Ef rl
mid 7 Mee Te are me
reen, bøn;
Times
=-
HORDE
-
Re
fer SR 334 84
mm —
im
ENS ES enge vrd
if
£
2373
ENES
HEHE HAEL ARS
AL [tfrltnit '
Hrkr LAA
iTAt. i Er i I
LETS
VAT THA FLE
FLER HEHE
,
2 ar 1 DER FRE HANNER RAVE
mure "4
rre——e—
rr 4 4
- kJ
rerum aser
rr
Er Er
cs
z—
ba 4
Sme re
CS]
mr see
if i hr
DANMARKS FAUNA
ILLUSTREREDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN
MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF
DANSK NATURHISTORISK FORENING
== "Bd, 63
VICTOR.HANSEN
BEL LER
XIX
AR MINDELIG DEL
LARVEAFSNITTET
VED
SV. G. LARSSON
MED 290 AFBILDNINGER
I KOMMISSION HOS
G. E. C. GADS FORLAG — KØBENHAVN
1957
Udgivet med støtte af Carlsbergfondet og
i. undervisningsministeriet (tipsmidlerne)
z i g æ
U
i
ØR.
&:
A
åg
P -
| — KØBENHAVN — BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI A-S
Side
EET NER re ER ea AR IE RET BER el D
Imagines
RS NERE MOR OLEE 00 ad kkas on Ene, 2
ERE SE RE SE REE RER se me BAR KNEE 16
RE 2 0 TS TS TET 1 TE TEN A2 TY) alle SR RE SERRRSEREERSERES 17
4. Præparation, bestemmelse og ordning af en samling 35
Be ESKE OVE FIRER SEITE SJ aser, 41
Esryver
2 Tan TD I. 71 TERRE er eSoEtSer ERR AS enets SES EES ERNE SEENDE NERE SER 94
EEN Ed Ager Een NT eger RR Se 102
Re DT er MAE 2 ag Rk SNE SEES Rae eT DRK DL br sys SE SEE OS RER SSR sne 106
Tet REE ASER EERSE SLLSL EEN ER BOSE LESS SKREG 116
Be FRED BoNE Rear LADE ASE SKR 119
BB: hrersiet rer Fanden ÅGE 121
Oversigt over billers tilknytning til planter .......... 149
Fortegnelse over billebindene i Danmarks Fauna....... 224
Es le sk sande 225
Navnefortegnelse
Fk: AALRES RE BRAVE ED. VERS SENSE SERENE I EG 230
Ree HEE 0 san RU DENS nel st 247
72955
-
Er
Ry OSL KS
ce -
Bey sg 2
FORORD
Med dette bind afsluttes gennemgangen |
store gruppe i Danmarks Fauna. Udgivelsen af de 19
bind!) har strakt sig over næsten 50 år og det har
derfor ikke kunnet undgås, at de ældste bind på visse
punkter er blevet forældet,:;bl.:a.. fordi fund af nye
arter stadig kommer til. Redaktionen håber derfor,
at det må lykkes at udsende et supplementsbind, der
kan bringe hele værket up-to-date. Indtil dette bind
udkommer, må interesserede henvises til de artikler
om nye billefund, som med mellemrum trykkes i
»Entomologiske Meddelelser« fra Dansk entomologisk
Forening.
Når det er lykkedes at bringe dette værk til af-
slutning og derved at skaffe danske insektsamlere et
billebestemmelsesværk, som kun få andre lande ejer
magen til, skyldes det først og fremmest forfatteren
til de fleste af bindene; ”højesteretsdommer, dr. phil.
Victor Hansen, som med usvækket energi og en-
tusiasme har arbejdet sig igennem det ene bind efter
det andet. For denne vældige arbejdsindsats bringer
Dansk naturhistorisk Forening Victor Hansen en
hjertelig tak.
Det var oprindeligt hensigten, at alle bindene skulle
have indeholdt et afsnit- om larverne. Imidlertid
1) En fuldstændig fortegnelse over disse bind findes på side 225.
I nærværende bind henvises til disse billebind ved anførelse af deres
nummer, 1.eks.: X, p. 6:
6
kræver behandlingen af larverne så megen original
videnskabelig forskning, at det ikke har været muligt
for forfatteren til disse afsnit, dr. phil Sv. Gisle
Larsson at følge med i Victor Hansens tempo, og da
det derfor ville have sinket udgivelsen af bindene
meget væsentlig, valgte vi fra og med bd. 13 at ude-
lade larveafsnittene. Ingen beklager dette mere end
redaktionen, og den håber da også engang at kunne
udgive de manglende larveafsnit i et særligt bind.
Til en lang række af de udgivne bind har Carls-
bergfondet ydet betydelig økonomisk støtte, uden
hvilken det næppe havde været muligt at udgive
værket. Dansk naturhistorisk Forening benytter
denne lejlighed til at bringe Carlsbergfondet sin ær-
bødige tak for disse store tilskud.
Red.
Biller.
(Coleoptera).
Imagines.
1. Diagnose; morfologi.
Billerne hører til de insekter, der har fuldstændig
forvandling (holometabole insekter), d.v.s. at der af
ægget kommer en larve, der er helt forskellig fra den
fuldt udviklede bille (imago), og at der mellem larve-
stadiet og imagostadiet er indskudt et hvilende puppe-
stadium.
Blandt insekterne med fuldstændig forvandling er
billerne især karakteriseret ved følgende: munddelene
bidende, 1. brystring veludviklet og mere eller mindre
frit bevægelig. 2. og 3. brystring ubevægelige, hver
med et par vinger, det bageste par klare flyvevinger,
det forreste pår hårde og uigennemsigtige (vingedæk-
ker eller dækvinger), i hvilestilling som regel sluttende
tæt sammen langs midten i en ret linie, dækkende dels
flyvevingerne, dels 2. og 3. brystring (med undtagelse
af et lille, ofte trekantet rodparti af 2. brystrings ryg,
rygskjoldet eller scutellum) samt hele eller største-
delen af bagkroppen. Denne bestående af et større
antal, indtil 10, ringe.
Ydre bygning (morfologi) hos imago. Hovedet (caput)
er indleddet i en hule fortil i 1. brystring og der-
ved mere eller mindre bevægeligt forbundet med
denne, bagtil ofte indsnøret til en hals (collum), fortil
8
undertiden forlænget til en snude (rostrum). Oversiden
benævnes bag øjnene issen (vertex), mellem og foran
øjnene panden (frons), hvis forreste parti ofte er af-
grænset som et mundskjold (clypeus); foran dette fin-
des overlæben (labrum). Hovedets sider benævnes bag
øjnene tindinger (tempora), foran øjnene kinder (genae);
dets underside har et midtparti, strubepladen (gula),
der på hver side begrænses af en strubesøm, men
undertiden er forsvundet, så at strubesømmene er for-
enede til-en midtsøm. |
På hovedet findes et par sammensatte øjne (oculi),
der kun meget sjældent mangler eller er rudimentære,
et par, hyppigst 11-leddede følehorn (antennae), hvis
bygning kan være meget forskellig, se fig. 11, og mund-
delene. Meget sjældent findes på panden. et eller to
usammensatte øjne (ocelli).
Munddelene (fig. 1—4) er som ovenfor nævnt bidende.
Mellem overlæben foroven og underlæben forneden
findes et par kindbakker (mandibulae) og et par kæber
(maxillae). Disse sidste består af hængsel (cardo),
stamme (stipes) med inderflig (tyggeflig, lobus internus
eller lacinia), yderflig (palpeflig, lobus externus eller
galea) og et stykke (palpiger eller squama), der bærer
den oftest 4-leddede kæbepalpe (palpus maxillaris). På
hovedets underside foran strubepladen findes hagen
(mentum) og foran denne underlæben (labium), dannet
Fig. 1. Løbebille (Pterostichus lepidus). Undersiden; ben og føle-
horn på den ene side fjernede. Kp: kæbepalpe, Lp: læbepalpe,
Fh: følehorn, K: kindbakke, Hg: hage, Ø: øje, Str: strube, Strs:
strubesøm, Prs: pronotums sidedække (epipleur), Es;, Es,, Esz: 1.,
2. 0£ 3. brystrings episterner, Em, "Ems; Em; 2 og" bEVSE
rings epimerer, Br;, Br.,, Br;: pro-, meso- og metasternum, Vds:
vingedækkernes sidedække (epipleur), H,, H,, H,: for-, mellem- og
baghofte, T,, Lz, Sk,, F,: bagbenets hoftering (trochanter), lår,
skinneben og fod, 1—6: 1.—6. bugled, Tv: bagbrystets tværsøm.
Er =a
SRERNN lå S ASER É:
V SW N Nr kal er g TØ n i
SEN Å
NY sr
erk
22
ELSE
rele DYB
10
(
steg h kæbepal, pe, 2 24
EBEkindielkr … k febepelpe (7
NS Ey i N vd
RÅ X [/ [DLR AN lg
Nine |" MY QUE 2 tunge
Nål ! === kæbefl1g
Jf -Åd- ----- underlæbe
ÆERSAGS "7 ---hage
FE —===sfrude
forbryst------ se É
(prosternum) (gf forhofte
pronotum3, & GG
epipleur DA
y
forbrystets-- FED KS W
åndehul
mellem bryst par ege RE - smellemhofte
(mesosternum) / NAS RES SEES 3 y
É - for- 0
ie 4 sg C —e-- mellem be-
EG EEE SÅ seg KESSLER
bagbryst--- FK
(metasternum)
bagbrystels,-
eptstern-"
vingedæk ke" É æ ne
SØ
då -baghofte KS
rss dbagbenets
trochanler
Fig. 2. Staphylinus olens. Undersiden; benene på den ene side
fjernede. 1—6: 1.—6. bugled.
11
af det 3die par munddele, med tungen (ligula), et par
ofte manglende bitunger (paraglossae) og et par oftest
3-leddede læbepalper (palpi labiales), anbragt på en
palpestamme.
Brystpartiet (thorax) består af første, anden og
tredje brystring (prothorax, mesothorax og metathorax).
- palpe-
stamme
Es hængsel
Fig. 3-4. Staphylinus olens. Til venstre: højre kæbe. Til højre:
underlæben.
Hver brystring består af ryg (pronotum, mesonotum og
metanotum), bug (prosternum, mesosternum og meta-
sternum) og to sidestykker (pleurae), hver delt i en
epistern fortil og en epimer bagtil. Pronotum (i litte-
raturen ofte unøjagtigt kaldet thorax) er synligt,
medens meso- og metanotum er dækkede af vinge-
dækkerne, dog er et lille, ofte trekantet midtparti for-
til på mesonotum (rygskjoldet, scutellum) i reglen frit,
fremtrædende bag pronotums rod, fortil i vingedække-
sømmen. Pronotum har ofte på hver side et ombøjet
stykke, synligt fra siden, pronotums sidedækker eller
epipleurer. Hos rhyncophorerne har pronotum som
regel ingen pleuralsømme og derfor ingen pleurer, så-
ledes at alle dets dele er smeltet sammen.
12
Vingedækkerne (elytra) støder i hvilestilling som
regel sammen med deres inderrand (sømmen, sutura)
i kroppens symmetriakse og har langs yderranden som
regel et ombøjet parti, vingedækkernes sidedækker
eller epipleurer. Undertiden f. eks. hos rovbillerne, er
vingedækkerne forkortede, således at de ikke dækker
hele bagkroppen, og meget sjældent, f. eks. hos Skt.
Hansormens hun, mangler de helt. Flyvevingerne
(alae) er klare, i hvilestilling sammenfoldede på langs
og oftest også på tværs; undertiden mangler de eller
er rudimentære.
Flyvevingernes ribbenet frembyder karakterer af
stor fylogenetisk, systematisk betydning. Tre hoved-
typer kan udsondres: 1) Adephaga-typen (f. eks. hos
løbebiller), jfr. fig. 5, der mellem radial- og median-
ribberne har tværribber, som danner kantede felter,
2) Staphylinoidea-typen (f. eks. hos rovbiller), jfr.
fig. 6, der mangler tværribber, og hvis to median-
ribber ikke er indbyrdes forbundne, og 3) Can-
tharide-typen (f. eks. høs blødbillerne),. jfr. fie 5%
hvis to medianribber forener sig spidsvinklet med
hinanden til veen ribbe, der fortsætter til: vingens
yderrand. Hertil kommer som en særlig type Ptiliide-
vingen (f. eks. hos Acrotrichis), jfr. fig. 8, der er
fjerformet.
Benene (pedes) (fig. 1 og 2), et par på hver bryst-
ring, er med deres hofte indleddet i en hofteskål
(acetabulum) på brystundersiden og består af hofte
(coxa), hoftering (trochanter), lår (femur), skinneben
(tibia) og fod (tarsus), hvis endeled (kloleddet) oftest
har to kløer (unguiculi) og undertiden mellem disse et
Fig. 5—8. Flyvevinge af Adephaga-type (fig. 5), Staphylinoidea-type
(tig. 6), Cantharide-type (fig. 7) og Ptiliide-type (fig. 8). M: median-
ribber, R: radialribber, T: tværribber.
13
L
D
14
lille efterled (onychium). Fodleddenes antal kan være
forskelligt og er højst 5. Forhofterne, sjældnere også
mellemhofterne, har undertiden et vedhæng (trochan-
tinus), der, når det er fritliggende, er synligt fortil i
den udvendige del af hofteskålen (fig. 13, b).
Bagkroppens (abdomens) ringe består hver af et ryg-
led (tergit) og et bugled (sternit). De rygled, der er
dækkede af vingedækkerne, er kun svagt kitiniserede.
Det sidste, ofte udækkede, rygled benævnes pygidium.
Bag dette findes undertiden (hos hannen af nogle
Nitiduliner) et lille efterled.
Billerne er særkønnede. Oftest forekommer han og
hun omtrent lige talrigt, men undertiden er hannen
meget sjældnere end hunnen. Dette gælder f. eks. hos
nogle rovbiller (Stenus tarsalis-gruppen), blødbiller
(Malthodes-arter), jordlopper (Haltica-arter) og
barkbiller (Xyleborus-arter). Hos eghjorten er om-
vendt hannerne langt talrigere end hunnerne. Nogle
arter, f. eks. af snudebilleslægten Otiorrhynchus,
forplanter sig partenogenetisk og kendes kun i hun-
former.
Hos mange biller er hannen let kendelig ved ydre,
sekundære kønsmærker såsom større hoved (mange
rovbiller), længere (f. eks. mange træbukke) eller sær-
ligt formede følehorn (f. eks. kamdannede hos nogle
smeldere), særligt formede kæbepalper (f. eks. hos
nogle pselapher) eller kindbakker (f. eks. eghjorten og
nogle Agathidium-arter), større øjne (f. eks. Mal-
thodes, Malthinus og Oxytelus-arter), særlige
dannelser på pronotum (nogle torbister, nogle Ble-
dius-arter, Byctiscus-arter), længere ben, udvidede
for- eller for- og mellemfødder (f. eks. mange løbe-
biller og vandkalve), fortykkede lår (f. eks. Oede-
mera-arter, nogle pselapher), særlige sporer eller
torne (især endetorne) på skinnebenene (f. eks. mange
15
snudebiller), afvigende fodledsantal (f. eks. Cryp-
tophagus), kraftigere kløer (f. eks. Byrrhus-arter),
særlige kendetegn på vingedækkerne eller på bryst-
ringene eller bagkroppens ryg- eller bugled (f. eks.
mange rovbiller og Malthodes-arter). Hyppigt har
hannen slankere kropsform (f. eks. mange træbukke)
og undertiden afvigende farvetegning. Hos skt. hans-
ormene er hunnen vingeløs eller har kortere vinge-
dækker.
Meget sjældent forekommer hos en art to forskellige
hanformer (f. eks. hår nogle Bythinus-arter en han-
form med simple og en med stærkt fortykkede ben)
eller hunformer (f. eks. har nogle Dytiscus-arter en
hunform med riflede og en med glatte vingedækker
og nogle andre vandkalvearter en hunform med og en
uden mikrochagrinering på vingedækkerne).
Hannens parringsorgan (aedeagus) består af penis og
som regel to sidestykker, paramererne, der dog under-
tiden er sammenvoksede. Organet har ofte karakterer
af stor taksonomisk værdi, og i moderne coleopterologi
må man ved enhver usikkerhed med hensyn til en
forms artsberettigelse ty til en undersøgelse af han-
nens parringsorgan. En sådan undersøgelse har i mange
tilfælde givet forbløffende resultater, der har mulig-
gjort en sikker artsadskillelse af former, hvis bestem-
melse hidtil voldte uoverstigelige vanskeligheder. Men
det må erindres, at manglende (synlig) forskel i to
formers parringsorgan naturligvis på ingen måde kan
siges at udelukke deres artsberettigelse.
Også hunnernes sædkapsel (spermatheca, receptaculum
seminis) har undertiden afgørende taksonomisk be-
tydning.
Nogle biller”), f. eks. Cychrus, nogle Agabus-
arters han, ådselgraverne, skarnbasserne, næsehorns-
SENSE 113, VI, pp. 77 og 110, VIII, p: 31-32 og XI, p: 28.
16
billen og adskillige træbukke, er i stand til at frem-
bringe knirkende lyde ved at gnide lister eller riflede
partier på to sammenstødende legemsdele, ofte vinge-
dækker og bagkrop eller baghofte, mod hinanden. Lys-
organer findes også hos nogle biller, i Danmark kun
hos skt. hansormene (Lampyridae)!).
2. Systematik.
Udredelsen af det indbyrdes slægtskabsforhold mel-
lem de forskellige billegrupper på grundlag af den gen-
nem tidernes stedfundne udvikling (deres fylogene-
tiske forhold) hører til de vanskeligste problemer inden-
for coleopterologien, og man er endnu ikke nået til et
i alle henseender sikkert fylogenetisk system for ind-
deling af billefamilierne. Mange vanskeligheder gør sig
her ;sældende,. ikke mindst den; våt-kendskabet fall
mange gruppers larveformer er ufuldstændigt.
E-nyere tid er man); dog 'gennemsstudier "udført
af forskellige fremstående coleopterologer, navnlig
GANGLBAUER, KOLBE, BøvING & CRAIGHEAD og
PEYERIMHOFF nået et godt stykke vej frem mod en
tilfredsstillende systematisk inddeling. Denne ind-
deling er i det væsentlige baseret på karakterer ved-
rørende nervesystemet (dets større eller mindre kon-
centration), flyvevingernes ribber, æggerørene, det
mandlige kønsorgans testikler og antallet af dets bi-
kirtler, de malpighiske rørs antal, føddernes bygning,
strubesømmene og prothorax” pleuralsømme, bag-
kroppens bygning og larvekaraktererne.
Det nyeste system (1950—1954) er opstillet af R.A.
CRoOwWSON, der specielt har undersøgt det såkaldte
l) Se X, p. 202-205.
17
met-endosternit (en endoskeletal struktur i metathorax,
der bærer de vigtigste bevægelsesmuskler for bag-
benene) hos et stort antal billeslægter og har taget
resultatet af disse undersøgelser i betragtning ved sin
inddeling.
Iøvrigt må om disse spørgsmål henvises til bemærk-
ningerne i indledningen til de enkelte billebind og til
den nedenstående oversigt (p. 42), til hvilken der også
er knyttet en kort gengivelse af Crowsons nye sy-
stem (p. 48).
3. Biologi, indsamling m. v.
Billerne er den artrigeste af alle dyreordener. Over
250.000 arter er beskrevet. I Danmark er der fundet
ca. 3400 arter. Hovedmassen af vore biller (og andre
insekter) må antages at være indvandret i den post-
glaciale tids fyrretid ca. 5000—7000 år f. Kr., ad den
brede landbro, som den store landhævning havde
skabt fra Mellemeuropa over Danmark og Skåne.
Nogle arter er dog antagelig først indvandret ved over-
gangen til egeblandingsskovstiden. Endvidere må
ager- og markdyrene antages først at være indvandret
i den historiske tid. Og endelig er nåletræsfaunaen
først indvandret, efter at der i Danmark, som i en
lang periode havde været blottet for nåletræer, for
højst et par hundrede år siden påbegyndtes plantning
af nåletræer. |
Også i vor tid forøges vor billefauna undertiden
med udenlandske arter, der f. eks. gennem handelen
føres til landet og viser sig i stand til at klare sig i
vort klima. I de seneste år har navnlig en del fra
Østen stammende arter (de såkaldte adventivarter)
Victor Hansen: Biller. XIX. 2
18
bredt sig over store dele af Europa og har også slået
sig ned i Danmark. Dette gælder navnlig en del rov-
biller, f. eks. Philonthus rectangulus og Litho-
charis nigriceps, der især lever i kompostbunker.
Omvendt er der arter, som tiltager i sjældenhed eller
endog uddør herhjemme, fordi deres livsbetingelser op-
hører at være tilstede. Dette gælder navnlig sådanne
arter, som er knyttet til ældgamle træer, især gamle
ege. Eghjorten er nu yderst sjælden i Danmark, og
det samme gælder f.eks. torbisterne Gnorimus
octopunctatus, Osmoderma eremita og Ce-
tonia lugubris. Den sidstnævnte art er muligvis
helt uddød hos os.
Forekomst. Billernes levevis er meget forskellig med
hensyn til ernæring, og ikke sjældent er larvernes
levevis afvigende fra den udviklede billes, som f. eks.
hos de store vandkærer, hvor larven er rovdyr, imago
planteæder, eller mange træbukke, hvor larven er
vedgnaver, medens imago lever af honning og blom-
sterstøv. Mange biller, f. eks. de fleste løbebiller og
vandkalve og mange staphyliner, er — oftest både som
larve og imago — rovdyr, der især jager andre in-
sekter og. deres yngel seller -andre - smådyr, feks:
mider. Andre arter lever af henrådnende dyriske
stoffer, f. eks. ådselgraverne og andre ådselbiller
samt mange staphyliner. Atter andre, f. eks. blad-
biller og snudebiller, er planteædere og lever, ofte
både som larve og imago, af blade, blomster eller
frugter, i stængler eller rødder, i bark eller ved. Nogle
af disse arter, snudebillerne Rhynchites m. fl., dan-
ner bladruller til deres yngel eller danner som larver
miner i bladene (f. eks. jordloppearter) eller galler på
stængler eller rødder (f. eks. visse snudebiller (Gymne-
tron m. fl.)). Adskillige af de planteædende biller er
19
knyttet til aldeles bestemte plantearter eller -slægter,
jr oversigten medenfor p. 149.”De arter, der er
knyttet til træagtige planter (f. eks. de fleste bark-
biller, en del smeldere, træbukke og torbister), lever
snart i eller under barken, snart i veddet, nogle i
sundt ved, andre i sygeligt, trøsket ved eller i smuldet
af hule træer. Både'stammer, stubbe øg grene huser
forskellige billearter. Mange biller søger til blomster,
både af urteagtige planter, f. eks. skærmplanter, og
af træer og buske, f. eks. hvidtjørn, røn, hyld, tørste-
træ, eg og nåletræer, eller til udflydende træsaft,
f. eks. på elme- og egestammer eller på popler, der er
angrebet af sommerfuglen Cossus ligniperda.
Også på og under nedfaldne eller afhuggede grene
lever adskillige biller, f. eks. i grannålene under gran-
rs enradnende plantedele huser i det hele taget
en betydelig fauna, både plantemøddinger (kompost-
bunker), høbunker, gamle tagrørsbundter, stråtage,
løv og mos i skovbunden, især omkring gamle stubbe,
plantedele ved bredden af søer og moser, under gyvel-
og lyngbuske eller omkring græstuer. Også savsmuld
ved stubbe og stammer trækker biller til, sålænge det
endnu dufter.
Mange biller er knyttet til svamp, og de forskel-
ligste svampe kommer her i betragtning, både de
store træsvampe, f. eks. på eg, bøg og birk, padde-
hatte, støvbolde, slimsvampe, brandsvamp, meldug-
svamp og skimmelsvamp. I paddehatte lever således
mange staphyliner, forskellige arter, eftersom padde-
hattene er mere eller mindre friske; selv helt hen-
rådnende, saftende paddehatte, der ligger knækkede
på skovbunden, søges af visse arter, f. eks. Atheta-
arter, medens derimod f. eks. Gyrophaena-arterne
søger til friske svampe. Til underjordisk svampevæv
o%
20
er vistnok Liodes- og Colon-arterne m. fl. knyttet,
og disse dyr er derfor vanskelige at finde, undtagen
når de henad solnedgang kommer frem og sværmer
lavt henover vegetationen for at parre sig.
Nogle barkbillelarver (slægten Xyloterus) lever af
de såkaldte Ambrosia-svampe, der dannes på væggene
af gangene i det ved, i hvilket larverne opholder sig.
I gødning, både helt frisk og noget ældre, samt i
jorden derunder, lever ikke få biller såsom torbister,
staphyliner og nogle vandkær-arter. Både ko-, heste-,
hjorte-, fåregødning og anden gødning giver udbytte.
Jordbunden spiller ofte en betydelig rolle, idet nogle
arter f. eks. foretrækker sandet eller gruset bund.
En særlig fauna er knyttet til dyreboer og -gange.
I fuglereder forekommer således adskillige arter, der
lever af værtdyrenes madrester eller ekskrementer
eller af rov. Det - samme gælder mange pattedyr-
reder, f. eks. ræve-, grævlinge-, egern-, muse-, rotte-
og muldvarpereder. Navnlig i muldvarpens (og vand-
rottens) reder og gange forekommer en del arter, som
næsten udelukkende lever her og kun tilfældigt træffes
uden for disse steder. Også myreboer huser en egen
billefauna”), der kan deles i symphilerne (de ægte myre-
gæster), som udsondrer stoffer, myrerne eftertragter,
og som derfor plejes af myrerne, synøkerne (de tålte
myregæster), som oftest lever af redeaffald og døde
myrer eller mider; og som myrerne ikke/interesserer
sig for, og synektrerne (fjendtligt forfulgte gæster),
som efterstræber myrerne eller deres yngel og derfor
jages af myrerne. Grænsen mellem disse tre grupper
er dog ikke skarp. Nogle af disse biller forekommer i
flere forskellige myrearters tuer, medens andre holder
sig til bestemte myrer, navnlig den røde skovmyre
1) Jfr. Danmarks Fauna, bind 49, Myrer p. 43—44 og 169—177.
21
(Førmica rTufa) og dens'nærstående former og
orangemyren (Lasius fuliginosus) samt Lasius
brunneus. Også til humlereder og gedehamsereder
er visse billearter knyttet. Således lever den store
staphylin Vellejus dilatatus hos den store, farlige
gedehams Vespa crabro, der især bygger i gamle,
hule træer:
Om mange af de her omtalte lokaliteter (biotoper)
gælder det, at man både træffer biller, som er knyttet
til den pågældende substans, f. eks. som bark- eller
vedgnavere, og biller, der lever her af andre grunde,
f. eks. som skimmelædere eller som rovdyr. I gran-
stammer i gangene af vor største barkbille, Den-
droctonus micans, og kun her, træffer man således
den clavicorne bille, Rhizophagus grandis, der
jager barkbilleynglen, og i paddehatte træffes både
arter, der lever af svampestoffet, f. eks. Gyrophaen a-
arter, og andre biller, der går på jagt, fi. eks. Boli-
tobius-arter, som især jager svampemyggelarver.
En del arter (synantrope arter) lever i kældere,
udhuse, stalde og lader, i hønsehuse og dueslag, i korn-
magasiner, eller er knyttet til menneskets boliger, hvor
de f. eks. (som visse borebillers larver) gnaver gange
i møbeltræ eller (som husbukkens larver) i hustøm-
mer eller lever i madrester og lign. En del uden-
landske arter (især af heteromerfamilien Tene-
brionidaåae), der gennem handelen er blevet udbredt
over store dele af jorden, de såkaldte kosmopolitiske
arter, træffes også hos os på de steder, hvor de på-
gældende varer oplagres, f. eks. i majs- og risoplag og
i oliefabrikker. Nogle af disse arter har vist sig i stand
til at klare sig også i den frie natur, f. eks. Lathridius
(Coninomus) nodifer, men for de flestes vedkom-
mende er forekomsten hos os af en sådan tilfældig
22
karakter, at de ikke kan betragtes som hørende til
vor egentlige fauna!).
Flere af vore billearter optræder som skadedyr på
vore kulturplanter (såsom frugttræer og -buske, korn,
roer, kløver); særlig kendt er det, at kartoffelbillen
(coloradobillen, Leptinotarsa decemlineata) i de
sidste år er trængt frem over vor sydgrænse i Jylland.
Også nogle af forstvæsenets værste fjender findes
blandt billerne, især blandt barkbillerne og snude-
billerne. |
Ikke alene med hensyn til ernæring, men også i
andre henseender er billernes livsbetingelser meget
forskellige, og på næsten alle slags lokaliteter kan man
træffe biller, i skov og krat, på åbent land, hvadenten
lokaliteten er muldet, leret, gruset, sandet, tørve-
agtig eller kalkholdig, i moser, ved sø- og åbredder,
på havstranden, i klitter og heder og i ferske, under-
tiden også i brakke, men næsten aldrig i salte vande.
Mange arter — navnlig blandt de sjældnere — er meget
fordringsfulde med hensyn til livsbetingelser, således
at de stiller bestemte krav til jordbundsforhold,
temperaturforhold, fugtighedsforhold og belysnings-
forhold, eller er knyttet til bestemte plantearter eller
-slægter. Omvendt er en del, især almindelige arter
meget lidt fordringsfulde og kan træffes under meget
forskellige forhold. I tæt, mørk skov er billefaunaen
artsfattig, medens solåbne skovpletter, skovbryn og
åbne, især lettere jorder med afvekslende plantevækst
har en rig billefauna.
I vand lever vandkalvene, hvirvlerne og de fleste
vandkærer samt arterne i familierne Dryopidae og
Helmidae. Rigest er vandbillefaunaen i vegetations-
rigt, ikke for dybt ferskvand, men iøvrigt findes der
SYSTE 56:
23
vandbiller under de forskelligste forhold, idet nogle
arter foretrækker rindende, andre stillestående vand,
nogle fersk-, andre brakvand, nogle sandbund, andre
tørve- eller lerbund. Helmiderne lever især i rindende
vand eller i søer med betydeligt bølgeslag og træffes
oftest siddende på undersiden af de i vandet liggende
sten eller grene. I vand lever ligeledes larverne til de
fleste arter i familien Helodidae, f. eks. Helodes-
og Cyphon-arterne, og til sivbukkene (Donaciini),
af hvilke Haemonia-arterne også som imago lever
under vandoverfladen. Endelig er en del snudebiller
(især Dicranthus, Bagous og Phytobius) knyttet
til vandplanter og lever som larve eller tillige som
imago på disse planter under vandoverfladen. Ad-
skillige af vandbillerne, f. eks. dryopiderne og hel-
miderne, kommer under gunstige vejrforhold op af
vandet for at sværme og parre sig og kan da ketses
i breddernes vegetation.
Blandt jordbundsarterne findes mange ved plan-
terødder, under løv og mos eller i selve det øverste
lag af jordbunden. Nogle arter, de såkaldte tunnel-
gravende biller (især Dyschirius, Bledius, Tro-
gophloeus og Heterocerus) graver både som lar-
ver og imagines gange i jordoverfladen og træffes
f. eks. i siderne af sand-, grus- eller lergrave, i sø-
eller åbrinker, på havskrænter eller i klitter eller
marsken. Deres bopladser er i reglen let kendelige ved
de små tuer, som ved dyrenes gravning dannes på
overfladen, og som på grund af deres hurtige ud-
tørring er lysere end den øvrige overflade. Løbebillen
Bembidium laterale og arterne i staphylinslægten
Diglotta lever i havstrandens sand (i gange eller
under sten) på steder, der overskylles af tidevandet.
De fleste biller klækkes og kommer frem i efter-
24
sommeren eller efteråret og overvintrer som imago for
derefter påny at komme frem om foråret eller for-
sommeren. Parring og æglægning foregår hos nogle
arter før, hos andre efter, hos atter andre både før
og efter overvintringen. De fleste biller bliver næppe
mere end ca. et år gamle, men nogle arter bliver dog
ofte to eller flere år gamle. Omvendt er enkelte arters
levetid som imago meget kort, f. eks. lever eghjorten,
efter at have været larve i ca. 5 år, som imago oftest
kun een eller nogle få måneder ligesom oldenborren,
der er 4 år om sin udvikling. Fra den ovennævnte
hovedregel om klækningstid og overvintring gælder
dog mange undtagelser, idet adskillige arter, f. eks.
blødvinger, klækkes tidligere på sommeren og dør i
sommerens eller efterårets løb.
Nogle arter er dagdyr, der elsker solskin og træffes
løbende fremme (f. eks. mange løbebiller) eller sid-
dende på deres værtplanter (f. eks. mange bladbiller
og snudebiller) eller sværmende omkring træer og
buske, ofte søgende til blomster. Andre arter er nat-
dyr. Atter andre, f. eks. Liodes- og Colon-arterne,
scydmaener, pselapher og mange staphyliner kom-
mer først frem henad solnedgang, og kan da ketses i
vegetationen under gunstige vejrforhold på de rette
årstider. I tusmørket sværmer adskillige arter, f. eks.
oldenborrer, skarnbasser og næsehornsbillen.
Indsamling. Bortset fra perioder, hvor frosten læg-
ger hindringer i vejen, er der mulighed for. at samle
biller næsten nårsomhelst og hvorsomhelst i naturen,
og billesamleren bør derfor, når han færdes i naturen,
altid have det vigtigste redskab hos sig, nemlig et
samleglas. Men på rigtige samleture kan man natur-
ligvis ikke nøjes med dette, men må have flere red-
skaber med, vegetationsketser, vandketser, paraply
25
eller bankeskærm, en stærk planteske, et stemmejern
og en sigte med tilbehør, samt dræbestof. Det bedste
dræbestof til biller er eddikeæter. Et lille praktisk og
bekvemt redskab, som det altid er
godt at have ved hånden, er en te-
ske eller en lidt større ske af rust-
irit-stål;) En' sådan ske er i mange
tilfælde særdeles anvendelig til at
sikre sig et dyr i uskadt og utilsnav-
set stand, f. eks. når det kryber på
eller i frisk kogødning eller løber på
stejle, fugtige, lerede skrænter, hvor
det er meget vanskeligt at få dyret
fat med fingrene eller med en pin-
cet. Også til at tage dyr op fra sigte-
kluden med er en sådan ske prak-
tisk. Til foreløbig undersøgelse bør
man have enlup; der forstørrer
c. 8-10 gange, hos sig.
Et praktisk samleglas ses på fig.9.
Det egentlige glas er c. 10 cm højt
og c. 2,5—3 cm i udvendig diameter.
Midt gennem proppen er anbragt et
c. 8 cm langt glasrør med en udven-
die diameter af ec hemsrdeter for"
oven slebet til eller trukket ud, så
at kanten bliver tynd, og lukkes her
med en (kork-eller gummi-) prop,
Fig. 9. Samleglas.
Halv størrelse.
der med en snor fæstnes til glasset eller hovedprop-
pen; omkring den nederste del af røret, der når
c. 1,53 cm ned under hovedproppen er det praktisk
at fastbinde lidt gazestof, hvorpå man hælder eddike-
æter, så at dette ikke kommer direkte på dyrene. I
glasset er anbragt nogle strimler filtrerpapir til at
26
holde dyrene adskilt og opsuge den vædske, de under-
tiden afsondrer; nogle samlere foretrækker i stedet
for filtrerpapir at anvende savsmuld (ikke for fint).
Det her beskrevne glas er praktisk til små eller mid-
delstore biller. Til større dyr må man naturligvis an-
vende større glas. Store og små dyr bør man aldrig
komme i samme glas, da de store let kan ødelægge
de små. Vanddyr: bør altid samles 1 etuglas for sig
selv. Man bør derfor altid have flere forskellige samle-
glas med på ekskursion.
Til smådyr er et par dråber eddikeæter, hældt på
glassets gazestof eller på savsmuldet, tilstrækkeligt,
og man bør aldrig bruge mere eddikeæter end nød-
vendigt, idet dyrenes forskellige kropsdele ellers er
tilbøjelige til at skyde. sig ud fra hinanden. Vanddyr,
især de store eller halvstore vandkalve, er særlig sej-
livede og kræver en noget større portion eddikeæter.
Efter endt ekskursion bør samleglassene tømmes, og
udbyttet lægges i små eller større reagensglas efter
dyrenes størrelse, og så mange dyr i hvert glas, at
de bevarer deres blødhed til præparationen. Den for-
nødne erfaring i denne kunst opnås efterhånden.
Dyrene bør med en pensel renses godt for alt snavs,
men med forsigtighed, så at behåring og skælklæd-
ning, der ofte sidder ret løst, ikke ødelægges.
En vegetationsketser bør være af stærk konstruktion,
da den ofte skal bruges i kraftig vegetation. Ringen,
der praktisk kan være c. 30 cm i diameter, laves af
båndjern, Cc; 15rmåm.- bred og 3mmstyk Denner
reglen, for at kunne slås sammen, delt i to halvringe,
der i den ene ende er forbundet med hinanden ved
en bolt og i den anden er forsynet med et firkantet
hul for at kunne sættes på en bolt i stokkens ende
og fastskrues med en møtrik. Ofte bruges dog en noget
27
lettere konstruktion, fordi den ikke er så trættende
at arbejde med. Den består i reglen af rund ståltråd,
c. 6 mm i diameter, og kan være indrettet således, at
den kan slås sammen i 3 led og påsættes stokken ved
en særlig konstruktion. Stokken bør være c. 115 cm
lang, af asketræ og så kraftig, at den også kan be-
nyttes til bankning af træer m. m. Ketserpøosen, der
passende kan være c. 45 cm dyb og med rundede
hjørner i bunden, bør være af stærkt, hvidt stof
(lærred), og det er praktisk, at løbegangen, gennem
hvilken ketserringen går, og som slides særlig stærkt
ved ketsning, er af ravndug eller andet særlig stærkt
stof.
Ketseren benyttes til at stryge gennem vegetationen
for derved at indfange de dyr, der færdes her. Mange
biller, der egentlig er knyttet til jordbunden, går op
i vegetationen for at jage eller parre sig eller sværme.
Men foruden disse dyr får man ved ketsningen arter,
der lever deres liv på planterne og færdes på disses
blade, stængler eller blomster. Mange af disse arter
er knyttet til ganske bestemte plantearter og fås der-
for ofte bedst ved, i stedet for at ketse løs på vegeta-
tionen i flæng, at banke de plantearter, som dyrene
lever på, hen over ketseren, eller hvis det er høje,
kraftige planter, hen over paraplyen. Dette bør ske
med forsigtighed, da mange biller, f. eks. snudebiller,
straks lader sig falde til jorden, når planten rystes.
Ketsning giver sjældent ret meget udbytte på mørk,
overskygget skovbund, men iøvrigt kan man med
godt resultat ketse på de forskelligste lokaliteter, på
skovsletter, ved skovbryn og skovveje, på marker,
overdrev og enge, ved sø-, mose- og åbredder. Jo mere
afvekslende plantevæksten er, desto flere arter vil
man i reglen få.
28
Som planter, der ofte vil give godt udbytte af
planteædende arter, er der grund til at fremhæve kors-
blomstrede, ærteblomstrede, rubladede, læbeblom-
strede og kurvblomstrede. Ketsning giver bedst re-
sultat i tørt, stille, lunt vejr og kan ske hele dagen,
men eftermiddagen er i reglen bedst. Nogle arter,
f. eks. adskillige sjældne ådselbiller, kommer kun frem
i tiden kort før solnedgang. Under ketsning bør
ketseren undersøges med korte mellemrum.
Naturligvis kan ketseren også benyttes til fangst
af flyvende biller. De fleste biller er ikke vanskelige
at fange i flugten, da denne i reglen er jævn og ofte
noget tung. Dyr, der tages i flugten, må man passe
på ikke at dræbe, førend de har foldet flyvevingerne
ind under vingedækkerne. Særlig henimod solned-
gang i stille, lunt vejr, kan fangst af flyvende biller
give forbløffende gode resultater på velegnede lokali-
teter, hvor man kan stille sig således, at de flyvende
dyr kan ses på den lyse baggrund. På denne måde
er der f. eks. i Norge gang på gang gjort fund: af
yderst sjældne arter, som næsten ikke fås ved andre
samlemetoder på grund af deres skjulte og ukendte
levevis.
Til vandketsning må man bruge en pose af grenadine,
og det er praktisk sat have et firkantet stykke af
samme stof, f. eks. 1 m? stort og med jernkramper i
hjørnerne til at spænde det ud på jorden med. På
dette stykke hældes ketserens indhold ud og spredes
godt for at kunne undersøges grundigt. For at få
smådyrene med bør posens grenadinestof ikke være
for åbenmasket, men det er praktisk også at have et
vandnet med større maskevidde til brug i mudret
vand, der ikke nemt går igennem den finmaskede
grenadine.
29
Paraplyen anvendes til nedbankning af biller fra
træers og buskes (eller større urteagtige planters) løv,
blomster eller grene eller fra nedfaldne, svampede, i
skovbunden liggende grene, som må løftes forsigtigt,
for at dyrene ikke skal lade sig falde. Godt udbytte
får man ofte af eg, hassel, pil, poppel og birk, gran
og fyr samt blomstrende hvidtjørn, røn, hindbær og
brombær. Også til afrystning af høbunker o. lign. er
paraplyen god. Den bør have et stærkt stel og være
af stærkt, lyst stof, for at dyrene bedre kan ses i den.
Nogle "samlere anvender i stedet for paraply et fir-
kantet stykke hvidt lærred, der holdes udspærret ved
hjælp af stokke, men paraplyen er og bliver det bedste
redskab til nedbankning, og er jo tillige anvendelig
både som sol- og regnskærm.
Et meget vigtigt samleapparat er sigten. Den bruges
til at finde de mange arter, der lever i opskyllet ved
søer og moser, i jorden omkring planterødder, ved
stubbe, under mos og løv, i mulden under bark eller
i hule træer, i dyreboer, i gødning, ådsel, paddehatte
og kompost. Også i mangfoldige andre tilfælde er
sigten det mest anvendelige redskab, og den bør tages
med på alle ekskursioner.
En praktisk sigte dannes ved hjælp af to i diameter
Cc. 30 cm store ringe af c. 6 mm tyk, galvaniseret jern-
tråd. Af disse ringe overspændes den ene med galvani-
seret metaltrådsnet med en maskevidde af c. 6 mm
og anbringes som bundstykke i en til ringens diameter
svarende c. 60 cm lang pose af stærkt lærred, medens
den ånden Ying? anbringes: således, at den "danner
posens øverste rand. Denne ring er det praktisk at
give en konkav indbugtning, så at den kan anbringes
tættere op til træstammer eller; grene, som man vil
afbarke. Det undgås herved, at mulden mellem bark
30
og ved, der ofte indeholder gode arter, falder uden
for sigten. For at få alt ønskeligt stof i sigten er det
ofte praktisk at anvende en børste (en almindelig sko-
børste kan bruges) f. eks. til at afbørste veddet med,
efter at barken er kommet i sigten. Dersom sigte-
godset ønskes undersøgt ude, kan dette ske ved at
sigte ud på et hvidt lærredsstykke — f. eks. 1 mZ stort
—, der holdes stramt ved hjælp af fire i hjørnerne an-
bragte jernkramper, som kan stikkes i jorden. Denne
sigtemåde har det fortrin, at man med sikkerhed kan
konstatere, på hvilket sted en art er taget, men da
mange af de biller, der sigtes, er små, og da sigtningen
hyppigt foretages i den kolde årstid, vil det ofte være
det mest praktiske at undersøge sigtegodset hjemme.
Sigtningen sker da i poser, som snøres for neden på
sigten; i dette øjemed er det praktisk at lade sigtens
lærredsstof fortsætte c. 4 cm under sigtebunden og her
anbringe en jernring af samme diameter som bunden.
Posen snøres da fast mellem denne ring og sigtebunden.
For at kunne konstatere, hvor man har taget de for-
skellige dyr, bør man så vidt muligt kun sigte i en
pose fra eet bestemt terræn, og man bør derfor være
forsynet med et rigeligt antal poser. Undersøgelsen i
hjemmet foregår mest hensigtsmæssigt ved, at man
sigter godset gennem en spånsigte med en maske-
vidde af c. 2 mm ud på et hvidt underlag, f. eks. en
stor, hvid emaillebakke. Spånsigten bør rystes et par
gange, og i mellemtiden stå anbragt i en beholder,
f. eks. et fad eller en flad skål, hvori de nedfaldende
dyr kan opsamles uden at kunne undløbe. Det lag,
der sigtes ud på bakken, bør ikke være for tykt, for
at smådyrene ikke skal kunne undgå ens blik. Det
er ofte praktisk at gemme undersøgt sigtegods i en
eller anden beholder, f. eks. en stor, dyb skål og
31
dække overfladen med et stykke helst lidt fugtigt stof.
De dyr, som ved undersøgelsen er undgået ens op-
mærksomhed på grund af deres ringe størrelse eller
træghed, lader sig da ofte i de nærmest påfølgende
dage indsamle fra undersiden af det pålagte stof, til
hvilket de er kravlet op.
Som ovenfor nævnt vil en maskevidde af c. 6 mm
som regel være praktisk til sigtning i naturen. Til
meget vådt sigtegods kan det dog være hensigts-
mæssigt at bruge en noget større maskevidde, c. 9 mm,
for lettere at få materialet til at gå gennem sigten.
Omvendt vil man undertiden have brug for en sigte
med noget mindre maskevidde, c. 3 mm. Dette kan
opnås ved at anskaffe en særlig sigtebund, der er af
ganske lidt mindre diameter end den almindelige sigte
og kan lægges inden i denne. Sigtning med finere
maskevidde er især praktisk ved undersøgelse af myre-
tuer, idet man da kan undgå at blive besværet af
myrerne, der ikke går igennem sigten, medens billerne,
der overvejende er små arter, går igennem.
Særlig med hensyn til sigtning af myretuer bemærkes,
at de myrearter, der huser de fleste biller, er den store,
røde skovmyre (Formica rufa og dens nærstående
former), orangemyren (Lasius fuliginosus), særlig
hvor ;den bygger i gamle, hule træer, feks: eg, og
Lasius brunneus, der hos os kun er fundet på Lol-
land, især i eller ved gamle ege. Men også andre myre-
arter; især Formica sanguinea gg "Exseceta,
Lasius flavus og umbratus og Myrmica-arterne,
huser forskellige, tildels meget sjældne billearter. Ar-
terne af rovbilleslægten Atemeles lever fra efterår
til næste forår hos Myrmica-arter, men søger om
foråret bort til tuer af Formica-arter, hvor de lægger
æg og får deres yngel opklækket af myrerne. Som
32
regel er yngre tuer bedre end gamle og tuer, der ligger
på lune, tørre steder i skovbryn bedre end tuer på
skygget, kold og fugtig bund; forladte, svampe- eller
skimmelangrebne tuer kan dog undertiden give en-
kelte sjældne dyr, f. eks. ptiliider. Nogle biller, navn-
lig synektrer, lever mest i udkanten af tuerne, andre,
f. eks. pselapher og scydmaener, mest i tuens indre.
Sigtning af myretuer, navnlig Formica-tuer, kan
foretages i vinterhalvåret, da myrerne ikke forstyrrer
så meget; billerne er da som regel dybt nede i den
varme del af tuen.
En del udenlandske samlere anvender en såkaldt
exhaustor, med hvilken man gennem et rør kan ind-
suge biller i et samleglas, og som navnlig bruges til
dyr, der har søgt skjul i barksprækker og lignende
steder, hvor de ikke godt kan tages med fingrene eller
med pincet. Hos os anvendes exhaustoren vistnok
ikke meget til billefangst, men man bruger ofte ved
hjælp af tobaksrøg at tvinge dyrene frem fra deres
skjulesteder, f. eks. arter, der således som Pediacus
kryber ind i de smalle radiale revner i endefladerne
af gennemsavede træstammer. Et særligt rygeapparat
til dette brug lader sig let fremstille.
Det vil fremgå af det foregående afsnit om billernes
forekomst, at man kan samle biller på de mest for-
skelligartede lokaliteter. Nogle mere almindelige råd
og anvisninger er der dog grund til at give. Man må
så dels arbejde videre på egen hånd og indhøste sine
egne personlige erfaringer, dels søge at komme på
ekskursion med ældre og kyndige samlere, som vil
kunne give en mængde værdifulde vink. Naturligvis
vil der dog oftest være et vist moment af held eller
uheld med i spillet, men gennem målbevidst arbejde
kan dette moment reduceres betydeligt.
33
Om foråret lønner det sig ofte at sigte de opskyls-
bræmmer af planterester m. v., som har dannet sig
langs sø-, mose- og åbredder. Her vil hyppigt et stort
antal overvintrende arter i mange individer være sam-
let sammen, og dette bør udnyttes, inden dyrene ved
varmens indtræden forlader deres vinterhi og spredes
ud til deres forskellige opholdssteder.
Sand- og grusgrave giver ofte godt udbytte, især om
forsommeren. Adskillige arter, som fører en skjult leve-
vis, kan undertiden findes her, nedfaldne fra deres
egentlige opholdssteder, f. eks. musegange i terrænet
langs gravens øverste kanter.
Havstranden er også undertiden et godt samlested,
hvor man under tangbræmmer også kan finde arter,
der egentlig ikke hører hjemme på stranden, men som
under deres sværmen er slået ned "her eller faldet.-i
vandet og derpå skyllet ind på strandbredden. Ind-
samling på strandbredder er dog overordentlig lune-
fuld og navnlig afhængig af, om det de nærmest fore-
gående dage har været gunstigt sværmevejr.
Havskrænter rummer hyppigt en meget afvekslende
billefauna, bestående dels af planteædende arter, der
er knyttet til vore havskrænters ofte meget afvekslende
plantevækst, dels til jordbunden, navnlig hvor denne
er grus-, sand- og lerblandet. Her forekommer ofte
de tunnelgravende bledier og dyschirier, og især hvis
der er kildevæld, vil der langs disse og navnlig også
i det våde kildemos kunne være et rigt dyreliv. Også
omkring planterødder på skrænten vil der kunne
sigtes med udmærket udbytte.
I den meget våde vegetation, navnlig mosvegeta-
tionen ved den yderste bred af søer og moser holder
flere arter, navnlig rovbiller, til. Sigtning hjælper her
ikke altid så meget, fordi dyrene bliver hængende i
Victor Hansen : Biller. XIX. 3
34
de våde plantedele og er vanskelige at ryste gennem
sigten. Plantematerialet må da spredes ud på sigte-
kluden og undersøges, men man kan også få godt ud-
bytte ved at trampe vegetationstæppet ned under
vandoverfladen; dyrene tvinges da til at give slip og
kommer op til overfladen, hvor de så kan tages.
Om efteråret, når paddehattene florerer, bør den rige
fauna, navnlig af rovbiller, der her søger til, indsamles
ved undersøgelse, eventuelt sigtning af svampene.
Både friske og rådnende svampe giver udbytte.
Nedgravning af fangdåser, udlægning af ådsler,
madrester og gødning bør foretages, hvis man har
egnede steder, hvor man hyppigt kan undersøge det
udlagte. Mange små rovbiller og ptiliider fås bedst
på denne måde. Navnlig har i udlandet frisk due- og
hønsegødning, udlagt i mos, givet godt udbytte.
Alt dette er kun eksempler. Mange andre metoder
kommer i betragtning og giver sig enten af sig selv,
når man står overfor den aktuelle situation, eller læres
gennem erfaringen. Hvad særlig klækning af biller
angår, kan på dette sted kun siges, at den ofte er for-
bundet med meget besvær og kræver omhyggelig pas-
ning og megen erfaring. Selvom man ikke specielt
studerer billernes udvikling og deres larver, påkalder
klækning opmærksomheden for de arters vedkom-
mende, hvis imago kun yderst sjældent er at finde
ude i naturen f. eks. en del heteromerer og smeldere,
der lever som larver i hule træers ved eller smuld,
såsom Allecula-arter og Ludius. Til klækning kan
man her bruge blikdåser eller sylteglas. En del af
disse arters larvestadium er flerårigt, og omhyggelig
pasning med hensyn til fugtighedsgraden m.v. er
nødvendig.
Mange af vore billearter er udbredt over hele landet,
35
medens andre er meget stedegne. Nogle arter er hos
os kun kendt fra Jylland, andre kun fra øerne, men
i hvert fald i en del tilfælde skyldes dette sikkert kun
ufuldstændigt kendskab til arternes udbredelse. Born-
holm og Højemøen har hver en meget særpræget
fauna, der omfatter flere arter, som ikke er fundet i
landets andre dele. Vore sydlige egne har i flere hen-
seender en fyldigere og frodigere billefauna end de
nordlige. Forøvrigt er ingenlunde alle vore egne grun-
digt undersøgt med hensyn til billefaunaen. Bedst
undersøgt er naturligvis de lokaliteter, hvor en kyndig
og flittig samler har boet i en række år, og et blik i
vor billefortegnelse viser, hvorledes disse lokaliteter
går igen gang på gang for de sjældnere arter.
Vort lands natur er ikke så særpræget, at der kan
antages hos os at forekomme billearter, som ikke også
lever i vore nabolande, og de få arter, der hidtil kun
er kendt fra Danmark, er utvivlsomt overset andet-
steds på grund af stor lighed med nærstående arter.
Arter, som endnu ikke er fundet hos os, men derimod
nær vore grænser, f. eks. i Skåne eller i områder nær
vor jyske sydgrænse, f. eks. i Hamburg- og Lubeck-
egnen, bør man have sin opmærksomhed henvendt på
som muligt forekommende også hos os, og disse arter
er derfor medtaget i bindene af Danmarks Fauna.
4. Præparation, bestemmelse og ordning
af en samling.
En smuk præparation af de indsamlede biller for-
øger ikke blot skønhedsindtrykket og glæden ved
samlingen, men er også af stor betydning ved dyrenes
bestemmelse, som lettes meget, når f. eks. følehorn
og ben er nemme at undersøge.
3%
36
Tidligere var det almindeligt at sætte alle større
arter på en insektnål, stukket fra oven gennem dyrets
højre vingedække, og også nu til dags bruger nogle
samlere denne metode for de største arter. Men det
er dog blevet mere og mere almindeligt, især hos os,
hvor der jo kun forekommer ret få rigtig store biller,
at man også for de store arter anvender den samme
metode, som er den eneste eller bedste metode for
smådyrene, der ikke tåler at blive gennemstukket,
nemlig at klistre dem op på et firkantet stykke stift,
hvidt karton. Dette har også den store fordel, at tæl-
ling og måling af følehornsled og fodled, som ofte
kræves ved bestemmelsen, bliver let på den hvide
baggrund, og at dyret beskyttes af kartonstykkets
kanter, så at det ofte ikke beskadiges, selv om det
skulle falde på gulvet. Som bindemiddel bruger man
for større dyr (f. eks. over c. 5 mm) en lille klat fiske-
lim eller arabisk gummi midt under dyret. Følehorn
og ben anbringes i en naturlig og praktisk stilling
ved hjælp af tragantgummi, som tilberedes i en pas-
sende tykkelse ved opløsning af tragant (købes på
apoteket) i varmt vand. De mindre dyr kan opklæbes
udelukkende ved hjælp af tragantgummi. Dette har
den fordel; at: det praktisk taget er farvel ore
det kan opløses ved hjælp af koldt vand, hvis man
senere vil bløde dyret af, f. eks. for at undersøge dets
underside. Men gummien må ikke komme i berøring
med kroppens overside, særlig hvor det drejer sig om
behårede eller skælklædte arter eller arter, hvis mikro-
skulptur skal undersøges. Ved præparationen, der
oftest bédst lader sig foretage TA 2 "døgn er Met
dyrene er dræbt, benytter man fine nåle på et lille
skaft og fine pensler. Her, som ved anskaffelsen af
samleredskaber er det klogt at søge råd hos en erfaren
37
samler. Een ting er der særlig grund til at mærke sig:
Man må passe på ikke at ødelægge den fine behåring
eller skælklædning, som udmærker mange biller, da
dette ikke blot tager skønheden fra dyrene, men van-
skeliggør eller umuliggør bestemmelsen. Dersom par-
Fig. 10a. Kartoffel- eller Coloradobille (Leptinotarsa
decemlineata Say).
ringsorganet skal præpareres ud, er det bedst at fore-
tage det samtidig med, at dyret opstilles, da det er
langt vanskeligere at gøre det ved senere lejlighed. I
reglen kan man ved hjælp af en fin nål, der stikkes
ind i bagkropsspidsen, trække organet ud, og med
nogen øvelse kan det gøres uden at beskadige bag-
kroppen eller organet. Dette bør opklæbes på samme
karton som dyret, og som regel bør, for så vidt angår
hannens organ, paramererne adskilles fra penis for at
lette undersøgelsen.
38
Kartonstykket sættes på en tyk insektnål, så at
det når op til 12 mm under nålehovedet, og 12 mm
nedenunder anbringes en etikette med findested og
findedato for dyret (fig. 10a). Det er også praktisk
— eventuelt på en særlig etikette — at angive finderens
navn og landet, i hvilket findestedet ligger, f. eks. ved
ordet Dania. Man bør indrette et lille apparat, som
kan bruges til at få kartoner og etiketter på alle nåle
anbragt i ensartet højde. Alle dyr bør straks forsynes
med findesteds- og dato-etikette, hvilket er af aldeles
afgørende betydning for samlingens fremtidige værdi.
Etiketterne bør — af pladshensyn — ikke være større
end de mindste kartonstykker, man anvender til at
klæbe biller på. De fleste af vore samlere benytter
nu en minimumsstørrelse for kartonstykkerne af
4 Xx 12 mm, der er anvendelig til en meget stor del af
vore billearter, og bruger derfor altid etiketter af
denne størrelse.
Nogle biller, navnlig de større, lader sig bestemme
ved undersøgelse med en lup, der forstørrer 10—15
gange, men ved de vanskeligere arter vil det ofte,
f. eks. til undersøgelse af skulptur, mikroskulptur, be-
håring, skælklædning, fodleddenes eller følehorns-
leddenes antal og form, være nødvendigt at anvende
stærkere forstørrelse. Bedst er et binokulært mikro-
skop med en forstørrelse af c. 50—70 gange; undertiden,
f. eks. til de ganske små rovbillers eller ptiliidernes
mikroskulptur, vil dog endnu stærkere forstørrelse
kræves.
For vanskeligere gruppers vedkommende gælder det,
at man bør indsamle et nogenlunde fyldigt materiale,
inden man går igang med bestemmelsen. De kende-
tegn, som det er nødvendigt at anvende i en bestem-
melsestabel, er ofte af en så relativ karakter, at man
39
forsat-kunneforetage -en- sikker bestemmelse af en
enkelt art må være i besiddelse af et rigeligt sam-
menligningsmateriale.
Den erfarne coleopterolog vil, når han skal be-
stemme en bille, som oftest være klar over, til hvilken
familie og slægt den hører, således at arbejdet som
regel vil indskrænke sig til en bestemmelse til art.
For begynderen drejer det sig derimod først om at
finde frem til den rigtige familie. Dette kan volde
besvær, fordi det på grund af billernes store formrig-
dom er vanskeligt eller delvis umuligt i en bestem-
melsestabel at angive let iagttagelige og undtagelses-
frie kendemærker for de enkelte familier. Naturligvis
kan man gå den vej at søge bistand hos en kyndig,
men det giver større indsigt og også større tilfredsstil-
lelse først selv at forsøge ved hjælp af bestemmelses-
tabellen over familierne, der følger nedenfor p. 51, at
komme på det rette spor. I det hele taget er bestem-
melsesarbejdet lige så interessant og fængslende som
arbejdet ude i naturen. Undersøgelsen af dyrene under
anvendelse af en bestemmelsestabel åbner ens øjne
for naturens skønhed og uendelige mangfoldighed, og
arbejdsresultatet i form af en sikker bestemmelse
skaber en erkendelsesglæde af en ganske særegen og
betagende art.
De præparerede dyr sættes i insektkasser med glas-
låg og i bunden med et lag syrefri korkplade, der ikke
angriber insektnålen. Ovenpå korkpladen klistres
hvidt, krideret, kvadreret (f. eks. 6 X 6 mm) papir.
Lågene bør slutte tæt med en god fals for at forhindre
angreb af smådyr, især klannere, som er insektsam-
lingernes farligste fjender. Insektkasser bruges i flere
forskellige størrelser. Den størrelse, som vore fleste
billesamlere nu til dags anvender (fig.10b og 10c), er
40
Fig. 10b. Insektkasse med løbebiller (Pterostichus, Abax, Amara).
en kvadratisk, i udvendigt mål 26 X 26 cm og 5,7 cm
høj. I kassens bund anbringes i systematisk række-
følge etiketter med arternes navn. Hvor mange
eksemplarer man vil gøre plads til for hver art, af-
hænger af, hvor stort man vil anlægge samlingen. I
vore større privatsamlinger er det blevet almindeligt
at regne med 8 eksemplarer af hver art, i hvert fald
for smådyrenes vedkommende. Man bør søge at få
både hanner og hunner af arten; det er også hensigts-
mæssigt at have eksemplarer — både 3 og 9 — klæbet
op med undersiden opad for at kunne undersøge kende-
tegn på denne. Kasserne må opbevares på et tørt sted.
Fig. 10c. Insektkasse med rovbiller (Aleochara, Tinotus).
Til en velordnet samling hører en — eller flere —
ekskursionsbøger, i hvilke alle ens ekskursioner ind-
føres i kronologisk orden med oplysning om samle-
stedet, deltagerne i turen og udbyttet, samt de nær-
mere omstændigheder, under hvilke dyrene er taget.
5. Oversigt over familierne.
Efter nyere systematik (jir.-foran”p: 16), deri det
væsentlige har været fulgt ved behandlingen i Dan-
marks Fauna, kan inddelingen af billerne i under-
ordner og familierækker for de danske familiers ved-
kommende gengives således (jfr. endvidere nedenfor
p. 48 om Crowsons nyeste system):
19:
20.
21;
22.
23.
fam.
fam.
42
Første underorden Adephaga.
I. Familierække Caraboidea (c. 450 arter).
Cicindelidae. 4. fam. Dytiscidae.
Carabidae. 5. — Gyrinidae.
Haliplidae.
Anden underorden Polyphaga.
II. familierække Palpicornia (c. 75 arter).
Hydrophilidae.
III. familierække Staphylinoidea (c. 1100 arter).
fam.
Silphidae 13: Tam Ptbiliidae.
(herunder Liodidae) 14. — Scaphidiidae.
Clambidae. 15... — Micropeplidae.
Leptinidae. 16. — Staphylinidae.
Scydmaenidae. 17.- -— Pselaphidae:
Corylophidae?). 18... — Histeridae.
Sphaeriidae.
IV. familierække Diversicornia (c. 650 arter).
1. gruppe Malacodermata (c. 90 arter).
- Eycidae. 24. fam. Dasytidae.
Lampyridae. 25. "==: "(deridae:
Drilidae. 26. — Corynetidae.
Cantharidae. 27... — Derodontidae.
Malachiidae.
1) Denne familie bør antagelig henføres under Clavicornia ved
siden af Coccinellidae (jfr. V, p. 174).
Fie: HM;
a—n: følehorn af a: Abax, b: Lacon, c: Corymbites g,
d: Liodes, e: Necrophorus, f: Hister, g: Soronia, h: Otiorrhynchus,
i: Dorcus, k: Melolontha, l: Gyrinus, m: Dryops, n: Hydrophilus.
0—Zz højre bagfod (q dog højre bagben og t, v og x højre mellemfod)
af 0: Carabus,.p: Ilybius, q: Gyrinus, r: Cantharis, s: Riolus, t:
Thymalus, u: Phalacrus, v: Lathridius, x: Coccinella, y: Otiorrhyn-
chus, z: Chrysomela.
44
2. gruppe Sternoxia (c. 90 arter).
28. fam. Elateridae. 30. fam. Throscidae.
29. — Eucnemidae. 31. — Buprestidae.
3. gruppe Fossipedes (19 arter).
32. fam. Helodidae. 34. fam. Dascillidae.
33: — Eubriidae. 35: — Eucinetidae.
4. gruppe Macrodactylia (22 arter).
36. fam. Dryopidae. 38. fam. Georyssidae.?)
37... — Helmidae. 39... — Heteroceridae.
5. gruppe Brachymera (36 arter).
40. fam. Dermestidae. 42. fam. Nosodendridae.
41. — KByrrhidae.
6. gruppe Clavicornia (c. 370 arter).
43. fam. Sphaeritidae. 52. fam. Phalacridae.
44... — Ostomidae. 53. — Lathridiidae.
45... — Byturidae. 54... — Mycetophagidae.
46. — Nitidulidae. 55. — Colydiidae.
47... — Rhizophagidae. 56. — Endomychidae.
48... — Monotomidae. 57. = «sGøccinellidae;
49. — Cucujidae. 58. — Sphindidae.
50. — Erotylidae. 59. — Aspidiphoridae.
ol. — Cryptophagidae. 60: — "Cisidae.
1) Se Efterskrift p. 248.
Fig. 12. a—f hoved af a: Cicindela, b: Carabus, c: Anthicus, d:
Tribolium, e: Laria, f: Tropideres — g: Haliplus, underside — h:
Choleva, set fra siden — i og k: hoved, set forfra, af Xylobius
(i) og Throscus (k) — I—-n: venstre forskinneben af Heterocerus (1),
Hister (m) og Geotrupes (n) — o: kløer af Mycetochara.
O: overlæbe, M: mundskjold, Ø: øje, K: kindbakkernes rod, F: fø-
lehornets indledningssted, Ff: følehornsfure, H,, H,, H,: for-, mel-
lem- og baghofte, L, og L,: for- og mellemlår, P: bagbrystets
punktrække, Pr: pronotum, Vd: vingedække, S$: sidedække (epipleur).
61;
62.
63.
66.
67.
68.
69.
70.
12.
72.
Ta.
81:
83.
84.
86.
87.
Fig. 13. Underside af a: Mycetophagus, b: Soronia, c: Triplax,
d: Grynobius, e: Scaphidium, f: Scydmaenus, g: Choleva, h og i:
B, BB. B,: pro-; meso-'og metasternum,. Es,," ES, Es: 1; 2; 0£
3. brystrings episterner, Em,, Em,, Em;: 1., 2. og 3. brystrings
epimerer, S: vingedækkernes sidedækker (epipleurer), H,, H,, H,:
for-, mellem- og baghofte, L;, L,: for- og mellemlår, Aabn: for-
hoftegrubens åbning bagtil, T.in,, T.in,: for- og mellemhoftens
trochantinus, Ld: lårdække, Ftp: forbrysttap, Gr: mellembrystets
46
7. gruppe Bostrychoidea (c. 55 arter).
fam. Lymexylonidae. 64. fam. Anobiidae.
— Lyctidae. 65. — Ptinidae.
— Bostrychidae.
V. familierække Heteromera (c. 130 arter).
fam. Oedemeridae. 74. fam. Rhipiphoridae.
— Pythidae. 75... — Mordellidae.
— Salpingidae. 76. — Anaspidae.
— Pyrochroidae. 71. "— Serropalpidae.
— Scraptiidae. 78... — Lagriidae.
— Aderidae. 79. . — Alleculidae.
— Anthicidae. 80. — Tenebrionidae.
— Meloidae. j
VI. familierække Lamellicornia (c. 90 arter).
fam. Scarabaeidae. 82. fam. Lucanidae.
VII. familierække Phytophaga (c. 325 arter).
fam. Cerambycidae. 85. fam. Bruchidae.
— Chrysomelidae.
VIII. familierække Rhyncophora (c. 525 arter).
fam. Nemonychidae. 88. fam. Curculionidae.
— Anthribidae. 89. — Scolytidae (Ipidae).
Athous.
grube til forbrysttappens springtorn.
47
Fig. 13.
48
Kort oversigt over CROWSONS system,
for så vidt angår den danske fauna.
I. Underorden Adephaga.
1. overfam. Caraboidea: Carabidae (incl. Cicindelidae) —
Haliplidae — Noteridae — Dytiscidae — Gyrinidae.
II. Underorden Myxophaga.
1. overfam. Sphaerioidea: Sphaeriidae — Calyptomeridae.
III. Underorden Polyphaga.
A. Polyphaga — Haplogastra.
1. serie Staphyliniformia.
1. overfam. Hydrophiloidea: Hydraenidae — Hydrochidae
— Spercheidae — Georyssidae — Hydrophilidae.
2. overfam. Histeroidea: Sphaeritidae — Histeridae.
3. overfam. Staphylinoidea: Ptiliidae — Leptinidae — Aniso-
tomidae — Scydmaenidae — Silphidae — Scaphidiidae — Sta-
phylinidae (incl. Micropeplidae) — Pselaphidae.
2. serie Scarabaeiformia.
1. overfam. Scarabaeoidea: Lucanidae — Trogidae — Geo-
trupidae — Scarabaeidae.
B. Polyphaga — Symphiogastra.
3. serie Dascilliformia.
1. overfam. Dascilloidea: Clambidae (—- Calyptomerus) —
Eucinetidae — Helodidae — Dascillidae.
2. overfam. Byrrhoidea: Byrrhidae.
Fig. 14—22. 14: Cicindela hybrida (12—16 mm), 15: Calosoma in-
quisitor (16—21 mm), 16: Carabus violaceus (22—29 mm), 17: Bem-
bidion rupestre (4—5 mm), 18: Panagaeus crux-major (7,5—8 mm),
19: Pterostichus niger (15—21 mm), 20: Amara eurynota (9—11,5mm),
21: Harpalus aéneus (7,5—10 mm), 22: Dromius quadrimaculatus
(5—6 mm).
49
Biller. XIX.
Victor Hansen
50
3. overfam. Dryopoidea: Psephenidae (Eubriidae) — Hete-
roceridae — Limnichidae — Dryopidae — Elmidae.
4. overfam. Buprestoidea: Buprestidae.
5. overfam. Elateroidea: Elateridae — Trixagidae (Throsci-
dae) — Eucnemidae.
6. overfam. Cantharoidea: Drilidae — Lampyridae — Can-
tharidae — Lycidae.
4. serie Bostrychiformia.
1. overfam. Dermestoidea: Derodontidae — Nosodendridae
— Dermestidae.
2. overfam. Bostrychoidea: Anobiidae — Ptinidae — Bo-
strychidae — Lyctidae.
5. serie Cucujiformia.
1. overfam. Cleroidea: Trogositidae (Ostomidae) — Cleridae
(incl. Corynetidae) — Melyridae (Dasytidae + Malachiidae) —
Phloeophilidae.
2. overfam. Lymexyloidea: Lymexylidae.
3. overfam. Cucujoidea.
I section: Nitidulidae — Rhizophagidae (incl. Monotomi-
dae) — Sphindidae (incl. Aspidiphoridae) — Hypocopridae —
Cucujidae — Silvanidae — Cryptophagidae — Biphyllidae (Di-
phyllidae) — Byturidae — Erotylidae — Phalacridae — Cery-
lonidae — Corylophidae — Coccinellidae — Endomychidae —
Lathridiidae — Cisidae.
II section: Mycetophagidae — Colydiidae — Tenebrionidae
— Lagriidae — Alleculidae — Tetratomidae — Salpingidae —
Pythidae — Pyrochroidae — Melandryidae (Serropalpidae) —
Scraptiidae (incl. Anaspidini) — Mordellidae — Rhipiphoridae
— QOedemeridae — Meloidae — Anthicidae — Aderidae.
4. overfam. Chrysomeloidea: Cerambycidae — Bruchidae —
Chrysomelidae.
5. overfam. Curculionoidea: Nemonychidae — Anthribidae—
Attelabidae — Apionidae — Curculionidae (incl. Scolytidae).
ol
Oversigt over familierne.
(imagines).
1. 1. bugled i midten fuldstændig delt af baghofterne,
så at det kun består af 2 sidestykker (fig. 1). De
3 første bugled indbyrdes sammenvoksede, søm-
mene imellem dem som regel kun svagt antydede.
Alle fødder 5-leddede. Følehornene enten tråd-
formede, 10- eller 11-leddede (fig. 11, åa) eller
(Gyrinidae) yderst korte, kølledannede, med
stort udhulet 1.led og øreformet 2. led (fig.
TTT Hovedet-tuden snude”). Flyvevingerne
(når de er tilstede) af Adephagatype, d.v.s.
mellem radial- og medianribberne med tvær-
ribber, der danner kantede felter (fig. 5). Første
underorden Adephaga. I familierække Caraboidea 2.
1. bugled i midten næsten aldrig fuldstændig delt
af baghofterne (se f. eks. fig. 13, d). Flyvevin-
gerne uden tværribber mellem radial- og me-
dianribberne (fig. 6—8). Anden underorden Poly-
2. Hvert øje delt i 2, et øverste og et nederste. Føle-
hornene kun c. halvt så lange som hovedet,
kølleformede, med stort udhulet 1. led og øre-
formet 2. led, tilsyneladende 8- eller 9-leddede
(fig. 11,1). Mellem- og bagbenene meget kortere
end forbenene, flade svømmeben (fig. 11, q).
Længde 3,5—7 mm (fig. 39). 9 danske, blankt
sorte arter. Vanddyr, der træffes på vandover-
fladen, liggende stille eller svømmende hurtigt
iulkredstormede. baner (VIL ps 3 LLLE. odde
5. Gyrinidae (Hvirvlere).
Hvert øje ikke delt i 2. Følehornene trådformede,
ER IEEE ns SÅN EET kr se då
3. Følehornene 10-leddele, nøgne. Baghofterne ud-
videde til meget store plader; bagbrystet foran
1") Hos slægten Cychrus (2. fam. Carabidae) er hovedet snude-
agtigt forlænget (fig. 23).
A+
d2
baghofterne med en tværpunktrække (fig. 12, g).
Bagbenene svømmeben. Længde 2—4,5 mm (fig.
34). 18 danske, gullige arter, oftest med mørk
leenings Vandre (NH HAN ELMER 3. Haliplidae.
Følehornege 1-1 se KOL EEG 4.
4. Følehornene nøgne. Bagbenene svømmeben (fig.
11, p). Bagbrystet foran baghofterne uden tvær-
søm. Længde 1,8—44 mm (fig. 31—33 og 35—38).
109 danske arter. Vanddyr. (VH pp: 285;
"4. Dytiscidae (Vandkalve).
I hvert fald følehornenes 5.-—11. led behårede.
Bagbrystet foran baghofterne med en tværsøm
(fis, Benene labeben .… LÅG ur ks arne d.
5. Følehornene indleddede indenfor kindbakkernes
rod. Mundskjoldets sider udvidede foran føle-
hornenes indledningssted (fig. 12,3a). Hovedet
stort, med hvælvede, fremspringende øjne, kind-
bakkerne lange, seglformet krummede, spidse.
Benene lange og slanke. Længde 12—17 mm (fig.
14). 4 danske arter med hvidplettede vingedæk-
ker og metalskinnende underside. Solskinsdyr,
der træffes løbende og flyvende på åbne, især
sandede eller grusede steder. Rovdyr. (XI, p. 4)
1. Cicindelidae (Sandspringere)
Følehornene indleddede bag kindbakkernes rod.
Mundskjoldets sider ikke udvidede foran føle-
hornenes indledningssted (fig. 12,b). Gennem-
gående slanke dyr med lange, slanke ben.
Fig. 23—38. 23: Cychrus caraboides (16—21 mm), 24: Notiophilus
palustris (4,5—6 mm), 25: Dyschirius arenosus (4—5 mm), 26: Broscus
cephalotes (17—22 mm), 27: Calathus melanocephalus (6—8 mm),
28: Agonum milleri (7—9 mm), 29: Badister bipustulatus (4—6 mm),
30: Lebia chlorocephala (5—7,5 mm), 31: Hygrotus versicolor
(3,5 mm), 32: Coelambus parallelogrammus (5 mm), 33: Hydroporus
erythrocephalus (3,5—4 mm), 34: Haliplus ruficollis (2,5—2,8 mm),
35: Hydaticus transversalis (12—13 mm), 36: Acilius sulcatus ?
(16—18 mm), 37: Dytiscus latissimus & (36—44 mm), 38: D. mar-
ginalis 2 (30—35 mm).
93
o4
Længde 2—30 mm (fig. 15—30). Vor tredjestørste
familie med c. 300 danske arter. Overvejende
rovdyr, nogle arter dog planteædere. Jordbunds-
dyr, der forekommer under meget forskellige
forhold (XLR) 15. 3 2. Carabidae (Løbebiller).
6. Hovedet som regel med tydelig snude. Hovedets
underside med kun een (i midten beliggende)
strubesøm, strubepladen altså forsvundet!?).
Følehornene som regel knæede, d. v. s. med en
vinkel mellem det stærkt forlængede 1. led
(skaftet) og de følgende led, og som regel med
tydelig kølle (fig. 11,h). Fødderne 4-leddede
(undertiden med et rudimentært led mellem 3.
og 4. led: cryptopentamere fødder), 3. led oftest
tvelappet (fig. 11, y) (kun slægten Dryophthorus
(og Platypus) har 5-leddede fødder). Kæbe- og
læbepalper, der er anbragt i snudens spids,
oftest stærkt reducerede og lidet synlige. Flyve-
vingerne (når de er tilstede) som regel af Can-
tharidetype, d. v. s. de to medianribber forener
sig spidsvinklet med hinanden til een ribbe, der
fortsætter. til vvingens . yderrand. (fig: 7)... VIN
familierække Rhyncophora ..... BYER sk NDR 94.
Hovedet uden snude (undtagen hos 85. fam. Bru-
chidae (med meget kort snude) og hos slægten
Rhinosimus i 68. fam. Salpingidae, der imid-
lertid har 5-leddede for- og mellemfødder og
1) Undtagen hos 86. Nemonychidae. Hos 87. Anthribidae er
strubesømmene utydelige.
Fig. 39—53. 39: Gyrinus marinus (3,5—4,5 mm), 40: Sphaeridium
scarabaeoides (5—6,5 mm), 41: Cercyon unipunctatus (2,2—3,2 mm),
42: Hydrous aterrimus (32—40 mm), 43: Silpha carinata (11—20 mm),
44: Necrophorus investigator (18—22 mm), 45: Ptinella aptera
(0,65—0,7 mm), 46: Helophorus minutus (2,8—3,8 mm), 47: Catops
nigrita (3,5—4,5 mm), 48: Liodes calcarata (1,8—3,5 mm), 49: Colon
dentipes (2—3,2 mm), 50: Agathidium atrum (2,5—3,2 mm), 51:
Hister cadaverinus (5,5—8,5 mm), 52: Scydmaenus tarsatus (2 mm),
53: Bryaxis sanguinea (1,5—2,4 mm).
95
56
4-leddede bagfødder). Hovedets underside som
regel med 2 strubesømme, en på hver side af
strubepladen (jfr. fig. 1). Kæbe- og læbepalper
normalt udviklede og som regel tydeligt synlige 7.
7. Følehornene kølleformede, køllens led kun ud-
videde indvendig og enten bladdannede og ind-
byrdes bevægelige (fig. 11, k) eller indbyrdes ube-
vægelige; i sidste fald er følehornene (fig. 11, i)
stærkt knæede, med stærkt forlænget 1. led (skaft)
og forlårenes forside nær roden forsynet med en
hårplet. Benene oftest kraftige graveben (fig.
12,n). Alle fødder 5-leddede. Flyvevinger af
Cantharidetype (VI). VI familierække Lamel-
IRCO AI 2 SSR 1 ET ABA EAR 5 05 JORRSEERE DT:
Følehornene kølleformede eller ikke, i første fald
er køllen ikke bladdannet og køllens led ud-
videde både ind- og udvendig (fig. 11, g) (und-
tagen hos Necrophorini) (ig. 11, e) 1/7, Tam
Silphidae, men forlårenes forside da uden hår-
8. Alle fødder 4-leddede eller cryptopentamere (XIII,
p. 17) 3. led som regel tvelappet, på oversiden
forsynet med et udsnit, i hvilket 4. led er ind-
fæstet (fig. 12 2)" Følehornene "som regel Fi
leddede, ikke knæede og ikke kølleformede (und-
tagen hos slægterne LamprosomaZ?) og Mnio-
MAN LE
2) VIL, p. 92.
Fig. 54—69. 54: Micropeplus porcatus (2,3—2,5 mm), 55: Omalium
rivulare (3,5—4 mm), 56: Oxytelus rugosus (4,5—5 mm), 57: Oxyporus
rufus (7—11 mm), 58: Stenus clavicornis (5—5,5 mm), 59: Paederus
riparius (7,5—8 mm), 60: Philonthus politus (11—13 mm), 61: Sta-
phylinus stercorarius (12—15 mm), 62: Quedius fuliginosus (10—
15 mm), 63: Bolitobius lunulatus (5—6 mm), 64: Tachinus rufipes
(5—6,5 mm), 65: Bolitochara lunulata (4—4,5 mm), 66: Atheta
crassicornis (2,8—3,2 mm), 67: Dinarda dentata v. maerkeli (4,5—
5 mm), 68: Oxypoda alternans (3,5—3,8 mm), 69: Aleochara bi-
pustulata (2—4 mm).
57
Ad å
FS hadnnd
58
phila!) i 84. fam. Chrysomelidae) Flyvevingerne
af Cantharidetype. VII familierække Phytophaga 92.
Fødderne anderledes byggede, kun undtagelsesvis
alle 4-leddede, men i så fald 3. led ikke tvelappet
og følehornene som regel kølleformede ....... 9.
9. For- og mellemfødderne 5-leddede, bagfødderne
4-leddede. Forhofterne tapformet fremstående
(jfr. fig. 12, h) (undtagen hos 80. Tenebrionidae).
Baghofterne uden lårdækker. Flyvevingerne af
Cantharidetype (XII). V familierække Hetero-
HEE, SI ROERE RE ES FS (or 0el see AGERER ære
Fødderne med andet ledantal?). Flyvevingerne af
Cantharidetype (fig. 7) eller af Staphylinidetype,
d. v. s. alle ribber uden tværribber, de to medi-
anribber ikke indbyrdes forbundne (fig. 6).... 10.
10. Følehornene korte, 6—9-leddede, indleddede kort
foran øjnene under pandens forhjørner, 1. led
mere eller mindre stærkt skaftformet forlænget,
de 3 eller 5 sidste led dannende en fint behåret,
mat kølle (fig. 11, n). Kæbepalperne kraftigt ud-
viklede, ofte længere end følehornene. Fødderne
5-leddede, sjældent tilsyneladende 3-leddede,
eller på mellem- og bagbenene 4-leddede. Flyve-
vingerne af Cantharide- eller Staphylinidetype.
Længde 1—47 mm (fig. 40—42 og 46). C. 75 danske
MEET: 181,
2) Undtagelser findes i vor fauna kun i 7. fam. Silphidae (slæg-
terne Liodes og Cyrtusa samt hannerne i slægterne Anisotoma og
Agathidium), 18. fam. Histeridae (slægten Acritus), 47. fam. Rhi-
zophagidae (hannerne), 49. fam. Cucujidae (hanner af slægterne
Pediacus, Phloeostichus og Laemophloeus) og 50. fam. Erotylidae
(hanner af slægterne Henoticus, Micrambe, Cryptophagus, Emphy-
lus, Antherophagus og Caenoscelis).
Fig. 70—80. 70: Dictyopterus cosnardi (6,5—8,5 mm), 71—72: Lam-
pyris noctiluca & (11—12 mm) og 9? (16—18 mm), 73: Malthodes
marginatus (4—5,5 mm), 74: Cantharis fusca (11—15 mm), 75: Rha-
gonycha fulva (7—10 mm), 76: Opilo domesticus (9—13 mm), 77:
Clerus formicarius (7—10 mm), 78: Malachius bipustulatus (5—7 mm),
79: Dasytes plumbeus (3,5—4,5 mm), 80: Necrobia violacea (3,5—
4,5 mm).
59
60
arter. Overvejende vanddyr, der svømmer dår-
ligt og mest kryber om på bunden eller på vand-
planter; nogle arter dog på land, især i gødning
(EX). TI familierække. Palpicorni 14550 MEN
6. Hydrophilidae (Vandkærer).
Følehornene anderledes formede, oftest 11- eller
10-leddede. Kæbepalperne kortere end følehor-
nene. III familierække Staphylinoidea og IV fa-
milierække BNbeFSicornid 1550 RER RV feder Ti:
11. Følehornene knæede, med langt, skaftformet rod-
led, 7-leddet svøbe og kompakt, knopformet
kølle (fig. 11, f). Vingedækkerne bagtil afstud-
sede, bagkroppens 2 sidste rygled (propygidium
og pygidium) udækkede og oftest lodret eller
næsten lodret nedfaldende. Benene oftest kraf-
tige graveben (fig. 12, m), fødderne 5-leddede
(kun hos slægten Acritus 4-leddede på bagbe-
nene). Forhofterne tværbredt valseformede, ikke
tapformet fremstående, adskilt fra hinanden ved
en forbrystforlængelse. Baghofterne bredt tre-
kantede, adskilt langt fra hinanden, uden lår-
dækker; Kroppen som” regel -;kort,, plump og
hvælvet. Længde 0,6—10 mm (fig. 51). C.50
danske arter. Overvejende rovdyr, der især træf-
fes ved ådsler, i gødning eller kompost, nogle i
svampe, under bark, i saftigt ved, hos myrer
eller i pattedyrs eller fugles reder (V,-p: Z1A):
18. Histeridae (Stumpbiller).
Følehornene ikke knæede, i modsat fald (Necro-
Fig. 81—95. 81: Corymbites aéneus (10—16 mm), 82: Elater fer-
rugatus (9—12 mm), 83: Agriotes lineatus (7,5—10 mm), 84: Agrilus
viridis (6-9 mm), 85: Cyphon carectorum (2,5—3,5 mm), 86: Dryops
auriculatus (4,5—5,5 mm), 87: Heterocerus flexuosus (3,5—4,6 mm),
88: Latelmis volckmari (2,8—3,2 mm), 389: Attagenus pellio (4—
5,5 mm), 90: Dermestes lardarius (7—9 mm), 91: Byrrhus pilula
(7,5—11 mm), 92: Byturus aestivus (4,5—5 mm), 93: Meligethes
aeneus (1,5—2,7 mm), 94: Epuraea pusilla (2,5—3,5 mm), 95: Rhizo-
phagus dispar (3—4 mm).
61
12:
13;
14.
62
phorus i 7. fam. Silphidae, se fig. 11, e) køllen
ikke kompakt og knopformet, og de to sidste
rygled ikke, lodret nedfaldende . 435. SE
Vingedækkerne stærkt forkortede, så at mindst de
3 sidste rygled er udækkede. I det højeste 1. og
2.rygled hudagtige, de følgende kitiniserede.
Forhofterne som regel tapformet fremstående
"£ 5" FR.) VØSSERERESSRERE SEER 3.157. SNERRE LEES SE SEN BR Dr
Vingedækkerne ikke eller kun lidt forkortede,
meget sjældent manglende eller stærkt forkor-
tede, men af rygleddene er da mere end 2 bløde
og hudattide 2 0 mosen ERE IE eee
Følehornene 9-leddede. Fødderne 3-leddede. Vinge-
dækkerne med længderibber. 1.—4. frie rygled
hvert fortil med 4 tværgruber, adskilt ved 3
længdekøle. Længde 2—2,5 mm (fig. 54). 3 dan-
ske arter, der især lever i kompost, ved gødning
eller Adsel AN 0316), SR 15. Micropeplidae.
Følehornene 10—11-leddede eller (Claviger, V, p.
26) led des. 0 233] 3 2 FS EIRASEN NE ER LE KÆR
Bagkropsleddene indbyrdes bevægelige, oftest lidet
hvælvede. Fødderne kun sjældent 3-leddede.
Længde 1—30 mm (fig. 55—69). Vor artrigeste
familie, c. 800 danske arter, der varierer stærkt
i udseende, men oftest er let kendelige ved den
lange, smalle form og de stærkt forkortede vin-
gedækker. Overvejende rovdyr, der lever under
meget forskellige forhold, de fleste i løv, opskyl,
kompost eller ved gødning og ådsler (XV-XVII)
16. Staphylinidae (Rovbiller).
Bagkropsleddene indbyrdes ikke eller kun meget
lidt bevægelige, stærkt kitiniserede, på ryggen
oftest stærkt hvælvede. Fødderne 3-leddede.
Følehornene oftest kølleformede. Længde 0,9—
2,8 mm (fig. 53). 34 danske arter. Vistnok over-
vejende rovdyr, der især træffes under løv, mos
eller bark, i kompost eller opskyl, eller i saftigt
ved CY, DD FEST GIESSEN ENE 17. Pselaphidae.
12
13.
15.
63
15. Fødderne tilsyneladende uleddede (i virkeligheden
3-leddede). Små former, ikke over 1,2 mm... 16.
Fødderne tydelistisddede 15 ak ne enn 17,
16. Kroppen omtrent halvkugleformet, højt hvælvet,
mideagtig. Forlårene på indersiden med en
kraftig tand. Baghofterne berørende hinanden,
dannende store, brede lårdækker. Følehornene
korte, 11-leddede, med 3-leddet, temmelig kom-
pakt kølle. Bagkroppen med kun 3 frie bugled.
længde 0,6—0,7 mm. Kun een dansk, blankt
sort eller brun art, der lever på fugtig bund.
ES RER OG, NE REESE STN FREE ERE REP RE LEE 5 SER 12. Sphaeriidae.
Kroppen ikke halvkugleformet. Forlårene simple.
Baghofterne mere eller mindre adskilt fra hin-
anden, oftest med — mindre — lårdækker. Føle-
hornene 11-leddede, i reglen fortykkede mod
spidsen. Flyvevingerne fjerformede (fig. 8). Bag-
kroppen med 6 eller 7 frie bugled. Længde 0,5—
1,2 mm (fig. 45). C. 50 danske arter. I kompost
eller gødning, ved ådsler, under mos og løv, i
hule. træer eller under. bark; i.dyreboer,. bl.a. i
BEES END. 178) Ro seek. 13'/PBlidae.
17. Forbrystet svagt kitiniseret. Forhofterne sammen-
smeltede med forbenenes trochantere til 2 store
tværplader. Længde 1,5—2,1 mm. Følehornene
meget korte, 9-leddede, med 3-leddet, ret kom-
pakt kølle. Baghofterne uden lårdækker. Lårene
med skinnebensfure. Fødderne 4-leddede. Kun
een dansk, højt hvælvet, sort art, der træffes
krybende ved vandkanter, ofte dækket af et lag
slane eller ler MX, D.A) 14. 38. Georyssidae.
Forbrystet normalt kitiniseret. Forhofterne ikke
sammensmeltede med forbenstrochanterne til
SEE RIE ET se I eee nn Hk ede 18.
18. Hovedet med 1 eller 2 simple biøjne (hos de små
skælklædte Anthrenusarter i 40. fam. Derme-
stidae er biøjet undertiden dækket af skællene).
ERE KEE HEE ae REE SÆR 19.
Hovedet oder" bint LT KA SEES KER UGER 20.
19. Hovedet med eet biøje midt på panden. Baghof-
terne med lårdækker. Fødderne 5-leddede. Føle-
hornene oftest 11-leddede, som regel køllefor-
mede. Længde 1,7—6 mm (fig. 89). 12 danske
arter. Lever som regel af dyriske rester, søger
undertiden til blomster: (X;-p..152)
40. Dermestidae (undtagen slægten Dermestes)
(Klannere).
Hovedet på hver side med et biøje ved det sam-
mensatte øjes inderrand. Baghofterne uden lår-
dækker. Fødderne 4-leddede, 3.led udvidet.
Følehornene 11-leddede, med 3-leddet kølle.
Forhofterne tapformet fremstående. Kun een,
lille (2—2,5 mm) dansk art (Laricobius erichsoni
Rosenh.), der er sjælden og forekommer i nåle-
SEERE mr] Doe gi DEN KI REISE 27. Derodontidae!?).
20. Hovedet uden øjne. Følehornene 11-leddede, mod
spidsen ganske svagt fortykkede. Fødderne 5-
leddede. Kroppen fladtrykt. Forhofterne kugle-
formede. Længde 2—2,2 mm. Kun een dansk,
gul art, der lever i muse- og muldvarpereder.
ONES PT STIF Bra SGT SINE 9. Leptinidae (Musebille).
Hovedet med øjne, i modsat fald (slægten Aglenus
i 55. fam. Colydiidae) følehornene med 3-leddet
kølle, fødderne 4- leddede og kroppen hvælvet,
1) Familien er ikke behandlet i Danmarks Fauna, idet den ikke
var fundet i Danmark, da bind X udkom.
Fig. 96—110. 96: Psammoecus bipunctatus (2,3—2,8 mm), 97: Dacne
bipustulata (2—3,2 mm), 98: Cryptophagus lycoperdi (2,4—3,4 mm),
99: Atomaria apicalis (1,5—1,8 mm), 100: Olibrus bicolor (2,2—
3,2 mm), 101: Lathridius nodifer (1,8—-2 mm), 102: Mycetophagus
quadripustulatus (5—6 mm), 103: Ditoma crenata (2,6—3,5 mm),
104: Endomychus coccineus (4—6 mm), 105: Coccinella septempunc-
tata (5,5—8 mm), 106: Hippodamia tredecimpunctata (4,5—7 mm),
107: Cis boleti (2,8—3,5 mm), 108: Hylecoetus dermestoides (6—
18 mm), 109: Anobium punctatum (2,5—4 mm), 110: Ernobius
mollis (3,5—5 mm).
65
EX:
Victor Hansen: Biller.
66
eller (slægten Anommatus i samme fam.) fød-
derne 3-leddede og følehornene med stort 10.
ledtog ”utydehskskk'led (ende HET 2:
21. Baghofterne med ualmindelig store lårdækker,
der berører hinanden indadtil, og under hvilke
bagbenene helt kan trækkes ind. Længde 0,5—
AE SE SS ES SS AKSE RER ST Sr BER 22.
Baghofterne uden eller med mindre stærkt udvik-
lede: dækker 15. JN ASSENS SEE SEE ISEN 23.
22.:. Kroppen meget lille, 0,5—1,2:mm, med evne til
sammenrulning. Følehornene 10-leddede, med
2-leddet kølle. Fødderne 4-leddede. Hovedet
meget stort. Vingedækkerne højt hvælvede. 4
danske arter, der lever i kompost o. lign. eller
under trabanki FVSDSIGO] SEES N, 8. Clambidae.
Større, 2,8—3,3 mm, uden sammenrulningsevne.
Følehornene 11-leddede, trådformede. Fødderne
d-leddede. Kun een dansk, yderst sjælden art,
der forekommer på sandbund, under lav eller
SLS RØR 0 ØRER 2 TE 1 RRS ANER DRS ERR Es sATA 35. Eucinetidae.
23. Følehornerr2e meget korte,-1. led lille, 2. led meget
stort, øreformet udvidet, de følgende 6—8 led
dannende en kort kølle (fig. 11, m). Kroppen af-
lang, tæt behåret. Pronotum på hver side med
en dyb, udadtil skarpkantet begrænset længde-
fure. Forhofterne tværbrede, baghofterne med
lårdækker, lårene med skinnebensfure. Længde
3,595—5,5 mm (fig. 86). 7 danske arter, der lever i
vand eller ved vandkanter. (X, p. 123) 36. Dryopidae.
Fig. 111—126. 111: Oedemera virescens (7—11 mm), 112: Pyrochroa
coccinea (14—15 mm), 113: Anthicus antherinus (3—3,5 mm), 114:
Lytta vesicatoria (12—21 mm), 115: Meloé violaceus (10—32 mm),
116: Tomoxia biguttata (6,5—8 mm), 117: Tetratoma fungorum
(4—4,5 mm), 118: Orchesia undulata (4—5 mm), 119: Melandrya
caraboides (10—15 mm), 120: Lagria hirta (7—10 mm), 121: Isomira
murina (4,5—5,5 mm), 122: Blaps lethifera (20—27 mm), 123: Cryp-
ticus quisquilius (6-7 mm), 124: Bolitophagus reticulatus (6-7 mm),
125: Diaperis boleti (6-8 mm), 126: Tenebrio molitor (14—16 mm).
67
68
Følghornene anderledes Tormods Ds ere 24.
24. Forhofterne tapformet fremstående (»hængende«,
fig. 12, h), oftest berørende hinanden eller kun
hidt'ådskilt- Ta shananden 11 ae FANER 25.
Forhofterne kugleformede eller tværbrede, ikke
eller kun lidt fremstående, men mere eller mindre
omsluttede af hofteskålene, som regel mere eller
mindre bredt adskilt fra hinanden (fig. 13, a—c) 46.
25. Baghofterne uden tydeligt udviklede lårdækker.. 26.
Baghofterne med tydeligt udviklede lårdækker (se
fe: 33; Fødderne Fede MENES PER 42.
26. Følehornene 11-leddede, med stor, 2-leddet kølle,
indleddede under en kraftig, fremstående knude
foran øjet. Mundskjoldet adskilt fra panden ved
en dyb, buet tværfure. Fødderne 5-leddede, 1. led
dog næppe synligt. Baghofterne tværbrede, ad-
skilt fra hinanden. Hovedet over øjnene kun lidt
smallere end pronotum, længde 2,5—5 mm. Kun
een dansk, aflang, parallelsidet, brunlig, behåret
art, der lever på tørre stammer og grene af løv-
BR TV 3 De RS SS ÆRE FR ES 62. Lyctidae.
Følehornene anderledes formede eller indleddede 27.
27. Alle fødder 4-leddede eller tilsyneladende 3-led-
dede, fordi 3. led er meget lille og lidet synligt.
Meget små former, 0,8—1 mm. Baghofterne
tværbrede, langt adskilt fra hinanden. Følehor-
nene med mere eller mindre tydelig kølle. Krop-
pen oval, ret hvælvet. 4'dåanske arter, "der lever
i kompost eller lign. eller:under bark. (V,p. 74)
11. Corylophidae.
Fødderne 5-leddede eller med uens ledantal, i mod-
Bat fald Sløret 1 , FERM IST RER 28.
28.1) Hovedet, når dyret ses fra oven, helt'eller næsten
helt dækket af pronotum, der hvælver sig hætte-
agtigt frem over hovedet, og hvis forrand oftest
1) Jfr. endvidere slægterne Rhopalodontus, Xylographus og
Octotemnus i 60. fam. Cisidae (XIV, p. 161, 162 og 165), der højst
er 2 mm lange og har simpel forrand af pronotum.
69
er karvet eller tandet. Forskinnebenenes yder-
side fint tandet. Fødderne 4-leddede eller 5-
leddede, men idet 1. led er meget lille, tilsynela-
dende 4-leddede. Følehornene med 3-leddet
kølle. Kroppen i reglen cylindrisk og ret paral-
lelsidet. Kun een dansk art (2,5—3 mm lang), i
ris- 02: kornoplag (XTY;p: 173)... 63; Bøstrychidae.
Hovedet ikke dækket helt af pronotum, i modsat
fald (20. fam. Lampyridae) fødderne 5-leddede,
følehornene uden kølle og kroppen ikke cylin-
drisk. Forskinnebenenes yderside ikke tandet 29.
Baghofterne adskilt langt fra hinanden (fig. 13,e
og f). Fødderne 5-leddede. Længde 1—6 mm.. 30.
Baghofterne berørende hinanden eller kun lidt ad-
st rn hinandek (FE: TIN) Sa sanne 32;
Følehornene ikke fortykkede mod spidsen, som
regel indleddede meget tæt ved hinanden. Pro-
notums sider ikke randede. Kroppen oftest med
opstående behåring. Længde 1,5—5 mm. 16
danske arter, der bl. a. findes under bark eller
ned dyriske rester (KYVS DAT) 1.244. 065 Ptinidae.
Følehornene med tydelig kølle eller fortykkede
FROSSEN 15 50-5 OREEA ØEeR, dos gor ts 31
Baghofterne svagt tværbrede eller konisk tapfor-
mede (fig. 13, f). Kroppen aflang, behåret, dens
konturer med indbugtning mellem pronotum og
vingedækkerne, disse uden afsatte sidedækker.
Længde 1—2 mm (fig. 52, ). C. 25 danske arter,
der forekommer i hule træer, under løv og mos,
i opskyl, kompost eller i dyreboer, f. eks. myre-
tuer, muse- og muldvarpereder. (V, p. 48)
10. Scydmaenidae.
Baghofterne stærkt tværbrede (fig. 13, e). Krop-
pen bred, næsten nøgen, dens konturer uden ind-
bugtning mellem pronotum og vingedækkerne,
disse med afsatte sidedækker. Længde 1,5—
6 mm. 4 danske arter, der lever ved træsvamp.
SN 3 SE DEER Sa vd 14. Scaphidiidae.
10
32. Fødderne 5-leddede, men idet 4. led er meget lille
og utydeligt, tilsyneladende 4-leddele eller end-
og, idet adskillelsen mellem 1. og 2. led er utyde-
lig, tilsyneladende 3-leddede. Oversiden helt
eller delvis metalblå med opstående behåring.
Følehornene med 3-leddet kølle. Baghofterne
tværstillede, ikke tapformet fremstående. Mund-
skjoldet tydeligt adskilt fra panden, overlæben
tydelig. Længde 3,5—9 mm. 4 danske arter, der
lever ved ådsler, knogler eller andre dyriske
Fester (AFD FORE SIGES SEG 26. Corynetidae.
Fødderne tydeligt 5-leddede eller med uens led-
Ana LG BE SIEM AN SED SÆDE p7 142)
58. Sphindidae.
Pronotums rod i midten bagudtrukket. Kroppen
kort, højt hvælvet, næsten halvkugleformet.
Længde 1—1,5 mm. Kun een dansk art, der lever
i slimsvampe. (XIV, p. 144) ... 59. Aspidiphoridae.
Pronotum uden afsatte sidekanter, idet dets over-
flade sår jævnt over ders siders SÆT FARS 78.
Pronotum med tydeligt afsatte sidekanter i hvert
FAD Bas ADS Moe SERENE SETSGEN SEN 86.
Pronotum bagtil så bredt som vingedækkerne over
skuldrene; vingedækkerne stærkt tilspidsede,
gabende. Følehornene kamdannede (F) eller
89
savtakkede (9). Forhoftegruberne bagtil åbne
(gir) hg 13,'a), "Hovedet stærkt nedadbøjet.
Længde 8—12 mm. Kun een dansk art, der yngler
hos sedehamse: (XI p53) LESS 74. Rhipiphoridae.
Pronotum bagtil smallere end vingedækkerne over
BEES SS Sa ASER. serene
79. Oversiden med lang, tæt, udstående behåring.
Forhoftegruberne bagtil lukkede (som fig. 13, b).
Kløerne simple. Følehornene næppe fortykkede
mod spidsen, endeleddet c.3 ($) eller 2 (2)
gange så langt som næstsidste led. Vingedæk-
kerne uregelmæssigt punkterede. Længde 7—
10 mm (fig. 120). Kun een dansk art, blankt
sort, med brungule vingedækker. På tør, solåben
eller halvskygget bund: (ÅH; p. 100) 78: :Lagriidae.
Oversiden ikke med tæt, lang, udstående behåring.
Forhofteskålene bagtil åbne (som fig. 13, a)...
80. Hovedet ikke brat halsformet indsnøret bagtil.
Vingedækkerne med punktrækker eller ophøjede
REED BE SE SA DAS GE SO BTON SEGA Mie
Hovedet bagtil brat, halsformet indsnøret (fig.
12,.c): Vingedækkerne uden punktrækker.....
81. Kroppen flad. Vingedækkerne dybt længdefurede.
Følehornene ret kraftige, mod spidsen svagt og
jævnt fortykkede. Pronotum meget bredere end
langt, på hver side med en dyb længdegrube.
Vingedækkerne bredest langt bag midten.
Længde 7,5—16 mm. Kun een dansk, på over-
siden oftest metalblå eller -grøn art, der lever
80.
St
83.
inder fyrtebark: OH p20) ES 220 DK 67. Pythidae.
Kroppen ikke flad, vingedækkerne ikke dybt
BEER MRS SE on NSSS EG SION sg
82. Følehornene lange og tynde, trådformede. Vinge-
dækkerne med ophøjede længderibber, uden
punktrækker. Længde 5—13 mm (fig. 111). Krop-
pen oftest meget langstrakt, benene oftest lange
og slanke. 11 danske arter. Træffes især på
Ble RR ON TE OSS Hine 66. Oedemeridae.
83.
84.
85.
86.
90
Følehornene kortere, mod spidsen fortykkede.
Vingedækkerne med punktrækker, men uden
ophøjede længderibber. Længde 2,5—4,5 mm.
10 danske arter. Træffes især på udgåede grene
eller under ;bark: (XHp2 05: 68. Salpingidae.
Større former 832 Mm SE ADR REED 84.
Mindre formet; 01/77-4955 mm Loe]. hare SKINNE 856
Vingedækkerne ensfarvet røde, temmelig flade,
bredest langt bag midten. Næstsidste fodled
tvelappet. Følehornene kamdannede (&) eller
savtakkede (9). Længde 8-15 mm (fig. 112).
3 danske arter. På blomster, på stubbe og stam-
mer eller under bark. (KH 131)
69. Pyrochroidae (Kardinalbiller).
Vingedækkerne anderledes farvede, ofte metal-
liske. Næstsidste fodled ikke tvelappet. Længde
10—32 mm (fig. 114 og 115). 6 danske arter, der
snylter hos enlige bier. (XII, p. 48)
73. Meloidae (Herunder oliebiller og »spansk flue«).
Halsen kort, mindst halvt så bred som hovedet.
Bagføddernes 1. led meget længere end de føl-
gende led tilsammen. Længde 1,8—3 mm. 3
danske arter, der især lever på tørre grene eller
under bark (XM op: SÆDET on an 11; 'Aderidae:
Halsen kun c.”/, gang så bred som hovedet (fig.
12,c).: Bagføddernes 1.led i det højesteulidt
længere end de følgende led tilsammen. Føle-
hornene trådformede. Længde 1,7—4,5 mm (fig.
113). 11 danske arter, der navnlig forekommer
på strand- og søbredder eller i kompost. (XII,
BØRS) 20 sur ske ede S SEFas 172. Anthicidae.
Hovedets sidekanter udvidede foran øjnene og
dækkende følehornenes indledningssted (fig.
12, d). Forhoftegruberne bagtil lukkede, forhof-
terne kugleformede (som fig. 13, c). Kløerne
simple. Følehornene oftest ret korte og kraftige.
Længde 1,5—31 mm (fig. 122—126). 31 danske
81.
88.
89.
90.
91
arter med meget forskellig levevis (under bark,
i træsvamp, på gruset bund, synantrope). (XII,
Mike o nl sake. hy 80. Tenebrionidae (Skyggebiller).
Følehornenes indledningsssted synligt, når ho-
vedet betragtes fra oven. Forhofterne tapformet
HERINDE KNEE ERE DET TY TS ad DR RE nr, 37.
Kløerne på indersiden tæt tandede (fig. 12, 0).
Forhoftegruberne bagtil lukkede (jfr. fig. 13, c).
Følehorn og ben oftest ret lange og slanke.
Længde 4—24 mm (fig. 121). 12 danske arter,
der navnlig forekommer i ved eller på blomster.
CORT On FREE EVER DE ANDST ET 79. Alleculidae.
Kløerne ikke tæt tandede på indersiden. Forhofte-
afuberne- bagtil åbrie' (fru, 13, as 220 88.
Bagkroppens sidste rygled (pygidium) trukket ud
i en lang spids, der ikke dækkes af vingedæk-
kerne. Bagbenene kraftigt udviklede springben.
Øjnenes forrand ikke indbugtet. Langstrakte,
på undersiden højt hvælvede dyr. Længde 1,5—
Tom (fig: 116): '10'danske-arter,; der: træffes på
blomster eller på stubbe. Solskinsdyr. (XII,
EGN TINGE SR BRS 75. Mordellidae (Brodbiller).
Pygidium simpelt ..... ARENER åd arrede e 89.
Hovedet bagtil ikke brat afskåret og kantet, ikke
stilket; øjnenes forrand ikke eller kun lidt ind-
bugtet. Kroppen oftest langstrakt. Længde 2—
15 mm (fig. 117—119). 21 danske arter, der navn-
lig forekommer i træsvamp, i ved, på løv eller
klon sker KT. p SO 18 17: 'Sterropalpidae.
Hovedet bagtil brat afskåret og kantet, kun for-
bundet med forbrystet ved en tynd stilk (ses
fra undersiden); øjnenes forrand dybt indbugtet.
Kroppen meget langstrakt, undersiden højt
hvælvet, næsten kølformet sammentrykt..... 90.
Bagfødderne længere end bagskinnebenene. Vinge-
dækkernes skulptur bestående af fine, regelmæs-
sige tværrækker af punkter og fine tværlinier.
92
Længde 2,2—4,5 mm. 12 danske arter. Solskins-
dyr, der træffes på blomster. (XII, p. 66) 76. Anaspidae.
Bagfødderne ikke længere end bagskinnebenene.
Vingedækkernes punktur uregelmæssig, punk-
terne ikke ordnet i tværrækker. Længde 2,3—
2,5 mm. Kun een dansk, brunlig, fint behåret
art, der er yderst sjælden og især træffes i gamle,
hule ege eller fremme på disses grene og løv.
(SSI ED EDS Nr ar, HAr feng bene sået Ser 70. Scraptiidae.
91. Følehornene 10-leddede, stærkt knæede, 1. led
stærkt forlænget, køllen 3—4-leddet, kamformet,
dens led indbyrdes ubevægelige (fig. 11, i). For-
lårene på indersiden nær roden med en behåret
plet. Længde 10—75 mm (fig. 127—131). 4 danske
arter (eghjort, bøghjort, blåhjort og valsehjort),
der yngler i stammer og stubbe. (VI, p. 10)
82. Lucanidae (Hjortebiller).
Følehornene svagt knæede, 1. led oftest kun svagt
forlænget, men fortykket, køllen 3—7-leddet,
vifte- eller knopformet, dens led bladformede,
indbyrdes bevægelige (fig. 11,k). Længde 2—
39 mm (fig. 132—145). 82 danske arter, der navn-
lig forekommer i gødning og kompost, ved plan-
terødder, på løv, i blomster og i hule træer.
(VE LSE else SAN « 81. Scarabaeidae (Torbister).
92. Hovedet med en meget kort, snudeformet forlæn-
gelse (fig. 12,e). Følehornenes 1.led ikke for-
tykket. Vingedækkerne uden afsatte sidedæk-
ker. Oversiden med mere eller mindre tydelig
behåring. Øjnene udrandede, oftest meget dybt
(fig. 12, e). Pronotum oftest konisk eller klokke-
formet. Pygidium ikke dækket. Baghofterne
brede. :-Bagbenene kraftigt ;udviklede, deres; 1.
fodled forlænget, oftest krummet. Længde 1,5—
5 mm (fig. 173): (danske-arter; :der træffes på
blomster og yngler i frugter, især af ærteblom-
strede: (VII, p.:279)
85. Bruchidae (Lariidae) (Bønnebiller).
EO
93.
94.
95.
96.
93
Hovedet ikke snudeformet forlænget. Følehornenes
1. led oftest fortykket. Vingedækkerne oftest
med afsatte sidedækker. Baghofterne smalle... 93.
Skinnebenene med 2, oftest kraftige endesporer.
Kroppen oftest slank og behåret, følehorn og
ben oftest lange. Øjnene oftest udrandede.
Længde 3,5—40 mm (fig. 146—157). C. 75 danske
arter, der navnlig træffes på blomster, på stam-
mer og stubbe eller på udgåede grene. (III)
83. Cerambycidae (Træbukke).
Skinnebenene uden eller med en enkelt, oftest svag
endespore. Kroppen oftest ret bred, hyppigt
nøgen og blank. Længde 1—13 mm (fig. 158—172).
Vor fjerdestørste familie, c. 250 danske arter.
Planteædere. (VII, p. 5) 84. Chrysomelidae (Bladbiller).
Kæbepalperne normale. Overlæben tydelig (fig.
FRANK SE snkudede 95.
Kæbepalperne korte og stive. Overlæben usynlig.
Følehornene oftest kineser en 96.
Pygidium dækket. Snuden tydelig. Længde 3,5—5
mm. 1 dansk art, på nåletræ. (IV, p. 318)
: 86. Nemonychidae.
Pygidium udækket. Snuden kort. Længde 1—12 mm
(fig. 174). 11 danske arter. Overvejende på gamle
stubbe eller tørre, udgåede grene eller på blom-
SEE SERVE SELE arr AN rs brede 87. Anthribidae.
Snuden tydelig, ofte meget lang. Forskinnebenene
på ydersiden uden tænder. Længde 1,3—22 mm
(fig. 175—188). Vor næststørste familie c. 450 dan-
ske arter. Planteædere, der træffes på urteagtige
planter, på træer og buske, ved planterødder
eller i ved. (IV, p. 15) 88. Curculionidae (Snudebiller).
Snuden rudimentær eller manglende. Forskinne-
benene som regel tandede på ydersiden. Længde
1—9 mm (fig. 189—192). 56 danske arter, der lever
under bark eller 7 ved. (XVTID
89. Scolytidae (Barkbiller).
Larver.
VedsSviG. Harsson,
1. Morfologi.
Blandt billelarverne hersker der en så stor form-
rigdom, at det kan være vanskeligt at give en fælles
diagnose. Mange er af den campodeiforme”) type (især
rovdyr) og mange af den eruciforme”) (især plante-
ædere), men et meget stort antal lader sig vanskeligt
Fig. 1. Nebria brevicollis F., hovedets overside, bl.a. visende den
uparrede issesøm (bagtil) og de to pandesømme, der tilsammen af-
grænser pandeskjoldet, frontale.
henregne til nogen bestemt type. Endelig er der arter,
der på ét udviklingstrin er campodeiforme og på et
andet eruciforme.
Hovedet er veludviklet og næsten altid velkitini-
1) Livlige larver, der i kropsform har lighed med urinsektet
Campodea
2?) Mere eller mindre stationære larver, der oftest er svagt kiti-
niserede og klodset byggede.
95
seret; ofte er strubepartiet med fæstet for kæber og
underlæbe dog tyndhudet. Der er højst 6 punktøjne
på hver side, medens pandeøjne altid mangler; hos
adskillige mangler synsorganer ganske. Følehornene
er korte, 3-leddede (de fleste Polyphaga) eller
4-leddede (de fleste Adephaga), men ofte er led-
antallet reduceret, ved at et eller to af basalleddene
”» : Å | R 5” 17 mm hje
EM FS. Va ses mee
REN
j MT VT ØE BT at
mM | Å Eg. I
Fig. 2. Thanasimus formicarius L., hovedet set fra undersiden.
lp. præmentum; m. mentum; st. stipes maxillaris; sm. submentum.
c. cardo maxillaris; g. gula. (Kemner).
mangler, og hos nogle vandkalve er det forøget ved
en sekundær deling af nogle af leddene. Hos en enkelt
familie (Helodidae, fig. 72) er endeleddet stærkt for-
længet og opdelt i mange småled. Det næstyderste led
bærer som regel et kort, oftest kegleformet vedhæng,
der er et sanseorgan; hos nogle er vedhænget længere
end endeleddet.
Munddelenes bygning er af stor betydning for fa-
miliekarakteristikken. Kindbakkerne varierer over-
ordentlig meget og er i nøje overensstemmelse med
de enkelte arters levevis. De kan være simpelt segl-
formede, med eller uden tand (retinaculum), som det
96
er almindeligt hos rovdyr (f. eks. hos løbebiller og de
fleste rovbiller, fig. 3), eller den basale del kan være
udviklet som et særlig kindtandlignende knuseparti
(limnebiider, lathridier, torbister og mange andre,
fig. 4). Navnlig hos planteædere er det almindeligt,
Fig. 3—8. Kindbakker: 3. Calosoma; 4. Nacerda; 5. Ptinus; 6. Ma-
lachius; 7. Cantharis; 8. Cybister. (Alvah Peterson).
at kindbakkerne i spidsen er skeformet udhulede og
skarpkantede (fig. 5), og det er ikke sjældent,. at. der
er en konstant forskel mellem højre og venstre. Hos
nogle er der et særlig tilleddet vedhæng, .… der oftest
benævnes Lacinia mandibulae eller prostheca (f. eks.
limnebiider. og helmider, . fig..6). Hos en.….del.former,
alle med ekstraoral fordøjelse, dannes der en fure på
kindbakkernes inderside (f. eks. Cantharis, Hy-
97
drous og en del vandkalve, fig. 7); hos nogle lægger
furens rande sig tæt sammen, ja er hos et mindre
antal former (f. eks. Dytiscus og skt. hansorm) vok-
set helt sammen, så hulrummet bliver en kanal, der
rækker fra basis til spids (fig. 8).
Fig. 9—11. Kæber: 9. Silpha; 10. Oxytelus; 11. Paederus.
(Bøving & Craighead).
Også kæber og underlæbe varierer meget. Galea og
lacinia kan være indbyrdes frie eller sammensmeltede,
Lacinia kan mangle, de kan være tilleddede, eller de
kan være ubevægeligt sammenvoksede med stipes.
Palpernes ledantal og udseende varierer; kæbepal-
perne har dog højst 4 og læbepalperne højst 3 led,
hvoraf det basale så er palpifer og palpiger. Frem-
efter skjules mundåbningen af overlæben eller, hvor
overlæbe mangler, af pandeskjoldets forparti, nasale.
På kraniets underside bag underlæben kan der være
en enkelt strubesøm (gularsutur), eller der kan være
Victor Hansen: Biller. XIX FÅ
98
to mere eller mindre parallelle, der omslutter en
strubeplade (gula, fig. 2) eller et tyndhudet strube-
parti.
Kroppens kitinplader kan variere meget i udstræk-
ning; ofte lader de sig slet ikke erkende, og de har vel
omtrent deres bedste udvikling hos Carabus-larven
(se XI, p. 254). Det ér meget almindeliet, ab re
skjoldene er store og kraftigt kitiniserede, medens bug-
skjoldene og sideskjoldene mangler eller kun er ganske
svagt udviklede. Hos nogle smelter skleriterne på det
enkelte led mere eller mindre fuldstændig sammen til
en fast kitinring (f. eks. mange smeldere og skygge-
biller).
De to bageste led afviger på forskellig måde fra de
foregående. 9. bagkropsled er det terminale led. Det
bærer hos Adephaga samt hos Staphylinoidea
og Hydrophiloidea, der tilsammen udgør en syste-
matisk helhed, et par primært tilleddede, hos mange
dog tilveksede cercer, der ofte ér leddelte (se ML eks:
biller XI, fig. 64, p. 352); Hos disse billegrupper ér
tilstedeværelsen af cercer en primær egenskab, medens
det er en sekundær tilstand, hvor de mangler. Det er
overvejende sandsynligt, at det her drejer sig om sande
cercer, .der er: homologe »med: f.;eks.: sølvkræets: og
døgnfluens parrede haletråde. Hos alle de øvrige bille-
familier mangler sande cercer, men hos en del af dem
udvikles korte, cerceagtige vedhæng, der ofte er krog-
formede. De er aldrig tilleddede eller leddelte, og hvor
de findes, er de en sekundær egenskab. Disse vedhæng
bør kaldes urogomphi eller pseudocerci.
På undersiden af 9. bagkropsled sidder, hvad der
almindeligvis betegnes som 10. bagkropsled eller
analled; det er stærkt afvigende fra de foranliggende
led, ikke mindst i kitinpladernes karakter og homolo-
99
gisering, og dets værdi som led kan i høj grad bestrides.
Sandsynligheden taler for, at det her drejer sig om
et lemmepar, der bæres af 9. led, og som er sammen-
vokset i næsten hele sin længde, oftest under dannelse
af en sekundær forlængelse af endetarmen. F. eks. hos
heteroceriderne munder gattet imidlertid imellem 9.
og »10.« abdominaltergit, altså på sin rette plads, og
Fig. 12. Heterocerus fusculus Kiesw. Bagkropsspidsen. Pilen viser
gattets plads; tallene angiver 8., 9. og »10.« bagkropsled.
ikke på spidsen af »analleddet«. Påfaldende er det også,
at »analleddet«, overalt hvor det er veludviklet, har
funktion som ganglem. Se videre p. 102.
Ned langs kroppens sider sidder spiraklerne, 9 par
ialt, et par på 2. brystled (hos torbisterne og enkelte
andre sidder åbningen dog helt fremme på forbrystet)
og et pår på hvert af ..de 8 forreste »bagkropsled.
Spiraklernes bygning har stor betydning for familie-
karakteristikken. De er oftest simpelt ringformede
(annulære); men meget ofte udvikles fra spirakel-
randen et eller flere sidekamre, så spiraklerne bliver
annulært unifore, annulært bifore (fig. 13) eller annulært
multifore. Denne komplikation af det ringformede
spirakel er særlig rigt varieret inden for snudebillerne.
Hos nogle biller, typisk hos smeldere, er spiraklerne
bifore; her er den oprindelige åbning lukket, og der
7+
100
er kun forbindelse med omverdenen gennem de vel-
udviklede sidekamre, af hvilke der er to. En ganske
særlig form for spirakler (cribriforme) findes hos tor-
bisterne og hos Dascillus. På det cribriforme
spirakel (fig. 14) er den oprindelige åbning lukket, idet
en kitinplade fra et område af forranden har bredt sig
Fig. 13—14. Spirakler: 13. annulært bifort af Cryptophagus (Bøving
& Craighead); 14. cribriformt af oldenborren Phyllophaga. (Alvah
Peterson).
ud over den og er vokset sammen med den øvrige om-
kreds. »Arret« fra denne sammenvoksning får oftest
form som et C. Inden for randen af sammenvoksnin-
gen ligger en smal plade, sipladen, med talrige fine
porer, og det er gennem dem, at spiraklet bevarer sm
forbindelse med omverdenen.
Hos de allerfleste billelarver er alle spiraklerne åbne,
hos de ægte vandbiller er de dog lukkede, eller kun
det bageste par er åbne. Dette sidste er tilfældet hos
vandkalvene, hvis 9. bagkropsled er reduceret så
stærkt, at 8. leds spirakler sidder i bagkropsspidsen
sammen med cercerne. Også hos mange vandkærer
101
sidder 8. leds spirakler på bagkropsspidsen, men her
er det sket ved, at 9. led og cercerne er krænget ind
i 8. led, der terminalt danner en lomme.
I benenes bygning, specielt i fodbygningen, er der
mellem Adephaga og Polyphaga en betydelig for-
skel, der bedst lader sig forklare ved hjælp af sølv-
kræets fod. Sølvkræets fod bærer på sin spids 3 kløer,
Fig. 15—16. Brystlemmer: 15. Haliplus; 16. Calopteron (Lycidae).
(Bøving & Craighead).
en median uparret, der faktisk er et terminalt led af
samme morfologiske værdi som de andre fodled, og
tø taterale, der"blot>er "de; kraftige. og omdannede
endebørster på næstsidste led. Det uparrede endeled
mangler hos alle billelarver. Hos Adephaga (fig. 15)
har vi et lem, der består af. hofte, hoftering, lår,
skinneben og et fodled, der bærer de parrede kløer;
der er altså uden for knæleddet to ægte led og desuden
kløerne. Kløerne kan variere betydeligt i længde,
også indbyrdes, og den ene kan helt mangle, hvad der
dog ikke kan forandre den tilbageværendes morfolo-
giske værdi af børste. Hos Polyphaga (fig. 16) be-
står lemmet af hofte, hoftering, lår, skinneben og et
reduceret fodled, der er kloagtigt, og som alminde-
102
ligvis kaldes kloen; det bærer da også, modsat de
parrede ægte kløer, ofte selv børster. Larverne til
Polyphaga har således uden for knæet kun de to
ægte led skinneben og fod, der dog syner som et en-
kelt led og en klo. Skinnebenet hos de polyphage
larver kaldes da også oftest i litteraturen for tibiotarsus
ud fra den misforståelse, at det er opstået ved en sam-
mensmeltning af skinneben (ftibia) og fod (ftarsus),
medens andre forskere kalder fodleddet for tarsungulus
ud fra den fejlteori, at det drejer sig om en sammen-
smeltning af fod og klo (ungulus).
2. Systematik.
Hvor stor en betydning man i systematisk hen-
seende skal tillægge larvemorfologien, er et spørgsmål,
der ofte har været debatteret. Man har forsøgt at op-
stille larvesystemer, og derigennem har man uom-
tvistelig opnået betydningsfulde korrektioner af det
almindeligt benyttede imagosystem; men på andre
punkter har imagoforskerne meget svært ved at god-
tage larveforskernes resultater. Det er imidlertid en
vigtig kendsgerning, at det kun gennem larverne er
muligt at få en systematisk kontakt med andre
insektgrupper.
Den bedste hjælp til forståelse af billelarven har
man i larven til den nordamerikanske Corydalis
(fig. 17), der ligesom den danske vandnetvinge Sialis
hører til ordenen Sialoidea. Corydalis-larven lever
i rindende vand. Langs kroppens sider bærer den ved-
hæng, et par på hvert bagkropsled, og at disse ved-
hæng er sande bagkropslemmer, kan ikke betvivles.
Hvert vedhæng. falder: i to afsnit.) Inderst.er-dér;en
kraftig stamme, der bærer gælleduske, og denne
103
stamme er det egentlige lemmerudiment; den mod-
svarer alene hofteregionen, medens den distale del er
helt uudviklet. Yderst er der et stort trådformet ved-
hæng; det er homologt med griflen (stylus), som iøvrigt
blandt andet kendes fra thysa-
nurerne. Hos den danske Sialis
findes kun det sidstnævnte ved-
hæng, griflen. På 9. bagkropsled
er de egentlige lemmevedhæng
langt bedre udviklet end på de
foranliggende led, dog mangler
gælleduskene; det distale afsnit
af disse lemmer, det, der mang-
ler på de foranliggende led, er
langstrakt, og man kan i dets
bygning erkende de samme led
som på brystlemmerne: hofte, rig
hoftering, lår, skinneben, fodled
og to kløer, dog er de tre sidste P FRR
elementer, skønt tydelige, gan- p
ske korte og indbyrdes ubevæge- ul
lige. Ved grunden er lemmerne
indbyrdes sammensmeltede på OR 4
et kort stykke, omsluttende en- Fig. 17. Larve til vand-
detarmien…de smed srattet|simeE »onetvingen Corydalis cor
id å k 2 nutus L., Nordamerika
lem sig. Når dyret sidder i det (Alvah Peterson).
strømmende vand, er det for- |
ankret ved kløerne på analfødderne, der er rettet om-
trent lige bagud og liggende tæt op ad hinanden. Nu
danner de på indersiden rendeformet udhulede anal-
fødder tilsammen et rør, der kunstigt forlænger ende-
tarmen og fysiologisk placerer gattet tæt under kløerne.
Hvirvlerlarven (fig. 20) er den billelarve, der har
mest tilfælles med Corydalis-larven. Dens bryst-
104
lemmer er bygget som hos Corydalis og Sialis, og
ned langs bagkroppens sider er der segmentalt ordnede
tråde, der er homologe med griflerne hos Corydalis
og Sialis. Der sidder et par grifler på hvert af de 8
forreste bagkropsled, men på 9.led sidder der til-
syneladende to par; det inderste par af disse vedhæng
er imidlertid ikke grifler, men cercer; nogen mor-
fologisk forskel kan dog ikke påvises. »Analleddet« er
de sammensmeltede sande lemmevedhæng fra 9. led;
hofte og hoftering er indgået i bygningen af selve
9. kropsring, låret udgør størstedelen af »analleddet«,
medens skinneben og fod er stærkt reducerede (den
retraktile del i spidsen). At hvirvlerlarven netop har
4 kløer i bagenden, 2 —+ 2, svarer nøje til brystlem-
mernes bygning. Selv om hvirvlerlarvens hoved og
ligeledes imago i bygning er højt specialiceret og ude-
lukker en direkte afledning herfra af andre adephager,
repræsenterer ”hvirvlerne ved; déres; (larve 'encgmeget
primitiv billetype. Hvirvlerne er da også blandt de
biller, der er kendt længst tilbage i jordhistorien.
Også inden for hovedgrupperne til Polyphaga
findes der bygningstræk, som viser hen til en primitiv
lilværelse som vandinsekter. "Larven til limnebierne
(fig. 26), der på mange måder danner en bro mellem
Hydrophiloidea og Staphylinoidea, har ligesom
flere primitive ægte Staphylinoidea en gatklo på
hver side af gattet, uden tvivl et levn fra .en endnu
primitivere larve og sandsynligvis homolog med bryst-
lemmernes reducerede fodled. Mange hydrophiler har
gælletråde; hos nogle (f. eks. Hydrophilus), men
ikke hos alle, er disse gæller mest sandsynligt homologe
med griflerne hos Corydalis og Gyrinus. En enkelt
slægt (Enochrus) har krogbesatte gangvorter, der
sandsynligvis er homologe med de gælletrådbærende
105
stammer hos Corydalis og i så fald er basaldelen
til ægte: ben:
Hos familien Ptilodactylidae, der er nært be-
slægtet med helmiderne, findes der hos nogle former
på hver side af bugen en række gælleduske, der efter
deres bygning og placering synes at være homologe
med de tilsvarende organer hos Corydalis og altså
Fig. 18. Stenelmis crenata Say (Helmidae). Bagkropsspidsen set fra
siden med åbentstående operculum. ap. venstre fastheftningskrog;
iøvrigt se teksten nedenfor. (Bøving & Craighead).
at være de stærkt omdannede rudimenter af ægte
lemmer. Hos andre nære slægtninge til helmiderne
gælder noget tilsvarende. Helmider, dryopider og
nogle slægtninge har i bagkropsspidsen et højst for-
underligt låg, operculum (fig. 18), som skjuler gælle-
tråde og et par gatkroge. Operculum er sandsynligvis
de sammensmeltede ben på 9. bagkropsled, og gat-
krogene; der sidder terminalt, er disse -lemmers yderste
led (eller ledkompleks); gælleduskene er muligvis
homologe med de tilsvarende gælleduske hos Cory-
dalis. Hos de operculumbærende larver munder
gattet faktisk ikke på spidsen af »analleddet«, men
øver: det, 'eller dog nær ved;dets basis; her er gattet
altså ikke omvokset af de sammensmeltede lemmer,
106
eller endetarmen har kun fået en ganske kort sekundær
forlængelse. Dette ses med endnu større tydelighed
hos Heterocerus, hvor intet operculum skjuler or-
ganerne (fig. 12). En bagkropsspids, der i mange
måder er bygget som hos ptilodactylider og dryopider
findes hos ikke få larver, der lever på skjulte land-
biotoper, f. eks. alleculider og smeldere, dog mangler
der naturligvis altid gæller hos dem.
Der er således stor sandsynlighed for, at man kan
få kontakt mellem billerne på den ene side og vandnet-
vingerne på den anden side, med de sidstnævnte som
primitivest i de fleste egenskaber. Men denne kontakt
kan kun opnås gennem larverne og kun med biller,
der er vanddyr. Hvis et billesystem skal have realitet
på denne basis, må billerne primært være ferskvands-
insekter. De må have gennemløbet en betydelig ud-
vikling som sådanne, før de er begyndt at erobre
landjorden, og dette er sket polyfyletisk. Vi har i
ferskvandet opnået udformningen af mindst 3 hoved-
grupper: Adephaga, Hydrophiloidea-Staphyli-
noidea, der nøje falder sarmmen med Crowsons Sta-
phyliniformia (se p. 48), samt resten af Polyphaga, her
benævnt Polyphaga s. str:, og selv disse hovedgrup-
per er »gået i land« i forskellige linier.
3. Biologi.
De »erhverv«, som larverne har slået sig på, er
karakteristiske for de ovennævnte 3 hovedgrupper.
De to førstnævnte er som ferskvandsdyr oftest liv-
lige rovdyr; de har fortsat denne tilværelse på land-
jorden, adephagerne og staphylinoiderne som slanke
røvere overalt og hydrophiloiderne som røvere for-
107
trinsvis i opskyl og andre forrådnende plantedele. Den
stamme af hydrophiler, der lever i gødning, kan ifølge
sagens natur først være udviklet med tertiærtidens
rige pattedyrfauna.
Polyphaga s. str. er den gruppe, der har haft de
største udviklingsmuligheder i biologisk henseende.
Det er karakteristisk for dem, at kun få kan kaldes
typisk campodeiforme (de indbyrdes ubeslægtede
clerider og cantharider), ingen andre er stort mere be-
vægelige end gruppens forfædre, der hagede sig fast
i strømmens algetæppe eller søgte beskyttelse og føde
under de derværende sten. De fleste er planteædere,
debrisædere eller altædende; kun få er rovdyr, men
især rovdyr, der søger bytte blandt vedædende larver,
der ingen chance har for at undfly, når de først an-
sribes; og det er. kun isenkelte tilfælde, at. en familie
som helhed er rovdyr.
En meget vigtig biotop, som denne billegruppe mere
endinogen ;anden "har erobret; ér træstammen,: en
biotop, som forøvrigt allerede dryopiderne erobrede
under vandoverfladen. Det ser ud, som om træstam-
men er angrebet med træsvampene som mellemled,
idet svampeædende former har forlagt deres arbejds-
område til det af svampe og vejrlig nedbrudte plante-
væv bag den faste barkskorpe. Det henfaldende bast-
væv er idag en af de artsrigeste biotoper. Fra træ-
svampene har vi dels den C-formet krummede larve-
type (f. eks. borebiller og Cis), dels den almindelige
strakte larvetype (f. eks. talrige clavicorne familier).
Der er ingen tvivl om, at netop til de krumme larver,
som vi finder i svampene, må vi søge de nærmeste
primitivere slægtninge blandt familier med strakte
larver. De krumme »svampelarver« finder vi aldrig i
bastlaget, hvor denne legemsform synes at være uhen-
108
sigtsmæssig, men i veddet, ofte og primært, hvor dette
er af en mere eller mindre trøsket konsistens. Den
krumme larves stilling i gangen er med bugen mod
gangens gulv; den sidder fastspændt med brystets
underside (ved benene, der dog ikke synes at spille
nogen synderlig rolle i denne forbindelse), med ryg-
siden af brystet og de forreste bagkropsled og, igen
mod gangens gulv, med rygsiden af bagkropsspidsen ;
med rygsiden af de næstbageste bagkropsled presser
de ormemelet fast bag sig. Ekskrementerne afgives,
når larven under sin trinvise fremrykning foretager
en mindre udretning af bagkropsspidsen. Gangene har
et større lumen end larvens tværsnit, de er forholdsvis
høje, og gnavet foregår væsentligt i retning fra gulv
tilslott:
En biologisk set meget vigtig gruppe af vedborende
larver er de strakte, hvis typiske repræsentanter
træbukkelarven. Der er ingen tvivl om, at den under
barken levende type er ældre end den i veddet levende;
dels lever alle i morfologisk henseende virkelig primi-
tive slægter som larve i bastlaget, dels er, så vidt det
foreliggende materiale tillader en bedømmelse, kun
arter, der lever i veddet, i stand til at udvikle enzymer,
der kan nedbryde cellulose. Disse enzymer er ikke
kendt fra nogen undersøgt art, hvis larve lever under
barken; "hvis: disse larver i det hele taget udnytter
cellulosen, og det er der grund til at tvivle på, må
det ske ved hjælp af de bakterier eller andre mikro-
organismer, der lever i larvernes tarmkanal. Hos den
rent vedædende husbukkelarve findes sådanne mikro-
organismer også, men det er konstateret, at i hvert
fald hos denne træbuk er de uden betydning for
cellulosefordøjelsen. Det er altså næsten sikkert, at
træbukken fra basten har udvidet sit område ind-
109
ÉN KJDON]
SER
< ifl kl
a UD
——
»
en
mme
em
SE NSÆN UN
SER, fy | Sår i
su si mu !
SANS
| |
Fig. 19. Pragtbillelarver i deres gange. Ormemelet trykkes sammen
med siden af bagkroppen. (Efter Burke).
efter, men det er uvist, fra hvilken anden billegruppe
den har udviklet sig.
Træbukkelarverne og andre strakte vedædere (som
f.eks. pragtbillerne, fig. 19) er fikseret i deres gange
110
ved kroppens pres mod gulv og loft, oftest ved hjælp
af særlige klatrevorter eller børstefelter. Frie er for-
brystet og nogle af de bageste bagkropsled. Hovedet
er solidt og ubevægeligt forankret i forbrystet, således
at bevægelsen først og fremmest finder sted mellem
de to forreste brystled. Gnavbevægelsen foregår især
fra side til side, og gangene bliver derfor flade, idet
de får dyrets højde, men bliver betydelig bredere.
Det stykke af larvegangen, der er frit for ormemel,
er altid kortere end larven, hvis frie bagkropsspids er
bøjet om til den ene eller den anden side; larven pres-
ser altså ormemelet fast bag sig med siden af kroppen.
Også hos denne biologiske gruppe afgives ekskremen-
terne, når larven rykker et lille stykke frem, idet den
samtidig drejer sig, så det bliver den modsatte side
af bagkropsspidsen, der nu kommer til at vende bagud.
Barkbillernes larver gnaver kun korte gange sam-
menlignet med f. eks. træbukkelarverne, og de synes
delvis at leve af de svampe, der udvikles i deres
gange, ernæret af det sårede træs safter, et forhold,
der er særlig fremtrædende hos de forholdsvis få arter,
der yngler inde i selve veddet. Larvens morfologi er
ikke i samme grad tilpasset til gnavning som træ-
bukkelarven og borebillelarven; i gangen er den kun
svagt krummet og ligger øjensynlig kun i ganske let
spænd. Barkbillernes oprindelse er uklar, men givet
er det, at hele den store familie Curculionidae
(med undtagelse af Apion, Rhynchites og enkelte
andre, der ikke er ægte snudebiller) nedstammer fra
barkbiller. De har erobret en mængde biotoper, der
for de allerflestes vedkommende har den egenskab,
at de på meget lille plads rummer en næringsmængde,
der er stor nok til et individs fulde udvikling, altså
stor løn for lidet arbejde.
112
Blandt de vedædende biller skal man inden for de
enkelte familier gennemgående søge de ældste og pri-
mitiveste slægter blandt dem, der udelukkende eller
dog overvejende lever i nåletræ. Det har sin jord-
historiske begrundelse. Dette er dog ikke ensbety-
dende med, at en eksklusiv nåletræsslægt behøver at
være særlig gammel eller primitiv.
Ved blomsterplanternes udvikling i løbet af kridt-
tiden og senere har billerne fået en meget vigtig ny
hovedbiotop, nemlig de grønne blade, hvad der har
givet anledning til en eksplosiv udvikling af visse
familier. Bladbillerne er en af disse grupper. Når man
dømmer fra larverne og fra værtplanternes systema-
tiske stilling, får man det indtryk, at vel er der slægt-
skab mellem de enkelte bladbillegrupper, men at
fællesskabet dog ligger længere tilbage i tiden end
blomsterplanternes oprindelse. Bladbillelarverne er
overvejende fritlevende, mindre hyppigt minerende i
blade. Det er ejendommeligt, at deres bevægered-
skaber og deres sanseorganer er så slet udviklet, som
tilfældet er. Endnu mere ejendommeligt er det, at
(deres «hud seniten' helt mangler kitinplader,. eller sat
disse er udviklet efter et system, der er forskelligt fra,
hvad vi ellers finder hos billelarver; kun rygskjoldet
på forbrystet er altid normalt. Vi finder ikke de sæd-
vanlige dorsale skleriter, men sekundære småskjolde,
der er udviklet omkring børstebaserne (Galerucinae-
Halticinae), eller larverne er beskyttet på anden
måde: ekskrementslim, veritable huse eller torne meå
afskudte larvehuder. Alt dette viser, at bladbillelarven
(eller de forskellige bladbillegruppers larver) ned-
stammer fra en billegruppe, hvis larver har været
blødhudede og skjultlevende, altså netop blandt de
Polyphaga s. str., der har haft de rige udviklings-
112
muligheder allerede før kridttiden som vedædere eller
svampeædere.
Mariehønsene synes at have haft en med bladbil-
lerne parallel udvikling.
Torbisterne har næppe haft svampeædende eller
vedædende former blandt deres forfædre. De slutter
sig morfologisk i mange betydningsfulde karakterer
nær til dascilliderne og derigennem til helodiderne,
og det ser ud, som om den rodædende torbistlarve er
det udgangspunkt, hvorfra både vedæderne og gød-
ningsæderne har udviklet sig.
Kun meget få biller er snyltere, og altid snyltere på
andre insekter; men fænomenet findes inden for alle
tre p. 106 nævnte hovedgrupper. Blandt Adephaga fin-
des nogle parasitiske løbebiller af slægterne Lebia
og Brachynus, blandt Staphylinøoideas findes
nogle aleochariner, og blandt Polyphaga s. str. er
der familierne Meloidae og Rhipiphoridae. Der
er et fælles grundtræk i biologien hos disse i systema-
tisk henseende højst forskellige grupper: den unge
larve er campodeiform og opsøger selv sin vært; efter
hudskifte bliver den mere eller mindre udpræget
eruciform og typisk parasit. Som regel forpupper dyret
sig fra eruciform larve, men hos nogle aleochariner
bliver larven atter campodeiform på sidste stadie, og
den søger så bort fra de døde rester af værten; Hos
meloiderne har vi altså et campodeiformt første larve-
stadie; det afviger dog fra de primært campodeiforme
larver hos blandt andet løbebiller og viser tydeligt,
at det er et sekundært fænomen, udviklet på basis af
den normale larve til Polyphaga s. str. Viftevingerne
(Strepsiptera), der opstilles som en særlig orden i
tilknytning til billerne, synes at slutte sig ret nær til
meloider og rhipiphorider.
113
Larven til Polyphaga s. str. har vist sig at være
meget plastisk over for omgivelserne og har derigen-
nem været i stand til at erobre praktisk talt enhver
biotop. De to andre hovedgrupper har derimod vist
en langt større konservatisme i deres morfologi, hvad
der utvivlsomt står i forbindelse med deres levevis
som rovdyr.
Billernes æglægningsbiologi er yderst varierende.
Antallet af æg varierer fra et par snese hos f. eks.
Broscus og Carabus til tusinder hos Meloé, og
æggenes relative størrelse er nogenlunde omvendt
proportional med antallet. Den hindeagtige skal er
uden særlig struktur, men hos en del dækkes den mere
eller mindre af sporer fra imagos tarmflora, således
at den nyklækkede larve, der hos disse former be-
gynder sin frie tilværelse med at æde sin egen ægge-
skal, straks er forsynet med disse livsnødvendige
mikrober. På hovedet af den nyklækkede larve sidder
ægtænder, særlige kitintorne eller kitinlister, der har
tjent til gennemskæring af æggeskallen. Disse æg-
tænder, der forsvinder, når larven skifter hud første
gang, har stor systematisk værdi.
Egentlig yngelpleje findes kun blandt ganske få
danske biller (ådselgraverne), derimod finder man i
mange tilfælde, at moderen med stor omhu og sikkert
instinkt forbereder den biotop, som skal opfostre lar-
ven (f. eks. de bladrullende Rhynchites, poppel-
bukken, barkbillerne og marskengenes bledier).
Hos adephagerne og hosStaphylinoidea-Hydro-
philoidea omfatter larvelivet konstant 3 hudskifte-
stadier; larvelivet er altid kortvarigt, idet den funk-
tionelle periode, der dog hos mange afbrydes af en
passiv vinterperiode, kun strækker sig over nogle få
uger. Imagos tilværelse er lang, og der er ikke fra
Victor Hansen : Biller. XIX. 8
114
larvelivet nogen næringsreserve til brug ved æggenes
udvikling. Livscyklus er under danske forhold så godt
som altid enårig med æglægning enten i løbet af for-
sommeren eller i løbet af sensommeren; kun sand-
springerne, der kræver særlig høje jordtemperaturer
for at leve effektivt, og enkelte andre har regelmæssigt
en toårig livscyklus.
Hos Polyphaga s. str. er der store variationer i
larvelivets længde. Ikke blot er generationstiden højst
forskellig fra slægt til slægt og fra art til art, men
også inden for den enkelte art kan man finde meget
betydelige individuelle forskelligheder, idet det en-
kelte dyr er i besiddelse af en betydelig evne til at
variere sin udviklingstid efter de kår, der bydes det.
Er der således ofte stor forskel i udviklingstiden hos
nærbeslægtede former, så er der til gengæld en udtalt
tilbøjelighed til en tværsystematisk ensartethed for
den enkelte biotop. Larver, der lever i jorden, er gen-
nemgående længe om deres udvikling, i hvert fald
på åbent land (oldenborrer, kornsmeldere o. a.), hvor-
imod arter, der lever af grønne plantedele samt af frø
og frugt har en hurtig udvikling (f. eks. bladbiller,
snudebiller og hindbærbille). Blandt de arter, der lever
i træstammer, gør en betydelig forskel sig gældende,
idet arter, hvis udvikling foregår i kambiet, oftest kun
bruger en enkelt sæson, hvorimod navnlig de større
former blandt dem,.der lever-inde i veddet, -øfte bruger
to eller endnu flere år til deres opvækst. I overens-
stemmelse med den betydelige forskel i udviklings-
tiden er også antallet af hudskiftestadier varierende,
i hvert fald er det langt overvejende større end 3.
Man kan til de fleste arter kun opgive et omtrentligt
antal hudskifter, for når kårene er ringere end nor-
malt, forøges antallet af hudskifter med den længere
115
udviklingstid, idet et hudskifte slet ikke er ensbe-
tydende med vækst; også andre forhold spiller ind.
Variationen gør sig i særlig grad gældende for ved-
ædende arter, idet små afvigelser, f. eks. i træets tør-
hedsgrad, synes at have en afgørende indflydelse på
larvelivets varighed.
Med undtagelse af de ægte staphyliner, der er en
højt specialiseret gruppe, har alle biller frie pupper;
de er ubevægelige, bortset fra de krumninger, som så
mange insektpupper kan foretage med bagkroppen.
Det er i overensstemmelse hermed, at billelarverne
søger et-sted til forpupning,- der er godt beskyttet,
navnlig mod udtørring og for megen fugtighed. Vand-
billerne søger op af vandet, når de skal forpuppe sig.
Hvirvlerlarven danner en kokon på vandplanternes
oversøiske stængler, men tæt ved vandoverfladen ;
vandkalve og vandkærer søger ind på bredden, hvor
de i en brink eller lignende på samme måde som
vandnetvingen ved at rulle sig danner en glatvægget
jordhule, hvoøor'de ender i rygvendt leje. Puppen er
ofte forsynet med lange torne på ryggen, så den ved
hjælp af dem bliver hævet op over pupperummets
gulv og derved undgår direkte berøring med om-
givelserne. Hos de allerfleste jordlevende larver fore-
går forpupningen på lignende måde. Hos dyr, der
lever i stammer og grene, afgrænses puppelejet oftest
af gnavspåner, der er af en grovere konsistens end
ormemelet. Ejendommeligt nok søger nogle træbukke-
larver, der lever i stubbe, bort fra træstubben og ud
i den omgivende muld, når de skal forpuppe sig.
Dynastinerne, der lever i stærkt henfaldende ved-
masse, danner særlige, fastvæggede kokoner af det
trøskede træ, altså en kopi af den primitive jordhule.
Mange bladbillelarver lader sig, når de er fuldt ud-
8+
116
viklede, falde til jorden, hvor de så danner deres
puppeleje på traditionel måde; andre bladbillelarver
forpupper sig derimod, ligesom mariehønsene, frit på
bladenes underside; de sætter sig fast med bagkrops-
spidsen, og når larvehuden så brister, krænger den
sammen som en strømpe omkring fæstet. Disse frit-
hængende pupper er noget kraftigere i deres hud, og
de er forsynet med pigmenttegninger; de er altid
meget kort tid om deres udvikling. Frøædende arter
forpupper sig enten i jorden, eller de benytter de ud-
hulede frø som kokoner.
Enkelte billelarver danner, som hvirvlerlarven, en
kokon af materialer, som de selv producerer, enten et
spind, der er det størknede sekret fra dele af de mal-
pighiske rør, omtrent som hos de ægte netvinger
(I. eks. hos hvirvlerne og hos snudebilleslægten Phy=
tonomus, hvis larver lever og forpupper sig frit på
værtplanterne), eller også opstår kokonen på den
måde, at den slim, undertiden ekskrementholdig, som
dækker den voksne larve, størkner og bliver stående
uden om den puppefærdige larve. Det er tilfældet hos
snudebilleslægten Cionus, og det er tilfældet hos siv-
bukkene. I
4. Klækning.”)
Man kender idag forholdsvis mange danske bille-
larver; vel ca... halvdelen. selv om der «dog ikke. more-
ligger tilgængelige beskrivelser till nær dem. alle. I
mange tilfælde lader nærstående arter sig ikke eller
kun yderst vanskeligt adskille fra hinanden gennem
morfologien, selv med de bedste optiske hjælpemidler,
og man vil efterhånden gøre den erfaring, at de hår-
fine skelnemærker, man mener at kunne erkende, er
1) Den almindelige, men sprogligt uheldige betegnelse for op-
dræt af larver med deres endelige forvandling som mål. Faktisk
omfatter klækning blot det unge dyrs frigøren sig for de uudnyt-
tede dele af ægget.
137
et selvbedrag, der alene skyldes et for lille materiale.
For at få en sikker bestemmelse af sit larvemateriale
er det derfor' ofte nødvendigt at: sætte en del af det
til klækning, samtidig med at man konserverer noget
til senere kontrol. Hvor klækningen lykkes, bør larve-
huden eller larvehuderne så vidt overhovedet muligt
opbevares sammen med den klækkede imago, f. eks.
opklæbet på en karton og sat på samme nål, eller op-
bevaret i alkohol i en og samme tube.
Klækning af billelarver er en sport. Den kan gen-
nemføres med held med uendelig primitive hjælpe-
midler, og den kan mislykkes på trods af, hvad man
ville kalde de bedste forudsætninger. Blandt de vig-
tigste forudsætninger for gode resultater er tålmodig-
hed, nænsomhed og evnen til at bruge sine erfaringer.
Foruden naturligvis mod direkte legemlige beska-
digelser må man værne sine larver og pupper vel
imod forurening, også under den vanskelige transport
fra findested til hjem. Iøvrigt er den fugtighedsgrad,
der findes i klækkerummet, den altovervejende trusel
imod og forudsætning for et godt resultat. Nogle lar-
ver kræver meget fugtig luft og tørrer næsten om-
gående ind, når luften omkring dem er tør, medens
andre viser stor tålsomhed over for denne faktor, og
atter andre meget hurtigt »drukner«. Det, der får de
fleste klækninger til at mislykkes, er dog skimmel-
svampe, der meget hurtigt indfinder sig, hvor ven-
tilationen i klækkerummet er utilstrækkelig. Skal
man derfor vedligeholde en høj luftfugtighed, må det
normalt ske i ventileret rum ved kontroleret vædetil-
førsel, f. eks. ved fugtigt filtrerpapir; kun for korte
tidsrum som et par dage kan man tillade sig at be-
vare den høje fugtighed ved at forhindre eller ned-
sætte afdampningen.
Lettest lader klækning sig gennemføre med pupper
118
og med fuldvoksne larver, hvor man ofte kan klare
sig med en glastube med et par strimler ganske let
fugtet filtrerpapir, der tillige giver den fornødne
fiksering under hudskiftet, og lukket med en vat- eller
korkprop. Til noget mere langvarige klækninger kan
man anvende små blikæsker, hvor larverne anbringes
i deres naturlige medium, men her må man hele tiden
være på vagt over for skimmel og gæring. Mange lar-
ver, der lever i henfaldende træ eller i jorden, bruger
flere år om deres udvikling; i første fald er det nød-
vendigt med beholdere, der kan rumme større mæng-
der næringssubstrat, og i dem må der være fine huller
i begge ender til gennemluftning; i det andet tilfælde
vil udendørs arrangementer med tilplantede kasser
ofte være nødvendige.
Særlige vanskeligheder møder man hos vandbil-
lerne, hvor kravene ikke blot er højst forskellige for
larve og puppe, men også er stærkt varierende fra
familie til familie. Vanskeligst er det dog nok at gen-
nemføre klækning af arter, der lever minerende i blade
eller grønne stængler, da det er næsten umuligt gen-
nem længere tid at opretholde den rette saftspænding
i plantevævet, når man ikke kan foretage en ind-
plantning, men er henvist til at have de bærende skud
stående i et glas vand.
De allerfleste; .billearter har i naturen et bestemt
kortere eller længere tidsrum, inden for hvilketden
nye generation klækkes; kun hos få sker det nogen-
lunde jævnt hele sæsonen igennem. Hos arter med en
lang og plastisk larvetid hænder det imidlertid ofte,
at en larve bliver klar til forpupning blot få uger
efter artens normale puppetid; en sådan larve danner
sit puppeleje, og derefter afventer den den påfølgende
puppetid. Når man holder dyrene i klækkerum, er det
119
imidlertid meget vanskeligt at undgå at påvirke den
lovmæssige rytme i den ene eller den anden retning;
man må derfor ikke ukritisk betragte sine klække-
tider som karakteristiske for arterne under helt natur-
lige forhold. Ofte fremskynder man klækningerne ved
for høje vintertemperaturer (anbring derfor helst
klækkeburene i kælder, på loft eller i et skur vinteren
øverl);) medens man i åndre tilfælde, f, éks. ved for
stærk udtørring, kan bevirke en antagelig forhaling,
undertiden endog over en længere årrække.
5. Præparation og opbevaring.
Larver og pupper opbevares simplest i 70 9/, alkohol,
men hvor det er muligt, bør man dog forinden op-
varme dem nogle få minutter i vand til henimod van-
dets kogepunkt, hvorved alle æggehvidestoffer koagu-
lerer. Ved opvarmningen opnår man en fiksering, så
larverne bedre holder deres form, samt at de ikke så
let sortfarves. Bedre til såvel kogning som opbevaring
er dog »Krygers væske«!), der imidlertid har den
ulempe, at den ikke kan købes uden giftrecept. Op-
bevaring i sprit eller i »Krygers væske« er det bedst
anvendelige, hvor det drejer sig om materiale til vi-
denskabeligt brug, og derfor bør man altid opbevare
unika på en af disse måder.
En spritsamling ordnes mest praktisk på følgende
måde: Hver enkelt indsamling opbevares i en glastube
af passende format”) sammen med sin etikette, der
1) »Krygers væske«:
Sa ERIKS UEE 50 tr era ere RE 62,5 cm
Merkuriklormds vands opl DIR 625: cmS
EAN ES ERE SER SEE TEE RE ES ns 625. em?
RU kal ge ST I EO) no ] baked HERE le ESS I 1 ARR ENE SEERE 500,0 cm?
estere Eames 3 aka are egen EN ene aksel > 212.5xeme
?) Hvor den enkelte indsamling ikke omfatter et meget stort
antal larver eller særlig store eller krumme larver, vil 10 x52 mm
være passende.
120
bør have form efter tuben; den bør være c. 12 mm
kortere end denne og ikke bredere, end at netop alle
ønskede oplysninger kan finde plads. Etiketten bør
være af en god og fast papirkvalitet og ufarvet.
Skriften bør være lille, men klar, bedst udført med
tusch, mindre godt med blyant, men aldrig med blæk,
kuglepen o.l. For at undgå, at tuschskrift skal løbe
ud i spritten, må den enten være absolut tør (f. eks.
skrevet dagen før brugen), eller den må overstryges
med en gelatinehinde (tynd opløsning af gelatine i
acetone). Etiketten skal anbringes således, at skriften
vender ud, og at den ikke selv forhindrer synet af
dyrene. Den bør aldrig lægges sammen, da skriften
nemt ødelægges i folderne. Tuben lukkes med en
fast, men ikke stenhård vatprop. Tuberne sorteres
efter systematikken i samleglas, enten de traditionelle
pulverglas eller de nye plastikbeholdere, af hvilke
der for tiden stadig kommer nye og bedre kvaliteter
frem.
Hvor man imidlertid ønsker at lave sig en over-
sigtssamling, let tilgængelig og af et mere fristende
ydre, eventuelt som hjælp til hurtig bestemmelse af
nytilkommet materiale, kan det være praktisk at op-
bevare larverne i tørret tilstand. Man må da erindre
sig, at larver og pupper i denne tilstand endnu lettere
går itu end de tørrede imagines.
Ved tørring opvarmes larverne i vand som allerede
beskrevet. Derefter overføres de til 40%/, alkohol og
med et døgns mellemrum gennem 60%/, og 809/, til
koncentreret alkohol (96 9/,); efter yderligere et døgn
i en blanding af lige dele koncentreret alkohol og
xylol føres de over i ren xylol. I denne væske bliver
de oftest helt klare og gennemskinnelige der, hvor
kitinen er tynd og farveløs, men ved den påfølgende
121
tørring (læg efter et døgns forløb larverne på filtrer-
papir og lad "dem dampe af!) får de atter på det
nærmeste deres naturlige udseende tilbage. Man må
dog ikke vente i alle tilfælde at få smukke resultater,
idet larvens eller puppens hud under tørringen kan
slå revner, ligesom dyrene kan skæmmes af større eller
mindre indfaldne partier. Efter præparationen op-
klæbes og etiketteres som anført ved imagines (p. 36).
Er man på rejse, hvor færdigpræparation ikke lader
sig gennemføre, bør man så vidt overhovedet muligt
fiksere ved opvarmning og derefter opbevare ma-
terialet i 40 ?/, alkohol. Iøvrigt anbefales (PALM 1953,
p. 60) som erstatning for opvarmning til tørpræ-
parering fiksering i »Carls væske«d). Denne fiksering
kræver mindst 24 timer.
6. Oversigt over familierne”).
1. Benene består uden for knæet af skinneben og
fod, og foden bærer 1—2 kløer (fig. 15); ben
mangler så vidt vides ikke hos nogen dansk
art. Selvstændig overlæbe mangler altid
CERES SE NEN RE TESS SERENE 0 nere de es EIN 2.
Benene består uden for knæet af skinneben og
klolignende fod, der aldrig bærer ægte kløer?)
(fig. 16); benene er hos mange reducerede eller
MAE KEN (Pa SEVEL ESS. de
1) »Carls væske«:
me SSR. gør 4 I 600] a 70) HO lededes Fad Jarle bes ker 07. Tae ke EESER CE peer 170:emt
AO SER oral EA roerne FREESE code sn E 60 cm?
SE TEDE ES EEN SEE se REE SN ri 20 em"
Destllerervand KER SE) MOSSER. DD 250 cm:
Fits. zx500hem?
Iseddiken tilsættes umiddelbart før brugen.
”) Larverne er ukendte til familierne Clambidae (højst 2 mm),
Sphaeriidae (højst 1 mm), Clavigeridae (højst 4 mm), Sphaeritidae
(højst 9 mm) og Aspidiphoridae (højst 2 mm). Vedrørende larven
til Georyssidae, se efterskriften p. 248.
3) Meloidernes triungulinlarver har tilsyneladende 2 eller 3 kløer;
det er imidlertid ikke ægte kløer, men specielt udviklede børster
på fodens underside,
123
2. Bagkroppen blød uden tydelige rygskjolde, med
et par trådformede vedhæng på siderne af
hvert led (2 par på 9. led) og med 4 små kroge
på spidsen af analleddet. Fig. 20. Vanddyr,
der fortrinsvis lever på bund og vegetation.
Svømmer som igler. Puppe i kokon på stængler
over vandoverfladen. Rovdyr med gennem-
borede kindbakker (hvirvlere, VIII, p. 221)
Gyrinidae.
Bagkroppen næsten altid med veludviklede ryg-
skjolde. Analkroge findes kun hos enkelte
landdyr. Hvor trådformede vedhæng findes
(Peltodytes), da mindst 2 par på ryggen af
byer E ll DE gas DNS EEK SE sd ss 3.
3. Analleddet tydeligt og oftest udviklet som efter-
skyder. Kindbakker simple, oftest med vel-
udviklet 'retinaceulum (fg. 3). Landdyr ) 2. 4.
Analleddet er ikke udviklet. Kindbakkerne oftest
med en rende eller en kanal, men kun sjældent
med tydelig retinaculum (fig. 8). Vanddyr.
Forpupning på land i jordbole 52 5.
4. Larven S-formet krummet med et par store
kitinkroge på 5. bagkropsled. Cercer mangler.
Lever i omtrent lodrette rør i jorden (fig. 21).
Forpupning i bunden af. disse rør. Rovdyr
(sundsprngere, AT BAY Ar klan Cicindelidae.
Kroppen strakt, uden rygkroge. Cercer findes,
undertiden dog reduceret til vorteagtige ud-
vækster. Fig. 22. Oftest rovdyr, en del dog
planteædere (løbebiller,” XT, p. 249) 5. Carabidae.
2… Ben med kun én klo. -Cercerne er ;sammensmel-
tede ved grunden, og dette oftest langstrakte
stykke ser ud som et 10. led. Fig. 23. Lang-
somme dyr, krybende på bund og vandplanter.
Lever af algetråde og andre planter, hvis celler
!) En enkelt art, Cillenus lateralis Sam., lever dog i tidevands-
området ved Vesterhavet, hvor den regelmæssigt oversvømmes af
havvandet.
Fig. 20—35. Larver: 20. Gyrinus; 21. Cicindela; 22. Omophron;
23. Haliplus; 24. Noterus; 25. Dytiscus; 26. Limnebius; 27. Lep-
tinus; 28. Catops; 29. Paederus; 30. Helophorus; 31. Laccobius;
32. Spercheus; 33. Lampyris; 34. ubestemt Corylophidae; 35. Ba-
trisodes. (21—22. orig.; 28. Schiødte; 30—31. Bøving & Henriksen;
33. Vogel; resten Bøving & Craighead).
124
de udsuger gennem kindbakkernes kanaler
OVTTE HIST Norse SEND or SE RER AES Haliplidae.
Ben med 2 kløer, oftest fritsvømmende larver 6;
Kindbakkerne med tydelig retinaculum. Grave-
ben. 8. bagkropsled ender i en brodformet
torn, der bærer spiraklerne i spidsen, og som
rager ud over det lille 9.led. Fig. 24, Træge
larver på ganske lavt vand, hvor de sidder
delvis. nedgravede (VIET, pA ES Noteridae.
Kindbakker uden tydelig retinaculum. Svøm-
meben. Gattet terminalt sammen med 8. leds
spirakler; i modsat fald har panderanden en
spatelformet fremragende udvækst. Fig. 25.
Livlige, fritsvømmende larver. Rovdyr (vand-
kalve, IV HE. FEKS SMAD SR 15 2 Dytiscidae.
Cercer tilleddede, oftest bevægelige, hos nogle i
vand levende slægter gemt i en særlig ånde-
hule, der tillige rummer sidste spirakelpar. . å.
Tilleddede cercer mangler altid, men der findes
ofte fast tilvoksede urogomphi på bagranden
ak ba krone SES REALE 70 DSE 19.
Overlæbe findes. Spirakler altid annulære .... : Å
Overlæbe mangler; panderanden er udformet til
et helrandet eller takket nasale. Spirakler
annulære eller bifore, dog meget lidt udviklede
hor vandlarrer NT 423 Sognet are xx; SØENS 15.
Kindbakkerne med et oftest stort kindtands-
parti ved grunden; Lacinia mandibulae findes
oftest (2, 6) (285351 10052 SAARSSTG ”SK 0 HEREG 10.
Kindbakkerne højst med et ganske svagt kind-
tandsparti; Lacinia mandibulae mangler altid 13.
.. Annalleddet med et par gatkroge. Lacinia man-
dibulae findes. 5 oceller på hver side. -Cercer
veludviklede, toleddede. Larverne højst ca.
4 mm lange. Fig. 26. Overvejende ferskvands-
dyr, men også kendt fra brakvand; nogle lever
på fugtige landbiotoper (IX, p. 117)
Limnebiidae (incl. Hydraeninae).
114
12
13.
14.
125
Analleddet uden gatkroge; i modsat fald mangler
oceller; og :cercerne er. korte ;og: uleddede.
BAREN SES All FN EVER dal Kal Vie Ll.
Cercerne korte og uleddede, højst så lange som
analleddet, der bærer 2 gatkroge. Oceller
mangler. Larverne højst 2 mm lange. I hen-
faldende plantedele, hvor i hvert fald imagines
synes fortrinsvis at leve af svampesporer
FREE ASKE TD ELSE SEES EN BLK Ptiliidae.
Cercerne lange, længere end analleddet, der altid
Er Hi EKKO SES i ebelkadadtee. Se 12
Kindbakkerne med rudimentær retinaculum og
uden Lacinia mandibulae. Foden (kloen) om-
trent så lang som skinnebenet. Pandeskjoldet
ikke afgrænset ved tydelige sømme. Ca. 3 mm.
Fig. 27. I muldvarpe- og musereder (muse-
DE ELLER ENTRE SE SEER REESE DERES SRER AEG 9 USUNDE SER Leptinidae.
Kindbakkerne med tydelig retinaculum eller med
Lacinia mandibulae eller med begge dele. Fod
af normal længde. Pandeskjold vel afgrænset
ved sømme. Fig. 28. På mangfoldige biotoper,
ofte i dyreboer. Sandsynligvis polyfage (åd-
selbiller, Vzp.:253' og :p.261)
Liodidae (incl. Cholevinae).
Kæbernes inderflig hårklædt langs så godt som
hele inderranden. Forholdsvis små larver,
højst 8—9 mm, oftest meget mindre. I svampe,
i henfaldende ved og under bark. Vistnok
Svampe (op SEA 00. Se bb Scaphidiidae.
Inderranden af kæbernes inderflig i hvert fald
på et stykke uden! bhårbrænmnie sd 2. 40500 14.
Store, brede larver, hovedet ca. halvt så bredt
som forbrystets største bredde. Bitunger vel-
udviklede. På mange biotoper: ådselædere,
planteædere; rovdyr -(ådselbiller, V, p.: 255)
Silphidae.
Gennemgående små eller meget små larver, ho-
vedet tydeligt mere end halvt så bredt som
126
forbrystets største bredde. Bitunger mangler
eller er stærkt reducerede. På enhver biotop.
(rovbiller) Staphylinidae (de fleste Aleocharinae, Ta-
chyporinae, Oxytelinae, Omaliinae, Proteininae).
15. Annulære spirakler. Fig. '29. På enhver biotop.
16.
1;
SS,
(FONDEN SR TS Staphylinidae (Staphylininae,
Paederinae, Steninae).
Spirakler bifore eller mere eller mindre rudimen-
tære (Hydrtophiioides 55 LS ss ek AOR Ek el: 16.
normale bagkropsled, analleddet reduceret.
Spirakler veludviklede. Cercer altid tydelige.
Fals IBE FRIHED DASH RE FORE EERS 17)
normale bagkropsled, 9. led og analleddet re-
ducerede. De 7 forreste par bagkropsspirakler
små eller tilsyneladende manglende; 8. bag-
kropsspirakel endestillet, undertiden kun svagt
udviklet; oftest sidder det i en endestillet ån-
dehule. Undertiden med gællevedhæng. Cercer
oftest ubetydelige og siddende i åndehulen.
FR: 332 Van dkeret VUGS. SUSTEEE FOLIE 18.
Højst en ocel på hver side af hovedet. Cercer
toleddede. Hofterne små og med stor indbyrdes
afstand. Landdyr; mange lever i gødning eller
ådsler. I hvert fald overvejende rovdyr (V,
BE208) stum paller] USERS RE. HUPADE, al Histeridae.
5 oceller på hver side af hovedet. Cercer treled-
dede. Hofterne store og forholdsvis tætsid-
dende. Vanddyr eller landdyr. I hvert fald
overvejende rovdyr. Enkelte kan optræde
som skadedyr i markerne (IX, p. 124, vand-
KEE) 5 5 SIE GID, AR Helophoridae.
Munddelene omtrent lige fremadrettede. Strube-
pladen når fra underlæben helt til hovedets
bagrand. Vanddyr. Rovdyr (IX, p. 127) Hydrochidae.
Munddelene skråt opadrettede. Strubesømmen
enkelt, i hvert fald bagtil. Vanddyr eller land-
dyr, mange i gødning. Rovdyr (IX, p. 128)
Hydrophilidae (incl. Sphaeridiidae).
1) Se efterskriften p. 248.
127
19. Overlæbe mangler; nasale helrandet eller mere
eler mee BRED NER ØE ANES ASP Da 20.
Be BEEN DD. FRISKE, 202 då;
20. Hoved, munddele og ben normale eller kun lidt
reducerede”); i modsat fald har kroppen
kødede udvækster ned langs siderne. Kind-
bakkerne aldrig med tænder på ydersiden.. 21.
Både hoved, munddele og ben meget stærkt re-
ducerede. Kindbakkerne med tænder på yder-
siden. Kroppen altid uden sidestillede udvæk-
REE ENE RR] FEE KERN 31.
21. Kroppen med sidestillede gællevedhæng, et par
på hvert bagkropsled. 9 bagkropsled. Cercer
mangler helt. Fig. 32. Rovdyr og vanddyr.
(TAS 9) FS and æe NEDE RS . sÅØV), Spercheidae.
Kroppen uden sidestillede vedhæng; i modsat
fald er der enten kun 8 tydelige bagkropsled
(andre vandkærer), eller det er landdyr, der
kun findes i sneglehuse, og som har tydelige
BE ARD INST EDEL, SPREDE SDR, AR 22.
22. Kun 8 tydelige bagkropsled. Vanddyr ....... 18.
9 tydelige bagkropsled; desuden analled, der er
miére'eller mindre reduceret. Landdyr.. 23:
ERSTAT SVU SERRA GA DE ØM 24.
Poe aner VED PII SNORE 29.
24. Forbrystet rager frem over hovedet, der er ind-
trækkeligt: Rygskjoldene flade. Lysorganer
på undersiden nær bagkropsspidsen. Fig. 33.
Lever fortrinsvis af snegle (X; p. 201, skt.
RS] RS FIDE] SST ESS TVR Lampyridae.
Forbrystet rager ikke frem over hovedet. Ryg-
skjoldene mere eller mindre hvælvede...... Ade
25. Spirakler annulære. Urogomphi mangler. Små
higde, Frb SOE LOL Fans sandet ed 26.
1) Sømmen mellem overlæbe og pandeskjold meget utydelig
eller delvis manglende hos Meligethinae. Hos nogle triungulinlarver
er overlæben bøjet ind på undersiden af panden og således usynlig
fra oversiden.
?) Hos enkelte vandkærer med normalt hoved og munddele er
benene reducerede eller mangler helt.
26.
28;
30.
128
Spirakler bifore. Urogomphi findes eller mangler.
Oftest ret store, fast kitiniserede larver, sjæl-
dent bløde og langstrakt ormformede. Rov-
dyr eller planteædere. På mange biotoper
(114.40, -smeldere) 109 imens on Elateridae.
Struben meget bred. Issesøm mangler. Fig. 34.
I henfaldende plantestoffer, f. eks. under død
fresh (Vs SAGA) 050 ol she Orthoperidae.
Struben meget smal, i hvert fald bagtil, hvor
strubesømmen oftest er uparret. Issesøm
BURE SS NERE AN SES OBEIDSE" ss tykt SE sg MERE 27;
Rygskjoldene brede, udvidet til siderne. Larven
mere eller/ mindre ;bænkebiderastig. 36554. 28.
Rygskjoldene ikke særlig brede. Legemet mere
langstrakt. Følehornene ikke kølleformede.
Fig. 35. På mange biotoper, nogle som myre-
gæster. Sandsynligvis rovdyr (V, p. 249) Pselaphidae.
Rygskjoldene glatte, med almindelige hår. 2.
følehornsled meget stort, kølleformet. Fig. 36.
På mange biotoper. Sandsynligvis rovdyr
RRS & 88870 1 SENSE sr RR ED PEER SN DER EDR ET Scydmaenidae.
Rygskjoldene besat med knuder og vifteformede
hår. Korte, uleddede cercer findes. I kompost
0.1., men også taget i jord under ådsler Micropeplidae.
Kindbakkerne seglformede, normalt byggede.
På hovedets underside er kæbernes og under-
læbens basale led adskilt fra hinanden ved
tydelige | SØMME srt nere 30;
Kindbakkerne mere eller mindre nåleformede,
kompliceret byggede (spaltede på langs) og
altid uden retinaculum. Kæbernes og under-
læbens basale led er helt sammensmeltede.
Fig. 37. Under bark. og 1 ved: Rovdyr (XX;
DE ASE rer nr nens SEERE ER RAE Lycidae.
Urogomphi findes. Enten langhårede larver med
sideudvækster og veludviklede ben og mund-
dele eller ubehjælpsomme larver, der udeluk-
kende findes i sneglehuse, og som har redu-
Fig. 36—51. Larver: 36. ubestemt Scydmaenidae; 37. Calopteron
(Lycidae); 38. Throscus; 39. Melasis; 40. Palaeoxenus (Eucnemidae);
41. Meloé (1. stadie); 42. Cartodere; 43. Dascillus; 44. Lagria; 45.
Malachius; 46. Ennearthron; 47. Blaps; 48. Tetropium; 49. Rhizo-
phagus; 50. Cucujus; 51. Ostoma. (43. Boas; 47. Korschefsky; 48.
Jensen-Haarup & Henriksen; resten Bøving & Craighead).
Victor Hansen: Biller. XIX. 9
31.
32.
33.
34.
35.
130
cerede lemmer og munddele og næsten er
nøgne. Léver "udélukkende af vshenle. (X;
; AR LFS BEDS SERENE SS VALIDERET ON TE ERR Drilidae.
Urogomphi mangler. Livlige, fløjlsagtigt be-
hårede dyr. Polyfage larver eller rovdyr fra
næsten enhver landbiotop (X, p. 209, blød-
HERDER 1 SET SENSE SKØRE SDN NS Cantharidae.
Ben meget små, men med normalt antal led.
Fig. 38. Lever i jorden, sandsynligvis af
BEER IS DENE RY EDER DE) Throscidae.
Ben helt rudimentære eller manglende. Fig. 39—
40. I gange i ved. Føde ukendt (II, p. 32) Eucnemidae.
Ganske små, oftest ret flade larver med velud-
viklede lemmer, hvis hofter er indbyrdes bredt
adskilte. Oftest tilsyneladende med 3 eller 2
kløer. Urogomphi mangler, men erstattes af
et par særlig kraftige børster (triungulinlar-
VEL BE MERNE SSR UUO LENS FIELDS BD AE og 33.
Larverne anderledes 5 DIR SBS POSE SAE 3 SK 34.
»Kloleddet« med en særlig, stor og flad udvækst
ved grunden, så der tilsyneladende er 2 ulige
store kløer. I jorden eller i sociale gedehamses
jordreder (KE HEAD) UDE END Rhipiphoridae.
»Kloleddet« anderledes, oftest med to store bør-
ster, "så"benene tilsyneladende får 3 "kløer.
Træffes. oftest på blomster og” bier, især -om
foråret. ”Lytta-larven dog i" jorden XTE
PD alsterbinel ss dKKESSEEG Meloidae.
Bagsiden af kindbakkerne med to påfaldende
lange, piskeformede børster; i modsat fald er
kindbakkerne kødede og kun fastere kitini-
serede ved basis eller tillige i spidsen. Med
eller uden urogomphi. Fig. 42. Højst 3—4 mm
lange. Især på skimmelsvampe, som de lever
| RER ERE LETS SKEER SNE SALE | RES LISE» AT Lathridiidae.
Kindbakkerne' anderen ELSE DERES ØS 35,
9. bagkropsled med to fast tilvoksede, ubevæge-
lige, undertiden blot ganske små urogomphi 36.
36.
Små
38.
39.
40.
41.
131
9; Bagkropsled udset; urogompii) 10429...
Kæbernes yderflig og inderflig begge udviklet til
lange, slanke vedhæng af længde med kæbe-
palpen og 2. følehornsled, der igen er mindst
så langt som 3. følehornsled; 4. følehornsled
er en lille vorte på spidsen af 3. led. Urogomphi
er ganske korte og sidder langt fra hinanden.
Cribriforme spirakler. Fig. 43. Lever af rødder
på forholdsvis tør mosebund (X, p. 266, mose-
BESES IEEE SISSE, VS DSR SPIL Dascillidae.
Ovennævnte kombination findes ikke. Føle-
horn højst 3-leddede og spirakler aldrig cribri-
Issesøm tydelig uden frempræparation af hovedet
Issesøm mangler, eller den er kun tydelig ved
frempræpåaration al hovedet ogsund, 25 omend
Pade heden. SOME 440
Pandesømme mangler. Bløde larver med par-
rede klatrevorter på de forreste bagkropsled.
Urogomphi meget tætstillede. Lever vistnok
overvejende i og af urtestængler (XII, p. 207,
37.
38.
46.
39.
brodbiller) vv. gns nogle Mordellidae (Mordellistena).
Bagskinneben mindst 3 gange så lange som
ES Er HEE EUS ESSI sæd b dare
Bagskinneben højst lidt over dobbelt så lange
som deres? største Bredde SIDES B0 2
Overlæben mere end dobbelt så bred som lang
Overlæben ikke nær dobbelt så bred som lang.
Næstsidste følehornsled meget længere end de
øvrige, og endeleddet meget kort. Urogomphi
meget små og tætsiddende. Fig. 44. I jord-
overfladen under løv o.l. (XII, p. 225) Lagriidae.
Bagkroppen med veludviklede rygskjolde på
alle led. Påfaldende kraftigt behåret. Lever
fortrinsvis af døde dyriske stoffer (X, p. 285,
Ll Fan DER SIE BEDST GREVER Dermestidae (Dermestinae).
1") Hos skjoldbillerne (Cassidinae) har larverne lange, cercelig-
nende udvækster på 8. bagkropsled.
9+
42.
43.
44.
45.
46.
132
De 8 forreste bagkropsled uden spor af ryg-
SOE) UERLADSNE VIN SES RE HEST od 42.
2 (1?) eller 5 oceller på hver side af hovedet. I
træstubbe, under bark o.l. (X, p. 241) Dasytidae.
4 oceller på hver side af hovedet. På forskellige
Boo DISEASE RE SIE ERE Malachiidae.
Følehornsvedhænget meget stort, omtrent af
længde med 1. og 2. led tilsammen; 3. føle-
hornsled med en lang, kraftig terminalbørste.
Fig. 46. Meget små larver, højst 5 mm. I
BESVARES SINDE SHE SIRENE; RASEDE RTE Cisidae.
Følehornsvedhænget lille, kortere end 3. led, der
ikke bærer nogen påfaldende lang terminal-
BØRS BENET FINESSER CIA ILSE NG 44.
Ret bløde larver. Hos den almindeligste art
bærer 9. bagkropsled og urogomphi tilsammen
6—8 kitinknuder. Underlæbens mentum højst
i spidsen frit; I stræsvanpe SHE AAN
nogle Serropalpidae.
Larverne oftest ret fast kitiniserede. Aldrig
knuder på 9. bagkropsled og urogomphi. Men-
tum frit i større udstrækning, ofte helt til
basis, altid veludviklet 2300. sags 45.
Bagkropsleddenes kitinisering danner en fast
ring uden adskillende søm mellem ryg- og bug-
skjold. Urogomphi yderst små. I sandjord
(XII, p. 226) ... en enkelt Alleculidae (Cteniopus).
På bagkroppen er ryg- og bugskjolde adskilt fra
hinanden, i hvert fald ved en søm; kroppen
bliver derved i hvert fald noget affladet. Fig.
47. Levevis meget forskellig, en del arter er
synantrope (XII, p. 237, skyggebiller)
nogle Tenebrionidae.
Ben mangler, eller afstanden mellem dem er
mindst 3 benlængder. Kroppen, der bortset
fra forbrystleddet helt mangler kitinplader, er
udstyret med klatrevorter. Fig. 48. Lever i
1) Sammenfattes undertiden som familien Melyridae.
133
og af ved og bark (III, p. 87, træbukke)
enkelte Cerambycidae.
Ben findes, deres indbyrdes afstand tydelig
mindre end tre benlængder. Klatrevorter fin-
ED RES sm DS DERNE STAN SEEK SETE BESES NEEDS SET EE MDR 47.
47. Kæbernes galea og lacinia hver for sig eller som
et sammensmeltet organ seglformet krummede
og tilspidsede (fig. 52). Små larver, højst 6—7
votes heset/ mindre, DÅ bøddel dy 48.
I hvert fald galea i spidsen afrundet (fig. 53 og
Ni): ubåde Små og store laver. salvede: Si;
52
Fig. 52—54. Kæber: 52. Cryptophagus; 53. Anaspis; 54. Rhino-
simus. (Bøving & Craighead).
48. Rygskjoldet på 9. bagkropsled ved grunden af
urogomphi med børstebærende knuder eller
horn. Urogomphi ender med 2 eller flere kegle-
formede, omtrent lige kraftige spidser. Fig. 49. 49.
Rygskjoldet på 9. bagkropsled ved grunden af
urogomphi uden særlige, børstebærende knuder
eller horn. Urogomphi ender simpelt tilspidset
i et enkelt horn uden forgreninger, men vel
undertiden med mindre knuder sals o0'ksos 50.
49. Læbepalperne med kun et led. Rygskjoldenes
knuder hver med et vifteformet hår. I kom-
boost; synantropt og vmyreboer 2. 2: Monotomidae.
Læbepalperne toleddede. Rygskjoldene uden
vifteformede hår. Under bark. Rovdyr Rhizophagidae.
50. Spirakler annulært bifore (fig. 13). Læbepalperne
med kun et led. Urogomphi simple, bagud-
5
52.
53.
54.
55.
596.
VJ.
134
rettede, ganske jævnt mere eller mindre op-
adkrummede, højst svagt divergerende. Træf-
fes på fugtige lokaliteter med skimmel, som
de lever alvid sl ko ide mange Cryptophagidae.
Spirakler annulære. Læbepalper toleddede. Uro-
gomphi anderledes formede. Fig. 50. Under
bark og på tilsvarende lokaliteter.
Cucujidae (Cucujinae).
Strubépladen findes som selvstændig kitinisering
på hovedets>sinderside (he; 2) 50/52 bl), Fu ås
Strubepladen mangler eller er helt sammen-
vokset med det foranliggende submentum.. 55.
Strubepladen kortere end mentum-submentum 53.
Strubepladen længere end mentum-submentum.
Kæbernes yderflig afrundet, inderfligen stor og
seglformet krummet. Strubepladen altid meget
kort, en smal bro bag mundfeltet. Udviklings-
biologi ukendt. Imago lever af granlus (Cher-
HER 5 see eter SEER DL. ENNS EET ss Derodontidae.
Kæbernes tyggeflig udelt afrundet. Strubepladen
noget længere. Fig. 51. Især under bark, en-
kelte synantroper. Rovdyr eller planteædere Ostomidae.
2 oceller: på hver'side;>Synantrope arter; der
lever af tørre animalske stoffer eller som rov-
dyr -(X; 0253; sklikebhiled) hån 0 Corynetidae.
Mindst 3 oceller på hver side. Rovdyr, der jager
træødelæggende insekter i hus og i skov
(Or DE enreebiller) Surmonond. ets Cleridae.
Underlæbens mentum indvokset i de omliggende
partier, eller det;er meget lille eller utydeligt.
Larverne højst 8 mm, oftest betydelig mindre 56.
Underlæbens mentum frit i større udstrækning,
ofte helt til basis, altid veludviklet. Både små
og store larver (2221. dbelnt. suges 60.
Hovedet tydeligt bredere end forbrystet. Fig. 56.
Under bark. 4,1. b39A Cucujidae (Prostominae).
Hovedet. smallere end forbrystetJ. 25. SroL ban 57.
8. bagkropsled længere end bredt, tydeligt læn-
135
Fig. 55—70. Larver: 55. Necrobia; 56. Prostomis; 57. Laemophloe-
us; 58. Glischrochilus; 59. Tritoma; 60. Phalacrus; 61. Pytho;
62. Rhinosimus; 63. Byturus; 64. Anaspis; 65. Anthicus; 66. My-
cetophagus; 67. Pachymerus (Bruchidae); 68. Rhynchites; 69. Pla-
typus; 70. Scolytus. (61. Saalas; resten Bøving & Craighead).
58.
59.
60.
61.
62.
63.
136
gere'end 7:led.,: Fig; 57. Under bark
Cucujidae (Laemophloeinae inclusive Phloeostichini).
8. bagkropsled bredere end langt 1.452.323 58.
Læbepalperne «med kun. et ded. Figi587 7 På
mange forskellige lokaliteter. I hvert fald
overvejende planteædere (glimmerbøsser o. a.)
de fleste Nitidulidae.
Læbepalper toleddedens 5.5 BE DI DERNE 59.
Alle rygskjolde veludviklede. Fig. 59. I træ-
SUNRISE AAR LT FNS BRSM SSR 2 9: Erotylidae.
Kun forbrystet med veludviklet rygskjold. Fig.
60. Især i blomster og i de kornaks, der er
angrebet af melder sb KN Phalacridae.
Larverne affladede; i modsat fald er urogomphi
brede og togrenede. 9. bagkropsled så bredt
som de foregående; Under bark ds ORE 61.
Larverne ikke affladede. Urogomphi har kun et
enkelt horn, men vel undertiden større eller
mindre, Ander NA Fa «DT JANE SE ME 63.
8. bagkropsled meget længere end 7. Antagelig
især bastædere (XII, p. 178, kardinalbiller)
Pyrochroidae.
8. bagkropsled på det nærmeste af længde med 7. 62.
Forholdsvis stor art med jævnt tilspidsede
urogomphi. Fig. 61. Bastæder (XII, p. 173) Pythidae.
Små arter (højst 5—6 mm) med brede, tohornede
urogomphi. Fig. 62. Rovdyr (XII, p. 175) Salpingidae.
De ensfarvede urogomphi med forholdsvis store
knuder, og på rygskjoldet til 9. bagkropsled
danner knuderne en eller to mere eller mindre
fremtrædende tværrækker. Kæbepalpernes 3.
led tydeligt mindre end 2. Spirakler annulært
bifore. Fig. 63. I hindbær og brombær (hind-
BEÆLDINER] UT] SGT ES BRO ORE RON SENER Byturidae.
De ensfarvede eller tofarvede urogomphi højst
1) Hos nogle Colydiidae (danske?) er der en indre sidegren,
der kan være sammenvokset med sin partner, så det ser ud, som
om 9. bagkropsled er gennemhullet bagtil.
137
med mindre knuder på ydersiden, og på ryg-
skjoldet til 9. bagkropsled er der højst enkelte
mindre knuder, der aldrig står i tværrækker.
Kæbepalpernes 3. led så langt som eller læn-
gere end 2. Spiraklerne annulære eller annu-
Lr ØR Tr DET] SØRENSEN LERNER LETTE SER ERE aA FRE RS TS 64.
64. Urogomphi tydeligt tofarvede. Kun en enkelt
ocel på hver side, eller larverne er helt blinde.
Fig. 64—65. Levevis meget forskellig (XII,
2 FJ) SEER SEPER Aderidae, Anthicidae og Anaspidae!").
Urogomphi ensfarvede. Flere oceller på hver side 65.
65. Kindbakkerne indbyrdes symmetriske. Afstan-
den mellem hofterne indbyrdes meget større
end afstanden mellem hofterne og kroppens
yderrand. Under bark og i henfaldende træ
nogle Colydiidae.
Kindbakkerne indbyrdes asymmetriske. Afstan-
den mellem hofterne indbyrdes ikke større
end afstanden mellem hofterne og yderranden.
Fig. 66. I svampe, især træsvampe Mycetophagidae.
66. Ben mangler fuldstændig; derimod findes der
ofte gangvortelignende udvækster. ......5. 67.
Ben findes altid, selv om de undertiden er meget
stærkt rudimentære, endog bredere end lange
og helt uanvendelige til deres sædvanlige for-
67. Legemet mere eller mindre tydeligt krummet, høo-
vedets akse som regel mindst 45” på kroppens 68.
Legemet altid udstrakt, hovedets akse som regel
omtrent i forlængelse af kroppens isse, M 4 =
68. Mundskjoldet sammensmeltet med pandeskjol-
det og kun delvis adskilt fra overlæben. Leve-
vis ukendt; larven skal muligvis søges i nåle-
træers Banblomsten AE Bu... Nemonychidae.
1) Larverne til disse tre familier er meget vanskelige eller umulige
at kende fra hinanden. Aderidae er kun utilstrækkeligt beskrevet.
Anthicidae har vistnok altid en kraftig, i spidsen seglformet inderflig
ag 33) medens kæberne hos Anaspidae vistnok mangler inderflig
(fig. -
69,
70,
Få M
TA:
3
74.
138
Mundskjoldet tydeligt adskilt fra pandeskjoldet
og oftest tillige; fra 'overlæbens 1. Hr 69.
Hovedet i ret stor udstrækning skjult i forbrystet ;
muriddelene: fremadrettede. unless 70.
Hovedet ikke eller kun ganske lidt indtrukket i
forbrystet; munddelene mere eller mindre ned-
nettede 4103 30 RV NER. FREFAB OD ke ser ERE re?
Pandesømmene tydelige til kindbakkernes rod.
Benrudimenter i form af lave knuder på bryst-
leddene. Fig. 67. Altid i frø, især af bælgplanter
(VII, p. 372, bønnebiller, ældre larver)... Bruchidae.
Pandesømmene oftest mere eller mindre udvi-
skede fortil. Benrudimenter findes aldrig.
Lever aldrig i plantefrø (nogle snudebiller) 71.
Bagkropsleddene hvert med to rygvalke. Fig. 68.
I sammenrullede blade af løvtræer (bladrul-
lerne sandaler selveste sees Rhynchitidae.
Bagkropsleddene hvert med mindst 3 rygvalke
(fig. 70). Minerer i blade eller stængler, aldrig
bladrer 330 seg enkelte Curculionidae.
Kæbernes inderflig ender i en dolkformet spore,
der er tydeligt adskilt fra yderfligen (fig. 54).
I gammelt ved, risbrænde 0. 1.; andre i plan-
fefrel ko aæuskensk HOL ; Anthribidae (Choraginae).
Kæbernes inderflig mangler oftest, ender i mod-
sat fald ikke i en .dolkformet spore, 1.00 TD:
Bagkroppens nedre sidevalke ved længdefurer
delt i mindst to, den ene over den anden (der
ér; altså ialt:mindst ;3xsidevalke) fiølbo)sars. 74.
Bagkroppens nedre sidevalke udelte (der er altså
højst: 2 ;sidevalke, HD Sangen Jobbet sudbik 7%
Kæbepalperne toleddede. Spirakler varierende.
Meget forskellig levevis, nogle i dødt ved,
enkelte i uregelmæssige gange under bark
(nd her) 55 dere mange Curculionidae.
Kæbepalperne meget små og uleddede. Spirak-
lerne annulært unifore med en ganske lille for-
7).
Ta
78:
79,
80.
139
længelse fra en stor åbning. Fig. 69. Lever i
gange i levende eg, især ældre stammer. Platypodidae.
Bagkropsleddene hvert med 2 rygvalke. Fig. 68.
Lever i forskellige plantedele (spidsmussnude-
BEN SART Ia SER ln erne Apionidae.
Bagkropsleddene hvert med mindst 3 rygvalke
BE STS KERES JET Ja Ben Rd. 58 16.
Spiraklerne altid simpelt ringformede. Lever
oftest under bark af døde eller syge træer,
andre i gange i levende ved, enkelte under
andre forhold (XVIII, p. 95, barkbiller) Scolytidae.
Spirakler vel af den ringformede grundtype,
men oftest mere eller mindre tydeligt ud-
rustet med en, to eller flere luftrørsforlæn-
gelser (annulært unifore etc.). Levevis meget
forskellig, men aldrig under bark eller i sort-
farvede gange i ved (snudebiller) de fleste Curculionidae.
Læbepalper rudimentære, kun udviklet til et par
små vorter. Nyreformede spirakler af den
cribriforme type. Fig. 19. Under bark eller
minerende i blade (II, p. 8, pragtbiller) Buprestidae.
Læbepalper tydeligt toleddede. Ovale eller runde
spirakler af den Fine formede type 200. 927: 78,
Kraniets faste kapsel danner en fuldstændig
ramme omkring munddelene. Fig. 48. I ved
eller under bark (III, p. 87, træbukke)
nogle Cerambycidae.
Struben er blødhudet, så kraniets faste kapsel
ikke danner nogen fuldstændig ramme om-
kring munddelene. Fig. 71. Bladminerere
(VII, p. 306, bladbiller) Chrysomelidae (Orso-
dacninae: Slægterne Zeugophora og Orsodacne).
Følehornene piskeformede, mangeleddede. Fig.
Ten Vandder BONSAI AG SD Helodidae.
Følehornene anderledes, højst med 4 led...... 80.
Hovedet helt skjult under forbrystet. Larven
flad, bænkebideragtig og altid uden lange,
81,
82.
83.
84.
85.
86.
87.
140
tornformede udvækster. Fig: 73) 1 hylet
rindende vand si cost sleek Eubriidae.
Hovedet ikke helt skjult under forbrystet; i
modsat fald har kroppens sider lange, torn-
formede udvækster, og det er ikke vanddyr S81.
8. bagkropsled med to kraftige kitinsporer, der
er hule forlængelser af det eneste åbne spi-
rakelpar. På undersøiske dele af vandplan-
ter (VII, p. 293, sivbukke)
Chrysomelidae (Donaciinae).
8. bagkropsled uden sådanne kitinsporer...... 82.
Legemet udstrakt. Bagkropsspidsen fungerer
ofte Soi elterskyder 4115 onen re 83:
Legemet i hvert fald fortil krummet. Aldrig
rd ed] an 5. ge SA ERE RRS RSS TU RES LENS" SUT RER YES TRE 109.
9. bagkropsled på undersiden med en oplukkelig
klap, operculum, der har sit hængsel fortil
(he ASNINGERE he es son re rr 84.
9. bagkropsled: uden opøreulim 2 0 DN sk 85.
I hvert fald ryggen tæt kornet. Forskellige krops-
former. Fig. 74. Vanddyr, især fra rindende
vind (spr DDD io Sat Ad strrs ste Helmidae.
Larven glinsende, altid cylindrisk. Fig. 75.
Lever i døde grene, der er nedsænkede i vand,
eller i brændingsområdets algevegetation (X,
| 2882 € > | PRESSER PELSEN ARSEN RED KATE SUS BOE SEE EB KOM Dryopidae.
Analleddet med gatkroge. Oceller mangler. Lar-
verne højst 2 mm lange. I henfaldende plante-
dele; synes i hvert fald delvis at leve af svam-
Pesporer NA AGRE ohne ke Ptiliidae.
ÅAnalleddet ink EN MED REE sl rake de 86.
Ned ad bagkroppens ryg findes enkelte børste-
rækker, hver med en børste på hvert led; bør-
sterne, der sidder på vorter, er længere end
de: -bærtnde: led0(X;op, AGS) Indie sele Eucinetidae.
Béhåringin anderledes 0434 el Men 87.
Larverne med to lange, cercelignende vedhæng
på 8. bagkropsled, der mangler spirakler.
141
Fig. 71—85. Larver: 71. Zeugophora; 72. Helodes; 73. Eubria;
74. Helmis; 75. Dryops; 76. Cassida; 77. Nosodendron; 78. Hete-
rocerus; 79. Scraptia; 80. Capnochroa (Alleculidae); 81. Hylecoe-
tus; 82. Epilachna (Coccinellidae); 83. Tomoxia; 84. Calopus (Oede-
meridae); 85. Melandrya. (72. Tournier; 73—74. Bertrand; 75. van
Emden; 76. Victor Hansen & Henriksen; 77. Ganglbauer; 81. Boas;
resten Bøving & Craighead).
88.
89.
ID.
SL.
92:
142
Tornformede udvækster på kroppens sider.
Fig. 76. Planteædere- (VIE pp. 367; skjolde
BRET) SALES KEN Chrysomelidae (Cassidinae).
Larverne uden lange vedhæng på 8. bagkrops-
ked. NR Re RE SET SNS NE re 88.
Afstanden mellem benene på samme led er
mindst 3 benlængder. Munddelene fremad-
rettede. Kroppens over- og underside med
klatrevorter. Fig: 48. I ved og under bark
(III, p. 87, fræbtikke) . .:: Se fleste Caarbyjerdne
Afstanden mellem benene tydelig mindre; i mod-
sat fald er munddelene mere eller mindre ned-
adrettede. Klatrevorter findes hos nogle.... 89.
9. bagkropsled rudimentært. 8. bagkropsled, der
er endestillet, rigeligt så langt som bredt,
bagud tilspidset med omtrent retliniede sider.
Fig. 77. Især ved udsvedende træsaft (X;
ESBERN 5 CEN ENERE MSN MORER Nosodendridae.
9. bagkropsled normalt, 8.led ikke endestillet 90.
Analleddet med en blød, uparret, toleddet for-
længelse; endetarmen passerer ikke analled-
det, men munder mellem dettes rygside og
9. leds rygskjold (fig. 12 og 78). I sandjord
ved bredder, ofte ved havkyster (X, p. 278)
Heteroceridae.
Barkropsspidseh anderlbdes 2. SIKRERE 91.
9. bagkropsled med et stort, aflangt vedhæng,
der er mere end dobbelt så langt som bredt.
Fig. 79. Vistnok i træsvampe (XII, p. 184)
Scraptidae.
Bagkroppen uden sådant vedhæng........... 92.
Larven langstrakt (højst 10 mm), parallelsidet,
glat og uden klatrevorter. Issesøm mangler.
Højst 5 oceller på hver side af hovedet. 3. føle-
hornsled længere end 2., eller endebørsten af
længde med hele følehornet. Under bark og i
benalden de RR B EE nogle Colydiidae.
Ovennævnte karakterkombination findes ikke 93.
143
93. Alle kropsled med veludviklede rygskjolde, der
mere eller mindre fuldstændig dækker over-
siden. Ofte tillige med veludviklede bugskjolde 94.
Rygskjolde mangler, eller de dækker ikke nær
hele renen aan FI obl ENG sid 96.
94. Kraftigt behårede larver. I dyriske stoffer, ofte
synantropt (X, p. 285, pelsklanner, museums-
klaner sag GA 0 0330 Dermestidae (Attageninae).
Langstrakte larver med kun ganske enkelte
ILES OK KUE raT ER Va 140330 atm rr 133 s 95.
95. Kindbakkernes yderkant ved spidsen skarpran-
det, længere bagtil udhulet (og uden børste-
klædt bule). 1. benpar tydeligt kraftigere end
de efterfølgende. Bagkropsspidsen er simpelt
afrundet uden torne, lister eller andre ujævn-
heder; den er glat og kraftigt kitiniseret. Krop-
pen altid cylindrisk. Fig. 80. På meget for-
skellige biotoper. I hvert fald overvejende
For MER HS DESY RS SES PFA SR Alleculidae.
Kindbakkernes yderrand anderledes. Hvis 1. ben-
par er kraftigere end de efterfølgende, er bag-
kropsspidsen kun undtagelsesvis simpelt af-
rundet, men forsynet med lister, torne eller
flade gruber, eller den er blødhudet. Kroppen
aldrig helt cylindrisk, men med et mere eller
mindre ovalt tværsnit. Fig. 47. På meget for-
skellige biotoper, mange synantroper. Plante-
ædere eller rovdyr (XII, p. 237, skyggebiller)
de fleste Tenebrionidae.
96. Forbrystet er som en nedslået hætte hvælvet
op bag hovedet, højere end mellembrystet.
Munddelene nedadrettede. Vor almindeligste
art har i bagenden en lang, uparret haletorn.
FREE ERE NA Sa Loes SE Lymexylonidae.
Forbrystet anderledes. Altid uden lang haletorn 97.
97. Kroppen med lange, opstående, grenede børster
på ryg og sider. Fig. 82. Planteædere (marie-
BES hs snes Coccinellidae (Epilachninae).
98.
99.
100.
101.
102.
103.
144
Kroppen uden. sådanne børster 300. bleen 4 98.
Forbryst og 9. bagkropsled med rygskjolde, de
øvrige led blødhudede på oversiden. En tap-
formet vorte på siden af hvert bagkropsled.
Minerende i blade af forskellige græsser (VII,
p::367,/bladbiler) 5.1. 25t Chrysomelidae (Hispinae).
Nævnte karakterkombination findes ikke..... 99.
Kraniet med issesøm, men uden pandesømme.
Ben rudimentære. Bagkroppen ender i en en-
kelt torn, der oftest er mere eller mindre todelt
i-spidsen. Fig::83.. Leveriitved (STEL nr 20
brudbillen) bs: 203 siloer seere ge nogle Mordellidae.
Ovennævnte karakterkombination findes ikke 100.
Bløde larver, der mangler bugskjolde og oftest
tillige rygskjolde. Brystleddene og nogle af
bagkropsleddene hos mange arter med vorter
eller børstefelter, der står i bevægelsens tje-
neste. Pandesømmene tydelige bagtil, men de
kan ikke erkendes nær panderanden; de er
retlinede. Følehorn 3-leddede. Ofte forholds-
vis sstore arte 531 lei ban so SÅ NER 101.
Ovennævnte karakterkombination findes ikke.
Larverne altid uden klatrevorter med til-
høorende' borstelelter ss ven 102.
Gattet er en tværspalte på undersiden af bag-
kropsspidsen. Fig. 84. I ved eller urtestængler
(X11, p..165,: bla. -bølværksbillen).: i O0edemeridae.
Gattet kredsrundt og endestillet, eller bagkrop-
pen ender med en uparret udvækst. Fig. 85.
I træsvamp eller henfaldende ved (XII, p. 212)
de fleste Serropalpidae (Melandryidae).
Følehornene omtrent så lange som hovedets
bredde. Fig. 86. Flere er skadedyr i korn- og
grynvarer, andre under bark Cucujidae (Silvaninae).
Følehornene meget kortere end hovedets bredde 103.
Kloleddet meget langt, næsten så langt som
skinnebenet. Fig. 87. Vistnok i svampe Sphindidae.
4%: l
DEG
Fig. 86—98. Larver: 86. Oryzaephilus; 87. Sphindus; 88. Meligethes;
89. Mycetaea; 90. Coccinella; 91. Byrrhus; 92. Cytilus; 93. Melo-
lontha; 94. Metoecus (ernæringslarve); 95. Meloé (skinpuppe);
96. Euparius (Anthribidae); 97. Niptus; 98. Lyctus. (93 og 95
orig.; 94. Chapman; resten Bøving & Craighead).
Kloleddet ikke nær halvt så langt som skinne-
or Be ERE 3 1. regere re GLS, GK Maker ASSR 104.
104. Kæbernes tyggeflig slank og tilspidset, indad-
krummet og endende i en spore (fig. 52). For-
Victor Hansen: Biller. XIX. 10
1035.
106.
105
108.
109,
146
trinsvis på fugtige steder med skimmel eller
EN 1 E RER: Ra DE DT SNEEN PR RER ERR en del Cryptophagidae.
Ferellisen Anderledes 5 ASE sees syd 105.
Fæbenalper med Kun Fl led 5 SELE] 106.
isæbepalmer taleddede 5, 0 SEDAN ss ASSER na REEL 107.
Den mere eller mindre sækformede krop er be-
klædt med et blankt, slimet ekskrementlag.
Issesøm tydelig. Lever frit på næringsplan-
terne (VII, p. 302, liliebiller)
"Chrysomelidae (Criocerini).
Små larver uden ekskrementlag. Issesøm mang-
ler. Fig. 88. På mange forskellige biotoper; i
hvert fald overvejende planteædere (glimmer-
bøsser 0. 3:) 10. BREDER RG mange Nitidulidae.
Skinneben og klo er tilsammen oftest meget mere
end 3 gange så lange som skinnebenets største
bredde. Følehornene 3-leddede (1.led ofte
metet KOMMER AGE NER 0 norne. un HERE 108.
Skinneben og klo tilsammen højst 3 gange så
lange som skinnebenets største bredde. Føle-
hornene 2- eller 3-leddede. På grønne plante-
dele, nogle som hbladminerere (VII ,/p. 314,
bladbiller) .... Chrysomelidae (Chrysomelinae
undt. Bromius, Galerucinae og Halticinae).
2. følehornsled meget længere end tykt; i modsat
fald er larven forsynet med skælformede hår
på oversiden. Fig. 89. I svampe, navnlig træ-
BURE Seto ar RS SER SE ARESE Endomychidae.
Følehornene meget korte, 2. led højst ganske lidt
længere end tykt. Aldrig skælformede hår. Fig.
90. Fritlevende rovdyr, der især tager blad-
lus og skjoldlus (mariehøns) de fleste Coccinellidae.
Alle kropsled med veludviklede rygskjolde, der
helt eller så godt som helt dækker kroppens
overside. Fig. 91—92. Især i mospuder (X,
B 303, pDilebine) 5 are ERR Mee Byrrhidae.
Rygskjolde mangler eller dækker ikke nær
hele -OVEEEREN 5, 3005 fee er RAN EOS KRAER 110.
110.
STE:
112.
113.
114.
147
8. og 9. bagkropsled og analleddet omtrent lige
lange og tykke. Følehorn og ben veludviklede.
FS ONE MESTE aber KEN Se LÆS 111.
9. bagkropsled svagere udviklet end 8., ofte mere
eller mindre rudimentært; analleddet altid
rudimentært. Følehorn og ben oftest ret svagt
DE LE PÆL! CEN SES ESSSARRE TESTER BE SELE EN SANNE ENE, 3 173:
Gattet en længdespalte mellem to skjoldformede
kitinplader. Stridulationsorganer på benene).
Lever i ved (VT, p. 134, kamhornede torbi-
aL ÆRES ss EEN PDS FS LD BRS ESS ENES E TE SSR KE JF RESLÆGEE Lucanidae.
Gattet en tværspalte, eller det er Y-formet, men
da uden kitinskjolde på siderne. Stridulations-
organer på munddelene og ikke på benene; i
modsat fald (skarnbasser) er bagbenene meget
kortere end for- og mellembenene (bladhor-
Ds ime! "Ea SANGERE ESS RESEN AS DE SEJER FSI SDN NERE 1132,
Følehornene 3-leddede. Alle benpar ligeligt ud-
viklede. Lever især af tørre dyriske stoffer,
undertiden af ådsler; træffes ofte i dyreboer
ki dr AN 1 9 7; VERBER SER SENT 0 Trogidae.
Følehornene 4-leddede; i modsat fald (skarn-
basser) er bagbenene meget kortere end for-
og mellembenene. Lever oftest som rodædere
i jorden, som gødningsædere eller i ved (VI,
BE ERE. MENES FESD tobsasrrel, Scarabaeidae.
Hovedets akse danner en oftest næsten ret vin-
Kelkoo pens ARS, 3 SST LANG 4 114.
Hovedets og kroppens akser er omtrent ensret-
tede. Hovedet er delvis trukket ind i forbry-
stet (fig. 98). Kindbakkerne er utandede med
oftest; skeformet udhulet spidsdel...:..... dr TER
Alle hovedets og kroppens vedhæng stærkt re-
ducerede. Det lille hoved er med undtagelse
af kindbakkerne ikke kraftigere farvet end
den øvrige krop. De forreste kropsled er på
1) Stridulationsfladen på mellemhofterne, strygekammen på bag-
benenes meget store hofteringe.
10”
115.
116.
217.
118.
119)
148
rygsiden forsynet med kraftige valke. Fig. 94.
I cellerne i underjordiske gedehamsereder
(XT; p. 202, …ernerineslarve) 123.4305 Rhipiphoridae.
Ovennævnte karak'erkombination findes ikke 115.
Alle hovedets og kroppens vedhæng er redu-
cerede og ubevægelige. Hovedet er ikke kraf-
tigere kitiniseret end kroppen, heller ikke
kindbakkerne. Fig. 95. I jorden (XII, p. 191,
skinpuppetil plasterbillen) sli sb Meloidae.
Hovedets og kroppens vedhæng fuldt funktions-
dygtige, og i hvert fald kindbakkerne, oftest
hele hovedet, er kraftigere kitiniseret end
kroppens ER DES SOLER EL ER OT 4 116:
Kraniets sømme utydelige eller mangiende.
FOT SES RR SS SEERE, SENE hl SR 120
Kraniet sædvanligvis med tydelige sømme og
velalfrænsel: pandeskjold 7. oe VE TY:
Kæberne med vidt adskilt inder- og vyderflig.
Ben ganske små. Fig. 96. Findes oftest i ved,
slægten Anthribus lever dog af skjoldlus
de fleste Anthribidae.
Kæberne' har kune ty refi SE. Soon 118.
Bagkroppen bagtil sækformet og noget op-
svulmet, dækket af et af larven dannet hårdt,
kølleformet hylster. Mindst 4 oceller på hver
side af hovedet. Oftest planteædere, der i
hvert fald delvis lever af visne blade; Clytra
er rovdyr i myretuer (VII, p. 308, bladbiller)
Chrysomelidae (Camptosomatinae).
Bagkroppen skjules ikke af noget kølleformet
hylster. Højst en ocel på hver side af hovedet 1149.
Læbepalperne uleddede. Rygskjoldet på for-
brystet, der er eneste synlige kitinplade, er
kun lidt kraftigere kitiniseret end den øvrige
krop; det er gulligt som hovedet. Mindre
larve (højst ca. 3 mm). Lever i jorden ved
roden af gederams (VII, p. 320, bladbiller)
Chrysomelidae (Bromius).
149
De korte læbepalper altid toleddede. Forbrystets
rygskjold næppe kraftigere kitiniseret end den
øvrige krop og tydeligt lysere end det ret
svagt kitiniserede hoved. Større larver. I jor-
den (XII, p. 191, ernæringslarver til plaster-
LEN DES ljn ss MERGSER afa mygge nen ne NE SE MTENGREES KE RER Meloidae.
120. Forbrystspiraklet rykket omtrent helt hen til
leddets forrand (fig. 97). I mørnet ved eller
HEERENVEEN SAR] MENES MORER SIGES Ptinidae.
Forbrystspiraklet ligger langt fra leddets for-
rand, som regel nærmest ved bagranden. I
ved og under bark, brødbillen i levnedsmidler
(borebiller; dødningeur) 3 lig. sem anelse Anobiidae.
121. Største diameter på 8. bagkropsleds spirakel er
mindst 3 gange så stor som på 7. leds spirakel.
Fis 981 ved (spiimtborerey 5 025 500 3 nys Lyctidae.
Spiraklet på 8. bagkropsled ikke påfaldende ”
Er EEN Red U 122
122. Pandesømmene tydelige. Fig. 67. I plantefrø,
især bælgplanter (VII, p. 372, bønnebiller) Bruchidae.
Pandesømme højst ganske svage. Lever i ved
Bostrychidae.
Oversigt over billers tilknytning til planter.
De planteslægter, der kommer i betragtning, er (til-
ligemed enkelte plantefamilier, jfr. nedenfor, p. 151,
note 1) opført i alfabetisk rækkefølge efter deres
latinske og danske navne (ifølge E. Rostrup, Den
danske Flora, 18. udg., 1953). Under det latinske navn
for hver planteslægt (plantefamilie) er anført de til
denne knyttede?) biller i systematisk rækkefølge med
henvisning til det pågældende bind af »Danmarks
Fauna). Hvor en billeart i oversigten — oftest som
1) Jfr. foran p. 19.
?) En liste over de enkelte billebind i »Danmarks Fauna« findes
nedenfor p. 224.
150
følge af senere nomenklaturændringer — er opført
under et andet artsnavn end det i»Danmarks Fauna«
benyttede, er det sidstnævnte artsnavn anført i rund
parentes. Et kryds foran et billenavn angiver, at arten
udelukkende eller dog i væsentlig grad er knyttet til
planteslægten (-familien) (eller til den ved arten i
rund parentes anførte planteart i slægten)!). Afgørel-
sen af dette spørgsmål er ofte skønsmæssig og kan
være vanskelig på grund af utilstrækkeligt kendskab
til artens levevis. En firkantet parentes om et bille-
navn angiver, at arten ikke er fundet i Danmark.
Hvor der for en dansk art mangler henvisning til et
bind i Danmarks Fauna, skyldes det, at arten først
er konstateret som dansk efter gruppens behandling.
Hvor der ikke er overensstemmelse mellem oplys-
ningerne i denne oversigt og angivelserne i det på-
gældende bind, hvortil der er henvist, skyldes dette
senere fremkommen litteratur eller indvundne er-
faringer.
Biller, der kun mere tilfældigt forekommer på plan-
ter, men ikke har nogen egentlig tilknytning til dem,
f. eks. jordbundsarter, der går op i vegetationen for
at sværme eller parre sig, er ikke medtaget i denne
oversigt. Det samme gælder biller, der vel har tilknyt-
ning til planter, 1.-eks… som splantéædere; men som
ikke er bundet til bestemte planteslægter eller endog
blot plantefamilier og altså i vid forstand er polyphage.
Derfor er bl. a. arter, der søger til mange forskellige
løvtræarter eller til mange forskellige blomster, ikke
medtaget”).
1) De under plantefamilien Pinaceae (granfamilien) opførte bille-
arter er næsten alle udelukkende knyttede til nåletræer, og kryds
er her ikke anvendt.
2) Nogle arter, der er knyttede til bestemte planter, f. eks.
Apion pomonae, der lever på ærteblomstrede, går især i par-
ringstiden tilvejrs på træer og buske i flæng. Disse arter er kun
opført under foderplanten.
151
Herefter omfatter oversigten for det første arter,
der hos os er strengt monophage, idet de kun lever på
en enkelt bestemt planteart, f. eks. Ceuthorrhynchi-
dius nigrinus og quercicola på Fumaria officinalis
(jordrøg). Endvidere oligophage arter, der jævnlig fore-
kommer på nogle få forskellige, oftest indbyrdes meget
nært beslægtede og i samme slægt stående plante-
arter, f. eks. Rhinoncus bruchoides på forskellige
arter af Polygonum (pileurt). Fremdeles er medtaget
arter, der er polyphage i snævrere forstand, idet de
forekommer på adskillige, oftest indbyrdes ret nært
beslægtede og i samme familie") stående plantearter,
f. eks. Ceuthorrhynchidius floralis på mange for-
skellige planter af familien Cruciferae (korsblomstrede),
men undertiden dog også på plantearter, der står i
forskellige familier, f. eks. Cryptocephalus labia-
tus og pusillus på birk, el, pil og eg. De i vid for-
stand polyphage arter, f. eks. Phyllobius oblongus
og argentatus, Polydrosus cervinus og mollis,
er; derimod, som, ovenfor: nævnt, ikke medtaget.
Grænsen, der her må drages, er naturligvis til en vis
grad skønsmæssig, navnlig også fordi nogle af de
biller, der forekommer på mange forskellige plante-
arter, dog blandt disse i mere eller mindre udpræget
grad foretrækker een eller nogle få arter, f. eks.
Scolytus scolytus og laevis, der træffes i flere løv-
træarter, men toretrækker,'|elm,; sog',;Xyloterus
domesticus, der ligeledes er truffet i flere løvtræ-
arter, men foretrækker bøg.
For planteædende billeslægter er forholdet ofte det,
1) Af denne grund er i den alfabetiske planteslægtsliste indføjet
enkelte plantefamilier, nemlig Pinaceae (granfamilien), Caryophyl-
laceae (nellikefamilien), Cruciferae (lkkorsblomstrede), Papilionaceae
(ærteblomstrede), Umbelliferae (slkærmblomstrede), Boraginaceae
(rubladede), Labiatae (læbeblomstrede) og Compositae (kurv-
blomstrede).
152
at slægtens arter alle er knyttet til indbyrdes nært
beslægtede " planter, f.'eks. slægterne" Sitona" "og
Tychius til Papilionaceae (ærteblomstrede) og slæg-
ten Dorytomus til Salicaceae (pilefamilien). Især for
nogle artsrige ' billeslægter gælder det derimod, at
arterne gruppevis er knyttet til forskellige plante-
familier, f. eks. Apion især til Polygonaceae, Papilio-
naceae, Labiatae og Compositae (men ikke Cruciferae
eller Boraginaceae), Ceuthorrhynchus især til Cruci-
ferae, Boraginaceae, Labiatae og Compositae (men ikke
Polygonaceae eller Papilionaceae), Longitarsus især
til Scrophulariaceae, Plantaginaceae, Boraginaceae, La-
biatae og Compositae (men ikke Cruciferae eller Papi-
lionaceae) og Meligethes især til Cruciferae, Papi-
lionaceae, Boraginaceae og Labiatae.
Oplysningerne i den foreliggende oversigt hviler dels
på egne iagttagelser, dels på meddelelser i den cole-
opterologiske litteratur. Sådanne meddelelser, især i
den ældre litteratur, er undertiden af tvivlsom rigtig-
hed, men er som regel desuagtet medtaget — efter om-
stændighederne med spørgsmålstegn — bl. a. for der-
ved at pege på problemet og. tilskynde til nye under-
søgelser. Hvor meddelelserne med sikkerhed eller stor
sandsynlighed kan siges at være urigtige, er der bortset
fra dem, f. eks. angivelserne om, at Ceuthorrhyn -
chidius quercicola, der udelukkende lever på
Fumaria (jordrøg), skulle leve på eg, således som det
uheldige artsnavn antyder. De arter, hvis optagelse
stemmer med egne iagttagelser, er mærket med en
stjerne. Endvidere er der i passende omfang givet
henvisning til forfattere, hvis oplysninger er taget i
betragtning. I så henseende betyder (jfr. litteratur=
listen nedenfor p. 225):
153
: Boas
: Bovien & Thomsen
: Heikertinger
: Kryger & Sønderup
: Lengerken
: Løvendal
Rostrup
Urban og
Wagner.
i
zl
ASHES rRR
Abies se Pinaceae.
Acer (løn, ahorn, naur).
sr norges melnocephbala". K ss sdu XÆTI
ENES IS” en Herdis 23325 SB shades bÆN RE
ass Fa INAtEST 12 sad ge sande es XIV
FUER SENDES SAS see Saa ha Aa dd XIV
SN TT NT ILD Herr a ESLESEE SENDES ms SEES SE SØE AN SORE BESS ARRSR SE SES SENEST XII
Dorytomus validirostris. (overvintrende) ;........... IV
[+ Bradybatus kellneri]
ne DK en > Te 4 5 nv HERRERNES FESBEESNEE SEER ANE 23;
REE ORE SNE NE se NDR XV IE
NERE RES SE DE FS VEG 1000 ET ENE PER URE XVIII
mg er. rue tele HT. ARSEN RE ERE ESF ENDER IC HEE AN TEL "71,
— See SEN. SES 2720 2 VE GR RE BEN A SE DES og XVITI
Achillea (røllike).
(fortrinsvis A. millefolium).
ER ES REE. K SSU ESPE sk LE REN bart:
ET or bd En TER 277] "2 TEE V 3 0 RENEE SEERNE SEERE VII
— ren ENS RER RS RARE SERRA ER SNE N TI
SE REE 2 1 SKREG aan nn use se kr NI
— UAE DS sr rel der in ELSE BE NI
BER FREE REE SLS ad re en sange VII
Frlkoneitarsis-ochroleuenst 30 sses NH
— TT 2 J9D LS ET I yet seere gen REE re SNS SEERESREES NT
— BEER se UR SR ES VII
BENE RENS 1 re NE EEN SNE ss 277g NH
REE TE NS Sennels DENDE, E VII
SE RAR ERE RS SENDT orale keen VII
ASE TT NESS UNE HERRE ENE REE ERE seks snne VII
Lone Bears saae AE. an enn IV
+" Ceuthorrhynchus triangulum”. KK, Wo 24200070m IV
+. Ceuthorrhynchidius barnevilleit..-W............ IV
Corsssemnerus Capueins ss 25 3753 seeren enes se IV
154
bits DEER 5 rr rer HESSEL ES LX
— " phalerata hes: sd TES EET Se |R"4
Gymihetron resten? . 340300 ads EN Ds RER IV
Åpion Coniuenst brad dk -ysdrito ei SES ÅRIGE IV
Plalenumanstserieed SED EET NEL MT PER NILI
Aegopodium (skvalderkål).
Sr aen oss one DS SE NSSS EN DIES VII
Aesculus (hestekastanie).
DEvOocoebes: VISES ES MIE DA SEE me ar AR RE XVIII
Ry leborts ae æt NDS DE STER SING ÆN FEE RE
— SOREN. BØ 55 rn eee PE VEEU REDE KNTI
Aftenstjerne se Hesperis.
Agermåne se Agrimonia.
Agersennep se Sinapis.
Agertidsel se Cirsium.
Agrimonia (agermåne).
Åpion rubiginosum (sangsineum) 7 55 2 cm le) IV
Agropyrum (kvik).
Chacetfochema-aridulas: Fly ren ASE ES re SR MIT
Ahorn se.Acer.
Ajuga (læbeløs).
Apterepedea splendids”?t. KK. 5.455 såe ERR SEE VII
Alant se Inula.
Alchemilla (løvefod).
Pi tnbius Sa. KK snert Near end IV
Alisma (skeblad).
+ »Hyidronomiis alismatist, 6-16, Uiuosseteeet IV
Alliaria (løgkarse).
POVL SENDES. PE 4 1 505 5 DS SERENE Een AE Øre VII
Psylioder BADE FS 4 Bak NR RR RNA VII
268
190
247
198
144
208
256
155
HAGE bh orrhynchus oonstrietust CU) W indl $4så oe EV2175
[+ — roberti. W]
— ere 100 bad or IV 180
— inaffectatus". W
—— chalybaeus (moguntiacus). W IV 184
Allium (løg).
ER FOceris MERdIGETA 2053 04 ET. SAR BUDE BDJEJLV, VII 42
Alnus (el).
FRE hIEns NIKE Sae Ka anden malke 23
ERE ES ST BEDE Te 1 RSS REAR ma it "36
BE ERE 3 son at ERR så REE aa ERR IT. dg
BEDER SEERE IN EE IE T se see sRe sms ele II 89
RISE (as MIODS) 1250 3 Sera amter Rus II 89
Eg LL RØR DRE PER] AE SERBERE SE SE SS NRRSRRSROE SEES: IT 89
REE EEN ELERS SED E ES nen he ECR VR IT 909
ERE rr i RE ERR REE HH. 9]
Es Tr TT. HERRER DERS ERE SES SER REDER Bero F EB ES sy RESENS II. 94
REE ERE ERE 5 re DSR ns Rn i: 95
1ehnodes Sane ESS NAR EINEN oe anker II 96
FE hISEDbaSES ARE]. 22.6 2 lavene ha sn XIII 145
Ciilokarus renipustelates”. . MMayMåsnin, så KE AV 111
ONE FEDE 7 rs seer eres 16 XIV. 199
ER ER sa eee am TE SENER sne HE 295
FE REENES BESEDERIS 450 SO Kgs ge Xl 32
+ Orchesia micans" ...... ryddede godpss Py= JENEREE SS BARS SSR XIT 86
[+ — LLR ST ETA HRPESSSSÆRENSER BLEE 713 K LYSE IDAS ERE SES SR KIT: 86
REE HERRER 5 TE TE an BK At ks SMAL GS Xl :90
+ en ERE RE ESSEN REE SRALRGERE ÆDE 91
re al SER SEE LOT RØRER EAD SS 7 get SSR SEES NE SØERNE NERE XII 94
KEE ar boldess 2 3) SAG kerne RE se XII. 96
Preadossteld eeramboldes. » ma 2 san brag onen es XII 108
Ras Geen ES 2 005 RENEE ale is NI 117
Mee REE LK ER ASE SN 5 Sl ane eee ITT 20
ERE EEG ER TEL 25
REE ARR 0 LN ka SARA KS NE ECE, 22 THE 50
ENES ED RENE NET He AANIGER RU 5157
ER EA ØD 4 III 60
CEED IEEE ES 44 fanen ANNE NE 70
— DT, ARNE SNERRE, & ØRER 17 TÆRET KS TE FEER NIE 75
— em maenhEas NVE VT. se NET -98
— pE nv MAREN s JER 3 2. ATT TØR CS FASER BERRES NTL) 82
— kor, |) 77 SØRRE E LL EET TS Fe EELET ESSENSEN VH 85
SNS SEE see een NIT 122
Gees ha RES hine RR Alan derne VI 155
2 Adtelastiea alnrtes 5. 151 Va EP anne VII
Lupertis- ok llenenas: 56 AE ARR SDS AGERE VII
— Haves ant ak at LS ERROR Te 55 SS VEG NI
Phyøllobins lagene 62 HEDERNE 50 SELER IV
— rene] HURST BASERE ETERN 5 BESS KS IV
Anøblis pin Earis 2102 SIE RESET SNEEN IV
— FAR DES 145 SERIEL DDU ESS ED SEES IV
Crypiotrhynchus apati. Bu si vens IV
t. Balaninmus Cerasorune NE SAREEN Sne IV
Orshestes, teten HER 0. ane 0 NER ER SEEEE IV
— SEERE 0 ss SER RE DES EL NE ARE 2 RARE GER IV
Rimmmehites Heuss ERLEND ER IV
Bret bella DELE ES NER ED TORER IV
Solgt Bis AL DES EST SEE so PER be Ad kon så
3 Drot anke Sø SNG 35 aA Sr ss SE ADEER XVIII
Aloterus dometienss Bø 52 1 1- SUE XV 56,
— Sea HR NT ad oe San NE ÆVERI
ANEDE FSR ERE KS SES NS ASER EVER 1;
— SANSER eN ARRENE SSRLEE ANER XYTI
Alopecurus (rævehale).
Amarå'plebeja (A. Fenicdlatasy. 2.1 SVOGER XI
+ i lstrenua (AA. genienlalusy" … INSEE DR 4 XI
Malachidac. (AA pres) sl Re aen HUN bd
Althaea (stokrose).
ae Pøolddørica users HH 05205 gl asked sd VII
ARDO Sado Niss KK 3 bes se ed gr ED he NNE RE ER IV
Alyssum (krognål).
Ceothofrhyncehus oss ESSEN NREN IV
— schønherri. W
Anchusa (oksetunge).
IMeligethes Fosen. so SEE re XIII
Le ht sa Na ÅEN ES + 21 2: & 1 Ta PN mr HERRER ARE SNS SERENE REDE MESS VII
— BOD RER EG Sele rs SM allene NH
— ER LEE Rae RE GE KEE RE VII
— rt Sel gi TEST sål = MESS FS SER TES ZR ES MINST BENN NONE Se VII
[ — eh. 14645. Se igen nude sl dn VII
då Ceuthorrhynchos javetit, W 0 akti stie AKEe IV
— perioder ER ver "RE FV
Andemad se Lemna.
175
157
Anemone (anemone).
SEENDE HOR E ONEES Sagn. 3400 XV
HE ERE NEDE 75. 37. BANERNE. ede. XIII
— BEES SS SE. HERE AMI
ES OL ES SON ERE STS IV
Anethum (dild).
CE E or ye des era ES LIST seals IV
Angelica (angelik).
RENEE 1315 SS SEES ELSE rs Re ES ss rekte ke ren IV
Heks: ERE] sd sn SES KN RR NES sagen ER IV
Kesi SER 5 ste nb den AN v meeen EN SNUSE Rn VH
Cen thorrhynichus Forilosus ts VW stenene IV
Ceuthorrhynchidius barnevillei (A. vulgaris)........ IV
Coryssomerus' capucinus- (A: TEN OFIA]). ss ses nede. IV
ENDE HEVET 2 ES WS TER EN le ledt vEvs IV
EET NSB OVE 353 4500 0 SE 0 PPABSTRLE MØRE EV
FR FHOGIERR rs WIN i ere SM ÆRE Ben TY ØLLET HEKSE IV
SN GOON HERR VS sans grus dene SE MADER IV
Me SEE (A SUGES ss enke Høre reed IV
Anthriscus (kørvel).
Mek serhes soraeinus. FE 12552 JES einen nere ÆT
Beers" VIS EERS, SK 5500] serekh es ne] XII
REE NERE ENE ea rendte meen eN III
Eee ORK ES Dole bun VII
BENN HESS SSG seere An ne DE KEE Se IV
BIER SEERE 5 SERIE ae EET EN EET, KRAER ELIE RENE DE de IV
Cent bOorrhyAeh dus terts. WIENS TS ES IV
Anthyllis (rundbælg).
MESS SED RUSOSES TT 155 vores ere rede XIII
Paars plet, NL OSTENE 1 BORER dk IV
FF — i DT TS ØNGE ; SDR FEER SERENE SER ETT TIN ONERTPR ET IV
BNC po EEN URNE Ndr ne. Es IV
— RENEE HE SEEST KO Bee tenee IN
— RESENS EEN SEE agere IV
— BE 3 153 ole ed EJER IV
BERO SERIES NEDEN DI AGARERBENEES ER 1 mDakerne ry
188
158
Arabidopsis (gåsemad).
Céuthofrhynchus grisens. KK. 13 NOA SS BRAGT MEE IV
— cochleariae: SWOT sr REE ae BY
+ — I gr åg af] HH) FORE ? VSSE NESS 47%, 45 STE ST ER 58. TET IV
+ — OS ES 14 NU an sn ENES, IV
Arabis (kalkkarse).
+ Ceuthorrhynchus schonherri (A. hirsuta)". W
Arctium (burre).
(assida PRES PEL SSL ora RES ÆS ME SDE DANES SEGS KERES VII
me LIU L sv RRRRERERERERR RER ÆRE REG f.Kr ØR Kog "bede VII
Fahyneeeus ala un in STS SEKT ræs re IV
URE FEER EN DES LES DESIRE SES SER IV
ASE ARDEN HE SE CGN 1 4 SANS DEN IN GS GRon REE IV
FE NREN EEN SS SE SE SEN REE SÅ ea RESEN IV
Årenaria (sandvåner).
Joy sok. Dale IE ale ve sea I SV HÆK KONE IV
Armeria (fåreleger, engelskgræs).
Geyptocephalss. bilimeates 5709300. 5008 97 Ale sE VII
Skind potente? NINGER TODTET sne. fedtede IV
bod srisedatist, UGENS svarede SAs seg d mo IV
Armoracia (peberrod).
Phaedoh ones 5 1 Es ERR RG RERE RER VII
[FF Phulaotteta--armordeine. TF 03:59 urene RE NH
Centhorrhyncimis frisets. WWW "3 il PSA SEEREN ERE IV
— BORIS: FE. KA SES ESS SER IV
— chalybaeus (moguntiacus). W .... IV
Arnica (guldblomme).
KR BORES CEFESUES 525 3 ak AKER ARE SOREN NI
Artemisia (bynke).
+-Ølibrus: baudueri” (AA. campesiris) AS br sd XII
Mordellistena-pumiasssss esser SARØHNSAD. 2 Xl
Fyen ha TEDE 3.40 rarere SSR FANE SEE RER XII
Neri Bolsa LE Torn ol ESKE RE VI
Chrysomela carnifex (A. campestris og maritima)" VII
— rn he 8 2 > 3 06: Ar JERES ASERNE NERE ESS SLEEVE 1" VE
Galernéa: interruptas. . SLISKE ER DEER SNEEN YE
Longitarsts .shocinmeus 5. 26 ls sankt te Fan VII
+ — niger. (Ascampesiris)". 53540780 AE N Tå4
173
176
182
183
225
80
224
226
138
208
173
176
184
110
159
Otiorrhynchus. ligner (Amar mA] Es ss. TV. 24
BRU Hi erines (CA, PRIGAPIS) 72 520 FE 2 Fagubyø sd sa% TA, GT
Rhimoncus pericarpius (AA. vulgaris)? LL silende ser IV. 203
hekeres"arlemiside] (4, sulgaris) 220 - åd sure IV 207
See Amor sSulcilrons (AA campestrisy "2 1. WIJ i12,4 IV 287
Ask se Fraxinus.
Asparagus (asparges).
ea ME rn 7 aA PRRR > Gad] OPR SSEDER SSR ERR SEERE VII 44
E= — ROEN Ea SK BEER, arr i VII 45
Astragalus (astragel).
FE Bruchidies Martens sake arves, VII 288
DE ERE ANELSE ae es aner ds IV 303
Atriplex (mælde).
subeocenmells” 2A-punejatas Kondens nen XIV $7
Cassie MED USS LEM USEGINIEST, DEIF FE LOE VIL 269
— OD EESTI HE sa SENE ran rr SR ERP dn hent sg NEEK 275
le oms as SEES RES er el kel bedes IV 66
Atropa (galnebær).
Rvbudes AFIBis: 44505505. reen SKRU TDOS. VII 258
Avena (havre).
ERE ERE SE DES REN ET RE ER AGE ER de IR ls Hara |
REE ES ERE US AE SS gas ASSR SS uens mr mr JOENSEN 3411255
UKE DsS mpuncetats (AA. elafton): KOS DESIRE ATV 88
ERE GES] US SEA NA Fars RAN ASESRSRE ADS NT-100
FREE ENE RENEE AR NER VI 107
BE Bens EEN ASE og ORE] VII 46
aan eu 2 RØR 5 AE SAN SE Fare BANGE ALA SER SETS SEES ASS SS AF NEES VII” 48
CGRenieders Trusse BEDER VIE 73
Rae IE Bee SdU 150 pr res SATS TUREN VII 190
PR Eg SE mate sr MR org 5 0 Fe 2 ARS SES SER KESRR ER ARERE ES SEES SES SES NIL 212
Ripelks stra VA, Brofens SE FEE RK rens VII 262
Avnbøg se Carpinus.
Avneknippe se Cladium.
Bakketidsel se Carlina.
Baldrian se Valeriana.
160
Ballota (tandbæger).
Melisethes. Havipest… 1100045 SKR ERE EEN sky BERT XIII 114
[Longitarsus balletag, FRE SLARDN 22), FIRSERNE VII 243
Dibohå déepressiusenla.… Hu 5 AFODISSER sa 1 RB BEDS VH "250
Barbaraea (vinterkarse).
Lixus myagri (B. vulgaris). U
Ceutborrhynebis Rss od FA, Kind ak, NE 0 AG IV 175
Baris lepidii. U
Barsvælg se Lamium.
Bede se Beta.
Berteroa (kløvplade).
Tr CEUS HENDES NSSS IE SE SS REE ESS IV-131
— thomsom (dus 1 2 IV 184
[+ Ceuthorrhynchidius hampei. WJ]
Beta (bede, rødbede, runkelroe, sukkerroe).
Blitophaga opad, FR 5 SK RER ne 2 SEUERØRE V 124
— data ER USED DSE ENE SA EDDA SER V 124
FE ERE ENID ls Fa SKA RENE N-40:65
EDER SE LEE. og SER EEREREN, NÅS SE DS bedes FSA
Carymibrites enets RBR 54 rede rr II 55, 80
ornare, arie RR 1 ss KOOL TERRE XIII 236
Subeocceinella Ap eERESEEERN sesres XIV: 87
Mellen ha Rs SS se SER ES ba DENE VI 100
Re Ea 5 RENEE £ + NARRE REGERER ASERNE N11-115
Chactocnema concinna. : BT. 5. 53 20 emesen NM11-488
bases. nebulosae Bee oe, ENE SS rese VII 269
ke BØDE UR Saaler dere Sr BR SER Egg N11-275
ELERS ORE ARE SER SR REE VII 276
Cheorrkinus Dias 2 UN yes RE e RENSE IV 58
Pleo FASER Sa 2 RR va REDER I ERR IV 66
Bless re tabs, 2 5 ASE als mr mt E ERE SEERE IN JA
Betula (birk)
BRS Ra sd TS ET ÆRES & 1 (1 VARNA E ES ESSENS AES KASERNE SEES ER XsG
Aber VIENNE RG ARE] REE NE er 5 ir ae is RER IT. 23
Nietanis: BEDES EENTES 233 nine Baner EKS RR ea ENE 11….35
Eller eriust. … soil og oils ker 20 si hale køen II 89
RS RER, es SENSE oe Bon eee ARSEN 0 (BUN BIRGER MARR II. 90
—… absentia DERE ske RESErR 1...
ere BØRNENE es ga sten eler & 2 IR FORE EEN ENES 11.93
— FerrhenIusT surinslan, de trans se eo IT. , 94
hole: pp: 160-174 av
163 Arnarde Av
| SSL
gvt— of — OL-ØAR mmm
LJ her TT
Brassica (kål, kålroe).
ane TE TE RR ET > TX Cry RE RARE RER SR SR SERENE SERENE V 124
ERE SE SER EET ES age ertn før e tk 11 5%, 21
REE EEDER ERE PEN SE SEES SØS Sa senn 4 II 55, 80
EEN SER RE ET GEDE SE AS Eg re rn ørne XIII 103
MEE EAN ea GE ie GE EN, Sae DE re Jasie VI 100
UENS AARS adr ses ne means VIL 143
DH KR Tr grl age oe 2 1 5 FØR” USSR SS SSR SE NSSS ESSENSEN VIE 210
— im rn i vs tåle æ FNS SNØREN RED GRR DE DSRSES ER OSSE ER NI Dnb beses SAGER] IV 68
Cochlearia (kokleare).
Phaedon CORK SEE ae AES ENE La VII 138
Geuthorrhynchus cochlioaaes 1 20 RSS TED IV 176
— chalybacus' (moguntiacus) 0 sruts IV 184
Comarum (kragefod).
Galerucella aquatica (Safittaride) KK .722 5 bo is0R IV 154
ESP RV bins eo. 3 Wei merne ERE IV 198
Compositae (kurvblomstrede)
(se også familiens enkelte slægter).
Anthaxid ARENSE SS TR Se re AR II 24
BEES 5 Ds SAS se ER RR SUE: 114,7115
ORDENS 1 203 sees RE DEERE DR XIII 258
BEDE. st 00 ber Selene SUR FS anse Sk XIII 264
Bride VIET 2250 va SØGER NEDE REEE Xi 045
More, 3 se rr AR ktle seler ERE rer XIT ; 57
Crytek. 5 35 crlare 5 4 HERRE ER VIL 65; 66, 07;180;/82
EBEEONERERE 2 12 SSSs E NRRE REERLRRRERR VEL 400101
LE 3 Ta GL 91. Jeg > URERRERESRDS SNERRE RENEE ODDE BREESESE, KL S SE RK VIT 227
ERR SONS al R r uk ULS US ES NENE ER MER ER ORKLER VII 270—275
Franymercus paller ss fn RER RENE IV 62
165
Cannabis (hamp).
BESES llena, ET] 0. ages el VII
Capsella (hyrdetaske).
Gene OR hy AES erysmmni; U) WELIIG nsreemis IV
torve Forli USL NS anke ry
Cardamine (springklap, engkarse).
ER KR EEERIEEE se SORTE Da ao VII
Bh slontrets Sele LASSE SEES aa onde mere NI
— ERE IR 7 1 15 1340 ENERET. VII
— BEARS 2 RS sa SSR all enn ed VII
— nr DE en SE RR RRS SEERE SEE EINER BEG) YE 4 WII
[ — ERE 5 BE RE kl s ANehoRn Breve VII
HEE DE NS SEES SEERE TS ene ke aersE Green OR Vi
bentheorrhynchus sriseus MU DSE ned eden, IV
[ — rapae (C. amara). WJ]
+ — ES TT I FSR TERESE JE ROR EAR s IV
— Pervicax (barbarer DT ns IV
— ERE SEE ES SØS Na IV
+ — pectoralis (især CC. amarad).… 8 W... TV
Carduus (tidsel) og Cirsium (bladhoved, kåltidsel).
Tast rn As 1) | I Tet; kanen DER ERE EET SÆR ENEG 1 RR XI
ARDEN Vllosovndescenst SSU EET ETS SAMAR es III
ds Lema eranele (une edlis SSD SEDLET Sad me KÆR
brede ders Frans versat LL ENS rare gen Re lene] R VIS
— HERRE ERE ss ass el ar ERA RRS Vase VII
”. HH, Ko 2252 pe er NIL
eks he de or bre data. KK 5 sees eee es RÅ Un VII
Seele haler. Pl 25 ere ude je en MIDI
BEER EEN Er RE as EN 2 cert ene okse kd VIT
— BENE ENE 4 oe ae sl RE RER VII
— re EEN ERE NE ES EUR VII
RE Te 5 Ht der rar, ER ES 1.5 rss wiT
REE ES SNS SS SIE eres is vs nå IV
ERIE ES LIS SSD ENNA ERE RE IV
Eee BEEN rer rdr OLD: IV
-— BEER RES Ser nr ORDE ns IV
ER REDE BE EL oe SONS BERN nt IV
EEN EINES HEHE Tine esds IV
ARR Ca RER AN SENSEER SO dne une IV
ER REE EMEA SS DE ahr IV
REE DE Eee De tese de sne IV
254
166
Carex (star).
+ atéretes. podium NEL IEEE XT 36
Bela bon is RSS Se ERNE eN ERNE XIII 182
EP halacrus sub ser SE KEE ME SS ENES ERR XDI 7255
+ — BEES 5 SE ren SES GA aa ER XII 287
Bande GE 2 SE NSÆRT SE SES BET VSSE PER E RENDE VIE 28
zr ODER LEE ARRENE RS ER SR RR, VIE 26
— brevitarsis (aha). 55: AA DES SENER VIL 26
— BiCoOlora es SAS AR RS HALE TY SS GA TEN FEJDE VIE 27
— HESS ST EVEREST mr Ge EE EA ENA VII 28
— Ehakissrkae RS SRI SD He DOS ALENE ar MSGENEREESNDR NIT SØ
Pitenmarisy"sericea 73 3 fler ET JR. FR EN KNSREN ER NE L:37
mm CORSKNIIGS ts År NEED 2 2 SER Mas ARR RAR es VII 39
— FUS RER TIRS SR AR SE IRERES NSSS SDR SYESgs VII 40
ere 2 NED (0 UT SØRG RE RSS REE Sae ER BUEDE onndetg Rons EET VIL 40
CM SENERE SEERE ERE es SV MES ØRER VII 193
Frie hiRtSs METERS LK DEA NAR SE LÆ NET LORS ERARREN ED FWETSt
— SELER NOS ES SVN SEE SE SEER RR REE ERE VS 9
I TE EN 10) DESU AT I RAE REE At 2 Saber arter ri nr enn men BED ERE EL IV 207
Carlina (bakketidsel).
ljorines. plants 11040 01 mest sa feng mn DERE IV 69
Bolt. DERHEN 0 se ESS SNEEN RDS FEE RER IV 285
Carpinus (avnbøg).
BEDES Fasti SER NE RTR ENE ES SR ER aen FV= 33
SEE BEDES DEA RD RE SN ED KN TET 13, F26
— SEE ER SN REN RS REE R KN DET 1830
by mantor ori BE SSR ke > RR RA NS ar gns XVIII: "52
Tabor RES Bee ARE DSE SAS STÅ SPREE SSD XVIII 54
BEROR ERE AFD DISSE Sar eee de ÆVTIT 62
— BRET 553, 90 SE REE SUR SER So SETE SS NE SS XVII 63
Aleporus dip is TIE skere SEEDEDE XVTIT 71, 158
— Es he 51 1 BRS RFENESS SE DSR SER NEN 1678 ISSN SEE SKS BSA AN BIT 73
Caryophyllaceae (nellikefamilien)
(se også familiens enkelte slægter).
En DESSERTER SE FRE SE SEEREN SS SR VII 269, 275—277
PERON BEALET 5553 srt ore KR ERE søde IV 26
—- NERE 0 see see EEK Rn ER IV 87
pE SKT se ESSEN SANDER ANER SET SES SEES EEN 0 HE ES 3 RSS DS IV 224
ENN SR or as res EEG. tt 111471
DETTE gr get te re EROS ER DERES ETERN JERES SS LTR ANER HIT 783
BER EEN EDSEPT SS eee nest all. NI: 51
REDIESS REN ES ormene nal MERE 299
— BODIES ÆRE Pno ran iv dsno Sd 3
er KæENENREn CRETE KOS SEEREN SAD an dese VII 149
ERNE RR ES HAS Aa SS. se me nd es vv 3
—- FT ST ØE FSR ERNE NESEEB Re SATSER RRS SEP DERE SEENDE 14.713
Br lohens lasts Corsa, 5 kem ks IV 3
se Al Ehonomns. nedicularinust, Kos egedi IV 210
— REE RENS SEE nes hen IV 211
— BE Re MRS TE Kran 213
— inversus
ERE HE ESS 5 dere KOEN RES ORK NE RS IV 227
— reed SA HLGRR ERE SEREDE TE ÆG SSRERESSE ARE IV 227
Riamphus. orvacantbadt, Kl vas SYS VIPRPE, rv227
MENINGEN AA UST SDU NS SEAN ENE SSG IN" 3F2
— FARER FEET SEE SENE Eu noe IV 314
[ — RE er" CA AERPENS RE SEEREN ASE SER EET EN BRAM ET TV "3335
+ — BEDES 50 150 FAAR ES RENSE TERD, TV "315
SEE EOS SEE DSE SDN DIIS BE KVIT 247132
— BEEN 53 ERE ere RNE XV 11115, 139
ENEDES DRE VELA SE? BEM EMSE eenn X VIET 71. 758
Crepis (høgeskæg).
Er Centhorrhynchus. marginatus”, KK, W ….stcrelsde IV 165
Cruciferae (korsblomstrede)
(se også familiens enkelte slægter).
EN DVN ES renees eN Co 50 4 7-5 HELEN FRE L LE ES M FERENES XI 163—164
NESS ROSS sen EL 402 10387104) 1114
eN As Reed Br AE RTE SEE ES ENE ERNE ERE PT ES SEERNE ERNE VII 138
Le va mas sr BARRE 2 Sel RRRK ; PROGRESS RES ARE NÆRER TY TS TERRE REE BESKR VII 205
EEN FREE RE EG NNE SET SV DØR: APET 251
CEO BES AN x Hits ns ty IV 162, 173—184
BER SNUSE SANNNSESSANE F IV 190—192
Cuscuta (silke).
NERE SEA SER ES BE SENE een FV 132
| Cynanchum (svalerod).
leget hes heeaE NNEN MELPEDUPE nusses ATH 148
Cynoglossum (hundetunge).
Rg nr ven Rs Tr FAR » Fana Nee SE SE BESES RE RES SERERSERRRRRER VY1T:230
— HE ENE 0 Bats ener en VII 235
Consilarsus: des, 100 KE SAS SERENE EEK KER TER VIL 233
+ — quadrisuttatust, 45 400 Se ENE VII 239
— AREA. FR RR SER EN NR SEEREN VII 241
[ — ze FØRE > I BRS RENSE ESSENS 4 SS as GE eo TT VII 243
dd Ceuthorrhyhenis oe NS REE LS SOREN IV 158
Cytisus se Laburnum.
Dactylis (hundegræs).
ME laid EN SER 1 LÆ TREERE RE ER x 686
AROS Elke iS 2 1 DLL So SES SERESESE Te EET b. ORE.
TE RETTER SAREEN RE NE ESERE SE KE SGLJER VIT. 45
Daucus (gulerod).
Onhonns: Anst 55 45 SES Krateret see ae XT ;383
EEN 5 SEERE ne VRE seg SEE 1517
BIS la: RES mene RR RAVEN Tese Seler CA SESDSE VI 100
Pletoeeie yin KA SN so Als Sele MANN III 30
[NY Na SÅR s7n "4 na 721 ma I” MRSOSSR SERENE NERE SEERE AR RSS DER ANE SONS BOE ESESER EFV 78
Ceuthorrbynehidius terminatus, AW. .0002k Ma IV 188
Dianthus (nellike).
Cassida hensat LS LNS de mede REE Ran VII 268
5, RS ESS ds ISER NVTI 275
Sne phålerata ss SUEDE SE REE PINES SED IV 225
Dild se Anethum.
Diplotaxis (mursennep).
Ceéuthorfhynchus'pleurostiema 32504 007 LEDER EN 373
— chalybaeus (moguntiacus) (D. tenui-
KOB 503 na arrene eN SE USE IV 184
Djævelsbid se Succisa.
Dodder se Camelina.
Draba (se også Erophila).
Centre Bras LE NKT DINER se ae Ek IV, 182
Druehyld se Sambucus.
Dueurt se Epilobium.
Dunhammer se Typha.
Døvnælde se Lamium.
ES SEE SN REN ULIG TEN IV. 64
BEEN EET NE sens ENE» IN 133
BE EEN NES 5 24 dre New ads IV 163—166, 169—172
BEDRE AN FESTSINE eks FEE SEES, SR ES 5 + 335) IV 280—287
Convallaria (liljekonval).
EEN ES EEN EN ere ER ERNE een MIR VII 42
Convolvulus (snerle).
REE NES HANDS 55 rn me EDR BANEN 029: XIII 114
+ Longitarsus rubiginosus (C. sepium)”. H....... VII 226
+ — pellucidus (CC. arvensis)" VH 1222... : VII 228
— SEERE 2 cs RHEA R KE MUNDI TT VII 235
Hypocassida subferruginea (C. arvensis) .......... VII 277
spermophagus. cisti (6. AFBENSISY oak een enes VII 281
Corylus (hassel).
RR ES ERE 1 2 sande NE dre UFØRE, IT >'18
BE ERE EEN else res FRsO3
am AN 5; ct 7 DERE SES SEERE SEEREN STRSRESR KJESISEERR Pere TEN ERE] Fb:22
ER RR ESSENS ra SE mbar se farer MER IT 22
ET ME mr. ASERNE SKETE ERE EUS RERRRER SRRD ERR ons ER KER 11: $9
DE NEN 27, XD," SAREEN STS SNE NESS SERENE DESSERTER REESE) II 90
ERE SR oe Rae II 94
BR BES BESES DS ne erne ERE SUN XI 94
REED STE DEDE ER eds sek bg d MR
Pogonochaerus hispidulus (bidentatus) ........... FRE 135
mr RE Sr SNØRE ASER SENERE SEERE RES SENE BENENE FLE 20
SEE HERE IE roer Serene ESME HH 29
SIGNEREDE ala Auris SAN REJS NG VII 59
EPE Dales nitidlus 4 serne ØRNE WITT 68
— TT SL NERE ER BENE SE AS RØRE ØRE SE SEE SORGESS NEL 70
— mat Na Fr I ÆT Vee ERR BEST ERE SDR SEN BERT E |
— arm EL RSERERERSERERSSKE STE SEEDEDE 8 SER dend NI 73
— ES lod reen ke de een Nb 73
— BEES EEN seen RR ane ENO
— ERE IN Fee NEL: 85
Eee as le ME" —" INN Fr tee RER EET RENNER NI 427
+ Haltica quercetorum var. brevicollist, W...... VII 200
Oos SEES ss een MEN DEE 13:23
ERE ERE ES SM RENSES IV 30
FREE SEER ESTART HANNES. IV 536
Stroplosomus melanogrammust 24020200 råk IV 43
de Baloninus fucom" BT, B SONNE ad bane.» TE IV 227
BEER BENE 1 3 re sad ne saa IV 314
Lr kø le > re JDERERRERS RENS SER SEERE ESS EEESSRE SES SER FE SEREENN IV 316
5 Areena 5 35 ra bø KA RES PER SEE IV
Beastie hans iD ss rdr Kr Rs sn RER XKVELL 4
— lies EAN 2.00 SK ERE EVER 2 XNHE 15;
— SU 5 4 ale DALE REESE XV HIT. 15;
dr rant er 0 re SK DOG EN KEDE XVIII
Taphrorychus- bicolrersds AB se TE 5358 XVIII
Crambe (strandkål).
+- Psylliodes crambitdis Som 13 EG VII
Cetthorrhynchus. plenrostismat 32205 55 FOR DERINE IV
— risene" 232,33 sAltbaskde tele, pE IV
—— leo SI ASLE 2 3 me IV
Cétithorrhynchidins. coke? 213 SIDSE TV
Crataegus (hvidtjørn).
BENOIT 53 rs De MAN SANDEDE REE SE 1 ROERE AN
PRG AREDEE a aA ESSEN PØSSORSE 5 SES STEEN XV
Fe ae ea NSSS rdr stele ae NERE Ås XVI
Fahne RESET 8 5 546 5 fr kk re mer 30 så ÅRER XVI
Posen Ale ESSEN soen ERNE b,€
BR BR ES ES Fe REESE ERE mrsitee - 38
Radar , 2 ERE ØENS 22 ROERE Mm
ERE ark eres serne HE ERE RE RE ERR AX
Coryhbiles HUDUBEUS: ; 10400 24 er Er E Gr re LERNER II
beriebs brunnenst 1 ask eee de REESE II
ERE ES SE ERE NE KE NE REED NERE II
Anthems? |; 1 dagene addet arven x
BE 10 are ene ES R En es ORE X Ha
Melisethes nes ae 50 5 renees ende, KI
— CORR is sr BET, Krake XITI
Fede Deres LE ne re BLA ME I RILLE XIV
ABER 3 SDS od ge ar SE SERENE RTE ERE REN NE ER ROD ENE XII
FPytoEhioa soen eat 10570 ENS BERSEEEØR 3 DE XII
— Bernstein 5 5 ey ER SER SES XII
omdr. bjenttatat 35 11445 oma ag EEG 0 Sr XII
aser 5 ae løser ANSE SENERE SETE XII
ORD Ka DRESS 2 25 Sa ne oe MEDA re md XII
BRS ea 0 sake es enn AE ET, BI KH
Neale heri berette JE Wi
ONES NEEDS Sets hes ole SKE ER:
RE |". SPEER ERE RENE FO SANSER SERENE RE EEEE 5 SIN TS GT FLS NT ST" [HH
Gerner sod SS TINGE SEEREN RS III
Nilens 55 2 25 ren sie mer RARE SOE LES III
RØRET 13 ars Res AR ER BØRS NER Bet ÅR T1
Stenotorns. MER STENE RR se III
Atman ollie men BER RENE MEDER: III
Rn ad] BESS as STEL TELE x £- KER UL TESDE MER KORS RDNS RSDERENER Xx
Hr RMA SER Hm BB ri ne nok ERNE ege II
rr or NØRRE ESSENS BENE PEER SENE REDER II
EO EE BRET ISEN Saki sognene sd II
ER ES ES OR En RR ne Re Ree El
EEN Los mine ki BER sank sene s II
Dr Mg Tdr 1 | Ked a TE FNL AE RDET. SS SS RENE SSD N RSD XIII
re ERE FARENS SS en Vo eR FN ERR NER XIV
Elslecsetas fermestoides, B 65045 us eee se ms XIV
KER BIN ES 5 OSSE SE men dn ar XIV
ERE ENE ERE EEN GE me RS EKORGE RR m' pE |
FEE REE EDEN ES SEER DA een de REE er XM
LT ETT, 5 lets renen RER E RENSE DE NERE ENERET ESS MR MOSE SESNER DANSEDE XII
EEN ER 5 Ms fn REE RR SENER ARN RE AE
Ehe NES FENENESR EL SES ae me SERRA DENS Må XII
+ — AES SE FRR SES TIESRET ER I SS al ond are GE ET
— nn AOR NERE SER RUSSO SSR JOE D XII
ROSES BESET ASE ADELE an sense XII
Eee RE EEE SSESEEE e AB ART oe Rn SÅ an Al øde 8 XII
EEN EAR Ls SENERE aen oe XII
== HDorcus: parallelopipedust. 55 stadie me VE
REESE ESS EET TD Ros syne re were lan VIE
HS modendror andrea USM EEN lgd mene VI
BENE KATE SAS as suser ne ned VI
KNEE RS 2 ar laa suk kk sneen III
eN ag 50437 01 kalk 2 UNG … SORA ESSEN SEE ARE SEEREN SERENE III
FRUE dEs Testa BB 00 rd renin see re III
Khagium mordax7. "BB .0.,. br FE REN tot ig 2 FØRER ES E SSED ITI
ES SEE ES Roars oe des sms uns III
FE IIES Arena tas, BB 1 0 san skel SR IV
FRED SLES. RRS IEEE SE RES BEDES Don Scars sR KKG R IV
HEE EB DS AS SAL AED KON IV
BEES DE REE RER NE DSR ON enn akse nd IV
EUs Here KUE SS er Te UGE RR RAE R IV
SONS Fe ES — MBIDELD SE. ISESSRERSTVS. XVIII 14,
— RENEE ER re Ras RARE El AN ELLE 15,
— BE SE URE sie TE FADO ARRE MNL AS,
FEER FAD SDI eee nn ÆN 11-24
EEN SEES i LD 1 SR LANE ke e XNIIT
FF Taphroryehus bicolor?. Lø 5004 dy nevene AVITI
+ "Xyloterhs dommerens. Da sner: XVIII 56,
— egnede, ST reg etagen ede EEERSEREER AN TE
EROS RER NES MT EIROE JER XV IL
KA VREBOTUS ORD LØ SATTES GG AV HI,
— ER EN ØE mer henad Eee Aloe tet ar bre SFPESSSNE SE EREr ANTI
om ES LE IST ss ehbættek, XVIII
ES rn DENNA Fritsblbagrryød. XVIII
176
Filago (museurt).
Olibrus: pysgemacus (F; mintnd). Ko SUMLE STER Xl
t Gassida seladonia AF..arvensis) 45 EE VII
[+ Apion brunnipes (F. arvensis) WJ]
Filipendula (mjødurt).
264
272
Cateretes pedel NS SSO ES STS DASE XIII 36
[ — (DES DR bd SE) FO) See R ES as Me yet ed NR XTTT AZ
ERE en 5 os sk Eee eee RER 0 ER GAGE SU XITT 53
Mehetthes, Eos 5 3 added ke aan ell are EJÆ KS XTTT 407
— CORA ONES; Ed 372 0 sa RES AE ERNE ENE XIII 102
— oe NENS 5 SE SAS Sa me fa E XIII 104
— BIERS Se ed bogen ør Ale rød bror ke XII 143
Caen HESS 5 5 sa AG see EEN EVE KE XIII 124
Arnt renEs HUSEDE. 55 0 SN SSR TE MLS HE TEDE X113
ÅRaspIs FORE VS SENE en SE me mr ER AE Sud SEJE N ATT 67%
ere beh TS EN SSR SEE Sd an KERES VII 157
ES ERE NS SD SEE TRES E eler FEE VII 201
ARR Ehe FEE SEAT SITES SSRI SE ES SEE SSEE VII 216
Fladbælg se Lathyrus.
Fladstjerne se Stellaria.
Flipkrave se Teesdalea.
Fløjlsgræs se Holcus.
Forglemmigej se Myosotis.
Fragaria (jordbær).
Psendophonus' pubescens: BT LENS så ek ER XI 186
[Trachys fragariae. L] 3
Calera BEDRE SK DINES SER EN sad ARE Ee el VIT 153
— beneRhas BEF SIRENE SES SES DÅ SEE VIT 157
SE ra ED SS STIK SA SENERE SSG MARGES VIL FS
Flair Slag ESS SEKT SUSE SERGE ES GENER VII 203
Ofjorrhynehus,: sær 0, Teustidi BR JESSE IS SSG GS IV 22
Bo RUhes APET LORS 7 DS SPA SØS DSÆSE ae er IV 40
ERE BER SS DES SS RES RER re ene SR IV" FS
KRESTEN RT Tee KR ne IV 315
Frangula (tørstetræ).
Flere træbukke søger til blomsterne ..…. .....…. 0. III
Fraxinus (ask).
Phlocdstichus. denticollis ..... 15k la Eee XTIL 165
Gryptøphagns. intermediust | 150 en HANNES XIII 209
173
Echium (slangehoved).
ENE hes RES senere DEN WIRE dk XIII
—— Bees. HH 155. os an en mc XIII
[ — SEES HE an ra MAS ERS EL sst ETS XIII
Ea ÆT 5 aa "9707 1 FORDEL se KROER MERETE SEE SEES TREERE VII
— HEE ERE 0 SE SE or EEN rer MA Eje NTI
— REESE es an mv sø Ny
— ENE] sa san here erne VII
[ — BE EET 3 BESES ze ls rr er inter mk TR VII
+ Ceuthorrhynchus geographicus”. W ............ IV
— aspere dart 55 ca RIE IV
— larvatis: (omatus) 0. al SION SEA IV
Eg se Quercus.
El se Alnus.
Elm se Ulmus.
Elymus (marehalm).
Ble ak einelesE 3 le skede ei Å fc SØN nd X:
FEER BESES SS en DU Role x
eos KERES ol rdl ERE em X
BRUS Eiens. BESES an ae eee Rn H
Hel rs n FLE ig 5 I koR NOR ERE SERNS RE ESS SEKS XIII
FEER SONNE 4 san KERES FORORD] VII
Engelskgræs se Armeria.
Engkarse se Cardamine.
Epilobium (dueurt).
Fra Hen” lythri E raden 1 /PEE MASSE JEDD VI
BERNER EESTI sen WII
— lenses RET SE TE ANDET OR VER
Fans SET SS EL ENA ERNA 044 IV
Equisetum (padderokke).
SEE ENS DU, eg] OT TABE 4 F4 73 52 5 at ØR => SERENE ESSEN VII
HEN DIIS EET. ARR RON N eneenend IV
+ — rear DS ge. onkelen 41 IV
Bagous collignensis (subcarinatus) ................ IV
==. hilulents Grerikerses KK, FH smharmiene. IV
203
200
202
203
192
176
132
132
140
144
174
Erica (klokkelyng).
Cryptocephalus bipunctatus var. sanguinolentus ... VII 76
— bien ttatus. 2 5 AUS DEGREE DEN V115-36
Strophosomus, terasse, se BUK, AED 3 IV 44
Cæbthorrhynchus series 0 0 dn bs se SUNS ERE ORE TV:4885
Eriophorum (kæruld).
Pilene ise 8 LSD EN FØR KR Sera KEN VIT 38
Erodium (tranehals, hejrenæb).
+ (Phytonomms dase benet 25 ok bier the EN IV 84
Erophila (gæslingblomst).
Centhorrhynchns Bi UuIES 2 5475 4305 In 278 0/0 10/0 72/1 SK AGREE IV 182
— DES. NA SS øre Ben aor e AE RGRRER IV 183
Erysimum (hjørneklap).
Centhorrhyrches Cone 1 See eler ne zV5175
[ — rapae (E. cheiranthoides). WJ)
— chalybaeus (moguntiacus). W .... IV 184
[Ceuthorrhynchidius rhenanus (E. cheiranthoides). W]
Braris! Aabo EA BLE KS JOE SEA SLS 5 PR ERR SE seg ER IV 206
Eupatorium (hjortetrøst).
NleRSeThEes rabi BADET JA FPO SEE Se or eED ÆT 321
een RE 1 3 sad ho ARR KE REE ENERRERER XEL 7 4
Raspe Fona SADEL SS IEREKRØNS 20 Il, 93
ÅAÅgapanthia villosoviridescens", K 20.25070 stege HL 1:22
Loes SENEST PE 3 SLEM RRS VE Sara VII 227
LADES FINERE NEGER eee ERE 74
Euphorbia (vortemælk)
(fortrinsvis E. cyparissias og esuld).
Nordeltstens Drevicsrda ESME >. 4 KME
FR Apbthona. cyparissiae; HR SKEL en Gk BATH: VII 216
+ — mil kBln tyv ej CS ØR i; MERNE SET MR" OT SS NITS2ES
+ — Ene FEE ME Elan VII 218
[+ — enden. FR LTL ES eN RSR VII 219
[+ — ERE RE RS SS aa sene 100 37400 VII 219
Evighedsblomst se Gnaphalium.
Fagus (bøg).
1. Arius smiiotus 5 stn, LERENDE S SAGER lege NAG
Dicdtyopterns ;cosnardi? … . GHIA GUGEE BP TEE r. SRESE:
— MEE SÅ ad ÅRS REFI RUG IESKTEREE ærede
Chilaeorus: rens ETERN ke dus RAV
ER ERE sek ker Fa dekan es ede XII
FEE REE SEPP DEDE ea eee ek sun er b.A Ni
es ta messen ko RK FR RANE DANS ens b |
RE AR 0 au BEN SNSGSRREEREE HIS SEKS SEERE SSR Es SEREES STENSEN XII
Dorcks parallel pipedes, SK ore sens rk Sr Esk Rs Er Wi
DEER BENS ERNST IE. DREIER ner mene III
OR hynehes HEER 0 AR ET agnes nd IV
ere OR VOSS waxmi”. BK 5 1020 lee enten IV
SER BEDES SSF IT Sera sa an dtn frelste XVIH. 13,
Hs ELIE SINNS ENS INSE B LØ AUS va VIET 23.
— ER] neg 5 PAR BT: ARRENE ERR AN TIT 23.
3 tæperisinus. Fax, By LØ Sven XVIII 24,
[+ — HERE 25 So BRS AV HIT 25,
PERIOD DEETS SOME ES, 3 2 2 ea i ERKENDES XVI 56,
BE DERS FESD må ne ER NEN NM BURMA ANTI 71
— SEER IE ere Hel oem XVIII
BEES DES: OURE 5 SEES GT re REN ERR dn XVIII
Fredløs se Lysimachia.
Frytle se Luzula.
Frøbid se Hydrocharis.
Frøstjerne se Thalictrum.
Fuglegræs se Stellaria.
Fumaria (jordrøg).
d-: Ceuthorrhynchidius quercicola?, Wo. IV
+ —— REESE vorde varede IV
Fyr se. PInaceae.
Følfod se Tussilago.
Fåreleger se Armeria.
Galeopsis (hanekro).
KREERET ag raske are ne BARE RENE bp. ARE
ERE Se SAR Aner VRE VII
— mr EN on HERE SERENE ERERERRER SEERE PTE SE ENERET VII
BASE ho FASE 5 hrdhed renter SEDUM nl 3 VII
+ Dibolia rugulosa (G. ladanum og tetrahit)" ..... VII
MEE 55 Foo ne eg BE ANE IDG VII
aeastes. Tak (GEA NU 53 eneret bål IV
+ Ceuthorrhynchus angulosus (G. tetrahit)". W .... IV
Victor Hansen: Biller. XIX. 12
188
190
113
108
110
112
251
267
153
162
178
Galium (snerre).
F" Bermnmyliassa halen ENDS FREE SEREDEDR VII
Galnebær se Aftropa.
Galtetand se Stachys.
Gedeblad se Lonicera.
Gederams se Chamaenerium.
Genista (visse).
Meh eee: ERE NE RS SS SR arge earn Rae GE PÆRE
Ht enIis VERS ag s SE Fer SNE SD EEK IV
3 AIR. REE] SM BORORE BOISEN 5 ere me IV
HE EDR ERE ESS DSS ES SST GE SEER IV
ET Ea oe rare ET 3 ora AE Ge GGS ER IV
FINAS LIES SEERE SS None RER BOR MGK KER LEAN ALÅ XVIII
Phloceophthorns rhododsttyisUinAREN ea on XVIII
Geranium (storkenæb).
Tratchys hans GIESSEN ERE NE SES se II
Phytonom us Fosen 7 ER sokker. SS IV
Hor Bie bores 313 SAREEN RANGE SETE BØG IV
+ -Ladadus anis SEE SR Bade SS STEG IV
Geum (nellikerod).
Haptoscels melanseehhald 3 2) sale dæk nn dn RE VII
rakerueela ans FE SEN en RE SR ETAS VII
Gifttyde se Cicuta.
Glaux (sandkryb).
Phytobius. guadfttubereulates 3 200 oe Us ARE IV
Glechoma (korsknap).
Trachys pumilus”. K
+ Chrysomela violacea (goettingensis)” .......... VE
Longitarsns eis UNE, SME ANS DS krogede VII
Glyceria (sødgræs).
Lina sa EN SR den ed me KREMER VII
— hieoloFå 2 22. aen ele sbE En RELSE BE VII
— Hands Er 150 FRRREAL SEERE SEERE EST REE SEESER EN STEN SSSERES VII
— serien 5 3 ax EGE ir me MAUGÅSERSPTE NOR Va
Chacetoenema afidilassis ad Sea, eos NVTI
NOS ere ST 415 lars etern BENI IV
Erirrhines herbs ENES snu soen er IV
Bagous fylindtus si. FS angoelenie koden IV
159
200
179
Gnaphalium (evighedsblomst).
EN ERE 5 oner sees. NH: -275
Gran og granfamilien se Pinaceae.
Grådodder se Alyssum.
Guldblomme se Arnica.
Guldkarse se Rorippa.
Guldknap se Tanacetum.
Guldnælde se Lamium.
Guldregn se Laburnum.
Gulerod se Daucus.
Gyldenlak se Cheiranthus.
Gyldenris se Solidago.
Gyvel se Sarothamnus.
Gæslingblomst se Erophila og Draba.
Gåsefod se Chenopodium.
Gåsemad se Arabidopsis og Arabis.
Gåseurt se Anthemis.
Hamp se Cannabis.
Hanekro se Galeopsis.
Harekløver se Trifolium.
Hassel se Corylus.
Havgræs se Ruppia.
Havre se Avena.
Havtorn se Hippophaé.
Hedelyng se Calluna.
Hedera (vedbend).
[Anobium hederae Ihssen]
[| — inexspectatum Lohse]
Una pinde; NOS RARE. Snerre XIV 210
RE ERE 0 SETE RV sr ne XIV; 233
Hejrenæb se Erodium.
180
Heleocharis (sumpstrå).
Brnriinus mere USS entre 127 Er ak BENS SRP ERE IV
Helianthemum (Soløje).
KEEL SS 2 OSS 5 2 za ar TX ARRRRER RRS] SSR aser LOS LET Br XIII
[Apion aciculare. WJ]
Helosciadium (sumpskærm).
Phytonomus adspersus (Hinmundatem) 0523287 IV
Heracleum (bjørneklo).
TAPRE" Fess NS 1 SL FR SEN SKT I Kond ae SEES EG IV
LER 54 5 OT 2 12 1 lle » Fede sa ERE SE SEERE SIDE IRB SENE AN EN ESSEN IN
Liparks Bla brreseS SSR 1 SMED 5og 83 DR IV
—— ESS sr SS ERR SS SAS SN er] TR RE IV
Hesperis (aftenstjerne, natviol).
Phyllotreta SED ES re ae Sea] se ORE VII
+ Ceuthorrhynchus inaffectatus". L, W
Hestebønne se Vicia.
Hestegræs se Holcus.
Hestehale se Hippuris.
Hestehov se Petasites.
Hestekastanie se ÅAesculus.
Hieracium (høgeurt).
PSO raa ANSER SERERE SlDESS X
Lrachys troslodvterte sei ES Sne ha ds RE DE II
i ens 0 RD blå me fe zl 1 ET sneen ERE REDE ders seks ale DK REED UREN" XITI
Cry toen hals HEST SA ERNE 1505 Di ses VER
GhErsomekr "Ceres … SEES ARSEN] SES ES ER VII
Trachyphioeus (hær HH) DNS EN IV
Ortochaetes setiger FAG BEER os lse IV
Ceuthorrhynchus marginatus (H. umbellatum). W... IV
— fennicus- (albonebulosus)" 9.7.5; IV
— moler GE] nb ERE osse IV
Aid. ISDN al RED SERENE GORE IV
Hindbær se Rubus.
Hindebæger se Limonium.
Hindeknæ se Spergularia.
99
85
208
181
Hippophaé (sandtidse, havtorn, klintepil).
ER Eee HE 3 anretning N11:197
Hippuris (vandspir, hestehale).
PRES 5 157.194 PRES BRS NA SE FÆRDES ERE Se TV "195
Hjortetrøst se Eupatorium.
Hjørneklap se Erysimum.
Holcus (hestegræs, fløjlsgræs).
Axim arsns Pullers OH NES FAE DIST SE annen X-0
Honckenya (strandarve).
BASS HEE SEE RE En SÅ MØN RS seede I: VII 269
— OD IS ERE DEERE Re. MEE 275
— SYGT EE BE ES REDER ES ER FEE K ER ENE RE VII 276
REE BEDES ER ARS DEERE HELE REDER nd ene ss XI 176
EEEE SENE ENS ET en ; fi (6 Br |
FRIE ESSENS ES sa ease eo kd Re Klerk a bå Rs
EEN ERE SE SEE EEN TT ske ns VI 100
PR opera hore RT, 3 ASSESSOR S1-107
Fema hehenis (ove) NS 0 jernalder ske er VII 46
——… melsanopa., RG RE SENSE Rn VIE 48
re rs TE Some TLE 43 >. FØRE » Me RR ERR SÅS SE RET ASRRRERREEEERRRRER NE 173
re ES HÆR SEN oa sa ss mn ere er VEL 212
Humulus (humle).
Fever afternmatae B a070 077 BRLIISELEMNEEN V15:254
Hundegræs se Dactylis.
Hundehør se Camelina.
Hundetunge se Cynoglossum.
Hvede se Triticum:
Hvidtjørn se Crataegus.
Hydrocharis (frøbid).
Harre ai ESS ES ne de de NTI. 32
Hyld se Sambucus.
182
Hyoscyamus (bulmeurt).
EDEN pubescens HDI SOE TØN FIBRE VII
Psrhades e r se rean IKE SEN KDE SÅ VII
+ — hyvosikianikss Er mure ARE sås VII
Hypericum (perikon).
Ft rype, BEES ole se 72 VH
+ Chrysomela HYDE KOSKA BEES e s FARGSE VII
+ — NES AE INDSLER rese VII
Fm 0 Jr ERNEST I sa SSR NES VII
+ — Brasen sr RE STER VII
— goettingensis —…..5. ENE ENDT e ERE NESS san søe VII
+ — aanns ts ENE Sa SER SETE 2 RES: VII
ChFysochior rillen SS LENS T ST DES ENE FE ES SA VII
+ Apion brevirostre. W
+ - — Ssimum+., W
Hypochoeris (kongepen).
OSTE sol TE AE RET REDIESS tg DE DERES IV
Cena Ba ERE SED Pe are ea nr IV
Hyrdetaske se Capsella.
Hæg se Prunus.
Høgeskæg se Crepis.
Høgeurt se Hieracium.
Hønsetarm se Cerastium.
Hør se. Linum.
Inula (alant).
Gassidd' hemiisphaerica 557552 5 FÅS RåD UDT ER VII
+ — Mirren eee rele FE RL VII
d Pllemostorns fastest 8 Arrest SSR VII
Pilates RER INN PK ARDEN RE SR Val
+ Aphthona coérulea. (nonstrista) tt HH 30 0 VII
Jasione (blåmunke).
Mordene EEN 7 ES SKA SEE ERR XII
+ Miarus micros+
Jordbær se Fragaria.
Jordrøg se Fumaria.
133
165
183
Juncus (siv).
ENDER RER AES Se bredte mee serien are de XM. 359
ocean tele sl See bad DER Es Es XIV 90
BH aevsgrerenlsinn i BAL G, 0 Ak I [toga he SERENE EEN NOE SA KSESRSSEERSESEREEES: VII 191
Kabbeleje se Caltha.
Kalkkarse se Arabis.
Kalmus se Acorus.
Kamille se Matricaria.
Kaprifolium se Lonicera.
Karse se Lepidium.
Kartoffel se Solanum.
Katost se Malva.
Kattehale se Lythrum.
Kiddike se Raphanus.
Kirsebær se Prunus.
Klaseskærm se Oenanthe.
Klintepil se Hippophadé.
Klokke se Campanula.
Klokkelyng se Erica.
Klynger se Rubus.
Kløver se Trifolium.
Kløvplade se Berteroa.
Knautia (blåhat).
ERE eee te ET HEE DE nederen TT 48
ENES SENE 7 sr somt ae å eo ri XITT-YIS
NEEDS 73 Fase Kgs RENE en VII 144
BEEN ER SN EN ER SENER meeen IV 250
Knavel se Scleranthus.
Knopurt se Centaurea.
Kodriver se Primula.
Kogleaks se Scirpus.
Kohvede se Melampyrum.
184
Kokleare se Cochlearia.
Kongelys se Verbascum.
Kongepen se Hypochoeris.
Konval se Polygonatum.
Korbær se Rubus.
Kornblomst se Centaurea.
Korsblomstrede se Cruciferae.
Korsknap se Glechoma.
Kortlæbe se Teucrium.
Kragefod se Comarum.
Krageklo se Ononis.
Kransburre se Marrubium.
Kransbørste se Clinopodium.
Krebseklo se Stratiotes.
Krognål se Alyssum.
Kræge se Prunus.
Kulsukker se Symphytum.
Kurvblomstrede se Compositae.
Kvalkved se Viburnum.
Kvik se Agropyrum.
Kællingetand. se Lotus.
Kærminde se Myosotis.
Kæruld se Eriophorum.
Kørvel se Anthriscus.
Kål og kålroe se Brassica.
Kåltidsel se Carduus.
Labiatae (læbeblomstrede)
(se også familiens enkelte slægter).
Meligethest 6% XIII 101, 105, 107, 108—114, 116—121
Chrysomelsa Jastuosstusntet. ås stil oser VII 108
Lothian hrenket 55 ) BESLEUT SSE SES ES ENRR VII 236
Gaia: VERDEN, ae ge, FOR KT RTE BREDER ARE VII 267
185
Laburnum (guldregn).
BEA FEEDS ENES 325 Fa add sv Fader ereketeLe IV
ENES SEES SD HE RER air orn ede XVI
Phliaeophthorus:rhododatty His 21222 ane dne XVIII
Lactuca (salat).
es RE Dr. sl PEERS DE ESSEN AR RER ERE SERENE RR IV
Ceuthorrhynchus marginatus (L. serriola). K....... TV
Lamium (tvetand, døvnælde, barsvælg, guldnælde)
(især L. album og L. galeobdolon).
BE, ERNE 5 es leret iinsrsdk . XII
— ner mr SE nyre REESE SEAT Sas XIII
— DE ren De" RE ERESRRBES ST ARR STEEN RE ESS XIII
— ran, TY end > FLOS SER SR SSL EN ESSENS eN ER BEES XIII
— BOREDE AES 187 si as ds XIII
— BEEN ST, FR SAN STER 04140 XIII
— ROSES Er. piskede denn XIII
— SAREEN net Bo FYENS ske XIII
FREE FEEDS 52 LER Eee ed VII
Apteropeda globosa (Lygaleobdolon)t:… HL 2.220... VII
— orbiculata (£: galeobdolon)y 2 ad br » VII
Fu Goeliastes lamii (sær L. album)". U, W22.0..— EN
CERRO DYNER ES SAID ERE NU SEEST ER us IV
Lappa se Arctium.
Larix se Pinaceae.
Lathyrus (fladbælg).
BEER BREST 50 0 mende] Arns es VER
FEE KEE Ea NT OT RER SR RBR er ke VII
— EOS RE NE am on Tse sneen WITT
[ — [TET TRE TH RR SENERE ERR SESRRSSE SEEREN SERES ERR VII
PI Los Bees DIIS DENN, re ve IV
Di IDO RØRRE 55 5 ns fr «Tag hanke dere IV
SA HD Eee 5 ns ERØEENSS nei malerne IV
ERE SEE SUE Ble mk DENN belongs IV
er DE SAR REN FSI ST ERE TET TEENS KERES TEEN TE ORDENER IV
SN RR KN lse DS LOREE Pbanlpend n IV
— … gyllenhali. W
EN] EEN NE SEERE ses ses merne IV
GEN Heden KEEL EN ERE RED see ves IV
ENERET NE ol alen ens ere IV
eolumbiem (1 oser Naade enn mee IV
le NE al EEN Te es uskde IV
SEERE arr REE HEFE, enden nd sd IV
186
Lemna (andemad).
Tanysphyrus- lemma 1. 5 FRITURE IV
Bacons Ends 5 rr ns dn ves se ER MESSEN ØRR IV
Leontodon (borst)
ORbnes. ERE 5 2 SURE SE, SIENA SE KDE SUE SS XIII
Lepidium (karse).
Pilyllatreta enorm MH 3 5 dere sas SELER VII
— BEER MESSE TO SØ GE ennen EA RENEE VII
— HERDER SS ES ESS Re NS RANE VII
— cruciferaes WWW. sonder PRES "SK ST ae) MEE VII
— = AR ac PØL SNS SERERRNEREESESED GE" ISO TT LT ede OT gg VII
[ — Tr Ny ne: MER | FARENS SES SSER SE "TS Tør an 9 at SER VII
Lixus myagri (L. latifolium)
Cetthorrhynchus «Sets. MW, 20010 DA NERE 7 IV
— syrer (1. dab DETTE. IV
— chalybaeus (moguntiacus). W .... IV
Baris lepidii (L. latifolium)”
Liqustrum (liguster).
Hylesius eler LN FNS FE PRG SENERE ÆV TIT 28;
Libocernis HR, BT, aids ses eee US. es on Egg & VII
Liljekonval se Convallaria.
Limonium (hindebæger).
[+ Apion limonii (L. vulgare). WJ]
Limurt se Silene.
Linaria (torskemund).
FF Brachypterolus. pulsar RK 2/5 nen Xx10
+ — nale 0 reg Hee ege SERENE XIII
tArvysomels - SyDSOPhUae? snik 5 ne TB RSE VII
— sanguinolenta (marginalis)"”) ......... VII
> .Mecihus- hey denit KK aan Sr ei BING IV
+- Gymnetron antinhinet KS IILDSSSE UB ÆRE IV
+ —— Ba TANDEN KE 99 IV
+ — Colle 1. BER RARE IV
+ — thapsicols 7, 1 SØDERE AS IV
+ — lmaring? …k… APOSVOSE dd Jr ENES IV
43
1) Chrysomela kiissteri Hell. (sanguinolenta D.F.) er en syd-
ligere art, der ikke kan ventes fundet hos os.
187
Lind se Tilia.
Linum (hør).
== Aphthone upon, SAS SISSE TEENS ven NH
Se SIERRA ER DREIER 3 ss arlet re see MII
Lithospermum (stenfrø).
LEE TEDE SS] 4 TOR TI agt 1 EL Jer as AREAS ASSRRRES AS AEERESS SERENE Val
[ — ne NNE z " FR TDRERER DREAM TEEN EST VII
Lolium (rajgræs).
Eero Ar FE NE SE Sar re ae ae VII
Lonicera (gedeblad, kaprifolium).
BEER FEER oe SD RR RON RE DA AES II
[Orchestes lonicerae]
Loppeurt se Pulicaria.
Lotus (kællingetand).
(fortrinsvis L. corniculatus).
nr SØE ar TD MERE ERR SEE RE RESEN THERE RESLALS DENE XIII
— IMENS, SE SE AD SEER RONS OD XIII
+ — BR BEES Erde Gas KURS MENE RT] XIII
LEE FS ok rn LE TSA 550 720 SE 0 1 hy JRRERRESESS KERES RRS SRERREE VII
ER BR SÅ SS er KR ere hen REV DMR KE så MII
+ Sitona waterhousei>
[| — Vvsgressorius]
FR OOS bedes 1 sad SAGER Eee Te IV
— BRET KK 3 0 RARE 258 IV
— BE i es ins kr krn de re ere ANER IV
EAST, IV
— BORER EN pat kur 3 fps SKREG ASTE, "TUC TV
—— MERE NE mr rad van E As MARLENE EASY IV
BER SEE se (ENS EET, SIR Frog. 3 IV
re REE msn Rare r ere MED EN IV
ER FINT SØDESTE. tr EYE IV
Lucerne se Medicago.
Lungeurt se Pulmonaria.
Lupinus (lupin).
re ØE SEC jø DEnS ERØRSRERRE NE ÅRRE SEE 2 TADRE SEERE SERENE SERENE rv
[ — gressorius]
218
242
235
241
190
13
48
188
Luzula (frytle).
Chaetocnema confuså- (LL. Bao) 415 ER VII
Lycium (bukketorn).
EPE Bubeseshss HELE ER SE ME VII
Pere FLS SIS E S KS Aden re VII
Lycopus (sværtevæld).
Chrome pois, AM 15 SE Br RSROER SM VII
— EET ls SENEST ME SFO DES TIMEN VII
Galerncells salmarens K0 SS LÅS ERE NI
Longitarsus: leo FE Bee ERE SENE RR RE SEK er]. VII
Sa HEE 3 FO LS eee RR pE rdr eje SONS ESKE VH
Ceuthorrhynchus anenlosts 102 SAS career IV
— MERE ESKE ISS RE IV
Lyng se Calluna. og Erica.
Lysimachia (fredløs).
(fortrinsvis L. vulgaris).
Galerucella aquatica (sagte) KNAS ASS an VII
sp -Lythrara; salkkeeriaet 15 see KORTE VII
Esyliodes picrnas FS LAST. SSR sn HÆRE VII
[ — futeola, Hera ØRER sagte SEERE VH
Centhorrhynchus. ansmliosus? 8 5, i stterern lt OER Fy.
+-Tanminotus sellatus”; K, US W. Hoyer IV
Lythrum (kattehale).
d- Galerucella. cake HELE So REE DER VII
— Bushs SISSE so ORD. 30 VI
— tonede 5 15 css ERA 3 VII
Flaltien FEE 4555 UNS ASE ELDER 2002 VII
— olerseen, HH 255 sne he BSN TUDSER VII
tr Anthon lutescens, Fl 2 LL STØRSTE 18 VII
PS hier ht. FB 20 SS ANE RD 5 Are
Hylobius transversovittatos. (fatuus) 505. IV
FR bo ERE SE jr eee serne SETE IV
+ :Nanophyes marmoratus (dyt. KL SS. da SIR IV
Læbeblomstrede se Labiatae.
Læbeløs se Ajuga.
Lærk se Pinaceae.
Løg se Allium.
Løgkarse se Alliaria.
191
189
Løn se Acer.
Løvefod se Alchemilla.
Løvetand se Taraxacum.
r Malva (katost).
DT EDER SØ 1 ET I 0 15.5 hø ERE ERP SENERE XIII
Pede her SOREN EK De ssss NE
Rg LØ 11.) nr mv FGGENRER ARRENE RES KAR SEE SSR IV
EO ES RE NNE ER SSR eder e IV
Re Es Me rd re de eee RE Res IV
Marehalm se Elymus.
Marrubium (kransburre).
Trachys pumilus. L
EN ehes Kann FSR SEER SES ordens XIII
ens arses bases TE 2 oe oa ER G GINN VII
Matricaria (kamille).
Nee SEE, FEE SAD IR UJESRESSENØSÆED BER, XlIllr
SE Ko BET E DE EON adr re EET RR NMN RK NERE e XIII
FARE RES EE US OChFOLEUEUS: 304 030000 KS ERR KNR ASE
Ft oe KR 5 os Gar Re NOR R SER: VII
ER Re nr 7. 2 HR SERENESE SM NOS DEER STRESS RES ASER SEE HEE SALÆR VII
4 Psendostyphlus pilus. UMS. vsere IV
+" Ceulhorrhynchus. risus KW susende IV
Coryssomerus capucinus (M. inodora). U .......... IV
retro Fosen 110 oslrs ss res BANERNE 0 ge IV
be raeseen fhevieatimE. 4.500 M slog sån IV
ER ES aser ENO NÆSE NET neste IV
REE ORNE ES NU serne denne IV
ET EEN 5 BEES Re nr PEN 4 ge ks IV
Medicago (sneglebælg, lucerne).
Subcoccinella 24-punctata (M. sativa)” .......... XIV
KEE ERE HS REAR DET Naar kr ES NE SNOET
LOT hynehos høstet RUL PRG ELEG PN
SEE RER ES EN EAN SE URE EN
er FUGE REDE (ER IS)N s sen hale EST DER IV
ENN 0. 3 £ 1» ra RR SE RRRNE NET SEER TE SSR ESS SSR ERR IV
PEERS EEN EN EERANG lunes ndd IV
— OLES PRS. HEKSE DS IV
— KREERET 5 4 35 sur ERE NENSNERG YE MLS IV
— Be EET SE 5 SEES are Es mere MO MES EY
RENEE JERES CE TERE FOSSER Brad n IV
Apion fåavofemoratun: Ak, sas 1 DSE SS IV
ERE. 1 SSR FENRIS RE SEERE ES ERE SST eee IV
ET TREERE MESSIER Se ren RR IV
— Senest, BE, 27 HET SES SAR IV
rr 1 RE SR EGER SBS NE ADR SETE DEERE IV
Hyatt abs ris ; aA REE ES or AVH
Melampyrum (kohvede).
Aon "Havokemors dun ss SS FE ES IV
Melandrium (pragtstjerne).
Phytonomus arator (Aalen) les MR IV
— plantaginis (M. alban0v Enya FRE. IV
[Sibmia viscarse (1. alba) si serene sad IV
Melilotus (stenkløver).
+ CSitoha cylindricolise 55546588 118 DUNDEE KUST IV
Fyenus JERES. TI SS ss SR SEK SAS ENGEL BØR RER IV
+ — joolel nd or ei REN BLE YES 0 4 ME 05 & Sy te NI va 7 Ea ERR SSE 74 IV
+ — crassirostris". U
BDO VIGE SES TS AT DRENGENES rs Re rt re MARGEN: IV
oa HERE NE SES INS SNE agreed tee EGE IV
+— Smeliloti?. L, W
Frylsstines ODSCUrES ; 20 DEAR SURE RS ved ge XVIII
Mentha (mynte).
[El sethes: føenns] 5. SLS AR MEETERO RER XIII
— [år Yeg 5) 7% g —AReRRRRREERR ERE DERE Es 7 SET 1 I] 21, SØN XIII
HESS "PONT SE ASS AVE HERRER VII
— BEES 15 RE SE ae VII
Re Lensitarsus Hoop EL es UT Jeso NI
— Curt SS SERIE DETTES DU DSU VII
— materhousere, HF] VE ES Re PÅ VII
3 Diboba oven oslo eN, VH
Cass AIT 1. SL M6 holes RES nere AE VII
ER ENE Åben EGER tel PLS DSA ES AE SD SEE SN ER SÅ VII
+ Ceuthorrhynchus melanostictus”. K, U, W..... IV
ADS ES MERE SSGENS Lene ked IV
rr HERR, KK, NU ASO DET løste sekt IV
Mercurialis (bingelurt).
+ Hermaeophaga mercurialis", H,, Kisses VII
= Bårvynotus monrenst 2 46 ES SAN EU ag IV
HE TEDE 5 SDS ERE SN EEN RH IV
såden alles NMN dt EEG BENE eN NEN [AU
271
F91
Merian se Origanum.
Minuartia (norel).
RER: KERES 0 I ea RR RE La RASER REE 6 IV 225
Mjødurt se Filipendula.
Mursennep se Diplotaxis.
Museurt se Filago.
Mynte se Mentha.
Myosotis (forglemmigej, kærminde).
Fan eharsus SEEST SS Sale mess AE eN ke eee rR es N11-235
— Tun ERROR SO BOEL RRRES ERE ENDT E SNE SU VII 236
—- ameteee FE KN SPEED TE LØD VIL 241
+ Ceuthorrhynchus euphorbiae (M. palustris)". W IV 159
Myrica (pors).
BRINT DUE SES DEERE SETS FE SEES SENSE ves IV" 13
SS REESE IEEE NED SSR, SDESASIPISSTEEER een IBVÆR SS
Myriophyllum (tusindblad).
=Fhlhemonis appendiculata 22 02 5 ne sms Mrs E NI: 45
EET NNE mc de Se se AE AR DELE RR ERR IV 195
Mysse se Calla.
Mælde se Atriplex.
Mælkebøtte se Taraxacum.
Mærke se Sium.
Nasturtium (brøndkarse).
FRASER, 1 SETE Ree sag 70 are VII 138
ERE BD RE REN rn rer Tse BED ml as eye VII 256
[| — weberi]
Lixus myagri
+ Ceuthorrhynchus pervicax (»barbareae«). W..... IV 181
+ Amalorrhynchys melanarius?”. Wo ..sssruedee IV 194
Natlys se Oenothera.
Natskygge se Solanum.
Navr se Acer.
Nellike se Dianthus.
Nellikefamilien se Caryophyllaceae.
Nellikerod se Geum.
192
Neslia (rundskulpe).
[Phy hotrets dademates HH: 3 0 22 erne FEE NI
Norel se Minuartia.
Nuphar (åkande).
+ Doracia raset i eler de 4/4 SYGE ARE VM
— EN ar y leledtrbeee sense ron be. ØR REE As VII
+ Galerucella. nymphasaerts, KH SEERE ISIS SE VII
Nymphaea (nøkkerose).
Er Fyenacia CPASSIDESE STLE, TR eres n mes ØRER er VII
kulelerucells. nympbhaenet …… … 55, LÆ reen Res VII
Nælde se Urtica:
Nøkkerose se Nymphaea.
Nåletræer se Pinaceae.
Oenanthe (klaseskærm, billebo).
Presser hela dr, 1050000 RA REN ESKE KEE VII
LNS HEIDE BEES Sa ses SKR EEK ERE PENN WWW
VAR ASES KTS ie or RR ON SEE SERENE 0 le Rare, lede IV
Phytohomus arie 5 5 SD ass Co SKEER SER ER IV
— ÅSE SR. NEUER SS Ea MERE IV
Apion- sanguineunt (mdt ANDEN 22 sole IV
Oenothera (natlys).
Haltica .oleraceas HEE ae NE NE AGE VII
Oksetunge se Anchusa.
Okseøje se Chrysanthemum.
Onde urter se Chrysanthemum.
Ononis (krageklo).
+ Sitona'suturalis var ones 0 ses svie, IV
Creol hs Sara 2 ons RE SAA Es ENES S SER IV
Phyto EON SNE voss IV
+" Arbien onkelen RE Kr rer SR DVDEN IV
[ — sinterjectum (0. repens)]|
TEEN DETES EEN ES EN eee IV
+ Hyliastits: obsciiuns 3. 54 Jar HS Tone XVIII
214
153
203
193
Onopordon (æselsfoder).
1 RON OBO OPEE 13 UPS DEDE RTE, IV 284
Origanum (merian).
HOF DEDE HAS DYSSE] 20 smde le nens mer VII 84
Er rn" 4 SAREEN EN SERE SE SÅ SEERE FRR IV 278
Oxalis (surkløver, skovsyre).
Rhytidosoma fallax (0. acetosella)
Padderokke se Equisetum.
Papaver (valmue).
de jøders FU SINOSUS TE. MU 45 be UTAN IN AG IV 149
+ — EIN PR EN SRRRSSONRERRNDEN 4 7 TLS AES LENE 7 IV 150
Papilionaceae (ærteblomstrede)
(se også familiens enkelte slægter).
Eee ek ne MARIT 101. 114-179. 129
BEER RIS FEDE 5 Tae ERE Re NR NNIT 171
REE TEN 5 Se ERNE ERE RR RD VII 279
HE 550 SE KANE foer ln AA Go ere RUE KR PR KON SDLE MORS RDS IV 45
REE SE Le RAN mee RRS IV 84, 87—90
fn ne hage TE REESE EERRSS RARE US REED SEERER SS FIT SARRES SEES SESEEESENIN ES: IV-2717
KERES BIOS os LEG SR un ken eres e IV 223
KL TT» KAARE RER RESEN IV 260—265, 272—277, 292—296, 298—304
Pastinaca (pastinak).
Peberrod se Armoracia.
Pedicularis (troldurt).
== Kornfitarses bossen. BESES KR SN RSS VII 240
Pengeurt se Thlaspi.
Perikon se Hypericum.
Persille se Petroselinum.
Petasites (hestehov).
eN ENES NS RES 1 lee MERE i sr IV 62
Bi PRES EET HEDNSER SI jS JE IV 79
Victor Hansen: Biller. XIX. 13
194
Petroselinum (persille).
ES Ceuthorrhynchidius. termination er IV
Peucedanum (svovlrod).
Phytonomus adspersBs SES Sdr EN REN RE ERE BUE SOREN IV
Phellandrium se Oenanthe.
Phleum (rottehale).
Henle aben" 5 5 SE SS SURE SNE ES SE SE FASE SE BL EYE VII
, Phragmites (tagrør).
Psammoecus Bias ke ae RA XIII
Goceidula sentellidt £ 7 IVER Vs SEES BEN XIV
Anthotomns comes DSN. NR PEN 370 SR SEERE Xx
LH Donaca, afrundes] 3. Faure RE aan VBE
— Fx ANEDE Ma ENE SEE TET SEE Vil
ER 2] FOY 5783 0 10 0 F2 ne SR Di 2 TO, 2 H US I BERNER PE SSR S SEE HEER Se FED ST 1 NET
d- - Djeran thus le RE 0. SS ESBEN sm sn SD SNER IV
Phyteuma (rapunsel).
Klaris Cam bal SES SS SIN GN UA SSR NR NS Rs RE IV
Picea -se Pinaceade,
Pil se Saltr:
Pilblad se Sagittaria.
Pileurt se Polygonum.
Pinaceae (granfamilien).
188
85
(De fleste her anførte arter er udelukkende eller aldeles over-
vejende knyttet .til nåletræer).
Doris fenestratas (Pinus) 554055 ork raa XI
— ged) Fa 2 TR ET" 159) eg ll SER TET REE STEN BRS STORE XI
— Marie RE AE SE] RENEE SS SOE bd |
Anisotoma axillnis (PIO KSYN Soccer enn ER bå
—- BRET ek Re EIDE KE DAN a na SENERE: hl
PISA BESES HE IE SON SD Se era VS XY
[ — BREST SEE KE SR SENE aa aL XV
Matias eN SES LST See EE S n E E å VOR S/E BLÅ XVI
Placusa opr. oe En ses REE 2 can XVII
SÅ SSR SE RER ES Ds 20 EN SL ÆSN SEG DEAR 5 PÅ Re VRD XVII
ARS HAT SEERE Saa RAE AR RE ER KERN XVII
PODER BASIS ARRESTERE SR RAE KN AN
Plesner VERS SES ASE SE EDT RNSIN RER V
[| — BARS TE, 2 an ink me AR RR REDER EEN V
Cantharis rufå; ab. darwiniana" 2.211.37 Kane Xe
195
Hhasonveha elobgata (Pinus)? Aarøe DE x
— BEEN TS NER FRB KÅR SEERE RR RSD x
DEERE ES SEE ne ES eN dl REELT de 5 rn x
george eN REESE ENERDEN 7 TS DET TT SER BST SENERE Xx
ERE ERE DSO 3 SISSE erne SÅ DIA TERE en XIX
El er En ERNA rare kk FEE] KLD 0 ss II
EEN en Re Pr, Fy Per eN en Ek møs nen ØS å Bi
ae HE Ea ALS LSE Sae ennen SEG DØE zl
ER ES SENSE Tr Loes Går REE II
REE ry mee] SNE Dans EN II
ES DES ESS Ear mener se Ii
harer bike sær, Pibe) 8 2 FED TSNS XIII
— Fl sær Bea 28230) ODS DS er XIII
— en TT rer gt ÅRRE SR CET LSRE RS SMALLE NER ES VAERET ERE XTII
— EEN ore ER SØN 3 XIII
[| — RES ENE Rene RR sr ELMEBE XIII
— ER PEDE SSD AS KN SPØG XIII
— Byens SEE Pl) KOMISK neden XIII
— eres sær Pee)! 122 anni XIII
—- ERB ER . PEeED) 35 rare me FRØS XIII
— ore Sr Pil)? MISES sonde XIN
flisehroehius Fladmpunctstus" fans Ts Adonis Kal
BENDER EET une kr eeNeLA XIII
RAI Dar us randis (Pie ENIS kede lak dark XIII
— KEDE SSR HS SOK DERS SE SSEIDER Ds XIII
— BEL TENNESSEE S TRRIESADSE 4. XIII
Silvanus Aar Pres l2s. Per SBB 5 SAG 70 XIM
berlin Sets (Picea) ses snarest XI
— SEINE REE SEE Lan SAN, an Mare XIII
— erat sær Pind SA XIII
— REE (ar IP Rus SS JØDD: XIII
[ — Horses sæ PIRKS]IU ISEN 6000 bARRI
TAN anke RE RNA NR NERE RETTE SER BYRESTTEE XIII
— RE Er PE 37, BIND XIII
— ere ser Feed] SES VRE SeÅ XHI
KERES SEINE SS SDI as men ER AENNG MAN:
— nn EAD 2) SØRGEDE GERE MENES ær AGERRS HJO df XIV
BROREN ove /Gsær, Plet) 35 55 orale XIV
— Seer ser Pl LSE, XIV
— ES SER Pred 7. SIdØssaldv. XIV
HEER RESET TE LS OSSE ns sb ERR XIV
RRS bnES versaler 00 OR Fange XIV
BEES ES SSI SERBISK SIN
[ — ER REN eee HINE RER XIV
— Hera GE PERS SSTSÆTTT eos XIV
— DE nt SØD RERR ag SER RSD RER abs: XIV
NES orne ate PRIKKER ondt kann XIV
Paragrysia-oblongesitatat: … ; sv pkødsenle gå XIV
BARE oe LAESE ra seee hr hornene NERE XIV
Coccihella 180 PEER ELSE RR XIV
— adp En 5 osse ee Ne XIV
— ES LÅ 312 Tr H-: bo EDER ERNE BEER APS LEDERE ERRER ser Te Es NE ES XIV
—- ode sr son NEEDLES XTY
LA REE 5 9 3 2 04 HE ERR MERE SENERE SEER SENERE EGE XIV
== Une EST RE TS SS PLUR HARER SÆV
FTyledoetus. dermestoldes, BB sy onen re XIV
Dryéphilus pusilles EPIDT s croaisrnsSEMNER XIV
Ernie, BD 55 oe AN nSe SEONEEER XIV
Probe ert 1 5 ESS VERS BIS BER XIV
[| — emarsigatlum (især. Pie . sol Hule XIV
[ — tiomsoni (sær Pisa) 5 KEPSES XIV
Fe DES ER PIG 2 om arr PEER XIV
ae meer BB: 15 ele renere ENEEREE XII
Pyt depressus ER IRSY 0 æastd, 0 BT ASRSE XII
salpigis stars (Pias SES Loa RR XII
— BEER AL an RR SEE STEEE ERNE Se SEAN ERGER XII
Aderie Aaret TESS Sen Nee RE EL. BEM XII
Anaspis bohemica (Pinus)”
Caridiaa trieuttata APP" sanatt nn sod XII
BE Eg ETS tg 0 104 NERE RASER SAR SEERE TTT ESS ATAS SS SR XII
[FHypoplleeus pini (sær, Pini.) Sa XII
[ — suturaljs ”(Gsær; Piera XII
—— lineans (hær Pins SSL UAE SA XII
serie! Brunnen. 05 SES ber ONDE Al HER VI
ELDER DN ala 72 SR 5 SR RRRESEREESNERRERERE SEER ENS Ce ERR RENE ES Sr TT e VI
opondyls:.buprestordes Pas] ASB FRLGE sa III
ea hecmus", BAI SN Serene ARR III
Pogonochaerus fascist FS UTEN EE Hi
— flecoratus (ovatus)p (Pins) III
Nilda (PE AEESN SSL E ao rn r rerR RER III
Aserne staben BSN GR) EDER III
ion (PINE Dar oo LbaoreSK. DER SAFE, III
OBE DENE 22 5 ris er SELDE im
ERE ag: TIE SR 5 FRDESER RUSSER SSR ARE RENE SEERE Te an 2. "U.S TY 4 3 SEREG III
Flylistrepes Boi 5 oe, FNS ore blee III
CERN FSA SN III
— Ba EEG GEN 1 NØRRE 5 FRR ST SLS SENER, STÅ RSS TTES VT BE OMK ITI
MORS HE BASE arr ÅRRE ENE TIT
Fh sie HS. Bh aa SERDAL III
— Bee oranger RS EAST EE: III
Åh ig dir ir net er es £ SAMORDNE REST SEEREN SE SPORENE ER ET 1 VT 111
— aA TEE corna erne DESK SS ASSER ts EOS NSERE i
— ODDE TES ha ts 5 2 Tea > I FS 9 1 SERRRSSRRENESER ERR TS ET FS 2R 111
Judolia -sexmaculata (især Pinus suiter III
NR
SS ENE
UT 1 OT MOE FERSLEV III
— er FRE SED) SERERSET TS EDEN SKR ES Sa REESE III
—— NT RENS FOSS SERESSSERESRRRE 7, FJER VS 223 SANNES III
— BERNER RRS DSE HS SITES RIR ER 6 Ill
Eros pin] PH) AISI Se VII
Er Dine (PIN) | san BDR Fede VII
FUEN] SERIER SE TS FE KON FSU ORE IV
ORDE Rens, BULSOSIS su LORS: IV
[ — BUER ODS | 0 anne vas NEDE IV
— HESSEL SDN 0 ME SR RR DNA IV
— sabeer see. Pie) ABEL] drer IV
— em TD RØRER "ne ERE ERE EL SE FONDE SEE RENEE REN Joen IV
Polydrosus atomarius?
Strophosomus' melanogrammus, B 22000 IV
— Em DERE — SETE SPREDES SNE SERENE RES S ROSER DEER] IV
BEEN ERE HERE LSE ISS ETE DAGES IA SER ER Ve IV
FEED ORE 2 PS ASE ha 1231 IV
— BR Er RES ES rs (3 SNS MENE ATT IV
[| — BE ERR node es sk IE RE 104 IV
FR REE REB SST Rs TO FEED ra IV
Eels mener (Pinus) ss di SEN SA SAI IV
— SER ERE 0 se hr Sd sg DO IV
— SEERE ENES i SVEA SD SANN I IV
— HE ar vr ak Øg 57 7 23 SERENE SERENE SEERNES SENERE IV
—— FREE EF Re 0 KNEE AGRE IV
— HEE ER PN] Naar de ER IV
[| — DR Ty Ene» rd F HERRER TERE TE ESSEN SENERE NENDEREENREESER IV
[| — Furs OPUS) | 2... TRE RER ER EET ERE NAT IV
FREE SIE: BB 10 orn KAR mk sakse bord IV
RENE ER EP RES): 0 50 bs bNdv srt nå IV
NE orne ak sg Ea 1 1 7 NESERERERESERERERERRESSERRE BERN RE SENER SND IV
[ — BURE SSR S ma KR se 55 IV
Feer abbed alder am registrede IV
eee HR TÅ 5 25) Bel re ERR RESEN NERE SENSE RRS XVIII
Phthorophbloeus. spinulosus"… By. BØ 0 derstejsisge AN HIT
Heap pater, BE 22501 Øs kd MVH, S1,
Hylastes cuniculårius (især Picea)". B;-LØ..…... XVIII 36,
— søvnet (især Pinus)". B, LØ: 245. XVILT 32,
Dendroctonus micans (især Picea)". B, Lø.. XVIII 39,
Blastophagus Hær Pinus)": LØS svie, XVIII 40,
Has ammer de (Pias). BB; Lø ss seeke XVIII
Polygraphas er Pred "BB 10 XVIII 42,
gs g EDR) gzd IL ja GE s8 00 SL ef SEE SEERE SERENE DEERE XVIII 45,
Dryocoetes antorrapheset Lø signe XVTIT 49,
Xyloterus hneatus tisær Pie? BØ... XVIII 57,
brynhalds (set Pred) BB, LØ si 70 XVIII: 59;
RY LEDOFUS SANSER LØ 5 os de ked vi dre ÆVIH
198
Pityophthorus, danske arter (Pinus)". Lø..." XN111-76<77
[ — pityographus og micrographus (især
PEN ERE 5 7400 pE ELDER GER X NI 572
Pityogenes chalcographus (især Picea)". B.. XVIII 80, 160
— iøvrigt (især Pinus)". By; Lø. XVII 81-83; 162
Fips sexdentatos. (især. Pinus). Lo 100702, 2635 XVIII 84
+. Fypographus (især. Picea)", BL. XVIII 85; 163
=" acumihatns. (sær Pius y. LØ ASSR XVIII 85
Eben BLE 5 ser re gier VESTEN XVIII 86, 168
Pindsvineknop se Sparganium.
Pinus: se Pinatede,
Pisum (ært).
eReokes: FUEN ERE BED SAT NSSS EET he Se GE [1 51:74
EUT Et 79 UN sl 1 EPG. s-t &t ken SØREs SER SSR DSE REESE ERERSER SEE. NBG 70 SDR vel NI. 100
Pot berthe Bor beses BUN DAUS rbea UE tre VI. 107
ERE BEORDRE sa rakler VII 283
—" anes RU 22 SS SS arne NES AGRE VIT. 285
SLS HEER BEN SSR SOE RARE NET TKS Gee Es IV 49
AOR OR SES RR ES ne 3 ar AE etr ASE So Rs IN 298
NI Se FE SIS 82 SAS SNE SKER noen IV. 301
Plantago (vejbred).
2" Chrysomels banan bes RENSE DE KREA V11 197
Mniophila muscorum. L
, Londitarsus pratensistrs FE ss ss ASTON SEEREN VII 231
J- em melanceephalus?: HL KG Fl Vær 233
— de 3 i NET SER EDT KS BRENE Æ NTE/237
Åpterobeds. spliendidas 1: 4230 ST ds SIN SURE BERR VII 247
— oriental FENDER VII 248
Flo hus frrenttatnei es es 555 tg ØE, PI SER SNERRE SIEM Fv 74
Phytonomns elonsatus? ss: SAD SD DE pE PSR SE SØN IV 87
+ Ceuthorrhynchidius troglodytes (P. lanceolata)". W IV 187
3 Meine prak, 1 5 ET DAN RR ALEG IV 240
—… — collar OP ar TR TIE IV 240
ASER Fable: Er. MER SENE EN SEES SPS do ST le TVE249
+ — Beer NS SEERE se eee IV 245
Poa (rapgræs).
Re ED SSF SS SEE ae 6 SÅRE SE rn ER, 5. SKEER NV 11.262
Polygonatum (konval).
Liliogefis: MEFAIREFA reiser ele AE RUNE he ERROR NVE 42
— HERE 50 s bre RRS REE RARE ROERE RT VII 43
99
Polygonum (pileurt).
eee Enets DATE SEES XIV
re RENEE RESENS SS LEES PTE US ADELER, VII
Galerucella aquatica (sagittariae) (P. amphibium). K VII
NU Eames eg D KS1 Dr LED hakke Fy fad] SGÆRREENESERSE SEERE SERENE BL SEERE SS MEE SEER NG BI
TE aa Tee RE BI rr 142 1 ad. > Bees mv FÆRRE ERE SEERE SÆR ASEES: VII
ERE ISETTAEN ENN Nee an VII
FRE REE SE ig PER pa SRS ER NERE IV
— BEES RANE ES BRS SNEEN AD ER wVv
ere sr age HD ISREN NS 7 an 707 elg 10 1] ) CSR RER SEERNE SE SL SES SEERE IV
REED ERA is DRUER RE IV
— BST DP: Der siearid] ASSER NAS 4% IV
+ — CAR AI SEA ES SAW SENEST SED MERE LV
Ex — udd ritubereuiatue: WS SAVNE Fy
+ — ENE ne hare ar 5 CYAN BSØSØR ARENSE SLA ER SERGE IV
— quadrinodosus (P. amphibium)....... IV
RHINO eUus be horder KENN TREND IV
+ —— gramineus (inconspectus)". U, W.... IV
+ — BEER NR VINEN TISSER, IV
Populus (Poppel, bævreasp).
REED DIRT 5 AKER Ked res ARTE, DER Ni
ES EEN] 4 se rer SAN ORE, XIV
ek nd Sas gs 9 2 15 Tr 362 PRRRSRSRRERERERRERRRRRRRE SE REE SER SELER XIV
—- BE SN SEES el bule WERE FRIE XIN
Bless USUS 5. 06... SAV ae SEE ne LE, RR XIV
ERE re En eN ARNE KE RÆE III
tt. Baperda areas By] ANDERS saae ILT
+ — BEDES 02 Vat ostene Er III
REE ME Keaen ANER Nal
EDI OR 1173 rr RARE VII
— BET 353-240 334 sart ANGER
— EST FRR LSE STE SS ae VII
[ — lm ne = TV RØRERRNRERSERSENER BESES N HI
[ — BØRS S KEE LEARN WII
RE DEER See Sel Sne gere OMSER
— SUGE BAKER MES SENERE sr SN EVE VII
— BE ES VER ENN DE NE
See me ke ts rer ER mn" "17 s ERR ERR ERR ESSEN ERR NER
+ Pliylodeeia ede te oe ago. sd. VII
— vitelimnae SB ERA anne VII
+- — ER OVRE RS Sa nen VII
== Chalcordes Ad Ul FE SS RENEE On eee VII
— LINSEN > eee 1 SNERRE RER ORDENS ORSRER 7 ESSEN ST VII
[ — MR nx 1 PSB Re Se ES BESS ET RSS SEE E SMREDES Va
+ — UNE AE RR RENSE VII
[Psyliodes futeolal sd orne REE ST SERGE VII
Ofiorrhynchus hine 4%, LS sats anke KØ = SØLØ IV
[Medal adp] 1 4225 ds 10 4 ARS fS Re SFSR EX
Gossonus parallelenipedust 5 SKER stress ERR BÆGER IN
— Hina 20 150 eN» Tse SE NE Me ERE SEERG IV
+ Cryntorrhyvaochns lap JBS 308 + SKE KEN EER IV
+-y;Dorytomus, longimannst, NV 00 00 5 skeles KedE EA IV
kg — bremset SE REE KE SEERNE IV
1 — ORE DE", og JPEG rad EN IRENE IV
+ — SEERE 5 6 rå ek GEDE DE KS RER IV
LL re aen. FR UL SR GER AVE HE SUSE ns IV
+- — Beja FSF SEEREN Sizes IV
i Rhytidosoma slott 5 4 44 ons aha EGE IV
Hr MEFIESCES: "SCANICUS , 2 SS SE RRS ES ES He Strass PERS (SEE IV
FuOrchestes poi … 1, 1. 15 celle EEN IV
Bree BEER 2 aars ge krser EEREE IV
+ — BLE 3 te Åen mme ns EL Bun ES IV
Senkytis sen kas nr I reel es ans EG eN ER XVYVTIIEE 35;
— KLINE TES 5 Fås tales een OLE SER AN TIT- 5.
— ED nu RONS ESN ER ARE ERNE, XVIII
Tap hrorrehee BicoloE 23 50 oss ER KER Ko XNTH
dr rynke JT RG DIO MEN KS ges XVII
Klee ISS SSO I Gr heNER ANM ÆL
+ — cry lor hest 3 Sek sa eee KVI
— SEE 1 5 sorg 1 AN OMØNES XVIII
Pors se Myrica.
Potamogeton (vandaks).
4 Flaemonia appendiculatat 1 gs ran FIND; VII
+ — EAD E f 2 HERRE RR RENNES REESE e MR Sp 4 VII
Doha versieoloneat 36.54 00 12 20 445 er ME KAARE VII
45. eos HERO SE 050 3 oe USE UDM E SE SSD oss IV
PROS is 3 00 Aso ker MØNT annen LA
Potentilla (potentil).
[Trachys fragariae. L]
Meter REE FR VS 53 SN ERR rs Klnnd XIII
Galerucella. tenella (P, anserind): Ko øs sk VII
Pragtstjerne se Melandrium.
Primula (kodriver).
Anthon, Forli es en Vs ARR RR GR XV
— primat 5 555 or Sl ER ERE SNRLER XV
IMELREh es soldea]. 2 NESS ENE ERR RR XIII
201
Prunella (Brunelle).
[Apion millum. WJ]
Prunus og Cerasus (kræge, slåen, hæg, kirsebær).
URE ER BEDER IRSKE SIE DRDR IR ele eRd byret XIII
— coracinus (CC. pådis og spinosd). HH... XI
— REE ES SN SE Sae eos XIII
— atramentariis (G. padus) sid ESS en XIIT
SENE ERR IP spind]! se SETS SER XIV
BEES ER ERE 15 or ik en alen ed ke EN een VII
Hr pleeenbalds CF SOPDTS]| sens Ten skies ver NM
ERR IEEE JA SER RER SR REE ED IV
— RARE NARRE Sfrter SOE DAS SKETE TEE SES SEER SES ENDE SE IV
— ERE OR ENES ea enn are IV
— Br RS MSDS SEERE SE MARS Ale ARDEN IV
Anthonomus rectirostris (C. avium og padus)". B-T, K IV
— bitre tas (CC. Bade DDIS TAG IV
+ — BE MR SER EE TD nen dluar DN
— aner (Ea, LE SS FÆSTANR ved IV
— nn, SADAT. HERE NS ØRET SLS ASE ERS ASHES SEERE SRRLE, IV
Rhamphus oxyacanthae. L
KANE RILEs EUS TES (C. DAAS) SEDDSS pads kst k nr IV
— BEES ES BEDES TADRE nev dn wW
SEES HERE FN SETE SEDLER 1 s XVIII 14,
— SERENE Ka SIM SNEDE DSE PII ÆV ETT 15,
om BEES IA TS] EN laane mane XVIII
Xyleborus. dispar.. L9.…...... SDN se hed SrrE, =, NE SR st AN ELE JE
— Dr RE NSSSRSRESNERE SENE SEE as AL Alb SARA ENE AVTII
HE ENERET LEDEDES DAS SS ES DS XVIII
Pulmonaria (lungeurt).
Ng SL AE an 72 NES 5 1 og ar 1 NØ 13 RRS SERENE SKEER Hi
—= ra AT ” SSR NERE SE Maren KASSE Ea MRS El NE
— SERENE ET REESE SEE SET mere VH
— BEER ESS ARENSE mn abe me VII
+ Ceuthorrhynchus pallidicornis (symphyti)”. W.. IV
+ — rates oa SELE. IV
Pyrus (æbletræ, pæretræ).
51
210
202
+ Anthonomus pomorum (P. malus)”. B-T ....... IN
— humneralis (PP. Malts) 2: 17: FEE sag ER IV
Rhynehites parsiilbes CP. Mols) 03. SDK SÆLER IV
Sens ae] re oser be vre HERE XVIII 14,
— Fu SS SØ 5 SEA RENDE re EL AVE:
Ey aneae sE M ÅL D a SE esRAKS DENE XVITI
Ayleberes” (spaniel reven aee EERNE KV II 71;
— SOREL RS anelse ME RENE ES NUSESÆR XVTI I
[Flatypns orne 4 15 SES ma range Corsa AKESE EGE XVIII
Pæretræ se" Pyrus.
Quercus (eg).
Galosoma, EBERT 5 5 Ba ha see BI SE SEE KI
Eunleebus. banens” 4 18 ok R BORGENE BES EGE EGE N.
== Pleetophioess: BHs 0 un mare Fået FCRanE FUE seer ELEG V
BARNES: VED EESER ET, ea PS "sok kEGE nd tr IE Te ENGE ISLE EEG V
Sbenichmis Fa LD ere es ts se KOK (ASE ANE ERR V
Krylodreps auadhpunetabae os mas me AR res DERE TRE V
LETH TT Te PRRN ØRRED SERRNE 7 BANEN DEER SENDER ENE BENENE ert. & XVI
dOedns SEE BSRS o5 arer aa Gne Bua de GIR SEJR AGRE BADER XVI
Frans SNERRE 2 NS SDS as PEN øde SOE XVII
+ Orthoperus nigrescens”
Cantharis absetr —B200 0 Sad kf ne DERE SENE X
Podiskra mulstestacen te ek ver RE En SR GE Xx
Basyteri MEANS, Tia ek GK AAEN Xx
— BEROR 2 SEN ty redde FEED ENE 10 LD 0 ASER REG x
sn Triehoceble menn t 420% rr Ves ae PØLSE x
manier Hats: osse SHREK Rør ss ENES BÆR
Fhiylecoetus dermestoldes. Bi 320 re eRER SR RER XIV
+ Lymexylon navale", B 5, S REDE MESSE sp XIV
ge ET MR TE 1 3 £. kasernen NUV 50 BES GÅ en tdle Kon SE SER EET XIV
VA delocera. lepidoptera 0 rose es kgn RER II
Elater frys 2 3 30 ens son EON BEEN El
== ieerrmes (fasthed). KR 53 sa NRK IT
RINGNES RE EGE II
lena ae, ANN ER SES SES Sage SR VAN II
SEE eN SENERE ERE NES RENEE RA SENERE ENDE LSE II
REE DE De BØRN SNNNESE ERR ESS SAREEN SEERE EEN! II
Jr ØERNE 530 ss NERE PEERS Em (egenart erat For EDR RØRE II
+ Limoniscus violaceus?”
Corymbites: bipustoltiste se SÅ, SÅ SED TREDS AG SR RRN 2 II
+ — Te > 10 ge RRS RENE RES RE FØR REDEN EPE SE ES SOS KERES See II
+ — HAL TSN øl TEE 5 al 1" Be EREE RER ESKE Ole SER ÅSE SEES DERES SEEREN De II
d= ide. Ferri OL ME NODE. SAESAES SoanR ka [Il
BDurhadus pydmoeust , Ko 14043 ERR KE he NE ENE RE II
Arrilis angustulgst (Sne, SE FAN IDE BORE II
ENS HA EERIEST SMES ERE ER ED SPETERDE. BT II
ES FASER SES rart ad FMÅNDOSES sv: x
ERE Tong Bas" AF ENES STRESS SST ESSEN! RSS SERIEN ERS JERES ESS SRRES x
BE EESTI EET ØV DEERE EN XIII
— DA 1 I". be HER Asle EDEN SER SSR REESE SEERNES FSR SEES XM
BEER Ea s lalke AES S ÆT
— KERES EDER DVNTRRE XIII
Se HEN EEEEST 00 FEE eder eee IRSSGR SED
— ET SEN REE eee EEN SE ENES RE DS XIII
2 ProStOMIS man did uanset ARRENE XIII
NEEDS. Bos 27 dyrer de JELENA XIV
[ — decempunctatus] si. BT: XIV
He ERE EOS CA NOS 4 sr AES SR ELIRGLJESS Sne XIV
rs TSAR 1] 4 0 REDE SERENE SERENE S SE SER EGNE BEER SEERE XIV
[ — Dr ERR SERENE ERE ANER SAS BES.) ØE TA EE XIV
— FED Es ast eN HEE DE XIV
BR REE MERE EN ESSEN RED DR ENG XIV
— fusciclavis?
3 Kestobiumt Fu ovilosumt SAREEN. XIV
ae DNorca toma fave ori se EEN Ds SKÆV
+ — Rum (5 TTT: gt RRERESRRESE BR LE FE SK SNERRE XIV
— BRENNER nn ss RENSE SE XIV
[ — EEN SEEREN SNEDE NER e Be ER NNE XIV
REMEE FEDE SNE SNE NE RE KR EN XIV
HE Sora ER MEE NNA SDN XIV
BE ASSENS SA ER ER ra ARR NE 3 XII
Er RES ERE SN enes DR ENERET å XT
ms Tera tone emner 5 300 Sd REAR XII
ENE Sr BR 17 0-3 1 75 FÅ ERE BEER SES ES SER XII
ERE REE ES SAS ASSER EESTI 0 XII
NE Na BR sm Hr Non 2 7 STS RR] SNERRE SESERESRRE ESS ESS XII
Hee RDS testacenst 14 sa kk drev TRIER ER XII
ERE ERE ENTEN aars GS XII
BROD EEs: SEES 2 OKT Es] USERS XII
Eee ae KENN sv done, XII
NERE Dee, SA) AND DEI TRSBDRD. Xl
AP ER ta DhVikis Beslan TLS aserne REN. XII
me EROS fasciatusT ; "UDLAND, sybavssd XII
er FEREEEE OAEES SARTRE Raie XII
NE my ERE ESSENSEN SEE FS SEERE NI
SNE LEO DERS EDEN sod rer 1 REDDER. FODER MI
Melolontha melolontha vulgaris)" Al Iueadkrsssse VI
Boder EEN ES SNEEN sk SER ORDE sad SER
RROFRUS ORDNES 6 rand RARETED see VI
Færre us ubhes erneinea)s srt Jake esse VI
FEDE HEDE SEERE Nes FERIEN VG. SKE III
Mesosa nebulosa. K........ BE. cd: Fer: æter HERR ERE III
Pisiohiotns dettes 53 KKR Er Sel anere I
— Arena 2 5 SS MØN SER REDER III
Cr byx scope. BK Dan UNGER ERA RER III
Piymatodes Festen aE BIMESE TTT
— BENE ER OR ER NE RR RE EDER III
FF. Pyndt sansimenni 2000 me ten us RER RE El [1]
Rhasom syeophantat 2.0 da 3 sr FREE Er III
Aehaeope ol 1 ERNST SR bra 1 OMEN EEN III
Strings matas KK 6000700 5701 HERNEDE III
— otte 15 sr EAN ERE BEER HH
— rovestta. FS re br Ea te SENERE III
Grammontera ustulsts. … oskisk NER III
—- variegalg, (anke) 1434 rel) ler III
ma TT abidostomis fridentatat sis RT DST es NEL
Crærpioeen hals MUS. 704 0 rr te sier ER PINSEN VII
— serpDUuniabus, 5, Tags ker Er. VII
— PORRER SN ERR re BE ER SK SS GES VII
—— BEES LEN 05 10 nl ke hr RØR VII
— labites . eg sr SKK MR OGS NE SEERE VÆL
+ — RENESTE 708 kran EDT Hare VII
— BUSINESS 55 re 2 fon hører Rn VII
Pirtedetla polis 465 ls ds EO BENS Ra VII
BEES NED EEN skan REESE RIM ER VII
LE EVE 7 > ÆLDN tet HLN) NORS SNEDE ESS SERENE SAS DSE TYDSESET Fy SEAT Nål
— Guereelorums Fi 5370507 07 7 SEG NER HEEER VII
iPsyllodes mteols… HF) 47.3 53035 rer e rr e RER ER VII
abs Faseleiis 40 sa E rvnks RERER EER IV
Ohorhsneheoss B 55.500 sn NE Eee. ER ER IV
Pulvdresks. HAVIDEST 507 035% kr rs ER RK EVEN IV
— pt Ta VIN FAST 2 SSR SERENE SEERE SEERE SE TESTE LE FESD ø IV
Ma SNE. era 5 45 svares RANDERS EN IV
+ — exarata”
+ — avisers 3 rest ves ene EN EeLEESNE IV
— FESTE 2 DS RE RR 1 REDDER IV
[+ — PARLE TEN ar sn" LÅ HERNEDE SERENE ERE PEN PONT MOSES IV
Cossonus. paralleleppedust 5 5 4 7 For BEN IV
Borvtenmes «orale. 54 DEERE so RER IV
4 tCoeliodes quercus: (dryados)" ; 10k; el IV
mm — cinetus (erythroleucgs)" —… os RE IV
+ — DERE as EN ren re ae ARR IV
då Balanmus. venosust… 1517572 Balder dn IV
+ — villosust, Kassa sad tniolere eE IV
+ Orchestes. anercns”, BK, 19,70. RH KER IV
+ — ra) få Y DT. heldet BSRRRERRRERRRRRRRENEE SR STN 7 ESP PT RET TE SS SEES IV
+ — avellanaet. 13 54 ser ERE EV
+. Riynehites' olkvaceurt 15675500 54 kh bare INR IV
+ — 3 RYTI Lår DJ 0 I toge PRESSEN as TERRE SUS SEREN Fay P Ene IV
SEEREN es. BENET 0 FODS ADA ØS IV
+ — ERE IEEE 5 as eo he E re R snes Fahd REE IV
— HEE SN DE KPD EEN RE ng IV
+ — DEER gg hat vr > 5 a 1" set ELLE SES RRSRRRRERERRRREER IV
AES ERE EB RS ER RR TV
BØLLE. SED ENES 5 SOK LAØDSE TIDEN Sire AVIIT 13,
— BEER ED DR ror de. sr huse AVIIT 14,
+ — RER EET BRS BØ 3 52 NR ad ÆVITE 15,
es rr se SEE» | ER (DE. SRPONRNRERSSEERESERRESERRRS RER XVIII 23,
HEIDE SE TER INGE T, BØ 3. SST eden XVIII
KEE HR EEN 1 ne ne te Ree REE met XVIII
Han brorvehes Bic LE ev sm si rine XVIII
Klo beres dome KØ. rr Kes meet XVIII 56,
+ — BEER EST UNE HE RR RANE En MON ET
Ea ORD GENRER HESTENE EEN AE SDR SN SANS XVIII
BE DT rager Rs or NL RER 197 SARA ER RRS KREDS NRRRESRES VIII 71,
— ET SR BE SR NDS SES SOREN ÆRTER XVIII
+ — Monosraphus BØRNE, BREV XVIII
BEES EDER AIRES EON LYSER Få] BTILSSSK XVIII
Radis se Raphanus.
Ranunculus (ranunkel).
BASS. Verso OR SED SAT JSF EURISER SUN TES NI
— BEER ASSER ESME es Re NE
Chrysomela staphylea(R: repensPp SIS Er. 442 ds VII
BEES AUS ELSK ONE DSE, BADET VII
— MERE 2 rer ONS ENE MD NH
Phaedon' cochleariae: (RR. stelerafus) 2.50. nine VII
Galerucella aquatica (sagittariae) (R. lingua)...... VII
TD Eva USA TT ea 7 FRGØR = RØRER RRS RESEN ERE ESS VII
RES EEN SS an EEK ea Re de ar dre 3 IV
Barypithes pellucidus (R. SSØRLKK kt e MUR er ASB anke IV
+ Fjosomå delexnm (CR: Fepens) FLETTE SETS samen se IV
Barous tempestvuss (Rk renen ass SEIN IV
Rapgræs se Poa.
Raphanus (kiddike, radis).
ERE INIS RESET se SET FEHINT VII
PRES EH SØ ANE ETON RE SEEVN MT
— TET» 1 | FØR sr Mone St ES RE SAREEN kal!
— TI ANN MR ". od de Sens ES AE. Ll ABEN ESSE ES SRRER ERNE VII
—— EL Te TET VARE n HØRER RRS ERE 5 KR rd RS KOS SR BEN EREEREESSER VII
— BR RUE SSR SEES ene NAR
Genthorrhynchus pleurostigma ÅL. RNDOV: 47200, IV
— nn | RØRE øer hore ER AOR ENTEN ESTNE RRS IV
206
Cetuthorrhynchus contra tis; fosser IV
Bare) ties snit sk rN Re AERO EE EY
Regnfang se Tanacetum.
Reseda (reseda).
Phyto andet: Fl seer ere er REE VII
— etipest ss Ars ore FS BIFERDIREDE VI
— MEE 5 see are BA SN TAN R VII
[| — hodicornis: Fl] 20/00 BÆGER ÆREN VII
Rhinanthus (skjaller).
Apteropeda ore SSD LESS ED NERE VII
Rorippa (guldkarse).
Prasotiris jun (ample). AU. 3 pe VII
Phaecedon cochleariae:-(R: amphibid) 40 roen VII
— concinnus (RR; amphibid)…. CC L. ss bed Eie « NH
Phyllotreta ochripes«(R.sampiibid) 5 re ka ee VII
[ — diadem (RSS IS ENS 15533 så VII
Lixus myagri (R. amph.)
Bagous. Oylindras (RS DRY SS AUSEEN SEN IV
+ Ceuthorrhynchus querceti (R. islandica)”". K, W. IV
+ — scapularis (R. amph og isl.). W IV
+ Poophagus sisymbrii (R. amph.). K, W......... IV
Amalorrhynchus melanarius (R. amph.). W ........ IV
Baris lepidii (R. amph.)
Rottehale se Phleum.
Rubladede se Boraginaceae.
Rubus (klynger, hindbær, brombær, korbær).
ere, BE 5 nes fee ET DERS EDER XIN
er teo FEDT. SEE SUSE SER R aa IS EN ESE SER EN AR VII
Haltica oleracea (KR: chamaemorunisild 200. S2Ens VÆ
Orne ER SERIES SE Se SR SR NT SENER IV
Lepyrus Capienes (RR: CARIN si ARS, ao sete IV
Aon os FEDE BE Sr EN rar ar ace ise IV
to Hhumncehites- germakicust 5.5 34 romer uses IN
Rug se Secale.
Rumex (skræppe).
+ Gastroidea viridula”, -B-T ses Usorpele oner VII
Gåleraea oa 0 0 rs BONE SEERE VII
180
206
113
146
207
Galerucella aquatica (sagittariae) (R. hydrolapa-
BE ES SEE SEE et Nå RE EN eN ER TR RE Fl) NI 154
emanture Chesadthernnit, Fl, KiSS esassedene VII 185
[+ — BEER ERR SE RTE SSR ll MR VII 186
+ — mi heri ak nn) ARRESTERE SENERE SERENE VII 186
+ — NT Ve & BØRSER BR YNE ESSAY REE EST STE, VIE 186
Baton RES FS hen FDR VIT 189
RENO FEE TT 15 rende AKER sei IV...86
FREE Ee EN aEEIRER 4 sø nel, ELERS By IN 433
INNER NN 2 ad de see eee ege IN:202
SF Apion rubens. (især R. acelosella)". Woouiornes IV 266
+ — SKsanguineum (miniatum) (især R. obtusifoli-
DE ag TØR S-ela RESRENRSESERE REDRRREESDENDESERER SEES PEERS RESENS IV:267
+ — Krubiginosum (sanguineum) (især R. acetosel-
REE HE es ae NE Bret broke KEKGE relse IV 268
He ELENA EEN E. ESS SÅ nn Hende 08 IV 268
+ — Kfrumentarium (især R. acetosella)”. K, L, W IV 269
REE ER ae ned KRONET sta tue hånden i IV 296
w nn DT ÆRA ea Rael RTE” ” Eee SSR DERE ESSENSEN SEES REE IV, 297
+ — marchicum (især R. acetosella)". L, W ... IV 305
Fer, Alle (sær. R. acejosa)"; LL, Wistaeunanl …3 EV--305
RE. KIR EES NA 5 on ao ole Rev EA ls RER zV305
+ — Khydrolapathi (især R. hydrolapathum)”. W IV 306
Rundbælg se Anthyllis.
Rundskulpe se Neslia.
Runkelroe se Beta.
Ruppia (havgræs).
REE SEEER EER Se er enes RYG ROG NH45
Rævehale se Alopecurus.
Rævling se Empetrum.
Rødbede se Beta.
Røllike se Achillea.
Røn se Sorbus.
Sagittaria (pilblad).
Fr Donner ERLRER 8 al erne Fakse. NEL 235
me LENE TET ERR ER SEE RSS ERENERE PPS 5 2 SSR MM any
DnB rga DT gs VV TØR) nr 1 E 3 27 AMR BERNER SETE 78 SEES SANSERNE SER IV 144
Salat se Lactuca.
1) Den danske art er ambigua Kutsch.
208
Salicornia (salturt).
RS NEDE ES 6 ES SØN x ELSE fæ SEE SS ERE SER Wii
salig (pil):
Frachys minutes, 1500 sa haben se SENERE AR II
at Bente SERIE 17 are EEN EEN RE II
PSynaptus KBPS SISSI Sa ER AES SSR II
CGorymbites Fasan? DDD SER SNØRE ERE TI
Elater DDD 1 se SEE arr ln NODER ARRENE ål
Låmonius: APULIEN II
Epuraea' oe raket) JL. CREMEN GERD sner XIII
Meligethes: corsa us SÆR ARENSE GÅ 7 RED SS £ 523 XIII
[ — Police] VEST ERL BRE UDE RSS XI
Cybocephalis-poHEus 3 1 is re lv ER ser SK XIII
Cryptophagus- Pop 5 Fr nt, IU UAE XIII
Afomaria atriepilk SER DAS sr XIII
— zetterstedt (på. faklen)” reg TERN XIII
eyes. LeskaeesT 5 srorenipiradk fon en RDNS S FREE XIV
[ — ARE]. er SEERE SURE, HEDE SPTENE XIV
— bis kanatase 5 15 KORS NRGREN JURA STØR XIV
EROS, 95 7779 rn NT Se ER Bled mr AERASSRNES, XIV
Exochomus- uadriipustltes ss FRA UD ND XIV
Pole Doe IE SERIE 555 are bisse AGl uckak) et HER SEReS SE XIV
— y MTH, ut VT SRERRRSSÅAR TS SUNESEN E » I terrin HERE fy EL XIV
Andre. Anobinae 50, sone ike de E En kessl XIV
Molen es EOS. 5 rr ØRs SENNELS RER ES DN RER XIV
— BEES re EL ED XIV
ST Eee ere solen 5 SR SUL dRAe BORE SDN RLAT ERNE CE III
lone FORNEDEN SS Faa ke SAs AE III
Saperde popunges. BB 1 "keder ONES REED 14
t Oberea oct MAS LSE ULSTER. III
rn ET SONGS 0 EL RØRE SDI EP SN DNA SEE III
dd Aroma moschata AUB Eee RYDER III
Belek Benene 8 une goes eee RER VII
reen ae EN SR mr en ke le SE SE VII
— RE ae eee ES SOS ARRENE RE VII
— BER SEE EET SS lone NE ander sen FESD WII
— SEERE TES SS Snare SR VII
+ — an ele rdl VII
+ — les mme tas NE ST SELER VII
[ — FEenSERS | ss sroader sen EL ETAEE BR VII
— ladies oe redde rr RØDE VII
— rontahis: 4755 ardev sk RER KE SER VII
[ — ordne orne sner Rn VII
— KREERET ERE NRK KR BES ENGER VII
+ — uDasRssSE. BIERNE Rs ad SER, VII
276
SEE Tae kolera VERSICOIGE se re ANN es E
Er TE TREE MESTER TELTE FS GR] » SEE BREST SYRER ESS ERE SESSSEEES
— NE re VS ere mee ERNE ERR le
+ — follare (især "SS, repens)! 24657570,
[ — ERE ed sr sek ERR
[ — Bare In ÆT LN a-> 4 af T AADSRNS ASSENS FARER POPES SER
PR boder vins RK 45 sense Jr SUFS0D:
— Tr NREN EEN ERE ESS FENG ECTs BERSRNE
— BE AE 0 3 Ad For te Pb.a Ren HENDE
BR oe eER ESSEN BB 1 le de USA ER,
— KEE SNS RL Rose BELLE
— SEE ENE BK me AD
— SERENE Es ens REE ss
sl gehmaen caprenet, Br sirener HØJ.
Se allerede” ned BAT Ea SER lede
ERE JANE SISSE FEER SNE R GR Es?
Be Te rr On TOCA 1 Yu 2: 1072 BPP z HERRENS SKE RE BRS ER STER SER ER
[ — LEN uD nr SES im BØF RE Ses SSR er dEES EEN 1 RAD ERE
— NERE ERE SEN ENN De
helena sem eserelea ES saae Sne ener
BE eres. HT SS ESSEN DE TASKER st
SEN 0 SSR Rs RER een en er
BES HEER SN ae era Ren
gut yen Es Te UN ØK TT "Tre 5 I ÆT, at FSRRRERRRENESERREEREEERSRR RSS SESDRNESS
Fate brks MARE ATNIS JA SNE rede ene
— Be ES AE HEE le DE ar DR RE
FRE ERE EET Tel SSR Ta eee FE REE
Chloropbanus' vinidis 2102840. ASS FE een arket ars ERE
SENDES BESES SST SITE SEEREN SSR
— BE ERE ST ED SERIE Sa LRERSRKE
BREDE Eraser ES NS DERE RER 3 ennen
NES DEO hy nebes Bath BB 192 ION 30 AED
EN bores BEDER SE ORION ED vs
FAREN ES ESSEN
— ERR SK ersten mM
— rr SERGE NERE SDS SENERE REN SEKSAN LE SERGE EREs
— BIS EN FE BME PEN E OS ESAS TD:
REE EET ENS SSR Be SR rvTG
+
|
— Melo hihalmust, U 20 sesneusken
— ma TE 2 mn RER NEO DRS SSESERE SERENE
Barer BESES SS sa OBO TET
ET ARENSE HEER Re Re lse Sneen des
+ — sericeus?
Eee SB EEK ae KLERIUSESE De GÅ
SEERE SENE Se ARR ØRE, Kia 0
— — ER DEDE Ret Fante 0 SE SER ST BES SSSSER SENERE RS
Victor Hansen: Biller. XIX.
++++++
|
210
4 Cuirculio pyrrhocerast KV. SFTEST oaser IV
ORE eter OST 22 0 Al nn RE SER ternes Be IV
+ — detorstnst SIE SO SSR ES BARNE EDER IV
— ae 535 Hardee. TC Bek ae 2 TEE IV
— SENT 0, aa Ro EEN IV
—- lor 102 1 gcc skelen henter SER IV
— BODER 320 ros sek ke me IV
—- REESE ODS 5 SALES ra SEES IV
Rhamiphus- pukearnes: KK 2 230 STEDS NNE TEDE IV
ABORT. 1, OW 20 2SE Sapa Er IV
Rees HE SS, ODDEN ENNS DE IV
— ar 1 05 0 Fe 155 3 GERNERS SEERE SE ER SE DET ea TS AT ER BERE 2 IV
— lonerense < 240 0414513 NR REDE SEES IV
Bycliscus betilde. KE 02029405 SK oe Er SØGER IV
SOVS seoly tos 003 ge stork Røget XVIII 13,
— REKID ES Ta I EO rent RS Br XVHOPFIS:
["Frypobhlocis: asperates] 15974505 FLS Køduanse & XVIII
Kyleborus par VS LIDE SER 5 Ebert KV HI 93;
BASS EEN NS SS RES Re VII
Salturt se Salicornia.
Salvia (salvie).
le hehe: SERIES Sk KR IEROLRE RR AL EDRER XIII
[ — emne HI SE LØSES SEES SKEER Mi
[ — FREE FR 5 ok Res LE DE REGERER XTH
Sambucus (hyld).
+ Heterhelus scutellaris (S. racemosa)” .......…. XIII
Sandkryb se Glaux.
Sandtidse se Hippophåé.
Sandvåner se Arenaria.
Sankt Hans-urt se Sedum.
Saponaria (sæbeurt).
Gassida Marsarbaees 1605100 eN ELERS VII
Sarothamnus (gyvel).
Meligéthes bidenfatns 55.77007 aka XIII
+ "Plittodecks JADE" + 50 ER ERE SEE VI
> Bruchus: faster felt BK stoner VII
276
107
115
118
38
275
119
126
286
SENE SEERE Con Hen SAS LINSER ei nesdnes IV
ERNE TE PS arne bu eet oss lndin IV
Fee 0 seedede kedler IV
ERR REDE SIDE KNEE RER oe RR mn må IV
ES DIANE SEN Tot se RE le ERE 5 IV
ERE RENE RSS ER 0 SKARE IR ESSENS sl ask ap IV
Re ERR ENERET] Sri ad URE AR sn Kø IV
SE ARE Fase Pe BW ss eo ET en kk me IV
EET AS gh. SDR us ånde kede IV
EN REE GENUS ra hr, JAGES lee ere re IV
SEE ISS EERUS. ODER SSR nes Kenn XVIII
+ Phloeophthorus rhododactylus”. Lø........ AV III
Scabiosa (skabiose).
HEER BEEN le nen se reen es Kl Hi
Schoenus (skæne).
rphanitiens pusillus (SanIGTICANSY DS EVT 16 II
Scirpus (kogleaks).
Bane ob SEE SS RSS Aaen VII
— rr ET ASSER CET SS SYGE PORR SSR ER ESS VII
— EDER SEA SN er RE Es Te ell så VII
— BRET ER ES ERE EN RSS SED VEL aE VII
ES Eee (ØE ØS SI her Hd Fo take 2 IV
REE ES FEE Øe EA ne RR IV
Seleranthus (knavel).
ER SEERE Fa me fakeleldieendn XII
BR INES Ar Rd born dda EA Tu anven se IV
Scorzonera (skorsoner).
KEE ASER 05 hr re rs ER DENDE VII
Scrophularia (brunrod).
HESS iOS ERE HT IN SIS aan nan VII
Aero Sd RK None bu anden. VII
ER EDER SS ER re eee IV
Een SERENE SR TRES een elsskr IV
Scutellaria (skjolddrager).
RENE ERE eN Een rd må VII
HF" Phyllobrotica-quadrimaculatat suser. dvs VII
18
Xl
270
212
Secale (rug).
Labres. SiD! BEDES SiD Lor ts na BE ERRERERER XI 1746
Artotess Fil ags T Er Rg Serre SØRE RON ESSENS 11-51; 2
Melon BSN SODSELD STS EUT ES MO ENERRAREEN EEN VI 100
Phyllopertha hortiedlas RUN NELE ES SEER GE VE 107
Lem. Bhehens eva R SEE, Ls SOREL EU NV 10548
mæ SOREN. RD bas eN USE SE NI. 48
Crepiloders ferrusmen: Re DD SIGTE SATA SENER VÆR 198
Prue El 5 SNS AS 1 EN MEDER, ; VIE 212
Sedum (stenurt, Skt. Hans-urt).
Galeruca interruptå CS. Øer 2535 RS REE Se ES SERENE ser VII 146
+- -Apion sedi (især 'S,felephium)"; LL, W3227:3$2G IV 296
Senecio (brandbæger).
OLD russr lorte FK SS see Be XTIT 261
Viedemerd Viser. KUNDEN, SES SSE ss SN NL ES BEN XT 79
— farida, JK 5 sled AR sattes oe XII 209
+. Longitarsus jacobaeae (S, jacobaca)"; H- 249%... VIT 225
— OCES 0 SAGS ARNE SS TLS VIL 227
— SLED Gr ET Rae set he ESKESEN er VII 227
— ner he | | Ma RER else HE SENER RSD er VII 229
+ — sonet HE 30 far ANER VIE 232
[ — Sane baner, FE SAS ks 27 SV OSKSØBER VII 243
Pienmastoree FESD SE SLS S dos SE AED ERNE NI 278
LATophes FEER SNITTET SS SELE EON ER IV" 74
ORE ter SEE. FI VAD DLAS DSE SS SEN SAREEER PV" 3133
Sennep se Sinapis.
Silene (limurt, blæresmelde).
Aphanisticus pusillus (5) maria) DEA ga or ur FI 3/43
Gåassida hemisphaeriensiH ALE i KESSLER VII 268
dt nar ae S 07 es see ses lt se SENERE VII 275
me ASE 57 BES REESE ER NE ere NR ER HV An VII 275
Phyto ASERNE EL ER ERE meer IV 85
— BEDES IS SC SEE SE ER RESET RR SNE IV 86
LEDES Sae] 1 Sne RE DERNE ERR SÅ NED IV 225
Silke se Cuscuta.
Sinapis (sennep).
Coles sober ES SA DE ERE Een NÅ MIA KORN V1T 115
ben Lon gx —— BR ==, HØRES DRE SERENE ASER KE ET SV vv der 19 VII 205
Céuthorrkynchos griseus … "AUNIESRSNED Ko SSR IV 173
ne sa 1 fg Tal 1 "SÅR 7g u 2 BRS RER SEES REEEEREENERRRERSE IV
— BER ELERS Sen ere I IV
Sisymbium (vejsennep).
BORES SON ESS SARA SS ASTI SRI ER Ad: NI
+ Psylliodes sophiae (cyanoptera) (S. sophia)”". H VII
+ —- Cures (5. hehe ELAN TING NER VI
Ceuthorrhynchus syrites (S. altissimum). W........ IV
[+ — rapae. (S$. sophia). WJ]
[+ — sophiae (S$. sophia). WJ]
—= ERR ERE He SAD HID DEE JNDE IV
— LETS Ta TEL VRE RES SAR aL OKSE SO SEE LTR STEN IV
— chalybaus (moguntiacus). W ..... rv
+ Ceuthorrhynchidius pyrrhorhynchus (S. officina-
rr RAR, … DE HARE RSEDNE JEReERRSSS BREST RE IV
— — pulvinatus (S. sophia)". U, W IV
FREE SENERE SES EEN Is SERENE SEE MES IV
ERE BEES SE SSR SN ane nes EN;
Sium (mærke).
BEER BERIT KEE nes N Il
ET ET ET > HI Ten me 1 REESE REESE RRS DRESS SEE SENEST IN
EF DRE Kg 57 3 HV KDE ENERRRE SDS RE SEREEESERES SrREN IN
Siv se Juncus.
Skabiose se Scabiosa.
Skeblad se Alisma.
Skjaller se Rhinanthus.
Skjolddrager se Scutellaria.
Skorsoner se Scorzonera.
Skovsalat se Lactuca.
Skovsyre se Oxalis.
Skræppe se Rumex.
Skvalderkål se Aegopodium.
Skæne se Schoenus.
Skærmblomstrede se Umbelliferae.
Slangehoved se Echium.
Slåen se Prunus.
Sneglebælg se Medicago.
214
Snerle se Convolvulus.
Snerre se Galium.
Sodaurt se Salsola.
Solanum (natskygge, kartoffel).
Paa Nes mare. sets ten SAN sed ER
Subenecinela Z4-punelate 5 6 104 157 ERE fread RE ER
ERROR, RSS DD EEG sees NE dn EEN SEE
Galtertea anal 1403 ok kan ae Rs LEES GE e
Leptinotarsa.decemlineata. B-T
SE ERE ERE DEDE ST: FE 5 ESTART Ore GR
i «Psylliodes afflhis Hg rn Er ETS ISA DO
+ — duke amarae ENE sod NR ops Bossa ds
Solidago (gyldenris)
Lonsitarsus, sedlen 3 are yen ANES
Ehe ae tes SEE 1 5 ene Se ne re AE
Soløje se Helianthemum.
Sonchus (svinemælk).
bade AUDI SIOE HAS 20 ka LG PØGEE Be AS 0 se ED REE
Sorbus (røn).
d-Phytodecta. auimonepunctatat LNS sen
+ ”Maedalis barbieormist si ar TEE orker
+ — PE ERR 1 5 ra Ear. ar SE ME MEDER
Roos. SBS SSR SR PUK NR RED NØD AVE RON
3. Rhynehites DERES SUNS SIGES ARS
SON Ds el. 1 Neue Se SME XVII
— FRE RROSUIE 5 5 2 Sense te SE Tasken ar AR XM TI
Xyleboras dispar NNE SEE SD KROER es XVII
Sparganium (pindsvineknop).
fl kr Har 54 2 o 1 11 15 2 AMR» SEERE SR TER ES Kante BM LD het, LE LASSES ESSRSSRNER
Done FESD O IDEER 3 BER GE Ble en
— SR or 3 SEES SEE SE NERE TE RENEE ER
— EEN NESS TES ae BER Re Re ere me
— nt iD e HØRSRØRERE RESET SNE SNS DN Era SENERE SSR, SMED
—— SEERE 57 ES Harte ENE DN RE ERR
Noas Aalen SSD SIN SE ISSN EEN BES
Sperqula (spergel).
Ssubeoermnedlk 24-punetate. KE SS SERENE
+- Pasylligdes, Cuculliatst Hr sav BIRDS En
TE NR role gere Hard NE 1 — SORRE RRSS EEK GEE EDER TESS EDER ERE E SAREEN VII
ENES eee SN Edd AE Na
TR NTR TÅRE ROSS SR ARRENE LES SEEREN VII
BROER ESTERE En REE en EFV
BUS Pole, ET SN oase nl 300 0 Jak Im med IV
Spergularia (hindeknæ).
Groneps oma tas. (SPLSGNANT NL BE TAN erne nes IV
BE Es ERE eee Re jer estere bes TY.
Spiraea se Filipendula.
Springklap se Cardamine.
Stachys (galtetand).
RER ES SERENE SEE 5 ede one SA BEER EN DE RE IT
— ORDER SANDE Ar Bean es mø ÆXITIT
—- KREERET ES RAS ane XIII
-— ES 5 53 SE le ale ad lrne XIII
REESE FSI KON DE SEDNUNUDIE renses ne VII
— ENERET SNE Soon VII
BEER BES 5550 500 Se eee RE RR RVR ERE N VII
ADEeknDeda ODIN RENS Sy, DUS DRE aud VII
NE FIRE FESTE BEN SE SENE sn kr VII
+- Ceuthorrhynchus viduatus (Sf. palustris)". K.... IV
== — urticae: (Sfzsilbatied) ts W 2. ar IV
Star se- Career:
Statice se Limonium.
Stellaria (fladstjerne, fuglegræs).
BE BEES I RE EEN SA re Fold a XI
BEN EEN SE SE SER ENN TED VII
PEERS REESE NSSS EVEN få RE ede Fee IV
Stenfrø se Lithospermum.
Stenkløver se Melilotus.
Stenurt se Sedum.
Stokrose se Althaea.
Storkenæb se Geranium.
Strandarve se Honckenya.
Strandkål se Crambe.
73
225
167
269
87
216
Strandræddike se Cakile.
Strandsennep se Cakile.
Stratiotes (krebseklo).
a- -Batous: binoduless. USAS Kalt ANS SES DEER IV
mr ENA DEDE ERE. TT) SDS SARTE rare AE IV
Succisa (djævelsbid).
Fraehys rosldytes ts KONEN eN SK ME REN II
Galerucanktanaeetten sr SAR ED SR 30 SEEST PRES SAS ER PE VIN
— hr ne] ER hr et Se SLET Kr ESS ERE REDE NI
Sukkerroe se Beta.
Sumpskærm se Helosciadium.
Sumpstrå se Heleocharis.
Svalerod se Cynanchum.
Sværtevæld se Lycopus.
Surkløver se Oxalis.
Svinemælk se Sonchus.
Svovlrod se Peucedanum.
Symphytum (kulsukker).
Nels ekhes synes ES SO SEES ne XIII
Langhans ædes 1 5 ala EDER VII
— SEHESTED SE eee ER VII
— Base et on] ss er are NS ASTSNE S VII
— CERUS NS Knee MERNE NE free VEL
— 2 ha lrel 1 HUSE KR mp HØDER TRERER SSR DRE MER SENERE la Nej VE E fot VIN
Ceuthborrhynchus apron ae SEE IV
LAlophus- triguttatasi LAND RE REE oe RE DARDE IV
Syringa (syren).
BarEta: versene Se 2 2 3 SS SEE arts So SES EAR MES XII
Fess eres 5500 5 SM BED RE RER XVII 23,
— BEDE ERE ar ØRER XVII DS
Leer earn 5 5 Sa 1 sg RER re XKNITE ZA:
LANE ERE 3 se EGER ERE ER RE XVIII
yleboriedispar 050 SUL 5 HEE ØS EAST R 5 AVILETSL,
Sæbeurt se Saponaria.
Sødgræs se Glyceria.
Tagrør se Phragmites.
139
143
19
143
144
Fuen M
2F7
Tanacetum (regnfang, guldknap).
BRS NSSS Pas und VII
rr ae HAR 2 2. Adke fotelohe HEL SERENE ER" ar FE 13 SR RERREEER VEL
ET VORE EET SET SES r fake ske VII
EN RER NS SERRA Ran få Rss VII
SEE EN ENES ET EN Ga ANER 5 nn SN kanen Wall
ES ERE DS es HERNEDE ls IV
re ett horrkyneh us multe. WS 225 ere 60 4. IV
Ceuthorrhynchidras' bamevileit?: 4. anannveddelede«e IV
Tandbæger se Ballota.
Taraxacum (løvetand, mælkebøtte).
lebe thes Beneas, FE AN DES SIT 3 Nan ek eteen XIII
—- NERE SENT FSR AS Sar ST hg Galernes Bticolis (TT favn)! AF KLØ SEE MII
+" Løngitarsus brunneus (TT. flavumt sisssivs,e. VII
Hylobus: transversovittatus (TT; fadum S02D 990909: IV
Thlaspi (pengeurt).
beinlberrhyncehus pectoratis 2 SSR eden d.s, IV
[ == granulicollis. W]
184
218
Thymus (timian).
2 Mehbethes: snit on ure anelse EUR SE XI
+ — use 505 ver RIVER høres KNEE TAGER XIII
(Crypteocephalus: pyagmaens |] ter SOREN VII
Crysomela. core 45 ass shore RENEE ER VII
Lassla THAT ERHESSER ST SLS Se EG VE fe FDD se KØN ARS FRE ER: VII
F ARION. VRE SSR ENE REESE RENE MEDER IV
RE NE" 10772 Ut] hån 7 hon see e ARE LANGÅ OS SE INSEE TER SD be ED IV
[+ — — sminutissimum. WJ]
Tidsel se Carduus.
Tilia (lind).
TEGNES. MIRREN SRS le GA II
Nemesis lo RSS ENES e ae RER XTH
+ Exocentrus lusitanus (balteatus).............. III
Posonechaerus Bidess KO ASE FE ERE 22 ITT
TE DEERE ERNE RE ES ERNE sg eee ve ERE ER III
Stenostola dub (epe) RE lee ESPEN III
BOD EES FEEL DU SEE NIGER NE SALEN EK SENERE ÆN FIE PE
— LENE SED sie ET ARR RER ROSER od y ARR el AE | SKEDE XVIII
XYyloterus: senat Se ss SAN DENE TS TESS XVIII
d=" Ernopores Bh, Bø 3 ul se de SSE XV EL
+ — Bates, KAT SS enke ERE XVIII
BER IEDOERS- HISRØT SE SNS ARE SS NERE MANI TE
— SR EET SER ST SSR SS seere es ERR Nr XVIII
Timian se Thymus.
Tjærenellike se Viscaria.
Tjørn se Crataegus.
Torskemund se Linaria.
Tranehals se Erodium.
Trifolium (kløver).
Menkeuher DIdeaS AED ERE FODS EEN 0 send XIII
Subcoccinells 2A-nunctatå 052 2å ons KERNER XIV.
Labilostomis asRanAT 22 yes SP Fo sn ibkegns VII
Crepidoden formerne 153 VA sank ned VEL
Olof Hus tioE IRN SVN ss bob SNE IV
FEBER HA RE HE RARE IV
epe» SERRA GSR SD 2 1 SEERE SEER SR IV
re mm BEDER 1 RUS RE SEERE Nr Se NE Ka EN,
et fem + neden 3 Na SENDES. READERS IV
+ — Havecentre IV
sænkes ennen
SE 01 SET RE RER BE SNERRE SSR VERS SENERE IV 52
BEROENDE ES 45 20 on Fåes eee ne nåle IV 84
— SED KN SE ae kl eks Te os mye IV 86
—— SED ES ER nain EO REN Re VE TEE DE IV 89
— ERE ES SEN SE RR Bee deede a IV. 89
+ — ERE SEN reg SE SERRA IV 89
— trilineatus. U
+ — TS DE er ARRENE SØGES ARTENS DSE RENEE EEN EET IV 90
— denominandus?
ENES Bokse tast, bs Usa En REN VV 220
+ — | Tr SG En IE (SR 3 HERE she SE FEE SES SENSE EDE SEAN rv 221
+ — HEE RE Sr REE RER IV 222
L Jr bommen Ss STS ERE reen ran ENS IV 222
Er er OSS Pleo srt, RU 0055 RIV SORG … IV 223
+ Apion dissimile (især T., arvense)”. K, W......: IV -272
er HR erne (især 7, arves)"; LL, WiDI0a0.. TV 273
RE JES IEEE ES ANNE Fra bre er er BLD TV 274
RS RER TS ON ET seen EB KNRE IV 275
RER RE i] NE FESD SONNE SERENE SS SENSE SE YE SER IV--275
SENERE, SEN serene ren Esk Ril IV 276
HEE RE REE EET Nee en RR ER NR ss EFV 277
— gracilipes (T. medium). W
— pubescens. L, W
ER ENES 7 Wise JE SE use de TEN vs arge ne san os Re Var.g IV 294
RE ERE MENE STS algdke "FVT KREDSE KAL SÅ ERA SERENE SEERE ERE IV 295
RE ANE RS REE TE Red IV 302
TEE RE DE eN NEDE Re RE IV 304
+ Hylastinus obscurus..... stk Gere Be STENE ENE R XVIII 28
Triticum (hvede).
ES SEE ER Fingrene EENSØSSA XI 174
VEN = seks les SS RSS ESS SYST GES ACER XI 176
EEN Ea TE SETE EET TSA: 12'51,-21
ES EEN SAS EERSERSENEDE XIII 255
REE RS AD I elske DKKR 33.0 VA ØVE VI 100
ES ore ER SL SNE SM ERENS NT 107
Be ES (EAN RE SEES LERET ed VIT . 46
EET VIT 48
breder Fee en, Bl ROS RL EDT ons 11173
bd IN Ty Ti ka mn Mg. 7 7 FAN >. HORSES FRBGEERS SEER SEE PI SERESER VII 212
Troldurt se Pedicularis.
Turritis (tårnurt).
[Ceuthorrhynchus curvirostris. WJ]
Tusindblad se Myriophyllum.
220
Tussilago (følfod).
F "Longitarsus. ore El 15 OFRER RER VII
— SÅEDE za. LÅ KAGER mv JERES RESET SERENE SKET TT SER EM, NE
Chlor has VIE sa er Se SENERE TEN ES IV
Fans flaberosiris, 24.550 N yes ENGER AES EV:
— BEARS 5 2 SAN SR ne NE DN IV
Tvetand se Lamium.
Typha (dunhammer).
ELSE, JK 1 5 re ERE LEO RES Se KEN
BDondcia-versicoloked 42 5555 SMR RS BT eder SEER VII
— Fhalassika Nar URNE Sags HI KE SENE VA
— DEEVICORNIS "Mr Salar Rake ER mes rn VII
— bon: LIL Tx 5 ANES GERE SE AT SER aø dn SR ESS RD En SENE SNE VII
— SENER LSE REDE bases SEER: VII
— CINET ESKE SEN AJ OR BFER Set, SERENE 1 MV. 3 AES SEE VII
Notaris"Damaeuktus Se Ann SN SEN ae EGER STA EFV
Tørstetræ se Frangula.
Tårnurt, se Turritis.
Ulmus (elm).
+ Nøsodendron fasen LSD Soler Xx
Aselera sanguinfeollis Led ae str stsrsttd in EDR Sag Mar Dre XII
Falerueels Iles ASS RSD RE SEES SE WIE
[Psylliødes: lunte FF 22 KT RT EST Se SE VII
Matdalis' armeret AR var kegle me sie IE SS LEEE ER IV
Cossornns parallelepipedus 5. AS 2346 53 ss ene ER IV
Anthonomus inversus
-rOrehestes raket 155 5 SKÆV Se JER SE SEERE IV
+ — BENE HIDE FS ARRENE SS ae TEN TRE nn
-Seobytus: seplytusr, BK LØ, Rev XVTIT 43,
+ — eis ER nes sl ie ns AV IL Ad
-— yo 9 KE NL EARL] NG ANER Ene SER SERENE She end ÆVTIL 4
— r0nn gere ne 5 KØRER NER REE AES BAD BRET SNEEN XVENSES:
+ — Matisse HE 55. allektes slas ANE
Enoksen sie, 10 SS araen SR AR ENE XVIII
ANieborie DAT SEAN sne Ea AVT SL
— SEERE es IEEE eks KLEE mee KONGE XVIII
— Maker. LØ IEEE RØR AR XVIII
[Platypuszeyindralle 17 aa hetaste XVIII
Val
Umbelliferae (skærmblomstrede)
(se også familiens enkelte slægter).
Mee Mal ender MÅ FRANDSEN 20 di Å
BEDES ASER SENE SIAMN ERE N RE T er RE x
ST ag ie UT Mere" za + FSI > > BORRE XII
NERE RS TER Cr ERE SEENDE ae Se XI
BRET. Keen Te SO sanne Sas kor røbede XII
BR RODS lanser de DER Kr NI
ERE ES 3 eks ses er eN OWN
beses orlchaleen 3 as JET s panelet sg NI
FREE BENE es sr Saren VII
ENE SEERNE ERE MAKER Ge IV
mr rr gt RØGEN EAR Se. SØRGER SEER STRESSEN HED ADT SØE SSG SERRER IV
Urtica (nælde).
ER Eee SEN ES RE ne bon ere TELE XIII
ET RR ET ET EEG NE) SEAN KERES RESOSE se PRES ASE ARENSE EISER NE
SENDES HEE SSU is reNR are ede ske IV
— RL Tre ek EØS SESER REESE TS TC Feenrne ES FENERERER IN
— tune ze RØRE DDR ERR NR ORE RENEE ERSERERSE OK Fy
LE TESS LA 5 gs 7 RRS REESE SEERE RER SENDES KE SSREREDRE IV
BRED DES ERE ON Ge SÅ see KR KNR GE IV
SF Gidneorrhinus. quadrimaculatusr. Wu ses zY
1 Cenihorrhynchus” polhnarnist., WS seve, IV
SE AE ER EAN er AR EN SDS IV
Utricularia (blærerod).
i Kone eres SES ENES Treeren VIT
Vaccinium (bølle, blåbær).
iMalthodes- heéxacanthus (V.mgertillus)| 22225. 8 Xx
Valeriana (baldrian).
Melisethes. oe eo Vens 5 EET ork, 7. 5.580 XII
Flere træbukkearter søger til blomsterne ......... III
Valmue se Papaver.
Vandaks se Potamogeton.
Vandspir se Hippuris.
Vedbend se Hedera.
Vejbred se Plantago.
Vejsennep se Sisymbrium.
240
64
104
222
Verbascum (kongelys).
+ Longitarsus fabidust SEE 2 AEK [SKER REDE VII
[+ — nigrofasciatlns. FH. , : 8283 orne VII
EON OSKAR RENNER EEE IV
Veronica (ærenpris).
+ Prasocuris junci (V. anagallis og beccabunga)". K VII
+ Phaedon armoraciae (V: beccabunga)" ......7.. VII
Galermucela pusle 5460 54 SVANE bs NE ENO DN ENN EES VII
Eonsitarsus- holsaticus, FH, 15444 here eN: få VII
[ — . longiseta]
Anteropeds slohkoså & 55 suse srgsdk ke DET E DANNEDE VII
— splendida. K 2606406 EET EDEN TEE VII
— orbrenkeks: Ko SSG ask KASERNE VII
Dibolia depressiuscula (V. feucrium). L........... VII
Barvoithes DERE US, 1.54 50 Ce sen ER SKE nn RE SNE IV
+ (Gymnetron villosulum (V. anagallis og beccabun-
BEDE: SE RE SE RES FØR DE SX Fe RR SES IV
+ — SYET OT KE rettet Res DE BEN SSÆRR st ole as er kerner IV
+ — beccabungae> (bl. a. V. scutellata)... IV
+ — FOSU HS ER NEN SER IV
+- — elser 20 I res eN KEN RE ER IV
Viburnum (kvalkved).
[Mleligethes: abratuss FH] 154 223 REESE ASLE SEERE XIII
Flere træbukke søger til blomsterne ............. III
d= Galena Vibarnee SPIS AIar ss VII
Vicia (vikke).
j=Derotrepis rufipes?; HH... HERE Fe LEE VE DS SEN VII
Crepidodera forrmomen? SAGE JEPPE SE DDS STER Vil
Spera SUT online ør banner NU
BErehus FSR DES 5077707 CARS SAREEN SS VII
+ — DD nar 9 sas BØ] SOREN NERE RESET NR] TRES VII
+ — TEL DN ER 9 (2 1) 1 10 I ARSEN ER RDS ERE SEE Te" ESS RE SES SEE MENE: VII
+ — tese 3 SER AR EEN SA DELENE R VII
Ore Ees ERE SNE SETE ES RR RER IV
4 Phytonomuis punetalnst 2133355 als Eb 43 IV
— eine OP SURE rs boer IV
— denominandus (V. cracca)?
+ Tychius uimensbihelateet 24 sloangiei Ti erEs IV
—— DR ERR Be RRS En] åens REESE RESEN GERE rv
— tomentoskssheoly ss banes sen SS RRS IV
—— BERO 2 2 AL VDS Fa ne AS) REE SAVES IV
+ Apion DORIAN SP LS, la eN RÅ STEEN ANE IV
mrs ra ere 23 arenaer 10] Eee IV
re Rs 53 1 sØRER RR" AGRE SA INS ERNE SRERNR SEEDE NES ERE IV 261
ENNS SEERE SARSE FIS FAGEDITRSI BEES 4» EV 262
EEN er REE Di ædle IV-277
ERE 2 1 Ty ØER” SNERRE SES SKEE SERSES SE SDESEESSES IV 293
ERE EN se te ed ed ae Brea ma Øl HV 293
[ — platalea. W]
ar 5 Mener TREN Yes EF såe egu ele IV 294
se ERE TE 55 or DA REE Ea aksin BlR bane fk kV ar Rs IV 295
ERR SS MH AE SSG Rn ul MAE IV 299
ETS, SA FREE REE feer SKER NEERSENE SERENE Fy 301
re Feet (sundere. sån renin IV. 301
EST TO LOSE PAK”. SRRØNE SERENE TAS SEAN REED, IV -301
RU ARRESTERE IN:363
Vinterkarse se Barbaraea.
Viola (viol).
ERE IS eee ES es od sake. dø IV 204
Viscaria (tjærenellike).
RE HEER AR ASO SAN SNS SGÆS se 1293
Visse se Genista.
Vortemælk se Euphorbia.
Æbletræ se Pyrus.
Ædelgran se Pinaceae.
Æl se Alnus.
Ælm se Ulmus.
Ærenpris se Veronica.
Ært se Pisum.
Ærteblomstrede se Papilionaceae.
Æselsfoder se Onopordon.
Åkande se Nuphar.
Fortegnelse over billebindene i
Danmarks Fauna.
Løbebiller (Carabidae) af Bertram G. Rye. — 1908.
(Udgået, erstattet af bind XI.)
Pragtbiller og Smeldere (Buprestidae og Elateridae)
af K. Henriksen. — 1913.
Træbukke (Cerambycidae) af A.C. Jensen-Haarup
og K. Henriksen. — 1914.
Snudebiller (Rhynchophora) af Victor Hansen. —
1918.
Aadselbiller, Stumpbiller m. m. (Silphidae, Histeridae
0. a.) af Victor Hansen og K. Henriksen. — 1922.
Torbister (Lamellicornia) af Victor Hansen og
K. Henriksen. — 1926.
Bladbiller og Bønnebiller (Chrysomelidae og Lariidae)
af Victor Hansen og K. Henriksen. — 1927.
Vandkalve og Hvirvlere (Dytiscidae og Gyrinidae)
af Victor Hansen og K. Henriksen. — 1930.
Vandkærer (Palpicornia) af Victor Hansen og
K. Henriksen. — 1931.
Blødvinger, Klannere m. m. (Malacodermata, Bra-
chymera o.a.) af. Victor Hansen og. Sv. G. Larsson:
— 1938.
Sandspringere og Løbebiller (Cicindelidae og Cara-
bidae) af Victor Hansen og Sv. G. Larsson. — 1941.
Heteromerer (Heteromera) af Victor Hansen og
Sv. G. Larsson. — 1945.
Clavicornia 1 af Victor Hansen. — 1950.
Clavicornia 2 af Victor Hansen. — 1951.
Rovbiller 1 (Staphylinidae 1) af Victor Hansen. —
1951.
Rovbiller 2 (Staphylinidae 2) af Victor Hansen. —
1952.
Rovbiller 3 (Staphylinidae 3) af Victor Hansen. —
1954.
Barkbiller (Scolytidae og Platypodidae) af Victor
Hansen og B. Beier Petersen. — 1956.
Almindelig del af Victor Hansen og Sv. G. Larsson.
— 1957.
Et supplementsbind med rettelser og tilføjelser til hele værket
er under udarbejdelse.
Litteratur.
Imagines.
L. Bedel: Faune des Coléoptéres du Bassin de la Seine, tome
VI, Rhyncophiora; 1882—87.
£.-Benick: .Pilzkåter und. Kåferpilze i Acta Zool: Fennica,
70, 1952:
V. Bergsøe: Fra Mark og Skov, i ny bearbejdelse ved C. We-
senberg-Lund, 1915.
JE. V. Boas:: Forstzoolpsi,: 2-udg. 1923.
Prosper Bovien og Mathias Thomsen: Haveplanternes skade-
dyr og deres bekæmpelse, 3. udg. 1950.
R. A. Crowson: The natural Classification of the Families of
Coleoplera, 1955.
I. Sainte-Claire Deville: Faune des Coléoptéres du bassin de
la Seine, tome, VI, bis: Supplément aux Rhyncophora.
1924.
L. Ganglbauer: Die Kåfer von Mitteleuropa, bind I-III og IV,
førte halvdel, 1892—1904.
Fr. Hekertinger:. Halticinae i 'Reitters Fana Germanica,, IV
bind, 1912, p. 143—212.
— Untersuchungen uber die Standpflanzen der Blutenkåfer-
gattungen Meligethes, Brachypterus und Brachypterolus
(Heterostomus) i Entom. Blåtter, 1920, p. 126—143.
-— Resultate funfzehnjahriger Untersuchungen uber die
Nahrungspflanzen einheimischer Halticinen i Entom.
Blåtter 1924, p. 214—224, 1925, p. 10—19, 81—92, 119—131
og 155—163 og 1926, p: 1—9 og 49—62.
— Die Schule des Spezialisten. Artikelserie i Wiener Entom.
Zeitg. 1924 og 1926 og i Koleopt. Rundschau 1928, 1929,
1932, 1934, 1935, 1941 og 1943 (citeret i Koleop. Rund-
sehau 1943, p681, note 1);
Fr. Heikerlinger,… Ho. Scheerpelz, Harris: Wagner.:m. fl: Aus
der Praxis (Schule) des Kåfersammlers. Artikelserie i
Koleopl. Rundschau, senest artikel XLIII- 1951—1954,
pp: 978.
W. Hellén: Catalogus coleopterorum Daniae et Fennoscandiae,
auct. Victor Hansen, W. Hellén, A. Jansson, Th. Mun-
Victor Hansen: Biller. XIX. 15
226
ster, A. Strand, 1939 (en ny udgave er under udar-
bejdelse).
Kai L. Henriksen: Danske insektnavne, 1944.
— Fortegnelse over de danske galler (Zoocecidier), 1944.
A. Horion: Nachtrag zu Fauna Germanica von Edmund
Reitter, 1935.
— Verzeichnis der Kåfer Mitteleuropas, 1.—2. Abteilung
1951.
— Faunistik der mitteleuropåischen Kåfer, I—-V Band,
1941—1956 (I: Adephaga-Caraboidea, II: Palpicornia-
Staphylinoidea (ausser Staphylinidae), III: Malacoder-
mata, Sternoxia (Elateridae bis Throscidae), IV: Ster-
noxia (Buprestidae), Fossipedes, Macrodactylia, Brachy-
mera), V: Heteromera).
— Kåferkunde fur Naturfreunde, 1949.
A. Hustache: Ceuthorrhynchini i Miscellanea Entomologica,
1920—19235.
I. P. Kryger: Biologiske oplysninger om nogle nye eller
sjældne . billelårver, 1; i". Ent. Medd,, '10:-bind;: BOE
p. 172467 18 -smsids: ; 13. 6ind, 1915, p:30 8;
I. P. Kryger og H. P. Sønderup: Biologiske iagttagelser over
200 arter af danske billelarver, I i Ent. Medd., 22. bind,
1941, p. 57 H., II smstds., 24: bind;.1945 9 /475 40
smstds., 26: bind, 19523). p281 4.
Sv. G. Larsson: Myrer. Danmarks Fauna, bd. 49, 1943.
H. v. Lengerken: Von Kåfern erzeugte Pflanzengallen i Entom.
Blåtter 1941, p. 121—159.
— In Blåttern minierenden Kåferlarven, Biologica Gene-
ralis, 1941, 1941, p. 236—281.
Carl H. Lindroth: Handledning for Insektsamlare (Svensk In-
sektfauna) 1949.
E. A. Løvendal: De danske Barkbiller, 1898.
Th. Palm: Fångstmetoder får skalbagger i Svensk Ent.
Tidskr. 1956, p. 64—70.
E. Reitter: Fauna Germanica.
E. Rostrup: Den danske Flora, 18. udg., 1953.
Sofie Rostrup: Vort landbrugs skadedyr, 5. udg. ved Prosper
Bovien og Mathias Thomsen, 1940.
Otto Scheerpeltz: Bestimmungstabellen europåischer Kåfer,
1. Stuck: Bestimmungstabelle der in Mittel- und Nord-
europa durch Arten vertretenen Koleopterenfamilien i
Koleopt. Rundschau, 1939, p. 81—112.
Otto Scheerpeltz- und K. Håfer:.'Kåfer'und- Pilze; 41949;
Svensk Insektfauna: Aurivillius: Phytophaga, 1917 og Rhyn-
cophora, 1920—24, Spessivtseff: Scolytidae, 1925, Lind-
roth: Heteromera, 1933 og Carabidae, 1942, Th. Palm:
Staphylinidae, 1. del, 1948.
227
C. Urban: Afhandlinger i Entom. Blåtter, 1913 (bl. a. Tapi-
notus, Baris lepidii, Apion onopordi), 1914 (bl. a. Erirrhi-
nus nereis, Dorytomus melanophthalmus, Phytobius
quadricornis, Ceuthorrhynchus campestris, Baris laticollis,
Miccotrogus picirostris, Sibinia sodalis, Apion hookeri),
1922 (Bagous lutulentus (nigritarsis), Tanysphyrus),
1923 (Bagous binodulus og glabrirostris, Phytonomus
pedestris, Apion), 1924 (Ceuthorrhynchus, Tychius), 1925
(Orobitis), 1926 (Hydronomus), 1927 (Rhinoncus, Notaris
acridulus), 1928 (Lixus myagri) og 1929 (Phytonomus
trilineatus og meles, Dorytomus longimanus, Pseudo-
styphlus, Bagous nodulosus, Auleutes epilobii, Cidnorrhi-
nus quadrimaculatus, Coeliastes lamii, Zacladus affinis,
Phytobius velatus, Coryssomerus, Sibinia potentillae).
Endvidere i Deutsche Entom. Zeitschr. 1914 (Smicronyx
jungermanniae) 1922 (Zeugophora flavicollis) og 1926
(Olibrus).
Hans Wagner: Uber das Sammeln von Apionen i Koleopt.
Rundschau, 1940, p. 41—65. É
— Uber das Sammeln von Ceuthorrhynchinen, smstds. 1942,
p. 1—17, 1943, p. 129—142 og 1944, p. 125—142.
Geo. B. Walsh and John R. Dibb: A Coleopterist Handbook,
publ. by The Amateur Entomologists” Society 1954.
C. Wesenberg-Lund: Insektlivet i ferske Vande, 1915.
A. West: Fortegnelse over Danmarks biller, Ent. Medd., 21.
bind, 1940—41, med tillæg smstds. 25. bind, 1948—51,
p. 3—141, p. 209—211, p. 326—327, p. 405—406 og p. 465—
466, 26. bind, 1952—53, p. 278—279 og p. 502—504 og 27.
bind (1954—55), p. 41—42 og 91—92 (fra 1950 ved Victor
Hansen).
A. Winkler: Catalogus coleopterorum regionis palaearcticae,
1924—32.
Litteratur").
Larver.
W. H. Anderson: A terminology for the anatomical characters
useful in the taxonomy of weevil larvae. — Proc. Entom.
— Soc. Wash. 49, 1947.
Henri Bertrand: Les premiers états des Eubria Latr. — Bull.
Mus. Hist. Nat. (2) 11, 1939.
") Kun en lille del af den vigtigste litteratur er medtaget. Ved-
rørende tidligere behandling i Danmarks Fauna se henvisningerne
ved de enkelte familier i oversigten.
15”
228
Henri Bertrand: 'Tableaux de determination des larves de
coléoptéres aquatiques. — Bull. Soc. Centr. Aquicult. 47,
1940.
Hans Blunck: Syllabus der Insektenbiologie. — Berlin 19251).
Adam G. Båving: Mature larvae of the beetle-family Anobiidae.
=D, "Kgl: D. Vid. Selsk, Biol;:Medd. 22.2) 1954;
& F.C. Craighead: The principal larval forms of the
order Coleoptera. — Brooklyn 1931.
F. Lvan Emden: "Die Larve von. Phalacrus'grossus ErSund
Bemerkungen zum Larvensystem der Clavicornia. —
Entom. Blåtter 24, 1928.
Ueber die erbliche Bindung von Latenzen an Jahres-
zeiten. = "56 Congr. Intérns Entom;' Paris 1952; 1933:
On the taxonomy of Rhynchophora larvae. — Trans. Roy.
Entom. Soc. London 87, 1938.
Larvae of British beetles. — I. A key to the genera and
most of the species of British Cerambycid larvae. —
Entom. Monthly Mag. 75, 1940. — II. A key to the British
Lamellicornia larvae. — ibid. 77, 1941. — III. Keys to the
families. — ibid. 78, 1942. — IV. Various small families. —
ibid. 79,:1943. — V. Elateridae. — ibid. 81, 1945; = VI.
Tenebrionidae. — ibid. 83, 1947. — VII. Coccinellidae. —
ibid. 85, 1949.
Egg-bursters in some more families of polyphagous
beetles, and some general remarks on egg-bursters. —
Proc. Roy. Entom. Soc. London! (A) 21, 1946.
Eggs, egg-laying habits and larvae of short-nosed weevils.
— &8th intern. Congr. Entom. Stockholm 1948, 1950.
On the taxonomy of Rhynchophora larvae: Adelognatha
and Alophinae. — Proc. Zool. Soc. London 122, 1952.
H. E. Hinton: A monograph of the beetles associated with
stored products. Vol. I. — London 19435.
N. A. Kemner: Zur Kenntnis der Entwicklungsstadien und
Lebensweise der schwedischen Cerambyciden. — Entom.
Tidskr. 43, 1922.
Zur Kenntnis der Staphyliniden-Larven I—II. — Entom.
Tidskr. 46, 1925, 47, 1926.
R. Korschefsky: Bestimmungstabelle der håufigsten deutschen
Scarabaeidenlarven. — Arb. phys. angew. Entom. 7, 1940.
Bestimmungstabelle der bekanntesten deutschen Ela-
teridenlarven. Arb. Morph. Taxon. Entom. 8, 1941.
Bestimmungstabelle der bekanntesten deutschen Tene-
brioniden- und Alleculiden-Larven. — Arb. phys. angew.
Entom 0 "T94S:
Bestimmungstabelle der bekanntesten deutschen Der-
mestidenlarven. — Arb. phys. angew. Entom. 11, 1944.
1) Omfatter kun Adephaga og Staphylinoidea.
229
J. P. Kryger: Biologiske Oplysninger om nogle nye eller
sjældne Billelarver I—II. — Entom. Medd. 10, 1914, 13,
1919.
— & H. P. Sønderup: Biologiske Iagttagelser over 200 Arter
af danske Billelarver. — Entom. Medd. 22, 1941. II. —
ibid. 24, 1943.
H. Madle: Die Larven der Gattung Aphodius. — Arb. phys.
angew. Entom. 2—3, 1935-36.
Thure Palm: Om uppfådning och klåckning av trådskal-
baggar. — Entom. Tidskr. 74, 1953.
Renaud Paulian: Les premiers états des Staphylinoidea. —
Mém. Mus. nation. d'Hist. natur. 15, 1941.
Alvah Peterson: -Larvae of insects. Part II. — Columbus,
Ofro 1951.
PP de Peyjerimhojf: "Les Tarves des Coléoptéres d'apres A.G,
Boving et F.C. Craighead et les grands critériums de
Pordre. — Annal. Soc. entom. France 102, 1933.
A. W. Rymer Roberts: A key to the principal families of
Coleoptera in the larval stage. — Bull. Entom. Research
21.219530,
U. Saalas: Die Fichtenkåfer Finnlands I—II. — Ann. Acad.
es Fenns (AA) 8) 10173 22) VEI
J.C. Schiødte: De Metamorphosi Eleutheratorum Observa-
tiones. Bidrag til Insekternes Naturhistorie. — Naturhist.
Tidsskr... 3; Række, 1862-8325 [1 Bd. 1, 1862, (Gyrini;
Elydrophili, ”Silphae):.…2: Bd. 3,71864 (Histri,…Dytisel;
Gyrini, Staphylini, Oxytelini); 3: Bd. 4, 1867 (Carabi);
4: Bd. 6, 1869 (Buprestes); 5: Bd. 6, 1870 (Elateres incl.
Melasis pp. Cebrio);,62 Bd 8; 141872 (Carabi, .Dytisel)
Hvåropiih, Spercheus);.7: Bd, 8, 1873 (Stenini, Tåachy-
porini; Homalini); 8: Bd.-9, 1874: (Scarabaei incl. Luca-
nidae og Passalus); 9: Bd. 10, 1876 (Cerambyces); 10:
Bd. 11, 1878 (Tenebriones -incl. Alleculidae); 11: Bd. 12,
1880 (Lagriae, Pyrochroa, Oedemerae, Melandryae, Mor-
dellae); 12: Bd. 13, 1883 (Rhipiceridae)].
H. Strouhal: Die Larven der palåarktischen Coccinellini und
Psylloborini. — Arch. f. Naturg. 92 A, 1927.
K. W. Verhoeff: Beitråge zur Kenntnis der Coleopteren-Lar-
ven mit besonderer Berucksichtigung der Clavicornia. —
Arch. I. Naturg. 89,A, 1923.
Fr. Zacher: Haltung und Ziuchtung von Varratsschådlingen.
— Abderhaldens Handb. der biol. Arbeitsmethoden 9,
1933.
Navnefortegnelse over familier, underfamilier,
slægtsgrupper, slægter og underslægter.
(Synonymer er trykt med kursiv. Navne på slægter, der ikke er
behandlet i Danmarks Fauna, fordi de først er fundet i Danmark
efter det pågældende binds udgivelse, er sat i parentes).
A. Latinske navne.
Abi XT 4537 330
Abdera 202533 XII 90, 219
AFA NE NMN 245) 278
ADS TARATSDENRAEDESRE Xx38
Acalest UNS EESSRTSEETES IV 115
AARIS SN SEN] SE TVE215
Acarnthocinus "24,2 TTT 9/93
Acanthoderes ...... III 12, 94
Acanthoscelides se Bruchidius.
ATAOdES LI ISTAT VIII 100
ARE SIND RES XV 263
Fa TGATS Co) 22 DR VER HE FEM RS SS MES XV 86
ACis) AIDÅASER VIIT: 148,-213
Aclypea se Blitophaga.
Aemaeops kk AURA TET 67
AES EDEN SE Vv 247
AÅcrodon me 5 781 KL 1722 336
Aero æv-:401
Across ILSE ÆV. 50
Atrotriekie: ed V 200, 266
Pau) g 0) år 7 a 17; FEER Se DRS på KVIT 313
EN pl b [1 12 TERE Sa SER REESE XV 48
AtedmmsRVE X1=271;' 299
Feat aG 0 16 u ORKER EN EJE BEN LASSE SEES V 193
ACHE RES Ras II 76
At opDtervE SERES LES NV -20'7
Åbo SINE XVI-32
ÅActophyla sk ANS XVII 310
ÅAoupabunsse ss de XI 216, 349
Acylophorussi sm XVI 161
Ada EN e SeS,E SEV 437
Adeloceraidd ERE ERR II 64
Aderidae ... XII 34, 186,
187, XIX 90
Aderus ÆRES XIT 354, 187
Ba Wok D ag Ton gr) NER RSSR ARE TR RR ES VIL 141
po Penn h Ce PR SR ERE ES 9 XIV 147
Fe Vo loao > CMESBS SA SERERE FNS a+ E) VII 90
Adrastuas E. KarkT RENS II 68, 51
Kes RTE NT 72
era UD VE 717 450
Asabus IN SRER VIII 83, 198
Asapanmthra se Mi Je III 22, 96
Ve 1070 i i] CURE READER FÆRRE EET VIII 79
Ål saricochara ANA, XVII SS
Aearicophadus 52, 196 V 154
Agatbidim ANS. V-161,263
Agelastica...... VT 160; 350
Pa 72) TA 4 DI EREREE REE GERE FAR eter XIV 58
Fa V2X0 10958 7 0 RENE SERENE X1 131,7320
Arias AAN 11192
Po. X>4 Cr Ya OT > DERS KÆR ER ÆREDE MENER 15974;-51
ÅD Etess LIFE INSEREN V 128
AEV TEDE 5) SES RRS (AE 247:
ÅBbasverus ,… 55 27 76 XIII 159
Vo Yo) DT Be REE SES eN. XVII 228
Aleocharinae .. XVII 450, 456
leo har 1/0 RAVEL 3
231
Aleocehara 0 us XVII 35953
Alenonofa 2 5474 XV 11332
Jan] 157 10 22 RER SDR XV11..335
Alec 5 0m XII 103, 229
Alleculidae XII 101, 226,
x1x.91
DSE EAA 02 2 near III 83
AÅloconota 2 05 XVII 177
Aa pes. TYDE sr, rude IV 74
Alosterna se Grammoptera.
Alphitobius..... XII 148, 269
Alphitophagus .. XII 135, 259
Amalorrynchus ....... IV 194
ARRANES re i SÅ ne ft elese TV 194
Amar XI .155,,;162,..330, 334
AAI 2 Less XI 155, 330
Amarochara ... XVII 379, 380
AMR ONY RS vv sk FTØDNTs V 30
ANNDIVYSTUS 5. satse XI 345
Amidobid 4.6 443 XVII 210
PERLE Ear ave RENE III 24
ASO 212 uset XVII 120
5 11795 8 7:70 (5 SOREN SE PN ENES NERLERRAE TE II 86
Am phiev is. 5 270 sys V 160
Amphimallon se Rhizotrogus.
ARD HOTLS 5 5/50 ser en XIII 47
Ånacaena ..% IX 84, 141
FE TET 2 KRRERERRERREEEEEREERR III 24
Fe ale ren] at] BJ ED ORERSDRER ERR III 38
Anaspidae XII 66, 186, 190,
XIX 92
ARASPIS LET. ale XII 66, 191
BASED PSEES 2112 am Æt 11-97
AERERSKS PE RTE XEV FS
Fa CELL VET 5) C-2 eee XIII 238
AE OCERERE e enR e II 26
AÅncyrophorus | 176. 2.4 XV.103
ÅAmisandrus 2.800). XVIII 71
Anisodactylus ... XI 189, 342
ARISOSEELA 3 snes XIV 142
Ånisotomå :..…. 2: VW 1575261
AMS OOS 225% 250 rare ande N=-134
ÅRISOK YA 20 le neg XII 89, 219
VENT Dr SON SØREN SEES XIV-215
Anobiidae . XIV 175, XIX 76
AoD Nae a: XIV 176
AÅNnODIUM 2... XIV 193, 198
ÅAnomale s VT 105.159
Anomaldat 4... NT-104,.159
fsnlet an han 2 køb I ERR Re nER XIV 66
Anomognathus...... XVII 68
Anopletasssudsrdd: XVII 210
Amo lelet. 135,28, XNIT 283
ÅAmoplodera 571. bt III 79
ROD RES 3 SES RED IV,.107
JES TD JST LEN af" REE eRN RRS ES LE 75
ED LE RES TD, dt 2 HERRED Age 124744
Antherophagus ..... XIII 218
Anthicidae .. XII 39, 186,
188, XIX 90
ARIEL XII 41, 189
AERO EN. sarelleen XV 43
Anthobosens? 20 42 Ga III 39
Ånthocomus 3 SK NS HD
Anthonomus.......... IV 208
AMROPhA US 1 80 KEY: 92
Ant bophylan ss III 64
Åhus 2240 XI 1219; 350
Fey Bl av al s7a ark n 0 RER x-/1/4
ARE IS 0 x-171%300
Anthribidae ... IV 8, XIX 93
Anthnibinae 0. LITT 24 IN.….9
Ja, 0 5 UD fr og ] 57 0 I ERE SR ES RÆR
AES 25 OR Joe EV 112
Aoromius se Tychius.
AAL ERRIES 7 7 Te xx ,49
AASE 2. 20 23, X11.52,.202.
AÅphanisticus" 51... ET -26;11
Aphidecta sl. XIV, 137
Aphodiini ....:.… VI 22,145
Aphodkus 2.44. VI 27, 145
Aphtond 1.57: N11 215;360
TEN EGEN RER ssE SEERE, HERE IV 256
AÅpionmae 2.0.0 IV 254
ÅAploderus sd 3.25 sg XV 116
ADoderus. SSL ILT LAG ELV 317
Apteropeda.: 5... LÅ VII 246
Åraeocerinae .......... IV 13
AFACOCeruUs 3702. sd IV 14
75 Eg OD) DEN I 5 een 11 45,401
ARD EG I 4 ] Ss seR XV 84
Arthrolips 3.0.4. Eee V 176
Asaphidion ....... XE-57.52099
SEE VENDS see X11.12,-169
232
Asemum 22, 755570 111:33;798
Aspidiphoridae.. XIV 144,
XIX 88
Aspidiphorus ....... XIV 145
AES LENS 2 san Sene SEV ODDA
ASUS Hr Jer XVII 340
AA slynomus. 520,7 GØRER BER "9
Atanvenathus 447504 X VP 163
Atemeles RS IERE SX VIT 350
Ahead score SxVIDAS5 228
Arthas JERNE XT 41
Athos" BR ER AE OG OÆSFSS
abon ara ES ANSRES XTIT 222
Atomarimae DE XTET "220
Atracthelophorus ..:..: Ex 38
Attagenink 4.300280 x "160: 294
JE Be 270 nn h KERES X 160, 294
Abbe labUS 52557 DERE bV-317
(Auleutes)
Ja EDT] 125 IC NØRRE TE XVII 85
Årinmopalpus 4.5 FE eres 2
AÅxinotarsus 02. KYS TRÆ
Badister 33. FK 2. SR 114
BadHra LASALENER XVI 307
BENS NEN RES Re en] V 199
Bacoglenasis set XVII 428
BazoUusy 2 FAR DIGR ÆM TV-135
Balas 3100. JEG IV 226
Balanomorpha ....... VII 184
Balas: SER aa RENEE x14219
Bankens: sc VIE 21
Babies BØ Are fan area IV 206
Baryhotus 5402 RV59
Baryodmå: 1557357 XVII 459
Barrpnhes sr 5 SNE TVv-39
Bao NI arr Vi R75
Batrisodes se Batrisus.
BERETTES 3 53 rar KONE SE SEEGER N" 30
Bem bid 5. X157;297
Bembidion 4%; SL 58 7299
Bergs rss 175; 151
Bessobia ASER snera XVII 276
BesSsOPOTa rd XVII 435
Biblioplestus 55475 FA V 26
Bibloporis 5 rr ESSN vr 27
Bidessus 20,7 VIET 41,184
Blaps ÆSKER KT 2242,
Blastophagus ...... XVIII 40
Ble CRR USE; DE SÅRE XI 226
Ble dias JN Ge SSR EVE 4
Blethisa sr SER XT 40;=287
Blitophasa 522 NV 723; 259
Bohemiellina. XVI 95
Bolitobimi 00 X VT 165
Bolitobius 2... ; XVI 186490
Bobhtocharmmmmmmrerr XVII 80
Bolitocbarinil. 55 XVI 27
Bolitophagus ... XII 129, 251
Bostrychidae AEV 178:
X TX" 69
Bostrychoidea HAN: SEVE 1677
Bostrychuse, vom XV 475
Brachoryze 37,12, BØR IV 214
Brachyderes 458 IV 45
Brachyderinace 2.0 SÆR TVS52
Brachygluta se Reichenbachia.
Brachylacon 4.2; 3 1165
Brachymera 5.5: X 15175285
Bracbynini 555% XI 241359
Bråachynuris 2 x124553559
Brachypterolls: 282 XIII 40
Brachypterus577. 8 XEEEFSS
Brachysomus 7 TV-739
BRAG ta 55 rev me III 64
BEAU ARSUS- 2-4, -0.5 ASER INS
Brachuusa ss KV TEE
Brac beo 50 Eee SE XI 68
”Bradycellus ..... XT.-ZREÆSÆS
Brady buse 3: kd XT 1755336
Bromus: 1265 me V11-90/320
BROS rd XT-555296
BrOSCUS 73 4; Flg AE XT 5557296
Bruchidae + VITA7OD DESK OD
Bruchidnas VIT "286; 375
BE U CEES s K EN son RER VIT: 281
Brun dia sad XVII 194
BEN anse 1 10 varer ERNA ME32
BrYeRIIS 25 rare VIL FS
BEVIS, 330 ede XVI 192
Brvophacis 57 XVISTS3
Bryoporus 2. Fog XVI 184
Bruprestidae … TLS RENT S
Buprests aser II 26, 14
HERPES IS 3 2 DERE II 25
Byes" 17 115555 TV.346
Byrrhidae X 176, 303, XIX 78
ERE. X 182, 305
han Si 2 as DER N36
Byturidae .. XIII 30, XIX 88
BEER ES 414430 os LAS BOR XIII 30
Caeeobies es 25.3 0423 VI 91
Caemocard fi 0 tE BONV 1216
CASNOCOFSE 2. 2.0. MAR XII 142
Caenoscelis ...... MANERER 200
ere aA OT Rd XVI 34
Falsmbus ts 0 ad H 78
Calandrinae .……........X2. IV 91
Balsndra ssp VS
CARE s 42 as x1122: 316
Calbeeruss 2..191.3. XVII 119
Kallekrom ds ER 11145
Calidirs 2 III 47,/103
Callosobruchus se Pachymerus.
Calkodeara XV: 11:371
Calosoma 2. XT 16,262
AE ars ns RE XIV131
Calyptomerus..... V,170;263
Camptosomata... VII 51, 308
Cam pylusu 0. 3520.å II 66, 57
Cantharidae .. X 17, 209,
KEXYGÅN
Cantharinae 2. 57: Xv18
Canaris: 3 X:20, 216
Carabidae XI 7, 249, XIX 54
CABI 0577. XI 15, 260
Carabusal 2. ll XI 19, 266
CaremopSsi 3 sr adel V 229
CAR AI 42.88 XVII 100
Cardiophorus ...... II 103, 48
GCGaridimia 432%. moon: XII 92
Carpiacis- . … ....…. XVI 187
Carpophilini ......... XIII 42
Garpophilus. 52228: XIII 42
Faårtodere £ 5.303: XIV 22
Gassida 1.40: 2402 12 VII 263, 369
Cassidini ....... VII 263, 367
Caterehiniywscr.… Xtra 24 XIII 34
Cateretes553 5 PER XSTEL-35
CAFOPS RER sner NV 82, 253
Victor Hansen: Biller. XIX,
DT NESA SE SEES XI 169, 335
Cephennkeam 5 523046 V 50
Cerambycidae.. III 1, XIX 93
Cerambycinae ........ III 30
CGerambyx A.J. III 44, 101
Cera otas 82 de X VEL 472
Ceratophyts:. 20.7. .2 M1-78
Cercyon...... ZX; 54, .58162
Ceryihaessse sd.d XIV 65
Geryion« 5. ÆEV 67
Clone 15 NT 120168
Cetoniinkt 1... VT 120;-168
Ceutorrhynchidius..... EFV 185
Ceutorrhynchus .….…... IV:-453
Chaetarthria..... 155100:-137
Chaetida 5 lse XVII 305
Chaetocnema ... VII 187, 353
Chaleoidest ki 5274 NMEL177
Chaleophora ......…. 124619
Charopls 5200 ei X 69
Chilocorinis 42... XIV 109
Chifosorus 2.2 XIV 110
Chilopora 5 XVII 376
Chlaeniinis 7.122: XI 107, 308
Chlaenius ....... Xx1:107::308
Chlorophanus 3 IV 62
Et 19) VE: 72 VT SENERE EY V:73
Gholevinde 0 7 one N-g4
Cholkeyinkstt . 33224 BON vade?
Chorashsojsdrs kr IV 14
Chromoderus se Cleonus.
Chrysanthia ..... XII 14, 170
. Chrysobothris....... [Rf Fs ie
Chrysobracteon ........ XI 68
Chrysochloa . V11-111,5226
Chrysomela...... VIE 93322
Chrysomelidae VII 5, 290,
KER 193
Ciemdda 2 X1:5; 1249
Cicindelidae XI 4, 242, XIX 52
CACHE sa do XIV 61
Cidnorrhinus se Coeliodes.
Cillenuis 2 dos XI 93, 301
CROSSER nt 2 15 ng DE IV 250
GSR ÆDE. agt XIV 147
Cisidae.... XIV 145, XIX 88
Clambidae.... V 169, XIX 66
16
Cambus: ZA re LN lege VO17I
Ca viIcornid ven XIV 5
Clausens "MAS ØR V 46, 249
Cleonmae 0, ERE IN 63
(| ”2YGT DI KONE SAR ERE ST IV 64
Cleopus «ES EV5253
Cleridae .. X 95, 244, XIX 70
Clerisie. SØ REN Aar rs X 98
Clryima 2% sone XT-54, 295
Cy than thus 5 26 are III 39
ST AVE 12 SE MER ADRESSER N1E.55343192
BI KUE Lat rn SR ETERN NER GS250S MM
CIEVLUSE. 507 TERRE III 37, 100
Cremidolus 2. SE VIII 6
Cneocoerhin us 522 or BEL EV: 57
Cocciduld 150. Are XIV 90
Gocecidolmi 1... XIV 90
Cøccinella 40…- XEV 1119, 134
Coccinellidae XIV 83, XIX 82
Coceinellinmae: 2 204032 XIV 88
Coccinelini 2 rr XIV 114
Coccotrypes: 2560050 7; XVI S4
Codiosoma. re de IV 108
Coelambus ..... VIII 46, 186
CGodliastest 0 rr nr 2V4153
Cocdkodes. 0 vere IV-147
Coelostoma. 22 1X-50:138
Coenoptera 30155 ØE FEES53
Coenorrhinus se Rhynchites.
Colaphellus se Colaphus.
Colaphussrrn pe NIEL 115329
Colenes FABLE 2 ore REE VNI55
Colon NSSS RENEE V 100
Colon 405 An V 100
Colydiidae XIV 53, XIX 82, 85
Colydinae 1. oe XIV 56
Cod 515 7 XIV 56
GColymbetes . .…... "VIII 116, 209
Colymbetinae... VIII 80, 195
Comazuss Es. aA Vi 70
Comboterus 2.002.477 XMS 7.7
Compsdia i 22 2. fJarba III 24
Conimom us 453 amt XEV 15
Coniocleonus se Cleonus.
Coniophthalma ..... XIII 186
Born bassa EL ALa XEV: 416
Conopalpuis | x5B597.222
Conosoma AES XVI 196
Copelatus ...... VIII 83,196
Copreini MØNS ere VE 82150
(BF T ET Seer SERENE VE 83
Coprocharai 22 XVII 473
Goprophåaginaet 2... SER VæMASs
Coprophilus ......... XV 101
Coprothassa SIGE XVIT 313
Cordalha SIS XVII 100
Corticarid 17 Så XIV 26, 30
Gorticarnini 557 ro XTV25
Corticarma 55077 RE XIV 39
Gortodera 215 REE 111656
Corylophidae . V 174, XIX 68
Gorylophus ls re V5175
Corymbites..... TI. 7Æ SSP 5Æ
Corynetes: SSL. X 1015253
Corynetidae X 101, 253, XIX 70
Coryphrom 2 cer SeVvro3
Coryssomerus 5 LG TV-205
Cossonus 317 lor ELSE IV 109
Crafaraead Sek XVII 444
Creophilus". 5555 XVI 111
Crepidodera LG VILSL/2
Crepidophorus 2175584 Iles ye
Criocephalus . … 22. III 34, 99
Crioseerimi 057 547 NIL 4 S01
Crioceris CE VII 43,305
Cryphalus…: AGE XVIII 59
Cryptarcha 25 Je JR XIIT 191
CEryptarehimi 530 XM 130
Crypieus 7 x1 1275250
Cryptobium 22522 XV 264
Cryptocephalini .. VII 59, 313
Cryptocephalus .. VII 60, 313
Cryptohypnus. 520 II 106
Cryptohy pnus 5 FS II 105
Cryptophagidae XIII 181,
XIX 86
Cryptophaginae..... XII 131
Cryptophagus:…..….. 32 XIII 187
Cryptopleurum ... IX 70, 136
Cryptorrhynchidius se Cryptor-
rhynchus.
Cryptorrhbynchus i RVÆRE Fr R57
Cryptostomar 00 VIT 261
je 1 b lign 0 (HERRERNES XVIII 45
235
Cteniopus' .. X11:114;235
CEteskas tue erne X 170, 299
Cucujidaåae .:... XI 451;
XT%X583; 585487
Caen ae 0 XIII 161
Curculio se Balaninus.
Curculionidae . IV 15, XIX 93
Curculioninae 272. IV 69
Cyaneris se Gynandrophthalma.
Cybister 3. VIIT 137, 220
Cybocephalini ...... XIII 129
Cybocephalus....... SIE 1129
Gychramus-r 5584 Sr E22
Erelehoturn 25 2 AAEN IX 50
Cyehrus 2 44 XI 28, 274
ENGE (00 ran DE VIL 88034
Cylindronotus se Helops.
Cyldiamn 4 IX 100
CErllodes ir ER X 111128
Cymbiodyta ...... TX +93; 142
Cymindis 7... Xb2375353
CR ELIS er re XIV 88
SENT DE ESSEN RE 18) Hel MEE: XVII 59
Cyphelophorus ......... FX:37
Cyphocleonus se Cleonus.
Cyphon ts x109%263
GCyrtonotus… 5. XE174-"3S4
LENE ELSE NR RENRRERERR= reen KU EG N455
Br INSEE SERENE X 181, 304
Bache. FN AL avsd sd XIII 178
MER HAN 55 Gan XVII 185
Wadobid 553 XVI 113
ID AHA Fa ra T so FE X 81
Dascillidae X 119, 266, XIX 77
Wass 5. Far de X 120, 266
Basytes.…. SSI EBE 3 X85,19243
Dasytidae X 80, 241, XIX 76
BDatomiera XVII 300
Demopsii SR 0: XVII 6
emopsis: SLA 50 XVII 6
Deleaster 2.22 23 XV 100
Beliphr rum. 557 FR XV 77
Demetrias....... X1-236;15954
Demosoma 5. XVII 430
Dendrobium 2... XIV 196
Dendroctonus...... XVIII 38
BDendrophihas 27 v5227
UD ERIE OLES: sa ee II 66
Deporaus se Rhynchites.
Dermestes........ xx 16544986
Dermestidae .. X 152, 285,
XIX 64, 76
Dermestini ....... X.15842986
BDerøerepis 7, oe WIR
Derodontidae ........ XIX 64
Deronectes. .. VIII 70; 72; 191
Deropoda 27 XVIL-420
BEER 5 5.77 XVII 399
Dexia NT SL XVII 440
IDAG AR NES, 255 ass eR Er-78
Djiachromus …..[.… XI 188, 343
I DD) 2'hn Can 0 SEPARERET AES 48 XV-22L7
BDiaperis 5555 xl M132:5255
BESES 3 ra ABT Vi 25
LD OrE 6 70) 16 MRS ER VII 249, 364
BDicereat NM 73 15251714
Dichirotrichus ... XI 209, 346
Dicranthuis 25552 ke ÆV 134
Dictyopterus 7200
Diglossa se Diglotta.
BIS IO HA 505 sone ie XVII 16
Dlelottmnid cd må XVII 16
Ike as Ey XVII 185
I Ba 50 CS% 5 &7 07 2 FENNERRRRRERRRRRER XVII 286
BDnaraeasr LT 305. XVII 198
Binda 12533 02 XVI 337
Bmoderasi 2.560] XIV 174
DD BYS Er X2EL-479
Diplocampa 2... 0.00 XI 86
Diplocoelus. .….......... XIII 180
Birrbasas 4 Jr RDNE 1137
BDisocehara 20553. XVII 417
HIS OPOFA 2 mm XVI 177
Dissoleucas se Tropideres.
Ditoma ZL AC 2.7, etlelses XIV 59
Dochmonota.….….….. XVII 196
Dolichosoma....... Xx483: 242
Bobehuss 524 Xxl126317
Bolopiks ss lens 11482: =50
Bondi 75 sc VII 17, 299
BDonaeins 75 VII 12, 293
Pjoreatoma …....... 72% XÆV 212.
Dorcatominae ...... XV 214
16=
236
i DESY R GV SPREE SSRERER UNI
Dory tom us. IV 119
UDSEN To NE 23 SOREL XVI 125
Brapetesii gine ÆN IT 32
Dreposcia se Catops.
Drilidae. XX, 35,207, XX 6
Brink 2.2 2728 3 21527207
Bromus, gl Be XI 358
IDrommRaS 452 X1:228, 356
Dryocoetes lii. 254 XVIII 48
By ophidse XIV 179
Dryophthorus 32 7 IV 107
Dryopidae X 123, 269, XIX 66
BDryops da 5 saks X 124, 269
Dynasti sd VI 110, 163
BDINsEeha Fa se XVII 462
Bys 0 XI 290
BDysehinits 15 XI 45, 291
Dytiscidae VIII 28, 164, XIX 52
Dytiscinae .... VIII 119, 209
Dytiseas VIII 130, 216
EBaeSs 02 oder X 70
Ectnussssllskt te II 70, 51
ELIE S «ASA sled XVI 125
Elaphemi 57 XI 40, 286
Elaphrisins so XI 41, 288
Ble es Sar 11-86; 53
Elateridae..... II 38, XIX 80
Eledona 5.74. x11: 31317254
Eledonoprius ... XII 130, 253
Bless on RE IV 216
] ED: 77 97 862 1 2 15 ONE RRS XI 83
[Draate | ah 1 Teens x111.217
Empleorus 128.322. ER IX 36
BBS RS os ad XVI 110
Enalodroma ....... XVI 274
Encephalus 50: 2.53 XVII 30
Endomychidae ... XIV 71,
XIX:82, «83
Endomychinae....... XEVs7Ss
Endomychus 4: XIV 82
Enid se 300 EN. 49
Erna theon 12544 XIV 163
Enochbras 300 0 IX 87,146
Entomoøtrogus ……..... . 295 X 167
Eos 53 sans XII 48
Epaphius 151,5 XI 100, 304
Ephimeropus se Bagous.
Ephistemus! 3.535 30 XIII 252
BFpibarpalise sv. SAR Xx1340
Epilachninae ........ XIV 85
Ebipeda ss enes XVII 66
EDER: ÆREN. seg VII 181
Fired sure X11150
Eremotes se Rhyncolus.
BEridaukast vs XIV 151
Fe jens 5000 foer VIII 99
Eriks: 4.7 see TV..130
Erhobies FE TSE5 XIV 182
Ermoporus sr... 553 XVIII 61
Erotylidae XIII 172, XIX 86
29 275 2 BES KENT 75 BESES 7 Rye XII 105
Esokston sd ses a X- 1355273
Euaesthetinae ....... XV 218
Euaesthetus ......... XV 218
|DAUd olie 2 BER SD ERR EET X 118
Eubriidae X 118, 266, XIX 76
Fubreyehiis —5E IV 197
Eucinetidae X 121, 268, XIX 66
Eucinetus ........ x.121:+268
Eucnemidae ... II 32, XIX 80
Eucnemis 22 52 m/s II. 36,34
EUS 15455 5 MARRER V 61
Emo PAS ron FS 2 VII 90
Fpleetuse 25 ss ÆE Nag
Epos oz areNE VEL
Europhilus ...... XI 138, 322
"HEHr SPOTS 5 ØR XVI 160
Earp bl SEE N-190
i 2)) 10 mg D ISG RDNS Ra ane XV1177
Fothis.rae 00 , OSSE V 50
Eutin 40555 E N 52
Evodinus se Toxotus.
Exocentrus........ II 11, 94
Exochomus 2. 5.5 XTV.-112
Falksen IST XVII 96
Palas sv XVII 95
Fossipedes ....... X 104, 257
Furcipes se Anthonomus.
Gabs ss RR XVI 81
Galeruceal 2 VII 141, 345
237
Galerucella ..... NET 4500547
Galerucinae . VII 139, 314
Gas tralkas ASS NET N XIV 181
Gastroidea ..... N1L013537328
GaSstrophysa ogs V1L 143
Gaurodytes .. 42 VIII 88
Gauropterus ......... XVI 20
Geéeodromicus 222.442. XV 91
Georyssidae X 140, 278, XIX 63
Georyssas si Soren X 141
Geotrupes MAL. VE 76:51
Geotrupmi 23 4N VI 74, 150
(EET 0] OLE To 1 HERE REESE ENES SeTVv 219
Glischrochilus....... XHI 133
Globicornis ....... X 164, 298
Glossok TD XVIT 177
DD rd gro MER NTE 75
Gnathocerus .... XII 146, 261
Gnathoncus ...... Vv-2335;—271
Gnormos 2... VI 116, 167
GADE SIGE XVII 108
GOERTES ET RS XVI 101
GoRmioena 7; VIE .123
Gonoderåa 24524 37, XII 109
raelke 1 Se III 37, 99
Grammoptera..... 111783; 107
Graphoderes... VIII 124, 212
Graptodytes . VIII 70, 77, 191
GromopS TEE Be EV>73
Grynobius 2.22 0s XIV 180
GEY PIdIES 450 as FRED FV2131
Grypoearus AE ARN G 11:97
Grypus se Grypidius.
Gynt Da vd st TV241
Cy NUSIDE 4 RK sek XVII 8
Gys 25 re XVII 8
Gynandrophthalma VII 58, 312
Gyrinidae VIII 139, 221, XIX 51
GYS TV 25 VI 5144 225
Gyrohypnus, HI. 32 XVI: 15
Gyrophaena ..... XVI: 31, 44
Habrocerinae ....... XVI 241
FHabrocerus:s. 2240. . XV 242
Elabroloma ss AIT 00 TT 18
Hadraule 22 sd XIV 164
Hadrobregma....... XIV 199
Haemonla 2.22; VII 13, 299
Haliplidae VIII 4, 151, XIX 52
Fake SEE 7 130 VIII 8, 159
Hallomenus ..... XxN:S7::216
Halobrecta 2. 42372 XVII 130
FIE MØN ise VII 193, 354
Haltemae 1.27. VII 166, 314
FAE ao XV "126
Hammåltieherus: 2... 28 III 44
Flapakaraed 1 ES XV 60
Haplocnemus ...... 93; 244
Haploderus se Aploderus.
FHaplotarsus 7. ad. II 78
Elaptoscelis 4: at VII 146
Flarmonia 3. sn STV1153
Harpa 10 XI 176;17338
Harpaloderus ......... XI 346
Eferpalus id 2.585 X1:191,7343
lig FETU Kol 6 712 ARS SER REV 1178
Helmidae X 132, 272, XIX 87
Helms: DANS Sa 38373277
Helochares ....... 923145
Helodes MK 200%» X 106, 261
Helodidae X 105, 257, XIX 77
Helophorinae ..... 15531542 24
Helophorus... IX 32, 39, 126
LE LE for 0 SD SBAS KT 451
Hemistenus ......... XV 206
HEROES "Le Xl 185
Heptaulacus … ... VI 69, 149
Hermaeophaga.. VII 182, 351
Hletaerkis 220 sen V 230
Heterhekis 2220050 XTIT 38
Heteroceridae X 142, 278,
SE 277
Heterocerus ...... Xx143,:281
Heterochara ....... XVII 456
Heterophytobius se Phytobius.
FTelerostomus. 2227 3% XIII 40
Eleterothops 042.4420 VE 15S
Hippodamia .... XIV 139, 140
Hippuriphila 5%. VII 176
Flispeld ss 13. VIE 262367
BSD ID. 6 VII 261, 367
Ester RS ETS V:218;4270
Histeridae.... V 212, XIX 60
Flomalopha 2.500 NT 97
238
Homo ri, XVII 66
Homoeochara...... XVII 461
Flopha FSA VI. 108, 162
Hoplocephala ... XII 135, 256
Hloplosras: fn SS Fe VET: .49
Huygrophik ER 2 De x122
Hydateosrs VILE 202
Hvo bus ESS SIS ES VoS52
Elyvdreaenad st 1 ge 1X: 9520
Hydraeninae ...... FRSSAr
FEvarobuus MR Bc5823145
Hydrochinae ..... IX 46, 127
Elydrochus 775 VÆ Ale: IX 47
Elydronomus: 2. IV 144
Hydrophilidae IX 4, XIX 60
Hydrophilinae .... IX 71, 128
Hydrophilus....-: F70S:MS3
Hydroporinae... VIII 37, 182
Hydroporus .... VIII 50, 188
Hydrosmecta ...... XVII 193
EHydrotliassa…..... VIL 1325341
ENArousA VINEN 177 5365
Elggroeid SALES XVI 152
Flysronoma TI. XVII 26
Hygronomini ....... XVII 26
Elyveroporå 31252, XVII 399
Hero bis 07 VIII 43, 185
Elylastes SDS XVIILI:-32
Elylastinas: 2 21 XVELES27
ELylecoetus . 1.2.7. XIV 170
Flyes 237 ERE SSVALI 22
Hylesinmes 2... XV TE ad
FE ObII SE SNS SLÆEEE TVS
Hlophilkdåe re: XII 34
FDD TAN IS STRESS XII 34
FEylotrupes 552 52 III 46, 102
FlIslureops” 24.322533 XVIII 30
Fyrst. 2 2058 XVIII 42
Hymenålia ...…. gros ØE I Kj (å Her
Lamprinodes ....... XVI 200
EAm PRINS] mes SEE XVI 200
Eamprobyrrhulus 52 X 180
Eamprosoma 553778 VII 92
Lampyridae X 11, 201, XIX 72
amp 52 Xx12 205
ark ERE VIT 28173789
EaPicobIis, 7 XIX 64
Faridde …… VIE 2703
XIX 92
BÆRES 5 10 se HEER IV 69
Lasioebara 55 XVII 382
239
Lasioderma XIV 209
Lasioharpakis…. 32 XI 344
Lasiorrhynchites se Rhynchites.
Fasiomrechus 7230305 X1:97
Lake hhis 2 er XX 19657276
katheticus, ;. .… 11 1415-2262
Lathridiidae . XIV 5, XIX 82
Eatbridnnae 2... 243; SEVES
Barn SEV: 6
Eathridias…… 24: 3, Ars I |
Kathbhrimaceom:. 0.9 5 XVUGS
Lathrobiums … .. AXV -247::256
JE re] orn aner Fy sene seer X1.225;351
Feb X1:221:/350
HHeropUSt; 2331586 III 11, 94
KERES rusen XI 30;279
lemma IE 5 Bd NT 4555306
I ICE] oz Ti CC2r d SERENE RR REESE III 19
Leperisinus........ XVHI 24
Beptaeimus 55 Års MR: XVI '8
Eeptinidae . 11 "V. 172; -XFC064
(Leptinotarsa)
EDER US al TY JE V-2735
BEDA 052 11178:-107
Fepturnmae 22 50 III 54
LEDES 030 Es e SØVIR ;73
Keyes CE NES. ek IV 74
is ere Menes se XV 88
Leucoparyphus ..... XVI 226
Librodor se Glischrochilus.
LAT Er tant an øl egn 41453.
MES MAE 2. x14417312
Mjesthess. 2: 2. agnes XIV 78
Lilioceris ....:.….. VII 42, 304
Limnebiinae ...... I (3 82 5 rl
Eimnebius 22.4 FX-285;4991
1ØrBagnat Ce ae Keenen er mede x178
FEE 225. D.G 153 BREVE!
Eimmobaris 2 2 2 IV 207
Limnoxenus ...... 17810145
krmobruis: 25 Senere IV 40
(Limoniscus)
LOTS 2 II 100, 95
SETT GNGES 2 Re ESRRRØERESRSRRE Es NÆB 7
Liocola se Cetonia.
Broder xD SØSE N134
Dire es EN SD an gen d argen Hr
Foden 35 ke V 128
Bjorli ra XVII 201
Erroneus KE see IV 58
FETNDTDRE LSE ANER BR RRS TES III 11
os ob ASE 52. le ÆVv..79
DETTE SITE (DL SERIØSE ESÆRSE Sr 11:78
Boas KR LESS IV:.78
Lissodema gæst Xx11.22
FA SSO IIS 5.22 BER 11:32
LEES RTEE see eee ERR Ser XIV 50
Fitodaetrkas…s 2555-5309 IV 198
Bb bokImM ASE 5 HAGE X 149
RE es rele IV.67
Bobrat hindre 23742557 XN 252
Lochmaea...... NIL 147;.345
Bomechusa 2 52; XVII 346
Longitarsus . VII 216, 361
Ronan XI 83
Lophocateres. . sat XIII 28
Bord hORs. 35s re XVI 188
FOOT XI 44, 289
Eorocerml 224. 2 2. Xl: 43,289
Eacamdaåe 2 232227 ER xIx 92
Eucaninaåe 2 205 VI 10, 134
LEAR ESE Na hb Renee mere re VI 413135
I ES TEG LE Ren ER SER Ser E169;.50
BuperdsS AS. 2 53 ARTS VII 163
EFycidae 13 XX 6, VIS TDGE 74
Kvcoperdina 522 25 SIV 79
Lyctidae XIV 171, XIX 68, 84
FÆSTET SEVL7 2,
Lygistopterus...... x71155202
Fm anton 36 XVI 51
Lymexylidae XIV 169, XIX 74
Fymesvlon 2.575 RÆV AM
) DAS ål afte 172 12 RØRER RRS VII 174
TEA VG bi 2 eee Re gs XII 54, 197,-202
Macrodactylia .—Å…...X 122; 269
Måeroplead 2232 artik VII 13
Mågdakkus… 2 2.33 BØ: rV-97
Nas als sons as REE IV 97
Malachiidae X 66, 236, XIX 74
Malaehius str X:762239
Malacodermata ..... Xu55198
Maladera ZX 00 5 re VI 96
Mabtthrminae. zen X 45
240
Natbimus 20550404 X 45, 231
Malthodes 43887 X :49; 234
Mantra ses V1E184;-352
Masoreini ....... XI 220,-350
Masoreus ........ XI 220, 350
Mess oa LS UR IV 239
Niedon 6% SS Rvs238
Megapenthes ....... 12 795,52
Mesartbrus 420772 XV 33
Megasternum ..... IX 69, 136
Megatoma 430758 X 163, 297
Megatomini ...... X 162, 296
Meghelophorus......... IX 437
NESS 5 aen RE XVII 228
Melandrya ...... XxMy95221
Melandryidae… . 123 XII 80
Melanimon ..... Xx014125246
Melamopbila 0 0058230 II 28
Melanophthalma ..... XIV 41
Melanotis 46587 II 84, 50
Niels 2 ro 14535,433
Melasoma ...... VIL 178332
Melisethess 34230542 3 XIII 86
Melos: KL DE XII 49, 191
Meloidae XII 48, 191, XIX 90
Mielolontba 2. 2 V1:100:157
Melolonthinae .... VI 92, 143
Melolonthini ...... V1033 153
iv) 707 50 Rae ener XVII 389
Nesas GE: AS T-MA III 20, 96
MeSsoSIENUS "3 2 2500 den XV 213
Metabletus ...... Xxb/225/1355
Metalina. 5... XI 69, 299
Metacantharis se Cantharis.
J.F ES 20 SIRENE ÆVII- 152
Meta ds 0 555 XVII 194
Metogeeus ALE, x1L53202
MEE ES Ta BANG XIV 220
NES. ar JER: IV 249
Miceotroszuus 55. FE IV 223
Miersmbe 87.003 gå XIII 199
IVOR AS PIS rod 1345 XEV-E5S
Micrelus se Ceuthorrhynchus.
(Micridium)
Microbregma ....... XIV 197
Miekoeara 357445 X 109, 262
Microdota sk XVII 210
Microslotta. … SS XVII 445
Microlestes ...... xl 226; 355
Micromalus se Paromalus.
Micropeplidae XV 16, XIX 62
Micropeplus .…,.….57: XV 17
Mieroptilium 1.1. V 194
Micerorrhagus: 1%: vogter 11:37
Mierosaurus … 37. XVE1125
MITerROSAURUS: 2 257 VT 25
Microrukae 138,54 XIII 81
Millidium se Ptilium.
Min thes LSE ag SV 173
Miseodera dd 2: XI 56, 296
Mniobates......... XVII 381
Mniophila ...... VIL 181,4351
NESA SK yde XVII 396
Molorchus 4... ITIL: 5220403
Nobles IN 2 20 SEER EV:=78
Monochamus ...... IT 17795
Monotoma ……. 4... 4: XIII 146
Monotomidae XIII 145, XIX 86
Mordedla. so xH-57;c210
Mordellidae XII 55, 207, XIX 91
Mordellistena .... XII 61, 211
Moryéhusuusaus es X 179, 307
Murmidiinae . 2: XSEV 274
Murmidiuss 42 BÆR XTVs 74
Niycetaea 2 3 13k REE SEN A
Mycetaeinae …: . 457% XTEVi 75
Myers se XIV 81
Mycetodrepa ...... XVII 415
Mycetochara.... XII 111, 234
Mycetophagidae XIV 42,
XIX 85
Mycetophagus ....... XIV 44
Mycetoporus.... XVI 168, 174
Myelophilas 22.257 XVIII 40
Myles XVI 9
Myles 435 D.Q YA M BC,
Myrmecopora...... XVII 100
Myrmecoxenus....... XIV 63
Myrmedonid 2. XVII 341
Myrmedoniae ...... XVII 340
Myrmedoniini...... XVII I89
Myrmetes:… APET V 232
MEE sr ae XIV1129
TR SE SERNSDDE SEEES XIV1416
241
Nacerda 265757 x1591415 168
Nanophyes sk. 224 E IV 254
ans ne eN N-180
i SNE Er 3 Se RRS VIII 110, 208
Nasas 320 xD. SER 77
Nasibis "A se veere XIII 155
Nebria: SE en: xXE531;-277
Nebrimi 22.24272 SXF29275
Necrobiatse came nr Xx 102;254
Neerodes 25. 07% V 219:.258
Nieeropbormi FDD Volt?
Necrophorus...... N11133 257
Necendalisi si. dl SJ RG HI 56
NESS NES 1211 så HE 107
TER Fa ENE ØRE SE SSRRERRESESES ERE E XI 69
Neds Ass INSEE Vv. 96
Nemonychidae IV 318, XIX 93
Nemosoma 12.4 de XH1126
Neobisnius 000: XVI 14
NED 52050: Xxk-823 300
NEDhABES AA 117 KE V 198
NEEDS NE sad XIV 105
Neste tø Di ev 79
Nedraphes 00420, Er VV. 54
NEDE oa ARR: XIV 221
NES RE XIII 84
Nitidulidae XIII 32, XIX 83, 87
Nul ET 52 xH1y 45
NE ss EN [1/55
Nosodendridae X 190, 308,
bd DÆRET es
Nosodendron ..... X 190, 308
Notapkisssi 45 X1 73; 300
Baal Dr D2 Tr SN SEER SEES ves TV 128
Noterinae ...... NE 327177
Noterus........ N TIE 333-178
Notiophilini ...... x134.281
Notiophilus....... XI 34, 281
Notorbma ds HEL 32
Notothecta........ SVIE 427
NOON AL sko XII 40, 188
NONNE ET. 2 2633dk XIV 109
NONE Es 140 tat alnne > AR XIV 109
NUdobias 2 D.G FR 2!
OBE oo sas R III 28, 98
OBE 24.50 al re 1132
Ole 27201. 8 XV EH 382
"DTT ora 5 FE ENE” SERRA, XIV 210
ODER Es srred SEND E74
Ohe b rs 2 2 FX TENMSs
Octotemnus AL XIV 165
OPD 5 XVI 106
(VENS PEN MERE ke xx 92
Ocvusae es. XVII 395, 398
Odacantha ...... Xx1-240:—358
Odacanthini ..... XI 240;:358
Odonfaeus: 2. NS VI 74
Oeceoptoma ...... V5122::260
Oedemera ....... XL 16;471
Oedemeridae XII 10, 165,
XIX 89
ONDE. KLÆDE uses XIII 258
SE TUES: |] 2 FSR RER BE SEES I SNE V 189
ORE saas XVI 19
Obie ob 55 mn XVII 19
Olisthopus ...... XI 128; 318
Oops rr XV 81
Omalimnmae 5 rs XV 38
Omar 15 322 GR XV 61
Oman 5. Snor ERR FVv:26
Omophron "ss. XI 39, 285
Omophronini ..... X1.38/! 285
OmMosiphora. 02 XIII 63
Omme DN 555 arsen XII 82
Ontholestes......... XVI 108
Onthophagus ..... NE 8594150
Ontbobhilus 3 Sk 4 V 243
OVS 35265 X1:1125 310
ONS RR 0 40 I 15 ly REST 0
OCkypuss En 55 FE XIII 251
Oasis XII 125, 247
Ophonus + 4.0 xx ess9
Ono DE 207. 2 097247
Opl oser Er v9
Orkest rn XI 84 218
ORCHESFeESN ae FEE EVs231
Orectochilus ... VIII 148, 226
Orne 5 1 LEE Na 197
LITE TT Grå SERENE RES zV-203
OFochares SÅ dede XV: 76
OFrsodaene 52. 0 DÅ Vær 51
OFthocerus le XIV 62
Orthochaetes 103052 SV 133
242
Orthoperidae se Corylophidae.
Orthoperus 2.75. NE 146264
Orthotomicus..... XVIII 86
Orest ER TS AG VLÆ03 463
Oryzåepbilus” 575570 SX L-156
Osmoøoderma ::… ; VI 1152465
OSPEVa sr SESk XxH 98,5223
OS ses RE XIII 27
Ostomidae XIII 24, XIX 84, 88
OHR. sr Jet XNT 23
OHjorrhynchinde. 278 IV 18
Otioerhynehus «ned Evt s
ORSA XVIB433
OXVMmirus Ud KL SE SeRR III 64
OXFOMUS 15 i sans Va 226
OXypodd 2 XVII 401, 410
OXVPOrmMaåes 5. SEG XV 159
ORVPORUS 0 2 55 kv EV k59
Ortona Iso SO MIOS
OFFERS ER 50 rl XV 118
Påacknida 22,0... XVI :272
Pachvatheta 4. XVI 309
Påchyoluta 2465: XVI 76
Pachylopus se Saprinus.
Påchymerus 50 vi :288
IE el ang 2 eee III 67, 106
10 TE] GT 5/0 TRE GREENS SE III 68
Påedermae 2. bå XV 220
Paederust lt 1.30 xx 222
Piloras HR 11055 XIV :142, 2266
Panda 422. XI 105, 306
Panasgaceus 2 XI 105, 306
Paracerevond 23 rl IX 68
Para cymus 25. 1X786; 139
Påramecosoma 554 XIII 184
Parameotica 2555 XV11 452
Parameotica 225; XVII 190
Para 555 Jag SÆV- KG
Paranopleta XVI1L:283
Paraprincidium … . +56 47
Piafaskehus 2252 ne XANV5213
DE Tirs HD | DILD KS ERE NENNRERES SERE RE xx 79
Pardileus. 2... Xx1.-187:—843
Paromakisiu 1555 22050241
Passandrinae -....…. XTII 171
Patrobus 2.445 72 X TE. 102, ..304
Bediacehs 53 SUE RØR
XIII 163
Pelophila.… + KE S3RSIG SN
Peltodytes ...... VIII 6, 156
Pa EEN 20 XVI 4152
Pentaphyllus ... XII 136, 260
Percoskak es 5555 XI 169;-336
(Perigona)
Peritelus se Otiorrhynchus.
Peryphusie 222225 X1:7551500
Phåaedons 21.57 VIL 1877344
Phaenogyra ARIER XVII 56
Phaehips Us 2 2,450 TS 2O GE
Phalacridae XIII 253, XIX 86
Phalaerus 57230 XTII 254
Pharma 545 XII 128, 249
Pheletes) 2253 7302 II 402353
Phaismnis ss. 1 0 eE XI 346
Plade so oe XI 69
PRilhydrus 25537 TAGES
Piil ra 3 6% XVII 52
Philochthus ...... XI 89, 301
Philonthus 2 753,5 VSSE
Philopedon se Cneorrhinus.
Phjotobium 7 "Æ: REVINSP
Phloeocharinae ....... XV 94
Phlococehara "skin XV 95
Phloeodroma ...... XVII 367
Phloeonomus ..... XV 68, 71
Phiocophaåagus: 25250 IV 108
Phloeophilus.......... ESP
"Phloeophthorus ... XVIII 29
Philogcopord 2... XVII 362
Piloeostiba ar ad XV 69
Phloeostichus....... XIII 164
Phosphaenus ...... X 14, 206
Phospiuga 2. V 127259
Phradonoma 2380 xx ab
Phthorophloeus ... XVIII 28
| 2 nt td FT nens XII 124, 244
PESOS orn TV 24
Phyllobrotica .….... VII 1614351
Phyllodecta .... VII 128, 338
Phyllodrepat 02.48 EVE NDR
Phyllopertha .…..... V1:106;8161
Phyllotreta..... VIL 205,7333
Phymatodes: drik III 49
Bikes ss SSR X 150
243
PhyFobiUus: 3432 sort FV-195
Phytodecta..... V11.123, 1535
Phyto SILAS ss III 29
Pliuy tonomus 33k sm: IV 80
PROS SA. 1 Son XVII 71
Blaa 5 4 505 org 111.55
Pilemostoma 2235 27 NH 204
BSsodes 5 2 Ser ERE IV-.…95
Pityogenes ....... X VILE 78
Pityophastse … 5 3 X 111.135
Pityophthorus .. NAV ET) 74
Plieusa SER XVII 61
Plagiodera VII 116, 329
Plasionotus 2.77: LÆEL 238
Planeustomus 555 XV 102
Platambus..:… VILL-101,-197
BR taraed 22.70500 XV11L:275
Plateumaris ..... VII 34,301
Player ussel i, VI 16
Platycis se Dictyopterus.
Platydema. 574 X21:134;-257
Platydracus 52454 SNE 97
Plabynaspiss. 1 XIV 110
PSU 0, X 1.128; 318
Platynvehus. 2 555 k 15105
Platypodidae ..... XVIII 91
PlIaEYDIS: 3.0 ms 2 XVII 91
PRkverbints Æ 21 AG IV 10
Platysoma 3-3 5%: Ne216s271
BISSENS 2037 Ja XV 130
Plakyvstom ts AR FV-12
Platytomuse 23555 VE 26
Plecetophloeus….… . rr. NV: 25
Pleefroscelnsis 5 5 NL k87
Plegaderus ....... N02415272
Fleur OPhORUS. 5 2 sk Ves—26
PoCadilus 4 se XIII 126
Podabrus. 2 : X 19, 216
Podasrica 11 VIT 1837852
Bodistea 35233324 XX 38224
Podoxva SE. XVII 420
Pocecihum sm JER Ade III 49
Boecilus… 3 ak Ek XI 144
Pygonocherus...... ITT 1395
POS XI 100, 304
POSORUS 1.277. ; XI 101, 306
Poly drosts sold IV 34
Polvehard 555, XVII 463
Polygraphust 417, ANE 42
Polvstoma. 00 37 3erer XVII 475
PoopHasus 27 ; Ælle IV 193
Pormicolus us 273472" X 187
Poromniusa—......... XVII 397
Potosia se Cetonia.
Pragensiella ....... XVII 394
Prasocurisst.….£ > NE 435,5342
EDT EST, ÅR Mer SANDER DER ERERRRSs X115-124
Prier 27 3 de PE EREVN |
Probus XIV 202
Priobium se Grynobius.
Prionocyphon..... X 115,45265
POI AE 5 SN DS 5 III 6
Pros 70800 III 6, 93
Prionychus ..... X 111-105; 230
Pristonuyehus 3 rese XT 121
IPF OPAD LSET ak. Nm OR II 95
Proerustes su as krr Sk 222
PFONOMAea 2 2 XVEL 1-15
Pronomacdini… :. 3 VIE 15
Propylaedl tre LV 451
Prosterhon .….... 235 TE 81
Proskomis 25.7 rs Xl 474
Protemmi 1... mt XSi
Protest XV 36
Psammobius i 2... 22xi N3625
PSA 22 sm) ER VI Æ28
Psammoecus........ XIII 160
Pselaphidae ... V 13, XIX 62
PS 5. 05 EN EDE VV. 44
Pseudocistela ... XII 107, 232
Pseudocy pus 3... ar. XVI 103
Pseudophonus ... XI 186, 343
Pseudoplectus se Bibloplectus.
Pseudostyphlus ....... TV: 133
Pslothrix FILS SS! sedlen X. 84
Psylliodes ...... VII 251, 365
Prenidie 5 -+-tl sonel v-182
Pterostichini..... D.G Fk Hi LÆRES 9 (5)
Pterostichus XI 141, 147, 323
Fe Rs RGS Ka ERERE V 197
Ptiliidaes4.:; V-1785 XT 7163
PELS 2 aen ek XTV203
PIO 54 sg see V 191
Ein I se res DE role V 186
244
Pind sn ML V-195;7965
Ptinidae”. XIV 217; XEX 1169
i sg E 11) CSE eN ER XV 293
Ptomaphagus...... V:0754255
Bus SENE 2 ok KÅR XIV 98
Pyenoslyptars REN XV 49
Fyenoka . VAR XVII 125
PyFOCHFOA. 25423 XIT 31,178
Pyrochroidae XII 31, 178,
XIX 90
Per aaR ES. 7 NEL 452
Pr RI dn 8 er III 48
Pythidac- XII 20; 173; XX 80
Byte te dø XI 20;474
Ouediini 55 or XVI 112
Quedionuchus ...... XVI 139
OHedius XVI 115.40
Rabocetus 122 see XII 28
Reichenbachia . 2. ARB v33
Rhasdum 4225 IT 585104
Rhagocneme....... X VEL -S72
Rhagonycha....... Xx1397-225
Rhamnusium ..... 111:61,/105
Ram phus 55-04 DDER FVv:r287
Rhantus 7. V111111;x206
Rhecchård 570 224 XVII 471
Rhinomåecer 7,478 IV 319
Rhmoncus, (4. SØ IV 201
Rhinosimus ..... xH 29:419176
RHipidras HT 25k XII 206
Rhipiphoridae XII 53, 202,
XIX 89
Rirob mis ttr 75. rl XIV 92
KRhizopertha .….. 43.0. XIV 174
Rhizophagidae XIII 136,
XT 786
Khizopliagus ...…..… XT 137
Rhizotrogus ...... NT 98,155
Rhopalodontus ..... XIV 161
Rhopalopus ......... 11148
Rhynchaenus se Orchestes.
Rhynthites 2005 å IV 306
I 53 234 1 7570] 1 1 FA Hee nn EFV 71710
Hhyssem us 752 VI 24
Rhytidosoma ......... IV 147
Rios Ai XX 239) 278
ROSTE sr NEN HES31
Sae, 4052 ren V 176
Salpingidae XII 21,175, XIX 90
Salpimngus 154440 D, 4 KH" SE 27
Sapa sg 11123,224496
Saprmus 321 ENEN Vv234
SUF NAS LE KRAER XV 445
Scaphidema .... XII 133, 258
Scaphidiidae.. V 208, XIX 69
SEERE 5 1043 SAA V 209
Scaphosoma ...... V-210,:26%7
Scarabaeidae . VI 9, XIX 92
Scarabaeinae ..... VIE 18948
Sari AS ALL-2 083 XI 44, 290
Schistogeniae ...... XVII 337
Schistoglossa ...... XVII 114
Schizotus se Pyrochroa.
Sapiens sæd IV 38
Sciodrepa se Catops.
Serber 20 ge X 116.265
Scolytidae XVIII 8, XIX 93
SColytmae smik XVIII 9
SOLISTER XVIII 9
SCOPES Es ser ØE XV233
Scapa krisen XIF-337 184
Scraptiidae XII 33, 184, XIX 92
Scydmaenidae V 48, XIX 69
Scydmaenus'..4540.0%. V 637250
SON 10733 2 BØR XTV 92
SCD ES 177054 SO XIV 93
Selatosomus 73 anede Er78
SEES 7 RER III 48
Semicamipa oe er X2-83
SOFAER ou Na 1094: 5458
Sericoderust 1 2202 ØR V 176
SErkCOSOMS NEN 1560. PER 1183
SERICESN NG FR er gode KR II 83, 50
SERIE LE 5 5 Rør aa VII 158
Sermylassa ...…. VII 1585349
Serropalpidae XII 80, 212,
STX
SIDER LENE TOR 5 ØER TV- 224
SOE ESS 0238, KRÆR x11-—78
SLS BRUGE ADT 5 FR x 431230
SLED S RE orn se eet V: 125-260
245
Silpbidae...…. V 68, XIX 72
SIDEBAR 0 5 Sold Vs: 112
SD ss Es arrers ge NolMy
TT SE mor ager MEDA RER XVII 69
Silvaner i XIII 154
Silvanoprus se Silvanus.
SMS 2240 oe aner XIII 157
Simplocaria ...... X.:179,..308
Sinodendron...... VI 17, 141
Saa alle. XVII 134
Sifodgepd FS. mar XIV 201
DE RR eee "Ya FAN ER IV 45
SEE ODV ET 0 ED EVv 132
Ser 00, Sane V 199
SDR TEDE Re ES SE XIII 48
SOS RR XIV 130
Spercheinae ...... IX 29,122
Spercheus. 2 mt IX 30, 124
Spermophagus ....... VII 280
Sphaeridiinae ..... IX, 49, 128
Sphaeridium...... TX 51134
Spiaeriestes 202 10 5 XII 26
Sphaeriidae... V 177, XIX 63
Sphacritest mx usa SX H:-23
Sphaeritidae . XIII 23, XIX 72
Spar … 52302 ses NV: 178
Sphaeroderma .. VII 244, 363
Sphaerosoma ........ XIV 74
Sphaerosominae...... SXEV-73
Sphegestes 4. snes TIT 39
Sphenoma......... XVII 420
Sphindidae XIV 142, XIX 88
SPhIndUus HM. sansen XIV 143
Sphodfus..…...... XT 122535
Spondyliinde |. 200 00 2 539 III 5
SPOondylisS 1155 III 5, 98
Staphylinidae XV 20, XIX 62
Staphylininae......... XVI 3
Staphylinini ......... XNIE:27
Staphylinus ...... XVI 92, 99
Stegobium ........: XIV 201
Stenagostus 2... 733 1-97
Steniehniis 25 3 su HV 5SS
Stene ERA ele XV 160
Stenocarus se Coeliodes.
Stenocorus se Toxotus.
Stenolophus ..... XI 214, 348
Stenostold 0... 2 111:27.797
SER 1, XNV.-16£ 165
Stereonyvehus 2250: IV 253
Stebhoris: 5 215 ud XIV 101
Stichoglossa ... XVII 437, 439
SENDES ENE 3 cs ns Eee XIII 264
SEES SE ore Øg XV 228
SOM SES 00 E XI 154, 330
Sanada 2 522 TIT 71,106
SErOopnoSomus 32. gø IV 41
Subeocemella 5... XIV 86
Symbiotes tal lger XIV 75
Synap ks : 27 SE II 67
Synes lp 1 55 X 187
Syme hik es SE XIV 60
Synharmonia .....…. XIV 133
Syntomidum 2 5.5. XV 98
Synuehbus 2272 X1.127;.378
Systenocerus ..... VI 16, 140
å LET El at h DID Søndre se ERE, XVI 213
Taciuyporinae .…...., XVI 163
Fachypormd 25. XVI 195
FachypPOrUsS 2,4 XVI 202
ACR DS KE Xi 57
ey SEE RR mr VU tdl XI 94
d BEY ej 5 hg 12 RENSE FOR DES BT XI 95
i BE ve] Ea g EIDE HØR ARRENE XNTE 102
Tactochomus: 1... ds IL +81
Tanygnathus ss... … XV 1,163
Tanymecinae ......... IV 61
Tanymecus 27. IV 62
Fanysphyrus .…. sæk IV 106
Taphrorhychus ... XVIII 53
Fapinotus ate, IV 192
UKA FEE 0-2 5 Es ad X1.127
ASER SES DRS, XVI 105
Felephor Hus ce 2 ms 20
Telmatophilus ....:. XIII 182
Tenebrio ....... XII 149, 275
Tenebrioides..… . 2.4 XL -27
Tenebrionidae XII 116, 237,
XIX 91
Keres 277 XIV 65
RESET R ER XV 195
Testedium........ XI 71, 300
Tetartopeus ......... XV 253
246
'Petraplatypus . 2... xX15273
Fetratoma 4 .4%% Xx11 82215
fetropium 5-25 24 III 35, 99
BETON SKE erne ITT 26, 97
Fhalveret 2360078 SIE 125
Fhamfaraea 55464 gs XVII 337
Thanasimus 2 4570 D.G) 1582454 |
Thanatophbilus 2. "V 12155259
he ER FART SEE og OEV: 132
BE LEL EDT 677 RESENS NR 2 EVE 6S
Fhrasop hid SØ XVII 441
Thinobaena 5.5 XVII 208
Fhinebius 7.022 XV: 407
Pjroserdde.…...... TE 29 80
ERIK OS ERIS are lee nr II 30
Thryogenes se Erirrhinus.
Pig amis. 5658 VII 219
ENS 25142 AES: SHIT "29
UETS ÅRS Ra X 96, 247
EOS: 5 ER XVII 477
ål Brtror un IS eres SIV 222
PER ESUAST. 5; 21210750 HERE X 169
KOM ETS AD XVIIT (83
Bomoxla 1.443 XII 56, 209
HOS EUS 2 osS em TIE GAS05
Brachodes i ae IV 114
Trachyphloeus 53 FYR ss
De 16) 1 C 4 RERREeR TE VÆ TSP
Fraumoecla 2. ER VEL 228
Jr Chin 1541670 XT 95; "301
Trechoblemus. Ra. D.H HET. øl
res Era AL XI 96, 303
Trepaåanedoris ..2..… PESORN XI 88
FFD ANES res SIE RER XI 88
FAG rs X 2161335
Friarthron. 2 2 NOS
Fribohum 5. XI 1433263
Dr ar FG 5 årh 2 0 HRRERERRERRERRRRSEER, VG] (EB) (7 1 SÆT "3750
Frichs 25 214 1 VI 119, 168
Frichoceble2 2... 2474. JE xr92
Trichocellus .….. . XT 2095327
Trichodérma 22 2. MER VA 97
Fre hodes 7 XX 100;252
å ro 0: 1 (0 rå he FØRE SE RER RARE. 1) v=29
Frichophyvå 22707653 XVI 243
Trichophyinae ...... XVI 243
Trichopterygidae-. … vs78
ATIChOPterRY NE Borne nr V 200
Trigonogenius ...... XTVE220
Frem 52 CRSRSERER V;28
Frmodes 1. 5 X 174302
Brod. ASER X 174, 302
Triphylksir ere are XIV: AS
Brian SNS re UNE ETD
gl ly ar 01 co anger MEE RESE SEE En XIII 174
Trixagidae .. II 29, XIX, 80
BRASS ANSER 1530
Pros ER EET E VI 19, 144
=BroSkops AS SERENE X 68
Trogoderma ...... X 168, 299
Trogophloeus 5533 XV 105
Eropideres 5 SER IV 10
BrODIDHOrS en IVs
RESEN JE) ere VI 19, 144
Trypodendron ...... SVIE S5
Trypophloeus...... XVIII 64
Tri pobUys 5:75 ØRE XIV 202
ve as 52. 757 SSR IV:287
KE BNNCE] 1 SØER SEE ss V 42
Fyphnaca sd SKS XINSSI
Typhoeus se Ceratophyus.
ENES. SAA SOLI. SS OGREARER VÆRRE 5
TYLER ASPIS raser D.G BY LS)
lerkar rele XIII 162
Vloman So XIV 1475267
Madonna ASSER ITT 79
Valsmi 70 MA VI.112; 465
Valsus AV SR V1111234165
Viellenis . SSR XVI 113
Vincenzellus se Rhinosimus.
NEDE AR 1 od SANGE XTV 427
Sa EN ON RE AN XNT6
Nan Ubon 52 > VE) ha 52-48 rl
Nemochard con XVII 458
br. ES EO) 0716 fn 2 HRRSEeRee RER XIV 191
BE VIeBORUS 7 4 XVIII 69
vie his 5. es XVIII 26
SENE EDNELS 240 rede XIV 204
XybEa ANER ES. 2,6] RR) SN Fr
bg (0) oyy ) (SEE SER ERE ET BET DES II 36
Xylocleptes: sik XVIIT 52
TE
Xylødrepa :…..... N13245259
XVvIodTOomUus 0 SL XV 74
evlographus 1: 4; XIV 162
MOS ED ASSER] Sd KEN 73
BEvloterus 3 bær RAVE ESS
Xyvlofrechus VSEL III 40
B. Danske navne.
Askebarkbille,
SOREN RAE XVI 23; 132
plettet... XVIII 24, 134
ASDØD IK ASSR NE FEE 235
Barkbiller 30, XVIT" 5
Blidbiller 32.00083 VIE 5
Blisdvinger JA As xD
TB VEN 2) (04 a] ØER SR EN SNE FRE: VI 16
Bolværksbille (Naåcerda)
XII 11, 168
Bombarderbille ....... XI 241
Borebiller 15.750727, DEPV 175
Brandenborger......... VI 99
Brodbiller ok ler XTI 55
Bøgeloppe (Orchestes fagi)
IV 234
Børs rens NESS
Bønnebiller 3230 VI -279
Chalcograf ”£ : SØEVIIT 80, 160
Dødningebille........ XII 121
BDødningeur 0556 XIV 196
Bohr ERE Ta 2.5 JER NE 4
Engoldenborre ........ VI 108
TEDE SET 71] He ÆREN PEGET ED VE SEES
Flæskeklanner ........ X 158
Fyrrens rodbille XVIII 34, 139
Garner SSI I DE DEr III 6
Gåser IE SMULE VI 107
Glimmerbøsse....... XIII 103
Granens rodbille XVIII 36, 140
Guldbasse i ksrlalnen NT 120
Guldløber Lissi 0 14 XKk- 24
FIDE EDT SS 103: NE DS 3 SM
Fabris SL ENS XT 176; 337
Zacladus se Coeliodes. ;
Zeugophora ..... VII 48, 306
SKROG ES Eee 3 FN 407
FESTE OR EREE XVII 341
Hedeoldenborre ....... VI 100
Hindbærbiller (Byturidae) :
XIII 30
FSB RE RE, III 47
Fhvirvlere 8005 SÅ VIII 139
Jordlopper 25335345: VII 166
Jættebarkbille . XVIII 39, 142
Kardmalbille 4. 6: XI 31
Koprabille .:.......... x 299
| SE] FX2 12 2 SEERNES ER SENERE SE ER X 152
Klinteoldenborre ...... VI 97
Klitoldenborre ........ VI 105
Kornkrebs (Calandra). IV 113
Kornløbebille........ XI 176
Korssmelder (Corymbites
"BLE. MET H2 I aL 0 KO) URE Res os tee.
Liljebiller (Lilioceris)
VII 42, 304
Læderløber 2:53. XR 29
Løbebiler 3 este > Mr
Mariehøns 450 sms XIV 83
Marvborer..... XVIII 41, 145
Nike larme red Ls NE SEE 275
Melskrubbe ss 7 sun: XII 149
Moskusbuk i slo III 45
Musebille (Leptinus) .... V 173
Museumsklannere (Anthrenini)
x 1407300
Myrebille (Thanasimus)
KOS SS
Natoldenborre ........ VI 94
Næsehornsbille........ VT 1140
Nøddesnudebille ...... IV 227
248
Oldenborre, alm....... VI 101 Smeldere 2 II 38
— sortrandet.. VI 103 Snudebiller se IV
Olebiller 58507 så XT .49 Spansk lue SÆR XII 51
Stumpbiller —……. See v212
Pelsklanner 25 4374-28 461
Pillebiller (Byrrhidae) XIII 30 Torbister ;— KR REE VI
Plasterbiller (Meloidae) Fræbukke 0. HER III
XII 48, 191 | Typograf...…. XVIII 85, 163
Pobpelbuk. sc 1430 SN 0 IYE "25 1 øgle SEE ERA XIV 232
Practbilles 1.2. AE Ir"8 Tømmermand ....…. TI 9
Buipperøver 1. FEE X116
Rovbiller Te FEER le GET SINE XV -X VIE Valsehj ort CS. GE SR SER SR REN EN HE HE Te RT VI 19
Vandkalve 77% VILT 4728
Sandspringer 7 7 XI 4 Nandkærer es. 55. DEN IX
Sankt Hansoldenborre .. VI 99 Vædder (Clytus arietis). III 43
BER aen or LAN X 13 MÆVER es 00, SAGER ITT ;17
Sivbukke 12. så NUL 42:47
Skarnbasse . 5 0. VI 76 | Ådselbiller
Skinkebiller (Corynetidae) (Silpbidåae): 5 AR VV 68
Xx"2017253 (Silphini) … 7 NE 5 kr
Skjoldbiller ; 22. 221693 VII 263 | Ådselgraver (Necrophorrini)
Skyggebiller ......... XII 116 NVr112
Efterskrift.
Som 3. alternativ til nøgle 17 (p. 126) må indføjes:
6 oceller på hver side af hovedet. Cercer ganske korte,
uleddede. Ben reducerede. Vanddyr 35 Georyssidae.
idet larven til Georyssus siden manuskriptets indlevering er
beskrevet af F. J. van Emden (The Georyssus larva — a
hydrophilid. Proc. R. Ent. Soc. London (A) 31, 1956 p. 20).
Det er herved med sikkerhed blevet godtgjort, at Georyssus
tilhører Hydrophiloidea med nær tilknytning til Helophoridae,
således som det også er tilkendegivet i oversigten over Crow-
sons system (p. 48).
RR
ARN
MU
BUS LØN
Tyrs agor,
fyr ud
blik
HULER Hi HR Al
HE AE: EN i
LT
Va 159 its idle je
tele N it ye
(el aid il hn THAT
HR HhtE HH ANDEL HH HERE
HEHE ERE HEER HEN RER
SEE it "fle I
SE SE DEN ital SLEBET
KDE SENE NR tg rad HE FR 786 3 frtHtd
BEATE | i
ik RE i HUSEDE HEE Hs HEH ERR NIBE REN TFM] main third ide HA
URE EF HEEEER HE MFM — fi HEE MR ft HEE: FE: fit KRÆ DE HA ii
i Wi LSLALs HER i lid slits rant BAGER SES rAr NT Fi (I feGi 1Gs HAT) I Hi
HH HM i Ar HH inge HHN ALLE steel HHH HEN NE USHDT HLN
JE DN ik ig R Hil HE ER HEDEN FN HAR in Hr ig tg nt ERE Eg Få
lite LA f HHH: HHId ] HERE: riet BMHH Hr Hi MR HA: HE | HH ti- id i LE SÅ É
int FE N i) TE HH HEE th HHH TEDE HEE
HEN MR: al HE ER FR FRR DEHN HE BATH HEH "BG lee HRURE HEN gt BER Win En — HE
ÉN Hg Tal VARET gral ey VEN ke 314 it ål 14] FN
ii BH ildn md NE HR ND EET: HER HHEH EN! nd Hk HEN HH LH gt å il; FEPtrn HERE
hg Ha HER HEE BEER NRER HE Kj
LLR ER ETAS ERE TN EG Hg HH
ET ES ENE REE fh 1681038; Fis LEN IE Rn
i ig j i De HR ARR: HHH fl Ma hl lg HADER FAR Zig BUNDNE
HET HR BHDER HENDE FAMILE NHL: HHHHE EEN (HHH fy da NR Hang
SEER HE RER: FE HERE DER mn HRG
ng i DE HH H | (RER ARNE, BAREN UDEN i
Hele HEE ONDE on fi ig fe: HE ilt SDR ESL NEL SEN HUE i
HELE AR JåteTg ir ill HrN BE Hi iv in [fig 15, URE É I ig [id
ENE tt lig IEEE MI HEN i ig i Hk, HH HE HIGER SUHR HE HAMMER HERE
13) int ag TEE FED rt HE May Es LE ik i i Pal gi . (SLS INST THG Hi Hit NL 345: TITS i
HIK HØ UREn i NH Hi Så åg HE ik HH i Ang i HE LEM ale i Ung Ha: TF TE lylt fn ti: DØ HR j HÆG HHH HED HS
HU TH BEER TH ERE u fh Hi HD Hanen il lily LM Hi HD LEEER bå i i HER UNENRE Ende rs
HE Hu nal Hatt i HH 4 HEE NH HUN nl ME hi RE il kig i ES, ft nl ing Hg i ln er sel JETTE HI
HEL Så Hr HHttHt Ry lt [LE ii Ha THE SALA ned iihld ik sul bltlg ig IVEN É E 3:
EH SE HEE ANNABERG Ki i in HHEHREr Ha LHR FRR NDA: Han Hk Ha nn
HAM R HT GEEN (LM D: Man HE HE ga 1083 THUE HR sn HNG
ii ES EN HUB HN UL: N FN HE SETE ar An
HH An BR HHH HH RENS HERE BMRHHEES Hk:
al gtan an MN Å ER dt in 1808 ERR: ir HEHE HARER AUELdt i HR
LT: la SAG Hal HLN BR! i MH SHUMA VU NSG SES: å i FK RLAg aL,
frHabi BEEN BR LEE HR ERE: AHH: RE
HE ME AFA HEER UHRE FEER DN i HRTLE
SEM ENEN Ur ALEN re ILTEN THAGNGE Rdl oge lat SEE HH THTHN HH ygk i
SEALS ran shit lå HEH HER HULER ra ' ARN 78 47 $3å, Hire
TED (kg TAN HHT HUL in EH (AREAL ig ft: iz Én ARN 25 TNA, IHT (ki bd Rak k gl il ie ml HAR: FAREN HA)
ES HERERR HR i BE. FREE BE HARER FEE KOM
ILES: 4 HnireN Hen øl Rn eyes) HUTHR | He t7 ig fatal Si
fit HHH SAR ig Hr: i MH Hg HH LE HAN Re ER AN ii i, Tejs REE RR ir NDA iAnHH il ' int HE
SER ASHE | Øg it RR ERE, fg ER na å it
THR HHH HE tir HH: ig DE HE HH: BM Mae in anne RS FEE i HR His Ny ab HENT if MR il ir YE '
FH Ha Et HAr i El: SELER WT TALL HHH HiuHHnii LH tut d in
BER in HEg HE HE SN AR md; ==) EN ig == NL. TAN SAN
Tyr i ar SUR md ii ALE NNE NERE FHHNT HEEL Et Les eds: HELER (AN 141974]. bl TEE FYN NE SEVEL Ar VU NESE HEGER ILSE
ly HANE i HB TELE il ER Jnt LL REs tandet sj) y HL LEN, HM es
STEN HE LLR ARR HHH tir Ban SEN: 1 i føl &Tåy Har dy 7 Øde enlig LARVE TEN Båg j HIE ? HAT: yt ti " if tag HH, HH
tid SHE Hi id Arns IHR Hg I TUR Hdi i. É tt if Zi REE EN] lg: li Hil TJ EIR SE: egl yd
BR RER it: DE FE in DE EN ERE MEE: HE EH Ea
HE BRF ERE HAHN URNE EBU LFS Nr: RES E ER BASER: EEN SES eg IN HUNE Hr EN
E HEE HEE i br HE HE HR EB gER
Hil HEHE sg daS7 lølrie? itklr BR nl HAN HH i 184 Hr: fr 2 fl re) i tig gå rt i rt FRIT r i MH fkdkil in yg sål pi (åd: Ty HADE Tr
få HEHE HRK HA ERE ik GERD fi Ba, HE BE få Hen Hg HERE: DER Jr HH BH TH: LHbg ER båd HEN He gig FH] HHH HHH) il; pi
LEDER IA E fik main SALMEN ii ilt Hikgit Met LH tid HT ALT sl, nd: HAM ANN ki) ti i Fit RU AT: hg ]
ER NNE BH En HEHE HH HERE SR RU HH HR REE HR: "HHH: filt HE lt RT, Hjt LE
HILST, dkk el ig Ye ulbdk +14 med it il UP RA AS JETE: i SM74 [| mitie bi rdig IR LSE dt j Gig
SNE ERAR FEER THREE ANN HR tt utk HEER GT TE GR HILSEN HEN i
FAREN bra R; TØMT at RRS: FN lin i li ALEN SEERE hit An 596) HA: SLYEs nm fy fn HRM åt He ek mi Ht I
BREFRRN HEE SENERE HEAT HH ild: HELE ÆRE BERT "HEH REHN AE ERE LE BRDnE Ad
; Nu VAL CAR FRH m HRSND le Hk liga lan BE fa li: ig HE, INR mm ENG SE ' |
THESE FEE HM Hit ENNA, HURT HHH HH BRAHE TH HHn Hr nd TEGL GEN Hit HH HAR fn it DH
Han nu BET ig (HTR Ht HERE SUS ål, Fr THE ti HELSE LNG j HE ins
BE LEE Be HE En DE
Isle t EST VELA IESE gate afg HAHN is Sen | DER i HHH: IS HH få Lidyd ALENE HART ex
HEH MEDER Bo DE HEE HERE HE HEN UN DEA
TH HHGHEE i blå Al "147 fr fø É in rigs: TH. Av TALEN win KL SE BES ENNS SSL NE ri HER
ba me $ BEF: BENE Hu ERE HHAR Hik FH Hu FRE LN HE: HR HE åd ki
hg HHH dies HH BRET Hal Ha HH. 1E ng ERNE: lg ER 2:
i 1: fag kd al) HTH lg ran i FØL AL SE HØR ÅR SEJESE ON mA nuig "RE EEN VA] ælde TER
H RE HH i BER: E Hi HE HH HR H DN RE ARE RER)
FANER: RER tat VH En HEE Ø i Ut DE FERM É ie HH HD REEE KE
Ht nen 16388? HH NHHR nn TREN HitEhH ig h LT ii fi Hd: MEN BR hi HTH KRIM HHH åt en fa SI
FEEL; HENAN TAM HENEE ai fik: fit DE SEER HH HEE HALE i HEHIGE an HLN Hal
UR RT EEN VE LESER: UL eRT AN AA AVLER R GS, ill id HER HLA MAE HEHE FE ERE Hin
Vad ni THE HER ao BRS ANNE id Hi BH Hit NENT KØL Ht rtr EEN R, HHH RI HAHGN WEHN
ÅER HHH lt HUN MATE FREDE Hrbrhl Hø tk RER FRØEN ERE LAS BTN ll VAHD
HDI id ARN Et Hi ER EN BLE ik HEHE RAV SAN AN NL kr i Ed ENN Mitte LN man: UN
HRK HUE åt (d REAR il BH Hal TAJ. EEN hh ml f msn (i: TAM HHH: an Hr HLN É; i hg:
BEER RER HELE EE BE REDE TEEN HEHE HEHE: AHL El RR nr)
ti SEE: HERE HEH HEER EA HEE HL HFR HH dal!
mg ihtlthbt: ll Hult BERN tit HUGHES SUHM HE lid HE MUR i UHRE HHH BERN i; fin i: p
HHH HEE HN Et: REE ES FE BE, HR Øg SNE KRRRE BERNER HHH HE ål ALLER
THA: ERIE HED OHNE Hg SEN HEHE BERND HOR RER Flg an
ai Hi d' HH HHER ul ARE HL 1 ikk TATE HH Ans ik il TEEN TRA HHH in ANS 107
mL: | bå HG 187: ik hk ii [HH fi HAB AHMS udg BMI St te trin
BE RBL AG HELEHER HE HELE SHA RR NORS ERE kit AR FRE AEK HAN
i Fa BHU THE HT gt Hee i | IM FEER ERE R EEN NEN) iht hnag LE ab Lat!
HER HE i BLEE HH DRE FRR HENDE i HE Hg HH Ati dt | | Ht: BY RE te
fn jf ITT Fler aka HHH HHD ittrltat Wi i id HEL Jr Flsleltle EN. lt få EN in HEt
al HE HH: HE HRHBEE HTML HAM HHEGE Hr MTH He EEN HI TYTN i an i!
HIVE ITIET : I: + BAREN ii (4 3148) 139576 297398) fri Hi lse | un å får Al dg dd 15 FIT:
Ht it 6 fin LHR Att i TREE SETE FEER UR NRAER: Ht; DN
HE: HAGE NI HR HE hang HH HrHite BARE ig HR BURHAN
HE LE the HERR RARE, HRM HEHE nt: MERE
HEE fit ne ig HEL LN han HL:
! Mø hy tik | i > ml
BEN åt E SHF latte
HERE
an: RE:
HG
| HHHHbI så i) bun HRM in: BN, i
HH ER HE Ha beLaLIg ln HH mi
ATHEN N SER Hi sn Hi: i i
Fer) SHE fa Hil ME HU
| FEE HERB
ag) BE i Hd Ett, ASHE HAL HAR iht i
HA: HE | HH HR Hi NR
Hut HEH Et:
tir LTR
gal
i ii
KERN 1 lb
INT NTEN
ilt
HR hk Hur É if
DE
W ip Hk i
i— HH lyt if Adt lt
Hg i fil fl: Ht Hit H Ea HHH
TEEN EEN HH Øl Bl SHELL fb
få DE Du É fr BE fl i" — Hit HH HE HH i HUR Ht
FE i: — ik Hun Aa HEN Ht HEN NE HAL MDR HUNHHE HH
RR
fig KNR Rib HEH … i HE HEER i: i i HEE: in
RR H ER
' ARERKE Bål tg é
ni HE Hm ">
HiT tabel HAHA
ilter fi År BH HA Et i lp HOR i HSA SALA |
i ANNE lt KH Hr UB fi ii Hm lit FEER HDR HR HR HOLE HH
HH FLUER SBHE HHH Ht ild nn Hi Hs HALE i Hbts THE fr JA i!
(Ha HEN i fg il Hs AL R, HE HR HH Ny mn
rest HATE URIN: É HUER men ANE
En
ik
ctudt id bj
HDL Hi
Få ERR IV HEE: HOBIE fl Lig] al i
Hm Ø. ig i y
STAN
alt
if t HE: nl
HE IS
É SENER É
LET HU HEHE RE SED
HER HELLE HAHN
ku Al Ak, ye: tålt nå y ft (fg HAlge vt Wt Wi HHH: fn HAlHrler
SET Kr EN NAG ME [LH HH ENGE Nr tiltig
ER HEISE hf SLET $ 314? fin vide i AR ty ll 4 i!
HIH dE DRED THEN | j HE EA
Al fi TIL i 14147 mn
HH Hil ser ig
ø| DH Hm Zi Hg ig tit br 143 FL i
tittia Hit in HAR era:
HH H
AM HERE Latarat|
14 lig HET ly | SETE ANG Hg dl | id]
Hill HE HEER Le HE J
ME BE i SED litt Hurtadi RAF ;
DN gl Ild Hiitt HULE
Fi ; i ; Ht gr Ni i HTH
Øie ri Hafa | i HHH
agt tin HHH jhtbt
BTN
FEE
57. 050
ao 4
am
kit Hm
HHH MS
Eg ff SEER litig
HE FH