FOR THE PEOPLE

FOK EDVCATION

FOR SCIENCE

LIBRARY

OF

THE AMERICAN MUSEUM

OF

NATURAL HISTORY

Bound at I
A.M N.n.

I9I6

DANSK ORNITHOLOGISK
FORENINGS TIDSSKRIFT

-if^^^ '}'-^ r:^. ^-r^'-^..^^^?^ r^^:

IJ '^yfy

<^ir' 'juij!:

2. AAR6ANG

REDIGERET AF

O. HELMS

1907-rl908

Jk-^C^J^loh-^^eJLil

H. H. THIELES BOGTRYKKERI. KØBENHAVN

INDHOLD AF AARGANG II.

HÆFTE 1.

Iagttagelser over Fugletrækket i Foraaret 1907, paa Stensmark ved Grenaa.

Af A. Christiani 1

Fuglenes Foraarstræk 1907 ved Esbjærg. Af M. Klinge 7

Om Fotografering af vilde Fugle i Frihed, med Tavle 1 — 5. Af Roar Chri-
stensen . . 19

Fuglene og den regnfulde Sommer 1907. Af Christen Barfod 34

Om dræbte Rovfugle fra en lille dansk 0. Af Herluf Winge 41

Vandrixen (Rallus aquaticus L.), ny for Grønland. Af E. Lehn Schiøler. . 45

MINDRE MEDDELELSER.

En Udflugt til Roskilde Fjord for 18 Aar siden, 46; Pomeransfugle (Eudro-
mias morinellus), 47; Bomlærke (Emberiza miliaria), 48.

FRA FREMMEDE TIDSSKRIFTER.
(Rovfugledebatten i Jagttidende), 48; Pelikan og Maage, 56; Solsort og
Muldvarp, 58; Fugleredernes Renlighed, 58; en Rede af blomstrende Forglem-
migej, 59.

ANMELDELSER.

A. Berthelsen: De i Grønland brugte Fuglenavne og deres Betydning, 59.
Herluf Winge: Fuglene ved de danske Fyr i 1906, 60.

FORENINGSANLIGGENDER.
Dansk ornithologisk Forenings Generalforsamling, I; Foredrag i dansk
ornithologisk Forening, I; Til Medlemmerne, II; Medlemsfortegnelse, II.

HÆFTE 2.

Om Ederfuglevarp paa Færøerne og Island. Af Daniel Bruun 61

Hvad er Gyvfugle. Af O. Helms 85

Fugletræk ved Kolding i Oktober 1906. Af A. Hagerup 97

Om sort Rødstjert (Ruticilla titys) i Danmark. Af V. Weibiill 104

MINDRE MEDDELELSER.
Fra Fugletrækket over Bornholm 1907, 107; Vintermusevaagen, 108; Lommer
i Silkeborgsøerne. 108.

HÆFTE 3.

Lidt om Ederfiiglen (Somateria mollissima L.) og nogle af dens Racer. Af

E. Lehn Schiøler 109

Hejrer og Raager. Af Sylvester Saxlorph 150

Fugleliv i Søborg Mose ved København. Af Niels Christiansen 152

En lille Litteraturbemærkning. Af O. G. Petersen 158

MINDRE MEDDELELSER.
Sjældne Gæster, 166; En mærket Sneppe, 166; Sort Rødstjert, 167; Hærfugl
paa Amager, 167; Sjælden Trækfugl, 168.

FRA FREMMEDE TIDSSKRIFTER.
Tranens Ynglesteder i Tyskland, 169; Fuglene og Snestormen, 170; Spæt-
mejsen, 173: Græshoppeplagen paa Hortobagysletten, 174.

ANMELDELSER.
P.G.Ralfe: The Hirds of the Isle of Man, 175; Svend Fleiiron: I Naturen
med Bøsse og Stok, 175; R. Collett: Dyreliv i det nordlige Norge, 175.

FORENINGSMEDDELELSER.
Møder i Dansk ornithologisk Forening, III; Til Medlemmei'ne, V; Medlems-
fortegnelse, VI.

HÆFTE 4.

Nogle Iagttagelser over Fuglelivet i de franske Østpyrenæer. Af H. Arctander. 177

Fugleliv i Italien. Af O. Helms 182

Opdragelse og Fugleværn. Af Gerhard Heilmann 192

Optegnelser fra Foraarstrækket 1908. Af P. Ahlefeldt-Laiiervig-Bille 198

Hvad er Gyvfugle. Af O. Helms 200

Optegnelser af jydske Medlemmer af D. O. F. om en Bogfinkerede ved

H. Chr. C. Mortensen 202

MINDRE MEDDELELSER.

Hvad Musvitter kan finde paa, 210; Naar er Skarven (Phalacrocorax carbo)
indvandret i Danmark, 211; Sjældne Fugle, 211; Opfordring fra Folkeskolen,
211; Fiskeørn (Pandion haliaétus), 212; Trofaste Storke, 213; En lille Flue-
snapper (Muscicapa parva), 213; En modig Solsort, 214.

ANMELDELSER.
Dansk Jagttidende (Juli 1908), 215; Titus Csorgeij: Staatliche Mittel und
Institutionen fiir den praktischen Vogelschutz in Ungarn, 217; Georg E. F.
Schultz: Natur-Urkunden, 217.

INDEX 218

FORENINGSMEDDELELSER.
Udflugt til Gribskov 24 Maj, VII; Udflugt til Saltholm Søndag 21 Juni 1908,
VII; Sammenkomst af jydske Medlemmer af D. O. F., IX; Til Medlemmerne,
XII; Kredsformænd, XII; Medlemsfortegnelse, XII.

TRYKFEJL. S. 215 L. 6 f. n.: lidt læs: let

IAGTTAGELSER OVER FUGLETRÆKKET I FOR-
AARET 1907 PAA STENSMARK VED GRENAA.

AF

A. CHRISTIANI.

Nedenstaaende Iagttagelser over Foraarstrækket ere gjorte paa
Gaarden Stensmark, der ligger paa Jyllands østligste Punkt, en
Mils Vej NØ. for Grenaa. Terrainet er ud mod Kattegat tør,
sandet og stenet Forstrand; inden for denne ligger høj, tør
Agerjord med ca. 100 Tdr. Ld. Skov, mest ung Gran- og Fyrre-
plantning.

Den 31. Marts ankom jeg til Stensmark, hvor jeg forblev til
S.Maj. Hver Dag gik jeg lange Ture og optegnede, hvad jeg
saa af Fugle, men jeg naaede ikke over det ret betydelige
Terrain hver Dag, og navnlig naaede jeg ikke hver Dag til
Stranden, saaledes at mine Iagttagelser ikke ere blevne saa
omfangsrige, som jeg kunde have ønsket.

Trækket gaar hovedsageligt^ i Retningen V — 0. og SV. — NØ.
og omvendt, til og fra Sverig.

Clangiila glaucion. Hvin and.
12. April, set 2 + 2.

Pagonetta glacialis. Havlit.
31. Marts, mange mindre Flokke. 1. April, ligeledes. 9. April,
en Flok. Ingen set efter 9. April.
Oedemia nigra. Sort and.
31. Marts, set 2—3 Par. 1. April, 1. 12. April, en Flok
og et Par. 15. April og 16. April, nogle faa Par. Den Flok,
som jeg saa den 12. April, laa nær ved Land ca. 150 Al. ude.
Ænderne jagede meget ivrigt hverandre, og næsten uafbrudt
hørte jeg deres Stemme, som omtrent var krøyuw — krøyuw, en

^ Terner m. m. folge Kysten.

1

Lyd, der havde meget tilfælles med »Gyvfuglenes« Træklyd, men
absolut var en anden.
»Gy vfugl«.

Natten til 21. April Kl. ca. 11, 30 hørt en Flok. Ligeledes
Natten til 29. April Kl. ca. 11, 40 og Natten til 4. Maj Kl. ca. 12
to Flokke, og Kl. 2io en Flok.

Somateria mollissima. Ederfugl.
13. April, 1. 4. — 6. Maj, 2 c? paa samme Sted.
Charadrius pluvialis. H j ej 1 e.

30. April, 2 paa Brakmarken. De vare begge i Sommerdragt,
og fløj bort mod V., da jeg nærmede mig dem. 1. Maj, 1.

Hæmatopus ostreologus. Strandskade.
1. April, set 1.

Numenius phæopiis. Lille Regnspove.

7. Maj, set 2 paa Katholm Strand.

Numenius arqvatus. Stor spove.
Natten til 8. April Kl. ca. 10,30 hørt to Flokke. 8. April, hørt
1. 9. April, hørt 1. Natten til 3. Maj hørt en Flok.
Totanns glareola. Tinksmed.

8. April, 4 trak mod N.

Totanus calidris. Rødben.
5. Maj, 1.

Tringa alpina. Ryle.

31. Marts, 2. 1. April, 2. 6. April, 4.
Scolopax rusticula. Skovsneppe.

31. Marts, 4. 1. April, 6. 2. April, 2-3. 3. April, 1. 4. April,
7. 5. April, 3. 6. April, 1. 7. April, 9. 8. April, 6. 9. April, 4.
10. April, 2. 13. April, 1. 22. April, 2.
Sterna cantiaca. Splitterne.
5. Maj, adskillige trak.

Falco æsalon. Dvergfalk.
22. April, 1. 23. April, 2. 24. April, 2.

Falco peregrinus. Vandrefalk.
13. April og 14. April, set en ^.
Buteo vulgaris. Musvaage.
31. Marts, 1. 2. April, 1. 3. April, jævnt Træk hele Dagen.
4. April, 3. 5. April, 2. 6. April, 5. 7. April, 4—5. 8. April,
jævnt Træk. 9. og 10. April, ligeledes. 11.— 13. April, adskillige
hver Dag. 14. April, Træk om Em.; nogle vare maaske Hvepse-
\aage (Pernis apivorusj; de syntes noget smalvingede. 17. April, 2.

18. April, 2. 22. April, ca. 10. 23. April, mange. 24. April, nogle.
2. Maj, 1. 5. Maj, 3.

Circiis cyanens. Blaa Kjær høg.

1. April, 1 c?- 6. April, 1 J*. 8. April, 1 c^. 21. April 1 d"-

I. Maj, set c? + (^ (maaske den samme).

Accipiter nisns. Spurvehøg.
31. Marts, 2. 1. April, 2. 2. April 4. 3. April, adskillige. 4.— 7. April,
ligeledes. 8. April, stærkt Træk. 9. og 10. April, ligeledes.

II. April, ca. 10. 12.— 14. April, ligeledes. 17. April, 6. 18. April,
4. 20. April, 2. 21. April, 2. 22. April, ca. 10. 23. og 24. April,
mange. 25. April, 3—4. 26. April, 2. 28. og 29. April, 2—3.
30. April, 2. 1. Maj, 6. 2. Maj, 2. 3. Maj. 1.

Otns brachyotas. Sump horn ugle.
22. April, 1.

Colnmba oenas. H u 1 d u e.
31. Marts, 3. 2. April, 6— 7 Flokke. 3. April, ligeledes. 4. April,
2 Stkr. 11. April, 2 Stkr.

Colnmba palnmbns. Ringdue.
31. Marts, nogle Flokke. 1. April, tre Flokke. 2. April, ret
mange Flokke. 5. April, 2 Stkr. 6. April, 1 Stk. 7. April, en
Flok paa ca. 20. 8. April, en halv Snes store Flokke. 9. April,
adskillige store Flokke. 10. April, to Flokke. 21. April, en Flok
paa ca. 20. 22. April, ligeledes. I.Maj, ligeledes. 3. Maj, en
Flok paa 14, en paa 7.

Ikke medtagne ere de stedlige Ynglefugle, som hele Tiden
have været at se parvis. En Rede, hvori begge Duerne sad og
kurrede, fandt jeg 25. April.

Hirundo rustica, H.urbica, H. riparia. Forstuesvale, By-
svale, Dige svale.
Ankom alle samme Dag, d. 7. Maj.
Alanda arborea. Hedelærke.

2. April, 1. 3. April, en Flok. 4. April, to Flokke å ca. 20.
(Maaske samme Flok). 5. April, en Flok. 6. April, en Flok.
7. April, 2 Stkr. 8. April, 2 Stkr. og to Flokke å 30—40. 9. April, 3.
10. April, tre Flokke. 12. April, to Flokke. 3. Maj, hørt 1. 5. Maj, 1.

Stnrnns vnlgaris. Stær.
Indtil 8. April kun set faa nu og da; 8. April Kl. ca. 7 Em.
set en uhyre stor Flok (maaske 10,000 Stkr.). 9. April, jævnt
Træk. Senere kun spredt.

Phyllopseiistes trochilus. L ø v s a n g e r.
4. Maj, nogle. 5. og 6. Maj, ligeledes. 7. Maj, mange.

Regiilus cristatiis. Fuglekonge.
31. Marts, meget stærkt Træk. 1. og 2. April, ligeledes. 3. og

4. April, stærkt Træk., 5. — 7. April, svagere Træk, men dog
mange. 8. og 9. April, ret stærkt Træk. 10.— 12. April, ikke
saa mange. Efter den Tid saa jeg daglig en Del, men det var
vist de stedlige Ynglefugle.

Anthus pratensis. Engpiber.
Set og hørt enkelte lige fra min Ankomst 31. Marts. 4. April,
en Flok paa ca. 10. 5. Maj, mange Hundrede, overalt at se paa
Markerne. 6. Maj, færre. 7. Maj, mange Hundrede paa Markerne.
Arten yngler ikke paa Stensmark, eller umiddelbart i Nærheden.
Anthus arboreiis. Træpiber.
2 ankom medio April og opholdt sig stadig i Skoven. 7. Maj,
stærkt Træk, mange at se i Skovkanterne og paa omliggende
Marker.

Turdus iliacus. Vindrossel.
31. Marts, 1. 1. April, 3. 3. April, nogle. 4. April, ligeledes.
7. April, mange. 8. April, meget stærkt Træk; ved 12-Tiden sad
en Flok paa en halv Snes i en Birk og sang livligt. 9.— 14.
April, nogle. 15.— 16. April, enkelte. 18.— 21. April, nogle. 22.
April, mange. 23. og 24. April nogle. 25. — 27. April, enkelte.
Turdus musicus. Sangdrossel.
31. Marts, 3. 1. April, nogle, 3. og 4. April, ret stærkt Træk.

5. og 6. April, faa. 7. April, mange. 8. April, meget stærkt Træk.
9. April, nogle Flokke. 10.— 21. April, nogle daglig. 22. April,
23. April, nogle. 25. April, en stor Flok. Senere vist ikke Træk.

Turdus viscivorus. Misteldrossel.
1. April, 3. 3. April, nogle. 4. April, en Flok paa ca. 20.
5. April, en Flok. 7. April, 3. 9. April, 3.
Turdus pilaris. Sjagger.
31. Marts, tre Flokke. 1. April, en stor F'lok. 2. April, lige-
ledes. 3. April, to Flokke. 7. April, et Par Flokke. 8. April,
meget stærkt Træk; uafbrudt store Flokke, hvoraf nogle meget
højt. 9. April, en Flok. 18. April, 1 Stk. 22. April, to store Flokke.
23. April, en stor Flok. 3. Maj, en Flok.
Saxicola oenanthe. Dige smutte.
6. April, 1. 9. April, 4. 12. April, 2. 13. April, 2. 17. April,
overalt langs Stranden ved Ynglestederne.

Riiticilla phoeniciira. B 1 o d s t j e r t.
7. Maj, set en J*.

Erithaciis riibecula. Rødhals.
31. Marts, 1. 1. April, 1. 2. April, 3. 4. April, 3. 7. April,
ca. 20. 8. April, ligeledes. 9. April, nogle faa. 10. — 14. April,
ligeledes. 15. April, 7 — 8. 16. April, ligeledes. 17. April, faa.
18. og 19. April, flere. 20.— 25. April, 4— 5 daglig. 26.-29. April,
enkelte. 30. April, flere. 1. og 2. Maj, ligeledes.

Miiscicapa atricapilla. Broget Fluesnapper.
5. Maj, set den første, en J*. 6. Maj, en J*. 7. Maj, adskillige,
baade J* og $.

Fringilla coelebs. Bogfinke.
31. Marts, stærkt Træk. 1. — 3. April, ligeledes. 4. — 6. April,
svagere. 7. April, stærkt Træk. 8. April, overordentligt stærkt
Træk; uafbrudt Flokke, hvoraf flere paa mange Hundrede.
9. April, stærkt Træk. 10. — 12. April, svagere. 13. — 17. April,
svagt Træk. 29. April, 9 i Flok.

Fringilla montifringilla. Kvæker.
Set og hørt enkelte næsten hver Dag lige fra min Ankomst.
28. April, 2. 30. April, 1. 5. Maj, hørt flere.
Cannabina linota. I ri sk.
Svagt Træk alle de første Dage. 7. April, adskillige Flokke.
8. April, mange Flokke. 9. — 16. April, nogle Flokke daglig; efter
den Tid vist ikke Træk, dog saa jeg dem flokkevis lige til
7. Maj.

Pyrrhiila uiilgaris. Dompap.
31. Marts, 1. 1. April, 3 (d^ + cj" + ?)■ 15- og 16. April, 1 ?.

Emberiza schoeniclns. Rørspurv.
En c? skudt 30. Marts.

Ikke medtagne som Trækfugle ere:

Tadorna corniita. Gravand. Ca. 5 Par paa Stensmarks For-
strand; de vare ankomne før 31. Marts.

Perdix cinerea. Agerhøne. Talrig.

Vanellus cristatns. Vibe. 5 — 6 Par.

Ægialitis hiaticula. Præstekrave. 5— 6 Par langs Stranden.
4. Maj fundet en Rede med 1 Æg.

Lams canus. Stormmaage. Til Tider uhyre Mængder paa
Pløjejordene. Altid nogle at se over Stranden.

6

Lams argentatiis. Havmaage. Fløj til Tider langs Stran-
den i ret stor Mængde. De fleste i graa Dragt.

Corviis cornix, C. frugilegiis, C. monediila. K r a g e, R a a g e, A 1 1 i k e.

Daglig set adskillige, undertiden mange. Det var vist ikke
Trækfugle, da de saas flokkevis paa Markerne og i Strandkanten
men aldrig flyvende ud over Stranden i Trækretningen. En
Periode overnattede de i Mængde i Plantagerne.

Alaiida arvensis. Lærke. Meget talrig.

Pams major. Musvit. 1 Par.

Pariis ater. Sortmejse. Vist 3 Par, som jeg saa og hørte
næsten hver Dag.

Motacilla alba, Vipstjert. En Mængde opholdt sig ved
Ynglestederne ved Stranden. En Del ankomne før 31. April.

Tiirdas memla. Solsort. Mange hele Tiden.

Passer domesticiis, Spurv. Talrig.

Passer montanus. Skovspurv. Nogle.

Einberiza miliaria. Bomlærke. Ikke faa Par.

Emheriza citrinella. Gulspurv. Mange.

Chrijsomitris spimis. Sisken. 7. Maj sad en c? og en ? i
en Gran; J* sang og jagede til sidst $.

VEJRBESKRIVELSE.

3L Marts Taage næsten hele Dagen. Svag østl. Vind.

1. April Fm. Taage. Em. Klart. Svag østl. Vind.

2. April Klart. Østl. Blæst.

3. April Fm. Overtrukket. Em. Klart. 0. S. 0. Blæst.

4. April Svagt skyet. Ret stærk østl. Blæst.

5. April Skyet. Østl. Blæst.

6. April Fm. Overtrukket. Em. Taage. 0. S. 0. Blæst.

7. April Fm. Overtrukket. Em. Regn. Østl. Blæst.

8. April Taage og Regn. Svag østl. Vind.

9. April Morgenen Taage. Resten af Dagen overtrukket. Østl. Vind.
10. April Klart Solskin. N. O. svag Blæst.

IL April Klart Solskin. N. N. O. Blæst.

12. April Overtrukket. Svag østl. Blæst.

13. April Overtrukket. Svag østl. Blæst.

14. April Fm. Taage, der lettede Kl. 2, derefter klart. Stille.

15. April Klart. Meget svag S. S. 0. Vind.

16. April Klart. Blæst fra N. O.

17. April Overtrukket. En svag Byge. Klarede Kl. 4. N.N.O.Blæst.

18. April Skyet. Vinden drejede N. O.— N. — V.— S. -N. O.

19. April Klart Solskin. N. O. Blæst.

20. April Overtrukket. Nordl. Blæst.

21. April Overtrukket. Byger. Vestl. Blæst.

22. April Byger. S. V. Vind, drejede i Løbet af Dagen til N. V.

23. April Overtrukket. Vestl. Vind.

24. April Skyet. Nordvestl. Vind.

25. April Klart. Nordl. stærk Blæst.

26. April Haglbyger. Nordl. stærk Blæst.

27. April Klart. Nordl. Blæst.

28. April Byger.

S. V.

Blæst.

29. April

Overtrukket.

Byger.

V. S.V.

Vind.

30. April

Overtrukket.

Byger.

V. S. V.

Vind.

1. Maj

Overtrukket.

Byger.

S.V. Vind.

2. Maj

Overtn

ukket.

Stærke

Byger.

S.V. Vind

3. Maj Byger.

S.V.

Vind.

4. Maj

Regn.

Blæst

af skiftende Retning.

5. Maj

Klart.

Mildt.

Svag

Blæst fra S.V.

6. Maj

Klart.

Østl.

Blæst.

7. Maj

Klart.

Varml

t. Østl.

Blæst.

FUGLENES FORAARSTRÆK 1907 VED ESBJERG.

AF

M. KLINGE.

Naar jeg atter i Aar har iagttaget Fuglene under deres For-
aarstræk og nu i det efterfølgende bringer Meddelelser derom, er
Grunden bl. a. den, at jeg, saafremt der skal vindes noget Ud-
bytte af Undersøgelser af den Art, anser det for nødvendigt, at
disse saa vidt muligt gentages fra Aar til Aar gennem et ikke
for kort Tidsrum.

Det Landomraade, hvorover Undersøgelserne er foretaget, er
det samme som i Fjor, altsaa ret snævert, men det er rigt af-
vekslende med Strand, Mose, Mark, Hede og Plantage og har
saaledes Betingelser for at kunne tilfredsstille de fleste Arter af
vore Trækfugle, naar de efter en besværlig Rejse kan have
Hvile behov. Den Mulighed, at de omhandlede Arter, naar der

ses hen til deres Hovedtræk, kan have indfundet sig til andre
Dele af Egnen paa et tidligere Tidspunkt end her, anser jeg da
ogsaa næsten for udelukket, dog ikke "som Følge af Naturfor-
holdene alene, men af disse i Forbindelse med Trækkets Forløb i
det hele. Derimod vil der være en Mulighed for, at enkelte Fugle
af de forskellige Arter, forud for Hovedtrækket, kan være an-
komne hertil før end af mig iagttaget. Det har nemlig vist sig
hos adskillige Arter, baade af Egnens Ynglefugle og af dens
Gæster, at naar den Tid nærmer sig, da Trækket kan ventes,
indfinder enkelte Fugle sig, tilsyneladende dels for her at af-
vente Hovedtrækkets Ankomst og dels paa Vej til andre Egne.
Tidsforskellen mellem deres Ankomst og Hovedtrækkets er meget
vekslende, i de fleste Tilfælde dog under en Uge.

Jeg har imidlertid haft min Opmærksomhed henvendt paa
dette Forhold, idet jeg som Regel har søgt Fuglene adskillige
Dage, forinden jeg turde vente deres Ankomst, og jeg er derfor
temmelig sikker paa, at de Afvigelser, der maatte findes mellem
Forløbernes Ankomstid og mine Optegnelser derom, kun er ube-
tydelige. Hertil maa ogsaa bemærkes, at Undersøgelserne er
foretagne daglig og som Regel til de for de forskellige Lokali-
teter gunstigste Tider i Døgnet. Mine Besøg paa Stranden har
saaledes rettet sig efter Ebbe, den Tid da Fuglene indfinder sig
for at søge Føde, og til Iagttagelser i og ved Plantagerne, hvor
den langt overvejende Del af Smaafuglene maa søges, er som
Regel anvendt de tidligste Morgentimer, det eneste Tidspunkt paa
Dagen, paa hvilket det har vist sig muligt at faa et paalideligt
Overbhk over Fuglelivet der.

For at give den bedst mulige Oversigt har jeg valgt at be-
handle hver Art for sig og dertil at benytte den Rækkefølge,
som er angivet af Hr. Viceinspektør Winge i Tidsskriftets 1. Hefte.

Anas penelops, Pibeand, har i Vinterhalvaaret opholdt sig
talrig ved Kysten. Den er meget selskabelig og færdes næsten
udelukkende i Flok, men den er tillige en sk}^ Fugl, der sjældent
kommer Strandbredden nærmere, end at den kan føle sig sikret
mod Fare derfra. Under Ebbe, naar Havbunden lægges tør til
en Afstand af ca. 1000 Alen fra Land, ser man den i Flok for-
samlet paa Dyndet i Færd med at indtage sine Maaltider. I
første Uge af April brød den op for at drage til Ynglepladserne.

Tadorna cornuta, Gravand, bemærkede jeg første Gang 16.

9

April paa Stranden ved Esbjerg. Den er ret almindelig Yngle-
fugl her, men dog særlig med P'anø som Hjemsted, og det kan
derfor være muligt, at dens første Besøg paa Fastlandet ikke
nøjagtigt angiver dens Træk hertil.

Cygniis musicus, Sangsvane. Nogle enkelte Flokke paa
5 — 10 Stkr. blev under Trækket mod Nord set i Tiden fra 10 —
24. Marts.

Anser torqvatus, Knortegaas, har overvintret talrig i Far-
vandet mellem Fanø og Fastlandet. Den er overmaade selskabe-
lig og ses sjældent uden i Flok. Ved Ebbetid er den ligesom
Pibeanden travlt beskæftiget med at samle Føde; men den er
endnu mere sky end denne og søger derfor Tilhold saa langt
fra Land som paa nogen Maade muhgt, helst paa de Holme,
der under stærk Ebbe skyder op hist og her. I roligt Vejr
lyder dens Stemme tydeligt ind over Land, ofte fra en saadan
Afstand, at man end ikke gennem Kikkert kan blive F'uglen var.
Det stærkt befærdede Farvand Nord om Fanø søger den at und-
gaa. 8. April bemærkede jeg den sidste Gang.

Vanellus cristatns, Vibe, iagttoges umiddelbart efter Ankomsten
i Flok paa 12 — 16 Stkr.: men da flere Flokke meldte sig til
Egnen samtidig, er der Mulighed for, at de har foretaget Rejsen
hertil i Fællesskab. Den forblev i Flok i nogle Dage og havde
i den Tid sine bestemte Tilholdssteder, i de fleste Tilfælde højt-
liggende Græsmarker. Derpaa opløste Flokkene sig i flere min-
dre, der fordelte sig over lavere Terrain, og da atter nogle Dage
var forløbne — 2 å 3 Uger efter Ankomsten — , kunde man
se den begynde at parre sig. De første Flokke meldte sig her-
til 27. Februar; men Trækket strakte sig over hele Marts Maaned.

Charadrins phivialis, Hjejle, var meget talrig i)aa Gennem-
rejse; men i højere Grad end de fleste andre Vadefugle havde
den sine bestemte Tilholdssteder. Paa disse kunde den træffes
i Flokke, der talte Hundreder af Fugle, medens den kun und-
tagelsesvis viste sig andetsteds. Gennemtrækket, der begyndte
midt i Marts, var størst mod Maanedens Slutning. I April aftog
den i Antal lidt efter lidt; men før vi nærmede os Maj, kunde
Trækket dog ikke anses for afsluttet.

Ægialitis minor, Lille Præstekrave, viste sig sparsomt;
nogle enkelte Flokke paa ca. 10 Stkr. opholdt sig paa Stranden
i sidste Uge af April.

Ægialitis hiaticula, Præs te krave, ankom tidligt tiltrods for

10

ugunstige Forhold. Allerede 22. Februar iagttog jeg en enkelt
Fugl. Vejret var i Dagene 20 — 22. Februar stormende V., Vand-
standen usædvanlig høj , og Stranden laa dækket af mandshøje
Isblokke, idet Drivisen af Storm og Flod var presset sammen
og opskyllet. 23. Februar var Stormen aftagen, og Vandstanden
blev i Løbet af faa Dage normal. Først nu var alt i Orden til
at tage mod Fuglene, og de lod da ej heller vente paa sig. 28.
Februar viste sig en Flok paa 8 Stkr. , og man kunde herefter
se dens Antal vokse Dag for Dag indtil 5. Marts, da den var
talrig overalt paa Stranden. Den synes at indfinde sig i Afde-
linger paa en halv Snes Fugle, men allerede umiddelbart efter
Ankomsten kunde ses enkelte Fugle, der trak sig bort fra Flok-
kene og herefter opholdt sig parvis; andre sluttede sig til Ryle-
flokkene, naar disse under t^bbe drog om paa Stranden. Fra
Slutningen af Marts aftog den kendelig i Antal, og ved 10. April
var Gennemtrækket væsentlig endt. Fra 30. April til 5. Maj
kunde træffes nogle enkelte Flokke, tilsyneladende et lille Efter-
træk.

Hæmatopns ostreologiis, Strandskade. Den 10. Januar un-
der en Times Spadseretur paa Fanø Strand fandt jeg en død
Fugl i temmelig frisk Tilstand, hvilket lod formode, at Arten
overvintrede der. Hvorvidt det forholdt sig saaledes, fik jeg ikke
Lejlighed til selv at undersøge, men Forespørgsler, jeg har rettet
til Skytter, bekræfter det. Paa Esbjerg Strand bemærkede jeg
28. Februar Fugle, der, saa vidt jeg gennem Kikkert kunde
skelne, var Strandskader; men Afstanden til Vandhnjen, hvor
de opholdt sig, var dog for stor til, at jeg kunde faa Vished
derom. 8. Marts iagttog jeg 3 Eksemplarer og ved senere Lej-
ligheder atter 3 sammesteds, sandsynligt de samme. 8 Fugle op-
holdt sig her 20. Marts. Artens Hjemsted her er Fanø, og
Iagttagelser fra Fastlandet over det begyndende Træk var under
disse Forhold umulige. Natten mellem 15. — 16. April faldt et
temmelig stort Træk af Vadefugle, og det ser ud, som ogsaa
Strandskadens Hovedtræk dermed er kommet. I ethvert Tilfælde
indfandt den sig meget talrig i Flok paa Esbjerg Strand — væ-
sentlig unge Fugle — , og den var herefter ofte at træffe talrig
gennem Resten af April og gennem Maj Maaned.

Nnmenius arqvatns, Stor Regnspove, var i Aar trods Vinte-
rens Strenghed temmehg talrig som overvintrende. Den havde
særlig Tilhold paa Fanø, hvor den tillige havde sit Nattek varter;

11

men hyppigt indfandt den sig dog ogsaa paa Fastlandet for dels
paa Stranden dels paa de nærliggende Marker at opsøge Føde.
Iagttagelser over det begyndende Træk har altid sine Vanskelig-
heder i Tilfælde som her, hvor Arten forud derfor var alminde-
lig, og med Vished tør jeg derfor ikke udtale mig; imidlertid
synes det, som om de overvintrende Fugle har forladt os før
12. Marts; thi fra det Tidspunkt hengik en Periode af ca. 3 Uger,
i hvilken jeg ikke saa den. Fra Begyndelsen af April indfandt
den sig atter, og fra 7. April ret talrig; der kan derfor være
Grund til at antage, at det er Trækket sydfra, der først nu be-
gyndte. Den optraadte herefter ret talrig indtil 2. Maj, fra hvilken
Dag Trækket maatte noteres endt. 17. Maj traf jeg dog 2 Fugle paa
Stranden, og 22. Maj lød en enkelt Stemme ind over Land.

Niimeniiis phæopiis, Trille Regnspove, kunde 15. April
Aften Kl. 11 høres trækkende over Byen, og den paafølgende
Morgen opholdt 12 Fugle sig paa Stranden. Den var herefter
ret hyppig, og altid saa man den færdes flokkevis, oftest i Antal
af 10 — 20 Stkr. Sidste Gang, jeg bemærkede den, var 22. Maj,
da adskillige Fugle opholdt sig her; men da min Tid fra nu af
var meget stærkt optagen, maatte jeg væ^sentlig afslutte mine
Iagttagelser, og jeg fik af samme Grund ikke senere Lejlighed
til at undersøge dens Yndlingspladser. Den holdt sig udelukkende
til Stranden.

Totanus glareola, Tinksmed, var almindelig under Trækket,
væsentlig som gennemrejsende. Nogle enkelte Fugle kom hertil
i Slutningen af April — den første bemærkede jeg 26. April — ,
men Hovedtrækket foregik fra 3. — 5. Maj.

Totaniis calidris, Rødbenet Klire, iagttog jeg første Gang
30. April paa Stranden ved Esbjerg. Den er ynglende paa Fanø,
omend kun sparsomt, men derimod næppe paa Fastlandet, og
da jeg ikke bemærkede dens Træk, er der Mulighed for, al dette
er faldet noget tidligere.

RecLirvirostra avocetta. Klyde, der ifølge Meddelelse til mig
ankom til Ringkøbing Fjord Natten mellem 4. og 5. April, blev
ikke bemærket her.

Tringa alpina, Ryle, er foruden at være den af Vaderne,
der optræder talrigst her i Foraarstiden , tillige den, hvis Træk
strækker sig over den længste Periode; men gunstigere Lokali-
teter end de. Stranden her frembyder, vil den ogsaa vanskeligt
kunne opnaa andetsteds. Den er højst selskabelig, ses snart i

12

talrige Smaaflokke og snart i mægtige Skarer. Trækket begyndte
3. Marts, og fra 5. — 10. Marts ankom den talrig; derefter stod
dens Antal, naar enkelte Dage undtages, temmelig uforandret
indtil 7. Maj, fra hvilket Tidspunkt det efterhaanden aftog indtil
Maanedens Slutning. Særlig stort Besøg af gennemrejsende
Fugle havde vi 16. og 28. April samt 11. Maj. Nogle mindre
Flokke overvintrede.

Gallinago scolopacina, Dobbelt Bekkasin, var ret talrig
paa Gennemrejse; men dens Ophold her var kort, og Trækket
iøvrigt skarpt begrænset. De første Fugle — dog kun ganske
faa Eksemplarer — kunde træffes fra 28. Marts. Hovedtrækket
foregik i 2 Afdelinger og faldt betydelig senere, nemlig 7.-8.
April og 12. April. Rejsen blev fortsat efter en Dags Hvile.

Scolopax rusticiila, Skovsneppe, er normalt sparsom paa
Gennemrejse. En besynderlig Undtagelse herfra dannede dog
Efteraarstrækket 1906, under hvilket den var forholdsvis meget
talrig, men til Gengæld var dens Forekomst under Foraarstrækket
i Aar under det normale. De faa Fugle, der blev set, opholdt
sig her de sidste Dage i Marts. Ved Nytaarstid kunde nogle
enkelte Eksemplarer ses ved Spangsberg Mølleaa, og en enkelt,
stærkt afmagret Fugl blev skudt. Det synes imidlertid, som om
disse Fugle, der maa antages at være saarede fra Efteraars-
trækket, er gaaet til Grunde under de strenge Vinterdage, der
senere fulgte.

Lams ridibundiis. Hætte maage, var 17 Marts med stærk
Søndenvind talrig paa Stranden, de fleste dog kun som flygtige
Gæster paa Rejsen mod Nord. Et Antal af ca. 50 F'ugle, som
blev tilbage, tog fast Ophold her i et Par Maaneder og var til
Stadighed at træffe ved Kloakudløbene. 8 Maj drog de bort.
I Fanø Klitter ses en Koloni af tilsvarende Størrelse, og det er
sandsynligt, at den bestaar af disse Fugle.

Sterna miniita, Dvergterne, ankom hertil 7 Maj og var i
den paafølgende Ugestid talrig paa Stranden, væsentlig som gen-
nemrejsende.

Slerna macnira , Kj^stterne, var ligeledes talrig, særlig paa
Gennemrejse, og dens Hovedtræk, der begyndte 7 Maj, faldt
nøje sammen med Dvergternens. Enkelte Fugle var ankomne
hertil forinden. 1 Eksemplar traf jeg 1 Maj, og 2 Eksemplarer
6 Maj.

Coliimba paliimbiis, Ringdue, besøger ret jævnligt vore

13

Plantager under Træktiderne. 31 Marts bemærkede jeg den før-
ste Gang. 3 Fugle gæstede os fra 10 — 12 April, og 6 Fugle fra
15—18 April.

Cypseliis apiis, Mursejler, ankom sent i Aar, og Aarsagen
dertil var uden Tvivl det kolde og ustadige Foraar. Adskillige
Fugle opholdt sig her 1 Juni paa Gennemrejse, og et Træk, dog
tilsyneladende betydelig mindre, gik over Egnen 6 Juni.

Ciiculus canoriis, Gøg. De første Fugle ankom hertil Natten
til 11 Maj. Umiddelbart efter Ankomsten, Kl. 5V2 Morgen, saa
jeg den ved Plantagerne, fulgt af Engpiberen.

Corvus monediila, Allike, der hyppig ses under Foraars-
trækket, oftest i mindre Flokke og i Selskab med Kragen, iagt-
tog jeg første Gang 24 Marts. Dens Hovedtræk foregik i 2. Uge
af April.

Corvus cornix, Krage, var som sædvanlig almindelig som
Vintergæst. Den opholdt sig overalt i Egnen, dog særlig talrig i
Byens Nærhed og paa Stranden ved Ebbetid. Mod Aften brød
den op og begav sig enkeltvis til sit Nattekvarter paa Fanø,
hvorfra den atter vendte tilbage ved Daggry. I sidste Uge af Marts
drog de fleste bort, og de tilbageblivende, der særlig havde Til-
hold paa Stranden, forlod os midt i April; kun undtagelsesvis
kunde ses en enkelt Fugl til omkring 22 April. Et temmelig
stort Besøg af Krager paa Gennemrejse havde vi i Dagene 9 —
12 Marts.

Laniiis coUyrio, Alm. Tornskade, forekommer i Aar mindre
hyppig end nærmest foregaaende Aar, og ogsaa under Trækket
viste den sig sparsomt. Den første Fugl iagttog jeg 12 Maj.

Laniiis major, Stor Tornskade. 8 April under mildt Vejr
opholdt en enkelt Fugl sig i Maade Mose, ^/2 Mil Øst for Es-
bjerg. Den var optaget af at fange Firben, som den udspejdede
dels fra Toppen af Buske og dels fra Luften, idet den holdt sig
svævende paa samme Vis som Rovfugle.

Hiriindo riparia, Diges v al e, der er almindelig i Egnen, be-
gyndte sit Træk hertil 7 Maj.

Hiriindo rustica, F o r s t u e s v a 1 e, kunde enkelte Steder iagttages
6 Maj. Hovedtrækket foregik 4 — 5 Dage senere.

Alaiida arvensis, Sanglærke, overvintrede ret talrigt. Man
saa den oftest i mindre Flokke drage om paa Markerne, men
haardt Vintervejr med Kulde og Sne tvang den ligesom andre
Smaafugle til at søge Tilflugt til Byerne. Særlig paa Havne-

14

terrainet omkring Kornpakhusene var den da at træffe i Selskab
med Toplærke, Spurv og Bomlærke. Den var den først tilbage-
vendende af vore Trækfugle, idet den allerede 17—18 Februar,
medens Sneen endnu delvis dækkede Markerne, indfandt sig tal-
rigt; den var derefter yderst talrig paa Gennemrejse indtil et Par
Dage ind i Marts.

Stiinms inilgaris. Stær, kunde nu og da ses i Vintertiden,
oftest parvis. 9 Januar traf jeg den i F'lok paa ca. 15 Stkr. i
Byens Udkant. Dens Træk hertil begyndte ved 20 Februar , et
Par Dage senere end Sanglærkens.

Troglodytes parviihis. Gærdesmutte, indfinder sig til Egnen
hvert Efteraar under Træk sydpaa; den færdes parvis, hyppigst
ved Gærder og Grøfter langs Markerne, hvor den kan søge ;Skjul
i Lyng og højt Græs. Nogle bliver tilbage for at overvintre i
Haver og Plantager, men dens Antal i Aar var under det sæd-
vanlige. De overvintrende Fugle synes at have forladt os lidt
efter lidt i første Halvdel af April, og noget Foraarstræk over
Egnen har jeg ikke bemærket.

Accentor modiilaris, Brunelle, er almindelig Ynglefugl i
Plantagerne og normalt ret almindelig overvintrende, men denne
Vinter saa man den kun sparsomt. Dens Træk hertil begyndte
6 April, og tillige gæstede en Del Fugle os paa Gennemrejse.

Sylvia cinerea, Tornsanger, var under Trækket talrig Gæst
i Plantagerne. Det første Eksemplar bemærkede jeg 15 Maj, og
Hovedtrækket begyndte 17 Maj.

Sylvin ciirrucca. Gærdesanger, er blandt Sylvierne den Art,
hos hvilken jeg har truffet den største Tidsforskel mellem For-
løbernes og Hovedtrækkets Ankomst, idet jeg allerede 26 April,
14 Dage forinden Hovedtrækket begyndte, bemærkede det første
Eksemplar. Enkelte Fugle traf jeg dernæst 8 og 9 Maj, medens
Hovedtrækket, under hvilket den var almindehg i Plantagerne,
begyndte 10 Maj og varede en Ugestid.

Sylvia hortensis, Havesanger, var ligeledes almindelig som
gennemrejsende, og dens Hovedtræk, der begyndte 10 Maj, faldt
nøje sammen med Gærdesangerens. 2 Eksemplarer bemærkede
jeg 8 Maj.

Hy polais icterina, Gulbuget Sanger, ankom hertil 12 Maj
og var i de følgende 4 Dage tillige almindelig paa Gennemrejse.

Acrocephaliis phragmitis, Sivsanger, var talrig under Trækket.

15

En enkelt Fugl bemærkede jeg 8 Maj , og den paafølgende Dag
fulgte Hovedtrækket, der varede knap en Uge.

Phyllopseiistes trochihis. Løvsanger, bemærkede jeg første
Gang 4 Maj, og den var herefter daglig at træfYe i Plantagerne.
12 Maj var den talrigst, og Trækket syntes dermed at slutte.

Reg Illus cristatus, Gultoppet Fuglekonge, hvis Efteraars-
træk 190G begyndte 13 September, var som sædvanlig almindelig
Vintergæst, omend dens Ophold i Plantagerne var en Del mere
periodisk end forrige Aar. Et Par Dage ind i April begyndte
Foraarstrækket , og det foregik derefter temmelig jævnt indtil
23 April, da Hovedtrækket var forbi. Nogle forsinkede Hold
drog i Maj Maaned gennem Egnen og kunde ses i Plantagerne
4, 8—10 samt 17 Maj. Trækket foregik i Afdelinger paa en halv
Snes Fugle, og det var ved flere Lejligheder iøjnefaldende, hvil-
ken Forskel der kunde være paa Fuglenes Udvikling i de for-
skellige Hold; enkelte Hold stod saa langt tilbage for andre, at
der for deres Vedkommende ikke kunde være Tvivl om, at de
stammede fra samme Kuld. I det hele syntes det at fremgaa af
Trækket, at det foregik familievis.

Anthiis pratensis, Engpiber, iagttog jeg første Gang 11 Marts,
men de Eksemplarer, der ankom hertil før 20 Marts, var yderst
faa. Fra 20 Marts begyndte Trækket at foregaa livligere, og i
sidste Uge af Marts samt første Uge af April var den meget tal-
rig. Under Trækket synes den særligt at vælge lave, fugtige Enge
eller unge Naaletræsplantninger med Lyng og højt Græs til Op-
holdssted.

Anlhiis obsciiriis, Skærpiber. I Dagene 24 — 27 Marts kunde
et enkelt Par under Gennemrejse træffes ved Havnedæmningen.

Anthiis arboreiis, Træpiber. Nogle faa Eksemplarer opholdt
sig ved Plantagerne omkring Midten af April.

Motacilla flava, Gul Vipstjert, bemærkede jeg første Gang
28 April, da 5 Fugle i Selskab med Hvid Vipstjert opholdt sig
paa en Brakmark, der var under Oppløjning. Imidlertid synes
det, som om disse Fugle kun har gæstet os paa Gennemrejse;
thi der forløb 8 Dage, forinden jeg traf den paany. Hoved-
trækket, under hvilket den var ret talrig, foregik fra 6 — 9 Maj.

Motacilla alba, Hvid Vipstjert, hørte til de Arter, der
viste den største Tidsforskel mellem Forløbernes og Hovedtræk-
kets Ankomst. Det første Eksemplar iagttog jeg 31 Marts 1 Mil
Nord for Esbjerg, og 1 April traf jeg den 1 Mil Øst for Byen. Fra

16

6 April indfandt den sig noget hyppigere, og fra midt i Maaneden
saa jeg den ret almindeligt. Dens Hovedtræk faldt imidlertid i
sidste Uge af April, og under dette færdedes den ofte i Selskaber
paa indtil en halv Snes Fugle, de fleste med Tilhold i Nærheden
af Plantagerne.

Tiirdus iliaciis, Vin drossel, forekom sparsomt paa Gen-
nemrejse. Den første Fugl blev set 20 Marts. En Flok paa
ca. 10 Stkr. , det største Antal, jeg traf samlet, opholdt sig her
26 Marts.

Turdus musicus. Sangdrossel, var den af Drosselarterne,
der var talrigst under Trækket, og den var i Tidsrummet 20 Marts
til 8 Maj til Stadighed at træffe i Plantagerne.

Turdus pilaris, Sj agger, viste sig ret hyppigt i mindre Flokke,
men dens Besøg indskrænkede sig til enkelte Dage. Den 8 April
ankom de første hertil, en Flok paa ca. 40 Stkr. De sidste op-
holdt sig her 3 Maj.

Turdus torquatus, Ringdrossel, bemærkede jeg kun 2 Gange,
nemlig 5 og 8 Maj.

Turdus merula. Solsort, var som sædvanlig almindelig som
overvintrende; den synes endog at forekomme i større Antal i
Plantagerne ved Vintertid end om Sommeren. Trækket over
Egnen var temmelig ubetydeligt og kun kendeligt i Dagene 20
—21 April.

Saxicola oenanthe , Graa Digesmutte. Dens Træk havde
en Del tilfælles med Hvid Vipstjerts, idet den ligesom denne be-
gyndte at indfinde sig temmelig lang Tid forinden Hovedtrækket
og derefter var jævnt tiltagende i Antal. De første Fugle — 4
Eksemplarer — bemærkede jeg 7 April, og atter den paafølgende
Dag traf jeg dem; men det synes, som om de derpaa er draget
videre. Fra 12 April kom et nyt Træk, og den var herefter at
træffe ret almindeligt, dels enkelt-, dels parvis. Hovedtrækket
foregik i sidste Uge af April, og under dette færdedes den jævn-
ligt i Selskaber paa 6 — 8 Stkr.

Praticola ruhetra, Brunstrubet Digesmutte, af hvilken
Art en enkelt Fugl viste sig 7 Maj, var fra 8—12 Maj samt 17
Maj talrig i Moserne og ved Plantagerne, væsentlig som gennem-
rejsende.

Ruticilla phoenicura, Rødstjert, der hvert Efteraar i Sep-
tember og Oktober Maaned skarevis drager gennem Egnen, viser
sig forholdsvis sparsomt paa Foraarstrækket. Nogle enkelte

17

Fugle kunde iagttages i Plantagerne 8 — 10 Maj, og 11 Maj be-
gyndte Hovedtrækket, der kun strakte sig over 3 Dage.

Erithacus riibecida, Rødkælk, var ligesom foregaaende Aar
at se overvintrende i Plantagerne, men dens Antal var dog un-
der det normale. I Esbjerg Plantage, hvor jeg hyppigst traf
den, har der næppe opholdt sig over 4—5 Fugle. Dens Træk
foregik skarevis ved Nattetid og faldt i 3 Afdelinger, nemlig 8,
12 og 20 April, og Rejsen blev fortsat, efter at Fuglene havde
udhvilet sig en enkelt Dag. Mellemtrækket — 12 April — var
størst. De overvintrende Fugle forlod os sammen med de gen-
nemrejsende.

Miiscicapa atricapilla, Broget Fluesnapper, gæstede os fra
7 — 17 Maj. Den var ret almindelig, men dens Foraarstræk over
Egnen kan dog langtfra maale sig med Efteraarstrækket 1906
fra midt i August til midt i September, under hvilket den meget
talrig opholdt sig i Plantagerne.

Miiscicapa grisola, Graa Fluesnapper. Enkelte Par kunde
under Gennemrejse ses i Plantagerne fra 11 — 13 Maj.

Fringilla coelebs, Bogfinke, indfinder sig hvert Efteraar tal-
rigt til Egnen for at overvintre. Den færdes omkring paa Mar-
kerne og ved Gaardene for at samle Føde, men mod Aften ses
den søge til Plantagerne for at finde Nattely. Henimod For-
aaret, naar Fyrrekoglerne begynder at udfolde sig, forbliver den
tillige i Plantagerne om Dagen, og under den sidste Tid af dens
Ophold her lever den næsten udelukkende af Naaletræernes Frø.
25 Marts begyndte Trækket sydfra, og den var derefter meget tal-
rig indtil 8 April. Aftenen forinden dens Bortrejse — 7 April — ,
da jeg ved 7 Tiden spadserede gennem Spangsberg Plantage,
var Fuglene just gaaet til Ro; men det var paafaldende at se,
hvor tæt de den Aften havde samlet sig i en lille Granafdeling ;
der kunde ikke næres Tvivl om, at der forestod noget vigtigt.
Den paafølgende Morgen Kl. 6, da jeg kom for at se til dem, var
Opbruddet allerede sket; de havde forladt Egnen. Et større
Antal end tidligere blev i Aar tilbage som Ynglefugle.

Fringilla montifringilla , Kvæk er finke, begyndte sit Træk
25 Marts samtidig med Bogfinken. Den var ret almindelig i den
ældste af Plantagerne, Spangsberg Plantage; dog fandtes den ikke
i saa stort Antal som i 1906, ligesom dens Forekomst i Aar var
en Del mere periodisk. Det sidste Hold, en Flok paa 16 Stkr,
ankom hertil 29 April og forlod os 2 Maj. Fra 24 — 28 Februar

2

18

gæstede nogle faa Fugle os, men jeg antager, det har været over-
vintrende.

Ligurinus chloris, Grøn iris k, der i Vinteren 1906 hyppig af-
lagde Visit i vore Plantager, svigtede os i Aar helt i Maanederne
Januar og Februar. 8 Marts ankom de første Fugle hertil, men
efter at have opholdt sig her en Ugestid drog de bort. I Be-
gyndelsen af April viste den sig paany, og den var herefter stadig
at træfTe, enkelte Dage, nemhg 8 og 20 April, temmelig talrig.
21 April var Trækket endt.

Cannabina linota, Rødirisk, ankom hertil 20 Marts. Ved
Middagstid bemærkede jeg en enkelt Fugl, og om Aftenen Kl. 6^/2,
da jeg gik gennem Esbjerg Plantage, svingede det første Hold,
en Flok paa ca. 50 Stkr., kvidrende ind over Trætoppene, hvor
dens første Gerning var at faa undersøgt, om Stedet bød den
Sikkerhed. I hurtig, bølgende Flugt kredsede den en halv Snes
Gange hen over Træerne, og da den derpaa slog sig ned, an-
bragte den sig tæt samlet paa nogle faa Grantoppe, hver Fugl
spændt opmærksom paa alt, hvad der kunde forekomme mis-
tænkeligt. Da jeg nærmede mig og blev bemærket af dem, var
de alle straks paa Vingerne, men efter at de et Par Gange havde
gentaget Turen hen over Trætoppene og forvisset sig om, at
Faren ikke var saa stor, faldt de atter til Ro. Den paafølgende
Morgen havde de fordelt sig over Plantagen. — Den ankom her-
efter skarevis og var overordentlig talrig, indtil omkring 10 April,
ved hvilket Tidspunkt dens Træk endte. Ingen har overvintret.

Emberiza schoenichis, Rørspurv, iagttog jeg første Gang
7 April — 4 Eksemplarer. Dens Hovedtræk faldt omkring Midten
af April.

Emberiza citrinella. Gul spurv, er i de senere Aar begyndt
at indvandre til Plantagerne, men først med Aaret 1906 kunde
den anføres som almindelig Ynglefugl. Den er hidtil Trækfugl
her. Fra 27 Marts til 13 April foregik Trækket, og i samme
Tidsrum gæstede en Del Fugle os paa Gennemrejse.

Emberiza miliaria, Bomlærke, er almindelig som ynglende,
men om Efteraaret forøges dens Antal betydeligt af Fugle, der
kommer hertil dels for at overvintre og dels for at drage videre.
Ogsaa under Foraarstrækket, der i Aar foregik i sidste Uge af
Marts og første Uge af April, indfinder den sig talrig. Paa
senere Tidspunkt traf jeg dog ogsaa Fugle, som jeg er tilbøjelig
til at anse for Trækfugle; den 15 og 17 April saa jeg den saa-

19

ledes i Flok paa ca. 50 Stkr. 7 Maj Kl. 8 Aften bemærkede jeg
en lignende Flok, der under et heftigt Tordenvejr ængstelig fløj
omkring fra Sted til Sted.

Emheriza nivalis. Snespurv, var i Aar baade som overvin-
trende og som gennemrejsende langt mindre talrig end i 1906.
Dens Foraarstræk begyndte i Slutningen af Februar, og under
dette færdedes den oftest i Selskaber paa 5 — 6 Fugle og havde
Tilhold paa Strandbredden. Det største Antal, jeg saa samlet,
var 12 Stkr., der opholdt sig her 22 Marts. De sidste forlod os
29 Marts.

OM FOTOGRAFERING AF VILDE FUGLE I FRIHED.

MED TAVLE I— V.

AF

ROAR-CHRISTENSEN.

Da jeg i Efteraaret 1905 i »Videnskabelige Meddelelser fra
naturhistorisk Forening« havde offentliggjort mine Iagttagelser
af Dvergmaagens og Splitternens Yngleforhold paa Klægbanken
i Ringkøbing Fjord, ledsagede af et Par Billeder efter Fotografi,
modtog jeg en Del Forespørgsler om, hvorledes jeg havde været
i Stand til at fotografere de nævnte Fugle paa saa nært Hold.
Flere af Spørgerne vare dygtige Amatørfotografer, der havde
givet sig af med at fotografere Fugle i Naturen. Af Mangel paa
Tid fik jeg ikke besvaret alle Forespørgslerne, og da jeg des-
uden kunde ønske at udbrede Interessen for denne efter min
Mening smukke og nyttige Sport, vil jeg i nærværende lille
Meddelelse offentliggøre mine hidtil gjorte Iagttagelser. Da jeg
imidlertid kun har fotograferet Fugle i knapt tre Aar, og da jeg
kun har været i Stand til at ofre et ringe Maal af Tid paa
denne min Yndlingssport, ere Resultaterne ogsaa kun smaa,
saavel hvad Erfaring som hvad de optagne Billeder angaa.
Naar jeg desuagtet allerede nu offentliggør samme, da er det
for at anmode andre Amatørfotografer om at hjælpe til med at
løse denne vanskelige Opgave, at faa fotograferet Danmarks
Fugle i det fri, samt at tilraade en Del af vort Lands talrige
Jægere at ombytte Bøssen med et Kamera. Kunde det saaledes
lykkes at faa flere til at interessere sig for denne Sag, da kunde
vi i Forening hvert Aar fremkomme med de indvundne Er-

20

faringer saavel paa Fotografiens som paa Fuglelivets Omraade,
samt lade de dertil egnede Optagelser reproducere. Enhver af
Deltagerne maatte have Adgang til at se, hvad der er oi)taget,
at der ikke spildes Kræfter paa Løsningen af Opgaver, som
allerede ere løste paa en tilfredsstillende Maade. Der kunde
uddeles Opgaver til de enkelte Medlemmer alt efter deres faste
eller midlertidige Opholdssteder samt deres Anlæg, Instrumenter
og øvrige Forhold. Ligeledes kunde der fastslaas Billedstørrelse
(Format), saaledes at Afstanden mellem Kameraet og Fuglen
blev afpasset efter hvert enkelt Objektivs Brændvidde, til Gavn
for en god og ensartet Reproduktion.

Da der findes gode Anvisninger nok for Amatørfotografer i
Almindelighed, vil jeg afholde mig fra alt, hvad der ad oven-
nævnte Vej maa anses for let tilgængeligt, idet jeg kun vil om-
tale saadanne Forhold, som særlig vedrøre Fotografering af
Fugle og vilde Dyr i Naturen.

Forinden jeg omtaler de af mig anvendte Fremgangsmaader,
vil jeg blot nævne den Vanskelighed, hvorpaa hele Sagen beror,
nemlig at optage et skarpt Billede af en sky Fugl med hurtige
Bevægelser, samt at give dette Billede fra ^/3 til ^/2o af Fuglens
naturlige Størrelse, altsaa et meget stort Format. Vel kan Bil-
ledet forstørres, men et Fuglebillede, der fremfor noget andet
bør være skarpt, og som jo tillige taber en Del ved Reproduk-
tion, skulde helst ikke forstørres; og da en Forstørrelse af 3
Gange (lineært) maa betragtes som Højden, maa det optagne
Format alligevel være forholdsvis stort for at der kan opnaas et
brugbart Resultat, selv om man regner med en Forstørrelse.

Da Billedstørrelsen i Forhold til Objektet som bekendt af-
hænger dels af Afstanden mellem Objektivet og Objektet og
dels af Objektivets Brændvidde, og da Vanskeligheden som of-
test ligger i at gøre nævnte Afstand saa ringe som ønskeligt,
har man kun den Udvej at vælge et Objektiv med en stor
Brændvidde. Da imidlertid Prisen paa Objektiver, naar andre
Forhold ere lige, er omtrent proportional med Brændvidden,
ligesom Anvendelsen bliver mere og mere ensidig, jo større
Brændvidden er, har man anset Grænsen for i dette Tilfælde
at burde ligge omkring 20 cm. Med en større Brændvidde vil
Kameraet ogsaa tiltage i Størrelse og derved blive mere uhaand-
terligt og mere afskrækkende for Fuglene.

Mit største Objektiv, der tillige er Positiv-Element i mit Tele-

21

objektiv, er en Tessar med 21 cm. Brændvidde og med F 6,^;
det er mig leveret fra Carl Zeiss i Jena og er absolut det bedste
af de Objektiver, jeg hidtil har prøvet.

Kameraet maa have tilstrækkelig langt Udtræk, det maa ikke
have større Omfang end nødvendigt, og alle blanke og skinnende
Flader maa nndgaas. Helst bør det ligne et Stykke Træ med
Bark eller have en anden Naturfarve.

Et meget billigt og til dette Brug praktisk lille Kamera kan
enhver fingernem Amatør lave sig selv af Cigarkassetræ. Det
bestaar af to Kasser, den ene til at skyde ind i den anden, og
en Thornton-Lukker lægges ind i et Rum bag Objektivet, se Fig.
(et Gennemsnit).

»O« er Objektivet, »L« det lille Rum, hvori en Thornton-
Lukker fastlægges, saaledes at den kan betjenes udefra. »S« er
Møtrikken til at skrue paa Sta-
tivet. »F« er den indre Kasses

K

øverste Væg, hvorpaa afsættes O (t -L

Mærker til Indstilling, f. Eks. det

Antal Centimeter, som Kameraet ^

ønskes fjernet fra Objektet. »K« er Kasetten, som skydes ind i

en dertil indrettet Fals. Man kan købe de saakaldte Million-

kasetter, der ere billige og gode, og saa bygge Kameraet dels

efter dem og dels efter Thorntonlukkeren. Udtrækket maa rette

sig efter Objektivets Brændvidde. Man maler da det færdige

Kamera helst med en eller anden Jordfarve.

Lukkeren maa være saa lydløs som mulig, især til Foto-
grafering paa nært Hold. Heldigst var det at have en lydløs
Objektivlukker samt en Slidslukker.

Til Fotografering af Fugle paa Reden, hvor man indstiller
og forlader Apparatet, kan man benytte et Stativ med kun et
Ben, som enten stikkes fast i Jorden eller skrues paa et Stykke
Brædt, som ligger fladt paa Jorden. Det hele kan ligne en Gren
af et udgaaet Træ. Lukkeren maa kunne udløses pneumatisk
eller elektrisk, og skal den bringes til at virke paa langt Hold,
lægger man Bolden i en Klemme, som trykkes sammen ved at
man trækker i en Snor. Se forøvrigt omstaaende Figur, der
nærmest ligner en stor Nøddeknækker.

Klemmen (K) har et Hul til Slangen (S) at gaa igennem, saa-
ledes at Bolden (B) kommer til at sidde fast mellem Klemmens
to Sider, der ere forbundne med hinanden ved Hængslet (H).

22

I Klemmens Ender er fastskruet to smaa Metaløskener, hvor-
igennem Snorene gaa. Fra et Søm (4"), som stikkes fast i
Jorden, gaar en Snor gennem Øskenen (a) og hæftes om Øsken
(b). En anden Snor hæftes om Øsken (a) og gaar gennem (b)
hen til Fotografen, der altsaa ved at trække i Snoren klemmer
Bolden sammen. Den Klemme, jeg har, er af 1 cm. tykt Træ,
den er ca. 30 cm. lang og paa det bredeste Parti ca. 10 cm.

^iSam Slangen maa være ca. 2
Meter lang for at kunne
naa et Stykke bort fra
Kameraet og ned paa
Jorden , da Klemmen
maa være usynlig for
Fuglen , naar Fotogra-
feringen foregaar, da den
ellers bliver urolig og
maaske flyver sin Vej.
Som Følge af den lange
Slange maa Bolden og-
saa være stor, da Lufttrykket ellers fordeler sig i Slangen og
ikke bringer Lukkeren til at virke.

1 afvigte Sommer (1907) har jeg fotograferet ca. 16 forskellige
Fuglearter med Stereoskop, hvilket giver fortrinlige Billeder;
men ogsaa her maa Formatet være stort, især for Smaafuglenes
Vedkommende. Fugle omkring en Vibes Størrelse ere fotogra-
ferede paa 1^/2 Meters Afstand, og Billederne ere (lineært) ^/lo
af Objektet; Fugle paa en Præstekraves Størrelse og nedefter,
ligesom de fleste Beder ere tagne paa en Afstand af 1 m. og
32 cm. og ere ca. Va af den naturlige Størrelse.

Objektivernes Brændvidde er nemlig 136 mm., og dog var
det nødvendigt at indskrænke Afstanden mellem Objekt og Ob-
jektivet som ovennævnt, for at Smaafugle kunne blive tydeligt
synlige paa Pladen.

En Fugl af en Storks Størrelse kan fotograferes f. Eks. med
et Stereoskopkamera med Objektiver af ovennævnte Brændvidde
i en Afstand af ca. 3 m. og en Indstilling af 5 m., idet man
blænder stærkt og lukker langsomt.

Foruden de almindelig kendte Fordele ved Stereoskopbil-
leder, passe disse i Størrelse til Lysbilleder, og skarpe som de
i Reglen ere, lade de sig let forstørre til Reproduktion. Jeg vil

23

for øvrigt tilraade enhver Amatør enten at optage Stereoskop-
billeder eller Enkeltbilleder i meget stort Format.

Fugle kunne være meget sky eller opholde sig paa saa
utilgængelige Steder, at man ikke kan komme dem paa rimeligt
Hold. Et Billede al' dem, taget med et almindeligt F'otografi-
apparat, vilde da blive saa lille, at det især til Reproduktion
vilde være temmelig værdiløst; man kan da ty til Anvendelsen
af Teleobjektiv.

Nævnte Instrument er af stor Værdi til al Fotografering paa
langt Hold, men det er vanskeligt at benytte og fordrer et sær-
ligt Kendskab, som maa erhverves, forinden man kan gøre
nævneværdig Nytte dermed.

Det er saaledes meget lyssvagt, hvorfor man kun i sjældnere
Tilfælde kan benytte det til Øj ebliksfotogra tering. Deraf følger
ogsaa, ligesom for øvrigt paa Grund af dets store og vekslende
Brændvidde, at det er vanskeligt at indstille nøjagtigt. Den
mindste Kysten er da ogsaa paa Grund af den langsomme
Eksponering i Forening med den stærke Forstørrelse tilstrække-
lig til at gøre Billedet ubrugeligt.

Mit Teleobjektiv er, ligesom mine andre fotografiske Instru-
menter, leveret af Carl Zeiss i Jena, og det er bekostet af Caris-
bergfondet, for hvilket jeg herved benytter Lejligheden til at
bringe Direktionen min ærbødigste Tak.

Med Teleobjektivet fulgte en Brugsanvisning af Dr. P. Ru-
dolph (en fortrinlig Afhandling, naar man først faar sat sig ind
i den).

En meget h^sfølsom Plade er en absolut Nødvendighed,
men den maa tillige være fyldig, at ikke Mellemtonerne gaa tabt,
endelig maa den ikke have særlig Tilbøjelighed til Slør, da den
jo som oftest skal benyttes i Solskin i det fri. Jeg har i denne
Anledning gjort en Del Forsøg, men Resultatet kan først senere
forelægges.

INDSTILLING.

Da der som Regel kun er Tale om Fotografering paa meget
nært Hold, maa Indstillingen være nøjagtig; thi paa saa korte
Afstande vil f Eks. et ublændet Objektiv knapt give en Billed-
dybde af en lille Fugls Længde. Vil man fotografere Fugle-
reder med Æg eller Unger, ja maaske med F'uglen paa Reden,
da bør man som tidligere nævnt for at opnaa samme Format

24

holde sig til samme Aistand. De Reder, jeg har fotograferet
som Enkeltbillede, af Fugle indtil en Vibes Størrelse, er ^/s
(lineært) af den naturlige Størrelse. Paa Mærkerne paa mit
førstnævnte Kassekamera kan jeg hurtigt bestemme Udtrækket,
og da der paa Kassens forreste Væg er hæftet en sort Traad,
som skal kunne naa til Redens Midte, ligesom der ovenpaa
Kameraet er fastgjort et lille Sigteapparat (to Messingsøm), kan
jeg indstille i Løbet af et Minut. Er Fuglen meget sky, eller
er det en større Fugl, man vil fotografere, maa Indstillingen
være paa længere Hold, hvorved Formatet bliver V*, Vs, ^/t, Vio
eller ^/2o efter Omstændighederne. De tilsvarende Udtræk og
Objekt- Afstande kunne mærkes paa Kameraet. Har man taget
et Billede af en rugende Fugl paa meget kort Hold, bør man
ofte bagefter tage en Plade af hele Lokaliteten paa lang Ind-

stilling med stærkt blændet Objektiv, saa man faar hele Ter-
rænet skarpt. Man behøver da ikke at give Kameraet nogen
Hældning, hvilket man ikke kan undgaa, naar man vil foto-
grafere en paa Jorden rugende Fugl paa nært Hold. Den Hæld-
ning, jeg giver Kameraet i slige Tilfælde, varierer almindelig
mellem 30 og 45"^. Til Hjælp derved benytter jeg et Kugleled,
som fastskrues paa Stativet. Vil man fotografere en større Fugl
paa et Par Meters Afstand eller en rugende Koloni, hvor Rederne
staa paa Jorden, og der ikke i Forgrunden findes høje, frem-
staaende Genstande, da kan man, hvis Kameraet er indrettet
derpaa, lade Pladen divergere fra Forvæggen opad (se Figuren).
Den derved fremkomne perspektiviske Forandring kan ikke ses
paa saa smaa Objekter som Fugle.

Ved slig en Indstilling er det dog nødvendigt at benytte
Matskive, som ethvert Kamera bør være forsynet med. Lad
Linien T være Terrænet, O Objektivet, P Pladen, Sn en Lys-
straale fra en nærliggende Genstand og Sf en Lysstraale fra en
fjernere Genstand. Suj og Sf^ ere da de Steder, hvor de til-
svarende Lys træffe Pladen. Man ser da let, at Linien O — Sf^

25

er mindre end Linien O — Snj. Heraf følger, at Pladens øverste
Del er indstillet til nærmere Hold end den nederste. De mel-
lemliggende Partier af Pladen ere da indstillede til Objekter
mellem de to Endepunkter, nemlig Sf og Sn.

Har man nu gjort sig til Opgave at ville fotografere Fugle,
maa man først være klar over, hvor de paagældende Fugle op-
holde sig, samt skaffe sig Kundskab om deres Yngletider og
-steder og andre Ejendommeligheder. Ved Reden ere de fleste
Fugle vel lettest at fotografere, men ved at fodre dem paa be-
stemte Steder, give dem Vand i tørre Somre o. 1. kan man let
komme dem paa nærmere Hold. Man lokker Smaafuglene ud
i Krattets Lysside f. Eks. ved Hjælp af en Kat eller en Ugle,
og har man da opstillet en udgaaet Gren og indstillet Kameraet
derpaa, da faar man let Fuglen til at sætte sig paa Grenen for
at se efter Katten, der gaar lidt borte derfra i Græsset, og man
kan da fotografere dem. Ofte bliver man nødt til at vænne
Fuglen til Kameraet, før den tør komme i dets Nærhed ; men
da man ikke vil lade sit kostbare Fotografi-Apparat staa paa
Marken i Dage i Træk, maa man opstille en anden nøjagtig
lignende Genstand (f. Eks. en malet Cigarkasse) i dets Sted.
Man kan sy en Slags Hætte af grønt, tyndt Lærred og sætte
over nævnte Kasse, og er Fuglen først fortrolig dermed, sættes
Hætten over Apparatet; man opnaar tillige derved at faa Ka-
meraet godt dækket mod Sollyset, der ellers lidt efter lidt siver
ind og slører den udækkede Plade (Laaget maa jo være taget
af Kasetten).

Er Fuglen meget sky, opstiller man den nævnte Kasse et
godt Stykke fra Reden, for hver Dag at flytte den nærmere og
nærmere indtil den kommer i Stilling, og den kan da til enhver
Tid ombj^ttes med Kameraet. Man bør ikke forsømme i den
nævnte Kasse at fastgøre et Stykke Glas (f. Eks. en tom Blæk-
flaske) i den forreste Ende, da Fuglen ellers bliver bange for
Objektivet.

Vil man fotografere med Teleobjektiv, kan man indstille paa
et Stykke hvidt Papir med skarpt Tryk. Kan man ikke op-
stille nævnte Papirstykke paa det Sted, hvor Objektet er eller
ventes at ville komme, maa man opstille det i samme Afstand
og derefter bringe Apparatet i Stilling. Man bestemmer først
Forstørrelsesgraden — o: hvormange Gange Telebilledet skal
være større end Billedet vilde være blevet med Positivkompo-

26

nenten alene — ved Hjælp af Kameraets Udtræk, indstiller der-
paa Intervallen til skarpest mulige Billede og foretager derefter
Finindstilling ved Hjælp af Kameraudtrækket.

Den ækvivalente Brændvidde er lig den positive Komponents
Brændvidde Gange Forstørrelsen. Kalder man Forstørrelsen »a«,
bliver den forringede Lysmængde lig -„, naar Afblændingsfor-
holdene ere ens.

Selv om man naturligvis er afhængig af Tilfældigheder, gør
man dog bedst i forud at bestemme, hvilke Fugle man vil foto-
grafere paa en given Tid. Man opsøger da Fuglens Opholds-
sted, og foruden Lysretningen, som man er nødt til at tage i
Betragtning, maa man ogsaa tage Hensyn til Vindretningen.
(Næsten alle Fugle vende Næbbet mod Vinden, især naar det
blæser, hvilket det jo som Regel gør her tillands.)

Vil man fotografere en Fugl af en eller anden Art paa Reden,
gør man bedst i at opsøge en Plads, hvor der ruger flere Par,
da Redens Beliggenhed ligesom ogsaa Fuglens Individualitet
spiller en stor Rolle. Reden maa staa saaledes, at der falder
godt Lys paa den, ingen Skygger fra na^rstaaende Genstande,
ligesom man maa passe, at Kameraet ikke straks, eller efter-
haanden som Solen daler og forandrer Retning, kommer til at
skygge paa Reden. Der maa være et Skjulested for Fotografen,
hvorfra han kan iagttage Fuglen ved og paa Reden enten med
blotte Øjne eller ved Hjælp af en god Kikkert.

Kommer man nu til en Yngleplads, erfarer man hurtigt,
hvilke Fugle der først tør gaa paa Reden trods Menneskets Nær-
værelse. Fugle, hvis Æg ere stærkt rugede, gaa vel, under for-
øvrigt lige Forhold, hurtigst paa Reden; men den enkelte Fugls
større eller mindre Skyhed spiller dog den største Rolle i saa
Henseende; og er Vejret varmt, komme de ikke saa hurtigt som
i koldt Vejr.

Man begynder da straks at opstille de førnævnte Stokke
med en Kasse eller i Mangel deraf en Pæl, med en stor Haand-
fuld Græs fastbunden paa den øverste Ende. Den Fugl, som
tager mindst Hensyn til de opstillede fingerede Apparater, vælges
som Objekt. Skal man rejse længere bort for at finde de
attraaede Objekter, og er det tillige meget sky Fugle, man vil
fotografere, staar man sig bedst ved at skrive til en Mand der
paa Egnen og bede ham finde nogle Reder og opstille Stokke,
som beskrevet, ved dem men da ikke nærmere end 20 Alen for

27

ikke at fordrive Fuglen fra Reden. I modsat Fald risikerer
man, at Fuglen nægter at gaa til Reden i den Tid, man kan
blive paa Pladsen, hvis ikke Opholdet kan strække sig over
flere Dage. En Vibe, som jeg fotograferede paa Avedøre Holme,
var jeg fem Dage om at vænne til Apparatet. En Rødben for-
drede tre Dage, medens de fleste andre Fugle, jeg har fotogra-
feret, har ladet sig vænne til Kameraet i Løbet af to Dage.

Som før nævnt maa man tage tilbørligt Hensyn til Lysets
og Vindens Retning. Opstiller man f. Eks. Kameraet i Læsiden,
og det blæser noget videre, da tvinger man maaske F'uglen til
at vende Halen mod Vinden; thi den tør intet Øjeblik tabe
Kameraet af Sigte. Men saa komme Fjerene til at ligge uor
dentlig og vibrere ofte i den Grad, at hele Rilledet bliver ødelagt.

Med Hensyn til Lysretningen er det af Betydning at tage
Hensyn til Fuglens Farver i Forhold til dens Omgivelser. Er
Fuglen hvid, medens Omgivelserne ere mørke (mørkegrønne),
maa man helst indstille med Sidelys, maaske endog til Tider
mod Lyset, da man ellers ingen Karakter faar i Fuglen (over-
eksponeret) eller ogsaa blive Omgivelserne undereksponerede.
Bedre bliver Billedet, naar Fugl og Omgivelser ligne hinanden;
men man maa regne med Forskel i Eksponeringstiden, der ofte
er som en til hundrede, naar man sammenligner en Vibe, en
Rødben eller en Ryle i mørkt Græs med en Præstekrave paa
Strandens Sand- og Stenbund.

Er det ikke muligt at finde et Skjul, hvorfra man kan iagt-
tage Fuglen paa eller ved Reden, bringer man Kameraet paa
den endelige Indstillingsplads saa nær Reden, som man har be-
stemt, og fjærner sig saa langt, at Fuglen ikke kan skræmmes
paa Grund af et Menneskes Nærværelse.

Er Blæsten saa stærk, at der er Fare for, at Kameraet kan
vælte, bliver det ofte nødvendigt at ramme Smaapæle i Jorden
og forbinde dem med Kameraet ved Hjælp af tynde, men stærke
sorte Snore.

Efter et Par Timers P'orløb gaar man atter hen til Reden og
føler, om Æggene ere varme; thi da ved man, om Fuglen har
ruget. Man kan ogsaa lægge et fint Græsstraa tværs over Reden,
men saaledes, at ikke Vinden flytter det. Naar Fuglen gaar
paa Reden, flytter den selv Straaet eller trykker det ned.

Har man nu erkyndiget sig om, at Fuglen besøger Reden
trods Kameraets Nærhed, bringer man Indstillingen i Orden,

28

idet man sørger for, at Reden kommer midt paa Pladen, da
Fuglen let kan staa eller sidde ved Siden af Reden. Ved man,
fra hvilken Side den kommer, gør man mest Plads der paa
Pladen. Man bringer nu Lukkeren og Blænderen i Orden.
Endelig sætter man Snoren i Forbindelse med Klemmen, saa-
ledes som tidligere nævnt. Man gemmer Klemmen godt, saa
Fuglen ikke kan se eller høre den bevæge sig, naar der trækkes
i Snoren, og endelig saaledes, at Trækket i Snoren ikke kommer
til at ruske i Fotografi-Apparatet. Man ser endnu en Gang
efter, om Indstillingen er rigtig, og man fjærner Laaget af den
indskudte Kaset. Man fjerner sig da til et godt Skjulested, hvor-
til Snoren naturligvis maa kunne naa, og naar man har ligget
rolig en Time, og intet andet har forstyrret Fuglen, trækker
man i Snoren saa stærkt, at man er sikker paa, at Lukkeren
har virket.

Man undersøger nu paa ny, om Fuglen har været paa Reden,
samt om Lukkeren virkelig har virket, idet man for at beskytte
Pladen straks skyder Laaget i Kasetten. Bekræfter dette sig,
da er Fuglen næsten altid fotograferet. Man bør dog om mu-
ligt tage flere Plader af samme Fugl; thi dels kan denne have
bevæget sig under Eksponeringen, Pladen kan sløre, Fuglen kan
have indtaget en uheldig Stilling, og mange andre uheldige For-
hold kunne være indtrufne.

Den Opgave, at fotografere en større Fugl højt oppe i Top-
pen af et stort Træ, kan ofte komme til at foreligge. Har
Fuglen Rede, og der maaske staar et andet højt Træ ved Siden
af, kan man nede fra Jorden bestemme, paa hvilken Gren af
Nabotræet Kameraet bør opstilles; man maaler Afstanden, ind-
stiller Kameraet og bringer det paa Plads enten ved at klatre
op i Træet eller kaste en Line over en Gren (eventuelt skyde
den over) og hejse Kameraet op paa Plads. Man kan ogsaa
her benytte Klemmen.

Ofte maa man dog i slige Tilfælde ty til Teleobjektivet, og
det gælder da om at fotografere, før Træerne ere tætte med Løv.
At fotografere Fugle i Flugten maa altid anses som en vanske-
lig Opgave, og Vanskeligheden tiltager, jo mindre Fuglen er, jo
mere sky den er, jo hurtigere den bevæger Vingerne, og jo mør-
kere den er af Farve. Ligeledes er det naturligvis vanskeligere
at fotografere en enkelt P'ugl end en hel Flok.

Ved de Forsøg, jeg hidtil har gjort i nævnte Retning, har

29

jeg haft bedst Held med mig, naar jeg i Forvejen havde ind-
stillet Kameraet paa en bestemt Afstand og saa eksponeret, naar
Fuglen eller Fuglene var, i den rette Afstand. Jo nærmere man
kan fotografere smaa eller mellemstore Fugle, jo bedre er det;
men Lukkerens Hurtighed maa være omvendt proportional med
det sig bevægende Objekts Afstand. Som Følge deraf bliver
man ved Nærfotografering i Reglen henvist til at benytte et lys-
stærkt, ublændet Objektiv, men dette giver kun en ringe Billed-
dybde (en uskarp Baggrund). At fotografere Fugle mod Him-
len er ogsaa vanskeligt; thi selv hvide Fugle blive sorte mod
en klar Himmel. Bedre gaar det, naar f. Eks. Maagefugle flyve
mod en sort Sky som Baggrund, medens de fra Fotografsiden
ere stærkt belyste af Solen.

Der er selvfølgelig stor Forskel paa Hurtigheden af Fuglens
Flyvebevægelser under de forskellige Forhold, idet disse kunne
variere fra en næsten stillestaaende Svæven til saa hurtige Be-
vægelser med Vingerne, at Øjet knapt kan følge dem. De lang-
sommere Stillinger lade sig naturligvis fotografere med en langt
langsommere Lukker end de hurtigere, og de ere tillige langt
lettere at forstaa, idet enhver kan opfatte dem. Selv hele Flokke
lade sig fotografere paa denne Maade, idet der stadig er en vis
Ensartethed over en Flok Fugles Bevægelser. At fiksere de
hurtige Stillinger skarpt paa Pladen hører til de vanskelige Op-
gaver og lader sig kun udføre, naar Forholdene ere gunstige.
Et Billede af Fugle med meget hurtige Vingeslag anses af de
fleste Mennesker for unaturligt, idet de færreste have været i
Stand til at opfatte saa hurtige Bevægelser med Øjet; men for
den, som ønsker at studere Fuglens forskellige Flugtstillinger,
har det stor Interesse.

Med Hensyn til at træffe Indstilling og Retning paa flyvende
Fugle har Englænderen Mr. R. Kearton, der har optaget mange
smukke Fuglebilleder, anbefalet at stille to Kameraer med Ob-
jektiver af samme Brændvidde ovenpaa hinanden, saaledes at
deres Indstilling følges ad. Det øverste tjener da som en Art
Søger, medens det nederste altid er klart til Fotografering ved
blot at trj'kke paa Bolden ; men han siger selv, at flyver Fuglen
i Retningen til eller fra Kameraet, er den udenfor Indstillingen,
før han faar trykket af. Bedre gaar det derimod, naar den
vender Siden til.

Han gør ligeledes mange Forsøg paa at forklæde sig. Dette

30

vil sikkert ogsaa bedre lykkes i det kuperede Terræn, hvor han
har opereret, end paa flade Marker. Vil man forsøge at for-
klæde sig, maa man paa Mark og Enge ligne f. Eks. en Okse,
men jeg tror dog ikke, det vil nytte, medmindre der findes
græssende Kreaturer paa den paagældende Mark. I Skove kan
man omgive sig med et malet Lærred, saa man ligner en Træ-
stamme. Prøv det kun. (Se forøvrigt hans Bog : »Wild Life
at Home«.)

En Ven af mig, som er Jæger, vil have et let Haandkamera
fastgjort under den yderste Ende af Bøssepiben og sat Lukkeren
i Forbindelse med Aftrækkeren, saaledes at hele Fremgangs-
maaden ligner en Jagt. Jeg har ikke set Metoden anvendt i
Praksis, men den er sikkert gennemførlig, og kunde den være
et bedre Surrogat for Jagt, var den jo nok værd at anbefale.

VORE TRE PRÆSTEKRAVE-ARTER.

Ved Frederiksholms Teglværk, nede paa Bunden af Ler-
gravene (Ler, Grus og Stene), Jlere Fod under Vandstanden i
Kalvebodstrand, men afvandet ved smaa Render, der føre til en
Hovedgrøft, hvorfra Vandet ved Maskinkraft pumpes op, dér
færdes vore tre Præstekrave-Arter imellem hvei andre.

I en Grav af ca. 2 Td. Lands Størrelse fandt jeg to Par
Dværgpræstekraver (Ægialitis minor); det ene Par havde Rede
med to Æg. Det var Regnvejr, og Reden stod fuld af Vand;
jeg højnede den en Tomme med en Haandfuld Grus og krad-
sede en lille Rende hen til den nærmeste Grøft, saa Vandet
kunde løbe væk. Fuglen løb en Snes Alen fra mig og udstødte
med korte Mellemrum sit »Biv« — »Biv«. Saa snart jeg havde
gemt mig i det høje Græs, kom Hannen og kaldte paa Hunnen,
imedens den skrabede nye Redehuller; dens Skrig lød som et
langtrukket »Rihu«. Lidt efter kom den anden Han den for
nær, der opstod da straks Kamp imellem dem, under hvilken
de udstødte et hurtigt efter hinanden følgende »Pri« — »Pri«,
og til Slutning en langtrukken Lyd som »Ur — r— r«, kun en
Vokalforandring af Rylernes »Yr— r — r«.

Jeg tilsaa Reden de to paafølgende Dage Morgen og Aften
(Kl. ca. 9 og 4). Det viste sig, at Fuglen lagde sine Æg om
Dagen, et hver Dag; den havde saaledes ikke forsmaaet min
Hjælp. Det andet Par havde endnu ikke Æg, og Hannen havde

AARG. II, TAVLE I

REDE MED ÆG AF STOR PRÆSTEKRAVE fAEGIALITIS HIATICULAI

ROAR CHRISTENSEN FOT,

STOR PRÆSTEKRAVE (AEGIALITIS HIATICULA) PAA REDEN

AARG. II, TAVLli II

STOR PUÆSTEKRAVE (AEGIALITIS HIATICULA) PAA REDEN

ROAR CHRISTENSEN FOT.

LILLE PRÆSTEKRAVE (AEGIALITIS MINOR) PAA REDEN

31

stadig travlt med at skrabe nye Redehuller, medens den kaldte
paa Hunnen. Det synes, som om Dværgpræstekravens Han
skraber Reder, selv naar Parret ruger. Det er vist dens betyde-
lige Kraft og Livsfylde, som giver sig Udslag i dette tilsyne-
ladende overflødige Arbejde.

Da jeg otte Dage senere tilsaa disse Fugles Yngleplads, var
der kommen flere af dem; der var ca. 10 Par Dværgpræste-
kraver paa Værkets Grund. Rederne byggede de paa de mest
ujævne Steder mellem Sten og Knolde eller spredte Planter.
Denne Art har mere Tilbøjelighed til at skjule sig end de andre
to Arter. Den er i det hele taget en af vore interessanteste
Vadefugle. Den har en bedre Forstand og et rigere Sprog end
sine to Halvsøstre; den er ogsaa efter min Mening smukkere
og har især en kækkere Holdning samt livligere og hurtigere
Bevægelser end de andre to Arter. Men den er ogsaa meget
trættekær.

Naar et Par om Foraaret har slaaet sig ned et eller andet
Sted ved Stranden, ser man Hannen flyve i en lille Rundkreds
af ca. 50 Alens Diameter omkring Hunnen, der omhyggelig
ordner ved Reden, og prøver, om den paa dette Sted kan sidde
nogenlunde skjult, uden dog selv at være afskaaren fra en fri
Udsigt. Hannens Flugt er da langsom og vaklende med vidt-
udspilede Vinger, og den udstøder i langsomt Tempo sit lang-
trukne »Rihu— u«. Sætter en lille Fugl som en Lærke sig
indenfor denne Kreds, forjager Hannen den straks, medens den
udstøder et hurtigt »Pri — Pri«, og naar den ubudne Gæst er
forjaget, lader han et tilfreds »Ur— r — r« høre, idet han vender
tilbage til Hunnen. En Hvidbrystet Præstekrave bliver forjaget
paa noget lignende Maade, men dog mere forsigtigt; men kom-
mer en Stor Præstekrave paa hans Enemærker, benytter han
en hel anden Angrebsmaade. Han sætter sig en halv Snes Alen
fra denne sin større Halvbroder og lister sig, skjult af Planter
og Ujævnheder, paa en Alen nær ind paa den, og naar den
store vender Halen til, farer den lille hge i Nakken paa den og
hugger løs af alle Kræfter. Saa snart den store faar vendt sig
for at gøre Modstand, er den lille som et Lyn forsvunden og
har skjult sig et Par Alen borte bag en eller anden Fremstaaen-
hed. Saaledes bliver den ved uden at give en Lyd fra sig, og
den store, der maa anvende hele sin Opmærksomhed paa den
lille Røver, fortrækker snart til fredeligere Steder.

32

Mange betragte Præstekravernes Rede som en blot og bar
Fordybning i Sandet uden tilført Redemateriale; men dette er
urigtigt og især for Dværgpræstekravens Vedkommende. Dens
Rede er netop belagt med udsøgte smaa, flade Stene og Stykker
af Muslingskaller, som den opsøger og bringer til Reden, medens
Hannen lokker for Hunnen og udstøder sit stadig gentagne
»Rihu« i forskellige Betoninger.

En Arbejder, som gik ligegyldig forbi dens Rede, tog den
kun ringe Notits af, ja den kan endog ruge 20 Alen fra et Sted,
hvor Arbejderne færdes Dag ud og Dag ind; men har en Per-
son blot begyndt at søge efter den, bliver den straks forsigtig,
og den er da en Mester i at vildlede. Hannen flyver op fra et
Sted, hvor man ikke har kunnet se den; han ter sig som en
Hun, der flj^ver fra Reden, og snart kommer han tilbage og
skriger »Biv — hiv« med et Eftertryk, saa man begynder at se
efter sine Fødder, at man ikke skal træde i Reden; men der
er ingen Fare, Reden er ikke saa nær, den har Hunnen i al
Stilhed fjærnet sig fra et langt Stykke i hurtigt Løb, godt skjult
af de mange Ujævnheder, som hun forstaar at benytte trods
nogen Boer, og senere er hun fløjet og kommer nu fra en hel
anden Kant. Vil man nu gemme sig mellem høje Planter eller
endog i et nærstaaende Skur for at afvente, at Hunnen gaar
paa Reden, kan man være sikker paa, at Hannen ikke taber
ens Spor. F'ørst kommer han snigende som en Hun, der vil
liste sig til Reden, og pludselig sætter han sig i en Fordybning,
saa man uvilkaarlig tror at have den rugende Hun for sig; men
aldrig saa snart har man stukket Hovedet frem, vil Hannen ved
høje Skrig advare den ofte langt derfra rugende Hun. Nærmer
man sig nu virkeHg Reden, da flyve Fuglene straks ud i den
modsatte Retning, som vare de tilfredse med, at man endelig
har fjærnet sig fra det Sted, hvor de viste saa megen Angst.

Selv om de to største Arter af Præstekraver have megen
Omsorg for deres Afkom og vise sig meget urolige, naar en
Fredsforstyrrer nærmer sig deres Unger eller stærkt rugede Æg,
er dette dog intet imod den Uro, den lille viser under lignende
Forhold; den ligefrem forfølger Fredsforstyrreren, idet den skri-
gende flagrer over Hovedet paa ham endog indtil 1000 Alen
bort fra Reden.

I Slutningen af Juli saas en Flok af unge og gamle paa ca.
20 Stykker; deres Stemmer lød som »Bit — bit« med længere

AAKG. II, TAVLK III

REDE MED ÆG AF LILLE PRÆSTEKHAVE (AEGIALITIS MLNOR)

R

LILLE PRÆSTEKRAVE (AEGIALITIS MINOR) PAA REDEN

ROAR CHRISTENSEN FOT.

DUNUXGER AF LILLE PRÆ.STEKRAVE (AEGIALITIS MIXOR)

w
S
o

33

Mellemrum. Deres Væsen var ganske forandret, de tænkte kun
paa Mad og paa Rejse samt paa deres egen Sikkerhed.

Dvergpræstekraven var forresten den første Fugl, jeg foto-
graferede; thi skønt Fuglen er sky ved Reden, er den dog saa
logisk, at den forandrer sit Væsen overfor en bestemt Person,
som den ved har fundet Reden. Den tænker som saa: Hvad
hjælper alt det Omsvøb, han ved jo alligevel, hvor Reden er.

Ungerne ere næsten ikke til at finde, naar de først ere løbne
fra Reden, de ligne i den Grad smaa, tørre Lerknolde, at jeg
aldrig har set en saa gennemført Beskyttelseslighed. Se for-
øvrigt Tavlen, hvor de ere langt lettere at se end i Virkeligheden.

Den store Præstekrave (Ægialitis hiaticiila) er vel be-
kendt, og jeg har aldrig iagttaget noget særlig karakteristisk hos
den. Paa Billedet ses en Fugl paa Æg og en paa samme Rede
med Unger. Man ser, hvorledes Fuglen strækker Hovedet frem
og kalder ; det var den ene af Ungerne, som var løben af Reden,
den kaldte paa.

Den hvid bryste de Præstekrave (Ægialitis cantianaj er
den stilfærdigste af de tre Arter. I én Retning synes den at
overgaa de andre to, nemlig i at skjule sine Æg, idet den,
efterat have lagt sine tre Æg i en Fordybning, samler Smaa-
stene, Jord- og Lerknolde eller smaa tørre Stykker Kreaturgød-
ning, som den lægger omkring Æggene, saa kun disses øverste
Flade er blottet. Naar Fuglen vil ruge, skubber den Stenene
eller Knoldene bort, og har den i Sinde frivillig at forlade Reden,
Isegger den dem tilrette igen, før den gaar bort. Jeg har en
Gang fotograferet en Rede, om hvilken Fuglen havde lagt en
bred Bræmme af Smaastene ; men hver Gang, den vilde forlade
Reden, tog den alle Stenene i en bestemt Afstand fra denne og
lagde dem ind mellem Æggene, saa der opstod et blottet Parti
som en Ring omkring Reden.

34
FUGLENE OG DEN REGNFULDE SOMMER 1907.

KRISTEN BARFOD.

Motto: »Men Regnen, den
regner hver eneste Dag. <

Det er ikke blot Cyklehaiidlerne, »Tivolis« Aktionærer, Re-
stauratørerne langs Strandvejen osv., der have haft Grund til at
beklage sig over den kolde og fugtige Sommer, men ogsaa vore
fælles Venner Fuglene, og da navnlig Smaafuglene, hvis Klager
ganske vist have været af ren negativ Art, idet jeg i de ca. 30 Aar,
jeg har interesseret mig for og iagttaget Fuglenes Liv og Fær-
den, ikke mindes nogen Sommer, hvor Fuglesangen har været
saa fattig og lavmælt som i afvigte; og at Grunden hertil maa
være at søge i Regnen og Kulden og den Ødelæggelse, de førte
med sig, kan der formentlig næppe herske nogen Tvivl om.

De store Fugle have i Følge Sagens Natur klaret sig ret
godt; thi dels falder deres Yngletid jo som Regel temmelig tid-
ligt (for dette Aars Vedkommende altsaa inden Regnperioden
begyndte: medio Juni), og dels ere deres Reder saa massive, at
de — selv udsatte for stærke og gentagne Regnskyl og Storme —
kun rent undtagelsesvis kunne tage saa megen Skade , at de
blive forladte, og hvad selve de rugende Fugle angaa, da lade
disse sig kun yderst sjeldent afficere af Uvejret; endelig har jeg
gentagne Erfaringer for, at Ungerne kunne taale forbausende
megen Kulde og Væde, naar de da ikke ere altfor spæde.

Til Revis for Rigtigheden af ovenstaaende skal jeg anføre
nogle Iagttagelser, jeg i Sommer har gjort angaaende Storken
(Ciconia] alba), der vist utvivlsomt er den af samtlige her i Lan-
det ynglende Fugle, som anbringer sin Rede mest aaben og
udsat for alt Slags Vejr, idet den jo omhyggelig undgaar al
Dækning: overhængende Grene og lign. Ikke langt fra min
Præstegaard har der i Aar ynglet 3 Par, hvis Reder alle ere an-
bragte paa Hustage (et fjerde Par, der ellers plejer at yngle i
min Have i et Træ, hvis Top jeg i sin Tid har afhugget og i
Stedet for fastgjort et Hjul, blev desværre i Aar forhindret i at
ruge af en ondskabsfuld ensom Stork — muligvis en tidligere Be-
sidder, der ved brutalt at fjerne Æggene efterhaanden, som de lagdes
i Reden, vilde dokumentere sin Eneret til samme). To af Parrene
indfandt sig paa Rederne paa sædvanlig Tid (11 — 12 April), me-

35

dens det tredie af en eller anden Grund var bleven saaledes for-
sinket, at det først naaede til sit Hjem 29 April. De to først-
ankomne Par bleve saa tidligt færdige med Restaurering af Rederne,
Æglægning og Rugning, at Ungerne allerede vare udklækkede
ca. 1 Juni, og disse vare derfor tilstrækkelig udviklede og mod-
standskraftige til at overleve den kritiske Dag: 3 Juli med paa-
følgende Nat, hvor en skybrudlignende Regn i Forening med
en orkanagtig Storm fra Syd — Vest bragte Ødelæggelse og Sorg
i Tusinder af Fuglehjem ^

Det sidst ankomne Par blev derimod først færdigt med Rug-
ningen ca. 15 Juni; 3 Juli stod Hannen omtrent hele Dagen og
»hang med Næbbet« i Nærheden af Reden, medens Hunnen an-
bragte sig midt i samme og med halvtudbredte Vinger søgte at
skærme de 3 Unger (en fjerde var nogle Dage i Forvejen kastet
ud af Reden) mod den nedstyrtende Regn, men forgæves — de
fandtes Dagen efter alle døde!

Men nu Smaa fuglene!

Angaaende disse har jeg gjort talrige og — som det af neden-
staaende Linier vil ses — højst sørgelige Iagttagelser baade i
Jylland og paa Sjælland.

5— 10 Juni opholdt jeg mig daglig 6—8 Timer i mit »gamle
Revier« : en ca. 50 Tønder Land stor med Pors og Lyng bevokset
Engstrækning i Limfjordens umiddelbare Nærhed, hvor der —
som iøvrigt overalt langs med denne Fjord — findes en over-
ordentlig rig Fuglefauna. Hvor har jeg dog nydt mange liv-
salige Timer deroppe, hvor jeg i 11 Aar har haft mit Hjem!
Hvilke Øjebhkke kan lignes med dem, jeg tilbragte dér, hvor
jeg vandrede om dagevis og gjorde interessante Iagttagelser i

^ Efter at ovenstaaende var nedskrevet, modtog jeg fra Direktøren for
meteorologisk Institut følgende Oplysninger:

»Den for Juli Maaned normale Nedbør er 65 mm.; den største Nedbør i
et Døgn blev maalt 3— 4 Juli med 3 8 mm. ved Evetofte ved Frederiksværk«
(c. 3 Luftmil fra mit Hjem). — Da jeg 3 Juli om Eftermiddagen gik en Tur
ud ad Vejen mod Sydvest, maatte jeg kæmpe mig Skridt for Skridt frem mod
Stormen, ja! endog af og til holde mig fast ved Telefonpæle og Vejtræer; det
forbauser mig derfor meget gennem Met. Inst. at erfare, »at der ikke var
noget særligt ved Blæsten 3 Juli, den kan hverken karakteriseres som »Orkan<
eller »Storm«, men kun som »haard Kuling«, »trerebet Merssejlskuling«,
hvilken St3'rke Vinden endda kun naaede i den sydøstlige Del af Landet.«
(Selvfølgelig bøjer jeg mig fq;- Videnskaben — specielt for den trerebede! —
men her paa min Egn var det nu alligevel — en nederdrægtig Brandstorm !).

3^

36

en for mig hidtil delvis ukendt Fugleverden og derefter, naar
»Slottet i Vesterled«^ luerødt hævede sig paa sine Ildsøjler hin-
sides Fjordens Vover, behagelig træt lagde mig til Rette med
Hovedet paa en lyngbevokset Tue (NB. uden Myrer!), Benene
med de lange Vandstøvler, hvorfra Stropperne stak op, strakte
saa langt fra hinanden som muligt, Ild paa Snadden og Blikket
vendt op mod den lyseblaa Himmel — den Hvælving^, paa
hvilken der ej findes Skimmel — og saa lade Tankerne drage
»af By«, mens Fuglenes Stemmer harmonisk sig blande, og
Bølgerne hist paa Limfjordens Vande tiskende, hviskende skvulpe
mod Land — I Moll-Toner bløde! paa Sindet I virke som Orgel-
musik i Naturens Kirke. — Hvor Gud dog er stor — og Du
selv saa lille — men hvad har den Klyde dog her at bestille?
Aah ! det er jo sandt! dens Rede i Onsdags paa »Holmen« jeg
fandt — Og alle de Stakler, som kæmpe og stride derovre paa
Samfundets mørke Side — i snævre Baggaarde, skumle Fa-
brikker, mens Du af Livsglædens Bæger drikker! — Hvad
Pokker! dér sidder en Natravn og glor — saa, nu stak den ned i
Kren Persens Ro'r! — og de, der er stængte bag Fængslernes Gem —
mon Du i Hans Øjne er bedre end dem? selv om Du ta'r
Kjole og Krave paa — og lidt Salvelse med — det kan ikke
forslaa — vi er Pjalte og Stympere alle tilsammen, saa
sandt som dér kredser en Musvaage — Amen! — — —

Men ude fra Mudderprammen en Klynge af Arbejdsmænd
hører jeg taktfast synge: Aa hive! aa hej! en Bajer til mig!

Undskyld Digressionen, mine Damer og Herrer! til Sagen!
Under mit Ophold derovre fandt jeg ca. 50 Reder, deraf 6 af den
dobbelte Bekkasin (Gallinago scolopacina) og 10 af den gule
Vipstjert (Motacilla flava) (to af disse indeholdt et Gøgeæg); de
øvrige vare nogenlunde ligelig fordelte mellem Rødben (To-
taniiscalidris), Ryler (Tringa alpina), Brushøns (Machetes piignax).
Viber (Vanellus cristatus) , Tornirisker (Cannabina linota) , Rør-
spurve (Emberiza schoeniclus), Brunstrubede Digesmutter (Prati-
cola rubetra), Sivsangere (Acrocephahis phragmitis) og Engpibere
(Anthus pratensis). Umiddelbart før min Afrejse viste jeg en
Bekendt, som bor der i Nærheden, en Del af de Smaafuglereder,

' Det var paa denne Egn, Ingemann blev inspireret til sin vidunderlig
stemningsfulde Aftensang: Der staar et Slot i Vesterled.

37 >

hvori Æglægningen endnu ikke var afsluttet, med Anmodning
om at ville efterse dem, naar nogle Dage vare forløbne, for det
Tilfældes Skyld, at nogle af dem i Mellemtiden skulde have
faaet Besøg af min specielle Ven : Gøgen. Imidlertid fik jeg føl-
gende bedrøvelige Meddelelse fra ham:

»Torsdag d. 20 Juni var jeg ude i Revieret, men her

saa det meget sørgeligt ud, idet det næsten fuldstændig stod
under Vand, og samtlige Reder vare som Følge deraf enten helt
regnede i Stykker eller fyldte med Vand.«

Medens det nemlig var overvejende tørt og klart Vejr i den
første Halvdel af Maaneden, begyndte i Midten af samme en
vedvarende liegnperiode, der af Meteorologisk Institut karakteri-
seres saaledes: »I Dagene 14 — 26 Juni alene blev der i hele
Landet, taget under ét, maalt 58 mm. Regn, hvilket er 45^0
mere end hele Maanedens normale Nedbør paa 47 Sta-
tioner blev der i Løbet af ét Døgn maalt 20 mm. eller mere;
den største Nedbør i ét Døgn blev maalt d. 14 med 42 mm.
saa vel i Slagelse som ved Gjedser Fyr — Nedbør dagen es
Antal var efter Optegnelse paa Fyrstationerne gennemsnitlig
18, medens en 30aarig Normal kun giver 9; til Sammenligning
tjener, at det største Antal Dage med Nedbør har for Juni siden
1874 været 14—15 i 1879, 1882 og 1892. — Landbohøjskolen
havde 24, Tarm 21 Dage med Nedbør-Tal, der ikke ere naaede
siden 1861.«

Da der paa den Station , som ligger nærmest og tillige
meget nær ved mit Revier, ifølge et foran mig hggende »Kort
over Nedbør i Juni Maaned» kun er maalt 110 mm., medens
der f. Eks. i Taars (ved Hjørring) og Varde er maalt henholds-
vis 132,7 og 133,8 mm., og da nævnte Revier paa ingen Maade
kan siges at ligge særlig lavt, maa desværre Antallet paa de
Reder, som Juniregnen har ødelagt i de jydske Moser, Kær og
Enge fastsættes til Legio!

Hvad nu mine Iagttagelser i det af mig undersøgte sjæl-
landske Revier angaar (det spænder over ca. 1 Flademil med
Slangerup som Centrum og bestaar mest af Skov og Krat ^) maa
jeg straks gøre opmærksom paa den glædelige Kendsgerning,
at jeg med tørre Tal kan paavise, at Juniregnen ikke her har

' Selvfolgelig findes der ogsaa nogle Eng- og Mosestrækninger, men disse
iik jeg kun Lejlighed til at aflægge enkelte og tilmed flj-gtige Besog.

38

gjort nogen nævneværdig Skade, thi af over 60 Smaa fugle-
reder, som jeg eftersaa i Maanedens sidste Halvdel,
blev kun 1 — een — ødelagt af Regnen. Grunden hertil
maa søges dels i den Omstændighed, at Maanedsnedbøren, som
blev maalt paa den Station (Slagslunde), der ligger nogenlunde midt
i mit Revier, kun var 76,9 mm., dels og navnlig deri, at
Reder, for største Delen anbragte i tætte Buske og Træers løv-
rige Grene, selvfølgelig i langt højere Grad have Betingelser for
at kunne modstaa selv mange Dages Nedbør — NB. saalænge
denne er jævn og ikke antager nogen skybrudlignende Karakter

— end de ovenfor omtalte aabne og næsten for al Dækning
blottede jydske Reder, med andre Ord: Det er ikke Regn-
mængden i og for sig, men Styrken, hvormed ^den falder,
der virker ødelæggende, hvad jeg i Aarenes Løb har haft Lej-
lighed til at bemærke adskillige Gange.

Af ovenstaaende Iagttagelser, der jo ere anstillede indenfor
ret snævre Grænser, har man imidlertid ikke Lov til at drage
nogen Slutning for hele Sjælland, da Regnen er faldet meget
forskelligt paa de forskellige Egne af Øen. Medens der f. Eks.

— som ovenfor berørt — paa det mest regnfulde Døgn (14 Juni)
ved Slagelse blev maalt 42 mm., maaltes der i det Døgn, da
Nedbøren var stærkest i København, paa Landbohøjskolen og i
mit Revier (25 Juni) henholdsvis kun 9,3, 11,8 og 16,1 mm.

Men for utallige Fuglepar, der ikke havde faaet
Ungerne »paa Vingerne« inden 3 — 4 Juli, blev dette
Døgn, (hvis Vej rbeskaftenhed ovenfor er beskrevet), af skæbne-
svanger Betydning, hvad jeg desværre kun har altfor mange
Beviser for — f. Eks. følgende: I Nærheden af min Præstegaard
findes et lille Krat, hvor der hvert Aar plejer at yngle 2 Par
Nattergale (Luscinia philomela) ; de indfandt sig ogsaa i Aar paa
sædvanlig Tid, ca. 10 Maj (den ene Han var her iøvrigt ogsaa
i Fjor; den var let at genkende paa dens ejendommelige Sang,
hvor Stroferne Sy-lov, Sy-lov, Sy-lov idelig repeteredes^).

^ At den herved gjorde sig til højrostet Tolk for et blandt Befolkningen
paa denne Egn stærkt næret Ønske om ved en vis Kommissionsdommers Hjælp
at faa Klarhed paa adskillige m^'stiske Ildebrande, der have fundet Sted her
i de senere Aar, kan vel næppe interessere andre Læsere end dem, der maatte
være Medlemmer af Frederiksborg Amts Brandforsikringsforening for rørlig
Ejendom!

89

Begge Par havde Rederne færdige og Æglægningen paa-
begyndt inden 1 Juni, men medens lutter Lykke tilsmilte første
Par, havde det andet følgende Modgang: Et friskt Æg, som
26 Maj laa i Reden, der var meget aabenlyst anbragt, fandtes
29 Maj itubidt og tomt for sit Indhold; en ny Rede — iøvrigt
næsten lige saa uforsigtigt anbragt som ovennævnte — blev op-
ført saa hurtigt, at den allerede 1 Juni indeholdt 1 Æg, 6 Juni
5, men Dagen efter vare samtlige Æg forsvundne! Parret lod sig
imidlertid ikke forknytte af disse huslige Sorger, men tog efter
nogle faa Dages Ferieren fat paa Opførelsen af Rede Nr. 3
(denne Gang særdeles godt skjult: ca. ^/a iVlen nede i en med
frodige Nælder gennemvokset Kvasbunke); af de 4 Æg, som jeg
19 Juni saa i Reden, kom der nogle Dage efter — Datoen har
jeg desværre ikke optegnet — 4 Unger, men da jeg 4 Juli om
Aftenen kiggede ned i Reden, fandt jeg denne fuldstændig gennem-
blødt af Regn og alle Ungerne, hvoraf den ene allerede var halv-
fortæret af nogle Aadselgravere, døde, uagtet de paa det Tids-
punkt vare temmelig store og delvis forsynede med Fjer. Det
var et vemodigt Syn at iagttage dette af Livets Modgang saa
haardt prøvede Ægtepar Resten af Sommeren hoppe tavst og
forknyt omkring — i Modsætning til det første Par, der var i
travl Beskæftigelse med at introducere deres 5 Unger, der
forlængst havde forladt deres snævre Barndomshjem inde under
den visne Slaaenbusk, i den store, store Verden!

I de følgende Dage fandt jeg nu Masser af Smaafuglereder
ødelagte enten af Regnen eller af den føromtalte trerebede Mers-
sejlskuling. — Det vilde være at stille for stort et Krav til
Læsernes Taalmodighed og iøvrigt ogsaa uden nævneværdig
Interesse, om jeg her vilde fremkomme med en specificeret
Liste over samtlige sørgelige Fund, der jo for største Delen
vilde indeholde Navne paa saa talrigt ynglende Fugle som:
Havesangere (Sylvia hortensis). Tornsangere (Sylvia cinereaj,
Gulspurve (Emberiza citrinellaj og Tornirisker, og vil derfor
indskrænke mig til at anføre — dog med Forbigaaelse af Datoer
— enkelte af disse Fund, som formentlig kunne have nogen
Interesse: En Gulspurverede med 2 Æg og 1 Gøgeæg (Ciiciilus
canonisj (Reden fuldstændig gennemblødt), en Solsorterede (Tiirdus
menitaj, anbragt dybt nede i en Kvasbunke, med 5 Æg, der
næsten svømmede i Vand (for Oologer er dette Kuld interessant
ved Æggenes højst forskellige Størrelse, nemlig: 35 X 22, 34 X 22,

40

32 X 21, 30 X 20, 30 X 20 mm.), 2 Rorsangerreder (Acroce-
phaliis arundinaceus) : 5 + 5 Æg v^Æggene i den ene vare »regnede
fast« til Redematerialet), 2 Grøniriskreder (Ligininus chlorisj (6 + 1
Æg), en Tornsangerrede med 4 Æg og et Gogeæg (Reden an-
bragt mod Syd -Vest mellem Nælder — var af Blæsten dreiet
saa meget paa Skraa, at Æggene vare paa Nippet til at falde
ud), 2 Bastardnattergalereder (Hypolais icterinaj . begge gennem-
vædede og tildels opløste af Regnen; den ene var nyopført, den
anden, der indeholdt 5 døde Unger, sad ca. 2 Alen nede i en
tæt Hasselhæk i min Have: en Træpiberrede (Anthus arboreiisj
med 5 rodlige af Regnen skjoldede Æg; 2 Sumpsangerreder
(Acrocephahis palustris), den ene fuldstændig endevendt af Blæsten;
ved Foden af de tørre Nældestængler, hvortil Reden havde været
fastgjort, laa de 3 Unger døde, den anden, der fandtes ca. 1 Alen
nede i et tæt Hindbærparti, indeholdt 4 ihjelregnede Unger og
1 surt Æg. en gennemblødt og tildels ituregnet Sivsangerrede
traf jeg i en Rugmark (!1) med 5 forladte Æg o. s. v.

De overdækkede Reder, der jo tilmed som oftest ere byggede
umiddelbart paa Jorden, klarede sig selvfølgelig bedre: saaledes
fandt jeg i 3 Lovsangerreder ( Phyllopseustes trochilusj, hvor der
netop paa den kritiske Dag var spæde Unger (andet Kuld), disse
i bedste Velgaaende og iagttog et fjerde Par made Unger, uden
at det dog var mig muligt at opdage Reden.

Da Regnen i nævnte Døgn i Følge Met. Instituts Nedbørs-
tabel nærmest maa betegnes som Landeregn, kan man des-
værre heraf slutte, at ovenstaaende triste Iagttagelser ikke have
været ejendommelige for mit Revier, men lige saa godt kunde
have været gjorte i de fleste andre Dele af Landet.

Som Følge af al denne Forstyrrelse fandtes der i Aar ual-
mindelig mange sene Kuld, endnu i Slutningen af Juli traf
jeg adskillige Reder med friske Æg (deriblandt en Havesanger-
rede (Sylvia hortensis), der foruden et af Fuglenes egne Æg
indeholdt et Gøgeæg), og jeg fik her Lejlighed til at gøre
den højst interessante Iagttagelse, at ikke faa Smaafugle, kloge
af Skade, denne Gang havde anbragt deres Reder ualmindelig
godt dækkede: navnhg mindes jeg en Gulspurverede, bygget
umiddelbart under et, mod Jorden bøjet, stort Skræppeblad,
hvis Yderkanter vare opadhvælvede — kort sagt: en Vandrende
efter alle Kunstens Regler: Skønt jeg har fundet Hundreder af
denne Fugls Reder, er det første Gang. at jeg har set den træfife

41

en saadan Sikkerhedsforanstaltning, thi ingen skal faa mig til
at tro, at det var et Tilfælde: det er da saa et af dem, der
ser ud som — en Tanke!

Sluttelig skal jeg bemærke, at da jeg i Sommer kun har
færdedes meget lidt paa aaben Mark, ere mine Iagttagelser
over de Fugle, der fortrinsvis yngle her, for faa og overfladiske
til at der deraf kan drages nogen berettiget Slutning; af Korn-
lærkereder (Emberiza miliariaj har jeg saaledes kun truffet 3,
hvoraf Æggene (3) i den ene vare fuldstændig jordslaaede og
selvfølgelig forladte. — Af 4 Agerhønsereder (Perdix cinerea) kom
der kun Kyllinger af den ene (18 Æg); i de 3 andre (20, 12 og
20 Æg) vare de forladte — for de to Reders Vedkommende
meget rugede — Æg mere eller mindre oversprøjtede med den af
Regnen opblødte Jord. Da jeg midt i Yngletiden har »stødt«
ikke saa faa ensomme Par paa forskellige langt fra hinanden
liggende Steder (hvilket lader formode, at lige saa mange Reder
ere blevne ødelagte), da endvidere Tallet paa de Høns, jeg i
Efteraaret har set hænge udenfor Vildthandlernes Vinduer i
København, kun — i Modsætning til tidligere Aar ■ — har været
saare sparsomt, og jeg endelig dertil føjer den Kendsgærning,
at de Jagttasker, jeg har haft Lejlighed til at kigge i hos ad-
skillige Jægere, der vare »for Hjemgaaende«, have været kemisk
tomme for Agerhøns, — saa ligger den Antagelse jo meget nær,
at den fugtige Sommer ogsaa indenfor disse Fugles Rækker har
anrettet en ikke ubetydelig Ødelæggelse.

OM DRÆBTE ROVFUGLE FRA EN LILLE DANSK 0.

AF

HERLUF ^YIXGE.

Et Selskab Jægere havde i 1907 lejet Jagten paa en af vore
mindste afsides liggende Øer, og som man plejer at gjøre det
allevegne i Landet og i alle vore Nabolande, havde man udlovet
og betalt Skydepenge for dræbte Rovfugle. Fødderne af de Rov-
fugle, der vare dræbte i Aarets første Halvdel, særlig paa Trækket
om Foraaret, ere nylig tilstillede mig.

Der er spildt et uh^^re Stof, der kunde have oplyst om Rov-
fuglene og deres Liv, eller rettere deres Død, hos os. I mange
Aar er der vel fra en stor Del af Landets Herregaarde meddelt

42

Skydelister over dræbte Rovfugle; men oftest nævnes Rovfuglene
med fælles Navne som Høge, Falke, Ugler eller lignende; op-
gives der Artnavne, er der ingen, der kan indestaa for deres
Rigtighed; det er ofte erfaret, at Jægernes Art-Kundskab er saa
som saa, og en Del Omskrivninger bruges øjensj^nlig for at
dække over Ulovligheder. Den, der kjender vore Rovfugle, kan
sige sig selv, at Hovedmængden af de Rovfugle , der dræbes her,
er Musevaager, Hvepsevaager og Spurvehøge; men den Kund-
skab er ikke tilstrækkelig. Skydelisterne give i de meget store
Træk et Billede af den umaadelige Ødelæggelse, der er gaaet
for sig; men til at oplyse om de enkelte Arter ere de ubruge-
lige. Ingen af Jægernes Kreds, der dog skal omfatte Natur-
venner, har endnu fundet paa, at der her var noget, hvormed der
burde holdes Øje, og hvorfor der burde gjøres Rede.

For at nævne et bestemt Tilfælde: Udryddelsen af Glenten,
en af Naturens herligste Skabninger, have Jægerne paa Sam-
vittigheden. En Glente i Skyerne hørte til de aarlige Foraars-
tegn endnu i 70erne i forrige Hundredaar; i vore Skove byggede
Arten ret almindelig, og ingen mærkede Skade deraf. Nu er
den borte; Jægerne have dræbt den med Bøsse og Gift. Hvor-
mange der ere dræbte, hvor talrig den har været, hvornaar Ud-
ryddelsen er sket, derom vides intet nærmere. Som Minde om
dens Tilstedeværelse i Landet foreligger kun nogle faa Opteg-
nelser og nogle Skind og Skeletter, neppe engang tilstrækkeligt
til helt at oplyse om den danske Glentes Lighed eller UHghed
med Glenterne i vore Nabolande. Zoologisk Museum kan med
Rette dadles, fordi det ikke bedre, end sket er, har søgt at
drage nogen Nytte af Nedskydningen; til Undskyldning er kun
at sige, at Udryddelsen er kommen overraskende hurtig, og at
det ikke var tillokkende at arbejde sammen med Mænd, hvis
Færd man fordømte.

Endelig er der engang blevet Lejlighed til at faa et Indblik
i en Skydeliste. De Rovfugle, der dræbtes paa den lille 0 i
det første Halvaar af 1907, vare følgende 417:

10 Taarnfalke (Falco tinnnnciiliis),
58 Musevaager (Biiteo viilgarisj,
2 Vintermusevaager (Buteo lagopus),
1 Blaa Kjærhøg (Circiis cyanens),
339 Spurvehøge (Accipiter nisnsj.

43

6 Mose- Horn ugler fOtiis hrachijotusj,
1 Skov- Hornugle (Otiis vulgaris).

Fortegnelsen viser, at der gaar et stort Træk af Rovfugle
hen over Øen; det er ikke paa ethvert Sted i Landet, at man
i Løbet af et Foraar kan dræbe 339 Spurvehøge o. s. v. Øen
virker øjensynlig tiltrækkende som en Slags Bro over Vandet
og som Hvilested og samler Fuglene fra vid Omkreds. De
fleste af de dræbte skulle være skudte, naar de paa deres lange
Vandring have søgt Hvile i en lille Skov paa Øen; 84 af dem
ere skudte paa en enkelt Dag i første Halvdel af April ; det har
været en af de store Vandredage. Der er her i det smaa sket,
hvad der i det store sker for hele Landet: de Rovfugle, der i
Yngletiden ere spredte over den store svensk-norske Halvø,
drage for største Delen For- og Efteraar hen over det lille Dan-
mark. Derfra skriver sig Muligheden for de høje Tal i Herre-
gaardenes Skydelister. At Fuglene maa bede en og anden Gang
paa Rejsen, er klart nok; men mange af de Fugle, der ere
skudte hos os, vilde neppe have rørt Danmarks Jord, hvis de
ikke ved Lokkemidler og Magt vare bragte herned.

En Skydeliste fra samme Sted fra tidligere Tid vilde sikkert
have haft et noget andet Indhold. Det er paafaldende, at større
Rovfugle nu mangle; ingen Ørn eller Glente, ingen Duehøg eller
Vandrefalk er kommen med. Grunden er sikkert, at alle de
store Rovfugle allerede ere saa godt som borte; nu stræber man
saa meget mere efter de smaa. At Lærkefalk og Hvepsevaage
heller ikke findes paa Listen, skyldes vist, at de vandre saa
sent paa Foraaret, at man ikke har ventet dem og ikke været
rede til at modtage dem.

I Fortegnelsen findes ikke en eneste af de Arter, som Jægerne
have nogen Grund til at frygte som Medbejlere til Byttet. Alle
de dræble Rovfugle ere for Jagten ligegyldige, for Landbruget
nyttige Arter. Spurvehøgens Føde er hos os overvejende netop
Spurve; lod man Naturen raade og Spurvehøgen leve, kunde
Landmændene spare sig deres Bekymringer over Spurvenes
Mængde og deres Overvejelser over, hvorvidt man ved Penge
skal se at lokke Folk til at ødelægge Spurvene. Musefangere
af høj Rang ere Taarnfalk, Musevaager og Kjærhøge; Muse-
vaagerne ere da ogsaa af den Grund efter Loven fredlyste hos
os det meste af Aaret, og Taarnfalk og Kjærhøge burde være

44

det; selv i den tyske Jagtlov, der ellers er ret glubsk mod
DjTene, er Taarnfalken fredet. Bedre levende Musefælder end
Uglerne kunne ikke tænkes; fornuftigvis har da vor Jagtlov
givet Uglerne Fred ligesom Musevaagerne. Kort sagt, Skyde-
listen ser, i denne Sammenhæng, ganske molboisk ud.

Til vor Jagtlov har der ikke været taget Hensyn; man
har her, som andre Steder, dræbt, hvad man selv fandt for
godt at dræbe. Musevaager og Ugler ere hos os fredede fra
] Februar til 16 September; i hvert Fald for den allerstørste
Dels Vedkommende maa de være skudte i Fredningstiden. Værre
endnu er det, at der er betalt Skydepenge for de ulovlig dræbte
Fugle; man har lokket Folk til at overtræde Loven.

Til Dyrenes Ret har Hensynet været lige saa lille, nemlig
slet intet. Der er ikke Gnist af Retfærdighed i den Modtagelse,
de vandrende Fugle have faaet. Det kan gjerne være, at en
eller anden af de forbiflyvende Rovfugle har ladet sig friste til
at gjøre Jagt paa Agerhøns, der have vist sig altfor aabenlyst;
men derfor var der ingen Grund til at tage dens Liv, end
mindre til at dræbe Hundreder af andre Fugle, der ikke have
tænkt paa at gaa Jægerne ivejen. Sine Høns vilde man tjene
bedre ved at sørge for tilstrækkeligt Ly for dem.

Endelig giver Skydelisten fra den lille 0 en Prøve paa Jæ-
gernes Evne til at kjende Rovfugle. Den Liste, der er forelagt
for og godkjendt af Jagtselskabet, og hvorefter Skydepenge
ere udbetalte, ser saaledes ud: »56 Hvepsevaager, 4 Norske
Vaager, 6 Kjærhøge, 312 Spurvehøge, 36 Taarnfalke, 10 andre
Falke, 8 Ugler, ialt 432 Stkr.« (noget Svind i Bunken af af-
skaarne Fødder maa da være sket, inden jeg fik* dem). De al-
mindelige Musevaager ere altsaa opførte som Hvepsevaager; af
Spurvehøgene maa adskillige have gaaet for Kjærhøge, Taarn-
falke og andre Falke; Mose- Hornugle og Skov- Hornugle ere
Ugler og ikke andet. Nogle af Fejlbestemmelserne ere vel kun
Tegn paa Ukyndighed. At Musevaagerne ere omdannede til
Hvepsevaager er dog maaske snarest et lille Tegn paa Und-
seelse; de Herrer, der have været paa Jagt efter Skydepenge,
have maaske vidst, at Musevaagen var fredet; men de have op-
daget et lille Hul i Jagtloven, hvorigjennem de kunde smutte for
at redde Pengene; vist ved en ren Forglemmelse er Hvepse-
vaagen i Jagtloven ikke opført blandt de fredlyste Fugle. Alt
i alt faar man indprentet: Stol ikke paa Jægernes Skydelister.

45

Hvad der er sket paa den lille 0 i 1907, er det samme, der
aarlig sker Landet over og i mange Aar er sket, særlig efter at
der er dannet Foreninger med det Formaal at udrydde, eller
som det nu med et andet Ord skal hedde: bekæmpe. Rovfuglene.
Rundt om gjelder den samme blinde Forfølgelse og den samme
Lovløshed.

Det er paa Tide, at Jægerne tænke lidt over, hvad det er,
de ere ifærd med. Det er for galt, at en væsenlig Del af vor
Fugleverden skal udslettes for deres Skyld. Var dét kun sandt,
hvad nogle af Jægerne sige, at ingen ønsker at udrydde! Men
de kunne ikke vente, at man skal tro dem, førend deres
Handlinger stemme med deres Ord.

Særlig stygt er det, at Ødelæggelsen væsenlig drives for Mor-
skab, for Sport. At hidlokke Rovfugle ved Hjelp af en lænket
Ugle og skyde dem fra et Baghold , at lure paa dem og skyde
dem paa deres Hvilesteder, at skyde dem paa Reden, at opstille
Pælesaxe for dem, at udlægge forgiftede Aadsler for dem, og
forskjellige andre djævelske Paafund høre til Jægernes Forlystelser.

28/io 1907.

VANDRIXEN, RALLUS AQUATICUS L.,
NY FOR GRØNLAND.

AF

E. LEHN SCHIØLER.

Dr. H. Deichmann i Julianehaab^ var saa venlig at sende
mig en Vandrixe, Rallus aqiiaticiis L. i Oktober Maaned 1906.
Fuglen er ny for den grønlandske Fauna, og da jeg modtog
Eksemplaret fra Dr. Deichmann, troede jeg, at dette var det
første; men da jeg omtalte Sagen til Dr. Helms, erfarede jeg, at
han allerede et Par Aar før havde faaet Arten fra Østgrønland.

Fuglens nærmeste Hjemstavn er Island, hvor den skal være
Standfugl; B. Hantzsch betvivler (Beitrag zur Kenntnis der Vogel-
welt Islands. Berlin 1905, pag. 223 — 224), at dette gælder alle
Individer, og den er ganske vist truffen om Efteraaret i Træk-
tiden baade paa Vestmanna -Øerne og paa Færøerne, hvor den
iflg. Knud Andersen ikke yngler, saa det er vel muhgt, at nogle
undertiden trække bort. Til Færøerne kunde den maaske

' Nu i Holsteinsborg.

46

ogsaa være naaet fra Norge, hvor den iflg Collett yngler op til
64°. (Mindre Medd. vedr. Norges Fuglefauna 1881—92).

Paa Jan Mayen skal den være fanget en Gang.

Dr. Hehns's Eksemplar er fundet døende i Omegnen af Kap
Dan i Efteraaret 1902 og nedsendt af Johan Petersen i Ang-
magsalik. Den er ikke kønsbestemt, men synes efter Ydret at
dømme at \ære en Hun; en ung Fugl er det, med tykke Hælled
og Rester af Ungfuglens Dragt paa Bryst og Bug.

Fuglen fra Julianehaab er ogsaa ung; heller ikke den er
kønsbestemt, men er vist, ligeledes efter Ydret at dømme, en Han.

MINDRE MEDDELELSER.

EN UDFLUGT TIL ROSKILDE FJORD FOR 18 AAR SIDEN.
Maaske det kunde interessere en og anden at høre lidt om,
hvorledes Fuglelivet paa »Svineholmen« i Roskilde Fjord for-
mede sig for 18 Aar siden; det var jo den Holm, som blev
grundigst undersøgt under Foreningsudflugten i 1907, og der
viser sig at være ikke saa lidt Forskel paa Fuglelivet den Gang
og nu. — Turen blev foretaget 3 Juli 1889, altsaa omtrent paa
samme Aarstid som Udflugten i 1907; min Ledsager var nu-
værende Overlæge Stein paa Skørping Sanatorium. Beskrivelsen
er taget væsentlig ordret ud af min Dagbog for 1889: »Kl. 12
roede vi fra Bidstrup Parcelgaard ud til en lille græsbevokset
Holm, Svineholmen, ude i Fjorden ikke 1000 Alen fra Land.
Paa Vejen derover vedblev en gammel Gravand (Tadorna cornuia)
at kredse omkring Baaden ; Magen eller Ællinger saas ikke. Da
vi kom til Holmen, rejste sig straks en Mængde Terner og
Maager skrigende over os; af Terner var den almindeligste
Dvergternen (Sterna minuta) , der med sin lynsnare Flugt i
smaa korte Vendinger snart fo'r om i Luften, snart satte sig
paa Jorden, dels paa smaa Pynter ud i F'jorden, dels paa den
lerede Bund af en for Øjeblikket udtømt Sø, der indtager en
stor Del af Øen; udfløjne Unger af den saas allevegne, med et
rundt Tal saa vi vel 100 ialt. Meget mindre talrig var den
alm. Terne (Sterna hinindo), der dog jævnlig lod sit hæse ejen-
dommelige Skrig høre, idel den stod stille over os i Luften ; af
dens Unger fandt vi over 10, de fleste næsten flj^v færdige ; de
laa og gemte sig i smaa Fordybninger i Græsset, men løb dog

47

ret ubekymret, naar vi satte dem, efterat have taget dem op;
enkelte af dem sejlede langt ud i Fjorden øjensynlig uden Tanke
om at vende tilbage; af gamle Terner saa vi vel hen ved 30.
Hættemaager (Lams ridihundiis) kredsede ligeledes om os med
deres Latter og korte Skrig, i Begyndelsen tæt over vore Hoveder,
men derpaa stigende højt tilvejrs; ingen Unger saas og kun 1
Rede med Æg; ialt saas 40 — 50 Hættemaager. Enkelte gamle
Stormmaager (Lams caniisj, vel ialt 7 — 8, kom af og til flyvende
over Øen. I det Kor, der hilste os, da vi nærmede os Øen, var
Rødbenens (Totanus calidris) Stemme en af de mest fremtræ-
dende. I stort Tal fløj de skrigende om os, men slog sig dog
til Ro og satte sig rundtom ved Strandkanten, navnlig paa smaa
Pynter; i Græsset fangede vi en Dununge, der laa og gemte sig
i et Hul. Paa en Pynt, der gik 5 — 6 Alen ud i Vandet, sad et
helt lille Selskab paa mindst 20 Stykker; en Del fløj efter-
haanden , som vi nærmede os; tidsidst sad kun tilbage 2 — 3
gamle og 6^ — 7 næppe fuldvoksne eller kun halvvoksne Unger;
da vi vare lige i Nærheden, tog de fremmeligste af Ungerne
møjsommelig Flugten og fløj baskende med Vingerne et lille
Stykke hen paa Holmen; to derimod, som vare for smaa til at
flyve, svømmede i smuk Enighed ud i Stranden og roede
temmelig hurtig afsted og tabtes snart af Syne; en tredie svøm-
mede ogsaa ud, men kom snart tilbage til Holmen. En næppe
flyvefærdig Unge af Præstekraven (Ægialitis hiaticula) fandtes
ogsaa blandt Rødbenene, den eneste Unge, vi saa; ellers var
der nok af de voksne Fugle, navnlig inde i den udtørrede Sø
midt paa Holmen fandtes de i temmelig stort Tal; vi saa mindst
20, I Fugleskaren, som vi saa ved vor Ankomst, var ogsaa en-
kelte Viber (Vanelhis cristaiiis) , men der saas kun 2—3 gamle
Fugle; derimod fangede vi 3 — 4 halvvoksne Unger, der løb om
i Græsset. Af Spurvefugle saa vi Hvid Vipstjert (Motacilla alhaj,
af hvilke en halv Snes Stykker løb om paa Søbunden midt paa
Øen, og af hvilken vi ogsaa fandt en Rede; endvidere sang en-
kelte Lærker (Alaiida arvensis) paa Holmen. — Paa en lille
Rotur over mod Bognæs Skov saas endvidere en Hejre (Ardea
cinerea), 2 Strandskader (Hæmatopiis ostreologusj , nogle Graa-
ænder (Anas boscasj og Spidsænder (Anas acutaj. O. H.

POMERANTSFUGL, EUDROMIAS MORINELLUS. Den 1
December 1907 skød jeg en ung Fugl i Uglvig, V2 Mil Øst for

48

Esbjerg. Den opholdt sig paa en Brakmark og var ikke i Sel-
skab med andre Fugle. En Undersøgelse af Fuglen, foretagen
af Hr. E. Lehn Schiøler, viste, at det var en ca. 5 Maaneder
gammel Hun. Vejret var stærkt taaget med svag SSØ Vind.

BOMLÆRKE, EMBERIZA MILIARIA. I Uglvig ved Esbjerg
fandt jeg den 3 November 1907 en forladt Rede indeholdende
3 Æg. Den fandtes paa Havrestub og var anbragt i en
lille Fordybning i Jorden. Æggene, der ikke havde været
rugede, var begyndt at gaa i Forraadnelse, men i deres Ydre
vai* intet at bemærke; Farverne var ikke i mindste Maade af-
blegede. Det er sandsynligt, at de er lagt i første Uge af Oktober,
idet Havren paa det Tidspunkt blev afhøstet.

Esbjerg, 6 Decbr. 1907. M. KLINGE.

FRA ANDRE TIDSSKRIFTER.

Da det muligvis vil interessere nogle af vore Læsere at følge
den videre Gang i Diskussionen mellem Jægere og Ornithologer,
hidsættes nedenstaaende fra »Dansk Jagttidende«.

I Septembernummeret af nævnte Blad havde Redaktionen til
Hr. E. Lehn Schiølers Henvendelse til Baron Rosenkrantz knyttet
følgende Bemærkninger:

Da foranstaaende Skrivelse er rettet til Hr. Baron Rosenkrantz,
som formentlig selv vil svare, kunne vi nøjes med nu at give den
nogle faa redaktionelle Bemærkninger med paa Vejen til den rette
Adressat.

Vi Jægere ere ifølge vore Vilkaar i Reglen praktiske Folk. men
have dog en temmelig udpræget Sands for at trænge tilbunds i alt,
hvad der angaar vor Gerning. Derfor ere vi baade taknemmelige
og lydhøre, naar Videnskaben taler til os, og ganske særdeles naar
dens Sprog er populært og urbant, som nu Hr. Lehn Schiølers.
Luidlertid føle vi os lidt skuffede, naar vi paa Omraader, hvor vi
selv have Erfaringer i talrig Mængde, møde en Teori, der ganske
strider mod disse. Thi hvad er vel Videnskab egentlig andet end
Kvintessentsen af Undersøgelser og Erfaringer, samlet med alsidigt
Syn for Fænomenerne? I alt Fald kan denne Definition maaske
passe nogenlunde paa Naturvidenskaben.

Vi blive altsaa lidt skuffede ved at se Hr. L. S. paa Grundlag af
amerikanske og egne Maveundersøgelser opstille den Teori, at de
aller fleste Rovfugle ere ganske og nogle af dem, vi anse for de
værste, næsten uskadelige for vore og Landbrugets Interesser.
Hvorfor vil Hr. L. S. holde sig til Maveundersøgelserne alene og
borteliminere Jægernes Erfaringer? Det forekommer os, at han

49

derved helt glemmer en betydningsfuld Oplysningskllde, og at hans
Slutninger følgelig blive ensidige og uvidenskabelige.

Men Hr. L. S. er aabenbart Videnskabsmand og vil derfor i Frem-
tiden skænke den jagtlige Literatur mere Opmærksomhed. Til
Gengæld kunde vi Jægere maaske saa lære noget af Maveunder-
søgelserne, lidt mere Respekt for den Kendsgerning, at Rovfuglene
ikke ere absolut skadelige, men at de tværtimod i Reglen have
noget paa Kreditsiden. Lad os tage et Eksempel , som Hr. L. S.
selv fremhæver. Vi vide af egen Erfaring, at man, naar den rød-
brune Kjærhøg har Unger, kan gaa til dens Rede i Rørholmene
efter Næsen, og at det, der udbreder den raadne Stank, er en Krans
af mere eller mindre renpillede Rester af Blishøne- og Lappedykker-
kyllinger og Graaandeællinger; men nu vide vi ogsaa, at den i den
øvrige Del af Aaret væsentlig ernærer sig af Mus, Insekter, Frøer
og lignende, og kunne saaledes afveje dens Fortjenester.

Forsoningen mellem Maveundersøgelser og Jægererfaring ligger
forresten rimeligvis deri, at Sektionerne ikke ere gennemførte Aaret
rundt og navnlig ikke i den Tid, da baade Rovfugle og andre Fugle
og Dyr yngle, og da er det netop, at Rovvildtet er skadeligst i den
Betj^dning, Jægere tage Ordet.

Men det er rigtignok nødvendigt at akcentuere, at det er i vor
Betydning af Ordet; thi vore Videnskabsmænd synes at behandle
Vildt og Smaafugle lidt mere en bagatelle, end det stemmer med
vore Begreber. Hr. L. S. finder f. Eks., at det er Føleri, at have
Medlidenhed med den Yngel, der maa omkomme, naar Forsørgerne
tages bort af Rovfuglene. Det er saa Krigens Gang, siger han.
Det var nok forøvrigt Kong David, der brugte denne Vending, da
han havde sat Urias paa en lidt udsat Post og modtog Melding om
Udfaldet af denne kgl. Handling. Dog lige meget med Frasens Op-
rindelse. Det er Krigens Gang, og vi Jægere mangle vel Viden-
skabsmandens ophøjede, kolde Tilskuerro, men vi kunne jo ikke
selv lægge en Alen til vor Vækst, og maa derfor holde os til Jorden
med jordbundet Øje for Glæde og Sorg, Helsen og Lidelse.

Et have vi imidlertid tilfælles, at vi ikke ville have Rovfuglene
udryddede, og foruden videnskabelige og æstetiske Grunde samt de
praktiske, Hr. L. S. selv anfører, betænke vi os ikke paa at forsyne
ham med et Par andre. Rovfuglene gøre Nytte ved at borttage
syge og smittefarlige Individer blandt de Arter, der tjene dem til
Føde, og uden dem vilde den bedste Part af vor Jagt tabe sin
Tone og miste sin Charme. Alt Vildt, som vi jage med staaende
Hunde, vilde holde op at trykke.

Hvad vi ønske, er at indskrænke Rovvildtets Tal, saaledes at
det ikke kommer til at gøre mere Skade end Gavn, og her maa vi
distingvere.

Vi have 20 — 30 Fasanerier her i Landet og 100 eller højst 200
Gaarde og Godser, hvor der lægges an paa intensiv Jagt, og vi
sætte Pris paa disse Centrer, fordi Vildtet fra dem breder sig til
alle Sider og fordi de ere rene Skoler i Vildtpleje. Om dem maa

4

50

der føres en noget hensynsløs Krig mod alle Vildtets Fjender, da
de ellers slet ikke kunde eksistere.

Men vi have udenfor 16—17,000^ Herregaarde, 80,000 Bønder-
gaarde, alle Huse med Jord, Statsskove, Plantager, Heder, Klitter og
Kær, hvor der kun findes en jævn eller tarvelig Bestand af Vildt,
og paa en stor Del af dette Terræn, den aller største, drives der
slet ingen systematisk Forfølgelse af Rovfuglene, saa lidt som man
der ved, hvad Jagthusholdning er.

Er det da ikke noget nærsynet altid at have Øjnene fæstede paa
Centrerne med det forholdsvis lille Omraade, og lade det store ude
af Betragtning.

Hvis man tror, at Jagtforeningens Udbetaling af Præmier har
nogen altødelæggende Betydning i Spørgsmaalet, er dette en stor
Fejltagelse. Der udbetales af Foreningen 3—400 Kroner aarligt i
Præmier, altsaa for 100 å 125 Rovfugle, og af disse indkomme de
aller fleste fra Godserne med den intensive Jagthusholdning og i
Træktiden. Præmieringens Nytte eller Skadelighed kan naturligvis
drøftes for den enkelte Arts Vedkommende, det er ovenikøbet al-
deles rigtigt, at det sker, og at man har Øjnene godt med sig, for
ikke at komme til at gaa for vidt.

En Revision vilde maaske føre til, at den blaa og den graa —
ikke den rødbrune Kjærhøg endnu — bleve strøgne af Præmie-
listen. Det tro vi, idet den blaa Kjærhøg vistnok omtrent ude-
lukkende lever af Mus, Frøer, Insekter o. lign., og den graa er saa
sjælden, at den praktisk talt er uskadelig. Men saa burde rigtignok
Spurvehøgen udfylde den ledige Plads; thi den nøjes ikke med
Smaafugle, som forøvrigt spille en stor Rolle ved andet end deres
Sang, idet de ere i høj Grad gavnlige for Landbruget som Konsu-
menter af Ukrudtsfrø, Larver og Insekter; men den tager ogsaa en
Mængde Agerhøns, tamme Duer og Ringduer, hvilket ikke er und-
gaaet nogen Jægers Opmærksomhed. Ringduerne fik det visselig
være med; thi af dem er der, som Hr. L. S. bemærker, blevet for
mange, men man kan ikke holde Høge nok til at stemme op for
Overproduktionen, hvis der ikke skal gaa for meget med.

Af straks nævnte Grund skulle vi hermed, i alt Fald foreløbig,
afslutte vore Modbemærkninger. Red.

I Jagttidendes Oktobernumer fandtes under Overskriften »I Rov-
fuglesagen« følgende:

Herr Redaktør!

Maa jeg — selv med Fare for at skuffe Dem yderligere — bede
om Plads for endnu et Par Bemærkninger i Rovfuglesagen.

Det af mig citerede amerikanske Arbejde er ingenlunde gaaet
ensidigt til Værks i sine Maveundersøgelser. Under hver Art er
omhyggeligt gjort Rede for hver enkelt Fugl, dens Maveindhold og
Datoen, paa hvilken den er dræbt; der findes Fugle fra alle Aarets

^ Formodentlig en Trykfejl; der findes ca. 2000 større Gaarde her i
Landet. O. Helm s.

51

Maaneder. Af de af mig undersøgte rødbrune Kærhøge ere de 4
fra Yngletiden (^^/s, -^/e, Ve og ^/e); Resten fra Efteraarsmaanederne,
og som sagt, ingen af dem indeholdt Fugl. Det er ganske rigtigt,
at Kærhøgen ofte fodrer sine Unger med Afkom af Ænder og Blis-
høns, særlig af de sidste, og det saa ofte beklagede Fænomen, at
disse tage saa stærkt til i Antal, har sikkert sin Grund i Kærhøgens
Aftagen. Nu mene Jægere, at Blishønsene fordrive Ænderne og spise
deres Æg, og saa forfølge de Blishønsene, ødelægge deres Reder
o. s. V. — En ren Misforstaaelse!

Ganske vist er jeg selv nærsynet, men ser maaske dog, naar jeg
er ude, lige saa meget eller mere end mangen anden ; naar man er
Jæger, er det godt at have en fin Næse og et skarpt Øje, men det
er en bekendt Sag, at Langsynede ofte have meget ondt ved at se
det, som ligger lige for.

Jeg synes saaledes, at Deres Blik paa Dyrebeskyttelsesforenin-
gerne og Videnskabsmændene er lidt for langsynet.

Dyrebeskyttelsesforeningerne ville — saa vidt muligt — beskytte
D3'rene mod Overgreb og hjærteløs Behandling fra Menneskenes
Side; de ville næppe blande sig i Dyrs Behandling af Dyr.

Vi andre ville helst se Naturen, som den er, og kunne derfor
godt føle for de lidende Smaa, hvis Forsørger har funden sin Død
i Rovfugleklo, men ikke mere for disse end for Rovfugleungerne,
hvis Forsørger er falden for Jægerhaand.

Den Betragtning ligger ogsaa ganske nær, at Rovfuglen, der
spiser en anden Fugl, intet som helst andet gør end De og jeg,
naar vi spise Lammesteg og Bøf; men Jægerne — de drive Jagten
for deres Fornøjelse. Herimod vil jeg i og for sig intet indvende,
men jeg kan ikke tro, at det for denne Fornøjelses Skyld skulde
være nødvendigt at >indskrænke< Rovfuglenes Tal saa stærkt, som
sket er. Vi beroliges jo nok noget af baade Deres og Baron Rosen-
krantz's Udtalelser, men, som før sagt, i Dansk Jagtforenings Pro-
gram staar der virkelig ikke »indskrænke«, men udrydde.

At det ene Dyr spiser det andet, er en gammel, kendt Sag, og
Naturen forbedres ikke ved de voldsomme Indgreb af Menneske-
haand; vi mene stadig med Kong David, at saadan er Krigens Gang,
uden dog — som han — at have skumle Bagtanker mod Fru Bathseba
Uria født Eliamsdatter. (2den Samuels Bog 11 Kap. 3 .

Den 8. Oktober 1907. Deres ærbødige

E. LEHN SCHIØLER.

Hr. Lehn Schiøler er en flink Mand at diskutere med, thi han
kan baade turnere og returnere en Spøg. Man kan ogsaa hos ham
opnaa en Indrømmelse. Nu fodrer den rødbrune Kærhøg jo trods
Maveundersøgelserne ofte sin Yngel med Afkom af Ænder og Blis-
høns, og hvis vi fortsatte Debatten, vilde det uden al Tvivl ogsaa
vise sig, at det var Hr. L. S. vel bekendt, at de fleste af vore »uskade-
lige« Rovfugle, f. Eks. Natugler, Musvaager og mindre Falke mere
individuelt kunne komme i Tanke om at anrette store Ødelæggelser,

4*

52

saa at det er fuldt berettiget at værge sig overfor et saadant Individ.
Hr. L. S. er altsaa mere bekendt med Jagtliteraturen, end det frem-
gik af hans første Indlæg, og det er det os en Fornøjelse at konstatere.

Men det er fra nogle aparte Jægere, han har sine mere private
Oplysninger, fra dem, der rose sig af at overtræde Jagtloven, og
fra dem, der tro, at Blishønsene spise Ændernes Æg. Vi have bog-
stavelig talt aldrig hørt den sidste Paastand blive fremsat. Nej,
Blishønsene ere i mange Vande blevne saa talrige, at de tage Pladsen
op for Ænderne, og de ere ufredelige, kivagtige og støjende. Den
mere satte Graaand kan ikke lide dette Selskab, maaske af en
lignende Følelse som den, der i Nordamerikas Sydstater bevæger
den Hvide til at vægre sig ved at være i Stue sammen med
Negere, og den viger Pladsen. Kendsgerningen er fuldt ud konstateret.

Hvad Jagtforeningens Program endelig angaar, saa tror vi nok
at Hr. L. S. har Ret i, at der en Gang har staaet »udrydde«, men
nu har der i mange Aar staaet »bekæmpe«, og netop Rettelsen viser
jo i det mindste, at man har omvendt sig, hvis Hr. L. S. ikke vil
tro, at det andet Ord ligefra først af har været misvisende med
Hensyn til Foreningens Hensigter, og at det er blevet brugt, uden at
man den Gang er bleven opmærksom paa dets Rækkevidde. Red.

Endelig findes i Novembernumeret to Henvendelser; nemlig:
TIL ROVFUGLEDEBATTEN.

Efterat have læst det sidst udkomne Hæfte af »Dansk ornitho-
logisk Forenings Tidsskrift« synes jeg, at de Herrer Ornithologer
med god Samvittighed maa kunne indstille Skydningen.

Da de Herrer nemlig selv i forskellige Artikler dels erkende,
dels direkte eller indirekte oplyse, at de fleste af de Rovfuglearter,
over hvis Forsvinden her fra Landet de have klaget, aldeles ikke
er forsvundne, og at en enkelt, Duehøgen, endog findes ynglende i
større Antal, end f. Eks. undertegnede havde antaget, og da der af
Repræsentanter for Jagtejerne og Jægerne, navnlig af den højtærede
Redaktor af nærværende Blad, er givet dem Forsikringer om, at
der ikke fra disses og navnlig ikke fra Jagtforeningens Side ar-
bejdes paa Udryddelse af nogen af vore Rovfuglearter, kan der
næppe være rimelig Anledning til at fortsætte Angrebene. Jeg vil
derfor haabe, at den polemiske Del af det ovennævnte Tidsskrifts
Indhold snart maa forsvinde til Fordel for den ulige mere tiltalende
og interessante rent faglige Del og til Gavn for det venskabelige
Samarbejde mellem Jægere og Ornithologer, som de førstnævnte
sikkert gennemgaaende ønske.

Jeg har kun Lyst til at gøre et Par Bemærkninger i Anledning
af nogle under den stedfundne Debat fremkomne Udtalelsei.

Af flere, navnlig Redaktøren af »Dansk ornithologisk Tidsskrift«
og Hr. Lehn Schiøler er den Betragtning, at Jagten er »en For-
nøjelse«, eller at Jægerne drive den »for deres Fornøjelse« fremsat
som noget, der skulde have væsentlig Betydning for dens Bedøm-

53

melse, og hvorpaa en vis overlegen og hovmestererende Optræden
overfor Jagtejere og Jægere skulde kunne motiveres.

Denne Karakteristik af Jagten er imidlertid misvisende og ingen-
lunde udtømmende.

Jagten er en integrerende Del af Jord- og Skovejerens Bedrift,
maaske i Reglen ikke af særlig stor økonomisk Betydning, men dog
af nogen; udøver han den selv, kan man gaa ud fra, at dens Ud-
øvelse i Forbindelse med dens Forberedelse gennem en passende
Omsorg for Vildtet tillige for ham er forbunden med Fornøjelse, i
mange Tilfælde med den Fornøjelse, der sættes højest af alle; men
han føler normalt sikkert ogsaa Fornøjelse og Tilfredsstillelse ved
den øvrige til hans Bedrift hørende Virksomhed, og det er ikke let
at indse, hvorledes denne Omstændighed, som dog ellers, og sikkert
med fuld Ret, fremhæves som værende af høj ethisk Værdi, skulde
kunne motivere en nedsættende Dom om Jagten. Er Fornøjelsen
ved denne intensiv, er virkelig den legemlige og sjælelige Anspæn-
delse, det Arbejde, den kræver, det ogsaa.

Overlader Jagtejeren helt eller i enkelte Tilfælde Udøvelsen af
Jagten til en anden, bliver Synspunktet for dennes Vedkommende
ikke væsentlig anderledes.

løvrigt skal jeg ikke komme nærmere ind paa Jagtens økonomiske
Betydning; Jagten kan vel i den Henseende, fornuitig dreven, fuldt
ud maale sig med mangen anden til Land- og Skovbrug knyttet
Biproduktion, og man plejer dog ellers at anse det for at være af
Betydning at udnytte saadanne. Hvis jeg selv undlod at sørge for
min Jagt og gøre mig den nyttig, vilde det medføre et lignende
økonomisk Mindreudbytte af min Ejendom, som om jeg hver Høst
lod 7 å 8 Læs Rug blive staaende uhøstede eller ubjergede paa Marken,
hvilket i ethvert Fald næppe vilde blive anset for god Økonomi.

En Udtalelse af Hr. Lehn Schiøler om, at Anvendelsen af Gift
overfor Rovdyr og Rovfugle forhaabentlig snart vil gaa helt af Brug,
hvilken undertegnede fuldt ud kan tiltræde, har givet Anledning til
en Artikel i sidste Nr. af nærværende Blad, overskrevet »Gift«, som
uanset det ledsagende redaktionelle Forbehold dog synes mig ikke
at burde forblive uden direkte Modsigelse. At en passende Ind-
skrænkning af Rovvildtets Antal ikke skulde kunne naas uden An-
vendelse af Gift, er i Almindelighed et blot Postulat, som trænger
til nærmere Bevis, og for Rævens og Rovfuglenes Vedkommende
efter min mangeaarige Erfaring absolut urigtigt. —

Saavidt mig bekendt benyttes Gift for Tiden ikke af Indehavere
af noget virkeligt Jagtrevier her i Aalborg Amt, hvorimod formentlig
enkelte Personer i Kraft af en uheldig Praksis fra vedkommende
Avtoriteters Side have faaet Tilladelse til dens Benyttelse og ved
Hjælp af samme efterstræbe Ræve paa nogle mindre Ejendoms-
besidderes Ejendomme.

Ejheller er det i de jagtlige Krese, jeg kender, anset for »god
Latin« at skyde til Rovvildt paa ethvert blot muligt Hold, hvorved
efter Forbindelsen i den ommeldte Artikel maa forstaas uden videre

54

Hensyn til, om der er Udsigt til at faa det eller ej; det er tvært
imod ligesaalidt »god Latin« at undlade at levere det Rovvildt som
det øvrige Vildt, man skyder til, og den, der er og ønsker at be-
vare sit Omdømme som en god og besindig Skytte, indretter sig
selvfølgelig herefter. — Jeg har ondt ved at tro, at dette ikke ogsaa
skulde være Tilfældet de fleste andre Steder.

Sluttelig kun et. Jeg læser en Del tysk Jagtliteratur, og den af-
spejler selvfølgelig lignende Meningsuligheder m. H. t. Rovfuglene som
dem, der ligge Jægere og Ornithologer imellem herhjemme; men
jeg har aldrig truffet paa noget, som kunde t3'de paa, at de tyske
Fuglevenner ikke anerkende Jægernes Omsorg for Landets jagtbare
Fugle og Indførelse af nye Jagtfugle som i og for sig gavnlig og
berigende for Landets Fugleverden. Jeg antager derfor, at de se
noget mindre ensidigt og noget mere praktisk paa disse Ting end
vore hjemlige Ornithologer , og det turde vel ikke være utilladeligt
at udtale, at det vistnok i mange Henseender vilde være heldigt,
om disse sidste vilde bestræbe sig for noget lignende. De vilde da
vistnok erkende, at det gør et besynderligt Indtr^^k, at deres Første-
mand, Hr. H. Winge, selv paa et saa nevtralt Gebet som i en For-
tegnelse over Danmarks Fugle ikke kan tilbageholde sin Misbilligelse
af, at Jægerne fodre Agerhøns og Graaænder og indføre saa-
danne til Steder, hvor de sj^nes, at der er for faa af dem, og at
det nærmest er pudsigt, naar den krøltoppede Pelikan opføres paa
Fortegnelsen, fordi der i en eller flere Køkkenmøddinger er fundet
nogle Knogler, der antages at hidrøre fra denne Fugl, medens der
ikke findes Plads for Fasanen, der dog utvivlsomt nu i mange Aar
har holdt sig i fuldkommen vild Tilstand mange Steder her i Landet
i ikke ubetydeligt Antal. —

Vivebrogaard, i Oktober 1907. F. NEERGAARD PETERSEN.

KÆRHOGEN.
Red. har modtaget følgende:
»I Anledning af Diskussionen »I Rovfuglesagen« vil jeg gerne
have Lov til at anføre en Iagttagelse, jeg har gjort. I en lille Sø
— 45 Td. Land, stærkt bevokset med Rør — her paa Ejendommen
opholdt sig tidligere en Mængde rødbrune Kærhøge. I mange Aar,
men særligt i Aarene 1861 og 1865, havde jeg Lejlighed til at iagt-
tage deres Reder. Det førstnævnte Aar kendte jeg 4, det sidste 6
Reder — der var forøvrigt flere — som jeg besøgte ret jævnligt, til
Ungerne fløj, men jeg har aldrig fundet andet end Markmus og
Frøer i Rederne. Saa længe Ungerne vare smaa, fandtes intet Op-
lag af Føde, men efterhaanden som Ungerne bleve større, udtraadtes
Reden, og i den ene Side af denne fandtes næsten altid et Oplag
af Føde, og Musene vare hyppigst stablede i prisværdig Orden lag-
vis, saaledes som man henlægger Flasker. Skøudt Blishønsene vare
meget talrige i Søen, har jeg aldrig fundet Unger eller Rester heraf,
ej heller Rester af Ællinger og Harer i disse Reder. Den rødbrune

55

Kærhøgs svage Bygning, dens langsomme langs Jorden svævende
Flugt gør det indlysende, at den aldrig kan blive farlig for Vildt,
der bevæger sig hurtigt, men svæver den tilfældigt over en Ager-
hønserede, da tvivler jeg ikke om, at den napper en Kylling, lige-
som den vel ogsaa af og til tager en lille Harekilling. Naar paa-
lidelige Jægere fortælle mig, at de have skudt den ifærd med at
fortære en Agerhøne, saa svarer jeg, at der er 99 Sandsynligheder
mod en for, at Hønen har været syg eller anskudt. Jeg er derfor
nu som før af den Anskuelse, at der ikke er Grund for Jagtfor-
eningen til at præmiere Skydningen af den. 1 de sidste 6 å 8 Aar
har jeg ikke set Kærhøgen her.

Hessel d. 18. Oktober 1907. G. LICHTENBERG.

Med al Respekt for Hr. Godsejer de Lichtenbergs bekendte Iagt-
tagelsesevne er det dog nødvendigt her i Bladet at gøre opmærksom
paa, at andre Jægeres Erfaringer gaa i modsat Retning. I sin Tid
gik man i de lollandske Inddæmninger til de rødbrune Kærhøges
Reder efter Næsen, fordi disse vare garnerede med raadne Rester
af Blishøns og Ællinger, og det skete ikke en enkelt Gang, men Aar
efter Aar. Vandstanden var der lav og Bevoksningen tæt Flæg,
hvori Ællingerne havde Gange, og den almindelige Antagelse var, at
Kærhøgen tog Sæde ved Siden af disse og derfra huggede Ællin-
gerne. Paa dybere Vand og i mindre tæt Bevoksning klare baade
Ællinger og Blishøns sig naturligvis anderledes let, idet de der
uhindret kunne dykke, og allerede dette er maaske tilstrækkeligt til
nogenlunde at forklare Modsætningen mellem Erfaringerne.

Da vi imidlertid ikke kende Forholdene i den af Hr. de Lichten-
berg omtalte Sø, skulle vi anføre nogle Naturforskeres Ytringer i Sagen.

I Kjærbøllings Værk, Skandinaviens Fugle«, som mange Jægere
jo have ved Haanden, hedder det om den rødbrune Kærhøg: Næ-
ringen bestaar i smaa Pattedyr, Fugle, især Sumpfugle og Vand-
fugle, Slanger, Firben og Fiske.« — »Ynglende findes den . . ; i
Nors Sø i Thy, hvorfra den har fordrevet en Mængde Maager,
Terner og andre Vandfugle.« — »Forf. har fanget den flere Gange i
Rottesakse med et Æg til Lokkemad.«

I Koltholfs og Jågerskiolds »Nordens Fågler« skrives der om
Fuglens Ernæring: »Han lefver mest af sorkar og fåglar, gor rått
stor skada på andungar samt fanger stundom åfven fisk.«

I Naumanns »Naturgeschichte der Vogel Mittcleuropas« — et
Værk, der vel nok maa siges at være paa Højde med vor Tids
Viden om Fuglene — hedder det oversat paa Dansk:

»Rørfalken (den rødbrune Kærhøg) ernærer sig mest af Vand-
og Sumpfugle og, naar disse mangle, af Amphibier, Insekter og
ganske smaa Pattedyr ... »Den er den værste af alle Redeplyndrere
og egentlig altid paafærde i denne Hensigt. Paa Marken opdager
den Lærkers og andre Fugles Reder i den høje Sæd, og Æggene
ere den ligesaa kære som Ungerne. Den forstaar meget behændigt
at udsuge større Æg, medens den sluger de mindre med Skallen.

56

Derved gør den skrækkelig stor Skade baade paa Marken paa Mark-
fuglenes Reder og i Sumpe og Rørsøer paa Vildgæssenes. Ændernes,
Vand- og Sumphønsenes Reder, ligesaa paa Maagers, Terners og
Strandfugles; thi saalænge Rugetiden varer, ernærer den sig ude-
lukkende fra disse Fugles Reder« . . . »Efter Rugetiden forfølger den
de unge Vildgæs, Ællinger, Sumphøns, Strandløbere, Viber o. s. v.
Den mest udsatte Genstand for dens Rovlyst fra denne Tid til Høst
er Blishønsene, som, naar de spredt svømme om paa Vandet og se
deres Fjende komme, hurtigt og skrigende samle sig og ile til nær-
meste Sivholm. Forfølger Rovfuglen dem dertil, flygter de igen ud
paa blankt Vand og søge at frelse sig ved at dykke, thi i Rørene
trætter den dem ofte ud. idet den hopper efter dem fra Rørstængel
til Rørstængel, indtil den faar fat paa en. De gamle Ænder kan
Rørfalken ikke tage, og naar Anden er tilstede, tør den heller ikke
vove sig til Ællingerne. Naar Røveren gør Mine til at angribe
Ællingerne, farer Anden ham nemlig imøde, ofte højere end Rørene
og snapper efter ham.«

Endelig hidsætte vi et Brudstykke af en Afhandling i »Naturen
og Mennesket« af A. L. W. Manniche, som har studeret Kærhøg og
Blishøns i flere Aar i Gundsømagle Sø og beretter, hvad han mang-
foldige Gange har set. Han skriver: »Naar Kærhøgen nu har faaet
Øje paa en saadan Flok unge Vandhøns, der i Forening med
Moderen enten strække sig paa en dertil indrettet Rede eller svømme
omkring paa det lave Vand for at søge Føde, flyver den ganske lavt
for ikke at blive bemærket for tidligt hen til Stedet og gør her
flere pludselige Nedslag paa Flokken for om muligt at afskære et
af Individerne fra denne. Hver Gang Høgen slaar ned, kan man
høre den gamle Vandhønes ængstelige men hidsige Klynken. Rov-
fuglen dvæler dog kun faa Sekunder over Vandoverfladen, da den
omhyggelige Moder angriber Fredsforstyrreren med uforfærdet Mod
og bearbejder den med sine lange, skarpe Kløer og sit spidse Næb.
Opnaar Kærhøgen imidlertid sin Hensigt, nemlig at faa en af Un-
gerne drevet fra Flokken og derved at undgaa det mindre behage-
lige Traktement, der under Skinangrebene blev tildelt den, vil man i
Reglen kunne se det ulykkelige Individ blive bortsnappet og bortført.«

Det vilde være let at supplere disse Citater med talrige andre
af samme Slags, men enten er det anførte jo overbevisende, eller
hver bliver ved sin Mening. Dog er saa meget vel i alt Fald be-
vist, at Jagtforeningens Præmiering af Kærhøgen ikke er baseret
paa rent Sand. Red.

PELIKAN OG MAAGE.

(Kosmos, Hefte 7, 1907), Vi laa, skriver Premierløjtnant S. W.,
med H. M. S. »Panther« i Havnen paa St. Croix, en lille dansk 0 Syd
for St. Thomas. Ligesom i mange andre af Vestindiens Havne var
vort Skib ogsaa her stedse omgivet af adskillige Pelikaner, der
fandt rigelig Næring i de store Sværme af Smaafisk, som gerne op-
holdt sig i Skibets Nærhed.

57

Det er meget morsomt at se Pelikanen fiske. Med helt ind-
trukken Hals og Næbet sænket flyver den langsomt svævende hen
over Vandet, ivrigt spejdende efter Fisk. Pludselig jager den sit
Næb langt ned under Overfladen, lægger Vingerne til Kroppen og
lader sig plaskende falde ned paa Vandet, idet den med aldrig
svigtende Sikkerhed griber det opsporede Bytte. Derved er imidlertid
hele Næbet med dets store ballonformede Hudpose bleven fyldt
med Vand. At løfte denne Vandmasse med Hovedet formaar Peli-
kanen ikke, men aabne Næbet tor den heller ikke, thi saa vilde
Fisken undslippe. Den hjælper sig nu paa den Maade, at den lang-
somt drager Næbet op af Vandet, medens den forsigtigt lader Ind-
holdet løbe ud, — et meget pudsigt Syn. Saasnart Vandet er løbet
af, løfter den Næbet til Vejrs, lader Fisken glide ned i Svælget og
sluger den.

En Morgen iagttog vi en saadan Pelikan, der med stor Iver og
rigeligt Udbytte drev sit Fiskeri. Vi lagde da ogsaa Mærke til en
Maage, som stadig fløj bag efter Pelikanen, og flagrede om den, saa-
snart den havde fanget en Fisk. Maagen satte sig ogsaa paa Vandet
ved Siden af sin stornæbede Kammerat og trængte sig tæt ind paa
Livet af denne, som om den haabede, at der skulde falde en lille
Bid af. Pelikanen brød sig imidlertid slet ikke om den lille, utaal-
modige Fugl ; den fiskede ivrig videre og proppede sig alt, hvad
den kunde. Efter længere Tids Forløb gjorde den en Pause: den
syntes at være mæt og hvilede sig lidt ud. Maagen holdt sig stadig
i Nærheden.

Men snart begyndte Jagten paany, og Pelikanen havde atter en
lille Fisk paa tværs i Næbet. Denne Gang slugte den imidlertid
ikke sit Bytte, men Maagen kom hen til den, tog Fisken ud af
dens Næb og fløj glad bort dermed. Pelikanen lod det rolig ske.
Snart efter var Maagen igen paa Stedet, satte sig paa Vandet ved
Siden af sin Ven og saa paa ham med store Øjne, som om den
vilde sige; »Aa, giv mig lidt mere, jeg er endnu ikke nær mæt!«
Og Vennen forstod den; med lange Vingeslag satte den sig i Be-
vægelse, fangede snart en anden Fisk og gav den atter til sin sultne
Kammerat. Denne nydelige Idyl iagttog vi adskillige Gange, ja det
hændte endogsaa, at den uma'ttelige Maage satte sig paa Ryggen og
Hovedet af Pelikanen, for derfra bekvemmere at kunne hente Fisken
ud af det store Næb.

Tæt ved vor Ankerplads stod der et Fyrtaarn paa en lille 0.
og jeg spurgte den gamle Fyrmester, om han ogsaa havde lagt
Mærke til de to fjedrede Venner. Han sagde, at denne morsomme
Forbindelse allerede havde bestaaet i omtrent fire Uger; begge
Fuglene boede tillige med ham selv paa Øen i Nærheden af Fyr-
taarnet, og de var sammen baade Dag og Nat. Vi laa tre Dage i
St. Croix, og hver Formiddag morede vi os over de to muntre
Fæller. Om Eftermiddagen fiskede de paa den anden Side af Øen,
fordi Solen skinnede der paa den Tid og fordi Sollyset gør det
lettere for Pelikanen at opdage Fiskene i Vandet.

58

SOLSORT OG MULDVARP.

I Kosmos 1905 Hefte 4 meddeler stud. ing. Ernst Schlick fra
Wien følgende: Den i vore Haver meget almindelige Solsort (Tnrdus
meriila L.) tager med særlig Forkærlighed Regnorme. Da jeg
en Dag nærmede mig en af disse Fugle, der netop var i Færd
med to tykke Orme, fløj den bort, og jeg saa da, at begge Ormene
var saarede af et Hug i den forreste Ende af Kroppen. Et saadant
Saar hindrer Ormen i at bore sig ned i Jorden, hvad den ellers
gør i Løbet af meget kort Tid. Muldvarpen benytter det samme
Middel til i sin underjordiske Bolig at hengemme ofte henimod 1 kg.
Regnorme, som derved forhindres i at undvige, men dog holder sig
levende i længere Tid. Det er højst mærkeligt, at to saa forskel-
lige Dyr som Solsort og Muldvarp er faldne paa det samme Kneb
til at hindre Byttet i at flygte. Ved gentagne Gange at fodre Fug-
lene med store Regnorme overtydede jeg mig om, at Solsorten hver
eneste Gang anvender den samme Fremgangsmaade. Et endnu
højere Begreb om Fuglens aandelige Evner faar man dog ved at
se, at den aldrig overfor Larver og lignende Dyr, som ikke graver
i Jorden, forsøger det ovenfor omtalte Middel. Naar jeg tilkastede
Solsorterne meget store Melorme (Tenebrio molitor L.) saa dræbte
de stedse disse ved et kraftigt Næbhug, som oprev Ormens Krop.

FUGLEREDERNES RENLIGHED.

Ludvig Ankenbrand skriver fra Niirnberg til Kosmos, Hefte 11
1906: Det er en ejendommelig Kendsgerning, at de fleste Fugle-
reder, selv de hurtigtfordøjende Insektæderes, under Yngletiden
næsten aldrig er tilsmudsede af Ekskrementer eller Affald. Jeg har
her i Omegnen iagttaget talrige Reder af Solsort, Finker, Svenske,
Gulirisk, Mejser, Svale, Toplærke, Vipstjert, Kærnebider o. s. v. , og
det har vist sig, at næsten hos alle P'ugle, som har halvkuglefor-
mede Reder og bygger i Træer, saaledes hos Finker, Stillits, Fugle-
konge, Kærnebider, Gulirisk, Svenske o. s. v., sidder Ungerne i Reden
med Halerne udad. Føler de nu Trang til at udtømme sig. saa
rykker de, selv naar de endnu er blinde og ubehjælpsomme, næsten
ud til Redens Rand, sætter den lille Hale lige til Vejrs og udtømmer
sig ud over Randen, saa at Ekskrementerne enten falder mellem
Træets Grene eller ned paa Jorden. Det samme gør den rugende
Hun. Derfor findes under næsten alle Fuglereder Hobe af Ud-
tømmelser, ofte er Træstammen tilsmudset, men Reden er ganske ren.

Anderledes forholder det sig hos Fugle med kugleformede Reder,
saasom Halemejse og Gærdesmutte eller hos de, der bygger i Hul-
rum, som Spætter, Mejser, Svaler og Stær. Disse Fugle tager efter
hver Fodring af Ungerne de i Mellemtiden fremkomne Ekskrementer
med ud af Reden og kaster dem først i nogen Afstand fra denne.
(Andres Iagttagelser gaar ud paa, at ogsaa Fugle, der yngler i aabne
Reder, fjærner deres Ungers Ekskrementer; ja de afventer endog
et Øjeblik, da Udtømmelsen linder Sted umiddelbart efter enhver

59

Fodring, og fanger underliden endog de nedfaldende »Boller« i Luften.
Altfor store Ophobninger af Ekskrementer under Reden vilde jo
ogsaa forraade denne for de talrige Fjender.) Spurven er genneni-
gaaende mindre renlig end andre Fugle. Toplærken ruger i en lille
Fordybning i Jorden, saa at Redens Rand omtrent er i Flugt med
Jordovertladen. Ungerne sætter deres Udtømmelser paa Jorden lige
udenfor Reden og derfra fjærner de gamle dem. Vi ser saaledes,
at de fleste Fugle bevarer en pinlig Renlighed under Yngelens Op-
fostring, og findes der en enkelt Undtagelse, som f. Eks. Hærfuglen,
saa bekræfter den kun Regelen.

EN REDE AF BLOMSTRENDE FORGLEMMIGEJ.

I Kosmos 1907, Hefte 8 meddeler H. Schliephake, Rohrsheim:
»Gennem 12 Aar har jeg i min Have iagttaget en allerkæreste
Fugleidyl. Et Stillitspar byggede nemlig i denne lange Aarrække
sin Rede altid og udelukkende af blomstrende Forglemmigej. Hvert
Aar bliver der plantet et Bed med disse Blomster alene til Fug-
lene. Den ene plukker de blomstrende Stængler af, den anden
sidder paa den nærmeste Gren og ser til; derpaa flyver de begge
til Reden. 1905 var Reden i to Dage helt blaa af de mange Blom-
ster; desværre fotograferede jeg dengang endnu ikke, og sidste Aar
var det ikke muligt at faa taget et Fotografi, da Reden sad skjult
mellem Grenene af et Lindetræ. Forhaabentlig lykkes det næste
Aar. Mon det virkelig har været det samme Par gennem alle de
tolv Aar?«

ANMELDELSER.

A. BERTELSEN:
DE I GRØNLAND BRUGTE FUGLENAVNE OG DERES BETYDNING.

(Meddelelser om Grønland; Hæfte .33. Kbhvn, 1907).

Forf., der har berejst hele den koloniserede Del af Grønlands
Vest- og Østkyst, giver i det foreliggende Arbejde en Oversigt over
alle grønlandske Fuglenavne og deres Betydning, saavidt den er kendt.
Ikke blot omtales Fuglenes Navne i de forskellige Egne af Landet,
men ogsaa Grønlændernes Betegnelser for Fuglene i forskellige Aldre
og af forskelligt Køn behandles indgaaende. Hos de Arter, hvor
Navnet er dannet efter Stemmen, anføres denne saavel med Bogstav-
som med Nodeskrift. Afhandlingen, som for en væsentlig Del er
bygget paa Forf.'s egne Studier i Grønland, er et omhyggeligt og grun-
digt Arbejde, vistnok ret enestaaende i sin Art, og meget vil der
næppe være at føje til den; der findes nogen Uoverensstemmelse
mellem de af Forf. opgivne østgrønlandske Navne og dem, der ere
meddelte Anm. fra anden Kilde. Saaledes bruges ogsaa i Østgrøn-
land som i Vestgrønland »nerdlernak« for Blisgaas (og Sædgaas),
»nagtoralik« — for (den ganske vist sjældent forekommende) Ørn.
For Hjejlen, der forekommer langt hyppigere paa Øst- end paa Vest-
kysten, anføres kun den vestgrønlandske Benævnelse »kajordlak«,
ikke den helt forskellige østgrønlandske »angilik«.

60

HERLUF WINGE:

FUGLENE VED DE DANSKE FYR I 1906. 24. AARSBERETNING OM

DANSKE FUGLE.

(SæMryk af Vidensk. Medd. Naturh. Foren. Kbhvn. 1907).

Aarsberetningen , der i Formen nøje .slutter sig til den lange
Række af tidligere Beretninger, bestaar af meget indgaaende Med-
delelser om de ved danske Fyr iagttagne og faldne Fugle og des-
uden af Winges egne Optegnelser om Aarets Fugletræk ved København.

Tidligere er her i Tidsskriftet (Aarg. I, S. 66) omtalt de store
Mængder af Kvækerfinker (Fringilla montifringilla) , som fandtes i
Oktober 1906; Winge omtaler ligeledes store Flokke, som han har
iagttaget paa samme Aarstid, tildels trækkende, ved Kysten Nord
for København.

Fuglefaldet ved Fyrene i 1906 var det største, der nogensinde
er iagttaget herhjemme, idet der faldt langt over 10,000 Fugle
hovedsagenlig i sidste Halvdel af Oktober; af hcerker (Alauda arvensis)
faldt mindst et Par Tusende, af Sangdrosler (Tiirdns nm^icns) og
Vindrosler (Tiirdiis iliacns) omkring ved 4500, af Rødkælke (Erithaciis
rubecula) 124 og af Kvækerfinker 60. løvrigt faldt ingen Art, som
ikke tidligere var iagttaget som falden ved Fyrene. Nætterne i
sidste Del af Oktober vare skæbnesvangre for mange trækkende
Fugle;, saaledes berettes 19 Oktober fra Hanstholm Fyr: ȯstenvind,
Bramsejlskuling, overtrukket, Regnbyger hele Natten, henad Morgen
Taage; flere Tusende Vindrosler flagrede om Fj'ret fra Kl. 11 til
Daggry; omtrent 100 Vindrosler og 5 andre Fugle faldt ved Fyret.
I et af Egnens Blade meddeltes, at Folk paa Markerne i Fyrets
Nærhed fangede omtrent 2000 Drosler, der vare saa vaade og for-
komne, at de kunde tages med Hænderne eller med Net; til en
Vildthandler i Thisted indbragtes omtrent 1500.« Fra Vyl Fyrskib
findes en endnu mere malende Skildring fra 22 Oktober: »S. 0.,
laber Bramsejlskuling, overtrukket; en stor Mængde Fugle om Fyret
hele Natten; de fløj saa tæt om Fyret, at de næsten helt formørkede
det; set fra Fyret lignede Fuglesværmen et tæt Snefald; i Lysskæret
syntes alle Fuglene hvide: paa Dækket faldt 203 Fugle, mest Lærker
og Drosler, men omtrent 4000 faldt i Vandet; Vinden blæste tværs
O'ver Skibet.« Det stærke Fuglefald fortsatte sig gennem Oktober
til ind i første Halvdel af November. — Fra samme Tidspunkt
haves Beretning om lignende stærkt Fuglefald paa Helgoland.
^Refereret her i Tidsskriftet Aarg. I, S. 173).

I den lille Række »Usædvanlige Tildragelser i 1906« findes om-
talt, at Græshoppesangeren (Locustella nævia) er falden ved Omø
Fyr 18 September og at Bjærgvipstjærten (Motacilla melanope) 2
Gange er truffet. O. H.

DANSK ORNITHOLOGISK FORENINGS
GENERALFORSAMLING.

I Henhold til en med 4. Hefte udgaaet Meddelelse til Forenin-
gens Medlemmer afholdtes ordinær Generalforsamling 19 Oktober
1907 i Wittmacks Lokaler.

Omtrent 50 Medlemmer havde givet Møde.

Formanden begyndte med at foreslaa Forpagter Valentiner
til Dirigent, hvilket enstemmigt vedtoges. Dirigenten konstaterede,
at Generalforsamlingen var lovligt indvarslet og gyldig, og gav Ordet
til Formanden, der aflagde Beretning om det forløbne Aar. For-
eningen havde vundet en Tilslutning, der var over Forventning, idet
den nu talte 336 Medlemmer; Foreningen havde udgivet 1. Aargang
af Tidsskriftet, og foretaget 3 Udflugter, om hvilke der findes Be-
retninger i Tidsskriftet.

Af Begivenheder udadtil omtalte Formanden Diskussionen om
Rovfuglene; vore Modstandere synes at have den Opfattelse, at vi
fuldstændig vil formene dem at skyde Rovfugle. Selvfølgelig er
dette ikke Meningen, men vi haabe, at Rovfuglene for Fremtiden
vil faa en blidere Behandling end hidtil. Formanden rettede der-
paa en Tak til Tidsskriftets Redaktør, Læge Helms, for det store Ar-
bejde, som denne havde udført i Foreningens Tjeneste. (Livligt Bifald).

Formanden gik derefter over til Punkt II paa Dagsordenen, Frem-
læggelse af Regnskabet. Dette balancerede med 1433 Kr. 78 Øre
og fremviste et Overskud af 87 Kr. 45 Øre.

Behandlingen af Punkt III: Valg af Bestj'relsesmedlemmer i
Stedet for d'Hrr. Hager up og Koefoed, resulterede i, at de begge
blev genvalgt enstemmigt, uden at andre Kandidater var bragt i
Forslag.

Formanden gik sluttelig over til Punkt IV: Behandling af ind-
komne Forslag. Der var kun indkommet et saadant, nemlig fra
Bestyrelsen, der, i Anledning af nogle Anker over, at Foreningens
Udflugter alle have haft København som Basis, ønskede at imøde-
komme disse berettigede Besværinger ved Dannelsen af et Ekskur-
sionsudvalg blandt Medlemmerne. Dette vedtoges, hvorpaa Dirigenten
afsluttede Generalforsamlingen.

FOREDRAG I »DANSK ORNITHOLOGISK FORENING«.

Efter Generalforsamlingen fremviste Dyrlæge Roar Christensen
Lj'sbilleder af levende Fugle og indledede med et Foredrag, hvor-
paa der ikke skal kommes ind her, da det sluttede sig nøje til
Hr. Christensens Artikel i dette Nr. af Tidsskriftet.

Den Række Billeder, som Hr. Christensen derefter fremviste, var
meget interessant, og af stor Skønhed; navnlig en Del Flugtbilleder
af Hættemaager, tagne ved Søerne i København, vakte Beundring.

Morsom var ogsaa en Række Præstekravebilleder fra Frederiksholms
Teglværk, hvor alle vore tre Præstekravearter ere blevne fotogra-
ferede, og ypperlige Billeder af Dvergmaager og Splitterner fra
Ringkøbing Fjord.

TIL MEDLEMMERNE!

Breve og Henvendelser til Foreningen bedes sendte til For-
eningens Formand, E. Lehn Schiøler, Fredericiagade 57^.

Artikler og Meddelelser til Tidsskriftet bedes sendte til Redak-
tøren, Læge Helms, Haslev.

Avertissementer, der ønskes optagne i Tidsskriftet, og Regnings-
krav til Foreningen bedes sendte til Kassereren, Assistent A. Koefoed,
Nyvej lOA^. (Mærk den forandrede Adresse).

Meddelelse om Flytning bedes tilstillet Kassereren.

Forfatterne af større Artikler til Tidsskriftet faa tilsendt hver 5
Hæfter. Angaaende Særtrj'k bedes man henvende sig til Bogtrj'kkeriet.

D'hrr. Kredsformænd kunne nu ved Henvendelse til Kassereren
erholde Hæfter.

Ny tiltrædende Medlemmer kunne, saavidt Oplaget rækker, faa
Tidsskriftets første Aargang for 3 Kr. ved Henvendelse til Kassereren.

Indmeldelser kunne ske til et af Bestyrelsens Medlemmer eller
til Kredsformændene. Medlemsbidraget er 4 Kr. aarlig.

E. LEHN SCHIØLER, A. HAGERUP, A. KOEFOED,

Formand, Næstformanti, Kasserer,

Kjobenhavn. Kolding. Kjøbenhavn.

CHRISTIANI, O. HELMS,

Sekretær, Redaktør,

Kjøbenhavn. Haslev.

MEDLEMSFORTEGNELSE.

FØLGENDE iMEDLEMMER ERE TILKOMNE:

Barfod, Tage, Jernbaneassistent, Bagsværd St.

Haureberg, F., Ingeniør, Aaboulevard 17.

Juncker, Hj., Overretssagfører, GI. Strand 40.

Kyhn, Knud, Kunstmaler, Vodrofsvej 13.

Lind, John, stud. pharm., Skive.

Meyer, Jenny, Frk., Kunstmalerinde, GI. Kongevej 138.

Neergaard, Edvard, Godsejer, Førslevgaard pr. Fuglebjerg

Schmidt, Anna, Frk., Mynstersvei 5.

Sørensen, A., Assistent i den kgl. grønlandske Handel.

Ulrik, Per, EUehuset, Fredensvej, Charlottenlund.

Wesenberg-Lund, Dr. phil., Fortunvej 5, Lyngby.

61

OM EDERFUGLEVARP PAA FÆRØERNE OG ISLAND.

RAPPORT, AFGIVEN TIL INDENRIGSMINISTERIET '

AF

DANIEL BRUUN.

Som det fremgaar af min »foreløbige Beretning« til Direk-
toratet, indsamlede jeg paa min Rejse sidste Sommer til Island
og Færøerne forskellige Oplysninger om Indretning af Ederfugle-
varp. Resultatet af disse Undersøgelser skal jeg herved tillade
mig at forelægge sammen med de Erfaringer, jeg tidligere lejlig-
hedsvis har kunnet indsamle paa mine Rejser til Færøerne, Is-
land og Grønland, vedrørende det samme Emne. Blandt de
kyndige Folk, som jeg har kunnet raadspørge, og hvis Erfaringer
jeg har kunnet drage Nytte af, bør jeg i første Linie nævne en
ung Islænder, Gudmundur G. Bardarson, Bær ved Hrutafjord,
Island, der er Foregangsmand paa alt, hvad der vedrører Eder-
fuglens Udnytten. Dernæst bør nævnes Ejeren af Videy ved
Reykjavik, Hr. Eggert Brieni og endelig Bonden Johan paa Øksnø
ved Stykkisholm paa Island.

Forinden jeg skrider til min Redegørelse, skal jeg endnu nævne
nogle Afhandlinger, i hvilke man med Udbytte kan søge Oplys-
ninger om Ederfuglen og Ederfuglevarp:

Olaf Stephansson's Afh. i »Fjelagsrit« IV. 1784.

Eyjolf Gudmundsson: Um ædarvarp i »Andvari« 1877. Side
73—120.

Gudm. G. Bardarson: Ovinir ædarfuglsins i »Andvari« 1904.
Side 140—155.

Eggerts Olafsens og Biarne Poulsens Rejse igennem Island,
beskrevet af Olafsen. Sorø 1772. Side 550.

Helgi Jonsson: Fuglefangst og Ederfuglevarp i »De danske
Atlanterhavsøer, en orienterende Oversigt« Afsnit I. Island (»At-
lanten 1905«).

Herluf Winge: Grønlands Fugle. »Meddelelser om Grøn-
land«. XXI.

Vor Klodes Dyr, I. Side 194 — 196 om den almindelige Eder-
fugl af W. Dreyer.

^ Nærværende Rapport er oprindelig fremkommen i »Meddelelser fra Di-
rektoratet for den kongelige grønlandske Handel«; da den formentlig vil have
Interesse for videre Kredse, fremkommer den med Forfatterens og Direktoratets
Tilladelse paany i dette Tidsskrift. Red.

5

62

Ben. Grondal: (slenzkt fuglatal, Reykjavik 1895.

D. J. Danielsen: Vejledning til Anlæg af Ederfuglevarp paa
Færøerne. Thorshavn 1886.

Den almindelige Ederfugl (Somateria moUisima) yngler i
Mængde paa Island og ligeledes adskillige Steder paa Færøerne,
men det er kun paa førstnævnte 0, at den faar nogen økono-
misk Betydning, paa sidstnævnte Øer haves kun Varp et Par
Steder.

Ogsaa paa Grønland findes den, og her nedlægges den navnlig
om For- og Efteraaret i stort Antal, naar den trækker langs Ky-
sterne henholdsvis Nord og Syd paa. Heller ikke paa de talrige
Rugepladser er den fredet af Eskimoerne, hvilket sikkerlig burde
være Tilfældet, om man vil haabe paa at faa Udbytte af Dunene.

Ederfuglene ruger overhovedet i Mængde i Polarlandene og
de Egne, der støder til disse. Naar Sommeren er forbi, drager
de Syd paa, dog næppe saa langt som tidligere antaget. De søger
mildere Egne; naar de ankommer dertil, overvintrer de.

Medens Ederfuglen paa Grønland ikke er fredet, er Forholdet
i saa Henseende heldigvis anderledes paa Island og Færøerne —
forøvrigt ogsaa i Norge — paa hvilke Steder der findes Fred-
ningsbestemmelser ikke blot for Rugetiden, men ogsaa udenfor
samme.

Følgen heraf er, at Fuglen føler sig meget tryg, ja adskillige
Steder er den næsten tam. Jeg har selv mange Gange haft Lej-
lighed til at iagttage dette, saaledes har jeg set Ederfugle søge
helt ind til Husenes Omgivelser i Thorshavn, ligesom Flokke af
disse Fugle mange Steder paa Island og i Norge optræder ufor-
styrret saa nær menneskelige Boliger, at man snarest fik Ind-
trykket af, at det var tamme Ænder. Paa Grønland er de, som
Følge af Jagt paa dem, langt mere vilde 9g frygtsomme og holder
sig fra beboede Steder.

Ederfuglen er iøvrigt en selskabelig anlagt Fugl. I Rugetiden
yngler den helst mange paa samme Sted, dog mer eller mindre
spredt indenfor dette. Navnlig hvor den selv indretter sig en
Rede, er sidstnævnte Forhold det almindelige; hvor Mennesket
derimod indretter Rugepladser for den, de saakaldte Ederfugle-
varp, ligger Rederne som oftest tæt sammenstillede.

Hvad der er til stor Gavn for dem, der indretter saadanne
Varp, er den Omstændighed, at naar Fuglen først én Gang har
ruget paa et Sted, kommer den som oftest igen, hvis Forholdene

63

der ikke bliver ugunstige. Den samme Fugl tager endog som
oftest den samme Rede, i hvilken den tidligere har ynglet, i
Besiddelse næste Gang. Gudm. G. Bårdarson har saaledes f. Eks.
til mig udtalt, at han personlig har set den samme Fugl ruge i
den samme Rede 7 Aar i Træk.

Har man saaledes først lokket en Fugl til at ruge paa et
Sted, er det ikke vanskeligt at holde paa den i aarevis, naar
man blot sørger for, at Rugeforholdene vedbliver at være gode.
Det gælder i saa Henseende først af alt om, at værge Stedet for
Fuglenes mange Fjender, dernæst om at gøre det saa hyggeligt
og tiltalende for Fuglen, at den befinder sig vel. Har den gjort
det, vil den let komme igen.

De paa Stedet udrugede Unger kan man derimod ikke vente
skal sætte Bo paa samme; det er tilfældigt, hvor de søger sig
en Rugeplads, naar de en Gang skal udruge deres første Kuld
Unger. Der gaar efter Sigende i alle Tilfælde et Par, maaske 3
til 4 Aar, inden de unge Fugle begynder at lægge Æg.

Naar ved Foraarstid Fuglene kommer tilbage fra sydligere
Breddegrader, plejer de straks at aflægge en Visit paa Rugeplad-
serne, som for at gøre sig bekendt med, om alt er i Orden.
Derefter forsvinder de en Tid og vender først tilbage, naar Ruge-
tiden begynder. Denne varer noget forskellig for de enkelte
Fugle fra 3 Uger op imod 30 Dage, dog er den almindeligste
Rugetid ca. 25 Dage.

Paa Island begynder Fuglene at ruge i Midten af Maj Maaned,
men først ind i Juli Maaned er de sidste Fugle færdige med
Udrugningen. Først naar Fuglen har lagt 2 til 3 Æg begynder
den at ruge. lait lægger den gennemsnitlig 4 — 6 Æg, men stundom
træffes i Rederne op imod en halv Snes, ja nogle sige indtil 15
Æg. Dog er det sandsynligst, at det da er flere Hunner, som
har lagt Æg i samme Rede. Det hænder nemlig, efter hvad
Gudm. G. Bårdarson paastaar, at enkelte Hunner flytter til frem-
mede Reder. Eggert Olafsen siger noget lignende, idet han ud-
taler den Anskuelse, at hvor der findes 10 til 16 Æg i en Rede
er det »tvende Ederfugle, som i Selskab skiftes til at ruge«, ja
»man finder dem iblandt begge at ligge paa Æggene, tæt ved
Siden af hinanden i samme Rede«. løvrigt kan en enkelt Fugl
ruge en Mængde Æg ud paa en Gang. Gudm. G. Bårdarson
siger, at han mange Gange har lagt Mærke til, at en Hunfugl
med 9 Æg i sin Rede har ruget dem alle ud, men for at dette

5*

64

skal kunne ske, maa den have Lov til at beholde alle Dunene i
Reden, da Æggene ellers bliver kolde og som Følge deraf dør ud.
Ederfuglens Rede træffes i Almindelighed paa smaa ubeboede
Øer, der stundom er klædte med lav kratagtig Plantevækst, men
ligesaa ofte er uden saadan Vegetation. Her laver den Rede til
af løselig sammenhobede Plantedele: Tang, Straa og lign. »Derpaa

plukker Hunnen en Mængde
fine, bløde Dun af sit Bryst
og danner af dem et varmt
Leje for Æg og Unger«, si-
ger Dreyer. Hvorvidt denne
gængse Opfattelse, at Fuglen
plukker Dunene af sit Bryst
er fuldt ud rigtig, skal jeg
ikke kunne afgøre, jeg har i
det mindste hørt Folk sige,
at Dunene snarere maa siges
at løsne sig af sig selv : Fug-
len tager dem da til sin Rede.
Det har jo som bekendt
stedse været Skik, idet mind-
ste paa Island og Færøerne,
at man i Rugetiden berøvede
den rugende Fugl baade en Del Æg og Dun. At dette kunde
gøres uden Skade baade for Fuglen og dens Yngel, har man i
Almindelighed troet, naar Borttageisen ikke blev dreven paa en
altfor plyndrende Maade. Man har saaledes ment, at eftersom
man tog Æg bort, lagde Fuglen blot saa mange flere paany.
Eggert Olafsen siger saaledes:

»Fuglen lægger gerne 3 Kuld paa adskillige Steder, naar man
tager de 2 første fra dem, men det sidste Varp eller Kuld lader man
dem beholde« — — — »den ganske Varp eller Æg-Tid varer 6—7

Uger, da man gerne søger en Gang hver Uge« »denne Søgning

kaldes Leit, da de som saaledes søge eller lede gaa frem i en vis
Orden, raaber af og til et Hoho, Prutt og Porrrorrutt, men Eder-
fuglen er ofte saa tam og saa vant hertil, at den ligger endda stille.
De Ederfugle, som lægger Æg paa de beboede Øer nær ved
Husene, bliver især tamme. Man lader dem tidt beholde de første
Varp eller Kuld, og omgaas dem ellers meget varlig og venlig, for
at lokke baade de gamle og unge Fugle til Øen, hvilket og sjælden
slaar fejl. Naar de tammeste Ederfugle bliver tagne af Æggene,
sidder de stille hos Redet, men naar de mærker, at man vil tage

Ederfuglerede paa Island med Æg og Dun.
(n. Bruun fot.).

65

alting bort, ser de vemodigt til Mennesket, raaber nogle Gange Kær-
Kær-Kær og derpaa kryber de i den tomme Rede og ligger der en
lang Tid ligesom sørgende.

Andre Ederfugle er dog ikke nær saa sagtmodige, de springer
med- megen Skrigen op af Redet, og naar de ser, at man plyndrer
det, flyver hurtig paa Mennesket, fatter det med Næbet i Klæderne
og gør ret artige 0])hævcIscr« — --

De første 3 Uger af Varpetiden er Æggene overflødigst og Eder-
dun bedst, men fra den Tid findes flere og flere Æg med Unge i«

»I Regnvejr varper alle vilde Fugle bedst« — — »Naar det lakker
mod Unge-Tiden, som mærkes helst i den fjerde Søgning, skygner
man Æggene straks ved Redet, da de, som er Unger i, lægges i
Redet igen« — —

»I den sidste eller 7de Søgning (Unge Leif) tages kun Dun, hvilket
dog er kun lidt og fuld af Fjer, som Fuglene plukker af sig tilsidst«.

Den her beskrevne Metode, ved hvilken altsaa Æg og Dun tages
efterhaanden, er endnu den Dag i Dag den almindeligste paa Island.

Sædvanlig gaar Folk saaledes endnu over paa Rugepladsen
en Gang ugentlig for at tage Æg og samtidig lidt Dun. Hvis
man indskrænker sig til efterhaanden at tage indtil 4 Æg af
hver Rede, menes det ikke at gøre videre Skade — dog var det
sikkert bedst slet ikke at berøve Fuglen, hverken Æg eller Dun,
hvorom nedenfor.

Har man taget Æg, maa man mærke dem, man lader blive
liggende, for at kunne tage de friske Æg næste Gang. Man kan
iøvrigt, som Eggert Olafsen omtaler, »skygne« Æggene, med
andre Ord holde dem op mod Solen for at se, om de er friske.

Tidligere efterlodes 3 — 5 Æg i Rederne; men det menes nu
af Foregangsmændene ikke at være nok til at bevare Bestanden,
da saa mange Æg og Unger paa forskellig Vis gaar til Grunde^.
Af Dun plejer man kun at tage lidt hver Gang for ikke at risi-
kere, at der bliver for lidt tilbage til dermed at dække Æggene.
Hunnen gaar nemlig i den første Del af Rugetiden af og til bort
for at søge lidt Føde og for at bade sig, og da dækker den
Æggene til med Dun for at holde dem varme. Er der nu ikke
nok til at dette kan ske, er Yngelen ødelagt. Det bør derfor være
en Regel, at hvis man tager Dun bør man stedse samtidig tage Æg.

Har man taget nogle Æg af en Rede, bør man altid om-
hyggelig dække dem, der lades tilbage, med Dun.

Hvis man tager for man^e Dun eller helt blotter en Rede,

' I Norge tages 1 Æg tre Dage i Rad af Rederne, sjældent mere. Paa
Island har man som oftest taget mere, dog har det varieret noget i Tidens Løb.

66

søger Fuglen at redressere Skaden ved i Nødsfald at bruge Fjer,
men disse kan ikke gøre Fyldest.

Dem, der stadig holder paa, at man bør tage Dunene efter-
haanden, henholder sig til, at disse bliver snavsede og mindre
værdifulde, hvis man venter til Udrugningen er til Ende. Andre
mener, at dette ikke har saa meget at sige.. Dels tilsmudser
Ederfuglen jo nok sin Rede med Ekskrementer, hver Gang den
forskrækkes og flyver op, og dels bliver Reden yderligere til-
smudset, naar Ungerne bryder ud af Skallen, saaledes at Dunene
derved bliver gjort mindre værdifulde; dog kan man ved en
paafølgende omhyggelig Rensning vistnok for en stor Del opveje
saadan Skade, hvorom vi senere skal gøre nærmere Rede.

Endnu skal, vedrørende Fuglenes Forhold under Rugetiden,
anføres, at Hannerne sidder ved Siden af Reden i den meste
Tid. Nogle har ment, at den hjalp Hunnen med at ruge, men
dette er yderst tvivlsomt. Han flyver af og til bort for selv at
søge sig Føde og for at bade sig, men han bringer ikke Føde til
Hunnen. Naar denne har ruget i en Snes Dage, og der kun er
nogle Dage tilbage af Rugetiden, forlader Hannen ganske Ruge-
pladsen, medens Hunnen til Gengæld nu selv ikke viger af Stedet,
før Ungerne kommer af Æggene.

Vi har beskrevet den almindeligt anvendte Metode til Ind-
samling af Æg og Dun; men skal nu gaa over til at omtale den
nyeste Metode, som med god Fordel er anvendt paa Island af
enkelte Foregangsmænd som Eyjolf Gudmundsson, Gudm. G.
Rardarson og Ejeren af Vedø Eggert Rriem.

Denne Metode bestaar, kort og godt, i slet ikke at tage Æg
og først Dun, naar Rugetiden er forbi og Fuglen har forladt
Reden. Men saa maa man ogsaa skynde sig med Dunindsam-
lingen, for at Dunene ikke skal flyve bort i Rlæst eller ødelægges
i Regn. Der gøres gældende mod den almindelig brugte Metode,
at Fuglen afkræftes for meget. At tage Æg er jo at dræbe
Yngel, og selv om Fuglen paany lægger Æg og begynder Ruge-
arbejdet forfra, afkræftes den derved, desuden er det — mener
man — ikke bevist, at den yderligere lægger lige saa mange
Æg til Udrugning, som den vilde have gjort, om den havde
faaet Lov at ruge i Fred. Tager man nu ogsaa Dun, maa Fug-
lene paa ny skaffe saadanne til Reden, alt dette afkræfter den
mere end tilbørligt. Selve Udrugningen er i og for sig en meget
betydelig Anstrengelse for Fuglen under almindelige Forhold;

67

bliver dens Ydeævne nu yderligere anspændt derved, at den
maa lægge flere Æg, ruge længere og skaffe flere Dun, som den,
naar de ikke paa naturlig Maade løsnes, maa plukke af sig, ja
stundom søge erstattet med Fjer — bliver Fuglen let sat i en
saadan afkræftet Tilstand, at den ikke kan staa Vinteren igen-
nem, ejheller let foretage de lange Farter til sydligere Egne, om
Vejrliget bliver daarligt. Under almindelige Forhold vejer Hunnen,
før Rugetiden begynder, gennemsnitlig 5 Pund^, men kun 2^/2
Pund efter samme, hvilket illustrerer dens Afkræftning.

Det hænder derfor, efter Sigende, ikke saa sjældent, at Fuglen,
hvis Efteraar og Vinter indtræder tidligt, endnu ikke har faaet
Kræfter til at foretage den lange Rejse. Isen begynder at lægge
sig, Fuglen sidder paa Vaagerne og har ikke Kræfter til at komme
bort. Det aabne Vand snævres mere og mere ind, tilsidst lukker
Farvandet sig — og Fuglene dør i Skarevis. Dette hændte f. Eks.
i Vinteren 1901 — 1902 paa Sydlandet, hvor der, saaledes som
jeg selv havde Lejlighed til at iagttage del ved Foraarstide 1902,
overalt langs Kysterne saas store Mængder af døde Fugle.

Bonden E\j61fur Gudmundsson var, for en god Menneske-
alder siden, den første, som offentlig udtalte, at den gamle Me-
tode var uøkonomisk og daarlig, og som hævdede, at man skulde
lade Fuglen i F>ed paa dens Rugepladser og ikke tage Æg, ej-
heller Dun før efter Udrugningen.

Han udførte i Praksis, hvad han teoretisk havde fremsat og
indrettede Ederfuglevarp, hvor Fuglene- var fuldkommen fredede
i Rugetiden, ved sin Gaard Eyjarbakka i Hunavatns Syssel paa
Nordlandet. Ved nu tilmed — grundet paa et indgaaende Kend-
skab til Ederfuglens Naturel — at anvende al sin Opfindsomhed
og Erfaring paa en praktisk og rationel Indretning af Ederfugle-
varp, lykkedes det ham snart at faa et ualmindelig godt Ud-
bytte; men hans Principper trængte dog ikke igennem hos den
konservative islandske Befolkning; kun forholdsvis faa lyttede
til hans Raad. Det var først Gudm. G. Bårdarsons Fader, siden
Sønnen selv og Ejeren af Vedø, som med godt Udbytte førte
Eyjolfs Principper ud i Virkeligheden.

Ogsaa paa Islands Østland er man hist og her begyndt at
anvende Eyjolfs Metode paa Holme, hvor Fuglene ruger tæt
sammen; men Pluraliteten af den islandske Befolkning har ingen

^ Hannen vejer i Almindelighed ca. 4 Pund og Ungerne, naar de kommer
ud af Æggene, 4 Lod — 12 Kvint.

68

Forstaaelse af, hvor stor Gavn det vilde være for dem, om de
fulgte Foregangsmændenes Raad.

Gjorde de det, vilde der kunne vindes et langt større økono-
misk Udbytte af Ederdun, end der nu gøres. Mange Øer og
Holme, som nu ikke bruges til Varp, kunde da sikkerlig med stor
Fordel indrettes til Rugepladser, saaledes f. Eks. i Bredebugten.

Forinden vi nu skrider til en nøjere Redegørelse af, hvor-
ledes saadanne Varp bør indrettes paa bedste Maade, vil vi et
Øjeblik omtale visse Forhold — vedrørende Ederfuglens Naturel
samt de Fjender, som man maa tilstræbe at værge den imod, —
hvilke spiller en betydningsfuld Rolle for den, der vil indrette
de bedst mulige Rugepladser for Fuglene.

Ederfuglens Fjender. Foruden Mennesket, som desværre
ikke altid respekterer de givne Fredningsbestemmelser, er der paa
Island og Færøerne, sikkerlig ogsaa i Grønland, en Mængde Dyr,
som efterstræber, navnlig Æg i Rugetiden og Yngel efter denne,
men stundom ogsaa selve Fuglen. Vi skal nævne disse Fjender
enkeltvis, saaledes som de kendes, navnlig paa Island:

Ræven (toan — refur'inn) tager baade Fugl, Unger og Æg.
Det er den farligste Æggetyv, og Rugepladserne maa absolut
holdes fredede for den, om der skal ventes Udbytte. Dog er
det ikke altid let at holde den borte, selv paa Øer og Holme.
Om Vinteren, naar Isen bygger Bro, kommer den let fra Fast-
landet over til disse. Den bliver da ikke saa sjælden derovre,
til Isen er tøet op, og den saa ikke kan komme tilbage. Passer
man nu ikke at faa den dræbt, før Rugetiden begynder, kan
den jo gøre store Ulykker. Opdager man den for sent, er der
intet andet Middel til at blive den kvit end at foranstalte en Klap-
jagt paa den; men en saadan vil altid i Rugetiden foraarsage
megen Uro for de rugende Fugle.

Ørnen (ørn'inn) (Haliaetus albicilla) tager fuldvoksne Fugle
og Unger.

Ravnen (hrafn'inn) (Corviis coraxj tager navnlig Æg, idet den
enten spiser dem paa Stedet eller fører dem bort. Den er en farlig
Æggetyv, idet den ofte viser stor Snuhed for at opnaa sin Hensigt.
Det er hændt ikke saa sjældent, at to Ravne har opereret i Fælles-
skab for at narre Ederfuglen bort fra dens Rede. Den ene sætter
sig simpelthen foran den rugende Fugl, driller den og tirrer den
saa længe, til den sluttelig rejser sig; men da er den anden Ravn
parat og tager Æggene af Reden.

69

Falken (fålk'inn) (Falco gyrfalco islandiciis) tager flyvefærdige
Unger og gamle Fugle.

Rovmaagen (Kjoi'nn, skiimur'inn) (Lestris parasiticus) tager
Æg og drikker disses Indhold.

Ogsaa Graamaagen (mafur'inn) (Lams glaiicnsj og Hvidmaagen
(Lams leiicopterisj gør stor Skade ved at ødelægge Æg og hugge
dem itu i Reden.

Svartbagen (svartbakur'inn, veidibjalla'n) (Lams marinus) gør
stor Skade, da den hovedsagelig lever af Unger en stor Del af
Sommeren; derimod tager den sjældent Æg. Den bygger gerne
Rede paa Eder-Holmene. Somme af disses Ejere har fredet dens
Æg, da de har ment, at Fuglen gjorde Nytte ved at forsvare
Rugepladsen mod andre skadelige Fugle, som f. Eks. Ravnen.
Det er dog yderst tvivlsomt, om Fordelene opvejes ved den
Skade, den gør. De fleste Islændere, som jeg talte med, mener,
at man bør ødelægge den og dens Yngel.

Derimod er Ternen (Kria'nn) (Sterna macmraj en nyttig Fugl
paa Ederfuglens Rugepladser, navnlig hvis den lægger Æg samme-
steds. Den begynder paa Æglægningen i Juni Maaned, kort Tid
efter Ederfuglen, men de ruger samtidig en Tid. Ternen er
nyttig, fordi den værger saa godt mod Ederfuglens og dens egne
Fjender ved sin Skrigen og sine energiske Angreb. Den gaar
saaledes stundom flokkevis løs paa Ravnen. Det samme gør
Strandskaden (Hæmatopus ostreologiisj paa Færøerne.

I Reykjarfjord i Stranda Syssel saa jeg en lille 0, tæt ved
Handelsstedet sammesteds, hvor Terner og Ederfugle rugede
sammen. Da vi den 4de August 1902 besøgte Stedet, var
Rugetiden aabenbart til Ende, baade for Ederfugle og Terner,
men endnu fandt vi flere Steder Kuld af Æg fra begge Fugle,
hvilke aabenbart var forladte. Til Ederfuglene var der indrettet
Varp. Ternerne rugede rundt om, tæt op til Ederfuglerederne
i den frodige Vegetation. løvrigt holdt Ternerne endnu til paa
Øen i tætte Skarer, og deres øredøvende Skrig modtog os, da
vi nærmede os Land; derimod saa vi ingen Ederfugle, de var
allerede borte. Man fortalte os, at Ternernes Tilstedeværelse
under Ederfuglenes Rugetid i høj Grad bidrog til at holde dennes
Fjender borte.

Vil man, kort sagt, haabe paa Udbytte fra sine Ederfuglevarp,
maa man energisk holde Ederfuglens Fjender borte ved at dræbe
dem eller skræmme dem bort; man maa i det hele taget sørge

70

for, at Fuglen uforstyrret kan ruge, hvorfor man ogsaa maa holde
Husdyr, som Faar, borte fra Stedet.

Efter nu at have omtalt Ederfuglens Fjender, mod hvilke
man ved Varpenes Indretning søger at værne Fuglene ved at
opsætte Skræmsler, der nærmere skal beskrives nedenfor, kom-
mer vi til at berøre et fremtrædende Træk hos Ederfuglen, til
hvilket der ligeledes maa tages Hensyn ved Varpenes Indret-
ning. Dette er Fuglens store Forkærhghed for smukke Farver.

Rugeplads paa en 0 i Reykjarfjordur, Island. Edcrf'ujjie og Terner ruger sammen ;
Terner ses flyvende i Mængde. (D. Bruun fot.).

Paa Island har man især taget stort Hensyn dertil, idet man
har søgt at imødekomme Fuglens Trang i saa Henseende ved
at pynte Varpene op. Man har saaledes anbragt Stykker af
Glas, helst Spejlglas, der ghmter i Solen, Blikstykker, Musling-
skaller og lign. hist og her paa Rugepladsen, hgesom man har
hængt forskelligt farvede, mest røde, men ogsaa blaa, hvide og
andre Tøjstumper og Klude paa udspændte Snore, trukne hen
over Rugepladsen og langs dennes Udkanter. Endvidere har
man farvet Klippestykker og Sten rundt om, som oftest med
hvid Farve, hvilket Fuglen holder af at se paa. Endelig har
man i Rugetiden ladet Høns og især Haner med smukke sprag-
lede Farver gaa paa Stedet, hvilket ogsaa har vist sig som en

71

ypperlig Attraktion, ikke blot paa Grund af Farverne, men ogsaa
fordi Hanernes Galen er de ynglende Fugle behagelig.

Paa Vedø har Ejeren f. Eks. gaaende nogle Høns og 3 Haner
paa Rugepladsen. De holdt til i en lille Hytte, der er indrettet
som Hønsehus. En Gang ugentlig, i det mindste, maa man give
Hønsene Korn, iøvrigt søger de sig selv Føden paa den udstrakte
0, hvor Ederfuglene ruger ret spredt.

Et andet Træk hos Fuglen er, at den elsker at høre visse
ensartede, vediioldende og klangfulde, skraldende eller skrigende
Lyde. Vi har nævnt Hanegal og skal yderligere anføre: Klokke-
klang, skraldende Lyde, som den smaa Vindmøller frembringer,
Elvenes Rislen o. s. fr.

Man har paa Fuglevarpene søgt paa forskellig Maade ogsaa
at imødekomme Fuglenes Trang dertil:

Smaa Vindmøller paa Stænger er ikke vanskehge at indrette,
og de ses ogsaa anvendte mange Steder. Smaa Klokker eller
Rjælder bruges ogsaa ophængte paa høje Stativer ved en Bæk
eller en Elv, saaledes at Klokken sættes i rystende Bevægelse
gennem en Snor eller en Pind, derved at Vandet driver et Hjul
med Skovle rundt, og Bevægelsen derfra forplantes til Klokken.

Ederfuglen elsker dog fremfor alt Hygge og Ro paa Ruge-
pladserne, ligesom den holder af at have Udsigt til Havet eller
i det mindste Bevidstheden om, at det er nær ved.

En Omstændighed, der væsentlig bidrager til Fuglens Vel-
befindende paa Rugepladsen, er, om der findes fersk Drikkevand
i Form af en Bæk, Dam eller Vandhuller. Den rugende Fugl
maa nemlig jævnligt drikke, ligesom den holder af at bade sig
hver Dag i den Tid, den overhovedet forlader sin Rede. Den
gaar da af samme for at bade og drikke, derimod tager den
meget lidt Føde til sig i Rugetiden. Naar dette sker, er det paa
Havet tæt udenfor, hvor der findes Musling, Stenbider m. m.
Naar der ikke paa Rugepladsen findes fersk Vand, maa Fuglen
flyve kortere eller længere for at komme til saadant. At Til-
stedeværelsen af fersk Vand — selv om det ikke er en Betin-
gelse for at faa en Rugeplads — dog er en uhyre Fordel, ses
let, naar man sammenligner nærliggende Rugepladser, som iøvrigt
har lige gode Betingelser, alene med Undtagelse af fersk Vand.

Paa Isafjord findes saaledes bl. a. Rugepladser paa de to Øer
Vigur og Edey. Paa førstnævnte er der kun lidt fersk Vand,
og her er Udbyttet ca. 140 Pund urenset Dun aarlig; paa sidst-

72

nævnte, hvor der er meget fersk Vand, er Udbyttet ca. 400 Pund,
men det er ogsaa, efter Sigende, en af de bedste Rugepladser i
hele Landet.

Læ mod Vinden spiller for den rugende Fugl ikke saa stor
en Rolle, som man maaske skulde tro. Nogle Fugle foretrækker
dog øjensynlig at ruge paa lave Steder, hvor der er Læ, andre

'^*v^^^ irC/-^^.4

Kirkeboholm Rugeplads, Færoerne. Rugende Ederfugle i frodig Bevoksning.
(L. Koefoed-Jensen fot.).

Søger sig Rugeplads paa mere højtliggende Steder, der er lidet
beskyttede mod Vejrliget.

Eksempelvis skal anføres, at paa Gaarden Laksamyri i Skjal-
fandi paa Nordlandet (Island) ruger Fuglen i Pilekrat under
Buske, paa Kirkebø paa Færøerne ruger den gerne i tæt Urte-
bevoksning, medens den paa Øksnø ved Stykkisholm og paa
mange andre Øer i Skærgaarden der yngler paa mere eller
mindre nøgne, ubeskyttede Steder; saaledes har jeg set Reder
paa lave Fjeldsider lige ved Vandet, hvor der absolut ingen Læ
var for de fremherskende Vinde — og saadan kunde der an-
føres mange Eksempler.

73

Naar Ederfuglen, hvor Naturforholdene byder det, søger sig
en Rede under Buske, i Krat eller dækket af Planter, er Hoved-
grunden sikkerlig den, at den her føler sig mere i Sikkerhed
mod sine Fjender.

løvrigt er Hunfuglen, paa Grund af sin mørke Farve, som i
Reglen falder sammen med Terrænets, ikke let at opdage, naar
den forholder sig rolig. I denne Omstændighed har Naturen
ydet den en virksom Beskyttelse.

Vi skal nu gaa over til at omtale Indretningen af kunstige
Rugepladser, hvilke iøvrigt i umindelige Tider har været i Brug
i Norden; de er i mange Tilfælde anbragte netop der, hvor
Fuglen selv fra først af har søgt sig en Rugeplads, hvilken man
da har forbedret; i mange andre Tilfælde har man søgt, ved
hensigtsmæssige Indretninger, som navnlig er gaaede ud paa at
skatfe den Fred og Ro, at hidlokke den til Steder, hvor den
ellers ikke plejede at yngle.

Ederfuglevarpene indrettes helst paa Holme eller mindre Øer
i Fjorde, Bugter eller Skærgaarde; man kan dog ogsaa anlægge
dem paa et Næs eller en langstrakt smal Odde, men i saa Til-
fælde maa de være godt afgærdede og hegnede, eventuelt for-
synede med en bred, dyb Grøft foran.

Paa nøgen Klippegrund er det ikke godt at anlægge Varp,
man bør i saa Tilfælde lægge Græstørv paa Klippeoverfladen
paa de Steder, hvor man vil have Reder.

Disse anlægges i alle Tilfælde saa højt, at Springflod ikke
naar dem, thi Vand i Reden og Fugtighed bevirker, at Fuglen
gaar bort. Selve Reden maa ligge i en lille Fordybning foret
med Græs, tørret Hø og lign. Paa dette Leje indretter Fuglen
sig, idet den, som tidligere anført, forer Reden med Dun. Det
maa ved Indretningen erindres, at Dunene spoleres, hvis de
kommer til at ligge oven paa muggent eller raaddent, gammelt
Hø og hgn. Græsunderlag er det bedste, navnlig hvis Græsset
gror paa selve Stedet. Fuglen kan da tilmed plukke deraf, me-
dens den sidder paa Reden, ligesom den kan bruge saadant til
at polstre denne med. Hø fra Enge og Græsstraa er, med Hen-
syn til Dunenes senere Rensning, langt bedre Underlag, end
f. Eks. Halm.

Skønt Fuglen, som omtalt, naar den selv søger sig en Ruge-
plads ikke i væsentlig Grad synes at tage Hensyn til, om Stedet
er særlig lunt, er der dog paa den anden Side ikke Spørgsmaal

74

om, at det er en Fordel for den, at dette er Tilfældet. Man
^^ygger derfor paa Varpene som Regel lange Gærder af Sten, langs
hvilke Rederne kan ligge i Rad og i Læ for de værste Vinde.

Mange Steder nøjes man med slige Gærder, men paa andre
danner man hele Rækker af stensatte Smaakamre, ca. V2 å ^4
Alen i Firkant ved at stille flade Sten paa Højkant paa de tre
Sider og over dem at lægge en flad Sten som Loft. Der er altsaa

Rugeplads paa en O i Reykjarfjordur, Island. Slenkamre; i det midterste ligger Æg; foran

dette hænger en hvid Klud som Skræmsel. Man ser Foden af Stokke, mellem hvis øverste

— ikke synlige — Del er spændt Liner med Fugleskra'msler. (D. Bruun fot.)

kun aabent mod den ene Side, helst ud mod Vandet, saa Fuglen
kan se dette. Her anbringes ofte en lav Tærskelsten. Kamrenes
Højde er som oftest \/2 Alen. Det er dog først, naar Fuglen er
vant til at komme paa Stedet, at man skærmer Reden med Tag.

løvrigt lader man sig mange Steder nøje med kun at hegne
Rederne med en Væg af Græstørv, der er aaben fortil og uden
Tag. I Almindelighed gøres den 6" til 8" høj, og er opsat saa-
ledes, at Grøn s været vender ind mod Reden.

Hyppigst bygges den lille skærmende Vold med cirkelformet
Grundrids; men i mange Tilfælde er den firkantet, ligesom de
af Sten opførte Kamre.

I disse Reder kan nu Fuglen sidde uforstyrret og godt, om

75

Pladsen kan holdes fri for Ræve og Rovfugle; især mod disse
sidste yder Taget en god Beskyttelse. For at skræmme Rov-
fuglene bort, bygger man derfor yderligere Fugleskræmsler over
hele Rugepladsen, hvilke dog kun tildels formaar at holde Fjen-
derne borte.

Disse Fugleskræmsler bestaar i udspændte Snore og Fiske-
liner, helst af Jernlraad (fordi denne Slags Traad er mest hold-
bar), paa hvilken der anbringes Klude, som kan flagre i Vinden.

Snorene udspændes mellem ca. 3 Alen høje Stænger, idet
man dog som Regel har en eller flere centralt stillede Stænger,
som er adskilligt højere, og hvorfra Snore udgaar til Stænger i
Rugepladsens Yderkanter. løvrigt anbringes ofte Klude paa lavt
løbende Snore forholdsvis tæt over og foran Rederne til yder-
ligere Beskyttelse. Kludene er forskellig farvede — ikke mindst
fordi det, som berørt, er Fuglen behageligt at se derpaa.

1 det hele taget bør der paa Rugepladsen gøres alt muligt
for at tiltrække Fuglen ved, som omtalt, at sprede Glasstumper,
Blikstumper, Muslingskaller og lign. rundt paa Stedet, endvidere
opsættes smaa Vindmøller paa Stængernes Top — de bidrager
maaske ogsaa til at skræmme Fjenderne — endvidere søger man
at skaffe Fuglene fersk Vand, eventuelt ved blot at grave nogle
Vandhuller, endelig kan man jo, om der findes et Vandløb, an-
bringe Klokker og Bjælder paa Stativer. Paa saadannes Indret-
ning skal vi her give et Par Eksempler:

1) Paa en mindst 6 Alen høj Stolpe, der er lodret stillet, an-
bringes paa den øverste Ende en vandret Arm, paa hvilken en
lille Klokke hænger. Denne sættes i Bevægelse derved, at en
Pind rører ved den.

Pinden sidder nemlig paa en lang, tynd Stang, hvis ene Ende,
oventil, kan dreje sig rundt i et Indsnit i dens nævnte lille Arm,
og hvis anden Ende, nedadtil, sidder i Midten af et med Skovle
forsynet Hjul, en Slags Turbine, som drejes rundt ved Vandkraft.

2) Et andet Eksempel paa, hvorledes man kan sørge for
stadig at have Klokken i Bevægelse, ved Benyttelse af Vandkraft,
er følgende. Et lodret stillet Hjul drives rundt af Vandet. Dets
Akse berører under Omdrejningen et Baand, hvilket oventil er
fastgjort til Klokken, nedentil ved Jorden. løvrigt holdes det i
Stilling og ude fra Stolpen ved at løbe gennem vandret stillede
(oventil paa Tværarmen lodret stillede) Smaaarme.

Baandets Rysten er nok til at bevæge den lille Klokke.

76

løvrigt kan man simpelthen ophænge en Klokke uden slige
F'oranstaltninger og lade Vinden bevæge den.

Vi skal endnu give et Eksempel paa, hvorledes en lille 0
kan indrettes som Varp:

a er en høj Stang (8 — 10 Alen) i Midten og b Stænger, der
er over Mandshøjde, anbragte i Udkanterne. Mellem o og b, og
mellem disse indbyrdes er udspændt Liner (Fiskeliner eller Jærn-
traad) i godt Mandshøjde. Paa Linerne er fastgjort Klude.

Eksempel paa en lilleø, indrettet med Varp. a. Centralt beliggende Stang, b. Stænger mellem
hvilke der er spændt Liner med Klude, c, Smaa .lordvolde med Kamre for rugende Fugle.

Skraldende smaa Vindmøller er hist og her anbragte paa
Toppen af Stængerne.

Hvor Terrænet tillader det, er der bygget Gærder (c — c), langs
hvis Sider der er anbragt smaa Kamre for Ederfuglen.

Muslingskaller, Blik- og Glasstykker er spredte hist og her, lige-
som der nogle Steder, hvor Klippen er nøgen, er hvidtet. Krat be-
høves ikke, derimod" er en rig Bevoksning af Urter og Græs heldig.

Naar man indretter sit Varp saa nogenlunde efter det her
givne Skema, vil man have god Udsigt til at faa Fugle til at
komme og yngle; men det tager lang Tid.

Vel finder Ederfuglen sig mere tryg, naar man pynter og
værger dens Rugeplads paa slig Maade, men man maa dog til
at begynde med ikke opsætte alt for mange Skræmsler, saa den
selv bliver betænkelig. Først lidt efter lidt maa man udvide sine
Sikringsforanstaltninger. Disse er iøvrigt af forskellig Værdi over
for de forskellige Fjender. Ørnen f. Eks. gaar, efter Sigende, ikke
under Snorene, Ravnen derimod bliver lidt efter lidt dristigere
og vover da til Slutning at gøre det.

77

Indretning af Ederfuglevarp paa den angivne Maade er en
Foranstaltning, som nok ad Aare skal betale sig, navnlig hvis
man samtidig benytter den af ovennævnte Eyjolf og flere andre
benyttede Metode: ingen Æg at tage i Rugetiden og først at ind-
samle Dunene, naar Ungerne er udrugede. Selv om man det
første og andet Aar faar en Nedgang i Indtægter derved, at man
ingen Æg faar, vil det sikkert ikke vare længe, før man faar det
rigelig betalt, gennem en forøget Fuglebestand og mere Dun.

Eyjolf var en Mester i Indretning af Varp og i at lokke Fug-
lene til. Han fandt paa at opstille udstoppede Ederfuglehanner
paa en ny Rugeplads, han havde indrettet, for at hidlokke Hun-
nerne. Ja han lavede fortrinlige Modeller af Træ og malede dem,
saa de lignede levende Fugle.

De eftergjorte Fugle opstillede han paa Stranden og paa selve
Rugepladsen, ja anbragte dem endogsaa forankrede paa Vandet.
Disse Modeller hidlokkede Hunner, som endog lod sig skuffe,
saa de fløj hen til Hannerne (de formentlige). Fuglene er i saa
Henseende dumme, de lader sig let lokke af gode Modeller.
Saadanne kan ogsaa laves af Guttaperka eller støbes af Metal
og saa males. Hannernes hvide Farve stikker jo mest i Øjnene;
men Modeller af Hunner bør dog ikke savnes.

Eyjolf havde begyndt paa bar Bund, men han fik et godt
Resultat. Dog gik det som sagt langsomt.

Der er ført Regnskab med en af de mindre af hans Indret-
ninger af Ederfuglevarp; det lyder:

1. Aar kom der ingen Fugle.

2. - — 2 —

3. - — 10 —

4. - — 22 —

5. - — 42 —

Q _ 70 . ( Ynglepladsen blev hjem-

7. - — 72

8. - — 94

9. - — 120
10. - — 150

søgt af Falke, som gjorde
nogen Skade. Tilsidst blev
de dræbte eller forjagede.

Det skal her siges, at Udbyttet andre Steder har været ikke
saa lidt bedre.

Eyjolf lærte sine Metoder til Gudm. G. Bårdarsons Fader,
der igen lærte Sønnen dem — og hvor disse Mænd har anvendt

6

78

dem, har de vist sig gode. Paa en af Rugepladserne paa Gaarden
Bær i Hriitafjord (Gudm. G. B.'s Fædrenegaard) regnede man, at
der for 18 Aar siden kunde tages 25 Pd. Ederdun; nu er Ud-
byttet 54 Pd. fra samme Sted, efter at den ny Metode er bleven
anvendt.

Paa Videy ved Reykjavik kunde Udbyttet af Dun for ca. 40
Aar siden regnes til ca. 150 Pund aarligt; men paa Grund af
Mangel paa Fredning aftog Bestanden saaledes, at da den nu-
værende Ejer Hr. Briem for 4 Aar siden overtog Ejendommen,
var Udbyttet kun ca. 40 Pund aarlig fra det samme Omraade.
Ved nu at sørge for, at Rugepladsen holdes fredet og ved at
anvende den nye Metode er der straks sket en Fremgang, idet
Udbyttet i 1905 androg 70 Pund. Det skal her bemærkes, at
der ikke er indrettet Varp til Fuglene; de ruger spredt over den
store, frugtbare, græsklædte 0. Kun har Hr. Briem gjort en Del
for at frede Stedet, ligesom han hverken tager Æg eller Dun i
Rugetiden. Han har hegnet de fleste Rugepladser og, som tid-
ligere omtalt, ladet nogle Høns gaa paa samme; derimod har
han ikke opsat Fugleskræmsler eller Lokkefugle. Øen er i sig
selv, paa Grund af sin Græsrigdom, Beliggenhed og Havets Rig-
dom paa Føde, Tiltrækning nok.

Selvfølgelig er det vanskeligere at foretage Indsamling af Dun,
naar Rederne, som her, ligger stærkt spredte og tilmed for en
Del godt gemte, end naar de er anbragte samlede paa et særlig
godt indrettet Varp, Side om Side. I første Tilfælde maa maaske
hele Gaardens Besætning gaa paa Eftersøgning, Dag efter anden
i nogen Tid, medens i sidstnævnte Tilfælde én Mand kan be-
sørge hele Indsamlingen i Løbet af et Par Dage.

Ligesom der hører megen Omsigt og Energi til for at ind-
rette en Rugeplads, maa der gennem adskillige Aar med Taal-
modighed ventes, til der kommer Udbytte i større Mængde.

Men har man indrettet sit Varp efter alle Kunstens Regler,
og sørger man for stadig at holde Stedet godt fredet, kommer
der sikkert et Øjeblik, da al ens Ihærdighed og Taalmod bliver
rigelig belønnet.

Vi har hidtil stedse forudsat, at de Rugepladser, som blev
indrettede, maatte ligge nær ved Havet, være sig Fjorde, Bugter
eller Skærgaarde. Dette er ogsaa Reglen , fra hvilken der paa
Island kun enkelte Steder findes Undtagelser; men selv disse
bekræfter kun Reglen, at Ederfuglen maa ruge i Nærheden af

79

Vand. I Syd- og Sydøstlandets store og smaa Laguner, de saa-
kaldte »Lon«, ruger saaledes en Mængde Ederfugle, navnlig ved
Hornafjord (paa Øer og Holme); men de har ikke langt til Havet
og kan desuden søge sig Føde ogsaa i Lon'ene. Ligeledes fmdes
der Rugepladser, og det endda ikke saa kort fra Havet, i for-
skellige Elve; dette var saaledes Tilfældet i Skjålfandi og Ølves-
Aa (ved Laugardal). Paa Stadastadir i Snefjælds- Syssel ruger
der Ederfugle i en Sø — forholdsvis langt fra Havet, saaledes
at Ungerne har en lang og farefuld Rejse at foretage, naar de
skal naa dette. Her, som flere andre Steder, maa de paa deres
Fod vandre temmelig lange Veje over Land.

Med disse Undtagelser for Øje kunde man maaske spørge,
om det dog ikke var muligt ogsaa at formaa Fuglene til i større
Mængde at søge ind i Landet, naar man der indrettede gode
Rugepladser for dem. Svaret herpaa maa blive, at ihvorvel det
er lykkedes enkelte, som den tidt nævnte Eyjolf, at gøre dette,
vil i Almindelighed Besværlighederne derved være for store til,
at det kan lønne sig. Eyjolf tog paa sin Gaard i Hunavatns
Syssel Fugle fra en Yngleplads ved Havet og førte dem op i
Landet til en lille Sø, hvor han indrettede dem en Rugeplads,
idet han medførte ikke blot deres Rede men ogsaa et Stykke af
Grønsværet uden om, hvilket han havde opgravet med en Spade.
— Forsøget lykkedes.

Vil man prøve at gøre noget lignende, bør man stække Vin-
gerne paa Fuglene for at holde dem paa Stedet. Lykkes det at
faa dem til at ruge videre, kan man gaa ud fra, at de kommer
igen næste Aar.

Forinden vi nu slutter Meddelelserne om Indretningen af
Ederfuglevarp og de Fredningsforanstaltninger, som maa over-
holdes, om man skal kunne vente sig et godt Udbytte af Dun-
indsamlingen, maa vi, for Fuldstændighedens Skyld, endnu om-
tale, hvorledes de Folk, som skal besøge Rugepladserne i Yngle-
tiden — det være sig nu, enten for, paa gammel Vis, at tage
Æg og Dun, eller kun, efter den ny Metode, for at tilse, at
Fredningen stadig sker Fyldest — bør færdes, thi det er og
bliver en stor Kunst at gaa paa Rugepladserne, saaledes at
Fuglene ikke forstyrres mere end nødvendigt.

Det er bedst at komme til Rugepladsen ved Højvandstid, thi
da er Fuglen, efter de gjorte Erfaringer mindst sky, vistnok
fordi den da ser Vandet nær ved Reden. Det kommer iøvrigt

80

mest an paa, at man gaar sagte og aabenlyst, saa man ikke
pludselig overrasker Fuglen. Man maa vogte sig for, at det for
den faar Udseende af, at man sniger sig frem: den maa føle,
at man ingen Skade vil gøre den.

Man bør gaa roligt i Land, ikke tale for højrøstet, staa stille
en kort Tid, saa de fleste Fugle har set en, inden man gaar
videre. Er Fuglen ikke begyndt paa Udrugningen, laver den
sig som Regel straks til for at gaa af Reden, idet den dækker
Æggene til med Dun. Dog flyver den sjældent bort, naar man
bærer sig forsigtigt ad. Er den derimod begyndt paa Rugningen,
bliver den liggende saa fast, at man kan lægge sin Haand paa
den. Bærer man sig imidlertid støjende og uklogt ad, saa Fuglen
letter af Reden, gaar det let ud over Dunene, idet den, som be-
rørt, stedse, naar den hastigt flyver af Reden, tilsmudser denne
med sine Ekskrementer. Regner det, vil Dunene ogsaa let komme
til at lide, kun hvis man straks tager Dunene og tørrer dem,
er Ulemperne hermed ikke saa store; men da ødelægger man jo
Æggene, som bliver kolde — og det maa ikke ske.

Almindeligvis hjemsøges Rugepladserne paa Island 1 til 2
maaske flere Gange ugentlig, for at man kan tage Æg og Dun;
men anvender man den nye Metode, vil man i de fleste Tilfælde
ikke blive nødsaget til at besøge Rugepladserne fra Rugetidens
Begyndelse til Ungerne begynder at komme ud. Gudm. G. Bår-
darson plejer f. Eks., efter at have sat Rugepladsen i Stand, ikke
at komme der, før han har set Ungerne i Havet.

Stundom kan det dog blive nødvendigt alligevel at besøge
Rugepladsen. Har Ræven f. Eks. fundet Vej dertil, maa den
dræbes. Det er hændt, at man har maattet gøre Jagt paa Freds-
forstyrreren, medens Fuglen rugede. Men denne ved, at Ræven
er dens Fjende, og den er mindre urolig over en slig Jagt, end
man skulde tro. Fuglen føler aabenbart, at Jægerne ikke vil
gøre den noget ondt; man har derfor haft det Særsyn, at den
rolig er bleven siddende paa Reden under Jagten.

I Begyndelsen af Rugetiden er Fuglen dog mere sky end
senere.

Naar Rugetiden er forbi, gælder det snarest muligt at be-
mægtige sig Dunene for at de ikke skal blive ødelagte eller
blæse bort.

Saa snart Ungerne er komne ud af Ægget venter Moderen,
til de er blevne tørre, hvorpaa hun straks søger til Kysten med

81

dem. De gaar i Almindelighed efter hende, til de naar Stranden,
hvor de da straks svømmer om. Stundom mener man at have
set Mødre komme svømmende ned ad Elvene med Ungerne paa
Ryggen, naar Rugepladserne har ligget paa Holme eller Øer
oppe i Elvene og et godt Stykke fra Havet. Det skal f. Eks.
være Tilfældet ved Ølvesaa. Dette Forhold er dog vist en Und-
tagelse, løvrigt passer Mødrene at undgaa at komme i stærk
Strøm med Ungerne, eftersom disse ikke kan klare sig i den.

Ungerne er straks efter Fødslen forbavsende modstandsdygtige.
Jeg saa paa Øksnø en Ederfugl ligge paa sin Rede. Ungerne
tittede ud under dens Vinger. De var lige komne ud af Æggene,
og Moderen laa nu og ventede paa, at de skulde blive tørre.
En kaad Dreng sprang til, drev Moderen af Reden, tog Ungerne
i Haanden og slyngede dem ud fra Klippen ned i Vandet. De
hvirvlede rundt i Luften, naaede Vandfladen og svømmede straks
lysteligt og tilsyneladende ganske uskadte omkring. løvrigt havde
de nu lidt ondt ved at finde deres Moder mellem en Del andre
Mødre, hvilke svømmede rundt med deres Ællinger. En af disse
fremmede Mødre søgte at annektere nogle af de nysankomne,
hvad der skal være ret almindeligt, men den rette Moder kom
til og bjærgede sine Børn i rette Tid, inden den fremmede var
svømmet bort med dem. Dette gik dog ikke af uden en lille
Skærmydsel. Man ser ofte Hunner paa Vandet med mange flere
Unger, end de selv har ruget ud — det er da Adoptivbørn, som
de har bjærget fra andre mere ligegyldige Mødre. Hunner, der
selv, af en eller anden Grund, ikke har Unger, ses ofte at gøre
sig Anstrengelser for at bemægtige sig fremmede Børn.

Ungerne følger Moderen til langt ud paa Efteraaret i Oktober
eller saa (Eggert Olafsen mener endog langt ud paa Vinteren,
men dette turde være en Undtagelse).

De kan ikke straks dykke, og der hengaar gerne nogle Dage,
indtil en Ugestid, før de har lært at ernære sig paa denne Maade
af Muslinger og Smaadyr.

Disse Dage er meget vanskelige for Ungerne at komme over,
og de bliver ofte et forholdsvis let Bytte for Rovdyr.

Naar Ungerne er udrugede, er Hannerne forsvundne fra det
Omraade, hvor hine færdes med deres Mødre. Hannerne samles
da i store Flokke og flyver om paa Havet, navnlig i Fældnings-
tiden.

Hele Vinteren igennem lever Ederfuglene i store Flokke ved

82

Kj^sterne. De har ikke Evne til at flyve langt over Land, i alle
Tilfælde gør de det yderst sjældent, selv naar de derved i kort
Tid kunde naa et Omraade, hvor de vilde kunne trives, medens
de ved at blive paa Stedet udsætter sig for at dø af Sult. Her-
paa haves bl. a. Eksempel fra Islands Nordland. Naar Isen
kommer drivende fra Nord, og Hunavatnsbugten lægger til, om-

Kirkebøholm Rugeplads, Færøerne. Ederfugle ved Stranden ; enkelte Hanner ses,
Resten er Hunner. (L. Koefod-Jensen fot.)

kommer der mange Ederfugle, fordi de ikke forstaar at søge
nogle Mil over Land ned til Bredebngten paa Vestlandet, hvor
der er aabent Vande, og hvor de vilde være sikre paa at kunne
eksistere. Sagen er den, at naar Isen kommer drivende mod
Land, svømmer Fuglen foran denne i aabent Vand, men dette
indsnævres mere og mere, saa Fuglen ikke kan finde Føde,
hvilket Forhold yderligere forværres ved, at der inde ved Land
lægger sig en Iskant langs Stranden. Pladsen, som Fuglen har
til at søge Føden paa, bliver for lille. Føden ædes op. Fuglen
afmagres og omkommer tilsidst i store Mængder. Selv om der

83

mulig længere fra Land er Vaager, nytter det ikke, da Fuglen
ikke kan søge sig Føden paa de store Dybder,

Endnu staar tilbage at omtale:

Rensningen af Ederdun. Der anvendes paa Island (og F'ær-
øerne) to Metoder: 1) enten renser man Dunene »Koldt«, efter
at de forud har været bredte ud for at tørres godt i Solen, eller
ogsaa renses de 2) efter at være tørrede over Ild. Den sidste
Metode er den hurtigste og den, der anvendes mest, men den
første er sikkerlig den bedste, thi det er ikke let ved kunstig
Varme netop at give Dunene en passende Varmegrad, hverken
for lidt eller for meget. Dunene bliver derfor heller ikke rigtig
gode efter at være tørrede ved kunstig Varme. Der ryger bl. a.
saa meget op til alle Sider. Dunfjerene slides itu og mister
Elasticiteten. Naar Dunene varmes over Ild, sker det sædvanlig
i en stor Jærngryde, hvorunder der næres en svag Ild. Man
maa frem for alt vogte sig for, at Varmen bliver for stærk.

Somme anvender en anden Metode: Man anbringer Dunene
paa en Træramme med Tremmer af Jærntraad, der maa være saa
tætte, at Dunene ikke falder ned imellem dem og paa den anden
Side saa aabne, at Varmen fra en stor Jærnplade, paa hvilken
Rammen staar, og under hvilken der tændes en Ild, kan virke
paa dem. Mindst 3 Tommer maa Afstanden mellem Jærnpladen
og Tremmerne være.

Man maa stadig vende Dunene og rage godt op i dem med
Haanden for at faa dem jævnt varme.

Naar man har taget Dunene op af Gryden eller Rammen,
gnider man dem med Hænderne imod hinanden for at knække
Straa og lign., hvilke da bedre ryger bort, naar Dunene kommer
paa en saakaldet »Dungrind« eller »Raspgrind« for at renses.
Denne bestaar af en firkantet Træramme, indenfor hvilken der
er udspændt Snore. Paa Snorene lægges Dunene, og ved nu
med Haanden at føre et lille Træredskab hen over Strængene
sættes disse og derved ogsaa Dunene i rystende Bevægelse, Snavs
og Urenhed flyver ud til Siderne, og Dunene renses. Til Slut-
ning fjærnes, hvad der endnu maatte være tilbage i Dunene, af
Straa og lign. med Haanden. »Dungrinden« anbringes under
Rensningsarbejdet paa bedste Maade, enten paa et Slags Stativ
op ad en Væg, eller med den ene Sidekant hvilende paa et Un-
derlag, medens den anden holdes i Vejret.

84

Rensningen foregaar som oftest med Benyttelsen af et lille
Træredskab; dette kan være lidt forskelligt og omfattes efter sin
Form enten med den ene (højre) Haand eller med begge, idet
man i visse Tilfælde tillige omfatter Dunene. Man kan ogsaa
rense Dunene ved alene med Hænderne at føre dem hastigt over
Snorene. »Dungrinden« er som Regel indrettet saaledes, at
Strengene, eller Snorene, paa samme kan strammes. Dette sker
ved, at der paa den ene Side er en dobbelt Rammekant, for-
synet med Skrue og Skruegænger.

Stundom anvendes ingen saadanne dobbelte Rammestykker,
da maa Snorene strammes enkeltvis paa det ene Sidestykkes
Yderside. Gennem dette Sidestykke er der, ligesom paa de
ovenfor omtalte, boret Huller for Snorene. løvrigt ere de for-
skellige Slags Dungrind i Hovedsagen ens. Naar Dunene paa
denne Maade er rensede, og naar derefter yderligere, hvad der
maatte være tilbage af Urenhed, er Qærnet med Fingrene, puttes
den rensede Dun i Poser. En dygtig Pige kan rense 1 å 2 Pund
daglig. Selvfølgelig medfører denne Metode, at Dunene bliver
rensede ret uensartet, hvorfor det heller ikke, i alle Tilfælde for
Islands Vedkommende, har været muligt at præstere et nogen-
lunde ensartet Produkt. Det vilde derfor sikkert være formaals-
tjenligt, om man kunde komme saa vidt, at man oprettede en
for alle fælles Anstalt for Rensning af Dun, f. Eks. i Reykjavik.
Hertil kunde da al Dun sendes urenset, men tørret. Der kunde
da blive Tale om at rense Fjerene ved Damp.

Til at give et Pund renset Ederdun hører Dun fra ca. 30
Reder, dog er dette noget forskelligt efter Aarene; det retter sig
navnlig efter, hvorledes Fuglen er i Kondition om Vinteren.

Ederdunene er iøvrigt faldne i Pris i de senere Aar. Tidligere
gaves ca. 20 Kr. pr. Pund, men i 1904 var Prisen kun 9 — 10 Kr.
pr. Pund og i 1905 var den yderligere gaaet ned til ca. 8 Kr.
Til Trods herfor er Udbyttet af Dun dog ikke ringe. Det vil
for Grønlænderne kunne blive forholdsvis ret store Beløb, det
kan komme til at dreje sig om.

Kunde man paa Grønland virkelig sørge for, at Rugepladserne
frededes, vilde Indretning af Varp, paa den ovenfor beskrevne
Maade, uden Tvivl betale sig efter nogle Aars Forløb, men der
maa som sagt »Taalmodighed og atter Taalmodighed« til.

Vilde man søge denne Sag fremmet til Grønlændernes Vel,
vilde jeg meget anbefale, at man formaaede en kyndig Mand,

85

f. Eks. ovennævnte Gudm. G. Bardarson til at rejse op til Landet
for at indrette de første Varp paa forskellige dertil egnede Steder.
I H. Winges Afhandling om Grønlands Fugle, »Meddelelser
om Grønland«, 21de Hefte findes samlede paa ét Sted de Op-
lysninger, der haves om Ederfugle i Grønland, med Angivelse af
den iøvrigt forhaanden værende Litteratur derom. Hertil tillader
jeg mig at henvise. Det vil heraf ses, i hvilke Egne der er størst
Sandsynlighed for, al Indretning af Varp vil kunne hetale sig.

HVAD ER »GYVFUGLE

o. HELMS.

Lytter man om Aftenen ved Foraarstid lidt efter, hvad der
foregaar i Luften over ens Hoved, saa vil man snart lægge
Mærke til, at der er noget paa Færde; der høres forskellige
Lyde, først svage saa stærkere, derpaa atter aftagende; man er
ikke i Tvivl om, at det er Fugleskarer, der trække over. Med
lidt Kendskab til Fuglerøster vil man ogsaa snart skelne en Del
af, hvad der høres: Ryler, Klirer, Hjejler og Tærner udstøde
deres Skrig, Flokke af Havliter (Pagonetta glacialisj forraade sig
ved deres Knurren, efterfulgt af de to smukke Toner, som ikke
kan forveksles med noget andet, medens Storspovens (Niimeniiis
arqiiatiisj kraftige Fløjten nu og da trænger igennem alle andre
Lyde; men den hyppigste Fuglestemme, der høres, er en kort
Fløjtetone gentaget nogle Gange efter hinanden, lydende omtrent
som gyw-gyw-gyw. Enhver, der overhovedet har lyttet efter
P'ugletræk, kender Lyden, og de Fugle, der frembringe den,
komme over Landet i Millioner. Men hvad det er for en Fugl,
ved vi ikke med Sikkerhed, og hidtil har den faaet Lov til in-
denfor en Kreds af Ornithologer at gaa med Navnet »Gyvfugl«
(et Navn, der oprindelig stammer fra Hagerup); det forekommer
mig, at dette Navn snart burde erstattes af Fuglens virkelige,
og have vi her i Landet faaet en stor ornithologisk Forening,
maatte det vel ved forenede Kræfter kunne lykkes at faa Klarhed
over, hvad Fuglen er og kalde den med dens rette Navn. Her
er nu mit Bidrag til at søge Sagen oplyst.

86

Gyvfuglenes Træk har jeg hørt forskellige Steder i Landet,
bl. a. talrige Gange i København; men mine Optegnelser, hvoraf
det efterfølgende uddrages, ere væsentlig gjorte i Haslev i Aarene
1894 til 1907, idet jeg dog skal bemærke, at i de to første og de
to sidste Aar ere Optegnelserne gjorte meget uregelmæssigt; ej
heller har jeg i de andre Aar altid faaet nedskrevet, naar jeg
har hørt Fuglene, og de nærmere Omstændigheder, men 62
Gange lindes dog Gyvfuglenes Træk omtalt i mine Dagbøger.
Haslev er en lille By med ca. 3000 Indbyggere liggende midt i
Sydsjælland. Afstanden til Kysten er baade mod Øst og Vest
ca. 25 Km.

Almindelige Bemærkninger om Trækket. I Foraars-
tiden, særlig i sidste Halvdel af April, sjældnere i Eftersommeren,
hører man jævnlig fra ca. Kl. 8V2 til henimod Midnat Skriget af
de trækkende Gyvfugle; nogle Aftener høres kun enkelte Flokke,
andre Aftener stadig strømmende Skarer, om Foraaret med Ret-
ning væsentlig mod Nord om Efteraaret mod Syd; i klare Nætter
gaa de oftest højt, i mørke, regnfulde ganske lavt, saa ikke blot
Stemmen, men Vingeslagene høres; undertiden høres Gyvfuglene
alene, ofte trække samtidig Havliter og Regnspover, under særlig
gunstige Forhold høres tillige mange andre Fugle. I det efter-
følgende skal jeg oplyse om nogle Enkeltheder ved Trækket.

Aarstiden. 62 Gange ialt har jeg nedskrevet Iagttagelser af
Gyvfuglene, deraf de 53 om Foraaret, de 9 i Eftersommeren; en
Fejlkilde findes vel her, saa Eftersommeren faar et forholdsvis
for højt Tal, idet jeg paa den Tid ofte har tilbragt en Del af
Aftenen paa en aaben Veranda i min Have, medens man i April
jo ikke sidder meget ude om Aftenen ; dog er jeg i Foraarsaftener,
hvor jeg mente Træk kunde ventes, flere Gange hver Aften gaaet
ud for at høre efter. Af de 53 Foraarstrækaftener, falde kun de
3 i Marts (19, 26 og 28 Marts), de 42 i April, deraf kun 11 i
Maanedens første Halvdel, 31 i sidste. 8 Gange ere Gyvfugle
hørte i Maj, deraf de 5 Gange 1 Maj, desuden 2, 4 og 7 Maj,
det seneste Tidspunkt for nogen Iagttagelse om Foraaret; mellem
19 Marts og 7 Maj er 49 Dage, det er altsaa det Tidsrum, hvor-
over Trækket kan spænde, et Tal man kan have Nytte af at
tænke paa ved andre Iagttagelser af Fugletrækket; man forestiller
sig nemlig i Almindelighed dette foregaaende indenfor et langt
kortere Tidsrum. Saa gaa omtrent 3 Maaneder uden »Gyv«lyd
i Luften og 2 August er P'uglen første Gang hørt paa Efteraars-

87

trækket, 16 September sidste Gang; af disse Efteraarsiagttagelser
falde de syv ligelig fordelte over hele August de to i September,
4de og 16de.

Tiden i Døgnet. Gyvfuglene høres kun om Natten, aldrig
om Dagen, i Modsætning til flere andre af de sædvanlig om
Natten trækkende Arter f. Eks. Storspoven, der ikke sjældent ses
og høres trækkende over om Dagen. Hovedmassen af Trækket
falder her i Haslev fra ca. Kl. 8V2 til henimod Midnat; men
Ophøret paa det sidste Tidspunkt skyldes sikkert den Omstæn-
dighed, at saa slukkes Lys og Lygter i Byen, og der er da intet,
der drager Fuglene til særlig at trække over Haslev By; de
trække da over hele den omliggende Egn, og kun enkelte Gange
høres deres Skrig senere hen paa Natten, aldrig efter Daggry.
At det virkelig er Lyset, der bringer dem til at gaa over Byen,
ses ogsaa let ved blot en Trækaften at gaa lidt udenfor Byen;
der høres da slet intet Træk.

Vejrforholdene. Som ved alt andet Træk har Vejret ogsaa
Betydning for Gyvfuglenes, og jeg har for det meste gjort Op-
tegnelser herom.

Varmegraden. Som Regel kan man vel nok sige, at de meget
store Træk komme ved mildt Vejr, men iøvrigt synes Varme-
graden ikke at spille nogen meget stor Rolle; jeg har optegnet
ret store Træk ved 1, 2 og 5*^ C.

Vindforholdene paavirke derimod aldeles utvivlsomt Trækket;
34 Gange har jeg optegnet, hvorledes de vare, deraf har det 16
Gange været stille, 7 Gange blæst svagt, og kun 4 Gange staar
udtrykkelig, at der har været Blæst; det stemmer jo ogsaa godt
med de almindelige Erfaringer, at man hører mest af Trækket
i stille Aftener. Hvad Vindretningen angaar, da fordeler den sig
saaledes de 18 Gange, der overhovedet har været Vind: 2 Gange
0., 7 Gange SØ., 3 Gange S., 5 Gange SV., 1 Gang V. Den i
det hele ikke almindelige Sydøstvind optræder jo her med et
stort Tal; den er ogsaa bekendt som en gunstig Vind for det
iagttagelige Træk, hvad bl. a. Gåtke omtaler i »Die Vogelwarte
Helgoland«.

Om Skydækket og Nedbøren har jeg 42 Gange gjort Opteg-
nelser. 15 Gange har Himlen været klar (deraf 3 Gange Maane-
skin), 15 Gange overtrukket, og 12 Gange har det været Regn,
hvoraf 2 Gange Øsregn. At man hører mest af Trækket paa
Aftener, hvor det er mørkt eller regner, er jo velkendt; en mild

88

Aprilaften med stille Vejr og stærk Regn, vil man sjældent lytte
forgæves efter Gyvfuglene.

Lyden under Trækket. En Gyvfugl har jeg aldrig set
under Trækket; kun en eneste Gang, en Aften, da Trækket gik
usædvanlig lavt, kom en stor Fugl, vistnok en And, saa lavt ned,
at Lygteskinnet oplyste den, men da den ikke skreg i det samme,
tør jeg ikke sige, om den netop var en Gyvfugl; Kendskabet til
dem stammer ellers kun fra, hvad man kan høre sig til, men
det er nu heller ikke saa helt lidt; det er tre Ting: Skriget, Vinge-
slagene, og Suset i Luften. Skriget er en ret høj, kort Tone, der
altid lyder ens; væsentlig andre Lyde har jeg ikke med Sik-
kerhed hørt. Man faar det Indtryk, at den enkelte Fugl gentager
Lyden nogle Gange med en ganske kort Pavse, og at kun enkelte
Fugle i Flokken skrige, ikke at der er en almindelig Skrigen; og
mange Flokke fare over uden noget Skrig, kun kendelige paa
Vingelyden og Suset. Hensigten med Skriget er vel uden Tvivl
at holde Flokken samlet. Selve »Gyv« lyden er saa ejendommelig,
at den ikke ret vel kan forveksles med noget, og jeg kender ikke
i Fugleverdenen nogen anden Lyd, der ligner den. — Vingeslaget
høres ikke sjældent; seks Gange har jeg optegnet det, men jeg
har hørt det oftere; 28 April 1903 staar der f. Eks. i min Dagbog:
»Blæst, Ruskregn. En Masse Gyvfugle trækkende over Byen, flok-
kevis, meget lavt; af dem alle hørtes Hvinet, der frembragtes af
de korte, hurtige Vingeslag, hos en Del ogsaa en Susen i Luften;
mange Flokke udstødte intet »Gyv«.« Vingeslagene ere korte og
hurtige, frembringe den vibrerende, høje Tone, som man saa godt
kender fra Dykænderne, navnlig Hvinanden (Clangiila glaiicion).
Desuden høres ofte en Susen, idet Flokken farer forbi; det er
vel en Lyd, der frembringes ved Fuglenes Fremtrængen gennem
Luften, svarende til f. Eks. en Geværkugles Fløjten.

Tallet af Fugle. Selvfølgelig er det farligt at dømme om
Tallet af noget, man ikke kan se og iøvrigt kun har meget ufuld-
komne Momenter til at skønne om. At Fuglene trække i Flokke,
kan man høre, om deres Størrelse kan man vel slutte noget ved
at høre efter de forskellige Lyde, de frembringe; jeg har da
nærmest det Indtryk, at talrige mindre Flokke paa 5 — 10—20
Stykker følge hurtigt efter hverandre, men at der ikke hos Gyv-
fuglene er Tale om de vældige Flokke, i hvilke f. Eks. Storspoven
trækker over. Mange Aftener komme Flokkene i saa hurtigt
Følge, at Himlen, hvis man kunde faa den oplyst, vel ikke vilde

89

være besaaet med Gyvfugle, men at der dog i et givet Øjeblik
vilde vise sig Flokke paa mangfoldige Steder, omtrent som det
saa ud hin Oktoberaften, da Christiansborg Slot brændte, og der
højt i Luften saas talrige Flokke af Ænder, skinnende gule i
Lyset at det mægtige Baal. — Hvor mange, der i det hele trække
over en »god« Trækaften, er naturligvis umuligt at bedømme,
men naar en saadan Aften flere Timer i Træk Flok efter Flok
ustandseligt drage forbi, kan man ikke vel tænke sig andet, end
at Tallet ikke falder i Hundreder eller Tusinder, men langt højere
oppe. Til andre Tider hører man i Aftenens Løb kun i Ny og
Næ en enkelt Flok. Men sikkert er det, at man faar Indtrykket
af, at ingen af de Fuglearter, man ellers hører og ser trække,
paa nogen Maade naar op til saadanne Masser som Gyvfuglene.

Trækkets Retning synes altid at være væsentlig den samme,
om Foraaret mod Nordøst om Efteraaret mod Sydvest; jeg har
dog en enkelt Optegnelse om, at en Del af Fuglene gik mod
Nord, andre mere mod Øst. Gyvfuglene synes altid at gaa den
lige Vej uden Ophold, medens adskillige andre Fugle f. Eks. Hav-
liter og flere Vadefugle tydelig nok ofte flyve i Kreds omkring
Lysskæret fra Byen og derved snart høres i en snart i en anden
Retning.

Trækkets Udstrækning i Højde og Bredde. Muligt er
det, at den allerstørste Del af Trækket normalt foregaar i saa
stor Højde, at vi ikke kunne iagttage det; sikkert er det, at hvad
jeg har iagttaget af Trækket gaar overordentlig forskelligt, noget
saa højt, at man akkurat kan skelne Lyden, rimeligvis i en Højde
af nogle hundrede Meter; andre Gange, særlig i Regn, gaar
Trækket saa lavt, at man har Indtrykket af at have Fuglene
umiddelbart over Hovedet, ofte næppe 20 M. tilvejrs. Det fore-
kommer mig, at i de fleste Tilfælde, hvor man overhovedet hører
noget Træk, gaar det ikke særligt højt, vel omkring 30 — 50 M. —
Med hvor bred en Front Trækket foregaar, kan man selvfølgelig
kun bedømme, hvis man har samtidige Iagttagelser paa mange
Steder; naturligvis gaar der ikke nogen særlig Trækvej netop over
Haslev; hvad der høres her, kan høres samtidig i en meget stor
Del af Landet ikke blot i København, der jo ligger i den direkte
Fortsættelse af Fuglenes Rute fra Haslev, men mange andre
Steder paa Sjælland og i hvert Tilfælde i store Dele af Jylland,
saa Gyvfuglene rykke utvivlsomt frem med en Front, der kan
være mindst 100 — 200 Kilometer bred.

90

Andre Arters samtidige Træk. Enkelte Attener er det
kun Gyvfugle, man hører, andre Aftener trække samtidig med
dem andre Arter ofte i overvejende Tal; de hyppigst forekom-
mende Arter ere Havliten og Storspoven. Et Par Eksempler
paa et stærkt blandet Træk skal her anføres efter min Dagbog.
Optegnelserne ere gjorte paa den Maade, at jeg med Lygte, Ur
og Skrivemateriale satte mig ud i Haven og paa Stedet nedskrev,
hvad jeg hørte. »22 April 1895. Varmt, stille Vejr, let overtrukket,
af og til smaa Byger, Vinden SØ., svag. Om Aftenen meget
stærkt Træk fra Kl. 8V2, Masser af Gyvfugle og Storspover, en
Del Havliter, nogle Ryler, enkelte Rødben (Totanus calidris), en-
kelt Hjejle (Charadrhis pluuialis)«. I en halv Time hørte jeg
følgende: »10,25 Storspover i Masse; 10,26 nye Flokke; 10,27 en-
kelte Gyvfugle, Spover vedblive; 10,29 nye Spoveflokke, enkelte
Gyvfugle; 10,30 en Del Gyvfugle; 10,35 nye Spoveflokke, enkelte
Gyvfugle; 10,36 en Flok Havliter; 10,39 enkelte Spover og Gyv-
fugle; 10,41 enkelte Gyvfugle; 10,43 nogle; 10,46 nogle; 10,47
Spover, meget højt; 10,50 stille; 10,53 Havliter; 10,56 enkelte
Gyvfugle lavt. Vingeslag hørtes«. En anden interessant Træk-
aften var 16 September 1903. Det var om Dagen + 12° C, Regn
og Blæst af Sydøst, om Aftenen stille med øsende Regn. »Set
ca. 1 Mil bortefra^ var der over Haslev et stærkt Lysskær,
medens Aftenen ellers var mørk, og Regnskyerne hang lavt. Fra
henad Kl. 9 hørtes et Fugletræk, hvis Lige jeg aldrig har iagt-
taget. Uafladelig lød Piben og Skrigen samt Vingeslag. Fuglene
gik saa lavt som ingensinde; en, uvist af hvad Art, rimeligvis
en And, saa jeg i Lygteskæret, hvilket aldrig før er hændet. Og
utallige Gange i Løbet af Aftenen hørte jeg en stærk Lyd af Vinge-
slag, som naar en Fugl sætter sig eller flyver op ; jeg formodede,
at det var Fugle, der vare nærved at komme i Kollision med Telefon-
traadene og derfor forandrede Retning. Aftenen var usædvanlig
rolig, idet den stærke Regn hindrede Færdsel paa Gaderne«. En
god halv Times Iagttagelser se saaledes ud: »9,57 Ryler; 9,58
mange Ryler, Strandskade; 10 stærk Regn, Ryler; 10,1 Fugl saa
lavt, at den saas; 10,5 stor Flok Strandskader lavt; 10,6 hurtige
Vingeslag som af Ænder; 10,7 Ryle; 10,8 Strandskade; 10,9 pi-
bende Vingeslag; 10,12 Ryler; 10,12 stor Flok Ryler; 10,15 Strand-
skader; 10,16 pibende Vingeslag, Gyvfugle, Strandskader; 10,17
Ryle; 10,18 ukendt Skrig; 10,19 pibende Vingeslag; 10,19 Ryle;
* Jeg havde været en Køretur ude.

91

10,20 Ryle i Flok, Gyvfugle; 10,23 susende Vingeslag, pibende
Vingeslag; 10,24 Strandskader: 10,30 pibende Vingeslag, Gyvlugle,
Ryler; 10,30 Gyvfugle, pibende Vingeslag; 10,34 Strandskader i
Flok; 10,35 ukendt dybt Skrig. — En enkelt Fugl, vist Vadefugl,
fløj mange Gange skrigende i Kreds om Byen; de fleste andre
Fugle syntes at gaa den lige Vej, kommende fra Nord flyvende
mod Syd«.

Saavidt gaar nu min personlige Erfaring om Gyvfuglene; jeg
kender kun Fuglen fra dens natlige Træk, men har aldrig iagt-
taget nogen Fugl, der giver denne Lyd fra sig. Vilde man nu
søge at udgranske, fra hvilken Art da dette ejendommelige Skrig
hidrører, saa rejser sig først det Spørgsmaal, om det ikke var
tænkeligt, at det var en Lyd, Fuglen kun udstødte paa Trækket,
men ellers ikke brugte i Almindelighed; dette er dog højst usand-
synligt; alle de Arter, man jævnlig hører under Trækket, benytte
sig her af de samme Skrig, som de saa hyppigt høres udstøde
ved andre Lejligheder; man genkender let en Trækaften Spo-
vernes, Klirernes og Havliternes Skrig; det er de samme Lyde
som Fuglene ellers benytte, og det er jo ikke saa underligt;
Skriget under Trækket tjener til at holde Flokken sammen, er
altsaa naturligt Artens sædvanlige Lokke- eller Kaldestemme. Da
nu ingen af vore hertillands ynglende Fugle har dette Skrig, maa
man jo søge Gyvfuglens Yngleplads andetsteds, nordpaa, i Sverrig
og Norge eller mod Nordøst, i det nordlige Rusland og Siberien,
og en Fugl maa det være, som optræder i Masser. Da Skrigets
Styrke tydelig nok angiver, at det hidrører fra en større Fugl,
nødes man, for at finde Arter, der opfylde alle Betingelser, til at
søge mellem Vadere og Ænder; men de nordiske Vadere gæste
os jo alle paa Trækket, og deres Skrig er velkendt; hvis Gyv-
fuglen findes hos os udenfor den Tid, den tra'kker over, maa
den i Almindelighed være meget tavs, og Mistanken falder da
stærkt paa Ænderne; og at det er en And, er utvivlsomt, thi
samtidig med Skriget høres ofte de pibende Vingeslag, som ere
ejendommelige for en Del Ænder, navnlig Dykænder, der maa
lade deres korte Vinger arbejde saa hurtigt under Flugten, at
der frembringes en Lyd. Vi kan altsaa gaa ud fra, at Gyvfuglen
er en Andeart, rimeligvis en Dykand, som yngler i store Masser
Nord for vort Land, om Vinteren opholder sig i Farvandene Syd
og Vest for Danmark og om Foraaret, ret sent, trækker nordpaa.

92

Undersøger man nu i Literaturen eller ved Friluftsstudier,
hvilke Ænder, der kan blive Tale om, saa bliver der hurtig en
hel Række, som maa udelukkes, fordi vi kende deres Stemme
saa godt, at der ingen Tvivl kan være, eller fordi de mangle
nogle af de andre Betingelser, som foran ere opstillede. De Arter
af Moseænder (Anas), som yngle i nordligere Lande, yngle for
Størstedelen ogsaa hos os; Graaand, Spidsand, Skeand, Krikand
og Atling (Anas boscas, acuta, clypeata, crecca, qaerquednla), og
deres Stemme, der viser mere eller mindre Slægtskab med Graa-
andens Skræppen, er velkendt; noget i Retning af Fløjtelyd findes
ikke hos dem. Kun Pibeanden (Anas penelops) har en Lyd, der
kunde minde noget om Gyvfuglenes, og da den ogsaa har faaet
Skyld for at være Gyvfugl, skal jeg lidt nærmere gaa ind
herpaa. Den har ganske vist en Del af Betingelserne; den yngler
i store Masser i det nordlige Europa og Siberien, trækker om
Efteraaret sydpaa og findes da i umaadelige Skarer i Farvandene
omkring Mellemeuropa. Men dens Træktider ere ikke Gyvfuglens,
den trækker i Marts og Oktober, og Stemmen ligner heller ikke;
jeg mener jævnlig at have hørt dens Stemme under Trækket, men
har ikke set Fuglen selv samtidig, saa jeg skal anføre nogle For-
fatteres Udtalelser herom. Naumann^ betegner Lyden som »wibwy,
wibwy«, men helt nærved som »hoiiærr og dit-hoiærr«, idet den
snurrende Slutning er saa hæs, at den kun høres i ringe Afstand.
Barth^ staver Lyden som »vibvy-vibvy«, Saunders^ som »whee-
you-whee-you» , medens Hollgren* og Nilsson^ kalde den en fi-
nere hvislende Lyd, som Fuglen lader høre i Flugten. Tydelig
fremgaa heraf, at Pibeandens Lyd bestaar af to Toner, efterfulgte
af en Hvislen eller Snærren, som dog kun høres temmelig nærved;
her er altsaa ikke noget, der ligner Gyvfuglens korte melodiske
Fløjt, saa Pibeanden maa ogsaa gaa ud af Mulighedernes Række.
Tilmed betegnes Pibeandens Flugt som »næsten lydløs« medens
Gyvfuglenes er overordentlig lydelig.

Gaa vi til Dykændernes Gruppe, da opfylde de fleste af de
Arter, der træffes i Nord- og Mellemeuropa, jo Fordringen om
at yngle i stor Mængde nordpaa og om Vinteren at opholde sig
i sydligere Farvande; men de egentlige Dykænder af Slægten
Fuligula, Troldand, Bjærgand, Taffeland (Fuligula cristata, ma-
rila, ferina) have alle en velkendt Stemme, en ru snærrende Lyd,

^ Naturgesch. der Vogel Mitteleuropas. — - Norges Fuglevildt. — ^ Manual
of British Birds. — * Foglarnes Sprak. — * Skandinavisk F"auna. Foglarna.

93

som de iøvrigt ikke ofte lade høre; det samme gælder Hvin-
anden, medens Havlitens Skrig, der iøvrigt ofte høres sammen
med Gyvfuglens, er saa ejendommeligt, at der ingen Forveksling
er mulig; ej heller har Ederfuglens knurrende Stemme nogen-
som helst Lighed med Gyvfuglens Skrig.

Tilbage bliver da kun Sortændernes Slægt med de to i Eu-
ropa almindelige Arter, Sortand (Oedemia nigraj og Fløjlsand
(O. fiisca); dem er det da ogsaa, som almindeligvis anses for
Gyvfugle, og navnlig er Sortanden den, hvem Gyvlydene almin-
delig tillægges. Lad os nu se nærmere, om den opfylder Be-
tingelserne. Den yngler i Masse i det nordlige Skandinavien,
Rusland og en stor Del af Siberien, fmdes om Vinteren i uhyre
Skarer ved Mellem- og Vesteuropas Kyster; alle Angivelser stemme
godt nok overens heri. Saundcrs^ skriver om dens Forekomst,
at den »om Sommeren er udbredt i de nordlige Egne af Skan-
dinavien, Rusland og Siberien, saa langt som til Taimyr og Ba-
gonida; naar Østersøen er tilfrossen, fmdes den i store Flokke
ved Kysterne af de frisiske Øer og er næppe mindre talrig ved
Holland, Belgien og Nordfrankrig. Langs Europas Atlanterhavs-
kyst træffes den regelmæssigt om Vinteren naaende saa langt
sydpaa som Azorerne«; og videre staar der: »til Tider formørke
dens Flokke næsten Søen mellem England og Holland«. Gålke^
omtaler de Myriader af Sort- og Fløjlsænder, der om Vinteren
findes ved Helgoland, særlig naar Østersøen og Farvandet om
de frisiske Øer er tilfrosset. Det flygtigste Blik paa Kortet viser,
at hvis disse Skarer skulle til det nordlige Skandinavien eller
Rusland, maa de netop passere over Danmark. Barth ^ skriver
ogsaa »Begge Arter Svarlænder indfinde sig i sidste Halvdel af
April ved vore Kyster. Alt dette passer jo godt nok, og yderligere
Vidnesbyrd om deres Forekomst behøves ikke. De Oplysninger,
Naumann* giver om Træktiderne, passe ogsaa. »De som over-
vintre ved de danske Kyster, ser man forlade disse i Marts-April
og drage mod Nordøst, men de, som have tilbragt Vinteren læn-
gere mod Sydvest, komme først tilbage derfra i Slutningen af
April eller Begyndelsen af Maj og trække gennem hine Egne
følgende de første i samme Retning«.

Undersøger man nu hvad Forfatterne sige om Fuglens Stemme,
ja saa bliver man snart paa det Rene med, at de fleste holde
Sortanden for Gyvfugl. Det danske Navn »Himmelhund« tyder

M. c. — M. c. — M. c. — * 1. c.

94

godt nok herpaa; Forklaringen er, at Gyvlyden høres som fjærnt
Hundeglam, og det kan man ogsaa nok med lidt god Vilje gaa ind
paa. Winge^ bruger Benævnelsen »Gyvfugle (Sortænder?)«; han
synes altsaa nærmest at hælde til Antagelsen, at det er Sortand.
F. Faber ^ beskriver Sortandens Stemme saaledes: Hannen lader
høre en kort hurtig efter hinanden udstødt ikke meget høj Fløjte-
tone ty-ty-ty-ty, som Hunnen besvarer med et hæst re-re-re-re, og
denne Fabers Angivelse gaar uforandret igen hos talrige Forff.
Hallgren ^ skriver: »Fløjlsanden trækker forbi udstødende et grovt
»kraa-aa«, og Sortanden hvisler sit huui, ligesom det var en Pibe-
and. I Omtalen af Sortændernes Træk bemærker Naumann*, at
de ejendommelige Toner, som Hannerne lade høre under Flugten
om Foraaret, gøre det muligt, at man ogsaa ved deres natlige Træk
kan bestemme dettes Retning. Andetsteds skriver han »Deres
Stemme er ligeledes en snærrende Tone lignende de fleste Dyk-
ænders, men Hannernes Parringsraab, som de kun lade høre om
Foraaret, er et behageligt syngende, som Klokketone klingende
»Schruch-bick« i to Toner, som danne en stor Terts; man hører
disse Toner for det meste, naar de flyve, og de klinge særlig i
Nattens Stilhed ret behageligt«. Dette passer jo nu ikke ganske
paa Gyvfuglene. En Iagttagelse af Christiani i hans i sidste Hæfte
af dette Tidsskrift offentliggjorte Afhandling^ taler heller ikke rigtig
til Gunst for Sortanden som Gyvfugl. Om en Flok Sortænder,
han saa i Stranden 12 April 1907, staar der: Ȯnderne jagede
meget ivrigt hverandre, og næsten uafbrudt hørte jeg deres Stemme,
som omtrent var krøyun-krøyun , en Lyd, der havde meget til-
fælles med Gyvfuglenes Træklyd, men absolut var en anden«. —
Gyvfugle hørte han sammesteds 21 April. — Man kunde tænke
sig, at der kunde skaffes nogen Oplysning gennem Beretningerne
om de ved Fyrene faldne Fugle ^; det viser sig da ogsaa, at der
næsten hvert Aar falder Sortænder ved Fyrene, men det langt
overvejende Tal falder ikke i den Tid, hvor Gyvfuglene trække;
det er mest fra Vinteren og de tidlige Foraarsmaaneder, man har
de faldne Sortænder, saa heraf bliver man ikke stort klogere.
Mere direkte Underretning faar man af følgende Begivenhed, som
meddeles efter Breve^ fra Hr. Th. Jørgensen, Horsens:

^ Fuglene ved de danske Fyr. — ^ F. Faber: Prodroniis der islandischen
Ornithologie. — " I. c. — * 1. c. — ^ A. Christiani; Iagttagelser over Fugletrækket
i Foraaret 1907 paa Stensmark ved Grenaa. — ^ Sagen omtales i tre Breve,
hvoraf nedenstaaende er et, væsentlig ordret, Uddrag.

95

»Natten mellem 4 og 5 August (1907) var her et stort Fugle-
træk over, som sikkert omfattede mange tusende Fugle. Der
hørtes Lyden af Klirer, Strandpiber og Ryle; liere Gange hørte
jeg Lyden »yv« eller »gyv«, men den fremherskende Lyd var en
uafbrudt Piben, som jeg mener fremkom ved Vingeslaget af fly-
vende Ænder. Retningen var fra Vest til Øst. Trækket begyndte
Kl. 10 og vedblev uafbrudt til Kl. 12, da jeg faldt i Søvn. Kl. 12V4
hørte min Kone en stærk Larm ude i Haven, og da jeg kom
derud om Morgenen, laa der en død Sortand, som var falden ned
gennem Toppen af et Æbletræ. Overfor mig er der en Kirke-
gaard; derovre laa 2 Sortænder, hvoraf der var lidt Liv i den
ene. De tre Ænder laa i en Trekant, hvoraf hver Side var godt
130 M., saa de maa være komne fra en betydelig Højde; jeg
antager, to Flokke ere Højne mod hinanden, og der saa er sket
et Sammenstød; over Kirkegaarden er der ingen Telefontraade,
over min Have gaar der en, som er ca. 14 M. oppe. — Natten
før var der et lignende Træk, og senere har der været tre Træk,
men ingenting mod de to første«. — Dele af de faldne Fugle
bleve sendte til Hr. Lehn Schiøler og det viste sig at være unge
Sortænder. Selvfølgelig faar man ikke andet ud heraf, end at der
er faldet Sortænder ned en Aften, da der ogsaa hørtes Gyvfugle;
men Gyvlyden synes ikke at have været stærkt fremtrædende.

Noget afgørende om, hvorvidt Sortanden er den virkelige Gyv-
fugl, faa vi da ikke ud af vore Undersøgelser; en Del synes at
tyde derpaa, andet at tale imod.

Tilbage har vi Fløjlsanden. Opholdssted deler den væsentlig
Sommer og Vinter med Sortanden, saa hvad der i saa Henseende
er anført om den, gælder ogsaa for Fløjlsanden, ligesaavel som
dens Tal væsentlig er det samme. Men om dens Stemme faar
man i Almindelighed ikke megen Besked. Saunders^ og Nilsson ^
tie ganske herom, Hallgren ^ kalder den et grovt kraa-aa, medens
Naumann* betegner den som Raagens grove, dybe Tone, som
den undertiden afkorter, og det lyder da som kra-kra-kra o. s. v.;
det er jo alt saa fjærnt som muligt fra Gyvfuglenes Fløjtelyd.
Men for denne Arts Vedkommende ere vi saa heldige, at have
aldeles bestemte Angivelser om, at det er den, som udstøder
Gyvlyden; Hjemmelsmanden er afdøde A.H.Faber. I hans Bog
»Optegnelser om Vejle- og Horsensegnens Fuglefauna« staar om
Fløjlsandens Optræden om Vinteren i Farvandene ved Vejle føl-

M. c. — M. c. — M. c. — M. c.

96

gende: »I Reglen ligger den i mindre Flokke og ofte parvis, og
bliver Hunnen skudt, ses Hannen ofte længe efter at kredse om-
kring Stedet og hyppigt lægge sig i Nærheden, som om den ven-
tede paa at faa sin Mage med, hvilket synes at tyde paa, at
Parrene holde sig sammen hele Aaret rundt. Medens Fuglen
saaledes kredser om, høres ofte dens ejendommelige Skrig, der
lyder som byv, byv, byv, mange Gange gentaget, og paa hvilket
man om Aftenen og Natten i Træktiden kan kende denne And,
naar den trækker hen over Landet i betydelig Højde. Efter
denne Lyd, der synes at komme højt oppefra, kaldes Anden
meget almindelig »Himmelhund««. Og i »Dansk Jagttidende«
for Maj 1886 findes følgende: »Trækfuglene. I flere jyske
Aviser har der nylig været berettet om et betydeligt Fugletræk,
der hørtes Skærtorsdag Aften og Nat over Fredericia, Horsens
og flere Byer op igennem Jylland, men Trækket gik for højt til
at kunne ses, og det er vel neppe lykkedes Nogen at skyde nogle
af de trækkende Individer. Jeg hørte samme Nat her over Viborg
adskillige Lyde af trækkende Fugle, sagtens de samme, der ere
hørte de andre Steder, og flere P'olk her i Byen har meddelt mig,
at de ligeledes have hørt Trækket. Af de Lyde jeg hørte, og som
jeg kender meget godt fra Jagtture paa Vejle Fjord, erfarede jeg,
at det var Fløjlsænder (Oedemia fiisca), der trak over, og Lang-
fredag Morgen hørte jeg den samme Lyd fra Viborg Sø og saa
de sorte Ænder med det hvide Vingespejl flyve i smaa Flokke
hist og her over Søen, hvilket yderligere bekræftede, hvad Lyden
af Trækket havde forraadt mig. Det skulde glæde mig at erfare,
om andre Iagttagere have lagt Mærke til, at det var disse Ænder,
der trak over Skærtorsdag Aften, og om nogen med Sikkerhed
har konstateret andre Arter i Trækket. Viborg, den 1. Maj 1886.
A. H. Faber.«

Disse Udtalelser ere jo saa klare og utvivlsomme, som man
vel kan forlange; her vises kort og godt, at Fløjlsænder ere Gyv-
fuglene, og udenom det, synes jeg, foreløbig ikke man kan komme,
da jo andre Forhold tale for, at de kunne være det. Selv har
jeg set Fløjlsænder i Masse i vore Farvande om Vinteren, men
aldrig hørt dem udstøde nogen Lyd; deres Vingeslag har jeg der-
imod hørt, og det stemmer fuldstændig med Gyvfuglenes.

Flere Gange har jeg hørt drøftet den Mulighed, at det kunde
være baade Sort- og Fløjlsanden, der var Gyvfugle. Det anser
jeg dog for fuldstændig usandsynligt, jeg kender intet Eksempel

97

paa, at to hinanden nærstaaende Arter begge have en saa ejen-
dommelig Lyd, som Gyvlyden, uden nogen hørUg Forskel; tvært-
imod ser man jo, at en Mængde Arter skille sig langt mere fra
hinanden ved Stemmen end ved ydre Kendemærker. Og en Ting
til taler imod, at de to Arter skulle frembringe samme Lyd, det
er den fuldstændig forskellige Bygning af deres Luftrør; medens
Sortanden har et Luftrør af ret almindelig Bygning som hos de
fleste Dykænder, er Bygningen af Fløjlsandens Luftrør ret ene-
staaende, idet der paa det findes betydelige Udvidelser, en opad,
bestaaende af en Kapsel, hvorigennem Luftrøret gaar, og med
hvilken det staar i Forbindelse gennem en Aabning paa hver
Side, en længere nede, bestaaende af en flad Udvidelse af selve
Luftrøret. En særlig Bygning af Luftrøret tyder gærne paa sær-
lige Stemmemidler, og man kan næppe tænke sig, at to Arter
med saa forskellig Bygning af Luftrøret frembringe samme Lyd.
Længere formaar jeg ikke at komme i Øjeblikket. Meget taler
for, at Sortanden er Gyvfugl; herimod staa Fabers tydelige Udsagn
om Fløjlsanden; selv tror jeg, at det er den og den alene, vi have
med at gøre som Gyvfugl, men Spørgsmaalet trænger til nærmere
Opklaring. Nu stunder den Tid til, da Gyvfuglenes hemmelig-
hedsfulde Skarer atter ville drage over vort Land; mange af Tids-
skriftets Læsere ville faa Lejlighed til at høre dem, og hvis nogen
skulde gøre Iagttagelser, der kunde kaste mere Lys over Sagen
eller helt opklare den, vilde jeg sætte Pris paa at faa saadanne
Meddelelser tilsendt.

FUGLETRÆK VED KOLDING I OKTOBER 1906.

AF

A. HAGERUP.

I dette Tidsskrift er et Par Gange omtalt det store Fugletræk,
der i Oktober 1906 foregik over Danmark (og Helgoland). Ogsaa
ved Kolding mærkedes et stort Fugletræk, og om dette skal jeg
her berette idet jeg til Sammenligning anfører Hovedresultaterne
af det samtidige Fugletræk ved de danske Fyr^, der deles i 3
Grupper, der for Nemheds Skyld kaldes Vestfyr (Blaavandshuk
og Skallingen Fyr samt Horns Rev og Vyl Fyrskib), Nordfyr (de

' Herluf Winge: Fuglene ved de danske Fyr i 1906.

98

øvrige jyske Fyr samt Fyr og Fyrskibe i Kattegat, saaledes at de
sydligste er Lyngvig, Sletterhage, Hjelm og Hesselø) og Østfyr
(Resten af danske Fyr). Der er i 1906 indsendt faldne Fugle fra
35 Fyr, hvoraf 3 tilhøre Vestfyrene, 17 Nordfyrene og 15 Øst-
fyrene. Mine Iagttagelser ere hovedsagelig foretagne ved Kolding
Havn, hvor Trækket ses godt, idet man her har fri Udsigt, og de
fleste Svømme- og Vadefugle om Efteraaret komme trækkende
fra Øst over Fjorden for at fortsætte over Land, ofte i en anden
Retning end den, hvori de kom. Man vil i det efterfølgende se,
hvor betænkelig en Sag, det ofte synes Søfuglene, at tabe det salte
Vand af Syne, hvorledes de ofte flyve raadvilde om nogen Tid,
før de kan bestemme sig til at styre ind over det for mange af
dem ukendte Land. Nogle foretrække endog at opsæ^lte Rejsen
og kaste sig i Fjorden eller flyve længere tilbage mod 0.

Hver Nat er dateret som den følgende Dag. Vindstyrken er
angivet i Tal fra 1 til 6, de gisnede Højder i Meter.

8 Oktober. — Vestfyr: Intet Træk. Nordfyr: Natligt Træk
bemærket ved 2 Fyr. Vind ONO. og SO. 1 Fugl faldt. - Om
Dagen ved Læsø Trindel 5 Knortegæs (Anser torqvatiis) mod Øst,
flere Bogfinker (Fringilla coelebs). Østfyr: Natligt Træk ved

1 Fyr. 0. Ingen Fugle faldt. Om Dagen ved Romsø mange
Krager (Corviis cornix) og Raager (C. friigilegusj mod SV.

Kolding By. Nat 11,15-11,35 (altsaa egentlig 7 Oktober). Efter

2 Dages vestlige Vinde er det nu stille og taaget. 3 Gyvfugle
hørte. Kl. 11,40 en stor Flok meget lavt flyvende Knortegæs; de
kom i de følgende 15 Min. flere Gange tilbage (eller var det andre
Flokke?)

Kolding Havn. Morgen 8,00—8,30. Mørkt overtrukken, lave
Skyer. 0. 2. 9'^ R. — Mange ikke trækkende Lærker (Alaiida
arvensis) og Engpibere (Antlms pratensis). — 5 slanke Ænder
med lys Bj^g kom 70 Meter højt fra V.; de steg og sluttede sig
til 9 Viber (Vanellus cristatus), der kom 130 M. h. fra 0.; de fløj
alle noget sammen i Flok, forinden Viberne fløj bort mod SV.,
Ænderne mod VSV. — 17 Sædgæs (Anser segehim) 130 M. h.
over fra OSO. mod VNV. — 40 Knortegæs kom 250 M. h. fra
Fjorden, bort i god Linie mod V. — 30 Knortegæs (?) saas imod
Syd i lang Afstand, bort mod SV. — Fra SO. hørtes Lommens
(Cohjmbus septentrionalisj stærke Skrig, dels et grovt, dybt, meget
kraftigt gak, dels et treleddet kra-ee a. Lidt efter saas 250 M. h.

99

7 og bag dem og lidt lavere 2 andre Lommer (det var disse, der
skreg). De 7 drog lige fra OSO. bort mod VNV., medens de 2
vendte og fløj tilbage over Fjorden. — 40 Knortegæs kom lavt
over Fjorden, steg til 2o0 M. H., bort mod VSV. Nær dem fløj
4 Ænder, maaske de samme, der lidt efter fløj 200 M. h. tilbage
over Fjorden mod 0. — Under Knortegæssene fløj en enkelt stor
graa Gaas 200 M. h. fra V. mod 0. — Der trak desuden flere
Fugle, som jeg ikke fik Tid at holde Øje med. Skyerne laa saa
lavt, at de højest flyvende Gæs og Lommer saa noget utydelige
ud, fordi de var delvis oppe i Skyerne.

Aften 5V2— 6. Mørkt overtr. 10«. OSO. 3. Havnen. 4 Flokke
Knortegæs (45—30—6-55) kom 250 M. h. over Fjorden. De 3
første Flokke bort mod VNV., den sidste mod V. — 10 Sædgæs
200 M. h. omtrent fra 0., bort mod NV. — En fjern Flok Gæs
eller Ænder. — 2 Terner {Sterna macriira eller 5. hinindo) sete;
saadanne ikke sete i flere Uger. — 4 F'orstuesvaler (Hinindo ru-
siica) 25 M. h. over mod SSV. (Træk?). — En lille Høg eller Falk
40 M. h. over mod SV. (Træk?).

9 Oktober. — Vestfyr: Natligt Træk ved 1 Fyr. 1 Fugl faldt.
Dag: Vyl, nogle Smaafugle. Nord- og Øst fyr: Intet natligt
Træk. Dag: Strib, mange store Flokke Graagæs mod S.

Kolding Havn. Morgen 8,00—8,40. Højere og lettere Skyer.
SO. 3. 9" R. En Del ikke trækkende Lærker. — 12 Knortegæs
400 M. h. over mod SV. — 35 Knortegæs 350 M. h. , steg, bort
mod VSV. — Tæt bag dem en Tid en Flok paa 7 Ænder (?). —
3 Lommer fløj 500 M. h. fra V. mod 0.; kom senere tilbage og
drog bort mod V. — Senere hørtes atter Lom, og senere igen
Skrig fra en enkelt Lom, der 500 M. h. fløj først mod VNV. og
derefter i en stor Bue bort mod VSV. — Nogle unge Stormmaager
(Lams canusj drog højt mod VSV. (Træk?). — Mange (50?) spredte
Engpibere paa Jorden. —

Aften. Havnen. Vejr som om Morgenen. Kl. 5,10 fløj 18
Knortegæs over mod NV. — Kl. 5,40 kredsede 5 Maager (L. canns
juv.?) og fløj derefter 350 M. h. bort mod VSV.

{10 Oktober. Morgen. 5V2^ klart, OSO. 3. Havnen: en Flok
Knortegæs hørt. Mange ikke trækkende Lærker (100?) og Eng-
pibere (100?)).

19 Oktober — Vestfyr: Intet natl. Træk. Dag: Vyl, mange
Smaafugle mod V. Nordfyr: Natl. Træk v. 7 Fyr, mest østl.
Vinde. Over 224 Fugle faldt. Dag: Schultz's Grund, flere Flokke

100

Krager mod SV. Øst fyr: Natl. Træk v. 6 Fyr, mest sydl. Vinde.
2 Fugle faldt. Dag : Romsø, mange Krager mod V. — Sprogø,
mange Stære mod V.

Ved »Vogelwarte Rositten« ved Kurische Haflf iagttoges et stor-
artet Træk: 52,000 Fugle antoges at trække derover.

Kolding By. Middag. Overtrukken. 0. 1. 10^ R. 5 Krager
150 M. h. over mod SSV. — Aften. Havnen. En opjaget Rør-
spurv (Emberiza schoenichis) steg højt, bort mod Syd.

20 Oktober. — Vestfyr: Intet Træk. Nord fyr: Natl. Træk
V. 11 Fyr. Mest S. og SV. 1114 Fugle faldt. Østfyr: Natl.
Træk v. 10 Fyr. Mest SV. 216 faldt. Dag: Romsø, mange
Krager mod V. Hammeren, mange Krager mod V.

Kolding Havn. Morgen, let overtr. SV. 1. En Del Krager
over mod SSV. Middag, klart. SV. 3. 10 ^ 5 Krager og 25
Raager 40 M. h. over mod SSV.

21 Oktober. — Vest fyr: Natl. Træk v. 2 Fyr. V. 6 faldt.
Nord fyr: Natl. Træk v. 2 Fyr. SV. 2 faldt. Dag: Læsø Trindel,
flere Flokke Ænder mod SV. — Kobbergrunden, flere Flokke
Krager fra ONO. mod V. Østfyr: Intet natl. Træk. Dag: Lappe-
grunden, flere Flokke Ænder mod S. — Romsø, mange Krager
mod V.

Kolding, stille, overtrukken. Intet Træk.

22 Oktober. — Vestfyr: Natl. Træk v. 2 Fyr. SO. 2505 faldt.
(Desuden faldt mange Tusinde overbord ved Fyrskibene). Nord-
fyr: Natl. Træk v. 3 Fyr. NO. og SO. 18 faldt. Dag: Skagen,
6 Graagæs mod NV. Østfyr: Natl. Træk v. 3 Fyr, svage Vinde.
8 faldt. Dag: Romsø, mange Krager mod V.

Kolding By, overtrukken, stille. Nat 7,45 (altsaa egentlig 21
Okt.) en Flok Sædgæs over, stærkt skrigende; Kl. 11,00 igen en
Flok Sædgæs, begge over omtrent mod SV. — Morgen 8,00—9,00
ved Havnen. 7". 0. 2. Barometret 766 mm. Overtrukken, højt-
liggende Skylag. Ved min Ankomst var Trækket i fuld Gang.
Krager trak massevis i spredte Sværme 35 å 130 M. h., enten
lige mod S. (flest), SSO. (en Del) eller mod SSV. (kun faa). — 4
tætte Flokke paa 100 å 200 Alliker (Coruus monediila) over 200
å 250 M. h., de 3 Flokke mod SSV., 1 Flok mod S. — Spredt
imellem Kragerne var en Del Raager og Alliker, hvilke sidste
ogsaa her holdt sig tættere sammen i Smaaflokke end de spredt
flyvende Krager. Disse trak med bred Front, i det mindste saa
langt jeg kunde øjne mod 0. og V. — Vore hjemlige Alliker

101

færdes ved Rederne uden at bryde sig om Trækket. — 100
Maager, de fleste vist Hættemaager (Lams ridibundus), først mod
NV., senere de fleste bort 350 M. h. mod 0. — 10 smaa Gæs (en
af dem var mindre, maaske en And) i Linie 130 M. h. fra 0;
steg meget, forenede sig med 2 andre Flokke paa 6 og 8; alle
24 bort 500 M. h. mod 0. — 15 Lommer, meget spredte, 600 M.
h. mod NO., i en stor Bue mod 0. og S. og bort mod VSV. eller
V. — Senere saa jeg fra mine Vinduer i Byen en Del Træk:
Krager, Alliker og Raager trak i Mængde hele Formiddagen.
Endnu Kl. 3,10 Em. drog 10 mod S. og 5 mod SSO. — Kl. 10,40
Fm. 20 Gæs i Linie 500 M. h. mod SSV. vendte i Uorden, bort
mod V. — Kl. 12,00 over Byen en Spurvehøg (?) (Astur nisiis)
350 M. h. mod SSV. — 5 Sanglærker 60 M. h. mod NO. — Aften
5,30 ved Havnen intet Træk.

23 Oktober. — Vest fyr: Natl. Træk v. 3 Fyr. SO. og SSO.
527 faldt (desuden faldt vist 1000 i Vandet). Nord fyr: Natl.
Træk v. 8 Fyr. OSO. og SO. 149 faldt. Øst fyr: Natl. Træk
V. 2 Fyr. OSO. 1 faldt. Dag: Hammeren, 1 Flok Gæs mod S.
— Lappegrund, 22 Graagæs mod S. — Romsø, mange Krager
mod V.

Kolding Havn. Morgen 8,00—9,00. 7V2<'. 0. 2. 766 mm.
Overtrukken som igaar. Intet Kragetræk; men mange Krager
opholder sig ved Havnen; Egnens Vinterkrager er vist komne
igaar. Straks saas intet Træk, men senere mange, saa al jeg
langtfra kunde følge alle de trækkende Fugle med Øjnene. —
30 Knortegæs 400 M. h. fra 0., bort mod VNV. — 15 Knortegæs
400 M. h. mod V. — 16 Knortegæs 200 M. h. fra 0., bort 350 M.
h. mod VSV. — 35 Lommer 400 M. h. mod VSV. — 4 Sædgæs
250 M. h. over fra NO. mod SV. - 16 store Ænder 250 M. h.
fra 0. mod V., tilbage 300 M. h. i Flok med en mindre And. —
30 Lommer 400 M. h. fra 0., tilbage mod 0. — 8 middelstore
Ænder 250 M. h. fra 0, mod V. — 50 Lommer fløj i et Kvarter
i forskellige Retninger, sidst sete mod 0. — Samtidig 2 andre
mod V. og 3 mod VNV. Lommerne kom oftest fra OSO. — 10
Knortegæs 400 M. h. mod 0. — 2 Flokke hver paa 6 Ænder
ubestemt omkring, — 13 Knortegæs og 17 store Ænder forenede
sig, 400 M. h., men skiltes igen. — En Taarnfalk (Falco tinniin-
culiis) 250 M. h. bort mod S. — 23 unge Stormmaager kom 60 M.
h. fra V.; lavere ud ad Fjorden. (Eftm. SSO. 4. — Fra 7 Nat
mange Timers Regn).

102

24 Oktober. — Vestfyr: Natl. Træk v. 3 Fyr. SO., SSO. og
S. 117 faldt. Dag: Vyl, nogle Krager og Stære ombord. Nord-
fyr: Natl. Træk v. 1 Fyr. SO. 3 faldt. Østfyr: Natl. Træk
V. 7 Fyr, mest OSO. og SO. 24 faldt. Dag: Romsø, mange
Krager mod V. — Æbelø, første Gang Ederfugle paa Grundene.

— Ved Helgoland stort natligt Fugletræk.

Kolding Havn 8,00—9,00. 766 mm. 7«. SO. 3, overtrukken,
lave Skyer, diset. — 20 uordnede Ænder, der »rabbede« stærkt,
100 M. h. mod V. — 9 Lommer 130 M. h. mod V. — 7 Ænder
fra V. mod 0., tilbage mod V. — 6 Ænder i forskellige Ret-
ninger. — 3 smaa mørke Ænder med ikke hvinende Vingeslag
ubestemt fra V. mod 0. — 18 Knortegæs 35 å 100 M. h. i flere
Retninger, bort mod SV. — 6 mellemstore Ænder nærmede sig
Gæssene, men skiltes fra dem, derefter? — En stor tavs Lom
fløj 35 M. h. mod SV., lidt efter tilbage, kastede sig vist paa
Fjorden. — 5 Ænder i forskellige Retninger, bort (?) mod SV. —
30 Lommer (hørtes længe før de saas) 130 M. h. bort mod V. —
Samtidig 4 Ænder omtrent mod VSV. — 18 Lommer 130 M. h.
fra SV., bort mod NO. — Senere hørtes atter Lommer. — En
stærk susende Lyd hørtes fra 70 mørke Ænder, der i uordnet
Flok kom 130 M. h. fra V.; de kastede sig langt ude paa Fjorden.

— 6 Lommer 130 M. h. fra SO., drejede mod NO., senere tilbage,
bort mod VSV. — 8 Ænder fra 0. mod V., tilbage mod SO. —
4 Ænder med lys Underside og Hals ubestemt omkring. —

Eftm. Kl. 5,08. SO. 3, tykt overtrukken. En Flok paa 50
Alhker 50 M. h. fra N. mod S. (Træk?).

25 Oktober. — Vestfyr: Natl. Træk v. 3 Fyr. SO. 370 faldt
(foruden en Del, der faldt overbord). Nord fyr: Natl. Træk v.
3 Fyr. SO. og SSO. 7 faldt. Østfyr: Natl. Træk v. 4 Fyr. OSO.
og SO. 30 faldt. — Dag: Hammeren, 4 Svaner mod S., 14 Gæs
mod 0. — Romsø, mange Krager mod V.

Kolding Havn. Morgen 8,30—9,00. 769 mm. 5«. OSO. 2. tykt
overtrukken, nogen Regn; Skyerne højere end igaar. — 21 Lommer
300 M. h. mod V., kom 5 Minutter efter tilbage mod ONO., igen
tilbage, ubestemt mod S. Da de sidste Gang var over mig, fløj
3 andre Lommer 150 M. h. omtrent i samme Retning. — En
Flok paa 50 Knortegæs 100 M. h. fra 0. I selve den Linie som
Gæssene dannede, fløj en And, der kun var godt halv saa stor
som Gæssene. De fløj langt mod VSV., hvor en Flok paa 8 Ænder
manøvrerede med, men adskilte fra Gæssene. Da disse efter en

103

Udflugt mod N., kom tilbage, var de 9 Ænder forsvundne. Gæssene
drog bort mod 0. 200 M. h. — 8 store graa Gæs roligt og lige
130 M. h. fra ONO. mod VSV. — 11 Ænder (Anas boscas?)
70 a 200 M. h. i forskellige Retninger, sidst mod 0. — En Del
Smaafugle, mest Bogfinker, (Fringilla coelebs) mod SV.

26 Oktober. — Vestfyr: Natl. Træk v. 1 Fyr. SO. 4 faldt.
Dag: Vyl, nogle Stære ombord. Nord fyr: Natl. Træk v. 1 Fyr.
SO. ingen faldt. Østfyr: Natl. Træk v. 2 Fyr. 6 faldt. - Dag:
Romsø, mange Krager mod V.

Kolding Havn. Morgen 8,30—9,15. 771,5 mm. 4V2*^. 0. 1.
lette Skyer. — 17 Knortegæs 400 M. h. mod VSV. — Mange
Maager højt, ubestemt omtrent mod SV. — 8 Sædgæs 200 M. h.
mod SV. — 4 Graagæs (Anser cinereus), skreg livagtigt som tam
Gaas, fra NO. mod SV. — En Lom 550 M. h. først mod 0., saa
tilbage mod V. — 9 Lommer 800 M. h. mod V. — 6 Lommer
700 M. h. mod V. — 2 Lommer 800 M. h. fra N., forenede sig
med 3, der kom fra V., alle 5 derefter bort mod OSO. — 35 Knorte-
gæs mod VNV. — 40 Alliker i tæt Flok 100 M. h. mod SSV. —
5 Gæs 400 M. h. mod 0. — 3 Ænder ubestemt mod SV.; den
ene tydeligt større end de andre. — 12 Skalleslugere (Mergus
serratorj 400 M. h. fra 0. mod V; tilbage 150 M. h. mod 0. —
En ung Havmaage (Lams argentahis) 350 M. h. mod SV. —
Nogle Bogfinker 80 M. h. mod SSV. — En Del Krager trak i
spredte Smaaflokke (ialt vel 70 Individer), de fleste mod S., nogle
mod SSV.; iblandt dem var der nogle Raager.

Om Formiddagen saa jeg af og til Krager trække over Byen.
Kl. 12 Middag fløj 4 Stormmaager 200 M. h. mod 0. og 3 Krager
70 M. h. mod SSV. — Om Eftermiddagen og Aften, da Vinden
var gaaet om til svag S., intet Træk.

27 Oktober. — Vestfyr: Natl. Træk v. 1 Fyr. SO. 328 faldt
(foruden 1200 overbord). Nordfyr: Natl. Træk v. 2 Fyr. SO.,
ingen faldt. Dag: Kobbergrund, 10 Graagæs mod SV. Østfyr:
Natl. Træk v. 4 Fyr. SO. 8 faldt. Ved Helgoland stort nat-
ligt Træk.

Kolding Havn. Morgen. 2**. 759 mm. S. 2. — køligt, mørkt
overtrukket. — Langt borte 4 Fugle højt mod SV. — En ens-
farvet mørk And (Oedemia nigra?) kastede sig paa Fjorden. —
3 Hvinænder (Clangula glaiicion deraf 1 ^) lavt omkring.

Som man vil se, foregik Trækket i de paagældende 2 Peri-
oder af Oktober 1906 meget ujævnt over Danmark. De østlige

104

Fyr viste de færreste Fuglefald. Ved de nordlige kunde der være
stort Fuglefald en Nat, hvor der faldt faa eller ingen Fugle ved
Vestfyrene — og omvendt. I Reglen var der stærkt Træk ved
Kolding Morgenen efter en Nat, hvor der var stærkt Træk ved
Vestfyrene, der jo ligge ret vest for Kolding.- Mærkeligt nok spo-
redes der kun ganske ringe Træk ved Fyrene den 8 og 9 Oktober,
da der var stærkt Træk ved Kolding. Kun ved Strib var der den
9 om Dagen stærkt Træk af Gæs, der fløj mod S., maaske for at
dreje ind i Kolding F'jord og fra Bunden af denne fortsætte Rejsen
over Land. — Den senere Trækperiode karakteriseredes ved Kol-
ding ved sydøstlige Vinde, skyet Himmel, mildt Vejr, højt, lang-
somt stigende Barometer, og den afsluttedes med Barometerfald,
Kulde og svag sydlig Vind. Paafaldende synes mig de mange
trækkende Lommer, og at Lærker, der dog ofte trække om Dagen,
næsten ikke trak (om Dagen) ved Kolding, skønt de i Mængde
faldt ved Fyrene. I Forhold til tidligere Aars Oktobertræk var
dette meget langvarigt — 5 Dage, — talrigt paa Individer og
præget af Uro.

OM SORT RØDSTJERT (RUTICILLA TITYS)
I DANMARKS

AF

V. WEIBULL.

Under et Besøg 19 Juni 1906 i Helsingør besaa jeg det da
under Restauration værende Kloster og tænkte mindst af alt paa
at gøre ornithologiske Fund i Bygningen. Lige ved Udgangen
til den indre Gaard overraskedes jeg imidlertid ved i et Murhul
i ca. 4 Alens Højde at se en Rede, der fyldte næsten hele Hullet,
(en udtagen Mursten). Uden at gøre mig Forestilling om, hvilken
Fugl Reden tilhørte, undersøgte jeg den og saa da til min Over-
raskelse, at jeg havde for mig Reden af Riiticilla titys med 5 Æg;
Reden viste sig at være forladt, hvorfor jeg medtog baade Rede
og Æg. Ved dette F'und blev min Interesse for denne Fugl vakt,
og jeg har siden overalt søgt at indhente Oplysninger om den
og samlede Meddelelser om dens Forekomst, der indtil nu fore-

^ For Hjælp ved Udarbejdelsen af denne lille Artikel samt for venligt
Gennemsyn af Udkastet bringer jeg herved Hr. Inspektor Winge og Hr. Fuld-
mægtig E. Lehn Schiøler min bedste Tak.

105

ligger for Offentligheden. — Disse Meddelelser om Ruticilla titys,
hvoraf Hovedmængden stammer fra »Videnskabelige Meddelelser
fra den naturhistoriske Forening i København«, særlig de af
Hr. Inspektør H. Winge udgivne Meddelelser om »Fuglene ved
de danske Fyr«, har jeg søgt at sammendrage her i det Haab,
at andre derved maa faa Interesse for Fuglen, saa at der even-
tuelt kan fremkomme yderligere Nyt til Belysning af Spørgs-
maalet om den sorte Rødstjerts Udbredelse her i Landet. —
Allerede det nu foreliggende synes mig at tyde paa (hvad ogsaa
Hr. Inspektør Winge hævder i sin Oversig over Danmarks Fugle
i dette Skrifts Hæfte I — II), at denne lille Fugl er i jævn Til-
tagen her i Landet som Ynglefugl, og det skulde ikke undre
mig, om adskillige sad inde med Oplysninger om den, der maatte
vise, at dens Udbredelse allerede er større, end nedenstaaende viser.

Ruticilla Titys, der først i Mellemeuropa er almindelig Yngle-
fugl og allerede i Nordtyskland ikke forekommer særlig hj^ppigt,
var paa Kjærbøllings Tid endnu ukendt i Danmark, i hvert Fald
forelaa der intet sikkert Vidnesbyrd om dens Forekomst udenfor
Hertugdømmerne, hvor dens Rede med 4 Æg blev fundet i en
Have ved Flensborg 1859 (Collin: Skandinaviens Fugle). — I det
nordlige Danmark synes den sorte Rødstjert først at være be-
mærket i 1872, idet Konditor Bjerrum (Collin : I Supplement til
Skandinaviens Fugle) den 11 Maj nævnte Aar saa et Par bygge
Rede i en Have ved:

Ribe, hvor han ogsaa i 1879 saa Reden med Unger. Ved
Ribe blev Exemplarer skudt 25 April 79 (Han), 30 Marts 85 (Han)
4 September 87, 14 April 91 (Han), Maj 94, og den angives af
Bjerrum, formodentlig 1894, (Collin III Suppl.) aarlig at yngle
der, endda flere Par. — 1903 ynglede ifl. M. Claussens Medde-
lelser et Par i Seem Skov, SO. for Ribe (H.Winge: Fuglene ved
de danske Fyr 1903).

Kolding. 25 Juni 81 saa O. & H.Winge Han og Hun paa
Koldinghus Ruiner, hvor de rimeligvis havde Rede (H. Winge
1890). Sammesteds saa Dr. phil. O. F. Petersen 2 Exemplarer
31 Juli og 1 August 97 (H. Winge 1897), ligesom Arkitekt Hagerup
(H. Winge 1898) angiver, at den sorte Rødstjert siden 1894 aarlig
ses i Kolding, ved Koldinghus Ruiner og Havnen, hvilke Steder
man flere Gange har set dens Rede med Æg eller Unger.

Fredericia. Et halvdødt Exemplar blev fundet i en Have
først i April 84 (CoUin III Suppl.).

106

Vej le. Bagermester Nielsen hørte Fuglen 1 Juni 02 ved Havnen
(H.Winge 1902).

Horsens. I Tidsrummet Maj-Juli 1906 besøgte jeg gentagne
Gange Horsens og saa der stadig en Han paa en Tømmerplads,
altid dog kun et Eksemplar og uden at kunne faa oplyst, om den
ynglede der. — Kbmd. N. Larsen meddeler (H. Winge 1903 & 04),
at en Hun blev skudt i Ejstrup, NV. for Horsens 1 April 03, og at
han iagttog den sorte Rødstjert dér 12 August 03 og 8 August 04.

Aarhus. En Meddelelse om, at Fuglen for et Par Aar siden
skal være set ved Aarhus, er det desværre ikke lykkedes mig
at faa tilstrækkeligt oplyst.

Grenaa. Ingeniør A. Christiani meddeler mig i Brev, at han
sidst i Juli 1904 saa mindst een (antagelig to) Familie af Ruti-
cilla titys ved Grenaa Havn, ligesom han angiver ofte i 90'erne
at have set den paa Stensmark (ved Grenaa), hvor han Juli
(August?) 1901 skød en Fugl ud af et Kuld paa 5 — 6. Paa Stens-
mark ynglede Riiticilhi titys baade 1902 og 1903, medens tilsva-
rende Opgivelser ikke findes for 1904 og senere. 1904 blev gamle
Fugle ret ofte set paa Stensmark.

Aalborg. Et Par havde 1903 bygget Rede i Banegaardens
Stald, hvor dog desværre Reden blev ødelagt, da Stalden toges
i Brug (H. Winge 1903 — Meddeler Overportør Storgaard og
Lærer T. Bang — ). Samme Aar ynglede et Par ifølge Meddelelse
fra Lærer J. Larsen og P. Nørgaard i et Pissoir ved en Nybyg-
ning lige udenfor »Kilden«.

Nyborg. Ved flere Besøg i Løbet af Foraar og Sommer 1906
saa jeg et enkelt Exemplar paa en Tømmerplads ved Havnen.

Lou St. (Sjælland). En gammel Han blev ifølge Opgivelse
fra afd. Apotheker Baagøe (H. Winge 1905) skudt 29 Marts 1905
ved Hammer.

Haslev. Læge Helms iagttog her den sorte Rødstjert i Juni
1906, sikkert som ynglende (H. Winge 1904).

Roskilde. Bagermester Nielsen af Kolding saa et Exemplar
1 April 03 (H. Winge 1903).

Helsingør. Rede med 5 Æg 19 Juni 04 (se ovenfor). —
Om dens Forekomst dér senere har jeg ingen paalidelige Op-
lysninger kunnet faa.

København. Et Par opholdt sig iflg. Hofman-Bang i Maj
1903 ved Uglehuset i Zool. Have (ColUn: III Suppl.) H. Winge
saa Fuglen 6 Februar 01 i sin Have ved Hellerup.

107

Allinge. Alexander v. Homeyer iagttog ifl. Hagernp (Collin
III Suppl.) den sorte Rødstjert den 15— 17 Juni 86.

Nykøbing F. R. Jul. Olsen fik 2 flyvefærdige Unger 29 Maj
02 og saa selv 8 Juli 02 en Rede med Unger. — Rederne anbragte
paa en Tverbjælke i et Skur (H. Winge 1902). 1903*ynglede 3 Par
ifl. samme Meddeler i og ved Nykjøbing (H. Winge 1903), og i
1904 angiver Hr. Olsen Fuglen som ret almindeligt ynglende der
(H. Winge 04).

Ved Fyrene er den kun faldet een Gang, nemlig en Hun
paa Horns Revs Fyrskib, 12 April 01, Vindretning ved Blaavands-
huk NO. (H.Winge 1901).

Om end noget udenfor denne Artikels Plan er det maaske
dog af Interesse at nævne, at Riiticilla iitys ifl. Knud Andersen
(Videnskabelige Meddelelser fra Naturhistorisk Forening i Køben-
havn 05) blev set ved Myggenæs paa Færøerne 30 November,
Vindretning SO. (1), 2— 3 December Vindretning SO. (1), 7 De-
cember 02 (1), 10 December 02— 12 Januar 03 (flere). — Ifl. Med-
delelse fra Hr. Inspektør Winge ere de nu nævnte Tilfælde dog
ikke de eneste fra Færøerne.

Den sorte Rødstjert er — foruden paa Færøerne — truffen
enkelte Gange i Nordskotland og Irland og er en almindelig
Vinterfugl i Syd-England, hvortil den antagelig kommer fra Holland,
hvor den er overordentlig almindelig [Seebohm). Den yngler næppe
paa de britiske Øer.

Den skal være set af Preyer 17 Juni 1860 paa Videy ved Rey-
kjavik — det eneste kendte Tilfælde fra Island.

I Sverrlg og Norge er Fuglen kun ganske enkelte Gange truffet,
i Sverrig ikke nordligere end Upsala, i Norge ikke nordligere end
Jåderen.

MINDRE MEDDELELSER.

FRA FUGLETRÆKKET OVER BORNHOLM 1907. De sidste
Dage af April iaar saa jeg her i Almindingen paa en tildels aaben
Plads — Hareløkkerne — en Flok Vindrosler (Tiirdus iliaciis)
paa flere Tusinde Stykker. Fuglene lod sig komme paa nært
Hold, saa de vare sikkert trætte efter en længere Flyvetur. —
Traner (Grus cinerea) trak over Øen i ret talrige Flokke fra
7 September og næsten daglig Maaneden ud. Graagæs (Anser
cinereiis) og Sangsvaner (Cygniis musiciisj saas drage sydpaa

108

de sidste Dage af Oktober, og samtidig kom her et Træk af Rør-
høge (Circiis æriiginosiis) , hvoraf 2 bleve skudte. I November
var her et stort Træk af Vinterm usvaagen (Biiteo lagopus);
nogle Stykker holde sig her endnu. De sidste Dage have bragt
et lille Træk af Perleugler (Ny dale fiinerea), hvoraf nogle bleve
skudte; den er ret sjælden her, dog set for en Del Aar siden,
den Gang talrigere end i Aar.

Lindesbjerghus pr. Aakirkeby, 2 December 1907.

L. JENSEN TUSCH.

VINTERMUSVAAGEN (Biiteo lagopus) træffes hver Vinter en-
keltvis i Haslevegnen, men iaar har der i November været en
større Indvandring; 6 Gange i Maanedens Løb saa jeg paa for-
skellige Steder en eller to, en enkelt endnu i December; et saa
stort Tal har der ikke været her paa Egnen siden Efteraaret 1904,
da der i Slutningen af September og Begyndelsen af Oktober gik
et betydeligt Træk herover, og en Del sloge sig ned for nogen Tid.

Haslev, 26 December 1907. O. HELMS.

LOMMER I SILKEBORGSØERNE. Den 27 Januar skød jeg
en ung Sortstrubet Lom (Colymbus arcticus) i Silkeborg Langsø'
At det var en C. arcticus, tydede Længden, 70 Ctm., samt Næbbets
Form paa. Overnæbbet er hos denne Art svagt buet nedefter,
medens det hos den almindelige Rødst rubede Lom (C. septen-
trionalis) snarere er buet opefter. Farven paa Ryggen er sort
graabrun med ganske svage gulligbrune Pletter paa Spidsen af
Rygfjerene. Den rødstrubede Lom naar vel næppe nogensinde
en Længde af 70 Ctm., og den er vel endnu paa denne Aarstid
forsynet med de karakteristiske hvide Pletter paa Ryggen.

At Lommer, følgende Gudenaaen, kommer herind beviser to
Eksemplarer af den rødstrubede Lom, som ere blevne skudte
ved Sminge Sø Nordøst for Silkeborg ved Gudenaaen, den ene
i December 1907, den anden i Vinteren 1906 — 7, og som befinde
sig hos Konservator Aabo-Sørensen her.

Colymbus arcticus er hovedsagelig en Østersø Fugl, som ifølge
Naumann ogsaa findes ynglende i Søerne i Øst- og Vestpreussen.
Det er altsaa snarest den sydligste af de her forekommende 3 Arter
og bærer derfor med Urette Navnet Polarlom.

Silkeborg, 6 Februar 1908. H. GODSKE NIELSEN.

109

LIDT OM

EDERFUGLEN, SOMATERIA MOLLISSIMA L.,

OG NOGLE AF DENS RACER.

AF

E. LEHN SCHIØLER.

I Svømmeændernes store Gruppe er det som bekendt en
Hovedregel, at Fuglen i Løbet af sit første Leveaar naar den
fuldvoksne Fugls Dragt og forplanter sig paa omtrent den Tid,
da den fylder 1 Aar o: i sin 11. — 12. Levemaaned. Det samme
er ikke Tilfældet hos alle Dykænderne. Ganske vist gælder det
hos nogle af de som Dykændcr mindre udmærkede Arter som
f. Eks. Trold-, Taffel- og Bjergænder (Fnligiila cristata, ferina og
nmrila), men hos de mere omformede Arter som Havlitter,
Hvin-, Strøm- og Sortænder, Ederfugle og Skalleslugere (Pago-
netta, Clangula, Cosmonefta , Oedemia, Somateria og Mergiis) er
Forholdet et andet. Hos disse strækker Fældningen sig over
et længere Tidsrum.

Udtalelserne om dette Spørgsmaal ere meget modstridende
hos de forskellige Forfattere, og det er ikke underligt, at saa
faa udførlige Skildringer af dette Dragtskifte foreligge, thi de
Undersøgelser, der maa foretages for at faa Sagen klaret, ere
ret møjsommelige og kræve Tilvejebringelsen af et meget be-
tydeligt Stof — i og for sig et stort Arbejde, — men tillige
særlig vanskeliggjorte af de Besværligheder, som vise sig, naar
det gælder at skaffe disse Fugle til Undersøgelse fra alle Aarets
Maaneder. Men en uomgængelig Nødvendighed er det at kende
Fældningen og dens Forløb nogenlunde nøje, førend man kan
begynde at skønne om Artens geografiske Afændringer, Racer,
ogsaa fordi Forskellen i Alder, som vi senere skulle se, spiller
en Rolle med Hensyn til Størrelsen hos Ederfuglen.

Om Fældningen hos den typiske, af Linné i 1756 beskrevne,
(svenske) Ederfugl fmde vi den første Beretning hos Morten
Thrane Briinniche: Eder-Fuglens Beskrivelse (med senere Tillæg),
København 1763. Efter at have beskrevet de udfarvede Fugle
(Kiønnets Afvigelser) giver Briinniche nogle Dragtbeskrivelser
(Alderens Afvigelser), som ikke ere meget rammende, men han
angiver, at Hannen først i det tredje Aar »i ald Ting er liig den
fuldkomne forhen udførlig beskrevne Han, alleene F'arverne ere

8

110

ikke saa skiønne.« Hunnens »adskillige Forandringer« omtales
dernæst og pag. 31 § 32 giver følgende Oversigt:

»Junii og Julii Maaneder udgjøre den Tiid, i hvilken disse
Fugle fremkomme af deres Æg; skeer det tiiligere eller sildigere,
beroer det paa Stædet, saavelsom Foraarets og Sommerens tii-
ligere eller sildigere Ankomst. Naar Ungerne ere fremkomne af
Ægene, komme de vel i Skabningen overeens med Moderen,
men, saa stor som Forskiællen er i Størrelse, saa stor er den
og i Farven, ja endog i Klædningen selv, thi i stæden for Fiær,
som endnu ikke ere fremkomne, ere de klædte med en blød
bleegsort Duun, og se ud som vores almindelige Ellinger, da
man ingen Forskiæl kand see paa Han eller Hun af disse Unger ^.
Naar Fiærene efterhaanden udvoxe nærme vel begge Kiøn af
disse Unger sig i det første Aar til de Gamles Størrelse, men
endnu ikke begge til deres Farve. Hunnen alleene faaer i det
første Aar næsten ligesaadanne Fiære som Moderen, alleene med
den Forskiæl, at de ere noget lysere, men formedelst de ordent-
lige Fældninger, som aarligen gaa for sig naar Ungerne begynde
at kunne flyve, tiltager med Alderen Farvernes Høyde, og de
tvende Vingebaand viise sig nu tydeligere.« (I Tillægget, HI pag.
35, forandres denne Udtalelse saaledes: »Men de tvende hviide
Vingebaand viise sig ikke tydeligen førend efter flere Aars Fæld-
ninger.)« Hun bliver nu allerede i Stand at parre sig med gamle
Hanner og udlægge Æg, hvis Tall dog efter Alderen er større
eller mindre, saaledes at de Gamle lægge fleere end de Unge.
Hannerne derimod blandt disse Unger behøve fleere Aar, inden
de kand blive af eens Farve med de Gamle, de parre sig ikke,
uden det inaatle skee ved en og anden U-ordentlighed og til-
fældelig naturlig Kaadhed, førend i det tredje Aar. Vi see af
deres forhen givne Beskrivelser, at de i det første og andet Aar,
formedelst deres sorte og hvide uordentlig plættede Farve, see
meget hæslige ud, men, naar det tredje Aars Fiære fremkomme,
bliver man først vaer den fremskinnende Smukhed, som mangler
dog sin rette Anseelse formedelst nogle meget faa, hist og her
paa deres hvide Hals og rødagtige Bryst adspredte, sorte Plætter;
endskiønt denne nu bliver i Stand, at parre sig, saa besidder
den dog ikke sin fuldkonnie Skiønhed førend i det fierde Aar,

1 Dette har været Tho. Bartholin bekiendt, thi han siger: pullus maris
fusci coloris est sicut fæmella, sed annua eadem albescit. Aet. Med. Hafn. Vol.
I. p. 90. (Briinniche).

111

da den kand ansees for fuldkommen i den mandlige Alder: Nu
viise alle Farver sig fuldkomne og Fuglen aldeeles frie for Plætter,
den er da, i sin beste Alder en af de smukkeste Nordiske Søe-
Fugle og fuldkommen i Stand, at vælge sig en Mage, som skeer
ved Foraarstiden udi Martii og April Maaneder. En Maaned
eller noget meere efter Parringen, legger Hunnen sine Æg, efter
Alderen fra 5 til 8 i Tallet, sielden fleere; naar hun har lagt
sit Tall, begynder hun at ligge, og naar da 28 Dage ere forbie,
har hun udlagt sine Æg, da de forhen beskrevne Unger frem-
komme. § 33. Alle Ting i Naturen har en vis Tiid, i hvilken
det ordentligen tiltager i Fuldkommenhed, som strækker sig til det
Øjeblik, da Fuldkommenheden viser sig i sin herligste Pragt, men
da begynder det at tage af, som det i Begyndelsen voxte, det
taber daglig meere og meere af sin laante Prydelse, til omsider
et fortærende Minut afvisker det sidste Støv af den forhen be-
undringsværdige Glans og Prydelse.

Er dette almindeligt for heele Naturen, hvor langt meere for
denne, en af dens ringere Skabninger? Saa meget veed vi, men
hvo har eftermaalet de for denne Fugl til disse Forandringer
eengang af Forsynet afmaalede Tider?«

Beviser for, at Sagen forholder sig som anført, gives ikke,
men vi skulle se, at det sagte er væsentlig rigtigt.

Nilsson beskriver i »Skandinavisk Fauna« Band II, Lund
1858, pag. 487 »Yngre hanne om våren (i Maj)« og godtgør der-
med, at han er paa det Rene med, at Fuglen ikke opnaar voksen
Dragt i Løbet af et Aar, saaledes som Naumann mener (Naturgesch.
der Vogel Mitteleuropas Band X 1903 pag. 228^). Han anfører, at
Hunnen mangler den hvide Spejlindfatning i første Aar, beskriver
»gammal hanne i sommerdragt skjuten i borjan af Juli«, giver
i sine Illum. fig. pi. 73 & 143 gode Afbildninger af »gammal
hona« og »gammal hanne i ofvergång til sommerdragten« og
henviser iøvrigt til W. v. Wrights »uppsats« i Gotheb. Handl.
1851 pag. 84 & 85 og Prof. Lilljeborgs Beskrivelse af gamle
Hanner i September i Vet. Akad. Handl. 1850. pag. 323.

I sin »Forteckning, jemte några anteckningar, ofver de i

' Den paa Tavle X afbildede Han siges at være >ein jungeres Månnchen
im Uebergangskleide aus Norwegen« ; Fuglen skal findes i den Chr. L. Brehm'ske
Samling, nu i den Rothschildske Samling i Tring i England. Hvis Afbild-
ningen er rigtig, er Betegnelsen ikke heldig; den helt hvide Forvinge viser,
at Fuglen er over 2 Aar gi. ; den er i næsten ren Sommerdragt.

112

Bohusliinska skargården observerede foglarne« giver førstnævnte
gode Oplysninger om Fældningen, idet han navnlig fremhæver,
at den unge Han er i uafbrudt Fældning fra sit første til sit
andet Efteraar, da den »får sin utbildade vinterdragt, niistan
fullkomligt lik de aldres , och ar forlplantningsfårdig i derpå
foljande eller sin andra vår, det vil saga ej fuUt två år gammal.
Under den forssta vinter hafva åfven de unga Ejderhannarne
en ofvergångsdrågt, i hvilken knappast tvenne likna hvarandra
och den utbyles eller ofvergår, utan afbrott i ruggningen, i en
sommerdragt som litet eller intet år olik de gamles. NB. sedan
åfven vingerna fållt og fått de hvita tåckarne och innersta pen-
norna«. Han modsiger desuden med Rette Holbøli's Udtalelser
om, at »Somateria aldrig mister sin Flyveferdighed« \ og hen-
viser endelig til en Afhandling af M. von Wright i »Notitser ur
sållskapet pro Fauna et Flora Fennica Forhandlinger, Bihang
till Acta Soc. Scient. Fennicæ forste Håftet« , Helsingfors 1848:
»Helsingforstraktens Fogel-Fauna» , hvor der om Fuligiila mol-
lissima siges: »Betråffande så val denna, som flera andra af våra
dykånder, hyser man ånnu den ofverlygelsen, att de forst efter
forloppet af tvenne år erhålla sin utbildade dragt. Jag for
min del formodar, forhållande icke vara sådant med någon
af våra dykånder. De skulle nemligen då, efter at redan hafva
budt en sommardrågt alldeles lik de gamle hannarnes, ånyo
påklåda sin ofvergångsdrågt, hvilket år otroligt. Att emellertid
t. ex. F. mollissima (att fortiga F. glacialis) redan for andra
sommaren, eller efter forloppet af sitt forstå år, erhåller en
sommerdragt, derom blef jag fullkomligt forvissad, då jag den
22. Juni forlidet år jemte en mångd gamla hannar uti mer eller
mindre full sommerdragt, fick se åfven flera så kailade Helsinger

* I den tyske Udgave, Leipzig 1846, af Holbølls »Ornith. Bidr. til den gronl.
Fauna« tager iovrigt Oversætteren Dr. med. .1. H. Paulsen allerede Forbehold
overfor denne Udtalelse; se Fodnoten pag. 71. Ogsaa Fabricius omtaler dette
Forhold i sin Afhandling »Om den pukkelnebbede Edderfugl, Anas specta-
bilis, og Gronlændernes Edderfuglefangst, ved Sognepræsten Otho Fabricius« i
Skrivter af Naturhistorie-Selskabet 2. Bind 2. Hefte Kiobcnhavn 1798; pag. 73-74
siges: »Fældetiden maae for Hannen indtreffe om Sommeren, medens Hunnen
ligger paa sine Æg, i det mindste for Hunnen fælder; thi i October Maancd,
naar alle Hanner ere forbifahrne paa deres Syd-Beise, findes endnu Hunnerne
blant de almindelige Edderfugle, og kunne for den Tid ci komme videre, saa-
som de fælde og have Blodpinde i Vingerne, endskønt de have de gamle
Hunners Farve.«

113

(som ansetts vara tvåårige, men hvilka aro fjorgamla foglar),
hvilka hollo på atl iklåda sig en alideles dylik , men icke voro
fullt så langt komna dermed som de gamla. Dessa unghanner
hafva således på en gang fjådrar lor tre olika dragter, nemligen
1:0 af dem som tillhora ungdråglen , 2:0 af dem for utbildade
han-dragten och 3:0 for sommardrågten. Alle sådana unghannar
uti sin forstå sommardrågt, skiljas från de gamla derigenom, att
deras vingtåckare jemta de innersta vingpennorna ånnu tillhora
forstå eller ungdrågten, och således åro morka. Om dessa ut-
bytas mot de hvita i sammanhang med sommardrågtens på-
klådning, eller forst då denna aflågges och den forstå vinter-
dragten antages, derom år jag ånnu osåker.«

Lilljeborg beskriver gamle Hanner i September og mener
gennem Sammenligning med Ederfugle fra den bohuslånske
Skærgaard at kunne fastslaa, at de gamle Hanner hurtigere
ifælde sig Vinterdragten ved Norges nordlige Kyster. (Bidrag
till Norra Rysslands och Norriges Fauna, samlade under en
vetenskaplig resa i dessa lander 1848.)

Faber siger, at Hannen »erst im fiinften Sommer zeugungs-
fåhig und in voller Pracht ist«; (Prodromus der islåndischen
Ornithologie pag. 70; Kopenhagen 1822) og han gentager Ud-
talelsen pag. 307 i 2. Del af »Ueber das Leben der hochnordi-
sclien Vogel« ; han mener, at Ederfuglehannen skal kunne blive
40 Aar gammel, »da es 4 Jahre im Jugendkleide ist«^. Han
troede ikke paa Tilstedeværelsen af en Sommerdragt.

Kjærbølling angiver (Skandinaviens Fugle pag. 691), at Hannen
i det første og andet Aar mangler den skjønne Tegning paa
Hovedet, og det Hvide mangler endnu ganske paa Halsen eller
begynder paa Struben. En kort Beskrivelse af en Sommerdragt
gives, og paa 1. Suppl. Tab. 31 findes nogle ikke meget fremragende
Afbildninger af Sommer- og Ungfugledragt.

Betydelig bedre ere Billederne hos KoltholT och Jågerskiold

^ Det faar staa hen, om denne Antagelse er berettiget, men det er i denne
Sammenhæng interessant at hvgge Mærke til den Udtalelse, som Gndm. G.
Bårdarson er fremkommen med til Daniel Bruun, se D. O. F. s Tidsskrift 2.
Aargang II Hæfte pag. 63. Bårdarson har personlig set den samme Ederfugl
(Hun) ruge i den samme Rede 7 Aar i Træk; det siges ikke, hvorledes Fuglen
er genkendt, men forholder Sagen sig rigtig, har denne Fugl opnaaet en Alder
af mindst 9 Aar, da den først yngler, naar den er 2 Aar gammel. Jfr. senere
Undersøgelser om Hunner i denne Afhdig.

114

»Nordens Fåglar« Tatla 59, men hvad der i Teksten pag. 267 &
268 siges om Fældningen er ikke meget.

I »Handbuch der Naturgeschichte alier Vogel Deutschlands«,
Ilmenau 1831 siger Brehm: »die Mauser (der tales om den unge
Han) beginnt im December und bringt dem Vogel in 10 Monaten
sein ausgefarbtes Kleid.«

Holbøll beskæftiger sig indgaaende med Fældningsspørgsmaalet
pag. 69—73 i »Ornithologischer Beitrag zur Fauna Gronlands«,
Leipzig 1846; pag. 72 siges sluttelig: »Indeni ich eine grosse
Anzahl junger Vogel beider Arten (der tales samtidig om Soma-
teria spectabilis) verglichen håbe, hin ich zu voltiger Gewissheit
gelangt, dass sie beide 2 volle Jahre bediirfen, um vollig aus-
gewachsen zu werden, so dass die Jungen, welche im Jahre
1840 aus den Eiern krochen, im Herbste 1842 ausgewachsen
sind und im October vollståndige Wintertracht erhalten haben^.
Diese Zeit ist fiir beide Geschlechter gleich. Die Weibchen sind
im ersten Jahre ganz grau, ohne das weisse Band im Fliigel zu
haben, und erhalten im zweiten Jahre fast dieselbe Fårbung als
die alten Vogel, sind aber stets von diesen durch den Mangel
des weissen Bandes im Fliigel unterschieden.«

Der siges forinden, samme Side, »die jungen Mannchen mausern
fast ununterbrochen den ganzen Winter hindurch, so dass es
ausserst schwierig ist, zwei junge Mannchen von vollkommen
gleicher Zeichnung zu bekommen; und dieser Umstand in Ver-
bindung mit der, bis vor wenigen Jahren gånzlich unbeachteten
Sommermauser haben wahrscheinlich die Ornithologen zu der
Annahme veranlasst, dass der Eidervogel viel långere Zeit be-
durfe, um zur Fortpflanzung fåhig zu werden, als dies wirk-
lich der Fall ist.«

En ret udførlig Beskrivelse af Dragtskiftet giver Professor
Collett (Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—1892 pag. 284
— 286). Det fremgaar af Skildringen, at de unge Hanner først
i deres 2. Vinter (IV2 Aar gamle) skulle begynde at blive hvid-
spraglede: »I November ere allerede adskillige af de sorte og
hvide Fjære anlagte, men Graden i Udviklingen er højst for-
skellig hos Individerne. Endnu i Januar kunne enkelte Indi-
vider ikke være komne videre, end andre i November.« Dette

^ Doch will ich gern einråumen, dass diese allgcmeine Regel einige Aus-
nahmen, durch verspåtete Mauser veranlasst, erlcidet.

115

gælder i hvert Fald ikke for danske Ederfugles Vedkommende;
den ovennævnte og videre 1. c. beskrevne Fældning loregaar her
i Landet i Løbet af første Aar, og paa den passe udmærket de
ovenfor anførte Bemærkninger. Hannens Pragtdragl (2^/2 — 3 Aar
gammel) beskrives; ligeledes dens Sommerdragt i 3. og 4. Aar.
— Der siges endvidere, »det kan være tvivlsomt, hvorvidt Han-
nerne i sin første Pragtdragt ere forplantningsdygtige. Det er
ikke usandsynligt, at de først som 4 Aar gamle opnaa Kjøns-
modenhed.«

Ederfuglen yngler endnu her i Landet ikke saa faa Steder,
men efter de gamle og ældre Beretninger at dømme er den
rigtignok gaaet betydelig tilbage i Antal som Ynglefugl, vist
navnlig i Løbet af de sidste halvhundrede Aar. Det vilde være
af stor Interesse at undersøge Forholdet i Nutiden grundigt ved
Besøg rundt paa vore mange Holme og smaa og større Øer.

Briinniche omtaler særlig Christiansø ved Bornholm; »Herr
Thurah«, skriver han 1. c. pag. 36, »fortæller, at de lægger deres
Æg paa Sand -Bankerne omkring Bornholm, men paa Græs-
holmen ved Christians-Øe indfinde de sig om Foraaret i utallig
Mængde. Paa denne Holm, som er af Vie Miils Længde men
ikke saa breed, ere Rederne utalhge; thi næsten hver andet eller
tredie Skridt skal være en Rede, ja paa nogle Pladser Rede
ved Rede. —

Saltholm ved Amager har tilforn ogsaa været et Tilholds-
Stæd for disse og andre Søe-Fugle, som der om Sommeren ud-
lagde deres Æg, men, eftersom Amagerne nu lade deres Svin
om Sommeren oversætte paa denne Øe, ere Søe-Fuglene herved
gandske forjagede^. Bartholin beretter, at de ere fangede i
Fiskernes Garn ved den Søndre Side af Siælland, nemlig udi Ise-
Fjorden, C?) ved hans fordum tilhørende Gaard, Harrested kaldet,
og andre have seet den paa den Østre Side af Landet, nemlig
ved Nivaae, imellem Rongsted og Helsignøer, dog ved man ikke
at de paa noget Stæd ved Siælland lægge Æg, men maae alleene,
ved at jage efter Fisk, være komne fra Søen, saa nær ind ved

^ Denne Efterretning anføres efter Herr Tho. Bugges derom indhentede
Kundskab, da han for det Danske Sælskab nestforrige Aar opmaalede denne
Holm tilligemed Øen Amager.

116

Landet. Paa Lessøe saavelsom i Jylland ved Limfjordens Ind-
løb lige over for Hals, skal de have deres almindeligere Tilhold.«

Paa Christiansø skal det være gaaet meget tilbage med Eder-
fuglen; uskaansom Behandling skal have bragt Antallet ned til
et ganske ringe. Paa Saltholm findes en lille Koloni; tor nogle
Aar siden var den sin Udryddelse nær, men ved god Fredning
fra Jagtselskabets Side er Antallet atter gaaet noget op. Jeg an-
tager, at der for Tiden fmdes mindst en halv Snes ynglende Par.

Som Ynglepladser nævner Kjærbølling Læsø, Hirtsholm,
Samsø og Hesselø (ca. 100 Par i Juni 1861). Jeg har ikke selv
været paa Hesselø, men efter Hundested Fiskeres Beretning skal
Antallet være taget noget af. Hedin besøgte Bosserne ved Samsø i
1905 (se D. O. F.'s Tidsskrift, 1. Aarg. Hefte HI pag. 85) og traf
en Del ynglende Par. Han omtaler at have set Hundreder af
Ederfugle paa et Rev, der forbinder Lindholm med »Lindholms-
rumpen«; formodentlig har det været yngre ej yngledygtige Fugle
og gamle Hanner ifærd med at paabegynde Fældningen; et saa
stort Antal kan vist næppe med Sikkerhed tages som Udtryk
for Bestandens Størrelse; der kan have været oversomrende,
længere nordpaa hjemmehørende, Dyr iblandt.

I Juli 1824 besøgte Faber Holmene nordost for Samsø og
skriver (Udtog af en Skrivelse fra Regimentsqvarteermester og
Auditeur Faber til Professor Reinhardt, dateret Horsens d. 28.
Juli 1824 i Tidsskrift for Naturvidenskaberne 4de Bind 1826
pag. 110 o. f.): »Det interesserte mig især at opdage, at Anas
moUissima ynglede almindelig paa disse Holme (Kj'holmen og
Lindholmen). Den kjendes godt af Indbyggerne og kaldes No-
bodosky eller Ørfugl.«

Paa nordre Rønner ved Læsø ynglede den ikke, da R. Jul.
Olsen besøgte dem 15. Juni 1894; han saa 12 — 13 Fugle, Hanner
og Hunner, svømme dykkende langs Holmenes Kyster; Fjm--
mesteren mente, at Fiskernes Redeplyndringer havde fordrevet
dem. (D. O. F.'s Tidsskrift 1. Aarg. Hefte I— II pag. 42.)

Som Ynglefugl paa Anholt nævnes den i Winges Fyrberetn.
for 1888 pag. 99.

Æglægningen fmder Sted her i Landet i Slutningen af April
Maaned, stundom maaske lidt senere. Den 12. Maj 01 saa jeg
5 — 6 rugende Hunner paa Saltholm; de laa meget fast og
maatte skræmmes til at forlade Reden ; Æggene vare tilsyne-
ladende halvrugede. Ved en af Rederne opholdt jeg mig, lig-

117

gende noget borle, til Hannen vendte tilbage; den kom temmelig
snart igjen, ledsaget af en gammel fuldt udfarvet Han, og de to
prægtige Fugle kredsede et Par Gange ganske lavt over mit
Hoved; men hun vilde ikke gaa paa Reden i mit Paasyn.

Skræmmer man derimod ikke Fuglen af Reden, bliver den,
navnlig i Slutningen af Rugetiden, rolig liggende, til man er den

Fig. 1. Som. mollissima 9 paa Reden.
Saltholm 23/5 05. (S. Fleuron fot.)

ganske nær. 23. Maj 05 saa jeg atter rugende Ederfugle paa
Saltholm; en Hun lod sig komme saa nær, at det lykkedes at
fotografere den gentagne Gange med et Haandcamera i ganske
faa Alens Afstand. Vi vare tre i Følge og stode fuldt oprejste
lige ved Siden af Fuglen. En anden Hun forlod Reden, og vi
saa Æggene bristede, — Ungerne vare i Begreb med at sprænge
Skallen. Endelig forlod en tredje Hun, skønt vi kørte forbi
den, temmelig brat sin Rede og aabenbarede 6 nyfødte Ællinger,
af hvilke en brød ud af Søskendekljmgen og foretog et Flugt-
forsøg ud over Redens Dunkant hen over Marken efter Moderen,

118

der vraltede og tumlede omkring med hængende Vinger, paa
den bekendte Maade, foregivende at være syg og daarlig. Det
følgende Aar saas nyfødte Ællinger 18., 20. og 23. Maj; den 10.
Juni sejlede jeg i Følge med H. Winge og Th. Krabbe fra de
fredlyste Svaneklapper syd for Saltholm tilbage til Dragør og
saa undervejs flere Hunner med ÆUingetlokke ret langt fra Land.
Ællingerne vare af Krikandestørrelse og dykkede flinkt. En
lidt større ÆHing end disse findes opstillet paa Zoologisk Mu-
seum (^Ve 1892); den har Fjer paa Bugen, Skuldrene og Hovedets
Overside, men er ellers helt i Dun.

Nilsson opgiver, at man finder Æg i »borjan af Maj och iifven bor-
jan af Juni«; von Wright meddeler 1. c. pag. 84, at Ederfuglene i
den bohuslånske Skærgaard »vid hackningstidens borjan i April
tranga ånnu långre inåt land och hacka vid de innersta fjordarne«.

Da nu de Heste Ederfugle, som ses og skydes her ved vore
Kyster Vinteren igennem, sikkert ere udrugede enten her eller i
Sverig og Syd -Norge, kan man vist uden at tage meget Fejl
regne med 1. Juni som deres Fødselsdag, gennemsnitlig, og naar
der da i det følgende for den typiske Ederfugls Vedkommende
tales om Alderen, angivet i Maaneder, er der regnet fra 1. Juni.

Som Grundlag for nærværende Undersøgelse har foreligget
følgende Stof fra Danmark: 1 ÆUing, 1 Hun, 3 j^ngre og 3
ældre Hanner foruden forskellige Skeletter i Zoologisk Museum ;
i egen Samling 4 Ællinger, 14 unge og 38 ældre Hunner; 47
unge og 53 ældre Hanner i forskellige Alderstrin. Til omtrent
alle disse foreligge Skeletter og for en Del af Hunnernes Ved-
kommende ere Kønsorganerne opbevarede i Formalin og Alkohol.
Desuden findes nogle fuldstændige Skeletter af F'ugle af hægge
Køn og forskellige Aldre. Saa at sige alle Kønsbestemmelser
ere foretagne af mig selv; for nogles Vedkommende dog af Prof.
Jungersen, idet hermed ikke tænkes paa Afgørelsen af selve
Kønnet men paa Afgørelse indenfor visse Grænser, af Spørgs-
maalet om Alder for Hunnernes Vedkommende efter Kønsorga-
nernes Stilling og Udseende. Kroppene ere afgivne til Profes-
soren, og vi have uafhængigt afgivet Skøn, der i alle Tilfælde
have vist sig at stemme. Overhovedet skylder jeg Professor
Jungersen megen Tak for gode Raad og Oplysninger paa dette
Omraade. De Resultater, som jeg mener at kunne fastslaa med
Hensyn til benyttede og ej benyttede Æggeledere og Æggestokke,
ere indvundne ikke blot ved Undersøgelse af Ederfugle, men

AARG. II, TAVLE VI

Danske Ællinger

("ironhm elske Ællinger

SOMATERIA MOLLISSIMA

GERHARD HEILMANN PINX.

H. H. THIELE I.MP.

119

ogsaa ved Eftersyn af henimod 1000 andre Andefugles (Hunners)
Kønsorganer. (Stoffet hovedsagelig fra Fuglekøjerne paa Fanø).
Da jeg desuden af Inspector Winge godhedsfuldt har faaet over-
ladt til Undersøgelse en meget stor Del af det Stof, som gennem
det sidste Par Aar er indkommet til Museet fra Fyrene (se Fja--
beretningerne af H.Winge i »Videnskabelige Meddelelser fra den
Naturhistoriske Forening i Kbhvn.« 1905, 06 & 07), har jeg haft
god Lejlighed til at faa nogen Øvelse i disse Bestemmelser,
hvorom mere senere under de enkelte Fugle.

ÆLLINGER.

De foreliggende 4 Ællinger 3 (j' og 1 ^ i egen Saml. svare i Farven
godt til Briinniches Betegnelse »bleegsort«; de ere ovenpaa meget
mørke med et olivengrønligt Skær, Undersiden graalig, mørkere
paa Forhals, Bug og Undergump. Kinderne ere sorte, den lyse-
graabrune Stribe gennem Øjet skarpt afgrænset og betydelig
bredere og længere hos Hannerne end hos Hunnerne, der til-
lige ere mørkere paa Undersiden. Iris brun, Mellemfod, Tæer
og Svømmehud graa med lyse Partier langs Tæernes Side.
Neglene matsorte med lyse Spidser. Næbbet blaaligt med lysere
Negl. Den ene Han, vel et Par Dage gammel, vejede 66 Gram;
det er den, der er afbildet paa Tavle VI øverst, ovenover de
grønlandske Ællinger, hvorom senere.

Ællingen paa Zoologisk Museum er større; den har, som
nævnt, faaet Fjer paa Bugen, Skuldrene og Hovedets Overside,
men er ellers ganske dunklædt endnu, idet Dunene dog se slidte
og blegede ud og have en mørk graabrun Farve; men de ere
langtfra saa lyse som hos Ællinger i tilsvarende Alder fra Grønland.

UNGE HUNNER I FØRSTE AAR.
Som bekendt haves i den ungdommelige (neossoptile) Hale-
fjer et godt Middel til at genkende den unge Fugl hos Ænderne.
Fjeren ser jo ud, som om dens Spids var brækket af, og i
Ribbens Ende ses en Fortykkelse, Arret, hvorpaa Dunet har
siddet. Disse ungdommelige Halefjer synes dog som Regel at
blive erstattede under den, gennem det første Aar fortsatte, lang-
somme Fældning, men ikke hos alle Individer, og stundom naar
Fuglen ikke at faa alle Halefjerene ombyttede inden første
Sommerfældning. De midterste synes at være de første til at
falde og blive ombyttede med nye. Af de 14 unge Hunner, som

120

foreligge, have alle Fuglene fra August — November Maaneder
helt ungdommelig Hale, medens voksen Hale findes hos de øvrige,
hos to med enkelte ungdommelige Halefjer endnu vedsiddende.

En langsom Fældning finder øjensynlig Sted gennem hele
første Vinter og Foraar. I ren Ungedragt ere Fuglene skudte
^"/s, ^Vio, ^Vio og den ene af Fuglene fra Vu (se hosstaaende
Skema over Maalene); de ere paa Bugsiden graalige med smalle
lyse Kanter paa Fjerene; disse lyse Kvanter ere bredere paa For-
lials og Bryst, hvorved disse se lysere ud end Resten af Under-
siden. Ryggen er sortebrun med ret brede graa og brune Fjer-
kanter; det samme gælder Overgumpen, men de lyse Fjerrande
ere her mindre fremtrædende.

Hovedets Overside er sortegraa, Kinderne lysegraa, Fjerene
med mørkere Skafter; en Øjestribe dannes ved at Fjerene over
Øjet og et Stykke lien mod Hovedets Bagside have graahvide
Kanter, men denne Stribe kan langtfra i Tydeliglied maale sig
med, livad der ses hos unge Hanner i samme Alder. Struben
ensfarvet graa.

Forvingen er sort med olivenbrune Kanter paa de smaa
Dækfjer; Spejlet er sort, men uden hvid Indfatning (saaledes
som Collett angiver 1. c. pag. 285); kun hos et Individ ('^'^/lo 06
Sejerø) ses hvide Spidser paa nogle af Fjerene, men et Baand
dannes ikke deraf. Ved de mat olivenbrune Rande paa de smaa
Dækfjer og Mangelen af hvide Vingebaand faar Vingen sit be-
stemte ungdommelige Præg og afgiver saaledes et godt Kende-
mærke for unge Hunner gennem hele det første Aar,

Paa de foreliggende Skind ses Fældningen fra Ungedragten
at begynde i November Maaned; Fjer med brede brune Bræmmer
vise sig paa Skuldrene, og paa Hovedet fremkomme nye Fjer,
der ere mat kastanjebrune — ikke graa som Ungedragtens; paa
Kropsiderne ere Fjerene nu ligeledes forsynede med brede brune
Rande. De lyse Kanter paa Bugens P'jer slides mere og mere
af, saa at Undersiden som oftest faar et mere ensfarvet Ud-
seende; paa Bryst og Forhals frembryde nye brune Fjer, tvær-
baandede med sort, og ogsaa paa Bugen komme nye mørke
Fjer til Syne mellem de slidte graa. Fuglene fra Februar og
Marts Maaneder ere — med Undtagelse af Vingen — næsten
udfarvede; dog ses paa dem alle, ogsaa hos Fuglen fra Maj,
der desuden er stærkt falmet af Vind og Vejr, Partier af Unge-
fjer, navnlig paa Bugen. Kinder og Baghals ere nu blegt rød-

121

brune med mørke Striber, Hovedets Overside mørkere; alt i alt
ser Fuglen omtrent ud som en voksen Hun, men den brune
Farve er betydelig mattere end hos ældre Dyr, og desuden røber
som sagt Vingens Udseende tydelig UngFuglen.

Hosstaaende Tabel giver en Oversigt over Størrelse og Vægt
(angivne i Millimeter og Gram).

Til 12 af disse unge Hunner lindes Skeletterne o: Brystben,
Bækken, Ravnenæbsben, Nøgleben, Laar- og Armknogler.

Skelettet af den unge Hun fra Amagers Sydspids, ^Vs 05,
viser navnlig tydeligt, hvorledes Knoglerne ere ru, af kalkagtigt
sprødt Udseende. Modsat Svømmeændernes Knogler, der blive
mere luftfyldte med Alderen, bliver særlig Brystben men for-
resten ogsaa de øvrige Knogler hos Dykænderne efterhaanden
mere og mere blod- og fedtfyldte, de blive desuden sværere og
tungere, alle Kamme og Fremspring kraftigere. Muskelmærkerne
tydeligere. Det maa være en Fordel at have tunge Knogler,
naar det gælder at drive sit Legeme ned gennem Vandet.

Somateria inollissima, unge ? i 1. Aar.

■g
"S.

0)

^1

c

ti

e l'jer-
n til
Rand

\

Ss

c

13X3 „^

C ca

c 0)

(u i!
Il

_ a
•.sz

c a

0) «

III

I-I

1

IS

g

cg
es

K

C '"

00 J3

M Q,

M =" to

^ « Æ

«

_aj

>

c

11

•C
l/i c

2 1

? a "2
i: o.|

S s's

den fra
nse pai

fligens

S

■o
>-

C

n

ot

•~ff

s ^ K

c K.a

a

•afr=

•^ s

Æ S

3 fez

2 fe, S

X

H'^

z

J£7

S*"z

z

z

< 2

<

Gram

mm

mm

mm

mm

mm

mm

mm

mm

mm

mm

"/ii 03

Isefjorden . . .

1784

288

55

74

35

42

20,5

53

78

80,5

63

V2 03

Jylland

—

285

54

74

36

41

21

53

82

81

67

="'/3 04

Sejerø

1670

283

56

72

33

40

18,5

51

83

84

66

Vil 05

Hundested . .

1625

275

53

72

35,5

38

20

50,5

75,5

75

61

Vil 05

—

1920

274

51

74

35

42

25

54,5

80

80

64

i«/ii 03

Lynæs

1785

273

55

75

39

40

22

51

77

77,5

61

i-7io 03

Bramsnæsvig

1552,5

272

—

—

—

—

—

49

73

75

60

•-75 00

Saltholm . .

—

272

59,5

80

37

45,5

21

51

79

82

63

Vu 05

Hundested . .

1838

271

54

76

34

45

22

50

79

79

63

Vil 05

—

1834

269

55

76

34

45

21,5

47

75,5

75

60

-Vio 06

Sejerø

1678

267

55,5

75

35

43

21

52

77

78,£

64

"/s 05

Livø Bredn..

2009

266

53

75

35,5

42

22

51

80,5

81

66

^3/2 07

Sejerø

—

263

54

72

33

43,5

21

51

77

78

61

'Vs 05

Amager. . . .

—

259

54

69,6

37

37

18

52

78

80

61

G

ennemsnit. . .

1769,6

272,6

54,5

74,2

35,3

41,8

21

51

78,2

79

63

122

Betragter man nu Rækken af Brystben af disse unge Hunner,
ses det yngste at være ganske hvidt, næsten bruskagtigt; dets
Overflade føles ru og dets Bagende er endnu ikke udformet.
Paa det næste i Rækken ($ ^Vio 03 Bramsnæsvig) ses der Pletter
af Blod og Fedt, men næsten lige saa store Partier ere endnu
tomme, klare og gennemsigtige, og dette gælder navnlig den

bageste Ende; tyndt og spinkelt
er det. Et lignende Udseende
har 5 2^/io 06 skudt under Sejerø,
men de fire Fugle fra Hunde-
sted Vil 05 ere noget videre fremme.
Brystbenene ere nu mørke omtrent
over alt, blot den bageste Ende er
endnu klar og tynd som Papir.

Ganske lignende ere Brystbenene
af Fuglene fra Isefjorden og Ly-
næs, ^Vii og ^Vii, blot med den
Forskel, at Benets Bagende er mere
fast formet. De øvrige Brystben
ere saa godt som helt blodfyldte,
og Eksemplarerne fra Marts Maa-
ned have lidt bredere og kraftigere
Kamme, der dog paa Rygningen
ere ru og af sprødt Udseende.

Hos alle disse Hunner var Ægge-
lederen ganske ret og smal, saa-
ledes som det ses paa hosstaaende
Tegning. De yngste havde ganske
jævne Æggestokke, i hvilke de en-
kelte Æg ikke vare til at skelne
med uvæbnet Øje; saaledes hos
Hunnerne fra Amager ^'Vs 05 og
Sejerø ^^/lo 06, af hvilke Alkoholpræparater findes. Ligeledes er
Kroppen opbevaret af Hunnen fra Livø Bredning ^Vs 05; ogsaa
hos denne er Æggestokken ganske jævn, men enkelte Æg kunne
dog skelnes.

I Løbet af Sommeren afbleges nu disse unge Hunners Fjer
meget betydeligt, og navnlig Vingerne se meget slidte ud; jeg
saa Smaaflokke paa 3—5 Stykker paa Isefjorden ^^/e, ^/t og ^^h
1905; de kunde da endnu flyve, og selv paa Afstand kunde man

Fig. 2. Skematisk Fremstilling af
Underkroppen af en ca. 5^/2 Mdr. gi.
Som. mull. (9 '^'/ii Isefjorden). Krop-
pen er genneniskaaren paa langs, og
Tarmen, med Undtagelse af nederste
Ende, fjærnet. L de paa tværs gen-
nemskaarne Lunger; r de overklip-
pede Ribben; n Nyre; T Tarm; A
Anus; æ Æggestokken: B Baandet,
hvormed Æggelederen, ÆL, er hæftet
til Ribbenet. Æggelederen er smal og
»ret« 3 : uden Bugter, og dens forreste
Del ligger helt oppe paa Nyrens
Forende.

123

nok kende dem fra de unge (laarige) Hanner, der saa meget
mørkere ud i Grundfarven , medens Hunnerne saa mere rødlige
ud, navnlig naar de i paafaldende Sollys fløj hen over de soni-
merblaa Bølgekamme. Nogen Tid efter at de ere gaaede ind i
deres 2. Aar, afkaste de deres Vingefjer og kunne for en Tid
ikke flyve; de anlægge i Løbet af deres 15. — 16. Maaned første
voksne Dragt.

HUNNER I ANDET AAR.
Fuglen er nu udfarvet og kendes som saadan paa sin
»voksne« Hale med hele Fjerspidser og paa de hvide Baand paa
Vingen. Den har en varm mørkebrun Farvetone og en meget
mørk næsten sortebrun Bug. I Løbet af Vinteren afslides Fjer-
kanterne paa Ryg og Bryst noget, og den brune Farve afbleges
saaledes, at Fuglene i Februar-Marts Maaneder se noget mere

Somateria mollissima, unge ^12. Aar.

S>

c ca
"S. c

c« J3

a Ol

i c

c a

^ -v a

<! = <! S

i^/e

04

Ve

06

"/6

00

V*

06

Vu

05

V2

05

■"/5

00

"/2

07

Vil

03

■u

04

'^2

06

'Va

07

V2

01

^«/io

06

"/il

03

Saltholm . .
Isefjorden. . .
Saltholm . . .
Hundested . .

Frederiksv. .
Saltholm . . .

Sejerø

Limfj., Hals.
Nykøbing F.
Hadsund . .
Middelgrun-
den, Isefjord

Lynæs

Sejerø

Isefjorden. . .

1675

2026
2197

1846
1907
1983
1907

1845

1790

mm
292
287
286
285
284
283
280
280
278
277
276

273
273
271
268

mm

54

52

57

55,5

53

57

53

51

52

54

51

52
51
53
54

mm

68
68
76
73
72
78
73
71
72
72
73

71
71
71
72

mm

35

33,5

37

36

35

37

35.5

35

34

34

36

36
35
34
37

mm

38

38

42

39,5

41

44,5

41,5

39

42

41,5

42

39
39,5
39
37,5

mm mm
16,5 49

19

19,5

20

20

22

21

20

21

20

23

21
20,5
19
18

50

52

54

52

53

50,5

47

50

48

48

54
52
49
51

mm

79

77
82
82
83
81
73
78
78
76
76

79
76
78

77

mm

80

78

81

84

83

85

75,5

79

80

75

78

80
78
78
79

mm
65
62
67
67
67
67
61
63
65,5
59
68

64
62,5
63
64

Gennemsnit. . .

1908,4 279,5

53,3

72

35,3

40,3 ; 20

50,6

78,3

79,6 64,3

124

rødlige ud og endelig meget graa og falmede, naar de efter Par-
ringen have lagt Æg og begynde at ruge. I Rugeliden gaar det
yderligere ud over Udseendet, Vind og Vejr blege Farverne i
høj Grad, og Fjerene ere meget slidte.

Af Hunner i dette Alderstrin foreligge 15, jfr. foranstaaende
Oversigt over Maal og Vægt; Dyrene fra Oktbr. Novbr. Maaneder
ere i den før beskrevne mørkebrune Dragt med smal Tvær-
baanding o: Fjerenes mørke, sortebrune Parti er større og de
brune Tværbaand og Kanter smallere; om der end i denne Hen-
seende er nogen Svingning, kunne disse 16 — 18 Mdr. gi. Dyr
dog nogenlunde skelnes fra ældre o: mindst 28 — 30 Mdr. gi.
Hunner.

Æggelederen hos Hunnen fra Sejerø '^^Iw 06 er ganske ret ;
den opbevares i Formalin. Den synes lidt bredere end hos den
5 Mdr. gi. Hun fra samme Sted og Dato, hvis Krop ogsaa fore-
ligger, men den er som sagt ganske ret, og dens Munding ligger
paa Nyrens forreste Del.

Derimod har Æggestokken et lidt andet Udseende; de en-
kelte Æg kunne skelnes, og et Par Stykker ere noget forstørrede.

Hunnen fra Middelgrunden i Isefjorden ^^/g 07 havde lig-
nende Æggestok og -leder ; den er paa Grund af Datoen regnet
med blandt disse toaarige P'ugle, men dens Dragt (Vinger) er
endnu ungdommelig, og af Halen er kun nogle F'jerstubbe til-
bage. Den ene Fod er afskudt, og dette i Forbindelse med et
slet helet Saar i venstre Vinge forklarer Forsinkelsen i Fæld-
ningen. Skønt Krøbling svømmede og dykkede den forbavsende
godt, og det var først efter mange Anstrængelser, at det lykkedes
at komme Dyret paa Skud. Det var den Dag blikstille, og
Fjorden laa spejlblank; enhver lille Genstand kunde ses paa
Vandfladen i lang Afstand, og det var derfor muligt at iagttage
Fuglens vidunderlige Svømmekunster. Naar Baaden kom den
for nær, forsvandt den lynsnart under Overfladen og kom først
tilsyne langt borte, uden at det paa Forhaand var muligt at
sige, i hvilken Retning den var svømmet, og det, der kom til-
syne, var kun en ubetydelig Del af Hoved og Næb; havde den
nu gjort fejlt Bestik og opdagede, at den var kommen frem for
nær ved Baaden, kunde man se den svømme videre med saa
lidt af Næbbet over Overfladen, at den kun røbedes af det lille
Kølvand paa den blanke Flade. Med Mellemrum maatte den
have hele Hovedet og Halsen over Vandet, og laa da og hvi-

125

lede sig. Det lykkedes til Slut at skyde den paa meget langt
Hold.

Jeg har nævnt dette for at give et Begreb om disse Fugles
forbavsende Dykkefærdighed — man betænke, at dette var et i
Forvejen saaret og svækket Individ — , og jeg tvivler ikke om,
at Fortællingen om den saarede And, der bider sig fast i Bun-
dens Tangplanter og dør mellem disse, er opstaaet paa Grund
af lignende Oplevelser; man kan skyde en forbiflyvende Eder-
fugl og se den falde ned, dykke — og man ser den aldrig mere!
Sagen er simpelt hen den, at disse Fugle vise saa lidt af sig
selv, naar de i P'are komme op for at aande, at de ere ganske
skjulte, hvis der blot er en Smule Bølgebevægelse i Vandet, og
i mere stille Vejr forstaa de godt at benytte sig af den Dækning,
som bydes dem af Ringer, der hist og her kruse Overfladen.
Endnu mere forbavsende Dykkekunster har jeg set udførte —
ligeledes i stille Vejr — af gamle Hanner; det er nogle Gange
lykkedes mig at faa dem at se, naar de svømmede dybt nede i
det mørke, blanke Vand; den hvide Ryg lyste op igennem, men
først, naar de vare Overfladen nærmere, kunde man se Stilling
og Bevægelser. Halsen var svagt krummet og tilbagebøjet, Vin-
gerne halvaabne, og Fødderne arbejdede skiftevis. Jeg tør ikke
sige, om det er Regel, at de flyve under Vandet, bruge Vingerne
under Fremfarten; i de her omtalte Tilfælde kunde en svag Be-
vægelse med Vingerne ses, men P\iglene vare jo ogsaa forfulgte.
Vingerne vare ikke udstrakte, de vare kun løftede ud fra Krop-
pen, og Spidserne vare bagudrettede; sikkert er det, at Arm-
knoglerne ikke synes videre paavirkede, omdannede af Vand-
modstanden saaledes som Alkefuglenes, der jo ere blevne ganske
fladtrykte.

Eksemplarerne fra Februar og April Maaneder havde endnu
rette Æggeledere, og ere som sagt mere rødlige end Fuglene fra
Efteraaret. Nogle have ensfarvet, andre baandet Bug o: Tvær-
streger eller halvmaaneformede Pletter paa Fjerene helt ned til
Underhaledækfjerene. Fuglene fra Saltholm ere skudte paa
Redestedet; deres Fjer ere meget slidte og vejrbidte, de have et
meget graaligt Udseende og ere næsten sorte paa Forryggen,
hvor de brune Fjerkanter ere saa godt som forsvundne. Paa
Bugen kan ses Mærker af, at de have plukket sig for at skaffe
Dun til Reden. Hunnen fra Nykøbing Fjord ^/e ser ganske ud
som disse Fugle, i slidt og falmet Dragt, men dens Æggeleder var

9

126

ret, med Mundingen liggende paa Nyren. Den har da ikke
været ved at yngle; den var syg og havde derfor ikke kunnet
faa en Mage; den var saaret i Hovedet af et Strejf hagl og den
venstre Vinge var skævt sammenvokset efter gammelt Skudsaar,
Svingfjerene paa denne Vinge næsten helt afslidte.

Af det foran sagte fremgaar, at man med temmelig Sikker-
hed kan slutte, at Hunederfuglen først forplanter sig i sin tredje
Vaar, altsaa naar den fylder 2 Aar. Jeg har saa ofte set ny-
fældede Hunner med hvid Spejlindfatning have ret og tynd
Æggeleder, at Sandsynligheden taler stærkt for, at Antagelsen er
rigtig. Omvendt har jeg aldrig set en rugende Hun uden hvide
Vingebaand, men ganske vist er det kun et ringe Antal Hunner,
jeg har set paa Reden ^. Til den foreliggende Række af Hunner
i 2. Aar haves 11 Skeletter; Brystbenene vise sig kraftigere end
hos de unge Fugle, navnlig naturligvis hos de senest, o: nær-
mest Juni, skudte, men paa næsten dem alle, og særlig hos de
kun 16—18 Maaneder gamle, ses lyse Partier langs Kammen,
og den bageste Ende af Knoglen er endnu ret lys, tynd og
næsten bruskagtig, ligesom Tilhæ'ftningsmærkerne af Brystmusk-
lernes Bagende endnu ere ret utydeligt afsatte.

HUNNER I TREDJE AAR.
Naar her tales om Hunner i 3. Aar bør med Udtrykket
relteligst forstaas: Hunner i mindst 3. Aar; ganske vist give
Brystbenenes og de øvrige Knoglers Udseende gode Støttepunkter,
men Afgørelsen kommer dog væsentlig til at bero paa et Skøn.
Det kan siges med Sikkerhed om de her omtalte 15 Fugle, at
de alle have ynglet mindst en Gang, men det er ikke let med
Sikkerhed at afgøre mere af Kønsorganernes Udseende. Derfor
ere alle Hunner, der have ynglet, medtagne i denne Gruppe,
naar ikke Brystben og Armknogler have været saa udpræget
»gamle«, at man nødtes til at antage en højere Alder. Vi skulle
se, at der ogsaa i Fjerdragten er Støttepunkter for denne Frem
gangsmaade.

' Jeg har set en Del Gengivelser efter Fotografi af Ederfugle paa Reden
(fra Norge, Færøerne, Island o. s. v.), og altid har det været Hunner med hvide
Vingebaand. Se t. Eks. det nj'delige Billede i R. CoIIetl: »Dyreliv i det nord-
lige Norge, Kra. 1907« af en rugende Hun, Borgevær i Lofoten. Gengivelsen
af Fotografiet (L. Koefoed-Jensen) af Kirkebøholms Rugeplads, Færoerne (D.
O. F.s Tidsskrift 2. Aarg. II Hæfte pag. 72) er ikke ganske heldig; paa selve
Billedet kunde de hvide Vingebaand paa den rugende Hun godt ses.

127

15 Eksemplarer foreligge; de to Hunner fra Slotsbugten 22/9
07 (se vedføjede Oversigt over Maal og Vægt) ere »afslaaede«,
have ingen Svingfjer. De vise Resier af en tidligere voksen
Dragt paa Bug og Ryg, men overalt ere nye Fjer i Fremvækst.
Hoved- og Halsfjer have de fældet og disse Partier ere temmelig
mørke; paa de ganske korte Armsvingfjers Spidser kan man
tydelig se de hvide Baand. Hos
bægge er Æggelederen bred og ned-
sunken, øjensynlig ikke gaaet helt
i Ro endnu, og paa Æggestokken
kan endnu ses Ar, o: man ser de
næsten indskrumpede Skaale, hvori
de løsrevne, lagte Æg have siddet.
Brystbenene ere kraftige med tyde-
lige Muskelmærkcr, saa godt som
uden lyse Partier, og den bageste
Ende er vel udformet. Det er sik-
kert Fugle, der have ynglet her i
Landet. Hunnen fra Store Bælt
^^/lo 05 slutter sig, hvad Udseendet
angaar, nøje til dem, men dens
Vinger ere helt udvoksede, og den
er kraftig rødbrunt farvet med brede
brune Rande paa Vingens smaa
Dækfjer og meget tydelige hvide
Baand om Spejlet. Dette sidste,
de bredbræmmede Vingedækfjer,
synes overhovedet at være et godt Kendetegn for den ældre Fugl.

løvrigt gennemgaar Fuglen nu i denne Alder de samme
Forandringer som Aaret tilforn, blot med den Forskel, at den i
det Hele er skønnere, særlig i Tiden .Januar — Marts Maaned,
inden den begynder at falme for stærkt. Hovedet, der i Efteraars-
maanederne har været mørkt, ser nu meget lysere rødbrunt ud, og
Kinderne ere næsten uden Pletter; en Fældning af Hovedets og
Baghalsens Fjer finder saaledes utvivlsomt Sted efter den egentlige
Efteraarsfældning. Bugen er undertiden ensfarvet, stundom plettet.

De tre Fugle fra Isefjorden og nærmeste Farvand ^^A 06 ere
noget falmede og vare aabenbart i Parring; Æggestokkene vise
opsvulmede Æg, og Lederen er i Stilling og stærkt fortykket.
Endelig er Hunnen fra ^^A 07 skudt fia Reden med 4 Æg; et

9*

Fig. 3. Skematiseret Fremstilling af
Underkroppen af en ca. 30 Mdr. gi.
Som. moll. (9 Vi2 07 Samsø). Bog-
staverne have samme Betydning som
paa Fig. 2. Æggelederen er bred,
nedsunken 02 bugtet.

128

Somateria mollissima, Hunner i 3. Aar.

S.

"2
'S.

•S)
c

Is

t.T3

•o
__ c

C 0)

to s

- a

•-Z

0) CC

1 ■«

-1-

fe ni

lli

1
E

es
es

E

ca

CO

es

es

i*

a

05 ^ CÆ Æ

M a

r, =5 ,/i

« r«

aj

>

^"i

u 'os SV c

T3

aS

"53
S

—

•a

•o
c

s

c

a g

■s^l

CO

a

^ 8J

ja 01

i C ^

l-l

S

^^

Z

8s7

(23 ^

z

z

< 2 < 2

Gram

mm

mm

mm

mm

mm

mm

mm

mm

mm

mm

Vil 03

Isefjorden(16)

2225

300

55

74

36

41

20

53

79

79

64

*«/4 07

Sjælland ....

2595

296

55

77

36

44

23

50

80

81

65

1^4 06

Grønne Revle
i Kattegat .

—

295

54

75

34

45,5

24

52

80

82

67

i»/4 06

Isefjorden. . .

1

292

60

78

37

45

20

58

78

81

63

''«/i 04

Frederiksv. .

2265

291

54

74

35

42

20,5

52

83

84

66

18/11 03

Lynæs. . (16)

2133

288

56

75

37

42

20

53

83

85

67

"/4 06

Isefjorden. . .

—

287

54

71

35

41

20

52,5

81

83

66

i^/u 00

Nordsjælland

—

287

51,5

69

34

38

19,5

50

80,5

82,5

65

■^Vi 04

Lynæs

1970

287

51

70

33

40,5

20

50,5

81

80

66

^Vs 04

Sejerø • .(16)

2150

286

53

74

36,5

40,5

21

51

80

81

65

•-«/io 05

Store Bælt. .

2200

285

54

74

36

42

21

51

79

80

66

i«/ii 03

Lynæs

2025

285

55

72

36,5

40,5

20

51

77

80

62

Dec.73

Sjælland . .

: —

285

56

76

36

43

21,5

54

79

82

67

■-'72 07

Slotsbugten i
Isefjorden . .

:2250

—

53

73,5

36

41

22

54,5

80,5

82

66

2V9 07

— —

,2272

53

73

35

41

21

52

81

82,5

66

Gennemsnit. . .

2208,5

289,5

54,3

73,7

35,5

41,8 1 20,9

52,3

80,1

81,7

1 65,4

femte sad i Æggelederens nederste Ende i Begreb med at danne
Skal. Fire store tydelige Skaale med Diameter omtrent som en
5-Øre ses paa Æggestokken; fra dem ere Æggene aabenbart nylig
faldne. Fuglen temmelig falmet.

Skeletterne hos disse Hunner ere meget kraftige, Brystbenene
tykke og svære med stærke Muskelmærker og kraftigt udformede
Bagender; Kammens øverste Kant er meget bred; Udseendet
ganske »tæt«, saa godt som uden lyse Pletter. Armknoglerne
ere lysere og mere gullige, ikke graa og kalkagtige som hos
yngre Fugle.

HUNNER i FJERDE AAR.
Efter at Fuglen har ynglet 2. Gang, gaar den altsaa ind i sit
4. Aar og gennemgaar atter i Løbet af dette de samme Foran-

129

dringer som Aaiet forud, men alle Farver ere endnu skønnere
og renere. Den mørkebrune Efteraarsfarve (jfr. Oversigten over
Maal og Vægt: Hunnerne ^^/u 1900 og Vi2 1907) er meget kraf-
tig med violet Glans paa den storblommede Rygs mørke Partier,
og næsten hele Undersiden er plettet. I Januar-Februar er Fuglen
smukkest, kraftig rødlig med næsten ustribede Kinder (^Vi 05,
V2 05, ^Vs 06), allerede i Marts (^Vs 04) er den noget falmet og
stærkt medtaget i April {^^U 06).

Selvfølgelig gælder det om de til dette Alderstrin regnede 9
Fugle, at de efter Skøn ere ansete for at være mindst 4 Aar
gamle; Afgørelsen er dog ikke truffen efter Ydret men efter Ske-
lettet; desuden have de naturligvis alle vist nedsunken, bred
Æggeleder. At de saaledes efter Skelettet som mindst fireaarige
bestemte Fugle ogsaa i del Ydre overtræffe de som yngre reg-
nede, taler for, at Antagelsen er rigtig. Den under Samsø ^^/i2 07
skudte Hun fandt jeg i en Vildtkælder mellem ca. 100 andre
Ederfugle; baade Skelet og Kønsdele synes at tyde paa, at den
er meget gammel, og dens Dragt er ogsaa ejendommelig. Den
er ganske sort paa Bugen, — omtrent som en Han, — og paa
Ryg og Vingedækfjer er den noget hvidbroget. Spejlet er sort
med kun faa hvide Spidser paa P'jerene, omtrent som det ses

Somateria moUissima, Hunner i 4. Aar.

V

a

.' ts

r' "O

"n

"to c

i c

«; =

S

Ol c

u ns

c

fe g«

fe. c«

tté

0*

s

c

-CC

.2^

•-Z

forreste
Næbsid
bageste

§

es

ES
1

a

S

U

C "

c/3 J3

£ o.

-Mm

« " CO

Si

>

•3

"5 "

2&

a 10

■c '^
'5, S
« c

2 s

lag
■ssS

g C c

•S 8i.Q

1

S

•0
c

es

c 8 8i
3 &z

|-|

X

z

z

H-^

< S

^ 15

Gram

mtn

mm

mm

mm

mm

mm

mm

mm

mm

mm

'*h 06

Isefjorden. .

2158

308

58

80

36

44,5

21,5

54,5

83

86

68

^Vi 05

Sejero

1864

292

56

77

37

44

20

52

81

79

64

V12 07

Bramsnæsvig

—

292

54

73

36

41,5

20

54

81

82

67

1V12 07

Samsø

1902

291

47

69

34

40

23

50

75

76

62

V12 07

—

2262

290

53

71

33

40

19

51

80

81

66

■^Vs 04

Stoi-e Bælt.

1976

289

57

74,5

36

41,5

18

52

80

82

65

^6/2 06

Samsø

204.3

288

58

75

38,5

40,5

19,5

55

80

81

64

^2 05

Bramsnæsvig

2180

288

52

74

36

40

23

53

82

83

65

i«/u 00

Jylland . .

-

280

56

72

37

39

17,5

49,5

77

79

62

G

ennemsnit. . .

2055

291

55

76,2

36

41,2

20,2

52,3

80

81

64,7

130

hos en ældre Han. Hovedel er mørkt brunligt med enkelte
hvide Fjer paa Issen; Brystet viser et tydeligt lyst Parti svarende
til Hannens rosa Brystfarve. Fjerene ere her hvide med smalle
sorte Tværbaand og gulbrune Kanter, mindende meget om Bryst-
fjerene hos en Han i Sommerdragt. Benene vare omtrent lige
saa stærkt gulbrune, som de ses hos gamle Hanner.

Af foranstaaende fremgaar altsaa, at man om Hunnernes
Dragtskifte med nogenlunde Sikkerhed kan drage følgende Slut-
ninger :

I Løbet af 1. Aar gaar Fuglen fra Dundragt gennem Unge-
dragt ved langsom Fældning ind i en Dragt, der nærmer sig
den voksne, men den ungdommelige Vinge uden hvid Spejlind-
fatning bibeholdes og afgiver saaledes godt Kendemærke. Alle
undersøgte Eksemplarer have haft ret og tynd Æggeleder, og
det er i høj Grad sandsynligt, at Fuglen ikke yngler i sin anden
Vaar o: naar den fylder 1 Aar. Maaske skride enkelte kraftige
Individer til Forplantning; med Sikkerhed kan dette Spørgs-
maal kun afgøres ved talrige omhyggelige Undersøgelser paa
Redesteder. Jeg har kun set P\igle med »voksen« Vinge paa
Reden og har omvendt ofte set ikke ynglende Hunner i P'or-
j)lantningstiden.

I Fuglens 14-18 Maaned foregaar første fuldstændige Efter-
aarsfældning, hvorved ogsaa Vinge- og Halefjcr ombyttes med
nye. Efter denne Fældning er Fuglen iført første »voksne«
Dragt, mørkebrun om Elteraaret, lysere rødbrunlig i Løbet af
Vinteren og Foraaret; tydelige hvide Baand over Vingen; Ægge-
lederen i Efteraars- og Vintermaanederne ret og tynd, men efter-
haanden noget bredere; Forplantning i April -Juni altsaa sam-
tidig med, at Fuglen fylder 2 Aar; Dragten da meget slidt, de
sorte Partier mere fremtræ^dende, da Fjerenes brune Rande ere
afslidte.

I Løbet af Efteraaret 3. Aar, altsaa naar Fuglen er 28—30
Maaneder gammel, foregaar 2. fuldstændige P^fteraarsfældning;
Fuglen er en kort Tid, som foregaaende Aar, ude af Stand til
at flyve. løvrigt gennemgaar den ved Afblegning og Slid af
Fjerene de samme Forandringer som foregaaende Aar og for-
planter sig ca. 36 Maaneder gammel anden Gang. Den er i
denne Alder noget smukkere end i foregaaende Aar, men kan
ikke med fuld Sikkerhed erkendes som 3-aarig efter Ydret alene.

131

4. Aar. Samme Forandringer som i Løbet af 3. Aar; nogen-
lunde kendelig efter Ydret ved særlig stærk, varm, rødbrun
Farve og storblommet Ryg o: Fjerene have meget brede rød-
brune Kanter om et sort Midterparti; de ere med andre Ord
ikke saa »baandede« , som det hyppigst ses hos yngre Fugle.
Storblommet Udseende findes dog undertiden ogsaa hos yngre
Fugle, men den stærkt plettede Underside, der er særlig iøjne-
faldende i de tidlige Foraarsmaaneder synes at være forbeholdt
disse ældre F'ugle.

Paa Tavle X findes afbildet en ung Hun fra Livø Bredning
^Vs 05, ca. 9V2 Md. gi. og en gammel Hun fra Sejerø ^^'i 05
mindst ca. 44 Md. gi.

Næbfligene synes uafset Alderen at veksle noget; de ere snart
længere, snart kortere, snart ende de spidst, snart mere rundt.
Det sædvanligste er, at de ere ret smalle, lange og ende i en
but Spids, idet saadant ses baade hos unge Hunner i første Aar
og hos ældre og gamle Hunner. Ogsaa de hvide Vingebaand
veksle en Del i Bredde uafhængigt af Alder og Aarstid, men
oftest ere de bredere hos ældre Fugle. De bageste Armsving-
fjer, som begrænse Spejlet op mod Ryggen, synes med den
højere Alder at vise Tilbøjelighed til at krumme lidt nedad som
hos Hannerne, og deres brune Kanter tiltage i Bredde og Tyde-
lighed.

UNGE HANNER I FØRSTE AAR.

Den første Dragt, som erstatter Dundragten hos den unge
Han, minder meget om den tilsvarende Dragt hos den unge
Hun, men den er noget mørkere paa Ryggen og lysere paa Bry-
stet, der hvor senere de flødefarvede Fjer bryde frem. Kinder
og Strube ere askegraa ligesom hos Hunnen. Paa Tavle VII
ses tilhøjre en Fugl i denne Dragt; Afbildningen er udført efter
den unge Han, skudt paa Middelgrunden i Isefjorden 22. Septbr.
1907 (se Oversigt over Maal og Vægt), og det samme Dyr har
været Forbilledet for den Fugl, der ses i Baggrunden af Billedet;
Farverne paa Næb og Ben ere malede umiddelbart efter Døden
af Gerhard Heilmann, som var med mig den Dag.

Den ungdommelige mørke Forvinge, og oftest nogle af de
ungdommelige Halefjer, bibeholdes gennem hele det første Aar,
men næsten hele den øvrige Dragt bliver i højere eller mindre
Grad fældet i Løbet af første Leveaar. Fuglene fra Køge Bugt
2^/9 99 og Isefjorden 22/9 07 ere i den afbildede Ungedragt med

132

ganske enkelte nye Fjer frembrydende paa Ryg, Kropsider og
Kinder.

I aldeles ren Ungedragt forbliver Fuglen altsaa kun en kort
Tid; allerede i Oktober, stundom maaske før, begynder Fæld-
ningen, som foregaar ganske uregelmæssig. Hos nogle bliver
Bugen først sort ved nye fremvoksende Fjer, hos andre fornyes
først Rygfjerene; tidligst vise nye (sorte) Fjer sig paa Kropsiderne
over Laaret, paa Brystet (flødefarvede) og paa Hovedet, hvor
Kinderne efterhaanden blive mørkt sodbrune, næsten sorte; ogsaa
Hovedets Overside forandres, idet nye kanelbrune Fjer komme
frem. Stryger man mod disse, viser det sig, at det væsentlig
er Spidserne, der ere brune; et Stykke indenfor disse ere Fjerene
sorte med mørk berlinerblaa Glans, og i Vinterens Løb foregaar
i større eller ringere Grad hos de ibrskellige Individer en Bræm-
fældning, maaske i Forbindelse med en »Omfarvning«, saaledes,
at Hovedets sorte Kalot kommer mere eller mindre tydelig frem.
Halsens Fjer vise sig først sorte, senere hvide, idet der ogsaa
hos disse foregaar en Afslidning af Spidserne. Af Hovedets Fjer
synes de musegraa Fjer paa Struben som Regel at forsvinde sidst.

Hos nogle Individer vedbliver Halsen at være sortebrun
og synes saaledes ikke at forandre Farve, og det samme gælder
Kinderne, som hos nogle vedblive at være mørke, hos andre
blive hvide ligeledes ved Afslidning og Omfarvning. De fløde-
farvede Fjer paa Brystet fremkomme paa dobbelt Vis; dels
vokse helt nye Fjer ud, dels undergaa de gamle Fjer en For-
andring; saa at de efterhaanden vise sig hvide ved Afslidning
af de graa Kanter.

Som før sagt fornyes undertiden Halen helt, men oftest for-
nyes den kun delvis, og det er da i Regelen de midterste Hale-
fjer, som først fældes og erstattes af nye.

Alle disse Forandringer foregaa, som nænnt, ganske uregel-
mæssigt, nogle Individer vise endnu i November — December kun
svage Spor af den nye Dragt, andre ere allerede langt fremme,
men for alle de her foreliggende 50 Eksemplarer og for Hun-
dreder af andre undersøgte gælder det, at den ungdommehge
Vinge bibeholdes og hen imod Fuglens 2. Vaar, naar den fylder
et Aar, ser meget slidt og afbleget ud. Tavle VIII og IX vise
fem Fugle i denne brogede Overgangsdragt; bemærk de slidte
Vinger paa Fuglen længst til højre, Tavle IX (skudt 9. Juli).

Ingen ung Han naar voksen Dragt i første Aar, og hos alle

13a

Somateria mollissima, Hanner i 1. Aar.

1

■g
'3,

S)

c

g>
c s
>•«

C3
es
X

1 s

■G ^
■5. C

f 57

z

_a -00

Kb

Z

H
c S

Is

trs c

S i'
a to

Si 0

1^

.si, g 0
^ " «

Afstanden fra forreste Kjer-

grrense paa Panden
til Næblligens bageste Rand

■3
S

u

s

a

a

c

a
u

1
s

Gram

mm

mm ! mm

mm

mm

mm

mm

mm

mm

mm

«/i 07

Saxild, Oddei

' 2193

293

62

84

38

49,5

24

57

87

89

70

Vi2 05

Randers Fj.

2068

293

56

79,5

37

47

25

53,5

82

84

66

V2 04

Kallundborg

_

292

59

81

39

46

23

53,5

82,5 84

69,5

1-/10 03

Brainsiiæsvij

; 2123

292

57

81

39

44,5

24,5

55

85

87

69,5

i«/i2 03

—

2313

290

60,5

83

38,5

47

23

57

87

89

70

^79 07

Middelgrund

Isefjorden.

2200

289

57

78

36

46

22

57

85,5

87

69,5

«/i2 05

Løgstør Bred
»ing

2567

287

60

81

36,5

49

22

55

85

87

69,5

•«/9 99

Køge Bugt .

—

287

59

77,5

36,6

45

20

53

81,5

83

67

Vu 03

Isefjorden . .

2305

287

57

78

36

46

23

57

83

86

66,6

"/u 03

—

1687

287

56

78

37

43,5

23

53,6

«1

81

65

Vu 05

—

2110

287

56

80

37

46

25

57

83

85

70

^Vu 03

Sprogø ....

—

287

56

78

38

44

24

54

80,5

82

64

Dec.95

Isefjorden. .

—

286 62

80,5

38

46

21

57

84

86

70

^Vii 03

Lynæs . . .

1935

285

60

80

37,5

46

21,5

53

83,6

84

66

«/« 01

—

—

285

51,5

73,5

35

43,5

22,5

54

82

84,5

68

'^2 04

Sejerø . ...

2063

284

53

74

34,5

43

23

56

85

86

71

V2 05

Frederiksv. .

2362

283

62

82

38,5

47

22

55

87

90

67

Vi 05

Kirkerevet,

Kattegat .

2245

283

60

82

38

47

23

55,5

83

85

70,5

18/7 04

Store Bælt.

—

283

57

81

38

47

25

52

82

84

69

19/11 00

Jylland ....

—

283

55

78

35

45,5

23,5

56

82,5

84

67

Vn 03

Isefjorden .

2065

283

55

77

36,5

44

22,5

54

83

83,5

68

i-/,2 05

Frederiksh.

2150

282

63

82

39

49

23

55

86

88

69

7ii 00

Lynæs

—

282

59

78,5

37

44

20

54

81

83

65

"/lo 03

Nissum Bred

ning

1815

282

57,5

79

38

44

23

52

78

80,5

64

^io/s 04

Sejerø

1754

282 55

77

35

46,6

22,5

55,5

85,5

88

70

■'Vs 07

Hundested .

2235

281 60

80

39

45

22

53

83

85

67

-8/10 05

Store Bælt

2113

281 59

81

37

48

24

52

81

82

65

*/ii 05

Isefjorden. ,

2088

281

56,5

75

35

42

20

53

82

84

67

'y* 06

—

1800

281

55

77

3*6,5

45

24

54

82

83

67,5

i«/i2 03

Bramsnæsvi

1 2123

280

57

81

36,5

47

25,5

52

83

82,5

64

Vu 06

Grenaa . .

(1332)'

280

57

78

36,5

46

22

54

83,5

87

68

■'V- 05

Korshage . .

2150

280

56

78

37

43

23

55

86

86

68

1 afmagret, syg.

134

■0
&

S

•00

c

s>

1M_

■g

Si!

||
D. n

c/2 ja

sz

c 2

1 -o

•rgec

C5 2 ■»

k 1

S S S

<S CO •==

•a

a
s

B

a
1

es

3

IS

es

fe

>

■o M

S

S S C

i -c

•B

■3

'^1

■5. c
•0 7^

i c

iJT c

c|.§

V

S

>•

C

c
n
es

*y ja

ti -OD

ja V

•c c S

0 c c

1^1

æ

z

z

Hu:
Z

•5 s

< 2

Gram

mm

mm

mm

mm

mm

mm

mm

mm

mm

mm

••'72 04

Sejerø ....

2137

280

55

75,5

37

43

22,5

54

80,5

82,5

66,5

•'Ve 86

Smaalandsh.

—

279

60,5

81

37

47

22

51

84

83

68

iVi2 05

Frederiksh. .

2485

279

59

78

38

45

21,5

54

82

85

67

•-«/io 06

Sejerø

1863

279

57

79

36

46,5

24

56

83

85

69

30/j 04

Frederiksv. ..

2024

279

55

78

36

46

24

55

85

86

70

Vt 05

Kattegat . .

2080

279

55

75

35

43,5

22

55,5

86

88

69,5

10/5 06

Hundested . .

2267

278

58

77

35

46

20,5

54

81

84

68

10/7 05

Kattegat . . .

1950

278

57

78

34

48

23

54

82

85

66

7l2 00

Lynæs

—

277

58

81

36

48.6

25

53

84

86.5

66,5

-«/i 04

Frederiksv...

2165

277

58

79

37

45,5

21,5

54

84

86

68

■^Ve 05

Korslla^■n . . .

1910

276

57

80

37

45

23

53

81

83,5

64

io/t 05

Kattegat

—

276

56

76

36

43,5

22,5

54

82

82

65

«/l2 00

Lynæs

—

274

56

76,5

36

44,5

21,5

53,5

83

84

68,5

"/u 03

Isefjorden . .

1780

273

55

75,5

35,5

44

22

56,5

86

87

65

^0/12 03

Jørsby, Mors

1971

271

54,5

77

37

44

23

53

82

83

66

^Vii 03

Mariager Fj..

1562

270

54

76

37

43,5

22

52

78

80

63

-3/7 05

Korshage . . .

2127

268

62

83

38

49

23,5

54

82

84

67

■-'«/7 05

—

2155

263

55

78

35

46

23,5

53

83

81

65

Gennemsnit. . .

2079,5

281,5

57,3

78,7

36,8

45,6

22,7

54,3

83

84,7

67,4

de undersøgte Individer have Testes været saa smaa og smalle,
at de umulig kunde være i Begreb med at ynglet

Ligesom hos de unge Hunner ere Brystbenene gennem første
Aar kendelige paa de mere eller mindre t^^delige »bare« Pletter,
endnu ikke fedt- og blodfyldte Partier: de bageste Sidefløje ere
ret vekslende, nogle brede, andre smalle, undertiden synes
Kammen at blive svær og kraftig temmelig hurtig, hos andre
vedbliver den længe at være tynd og svag.

Tilfældige Varieteter ses ikke ret ofte blandt Ederfuglene her
i Landet; jeg har kun set den ene, som findes afbildet paa
Tavle X til venstre i Baggrunden; Skindet findes paa Zoologisk
Museum, hvortil Fuglen indsendtes af Fisker Oswald Johansen.

1 Testes have sædvanligvis haft en Længde af 10-11 mm og en Bredde
af højst 3 mm.

135

Dyret er skudt ved Sjirogø *^/u 1903, og er, som de neossoptile
Halefjer vise, en Unge fra samme Aar, ca. 5V2 Md. gi. Bryst-
benet er ogsaa ganske ungdommeligt.

UNGE HANNER I ANDET AAR.

I Begyndelsen af 2. Aar bære de Heste unge Hanner endnu
det meste af den brogede 2. Ungdomsdragt, men Vingerne ere,
som Skindene^ fra ^^e, "/e, ^/V, ^A, ^°/7, ^V? og ^Vt vise, meget
slidte, og Sommerdragtsfjer ere allerede tilstede paa Bryst og
Hoved.

I Løbet af 14de og 15de Maaned tabes Svingfjerene, og
Fuglen gaar ind i sin første Sommerdragt med mørkt Hoved
og Bryst og broget Forvinge. Den forbliver ikke længe i denne
Dragt, men fælder videre hen imod første næsten voksne Dragt,
som er omtrent tilstede i November Maaned; dog er der ogsaa
i denne Alder nogen Uregelmæssighed i Fældningen, nogle Indi-
vider naa videre end andre. P'ælles for alle er imidlertid den
brogede Forvinge, o: Vingens smaa Dækfjer have sortebrune
Kanter i større eller mindre Udstrækning, Vingekanten er graa-
brun og de krumme Armsvingfjer ere mere eller mindre sorte;
den grønne P'arve paa Kinden er heller ikke saa kraftig som
hos gamle Hanner, og ofte have Ryggens hvide Fjer sorte Spidser,
saa at de ligne Sommerdragtsfjer. En saadan Han skudt ^"^ 04
under Sejerø er afbildet paa Tavle X i Forgrunden. I denne
Alder ere Ben og Næbflige gulbrune, næsten lige saa kraftigt
farvede som hos gamle Hunner, men ikke saa rene i Farven
som hos gamle Hanner. Skindene fra Skolerevet ^Vt 05 have
endnu den brogede Forvinge i Behold, men stærkt falmet, og
de ere ellers omtrent i fuld Sommerdragt med mørkt Hoved og
sort Ryg; paa den enes Kinder sidde endnu en Del hvide Fjer,
men de sidde knapt fast, og det ser ud, som om de laa løst
ovenpaa de mørkebrune korte Sommerfjer.

Hos disse Hanner vare Testes af samme Længde som hos
unge Hanner, men lidt bredere. LTdviklingen hos de i Foraars-
maanederne undersøgte (^Vs, ^^A) er imidlertid saa langt fra
det, der ses hos gamle Hanner paa samme Tidspunkt, at det
forekommer mig usandsynhgt, at Fuglen yngler i denne Alder.
Jeg har aldrig set en Fugl i denne Dragt parret, men det er jo

^ Paa Grund af den endnu ikke fældede Vinge regnede til første Aar paa
Oversigten over Maal og Vægt.

136

derfor ikke umuligt, at en og anden kraftig Han kunde erobre
sig en Mage før sine Jævnaldrende; maaske er det en saadan
Han, Brunniche sigter til, naar han 1. c. pag. 32 taler om »en
og anden U-ordentlighed og tilfældelig naturlig Kaadhed«.

Fig. 4. Som. moll. "Iii 07. Isefjorden. c? ca. 5V2 Md. gi.

Fig. 5. Som. moll. ^/s 05. Bramsnæsvig. d" mindst ca. 33 Mdr. gi.

Saavel hos de unge Hanner som hos Hannerne i denne Alder
svinge Næbfligene en Del i Udvikling, nogle ende spidst, andre
stumpt, nogle ere smallere, andre bredere; gennemgaaende ere de
bredere hos de toaarige Fugle, men hos ingen saa brede som
de kunne ses hos gamle Hanner; dog er der blandt ældre Hanner
nogle, hvis Næbflige ikke ere bredere end toaarige Fugles. Der
er ingen Tvivl om , at Næbfligene vokse i Bredde , særlig hos
ældre Fugle, hen imod Yngletiden; naar Sommerfældningen be-

137

Somateria mollissima, Hanner i 2. Aar.

_2

•a

1 =

i 1

u "3

0) c

ns

« 3

_ c

;"= C rt

;-^ n

«0

0.

C

P ^
_. a.
"" a
c 5

5 ii

så

0. a

sz

5«5

a

E

a

i

n
2

a
3

>

a
s

2S

0. c

"- o;

^ a

li

s i:
i: Tio

tanden fra
grænse paa
Næbfligens

2 S.C

11

c3 •oCg;

1

■o
>-

•0

c

S

Z

z

|S7

< ■-

^ ■-

Gram

mm

mm

mm

mm

mm

mm

mm

mm

mm

mm

'Vio 06

Sejerø

—

304

58

77

39

44

20,5

58

87,5

88

69

i«/ii 03

Lynæs

2206

295

53

78

34

47

25

54

83

84

67

Vil 03

Isefjorden . . .

2381,5

294

57

78

32

49

24

55

85,5

86

68

'^2 04

Sejerø

2188

293

61

80

39

44,5

20

52

81

82

66

3«/i 04

Frederiksv. . .

2160

292

61

81

37

48

21

53

81

79

65

i»/7 05

Skolerevet,

Kattegat .

2150

291

58

76

35

45

23

53

84

84

68

"/s 04

Sejerø . .

2235

290

57

78

38

44

23

52

82

84

67,5

lo/ii 00

Nordsjælland

—

290

57

78

38

46

22

57

87

88

72

1^4 06

GrønneRevle,

Kattegat . .

—

288

56

81

38

48

25

55

86

90

71

1-/12 05

Frederiksh. .

2662

287

58

80

37

46

22

56

85

85

68,5

"/t 05

Skolerevet,

Kattegat . .

2210

286

59,5

81

37

47

24

54

87

87

68

■-»/ii 03

Anholt . (16)

2100

283

58

80

37

46

21,5

54

83

83

66

Vi 05

Løgstør . - . .

2220

280

56

75

36

—

—

54

87

88

71,5

Gennemsnit . .

2251,3

290,2

57,7

78,7

36,7

46,2

22,6

54,4

84,5

85,2

68,3

gynder, skrumpe de noget ind, og en Afskalning af Huden kan
ses paa saadanne Eksemplarer. Men den større Bredde Aaret
igennem hos ældre Fugle bevirker, at den Linje, som kan drages
fra Næbfligens bageste Rand til det Sted under Næseboret, hvor
Fjerklædningen hører op, og som danner Grænselinjen for Fjer-
klædningens Fremtrængen paa Næbsiden, bliver omtrent ret,
medens den samme Linje hos toaarige og yngre Fugle næsten
altid er brækket, se Fig. 4 og 5.

Den samme brudte Linje ses næsten altid hos Hunnerne,
selv hos dem, som efter Skelet og Kønsdele at dømme, ere
meget gamle.

HANNER I MINDST TREDJE AAR.
I 3. Aar er Hannen for første Gang fuldt udfarvet; enkelte
bære endnu ganske svage Spor af den foregaaende Ungdoms-

138

Somateria moUisima, Hanner i 3. Aar.

1 ^

T3

n.
■S

•3._

■c

II

.0 =

— s
lo

II

k —
Z.

'y^s> 3? i.

.SS Is

2 |£-

|||

0 =^
S-Si;
^ H ^

-C z^ ''i

<

0

s
a

Z

■c

'

Gram

mm

mm

mm 1 mm

mm

mm

mm

mm

mm

mm

'/a 05 Bramsnæsvig

2627

315

60

83 37

—

—

55,5

85

87

69

-®/ii 01 Odense Fjord

—

308

60

81 36

48,5

20

56

87

87

70

*/i 94 Købenliavii .*

—

308

57

79 38

47

24

56

84

82

68

'8/ii 03 Lynæs. .. .

2218

307

56

80 35,5

49

25

53

82

85

66

7ii 03

Rudkøb. (16)

2407

305

55

76

37

44

23,5

58

87

90

72

>V4 06

IseQorden. . .

2482

301

55,5

79,5

38

46

25

55

83,

84

67,5

'"/i 05

Sejerø . . .

—

301

53

75,5

34,5

—

—

52

82

83

69

Vil 05

IseQcrden . . .

2132

300

54

78

36

44

23

56

83

85

66

«/.s 05

Bramsnæsvig

1955

297

52

78

34

46

27

52

83

85

67

'Vl2 01

Aalborg . . . .*

—

296

59

79

39

46

22

54

79

81

66

■-'^/lo 05

Lynæs

2875

296

56,5

81

36

49

25

53

81

83

66

"V; 05

Skolerevet,

Kattegat .

2175

295

61

81,5

37

47

22,5

58

84

86,5

70

Vu 06

Sejerø . (16)

(1898)

295

58,5

77

37

46,5

21

55

81

82

68

'7ii 03

Gilleleje .

—

295

58

81

36

48

24

55

81

84

66,5

Vu 03

Isefjorden. .

2167,5

294

58

81

36

46

23

52

82

84

66

"/? 00

TJiisted Bred-

ning

—

294

57

80,5; 37

47

25

56

87

86,5

68

•-•Vu 00

Lynæs

—

294

55

80

35

48,5

25

53

82

80,5

67

•-'•V7 05

Iseflorden . . .

2165

294

54

73

35,5

43

21,5

54

81

82

66

>5/8 05

Aalbæk

2212

293

57,5

82

36

47,5

25

51

78

80

64

Dec.73

Sjælland . . .

—

292

60

82

37

47,5

23

56

83

86

69

»/a 06

Hundested . .

2210

292

58

82

38,5

46,5

24

55

86

87

68

"/b 05

Isefjorden .

1965

291

58,5

83

38

48,5

26

56

83,5

85

68,5

'V* 06

—

—

290

60,5

79,5

38

45

21,5

53

82

84

69

"O/n 03

Tburø liev.

2080

290

56

78

35,5

47

23

53

86

87

67

Vu 05

Lynæs

2143

288

57,5

79

35

49

22

55

86

87

70

••-7i2 05

Frederiksh. *

2475

285

60

83

38,5

48

25

55

83,5

85

68

'-7io 03

Bramsnæsvig

i 2204,6

285

58

80 35

48

23

53

79

81

65,5

Vs 03

Stensmark,

Grenaa . . .

2150

—

59

80 38

46

22,6

54

80,5

81

66

Gennemsnit. ,

' 2258

296,3

57,3

79,7' 36,6

46,8

23,5

54,4

82,9

84,3

67,6

dragt i de sorte Spidser af de krumme hvide Armsvingfjer^ men

' Oftest slides disse sorte Hester af i Aarets Løb og ere muligvis at be-
tragte som Bester af den mørke Sommerdragt: dog har Sommerdragten i 4.
Aar vistnok altid helt hvide krumme Fjer.

139

Regelen er sikkert, at den i 26 — 28 Maaneders Alderen stedfin-
dende Sonimerfældning bringer Fuglen den første helt hvide
Forvinge med tilhorende hvide krumme Fjer.

Af de foreliggende 28 Skind i dette Alderstrin ere de fleste
af udfarvede Fugle i Pragtdragt; Eksemplarerne fra 2., 4.. 9. og
17. Novbr. bære endnu større eller mindre Dele af Sommerdragten
o: af 2. Sommerdragt, som er 1. voksne Sommerdragt kende-
tegnet ved den helt hvide Forvinge. Den under Sejerø ^/n 06
skudte Fugl er i næsten ren Sommerdragt; Fældningen er noget
forsinket vist paa Grund af Svaghed; Fuglen var afmagret,
jfr. Vægten, og havde vist været anskudt. Dens Dragt ser saa-
ledes ud: Hoved og Hals ere overvejende morkegraa, men det
meste af den Pragtdragten tilhørende sorteblaa Kalot er dog
synlig, og paa Kinderne (mest paa højre) ses en Del hvide Fjer;
ogsaa mange af de grønne Fjer ved Øret ere fremme. Baghals,
Forryg og Skuldre ere sodbrune overalt med frembrydende hvide
Fjer, Forvingen hvid, de krumme Armfjer med ganske lidt sort
i Spidserne, Bugen sort. Den forreste Del af Brystet er mat-
brun, den nederste Del noget lysere, idet mange flødefarvede
Fjer med mørke Kanter ere fremkomne. De to Fugle skudte
17. og 26. Novbr. ere længere fremme mod Pragtdragten, men
bære dog endnu meget stærke Spor af Sommerdragten paa Skul-
drene og Brystet, hvis Ij'^se Fjer alle have mørke Kanter. Helt
udfarvede Fugle kunne iøvrigt ses allerede i Oktober Maaned;
derimod saa jeg ikke en eneste udfarvet Fugl i de talrige Flokke,
s.om jeg iagttog paa Isefjorden 22. September 1907. Baade med
og uden Kikkert havde jeg gentagne Gange god Lejlighed til at
betragte saavel flyvende som svømmende Flokke; Hannerne
vare let kendelige paa de hvide Forvinger (nogle hvidbrogede)
og hvidbrogede Rygge, men Hoved og Hals vare mørke paa
dem alle. Hovedmængden havde saa lange og kraftige nye
Svingfjer, at Vingerne kunde bære, men nogle »roende« saas
ogsaa.

Omkring 30 Maaneders Alderen er da Fuglen i første rene
Pragtdragt, som er saa vel kendt, at en nærmere Beskrivelse her
er overllodig. Det skal blot bemærkes, at medens den toaarige
Fugl oftest er sort paa hele Bagryggen i Pragtdragten, er den
ældre Fugl hvid paa den øverste Del af samme, saaledes at det
kun er selve Overgumpen, der er sort. Hos intet af de fore-
hggende Skind gaar den grønne F'arve paa Hovedet frem under

140

Øjet; Fjerene i det lyse Parti, der deler den sorteblaa Kalot, ere
snart med snart uden grønt Skær.

Brystbenene af de til dette Alderstrin regnede Fugle ere be-
tydelig kraftigere end hos de et- og toaarige, men de staa dog
næsten alle tilbage for de Brystben, som tilhøre Fugle i næste
Gruppe; jeg tvivler ikke om, at alle de herhen regnede Fugle
ere mindst i 3. Aar, men det er meget muligt, at nogle af dem
i Virkeligheden ere ældre end antaget; jeg har ment det bedre
i denne Henseende at regne for lidt end for meget.

De to paa Isefjorden ^V* 06 skudte Fugle vare aabenbart i
Parring, deres Testes havde Størrelse omtrent som Stæreæg;
deres Skeletter ere ikke stærkere, end at det synes rimeligt, at
de for første Gang vare ved at forplante sig.

Naar Parringen er tilende, begynder Pragtdragten at falme.
Brystfarven bliver mattere, det gullige Skær paa Skuldrene taber
sig, den grønne Farve paa Hovedet bliver vissengrøn og Sving-
og Halefjer se meget slidte og blegede ud. F'uglen skudt paa
Isefjorden ^''/e 05 har allerede en Del sorte Sommerfjer paa
Ryggen, og det samme gælder Hoved og Hals; Huden paa Næb-
fligene er ved at skalle af. Efter Datoen burde den være regnet
til P'uglene i 4. Aar, den er vel næsten 37 Maaneder gammel,
men af Hensyn til Maalene (Vingen er jo ikke fældel endnu) er
den medtaget blandt de treaarige Fugle. Det samme gælder
Fuglene skudte 10. og 23. Juli 05; de ere helt i Sommerdragt,
kun Bug-, Vinge- og Haleljer, stærkt slidte og blegede, ere til-
bage af den gamle (1.) Pragtdragt; af de krumme Armfjer ere
næsten kun Ribberne tilbage. Med Undtagelse af den hvide
Forvinge ere Fuglene saa godt som helt sorte; nogle lyse Fjer
med mørke Kanter paa Brystet. Fuglen fra Stensmark pr.
Grenaa (skudt ud for Fornæs) er i samme Dragt, kun at den er
uden Svingfjer, og paa Forvingen ses nye hvide Vingediekfjer
at bryde frem mellem gamle løst siddende hvide; af Halen er
kun Fjerstubbe tilbage.

Mellem disse 28 Fugle findes 3, som vise Spor af et sort
V paa Struben ^ ; de ere mærkede med en Stjerne paa hosstaaende
Oversigt over Maal og Vægt. De to (Kbhvn. ^/i 94 og Aalborg
^Vi2 01) findes i Zoologisk Museum; den første omtalt af H. Winge

^ Om den udprægede sort V. Ederfugl Som. moU. v. nigriim ((jrajO mere
senere; jfr. iøvrigt E. Lehn Schiøler: Dressers Ederfugl Som. moll. Dresseri,
Sharpe, ny for Crønland. D. O. F. Tidsskrift 1. Aarg. IV H. pag. KU}— 1(57.

141

i »Grønlands Fugle« pag. 98 har kun en ubetydelig Antydning
af V'ets Spids paa Struben; de paagældende Fjer ere musegraa;
Næbfligene ere noget spidse, men Fuglen er iøvrigt ganske nor-
mal, udfarvet, efter Skelettet at dømme vist første Gang, altsaa
ca. 31 Maaneder gammel.

Den anden er købt i en Vildtkælder i Aalborg ^Vi2 01 af
Lærer T. Bang og af ham indsendt til Museet; den er ogsaa i
3. Aar (Skelettet foreligger), ud farvet, med nogle faa Sommer-
dragtsrester paa Halsen ; paa Struben ses et svagt, uligearmet V
dannet af graa Fjer med hvide imellem.

Den tredje findes i min Samling i^^ju 05, Frederikshavn).
Den har brede, rundt endende Næbflige og er ganske typisk;
kun Spidsen af et V ses paa Struben ; vist ca. 30 Maaneder gammel.

HANNER I MINDST FJERDE AAR.

Naar Fuglen har afTældet sin 3. (2. voksne) Sommerdragt,
gaar den for anden Gang ind i fuldstæ^ndig udfarvet Pragtdragt.
Til denne Gruppe ere efter Skeletterne henregnede de 18 Skind,
som findes nævnte paa hosstaaende Oversigt over Maalene. Ske-
letterne, særlig Brystbenene ere alle meget kraftige med stærkt
udprægede Muskelmæ'rker og meget brede og svære Kamme.

Fuglene i Pragtdragt ere gennemgaaende noget mere udpræ-
gede i Farverne end treaarige, men meget iøjnefaldende er F'or-
skellen ikke, navnlig hvis man ikke har liere i bægge Aldre til
Sammenligning; noget sværere og plumpere ser den fireaarige
(og ældre) Fugl ud, men som sagt, stor er Forskellen ikke, og
med fuld Sikkerhed kan intet afgøres efter Ydret alene.

De 4 paa Maaloversigten med Stjerne mærkede Fugle have
sort V paa Struben; den Syd for Amager ^'^/i 07 skudte meget
tydeligt, de to fra December 07 noget svagere; førstnævnte er
afbildet paa Tavle X. i Baggrunden til højre. Dens V, som er
stort, kraftigt og ret bredt, bestaar hovedsagelig af musegraa
Fjer, stærkt iblandede med sorte; den er i alle andre Henseender
ganske normal. Hannen fra Hundested V12 07 har et tydeligt,
men smalt V paa Struben ; V-Armene ere næsten lige saa lange
som hos foregaaende, men noget smallere. Den tredje, fanget i
Net i Holbæk Fjord ^^/i2 07 har det svageste V af de tre, men
det er tydehgt nok til straks at falde i Øjnene. Hos den fjerde,
^^4 06 Isefjorden er kun Spidsen af V'et svagt antydet af muse-
graa Fjer; den svømmede, da jeg skød den, om Morgenen Kl. 6*°,

10

142

Somateria moUissima, Hanner i mindst 4. Aar.

■3

"5.

0

II
.0 c

•d

c

:r es

•" o:

1«

0 ^

1!

fc. •" es

tti

S

•OU

c
■oc

•S <*

c. a

2z
c g

||l

1

n
E

a

R

ti

c ^

c« .q

M a

_, CS „

s s-^

V

0

>

■^ %

S 4,

£ O- C

X!

•^ -o

■5. c
c/: aj

u? C

4> ^

t °'i

S

>"

C

^
C

2&

2^

53 M »

■a c«

C U

•— -00

g€b|

l|^

S

SJ Cl.

z

Z

SS?

z

< S

Gram

mm

mm mm

mm

mm

mm

mm

mm

mm

mm

Vi2 04

Køge Bugt . .

2204

307

61 84

38

49,5

24,5

55

86

88

71

^«/7 05

Kighavn ....

2207

305

62 83

38,5

49

22

58

84,5

86

68

V2 05

Frederiksv. . .

2515

305

60 82

36

48

24

53

84

84

67,5

2Vi2 07

HolbæliFjord

2470*

304

58 85

36

51,5

27

57

86

90

70

3/6 96

Øresund ....

—

303

57,5 81

37

46

25

51

86

89

68,5

174 06

Isefjorden . .

*

302

57

81

38

47,5

25

58

86

87

69

'"/4 06

Hundested . .

2312

302

57

78

36

46

24

53

80

82

65

Vu 05

Isefjorden. . .

2475

301

64

86

40

51

23

57

87

87

68

Vil 05

Korsliage . . .

2159

301

57 ' 82,5

36

50

27

55

81

84

66

"/4 06

Isefjorden . . .

2294

300

56 81

39

47

26,5

58

86

88

69

"A 06

Slotsbugten,

Isefjorden .

—

299

59 81

39

46

24

56

84

86

66

i»/i 07

Amagers Syd-

spids

*

297

57

79

38

46

24

51

84

87,5

68

V12 07

Hundested .

2550*

296

55

77

35

46

23

54

84

86

67

Vil 03

Limfjorden,

Hals

2324

295

61,5

85

38

48

24

56

88,5

87

71

-Vio 00

Korsør

—

295

56

81,5

35,5

48,5

26

52

82

81

65

'O/t 05

Skolerevet,

Kattegat . .

2170

294

57

82

37

48

27

58

83

85

68

Vn 05

under Hveen.

2510

(288)1

56

77

36,5

46

24

56

84

87

69

2-/9 07

Slotsbugten,

Isefjorden .

2410

—

60

86

39

52

28

58

82

83

67

Gennemsnit. . .

2353,8

300,4

58,4

81,8

37,4

48,1

24,9

55,3

84,3

86

68

alene sammen med en Hun, med hvilken den aabenbart var parret;
dens Testes vare stærkt opsvulmede, og Skelettet er saa kraftigt,
at det ikke vilde være unaturligt at antage den for ældre end
regnet. Den er, som de andre, ganske som en sædvanlig Han^.
Det vilde ikke ligge fjærnt at tænke sig Muligheden af, at disse

1 Svingfjerene ikke helt udvoksede.

^ Endnu en Han med Spidsen af sort V paa Hagen fandt jeg njiig i en
Vildtkælder; den var skudt ved Lynæs ^Vi 08. Dens Hoved, opbevaret i
Alkohol, fremvistes tilligemed Størstedelen af det her nævnte Stof i Naturhist.
Forenings Møde 'Vi d. A.

143

V-Spor vare Alderdomstegn, men skønt de her fundne Tilfælde
tildels synes at tyde derpaa , idet Sporene kun ere fundne hos
ældre ^, ikke hos yngre, toaarige Fugle, tør man dog endnu ikke
hæfte sig for stærkt ved denne Omstændighed. Hos grønlandske
Ederfugle ere V-Sporene, som vi skulle se, ogsaa trufne hos to-
aarige Hanner med broget Forvinge, men er Racen borealis, som
det unægtelig synes, oprindeligere, er jo ganske vist Tilbage-
slagsvejen heller ikke saa lang for denne.

Hannerne skudte ^Vt, ^^h, ^V9 og ^/n ere i 4. Sommerdragt;
de ere altsaa alle egentlig i mindst 5. Aar, sidstnævnte f. Eks.
ca. 53 Maaneder gammel. De to første have endnu den gamle,
2. Pragtdragt tilhørende, stærkt slidte og blegede Vinge; deres
Dragt er ellers hovedsagelig sort, særlig mørk paa Hovedet, hvor
dog en lys Øjestribe kan ses. Brystets Fjer brune med sorte
Tværstriber, mindende om Hunnens Fjer, men et lille hvidt
Parti ses paa Midten af omtrent hver eneste Fjer, bedst, naar
den overliggende Fjer løftes.

Hannen skudt ^Vs 07 i Slotsbugten, Isefjorden, er afbildet
tilvenstre paa Tavle VH ; dens Hoved er mere graaligt end de
to foregaaendes , rimeligvis fordi Fjerene ere falmede; enkelte
hvide begynde at vise sig. Vingerne ere ikke ganske udvoksede,
og Fuglen vilde ikke flj^ve op, da jeg skød paa den. Den
dykkede og svømmede længe foran Baaden kun visende Hoved
og Hals over Vandfladen; først da den anskudt svømmede tæt
forbi under Baaden, kunde jeg gennem Vandet se, at Ryggen
var hvidbroget og deraf slutte, at det var en Han. Dens Skelet
er meget stærkt. Brystbenet i Form noget afvigende fra den
sædvanlige, idet Kammen er højere og navnlig i sin distale Ende
mere brat end jævnt skraat opadstigende, som det almindeligvis ses.
Det er ogsaa mere hvælvet, ikke saa bredt og fladt som normalt.

Den under Hveen ^/ii 05 skudte Han er stærkt i Overgang
til Pragtdragt, men Vingerne ere endnu ikke fuldt udviklede.

Om Hannens Fældning kan da kortelig siges følgende:

Ællingen gaar fra Dundragt ind i en Ungdomsdragt, som er

helt graalig, og som kun bæres en kort Tid, idet hvide og sorte

Fjer snart begynde at bryde frem, i større eller mindre Omfang

hos de enkelte Individer, og give Fuglen et broget Udseende,

^ Det bør i denne Sammenhæng erindres, at de paagældende Hanner ere
regnede for at være mindst 3 og 4 Aar gamle; muligvis ere de meget ældre.

10*

144

under hvilket dog den mørke ungdommelige Forvinge fra første
Fjerdragt bevares hele Aaret igennem. Ingen naar voksen Dragt,
men »Thema'et« er dukket op for snart efter, i 14—15 Maane-
ders Alderen, at forsvinde igen for første Sommerdragt, der er
mørk som de senere, men kendes paa den brogede Forvinge. Fra
denne gaar Fuglen, nu altsaa i sit andet Aar, ind i første næsten
voksne Pragtdragt med broget Forvinge og undertiden med en
Del Spor af Ungdomsdragt hist og her paa Ryg og Hoved. »The-
ma'et« er lydeligere fremme, men atter »afviskes«, som Briin-
niche siger, »denne laante Prydelse af et fortærende Minut« og
den nye Sommerdragt hyller i 26—28 Maaneders Alderen Fuglen
i en sortegraa, uanselig Fjerklædning og Svingfjerene tabes paany.

1 denne 2. Sommerdragt kommer for første Gang den helt
hvide Forvinge frem; i Løbet af Efteraaret falder Sommerdragten
og lader omsider »Thema'et« , den fuldstændige Pragtdragt for
første Gang bryde helt frem. Skønt det er sandsynligt, næsten
sikkert, at Fuglen yngler i denne Dragt, er det dog først efter
endnu en overstaaet Sommerfældning, at den, jfr. Briinniche (se
ogsaa Collett 1. c. pag. 286), besidder »sin fuldkomne Skiønhed
og kand ansees for fuldkommen i den mandlige Alder«.

Naar Hannen er voksen gennemgaar den altsaa aarlig en
fuldstændig F'ældning, der erstatter alle Fjer med nye og strækker
sig over flere Maaneder, og desuden linder en Fældning af
Hoved-, Hals-, Bryst- og Rygfjer Sted. Med andre Ord: Vinge-,
Bug- og Halefjersfældningen er enkelt, Hoved-, Hals-, Bryst-
og Rygfjersfældningen dobbelt.

Den her givne Beskrivelse af Fældningens Forløb hos Eder-
fuglen er selvfølgelig langt fra udtømmende; mange Enkeltheder
trænge til meget grundigere Undersøgelse, men ved den givne Frem-
stilling af Hovedpunkterne bliver det bl. a. muligt at danne sig en
noget paalideligere Forestilling om Størrelsen, end man vilde faa,
hvis de forskellige Alderstrin ikke holdtes ude fra hinanden.

Nedenstaaende Sammenstilling af Maalene viser,

Hanner

* Næbmaal Mellem Yder Inder

Vægt Vinge 1 2 3 4 .^> Tarse Taa Taa Taa

l.Aar... 2079 281,5 57,3 78,7 36,8 45,6 22,7 54,3 83 84,7 67,4

2. - . . . 2251 290,2 57,7 78,7 36,7 46,2 22,6 54,4 84,5 85,2 68,3

3. - ... 2258 296,3 57,3 79,7 36,6 46,8 23,6 54,4 83 84,3 67,6

4. - ... 2353 300,4 58,4 81,8 37,4 48, i 24,9 55,3 84,3 86 68

145

at Vingen gennemsnitlig er vokset 1 Centimeter fra 1. til 2. Aar,
ca. V2 Centimeter fra 2. til 3. og lidt mindre fra 3. til 4. Aar;
Tilvæksten er altsaa ca. 2 Centimeter fra Ungdoms- til helt
voksen Dragt. Ogsaa Næbmaalene vise en jævn Fremgang lige-
som Fødderne, hos hvilke der dog, underligt nok, viser sig en
Tilbagegang i Tæernes Størrelse fra 2. til 3. Aar, muligvis dog
beroende paa den Omstændighed, at et forholdsvis ringe Antal
Hanner i 2. Aar har foreligget.
For Hunnernes Vedkommende:

Hunner

Næbmaal Mellem Yder Inder

Vægt Vinge 12 3 4 5 Tarse Taa Taa Taa

l.Aar .. 1769,6 272 54,6 74,2 35,3 41,8 21 51 78,2 79 63

2. - . . . 1908,4 279,5 53,3 72 35,3 40,3 20 50,6 78,3 79,6 64,3

3. "... 2208.6 289,6 54,3 73.7 35,5 41,8 20,9 52,3 80, i 81,7 65,4

4. - . . 2055 291 55 76,2 36 41,2 20,2 52,3 80 81 64,7

gælder øjensynlig noget lignende; Vingen vokser ligeledes ca. 2
Centimeter og en Tilvækst er ogsaa at spore i Næb- og Ben-
maalene; noget bedre vilde det vel have »stemmet«, hvis et
noget større Antal Eksemplarer i 4. Aar havde foreligget, Til-
fældigheder vilde i mindre Grad have formaaet at spille en
Rolle.

Æg.

Ederfuglens Æg have som bekendt en mat olivengrøn Farve,
og de her i Landet fundne afvige i denne Henseende paa ingen
Maade fra Æg fra andre Egne, Grønland, Island, Norge og Mur-
mankysten.

Formen er sædvanhgvis langagtig ægformet, nogenlunde lige
afrundet i bægge Ender, saa at det kan være vanskeligt at kende
Forskel paa den stumpe og spidse Ende, men undertiden kunne
de være ret tilspidsede, næsten pæreformede; til Gengæld finder
man stundom Æg, der er mere rund- end langagtige. Maalene
af en Del Kuld^ fra forskellige Øer i Danmark og ved Norges
Sj^dkyst ere givne nedenfor.

* De fleste ere godhedsfuldt stillede til Raadighed af Herrerne X. Chri-
stiansen, Roar Christensen og A. Koefoed, hvem jeg herved hringer min Tak.
De norske Kuld (VIII og IX) ere tagne af Herr I. Thome.

146

Kuld I

Kuld II

Kuld III

Længde

Bredde

Længde

Bredde

Længde

Bredde

mm

mm

mm

mm

mm

mm

/5OO 1. 75

52

12/5 00 1.

76

56

12/501 1.

77

51

2. 76

54

2.

80

54

2.

78

52

3. 77

55

3.

82

54

3.

78

53

4. 78

51

4.

82

55

4.

82

52

5. 78

52

5.

82

56

5.

83

52

6.

84

56

6.

83

53

Kuld IV

Kuld V

Kuld VI

Længde

Bredde

Længde

Bredde

Længde

Bredde

mm

mm

mm

mm

mm

mm

75 01 1. 78

52

16/5 01 1.

81

54

22/5 01 1.

77,5

53

2. 78

54

2.

82

54

2.

78

53

3. 80

54

3.

82

54

3.

80

55

4. 80,5

55

4.

82

54,5

4.

80

55

5. 82

53

5.

. 8^

51

5.

81

53

6. 82

53

6.

87

55

Kuld VII

Kuld

VIII

Kuld IX

Længde

Bredde

Længde

Bredde

Længde

Bredde

mm

mm

mm

mm

mm

mm

75 03 1. 72

53

2V5O3 1.

81

56,5

Ve 03 1.

76,5

53

2. 77,5

53

2.

83

57

2.

78

54

3. 78

56

3.

86

55

3.

80

54

4. 78

56

4.

87

55

4.

80

54,5

5. 80

54

5.

87

57

5.
6.

81

81,5

53

55,5

De gennemsnitlige Maal af disse 50 Æg ere 80,2 X 54; Kjær-
bølling opgiver for danske Æg 73 X 49 og 83 X 55.

Brehm opstiller i sin »Handbuch der Naturgesch. aller Vogel
Deutschlands«, llnienau 1831, følgende 9 forskellige Former af
Ederfuglen: Somateria danica, norvegica, platyiiros, faeroeensis,
megaiiros, islandica, horealis, Leisleri og planifrons; de tre sidst-
nævnte skulde tilhøre Grønland; Norge, Færøerne og Island
skulde have hver sin; bortset fra den danske bliver der da to
tilbage: platijiiros og megaiiros. Denne sidste skulde bebo »die
Inseln des sehr hohen Norden und kommt vielleicht nie an den
deutschen Kiisten vor«, den skulde være lige saa lille som den
færøiske Form og have 16 Halefjer; noget Dyr der kunde passe
til denne Beskrivelse er ikke set mellem de foreliggende Skind,

147

og heller aldrig mellem de mange Hundreder, som jeg har
undersøgt hos Vildthandlere og andetsteds.

Formen platyuros beskrives som lidt mindre end den typiske,
fra hvilken den iøvrigt skulde kunne kendes paa at have 16
Halefjer; »Sie kommt im Winter bei Helsingør vor« — hedder
det — »und bewohnt wahrscheinlich das nordostliche Europa«.
Mellem de foreliggende Ederfugle, der ere skudte og fangede her
i Landet fmdes 13 med 16 Halefjer, baade Hanner og Hunner,
yngre og ældre Fugle, nogle med bredere, andre med smallere
Næb, men ganske de samme Svingninger i Næbbets Bredde og
Højden ved Roden ere at finde hos F'uglene med 14 Halefjer,
og da man ogsaa blandt grønlandske Ederfugle af Racen borealis
kan finde Individer med 16 Halefjer, kan der ikke lægges videre
Vægt paa dette Skelnemærke. De Eksemplarer, som have 16
(eller 15) Halefjer, ere mærkede med Tallet 16 paa foranstaaende
Tabeller, og blandt dem findes bl. a. 3 Hanner skudte her i
Landet ved Yngletidens Begyndelse; en Grund mere til at op-
give dette Holdepunkt.

De umaadelig store Sværme af Ederfugle, som om Vinteren,
navnlig i Oktober og November ses i vore Farvande, indeholde
naturligvis kun et Mindretal af danskfødte Fugle; hvorfra kom-
mer da Resten af disse Skarer? Jeg har i Begyndelsen af No-
vember paa Isefjorden set Flokke saa store, at de, betragtede
paa Afstand, lignede Myggesværme over en Trætop, naar de
opskræmmede bølgede hid og did over Vandfladen. I Løbet af
Vinteren synes de at skille sig ud i mindre Flokke; man faar
en tydelig Forestilling om, i hvilke Mængder Ederfugle sværme
rundt i vore Farvande om Vinteren, naar man i H. Winges Fyr-
beretninger under »Forskellige Iagttagelser fra Fyrene« læser
Beretningerne fra Fyrmestrene og Fyrskibsførerne. Og hos
Vildthandlerne ses de i hundredevis baade her i København og
i andre Byer.

Det er rimeligst at antage, at dette er Fugle, hvis Hjemstavn
ligger nordøstlig for vort F'ædreland ; fra den nærliggende svenske
Vestkyst komme sikkert mange, men ogsaa den finske Skær-
gaard yder sandsynligvis et stort Bidrag. Yderst talrig er den
jo, som tidligere nævnt, i den bohuslenske Skærgaard; ved Ky-
sterne af den bottniske Bugt skal den iflg. Kolthoff og Jåger-
skiold aftage i Antal nordpaa, men »bland Ålands skar år han
mycket talrik, och harifrån finnes han langs Finlands kuster

148

osterut till något bortom Helsingfors, norrut till Gamla Karleby
samt i Uleåborgs och Torneås skårgårdar ....

Från norra Ostersjon flyttar ejdern i regel i september och
oktober och återkommer i april. Vid vår vestra kust dåremod
ofvervintrar han, såvida ej hafvets islåggning fordrifver honom.«
Vingelængden angives at være 280 — 310 mm. J. Alb. Sandmann
skriver (Fågelfaunan på Karlo, Medd. af Societas pro Fauna et
Flora Fennica, Helsingfors 1892, pag. 246, at Ederfuglen »som
en ganske sållsynt håckfågel forekommer på de små skåren vid,
men ej på sjålfva Karlo.« Herfra har Forf. nogle Gange faaet
Æg, hvis Størrelse opgives; de ere lidt mindre end Gennemsnit-
tet af danske Æg: 75,8 X 53,2 Mm (for 8 Æg) mod førangivne
Maal for danske: 80,2 X 54 Mm.

Langs den russisk-sibiriske Ishavskyst er Ederfuglens Ud-
bredelse østerpaa kun ufuldstændig kendt, jfr. Schalow: »Vogel
der Arktis«, og hvad der i det Hele foreligger i Literaturen om
Ederfugle herfra er utilstrækkeligt til at afgøre noget om Artens
mulige geografiske Afændring i disse Egne. Iflg. Schalow 1. c.
er den eftervist af Stritkow og Buturlin paa Kolguew, medens
Trevor Battye, Pearson og Feilden ikke traf den der. Pieske
angiver (Ubersicht der Såugelhiere und Vogel der Kolahalbinsel
pag. 273), at den yngler talrigt overalt langs Hvidehavet, særlig
ved Vestkysten (Kandalakscha-Ufer) ; Sahlberg, Malmberg, W. W.
Lawrow og Pieske selv have fundet den der. Paa Terski-Kysten
indsamle Lapperne Dunene (DergatschefT) og ved Ponoj og Tri-
Ostrowa jingler den iflg. Middendorff, Raé og Mela i Mængde;
Ssolowzow beretter, al der ved Ponoj drives regelmæssig For-
aarsjagt paa den.

Smirnow og Pearson anføre den som hyppig paa Waigatsch
og den sydlige Del af Novaja Semlja; Gillett, von Heuglin,
Markham, Pearson og Feilden nævne den alle fra Liitke-Land,
Schalow betvivler dens Forekomst paa Franz Josefs Land, hvor
den skal være funden ynglende af den Jackson-Harmsworth'ske
Ekspedition, og det er ret sandsjailigt at en P'orveksling med
Som. nioU. v.-nigrum kan foreligge. Palmen mener (Sibiriska Is-
hafskustens Fogelfauna pag. 442 i Vega Ekspeditionens Veten-
skapliga Arbeten), at de to Racers »håckningsområde antagligt
åro åtskilda från hvarandra genom ett mellanliggande kustom-
råde, der sannolikt endast praktejdern (Somateria spectabilis)
håckar. I ofverensståmmelse hårmed fann von Middendorff i

149

Taimur-landets inre afvensom Bunge vid Lenas delta endast den
sistnamnda.« Det synes saaledes rigtigt, hvad Schalow mener,
at Østgrænsen for Soniateria mollissima kan sættes ved Kysterne
af det Kariske Hav (Jalmal Halvøen).

At Ederfugle fra disse Egne skulde søge Vinterophold her i
Landet, er ikke meget sandsynligt, da aabent Vand jo kan træffes
ved Kysterne af det nordlige Norge, hvorhen ogsaa andre nær-
staaende Arter fra samme Hjemstavn synes at drage; se saa-
ledes Som. spectabilis og stelleri i R. CoUett: Mindre Medd. vedr.
Norges F'uglefauna 1881—92. Disse to Arter høre jo til de
største Sjældenheder her i vore Farvande, men »forekomme
overvintrende i større eller mindre Antal ved Finmarkens Ky-
ster, dog i det Hele sparsomt Vesten for Porsangerfjorden.«
Sidstanførte Udtalelser gælde Stellers And; Kongeederfuglen skal
optræde talrigere og længere Vest paa. Det er da som sagt ikke
rimeligt at antage, at Fugle fra disse fjærne Egne skulde søge
ned til vore Kyster for at overvintre, men da saa at sige intet
Stof har foreligget til Undersøgelse herfra, (i min Samling findes
kun en $ fra Zipna Volok, Kola, hvorom senere, og desuden
har jeg undersøgt nogle Æg fra Murmankysten) kan intet slut-
tes med Sikkerhed. Heller ikke fra Finland og Øerne i den
nordlige Del af Østersøen og den bottniske Bugt har jeg haft
Ynglefugle til Eftersyn, saa det maa være forbeholdt Andre eller
senere Undersøgelser at afgøre, om Ederfuglen i sit østligere
Omraade afviger fra den danske; mellem' de mange undersøgte
Fugle her fra Landet har jeg ofte fundet Dyr, der ere noget
mindre og mere smalnæbbede end vitterlig danske, men da
ingen blot nogenlunde faste Skelnemærker have været at finde,
er intet Udskilningsforsøg gjort; det kan blot siges, at vi om
Vinteren have Besøg af nogle Ederfugle, der synes mindre end
danske; at de af Sandmann opgivne Æg-Maal ere mindre end
danske, kunde synes at tyde paa, at Arten virkelig er lidt mindre
længere Øst og Nord paa, men det maa bero ved Gisninger.
Værdien af den Brehmshe Race platyiiros, »die im Winter bei
Helsingor vorkommt«, faar da slaa hen.

(Fortsættes.)

150
HEJRER OG RAAGER.

AF

SYLVESTER SAXTORPH.

Kører man med Jernbanen fra Hillerød til Frederiksværk, vil
man et Øjeblik efter at have passeret Skævinge Station have en
vidtstrakt Mose og en mindre Skov med Arresø i Baggrunden
paa sin højre Haand. Ornithologer ville til Foraaret ikke for-
gæves gøre en Tur til denne Skov og Mose; Skoven er St. Lyng-
byskov, ad Landevejen 2 Mil fra Hillerød. Jeg har foretaget
nogle faa Ture hertil, den første 12 Maj 1904. Før jeg naaede
Skoven, iagttog jeg tydelig mange Hejrer (Ardea cinereaj , der
skiftevis fløj til og fra Arresø, og omtrent midt inde over Skoven
kredsede stadig mange. I de friske, lysegrønne Træer vilde jeg
næppe have bemærket Rederne, der næsten helt skjulles af Løvet,
hvis jeg ikke stadig havde hørt en stærk »Banken«, næsten
som Spætternes, og tillige fløj stadig de gamle Hejrer over Re-
derne; der var nemlig allerede paa denne Tid store Unger, der
enten stod op i Rederne eller nogle endog ude paa Grene ved
Siden af. Rederne var næsten alle (der var vel ca. 50 Stk.) an-
bragte i meget høje Bøgetræer og ude paa meget tynde Grene,
saa de stadig svajede hid og did for Vinden; jeg fandt kun en
Rede i en Eg og en i en Gran. Størrelsen af Rederne var paa-
faldende forskellig, nogle var ikke stort større end gode Krage-
reder, hvorimod andre var nok saa store som en Storkerede.
Neden for hver Rede (der var højst 3 i hvert Træ) var der en
cirkelrund Plet af Skarn, Fiskerester og døde Unger; disse sidste
fandtes næsten neden for hver Rede. Uden at være særlig rolige
var Hejrerne meget lidt sky; naar man bankede paa et Træ, fløj
de højst hen til et andet eller blev maaske ogsaa staaende til-
syneladende ligegyldige ved Reden. Rederne var alle anbragt saa
godt, at det var umuligt at bestige nogen. Forældrene kom stadig
flyvende med Føde til Ungerne, der skreg hæst og baskede med
Vingerne hver Gang, der vankede noget; som oftest var det
umuligt at se, hvad det var, der blev bragt dem; en Gang saa
jeg dog tydelig en Aal sprælle i Næbbet paa en, og nedenfor
Rederne laa Skeletter af Aborrer og Karudser. Det maa be-
mærkes, at der dette Aar ingen Raager (Connis fnigilegiisj var
i St. Lyngby Skov.

16 April 1905 var jeg atter ved Hejrekolonien; der var nu fore-

151

gaaet en betydelig Forandring i den forløbne Tid. Hejrerne var
nemlig begyndt at holde Flyttedag, som Følge af, at nogle Raager
havde slaaet sig ned imellem dem, thi de var nii begyndt at
have Reder i nogle store Ege, der befandt sig et Stykke fra Rø-
gene; dog var vel de halve endnu imellem Raagerne paa deres
gamle Plads. Rederne i Egene var ikke synderlig vanskelige at
bestige, og jeg undersøgte da ogsaa flere. De gamle holdt sig
yderst tappert paa Rederne; en fløj først, da jeg bankede paa
Underlaget af Reden, til ikke ringe Rædsel for mig, der ikke
havde ventet at finde nogen Fugl paa Reden, og min Ængstelse
formindskedes ikke, da Fuglen stadig holdt sig svævende ikke
mange Alen fra Reden, i hvilken der fandtes 5 Unger og et Æg.
Der var stor Forskel paa Ungerne, den største vel 8 Dage gammel
og paa Størrelse med en slagtefærdig Kylling. Ungerne troede
aabenbart, at de skulde mades, da jeg rørte ved dem, for de
rejste sig næsten helt op og strakte hæst hvæsende Næbbene hen
imod mig; deres Ben var fuldstændig grønne og Øjnene fuld-
stændig farveløse. Kroppen var næsten helt nøgen, kun hist og
her var der lange Uldtraade paa den. I Ægget, der laa tilbage,
bankede Ungen stadig. I en anden Rede fandtes 4 helt friske
Æg (fra den Rede fløj Hejren straks, da jeg begyndte at klatre
op i Træet), i en tredie var der 5 stærkt rugede Æg. Æggenes
Farve varierede en Del fra lyseblaa til grøn og næsten til hvid.
Der var paa dette Tidspunkt kun 20 Raagereder i Bøgene og
disse var alle anbragte saa højt oppe, at de var aldeles util-
gængelige.

April 1907 havde Raagerne fuldstændig erobret Hejrernes
Plads i Bøgene, og disse var alle flyttet til Egene. Raagerne
var til Stede i et Antal af 250 å 300 Stykker, og i Modsætning
til de ret fredehge Hejrer var der en Larm, man daarlig nok
hører Magen til andre Steder end netop i en Raagekoloni. Hun-
nerne rugede overalt, og Kolonien strakte sig over et ikke lille
Stykke af Skoven, da der højst var 6 — 8 Reder i hvert Træ ; nogle
gamle Hejrereder var ogsaa taget i Brug. Det er ret ejendom-
meligt, synes jeg, at Raagerne saaledes kan fortrænge Hejrerne
et Stykke, uden dog helt at jage dem bort; med Glæde har jeg
stadig set, at Hejrekolonien ikke paa nogen Maade formindskes;
men der er da ogsaa omkring St. Lyngbj^skov saa gode Betin-
gelser for Hejrer, som man vist kun finder faa Steder, da der
foruden Arresø er fuldt op af fiskerige Moser paa alle Sider; i

152

disse Moser ser man næsten ogsaa altid Hejrerne færdes, men
her er de i Modsætning til ved Rederne meget sky, hvorfor de
ogsaa heldigvis meget sjældent skydes; efter Beretninger fra Eg-
nens Folk at dømme er Hejrerne da heller ikke synderlig for-
hadte paa Egnen.

FUGLELIV I SØBORG MOSE VED KØBENHAVN.

AF

NIELS CHRISTIANSEN.

Dersom man i Slutningen af Marts Maaned begiver sig fra
Bispebjærg ad Landevejen ned mod Søborghus Kro, kan man
fra Bakken, som ligger mellem de to nævnte Steder mod Nord-
vest se ud over Størstedelen af Mosen, som dog paa den Aars-
tid snarest tager sig ud som en Sø, med spredte Bevoksninger
af fjorgamle Tagrør og Hængesækøer. Fuglelivet er paa denne
Tid sparsomt, en 20 å 30 Svaner (Cygniis olor) har paa deres
Fart mod Nord søgt Madro et Par Dage sammen med nogle
større og mindre Flokke af Ænder, navnlig Hvinænder (Clangiila
glaiicion), Taffelænder (Fiiligiila ferina), Stokænder (Anas hoscas).
Blishøns (Fulica atra) og enkelte Lappedykkere (Podicipes gri-
seigena) have ogsaa indfundet sig. De to sidste Arter synes saa
godt om Lokaliteterne, at nogle forblive der. Tag nu derud en
14 Dage eller 3 Uger efter, og Mosen har fuldstændig skiftet
Karakter; thi nu ligner den virkelig en Mose, idet Vandet er
formindsket med ca. 3 å 4 Fod, og Dækket er saaledes bort-
taget for store Marker af sortbrune Rørstubbe, halvraadent Siv
og Smaaholme, alt gennemkrydset af Kanaler paa langs og
tværs. Vandet er gennem en Sluse i Dæmningen mod Søborg-
hus ledet bort og videre gennem et System af Kanaler, havnende
inde i vore Bysøer. De ovennævnte Fugle have alt længe op-
holdt sig i deres Hjemstavn mod Nord, og nye Arter have taget
Mosen i Besiddelse. Af Knubsvanen findes kun 2 Par ynglende,
et Par i hver sin Ende af Mosen ; dog flere Par forsøge at til-
tvinge sig Yngleplads der, men blive efter kortere eller længere
Ophold fordrevne af de to gamle Svanepar, og saaledes har For-
holdet været i mange Aar. Blishøns vrimle nu overalt i Mosen,
tilligemed Lappedykkere samt enkelte Par af den toppede Lappe-

153

dykker (Podicipes cristatiisj, hvilke dog vist ikke yngle i Mosen.
Stokanden har allerede ruget længe og til Redeplads valgt en
Tue eller Rørbunke. I Regyndelsen af Maj Maaned ere næsten
alle de Fugle, som findes ynglende i Mosen, kornne, og en Stage-
tur gennem Mosen er nu overordentlig interessant, baade hvad
Fuglelivet og Terrænet angaar. Saalænge Farten gaar op gen-
nem Hovedkanalen, der strækker sig gennem hele Mosens Længde
(fra Søborghus til Rrønshøj og Husum), er det let nok at stage
sig frem; men drejer man nu om ad en af de smaa Sidekana-
ler, som næsten fuldstændig er tilgroet, saa begynde Besværlig-
hederne; men Lønnen, der kommer, er dem værd. Hist henne
i Rørskoven ser man en rødhalsel Lappedykker forlade sin
svømmende Rede, og dykke under Overfladen for nu og da at
komme op i Nærheden af Prammen for at se, hvad der gaar
for sig; nu støder Prammen paa en Tue, en Blishøne piler af-
sted, eller en skræppende Stokand forlader et Dusin Æg, sen-
dende samtidig en lille Afskedshilsen. Stager man stadig ud
igennem Kanalen, kommer der et Øjeblik, hvor man staar fast,
og har man fjernet sig et Par Hundrede Alen fra Hovedkanalen,
kan man forlade Prammen, dersom man da ikke er altfor bange
for et Par vaade Fødder, og tage sig en Hoppetur rundt paa de
mange Smaaøer, som findes, dannede af de gamle Tagrørsbunker,
i det man nu og da maa kaste sig i hele sin Længde for ikke at
gaa igennem og havne i alendybt Mudder; Opsynsmanden over
Mosen paastaar, at der flere Steder endog er fuldstændigt bund-
løst. Her paa disse omtalte Flader træffer man den rødblissede
Rørhønes (Galliniila chloropiisj Rede, og man ser nu og da et
Glimt af Fuglen, idet den piler afsted det bedste, den har lært,
hen over de gyngende Aakandeblade. Den synes at have for-
meret sig stærkt de senere Aar her i Mosen; dens Rede ligger
noget mere aabent end Vandriksens (Ralhis aqvaticiis), som lige-
ledes yngler talrigt her, men dennes Rede er meget svær at finde,
idet den godt skjult er anbragt helt ude ved det aabne Vand,
særlig i Tagrørsbunkerne, eller i Bunden af de store Startuer,
som ere omgivne med Vand, sjældnere paa de mindre Volde,
i det høje tørre Græs, men altid dækket foroven. Fuglen
ligger meget fast paa Reden, saaledes at man undertiden kan
tage den med Haanden, om man vil, og den smutler næ^sten
umærkelig bort; dog, har man Øjnene med sig, kan man se den
ligge og trykke i de tørre Rør et Par Alen fra Reden; men den

154

er næsten ikke til at faa Øje paa, idet dens rødbrune Ryg fuld-
stændig falder sammen med Underlaget; eller man kan under-
tiden se den stikke Hovedet op igennem de tørre Rør, iagt-
tagende, hvad der foregaar ved Reden, og tager man efter den,
piler den med en overordentlig Ynde bort over Vandet paa
Blade eller hvad andet, der flyder, og dens røde Næb og Be-
nene tage sig da smukt ud. Naar man oftere har været ved
Reden uden at forstyrre den, kan man tilsidst blive saa fortrolig
med den, at man kan tage Græsset til Side og betragte Fuglen,
der ogsaa betragter en med sine klare Øjne. Der er friske Kuld
Æg fra først i Maj til Slutningen af Juli; Antallet i Reglen fra
7 til 11, en enkelt Gang 12; i Juli træffes der oftere Kuld paa
4 og 5 Æg. Af dens Æg gaa en Del tabt, da Vandrotten er
ret talrig i Mosen, og man finder ofte de itugnavede Æg, hvor
Rotterne have delikateret sig med Indholdet, paa Stedet. Ander-
ledes naar Kragen (Corviis cornix), er Røveren; den flyver med
Ægget i Næbet op paa Marken og fortærer det med utrolig
Hurtighed, og er straks tilbage efter ny Forsyning. Den rød-
blissede Rørhønes Æg ere mere udsatte for Kragens Røverier,
da den som ovenfor nævnt bygger mere aabent, men hen paa
Sommeren, naar Vegetationen er vokset i Vejret, findes Reden
helt oppe i Grøfterne i de høje Vækster, men dog med Vand
under; ogsaa af den træffes friske Kuld fra Begyndelsen af Maj
til sidst i Juli; her er ogsaa det sædvanlige Antal Æg fra 7 til
11, men jeg har ogsaa set Rede med 15 Æg. Blishøne har
ogsaa friske Kuld Æg fra sidst i April til ind i Juni, maaske
Grunden er noget den, at dens Rede saa ofte forstyrres; den
ligger jo mere frit aaben end de to foran nævnte Fugles; ogsaa
den gaar op i Græsset paa det lave Vand og fæster Bo; dens
Æg-Antal er fra 8 til 11, men der kan træffes indtil 15 Æg.
Den plettede Sumphøne (Porzana maniettaj, har jeg ofte truffet
i Mosen paa forskellige Tider af Sommeren, men har ikke truf-
fet dens Rede. Sandsynligvis yngler den her, hvor Lokaliteten
er saa god for den, og jeg har i August set unge Fugle, som
dog nok ere udrugede der. Den rødhalsede Lappedykker yng-
ler der ogsaa ret almindelig, dog næppe i saa stort et Antal
som for nogle Aar tilbage; ogsaa mange af dens Æg gaa til
Krageføde; friske Kuld Æg fra først i Maj til sidst i Juni, An-
tallet i Reglen fra 3 til 5, almindeligst 4 Æg. Ogsaa den lille
Lappedykker (Tachybaptes minorj yngler der, om ikke helt

155

almindelig, saa dog i de senere Aar ikke sjælden, men den fær-
des jo mere skjult; Reden findes heil ude i Mosen blandt Rør
og Græs, flydende, eller helt inde ved Land paaTuer; ogsaa den
gør som Lappedj^kkerne i Almindelighed, naar de forlade Reden,
dækker Æggene med noget af Redematerialet; friske Kuld Æg
ere trufne fra Begyndelsen af Maj til Midten af Juni; Æggenes
Antal fra 3 til 6. Foruden Stokanden jingler der ogsaa enkelte
Par af Skeanden (Anas clypeata); den holder sig ikke som Stok-
anden mest paa de tørre Rørholme, men da den er noget senere
med Æglægningen, er Græsset nu saa højt i Engene ved Mosen,
at den der finder Dækning for sin Rede. Ikke faa Krikænder
(Anas crecca), yngle i Mosen; ogsaa den lægger oppe i Græsset,
men dog ogsaa i Tuerne, hvor Reden i Reglen er helt dækket
foroven af det løse Græs, med Indgang fra Siden. Friske Kuld
Æg fra 10 Maj, Antal fra 8 til 11. Atlinganden (Anas qnerque-
diila) har jeg ogsaa set der, oftere truffet dens Rede med 7 Æg,
paa en Vold ude i Mosen, i højt tørt Græs; da der kun var
ganske faa Dun (men dog nok til at konstatere, at det var Anas
querquedula) , var Kuldet næppe udlagt; ogsaa den var dækket
af det tørre Græs. Af Hættemaagen (Larus ridibundus), er en
mindre Koloni i Mosen, dog ikke saa talrig som for nogle Aar
tilbage; Æggene blev vist for haardt beskattede af Jagtherrerne.
Af Sortternen (Sterna nigraj yngler vel ca. 10 Par; den har før
ynglet spredt over hele Mosen, nu kun ved Husumenden. Dens
Rede er ofte lavet af grønne Planter omtrent som den lille
Lappedykkers, frit flydende, og jævnlig ere Æggene lagte paa op-
skudt Dynd omtrent uden noget Underlag; Antal Æg 3, sidst i
Maj og Begyndelsen af Juni. Jeg har set 6 Æg i en Rede, men
det var sikkert 2 Fugle, der havde lagt sammen, da 3 og 3 Æg
lignede hinanden; ogsaa 3 Terneæg og 1 af den rødhalsede
Lappedykker har jeg set i samme Rede. Af egentlige Vadere
er Viben (Vanellus cristatus) almindelig; Æggene findes oppe
paa Engene saavel som ude i Mosen paa sammenskyllede Rør-
stumper. Enkelte Par af Rødbenen (Totamis calidris) yngler
der, dens Rede og Æg ere jo almindelig kendte. Af den dob-
belte Bekkasin (Gallinago scolopacina) ses enkelte Fugle hele
Sommertiden i og ved Mosen; jeg har aldrig truffet dens Rede.
Brushane (Machetes pugnax) færdes der ogsaa i fuld Pragtdragt;
heller ikke dens Rede har jeg set; ved de Muddergrøfter, som
føre til Mosen, findes hele Sommeren den lille Mudderklire

156

(Aditis hijpoleiiciis). For 5 Aar siden var der endog en Rør-
drum (Bolaiinis stellaris), som hele Sommeren, særlig i Aften-
stunden lod sit interessante Brøl høre. Af Sangere er den store
Rørsanger (Acrocephalus turdinusj ikke sjælden, jeg har iagttaget
den ved at passere Mosen fra Søborghus til Husumenden, 8
forskellige Steder, hvor Hannen lod sin Sang høre, og dog paa
saa vidt fra hinanden værende Steder, at ingen er nævnt 2
Gange; snarere var der flere. Den har allerede Æg i de første
Dage af Juni; Reden sidder som Regel noget lavere end den
lille Rørsangers (Acrocephalus arundinaceiisj , er dyb og fast og
sidder i Reglen 3 Alen inde i de tætte Rørholme ud til aabent
Vand; som oftest sidder den 2 Fod oppe befæstet til 5 a 6 Rør,
men under en stærk Storm forleden Aar vare dog Æggene faldne
i Vandet fra et Par Reder, som sad i Vindsiden; friske Kuld Æg
fra først i Juni til sidst i Juli. Æggenes Antal fra 4 til 6, i
Reglen 5 Æg. Den lille Rørsanger (Acrocephalus arundinaceus)
yngler talrigt overalt i Rørene i hele Mosen, friske Æg fra midt
i Juni til sidst i Juli. Antal Æg fra 3 til 5; en enkelt Gang
har jeg set 5 Unger og et raaddent Æg, i Reglen 4 Æg. Siv-
sangeren (Acrocephalus phragmitis) er ogsaa overalt talrigt yng-
lende saavel ude i Mosen , i Tuer, som ved Bredderne i Græs
og Nælder; friske Æg i Juni og Juli. Antal Æg fra 4 til 6, i
Reglen 6; kun de meget sene Kuld ere paa 4 Stykker. Rør-
værlingen (Emberiza schoeniclus) er overalt talrigt ynglende, sær-
ligt ved Bredderne, og paa de tørre Smaaholme, ogsaa, om end
.sjældnere, i selve Engen; dens Rede sidder meget skjult, og
Fuglen flagrer først af Reden, naar man er den ganske nær; og
er Rugning først begyndt, forraader den selv Reden, ved at gaa
paa den, naar man gaar lidt til Side og forholder sig rolig,
iagttagende Fuglen; friske Æg fra 10 Maj til sidst i Juni, An-
tal fra 4 til 6, i Reglen 5 Æg. Kornværlingen (Emberiza mili-
aria) og Gulspurv (Emberiza citrinella) yngle paa Grøfter og
Skrænter omkring i Mosen. Engdigesmutte (Praticola rubetra)
og Gul Vipstjert (Motacilla flava) ere ogsaa ynglende i Terrænet
omkring Mosen; Sanglærken (Alauda arvensis) træffes ogsaa
jævnlig ynglende der, og Tornsangeren (Sylvia cinerea) yngler
der ogsaa. I Midten af Attenhundrede og halvfemserne ynglede
endnu den Rødbrune Kjærhøg (Circus æruginosus) , nu skydes
den kun paa Trækket ved Kragehytten, ligesom unge Fugle af
den Blaa Kjærhøg (Circus cyaneus). I August og September er

157

der Tusinder af Stære (Stiirnus uiilgaris), som tage Natteophold i
Rørene, og forresten gøre megen Skade ved at knække Rørene.
At passere langs Mosekanten i Mørkningen en Sommeraften er
meget interessant. Man hører de forunderligste Lyde, Lokke-
stemmer af de Voksne, Ungernes Svar, ogsaa den pibende Lyd
af en Ands Vinger; man kunde næsten tro, at en hel Mængde
underjordiske Trolde og EUefolk her havde sat hinanden Stævne
og vare i ivrig Konference.

Fugle, som j'^ngle i og ved Mosen:

1. Motacilla fiava, almindelig.

2. Praticola riibetra, almindelig.

3. Sylvia cinerea, almindelig.

4. Acrocephalus phragmitis, almindelig.

5. Acrocephalus ariindinaceus, almindelig.

6. Acrocephalus turdinus, flere Par.

7. Alauda arvensis, almindelig.

8. Emheriza miliaria, almindelig.

9. Emheriza citrinella, almindelig.

10. Emheriza schoeniclus, almindelig.

11. Vanellus cristatus, almindelig.

12. Totanus calidris, enkelte Par.

13. Fulica atra, almindelig.

14. Gallinula chloropus, almindelig.

15. Rallus aqucdicus, almindelig.

16. Porzana maruetta, ikke konstateret.

17. Larus ridibundus, mindre Koloni.

18. Sterna nigra, flere Par.

19. Cygnus olor, 2 Par.

20. Anas boscas, almindelig.

21. Anas clypecda, enkelte Par.

22. Anas crecca, ret almindelig.

23. Anas querquedula, enkelte Par.

24. Podicipes griseigena, almindelig.

25. Tachybaptes minor, flere Par.

11

158
EN LILLE LITTERATUR-BEMÆRKNING.

AF

O. G. PETERSEN.

For de unge er Kjærbøllings »Danmarks Fugle« eller, som
den i 2. Udgave kom til at hedde, »Skandinaviens Fugle«, sikkert
el overvundet Standpunkt, og mange har maaske aldrig lukket
denne Bog op, uden netop for at faa Oplysning om en Fugls
Forekomst her i Landet. For os ældre stiller det sig ander-
ledes. Vi kan nok se, at den er forældet og at den har sine
store Skavanker, men mange af os forholder sig dog sikkert
sympatetisk til den — jeg taler her kun paa deres Vegne, som
blot i Ny og Næ kan give sig lidt af med Iagttagelsen af vor
Fugleverden, som kun kan beskæftige sig med Ornithologi saadan
»lidt ved Siden af«. Mange af os kom vist til at holde af vor
Kjærbølling, og jeg kan ikke vide, om det ikke skulde være
gaaet andre som mig, at de ikke var fuldt glade ved at se den
Skikkelse., hvorunder Bogen kom til at fremtræde i 2. Udgave.
Udgiveren af denne var sikkert ikke Ornitholog, og det,
synes jeg, si)ores forskellige Steder. Blandt andet var det mig
et Savn, at de, ganske vist undertiden noget besynderlige. Lyd-
betegnelser for Fuglestemmerne (formodentlig efter Naumann)
blev udeladt \ vel sagtens fordi Bearbejderen ikke kendte disse
Røster. Jeg har ikke saa sjældent »bestemt« Fugle efter disse
iVngivelser. Da jeg f. Eks. som ung for første Gang hørte en
Vagtel ude paa Marken, anede jeg egentlig ikke, hvad det var,
men gik hjem og søgte Mulighederne i min Kjærbølling, og jeg
kom da meget hurtigt ved Hjælp af Lydbetegnelsen paa det
rene med Fuglens Art. (Senere fik jeg min Bestemmelses Rig-
tighed verificeret i en »Gewerbehalle« i Schwarzwald, hvor der
var nok baade af Kukker- og Vagtel-Ure). I Stedet for delte
staar der nu i 2. Udg. nogle almindelige Fraser om Skriget, som
ingen Ting siger, og saadan er det saa mange Steder. — Men det,
som denne Meddelelse gælder, er ikke 2. Udgave, men den gode
gamle 1. Udgave.

' I (lette er der nok adskillige, der ikke er enige med mig, og der ser-
veres ganske vist ogsaa meget paa dette Omraade, som er usmageligt, f. Eks.
de lange Fremstillinger af Nattergalens Sang; men der er stor F'orskel. Alwin
Voigt, Excursionsbuch zum Studium der Vogelstimmen, Berlin 1894, be-
nytter iovrigt en anden Metode, som ofte giver gode Resultater.

159

Kjærbølling siger i sin Fortale: »Det er mig en ligesaa kjær
som hellig Pligt, at aflægge min offentlige Bekjendelse for det,
jeg har modtaget af Andre«. Af disse nævnes som særlig be-
nyttede Forfattere N a u m a n n (Naturgeschichte der Vogel Deutsch-
lands), navnlig m. H. t. Indledningen, Slægts- og Artsmærkerne,
og Nilsson (Skandinaviens Fauna). Forfatteren burde have
nævnet En til , men det er ganske sikkert en vistnok meget
skjult Kilde. Fra mine unge Dage ejer jeg tilfældig et Hefte af
en gammel Bog, nemlig det 4. Hefte af »Naturgeschichte der
Vogel Mecklenburgs von H. D. F. Zander, Rector u. Hiilfs-
prediger zu Liibz«, hvis Aarstal er mig ubekendt. Dette Hefte
indeholder Siderne 241 — 320 og omfatter endel af de tyndnæb-
bede Fugle. Kjærbølling vil som nævnt navnlig have benyttet
Naumann ved Slægts- og Artsmærkerne, men han nævner ikke
et Ord om, at han for en stor Del har skrevet sine Skildringer
af Fuglenes Levevis ud efter Zander, og jeg maa tilstaa, at jeg
netop paa dette Omraade troede at have den rigtige, originale
Kjærbølling for mig. Dette maa naturligvis belægges med nogle
Beviser, som følger:

Kjærbølling S. 133 (Om Solsorten):
Solsorten beboer vore Løv- og Naaleskove, især medens disse
endnu ere yngere og have megen Underskov; helst hvor der er
Vand i Nærheden eller fugtig Jordbund. Den er deels Stand-,
deels Strøg-, deels Trækfugl; thi de Gamle forblive tildeels her
Vinteren over, men Ungerne drage i Almindelighed sydligere i
October med det almindelige Drosseltræk, og vende tilbage i
Marts. — I sin Adfærd viser den stor Livlighed, er ualmindelig
sky og klog; den er saa forsigtig, at den sjældent lader sig see
og ikke let lader sig hilde i Snarer. Naar den mærker Fare o. s. v.

Zander S. 270:
Sie bewohnt unsre Laub- und Nadelwalder, wenn sie noch
jung und recht dicht sind, oder viel Unterholz haben, und am
liebsten solche, die am Wasser liegen, oder deren Boden feucht
ist . . . Sie ist bei uns theils Stand-, theils Strich-, theils Zugvogel;
denn die Alten bleiben zum Theil den V^inter iiber hier . . .
die Jungen aber ziehen gewohnlich in October weg, und kehren
im Mårz zuriick. - In ihrem Betragen zeigt sie, neben grosser
Lebendigkeit , ungemeine Scheu und Klugheit; sie ist so vor-

11*

160

sichtig und listig, dass sie selten sich blicken und nicht leicht
in Schlingen sich beriicken liisst. Wenn sie Gefahr . . .

Kjærbølling S. 173 (Nordlig Nattergal):
Den lever i dybtliggende Løvskove, som have tæt Underskov
og Krat med rigeligt Vand, især ved Aaer og store Bække, eller
i Nærheden af Sumpe og Grave. Dens Væsen har noget Stor-
mende, blandet med noget Sørgmodigt, hvorved den adskiller
sig fra den egentlige Nattergal, som forøvrigt er den fuldkommen
liig i Manerer og Levemaade, ja selv i Sangen. I Almindelighed
synger den nordlige Nattergal meget stærkere, gjaldende og mere
hult klingende, næsten klokkeagtigt, desuden langsommere af-
brudt og med mindre Afvexling ... I det Frie lyde dens Melo-
dier fra Mai til Slutningen af Juni, ikke blot i Aften- og Morgen-
timerne, men ogsaa hyppigt om Natten, hvilket fornemmelig
characteriserer denne Art.

Zander S. 259—260:
Sie lebt in tief liegenden Laubholzern, welche dichtes Unter-
holz und Gebiisch mit vielem Wasser haben, besonders an den
Ufern der Fliisse, so wie in der Nåhe von Sumpfen undTeichen;
. . . Sie hat in ihrem Wesen etwas Stiirmisches, aber dabei doch
zugleich etwas Schwerfalliges, wodurch sie sich von der gemeinen
Nachtigall unterscheidet, der sie sonst in Sitten und Lebensart
sehr ahnlich ist. Auch im (iesange iihnelt sie derselben . . . Im
Allgemeinen jedoch singt die Sprossernachtigall viel stårker,
bobler, fast glockenartig, iiberdiess auch langsamer, abgebrocbener
und weniger mannigfaltig . . . Im Freien erschallen ihre Melo-
dien vom Mai bis gegen Ende Juni, nicht allein in den Morgen-
und Abendstunden, sondern auch haufig des Nachts, und zwar
um diese Zeit ofter, als bei der vorigen.

Kjærbølling S. 175 (Sydlig Nattergal):
Ved sin herlige Sang udmærker den sig fremfor alle Fugle,
og er derved bleven saa berømt, at allerede de ældste Digtere
have besunget den. I Regelen findes der ikke let nogen Fugl
(foregaaende Art undtagen), som heri overgaar den, saa at den
med Rette fortjener Navn af Sangfuglenes Dronning. Den forener
i sin Sang alt det Skjønne, Bløde, Blide, Stærke og Overraskende
i de andre Fuglesange, og sætter derved den følsomme Tilhører

161

i foibausende Henrykkelse; thi enhver maa tilstaae, at denne
udsøgte Rigdom al' harmonisk AIVexHng, denne Stemmens Fylde
og Kratt, disse minutlange, melancholske, vedvarende, stedse
stigende, snart gjaldende ... o. s. v.^ — Den temmelig 'store,
dybe Rede bestaar udvendig af tørre Blade, Straae, Rørblade
og Græsstængler; den er indvendig udlagt med tine Græsstraae
og Risper (!), stundom med enkelte Hestehaar. I Almindelighed
staaer den paa Jorden, i Buske eller højt Græs, undertiden i
tørre Riisgrene eller paa Jorden i tørt Løv, stundom i mindre
dybe Udhulinger af gamle Træstammer; den fmdes ogsaa i
Hækker og Gjærder i en Højde af indtil 6 Fod, og indeholder
i sidste Halvdel af Mai 4 — 6 Æg, som . . .

Zander S. 253 fig.:
Wodurch sie sich nun vor allen Vogeln so sehr auszeichnet,
und wodurch sie so beriihmt geworden ist, dass schon in den
attesten Zeiten Dichter sie besungen haben , das ist, wie jeder
weiss, ihr herrlicher Gesang oder Schlag. Und in der That
findet sich auch, ausser dem Sprosser, nicht leicht ein Vogel,
der sie darin iibertrifTt, so dass sie mit Recht die Konigin der
Singvogel genannt zu werden verdient. Sie vereinigt in ihrem
Gesange alles Schone, Zarte, Sanfte, Starke und Ueberraschende
der andern Vogelgesånge , und versetzt dadurch jeden gefiihl-
voUen Horer in staunendes Entziicken; denn jeder muss gestehen,
dass dieser auserlesene Reichthum und harmonische Wechsel,
diese Fiille und Kraft der Stimme, diese minutenlang melancho-
lisch gezogenen und immer stiirker werdenden, bald schmetternden
. . . — Das ziemlich grosse, tiefe Nest der Nachtigall besteht
auswendig aus diirren Blåttern, Slroh, Rohrblåttern und Gras-
halmen, worunter sich bisweilen auch einige Holzspåne befinden,
und ist inwendig gewohnlich mit zarten Grashålmchen und
Rispen, auch wohl mit einigen Pferdshaaren ausgefiittert. Es
steht meistens nahe am Boden im Gebiisch oder hohen Grase,
bisweilen auch in einem Haufen diirrer Reiser, oder auf der
Erde in diirrem Laube, oder in einer schwachen Aushohlung
eines alten Baumstammes. In Hecken und todten Ziiunen be-
findet es sich mitunter, wenngleich selten, in einer Hobe von 6 Fuss.
Es enthålt in der letzten Hålfte des Mai 4—6 Eier, welche ...

^ Saaledes bliver det ved længe, men det er ikke til at holde ud, især
naar man ved, at det ikke er forstehaands Følelser.

162

Kjærbølling S. 176 (Rødkælk):
Den findes overalt, baade i Løv- og Naaleskove, buskrige
Haver og ved Flodbredder (!); men helst i Skove med tæt Under-
væxt, hvor Solstraalerne sjeldent kunne beskinne den fugtige
Jordbund. Som haardfør Trækfugl, indfinder den sig tidligt,
allerede i Marts, og forlader os ikke før Octbr. eller Novbr., ja
enkelte forblive endog her i milde Vintere. Den er en tillids-
fuld, men munter, modvillig (! !) og trættekjær lille Fugl, som
ikke forliges med sine Lige i sin Nærhed, hvorfor ogsaa hvert
Par forbeholder sig et eget Hlle Revier.

Zander S. 264:

Es bewohnt unsre Laub- und Nadelwiilder, buschreichen Gårten

und Flussufer, kommt iiberall vor, und ist Jedermann bekannt.

Am liebsten iibrigens halt es sich in den Wåldern auf, wo das

Unterholz so dicht steht, dass selten ein Sonnenstrahl den feuchten

Boden bescheint . . . Als ein nicht sehr zårtlicher Zugvogel stellt

es sich fruh, schon i Mårz, bei uns ein, und verliisst uns auch

erst spat, nåmlich zu Ende Octobers und Anfange Novembers

wieder, ja in gelinden Wintern bleibt es einzeln zuweilen ganz

hier. Es ist ein sehr zutraulicher, aber munteres, muthwilliges

und zanksiichtiges Vogelchen, das sich mit seines Gleichen

durchaus nicht vertragen kann, und sich viel herumjagt und

beisst; wesshalb auch jedes Piirchen sein elgenes kleines Revier

behauptet.

Kjærbølling S. 178 (Blaakælk):

Om Høsten findes den paa Trækket i Haver og paa Kar-
toffelagre; sædvanlig holder den sig nær til eller paa Jorden,
hvor den gjennemkryber det høje Græs eller de tætte Buske,
men løber ogsaa gjerne paa det tørre Dynd i Grave. — Fortro-
lighed, Munterhed, Lethed, Livlighed og Træ^ttekjærhed ere dens
iøinefaldende Egenskaber. Hannen er i Yngletiden en llittig
Sanger, især Morgen og Aften. Dens Sang er ret behagelig; den
bestaaer af nogle pibende og snurrende Toner, imellem hvilke
forekomme nogle, der ere laante af andre Fugle.

Zander S. 246—247:
Im Herbste kommt es oft in die Kohlgarten und auf die
KartolTelacker . . . Gewohnhch halt es sich nahe an oder auf
dem Boden verborgen und durchkriecht das hohe (iras oder

163

dichte Gebiisch, liiiift aber auch gcrn auf dem trocknen Schlanime
in Gi åben herum. — Zutraulichkeit, Munterkeit, Gewandlheit,
Lebhaftigheil und Zanksucht sind seine hervorstechenden Eigen-
schaf'ten .... Das Månnchen ist wahrend der Brutzeit ein lleis-
siger Sanger, zumal in den Friih- und Abendstunden. Sein Ge-
sang ist recht artig, und besteht aus einigen pfeifenden und
sclinurrenden Tonen, zwisclien denen aber auch håufig von
andern Vogeln entlehnte vorkommen.

Dette kunde let være bleven gjort meget vidtløftigere, men
det niaa vel være nok. Det er morsomt nok ved Vandstæren
at se, hvorledes Udtryk for noget specifik dansk ogsaa er taget
ud af den tyske Hog. Det hedder: Vandstærens Yndlingsop-
holdssted er brusende, med Træer og Buske bevoksede Bække,
Aaer og Floder i Bjergegne. Men da det mangler vort
Fæ'dreland paa disse, forekommer den kun sjældent hos os
om Sommeren. Og hos Zander: Der liebste Aufenthalt des
Wasserschwåtzers sind die reissenden, mit Båumen und Gestråuch
bewachsenen Bache und Fliisse gebirgiger Gegenden. Da es
aber hicran unserm Vaterland IVhlt, so trifft man auch diesen
Vogel im Sommer nur selten bei uns an (S. 300).

Nu maa ganske vist Kærnen i Kjærbøllings Bog væne det
Materiale, der er samlet sammen til Oplysning om danske Fug-
les Forekomst, givet i en samlet Fremstilling, hvilket sikkert
har været af stor Betydning med Hensyn til at stimulere andre
til at gøre Iagttagelser. Men der er dog én Betæ^nkelighed ved
den nævnte noget flotte Benyttelse af andres Ord. Sæ^t, at f.
Eks. ogsaa Angivelser om Tiderne for Trækfugles Ankomst er
løbet med ind i Fremstillingen efter en anden Forfatter, der be-
handler et andet Lands Fugleverden! Man vil maaske hertil
sige, at den Tanke er udelukket; men det er dog forsigtigst at
have den for Øje, og i de anførte Steder findes der dog noget
deraf. Og Sagen er ikke ligegyldig, bl. a. f. Eks. for det Til-
fælde, at man ønsker at anstille Sammenligning mellem de og
de Trækfugles Ankomst nu og i tidligere Tid, hvilket f. Eks.
kunde komme i Betragtning ved Drøftelsen af klimatiske Spørgs-
maal.

Lad os tage et konkret Tilfælde. Jeg har i en Række af Aar
noteret, navnlig fra Biilowskvarteret og særlig fra Landbohøj-
skolens Have, naar jeg første Gang har iagttaget vore Sangfugle
om Foraaret. For de 4 almindelige Have-Sylvier (i ældre For-

164

stand), Havesangeren (Sylvia hortensis), Gærdesangeren
(Si)lvia ciirnicca) , Løvsangeren (PhyUopseiistes trochiliis) og
Gulbugen (Hy polais icterina) , har jeg 11 Aars Iagttagelser \,
nemlig fra og med 1895 til 1906, med Overspringning af 1901
og med ét Hul, nemlig Gulbugen for 1896. Gennemsnittet for
disse Iagttagelser stiller sig saaledes: Løvsangeren 1. Maj, Gærde-
sangeren 2 Maj, Havesangeren 19 Maj og Gulbugen 20 Maj.
Nu vil jeg øjeblikkelig indrømme, at dette er galt altsammen,
idet sikkert alle Angivelserne er for sene^. Men nogen Sandhed
er der dog deri, nemlig den, at Løvsangeren kommer lidt før
Gærdesangeren, og Havesangeren lidt før Gulbugen, samt at disse
to sidste kommer betydelig senere end de to første; det er noget,
som enhver ved , der er vant til at lægge Mærke til disse For-
hold. Vi vil foreløbig blive ved Havesangeren. Jeg har altsaa
gennemsnitlig første Gang hørt den 19 Maj. Hvis jeg forstod
ret, nævnede vor højagtede Redaktør i sit Foredrag i Ornitholo-
gisk Forening om Sangfuglene 12 Maj som Gennemsnitstiden
for dens Ankomst. Vi kommer vel Sandheden temmelig nær,
naar vi siger, at Havesangeren kommer omtrent midt i Maj,
maaske lidt før, hvilket vist ogsaa vil være ret godt i Overens-
stemmelse med Winges Iagttagelser^. Men hvad siger Kjær-
bølling? »Denne Trækfugl indfinder sig gerne sidst i April eller
først i Maj« (S. 158), hvortil Udgiveren af 2. Udgave har føjet
»stundom senere« (S. 269). Det er en Angivelse, som vi sikkert
render Panden imod; det kan ikke være rigtigt. Man faar saa
bestemt Følelsen af, at det ikke er Udtryk for en Række selv-
stændige Iagttagelser, men enten er nedskrevet hen i Vejret eller
ogsaa skyldes en fremmed Pen. Opgivelsen for Løvsangeren
»omtrent midt i April« (Kjærbølling S. 159) passer heller ikke.
Selv om vi indrømmer, at den kommer tidligt, vil det dog være
rigtigere at angive sidste Tredjedel af April som Tiden for dens

' For Løvsanger og Gærdesanger har jeg nok flere, men her kan kun de
komme i Betragtning, som jeg har fælles for dem alle 4.

' Dette er foruden i den ringe Tid, der har kunnet ofres paa disse Iagt-
tagelser, blandt andet ogsaa begrundet i, at jeg næsten udelukkende har været
henvist til at iagttage gennem Oret. Jeg vod iovrigt ikke, hvor meget denne
Omstændighed har at sige. Det maa afgøres af Folk, som baade kan høre og
se (og kende) Fuglene.

^ Herluf Winge, Fuglene ved de danske Fyr (Nat. Foren. Vidensk. Med-
delelser).

165

Ankomst ^ Mon ikke ogsaa f. Eks. Angivelsen for Eng-Piberen,
først i Marts, og for Træ-Piberen, senest i Midten af April, ofte
før, snarere burde hedde henholdsvis i sidste Halvdel af Marts
og sidste Halvdel af April? En Ting maa dog tages i Betragt-
ning. Kjærbølling var fra Als, og en stor Del af hans Ung-
doms-Iagttagelser er vist fra det sydøstlige Jylland eller andre
Steder fra det sydlige Danmark. Men det kan dog vist ikke
forklare den betydelige Forskel i Tidsangivelsen^.

Som nævnt er den omtalte Bog af Zander om Mecklenburgs
Fugle uden Aarstal, d. v. s. altsaa det foreliggende Hefte. Men
efter Habitus at dømme er den gammel, hvorpaa ogsaa det synes
at tyde, at dens Forfatter har forenet de to Stillinger at være Rektor
og Hjælpepræst. Paa den anden Side er den ikke ældre, end at
baade Brehms og N au man ns Haandbøger citeres^. Ældre
end Kjærbøllings er den i alt Fald ganske afgjort, og enhver
Tanke om, at den omvendte Proces havde fundet Sted er ude-
lukket. Derimod kunde der jo være Tale om, at de begge havde
skrevet en tredje Forfatter ud, og Tanken vilde da nærmest
falde paa Naumann. Dette har dog ved et Eftersyn af denne
vist sig ikke at være Tilfældet.

Er der nogen, der finder, at foran staaende Linier er over-
flødige og at man kunde have ladet gamle Kjærbølling være i
Fred, skal jeg dertil sige, at Meddelelsen ogsaa nærmest kun er
fremkommet som et lille Bidrag til at hindre, at hans Angivel-
ser om Fuglenes Ankomsttid — og andre fænologiske Forhold
— kan komme til at volde Fortræd, hvis de bliver draget frem
til Sammenligning med nyere Iagttagelser, og man derpaa vilde
grunde Betragtninger over Aarsagerne til Forskelligheder mellem

^ Klinge, dette Tidsskrifts 1. Bd. S. 32, anforer for Esbjergs Vedkom-
mende »oftest fra 25 April til en Ugestid ind i Maj«, hvilket jo iovrigt er i
god Overensstemmelse med min Gennemsnitsangivelse 1 Maj. Jeg har ialt
noteret dens Ankomst i 15 Aar, og den ligger mellem 27 April og 6. Maj,
begge Dage iberegnede. Sylvia ciirruca har jeg noteret her ved København i
17 Aar, og disse Ankomsttider ligger mellem 26. April og 11. Maj.

^ Det vilde være interessant at vide Besked om Forskellen i vore Træk-
fugles Ankomst til de forskellige Landsdele, men det foreligger der vel neppe
Materiale til endnu. Her var en Opgave for D. Ornith. Forening.

^ Redaktionen har meddelt mig den Oplysning, at Zanders Bog er ud-
kommen 1837—53, i 8 Hefter. Kjærbøllings Danmarks Fugle er fra 1852.

166

nu og da^ Det er ikke min Sag at paavise saadanne Uover-
ensstemmelser i det enkelte. Jeg har kun villet antyde den
Mulighed, at de i Kjærbøllings Bog anførte fænologiske Data
ikke er selvstændig gjorte Iagttagelser, da saa mange andre An-
givelser om vore Fugles Levevis har vist sig at være skrevne
ud efter en anden Forfatter.

MINDRE MEDDELELSER.

SJÆLDNE GÆSTER. Der er til Redaktionen sendt Med-
delelse om Forekomsten af forskellige sjældne P'uglearter. Greve
P. Ahlefeld-Lauervig-Bille, Skovsbo pr. Ullerslev, meddeler saale-
des i Brev af 3 Februar 1908, at han til sin Samling har er-
hvervet en Thorshane (Phalaropus fulicarius), yngre Fugl i Vin-
terdragt, skudt paa Odensefjord i November 1906, samt at en i
September 1894 skudt Rødhalset Gaas (Anser riificollis) ogsaa
befinder sig i hans Samling.

Oberstløjtnant Kalkau, Fredericia, beretter følgende i Brev af
1 Februar 1908: »Rødfodfalk (Falco vespertimis) meget gammel,
smukt udfarvet Han blev skudt 15. Maj 1907 ved Stenstrup pr.
Svendborg, Turteldue (Tnrtiir aiiritnsj ligeledes særdeles smukt
Eksemplar blev skudt 13 Juli 1907 paa Refsnæs. Begge findes
i min Samling og vil formodentlig havne hos Museet, naar jeg
har set mig mæt paa dem.

Her er færre Overvintrere end ellers, men daglig fisker 2 Is-
fugle (Alcedo ispida) i Erritsø Moses Grøfter, der har rindende
Vand.

11 November 1907 blev der ved Treide skudt en Albino
(fuldstændig) af Vindroslen (Tiirdus iliaciis). Den findes ud-
stoppet hos Konservator Windeballe her i Byen.»

Fra KlasselotterikoUektør Warming, Kolding, er kommet Med-
delelse om en Triel (Oedicnemiis crepitans), skudt de første Dage
af December 1907 ved Kolding.

EN MÆRKET SNEPPE. En spansk Jæger har meddelt
mig, at der i Andalusien er fundet en »pitorra (becasse) <^< , som
var dræbt ved at flyve mod en Telegraftraad. Den omkomne
Fugl bar om den ene Fod en ringbøjet Plade, 34 mm lang og

^ Det kommer derfor heller ikke i Betragtning, hvor meget og hvor lidt
der er gaaet over fra 1. til 2. Udgave, da man dog til eventuelle Sammenlig-
ninger af den nævnte Art naturligst vil gaa til den ældste Udgave.

167

5 mm bred, med Mærket RP E 3594 samt et Aarstal. Hvis
nogen af D. O. F.s Medlemmer kan give Oplj^sning om, iivem
der liar udsendt denne Ringsneppe, bedes vedkommende Herre
eller Dame være saa venlig at henvende sig til undertegnede,
der da skal have den Fornøjelse at sætte Afsenderen i Forbin-
delse med Spanieren.

H. CHR. C. MORTENSEN, Viborg, Danmark.

SORT RØDSTJERT (Ruticilla titysj. Et lille Ridrag — des-
værre i negativ Retning — kan jeg give angaaende Sort Rød-
stjerts Udbredelse. I de sidste 8 — 9 Aar har den ikke ynglet i
Koldinghus' Ruiner, hvor jeg før har fundet Reden. Senere
ynglede den aarligt ved Kolding Havn og spredtes til forskellige
Dele af Ryen; et Aar boede her vist 5 — 6 Par eller flere. Det
Træskur paa Havnepladsen, under hvis Tag den plejede at yngle,
blev nedrevet for 8 Aar siden, og den har derefter forladt Hav-
nen og vistnok tillige de andre Steder, hvor den havde holdt
til, saaledes at jeg i 1906 kun saa den en enkelt Gang og i
1907 slet ikke.

Kolding, 31 Marts 15)08. A. HAGERUP.

Da den sorte Rødstjert har faaet sin Historie (se en Artikel i
Tidsskriftets forrige Hæfte S. 104 af V. Weibiill) kunde efter-
følgende lille Notits maaske have nogen Interesse, da den er
bygget paa en Meddelelse, som synes at være bleven upaaagtet
eller at være gaaet i Glemme. I det af Chr. L. Rrehm udgivne
Tidsskrift »Ornis«, der udkom fra 1824 — 27, findes der en Af-
handling: »Ornithologische Reitråge von F. Roie«, i hvilken der
efter Meddelelse om, at denne Fugl var skudt nogle faa Gange
ved Stockholm og Upsala, tilføjes: »Auch mitten in Copenhagen
ist dieser Sanger auf den Ruinen der Marmorkirche gesehen
worden« (Hft. 3, 1827. S. 59). O.G.PETERSEN.

HÆRFUGL PAA AMAGER. Da jeg en Dag gik en Tur ad
Krudttaarnsvejen og langs med Christianshavns 3^dre Voldgrav
op til Amagerbrogade, saa jeg i Græsset mellem Graven og
Kløvermarksvejen, nærmest mod Sundet, i en Afstand af ca. 50
Skridt en Hærfugl (Upiipa epops).

Som den Amatør, jeg er i ornithologisk Henseende, ønskede
jeg ikke at stole alene paa min egen Iagttagelse, men skyndte
mig til Sporvogn og hentede min Ven og Læremester, Læge Th.

168

N. Krabbe, som fulgte med mig til Stedet, hvor jeg en Time
tidligere havde set Fuglen. Vi havde den Glæde, at Hæriuglen
stadig gik og nippede i Græsset. Den lod sig i Kikkert betragte
længe; vi saa den saavel med sammenslaaet som med udslaaet
Top, ligesom vi ogsaa saa den to Gange paa Vingerne; desværre
lod den ikke sin Stemme høre, medens vi iagttog den.

Da vi begge ere af den Anskuelse, at det er forkasteligt ikke
at kunne se en sjælden Fugl uden straks at skulle skyde den,
naar ikke ganske særlige Omstændigheder tale derfor, gjorde vi
intetsomhelst Forsøg i den Retning; forhaabentlig slipper Fug-
len levende fra sit Besøg paa Amager.

Amagerbrogade, 26 April 1908. JOH. SPÅTH.

SJÆLDEN TRÆKFUGL {Motacilla flaim borealis, Sundev.).
Den 15 Maj saa jeg en Flok af den gule Vipstjerts nordiske Race,
borealis, paa en Mark i Nærheden af Nøddebo ved Esrom Sø.
Vi vare nogle Stykker i Følge og havde lige forladt Nøddebo
Kro for at gaa videre mod Esrom; et Stykke Nord for Kroen
stod jeg et Øjeblik stille ved Vejkanten for i Kikkerten at be-
tragte en Gulspurv, der sad paa Telefontraaden, og hørte da fra
en Pløjemark den gule Vipstjerts velbekendte Stemme. Jeg ret-
tede Kikkerten mod Fuglen og ser til min Overraskelse, at dens
Hoved er meget mørkt. Øredækfjerene sorte, og den har ingen
Øjestribe! Ved at gaa ud paa Marken opdagede vi nu efter-
haanden en hel Flok af disse nydelige P'ugle, som sad i Plov-
furerne. Det var Graavejr og truede med Regn, koldt, og blæ-
sende temmelig stærkt fra Sydøst; da Marken var højtliggende,
og Vinden stod lige ind fra Esrom Sø, opholdt Vipstjerterne sig
helst nede i de dybe Furer og vilde nødig flyve op. Vi kunde
gaa dem temmelig nær — paa 10 — 12 Skridt — og kunde saa-
ledes ganske tydelig se alle Enkeltheder paa Dyrene; nogle vare
paafaldende mørke paa hele Hovedet, hos andre vare væsentlig
Øredækfjerene sorte; enkelte havde lysere graa Hoveder, og da
de tillige vare blegere gule paa Undersiden, formoder jeg, at det
har været Hunner; de stærkt farvede (Hanner) vare langt i Overtal.

Da Fuglene stadig trippede rundt mellem Plovfurerne, var
det ikke milligt med Sikkerhed at tælle dem, men jeg er vis paa
at være paa den rette Side, naar jeg anslaar Flokken til ca. 20 Stk.

Det er underligt, at denne Race saa sjældent er bleven be-
mærket her i Landet; den yngler jo almindeligt paa den skan-

169

dinaviske Halvø, og man skulde da tro, at den hvert Aar maatte
være at se her paa Gennemrejse. Maaske er Sagen den, at den
paa Grund af sin Lighed med den typiske Race, let undgaar
Opmærksomheden.

I zool. Museum findes en Han fra Fredericiaegnen, og afdøde
O. Winge skal have iagttaget den nogle Gange.

Den nævnes i Collins Supplementer til Kjærbøllings »Skan-
dinaviens Fugle« som skudt 14 Maj 1865 ved Randsfjord i Frede-
riciaegnen; 20 Maj 1884 og 8 Maj 1885 er den skudt af Købmand
N. Larsen i Ejstrup; overhovedet skal den ikke være sjælden der
paa Egnen om Foraaret; 18 Maj 1889 bleve 3 Hanner og 1 Hun
skudte ud af en Flok paa 12 — 14 Stk. Ved Viborg er den ogsaa
skudt nogle Gange.

Efter ovenstaaende Data at dømme synes dens Træk at falde
lidt senere end den typiske Races. E. LEHN SCHIØLER.

FRA FREMMEDE TIDSSKRIFTER.

TRANENS (GRUS CINEREA) YNGLESTEDER I TYSKLAND.

Die Brutplåtze des Kraniclis in Deutscliland. Teilweise nacli den
von dem Geh. Hofrat Dr. H. Nitsclie nacligelassenen Papieren. Von
W. Baer in Tharandt. (Ornitliol. Monatsschr. 1907—08).

Den ret omfangsrige Afliandling tjestaar for den største Del af
en tabellarisk Oversigt over de Steder, livor Tranen ruger (eller har
ruget) i Tysliland, ordnet efter Landsdele. Ved hvert enkelt Sted
gives nøjagtig Oplysning om Beliggenheden, Tallet af ynglende Par
og Kilden til Meddelelsen. Fra Sønderjylland opgives 3 Steder, hvor
Tranen tidligere skal have ynglet, dog ikke senere end Midten af
det 19de Aarhundrede; ej heller fra Holsten haves der Meddelelse
om endnu beboede Ynglepladser; derimod behøver man kun at rejse
til Warnemiinde for at træffe adskillige Rugepladser, endda ofte be-
boede af ret talrige Par.

De fleste Steder yngler kun et enkelt eller faa Par, men der
findes større »Kolonier« hist og her, saaledes en paa ca. 50 Par tæt
ved Stettin. lait opføres 411 Ynglepladser, (hvoraf de 75—80 ikke
mere ere beboede) og heraf falde de 398 paa Prøjsen og de to
Hertugdømmer Mecklenburg. lait kan vel regnes med ca. 900 Par
paa de anførte Pladser, men Forf er paa det Rene med, at han
langtfra Iiar faaet alle Ynglepladser med, antagelig dog mellem Halv-
delen og to Trediedele. Afhandlingen slutter med en Beskrivelse af
de Egne, hvor Tranen yngler, en historisk Oversigt over Tranens
Forekomst i forskellige Lande og en Omtale af de Egne udenfor
Tyskland, hvor den endnu yngler. O. H.

170

FUGLENE OG SNESTORMEN.

I »The Zoologist« for Marts 1907 har Mr. Arthur H. Patterson
skrevet en Afhandling om Fuglelivet under en stærk Snestorm ved
Breydon i England, hvoraf her bringes et Uddrag i Oversættelse:

Den stærke Snestorm, som karakteriserede Slutningen af 1906
og de første Dage af 1907. og dens Virkninger paa Fuglelivet, vil
længe staa friske i min Erindring. Jeg gjorde nogle faa Iagttagelser
under Uvejret, og dem vil jeg meddele, som jeg har nedskrevet dem.

31 December. Efter en lang Række milde Vintre kom i den sidste
Uge af dette Aar noget i Lighed med de strængere, som vi kendte
i gamle Dage. D. 22 regnede det stærkt om Natten, og næste Dag
begyndte Sneen at falde.

Fuglene begyndte at vise Tegn paa Uro. Hættemaagerne (Lams
ridibundiis) som i et Par Dage havde søgt deres Føde i Floden, fløj
omkring Broen i Hjærtet af Byen, et godt Tegn paa, at der vilde
indtræde en Forandring i en eller anden Retning. Morgenen til d.
23 gryede med en ildrød Himmel, der kort efter blev graa, og ud
fra dens dybe Mørke begyndte Sneen at falde hurtigt og vedvarende,
rigtig for Alvor.

Min første Tanke gjaldt de stakkels Fugle, de Fugle, der skulde
dø af Sult eller for Bøssen. D. 22 og 23 blev Flokke af forskellige
Fuglearter iagttagne, da de skarevis fulgte Forstranden sydpaa; en
Flok, formentlig af Stokænder og Dykænder, talte op imod 500 Indi-
vider, og en Avisartikel fra Aldeburgh beretter, at »Uhyre Flokke af
Ænder, Vildgæs, Pibeænder og andre Fugle ustandselig trække sydpaa
til Strandbredden og varsle om en Fortsættelse af det nuværende
haarde Vejr«.

Den Slags Iagttagelser og Meddelelser sælter naturligvis enhver,
der ejer, eller har en Ven, der ejer en Bøsse eller en Skydepram
med Bøsse af svært Kaliber, i Aktivitet med at pudse sit Vaaben og
forsyne sig med Forraad af Ammunition; lokale Isenkræmmere ladede
Patroner Nat og Dag, og adskillige af Breydons Beboere begyndte at
skyde Vildænder. Hver eneste Amatør-Pramjæger gjorde sin Baad flot,
og hvis jeg havde været Acciseembedsmand, kunde jeg have erhvervet
mig et Navn ved at sortere det Regiment af Mennesker, som med
enhver tænkelig Afart af en Bøsse — med, og for det meste uden
Bøssebevilling — luskede om paa Breydons Volde og paa Markerne.

D. 27 gik jeg en Tur til Gorleston Molehoved, da jeg havde hørt,
at nogle Vildænder af »en ukendt Art« i deres Nød vare komne ind
i Havnen, men jeg saa ingen. I Ebbetiden kunde man se nogle
smaa Maager ved den nordre Sandbanke lige ved Molen; alle de
større Maager vare borte, og i det hele taget saa man kun faa af
dem, saa længe Vejret var strængt. Men jeg lagde Mærke til nogle
faa Drosler (Vindrosler (Tiirdiis iliacus) og deslige) og Finker, og
et Par Pibere gik paa Molen paa den støtte og betænksomme Maade,
som i den normale Træktid er særegen for dem; de vare kun en
Armslængde fjærnede fra mig.

171

D. 28 gik jeg en Tur tværs over North Denes; undertiden maatte
jeg vade i dybe Snedriver, og ofte gled og snublede jeg, da de bølge-
formede Ujævnheder og pludseligt forekommende Huller i Sandklit-
terne vare vanskelige at passere; men tilsidst naaede jeg Kysten.
Nogle faa Drosler og Finker fløj over mig, medens jeg arbejdede
mig frem gennem Sneen, men, da jeg naaede Strandbredden, saa jeg
Sangdrosler (Tiirdiis nmsicus) , Sjaggere (Tiirdus pilaris), Vindrosler
(særlig mange), Lærker {Alcuida arvensis), Irisker, Pibere, ja
selv Stilliser (Carduelis elegans) flyvende lige mod Syd, idet
de fulgte Kystlinien. Tavse, som brune Fugle-Spøgelser, fløj de
Time efter Time, Tusinder efter Tusinder. Jeg undrede mig over.
hvorfra de kom, og tænkte paa om de endnu vilde have trodset
de Drifter, som to Maaneder før drev mange af deres Slægtninge
fremad paa deres Vandringer mod Syd, hvis Uvejret ikke var kommet.
Sikkert vare disse Fugle landede i Skotland, og vilde være forblevne
der. Flokke paa fem, ti, tyve og halvtreds stred og kæmpede sig
frem, enkelte Fugle arbejdede sig lige ud, og dalede nu og da ned
for at hvile en Stund. Mange af dem passerede mig næsten inden
for Arms Længde, og deres Flugtlinie laa over en omtrent 15 M.
bred Sandbræmme, som Højvandet havde befriet for Sneen. Da jeg
gik mod Nord, aabnede Strømmen af de tavse Gæster sig for mig
til begge Sider, ganske som et Infanteriregiment; og de blev ved
dermed, da jeg kom tilbage i)aa Hjemvejen, idet de jævnt sluttede
Kolonnen, naar de vare komne forbi mig. Uheldigvis var Morgenen
mørk, og min trofaste Zeisskikkert noget for stærk for den korte
Afstand, saa, hvis der imellem de smaa Gæster har været Sjælden-
heder, saa have de passeret mig uden at blive identificerede.

Jeg vilde gærne have haft min mindre Theaterkikkert med mig,
derimod ikke nogen Bøsse, thi jeg hader den Tænkemaade, som leder
til Slagteri af smaa vandrende Gæster for at tilføje en ny Art til et
Grevskabs Fauna. Jeg vilde hellere tilbringe det halve af mit Liv
imellem Dyndfladerne i Uvidenhed om, at en eller anden sjælden og
ny Vadefugleart iagttog mig daglig, end kende den, og kunne nævne
dens Navn, hvis Betingelsen var, at jeg skulde berøve den det Liv,
som den er lige saa glad over, som jeg er ved mit.

De stakkels Hættemaager vare ilde farne, de forlod Breydon i
Masse og tog Ophold i Flodens nedre Egne. Jeg overraskede omtrent
30 af dem, idet jeg løb op ad Flodbredden, og fik dem for
en kort Tid til at flyve bort fra det blæksorte Kloakvand, som
ledes ud i Floden paa dette Sted. Disse Fugle sværmede om i
Haverne og sad paa Vejene. Publikum tilkastede dem Føde fra
Broerne, ja, i forskellige Dele af Byen fodrede man dem med Rester
fra Bordene fra selve Dørtrinene, og mere end et raat Menneske
brugte dem til Skydeskiver. En ulykkelig Fugl vilde ikke give Plads
for en Gyklist og blev dræbt af hans Maskine.

To eller tre Gange mens Sneen og Frosten varede, besøgte jeg
Breydons Volde. Blishøns (Fiilica atra) i smaa Flokke gik sørg-
modige omkring paa Dynd-Fladerne medtagne af det uophørlige

172

Slagteri mellem deres Rækker. Smaaflokke af Fugle fløj forskræmte
frem og tilbage, thi alle Bøsser vare rettede imod dem.

Sharmann, en gammel Breydon'er, der kan huske mange
forbigangne Vintre, blev igen fristet til at besøge Dynd-Fladerne, og
vendte hjem med hele Fordækket af sin Skydepram bedækket med
Stok- og Taffelænder (Anas boscas, FiiUgiila ferina). Jeg besøgte hans
Baadskur d. 30 og saa en hel Række af Taffel- og Bjergænder (Fuli-
gula marila), der laa paa en Bænk. »Se den stakkels Toppede Lappe-
dykker« (Podicipes cristatus), sagde han, »den laa udmattet i et Hul
i Isen, da jeg tog den op; dens Tid var omme, den kunde ikke
dykke og heller ikke tage til Vingerne«. Omtrent 60 Svaner gæstede
Breydon; Hovedparten af dem viste sig at være Sangsvaner (Cygniis
miisicns). Af Gæs har der ikke været mange. Fem Knortegæs (Anser
torqvatns) bleve sete og en Graagaas blev skudt. Nogle faa Hjejler
opholdt sig i Nærheden i Løbet af Ugen, men de vare usædvanlig
sky. Troldænder (Fuligula cristata). Hvinænder (Clangula glaucion)
og Bjergænder bleve sete i smaa Flokke, men ogsaa de vare alle
meget sky og forsigtige.

Ikke i mange Aar ere saa mange Taffelænder blevne sete og
dræbte.

De faa større Maager, som forblev her, jagede ikke-saarede
Ryler hver Gang, de kom i Nærheden af dem; men disse hurtige,
smaa Fugle vare dem for raske i Vendingen; saarede Fugle gik det
værre.

Kragerne (Coruiis cornix) forsagede Dynd-Fladerne ved Breydon
og Markerne, og holdt sig til de aabne Steder af Floden og til Kysten.
Jeg saa en død Maage, som var pillet ren af dem, d. v. s. det af den,
som ikke var frosset ned i Isen i den Grøft, hvor den laa. En sulten
Fyr blev iagttaget, medens den gjorde overordentlige Anstrængelser
for at faa nogen Føde ned, men Modet svigtede den; morsomt nok
blev den forsmaaede Bid kort efter undersøgt, og viste sig at være
et Stykke stærkt duftende Sæbe, der var helt udhulet af Kragens
haarde Næb under dens Forsøg paa om muligt at finde en sødere
Kerne. Isfugle (Alcedo ispida) sad helt elendige omkring paa Pæle
og Rækværker og saa ganske fortabte ud i deres Sult.

5 Januar 1907. I Gaar blev en smuk Skallesluger (Mergus mer-
ganser), Hun, bragt mig, for at jeg skulde artsbestemme den; den
var skudt ved Buckenham, hvor der de sidste 2—3 Dage har været
utallige Fugle.

I Eftermiddags gik jeg til Belton og St. Olaves og fik en Passiar
med et Par af mine Venner, som holde af at se paa Fugle, navnlig
ud ad et Bøsseløb. I et Vadskehus, som tilhører en af dem, hang nogle
Blishøns og Ænder samt et Bundt Bekkasiner, fire Horsegøge (Galli-
nago scolopacina) og to Enkelte Bekkasiner (Limnocryptes gallinnla).

En ung Knægt, som lige havde forladt Skolen, tilbragte, saa
længe det haarde Vejr varede, sine Eftermiddagstimer nær ved en
Grøft, hvor nogle Bekkasiner holdt til.

Han fik fat paa tre eller fire smaa Springfælder, som han an-

173

bragte i Vandet, nær ved det Sted, hvor han saa deres Spor. Disse
Bekkasiner vare Resultatet af faa Timers Arbejde. Drengens Fader,
en Mr. Brooks, forsikrede mig om. at Tusinder af Bekkasiner kom
til Moserne lige før Snestormen. De kom i den Grad ud af deres
Vaner, at syv bleve sete sammen med Ryler paa Dynd-Fladerne.
Brooks fortalte mig, at han kunde have skudt et Par Sniaa Skalle-
slugere (Mergiis albellas) paa Floden ved Burgh, men han vilde hel-
lere sikre sig en Stokand, som svømmede tæt ved og Resultatet
blev, at han ikke fik nogen af dem. Adskillige Smaa Lappedykkere
(Tachybaptes minor) opholdt sig i Floden der. Gæs i Flokke paa
henholdsvis 17, 12, 13 og 10 mest af »en sortgraa Slags« (for-
modentlig Sædgæs, i Vinter den almindeligste Art her) trak over; og
en stor Rovfugl, som jeg antager var en Musevaage (Biiteo uiilgaris),
fløj ud fra nogle Stakke med Halmstraa hængende ned fra Kløerne,
og jeg tvivler ikke paa, at der var en Rotte derimellem. En stor
»Sky« paa nogle Hundrede Ringduer (Columba paliimbiis) trak over
fra Retningen af Yarmouth, hvor en anden af mine Bekendte saa
dem lidt tidligere den samme Dag — uden Tvivl den samme Flok.
12 Januar 1907. Vejret og Fuglelivet er i det hele og store vendt
tilbage til det normale. Gennemgaaende led Vindroslerne mest, en
Kendsgerning, som er bemærket af andre Iagttagere, der, lige som
jeg selv, ere komne til det Resultat, at stærk Kulde, i Forbindelse
med Mangel paa Føde, angriber denne Art alvorligst, og det er ogsaa
værd at lægge Mærke til, i hvor usædvanlig kort Tid de faldt af og
døde, medens de i andre Aar, hvor det har været mere vedholdende
Frost uden saa megen Sne, ikke saa snart ere bukkede under. Mange
bleve fundne døde ved Filby, Belton og andre Landsbyer. Nogle
Bogfinker (Fringilla coelebs) bleve ogsaa fundne døde; men Lærkerne
tog, som de sædvanlig gør, Tilflugt til Kaalhaverne og aad frimodigt
af Kaalen til Skade for Gartnerne, og i mange Tilfælde ogsaa for
dem selv. A. CHRISTIANI.

SPETMEJSEN (SITTA EUROPÆA).

For saa vidt denne Fugls Maade at klatre nedad paa ikke er
almindelig bekendt — og det antager jeg ikke — , giver nedenstaaende
Iagttagelse af den ansete Botaniker, Professor Ed. Russow i Dorpat
en Oplysning, som fortjener at kendes, og der er saa meget mere
Grund til at fremdrage den, da den findes godt gemt i et sikkert
her hjemme sjældent læst Tidsskrift, Sitzungsberichte der Natur-
forscher-Gesellschaft bei der Universitiit Dorpat 6. Bd. 1884, S. 433.
Efter at have omtalt de forskellige Maader, hvorpaa Fuglen er af-
bildet, fortsætter han: Et Par Spetmejser besøgte i Løbet af Som-
meren (1882) daglig den botaniske Have (i Dorpat), for det meste i
Eftermiddagstimerne mellem Kl. 3 og 5, og blev ogsaa set der gen-
tagne Gange Efteraar og Vinter indtil for faa Dage siden. Skønt
ikke sky, trækker Fuglen sig dog, naar et Menneske nærmer sig paa
faa Skridt, meget snart tilbage, saaledes at det bliver vanskeligt læn-

12

174

gere end et Par Sekunder at kunne fiksere dens Maade at tage fat
med Fødderne paa ; Iagttagelsen bliver fremdeles vanskeliggjort ved
Dyrets overordentlig store Bevægelighed og Uro, da det faktisk neppe
tøver et Øjeblik i samme Stilling. Under Nedklatringen (med Hovedet
nedad) havde det været Iagttageren paafaldende, da han for første
Gang havde nærmet sig Fuglen paa o til 7 Skridt, at et traad- eller
stavformet Legeme trak eller slæbte sig bagefter; da det lykkedes
ham at iagttage Fuglen, der ligesom rutschede ned ad Stammen, i
større Nærhed, omtrent i en Afstand af 2—3 Skridt, havde han i
den nævnte »Traad« tydeligt erkendt et Ben af Fuglen, ved hvilket
den paa den ene Side hænger, mens den paa den anden Side støtter
sig med den anden fortil strakte Fod. Saa ofte han iagttog Fuglen,
der gled med Hovedet nedad eller tøvede nogen Tid i denne Stilling
(og det skete gentagne Gange), blev stedse denne Hænge og Støtte-
stilling med stærkt fra hverandre spærrede Ben iagttaget. Det opadtil
strakte Ben rager med Kløerne af dens 3 opadtil rettede Fortæer
omtrent 1 Tomme over Halen. O. G. PETERSEN.

JAKOB SCHENK: DIE HEUSCHRECIvENPLAGE AUF DEM HORTOBAGY
IM JAHRE 1907 UND DIE VOGELWELT.

(Aquila, Band XIV 1907.)

For omtrent 2 Decennier siden indvandrede den marokkanske
Græshoppe til Ungarn, og i Sommeren 1907 var den en fr3'gtelig
Plage paa Hortobagy Sletten , hvor den optraadte i umaadeligt Tal.
Det kgl. ungarske Landbrugsministerium udsendte gennem Ung. orn.
Centrale Forf. til den paagældende Egn for at undersøge Fuglenes
Betydning som Græshoppeødelæggere, samt hvad der kunde gøres
for at trække flere Fugle til. Egnen er normalt meget fuglefatlig,
men Græshopperne havde lokkket uhyre Fuglemængder til, og den
Nytte, de gjorde, var meget stor, idet de navnlig fulgte Maskinerne,
hvormed Græshopperne bleve dræbte, og der fangede de Eksem-
plarer, der endnu vare i Live. Særlig virksomme vare Pastor rosens
(Rosenstær), Falco oespertinus (Rødfodfalk), Corviis frngilegiis (Raage),
Stiirniis vnlgaris (Stær), Ciconia alba (Stork) og Perdix cinerea (Ager-
høne), men ogsaa Hiriindo riistica (Forstuesvale), Glareola pralicola
(Braksvale), Biiteo vnlgaris (Musevaage), Otis tarda (Trappe) og Mota-
cilla alba (Vipstjert) gjorde megen Nytte. Forf. slutter sin Indberet-
ning til Ministeriet med at paapege Nødvendigheden af at skaffe bedre
Ynglesteder for de mest nyttige af disse Arter, og foreslaar at op-
hænge flade Kurve i Træerne til Redesteder for Rødfodfalken, at
plante Tamarisker for Agerhønsene, og fremtidig bygge Skurene for
Kvæget saaledes, at de frembyde mange Redepladser for Svalerne.
Forf. beretter endvidere om den store Invasion af Rosenstære, der
mærkeligt nok fandt Sted samme Aar, som Græshoppeplagen kom;
han anslaar deres Tal til 30000, men af dem kunde dog kun ca.
3000 Par finde Rugepladser. Sluttelig gives en udførlig Beskrivelse
af denne mærkværdige Fuals Biologi. A. CHRISTIANI.

175

I Jagttidendes Maj-Nummer indkalder Dansk Jagtforening til Ge-
neralforsamling paa Hotel Victoria i Fredericia Mandagen den 29 Juni.
Blandt de Sager, som foreligge til Behandling, findes et Forslag fra
Godsejer Neergaard Petersen, Vivebrogaard, om at Foreningens Love
ændres derhen, at Præmieringen af Nedlæggelsen af Hønsehøge, Kær-
høge og Vandrefalke bortfalder.

Fremkomsten af et saadant Forslag er jo ikke ensbetydende med
dets Vedtagelse, men alle Fuglevenner ville ønske Hr. Neergaard Pe-
tersen til Lykke med det Skridt, her er gjort, og med ham haabe,
at dette gode Forslag faar den Behandling, det fortjener.

E. L. S.

ANMELDELSER.

P. G. RALFE: THE BIRDS OP THE ISLE OF MAN.

(Edinburgh.)

Forf., der selv er bosat paa den mellem England og Irland lig-
gende 0 Man, har i det foreliggende Værk (320 Sider) givet en ud-
førlig Omtale af samtlige paa Øen trufne Fuglearter. Bogen indledes
med en Beskrivelse af Øen ledsaget af fortrinlige Kort; derpaa følge
forskellige mindre Kapitler bl. a. om Trækforholdene, medens Om-
talen af de enkelte Arter udgør Hovedparten af Bogen, der slutter
med Literaturfortegnelse og Oversigt over de for Øen gældende Jagt-
og Fredningsbestemmelser. Særlig indgaaende Behandling faar den
rødnæbbede Alpekrage (Pyrrhocorax graciihis), der yngler adskillige
Steder paa Øen. En Mængde smukt udførte Illustrationer efter Foto-
grafier dels af Landskaber dels af Reder findes hele Bogen igennem.

SVEND FLEURON: I NATUREN MED BØSSE OG STOK.

(Gyldendal, Kbhvn. 1907.)

Forf. lader jævnlig Bøssen blive hjemme og færdes ude omkring
med Stok og Kikkert; talrige Sider i Bogen vidne om hans Glæde
ved Iagttagelse af Fuglelivet, hans Kendskab og Forstaaelse af det.

R. COLLETT: DYRELIV I DET NORDLIGE NORGE.

(50 S. + 15 Tvl. Camniermeyer, Christiania 1907.)

For den, der for 15 Aar siden gjorde Bekendtskab med Colletts
lille interessante Bog »Fugleliv i det arctiske Norge«, er det en Glæde
at se den pragtfulde Udstyrelse, den foreliggende omarbejdede Ud-
gave har faaet; den fremtræder nu i stort Kvartformat og ledsages
af en Mængde Afbildninger, deriblandt 15 Helsidestavler i ypperlig
fototypisk Gengivelse efter Colletts egne Fotografier. Tavlerne ere
for en mindre Dels Vedkommende Landskabs- og Vegetationsbilleder,
gengive ellers væsentlig Fugle, deres Æg og Unger; skulde noget af

12*

176

de fortrinlige Billeder særligt fremhæves, maatte det vel blive Ind-
ledningsbilledet med Tretaaede Maager (Larus tiidactylus) ved Reden
og Billedet af den rugende Ederfugl (Somateria mollissima), hvor hver
Fjer tydelig ses.

Bogen falder i 3 Afsnit, det første omhandlende Fuglelivet langs
Kysten og i Skærgaarden; herunder, findes udførlig Omtale af de paa
Fuglefjældene ynglende Arter; i andet Afsnit skildres Fuglelivet i de
dybe Ishavsfjorde, særlig Porsanger- og Varangerfjorden; Dyrelivet
paa Tamsøen med de velrøgtede Ederfuglevær omtales herunder; i
sidste Afsnit behandles Faunaen paa de indre Højsletter, det egent-
lige Lapland.

Interessant er det at se, hvorledes Repræsentanter for en langt
østligere Fauna her i Skandinaviens nordlige Del mødes med Hoved-
styrken af de almindelige vestlige Arter og Racer og øjensynlig
trænge sig frem, tildels ynglende, saaledes Bjærglærken (Alaiida alpe-
stris), Siberisk Løvsanger (Phyllopseiistes borealis) og Rødstrubet Piber
(Anthiis cerviims).

Foruden Fuglene omtales ogsaa de øvrige Hvirveldyr, særlig
skænkes der Hvalerne ret udførlig Omtale; men man behøver iøvrigt
heller ikke at være specielt Ornitholog for at nyde Colletts Bog;
enhver med lidt Kendskab til og Sans for Naturen vil kunne læse
den med Udbytte og derigennem stifte Bekendtskab med en i fauni-
stisk Henseende ejendommelig Egn; at Glæden ved Gennemlæsningen
forhøjes ved Værkets smukke Udstyrelse er en Selvfølge; for adskil-
lige vilde den være bleven endnu større, hvis der havde været ved-
føjet et Kort over de paagældende Egne. O. H.

177

NOGLE IAGTTAGELSER OVER
FUGLELIVET I DE FRANSKE ØSTPYRENÆER.

AF

H. ARCTANDER.

Fra Slutningen af Januar til Begyndelsen af Marts d. A. har
jeg opholdt mig i Amelie les bains i de franske Østpyrenæer,
og jeg benyttede ved den Lejlighed Tiden paa mine Udflugter
i Egnen til at se lidt paa Fuglene der.

Amelie les bains ligger mellem 42 ^ og 43 " nordlig Bredde
og omtrent under Paris's Meridian, ca. 4 Mil fra Middelhavet.
Byen ligger i en smuk Bjergdal, skærmet af middelhøje Bjerge
i sin nærmeste Omegn, og lidt længere borte i Nordvest hæver
det hvide Mont Canigou sine sneklædte Toppe som det sidste
høje Punkt af Højpyrenæerne. Begrundet paa disse Forhold er
her, selv om Vinteren, ret lunt, saa at Temperaturen sjældent
naar Nulpunktet, hvorfor en sydlandsk Vegetation delvis gjør
sig gældende. Af samme Grund træffer man derfor ogsaa her
Fugle som Standfugle, der ellers andetsteds er Trækfugle, sær-
ligt Fugle henhørende til de egentlige Sangere.

Jeg har i alt noteret som truffet følgende Fugle :

Accipiter nisiis. Spurvehøg. Standfugl.
Falco tinniinciihis. Taarnfalk. Standfugl.
Biiteo — ('?) Musevaage. Standfugl.
Perdix cinerea. Agerhøne. Standfugl.
Caccabis riifa. Bød Agerhøne. Standfugl.
Biblis rupestris. Klippesvale. Maaske enkelte overvintrer.
Pica caudata. Skade. Standfugl.
Corviis corone. Sortkrage. Standfugl.
Alaiida cristata. Toplærke. Trækfugl.
Troglodijtes paruiihis. Gærdesmutte. Standfugl.
Certhia familiaris. Træløber. Overvintrende.
Accentor modalaris. Jernspurv. Standfugl.
Accentor collaris. Bjergjernspurv. Standfugl.
Pams major. Musvit. Standfugl.
Parus coendeiis. Blaameise. Standfugl.
Pams ater. Sortmeise. Standfugl.
Sylvia mrmca. Gærdesanger, Gøgemoder. Trækfugl.

13

178

Sylvia atricapilla, Munk. Trækfugl.

Sylvia melanocephala. Sorthovedet Sanger. Standfugl.

Acrocephalus tiirdiniis. Drosselrørsanger. Trækfugl.

Pbyllopseiistes trochihis ("?) Løvsanger. Trækfugl.

Phyllopsenstes bonnellii. Hvidbuget Løvsanger. Trækfugl.

Regiiliis cristatiis. Fuglekonge. Standfugl.

Motacilla melanope. Langhalet Vipstjert, Bjergvipstjert. Standfugl.

Motacilla alba. Hvid Vipstjert. Trækfugl. Enkelte overvintrer.

Tiirdus viscivoriis. Misteldrossel. Trækfugl.

Tiirdiis mei'ula. Solsort. Standfugl.

Praticola rubicola. Sortstrubet Bynkefugl. Trækfugl.

Ruticilla phoeniciira. Blodstjert. Trækfugl.

Erithacus riibecida. Rødhals. Overvintrende.

Passer domesticus. Graaspurv. Standfugl.

Passer montanus. Skovspurv. Standfugl.

Fringilla coelebs. Bogfinke. Standfugl.

Fringilla montifringilla. Kvæker. Trækfugl.

Chrysomitris spiniis'? Sisken. Usikker.

Carduelis elegans. Stillids. Standfugl.

Liguriniis cbloris. Svenskirisk. Standfugl.

Seriniis hortnlanus? Gulirisk. Usikker.

Cannabina linota. Tornirisk. Standfugl.

Emberiza cia. Brunlig Gulspurv. Standfugl.

Emberiza cirlus? Grønstribet Gulspurv. Standfugl.

Af disse 41 Arter er jeg ikke sikker paa Bestemmelsen af
Buteoarten, af Phyllopsenstes trochihis, Chrysomitris spiniis, Seri-
niis hortnlanns og Emberiza cirlns, Vaagen, fordi den var i for
stor Afstand, til at jeg kunde bestemme den, Løvsangeren, Siske-
nerne og Gulirisken, fordi jeg kun saa dem 1 Gang, og de var
meget sky, og endelig cirhis af Grunde, som nedenfor skal an-
føres.

Det Omraade, hvor Iagttagelserne er gjort, strækker sig i
Øst og Vest ca. 3 Mile og i Nord og Syd ca. 1 Mil, men da
det er et Bjergland med talrige Kløfter og Slugter bliver Ud-
strækningen alligevel en hel Del større. Naar dertil kommer,
at Bjergene dels er omdannede til terrasseformede Vinmarker,
dels er krat- og skovbevoksede og mange Steder vanskeligt til-
gængelige, kan Iagttagelserne ikke gjøre Fordring paa at være
udtømmende, men i de store Træk tror jeg dog at have set det

179

væsentligste. Der er naturligvis enkelte Fugle, jeg ikke har
fundet; saaledes er det utvivlsomt, at Vandstæren maa fore-
komme i en Egn, hvor talrige rivende Bække løber ned i Kløf-
terne, men jeg fandt den dog ikke. Og saaledes muligvis med
flere. Dertil kommer, at Træktiden jo endnu ved Begyndelsen
af Marts, hvor jeg endte mine Observationer, kun er i sin Be-
gyndelse, hvorfor det især drejer sig om Standfugle og overvin-
trende Fugle, hvad jeg har set. Hvad man straks lægger Mærke
til er, at Individernes Antal er temmehg ringe, og at der er
en betydelig Skyhed over Fuglene. Det er derfor næsten umu-
ligt at iagttage dem med blotte Øjne; kun ved Kikkert kan man
faa sine Bestemmelser saa nogenlunde rigtige. Denne Skyhed
skyldes utvivlsomt Forfølgelser fra Menneskets Side; og skønt
jeg i selve Amelie ikke bemærkede noget af den Art, har jeg i
det øvrige Frankrig set tilstrækkeligt deraf til at slutte, at det
rimeligvis ogsaa foregaar i Pyrenæerne, men at Forholdene her
umuliggør en komplet Udryddelse. Den Fugl , som optræder i
størst Tal, er Bogfinken. Den synes at findes næsten lige saa
talrig her som i Danmark, hvorimod Spurvene er tilstede i
langt ringere Tal, og disse er særligt sky. Den langhalede Bjerg-
vipstjert fandtes overalt langs Floden Tech og dens Tilløb. Det
var en overordentlig fornøjelig Fugl at iagttage, dels paa Grund
af dens livlige Bevægelser og dels paa Grund af dens smukke
Tegning. Den sorthovedede Sanger, (Sylvia melanope), fandtes
overalt, hvor Lejligheden var passende, det vil sige i Kløfter
med en lille Bjergbæk, tæt kratbevokset og med Sol. Her færdedes
den sammen med Rødhals , Solsort , Gærdesanger og den brun-
lige, graahovedede Gulspurv. Jeg maa tilstaa, at jeg de første
Dage ansaa Sangeren for at være Sylvia atricapilla, Munken;
men Kikkerten belærte mig snart om Fejltagelsen, og jeg ved
ikke med Sikkerhed at have set Munken mere end en Gang.
Dens Sang er — eller var i hvert Fald paa den Aarstid — langt
ubetydeligere end Munkens; den minder noget om Gærde- og
Tornsangerens uden dog derfor at kunne forveksles dermed.
Denne Fugl var som sagt ret talrig og kunde altid træffes paa
de passende Steder. Talrig, ja maaske de talrigste efter Bog-
finken, var de Gulspurven nærstaaende Værlinger. Gulspurven
(Emberiza citrinellaj ved jeg ikke at have set, de fleste var
Emheriza cia, som er lette at kende (i Kikkert) med deres brun-
lige Tone og Hannens smukke graa Tegning paa Hovedet. Men

13*

180

desuden saas af og til en gulfarvet Hun. Jeg har troet, at det
kunde være Emberiza cirlus, men da denne ligner E. citrinella
saa meget, at man selv med Fuglen i Haanden har sin Hyre
med at skelne Hunnerne fra hinanden, vil jeg ikke paastaa det
bestemt. Kun saa meget kan jeg sige, at Han af E. citrinella
saa jeg ikke, og det er af den Grund, jeg hælder til Bestemmel-
sen E. ciiiiis. Allerede inden jeg forlod Amelie, begyndte deres
Parringssang. Den er blødere end vor Gulspurvs, mere i MoU;
mens vor Gulspurv har en fin, lys Durtone, er Pj'renæergul-
spurvens mere douce, mindre klingende. Ogsaa denne Fugl
var overordentlig sky og maatte derfor altid iagttages i Kikkert.
Den 13 Febr. saa jeg første Gang Klippesvalen. Det var i en
Kløft ca. 500 M. oppe, at jeg iagttog 2 mørke Svaler, der fløj
lidt afvigende fra, hvad jeg kendte. Jeg havde dem i Kikkerten
men kunde ikke faa andet Resultat end »Digesvale«. Imidlertid
iagttog jeg den 23de igen to og det saa nær, at jeg kunde træffe
Bestemmelsen, der yderligere bekræftedes ved Iagttagelser den
25de, hvorefter den saas daglig. Dens Flugt er let og minder i
større Afstand noget om Taarnsvalens. Vingerne er ogsaa ret
lange i Modsætning til Digesvalens, og naar dertil kommer den
mørke Underside, er man ikke mere i Tvivl om, hvad man har
for sig. I samme Kløft og ligeledes i 500 M. Højde havde
jeg allerede 5 Febr. set 3 Accentor coUaris, Bjergbrunellen, som
jeg ikke forud kendte. De var ikke meget sky, saa at jeg
havde god Lejlighed til at iagttage dem. I den samme Egn
traf jeg 1 igen 25de Februar. Det er en nydelig Fugl med muse-
agtige Bevægelser, idet den løber henad Klippestykkerne, som
den i Farve smelter noget sammen med. Endelig saa jeg de
sidste Dage, jeg opholdt mig i Amelie, nemlig de første Dage
i Marts, den hvidbugede Sanger, Phyllopseustes bonnellii. Den
var hver Dag i Træerne udenfor min Dør i Gaarden, saa at jeg
havde god Lejlighed til at se paa den. Jeg hørte ikke dens
Stemme.

At Stæren ikke findes har maaske sin Forklaring i, at den
neppe er en velset Gæst i Vinbjergene, og der gøres derfor intet
for at holde paa den i Form af Redekasser. Og fra Naturens
Side finder den ingen Hjælp. Skovene er tarvelige Kratskove
uden ordentlige Træer, i hvert Fald ingen, der kan tænkes at
have Huller, store nok for en Stærrede, og som Følge heraf
forefindes Stæren aldeles ikke. Men endnu mere forbausende

181

er Faatallet af Krager. Jeg saa ialt 8 Krager i al den Tid, jeg
var der, paa et Sted 6, paa et andet 2. Og Kragen havde dog
god Lejlighed til Ophold: Føde er der nok af langs Flodbred-
derne og andetsteds, og langs Vejene staar store Platantræer og
Kastanietræer m. m., hvori Reden let kunde anbringes. Det
maa altsaa skyldes Udryddelse, at den ikke findes i større Antal.
Ved mine daglige Optegnelser nævner jeg kun 1 Gang de
dagligt sete Fugle, saasom Spurve, Boglinker og Gulspurve, Rød-
hals, Solsort og Sorthovedet Sanger.
26/i. Smukt Vejr. Set Sijluia melanocephala, ciirriica, Erithacus

riibecula, Tiirdiis merula sami Passer domesticiis og montanus.
^'^/i. Motacilla melanope.
2s/i. Emheriza cia. & cirhis. Talrige paa Markerne ved Floden

Tech.
2^1. Fringilla coelebs, Pams coeruhis, Pams major, Pica caiidata

(der fandtes 4 i Amelie). 2 Riiticilla phoeniciira, 2 Garmhis

glandariiis, Regulus cristatiis.
^7i. 2 Sisken (Chrysomitris spinus'?) Ligurinus chloris.
^^'l. 2 Sylvia curmca, Mange Erithacus riibemla, flere Carduelis

elegans, Seriniis hortidanus'^ 2 Accipiter nisiis.
\'2. Certhia familiaris. Alm. i Platantræerne paa Landevejen.
V2. Kulde og Tøsne. 1 Falco tiimuncidus.
V2. Koldt endnu, saa kun de alm. Fugle.
V2. Snebyger. Sylvia atricapilla (Han og Hun). 2—3 Fringilla

montifringilla mellem en Flok Bogfinker.
V2. Vejret bedret. 3 Accentor collaris. Nogle Cannabina linota.

1 Falco tinniinculus.
V2. Godt Vejr. 1 Accentor modularis (saas jevnlig senere), 2

Phyllopseustes (trochilus-I)
''/2. 1 Accipiter nisiis.
^/2. De sædvanlige Fugle.
^°/2. Sommerligt Vejr. Troglodytes parvulus, Motacilla alba,

Falco tinminculus (yngler i Kløften lige Syd for Byen), 2

Caccabis mfa (rød Agerhøne).
^V2. 1 Praticola mbicola. 1 Garmhis glandariiis.
^2/2. 2 Praticola mbicola, 3 Alaiida cristata (umaadeligt sky).
^•^/2. 2 Praticola mbicola, 2 Perdix cinerea, 2 Biblis mpestris.
^*/2. Regn. 3 Motacilla alba, 2 Alauda cristata.
^^/2. Sommerligt Vejr. De sædvanlige Fugle.
^'V2. Ligeledes.

182

^^/2. Set 6 Krager (C. corone) nær spanske Grænse.

^®/2. Sædvanlige Fugle. Solsorterne sjunge kraftigt.

1^2. 1 Vaage.

20/2. Intet nyt.

2^'2. Livligt Kvidder i Buskene paa Sydsiden. Intet nyt.

2^/2. 1 Perdix cinerea, 2 Biblis rupestris.

^'^h. Motacilla alba, tiltager i Antal.

2^/2. En Flok Biblis rupestris (7 — 8), 1 Accentor collaris.

2^/2. Regn og Blæst. 1 Flok Biblis rupestris, trækkende mod

Nord.
^^/2. Sædvanlige Fugle.
2^/2. Mange Motacilla alba.

2^/2. Daarligt Vejr, Regn og Kulde. Kun de sædvanlige P'ugle.
^/s. Set Phyllopseustes bonnellii, 1 Acrocephalus turdinus (ved

Bredden af Floden Tech), Biblis rupestris (3).
^/s. 2 Corvus corone, 1 Turdus visciuorus.
^/s. Phyllopseustes bonnellii samme Individ som ^/s?
^/a. 3 Parus ater, 1 Phyllopseustes bonnellii (samme Individ).

Sammenlignet med, hvad jeg har iagttaget i det aabne Land
i Sydfrankrig, maa her siges at være en nogenlunde rig Fauna.
Men det er ganske vist ogsaa kun i Sammenligning hermed. I
Forhold til Tilstanden herhjemme, som endda kan være sørge-
hg nok, er det dog Fattigdom saavel paa Individer som Arter.
Hvis Forholdene i Bjergene ikke var saa heldige til at skærme
F'uglene mod Menneskets Forfølgelse, vilde her vel nok findes
det samme Syn som i det flade Land, at Fugle — ligegyldigt
hvilke — er en Sjældenhed — undtagen paa Restaurationernes
Menuer. Nu dækker Krat og Kløfter i hvert Fald nogle af
Smaafuglene; derfor er her endnu nogle. Men Kragen er leve-
ret! Og saa savner man den.

FUGLELIV I ITALIEN.

AK

O. HELMS.

Foredrag holdt i »Dansk ornithologisk Forening« 21 April 1908.

I nedenstaaende Linjer skal jeg forsøge at skildre det Ind-
tryk, jeg fik af Fuglelivet paa en Rejse i Italien; men jeg skal
udtrykkelig bemærke, at min Rejse ikke blev foretaget i orni-

183

thologisk Øjemed; jeg rejste som almindelig Turist, og saa kun
af Fugle, hvad jeg tilfældig mødte paa min Vej; at der kan
være andet og rigere Fugleliv paa mange Steder, end det jeg
saa, ved jeg vel, og saa ogsaa Vidnesbyrd herom ; jeg giver kun,
hvad jeg selv har set, det Indtryk, som Turisten, der rejser paa
de almindelige Ruter, faar.

De Steder jeg gæstede paa min Rejse vare: Neapel, Rom,
Florens, Venedig, Gardasøen; heraf faldt mit Hovedophold i
Rom, hvor jeg var i 14 Dage ialt.

Aarstid og Plantevækst. Det var i Marts Maaned min
Italienstur faldt, og mit første Syn om Morgenen paa Itahens
Natur efter om Natten at have passeret Alperne, blev nærmest
en Skuffelse over ikke at se Plantevæksten videre fremme; Mar-
kerne stod vissengrønne som i Danmark, Løv fandtes ikke paa
Løvtræerne, Blomster var der ingen af. I og omkring Rom var
Forholdet noget lignende, og gjorde man Udflugter omkring,
fandt man, at Foraaret her i Begyndelsen af Marts først er i
sit første Frembrud. Vil man sammenligne med vort Land,
maa man bruge til Sammenligning nogle af de Vækster, der
ere fælles: Hylden og Tjørnen stod med halvt udsprungne Blade,
Violer, Anemoner, Paaskeliljer og smaa Perlehyazinter blom-
strede i Dalene, ligeledes overordentlig almindelig en stor grøn
Julerose, som vi dyrke i Haverne; blandt Haveplanterne blom-
strede overalt den store røde Stenbræk (Saxi fragå crassifoliaj,
som vi ogsaa have almindelig i Haver. Regner man efter
Plantevæksten, vilde jeg mene, at Midten af Marts i Rom svarede
til Slutningen af April hos os, at man altsaa rykkede 6 Uger
frem ved at rejse fra Danmark til Rom. I Neapel og navnlig
paa Capri syntes Klimaet dog en Del mildere, og Vegetationen
længere fremme.

Almindeligt Indtryk af Fuglelivet. Hvad enhver
maatte blive slaaet af, var den overordentlige Fattigdom paa
Fugle, der herskede næsten overalt. Kørte man med Banen,
saas en Fugl kun med Miles Afstand, færdedes man i og om-
kring Byerne, var der dødt og øde, og i Skovene lød Sangen
yderst sparsomt. I de flade sumpede Strækninger omkring
Venedig saas ingen Vadefugl, i den skønne Kystegn ved Garda-
søen fra Salo nordefter, der i Bebyggelse minder om Strand-
vejen, hørtes kun en enkelt Bogfinke, og paa Capris herlige

184

Bjærgskraaiiinger, dyrkede med Appelsiner og Citroner, var der
fuldstændig dødt. At der var god Mulighed for Fuglevildt, saas
af, at der paa enkelte Pletter, hvor der var Fred, slet ikke fand-
tes saa helt lidt. I Rom tonede Fuglesangen ret kraftigt fra
Plantningerne paa Janiculumhøjen, og i de vældige Haveanlæg
omkring Hadrians Villa ved Sabinerbjærgenes Fod holdt Bog-
finke, Rødkælk og Solsort til som i et dansk Parkanlæg. Men
Hovedindtrykket var sørgeligt; Naturen var skøn nok, men den
Oplivelse og Afveksling, Fuglene giver et Landskab, manglede i
Almindelighed ganske. For at give et enkelt Eksempel skal jeg
nævne, hvad jeg saa paa en Heldagstur fra Rom, fra 9 Morgen
til 7 Aften. Med Toget tog jeg til Albano, ca. 2 Mil S. 0. for
Rom; først gik det over den græsbevoksede Campagne, saa op
i det frugtbare Bjærglandskab; fra Albano tilfods en Tur paa
ca. V2 Mil til Genzano gennem frugtbare dyrkede Strækninger
og derpaa langs Nemisøens Bred gennem Ellekrat, Engstræk-
ninger og dyrkede Haver op til Nemi. Herfra en Spadseretur
paa ca. 1 Mil gennem Ege- og Hasselskov, meget dansk af Ud-
seende, tilbage til Albano. Vejret var stille og klart, Solen
brændte dygtig; der var god Tid overalt paa Turen, saa jeg
spejdede ivrigt efter Fugle. Her er Udbjitet: Nogle Solsorter,
en Del Rødkælke, nogle Munke og Gærdesmutter; Lærker i
Smaaflokke saas paa Køreturen over Kampagnen. I Skoven
endelig nogle Bogfinker, 4 Grønsiskener og 2 Taarnfalke.

Nogen stor Forskel paa Fuglenes Levevis og Livsytringer
i Italien og Danmark fik jeg naturligvis ikke Lejlighed til
at iagttage; med megen Interesse lyttede jeg efter, om Sangen
skulde være væsentlig forskellig fra Sangen hos os, og For-
skellen var tydelig nok. Gennemgaaende kunde Fuglesangen
i Italien ikke maale sig med den nordiske Fuglesang, men
selvfølgelig kan jeg kun her dømme efter de faa Arter, jeg
hørte. Solsort, Drossel og Rødkælk sang i alt væsentligt som
vore danske Fugle, dog uden deres Kraft og Fylde i Stem-
men, men Tonerne og Strofens Bygning var væsentlig det samme.
Det kunde man derimod ikke sige om Munken, den Sanger jeg
hørte hyppigst i Italien; der kunde vel ikke tages Fejl af, at det
var en Munk, som sang, men det, som gør Sangen hos vore
hjemlige Munkefugle saa ejendommelig, at den bestaar af to ad-
skilte Dele, et svagere kvidrende Forspil, hvorfra Stemmen hæ-
ves og gaar over i de smukke, kraftige Fløjtetoner, hvormed

185

Strofen slutter, det manglede ganske hos de italienske Fugle:
her fik man kun Forspillet og ikke mere; i de første Dage, jeg
hørte det, trode jeg, at Fuglen endnu ikke var rigtig »i Sang«,
men det vedblev paa samme Maade under hele mit Ophold;
Bogfinken hørte jeg flere Steder synge, men Sangen var højst
maadelig; der var ikke noget af den gjaldende Kraft, som ud-
mærker Sangen hos vore danske Bogfinker.

Listen over de Fugle, jeg saa, ser saaledes ud:

Toppet Lappedykker (Podicipes cristatus). 25 Marts, 1 set paa
Gardasøen.

Sortstrubet Lom (Colymbiis arcticiis). 25 Marts saas en gam-
mel Fugl i Sommerdragt paa Gardasøen; 3 andre Lommer,
utvivlsomt af samme Art, saas ogsaa, men de vare for langt
borte, til at jeg med Sikkerhed kunde bestemme deres Art.

Hættemaage (Lams ridibundusj. 11 og 13 Marts saas nogle,
dels i Sommer- og dels i Vinterdragt ved Neapel; senere traf
jeg nogle ved Venedig, og en Del paa Gardasøen, mest udfar-
vede Fugle i Sommerdragt.

Stormmaage (Lams canus). 25 & 26 Marts, nogle paa Gar-
dasøen. Nogle større Maager, vistnok Sølvmaager (Lams argen-
tatus) saas ved Neapel, men jeg var ikke saa nær, at jeg var
sikker paa Bestemmelsen.

Nogle faa Ænder, hvis Art jeg ikke kunde bestemme, saa
jeg paa Albanersøen og paa Gardasøen. I det hele var det et
tarveligt Udbytte af Svømmefugle, og af Vadefugle saa jeg slet
ingen. Venedigs Laguner og Kysten ud mod Adriaterhavet, —
der forøvrigt i høj Grad minder om Stranden ved Jyllands Vest-
kyst, — vare næsten kemisk rene for Fugle.

Rovfuglene vare ogsaa kun sparsomt repræsenterede. Sort
Glente (Milvus migrans) saa jeg to Gange fra Toget, én Gang i
Norditalien, én Gang tæt ved Rom. Tæt ved Genzano saa jeg
to Taarnfalke (Falco tinniincalus) og et Par Gange i Rom en
Falk, vistnok Vandrefalk. En større Rovfugl, der fløj højt til-
vejrs ved Klipperne ved Gardasøen, er jeg ikke rigtig paa det rene
med, hvor jeg skal føre hen; den lignede nærmest en lille Ørn.

Krageslægten, hvis Medlemmer i saa høj Grad oplive vort
danske Landskab og give det Karakter, fandtes væsentlig re-
præsenterede ved Alliken (Connis monediila). Den var overho-
vedet en af de hyppigste Fugle i Rom, og de store Ruinmasser
ydede den fortrinlige Ynglepladser. Den saas i Rom ret hyp-

186

pigt ved Vatikanet ,". ved Ruinerne paa Forum, ved Colosseum
og Engelsborg; den havde sikkert Rede her, jeg saa den flere
Gange flyve ind ad Murhuller.

Krager (Corviis cornix) traf jeg kun to Gange, Skade (Pica
caiidata) 1 Gang.

Stær (Star nus viilgarisj saas kun et Sted, tæt ved Venedig;
her sad 3 og fløjtede paa et Hustag.

Klippesvale (Biblis nipestris). Denne haardføre Svale, der i
Udseende minder om en stor Digesvale, fløj 26 Marts i et An-
tal af en halv Snes over Husene i en lille By ved Gardasøen,
hvor Damperen lagde til. Senere saas der et enkelt Par ved
Riva, ved Gardasøens Nordspids.

Sanglærke (Alaiida arvensis). Nogen fyldig Lærkesang var
det Synd at sige, der var i Italien. Udenfor Rom hørte jeg en
enkelt synge ved Pontemolle, og Smaaflokke paa 5 — 20 Stkr.
saas i Roms Omegn 5 og 8 Marts. Nogle andre Lærker saas
et Par Gange, saaledes mener jeg 1 Marts at have set Toplærke
udenfor Rom, og 14 Marts i Pompeji; en mindre Lærkeart saas
5 Marts udenfor Rom.

Musvit (Parus major) var den eneste Mejseart, som blev set,
endda kun to Gange, 5 og 6 Marts ved Rom.

Hvid Vipstjert (Motacilla alba) saas 3 Gange i Rom ved Ti-
beren, den smukke gule Bjærgvipstjert (Motacilla sulphurea) saas
2 Marts i Rom paa Forum, og 5 Marts i Tivoli, dels ved en
Elv, dels i Villa d'Estes Have.

Gærdesmutte (Troglotus parvuhis). Ruinerne paa Forum og
Palatinerbjærget i Rom frembød øjensynlig gunstige Opholds-
steder for Gærdesmutten; her sang ikke saa faa; ogsaa ved Al-
bani og Nemi hørtes den.

Drosselfuglene vare ganske godt repræsenterede. Hyppigst af
dem alle, maaske hyppigst af alle Fugle, saas Solsorten (Tnrdus
meriila). Den sang paa Monte Pincio, da jeg kom til Rom 1 Marts,
og fandtes overalt i og ved Rom, i Albaner- og Sabinerbjærgene, i
Anlæggene vedRom, men ogsaa midt inde i Byen. Paa Forums
Ruiner sad der adskiUige og sang, og hver Morgen vækkedes jeg
midt inde i Byen af Solsortsang; ogsaa i Florens saas nogle. Sang-
drossel (Turdus musicus) var langt sjældnere, hørtes kun 1 Marts i
Rom og 19 Marts i Florens. — En blaa Drossel saa jeg et Par
Gange ved Rom, men uden nærmere at kunne bestemme dens
Art. Rødkælk (Erithacus rubecula) var der en Del af i Bjærg-

187

egnene udenfor Rom; hørtes synge der. En Husrødstjert (Ruti-
cilla titys) mente jeg at se smutte ind i en af Ruinerne i Pom-
peji, og endelig saas en sortstrubet Digesmutte (Praticola riibicola)
udenfor Rom ved Hadrians Villa; det var en Han, der sad i
Toppen af et Træ og sang; Sangen mindede om Bynkefuglens.

Blandt de egentlige Sangere blev foruden Løvsangere (Phyl-
lopseiistes trochiliisj, af hvilke jeg 8 Marts saa et lille Træk i
Rom, kun truffet Munken (Sylvia atricapillaj , men til Gengæld
i ret stort Tal. Det var næst efter Solsorten den Fugl, der
hørtes almindeligst i og ved Rom, paa Forum, Palatiner- og
Janiculumhøjen, Monte Pincio og Plantninger inde i Byen
hørte man den overalt, ligesaavel som i Omegnen; ogsaa i Neapel
og paa Capri sang den. Dens Sang, om hvilken jeg har beret-
tet i det foregaaende, hørtes allerede fra 1 Marts.

Medens jeg slet ingen Værlinger traf, var der en Del Arter
af Finkernes Gruppe: Graaspurven (Passer domesticiis) saas i
Rom, Neapel og Venedig, men ikke i stort Tal; i Rom var det
mest enkeltvis og i Smaaselskaber; det kraftige Spurvekvidder,
som man ellers kender saa godt fra større Byer, hørtes her intet
af. En af de sydlige Spurvearter, den rødhovedede Spurv (Passer
italiæj, der ligner Graaspurven paa nær det, at Issen er kastanie-
brun, saas en enkelt Gang med Sikkerhed i Rom, men den var
vist ikke helt sjælden. Skovspurve (Passer montaniisj var der
en Del af i Rom, navnlig paa Forum og Palatinerhøjen; de
gjorde Indtryk af at være noget lysere paa Halsen end vore
danske Skovspurve.

Bogfinker (Fringilla coelebs) var der paa sine Steder en Del
af, saavel i som udenfor Rom ; ligeledes hørtes en enkelt i Nea-
pel og ved Gardasøen. Endelig skal jeg blot nævne, at Grøn-
irisk (Ligiirinus chloris) saas et Par Gange i Rom, ligeledes Stil-
lids (Carduelis elegans) og Gulirisk (Serinus hortulanusj en en-
kelt Gang. Grønsisken (Chrysomitris spinusj blev truffet 9
Marts ved Nemisøen, Tornirisk (Cannabina linotaj 14 Marts ved
Pompeji.

Det var alt, hvad jeg saa, og det var jo kun et tarveligt Ud-
bytte. Selvfølgelig maa man ikke vente at træffe mange Ænder
eller Vadefugle paa Roms Gader eller i Bjærgene i Omegnen,
men det var Fattigdommen paa Smaafugle, der gjorde saa stærkt
et Indtryk. Og Grunden til denne Fattigdom er utvivlsomt
Efterstræbelse. Bekendt er den uhyre Fangst af Smaafugle, der

188

foregaar i Italien under Træktiderne, og om hvilken jeg saa Vid-
nesbyrd nok; men ere Fuglene endelig om Efteraaret slupne
lykkelig over Alperne og ned i Italien, saa er Faren derfor ikke
forbi. Smaafuglene efterstræbes og jages overalt; hvad jeg saa
her i Foraarstiden var tilstrækkelig talende Vidnesbyrd ; der sy-
nes at herske fuldstændig Lovløshed paa dette Omraade. En
Søndag Eftermiddag gjorde jeg en Tur udenfor Rom; en Top-
lærke var den eneste Fugl, jeg saa, men jeg mødte mindst 20
»Jægere« for hjemgaaende, og Skud lød jævnlig rundtom. Be-
tegnende nok medføre disse Jægere aldrig Jagttaske, Lommen
er stor nok til at rumme Byttet. Og saaledes var det overalt,
hvor man kom udenfor Bymurene; bevæbnede Folk saas alle-
vegne, og det Jagten gik ud over, var Lærker, Rødkælke, Stil-
lidser osv. At Fuglene vare vante til Efterstræbelser, mærkede
man iøvrigt ogsaa tydeligt nok paa deres Skyhed.

Undertiden kan man ved Undersøgelse af, hvilke Fugle der
holdes i Bur faa nogen Besked om et Lands Fuglefauna; men
det var ikke meget af Burfugle, man saa i Italien; kun et en-
kelt Sted traf jeg et større Fuglehold, det var i en Klosterhave
inde i Rom, en hlle hyggelig Plads med Citron- og Appelsin-
træer og alle Slags Køkkenurter; lige indenfor Porten laa et
Vaskeri, og her hang nogle Bure udenpaa; i et større Fællesbur
sad Brunelle (Accentor modularis), Grønirisk, Tornirisk og Stil-
lids; i smaa Enkeltbure var der Bogfinker og Kærnebidere
(Coccothraustes vulgaris). Paa Torvet foran Pantheon var der
midt paa Gaden et større Fugleudsalg. Her fandtes Kalander-
lærke (Ålaiida calandraj , 6 sørgmodige Stære, Solsort og Rød-
hals, Skovspurv og rødhovedet Spurv, Stillids, Bogfinke, Grøn-
irisk og Kærnebider.

Fugle hos Vildthandlerne. Det Sted, hvor man unæg-
telig gjorde de bedste ornithologiske Studier i Italien, var hos
Vildthandlerne, og dem var der nok af, særlig i Rom. Vildt-
handelen var enten, saaledes som det ogsaa er almindelig hos
os, forbunden med Frugt- og Grønthandel, men hyppigst fand-
tes den i Slagterbutikerne. Man traf enkelte spredt omkring i
Rom, men som saa mange andre Forretninger der vare de væ-
sentlig samlede paa enkelte Steder; jeg fandt saadanne to Cen-
trer for Vildthandelen: det ene var Torvet foran Pantheon og
de tilstødende Smaagader, det andet en lille Gade, Via Alcino,
der gaar mellem Corsoen og Via due Macelli; jeg nævner den

189

udtrykkelig, fordi den ligger noget afsides, og man kun ved et
rent Tilfælde kommer ind i den, medens Torvet ved Pantheon
ligger paa Turisternes Alfarvej. I Florens og Neapel saa jeg
ingen Vildthandlere, men det var vist kun tilfældig, i Venedig
fandtes de ved Rialtobroen. Og ingen, der har Interesse af
Fugle og kommer til Rom, bør undlade at besøge Vildthand-
lernes Boder. Det er et sørgeligt men ganske lærerigt Syn, man
der ser; bl. a. belærer det en om, at der i Italien maa findes
vildtrige Egne, men ogsaa om, at alt hensynsløst dræbes i Parrings-
tiden. Og man var ikke kræsen, med hvad Slags Fuglevildt
man falbød; i en Butik hang paa den ene Side af Indgangs-
døren en Toppet Lappedykker, paa den anden en Rovfugl, vist-
nok en Kærhøg, et andet Sted saas to Blishøns (Fiilica atraj.
Men ellers var det meste tilstrækkelig velsmagende Vildt. Ænder
fandtes i Tusindtal, Graaænder, Spidsænder, Krikænder og navn-
lig Atlinger (Anas boscas acuta, crecca, qiierqiiediila) i Massevis,
det var ikke 20 eller 100, man kunde se af hver Art paa en en-
kelt Dag, men mange Hundrede, ja Tusender; af Skeand (Anas
clypeaia) saas en enkelt, af Pibeænder (Anas penelops) en Del.
Dykænderne vare repræsenterede ved en Del Troldænder (Fuli-
gula cristata). Af Hønsefugle var der nogle Vagtler (Coturnix
commnnis), men det var øjensynlig ikke rigtig i deres Træktid.
Derimod kunde man hilse paa et rigt Udvalg af Vadefugle, en-
kelte Snepper (Scolopax rnsticula) og en Mængde Dobbelte og
Enkelte Bekkasiner (Gallinago scolopacina og gallinula) , nogle
Rødben (Totanus calidris) og talrige Brushøns (Machetes pngnax).
Storspove (Numenms arquatus) var der en enkelt af i Venedig.
Hjejlen (Charadrius pluvialis) fandtes ret talrig, ogsaa enkelte
Strandhjejler (Charadrius helveticus). Duer fandtes ogsaa i
Mængde, en Masse Ringduer (Columba palumhus) og en mindre
Art, vistnok Hulduer, maaske Klippeduer. Og komme vi saa
til Smaafuglene, da var her unægtelig et rigt Udvalg; man faar
en Forestilling om, hvordan det maa være i de rigtige Fangst-
tider, Træktiderne. En Ting kunde man se: Alt blev taget med,
der fandtes den mest brogede Blanding; jeg nævner i Flæng en
Del Arter, hvoraf der kun fandtes enkelte Stykker: Vendehals
(Jynx torqvilla), Rødkælk, Stær, Stilhds, Gulirisk, Tornirisk,
Graaspurv, Gærdesmutte, Gulspurv (Emberiza citrinella). Dros-
lernes Gruppe maatte yde et rigt Bidrag til Udstillingen her, der
var Solsorter i Mængde, Sangdrosler i store Knipper, desuden

190

to Drosler, hvis Art jeg ikke er paa det rene med ; den ene var
paa Størrelse med Sangdroslen, men havde kastaniebrunt Ho-
ved, den anden var en Del større med fremtrædende Tværplet-
ter paa hele Undersiden. Men over alt andet hævede Lærkerne
sig, thi hvor der af andre Arter fandtes i Snese eller Hundreder,
fandtes Lærkerne i Tusender. Der kunde ligge et Bord fuldt
fremme til Beskuelse i Vinduet, og længere inde i Butiken stod
store Høkurve fulde, øjensynlig ligesom de vare sendte ind fra
P'angststedet. Den overvejende Del vare Sanglærker, men to
andre Arter fandtes ogsaa i Masse, Kalanderlærken og den
korttaaede Lærke (Alauda brachydactylaj. Der var Travlhed i
en saadan Butik; henne i Butikens Baggrund sad flere Menne-
sker i Færd med at plukke F'uglene; de sælges nemlig plukkede,
kun med Fjerene siddende paa Hals, Hoved, Vinger og
Hale. Hvorledes Nydelsen af alle disse Smaafugle foregaar, kan
man ogsaa faa Lejlighed til at se; der findes Spisehuse i Nær-
heden, hvor man lige fra Gaden kan se Tilberedningen; de
smaa Fuglekroppe lægges mellem 2 Skiver Franskbrød, et langt
Spyd jages igennem en saadan Række Brød og Fugle, og det
hele steges over en aaben Ild.

Fuglene i Kunsten. Søger man Oplysning om et Lands
Fuglefauna, Kendskabet dertil og Interessen derfor, saa vil man
ofte med Udbytte kunne vende sig til Landets Malerkunst. Har
man studeret en Del Billeder fra den hollandske Kunsts store
Tid, saa vil man, selv om man aldrig har været i Landet eller
læst noget om dets Fuglefauna, dog have et ganske godt Indblik
i, hvad der findes af Fugle. I den store Samling af moderne
italiensk Maleri, som huses i Nationalgalleriet i Rom, findes kun
lidet af Fuglefremstillinger; en enkelt, nu afdød Maler (jeg min-
des ikke hans Navn), har dog malet talrige Fuglebilleder, men
mest fra zoologiske Haver, og det er øjensynlig mere Dyre-
nes Liv end deres Udseende, der har interesseret ham; et helt
Værelse paa Galleriet indtages alene af hans Billeder. Det
gamle italienske Maleri, Renaissancetidens Kunst, beskæftiger
sig jo saa overvejende med bibelske Emner og Portrætmaleri,
at det kun faar meget faa Berøringspunkter med Ornithologien.
Det er kun rent tilfældigt, at der nu og da forekommer en Fugl,
og da mest tamme, Perlehøne eller Paafugl, eller som en rent
uvæsentlig Ting f. Eks. i et af Rafaels Madonnabilleder den
Stillids, som Kristusbarnet holder i Haanden, og efter hvilken

191

Billedet har Navn (Madonna del Cardellino). — Selvfølgelig fin-
des der i Italiens talrige Malerisamlinger adskillige Billeder af
hollandske og andre Knnstnere med Fremstillinger af Fugle,
men det er ikke andet, end hvad man ligesaa godt og bedre
kan se andet Steds. Kun én Nyhed fandt jeg her; paa et Bil-
lede (i Uffizierne i Florens) af Jan Brueghel (Slutn. af 16 Aarh.),
hvor Foraaret var fremstillet ved grønne Træer og talrige Fugle,
fandtes afbildet en Brilleand (Oedemia perspicillata) fuldstændig
naturtro. Brilleanden hører hjemme i det arktiske Nordamerika
og er kun enkelte Gange truffet i Europa; det kunde jo tænkes,
at Maleren tilfældig havde faaet fat i et saadant Eksemplar og
afbildet det, netop fordi det var ham ukendt; muligvis er ogsaa
Fuglen bragt hjem af hollandske Søfarende, som i den Tid
jævnlig gæstede de arktiske Egne.

Det Sted i Italien, hvor man saa flest Afbildninger af Fugle
var i Pompeji. Som bekendt vare Væggene i det gamle Pom-
peji rigt smykkede med Malerier, malede direkte paa Væggenes
Kalkpuds. Der er Fremstilling af alle mulige mythologiske
Scener, Genrebilleder og meget andet; ind iblandt dette findes
ret talrige Afbildninger af Fugle, enten enkeltvis eller dannende
Friser. En stor Del af Billederne findes nu ikke i Pompeji,
men opbevares i Museo Nazionale i Neapel. Paa de fleste af
Billederne vare Farverne vel noget udviskede, men paa en stor
Del vare de velbevarede, saa man tydelig kunde kende Fuglens
Art. Store Kunstværker var det nu ikke altsammen, en Del af
Billederne vare ret plumpt udførte og øjensynlig mere tegnede
efter Fantasien end efter Model; men talrige andre Afbildninger
røbede Kunstnerens Kendskab til og Forstaaelse af Fuglene.
Der var let kendelige Billeder af Ibis, Stenhøne, Ringdue, Skov-
skade, Bjærgvipstjert, Drossel, Stendrossel, Bogfinke og Spurv.
Øjensynlig anvendte til Spisestuedekoration saa man hist og
her et Knippe Fugle, mest Drosler, endvidere Afbildninger af
Ænder og Gæs, dog oftest ret plumpe og ubestemmelige. Et
Steds saas en Frise med svømmende Ænder, hvoriblandt jeg
mente at kunne skælne Pibeand og Skeand. Bedst af alt, hvad
jeg saa, og særdeles velbevaret i Farver var et lille Billede med
to Vagtler, den ene hakkende i et Bygaks, den anden i en
Linsekolbe. Jeg vil ikke paastaa, at Fuglemotiver spillede no-
gen stor Rolle i de pompejianske Vægmalerier, men af hvad

192

man saa fremgik tydeligt, at de daværende Malere have kendt
og interesseret sig for Fugle.

OPDRAGELSE OG FUGLEVÆRN.

AF

GERHARD HEILMANN.

»Saa, nu har de Sataner været her igen!« raabte min Onkel
Peter, der stod under de store Moreltræer i den gamle Herre-
gaardshave. Kirsebærrene var netop begyndt at modnes og
der laa en Mængde af dem paa Jorden, halvfortærede eller blot
med et Næbhug i.

»Og se, hvor de render under Ribsbuskene! — det ender
vel med, at vi heller ingen Bær faar til Syltning; — Drenge,«
fortsatte han, idet han henvendte sig til min Fætter og mig, løb
ind og hent Salonbøssen!«

Og ret som om hans Ord blev forstaaet ikke af os alene, lød nu
Solsorternes skingrende Advarselsskrig, medens en seks syv unge
og gamle Fugle strøg lavt hen mellem Ribsbuskenes Rækker og
forsvandt i Himbærplantagen.

Det varede ikke mange Minutter, før vi var tilbage med Bøs-
sen, og vort Blod bankede af Forventning om den Ære, vi vilde
indlægge os ved at skyde rigtig mange Fugle.

Nu gav Onkel os Anvisning paa, hvorledes vi skulde lægge
os i Baghold under Buskene, saaledes at vi kunde bestryge de
fleste af Træerne, og han lovede os en Tiøre for hver Fugl, vi
nedlagde. — »Pas nu paa Drenge!« raabte han efter os, idet
han gik.

Og det kan nok være, vi passede paa. Det var første Gang,
vi fik Lov til at skyde, uden at Onkel var med, saa det var
ikke underligt, at vore Øjne tindrede. Vi kom lidt i Strid om,
hvem der skulde have første Skud, og fik det endelig afgjort
ved at tælle paa Knapperne. — Det blev min Fætter. Han
greb straks Bøssen, og vi satte os paa Lur. Vi ventede det ene
Kvarter efter det andet, men der viste sig ingen Fugle; — en
Havesanger havde aabenbart opdaget vort Skjul, thi vi hørte
dens »tak tak« rundt om os.

Pludselig kom en Solsort løbende ud paa Gangen et godt

193

Stykke borte; — den standser, retter Kroppen tilvejrs og ser sig
spejdende om. Min Fætter laver sig til at lægge an paa den,
men da vi hører Stemmer bagved i samme Retning, faar jeg
ham til at lade være. Solsorten sænker nu Hovedet, og i hur-
tigt Løb med Kroppen vandret udstrakt farer den et lille Stykke
frem, gør saa atter Holdt, kigger omkring sig og lytter opmærk-
somt med Hovedet lidt paa Siden. Lige med ét borer den sit
gule Næb ned i Græsset; en Bille spræller et Øjeblik i Luften,
hvorefter den bliver stødt et Par Gange mod Jorden og er et
Øjeblik efter forsvunden i Fuglens Svælg.

Nu et Par lette, elegante Hop; — igen staar den stille, og
man ser dens sorte Silhouet tegne sig skarpt mod den lyse Bag-
grund. Med Møje faar jeg atter min Fætters Jagtiver dæmpet.
— Nu ser jeg Mulden hæve sig et Sted lige ved Græskanten;
smaa Jordklumper triller ud paa Gangen. Solsorten har ogsaa
set det; — den véd godt, at Regnormene ofte søger til Overfla-
den af F'rygt for Muldvarpen, og som en sort Streg farer den
hen til Stedet.

Et Par spændende Sekunder, og den har Tag i en Orm.
Fuglen haler alt, hvad den kan og stemmer Fødderne imod,
men Regnormen kæmper for Livet; — den sidder som en Prop
fast i sit Hul og kun det lille Stykke, der er ovenfor Jorden,
bliver trukket ud til en urimelig Længde. Solsorten er næsten
ved at gaa bagover af Anstrængelse, — da falder der pludselig
to Kirsebær lige ned i Hovedet paa mig, og jeg ser op i Træet,
hvor tre Stære er ivrigt beskæftigede med at holde Maaltid.

I det samme lyder Skuddet fra Salonbøssen, og jeg farer
sammen af Skræk. »Men Lorens dog,« udbryder jeg, »er du
da gal at skyde i den Retning, Du kunde jo ramme en af Dine
Søskende!«

Et Par angstfulde Minutter hengaar, hvori vi begge sidder
ligesom lammede; men da vi ikke hører noget Udraab fra de
legende, aander vi atter op.

Solsorten skælder endnu langt borte over Forskrækkelsen, og
Stærene har forlængst fjærnet sig.

Nu bliver det min Tur at skyde, og vi sidder igen længe og
venter i vort Skjul. Endelig kommer der to Solsorter i Kirse-
bærtræerne, og det lykkes mig at nedlægge den ene paa temme-
lig langt Hold. Heldet tilsmilede os i en ualmindelig Grad paa
den Dag. Snart havde vi et helt Knippe Stære, Spunse og Sol-

14

194

sorter i Behold; selv to Musvitter, der naturligvis ikke rørte
Kirsebærrene, maatte lade deres Liv. Men de vare saa sønder-
skudte af den ret store Kugle, at vi kastede dem bort.

Og hvor mange Sindsbevægelser repræsenterede ikke disse
Fugle for os. De færreste af dem ramte vi naturligvis dødeligt.
Jeg ser dem endnu for mig, naar de anskudte baskede og løb
mellem Buskene og over Urtebedene, medens vi som vilde Dyr
styrtede efter dem, faldt og rejste os igen, knækkede Grene og
nedtraadte Kaal og Ærter i vor blinde Iver.

Mange undslap naturligvis og fik Lov til at dø i den skjulte
Krog, hvor de havde forputtet sig. Men de, vi fik fat i, var jo
færdige med det samme. Min Fætter holdt mest af at dreje
Halsen om paa dem; men det saa ækelt ud, naar Øjnene ved
den voldsomme Snoning og et Fingertryk paa Hjærnen traadte
ud af deres Huler, saa at det hele lignede Hovedet paa et gro-
tesk og modbydeligt Fabeldyr. Jeg er ikke helt klar over, om
Synet af dette just fremkaldte en Lystfølelse hos os, men den
forvoldte Pirring morede os aabenbart. — Jeg foretrak at kvæle
Fuglen ved Sammentrykning af Brystkassen, og jeg syntes, det
var et »spændende« Greb, naar Brystmusklerne sitrede under
min Haand, medens Gabet i Dødsangsten spærredes vidt op, og
Øjelaaget lidt efter lidt skød sig op over det store blanke Øje.

Størst Besvær havde vi med at faa Livet af en Graakrage,
der ganske lydløst havde kastet sig i Træet lige ovenover os.
Uagtet den strakte Hals og spejdede længe til alle Sider, op-
dagede den os ikke, da vi sad godt skjult under de høje Ribs-
buske. Først lige idet jeg løftede Bøssen, saa den Bevægelsen
og lettede. Men det lykkedes mig at knække dens ene Vinge,
og den brasede ned mellem Buskene.

Nu paafulgte en vild og langvarig Forfølgelse. Snart havde
den ene, snart den anden af os fat i Fuglen, men enten beholdt
vi kun et Par Fjer i Haanden eller ogsaa huggede og bed den
os saa eftertrykkeligt, at vi maatte slippe den igen. Det stak-
kels Dyr kom efterhaanden i en ynkelig Forfatning. Forpjusket
og ilde tilredt, med hængende Vinger og vidt aabent Næb, gis-
pende efter Luft, sad den et Øjeblik paa en lav Gren, da jeg
løftede Bøssen for med et Slag at gøre det af med den. Jeg
snublede imidlertid i det samme, saa at Skæftet, der ikke ramte
Kragen, men Træstammen, splintredes helt ved Slaget.

Ganske fortabt stod jeg lidt med det i Haanden, medens

195

Lorens styrtede videre efter Fuglen. Jeg naaede ham atter, lige-
som den forfulgte gennem et aabentstaaende Vindu smuttede ned
i Mælkekælderen.

En voldsom Plasken og høje Raab fra Pigerne lød nu op til
os, og vi skyndte os derned. Et tragikomisk Syn mødte os her.
Der laa den arme, dødsmærkede Fugl midt i et stort Kar fyldt
med Kærnemælk og pjaskede omkring med sine halvanden
Vinger. Pigerne stod forfjamskede og ubeslutsomme i et Hjørne.
Lorens var ikke sen til at gribe den ulykkelige. Han tog fat i
Benene paa den og svingede den rundt, saa Mælken sprøjtede
omkring paa Loft, Vægge og Gulv ligesom Gnisterne fra en
Fyrværkerisol. Endelig klaskede han Fuglens Hoved ned mod
Cementgulvet, og Dramaets sidste Akt var forbi. —

Ja vi var unge og tankeløs grusomme, saaledes som Børn
jo ofte er det. — For F'uldstændigheds Skyld skal jeg dog til-
føje, at vi bagefter fik en ordentlig Overhaling af Onkel; men
det brød vi os ikke stort om; vi syntes, at det hele var »evig
Sjov.«

Imidlertid var vi dog ogsaa tilgængelige for blidere Følelser.
Ja, vi befandt os netop i den Periode, da disse begynder at
røre sig stærkest. En betydeligt ældre Kusine var dengang Gen-
stand for min første, haabløse Forelskelse, og jeg havde en Ef-
termiddag grebet et belejligt Øjeblik til at oplæse et af Chr.
Winthers Digte, som jeg syntes tolkede mine egne Følelser ud-
mærket. Men hun lo højt, da jeg var færdig og kaldte Digteren
en »blødsøden Lirekasse.«

Krænket gik jeg min Vej og søgte Ensomhed i den sommer-
lige Skov. Jeg havde allerede gaaet længe, da jeg henimod
Aften naaede en lille Granlund og kastede mig paa Skraanin-
gens bløde Mostæppe. De sidste Solstraaler gød et gyldent
Skær over Trætoppene, og i den højeste Gran lige for mig sad
der en Solsort med lidt hængende Vinger ganske ubevægelig
og tavs.

Det Hgesoni dulmede min Smærte at se paa Fuglen, der
ogsaa sad saa alene. Hvad mon saadan en Fugl vel tænkte
paa, eller mon den overhovedet tænkte? —

Der gik et sagte Suk gennem Granerne, idet det varme Sol-
lys paa deres Toppe sluktes. Solsorten løftede Næbbet lidt
opad; — en blød, bævende Tone lød gennem Stilheden og døde
atter bort som et Aandepust.

14*

196

Saa igen et Tilløb, som et Greb i sarte Strænge — nogle
faa dirrende Lydbølger, — atter Tavshed.

Nu et Par Toner, ligesom drømmende og fjærne, famlende
i deres Stigning, — saa en længere Strofe, smæltende i vemods-
fuld Længsel.

Jeg sad som fasttryllet og saa paa den eventyrlige Fugl, hvis
Bryst maatte rumme den samme Smærte, som mit eget, og som
kunde give sine Følelser et Udtryk, der rørte mig i min inder-
ste Sjæl.

Nu perlede en Strøm af de rundeste Fløjtetoner gennem
Aftenskumringen, — det var ligesom Fuglen søgte at opmuntre
sig selv ved at mindes tidligere glade Dage. —

Men derpaa ak, igen brudte Toner, klagende, — som

en Hulken i Violiner, smærtefyldte og hendøende

Og atter strømmede over Næbets gyldne Bue Strofe efter
Strofe af bløde og vuggende Toner, saa gennemtrukne af Følelse,
af Stemning, af Drøm og Vemod, at det Digt, som jeg havde
læst om Eftermiddagen syntes mig tør Prosa ved Siden af dette
Væld af frisk og uberørt Naturpoesi. Jeg følte mig ganske over-
vældet, mit Hjærte blev saa fuldt, at — ja jeg skammer mig
ikke ved at fortælle det, jeg bøjede mit Ansigt ned mod Mosset
og græd, som jeg aldrig har grædt, hverken før eller siden.

Det forekom mig, at Fuglen klagede over sin tabte Mage; vel
sagtens en af de Solsorter, jeg kort i Forvejen havde skudt, og
det smærtede mig dybt at have dræbt en Skabning, hvis Følelser
var saa beslægtede med mine egne. Jeg lovede mig selv, at
jeg aldrig mere vilde skyde en Solsort, og jeg har heller ikke
gjort det, men lader dem uhindret æde saa meget, de har Lyst
til af al den Bærfrugt, der er i min Have. Til Gengæld glæder
de mig hele Sommeren igennem med deres smukke Sang, og
jeg ser daglig til alle Tider de elegante Sortkjoler ile over mine
Gange og Plæner.

Jeg har berettet denne lille Ungdomserindring, fordi jeg tror,
at den første Del af den er typisk for den Maade, hvorpaa Ung-
dommen gennemsnitlig betragter Fuglene — nærmest som en
Genstand for »Sport«. Og at det gik mig saaledes, som tilsidst
er fortalt, skyldtes kun et ganske tilfældigt Sammentræf af Om-
stændigheder. Uden disse var min Opfattelse sikkert vedbleven
at være den samme som den øvrige Menneskeheds.

Det fremgaar tillige deraf, hvad der kunde gøres for at æn-

197

dre dette ensidige og ødelæggende Syn paa vore Fugle. Det er
den sørgeligste Mangel paa Forstaaelse, der er Grunden til, at
man farer frem imod dem saaledes, som man gør. Skoleung-
dommens Opdragelse burde forandres derhen, at der virkelig
gennem dybere Viden og Forstaaelse af Naturvidenskaberne
frembragtes den Kærlighed til alle Naturens Frembringelser,
som ikke alene betyder Skaansel mod disse, men ogsaa Glæde
og et rigere Livsindhold for en selv. Den omgivende Natur
burde benyttes som en levende Studiesamling, og man kunde
meget godt paa Udflugter under passende Vejledning bibringe
Børnene den Viden og Kærlighed til Fuglene, som de nu mangler.
De maa opdrages til at se paa Fuglene som vore Slægtninge,
som en Sidegren paa vort Stamtræ, hvis noget ensidige Udvik-
ling i Retning af Flyveævne vel ikke har formaaet at frembringe
en saadan Topfigur, som Mennesket er paa Pattedyrenes, men
som dog frembyder den allerstørste Interesse ved Forstaaelsen
af Helheden og har Krav paa Beskyttelse, fordi den i saa høj
Grad bidrager til Udfoldelsen af Liv og Skønhed i vore Om-
givelser.

Mennesket har i mange Millioner af Aar daglig dræbt ikke
alene Dyr og Fugle, men ogsaa sine egne Lige, dels for at skaffe
sig Føde, dels af ren Lystfølelse ved Dræbningen. Hos mange
Naturfolk finder dette Sted endnu. Thi denne gennem et saa
uhyre Tidsrum nedarvede Drift har været meget stærk, og det
ligger derfor i Sagens Natur, at i de faa tusinde Aar, hvori en
Del af Menneskeheden har arbejdet sig op til en noget højere
Kultur, er denne Lyst til Dræbning kun i ringe Grad bleven
svækket. Selv om den udpyntes med nok saa mange smukke
Talemaader, — den er der alligevel endnu. Men jeg synes,
man bør gøre alt for at holde den nede hos de kommende
Slægter. Det er et lavt Standpunkt og ikke værdigt den Udvik-
ling af vor Intelligens, hvortil vi nu er naaet.

Derfor er det, jeg mener, at man burde lære Skoleungdom-
men at forstaa, hvor uendelig meget mere Glæde man har af
at lade en Fugl leve, i Stedet for at skabe sig en øjeblikkelig
Pirring ved at dræbe den.

Dansk ornithologisk Forening har i Løbet af to Aar vokset
sig langt større og stærkere, end man fra Begyndelsen af turde
drømme om. Det synes mig derfor, at den indenfor sine Ram-
mer nu ogsaa maatte kunne faa Plads til den her omtalte Op-

198

gave. Hvorledes dette kan ske, skal jeg ikke udtale mig nær-
mere om; det er en Sag, som naturligvis kræver en omhyggelig
Drøftelse. Men man kunde muligvis rette en samlet Henven-
delse til Undervisningsministeriet eller til Skolebestyrerne om at
flytte en Del af Undervisningstimerne ud i Naturen efter en
nærmere angiven Plan. Baade Børnene og Videnskaben vilde
være udmærket tjente dermed, thi faa Ting er saa udviklende
som selvstændige Iagttagelser. Og at disse i høj Grad vilde
fremmes ved en saadan Undervisningsform, maa dog vel ind-
rømmes af enhver.

De forenede Stater i Amerika har indrettet et stort Skib som
Skolebygning for 250 Drenge, der i dette sejler rundt om Jorden
og lærer alt ved Selvsyn. Vort Land er kun lille og Midlerne
smaa, saa vi formaar næppe at sætte en saadan Rekord i Ret-
ning af Opdragelse; men lad os ikke derfor lægge Hænderne i
Skødet. Lad os efter ringe Ævne bidrage vort til, at de næste
Slægtled maa komme til at elske vore fjedrede Medskabninger
endnu højere, end vi selv gør det.

OPTEGNELSER FRA FORAARSTRÆKKET 1908.

AF

P. AHLEFELDT-LAUERVIG-BILLE.

Iagttagelserne ere gjorte paa Gaarden Skovsbo, beliggende i
Egnen mellem Odense og Nyborg.

Om Trækket i al Almindelighed kan kun siges, at det er for-
løbet normalt, maaske med noget senere Ankomsttider end sæd-
vanligt; den eneste Fugl som ankom væsentlig tidligere end
ellers, var gul Vipstjert (Motacilla flava) , som allerede saas 16
April. Af Fugle som har været her i særlig store Mængder,
kan nævnes Vindrosler (Tiirdus iliaciis) , som i første Uge af
Maj optraadte i store Flokke. Omkring 10 Maj har her været
ganske ualmindelig mange Brogede Fluesnappere (Miiscicapa
atricapilla) , saa mange som jeg aldrig tidligere har set.

Iagttagelserne har jeg gjort næsten daglig, med meget stærk
Kikkert. Vade- og Svømmefugle har jeg ikke haft Lejlighed til
at iagttage, da jeg bor langt fra Stranden, og her ikke findes
Engdrag eller Moser af nogen Betydning.

199

Januar og Begyndelsen af Februar var Fuglelivet meget ringe,
kun de aller almindeligste af vore Standfugle saas her. Gærde-
smutte fTroglodytes panmlus), Solsort (Tiirdus merula) og Raage
(Corviis frnyilegnsj have overvintret her i ret stort Antal, lige-
ledes har jeg iagttaget en enkelt Rødkælk (Erithaciis nibeculaj:
11 Februar saa jeg 3 Sortmejser (Pams aterj her i Haven, 12te
kom den første Stær (Sturnus imlgaris) , 13de sang Lærken
(Alaada arvensis), og 3 Stære til vare komne. 20de indfandt
Raagerne sig til Kolonien og begyndte at tage deres Reder i
Besiddelse. Samme Dag saas den første Musvaage (Biiteo val-
går is).

8 Marts hørte jeg Vibe fVnneUus cristatus) første Gang. Ude
var her ualmindelig store Flokke af Kvækerfinker (Fringilla
moniifringilla). 23de ankom Rødblisset Rørhøne (Gallinula
chloropus), 22de kom de første Snepper (Scolopax rusticula) ;
der blev nemlig den Dag skudt to paa Lundsgaard en Mil her-
fra. Sneppetrækket har iøvrigt været meget daarligt her, mulig-
vis paa Grund af det gode Vejr, idet de fleste Snepper vel ere
trukne over uden at kaste sig her. 26de saa jeg den første
Hvide Vipstjert (Motacilla alba) og samme Dag iagttog jeg det
største Træk af Krager (Corvus cornix) , jeg endnu har set; i
Løbet af V2 Time trak der flere Hundrede over mig. Samme
Dag saa jeg ogsaa to Toplærker (Alaada cristala), en Fugl, der
forøvrigt ikke er sjælden paa denne Egn, og synes at bhve mere
og mere almindelig for hvert Aar. 30te var her en ualmindelig
Mængde Drosler, baade Vindrosler og Sjæggere (Turdas pilaris).

6te April kom Storken (Ciconia alba). Natten mellem Ilte
og 12te hørtes mange Gyvfugle trække Kl. 12\/2. 12te kom de
første Sangdrosler (Turdus musicus) , 16de kom Gul Vipstjert,
23de Sivsanger (Acrocephalus phragmilis) og 26de Kærsanger
(Acrocephalus palustris) ; 30te saa jeg de første Stenpikkere
(Saxicola oenanthe). 1 Maj kom Forstuesvale (Hirundo rustica),
og Tornsanger (Sylvia cinerea), 3die Gærdesanger (Sylvia cur-
ruca) og Bynkefugl (Praticola rubetra): 5te kom Broget Flue-
snapper i ganske ualmindehg Mængde, 6te var her ualmindelig
mange Løvsangere (Phyllopseustes trochilus) og Brogede Flue-
snappere. 9de saas første Gang Havesanger (Sylvia hortensis)
og Munk (Sylvia atricapilla) ; samme Dag skød jeg en Gran-
sanger (Phyllopseustes ru fus); det er første Gang, jeg har set den
her paa Skovsbo. Nattergalen (Luscinia philoniela) sang første

200

Gang 10 Maj. Graa Fluesnapper (Muscicapa grisola) saas
13 Maj.

Den største Begivenhed paa Foraarstrækket var, da jeg 12
Maj henad Kl. 7 Aften i Skovhegnet saa Sort Rødstjert (Riiti-
cilla titys); jeg havde rig Lejlighed til at iagttage den i en halv
Snes Alens Afstand, som den sad i smaa Bøgepurrer; det var
en gammel Han med stærk sort Ryg og Bryst; den næste Dag
saa jeg efter den paa samme Sted, men den var der ikke.

HVAD ER GYVFUGLE?

AF

O. HELMS.

Min Opfordring om at sende Meddelelser til Tidsskriftet, der
kunde bidrage til Løsning af Gyvfuglespørgsmaalet, er velvillig
bleven efterkommet af flere, hvis Bidrag jeg gengiver neden-
staaende :

Distriktslæge Jørgensen, Thisted, skriver: »Jeg har i 8
Aar efter Tid og Lejlighed observeret Fugletrækket paa Færøerne
(Suderø). Jeg har i den Tid aldrig hørt Gyvfugle, skønt min
Stilhng medførte, at jeg ofte færdedes ude om Natten. Hvis
Fløjlsanden er Gyvfugl, kan det passe, da den ikke træffes paa
Færøerne eller Island, undtagen tilfældigt. Sortanden er ligesaa
sjælden«.

Skovrider Lassen, Charlottendal Skovdistrikt pr. Slagelse,
meddeler følgende: »Igaar, 5 April fangede jeg i et lille Vand-
løb her i Skoven en Sortand (Oedemia nigraj Han, med beska-
diget venstre Vinge. De stedlige Forhold synes mig at tyde paa,
at den kun har ligget der siden sidste Nat. Selv har jeg ikke
om Aftenen den 4de lyttet efter Træk undtagen i faa Minutter,

og har ikke iagttaget Gyvfugle Anden har jeg i en

Dam her ved Skovridergaarden, hvor den foreløbig befinder sig
vel. Da jeg tog den udstødte den et Par kort efter hinanden
følgende Lyde, som jeg nærmest vil stave »Yv« ; siden har jeg
ingen Lyd hørt fra den.«

1 Brev af 21 August meddeler Skovrider Lassen endvidere føl-
gende: »Som meddelt fangede jeg Anden {^) 5 April, den ene
Vinge var temmelig stærkt beskadiget. Den levede i en Dam,
indtil den 16de samme Maaned, da den om Morgenen, da jeg

201

kom ud til den, laa død i Vandet. Jeg havde prøvet at fodre
den med forskellige Ting, men den aad intet, og i Dammen,
hvor der iøvrigt er mange Vandplanter, Snegle etc, maa der vel
have manglet nogle for den nødvendige Livsbetingelser. — Jeg
forsøgte om Aftenen at høre, om den mulig skulde svare træk-
kende Gyvfugle, men havde intet Resultat deraf; dog hørte jeg
ogsaa kun fjærne Træk«. — Efter Opfordring i Bladene indkom
til Skovrider Lassen nogle Meddelelser om Gyvfugletræk , paa
Slagelseegnen, de to gaaende ud paa, at der var hørt Gyvfugle
Natten mellem 3 og 4 April, den tredie paa at Trækket var hørt
over Slagelse Natten mellem 4 og 5 April; endvidere har Adjunkt
H. Chr. C. Mortensen berettet, at der hørtes Gyvfugletræk over
Viborg om Aftenen 4 April.

Gymnasiast Paul Jespersen, Næsbyhoved, har sendt en
nøje Beretning om Gyvfugletrækket paa hans Egn i Foraaret
1908; det begyndte 30 Marts og den sidste Fugl hørtes 11 Maj.
Hovedtrækket faldt fra 23 April til 1 Maj , den største Træk-
aften var 23 April. Foruden Gyvlyden hørten »en kort stødende
Lyd (kraah). Denne Lyd syntes nærmest at komme lige efter
Fløjtene, som om det var en Lyd, der var udstødt af en af
Gyvfuglene, hver Gang den havde ladet høre sin Fløjtetone, thi
den kom altid paa et bestemt Øjeblik og et bestemt lille Tids-
rum efter Fløjtetonen.«

Typograf Carl Chr. Olsen, Nykøbing, Falster, giver
nedenstaaende Bidrag: »For mange Aar siden — vistnok 15
April 88 — da jeg om Morgenen ved Solopgang kom ned ved
Sundet her, blev jeg opmærksom paa den velkendte Fløjten af
Gyvfuglen og ved at se til Vejrs, opdagede jeg — hvad jeg ogsaa
den Gang formodede, at det var — en hlle Flok sorte Ænder,
som i en umaadelig Højde trak mod Nordøst. Dette er den
eneste Gang jeg har hørt og samtidig set »Gyvfugle« paa
Træk.

Da jeg en Timestid senere sejlede ned ad Sundet, traf jeg et
Par Flokke Sortænder (Oedemia nigra) svømmende. De vare
usædvanlig livlige, og Hannerne forfulgte ofte et Par Hunner,
som fandtes i Flokkene. Ved denne Lejlighed hørte jeg gen-
tagne Gange deres behagelige Fløjtetone — særlig naar de vilde
til at lette — som jeg ikke kunde skelne fra den , man hører
om Natten. Der havde samme Nat været usædvanlig stort Træk
af Gyvfugle og tilhge en Del Havliter og Spover.

202

Et Par Gange senere har jeg hørt ovennævnte Lyd af Sort-
anden, naar jeg har trufTet den nedad Sundet. Tilhge har jeg
en Gang hørt den udstøde en helt anden Lyd, nemhg, da jeg
for nogle Aar siden i September Maaned traf to gamle Hanner,
hvoraf jeg fældede den ene, idet den lettede og trak forbi.
Fuglen udstødte nemlig en kort trilleagtig Fløjten omtrent som
et hurtig gentaget blit — blit — blit, noget lig den Lyd, Spurve-
høgen og de mindre Falke undertiden lade høre.«

Selv har jeg ikke i Foraaret haft Lejlighed til at gøre yder-
ligere Iagttagelser over Gyvfuglene, kun har jeg bemærket, at
de trække over det sydlige Fyn i lige saa stor Mængde som
over Sjælland.

Nogle af de ovenstaaende Iagttagelser synes jo at tale stærkt
for Sortanden som »Gyvfugl«, men løst er Spørgsmaalet ikke
blevet endnu.

OPTEGNELSER AF JYDSKE MEDLEMMER AF D. O. F.
OM EN BOGFINKEREDE.

VED

H. CHR. C. MORTENSEN, Viborg.

Den 13 Maj 1908 Kl. 7 Eftermiddag fløj en Bogfmke S" op
for mine Fødder fra en lavtsiddende Gren i Hegnet af de unge
Træer og Buske om vor Have. Da den havde gjort det samme
Aftenen i Forvejen , saa jeg mig nu om og fandt en nybygget
Bogfinkerede — den maa være opført paa ganske faa Dage —
i en ung Elm nogle Alen derfra. Elmens Stamme, der ved Ro-
den kun er 5 Tommer i Gennemsnit, deler sig i 3 Grene godt
2V2 Al. fra Jorden, og i denne Kløft sad Reden, let at opdage,
da Træet staar frit, med en Afstand af 2 Alen til sine Kamme-
rater paa hver Side. De unge Træer danner en Midtrække i
Hegnet; Ydersiderne af det bestaar af 3 å 4 Al. høje Buske, der
staar i en Række langs ned ad hver Side af Trærækken, 2^/2
Al. fra denne. Træer og Buske var i Færd med at grønnes;
Jorden mellem dem var skuffet og revet, altsaa helt nøgen.
Uden for hver Buskrække, langs med den, er der en Havegang.

Reden var stærkt hvidbroget at se til, idet Fuglene, foruden
Lav, havde anvendt udkastet Vat til at pynte med udvendig;

203

(senere blev dens Ydre endnu niere ejendommelig, idet der, efter
at den havde været vaad, kom store grønne Pletter af encellede
Alger paa det hvide Vat).

5 laa paa og blev liggende om Natten (koldt, blæsende); jeg
formoder, at der var eet Æg i Reden (se næste Dag!)

14 Maj Kl. 7 M. ? laa paa. — Kl. henad 8 M. var den borte;
der var 2 kolde Æg, hvoraf det ene antagelig var nylagt og det
andet fra den foregaaende Dag^. Et af dem havde mærkelig
nok et fint Hul i Skallen og var lidt snavset (Hvide flydt vid);
jeg tog det til Udpustning.

Senere paa Dagen saa jeg ^ ligge paa; jeg gik forbi med
nogle fremmede; J* cier sad i Nærheden paa en Hegnpæl, syn-
tes ikke om det og sagde »ryt! ryt!«

15 Maj, Kl. 8V2 M. To Æg igen o: et nyt er kommet til;
Æggene varme. ^ sad tæt ved og sagde »Fink«, da jeg gik forbi,
men fløj saa bort for at finde Æde.

16 Maj, Kl. 10 F. Graat, Dis, mild Smaaregn. J* sidder i
en ung Røn en Snes Alen fra den rugende ^ og synger, med
Næbbet hen mod den. ^ forlod Reden og var nogle Minutter
borte fra den, beskæftiget med at fange Insekter i Buskene, bl. a.
flagrede hun under en ret tyk Gren og snappede et eller andet
paa den. Derefter fløj hun fra Træ til Træ hen forbi Reden,
vendte om og fløj de sidste Par Alen lige til Reden, satte sig
paa Kanten, pillede ned i Reden, hoppede ned i den og vrikkede
sig ned over Æggene. — Kl. 11 V2 var ^ borte igen; da laa der
tre halvvarme, lidt regnstænkede Æg; 2 Minutter efter laa ?
paa igen. Der kom ikke mere end tre Æg, og jeg havde taget
et; det giver 4 i det hele. Fem er vel almindeligere, men det
kan jo være, at Fuglene har haft Rede før (13 Maj er noget sent
for en Bogfinkerede!) men er bleven forstyrrede.

I den paafølgende Uge saa jeg jævnlig til Æggene, naar ^
var borte et Par Minutter. (^ saa jeg ikke noget til.

28 Maj, Kl. 81/2 M. To røde (altsaa nyfødte Unger og et Æg,
i hvis Skal Ungen indvendig fra har lavet Buler med Næbspid-
sen. Kl. 9 M. var den sidste Unge kommen. (Sidste Æg lagt
16 Maj o: Rugetid 12 Døgn).

Da 5 fløj fra Reden, fo'r den lige ned mod Jorden, strøg et
Stykke frem langs med den og saa op i et Træ. Da den senere

^ Jeg har flere Gange haft Lejlighed til at se, at Smaafugle lægger et Æg
om Dagen.

204

fløj paa Reden, kom den paa samme Maade nedenfra og fo'r
op paa Redekanten, hvor den øjeblikkelig sad ganske rolig som
en Billedstøtte ; man fik næppe Tid til at se den lukke Vingerne.

Den æder de smaa Ungers Ekskrementer.

^ sad i Dag, mens $ laa over Ungerne, paa en Gren oven
over hende og saa ned paa Reden.

De næste Aftener saa jeg jævnlig ? hgge og sove oven paa
Ungerne, med Næbbet stukket ind under Rygbedets Fjer. Den
sov rolig videre, selv naar vi stod og talte sammen i Gangen,
3 Alen fra den. En Morgen skuffede og rev jeg — ganske vist
med nogen Forsigtighed — omkring Redetræet; da blev ? ogsaa
liggende paa.

31 Maj blev Reden iagttaget uafbrudt i 5^/2 Time, fra Kl.
9^5 M. til Kl. 2« E., af 5 Hold Medlemmer af D. O. F.^ Da
nogle af de anmeldte Deltagere udeblev, var Gymnasiast Knud
Honoré Petersen saa venlig at hjælpe os med Vagten. Iagttagerne
sad med Ur og Skrivemateriale foran sig ved et Bord i Have-
gangen, 3 Al. Øst for Reden, altsaa med god Belj'^sning; det er
daarligt at se mod Lyset. Naar der var to Mand til Stede, dik-
terede den ene, mens den anden skrev. Det var anbefalet at
gøre langsomme og faa Bevægelser, samt at tale dæmpet og saa
lidt som mulig. Den Del af Hegnet, hvori Redetræel stod, var
afspærret; men fra en Trappestige, der var opstillet i Gangen,
kunde man se lidt ned i Reden.

Paa Bordet var fremlagt en Spørgeseddel af følgende Indhold:

Hvor ofte fodres der?

Fodrer begge Fugle?

Hvad bringer de?

Hvorledes skaffes Ekskrementer bort?

Hvorledes gaar Fuglen paa Rede?

Hvor længe er den borte fra Reden?

Meteorologiske Forhold imens.

(Kl. 91S— IQis havde Hr. Paul Gie er up Vagt).
9^^ 5 borte. Solen skinner paa Ungerne.
920 ^ kom, sad paa Redekanten og fodrede.
9'^^ $ fløj bort med Ekskrementer i Næbbet.
9^" $ kom og fodrede, lagde sig paa Ungerne.

^ Se »Sammenkomst i Viborg« S. IX her i Hæftet.

205

9*'^ $ fløj. Derefter kom c? nied Føde i Næbbet, satte sig
paa Redekanten, men fløj bort med det samme, uden at fodre.

9*^ ? fodrede og fløj bort med det samme.

950 ^ i^Qj^^ uden Føde. Lagde sig paa Ungerne med Hovedet
mod Solen (og Iagttageren). Laa urolig, pillede sig af og til
under Vingerne ^

(Kl. 10'^ — 11^*^: Seminarist Knud Nielsen og Hr. Aage
Taaning Vagt.)

10^5 $ ligger endnu paa Reden, men med Halen mod Iagt-
tageren.

10^'' ^ fløj bort (efter at have ligget 27 Minutter paa Ungerne).
Naar Vinden vifter med Bladene, skinner Solen paa Ungerne.

j()35 ^ kom, satte sig paa Redekanten, fodrede, hoppede ned
i Reden og lagde sig paa Ungerne.

103^ ? fløj bort.

lO**^ $ kom til et Træ i Nærheden af Reden, fløj derfra hen
paa Reden, pillede ned i den og fløj bort med Ekskrementer,
der hang ud paa begge Sider af Næbbet.

lO**" $ kom som før men betænkte sig ca. 1 Minut, før den
fløj til Reden, sad paa Kanten med Ryggen til Iagttageren og
fodrede. Yderst i Næbbet var der en Flue, derefter kom nogle
mindre Insekter og inderst en »Orm«^.

Bar Ekskrementer bort, idet den styrtede sig en Alen ned i
Luften og saa fløj bort.

10^" 5 fodrede, forsøgte først at sluge nogle Ekskrementer,
men gylpede dem op igen og fløj bort (som før) med Ekskre-
menter hængende ud af Næbbet.

10^^ 5 kom til en Gren, derpaa til Redekanten, fodrede med
et temmelig stort Insekt. Lagde sig paa Ungerne med Hovedet
mod Iagttageren, som den idelig skelede til. Lette Skyer for
Solen.

IP^ ? fløj bort (nedad som før).

IV^ ? kom fra Øst, tværs ind paa Hegnet, medens den hid-
til var kommen fra Syd, paa langs af Hegnet. Fodrede, aad
nogle smaa Ekskrementer, lagde sig.

IV^ ^ fløj bort (mod Syd).

' Mulig ned mellem Ungerne. H. Chr. G. M.

* Sandsynligvis en Insektlarve. H. Chr. C. M.

206

(Ili6_ii25. H. Chr. C. Mortensen Vagt).

IV^ $ nærmer sig fra Træ til Træ Reden, lidt højere til Vejrs
end denne.

jps ^ flyver op paa den vestlige Redekant, nedenfra. Har
myglignende Insekter med; lange tynde Ben og klare Vinger
stikker ud paa begge Sider af Næbbet. Fodrer, lægger sig, Ho-
vedet mod 0.

Reden er nu i Skygge.

(Il25_ii33. Adjunkt Sixhøi Vagt).

1132 ^ ligger meget urolig, sætter Halen til Vejrs og stikker
Hovedet ned under sig til Ungerne; livlige Bevægelser.
IP'^ ? fløj bort.

(1138 — 12^'^: Gymnasiast Knud Honoré Petersen Vagt).

11^'' 5 nærmer sig fra Nord, fra Træ til Træ i Højde med
Reden.

11^^' ^ fløj til Reden; medbragte Insekter med lange Ben;
madede to af Ungerne (Næbbene saas). Slugte 3 Ekskrementer.
Skuttede sig ned over Ungerne; Halsen blev derved meget kort
og tyk, Hoved og Hale holdtes til Vejrs (Hovedet mod 0. S. 0.).

1155 ^ rejste sig, hoppede op paa Redekanten mod Nord,
stak Hovedet ned i Reden, saa hun bogstavelig stod paa Hove-
det; Halen var imens bøjet nedefter.

1156 ^ vrikkede sig ned over Ungerne.

11^^ 5 stirrede opmærksomt paa Iagttageren og fløj med et
rask Sæt bort mod N. N. 0.

1200 ^ kom fra S. V. direkte til Redekanten. Fodrede.

12«2 5 fløj bort mod N. N. 0.

(12^^ To kæmpende Spurve, c^ J*, kom flyvende til Redetræet.
Den ene fløj straks bort, den anden hoppede nærmere til Reden,
kiggede nysgerrig paa den og fløj bort).

12^2 ^ kom fra N. N. V. med Myg(?). Skuttede sig ned paa
Reden. Rejste sig, stod paa Hovedet som før. Lagde sig med
Næbbet mod 0. S. 0. Fløj af Reden til en Gren i Nabotræet
mod 0. S. 0. Rystede sig. Fløj til Reden og lagde sig igen.
Stod i IV2 Min. paa Hovedet.

12^^ 5 rejste sig, aad nogle Ekskrementer. Fløj bort mod
Nord.

207

12^^ ^ kom med Æde fra Nord og fløj efter Fodring bort
mod Nord.

12^^ kom fra^ S. S. V. bl. a. med et døgnflueagtigt Insekt.
Under Fordelingen af Æden til Ungerne saas som en Spindel-
vævstraad mellem ^'s Næb og to af Ungernes. Mulig klæbrigt
Spyt? Drikkelse?

Tog tre store Ekskrementer, som den døjede meget med at
sluge; det sidste beholdt den i Næbbet og fløj bort med det
mod N. 0.

12'^'^ (^, Hannen kom med et døgnflueagtigt Insekt. Under
Fodringen saas den før nævnte glasagtige Traad igen. Tog et
stort Ekskrement og fløj bort mod Nord.

12^^ ^ fodrede med et døgnflueagtigt Insekt. Aad Ekskrem.
Lagde sig med Hovedet mod S. 0.

(Kl. 12^^ — 1**^: Postmester Bendixsen og Gymnasiast Kn. H.
Petersen Vagt).

12*° ^ hoppede op paa Redekanten og tog Ekskrementer.
12*5 ^ fløj jjoj-t nio(j N Q fQj.j3i Iagttagerne.

12^5 5 kom fra S. S. V. Aad Ekskrem. Laa lidt paa Reden.
Fløj bort mod Syd.

l*'^ c^, Hannen, kom flyvende fra N.N.Ø. i en Bue uden om
Redetræet, og fløj bort mod N. N. V.

1°^ ? fodrede. Lagde sig med Næb mod Øst. Kigger hen
paa Iagttagerne.

P^ ? fløj bort mod N.N.Ø.

1-5 5 kom Nord fra med et døgnflueagtigt Insekt. Fodrede;
Spyttet saas igen. Lagde sig med Hovedet mod Øst.

126 5 fløj „-,0(1 s s 0

r^*^ $ kom fra Nord med en Flue. Aad Ekskrem. Lagde
sig med Hovedet mod Øst. Sagde »Fink»! mens den laa paa
Reden.

1^1 ? fløj bort mod Nord.

1^^ 5 kom fra Nord med et døgnflueagtigt Insekt^ og fløj
igen bort mod Nord.

' Jeg tror, at disse "dognflueagtige Insekter« har været Myg. Der stod i
de Dage Flokke af dansende Myg uden for Haven (der er en lille Dam i Nær-
heden) og man kunde finde temmelig store og tykke, lysegraa Myg siddende
i Græsset og paa Buskenes Blade. H. Chr. C. M.

208

J40

200

208
918
92H

230

935

(Kl. 1"^^ — 2"^^ Kommunelærer Kr. Petersen og
Landbrugskandidat Strange Vagt).

^ fodrer med Larver eller fuldt udviklede Insekter.

J* fodrer.

$ fodrer. Den sad efter Fodring kun ganske kort helt
rolig paa Reden, vendte og drejede samt pillede sig og
borede med Næbbet ned i Redens Bund^. Gispede af
Varme, med aabent Næb og hængende Vinger; de sidste
20 Minutter af Tiden var det straalende Solskin, efter
at Himlen havde været overtrukken.

6 Juni. ? ligger paa Ungerne, der for øvrigt snart er helt
befjerede. Kl. 10 Aften og bliver der altsaa i Nat). Det er kø-
ligt (5 « R.).

7 Juni Kl. 9 Aften. Ungerne ligger alene i Reden. Den
dybe Redeskaal er ganske fyldt med de tre fast sammenpressede
varme Kødklumper. De tykke Redevægge yder en tilstrækkehg
varm Indpakning. Ungernes flade Rygsider hæver sig ikke over
Rederanden; de er fuldt befjerede; Vestenvinden, der strji'ger hen
over dem, saa Dunenderne paa Hovedet vajer, gør dem ikke
nogen Fortræd (6 ^ R.).

10 Juni Kl. 7 Morgen sad Ungerne i Reden.

Kl. 2 Efterm. var de borte; de var da 13 Døgn gamle.
Kl. 10 Aften var Reden tom, o: Ungerne vender ikke
tilbage til den.

Af Optegnelserne fra 31 Maj 1908, der i det hele og store
passer med mine egne Iagttagelser, kan ses adskilligt. Jeg næv-
ner her nogle af de mest iøjnefaldende Ting:

Det var hovedsagelig 5, der fodrede. ^ viste sig kun en en-
kelt Gang paa Skuepladsen; den er i Løbet af de 5^/2 Time op-
ført 2 Gange som fodrende, nemlig Kl. 12'^*^ og 2^^. To Gange
til er den nævnet: Kl. 9*'^, da den synes at ville have fodret, men
at være bleven bange for Iagttageren — den var for Resten alt

^ Der opnaas derved og ved at F"iiglen skaffer Ekskrementerne bort, at
Redeskaalens Bund ikke trædes til et fast Gulv. beklædt med en Ekskrement-
skorpe, men stadig holder sig blød, løs og varmende. H. Chr. C. M.

209

andet end sky — og Kl. P^, da den maaske ogsaa har haft
Æde med. I samme Tidsrum har ^ fodret 25 Gange; korteste
Pavse mellem Fodringerne var 2 Min. (Kl. V'^ — 1^°), længste 28
Min. (Kl. 1125—1153).

Naar ^ havde fodret, lagde den sig gerne paa Ungerne. Jeg
antager, at den gør det, fordi det er den behageligt, ikke fordi
den ved, at Ungerne trænger til Varme. Den kan ikke ræsonnere.
Den satte sig saaledes paa Ungerne, da det var saa varmt, at
den maatte lukke Gabet op og lade Vingerne hænge; da trængte
Ungerne ikke til at varmes.

Ungerne var jo kun 3 Døgn gamle, altsaa nøgne, med lange
Dun paa Rygsidens Fjerbede. Disse Dun holder paa Varmen,
mens den gamle er borte, og hæmmer Fordampning fra Krop-
pen, naar Solen skinner paa den. Den længste Tid, Ungerne
laa overladte til sig selv, var 20 Minutter (Kl. lO'^— 105' ^g
U^s — 1153) 31 T^igj y^p gj^ varm Solskinsdag.

Det var, selv ved Hjælp af Teaterkikkert, ikke muligt bestemt
at sige, hvad Fuglene fodrede med. Jeg tror personlig, at det
meget ofte var Myg, som $ nappede, naar de sad stille i Græs-
set eller paa Buskene.

Bogfinken kunde fange et nyt Insekt, mens den havde andre,
tidhgere fangede, i Næbbet, og den blev derved i Stand til at
fordele Maden til flere af sine Smaa.

Fuglens Spyt kan mulig have sin Betydning ved Fodringen.

$ søgte Æde i forskellige Retninger omkring Reden.

Den maatte, foruden til Ungerne, ogsaa finde Føde til sig
selv; c? var ikke saa galant at fodre den, mens den sad paa
Ungerne.

Der maa af forskellige Grunde holdes rent i Reden: for at
dens Inderlag af Haar kan blive ved med at være saa varmende
og blødt som muligt, for at det ikke skal samle Utøj, og for at
det ikke ved stærk Lugt skal henlede Rovdyrs Opmærksomhed
paa Reden; af sidst anførte Grund maa der heller ikke ligge
PZkskrementer paa Jorden under Reden. Naar Ungernes Eks-
krementer er smaa, skaffer Moderen dem nemmest af Vejen ved
at æde dem; er de store, bæres de bort.

Naar Fuglen forlader Reden, sker det ofte ved at den styrter
sig ned mod Jorden og stryger bort langs med den. Derved
bliver det mindre iøjnefaldende, hvor Reden er.

Der synes ikke at blive aflagt Besøg af fremmede Boglinker

15

210

ved Reden (Stærereder derimod faar stadig Visit af fremmede
Stære).

Andre Iagttagelser, der ikke kunde gøres 31 Maj , er f. Eks. :

5 rugede, fra det første Æg var lagt; dog kunde Æggene
blive kolde om Dagen, naar den fløj fra dem for at fmde Æde.

Der blev vist lagt eet Æg om Dagen.

(^ holdt sig, i alt Fald i Begyndelsen, i Nærheden af Reden.

Et Æg kan udruges paa 12 Døgn.

$ laa paa Ungerne om Natten, til de var næsten helt fjer-
klædte; kun de sidste 3 Nætter af deres Redeliv laa de alene.

Ungerne forlod Reden om Formiddagen, da de var 13 Døgn
gamle og vendte ikke senere tilbage.

MINDRE MEDDELELSER.

HVAD MUSVITTER KAN FINDE PAA. I min Have findes
et Par Nøddebuske; i Fjor lagde jeg Mærke til, at omtrent Halv-
delen af Nødderne var ødelagt paa den Maade, at der var Hul i
den øverste Del eller Side af Nødderne og Kærnen borte. Det
mærkeligste var imidlertid, at de saaledes behandlede Nødder
blev siddende i Haserne. Folk sagde, at det var Rotter og Mus,
der var paa Spil; dette kunde jeg dog af flere Grunde ikke tro;
for det første fik nedfaldne Nødder Lov til at ligge, for det andet
sad de ødelagte Nødder i de tyndeste Grene i selve Toppen og
for det tredie var Hullet selv meget lille og noget af Kærnen til-
bage. Jeg passede saa godt paa en Dag og havde da ogsaa den
Tilfredsstillelse at opdage Misdæderen; det varede nemlig ikke
længe, før en Flok Musvitter indfandt sig og gav sig til at hakke
i Nødderne; faldt nu en Nød ned under den Behandhng (og
det skete ikke saa sjældent, for Nødderne var modne) tog Mus-
vitten bare fat paa den næste og brød sig ikke om de nedfaldne.
Fuglen hang stadig med Ryggen nedad, mens den hakkede Hul.
Nu kunde jeg forstaa, hvorfor saa mange af de nedfaldne Nød-
der havde Mærker, som om der var kradset eller gnavet lidt
paa dem. Det bemærkes, at Nødderne er saa tyndskallede, at
man kan klemme dem i Stykker med Fingrene.

Tranekær, 7 Maj 1908. RASMUS NIELSEN,

Lærer.

211

NAAR ER SKARVEN (Phalacrocorax carho) INDVANDRET
I DANMARK? I det af Chr. L. Brehni udgivne Tidsskrift
»Ornis« findes 2det Hæfte 1826 en Opsats af Fried. Faber med
Titel »Schilderung eines zoologischen Ausfluges zu den Inseln
im Kattegatte im Julius 1824.« Heri siger Forfatteren om Skar-
ven, om hvis Forekomst der meddeles adskilligt, at den først
er indvandret hos os for et halvt hundrede Aar siden. (S. 162).
Mon det er rigtigt? O ^ PETERSEN.

SJÆLDNE FUGLE. Der er til Redaktionen indkommen for-
skjellige Meddelelser om sjældnere Fugles Forekomst her i Lan-
det. Aksel Tofte, Holbæk, meddeler, at der 25 September

1907 og 19 Maj 1908, blev indleveret til Udstopning hos ham,
et Eksemplar af Polarlom (Colymbiis arcticiisj, og den 19 Juni

1908 en Rosen stær (Pastor rosens J.

H. C. Klinge, Kolding, har i Begyndelsen af Juni iagtaget
Rosenbrystet Tornskade (Laniiis rosens), i et Hegn ved Kolding.

Apotheker Petersen, Karise, saa 18 Marts to Glenter i
Nærheden af Karise. (Sørgeligt er det, men vistnok berettiget,
at man allerede nu skal være nødsaget til at bringe Meddelelser
om Glenter under Betegnelsen »sjældne Fugle« ; for nogle Aar
siden saa jeg dog hvert Foraar nogle i Haslev Egnen, men i de
senere Aar har jeg ganske vist ingen truffet. O. H.).

Fra Lærer Rasmus Nielsen, Tranekær, er kommen Under-
retning om en ægyptisk Gaas (Chenalopex ægyptiacnsj, der blev
skudt i Slutningen af Februar paa Slotssøen ved Tranekær mel-
lem nogle halvtamme Ænder. løvrigt er der jo næppe nogen
Tvivl om, at det er en Fugl, der er fløjet bort fra en eller anden
zoologisk Have, til hvis faste Beboere den hører.

Forstander Jeppesen, Staby ved Ulfborg, meddeler i
Anledning af Rovfuglediskussionen her i Tidsskriftet, at baade
Rødbrun og Blaa Kærhøg i de sidste Aar har ynglet der paa
Egnen.

OPFORDRING FRA FOLKESKOLEN. Gennem Lærer M. I.
Mathiasen, Mullerup pr. Slagelse, har Redaktionen modtaget
en Opfordring til at indsende Naturgenstande til Brug ved Under-
visning i Folkeskolen. Da jo sikkert en Del af Ornithologisk
Forenings Medlemmer ligger inde med forskellige naturhistoriske
Genstande, udstoppede Fugle, Æg o. 1. som de selv ingen Brug

15*

212

har for, vilde man gøre en god Anvendelse af dem ved at sende
dem til Lærer Mathiasen, som besørger dem fordelt videre om-
kring til forskellige Folkeskoler her i Landet.

FISKEØRN (Pandion haliaétus). Da jeg 15 Maj 1900 foretog
en Udflugt til Fyens Hoved, var jeg saa heldig at iagttage en
Fiskeørn paa meget nært Hold.

Jeg opholdt mig under en Tordenbyge i en lille Tanghytte,
der laa paa Skraaningen af en stejl Bakke, da jeg, kort efter at
Regnen var stilnet af, hørte Skrigen og Skræppen af en Mængde
Fugle oppe bag Bakken. Da jeg hørte, at Fuglene nærmede sig
mere og mere, forholdt jeg mig rolig i mit Skjul, og et Øjebhk
efter kom en stor Flok Fugle til Syne over Bakkekammen.
Forrest fløj en Fiskeørn og bag den en Mængde Maager, Terner
og Ænder, der under et øredøvende Spektakel forfulgte den
ulykkelige Rovfugl. De var omtrent lige over Hovedet paa mig,
da Ørnen pludselig slog ned mod Jorden, for at sætte sig paa
Toppen af en Telefonpæl, der stod 10 — 12 Alen fra mig. Den
naaede ogsaa omtrent Telefonpælen, da den fik Øje paa mig,
og saa fløj den igen lidt i Vejret og sejlede derpaa roligt ud
over Vandet, der her er opfyldt af en stor Mængde Sten. Da
den strakte Fødderne nedad for at sætte sig paa Toppen af
Pælen, saas deres lyseblaa Farve ganske tydeligt. Stadig forfulgt
af de omkredsende og meget nærgaaende Fugle, sænkede den
sig ned mod Vandfladen og slog sig kort Tid efter med ud-
spredte Vinger ned paa en stor Sten, 5 — 600 Alen fra Land.

Enten flyvende eller svømmende om den var en Mængde
Maager og Terner, hvis Antal sikkert løb op imod 150, en Snes
Gravænder og enkelte Skalleslugere. Næppe havde den slaaet
sig til Ro her, før Fuglene omringede den fra alle Sider under
megen Støj , medens flere Terner og Maager fløj over den og
slog i et Nu lige ned foran den, idet de udstødte et højt Skrig.
Ørnen søgte at forsvare sig, saa godt den kunde; thi enten
huggede den efter dem med Næbbet eller slog med den ene
Vinge et kraftigt Slag for at holde dem paa passende Afstand ;
men det generede aabenbart ikke dens Fjender; thi de fortsatte
uforstyrret deres Drillen. Ænderne holdt sig derimod paa til-
børlig Afstand; thi enten fløj de over Ørnen, medens de stadig
skræppede, eller ogsaa laa de paa Vandfladen i en Rundkreds
og svømmede urolige omkring den.

213

I et Kvarters Tid fortsatte de uafbrudt deres nærgaaende
Spil, indtil Fiskeørnen pludselig lettede fra Stenen og sejlede i
betydelig Højde i nordlig Retning, hvorpaa den forsvandt for
mine Øjne; og Fuglene, der havde fulgt den et Stykke paa Vej,
spredte sig roligt lidt efter lidt igen.

Næsbyhoved, 20 Juni 1908. P. JESPERSEN.

TROFASTE STORKE. Her paa Skovsbo har et Par Storke

i mange Aar haft deres Rede paa Laden, men i Aar er Reden

taget ned, da Laden skal bj'gges om. Jeg havde nu besluttet

ikke at sætte nogen ny Rede op, da Gaardens nye Tage er af

Tagpap, og der sagdes, at Storkene ødelagde denne Art Tage med

deres skarpe Klør. Imidlertid kom Storkene og var øjensynlig

skuffede over ingen Rede at finde; de spankede vemodig om i

flere Dage og gjorde forgæves Forsøg paa at bygge Rede paa et

Stykke af den endnu staaende Lade, men da dette ogsaa skal

rives ned i Løbet af Sommeren, lod jeg det tage ned nu, for

ikke at forstyrre Parret midt i Rugningen. Jeg blev dog tilsidst

rørt over Storkenes Trofasthed mod Stedet, og lod anbringe en

ny Rede paa et Tag skraas overfor, hvor den gamle Rede havde

været. To Mand var den hele Formiddag beskæftiget med at

opsætte den nye Rede, og imens sad Storkene ca. 100 Alen

borte, og saa interesserede til. Da saa Reden var færdig, havde

Mændene ikke faaet Stigen væk, før Storkene kom susende og

tog den nye Rede i Besiddelse. De kloge Dyr havde altsaa

meget godt vidst, hvad det var, der blev lavet paa Taget, og

kun ventet paa, at Arbejderne var borte, for at tage den nye

Bolig i Besiddelse.

^ P. AHLEFELDT LAUERVIG-BILLE.

Skovsbo,

EN LH.LE FLUESNAPPER (Miiscicapa parva) har i Aar
opholdt sig i Jægersborg Dyrehave i længere Tid; jeg saa den
først 5 Juni, senere hen mange Gange, sidst 18 Juli. Fuglen,
der var en ^, holdt til i en Gruppe store, gamle Træer, be-
staaende af Bøg, Ask og Løn, undertiden var den at se i en
lille Ellemose ved Siden af. Da den blev saa længe paa samme
Sted, og altid sang, naar jeg kom der ud, har den maaske
ynglet der, men trods jeg anvendte megen Tid derpaa, lykkedes
det mig ikke at se dens Hun eller Unger.

Kobenhavn, 10 August 1908. A. CHRISTIANI.

214

EN MODIG SOLSORT. I Almindelighed anses Solsorten
(Tiirdiis merula) jo for at være en ret sky Fugl, der ikke gerne
lader Iagttageren komme alt for nær; en Undtagelse danner dog
den rugende Hun, idet denne som bekendt ligger ret fast paa
Reden, men en saa fast rugende Fugl som den nedenfor om-
talte turde dog vist være ret enestaaende.

Den 19 Juni 1904 saa jeg i en Busk ved Frederikskilde ved
Aalborg en Solsortrede, hvorpaa Hunnen rugede. Jeg havde
travlt, men vilde dog i Forbigaaende se, hvad den indeholdt,
og stak derfor Haanden derhen; det undrede mig, at Fuglen
ikke forlod Reden, idet jeg berørte denne, men særlig forbavset
blev jeg dog, da den, i Stedet for at trække sig tilbage, vendte
sig og nappede mig i Haanden. Da det imidlertid var halv-
mørkt (Klokken var ca. 10), forlod jeg Stedet, idet jeg antog, at
Fuglen havde smaa Unger, og at dette i Forbindelse med det
sene Tidspunkt havde bevirket dens Ulyst til at retirere, men
jeg besluttede at undersøge Sagen nærmere og kom derfor igen
Dagen efter.

Dog, Tilstanden var den samme, da jeg førte Haanden til
Reden, fik jeg atter et Nap i Fingeren, og da jeg ikke tog den
til mig, slog den fra sig med Vingerne, ligesom en rugende
Tamdue, og vilde absolut ikke forlade Reden. Nu havde jeg
imidlertid sat mig i Hovedet at ville se, hvad Reden indeholdt,
og da det ikke kunde ske med det Gode, maatte det ske med
med Magt; i Kraft af den Stærkeres Ret tog jeg derfor fat om
Fuglen og satte den ud paa en Gren, men ikke engang det var
tilstrækkeligt, thi før jeg fik undersøgt noget, var den løbet til-
bage og smuttet paa Reden igen, ja selv da jeg derefter kastede
den hen i en nærstaaende Busk, fik jeg med Nød og Næppe
set, at Reden indeholdt 5 almindeligt tegnede Æg, thi den fløj,
bogstavelig talt, lige for Næsen af mig ind paa Reden igen.

Da jeg Dagen efter kom igen med to Bekendte, gentog det
samme sig: den modige Fugl vilde absolut ikke forlade sin
Rede, og vi lod den derefter i Fred; imidlertid maa andre Per-
soner have forstyrret den for meget (Reden var anbragt umid-
delbart ud til en stærkt befærdet Spadseresti), thi 8 Dage efter
viste den sig at være forladt.

Ca. 14 Dage senere havde den bygget sig en ny ikke langt
derfra, men paa et mindre udsat Sted, og rugede der lige saa
fast (jeg indskrænkede mit Forsøg til at lade den bide mig

215

i Fingeren) og her fik den endelig Fred til at opdrætte sine
Unger.

Engang tidligere fandt jeg en Solsortrede i en tynd Gran, 6
å 8 Alen oppe ; idet jeg klatrede derop, kom Fuglene til og slog
ned omkring mig, selvfølgelig udstødende de til Lejligheden hø-
rende Vrede- og Angstskrig, og idet jeg var helt oppe og saa
ned i Reden, der indeholdt smaa Unger, kom den ene mig saa
nær, at dens Vinge strøg Huen af mit Hoved. Fuglenes Nær-
gaaenhed kan vel i dette Tilfælde forklares derved, at Reden
som sagt indeholdt Unger; det vilde vel næppe være sket, saa-

fremt der kun havde været Æg.

JOH. P. NØRGAARD.

ANMELDELSER.

DANSK JAGTTIDENDE.

(JuH 1908).

I Dansk Jagttidendes Julinummer findes Beretning om Jagtfor-
eningens Repræsentantmøde og Generalforsamling, som afholdtes i
Fredericia d. 29de Juni d. A.

Da et her i Tidsskriftet tidligere omtalt Forslag fra et af Jagt-
foreningens egne Medlemmer om at ophøre med at udbetale Præ-
mier for Nedlæggelsen af Kærhøge. Hønsehøge og Vandrefalke forelaa
til Behandling, vil det rimeligvis interessere at høre, hvorledes det
gik Forslaget.

Under Budgetbehandlingen oplystes det, »at der var æsket Præ-
mier for usædvanlig mange Rovfugle, næmlig 114 Kærhøge, 50
Hønsehøge og 42 Vandrefalke. Det syntes heraf at fremgaa , at
Faren for Udryddelse var temmelig fjern.«

Bortset fra, at den i sidste Punktum dragne Slutning i og for sig
langt fra er tilstrækkelig begrundet, bør det erindres, at Vandre-
falkene sikkert alle have været trækkende, altsaa ikke her i Landet
fødte og hjemmehørende Dyr, og det samme gælder rimeligvis en
meget stor Del af Hønsehøgene; Tallene synes da ikke svimlende.
Derimod er Kærhøgenes Antal ret forbavsende; men det gælder
rigtignok at vide — hvis man da virkelig ønsker Besked — hvor-
mange vare rødbrune og hvormange blaa? Thi den sidstnævnte er
her i Landet temmelig almindelig paa Trækket, og lidt nidkær Jagt
for Ugle kan saare lidt tilvejebringe et Hundrede Stykker af disse
ret sent trækkende — tildels her overvintrende — for Jagten ganske
uskadelige Fugle. Fra nyere Tid haves saa godt som ingen sikre
Efterretninger om den blaa Kærhøgs Ynglen her i Landet, saa man
gør rettest i ikke at lægge for stor Vægt paa de Slutninger, som
kunne drages af disse Tal i nævnte Henseende.

216

Det siges senere i Beretningen, »at det var hensigtsmæssigt netop
under Budgetbeliandlingen !) at høre Repræsentantskabets Udtalelser
fom Præmieringen). Bestyrelsen kunde for sit Vedkommende ikke
se, at Tiden endnu var kommet til at skifte Holdning paa dette
Omraade, og troede, at baade de fleste Jagtejere og Jagtbetjente
satte Pris paa, at Præmieringen opretholdtes.« I denne Tro har
Bestyrelsen — i hvert Fald for Jagtbetjentenes Vedkommende —
sikkert ganske Ret; bl. a. fordi disse jo faa Præmierne. Under den
paafølgende Diskussion udtalte Godsejer de Lichtenberg sig for Præ-
mieringens Afskaffelse og fandt tildels Støtte heri hos Hofjæger-
mester Collett; Sagfører Oldager talte imod Afskaffelsen, idet Præ-
mierne paa hans Egn gjorde Nytte. Baron H. Rosenkrantz saa
tvivlende herpaa, idet Rovfuglenes Tal faktisk var taget af, og an-
befalede forøvrigt, at det skulde henstilles til Amtsforstanderne hyp-
pigere at indstille Jagt- og Politibetjente, der gjorde sig fortjente
ved Undertrykkelse af Krybskytteri, til Belønning og Anerkendelse
fra Foreningens Side.

Baronen har sikkert Ret i , at det i Rovfuglepræmier udbetalte
Beløb var bedre anvendt paa denne Maade, og en saadan Ordning
vilde desuden have den heldige Side, at Pengene dog kom Jagt-
betjentene til Gode.

Til Generalforsamlingen havde kun nogle faa Medlemmer uden
for Repræsentanternes Kreds indfundet sig, og Repræsentanternes
Holdning til de foreslaaede I^ovændringer blev derfor afgørende.
Godsejer Neergaard Petersen »var selv mødt og motiverede sit For-
slag ud fra den Betragtning, at Præmiering ikke behøvedes, da alle
Jægere dog vilde skille sig af med for Jagten skadelige Rovdyr, at
Præmieringen i visse Kredse vakte Forargelse, og at man derfor
hellere maatte anvende Foreningens Midler andetsteds. Forslaget
vandt heller ikke liden Tilslutning, men forkastedes dog efter nogen
Debat.«

Selv om »visse Kredse« ikke ganske kunne gaa med til Moti-
veringen, kunne vi, som før sagt, ikke se rettere, end at Forslaget
havde fortjent en bedre Skæbne, men foreløbig maa vel Godsejer
Neergaard Petersen og vi andre nøjes med den »heller ikke liden
Tilslutning«, det fik. Vi tro dog paa, at denne Præmiebetalings Dage
ere talte, og at det vil blive Jægerne selv, der gøre det forbi med
den. Deres sunde Sans vil sige dem, at det er rigtigt og passende;
men det tager stundom nogen Tid, inden man kan bekvemme sig
til at følge et godt Raad. Selv om det kommer fra Frænde.

E. L. S.

217

TITUS CSORGEY: STAATLICHE MITTEL UND INSTITUTIONEN FUR DEN
PRAKTISCHEN VOGELSCHUTZ IN UNGARN.

(Aquila Bd. XIV 1907).

Forfatteren beskriver, hvorledes Statsmyndighederne i Ungarn
allerede i flere Aar have arbejdet paa at værne om de nyttige Fugle,
og have udført dette dels ved at lade udgive populære Smaaskrifter
om Fuglenes Nytte til Uddeling blandt Statsskovenes Funktionærer,
og dels ved i stor Stil at lade ophænge Redekasser. Aar 1905 blev
der bygget en Fabrik, der udelukkende tilvirker Redekasser, Foder-
hytter og Foderkasser af forskellige Typer. Det følgende Aar op-
rettedes paa Landbrugsministerens Foranstaltning en Forsøgsstation
for Fugleværn i Budapest paa Margretheøen i Donau. I December
foretoges en Optælling af de paa Øen boende Fugle, og en lignende
Optælling agtes foretaget de kommende Aar, for at man derigennem
kan følge den Forøgelse af Fuglebestanden, som Værnet tilsigter.
Der blev opstillet tre Foderhytter paa Øen, og disse blev i Vinte-
rens Løb stærkt benyttede, navnlig af Mejser, men kun, naar Sne
og Is gjorde det umuligt for Fuglene at faa Føde andetsteds. Saa-
snart Tøvejr eller Frost uden Sne indtraf, var kun ganske enkelte
Mejser ved Foderhytten; man har altsaa atter her et Eksempel paa. at
Vinterfodring redder Smaafuglene fra Hungersdøden uden at vænne
dem af med at søge Føden paa naturlig Maade. I Slutningen af
1906 ophængtes 52 Redekasser paa Øen og i Midten af Maj 1907
vare de — paa tre nær — alle optagne af rugende Fugle. Af disse
vare 13 Par Pams major, Musvit, 3 Par Pams coemleus, Blaamejse,
5 Par lynx torquilla, Vendehals og et Par Sitta cæsia, Spetmejse.
Resten var Passer montanus, Skovspurv, men da denne Art blev be-
tragtet som skadelig, blev dens Æg ødelagte og Unger dræbte.

A. C.

GEORG E. F. SCHULTZ: NATUR-URKUNDEN.

tPaul Pareys Forlag, Berlin).

Under Titlen, Natur-Urkunden er paabegyndt Udgivelsen af en,
eller rettere flere. Rækker Hefter med Gengivelser af Fotografier
tagne i Naturen af Dyr og Planter, og ledsagede af en forklarende
Tekst. Det første af de udkomne fire Hefter omhandler Fugle og
indeholder 20 Tavler med Billeder af Maager, Terner, Strandskader,
Klyder, Stære og Svaler, de fleste af dem ved Rede. Fotografierne
ere gennemgaaende gode, flere af dem endogsaa udmærkede og Gen-
givelsen smuk, holdt i en varm brunlig Tone. Prisen er fristende
billig, kun en Mark pr. Hefte. A. C.

INDEX.

Accentor niodularis 14, 177, 181, 187,
III, VII.

— collaris 177, 180, 181, 182.
Accipiter nlsus 3, 42, 43, 44, 50, 101.

177, 181.
Acredula caudata 58.
Acrocephalus aurundinaceus40, 156, 157.

— palustris 40, 199.

— phragmitis 14, 36, 40, 156, 157, 199.

— turdinus 156, 157, 178, 182.
Actitis hypoleuca 156.
Ahlefeld-Lauervig-Bille, A. 198, 213.
Agerhøne 5, 41, 50, 54, 55, 174, 177,

181, 182.

— Rød 177, 181.
Alauda alpestris 176.

— arborea 3.

— arvensis 6, 13, 47, 60, 98, 99, 101,
104, 156, 157, 171, 186. 190, 199, IV,
VII, IX.

— brachydactyla 190, IV.

— calandra 188, 190, IV.

— cristata 14. 58, 59, 177, 181, 199.
Alcedo ispida 166, 172.

Allike 6, 13, 100, 101, 102, 103, 185, VII.

Alpekrage 175.

Anas acuta 47, 92, 189, VIII, IX.

— boscas 47, 49, 54, 92, 152, 157, 172,
189, IX.

— clypeata 92, 155, 157, 189, IX.

— crecca 92, 155, 157, 189, IX.

— penelops 8, 92, 189.

— qverqvedula 92,155, 157, 189,VIII, IX.
Ankenbrand, Ludvig 58.

Anser albifrons 59.

— cinereus 99, 101. 103, 107.

— ruficollis 166.

— segetum 59, 98, 99, 100, 101, 103.

Anser torqvatus 9, 98, 99, 101, 102.

103, 172.
Anthus aqvaticus var. obscurus 15.

— arboreus 4, 15, 40, 165.

— cervinus 176.

— obscurus 15.

— pra tensis 4, 15, 36. 98, 99, 165, IX.
Arctander, H. 177.

Ardea cinerea 47, 150.
Astur palumbarius 43, 52.

— nisus 3, 42, 43, 44, 50, 101, 177, 181.
Atling 92, 155, 157, 189, VIII, IX.

Baer, W. 169.
Barfod, Kristen, 34, III.
Bastard-Nattergal 14, 40, 164.
Bekkasin, Dobbelt, 12, 36, 155, 172, 189.

— Enkelt 172, 189.
Bertelsen, A. 59.

Biblis rupestris 177, 180, 181, 182, 186.

Bjergand 92, 109, 172.

Bjergjernspurv 177, 180. 181, 182.

Bjerglærke 176.

Bjergvipstjert 60, 178, 181, 186.

Blaakjælk 162.

Blaamejse 177, 181, 215.

Blisgaas 59.

Blishøne 49, 51, 52, 54. 55, 56, 152. 157,

171, 189.
Blodstjert 5, 16, 178, 181.
Bogfinke 5, 17, 98, 103, 173, 178, 181,

187, 188, 202, IV, VII, XI.
Bomlærke 6, 14, 18, 41, 48, 156, 157.
Botaurus stellaris 156.
Braksvale 174.
Brilleand 191.
Brun, Daniel 61.
Brunelle 14, 177, 181, 187, III, VII.

219

Brushane 36, 155. 189, IX.
Buteo lagopus 42, 108.

— vulgaris 2. 42, 43, 44, 51 . 1 73. 1 74, 199.
Bynkefugl 16, 36, 40. 156, 157, 199, VII.

— Sortstrubet 178, 181, 186.
Bysvale 3. VII.

Caccabis rufa 177, 181.

Cannabina linota 5, 18, 36, 39, 178, 181,

187, 188, 189, IX.
Carduelis elegans 58, 59, 171, 178, 181,

187. 188, 189, VII.
Certhia familiaris 177, 181.
Charadrius pluvialis 2, 9, 59, 90, 189.

— sqvatarola 189.
Chenalopex ægyptiacus 211.
Christiani, A. 1, 173. 174, 213.
Christiansen, N. 152.
ChrASomitris spinus 6, 178, 181, 187.
Ciconia alba 34, 174, 199. 212, VII, X.
Cinclus aqvaticus 163.

Circus cineraceus 50.

— cyaneus 3, 42, 50, 156.

— æruginosus 49, 50, 51, 54, 55, 56,
108, 156.

Clangula glaucion 1, 88, 103, 152, 172.
Cocothraustes vulgaris 58. 188.
Collett, R. 175.
Columba oenas 3.

— palumbus 3, 12, 50, 173, 189, VII.
Colymbus arcticus 108, 185, 210.

— septentrionalis 98, 99, 101, 102, 103,
104, 108.

Corvus australis V.

— corax 68, 76.

— cornix corone 177, 181, 182, IV.
typ. 6, 13, 98, 100, 101. 103,

154, 172, 186, 199, IV, VII.

— frugilegus6, 98, 100, 101, 150, 174, 199.

— monedula 6, 13. 100, 101, 102, 103,
185, VII.

Coturnix communis 189.

Csorge^', Titus 215.

Cuculus canorus 13, 39, 40, III, VII.

Cyanecula sueccica 162.

Cygnus musicus 9, 107, 172.

— olor 152, 157.
Cypselus apus 13, VII.

Dafila acuta 47, 92, 189, VIII. IX.
Dendrocopus major VII.
Digesmutte. Brunstrubet 16. 36. 40. 156.
157, 199, VII.

— Graa 4, 16, 199, VIII, IX.

— Sortstrubet 178, 181, 186.
Digesvale 3, 13, VII, VIII, IX.
Dompap 5.

Drosselrorsanger 156, 157, 178, 182.

Duehøg 43, 52.

Dvergfalk 2.

Dvergmaage 19.

Dvergpræstekrave 9, 30, 31, 32, 33.

Dvergterne 12. 46, IX.

Ederfugl 2, 61, 93, 102, 109. 176, VIII
Emberiza cia 178, 179, 181.

— cirlus 178, 180, 181.

— citrinella 6, 18, 39. 40, 156, 157, 179.

180, 189, VII.

— miliaria 6, 14, 18, 41, 48, 156, 157.

— nivalis 19.

— schoeniclus 5, 18, 36. 100, 156, 157.
Enghøg 50.

Engpiber 4, 15, 36, 98, 99, 165, IX.
Erithacus rubecula 5, 17, 60, 162. 178.

181, 186, 188, 189, 199.
Eudromias morinellus 47.

Falco gyrfalco 69.

— peregrinus 2. 43.

— subbuteo 43.

— tinnunculus 42, 43, 44, 101, 177,
181, 185.

— vespertinus 166, 174.

— æsalon 2.
Fasan 54.
Fiskeørn 211.
Flagspet, Stor VII.
Fleuron, Svend 175.
Fluesnapper, Broget 5, 17, 198.

— Graa 17, 200.

— Lille 213.
Flojlsand 93, 94, 95, 200.
Forstuesvale 3, 13, 99, 174, VII, IX.
Fringilla coelebs 5, 17, 98, 103, 173,

178, 181, 187, 188, 202, IV, VII, IX.

— montifringilla 5, 17, 60, 178, 181, 199.
Fuglekonge 4, 15, 178, 181, VII.

220

Fulica atra 49. 51, 52, 54, 55, 56, 152,

157, 171, 189.
Fuligula cristata 92, 109, 172, 189, VII.

— ferina 92, 109, 152, 172.

— marila 92, 109, 172.

Gaas, Rødhalset 166.

— Ægyptisk 211.

Gallinago scolopacina 12, 36, 155, 172, 189.

— gallinula 172, 189.
Galliiiula chloropus 153, 157, 199.
Garrulus glandarius 181.
Gjerdesanger 14, 164, 165, 177, 181,

199, VII.
Gjerdesmutte 14, 58, 177, 181, 186, 189,

199, VII.
Gjøg 13, 39, 40, III, VII.
Glareola praticola 174.
Glente 42, 43, 210.

— Sort 185

Godske Nielsen, H. 108.

Graaand 47, 49, 54, 92, 152, 157, 172,

189, IX.
Graagaas 99, 101, 103, 107.
Graamaage 69.
Gransanger 199.

Gravand 5, 8, 46, 212, VIII, IX.
Grus cinerea 107, 169.
Grønirisk 18, 40, 58, 178, 181, 187, 188.
Grønsanger VII.
Græshoppesanger 60.
Gulbug 14, 40, 164, VII.
Gulirisk 58, 178, 181, 187, 189.
Gulspurv 6, 18, 39, 40, 156, 157, 179,

180, 189, VII.
Gyvfugl 2, 85, 199, 200.

Hagerup, A. T. 97, 167.

Halemejse 58.

Haliaetus albicilla 59, 68, 76.

Havesanger 14, 39, 40, 164, 199, VII.

Havlit 1, 85, 91, 93.

Havmaage, Graa 6, 103, 185, VIII, IX.

Havterne 12, 69, 99.

Havørn 59, 68, 76.

Hedelærke 3.

Heilmann, Gerhard 192.

Helms, O. 85, 108, 182, 200, III.

Hejre 47, 150.

Hirundo riparia 3, 13, VII, VIII, IX.

— rustica 3, 13, 99, 174, VII. IX.

— urbica 3, VII.
Hjejle 2, 9, 59, 90, 189.
Horsegjøg 12, 36, 155, 172, 189.
Huldue 3.

Hvepsevaage 2, 42, 43, 44.
Hvidmaage 69.

Hvinand 1, 88, 103, 152, 172.
Hypohiis icterina 14, 40, 164, VII.
Hæmatopus ostreologus 2, 10, 47, 69,

90, 91, IX.
Hærfugl 59, 167.
Hættemaage 12, 47, 101, 155, 157, 170,

171, 185, VIII, IX.

Irisk 5, 18. 36, 39, 178, 181, 187, 188,

189 IX.
Isfugl 166, 172.
lynx torqvilla 189, 215, VII.

Jagtfalk 69.

Jernspurv 14, 177, 181, 187, VII.

Jespersen, P. 212.

Kalanderlærke 188, 190, IV.
Kjernebider 58, 188.
Kjove 69.
Kjærhøg, Blaa 3, 42, 50, 156.

— Graa 50.

— Rødbrun 49, 50, 51, 54, 55, 56,
108, 156.

Klinge, M. 7, 48.

Klippesvale 177, 180, 181, 182, 186.

Klire, Rødbenet 2, 11, 27, 36. 47, 90,

155, 157, 189, IX.
Klyde 11.

Knopsvane 152. 157.
Knortegaas 9, 98, 99, 101, 102, 103, 172.
Kongeederfugl 112, 114, 148, 149, III.
Kornlærke 6, 14, 18, 41, 48, 156, 157.
Krabbe, Th. N. III.
Krage 6, 13, 98, 100, 101, 103, 154, 172,

186, 199, IV, VII.
Krikand 92, 155, 157, 189, IX.
Kvæker 5, 17, 60, 178, 181, 199.
Kystterne 46, 99, VII.

221

Lanius colhTio 13.

— excul)itor 13.

— minor 210.
Lappedj'kker, Graastrubet 152.

— Lille 154, 157, 173.

— Stor 153. 157, 172, 185, 189, VII, X.

— Toppet 153, 157, 172, 185, 189,
VII, X.

Larus argentatus 6, 103, 185, VIII. IX.

— canus 5, 47, 99, 101, 185, VIII, IX.

— glaucus 69.

— leucopterus 69.

— marinus 69, IX.

— minutus 19.

— ridibundus 12, 47, 101, 155, 157,
170, 171, 185, VIII, IX.

— tridactylus 176.
Lestris parasitica 69.
Lichtenberg, G. 55.

Ligurinus cloris 18, 40, 58, 178, 181,

187, 188.
Limnocryptes gallinula 172, 189.
Locustella nævia 60.
Lom, Hødstrubet 98, 99, 101, 102, 103,

104, 108.

— Sortstrubet 108, 185, 210.
Luscinia philomela 38, 160, 199, VII.

— vera 160.

Lærke 6, 13, 47, 60, 98, 99, 101, 104,
156, 157. 171, 186, 190, 199, IV, VII, IX.

— Korttaaet 190.
Lærkefalk 43.

Løvsanger 4, 15, 40, 164. 178, 181, 186,
199, VII.

— Hvidbuget 178, 180, 182.

Maage, Hvidvinget 69.
Machetes pugnax 36. 155, 189, IX.
Mareca penelops 8, 92, 189.
Mergus albellus 173.

— merganser 172.

— serrator 103, 212, VIII. IX.
Milvus ictinus 42. 43, 210.

— migrans 185.
Misteldrossel 4, 178, 182.
Mortensen, H. Chr. C. 167, 202, XII.
Mose-Hornugle 3, 43, 44.
Moseterne 155, 157.

Motacilla alba 6, 15, 47, 174. 178. 181,
182, 186, 199, VII, VII, IX.

— flava borealis 168.

typica 15, 36, 156, 157, 198,

VII, IX.

— melanope 60, 178, 181, 186.

— sulphurca 60, 178, 181, 186.
Mudderklire 156.

Munk 178, 179. 181, 187, 199, III, VII.

Mursvale 13, VII.

Muscicapa atricapilla 5, 17, 198.

— grisola 17, 200.

— parva 213.

Musevaage 2, 42, 43, 44, 51, 173, 174, 199.
Musvit 6, 177, 181, 186, 209, 215, VII.

Nattergal 38, 160, 199, VII.

— Sydlig 160.
Natugle 51, V.
Neergaard Petersen, F. 54.
Nettion crecca 92, 155, 157, 189, IX.
Nielsen, K. 210

Numenius arqvatus 2, 10, 85, 90, 189.

— phæopus 2, 11.
Nyctale funerea 108.
Nørgaard, Joh. P. 214.

Oedemia fusca 93, 94, 95, 200.

— nigra 93. 94, 95, 200, 201.

— perspicillata 191.
Oedicnemus crepitans 166.
Otis tarda 174.

Otus brachyotus 3, 43, 44.
Otus vulgaris 43, 44.

Pandion 211.

Pagonetta glacialis 1, 85, 91, 93.

Parus ater 6, 177, 182, 199, VII.

— coeruleus 177, 181, 215.

— major 6, 177, 181, 186, 209, 215, VII,
Passer domesticus 6, 14, 59, 178, 181.

187, 189, VII.

— italiæ 187, 188.

— montanus 6, 178, 181, 187, 215, VII.
Pastor rosens 174, 210.

Patterson, Arthur H. 170.
Pelecanus crispus 54.

— erythrorhyncus 56.

222

Pelikan, Krøltoppet 54.

Perdix cinerea 5, 41, 50, 54, 55. 174,

177, 181, 182.
Perleugle 108.

Pernis apivorus 2, 42, 43, 44.
Petersen, O. G. 158, 167, 174, 210.
Phalacrocorax carbo 210.
Phalaropus fiilicarius 166.
Phasianus colchicus 54.
Phyllopseustes bonelli 178, 180, 182.

— borealis 176.

— rufus 199.

— sibilatrix VII.

— trochilus 4, 15, 40, 164, 178, 181,
186, 199, VII.

Pibeand 8, 92, 189.
Piber, Rødstrubet 176.
Pica caudata 177, 181, 186.
Picus major VII.

Podicipes cristatus 153, 157, 172, 185,
189, VII, X.

— griseigena 152.
Polarlom 108, 185.
Pomerantsfugl 47.
Porzana maruetta 154, 157.
Praticola rubetra 16, 36, 40, 156, 157,

199, VII.

— rubicola 178, 181, 186.
Præstekrave 5, 9, 30, 31, 33, 47, IX.

— Hvidbrystet 31, 32. 33, IX.

— Lille 9, 30, 31, 32, 33.
Pyrrhocorax graculus 175.
Pyrrhula vulgaris 5.

Qverqvedula circia 92, 155, 157, 189,
VIII, IX.

Raage 6, 98, 100, 101, 150, 174, 199.

Ralfe, P. G. 175.

Rallus aqvaticus 45, 153, 157.

Ravn 68, 76.

Kecurvirostra avocetta 11.

Regnspove, Lille 2, 11.

— Stor 2, 10, 85, 90, 189.

Regulus cristatus 4, 15, 178, 181, VII.

Ride 176.

Ringdrossel 16.

Ringdue 3, 12, 50, 173, 189, VII.

Roar-Christensen 19.

Rosenstær 174, 210.

Rovmaage 69.

Ruticilla phoenicura 5, 16, 178, 181.

— tithys 104, 167, 187, 200.
Ryle 2, 11, 36, 90, IX.

Rødben 2, 11, 27, 36, 47, 90, 155, 157,

189, IX.
Rødfodfalk 166, 174.
Rødhals 5, 17, 60, 162, 178, 181. 186,

188, 189, 199, VII.
Rødirisk 5, 18, 36, 39, 178, 181, 187,

188, 189, IX,
Rødkjælk 5, 17, 60, 162, 178, 181, 186,

188, 189, 199, VII.
Rødstjert 5, 16, 178, 181.

— Sort 104, 167, 187, 200.
Rørdrum 156.

Rørhøg 49, 50, 51, 54, 55, 56, 108, 156.
Rørhøne 153, 157, 199.
Rørsanger 40, 156, 157.
Rørspurv 5, 18, 36, 100, 156, 157.
Rørvagtel 154, 157.

Sanger, Gulbuget 14, 40, 164, VII.
Sangdrossel 4, 16. 60, 171, 186, 189,

199, VII.
Sanglærke 6, 13, 47, 60, 98, 99, 101,

104, 156, 157, 171, 186, 190, 199, IV,

VII, IX.
Sangsvane 9, 107, 172.
Saxicola oenanthe 4, 16, 199, VIII. IX.
Saxtorph, S. 150.
Schenk, J. 174.
Schlick, E. 58.
Schliephake, H. 59.

Schiøler, E. Lehn. 45, 51, 109, 169, IV.
Schultz, G. E. F. 215.
Scolopax rusticola 2, 12, 166, 189, 199.
Serinus hortulanus 58, 178, 181, 187, 189.
Sisken 6, 178, 181, 187.
Sitta cæsia 215.

— europæa 173, VII.
Sivsanger 14, 36, 40, 156, 157, 199.
Sjagger 4, 16, 171, 199.

Skade 177. 181, 186.
Skallesluger, Lille 173.

— Stor 172.

223

Skallesluger. Toppet 103, 212, VIII, IX.

Skarv 210.

Skeand 92, 155, 157, 189. IX.

Skjærpiber 15.

Skov-Hornugle 43, 44.

Skovskade 181.

Skovsneppe 2, 12, 166. 189, 199.

Skovpiber 4, 15, 40, 165.

Skovspurv 6, 178, 181, 187, 215, VII.

Snespurv 19.

Solsort 6, 16, 39, 58, 159, 178, 181, 186,

188, 189, 199, 213, IV, VII.
Somateria dispar 149.

— mollissima 2, 61, 93, 102, 109, 176,
VIII.

borealis 146, 147.

— — danica 146.

— — dresseri 140.

— — faeroeensis 146.

— — islandica 146.

— — Leisleri 146.

— — megaurus 146.

— — norvegica 146.

— — plantifrons 146.

platyuros 146, 147, 149.

V nigrum 140, 148.

— spectabilis 112, 114, 148, 149, III.

— stelleri 149.

Sortand 1. 93, 94, 95, 200, 201.
Sortkrage 177, 181, 182, IV.
Sortmejse 6, 177, 182, 199, VII.
Spatula clypeata 52, 155, 157, 189, IX.
Spetmejse 173, 215, VII.
Spidsand 47, 92, 189, VIII, IX.
Splitterne 2, 19.
Spurv 6, 14, 59, 178, 181, 187, 189, VII.

— Rodhovedet 187, 188.
Spurvehøg 3, 42, 43, 44, 50, 101, 177,

181.
Spåth, Joh. 108.
Stellers-And 149.
Stenpikker 4, 16, 199, VIII, IX.
Stenvender VIII, IX.
Sterna cantiaca 2, 19.

— hirundo 46, 99, VII, VIII, IX.

— niacrura 12, 69, 99.

— minuta 12, 46, IX.

— nigra 155, 157.

Stillits 58, 59, 171, 178, 181, 187, 188.

189, VII.
Stokand 47, 49, 54, 92, 152, 157, 172.

189, IX.
Stork 34, 177, 199, 212, VII, X.
Stormmaage 5, 47, 99, 101, 185, VIII, IX.
Storspove 2, 10, 85. 90, 189.
Strandhjejle 189.

Strandskade 2, 10, 47, 69, 90, 91, IX.
Strepsilas interpres VIII, IX.
Sturnus vulgaris 3, 14, 58, 102, 157,

174, 180, 186, 188, 189, 199, VII, IX, X.
Stær 3, 14, 58, 102, 157, 174, 180, 186,

188, 189, 199, VII, IX, X.
Sumphornugle 3, 43, 44.
Sumpsanger 40, 199.
Svartbag 69, IX.

Svenske 18, 40, 58, 178, 181, 187, 188.
Sylvia atricapilla 178, 179, 181, 187.

199, III, VII.

— cinerea 14, 39, 40 156, 157, 199.

— curruca 14, 164, 165, 177, 181, 199,
VII.

— hortensis 14, 39, 40, 164, 199, VII.

— melanocephala 178, 179, 181.
Syi'nium aluco 51, V.

Sædgaas 59, 98. 99, 100, 101, 103.
Sølvmaage 6, 103, 185, VIII, IX.

Taarnfalk 42, 43, 44, 101, 177, 181, 185.
Tachybaptes minor 154, 157, 173.
Tadorna cornuta 5, 8, 46, 212, VIII, IX.

— vulpanser 5, 8, 46, 212, VIII, IX.
Taffeland 92, 109, 152, 172.

Terne 46, 99, VII.

Thorshane 166.

Tinksmed 2, 11.

Toplærke 14, 58, 59, 177, 181, 199.

Tornirisk 5, 18, 36, 39, 178, 181, 187,

188, 189, IX.
Tornsanger 14, 39. 40, 156, 157, 199.
Tornskade 13.

— Rosenbrysted 210.

— Stor 13.

Totanus calidris 2, 11, 27, 36, 47, 90.
155, 157, 189, IX.

— glareola 2, 11.
Trane 107, 169.

224

Trappe 174.

Triel 166.

Tringa alpina 2, 11, 36, 90, IX.

Troglodytes parvulus 14, 58, 177, 181,

186. 189, 199, VII.
Troldand 92, 109. 172, 189, VII.
Træpiber 4. 15, 40, 165.
Træpikker 177. 181.
Turdiis iliacus 4. 16, 60, 107, 166, 170,

171, 198.

— merula 6, 16, 39. 58, 159, 178, 181,
186, 188, 189, 199, 213, III, VII.

— musicus 4, 16, 60, 171, 186, 189,
199, VII.

— pilaris 4, 16, 171, 199.

— torqvatus 16.

— viscivorus 4, 178, 182.
Turtur auritus 166.
Turteldue 166.

Tusch, L. Jensen 108.

Upupa epops 59, 167.

Vagtel 189.

Vandrixé 45, 153, 157.

Vanellus cristatus 5, 9, 27, 36, 47, 56,

98, 155, 157, 199, VII, IX.
Vandrefalk 2, 43.
Vendehals 189, 215, VII.
Vibe 5, 9, 27, 36, 47, 56, 98, 155, 157.

199, VII, IX.
Vindrossel 4, 16, 60, 107, 166, 170, 171,

198.
Vintermusevaage 42, 108.
Vipstjert, Gul 5, 36. 156, 157, 168, 199,

VII, IX.

— Hvid 6, 15, 47, 174, 178. 181, 182,
186, 199, VII, VIII. IX.

Winge, H 41, 60.
Weibull, V. 104.

Ægialitis cantiana 31, 32, 33, IX.

— hiaticula 5, 9, 30, 31, 33, 47, IX.

— minor 9, 30, 31, 32, 33.

III

FORENINGSMEDDELELSER.

MØDER I »DANSK ORNITHOLOGISK FORENING.;:.

Fredag 29 November holdtes Møde i Wittmacks Lokaler Kl. 8 med
Foredrag af Læge Helms om »Vore Sangfugle og deres Sang«. Henved
60 Medlemmer vare mødte. Foredraget omhandlede de egentlige San-
gere og Drosselfuglene; til Belysning af Emnet var tilvejebragt et sær-
deles smukt og fyldigt Stof, bestaaende af de udstoppede Fugle, deres
Reder og Æg. Æggene vare skaffede til Veje af Ass. Koefoed, nogle
Fugle og Reder udlaante fra zoologisk Museum, medens Pastor Barfod
havde medbragt udmærkede Reder af Gulbug og Nattergal. Resten af
Rederne vare skaffede af P'oredragsholderen og Forpagter Valentiner,
hvem ogsaa de smukt udstoppede Fugle skyldtes paa enkelte nær.

Tirsdag 26 Februar Møde i Wittmacks Lokaler Kl. 8; ca. 50 Med-
lemmer mødte. Pastor Barfod holdt et meget livligt Foredrag om
Gøgen og dens Levevis særlig dens mærkelige Yngleforhold, idet han
væsentlig øste af sin egen rige Erfaring og til Slutning kom ind paa
de forskellige Teorier om Aarsagerne til Gøgens Afvigelse fra de sæd-
vanlige Forhold. Foredraget illustreredes ved Fremvisning af adskil-
lige Gøgeæg liggende i det Kuld, hvori de vare fundne; særlig Inter-
esse vakte det blaa Gøgeæg fundet i Reden af Brunelle (Accentor
modiilaris). — Efter Foredraget udviklede sig en livlig Diskussion og
talrige Spørgsmaal rettedes til Foredragsholderen.

Tirsdag 21 April Møde i Wittmacks Lokaler Kl. 8; ca. 30 Med-
lemmer havde givet Møde. Foredrag holdtes af Lægerne Krabbe,
Helms og Arctander.

Th. N. Krabbe: Meddelelse om og Fremvisning af en Kobberpil
funden i en Ederfugl i Grønland. — Da Foredraget senere agtes
offentliggjort i Tidsskriftet, ledsaget af et Billede af Pilen, skal her
kun bemærkes, at Fundet drejer sig om en i 1897 ved Godthaab
skudt Kongeederfugl, der i et Saar havde stikkende en Kobberpil.
Pilen forevistes for Tilhørerne, efter at de til Fundet knyttede nær-
mere Omstændigheder vare meddelte, og der gjordes derefter Rede
for de Grunde, der berettige Antagelsen af, at Pileskuddet maa være
bleven bibragt Fuglen af Eskimoer Vest for Davisstrædet. Sluttelig
berørtes, hvorledes de ejendommelige Strøm- og Vindforhold i de
grønlandske F'arvande begrænse Muligheden for Opskylning af dri-
vende Ting paa de grønlandske Kyster.

Helms berettede om, hvad han havde set af Fugle i Italien under
et Ophold der i Marts Maaned; Rejsens sydligste Punkt var Neapel.
Mest paafaldende var den store Fattigdom paa Fugle, der g.jorde sig
gældende saa at sige overalt. Artsantallet var ikke stort, og der
fandtes kun faa Individer af hver Art. Blandt Sangerne vare de
hyppigste Solsort (Turdiis merula) og Munk (Sylvia alricapilla). Af

IV

Finker var Bogfinken (Fringilla coelebs) ret hyppig. Fuglenes Sang
i Italien kunde ikke maale sig med Sangen hos os. Grunden til
Fuglelivets Sparsomhed maa utvivlsomt søges i den Forfølgelse, Fug-
lene ere udsatte for, og hvorom Roms Vildthandlerbutiker bære tyde-
lige Vidnesbyrd. Her fandtes Ænder af mange Arter, talrige Sneppe-
fugle og Smaafugle i Massevis, særlig Lærker (Alaiida arvensis, bra-
chydaclyla, calandra). Jagt paa Smaafugle ses overalt, hvor man
færdes i Italien. Sluttelig omtalte Foredragsholderen, hvad man saa
af Fugleafbildninger i Italien, særlig i de pompejanske Vægmalerier.

Efter nogle Bemærkninger af Arctander om Fuglelivet i de
franske Pyrenæer oplæste Formanden en Meddelelse i »Dansk
Jagttidende«'s April-Numer om en Sortkrage, som af Skytte Laursen
var skudt for Ugle paa Aarupgaard ved Horsens 1 April 1908. Ved
et heldigt Tilfælde var Dyret kommet Taleren i Hænde og fremvistes
nu for de Tilstedeværende. I Jagttidende betegnedes Fuglen som en
Sortkrage (Corviis corone), idet samtidig Spørgsmaalet om dennes Be-
rettigelse som selvstændig Art kort berørtes med Henvisning til Kær-
bøllings Udtalelser om Sagen.

Taleren g,]orde kortelig Rede for de to Krageformers geografiske
Udbredelse (Graakragen findes i Skandinavien, Danmark, Rusland,
Polen, Østrig-Ungarn, Balkanhalvøen, Italien og i Tysklands østlige
og nordlige Del; i de vestlige Provinser forekommer Sortkragen, der
desuden har sit Hjem i England, Frankrig, Schweiz, Norditalien og
Spanien. Flere Steder støde Formerne sammen, og naar Graakragen
om Vinteren drager Syd paa, kommer den ofte ind i de af Sortkragen
beboede Egne) og oplæste efter Harterfs »Vogel der palaarktischen
Fauna« denne Forfatters Udtalelser om Formernes Artsberettigelse.
H. anser det for »absurd die Artselbståndigkeit der C. cornix und
corone zu verneinen. Obwohl beide dieselbe Gestalt haben, sind sie
in der Gefiederfårbung total verschieden entwickelt. Beide Arten
haben mehrere Untcrarten und verbastardieren sich, wo ihre Ver-
breitungsgebiete zusammenstossen. Geråde dieser Umstand spricht
fiir und nicht gegen ihre Verschiedenheit, denn wenn nicht- tiefbe-
griindete Unterschiede zwischen beiden bestanden, wiirden sie ihre
Selbståndigkeit unter den obwaltenden Umstånden langst aufgegeben
haben. So aber erhalten sie sich rein, trotz der Håufigkeit von
Bastarden in Mitteldeutschland, in Sibirien und Schottland«.

Taleren delte ikke den Harterl'ske Mening om dette Spørgsmaal,
men ansaa det efter den nu gængse Opfattelse af Begreberne Art og
Race rigtigst at betragte disse Krager som en Art, Graakragen som
Hovedarten, Corviis cornix, med Racen Sortkragen, Coruus cornix
corone.

At de parre sig indbyrdes og med hinanden frembringe frugtbart
Afkom , forekom netop Taleren at være et Bevis for deres over-
ordentlig nære Slægtskab, og det vilde sikkert ikke være vanskeligt
at fremlægge en Serie af Overgangsformer, der ganske jævnt forbandt
den graa Krage med den sorte. Som nu det foreliggende Eksemplar;
det var en Hun, aabenbart ca. 11 Mdr. gi. (dens Æggestok havde ved

V

Sektionen vist sig at være jævnt grynet, og Æggelederen ret og smal
— den havde endnu aldrig ynglet), den var paa Ryggen hovedsagelig
sort med enkelte graa Fjer, paa Bryst og Bug graa med temmelig
brede sorte Skaftstriber paa hver enkelt Fjer; altsaa den stod midt
imellem de to Former, snarest maaske corone nærmest.

Man kunde maaske, saaledes som nogle havde foreslaaet, opfatte
Arten som dimorph o: oi)trædende i to Former; den australske
Krage, Corviis aiislralis. skulde saaledes optræde i to Former, en lys-
og en mørkøjet. Tilfælde af Dimorphi vare jo velkendte i Fugle-
verdenen f. Eks. hos nogle af Kjovearterne (Lestris) (hvidbugede og
ensfarvede Individer) o. a. Taleren var tilbøjelig til at opfatte vor
alm. Natugle som dimorph, da man hos denne Art fandt rødbrune
og graa Individer af begge Køn, men da det, ligesom i Tilfælde af
seksuel Dimorphi oftest er Regelen, at de to Former optræde vel
udprægede, uden Mellemformer, fandt Taleren det, som før sagt,
naturligst at betragte Sortkragen som en (i sin rene Form højt ud-
viklet) Race af den alm. Graakrage.

TIL MEDLEMMERNE!

Breve og Henvendelser til Foreningen bedes sendte til For-
eningens Formand, E. Lehn Schiøler, Fredericiagade 57^.

Artikler og Meddelelser til Tidsskriftet bedes sendte til Redak-
tøren, Overlæge Helms, Sanatoriet ved Nakke bølle Fjord pr.
Pejrup.

Avertissementer, der ønskes optagne i Tidsskriftet, og Regnings-
krav til Foreningen bedes sendte til Kassereren, Assistent A. Koefoed,
Nyvej 10 A^ fra Vs til \lio Villa »Pax«, Søllerød, Holte.

Meddelelse om Flytning bedes tilstillet Kassereren.

Forfatterne af større Artikler til Tidsskriftet faa tilsendt hver 5
Hæfter. Angaaende Særtryk bedes man henvende sig til Bogtrykkeriet.

D'hrr. Kredsformænd kunne ved Henvendelse til Kassereren er-
holde Hæfter.

Ny tiltrædende Medlemmer kunne, saavidt Oplaget rækker, faa
Tidsskriftets første Aargang for 3 Kr. ved Henvendelse til Kassereren.

Indmeldelser kunne ske til et af Bestyrelsens Medlemmer eller
til Kredsformændene. Medlemsbidraget er 4 Kr. aarlig.

E. LEHN SCHIØLER, A. HAGERUP, A. KOEFOED,

Formand, Næstformand, Kasserer,

Kjøbcnhavn. Kolding. Kjobenhavn.

CHRISTIANI, O. HELMS,

Sekretær, Redaktør,

. Kjøbenhavn. Sanatoriet ved Nakkebolle Fjord pr. Pejrup.

VI

MEDLEMSFORTEGNELSE.

FOLGENDE MEDLEMMER ERE TILKOMNE:

Balslev, H., cand. theol., Ubberup pr. Værslev.

Bang, Fru Dr. Gustav, Trørød pr. Vedbæk.

Bardenfleth, K. S., stud. mag., Willemoesgade 54.

Begstrup, stud. art., Frederiksborg Højskole pr. Hillerod.

Bergh, Bankkasserer, Berghsbo pr. Holte St.

Christensen, I. C, Seminarist, Silkeborg.

Christiansen, Magnus, Dyrlæge, St. Thomas Allé 11.

Dahl, Holger, Savværksejer, Frederiksværk.

Drewsen, A., Seminarist, Silkeborg.

Elmquist, Tandlæge, Vordingborg.

Erichsen, Erik, Apotheker, Seydisfjord, Island.

Friderichsen, E., Skolebestyrer, Kalkbrænderivej 12.

Gram, R. S., Overretsassessor, Dr. jur., Kastelsvej 9.

Grevenkop-Castenskiold, H., dansk Ministergesandt, Kristiania.

Helm s, G., Overretssagfører, Vestervoldgade 117.

H o 1 s t e i n - R a t h 1 o u , C. F. E. V., Hofjægermester, R. af Db., Bredgade 65.

Jensen, Adolf, Magister scient., Kirsteinsgade 2.

Jensen, Sophus. Grosserer, Skovranke Hus, Gentofte.

Jespersen, Ludvig, Skolediscipel, Carolinekilde, Odense.

Kæstel, Richard, Latinskolediscipel, Nykøbing p. F.

Landt, Jobs., Kommunelærer, Hobro.

Lund, Georg, Forstkandidat, Herfølge.

Marsh all, A., Apotheker, Frøstrup.

Mathiassen, Therkel, Skolediscipel, Mullerup Skole ])r. Slagelse.

Mundt, Skovrider, Fredskovsminde pr. Sorø.

Møller, I. H., Landvæsenselev, Landbrugsskolen, Haslev.

Neergaard, V. de. Godsejer, Gyldenholm pr. Slagelse.

Nielsen, E., Dr., Vemmelev pr. Faarlev.

Nielsen, 1. Chr., kgl. Fuldmægtig, Ny vej 10 A.

Nielsen, Skovfoged, Raadegaard pr. Rønnede.

Ottosen, Forstkandidat, Rold pr. Arden.

Palmen, LA., Professor, Helsingfors, Finland.

Ring, K., Tandlæge, Køge.

Saxtorph, Sj'lvester, stud. arf., Hillerød.

Seehusen, Viktor L., Apotheker, Vesterbrogade 124.

Spåth, Frk. Helga, Amagerbrogade 151.

S på tb, Frk. Karen Margrethe, Amagerbrogade 151.

Søderberg, Vilh., Maler, Gothersgade 77.

Taaning, Aage Vedel, Krabbesholm Højskole, Skive.

Thorstein, Dr., Åbo, Finland.

Top sø, Dr., Sindssygeanstalten, Aarhus.

Warming, C. E., Kil. Kollektør, Kolding.

Win kel, P., stud. polyt., Laurbjerg, Jylland.

Win kel, S., Godsejer, Dybvad Hovedgaard pr. Dybvad.

VII

FORENINGSMEDDELELSER.

UDFLUGT TIL GRIBSKOV SØNDAG 24 MAJ
(sammen med »Naturhistorisk Forening).

Turen talte ialt 43 Deltagere. Kl. 9**^ kom man til Fredensborg,
gik derpaa gennem Skoven (Besøg ved Flagspætterede) ned til Skip-
perhuset, hvorfra der sejledes til Nøddebo; paa Turen over Søen
saas nogle Toppede Lappedykkere og Troldænder og enkelte Terner.
I Kroen gjordes Frokosthvil, og ved Bortgangen derfra iagttog en
Del af Selskabet to Vendehalse, for mange en hidtil ikke set Art.
Man gik derpaa gennem den kun lidet fuglerige Højskov langs Es-
romsøens vestlige Side; inde mellem Granerne fandtes flere Steder
tj'delige Spor af Flagspættens Virksomhed, idet større og mindre
Dynger af bearbejdede Grankogler laa hist og her; Spætten havde
valgt at anbringe dem ualmindelig lavt, ofte i Træstød. I yngre
Graner fandtes og forevistes for en Del af Deltagerne Rede af Munk,
Gærdesanger, Drossel og Gulspurv. — En ualmindelig voldsom Regn
gjorde Ende paa nærmere ornithologiske Undersøgelser, og tvang
til at søge til Stationen noget før Bestemmelsen var; endnu saas
ved Storkevad Holdeplads et Par Sortmejser, der ynglede i en gam-
mel Spætterede.

Ialt iagttoges følgende Arter: Troldand (Fiiligiila cristata), Toppet
Lappedykker (Podicipes cristalus), Terne (Sterna hinindo), Vibe (Va-
nelliis cristalus). Stork (Ciconia alba), Ringdue (Columba pahimbiis).
Mursvale (Cyseliis apiis), Gøg (Cuciilus canorus), Vendehals (Jynx
torquilla) , Stor Flagspætte (Picus major), Allike (Corvus monedula),
Krage (Corvus cornix), Digesvale (Hirundo riparia), Bysvale (Hiriindo
urbica) , Forstuesvale (Hirundo ruslica), Spætmejse (Silta europæa),
Lærke (Alauda arvensis), Stær (Slurnus vnlgaris), Gærdesmutte (Trog-
lodytes parvulus). Brunelle (Accenlor modularis). Musvit (Pams ma-
jor), Sortmejse (Parus ater), Gærdesanger (Sylvia curruca) , Munk
(Sylvia atricapilla) , Havesanger (Sylvia horlensis) , Gulbug (Hy polais
icterina) , Løvsanger (Phyllopseustes trochilus) , Grøn Sanger (Phyllo-
peustes sibilatrix). Fuglekonge (Regulus cristalus). Gul Vipstjert (Mota-
cilla flava) , Hvid Vipstjert (Motacilla alba). Sangdrossel (Turdus
musicus). Solsort (Turdus merula) , Bynkefugl (Praticola rubetra).
Rødkælk (Erithacus rubecula), Nattergal (Luscinia philomela), Spurv
(Passer domesticus), Skovspurv (Passer montanus). Bogfinke (Fringilla
coelebs) , Stillids (Carduelis elegans), Gulspurv (Emberiza citrinella),
— ialt 42 Arter. O. H.

UDFLUGT TIL SALTHOLM SØNDAG 21 JUNI.

Paa aftalt Tid og Sted samledes 28 Deltagere, hvoriblandt flere
Damer; desuden havde man den Glæde at se et af Foreningens
udenlandske Medlemmer, Hr. Fiskeriinspektør Landmark fra Chri-
stiania.

Paa Nordenden af Holmen, hvor Landgangen foregik, ventede

VIII

Vogne, og Turen gik nu tilfods og tilvogns, først østpaa langs Hol-
mens Nordende, derpaa sydover langs Østkysten. Ude i Stranden
saas flere Ænder med Ællingeflokke, men paa Grund af den store
Afstand var det ikke muligt med absolut Sikkerhed at artsbestemme
dem; Ederfugle var der vist iblandt; med Sikkerhed genkendtes
forbiflyvende Gravænder og Skalleslugere. I et Markdige saas Dige-
svalen ved Rede og Graa Digesmutte flyvende med Føde til Unger;
fuldt flyvefærdige Unger af hvid Vipstjert iagttoges ogsaa. Efter et
lille Frokosthvil i »Skoven«, hvor Rede med Æg af Skallesluger
fandtes, begav man sig til Sydenden, hvor Maagekolonierne besaas.
Trods den sene Dato saas næsten kun smaa Dununger, da Rederne
aabenbart gentagne Gange havde været plyndrede. Mellem Maagerne
(Larus caniis og ridibundiis) saas en Del Terner (Sterna hinindo),
hvis slanke Skikkelser svævede højt oppe over den skrigende Maage-
skare; i deres Reder fandtes Æg og spæde Unger. Man havde
ogsaa det Held at se flere ynglende Par af den Graa Havmaage,
som heller ikke var gaaet Ram forbi ved den foretagne Rcdebeskat-
ning, thi Ungen, som iagttoges, var næppe 8 Dage gammel. Ogsaa
Unger af Stenvenderen fandtes.

I et lille Vandhul saas Ællinger af Atlinganden; de da tilstede-
værende Deltagere havde længe Glæde af at betragte de Dykkekun-
ster, som en af disse Ællinger udførte, og særlig beundrede man
den vidunderlige Færdighed, hvormed den vidste at skjule sig, skønt
den lille Vandflade var blank som et Spejl. Efter at være sluppen
løs forsvandt den lynsnart under Vandet, og det varede længe, inden
det lykkedes at opdage den mellem nogle faa Vandplanter, hvor den
havde anbragt sig med hele Legemet i oprejst Stilling under Vandet;
med smaa Mellemrum saa man den nu langsomt stige, indtil Næbbets
Overflade lige naaede op i Vandspejlet, saa at den nødvendige Aan-
ding kunde foregaa gennem Næseborene; derefter sank den atter
langsomt ned under Vandet, uden at det var muligt at opdage nogen
Bevægelse. Det hele foregik i faa Alens Afstand fra Beskuerne, og
i det stille solklare Vejr kunde man se, hvorledes det lille Næb
trykkede ligesom en svag Fordybning i Vandoverfladen, paa hvilken
det hvilede; det lykkedes at tage et Par gode Fotografier af denne
lille Begivenhed, som er et nyt og godt Vidnesbyrd imod Sandsyn-
ligheden af den gamle Historie om den anskudte And, der bider sig
fast i Bunden af Søen (Havet) for at dø.

I 20 Alens Afstand vilde det næppe have været muligt at se
dette lille D3'r, og det varede selv paa den for Haanden værende
korte Afstand flere Minutter, inden en halv Snes Mennesker, der
alle stod lige ved Bredden af det lille Vandhul, kunde faa Øje paa
Fuglen; skræmmedes den, gik den paany tilbunds for at komme op
et andet Sted lige saa skjult som før.

Et Par Ællinger af Spidsanden, fuldt befjedrede og næsten flyve-
færdige brugte en anden Fremgangsmaade; de bleve fangede i Græs-
set oppe paa Holmen, og da Moderen havde kastet sig et Stykke
ude i Stranden, baarne ned til Kysten og slupne løs; et Stykke

IX

baskede de hen over Søen, men vare da pludselig som blæste bort,
skønt Vandet paa det Sted næppe var ankeldybt. Omsider lykke-
des det at se Ryggen af den ene over Vandet ; kun den svage Be-
vægelse udefter mod Moderen røbede den, man vilde ellers have
taget den for en Klump Tang. Hoved og Hals kunde slet ikke
ses, saa den lignede mellem de talrige Sten og Tangklatterne, der
flød paa Vandet, saa ganske sine Omgivelser, at det næsten var umu-
ligt at opdage den paany, naar Øjet en Gang havde sluppet den. —
Den anden Ælling var og blev forsvunden !

Nogle Gange saas Brushaner, baade flyvende og staaende med
deres prangende Kraver i det grønne Græs; med Kampmodet var
det aabcnbart forbi for i Aar.

Efter en Udflugt til Smaaholmcne ved Vestkysten vendtes tilbage
til Nordenden, hvor Middagen indtoges, og man sejlede derpaa i
den stille smukke Aften tilbage til Kastrup. Vejret hele Dagen straa-
lende — Saltholm havde vist sig fra sin bedste Side.

Med Sikkerhed iagttoges følgende Arter: Krikand (Nettion crecca),
Atlingand (med Unge) (Qiierquedula circia) , Skeand (med Unger)
(Spatiila clypeata) , Spidsand (med Unger, smaa og flyv^efærdige)
(Dafila aciita). Stokand (med næsten flyvefærdige Unger) (Anas
boscas). Gravand (Rede med Æg) (Tadorna viilpanser), Skallesluger
(Rede med Æg) (Mergiis serrator) , Svartbag (Lams marinas), Graa
Havmaage (Unge) (Lams argenlalus) , Stormmaage (Æg og Unger)
(Lams canus), Hættemaage (Æg og Unger) (Lams ridibnndns), Dværg-
tærne (Sterna miniita) , Hættetærne (Æg og Unger) (Sterna hinindo),
Præstekrave (Æg) (Aegialitis hiaticala). Hvidbrystet Præ.stekrave (Unger)
(Aegialitis cantianns). Stenvender (Unger) (Strepsilas interpres), Vibe
(smaa og flyvefærdige Unger) (Vanellus crisiatns). Strandskade (Æg
og Unger) (Hæniatopas ostreologns) , Brushøns (Macheles pngnax),
Rødben (Unger) (Totanus calidris) , Ryle (Unger) (Tringa alpina).
Hvid Vipstjert (flyvefærdige Unger) (Motacilla alba) , Gul Vipstjert
(Motacilla flava) , Graa Digesmutte (Saxicola oenanthe) , Lærke (Æg
og flj'vefærdige Unger) (Alauda amensis). Engpiber (Anthus praten-
sis), Irisk (Cannahina linota) , Stær (Sturnus vulgaris) , Digesvale
(Himndo riparia), Forstuesvale (Hirnndo rustica). E. L. S.

SAMMENKOMST I VIBORG AF JYDSKE MEDLEMMER AF D. O. F. 31 MAJ.

Hvis jeg »ved« en Fuglerede, da forholder jeg mig tavs som
Graven og betragter den som en Hemmelighed mellem Fuglen og
mig. Maaske lister jeg mig hen til Reden en Gang imellem og ser
til den; men jeg jager ikke Fuglen af, og naar jeg gaar, rejser jeg
Græsstraaene efter mig, som jeg kom til at træde ned. Jeg viser
ikke Reden til nogen; højst skulde det da være til en enkelt god
og paalidelig Ven.

Da jeg i Maj Maaned fik Anmodning fra Bestyrelsen af D. O. F.
om at lede en ornithologisk Udflugt i Omegnen af Viborg, var det
mig derfor straks klart, at det kunde jeg ikke indlade mig paa,

X

saadan i al Almindelighed. Førte jeg et Selskab, selv af nok saa
gode Fuglevenner, hen til »mine« Reder, var der Fare for, at Fuglene
blev skræmmede og Rederne altsaa ødelagte.

Derimod mente jeg, at det maaske kunde interessere en og anden
at se mine Forsøgsreder, at sidde stille og taalmodig en Times Tid
ved dem, uden at gøre Fuglene bange, og se paa det Familieliv,
som udfolder sig der. Det er mange interessante Ting, man kan
faa at se paa den Maade; blandt andet er det paafaldende hvor
tidt man ser Fuglen bære sig ad som et Menneske vilde gøre det
i et lignende Tilfælde; man føler sig best3'rket i den Mening, at
Fugl og Menneske er beslægtede, at de begge er Led i den lange
Kæde af levende Væsener, der bebor vor Jord — og det er noget,
man ingen Skade har af at blive mindet om en Gang imellem.

Jeg udstedte altsaa en Indbydelse til »Redestudier«; hvis der
meldte sig mange Deltagere, havde jeg i Raghaanden en Rotur paa
Viborg Sø. hvor bl. a. Podicipes cristatus kunde iagttages.

Indbydelsen fulgtes af 10 Medlemmer, hvoraf de to var fra Vi-
borg, medens 3 Herrer meddelte, at de gerne vilde have været med,
men ikke kunde komme. Af de 10 blev desværre 3 forhindrede i
sidste Øjeblik, saaledes at det kun blev 7 trofaste, der mødtes med
mig Kl. 8V2 M. i Katedralskolens Gaard, hvor de blev fordelt i fire
Hold og fik deres Arbejdsplan og et lille Kort over Ryen udleveret.
Der blev budt paa fire Forsøgsreder, nemlig en Storkerede, to Stære-
reder og en Rogfinkerede, alle med Unger.

1) Storkereden var i »Kompagnigaarden«. Fra et Gangvindue
saa man ned i den, i en Afstand af ca. 6 Alen. Der var to Unger,
den ene 12, den anden 10 Dage gammel. Adjunkt Sixhøi var saa
elskværdig at være Vært ved denne Rede. Ungerne var nogle mor-
somme smaa hvide Dunklumper at se til, med korte sorte Næb; de
laa og gassede sig i Solskinnet paa det tørre, bløde Hø i en lille
Fordybning i den store cirkelformede Flade, som Reden danner;
en af de gamle stod stadig Vagt hos dem. Desværre opnaaedes det
ikke at faa en Fodring at se; det passede altid, at Iagttagerne netop
var borte, paa Vej ned ad Trapperne eller ude paa Gaden, naar
Fatter eller Mutter kom med noget godt. Adjunkt Sixhøi saa en
Gang den gamle hulke en ret velvoksen Frø op, men den var for
stor til Ungerne, og Storken bamsede den derfor snarest mulig i
sig igen.

2) Stærerederne fandtes i to Loftsværelser i mit Hjem. Gen-
nem et Hul i Muren kommer Fuglene ind i en Kasse, hvor de kan
indrette sig, som de vil. Der gøres mørkt i Værelset; man sætter
sig paa en Stol ved Redekassen og tager Laaget af den, og saa ser
man lige for sin Næse Ungerne ligge indfiltrede i hinanden til en
fast Klump, med de lange Dun svajende for den mindste Trækvind.
Pludselig formørkes Indgangshullet af en tilflyvende Stær, en fryg-
telig Vrælen begynder, samtidig med at en Ruket af gule Ædetragte
strækkes i Vejret; den gamle Stær løber ind med en Regnorm i
Næbbet og jager den ned i det første det bedste Gab, hvorefter

XI

den bliver staaende og afventer Resultatet. Det udebliver sjældent
længe; den fodrede Unge bliver urolig, løfter Bagparlen i Vejret og
sprutter et stort hvidt Ekskrement fra sig. Den gamle tager det
glad forsigtig i Næbbet, bærer det gennem Gangen og forsvinder
med det ud over Havens unge Træer. — Mærkelig nok saa ingen af
Deltagerne besøgende Stære komme ind i Reden; i Slutningen af
Maj er der ellers nok af dem.

3) Bogfinkereden var bygget i en ung Elm i vor Have, godt
2^/2 Alen fra Jorden og 3 Alen fra en Gang, hvor Bord og Stol var
stillet op, og hvorfra Iagttagelse kunde finde Sted. Denne Rede
blev iagttaget uafbrudt i 5^/2 Time af de forskellige Hold af Del-
tagere, der blev anbragte ved Bordet med Papir og Blyant; de gjorte
Optegnelser ere offentliggjorte foran i Tidsskriftet.

Efter en Frokost, der indtoges af Medlemmerne hver for sig,
forevistes en Udviklingsrække af Stære: Æg, Unge pillet ud af Æg,
nyfødt Unge, Unge, der er bleven seende, Unge, som den ser ud,
naar den for første Gang ligger en Nat uden Moderen i Reden, nys
udfløjen Unge i graa Dragt, graa Unge med frembrydende ny
mørke, hvidspidsede Fjer, Fugl i Efteraarsdragt og Foraarsdragt,
Han og Hun o. s. v.

Derefter forklaredes »Nappere« (Fangstapparater til at indfange
Stære, der skal mærkes); forskellige Konstruktioner forevistes, baade
meget simple, som man maa gaa hen og lukke op, hver Gang en
Stær er fanget, og mere indviklede, der passer sig selv med Opluk-
ning og Tillukning og Aflevering af Fangsten til et Samlebur.

Et Fangstbræt med en Skydedør var skruet paa en Stærekasse
i Haven, for at den fodrende Stær kunde indfanges, men Fuglene
blev skræmmede af den usædvanlig store Mængde Iagttagere og
vilde ikke lade sig fange Efter 1^/2 Times forgæves Venten, maatte
Forsøget opgives, for at Deltagerne kunde begive sig til den ven-
tende fælles Middag. Men saa snart Forsamlingen var forsvunden,
gik en Stær ind i Kassen og blev indfanget af Gymnasiast Knud
Honoré Petersen (der ogsaa havde været til Hjælp tidligere paa
Dagen ved at tage en Times Vagt i Frokosttiden ved Bogfinkereden).
Den fangede Stær blev bragt ned til Hotellet, hvor Middagen ind-
toges, og kom frem ved Kaffen i Haven. Det viste sig at være en
c^, der i Fjor var bleven fanget paa en mærkelig Maade i vort
Køkken, idet Pigen nemlig havde hørt det rumstere under Ringene
i Komfuret (hvor der ikke var Ild paa) og der forefandt Stæren,
der altsaa var kommen ned gennem Skorstenen. Den havde der-
efter Rede paa Gavlen af vort Hus, hvor den havde erobret en
Rede fra nogle Spurve, der havde bygget paa en fremspringende
Bjælkeende. (Reden blev for Resten ødelagt; Ungerne faldt ned og
slog sig ihjel mod Stenbroen i Gaarden). I Aar var denne Stær
altsaa kommen tilbage til samme Hus i Viborg og havde der valgt
sig et mere sikkert Redested.

Den blev forevist, hypnotiseret og vækket igen, hvorefter den

XII

fløj op i Toppen af et Træ og rystede sin Dragt, der var kommen
noget i Uorden, for snart efter at flyve lige i Retning af vort Hus,
hvor jeg allerede næste Dag saa den fodre sine Unger igen.

Efter det hyggelige Samvær paa Preislers Hotel sluttedes Sam-
menkomsten, der med Undtagelse af en enkelt Begyndelse til en
Tordenbyge om Eftermiddagen havde været begunstiget af det
skønneste, varme Sommervejr, og Deltagerne rullede snart efter i for-
skellige Retninger ud over Landet.

H. CHR. C. MORTENSEN.

TIL MEDLEMMERNE!

Breve og Henvendelser til Foreningen bedes sendte til For-
eningens Formand, E. Lehn Schiøler, Fredericiagade 57^.

Artikler og Meddelelser til Tidsskriftet bedes sendte til Redak-
tøren, Overlæge Helms, Sanatoriet ved Nakkebølle Fjord pr.
Pejrup.

Avertissementer, der ønskes optagne i Tidsskriftet, og Regnings-
krav til Foreningen bedes sendte til Kassereren, Assistent A. Koefoed,
Nyvej 10 A^, fra Vs til Vio Villa »Pax«, Søllerød, Holte.

Meddelelse om Flytning bedes tilstillet Kassereren.

Forfatterne af større Artikler til Tidsskriftet faa tilsendt hver 5
Hæfter. Angaaende Særtryk bedes man henvende sig til Bogtrykkeriet.

D'hrr. Kredsformænd kunne ved Henvendelse til Kassereren er-
holde Hæfter.

Ny tiltrædende Medlemmer kunne, saavidt Oplaget rækker, faa
Tidsskriftets første Aargang for 3 Kr. ved Henvendelse til Kassereren.

Indmeldelser kunne ske til et af Bestyrelsens Medlemmer eller
til Kredsformændene. Medlemsbidraget er 4 Kr. aarlig.

E. LEHN SCHIØLER, A. HAGERUP, A. KOEFOED,

Formand, Næstformand, Kasserer,

Kjobenhavn. Kolding. Kjøbenhavn.

CHRISTIANI, O. HELMS,

Sekretær, Redaktør,

Kjøbenhavn. Sanatoriet ved Nakkebølle Fjord pr. Pejrup.

KREDSFORMÆND.

Ahlcfeldt-Lauervig-Bille,P., Hofjægermester, Greve, Skovsbo pr.
Ullerslev, Odense Amt.

Arctander, H., Distriktslæge, Storehedinge, Præstø Amts østl. Del.

Barfod, K., Præst, Hjørlunde pr. Slangerup, Frederiksborg Amt.

Berner-Schilden- Holsten, Baron, Kmhr., Holstenshus, Svend-
bors Amt.

XIII

Christiani, R., Forpagter, Bølling Sø, Moselund, Viborg Amts sydl. D.

Cridland, Chr., Dyrlæge, Holbæk, Holbæk Amts sydvestl. D.

Ferdinand, Joh., Adjunkt, Herlufsholm, Sorø Amts sydl. D.

Godske-Nielsen, Direktør, Silkeborg, Skanderborg Amts nordvestl. D

Ha ger up, A., Arkitekt, Kolding, Vejle Amt.

Hør ring, R., mag. scient., Kbhvn., Island.

Jeppesen, J. K., Lærer, Sejerslev pr. Nykøbing p. Mors, Thisted Amt.

Klinge, M., Forretningsfører, Randers, Ribe Amt.

Krabbe, Th., Læge, Kbhvn., Grønland.

Larsen, Jens, Kommunelærer, Aalborg, Aalborg Amts nordl. D.

Lutken- Lehn, C, Sognepræst, Hørby pr. Holbæk, Holbæk Amts

nordl. D.
Mortensen, H. Chr. C., Adjunkt, Viborg, Viborg Amts nordl. D.
Oppermann, H. G., Skovrider, Visborggaard, Aalborg Amts sydl. D.
Scavenius, S., cand. jur., Klintholm pr. Borre, Møen.
Strange, T., Landbrugskandidat, Lundsgaard pr. Langaa, Randers Amt.
Thorsøe, H., kgl. Skovfoged, Lille Bøgeskov pr. Ringsted, Sorø

Amts nordl. D.
Jensen-Tusch, kgl. Skovfoged, Lindesbjerghus, Aakirkeby, Bornholm.
Valentiner, A., Godsejer, Christianshøj pr. Rønnede, Præstø Amts

sydl. D.

MEDLEMSFORTEGNELSE
FOR DANSK ORNITHOLOGISK FORENING.

Aagaard, Carl Johan, Vestervoldgade 102^.
Ahlefeldt-Lauervig-Bille, P., Hofjægermester, Greve, Skovsbo pr.

Ullerslev.
Akademiska Bokhan delen, Helsingfors, Finland.
Albrechtsen, Olaf, Amerika.
Andersen, Plantør, Bøtøgaard pr. Nykøbing F.
Andersen, F. F., Grosserer, Amaliegade 14.
Andersen, Axel, Boghandler, Nørrebrogade 18 A.
Andersen, C. E., Præst, Storehedinge.
Andersen, C, Læge, Aidt pr. Hammel.
Anthon, L., Skovrider, Gjorslev Bøgeskov pr. Klippinge.
Arctander, H., Distriktslæge, Storehedinge.
Baagø, Johan, Skolediscipel, Herlufsholm pr. Næstved.
Baagø, T., Fabrikant, Tordenskjoldsgade 30.
Bach, N. B., exam. pharm., Ole Suhrsgade 20.
Balslev, H., cand. theol , Ubberup pr. Værslev.
Balslev, V., cand. theol. mag., Ole Suhrs Gade 14.
Bang, T., Overlærer, Nykøbing F.
Bangert, C, Kassekontrollør, R., Østerbrogade 116.
Bardenfleth, K. S., stud. mag., Willemoesgade 54.
Barfod, K., Sognepræst, Hjørlunde pr. Slangerup.
Barfod, Tage, Jernbaneassistent, Bagsværd St.

XIV

Hech, N. A., Handclsfuldmægtig, Thorshavnsgade 20 C.

Begtrup, stud. art., Frederiksborg Højskole pr. Hillerød.

Bendixen. A. P., Postmester, Vestervig.

Benzen, C, Jagtjunker, Majaslund pr Regstrup St.

Bergh, Bankkasserer, Berghsbo pr. Holte St.

Berner-S c h ilden-Holsten, Kammerherre, Baron, Holstenshus

pr. Faaborg.
Bille, Anders, Discipel, Kongens Tværvej 6.
Billenstein, Fabrikant, Randers.

Bloch, Oscar, Professor, Dr. med., Ny Toldbodgade 57.
Bo bjerg, Tandlæge, Frederikssund.
Borch, S., Distriktslæge, Allinge.
Borre, S. P., Læge, Fakse.

Brandt, Jørgen, Gaardejer, Frejlev pr. Nysted.
Brink, Hans, Gaardejer, Tarm.
Bryndum, E., cand. theol., Realskolen Nysted.
Buus, Proprietair, Ourø pr. Holbæk.
Bølling. D., Læge, Ringsted.

Bølling, O. V., Skovrider, Hanneslund pr. Stensgaard St.
Carstensen, E., Forvalter, Magasin du Nord, Kongens Nj'torv.
Christensen, Roar, Dyrlæge, Vesterbrogade 79.
Christensen, P., Fasanjæger, Søbygaard pr. Hammel.
Christensen, W., kgl. Skovrider, Maarum Skovridcrgaard pr. Helsinge.
Christensen, L C, Seminarist, Silkeborg.
Christiani, A., Ingeniør, cand. i)olyt., Webersgade 7.
Christiani, C, Landvæsenselev, Stensmark. Grenaa.
Christiani, Olaf, Styrmand, Webersgade 7.
Christiani, Forpagter, Bølling Sø pr. Silkeborg.
Christiansen, J. D., kgl. Skovfoged, Kongehus pr. Silkeborg.
Christiansen, N., Portner, Amalienborg.
Christiansen, O. Rye, Assistent, Amalienborg.
Christiansen, Chr., Kommunelærer, Ringstedgade 56, Næstved.
Christiansen, LP., Telegrafist. St. Petersborg.
Christiansen, Magnus, Dyrlæge, St. Thomas Allé IL
Clausen M., Fugleudstopper, Lustrupdal pr. Ribe.
CoUett, R., Professor, Christiania.

Coopmann,Poul, Forststuderende, Ditlevslyst pr. Korinth.
C rid land, R., Kasserer, Valby.
Cridland, Chr., Dyrlæge, Holbæk.
Dahl, Chr., Grosserer, Parkvej 20. Klampenborg.
Dahl, Holger, Savværksejer, Frederiksværk.
Danneskjold-Samsøe, Aage, Greve, Ro.senvængets Allé 35.
Dinesen, Thomas, F., Rungstedlund pr. Rungsted.
Ditlevsen, T. H., mag. scient., Livjægergade IL
Drewsen, CC, FabrikanL Pileallé 53.
Drewsen, A., SeminarisL Silkeborg.

Dyrlund, Ludvig C, Gymnasiast, Herlufsholm pr. Næstved.
Ejlertsen, A. P., kgl. Skovfoged, Nyhegn pr. Esrom.

XV

Elmquist, Tandlæge, Vordingborg.

Erichsen, Erik, Apotheker, Seydisfjord, Island.

Estrup. A., Godsejer, Enebo pr. Auning.

Estrup, H., Hofjægermester, R., Kongsdal pr. Mørkøv.

Fabricius, O., Forststuderende, Ditlevslyst pr. Korinth.

Fahrenholtz, Anna, Conservatrice, N. Frihavnsvej 43.

Ferdinand, Joh., Adjunkt, Herlufsholm pr. Næstved.

Fibiger, J., Professor, Dr. med., Bredgade 58.

Fibiger, Jørgen, Ingeniør, Lemvig.

Fischer, Mynster, Assistent ved Statsbanerne, Brandes Allé 16.

Fleuron, Svend, Premierl., Forfatter, Dronn. Elisabeths Allé 8.

Fløystrup, Overlæge, Dr. med., Stockholmsgade 41.

Fold, Constantin, Gymnasiast, Nykøbing F.

Friderichsen, E., Skolebestj'rer, Kalkbrænderivej 12.

Frijs-Krag-Juel-Vind, M., Lehnsgreve, Frijsenborg.

Gad, C. A. J., Grosserer, Hostrups Allé 11.

Galle, cand. poht., Haslev.

Gjellerup, Jul., Boghandler, Sølvgade 87.

Gleerup, Paul, Randers.

Godske- Nielsen, Direktør i Papirfabrikkerne, Silkeborg.

Gram, R. S., Overretsassessor, Dr. jur. Kastelsvej 9.

Grevenkop-Castenschiold, C. H., Kammerherre, Hofjægermester,

Hørbygaard pr. Holbæk.
(irevenkop-Castenski old, H., dansk Ministergesandt, Kristiania.
Grill, Th., stuti. med. Tagensvej 52.
(irønbeck, cand. pharm., Østerbrogade 7 B.
Grønvold, H., Konservator, British Museum, London, S. W.
Guldberg, O.Høegh, Læge, Meilgade 7, Aarhus.
Gøtzsche, H., cand. theol., Vesteraaby pr. Faaborg.
Haase, Oscar, Mittelstrasse 51, Berlin N.W. 7.
Ha ger up, A., Arkitekt, Kolding.

Hage, Gustav, Grosserer, cand. polit.. Amaliegade 5.
Hammer, Knud L., Toldkontorist, St. Kongensgade 149.
Hansen, Amor, cand. pharm., Randers.
Hansen, Chr., Adjunkt, Herlufsholm, Næstved.
Hansen, C. T., Læge, Frederiksborggade 18.
Hansen, H. P., Konservator, Herning.
Hansen, Jacob P., Postfuldmægtig, Nexø.
Hansen, J., Redaktør. Frederiksborggade 34.
Hansen, Justitsraad, Apoteker, Rdr. af Dbg., Hobro.
Hansen, Laur., Ingeniør, Marievej 15, Hellerup.
Hansen, M.Ewald, Typograf, Thisted Amtstidende, Thisted.
Hansen, Poul Ellinger, Assistent, Skodsborg.
Haureberg, F., Ingeniør, Aaboulevard 17.
Hechmann, E., Konservator, Søndre Fasanvej 52.
Hedin, Niels, exam. pharm., Randers.
Heiberg, P. W., Stiftsfysikus, Dr. med., Viborg.
Heide, Fabrikant, Kragelund pr. Aarhus.

XVI

Heide, Hans Peter, Landvæsenselev, Viriinigaard pr. Lyngby.

Heilbuth, H., Direktør, Slotholmsgade 16.

Heilniann, Chr., Proprietær, Tanimestrup, pr. Skanderborg.

Heilmann, Gerhard, Tegner, Puggaardsgade 10.

Heilmann, Karen, Frøken, Taarnet, pr. Hørsholm.

Helmers, T., Forpagter, Seinhusgaard, pr. Klippinge.

llelms. Fru Marianne, Nakkebølle Fjord, pr. Pejrup.

Helm s, G., Overretssagfører, Vestervoldgade 117.

M e 1 m s , Jo h s., kgl. Skovrider, Feldborggaard, pr. Skive.

Helms, O., Overlæge, Nakkebølle Fjord, pr. Pejrup.

Henningsen, F., Forpagter, Gjorslev, pr. Storehedinge.

Hertz, Rolf, Læge, N. Frihavnsvej 5.

Hilarius-Kalkau, H. A., Oberstløjtnant, R. og DM., Fredericia.

Hillerup, Th., Overretssagfører, Vestre Boulevard 33 B.

Hjersing, Købmand, Byraadsmedlem, Randers.

Hjort, Driftsbestyrer, Maglemølle Papirfabrik, Næstved.

Hoffmeyer, H., Brygger, cand. phil., Storehedinge.

Hoffmeyer, Proprietær, Lystrupgaard pr. Slangerup.

Holck, L V., Skovrider, Nykøbing F.

Holm, Olaf, Brygmester, Horsens.

H o 1 s t e i n - R a 1 1 o u , C. F. E. v.. Hofjægermester, R.. Bredgade 65.

Holstein. Vagn, stud. art., Sagasvej 14.

H vol by, P., Kontorist, Strandvej 30 A, Aarhus.

Hørring, R., Mag. scient., Rømersgade 7.

lahn, K. R., Læge, Vestergade 26.

Ingerslev, Herredsfoged, Holbæk.

Irminger, J., Stationsforstander, Assens Station, Fyen.
Jacobsen, A., Naturaliehandler, Frederiksborggade 5.
Jacobsen, Sparekassedirektør, Randers.

Jansen, O. F., Kontorchef i Finansministeriet, Rdr. af Dbg., Torden-
skjoldsgade 3.
Jensen, Adolf, Mag. scient., Kirsteinsgade 2.
Jensen, Alfred, Birkefuldmægtig, Sorø.
Jensen, C. Govertz, Redaktør, Mynstersvej 12.
Jensen, Magnus, Fabrikant, Vesterbrogade 109.
Jensen, O. Chr.. Læge, Sorø.

Jensen, Sophus, Grosserer, Skovranke Hus, Gentofte.
Jeppesen, J. K., Lærer, Sejerslev Skole, pr. Nykøbing, Mors.
Jespersen, Ludvig, Skolediscipel, Carolinekilde, Odense.
Jespersen, P., Proprietær, Næsby hoved, Odense.
Jessen, S. B., Kæmner, Slagelse.

Jonsson, Arni, Provst, Skutustadir, v. Myvatn, Lsland.
Juncker, Hj., Overretssagfører, GI. Strand 40.
Jungersen, Hector, Professor, Dr. phil., R. p. p., Nørregade 10.
Jørgensen, A., stud. med., Ole Suhrsgade 17.
Jørgensen, Carl, Brygmester, Wiibroe's Bryggeri, Helsingør.
Jørgensen, F., Distriktslæge, Dr. med., Thisted.
Jørgensen, F.. Proprietair, Bromme Møllegåard pr. Munkebjergby.

XVII

Jørgensen, Holger, Arkitekt, Strandvejen 35.

Jørgensen, Th., Skorstensfejer, Horsens.

Junger, O., Ingeniør, Vedbæk.

Kabell, Aage. Tandlæge, Nyborg.

Kalff, cand. phil., Aalborg.

Kali, Rolff, Kaptain i Artilleriet, Husum.

Karsten, William, stud.jur.. Kalkbrænderivej 5.

King, L., Kommunelærer, Nykøbing F.

Kirkegaard, Imm., cand. phil.. Seminariet, Silkeborg.

Klem, Oscar, Apoteker, Hammel.

Klinge, H. C, Cand. theol., Kolding.

Klinge, M., Forretningsfører, Tøjhushavevej 6, Randers.

Knudtzon, Ni c. H., Grosserer, Zoar. Fredensborg.

Knuth, E. C, Lehnsgreve, Knuthenborg pr. Maribo.

Koch, Carl, Valgmenighedspræst, Ubberup pr. Kalundborg.

Koefoed, Axel, Assistent i Finansm.. Nyvej 10 A.

Koefoed, Einar, Magister scient., Bergen.

Koefoed, Fru Martha, Nyvej 10 A.

Koefoed, I., Inspektør, Borup Teglværk pr. Skævinge St.

Koefoed, I. P., Sagfører, Svaneke.

Kongsted, A. W., kgl. Skovfoged, Bjørstrup pr. Græsted.

Krabbe, Th. N., Læge, Dronning Elisabeths Allé 7.

Krische, Theodor, Univ. Buchh., Erlangen, Bayern.

Krogh, Arnold, Professor, R., Smallegade 45.

Krohn, H., Schmilinskj^str. 54, Hamborg.

Kyhn, Knud, Kunstmaler, Vodrofsvej 13.

Kæstel, Richard, Latinskolediscipel, Nykøbing p. F.

Landbrugsministeriet ved Departementschef Wulff, Kmdr. af

Dbg. og Dnbrg. M.
Landmark, Fiskeriinspektør, Christiania.
Landt, Johs., Kommunelærer, Hobro.
Larsen, C. S., Forstkandidat, Faaborg.
Lar se n,' Jens, Kommunelærer, Villa »Korlund«, Aalborg.
Larsen, Johs., Kunstmaler, Kerteminde.

Larsen, Jørgen. Godsejer, Gaardbogaard pr. Frederikshavn.
Larsen, Laurits, Inspektør, Dr. Priemesvej 6.
Larsen, Vilh., Skovrider, Rørdam pr. Eiby.
Lassen, Frøken, Astrid. Vejlø Præstegaard pr. Næstved.
Lassen, Skovrider, Charlottcdal pr. Slagelse.
Las son. G., Læge, Guldsmedgade 22, Aarhus.
Lehmann & Stage, F'orlagsboghdl., Løvstræde 8.
Lehn, C. Liitken, Sognepræst, Hørby pr. Holbæk.
Lerche-Lerchenborg, C, cand. jur., Hofjægerm., Lehnsgreve,

Lerchenborg pr. Kallundborg.
Liebmann, P., Læge, St. Kongensgade 108.
Lind, John, stud. pharm.. Skive.
Lund, Georg, Forstkandidat, Herfølge.
Lund, Skovrider, Frisenborg pr. Hammel.

XVIII

Lundgreen, Fr., Grosserer, Trondhjem, Norge.

Liittichau, H., Hofjægermester, Viskum pr. Viborg.

Magnussen, Jul., Præparator, Zoologisk Have.

Manniche, A. L. V., Lærer, Gundsømagle pr. Ølstj'kke.

Marshal, A., Apotheker, Frøstrup.

Ma rch er- Korup, T., Premierløjtnant, Næstved.

Martens, Vilh., Ritmester, Østerbrogade 134.

Mathiassen, Therkel, Skolediscipel, Mullerup Skole pr. Slagelse.

Meyer, Carl, Læge, Øster Farimagsgade 30.

Meyer, Frk. Jenny, Kastelsvej 9.

Meyer, Fru Læge Carl, Øster Farimagsgade 30.

Mej'er, Jenny, Frk., Kunstmalerinde, GI. Kongevej 138.

Michaelsen, C, Lærer, Skibby.

Moltke, Aage, Greve, Forststuderende, Enighedsvej 12.

Moltke, Otto, Greve, Nørager pr. Ruds Vedby.

Monrad, F. D., Forstkandidat, GI. Kongevej 15 B.

Mortensen, H Chr. C, Adjunkt, Viborg.

Mortensen, R. C, Skoleinspektør, Enghaveplads 21.

Mundt, Skovrider, Fredskovsminde pr. Sorø.

Miiller, R., Justitsraad, Sorted. Dossering 95 B.

Møller, L H., Landvæsenselev, Fannerupgaard pr. Kolind.

Møller, Jacob, Fuldmægtig, Odense Sodafabrik.

Møller, J. Mathias, Adjunkt, Guldsmedegade 40, Aarhus.

Naturhistorisk Forening for Aalborg ved Adjunkt Bøje.

Neergaard, Edvard, Godsejer, Førslevgaard pr. Fuglebjerg.

Neergaard, Petersen, C, kgl. Fuldmægtig, Cort Adelersgade 12.

Neergaard - Petersen, Proprietær, cand. jur. , Vivebrogaard pr.

Hadsund.
Neergaard, V. de, Godsejer, Gyldenholm pr. Slagelse.
Neve, S., Skoleinspektør, Skipper Clements Allé 12.
N
N
N
N
N
N
N
X
N
N
N
N
N
N
N
N

elsen, A. V., Læge, Amtssygehuset i Koldby pr. Hørdum

el sen, Chr., Overpolitibetjent, Nyelandsvej 4 B.

elsen, Edv., Grosserer, Nørrevoldgade 80.

elsen, E., Dr., Vemmelev pr. Faarlev.

elsen. G., Tandlæge, Helsingør.

elsen, H. P., Købmand, Dampmøllevej, Holbæk.

elsen, LChr., kgl. Fuldmægtig, Ny vej 10 A.

elsen, Knud, Seminarist, Ranum Seminarium pr. Løgstør.

elsen, Konservator, Frederiksgade, Aarhus.

elsen, Kristian, Rentier, Hvide Hus, GI. Kongevej, Kolding.

elsen, P., Faktor, Ørebak, Lsland.

elsen, Plantør, Tved Plantage pr. Thisted.

elsen, Rasmus, Lærer, Tranekjær Realskole.

elsen. Skovfoged, Raadegaard pr. Rønnede.

elsen, Th., Direktør, Rønne.

Ison, CL, Gravør, Østergade 1.
Nørgaard, J. P., Boghandlermedhj., Østergade 16.
Obelitz, R., Forststuderende, Malmøgade 3.

XIX

Oberholser, Harr}' C, Biological Survey Washington D. C.

Olsen, C, Plantør, Emmedsbo, Grenaa.

Olsen, C. Typograf, Slotsgade 81, Nykøbing p. F.

Olsen, O. C, Sognefoged, Villingerød pr. Esrom.

Olsen, R. Jul., Assistent v. Statsbanerne, Jagtvej 17 A.

Opper mann, H. G., Skovrider, Visborggaard pr. Skelund.

Otterstrøm, L. N. H., Skolebestyrer, Hollændervej 5.

Ottosen, Forstkandidat, Rold pr. Arden.

Palmen, I. A., Professor, Helsingsfors, Finland.

Paludan, Aage. Bygmester, Viborg.

Pedersen, Carl, Apotheker, Karise.

Pedersen, Kr., Kommunelærer, Viborg.

Pedersen, L., Stud. art., Taagehavegaard pr. Holmstrup.

Perm in. Aage Chr., Discipel, Vesterbrogade 107.

Petersen, H., Proprietær, Holmstrupgaard pr. Brabrand.

Petersen, Johan, Kolonibestyrer, Angmagsalik.

Petersen, J. V., Bygningsinspektør, R., Odense.

Petersen, Kjer, Reservelæge, Dr. med., Øresundshospitalet.

Petersen, N., Maskinmester, Villakvarteret i Holbæk.

Petersen, O. G., Dr. phil., R., Professor ved Landbohøjsk., Martensens

Allé 3.
Petersen, S. P., Assistent, Vesterbrogade 262^.
Pirtzel, A., Apotheker, Helsinge.
Plum, P., Professor, Kmdr. af Dbg. og Dnbrg. M. p. p., St. Anna

Plads 19.
Poulsen, cand. med.. Bredgade 62.
Pyndt, O. P., Dyrlæge, Viborg.

Ralfe, P. G., The Parade, Castletown, Isle af Man.
Rambusch, Distriktslæge, Sjørup pr. Sparkjær St.
Rasmussen, C. A., Jonstrup Seminarium pr. Ballerup St.
Rasmussen, N. P., Dekorationsmaler, Gothersgade 137.
Regenburg, C., Bankchef, Vesterbrogade 94.
Reimer, Chr. L., Købmand, Viborg.
Rem vi g, Dr., Haslev.

Rendtorff, E., cand. phil.. Lærer, Korsør.
Renvall, Thorsten, Lektor, Åbo, Finland.
Riis, A.Jørgen, Postexp., Roskilde.
Ring, K., Tandlæge, Køge.

Rosenkrantz, H.. Baron, Guldborg pr. N.Alslev.
Rossen, J., Læge, Bjerringbro.
Rosenius, P., Dr., Malmø.

Rosenørn Lehn, Lehnsbaron. Oreby pr. Sakskøbing.
Rothstein, I., Forretningsfører, Raadhusstræde 15.
Rottbøll, J., Godsejer. Børglum Kloster pr. Vraa St.
Rubow, Carl, Direktør, Ny Toldbodgade 6.
Rømeling, C. W., Løjtnant, Kolding.
Salto, Aage, stud. med., Kronprinsensvej 3.
Saxtorph, Sylvester, stud. art., Hillerød.

XX

Scavenius, S., cand.jur., Klintholm pr. Borre.

Schaaning, H. Tho. L., Øvre Pasvik, Langfjorddal. Syd Varanger.

Schaarup, Carl. Afdelingschef, Jacob Danefærdsvej 12.

Scheel, H., Kontorist, Villa »Carmen«, Charlottenlund.

Scheel, J., Konservator, Zoologisk Museum, København.

Scheller, Carl, Stenhuggerm., M. f. D. R., Toldbodvej 26.

Schiøler, Fru E.D.Lehn, Fredericiagade 57.

Schiøler, E.Lehn, Vexellerer, Fredericiagade 57.

S ch i øller, Kaj, Grosserer, Premierl., Tordenskjoldsgade 25.

Schiøtt, Julius, Direktør, R. p.p.. Zoologisk Have.

Schmidt, Anna, Frk., Mynstersvei 5.

Schmidt, Hans, Bygmester, Nørre Ørslev, Nykøbing F.

Schmidt, Louise, Frk., Østerbrogade 11.

Schornstein, Max. Præst for d. mos. Trossamfund, Dr. phil., Ven-
dersgade 29.

Schou, Sven, Kunstmaler, Havnø pr. Hadsund.

Seeger, C. D., kgl. Skovfoged, Naaege pr. Silkeborg.

Seehusen, Viktor L., Apotheker, Vesterbrogade 124.

Sixhøi, J. C, Adjunkt, Viborg.

Skovgaard, Peter, stud. polyt., Rosenvængets Hovedvej 27.

S på th. Joh., Fuldmægtig, Amagerbrogade 151.

Spath, Frk. Helga, Amagerbrogade 151.

Spiith, Frk., Karen Margrethe, Amagerbrogade 151.

Stamm, R. H,, Mag. scient., Larslejstræde 9.

S tape 1, L., Forpagter, Taarnholm pr. Korsør.

Stein, J., Overlæge, Skørping.

Stokkebye, Poul, Grosserer, Puggaardsgade 4.

Strange, T., Landbrugsk., Lundgaard pr. Langaa.

Strubberg, A., cand. mag.. Havnegade 49.

Suiir, Fru Sigrid, Strandboulevard 60.

Suhr, H. P. O., Vexellerer, Strandboulevard 3.

»Svalen«, Foreningen, ved Fru Oberstinde Malvina Mehrn.

Svanholm, Overretssagfører, Aalborg.

Svendsen, Helge, Forstk., Bankdirektør, Thygeslund pr. Hadsund.

Svendsen, J., Konsul, Hvidehus pr. Gjentofte.

Sunckenberg, Fr., Apotheker, Storehedinge.

Sæmundsson, Bjarni, Adjunkt, Reykjavik.

Søderberg, Vilh., Maler, Gothersgade 77.

Søltoft, V., Godsejer, Tyrrestrup pr. Horsens.

Taaning, Aage Vedel, Ranum.

Tage-Hansen, Forststuderende, »Skrænten«, Aarhus.

Thestrup, Læge, Karise St.

Thome, Joh., cand. pharm., Fabriksbestyrer, Græsvik, Frederiks-
stad, Norge.

Thorsøe, H., kgl. Skovfoged, Lille Bogeskov pr. Ringsted.

Thuesen, Konservator, Skomager, Randers.

Ticehurst, C. B., Dr., The college Guys Hospital, London S. E.

Top sø, Dr., Sindssygeanstalten, Aarhus.

XXI

Tor up, Fr., cand. philol., GI. Kongevej 154.

Traustedt, Læge, Gjedsted, Jylland.

Trier, Th., Vexellerer, Højbroplads 6.

Tusch, L.Jensen-, kgl. Skovfoged, Lindesbjerghus pr. Aakirkeby.

Tutein, Frk. Emmy, Poul Møllersvej 8.

Ulrich, J., Dr. med., Østerbrogade 16.

Ulrik, Per, Ellehuset, Fredensvej, Charlottenlund.

Valentiner, A., Godsejer, Christianshøj pr. Rønnede.

Vindeløv, O., Dr., Frederiksberg Hospital.

Wahl, Vald., Sognepræst, Arninge pr. Nakskov.

Wandall, J. S., Korpslæge, Nørregade 28.

Warmi.ng, C. E., Kil. Kollektør, Kolding.

Wasenius, Ernst, Tandlåkare, Helsingfors, Finland.

Weber, E., cand.jur., Sortedamsdosseringen 29.

W ed ege, S., Bogtrykker, Walkendorfsgade 7.

Wedell-Wedellsborg, G., Baron, Kammerherre, Oberst af Rytteriet,

Kmdr. af Dbg. og D. M. p. p., Hcllerupgaard pr. Hellerup.
Wedel, P., cst. Notarius publ., Classensgade 34.
Wedel-Wedells borg, R., Baron, Malmøgade 4.
Wegge, H. C, Læge, Gasværksvej 10.
Weibiill, Overretssagfører, Colbjørnsensgade 3.
Weis, Henning, Discipel, N3'elandsvej 84.
Weismann, C, Skovrider, Skørping.
Wesenberg-Lund, Dr. phil., Fortunvej 5, Lyngby.
Wind, Holger, Maskinist, Colbjørnsensgade 14.
Winge, Herluf, Mag. scient.. Viceinspektør v. Zoologisk Museum.
Win kel, P., stud. polyt., Laurbjerg, Jylland.
Win kel, S., Godsejer, D3'bvad Hovedgaard pr. Dybvad.
Winter berg, A., Assistent i den kgl. grønlandske Handel.
With, E., Bankassistent, Bredgade 77.
Wøldike, Knud, Herredsfoged, Rønne.

2. ÅARGANG

HÆFTE I

DANSK ORNITHOLOGISK
FORENINGS TIDSSKRIFT

Ejøbenhavn

et

REDIGERET AF

O. HELMS

December 1907

PACHT&CRONE

Illustrations - Etablissement

Admiralgade 28 København K. Admiralgade 28

Telefon 4585

Ateliers for Fotografi, Litografi og Ætsning

specialitet: Fotografering af Kunstsager, Industrigenstande,
Tegninger etc. og Mangfoldiggørelse ved Fototypi, Foto-
litografi, Cliché-Ætsning etc.

UDSTOPNING OG MONTERING

AF

PATTEDYR OG FUGLE

Altid smukkest og bedst

Prisliste og Katalog over Naturalier gratis

Leverandør til Museer, lærde Skoler, Videnskabsmænd
i Ind- og Udlandet

Herning H.P.HANSEN jjerning

Konservator

INDHOLDSFORTEGNELSE

DANSK ORNITHOLOGISK FORENINGS TIDSSKRIFT
AARGANG 2, HÆFTE I

A. Christiani: Iagttagelser over Fugletrækket

i Foraaret 1907 paa Stensmark ved Grenaa 1
M. Klinge: Fuglenes Foraarstræk 1907 ved

Esbjerg 7

RoAR Christensen : Om Fotografering af vilde

Fugle i Frihed (med 5 Tavler) 19

Kristen Barfod: Fuglene og den regnfulde

Sommer 1907 34

Herluf Winge: Om dræbte Rovfugle fra en

lille dansk 0 41

E.Lehn Schiøler: Vandrixen (Rallus aqua-

ticus L.), ny for Grønland 45

Mindre Meddelelser 46

Fra andre Tidsskrifter 48

Anmeldelser 59

Foreningsmeddelelser m. m.

<^

Udstoppede sjældnere Fugle købes.

Tilbud med Opgivelse af Art og Pris sendes til Bladets Redaktion

Haslev • O. HELM S • Haslev

Fineste Fugleudstopning,

naturlige Stillinger,

leveres af

Haslev * K. GALLE -^ Haslev

NB.! Sølvmedaille paa Amtsudstillingen i Haslev 1906 NB.!

Paa Undertegnedes Forlag er udkommen:

IAGTTAGELSER OVER

SYDSÆLLANDS FUGLE

MED SÆRLIGT HENBLIK PAA VORDINGBORG OG OMEGN

VED

KRISTEN BARFOD

PRÆST
PRIS: 1 KRONE

VIBORG ADOLF JACOBSENS BOGHANDEL VIBORG

EN ÆGSAMLING

68 KULD
ER TIL SALG

Fortegnelse over Samlingen tilsendes paa Forlangende
ved Indlæggelse af Svarporto

N. AAGAARD

Resen Skole pr. Sparkær • • Resen Skole pr. Sparkær

H. B. TBISUiS BOOTEYKJiKHI. KØBENHAVN

2.AARGANG

HÆFTE II

DANSK ORNITHOLOGISK
FORENINGS TIDSSKRIFT

Kjøbenhavn

REDIGERET AF

O. HELMS

Marts 1908

PACHT&CRONE

Illustrations-Etablissement

Admiralgade 28 København K. Admiralgade 28

Telefon 4585

Ateliers for Fotografi, Litografi og Ætsning

specialitet; Fotografering af Kunstsager, Industrigenstande,
Tegninger etc. og Mangfoldiggørelse ved Fototypi, Foto«
litografi, Cliché-Ætsning etc.

UDSTOPNING OG MONTERING

AF

PATTEDYR OG FUGLE

Altid smukkest og bedst
Prisliste og Katalog over Naturalier gratis

Leverandør til Museer, lærde Skoler, Videnskabsmænd
i Ind- og Udlandet

Herning H, P. HANSEN ^^^.

Konservator

Vær god mod Fuglene! FDGLE-FODRINGSHDSET "FeNIX" Kr. 1,50 Vær god mod Fuglene !

Larslejstræde 3 SØOERBERG Larslejstrsde 3

4!) KDLD SVØMMEFOGLEIG IIL SALG

Mange Dubletter

Reflekterende bedes henvende sig til

AXEL KOFOED

København Nyvej 10 A København

En Samling smukt udstoppede Fugle

hvopiblandt flere Sjældenheder

ep til Salg hos

M. EWALD HANSEN

Typograf
Aarhus Falstersgade 32^ Aarhus

Udstoppede sjældnere Fugle købes.

Tilbud med Opgivelse af Art og Pris sendes til Bladets Redaktion
Haslev • O. HELM S • Haslev

Ny Afdeling

•yAUU'S^ii^^- for

Herre- og Dame Fodtøj

JllUM

De bør fotografere

Deres Børn, Deres Slægtninge, Deres Stuer,
DERES FUGLE.

Saadanne Billeder faar med Tiden langt større
Værdi, end den Bagatel, de koster at fremstille.

iler

Forlang Prisliste!

fl

Danmarks største Naturaliehandel

København Frederiksborggade 5 Tel. 29,151 y

anbefaler sit store Lager af

udstoppede Fugle og Pattedyr, mindst 1000 Fugle staar altid paa Lager, en
Samling paa mindst 600 sjældne Horn og Gevirer, saasom Gevir af Virginia
Hjort, Antiloper, Els, Rens, Kron, Raadyr og Daadyr. Fugleæg sælges saavel I
enkelte som I hele Kuld. En stor Samling etnografiske Vaaben fra Kongo til
en Pris af 500 Kr. Fotografi af Samlingen sendes gratis.

Fugle og Dyr udstoppes.

Ærbødigst A.JAKOBSEN

Indreg. Varemarkt.

Fabrik og Udsalg

Mejnungsgade Nr. 10— 12 — 14

Telefoner
2182 - 3882 - 3783 - 2398

Indhold:

Daniel Bruun: Om Ederfuglevarp paa Færøerne og Island. O. Helms: Hvad

er Gyvfugle. A. Hagerup: Fugletræk ved Kolding i Oktober 1906. V.WeibOll:

Om sort Rødstjert i Danmark. Mindre Meddelelser.

Paa Grund af Pladsmangel har flere Artikler, Anmeldelser og Foreningsmed-
delelser maattet udgaa af dette Hefte. 40 ny Medlemmer er tilkomne.

H. H. THIELES liOOTRYKKKRl. KØBKNHAVN

2. AARGANG

HÆFTE III

DANSK ORNITHOLOGISK
FORENINGS TIDSSKRIFT

y^2^^^^%^^£^^S

<%

Kjøbenbavn

REDIGERET AF

O. HELMS

Jani 1908

PACHT&CRONE

Illustrations - Etablissement

Adm i ralgade 28 København K. Admiralgade 28

Telefon 4585

Ateliers for Fotografi, Litografi og Ætsning

Specialitet: Fotografering af Kunstsager, Industrigenstande,
Tegninger etc. og Mangfoldiggørelse ved Fototypi, Foto-
litografi, Cliché-Ætsning etc.

UDSTOPNING OG MONTERING

AF

PATTEDYR OG FUGLE

Altid smukkest og bedst

Prisliste og Katalog over Naturalier gratis

Leverandør til Museer, lærde Skoler, Videnskabsmænd
i Ind" og Udlandet

Herning H.P.HANSEN ^^^^

Konservator

Vær god mod Fuglene! FUGLE-F0DRI8GSHUSET "FØNIX" Kr. 1,50 Vær god mod Fuglene!

Gothersgade 77 SØDERBERG Gothersgade 77

INDHOLDSFORTEGNELSE

DANSK ORNITHOLOGISK FORENINGS TIDSSKRIFT
AARGANG 2, HÆFTE III

E.Lehn Schiøler: Lidt om Ederfuglen. So-
iiiateria mollissima L., og nogle af dens

Racer med Tavle VI— X 109

Sylvester Saxtorph: Hejrer og Raager. . . 150
Niels Christiansen: Fugleliv i Søborg Mose

ved København 152

O. G. Peterseh: En lille Litteratur-Remærk-

ning 158

Mindre Meddelelser 166

Fra fremmede Tidsskrifter 169

Anmeldelser , 175

Foreningsmeddelelser m. m.

"^

I^Øfe^ Ny Afdeling

t

•v/AKi-Ki/^suog- for

Herre- og Dame Fodtøj

JllUM

De bør fotografere

Deres Børn, Deres Slægtninge, Deres Stuer,
DERES FUGLE.

Saadanne Billeder faar med Tiden langt større
Værdi, end den Bagatel, de koster at fremstille.

Med Ems Anpatt lå Enli M lotf alere overalt.

Forlang Prisliste!

4?

Danmarks største Naturaliehandel

København

Frederiksborggade 5

anbefaler sit store Lager af

Tel. 29,151 y

udstoppede Fugle og Pattedyr, mindst 1000 Fugle staar altid paa Lager, en
Samling paa mindst 600 sjældne Horn og Gevirer, saasom Gevir af Virginia
Hjort, Antiloper, Els-, Rens-, Kron-, Raadyr og Daadyr. Fugleæg sælges saavel
I enkelte som i hele Kuld. En stor Samling etnografiske Vaaben fra Kongo til
en Pris af 500 Kr. Fotografi af Samlingen sendes gratis.

Fngle og Dyr adstoppes.

Ærbødigst A.JAKOBSEN

Indreg. l^/vmatrkc.

Fabrik og Udsalg

Mejnungsgade Nr. 10— 12 — 14

Telefoner
2182-3882-3783-2398

Redaktionens Adresse er for Fremtiden:

Overlæge O. HELM S,

Sanatoriet ved Nakkebølle Fjord
pr. Pejrup.

H. H. THISLES BOBTRYKKEBI. KØBENUATM

2. AARGANG

HÆFTE IV

DANSK ORNITHOLOGISK
FORENINGS TIDSSKRIFT

Ejøbenhavn

REDIGERET AF

O. HELMS

September 1908

PACHT&CRONE

Illustrations - Etablissement

Admiralgade 28 København K. Admiralgade 28

Telefon 4585

Ateliers for Fotografi, Litografi og Ætsning

specialitet: Fotografering af Kunstsager, Industrigenstande,
Tegninger etc. og Mangfoldiggørelse ved Fototypi, Foto-
litografi, Cliché-Ætsning etc.

UDSTOPNING OG MONTERING

AF

PATTEDYR OG FUGLE

Altid smukkest og bedst

Prisliste og Katalog over Naturalier gratis

Leverandør til Museer, lærde Skoler, Videnskabsmænd
i Ind- og Udlandet

Herning H. P. HANSEN g^^

Konservator

Vær god mod Fuglene! FDGLE-FODRINGSHUSET "F8NIX" Kr. 1,50 Vær god mod Fuglene!

Gothersgade 77 SØDERBERG Gothersgade 77

INDHOLDSFORTEGNELSE

DANSK ORNITHOLOGISK FORENINGS TIDSSKRIFT
AARGANG 2, HÆFTE IV

H.Arctander: Nogle Iagttagelser over Fuglelivet

i de franske Østpyrenæer 177

O. Helms: Fugleliv i Italien 182

Gerhard Heilmann: Opdragelse og Fugleværn . 192
P. Ahlefeldt -Lauervig- Bille: Optegnelser fra

Foraarstrækket 1908 198

O. Helms: Hvad er Gyvfugle 200

H. Chr. c. Mortensen : Optegnelser af jydske Med-
lemmer af D. O. F. om en Bogfinkerede 202

Mindre Meddelelser 210

Anmeldelser . 215

Index 217

til Dekoration, i vild Effektstilling med højt
I løftede Vinger, til Salg. Pris: 40 Kroner.

Anstalt for kunstmæssig Udstopning og Dermaplastik.

Lustrupdal, Ribe ^ M. CLAUSSEN ^ Lustrupdal, Ribe

Ny Afdeling

'yihm-iMmm- for

Herre- og Dame Fodtøj

JllUM

De bør fotografere

Deres Børn, Deres Slægtninge, Deres Stuer,
DERES FUGLE.

Saadanne Billeder faar med Tiden langt større
Værdi, end den Bagatel, de koster at fremstille.

Iler

Forlang Prisliste!

fl

Danmarks største Naturaliehandel

København Frederiksborggade 5 Tel, 29,151 y

anbefaler sit store Lager af

udstoppede Fugle og Pattedyr, mindst 1000 Fugle staar altid paa Lager, en
Samling paa mindst 600 sjældne Horn og Gevirer, saasom Gevir af Virginia
Hjort, Antiloper, Els-, Rens-, Kron-, Raadyr og Daadyr, Fugleæg sælges saavel
i enkelte som i hele Kuld. En stor Samling etnografiske Vaaben fra Kongo til
en Pris af 500 Kr. Fotografi af Samlingen sendes gratis.

Fngle og Dyr udstoppes.

Ærbødigst A.JAKOBSEN

Danske

Cycler

IS

Indreg. Varemarke..

Fabrik og Udsalg

Mejnungsgade Nr. 10 — 12 — 14

Telefoner
21 82 - 3882 - 3783 ~ 2398

Redaktionens Adresse er for Fremtiden:

Overlæge O. H E L M S ,

Sanatoriet ved Nakkebølle Fjord
pr. Pejrup.

11. II. THIKLES BOUTKYKKERI. KBHKNH