DANMARKS FAUNA | 74 Biller XXIII SMÆLDERE OG PRAGTBILLER G'E:C GADS FORLAG N | Ia AL, ] ds eis k k i Sy ” sd SÅ ey v) aen Å in ”- ie ed, ike Hed ØRS FR ler SN "Sa i, NA ' ARE 2, 2 It CDE DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING Bd. 74 VICTOR HANSEN BILLER XXIII SMÆLDERE OG PRAGTBILLER LARVERNE VED K. HENRIKSEN MED 147 AFBILDNINGER I KOMMISSION HOS G-E.C GADS FORLAG + KØBENHAVN 1966 Udgivet med støtte af Undervisningsministeriet og Carlsbergfondet KØBENHAVN — BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI A/S Sternoxia Gruppen Sternoxid”) hører til billernes største under- orden Polyphaga?) og placeres her som regel i familie- rækken Diversicornia?). Gruppen omfatter 7 familier, af hvilke de fire forekommer hos os: Elateridae, Eu- cnemidae, Throscidae (Trixagidae) og Buprestidae. Af disse fire familier står de tre førstnævnte hinanden særdeles nær, medens Buprestidae i flere henseender, både for imagos og larvens vedkommende, indtager en særstilling. Flere nyere systematikere anser dem derfor ikke for at høre hjemme i samme familiegruppe som de tre førstnævnte familier, og bl. a. Crowson?”) anerkender som følge heraf ikke gruppen Sternovia, men stiller Buprestidae i en særlig overfamilie Bupre- stoidea og de øvrige familier i overfamilien Elateroidea. Det er kun med dette forbehold, at gruppenavnet Sternoxia er bibeholdt i nærværende arbejde som fællesbetegnelse. De fire familier kan i det væsentlige karakteriseres på følgende måde: Kroppen langstrakt, hvælvet eller flad, nøgen eller behåret eller undertiden beklædt med flade skæl. Hovedet uden snude, undersiden med 2 strubesømme. Følehornene 11-leddede, kam-, sav- eller tråddannede; orte”er kun et yderste parti på flere eller færre led 1) Se Danmarks Fauna, Biller XIX, p. 44, 77, 78—80. 2?) Se Danmarks Fauna, Biller XIX, p. 42, 48, 51. 4) Se Danmarks Fauna, Biller XIX, p. 42, 60. :) Se Danmarks Fauna, Biller XIX, p. 48—50. d savtakket, medens de indre led er smalle og simple. Derved kan disse følehorn gøre indtryk af at være kølledannede, men kun hos en enkelt form, Throscus, findes en tydelig følehornskølle. Forhofterne kugle- formede. Prosternum løber bagtil ud i en tapagtig for- længelse (se nedenfor). Baghofterne er brede, trukket ud på tværs, hos alle de danske familier med den frie nedadvendende flade uddannet til et pladeformet, bag- udrettet blad, lårdækket, hvis indre, bredeste del dækker hen over trochanterfæstet, medens låret delvis kan skjules under den ydre, smallere del. Alle fødder d-leddede. Bagkroppen hos alle danske familier med kun 5 fritliggende bugled, i virkeligheden nr. 3—7. I det følgende vil de dog for at undgå misforståelser blive betegnet som nr. 1—5. Den forreste del af panden, epistoma (forskellige forfatteres clypeus), er hos smælderne ofte afgrænset fra den ovenfor liggende større bageste del af panden ved en tværkøl; hos mange er dog denne tværkøl re- duceret til en kort liste på hver side, og den repræ- senterer aldrig en virkelig skillelinje; hele panden med epistoma danner i virkeligheden ét hele, og epistoma er derfor ikke, som det ofte antages, noget clypeus (mundskjold). Et egentligt clypeus (dvs. en kitini- sering i bindehuden mellem pandens (epistomas) for- rand og overlæben (labrum)) findes ikke hos Ster- noxierne. Pronotum er så stort, at det på hver side slår sig et stykke om på prothorax's underside. Prosternum udsender bagtil i midten mellem forhofternes ledskåle en bagudrettet tapagtig forlængelse, forbrysttappen. Denne er hos Bupresterne bred, flad, liggende hen over mesosternum i en flad udhuling, der nøjagtigt pas- ser til tappen, således at denne ligger fast og altså kun 3) tjener til at skabe større fasthed i ledføjningen (fig. 1). Hos Throscider, Eucnemider og Smældere vil man derimod, om man løfter forbrysttappen ud af sit leje på mesothorax, se, at dette leje ikke er afpasset alene Agrilus Agriotes Fig. 1. Fig. 3. Throscu>5 AÅthous FE. 2. Fig. 4. Fig. 1—4: Hoved og pronotum set fra siden af Agrilus viridis, Thro- scus dermestoides, Agriotes aterrimus og Athous haemorrhoidalis. efter tappen, thi det ender altid bagtil i en dyb grube, der danner skeden om en bitap, springtornen, på for- brysttappen. Hos de former, hvor prothorax's ledføj- ning er mindst fri (Eucnemider og Throscider), er springtornen stærkt opadrettet (dvs. rettet mod krop- pens overside), så at den omtrent ikke ses, om man betragter forbrysttappen — efter at have løftet den ud af sit leje — nedenfra (fig. 2). Hos de former (Smæl- dere), hvor ledføjningen bliver friere og mesothorax springer mere frem, får springtornen en mere horizon- 6 tal, bagudrettet retning, og kommer derved til at rage frem bag forbrysttappens ende. I dette tilfælde be- tegnes grænsen mellem tap og springtorn ved en større eller mindre tand, der ikke er andet end den virkelige forbrysttaps spids (fig. 3). Til sidst, hos de Smældere, hvor ledføjningen bliver helt fri og åben forneden, svinder også tanden bort og dermed det sidste spor af springtornens oprindelige udspring, og tappen løber nu uden afbrydelse i ét med springtor- nen (fig. 4). Ved angivelse af pronotums længde- og breddefor- hold er pronotums længde målt på det længste sted, således at bagudtrukne baghjørner er regnet med, og bredden målt på det bredeste sted, eventuelt over baghjørnernes spidser. Oversigt over familierne. 1. 1. og 2. bugled sammenvoksede uden nogen binde- hud, sømmen mellem dem mere eller mindre ud- visket. Forbrysttappen uden springtorn. Pro- thorax fast forbundet med mesothorax, ikke be- vægeligt op- og nedad, pronotum hvælvet i flugt med vingedækkerne. Overlæben tydelig. Pronotums baghjørner ikke stærkt, spidst bag- udtrukne (omend undertiden lidt spidsvinklede). Farven ofte metallisk (2. Buprestoidea) 4..Bupréstidae (p..107). 1. og 2. bugled ikke sammenvoksede, 1. bugleds bagrand ragende frit hen over det følgende (2.) bugleds forrand, på samme måde som 2., 3. og 4. bugleds bagrande. Forbrysttappen med en springtorn, der hviler i en dyb grube ind i meso- sternums forrand. Pronotums baghjørner oftest stærkt, spidst bagudtrukne (1. Elateroidea) 2. 5. Kylobiu> 6. Throscu>5 dermest. Fig. 5 og 6. Hoved set forfra. 2. Følehornene (hos vore arter) med skarpt afsat, 3- leddet, savtakket kølle (fig. 70, p. 105). Hove- det med følehornsfurer ; overlæben tydelig (fig. 6). Vore arter små (1,5—3,5 mm), brune, fint behårede 3. TArPO8SCETU Ade 1p. 193): Følehornene ikke tydeligt kølleformede, men sav- takkede, kamdannede eller trådformede...... 3 3. Overlæben tydelig; hovedet uden følehornsfurer EKKO 10 pp 18) ss 300 1.'Elatéridae(p.7). Overlæben usynlig; hovedet med følehornsfurer (112.54. Længde. .3,5—9 mm… 2. Euenémidae. (p.,96). 1. Elateroidea. 1. og 2. bugled ikke" sammenvoksede, 1. bugleds bagrand ragende frit hen over det følgende (2.) bug- leds forrand, på samme måde som 2., 3. og 4. bugleds bagrande. Forbrysttappen med en springtorn, der hviler i en dyb grube ind i mesosternums forrand. Metasternum uden tværsøm, met-episternerne smalle. Pronotum som regel med stærkt, spidst bagudtrukne baghjørner. Vingedækkerne uden scutellarstribe. 1. familie Elatéridae. (Smældere). Hovedet uden følehornsfurer. Følehornene savtak- kede, kamdannede eller trådformede, uden tydeligt 8 2 - afsat kølle. Overlæben tydelig. Kæbepalpernes ende- led oftest øksedannet. Pronotum temmelig langt, dets baghjørner som regel mere eller mindre sylformet ud- dragne. Prothorax frit bevægeligt op og ned mod mesothorax, idet pronotum ikke er hvælvet i flugt med vingedækkerne, men både pronotum og vinge- dækkerne sænker sig ned mod ledfuren (fig. 3, p. 5). Forbrysttappen mere eller mindre tilspidset, spring- tornen bagudrettet, enten afsat fra tappen ved en lille tand (forbrysttappens virkelige ende) eller uden afbrydelse fortsættende denne. Sømmene langs hver side af prosternum mellem dette og pronotums om- bøjede sider (prosternalsømmene) enten simple (enkle) eller dobbelte, i sidste fald undertiden helt eller kun fortil fordybede som følehornsfurer (fig. 14—17, p. 17). Mellemhofternes ledskåle begrænsede af mesosternum, mes-epimer og metasternum (fig. 7); kun i få tilfælde (Lacon, Cardiophorus og Cryptohypnus) slutter de to sterna sammen på ledskålens yderside og fortrænger mes-epimeren derfra. Vingedækkerne langstrakte, sæd- vanlig med punktstriber, af hvilke ofte 3. og 4. bagtil er forkortede og forbundne. De 4 første bugled (und- tagen hos Denticollis) indbyrdes ubevægelige, uden synlig bindehud, 5. led frit bevægeligt, med bindehud mellem dette og 4. led. Hannen er oftest kendelig fra hunnen ved smallere krop og længere, stærkere savtakkede — undertiden kamdannede — følehorn. Undertiden er sekundære kønskarakterer meget svage eller endog manglende, men ikke sjældent skyder dyret, når det dræbes, helt eller delvis parringsorganet ud af bagkroppen, således at dets køn, på grund af organets meget forskellige form hos han og hun, derved bliver let kendeligt (fig. 8). Fig. 7. Underside af Athous haemorrhoidalis. Bes: Bagbrystets epistern. Epip: Vingedækkernes ombøjede siderand (epipleur). Fh: Forhofte. Ft: Forbrysttappen. Gr: Mesosternums grube til optagelse af forbrysttappen. Hd: Hagedækket. Ld: Bagbenets lårdækker. Mep: Mellembrystets epimer. Mes: Mellembrystets epistern. Mesost: Mesosternum. Metast: Metasternum: Mh :Mellem- hofte. Pr: Prosternun. Prs: Prosternalsømmen. S: Pronotums ombøjede sider. Bekendt er Smældernes evne til at udføre temmelig høje spring, så at de fra at ligge på ryggen, fra hvilken stilling de har vanskeligt ved at vende sig, under springet kan vende sig i luften og komme ned på benene. Springet iværksættes på følgende måde: Først holdes følehorn og ben tæt til kroppen, eventuelt ind i furer til det samme, så at så lidt som muligt 10 rager frem. Ved at sammentrække bestemte muskler hæver dyret basis af pronotum og vingedækkernes rod i vejret fra underlaget og støtter så kun på den for- reste del af pronotum og den bageste del af vinge- Fig. 8. Elater cardinalis. Bagkropsspidsen med udskudt parrings- organ. dækkerne. Ved denne kropbevægelse trækkes spring- tornen ud af sin grube på mesosternum og kommer nu til at hvile med sin spids på grubens forrand. Når dyret nu sammentrækker bestemte andre længde- muskler stærkere og stærkere, kommer tornen til at trykke fastere og fastere mod grubens kant, indtil dyret også tager en muskel i brug, der formår at føre tornen ud i luften over grubens hulhed. I samme øje- blik vil de allerede stærkt sammentrukne bøjemuskler bevirke, at tornen — med et smæld — i en fart flyver ned i leje i gruben. Dette medfører, at dækvingernes rod i samme øjeblik stødes ned mod underlaget, og ved den derved forårsagede reaktion slynges hele dyret tilvejrs De fleste arter træffes som imago på træer, buske eller urteagtig vegetation, nogle søger til blomster, f. eks. af hvidtjørn og skærmplanter; enkelte arter (f. eks. Elater hjorti og cardinalis, Athous mutilatus og Limoniscus) forlader dog kun sjældent de træer eller ii stubbe, i hvilke de har udviklet sig. De fleste arter er dagdyr og kan træffes flyvende i solskin, men nogle arter (f. eks. Ludius og Athous villosus) kommer i hvert fald fortrinsvis frem om aftenen eller natten og søger da undertiden til kunstigt lys. Enkelte arter (Hypolithus, Cryptohypnus) forekommer især på sø-, å- eller strandbredder under sten eller ved plante- rødder. Af larverne lever nogle i dødt ved af løv- eller nåletræer, hvor de ernærer sig af veddet eller delvis af dyrisk føde (f. eks. billelarver), undertiden i form af kannibalisme, andre i jorden ved planterødder, og flere af disse arter gør skade på korn, roer og andre kulturplanter. Flere af de i ved levende larver kræver som hovedregel ved med en bestemt konsistens og fugtighedsgrad — medens træarten er mindre vigtig — men træffes dog undtagelsesvis under afvigende for- hold. De fleste arter (f. eks. alle vore Elater-arter) overvintrer som imago i puppelejet og er fremme i maj-juli, men enkelte arter (f. eks. Athous villosus og mutilatus) overvintrer kun som larve. Larvestadiet er ofte flerårigt. Bestemmelsen af vore smældere er for de fleste arters vedkommende ikke særlig vanskelig. Kun sjæl- dent (især for Athous niger og hirtus) er undersøgelse af hannens parringsorgan påkrævet. De rødvingede Elater-arter volder dog undertiden besvær, fordi de afgørende karakterer varierer, men her frembyder parringsorganet kun undtagelsesvis (Elater cardinalis og praeustus) brugbare kendetegn. Smælderslægterne er vanskelige at gruppere, fordi de karakterer, som må antages at være af systematisk betydning, hos de forskellige slægter forekommer i forskelligt udpræget grad med jævne overgange fra slægt til slægt eller fra art til art, og endvidere ofte 12 indbyrdes er kombinerede på en måde, der vanskelig- gør grupperingen. Da flere af de systematisk vigtige karakterer findes på kroppens underside, er der i det følgende først til rent praktisk brug ved bestemmelsen af vore slægter givet en oversigt, overvejende baseret på let iagttagelige kendetegn, og derpå dels en over- sigt over slægtsgrupperne, væsentligt på grundlag af systematisk vigtige karakterer, dels for hver af de større slægtsgrupper (2.—4. gruppe) en tilsvarende oversigt over gruppens slægter. 1; Oversigt over slægterne. Oversiden skælklædt. Pronotum med vinkelformet fremtrukne forhjørner og bagtil med kraftig, bred midtfure samt med ujævn, grubet overflade 2. Oversiden med simpel hårklædning. Pronotum anderledes. formet. eller skulpteret. … 5. 50 træt å. Pronotum lidt længere end bredt, baghjørnerne BER de KS EEG UNS late 1. Adeléåcera (p..20). Pronotum lidt bredere end langt, baghjørnerne bredt, skråt afstudsede (fig. 26, p. 21) 2. Låcon (p. 21). Øjnene meget stærkt hvælvede, betydeligt adskilt fra pronotums forrand; pronotums baghjørner spidse, udad-, men ikke bagudrettede (fig. 63, NRA 15) SNE EARP ELSE NR ER SEAES 22. Denticdllis'(p:-94); Øjnene mindre stærkt hvælvede, nående helt eller næsten helt tilbage til pronotums forrand (f. eks. fig. 27, p. 26). Pronotums baghjørner, hvis de "er spidse, bagud- eller skråt bagudrettede.... Å. Oversiden blankt sort med ensfarvet højrødt, blankt, meget fint og spredt punkteret prono- tum (fig. 55, p. 83). Længde 8,5—9,5 mm 17. Ischnåédes (p. 82). Oversiden" anderledes FAPVELS TERNI FEDERER 5. Oversiden med mørkeblåt, næsten mat metalskær. Pronotum kraftigt og yderst tæt punkteret, bag- 13 9. Melanotus 10.Ågriotes 72. Synaptus tt. ÅAthous hirtus Fig. 9 og 10. Klo af M. rufipes og A. aterrinus. Fig. 11. Venstre forfod. Fig. 12. Venstre bagfod. hjørnerne bredt, skråt afstudsede (fig. 46, p. 65). Længde 10—11,5 mm.....: 15. Limoniscus (p. 64). Oversiden” anderledes farvet... 330.28080 6. ROURKE Kamtandeder (Hg. D) 2 2... RIS IV kk Kløerne simple eller med en rodtand (fig. 10)... 9 7. 3. fodled med en stor sållap (fig. 12). Længde 1 30 ARRENE ERR RRRRNEOR Synåptus (p. 47). RER BASEN SMAD 170. re SAREEN 8. 8. Pronotums siderandkant fin, fremefter bøjet stærkt ned på undersiden (omtrent som fig. 3, p..5) (fig. 38, p. 48). Længde 4,2—5 mm 10. Adråstus (p. 48). Pronotums siderandkant kraftig, lateral (omtrent som fig. 4, p. 5). Længde 12—19 mm 11. Melandtus (p. 50). 9. Scutellum hjerteformet, fortil i midten med et dybt indsnit, bagtil tilspidset, i midten i hvert fald for- til med en længdefure (fig. 13). Pronotums side- randkant meget fin, fremefter forsvindende eller bøjet ned på undersiden. Længde 5,5—10 mm 19. Cardibphorus (p. 85). 14 Scutellum ikke hjerteformet, uden længdemidtfure (Hd. 13) 5 5 "e Sha EA 5 ESTART ESS S SES ES 10. 10. Panden med en fin længdemidtkøl. Kroppen ret smal, sort, Pronotum længere end bredt. Føle- hornene kun svagt savtakkede, 2. og 3. led små, ikke eller næppe længere end. brede (fig. 56, p. 84). Længde 6,5—8,5 mm... 18. Procraerus (p. 83). Cardiophk. Corymb. Elater Fig. 13. Scutellum. Pandén. uden ssådanslængdekøl si AX ordinere it 11. Pronotums siderandkant fin eller ret: fin, fra lidt foran roden fremefter stærkt bøjet nedad på undersiden (fig. 3, p. 5), ofte afbrudt eller af- svækket omkring midten, i det højeste helt bag- til synlig fra oven. 1. bagfodsled tydeligt længere nr Bede 5 mn kr jenen geske ls 9. Agribtesi(p. 41), Pronotums siderandkant kraftigere, ikke eller kun meget svagt nedadbøjet fremefter, helt eller for størstedelen synlig fra oven (fig. 4, p. 5), i mod- sat fald (Limonius aeruginosus og minutus) 1. bagfodsled ikke eller næppe længere end 2. led 12. 12. Følehornenes endeled tvefarvet, mørkt, med tyde- ligt afsnøret, gult spidsparti, der ligner et lille, 12. led, 2, og 3..led meget. små, ikke længere. end brede, de følgende skarpt savtakkede (fig. 33, p. 37). Pronotum tilsmalnet fremefter allerede fra roden. Vingedækkerne ensfarvet rødgule. Længde 5-2 1 la RR 6yLidiis (p. 36). Følehornenes endeled normalt, kun undtagelsesvis med antydet deling jog da ensfarvet 5 45 13; 15 Følehornene omtrent trådformede, ikke tydeligt savtakkede, alle led betydeligt længere end bre- de; 1. bagfodsled ca. så langt som 2. + 3. led (fig. 35, p. 40). Hovedet uden fremspringende pandekant. Oversiden brun eller brungul. Læng- HESS sl] lle ARB: 8. Dolbpius (p. 39). Følehornene tydeligt savtakkede, i modsat fald 1. bagfodsled tydeligt kortere end 2. + 3. led eller (Athous) hovedet med fremspringende pande- kik or længden 8—22 mm :,44133 i bp (ron 14. Vinsgedækkernes:/; punktstriber meget. fine; kun svagt fordybede og svagt punkterede. Vinge- dækkerne ret matte, brunrøde eller sorte, uden metalskær. Pronotum tæt navlepunkteret. (fig. 345938). Længde: 7,5-9,5 mms ..)7 Séricus:(p. 38). Vingedækkernes punktstriber tydeligt fordybede, i modsat fald vingedækkerne med metalskær el- jen ron øtumis, punktur. simpel 2; sok SÅ, 30: 185 Små arter, længde 2,3—5,5 mm. Følehornene næppe eller kun svagt savtakkede. Vingedækkerne uden metalskær, oftest med gul tegning. Benene gule rå" T. 725) "HARER 21. CGryptohypnsss(p90) Større arter, længde mindst 7,5 mm, i modsat fald følehornene tydeligt savtakkede eller vingedæk- kerne: med mørkt metalskæriist0ss 2500. sæ 16. Små arter, længde 5—7 mm. Oversiden med mørkt metalskær. Følehornene kun svagt savtakkede 17. Større arter, længde mindst 7,5 mm, i modsat fald vingedækkerne uden metalskær eller (Limonius minutus) følehornene skarpt savtakkede...... 15; Pronotum kraftigt punkteret. Vingedækkernes stribemellemrum ret kraftigt punkterede. Be- fiene. overvejende. sortbrune,..…. 13; Phelétes. (p: 61): Pronotum meget fint og spredt punkteret. Vinge- dækkernes stribemellemrum yderst fint og spredt, næppe synligt punkterede. Benene overvejende brungule (fig. 60, p. 90) 20. FLY DUTICR ES 19:89). 18. 19. 20. 21. 22. 16 Vingedækkerne med stærkt hvirvlet, guldgul be- håring, der giver dem et spættet udseende. Pro- notums baghjørner meget korte (fig. 31, p. 34) 4. Prostéroon'!(p. 33). Vingedækkernes behåring ikke hvirvlet........ 19. Vingedækkerne næppe synligt behårede. Prono- tum spredt punkteret, baghjørnerne meget spidse (AVA RLSB]S has gg. 5. Hypoganus (p. 34). Vingedækkerne tydeligt behårede, i modsat fald proønotuim: tæt. punkteret 50;35, miks sd Fa 20. 1. bagfodsled ca. eller næsten så langt som 2. + 3. led. Vingedækkerne uden -metalskær 220%... 21. 1. bagfodsled meget kortere end 2. — 3. led...... 22. Pronotums behåring fremad- eller skråt fremad- rettet. I hvert fald 3. fodled med en (hos A. sub- fuscus dog meget lille) sållap (jfr. fig. 11). Pro- notum længere end bredt (undtagen undertiden hos A. niger. og hirtus) 2... 12. Åthous (p. 53). Pronotums behåring bagud- eller skråt bagudrettet. Fodleddene uden sållap. Pronotum ikke længere end bredt (undtagen hos E. cardinalis og praeu- at hr AG ARE NE LADERE El ter ip. 67) Hovedet med en fremspringende pandekant (jfr. fig. 18, p. 18). Oversiden sort, med mørkt bronze- farvet eller sortgrønt metalskær 14. Limbnius (p. 62). Hovedet uden fremspringende pandekant, panden jævnt nedfaldende mod overlæben (fig. 19, p. 18) 3. Corymbites (p. 23). Oversigt over slægtsgrupperne. Oversiden med flade, brede eller smalle skæl. Pro- thorax på undersiden langs prosternalsømmen med en meget dyb, rendeformet følehornsfure (fig. 14 og 15). Pronotum med vinkelformet frem- 27 ADR 74 Adelocera 45. Lacon 16. Elater z7. Athoud Fig. 14—17. Prothorax's underside. trukne forhjørner og bagtil med kraftig, bred midtfure samt med ujævn, grubet overflade 1. gruppe (p. 20). (Agrypnini). Oversiden med simpel hårklædning. Prothorax på undersiden uden eller med flade og ufuldstæn- Victor Hansen: Smældere og Pragtbiller 2 18 78. Athous 79, Corymbi te> Fig. 18 og 19. Hovedet, set skråt fra venstre af A. haemorrhoidalis og C. aeneus. O: overlæbe (hos Athous delvis skjult under pande- kanten). P: Pandekant (hos Athous); pandeliste (hos Corymbites). E: Epistoma (hos Athous skjult under pandekanten). dige følehornsfurer (fig. 16 og 17). Pronotum anderledes formet. eller. skulpieret. 0. 7 2; 2. Øjnene meget stærkt hvælvede, betydeligt adskilt fra pronotums forrand; pronotums baghjørner spidse, udad-, men ikke bagudrettede (fig. 63, BUSK et AO RSS 5 SÆTTES SYRE 5. gruppe (p. 93). (Denticéllini). Øjnene mindre stærkt hvælvede, nående helt eller ” næsten helt tilbage til pronotums forrand (f. eks. fig. 27, p. 26). Pronotums baghjørner, hvis de er spidse, bagud- eller skråt bagudrettede... »Å 3. Epistoma ikke skilt fra panden ved en fuldstændig tværkant!), da de ophøjede pandelister fra hver side ikke forener sig i midten, men enten ender blindt eller bøjer ned til sømmen mod overlæben ; pandens forrand derved i hvert fald i midten bø- "jet jævnt nedefter og fortsat direkte (kun skilt ved sømmen) i overlæben (fig. 19). Baghofternes lårdækker udefter Tet: jævnt?) eller " (Ser ietis) næppe tilsmalnede (fig. 20—24).... 2. gruppe (p. 22). (Ludiini). 1) Procraerus, hvis epistoma kun er lidet tydeligt afgrænset fra panden, og hvis lårdækker er ret brat tilsmalnede udefter, er hen- ført under 4. gruppe. 19 | ER See S 20. Ludius 24, Dolopius 21, Agr. lineatus | 25. &later RR. Agar IpU— talor Fig. 20—25. Lårdækker. -Epistoma skilt fra panden ved en fuldstændig tvær- kant"); pandens forrand derved skarpt opadbøjet eller randet og epistoma faldende meget stejlt ned mod den i dybere plan liggende overlæbe HEE 22 0 786 KE ARE MR skr KKR] Å. 4. Baghofternes lårdækker udefter ret jævnt tilsmal- mene (lir. Rø, ZION LEES. 3. gruppe (p. 49). (Elatérini I). Baghofternes lårdækker udefter ret brat tilsmal- nede, deres bagrand ofte med et tand- eller tunge- sonet. femmspring (18: 235). .……. 4. gruppe (p. 66). Elatérini II). 1) Om Procraerus se note 1, side 18. 9% 20 1. slægtsgruppe. (Agrypnini). Oversiden skælklædt. Prothorax's underside langs prosternalsømmene med en dyb, rendeformet følehorns- fure, der enten når helt tilbage til forhoften (Adelo- cera, fig. 14) eller kun godt halvvejs bagud (Lacon, fig. 15). 1. følehornsled tæt og groft skulpteret og mat, de følgende led fint punkterede og blanke. Forbryst- tappen lang, gående jævnt over i springtornen (Ade- locera) eller adskilt fra denne ved en svag tand (La- con). 1. Adeloøcera Latr. Følehornene meget korte, 3. led større end 2. og næppe mindre end 4. led. Pronotum lidt længere end bredt, med ujævn, grubet overflade og bagtil med kraftig, bred midtfure, baghjørnerne skarpe, omtrent retvinklede, næppe tilbagetrukne, uden længdekøl. Vingedækkerne uden punktstriber, Mes-epimererne når ind til mellemhofteskålene. 1. A.lepidåptera Panz. Brunsort, oversiden tæt punk- teret, skælklædningen bestående af brune og gyldne, ret brede, bagud tilspidsede skæl, der ikke danner nogen tydelig tegning. Pronotums sider lidt indsvajede foran baghjørnerne. Længde 13—14 mm. åg: Kroppen ganske lidt smallere. Let kendelig fra alle vore andre smælderarter ved kroppens gyldne skælklædning og de lange, dybe følehornsfurer. Meget sjælden (Ø). Kun fundet i Jægerspris Nordskov i den nu faldne og hensmuldrede »Absalonseg« (ialt 4 eks. med flere års mellemrum, alle først i juni; de to sidst tagne eks. blev fundet krybende på en solbeskinnet flade uden på egen, 2/6 1912). I udlandet er den foruden i gammel eg også fundet i gran og ædelgran. Den er overalt i Europa yderst sjælden 21 og betragres i Sverige og i Mellemeuropa som en »urskovs- relikt«. Imago er dels fundet under bark, dels på solbeskinnede flader. 2. Liåcon. Lap. Følehornene korte, 3. led lidt mindre end 2. og meget mindre end 4. led. Pronotum lidt bredere end langt, med ujævn overflade og bagtil med midtfure, baghjørnerne korte, udadrettede, bredt, skråt afstud- sede. Vingedækkerne med fine punktstriber. Mes- epimererne når ikke ind til mellemhofteskålene. 11. murinus L. (fig. 26). Ret bred, sort eller sortbrun, beklædt med pletvis fordelte smalle, lysegrå og brune skæl, følehornene brungule med mørkt rodled, fødder og ofte delvis skinneben brungule. Pronotum tæt punkteret, bag midten på hver side med en knude, siderne lidt indsvajede foran bag- hjørnerne, disse med en svag og utydelig længdekøl, bag- Fig. 26. Lacon murinus. x3,5. 22 randen trebugtet. Vingedækkernes stribemellemrum meget fint punkterede. Længde 12—17 mm. å: Ingen tydelig ydre kønsforskel. Let kendelig fra alle vore andre smælderarter ved kroppens lysegrå og brune skælklædning og de dybe, men korte føle- hornsfurer. Almindelig (J, Ø, B). På åben, især ret tør bund; flyver ofte i solskinnet. Maj-juli. Larven lever i jorden; ifølge nogle meddelelser lever den af planterødder og gør undertiden skade i græs-, roe- og kartoffelmarker, ifølge andre er den helt eller delvis rovdyr. 2. slægtsgruppe. (Ludiini). Epistoma ikke skilt fra panden ved en fuldstændig tværkant, idet de ophøjede pandelister fra hver side ikke forener sig i midten, men enten ender blindt eller bøjer ned til sømmen mod overlæben; pandens for- rand derved i hvert fald i midten bøjet jævnt ned- efter og fortsat direkte (kun skilt fra sømmen) i overlæben. Prosternalsømmene i det højeste fortil med ganske flade, korte følehornsfurer. Forbrysttappen tydeligt adskilt fra springtornen undtagen hos Corym- bites, Prosternon og Hypoganus. Baghofternes lår- dækker udefter ret jævnt (fig. 20—22 og 24, p. 19) eller næppe (Sericus, fig. 23) tilsmalnede. Oversigt over slægterne. 1. Kløerne kamtandede (som AS Sp. 13)... 00. æ Kløerne simple eller med en rodtand (fig. 10, p. 13) 3. 2. 3. fodled med en stor sållap (fig. 12, p. 13). Længde 915 DF oe 2] SLET PEERS Synåptus (p. 47). Alle fodled uden sållap. Længde 4,2—5 mm 10. Adråstus (p::48). 3. Bagranden af baghofternes lårdækker med en tand (fig. 20, p. 19). Længde 15-21 mm 6. Ludius (p. 36). 23 Bagranden af baghofternes lårdækker simpel (fig. DN STED snerige LOSE SDS 4. 4. Pronotums siderandkant fremefter stærkt bøjet ned på undersiden og kun bagtil synlig fra oven (fig. 3, p. 5), ofte afbrudt eller afsvækket om- LER ss. SS VTS nr 9, Agridtes (np, 41), Pronotums siderandkant ikke stærkt nedadbøjet fremefter, helt eller overvejende synlig fra oven 1 rr Tan SHE re SERRA Sa SS Kal KR KA der d. 5. Baghofternes lårdækker omtrent parallelsidede (fig. 23, p. 19). Vingedækkernes punktstriber meget fine, kun svagt fordybede og svagt punk- RS re PENGE 7. Sericas (pp. 38); Baghofternes lårdækker udefter jævnt tilsmalnede 6. 6. 1. bagfodsled ca. så langt som 2. — 3. led. Følehor- nene omtrent trådformede, ikke tydeligt sav- takkede. Oversiden brun eller gulbrun. Epistoma og overlæbe stærkt bøjet om på hovedets nedad- vendte side. Længde 6,5—8 mm 8. Dolépius. (p. 39). 1. bagfodsled meget kortere end 2. —+ 3. led. Føle- hornene tydeligt savtakkede eller kamdannede. Epistoma og overlæbe kun svagt nedadbøjet.. fg 7. Vingedækkerne med stærkt hvirvlet, guldgul be- håring, der giver dem et spættet udseende (fig. 31, p.: 34). Prosternalsømmene dobbelte 4.sProsternon (ip .33k Ninsedsækkernes' behåring ikke hvirvlet :.....3. 8. 8. Prosternalsømmene enkle. Vingedækkerne tydeligt behårede, i modsat fald pronotum tæt punkteret 3. Corymbites (p. 23). Prosternalsømmene dobbelte. Vingedækkerne næp- pe synligt behårede. Pronotum spredt punkteret, baghjørnerne meget spidse (fig. 32, p. 35) 5. Hypoganus (p. 34). 3. Corymbites Latr. Inden for slægtsgruppen kendetegnet ved kun svagt nedadbøjet epistoma og overlæbe, savtakkede, hos 24 å undertiden kamdannede følehorn, kraftige, frem- efter ikke stærkt nedadbøjede, fra oven synlige side- randkanter på pronotum, enkle prosternalsømme, kort eller ret kort 1. bagfodsled, der er meget kortere end 2. —- 3. led, og simple, ikke kamtandede kløer med en svag rodtand. Oversiden ofte med metalskær. Arterne bankes af træer og buske eller ketses i lav vege- tation. Hos pectinicornis, sjaelandicus, castaneus og aeneus sker forpupning i juli-aug., og imago overvintrer i puppelejet. Larverne findes dels på marker og enge under mos og ved planterødder, dels i jord og under mos i skove, dels endelig i mørt ved, f. eks. i henrådnende roddele af væltede træer. Oversigt over arterne. 1. Vingedækkerne blodrøde, 3. og 7. stribemellemrum kølformet ophøjede. Følehornene hos $ kam- EEN EEN Se GA ARNE: AF SS EERUGE 3. Purpureus Vingedækkerne anderledes farvede, stribemellem- rimmene lle FREE SNE r gås ert mo ge) 2. 2. Vingedækkerne orangegule med sort spids. Føle- hormene ho SOREN SV SS SEER 4. cCcaståneus. Vingedækkerne indere Farel, KI PPYØR ad: 3. Pronotum sort med et bredt, rødt længdebånd på hver side, vingedækkerne gule med sort kors- ten Er SN fu SU) 0508 SU DD, 8: crucidtus Pronotum og vingedækkerne anderledes farvede 4. 4. Oversiden omtrent nøgen, metalfarvet..... 7. aeneus. Oversiden REE BEDRE RENE SENSOR 5 5. Pronotum med en kraftig, meget bred længdemidt- fure (fig. 27, p. 26). Oversiden metalgrøn eller messingfarvet. Følehornene hos $ kamdannede L/pectiticdrnis. Pronotum uden eller med fin midtfure. Følehornene ikke konmdainede. KOG FU LT bs EENER SE 6. 6. Pronotums baghjørner uden længdekøl. Oversiden blankt sort, uden metalskær, vingedækkerne med 25 rød skulderplet, meget sjældent helt rødgule. Rende 6;9—8 mm 1.70 NELS, 10. bipustulåtus. Pronotums baghjørner med en fin længdekøl. Over- siden med (hos incanus yderst svagt) metalskær, vingedækkerne uden lys skulderplet.......... 7. 7. Mindre og smallere, ikke over 8,5 mm lang og 2,5 mm bred. Pronotum længere end bredt, dets punktur, især bagtil, yderst fin og tæt, dets me- talskær yderst svagt og utydeligt....... 0. meanus: Større og bredere, mindst 10 mm lang, og mindst 3,4 mm bred, Pronotums punktur mindre fin, EEK HERSKER TRUENDE. STA re sr Een 8. 8. Følehornene savtakkede fra 3. led, dette ved spid- sen meget bredere end 2. led ved spidsen og næp- pe smallere end 4. led ved spidsen 2. sjaelåndicus. Følehornene savtakkede fra 4. led; 3. led ved spid- sen næppe bredere end 2. led ved spidsen og me- ket smallere: end 4 led ved spidsen. … … 0020004 6 9, 9. Større, 12—14 mm. Følehornenes rodled sort, be- Beg som regel sorthfune. . … —… ha ek 5. impréssus. Mindre, 10—12 mm. Følehornenes rodled brunrødt, benene rødgule, fødderne ofte lidt mørkere 6. nigricéornis. 1. underslægt Corymbites s. str. Prosternums hagedække kort, så at hagen ikke helt kan dækkes. Følehornene kraftigt savtakkede fra 3. led, hos $ af vore arter (undtagen hos sjaelandicus) kamdannede. 1. C. pectinicérnis L. (fig. 27). Metalgrøn eller messing- farvet, tyndt og kort gult behåret. Pronotum tæt og ret kraftigt punkteret, baghjørnerne lange og ret spidse, med lang, fin køl. Vingedækkernes stribemellemrum fint og spredt punkterede, meget fint og svagt tværrynkede. Længde 14—18 mm. Fig. 27. Corymbites pectinicornis gg. x3,5. gg: Følehornene kamdannede. Pronotum lidt længere end bredt. Q: Følehornene kortere, dybt savtakkede. Kroppen bredere. Pronotum ca. såslanet som bredt. Let kendelig fra alle vore andre smælderarter ved over- sidens metalglans, pronotums kraftige, meget brede længde- midtfure og hannens lange, kamdannede følehorn. Ret almindelig (J, Ø, B). På skovenge; ofte ketset på næl- der; især juni. Larven i jorden. I udlandet har imago under- tiden gjort skade på æbleblomster og larven på kål- og jord- bærstængler. 2. C.sjaelåndicus Mill. Kroppen med |bronzefarvet, sjældnere blyagtigt eller svagt grønligt metalskær, kort gråt behåret, behåringen på vingedækkerne pletvis tættere, under- 27 tiden dog jævnt fordelt (var. assimilis Gyll.) eller tættere på de afvekslende stribemellemrum (var. virgulåtus Reitt.), følehorn og ben sorte, skinnebenene undertiden noget lysere. Pronotum ret tæt og kraftigt punkteret, bagtil med en smal, svag længdemidtfure, baghjørnerne lange og ret spidse, med lang, fin køl. Vingedækkernes stribemellemrum fint og spredt punkterede. Længde 12—15 mm. gg: Følehornene ca. så lange som hoved + pronotum; dette lidt længere end bredt. Q: Følehornene lidt mindre kraftigt savtakkede, ca. så lange som pronotum, dette ca. så langt som bredt. Kroppen lidt bredere. Almindelig (J, Ø, B). Især på eng- og mosebund og fugtig skovbund; hyppigst i maj-juni. Larven i jorden. I udlandet har imago gjort skade på unge ege- og fyrreskud og på æble- blomster og larven på kartofler, tomater, blomkål og salat. 3. C. purpureus Poda. Sort, vingedækkerne blodrøde, oversiden med rødgul behåring, der på pronotum er lang, kraftig, filtet og stærkt hvirvlet, på vingedækkerne finere og tyndere. Pronotum yderst fint og tæt punkteret, baghjørnerne kraftige, skråt udadrettede, ukølede, foroven udhulede, spidsen bredt afstudset. Vingedækkerne meget bredere end pronotum, 3. og 7. stribemellemrum kølformet ophøjede, brede, blanke og glatte. Længde 10—12 mm. å: Følehornene kamdannede. Pronotum rigeligt så langt som bredt. Q: Følehornene kortere, meget dybt savtakkede. Pronotum bredere, siderne bagtil lidt stærkere indsvajede. Hele kroppen bredere. Let kendelig fra alle vore andre smælderarter ved vinge- dækkernes farve og længdekøle, pronotums behåring og føle- hornenes form. Kun fundet for over 65 år siden i Sottrup skov ved Als Sund (i temmelig stort antal, banket af blomstrende hvid- tjørn og af eg, juni) og (?”) i Gribskov (1 eks. opgives taget i en bøgestub i juli 1886). Det er usikkert, om arten nu fore- kommer i Nordtyskland, hvor den ikke er fundet i mange år, og det må også anses for tvivlsomt, om arten, der ikke er 28 fundet i Sverige eller Norge, nu hører til vor fauna. På Sottrup- lokaliteten er den i nyere tid flere gange eftersøgt forgæves. Den flerårige larve angives at leve under skovbundens mos- tæppe og i enge nær skov, men også og måske fortrinsvis i mørt ved som anført nedenfor under castaneus. Fig. 28. Corymbites castaneus 9%. Hoved og pronotum. 4. C. caståneus L. Sort, vingedækkerne orangegule med en lille sort spidsplet, oversiden med guldgul, på pronotum lang og hvirvlet, på vingedækkerne fin og tynd behåring. Pronotum meget fint og tæt punkteret, baghjørnerne kraftige, skråt udadrettede, ukølede, foroven udhulede, spidsen bredt afstudset (fig. 28). Vingedækkerne noget bredere end prono- tum, stribemellemrummene ret fint og spredt punkterede. Længde 9—10,5 mm. åg og 2: Som hos purpureus. Let kendelig fra alle vore andre smælderarter ved vinge- dækkernes farve og pronotums guldgule, hvirvlede behåring, fra de lysvingede Elater-arter også ved pronotums bredt af- studsede, skråt udadrettede baghjørner. Ret sjælden (J, Ø), men udbredt især i vore sydlige egne og i Nordsjælland. F. eks.: Sønderjylland, Vejleegnen; Fyn, Falster, Glænø, Sorøegnen. På solåbne steder i og langs skove med tør bund. En af vore tidligste smældere; på pilerakler, senere især på skærmblomster. April-juni. Larver fundet 30/, med forpupning "?/, og klækning 2/,; mange imagines i 29 puppeleje "/,. Larven angives foruden i jorden også at leve i mørt ved, især af bøg, særlig i henrådnende roddele af væl- téde træer. 2. underslægt Selatosémus Steph. (Diacånthus Latr.). Prosternums hagedække stort, dækkende hagen helt. Følehornene savtakkede fra 4. led (hos incanus noget utydeligt fra 3. led). 5. C. impréssus Fabr. Sort, med mørkt sortgrønt eller bronzeagtigt metalskær, oversiden med fin, sølvgrå behåring, benene undertiden lysere (var. rufipes Schilsky). Følehor- nene ret svagt savtakkede. Pronotum ca. så langt som bredt, ret fint og ret tæt punkteret, med svagt antydet længdemidt- fure, baghjørnerne lange og ret spidse, med lang, fin køl. Vingedækkerne tydeligt bredere end pronotum, udvidede til bag midten, stribemellemrummene lidt hvælvede, fint punk- terede, sideranden bredt afsat. Længde 12—14 mm. åg: Kroppen lidt smallere, pronotums sider bagtil lidt sva- gere indsvajede. Meget sjælden (Ø, B). Teglstrup hegn, Hornbæk plantage; Blykobbe plantage. På gran og fyr, undertiden i antal, især fra sidst 1 maj til hen i juli. 6. C. nigricéårnis Panz. (metållicus Payk.). Nærstående til impressus, men let adskilt fra den ved de i oversigten an- førte kendemærker. Endvidere er oversidens metalskær lidt lysere og dens behåring mere gullig, kroppen lidt smallere, pronotums midtfure endnu svagere og dets baghjørner lidt kortere og lidt svagere kølede, vingedækkerne betydeligt svagere udvidede bagud, deres punktstriber lidt finere, deres stribemellemrum fladere og lidt finere punkterede og deres siderand betydeligt smallere afsat. Længde 10—12 mm. gg: Omtrent som hos impressus. Sjælden, hyppigst i vore sydlige egne (J, Ø, B). Draved skov, Jels skov, Horsens, Silkeborg, Lindum; Stensgård pr. Harpelunde, Keldskov, Ryde, Frejlev og Roden skove, Linde- 30 Fig. 29. Corymbites aeneus gg. x4. skov ved Nykøbing F., Oreby skov ved Vordingborg; krattet ved Grødby å, Almindingen, Nylars Kirkeskov. På eg. Juni- juli. 7. C. aeneus L. (fig. 29). Stærkt varierende både i farve og i andre henseender. Sort, oversiden blankt metallisk, i farve svingende fra kobber- eller messingfarvet til grønt, blåt eller violet, oversiden næsten nøgen; benene ofte helt eller delvis røde. Pronotum omtrent så langt som bredt, fint og tæt punk- teret, baghjørnerne lange, med lang, kraftig køl og stump spids. Vingedækkernes punktstriber samt stribemellemrum- menes punktur og hvælving ret stærkt varierende. Længde 10—15 mm. gå: Kroppen smallere, pronotums sider fortil lidt svagere rundede og bagtil lidt svagere indsvajede end hos 2. Let kendelig fra alle vore andre smælderarter ved den næsten nøgne, blankt metalliske overside. stil Fig. 30. Corymbites cruciatus gg. x4,5. Almindelig (J, Ø, B). Hyppigst på solåbne, tørre steder. Ved bankning og ketsning og hyppigt ved græsrødder og un- der sten. Især juni-juli. Larven er toårig og forpupper sig i juni-juli. Den kan optræde som skadedyr i roe-, cikorie-, korn- og kartoffelmarker. I udlandet er imago iagttaget at fortære bladlus og larven at optræde som carnivor og fortære forskellige skadedyr. 8. C. cruciåtus L. (fig. 30). Sort, pronotum med et bredt, rødt længdebånd på hver side, vingedækkerne gule med sort korstegning, en lang, sort skulderplet og ofte en mørk yder- rand bagtil; oversiden næsten nøgen; følehorn og ben brunlige eller rødlige; undersiden delvis lysere mod siderne. Pronotum ca. så langt som bredt, temmelig tæt og kraftigt punkteret, baghjørnerne ret lange, med lang køl og skråt afstudset spids. Vingedækkernes punktstriber ret kraftige, stribemellem- 32 rummene let hvælvede, meget fint punkterede og svagt tvær- rynkede. Længde 11—14 mm. å: Som hos aeneus. Let kendelig fra alle vore andre smælderarter ved over- sidens farvetegning. Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø, B). I krat og skov, mest enkeltvis. Ved ketsning og bankning, siddende på sol- beskinnede stammer, f. eks. af birk, eller krybende på jorden. Især april-juni. 9. C. incånus Gyll. (quércus Gyll.). Sort, lidet blank, over- siden med yderst svagt, sortgrønt metalskær, vingedækkerne undertiden gulbrune (var. ochroåpterus Steph.), oversiden meget fint, lyst behåret; benene og ofte følehornsroden gul- brune, benene undertiden mørkere. Følehornene fra 4. led ret svagt savtakkede, 3. led danner en overgang til de følgende led. Pronotum tydeligt længere end bredt, punkturen, især bagtil, yderst fin og tæt, baghjørnerne ikke ret lange, temmelig spidse, fint kølede. Vingedækkernes stribemellemrum fint ru- punkterede. Længde 6,5—8,5 mm. &: Kroppen lidt smallere. Pronotums sider fremefter kun yderst svagt rundede, bagtil kun yderst svagt indsvajede (hos 2 er rundingen og indsvajningen vel ret svag, men dog stærkere end hos 3). Arten er tydeligt mindre og smallere end de foregående ar- ter og dets pronotum tydeligt mere langstrakt end hos disse. Sjælden (J). F. eks.: Draved skov, Gram, Kærgård skov ved Bramminge, Nørholm skov, Rye Nørreskov, Silkeborg, Hals Nørreskov, Bjørum skov. På eg, undertiden på blom- ster, f. eks. skærmblomster. Hyppigst i juni. 10. C. bipustulåtus L. Blankt sort, vingedækkerne med en rød, i størrelse noget varierende, skulderplet, meget sjæl- dent helt rødgule (var. semiflåvus Fleisch.), oversiden meget fint og tyndt brungult behåret; følehornsroden og benene brunlige, fødderne lysere. Pronotum næppe så langt som bredt, fint og meget spredt punkteret, baghjørnerne korte, ukølede, lidt skråt udadrettede, spidsen stump. Vingedæk- 33 kerne tydeligt bredere end pronotum, udvidede til bag midten, stribemellemrummene fint og spredt punkterede, sideranden ret bredt afsat. Længde 6,5—8 mm. åg: Kroppen ubetydeligt smallere. Pronotums sider lidt svagere S-formet svungne end hos 92. Let kendelig fra alle vore andre smælderarter ved vinge- dækkernes farvetegning (var. semiflavus ved pronotums form og punktur). Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø, B). Især ved bank- ning af eller ketsning under eg. Maj-juni. Larven lever i døde grene og stammer af løvtræer (eg, lind, bøg, el), især hvor der er svampet bark og hvidfrønnet vedoverflade; den lever vistnok af rov. Forpupning og klækning i juli; imago over- vintrer i veddet. Af var. semiflavus foreligger et eks. fra Dyre- haven og nogle få eks. fra Bornholm, det ene af disse har delvis brunrødt pronotum. 4. Prostérnon Latr. Nærstående til Corymbites, men adskilt fra denne slægt ved dobbelte prosternalsømme, kortere bag- hjørner på pronotum, og vingedækkernes guldgule, stærkt hvirvlede behåring. Prosternums hagedække er stort og dækker hagen helt. Prosternalsømmen for- til med svagt antydet følehornsfure. 1. Pr. tesselåtum L. (holosericeum Oliv.) (fig. 31). Bronze- sort, oversiden med guldgul, stærkt hvirvlet behåring og der- for af spættet udseende, benene rødlige. Følehornene savtak- kede fra 4. led. Pronotum omtrent så langt som bredt, bredest omkring midten, meget tæt og fint punkteret, siderne noget rundede, bagtil næppe indsvajede, baghjørnerne korte, fint kølede, spidsen noget stump. Vingedækkernes punktstriber fine, med en yderst fin, smal længdelinie, mellemrummene meget svagt rupunkterede. Længde 10—12 mm. gå: En tydelig ydre kønsforskel foreligger ikke. Gennem- gående er hannen ubetydeligt smallere og dens pronotum ganske lidt svagere rundet på siderne. Victor Hansen: Smældere og Pragtbiller 3 34 - Fig. 31. Prosternon tesselatum 2. x5. Let kendelig fra alle vore andre smælderarter ved over- sidens stærkt hvirvlede, guldgule behåring og spættede ud- seende. Almindelig (J, Ø, B). På åbne steder i krat og skov; ved bankning, f. eks. af nåletræer, og ketsning, undertiden talrig på skærmblomster. Hyppigst i juni. Larven lever især i trøsket nåletræ; forpupning i juli-aug.; imago overvintrer i puppelejet. 5. Hypoganus Kiesw. Nærstående til de to foregående slægter, men ad- skilt fra Corymbites ved dobbelte prosternalsømme og fra Prosternon ved blank, næsten nøgen overside og meget spidse baghjørner på pronotum. Fra vore to på oversiden næsten nøgne Corymbites-arter (aeneus og cruciatus) adskilles Hypoganus let ved anden farve og spredt punkteret pronotum. Fig. 32. Hypoganus cinctus 2. x5. 1. H. cinctus Payk. (fig. 32). Blankt sort, vingedækkerne brune med rødlige epipleurer, sjælden helt rødgule (var. semiteståceus Pic), benene og undertiden følehornene brunlige, fødderne lysere. Følehornene savtakkede fra 4. led. Pronotum ca. så bredt som langt, fint og spredt punkteret, bagtil med en længdemidtfure, baghjørnerne skråt udadret- tede, lange, meget spidse, med lang, skarp køl. Vingedæk- kerne langstrakte, stribemellemrummene svagt hvælvede, yderst. fint punkterede. Længde 9—11,5 mm. åg: Kroppen lidt smallere. Pronotum over midten lidt smal- lere end over baghjørnernes spidser, smallere end vingedæk- kerne, siderne svagt rundede. Q: Pronotum over midten så bredt som over baghjørnernes spidser, kun meget lidt smallere end vingedækkerne, siderne stærkere rundede. Let kendelig fra alle vore andre smælderarter ved den blanke, næsten nøgne, på forkroppen sorte, på vingedækkerne 3+ 36 brune overside og det fint og spredt punkterede pronotum med meget spidse, lidt udstående baghjørner. Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø). Den træffes kun sjældent fremme i det fri, hyppigst i juni, og er antagelig aften- eller natdyr. Larven i mørt ved i hule stammer, grene og stubbe af løvtræer, f. eks. eg, bøg, el og lind; forpupning i aug., imago overvintrer '1 puppelejet: 6. …Ltdjinus: Latr: Følehornene dybt savtakkede, 2. og 3. led meget små, ikke længere end brede, endeleddet med tydeligt afsnøret, rødgult spidsparti, der ligner et lille ekstra- led. Pronotums siderandkanter skarpe, næppe ned- adbøjede fremefter, synlige fra oven. Prosternal- sømmene enkle. Baghofternes lårdækker på bagranden med en tand (fig. 20, p. 19). 1. bagfodsled lidt kortere end 2.—- 3. led, kløerne simple, med rodtand. 1. L.ferrugineus £… (fig; 33)... Kroppen kraftig, bredk lancetdannet. Sort, pronotum undtagen rodpartiet, og vinge- dækkerne rødgule eller orangerøde, ofte er pronotum i større udstrækning eller (var. occitåneus Villers) helt sort, yderst sjældent er hele oversiden sort (var. mårio Schilsky); over- siden fint, gult behåret. Pronotum ca. så langt som bredt, fint og tæt punkteret, baghjørnerne lange og spidse, med lang, høj køl. Vingedækkerne fra lidt bag skuldrene tilsmalnede jævnt bagud, stribemellemrummene næsten flade, fint og ret tæt punkterede. Længde 15—21 mm. a: Følehornene lidt længere og lidt spidsere savtakkede, idet de enkelte leds forrand er tydeligt (hos 2 næppe) konkav. Hannen er gennemsnitligt lidt mindre end hunnen, med vinge- dækkerne lidt længere tilspidsede og pronotum fremefter længere tilsmalnet, men arten varierer noget i disse henseender. Denne art og den langt smallere og anderledes farvede og behårede Athous villosus er vore to største smælderarter. Sjælden eller meget sjælden (Ø); i nyere tid kun fundet få steder på Lolland og Sjælland: Keldskov, Christianssæde, 37 Fig. 33. Ludius ferrugineus gg. x3,3. Søholt ved Maribo, Sundby Storskov, Lekkende, Næsbyholm, Vemmetofte Dyrehave, Bognæs Storskov. I ældre tid fundet omkring Slagelse, Sorø og Herlufsholm. Larven lever i mørt, halvfugtigt muld i hule træer, hos os i eg, i udlandet også i andre løvtræer, f. eks. lind, pil og bøg; den holder sig oftest langs den faste vedvæg og findes hyppigst i træer, hvor der er larver af torbisten Osmoderma eremita, og ofte hvor der har været fuglereder. Den lever vistnok overvejende af ved- stof, men i fangenskab fortærer den gerne insektlarver, f. eks. træbukkelarver (også kannibalisme). Larven, der er flerårig, forpupper sig om foråret eller forsommeren og danner i reglen af vedrester og ekskrementer en kokon. Klækning rom regel i juni eller først i juli. Imago forlader kun sjældent vækst- træet om dagen, men kan dog træffes siddende på stammer eller på vegetationen; den sværmer om aftenen eller natten og søger undertiden til kunstigt lys; hos os er den hyppigst truffet i juli og især først i aug., i Tyskland oftest tidligere. Hjembragte larver forpuppede sig 2?/,, 5/, og "/,, klækkedes henholdsvis ?/, (han), ”/, (han) og ”/, (hun). Arten overvintrer kun som larve. Var. morio er vistnok ikke fundet hos os. 38 Fig. 34. Sericus brunneus $. x6. 7. Séricus Esch. (Sericosbmus Serv.) Epistoma og overlæbe bøjet noget om på hovedets nedadvendte side. Følehornene savtakkede fra 4. led. Pronotums siderandkanter skarpe, næppe nedad- bøjede fremefter, synlige fra oven. Prosternalsømmene dobbelte, fortil med en kort, meget svag følehornsfure. Baghofternes lårdækker omtrent parallelsidede (fig. 23, p. 19). 1. bagfodsled næppe længere end 2. 1. S. bruånneus L. (fig. 34). Noget varierende i farve. Sort, undersiden ofte delvis lysere, vingedækkerne, benene og hos 2 følehornsroden brunlige eller brunrøde, vingedækkerne ofte, især hos 3, mørkere langs sømmen, pronotum hos & sort, ofte med ganske svagt, grønsort metalskær, hos 2 brunrødt med sort midtparti og sider; meget sjældent er hele oversiden sort (var. tibiålis Redtb.); oversiden tyndt, gulligt behåret. Pro- 39 notum ca. så langt som bredt, tæt og ret fint navlepunkteret, baghjørnerne lige bagudrettede, ret spidse, med lang køl. Vingedækkerne ikke bredere end pronotum, punktstriberne meget fine, deres punkter meget svage og utydelige, stribe- mellemrummene flade, fint og ret tæt kornetpunkterede. Længde 7,5—9,5 mm. åg: Kroppen smallere, jfr. endvidere om farven ovenfor. Fra vore andre smældere af lignende størrelse og farve ad- skilles arten ved pronotums navlepunktur, vingedækkernes meget fine punktstriber, de ret kraftigt savtakkede følehorn og det korte 1. bagfodsled. Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø). Hyppigst på birk, men også på blomster, f. eks. af hvidtjørn, skærmplanter, røn og fyr, oftest fåtalligt. Især i juni. Den toårige larve er hyp- pigst fundet på sandbund under mospuder (af Dicranum scoparium); den synes fortrinsvis at leve af mosrhizoider og henfaldende mosdele. Forpupning i juli-aug., imago over- vintrer i puppelejet. 8. Doldpius Esch. Adskilt fra Sericus ved, at epistoma og overlæbe er stærkere ombøjet på undersiden, at følehornene næsten er trådformede med alle led meget længere end brede, at vingedækkernes punktstriber er meget kraftigere, tydeligt punkterede, at prosternalsømmene helt mangler følehornsfure, at baglårenes lårdækker (fig. 24, p. 19) er stærkt, ret jævnt tilsmalnede ud- efter, endende i en smal spids, og at 1. bagfodsled er ca. så langt som 2. + 3. led. 1. D. marginåtus L. (fig. 35). Kroppen smal, temmelig parallelsidet, ca. 3?/, gang så lang som bred. Lysere eller mørkere brun, pronotum som regel med mørkere midtparti, vingedækkerne oftest vagt afgrænset mørkere omkring scu- tellum og langs sømmen; oversiden fint, gulligt behåret. Pro- notum ca. så langt som bredt, ret fint og tæt punkteret, si- derne til lidt bag forhjørnerne omtrent parallelle, meget svagt 40 Fig. 35. Dolopius marginatus gg. x7. indsvajede, baghjørnerne korte, ret spidse, meget fint kølede. Vingedækkerne næppe eller kun lidt bredere end pronotum, stribemellemrummene ganske svagt hvælvede, fint og meget spredt kornetpunkterede. Længde 6,5—8 mm. åg: Kroppen ubetydeligt smallere og følehornene lidt læn- gere end hos 2. Blandt vore smældere af lignende størrelse og farve er ar- ten især kendetegnet ved de næsten trådformede følehorn, hvis led alle er meget længere end brede, og det lidet blanke, tæt og fladt punkterede pronotum. Fra Agriotes acuminatus, som den overfladisk ligner mest, adskilles den let ved mindre stærkt hvælvet, mindre blankt pronotum, hvis siderandkanter er fuldt synlige fra oven og ikke fremefter stærkt nedadbøjede, og ved baghofternes meget stærkere tilsmalnede lårdækker. 41 Almindelig (J, Ø, B). I skove, krat og haver. Maj-juni. Larven hyppigst i skove i jorden, under bundens løv- og nåle- dække, sjældnere i stubbe; den lever fortrinsvis af plante- næring og har i Tyskland gjort skade ved at udgnave skovfrø og beskadige rødderne på unge træplantninger, men antages også at gøre gavn ved at fortære spinder- og bladhvepse- kokoner. Forpupning i juli-aug.; imago overvintrer i puppe- lejet. 9. Agridtes Esch. Hovedet hvælvet, epistoma og overlæbe stærkt bøjet om på hovedets nedadvendte side. Pronotums side- randkanter fine eller ret fine, fra lidt foran roden fremefter stærkt bøjet nedad på undersiden, ofte af- brudt eller afsvækket omkring midten, i det højeste baktil synlige. fra oven (fig. 3, p. 5).… Prosternal- sømmene dobbelte, fortil med en kort, meget svag følehornsfure. Baghofternes lårdækker (fig. 21 og 22, p. 19), tilsmalnede udefter (undtagen hos ustulatus). sbasfodsled længere end 2. led, lidt kortere end 2. + 3. led. Oversigt over arterne. 1. Pronotums baghjørner hvert med 2 længdekøle, den sædvanlige, der ligger nær sideranden, og en kortere lidt indenfor. Baghofternes lårdækker suadtl ganske svagt udvidede .......…: ustulåtus. Pronotums baghjørner hvert kun med een længde- - køl. Baghofternes lårdækker tydeligt tilsmalnede er HE 2] ZF DD. TV 22 DE ES SE 2. 2. Større, 12—15 mm. Pronotum tæt navlepunkteret, tydeligt længere end bredt, baghjørnerne tyde- ligt skråt udadrettede. Vingedækkerne mindst 5 ORE så lange som brede UD SVAR 3. Mindre, 6—10 mm. Pronotum simpelt punkteret, ikke eller ikke væsentligt længere end bredt, baghjørnerne i det højeste svagt udadrettede. . Å. 42 3. Oversiden sort med meget fin, brunlig behåring, der ikke skjuler den sorte farve..... 1. atérrimus. Oversiden sort eller brunlig, med tæt, grålig, stærkt iøjnefaldende behåring, der giver oversiden et stærkt series BST SKG 2. elongåtus. 4. Vingedækkerne ca. 2!/, gang så lange som brede, deres behåring skråt bagud opstående (ses bedst fra siden). Pronotum meget blankt, ret tæt punkteret, baghjørnernes køl meget fin og lidet tydelig, rykket helt ud til siderandkanten. Læng- de 6-8 MR... + + 33 BEER KERNE RS 6. acuminåtus. Vingedækkerne i det date ca. dobbelt så lange som brede, nedliggende behårede. Pronotum tæt eller yderst tæt punkteret, baghjørnernes køl tydelig, vel adskilt fra siderandkanten. Længde 5. Vingedækkernes afvekslende stribemellemrum ly- sere farvede (fig. 37). Pronotum ca. så langt som bredt, temmelig blankt. Længde 7,5—10 mm 4. lineåtus. Vingedækkernes stribemellemrum ensfarvede.... 6. 6. Pronotum i det mindste rigeligt så bredt som langt, mat, ret kraftigt og yderst tæt punkteret. Læng- dk FERIE 1 5 Aron hele KE NR ges 3. obscirus, Pronotum rigeligt så langt som bredt, blankt, tæt og ret fint punkteret. Længde 6—8 mm 5. sputåtor. 1. underslægt Ectinus Esch. De to pandelister når helt ned til sømmen mod overlæben, dannende en stump vinkel mod denne!?). 1. A. atérrimus L. (fig. 36). Ret smal. Sort, lidet blank. Følehornene tydeligt savtakkede fra 4. led. Pronotums sider fortil svagt rundede, bagtil svagt indsvajede, siderandkanten omtrent hel eller kort afbrudt foran midten og derpå atter 1) Dette skelnemærke er lidet skarpt. 43 Fig. 36. Agriotes aterrimus gg. x4. tydelig fremefter, baghjørnerne ret spidse, tydeligt kølede. Vingedækkerne kun meget lidt bredere end pronotum bagtil, stribemellemrummene tydeligt og ret tæt kornetpunkterede. Længde 12—13,5 mm. åg: Kroppen lidt smallere, vingedækkerne lidt svagere ud- videde bagud. Kendelig ved ret smal, sort, lidet blank krop, tydeligt sav- takkede følehorn, betydelig størrelse og pronotums form og punktur. Almindelig (J, Ø, B). I skov og krat, især i juni. Larven lever fortrinsvis i jorden, især i skov, sjældnere i møre træ- stubbe af hassel, el og eg. Imago overvintrer. 2. underslægt Agridtes s. str. De to pandelister forkortede, ikke nående ned til sømmen mod overlæben?). 1) Dette skelnemærke er lidet skarpt. åd 2. A.elongåtus Marsh. (pilåsus Panz.). Brun eller sort, med tæt, grå behåring, der giver oversiden et stærkt gråligt skær, følehorn og ben ofte lidt lysere. Ligner iøvrigt aterrimus, men adskilles fra den ved, at følehornenes 2. og 3. led er slan- kere, tilsammen lidt længere (hos afterrimus lidt kortere) end 1. led, og at pronotums siderandkant som regel er langt af- brudt i midten og derpå først fortsat kort og svagt helt fremme bag forhjørnet. Længde 12—15 mm. å: som hos aterrimus. Kendelig ved behåringen, betydelig størrelse og pronotums form og punktur. Sjælden og enkeltvis eller fåtallig (J, Ø). Haderslevegnen, Kolding, Vejle, Munkebjerg, Løvenholt, Jexen dal; Båring skov på Fyn. Banket af eg og fundet på forskellige blom- strende planter, såsom Viburnum opulus, Anthriscus, Phy- teuma 'spicalum.,' Fra 77, SR BDIØST T jun Larven er Tyskland fundet dybt nede i jorden i forladte myreboer, omkring hvilke der voksede bøg, eg og gran. Forpupning i juli-aug. [A. ustulåtus Schall. Sort, vingedækkerne brungule, ofte med mørk spids, undertiden (var. flavicérnis Panz.) helt sorte, følehorn og ben brungule; oversiden ret tæt, grågult behåret. Følehornene kun ret svagt savtakkede. Pronotum ca. så langt som bredt, tæt og fint, mod siderne kraftigere og navle- agtigt punkteret, siderne noget rundede, bagtil kun yderst svagt indsvajede, siderandkanterne uafbrudte, baghjørnerne spidse. Vingedækkerne ikke bredere end pronotum, stribe- mellemrummene kornetpunkterede. Længde 9—12 mm. å: «Kroppen smallere. Let kendelig ved de i oversigten anførte skelnemærker. 1leks. fundet for over 100 år siden ved Bregninge på Falster. Dette fund er antageligt af tilfældig karakter, og arten, der ikke er fundet i Sverige eller Norge, og i Luibeck-Hamburg- egnen i hvert fald ikke i dette århundrede, kan ikke med til- strækkelig sikkerhed anses for at høre til vor fauna. Imago angives at forekomme på marker og enge og i skove på blom- ster, f. eks. skærmblomster, især i juli-aug. Larven lever i jord på planterødder og skal i Frankrig have gjort skade på majs, sukkerroer og tobak. ] 45 kb Sel rus L Ret bred. Temmelig mat, sortbrun, brun eller gulbrun, følehorn og ben oftest noget lysere, over- siden fint og tæt, grågult behåret. Følehornene kun svagt sav- takkede. Pronotum meget højt hvælvet, rigeligt så bredt som eller lidt bredere end langt, mat, meget tæt og ikke særlig fint punkteret, siderne ret stærkt rundede til bag midten, derefter kun yderst svagt indsvajede, siderandkanten i midten svagere eller afbrudt, baghjørnerne næppe udadrettede, fint kølede, med smal, lidt afrundet spids. Vingedækkerne kun meget lidt bredere end pronotum, kun svagt udvidede om- kring midten, stribemellemrummene flade, tæt og ret fint punkterede. Længde 7—9,5 mm. gå: Kroppen lidt smallere. Meset' almindelig (J,. Ø, B). På marker, enge og i haver. Maj-juni. Denne og den følgende art optræder som udviklede dyr omtrent lige talrigt på dyrkede jorder; på udyrket terræn er obscurus vistnok hyppigere end lineatus. Larverne til de to arter hører til jordbrugets vigtige skade- dyr, især for korn, roer og kartofler. Angreb er særligt vold- somme, hvor der er .nedpløjet flerårigt græs, og er iøvrigt værst på løs jord. Størstedelen af skaden anrettes om foråret. De unge, saftige planter er særligt eftertragtede af larverne, som helt eller delvis overgnaver den underjordiske del af stænglen. I kartoffelknolde gnaves dybe gange. Æglægning finder sted i juni og først i juli, og larvestadiet varer vistnok som hovedregel i ca. 5 år, forpupning i løbet af juli-august i jorden, hvor imago klækkes i aug.-sept. og overvintrer. Det hævdes dog, at billerne undertiden søger op til over- fladen inden overvintringen. Larverne kan som regel bekæmpes effektivt ved bejdsning af udsæden med forskellige kemiske midler, især Lindan. Denne behandling er almindeligt anvendt. 4. A.lineåtus L. (fig. 37). Brun eller gulbrun, vingedæk- kernes afvekslende" stribemellémrum lysere og lidt tættere behårede og punkterede; følehorn og ben brungule. Ligner iøvrigt obscurus, men afviger fra den ved, at oversiden er blankere, pronotum ca. så langt som bredt, lidt mindre højt hvælvet, lidt mindre tæt punkteret og fortil næppe så stærkt rundet, og at vingedækkerne er ganske lidt mere langstrakte og lidt længere tilspidsede. Længde 7,5—10 mm. åg: Kroppen lidt smallere. 46 Fig. 37. Agriotes lineatus g. x5. Meget almindelig (J, Ø, B). På marker og enge, også på sandet eller gruset bund ved strandkanter. Især maj-juni. Om artens skadelighed se foran under obscurus. 5. A. sputåtor L. Brunsort, vingedækkerne som regel samt følehorn og ben lysere, hoved og pronotum blanke, vingedæk- kerne ret matte. Nærstående til de to foregående, men adskilt fra dem ved ringere størrelse, smallere kropsform, lidt mere langstrakt, blankt, pronotum og udadtil lidt stærkere til- smalnede baglårsdækker (fig. 21 og 22, p. 19), fra obscurus yderligere ved lidt mindre højt hvælvet, lidt finere og mindre tæt punkteret og fortil på siderne lidt mindre stærkt rundet pronotum og fra lineatus yderligere ved mattere, ensfarvede vingedækker. Længde 6—8 mm. 3: Kroppen lidt smallere. Meget almindelig (J, Ø, B). På marker, enge og i haver. Især maj-juni. Levevis som de to foregående og ligesom disse et skadedyr, måske særligt for kløver. 47 6. A. acuminåtus Steph. (sobrinus Kiesw., pallidulus Schiø. nec Ill.). Kroppen smal. Brun eller sort, pronotums baghjørner og vingedækkerne brungule, de sidste oftest mørkere mod sømmen, følehorn og ben brungule; oversiden fint, grågult behåret, ret blank, pronotum meget blankt. Følehornene kun svagt savtakkede. Pronotum rigeligt eller ca. så langt som bredt, siderandkanten afbrudt omkring midten, baghjørnerne ret lange, næppe udadrettede, spidse. Vingedækkerne kun lidt bredere end pronotum, langt til- spidsede, stribemellemrummene fint og spredt punkterede. Længde 6—8 mm. åg: Kroppen lidt smallere. Blandt vore arter kendetegnet ved ringe størrelse, smal krop, farven og ret fint, lidet tæt punkteret pronotum. Om artens adskillelse fra Dolopius marginatus se ovenfor p. 40. Ret almindelig (J, Ø), hyppigst i vore sydlige egne. I skove, især ved bankning af eg. Hyppigst i juni. [Synåptus Esch. Nærstående til Agriotes, men adskilt fra denne slægt ved, at 3. fodled er forsynet med en stor sållap (fig. 12, p. 13) og at kløerne er kamtandede (jfr. fig. 9, D:.13), S. filiformis Fabr. Smal. Brunsort eller rødbrun, følehorn og ben brunrøde, oversiden ret tæt og kraftigt, iøjnefaldende, hvidgråt behåret. Følehornene kun meget svagt savtakkede. Pronotum lidt længere end bredt, fint og ret tæt punkteret, siderne kun meget svagt rundede, baghjørnerne spidse, lidt skråt udadrettede, med fin længdekøl, der fortsætter frem- efter. Vingedækkerne langt tilspidsede, punktstriberne fine, stribemellemrummene spredt, meget fint punkterede. Længde 9,5—12 mm. åg: Prononum lidt smallere, følehornene lidt længere(?). Fundet fåtalligt ved Husum å i Slesvig (juli-aug. 1900). Arten er ikke fundet i Sverige eller Norge, men lokalt og oftest 48 Fig. 38. Adrastus nitidulus gg. x11. enkeltvis i Nordtyskland. Den træffes på fugtig bund ved vandkanter på blomster og buske, især pil, hyppigst i maj- juli. ] 10: Adrdstus' Esch Nærstående til Agriotes, men adskilt fra denne slægt ved kamtandede kløer (jfr. fig. 9, p. 13). 1. A.nitidulus Marsh. "(pållens Er.,> limbåtus Hen.) (fig. 38). Sort, pronotums forrand og baghjørner lysere, vinge- dækkerne brungule, mørkere mod sømmen, følehorn og ben gule; oversiden blank, med temmelig lang, lidt opstående, gullig behåring. Pronotum rigeligt så bredt som langt, fint og spredt punkteret, baghjørnerne spidse, deres længdekøl rykket helt ud til siden, over siderandkantens bageste del. 49 Vingedækkernes stribemellemrum yderst fint og spredt punk- terede. Længde 4,2—5 mm. åg: Følehornene svagt savtakkede, over halvt så lange som vingedækkerne. 2: Følehornene spinklere, næppe savtakkede, ca. halvt så lange som vingedækkerne. Bortset fra de små Cryptohypnus-arter vor mindste smælder, inden for slægtsgruppen let kendelig ved de kamtandede kløer og den ringe størrelse. Almindelig (J, Ø, B). Både i og uden for skove; ved kets- ning og bankning, f. eks. af pil. Juni-aug. En larve, fundet i en humlerede; -klækkedes ”/. 3. slægtsgruppe. (Elatérini I). Epistoma skilt fra panden ved en fuldstændig tvær- kant; pandens forrand derved skarpt opadbøjet eller randet og epistoma faldende meget stejlt ned mod den i dybere plan liggende overlæbe (fig. 18, p. 19). Prosternalsømmene i det højeste fortil med ganske flade, korte følehornsfurer. Baghofternes lårdækker som hos 2. slægtsgruppe (p. 22). Forbrysttappen uden afbrydelse gående over i springtornen. Gruppen danner en overgang mellem 2. slægts- gruppe, som den ligner med hensyn til lårdækkernes form, og 4. slægtsgruppe, som den ligner med hensyn til pandens og epistomas bygning Oversigt over slægterne. 1. Kløerne kamtandede (fig. 9, p. 13) 11. Melanétus (p. 50). Kløerne simple eller med en rodtand (fig. 10, p. 13) 2. 2. 1. bagfodsled ca. eller omtrent så langt som 2. — 3. led. 3., undertiden også 1. og 2. fodled med en Victor Hansen: Smældere og Pragtbiller 4 50 sållap (fig. 11, p. 13) (hos subfuscus meget lille). Prosternalsømmene enkle (fig, 17, p. 17) 12. Åthous (p. 53). 1. bagfodsled meget kortere end 2. —- 3, led. Fød- derne uden sållap. Prosternalsømmene dobbelte 3. 3. Prosternalsømmene uden følehornsfure. Længde 5-6man ae 240 2 SR SEN SAS ve 13. Phelétes (p. 61). Prosternalsømmene fortil med en kort, flad føle- hornsfure (jfr, fig. 16, p. 17). Længde 5,6-12 mm 4. 4. Oversiden med mørkeblåt, næsten mat metalskær 15. Limoniscus (p. 64). Oversiden sort eller mørkt bronzefarvet 14, Limonius (p. 62). 11. Melandtus Esch. Pandens forrand stærkt udviklet. Følehornene sav- takkede fra 4. led. Pronotum med overvejende bag- udrettet behåring, siderandkanterne kraftige, laterale, synlige fra oven, baghjørnerne ret spidse. Prosternal- sømmene dobbelte, fortil med kort, svag følehorns- fure (jfr. fig. 16, p. 17). Kløerne kamtandede, bag- føddernes 1. led lidt kortere end 2. —- 3. led. Slægten er ved de kamtandede kløer let kendelig fra alle de andre her behandlede slægter undtagen Adra- stus og Synaptus, jfr. oversigten foran p. 13. Oversigt over arterne. 1. Scutellum meget længere end bredt. Pronotums baghjørner med en lang, fin længdekøl, der næsten når frem til midten og løber meget. nær siderandkanten, oven over denne. Oversiden BUN 2 AR PEPSI TNROSEE RET OPR 1. rufipes. Scutellum ikke eller kun lidt længere end bredt. Pronotums baghjørner med kort længdekøl... 2. Fig. 39. Melanotus rufipes. x4. 2. -Prønotum yderst tæt punkteret. Sidste bugled simpelt, bagranden rundet. ... 2. pinctolineåtus. Pronotum temmelig tæt punkteret. Sidste bugled på hver side med et længdeindtryk, bagranden mellem disse indtryk afstudset øg med en hår- BE Olle sr rest so då se bruånnipes. 1. M. råfipes Hbst. (castånipes Payk.) (fig. 39). Krøppen slank. Sørt eller brunsort, prønøtum undertiden helt eller delvis (over baghjørnerne) lysere, oversiden blank, tyndt, gråt behåret, følehørnene ofte brunlige, benene brunrøde. Prono- tum rigeligt så bredt som langt, ret kraftigt, tæt eller ret tæt navlepunkteret. Vingedækkerne lange, ca. så brede som pronotum, med punktrækker eller punktstriber, mellemrum- 42 22 mene flade eller noget hvælvede, meget fint og spredt punk- terede. Længde 13—19 mm. gå: Gennemgående lidt mindre, kroppen lidt smallere, pro- notum oftest lidt stærkere tilsmalnet fremefter, vingedæk- kerne oftest lidt længere tilsmalnede bagud. Følehornene lidt længere, som regel ca. !/, gang (hos 9 kun lidt) længere end hoved + pronotum. Arten varierer stærkt i størrelse, skulptur, form og farve. Meget almindelig (J, Ø, B). I trøskede stammer og stubbe af løv- og nåletræ. Især juni. Arten flyver især om natten. Larven lever vistnok både af rov og af vedmassen. Imago klækkes i aug.-sept. og overvintrer i puppelejet; den har i udlandet undertiden gjort skade på blomster af æble- og pæretræer. 2. M. punctolineåtus Pel. (niger Fabr.). Kroppen bre- dere og plumpere end hos rufipes. Kulsort, oversiden lidet blank, tyndt og yderst kort behåret; skinneben og fødder undertiden brunlige. Pronotum ca. så bredt som langt, fortil som regel med en ophøjet længdemidtlinie, kraftigt og yderst tæt navlepunkteret, mellemrummene mellem punk- terne overvejende indskrænkede til smalle køle. Vingedæk- kerne med tydelige punktstriber, stribemellemrummene svagt hvælvede, ret tæt og lidet fint punkterede og fint tværrynkede eller -ridsede. Længde 12—15 mm. åg: Kroppen lidt smallere, pronotum stærkere tilsmalnet fremefter, vingedækkerne lidt længere tilsmalnede bagud. Følehornene ganske lidt længere (hos 2 ganske lidt kortere) end hoved + pronotum. Meget sjælden (B). Kun fundet følgende steder: Arnager (imagines og larver i juni ved roden af Artemisia vulgaris), Hasle, Hammeren (i antal på blomstrende hvidtjørn). Juni. Arten er også i udlandet fundet på blomster, f. eks. af skærm- planter, undertiden også under løs bark, sten o. lign., og larven ved planterødder. [M. brunnipes Germ. Adskilt fra de to foregående arter ved sidste bugleds karakterer, fra rufipes tillige ved kort køl på pronotums baghjørner og bredere krop og fra punctolineatus 53 tillige ved mindre tæt punktur på pronotum, lidt blankere overside og gennemgående lysere skinneben og fødder. Længde 12-17 mm. gg: Vingedækkerne længere tilsmalnede bagud. Følehornene lidt længere. Der foreligger et enkelt eks. fundet på en hasselbusk i Boserup for over 100 år siden. Arten er ikke fundet i de andre nordiske lande eller i Hamburgegnen, og fra Nordtyskland foreligger kun et enkelt sikkert fund af gammel dato. Det må anses for usandsynligt, at arten hører til vor fauna. ] 12. Åthous Esch. Pronotum med overvejende fremadrettet behåring, siderandkanterne laterale, synlige fra oven. Proster- nalsømmene simple, uden følehornsfure. Bagføddernes 1.led ca. eller omtrent så langt som 2.+3. led, i hvert fåld 3. (undertiden også 1. og 2.) led (fig. 11, p. 13) med en hudlap (hos subfuscus meget lille), 4.led meget lille (undtagen hos subfuscus). Af Athous-arterne udvikles haemorrhoidalis, vittatus og subfuscus i august til imago, som overvintrer i puppelejet, medens villosus, niger, hirtus og mutilatus udvikles i juni-juli til imago, der ikke overvintrer. Larverne til nogle af arterne (dog ikke villosus og mutilatus) kan optræde skadeligt især i roe-, cikorie- og kartoffelmarker. Oversigt over arterne. 1. Følehornene ret stærkt savtakkede fra 3. led, der er tydeligt trekantet. Pronotums baghjørner mr nen rn BØNNER FEE ET SNAREESES TÆVEDE SE SS YRPE 2. Følehornene kun svagt savtakkede fra 4. led, 3. led ikke tydeligt trekantet. Pronotums bag- hje dendængdekøl sank daner ke. HE 5. 54 2. Brun eller brunrød, følehornene brunrøde 2. villåsus. Sort (vingedækkerne meget sjældent rødbrune), følebornene, SOLE 42: ttrs duhdesrnigr SNE BERNER 3: 3. Pronotums længdekøl ikke nående tilbage til bag- hjørnet (fig. 40). Oversiden ret mat, kun meget utydeligt behind kr 1. mutilåtus. Pronotums længdekøl nående tilbage til baghjør- net (fig. 42). Oversiden ikke mat, tydeligt be- BRF, TET BEROR. 5 ea AR KNEE AR EGN RAE Å. 4. Hannens paramerer svagere indbugtede udvendig bag: spidsen (0.43) 05 0 RE DO 3. niger. Hannens paramerer stærkere indbugtede udvendig BG SENERE SEER ETS SEN sas RANE RR 4. hirtus. 5. Pronotum spredt og yderst fint punkteret. 2. og 3. fodled kun med meget utydelig sållap. Længde 510 RE. SSU. FAULI SVERRE OS 7. subfuiscus: Pronotum tæt og ikke særlig fint punkteret. 2. og 3. fodled med tydelig sållap. Længde 9—14 mm 6. 6. 3. følehornsled tydeligt længere end 2. led. Føle- hornsroden og pronotums baghjørner normalt ERE BEER er Sun ele NEN, ». haemorrhoidålis. 3. følehornsled ikke eller kun ganske lidt længere end 2. led. Følehornsroden og pronotums bag- hjørner HOFMAN INSEE 1 ri RK RE, 6. vittåtus. 1. A. mutilåtus Roøsenh. Ret smal, noget parallelsidet. Kulsort, oversiden ret mat, kun yderst tyndt og kort, mørkt, meget utydeligt behåret, benene ofte lysere. Hovedet med langt fremspringende pandekant, bag denne med et stort, bredt, dybt indtryk. Pronotum (fig. 40) lidt længere end bredt, ret kraftigt, yderst tæt navlepunkteret, siderne kun meget svagt rundede, bagtil ikke eller næppe indsvajede, siderandkanterne skarpe, især bagtil opadbøjede. Vingedæk- kerne næppe bredere end pronotum, stribemellemrummene svagt hvælvede, fint punkterede og ret kraftigt tværrynkede. 1.—3. fodled med en ret lille fodlap. Længde 11—17 mm. åg: Kroppen smallere. Følehornene rigeligt så lange som (hos 2 lidt kortere end) hoved + pronotum. 575 Fig. 40. Athous mutilatus. Hoved og pronotum. Let kendelig fra de andre arter ved den kulsorte, ret matte næppe synligt behårede overside og pronotums næppe bag- udrettede, butte, kun kort og svagt kølede baghjørner. Meget sjælden (J,-Ø). Hals Nørreskov; Sundby Storskov, Dyrehaven. Arten overvintrer kun som larve. Denne lever i fugtigt, mørt ved i hule træer, måske navnlig hvor der er gnav af Rhyncolus- eller Cossonus-larver. Den er især fundet i eg og bøg, men også i el og (i udlandet) i elm, lind og poppel og lever vistnok dels af vedstoffet, dels af rov (også kanni- balisme). Forpupning finder sted i foråret, imago er i Tysk- land fundet i puppelejet i tiden !/,-??/,. Imago lever kun kort tid, kommer frem især i tiden omkring ”9/,, men kun sjældent, og er meget sky og muligvis et natdyr. I Dyrehaven er et eks. fundet siddende fremme på stammen af en hul bøg "8/,. En slarve;. fundet ??/ forpuppede sig ”/, og klækkedes: %/,…. 2. A. villåsus Fourcr. (rhåmbeus Oliv.) (fig. 41). Brun eller brunrød, oversiden med gullig behåring, vingedækkerne bag midten hvert med 2, undertiden utydelige, smalle, skrå, sva- " gere og mørkere behårede striber, der indeslutter et fælles, rhombeformet parti. Hovedet med fremspringende pandekant, bag denne med et indtryk. Følehornene på den flade overside langs midten med en mørk, blank længdestribe. Pronotum ret fint og ret tæt, langs midten mindre tæt punkteret, siderne bagtil svagt indsvajede, baghjørnerne ret korte, kølen ret Fig. 41. Athous villosus gg. x3. lang og fin. Vingedækkerne lidt bredere end protonum, deres stribemellemrum svagt hvælvede, fint og spredt punkterede. 1.—4. fodled med en, på 2. og 3. led stor og bred sållap. Længde 15—22 mm. &: Kroppen lidt smallere. Følehornene ca. ”/, længere end (hos 2 ca. så lange som) hoved + pronotum. Let kendelig fra de andre arter ved den betydelige stør- relse, farven, vingedækkernes hårtegning og følehornenes længdestribe. Udbredt, men sjælden (J, Ø). Dalen n. f. Himmelbjerget (nedbanket af en birkebusk), Silkeborg (klækket af birke- stammer); Tranekær, Æbelø, Keldskov, Sundby Storskov (klækket i antal), Knuthenborg, Åhaven ved Maribo, Elle- næs ved Søholt, Guldborg L., Ravnstrup skov (klækket af larve, taget i muld under egebark), Bregninge på Falster, Riserup, Bognæs Storskov (6 eks. under egebark, ”/,), Bognæs Vesterskov (klækket af bøg), Storkevad i Gribskov (1 eks. i fugtigt, mørt birkeved), Rye Dyrehave i Hornsherred (1 eks.). 57 - gø G 4 Fig. 42. Athous niger g. x4,5. Imago sværmer i juni-aug. ved mørkets frembrud og om nat- ten og søger undertiden til kunstigt lys og til sukkerlokning. Arten overvintrer kun som larve. I hvert fald på Sjælland og Lolland-Falster viser hyppige fund af larver, at arten er me- get udbredt, men imago findes yderst sjældent på grund af dens levevis og vistnok ret korte levetid. Larven lever mellem bark og ved i gamle stammer, grene og hegnspæle af løvtræ, især eg og bøg, undtagelsesvis (i udlandet) af nåletræ. Den lever dels af rov (især bille- og hvepselarver), dels af ved- stoffet, forpupper sig forår eller forsommer og klækkes i juni-juli. Larven er vanskelig at klække, idet den i fangen- skab ofte lever som larve gennem flere (6 eller 8) år uden at forpuppe sig. 3:A.nfger,L. (fig. 42). "Sort, pronotum meget, vingedæk- kerne noget blanke, vingedækkerne undertiden rødbrune (var. scerutåtor Hbst.), oversiden grågult eller mørkt behåret. 4 LIBRARY 58 Hovedet med stumpt fremspringende pandekant. Pronotum ca. så langt som eller lidt længere end bredt, punkturen ret fin, varierende i tæthed, siderne bagtil mere eller mindre stærkt indsvajede, baghjørnerne noget tilspidsede, snart noget, snart ikke udadrettede, kølen ret lang. Vingedækkerne lidt bredere end pronotum, stribemellemrummene noget hvælvede, hirtus riger Fig. 43. Athous niger og hirtus. Hannens parringsorgan. ret fint og ret tæt punkterede. 1. fodled med en lille, 2. og 3. med en ret stor sållap. Længde 9—14 mm. å: Følehornene ca. ?/, længere end (hos 2 ca. så lange som) hoved +- pronotum. Parringsorganet, se fig. 43. Sammen med hirtus kendelig fra de andre arter ved sort krop, følehorn og ben og tydeligt behåret overside. Almindelig (J, Ø, B). Både i og uden for skove; ofte på skærmblomster. Juni-aug., talrigst i juli. Larven er fundet i jorden i maj, med forpupning senere i maj og klækning sidst i maj eller i juni. Var. scrutator er hos os meget sjælden, nogle få eks. foreligger fra Sjælland, især Nordsjælland. 4. A. hirtus Hbst. Yderst nærstående til niger, men ifølge litteraturen adskilt fra denne navnlig ved, at forbrysttappen først nær spidsen, hos niger derimod allerede lige bag for- hofterne, er bøjet ind mod kroppen, og at hagedækket er bøjet svagere ud fra kroppen end hos niger, samt ved at 59 oversiden normalt er lidt blankere og lidt tyndere behåret, pronotums punktur som regel mindre tæt og gennemsnits- størrelsen betydeligere. Hannens paramerer er — i hvert fald som regel — stærkere indbugtede udvendig, bag spidsen (fig. 43) og dens følehorn kun ca. ”!/, længere end hoved + prono- tum. Begge former varierer i flere henseender betydeligt, og det synes tvivlsomt, om de er artsforskellige. Længde 12—17 mm. ro, ovenfor. Udbredt som niger (J, Ø, B), men måske mindre almindelig. 5. A. haemorrhoidålis Fabr. (ruficaudis Gyll.). Ret af- lang, temmelig parallelsidet. Brun eller sortbrun, vinge- dækkerne ofte lidt lysere, bugleddene i hvert fald med lysere side- og bagrande, oversiden noget blank, tæt, gråligt be- håret. Hovedet med skarpt fremspringende pandekant og bag denne en smal tværfure. Pronotum lidt længere end bredt, tæt og ikke særlig fint punkteret, siderne kun ganske svagt rundede, bagtil kun yderst svagt indsvajede, baghjør- nerne korte, ret spidse. Vingedækkerne kun ganske lidt bre- dere end pronotum, stribemellemrummene svagt hvælvede, fint, ret tæt punkterede. 2. og 3. fodled med en ret lille sål- lap. Længde 10—14 mm. å: Pronotum lidt smallere, lidt mindre stærkt hvælvet, siderne i midten næppe (hos 2 ganske lidt) rundede. Meget almindelig (J, Ø, B). I skove; søger til blomster. Maj-juli. Larven lever i jorden, er flerårig og forpupper sig normalt i juni-juli; imago klækkes i aug., men forbliver normalt i puppelejet til næste forsommer. Larven har under- tiden anrettet skade ved at udgnave spirende bøg og har i udlandet gjort skade på kartofler og tomater. 6. A. vittåtus Fabr. (fig. 44). Meget nærstående til hae- morrhoidalis, men adskilt fra den ved de i oversigten angivne skelnemærker samt ved lidt finere punktur på pronotum, lidt ringere gennemsnitsstørrelse og lysere, overvejende brungule ben. Oversidens farve varierer betydeligt; pronotums forrand er ofte lysere og vingedækkerne snart ret ensfarvet brunlige, 60 Fig. 44. Athous vittatus gg. Xx5,5. snart brungule med mørkere søm og siderande. Længde 9—11 mm. gå og 2: Omtrent som hos haemorrhoidalis. Ret almindelig (J, Ø, B). I skove; søger til blomster, især af hvidtjørn. Hyppigst i maj-juni. Larven har undertiden anrettet skade i rillesåninger (i gammel skov) ved at udgnave frøene. 7. A.subfuscus Gyll. Temmelig smal. Sortbrun, prono- tums rande oftest lysere, vingedækkerne brungule, følehorn og ben gullige, de første mørkere mod spidsen, oversiden blank, især pronotum, grågult behåret. Hovedet med kun kort fremspringende pandekant. 3. følehornsled tydeligt læn- gere end 2. Pronotum lidt længere end bredt, siderne kun ganske svagt rundede, bagtil kun yderst svagt indsvajede, baghjørnerne korte, ret spidse. Vingedækkerne lidt bredere end pronotum, stribemellemrummene næsten flade, fint, ret 61 tæt punkterede. 2. og 3. fodled med kun meget små, utydelige fodlapper, 4. led forholdsvis længere end hos de andre arter. Længde 8—10 mm. gg: Kroppen gennemsnitligt ganske lidt smallere (men hos begge køn noget varierende i så henseende). Vor mindste art, kendetegnet ved størrelsen, farven og føddernes bygning. Meget almindelig (J, Ø, B). I skov og 'krat ved ketsning og bankning i maj-juni. Larven forekommer i skovbunden og angives at leve af rov; forpupning i juli-aug.; imago klæk- kes noget senere, men forbliver normalt i puppelejet til næste forsommer. 13. Phelétes Kiesw. Meget nærstående til den følgende slægt, Limonius, men adskilt fra den ved, at prosternalsømmene mang- ler følehornsfure. iSPhåeneoniger Deg. (bråcteri Fabr.). Sort, med svagt, sortgrønt eller bronzesort metalskær, skinneben og fødder ofte brunlige; oversiden med tynd, grålig behåring. Pande- kanten skarpt fremspringende. Følehornene svagt savtakkede, ca. så lange som hoved + pronotum. Pronotum ca. så langt som bredt, kraftigt, lidet tæt punkteret, siderne bagtil ganske svagt indsvajede, baghjørnerne korte, ret spidse, med fin længdekøl. Vingedækkerne udvidede til noget bag midten og her bredere end pronotum, stribemellemrummene ret flade, hvert med 2 rækker tydelige punkter. 1. bagfodsled næppe længere end 2., dette kun lidt længere end. 3. led. Længde 5—6 mm. Som følge af den ringe størrelse og farven er denne art let kendelig fra alle vore andre smældere, bortset fra Hyp- noidus riparius, fra hvilken den let skelnes bl. a. ved meget kraftigere punktur på pronotum og vingedækkernes stribe- mellemrum og meget mørkere ben. Der foreligger kun 5 eks.: 3 fundne i Nordsjælland i ældre tid, 1 uden lokalitetsangivelse og 1 fra Ruby n. f. Nissum 62 fjord (1911). At arten tilhører vor fauna, synes ikke helt sik- kert, men dens forekomst hos os er ikke usandsynlig, da den er udbredt i Sydsverige (fundet bl. a. i Skåne) og Sydnorge og også fundet i Hamburgegnen (dog kun syd for Elben). Den angives at forekomme i skovegne på buske og nåletræer, f. eks. blomstrende fyr i maj-juli og at overvintre under mos. Larven angives at leve på tørre, solrige, mos- eller græsklædte steder. 14. Limonius Esch. Pandekanten kort fremspringende. Følehornene sav- takkede. Pronotums baghjørner korte og mere eller mindre stumpe, siderandkanterne enten laterale og helt synlige fra oven (pilosus) eller rykket lidt ned på undersiden og i det højeste helt bagtil synlige fra oven (de andre arter). Prosternalsømmene dobbelte, fortil med en kort, flad følehornsfure. 1. bagfodsled ikke eller næppe længere end 2. led. Arterne tages ved ketsning eller bankning på sol- åbne steder, hvor larverne lever under mos eller ved græsrødder. Oversigt over arterne. 1. Mindre, 5,6—8 mm. Pronotum lidt længere end bredt, fint og ret spredt punkteret, baghjørnerne uden tydelig længdekøl 22... Vi 3. minut us. Større, 8,5—12 mm. Pronotum ikke eller næppe længere end bredt, tæt punkteret, baghjørnerne med en fin, helt ud til siden rykket længdekøl.. 2. 2. Pronotum ca. så langt som bredt, lidet kraftigt punkteret, siderandkanten i det højeste helt bag- til synlig fra vens SEA SAN. 1. aerugindåsus. Pronotum lidt bredere end langt, kraftigt punkte- ret, siderandkanten synlig fra oven i hele dens udstrækning sg NDS UENS LAKES 2. pildsus. 63 1. L. aerugindsus Oliv. (cylindricus Payk.). Temmelig smal. Bronzesort, oversiden tyndt, gråt behåret. Pronotums sider ret svagt rundede. Vingedækkernes punktstriber fine, mellemrummene omtrent flade, meget fint og ret tæt punk- terede og mikrorynkede. Længde 8,5—12 mm. g: Kroppen smallere. Følehornene ca. !/, længere end (hos 2 ca. så lange som) hoved + pronotum. Ret almindelig (J, Ø). På tørre, solåbne, især sandede steder i eller uden for skov; søger til blomster, især pilerakler. Hyppigst i maj-juni. Imago har i Norge gjort skade på æble- blomster. 2. L. pildbsus Leske (nigripes Gyll.). Nærstående til aeru- ginosus, men adskilt fra den ved de i oversigten nævnte kende- mærker. Endvidere er kroppen lidt bredere, pandekanten lidt stærkere udpræget, følehornene lidt bredere og de enkelte leds sider lidt mere rundede, pronotums sider lidt mere rundede og dets baghjørner lidt mere butte og vingedækkerne længere tilsmalnede bagud og deres stribemellemrum lidt kraftigere punkterede. Længde 8,5—12 mm. åg: Kroppen smallere. Følehornene ca. !/, længere end (hos 2 knebent så lange som) hoved + pronotum. Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø, B). På marker, fælle- der og skovsletter. Hyppigst i maj-juni. Forpupning i juli- aug., klækning i aug.-sept. Imago forbliver normalt i puppe- lejet til næste forsommer; den har i Holland undertiden gjort skade på æbleblomster. 3. L. minutus L. (fig. 45). Smal, temmelig parallelsidet. Sort, oversiden med svagt, ofte utydeligt, mørkt, sortgrønt eller bronzeagtigt metalskær, tyndt gråt behåret; benene, især skinnebenene, ofte brunlige. Panden bag pandekanten med en tværfure og bag denne et svagt længdeindtryk mellem øjnene. Følehornene skarpere savtakkede end hos de to fore- gående. Pronotum blankt, siderne omtrent parallelle, kun helt fortil skråt stumpvinklet indadbøjede. Vingedækkernes punkt- striber meget fine, mellemrummene flade, fint og spredt punk- terede. Kløerne indadtil brede, derpå stærkt tilsmalnede, så at der dannes en stump tand. Længde 5,6—8 mm. 64 er Fig. 45. Limonius minutus gg. x7. å: Kroppen lidt smallere. Følehornene ca. !/, længere end (hos 2 ca. så lange som) hoved + pronotum. Almindelig (J, Ø, B). I skov og krat, hyppigst i maj-juni. Larven er mulig knyttet til svampemycelium. Imago har i Rusland gjort skade på æble- og pæretræer. 15. Ermnonisens Hel Adskilt fra Limonius ved, at forbrystets bagrand på hver side ved baghjørnet er stærkt udrandet og pronotums baghjørner meget bredt afstudsede (fig. 46), samt at følehornene er meget kraftigere og bre- dere, 1. L. violåceus Mull. Sort, oversiden med mørkeblåt, næsten mat metalskær, fint gråligt behåret, knæ og fødder ofte brunlige. Hovedet kraftigt rynket-punkteret. Følehornene 65 (fig. 46) ca. så lange som pronotum, fra 4. led bredt savtak- kede, 2. og 3. led meget små. Pronotum (fig. 46) ca. så langt som bredt, tilsmalnet fremefter, kraftigt og yderst tæt punk- teret, mellemrummene mellem punkterne indskrænkede til Fig. 46. Limoniscus violaceus. Hoved og pronotum. smalle køle, siderne svagt rundede, bagtil meget svagt ind- svajede, siderandkanten ikke tydelig fra oven, baghjørnerne med lang, skarp køl. Vingedækkerne ikke bredere end pro- notum, med et svagt længdeindtryk på hver side af sømmen, som derfor er tydeligt ophøjet, punktstriberne ret kraftige, mellemrummene ret tæt og ret kraftigt punkterede. Længde 10—11,5 mm. gå: Kroppen ganske lidt smallere (?). Let kendelig fra alle vore andre smælderarter ved over- sidens mørkeblå, næsten matte metalskær, pronotums kraf- tige, yderst tætte punktur og dets meget bredt afstudsede baghjørner. Meget sjælden (Ø). Kun fundet i Bognæs Storskov (2 eks. i en hul eg, ”/, og ”/, 1924). Larven stemmer i levevis ret nøje overens med larven til Ischnodes og er i Tyskland fundet sammen med denne. Imago er natdyr og hidtil ikke truffet i det fri. Victor Hansen : Smældere og Pragtbiller 5 66 4. slægtsgruppe. (Elaterint "TTY. Pande og epistoma som hos 3. slægtsgruppe (p. 49). Prosternalsømmene i det højeste fortil med ganske flade følehornsfurer. Forbrysttappen uden afbrydelse gående over i springtornen (Procraerus, Hypolithus og Cryptohypnus) eller adskilt fra denne (de andre slæg- ter). Baghofternes lårdækker udefter ret brat til- smalnede (fig. 25, p. 19): Oversigt over slægterne. 1. Pronotums siderandkant meget fin, fremefter for- svindende eller bøjet ned på undersiden. Scu- tellum bjertefonnet (87375, 14) 19. Cardibphorus (p. 85). Pronotums siderandkant fuldstændig og ikke bøjet ned på undersiden. Scutellum ikke hjerteformet Re, 13 UMS NELS EU HE ANE ae ET EET ONS KEE ERR 2. 2. Pronotums behåring overvejende bagud- eller skråt banndrettenr Lensen ae ad. Pronotums behåring overvejende tværrettet eller remadrettet Lande 2327 PT SIS RS re ”. 3. Prosternalsømmene dobbelte, fortil med en kort, flad følehornsfure (fig. 16, p: 17). 16. Elåter (267): Prøsternalsømmene”uden følehornsfure. ; 2.0 237. 4. 4. Pronotum sort. 2. og 3. følehornsled små, føle- hornene fra 4. led svagt savtakkede 18, 'Procraerus (DD. a3) Pronotum rødt. Kun 2. følehornsled lille, følehor- nene fra 3. led kraftigt savtakkede 17. Ischh oder 82). 9. 1. følehornsled lidt længere end 3. led. Oversiden med mørkt metalskær. Længde 5—7 mm 20.:Hypolithusip;: 89): 67 1. følehornsled ikke længere end 3. led. Oversiden uden metalskær. Længde 2,3—5,5 mm 21. Gryptohypnas in: 90). 16-"Eldter-L. Følehornene savtakkede fra 4., sjældent fra 3. led. Pronotum ikke længere end bredt (undtagen hos cardinalis og praeustus), som regel jævnt tilsmalnet fremefter, siderandkanterne laterale, synlige fra oven, behåringen overvejende bagud- eller skråt bagudrettet, baghjørnerne ret spidse, med skarp længdekøl. Pro- sternalsømmene dobbelte, fortil med en kort, flad føle- hornsfure (fig. 16, p. 17). Baghofternes lårdækker med en tand på bagranden ved overgangen til det smalle vare parti (fig. 25, p. 19). 1. bagfodsled ca. eller om- trent så langt som 2. — 3. led. Hannen er ofte kendelig fra hunnen ved lidt smal- lere krop, lidt kraftigere følehorn og lidt mindre stærkt hvælvet, lidt mindre tæt og kraftigt punkteret og fremefter lidt stærkere tilsmalnet pronotum. Under- tiden er forskellen i disse henseender dog yderst ringe. De lysvingede Elater-arter er tildels vanskelige at bestemme, fordi flere af de afgørende kendetegn er noget varierende, bl. a. størrelsen, pronotums punk- tur, behåringens og vingedækkernes farve, hvilken sidste ofte er noget forskellig på levende og døde eksemplarer af samme art. Disse momenter må tages i betragtning ved anvendelsen af den nedenstående oversigt, der for eksemplarer, som stærkt afviger fra det normale, ikke altid kan føre til et sikkert resultat. I sådanne tilfælde bør dyret nøje sammenlignes med en række individer af de i betragtning kommende ar- ter. Undersøgelse af hannens parringsorgan har for 5% 68 vore arter kun betydning med hensyn til cardinalis og praeustlus. Udviklingen, der vistnok for de fleste arters ved- kommende er flerårig, foregår i dødt ved eller muld af løv- eller nåletræer. Larverne lever af vedstoffet el- ler tildels af rov. Imago klækkes normalt i aug.-sept., overvintrer i puppelejet og kommer frem næste for- sommer, især i juni, på løvet eller på blomster, særlig af hvidtjørn; nogle arter forlader dog kun sjældent værtstræet. Oversigt over arterne. 1. Vingedækkerne helt eller delvis rødlige eller gule 2. NER GOT Kerne MONE SSR SAT I LED SM SEER 14. 2. Vingedækkernes bageste del (ca. !/, eller !/,) sort. Pronolimns bunker he 103 AD 30 db PE Ja ler då: Vingedækkerne uden sort tegning eller med en lille, sort spidsplet eller en større eller mindre, aflang, BORT SENER BREDE 3 de LE KERN EM VORE DI DNER 4. 3. Vingedækkernes forreste del brunrød. Oversidens behåring sort. Pronotum ret tæt punkteret 11. balteåtus. Vingedækkernes forreste del gul. Oversidens be- håring gullig. Pronotum spredt punkteret 12. elegåntulus. 4. Vingedækkerne orangefarvede med guldgul be- BAT DE av «sr serne Staden Krsaknrdlale » bl SR 1. nigroflåvus. Vingedækkerne røde, brunrøde, gulbrune eller BEER EN SR AL ALS EAR BLA CAEN KNR UR 5. 5. Pronotum bagtil med en kraftig midtfure, der i hvert fald når frem til midten. Vingedækkerne skarlagenrøde. Længde 13—17 mm.. 5. sanguineus. Pronotum i det højeste med en kort og lidet kraftig Ree BER ANSET ES FN SANNE REE VAR 6, 6. Vingedækkerne på sømmen med en større eller mindre, aflang, sort fællesplet . 7. sanguinoléntus. 69 Vingedækkerne uden sådan plet, i det højeste med FEER sort-spidspliet oa sd ike 7.…. Pronotum som regel lidt længere end bredt, omtrent parallelsidet ca. til midten (fig. 47), tæt og kraf- 47 cardinalis 48. cinnabarinus Fig. 47 og 48. Elater. Hoved og pronotum. tigt, overvejende navleagtigt punkteret, lidet blankt. Vingedækkerne skarlagenrøde ........ 8. Pronotum ikke længere end bredt, tilsmalnet frem- efter fra roden eller ret kort foran denne (fig. 48), FEE Eee ret: blankt . 20 dyne ae de 9. 8. Vingedækkerne uden sort spidsplet. Større, 12—15 33 OVS GL HE Fat 2. cardinålis. Vingedækkerne som regel med en lille, sort spids- HERA indre; 9-13 mm 11323263: 3. praeustus. 9. Vingedækkerne skarlagenrøde eller blodrøde . 10. Vingedækkerne brunrøde, gulbrune eller brungule 13. 10. 3. følehornsled trekantet, stærkt hos 3, mindre stærkt hos 2 (fig. 49). Oversiden normalt sort behåret. Pronotums midtparti ret fint og ikke ret EEN EDER: BEDES 29 70 VPN 6. rufipénnis. 3. følehornsled simpelt, ikke tydeligt trekantet... 11. 11. Større, 12—15 mm. Oversiden normalt gult behåret. Pronotum ret tæt og kraftigt punkteret 4... einnabarinus. Mindre, 11 mn. DOK EBA ORKER NER I PA 12. Pronotum langs sideranden yderst tæt navlepunk- teret, således at mellemrummene mellem punk- terne i det store og hele er indskrænket til smalle, blanke køle. Længde 8—10,5 mm 5 8. pomdnae. er sagt Aal: 49. rufipernis 50. Rkjorti 51. ferrugatus Fig. 49—51. Elater. Følehorn. Pronotums navlepunktur langs sideranden tæt, men kun i mindre udstrækning så tæt, at mel- lemrummene mellem punkterne er indskrænket til smalle køle. Længde 9—11 mm 7. sanguinoléntus var. immaculåtus. 13. Kæbepalperne sorte eller sortbrune. Vingedækkerne brunrøde. 3. følehornsled ikke tydeligt trekantet, betydeligt længere end 2. led (fig. 51) 9. ferrugåtus). Kæbepalperne rødlige, endeleddet med mørk spids. Vingedækkerne normalt noget lysere, gulbrune. 3. følehornsled hos $ tydeligt, hos 2 svagere trekantet, kun lidt længere end 2. led (fig. 50) Vor 1) Jfr. endvidere om pomonae og balteatus ab. immaculipennis nedenfor under ferrugatus p. 77. SØ | 14. Pronotums baghjørner mere eller mindre udstrakt Mile: Længde 5,5—7,23mm 322. 5, 15: erythirorgonas. Eronotum ensfarvet sort, Bængde 7—10 mmy, .…: 15, 15. Pronotum fint og lidet tæt punkteret. Længde 7—8 5 ha re ke GERE DSA v 13 ondere Pronotum ret kraftigt og ret tæt punkteret. Længde ES ES Rs VINE Br PSG 14. nigérrimus. FRR ntgrollåvus Goeze (crocåtus' Lap.). Sort, sort be- håret, vingedækkerne orangefarvede med guldgul behåring, den alleryderste spids ofte smalt mørk; fødderne brune eller brungule. Følehornene savtakkede fra 4. led. Pronotum ca. så langt som bredt, blankt, bagtil med kort, men ret kraftig mudtlure, punkturen temmelig tæt og ret fin eller dog. lidet kraftig, på siderne noget tættere, men næppe kraftigere. Vingedækkerne temmelig langt tilsmalnede bagud, stribe- mellemrummene spredt og meget fint punkterede. Længde 9—13 mm. åg: Følehornene lidt længere end (hos 2 rigeligt så lange som) pronotum, de mellemste led med svagere rundet inder- side og spidsere inderhjørne. Pronotum lidt svagere hvælvet, fremefter lidt længere tilsmalnet og med lidt svagere rundede sider, disse allerede fra roden ganske svagt konvergerende (hos 2 omtrent parallelle i ca. bageste tredjedel), Kendelig fra de følgende ved lysere vingedækker og iøvrigt karakteriseret ved blankt, på siderne næppe kraftigere punk- teret, bagtil ret kraftigt midtfuret pronotum, meget fint punkterede stribemellemrum på de altid guldgult behårede vingedækker og simpelt 3. følehornsled. Udbredt, ;smen sjælden (J, Ø).. Sønderjylland, Lindum; Bremersvold, Ålholm, Falster, Knudshoved v. f. Vording- borg, Lyngby, Geelskov, Dyrehaven (et par gange i antal i bøg og el), Løvenborg ved Holbæk, Gribskov, Hornbæk. Især i bøg, men også i mange andre løvtræer, såsom eg, el, pil, poppel, birk, lind, avnbøg og æbletræ. Imago er af og til truffet på blomstrende hvidtjørn. 2. E.cardinålis Schiø. Sort, vingedækkerne skarlagen- røde, fødderne ofte brunlige, behåringen på hoved og prono- 712 tum sort, på vingedækkerne variabel, sort, grålig eller gul; følehornene ca. så lange som pronotum, savtakkede fra 4. led. Pronotum bagtil med kort, mere eller mindre svag midtfure, ofte med en ganske smal, glat midtlinie, punkturen mod 53. praeustus 52. cardinalis Fig. 52 og 53. Elater. Hannens parringsorgan. siderne kun noget kraftigere og tættere, dets hvælving for- holdsvis svag. Vingedækkerne i forreste tredjedel eller halvdel omtrent parallelsidede, stribemellemrummene forholdsvis kraftigt og ret tæt punkterede. Længde 12—15 mm. å: Pronotum lidt smallere og lidt svagere hvælvet, fortil lidt længere tilsmalnet og med lidt svagere rundede sider. Parringsorganet se fig. 52. Denne og den følgende art er karakteriserede ved prono- tums form og punktur, jfr. oversigten og fig. 47, og ved de skarlagenrøde vingedækkers forholdsvis kraftigt og tæt punkterede stribemellemrum. Vingedækkerne er i forhold til pronotum forholdsvis korte, kun ca. eller rigeligt 2!/, gang så lange som pronotum. Fra cinnabarinus og rufipennis af- viger de yderligere ved lidt svagere hvælvet pronotum og lidt mere parallelsidede, bagud lidt kortere tilsmalnede vingedæk- ker, fra den sidstnævnte tillige ved kortere, spinklere følehorn med simpelt 3. led. 73 Sjælden (J, Ø). Sønderjylland; Bremersvold, Ryde, Chri- stianssæde, Skejten (ved Fuglsang), Sundby Storskov, Vin- strup overdrev, Bognæs, Dyrehaven, Jægerspris Slotshegn, Jægerspris Nordskov, Lerchenborg. Den lever især i gamle hule egestammers eller tykke grenes rødfrønnede ved, der kun er i begyndende forrådnelse og derfor endnu af nogen- lunde fast konsistens; aldeles undtagelsesvis er den (i Sverige) truffet i lind og ask. Imago kommer kun sjældent frem i det fri. Larver og pupper er fundet "/,, pupperne klækkedes 27/,77?/,, men imagines var først udhærdede &/,. 3. E.praeustus Fabr. (åster B. G. Rye). Meget nær- stående til cardinalis, men adskilt fra den ved, at gennemsnits- størrelsen er ringere, at pronotum oftest er knapt så langt og knapt så kraftigt og tæt punkteret og mangler glat midtlinie, at vingedækkerne som regel har en sort eller mørk spidsplet, og at hannens parringsorgan er afvigende. Længde 9—13 mm. gå: Som hos cardinalis med hensyn til pronotum. Para- merernes udvidede spidsparti med tydeligt kortere yderside end hos ctardinalis,. ifr. fig. 53. Meget sjælden (Ø). Dyrehaven (1 eks. klækket af rødmuldet eg) og Jægerspris Nordskov (nogle få eks. klækket af rød- muldet eg, 1 eks. banket af blomstrende hvidtjørn); endvidere er der fundet nogle eks. i København i rødfrønnede bolværks- pæle af fyr. I Sverige er arten overvejende en nåletræsart, der ofte er fundet talrigt i gamle savspånsbunker og i fyr, men dog også i mørt ege- og lindeved. I Tyskland er den især fundet i ege- og bøgestubbe, hvis ved kun er i begyndende forrådnelse, men også i granstubbe. Imago kommer kun sjældent frem i det fri. 4 E.cinnabarinus Esch. - (lythropterus Germ., Henr., sanguineus Schiø.). Sort, vingedækkerne skarlagenrøde, fød- derne ofte brune, behåringen som regel gullig, undertiden dog mørkere, især på hoved og pronotum, men undertiden tillige på vingedækkerne. Følehornene ca. eller rigeligt så lange som pronotum, savtakkede fra 4. led. Pronotum temmelig blankt, lidt bredere end langt, ret tæt og kraftigt, på siderne tættere og navleagtigt, punkteret. Vingedækkernes stribemellemrum fint og spredt punkterede. Længde 12—15 mm. 14 åg: Pronotum tilsmalnet fremefter næsten fra (hos 2 først et stykke fra) roden, siderne svagere rundede. Vingedækkerne længere tilsmalnede bagud. Større end de andre arter undtagen sanguineus, der har længere og meget kraftigere midtfure på pronotum, og cardi- nalis, der har længere, mere parallelsidet og mattere pronotum. Fra rufipennis adskilles den, foruden ved betydeligere gen- nemsnitsstørrelse, ved at følehornene er lidt kortere, 3. led simpelt og pronotums punktur lidt kraftigere og lidt tættere; endvidere er som regel oversidens behåring lysere hos cinna- barinus end hos rufipennis. Pronotum er lidt mindre blankt end hos rufipennis, pomorum og nigroflavus. Ret udbredt, men temmelig sjælden (J, Ø). Den yngler i løvtræ, især i stubbe af bøg, men også eg, poppel, birk og æbletræ, undtagelsesvis måske i fyr, og foretrækker hvid- frønnet ved. Imago er oftest truffet under bark eller i veddet afstubbej sjældnere indetsfri. 5. E.sanguineus L. (coccineus Schiø.). Sort, vingedæk- kerne skarlagenrøde; hoved og pronotum samt som regel vingedækker og underside sort behårede; sjældent er under- siden eller tillige vingedækkerne gult behårede. Ligner iøv- rigt cinnabarinus, med adskilles fra den ved længere og meget kraftigere midtfure på pronotum, jfr. endvidere foran om behåringens farve. Længde 13-17 mm. åg: Følehornene "/,—"/, (hos 2 ca. ”/,) længere end pronotum. Kroppen ubetydeligt smallere, vingedækkerne lidt længere tilsmalnede bagud. Arten er kendelig fra de andre arter ved den kraftige midt- fure på pronotum, fra de følgende arter tillige ved den betyde- ligere størrelse; fra rufipennis afviger den yderligere ved, at følehornene er lidt kortere, 3. led simpelt og pronotums punk- tur lidt kraftigere og lidt tættere. Meget sjælden (Ø). Der foreligger kun 3, for over 100 år siden fundne eks., 1 fra Hørsholm og 2 fra Gribskov. I fyrre- og granstubbe dels under barken, dels i trøsket ved, sjældent i bøg; i Sverige almindelig i granbark- og gransavsmulds- bunker. Søger til blomster, især skærmblomster. 75 6. E. rufipénnis Steph. (satråpa Kiesw., Henr., dibåphus Schiø.). Sort, vingedækkerne skarlagenrøde, fødderne ofte brune, oversidens behåring normalt sort, undtagelsesvis lysere. Pronotum knebent så langt som bredt, med ret fin og ikke ret tæt, på siderne tættere, noget kraftigere og navle- agtig punktur. Vingedækkernes stribemellemrum fint og meget spredt punkterede. Længde 9,5—12,5 mm. &g: Kroppen lidt smallere. Følehornene (fig. 49) 7/,—"/, længere: end pronotum, 3. led stærkt trekantet, rigeligt. så langt som bredt, de mellemste leds inderside svagt rundet, mod spidsen ofte ganske svagt indsvajet. Pronotum tilsmalnet fmemelter allerede fra roden, siderne ret svagt rundede: Vingedækkerne langt og stærkt tilspidsede, tilsmalnede alle- rede fra roden. 2: Følehornene (fig. 49) ganske lidt længere end pronotum, 3. led svagere, men dog tydeligt trekantet, omtrent ”/, gang længere end: bredt; de mellemste leds inderside ret stærkt rundet. Pronotum i bageste tredjedel omtrent parallelsidet, siderne fortil stærkere rundede. Vingedækkerne lidt mindre langt og stærkt tilspidsede, oftest ikke tilsmalnede helt fra roden. Kendetegnet ved kraftige, forholdsvis lange følehorn med tydeligt trekantet 3. led hos begge køn. Fra hjorti, der har noget lignende formet 3. følehornsled, adskilles den ved sorte eller sortbrune kæbepalper, meget længere behåring på hoved og pronotum, bredere, stærkere hvælvet pronotum, skarlagen- røde vingedækker og betydeligere gennemsnitsstørrelse. Om adskillelse fra de to foregående arter se under disse. Sjælden, og måske tiltagende i sjældenhed (Ø). Stubberup møse ved Ålholm, Frejlev, Sundby Storskov, Orehoved, Møn, Stensved, Fakse, Bognæs Storskov, Lerchenborg, Dyrehaven, Hørsholm, Freerslev hegn, Gribskov, Jægerspris. Banket især af blomstrende hvidtjørn, men også af pil og eg. Fundet bl. a. 85150207. "Larven angives at foretrække' mørt, grålist; noget fugtigt ved, især af døde, væltede stammer af bøg, lind, birk, elm, el og æbletræ. men også undertiden at forekomme i hvidligt eller rødligt ved. I Sverige er den fundet i tørt ved af en døende bøg, beboet af Lasius niger og tidligere af Sino- dendron. 1716 7: E. sanguinoeléntus Sehr; (epbippium; Oliv)). Sort; vingedækkerne skarlagenrøde, på sømmen med en større eller mindre, aflang sort fællesplet, der ofte er meget stor, men undertiden er indskrænket til en smal sømlinie og yderst sjældent helt forsvinder (var. immaculåtus Schauff.), fød- derne ofte brune, behåringen varierende fra sort til grågul. Følehornene rigeligt så lange som pronotum. Dette blankt, stærkt hvælvet, ganske lidt bredere end langt, siderne bagtil oftest ganske svagt indsvajede, på midtpartiet ikke ret kraf- tigt og ikke ret tæt punkteret, på siderne kraftigt og tæt navlepunkteret. Vingedækkerne lange, ca. 2?/, gang så lange som pronotum, stribemellemrummene fint og spredt punk- terede. Længde 9—11 mm. 3 og 2 synes ikke at kunne adskilles ved ydre, sekundære kønskarakterer. Gennemgående er vingedækkernes sorte, fællesplet større hos $ end hos 92. Vingedækkernes sorte fællesplet gør denne art let kendelig, og eksemplarer med helt ensfarvet røde vingedækker (var. immaculatus) synes ikke at være fundet hos os. Om denne varietets adskillelse fra pomonae se nedenfor under sidstnævnte art. Udbredt, men ret sjælden og vistnok tiltagende i sjælden- hed (J, Ø). F. eks.: Draved skov, Hals Nørre- og Sønderskov; Tranekær, Tommerup, Roden og Frejlev skove, Maribo, Lindeskov ved Nykøbing F., Oreby skov ved Vordingborg, Holmegårds mose, Allindelille Fredskov, Vinstrup, Sorø, Hvalsø, Lerchenborg, Jægerspris Nordskov. Især på blom- strende hvidtjørn, af hvilken den undertiden kan bankes i stort antal først i juni, og på løvet af birk og el. Larven lever især i mørt ved af el, hyppigt også i eg, undertiden i pil, lind, hassel, poppel og bøg. 8. E. pomdnae Steph. (praeustus Schiø.). Temmelig smal og noget parallelsidet. Sort, vingedækkerne skarlagenrøde, sjældent mørkerøde, den alleryderste spids oftest sort eller mørk, behåringen varierende fra sort til brungul, undertiden forskellig på over- og underside; fødderne brune eller brun- gule. Følehornene ca. så lange som pronotum. Dette ca. så langt som bredt, blankt, hvælvet, siderne bagtil ikke eller 17 næppe indsvajede, på midtpartiet ikke ret kraftigt og ikke ret tæt punkteret, på siderne kraftigt og yderst tæt navle- punkteret og derfor ret mat, idet mellemrummene mellem punkterne her er indskrænkede til ganske smalle køle. Vinge- dækkerne ca. 27?/. gang så lange som pronotum, stribemellem- rummene fint og spredt punkterede. Længde 8—10,5 mm. gg: Kroppen ubetydeligt smallere. Kendetegnet ved vingedækkernes farve i forbindelse med ret ringe størrelse, ret smal, noget parallelsidet krop, simpelt 3. følehornsled og yderst tæt navlepunkterede, ret matte sider på pronotum. Fra sanguinolenlus var. immaculatus adskiller den sig ved lidt ringere gennemsnitsstørrelse, lidt smallere mere parallelsidet krop, tættere navlepunkterede, ret matte sider på pronotum og i forhold til pronotum lidt kortere vinge- dækker. Fra balteatus ab. immaculipennis adskilles den ved normalt renere rød farve, lidt mindre fin punktur midt på pronotum og den lige nævnte skulptur på dettes sider samt betydeligt kraftigere punktstriber på vingedækkerne, især bagtil. Om mørkt farvede eksemplarers adskillelse fra ferru- gatus se nedenfor under denne art. Ret almindelig (J, Ø). Især i tørvemoser på birk og pil. Maj-juli. Larven i stubbe, navnlig af birk, men også f. eks. af el og fyr. 9. E. ferrugåtus Lac. (pom6rum Hbst., elongåtulus Schiø., pomorum + elongatulus Henr.) (fig. 54). Sort, vingedækkerne lysere eller mørkere brunrøde, den alleryderste spids ofte mørk, benene brunrøde med lidt lysere fødder; behåringen varierende fra sort til brungul. Pronotum blankt, noget hvælvet, rigeligt så bredt som langt, siderne bagtil omtrent parallelle eller yderst svagt indsvajede, punkturen ret fin og lidet tæt, på siderne noget tættere og kraftigere og især fortil navleagtig. Vingedækkerne ca. 2!/, gang så lange som pro- notum, stribemellemrummene fint og spredt punkterede. Længde 10—12 mm. åg: Følehornene (fig. 51) lidt længere end (hos 2 ca. så lange som) pronotum, de mellemste led hos begge køn med jævnt rundet inderside. 78 Vingedækkernes farve er ikke skarlagenrød eller rent rød, men mere brunrød end hos de foregående, og arten er alle- rede derved som regel kendelig fra disse. Iøvrigt adskilles den fra cinnabarinus, cardinalis og praeustus ved betydeligt finere Fie754-Elater ferrugatus "3: 5: og mindre tæt punktur på pronotum, fra de to sidstnævnte tillige ved kortere, blankere og ikke så udpræget parallelsidet pronotum, fra sanguineus ved tydeligt ringere størrelse og kort, svag eller utydelig midtfure på pronotum, fra rufipennis ved simpelt 3. følehornsled, fra sanguinolentus ved manglende sømplet på vingedækkerne og, især bagtil, mindre dybe punktstriber, fra mørkt farvede eksemplarer af pomonae ved betydeligt mindre tæt og kraftig punktur på pronotums sider, lidt betydeligere gennemsnitsstørrelse, lidt bredere prono- tum og knapt så parallelsidet, gennemgående lidt bredere krop, og fra balteatus ab. immaculipennis ved betydeligere størrelse. 19 Temmelig almindelig (J, Ø). Især i rødmuldet ved af el, men også af andre løvtræarter, såsom eg, bøg og birk, samt af fyr. Undertiden i mængde på blomstrende hvidtjørn. REE nIJOrtI BG. Rye, "Meget nærstående til ferrugatus, men adskilt fra den ved de i oversigten nævnte skelnemærker. Endvidere er gennemsnitsstørrelsen lidt ringere, kroppen lidt slankere, følehornene lidt længere (jfr. nedenfor), pronotum så langt som bredt, fremefter i reglen tilsmalnet lidt længere og i lidt mindre stærkt buede linier, vingedækkerne, især hos 2, lidt stærkere og lidt længere tilsmalnede bagud og hannens mellemste følehornsled afvigende. Længde 8,5—11 mm. åg: Følehornene (fig. 50) ca. eller rigeligt !/, (hos 2 ganske lidt) længere end pronotum, de mellemste leds inderside mod spidsen oftest svagt konkav, så at det inderste forhjørne bliver mere spidst fremtrukket (hos 9 er indersiden jævnt rundet). Kendetegnet ved 3. følehornsleds form og vingedækkernes farve. Om adskillelse fra rufipennis, der har et noget lignende formet 3. følehornsled, se ovenfor under denne art. Sjælden (J, Ø). Gyllingnæs; Ryde, Skejten (ved Fuglsang), Sundby Storskov, Guldborg L., Vinstrup overdrev, Bognæs, Dyrehaven, Fredensborg, Krogdal vang, Jægerspris Slots- hegn, Jægerspris Nordskov. I rødmuldet egeved, især i hul- heder i gamle stammer, undtagelsesvis i rødmuldet el. Imago kommer kun meget sjældent frem i det fri. 11. E.balteåtus L. Sort, oversiden sort, undersiden lysere behåret, vingedækkerne brunrøde, den bageste del (ca. ”/,) sort eller brunsort (jfr. dog nedenfor), fødderne brunlige. Pronotum ca. så langt som bredt, ret fint og ret tæt, på si- derne kun lidt kraftigere og tættere punkteret. Vingedækkerne fortil omtrent parallelle, bagud ret kort tilspidsede, punkt- striberne ret fine, især bagtil, mellemrummene ret flade, fint, ikke særlig spredt punkterede. Længde 7,5—9 mm. g: Følehornene lidt længere end (hos 2 ca. så lange som) pronotum. Kroppen lidt smallere. Let kendelig ved vingedækkernes farvetegning. Der fore- ligger imidlertid 3 eksemplarer (Donse ”?/. 1910, Klosterris 80 hegn ?>%/, 1948, Jægerspris Nordskov ”/, 1912) med ensfarvet brune vingedækker, der i det højeste har den alleryderste spids samt søm og siderand yderst smalt og utydeligt mørkere (n. ab. immaculipénnis) Om denne aberrations adskillelse fra pomonae og ferrugatus se foran under disse arter. Ret almindelig (J, Ø, B). Hos os især på mosebund; den bankes af birk, undertiden også af eg, el, hassel og nåletræer. Larven lever i mørt ved af disse træarter. 12. E. elegåntulus Schåonh. Sort, gulligt behåret, vinge- dækkerne strågule, den bageste del (ca. "/;) sort, en lille, svagt afgrænset plet på 3. stribemellemrum fortil, lidt bag scutel- lum, mørktskygget, fødderne gullige. Pronotum ca. så langt som bredt, fint og spredt, på siderne kun lidt tættere og kraf- tigere punkteret. Vingedækkernes punktstriber ret fine, mellemrummene ret flade, fint og spredt punkterede. Længde 8—9 mm. åg: Følehornene lidt længere end (hos 9 ca. så lange som) pronotum. Let kendelig fra alle vore andre smælderarter ved farven. Yderst sjælden (Ø). Kun fundet i Krenkerup park (Lolland) for ca. 100 år siden (2 eks. i en gammel egestub). Også fra Sverige foreligger kun et enkelt gammelt fund, og i Norge og Finland er arten ikke fundet. I Tyskland er den vistnok nu uddød i mange egne og kun forekommende på enkelte, mere eller mindre isoleret beliggende steder. Den er især fun- det i muld eller trøsket ved af gamle pile, men også i eg, poppel og gran og er undertiden fundet under løs bark, i barkridser og ved bankning af løv. 13. E.nigrinus Payk. Sort, oversiden sort, undersiden gulligt behåret, følehornsleddenes spidser lysere, benene sort- brune eller brune med lidt lysere fødder. Følehornene slanke, lidet kraftigt savtakkede, de mellemste led ca. ”/, længere end brede. Pronotum ca. så langt som bredt, fint og lidet tæt, på siderne lidt tættere, simpelt punkteret. Vingedækker- nes tilsmalning bagud begynder først bag midten, stribe- mellemrummene ret flade, fint og spredt punkterede. Længde: 7—8 mm. 81 g: Følehornene omtrent ”/, (hos $ kun ca. ”/,) længere end pronotum. Kroppen ubetydeligt smallere. tabredt) men Tet sjælden (J, Ø). F. eks.: Horsens, Rye, Silkeborg; Ryde, Sundby Storskov, Falster, Allindelille Fredskov, Vinstrup overdrev, mange nordsjællandske skove. Træffes især på skygget bund i gamle, rødfrønnede, stærkt mørnede stubbe af el, sjældnere eg (i udlandet også fundet i bøg og nåletræ) og foretrækker vistnok de noget fugtige partier af stubbene. Imago ofte banket af birk. 14. E. nigérrimus Lac. (aethiops Henr.). Nærstående til nigrinus, men let adskilt fra den ved lidt betydeligere gen- nemsnitsstørrelse, lidt bredere, også på undersiden mørkt behåret krop, meget kraftigere, stærkt savtakkede følehorn, hvis mellemste led kun er ca. eller rigeligt så lange som brede, kraftigere og tættere, overalt navleagtigt, punkteret prono- tum og bagud længere tilsmalnede vingedækker med kraf- tigere punktstriber og noget hvælvede, lidt kraftigere punk- terede mellemrum. Følehorn og ben sorte, fødderne næppe eller lidt lysere. Længde: 8,5—10 mm. &g: Følehornene "/-—1/, (hos 2 kun ganske lidt) længere end pronotum. Kroppen ubetydeligt smallere, bagud lidt længere tilspidset. Meget sjælden (Ø). Krenkerup park, Grænge skov, Frostrup skov, Sundby Storskov, Guldborg L. (i Jomfruegen), Linde- skov ved Nykøbing F., Bognæs Storskov, Jægerspris Nord- skov. Larven lever på lignende steder som erythrogonus. Hos os vistnok kun fundet i eg og el. Imago kommer kun sjældent frem i det fri. 15. E. erythrogåénus Mill. Sort, gulgråt behåret, pro- notums baghjørner gule, ofte også forhjørnerne i ganske ringe udstrækning lyse, følehorn og ben rødgule eller brungule. Ligner iøvrigt nigrinus, dog er pronotum ganske svagt ud- videt midt på siderne og vingedækkerne lidt mere parallel- sidede. Længde: 5,5—7,2 mm. åg: Følehornene ca. !/, længere end (hos 2 ca. så lange som) pronotum. Let kendelig fra alle vore andre smælderarter ved farven. Victor Hansen: Smældere og Pragtbiller 6 82 Meget sjælden (J). Kun fundet i Vang og Bjørum skove i Vendsyssel (nogle få eks. i rødmuldede egestubbe, okt.). Den er i udlandet fundet i eg, el, bøg, ahorn, gran og fyr. Larven lever især på skygget bund i gamle, rødfrønnede, stærkt mørnede stubbes øvre, ret tørre partier; imago er også undertiden fundet under bark, bl. a. under ahorns barkflager; den kommer frem allerede i det tidlige forår. 17. Ischnødes Germ. Nærstående til Elater, men adskilt fra denne slægt ved, at prosternalsømmene er enkle og ikke har nogen følehornsfure fortil. Følehornene kraftigt savtakkede fra 3. led. 1. bagfodsled lidt kortere end 2. — 3. led. 1. I. sånguinicéllis Panz. (fig. 55). Blankt sort, fint og tyndt, mørkt behåret, pronotum og forbrystets sider højrøde, fødderne brunlige. Følehornenes 2. led meget lille, højst så langt som bredt, de mellemste leds indvendige spids stærkt fremtrukket, endeleddet med let indsnøret spids. Pronotum ca. så langt som bredt, meget fint og spredt punkteret, bag- hjørnerne ret spidse, med tydelig længdekøl. Vingedækkerne omtrent fra roden tilsmalnede bag ud, punktstriberne ret fine, mellemrummene ret flade, ret fint og spredt punkterede. Længde 8,5—9,5 mm. åg: Kroppen lidt smallere. Pronotum tilsmalnet fremefter i hele sin længde (hos 2 kun fra omkring midten). Følehornene ca. 1/, længere end (hos 2 ca. så lange som) hoved + pronotum. Let kendelig fra alle vore andre smælderarter ved kroppens farve og form og følehornenes bygning. Meget sjælden (Ø). Østerskov på Falster (1 eks. ketset under unge ege, juni 1850), Tureby (klækket af bøg), Bog- næs (i bøg, juni), Dyrehaven (2 eks. i en væltet hul el i muld under en fuglerede, /127793T; '3"eks: "I Tugtigt blødt Vor samme el, 8/, 1932; larven blev fundet i flere eks. dels i rød- muldet ved i ellens stub, dels i en hulhed i en i nærheden stående bøg i muldlaget under en fuglerede, okt. 1932). Larven lever især i gamle, hule løvtræstammer af bøg, elm, el, eg og ask i det fugtige, brunsorte, humusagtige, med bore- mel (f. eks. af Rhyncolus-larver) blandede muld, som findes Fig. 55. Ischnodes sanguinicollis gg. x5,5. i hulhedens bund, står i forbindelse med jordbunden og ikke er udsat for regnvand fra oven; den er meget hurtig i sine bevægelser og krummer sig, når den forstyrres, straks sammen i en rundkreds. Forpupning sker om sommeren, ofte i løse, møre, i muldet liggende træstykker. Imago klækkes i aug.- sept., udhærdes i løbet af ca. 14 dage og forbliver i puppe- lejet til hen i april. Dens flyvetid er antagelig meget kort, i Tyskland fra slutningen af april til ca. 20. maj, hvor den om dagen træffes under bark eller barkskel og flyver i stille, lunt vejr kl. ca. 17—19. 18. Procraerus Reitt. Nærstående til de to foregående slægter, men ad- skilt fra dem ved, at panden har en fin længdemidtkøl og er mindre tydeligt skilt fra epistoma, samt at pro- notums siderandkanter fremefter er lidt nedadbøjede, 6+ 84 -= F12g:.56. "Proceraerus tidlig "2779; fra Elater tillige ved, at prosternalsømmene — der er fint dobbeltkantede — ikke har nogen følehornsfure fortil, og fra Ischnodes tillige ved, at følehornene kun er svagt savtakkede og først fra 4. led, idet 3. led er meget lille, næppe større. end 2. led… Pronotuom"hdt længere end bredt. 1. bagfodsled tydeligt kortere end 2. + 3. led. 1. P. tibiålis. Lac. (fig. 56). Ret smal og noget: paralle!- sidet, sort, noget blank, fint og tyndt mørkt behåret, benene lysere. Følehornene ret slanke, 4.—11. led alle længere end brede, 4. led ca. dobbelt så langt som bredt. Pronotum ret fint og tæt punkteret, behåringen tildels udad eller skråt udad og bagud rettet, siderne kun meget svagt rundede, yderst svagt indsvajede foran baghjørnerne, disse ret korte, ganske 85 svagt udadbøjede, skarpt kølede. Vingedækkerne fortil om- trent parallelsidede, først tilsmalnede fra bag midten, stribe- mellemrummene let hvælvede, ret fint og spredt punkterede. Længde 6,5—8,53 mm. Øg: Gennemsnitsstørrelsen lidt ringere, kroppen lidt smal- lere. Følehornene ca. !/, længere end (hos 2 ca. eller rigeligt så lange som) hoved + pronotum. Kendelig fra vore andre smælderarter ved kroppens smalle form, farven og størrelsen i forbindelse med pandens midtkøl og de slanke, kun ret svagt savtakkede følehorn med længere end brede 4.—11. led. Sjælden (Ø). Tranekær, Bremersvold, Christianssæde, Ryde, Guldborg L., Nykøbing F., Dyrehaven (klækket i an- tal af rødfrønnet el), Sjælsølund, Hørsholm, Jægerspris Nord- skov (i antal på en gammel bøgs barkblottede partier, hvor den kom frem efter anvendelse af rygeapparat, %/,). Især i el, eg og bøg, i udlandet også truffet i andre løvtræer, såsom elm og lind, og i nåletræer. Især i hule stammer eller tykke grene i ret tørt ved, der er gennemgnavet af Rhyncolus- eller bore- billelarver. Imago kommer, efter overvintring i veddet, kun ret sjældent og kortvarigt frem i maj-juni på stammerne eller langsomt flyvende i nærheden. 19. Cardidphorus Esch. Følehornene svagt eller ret svagt savtakkede. Pro- notum ca. så langt som bredt, højt hvælvet, yderst fint og tæt punkteret, bredest omkring midten, si- derne brede, bagtil ofte svagt indsvajede, siderand- kanterne hovedsagelig forløbende på undersiden og fortil ofte stærkt forkortede, baghjørnerne korte, roden på hver side lidt inden for sidekanten med en kort, fin (hos ruficollis meget utydelig) længdekøl. Proster- nalsømmene simple. Forbrysttappen afkortet, ved en lille tand adskilt fra den tykke og plumpe springtorn. Mes-epimererne når ikke ind til mellemhofteskålene. Scutellum hjerteformet, fortil med et dybt indsnit, bagtil tilspidset, i midten med en længdefure (fig. 13, 86 p. 14). 1. bagfodsled meget kortere end 2.—3. led, ikke eller lidt længere end 2. led. Arterne er let kendelige ved det hjerteformede scutellum og pronotums karakterer. Arterne overvintrer som imago. 57. Cinereu>5 58. asellu> Fig. 57 og 58. Cardiophorus. Klo. Oversigt over arterne. 1. Pronotum rødt, fortil bredt, bagtil ganske smalt sort. Kløerne. simple (jir. fig, 58) ..……… 1. ruficolis: Pronoturs ensbarvret srt La US EAR 2. Kløerne simple (fig. 58). Pronotum ret mat 2. aséllus. Kløerne tandede (fig. 57). Pronotum ret blankt. . 3. 3. Panden blank, punkturen temmelig tæt og yderst fin, ikke grovere end pronotums punktur. Pro- notum, set fra siden, bagtil, under længdekølen, med en fin, men tydelig, skråt fremad og nedad forløbende. siderandkant 40 anis bde 3. cinéreus. Panden mat, punkturen yderst tæt og ret fin, men dog tydeligt grovere end pronotums punktur. Pronotum, set fra siden, uden tydelig siderand- | 1 1) ERE ARDEN” ERE 1 9 EEMØND ES. 2 Sl SØM 2 då. "equisetl, LAS, 1. C. ruficéllis: LL. (SON "Sory BnE gråget "Dehåret pronotum rødt, fortil med et bredt, bagtil med et smalt, sort tværbånd, forbrystets sider i midten røde, vingedækkerne ofte 87 Fig. 59. Cardiophorus ruficollis g. x8. med blåsort metalskær, fødderne som regel brunlige. Prono- tum i bageste halvdel med meget fine, kun fra siden synlige, fremefter nedadbøjede siderandkanter. Vingedækkernes stribe- mellemrum let hvælvede, meget fint punkterede. Længde 5,5— iD mm, Øg: Følehornene rigeligt (hos 2 ca.) så lange som hoved —+ pronotum. Let kendelig fra alle vore andre smælderarter ved prono- tums farvetegning. Ret sjælden (J, Ø, B); på øerne kun fundet i det nordlige Sjælland, hvor den er udbredt. Frøslev mose, Padborg; stranden n. f. Rønne. På solåben, tør sandbund, såsom langs skovgærder, især i åben fyrreskov. Ved ketsning eller bank- ning, f. eks. på blomstrende fyr. April-juni, i antal bl. a. ”/,. Larven dels i sandet under planterester, dels i møre nåletræs- og egestubbe. 88 2. C. aséllus Er. Sort, med tæt, grågul behåring, der giver dyret et gråligt, ret mat udseende, knæled og fødder brun- røde. Pronotum med kortere siderandkanter end hos ruficollis. Vingedækkernes stribemellemrum svagt hvælvede, meget fint og ret tæt punkterede. Længde 8—9,5 mm. å: Følehornene ca. "/; (hos 2 kun ganske lidt) længere end hoved — pronotum. Ret sjælden (J. Ø,. B). Padborg, Halk og flere steder i hedeegnene i Sønderjylland, Thorsager, Randersegnen, Strand- kær på Mols, Lindum, Blokhus; Ristinge klint, Vejlø ved Hindsholm, Lolland, Falster, Møn, Jonstrup vang, Dyre- haven, Bøllemosen, Stampen, Nymølle, Geelskov, Tisvilde; Arnager. På solåbne, tørre, især sandede steder. Maj-juni. Larven under mos og i Formica rufa' tuer. 3. C. cinéreus Hhbst. Sort, fint hvidgråt behåret, over- siden, især pronotum, blankere end hos asellus, knæ og fødder brunrøde, sjælden er kroppen helt eller delvis og benene i videre udstrækning brunrøde. Følehornenes 5.—8. led over dobbelt så lange som brede. Pronotum tæt og yderst fint punkteret. Vingedækkerne med svagt rundede sider, stribe- mellemrummene let hvælvede, spredt og yderst fint punkte- rede. Bagfødderne kun ganske lidt kortere end bagskinne- benene. Længde 8—10 mm. åg: Følehornene ca. !/, længere end (hos 2 rigeligt så lange som) hoved + pronotum. Sjælden (J, B). Padborg, Frøslev mose, Frøslev Polde, Fårehus (i stort antal på blomstrende hvidtjørn), Halk; Arnager, Sose odde, Hammershus (på skærmblomster). På sandbund; søger til blomster. Maj-juni, i antal bl. a. ”/,-5/,. Larven under lav, mos og ved planterødder. 4. C. equiséti Hbst. Nærstående til cinereus, men adskilt fra den ved de i oversigten nævnte skelnemærker. Endvidere er følehornene ganske lidt kraftigere, 5.—8. led kun ca. dob- belt så lange som brede, pronotums punktur lidt mindre fin, vingedækkerne mindre blanke, fortil mere parallelsidede, stribemellemrummene tættere og lidt mindre fint punkte- 89 rede, bagfødderne tydeligt kortere end bagskinnebenene og gennemsnitsstørrelsen ringere. Længde 6,5—9 mm. gg: Følehornene ca. !/, længere end (hos 2 omtrent så lange som) hoved + pronotum. Sjælden (J, Ø, B). Padborg, Sønderborg, Halk, Hammer bakker, Dronninglund, Råbjerg Mile (i antal i klitterne), Skagen; Ristinge klint; Arnager. Hos os især på sandbund. I Tyskland angives den at forekomme på fugtige steder i sand- og hedeegne, ved bredder af damme og kær, og på fugtige enge på vandplanter. Maj-juni, i antal ”5/,. 20. Hypolithus Esch. Følehornene mod spidsen betydeligt fortykkede, 1. led lidt længere end 3. led. Pronotums siderand- kanter laterale, synlige fra oven, behåringen over- vejende indadrettet, baghjørnerne bagudrettede, ro- den på hver side lidt indenfor længdekølen med en kort, svag længdelinie. Prosternalsømmene simple, omtrent retliniede. Mes-epimererne når ind til mellem- hofteskålene. 1. bagfodsled lidt længere end 2. led, meget kortere end 2. + 3. led. 1. H. ripårius Fabr. (fig. 60). Sort, tyndt, grågult behåret, oversiden ret blank, med bronzesort metalskær, følehornenes rod og benene gulbrune. Følehornenes 5.—10. led trekantede, ca. så lange som brede, indleddede nær midten af det fore- gående leds forrand. Pronotum rigeligt så bredt som langt, siderne rundede, bagtil svagt eller næppe indsvajede, forhjør- nerne fremstående, punkturen meget fin og spredt. Vinge- dækkerne korte, kun ca. dobbelt så lange som pronotum, og kun meget lidt bredere end dette, striberne fine, men skarpe, næppe synligt punkterede, mellemrummene ret flade, yderst fint og spredt punkterede. Længde 5—7 mm. åg: Ingen tydelig ydre kønsforskel. Ikke almindelig (J, Ø). Måske mere udbredt i Jylland end på øerne. Ved bredden af åer, søer og fjorde, under sten, planterester 0. 1., undertiden talrig. Maj-juli. 90 Fig. 60. Hypolithus riparius. x9. 21. Cryptohypnus Esch. Nærstående til Hypolithus, men adskilt fra denne slægt ved, at følehornene er tyndere, 1. led ikke læn- gere end 3., prosternalsømmene noget udadbuede og mes-epimererne ikke nående ind til mellemhofte- skålene. Vingedækkerne uden metalskær, oftest gult- tegnede. Ingen tydelig ydre kønsforskel. Til denne slægt hører vore mindste smældere. Oversigt over arterne. 1. Pronotum overalt fint og lidet tæt punkteret, blankt, uden ophøjet midtlinie. Længde 2,8— 3,5 mm DL SNE rs NER 1. quådripustulåtus. 91 Pronotum fortil eller overalt groft og tæt kornet- eller rynketpunkteret, med glat, blank, svagt BER KERES ENNÅE. 22 sad, re ma ness ne 2: 2. Pronotum fortil groft, bagtil meget fint punkteret. Vingedækkernes stribemellemrum ret flade. BUNKIKE, 2,3—2,7 re... 2. dermestoides. sabulicola pulchellus Fig. 61. Cryptohypnus. Pronotum. Pronotum overalt groft punkteret. Vingedækker- nes stribemellemrum fortil stærkt, næsten køl- formet hvælvede. Længde 3-5,5mm ......... > ål 3. Pronotums sider bagtil svagt indsvajede, baghjør- nerne derfor ganske svagt udadrettede (fig. 61) 3. pulchéllus. Pronotums sider ikke indsvajede bagtil, jævnt rundede i hele deres udstrækning, baghjørnerne derfor ikke udad-, snarere ganske svagt indad- REE ENERET ENESTE TES Bees 4. sabulicola. 1. C. quådripustulåtus Fabr. (fig. 62). Sort, fint, gult behåret, pronotums baghjørner, en plet bag skuldrene og en, undertiden utydelig plet foran spidsen på hvert vingedække samt følehornsroden og benene gule. Pronotum ca. så bredt som langt, siderne stærkt rundede, bagtil indsvajede, baghjør- nerne noget udadrettede, længdekølen ca. !/, så lang som pronotum. Vingedækkernes stribemellemrum ret flade, spredt og meget fint punkterede. Længde 2,8—3,5 mm. Fig. 62. Cryptohypnus quadripustulatus gg. x16. Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø). På sø- og åbredder, fælleder, græsmarker, enge og skovsletter, især ved ketsning. Hyppigst 4 juni-juli, 1 antal 77, 9% "Larven T- jorder 2. Gidermesteides! Hbst. Sort-ellersbrunsort, fint, «gul ligt behåret, en plet bag skuldrene og en plet foran spidsen på hvert vingedække gule, undertiden mangler den forreste, den bageste eller begge pletter; følehornsroden og benene rød- gule. Pronotum rigeligt så bredt som langt, fortil ret mat, groft og tæt kornetpunkteret, bagtil blankere og yderst fint punkteret, siderne rundede, bagtil indsvajede, baghjørnerne noget udadrettede, længdekølen mindst ”/, så lang-som pro- notum. Vingedækkernes stribemellemrum ret flade, spredt og meget fint punkterede. Længde 2,3—2,7 mm. Denne vor mindste smælder er meget sjælden (Ø). Kun fundet på Boserup strand (på de sandede og grusede steder 93 ved planterødder og i opskyl) samt ved Kalvø ved Frederiks- sund. Marts-maj. SEG pulchéllus L. Sort, fint, gulligt eller gråhvidt be- håret, hvert vingedække med 3 gule pletter, der undertiden mangler helt (var. arenicola Boh.) eller delvis, den forreste plet ofte udvidet til et takket tværbånd; følehornsroden og benene gule eller brungule. Pronotum mat, groft og yderst tæt rynket punkteret, lidt længere end eller rigeligt så langt som bredt, siderne svagt rundede bagtil svagt indsvajede, længdekølen mindst halvt så lang som pronotum, ganske svagt dobbeltbuet (fig. 61). Vingedækkernes punktstriber fortil kraftigere, mellemrummene fortil stærkt, næsten køl- formet hvælvede med ret tæt og forholdsvis kraftig, noget rækkevis ordnet punktur og yderst fin tværridsning. Længde 3—4,5 mm. Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø, B). På grus- og sand- bund, både inde i landet, f. eks. ved søbredder, og ved stran- den, f. eks. i klitter; under sten, planterester o. Il. eller løbende fremme i sandet. Maj-juli, vistnok talrigst i maj. De største og mørkest farvede indvidier synes især at forekomme ved stranden. 4. C.sabulicola Boh. Meget nærstående til pulchellus, men adskilt fra den ved de i oversigten nævnte skelnemærker samt ved, at pronotums længdekøle er kortere, kun ca. eller rigeligt 7/, så lange som pronotum, og svagere eller næppe buede (fig. 61). Længde 3,5—5,5 mm. sjælden (],. Ø,.B): "Halk, Mols; Ærø, Gedser, Tromnæs, Vemmetofte strand, Tissø. På sandbund, især på strand- bredder og i klitter. Maj-juni, i antal ?9%/,. 5. slægtsgruppe. (Denticdllini). Øjnene meget stærkt hvælvede, betydeligt adskilt fra pronotums forrand (fig. 63). Hovedet fremstrakt, lige bag pandens kraftigt afsatte, opadbøjede tværkant 94 med et kraftigt, bredt tværindtryk. Prosternums hage- dække meget kort, ikke dækkende munddelene. Prosternalsømmene simple. Baghofternes lårdækker udefter jævnt tilsmalnede. 22. Denticollis Piller. (Cåmpylus Fischer). Følehornene betydeligt længere end hoved + pro- notum, svagere eller stærkere savtakkede eller kam- dannede, 2. led meget lille, næppe længere end bredt, 3. led over dobbelt så langt som 2. led. Pronotums siderandkanter laterale, synlige fra oven, baghjør- nerne spidse, ikke bagud, men udad rettede, uden køl. Vingedækkerne lange, bredere end pronotum, ret parallelsidede eller bredest bag midten, ret kort til- spidsede. Slægten afviger i flere henseender fra de andre smælderslægter. Arternes springevne er forholdsvis svag. Arterne træffes i skove, især på fugtig, skygget bund. Larverne lever i gamle, trøskede stubbe, stam- mer eller grene af løvtræer, dels af bark og ved, dels af rov. Larven overvintrer og forpupper sig i maj-juni. Oversigt over arterne. 1. Skinneben og fødder brungule. Følehornenes 3.— 10. led med svagt (3) eller ikke (9) fremtrukket indekseres ben sk Be KoNe 1. lineåris. Skinneben og 1.—3. fodled sorte eller sortbrune. Følehornene kamdannede ($) eller (9) med stærkt fremtrukket inderhjørne........ 2. råbens; 1. D. lineåris L. (fig. 63). Kroppen ret smal, tyndt, grågult behåret. Undersiden overvejende sort, hovedet bagtil sort, 95 fortil lyst, pronotum rødligt, oftest med varierende mørkt midtparti, vingedækkerne brungule, hos 29 ofte mørkttegnede langs sømmen eller sorte med lyse siderande, følehornene sorte, de inderste led med lysere spids, benene brungule med mør- Fig. 63. Denticollis linearis gg. x5. kere lår. Pronotum groft punkteret, med kraftig længdemidt- fure og bagtil på hver side med en skrå fure, forhjørnerne afrundede. Vingedækkernes punktstriber kraftige, mellem- rummene smalle, ret flade, fint punkterede. Længde 9—12,5 mm. åg: Følehornene omtrent dobbelt så lange som hoved — pronotum. Q: Følehornene ca. ?Z/, længere end hoved + pronotum. Pronotum bredere, vingedækkerne kortere og bredere, tyde- ligere udvidede bag midten, stribemellemrummene oftest tværrynkede. 96 Almindelig (J, Ø, B). I skov og krat; maj-juli. Larven er hyppigt fundet i maj i tynde, på jorden liggende egegrene (forpupning i maj, klækning sidst i maj); i Sverige hyppigst i el. I England fundet talrigt i mos på mosebund. 2. C.rubens Piller. Sort, tyndt, grågult behåret, pronotum og vingedækkerne røde eller rødgule, benene sorte eller sort- brune, fødderne lysere mod spidsen. Iøvrigt adskilt fra line- aris ved følehornenes bygning, jfr. nedenfor, samt ved, at pronotum fortil på hver side har en rund grube, at dets sider bagtil er svagere indsvajede, og dets forhjørner tydeligere afsatte, at vingedækkernes punktstriber er meget finere og mellemrummene grovere, rynket punkterede, de afvekslende, især hos 2, lidt stærkere hvælvede. Længde 11—14 mm. åg: Følehornene fra 3. led kamdannede. QC: Følehornene fra 3.led stærkt savtakkede. Kroppen bredere. Sjælden (J). Haderslevegnen, Hyllerholt og Stenderup skove ved Kolding, skovene langs nordsiden af Vejle fjord, skoven ved Nim, Marselisborg skov, Rye Nørreskov, Gedsø skov, Mausing, Frijsenborg. I juni ved ketsning eller ved bankning f. eks. af blomstrende hvidtjørn og ask. Larven bl. a. i bøg og i el (døde grene). 2. familie Eucnémidae. Hovedet miæd TølehornsTurer” (fig. 5, "pp 1) Over læben usynlig. Epistoma stærkt udvidet foran føle- hornenes fæste (fig. 5). Følehornene savtakkede, kam- dannede eller trådformede, uden tydeligt afsat kølle. Prothorax ret frit bevægeligt op og ned mod vinge- dækkerne. Forbrysttappen spids, med skarpt afsat, opadrettet springtorn. Baghofternes lårdækker med stærkt indbuet (Melasis) eller vinkelformet bagrand, hos Eucnemis meget store og brede. Alle 5 bugled indbyrdes mere eller mindre ubevægelige. Arterne yngler i veddet. af stammer; stubbe. seller grene, især i dødt eller hensygnende ved: 97 Oversigt over slægterne. 1. Pronotum bredest fortil, forhjørnerne vinkelformet udstående. Lår og skinneben brede og fladtrykte 4. Mélasis (p. 101). Pronotum smallest fortil, forhjørnerne afrundede. KØ OK SKINKEDER ORMENE 1. ss guer es ddnne 2. 2. Følehornene kraftige, trådformede, 3. led meget lille, ikke længere end bredt, kortere end 2. led 3. Xylébius (p. 100). Følehornene savtakkede eller kamdannede, 3. led meget længere end bredt, meget længere end 5 RER 0, 7. 1-49 goes PREBEN 2 3. Pronotums baghjørner med en skarp længdekøl. Hovedet uden længdemidtkøl 1. Dirrhågus (p. 97). Pronotums baghjørner uden længdekøl. Hovedet med en lang, fin længdemidtkøl 2. Eucnémis (p. 98) 1. Dirrhågus Latr. Hovedet uden længdemidtkøl, afstanden mellem følehornsfurerne kort, ikke længere end 1. følehorns- leds bredde. Følehornene hos $ kamdannede fra 3. led, hos 29 savtakkede fra 5.led. Pronotum tilsmalnet fremefter, baghjørnerne bagudrettede, lange, spidse, med en skarp længdekøl. Forbrystet langs prosternal- sømmene med en fortil dybere, bagtil flad følehorns- fure. 1. D. pygmaeus Fabr. (fig. 64). Sort, blank, fint, tyndt, grågult behåret, følehornene brunsorte eller brune, benene gulbrune. Pronotum omtrent så bredt som langt, ret tæt punk- teret, midt på hver side med en grube, bagtil med en svag, blank midtkøl, en svag grube på hver side af denne og en grube inden for baghjørnet. Vingedækkerne fra skuldrene jævnt tilsmalnede bagud, tæt, stribet punkterede. Længde 4—5 mm. åg og 29: Jfr. ovenfor. Victor Hansen: Smældere og Pragtbiller at 98 Fig. 64. Dirrhagus pygmaeus gg. x11. Udbredt, men sjælden (J, Ø, B).. I Jylland fra Draved skov og Jørgensgård skov til helt op i Vendsyssel; iøvrigt f. eks.: Turø, Frederiksgave ved Assens, Gerup skov, Svend- borgegnen, Langesø, Æbelø, Frejlev skov, Sundby Storskov, Jægerspris; Rø, Svartingedalen. Hyppigst ketset under eller banket af eg eller fundet i tørt egeved. Juni-aug. I udlandet er arten også klækket af birk, asp, el, hassel, røn og gran. Larven lever især i trøsket ved af på jorden liggende grene og tynde stammer, hos os især af eg. Udviklingen er antagelig toårig, og imago klækkes om foråret. I Tyskland er arten 3 år i træk fundet i en liggende bøgestamme, der var så mør, at veddet kunne sønderdeles med fingrene. 2. Eucnémis ÅAhr. Nærstående til Dirrhagus, men adskilt fra denne slægt ved, at hovedet har en lang, fin længdemidtkøl, 99 at afstanden mellem følehornsfurerne er meget større, ca. dobbelt så lang som 1. følehornsleds bredde, at følehornene hos begge køn er savtakkede fra 4. led, at pronotums baghjørner mangler længdekøl, at føle- Fig. 65. Eucnemis capucina. x10. hornsfurerne, der ligger lige under pronotums side- rand, er dybe i hele deres udstrækning, og at baghof- ternes lårdækker er meget større. 1. E. capucina Ahr. (fig. 65). Sort, blank, fint, tyndt, grå- gult behåret, følehorn og ben brunsorte eller brune. Pronotum lidt "bredere "end langt, ret tæt punkteret, foran bagranden med en svag tværfure og en midtergrube, undertiden også med en lille grube midt på hver side. Vingedækkerne fra skuldrene ganske svagt tilsmalnede bagud, tæt, noget stribet punkte- rede, mod spidsen med en fordybet, kraftigere punkteret sømstribe. Længde 4—6 mm. Øg: Ingen tydelig ydre kønsforskel. åg 100 Meget sjælden (Ø). Kun fundet følgende steder: Nykø- bing F. (flere eks., klækket af ellestammer fra en lille lund tæt ved byen), Sundbyøster på Amager (1 eks., ketset i græs- set i en lille lund), begge fund før 1865; Christianshavn (1 eks., før 1888). Arten angives at leve i mange forskellige løvtræer (bl. a. poppel, pil, bøg, lind, ahorn) i muldet af hule træer og i hvid- eller rødfrønnet ved. Udviklingen varer an- tagelig mindst 2 år. Arten overvintrer i Sverige vistnok over- vejende som larve med klækning om foråret, i Tyskland som imago. Imago forbliver i træet til juni og kan da i varmt vejr træffes krybende fremme på stammer eller henimod aften flyvende og søgende til kunstigt lys. I Sverige er den truffet i elm og ahorn. 3. Xyldbius Latr. Kroppen temmelig ligebred, valseformet. Føle- hornene kraftige, trådformede, 1. led langt, omtrent så langt som 2.—4. led tilsammen, 2. led kort, rigeligt så langt som bredt, 3. led endnu kortere, ikke længere end bredt. Pronotum helt fortil rundet tilsmalnet, iøvrigt omtrent parallelsidet, baghjørnerne spidst bagudtrukne, med en fin længdekøl. Forbrystet uden følehornsfurer. 1. X. corticålis Payk. (fig. 66). Sort, blank, fint, tyndt, grågult behåret, pronotums for- og bagrand smalt lysere, følehorn, ben og vingedækker rødgule, de sidste i bageste halvdel hvert med en stor, aflang, sort eller sortbrun plet, der undertiden er udvisket eller forsvundet. Pronotum næppe eller lidt bredere end langt, ret kraftigt, lidet tæt punkteret. Vingedækkerne med ret kraftige punktstriber, søm- og yder- striben bagtil stærkt fordybede. Længde 3,5—5,5 mm. åg: Følehornene mindst ca. "/, (hos 2 højst ca. ”/;) længere end hoved + pronotum. Meget sjælden (J, Ø). Draved skov (i antal, 72/,-17/,-1929), Østerskov ved Haderslev (3 eks., ””/,), Gram (under ege- og ellebark), Estrup skov (2 eks., sigtet ?/, 1928), Frijsenborg (et par døde eks. for over 75 år siden); Dyrehaven (i antal i en død ellestamme for over 140 år siden. Da arten blev gen- 101 Fig. 66. Xylobius corticalis 9. x11. fundet i 1928, var den vistnok ikke fundet hos os i over 40 år. Hos os hovedsagelig truffet i trøsket el; i udlandet også fundet i pil, bøg, eg, birk og gran. 4. Meélasis Oliv. Kroppen temmelig ligebred, valseformet. Føle- hornene kamdannede (I) eller stærkt savtakkede (9). Pronotum bredest fortil, forranden bredt udskåret, forhjørnerne udstående, siderne næsten rette, bag- hjørnerne kort spidsvinklede, uden længdekøl. For- brystet uden følehornsfurer. Lår og skinneben brede og fladtrykte. MM huprestofdes L. (fig. 67). Brunsort eller brun, ret mat, fint, tyndt, gulligt behåret, følehorn og fødder lysere. Øjnene rykket langt ned på siden af hovedet, ikke synlige fra oven. Pronotum omtrent så langt som bredt, ret tæt Fig. 67. Melasis buprestoides $. x8. kornetpunkteret, bagtil med en svag midtfure, siderne svagt og jævnt divergerende fremefter. Vingedækkerne lange, paral- lelsidede, med ret fine punktstriber, mellemrummene . fint kornede. Længde 5—9 mm. åg: Følehornene kamdannede. Pronotums forrand på hver side inden for forhjørnerne simpel, randet. 2: Følehornene stærkt savtakkede. Pronotums forrand på hver side inden for forhjørnerne med en kort, spidstakket tværkøl. Meget sjælden (J). Kun fundet i Rye Nørreskov og Sønder- skov (for over 100 år siden blev der fundet døde eks. i stor mængde i birke- og bøgestammer og en enkelt gang nogle levende eks. i en egestamme) og i Hald Nørreskov (et levende eks. under egebark i juli for over 75 år siden). Ikke senere genfundet hos os. Arten, som er udbredt i Sydsverige, lever dér i forskellige løvtræer, måske især bøg og avnbøg. Veddet skal være tørt, helt solbeskinnet og meget hårdt. Udviklingen varer mindst 2 år. Larven findes både i stammer, stubbe og grene, og gangene går ofte dybt i veddet i radial retning. Forpupningen sker i gangene om efteråret. I slutningen af aug. er truffet larver, pupper og nyklækkede imagines; disse 103 sidste overvintrer og forlader først veddet maj-juni næste år; den kan da på lune, solrige eftermiddage træffes krybende på døde stammers barkblottede partier eller undertiden ketses eller tages flyvende. I Tyskland er arten taget i bøg, birk, pil, platan, el og eg, f. eks. i unge, døde; armtykke ege: 3. familie Throscidae. (Trixågidae). Hovedet (fig. 6, p. 7) med følehornsfurer. Over- læben tydelig. Epistoma ikke ret stærkt udvidet foran følehornenes fæste. Følehornene (hos vore arter) med kraftigt afsat, 3-leddet kølle (fig. 70). Prothorax ikke bevægeligt, ret fast forbundet med vingedækkernes rod, som det omfatter med de forlængede spidse bag- hjørner. Forbrysttappen parallelsidet, bred, på siderne randet, spids, med skarpt afsat, opadrettet spring- torn (fig. 2, p. 5). Alle bugled indbyrdes mere eller mindre ubevægelige. Oversigt over slægterne. 1.- Følehornene med kraftigt afsat, 3-leddet kølle La 2.) RSD reg agnen 1. TR foOSCuSs (D. PUSS Følehornene fra 4.led stærkt savtakkede, uden mosen Kølledannelse 2... se Dråpétes- Tp: 106); 1. Throscus Latr, (Trixagus: Kugel.). Følehornene med kraftigt afsat, 3-leddet kølle. Forbrystet med dybe følehornsfurer (fig. 2, p. 5), uden hagedække. Vingedækkerne med tydelige punkt- striber. Baghofternes lårdækker med konkav bagrand, i yderste halvdel ikke tilsmalnede. 3 fodled tvelappet. 104 Oversigt over arterne. 1. Panden uden længdekøle. Øjnene ved en smal, dyb indskæring næsten delt i to dele (som fig. 68 b). Mare, VISER MR SEERE SS AS 3. obtusus. Panden med to tydelige længdekøle (fig. 6, p. 7). Større, 2,6-3,5: mme . AE 4 33 sælen 2: a&.dermest. … 6. cartnifr: Fig. 68. Throscus. Højre øje. 2. Øjnene halvvejs delt ved en trekantet indskæring ERE RES SS OSSE SER STE KER es 1. dermestoides. Øjnene ved en dyb indskæring næsten delt i to ele (RE PR BY SETE ge RARE 2. carinifrons. 1. T. dermestoides L. (fig. 69). Brun, lidet blank, fint, tyndt, grågult behåret. Pronotum ca. "/, bredere end langt, tilsmalnet fremefter fra roden, fint og lidet tæt punkteret og yderligere i bunden yderst fint mikropunkteret, siderandene lidt bag midten oftest (især hos $) ganske svagt indbuede Vingedækkerne fra noget foran midten tilsmalnede jævnt bagud, punktstriberne fine, mellemrummene yderst fint og ret tæt punkterede og yderligere med en række lidt stærkere punkter. Længde 3—3,5 mm. åg: Følehornskøllen betydeligt kraftigere, ca. så lang som 1.—7. (hos 2 1.—5.) følehornsled, 10. led over (hos 2 næppe) dobbelt så bredt som 8. led (fig. 70). Almindelig (J, Ø, B). I skove og krat med muldrig bund. Arten sværmer kort før solnedgang og kan ketses og bankes. Juni-aug. Mange larver er fundet %/, i puppeleje i muldvarpe- skud; en larve forpuppede sig ”?/. og klækkedes ?/,. 105 Fig. 69. Throscus dermestoides g. x15. å ? Fig. 70. Throscus dermestoides. Følehorn. 2. T. carinifrons Bonv. Meget nærstående til dermestoides, men adskilt fra den ved de meget dybere indskårne øjne. End- videre er pandekølene kraftigere, knapt så langt adskilte fra hinanden, vingedækkerne lidt stærkere tilsmalnede bagud og gennemsnitsstørrelsen lidt ringere. Længde 2,6—3 mm. åg: Omtrent som hos dermestoides. 106 Sjælden (Ø). »Engene« og Kirkeby skov ved Svendborg, Odense, Keldskov, Storskoven ved Soesmark, Mogenstrup bakker. I eller i udkanten af skove, oftest ved ketsning, af og til banket af eg. Juni-aug., i antal først i juni og i dagene |] s: 3. T. obtusus Curt. Nærstående til de to foregående, men adskilt fra dem ved manglen af pandekøle, ringere størrelse og lidt mere hvidlig behåring, fra dermestoides yderligere ved de meget dybere indskårne øjne. Længde 1,5—2,5 mm. å: Omtrent som hos dermestoides (?). Meget sjælden (J, Ø). Silkeborg; Alsø skov nord for Vester Ulslev på Lolland (1 eks. ?/, 1901), Flatø i Guldborgsund (1 eks., aftenketset i græsset på den flade, østlige strandbred under egekrat /, 1865), Redsle skov (1 eks., ketset på stran- den i slutningen af maj), Orehoved. I Tyskland er den fundet under fugtigt løv, under løs bark og enkeltvis på blomster f. eks. af hvidtjørn. [Drapétes Redtb. Kroppens form noget smælderlignende. Følehornene fra 4.led stærkt savtakkede, uden nogen kølledan- nelse. Forbrystet med afkortede følehornsfurer og med hagedække. D. mordelloides Host. Sort, blankt, meget tyndt, mørkt behåret, vingedækkerne fortil hvert med et varierende, meget sjældent forsvundet, rødgult tværbånd. Pronotum lidt bre- dere end langt, tilsmalnet fremefter, ret kraftigt, lidet -tæt punkteret, baghjørnerne spidst bagudtrukne, med en længde- køl. Vingedækkerne fint og spredt, kun utydeligt rækkevis punkterede. Længde 3,5—5 mm. ; 2 — sikkert indførte — eks. blev i juni 1835 fundet siddende på væggen af et drivhus i Botanisk have i København. Arten er fundet i det fri i Holsten, især i den sydøstlige del, dels under tørre svampe på egestubbe, 2?/., dels banket af birk, 1/,. I Småland er arten fundet på resterne af en gammel, trøsket, solbeskinnet bøg, ?3/, (i meget varmt vejr), dels un- der svampet bark, dels krybende fremme på barkblottede steder og flyvende dertil. I Tyskland er den især fundet under 107 mørnet, svampet bark eller ved rådnende træsvamp på bøg, eg, poppel, elm og birk, især på gamle stubbe, i varmt vejr løbende fremme og også søgende til blomster. ] 2. Buprestoidea. 1. og 2. bugled sammenvoksede, uden nogen binde- hud, bevægeligheden mellem de øvrige led som regel noget indskrænket. Forbrysttappen uden springtorn, fritliggende, nående helt tilbage til metasternum. Prothorax fast forbundet med mesothorax. Metaster- num med en tværsøm, met-episternerne brede. Pro- notums baghjørner som regel ikke stærkt og spidst bagudtrukne. Vingedækkerne hos punktstribede arter med en scutellarstribe. Fødderne på undersiden af i hvert fald 2.—4. led tomenterede eller forsynede med sållap (fig. 71 og 72, p. 108). 4. familie Bupréstidae. (Pragtbiller). Kroppen af meget forskellig form, ofte metalfarvet. Hovedet med (Trachys, Habroloma, Aphanisticus, Agrilus) eller uden følehornsfurer. Overlæben tydelig. Følehornene savtakkede. De fleste arter er livlige, flygtige solskinsdyr, der træffes på træer, buske eller urteagtig vegetation, nogle især på blomster. De fleste arters larver er ved- ædere, men nogle minerer i urteagtige planters blade eller stængler. Foruden de til vor fauna hørende 12 arter og enkelte arter, der kan ventes fundet hos os i det fri, er yder- ligere medtaget nogle arter, at hvilke eksemplarer fra tid til anden er indført hertil med træ fra udlandet 108 og tilfældigt fundet på tømmerpladser og lignende steder. Disse sidstnævnte arter, der ikke yngler hos os, er uden nogen interesse for kendskabet til vor fauna og er kun — i korthed — medtaget, fordi de hidtil har været optaget i vor litteratur over danske pragt- biller. Oversigt over slægterne. 1. Øjnene langt fjernede fra pronotums forrand, tin- dingen længere end øjet (fig. 74, p. 113). Fødderne (hos vor art) med kun een, utandet klo (fig. 71). Længde 2595 mms 1; 3. Aphanisticus (p. 113). 2-7 —ex Fa E ET EO His gene ne T (7 fg i i . for sorg i s— få Fe! Agril Ud Fig. 71. Aphanisticus, højre forfod. Fig. 72. Agrilus viridis, venstre bagfod og dens kløer, set fra oven. Øjnene ikke eller kun ganske kort fjernede fra pro- notums forrand, tindingen forsvundet eller me- gi kortere net eb 11. KUNDSKAB 2. 2. Pronotums rod med stærkt, stumpvinklet tilbage- trukket midtparti, så at bagrandens midte ligger meget længere tilbage end baghjørnerne (fig. 73, p. 111). Kroppen bred, ikke dobbelt så lang som bred, bagud ret langt tilspidset. Længde 2—3,5 BE ES rn dn RE ik IE GAS E SE AL EEK CR SA OTRSEDE HUND ØRE I Midten af pronotums bagrand ikke liggende væ- sentligt længere tilbage end baghjørnerne .... 4. 3. Pronotum lige bag hvert forhjørne med en bagud forlænget grube. Vingedækkerne med en fin, op- højet linie fra skulder til spids et stykke inden for .sidbranderi 4505: 14k 1 å 2. Habroloma (p. 112). 10. 109 Pronotum og vingedækkerne uden disse karakterer 1 Tråchyøs (110). Forlårene fortykkede, på indersiden med en stor, stumpvinklet tand (fig. 89, p. 126). Vingedæk- kerne med længderibber og rækkestillede gyl- dentfarvede gruber. Længde 10—14 mm 6... Chrysobøthris (p, 125). ERE ne enke ss dk 5 Kløerne indvendig med en stor rodtand (eller flig) (fig. 72). Kroppen smal. Længde 4—12 mm » 4. Ågrilus (pp. 1145 Kløerne uden eller med en ganske svag rodtand 6. Pronotums bagrand omtrent retliniet, kun yderst svagt indbuet på hver side (fig. 88, p. 124). Pro- notum (hos vor art) i midten med en tværrække af 4 gruber. Længde 5—7 mm 5. Anthåxia (p. 123). Pronotums bagrand på hver side mere eller mindre ENE 5 ltr Siri ole sa RÅ va Hovedet med. en kraftig, dyb længdemidtfure. Længde 23—30.mm) . 22 504 504 44, Chalc&phora (p. 127). Hovedet uden kraftig, dyb midtfure. Længde 6,5— ET gs nr KEN 8 Vingedækkerne med længderibber eller punktstri- EK Tee ske. RR MM 9 Vingedækkerne uregelmæssigt punkterede, uden tydelige længderibber eller: punktstriber...... 10. Den fint rundtakkede siderand på pronotum ikke skarpt afsat, nående helt frem til pronotums - forrand. Kæbepalpernes endeled trekantet Dicéreaytp. 127): Pronotums siderand med en skarpt afsat, men smal kant, der sædvanlig fortil udviskes. Kæbepal- pernes endeled cylindrisk ovalt .. Bupréstis (p. 127). Pronotum bagtil smallere end over midten. Vinge- dækkernes spids tornformet udtrukket. 1. bag- fodsled ca. ?/, længere end 2. led Melandphila (p. 130). 140 Pronotum bagtil ikke smallere end over midten. Vingedækkernes spids afrundet. 1. bagfodsled ca.'/, længere end: 2Jed... 5: Phaenops (p. 130). 1. Tråchys Fabr. Kroppen bred, bagud langt tilsmalnet, ofte næsten trekantet. Panden fortil med en bred tværgrube. Følehornene korte, med 5-leddet, noget savtakket kølle. Pronotum meget bredt, mindst 2!/, gang så bredt som langt, tilsmalnet fra roden stærkt fremefter, rodens midtparti stærkt bagudtrukket. Scutellum me- get lille, trekantet… .Forbrystet uden hagedække. Fødderne korte, i det højeste ca. halvt så lange som skinnebenene, kløerne med en rodtand. Hannen er kendelig ved, at for- og mellemskinne- benenes spids indvendig har en yderst kort, noget nedadbøjet, vanskeligt iagttagelig endetorn. Larverne danner pletminer i bladene af forskellige planter. Minerne' er 'Kendelige ved 'en” lille; blank, laksort plet, dannet af en kitmasse, med hvilken hun- nen har overdækket ægget. Imago overvintrer. Oversigt over arterne. 1. Skuldrene knudeformet fremstående, indadtil be- grænsede af et buet indtryk. Vingedækkernes behåring dannende 3—4 tydelige, bølgede, hvide BES EN 3 TESS EN ARRENE NR RES 1, mintitus: Skuldrene ikke knudeformet fremstående, uden begrænsende indtryk. Vingedækkernes behåring yderst fin og spredt, ikke dannende tydelige tvær- band has Diikkts save bo stellet Sisse se Ene 2. 2. Pandens grube bag følehornenes indledning mel- lem øjnenes forreste del meget dyb. Vingedæk- kerne. metalblå eller -blåviolette M1—(.. 2. trogløodytes. 114 Pandegruben mindre dyb. Vingedækkerne bronze- EA: »MVIGTN, TONS, TRES 3 pDmIbes: KE mint us: (fig: 73). "Sort, oversiden med ;bronze- agtigt, på vingedækkerne undertiden blåligt eller violet metal- ser nyere ERR REE NR NE penarere gs a cm ÆRE EN ES: SØGER ta, vr: EAVANNS N FL SIGTRL.: I REE RRS RE RE Fy i y if YA . ne i Fig:73... Trachys. mmutus.. Xx15: skær, spredt, fladt, ujævnt punkteret. Pronotum noget ujævnt, med en fure langs midterpartiets bagrand. Vingedækkerne omtrent "/, gang længere end brede, ujævne, med flade ind- tryk, især et længdeindtryk bagtil langs sømmen. Længde 3—3,0 mm. Let kendelig fra de følgende arter ved lidt mere lang- strakte, mere ujævne vingedækker med hvide hårtværbånd og lidt betydeligere størrelse. Sjælden (J, Ø). F. eks.: Sønderborg, Ørnedalen ved Hobro (på blomstrende Salix cinerea), Grenå (på Salix caprea); Købelev, Høgsmarke skov pr. Harpelunde (på unge rodskud af nedskårne hasselbuske), Keldskov, Christianssæde, Ryde, Frejlev, Roden, Redsle skov. Juni-sept., hyppigst i juni. Larven minerer hos os især i bladene af hassel og pil. I ud- landet er den også fundet på elm, lind, Pyrus og Prunus, hvidtjørn og røn. 112 2. T.troglodytes Gyll. Sort, oversiden med mørkt, på vingedækkerne blåligt eller violet metalskær, yderst fint og spredt, næppe synligt behåret. Pronotum yderst fint og spredt punkteret. Vingedækkerne med grov, lidet tæt, tildels rækkevis ordnet, undertiden noget tværrynket punktur. Længde 2,6—3 mm. Sjælden (J, Ø3 B). .Brakør (("OpSkyl; 37eks, 7/5 1antal 17/14); omkring Maribo, Øbjerggård, Lundtofte ved Dyre- haven, Geelskov, Ørholm fælled, Sandbjerg, Klosterris hegn, Frederiksværk skov. På Succisa pratensis, i hvis blade larven minerer. Marts-juni, aug.-okt. Larver er fundet i juni-juli; forpupning i minen; klækning fra ?%/,; i udlandet også fundet minerende på Scabiosa og Knautia. 3. T. pumilus Illig. Nærstående til troglodytes, men adskilt fra den ved de i oversigten nævnte skelnemærker samt ved, at vingedækkernes hår er længere og lysere og derfor iettere synlige, og at gennemsnitsstørrelsen er lidt ringere. Som regel vil arterne uden besvær kunne adskilles ved vingedækkernes forskellige farve. Længde 2,3—2,7 mm. Meget sjælden (Ø). Kun fundet i Knuthenborg park (klækket af bladminer på Glechoma hederacea aug. 1939; imago i antal på planterne, !"/,-13/, s. å.) samt et enkelt eks. i den nærliggende Merrits skov. Larver er fundet ”"/, samt i juli-aug.; forpupning i minen; klækning i aug.-sept. I ud- landet også fundet minerende på Marrubium og Clinopodium. 2. Habroloma Thoms. Nærstående til Trachys, men adskilt fra denne slægt ved, at pronotum lige bag hvert forhjørne har en bagud forlænget grube, og at vingedækkerne har en fin, ophøjet linie fra skulder til spids et stykke inden for sideranden. Endvidere er scutellum større, for- brystet fortil forsynet med et hagedække og 2.—4. bugleds bagrand yderst på hver side stærkere tilbage- trukket. Levevis som Trachys. 113 WHnåna. Hbst. Sort, med meget mørkt metalskær, yderst fint og spredt, næppe synligt behåret. Pronotum meget spredt, næppe synligt punkteret. Vingedækkerne med ret kraftig, lidet tæt, tildels rækkevis ordnet punktur. Længde 2—2,7 mm. Ingen tydelige sekundære kønsmærker. Arten er let kendelig fra Trachys-arterne ved de ovenfor under slægten anførte karakterer på pronotum og vinge- dækkerne. Meget sjælden (B). Kun fundet på Hammeren på Geranium sanguineum, i antal især i første halvdel af juni. Larven mi- nerer i plantens blade; den lille sorte plet er mindre blank end hos Trachys. 3. APphonisticus Latr. Kroppen langstrakt. Hovedet smallere end prono- tum, med en meget bred og dyb længdemidtfure, øjnene langt fjernede fra pronotums forrand, tindin- gen længere end øjet. Følehornene korte, med 4-leddet, noget savtakket kølle. Scutellum meget lille, trekantet. Fig. 74. Aphanisticus pusillus. x17. Victor Hansen: Smældere og Pragtbiller 8 114 Benene korte og kraftige, fødderne (hos vor art) med kun een, utandet klo (fig. 71, p. 108). 1. A. pusillus Oliv. (fig. 74). Sort, med mørkt bronzeskær, næsten nøgen. Pronotum bredere end langt, meget svagt og spredt punkteret, baghjørnerne ret- eller lidt spidsvinklede. Vingedækkerne lidet tæt, ret fladt, noget tværrynket og, især indadtil, noget rækkevis punkterede. Længde 2,5—3 mm. Sjælden og oftest enkeltvis eller fåtallig (J, Ø, B). Hjerp- sted strand, Ålborg; Ristinge klint, Fakse, Røsnæs hav- skrænt, Bognæs, Tisvilde, Nykøbing Lyng, Rørvig; Rønne, Hasle. Især på solåben, sandet bund på marehalm og andre græs- eller halvgræsarter, i hvis stængler larven antagelig lever. Juni-sept., hyppigst fundet i juni. I Tyskland er arten både fundet på tør og på fugtig bund. I England er den bl. a. fundet på Schoenus nigricans. Imago overvintrer. Larven til nogle nærstående arter (A. distinctus Perr., emarginatus Oliv. og elongatus Villa) angives at leve i blad- eller stængelminer på Juncus, Carex og Schoenus; minen begynder med en aflang, laksort plet som hos Trachys. 4. Ågrilus Curt. Kroppen langstrakt. Følehornene savtakkede fra 4. led. Pronotum fint og tæt tværrynket, med frem- efter tvedelt siderandlinie, roden på hver side som regel med en længdekøl lidt inden for baghjørnet, bagranden dybt indbuet på hver side, tilpasset til vingedækkernes rod. Scutellum bredt, som regel med en fin tværliste, bagtil stærkt og ret brat tilspidset. Vingedækkerne fint punkterede og skælridsede, uden tydelige punktstriber eller ribber, spidsranden oftest fint tandet. Benene slanke, bagfødderne som regel ca. eller omtrent så lange som bagskinnebenet, 1. led ca. så langt som 2.— 3. led; kløerne indvendig med en kraftig tand eller flig (fig. 72, p. 108). Oversidens metalskær varierer hos flere arter stærkt i farve, og dette har givet anledning til opstilling af 115 varieteter, der dog oftest glider jævnt over i hinanden og er uden væsentlig interesse. Arterne er flygtige solskinsdyr, der bankes af eller ketses under løvtræer og buske eller træffes på levende eller døde stammer og grene; de søger ofte til stub- skub. Larverne lever især i døde eller døende grene. 5 ) 75. Cyanescens 76, angustulus 77. sulcicollis Fig. 75—77. Agrilus. Hoved og pronotum. Oversigt over arterne. 1. Hvert vingedække noget foran spidsen, nær søm- men, med en lille hvid hårplet. Større, 9—12 mm. Pronotums baghjørner uden længdekøl biguttåtus. Vingedækkerne uden sådan hårplet. Mindre, 4—9 Ens es RAE RÅ PØLSE RA enn 2. 2. Afstanden mellem øjnene bagtil på issen ca. ”/, så stor som hovedets bredde over øjnene (fig. 75). Oversidens metalskær oftest ensfarvet blåt 2 .cyanéscens. Afstanden mellem øjnene bagtil på issen, kun ca. halvt så stor som hovedets bredde over øjnene (fig. 76—77), i modsat fald (betuleti og pratensis) oversidens metalskær mørkt, olivengrønt eller bronzeagtigt eller på pronotum kobberfarvet. . 3. 3. Sidste bugleds bagrand jævnt rundet (fig. 80)!).. Å. 1) Hos betuleti skal bagranden undertiden kunne være svagt indbuet. 8% 116 Sidste bugleds bagrand i midten tydeligt indbuet (BTN las SØRG ere KME haar] ane ag 6. 4. Større, 6-9 mm. Afstanden mellem øjnene bagtil på issen kun ca. halvt så stor som hovedets bred- de over øjnene (som fig. 76). Issen med kraftig, længderynket punktur. Vingedækkernes spids- tand; ret kraftigt tandet 2007; Coksby 1. vindes; KS RO DELE KERSESR 78. arngustulus 79. Cyarrescens Fig. 78—80. Agrilus. Sidste bugled. Mindre, 4—6,5 mm. Afstanden mellem øjnene bagtil på issen ca. Zf,—?/, så stor som hovedets bredde over øjnene. Issens punktur svagere. Vingedæk- kernes'spidsrand meget svagt Lamer SS ASE Do, 5. Oversidens metalskær som regel kobberfarvet på pronotum, grønligt på vingedækkerne. Issen me- BET SURT EEN SOS BØRNE SENE praténsis. Oversidens metalskær omtrent ensfarvet, mørkt olivengrønt, sjældent bronzeagtigt. Issen svagt ante VASKEN KA NEGES Sr BR Er ANER NER n betaléti. 6. Større, 6,53—9 mm. Følehornene lidt slankere 3... sulcigeolls; Mindre, 4—6,2 mm. Følehornene lidt kraftigere de 7. Vingedækkerne med fin, kort og lidet tæt, men dog tydelig, Tys, silke behsene S olivicolor. Vingedækkerne kun yderst utydeligt, mikrosko- ns enim ne le else ae hen Mn eler oss skel sgeng ge ing MÅ vørigr 8. 8. Følehornene påfaldende brede, mod spidsen stærkt tilsmamede hg. BSV RMS. 5. laticornicig: 13 Følehornene ikke påfaldende brede, mod spidsen mindre stærkt tilsmalnede (fig. 83 og 84)..... v Å 9. 2. bugled!) i midten lige foran bagranden med to meget små, aflange, tætstillede knuder 4, angustulus &: £ higled!) uderi, sådanne knuder sir edee 10. 81. faticormis 82. angustulus Ka ne Fig. 81 og 82. Agrilus. Forbrysttappen. 10. Forbrysttappen lidt bag midten stærkt, stump- vinklet udvidet, siderne derfra til spidsen stærkt BEEERKE (AR ST) 5. sagaer deal kr brlaticormis 2, Forbrysttappen næppe eller ganske svagt udvidet bag midten, siderne herfra til spidsen næppe eller kun. svagt. konkave (fig. 82)... 4. angustulus 2. Oversigt over vore arters hanner”). 1. Følehornene påfaldende brede (fig. 83) »; iaticornis Følehornene ikke påfaldende brede (fig. 84 og 85) 2. 2. 2. bugled”) i midten lige foran bagranden med to RH tætstillede, aflange, knnderi.… AL ALILSEUZE 3. 2. bugled?”) uden sådanne knuder 1) Da 1. og 2. bugled er sammenvoksede, jfr. ovenfor p. 107, fremtræder 2. — d.v.s. det fjerdesidste — bugled som det forreste led. ?) Hannen er kendelig ved, at for- og mellemskinnebenenes spids har en meget lille (hos sulcicollis dog kraftigere), indadvendt endespore, der hos hunnen mangler eller er meget svagere og ikke indadvendt. Se note 1. 118 EL ( d' 9 E 83. /aticornis 84, angustulus 85.cyanescens Fig. 83—85. Agrilus. Følehorn. 3. For- og mellemskinnebenenes endespore ret kraftig (fig. 87). Pandens behåring lang.. 3. sulcicéllis g. For- og mellemskinnebenenes endespore kort og fin. Pandens behåring ret kort... 4. angustulus . 4. Patden kor, EU BEREDT SNE SEER, i rveidis Pan dEns HØRE 5 45 22 MØN ØE SI: 2. cyanéscens dd. 1. A. viridis L. (fig. 86). Metalskinnende, stærkt varie- rende i farve, hyppigst grønlig, men undertiden blålig, messing- eller bronzefarvet eller (især 2) med kobberfarvet forkrop og grønne vingedækker. Pronotum ca. !/, gang bredere end langt. Vingedækkerne tydeligt indsnævrede bag skuldrene, tydeligt udvidede bag midten og langt, oftest i bagtil svagt indbuede linier tilspidsede, spidserne ofte lidt divergerende, smalt run- dede. Længde 6—9 mm. åg: Forskinnebenene lidt tydeligere indadkrummede, for- og mellemskinnebenenes indvendige endespore indadrettet. Forføddernes klotand (-flig) rykket nærmere klospidsen. Kroppen lidt slankere. Oversiden oftest næsten ensfarvet (hos 2 ofte med kobberfarvet forkrop og grønne vingedækker). Arten, der er stærkt varierende, er karakteriseret ved den vF9 Fig. 86. Agrilus viridis gg. x7. normalt betydelige størrelse, vingedækkernes ovenfor beskrev- ne form, der i forbindelse med de fra oven synlige bagkrops- siders betydelige bredde giver kroppen et bag midten betyde- ligt udvidet og derefter langt tilspidset udseende, samt sidste bugleds hos begge køn jævnt rundede bagrand, der adskiller arten fra vore 4 andre arter. Ret almindelig (J, Ø, B). På pil, hassel og birk, hyppigst på pil. Især juni-juli. Larven lever i forskellige løvtræarter, såsom bøg, birk, el, eg, pil og poppel; den er fundet både i sunde og syge træer, både i stammer og grene og har i ud- landet gjort skade bl. a. på bøg og birk, især på unge planter. Udviklingen er normalt toårig. [A. betuléti Ratz. Kendelig ved de af oversigten frem- gående skelnemærker. De mellemste følehornsled betydeligt bredere end lange. Pronotum indenfor siderandene med et, især i midten, kraftigt længdeindtryk, baghjørnernes køl tyde- lig, men ret kort. Længde 4—6 mm. 120 åg: For- og mellemskinnebenenes spids indvendig med en lille endespore. Arten er fundet i Skåne og Hamburgegnen. Den bankes af eller ketses under birk, maj-aug. Larven lever i birkegrene, ofte i brændte eller afhuggede grene. ] [A. praténsis Ratz. (robérti Chevr.). Kendelig ved de af oversigten fremgående skelnemærker, oftest straks kendelig ved den tvefarvede overside i forbindelse med den ringe størrelse. Følehornenes mellemste led betydeligt bredere end lange. Pronotum midt på hver side og i midtlinien fortil og bagtil med en dyb grube, hvilke 4 gruber giver pronotum et meget karakteristisk, stærkt ujævnt udseende, baghjørnernes køl tydelig, men ret kort. Længde 4—6,5 mm. å: Som betuleti. Arten er fundet i Skåne og Hamburgegnen og har i nyere tid bredt sig i det nordvesttyske lavland. Den bankes af poppel, især unge planter, i maj-juni. Larven lever hyppigst i Populus 'ifremula) mein "også Frelse. TIT Pralba og mgra 2. A.cyanéscens Ratz. (cøoeruleus Røssi). Kroppen lid bredere end hos vore andre arter. Oversidens metalskær oftest rent blåt, sjældnere grønligt. Issen med tydelig, ret bred midt- fure. Følehornene ret slanke, intet af leddene bredere end lange. Pronotum … (fig. 75). ca, -7/, gang. bredere send 1tansk siderne mere jævnt rundede end normalt hos vore andre ar- ter, længdekølene svage eller utydelige. Vingedækkerne ca. så brede som pronotum, spidsranden kun meget svagt tandet. Fødderne lidt kortere end hos vore andre arter, tydeligt kor- tere end skinnebenene. Længde 5,5—7 mm. &: Følehornene (fig. 85) lidt længere, 8.—10. led lidt læn- gere end (hos 2 ca. så lange som) brede. Sidste bugleds bag- rand svagt (hos 2 næppe eller yderst svagt) indbuet i midten (fig. 79). Kendelig ved den store øjenafstand på den bredt furede isse, de ret slanke følehorn, pronotums rundede sider, den som regel rent blå, meget smukke farve og sidste bugleds form. 121 Sjælden (J), men ret udbredt i det sydlige Jylland. Draved skov, Åbenrå, Tørning, Christiansfeld, Gram, Jels, Bramdrup skov, Skibelund krat, Estrup skov, Løverodde ved Kolding, Munkebjerg, Nørholm skov, Endrupholm, skov ved Nim, Svejbæk (nordligste findested). På Lonicera, hvis blade den er iagttaget at gnave fra kanten. Juni-aug., hyppigst fundet i sidste halvdel af juni. Larven er i udlandet fundet i Loni- cera, men også i eg, bøg, el, birk og ask og har i Bulgarien gjort skade i rosenkulturer. Fig. 87. Agrilus sulcicollis $. Højre mellemskinneben. 3. A. sulcicéllis Lac. (elongåtus Hbst.). Oversidens metal skær stærkt varierende, oftest grønligt eller blågrønt. Prono- tun (8:77) ca. "/, bredere end langt, tydeligt tilsmalnet bagud næsten helt forfra, med ret kraftig og bred, kun helt fortil forkortet midtfure, siderne kun yderst svagt rundede, baghjørnernes længdekøl tydelig, men ikke ret lang, vinge- dækkernes spidsrand tydeligt tandet. Sidste bugled med en tydelig, hos 3 dybest, indbugtning. Længde 6,5—9 mm. og Panden med udstående, hvidlig, ret tæt og ret lang (hos 2 kortere) behåring. Mellem- og bagskinnebenenes spids indvendig med en meget kort endetorn, for- og mellemskinne- benenes spids indvendig med en ret kraftig endespore (fig. 87). 2. bugled") i midten lige foran bagranden med to tætstillede, aflange knuder, der er kraftigere end hos angustulus . Arten er kendelig ved pronotums karakterer, størrelsen og SE p: 117, note 1:; r22 de sekundære kønskarakterer. Fra viridis og cyanescens ad- skilles den iøvrigt let ved sidste bugleds indbugtning. Meget sjælden (Ø). Hidtil kun fundet ved Donse (1 eks. 5/, 1964), i Gribskov (Kagerup og Storkevad, 1 eks. 1/, 1952, 1 eks. 7”/, 1960, 5 eks. Z/, 1961) og i Jægerspris Nordskov (2 eks. »2/, 1960 og 29%/, 1964). Arten, der er udbredt i Skåne og Hamburgegnen, er knyttet til eg og fundet fra maj til juli, især på stammer, på skud af nylig fældede træer og på afhuggede grene. Larven lever under og i barken af grene, stammer og stubbe og især i unge egeplanter, på hvilke den undertiden har gjort stor skade i udlandet. I Sverige er den især fundet i tørt egeved med ru bark, f. eks. hegnspæle, af- brækkede grene af gamle træer og endvidere på roden stå- ende træer, der er døde som følge af brand eller oversvøm- melse. Forpupning i splinten eller barken, udviklingstid 1 år eller under ugunstige vejrforhold 2 år. Larven er undtagelses- vis også fundet i bøg. 4. A.angustulus Illig. Oversidens metalskær grønligt, sjældent blåligt. Pronotum (fig. 76) ca. ?/. bredere end langt, tilsmalnet bagud omtrent fra midten, siderne kun ret svagt rundede, baghjørnernes længdekøle tydelige, lange, nående frem omtrent til midten. Vingedækkernes spidsrand meget fint tandet. Længde 4—6,2 mm. åg: 6.—10. følehornsled på indersiden tydeligt (hos 2 næppe) tvebugtede (fig. 84). For- og mellemskinnebenenes spids ind- vendig med en meget lille endespore. 2. bugled!) i midten lige foran bagranden med to meget små, aflange, tætstillede knu- der. Indbugtningen på sidste bugleds bagrand lidt varierende i dybde hos begge køn, men oftest lidt dybere hos F (fig. 78). Kendetegnet ved størrelsen, pronotums form og lange længdekøle og de sekundære kønsmærker. Udbredt, men ikke almindelig (J, Ø). På solåbne steder i skov og krat, især på eg og hassel, undertiden også bl. a. på bøg. Juni-aug. Larven lever i grene af eg, hassel og bøg, undertiden også i andre løvtræer. 5. A.laticornis Illig. Meget nærstående til angustulus, men med sikkerhed kendelig fra den ved forbrysttappens af- Sep: 317, note" 1. 123 vigende form (fig. 81). Hannen er iøvrigt straks kendelig fra alle vore andre arter ved de påfaldende brede følehorn (fig. 83). Hunnens følehorn er lidt bredere end hos angustulus 2, med 4. led ca. så langt som (hos angustulus Q lidt længere end) bredt (fig. 83 og 84). Pronotums længdekøle er oftest noget kortere end hos angustulus. Længde 5—6,2 mm. åg: Følehornene påfaldende brede (fig. 83). For- og mellem- skinnebenenes spids indvendig med en yderst lille endespore. Ret sjælden (J, Ø). F. eks.: Brakør, Laurbjerg, Sødring- holm ved Mariager; Tranekær, Fruens Bøge ved Odense, Æbelø, mange steder på Lolland-Falster, Svenstrup ved Borup st., Bognæs Storskov, Boserup, Dyrehaven, Geelskov, Stenholt vang. Hyppigst på eg, sjældent på hassel og lind, undertiden i antal. Juni-aug. Larven lever i eg, bl. a. i tynde eller tykke grene, jfr. også p. 169. [A. olivicolor Kiesw. Nærstående til angustulus, men ad- skilt fra den, så vel som fra de andre foranstående arter, ved, at vingedækkerne er tydeligt, omend fint, kort og lidet tæt, behårede. Oversidens metalskær normalt mørkt olivengrønt med bronzeskær. Længde 4—5,5 mm. &: Skinneben og 2. bugled omtrent som hos angustulus . Arten er fundet i Skåne, Sydnorge og Hamburgegnen. Den er banket af hassel, slåen, avnbøg og eg, maj-sept. Larven er fundet i hassel og avnbøg. ] [A. biguttåtus Fabr. Let kendelig ved de i oversigten anførte kendemærker. Oversidens metalskær grønligt eller blåligt. Pronotum omtrent Z”/, gang så bredt som langt. Længde 9—12 mm. Arten er fundet i Skåne og Hamburgegnen. Den er knyttet til eg og fundet på stubbe, fældede stammer og rodskud, maj-juli. Larven lever under eller i barken af eg, f. eks. døende, tykkere grene og har undertiden gjort skade. ] 5, - Anthåxia Esch. Kroppen ret bred, noget parallelsidet, noget flad- trykt. Pronotums bagrand omtrent retliniet, kun 124 Fig. 88. Anthaxia quadripunctata. x8. yderst svagt indbuet på hver side. Scutellum tre- kantet. Vingedækkerne uregelmæssigt punkterede. Benene slanke, kløerne uden tydelig tand, kun ganske svagt udvidede ved roden. 1. A. quådripunctåta L. (fig. 88). Sort, oversiden med mørkt, som regel bronzeagtigt metalskær, næsten nøgen, ret groft, men lidet dybt punkteret. Hovedet smallere end pro- notum, dette omtrent dobbelt så bredt som langt, i midten med en tværrække af 4 gruber, siderne ret jævnt rundede, baghjørnerne stumpvinklede. Vingedækkerne noget ujævne, omtrent parallelsidede til lidt bag midten, punkturen rynket, kun pletvis yderst svagt og utydeligt rækkevis ordnet, spid- serne afrundede. Længde 5—7 mm. Ingen tydelige sekundære kønsmærker. Meget sjælden og hos os oftest kun enkeltvis (J, Ø). Søn- derborg, Frøslev plantage (siden 1952 flere gange taget i antal på Hieracium-blomster især i begyndelsen af juli, en- 125 keltvis til begyndelsen af aug.); Hellerup, Søllerød (Attemose og Søbakkevej), Geelskov. På blomster (Hieracium, Taraxa- cum, Chrysanthemum, skærmblomster), især i juni-juli. Lar- ven lever i gran og fyr, mest i tørre grene eller slanke, døende træer; hyppigt i solbeskinnede hegnsstaver. Larvegangene mest i barken, tilsidst trængende lidt ind i splinten, ligebrede og noget slyngede, smallere end de fleste andre Buprestide- gange. Puppelejet hyppigst i veddet, undertiden under bar- ken. Udviklingen antagelig toårig. 6. Chrysoboåthris Esch. Kroppen ret bred, fladt hvælvet. Øjnene skråt- stillede, konvergerende bagud og på issen ret kort adskilt fra hinanden. Følehornene savtakkede fra 8: 1. led langt og tykt, 2. led meget lille, næppe længere end bredt, 3. led langt, 1.—3. led ca. så lange som 4.—11. led. Pronotum meget bredere end langt, bagranden stærkt tvebuet. Scutellum trekantet, bag- til meget spidst. Vingedækkerne hvert med 2 tydelige og 2 svage eller forsvindende længderibber og en række af 3 gyldentfarvede gruber. Forlårene fortyk- kede, på indersiden med en stor, stumpvinklet tand, for- og mellemskinnebenene indadkrummede, kløerne med en lille rodtand. Oversigt over arterne. 1. Vingedækkernes ribber flade, mellemrummene ens- BE NE Er de ss ALS. aud ak 1,;-affinis Vingedækkernes ribber høje og kraftige, mellem- mmmene uensartet punkterede..... chrysostigma. 1. C. affinis Fabr. (fig. 89). Kobbergylden eller metalgrøn, vingedækkerne mørkere, hvert med 3 flade, gyldne gruber. Oversiden tæt og ret fint punkteret. Pronotum ca. Z/, bredere end langt, overfladen noget ujævn, siderne i midten næsten parallelle. Vingedækkerne i forreste halvdel omtrent parallel- 126 Fig. 89. Chrysobothris affinis. x3. sidede eller ganske svagt udvidede bagud, langt tilspidsede, spidserne rundede, siderandene bagtil fint savtakkede. Længde 10—14 mm. åg: Sidste bugled dybt og bredt udskåret. Q: Sidste bugled afstudset, yderhjørnerne fint tandformede. Meget sjælden (Ø). Kun fundet på Sjælland: Ørslev Ko- have ved Vordingborg, Jægerspris Nordskov, St. Dyrehave, Fredensborg, Gribskov, Tisvilde, Horserød hegn. På bøge- stammer, især med barkslag, langs åbne pletter i skove, for- trinsvis på træernes sydvendte side, undertiden i antal. Den er meget flygtig og vanskelig at fange. Juni-aug. I udlandet er larven fundet i mange forskellige løvtræsarter, mest dog i bøg og eg. Larven lever i tørt, barkklædt ved, både i stående og liggende træer, også i forarbejdet træ, som har ligget barkklædt i solskin i sommerens løb. Larvegangene er slyn- gede og løber i barken eller undertiden i splinten. Forpup- ning som regel i barken, når den er tyk nok, eller mellem bark og ved eller i splinten. Udvikling 1- eller 2-årig. 127 [C. chrysostigma L. Adskilt fra affinis ved de i oversigten nævnte kendemærker. Længde 10—14 mm. Et eksemplar angives at være taget vedj Fredensborg i juni 1793. Arten kan ikke anses for at høre til den danske fauna, men er bl. a. fundet i Skåne. Den yngler i nåletræ. Imago er fundet fra sidst i juni til sept. i solskin især på frisk- fældede stammer, favnebrænde og afhuggede grene af gran, men den flyver også til løvtræer, der står i nåleskov. Den er meget flygtig og vanskelig at fange. ] [Chalcophora Sol. C. mariåna L. Kobberglinsende, pronotum og vingedæk- kerne med aflange, ophøjede glatte og blanke partier. Længde 23—30 mm. Enkelte indførte eksemplarer er fundet på tømmerpladser, i snedkerværksteder og lign. steder i Haderslev og Køben- havn. Arten er fundet i Sydnorge og i Sverige sydpå til Små- land, men lever ikke i det fri i Hamburgegnen, og dens fore- komst i det fri hos os er lidet sandsynlig. Yngler i fyr.] [Dicérca Esch. D. moesta Fabr. Kobber- eller bronzefarvet. Længde 12—15 mm. Et indført eksemplar er fundet for mange år siden i Køben- havns havn. Yngler i fyr.] [Bupréstis L. Oversigt over arterne. 1. Vingedækkerne hvert med 4 gule pletter nåvemmaculåta. Ninkedækkerne uden gule pletter. ....1.072: 2: 2. Vingedækkerne hvert med 4 flade længderibber, men uden fordybede punktstriber, deres spids kun med en lille tand i sømhjørnet ....spléændens. Vingedækkerne med fordybede punktstriber, uden længderibber, deres spids med en lille tand både i sømhjørnet og lidt uden for dette........... 3. 128 3. Pronotum omtrent dobbelt så bredt som langt, siderne også fortil noget rundede. Vingedækker- nes spidser skråt afskårne, tilsammen dannende em stikiprunnke SEDEEE SAR, GROR DÅ rustica. Pronotum rigeligt ”/, gang bredere end langt, si- derne fortil næsten rette. Vingedækkernes spid- ser lige afskårne, tilsammen dannende en om- trent ret linke FE SEER, 4 haemorrhoidålis. B.nåvemmaculåta L. Sort, med mørkt bronzeskær, vingedækkerne hvert med 4 gule pletter, kroppen iøvrigt med varierende gul tegning. Længde 14—20 mm. Truffet ca. 1830 ved Stubbekøbing, sværmende i flere eks. omkring de kratgroede bakker n. f. Gåsesøen; der blev dog kun fanget 1 eks.; desuden er et, sikkert indført, eks. fundet i et drivhus i Gedved ved Horsens; Arten "yngler' 1 nåletræ. Den er fundet bl. a. i Skåne, men kan ikke for tiden med til- strækkelig sikkerhed anses for at høre til den danske fauna. B.spléndens Fabr. (aurulénta auct.). Kobberrød, vinge- dækkerne undtagen søm og siderand metalgrønne. Længde 16—21 mm. Et eks. fundet for over 100 år siden. på en busk ved Hol- steinsborg i Sydsjælland. Fundet må antages at være af til- fældig karakter. Arten er ikke fundet i det fri i Sverige eller Norge, og antages i Tyskland at være ved at uddø; den kan ikke anses for at høre til vor fauna. Yngler i nåletræ. B. rustica L. Metalgrøn, -blå eller -brun, undertiden med gul tegning på hoved, pronotums forhjørner og sidste bugled. Længde 12—18 mm. Af og til truffet på tømmerpladser og i huse i Haderslev og København; endvidere foreligger 1 eks. fra Lolland mrk. »Bjerremark 78/, 1904«; rimeligvis indført i alle tilfælde. Arten lever fortrinsvis i bjergegne; den er fundet i Sydnorge og Skåne, dog vistnok kun meget sjældent, og antages ikke at leve i det fri i Hamburgegnen. Dens forekomst hos os i det fri er ikke sandsynlig. Den yngler i nåletræ. 129 Fig. 90. Melanophila acuminata 9. x7. B.haemorrhoidålis Hbst. Som regel metalgrøn,. -blå eller -brun med gul tegning på hoved, pronotum og bug. Længde 12—20 mm. Foruden oplysning om flere fund på tømmerpladser og i huse i Silkeborg, København og Nexø (juli), hvor den sikkert har været indført, foreligger der eks. fra følgende lokaliteter: Rugballegård ved Vejle (6 eks., klækket af en vindueskarm (der havde ligget på plads fra ca. 1864), de 4 eks. i juni-juli 1876, de 2 eks. i juni 1889), Horsensegnen (1 eks.), Lavrbjerg (1 eks.), Randers (1 eks.); Boserup (3 eks.), Pennehave ved Rungsted (1-eks. 5/,. 1892); der foreligger ingen yderligere oplysninger om de nærmere omstændigheder ved fundene fra de sidstnævnte 6 lokaliteter. Arten yngler i nåletræ. Den er fundet bl. a. i Skåne, men kan ikke for tiden med til- strækkelig sikkerhed anses for at høre til den danske fauna.] Victor Hansen: Smældere og Pragtbiller 9 130 [Melanophila Esch. M. acuminåta Deg. (fig. 90). Sort med mørkt metalskær. Længde 6,5—8,5 mm. å: Mellem- og bagskinnebenenes inderside i yderste halv- del fint krenulerede. Rye Sønderskov (på en egebusk); Nykøbing F., Roskilde, Frederiksdal; stranden s. f. Rønne (under tang). Alle disse fund ligger mindst ca. 100 år tilbage i tiden (Frederiksdal- fundet er fra 1823). Fra nyere tid foreligger — bortset fra fund af nogle indførte eks, — kun et'enkelt fund: stranden an. f, Rønne (1 eks. !5/, 1924). Dette fund kan være af tilfældig karakter, og arten kan ikke for tiden med tilstrækkelig sik- kerhed anses for at høre til den danske fauna. Den er imidler- tid udbredt i Sydsverige og har i de senere år bredt sig over hele Nordtyskland (bl. a. Hamburgegnen og Holsten, 1948), og det er derfor sandsynligt, at den vil blive fundet ynglende hos os. Den lever både i løvtræ og i nåletræ, i Sverige navnlig i brandskadet gran og birk. Imago findes især i maj-juni; den er et udpræget solskinsdyr, meget flygtig og vanskelig at fange. ] [Phaenops Lac. Ph. cyånea Fabr. Metalblå eller -grøn, sjældent bronze- sort. Længde 8—11 mm. Indførte eksemplarer er af og til fundet på havnepladser, især i København. Den er fundet i Sydnorge og i Sverige sydpå til Blekinge, men ikke i Hamburgegnen, og hører sik- kert ikke til vor fauna. Yngler i fyr.] Alle afbildninger er originale, tegnede efter naturen af for- fatteren. Larver til Sternoxia I dette afsnit er optaget de af afd. dr. phil. K. Hen- riksen forfattede larve-afsnit i Danmarks Fauna, Biller II (1913), p. 40—59 (Elateridae) og 8—14 (Bu- prestidae). Nogle tilføjelser er gjort på grundlag af senere fremkommen litteratur. Familien Eucnemidae er behandlet på grundlag af Thure Palm” arbejde i Opusc. Entom. 1960 p. 157—169. 1. Elateridae. Larvernes morfologi er siden 1913 navnlig behandlet af F. I van Emden i Entom. Monthly Mag. 1945, 113737 (jfr: B: AV Cooper 1. c. p. 128—130), R. Kor- schefsky i Arb. morph. tax. Entom. 8 ((1941), p. 217— BIO FF og J? Husler i Mitt. der Munch. Ent. Ges. 1940, p. 386—396 og H.F. van Emden i Entom. Monthly Mag. 1956, p. 167—188 (slægten Elater). På grundlag heraf er medtaget larverne til 9 arter, der ikke fandtes hos Henriksen, nemlig Melanotus punctolineatus, Cryptohypnus quadripustulatus, Limo- niscus violaceus, Corymbites incanus, C. bipustulatus, C. nigricornis, C. impressus og Athous mutilatus, der alle er optagne i den nedenstående bestemmelsestabel, samt Agriotes sputator, se nedenfor p. 148. Smælderlarverne") er karakteriserede ved for- men på deres munddele, specielt kæber og underlæbe, 1) Den følgende almindelige larvebeskrivelse gælder ikke lar- verne til Cardiophorus-slægten. De er nemlig så afvigende, at de må beskrives for sig. 9% 132 Fig. 1. Larven til Lacon murinus (efter Schiødte). Fig. 2. Larven til Ischnodes sanguinicollis. ved at have bifore spirakler og ved 9. bagkropsleds form, der ganske vist efter larvetypen kan være ret forskellig. Der findes nemlig 2 typer for legemsform; nogle har den for de fleste billelarver, f. eks. løbebille- larver, almindelige bikonvexe (fig. 1), hvor der er stor bindehud mellem de enkelte led og de skjolde, der sammensætter dem, andre er mere tråddannede, cylindriske, med et meget fast kitinskelet, omtrent som de velkendte »melorme« (fig. 2). Hovedet er strakt lige fremefter og fladt på over- siden. På hver side findes 1 øje. Følehornene er ret korte, 3-leddede, men den basale ledhud gør ofte ind- tryk af at være et 4de, inderste led. Hovedets forrand løber i midten ud i en eller flere tænder: Nasale, hvis specielle form: tredelt (fig. 4 a), simpelt (b) eller tre- 133 spidset (tretandet) (c og d) spiller en rolle i systematik- ken. Labrum mangler. Kindbakkerne er hos nogle for- mer ret lange, segldannede, uden tand på indersiden, men hos de fleste kortere og med en kraftig tand (retina- Fig. 3. Hoved af larven til Lacon murinus, set nedenfra. c. Cardo, b. Bindehud, st, m. Stipes (på kæberne), k. p. Kæbepalpe, y. Yder- flig, i. Inderflig, sm. Submentum, m. Mentum, st.l. Stipes (på underlæben), 1. p. Læbepalpe. culum) på inderkanten. På kæberne er det stærkt kiti- niserede cardo meget stort, langstrakt, ca. 3—4 gange længere end bredt. Stipes er lille, 3-kantet, ligeledes velkitiniseret og bærer en inderflig, en 2-leddet yder- flig og en 4-leddet kæbepalpe. Underlæbens nederste afsnit, submentum, der er af længde med kæbernes cardines, er som sædvanlig fast forbundet med disse. Det kan enten løbe spidst 3-kantet til forneden eller have omtrent parallelle sider. Det foran submentum liggende mentum (hage) er 4-kantet, blødhudet, og foran det ligger det 5-kantede stipes, der bærer de 2-leddede læbepailper. 1..—8. bagkropsled (og de 2 bageste thoraxled) viser på hver side et indtryk, der svarer til muskelfæster på kitinens inderside. Disse muskelindtryk er typisk linie- 134 formet og vinkelbøjet, således at vinklens ene ben går på tværs langs leddets forrand (tværgrenen), det andet ben går bagud langs leddets side (sidegrenen). Tvær- grenen kan være bred og riflet og samtidig dermed / VENS FRØEN É SE 6 BLE SE JOSE E ad Fig. 4. Epistoma med nasale af a. Lacon murinus, b. Corymbites aeneus, c. C.sjaelandicus, d. Athous niger. sidegrenen som en tydelig dyb linje (fig. 9), eller de kan være markeret ved, at den smalle del af leddet, der ligger foran tværgrenen og under sidegrenen ligger i et lidt højere niveau end resten af leddet (fig. 17), men den ene eller anden gren kan også være reduceret (fig. 10). 9. bagkropsled er hos de cylindriske larver oftest simpelt afrundet eller tilspidset bagtil, hos de bikon- vexe larver er det foroven udfladet og ender bagtil i 2 korte cerci"), der aldrig er tilleddede, men som oftest er 2-grenede. De 2 cerci (eller deres indergrene) be- grænser en udskæring, der bagtil har en oftest smallere åbning. 10. led, analleddet”), er en lille, tapformet ring, der oftest er anbragt under 9. rygleds forreste trediedel, 1) Ifølge G. Larsson (Danmarks Fauna, Biller XIX, p. 98) er disse dannelser ikke sande cerci, men en sekundær egenskab og bør benævnes urogomphi eller pseudocerci. Henriksens benævnelse er dog opretholdt i det følgende. ?) Ifølge G. Larsson (Danmarks Fauna, Biller XIX, p. 98—99) kan det i høj grad bestrides, om der her virkelig er tale om et egent- ligt led, idet sandsynligheden taler for, at det drejer sig om et lemmepar, der bæres af 9. led. 135 idet 9. bugled er meget kort. Enkelte former har et par kloagtige kitinudvækster på siden af analleddet. Ben findes, men er ret korte og svage, fodleddet kloagtig tilspidset. Fig. 5. Spirakel af larven til Agriotes lineatus. Åndehullerne (spiraklerne) tilhører den bifore type (fig. 5). Princippet er det samme som i buprest-spi- raklet: Der findes en åben spirakelspalte (a), hvori- gennem udåndingen sker. Indåndingen sker gennem de 2 langagtige, oftest parallelle, stærkt kitiniserede felter (b), specielt gennem den fine lyse stribe (c) man ser i midten af hver. Om smælderlarvernes levevis se ovenfor p. 11. Pupperne (fig. 6) er langstrakte, meget lignende de voksne dyr, forsynede med 8 karakteristiske bør- ster, hvoraf de 6 sidder på forbrystet, de 2 i bagenden Fig. 6. Puppe til Melanotus rufipes. 136 af dyret. Forvandlingen til puppe sker hos nogle arter om foråret og forsommeren; efter få ugers puppehvile kommer de da frem som fuldt udviklede dyr endnu samme sommer. Men de fleste arter forvandler sig til puppe om eftersommeren og efteråret, og når puppen efter 2—3 ugers forløb forvandler sig til det voksne dyr, bliver dette liggende hele vinteren igennem i puppe- hulen og kommer først frem næste forår. Alle de i Danmark repræsenterede slægter er kendt. Af Adelocera kendes dog kun larven til en fremmed form. Oversigt over de kendte danske smælderlarver. Meget forlænget. Bagkroppen hvid, blødhudet. Se. iøvrigt. p; 143: (Cardiopiorus)pu bis kik. Ju 2: Kortere. I hvert fald hele bagkroppens rygside fast. og.mørkere kitmiserel….… ; anet KØN SÅ Forbrystet længere end bredt. Mellem- og bag- brystet bredere end langt. Bagkropsleddenes hoveddel (scutum) omtrent kugleformet (fig. ss PR + dere eder sen ds Cardiophorus asellus. Alle brystleddene længere end brede. Bagkrops- leddenes scutum kegleformet Cardiophorus rufic&llis. Submentum trekantet. Nasale 3-delt. Mandiblerne mengler retinsculnmns sl sgl horn krakket Å. Submentum med omtrent parallelle sider. Nasale ender spidst eller 3-spidset (tretandet). Man- diblerne med retmaculunees 206. 7å TRU SAD Sy 9. bagkropsled foroven tværrynket (fig. 18). Anal- leddet kun Hat FR? DUN SE Lacon murinus. 9. bagkropsled foroven overstrøet med små korn. Analleddet stort, frit bevægeligt under 9. led (Adelécera). 9. bagkropsled ender simpelt afrundet eller med en uparret dannelse (fig. 7—16 og 33) ........ 6. 10. 11. 12. % 14. id. 137 9. bagkropsled ender i et par korte cerci (fig. 19—32 Eder 3 S TA SERGE, KR aFEr ar TØRRER MONS 18. 9. bagkropsled ender simpelt afrundet (fig.100g12) 7. 9. bagkropsled ender med en tandagtig dannelse MINE ét tungeformet fremspring .....:770.5%- 8. Punkteret. Hovedet hvælvet ... Sericus brunneus. Tæt tværrynket. Hovedet fladt foroven Ludius ferrugineus. 9. bagkropsled foroven affladet, endende i et tand- eller tungeformet fremspring (fig. 15 og 33).... 9. NBARKrOpSIed ender kegleformet ...…... 36000: 10. 9. bagkropsled med tydeligt bølget udtunget side- rand og endende i en spids midtertand (fig. 15) Melanotus rufipes. 9. bagkropsled med simpel siderand og endende i et tungeformet fremspring (fig. 33) Melanotus punctolineatus. FEKEet. og punkteret » 40550 SÅ TE ERE 11. BEER Det-punkteret 2 2. ar 03 onkel ERNE 16. 9. bagkropsled med tværrækker af store, børste- mættende knuder (fig. 11 og 16)... 1rekuds 12. 9. bagkropsled uden sådanne knuder........... 13: 3 tværrækker af knuder (fig.11) Dolopius marginatus. 2 tværrækker af knuder (fig. 16) Adrastus nitidulus. 9. bagkropsled uden øjeagtige muskelindtryk Agriotes aterrimus. 9. bagkropsled på hver side med et stort, øjeagtigt BEER VE (HE 7) 3654 00 rs RENEE 14. Fra det øjeagtige muskelindtryk går ingen længde- DET 71 RØSORERER RER DRE Agriotes elongatus. Fra det øjeagtige muskelindtryk går en tydelig keg delure bagud!) (fig. 14) 21000703 steder 15. Rynket, med iblandede fine og svage punkter Agriotes lineatus. Hovedsagelig punkteret, med færre og svagere RERREr 14.5 Agriotes obscurus (+ ustulatus). 1) Se også Agriotes sputator, nedenfor p. 148. 138 SES TS Ege 8. Procraerus. 11. Dolopius. 13. Ischnodes. 14. Agriotes aterrimus. 16. Adrastus. 17. Athous haemorrhoidalis. 15. Melanotus rufipes. Fig. 7-32. Bagkropsspidsen set fra siden (7—10). Bagkropsspidsen set fra oven (11—16 og 18—32). 5. og 6. bagkropsled, set fra siden (17). 21. Limonius. 29. -AÅ. kadmabrk. 30. A. niger. 31. A. subfuscus. 32. Denticollis lin. 140 35. Cor. incanus. 34. Cryptohypnus. 38. C. bipustulatus. 36. C. nigricornis. Limoniscus. 39. Athous mutilatus. Fig. 33—40. Bagkropsspidsen, set fra oven (39; til højre set fra siden). (fig. 33—38 efter F. I. van Emden, fig. 39 og 40 efter Husler). 141 16. Analleddet anbragt tæt ude under 9. bagkropsleds BRkipDids. (Ag:8) ss Elsker Procraerus tibialis. Analleddet anbragt langt fortil på 9. bagkropsleds ED) 2021 Frb eter es LSE 17 17. 9. bagkropsled lige fra grunden tilspidset med tværrækkestillede knuder (fig. 13) Ischnodes sanguinicollis. 9. bagkropsled ved grunden cylindrisk, uden knu- ENE res FUN DEERE ER, Elater. 18!). Hver cerce ender simpelt indadbøjet (fig. 20, EET SED AE ENES ER 19 Hver cercejender i 2 -divergerende grene... : 21. 19. Cerci ret lange, tilspidsede, udskæringen mellem dem stor og bred (fig. 34) Cryptohypnus quadripustulatus. Cerci korte med buet spids, udskæringen mellem ag NET TREE ERE REESE ERE SENER PERS T SE0 S 20. 20. 9. bagkropsled i midten med et fladt grubet indtryk 1 TS SØNS LE Rea ESS BUBESSET SER Pheletes aeneoniger. 9. bagkropsled uden midtergrube (fig. 21) Limonius sp. ål) HI Bbagkropsled fortsætter sig direkte ie ercens indergren som hovedgren, medens den langt svagere ydergren sidder som en bigren på denne ENE se Bier ber heder ore 22. Cercens 2 grene lige kraftige, eller ydergrenen må betragtes som hovedgren (fig. 22—32, 35—37, ERE HD seek Lee ER 23. 22. Indergrenen ca. dobbelt så lang som bred (fig. 38) Corymbites bipustulatus. Indergrenen ikke nær dobbelt så lang som bred Tr ne "1 ERNE Hypolithus riparius. 23. 9. bagkropsled uden længdemidtfure (fig. 22, 23, NE re sk de ranked SN BERT 24. 9. bagkropsled med en længdemidtfure (fig. 24, 0 04:03 1 Suk GaS ES Sa ERE 33. 1) Sondringen i nr. 18 og 21 er skønsmæssig og kan være van- skelig, og i tvivlstilfælde må sammenligning med de citerede figurer foretages. 24. 25. 26. ål. 28. 29. 30 3% 32. 33. 142 Udskæringen mellem de 2 cerci lille med snæver åbning: (fig22 23, 35, AD) 1.0. KRÆ NEEDS 25. Udskæringen mellem de 2 cerci stor med vid åb- ning: (lig. 25-27, :36, 37)... 0. are ERE 28. Ydergrenen på cerci meget lang, spids og stærkt krogformet (fig740) AR. Limoniscus violaceus. Nilbrgrenen på sete ko. 20 03 0 re RR NER 26. Kindbakkernes inderrand foruden retinaculum med en. præapical tand ;… Corymbites ineanus. Kindbakkerne uden sådan præapical tand....... 27. Muskelindtrykkenes grene danner en meget stump vinkel med hinanden Corymbites pectinicornis. Muskelindtrykkenes grene danner en omtrent ret vinkel med hinanden Corymbites sjaelandicus. 9. bagkropsled med store grubepunkter (fig. 26). Larven med 4 store mørke pletter på hvert led, så at der viser sig 4 mørke længdebånd på den ellers Jyse Fysio Hypoganus cinctus. 9. bagkropsled uregelmæssigt rynket. Leddene ikke med 4 mørke pletter ss, osho.bskordees 29. 9. bagkropsleds 2 længdefurer forbundet ved et beærindirsk see. mo Corymbites purpureus. 9. bagkfopsled uden tvernmdtryk une 30. . 9. bagkropsled punkteret og rynket (fig. 25) Corymbites castaneus. 9. bagkropsled tættere rynket, men uden punkter (DE 277 FB IT) ed BA hans se e NES Så Leddene med mørkt tværbånd Prosternon -tessenlaTtun Leddtne den Mørkt Værne, FDD KER JØDER 32. Leddene ret fint punkterede. Nasale tretandet, midtertanden meget større end ydertænderne Corymbites nigricornis. Leddene ret groft punkterede. Nasale med 3 små, lige store kændeshs DS Corymbites impressus. Nasale ender spidst i 1 tand Corymbites aeneus. Nasale med å. HæRHEE . %5 xsion ke 5 er lee SRDRRDE 34. 143 34. Udskæringen mellem cerci lille med snæver åbning. Cercens indergren glat (fig. 32). Et trekantet areal bagtil på hvert led omtrent glat (Denticollis) 35. Udskæringen mellem cerci enten stor med vid åb- ning eller lille med snæver åbning, men i så fald har cercens indergren enten en stor, bagudven- mente tand eller er meget ujævn (Athons). 1.36: 35. Muskelindtrykkenes tværgren med forranden bøl- get, dannende fine, opadkrummede tænder. Far- RER MERE MØRE 1004 24 CASA Denticollis linearis. Muskelindtrykkenes tværgren lige, simpel. Farven BURE 5 sne ne Denticallis rubens: 36. Udskæringen mellem de 2 cerci stor. Åbningen vid, mindst halv så bred som udskæringens diameter 30) i yes RE NER RE RER 37; Udskæringen lille med snæver åbning (fig. 29, 31) 39. 37. Ydergrenen på cerci meget lang, opadbøjet og Hemmet (fig: SY) 0.08 Athaus mutilatug Ruse En kort, butspidset .….. 5.004 34237 ss nene 38. 38. 9. bagkropsled forsynet med store gruber (fig. 28). Tværgrenen på hbagkropsleddenes muskelind- Es i 7 va ede Athous villosus. 9. bagkropsled rynket og punkteret (fig. 30). Tvær- BE ET Te ses n elv kk in Athous niger. 39. .Cercens indergren har en stor, bagudrettet bigren (fig. 29)... Athous haemorrhoidalis + vittatus. Cercens indergren simpel men temmelig ujævn SEE Er Re Athous subfuscetus. Cardiophorus asellus (fig. 41 a, b). Meget tynd og forlænget. Hoved og bryst ret stærkt kiti- niseret. Forbrystet længere end bredt, de 2 andre brystled bredere end lange. Bagkroppen bleg og blød med 3 længde- furer både på ryg og bug. 2.—7. bagkropsled er delt på tværs i 3 omtrent lige lange partier, hvoraf det midterste, scutum, er bredest, omtrent kugleformet og bærer spiraklerne, der kan skydes kikkertagtig ud fra kropsiden. På 1. bagkropsled 144 mangler det forreste, på 8. bagkropsled det bageste af de 3 ledafsnit. 9. bagkropsled er bagtil jævnt afrundet tilspidset. Analleddet har på hver side et langt, lyst, krogformet ved- hæng. Benene er små. Fig. 41. Cardiophorus asellus, a. larven, b. hovedet set fra oven. Mærkelig er også hovedets bygning. Øjnene sidder, i mod- sætning til det hos smælderlarver almindelige, på hovedets overside, lige over følehornene, hvis 2. led er langt det største. Nasale rager frem som en stor 4-kantet plade, der fortil i midten har et ekstra fremspring. Kindbakkerne er meget dybt kløvede i en øvre gren, der i randen er meget ujævnt tandet, og en nedre gren, der er skeformet udhulet på undersiden. 145 Maxillerne er især mærkelige ved deres børstebesætning: Langs sideranden af cardo findes en længderække af ca. 10 børster og på indersiden af dens fremadvendende ende lige- ledes en halv snes stråleformet udstående, delvis fjerformede børster. Længde 30 mm. Træffes under mos og i myreboer, i skove. De ejendomme- lige mandibler synes at tyde på, at den ikke selv kan forskaffe sig sin føde. Cardiophorus ruficollis. Skelnes fra asellus ved, at alle brystleddene er længere end brede, og ved at bagkropsleddenes scutum-del er kegleformet, ikke kugleformet. Træffes dels i sandet under planterester, dels i møre nåle- træs- og egestubbe. Lacon murinus (fig. 18). Bikonvex, ret flad. Brunliggul med hoved, prothorax og 9. bagkropsled mørkere. Bagkroppens muskelindtryk udviske- de. 9. bagkropsled foroven fladt med 2 længdefurer, iøvrigt bølget tværrynket. Sideranden som en opstående køl, der er besat med mindst 5 spidse tænder. Cerci med 2 korte grene, der står i forlængelse af leddets sidetænder. Udskæringen mellem cerci omvendt æg-lancetdannet, fremefter løbende spidst til. Åbningen bagud noget smallere. Længde 26 mm. I jorden på marker og enge under græs, ofte i muldvarpe- skud. Jfr. ovenfor p. 22. Sericus brunneus (fig. 10). Cylindrisk, åleagtig smuttende i sine bevægelser. Punkteret. Oversiden sortebrun, bugen lysere. Hovedets overside hvæl- vet. Nasale med 1 tand. Muskelfæsterne kun med tydelig liniedannet sidegren. 9. bagkropsled cylindrisk, mod spidsen kun lidet kegleformet tilspidset, bagtil rundet af uden nogen terminaltand. Længde 20 mm. I skove på tørre steder, oftest under mospuder (Dicranum scoparium). Jfr. ovenfor p. 39. Victor Hansen: Smældere og Pragtbiller 10 146 Ludius ferrugineus (fig. 12). Cylindrisk. Fint, men tæt tværrynket. Gulbrun-rødbrun. Nasale med 3 korte, stumpe tænder. Muskelfæsterne med liniedannet sidegren. Tværgrenen repræsenteret af 2 par korte skråindtryk tæt ved ryggens midtlinie. 9. bagkropsled cylindrisk, mod spidsen kun svagt kegleformet tilspidset, bagtil rundet af uden terminaltand. Børstegruberne på dets bageste halvdel står for en stor del i tydelige tværrækker. Længde 45 mm. I løvtræ, jfr. nærmere ovenfor p. 37. Melanotus rufipes (fig. 15). Cylindrisk. Rynket og punkteret. Kraftig rødbrun. Nasale ender i 1 but afrundet tand. Muskelfæsterne med en bred, tværelliptisk, riflet tværgren og en meget kraftig liniedannet sidegren. 9. bagkropsled foroven bagtil udfladet, med 4 længde- furer, hvoraf de ydre kun findes på det ikke udfladede parti. Sideranden kølet opadbøjet med flere udbugtninger, hvoraf det sidste par er tydeligst. Leddet ender i en uparret terminal- tand. Længde 33 mm. I løv- og nåletræ, jfr. ovenfor p. 52. Melanotus punctolineatus (fig. 33). Adskilt fra rufipes ved, at 9. bagkropsled ikke har tydeligt udbugtede sider og ikke har spidst tandformet, men bredt tungeformet spids. jfr. v. Emden 1945, p. 21. I jorden ved planterødder. Dolopius marginatus (fig. 11). Cylindrisk. Rynket og punkteret. Brunliggul. Nasale med 3 tænder, hvoraf den midterste står frem foran de 2 side- tænder. Hos den fuldvoksne larve synes dog midtertanden at være »slidt« sådan ned, at nasale bliver stumpt. Muskel- fæsterne kun med tydelig sidegren, og selv denne svag. 9. bagkropsled bagtil kegleformet tilspidset, endende i en 147 terminaltand og med 3 rækker børstebærende knuder. Længde 15 mm. I skove i jorden, jfr. nærmere ovenfor p. 41. Adrastus nitidulus (limbatus Henr.) (fig. 16). Cylindrisk. Rynket og punkteret. Nasale med 3 ensdan- nede tænder, der sidder i samme højde. Muskelfæsterne kun med tydelig sidegren, og selv denne svag. 9. bagkropsled bagtil kegleformet tilspidset, endende i en terminaltand, og med 2 rækker børstebærende knuder. Længde ca. 8 mm. Taget i en humlerede. Agriotes aterrimus (fig. 14). Cylindrisk. Rynket og punkteret. Gulbrun med for- og bagende lidt mørkere. Undersiden lysere. Nasale med 3 tænder, i højde med de fremefter ragende hjørner på den øvre mundrands sidedele. Muskelfæsterne med tydelig, riflet tværgren. Sidegrenen tydelig, liniedannet. 9. bagkropsled bagtil udbuet kegleformet tilspidset "med en kort, vorte- formet terminaltand. Længde 25 mm. Både i jorden og i rådnende stubbe. Agriotes elongatus. Cylindrisk. Rustgul-gulbrun, med en lys længdestribe på grænsen mellem ryg- og bugskjoldene. Nasale med 3 tænder. De fremefter ragende hjørner på den øvre mundrands side- dele når langt frem foran nasale. Muskelfæsterne meget svage, især sidegrenen utydelig. 9. bagkropsled kegleformet til- spidset, med en terminaltand. 9. leds muskelfæster er et par store, mørke, øjeagtige dannelser, hvorfra ingen længdefure går bagud. Længde 27 mm. Fundet i jorden, jfr. ovenfor p. 44. Agriotes lineatus (fig. 7). Cylindrisk. Rynket og punkteret, mest rynket. Blegt brun- gul. Nasale som hos A. elongatus. Kindbakkerne har tæt under 10? 148 spidsen en kort, bred ekstratand. Muskelfæsterne meget svage. 9. bagkropsled bagtil kegleformet udbuget, med en terminal- tand. Fra det øjeagtige muskelfæste går der en tydelig længde- fure bagud. Længde 20 mm. Denne og den følgende arts larver gør alvorlig skade for jordbruget, jfr. nærmere om levevis ovenfor p. 45. Agriotes obscurus. skelnes fra lineatus ved at være hovedsagelig punkteret, med færre rynker og ved at have en lys længdestribe på grænsen mellem ryg- og bugskjoldene. Samme levevis som lineatus. Agriotes sputator. Kan ifølge v. Emden 1945, p. 23, skelnes fra lineatus og obscurus ved tydeligere mikroskulptur på leddenes præterga (præscuta; den smalle del af leddet, der ligger foran tvær- grenen, se ovenfor p. 134), og på partiet mellem og omkring hofterne. Vistnok samme levevis som lineatus og obscurus. Om den vanskelige adskillelse af larverne til A. lineatus, obscurus og sputator se v. Emden 1945, p. 23—24 og Korschef- sky p. 224. Agriotes ustulatus. angives at stemme overens med obscurus med undtagelse af, at 9. bagkropsleds runde muskelindtryk er mindre og terminal- tanden grovere og længere. Længde 18 mm. I jord. Går i Frankrig på majs, sukkerroer og tobak. Procraerus tibialis (fig. 8). Cylindrisk. Groft punkteret. Rødlig brun med gullig under- side. Nasale med 3 tænder. Muskelfæsterne meget svage, sidegrenen tydeligst. 9. bagkropsled meget højt, bagtil ind- snævrende, med sideranden helt bagtil et par gange udvidet, endende i en terminaltand. Bugdelen til 9. led er meget lang, 149 så at analleddet omtrent kommer til at sidde under rygdelens spids. Længde 12 mm. I ved, jfr. nærmere ovenfor p. 85. Ischnodes sanguinicollis (fig. 13)!). Cylindrisk. Groft punkteret. Gul. Nasale med 1 tand. Muskelfæsterne med liniedannet, tydelig sidegren, der ikke er forbundet med tværgrenen, i hvis ophøjede forrand der findes flere halvcirkelformede indsnit. 9. bagkropsled kegle- formet tilspidset, med en terminaltand og med 3 tværrækker af ret små, børstebærende knuder. Længde ca. 15 mm. Især i hule løvtræstammer, jfr. nærmere ovenfor p. 82. Elater (fig. 9). Cylindrisk. Groft grubepunkteret. Punkterne af forskellig størrelse. Gulbrun-rødbrun. Nasale med 1 tand. Muskel- fæsterne med. bred, riflet tværgren og tydelig, liniedannet sidegren. 9. bagkropsled bagtil kegleformet tilspidset, med en spids terminaltand. Fra hver af de riflede tværgrene går 2 længdefurer bagud. Da der kun haves få sikkert bestemte Elater-larver her fra landet til at bygge artsbeskrivelserne på, og da larverne af de forskellige Elater-arter er meget vanskelige at give sikre og brugelige karakterer for, skal her ikke gives nogen adskil- lelse af de enkelte arter.?) 1) Korschefsky (p. 223, note 2) bestrider, at K. Henriksens be- skrivelse og tegning angår Ischnodes sanguinicollis, og henviser til Husler, p. 393—394 med tavle V, fig. 1. I 1932 fandtes nogle smælder- larver i Dyrehaven i en el, i hvilken nogle imagines af arten var taget, og i en tæt ved stående bøg (eg?). Disse larver, der findes på Zoologisk Museum i København, stemmer, i hvert fald for så vidt angår 9. bagkropsled, med K. Henriksens tegning og be- skrivelse, og Korschefskys påstand synes ikke at have tilstrække- ligt grundlag. Se også F. I. van Emden 1945, p. 32 og p. 35, fig. 31. 2?) En sammenstilling af, hvad man vidste, især fra litteraturen, angående de kendte larveformer, blev givet af K. Henriksen i En- tom. Medd. 9. bind (1911), p.248—255. Nyere arbejder foreligger, fra F. I. van Emden 1945, p. 21—23 og H.F.van Emden 1956, p. 167—188. 150 Pheletes aeneoniger (fig. 20). Bikonvex. Fint punkteret. Livlig gulrød eller safrangul. Nasale kort, med 3 afrundede tænder. Mandiblerne med en ekstratand tæt ved spidsen. Muskelfæsterne med begge grene korte, gående jævnt bueformet over i hinanden. 9. bagkrops- led foroven fladt, rynket og punkteret, med 1—2 par længde- furer samt et fladt indtryk i midten. Siderandene listeformet ophøjede med svage småtænder. Ved basis af de simple, ind- adkrummede cerci et par meget korte knuder. Længde 9 mm. Især på tørre, solrige, mos- eller græsklædte steder. Limonius sp. (sml. fig. 21). Bikonvex. Rynket punkteret. Rustbrunlig-gul. Nasale med 1 tand. Muskelfæsterne med de 2 grene temmelig lange. 9. bagkropsled foroven fladt, uregelmæssig rynket, med 2 par furer. Sideranden listeformet ophøjet, først ved basis af cerci findes en ret stor, 3-kantet tand. Cerci cimple, indadkrum- mede. Længde 14,5 mm. På solrige, tørre steder i jorden under græs og mos. Da Limonius-arterne ikke er sikret ved klækning her i landet, og da det tegnede dyr viser flere afvigelser fra beskri- velsen af nigripes (det er f. eks. rent punkteret, ikke rynket punkteret, o. a.), er det formodentlig ikke denne art, men kan kun bestemmes som Limonius sp. Ifølge Cooper p. 128—129 ligner larverne til Limonius mi- nutus, L. aeruginosus og Corymbites incanus hinanden, men lader sig adskille ved forskellige karakterer bl. a. med hensyn til kindbakkerne, rygleddenes skulptur og behåring og formen af cerci. Den hos v. Emden 1945, p. 19 (med fig. 5, p. 31) som L. minutus betegnede larve er C. incanus. Hypolithus riparius (fig. 19). Bikonvex. Rynket og punkteret. Brunliggul,- fortil lidt mørkere. Nasale med 3 spidse tænder, hvoraf den midterste er langt den største. Muskelfæsternes 2 grene begge ret korte, når ca. halvvejs hen imod henholdsvis ryggens midtlinje og leddets bagrand. 9. bagkropsled foroven fladt, rynket, med 151 1 par længdefurer og — oftest — et grubeformet indtryk i midten. Sideranden listeformet ophøjet, med 3—4 par tænder, den bageste størst. Cerci tvegrenede, indergrenen størst. Grenenes spidser opadbøjede. Udskæringen mellem cerci stor, oval-ægdannet, med vid åbning. Længde 14 mm. På lave enge, ved bredden af søer, åer og fjorde. Cryptohypnus quadripustulatus (fig. 34). Adskiller sig fra Hypolithus riparius ved, at cerci er simple, ikke tvegrenede, og udskæringen imellem dem smal. Fra Pheletes aeneoniger og Limonius, som den ligner i disse hen- seender, adskilles den let ved, at cerci er meget længere og spidsere og udskæringen imellem dem større og bredere. Jir. v. Emden 1945, p. 16 og 18. I jorden. Corymbites pectinicornis (fig. 22). Bikonvex. Bagkropsleddene tværrynkede og punkterede. Smudsig kastaniebrun. Nasale med 1 tand. Muskelindtryk- kenes 2 grene lange, dannende en stump vinkel med hinanden. 9. bagkropsled langt, foroven fladt, rynket, med 4 længde- furer. Sideranden listeformet med 3 små tænder. Cerci med kort, bred, indefter rettet indergren. Ydergrenen slank, spids, opadbøjet. Udskæringen lille, oval, med smal åbning. Længde 28 mm. PÅ enge, i jorden. Jfr. ovenfor p. 26, Corymbites sjaelandicus (fig. 23). Bikonvex. Bagkropsleddene rynkede og punkterede. Livlig brunliggul. Nasale med 3 spidse tænder, den midterste størst. Muskelindtrykkene med begge grene temmelig lange, dan- nende en ret vinkel med hinanden. 9. bagkropsled foroven fladt, men den forreste del af det udfladede parti pudeformet hvælvet; rynket med 4 længdefurer. Sideranden listeformet med stumpe tænder. Cerci med kort, tyk, indadrettet inder- gren. Ydergrenen kort og smal, opadrettet. Udskæringen 152 lille, rhombeformet-oval eller ægdannet-oval, med smal åb- ning. Længde 26 mm. På fugtige enge, også i skove, under græs eller mos. Jfr: ovenfor p. 27. Corymbites incanus (fig. 35). Nærstående til de to foregående og ligesom disse med lille og kun smalt åbnet udskæring mellem cerci, men adskilt fra dem ved, at kindbakkernes inderrand foruden retinaculum har en præapical tand. Jfr. Cooper p. 128—129 og v. Emden 1945, p. 19 og 31 (fig. 5), hvor arten fejlagtigt er opført som Limonius minutus. Larven vistnok i jorden. Corymbites aeneus (fig. 24). Bikonvex. Svagt rynket og punkteret. Blegt gul, ofte med svage længde- og skråbånd, idet muskulaturen skinner igennem den tynde kitin. Nasale med 1 tand. Muskelindtryk- kenes 2 grene korte, men af ens længde. 9. bagkropsled for- oven fladt, rynket, med 2 par længdefurer, hvoraf de inderste bagtil løber sammen til en uparret midterfure. Sideranden listeformet med 3 brede tænder. Cerci korte og brede, yder- grenen opadbøjet, indergrenen skråt bagudbøjet med en tydelig knude på ydersiden. Udskæringen bred, 4-kantet, åbningen kun lidet indsnævret. Længde 23 mm. I jorden på marker og enge; træffes ofte i mængde på cikoriemarker, hvor angrebet kan få økonomisk betydning, således. et stort angreb i 1906—07 i Vamdrupegnen. Jfr. oven- for ;p 31, Corymbites purpureus. Bikonvex. Punkteret. Rødlig-gulbrun med et bredt mør- kere tværbånd på hvert led. 9. bagkropsled foroven fladt, rynket, med 1 par langt fra hinanden stående længdefurer, der er forbundet indbyrdes ved et tværindtryk. Cercens 2 grene omtrent ens store, rettede noget opad. Udskæringen 153 af form som den i en støvleknægt (bredt spateldannet) med meget vid åbning. Længde 19 mm. Især under mos og i jord, jfr. ovenfor p. 28. Corymbites castaneus (fig. 25). Bikonvex. Rynket og punkteret. Gult kastaniebrun med et bredt, skarpt begrænset, i midtlinien afbrudt mørkt tvær- bånd på hvert led. Nasale med 3 spidse tænder. Muskel- fæsterne med meget lange grene, tværgrenen når omtrent ryggens midtlinie. 9. bagkropsled foroven fladt, rynket og punkteret, med 2 par længdefurer, hvoraf det indre par dog kan være reduceret til et par små, noprede partier (sml. fig. 27). Sideranden listeformet med velafsatte tænder. Cerci slanke, med de 2 grene skråt opadbøjede. Udskæringen kredsrund-ægdannet med vid åbning. Længde 21 mm. Kord og mørt ved, jfr: ovenfor p. 28. Corymbites nigricornis (fig. 36). Nærstående til Prosternon tesselatum og ligesom denne med stor, bredt åbnet udskæring mellem cerci og rynket, men ikke punkteret 9. bagkropsled, men adskilt fra den ved, at leddene ikke har noget mørkt tværbånd. Leddene ret fint punkterede. Nasale kort, tretandet, midtertanden meget større end ydertænderne. Udskæringen mellem cerci ca. så langsom bræd: Jfr. v. Emden 1945, p. 20 og 33 (fig. 20), hvor arten fejlagtigt er opført som C. incanus. Corymbites impressus (fig. 37). Meget nærstående til nigricornis, men adskilt fra den ved, at leddene er ret groft punkterede, nasale aflangt med 3 små, lige store tænder og udskæringen mellem de længere cerci betydeligt længere end bred. Jfr. v. Emden 1945, p. 20. og 33 (fig. 21), hvor arten fejlagtigt er opført som nigricornis. Corymbites bipustulatus (fig. 38). Ligesom de 5 foregående med stor, bredt åbnet udskæring mellem cerci; men adskilt fra dem ved, -at indergrenen .på 154 cerci er meget længere, medens ydergrenen er reduceret til en lille knude. Indskæringen betydeligt længere end bred. Leddene sortplettede. Jfr. v. Emden 1945, p. 19 og 33 (fig. 18). Om levevis se ovenfor p. 33. SR S Te nen i Ål & RSS se er kr | EN SEES HERSSSSREE SNU NWW WWW SNWVWVEN N Å NWWINNY Y| AN SS SQ NSSS vs = Hs | EDEN | ER AW ks RUG Kr Kr KEN Q NSY NSSS - ANY AW SJ RG AMVINUNIEN RSS NSSS => KSIS N! >» SW SOS ” Fig. 42. Larven til Hypoganus cinctus. Prosternon tesselatum (fig. 27). Ligner Corymbites castaneus meget, men adskiller sig fra den især ved følgende: De mørke tværbånd på leddene er bredere og ikke så skarpt begrænset og oftest ikke afbrudt i midten. 9. bagkropsled er kun rynket, ikke punkteret, og de indre længdefurer er vist altid reduceret til 2 små noprede partier. Længde 17 mm. Både i jorden på enge og under fyrrebark. Hypoganus cinctus (fig. 26, 42). Bikonvex. Utydelig rynket. Bleggul med for- og bagende sortebrun. Endvidere er 4 store pletter på hvert led sorte- brune, så at larven har 4 mørke længdebånd. Nasale med 1 spids. Muskelindtrykkenes 2 grene korte, af ens længde. 9. bagkropsled foroven fladt, dybt punkteret, uden tydelige længdefurer. Sideranden listeformet med 3—4 små tænder. 155 Cerci med opadbøjet ydergren, skråt bagudbøjet indergren. Udskæringen tværoval med meget vid åbning. Længde 13 mm. I rådnende træ, jfr. nærmere ovenfor p. 36. Denticollis linearis (fig. 32). Bikonvex. Leddenes sidedele punkterede og tværrynkede, medens midterpartiet bagtil på leddene danner en omtrent upunkteret trekant. Sortbrun eller brunligsort foroven. Nasale med 3 afrundede tænder. Muskelindtrykkene med ret kort sidegren, tværgrenen med bølget, tandbesat forrand, nående lige til ryggens midte. 9. bagkropsled foroven fladt, tværrynket, med en kort midterfure. Foran denne 2 små, noprede partier som rester af et par længdefurer. Sideranden listeformet med 3 tænder. Cerci med glat, indadrettet inder- gren. Ydergrenen 3—4 gange så lang, opadbøjet, krogdannet i spidsen. Udskæringen tværoval med meget smal åbning. Længde 21 mm. Især i egegrene, jfr. nærmere ovenfor p. 96. Denticollis rubens. Bikonvex. Punkturen som hos linearis. Brungul, for og bag dog lidt mørkere. Muskelindtrykkene med lang side- gren, tværgrenen lige, ikke tandet. 9. bagkropsled omtrent som hos linearis, kun er rynkningen mere stråleformet ordnet. Længde 20 mm. I bøg og i el (i døde grene). Åthous villosus (fig. 28). Bikonvex. Meget groft punkteret, punkterne ofte flydende sammen i tværrynker. Oversiden mørk. Nasale med 3 stumpe tænder. Muskelindtrykkene med ret kort sidegren. Tvær- grenen noget længere, dens forrand med skarpe, opadkrum- mede tænder. 9. bagkropsled foroven fladt, med store gruber, med 1 par længdefurer, der bagtil flyder sammen til en upar- ret midterfure. Sideranden listeformet, med ret kraftige side- tænder. Cerci med skråt indadbøjet indergren, ydergrenen 156 kortere, skråt opadbøjet. Udskæringen ægdannet med bred åbning. Længde 26 mm. Om levevis se ovenfor p. 56. Athous niger (fig. 30). Bikonvex. Tæt tværrynket og punkteret, tættest på si- derne. Rustgul, lidt mørkere for og bag. Nasale med 3 korte, stumpe tænder. Muskelindtrykkene med temmelig kort side- gren. Tværgrenen når midtlinien. 9. bagkropsled foroven fladt, rynket og punkteret, med 2 par længdefurer, hvoraf de indre bagtil flyder sammen i en uparret midterfure. Sideran- den listeformet, med ret kraftige tænder. Cerci slanke med korte, skråt opadrettede grene. Udskæringen bred, nærmest tværoval med meget vid åbning. Længde 18 mm. Især i jorden på enge og dyrkede marker. Athous haemorrhoidalis (fig. 29). Bikonvex. Bagkropsleddene rynkede og punkterede. Brun- liggul. Nasale med 3 spidse tænder. Muskelindtrykkene med lang sidegren, tværgrenen når midtlinien. 9. bagkropsled foroven fladt, groft tværrynket, med 3 længdefurer, hvoraf den uparrede kan variere i længde. Sideranden kileformet med 4 par tænder. Cerci med kort, kantet, indadbøjet indergren, der har en stor, bagudrettet bitand. Ydergrenen slank, skråt opadbøjet, med krogformet spids. Udskæringen halvt kreds- rund-tværoval med snæver åbning. Længde 24 mm. I jorden, jfr. nærmere ovenfor p. 59. Athous vittatus. Ligner haemorrhoidalis meget, adskiller sig fra den ved at være mere punkteret og svagere rynket, hvad der især viser sig på de sidste bagkropsled før 9. led. Sidetænderne på 9. leds siderande er også smallere og spidsere, ligesom der er flere andre skelnemærker, der dog alle er lige så vanskelige at præcisere, da det kun er gradsforskelligheder, der er imel- lem vittatus og haemorrhoidalis. Længde 18 mm. I jord, jfr. nærmere ovenforsp: 60; 157 Athous subfuscus (fig. 31). Bikonvex. Spredt rynket punkteret. Brunliggul. Nasale med 3 spidse tænder. Muskelindtrykkene med lang sidegren. Tværgrenen når midtlinien. 9. bagkropsled foroven fladt, tværrynket, med en kort midterfure. Foran denne 2 små noprede partier som rester af et par længdefurer. Sideranden listeformet, med 3—4 tænder. Cerci med ujævn, indadrettet indergren. Ydergrenen lang, opadbøjet, krogdannet i spidsen. Udskæringen halvt kredsrund-tværoval, med meget snæver åbning. Længde 18 mm. I jorden, jfr. nærmere ovenfor p. 61. Athous mutilatus (fig. 39). Nærstående til niger og ligesom denne med bred, vidtåbnet udskæring mellem cerci, men let adskilt fra den, såvel som fra A. villosus og fra Corymbites-arter med lignende karakter, ved, at ydergrenen på cerci er meget lang, opadbøjet og krog- formet, mindst dobbelt så lang som indergrenen, der er ganske kort, tornformet. Bleggul med brunligt hoved og 1. thoraxled. Jfr. v. Emden 1945, p. 25, Husler p. 388—390 med indgående beskrivelse og tegning (tavle V, fig. 4) og Thure Palm 1954, Bois sog 17 (fig. 7). I hule træer, jfr. nærmere ovenfor p. 55. Limoniscus violaceus (fig. 40). Kendetegnet ved at 9. bagkropsleds indskæring mellem cerci er lille og meget smalt åbnet og adskilt fra Corymbites- arter med lignende karakter ved, at ydergrenen på cerci er meget længere og stærkt krogformet. Fra Athous mutilatus og Denticollis med noget lignende ydergrensform adskilles den let ved manglende midtfure på 9. bagkropsled, fra førstnævnte tillige ved den lille, smalt åbnede udskæring. Eeddene brungule. Jfr. v. Emden 1945, p. 17 og 31 (fig. 12) og Husler p. 386—388 med indgående beskrivelse og tegning (tavle Y, fig. 2). I hule træer, jfr. nærmere ovenfor p. 65. 158 2. Eucnemidae. Af K. Henriksen omtales kun de 2 af vore 4 Eucne- mide-arter, nemlig Melasis buprestoides og Eucnemis capucina, for den sidstes vedkommende kun det ene (yngre) af de to meget forskellige larvestadier. Thure Palm har i 1960 (Opuse. Entom/ "1960, 9. 157-169, med supplement af Stig Lundberg i Svensk Entom. Tidskr. 1962, p. 89—94) behandlet Eucnemide- larverne, deriblandt også alle vore 4 arter. Af dette arbejde gives her et uddrag. Larverne tilhører to forskellige typer: en Buprestide- lignende, der er lidet kitiniseret, tynd- og blødhudet og oftest ligger krummet i sine gange (Melasis, Eucne- mis i ældre stadium), og en Elateride-lignende, der er stærkere kitiniseret, med tykkere hud og oftest ligger helt udstrakt i sine gange (Xylobius, Dirrhagus, Eu- cnemis i yngre stadium). Fælles for begge typer er, at kindbakkerne har udadbøjede spidser, der ligner sav- tænder; også hovedets sider har hos mange arter især fortil tandlignende fremspring; munddelene ufuld- stændigt udviklede, øjne, følehorn og ben mangler næsten ganske; larven har 9 par runde eller ovale spirakler, kun pro- og metathorax samt sidste bag- kropsled uden spirakler. Larverne lever i trøsket ved af løvtræer, sjældnere af nåletræer, især i bløde, fugtige partier under en ydre, hård vedskal; de lever af veddet og er meget træge dyr. Oversigt over vore arter. 1. Larven Buprestide-lignende, kroppen overvejende hvid og blødhudet. Bagkropsspidsen uden kiti- nisering. Hovedets forreste del ikke påfaldende [AS 159 udvidet og ikke fladtrykt eller på siderne tandet. Kindbakkerne forholdsvis store, ret bevægelige 2. Larven Elateride-lignende, overvejende gul eller gulhvid, mindre tynd- og blødhudet. Bagkrops- spidsen mere eller (Xylobius) mindre stærkt ki- tiniseret. Hovedets forreste del påfaldende ud- videt, fladtrykt og på siderne tandet. Kindbak- FE Ad, mindre bevægelige. . 600 reunds se d. Prothorax stort, meget bredere end meso- og meta- thorax, på ryggen med to skarpe, T-formede eller sjældnere blot vinkelformede, kitiniserede ere. Melasis buprestoides. Prothorax mindre, ikke bredere end meso- og meta- thorax, uden kitiniseringer på ryggen Eucnemis capucina, ældre stadium. . bagkropsleds spidsparti kun svagt kitiniseret og ikke eller kun utydeligt punkteret Xylobius corticalis. . bagkropsled spidsparti kraftigt kitiniseret og me, undertiden rynket, punkteret 2.285. 4; 4. . bagkropsled både på over- og underside ved for- randen med et stort, trærovalt felt, der er mat som følge af chagrinering og kort behåring Eucnemis capucina, yngre stadium. . bagkropsled hverken på over- eller undersiden med et sådant felt. ...... Dirrhagus pygmaeus. Melasis buprestoides (fig. 43). Kroppen langstrakt, parallelsidet, svagt affladet, hvid, hovedet, prothoraxs skjolde og spiraklerne i varierende ud- strækning rødligt kitiniserede, leddene iøvrigt blegt gulbrunt plettede. Følehornene meget korte, treleddede, kun spidsen synlig fra oven. 9. bagkropsled med bredt afsat, opadbøjet siderand, 4.—8. bagkropsled på undersiden med en lille, tvær- oval hornplade. Længde indtil 20 mm. I Sverige især i bøg og avnbøg, men også i birk, poppel, eg og ahorn. Jfr. nærmere om levevis ovenfor p. 102. Fig. 43. Larven til Melasis buprestoides, undersiden. Fig. 44—47. Oversiden af larverne til Eucnemis capucina, ældre stadium (44) og yngre stadium (45), Dirrhagus pygmaeus (46) og Xylobius cor- ticalis (47). H. hornplade (efter Thure Palm). Eucnemis capucina (fig. 44 og 45). Som det fremgår af oversigten, har denne art to meget forskellige larvestadier, et yngre Elateride-lignende og et ældre Buprestide-lignende, der synes at være et hvilestadium og vistnok kun er truffet i puppelejet. Yngre stadium (fig. 45): Ligner i farve, kropsform, ho- vedets karakterer og kitinisering Dirrhagus, men adskiller sig ved det i oversigten nævnte kendemærke. Kitiniseringen på prothorax næppe stribet, men, især på oversiden, stræk- kende sig ud til siderne. Alle thorax- og bagkropsled har på over- og undersiden et mat, gulbrunt felt. Hornplade findes 161 på over- og undersiden af metathorax og 1.—6. bagkropsled samt på undersiden af 7.—8. bagkropsled. Længde indtil 14 mm. Ældre stadium (fig. 44): Ligner Melasis-larven, men adskiller sig fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker og næppe affladet, cylindrisk krop. Hovedoversiden fortil og i en bred længdefure bagtil, hele hovedundersiden, to skarpe længdestriber på undersiden af prothorax og spiraklerne rød- ligt kitiniserede. Meso- og metathorax på undersiden hvert med en tværbred, på oversiden hvert med to trekantede, matte gulbrune pletter. Bagkropsleddene uden hornplade. Længde indtil 15 mm. Arten er i Sverige fundet i elm og ahorn. Jfr. nærmere om levevis ovenfor p. 100. Dirrhagus pygmaeus (fig. 46). Kroppen langstrakt, temmelig ligebred, gulhvid, næsten hele hovedet, to ofte buede, skarpe længdestriber på over- og undersiden af prothorax, 9. bagkropsleds bagparti og spi- raklerne rødligt kitiniserede. Hovedet på hver side med 4 simple småtænder og bag disse en stor, simpel tand. Thorax- og 1.—8. bagkropsled på over- og undersiden fortil med et stort, mat, gulbrunt felt. Meso- og metathorax samt 1.—7. bagkropsled på over- og undersiden med en tværoval horn- plade. Længde indtil 12 mm. I forskellige løvtræer, sjældnere i gran. Jfr. nærmere om levevis ovenfor p. 98. Xylobius corticalis (fig. 47). Kropsform, farve og hovedets karakterer omtrent som hos Dirrhagus. Alle thorax- og bagkropsled, undtagen det niende, på over- og undersiden i midten med et tværbredt, mat, gul- brunt felt. Hovedets forparti fremspringende, udvidet, på hver side med 4 simple, spidse tænder, og bag disse en stump, næsten forsvundet tand. Prothorax noget smallere end meso- og metathorax, disse kun lidt bredere end bagkropsleddene, 9. led forholdsvis lille, i spidsen jævnt rundet. Meso- og meta- Victor Hansen: Smældere og Pragtbiller 11 162 thorax og 1.—8. bagkropsled på over- og undersiden med en hornplade, der undertiden er utydelig på mesothorax og på de ande led tvedelt. Længde indtil 12 mm. I Sverige fundet i birk, el, bøg, eg og gran Hos os især i trøsket el. 3. Throscidae. Larver til Throscus dermestoides er fundet i antal i muldvarpeskud, liggende i puppeleje; en af dem for- puppede sig "”?”/. og klækkedes ?/,. Eksemplarer findes på Zoologisk Museum i København. En nærmere be- skrivelse af larven (fig. 48) er ikke publiceret. Den er bleg. Længde indtil c. 4-mm. fi. Fig. 48. Larven til Throscus dermestoides. a. set fra neden, b. set fra siden. 163 4. Buprestidae. Buprestlarverne er karakteriserede ved deres langstrakte, mere eller mindre kølledannede form, ved at mangle ben og cerci og ved deres åndehuller (spirakler), der er meget karakteristiske. Fig. 49. Hoved med prothorax (punkteret) af larven til Chryso- bothris affinis, set fra oven. Hovedet (fig. 49), der er meget stort, omvendt hjerteformet, ses kun lidet. Den lille, forreste, synlige del er stærkt kitiniseret, medens størstedelen er svagt kitiniseret og trukket tilbage i den indkrængede for- part af prothorax, der derfor er meget omfangsrigt. Nakkehullet er meget stort, v-formet. Øjne mangler. Følehornene er små, 3-leddede, 1. led er det største. Da de indre led er blødhudede mod spidsen, kan føle- Fig. 50. Kæber og underlæbe af larven til Chrysobothris affinis. C: cardo, G: gula, H. hypopharynx, L.e. yderflig, M. mentum, P.l. læbepalper, P.m. kæbepalper, S. stipes, Sm. submentum. ile 164 hornene trækkes ind i »sig selv« som en kikkert; dette gælder især det yderste led, der sædvanlig er trukket helt ind, så at følehornene sjældent viser sig med mere end 2 led. Munddelene små. Overlæben (labrum) er bredt 4-kantet og er indleddet på det brede, stærkt kitiniserede epistoma, der bagtil fortsættes i det 3- kantede pandeskjold (frontale), hvis bageste spids når lige til nakkehullets forreste, øvre spids. Kindbak- kerne er små, kraftige, hvælvede udadtil, mere eller mindre hule på den indvendige side, med en tværliste lidt ovenfor ledhovedet. Kæbernes cardines er 3-kan- tede og vokset sammen med underlæbens submentum. Fra de 2 cardines udgår de 2 siders frit fremragende stipites, der hver kun bærer en 2-leddet palpe og en kort flig, af Schiødte tydet som yderflig. Det 3-kantede submentum fortsætter sig bagtil i en sirubeplade (gula), der bagtil når nakkehullet. Hypopharynx er bredt, veludviklet. Som læbepalper har man tydet et par små, iøvrigt ofte manglende, dannelser, som imidlertid er anbragt på et for læbepalper usædvanligt sted. Thorax er sædvanlig bredt og da navnlig det store prothorax, der omgiver den største del af hove- det. Bagkroppen er slankere, leddene ikke så brede i forhold til deres længde, så at de fleste Buprestlarver ser kiledannede eller endog kølledannede ud. De 9 par spirakler findes i ledhuden mellem pro- og mesothorax og på 1.—8. bagkropsled, og de er anbragt på den nederste del af rygpaåartiet (tergum) af leddene, "De fleste spirakler er små, kun thorakalspiraklet kan være meget stort. Karakteristisk er den ejendomme- lige spirakeltype (fig. 51), der minder en del om Scarabæ-larvernes, idet den langstrakte spirakelspalte (a) på den ene side er begrænset af en tyk »bulla« (b), og den anden side af spiraklet har form som en nyre- 165 formet, mere eller mindre krum kitinplade (c), hvori ses en del langstrakte, lysere partier (d), hvorigennem indåndingen sker. Kun udåndingen sker gennem spirakelspalten. Larverne er planteædere. De fleste gnaver gange i træbark eller i veddet, men nogle (især Trachys) Fig. 51. Spirakel af larven til Trachys minutus. lever minerende i blade, da: lever mellem bladets 2 hudlag, som de lader uskadt, medens de æder bort af det mellemliggende bladkød. Pupperne (fig. 52), der ligner de voksne dyr, er uden sådanne børster, som Smælderpupperne har. Derimod udmærker de sig ved, at bagkropsleddene er veladskilte og har meget store pleurer (sidedele). Da kun få larveformer er kendt her fra Danmark, er følgende bestemmelsestabel med enkelte rettelser taget efter Perris: »Larves de Coléoptéres«. Fremstil- Fig. 52. Puppe til Chrysobothris affinis (efter Schiødte). 166 lingen er dog, navnlig for Anthaxia, suppleret på grundlag af Thure Palmf afhandling i Opusc. Entom. 1962, p. 65—78. Oversigt over larverne til danske Buprestslægter. 1. Prothorax en smule smallere end mesothorax. Både over- og undersiden med en række mørke kitinskjolde, ÅAnus en tværspallte Trachys. Prothorax bredere end de 2 andre thoraxled. Ikke mørke kitinskjolde på alle kropleddene. Anus en bom dug tr ss 5 8 RBR ER teens JE RRS ED SSD ms 2. 2. Analleddet stort, i spidsen med 2 stærkt kitinise- Fede FENDER IT lbs. FNGERE REDER Agrilus. Analleddet ender simpelt afrundet eller med svage, nærmest kegledannede: sidelæber 214. Dia sån då, 3. Pronotum uden muskelfurer. Hovedet på siderne NE HADDE 55 0 aars kloster Ed Aphanisticus. Pronotum med et v-formet muskelindtryk...... Å. &. "PrOLHOFKK' ss skole Be, AVS SENE es Anthaxia. Prothorax's skjolde kornede......:. Chrysobothris. Trachys minutus (fig. 53). Kindbakkerne er tvespidsede. Pro- og mesothorax's ryg- side har på hver side af midtlinjen en lille rund grube. På tilsvarende sted findes på metathorax og på 2.—8. bagkrops- led gangvorter, altså ialt 8 par. På kroppens underside findes gangvorter på metathorax og 2.—7. bagkropsled, altså ialt 7 par. På alle leddene findes mørke, stærkt kitiniserede ryg- og bugskjolde, der er sammensat af flade, netformet forbundne korn. Prothorax's rygskjold (pronotum) er stort, smallere fortil end bagtil og afskåret for begge ender, med et svagt muskel- indtryk. Mesothorax har 2 kiledannede skjolde, og meta- thorax's rygskjold er korsformet. De 7 forreste bagkropsleds rygskjolde svarer til metathorax's, men den bagudrettede arm på korset mangler, hvad den også kan gøre på meta- thorax. 8. bagkropsled har et liniedannet rygskjold, og 9. 167 og 10. leds rygskjold er nærmest 4-kantede, men med en kort afskåret forreste forlængelse. Bagkroppen smalner jævnt af bagtil. På de forreste 8 bagkropsled er sidedelene (pleurerne) fremspringende, halvkugleformede, besat med børster. Gat- Fig. 53. Larven til Trachys Fig. 54. Larven til Agrilus minutus. viridis. åbningen er tværstiilet, beliggende mellem 2 læbedannelser, hvoraf den nederste er længst. Længde 7 mm. Minerer hos os især i bladene af hassel (Corylus avellana) og Pil (Salix capred). Agrilus viridis (fig. 54). Kindbakkerne i spidsen udelte. Læbepalper mangler gan- ske. Prothorax er omtrent dobbelt så bredt som langt, meso- og metathorax lige store, !/, så lange og ca. "/. så brede som prothorax. Prothorax med et lille, utydeligt afsat, omtrent cirkelrundt rygskjold med en enkelt uparret muskelfure. 1.—9. bagkropsled er af samme bredde som prothorax, 1. og 7. omtrent af længde med, 2.—6. noget længere end dette. 8. og 9. led omtrent af længde med meso- og metathorax. Bagkrops- leddenes pleurer vel afsatte, store, med rundede sider. Ingen gangvorter. Sidste bagkropsled ender med 2 sammentrykte, trekantede, noget konvergerende, stærkt kitiniserede dannel- ser, der hver løber ud i en but spids og som både på over- 168 og underkanten har 2 tydelige tænder. Over- og underkanterne løber et stykke op ad segmentets henholdsvis over- og under- side og er bøjet stærkt indefter mod segmentets midtlinie. Imellem disse 2 klapper ligger gattet. Længde 15 mm. I. løvtræ, jfr. nærmere ovenfor .p. 119. Fig. 55. Agrilus sulcicollis. Larvens sidste bagkropsled, under- siden (efter Thure Palm). Agrilus angustulus har mellem- og bagbrystet af om- trent samme bredde som bagkropsleddene (ca. ”/, af for- brystets bredde). Sidste bagkropsleds forlængelser er i spid- sen tværafskårne. Længde 10 mm. Lever i grene af eg, hassel og bøg, undertiden også i andre løvtræer. Agrilus cyanescens har sidste leds forlængelser skarpe, imod spidsen noget indadbøjet. I stængler af Lonicera, jfr. nærmere ovenfor p:121. Agrilus laticornis har sidste leds forlængelser korte, lige. I eg, bl.a. i tynde eller tykke grene, i Tyskland også fundet i stængler af Rosa pimpinellifolia og rubiginosa, hvor de forårsager en opsvulmning af vedkommende stængelparti. Agrilus sulcicollis har ifølge Thure Palm sidste bag- kropsleds sider meget længere og tættere lyst behårede end hos de øvrige arter (fig. 55) og bliver ca. 17 mm lang. Lever i eg, jfr. nærmere- ovenfor p.:122: 169 Chrysobothris affinis (fig. 56). Prothorax er bredere end langt og 3 gange bredere end bagkropsleddene, på oversiden med et stort, kraftigere kiti- niseret skjold (pronotum), der er besat med kegleformede Fig. 56. Larven til Chrysobothris affinis. korn og har et par bagtil noget divergerende muskel- indtryk. På prothorax's underside findes et lignende skjold (prosternum), der imidlertid kun har et uparret sagittalt muskelindtryk. Mesothorax er meget smallere og ca. 4 gange kortere end prothorax. Metathorax er noget afsmalnende bagtil og har midtpartiet lidt indtrykt. 2.—8. bagkropsled er af omtrent ens størrelse, ca. !/, af prothorax's længde og bredde. Bagkropsleddenes sidedele (pleurer) er vel afsatte, med afrundede sider. På 2.—8. bagkropsled findes et par gangvorter på oversiden af hvert led, på undersiden findes derimod ingen gangvorter. Længde 40 mm. Lever i løvtræ, især eg og bøg, jfr. nærmere ovenfor p. 126. Anthaxia quadripunctata (fig. 57). Let kendelig ved, at prothorax er blankt og glat, uden granulering, og at metathorax har 4 halvkugleformede klatre- knuder, 2 på hver side, den ene på oversiden, den anden på undersiden. Hvid eller hvidgul, prothorax midt på oversiden Fig. 57. Larven til Anthaxia quadripunctata (efter Thure Palm). med et V-formet, på undersiden med et stregformet indtryk. Kindbakkerne med 4 bredt afrundede spidstænder, af hvilke de to midterste er størst. Længde indtil 17 mm. I nåletræ, jfr. nærmere ovenfor p. 125. Oversigt over arternes tilknytning til planter”) I. Løvtræer. 1. Løvtræer i almindelig- hed eller dog flere løv- træarter. Corymbites bipustulatus 32 kudius ferrugineus..... 36 Melanotus rufipes ..... 51 AUbobsS mutilatus...... 54 Elater nigroflavus ..... 71 — cinnabarinus.... 73 — FRDennis 75 — sanguinolentus.. 76 — DOM anee 2... 76 — FERRARI... ir; — DH eATUuSs. 19 — BER AlblUus ...…. 80 — erythrogonus .……. 81 Ischnodes sanguinicollis 82 en tcOollis linearis...… 94 Dirrhagus pygmaeus... 97 Eucnemis capucinus ... 99 Xylobius corticalis .... 100 Melasis buprestoides.... 101 RREEEUE Viridis ..5..4. 118 — granesrcens .…… 140 == Angustulus ...: 122 — BELID RIS 004 4 122 [ — Blivicolor| 123 Chrysobothris affinis... 125 Melanophila acuminata. 130 2 Birk. wericus brunneus ....J. 38 Athous villosus Elater sanguinolentus.. — pomonae 432... — balteaten. 147346% — higtimus;sie gel Melasis buprestoides.... [Agrilus betuletij...... 3; BØR. Corymbites purpureus .. — castaneus .. - bipustulatus Hypoganus cinctus .... (Lund); Sets as se Athous mutilatus — VIDEN 4 en Elater nigrollavus 1:27. — praeustus — cinnabarinus ... Ischnodes sanguinicollis Proctraefus UDISNIS 5 2%, Denticollis rubens ..... Melasis buprestoides.... Chrysobothris affinis... 4. Eg. Adelocera lepidoptera . . Corymbites sjaelandicus — nigricornis . — OR US 1 DG — bipustulatus Hypoganus cinctus .... Ludius ferrugingeus.… Agriotes aåterrimus..... — elongatus. .... — acuminatus... 14 47 ly) En rund parentes angiver, at arten kun undtagelsesvis eller sjældent yngler i den pågældende planteart, en firkantet parentes, at arten ikke hører til den danske fauna. Athonus mutistes 5 54 — NDR 02 59 Leeds DISSE 64 Elater cardinabis 2 WE EEN OG AK 5 7 BRSSRRSRESESER Å3 — …… sanguinolentus.. 76 == ROLD VET SIGE 79 ==" tlegantulus.… f! 80 mt) MR DS NR 80 —3, nlgerrimuse 2. 7; 81 —. » serythrogomusi... - 81 Procraerus tibialis..... 84 Cardiophorus ruficollis. 86 Denticollis linearissd 2 94 Dirrhagus pygmaeus... 97 Melasis buprestoides... 101 Agrilus suleicollis 121 — angestulisvusgsn 122 — laticornis. …… 5%. 122 [ — biguttatås] so 123 ET. Corymbites bipustulatus 32 Hypoganus, cinelas…. 1535 Agriotes. sterrimus, 4; 42 Athous mutilsteus……….…. 54 Elater sanguinolentus..…. 76 — POMmanae., 0 mms 76 — ferrugabus smst ir (| — [STE 2 2 es 79 -— BIND 53 sy 80 == BMIETINUS: 5 81 Ischnodes sanguinicollis 82 Proéraerus. tibialis 54 84 Denticollis linearis …… …. 94 — Ibens 55. 96 Xylobius: corticalis.,……. 101 6. Gedeblad. Agrilus cyanescens..... 120 da FARBREL Agriotes aterrimus. .….. 42 Trachbys es 1 171 Agrilus angustulus..... 122 8. Lind. Corymbites bipustulatus 32 Hypoganus cinctus..... 35 UREN. SIS ET ORE GEN 36 9, Pil UL). se RE ADE 36 Elater elegantulus….:… 80 Trachys minus: 113 Atlas VISSE 118 II. Nåletræer. Colymbites sjaelandicus 26 — impressus ..… 29 Prosternon tesselatum.. 33 Melanotus rufipes ..... 1 (Athous' vise) 16735 55 Elater priest is 6; 73 ane SER 74 ==" ” Homo ae 1.12 76 =—"" BES DIR S S 79 == velegantalus-s21s 4 80 —,… erythrogonns ….…. 81 Cardiophorus ruficollis.. 86 (Xylobius ”corticalis) … ; 100 Anthaxia quadripuncta- 3: Hører dre geder res rer 124 [Chrysobothris chryso- SEEK 15 SE SES 127 [Chalcophora mariana]. 127 [Dicerca moeta lt. 127 BE ba 3 ele Alte 127 [Melanophila acuminata] 130 [Phaenops cyanea] .... 130 III. Arter, der søger til blomster. Corymbites sjaelandicus 26 — purpureus.. 27 — castaneus .. 28 — incanus ss +82 Prosternon tesselatum.. 33 Sericiis DrEnneus 55; 38 Agriotes elongatus..... 44 [Synaptus filiformis]... 47 173 Melanotus punctolineatus 52 | Elater sanguineus ..... 74 [ — brunnipes] .. 52 RER 560 75 NEROS MIGET .......…. 57 — … sanguinolentus.. 76 — …——…. . RNRERRERERESERRER 58 == Heuss TR — haemorrhoidalis 59 | Cardiophorus cinereus.. 88 — RUS... 59 | Denticollis fubens.: . , 96 Limonius aeruginosus.. 63 | Anthaxia quadripunc- klinter nigroflavus ..... fg: i In. fj Fndbedegtelt akngiks SMÆER REE) Tess 124 Ahr. Bonv. Curt, Deg. EP: Esch. Fabr. Fleisch. Fourcr. Germ. Gyll. Hhbst. Henr. Illig. Kiesw. Kugel. is: Lac. Lap. Latr: Forkortede forfatternavne = Ahrens. = Bonvouloir. = Carls. = Degéer. = Erichson. = Eschscholtz. [I = Germar. = Gyllenhal. = Herbst. = Henriksen. — Illiger Fabricius. = Fleischer. = Fourcroy. = Kiesenwetter. = Kugelann. = Linné. = Lacordaire. = Laporte de Castel- nau. = Latreille. Marsh. = Marsham. Muls. = Mulsant. Mull. = O. F. Muller. Oliv. = Olivier. Panz. == Panzer: Payk. == Paykull. Pel. = Pelerin. Ratz. = Ratzeburg. Redtb. = Redtenbacher. Reitt. == Reitlter: Rosenh. = Rosenhauer. Schall. = Schaller. Schauf. = Schaufuss. Schr. = Schrank. Schiø. = Schiødte. Schwz. = Schwarz. Schéonh. = Schonherr. Serv. = Serville. Steph. —' Stephens. Sol. = Solier. Thoms. = Thomson. Litteratur”) Imagines. J. E. V. Boas: Dansk Forstzoologi. 1923. København. Prosper Bovien og Mathias Thomsen: Haveplanternes skade- dyr. 3. omarb. udgave. 1950. København. Catalogus Coleopterorum Fennoscandiae et Daniae auct. Victor Hansen, Einar Klefbeck & Oscar Sjåberg, Gunnar Stenius, Andreas Strand, redig. cur. Carl H. Lindroth. 1960. Lund. Victor Hansen: Fortegnelse over Danmarks biller. — Ent. Medd. 33. bind. 1964. København. Erich Martin Hering: Bestimmungstabellen der Blattminen von Europa Bd. I-III. 1957. Haag. Adolf Horion: Faunistik der deutschen Kåfer, Bd. III (1953) og IV (1955). Munchen. F. og J. Husler: Studien uber die Biologie der Elateriden. — Mitteil. der Munch. Ent. Gesellsch. 1940: 343—396. H. V. Kiesenwetter: Naturgeschichte der Insekten Deutsch- lands, 1. Abt. Coleoptera, 4. Band. 1863. Berlin. J. P. Kryger og H. P. S. Sønderup: Biologiske iagttagelser over 200 arter af danske billelarver I—III. — Ent. Medd.: I: bind 22 (1940): 57—136; II: bind 24 (1945): 175—261; III: bind 26 (1952): 281—349. J. Neresheimer: Kleine Beitråge zur Kåferfauna der Mark Brandenburg II. Uber die Lebensweise einiger seltener Elateriden. — Col. Ctrbl. 1. Bd. (1926—1927): "95—101, 2. Bd. (1927—1928): 30—34. Thure Palm: Systematiska studier &ver svenska Elater-arter. = Sv. E. T. 1947: 155—170. — Die Holz- und Rindenkåfer der nordschwedischen Laub- båume. — Medd. från Statens Skogsforskningsinstitut. Bind 40, nr, 2. 1951. Stockholm: — Die Holz- und Rindenkåfer der Sud- und Mittelschwedi- schen Laubbåume. — Opusc. Ent. Supplementum XVI. 1959. Lund. E. Reitter: Fauna Germanica, Bd. III, 1911, Stuttgart med Nachtrag ved Adolf Horion, 1935, Krefeld. 1) Der henvises endvidere til litteraturcitater i Victor Hansen: Fortegnelse over Danmarks biller 1964: 211—230, anført under de enkelte slægter og arter. 176 Sofie Rostrup: Vort Landbrugs Skadedyr. 5. revid. udgave ved Prosper Bovien og Mathias Thomsen. 1940. Køben- havn. Léon Schaefer: Les Buprestides de France. — Miscellanea Entom., Supplément, 1949, Paris, med tillæg 1. c. vol. XALVIITT, 1955, J. C. Schiødte: Danmarks Buprestes og Elateres. — Naturh. Tidsskr. 3. R. 3. Bd.: 441—562. 1865. København. G. Seidlitz: Fauna Baltica (2. oplag). 1891. Kånigsberg. Ivar Trågårdh: Sveriges Skogsinsekter (2. oplag). 1939. Stockholm. Verhandl. des Vereins fir naturwissenschaftl. Heimatforschung zu Hamburg, Bd. 22 (1930). P. Franck und K. Sokolowski: Malacodermata, Sternoxia, Fossipedes, Macrodactylia und Brachymera. Larver. Th. Beling: Beitrag zur Metamorphose der Kåferfamilie der Elateriden. — Deutsche Ent. Zeitschr. 1883—1884. F. I. van Emden i Ent. Monthly Mag. 1945: 13—37 (jfr. B. A. Cooper 1. c.: 128—130). H.F. van Emden Ibid: 1956: 167—188. Karl L. Henriksen: Oversigt over de danske Elateride-larver Lt. Ent. Medd;:9: bind. (1911): 225-332: — Danmarks Fauna Biller II (1913). F.og J. Husler: Studien uber die Biologie der Elateriden. — Mitteil. der Munch. Ent. Gesellsch. 1940: 386—396. E. Kangas i Ann. Ent. Fenn. 1947: 104—113. R. Korschefsky: Bestimmungstabelle der bekanntesten deut- schen Elateriden-larven. — Arb. morph. tax. Ent. 8 (1941): 217—230. Lhure.Polsvi.Sv:E, 1,.3954- 36241, -— i Opuse. Ent. 1960; 157-169 (jfr. »Stig. Lundberg 1 SYET 1962: 89—94). — i Opusc. Ent. 1962: 65—78. E. Perris: Larves des Coléopteres, 1877: Paris. R. Schaerffenberg: Zur 'Taxonomie einiger wirtschaftlich wich- tiger Drahtwurmer. — Anzeiger fur Schådlingskunde 1940: 61—63. Berlin. — : Bestimmungsschlissel der landwirtschaftlich wichtigsten Drahtwiurmer. — Ibid. 1940: 90—96. J.C. Schiødte: De Metamorphosi Eleutheratorum Observa- tiones. — Naturh. Tidsskr. 3. R. 6. Bd. 1869—1870. Køben- havn. Navnefortegnelse (Synonymer er trykt med kursiv). Familier, underfamilier, slægter og underslægter. Adelocera ..... 20 Adrastus "si. 48 VEN Or aL IE SERRSRRESEER 114 Aerotes,… 12. 41 ÅSrypnini....: 20 Ankhaid..v. s 125 Aphanisticus... 113 AR HOUS VV... 99 Buprestis...... FAR Buprestidae ... 107 Buprestoidea .. 107 Campylus: 2... 94 Cardiophorus .. 85 Chalcophora ... 127 Chrysobothris.. 125 Gorymbites .... 23 Cryptohypnus . 90 Benticolimni.... 93 Denticollis..... 94 Shacanthus—.:. 29 2. Arter, acuminata..…. 130 aguminatus ..……..…. 47 aeneoniger..... 61 JERES 2 2 00.0 30 agrusmosus...… 63 QELMOPS 20.00 81 BES ED 125 angustulus .... 122 akenicola … 57: 93 BRENNTS sees 88 ASssimilis.…. us BT Dicerca SARA, 127 BDinrhagus VE. 97 Doloprnus AVE 39 Drapetes 3370 106 EHetmus ss 42 Elater 45 14739 67 Elateridae..... 7 Platerint I 17141 49 Elatermr ER mn] 66 Elateroidea.... 7 Eucnemidae ... 96 Eucnemis WII 98 Habroloma 057112 Hypoganus .... 34 Hypolithus ;…. 3189 Ischnodes ..... 82 Bacon (PELS pal Fåmoniscus RG Famous RL 62 aSler 5547 33 stn ræ aterrimus 2 42 aurulenia sg. 128 balteatus ss 79 Bee SER SS 119 bisuttatus 2. 123 bipustulatus ... 32 BEUELERESSR 5 61 brunneus 252545 38 brunnipessssa0s DA buprestoides ... Lade SANGER Buda oe Melanophila ... Melanotus ..... Melasis; sister Phaenops ..... Pheletes....... Procraermus et Prosternon .... Selatosomus ... Sericosomus.... Sericeuss TR Synaptussntrn Throscidae Nee ore TERRE Frachys 2 AR Trizagidaese.% Tridaguss vi Xylobiuskree variéteter"0og"dberrationer. CapUdind 0%. cardmalis 5; cariniffons.… castaneus castanipes chrysostigma .. CONSISTS cinnabarinus... COCCIRETUS- …. 2-0: coeruleus 22 103 103 110 103 103 100 corticalis sid ssdee 100 trocates . Teds dd crudlatuss 5. =4l CGVAnen Ms 130 cyanescens .... 120 cilindfigas ss. 63 dermestoides (CVP 3: 92 dermestoides CRFlir Vi tr 104 dibaphns.2slyn Fis elegantulus .... 80 elongatulus 3520. 77 elongatus (Agriot.) oe ed elongatus "AN un ar] E) BRENNER 121 ephippium 25650057 76 equiseti. … . el: 88 erythrogonus .. 81 ferrugatuss.5% (4 ferrugineus .... 36 filforrmis 5400 47 flavicornis, 0% 44 haemorrhoidalis BAL.) /IGEKES 59 haemorrhoidalis Bur) 726, 129 Fans: . SIE; 58 hje SENE JER 79 holosericeum ... 33 immaculatus (FLYER F.E 76 immaculipennis 80 impræssus 97% 29 ends 20JERS 7/ iatieoknis. 72 122 lepidoptera ....… 20 | r 70 77 2 CO NSRERRER BASER 48 Bea SEES 94 heats FASE 45 Adrien 147 Agrilus — angustulus .. 168 178 lythropterus… .…:… 73 Marine 5 5130736 marginatus , :, - 39 melallicus 29 minutus (Lim.) 63 minutus (Tr.)… 111 Moos 5 24 5 127 mordelloides ... 106 Mmeorio blir. ma 36 mir. 21 mutilates 54 2 1 Veggeden DE Bas. ede7 113 niger (Ath.) 1,557 niger. (Melissa nigerrimus..... 81 nigricornis … 657 29 BENE | ae 80 RIO IDES 55 re 63 nigrollavus, ret Få nitidulus ...... 48 novemmaculata 128 obsurus sst 45 obs (4 ba 106 Occitaneus 455% 36 ochropterus, 3.402 OliVvicolor 356 123 polleris: 139138 48 pållidulis 4253 47 pectinicornis... 25 pilosus (Lim.).. 63 pilosus (Agr.).. 44 pomonæ....... 76 pomhorum 2.2 TÅ praeustus (El.). 73 pragustus- (EÉ1,),: 76 pratensis ...... 120 pulehellus 2512: 93 [BYE Int I 15 F NØRRE REE 112 punctolineatus . 52 Purpireus:.X dd 3 Larveor Agrilus — cyanescens .. 168 — laticornis.... 169 Pusillus 5,82; pygmaeus ..... 97 quadripunctata 124 quadripustulatus 91 GROPERS 555 Da Sø. rhombeus 777; 59 Fibarhis 2. SOCK 89 BOB TE so KEE 120 Fubeds 65350 96 ruficaudis 4,5; 59 ruficellis: 7755; 86 rufipennis ..... 10 rufipes (Cor.).… 29 rufipes (Mel.).. 51 mustica 7 åg 128 sabulicole sæ; 93 sanguineus (El.) 74 sanguineus (El.) 73 sanguinicollis .. 82 sanguinolentus . 76 satrape si 556855 70 særutabor 4 ci bsgeni BX semiflavus..... 32 semitestaceus .. 35 sjaelandicus ... 26 SOPFIRUS rs dd 47 splendens ..... 128 sputator 243400 46 subfuscus ..... 60 sulcicolissarre 121 føsselatun sy sl ae tibialis: (Ser.).. 38 tibialis.… (Proc:;).. 84 troglodytes .... 112 ustulatus & 4 44 vs. nt 53 viclaceus 3435305 65 virgulates Ål gs gr 5 12 3) AE led 118 Sittatuos 2 KL5 59 Agrilus — sulcicollis.... 169 VIMS: 5. UR 167 Agriotes — aterrimus.... 147 — elongatus.... 147 == lineatus …—…….. 147 =HOBSCHTUS .... 148 — sputator .... 148 — ustulatus .... 148 REST... 170 Aphanisticus... 166 Athous — haemorrhoida- DE BESSRESER 156 — mutilatus 157 SERIE 5... 156 — subfuscus ... 157 SOVillGSUS ..... 155 SlaUs..... 156 Cardiophorus ="aselus ...... 143 =enkcollis .….… 145 Chrysobothris ARHBIS:.…. :.... 169 Corymbites — aeneus ...... 152 — bipustulatus . 153 — castaneus ... 15 179 Corymbites — impressus ... MENU 570 — nigricornis... — pectinicornis . — purpureus ... — sjaelandicus . Cryptohypnus quadripustu- MASS SIN Dolopius margi- natus Elater rn ESS SEE Hypoganus cinc- HS SEERE Hypolithus ri- ) DEN al 1 5 (ORRRERRESRRER Ischnodes Ssan- guinicollis ... 153 152 153 151 152 151 160 154 150 149 | | Lacon murinus Limoniscus vio- Melanotus 145 157 150 146 — punctolineatus 146 >Ruftges 300 Melasis bupre- stolides /%..3: Pheletes aeneo- niger Prosternon tes- selstori 2 146 159 150 148 154 Sericus brunneus 145 Throscus derme- STØldes 246 45 Trachys minu- BER GØNGE Xylobius corti- calis f [4 FN ITT É u! Ala i y ' BlsS Cand HULE EH Å ON ( sm FUR å i kørerne ti h" i ' (AX rå NM 4 j "såtal ir HEN 113 ' m.m IAN VTS Lg: | ln mi STA Va Er å i SAD BD: [ A på f RE: i SN g r Ran te NÅ ise FR eet kl | | É Li: lede (S it: i lætne IN UN SR SYET STS TERESE ) AN: HS kr DE rigt u | Sp. ÆT SYES iso EA ed ; Dr | NÅ U NM DAGS NEN 2 t »å Sk 35 E ali! ne at Sel re DN 5 Bys: Es we; 3 2 3; SEE Fr ln ed ea Æt 2 ar + za == + Mas le ; å US mm bov s, ” , f i ” - . EN Å x i i : n 4) f > kk gs å (1 1 DW x & (| i Væg x p ”» & 7 I. i i birk dl KR R t U z "4 i "0 "oa 2 U; Ng j 14 g Æ j i "U bi EY KAD £ VEDLD SAN » W” i i g mt i i fg i x å ON i i . SENE NREN SART SÅN SE SNØRE RONS & Å at X i NR v Å N i g N on mn, SMAD VÅR i Y SEN A Ø 'y NÅR SS, NM AN NM hd å Å YA df SS | LEW i N £ i NÅ W Ng Å SONNY tt NAS ARN SN ANN WS NW! å SANG AO) SN AN XY Å N N KAN SAGSÅRN ye ne N AV N ANN KR SNERA W NON NARGERLR LÅ KNN AD Å AKSKR N W [" n SALE X ÅL KN N NER AAL) NÅ å AV N ' AN É SÅN NÅ Å BAN SÅRDEK Wi NR NRA AN! SANSNN VENDER SÅDOEK MÅDER N SNU ANE ANS SON AN X SSNSNARSANN NÅN NWAN & MAN