An he u A VRÅ R A N A A Å W NØRNA . AAN k N Å ANÅÅ ANNNAN OSMAN N NEN N SMÅ NEN AN Kl ANT Marine Biological Laboratory Library Woods Hole, Massachusetts KB KS AS RESEN Fo RØST THY SAKSE AN gta ce KT TIV "ANCEG sf 2 vp) . . dt noe ri Fi å få Ø z Xy sm sår Å ER "2 MR eg MAE ss RØR de DN z AJ z 4: . så Niarn W ø z i såge ar 4 i Bd BINE gu . ' Mi. ? u NZ å SA. N ses ke i øf rt MVA Jæ! SØN Ra" Ny) På bmi + DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING Bd. 78 VICTOR HANSEN BILLER ANDET TILLÆGSBIND MED 83 AFBILDNINGER I KOMMISSION HOS G-E.C GADS FORLAG - KØBENHAVN 1969 Udgivet med støtte af Undervisningsministeriet og Carlsbergfondet KØBENHAVN — BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI A/S INDHOLDSFORTEGNELSE Side EEN REN RR NER ds ARK MR 5 Re Ul Biller VI (Torbister). 17926 ..……..0s0000se I Tillæg til Biller VII (Bladbiller og bønnebiller). — 1927... 11 Tillæg til Biller VIII (Vandkalve og hvirvlere). — 1930.. 17 Tillæg til Biller IX (Vandkærer). — 1931 .............. 19 Tillæg til Biller X (Blødvinger, klannere m.m.). — 1938... 24 Tillæg til Biller XII (Heteromerer). — 1945............ 28 Tillæg til Biller XIII (Clavicornia I). — 1950........... 31 Tillæg til Biller XIV (Clavicornia II og Bostrychoidea). — el RT hr ENE 41 Tillæg til Biller XV (Rovbiller I). — 1951 ............. 57 Tillæg til Biller XVI (Rovbiller II). — 1952..:......... 212 Tillæg til Biller XVII (Rovbiller III). — 1954.......... 90 Tillæg til Biller XVIII (Barkbiller). — 1956............ 112 Tillæg til Biller XIX (Almindelig del). — 1957 ......... 113 Tillæg til Biller XXI (Snudebiller). — 1965 ............ 114 Tillæg til Biller XXII (Træbukke). — 1966 ............ 117 Tillæg til Biller XXIII (Smældere og pragtbiller). — 1966 118 Tillæg til Biller XXIV (Løbebiller og sandspringere). — I ERE SEK SERENE RE REN NR RE RÅ RLD 119 Tillæg til Biller XXV (Ådselbiller, Stumpbiller m.m.). — Re dl re lg Ras KK Re NEL RER DD 120 UENS ae ae MD: rr 3 leve od FSL RSDR REALE 123 å Uj kf EH i ig "GE a HL re pr n, KK. Er al KON MÅ ært ve NEN ABE sous | = SY ok Ej i ir RL BES ER gr > rss) et. DR i rn Ley | 413. i$ så 3 | i) fil 3 be TI FRE fr re Mira 7 Iven IN nel stred A Rn RE ES OM R FE ta ges Kg PEN een R NYE i ” NIEL 162 nit FA "3 Ny t net | 4 É vt; or SA U USE re øn UG Se FORORD For at bringe behandlingen i Danmarks Fauna af billerne (Biller II-XIX) å jour fremkom i 1958 til- lægsbindet Biller XX. Siden da er bindene II-V og XI blevet erstattet af bindene XXI-—XXV (1965— 1968). Da en å jour føring af de øvrige bind påny er tiltrængt som følge af nyere litteratur og nyere ind- samlinger og undersøgelser, udsendes hermed bind XXVI (Andet tillægsbind), der også medtager nogle nye oplysninger vedrørende bind XXI-XXV. Om stoffets indhold og ordning gælder, hvad der er nævnt i forordet til Første tillægsbind (Biller XX). Wests fortegnelse er nu afløst af Victor Hansen: Fortegnelse over Danmarks biller, 1964, 23. bind af Entomologiske Meddelelser. WP att REN Ho CU ( løg Jahan song FRU PN ideel rs HERE TELE RETTES YTPEL VER TTET BTN 4 Haag 9 RET) smoil lt SØSSED nki ge hel | men fg ane, va. RØRE tøtymk Beg « VÆK EKS make fod tadærs forde Er "ag oa Vh bak ukfrrd "far hane sre fr gg ig ie EA Haj ret 0 HATTE antog VR RS tisk BET ETT TET RET EE Før: KSLLU DUEL 0 aa i lgd mera Bit mig) (ynddeng HATE raba AANG bg g AAEN HAV ANETTE TÆT HETENE TOD GANTST ET » ma: Ma Beat aDek ir TRE TER ITT HOTTE nsttati. ØR p) ANE i. ur lks få ARN Ka TI I RE frit im Pads orn, Mash st ng ME EUR 77 åLlalla "578 EN 00 HEER ham Ki øl ii Km R/9'7 in i på i | U 6 TU | EN GS ' SLÅS ie i g På rene LET "i 7. lugubris 8. gagatinus Fig. 7—8. Meligethes. Paramererne (tegmen), set fra oven (øverst) og fra siden (nederst). 14a. Mindre, 1,6—2,1 mm. Pronotums rod med tyde- lig mikronetridsning. Vingedækkernes punk- tur fin. g$: Aedeagus'se fig: 7,” På Thy- mus 395818122857. 53802. 50. sed 25. lugubris. Større, 2—2,5 mm. Pronotums rod uden el- ler med yderst svag mikronetridsning langs bagranden. Vingedækkernes punk- tur lidt kraftigere sog>lidt stættieren Aedeagus se fig. 8. På Mentha 26. gagatinus. 33 XIII, p. 98—121 98. I Il. 13 f. o. ændres »picipes« til: »nigréscens«. 99. I I. 14 f. n. ændres »hébes« til: »denticulåtus Heer (hébes Er.). 100. Arten nr. 1 bør benævnes flavimånus Steph. (lumbåris Sturm). 121. L. 11 f. 0.—6 f. n. (25. M. lugubris) erstattes af følgende: 25. M. lugubris Sturm. Dybt sort, ret blank, føle- hornssvøben eller dog 2. led og forskinnebenene ofte noget lysere. Pronotum omtrent "/, bredere end langt, rodpartiet med tydelig, omend fin mikronetridsning, baghjørnerne næsten retvinklede eller lidt stump- vinklede, punkturen ret tæt og kraftig. Vingedæk- kerne uden eller med yderst svagt antydet mikro- chagrinering, rigeligt dobbelt så lange som pronotum, mere eller mindre tæt tværridsede, punkturen fin og lidet tæt. Længde 1,6—2,1 mm. åg: Forfødderne noget udvidede. Bagbrystet bagtil med et bredt og ret stærkt indtryk, foran dette i midten med en ganske kort længdekøl. Sidste bugled foran bagranden med en tværkøl, der i midten afbry- des af et konkavt parti og derved omtrent indskræn- kes til 2 sideknuder, bagranden i midten indbuet. Aedeagus se fig. 7. Paramererne (tegmen) med ret stærkt udstående sider på spidspartiet. Sjælden eller meget sjælden (J. Ø). Eksemplarer foreligger fra Stursbøl (i antal 30/7 i en grusgrav), Halk og Møn (Jydelejet). På timian (Thymus serpyl- lum). Juni-aug. 26. M. gagatinus Er. Yderst nærstående til lugu- bris, men adskilt fra den ved de i oversigten nævnte og ved de nedenfor under $ anførte skelnemærker. Længde 2—2,5 mm. 3: Forfødderne ganske lidt stærkere udvidede end Victor Hansen: Andet tillægsbind Ø XIII, p.121—141 34 hos lugubris 3. Bagbrystets midterkøl ganske lidt længere og højere. Sidste bugleds tværkøl i midten noget svagere, men dog ikke afbrudt, partiet bag kølen stærkere konkavt, bagranden ikke indbuet. Aedeagus (fig. 8) længere, paramererne (tegmen) set fra siden svagere vinkelbøjede, deres spidsparti med svagere udstående sider. Sjælden (Ø), men meget udbredt på øerne. Eksem- plarer foreligger fra Ærø, Mariboegnen, Frejlev, Møen, Langtved, Dyrehaven, Holteegnen. På mynte (Men- tha). Den forekommer både på fugtig bund (f. eks. på M. aquatica) og — hos os dog vistnok sjældnere — på tør bund (f. eks. på M. arvensis). Maj-sept. M. gagatinus har ofte (således f. eks. af Ganglbauer) været betragtet som en var. af lugubris, men anses af Reitter og nu af Easton og Spornraft (i Die Kåfer Mitteleuropas) som særskilt art. De adskillende karak- terer er lidet stærke og på flere punkter vistnok noget varierende, men navnlig forskellen i aedeagus taler for, at de 2 former er særskilte arter. Eksemplarer af normal størrelse vil som regel være kendelige allerede ved størrelsesforskellen. Se A. M. Easton i Transact. Royal Ent. Soc., Lon- don 105 (1954) p. 373 fi. 122. Pria dulcamarae. Arten er vistnok ved at brede sig, i hvert fald i Nordsjælland, hvor den nu er fundet mange steder. 135. Glischrochilus quadriguttatus. Også på Born- holm. 141. Rhizophagus perforatus. Dyrehaven (1 eks. flyvende til en væltet bøgestamme, 23/5; et eks. aften- ketset, 8/6), haver i Charlottenlund og i Rosen- vænget, Kbh. Ø: i antal ved skimlede vegetabilier, maj, aug.-okt. 35 XIII, p.158—196 158. Silvanus bidentatus. 1 eks. i Dyrehaven, un- der bark af en fældet eg ved Københavnsalléen, 26/5 1951. 162. Uleiota planata. Jægerspris savværk under bøgebark, i antal 13/7 1968 og juni-juli 1969. 180. Diphyllus fagi. Dyrehaven, Tisvilde hegn. 186. Henoticus serratus. Jægerspris savværk, i antal under bøgebark med grøn skimmelsvamp, 13/7 1968 juni—juli 1969. 187. Cryptophagus. Af nyere litteratur om denne vanskelige slægt fremhæves: C. W. Coombes og G. E. Woodroffe i Transact. of the Royal Entom. Soc. of London, vol. 106, part 6 (1955) p. 237—282 og G.A. Lohse i Die Kåfer Mitteleuropas bind 7, p.116—137 (begge arbejder med tegninger af pronotum og aedea- gus). 190. I 1.3 f.n. tilføjes efter »nedliggende«: »(mærk dog postpositus)«. 193. I 1. 14 f. 0. tilføjes efter »betydeligere«: »(jfr. også dorsalis)«. 194. I I. 4 f. n. ændres »wésti« til: »falcozi«. 196. L. 12—2 f. n. (nr. 22) erstattes af følgende: 22. Vingedækkerne langs siderne med ret lang, stærkt udstående behåring. Pronotums sider ud for sidetanden stumpvinklede, foran sidetanden indbuede, bag denne rette eller endog svagt indbuede. Oversiden ensfarvet rødbrun eller brun. Pronotum ERE rs rs ae ork 11a. postpdsitus. Vingedækkernes behåring langs siderne kort og fin, ikke eller kun lidt udstående. Pro- notums sider som regel mere jævnt run- dede. Pronotum mindre mat........... 22a. 22a. Vingedækkerne oftest i større eller mindre 32 XIII, p.196—212 36 udstrækning sorte eller mørkebrune. Pro- notums sider bag sidetanden som regel omtrent rette. Oversiden ret blank 10. scånicus. Vingedækkerne ensfarvet rustrøde eller brunrøde. Pronotums sider bag sidetan- den som regel tydeligt rundede, forhjør- nerne bagtil oftest stærkere vinkelformet udstående. Oversiden mindre blank 11. pållidus. 203-204. Cr. badius. Der tilføjes (J, Ø, B). 207. L. 11 f. 0.—12 f. n. erstattes af følgende: 11a. Cr. postpåsitus J. Sahlb. Meget nærstående til de 2 foregående, men adskilt fra dem ved de af over- sigten fremgående kendemærker. Rødbrun eller brun, som regel tydeligt mørkere end pallidus og end sca- nicus” hoved og pronotum, oversiden ret mat og navn- lig for pronotums vedkommende tydeligt mattere end hos de to foregående. Pronotums punktur meget grov og tæt, gennemgående grovere end hos de to foregående. Længde 2,2—2,9 mm. åg: Paramererne meget mere langstrakte end hos de 2 foregående (fig. 62,f, p.197). Penisspidsstykkets to spidspartier på indersiden med en lille tand. Nogle eksemplarer er fundet i gamle Polyporus sulphureus på eller ved foden af et gammelt æbletræ i en have i Rosenvænget i København, sept.—okt. 1966 og 1968. Den er i udlandet hyppigst truffet synantropt, i kældere, lader og udhuse eller ved due- gødning og planterester. 212. Arten nr. 19 bør benævnes falcézi Roub. (wésti Bruce). 212. Cr. dorsalis. Fra distinguendus adskilles arten let ved smallere og fladere krop, mattere overside, 37 XIII, p. 212-221 mindre, kraftigere og tættere punkteret pronotum og længere, kraftigere og tættere punkterede vingedæk- ker, der er bredest længere tilbage. 221. Caenoscelis. Om slægten se Thure Palm i Sv. Ent. Tidskr. 1943, p. 86—90. 221. I 1.8 f. n. indføjes efter »behåret«: », vinge- dækkerne med enkelte spredte, fine opstående hår«. 221. L. 6—4 f. n. Sætningen »Hos . .. køllen.« udgår. 221, 1. 3 f. n. til 222, 1. 7 f. 0. erstattes af følgende: Oversigt over arterne. 1. Pronotums fordybede linie inden for side- kanten også fortil tydeligt adskilt fra kantlinien og ikke forenet med denne. 2. følehornsled asymmetrisk, idet det mod spidsen er stærkere udvidet på yder- siden end på indersiden ....... subdeplanådta. Pronotums fordybede linie inden for side- kanten nærmer sig fortil kantlinien og forener sig med denne. 2. følehornsled AND RE NE EK ML REN rd 2. 2. Større, 1,9—2,3 mm. Kroppen lidt bredere, "… pronotum mindst ”/. bredere end langt. Panden meget fint og lidet tæt punkteret. Forranden af pandens fremspring (se p. 220) på hver side lige bag følehornsrod- leddet med en smal, mørk fortykkelse, dannet af små, mørke, ophøjede, tætstil- HERE KREMER 103 AU DSER AI aen 2. fleischéri. Mindre, 1,7—1,9 mm. Kroppen lidt smallere, pronotum som regel lidt under ”/, bredere end langt. Panden mindre fint, ret tæt punkteret. Pandefremspringets forrand uden tydelig, mørk fortykkelse.. 1. ferruginea. XIII, p. 221 38 1. C. ferruginea Sahlb. Rødgul, ret blank. Føle- hornene ret kraftige, 9. led lidt bredere end 8. og tydeligt smallere end 10., dannende en overgang til køllen. Pronotum tæt og ret kraftigt punkteret, for- og bagtil ret svagt tilsmalnet, foran roden med et svagt tværindtryk og på hver side en, ofte meget utydelig grube, siderne ret svagt rundede. Vinge- dækkerne langstrakte, smalle, siderne ret svagt run- dede, punkturen fortil noget svagere end pronotums, mod spidsen finere. Længde 1,7—1,9 mm. Meget sjælden (J, Ø). Sønderhav strand (1 eks. i en hul elm, 10/7); Næsbyhoved skov (sigtet i maj og okt.), Odense (flere eks. 6/4), Næstved (1 eks. 25/7), Boserup (1 eks. i en rødmuldet egestub sammen med Batrisodes venustus, 1 eks. hos Formica rufa, 10/5). I Sverige er arten fundet under svampet aspebark, i fugtigt løv ved foden af asp og eg, under svampet fyrrebark med barkbilleangreb, i skimmelsvamp (Trichoderma lignorum), under bark af brandskadet birk og ofte ved aftenketsning eller flyvende om afte- nen. 2. C. fleischéri Reitter (gråndis Thoms.). Nærstå- ende til ferruginea, men adskilt fra den ved de i over- sigten nævnte skelnemærker. Endvidere er følehor- nene lidt kraftigere, navnlig rodleddet tykkere, vinge- dækkernes sider gennemgående lidt stærkere rundede og hannens parringsorgan anderledes bygget. Længde 1,9—2,3 mm. Meget sjælden (Ø). Hidtil kun fundet i Dyrehaven og i en have i Rosenvænget, Kbh. (1 eks. sigtet af svamp og planterester, nov.). I Dyrehaven er arten dels taget nogle få gange enkeltvis ved sigtning om efteråret fra gamle stubbe, dels en enkelt gang i antal ved sigtning af skimlet løv og jord (med musegange) 39 XIII, p. 221-226 under en bøgebrændestabel, okt.—nov. 1964. I Sverige er arten fundet under svampet bark af birk og el, i trøsket bøgeved, gennemboret af &Sinodendron og Lasius niger, ved sigtning af ved og barkstumper eller af mos og løv ved stubbe af birk og pil, i skimlede, noget fugtige hørester i bunden af en lade på engbund og under gamle tagspåner, liggende i græsset ved et udhus, samt på væggen af dette. [C. subdeplanåta Bris. Nærstående til de 2 foregå- ende, men let adskilt fra dem ved de i oversigten nævnte skelnemærker, ved kraftigere punktur på pronotum og ved hannens anderledes byggede par- ringsorgan, fra ferruginea yderligere ved betydeligere størrelse. Længde 2—2,4 mm. Denne art, der bl. a. er fundet i Sverige syd på til Småland og i Hamburg, kunne muligvis træffes også hos os. Den er i Sverige bl. a. fundet i svampet ved- og barkaffald fra birk og er iøvrigt hyppigt fundet i kompost i haver, planterester på lossepladser samt ved ketsning og flyvende. Især i tiden fra maj til okt.] 225. I I. 16 f. 0. indføjes efter »rødgul.«: »Pronotums forhjørner kort, skarpt, spidsvinklet fremtrukne«. 225, 1. 14—12 f. n. Sætningen »Vingedækkernes .. fremstående« ændres til: »Pronotums forhjørner ikke skarpt, spidsvinklet fremtrukne«. 226. L. 8—13 f. 0. erstattes af følgende: 10. Pronotums og vingedækkernes punktur KREDSEN ale keen. 10a. Pronotums og vingedækkernes punktur ret HEE EEN se hans TUR ANER rt XM 10a. Følehornene påfaldende kraftige, 5. led ikke eller næppe længere end bredt, 7.led tydeligt tværbredt, 9. og 10. led meget KURER ENE ER ss 1 2. umbrina. XIII, p. 226-244 40 Følehornene ret kraftige, 5. led tydeligt længere end bredt, 7. led ca. så langt som bredt, 9. og 10. led ret stærkt tvær- hredsimid, by hav sk kerne By 2a. baråni. 226, Il. 14 f. 0. »1,7« rettes til: »1,6«. 230, 1. 6 f. n. »1,8« rettes til: »1,6«. 232. I 1. 5 f. o. ændres »gibbula« til: »rubricdllis«. 233. Mellem AÅA. umbrina og A. puncticollis indføjes: 2a. A.baråni Bris. Nærstående til umbrina, men adskilt fra den ved de i oversigten nævnte skelne- mærker samt ved, at også 3. følehornsled er slankere, pronotum lidt tættere punkteret og vingedækkerne lidt tættere og kraftigere punkterede. Sort eller sort- brun, vingedækkerne hvert som regel lidt foran spid- sen med en gullig plet, der ofte fortsættes svagt frem- efter, følehorn og ben brungule. Længde 1,6—1,9 mm. Der foreligger hidtil kun 2 danske eks. fra Strøgårds vang i Gribskov, sigtet ved en skovsø, 4/8 1960 og 8/5 1962. I England er arten fundet på fugtig bund ved græsrødder, i opskyl ved skovdamme og over- vintrende i Typha-stængler. I Sverige er den ketset på fugtig Carex-eng ved en skovsø, 16/10, og i gam- mel bøgeskov med frønnede stammer, nær en skovsø, 18/6. | 233. I 1.6 f.n. indføjes efter »5. følehornsled«: »samt ved lidt mindre tæt, lidt længere og lidt mere opstående vingedækkebehåring«. 233, nederste linie. »1,7« rettes til: »1,6«. 234 øverst. I Dyrehaven er yderligere sigtet nogle eks. fra savspåner ved en bøgebrændestabel og fra skimlet træbark og træsvamp, marts, juli, aug. 239-240. A. nitidula. Arten er nu fundet også på Lolland (Sundby Storskov). 244. I I. 5 f. n. rettes »1,8« til: »1,6«. 41 XIII,p.245-251, XIV, p.8 245, øverst. A. clavigera. Fra fuscata adskiller arten sig ved kortere følehorn, hvis 9. og 10. led er meget stærkere tværbrede og meget svagere tilsmalnede mod leddets rod, og hvis endeled er kortere, ved ringere størrelse, mindre langstrakte, bagud kortere tilsmalnede vingedækker og derved i det hele kortere, bredere kropsform. »Længde 1,8—2,1 mm« ændres til: »1,3—1,6 mm«. 1 eks. sigtet fra gammel eg i Bognæs Storskov 28/8 1967. 245. A. lewisi (jfr. Biller XX, p. 222). Arten er nu fundet mange steder her i landet og er antagelig al- mindelig hos os overalt i planterester og kompost. 251. I 1. 5 f. o. ændres »gibbula Er.« til: »rubricållis Bris.«. Enkelte eksemplarer er taget i Kratmosen ved Trørød ved sigtning af pileløv, mos m.v., marts— april, sept. Biller XIV. 8. I 1. 3 f. o. ændres »2. angusticollis« til: »2a«. 8. Efter l. 4 f. 0. indføjes: 2a. Prothorax"' sider under pronotums ophøj- ede, bugtede siderandkant, når pronotum ses nøjagtigt fra oven, synlige som ragende ud over siderandkanten lige fra prono- tums rod fremefter til lidt bag forhjør- BER SER KUN 5251550 ÅD LAG 2a. kokujéwi. Prothorax"” sider kun synlige som ragende ud over siderandkanten helt bagtil og et lille smalt stykke bag siderandkantens I ng fi ÅD MESSER FRRSREREERRER 2. angusticdllis. XIV, p.10 42 9. angusticollis 10. kokujewi Fig. 9—10. Lathridius. Pronotum og den fra oven synlige del af prothorax” sider (prikket). 10. L. 6—13 f. o. affattes således: 11. Formen meget bred. Pronotum rigeligt "/, gang bredere end langt, bredest noget foran midten. 1. bugled uden tydelig unik bes 105 1 1 HSG BAA US del 10. brevicdllis. Formen mere langstrakt. Pronotum mindre end "/, gang bredere end langt, bredest langt foran midten. 1. bugled tydeligt punkteret 2 54 md rate skere BIER 12; 10. L. 15—10 f. n. erstattes af følgende: 13. 9. følehornsled meget længere end bredt og meget længere end 10. led. Oversiden brunrød. Vingedækkerne langstrakte. $: Penis stor og bred, spidspartiet kort til- spidset, med et lille fremspring i midten (fig. 13). 7. rygleds bagrand jævnt rundet (fig då) 164.15 bøsse 8b. nidicola. 9. følehornsled ikke eller kun lidt længere end bredt, i det højeste lidt længere end 10. led. $: Penis anderledes formet (fig. 11,083 og 14 6 05. ak lats Re MAND REE 13a. 13a. Vingedækkerne som regel kun ca. 2!/, gang så lange som pronotum og kun ca. ”/, længere end tilsammen brede, oftest mørkebrune. åg: Penis smal, langt og 43 XIV, p. 10-11 | | 11.mi- 12.an- 13.nidi- 14.pseu- nutus thra- cola domi- cinus nutus Fig. 11—14. Enicmus. Penis, set fra oven. Alle figurer i samme forstørrelse. jævnt, omtrent symmetrisk, tilspidset (fig. 12), 7.rygleds bagrand indbuet (omtrent som fig. 15, men oftest med bredere afsatte hjørner)... 8a. anthracinus. Vingedækkerne mere langstrakte, som regel ca. 3 gange så lange som pronotum og ca. 7/, gang længere end tilsammen brede, HE NERE RET 5 FOR SR JES lets 13b. 13b. 3: Penis smal, langt og stærkt, noget asym- metrisk tilspidset (fig. 11), 7. rygleds bagrand indbuet (fig. 15)....... 8. minutus. åg: Penis bred, med kortere og mindre stærk, omtrent symmetrisk tilspidsning (fig. 14), 7. rygleds bagrand jævnt run- det (omtrent som fig. 16 men oftest fla- ng E TE 14) KØRER SAR RRS SEEREN pseudominutus. 11. I 1. 14 f. o. ændres »c. ?/,« til: »vmeget«. 11. I 1. 17 f. o. ændres »13. testaceus« til: »16a«. 11. Efter 1. 13 f. n. indføjes: 16a. Over- og undersiden ensfarvet rødlig eller XIV, p.11—13 44 CS 15. minutus 16. nidicola Fig. 15-16. Enicmus gg. 7. rygled. brunrød. Hovedet bagtil i midten uden eller med en svagt antydet grube. Læng- deindtrykket midt på pronotums rod KRIM NERE 554 00 oe are BD ESERER 13. teståceus. Hovedet, pronotums midtparti og under- siden, undtagen bugen, brunsort. Hove- det bagtil i midten med en tydelig og ret dyb grube. Længdeindtrykket midt på pronotunis rodsdybtisu sus 13a. dåtriceps. 13, øverst. L. angusticollis. Fundet adskillige steder i Jylland (fra Sønderborg til Århusegnen), på Lolland- Falster (f. eks. Frejlev, Redsle) og på Sjælland (f. eks. Holteegnen, Jægerspris). 13. Efter 1. 5 f. 0. indføjes: 2a. L. kokujéwi Semenov. Yderst nærstående til angusticollis, af hvilken den undertiden betragtes som en underart, men adskilt fra den ved den i over- sigten nævnte karakter. Som regel, men dog langtfra altid, er pronotums forhjørner mindre stærkt frem- springende hos kokujewi. Kroppens, følehornenes og benenes brungule eller brunlige farve er vistnok som regel lidt mørkere hos kokujewi. Længde 1,8—2,2 mm. Arten har været sammenblandet med angusticollis og er antagelig udbredt som, og nogle steder måske 45 XIV, p.13-18 hyppigere end, denne (J, Ø). Eksemplarer foreligger fra Østbirk; Svenstrup ved Borup station, Lyngby Åmose, Geelskov (banket af og sigtet fra granris), Strandmølleåen nær Hjortekær (sigtet af planterester), Bøllemosen, Kratmosen ved Trørød. 15. L. constrictus. I udlandet er arten også fundet under trøsket løvtræsbark (f. eks. bøg og eg), i hen- rådnende plantedele på markbund og undertiden in- dendørs (på skimlede tapeter). 18. Mellem 8. L. minutus og L. nidicola, der skal have nr. 8b, indføjes: 8a. L. anthracinus Mannh. Foruden den alminde- lige hovedform med ret langstrakte vingedækker af Enicmus minutus kendes der også en form med kortere og bredere vingedækker (anthracinus Mannh.). Denne form, som af nogle, f. eks. Ganglbauer og Reitter, ikke har været anset for artsforskellig fra hovedfor- men, betragtes som regel nu, således af H. Franz, A. Strand og A. v. Peez, som en selvstændig art. Begge former varierer noget i vingedækkernes form, men kan dog som regel adskilles ved forskellen på dette punkt. Hos typiske minutus er vingedækkerne (langs sømmen) ca. 3 gange så lange som pronotum og ca. 1/, gang længere end tilsammen brede, hos typiske anthracinus kun ca. 2!/, gang så lange som pronotum og kun ca. "/, længere end tilsammen brede. Endvidere er hos minutus vingedækkernes søm og af- vekslende stribemellemrum lidt mindre stærkt op- højede og punktstriberne lidt mindre kraftige end hos anthracinus. Metasternum er hos minutus ret fint punk- teret og fortil på hver side forsynet med nogle mere eller mindre tydelige, meget fine, stråleformet bagud rettede længdekøle, hos anthracinus tydeligt kraftigere punkteret og ikke eller næppe forsynet med længde- XIX, p.18 46 køle"). Oversidens farve er som regel hos minutus helt sort, hos anthracinus lidt lysere, brunsort eller mørkebrun. For de to formers artsberettigelse taler endelig en tydelig forskel i formen af penis, der hos minutus er stærkere og noget asymmetrisk tilspidset (fig. 11 og 32) Hos minutus og anthracinus er bagranden af han- nens 7. rygled (der for at undersøges må drages frem bag 6. rygled) indbuet (fig. 15) og penis smal. Hos en tredje, nylig beskrevet art, pseudominutus Strand, er den nævnte bagrand derimod (ligesom hos nidicola, fig. 16) jævnt rundet og penis større og meget bredere (fig. 14 og 13). Iøvrigt ligner pseudominutus stærkt minutus og lader sig for hunnens vedkommende næppe adskille fra denne. Fra nidicola adskilles den især ved lidt bredere vingedækker, mørkere farve, kortere 9. følehornsled og simpel penisspids. Medens formen af 7. rygleds bagrand hos hannen er velegnet til adskillelse af hanner af minutus og anthracinus fra hanner af pseudominutus og nidicola, er den næppe anvendelig til adskillelse af minutus 3 fra anthracinus 3 eller af pseudominutus $ fra nidicola å, idet indbugtningen hos de to førstnævnte og run- dingen hos de to sidstnævnte arter varierer en del. Et stort materiale, indsamlet i Dyrehaven, især ved sigtning af kompost ved vildthusene, har vist sig at indeholde både minutus og — langt mindre talrig — anthracinus. Måske er denne sidste art udbredt hos os. E. pseudominutus er ikke endnu konstateret i Dan- mark eller i Tyskland. Den er i Norge oftest fundet i 1) Punkturen på 1. bugleds midtparti angives at være tættere hos minutus end hos anthracinus, men er hos det danske materiale vari- erende hos begge former og næppe anvendelig som skelnemærke. 47 XIV, p.18-21 kældere og lader, i Sverige også under bark af svampe- angrebet gran. Jfr. A. Strand i Norsk Ent. Tidsskr. bind X (1958), p. 184—186. 21. Efter 1. 9 f. o. indføjes: 13a. L. åtriceps Victor Hansen. Yderst nær beslæg- tet med festaceus, men adskilt fra den ved de i oversig- 17. atriceps 18. testaceus Ftg. 17—18. Enicmus. Penis. Begge figurer i samme forstørrelse. ten nævnte kendemærker. Endvidere afviger den fra testaceus på følgende punkter: Pronotums bredt ned- trykte sider og vingedækkerne er som regel mørkere end. hos iestaceus. Pronotum er ikke helt så stærkt tværbredt og siderne lidt stærkere og mere brat ind- snævrede bagtil, således at pronotums rod er lidt smallere end hos testaceus. Metasternums grube på hver side bag mellemhoften er betydeligt større og dybere og tydeligere og stærkere afgrænset bagtil og udadtil. 1. bugleds 2 længdelinier er mindst ”/, (hos testaceus kun halvt eller lidt over halvt) så lange som leddets længde i midten. Endelig er penis ca. dobbelt så bred som hos testaceus (fig. 17—18). Længde 2—2,1 mm (festaceus 1,5—2,1 mm). XIV. p. 21-23 48 Fra rugosus og fungicola adskilles arten let ved pro- notums S-formede sider, fra rugosus yderligere ved lysere, mattere vingedækker og fra fungicola yder- ligere ved 1. bugleds 2 længdelinier. Meget sjælden. Hidtil kun fundet i Dyrehaven i slimsvampes sporangier på bøg (4 eks. 28/7 1961) og ved sigtning fra svampebevoksede bøgestubbe (nogle eks. okt. 1961). Jfr. Victor Hansen i Ent. Medd. bind 31 (1962), p. 245. 22. I I. 3 f. n. ændres »1. elongata« til: »2a«. 23. Efter 1. 2 f. 0. indføjes: 2a. Vingedækkernes sømkanter rette og sam- menstødende lige til spidsen. Vingedæk- kerne, set i profil, bagtil temmelig stejlt nedfaldende. g$: Penis se fig. 20... 1. elongåta. Vingedækkernes sømkanter lidt foran spid- sen indbuede, således at de et lille stykke skilles ad for atter at mødes ved spidsen (fig. 19). Vingedækkerne, set i profil, bag- ne Fig. 19. Cartodere separanda. Vingedækkernes spidsparti, set bagfra og lidt fra oven. til meget stejlt og brat nedfaldende. gg: Perhaps Bl sakrale sad ne separånda. 23. Efter 1. 6 f. n. indføjes følgende: g: Penis lidt bag spidsen med et mørkt, rundt parti, siderandene uden indskæring (fig. 20). 49 XIV, p. 24-51 24. Efter 1. 7 f. 0. indføjes: [C. separånda Reitter. Meget nærstående til elon- gata, men adskilt fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker. Endvidere er følehornene lidt kortere, vingedækkerne, set i profil, som regel svagt nedtrykte bag midten og deres 4. stribemellemrum noget sva- gere ophøjet. Længde 1,3—1,8 mm. 20. elongata 21. separanda Fig. 20—21. Cartodere. Penisspidspartiet, set fra oven. g: Penis lidt bag spidsen med en dyb indskæring, som er begrænset indadtil af en mørk kant, og som er udfyldt med en fin, lys membran (fig. 21). Denne art, der bl. a. er fundet i Blekinge, Sydnorge og Libeck- og Hamburgegnen, kan ventes fundet også hos os. Den er fundet i nåletræsspåner (sammen med Atomaria ornata), i barkaffald fra afbarket fyr, i friske ege-huggespåner, under ahornbarkflager, i hul eg og bøg og på gamle knogler. 29. L. 18 f. n. »robusta« ændres til »lappånica«. 33. Corticaria robusta benævnes nu lappånica Zett. (robusta Ganglb.). 51. Litargus connexus. Arten er også fundet i Jyl- land: Ulfslyst ved Haderslev. Victor Hansen: Andet tillægsbind 4 XIV, p. 66—148 50 66. Anommatus duodecimstriatus. Nogle eks. sigtet fra planterester i en have i Rosenvænget, København, okt. 1968 og maj-juni 1969. 93. Scymnus. Om slægten henvises til H. Firsch i Die Kåfer Mitteleuropas, bind 7 (1967), p. 242—255. 94—98. I oversigterne rettes »ieståceus« til: »limbåtus« og »quadrimaculdåtus« til: »limånii«. 100. I 1. 12—13 f. o. udgår »(ab. limbatus)«. 100. L. 10 f.n. Arten benævnes nu Sc. limbåtus Steph. (teståceus auct. nec Motsch.). 101-102. Sc. punctillum. Arten er også bladlus- æder. 105, 1. 8 f. 0. »bugled« rettes til »bugleds bagrand«. 106. Sc. quadrimaculatus bør benævnes limånii Donisth. 108. Hyperaspis. Vor art er måske pseudopustulata Muls. 113, 1. 1 f. o. Arten bør benævnes Exochomus ni- gromaculåtus Goeze (flåvipes auct. nec Thunb.). 127. Coccinella (Vibidia) duodecimguttata. Også på Vestlolland. Arten er taget i tiden maj—sept., i antal bl. a. først i juli og sidst i aug. 134. I 1. 1 f. 0. tilføjes efter »rød«: », gul«. 145. Cisidae. Om denne familie henvises til G. A. Lohse i Die Kåfer Mitteleuropas, bind 7, p. 280—295. 148. L. 5—12 f. 0. og Biller XX, p. 224 ad p. 148 erstattes af følgende: 3. Vingedækkernes grove punkter danner 4—5 tydelige, ret regelmæssige længderækker. Pronotum uden eller næsten uden mikro- chagrinering, dets forhjørner, set fra siden, meget stumpvinklede, ikke eller næppe fremspringende. Arten lille, 1,4—1,6 mm. 2. lineåtocribråtus. Ba. 3b. Be. 51 XIV, p.148 Vingedækkernes grove punkter ikke eller kun meget uregelmæssigt rækkevis ord- nede. Pronotum, i hvert fald bortset fra den forreste del, med tydelig, omend ofte meget fin mikrochagrinering. Længde EDEN ENES LE Pronotums forhjørner, både set fra siden og nøjagtigt lige fra oven, spidsvinklet frem- trædende. Pronotum ret kraftigt mikro- chagrineret og derfor ret mat. Kroppen som regel lidt bredere og plumpere end BE RAE BRET 2. SRI, LEDE sl 1. nitidus. Pronotums forhjørner, set fra oven, ikke og, set fra siden, i det højeste yderst fint og kort fremtrædende. Pronotum mindre kraftigt mikrochagrineret og derfor blan- SE Or ASSER ERE ME ala Pronotum bagtil tydeligt tilsmalnet, bre- dest omkring midten, siderne stærkt og ret jævnt rundede, chagrineringen især fortil meget svag og utydelig. Vingedæk- kernes grove punktur med antydet, om- end meget uregelmæssig rækkevis ordning. Gennemsnitligt mindre, 1,6—1,9 mm. 3b. 1b. hanséni. Pronotum bagtil ikke eller kun svagt til- smalnet med især bagtil svagere rundede sider, chagrineringen fortil ikke særlig afsvækket og utydelig. Vingedækkernes grove punkter uden eller næsten uden an- tydet rækkevis ordning. Gennemsnitligt ES 1 AE 0 1 SENE RS Vingedækkernes fine behåring meget kort, kun vanskeligt synlig ved 50 ganges for- A+ 3c. XIV, p.148-151 52 størrelse. Pronotum som regel kun ganske lidt bredere end langt; m 1a. jacquemårti. Vingedækkernes fine behåring lidt længere, tydelig ved 50 ganges forstørrelse. Pro- notum som regel lidt stærkere tværbredt. glabråtus. 150. Arterne i oversigtens nr. 14 skal betegnes 10. festivus (1. 12 f-0.)-og 1127 vestitns (15 fx0.). 151. 1. gruppe (Eridaulus Thoms.). Af denne gruppe er p. 151—152 opført nitidus Hbst. og lineato- cribratus Mell., idet jacquemarti Mell. og glabratus Mell. er anset som former af nitidus. G. A. Lohse har imidlertid påvist, at nitidus, jacquemarti og glabratus er 3 gode arter. Senere er A. Strand efter undersøgelse af norsk og dansk materiale nået til det samme resul- tat og har i forbindelse hermed fastslået, at der i det danske materiale fandtes en fjerde art, som han har beskrevet under navnet hanseni. Eksemplarerne af denne art var i Biller XX, p. 224 urigtig anset for lineatocribratus, og de rettelser og tilføjelser, der som følge heraf blev foretaget i oversigt og beskrivelse p. 148 og 152, skal herefter udgå. De her omtalte resultater bygger bl. a. på aedeagus- undersøgelser, der er meget besværlige, fordi det er nødvendigt at skille penis og paramerer fra hinanden, og disse dele er meget tynde og skrøbelige og meget tæt sammensluttede. Aedeagus-undersøgelser vil imid- lertid som regel ikke være påkrævet til en sikker arts- bestemmelse af de danske arter. 1. C. nitidus Hbst. er let kendelig ved de i oversig- ten anførte kendetegn. Farven oftest lysere eller mør- kere brun. Pronotum er tydeligt tværbredt, bagtil kun svagt eller næppe tilsmalnet, siderne i bageste halvdel kun svagt eller næppe rundede. Vingedæk- 53 XIV, p.151 kernes behåring lige så fin som hos jacquemarti. Længde 1,7—2,3 mm. Almindelig (J, Ø, B). Især i tøndersvamp (Fomes fomentarius). 1a. C. jacquemårti Mell. Farven ofte mørkere (brun- sort) end normalt hos nitidus. Pronotum smallere og blankere end hos denne. Længde 1,7—2,3 mm. Almindelig (J, Ø). Især i tøndersvamp, ofte sam- men med nitidus. [C. glabråtus Mell. Kendelig fra de andre arter ved den lidt længere og tydeligere — omend yderst fine og spredte — vingedækkebehåring. Farven brunlig eller brunsort. Hos hannen er mundskjoldets to fremspring forholdsvis kraftige og midterfeltet på 1. bugled for- holdsvis kraftigt punkteret og særlig langt behåret, og hos kraftige hanner er pronotums forrand i midten ganske svagt indbuet og på hver side af denne ind- bugtning svagt knudeformet fremstående, en karak- ter, der vistnok ikke forekommer hos de andre arter. Længde 1,7—2,3 mm. Arten er hidtil ikke konstateret i Danmark. Den er fundet i Hamburgegnen i tøndersvamp, men meget sjældnere end de to foregående og angives at fore- trække bjergegne. I Norge har den overvejende en sydlig og østlig udbredelse og er vistnok kun fundet i Polyporus marginatus (pinicola) på gran.] 1b. C. hanséni A. Strand. Gennemsnitligt tydeligt mindre end de 3 foregående og yderligere adskilt fra disse ved bagtil stærkere tilsmalnet, på siderne stær- kere rundet, fortil meget svagt og udvisket mikro- chagrineret pronotum og lidt kraftigere, lidt mere rækkevis antydet punktur på vingedækkerne. Farven lysere eller mørkere brun. Vingedækkernes behåring lige så fin som hos jacquemarti. Længde 1,6—1,9 mm. XIV, p.151-153 54 Hidtil kun kendt fra Sundby Storskov og fra Dyre- haven, hvor den er taget i antal i meget gamle, møre, nedfaldne tøndersvampe 10/6—2/7 1956 og 15/5—31/5 1965. 2. C. lineåtocribråtus Mell. Adskilt fra de foregå- ende arter ved de i oversigten nævnte kendemærker og let kendelig fra de tre førstnævnte ved ringere størrelse og bagtil stærkt tilsmalnet, på siderne run- det, ikke eller næppe chagrineret pronotum samt vingedækkernes kraftigere og tydeligt rækkevis ord- nede punktur. Fra hanseni, som mest nærmer sig lineatocribratus i størrelse og pronotums karakterer, ad- skilles lineatocribratus især — foruden ved ganske lidt ringere størrelse — ved bagtil endnu lidt stærkere til- smalnet, på siderne endnu lidt stærkere rundet og ikke eller næppe chagrineret pronotum, vingedækkernes ganske lidt kraftigere, tydeligt rækkevis ordnede punktur og lysere følehornskølle, der ikke som hos hanseni er lidt mørkere end svøben. Hos hannen er mundskjoldets to fremspring lidt kraftigere og tyde- ligere opadbøjede og forranden imellem dem lidt dy- bere indbuet end hos hanseni $. Denne art er hidtil hos os kun fundet på Sjælland: i ældre tid ved Sorø (7 eks. april 1848 og sept. 1878) og i Bognæs Storskov (7 eks. i tøndersvamp 5/8 1878) og i nyere tid i Jægerspris Nordskov (nogle eksempla- rer i tøndersvamp på en gammel, liggende birke- stamme, 12. og 14/6 1965). Jfr. A. Strand i Norsk Ent. Tidsskr. bind 13 (1965), p. 61—65. 152-153. C. comptus. Storkevad, i antal i svampen Daedalea unicolor på en stående, udgået birkestamme, 6/6 1964. Formen substriatus kan næppe opretholdes som var. eller ab. 55 XIV, p.154—158 154. Efter 1. 5 f. o. indføjes: [C. rugulåsus Mell. Yderst nærstående til boleti, men adskilt fra den ved, at kroppen er lidt smallere og lidt stærkere hvælvet, pronotum lidt mindre stærkt tværbredt, dets siderande med en tydelig, tæt, men yderst kort hårbræmme (tydeligt kortere end hos setiger), vingedækkernes grove punktur mindre tæt og deres behåring jævn (hos boleti ujævn) samt afvigende form af aedeagus (penis med konveks, hos boleti konkav, tilspidsning). Længde 2,8—3,5 mm. Arten har været sammenblandet med boleti, med hvilken den stemmer overens i levevis. Den antages at være udbredt i Mellemeuropa og er bl. a. fundet i Hamburgegnen og i Småland. Formodentlig vil den kunne findes også hos os.] 158, nederst tilføjes: [C. pygmaeus Marsh. (rhododåctylus Marsh., Ny- holm). Nærstående til de 2 foregående, 10. festivus Panz. og 11. vestitus Mell. (pygmaeus Nyholm, nec Marsh.), men adskilt fra dem ved, at pronotums sider er smallere afsat og siderandene kun synlige fra oven i bageste halvdel eller 2 tredjedel, at vinge- dækkerne er lidt længere, mere cylindriske og noget finere og mindre tæt punkterede, at hannens mund- skjolds forrand har 2 små, spidse ubehårede tænder, dens 1. bugled en større grube og dens aedeagus af- vigende form. Pronotums mikrochagrinering stærkt varierende. Farven normalt sortbrun, ofte med lysere forrand af pronotum eller lysere hoved og pronotum. Længde 1,5—2 mm. Arten er vidt udbredt i Mellemeuropa og bl. a. fundet i Skåne og Oldenburg, sidstnævnte sted i små svampe, voksende på bark eller barkblottet ved af løvtræer (bøg, avnbøg, eg, birk, poppel) eller i disse træers svampede ved, samt på egehegnspæle. XIV, p.158—-238 56 Jfr. Tord Nyholm i Sv. Ent. Tidskr. 1953, p. 187— 196 og D. K. Kevan i Entom. Monthly Mag. 1966, p. 138—142.] 159, 11 £.-0. og Biller XX; 2241 AF 0R arten 12. fagi Waltl udgår synonymet castaneus Mell., Schilsky. Arten 12a fusciclavis Nyholm benævnes caståneus Mell. (fusciclåvis Nyholm). 159-160. C. punctulatus er nu også fundet i Dyre- haven. 160-161. C. fronticornis. Genfundet i Dyrehaven i antal i okt. 1961 og forsommeren 1966 sammen med mange Ennearthron affine ved sigtning af svamp, især Polyporus versicolor, på gamle bøgestubbe. 219. Gibbium psylloides. Århus: Imagines og larver i en havestue, 14/8 1966. 238. Ptinus pilosus må antages at være en selv- stændig, fra subpilosus forskellig art, der afviger fra denne ved, at pronotums skulptur er kraftigere, dan- nende ophøjede, blanke knuder, at ben og følehorn hos 9 er meget kraftigere, og at bagfødderne hos gg er kraftigere, med tykkere og kortere 1. led. Kroppens farve er vistnok altid mørk. 57 XV, p.19—64 Rovbiller. (Staphylinidae og Micropeplidae). Biller XV-XVII og XX, p.226-233. Biller XV, jfr. XX, p. 226-228. 19. Micropeplus tesserula. Arten er nu fundet i Danmark (Ø): 3 stkr. i den nordlige del af Jægers- pris Nordskov juni 1965, det ene ketset, de to andre sigtet af aske og brændt granaffald efter træfæld- ning. Gribskov (Stenholtsvang) 14.—19. juli 1965, sigtet i antal af aske og brændt egeaffald efter træ- fældning. Arten er træg i sine bevægelser og meget vanskelig at opdage i sigtegodset. 51. I 1. 14 f. o. ændres »kun yderst svagt« til: »sva- gere«. 52. Acrolocha sulculus. Arten er nu fundet i Dan- mark (Ø): Dyrehaven (enkeltvis i hjortegødning aug.), Ermelundssletten (i antal sammen med pliginskii i frisk hestegødning, sept.), Donse (2 eks. i hestegød- ning 1/8). 62. I 1. 1 f. o. indføjes efter »uden«: »skælagtig«. 62. I 1. 10 f.n. tilføjes efter »bagtil«: »(mærk dog allardi, nedenfor under nr. 7)«. 64. I 1. 2 f. 0. ændres »7. caesum« til: »12« og derefter indføjes: 12. Hovedet tæt, men ikke udpræget rynket, punkteret, tindingernes runding (og der- med hovedets stærke indsnævring) først begyndende noget bag øjet, brat og an- tydet vinkelformet (fig. 24). Pronotums forhjørner stumpvinklede, kun meget XV, p. 64—66 58 Arr Yy-—4/ od aan 5 ( ) i dr v 22. caesum 23. rugatum 24. littorale Fig. 22—24. Omalium. Hoved og pronotums forrand. smalt afrundede (fig. 24). Følehornsrod- leddet mørkt. 3: Penis se fig. 27. Strand- 1) f MDRENRESSEEET RE TEE TNS T BLÆS FE SYET. jø 7b. littordle. Hovedet meget tæt, overvejende noget læng- derynket, punkteret, tindingernes runding (og dermed hovedets stærke indsnævring) begyndende kort bag eller umiddelbart bag øjet (fig. 22—23). Pronotums forhjør- ner mindre smalt afrundede (fig. 22—23). dg: Penis se HESS BENS ENS ESESKREE +83. 13. Tindingernes runding ret kraftig og brat, begyndende kort bag øjet (fig. 22). Pro- notums forhjørner ret smalt afrundede (fig. 22). Følehornsrodleddet som regel mørkt. J: Penis se 8925. 2.54, 7. caesum. Tindingernes runding meget flad, begyn- dende umiddelbart bag øjet (fig. 23). Pro- notums forhjørner ret bredt afrundede (fig. 23). Følehornenes 1.—5. led oftest . rødlige. 3: Penis se fig. 26..... 7a. rugåtum. 64—65. Omalium riparium. Også fundet ved Tissø. 65—66. O. allardi. Denne art hører til vor fauna. Nogle eksemplarer er klækket 17/10 1902 af larver, fundet i København. Arten lever i kompost og gød- ning, især i stalde, dueslag og hønsehuse, samt i Cossus-gnav. 59 XV, p.67 25.cae- 26.ru- 27.lit- sum gatum torale Fig. 25—27. Omalium. Penis, set fra oven. 67. O. caesum. Til beskrivelsen føjes: Hovedets længdestreger meget smalle, punktøjnene som regel brunsorte eller brune. 3: Penis (fig. 25) i midten ret bred, ret stærkt tilsmalnet både mod spids og mod rod og derfor med betydeligt rundede sider, spidsen skarp. 67. L. 13—3 f. n. erstattes af følgende: Almindelig (J, Ø, B). I kompost, ved gødning, ådsel og svamp og i opskyl, vistnok ofte i og ved musereder og andre dyreboer. Undertiden på blom- strende buske. 67. Efter 1. 3 f. n. indføjes: 7a. O.rugåtum Rey. Yderst nærstående til caesum, men adskilt fra denne ved de i oversigten nævnte kendemærker. Endvidere er hovedets længdestreger lidt bredere og punktøjnene som regel gule eller brun- gule. Pronotums sider og bagrand er som regel tyde- ligt og ret klart afgrænset lysere, brungule. Følehor- nenes farve betydeligt varierende, men hyppigt er 1.—5. led rødlige og de følgende led mørke, og såle- des farvede følehorn forekommer vistnok ikke hos caesum eller littorale. Længde 2,5—3,5 mm. åg: Penis (fig. 26) i midten smallere end hos caesum, mod spids og rod svagere tilsmalnede, siderne derfor svagere rundede, spidsen skarp. XV, p. 67—100 60 Arten, der har været sammenblandet med caesum, er antagelig udbredt (J, Ø). Eksemplarer foreligger fra Marselisborg og Moesgård skove (bl. a. ved sigt- ning af og under grannålebunker) og fra Dyrehaven. Levevis antagelig som caesum. 7b. O. littoråle Kr. Nærstående til de to foregående, men adskilt fra dem ved de i oversigten nævnte kende- mærker, fra rugatum yderligere ved meget smalle længdestreger på hovedet og mørke punktøjne. Over- sidens farve er vistnok altid eller næsten altid mørk, brunsort, mørkere end gennemgående hos de to andre arter. Følehornene med sort eller brunsort rodled iøvrigt brune eller gulbrune. Længde 2,5—3,53 mm. g: Penis (fig. 27) med kun svagt rundede sider, spidsen but. Sjælden (J, B), hidtil kun fundet på strandbredder enkeltvis ved Esbjerg og nord for Rønne og i antal ved Mårup og Selvig på Samsø ved sigtning af og under tangbunker, især i juni og aug.—sept. Arten er antage- lig halobiont. 78. Deliphrum tectum. Horion oplyser, at arten nu vistnok ikke — som i ældre tid — forekommer i det nordtyske lavland, men hører hjemme i de højere syd- tyske bjergegne, Alperne, Karpaterne og Beskiderne; han anser dens forekomst nu om stunder i Danmark for tvivlsom. 85. Arpedium tenue. Arten bør benævnes brachypte- rum Grav. 100. Deleaster dichrous. Sottrup strand (3 eks. i tang 17/6 1956); Tromnæs strand (2 eks. under råd- den tang 16/7 1957). I Sverige, hvor arten også først er fundet i nyere tid (1. gang 1932), er den bl. a. taget på en vegetationsrig brink ved bredden af en dam, lidt fra vandlinien, på humusblandet, skygget, 61 XV, p. 100-104 fugtigt lerslam, under rådnende planterester, 1/8. Den angives at flyve om aftenen og at søge til lys i juni og især i aug. 104. Thinobius. Nyere undersøgelser af hannens parringsorgan, især foretaget af A. Smetana, har vist, at flere, hidtil som art betragtede former, i vir- keligheden er artskomplekser; således skal Th. longi- pennis adskilles i mindst 9 arter. Kendskabet til ar- ternes udbredelse er endnu mangelfuldt. En indsam- ling af dansk materiale med undersøgelse af aedeagus er i høj grad tiltrængt. Arterne lever i det øverste fugtige lag af fint sand, grus eller ler ved rindende eller stillestående ferskvand. De indsamles ved sigtning af dette lag med eventuelt tilhørende plantedele eller ved at hælde vand på overfladen og derved tvinge dyrene op til denne, hvor de da ofte hurtigt tager til vingerne. Hannen er kendelig ved, at sidste bugleds bagrand er svagt indbuet og følehornene lidt kraftigere. Oversigt over arterne. 1. Oversiden sort. Følehornene sorte eller sort- brune. Benene sortbrune eller brune. 4. og 6. følehornsled tydeligt, 9. og 10. led ret stærkt tværbrede. Hoved og pronotum stærkt. hvælvede. Tindingerne ikke kor- ere id SNEEN SIDON 2 1. brevipénnis. Vingedækkerne oftest brunlige. Følehorn og ben overvejende brungule. Hoved og pro- notum kun ret svagt hvælvede. Tindin- gerne tydeligt kortere end øjnene ...... 2. KEE DUS SATIN IST SO. 4 2rerinefer. HU Aedeagus se fig. BOV AAL DS SD on 3. praetor. 1. Th. brevipénnis Kiesw. Adskilt fra de 2 følgende ved de i oversigten nævnte skelnemærker og for ud- XV, p.104 62 28. crinifer 29. praetor Fig. 28—29. Thinobius. Aedeagus, set fra siden. Paramererne fjernet. hærdede individers vedkommende straks kendelig ved den mørke farve af krop, følehorn og ben. Pronotum ca. ”/, gang bredere end langt. Vingedækkerne ca. så lange som tilsammen brede. Længde 0,9—1,05 mm. Sjælden (Ø). Sanderum mose ved Odense, Toreby (Lolland), Nykøbing F., Malmmosen, Dyrehaven (Iglehullet), lergrav ved Allerød. Maj-sept. 2. Th. crinifer Smetana (longipénnis Scheerp.). Min- dre mørk, mindre stærkt hvælvet og gennemsnitligt lidt større end brevipennis og endvidere adskilt fra denne ved kortere tindinger, længere og slankere føle- horn med 4., 6., 9. og 10. led ca. så lange som brede og lidt længere vingedækker, hvis sømhjørner er me- get længere og derfor fladere afrundede mod bagranden. Længde 1—1,2 mm. g: Aedeagus se fig. 28. Penis temmelig lang, set fra siden næppe krummet. Nogle ældre eksemplarer foreligger fra Nordsjæl- land, vistnok fra en nu forsvundet sandgrav i Geel- skov. 3. Th. praetor Smetana (pusillimus Scheerp.). Yderst nærstående til crinifer og med sikkerhed måske kun 63 XV, p. 104-111 kendelig fra denne for hannens vedkommende ved fuldstændig anderledes formet aedeagus. Arten er gennemsnitligt lidt mindre end crinifer og følehornene ganske lidt kortere, deres 3. led i det højeste ganske lidt (hos crinifer tydeligt) længere end bredt og 4., 6., 9. og 10.led hyppigt ganske lidt tværbrede. Længde 0,95—1,15 mm. g: Aedeagus se fig. 29. Penis meget lang, set fra siden stærkt krummet. Nogle eksemplarer fundet sammen med crinifer. Jfr. A. Smetana i Acta Soc. Ent. Cechosl. bind 56 (1959), p. 265 ff.; O. Scheerpeltz i Sv. Ent. Tidskr. 1959 B XI, p. 54 ff. og Thure Palm i Svensk Insekt- fauna, 9 Coleoptera, Staphylinidae hæfte 2 (1961), p. 12—16. 110. Trogophloeus obesus er nu fundet i Danmark: Toreby på Lolland, i antal på mudret bund ved kan- ten af et lille vandhul på åben mark, 6/6—9/6 1960. 111. Efter 1. 17 f. o. indføjes: [Tr. subtilicbrnis Roub. Meget nærstående til corti- cinus, men adskilt fra den ved, at hoved og pronotum i bunden er yderst fint mikrochagrineret (først tyde- ligt ved 100 ganges forstørrelse), hvorved punkturen virker mindre skarp, at tindingerne er tydeligt kor- tere end (hos corticinus ca. så lange som) øjet, at følehornene er lidt slankere og deres 6. og 7. led ikke (hos corticinus noget) tværbrede, og at hannens par- ringsorgan er afvigende formet. Længde 2—2,3 mm. Arten, der vistnok ofte har været sammenblandet med corticinus, angives at være vidt udbredt i Mel- lemeuropa og er ikke særlig sjælden i Holsten og i Hamburgegnen. Levevis som corticinus og i hvert fald en enkelt gang fundet sammen med den. Jfr. W. O. Steel i Ent. Monthly Mag. 1956, p. 265— XV, p. 111-127 64 267 og G.A. Lohse i Die Kåfer Mitteleurgpas bind 4 (1964),p. 79—80. 121. I 1. 10 f. o. ændres »10. sculpturdtus« til: »13a.« og efter 1. 10 f. 0. indføjes: 13a. gg: 6. bugleds tværindtryk dybt, fortil ty- deligt og ret kraftigt afgrænset, de 2 knuder på leddets bagrand på deres in- derkant med en bræmme af korte, gule RE 250320 ER RS 10. sculpturåtus. 3: 6. bugleds tværindtryk fladt, fortil vagt og utydeligt afgrænset, de 2 knuder på leddets bagrand uden hårbræmme. 10a. mutåtor. 127. Efter 1. 19 f. 0. indføjes: 10a. O. mutåtor Lohse. Yderst nærstående til sculpturatus og for hunnens vedkommende ikke til at skelne fra denne. Hannerne af de 2 arter adskilles let ved de i oversigten anførte sekundære kønskarakter. Endvidere har paramerne (som til undersøgelse må løsnes fra aedeagus) hos sculpturatus stærkt udvidet, rundet, pladeagtigt spidsparti, medens de hos mutator har smalt spidsparti og er noget udvidede lidt bag spidsen (fig. 30). Længde 3,4—4,5 mm. a b a sculpturatus mutator Fig. 30. Oxytelus. Venstre paramer, set fra oven (b) og lidt udvendig fra (a). 65 XV, p. 127—143 Denne art er beskrevet i 1963 fra Liuineburg hede og Holsten og senere fundet flere steder i Mellem- europa især i april. Antagelig er den vidt udbredt, men har været sammenblandet med sculpturatus. Danske hanner foreligger fra Dyrehaven (i hjorte- gødning, maj, aug.), Lejre (i hestegødning på skov- bund, juni) og Kildehøj skov ved Nivå (1 eks. i muld- varpegang 28/7). Undersøgelse af de sekundære kønskarakterer på 6. bugled er tilstrækkelig til bestemmelsen, uden at det er nødvendigt at udpræparere paramererne, men disses helt forskellige form bekræfter mutators arts- berettigelse. Hannerne af de to arter har undertiden, men kun sjældent, ikke væsentligt bredere hoved end hunnen. Jfr. G. A. Lohse i Ent. Blåtter 1963, p. 173—175 og i Die Kåfer Mitteleuropas bind 4 (1964), p. 85. 129. Oxytelus fairmairei. Ordrup mose (1 eks. 8/4 1898), Strandmølleåen (1 eks. 30/7 1916). I udlandet er den taget både på sandbund (i menneskegødning), ved vandkanter (i mos og planterester) og på mose- bund i skov. 142—143. Litteraturangivelserne (bl. a. Tottenham, Horion og Lohse) med tilhørende tegninger om for- merne spectabilis og germanicus er indbyrdes mod- stridende, og det må anses for tvivlsomt, om germa- nicus kan betragtes som en særskilt art eller endog blot som underart eller race. De danske eksemplarer synes efter farve, pronotums form og aedeagus” form at måtte henføres til spectabilis. Se Handbooks for determ. of Brit. Ins. Vol. IV, Part 8(a) (Tottenham, 1954), p. 51, Horion, Faunistik IX (1963), p. 254-257, Lohse i Die Kåfer von Mittel- europa, bind 4 (1964), p. 91—92. (4 | Victor Hansen: Andet tillægsbind. XV, p.145-180 66 145. Bledius bicornis. Arten er nu fundet i Dan- mark (J, ØJ): Skallingen, nogle eks. på Skomagerslet- ten sammen med furcatus, spectabilis og diota, juni 1960—61; Amager, 3 eks. på skydebaneterrænet, 23/8 1964. 151. Bl. cribricollis. Ærø: 1 eks. sigtet fra plante- rødder på en gruset havskrænt ved Trappeskov, 27/7 1968. 166. L.8 og 7 f.n. Arten nr. 10 St. gallicus, der har sorte ben, dog ofte med brunlig lårrod, er med- taget både under 9 og 14. 167. I 1. 18 f. o. ændres »excubitor« til: »gållicus«. 167. I 1. 12 f. n. ændres »15« til: »14a«. 167. Efter 1. 12 f. n. indføjes: 14a. Benene sorte, lårene dog ofte brunlige rod podet 13210 Jenkins 10. gaållicus. I hvert fald skinnebenene rødlige eller brunlige; AN set er Mad le 15, 169. I 1. 18 f. n. ændres »excubitor« til: »gållicus«. 174—175. Arten nr. 10 bør benævnes gållicus Fauv., idet eæxæcubitor Er. (ifølge V. Puthz) er den til under- slægten Nestus hørende, nedenfor under nr. 25 som silesiacus benævnte art. Benene er sorte, dog er lårene ofte brunlige mod roden. St. gallicus er også fundet i Ravnkildeegnen (1 eks. under lyng på hedebund) og i Keldskov på Lolland (1 eks. ketset på halvskygget løvskovbund). 178-179. St. scrutator. Arten er genfundet ved Arresø i maj 1958, i stort antal ved søbredden lige nord for Pølebro, sigtet af løv, især elleløv, og andre planterester. 180. I 1.9 f.n. ændres »ikke tydeligt« til: »kun meget svagt«. 180. I 1. 7 f. n. ændres »tydeligt« til: »betydeligt«. 67 XV, p.180—192 180. I 1. 6 f. n. ændres »silesiacus« til: »excubitor«. EBIT 1.2 fin. ”ændres 514« til: »13a«. 181. Efter 1. 2 f. n. indføjes: 13a. Kæbepalpernes 2. led som regel brungult, 3. led som regel ikke helt sort, men svagt brunligt gennemskinnende. Lå- rene som regel mod roden brunlige. Pandens længdefurer ret flade. Vinge- dækkerne bagud tydeligt udvidede. .27.cautus. Kæbepalpernes 2. led som regel sort eller sortbrunt, 3.led sort. Lårene sorte. Pandens længdefurer meget svage. Vin- gedækkerne næppe eller kun svagt ud- BEES PTU SEE DE serne 6 14. 182. I 1. 15 f. o. rettes »bagved« til: »bagud«. 182. I 1. 16 f. o. ændres »cautus« til: »europaeus«. 182. I 1. 20 f. o. ændres »vaféllus« til: »cautus«. 182. I I. 1 f. n. ændres »declaråtus« til: »nånus«. 185 (nitens). I 1. 4 f. n. tilføjes: (J, Ø, B). 186. I 1. 13—12 f. n. ændres »ikke tydeligt« til: »me- get svagere«, og efter »vingedækker« tilføjes: »og lidt smallere hoved«. 188. Arten nr. 25 bør benævnes excubitor Er. (rås- sicus Bernh., negléctus Gerh., silesiacus L. Benick). 189. Arterne nr. 26 og 27 benævnes således: 26. europaeus Puthz (cautus L. Benick, Lohse i K. M.) og 2 ritus Er., Puthz (vaféllas L. Benick, Lohse i K. M.). Fig. 77 viser europaeus og fig. 78 som rettet i Biller XX p. 227 (fig. 137) viser cautus. Forhåbentlig vil disse to arter nu kunne få lov til at beholde de således (af Puthz) fastslåede navne. 192. 1.2 f.n. Arten benævnes: nånus Steph. (declaråtus Er., L. Benick). 5% XV, p.195-211 68 195. I 1. 1 f. n. ændres »crassus« til: »problemåticus«. 196. L. 2 f. o. ændres »salisburgénsis« til: »cråssus«. 196-197. Arten nr. 39 benævnes: problematicus Kevan (cråssus auct. nec Steph.), og arten nr. 40 benævnes: cråssus Steph. (salisburgénsis Bernh.). Af figurerne p. 196 angår fig. 83: problematicus (pe- nis med ret smalt, afrundet spidsparti, paramererne betydeligt bredere end hos de 2 andre arter), fig. 84: crassus (penis med bredt, udvidet spidsparti) og fig. 85: formicetorum (penis med ret smalt, noget tilspidset spidsparti), og teksten til problematicus 3 og formice- torum 3 rettes i overensstemmelse hermed (jfr. Biller XX, p. 228). 200. I 1. 13 f. n. ændres »ibéricus« til: »oscillåtor«. 201-202. St. tarsalis. I Sverige er arten fundet på meget forskelligartede, sandede, grusede, bløde mos- og græsklædte eller dyndede søbredder. 202. Arten nr. 47 bør benævnes oscillåtor Rye (ibéricus Mach., angulatus L. Benick). Den er også fundet i Hanstedreservatet. 202. St. bohemicus. I Sverige er arten fundet i antal (også hanner) på meget fugtig kærbund ved ned- trampning af plantedækket (høje græsser). Den er undertiden ketset. 207. I 1.13 f.n. ændres »pseudopubéscens« til: »umbråtilis«. 209. Arten nr. 54 bør benævnes: umbrdtilis Casey (pseudopubéscens Strand). 211. St. picipennis. Nymindestrøm syd for Ny- mindegab (flere eks. på fugtig bund med tagrør, 25/2, 24/3 og 28/8 1962), Bursklint på sydkysten af Helge- næs (1 eks. ved et kildevæld), Ravnkilde ved Rebild (1 eks. i vådt kildemos sammen med mange nitidius- culus). Jan.—april, aug., nov. 69 XV, p.211-255 211-212. St. brevipennis antages af nogle (Kevan og Allen, Lohse i K.M.) for at være artsforskellig fra picipes, især på grund af nogen aedeagus-forskel (bl. a. er penisspidsen hos brevipennis lidt smallere og mindre tydeligt afsat). Se Kevan og Allen i Ent. Monthly Mag. 1961, p. 216—217. 231. Stilicus geniculatus. Der foreligger et enkelt dansk eks. fra Søborg syd for Gilleleje, aug. 1884. Arten er i udlandet fundet i kompost, hø, ukrudt i haver og på marker, i løv, mos og foderrester på skovbund og på tør, sandet hedebund, men dog mest på fugtige steder ved kær og bækbredder eller på mosebund i Sphagnum. I Hamburgegnen er den ikke særlig sjælden i høbunker ved markkanter om foråret. Også hyppigt fundet om efteråret og overvintrende. 233. Scopaeus. Om slægten henvises til A. A. Allen i Ent. Monthly Mag. 1968, p. 198—207. 237-238. Scopaeus minimus. Lokaliteten Nyråd udgår. Af Horion angives arten at leve på fugtig bund: ved flod- og søbredder, i sumpområder og i ellemoser (i siv og vådt mos). I England er den især fundet på tør, gruset eller småstenet bund ved hav- kyster. 254-255. Lathrobium fennicum. Arten er nu fundet i Danmark (Ø): Søskær mose ved Korsør (1 eks. 9/4 1961), Vrangeskov, ved bredden af Langesø nord for Ringsted (2 eks. 27/5 1965, sigtet af opskyl). Den lever på meget fugtig sump- og mosebund nær vand- kanter i mos og planterester. Arterne quadratum, terminatum og fennicum kan adskilles ved hjælp af de anførte ydre kendetegn. For hannerne giver penisspidsens forskellige form et udmærket skelnemærke, se fig. 31. XV, p. 258-265 70 fennicum quadratum terminatum Fig. 31. Lathrobium. Penisspidsen, set fra oven. Det lange fremspring langs undersiden fjernet. 258. L. ripicola. Der foreligger et enkelt dansk eks. fra Ristinge, 4/9 1941. Arten lever på fugtig eng- og mosebund, ved vandkanter (også ved rindende vand) i mos og planterester og er også fundet i sand- og grusgrave og om vinteren i muldvarpereder. Fig. 32. Lathrobium longulum. Penisspidsen, set fra siden, hos to forskellige former af artens hanner. 261. L. longulum. Penisspidsens krumning varierer og fremtræder især i 2 hovedformer (fig. 32), men der forekommer vistnok overgangsformer mellem disse. 265. I 1. 4 f. 0. ændres »var. brevipénne Muls. et Rey« til: »var. brachyelytråta Korge (brevipénne auct. nec. Muls. et Rey«). 71 XVI, 9-12 Biller XVI, jfr. XX, p. 228-231. 9. L. 4 f. 0. ændres »12« til: »10«. 11. Leptacinus sulcifrons (Biller XX, p. 228). Arten, der bl. a. er fundet i Skåne og i Hamburgegnen, an- gives at leve i henrådnende planterester, måske især ved musegange, som regel vistnok ikke sammen med intermedius eller linearis. 12. Xantholinus. Nyere undersøgelser, især af H. Coiffait har vist, at det for flere arters vedkommende er vanskeligt eller umuligt at bestemme dem ved hjælp af ydre karakterer, idet disse, f. eks. farve og mikroskulptur kan variere betydeligt indenfor arten, men at hannerne kan bestemmes sikkert ved under- søgelse af parringsorganets præputialsæk, der ind- vendig er forsynet med torne, hvis form, størrelse og placering er karakteristisk for de enkelte arter. Ved disse undersøgelser er også flere nye arter blevet ud- skilt. Parringsorganet består hos disse arter af en aflang, afrundet, noget fladtrykt kapsel med en lille munding i den ene ende og stærkt reducerede eller manglende paramerer. For de danske arters vedkommende er det navnlig linearis og de med denne beslægtede arter (arterne nr. 8—11), der volder besvær. Typiske eksemplarer af disse arter vil dog ofte kunne bestemmes uden un- dersøgelse af aedeagus, og altså også for hunnernes vedkommende. Da kendskabet til de udskilte nye ar- ter er meget mangelfuldt, vil en indsamling af og aedeagus-undersøgelse af dansk materiale være meget ønskelig. Om teknikken ved præparation og undersøgelse af aedeagus må henvises til H. Coiffait i Revue Francaise XVI, p.12—14 72 d”Entomologie bind 23 (1956), p. 35—36 og G.A. Lohse i Die Kåfer Mitteleuropas bind 4 (1964), p. 156. Se H. Coiffait i det lige nævnte arbejde p. 31—75, i Bull. de la Societé entomologique de France bind 61 (1956), p. 139—143 og Bull. de la Societé d'Hist. Nat. de Toulouse bind 97 (1962), p. 271—275, A. Sme- tana i Acta Soc. Ent. Cechosl. bind 54 (1957), p. 251— 253 og Acta Ent. Bohemoslov. bind 63 (1966), p. 329— 330, G. Israelson i Opusc. Ent. 1962, p.19—21 og G. A. Lohse i Die Kåfer Mitteleuropas bind 4 (1964), p. 163—166. 13. I 1. 11 f. n. ændres »3 punctuldtus« til: »4a«. 13. Efter 1. 8 f. n. indføjes: 4a. Hovedets grove punktur lader kun en lille, smal midtplet åben. 2. og 3. kæbepalpe- led som regel ensfarvet rødgule. $: Geni- talkapslen stor, tydeligt længere end pro- notums største bredde ....... 3. punctulåtus. Hovedets grove punktur lader en ret stor midtplet åben. 2. og 3. kæbepalpeled som regel delvis brune. 3: Genitalkapslen mindre, ikke længere end pronotums Slørste Brede SERIENS RH 3a. fracticérnis. 14. L. 12—22 f. 0. erstattes af følgende: 8. Pronotum brunligt, ofte med mørkere midt- parti, uden mikroskulptur. Vingedæk- kerne rødgule. Bagkroppen brunlig. Pro- notum omtrent !/, længere end bredt. Lande 10 se 7. laevigdtus. Pronotum, vingedækker og bagkrop mør- kere, i modsat fald (audrasi) kroppen smallere, pronotum omtrent ”/, gang længere end bredt og størrelsen ringere, al gg 5] 5 RER REEL S ETS RRS GER ÆT N TET ED FA MØNS SETS T 9. 73 XVI, p.14 Pronotum overalt med mere eller mindre tydelig, tværbølget mikroskulptur, ho- SERENE. bun. Guru salt Si linedris. Pronotum på midterpartiet (mellem de 2 længdepunktrækker) — ofte også iøvrigt — uden tværbølget mikroskulptur eller i det højeste med begrænset, yderst svag antyd- Ming af sådan mikroskulptur. ss ssde: 10. Bagkroppen brun. Pronotum og vingedæk- ker overvejende gulbrune eller brungule. Hovedet rigeligt så bredt som vingedæk- kerne over skuldrene. Vingedækkerne (målt fra skulderens forrand) lidt kortere end pronotum. Længde 6—7 mm.. 9. audrdsi. Bagkroppen sort eller brunsort. Pronotum og vingedækker oftest mørkere, sorte, Ruse eller bruntøde 2020. Je TD 14; Hovedet ikke bredere end vingedækkerne over skuldrene. Vingedækkerne (målt fra skulderens forrand) som regel rigeligt så lange som pronotum. Pronotum som re- gel overalt uden tværbølget mikroskulp- tur, bortset fra en yderst svag antydning ved forhjørnerne. Bagkroppen ganske KER BEDTERE HUSEREDE. 10. longivéntris. Hovedet lidt bredere end vingedækkerne over skuldrene. Vingedækkerne (målt fra skulderens forrand) som regel knapt så lange som pronotum. Pronotums sider med ret udstrakt, yderst fin og svag, tværbølget mikroskulptur. Bagkroppen ganske) hdtismallere sd 42200 11: r0ubdåli. XVI, p.14 74 Oversigt over hannerne af arterne nr. 7-11. 1. 6. frie rygleds bagrand med lange randhår, indskåret i midten (Biller XVI, p. 19, fig. 10). Præputialsækken med en enkelt me- get lang og kraftig torn (fig. 33). 7. laevigåtus. 6. frie rygleds bagrand omtrent lige afstud- set, uden udpræget hårbræmme. Præ- putialsækken anderledes tornetr1is553s0 VÆ 36. longiventris 37. rhenanus 38. roubali Fig. 33—38. Xantholinus. Aedeagus, set fra oven. Fig. 33, 34, 37 og 38 efter Coiffait, fig. 353 og 36 efter Smetana. 2. Præputialsækken med 2 meget lange og kraftige torne (18: FS 0 den 8. lineåris. Præputialsækken anderledes tornet....... å 75 XVI, p. 14—20 3. Præputialsækken med 3 kraftige, i 3 blinde udposninger anbragte torne (fig. 38). 11. roubåli. Præputialsækkensanderledes tørnet ....... Å. 4. Præputialsækken i bunden med 2 rækker af hver 4 kraftige torne, der er tydeligt af- sondrede fra de sædvanlige 4 rækker af mindre torne (fig.-36)..:..4. 10. longivéntris. Præputialsækken med de sædvanlige 4 ræk- ker torne, af hvilke de 2 yderste rækkers torne bliver jævnt kraftigere mod bunden, men uden 2 tydeligt afsondrede rækker Mrllige-torhe (fig 35) 2 rs. 80 9. audråsi. 16. Efter 1. 5 f. n. indføjes: 3a. Æ. fracticornis Miller. Yderst nærstående til punctulatus men adskilt fra den ved de i oversigten nævnte skelnemærker. I litteraturen angives end- videre, at hovedet er lidt kortere, med mere vinkel- formede, mindre bredt afrundede baghjørner og med det bredeste sted liggende længere tilbage, lige ved baghjørnerne, samt at størrelsen er gennemsnitligt lidt ringere, men disse kendetegn er så varierende, at de må anses for uanvendelige til en bestemmelse. Længde 7—8 mm. Arten har været sammenblandet med punctulatus. Den er antagelig udbredt som denne (J, Ø). Eksem- plarer foreligger bl.a. fra Samsø (under tang på stranden) og fra Dyrehaven (i kompostbunker ved vildthusene sammen med og talrigere end punctulatus). 18. I I. 4—3 f. n. tilføjes i parentesen: »clairéi Coiff.«. 191 1. 5 og 8 f. 0. ændres »5.« til: »6.«. 20. I Il. 3 f. 0. ændres »7« til: »6«. 20. I I. 5 f. o. I slutningen af linien tilføjes: Aedea- gus (fig. 34) er kendetegnet ved præputialsækkens to XVI, p.20 76 meget lange torne, der fra sækkens bund er rettede mod kapslens munding og når næsten frem til kapslens midte. 20. L. 9 f. 0.—12 f. n. erstattes af følgende: X. linearis og de 3 følgende er vore vanskeligste arter. De lader sig dog for typiske individer som regel bestemme ved de i oversigten nævnte ydre kende- mærker, men en undersøgelse af hannens præputial- sæk er af interesse ikke blot til sikring af bestemmelsen, men også for at få arternes udbredelse hos os klarlagt, og fordi der er mulighed for, at nogle flere arter af denne vanskelige gruppe kan forekomme i Danmark. Linearis er især kendetegnet ved den som regel tyde- lige tværbølgede mikroskulptur på hele hoved og pronotum. En oversigt over hannerne af de 4 arter (samt laevigatus) baseret på præputialsækkens karakterer er givet foran p. 74. 9. X. audråsi Coifi. Kendetegnet ved kroppens ret lyse farve, betydeligt lysere end hos normalt farvede eksemplarer af vore 3 nærstående arter, samt ved de øvrige i oversigten anførte skelnemærker. Kroppen ret slank og smal. Benene lyst rødgule. Hovedet med yderst svagt antydet tværbølget mikroskulptur, der lader et ret stort midtparti åbent. Pronotum uden eller med yderst svagt antydet, kun i visse retninger synlig, tværbølget mikroskulptur. Længde 6—7 mm. gå: Aedeagus (fig. 35) er kendetegnet ved præputial- sækkens af oversigten fremgående karakterer (ingen påfaldende lange torne, ingen tornbesatte udposninger og ingen tydeligt afsondrede rækker af særlig kraftige torne i bunden). Foruden ved den lysere farve adskilles arten fra longiventris ved slankere krop og kortere vingedæk- fg XVI, p. 20 ker og fra roubali ved mindre, smallere, bagud mindre stærkt udvidet hoved. Hidtil kun fundet på Bornholm: 2 eks. sigtet i Bly- kobbe plantage på sandbund under fyrrenåle 26/9 1949. 10. XX. longivéntris Heer. Kendetegnet ved meget mørk kropsfarve, forholdsvis mørke ben, overordentlig blank overside, oftest med mørk ertsglans på forkrop- pen og manglende eller næsten manglende mikro- skulptur på hoved og pronotum. Blankt sort, vinge- dækkerne ofte brunlige, 1. følehornsled ofte sort- brunt, benene brunlige, gennemgående mørkere end hos de 3 nærstående arter. Hovedet i det højeste med yderst svag, lidet udbredt antydning af mikroskulp- tur. Længde 6,5—9 mm. 3: Aedeagus (fig. 36) er kendetegnet ved præputial- sækkens af oversigten fremgående karakterer (ingen påfaldende lange torne, ingen tornbesatte udposnin- ger og i bunden 2 rækker af hver 4 kraftige, tydeligt afsondrede torne). Vistnok ret sjælden (J, Ø, B). Skallingen, Ålborg, Hansted-reservatet; Odense, Gedser, Bøtø, Nordfal- ster, Sundby Storskov, Boserup, Rudeskov (i muld- varperede). [X. rhenånus Coiff. Nærstående til longiventris, men adskilt fra den ved, at de to rækker torne i bun- den af præputialsækken hver består af 3 (ikke 4) torne, og at begge eller i hvert fald den ene (den venstre) ikke er tydeligt isoleret fra de sædvanlige 4 rækker af mindre torne (fig. 37). Hovedet kun på siderne og bagtil yderst fint mikrotværbølget. Pronotum helt glat, undertiden dog på siderne, sjæl- dent også på midtpartiet, yderst fint mikrotværbølget. Farven er som regel lysere end den normalt meget XVI, p. 20-35 78 mørke longiventris, især på pronotums bageste del og på vingedækkerne. Længde 7—8 mm. Arten, der er udbredt i Tyskland og bl. a. fundet i Holsten- og Hamburgegnen, vil antagelig kunne findes også hos os. Den er især fundet på lyngklædt hede- bund under birkeløv og lyng, bl. a. sammen med løbe- billen Trichocellus cognatus.] 11. X. roubåli Coiff. Meget nærstående til longiven- tris, men adskilt fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker. Endvidere er benene gennemgående lidt lysere og 1. følehornsled vistnok altid af omtrent samme brunlige farve som de følgende led. Vingedæk- kerne og også pronotum er undertiden (dog ikke hos de hidtil fundne danske eksemplarer) noget lysere end hoved og bagkrop. Længde 6,5—9 mm. åg: Aedeagus (fig. 38) er især kendetegnet ved præ- putialsækkens 3, hver med en kraftig torn udstyrede udposninger. Denne art er hidtil kun fundet ved Nivå strand i Nordsjælland: i antal under tang på stranden, maj (udelukkende hunner); i antal (begge køn) i slået plantevegetation lige ved stranden, okt. Også i Sve- rige er arten hidtil kun fundet på stranden (under tang) eller i umiddelbar nærhed af stranden. Også linearis og longiventris er hos os såvel som i Sverige under- tiden fundet på stranden. 31. Neobisnius procerulus. Arten er også fundet i Hamburg- og Libeckegnen. Den stemmer i levevis overens med villosulus og foretrækker bredder af rin- dende vand. 35. I 1. 8 f. o. ændres »punkterede« til: »punkteret«. 35. I Il. 12 f. o. ændres »Pronotum« til: »Bagkrop- pen« og »deres« til: »dens«. 35. Philonthus. Om slægten henvises til A. Smetana 79 XVI, p. 35—62 i Entom. Blåtter 1958, p.140—175 (med aedeagus- tegninger). 42. I 1. 18 f. o. ændres »Hoved og pronotum helt eller næsten helt« til: »Pronotum, bortset fra randene«. 44. I I. 15 f. o. ændres »18. ålbipes« til: »24a«. 44. Efter 1. 15 f. o. indføjes: 24a. Benene brungule eller gulbrune... 18. ålbipes. Benene brunsorte eller sortbrune 18a. alpinus. 46. I Il. 3 f. o. ændres »næppe eller kun svagt« til: »svagt eller ret svagt«. 47. I I. 16 f. o. ændres »ret« til: »særligt«. 49. Ph. laminatus. Vingedækkerne tættere punk- terede end hos intermedius. 58. I 1. 7 f. n. ændres »ålbipes« til: »2a«. 58. Efter 1. 7 f. n. indføjes: 2a. Benene brungule eller gulbrune .... 18. ålbipes. Benene brunsorte eller sortbrune. 18a. alpinus. 59. I Il. 2 f. n. ændres »brune« til: »brungule«. 60. Efter 1. 7 f. o. indføjes: 18a. Ph. alpinus Epp. Meget nærstående til albipes, men adskilt fra den ved mørkere ben, ganske lidt bredere hoved, gennemgående lidt kraftigere punk- tur på vingedækker og bagkrop og, afgørende, ved anden form af aedeagus. Længde 5—6 mm. åg: Afstanden mellem paramerspidsen og penis- spidsen større end hos albipes, se fig. 39. Arten, der tidligere har været sammenblandet med albipes eller kun anset som en mørkbenet form af denne, er muligvis udbredt, men hidtil kun kendt fra Sjælland: Mogenstrup, Vejrhøj, Dragsholm, strand- mark ved Bognæs Storskov; alle steder i gødning, på sidstnævnte lokalitet i antal i kogødning sammen med mange albipes, 27/9. 62. Efter Ph. sordidus indføjes følgende: XIV, p. 62 80 alpinus albipes Fig. 39. Philonthus. Aedeagus, set fra neden. Om sordidus er anført ovenfor, at hovedet (und- tagen fortil) og pronotum mangler mikroskulptur. Ofte — måske oftest — har dog hoved og pronotum mod randen en yderst svagt antydet, meget utydelig tværbølget mikroskulptur. Hos en meget nærstående art, sparsus Lucas, mangler også denne mikroskulptur. Iøvrigt ligner sparsus så stærkt sordidus, at den er vanskelig at ad- skille fra denne ved ydre kendetegn. Vingedækkernes punktur er dog gennemgående lidt mere spredt og lidt mindre grov. Hannen er let at kende fra sordidus å ved, at de sorte småkorn på paramerens inderside ikke er anbragt langs paramerens sider, men i en tvær- række omtrent midt på parameren. Længde 5—6 mm. Ph. sparsus er bl. a. fundet i Holland og Oldenburg. Den er taget ved kartoffel- og roeaffald og især i hønsegødning. En anden nærstående art er parcus Sharp. Den ad- skiller sig fra de to foregående ved betydeligere stør- relse (7—8,5 mm) og tydelig, bølget mikroskulptur på 81 XVI, p. 62-71 hovedet (pronotum uden mikroskulptur). Vingedæk- kernes punktur er tættere end hos sparsus og næppe så grov som hos sordidus. Parameren har småkornene anbragt langs dens sider, som hos sordidus. Arten er beskrevet fra Japan, men i nyeste tid fundet i England, i Oldenburg, ved Stockholm og ved Vålåsjo på Dovre (i ca. 1000 m højde). Den er taget i varm græskompost (sammen med PH. rectan- gulus) og i stald, især i gammel gødning og hø med nogen fugtighed (sammen med Quedius fulgidus og Heterothops praevius. Endelig skal nævnes en endnu ubeskrevet form, der i ydre karakterer vistnok helt stemmer overens med sordidus, men for hannens vedkommende adskiller sig fra denne ved, at parameren er bredere og dens overside (yderside) jævnt hvælvet, ikke, som hos sordidus, i yderste halvdel forsynet med en længde- fordybning på hver side af det derved ophøjede midt- parti. Af denne form foreligger en enkelt han fra Dyre- haven (i gødning 2/7 1964) og en del eksemplarer fra Brønnøen ved Oslo (i udlagt hønsegødning på sand- blandet bund med birke- og fyrrebevoksning). ik SA Smetana vi Ent: Blåtter 1963, p. 72—75 (sparsus) og A. Strand i Norsk Ent. Tidsskr. 14 (1967), p. 86 (parcus). 63. I 1. 5 f. n. ændres »næppe eller kun svagt« til: »svagt eller ret svagt«. 69-71. Ph. varians, confinis, pseudovarians og jur- gans. Hannerne lader sig med sikkerhed bestemme ved undersøgelse af aedeagus. Om de ydre kendetegn be- mærkes (foruden for jurgans forhofternes mørke farve): Hovedets og pronotums tværbølgede mikro- skulptur er hos jurgans yderst fin, finere end hos Victor Hansen : Andet tillægsbind. 6 XVI, p. 71-76 82 varians og pseudovarians, hos den sidste gennemgående lidt stærkere end hos varians og hos confinis som regel ganske lidt finere end hos varians, men næppe helt så fin som hos jurgans; men denne mikroskulptur er vistnok undergivet nogen variation inden for hver art. Hovedet er hos jurgans gennemgående lidt større og bredere end hos de andre. Hos plettede individer af confinis er pletten som regel klarere rød, noget tyde- ligere afgrænset og noget mere skråt indadrettet mod sømmen end hos varians, hvor pletten bagtil er mere parallel med sømmen. Hos pseudovarians, af hvilken plettede eksemplarer er fundet i udlandet, er pletten som hos varians. 6. bugleds indskæring er lidt dybere hos pseudovarians 3 end hos de 3 andre arters han- ner. Ph. jurgans er nu fundet flere steder i Nordsjæl- land: København, Ordrup og Holte (i havekompost), Dyrehaven (i kompost ved vildthus), Nivå strand. Jfr. A. Smetana i Norsk Ent. Tidsskr. 1955, p. 213— 218. 75. I 1. 19 f. n. ændres »fint og ret tæt« til: »lidet kraftigt og lidet tæt«. 76. Efter 1. 1 f. n. tilføjes: Ph. micans optræder med 2 noget forskellige penis- former. Hos den ene er penisspidspartiet formet som vist i fig. 32a (p. 76) og hosstående fig. 41. Denne form er beskrevet som micantoides Benick og Lohse. Den anden form, hovedformen, har længere og stær- kere tilsmalnet spidsparti (fig. 40). Såvel i England som i Sverige er der fundet overgangsformer, og da der ikke synes at være sikre ydre kendetegn, ved hvilke de to former kan adskilles, er det tvivlsomt, om de kan anses for selvstændige arter. Antagelig er begge former udbredt. Micans fore- 83 XVI, p. 76-91 40. micans 41. micantoides Fig. 40—41. Philonthus. Aedeagus, set fra neden. ligger bl. a. fra Skanderborg sø og Damhussøen, mi- cantoides bl. a. fra Madum Sø, Skallingen, Trappeskov på Ærø og Sortedam i Store Dyrehave. Måske er micantoides i hvert fald stedvis hyppigere end micans. 81. Om underslægten Gabrius, der nu almindeligt betragtes som en særskilt slægt, henvises til A. Sme- tana i Entom. Blåtter 1957, p. 56—79 og i Deutsche Ent. Zeitschr. 1960, p. 295—356 (begge med aedeagus- tegninger). 83. I 1. 15 f. o. og 3 f. n. ændres »stipes« til: »piliger«. 83. I 1. 12 f. n. og 84, I. 11 f. 0. ændres »appendiculå- tus« til: »subnigritulus«. 90. L.7 f.n. Arten nr.58 bør benævnes subnigritulus Reitt. (appendiculåtus Sharp). 91. Efter 1. 9 f. 0. indføjes: [Ph. toxéåtes Joy. Meget nærstående til subnigritulus, men adskilt fra den ved, at for- og mellemskinnebe- nene er lidt lysere og afgørende ved, at det tilsmalnede spidsparti af aedeagus er betydeligt smallere og ander- ledes formet, se fig. 42 og 43. Arten er bl.a. fundet i Halland og i Hamburg- egnen. Den er taget i vådt sphagnum og (i Halland) 6% XVI, p. 91—124 84 42. subnigri- 43. toxotes tulus (appendiculatus) Fig. 42—43. Philonthus (Gabrius). Penisspidsen, set fra oven. i opskyl på marskbund med græsbevoksning (især Scirpus maritimus) i antal sammen med mange subnigritulus.] 92 øverst. Arten bør benævnes piliger Muls. og Rey (stipes Sharp). Den er fundet også i Skåne. Foruden i hestegødning er arten taget i hjortegødning på en skovlysning, i kompost, i birkeskov på kreaturknogler og ved gamle rådnende træsvampe (sammen med Ph. addendus og chalceus). 95. I 1.14 f.n. ændres »parumtomentåsus« til: »dimididticérnis«. 100, Il. 12 f. n. Arten bør benævnes dimididticornis Gemm. (parumtomentåsus Stein). 115. Quedius. Der henvises til A. Smetana i Ent. Blåtter 1960, p. 149—160 og 1962, p. 133—135 (med aedeagus-tegninger). 123. I 1. 15 f. n. ændres »suturålis« til: »humerålis«. 124. L. 1—5 f. o. erstattes af følgende: 37.… Kroppen temmelig ligebred. Øjet ikke over dobbelt så .langt som tindingen. 9—11 BT ES SAN DE RES REDDE SIN 37a. Kroppen noget tenformet. Øjet over dob- belt så langt som tindingen (fig. 49, b, Biller X VT, p:118). 4-9 mms Fre 38. 37a. Følehornsroden mørk. ZZ: Penis bred, kort tilspidset (fig. 46); parameren bred, 85 VXI, p. 124 mak ga 44. hispa- 45. mo- 46. bal- nicus lochinus ticus Fig. 44—46. Ouedius. Penisspidsen, set fra neden. 47. hispanicus 48. molochinus 49. balticus Fig. 47—49. Quedius. Parameren, set fra indersiden, hos typiske eksemplarer. Paramerens form viser hos hver af arterne en vis variationsbredde. næppe indsnævret bag midten, spids- partiet lidt asymmetrisk (fig. 49) 23b. bålticus. Følehornsroden som regel rødlig. g: Penis mindre bred, længere tilspidset (fig. 44— 45); parameren enten tydeligt tilsmalnet bag midten (fig. 48) eller smal (fig. 47) 37b. 37b. 3: Penis ret smal, langt tilspidset (fig. 44); parameren smal, langt tilsmalnet mod XVI, p. 124—143 86 spidsen, næppe indsnævret bag midten, spidspartiet som regel symmetrisk (fig. Vd SMED Sr NS ES HP SES SEN H ga tr onkler 23a. hispånicus. 3: Penis bredere, noget kortere tilspidset (fig. 45); parameren noget bredere, ud- videt foran midten, indsnævret bag mid- ten, spidspartiet lidt asymmetrisk (fig. Te TT) ANNES PEST BREDE SED Hg IEEE SENDE FREE NERE 23. molochinus. 124. I 1. 14 f. o. ændres »rufipes« til: »semiobsctrus«. 132. Quedius invreae. Følehorn og ben er mørkere end hos puncticollis og ochripennis. 133. I 1. 11 f. n. ændres »aug.« til: »juni«. 138-139. Qu. tenellus udgår som dansk, idet Bose- rupfundet beror på en fejlbestemmelse. Arten er fundet bl. a. i Skåne og Nordtyskland. 142-143. Arten nr. 23 bør benævnes molochinus Grav. (picipénnis Payk.) og den rødvingede form be- tragtes som hovedformen. Den sortvingede form, ab. denudåtus Steph. (picipénnis Payk.) er, foruden på de p. 143 anførte lokaliteter fundet ved Strandkær (Mols) og i Malmmosen (ved Holte). 143, jfr. Biller XX, p. 230. Arten nr. 23a bør benævnes hispånicus Bernh. (pållipes auct. nec Luc.). 143. Efter 23. molochinus og 23a hispanicus ind- føjes: 23b. Q. bålticus Korge. Nærstående til de 2 fore- gående men adskilt fra dem ved de i oversigten an- førte skelnemærker. Arten kendes vistnok hidtil kun i eksemplarer med rødbrune (ikke sorte) vinge- dækker. Hidtil kun fundet på stranden ud for Sundby Storskov i og under gammel, fugtig tang, 11/7 1957 (et eks.) og 24/7—29/7 1962 i antal. 87 XVI, p.145—184 145. Q. maritimus. Arten bør betegnes umbrinus Er. (maritimus J. Sahlb.). 146. Q. umbrinus bør benævnes pseudoumbrinus Lohse. Aedeagus-karaktererne hos denne form og den foregående har vist sig at være så stærkt varierende, at en adskillelse af dem på dette grundlag ofte ikke er mulig, og da sikre ydre kendetegn heller ikke kan konstateres, anses pseudoumbrinus af Korge, Fagel og A. Strand ikke for artsforskellig fra umbrinus, og Lohse anser artsberettigelsen for tvivlsom. Jfr. A. Strand i Norsk Ent. Tidsskr. 14 (1967), p. 87 og Die Kåfer Mitteleuropas bind 4 (1964), p. 215. 148. L. 5 f. n. Arten bør benævnes humerålis Steph. (suturålis Kiesw.). 152, 1.6 f.n. Arten bør benævnes semiobscurus Marsh. (rufipes Er.). 154. I 1. 7 f. o. udgår lokaliteten Brakør. 154. Q. semiaeneus. Som lokaliteter tilføjes: Halk, Brakør, Engestofte. 159. Heterothops niger betragtes nu almindelig som artsforskellig fra praevius, bl. a. på grund af noget forskellig penisform. 162. Acylophorus wagenschieberi. Hjortesøle i Gade- vang (Gribskov) i antal forår 1968. 172. I 1. 3 f. o. ændres »bauduéri« til: »erichsonånus« og i Il. 7 f. o. ændres »hellieséni« til: »bauduéri«. 181. L.3 f.n. Arten bør benævnes erichsonånus Fagel (bauduéri auct. nec Muls. et Rey). 182. L. 12 f. o. Arten bør benævnes bauduéri Muls. et Rey (hellieséni Strand). 183-184. Bryophacis crassicornis. Asserbo, 2 eks. sigtet under skimlede planterester, 18/10 1962 og 11/5 1963. I Sverige bl.a. fundet under bark af en liggende, trøsket, mosklædt granstamme. Undertiden ketset. XVI, p. 187-200 88 187—188. Bolitobius striatus. I udlandet er arten også fundet i paddehatte (Boletus, Agaricus) ved svampede stubbe, især fra aug. 198. L. 5—8 f. o. erstattes af følgende: 5. 7. følehornsled længere end bredt, 8. og 9. led ikke, 10.led kun svagt tværbrede. Vingedækkerne brunrøde, lysere end ho- ved og pronotum. Længde 3,6—5 mm. 4. marshåmi. 7. følehornsled ikke længere end bredt, 8.— 10. led tydeligt tværbrede. Vingedæk- kerne brunsorte eller mørkebrune, som regel ikke lysere end hoved og pronotum. Længde 25-48 mom (2, Del aura. 6. 6. Større, 3,5—4,8 mm. Følehornenes endeled noget længere end bredt ..... 4a. teståceum. Mindre, 2,5—3,2 mm. Følehornenes endeled kun ganske lidt længere end bredt. 5. immaculåtum. 199. L. 7-3 f. n. ændres til: »4. C. marshåmi Steph. Sortbrun eller brun, vinge- dækkerne lysere, følehornenes rod og spids samt be- nene rødgule. Pronotum yderst fint og ret tæt punkte-«. 200. L. 2 f. o. ændres »4—4,5« til: »3,6—5«. 200. Efter 1. 9 f. 0. indføjes: 4a. C. teståceum Fabr. Meget nærstående til mar- shami, men adskilt fra den ved de i oversigten anførte kendemærker og ved lidt kortere følehorn. Længde 3,5—4,8 mm. Arten har været sammenblandet med marshami. Den er antagelig udbredt som denne. Eksemplarer foreligger fra Skørping, Lindum, Dyrehaven og As- serbo plantage. På alle disse lokaliteter er de to arter fundet sammen. 89 XVI, p. 200-225 Jfr. A. Strand i Norsk Ent. Tidsskr. bind 13 (1966), p. 408—411. 200. I 1. 15 f. o. ændres »3« til: »3,2«. 202. Tachyporus. Om slægten henvises til G. Ker- stens i Ent. Blåtter 1956, p. 73—87. 207 (jfr. Biller XX, p. 230) T. scutellaris. Også i Jylland: Rebild, 1 eks. i opskyl, 17/6 1966. 209. Efter Il. 8 f. n. indføjes: [T. signifer Pand. Meget nærstående til atriceps, men adskilt fra den ved lidt betydeligere gennemsnits- størrelse, ganske lidt kortere vingedækker, der er kne- bent (hos atriceps rigeligt) så lange som pronotum, og hvis bagrand i inderste tredjedel er ret eller svagt konkav, medens den hos africeps er ganske svagt konveks i næsten hele sin udstrækning. Endvidere er hannens forfødder meget stærkere udvidede end hos atriceps, omtrent så stærkt som hos ruficollis, og pe- nis meget bredere, med bred, afstudset, i midten noget fremspringende spids, medens penis hos atriceps er slank, langt og stærkt tilspidset. Længde 2,7—3,2 mm. Fundet i Nordtyskland, bl. a. i Oldenburg, hvor den er sigtet på tør sandbund af mos under lyng- buske, ganske undtagelsesvis i sphagnum i en gammel tørvegrav nær sandbund. I Sverige er den fundet ved Håssleholm på tør morænemark.] 212. T. macropterus. I Oldenburg er arten især fundet på tør, varm bund uden for skov. 212. T. corpulentus. I Oldenburg lever arten i fyrre- skov og foretrækker tykke lag af fyrrenåle på tør bund uden mos eller anden plantevækst. 225. Tachinus laticollis og marginellus. De i oversig- ten p. 218 nederst anførte skelnemærker kan være noget vage og derfor vanskelige at benytte til be- XVI,p.225-240, XVII, p.7—9 90 stemmelsen, og denne bør da kontrolleres ved under- søgelse af de i fig. 92 gengivne sekundære kønsmær- ker. Til disse kan for hannernes vedkommende føjes, at sidste bugleds bagrand har en indskæring, som hos marginellus er vinkelformet, hos laticollis derimod bredt rundet og på hver side ved bagranden afsluttet i en lille, spids tand. Jfr. Gunnar Dahlgren i Svensk Ent. Tidskr. 1956, p. 113—114. 240. H. pulicarius. Formen hanséni Palm bør vist- nok anses for en særskilt art, adskilt fra pulicarius ved, at hannen har endnu svagere udvidet 1. for- fodsled og en afvigende form af spidspartiet på det hanseni pulicarius Fig. 50. Hypocyptus. Spidspartiet af aedeagus, set fra siden. lange fremspring langs penis” overside (fig. 50). Teg- ningen på p. 233, fig. 105 viser hanseni. Af hanseni foreligger kun et enkelt eksemplar (3) fra Ulfslyst ved Haderslev, fundet i skovbunden ved paddehatte 25/9 1948. Biller XVII, jfr. XX p.231-233. Er Deinopsis erosa. Bregninge på Tåsinge. 9. Myllaena. De nordiske arter er behandlet af A. Strand i Norsk Ent. Tidsskr. bind 14 (1967), p. 91 XVII. p.9-—61 56—59 (med tegninger af parringsorganer (3 og 2) af A. Vik). Jfr. endvidere D. K. Kevan i Ent. Monthly Mag. 1968, p. 183—187. 10. I 1. 3 f. n. ændres »gracilicérnis« til: »kraatzi«. 11. I 1. 2 f. o. ændres »kraatzi« til: »elongåta«. 12. Arten nr. 3 bør benævnes kraatzi Sharp (gracili- cornis auct.). 13. Arten nr.4 bør benævnes elongåta Matth. (kraatzi auct.). Denne og den lige foran nævnte navneændring må tages i betragtning med hensyn til rettelserne i Biller XX, p. 231 ad p. 13. 53. Gyrophaena joyioides. Keldskov (1 eks. 23/8), Dyrehaven (i antal 25/7 i paddehatte på bøgestubbe). Tegningen af hannens parringsorgan p. 37, fig. 48 er uheldig med hensyn til formen af den fremskudte wprocessus« og erstattes af hosstående fig. 51. Fig. 51. Gyrophaena joyioides. Aedeagus, set fra siden. 59. I 1.9 f. n. udgår ordene: »6. led simpelt hos begge køn«. 60. I1. 7f.n. tilføjes: 6. frie rygleds bagrand svagt bølgeformet. 61. 11.3 f. 0. tilføjes: I udlandet også fundet under bark af udgået ahorn (flere eks. i april) og under XVII, p.61—66 92 mør avnbøgebark (juli). Den synes kun at forekomme på løvtræ. 61. Efter 1. 6 f. o. indføjes: å: Som hos curtula, dog har også 6. frie rygled bag- til en lille længdekøl og dets bagrand er stærkere bølget og med 4 eller 6 meget korte tænder mellem indbugtningerne. 61. Placusa. Jfr. Colin Johnson i Norsk Ent. Tids- skr. bind 15 (1968), p. 90—92. 62. Fig. 59. Tegningen nr. 2 f. 0. til venstre anført som tachyporoides må henføres til incompleta, hos hvilken tænderne udgår et stykke inden for bag- randen, jfr. de 2 øverste tegninger. 63—65. Den i teksten og på fig. 60 angivne forskel i penisspidsens form hos tachyporoides og incompleta kan ikke anses for stabil. Hunnens spermatheca er tydeligt forskellig hos de 2 arter, se fig. 52. tachyporoides incompleta Fig. 52. Placusa. Spermatheca. 65—66. P. pumilio. Arten er nu fundet i Danmark: Dyrehaven (1 eks. 5/5 1962) og Stampeskov ved Rådvad (i antal maj-juni 1962), begge steder under bark af liggende egegrene med angreb af Xyloterus domesticus. 93 XVII, p. 66-122 De danske eksemplarer har sort eller brunsort krop med næppe eller noget lysere vingedækker. 72. Phytosus spinifer. Ulfshale strand; Arnager strand. 74. Leptusa pulchella. Pronotum er bredest foran midten og dets behåring, især bagtil, udadrettet, cfr. nedenfor p. 107 ad p. 440 om Stichoglossa corticina, der i habitus kan minde om L. pulchella og under- tiden træffes sammen med denne. 75. Leptusa norvegica er nu fundet i Danmark: Hjorteskov n. f. Assens, i antal under barkbilleangre- bet granbark på brændestabler, okt. 1962 og marts- april 1963. 83. I 1. 13 f. o. rettes »mørk« til: »mørt«. 90. I 1. 13 f. n. ændres »Bohemiellina« til: »Aneu- rota«. 95—96. Slægten bør benævnes Aneuråta Casey (Bohemiellina Mach.) og arten sulcifrons Casey (pa- radøéxa Mach.). 122. Amischa. Artsproblemet i denne vanskelige slægt kan ikke anses for løst. Der må dog nu gås ud fra, at den hanform, der hos os har været betegnet som cavifrons, er hannen til analis, og at cavifrons Sharp er en anden, selvstændig art, der ikke er fundet hos os, og sandsynlig heller ikke forekommer hos os, men hører hjemme i Skotlands, Nordenglands og Norges bjergegne, jfr. G. Benick i Ent. Blåtter 1967, p. 16—17. Indtil videre må vor fauna da antages at omfatte 3 arter: analis Grav. 3 (hos os hidtil med urette benævnt cavifrons Sharp) og 2, decipiens Sharp og soror Kr. Af de 2 sidstnævnte arter er hid- til hos os kun konstateret hunner. Hannen er kendelig fra hunnen ved, at hovedet i midten er indtrykt eller fladtrykt, og at 6. bugleds XVII, p.122 94 bagrand har nogle lange børster, der let kan falde af under præparationen og vistnok inden for arten kan variere noget i antal (oftest 6—8). Oversigten over arterne affattes således: 1. Hovedet imidten indtrykt........: 1. anålis 3). Hovedet uden midterindtryk 6502. skær 2; 2. 6. frie rygleds bagrand jævnt og meget svagt og bredt indbuet(fig. 56). 2. decipiens 9. 6. frie rygleds bagrand i midten med en dybere indbugtning (fig. 54—55) ........ 54 53. analis &g 55. soror 2 arm kerlnNG g E Seer Vet ts 55 Von 54. analis 9 56. decipiens 2 Fig. 53—56. Amischa. 6. frie rygleds bagrand hos typiske eksemplarer. 3. 6. frie rygleds indbugtning mindre dyb, på hver side gående over i bagranden i en meget stump vinkel (fig. 54). Gennem- gående lidt mindre og ikke så mørkt FT - FREE ERR DREIER SDS DA RRRDTE 1. anålis 2. 1) Også hannerne af decipiens og soror angives at have indtrykt hovedmidtparti, decipiens dog vistnok kun svagt. De angives at kunne kendes fra analis &é ved, at 6. bugleds bagrand er indbuet (ikke blot afstudset), soror tillige ved lidt betydeligere gennemsnits- størrelse og gennemgående mørkere farve. 95 XVII, p. 122 6. frie rygleds indbugtning dybere, på hver side forenet med bagranden i en skarpere, ofte ca. ret vinkel (fig. 55). Gennemgående lidt større og som regel meget mørkt far- vet, sort eller brunsort........... ad. "SØror Y. 1. A.anålis Grav. (&g: cdåvifrons div. auct. nec Sharp). Der henvises til beskrivelsen p. 122, 1. 9—2 f. n. g: Hovedet i midten med et indtryk. 6. frie ryg- leds bagrand i midten med en indbugtning, der som regel er lidt bredere, lidt mindre dyb og på hver side mere jævnt gående over i bagranden (fig. 53). Ind- bugtningen er dog hos begge køn noget varierende, således at der findes hanner og hunner, der på dette punkt ikke er meget forskellige fra hinanden. 6. bug- leds bagrand afstudset. 2: 6. frie rygleds bagrand se fig. 54. 6. bugleds bag- rand afstudset, kun sjældent ganske svagt indbuet i midten. Spermathecas hoved som regel lidt tyndere end hos soror og lidt tykkere end hos decipiens, se fig. 58. Almindelig (J, Ø, B). På forskelligartet bund, un- der løv og mos, i opskyl og kompost. Også fundet i myretuer og i muldvarpe- og musereder. Især forår og efterår. Hannen er måske som regel mindre hyppig end hunnen. 2. A. decipiens Sharp. Nærstående til analis, men for hunnens vedkommende let adskilt fra denne (så- vel som fra soror) ved formen af 6. frie rygleds bag- rand, der kun synes at variere ubetydeligt (fig. 56). Længde 2—2,2 mm. Hannen, der angives at være yderst sjælden, og som ikke er fundet hos os, angives at have panden svagere indtrykt end analis og soror og bagranden af XVII, p.122 96 57. soror 58. analis 59. decipiens Fig. 57—59. Amischa. Spermatheca hos typiske eksemplarer. 6. frie rygled bredt og fladt (men dog væsentligt dy- bere end hos 2) indbuet. 2: 6. frie rygleds bagrand se fig. 56. 6. bugleds bag- rand afstudset. Spermatheca spinkel, dens hoved tyn- dere end hos analis og soror, den første krumning bag hovedet med anden retning end hos disse, se fig. 59. Hunnen har hos os været sammenblandet med analis 2. Den er vistnok udbredt (Ø, B). Eksemplarer foreligger fra Sundby Storskov, Dyrehaven (sigtet sammen med analis af kompost ved Dyrehusene) og Sose. 3. A. såror Kr. (aråta Muls. et Rey). Gennemgående lidt større og mørkere farvet end de to foregående, kroppen sort eller brunsort, kun den bageste del af 5. frie rygled lysere. Hunnen kendes iøvrigt ved den dybe, stærkt markerede indbugtning på 6. rygleds bagrand let fra decipiens 2 og som regel også fra analis 2, hvis indbugtning dog varierer en del, og 6. bugleds bagrand er i midten svagt indbuet, hvilket kun sjældent er tilfældet hos de to andre. Endelig er spermatheca som regel kraftigere, med tykkere hoved og bag dette stærkere krumning end hos de to andre. Også spermathecas form varierer dog noget hos ar- terne. Længde 2—2,4 mm. 97 XVII, p.122—178 Hannen angives at have panden dybt indtrykt i midten, 6. frie rygleds bagrand dybt indbuet og 6. bugleds bagrand let indbuet. 2: 6. frie rygleds bagrand se fig. 55. 6. bugleds bagrand svagt indbuet. Spermatheca kraftig, hove- det tykt, krumningen lige bag hovedet stærk, se fig. 57. Arten, der hos os har været sammenblandet med analis, er antagelig udbredt (J, Ø, B). Eksemplarer foreligger fra Estrup skov; Sundby Storskov, Enges- tofte mose, Munkeskov ved Tureby; Sose. Foretræk- ker måske fugtig skov- og mosebund og forekommer, ligesom de andre arter, i løv, mos, planterester og lign. Hannen er ikke fundet hos os. 126-127. Pycnota paradoxa. Også i Jylland: Hor- sens (1 eks. i kompost). 135. Tegninger af de nordiske Atheta-arters parrings- organer ($ og 2?) er givet af A. Strand og A. Vik i Norsk Ent. Tidsskr. bind XII (1964), p. 327 ff. 145. I 1. 2 f. o. rettes »308« til: »310«. 150. Som note til II afsnit (type 2) og III afsnit (type III) indføjes: 57. A.trinotata hører i og for sig hjemme under type III, men den fremadrettede del (fortil) af midt- liniebehåringen er yderst kort (ca. "/, af hele længden) og lidet iøjnefaldende. 150. I 1. 10—12 f. o. ændres »Bessobia (undtagen 97 occulta)« til: »Bessobia: 97 occulta«. 150. I 1. 9—8 f. n. ændres »Bessobia: 97 occulta« til: »Bessobia (undtagen 97 occulta)«. 178. I 1. 18 f. o. ændres »4« til: »3a«, og efter 1. 18 f. 0. indføjes: 3a. Vingedækkernes punktur tydeligt og ret krultigt kornet 66603 4 ilds 20a. subgråndis. Victor Hansen : Andet tillægsbind z XVII, p. 178-179 98 6 60. subgrandis 61. insecta 62. subgrandis 63. sulcifrons Fig. 60—63. Atheta. Aedeagus. Fig. 60 og 61 set fra siden, fig. 62 og 63 set fra neden. Vingedækkernes punktur yderst fin, ikke el- ler kun yderst svagt koret MIN 2205070 4. 179. Efter 1. 6 f. n. indføjes: 20a. A. subgråndis Brundin. Yderst nærstående til insecta, men adskilt fra den ved, at følehornenes 9. og 10. led er lidt stærkere tværbrede, at vingedækkerne er knapt så lange og brede og deres punktur tydeligt og ret kraftigt kornet, og at parringsorganerne er af- vigende formede. Længde 3,5—4 mm. åg: Parringsorganets apex, set fra siden (fig. 60), betydeligt smallere end hos insecta (fig. 61). Iøvrigt som insecta &. 92: Spermathecaen større, slankere og stærkere og mere regelmæssigt S-formet bøjet end hos insecta, se fig. 64 og 65. Fra sulcifrons adskilles arten ved, at vingedæk- kerne er ganske lidt bredere og deres punktur be- tydeligt stærkere kornet. Endvidere adskiller hannen sig fra sulcifrons å% ved, at aedeagus (som, set fra siden ikke er væsentligt forskellig fra sulcifrons”) set fra undersiden har næsten rette og parallelle, hos 99 XVII, p.179-221 64. subgrandis 065.insecta 66. sulcifrons Fig. 64—66. Atheta. Spermatheca. sulcifrons derimod svagt buede sider af midtpartiet, se fig. 62 og 63, og hunnen adskilles let fra sulcifrons 2? ved formen af spermatheca, der afviger endnu stær- kere fra formen hos sulcifrons end fra insecta, se fig. 64 og 66. Hidtil kun fundet i Dyrehaven: 2 eks. ved sigtning, 30/6 1923 og 25/5 1963. I Norge og Sverige er arten fundet nær elvebredder flyvende og ved ketsning. Jfr. L. Brundin i Norsk Ent. Tidsskr. bind IX (1953), p. 4—5. 184—185. A. coulsoni. Langesø (Fyn), Dyrehaven (Fuglesangssøen). 204. I I. 12 f. o. ændres »nitidula« til: »alpéstris«. 207. L. 6 f. n. Arten bør benævnes alpéstris Heer (nitidula Kr.). 207. L. 2 f. n. affattes således: »lidt mere udadret- tet behåring på pronotums sider og lidt mere bagud- rettet behåring på«. 213. I I. 2 f. n. ændres »n. sp.« til: »kersténsi«. 221. L.9 f. 0. 51. A. n. sp. Arten er nu beskrevet som Kkersténsi G. Benick i »Bombus«, 2. bind, p. 165— 166 (1968). 221. I I. 3 f. n. ændres »1,5« til: »1,3—1,6«. 221. L. 2—1 f. n. erstattes af følgende: g: 6. frie rygled bredt og ret svagt, lidt stump- vinklet indbuet, 6. bugleds bagrand buet. Penis på 7% XVII, p.221—227 100 67 68 Fig. 67—68. Atheta kerstensi. Aedeagus (set skråt fra oven og fra siden) og (til højre) spermatheca. hver side lige foran spidspartiet med en lille, spids knude (fig. 67). 2: 6. frie rygleds og 6. bugleds bagrand afstudset. Spermatheca se fig. 68. Denne figur træder i stedet for fig. 165, p. 221, der er blevet uheldig, fordi det tegnede organ var itubrudt. Arten er i Oldenburg fundet i antal i udlagt hønse- gødning i nåleskov i juni-juli, 1 eks. i menneske- gødning, 1 eks. på lys og 1 eks. på udlagt kaninådsel i meget tør fyrreskov, 12/9. 227. A.glabricula. De talrige danske eksemplarer, der er undersøgt, er alle hunner, og det samme gælder de norske (ca. 100) undersøgte eksemplarer. Imidler- tid anser A. Strand det for meget sandsynligt, at den af Brundin som A. dura fra Oberbayern beskrevne han i virkeligheden er hannen til glabricula, og denne opfattelse har Brundin sluttet sig til. Herefter må p. 227, 1. 5—4 f. n. affattes således: g (dersom dura Brundin er —= glabricula 3): 6. frie rygleds bagrand smalt afrundet og i midten noget udrandet. Aedeagus med ret lang, ved spidsen bøjet apex (fig. 69). 2: 6. frie rygleds bagrand omtrent lige afstudset, 6.bugleds bagrand bredt rundet. Spermatheca se fig.71. 101 XVII, 228 ED 69. dura 70. glabriculo- 71. glabri- 72. glabri- (glabricula ?) $ ides g cula ? culoides 9 Fig. 69—72. Atheta. Aedeagus (fig. 69 og 70) og spermatheca (fig. 71 og 72). 228. Efter 1. 3 f. 0. indføjes: [A. glabriculoides A. Strand. Yderst nærstående til glabricula, men adskilt fra den ved ganske lidt ringere gennemsnitsstørrelse, gennemgående lidt kraftigere mikrochagrineret og kornet og derfor lidt mindre blankt pronotum og — afgørende — ved helt anderledes formet spermatheca. å: 6. frie rygleds bagrand omtrent lige afstudset, uden tydelig udranding i midten, 6. bugleds bagrand ret smalt — yderst svagt stumpvinklet antydet — run- det. Aedeagus med ret kort, ved spidsen ikke bøjet apex (fig. 70). 2: 6. frie rygled og 6. bugled omtrent som hos glabricula 9. Spermatheca se fig. 72. Det er denne art, hvis hun er omtalt p. 228 med spermatheca fig. 173, p. 227. Hidtil foreligger kun et enkelt dansk eksemplar, en han, sigtet i Dyrehaven ved skadeådsel 2/8 1948, sammen med A. soedermani. Så længe hunnen, der er let kendelig ved den karakteristiske spermatheca, ikke er fundet i Danmark, synes det forsigtigst ikke at be- XVII, p.228-—242 102 73. crassicor- 74. stran- 75. bole- nis (og britanniae) diella ticola Fig. 73—75. Atheta. Spermatheca. tragte artens forekomst hos os som endeligt fastslået, idet der om hannerne til glabricula og glabriculoides hersker nogen tvivl. I Norge er arten taget i antal (begge køn) i udlagt hønse-, due- og svalegødning og i tørre, overvintrede svampe. Jfr. A. Strand i Norsk Ent. Tidsskr. bind X (1958), p. 187 og XII (1964), p. 328—329 med fig. 99 og 100 og L. Brundin i Sv. Ent. Tidskr. 1948, p. 60 med fig. 60—62 og 100.] 236. L. 7 f. n. Om trinotata se nedenfor ad p. 242, | SAs DAR SÆT 242. L. 5—18 f. 0. (nr. 36—40) erstattes af følgende: 36. Pronotum og vingedækkerne lidet tæt punk- terede og behårede, blanke. Længde 3— 3,4 mm. &: 6. frie rygleds bagrand med 4 butte tænder (omtrent som fig. 188, p. 230). 2: Spermatheca, se hosstående fig. tr FREE SUSSPET STSSRUD TE BE > 15 ESSEN) SS HE boleticola. Pronotum tæt eller ret tæt, vingedækkerne " tæt punkterede og behårede, ikke ret blanke. Længde 2,5—3,2 mm. gg: 6. frie rygleds bagrand mangetakket (jfr. fig. nv 103 XVII, p.242—243 76. crassi- 77. stran- cornis diella Fig. 76—77. Atheta. Penisspidsen, set fra oven. 191, p. 230). 2: Spermatheca helt ander- ledes formet, se hosstående fig. 73 og 74. 37. . følehornsled ikke længere end 2. led. Vin- gedækkerne betydeligt bredere end pro- notum. Længde 2,5—3 mm. 3: Penisspid- sen, set fra oven, langt og stærkt tilsmal- net (hosstående fig. 77). 2: 6. bugleds bag- rand ikke indbuet i midten; spermatheca, se hosstående fig. 74........ 80a. strandiélla. . følehornsled lidt længere end 2. led. Vin- gedækkerne lidt bredere end pronotum (fig. 347, p. 259). Længde 2,8—3,2 mm. g: Penisspidsen, set fra oven, meget bred, ikke langt og stærkt tilspidset (hosstående 8:76) og) fig:2133 -og 215; »p. 233): 2: Spermatheca helt anderledes formet, BRIhosstående he FINKINIT 30. as ERN. 38. RS Penisose fig] 213a; pp. 2339: 6: bugleds bagrand ikke indbuet i midten (fig. 192, ENE NE. ori DE Malene 78. crassicérnis. Penis se fig. 215, p: 233.: 26. bugleds bagrand i midten ret stærkt indbuet (fig. 193, p. 230) med gul hårbræmme. 79. britånniae. 242, 1. 12 f. n. og 243. A. trinotata. Pronotums be- håring er i og for sig af type III, men den fremadret- XVII, p.243-261 104 tede del (fortil) af midtliniebehåringen er yderst kort (ca. 7/. af hele længden) og lidet iøjnefaldende. 244-245. A. hybrida. Sundby Storskov, Dyrehaven. 249. A. scapularis. Også på Bornholm. Lyngsbæk på Mols. 249. A. subterranea. Korup skov ved Odense, Jyde- lejet (1 eks. sigtet fra stubbe i egekrat 12/8). 251. 4. gruppe. Jfr. om trinotata ovenfor ad p. 242, åger AE PE, 251-252. A. nigritula. Dyrehaven (i Polyporus squamosus). 255. I 1. 6 f. n. ændres »brunlige med lysere rod« til: »sortbrune med lidt lysere rod«. 255-256. A. boletophila. Arten er nu fundet i Dan- mark: Dyrehaven, i Polyporus sulphureus ved foden af gammel eg og i P. squamosus på elm og på bøg, juni, først i juli og sidst i aug. 260. A. paracrassicornis. Hunnen er vistnok ken- delig fra crassicornis 9 ved, at 6. bugleds bagrand er ganske svagt indbuet. 261. Efter A. fungicola indføjes: 80a. A. strandiélla Brundin. Ligner crassicornis, men adskiller sig fra den og britanniae ved de i oversig- ten nævnte kendemærker samt ved, at pronotums be- håring på siderne er stærkere udadrettet. Sort, vinge- dækkerne, ofte bortset fra partiet omkring scutellum og baghjørnerne, lidt lysere, brunlige, følehornene sorte, roden som regel lidt lysere, benene rødgule. Længde 2,5—3 mm. åg: 6. frie rygled og 6. bugled omtrent som hos crassicornis 3%. Penisspidsen se fig. 77. 2: 6. frie rygleds bagrand lige afstudset. 6. bugleds bagrand bredt, fladt, svagt stumpvinklet rundet. Spermatheca se fig. 74. 105 XVII, p.261—323 Hidtil kun fundet i Lyngby Åmose: nogle eksem- plarer sigtet på Sphagnumbund, især ved udlagt fiskeaffald og hønsegødning, 31/7 1961 og 15/9—5/11 1962. I Skandinavien er arten fundet dels på lignende måde, dels ved saftende birkestubbe og i nåleskov på tør bund i hestegødning. Jfr. L. Brundin i Norsk Ent. Tidsskr. bind IX (1953), p. 8—12. 271. A. angusticollis form. ravilla. Munkeskov ved Tureby (1 eks. 13/10 1954), Ryget skov (1 eks. 6/7 1931). 272. I I. 12 f. o. ændres »slægter« til: »arter«. 283. A. excellens. Også på Bornholm. 294. I I. 1 f. n. ændres »rygleds bagrand« til: »ryg- led«. 297. I I. 5 f. 0. rettes »166« til: »266«. 301. I 1. 10 f. o. ændres »arenicola« til: »celåta« og i 1. 12 f. 0. »celåta« til: »dadåpora«. 303. Arten nr. 115 bør benævnes celåta Er. (are- nicola Thoms.), og arten nr. 116 bør benævnes dadd- pora Thoms. 306. I 1. 2 f. o. ændres »ikke« til: »yderst svagt«. 307. I 1.4 f. 0. ændres »bagkroppens yderst tæt tværridset« til: »bagkroppen uden synlig mikroskulp- tur«. 314. I 1. 3—1 f. n. udgår: »Mellem- og ... skinne- bensbredden«. 315. I 1. 3—5 f. o. udgår: »Mellemskinnebenenes ... skinnebensbredden«, og obfuscåta« ændres til: »convér- gens«. 320. I 1. 5—4 f. n. udgår punktummet »1. bagfods- led .:. 3. led«. (se 1. 15—14 f. n.). 323. Arten nr. 130 bør benævnes convérgens AÅ. Strand (obfuscåta Brundin nec Williams). XVII, p. 323-398 106 Jfr. A. Strand i Norsk Ent. Tidsskr. X (1958), p. 187—188. 323. I 1. 14—17 f. o. ændres »$ og 9: ... to arter.« til: $ og 2: 6. frie rygled og 6. bugled omtrent som hos pygmaea.« 326. A. pusilla. Også fundet i Holsten og Ham- burgegnen. 358. Efter 1. 3 f. o. indføjes: 15. Kroppen helt sort, følehorn og ben sorte, knæ og fødder lidt lysere. Mindre, 1,8— MENE 5 rd REN KERNERNE 16a. Eurymniusa. Kroppen delvis lysere, følehorn og ben rød- lige; Større; 2575 SUD bens. 15a. 358. I 1. 4 f. o. ændres »15« til: »15a«. 361. L. 15—19 f. o. erstattes af følgende: For- og mellemskinnebenenes yderside kun med den sædvanlige fine behåring..... 13a. 13a. Kroppen helt sort, følehorn og ben sorte, knæ og fødder lidt lysere. Vingedækker- nes behåring nedliggende. Mindre, 1,8— AEG SART RSDDO LA SOE ER 16a. Eurymniusa. Kroppen delvis lysere, følehorn og ben rødlige. Vingedækkernes behåring tyde- ligt opstående. Større, 2,5—3 mm 16. Crataraea. 366. Phloeopora angustiformis. Samsø (under bark af barkbilleangrebet tyr i plantagen »Trekanten«). 391. I 1.5 f. o. ændres »ewilis« til: »apicålis« og i l. 8 f. o. ændres »eæxiliførmis« til: »eæilis«. 391 og 393. Arten nr. 1 bør benævnes: apicalis G. Benick (eæxilis div. auct. nec Er.) og arten nr. 2: exilis Er. (eæxiliførmis Joy). Jfr. G. Benick i Norsk Ent. Tidsskr. bind 15 (1968), p. 84—85. 397-398. Ocyusa procidua. Arten udgår som dansk, 107 XVII, p. 398—442 idet fundet fra Store Dyrehave har vist sig at angå Eurymniusa crassa (se nedenfor p. 109). Ocyusa proci- dua er bl. a. fundet i Sydnorge og i Nordtyskland (dog ikke Slesvig-Holsten eller Hamburgegnen) og i Sverige ikke sydligere end Upland. Dens forekomst hos os er ikke særlig sandsynlig. 401. Oxypoda. Tegninger af de nordiske arters par- ringsorganer (3 og 2) er givet af A. Strand og A. Vik i Norsk Ent. Tidsskr. bind 13 (1966), p. 169 ff. Jfr. endvidere Scheerpeltz i Norsk Ent. Tidsskr. X (1957) p. 136—152. 412-413. Oxypoda lividipennis, vittata og longipes. O. lividipennis har stærkere tværbredt pronotum end de to andre, longipes mindre stærkt tværbredt prono- tum end de to andre; lividipennis har rødgule, de to andre brunlige kæbepalper. 416—417. O. lucens. Dyrehaven (nogle eks. sigtet enkeltvis fra foden af gamle ege ved nedfaldne Poly- porus sulphureus og musegange 25/6—20/7. 424. Arten nr. 15 er ikke den rigtige abdominalis Mann., men enten strandi Scheerp. eller en denne meget nærstående, måske ubeskrevet art. Lokaliteten Thorsager henføres til nr. 14 vicina. 426. O. rugulosa. Om denne forms navn og arts- berettigelse se A. Strand i Norsk Ent. Tidsskr. 13 (1956), p. 170—171. 439. I 1. 6—5 f. n. ændres »meget svag« til: »svagere«. Også hunnen har midtkøl på 5. frie rygled. 440. Stichoglossa corticina. Pronotum er bredest bag midten og dets behåring bagudrettet, cfr. ovenfor p. 93 ad p. 74 om Leptusa pulchella. 441. I 1. 5 f. n. udgår »svagt«. 442. Efter 1. 1 f. o. indføjes i begyndelsen af over- sigten: XVII, p. 442—444 108 1. Pronotum tydeligt over !/, gang bredere end langt, blankt, fint og ikke ret tæt kornet- punkteret. Følehornene srødgule, ret slanke, 5. led ikke eller kun ganske lidt brædere 'ænd langt. 520. srt bye 4. wockéi. Pronotum ikke over ca. "/, gang bredere end langt, i modsat fald (inquilina) er prono- tum lidet blankt, tæt og kraftigt kornet- punkteret, følehornene brunrøde med ly- sere rod og endeled og deres 5. led betyde- ligt bredere end. langt …..[.....14. ae La: 442. I Il. 2 f. 0. ændres »1« til: »1a«. 444. Efter 1. 7 f. n. indføjes: 4. Th. wockéi G. W. Schneider (nitéscens Fauv.). Kendetegnet ved det store, brede, stærkt hvælvede, blanke pronotum og ensfarvet rødgule følehorn. Kroppens farve omtrent som hos angulata, følehorn og ben rødgule. 6.—10. følehornsled ikke nær så stærkt tværbrede som hos inquilina, 3. led ca. så langt som 2. Pronotum ca. eller rigeligt så bredt som vingedæk- kerne, stærkt tilsmalnet fremefter, bagranden på hver side kun meget svagt indbuet. Vingedækkerne bagud næppe udvidede, ret fint og ret tæt kornetpunkterede. Længde 2,8—3,2 mm. g: Efter Bernhauer har hannen til nitescens, der antages at være identisk med wockei, på 5. frie rygled lidt foran bagranden en lille tydelig knude og 6. frie rygled indskåret og yderst fint karvet bagrand. Han- ner med disse kendetegn er ikke konstateret blandt nordiske eksemplarer af wockei. Hidtil kun fundet i Asserbo plantage: Nogle eksem- plarer ved sigtning fra to gamle, liggende stammer, den ene birk, den anden gran, begge beboede af myren Camponotus herculeanus (der er kendt som artens værtmyre) 22—27/7 1965 og 31/5 1966. 109 XVII, p. 445-455 445. Efter 1. 7 f. n. indføjes: 16a. Eurymniusa Ganglib. Nærstående til Microglotta og i kropsform min- dende om denne slægt og ligesom denne og Crataraea med uspaltet tunge, men adskilt fra de to slægter ved, at læbepalperne, hvis 3 led hos disse er jævnt aftagende i længde og bredde, har et meget stort 1. led, der er længere end 2. + 3. led, et yderst kort, bredt 2. led og et meget smallere 3. led. Følehornene korte, med stærkt tværbrede ydre led. For- og mel- lemskinnebenene ikke tornklædte. Vingedækkernes behåring nedliggende. Bagkroppen meget bred. 1. bag- fodsled ca. så langt som 2. + 3. led og som kloleddet. 1. E. cråssa Epp. Dybt sort, fint gråt behåret, knæ og fødder lidt lysere. Hovedet tæt og groft punkteret. 9. og 10. følehornsled omtrent dobbelt så brede som lange. Pronotum og vingedækkerne meget tæt punk- terede, tydeligt finere end hovedet. Pronotum ca. "/, gang bredere end langt. Vingedækkerne rigeligt så brede som pronotum, bagranden inden for baghjør- nerne tydeligt indbuet. Bagkroppen ret fint og ret tæt punkteret. Længde 1,8—2,1 mm. g: 6. bugleds bagrand på hver side af det fremstå- ende midtparti tydeligt (hos 92 kun yderst svagt eller næppe) indbuet. Kun fundet i Store Dyrehave (i fugtigt løv ved skovsumpe, bl. a. ved Sortedam, maj) og i Strøgårds- vang i Gribskov (i antal ved en skovsø i fugtigt løv, især ved græstuer, juni). 450. Aleochara. Tegninger af de nordiske arters parringsorganer ($ og ?) er givet af A. Strand og A. Vik i Norsk Ent. Tidsskr. bind 15 (1968), p. 105— 341, 455. L. 12 f. 0. maculata: Jfr. også 8. lanuginosa (eks. med mere udbredt lys tegning end normalt). XVII, p.461 og 466 110 461 og 466. A.sparsa og diversa. Som anført p. 466 ligner disse to arter hinanden stærkt, men kan normalt adskilles ved hjælp af den karakteristiske form af kæbepalpernes 3. og 4. led hos sparsa (fig. 353 p. 452). Imidlertid varierer sparsa vistnok noget på dette punkt og adskillelse af de to arter ved hjælp af ydre kendetegn kan da volde vanskeligheder. Disse vanskeligheder forøges ved, at Likovsky i 1965 fra sparsa har udskilt en ny art, stichai Lik., der væsent- ligt kun afviger fra sparsa ved noget afvigende form af aedeagus, og nu også har adskilt diversa i 2 arter, nemlig den rigtige diversa, der kun afviger fra stichai ved formen af præputialsækkens torn, og den art, der hos os hidtil har været benævnt diversa, men hvis rette navn er albovillosa Bernh. Om vi hos os har mere end 2 arter af dette vanske- lige artskompleks, lader sig ikke sige for tiden. Der tiltrænges en indsamling og undersøgelse af dansk materiale med dissektion både af aedeagus (med præputialsæk) og spermatheca, og spørgsmålet om, hvorvidt de karakterer, der danner grundlaget for opstilling af 4 arter, er tilstrækkeligt holdbare, er måske endnu ikke endelig løst. Jfr. A. Strand og A. Vik i Norsk Ent. Tidsskr. bind 13 (1966), p. 167—168 og bind 15 (1968), p. 105—111 med fig. 8, 9 og 15. [A. peeziåna Lohse. Yderst nærstående til lanugi- nosa, men adskilt fra den ved, at hoved (næsten altid) og pronotum i bunden er fint mikropunkterede (hos lanuginosa glatte), vingedækkerne finere og mindre tæt punkterede og bagkroppens rygled i deres bageste halvdel finere og mindre tæt punkterede. Penis” spidsparti er betydeligt længere. Arten er fundet i Skåne (Håssleholm) i gødning, XIL, p.461—475 111 undertiden sammen med lanuginosa. I Nordtyskland er arten endnu ikke konstateret. I det østlige Mellem- europa er den udbredt og ofte fundet i, men dog ikke bundet til, bjergegne. Fra Norge er arten ikke kendt, bortset fra et enkelt, måske usikkert fund i Nord- norge (Sydvaranger). Jfr. A. Strand og A. Vik i Norsk Ent. Tidsskr. bind 15 (1968), p. 105 med fig. 11 og 12.] 475. A.verna. Da såvel hannens som hunnens par- ringsorgan viser nogen forskel fra organerne hos bi- pustulata, må det, såfremt disse forskelle er stabile, antages, at verna er en selvstændig art. XVIII, p. 11—77 112 Barkbiller. Biller XVIII og XX, p.233. 11. I 1. 10 f. n. rettes »%« til: »$«. 13. Scolytus scolytus. Vejrhøj. 15. Sc. intricatus. Også fundet på Bornholm (Ekko- dalen). 23-24. Hylesinus oleiperda. I Sverige fundet i gamle asketræers fine, ca. centimetertykke, nedhæn- gende grene og i nedfaldne, tørre grene. 31. Hylurgops palliatus. Også fundet på Bornholm. 34—36. Hylastes ater. Frøslev plantage, Feldballe, Nystrup klitplantage; Ulfshale, Tisvilde; Blykobbe, Dueodde. 42. Hylurgus ligniperda. Dueodde, 1 eks. banket af fyr 8/6 1954. 47. Crypturgus subcribrosus. Også under bark af lærk. 60. Cryphalus abietis. Også fundet på Bornholm. 76-77. Pityophthorus lichtensteini. Asserbo plan- tage, enkeltvis. 113 XIX. p.11—80 Almindelig del. Biller XIX. 11. I 1. 3 f. n. ændres »pronotum« til: »prothorax«. 48, 1. 3-2 f.n. Om Dascilloidea henvises nu til Biller XXV, p. 131. 50. I 1. 15 f. n. indføjes efter »I section«: »(Clavi- cornia)«. 50. I 1. 9 f. n. indføjes efter »II section«: »(Hetero- mera)«. 54. I 1. 9—6 f. n. ændres »som regel ... yderrand (fig. 7)« til: »som regel af Staphylinoidea-type eller en blanding af denne og Cantharide-type, jfr. foran bp. 124. 78. I 1.8 f. n. indføjes efter »ikke«: »(bortset fra Denticollis)«. 80. I 1. 10 f. o. indføjes efter »Følehornene«: »(hos vore arter)«. Victor Hansen: Andet tillægsbind. 8 XXI, p. 19-29 114 Snudebiller. (Rhynchopora). Biller XXI. 19. Choragus. Jfr. Kymorek i Ent. Bl. 1967: 151— 161 og Palm i Sv. Ent. Tidskr. 1964: 42—43. 27. I Il. 2 f. o. ændres »9%« til: »8a« og efter 1. 3 f. o. indføjes: 8a. Vingedækkernes afvekslende stribemellem- rum stærkt kølformet hvælvede, hvert med en række kraftige knuder, der hver bærer en meget fin og kort bagudrettet TF REESE SEE ANES ER ØE GS 3a. porcåtus. Vingedækkernes afvekslende stribemellem- rum ikke stærkere hvælvede, i modsat fald (scaber) hvert med en række lange, kraftige, mod spidsen stærkt udvidede børster, men uden knuder............. 9. 28. O. dubius. Ullerup ved Thisted, 1 eks. 28/4 1889. 29. Efter 1. 11 f. o. indføjes: 3a. O. porcåtus Hbst. Sort eller brun, oversiden med yderst små, aflange, grågule skæl. Snuden med en bred længdemidtfure. Pronotum med spredte, kraftige knuder og svagt længdemidterindtryk. Vinge- dækkerne mellem de ophøjede længdekøle med 2 kraftige, grove punktrækker. Længde 4,5—5,2 mm. g: Bugens rod og sidste bugled med et svagt ind- tryk. Arten ligner mest scaber, men adskilles let fra denne ved de i oversigten angivne kendetegn samt 115 XXI, p.29-257 ved snudens længdefure, pronotums kraftige knuder og oversidens spredte, meget utydelige skælklædning, bestående af yderst små, aflange skæl. Fundet i antal dels i en have i Grejsdalen (aug. 1968, maj 1969, især ved roden af Primula), dels i en have i Rosenvænget, Kbh. (maj-juni 1969, især ved roden af bregner, på undersiden af udlagte skiferplader). Arten er bl. a. fundet i Skåne, Nord- tyskland (Hamburg, Holsten) og Nordnorge. Den er antagelig overvejende et natdyr og forekommer især i bjergegne, men dog også i lavlandet. Den er fundet under sten, ved planterødder (bl. a. af Plantago og Primula) og i mos, især tørt mos på åben bund, f.eks. ved markskel eller på bredskrænter. Ofte er den taget krybende fremme især om aftenen. Hyppigst fundet i april-juni og aug.-sept. Overvintrer som imago og antagelig også som larve. 62. Barypithes mollicomus. Også i Jylland: Grejs- dalen. 108. I 1. 6-5 f. n. udgår ordene »behåringen ... fremad«. 108. I 1. 2—1 f. n. udgår ordene »behåringen ... bagud«. 186—187. B. curtus. 5 eks. af hovedformen er fundet ved Sletterhage fyr, nedfaldne i et lille sandhul på meget tør bund, 6/5 1962. Var. diglyptus er også fun- det på Bornholm (Hammeren). 241. I I. 3 f. n. udgår »I Skåne på Thlaspi arvense«. 255, øverst. Ceuthorrhynchus millefolii er nu fundet på Ærø: Vodrup klint, 1 eks. 24.8.1961. 257. Ceuthorrhynchus chrysanthemi. Genfundet ved Tankefuld: nogle eks. banket af Artemisia vulgaris 12/8 1967. Formen chrysanthemi må anses for artsforskellig 8% XXI, p.257—435 116 rugulosus chrysanthemi Fig. 78. Ceuthorrhynchus. Penis. fra rugulosus, navnlig fordi penis er tydeligt forskellig hos de to former, se fig. 78. 406. Apion columbinum. Høbbet vest for Gerup skov, i antal på Lathyrus silvestris ved en vejkant 13/6 1966, 25/6 og 10/8 1967. I juni fandtes over- vintrede og friskklækkede imagines samt larver og pupper (i sammenrullede blade) og i aug. friskklæk- kede, overvejende udhærdede imagines. 435. A. flavofemoratum. Hov hede sydvest for Åle- strup, i antal på Genista tinctoria, juni 1968. AT7 XXII, p. 33—147 Træbukke. Biller XXII. 33-34. Tetropium castaneum. Også fundet på Bornholm. 118-120. Acanthocinus aedilis. Også fundet i Jyl- land (Vejers plantage) og på Bornholm (Dueodde). 145-147. Tetrops praeusta. Jfr. A. Strand i Norsk Ent. Tidsskr. 15 (1968): 47—48. XXIII, p. 74—143 118 Smældere og pragtbiller. Biller XXIII. 74. Elater sanguineus. Stensbæk plantage, 3 eks. i en på jorden liggende, rødmuldet fyrregren, 3/6 1962. 81—82. E. erythrogonus. Draved skov, 1 eks. i den øverste tørre del af en rødmuldet ellestub sammen med mange E. nigrinus, 24/5 1964. 113. Habroloma nana. Helgenæs. 143. Cardiophorus. Om larven se T.-E. Leiler i Svensk Ent. Tidskr. 1967, p. 89—109. 119 XXIV, p.89—442 Sandspringere og løbebiller. Biller XXIV. 89. Bembidion nigricorne. Fasterholt ved Brande, på sandbund, afskrællet for lyng i forbindelse med brunkulsgravning, i antal under jordklumper o. lign. 13/8 1964, enkeltvis april 1968. Karup (1 eks.). 103. B. humerale. Svanemose syd for Kolding, Sandfeld ved Brande. 110. B. quinquestriatum. Grejs (på en husmur). 115. Trechus micros og discus. Grejsdalen, discus tillige Olstrup skov. 118. Tr. rubens. Nørholm skov. 158. Agonum ericeti. Svanemose syd for Kolding (1 eks.); Give nær Karstoft å, løbende fremme i antal på vådt sphagnum 25/5; ved Karup by i sphagnum, Sandfeld ved Brande. 174. Pterostichus angustatus. Gribskov (Harager- hegn). 232. Harpalus rufitarsis. Også fundet i Jylland (Mols). 266-267. Dromius longiceps. Nivå strand (1 eks. løbende fremme 12/9 1967). 276-277. Cymindis vaporariorum og angularis. Karup. 442. Efter 1. 9 f. n. tilføjes: B. Schjøtz-Christensen i Natura Jutlandica Vol. 12 (1966), p. 225—234 (Har- palus, Bradycellus) og Vol. 14 (1968), p.127—151 (Carabus hortensis). XXV, p.65—144 120 ÅAdselbiller, stumpbiller m.m. Biller XXV. 65—66. Catops dorni. Grejs, 1 eks. ($) på engbund med mange muldvarpe- eller vandrottegange, 18/7 1968. 68. C. subfuscus. Assendrup, 1 eks. 22/8 1965. 69. C. neglectus. Assendrup, 1 eks. i bøgeskov ved rester af et fugleådsel, 4/2 1967. 144. Efter 1. 6 f. n. indføjes: Oversigt over arterne. 1. Vingedækkernes bagrand lidt skråt afstud- set ind mod sømhjørnet (fig. 79). Prono- 79. gallicum 80. thoracicum Fig. 79—80. Cephennium. Vingedækkernes spidsparti. tums rod i midten med en ret kraftig og ret høj knude. 3: Forskinnebenenes in- derside i yderste tredjedel kun svagt ind- buet (gø. SU lanse sg sk eN 1. gållicum. Vingedækkernes bagrand ret jævnt rundet (fig. 80). Pronotums rod i midten med en . svagere eller utydelig knude. gg: For- skinnebenenes inderside i yderste tredje- del stærkt indskåret (fig. 82).. 2. thoråcicum. 121 XXV, p. 145-244 81. galli- 82. thoraci- 83. thoraci- cum å cum g cum? Fig. 81—83. Cephennium. Højre forben. 145. Efter 1. 7 f. o. indføjes: 2. C. thoråcicum M. & K. Meget nærstående til gallicum, men adskilt fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker. Endvidere er som regel krop- pen ganske lidt smallere, vingedækkernes sider fortil ganske lidt svagere rundede og deres punktur oftest ganske lidt tættere og stærkere. Hannerne af de 2 arter er lette at adskille ved forskinnebenenes helt forskellige form (fig. 81 og 82) og ved, at metasternum i midten har stor, hos gallicum yderst svag, hos thoracicum ret dyb grube. Længde 1,05—1,15 mm (hos gallicum 1,1—1,2 mm). Hidtil kun fundet i en have i Rosenvænget i Kø- benhavn, ved sigtning af jord og planterester især ved roden af et æbletræ og af bregner, okt.-nov. 1968 og maj-juni 1969. 149. Neuraphes minutus. Stampeskov, 1 eks. ved sigtning fra gammel eg, 8/7 1968. 244. I 1. 9 f.o0. rettes »5 bugled med« til: »6 bug- led med«. Alle afbildninger, undtagen fig. 33—38 og 69, er originale, tegnet efter naturen af forfatteren. Litteratur. De litteraturcitater, der er givet i dette bind under de enkelte familier, slægter eller arter, er ikke medtaget her. Endvidere henvises til litteraturcitaterne i de enkelte bind af Danmarks Fauna og i fortegnelsen over Danmarks biller dels p. 469—474, dels de pågældende steder i fortegnelsens tekst. Catalogus Coleopterorum Fennoscandiae et Daniae auct. Victor Hansen, Einar Klefbeck & Oscar Sjåberg, Gunnar Stenius, Andreas Strand, redig. cur. Carl H. Lindroth. 1960. Lund. Danmarks Fauna, Biller, VI—X og XII—XX, af Victor Hansen, se indholdsfortegnelsen foran p. 3. Die Kåfer Mitteleuropas af Heinz Freude, Karl Wilhelm Harde og Gustav-Adolf Lohse: Bd. 1. Almindelig del. 1965. »… 4. Staphylinidae I (Micropeplinae bis Tachyporinae). 1964. »… 7. Ostomidae bis Cisidae. 1967. »… 9. Cerambycidae bis Chrysomelidae. 1966. (Bd.8: Lyctidae bis Lucanidae vil komme i nær fremtid.) Freude, se Die Kåfer Mitteleuropas. Handbooks for the identification of British insects Vol. IV, Part 1 (Introduction and key to families, 1956, af R.A. Crowson), Part 3 (Hydrodephaga, 1953, af F. Balfour- Browne), Part 6(a) (Clambidae, 1966, af C. Johnson), Part 8(a) (Staphylinidae (part.), 1954, af C. E. Totten- ham), Part 9 (Pselaphidae, 1957, af E. J. Pearce), Part 10 (Histeroidea, 1963, af D.G. H. Halstead). — Vol. V, Part 5(b) (Phalacridae, 1958, af R. T. Thompson), Part 7 (Coccinellidae and Sphindidae, 1951, af R. D. Pope), Part 9 (Lagriidae-Meloidae, 1954, af F. D. Buck), Part 11 (Scarabaeoidea, 1956, af E. B. Britton), Part 12 (Ceram- bycidae, 1952, af E. A. J. Duffy), Part 15 (Scolytidae and Platypodidae, 1952, af E. A. J. Duffy). Victor Hansen: Danmarks Fauna, se indholdsfortegnelsen foran p. 3. — : Fortegnelse over Danmarks biller. Ent. Medd. bind XXXIII, 1964. — : Tillæg til fortegnelsen for årene 1964—1967. Ent. Medd., bind 34, p. 123—124 og 264—268, bind 35, p. 218—222 og bind 36, p. 409—413. — : Danmarks Fauna, Biller. Et tilbageblik og et blik frem- efter. Ent. Medd., bind XXVIII, p. 161—168. — : Se endvidere Catalogus 1960. 124 Harde, se Die Kåfer Mitteleuropas. A. Horion: Faunistik der deutschen Kåfer: Bd. I: Adephaga, Caraboidea. 1941. Wien. » II: Palpicornia, Staphylinoidea (ausser Staphyli- nidae). 1949. Frankfurt a.M. » III: Malacodermata, Sternoxia. 1953. Minchen. » IV: Sternoxia, Fossipedes, Macrodactylia, Brachy- mera. 1955. Tutsing bei Minchen. » V: Heteromera. 1955. Tutsing bei Minchen. »…… VI: Lamellicornia. 1958. Uberlingen Bds. »… VII: Clavicornia 1. 1960. Uberlingen Bds. »… VIII: Clavicornia 2. Teredilia, Coccinellidae. 1961. Uberlingen Bds. » IX: Staphylinidae 1 (Micropeplinae bis Euaestethi- nae). 1963. Uberlingen Bds. » X: Staphylinidae 2. Paederinae bis Staphylininae. 1965. Uberlingen Bds. » XI: Staphylinidae 3. Habrocerinae bis Aleochari- nae (ohne Subtribus Athetae). 1967. Uberlingen Bds. Klefbeck, se Catalogus 1960. Landin, se Svensk Insektfauna nr. 46. Lindroth, se Catalogus 1960. — : Se endvidere Svensk Insektfauna nr. 27 og 35. Lohse, se Die Kåfer Mitteleuropas. Thure Palm: Die Holz- und Rinden-Kåfer der nordschwedi- schen Laubbåume. — Medd. från Statens Skogsforsknings- institut, bd. 40, nr. 2. 1951. Stockholm. — : Die Holz- und Rinden-Kåfer der Sud- und Mittel- schwedischen Laubbåume. Opusc. Entom. Supplemen- tum XVI. 1959. Lund. djoberg, se Catalogus 1960. Spessivtseff, se Svensk Insektfauna nr. 28. Stenius, se Catalogus 1960. Strand, se Catalogus 1960. Svensk Insektfauna, udgivet af Entomologiska Foåreningen i Stockholm. 9. Coleoptera. Nr. 27. Heteromera af Carl H. Lindroth 1933. » 28. Scolytidae af H. Spessivtseff. 1925. » 35. Carabidae af Carl H. Lindroth (2. oplag). 1961. » 38. Staphylinidae 1 af Thure Palm. 1948. » 46. Lamellicornia af B.-O. Landin. 1957. »… 48. Staphylinidae 2 af Thure Palm. 1961. »” 49. Staphylinidae 3 af Thure Palm. 1963. »… 50. Staphylinidae 4 af Thure Palm. 1966. » 51. Staphylinidae 5 af Thure Palm. 1968. Navnefortegnelse?). 1. Familier, underfamilier og slægter. Side Aléochara 2. 109 Asea ske 93 Åneubota. … … 20 2 ise 93 Aphodini. 24. FÅ Fa. Tr 1 øer ennen 97 Bohemiellina .... 93 Bradycellus ..... 119 Caenoscelis...... då Cardiophorus.... 118 Chbragns. 247... 114 Clsidåe snes. 50 Cryptophagus ... 35 Dascilloidea ..... 113 2. Arter Side abdominalis..... 107 ADELS. 2. tone ne 112 BØRNS 12. 0000. 117 aegqllalis 2.2.6... 19 aestivalis ....... 7 TNT SER 20 albovillosa ...... 110 ARRENE 5 sva lejerr.s 58 SÅDESETIS 5 2 5.0,0 99 ARDIES 00 snoede 79 AMS 2000 94, 95 AnSUIlaFIs. … …… 2. 119 angustatus ...... 119 angusticollis... 41, 44 angustiformis.... 106 angustum....... 26 anthracinus ... 43, 45 ARICRUS 35. a 00; appendiculatus .. 83 arenarius Side Side Epuraea 5 31 Oxvpoda 2450 107 Eurymniusa. 106, 109 Philonthus 2423554 78 Gabs. ctr 83 Placusas … cc turlesg 92 Georyssidae ..... 19 Ouedus 105202; 84 Gr... REG 17 Spopaeus: sake 69 Flaliplus … 7770 17 Seyinnus, 3. 50 Falken. ler 13 Sphaeritidae..... 31 Farpalus 2.246 119 Tacliyporus. … …-x 89 Helophorus ..... 19 Ahinobius . 1555 61 Hyperaspis...... 50 Thylodria.….. 24, 26 Longitarsus ..... 15 Vincenzellus..... 28 Meligethes ...... 31 Xantholinus..... 71 Myllhena 60305 90 aberrationer og varieteter. Side Side ATEDICOlIA se jåre 105 boleticold 24304. 102 adeha 3 seet 12 13 boletophilå . 104 SELE 3 ae se legafs 12 brachyelytrata... 70 arTeLImus ; 2 3 sir PA brachypterum ... 60 ERE Tr ED DSD pE Fi brevicauda...... 29 REE DS AR dd 112 brevicollis, … 4. 14 afomarius . 2 4: 24 brevicornis 55. 28 LET rs RESEN EET See 15 brevipenne...... 70 atricapillus...... Lø brevipennis (Th.). 61 ATICEDS am. 44, 47 brevipennis (St.). 69 AKHTrASL 573 15.76 Better, ss 14 balticus. 04 85, 86 brunneus ....... 205 KANE; SR rs mede 40 Caen 2558 00 baudueri 87 castaneum ...... tg BICOrniS 2 ss 66 Castaheus: 6700 ie 56 bidentatus ...... 35 CRLEUSS 32 rale ale hagl 67 bifasciatus ...... 26 Bekker eee sig 105 biguttatus. … 5. 11 chrysanthemi.... 115 bohemica …… 6080 30 SRITEN 550 pilus Fi= bohemicus ...... 68 Clavlsera. ; 2 see 41 ly En samlet fortegnelse over familier, underfamilier, slægtsgrupper, slægter og underslægter i billebindene VI-XVIII findes i bind XIX, p. 230-248. Side columbinum..... 115 CORPUS. sd 54 CORCINAA 20 i 32 CODHRIS is 2 43400 bs 81 CONRkUSa 335 GR 12 connexus ….…. ia; 49 conspurcatus .... 8, 9 constrictus 23198: 45 Gontractuis- 84% VÆ convergens...:.. 105 corpulentus ..... 89 corticina … 7041 107 Coulsoni…… sy, 99 CPASSA ar ARISKE 109 crassicornis...... 87 CFASSUS 0 ØE 68 cribricollis:497-3 2% 66 érmifer:. 400: 61, 62 Cruciferae. 5 15 CURES 75 7 2 Eg 115 dadopora 547 105 decipiens...... 94, 95 declaratus.… 2 320: 67 denticulatus.…. .. 32; 33 denudatus 5,2. 86 dende SSG 52 31 dGademata IN 15 de hrous ss 3 60 delyp us SS 113 dimidiaticornis .. 84 Aversa 3 SSD 110 dorsahs SEGS 36 Ubi 15 SI TSA 114 dulcamarae ..... 34 duodecimguttata. 50 duodecimstriatus. 50 Cras so0 ASE SA 100 elongata (Cart.) 48, 49 elongata (Myll.).. 91 mee ad UENS RRER TR 119 erichsonanus .... 87 erichsoni 13347. 20 erosa 33, rr SØE SR 90 erythrogonus .... 118 europas. 555 2.6 67 excellens… 200 105 126 Side excubitor ..... 66, 67 exiliformis ...... 106 ENS, SEE Elna: 106 fagi ((Dphb 5.5 35 faret (CIS) 2 ins 56 fairmairei .…….... … 65 Faleori 1455050 35,736 Ls nude 0 573 BRF ERR 10 fåsciatus 44055 0e 8 femoralis; 24 fennicum- 2/0 69 ferruginea....... 37 flavimanus 4324833 Håvipes 2 532; 20HE 50 flavofemoratum.. 116 fleischeri...... 37. 38 føetens. FU DØR 1348 foetidus… LEVE 1548 fracticornis… 27725 75 fronticornis ..... 56 fusciclavis 14555 56 gagatinus ..... SÅ DØ Balhens 5 rv gl 66 geniculatus...... 69 germanicus...... 65 gibbula....... 40, 41 shbratus 2: 52" 53 glabriculkt; 2522. 100 glabriculoides.... 101 gracilicornis..... 91 Sands 25 38 griseus (Heloph.). 20 griseus (Heloch.). 23 hanseni (Cis) .. 51, 53 hanseni (Hyp.)... 90 hebes 4827227 0 52, (33 heikertingeri .. 11, 12 hellieseni........ 87 | oz] 75 RSRØNEREE SEER head 25 hispanicus ...... 85 hortensis........ 119 humerale 2 AT), 119 humeralis..... 84, 87 InYsig an gi 10 7 RRS RR 104 ibericus. 5 5% msg 68 Side intricatus 5 75% 1312 inveeae 20. 000«n 86 jacquemarti ... 52, 53 joyioides........ 91 FEAR SK 81 kerstensi........ 99 kokujewi...... 41, 44 kraatzi 4; 5 FUER 91 laevigatus..... 72, 74 laeviuscula...... 31 laminatus (Hal.). 17 laminatus (Cerc.) 21 lapponica ....... 49 laticollis 22273778 89 lewisi. reen 41 lichtensteini..... 112 ligniperda....... 112 limbata seks 24 limbatus........ 0 limonid 5255 50 linearis ... 73, 74, 76 lineatocribratus . . 50, 54 hittorale; ss 58, 60 lividipennis ..... 107 hvidus. sSESEÆS TER 23 longiceps........ 119 longicornis ...... 25 longipennis...... 62 longipes 3 SAS 107 longitarsis....... 20 longiventris 73, 75, 77 long. 70 Mlcehs ss 2 RES 107 lugubris ...... dd lumbaris...... 3233 FEE SS AISER 14 macropterus..... 89 marginellus ..... 89 maritimus....... 87 marshamt 121323 88 megatoma ...... 25 melanura ....... 28 Micans 35105 82 micantoides ..... 82 Metros. 2.0 rasen 119 MINS 2.4... 69 minutus (Dict.).. 24 minutus (Lathr.) 43,46 minutus (Neur.).. 121 mollicomus...... 115 molochinus...... 86 mutator 242.:…… 64 BEEN sov 118 BARS sr ske. 67 neglectus ..... 120 nemoralis ....... TØRRER 2) nidicola....... 42, 46 niger (Longi- DT ae LT 59 Hen 16 niger (Het.)..... 87 nigrescens....... 39 MIgFICepSs. 5... 22 Bisricorne......…. 119 Berti... 104 nigromaculatus .. 50 Mens 21200000. 67 nitescens........ 108 nr Terre 12 RRS 99 nitidus (Limn.) .. 18 nitidus (Cis). . 51, 52 norvegica ....... 93 OBESUE ssee… 63 obfuscata ....... 105 ODSCUFUS.......- 23 OGeUkER 5... 97 oleiperda........ 112 oleracea ......…. 14 OS, 2. 68 Pallatus 28... 112 Palidus…...... 36 Palipes...::... 86 paracrassicornis.. 104 paradoxa (An., 5.1 1 7 RRS 93 paradoxa (Pycn.) 97 Luz nur TT RER SFRRRERRERER 80 parumtomentosus 84 Påykulk ........ 9 peeziana ........ 110 DERS EN Dar. 30 pentatomus ..... 28 127 Side perforatus....... 34 PICS, LEVE 43 29 picipennis (St.) .. 68 picipennis (Qu.).. 86 Picipes; 500% sod 33 BE LUSET sr 8 Pikser 60500 s 83, 84 Pilo 55.03000 56 Planai eN 30 populneus....... 28 Porcatis 2320280 114 postpositus.... 35, 36 Prastor 06 61, 62 praeusta 2... 2/7 problematicus ... 68 procerulus ...... 78 Procidua 5200 106 pseudominutus 43, 46 pseudopubescens. 68 pseudopumila ... 29 pseudopustulata . 50 pseudoumbrinus . 87 pseudovarians ... 81 psylloides....... 56 pulchella........ 93 pulicarius. 2... 90 g VLB, 5 0 H FS ARE RØRE SNERRE 29 PO 2. or sd 92 puncticollis...... 40 punctillum ...... 50 punctulatus (Cis). 56 punctulatus ant) 6345 72 purpureonigrans . 29 PUSlass ISEN 106 pusillimus....... 62 putridus .... 7, 8, 10 pygmaeus....... 59 quadriguttatus (ADR JEEEE ås 9 quadriguttatus "57 > RRS Essen 34 quadrimaculatus. 50 quercetorum .... 14 quinquestriatum . 117 LE hrtg 1) | 2 ØRER SNE ERES RE, 105 Side Feppensis: 3223705, 108 rhenanus. 5454 Ti rhododactylus ... 55 PDA 2447430 58 FIPICOlA 3 GS 70 Probusta … 70: 47 fouball , 5737-75: M 8 Fibens. 23 teen 119 rubricollis..... 40, 41 Fufieolhss.. 4630 28 TUuNDes snes ss 86, 87 rifitarsis 2 22004555 119 rugatum ...... 58, 59 FUSulosa ss SØ 107 rugulosus 27. 55 sanguineus ...... 118 SCAN CUS 227070 melet 36 scapularis 0228; 104 sehreberi 242580: 10 SsEOlViUS: "3.3 ss ae 122 serutator. 5.377: 66 scutelfaris 5... 89 scybalarius ...... 1128 SENSE 33 dne 28 semiaeneus...... 87 semifulgens ..... 20 semiobscurus .. 86, 87 separanda..... 48, 49 SETS DENE ske 35 signifer 2, 203 89 SEER es ENE Sl! Sileskacts sr 67 sordidus 25073 80 SOPOR a FAÆGE 95, 96 SPAS NER 110 SPAFSUS EVA SE 80 spectabilis ...... 65 spimifer 3 1852750 93 sternalis 5,500 AD) Sbiehad 25473 lør 110 sbipess se 83, 84 Sage 7% 0 U RER age 107 strandiella .. 103, 104 Stratus le Rise 88 subcribrosus..... 112 128 Side Side | Side Sablusceus ……. 450% 120 szekessyi...... 24, 25 triguttata 2 30 subgrandis .... 97, 98 tachyporoides ... 92 trimotata 1 24 93 subnigritulus .... 83 tamaricis Jr 14 umbratilks ss bak 68 substriatus…. Lyi 54 tarsalis' JIN slrre 68 umbrinussss0, est 87 subsulcatus ..... 22 Feet VISSE 60 valellus.…… am 67 subterranea ..... 104 tenelus ss SSTÆ 86 vaporariorum ... 119 Seale 2552 4 ao Rg 22 Venus SISSE 60 Vvarians: 1057080 81 subtilicornis..... 63 tesserula . 5% SY SENEST SEE 111 sulcieollis, —… 245 Z tessulatus....... 9 Vvabosus 2000 ER 18 sulcifrons (Lept.). 71 testaceus......-. 50 viridicollis ...... 28 sulcifrons (Boh., testudinarius .... 10 wittåafa : SSR 107 BR ka 504 sa KEN 93 thomsoni 3025 24 wagenschieberi .. 87 Slentis SS åg thoracicum.. 120, 121 walkeri ss 19 suturalis (Long.) 15, 16 fahias 235 sa 28, 29 westi 25: 538388 35,736 suturalis (Qu.) . 84, 87 taxotes: BRISERES 83 wockei. nt: 108 NOR BM UA w , DY Vær hg Ci Ki: ste må Ta LAP Pr", MAG ] i [4 ib b A £ si" nl Wy + "I y y å met $ KALUNS [re nm Als SÅ S DR EG MER LÆS Fy JAN TNGG Hr af ØR - så F se s år & Kg 4 ” u 6 b . . i ' W - x ' i — 3 - - UI mM wr ø” i rn F hs. "då SAT ER ÆUTSG [gr > MENT tre NR Æs i nv É ' . d x i [4 ! W USS UN P-3 HANS "" Er ALDE vs g NH» må AB VV K FB) DA KOSSAG i 3 tale ” Wi AAN ERIKS ik i Å f' sJ råd Å FNS 0 ØVER Mn EN i så st K) a Ø j Fx i i i Al Nar? « Cd, i £ ; W É É - ” 7 4 SA U å Mi br & FF. '…” i (; RR i. ed mr Å É ; er BASS Ø KU FL 5 k så ' p ERE p i ry É SY ' et "ad ”- KE dl 4 (| De så Æ 4 4 LJ … É' IrØ ES (grå é é 3 UR ike? i 5 " i ø sl nå v '& Es å "SÅ W Fa i É ' '; < 34$7 & i y v Lad - æ "då ke sl AJ AJ [ « " ig, å gl va å f i N å ' bTa i sg i ” JR MAGE le i" £ væ y FK al MA d i ” ba ÆRE É ANSAGER ” L NA 4 i i i "| z "Al MR Nl ANT Klee see == [T/ L N V SÅ ANARS AM g N MÅ NV €g SN MAN ANN W AN ANN ANN! SAN SAG MNAN NV nd MAN AW ANN MA WWW MWNAN NE MW AN SAN N MAR AN W N SN AN AN WWW AN MN MNWN MA MÅ N « N AV MÅ MWA NV AW NÅ SÅN MAN NR W AN AW VW —. AN …… MN NR MN AMM N ANNA VW NÅ ON AN SÅN NNA AN SAMS K AW N N V NNN X XX AMNANE KANIN SAN MÅ N in NN MWMANRAMMMWMANNON AMM MV SAN Å SN MAA TROR NYNN AN AN M i NNNONOMQMQMWMNY Y MMR SAN ASSR M MN AN SASMÅASARRANS MAN MANA MAN MAN MANN N ASK SAD L NAS AAN AK SN AN NV SAA W AL — NÅD SVO LARLRA RS MAN AMM N SAN NM MÅ MANN MUN MANS AN MØROSMAISANN MAN MAN MAN MÅ MMS — MAN MA AN SÅ N WWW NSNNARSMMANNENIQNONNNNNNRNNNNNNNNNRRØRNN MNMSMÅN MSN NN MAN ÅN SAN MANN KN N NAG KN AM MANN AN AN DN N SWW AN NAS MAN W N SW —— AWV NV N N , == ANA MÅ MO AW N MSNS NÅ NWO N MUN MWUN NY MANY SÅ AW SMSXN NNY NN MAN AV AN MIN N MIN MSN —— N MAN N AX MAN MAN ANN MM W MAN R AN MM MMMÅN MÅ ÅMÅ MMA ANA AN MOSS SAN MAN AVA. MAN MAN ASS) MW WWW MS MÅS AN MM AW N od) MAN NWV NÅR N AN W MS AM ÅN N MR MAN MW AAN MY MAN MAN MWOAN MM MÅ N N MAN CAN VW MAN SÅR NSA N MAN SLS MÅ ANNA SANNNSMNINSNNÅNN MÅ ON MAN AMNANARRRR N AN AW N N MA AMM Å AN MÅ N AN N NV MY AW MAN — MMN AW NV N SN AW WWW — MW i, AN DH AN MÅ AN ANA Å MÅ SW Å MW MAN MÅ NAÅRN RV SAN SMAN AN MM NO AM MAN MAN AAN Å MM NWA