Dorytomus longimanus, Pseudo- styphlus, Bagous nodulosus, Auleutes epilobii, Cidnorrhi- nus quadrimaculatus, Coeliastes lamii, Zacladus affinis, Phytobius velatus, Coryssomerus, Sibinia potentillae). Endvidere i Deutsche Entom. Zeitschr. 1914 (Smicronyx jungermanniae) 1922 (Zeugophora flavicollis) og 1926 (Olibrus). Hans Wagner: Uber das Sammeln von Apionen i Koleopt. Rundschau, 1940, p. 41—65. É — Uber das Sammeln von Ceuthorrhynchinen, smstds. 1942, p. 1—17, 1943, p. 129—142 og 1944, p. 125—142. Geo. B. Walsh and John R. Dibb: A Coleopterist Handbook, publ. by The Amateur Entomologists” Society 1954. C. Wesenberg-Lund: Insektlivet i ferske Vande, 1915. A. West: Fortegnelse over Danmarks biller, Ent. Medd., 21. bind, 1940—41, med tillæg smstds. 25. bind, 1948—51, p. 3—141, p. 209—211, p. 326—327, p. 405—406 og p. 465— 466, 26. bind, 1952—53, p. 278—279 og p. 502—504 og 27. bind (1954—55), p. 41—42 og 91—92 (fra 1950 ved Victor Hansen). A. Winkler: Catalogus coleopterorum regionis palaearcticae, 1924—32. Litteratur"). Larver. W. H. Anderson: A terminology for the anatomical characters useful in the taxonomy of weevil larvae. — Proc. Entom. — Soc. Wash. 49, 1947. Henri Bertrand: Les premiers états des Eubria Latr. — Bull. Mus. Hist. Nat. (2) 11, 1939. ") Kun en lille del af den vigtigste litteratur er medtaget. Ved- rørende tidligere behandling i Danmarks Fauna se henvisningerne ved de enkelte familier i oversigten. 15” 228 Henri Bertrand: 'Tableaux de determination des larves de coléoptéres aquatiques. — Bull. Soc. Centr. Aquicult. 47, 1940. Hans Blunck: Syllabus der Insektenbiologie. — Berlin 19251). Adam G. Båving: Mature larvae of the beetle-family Anobiidae. =D, "Kgl: D. Vid. Selsk, Biol;:Medd. 22.2) 1954; & F.C. Craighead: The principal larval forms of the order Coleoptera. — Brooklyn 1931. F. Lvan Emden: "Die Larve von. Phalacrus'grossus ErSund Bemerkungen zum Larvensystem der Clavicornia. — Entom. Blåtter 24, 1928. Ueber die erbliche Bindung von Latenzen an Jahres- zeiten. = "56 Congr. Intérns Entom;' Paris 1952; 1933: On the taxonomy of Rhynchophora larvae. — Trans. Roy. Entom. Soc. London 87, 1938. Larvae of British beetles. — I. A key to the genera and most of the species of British Cerambycid larvae. — Entom. Monthly Mag. 75, 1940. — II. A key to the British Lamellicornia larvae. — ibid. 77, 1941. — III. Keys to the families. — ibid. 78, 1942. — IV. Various small families. — ibid. 79,:1943. — V. Elateridae. — ibid. 81, 1945; = VI. Tenebrionidae. — ibid. 83, 1947. — VII. Coccinellidae. — ibid. 85, 1949. Egg-bursters in some more families of polyphagous beetles, and some general remarks on egg-bursters. — Proc. Roy. Entom. Soc. London! (A) 21, 1946. Eggs, egg-laying habits and larvae of short-nosed weevils. — &8th intern. Congr. Entom. Stockholm 1948, 1950. On the taxonomy of Rhynchophora larvae: Adelognatha and Alophinae. — Proc. Zool. Soc. London 122, 1952. H. E. Hinton: A monograph of the beetles associated with stored products. Vol. I. — London 19435. N. A. Kemner: Zur Kenntnis der Entwicklungsstadien und Lebensweise der schwedischen Cerambyciden. — Entom. Tidskr. 43, 1922. Zur Kenntnis der Staphyliniden-Larven I—II. — Entom. Tidskr. 46, 1925, 47, 1926. R. Korschefsky: Bestimmungstabelle der håufigsten deutschen Scarabaeidenlarven. — Arb. phys. angew. Entom. 7, 1940. Bestimmungstabelle der bekanntesten deutschen Ela- teridenlarven. Arb. Morph. Taxon. Entom. 8, 1941. Bestimmungstabelle der bekanntesten deutschen Tene- brioniden- und Alleculiden-Larven. — Arb. phys. angew. Entom 0 "T94S: Bestimmungstabelle der bekanntesten deutschen Der- mestidenlarven. — Arb. phys. angew. Entom. 11, 1944. 1) Omfatter kun Adephaga og Staphylinoidea. 229 J. P. Kryger: Biologiske Oplysninger om nogle nye eller sjældne Billelarver I—II. — Entom. Medd. 10, 1914, 13, 1919. — & H. P. Sønderup: Biologiske Iagttagelser over 200 Arter af danske Billelarver. — Entom. Medd. 22, 1941. II. — ibid. 24, 1943. H. Madle: Die Larven der Gattung Aphodius. — Arb. phys. angew. Entom. 2—3, 1935-36. Thure Palm: Om uppfådning och klåckning av trådskal- baggar. — Entom. Tidskr. 74, 1953. Renaud Paulian: Les premiers états des Staphylinoidea. — Mém. Mus. nation. d'Hist. natur. 15, 1941. Alvah Peterson: -Larvae of insects. Part II. — Columbus, Ofro 1951. PP de Peyjerimhojf: "Les Tarves des Coléoptéres d'apres A.G, Boving et F.C. Craighead et les grands critériums de Pordre. — Annal. Soc. entom. France 102, 1933. A. W. Rymer Roberts: A key to the principal families of Coleoptera in the larval stage. — Bull. Entom. Research 21.219530, U. Saalas: Die Fichtenkåfer Finnlands I—II. — Ann. Acad. es Fenns (AA) 8) 10173 22) VEI J.C. Schiødte: De Metamorphosi Eleutheratorum Observa- tiones. Bidrag til Insekternes Naturhistorie. — Naturhist. Tidsskr... 3; Række, 1862-8325 [1 Bd. 1, 1862, (Gyrini; Elydrophili, ”Silphae):.…2: Bd. 3,71864 (Histri,…Dytisel; Gyrini, Staphylini, Oxytelini); 3: Bd. 4, 1867 (Carabi); 4: Bd. 6, 1869 (Buprestes); 5: Bd. 6, 1870 (Elateres incl. Melasis pp. Cebrio);,62 Bd 8; 141872 (Carabi, .Dytisel) Hvåropiih, Spercheus);.7: Bd, 8, 1873 (Stenini, Tåachy- porini; Homalini); 8: Bd.-9, 1874: (Scarabaei incl. Luca- nidae og Passalus); 9: Bd. 10, 1876 (Cerambyces); 10: Bd. 11, 1878 (Tenebriones -incl. Alleculidae); 11: Bd. 12, 1880 (Lagriae, Pyrochroa, Oedemerae, Melandryae, Mor- dellae); 12: Bd. 13, 1883 (Rhipiceridae)]. H. Strouhal: Die Larven der palåarktischen Coccinellini und Psylloborini. — Arch. f. Naturg. 92 A, 1927. K. W. Verhoeff: Beitråge zur Kenntnis der Coleopteren-Lar- ven mit besonderer Berucksichtigung der Clavicornia. — Arch. I. Naturg. 89,A, 1923. Fr. Zacher: Haltung und Ziuchtung von Varratsschådlingen. — Abderhaldens Handb. der biol. Arbeitsmethoden 9, 1933. Navnefortegnelse over familier, underfamilier, slægtsgrupper, slægter og underslægter. (Synonymer er trykt med kursiv. Navne på slægter, der ikke er behandlet i Danmarks Fauna, fordi de først er fundet i Danmark efter det pågældende binds udgivelse, er sat i parentes). A. Latinske navne. Abi XT 4537 330 Abdera 202533 XII 90, 219 AFA NE NMN 245) 278 ADS TARATSDENRAEDESRE Xx38 Acalest UNS EESSRTSEETES IV 115 AARIS SN SEN] SE TVE215 Acarnthocinus "24,2 TTT 9/93 Acanthoderes ...... III 12, 94 Acanthoscelides se Bruchidius. ATAOdES LI ISTAT VIII 100 ARE SIND RES XV 263 Fa TGATS Co) 22 DR VER HE FEM RS SS MES XV 86 ACis) AIDÅASER VIIT: 148,-213 Aclypea se Blitophaga. Aemaeops kk AURA TET 67 AES EDEN SE Vv 247 AÅcrodon me 5 781 KL 1722 336 Aero æv-:401 Across ILSE ÆV. 50 Atrotriekie: ed V 200, 266 Pau) g 0) år 7 a 17; FEER Se DRS på KVIT 313 EN pl b [1 12 TERE Sa SER REESE XV 48 AtedmmsRVE X1=271;' 299 Feat aG 0 16 u ORKER EN EJE BEN LASSE SEES V 193 ACHE RES Ras II 76 At opDtervE SERES LES NV -20'7 Åbo SINE XVI-32 ÅActophyla sk ANS XVII 310 ÅAoupabunsse ss de XI 216, 349 Acylophorussi sm XVI 161 Ada EN e SeS,E SEV 437 Adeloceraidd ERE ERR II 64 Aderidae ... XII 34, 186, 187, XIX 90 Aderus ÆRES XIT 354, 187 Ba Wok D ag Ton gr) NER RSSR ARE TR RR ES VIL 141 po Penn h Ce PR SR ERE ES 9 XIV 147 Fe Vo loao > CMESBS SA SERERE FNS a+ E) VII 90 Adrastuas E. KarkT RENS II 68, 51 Kes RTE NT 72 era UD VE 717 450 Asabus IN SRER VIII 83, 198 Asapanmthra se Mi Je III 22, 96 Ve 1070 i i] CURE READER FÆRRE EET VIII 79 Ål saricochara ANA, XVII SS Aearicophadus 52, 196 V 154 Agatbidim ANS. V-161,263 Agelastica...... VT 160; 350 Pa 72) TA 4 DI EREREE REE GERE FAR eter XIV 58 Fa V2X0 10958 7 0 RENE SERENE X1 131,7320 Arias AAN 11192 Po. X>4 Cr Ya OT > DERS KÆR ER ÆREDE MENER 15974;-51 ÅD Etess LIFE INSEREN V 128 AEV TEDE 5) SES RRS (AE 247: ÅBbasverus ,… 55 27 76 XIII 159 Vo Yo) DT Be REE SES eN. XVII 228 Aleocharinae .. XVII 450, 456 leo har 1/0 RAVEL 3 231 Aleocehara 0 us XVII 35953 Alenonofa 2 5474 XV 11332 Jan] 157 10 22 RER SDR XV11..335 Alec 5 0m XII 103, 229 Alleculidae XII 101, 226, x1x.91 DSE EAA 02 2 near III 83 AÅloconota 2 05 XVII 177 Aa pes. TYDE sr, rude IV 74 Alosterna se Grammoptera. Alphitobius..... XII 148, 269 Alphitophagus .. XII 135, 259 Amalorrynchus ....... IV 194 ARRANES re i SÅ ne ft elese TV 194 Amar XI .155,,;162,..330, 334 AAI 2 Less XI 155, 330 Amarochara ... XVII 379, 380 AMR ONY RS vv sk FTØDNTs V 30 ANNDIVYSTUS 5. satse XI 345 Amidobid 4.6 443 XVII 210 PERLE Ear ave RENE III 24 ASO 212 uset XVII 120 5 11795 8 7:70 (5 SOREN SE PN ENES NERLERRAE TE II 86 Am phiev is. 5 270 sys V 160 Amphimallon se Rhizotrogus. ARD HOTLS 5 5/50 ser en XIII 47 Ånacaena ..% IX 84, 141 FE TET 2 KRRERERRERREEEEEREERR III 24 Fe ale ren] at] BJ ED ORERSDRER ERR III 38 Anaspidae XII 66, 186, 190, XIX 92 ARASPIS LET. ale XII 66, 191 BASED PSEES 2112 am Æt 11-97 AERERSKS PE RTE XEV FS Fa CELL VET 5) C-2 eee XIII 238 AE OCERERE e enR e II 26 AÅncyrophorus | 176. 2.4 XV.103 ÅAmisandrus 2.800). XVIII 71 Anisodactylus ... XI 189, 342 ARISOSEELA 3 snes XIV 142 Ånisotomå :..…. 2: VW 1575261 AMS OOS 225% 250 rare ande N=-134 ÅRISOK YA 20 le neg XII 89, 219 VENT Dr SON SØREN SEES XIV-215 Anobiidae . XIV 175, XIX 76 AoD Nae a: XIV 176 AÅNnODIUM 2... XIV 193, 198 ÅAnomale s VT 105.159 Anomaldat 4... NT-104,.159 fsnlet an han 2 køb I ERR Re nER XIV 66 Anomognathus...... XVII 68 Anopletasssudsrdd: XVII 210 Amo lelet. 135,28, XNIT 283 ÅAmoplodera 571. bt III 79 ROD RES 3 SES RED IV,.107 JES TD JST LEN af" REE eRN RRS ES LE 75 ED LE RES TD, dt 2 HERRED Age 124744 Antherophagus ..... XIII 218 Anthicidae .. XII 39, 186, 188, XIX 90 ARIEL XII 41, 189 AERO EN. sarelleen XV 43 Anthobosens? 20 42 Ga III 39 Ånthocomus 3 SK NS HD Anthonomus.......... IV 208 AMROPhA US 1 80 KEY: 92 Ant bophylan ss III 64 Åhus 2240 XI 1219; 350 Fey Bl av al s7a ark n 0 RER x-/1/4 ARE IS 0 x-171%300 Anthribidae ... IV 8, XIX 93 Anthnibinae 0. LITT 24 IN.….9 Ja, 0 5 UD fr og ] 57 0 I ERE SR ES RÆR AES 25 OR Joe EV 112 Aoromius se Tychius. AAL ERRIES 7 7 Te xx ,49 AASE 2. 20 23, X11.52,.202. AÅphanisticus" 51... ET -26;11 Aphidecta sl. XIV, 137 Aphodiini ....:.… VI 22,145 Aphodkus 2.44. VI 27, 145 Aphtond 1.57: N11 215;360 TEN EGEN RER ssE SEERE, HERE IV 256 AÅpionmae 2.0.0 IV 254 ÅAploderus sd 3.25 sg XV 116 ADoderus. SSL ILT LAG ELV 317 Apteropeda.: 5... LÅ VII 246 Åraeocerinae .......... IV 13 AFACOCeruUs 3702. sd IV 14 75 Eg OD) DEN I 5 een 11 45,401 ARD EG I 4 ] Ss seR XV 84 Arthrolips 3.0.4. Eee V 176 Asaphidion ....... XE-57.52099 SEE VENDS see X11.12,-169 232 Asemum 22, 755570 111:33;798 Aspidiphoridae.. XIV 144, XIX 88 Aspidiphorus ....... XIV 145 AES LENS 2 san Sene SEV ODDA ASUS Hr Jer XVII 340 AA slynomus. 520,7 GØRER BER "9 Atanvenathus 447504 X VP 163 Atemeles RS IERE SX VIT 350 Ahead score SxVIDAS5 228 Arthas JERNE XT 41 Athos" BR ER AE OG OÆSFSS abon ara ES ANSRES XTIT 222 Atomarimae DE XTET "220 Atracthelophorus ..:..: Ex 38 Attagenink 4.300280 x "160: 294 JE Be 270 nn h KERES X 160, 294 Abbe labUS 52557 DERE bV-317 (Auleutes) Ja EDT] 125 IC NØRRE TE XVII 85 Årinmopalpus 4.5 FE eres 2 AÅxinotarsus 02. KYS TRÆ Badister 33. FK 2. SR 114 BadHra LASALENER XVI 307 BENS NEN RES Re en] V 199 Bacoglenasis set XVII 428 BazoUusy 2 FAR DIGR ÆM TV-135 Balas 3100. JEG IV 226 Balanomorpha ....... VII 184 Balas: SER aa RENEE x14219 Bankens: sc VIE 21 Babies BØ Are fan area IV 206 Baryhotus 5402 RV59 Baryodmå: 1557357 XVII 459 Barrpnhes sr 5 SNE TVv-39 Bao NI arr Vi R75 Batrisodes se Batrisus. BERETTES 3 53 rar KONE SE SEEGER N" 30 Bem bid 5. X157;297 Bembidion 4%; SL 58 7299 Bergs rss 175; 151 Bessobia ASER snera XVII 276 BesSsOPOTa rd XVII 435 Biblioplestus 55475 FA V 26 Bibloporis 5 rr ESSN vr 27 Bidessus 20,7 VIET 41,184 Blaps ÆSKER KT 2242, Blastophagus ...... XVIII 40 Ble CRR USE; DE SÅRE XI 226 Ble dias JN Ge SSR EVE 4 Blethisa sr SER XT 40;=287 Blitophasa 522 NV 723; 259 Bohemiellina. XVI 95 Bolitobimi 00 X VT 165 Bolitobius 2... ; XVI 186490 Bobhtocharmmmmmmrerr XVII 80 Bolitocbarinil. 55 XVI 27 Bolitophagus ... XII 129, 251 Bostrychidae AEV 178: X TX" 69 Bostrychoidea HAN: SEVE 1677 Bostrychuse, vom XV 475 Brachoryze 37,12, BØR IV 214 Brachyderes 458 IV 45 Brachyderinace 2.0 SÆR TVS52 Brachygluta se Reichenbachia. Brachylacon 4.2; 3 1165 Brachymera 5.5: X 15175285 Bracbynini 555% XI 241359 Bråachynuris 2 x124553559 Brachypterolls: 282 XIII 40 Brachypterus577. 8 XEEEFSS Brachysomus 7 TV-739 BRAG ta 55 rev me III 64 BEAU ARSUS- 2-4, -0.5 ASER INS Brachuusa ss KV TEE Brac beo 50 Eee SE XI 68 ”Bradycellus ..... XT.-ZREÆSÆS Brady buse 3: kd XT 1755336 Bromus: 1265 me V11-90/320 BROS rd XT-555296 BrOSCUS 73 4; Flg AE XT 5557296 Bruchidae + VITA7OD DESK OD Bruchidnas VIT "286; 375 BE U CEES s K EN son RER VIT: 281 Brun dia sad XVII 194 BEN anse 1 10 varer ERNA ME32 BrYeRIIS 25 rare VIL FS BEVIS, 330 ede XVI 192 Brvophacis 57 XVISTS3 Bryoporus 2. Fog XVI 184 Bruprestidae … TLS RENT S Buprests aser II 26, 14 HERPES IS 3 2 DERE II 25 Byes" 17 115555 TV.346 Byrrhidae X 176, 303, XIX 78 ERE. X 182, 305 han Si 2 as DER N36 Byturidae .. XIII 30, XIX 88 BEER ES 414430 os LAS BOR XIII 30 Caeeobies es 25.3 0423 VI 91 Caemocard fi 0 tE BONV 1216 CASNOCOFSE 2. 2.0. MAR XII 142 Caenoscelis ...... MANERER 200 ere aA OT Rd XVI 34 Falsmbus ts 0 ad H 78 Calandrinae .……........X2. IV 91 Balsndra ssp VS CARE s 42 as x1122: 316 Calbeeruss 2..191.3. XVII 119 Kallekrom ds ER 11145 Calidirs 2 III 47,/103 Callosobruchus se Pachymerus. Calkodeara XV: 11:371 Calosoma 2. XT 16,262 AE ars ns RE XIV131 Calyptomerus..... V,170;263 Camptosomata... VII 51, 308 Cam pylusu 0. 3520.å II 66, 57 Cantharidae .. X 17, 209, KEXYGÅN Cantharinae 2. 57: Xv18 Canaris: 3 X:20, 216 Carabidae XI 7, 249, XIX 54 CABI 0577. XI 15, 260 Carabusal 2. ll XI 19, 266 CaremopSsi 3 sr adel V 229 CAR AI 42.88 XVII 100 Cardiophorus ...... II 103, 48 GCGaridimia 432%. moon: XII 92 Carpiacis- . … ....…. XVI 187 Carpophilini ......... XIII 42 Garpophilus. 52228: XIII 42 Faårtodere £ 5.303: XIV 22 Gassida 1.40: 2402 12 VII 263, 369 Cassidini ....... VII 263, 367 Caterehiniywscr.… Xtra 24 XIII 34 Cateretes553 5 PER XSTEL-35 CAFOPS RER sner NV 82, 253 Victor Hansen: Biller. XIX, DT NESA SE SEES XI 169, 335 Cephennkeam 5 523046 V 50 Cerambycidae.. III 1, XIX 93 Cerambycinae ........ III 30 CGerambyx A.J. III 44, 101 Cera otas 82 de X VEL 472 Ceratophyts:. 20.7. .2 M1-78 Cercyon...... ZX; 54, .58162 Ceryihaessse sd.d XIV 65 Geryion« 5. ÆEV 67 Clone 15 NT 120168 Cetoniinkt 1... VT 120;-168 Ceutorrhynchidius..... EFV 185 Ceutorrhynchus .….…... IV:-453 Chaetarthria..... 155100:-137 Chaetida 5 lse XVII 305 Chaetocnema ... VII 187, 353 Chaleoidest ki 5274 NMEL177 Chaleophora ......…. 124619 Charopls 5200 ei X 69 Chilocorinis 42... XIV 109 Chifosorus 2.2 XIV 110 Chilopora 5 XVII 376 Chlaeniinis 7.122: XI 107, 308 Chlaenius ....... Xx1:107::308 Chlorophanus 3 IV 62 Et 19) VE: 72 VT SENERE EY V:73 Gholevinde 0 7 one N-g4 Cholkeyinkstt . 33224 BON vade? Chorashsojsdrs kr IV 14 Chromoderus se Cleonus. Chrysanthia ..... XII 14, 170 . Chrysobothris....... [Rf Fs ie Chrysobracteon ........ XI 68 Chrysochloa . V11-111,5226 Chrysomela...... VIE 93322 Chrysomelidae VII 5, 290, KER 193 Ciemdda 2 X1:5; 1249 Cicindelidae XI 4, 242, XIX 52 CACHE sa do XIV 61 Cidnorrhinus se Coeliodes. Cillenuis 2 dos XI 93, 301 CROSSER nt 2 15 ng DE IV 250 GSR ÆDE. agt XIV 147 Cisidae.... XIV 145, XIX 88 Clambidae.... V 169, XIX 66 16 Cambus: ZA re LN lege VO17I Ca viIcornid ven XIV 5 Clausens "MAS ØR V 46, 249 Cleonmae 0, ERE IN 63 (| ”2YGT DI KONE SAR ERE ST IV 64 Cleopus «ES EV5253 Cleridae .. X 95, 244, XIX 70 Clerisie. SØ REN Aar rs X 98 Clryima 2% sone XT-54, 295 Cy than thus 5 26 are III 39 ST AVE 12 SE MER ADRESSER N1E.55343192 BI KUE Lat rn SR ETERN NER GS250S MM CIEVLUSE. 507 TERRE III 37, 100 Cremidolus 2. SE VIII 6 Cneocoerhin us 522 or BEL EV: 57 Cocciduld 150. Are XIV 90 Gocecidolmi 1... XIV 90 Cøccinella 40…- XEV 1119, 134 Coccinellidae XIV 83, XIX 82 Coceinellinmae: 2 204032 XIV 88 Coccinelini 2 rr XIV 114 Coccotrypes: 2560050 7; XVI S4 Codiosoma. re de IV 108 Coelambus ..... VIII 46, 186 CGodliastest 0 rr nr 2V4153 Cocdkodes. 0 vere IV-147 Coelostoma. 22 1X-50:138 Coenoptera 30155 ØE FEES53 Coenorrhinus se Rhynchites. Colaphellus se Colaphus. Colaphussrrn pe NIEL 115329 Colenes FABLE 2 ore REE VNI55 Colon NSSS RENEE V 100 Colon 405 An V 100 Colydiidae XIV 53, XIX 82, 85 Colydinae 1. oe XIV 56 Cod 515 7 XIV 56 GColymbetes . .…... "VIII 116, 209 Colymbetinae... VIII 80, 195 Comazuss Es. aA Vi 70 Comboterus 2.002.477 XMS 7.7 Compsdia i 22 2. fJarba III 24 Conimom us 453 amt XEV 15 Coniocleonus se Cleonus. Coniophthalma ..... XIII 186 Born bassa EL ALa XEV: 416 Conopalpuis | x5B597.222 Conosoma AES XVI 196 Copelatus ...... VIII 83,196 Copreini MØNS ere VE 82150 (BF T ET Seer SERENE VE 83 Coprocharai 22 XVII 473 Goprophåaginaet 2... SER VæMASs Coprophilus ......... XV 101 Coprothassa SIGE XVIT 313 Cordalha SIS XVII 100 Corticarid 17 Så XIV 26, 30 Gorticarnini 557 ro XTV25 Corticarma 55077 RE XIV 39 Gortodera 215 REE 111656 Corylophidae . V 174, XIX 68 Gorylophus ls re V5175 Corymbites..... TI. 7Æ SSP 5Æ Corynetes: SSL. X 1015253 Corynetidae X 101, 253, XIX 70 Coryphrom 2 cer SeVvro3 Coryssomerus 5 LG TV-205 Cossonus 317 lor ELSE IV 109 Crafaraead Sek XVII 444 Creophilus". 5555 XVI 111 Crepidodera LG VILSL/2 Crepidophorus 2175584 Iles ye Criocephalus . … 22. III 34, 99 Crioseerimi 057 547 NIL 4 S01 Crioceris CE VII 43,305 Cryphalus…: AGE XVIII 59 Cryptarcha 25 Je JR XIIT 191 CEryptarehimi 530 XM 130 Crypieus 7 x1 1275250 Cryptobium 22522 XV 264 Cryptocephalini .. VII 59, 313 Cryptocephalus .. VII 60, 313 Cryptohypnus. 520 II 106 Cryptohy pnus 5 FS II 105 Cryptophagidae XIII 181, XIX 86 Cryptophaginae..... XII 131 Cryptophagus:…..….. 32 XIII 187 Cryptopleurum ... IX 70, 136 Cryptorrhynchidius se Cryptor- rhynchus. Cryptorrhbynchus i RVÆRE Fr R57 Cryptostomar 00 VIT 261 je 1 b lign 0 (HERRERNES XVIII 45 235 Cteniopus' .. X11:114;235 CEteskas tue erne X 170, 299 Cucujidaåae .:... XI 451; XT%X583; 585487 Caen ae 0 XIII 161 Curculio se Balaninus. Curculionidae . IV 15, XIX 93 Curculioninae 272. IV 69 Cyaneris se Gynandrophthalma. Cybister 3. VIIT 137, 220 Cybocephalini ...... XIII 129 Cybocephalus....... SIE 1129 Gychramus-r 5584 Sr E22 Erelehoturn 25 2 AAEN IX 50 Cyehrus 2 44 XI 28, 274 ENGE (00 ran DE VIL 88034 Cylindronotus se Helops. Cyldiamn 4 IX 100 CErllodes ir ER X 111128 Cymbiodyta ...... TX +93; 142 Cymindis 7... Xb2375353 CR ELIS er re XIV 88 SENT DE ESSEN RE 18) Hel MEE: XVII 59 Cyphelophorus ......... FX:37 Cyphocleonus se Cleonus. Cyphon ts x109%263 GCyrtonotus… 5. XE174-"3S4 LENE ELSE NR RENRRERERR= reen KU EG N455 Br INSEE SERENE X 181, 304 Bache. FN AL avsd sd XIII 178 MER HAN 55 Gan XVII 185 Wadobid 553 XVI 113 ID AHA Fa ra T so FE X 81 Dascillidae X 119, 266, XIX 77 Wass 5. Far de X 120, 266 Basytes.…. SSI EBE 3 X85,19243 Dasytidae X 80, 241, XIX 76 BDatomiera XVII 300 Demopsii SR 0: XVII 6 emopsis: SLA 50 XVII 6 Deleaster 2.22 23 XV 100 Beliphr rum. 557 FR XV 77 Demetrias....... X1-236;15954 Demosoma 5. XVII 430 Dendrobium 2... XIV 196 Dendroctonus...... XVIII 38 BDendrophihas 27 v5227 UD ERIE OLES: sa ee II 66 Deporaus se Rhynchites. Dermestes........ xx 16544986 Dermestidae .. X 152, 285, XIX 64, 76 Dermestini ....... X.15842986 BDerøerepis 7, oe WIR Derodontidae ........ XIX 64 Deronectes. .. VIII 70; 72; 191 Deropoda 27 XVIL-420 BEER 5 5.77 XVII 399 Dexia NT SL XVII 440 IDAG AR NES, 255 ass eR Er-78 Djiachromus …..[.… XI 188, 343 I DD) 2'hn Can 0 SEPARERET AES 48 XV-22L7 BDiaperis 5555 xl M132:5255 BESES 3 ra ABT Vi 25 LD OrE 6 70) 16 MRS ER VII 249, 364 BDicereat NM 73 15251714 Dichirotrichus ... XI 209, 346 Dicranthuis 25552 ke ÆV 134 Dictyopterus 7200 Diglossa se Diglotta. BIS IO HA 505 sone ie XVII 16 Dlelottmnid cd må XVII 16 Ike as Ey XVII 185 I Ba 50 CS% 5 &7 07 2 FENNERRRRRERRRRRER XVII 286 BDnaraeasr LT 305. XVII 198 Binda 12533 02 XVI 337 Bmoderasi 2.560] XIV 174 DD BYS Er X2EL-479 Diplocampa 2... 0.00 XI 86 Diplocoelus. .….......... XIII 180 Birrbasas 4 Jr RDNE 1137 BDisocehara 20553. XVII 417 HIS OPOFA 2 mm XVI 177 Dissoleucas se Tropideres. Ditoma ZL AC 2.7, etlelses XIV 59 Dochmonota.….….….. XVII 196 Dolichosoma....... Xx483: 242 Bobehuss 524 Xxl126317 Bolopiks ss lens 11482: =50 Bondi 75 sc VII 17, 299 BDonaeins 75 VII 12, 293 Pjoreatoma …....... 72% XÆV 212. Dorcatominae ...... XV 214 16= 236 i DESY R GV SPREE SSRERER UNI Dory tom us. IV 119 UDSEN To NE 23 SOREL XVI 125 Brapetesii gine ÆN IT 32 Dreposcia se Catops. Drilidae. XX, 35,207, XX 6 Brink 2.2 2728 3 21527207 Bromus, gl Be XI 358 IDrommRaS 452 X1:228, 356 Dryocoetes lii. 254 XVIII 48 By ophidse XIV 179 Dryophthorus 32 7 IV 107 Dryopidae X 123, 269, XIX 66 BDryops da 5 saks X 124, 269 Dynasti sd VI 110, 163 BDINsEeha Fa se XVII 462 Bys 0 XI 290 BDysehinits 15 XI 45, 291 Dytiscidae VIII 28, 164, XIX 52 Dytiscinae .... VIII 119, 209 Dytiseas VIII 130, 216 EBaeSs 02 oder X 70 Ectnussssllskt te II 70, 51 ELIE S «ASA sled XVI 125 Elaphemi 57 XI 40, 286 Elaphrisins so XI 41, 288 Ble es Sar 11-86; 53 Elateridae..... II 38, XIX 80 Eledona 5.74. x11: 31317254 Eledonoprius ... XII 130, 253 Bless on RE IV 216 ] ED: 77 97 862 1 2 15 ONE RRS XI 83 [Draate | ah 1 Teens x111.217 Empleorus 128.322. ER IX 36 BBS RS os ad XVI 110 Enalodroma ....... XVI 274 Encephalus 50: 2.53 XVII 30 Endomychidae ... XIV 71, XIX:82, «83 Endomychinae....... XEVs7Ss Endomychus 4: XIV 82 Enid se 300 EN. 49 Erna theon 12544 XIV 163 Enochbras 300 0 IX 87,146 Entomoøtrogus ……..... . 295 X 167 Eos 53 sans XII 48 Epaphius 151,5 XI 100, 304 Ephimeropus se Bagous. Ephistemus! 3.535 30 XIII 252 BFpibarpalise sv. SAR Xx1340 Epilachninae ........ XIV 85 Ebipeda ss enes XVII 66 EDER: ÆREN. seg VII 181 Fired sure X11150 Eremotes se Rhyncolus. BEridaukast vs XIV 151 Fe jens 5000 foer VIII 99 Eriks: 4.7 see TV..130 Erhobies FE TSE5 XIV 182 Ermoporus sr... 553 XVIII 61 Erotylidae XIII 172, XIX 86 29 275 2 BES KENT 75 BESES 7 Rye XII 105 Esokston sd ses a X- 1355273 Euaesthetinae ....... XV 218 Euaesthetus ......... XV 218 |DAUd olie 2 BER SD ERR EET X 118 Eubriidae X 118, 266, XIX 76 Fubreyehiis —5E IV 197 Eucinetidae X 121, 268, XIX 66 Eucinetus ........ x.121:+268 Eucnemidae ... II 32, XIX 80 Eucnemis 22 52 m/s II. 36,34 EUS 15455 5 MARRER V 61 Emo PAS ron FS 2 VII 90 Fpleetuse 25 ss ÆE Nag Epos oz areNE VEL Europhilus ...... XI 138, 322 "HEHr SPOTS 5 ØR XVI 160 Earp bl SEE N-190 i 2)) 10 mg D ISG RDNS Ra ane XV1177 Fothis.rae 00 , OSSE V 50 Eutin 40555 E N 52 Evodinus se Toxotus. Exocentrus........ II 11, 94 Exochomus 2. 5.5 XTV.-112 Falksen IST XVII 96 Palas sv XVII 95 Fossipedes ....... X 104, 257 Furcipes se Anthonomus. Gabs ss RR XVI 81 Galeruceal 2 VII 141, 345 237 Galerucella ..... NET 4500547 Galerucinae . VII 139, 314 Gas tralkas ASS NET N XIV 181 Gastroidea ..... N1L013537328 GaSstrophysa ogs V1L 143 Gaurodytes .. 42 VIII 88 Gauropterus ......... XVI 20 Geéeodromicus 222.442. XV 91 Georyssidae X 140, 278, XIX 63 Georyssas si Soren X 141 Geotrupes MAL. VE 76:51 Geotrupmi 23 4N VI 74, 150 (EET 0] OLE To 1 HERE REESE ENES SeTVv 219 Glischrochilus....... XHI 133 Globicornis ....... X 164, 298 Glossok TD XVIT 177 DD rd gro MER NTE 75 Gnathocerus .... XII 146, 261 Gnathoncus ...... Vv-2335;—271 Gnormos 2... VI 116, 167 GADE SIGE XVII 108 GOERTES ET RS XVI 101 GoRmioena 7; VIE .123 Gonoderåa 24524 37, XII 109 raelke 1 Se III 37, 99 Grammoptera..... 111783; 107 Graphoderes... VIII 124, 212 Graptodytes . VIII 70, 77, 191 GromopS TEE Be EV>73 Grynobius 2.22 0s XIV 180 GEY PIdIES 450 as FRED FV2131 Grypoearus AE ARN G 11:97 Grypus se Grypidius. Gynt Da vd st TV241 Cy NUSIDE 4 RK sek XVII 8 Gys 25 re XVII 8 Gynandrophthalma VII 58, 312 Gyrinidae VIII 139, 221, XIX 51 GYS TV 25 VI 5144 225 Gyrohypnus, HI. 32 XVI: 15 Gyrophaena ..... XVI: 31, 44 Habrocerinae ....... XVI 241 FHabrocerus:s. 2240. . XV 242 Elabroloma ss AIT 00 TT 18 Hadraule 22 sd XIV 164 Hadrobregma....... XIV 199 Haemonla 2.22; VII 13, 299 Haliplidae VIII 4, 151, XIX 52 Fake SEE 7 130 VIII 8, 159 Hallomenus ..... XxN:S7::216 Halobrecta 2. 42372 XVII 130 FIE MØN ise VII 193, 354 Haltemae 1.27. VII 166, 314 FAE ao XV "126 Hammåltieherus: 2... 28 III 44 Flapakaraed 1 ES XV 60 Haplocnemus ...... 93; 244 Haploderus se Aploderus. FHaplotarsus 7. ad. II 78 Elaptoscelis 4: at VII 146 Flarmonia 3. sn STV1153 Harpa 10 XI 176;17338 Harpaloderus ......... XI 346 Eferpalus id 2.585 X1:191,7343 lig FETU Kol 6 712 ARS SER REV 1178 Helmidae X 132, 272, XIX 87 Helms: DANS Sa 38373277 Helochares ....... 923145 Helodes MK 200%» X 106, 261 Helodidae X 105, 257, XIX 77 Helophorinae ..... 15531542 24 Helophorus... IX 32, 39, 126 LE LE for 0 SD SBAS KT 451 Hemistenus ......... XV 206 HEROES "Le Xl 185 Heptaulacus … ... VI 69, 149 Hermaeophaga.. VII 182, 351 Hletaerkis 220 sen V 230 Heterhekis 2220050 XTIT 38 Heteroceridae X 142, 278, SE 277 Heterocerus ...... Xx143,:281 Heterochara ....... XVII 456 Heterophytobius se Phytobius. FTelerostomus. 2227 3% XIII 40 Eleterothops 042.4420 VE 15S Hippodamia .... XIV 139, 140 Hippuriphila 5%. VII 176 Flispeld ss 13. VIE 262367 BSD ID. 6 VII 261, 367 Ester RS ETS V:218;4270 Histeridae.... V 212, XIX 60 Flomalopha 2.500 NT 97 238 Homo ri, XVII 66 Homoeochara...... XVII 461 Flopha FSA VI. 108, 162 Hoplocephala ... XII 135, 256 Hloplosras: fn SS Fe VET: .49 Huygrophik ER 2 De x122 Hydateosrs VILE 202 Hvo bus ESS SIS ES VoS52 Elyvdreaenad st 1 ge 1X: 9520 Hydraeninae ...... FRSSAr FEvarobuus MR Bc5823145 Hydrochinae ..... IX 46, 127 Elydrochus 775 VÆ Ale: IX 47 Elydronomus: 2. IV 144 Hydrophilidae IX 4, XIX 60 Hydrophilinae .... IX 71, 128 Hydrophilus....-: F70S:MS3 Hydroporinae... VIII 37, 182 Hydroporus .... VIII 50, 188 Hydrosmecta ...... XVII 193 EHydrotliassa…..... VIL 1325341 ENArousA VINEN 177 5365 Elggroeid SALES XVI 152 Flysronoma TI. XVII 26 Hygronomini ....... XVII 26 Elyveroporå 31252, XVII 399 Hero bis 07 VIII 43, 185 Elylastes SDS XVIILI:-32 Elylastinas: 2 21 XVELES27 ELylecoetus . 1.2.7. XIV 170 Flyes 237 ERE SSVALI 22 Hylesinmes 2... XV TE ad FE ObII SE SNS SLÆEEE TVS Hlophilkdåe re: XII 34 FDD TAN IS STRESS XII 34 FEylotrupes 552 52 III 46, 102 FlIslureops” 24.322533 XVIII 30 Fyrst. 2 2058 XVIII 42 Hymenålia ...…. gros ØE I Kj (å Her Lamprinodes ....... XVI 200 EAm PRINS] mes SEE XVI 200 Eamprobyrrhulus 52 X 180 Eamprosoma 553778 VII 92 Lampyridae X 11, 201, XIX 72 amp 52 Xx12 205 ark ERE VIT 28173789 EaPicobIis, 7 XIX 64 Faridde …… VIE 2703 XIX 92 BÆRES 5 10 se HEER IV 69 Lasioebara 55 XVII 382 239 Lasioderma XIV 209 Lasioharpakis…. 32 XI 344 Lasiorrhynchites se Rhynchites. Fasiomrechus 7230305 X1:97 Lake hhis 2 er XX 19657276 katheticus, ;. .… 11 1415-2262 Lathridiidae . XIV 5, XIX 82 Eatbridnnae 2... 243; SEVES Barn SEV: 6 Eathridias…… 24: 3, Ars I | Kathbhrimaceom:. 0.9 5 XVUGS Lathrobiums … .. AXV -247::256 JE re] orn aner Fy sene seer X1.225;351 Feb X1:221:/350 HHeropUSt; 2331586 III 11, 94 KERES rusen XI 30;279 lemma IE 5 Bd NT 4555306 I ICE] oz Ti CC2r d SERENE RR REESE III 19 Leperisinus........ XVHI 24 Beptaeimus 55 Års MR: XVI '8 Eeptinidae . 11 "V. 172; -XFC064 (Leptinotarsa) EDER US al TY JE V-2735 BEDA 052 11178:-107 Fepturnmae 22 50 III 54 LEDES 030 Es e SØVIR ;73 Keyes CE NES. ek IV 74 is ere Menes se XV 88 Leucoparyphus ..... XVI 226 Librodor se Glischrochilus. LAT Er tant an øl egn 41453. MES MAE 2. x14417312 Mjesthess. 2: 2. agnes XIV 78 Lilioceris ....:.….. VII 42, 304 Limnebiinae ...... I (3 82 5 rl Eimnebius 22.4 FX-285;4991 1ØrBagnat Ce ae Keenen er mede x178 FEE 225. D.G 153 BREVE! Eimmobaris 2 2 2 IV 207 Limnoxenus ...... 17810145 krmobruis: 25 Senere IV 40 (Limoniscus) LOTS 2 II 100, 95 SETT GNGES 2 Re ESRRRØERESRSRRE Es NÆB 7 Liocola se Cetonia. Broder xD SØSE N134 Dire es EN SD an gen d argen Hr Foden 35 ke V 128 Bjorli ra XVII 201 Erroneus KE see IV 58 FETNDTDRE LSE ANER BR RRS TES III 11 os ob ASE 52. le ÆVv..79 DETTE SITE (DL SERIØSE ESÆRSE Sr 11:78 Boas KR LESS IV:.78 Lissodema gæst Xx11.22 FA SSO IIS 5.22 BER 11:32 LEES RTEE see eee ERR Ser XIV 50 Fitodaetrkas…s 2555-5309 IV 198 Bb bokImM ASE 5 HAGE X 149 RE es rele IV.67 Bobrat hindre 23742557 XN 252 Lochmaea...... NIL 147;.345 Bomechusa 2 52; XVII 346 Longitarsus . VII 216, 361 Ronan XI 83 Lophocateres. . sat XIII 28 Bord hORs. 35s re XVI 188 FOOT XI 44, 289 Eorocerml 224. 2 2. Xl: 43,289 Eacamdaåe 2 232227 ER xIx 92 Eucaninaåe 2 205 VI 10, 134 LEAR ESE Na hb Renee mere re VI 413135 I ES TEG LE Ren ER SER Ser E169;.50 BuperdsS AS. 2 53 ARTS VII 163 EFycidae 13 XX 6, VIS TDGE 74 Kvcoperdina 522 25 SIV 79 Lyctidae XIV 171, XIX 68, 84 FÆSTET SEVL7 2, Lygistopterus...... x71155202 Fm anton 36 XVI 51 Lymexylidae XIV 169, XIX 74 Fymesvlon 2.575 RÆV AM ) DAS ål afte 172 12 RØRER RRS VII 174 TEA VG bi 2 eee Re gs XII 54, 197,-202 Macrodactylia .—Å…...X 122; 269 Måeroplead 2232 artik VII 13 Mågdakkus… 2 2.33 BØ: rV-97 Nas als sons as REE IV 97 Malachiidae X 66, 236, XIX 74 Malaehius str X:762239 Malacodermata ..... Xu55198 Maladera ZX 00 5 re VI 96 Mabtthrminae. zen X 45 240 Natbimus 20550404 X 45, 231 Malthodes 43887 X :49; 234 Mantra ses V1E184;-352 Masoreini ....... XI 220,-350 Masoreus ........ XI 220, 350 Mess oa LS UR IV 239 Niedon 6% SS Rvs238 Megapenthes ....... 12 795,52 Mesartbrus 420772 XV 33 Megasternum ..... IX 69, 136 Megatoma 430758 X 163, 297 Megatomini ...... X 162, 296 Meghelophorus......... IX 437 NESS 5 aen RE XVII 228 Melandrya ...... XxMy95221 Melandryidae… . 123 XII 80 Melanimon ..... Xx014125246 Melamopbila 0 0058230 II 28 Melanophthalma ..... XIV 41 Melanotis 46587 II 84, 50 Niels 2 ro 14535,433 Melasoma ...... VIL 178332 Melisethess 34230542 3 XIII 86 Melos: KL DE XII 49, 191 Meloidae XII 48, 191, XIX 90 Mielolontba 2. 2 V1:100:157 Melolonthinae .... VI 92, 143 Melolonthini ...... V1033 153 iv) 707 50 Rae ener XVII 389 Nesas GE: AS T-MA III 20, 96 MeSsoSIENUS "3 2 2500 den XV 213 Metabletus ...... Xxb/225/1355 Metalina. 5... XI 69, 299 Metacantharis se Cantharis. J.F ES 20 SIRENE ÆVII- 152 Meta ds 0 555 XVII 194 Metogeeus ALE, x1L53202 MEE ES Ta BANG XIV 220 NES. ar JER: IV 249 Miceotroszuus 55. FE IV 223 Miersmbe 87.003 gå XIII 199 IVOR AS PIS rod 1345 XEV-E5S Micrelus se Ceuthorrhynchus. (Micridium) Microbregma ....... XIV 197 Miekoeara 357445 X 109, 262 Microdota sk XVII 210 Microslotta. … SS XVII 445 Microlestes ...... xl 226; 355 Micromalus se Paromalus. Micropeplidae XV 16, XIX 62 Micropeplus .…,.….57: XV 17 Mieroptilium 1.1. V 194 Micerorrhagus: 1%: vogter 11:37 Mierosaurus … 37. XVE1125 MITerROSAURUS: 2 257 VT 25 Microrukae 138,54 XIII 81 Millidium se Ptilium. Min thes LSE ag SV 173 Miseodera dd 2: XI 56, 296 Mniobates......... XVII 381 Mniophila ...... VIL 181,4351 NESA SK yde XVII 396 Molorchus 4... ITIL: 5220403 Nobles IN 2 20 SEER EV:=78 Monochamus ...... IT 17795 Monotoma ……. 4... 4: XIII 146 Monotomidae XIII 145, XIX 86 Mordedla. so xH-57;c210 Mordellidae XII 55, 207, XIX 91 Mordellistena .... XII 61, 211 Moryéhusuusaus es X 179, 307 Murmidiinae . 2: XSEV 274 Murmidiuss 42 BÆR XTVs 74 Niycetaea 2 3 13k REE SEN A Mycetaeinae …: . 457% XTEVi 75 Myers se XIV 81 Mycetodrepa ...... XVII 415 Mycetochara.... XII 111, 234 Mycetophagidae XIV 42, XIX 85 Mycetophagus ....... XIV 44 Mycetoporus.... XVI 168, 174 Myelophilas 22.257 XVIII 40 Myles XVI 9 Myles 435 D.Q YA M BC, Myrmecopora...... XVII 100 Myrmecoxenus....... XIV 63 Myrmedonid 2. XVII 341 Myrmedoniae ...... XVII 340 Myrmedoniini...... XVII I89 Myrmetes:… APET V 232 MEE sr ae XIV1129 TR SE SERNSDDE SEEES XIV1416 241 Nacerda 265757 x1591415 168 Nanophyes sk. 224 E IV 254 ans ne eN N-180 i SNE Er 3 Se RRS VIII 110, 208 Nasas 320 xD. SER 77 Nasibis "A se veere XIII 155 Nebria: SE en: xXE531;-277 Nebrimi 22.24272 SXF29275 Necrobiatse came nr Xx 102;254 Neerodes 25. 07% V 219:.258 Nieeropbormi FDD Volt? Necrophorus...... N11133 257 Necendalisi si. dl SJ RG HI 56 NESS NES 1211 så HE 107 TER Fa ENE ØRE SE SSRRERRESESES ERE E XI 69 Neds Ass INSEE Vv. 96 Nemonychidae IV 318, XIX 93 Nemosoma 12.4 de XH1126 Neobisnius 000: XVI 14 NED 52050: Xxk-823 300 NEDhABES AA 117 KE V 198 NEEDS NE sad XIV 105 Neste tø Di ev 79 Nedraphes 00420, Er VV. 54 NEDE oa ARR: XIV 221 NES RE XIII 84 Nitidulidae XIII 32, XIX 83, 87 Nul ET 52 xH1y 45 NE ss EN [1/55 Nosodendridae X 190, 308, bd DÆRET es Nosodendron ..... X 190, 308 Notapkisssi 45 X1 73; 300 Baal Dr D2 Tr SN SEER SEES ves TV 128 Noterinae ...... NE 327177 Noterus........ N TIE 333-178 Notiophilini ...... x134.281 Notiophilus....... XI 34, 281 Notorbma ds HEL 32 Notothecta........ SVIE 427 NOON AL sko XII 40, 188 NONNE ET. 2 2633dk XIV 109 NONE Es 140 tat alnne > AR XIV 109 NUdobias 2 D.G FR 2! OBE oo sas R III 28, 98 OBE 24.50 al re 1132 Ole 27201. 8 XV EH 382 "DTT ora 5 FE ENE” SERRA, XIV 210 ODER Es srred SEND E74 Ohe b rs 2 2 FX TENMSs Octotemnus AL XIV 165 OPD 5 XVI 106 (VENS PEN MERE ke xx 92 Ocvusae es. XVII 395, 398 Odacantha ...... Xx1-240:—358 Odacanthini ..... XI 240;:358 Odonfaeus: 2. NS VI 74 Oeceoptoma ...... V5122::260 Oedemera ....... XL 16;471 Oedemeridae XII 10, 165, XIX 89 ONDE. KLÆDE uses XIII 258 SE TUES: |] 2 FSR RER BE SEES I SNE V 189 ORE saas XVI 19 Obie ob 55 mn XVII 19 Olisthopus ...... XI 128; 318 Oops rr XV 81 Omalimnmae 5 rs XV 38 Omar 15 322 GR XV 61 Oman 5. Snor ERR FVv:26 Omophron "ss. XI 39, 285 Omophronini ..... X1.38/! 285 OmMosiphora. 02 XIII 63 Omme DN 555 arsen XII 82 Ontholestes......... XVI 108 Onthophagus ..... NE 8594150 Ontbobhilus 3 Sk 4 V 243 OVS 35265 X1:1125 310 ONS RR 0 40 I 15 ly REST 0 OCkypuss En 55 FE XIII 251 Oasis XII 125, 247 Ophonus + 4.0 xx ess9 Ono DE 207. 2 097247 Opl oser Er v9 Orkest rn XI 84 218 ORCHESFeESN ae FEE EVs231 Orectochilus ... VIII 148, 226 Orne 5 1 LEE Na 197 LITE TT Grå SERENE RES zV-203 OFochares SÅ dede XV: 76 OFrsodaene 52. 0 DÅ Vær 51 OFthocerus le XIV 62 Orthochaetes 103052 SV 133 242 Orthoperidae se Corylophidae. Orthoperus 2.75. NE 146264 Orthotomicus..... XVIII 86 Orest ER TS AG VLÆ03 463 Oryzåepbilus” 575570 SX L-156 Osmoøoderma ::… ; VI 1152465 OSPEVa sr SESk XxH 98,5223 OS ses RE XIII 27 Ostomidae XIII 24, XIX 84, 88 OHR. sr Jet XNT 23 OHjorrhynchinde. 278 IV 18 Otioerhynehus «ned Evt s ORSA XVIB433 OXVMmirus Ud KL SE SeRR III 64 OXFOMUS 15 i sans Va 226 OXypodd 2 XVII 401, 410 OXVPOrmMaåes 5. SEG XV 159 ORVPORUS 0 2 55 kv EV k59 Ortona Iso SO MIOS OFFERS ER 50 rl XV 118 Påacknida 22,0... XVI :272 Pachvatheta 4. XVI 309 Påchyoluta 2465: XVI 76 Pachylopus se Saprinus. Påchymerus 50 vi :288 IE el ang 2 eee III 67, 106 10 TE] GT 5/0 TRE GREENS SE III 68 Påedermae 2. bå XV 220 Paederust lt 1.30 xx 222 Piloras HR 11055 XIV :142, 2266 Panda 422. XI 105, 306 Panasgaceus 2 XI 105, 306 Paracerevond 23 rl IX 68 Para cymus 25. 1X786; 139 Påramecosoma 554 XIII 184 Parameotica 2555 XV11 452 Parameotica 225; XVII 190 Para 555 Jag SÆV- KG Paranopleta XVI1L:283 Paraprincidium … . +56 47 Piafaskehus 2252 ne XANV5213 DE Tirs HD | DILD KS ERE NENNRERES SERE RE xx 79 Pardileus. 2... Xx1.-187:—843 Paromakisiu 1555 22050241 Passandrinae -....…. XTII 171 Patrobus 2.445 72 X TE. 102, ..304 Bediacehs 53 SUE RØR XIII 163 Pelophila.… + KE S3RSIG SN Peltodytes ...... VIII 6, 156 Pa EEN 20 XVI 4152 Pentaphyllus ... XII 136, 260 Percoskak es 5555 XI 169;-336 (Perigona) Peritelus se Otiorrhynchus. Peryphusie 222225 X1:7551500 Phåaedons 21.57 VIL 1877344 Phaenogyra ARIER XVII 56 Phaehips Us 2 2,450 TS 2O GE Phalacridae XIII 253, XIX 86 Phalaerus 57230 XTII 254 Pharma 545 XII 128, 249 Pheletes) 2253 7302 II 402353 Phaismnis ss. 1 0 eE XI 346 Plade so oe XI 69 PRilhydrus 25537 TAGES Piil ra 3 6% XVII 52 Philochthus ...... XI 89, 301 Philonthus 2 753,5 VSSE Philopedon se Cneorrhinus. Phjotobium 7 "Æ: REVINSP Phloeocharinae ....... XV 94 Phlococehara "skin XV 95 Phloeodroma ...... XVII 367 Phloeonomus ..... XV 68, 71 Phiocophaåagus: 25250 IV 108 Phloeophilus.......... ESP "Phloeophthorus ... XVIII 29 Philogcopord 2... XVII 362 Piloeostiba ar ad XV 69 Phloeostichus....... XIII 164 Phosphaenus ...... X 14, 206 Phospiuga 2. V 127259 Phradonoma 2380 xx ab Phthorophloeus ... XVIII 28 | 2 nt td FT nens XII 124, 244 PESOS orn TV 24 Phyllobrotica .….... VII 1614351 Phyllodecta .... VII 128, 338 Phyllodrepat 02.48 EVE NDR Phyllopertha .…..... V1:106;8161 Phyllotreta..... VIL 205,7333 Phymatodes: drik III 49 Bikes ss SSR X 150 243 PhyFobiUus: 3432 sort FV-195 Phytodecta..... V11.123, 1535 Phyto SILAS ss III 29 Pliuy tonomus 33k sm: IV 80 PROS SA. 1 Son XVII 71 Blaa 5 4 505 org 111.55 Pilemostoma 2235 27 NH 204 BSsodes 5 2 Ser ERE IV-.…95 Pityogenes ....... X VILE 78 Pityophastse … 5 3 X 111.135 Pityophthorus .. NAV ET) 74 Plieusa SER XVII 61 Plagiodera VII 116, 329 Plasionotus 2.77: LÆEL 238 Planeustomus 555 XV 102 Platambus..:… VILL-101,-197 BR taraed 22.70500 XV11L:275 Plateumaris ..... VII 34,301 Player ussel i, VI 16 Platycis se Dictyopterus. Platydema. 574 X21:134;-257 Platydracus 52454 SNE 97 Plabynaspiss. 1 XIV 110 PSU 0, X 1.128; 318 Platynvehus. 2 555 k 15105 Platypodidae ..... XVIII 91 PlIaEYDIS: 3.0 ms 2 XVII 91 PRkverbints Æ 21 AG IV 10 Platysoma 3-3 5%: Ne216s271 BISSENS 2037 Ja XV 130 Plakyvstom ts AR FV-12 Platytomuse 23555 VE 26 Plecetophloeus….… . rr. NV: 25 Pleefroscelnsis 5 5 NL k87 Plegaderus ....... N02415272 Fleur OPhORUS. 5 2 sk Ves—26 PoCadilus 4 se XIII 126 Podabrus. 2 : X 19, 216 Podasrica 11 VIT 1837852 Bodistea 35233324 XX 38224 Podoxva SE. XVII 420 Pocecihum sm JER Ade III 49 Boecilus… 3 ak Ek XI 144 Pygonocherus...... ITT 1395 POS XI 100, 304 POSORUS 1.277. ; XI 101, 306 Poly drosts sold IV 34 Polvehard 555, XVII 463 Polygraphust 417, ANE 42 Polvstoma. 00 37 3erer XVII 475 PoopHasus 27 ; Ælle IV 193 Pormicolus us 273472" X 187 Poromniusa—......... XVII 397 Potosia se Cetonia. Pragensiella ....... XVII 394 Prasocurisst.….£ > NE 435,5342 EDT EST, ÅR Mer SANDER DER ERERRRSs X115-124 Prier 27 3 de PE EREVN | Probus XIV 202 Priobium se Grynobius. Prionocyphon..... X 115,45265 POI AE 5 SN DS 5 III 6 Pros 70800 III 6, 93 Prionychus ..... X 111-105; 230 Pristonuyehus 3 rese XT 121 IPF OPAD LSET ak. Nm OR II 95 Proerustes su as krr Sk 222 PFONOMAea 2 2 XVEL 1-15 Pronomacdini… :. 3 VIE 15 Propylaedl tre LV 451 Prosterhon .….... 235 TE 81 Proskomis 25.7 rs Xl 474 Protemmi 1... mt XSi Protest XV 36 Psammobius i 2... 22xi N3625 PSA 22 sm) ER VI Æ28 Psammoecus........ XIII 160 Pselaphidae ... V 13, XIX 62 PS 5. 05 EN EDE VV. 44 Pseudocistela ... XII 107, 232 Pseudocy pus 3... ar. XVI 103 Pseudophonus ... XI 186, 343 Pseudoplectus se Bibloplectus. Pseudostyphlus ....... TV: 133 Pslothrix FILS SS! sedlen X. 84 Psylliodes ...... VII 251, 365 Prenidie 5 -+-tl sonel v-182 Pterostichini..... D.G Fk Hi LÆRES 9 (5) Pterostichus XI 141, 147, 323 Fe Rs RGS Ka ERERE V 197 Ptiliidaes4.:; V-1785 XT 7163 PELS 2 aen ek XTV203 PIO 54 sg see V 191 Ein I se res DE role V 186 244 Pind sn ML V-195;7965 Ptinidae”. XIV 217; XEX 1169 i sg E 11) CSE eN ER XV 293 Ptomaphagus...... V:0754255 Bus SENE 2 ok KÅR XIV 98 Pyenoslyptars REN XV 49 Fyenoka . VAR XVII 125 PyFOCHFOA. 25423 XIT 31,178 Pyrochroidae XII 31, 178, XIX 90 Per aaR ES. 7 NEL 452 Pr RI dn 8 er III 48 Pythidac- XII 20; 173; XX 80 Byte te dø XI 20;474 Ouediini 55 or XVI 112 Quedionuchus ...... XVI 139 OHedius XVI 115.40 Rabocetus 122 see XII 28 Reichenbachia . 2. ARB v33 Rhasdum 4225 IT 585104 Rhagocneme....... X VEL -S72 Rhagonycha....... Xx1397-225 Rhamnusium ..... 111:61,/105 Ram phus 55-04 DDER FVv:r287 Rhantus 7. V111111;x206 Rhecchård 570 224 XVII 471 Rhinomåecer 7,478 IV 319 Rhmoncus, (4. SØ IV 201 Rhinosimus ..... xH 29:419176 RHipidras HT 25k XII 206 Rhipiphoridae XII 53, 202, XIX 89 Rirob mis ttr 75. rl XIV 92 KRhizopertha .….. 43.0. XIV 174 Rhizophagidae XIII 136, XT 786 Khizopliagus ...…..… XT 137 Rhizotrogus ...... NT 98,155 Rhopalodontus ..... XIV 161 Rhopalopus ......... 11148 Rhynchaenus se Orchestes. Rhynthites 2005 å IV 306 I 53 234 1 7570] 1 1 FA Hee nn EFV 71710 Hhyssem us 752 VI 24 Rhytidosoma ......... IV 147 Rios Ai XX 239) 278 ROSTE sr NEN HES31 Sae, 4052 ren V 176 Salpingidae XII 21,175, XIX 90 Salpimngus 154440 D, 4 KH" SE 27 Sapa sg 11123,224496 Saprmus 321 ENEN Vv234 SUF NAS LE KRAER XV 445 Scaphidema .... XII 133, 258 Scaphidiidae.. V 208, XIX 69 SEERE 5 1043 SAA V 209 Scaphosoma ...... V-210,:26%7 Scarabaeidae . VI 9, XIX 92 Scarabaeinae ..... VIE 18948 Sari AS ALL-2 083 XI 44, 290 Schistogeniae ...... XVII 337 Schistoglossa ...... XVII 114 Schizotus se Pyrochroa. Sapiens sæd IV 38 Sciodrepa se Catops. Serber 20 ge X 116.265 Scolytidae XVIII 8, XIX 93 SColytmae smik XVIII 9 SOLISTER XVIII 9 SCOPES Es ser ØE XV233 Scapa krisen XIF-337 184 Scraptiidae XII 33, 184, XIX 92 Scydmaenidae V 48, XIX 69 Scydmaenus'..4540.0%. V 637250 SON 10733 2 BØR XTV 92 SCD ES 177054 SO XIV 93 Selatosomus 73 anede Er78 SEES 7 RER III 48 Semicamipa oe er X2-83 SOFAER ou Na 1094: 5458 Sericoderust 1 2202 ØR V 176 SErkCOSOMS NEN 1560. PER 1183 SERICESN NG FR er gode KR II 83, 50 SERIE LE 5 5 Rør aa VII 158 Sermylassa ...…. VII 1585349 Serropalpidae XII 80, 212, STX SIDER LENE TOR 5 ØER TV- 224 SOE ESS 0238, KRÆR x11-—78 SLS BRUGE ADT 5 FR x 431230 SLED S RE orn se eet V: 125-260 245 Silpbidae...…. V 68, XIX 72 SIDEBAR 0 5 Sold Vs: 112 SD ss Es arrers ge NolMy TT SE mor ager MEDA RER XVII 69 Silvaner i XIII 154 Silvanoprus se Silvanus. SMS 2240 oe aner XIII 157 Simplocaria ...... X.:179,..308 Sinodendron...... VI 17, 141 Saa alle. XVII 134 Sifodgepd FS. mar XIV 201 DE RR eee "Ya FAN ER IV 45 SEE ODV ET 0 ED EVv 132 Ser 00, Sane V 199 SDR TEDE Re ES SE XIII 48 SOS RR XIV 130 Spercheinae ...... IX 29,122 Spercheus. 2 mt IX 30, 124 Spermophagus ....... VII 280 Sphaeridiinae ..... IX, 49, 128 Sphaeridium...... TX 51134 Spiaeriestes 202 10 5 XII 26 Sphaeriidae... V 177, XIX 63 Sphacritest mx usa SX H:-23 Sphaeritidae . XIII 23, XIX 72 Spar … 52302 ses NV: 178 Sphaeroderma .. VII 244, 363 Sphaerosoma ........ XIV 74 Sphaerosominae...... SXEV-73 Sphegestes 4. snes TIT 39 Sphenoma......... XVII 420 Sphindidae XIV 142, XIX 88 SPhIndUus HM. sansen XIV 143 Sphodfus..…...... XT 122535 Spondyliinde |. 200 00 2 539 III 5 SPOondylisS 1155 III 5, 98 Staphylinidae XV 20, XIX 62 Staphylininae......... XVI 3 Staphylinini ......... XNIE:27 Staphylinus ...... XVI 92, 99 Stegobium ........: XIV 201 Stenagostus 2... 733 1-97 Steniehniis 25 3 su HV 5SS Stene ERA ele XV 160 Stenocarus se Coeliodes. Stenocorus se Toxotus. Stenolophus ..... XI 214, 348 Stenostold 0... 2 111:27.797 SER 1, XNV.-16£ 165 Stereonyvehus 2250: IV 253 Stebhoris: 5 215 ud XIV 101 Stichoglossa ... XVII 437, 439 SENDES ENE 3 cs ns Eee XIII 264 SEES SE ore Øg XV 228 SOM SES 00 E XI 154, 330 Sanada 2 522 TIT 71,106 SErOopnoSomus 32. gø IV 41 Subeocemella 5... XIV 86 Symbiotes tal lger XIV 75 Synap ks : 27 SE II 67 Synes lp 1 55 X 187 Syme hik es SE XIV 60 Synharmonia .....…. XIV 133 Syntomidum 2 5.5. XV 98 Synuehbus 2272 X1.127;.378 Systenocerus ..... VI 16, 140 å LET El at h DID Søndre se ERE, XVI 213 Taciuyporinae .…...., XVI 163 Fachypormd 25. XVI 195 FachypPOrUsS 2,4 XVI 202 ACR DS KE Xi 57 ey SEE RR mr VU tdl XI 94 d BEY ej 5 hg 12 RENSE FOR DES BT XI 95 i BE ve] Ea g EIDE HØR ARRENE XNTE 102 Tactochomus: 1... ds IL +81 Tanygnathus ss... … XV 1,163 Tanymecinae ......... IV 61 Tanymecus 27. IV 62 Fanysphyrus .…. sæk IV 106 Taphrorhychus ... XVIII 53 Fapinotus ate, IV 192 UKA FEE 0-2 5 Es ad X1.127 ASER SES DRS, XVI 105 Felephor Hus ce 2 ms 20 Telmatophilus ....:. XIII 182 Tenebrio ....... XII 149, 275 Tenebrioides..… . 2.4 XL -27 Tenebrionidae XII 116, 237, XIX 91 Keres 277 XIV 65 RESET R ER XV 195 Testedium........ XI 71, 300 Tetartopeus ......... XV 253 246 'Petraplatypus . 2... xX15273 Fetratoma 4 .4%% Xx11 82215 fetropium 5-25 24 III 35, 99 BETON SKE erne ITT 26, 97 Fhalveret 2360078 SIE 125 Fhamfaraea 55464 gs XVII 337 Thanasimus 2 4570 D.G) 1582454 | Thanatophbilus 2. "V 12155259 he ER FART SEE og OEV: 132 BE LEL EDT 677 RESENS NR 2 EVE 6S Fhrasop hid SØ XVII 441 Thinobaena 5.5 XVII 208 Fhinebius 7.022 XV: 407 Pjroserdde.…...... TE 29 80 ERIK OS ERIS are lee nr II 30 Thryogenes se Erirrhinus. Pig amis. 5658 VII 219 ENS 25142 AES: SHIT "29 UETS ÅRS Ra X 96, 247 EOS: 5 ER XVII 477 ål Brtror un IS eres SIV 222 PER ESUAST. 5; 21210750 HERE X 169 KOM ETS AD XVIIT (83 Bomoxla 1.443 XII 56, 209 HOS EUS 2 osS em TIE GAS05 Brachodes i ae IV 114 Trachyphloeus 53 FYR ss De 16) 1 C 4 RERREeR TE VÆ TSP Fraumoecla 2. ER VEL 228 Jr Chin 1541670 XT 95; "301 Trechoblemus. Ra. D.H HET. øl res Era AL XI 96, 303 Trepaåanedoris ..2..… PESORN XI 88 FFD ANES res SIE RER XI 88 FAG rs X 2161335 Friarthron. 2 2 NOS Fribohum 5. XI 1433263 Dr ar FG 5 årh 2 0 HRRERERRERRERRRRSEER, VG] (EB) (7 1 SÆT "3750 Frichs 25 214 1 VI 119, 168 Frichoceble2 2... 2474. JE xr92 Trichocellus .….. . XT 2095327 Trichodérma 22 2. MER VA 97 Fre hodes 7 XX 100;252 å ro 0: 1 (0 rå he FØRE SE RER RARE. 1) v=29 Frichophyvå 22707653 XVI 243 Trichophyinae ...... XVI 243 Trichopterygidae-. … vs78 ATIChOPterRY NE Borne nr V 200 Trigonogenius ...... XTVE220 Frem 52 CRSRSERER V;28 Frmodes 1. 5 X 174302 Brod. ASER X 174, 302 Triphylksir ere are XIV: AS Brian SNS re UNE ETD gl ly ar 01 co anger MEE RESE SEE En XIII 174 Trixagidae .. II 29, XIX, 80 BRASS ANSER 1530 Pros ER EET E VI 19, 144 =BroSkops AS SERENE X 68 Trogoderma ...... X 168, 299 Trogophloeus 5533 XV 105 Eropideres 5 SER IV 10 BrODIDHOrS en IVs RESEN JE) ere VI 19, 144 Trypodendron ...... SVIE S5 Trypophloeus...... XVIII 64 Tri pobUys 5:75 ØRE XIV 202 ve as 52. 757 SSR IV:287 KE BNNCE] 1 SØER SEE ss V 42 Fyphnaca sd SKS XINSSI Typhoeus se Ceratophyus. ENES. SAA SOLI. SS OGREARER VÆRRE 5 TYLER ASPIS raser D.G BY LS) lerkar rele XIII 162 Vloman So XIV 1475267 Madonna ASSER ITT 79 Valsmi 70 MA VI.112; 465 Valsus AV SR V1111234165 Viellenis . SSR XVI 113 Vincenzellus se Rhinosimus. NEDE AR 1 od SANGE XTV 427 Sa EN ON RE AN XNT6 Nan Ubon 52 > VE) ha 52-48 rl Nemochard con XVII 458 br. ES EO) 0716 fn 2 HRRSEeRee RER XIV 191 BE VIeBORUS 7 4 XVIII 69 vie his 5. es XVIII 26 SENE EDNELS 240 rede XIV 204 XybEa ANER ES. 2,6] RR) SN Fr bg (0) oyy ) (SEE SER ERE ET BET DES II 36 Xylocleptes: sik XVIIT 52 TE Xylødrepa :…..... N13245259 XVvIodTOomUus 0 SL XV 74 evlographus 1: 4; XIV 162 MOS ED ASSER] Sd KEN 73 BEvloterus 3 bær RAVE ESS Xyvlofrechus VSEL III 40 B. Danske navne. Askebarkbille, SOREN RAE XVI 23; 132 plettet... XVIII 24, 134 ASDØD IK ASSR NE FEE 235 Barkbiller 30, XVIT" 5 Blidbiller 32.00083 VIE 5 Blisdvinger JA As xD TB VEN 2) (04 a] ØER SR EN SNE FRE: VI 16 Bolværksbille (Naåcerda) XII 11, 168 Bombarderbille ....... XI 241 Borebiller 15.750727, DEPV 175 Brandenborger......... VI 99 Brodbiller ok ler XTI 55 Bøgeloppe (Orchestes fagi) IV 234 Børs rens NESS Bønnebiller 3230 VI -279 Chalcograf ”£ : SØEVIIT 80, 160 Dødningebille........ XII 121 BDødningeur 0556 XIV 196 Bohr ERE Ta 2.5 JER NE 4 Engoldenborre ........ VI 108 TEDE SET 71] He ÆREN PEGET ED VE SEES Flæskeklanner ........ X 158 Fyrrens rodbille XVIII 34, 139 Garner SSI I DE DEr III 6 Gåser IE SMULE VI 107 Glimmerbøsse....... XIII 103 Granens rodbille XVIII 36, 140 Guldbasse i ksrlalnen NT 120 Guldløber Lissi 0 14 XKk- 24 FIDE EDT SS 103: NE DS 3 SM Fabris SL ENS XT 176; 337 Zacladus se Coeliodes. ; Zeugophora ..... VII 48, 306 SKROG ES Eee 3 FN 407 FESTE OR EREE XVII 341 Hedeoldenborre ....... VI 100 Hindbærbiller (Byturidae) : XIII 30 FSB RE RE, III 47 Fhvirvlere 8005 SÅ VIII 139 Jordlopper 25335345: VII 166 Jættebarkbille . XVIII 39, 142 Kardmalbille 4. 6: XI 31 Koprabille .:.......... x 299 | SE] FX2 12 2 SEERNES ER SENERE SE ER X 152 Klinteoldenborre ...... VI 97 Klitoldenborre ........ VI 105 Kornkrebs (Calandra). IV 113 Kornløbebille........ XI 176 Korssmelder (Corymbites "BLE. MET H2 I aL 0 KO) URE Res os tee. Liljebiller (Lilioceris) VII 42, 304 Læderløber 2:53. XR 29 Løbebiler 3 este > Mr Mariehøns 450 sms XIV 83 Marvborer..... XVIII 41, 145 Nike larme red Ls NE SEE 275 Melskrubbe ss 7 sun: XII 149 Moskusbuk i slo III 45 Musebille (Leptinus) .... V 173 Museumsklannere (Anthrenini) x 1407300 Myrebille (Thanasimus) KOS SS Natoldenborre ........ VI 94 Næsehornsbille........ VT 1140 Nøddesnudebille ...... IV 227 248 Oldenborre, alm....... VI 101 Smeldere 2 II 38 — sortrandet.. VI 103 Snudebiller se IV Olebiller 58507 så XT .49 Spansk lue SÆR XII 51 Stumpbiller —……. See v212 Pelsklanner 25 4374-28 461 Pillebiller (Byrrhidae) XIII 30 Torbister ;— KR REE VI Plasterbiller (Meloidae) Fræbukke 0. HER III XII 48, 191 | Typograf...…. XVIII 85, 163 Pobpelbuk. sc 1430 SN 0 IYE "25 1 øgle SEE ERA XIV 232 Practbilles 1.2. AE Ir"8 Tømmermand ....…. TI 9 Buipperøver 1. FEE X116 Rovbiller Te FEER le GET SINE XV -X VIE Valsehj ort CS. GE SR SER SR REN EN HE HE Te RT VI 19 Vandkalve 77% VILT 4728 Sandspringer 7 7 XI 4 Nandkærer es. 55. DEN IX Sankt Hansoldenborre .. VI 99 Vædder (Clytus arietis). III 43 BER aen or LAN X 13 MÆVER es 00, SAGER ITT ;17 Sivbukke 12. så NUL 42:47 Skarnbasse . 5 0. VI 76 | Ådselbiller Skinkebiller (Corynetidae) (Silpbidåae): 5 AR VV 68 Xx"2017253 (Silphini) … 7 NE 5 kr Skjoldbiller ; 22. 221693 VII 263 | Ådselgraver (Necrophorrini) Skyggebiller ......... XII 116 NVr112 Efterskrift. Som 3. alternativ til nøgle 17 (p. 126) må indføjes: 6 oceller på hver side af hovedet. Cercer ganske korte, uleddede. Ben reducerede. Vanddyr 35 Georyssidae. idet larven til Georyssus siden manuskriptets indlevering er beskrevet af F. J. van Emden (The Georyssus larva — a hydrophilid. Proc. R. Ent. Soc. London (A) 31, 1956 p. 20). Det er herved med sikkerhed blevet godtgjort, at Georyssus tilhører Hydrophiloidea med nær tilknytning til Helophoridae, således som det også er tilkendegivet i oversigten over Crow- sons system (p. 48). RR ARN MU BUS LØN Tyrs agor, fyr ud blik HULER Hi HR Al HE AE: EN i LT Va 159 its idle je tele N it ye (el aid il hn THAT HR HhtE HH ANDEL HH HERE HEHE ERE HEER HEN RER SEE it "fle I SE SE DEN ital SLEBET KDE SENE NR tg rad HE FR 786 3 frtHtd BEATE | i ik RE i HUSEDE HEE Hs HEH ERR NIBE REN TFM] main third ide HA URE EF HEEEER HE MFM — fi HEE MR ft HEE: FE: fit KRÆ DE HA ii i Wi LSLALs HER i lid slits rant BAGER SES rAr NT Fi (I feGi 1Gs HAT) I Hi HH HM i Ar HH inge HHN ALLE steel HHH HEN NE USHDT HLN JE DN ik ig R Hil HE ER HEDEN FN HAR in Hr ig tg nt ERE Eg Få lite LA f HHH: HHId ] HERE: riet BMHH Hr Hi MR HA: HE | HH ti- id i LE SÅ É int FE N i) TE HH HEE th HHH TEDE HEE HEN MR: al HE ER FR FRR DEHN HE BATH HEH "BG lee HRURE HEN gt BER Win En — HE ÉN Hg Tal VARET gral ey VEN ke 314 it ål 14] FN ii BH ildn md NE HR ND EET: HER HHEH EN! nd Hk HEN HH LH gt å il; FEPtrn HERE hg Ha HER HEE BEER NRER HE Kj LLR ER ETAS ERE TN EG Hg HH ET ES ENE REE fh 1681038; Fis LEN IE Rn i ig j i De HR ARR: HHH fl Ma hl lg HADER FAR Zig BUNDNE HET HR BHDER HENDE FAMILE NHL: HHHHE EEN (HHH fy da NR Hang SEER HE RER: FE HERE DER mn HRG ng i DE HH H | (RER ARNE, BAREN UDEN i Hele HEE ONDE on fi ig fe: HE ilt SDR ESL NEL SEN HUE i HELE AR JåteTg ir ill HrN BE Hi iv in [fig 15, URE É I ig [id ENE tt lig IEEE MI HEN i ig i Hk, HH HE HIGER SUHR HE HAMMER HERE 13) int ag TEE FED rt HE May Es LE ik i i Pal gi . (SLS INST THG Hi Hit NL 345: TITS i HIK HØ UREn i NH Hi Så åg HE ik HH i Ang i HE LEM ale i Ung Ha: TF TE lylt fn ti: DØ HR j HÆG HHH HED HS HU TH BEER TH ERE u fh Hi HD Hanen il lily LM Hi HD LEEER bå i i HER UNENRE Ende rs HE Hu nal Hatt i HH 4 HEE NH HUN nl ME hi RE il kig i ES, ft nl ing Hg i ln er sel JETTE HI HEL Så Hr HHttHt Ry lt [LE ii Ha THE SALA ned iihld ik sul bltlg ig IVEN É E 3: EH SE HEE ANNABERG Ki i in HHEHREr Ha LHR FRR NDA: Han Hk Ha nn HAM R HT GEEN (LM D: Man HE HE ga 1083 THUE HR sn HNG ii ES EN HUB HN UL: N FN HE SETE ar An HH An BR HHH HH RENS HERE BMRHHEES Hk: al gtan an MN Å ER dt in 1808 ERR: ir HEHE HARER AUELdt i HR LT: la SAG Hal HLN BR! i MH SHUMA VU NSG SES: å i FK RLAg aL, frHabi BEEN BR LEE HR ERE: AHH: RE HE ME AFA HEER UHRE FEER DN i HRTLE SEM ENEN Ur ALEN re ILTEN THAGNGE Rdl oge lat SEE HH THTHN HH ygk i SEALS ran shit lå HEH HER HULER ra ' ARN 78 47 $3å, Hire TED (kg TAN HHT HUL in EH (AREAL ig ft: iz Én ARN 25 TNA, IHT (ki bd Rak k gl il ie ml HAR: FAREN HA) ES HERERR HR i BE. FREE BE HARER FEE KOM ILES: 4 HnireN Hen øl Rn eyes) HUTHR | He t7 ig fatal Si fit HHH SAR ig Hr: i MH Hg HH LE HAN Re ER AN ii i, Tejs REE RR ir NDA iAnHH il ' int HE SER ASHE | Øg it RR ERE, fg ER na å it THR HHH HE tir HH: ig DE HE HH: BM Mae in anne RS FEE i HR His Ny ab HENT if MR il ir YE ' FH Ha Et HAr i El: SELER WT TALL HHH HiuHHnii LH tut d in BER in HEg HE HE SN AR md; ==) EN ig == NL. TAN SAN Tyr i ar SUR md ii ALE NNE NERE FHHNT HEEL Et Les eds: HELER (AN 141974]. bl TEE FYN NE SEVEL Ar VU NESE HEGER ILSE ly HANE i HB TELE il ER Jnt LL REs tandet sj) y HL LEN, HM es STEN HE LLR ARR HHH tir Ban SEN: 1 i føl &Tåy Har dy 7 Øde enlig LARVE TEN Båg j HIE ? HAT: yt ti " if tag HH, HH tid SHE Hi id Arns IHR Hg I TUR Hdi i. É tt if Zi REE EN] lg: li Hil TJ EIR SE: egl yd BR RER it: DE FE in DE EN ERE MEE: HE EH Ea HE BRF ERE HAHN URNE EBU LFS Nr: RES E ER BASER: EEN SES eg IN HUNE Hr EN E HEE HEE i br HE HE HR EB gER Hil HEHE sg daS7 lølrie? itklr BR nl HAN HH i 184 Hr: fr 2 fl re) i tig gå rt i rt FRIT r i MH fkdkil in yg sål pi (åd: Ty HADE Tr få HEHE HRK HA ERE ik GERD fi Ba, HE BE få Hen Hg HERE: DER Jr HH BH TH: LHbg ER båd HEN He gig FH] HHH HHH) il; pi LEDER IA E fik main SALMEN ii ilt Hikgit Met LH tid HT ALT sl, nd: HAM ANN ki) ti i Fit RU AT: hg ] ER NNE BH En HEHE HH HERE SR RU HH HR REE HR: "HHH: filt HE lt RT, Hjt LE HILST, dkk el ig Ye ulbdk +14 med it il UP RA AS JETE: i SM74 [| mitie bi rdig IR LSE dt j Gig SNE ERAR FEER THREE ANN HR tt utk HEER GT TE GR HILSEN HEN i FAREN bra R; TØMT at RRS: FN lin i li ALEN SEERE hit An 596) HA: SLYEs nm fy fn HRM åt He ek mi Ht I BREFRRN HEE SENERE HEAT HH ild: HELE ÆRE BERT "HEH REHN AE ERE LE BRDnE Ad ; Nu VAL CAR FRH m HRSND le Hk liga lan BE fa li: ig HE, INR mm ENG SE ' | THESE FEE HM Hit ENNA, HURT HHH HH BRAHE TH HHn Hr nd TEGL GEN Hit HH HAR fn it DH Han nu BET ig (HTR Ht HERE SUS ål, Fr THE ti HELSE LNG j HE ins BE LEE Be HE En DE Isle t EST VELA IESE gate afg HAHN is Sen | DER i HHH: IS HH få Lidyd ALENE HART ex HEH MEDER Bo DE HEE HERE HE HEN UN DEA TH HHGHEE i blå Al "147 fr fø É in rigs: TH. Av TALEN win KL SE BES ENNS SSL NE ri HER ba me $ BEF: BENE Hu ERE HHAR Hik FH Hu FRE LN HE: HR HE åd ki hg HHH dies HH BRET Hal Ha HH. 1E ng ERNE: lg ER 2: i 1: fag kd al) HTH lg ran i FØL AL SE HØR ÅR SEJESE ON mA nuig "RE EEN VA] ælde TER H RE HH i BER: E Hi HE HH HR H DN RE ARE RER) FANER: RER tat VH En HEE Ø i Ut DE FERM É ie HH HD REEE KE Ht nen 16388? HH NHHR nn TREN HitEhH ig h LT ii fi Hd: MEN BR hi HTH KRIM HHH åt en fa SI FEEL; HENAN TAM HENEE ai fik: fit DE SEER HH HEE HALE i HEHIGE an HLN Hal UR RT EEN VE LESER: UL eRT AN AA AVLER R GS, ill id HER HLA MAE HEHE FE ERE Hin Vad ni THE HER ao BRS ANNE id Hi BH Hit NENT KØL Ht rtr EEN R, HHH RI HAHGN WEHN ÅER HHH lt HUN MATE FREDE Hrbrhl Hø tk RER FRØEN ERE LAS BTN ll VAHD HDI id ARN Et Hi ER EN BLE ik HEHE RAV SAN AN NL kr i Ed ENN Mitte LN man: UN HRK HUE åt (d REAR il BH Hal TAJ. EEN hh ml f msn (i: TAM HHH: an Hr HLN É; i hg: BEER RER HELE EE BE REDE TEEN HEHE HEHE: AHL El RR nr) ti SEE: HERE HEH HEER EA HEE HL HFR HH dal! mg ihtlthbt: ll Hult BERN tit HUGHES SUHM HE lid HE MUR i UHRE HHH BERN i; fin i: p HHH HEE HN Et: REE ES FE BE, HR Øg SNE KRRRE BERNER HHH HE ål ALLER THA: ERIE HED OHNE Hg SEN HEHE BERND HOR RER Flg an ai Hi d' HH HHER ul ARE HL 1 ikk TATE HH Ans ik il TEEN TRA HHH in ANS 107 mL: | bå HG 187: ik hk ii [HH fi HAB AHMS udg BMI St te trin BE RBL AG HELEHER HE HELE SHA RR NORS ERE kit AR FRE AEK HAN i Fa BHU THE HT gt Hee i | IM FEER ERE R EEN NEN) iht hnag LE ab Lat! HER HE i BLEE HH DRE FRR HENDE i HE Hg HH Ati dt | | Ht: BY RE te fn jf ITT Fler aka HHH HHD ittrltat Wi i id HEL Jr Flsleltle EN. lt få EN in HEt al HE HH: HE HRHBEE HTML HAM HHEGE Hr MTH He EEN HI TYTN i an i! HIVE ITIET : I: + BAREN ii (4 3148) 139576 297398) fri Hi lse | un å får Al dg dd 15 FIT: Ht it 6 fin LHR Att i TREE SETE FEER UR NRAER: Ht; DN HE: HAGE NI HR HE hang HH HrHite BARE ig HR BURHAN HE LE the HERR RARE, HRM HEHE nt: MERE HEE fit ne ig HEL LN han HL: ! Mø hy tik | i > ml BEN åt E SHF latte HERE an: RE: HG | HHHHbI så i) bun HRM in: BN, i HH ER HE Ha beLaLIg ln HH mi ATHEN N SER Hi sn Hi: i i Fer) SHE fa Hil ME HU | FEE HERB ag) BE i Hd Ett, ASHE HAL HAR iht i HA: HE | HH HR Hi NR Hut HEH Et: tir LTR gal i ii KERN 1 lb INT NTEN ilt HR hk Hur É if DE W ip Hk i i— HH lyt if Adt lt Hg i fil fl: Ht Hit H Ea HHH TEEN EEN HH Øl Bl SHELL fb få DE Du É fr BE fl i" — Hit HH HE HH i HUR Ht FE i: — ik Hun Aa HEN Ht HEN NE HAL MDR HUNHHE HH RR fig KNR Rib HEH … i HE HEER i: i i HEE: in RR H ER ' ARERKE Bål tg é ni HE Hm "> HiT tabel HAHA ilter fi År BH HA Et i lp HOR i HSA SALA | i ANNE lt KH Hr UB fi ii Hm lit FEER HDR HR HR HOLE HH HH FLUER SBHE HHH Ht ild nn Hi Hs HALE i Hbts THE fr JA i! (Ha HEN i fg il Hs AL R, HE HR HH Ny mn rest HATE URIN: É HUER men ANE En ik ctudt id bj HDL Hi Få ERR IV HEE: HOBIE fl Lig] al i Hm Ø. ig i y STAN alt if t HE: nl HE IS É SENER É LET HU HEHE RE SED HER HELLE HAHN ku Al Ak, ye: tålt nå y ft (fg HAlge vt Wt Wi HHH: fn HAlHrler SET Kr EN NAG ME [LH HH ENGE Nr tiltig ER HEISE hf SLET $ 314? fin vide i AR ty ll 4 i! HIH dE DRED THEN | j HE EA Al fi TIL i 14147 mn HH Hil ser ig ø| DH Hm Zi Hg ig tit br 143 FL i tittia Hit in HAR era: HH H AM HERE Latarat| 14 lig HET ly | SETE ANG Hg dl | id] Hill HE HEER Le HE J ME BE i SED litt Hurtadi RAF ; DN gl Ild Hiitt HULE Fi ; i ; Ht gr Ni i HTH Øie ri Hafa | i HHH agt tin HHH jhtbt BTN FEE 57. 050 ao 4 am kit Hm HHH MS Eg ff SEER litig HE FH